Magasinet Finans nr. 4/2009

Finansforbundets magasin nr. 4, 2009

banker i nød Årsregnskaberne dokumenterer den kraftige bølgegang.

Syv af landets 20 største pengeinstitutter kom i 2008 ud med underskud før skat.

Læs side 18

7J FS NFE EJH IFMF MJWFU GSB EFU KFCMJL EV HJWFS PT EJU KB

* NFEHBOH PH NPEHBOH

7J FS NFE EJH OlS EJU MJW OESFS TJH /lS EV TUJGUFS GBNJMJF GlS C SO L CFS CPMJH IPMEFS PSMPW FMMFS TLJGUFS KPC ,PSU TBHU E LLFS WJ GSB EFU KFCMJL WJ TNFEFT TBNNFO 7J QBTTFS Ql EJO PQTQBSJOH J ClEF NFEHBOH PH NPEHBOH 0H WJ FS EFS PHTl GPS BU TJLSF EJH PH EJOF O SNFTUF IWJT EFS TLFS EJH OPHFU '41 1FOTJPO FS FO ¿FLTJCFM QFOTJPOTPSEOJOH TPN EV IFMF UJEFO LBO UJMQBTTF FGUFS EJOF CFIPW %V LBO FLTFNQFM WJT KVTUFSF EJO QFOTJPOTPSEOJOH Tl EFO HJWFS EJH FO I KFSF JOWBMJEFE LOJOH NFOT C SOFOF CPS IKFNNF 0H TFOFSF OESF PSEOJOHFO Tl FO TU SSF EFM HlS UJM PQTQBSJOH 7BMHFU FS EJU PH EV CFTUFN NFS 7 MHFS EV PT MPWFS WJ BU HJWF EJH CFESF SlE IFMF MJWFU ° ClEF J NFEHBOH PH NPEHBOH - T NFSF PN EJOF GPSEFMF Ql XXX GTQ EL

indhold

14-17 kunsten at holde gode møder

14 kunsten at holde gode møder

ange medarbejdere i finanssektoren føler sig ikke hørt og set, M fordi møderne afvikles for effektivt

18 Hver tredje bank ud af 2008 med underskud

den Nordea løber de øvrige 19 Top20-bankers samlede underskud op U i 2,4 milliarder kroner

22 Beredskab på hård prøve

Opgaverne vælter ind til det statslige afviklingsselskab

25 et langt farvel til varde bank Historien om hvordan man i 1990'erne afviklede den kollapsede Varde Bank 30 et lille plaster på såret

Bankmand idømt erstatning for uberettiget at sidde fængslet i 16 måneder

32 TEMA: finanskrisen på island

beredskab på hård prøve

22-24

om en orkan fejede finanskrisen hen over Island i efteråret. Landets tre S store banker blev nationaliseret, kroneværdien faldt med 70 procent, og østaten balancerede på randen af en statsbankerot. Finans rapporterer fra Island dagene derpå.

44 sundhedstjek afværgede blodprop

Systemkonstruktør med højt blodtryk fik gavn af firmaets sundhedstilbud

46 Mediernes dårlige åndE

Finansforbundet om krise, bankpakke og medier

56 få styr på dine stærke og svage sider

Kompetenceafklaring er et tilbud, man ikke bør sige nej til

Tema: finanskrisen på island

32-41

det faste 4-12

Nyheder

7

leder

42-43

globalt

48-49

spørgehjørnet

50

bankhistorie

51

nyt fra it-klubben

52-53

ajour – om a-kassen

54

arrangementer for ledige og seniorer

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 4, april 2009 . Næste nummer fredag 1. maj 2009• Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten ­Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk • Jonatan Lykke-Olesen jlo@finansforbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest 14. april. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Terri­torium.

Finans april 2009

3

Nyheder 15-årig hackede netbanker En 15-årig dreng fra Roskilde-området er blevet afsløret i at have hacket sig ind i flere netbankkonti.

Drengen hverken stjal eller flyttede penge under sine ulovlige besøg på andre folks computere, men han var i flere tilfælde fræk nok til at sende ofrene en besked. ”Sikke mange penge du har. Venlig hilsen din hacker“, skrev drengen blandt andet. Politiet har løsladt drengen, men it-folk vil nu gennemgå hans computer for at sikre sig, at han ikke har beriget sig ved hackerangrebene.

Foto: Scanpix

Finansforbundet afviser lønnedgang Over halvdelen – 54 procent – af danske lønmodtagere med arbejde er selv parate til at gå mindst fem procent ned i løn, hvis alternativet er en fyring. 26 procent er endda villige til at acceptere en lønnedgang på mindst 10 procent, hvis fyringstruslen hænger over hovedet, viser en undersøgelse blandt 1.002 repræsentativt udvalgte danskere i arbejde, som Zapera har foretaget for Ugebrevet A4.

I undersøgelsen giver 58 procent af de adspurgte udtryk for, at det generelt er i orden, at lønmodtagere indgår aftaler om lønnedgang for at redde arbejdspladser i Danmark. I Finansforbundet mener man ikke, at lønnedgang er vejen ud af krisen: ”Vi vil ikke være med til at sænke lønnen i forsøget på at bevare arbejdspladser. Det er en kortsigtet løsning, som risikerer at nedbryde den danske aftalemodel“, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen.

Foto: Ulrik Bang

Klart ja til ny overenskomst på Grønlandm tobak

4

Mandag den 23. marts blev den nyligt forhandlede treårige overenskomst for ansatte i den grønlandske finanssektor endeligt godkendt af Finansforbundet og Grønlands Arbejdsgiverforening, GA. Det skete efter et overvældende ja ved urafstemningen blandt Grønlandsbanken medarbejdere.

95,2 procent af de afgivne stemmer, svarende til 79 medarbejdere, stemte for aftalen, mens kun fire medarbejdere stemte imod. Der var i alt udsendt 94 stemmesedler til den elektroniske afstemning, og stemmeprocenten blev på 88,3.

Overenskomsten har en samlet ramme på 13,1 procent og løber fra 1. april 2009 til 31. marts 2012. Ud over pensionsforbedringer med­ fører aftalen væsentlige lønstigninger og forbedringer af ordninger for feriefrirejser, som var hovedønskerne fra de ansatte.

Med den nye overenskomstaftale er de lokalt ansatte sikret en ­feriefrirejse hvert tredje år mod tidligere hvert femte år, dog skal der være optjent fire års anciennitet første gang.

Finans april 2009

nyheder

København skal være finansielt kraftcenter Finansrådet, Finansforbundet og 12 andre organisationer står bag Copenhagen Finance IT Region, som om få år skal overhale Amsterdam og Stockholm som Nordeuropas førende finanscenter

Mens finanskrisen raser, og den ene negative nyhed om finanssektoren afløser den anden, lancerer Finansrådet, Finansforbundet og 12 andre organisationer og uddannelsesinstitu­ tioner nu Copenhagen Finance IT Region (CFIR) som et innovationspolitisk udviklingsprojekt, der har til formål at gøre København til Nordeuropas førende it- og finanscenter.

Potentialet er der. Hovedstadsregionen tæller omkring 43.000 arbejdspladser inden for finans og adskillige tusinde inden for it, hvilket er markant flere end inden for medicinalindustrien, som normalt fremhæves som et af regionens erhvervsmæssige fyrtårne.

Ifølge en rapport fra det internationale analysehus Z/Yen, som er kendt for at udarbejde et indeks over globale finanscentre, klarer København sig også godt på parametre som global konkurrenceevne, forretningsklima og livskvalitet. Men alligevel er København indtil videre placeret på en beskeden 38.plads ud af 62 finanscentre. Årsagen er, at kendskabet til Københavns finanssektor er ekstrem dårlig. ”Ingen forbinder København med finans“, konstaterede professor CEO Michael Mainelli fra Z/Yen, som var fløjet ind fra London til ­lanceringen af CFIR 16. marts for at fortælle om Københavns muligheder for at avancere på det globale finanscenterindeks.

Helt i top er London og New York som de to eneste ægte globale finanscentre. Derefter følger Singapore, Hongkong, Geneve, Zürich, Chicago og Frankfurt. For CFIR – der på sin hjemmeside beskriver sig som en non-profitorganisation med fokus på innovation og vækst i finans- og it-sektoren – sigter man efter at overhale Stockholm (nr. 30) og

Amsterdam (nr. 24) i løbet af de næste trefire år, så København kan indtage positionen som Nordeuropas førende finanscenter.

Hamburg, Oslo og Helsinki er nemlig distanceret ifølge finanscenterindekset.

Foruden Finansforbundet og Finansrådet deltager Aarhus School of Business – Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, Copenhagen Capacity, Dansk Metal, DI/ITEK, DJØF, HK/Privat, IT-Branchen, IT-Universitetet, Københavns Universitet, PROSA og Øresund IT. ”For Finansforbundet er det oplagt at være med. En stor del af vores medlemmer arbejder i finanssektoren i hovedstadsregionen, mange af virksomhederne er globale, og der er jo en latent risiko for, at de flytter opgaver til andre steder i verden. Derfor handler det om at tilbyde et attraktivt og udviklende finansmiljø, som virksomhederne ikke kan sige nej til“, siger Allan Bang, formand for Finans­ forbundet. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) roser det offensive tiltag midt i finanskrisen: ”Jeg er overbevidst om, at dem, der klarer sig bedst igennem de svære tider, er dem, der ikke lader krisen gå ud over deres initiativrigdom og deres virkelyst“, sagde hun ved lanceringen af CFIR. Fire medarbejdere er ansat i CFIR’s sekretariat, som blandt andet skal beskæftige sig med synlighed og markedsføring, ramme­ vilkår, tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft samt uddannelse og kompetenceud­ vikling. Du kan læse mere om projektet på cfir.dk/ CJO

”Det er helt rigtigt set, at skabe et netværk, der har fokus på at udnytte de muligheder, der ligger i krydsfeltet mellem finansog IT sektoren“, sagde Lene Espersen ved lanceringen af CFIR. Foto: Jasper Carlberg

Finans april 2009

5

nyheder Foto: Scanpix

1.512 fyret i 41 finansvirksomheder Sydbank, Morsø Sparekasse, Saxo Bank, Morsø Bank og vestjysk Bank skilte sig tilsammen af med 87 i marts De dårlige tider i finanssektoren fortsætter med at ramme medarbejdere på levebrødet.

Ifølge opgørelsen på finansforbundet.dk, som i store træk bygger på indberetninger fra forbundets tillidsmænd, er 1.512 mennesker (per 25. marts) blevet fyret siden april 2008. I den seneste måned er tallet 87, hvilket er væsentligt færre end i de foregående måneder.

Mandag den 9. marts sagde vestjysk Bank farvel til 46 medarbejdere, hvoraf 14 gik på frivillige fratrædelsesaftaler. To dage senere blev 11 fyret i Sydbanks regionshovedkontor på Sjælland og otte i Morsø Sparekasse, mens Morsø Bank i dagene efter den 12. marts delte fyresedler ud til 10 medarbejdere. I Saxo Bank blev 12 fyret.

Fyringerne er ifølge de tillidsmænd, som Finans har talt med fra vestjysk Bank, Sydbank og Morsø Bank, sket i overensstemmelse med Finansforbundets kodeks for ansvarlig massefyring. Der er således både ekstra måneds­ lønninger, mulighed for fritstilling og penge til outplacement. ”Hvis man overhovedet kan tale om fornuft i forbindelse med massefyringer, synes jeg, vi har fået en fornuftig ordning“, siger Johannes Veje, fællestillidsmand i Morsø Bank, om fyringerne, der sker i kølvandet på bankens over­ tagelse af Spar Mors i november 2008. Overtagelsen har resulteret i, at hovedsædefunk­ tioner er blevet overflødige, og at man har ­besluttet at nedlægge tre filialer.

I Sydbank har Kredsen yderligere fået 12.500 kroner per fyret medarbejder, som ­efter ansøgning til Kredsen kan bruges til supplerende hjælp til outplacement, uddannelse med mere.

Også formanden for Sydbank Kreds, Harry Max Friedrichsen, er i situationen tilfreds med ledelsens håndtering af fyringsrunden. ”Vi tager personalespørgsmålet op med ­ledelsen hver eneste måned, og jeg synes, der er lydhørhed. Der er ingen tvivl om, at over­ liggeren bliver flyttet op. Kravene bliver større, og der bliver stillet større krav til fleksibilitet både fagligt og geografisk. Men også ledelsen viser fleksibilitet og tilbyder supplerende uddannelse ved jobskift“, siger han./ET

mange tegner lønsikring

falskmøntnere går uden om danmark

roskilde bank frikendes

På blot tre måneder er antallet af medlemmer hos FTF-A, der har tegnet lønsikring – en tillægsforsikring til dagpengene – steget med 20 procent. I december var der 1.805 medlemmer, der betalte til ordningen. Den 10. marts var der 2.160, der havde tegnet lønsikring hos Topdanmark, som FTF-A samarbejder med om ordningen. Lønsikring kan give FTF-A’s medlemmer op til 38.800 kroner om måneden i et helt år i stedet for dagpenge, der ligger på 15.700 kroner. Du kan læse mere om tilbuddet på ftf-a.dk.

Nationalbanken talte i alt 517 falske penge­ sedler i omløb i Danmark sidste år. Det er 1015 flere end året før, men ifølge Nationalbanken meget få i forhold til andre lande. ”Vi er selvfølgelig begunstiget af, at vi er et lille valutaområde, og derfor er det ikke så interessant for de professionelle at udstede sedler i Danmark”, siger Torben Nielsen, direktør i ­Nationalbanken til Ritzau om falskmøntnerne.

Det er stadig femhundredekronesedlen, der er den mest forfalskede pengeseddel.

Pengeinstitutankenævnet kritiserer Roskilde Bank for at opfordre kunder til at købe aktier i det selskab, hvor de også skulle låne pengene.

Men kunderne kunne ikke være uvidende om risikoen ved at købe aktier, og derfor mener et flertal af ankenævnets medlemmer, at Roskilde Bank ikke skal dække kundernes tab, lyder konklusionen i de første sager, ankenævnet har behandlet siden krakket sidste år. Og kunderne kan ifølge Jyllands-Postens oplysninger godt forberede sig på, at den samme linje vil blive lagt i de øvrige klager, der er nået frem til nævnet.

6

Finans april 2009

leder

ansvaret er ledelsens det er ikke rimeligt, at bankrådgivere fremstilles som plattenslagere i pressen

Formand Allan Bang, næstformand Kent Petersen, og næstformand Michael Budolfsen

D

e er populære i pressen; historierne om, hvordan almindelige mennesker har mistet penge, fordi deres investeringer gik galt. Og det ligger lige til højrebenet at give bankrådgiveren skylden. Det er forstemmende, at pressen ikke retter blikket mod de rette ansvarlige – bankledelserne. Ansvaret placeres i stedet tungt på bankrådgiverens skuldre. Og det er ikke rimeligt. Det er nemlig alene bankens ledelse, der udstikker retningslinjerne for, hvordan den vil drive banken. Om en bank vil praktisere for eksempel lånefinansierede investeringer er ikke bankrådgiverens afgørelse. Og det er lidt svært at forestille sig, at en medarbejder, der er uenig i ledelsens dispositioner, kan nægte at udføre den opgave, ledelsen har pålagt ham.

Man kan heller ikke forvente, at en bankrådgiver skal have et makroøkonomisk overblik og kunne forudse, hvad der vil ske på det globale finansielle marked. Ikke engang eksperter og analytikere har formået at forudse krisen, så at for­-lange det af bankrådgiveren er tåbeligt. Hverken bankrådgiverne eller kunderne kunne forudse den lavine, der rullede ind over sektoren i efteråret. I mange år gik det kun en vej – opad. Og rigtig mange mennesker tjente rigtig mange penge på deres investeringer. Kunder og bankrådgivere var fulde af optimisme, og mange havde måske næsten fortrængt risikoen for at miste penge på investeringer. Men der er altid risiko ved at investere, og det skal kunden naturligvis informeres grundigt om.

Vi ved fra vores undersøgelse af bankrådgivernes rådgiver-/sælgerrolle, at medarbejderne er ekstremt loyale over for deres kunder. Derfor er det ekstra følsomt for dem at blive fremstillet som plattenslagere i pressen. Finansforbundet oplever, hvor berørte vores medlemmer bliver, når de møder utilfredse kunder. Og det gør ikke sagen bedre, at bank­rådgiveren ikke må tage til genmæle i de sager, pressen tager op. Der er nemlig tavshedspligt om kundeforholdet, så bankrådgiveren har ingen mulighed for at give sin version af sagen eller at komme med oplysninger, der kan belyse hans rolle.

Dybest set er det her historien om, at så længe det går godt, så er alle glade. Men når tingene vender, så har man behov for en syndebuk. Det ville klæde pressen at finde de rigtige skuldre at placere ansvaret på. Og det ville klæde ­bankledelserne, hvis flere trådte aktivt frem og forsvarede de medarbejdere, der har udført det arbejde, som ledelsen selv har udstukket rammerne for.

Finans april 2009

7

nyheder Foto: Stig Stasig ”Vi er ikke vant til at græde. Og vi græder heller ikke nu“, siger Anna Karen Hauksdottir fra det islandske finansforbund.

Nu kan alle se meningen med fagforeningen Fyring af 20 procent af de bankansatte i 2008 har påvirket det islandske finansforbund, SSF, voldsomt.

1. viceformand Anna Karen Hauksdottir håber, at bunden er nået, og det nu begynder at gå fremad

Finanskrisen på Island gør ondt på bankfolkene.

1.000 har mistet deres job det seneste år – svarende til hver femte medarbejder – hvilket giver mange triste miner, men også kampgejst hos fagforeningen, ”Vi er ikke vant til at græde. Og vi græder heller ikke nu“, siger Anna Karen Hauksdottir, der har ­væ-ret gennem sit livs hårdeste periode som leder af den faglige organisation i Glitnir og 1. vice­formand i SSF (Samtök starfsmanna fjármálafyrirtækja, det islandske finansforbund). ”Selv om det er hårdt, og vi ikke ved, om det værste er overstået, er der meget at kæmpe for, og den største glæde er, at alle nu kan se meningen med fagforeningen. Medlemmer, der før bare betalte kontingentet som en refleks, kan se, at de behøver den samlede styrke, som fagforeningen indebærer“.

Det siger Anna Karen Hauksdottir ikke mindst på baggrund af, at hun lige nu kan glæde sig over, at det er lykkedes SSF at komme igennem med kravet om, at alle, der fik sat deres løn ned i den første store omstruktureringsrunde i oktober sidste år,

8

Finans april 2009

havde ret til almindeligt opsigelsesvarsel på deres gamle kontrakter og ansættelsesvilkår. Derfor får næsten 1.500 medlemmer af SSF nu efterbetalt forskellen mellem deres gamle og nye løn i op til 6 måneder.

Den anden store glæde midt i alle ulykkerne er, at ikke bare medlemmer, men også de nye ledelser og regeringen har bud efter fagforeningen. ”Før gik det så hurtigt og på overfladen så godt, så ledelserne bare kørte derudad uden at stikke en finger i jorden. De var svære at få i tale. Den holdning er fuldstændig forandret. Og også politikerne lytter. Det er os, der ved, hvad medlemmerne går igennem, og hvad deres behov er. Nu er der et virkeligt godt samarbejde på alle niveauer, og alle er indstillede på at hjælpe“.

SSF etablerer netværk for de fyrede, betaler 50 procent af studieafgifterne til uddannelse og har et godt samarbejde med iværksætterfonden på Island. ”Vores arbejdsløse medlemmer er utroligt velkvalificerede. Nu gælder det om at tænke nyt, så deres kompetencer kommer i spil så hurtigt som

muligt. Det lykkes kun, hvis virksomheder, politikere, fagforeninger og de arbejdsløse lytter til ­hinanden”.

Men midt i sejrene lurer bekymringen stadigvæk. Der slipper ikke så meget ud fra den komite, der arbejder med restruktureringen af bankerne, og heller ikke den nye regering har indtil videre været særlig meddelsom. Anna Karen Hauksdottir gætter på, at de endnu ikke har nogen idé om, ­hvordan fremtidens bankvæsen skal se ud på Island. ”Nogle siger, at de fyringer, vi var igennem i ­oktober, ikke er nok. Mit store håb er, at de finder andre løsninger end fyringer, og hvis der ikke er nogen vej udenom, at de så ikke går for hurtigt frem.

Hvis mange ender på socialhjælp, er det jo også en stor udgift for det offentlige. Jeg håber inderligt, at vi har nået bunden, men vi må være forberedt på flere ændringer. Under alle omstændigheder er vores opgave at gå åbent til udfordringerne og være med til at finde de løsninger, der gør mindst ondt“./ET Læs tema side 32-41

2011...

