Magasinet Finans nr. 4/2010

Finansforbundets magasin nr. 4, 2010

Av for pokker Akademikeres entre i bankfilialer er et sammenstød mellem to vidt forskellige kulturer, konkluderer ny undersøgelse LÌs side 14

FSP Pension er det gode valg for ansatte i finanssektoren

Vi har fået svarene retur på vores medlemsundersøgelse Svarene er ikke til at tage fejl af: Medlemmerne er for tredje år i træk meget tilfredse med FSP Pension. Så nu kunne man godt forvente, at vores ejere sidder og gnider sig i hænderne.

Og det gør de, for det er medlemmerne, der ejer os. Hele pensionsformuen tilhører mere end 17.000 ansatte i banker og sparekasser, og udbyttet skal ikke deles med aktionærer.

I de 3 år har medlemmerne fortalt os, at vi er professionelle, troværdige, ansvarlige og kompetente. Medlemmernes oplevelse af FSP Pension, hvor vi giver bedre råd til et bedre liv, kan de nyde godt af hele livet.

Læs mere om fordelene ved FSP Pension på www.fsp.dk

indhold 14 Når to verdener mødes

20

kademikere og traditionelt uddannede bankrådgivere svinger ikke rigtigt A sammen i filialerne

18 Store nedskrivninger og færre ansatte

jeg er nok mere nørdet end de fleste

i storbanker 2009-regnskaberne for de 10 største pengeinstitutter er samlet set ikke opmuntrende læsning

20 Jeg er nok mere nørdet end de fleste

ød Mette Grimm Munck, der som 19-årig programmerede sit eget M regneark, og i dag er business innovation manager i Danske Bank

24 Hasardspillet om Grækenland

Tema: digitalisering

34-43

30 Finansfolk med mere end et job

all Streets opfindsomme metoder truer staters stabilitet og euroen W som valuta

re finansansatte fortæller om deres bijob som henholdsvis ishockeyspiller, T landmand og politiker

34 TEMA: digitalisering

y teknologi gør det muligt at rådgive kunderne mere personligt, N individuelt og målrettet

46 Det grå guld glimter i Roskilde

9 medarbejdere, som er 60 år eller derover, er med til at afvikle 3 Roskilde Bank

48 hold hjernen skarp

vis man fylder sit liv med rutiner, går hjernen mere eller mindre i stå.

H Derfor er det vigtigt at motionere den hver dag

50 Den sejlivede madpakke

en individuelle og medbragte madpakke lever i bedste velgående i D mindre pengeinstitutter

det faste

den sejlivede madpakke

50

4-13

Nyheder

7

leder

44-45

globalt

52

bankhistorie

54

spørgehjørnet

56-57

Ajour – meddelelser og medlemstilbud

58-59

arrangementer for ledige og seniorer

62-64

Finansjob – nyt om job og karriere

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 3, april 2010. Næste nummer lørdag 1. maj 2010• Udgiver: Finans­forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten ­Jørgensen (ansv, redaktør), ­ cjo@finans­forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Jens Sillesen (DJ), jsi@finansforbundet.dk • Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk • Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www. dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest tirsdag 13. april. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsideillustration: Mikkel Henssel

Finans april 2010

3

Nyheder

❜

”Jeg deltager ikke i den hetz, der har været og er imod bankerne. For mig handler det ikke om at redde bank­ er, mine interesser hand­ ler alene om det, der er i bankerne, nemlig de økono­ misk solide kunder. Kunder i finansielt skrøbelige banker skal der tages hånd om”.

Brian Mikkelsen, økonomi- og erhvervsminister (K)

Ombudsmand

stævner Jyske Bank Forbundet roser

NY Bankpakke Regeringen har opbakning fra Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre til det lovforslag om en bankpakke III, der efter planen skal afløse bankpakke I, når denne udløber den 30. september. Med den nye bankpakke gør forligspartierne op med bankernes og bankkundernes nuværende statsgaranti og erstatter den med en såkaldt indskydergaranti på 750.000 kroner per kunde.

"Det giver den gunstige situation, at branchen nu selv overtager ansvaret og alle forpligtigelser. Det her kommer ikke til at koste skatteyderne en eneste krone eller euro.", siger Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) til Ritzau.

Finansforbundet er også godt tilfreds med forslaget til bankpakke III. ”Der er tale om relativt små reguleringer. Det er meget fornuftigt at forhøje indskydergarantien, og pakken sikrer også, at Finansiel Stabilitet kan køre videre efter den 30. september. I realiteten kan man sige, at de nuværende bankpakker kører videre, men at det nu bliver sektoren og ikke staten som skal køre dem videre. Og det er et signal om, at vi er på vej ud af bankkrisen”, siger næstformand Michael Budolfsen.

4

Finans april 2010

Jyske Bank nægter at efterkomme Forbrugerombudsmandens påbud, så nu bliver banken stævnet. Det skriver Morgenavisen Jyllands Posten. I sagen om Jyske Banks rådgivning og salg af Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer (JIHMO), har Forbrugerombudsmanden anmodet Jyske Bank om en række oplysninger for at vurdere, om banken er erstatningsansvarlig. Jyske Bank har imidlertid nægtet at efterkomme påbuddet, idet banken frygter, at Forbrugerombudsmanden vil misbruge oplysningerne. Juridisk direktør i Jyske Bank, Peter Stig Hansen siger til Dagbladet Børsen, at banken selv har bedt om at blive stævnet, idet man ikke mener, de dokumenter, Ombudsmanden har udbedt sig, er fyldestgørende nok. Banken ønsker ikke at pålægge sine aktionærer et erstatningskrav uden at der er juridisk grundlag herfor.

milliardslagsmål om roskilde bank En række danske og internationale finanshuse gør ifølge dagbladet Børsen klar til kamp med den danske stat om milliarder af kroner efter Roskilde Banks krak. Finanshusene, som blandt andet tæller danske Nykredit, tyske Deutsche Bank og den amerikanske bank Taberna Europe CDO II plc., har tilsammen fortsat omkring 2,4 ­milliarder kroner til gode i den krakkede bank. /KH

nyheder

Bonusløn ikke skyld i bankkrisen De risikable beslutninger i branchen var begyndt, før bonusløn og aktieoptioner til ledelserne i pengeinstitutterne blev indført Bonusløn og aktieoptioner har haft en meget begrænset betydning for finanskrisen. Det konkluderer professor Ken Bechmann fra Handelshøjskolen CBS i København på baggrund af en undersøgelse, han har lavet sammen med lektor Johannes Raaballe