2010...

2009...

MARKEDSFĂ˜RINGSSEMINAR DEN 11. - 12. JUNI 2009

TÆNK NYT - PRĂ˜V NYT Sammen med innovationskonsulenter deltager du i en workshop, hvor du bliver udfordret pĂĽ kreativitet og evnen til at tĂŚnke i nye rammer, udnytte begrĂŚnsninger og generere ideer. .LJ LQG L IUHPWLGHQ VH WHQGHQVHU L PDUNHGVIÂĄULQJHQ LQGHQ IRU ÂżQDQVVHNWRUHQ og bliv samtidig opdateret med seneste nyt pĂĽ omrĂĽdet.

KORT SAGT - deltag pü seminaret og fü ideer og vÌrktøjer til nye markedsføringstiltag.

LĂŚs mere pĂĽ ZZZ ÂżQDQVXGG GN

)LQDQVVHNWRUHQV 8GGDQQHOVHVFHQWHU HMHV DI ÂżQDQVLHOOH YLUNVRPKHGHU GHU RPIDWWHU JRGW PHGDUEHMGHUH 9L DUEHMGHU SURMHNWRULHQWHUHW RJ XGYLNOHU VnYHO IDJOLJ VRP DOPHQ XGGDQQHOVH 9L DUEHMGHU Sn DOOH QLYHDXHU DQYHQGHU H OHDUQLQJ RJ GÂ NNHU XGGDQQHOVH IUD WUDGLWLRQHOOH ÂżQDQVIDJ WLO SHUVRQOLJ XGYLNOLQJ RUJDQLVDWLRQVXGYLNOLQJ VDOJ RJ NRPPXQLNDWLRQ 8GGDQQHOVHVFHQ WUHW GULYHU WLOOLJH HW PRGHUQH RJ SURIHVVLRQHOW NXUVXV RJ NRQIHUHQFHFHQWHU )LQDQVVHNWRUHQV 8GGDQQHOVHVFHQWHU KDU HNVLVWHUHW VLGHQ RJ EHVNÂ IWLJHU JRGW PHGDUEHMGHUH 9L DUEHMGHU XG IUD HW YHOGHÂżQHUHW YÂ UGLJUXQGODJ PHG IÂĄOJHQGH NHUQHYÂ UGLHU NRPPXQLNDWLRQ NXQGHVHUYLFH GHW KHOH PHQQHVNH VXQG IRUQXIW RJ IÂ OOHVVNDE

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

nyheder

Med skattereformen bliver der sat prop i lønsumsafgiften, der alligevel ikke skal stige. I stedet skal de finansielle virksomheder betale 1,25 procent af deres overskud i skat

EKSTRA SKAT TIL BANKER Endelig er der slået hul i den ensidige fokusering på lønudgiften, når det gælder sektorens bidrag til det danske husholdningsregnskab. Tilsyneladende har regeringen forstået sektorens ønske om, at en øget beskatning ikke skal være skat på arbejdskraft. Derfor gennemføres skattereformen uden den stigning i lønsumsafgiften, som regeringen ellers havde lagt op til. I stedet skal de finansielle virksomheder betale 1,25 procent af deres overskud i skat oven i den lønsumsafgift på 9,13 procent, som gælder i dag. ”Med den nye model har virksomhederne ikke et incitament til at flytte arbejdsopgaver til lande, der ikke har afgift på arbejdskraft, og det er godt for de ansatte i den danske sektor. Modellen er også mere i tråd med regeringens udmelding om ikke at lægge skat på arbejdskraft“, siger Allan Bang, formand for Finansforbundet.

Dog træder den ekstra skat først i kraft fra 2013, hvor man forventer, at den finansielle krise er overstået, og bankerne ikke længere betaler

den garantiprovision, der blev vedtaget med Bank- pakke 1.

Bankernes organisation, Finansrådet, tager afstand fra enhver form for særbeskatning, der pålægges sektoren, også selv om den i form af skat af overskuddet er konjunkturafhængig. ”Både lønsumsafgiften og nu også forslaget til udvidelse heraf er konkurrenceforvridende for den danske finansielle sektor“, siger underdirektør i Finansrådet, Søren Gade og fortsætter: ”Vi ønsker samme beskatningsforhold for danske banker, som gælder i det øvrige EU. Særbeskatningen risikerer at betyde, at de finansielle virksom­ heder fravælger Danmark for placering af deres virksomhed, hvilket hæmmer vækst og beskæf­ tigelse i det lange løb”, forklarer han.

I flere år har Finansforbundet bedt regeringen om at finde nogle andre modeller, hvor afgiften ikke er en særbeskatning baseret på de bankansattes lønninger.

”Vi er med på, at der skal ske en form for erhvervsbeskatning også af finanssektoren. Men med lønsumsafgift sker der en præmiering af de virksomheder, der kan tjene mange penge på at have færrest mulige medarbejdere ansat. I stedet så Finansforbundet gerne, at regeringen helt droppede lønsumsafgiften og lod virksomhedernes indtjening ligge til grund for hele indbetalingen til staten", siger Allan Bang.

Det var den borgerlige regering i 1988, der indførte lønsumsafgiften, der i dag giver staten over 3 milliarder kroner om året. Forhøjelsen af sektorens bidrag til samfundshusholdningen fjerner ikke hele sektorens fordel ved at være momsfritaget, hvilket skal ses i lyset af, at finansielle virksomheder i andre EU-lande ikke har lønsumsafgift. Ikke desto mindre vil det beregnede merprovenu på 500 millioner kroner på længere sigt falde i takt med sektorens igangværende konsolidering, der kan betyde færre pengeinstitutter i Danmark./CR

Afviklingsselskab sikret arbejde i fire år Afviklingsselskabet til Sikring af Finansiel Stabilitet mærker det stigende aktivitetsniveau i den finansielle sektor og omkring beslutningsbordene på Christiansborg. Med den seneste kreditpakke har selskabet fået udvidet sit kompetenceområde til ikke blot at afvikle nødlidende banker, men også at udstede individuelle statsgarantier på lange lån.

Rollen som garantistiller har medført et navneskift til ”Finansiel Stabilitet“. ”Når den generelle statsgaranti udløber til sep-

10

Finans april 2009

tember næste år, udløber den for alle på samme dag. Og vi kan nu se, at det kan være svært at skaffe finansiering i det nuværende marked, efter den er udløbet. Derfor begynder vi at udstede statsgarantier med en løbetid på op til tre år. Vi har hørt fra bankerne, at de allerede er interesserede i at købe sig længerevarende finansiering i form af statsgarantierne”, siger Henrik Bjerre-Nielsen, direktøren for Finansiel Stabilitet.

Finansiel Stabilitet forventer at påbegynde

udstedelsen af statsgarantierne i løbet af de næste par måneder. Garantierne har en løbetid på op til tre år, og det er planen af Finansiel Stabilitet løbende kan udstede garantierne til udgangen af 2010.

Det betyder, at Finansiel Stabilitet højst sandsynligt er sikret fast arbejde med at forvalte garantierne, indtil udgangen af 2013./BV Læs også side 22-29

nyheder

flere kvindelige ledere mindsker uligeløn Rekruttering af flere kvindelige ledere kan ændre mønsteret med stor overvægt af kvinder i lavtlønnede funktioner og mandedominans i de højtlønnede funktioner, mener Finansforbundet

I gamle dage blev den kønsbestemte lønforskel ­mellem mænd og kvinder forklaret ud fra uddannelse. I dag sidder kvinderne på størstedelen af pladserne på landets universiteter. Alligevel halter de bagefter mændene, når det kommer til indholdet i lønningsposerne. Og det er særlig grelt i den finansielle sektor, som med kønsbestemte lønforskelle fra 23 til 26 procent er den branche med de største lønforskelle. Men det gør samtidig også sektoren til en oplagt kandidat til at mindske lønforskellen.

Det mener ligestillingsforsker Mette Deding fra SFI, som har forsket i kønsbestemte lønforskelle. ”Jeg tror faktisk, at man inden for en branche som den finansielle sektor kan have gode muligheder for at reducere lønforskellene, hvis man arbejder mål­ rettet med at nedbryde kønsbarriererne i forhold til

arbejdsfunktioner og ser på, hvorfor der er så store forskelle på, hvad kvinder og mænd udfører af arbejde i en typisk finansiel virksomhed. Den vej rundt vil man kunne nedbryde lønforskellene”, siger Mette Deding.

Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, er opmærksom på de kønsbestemte lønforskelle, og at mænd sidder i højtlønsområdet, og kvinder i lavtlønsområdet. Han opfordrer pengeinstitutterne til at tiltræde charteret for flere kvinder i ledelse, som Ligestillingsministeriet har udarbejdet, og herigennem mindske lønforskellene. Nykredit er det eneste pengeinstitut, som er tilmeldt charteret. Finansforbundet arbejder for at tiltræde charteret og derigennem være kulturbærende for sektoren. ”Den største indsats skal gøres hos de folk, som rekrutterer. Men det er ikke noget, man kan ændre

fra den ene dag til den anden. En af barriererne er at få lederne gjort opmærksom på, at de skal vælge anderledes, end de hidtil har gjort. Måske man også skal tænke i den måde, man indretter sin arbejdsplads på, i arbejdstid og tage stilling til mere fleksible tilgange. Det handler om at skabe grobund for en god udvikling i en virksomhed og tilfredse medarbejdere, der føler, at de ikke bliver valgt fra, fordi de har det ene eller det andet køn”, siger Kent Petersen og understreger, at det også er i de finansielle virksomheders interesse at skabe en mangfoldig medarbejdergruppe på alle niveauer, fordi det betaler sig på bundlinjen./BV Læs også side 43

HVIS DU EN DAG MISTER JOBBET

8987_ann_kampagne_215x126_01.indd 1

KU RS ER

Meld dig ind i FTF-A, Finansforbundets a-kasse, på www.ftf-a.dk. Eller ring 70 13 13 12.

JO

BS

Ø

G

N IN

G

ER DIN A-KASSE KLAR MED FØRSTEHJÆLP TIL DIG!

11/03/09 15:49:03

nyheder

døren er åbnet til downing street 10 Finansforbundets formand, Allan Bang, mødtes med den britiske premierminister forud for G20-mødet

Foto: Ricky Molly

Toppen af verdens fagbevægelser var som optakt til G20-mødet torsdag den 2. april inviteret til møde hos premierminister Gordon Brown i Downing Street 10 i London. Hermed signaleres på verdensplan en helt ny åbenhed over for fagbevægelsens synspunkter. Allan Bang, formand for Finansforbundet, var med i sin egenskab af præsident for UNI Finance. ”Den nye lydhørhed over for fagbevægelsen er dels en konsekvens af, at hele verden er i en meget vanskelig situation, og at det nu gælder om at lytte til alle, der kan komme med gode ideer. Men det skyldes også, at vi fx i UNI Finance har gjort et meget stort arbejde for at identificere problemerne og komme med gode forslag til, hvad der skal til for at få den finansielle sektor på ret køl igen. Vi har noget at byde på“, siger Allan Bang.

Allan Bang håbede forud for mødet, som blev holdt tirsdag 31. marts – efter Finans gik i trykken, at der ville blive tid til at snakke både branche, fag og medlemmer. Sektoren skal stabiliseres på kort sigt og reformeres på længere sigt. Nogle af de vigtigste budskaber til premierministeren er, at de omfattende og nødvendige reformer, der skal skabe en stabil, fremtidssikret sektor, som fx øget tilsyn, større gennemsigtighed, restrukturering og nye bæredygtige belønningssystemer kræver medarbejdernes og de faglige organisationers medvirken.

Målet er at skabe en finanssektor, der er til for kundernes og ikke for spekulanternes skyld. ”Medarbejderne og de faglige organisationer har nogle indsigter, som man ikke finder andre steder.

De indsigter skal bringes i spil, hvis tilliden til sektoren skal genoprettes“, siger Allan Bang./ET

advarede Finanstilsynet bankens ledelse om, at ­banken var på gale veje.

Alle havde ikke alene tillid til, men de var forblændet af Roskilde Banks succes og af dens direktør, der var selve tidsånden, og hans krav til væksten fik lånene til at flyde frit til de af erhvervslivets ­lykkeriddere, som andre banker holdt sig langt væk fra.

Hvad kun få vidste i foråret 2007, var, at banken var i gang med et brutalt salg af egne aktier til ­storkunder for at øge bankens lovpligtige solvens.

Den finansielle sektor bliver ikke den samme igen i de næste mange år, så også derfor skal Morten Jeppesens bog anbefales til fælles læsning i alle ­banker./CR

Morten Jeppesen: Blændværk – Roskilde Banks storhed og fald.

Jyllands-Postens Forlag.

224 sider.

Pris: 250 kroner

boganmeldelse

festen er forbi Efter 30 års enevælde til glæde for aktionærer og medarbejdere sluttede den store byfest i august 2008, og Roskilde Bank gik rabundus. Indtil da sad de gode venner og inkompetente mænd i be­styrelsen og gnubbede habitter. Hvem sagde fra?

Hvem talte den egenrådige direktør Niels Valentin Hansen imod? Ingen.

Redaktøren på Dagbladet Roskilde, Morten ­Jeppesen, har fulgt Roskilde Banks storhed og fald.

Han skal have stor ros for at have vist, at Finans­ tilsynet faktisk har givet flere påbud til Roskilde Bank. Allerede i 90’erne rykkede Finanstilsynet ud, og i årene op til krakket var der næsten krig mellem tilsynet og direktør Niels Valentin Hansen.

Mindst otte gange i løbet af bankens sidste tre år

12

Finans april 2009

Tænk fremad – Styrk dine finansielle kompetencer

I et stadigt mere krævende jobmarked er opkvalificering afgørende for at forbedre dine muligheder. Hver anden dansker har planer om efteruddannelse i år.

Er det dig? Tænk fremad!

Finansrådet tilbyder en bred vifte af kurser med relevans fra elev- til direktionsniveau. Uanset dine personlige ambitioner eller dit faglige niveau kan vi styrke og udfordre dig.

Kurserne giver dig ny inspiration til løsning af de opgaver, som du møder i din hverdag.

Vi tilbyder både skræddersyede interne kurser med fokus på din bank og åbne forløb, hvor du møder deltagere fra andre finansielle virksomheder.

Flere af vores uddannelser og kurser tager afsæt i de offentlige uddannelser. Det betyder, at vi ofte kan sikre, at du får offentlige godkendte eksamensbeviser.

Finansrådet udbyder bl.a.: > Finansiel rådgivning for finansøkonomer, HA, cand.merc. > Kursus for nyansatte akademikere > Kreditværdighed og bedømmelse af erhvervskunde-engagementer > FlexFinans® – den fleksible vej til rådgiverjobbet > Financial English – mundtlig & skriftlig > Forhandlinger i kundesamtalen – Det er altid svært at sige “NEJ” > Gældsafvikling, rekonstruktion, akkord og konkurs > Sikkerhed for tilgodehavender – håndtering juridisk og praktisk > God selskabsledelse i banker, sparekasser og andelskasser Er du interesseret eller har brug for rådgivning, så kontakt Finansrådets Uddannelsesafdeling på tlf. 3370 1000.

Du finder datoer og yderligere information samt flere kursustilbud på: www.Finansraadet.dk/kurser

14

Finans april 2009

mødekultur

kunsten at holde gode møder Mange faggrupper ryger af sporet og spilder tiden med unødig snak, når de holder møde.

I finansverdenen har man det omvendte problem. Her føler mange medarbejdere sig ikke hørt og set, fordi møderne afvikles for effektivt

Af Henrik Stanek, freelancejournalist Foto: Territorium

Mens skolelærere gerne kommer slentrende fem-ti minutter efter mødets start og derefter taler og taler, så holder ansatte i finanssektoren anderledes effektive møder. De kommer på klokkeslæt, holder sig stringent til dagsordenen og når at åbne banken til tiden.

Men det endegyldige mål med et møde er ikke at blive færdig på den afsatte tid. Det er langt vigtigere at involvere medarbejderne, og det kniber det med i finansverdenen, viser lektor Ib Ravns erfaringer. ”Bankansatte har ikke samme demokratiske snakkekultur som for eksempel lærere, der er vant til at være konge af ­klassen. Det tager lærerne med ind til mødet. Bankfolk er tværtimod orienterede mod tal og processer og sætter ikke sig selv i scene på et møde“, siger Ib Ravn fra Danmarks ­Pædagogiske Universitetsskole.

Her forsker han i mødekultur og er i øjeblikket i gang med et projekt, hvor han observerer møder i vestjysk Bank og i to andre organisationer. Tidligere har han gjort det samme i en anden bank og i et realkreditinstitut, og han underviser ledere fra pengeinstitutter i mødeledelse.

Typisk mødes en afdelingsleder med fem-ti privatkunderådgivere eller andre medarbejdere en gang om ugen i en time før åbningstid. Her bringer lederen det videre, han har fået at vide oppefra, at rådgiverne skal arbejde med. Han bruger det meste af tiden på fremlæggelsen, og for god ordens skyld spørger han til sidst, hvad medarbejderne siger til det.

Men på de fleste arbejdspladser er der ansatte, som putter sig og ikke kommer frem med deres meninger på møder. Det er lederens ansvar, at de også kommer til orde. ”Vi holder møder, fordi vi skal gøre noget lidt anderledes.

Derfor skal lederen præsentere sit materiale, så medarbejderne tager det til sig. Hvis målet er at sælge for x-antal millioner kroner af et bestemt lån, skal han sikre sig, at medarbejderne relaterer opgaven til deres job, så de får gjort noget ved den“, siger Ib Ravn.

To minutters tavs refleksion En klassisk måde at inddrage medarbejderne på er, at lederen efter at have talt i 20-30 minutter pludselig vender sig mod Kurt og siger: ”Hvad mener du om det, jeg siger?“ Det kommer der sjældent noget godt ud af. ”Nogle mennesker venter bare på at blive spurgt, men mange andre vil gerne have tid til at tænke sig om. Et tip er at give hele gruppen to minutter i tavshed. Eller at lade dem tale to og to om, hvordan de vil fremme den investeringsform, mødet handler om, og derefter bruge lidt tid på at lade folk byde ind med, hvad de har fundet på“, siger Ib Ravn.

Den sidste model virker især godt på store møder med for eksempel 50 deltagere, men kan også bruges til at indlede et møde med. ”På den måde kommer alle på banen – også den tavse – og lederen hører alle i rummet. Traditionelle møder er typisk for

➼

Finans april 2009

15

mødekultur

➼

folk, der har ordene liggende på spidsen af tungen, men der er formentlig mange forholdsvist indadvendte mennesker i finansverdenen, og de foretrækker at kigge ind i hovedet på sig selv for at finde ud, hvad de mener. Hvis de får fem minutter til at forberede sig, kan de bedre forklare sig“, siger Ib Ravn.

Udadvendte typer bliver klar over, hvad de tænker, mens de taler. De snakker sig med andre ord frem til klarhed og synes, det er underligt, når mødelederen introducerer en ­tænkepause. Men der er ingen vej udenom, mener Ib Ravn. ”Ellers styrer de debatten, og de er ikke nødvendigvis de klogeste, bare fordi de er de hurtigste til at tage ordet. På et møde med tre-fire mand skal alle nok komme på banen, men så snart man når op på otte-ti personer, er det godt at tænke sammen undervejs“.

Udskældt, men effektiv metode En tredje mødeteknik er runden, hvor alle omkring bordet siger tre til fem sætninger om det, de har hørt. På den måde bliver ingen fremhævet som de tavse. ”Alle kender metoden fra deres tid i børnehave og skole, hvor det hedder rundkredspædagogik. Det bliver der tit rynket på næsen af, men det er en supereffektiv måde for lederen til at høre stemningen blandt medarbejderne“.

Ib Ravn er stor tilhænger af, at man tager en runde i begyndelsen af et møde. ”På den måde bidrager alle med en kommentar, og hvis en sky person først har sagt noget én gang på et møde, er det meget nemmere at komme på igen”.

Fordelen ved både tavs refleksion, den parvise samtale og runden er, at lederen sikrer sig, at han trænger igennem med sine budskaber. Men teknikkerne er ikke kun et redskab for lederen. De kommer også medarbejderne til gavn. ”Redskaberne giver dem anledning til at præsentere lederen for deres holdninger og til at få ham til at forstå de udfordringer, de sidder med“, siger Ib Ravn.

Grænseoverskridende for lederne De fleste ledere synes, det lyder interessant, når Ib Ravn præsenterer dem for teknikkerne til at involvere medarbejderne.

Den største hurdle er at få dem til at bruge den parvise samtale. ”Mange ledere synes, det er grænseoverskridende at bede medarbejderne om at tale sammen. Men når de først oplever, at det virker, vil de gerne prøve igen“, siger Ib Ravn.

Det er hans erfaring, at ledere for 30 til 50 ansatte har ­lettere ved at gøre noget ved mødeformen end de kolleger, der står i spidsen for færre medarbejdere. n

Alternative mødeformer Cafemødet: Fordel medarbejderne ved borde, hvor en bordformand sidder parat med spørgsmål: Efter syv til ti minutter finder alle undtagen bordformændene plads ved et nyt bord og kommer her til at debattere med andre kolleger, inden de igen skifter pladser.

Lad duge, stearinlys og skåle med slik lægge grunden til en hyggelig atmosfære.

Diskussionsforum: Bed en medarbejder argumentere for et bestemt synspunkt og en anden om at tale for den stik modsatte holdning.

Del resten af medarbejderne i to grupper, der skal bakke hver sin kollega op. De behøver ikke at skulle gå ind for det synspunkt, de skal argumentere for, men øvelsen gør, at de bedre forstår argumenterne for det.

Det gående møde: Hvis I er to, der skal drøfte løst og fast uden at behøve dagsorden og referat, kan det være en god ide at gå en tur, mens I taler. Ud over motion får I frisk luft til hjernen og dermed ekstra energi.

(Kilde: Humor Resources m.fl.)

16

Finans april 2009

Forberedelse er guld værd Tidligere spildte hver femte medarbejder i vestjysk Bank indimellem tiden, når de var til møde.

Det fik ledelsen til at sætte ind med nye former for møder, der i højere grad involverer deltagerne

Af Henrik Stanek, freelancejournalist

Som i andre pengeinstitutter går medarbejderne i vestjysk Bank til mange møder. Ikke overraskende hører HR-direktør Michael Thorup Madsen til blandt de flittigste, men det er ikke kun hans job at gå til møde. Han skal også sikre sig, at personalet hele tiden udvikler sig. ”Indimellem følte jeg, at jeg spildte min tid, fordi udbyttet ikke stod mål med den tid, jeg brugte på at gå til møde.

Især når man har travlt, er det frustrerende at deltage i møder, man ikke får noget ud af“, siger Michael Thorup Madsen.

Måske havde andre det på samme måde, så han fik projektleder Nina Tange fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU, til at præsentere bankens ledelse for eksempler på god mødeledelse. Samtidig gennemførte DPU en under­ søgelse af bankens mødekultur. Resultatet viste, at hver femte med­arbejder havde det ligesom HR-direktøren: De følte også, at de ofte spildte tiden. ”Resultatet svarede til gennemsnittet for andre virksom­ heder, så vi var hverken dårligere eller bedre til at holde møder end andre. Men der var plads til forbedringer, så vi besluttede os for at forbedre vores mødekultur. Hvis folk oplever møderne som værdifulde, vender de tilbage til deres arbejdsplads med mere energi“, siger Michael Thorup Madsen.

hvad man vil sige til et punkt, og så når man det ikke, fordi tiden skrider“, siger Vibeke Andersen, der er kunderådgiver i Lemvig.

De første punkter på en dagsorden bør være relevante for alle, mens punkter, der kun vedrører nogle af deltagerne, kan ligge til sidst. Så kan de andre gå tilbage til deres arbejde.

Birthe Sands medarbejdere skriver referat på skift, så de vænner sig til at lytte aktivt og spørge ind til det, de ikke forstår. Men det mest afgørende er, at det er lykkedes hende at skabe debat på møderne. ”Jeg lader ofte folk tale to og to om det, jeg har fremlagt, fordi jeg kan høre, de får nogle gode snakke om, hvad mit oplæg betyder for dem. Det ­virker endnu stærkere, når jeg beder dem stå over for hinanden, fordi de så bliver mere synlige for hinanden, end når de sidder ved et bord“, ­fortæller Birthe Sand.

Hun er overbevist om, at medarbejderne bliver mere motiverede for at føre beslutninger ud i livet, når de selv har været med til at præge dem. Men det kræver mod at bede folk gøre noget, de ikke er vant til, erkender hun. ”Jeg ruster mig selv ved at forberede dem på, at vi skal prøve en ny metode af, og ellers præsentere den med et smil på læben“.

Dagsordenen kommer i god tid Privatkundechef Birthe Sand fra bankens afdeling i Struer har stor glæde af satsningen med at skabe meningsfulde møder.

I dag sørger hun blandt andet for lave en dagsorden i god tid, så hun og medarbejderne kan forberede sig til møderne. ”Tidligere dukkede der emner op under selve mødet, så jeg skulle tit undersøge tingene nærmere, før jeg kunne svare på det næste møde. Nu finder jeg svarene inden mødet, og derfor kan vi træffe flere og hurtigere beslutninger. Fordi vi ­forbereder os, undgår vi også, at der er punkter, vi ikke når“, siger Birthe Sand.

Det fremgår af dagsordenen, om et punkt er til orientering, debat eller beslutning og hvor lang tid det må vare. På den måde har mødelederen noget at styre efter, så hun kan nå igennem dagsordenen. ”Der er ikke noget mere irriterende end at forberede sig på,

Resultatet bliver bedre Vibeke Andersen er ikke god til at sidde stille og lytte til enetaler, så hun er glad for, at banken nu går efter at involvere medarbejderne. ”Det kan godt være, mødelederen har en ide om, hvordan et problem skal løses, men nu diskuterer vi det tit i grupper.

Bagefter holder vi forslagene op mod hinanden. Det koster måske lidt tid, men resultatet bliver bedre“, siger kunderåd­ giveren fra Lemvig.

Gruppearbejdet gør også, at ingen taber tråden og tænker på den opgave, der venter på skrive­bordet. ”Hvis mødelederen siger det hele selv, fanger jeg måske ikke essensen, og så kan jeg godt synes, at jeg har spildt min tid. Jeg husker bedre, hvad et møde handler om, når jeg har været med i en diskussion“, siger Vibeke Andersen. n

Finans april 2009

17

finanskrise

Hver tredje bank ud af 2008 med underskud Syv af de 20 største danske pengeinstitutter i 2008 må notere sig et underskud i årets resultat før skat. Uden Nordea har de 19 øvrige banker tilsammen et underskud på 2,4 milliarder kroner.

Og så har nye regnskabsprincipper endda været taget i brug for at pynte på resultatet

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk

Finanskrisen har sat dybe spor i bankernes regnskaber. I 2008 blev det samlede overskud i de 20 største pengeinstitutter mere end halveret. Men selvom dommedagsprofetierne flyver hen over branchen, så blev det samlede overskud på små 23 milliarder kroner. Der står dog Nordea hen over det samlede resultat. Banken kom ud med et overskud på 25,5 milliarder kroner. Det er dog ikke resultatet for Danmark, men hele koncernen. De øvrige penge­ institutter kommer ud med et underskud på 2,4

milliarder kroner, viser Finans’ analyse af de 20 største bankers årsregnskaber. Men det inkluderer også Roskilde Bank og Forstædernes Bank, der begge mistede deres selvstændighed. De brillerede med et minus på henholdsvis 3,5 milliarder og 1,6 milliarder kroner. 23 milliarder kroner er en tilbagegang på 61,5 procent fra 2007, hvor bankernes resultater var marginalt under rekorden fra 2006.

Den største internationale finanskrise siden 1929 har betydet, at syv ud af de 20 største pen-

geinstitutter i Danmark kom ud med et underskud i 2008. Tilsammen har de underskudsgivende ­banker et minus på små otte milliarder kroner, men heraf står Roskilde Bank og Forstædernes Bank alene for 5,1 milliarder kroner.

Mudrede regnskaber Resultaterne er dog noget slørede som følge af ændrede regnskabsprincipper – ændringen af den internationale regnskabsstand IAS 39. Den blev i

De 20 største bankers resultat før skat (millioner kroner) Resultat før skat 2007

2008

Fremgang 2007-2008

Roskilde Bank

316

3.501

1.207,9

Forstædernes Bank

359

1.609

548,2

Fionia Bank

315

957

403,5

Amagerbanken

494

694

240,4

Alm. Brand Bank

196

532

371,4

Sparbank (tidligere Sparbank Vest)

190

382

301,1

1.013

295

129,1

39

1

96,6

Nørresundby Bank

181

32

82,4

Sparekassen Sjælland

241

53

77,9

Arbejdernes Landsbank

233

88

62,3

Spar Nord Bank

833

124

85,2

Sparekassen Kronjylland

285

177

37,7

1.276

208

83,7

291

254

12,7

Resultat før skat millioner kroner

Nykredit Bank Lån og Spar Bank

FIH Erhvervsbank Vestjysk Bank

455

319

29,9

Sydbank

2.257

811

64,1

Jyske Bank

2.273

1.291

43,2

Danske Bank

19.306

2.229

88,5

Nordea Bank*

28.954

25.302

12,6

Resultat i alt

59.507

22.920

61,5

Resultat i alt uden Nordea

30.553

-2.382

Ringkjøbing Landbobank

* Tal for hele Nordea-koncernen

18

Finans april 2009

Kilde: Bankernes årsregnskaber

oktober ændret, så værdien af obligationsbeholdninger enten kan fastfryses, eller tab føres direkte over på egenkapitalen.

Det gør, at flere banker har ført tab uden om resultatopgørelsen og direkte ind i opgørelsen af egenkapitalen. Blandt andet Danske Bank har dermed sneget et tab på 1,9 milliarder kroner forbi det officielle resultat. Også Jyske Bank og Nykredit har brugt det nye regnskabsprincip. ”Danske Bank ville helt klart være kommet ud med et underskud efter de gamle regnskabsprincipper“, siger bankanalytiker Bjarne Jensen fra BJ Consult.

Bjarne Jensen mener, at specielt vestjysk Bank er værd at bemærke. I forbindelse med fusionen med Ringkjøbing Bank er der opstået et svært gennemskueligt hul. Også Jyllands-Posten har haft øje på banken, og deres beregninger viser, at 584 millioner kroner af egenkapitalen er væk.

”Jeg vil ikke sige, at regnskabet er misvisende. Det er retvisende, men det er svært at læse“, sagde direktør i vestjysk Bank Frank Kristensen til avisen.

Et kig på udviklingen i de 20 pengeinstitutters samlede egenkapital viser et fald på 5,6 milliarder kroner fra 284,9 til 279,3 milliarder kroner.

Store nedskrivninger på udlån Den helt store ændring i forhold til regnskaberne fra 2007 er nedskrivningerne på udlån. De 20 største banker havde i 2007 samlet en reel opskrivning af lån på 78 millioner kroner. Det skyldes, at tidligere nedskrevne lån alligevel er blevet betalt. I 2008 vendte billedet totalt, og nedskrivningerne på udlån blev på hele 27,5 milliarder kroner. Næsten halvdelen af det beløb kom fra Danske Bank. Men sammenligning mellem udlån og nedskrivninger på udlån rykker Danske Bank fra skammekrogen op i midterfeltet. Gennemsnittet ligger på, at 0,63 pro-

cent af udlånene er nedskrevet. Danske Bank, der har fået mange hug i medierne for deres milliardnedskrivninger, ligger med 0,68 procent kun marginalt over gennemsnittet. Danske Banks tal er dog inklusive Realkredit Danmark, så tabene på banklån er reelt højere.

Klassens duksedrenge er Nordea, der kun har haft nedskrivninger på 0,18 procent af deres lån og Lån & Spar Bank med 0,12 procent. ”Der kan være tale om en periodeforskydning hos Nordea. Konjunkturerne er ikke slået igennem i Norge og Sverige lige så hurtigt som i Danmark.

Endvidere er de mere bundet op på østersølandene“, siger Bjarne Jensen og fortsætter: ”Når Lån & Spar Bank klarer sig så flot, så er det, fordi de kun har privatkunder. Det er erhvervskunderne, der har påført bankerne de store tab i 2008“. n

De 20 største bankers tab på udlån (millioner kroner) Nedskrivninger på udlån

Nedskrivning af udlån 2008 i procent 0,12

2007

2008

2007-2008

Udlån 2008

10

7

177

6.314

Nordea Bank*

447

3.472

877

1.977.779

0,18

Spar Nord Bank

111

236

312

45.376

0,52

Ringkøbing Landbobank

11

77

800

13.897

0,55

Vestjysk Bank

15

156

1.140

24.069

0,65

Lån og Spar Bank

Sydbank

568

544

196

82.500

0,66

Danske Bank

687

12.088

1.660

1.785.323

0,68

FIH Erhvervsbank

22

492

2.298

72.710

0,68

Jyske Bank

74

1.082

1.362

129.117

0,84

Arbejdernes Landsbank

24

146

705

17.352

0,84

6

81

1.494

7.089

1,15

Sparekassen Kronjylland

25

87

445

7.527

1,15

Nykredit Bank

14

763

5.550

50.897

1,50

2

150

6.895

8.305

1,80

Alm. Brand Bank

50

340

780

17.209

1,98

Sparbank (tidligere Sparbank Vest)

62

445

618

13.090

3,40

Nørresundby Bank

Sparekassen Sjælland

Amagerbanken

18

1.073

5.929

24.497

4,38

Fionia Bank

71

1.197

1.578

21.398

5,59

Forstædernes Bank

50

1.534

2.968

22.260

6,89

266

3.503

1.217

20.457

17,12

78

27.473

35.533

4.347.165

0,63

Roskilde Bank Samlede nedskrivninger * Tal for hele Nordea-koncernen

Kilde: Bankernes årsregnskaber

Finans april 2009

19

finanskrise

Store hug til bankregnskaber Bankernes regnskaber er uhyre svære at sammenligne med sidste års eller med hinanden, mener bankeksperten Bjarne Jensen Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk

Det er ikke pæne ord, bankernes regnskaber for 2008 får med på vejen af Bjarne Jensen fra BJ Consult. ”Jeg er sikker på, at bankerne opfylder lovens krav til punkt og prikke. Men det er noget værre rod. Vi bruger megen tid på at komme bag ved tallene”, siger Bjarne Jensen.

Han er i gang med at analysere tallene for finanssektoren, men i år er det ekstra svært, fordi tallene ikke er sammenlignelige. Hverken med tidligere års eller mellem de enkelte pengeinstitutter. ”Vi fik nye regnskabsregler i 2005, og allerede nu er regnskaberne så svære at læse, at almindelige mennesker ikke kan gennemskue dem. Det er ikke

aktio­nærvenligt”, mener Bjarne Jensen.

Han kritiserer, at regnskabsreformen har gjort, at ekstraordinære poster reelt er forsvundet og nu ligger skjult under andre poster. Bjarne Jensen nævner den endelige afregning af salget af Totalkredit til Nykredit, der giver en lang række pengeinstitutter ekstra plusser i regnskaberne i 2008, som eksempel. Det er næsten umuligt for den almindelige regnskabslæser at gennemskue. ”I stedet for at fokusere på, hvordan de giver en ærlig information, så har bankerne ændret regnskabsprincipper, der gør regnskaberne svære at gennemskue”, siger Bjarne Jensen.

Her hentyder han blandt andet til Danske Bank,

Jyske Bank og Nykredit. De har brugt mulighederne i den nye regnskabsstandard IAS 39, der i oktober åbnede mulighed for enten at fastfryse værdien af obligationsbeholdninger eller føre dem direkte på balancen. De tre pengeinstitutter har på den måde ført et underskud på hele 5,3 milliarder kroner uden om resultatopgørelsen. Ændringen af regnskabsstandarden blev gennemført som en hjælp til den betrængte finanssektor. ”Det er den værste svøbe. Man kunne lige så godt have slækket på solvenskravene, hvis man ønskede at hjælpe finanssektoren”, siger Bjarne Jensen. n

Udvikling i egenkapital (millioner kroner) Udvikling i egenkapital

2007

2008

Roskilde Bank

2.633

2.550

2007-2008 udvikling i procent 197

Forstædernes Bank*

2.208

3.055

38

Fionia Bank

2.018

991

51

Amagerbanken

2.319

1.705

26

Alm. Brand Bank

1.917

1.237

35

Sparbank (tidligere Sparbank Vest)

1.673

1.353

19

Nykredit Bank

6.099

7.104

16

713

696

2

Nørresundby Bank

1.175

1.177

0

Sparekassen Sjælland

1.701

1.867

10

Arbejdernes Landsbank

2.951

2.848

4

Spar Nord Bank

4.138

4.024

3

Sparekassen Kronjylland

2.191

2.071

5

FIH Erhvervsbank

1.043

1.048

0

Vestjysk Bank **

1.714

2.200

28

Ringkjøbing Landbobank

1.779

1.785

0

Sydbank

6.697

7.088

6

Jyske Bank

9.704

10.722

10

Lån og Spar Bank

Danske Bank

104.355

98.247

6

Nordea Bank ***

127.852

132.643

4

Egenkapital i alt

284.880

279.310

2

Egenkapital uden Nordea

157.028

146.667

7

* Forstædernes Bank har fået overført 2.353 mio. kr. fra Nykredi Kilde: Bankernes årsregnskaber

20

Finans april 2009

** Vestjysk Bank er fusioneret med Ringkjøbing Bank

*** Tal for hele Nordea-koncernen

Selv når depotoversigten ikke er sjov at læse, kan du stadig se frem til en happy ending Hvad betyder den økonomiske nedgang for mine pensionskroner? Det spørgsmål har mange stillet sig selv, mens kriseklokkerne har ringet. Men selvom din depotoversigt for 2008 ikke var den sjoveste læsning, er der ingen grund til alarm.

BANKPENSION SER FREMAD

Opsparing til pension skal jo ses som et langt sejt træk, og i Bankpension har vi stadig masser af kræfter.

Bankpension har indgået et samarbejde med Letpension; et af branchens nye initiativer.

Vi fortsætter derfor vores langsigtede strategi. På den måde sikrer vi dig det højest mulige afkast set over hele din opsparingsperiode.

Læs mere på Bankpension.dk

Så får du en sjovere pension i sidste ende.

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en

pension

banker under afvikling

beredskab sat på hård prøve Det går over stok og sten i det statslige afviklingsselskab Finansiel Stabilitet, hvor opgaverne er væltet ind i løbet af selskabets fire måneders levetid. Selskabet har travlt med at afvikle EBH Bank og Løkken Sparekasse og at omstrukturere Fionia Bank

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel

Siden Finanstilsynets direktør, Henrik Bjerre-Nielsen, i november takkede ja til jobbet som direktør for Afviklingsselskabet til Sikring af Finansiel Stabilitet, er opgaverne strømmet ind.

Det samme er antallet af medarbejdere, som er vokset fra en til otte, siden afviklingsselskabet i oktober blev stiftet for at sikre den finansielle stabilitet i Danmark, som var under pres.

I den mellem­liggende periode har selskabets kompetence­ område udvidet sig, så afviklingsselskabet har ændret navn til Finansiel Stabilitet, men aktivitetsniveauet er det samme. ”Den største udfordring er at følge med, i den forstand at vi løbende har nye opgaver. Det er gået over stok og sten, siden vi for fire måneder siden blev etableret. Dengang havde vi ikke engang et kontor. Det har vi fået nu og en adresse.

Men vi har en ­fleksibel organisation, vi har et netværk af kreditfolk, jurister, advokater og revisorer, vi kan trække på. Og synes, vi kan imøde­-komme de udfordringer, vi får“, siger Henrik ­Bjerre-Nielsen.

Finansiel Stabilitet har til opgave at afvikle nødlidende ­banker og administrere, at de banker, som er tilmeldt garantiordningen, også løbende indbetaler til den. Dernæst skal selskabet sikre sig, at den pålydende værdi af indbetaling i form

22

Finans april 2009

af kontanter, aktier og andre andelsbeviser også svarer til den aktuelle værdi på markedet. Til sidst skal selskabet garantere, at simple kreditorer i de pengeinstitutter og filialer, der er omfattet af garantiordningen, får dækket deres krav i det omfang, de ikke er dækket på anden måde.

Ene mand om EBH Bank Henrik Bjerre-Nielsen fik noget af en ilddåb, da han blev ansat i november. Han var nemlig eneste mand i Finansiel Stabilitet, da selskabet overtog EBH Bank. Efter en uge fik han heldigvis forstærkning. I dag har Finansiel Stabilitet otte medarbejdere på lønningslisten, heriblandt en tidligere administrerende bankdirektør, en juridisk chef, en sekretær, en særlig kreditchef, en markedsanalytiker, en jurist, en økonomiansvarlig og Henrik Bjerre Nielsen. Og de ekstra hænder har været ­tiltrængte, især efter at Løkken Sparekasse og Fionia Bank er blevet kunder i butikken. Dog på hver sin måde. EBH Bank og Løkken Sparekasse er begge under kontrolleret afvikling, hvilket betyder, at bankerne har opgivet deres selvstændighed grundet en negativ egenkapital. Finansiel Stabilitet står for salget af bankerne.

➼

Xxx

Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Finans april 2009

23

banker under afvikling

➼ EBH Bank: Fem filialer solgt Banken er under afvikling. Finansiel Stabilitet har solgt otte af bankens i alt 11 filialer.

EBH Bank Aggersund bliver en filial af Sparekassen Midtfjord. Fire medarbejdere og 750 kunder overføres til den nye ejer. EBH Banks afdelinger i Frøstrup og Vesløs overgår til Sparekassen Thy. Omkring 2.500 kunder og ni medarbejdere overflyttes til Sparekassen Thy, som i forvejen har afdelinger i begge byer. EBH Banks Gjøl-afdeling er overtaget af Nørresundby Bank, som får to medarbejdere og cirka 800 kunder. EBH Banks afdeling i Århus bliver tilknyttet Sparekassen Himmerland, to medarbejdere følger med den nye ejer. EBH Banks afdelinger i Tranum, Skovsgaard og Halvrimmen overgår til sparekassen Vendsyssel, som får 2.300 kunder og otte medarbejdere med i købet.

Ud over hovedkontoret i Fjerritslev mangler tre filialer at blive solgt. Det drejer sig om afdelingerne i Brovst, Horsens og København.

EBH Bank havde godt 265 medarbejdere.

”Vi ved godt, at det kan være svært at sælge bankerne. Derfor har vi ikke en fast strategi, vi følger.

Bankerne er jo ­forskellige, og vi tager stilling til, hvordan vi skal gøre fra gang til gang. Men det er klart, vi laver vores egen undersøgelse. Hvis det viser sig, at tilbudsgiverne tror, de kan få det så billigt, at det i virkeligheden er billigere for os selv at stå for at få banken afviklet i god ro og orden, gør vi det selvfølgelig“, siger Henrik BjerreNielsen.

På grund af en positiv egenkapital er Fionia Bank imidlertid ikke under afvikling, men under omstrukturering, som det hedder. Fionia Bank har indgået en rammeaftale med afviklingsselskabet om at etablere en ny bank, hvor bankens hidtidige aktiviteter omstruktureres i det omfang, som kræves af EU’s statsstøtteregler, og banken har således endnu sin selvstændighed i behold, dog under kontrol fra Finansiel Stabilitet, som har tilført den nye bank ansvarlig kapital på cirka en milliard kroner. n

24

Finans april 2009

Løkken Sparekasse søger ejer Der er endnu ikke fundet nogen ejer til Løkken Sparekasse, som er under afvikling.

Fredag den 13. marts var oprindelig sidste frist for interesserede købere for at kontakte afviklingsselskabet. Men fristen blev forlænget til torsdag den 19. marts for at give potentielle købere mere tid til at gennemgå sparekassen. Sparekassen har 16.000 kunder og 47 medarbejdere. Ud over hovedsædet i Løkken har sparekassen to afdelinger i henholdsvis Vrensted og Vittrup.

Fionia Bank omstruktureres Fionia Bank er ikke under afvikling, men omstrukturering. Med en positiv egenkapital og en solvens på 8,3 procent har banken indgået en rammeaftale med Finansiel Stabilitet om at etablere en ny bank. Bankens hidtidige aktiviteter omstruktureres i den nye bank, som Finansiel Stabilitet tilfører ansvarlig kapital på cirka 1 mia. kr , således at den nye bank opnår en solvensprocent på cirka 13. De nuværende aktionærer fortsætter som ejere af den nye bank. Fionia Bank har hovedsæde i Odense og er en af Danmarks største banker med 84.000 privatkunder og 7.500 erhvervskunder. Banken har 600 medarbejdere fordelt på Fyn, i Trekantområdet og København. Bankens hovedsæde ligger i Odense.

banker under afvikling

et langt farvel til varde bank ”Det her stik er lige så sikkert som Varde Bank”, lød det ofte fra kortbordene i det vestjyske. Men der blev stille, da banken i 1993 krakkede. 30 medarbejdere og en direktør udefra blev sat til at rydde op. Sammen skulle de vinde lokalbefolkningens tillid tilbage og skaffe det meste af det tabte tilbage. Det tog mere end 10 år, men det lykkedes Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy

➼ Gert Kristiansen, fhv. direktør i VB Finans.

Finans april 2009

25

banker under afvikling

”I virkeligheden er der ingen forskel på at drive en bank, der skal bestå og udvikles, og en, der skal afvikles. Man skal bare vende vækstkurverne”.

Gert Kristiansen, fhv. direktør i VB Finans

➼ 41-årige Gert Kristiansen sidder på sit direktørkontor i en af Varde Banks tidligere ejendomme i Esbjerg og kigger ud på et parcelhuskvarter. Han har lige sagt ja til jobbet som administrerende direktør for afviklingsselskabet VB Finans og for­ søger at forholde sig til størrelsen af opgaven. Mens han lader sine øjne passere det ene hus efter det andet, tager han sig selv i at tænke højt. ”Husk Gert. Under hvert andet eternittag bor der en, som har tabt penge på Varde Bank, og for hvem det her er skrækkeligt interessant, og som er skuffet over banken“.

Vi skriver 1994, og Gert er lige begyndt i jobbet hos VB Finans, afviklingsselskabet, som er udset til at rydde op i aktiver og passiver for den traditionsrige Varde Bank, der måtte opgive sin selvstændighed og funktion som landets niendestørste bank med mere end 1.000 ansatte. Fra at have været en bank for Varde og omegn, hvor man kendte kunderne og hellere havde mange små lånere end få store, kastede banken

26

Finans april 2009

Fakta om Varde Bank Den hæderkronede Varde Bank blev grundlagt i 1872. Banken fik en hård start, da den kun 13 år gammel gik konkurs, efter at den daværende direktør, Søren Thomsen, via sin dobbeltrolle som bogholder og kasserer havde bedraget banken for 273.284 kroner.

Men en gruppe velhavere reddede banken i 1885 ved at indsætte deres penge som aktiekapital og reservefond. Fra og med 1986 udviste banken stort set kun nulresultater, men resultaterne afveg dog ikke fra sektoren som helhed før 1991. I udgangen af 1991 udgjorde lån til finansieringsvirksomhed og ejendomsadministration over 40 % af bankens samlede udlån, en andel, som var over dobbelt så stor som for hele pengeinstitutsektoren.

For at sikre en ordnet afvikling af aktiviteterne etable­redes i 1992 et garantikonsortium i samarbejde med Finanstilsynet og de – angiveligt noget modvillige – fire største banker og tre regionalbanker. Konsortiet stillede en garanti på 750 millioner kroner for Varde Bank, ligesom Nationalbanken i slutningen af 1993 stillede en historisk kassekredit på 4,4 milliarder kroner til rådighed for VB Finans, afviklingsselskabet for Varde Bank.

Udvikling i afvikling Som en del af afviklingen af banken blev banken delt i to. Sydbank Sønderjylland, det nuværende Sydbank, indvilgede i at overtage Varde Banks basisforretninger, størstedelen af passiverne samt de fleste udlån i Ribe Amt og en række øvrige aktiviteter. Sydbank overtog cirka 90.000 kunder, 6 milliarder kroner indlån, 4 milliarder kroner udlån, 30 filialer i Vestjylland og 450 medarbejdere. Den resterende del, bankens øvrige udlån, en række ejendomme, efterstillet kapital og gæld til Nationalbanken blev omdannet til et afviklingsselskab med navnet VB Finans, som Nationalbanken stillede en historisk kassekredit på 4,4 ­milliarder kroner til rådighed for.

Til at forestå afviklingen udvalgte Varde Banks daværende direktion 30 medarbejdere fra den gamle Varde Bank, mens Nationalbanken tog sig af at udpege en direktør udefra, der ikke var belastet af begivenhederne i banken. Og her kom Gert ­Kristiansen ind i billedet. Han færdedes i cirklerne, der hed banker i vanskeligheder og kuldsejlede banker. Han havde blandt andet i 1993 hjulpet bestyrelsen i den kuldsejlede Himmerlandsbanken til at forhandle en fusion på plads med Sparekassen Nordjylland, det senere Spar Nord Bank. Og Gert så det som en spændende udfordring at skulle lede en afvikling. ”Jeg gjorde mig mange ledelsesmæssige tanker om det. Hvad skal få folk til at blive her? Det handlede om at få skabt et team og en fælles forståelse for, hvad det var for en opgave, der skulle løses. I virkeligheden er der ingen forskel på at drive en bank, der skal bestå og udvikles, og en, der skal afvikles. Man skal bare vende vækstkurverne. Der er en forretning i at afvikle, ­ligesom der er i at udvikle. Du skal køre attraktive priser, så du tjener penge til de lokale investorer og obligationsejerne”.

a change of mind is a change of life!

sig ud i risikable storprojekter især på ejendomsmarkedet, som førte til bankens endeligt. I 1993 lød bankens tab på over 900 millioner kroner, hvoraf tab og hensættelser på ejendomsengagementer og grunde udgjorde 700 millioner kroner.

Varde Banks situation var kommet bag på mange under eternittagene. Når der blev spillet kort i det vestjyske, var det ikke ualmindeligt, at man hørte nogen sige: Det her stik er lige så ­sikkert som Varde Bank. Men der blev stille ved kortbordene, da banken måtte dreje nøglen om. Bankens størrelse og lokal­ forankring var medvirkende til, at man valgte at afvikle banken frem for at lade den køre som et traditionelt konkursbo. Årsag- en var, at banken var for stor til at gå konkurs uden risiko for at påvirke hele den finansielle sektor i Danmark. Derudover kunne en konkurs få meget stor betydning for lokaløkonomien i Sydvestjylland, hvor Varde Bank var forankret med en meget høj markedsandel på cirka 30-40 procent.

TØR DU SE DINE KUNDER I ØJNENE? Selvfølgelig gør du det, men…

Kunderne har mistet tilliden til finansverdenen.

Dette kræver anderledes rådgivning - i øjenhøjde.

Mindstep og Hald & Lie, 2 af markedets mest innovative udviklingsvirksomheder, har sammen skabt et målrettet, lettilgængeligt og særdeles effektivt uddannelsesforløb bestående af 6 intensive moduler til dig, som er leder eller finansiel rådgiver.

Uddannelsen giver nye tilgange til at kommunikere endnu mere effektivt med hver enkelt kunde og skabe den bedste kundeoplevelse – hver gang.

Bliv Financial Practitioner.

Se mere på mindstep.dk og på hald-lie.dk eller kontakt os på 9640 1111 eller 7020 9339.

Instituttet

➼ Finans april 2009

27

banker under afvikling

➼ Direktør i HR-funktion

På arbejde i skraldespandsselskabet › Ole Jessen, 42 år: 42-årige Ole Jessen var i en alder af 28 år blandt de yngste i afviklingsselskabet VB Finans. Han havde været i Varde Bank siden sin elevtid. Og i 1993 kom han ind på kreditkontoret, som blandt andet arbejdede med bankens store problemengagementer. Han arbejdede i afviklingsselskabet fra 1. januar 1994. ”En af de største udfordringer var at finde sin plads. Hvad jeg ville fremover. Og skal jeg hurtig videre? Det var en udfordring at lave et skraldespandsselskab, der ikke lige skulle likvideres med det samme. Samtidig var det også spændende, fordi vi lavede Danmarkshistorie ved at lave en ­kassekredit med Nationalbanken“.

I afviklingsselskabet arbejdede Ole blandt andet med de privatengagementer, der havde købt anparter i store kommanditselskaber på op til 100.000 kroner til skibe og ejendomme, hvoraf mange var gået konkurs.

De private kørte retssager mod afviklingsselskabet, som havde været med til at finansiere kommanditselskaberne. Efter fem år i afviklingsselskabet søgte Ole job i en af Sydbanks filialer, hvor han er i dag.

› Lone Rasmussen, 51 år: Ligesom Ole Jessen var Lone Rasmussen også elev i Varde Bank. Hun var i afviklingsselskabet fra 1994 og fire år fremover og arbejdede blandt andet med valutalån og servicering af udlånskunder. Førstnævnte indebar blandt andet, at hun et par gange var i udlandet for at deltage i forhandlinger om prisen på valutaudlån. ”Det er ikke kun surt arbejde, men kan være fantastisk udviklende at være i et afviklingsselskab, hvis du har chefer, der tror på dig. Du kan lave en masse arbejdsopgaver, du ikke har lavet før, og samarbejde med nye mennesker. Det handler om at turde hoppe over skrivebordet og turde stå på egne ben og sige igen og stille spørgsmål. Det udvikler dig meget“.

Den personlige udvikling i jobbet betød, at Lone kraftigt overvejede at prøve noget nyt og få en karriere uden for den finansielle sektor. Men det skete ikke. I dag sidder hun i Sydbank. Når hun hører om nødlidende banker, kribler det lidt i fingrene på hende. ”Da jeg hørte om Roskilde Bank, tænkte jeg: Vi kan lige hente et hold her, og så kører vi. Hvis der ikke var så langt, kunne jeg godt forestille mig at tage del i afviklingen af Roskilde Bank, fordi der er så meget udfordring i det. Men også fordi jeg kunne give erfaringer videre“.

28

Finans april 2009

En stor del af Gerts job bestod i at være HR-mand. Han brugte meget tid på at overveje, hvordan han kunne udvikle med­ arbejderne under afviklingen af banken. Selvom alle 30 med­ arbejdere som en del af kontrakten på forhånd var lovet job i Sydbank og derfor havde en vis tryghed i ansættelsen, var det vigtigt for Gert at fastholde motiverede og engagerede medarbejdere. Det gjorde han blandt andet igennem personlige udviklingssamtaler med de enkelte. ”Min opgave var at sørge for, at medarbejderne havde en arbejdsplads og jobmæssige udfordringer, så de ikke i første omgang tænkte, at de skulle bruge deres returbillet til Sydbank. Men at give dem et bredt spektrum af opgaver og dermed en bredere platform for at overveje, hvad de ville næste gang”.

Den del af jobbet ser også ud til at være lykkedes. Gert vurderer, at kun godt halvdelen af de 30 medarbejdere i afviklingsselskabet kom tilbage til bankverdenen, enten hos Sydbank eller et andet pengeinstitut. Selv har han kendskab til flere medarbejdere, som i dag sidder i flotte og tunge stillinger, en er blevet direktør for et industriselskab, en anden for et investeringsselskab, mens en tredje er blevet underdirektør i et andet pengeinstitut.

Gert Kristiansen var ikke den eneste, som bekymrede sig for livet under eternittagene i parcelhuskvartererne i Esbjerg, Varde og omegn. Det samme gjorde lokalpressen og de 30 medarbejdere, som for størstedelen selv boede under eternittagene og dagligt blev konfronteret med kunder, der havde tabt penge i forbindelse med Varde Bank. For Varde Bank-­ sagen var en stor sag, hvor hver tredje voksne person i VardeEsbjerg-området tabte penge på banken. Det var kort sagt en sag, alle følte noget for og mente noget om.

Skynd dig langsomt-strategien Set i forhold til udgangspunktet endte afviklingen af Varde Bank med at blive en succeshistorie – bare ikke for aktionærerne, som aldrig fik en krone. Obligationsejerne fik udbetalt deres obligationer til cirka kurs 50, mens almindelige kreditorer fik fuld dækning. Baggrunden for det gode resultat var i høj grad, at konjunkturerne og ejendomsmarkedet var på vej op.

Og det betød meget, fordi Varde Bank var så eksponeret mod ejendomsområdet.

I udgangen af 1991 udgjorde bankens lån til finansieringsvirksomhed og ejendomsadministration over 40 procent af bankens samlede udlån, en andel, der var over dobbelt så stor som for hele pengeinstitutsektoren. En overordentlig stor del af aktiverne i banken var ejendomme eller ejendomsrelateret i form af udlån mod pant i fast ejendom. Afviklingsselskabet havde derfor en betydelig aktivitet som ejendomsselskab.

For at få det mest optimale ud af de gryende positive ­konjunkturændringer arbejdede afviklingsselskabet ud fra en

”skynd dig langsomt“-strategi. I stedet for at sælge ejendommene valgte VB Finans at udvikle dem, sætte dem i stand, finde lejere til dem og senere afsætte dem med fortjeneste til afviklingsselskabet. Og i takt med at flere og flere ejendomme blev solgt med gevinst, begyndte solen igen at skinne over parcelhuskvartererne. Der kom atter medvind på cykelstierne for obligationsejerne og de lokale investorer.

I 2002/2003, godt ti år efter bankens krak, kunne obligationsejerne også mærke varmen fra solen. Et stort forlig blev forhandlet hjem med Nationalbanken, som betød, at obliga­ tionsejerne fik cirka kurs 50 af deres obligationer. Skynd dig langsomt-strategien havde virket, men den havde samtidig betydet, at afviklingen af Varde Bank endte med at tage ­længere tid, end nogen havde forestillet sig, den skulle tage.

Først i 2007 blev banken endelig afviklet, og de sidste juridiske retssager blev afgjort. n

Fakta om afviklingsresultatet Obligationsejerne fik cirka kurs 50 på deres obligationer.

Samtlige almindelige kreditorer og foranstillede kreditorer i Varde Bank fik fuld dækning, mens efterstillede kreditorer fik en dividende på 38 procent. Nationalbanken var den eneste, som tabte på Varde Bank-afviklingen. Det umiddelbare tab var på 200 millioner plus en renterabat og de omkostninger, Nationalbanken brugte til medarbejdere, der arbejdede på sagen, og juridisk assistance.

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø

Sække til sortering

Mønttæller med indbygget sikringsboks Sikringsboks til sække eller kar

· · · · ·

Mønttælller med rustfrit stålkabinet Reduceret støjniveau Undgå daglig tømning med sikringsboks Separat aflåsning Dansk design CTcoin Penguin

ENKEL G BETJENIN og r For kunde personale

CTcoin Danmark A/S Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoin.dk · ctcoin@ctcoin.dk

Finans april 2009

29

oprejsning

Et l lle plaster

på såret Københavns Byret har tildelt bankmand 696.000 kroner i erstatning for uberettiget at være fængslet i næsten 16 måneder som anklaget for medvirken i en stor falskmøntnerisag.

En anklage, han blev pure frifundet for af Østre Landsret

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Arkivfoto: Ricky Molloy

I 16 måneder fra juni 2005 til september 2006 sad bankrådgiveren TR (hvis rigtige navn er redaktionen bekendt) fængslet blandt mordere, voldtægts­ forbrydere og bankrøvere. Han var anklaget for at være medskyldig i en sag om falskmøntneri for næsten 30 millioner kroner, men endte med at blive pure frifundet af Østre Landsret.

Hele sagen har ødelagt TR’s liv. Otte ugers isola­ tionsfængsel bragte ham på selvmordets rand, og som vaskemand i Blegdamsvejens Fængsel fik han på vej op af en trappe en tung vaskesæk i hovedet, hvilket den dag i dag betyder smerter i nakke, ­skulder og lænd. ”Havde jeg ikke følt det ansvar og kærlighed til mine børn og min kone, som jeg gør, ville jeg måske ikke have levet i dag. Jeg har været meget langt nede og er stadig påvirket af de ubehagelige minder fra fængslet“, siger TR til Finans.

30

Finans april 2009

Onsdag den 28. januar fik han et lille plaster på såret, da Københavns Byret tildelte ham en erstatning på 696.000 kroner for uberettiget friheds­ berøvelse samt tort i forbindelse med retssagen.

Pengene falder på et tørt sted, da hans kone er ­studerende, og TR siden frifindelse i landsretten i sep­ tember 2006 har været arbejdsløs. Familien har derfor levet af lån i friværdien i et par ejerlejlig­heder, som TR havde købt i investeringsøjemed for nogle år siden.

Lang kamp for erstatning For TR, som i dag er 41 år, har det været en lang kamp at få økonomisk oprejsning. Både Statsadvokaten og Rigsadvokaten afviste på trods af frifindelsen i Østre Landsret hans anmodning om at få erstatning for uberettiget frihedsberøvelse.

Derfor endte TR’s advokat, Finn Walter Petersen, med at stævne staten. 18 måneder efter frifindel-

sen i Østre Landsret var erstatningssagen i marts 2008 berammet ved Københavns Byret. Men her ville Statsadvokatens repræsentant ikke acceptere afspilning af båndede telefonsamtaler mellem TR og de personer, som blev dømt i falskmøntnerisagen, selv om de samme samtaler var blevet afspillet under retssagen ved Østre Landsret. Derfor måtte erstatningssagen udsættes, og først onsdag den 28. januar 2009 var der plads i kalenderen hos den pågældende advokat fra Statsadvokaturen.

Under byrettens behandling af erstatningskravet begyndte advokaten fra Statsadvokaturen nærmest at procedere om TR’s skyldsspørgsmål igen, hvilket førte til en formaning fra byretsdommeren. Men til TR’s store lettelse vandt han sagen mod staten og fik tilkendt erstatning. ”Det var meget ubehageligt i forbindelse med erstatningssagen at opleve, at anklagemyndig­heden

stadig forfølger mig. Jeg har altid levet på den rigtige side af loven. Min telefon var forud for min anholdelse blevet aflyttet i månedsvis af politiet, uden at der var noget at komme efter, og banken, hvor jeg arbejdede, har også undersøgt mine kundesager flere år tilbage uden at finde noget ulovligt“, siger TR.

Kampen er ikke slut TR har næsten 20 års erfaring fra finanssektoren.

Han er uddannet i Arbejdernes Landsbank, har været privatrådgiver og souschef i BG Bank, og undervejs har han taget forsikringsuddannelsen og har arbejdet fem år i forsikringsbranchen.

I dag drømmer han om at komme tilbage på arbejdsmarkedet – og meget gerne i den finansielle sektor – selv om han tvivler på, at det kan lade sig gøre. TR blev nemlig idømt et års fængsel for forsøg

på forsikringssvindel. Det havde intet med sagen om falskmøntneri at gøre og var slet ikke en del af den oprindelige anklage mod bankmanden. Men flere måneder henne i efterforskningen blev TR pludselig under en afhøring hos politiet konfronteret med, at han havde forsøgt at finde en køber til sin daværende BMW i Serbien. Ifølge anklagen med det formål først at sælge bilen og derefter melde den stjålet over for både politiet og sit forsikringsselskab. Med et tab på 575.000 kroner til ­forsikringsselskabet som følge.

TR solgte dog sin sølvgrå BMW til en køber her i landet. Og han meldte den aldrig stjålet over for politiet. Eller forsikringsselskabet. ”Min bil er solgt på 100 procent lovlig vis, så politiet må være spåkoner. Jeg har fået en dom for noget, som aldrig nogen sinde har fundet sted“, siger han.

Eftersom sagen om forsikringssvindel startede i landsretten, kunne han ikke anke spørgsmålet, om han var skyldig. Et års fængsel for forsøg på for­ sikringssvindel er en hård dom, og ved Højesteret blev den dog også halveret til seks måneder. Men dommen er en plet på TR’s straffeattest, som gør det svært for ham at finde et arbejde. ”Min karriere i finanssektoren er desværre nok ødelagt. Jeg har søgt mange job, hvor jeg med min uddannelse og erfaring burde være meget kvalificeret. Men desværre forgæves“, siger TR. Kort efter interviewet med Finans fik han en våd klud mere i ansigtet, da Statsadvokaten i allersidste øjeblik valgte at anke byrettens dom om erstatning til TR til Østre Landsret. n

Finans april 2009

31

TEMA: Finanskrisen p책 Island

En orkan kom forbi

32

Finans april 2009

Vulkanudbrud og jordskælv er en del af livet på Island, men det er småting i forhold den finansielle orkan, der blæste henover østaten sidste efterår. Inden for kort tid blev de tre største banker nationaliseret, værdien af den islandske krone faldt med 70 procent, værdien af aktierne blev reduceret med 90 procent, og landet balancerede i længere tid på kanten af en statsbankerot Foto: Stig Stasig

➼

Finans april 2009

33

TEMA: Finanskrisen på Island

Tilbage ved år nul For få måneder siden skjulte de islandske bankfolk helst for deres omgivelser, at de var ansat i en bank. Kreppan, som islændingene kalder finanskrisen, er uden tvivl den største katastrofe i landets historie, men Kreppan er også begyndelsen på en ny tidsregning, hvor bankfolkene og den øvrige befolkning er ved at finde deres ben igen

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

Byggetomten med de sorte mure til det, der skulle være ”National Concert Hall“, står som et vartegn over Islands ­økonomiske nedsmeltning. Arbejderne er gået hjem. Kranerne står stille. Landsbanki og andre private investorer satte milliarder i det kulturelle prestigeprojekt. Nu er pengene sluppet op, og ingen ved, om musikken nogensinde kommer til at spille i den stort tænkte bygning.

Bortset fra denne byggetomt er der ikke meget krise at spore i den islandske hovedstad, Reykjavik, denne torsdag midt i februar. Bilerne kører, forretningerne har varer, og livet på restauranter og barer er intenst og livligt. Blandt islændingene kan man spore en vis krisetræthed. De fleste demonstranter er gået hjem. Nu er der kun sporene af de splintrede ruder i Altinget tilbage, og højst en lille håndfuld standhaftige trodser regnen med deres skilte foran Nationalbanken. ”Rygterne om vores snarlige undergang er stærkt overdrevne. Livet går videre“, siger Ingvar Breidfjord, tillidsmand i Kaupthing, der har måttet berolige danske venner, der havde fået indtryk af, at der ikke var mad i butikkerne.

Kjartan Hauksson, tidligere riskmanager i Landsbanki, ­for- tæller, at han er begyndt at dreje om på musikkanalerne eller på børneradioen, når nyhederne forsøger at udrede den ­seneste vending i den økonomiske udvikling.

Men de to islandske bankfolk beretter også om de hårde måneder, der er gået forud. Måneder, hvor mange er blevet så alvorligt rystet, at livet er taget op til revision. Kreppan, som de kalder krisen, er blevet begyndelsen på en ny tids­ regning. År nul.

Før skulle det gå hurtigt, enhver var sig selv nok, alle skulle

34

Finans april 2009

have det sidste nye og alt det smarte. Selv med en almindelig lønindtægt kørte man som en selvfølge rundt i de største og dyreste biler. Nu rykker man sammen. Ser mere til familien.

Giver afkald. Ser en værdi i at være nøjsom. Glæder sig til at holde ferie i Island i stedet for at tage til udlandet. At ­islændinge kan tage den slags gevaldige beslutninger, er set før. År 1000 blev kristendommen indført efter beslutning på Altinget, og bemærkelsesværdigt hurtigt rettede man sig mod den nye tro. Praktisk, fleksibelt og handlingsorienteret.

Det er også den holdning til livet, der får de fleste til at sige, at de tror, Island inden længe kommer stærkt igen.

Lever på vulkaner Måske er man godt rustet til katastrofer, når man bor et sted, hvor jordskorpen er tynd, vulkanudbrud hyppige, og jordskælv et dagligt fænomen. Og hvor man i århundreder har levet af fiskeri på et hav styret af kræfter, man ikke er herre over.

Risici er en del af livet på den lille ø i Atlanten med kun 320.000 indbyggere. Og dem tager man armtag med, hvis man vil frem i verden.

Det var man i høj grad parat til i starten af det nye år­tusinde.

David Oddsson, Islands længst fungerende statsminister (1991 til 2004), bliver kaldt den nordiske Margaret Thatcher – den sidste neokonservative i Europa. Opskriften stod på liberalisering, privatisering og globalisering, og i 2002 lykkedes det ham at privatisere de islandske banker.

Islændingene tog de ny tendenser til sig og spillede med på pauker og trompeter. Lånene flød frit, og ikke mindst udlandslånene. Nu skulle verden erobres. En lille klan af entre-

prenante og dynamiske iværksættere kørte med klatten.

De ejede store andele af bankerne, de samme banker, som lånte dem pengene. De købte op og etablerede selskaber i et tempo, ikke alle kunne følge med i.

På Island syntes de fleste, at det var friskt og frækt, og én af dem fik meget goodwill blandt landsmændene, da han oprettede billigvarekæden Bonus. Det var noget, der kunne mærkes på de islandske husholdningsbudgetter. I udlandet var man noget mere reserveret, når ”The Viking Raiders“ ­til­egnede sig nationale klenodier som fodboldklubber og ­tradi­tionsrige stormagasiner.

Også mere jordbundne lønmodtagere tog del i festen. ­Huspriserne steg og steg. Det var nemt at få lån. Og de fleste tog dem i udlandet. Det var der sund fornuft i, fordi Island er det eneste land, hvor lånene er indekserede, så man ud over renterne skal af med et beløb afhængigt af inflationen.

Det betyder, at gælden vokser til 1.050 kroner ved årets udgang, hvis man har lånt 1.000 kroner, og inflationen er på fem procent. Derudover skal man betale renter. Udlandslån kunne altså fås betragteligt billigere. Det, der ikke var fornuft i, var, at de bogstaveligt talt uregulerede banker i løbet af få år lånte mere end 10 gange landets bruttonationalprodukt!

Bankerne voksede og voksede, var med på alt det frække, etablerede sig med filialer over hele verden og købte andre pengeinstitutter op. Regering, nationalbank og tilsynsførende myndigheder agerede mere som heppekor end som ansvarlige autoriteter. ”Det hele var ved at gå over gevind. Folk så ud til at eje alt.

Det var vanvid. Det er ikke normalt, at enhver skal have sit

Finans april 2009

➼ 35

TEMA: Finanskrisen på Island

Seks dramatiske måneder 6. oktober: Altinget vedtager en omfattende nødlovgivning, der blandt andet gør det muligt at nationalisere de islandske banker 7. oktober: Regeringen nationaliserer Islands næststørste bank, Landsbanki, og tredjestørste bank, Glitnir 8. oktober: Landets største bank, Kaupthing, nationaliseres, efter den britiske regering har indefrosset bankens aktiver i England 20. oktober: “Nye Glitnir”, ”Nye Landsbanki” og ”Nye Kaupthing” bliver formelt etableret.

36

Finans april 2009

20. november: IMF godkender et lån på 2,1 milliarder dollar til Island 26. januar: Regeringen går af, og en ny overgangsregering dannes med socialdemokraten Johanna Sigurdardottir i spidsen 9. marts: Investeringsbanken StraumurBurdarda kollapser og overtages af det islandske finanstilsyn 25. april: Valg til Altinget

➼

eget firma og både en, to og tre luksusbiler. Det her er ikke Hollywood. Nu skal vi lære kun at bruge vores egne penge, dem, vi har arbejdet for, og det er sundt“, siger Ingvar Breidfjord.

Tillidsmanden fra Kaupthing er indtil videre kommet gennem krisen med skindet nogenlunde på næsen. Han har ­fortsat sit job, hans lån er ”kun“ steget fra 12 til 15 millioner islandske kroner, og prisen på hans lejlighed på 80 m2 er ”kun“ faldet med seks millioner til 16 millioner islandske kroner, så der stadig er et lille plus.

Økonomisk 9/11 Så længe priserne steg, og så længe udlandet var parat til at låne, gik det godt. Men da den amerikanske subprimekrise fik banker til at snøre nye lånelinjer af, kræve lån indfriet – og da den islandske krone ydermere i løbet af få måneder tabte 35 procent af sin værdi, blev det, der i andre lande var slemt, til en katastrofe på Island.

Det blev en finansiel nedsmeltning, en økonomisk 9/11.

Da Glitnir, en af de tre store islandske banker, i september sidste år bad regeringen om hjælp, var svaret nej. Regeringen bekendtgjorde i stedet den 29. september, at den ville nationalisere banken ved at købe 75 procent af aktierne. Det betød total panik i udlandet. Den engelske regering valgte at bruge terrorlovgivningen til at indefryse indeståender, fordi rigtig mange englændere – individuelle pensionsopsparere, kommuner og fonde – havde sat deres penge i nogle af de højrenteprodukter, de islandske banker havde oprettet, da andre lånekilder begyndte at tørre ud. Inden regeringen nåede at købe de planlagte 75 procent af Glitnir, var stort set hele sektoren ramt af tsunamien, og den 6. oktober gik statsministeren, der nu hed Geir Haarde, på fjernsynet for at bebude ­drastiske tiltag med baggrund i den alarmerende situation.

Han holdt en tale, der fik blodet til at fryse til is hos islændingene. I bankerne blev talen set på storskærme, og mange græd. ”Hvis der nogensinde har været en situation, hvor den islandske nation måtte stå sammen og vise tapperhed ansigt til ansigt med trængsler, så er det nu. Gud velsigne Island“, sluttede han den dramatiske tale.

En hel ideologi er krakeleret Der blev vedtaget en lovgivning, som muliggjorde total nationalisering af bankerne, og hele det internationale samfund måtte på banen for at forhindre statsbankerotten. Valutatransaktioner blev suspenderet i flere uger, den islandske krone faldt med mere end 70 procent, og værdien af islandske aktier faldt med 90 procent.

Resultatet er en lånepakke på omkring 5 milliarder dollar.

IMF (Den Internationale Valutafond) er hovedaktør i redningsaktionen med et lån på 2,1 milliarder dollar. Island er nu under skarp international overvågning. Der bliver udarbejdet planer med internationalt udpegede specialister i spidsen. Der er nedsat internationalt sammensatte kommissioner, der skal se på, hvordan og hvorfor systemet kunne fejle så fatalt, og på, hvordan restruktureringen af bankerne skal se ud.

Foreløbigt er stort set alle bankernes udlandsaktiviteter stoppet. Udenlandske filialer og datterselskaber sælges fra så hurtigt, det kan lade sig gøre. Bankerne fungerer nærmest som gammeldags sparekasser, der kun foretager de mest basale bankforretninger. Man kan sætte penge ind og hæve på sin konto. Omkring 1.000 bankansatte, cirka 20 procent, blev fyret i de første uger af oktober. ”Det er en hel ideologi, der er krakeleret. Det er næsten, som da muren faldt i 1989. Kapitalismen skal tænkes om. Vi må finde ud af, hvordan spillereglerne skal være fremover, og det er hele det globale samfund, der skal gøre det sammen“, siger Kjartan Hauksson, der var blandt de 1.000 bankfolk, som mistede jobbet i oktober.

Hans eget huslån er vokset fra 20 til 40 millioner islandske kroner, men det er heldigvis stadig kun på ¾ af husets værdi, fordi det er fire år siden, han købte det.

Det er én af grundene til, at han ikke bekymrer sig voldsomt om fremtiden. Den anden er, at han har en cand.merc.uddannelse fra Handelshøjskolen i København, som han forventer at kunne bruge til at få et job i udlandet, hvis det bliver nødvendigt for ham.

Verdens første kasserollerevolution Da ballonen sprak, måtte mange bankansatte have psykologhjælp, og i de sidste måneder af 2008 fortalte man ikke vidt og bredt, at man var ansat i en bank. ”Nu er meget heldigvis forandret. Vi behøver ikke længere skjule, hvor vi arbejder, og de ansatte er ved at finde deres ben igen. Forståelsen for, at alle islændinge har del i udviklingen og red med, så længe det var sjovt, er blevet større, og samtidig er der sket en kollektiv ændring af værdierne. Det vigtigste er helbredet og familien. Resten skal nok gå, og der er ved at udbrede sig en almindelig tro på, at vi kommer stærkt igen.

Men ikke på samme måde“, siger Anna Karen Hauksdottir 1. viceformand i SSF, det islandske finansforbund.

Undervejs har også den konservative regering måttet lade livet i det, der er blevet kaldt verdens første kasserollerevolution. Islændingene var i gaden og larmede med potter og ­pander i en grad, så Geir Haarde fra Uafhængighedspartiet overlod tøjlerne til Socialdemokraterne med Johanna Sigurdardottir i spidsen for en overgangsregering, indtil der afholdes valg den 25. april. n

Finans april 2009

➼ 37

TEMA: Finanskrisen på Island

Fra bankmand til iværksætter Kjartan Hauksson var en af de første bankfolk, der mistede jobbet i oktober 2008. Nu sidder den tidligere riskmanager i Landsbanki på et lille kontor oprettet med støtte af SSF ­ (det islandske finansforbund) og Nysköpunarmidstöd (den islandske iværksætterfond) sammen med Gudmundur Örn Jonsson, en kollega fra Landsbanki, der også mistede jobbet i den første fyringsrunde, som ramte 300 af Landsbankis 1.500 medarbejdere. ”Vi giver ikke så let op heroppe, og der er brug for den indsigt, vi har. Derfor prøver vi at banke et lille rådgivningskontor op for virksomheder og privatpersoner med stor udlandsgæld“, fortæller Kjartan Hauksson.

De oprettede kontoret, allerede måneden efter de var ­blevet fyret, og nu har de kunder med en udlandsgæld på i alt fem milliarder danske kroner. ”Det går faktisk ret godt. De første måneder havde vi jo

Kjartan Hauksson

38

Finans april 2009

fortsat vores løn fra banken. Nu er vi på understøttelse, indtil vores kontor kan køre i sig selv. Vi bruger indtil videre det, vi tjener, til husleje, inventar og computere, men drømmen er selvfølgelig, at vi kan leve af det, og det bedste ville være, hvis vi kunne ansætte nogle af vores fyrede kolleger“, siger Kjartan Hauksson.

På spørgsmålet om, hvordan i alverden de får kunder, og om gamle kunder ikke er rimeligt forbitrede over de råd, de fik af folk som Kjartan og Gudmundur, griner de. ”Folk på gaden er sure på bankfolk, og i starten var vi lidt nervøse ved at kontakte vores gamle kunder. Men virksom­ hederne har brug for vores indsigt, og bankerne var lidt for hurtige til at drosle ned for de aktiviteter“.

Finansdirektørerne i de virksomheder, der var kunder hos Kjartan og Gudmundur, da de sad i Landsbanki, ved, at der var meget sund fornuft i de råd, de fik. Ingen kunne vide, at det

ville gå så galt, mener de to. Selv kalder de det en finansiel tsunami – en naturkatastrofe i det finansielle system. Derfor bliver de godt modtaget, når de kontakter gamle kunder, og efterhånden kommer flere og flere af sig selv.

Der var en god grund til udlandslånene, forklarer de. Og den var, at man ud over at skulle betale rente fik reguleret gælden efter inflationen, fordi Island i 1980’erne havde op­levet en inflation på 80 procent. Selv med en devaluering på 10-20 procent ville der være god mening i at hente ­pengene i udlandet. At den islandske krone i løbet af et par uger tabte 86 procent, var uhørt. ”Cirka 80 procent af virksomhedernes lån er taget i schweizerfranc og yen, og også 20 procent af privatpersoners lån er taget i udenlandsk valuta. Men med en inflation, der nu er på 18 procent, er man jo næsten lige så dårligt stillet med et lån i islandske kroner. Og under alle omstændigheder har de fortsat brug for gode råd”, siger Kjartan Hauksson.

Indtil videre har både virksomheder og privatpersoner fået henstand med at betale afdrag på lånene for at undgå for mange konkurser, og en af de vigtigste opgaver for politikerne er nu at sikre en stærk og stabil islandsk krone. Hver gang den bliver styrket bare én procent, redder det mange fra at gå fallit. ”Selvfølgelig skulle bankernes topledelser, Nationalbanken og Finanstilsynet, have grebet ind, så bankerne ikke voksede til noget nær 12 gange BNP. Men forkerte beslutninger er jo ikke udelukkende et islandsk fænomen”, siger Kjartan Hauksson. n

Fakta om Islands økonomiske krise

› I forhold til landets størrelse og økonomi er der

aldrig set en større finansiel kollaps, og det bliver verdens dyreste r­ estrukturering af en finanssektor i forhold til økonomiens størrelse.

› I løbet af den første uge af oktober 2008 faldt den islandske krones værdi med mere end 70 procent, og i samme periode mistede det islandske aktiemarked mere end 80 procent af sin værdi.

› Island forvandlede sig fra den ene dag til den anden fra en af Europas mindst forgældede nationer til en af Europas mest forgældede nationer.

› I november 2008 nåede inflationsraten op på 17,1 procent.

› I februar var arbejdsløsheden på seks procent, men

den forventes at stige til 10 procent i de kommende måneder. Bruttonationalproduktet forventes at falde med omkring 10 procent i 2009.

Ingvar Breidfjord

Mere samvær med kollegerne Kauptings hovedsæde ligner et hvilket som helst andet moderne finans­ hovedsæde. Glas, vand, lys, luft og imødekommende medarbejdere. Det er ikke til at se, at der rasede en ødelæggende storm for et par måneder siden. ”Nu går det fint. Men i oktober sidste år var det et mareridt. Gamle Kaupting blev udslettet på en nat. 174 medarbejdere blev fyret i et hug. Det var et enormt pres at være tillidsmand. I et par uger bestilte jeg ikke andet end at løbe til møder med ledelse, sagførere og fagforening”“, fortæller Ingvar Breidfjord, tillidsmand i Kaupting i 3½ år – og i det seneste år den øverste faglige repræsentant i banken.

Noget af det, der gjorde det ekstra svært med de mange fyringer, var, at Kaupting var organiseret i team. Man arbejdede tæt sammen, kendte ­hinanden og blev ofte venner. ”Men når det nu skulle være, og det skulle det jo, var det godt, at den ny ledelse fik fyringerne overstået hurtigt og på én gang“, siger Ingvar Breidfjord.

Heller ikke de, der blev tilbage, havde deres på ”det tørre“. Havde man en løn på over 450.000 islandske kroner, der efter lidt mere ro på valutaen nu svarer til omkring 23.000 danske kroner, blev man sat 10-15 procent ned i løn.

I realiteten var der tale om helt nye kontrakter med en ny arbejdsgiver.

Ingvar Breidfjord er godt tilfreds med, hvordan det blev gjort. ”For mig var det vigtigt, at de lavest lønnede ikke fik forringet deres vilkår.

Ledelsen lyttede til os og var så human, som man nu kan være i den situation.

Der var vitterligt afdelinger, hvor lønningerne var blevet meget høje. Nu er vi alle lidt mere lige, og det er meget godt“.

Oven på stormen virker det, som om folk skutter sig og rykker sammen. ”Alle prøver at gøre deres bedste, og stemningen er rimelig god. Vi laver meget mere sammen nu, end vi gjorde før. Før var det kun på bankens initiativ.

Nu tager vi selv initiativ til sociale aktiviteter som for eksempel at gå ud at bowle sammen, og vi gør det meget oftere“, fortæller han. n

➼

Finans april 2009

39

TEMA: Finanskrisen på Island

Island sat under administration Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

I november sidste år måtte IMF (Den Internationale Valutafond) til lommen og yde Island et lån på 2,1 milliarder dollar.

Det er første gang, IMF redder et europæisk land fra en truende statsbankerot, og til lånet er der knyttet betingelser. Den islandske krone skal stabiliseres, finanspolitikken skal justeres, og bankerne skal restruktureres. De mange penge fra IMF ­vurderes kun at fylde 42 procent af det store finansielle hul, der opstår i de næste to år af alt for store udlandslån og en islandsk krone, der er faldet i værdi. Umiddelbart efter IMF’s lånetilsagn fulgte Finland, Sverige, Norge og Danmark trop og tilbød tilsammen lån på 2,5 milliarder dollar.

IMF-lånet bliver udbetalt i rater efter nøje granskning af, hvordan udviklingen skrider frem, og det første og for­ nemmeste mål er at stabilisere valutaen. Hvis det lykkes – og indtil videre ser kronen ud til at være på ret kurs – vil det lette tilbagebetalingen af den udenlandske gæld og hindre, at ­antallet af konkurser vokser. Men det betyder også en høj rente.

Selvom Island delvist er sat under administration, har IMF valgt ikke i første omgang at kræve en meget stram finans­politik, altså en politik, hvor de offentlige udgifter er mindre end de offentlige indtægter. Men det ligger også i teksten, at Island, så snart recessionen klinger af, tager over. Det betyder, at skatteyderne kommer til at bløde.

Det vurderes, at det vil koste omkring 80 procent af BNP at redde bankerne ud af krisen. Det giver alt andet lige færre penge til sundheds-, skole-, social-, trafik- og andre væsner.

På gyngende grund ”Der er ingen tvivl om, at islændingene går en hård tid i møde.

Om de nu har nået bunden, er svært at sige. Det kommer også

40

Finans april 2009

an på, hvordan det går i alle landene omkring Island. Alt i alt ser det mørkt ud med blandt andet et fortsat faldende Dow Jones-indeks“, siger lektor Lise Lyck, CBS, netop kommet hjem fra Atlanta fra en international økonomkongres om ­krisen.

Heller ikke professor Jesper Rangvid, CBS, der også har et gæsteprofessorat på Reykjavik Universitet, er overbevist om, at bunden er nået. ”Der går jo nærmest ikke en dag uden en konkurs og nye fyringer. Og den helt store usikkerhed for de bankansatte er, at det endnu ikke er afgjort, hvordan strukturen i den finansielle sektor bliver fremover. For islændingene i al almindelighed bliver det afgørende, hvor mange af kreditorernes krav den islandske stat kommer til at hænge på“.

Der er endnu ikke kommet klare udmeldinger om, hvad der skal ske med bankerne. Skal det være én stor eller flere små?

Skal det offentlige bevare en andel? Skal de fuldt privatiseres igen? ”Det er meget vigtigt, at bankerne kommer til at fungere effektivt. Det er jo forudsætningen for, at man kan få en udvikling i gang. Men det er tunge problemer, og spørgsmålet om det offentliges engagement i bankdrift er faktisk også noget af det, man drøfter internationalt“, siger Lise Lyck.

Lige nu er internationalt sammensatte kommissioner, med svenskeren Mats Josefsson i spidsen, i gang med at restruk­ turere bankerne.

Nogle af de omfattende opgaver er værdisættelse af de ”gamle banker“, værdisættelse af de ”nye banker“, udredning af kreditorernes krav, og sidst, men ikke mindst en plan for, hvordan bankvæsnet skal se ud i fremtiden. Det tager længere tid end oprindeligt forudset. n

Island er hårdest ramt af alle Tallene fra Island drukner måske lidt i strømmen af katastrofemeldinger affødt af den internationale krise, men relativt er der ingen, der er ramt så hårdt som de finansansatte på Island. Det siger Finansforbundets formand, Allan Bang, der som præsident for både NFU og UNI-Europa Finans har haft radaren rettet mod den islandske nedsmeltning: ”I det lille land er ingen familie upåvirket af krisen, og de finansansatte er mange gange dobbelt og tredobbelt ramt. 20 procent har mistet jobbet.

De, der stadig har jobbet, har fået forringet deres ansættelsesvilkår. Deres fremtid er usikker. Og så oplever de som alle andre islændinge byrden af en devalueret valuta, faldende huspriser, dyrere lån og tabte investeringer”.

En af de vigtige opgaver i de internationale fora for Allan Bang har været at gøre opmærksom på lønmodtagernes vilkår og de faglige organisationers eksistens som forhandlingspartnere, der er vigtige at få i spil. ”I starten var der optræk til, at regeringen ville køre indgåede aftaler og

overenskomster helt over i den katastrofestemning, der opstod i starten af oktober. Og der var risiko for, at regeringen ville bruge IMF og IMF’s lånebetingelser som påskud. Derfor var det vigtigt for mig at berede en kanal mellem de faglige organisationer og IMF på et møde mellem UNI og IMF i januar. Og det ser ud, som om der er ved at komme en dialog i stand, selvom der fortsat er meget, der forhandles af bag lukkede døre”, siger Allan Bang Problemerne for Island er så store, at han ikke forventer lette løsninger og hurtig fremgang. ”Det er meget, meget voldsomt, hvad vore islandske kolleger skal igennem. Der er ikke penge til vækstpakker og lignende. Det bliver et langt sejt træk. Men man må tage hatten af for deres robusthed.

De har oplevet stormvejr før, og de er hårdhudede. Jeg har stor respekt for dem, når de siger: ’På med vanten igen. Om ikke andet har vi fiskeriet, aluminium og billig energi”. n

Finans april 2009

41

globalt ”Se virkeligheden i øjnene, restrukturer bankerne, og gør det straks af med zombie-institutionerne“ Martin Wolf, økonomisk kommentator i Financial Times

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix

sig undskyld til gud

moore laver film om finanskrisen

Skruppelløse finansfolk skal ikke kun stå til ansvar over for sig selv og vrede kunder. I et interview til Vatikanets egen radiostation langer den amerikanske kardinal James Francis Stafford ud efter de finansfolk, som er skyld i krisen. De skal sige undskyld, og det til Gud. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. ”Den økonomiske krise har for verdensledernes vedkommende rod i mangel på respekt over for andre mennesker. Bankansatte bør påtage sig det moralske ansvar og bede Gud om til­ givelse for disse komplekse synder“, siger kardinalen til radiostationen./JLO

middelklassen som volde­ lige demonstranter Først var det en finansiel krise, så blev den økonomisk, og nu advarer flere om, at den også kan blive politisk. I USA vurderer admiral Dennis Blair, direktør for National Intelligence (den amerikanske sikkerhedstjeneste), at ustabilitet forårsaget af den økonomiske krise er den største kortsigtede trussel mod USA’s nationale sikkerhed. I England advarer chefen for det britiske ordenspoliti i London om, at selv medlemmer af middelklassen vil forvandle sig til voldelige gadedemonstranter, der især har banker og multinationale selskaber som mål.

42

Finans april 2009

Den største svindel i USA’s historie kalder den kontroversielle amerikanske filmmager og satiriker Michael Moore finanskrisen. Og den har han tænkt sig at lave en film om.

På sin webside efterlyser han nuværende og tidligere finansfolk, der har mod til at stå frem og fortælle sandheden om det, han kalder for den værste svindel i USA’s historie.

Opfordringen starter: ”Venner! Jeg er midt i at lave min næste film, og jeg er på udgik efter modige mennesker, der arbejder på Wall Street eller i den finansielle sektor. Stå frem og del, hvad I ved, med mig“.

– og videre: ”Jeg er sikker på, at mange af jer ved, hvad der virkelig er foregået omkring dette misbrug. I ligger inde med oplysninger, som det amerikanske folk skal have kendskab til. Jeg beder jer udvise et øjebliks mod – bliv en helt – og hjælp mig med at afsløre den største svindel i USA’s historie“.

globalt

eu til kamp for ligeløn Lønforskellen på mænd og kvinder i finanssektoren er næsten 32 procent i EU-landene, viser tal fra Europa-kommissionen, som nu lancerer en kampagne, der skal mindske lønforskellen mellem kvinder og mænd

Foto: Stig Stasig

”Lige løn for arbejde af samme værdi“ - det er sloganet på en ny kampagne, der skal mindske lønforskellen mellem kvinder og mænd. Europa-Kommissionen står bag kampagnen, der har til formål at skabe offentlig opmærksomhed omkring den kønsbestemte lønforskel og det faktum, at kvinderne i EU i gennemsnit tjener 17,4 procent mindre end mænd. ”Den kønsbestemte lønforskel har flere årsager og kræver flere løsninger. At håndtere det kræver en indsats på alle niveauer og et engagement fra alle involverede, fra arbejdsgivere og fagforeninger til de nationale myndigheder og alle borgere. Vores kampagne vil gøre folk mere bevidste om, hvorfor kvinder i Europa stadig ­tjener så meget mindre end mænd, og hvad vi vil gøre ved det“, sagde EU’s ligestillings­ kommissær, Vladimir Spidla, ved lanceringen af kampagnen.

I Danmark ligger lønforskellen en smule over gennemsnittet med 17,7 procent. Og særligt den finansielle sektor er hårdt ramt. Ifølge de seneste tal fra Europa-Kommissionen er den finansielle sektor den branche, hvor der er størst lønforskelle med op til næsten 32 procent, mens bygge og anlæg er helt nede på 5,6 procent.

Samme billede giver den seneste ligelønsrapport fra SFI fra 2008, hvor ”Finansiering og forretningsservice” tegner sig for klart den største kønsbestemte lønforskel i Danmark med en ­lønforskel på mellem 23 og 26 procent.

Den primære forklaring på, hvorfor det ser værst ud i finanssektoren, er ifølge ligestillingsforsker fra SFI Mette Deding, at sektoren er meget kønsopdelt i funktioner, og at mændene typisk sidder i arbejdsfunktioner med højere løn end kvinderne. Og når den kønsbestemte lønforskel bliver udregnet som den gennemsnitlige timeløn for mænd og kvinder i sektoren, betyder det meget for lønforskellen, hvis kvinderne

Kvinder i finanssektoren tjener i gennemsnit næsten en tredjedel mindre end mænd, viser tal fra EU.

s­ idder i et callcenter, mens mændene er erhvervskunderådgivere.

Ifølge Mette Deding er der flere faktorer, som har betydning for, at kvinderne tjener væsentligt mindre end deres mandlige kolleger i den finansielle sektor. En forklaring kan være, at kvinderne ikke er interesseret i at få højere lønnede job i finanssektoren og altså foretrækker at sidde i kassen frem for eksempelvis at være leder. Men den højere løn kan i lige så høj grad også være et udtryk for strukturelle barrierer i sektoren, når det gælder forfremmelse. ”Du kan også vende den om og sige, er det retfærdigt, at der er så mange flere mænd, der er ledere end kvinder i den finansielle sektor?

Eller skyldes det diskrimination? Kan der være nogen steder i finanssektoren, hvor der er en arbejdskultur, der favoriserer dem, som ikke skal gå hjem klokken 15.30 om eftermiddagen og

hente børn? Og de kommer måske ikke i betragtning til at få de fede kunder og derigennem gøre sig bemærket på arbejdspladsen, siger ligestillingsforskeren og tilføjer: ”En anden forklaring kan være Rip, Rap, Rupeffekten, hvor man i en virksomhed med en masse mandlige chefer har en tendens til at favorisere nogle, som ligner sig selv, når det gælder forfremmelse, og derfor vælger en mand frem for en kvinde“.

For at få rettet det skæve lønbillede op mener Mette Deding, at finanssektoren skal arbejde for at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked og gentænke kvinder og mænds funktioner på arbejdsmarkedet, så de får samme muligheder.

Derudover mener hun også, at det kræver, at kvinderne i langt højere grad skal interessere sig for løn, og at samfundet skal lære at værdsætte mænd og kvinders kvalifikationer lige højt./BV

Finans april 2009

43

helbred

Sundhedstjek blodprop afværgede

Et sundhedstjek på Mette Bjørn Munkøes arbejdsplads BEC, som skulle have været ren rutine, afslørede et meget højt blodtryk, som kunne have forårsaget en alvorlig blodprop Af Jonatan Lykke-Olesen jlo@finansforbundet.dk · Foto: Martin Dam Kristensen

Opbakningen var stor, da BEC(Bankernes EDB Central) i efteråret 2006 indførte sundhedstiltaget Sund BEC. Ordningen gav de over 900 ansatte mulighed for blandt andet at få tjekket kolesteroltallet, blodtrykket og vægten. Efterfølgende var der råd om, hvordan eventuelle høje tal kunne ­sænkes. Mere end halvdelen af de ansatte i BEC’s Herning-afdeling benyttede sig af tilbuddet og mødte op til første kontrol.

I køen til det gratis sundhedstjek stod også Mette Bjørn Munkøe.

Den 44-årige systemkonstruktør var taget med ’bare for at få et tjek’. Men Mette Bjørn Munkøes tjek blev alt andet end ’bare’. ”Jeg fik målt mit blodtryk som noget af det første. Jeg kunne se, at kontrollanten blev helt rundt på gulvet, og han fortalte, at mit blodtryk var så højt, at det sprang hans skala“, siger Mette.

Hvad er Sund BEC? Sund BEC har til formål at oplyse om og fremme sundheden for BEC’s over 900 ansatte. Gennem forskellige aktiviteter skal medarbejdere have mulighed for at gøre deres livsstil sundere. Powerwalking, fysioterapi, tilskud til fitnesscentre og rygestopkurser er nogle af tilbudene til de ansatte.

Sund BEC blev én ud af to vindere af Region Sjællands sundhedspris 2008, som gives for at anerkende et særligt sundhedsfremmende tiltag.

44

Finans april 2009

Meldingen kom fuldstændig bag på hende. Hvad, hun havde troet, skulle være et rutinetjek, havde udviklet sig langt mere dramatisk. ”Jeg forventede ikke, at der var noget galt, så jeg blev virkelig chokeret“, fortæller hun.

Under de resterende undersøgelser var kontrollanten helt forvirret, og han overvejede gentagne gange at ringe efter en ambulance.

Til sidst besluttede han, at hvis Mette tog til læge senest dagen efter, var det ikke nødvendigt at sende hende direkte på sygehuset.

Arveligt betinget Mette Bjørn Munkøe havde fungeret fuldstændig normalt, var ikke stresset og havde ikke tænkt, at noget kunne være galt. ”Når man er midt i fyrrene og ikke føler ubehag, føler man sig jo udødelig“, siger Mette Bjørn Munkøe.

Forhøjet blodtryk er ofte arveligt betinget, og det var også at være tilfældet for Mette.

I hendes familie var flere i behandling for forhøjet blodtryk, så der var god grund til at komme til læge i en fart. ”Lægen målte mit blodtryk, og det var endnu højere end dagen før“, siger Mette.

Lægen satte hende i medicinsk behandling med det sammen, og derudover fik hun motion på recept, så en fysioterapeut kunne hjælpe Mette i den rigtige retning.

”Når man er midt i fyrrerne og ikke føler ubehag, føler man sig jo udødelig”.

Tænkte på familien I dag er blodtrykket kommet ned, hvor det er acceptabelt, og Mette er blevet fokuseret på at leve sundere. Hun har valgt at deltage på et ’vejehold’, som Sund BEC tilbyder på arbejdspladsen.

På vejeholdet er der god inspiration, og der bliver holdt øje med de ansattes vægt uge for uge.

”Det sociale aspekt og udveksling af erfaringer med andre er vigtigt for, at det ikke bliver en sur pligt“, siger Mette Bjørn Munkøe, der nu to år efter den dramatiske oplevelse ikke kan lade være med at tænke på, at hun måske reddede livet ved at sige ja tak til at deltage i ’bare et tjek’ på arbejdspladsen. n

Finans april 2009

45

finanskrise

Mediernes dårlige ånde Finansforbundets to næstformænd havde samlet medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer for at give deres version af finanskrisen, bankpakke og politikere, der spiller efter mediernes pibe

Af Carsten Rasmussen Foto: Stig Stasig

I en mødesal på Kalvebod Brygge sidder 40 mennesker og ­lytter opmærksomt til Kent Petersens refleksioner i en ­krisetid. ”Da vi for et år siden sad og forhandlede overenskomst, og arbejdsgiverne sagde, at der var mørke skyer i horisonten, kunne ingen forestille sig en krise som den, vi er havnet midt i.

For et år siden jublede vi over rekordresultater“, fortalte Finansforbundets næstformand.

Stort set lige siden har finanskrisen stået øverst på dags­ ordenen og demonstreret, at vi er en del af en global økonomi.

Som bekendt har politikerne i Folketinget siden vedtaget hele to bankpakker eller rettere: ”Der er kun én bankpakke, nemlig den første. Den anden fra januar er en kreditpakke“, korrigerede næstformand Michael Budolfsen, da han gav sit billede af det politiske spil, da et bredt politisk flertal i Folketinget satte 100 milliarder kroner på højkant i den historisk set største rednings­pakke til finanssektoren. ”Det er en anerkendelse, at den finansielle sektor får tilført 100 milliarder kroner. Men det er ikke penge, sektoren får forærende. Det er lån, der skal betales tilbage“, understregede næstformanden.

Så når erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen sagde, at hun forventede, at renten ville falde, var det helt galt, siger Michael Budolfsen: ”Tværtimod er bankerne tvunget til at sætte rentemarginalen i vejret for at kunne betale lån tilbage til staten“.

Med pakken er kravene til bankernes åbenhed strammet op. Nu skal alle banker offentliggøre deres såkaldte individuelle solvens, der er et mål for bankens sundhed. Men det er

46

Finans april 2009

Michael Budolfsen rigtig utilfreds med: ”Det er en rigtig politikerbeslutning, fordi ingen er klar over, hvad den individuelle solvens står for“.

Medierne udbreder dårlige eksempler Næstformanden er også utilfreds med mediernes rolle. ”Medierne udbreder de dårlige eksempler. Det, der skete i Roskilde Bank, og som aldrig burde være sket, bliver brugt som eksempel. Uanset lovgivning er politikerne meget afhængige af medierne, og derfor har regeringen kørt en hård linje over for sektoren”, sagde næstformanden, der ønskede politikerne i Folketinget ud af den finansielle sektor.

Fra salen blev der spurgt til Finansrådets rolle i hele for­ løbet: ”Finansrådet gik i flyverskjul. Jeg kunne godt have tænkt mig, at Finansrådet havde taget mere åbent fat om tingene og ikke bare arbejdet på de indre linjer over for lovgivningen“.

Kompetencer fra gulvet Det begyndte med bankTrelleborg, men blev hurtigt overhalet af Roskilde Bank, når det gælder dårligt arbejde i bestyrelsen.

Direkte til de medarbejdervalgte i salen sagde Michael Budolfsen, at de skal holde op med at se et bestyrelsesmøde som et orienteringsmøde. De medarbejdervalgte skal bringe emner op som forretningsudvikling, salg og rådgivning, kompetenceudvikling og incitamentsprogrammer.

I Spar Nord, hvor Michael Budolfsen har siddet i bestyrelsen, sørgede de for, at arbejde aktivt med, at kompetencerne passede til forretningen – så der var viden om for eksempel landbrug, detail og industri:

”Spørgsmålet er, hvor vi som MAB’ere udfylder en kompetence. Det, vi bringer ind, er, hvad der sker på gulvet i virksomheden. Men vi har lige så meget ansvar som resten af bestyrelsen for, at det går ordentligt for sig“, understregede Michael Budolfsen, der også gerne ser, at Finanstilsynet går direkte ind og kortlægger, hvordan kompetencen er i banker, der vokser voldsomt.

Fire tillidsvalgte fra Lån & Spar Bank sagde fra salen: ”Vi har drøftet, hvad den finansielle krise betyder, og vi føler, at banken nok skal klare sig. Lån & Spar Bank er sikker nok“.

Velfungerende beredskab De dårlige tider er ikke overstået. Ifølge en analyse fra PA

Consult vil en tredjedel af de ansatte forsvinde som følge af fyringer og fusioner i finanssektoren over en årrække. Dette sortsyn deles dog ikke af Finansforbundets næstformænd, men i den sidste periode har man haft travlt i forbindelse med fyringsrunder. ”Allerede nu har Finansforbundet været inde i over 50 forhandlinger med virksomheder, der vil fyre medarbejdere.

De første forhandlinger var hårde, fordi vi har virksomheder, der ikke ville betale ud over overenskomstens bestemmelser, sagde Kent Petersen.

En mand fra salen vil vide, hvordan en fyringsplan egentlig kommer på bordet. ”Når vi mødes i Finanssektorens Arbejdsgiverforening med virksomheder, der ønsker at fyre, spørger vi, hvordan de er nået frem til antal fyrede. Kan de ikke forklare sig godt nok, må de tage hjem igen“, siger Kent Petersen og tilføjer: ”Mange ledelser er mest af alt optaget af at vise handlekraft. Det er blevet et tema i markedet, at der fyres og trimmes, helst i forbindelse med regnskabet. Jeg har svært ved at forstå, at handlekraft er at fyre medarbejdere“, siger Kent Petersen, der gerne meget hurtigt vil have information ind fra de tillidsvalgte, der altid kan kontakte Finansforbundet med stort og småt. Her er man parat med et velfungerende beredskab, hvilket Michael Frederiksen fra DiBa gav et eksempel på: ”Det var en hård proces at komme igennem en masse­ fyring. Vi fik en fantastisk opbakning fra Finansforbundet, der hjalp os igennem med støtte og holdt informationsmøder for de fyrede kolleger“. n

Finans april 2009

47

spørgehjørnet Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Kompensation for konkurrenceklausul

Overvejelser om fædreorlov

Jeg har en konkurrenceklausul og vil på den baggrund høre, om jeg har krav på kompen­ sation, hvis jeg selv siger mit job op, fordi jeg har fundet ny beskæftigelse.

Jeg skal snart være far. Jeg har været inde på Finansforbundets hjemmeside, og så vidt jeg kan se, har jeg ret til fire ugers fædreorlov med løn. Har det nogen betydning for min kones orlov, hvis jeg tager denne orlov?

Venlig hilsen L. Pedersen

på mit feriebevis. Herefter skal det sendes retur til min tidligere arbejdsgiver, hvorefter jeg vil modtage mine feriepenge. Jeg har nu hørt noget om, at jeg selv kan underskrive mit feriebevis – at min nye arbejdsgiver altså ikke længere skal skrive under, når jeg skal holde ferie. Er det rigtigt?

Venlig hilsen

Venlig hilsen

Lars Larsen

Brian Nielsen

Svar Vi går ud fra, at dit nye job er et, du gerne må påtage dig i henhold til konkurrenceklausulen.

Det vil sige, at det ligger uden for enten sektoren eller det område, hvor det af klausulen fremgår, at du ikke må konkurrere. Vi går også ud fra, at du har et varsel på en måned for at opsige din stilling.

Selv om din arbejdsgiver kan opsige klausulen med en måneds varsel, er du berettiget til kompensation. For at undgå at betale kompensation skulle din arbejdsgiver have opsagt klausulen senest seks måneder før din fratrædelse. Du har jo påtaget dig klausulen og har dermed indskrænket din mulighed for at søge anden beskæftigelse, og det skal du have noget for. Du vil derfor have krav på minimumskompensationen på 50 procent af månedslønnen i tre måneder. Herefter har din tidligere arbejdsgiver ret til at modregne kompensationen i din løn.

Venlig hilsen Karen Bay, faglig konsulent

48

Finans april 2009

Svar Det er rigtigt, at du har ret til 4 ugers fædreorlov med løn efter Standardoverenskomsten.

De skal holdes senest 14 uger efter fødslen og kan deles i to perioder af to uger. Tager du de fire ugers fædreorlov, vil det reducere din kones mulighed for orlov med to uger. I har tilsammen 48 uger med dagpenge efter fødslen. Tager du fire ugers fædreorlov, kan din kone holde orlov med løn/ dagpenge i 44 uger i stedet for 46 uger.

Venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Attestering af feriebevis/Feriekort Jeg har ved min fratræden fra min tidligere arbejdsgiver fået at vide, at når jeg skal holde ferie, så skal min nye arbejdsgiver skrive under

Svar Det er helt korrekt, at der per 1. marts 2009 gælder nye regler ved udbetaling af feriepenge fra feriebevis udstedt af FerieKonto.

Er du ansat i ny virksomhed, skal din nye arbejdsgiver ikke længere underskrive dit feriebevis. Du skriver altså selv under på, at du holder ferie, som angivet på feriebeviset.

Du skal selvfølgelig være opmærksom på, at når du underskriver feriebeviset, så er det samtidig en erklæring om, at du faktisk holder din ferie, og at du således ikke samtidig modtager løn for samme periode.

Dog gælder de tidligere regler fortsat, såfremt du har modtaget et Feriekort fra din tidligere arbejdsgiver. I den finansielle sektor foreligger der en særlig aftale om, at såfremt man er ansat i en virksomhed, som er omfattet af en kollektiv overenskomst indgået mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet eller DFL, modtager man ved sin fratræden et Feriekort fra sin arbejdsgiver i stedet for et feriebevis.

Denne aftale er i øjeblikket under drøftelse

spørgehjørnet

Bente Knudsbøl, socialrådgiver

mellem parterne. Når aftalen er færdigforhandlet, vil du kunne læse om det på vores hjemmeside www.Finansforbundet.dk. Indtil da skal ny arbejdsgiver altså fortsat underskrive dit Feriekort, inden det fremsendes til tidligere arbejdsgiver.

Er du ledig og på dagpenge, da skal dit feriebevis stadig underskrives af din a-kasse eller din kommune.

Du er velkommen til at kontakte Team Rådgivning, såfremt du har yderligere spørgsmål.

Venlig hilsen Julie Svanehøj, juridisk konsulent

Lønstigning til ansatte med akademiuddannelse Ifølge den nye overenskomst er man sikret en lønstigning på 2 løntrin, når man er halvvejs igennem akademiuddannelsen, og 2 mere, når man afslutter. Jeg er startet på uddannelsen i september 2007 og er nu nået halvvejs.

Desværre har min HR-afdeling netop meddelt mig, at ovenstående ikke er gældende, når jeg er i gang med uddannelsen, men kun for dem, som er begyndt, efter overenskomsten er blevet fastlagt. Mit spørgsmål er nu – kan det virkelig passe? Uddannelsen er vel ikke anderledes belastende for dem, der er startet efter indgåelsen af overenskomsten?

Svar Jeg vil begynde med at citere fra vores overenskomsts § 29, hvor spørgsmålet om videreuddannelse er nævnt. Bestemmelsen trådte i kraft per 1.4.2008 og gælder for alle, som består efter denne dato, og har ikke noget at gøre med, hvornår man er startet på uddannelsen. Hvis der skulle have været en overgangsordning, ville dette have fremgået af vores slutprotokol fra overenskomstforhandlingerne, og det gør det ikke.

I overenskomsten står der: ”Når en medarbejder har bestået akademiuddannelsen, sker indplacering 4 lønrammer højere, idet de to rammer ydes efter bestået 1. del, og de sidste to rammer efter bestået 2. del“.

Længere nede i afsnittet står der: ”Indplaceringen sker med virkning fra førstkommende 1. i måneden, efter betingelsen er opfyldt med bevarelse af lønanciennitet“.

Julie Svanehøj, juridisk konsulent

Kurt Wahl, faglig konsulent

Betingelsen er altså opfyldt, når du har bestået 1. del, hvorefter du fra den 1. i måneden efter skal have din lønstigning.

Venlig hilsen Kurt Wahl, faglig konsulent

Venlig hilsen H. Christiansen

Finans april 2009

49

arkivet

Bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

Erindringer om direktøren

I Dansk Pengemuseums store arkiv ligger der en guldgrube af erindringer skrevet af folk fra den finansielle sektor. Det er en uvurderlig kilde til bankhistorien og ganske ofte underholdende læsning

En bankdirektør fra en bank i København havde i 1930’erne et fast sæt af ritualer gennem hele sin arbejdsdag. Hans faste mødetidspunkt var klokken 10.00, hverken før eller senere. Efter at have hilst på perso­ nalet placerede han sig bag sit skrivebord i kontoret. En kop kaffe blev bragt ind af den kvindelige assistent, og avisen lå allerede klar på hjørnet af skrivebordet. Den følgende halve times tid tog direktøren sig grundigt af begge dele. Herefter fulgte et andet dagligt ritual.

Avisen blev lagt væk, og frem fra skuffen tog han et lille manicuresæt, som kom i anvendelse den følgende halve time, mens avisens indhold og sikkert også andre sager blev vendt i tankerne. Da klokken slog 11, lagde han sættet tilbage i skuffen, rejste sig og tog sin frakke og spadserestok, for nu var det tid at lufte hunden. Hunden blev hentet i direktørens embedsbolig ved siden af banken. Rundt i kvarteret blev der hilst på bankens kunder og folk på gaden. Ved middagstid blev hunden afleveret til hustruen i boligen igen, og nu var det blevet tid til frokosten. Den blev indtaget på en lokal restaurant i vanligt ­selskab med et par af bestyrelsens medlemmer efterfulgt af en dram eller to og et slag kort. Klokken 14 var direktøren tilbage i banken, og så begyndte hans arbejdsdag sådan for alvor.

Historien er fortalt af en af direktørens ansatte, og der må selvfølgelig tages forbehold for dennes evne til at beskrive sin direktør korrekt. En anden historie knytter sig til en direktør i en sparekasse i Vestjylland. Her var det fast kutyme, at når direktøren ankom i sparekassen og spadserede gennem ekspeditionslokalet mod sit kontor, så rejste

50

Finans april 2009

personalet sig pænt op og ønskede ham goddag. En enkelt gang var en nyansat elev i sparekassen imidlertid så optaget af sit arbejde, at han ikke fik rejst sig for at sige goddag til direktøren. Om eftermiddagen blev han kaldt ind på direktørens kontor, hvor han modtog en fyreseddel med den begrundelse, at han ikke havde vist den fornødne respekt for sin overordnede. Så kunne han lære det, fristes man at tilføje.

Den unge mand fik ansættelse i en konkurrerende sparekasse i byen efterfølgende, og senere skrev han så sine erindringer, hvorfor historien i dag er bevaret til at fortælle os om den udvikling, der er fundet sted i pengeinstitutternes interne hierarki.

Og sådan kan man blive ved. Der er således også historien om bankdirektøren, der, når eleven skulle bestille ostemadder til bestyrelsesmøde, fik denne til kun at bestille det halve antal ostemadder og i stedet gå forbi bageren for at tage et ekstra franskbrød med tilbage.

Eleven skulle så tage halvdelen af osten af de smurte madder og lægge dem over på det indkøbte franskbrød. Så sparede man jo de penge. Eller historien om en direktør, der havde et brændevinsbrænderi ved siden af sin bank samt et landbrug, hvor han indimellem sendte bankeleven hen for at arbejde. Der er også historier af den mere grumme slags. For eksempel om direktøren, der hængte sig, fordi hans kone og 12 børn alle var døde af tuberkulose.

Erindringer er en guldgrube af viden. Bankhistorien kan studeres i protokoller og andre arkivalier, men historien om livet i et pengeinstitut kan kun de ansatte fortælle. n

MEDLEMSTILBUD FRA

IT-KLUBBEN

FÅ DIN COMPUTERWORLD TIL HALV PRIS (Som medlem af Finansforbundet får du 50% rabat på Danmarks eneste it-avis)

IT – klubben tilbyder dette medlemstilbud, fordi vi mener vores medlemmer har gavn af at være opdaterede med den nyeste viden inden for it.

LÆS MERE PÅ WWW.FINANSFORBUNDET.DK/IT. PÅ HJEMMESIDEN KAN DU OGSÅ TILMELDE DIG VORES IT-NYHEDSSERVICE OG BLIVE LØBENDE OPDATERET OM AKTIVITETER I IT-KLUBBEN

Nu har vi skaffet dig de første 50 % - du skulle tage og spørge din arbejdsgiver, om de ikke vil betale resten!

Steen Lund Olsen, Formand for Finansforbundets IT-klub

Husk i øvrigt at IT-klubben afholder gå-hjem møder: 4. Maj Vista/Office 2007 27. Maj Windows Server 2008

Skift a-kasse til FTF-A

ftf-a

Klik på www.ftf-a.dk og udfyld en elektronisk indmeldelse. Vi klarer resten. Det vil sige, at vi indhenter din anciennitet samt øvrige rettigheder, vi opsiger dit nuværende a-kasse-medlemskab, og vi sørger for, at du ikke kommer til at betale to steder for samme periode. Du kan også vælge at beholde dit medlemskab af FTF-A ved jobskifte, selvom du ikke længere er ansat i finanssektoren.

Hvad kan du få i dagpenge?

medlemsservice A-kasse Forsikring mod ledighed til otte kroner om dagen

Fuldtidsforsikrede (5 dage om ugen) (gennemsnit) 100 procent-satsen (dagpenge/efterløn) 91 procent-satsen (efterløn) 82 procent-satsen (nyuddannet)

Per dag

Per måned

725 kroner 660 kroner 595 kroner

15.700 kroner 14.300 kroner 12.890 kroner

Deltidsforsikrede (5 dage om ugen) (gennemsnit) 100 procent-satsen (dagpenge/efterløn) 91 procent-satsen (efterløn) 82 procent-satsen (nyuddannet)

Per dag

Per måned

483 kroner 440 kroner 396 kroner

10.465 kroner 9.530 kroner 8.580 kroner

Det kræver et års medlemskab og 52 ugers fuld beskæftigelse for at opnå dagpengeretten. De 52 ugers fuld beskæftigelse skal være optjent inden for de sidste 3 år og inden for en medlemsperiode. Og så kan du få dagpenge i fire år!

Kontingent til FTF-A uden efterlønsbidrag: Statsbidrag Administrationsbidrag I alt per måned

290 kroner 83 kroner 373 kroner

Kontingent med efterlønsbidrag Statsbidrag Administrationsbidrag Efterlønsbidrag I alt per måned

290 kroner 83 kroner 423 kroner 796 kroner

Synes du, at satsen er for lav? Så kan du tegne en Lønsikring som supplement til dagpengesatsen. Du kan forsikres på op til 85 procent af din nuværende løn inklusive dagpengesatsen. Besøg www.ftf-a.dk og find uddybende information om Lønsikring.

Udlandet Hvis du ikke arbejder i det land, hvor du har bopæl, er det vigtigt, at du kender reglerne, så kontakt FTF-A og får den rette rådgivning.

Kontingentet til a-kassen er fradragsberettiget. Det betyder, at det kun koster dig otte kroner om dagen at være forsikret i FTF-A.

Snart nyuddannet?

Administrationsbidraget på 83 kroner om måneden gør, at FTF-A er en af de billigste a-kasser i Danmark.

Kontingentet består også af et obligatorisk statsbidrag, som er bestemt af Folketinget og ens for alle a-kasser. Statsbidraget reguleres hvert år per den 1. januar med satsreguleringsprocenten. Dette bidrag sendes til staten, som dækning for dagpengeudgifterne, og det er staten, der råder over et eventuelt overskud.

Herudover kan man betale et frivilligt efterlønsbidrag, hvis man ønsker at være omfattet af efterlønsordningen.

Er du i gang med en finanselevuddannelse eller en finansøkonomuddannelse? Så husk at melde dig ind senest 14 dage efter endt uddannelse. Hvis du gør det, opnår du ret til dagpenge allerede 1 måned efter uddannelsesafslutningen.

Bliver du ansat som trainee efter endt finansøkonomuddannelse og ønsker at opnå de særlige for delagtige dimittendrettigheder, skal du huske at melde dig ind senest 14 dage efter afslutningen af finansøkonomuddannelsen. Trainee-ansættelsen er ikke en del af en offentligt anerkendt erhvervsmæssige uddannelse og betragtes i a-kasse-lovgivningen som en almindelig ansættelsesperiode. Melder du dig først ind efter endt trainee-periode, vil din ret til dagpenge først indtræde efter et års medlemskab og et års arbejde.

52

Finans april 2009

Værd at vide, hvis du bliver opsagt

› En fratrædelsesgodtgørelse medfører ikke fradrag i dagpengene eller

efterlønnen, hvis arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er overholdt. Er arbejdsgiverens opsigelsesvarsel derimod ikke overholdt, vil der ske fradrag af godtgørelsen. › En fritstillingsperiode svarende til arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er at betragte som en ansættelsesperiode. Det vil sige, at løntimerne i fritstillingsperioden kan bruges til at optjene ret til ydelser i FTF-A. Fritstillingsperioder af længere varighed end arbejdsgiverens opsigelsesvarsel skal konkret forelægges FTF-A til vurdering. › Er du selvforskyldt ledig, får du karantæne i tre uger. Er fratrædelsen begrundet i arbejdsgiverens behov for personalenedskæringer eller lignende, får du ikke karantæne. Endvidere skal arbejdsgiverens opsigelsesvarsel være overholdt for at undgå karantænen.

› Hvis du i den seneste tre-måneders-periode, før du ansøger om dag-

penge eller efterløn, har fået løn for mere end fuldtid, har du overskydende timer. Det vil være tilfældet, hvis du er fritstillet uden modregningsadgang ved anden beskæftigelse. Disse timer skal modregnes, før du kan modtage ydelser. Den maksimale modregning er 185 timer, dette uanset om du har fået dobbelt løn i fulde 3 måneder. › Arbejdsgiveren skal betale dagpengegodtgørelse for de første tre ledighedsdage. De bliver kaldt for ”G-dage”. Pligten til at betale dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledige dag indtræder, når der har været arbejdet 74 timer inden for de sidste fire uger før arbejdsophøret.

Jobsøgende på dagpenge Du skal være aktivt jobsøgende, når du er på dagpenge. Det betyder blandt andet, at du skal søge flere relevante og realistiske job per uge.

I starten af din ledighedsperiode skal du lave en plan for jobsøgning med FTF-A. Denne danner rammen for din pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

OBS! Skal du være jobsøgende på dagpenge? Så husk! › Tilmeld dig på jobcentret senest på din 1. ledighedsdag › Send dine seneste 14 lønsedler + opsigelses-/ fratrædelsesbrevet + en ledighedserklæring til FTF-A

Temadage og kurser i FTF-A På www.ftf-a.dk kan du holde dig orienteret om vores aktuelle arrangementer. Det kan for eksempel være kurser i jobsøgning, efterlønsmøder, jobklubber og andre aktuelle og fagspecifikke emner.

Hvad hvis jeg fortryder tilvalg til efterlønnen?

Er du fuldtidsforsikret og arbejder på nedsat tid?

Efterlønsbidraget er dine penge. Det betyder, at du til enhver tid kan hoppe fra denne ordning, uden at du mister det indbetalte efterlønsbidrag.

Efterlønsbidrag udgør 7 x gældende dagpengesats – i 2009 7 x 725 = 5.075 kroner. Skal du have efterlønsbidraget retur, vil FTF-A opgøre, hvor mange gange dagpengesatser du har betalt i årenes løb, og så bliver det multipliceret med gældende dagpengesats på tilbagebetalingsåret.

Så husk, at du kan beholde din fuldtidsforsikring.

Også selv om arbejdstiden kommer under 30 timer.

Du vil have ret til de maksimale satser, hvis du: › har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 24,7 timer › har en månedlig løn på mindst 19.000 kroner (sats for 2009) › kan og vil være fuld til rådighed for arbejdsmarkedet

Jobrådgivningen i FTF-A Er et gratis og individuelt tilbud til alle FTFA’s medlemmer. Du kan for eksempel få:

› Hjælp og afklaring af fremtidige jobmål › Sparring på din jobsøgning, dine ansøgninger samt CV › Inspiration til brancheskift › Viden om uddannelses- og gode beskæftigelsesmuligheder › Jobformidling

Og husk!! Du kan opnå en efterlønssats svarende til den højeste dagpengesats og får et mindre træk på dine pensioner, hvis du opfylder 2-årsreglen før din overgang til efterlønnen.

Du opfylder 2-årsreglen, når du har haft dit efterlønsbevis i mindst to år og lønarbejde i mindst 3.120 timer, inden du overgår til efterlønnen.

Læs mere på www.ftf-a.dk

Finans april 2009

53

medlemsservice Ledige og seniorer Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det på­gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Senior-grupperne er for seniorer i det p ­ ågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

Seniorgruppen Vestsjælland

Forårstur til Kalundborg og Røsnæs Vi kører via Lerchenborg Slot til Statoil, hvor der er rund­visning.

Senere kører vi til Røsnæs, hvor der ligeledes vil være en guidet tur. Så skal vi spise på restaurant Edderfuglen, og vi slutter med en omvisning i Kalundborg Kirke.

Tid: Torsdag den 28. maj 2009 Bus: 8.00 Holbæk, Administrationsbygningen

8.45 Ringsted Station

9.05 Sorø, Ehlers Supermarked

9.20 Slagelse Busterminal

Retur 17.15-18.30

Husk at anføre påstigningssted.

Pris: Medlemmer kr. 175.-, ledsagere 350.-Kontonr: 32083208729454 Frist: 19. april 2009 Tilmelding: Bjarnold Hermansen, Ringmosevej 15,

4300 Holbæk – tlf. 59462627 E-mail: hermsen@os.dk

serveres inkl. 1 øl/sodavand samt kaffe. Efter middagen bliver der lejlighed til at gå lidt rundt ved Stevns Klint, inden vi kører hjem. Hurtig tilmelding tilrådes, da pladsen er begrænset.

Tid: Torsdag 14. maj kl. 8.30-ca. 17.

Sted: DGI-byen ved Hovedbanegården kl. 8.30 Pris: kr. 150 kun for medlemmer Kontonr: 1551-2561400213, husk at anføre navn Frist: 1. maj Tilmelding: Kaj Hilker Nielsen, Platanhaven 39,

2600 Glostrup E-mail: kaj0709@gmail.com

Seniorgruppen viborg

Café Hack – radiooptagelser/Århus City Vi kører direkte til Århus Teater, hvor den store brunch serveres af tjener Thomas. Udsendelsens gæster er dagens overraskelse.

Herefter tid til byvandring el. rundtur med bus. Stort kaffebord på hjemturen. Maks. 40 deltagere pr. tur.

Seniorgruppen storstrøm

Tur til Egeskov Slot Bustur til Fyn med besøg på Egeskov Slot og frokost på Ørbæk Kro. Tid: 26. maj Sted: Opsamling med busser Bus 1: Vordingborg Station 6.00

Nykøbing F. Station 6.30

Maribo, afkørsel 48 7.15 Bus 2: Vordingborg Station 6.00

Rønnede stor park. pl. 6.25

Næstved, Grønvej 6.50 Pris: 300 kr./450 kr.

Kontonr: 3348-3348412329 Frist: 26. april Tilmelding: Grete Fagerberg, 55 38 72 45.

E-mail: ghf@post11.tele.dk

Seniorgruppen frederiksborg Seniorgruppen hovedstaden

Besøg på Stevnsfortet På turen sidste år måtte vi desværre sige nej til flere medlemmer, det råder vi bod på nu, så hvis du var så uheldig at få afslag, er der en ny mulighed her. Vi får en interessant guidet tur både over og under jorden. Da der kun er 10 graders varme nede i gangene, må I have en varm trøje med. Efter rundvisningen kører vi til Højeruplund ved Stevns Klint, hvor middagen

Tid: 7. maj og 4. juni Sted: 7. maj Thisted Havn kl. 7.45

Nykøbing Rutebilstation kl. 8.15

4. juni Skive Rutebilstation kl. 8.45

Viborg, Tinghallen kl. 9.15 Pris: kr. 100,-, ledsager kr. 200,Kontonr: 9090 0001709631 Frist: 27. april Tilmelding: Asger Høgholm - 97 92 64 80 E-mail: hoeg@holm.mail.dk

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Vestsjælland Forårstur til Kalundborg og Røsnæs, 28. maj

Seniorgruppen Frederiksborg Sommertur til Fåborg Museeum, 13. maj

Seniorgruppen Viborg Cafe Hack – radiooptagelser/ Århus City, 7. maj og 4. juni

Seniorgruppen Storstrøm Tur til Egeskov Slot, 26. maj

Seniorgruppen Hovedstaden Besøg på Stevnfortet, 14. maj

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon:

54

Finans april 2009

Antal deltagere:

Stiger på i:

Sommertur til Fåborg Museeum Turen går i år til museet i Fåborg, undervejs vil der være en kaffepause. Museet indeholder malerier og skulpturer af Fynske kunstnere med relationer til Swanegården og Johs. Larsen. Efter den guidede rundvisning, indtages frokosten på Det hvide Pakhus. Vores eftermiddagskaffe indtages på den smukke herregårdspension Steensgård Tid: 13.maj Sted: Afgang fra p.pladsen på Carlsbergvej, ved Hillerød

station kl. 8.00. Hjemkomst senest kl.19.00 Pris: medlemmer kr. 200,- ledsagere kr. 570 Kontonr: 2418 6877618879 Frist: 20.april Tilmelding: Inge Seidenschnur, Stokkevej 31,

3220 Tisvildeleje, tlf. 4870 8012 Antallet af deltagere er begrænset, medlemmer har derfor fortrinsret. Tilmelding er bindende. Husk navn + tlf.nr ved tilmelding, som sker på sædvanlig måde, brev eller netbank.

Kontakt telefon på dagen 4086 5523

Generalforsamling i FSP Pension FSP Pension - Finanssektorens Pensionskasse afholder ordinær generalforsamling onsdag den 29. april 2009 på Munkebjerg Hotel i Vejle.

Der startes traditionen tro med frokost kl.

12.00. FSP Pensions kunder får tilsendt indkaldelse til generalforsamlingen primo april 2009.

Nærmere oplysninger kan findes på FSP’s hjemmeside www.fsp.dk eller kan fås ved henvendelse til FSP Pension på tlf.: 33 46 12 00.

Læs side 56

få styr på dine stærke og svage sider

finansjob

Jane Philbert, sagsbehandler i Back Office for Bolig Service i Danske Bank er tilfreds med at have deltaget i et projekt om kompetenceafklaring.

få styr på dine stærke og svage sider Det er vigtigt – og i en finanskrise særdeles relevant – at finde ud, hvad man kan, og hvilken retning karrieren bør tage. 30 medarbejdere fra Danske Banks Back Office-funktioner har fået afklaret deres kompetencer i et pilotprojekt og er begejstrede for udbyttet Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

Tænker du nogle gange over, hvad det egentlig er, du kan på dit arbejde? Hvad du er god til, hvordan du kan forbedre dig, og om du sidder i det job, som passer dig nu og måske også om fem år?

Hvis du kan svare ja til det hele, er det garanteret, fordi du netop har været igennem et forløb om kompetenceafklaring.

Mange medarbejdere i finanssektoren har aldrig været igennem en kompetenceafklaring, hvor de er blevet bevidste om, hvad de kan, og for andre er det snart længe siden, man har deltaget i noget efteruddannelse, som har kunnet udvikle ens kompetencer. ”Vi ved, at mange kompetenceaktiviteter i sektoren er sat i stå på grund af travlhed i de seneste år. Det er drønærgerligt, og det kan også om få år blive skæbnesvangert for både virksomhederne og den enkelte medarbejder, når mange ansatte trækker sig tilbage på grund af alder. Udviklingen kan betyde, at man får brug for folk i andre funktioner end i dag, for eksempel flere rådgivere, som skal have kundekontakt, og færre i Back Office-funktioner som følge af digitalisering. Derfor skal man afsætte tid til kompetenceudvikling, uanset om der er travlt.

Gør man det ikke nu, er det ikke sikkert, man gør det på et

56

Finans april 2009

senere tidspunkt“, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet.

Første skridt er at få afklaret sine kompetencer, og det ­bakker den seneste Standardoverenskomst mellem FA og Finansforbundet op om. I overenskomsten er det formuleret, at kompetenceafklaring skal aftales mellem virksomheden og den faglige repræsentant, så det kan indgå i uddannelsesaftalen og dermed blive en del af medarbejderens uddannelsesplan. ”Det er især værdifuldt for de medarbejdere, der ikke har så mange papirer på deres uddannelse. De kan få deres realkompetencer afklaret, så uddannelsesplanen kan lægges på et realistisk grundlag“, siger Michael Budolfsen.

Bevidst om personlige egenskaber I Danske Banks KSC/Retail Services bank- og boligområde har 30 medarbejdere og 10 ledere deltaget i et kompetenceafklaringsprojekt, som konsulenthuset Markman har stået for i samarbejde med Danske Kreds, Finansforbundet, Danske Bank og Køge Handelsskole.

Baggrunden for kurset var en undersøgelse fra Danske Kreds, der viser, at specielt medarbejdere, som arbejder med låne-/

finansjob

Fyring giver lavere løn i næste job

dokumentbehandling, ikke i tilfredsstillende grad får tilbudt den uddannelse, de har brug for.

Kurset blev afviklet over 2½ dag på Køge Handelsskole ­sidste efterår, og både de deltagende medarbejdere og ledere var meget begejstrede. Generelt udtrykker de i evalueringen af kurset, at de er bedre rustede til at drøfte egen faglig og personlig udvikling, og at de nu er bedre rustede til forandringer.

29-årige Jane Philbert, som har arbejdet som sagsbehandler i Back Office for Bolig Service i Danske Bank, fremhæver den disc-profil eller personlighedsprofil, som hun og de øvrige deltagere fik lavet, og den individuelle samtale, der var med en af instruktørerne på kurset. ”Det handlede mere om at få afklaret ens personlige egenskaber, for eksempel om man er en meget struktureret type, eller om man er mere flyvsk og til mange forandringer, end det handlede om de faglige kompetencer. Kurset var med til at bekræfte mig i, at dér hvor jeg arbejder nu, er et godt arbejdssted for mig, men kurset bidrog også til, hvor jeg kan udvikle mig“, siger Jane Philbert.

Mere åben samtale med lederen Arne Vest Jakobsen, som ligeledes er sagsbehandler i Back Office for Bolig Service, fik også nogle gode ting ud af forløbet om kompetenceafklaring. ”Man kan sige, at jeg blev bevidst om nogle ting, som jeg vidste ubevidst, men ikke tidligere havde forholdt mig bevidst til. En del af mit nuværende arbejde passer til min personlighedsprofil, men fremover kan min leder udfordre mig med nye typer opgaver“, fortæller Arne Vest Jakobsen, som er 50 år og har arbejdet i fire år som sagsbehandler.

Han fremhæver den individuelle samtale på kurset med instruktøren om ens personprofil og er også meget tilfreds med den samtale på tomandshånd med sin egen leder på kurset, der også tog udgangspunkt i personprofilen. ”I forhold til målstyringssamtale og MUS-samtale var det rart at have en mere åben samtale med min leder, hvor jeg havde mere indflydelse på indholdet. Konkret har vi aftalt, at jeg skal deltage i et bestemt kursus i den kommende tid“, siger Arne Vest Jakobsen.

I Danske Bank planlægges lignede kompetenceafklarings­ forløb i den kommende tid, som involverer mange hundrede medarbejdere, og i andre finansvirksomheder er der også ­kommet gang i kompetenceafklaring af medarbejderne. Hvis du ­savner at få afklaret dine kompetencer, kan du hive fat i din ­tillidsmand, om der er aftalt retningslinjer for kompetence­ afklaring i din virksomhed. n

Er man offer for en massefyring, behøver det ikke betyde, at man går ledig længe. Til gengæld skal man regne med en betydelig lønnedgang i sit næste job.

Sådan lyder vurderingen fra økonomiprofessor Niels Westergård-Nielsen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet med henvisning til både dansk og international forskning. ”Det er mere sandsynligt, at folk, som har været ofre for en massefyringsrunde, får job igen, end de, som er fyret på anden vis.

Det skyldes formentlig, at en massefyring vil få andre arbejds­givere til at sige: Der er jo ikke noget galt med manden, han er bare blevet offer for en massefyring“, siger Niels Westergård-Nielsen.

Til gengæld udnytter den nye arbejdsgiver typisk situationen og presser folk på lønnen. ”Det kan være, at den fyrede har været dygtig til sit tidligere job, men så kommer man over i en ny virksomhed, som laver noget lidt andet, og så er man knap så dygtig. Desuden ved den nye arbejdsgiver godt, at den fyrede gerne vil have et job igen, så man tilbyder en lavere begyndelsesløn, og det accepterer folk ofte“, siger økonomiprofessoren til epn.dk.

job til de smukke Det er ikke udelukkende de faglige kvalifikationer, der bliver bedømt, når man går til jobsamtale. Også udseendet og den ­fysiske fremtoning har stor betydning, når man er på jagt efter et job.

Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse, som Magasinet Arbejdsmiljø har fået udarbejdet i samarbejde med Wiinblad & Partners Research. Over 1.300 med­arbejdere og ansatte med personaleansvar er blevet spurgt om, hvad de lægger vægt på.

Mere end en femtedel af de personaleansvarlige svarer, at de har fravalgt en ansøger på grund af en ”negativ“ ydre frem­toning.

Tatoveringer og piercinger er, sammen med vægt, hår og tøjstil, blandt de faktorer, der får de personaleansvarlige til at fravælge en jobansøger eller afskedige en medarbejder.

Finans april 2009

57

finansjob

UNGE STRØMMER TIL A-KASSEN

Erfarne bankmedarbejdere Finanstilsynet står over for en udvidelse af vores tilsyn med kreditinstitutterne. Til det direkte tilsyn søger vi medarbejdere med uddannelse og erfaring fra pengeinstitutsektoren.

Vores kommende medarbejdere vil alle arbejde bredt med pengeinstitutsektoren, dog med fokus på det udgående tilsyn.

Stillingerne indebærer at alle deltager i inspektioner hos pengeinstitutter med særlig fokus på værdiansættelse og risikostyring af udlån, samt indgår i nogle af vores team, som har ansvaret for det løbende tilsyn med udvalgte pengeinstitutter. Dette omfatter bl.a. løbende kontakt med institutterne.

Jobbet vil indebære en del rejseaktivitet, hvor størstedelen er indenfor landets grænser.

Løn og ansættelsesvilkår Ansættelse sker efter gældende overenskomst eller på individuel kontrakt, hvis du uddannelsesmæssigt ikke er omfattet af statens overenskomster.

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger om selve stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Lars Stage eller personalechef Gitte Klint Axelsen på tlf. 33 55 82 82.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning nu eller senest tirsdag den 14. april 2009, kl. 12.00. For at komme i betragtning til stillingen skal du sammen med ansøgningen indsende alle eksamensbeviser, f.eks. kandidat- og bachelorbevis, samt andre relevante papirer til job@ftnet.dk (mrk. ansøgningen kredit).

I forbindelse med ansættelsen skal der fremvises straffeattest.

Finanstilsynet har ca. 200 ansatte og er en styrelse i Økonomiog Erhvervsministeriet. Stillingen er omfattet af Økonomi- og Erhvervsministeriets turnusordning. Finanstilsynet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge på stillingen. Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk

58

Finans april 2009

I januar og februar har tre gange så mange finansansatte under 35 år meldt sig ind i FTF-A i forhold til samme periode i 2008 A-kasser og fagforeninger har i en årrække kæmpet med at tiltrække unge.

Godt hjulpet af højkonjunktur har mange unge ikke fundet det nødvendigt i nær samme grad som ældre at forsikre sig mod ledighed. Men med den verserende finanskrise er situationen nu blevet en anden.

FTF-A – a-kassen for blandt andre Finansforbundets medlemmer – oplever for tiden et boom i antallet af unge finansansatte, som ønsker at melde sig ind i a-kassen, så de kan få understøttelse i tilfælde af arbejdsløshed.

I januar og februar 2009 har tre gange flere finansansatte under 35 år meldt sig ind i FTF-A i forhold til samme måneder året før. De faktiske tal er 423 og 136. 85 procent (359 ud af 423) af indmeldelserne fra unge i januar og februar i år er fra personer, som allerede er i job.

Antallet af unge finansansatte (under 35 år) i FTF-A er steget med 8 procent det seneste år fra 6.590 til 7.128, hvilket er bemærkelsesværdigt, idet tallet har været meget stabilt i flere år.

Formanden for FTF-A, Kent Petersen, er glad for, at flere unge finansfolk nu finder vej til a-kassen. ”Tallene viser, at de unge mennesker i finanssektoren er fornuftige og har taget bestik af situationen. De har valgt at sikre sig økonomisk i en tid, hvor mange inden for den finansielle sektor bliver fyret“, siger han til Nyhedsbrevet Finans.

FTF-A har i dag 130.000 medlemmer og er sjettestørst af de i alt 29 a-kasser. Når det gælder kontingentet, er FTF-A femtebilligst.

Selv om over 1.300 medarbejdere er blevet fyret i finanssektoren det seneste halve år, er ledigheden for Finansforbundets medlemmer af FTF-A på under 1 procent ifølge de seneste januartal. Det kan dog hænge sammen med, at de fleste afskedigede fortsat er i deres opsigelsesperiode og derfor ikke har meldt sig ledige endnu. /CJO

FYRINGER SVÆKKER HELBREDET Folk, som bliver fyret eller mister jobbet, fordi virksomheder går neden om og hjem, har markant højere risiko for skilsmisse og at dø tidligt, viser et forskningsprojekt fra det norske Statistisk Sentralbyrå, som har fulgt 400.000 lønmodtagere gennem fem år.

Ifølge undersøgelsen har folk, der har mistet deres job, 24 procent større risiko for at blive invalidepensionister, og sandsynligheden for, at de dør tidligt, er 14 procent højere i forhold til de lønmodtagere, som ikke berøres af fyringsrunder.

Tendensen fra den norske undersøgelse er ifølge professor i arbejdsmarkedsforhold Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet den samme i Danmark. ”Hvis du bliver arbejdsløs, rammer det også din selvtillid. Også dit immunforsvar nedbrydes, så man bliver lettere syg, når man er ledig”, siger Henning Jørgensen til erhvervsbladet.dk.

Meddelelse fra BEC:

SÆT EN JOBAGENT PÅ SAGEN! Det kan være godt at kende nogen, der kender nogen. Mød Carlos.

I disse dage skal man lede længe efter et godt job. Det piner os gevaldigt her hos BEC, for vi var lige midt i den fedeste rekrutteringskampagne, den danske it-branche længe har set.

Vi har ansat over 200 nye medarbejdere i løbet af 2008, men så blev det hele ødelagt af en finanskrise.

Derfor kan du godt komme til at lede forgæves, hvis du søger efter et job hos os på de gængse job-sites.

På den anden side kan der sagtens dukke et job op her og der, så måske skulle du overveje at sætte Carlos på sagen.

Mød ham på www.bec.dk/jobagent. Der kan du oprette en profil og oplyse dine jobønsker.

Så snart der sker noget, ved Carlos det.

Og så ved du det.

At du ved det.

Havsteensvej 4 l 4000 Roskilde l 46 38 24 00 l www.bec.dk BEC - Bankernes EDB Central - er et dansk full service it-hus. Vores kundeliste tæller flere hundrede virksomheder inden for bank, realkredit, pension, forsikring mv. Vi er over 900 ansatte, og vi omsætter for over 1 mia. kr.

BEC

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Realkredit til landbrugs- og byerhvervsejendomme...

...fra kompetente medarbejdere i en handlekraftig og uformel organisation DLR Kredit har altid været den professionelle leverandør af realkredit til dansk landbrug. Vi udbyder nu også lån til bl.a. byerhvervsejendomme og andelsboliger. I fællesskab har vi med succes udviklet og udvidet forretningen i en organisation med en uformel omgangstone, korte beslutningsveje og fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel. Til gavn og glæde for både kunder, aktionærer og medarbejdere. For at fortsætte den gode udvikling har vi brug for flere dygtige kolleger. Måske dig?

Se mere på www.dlr.dk, hvor aktuelle ledige stillinger er opslået.

Skulle der ikke lige være en stilling ledig inden for dit kompetenceområde, er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning alligevel!

er realkredit Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr @ dlr.dk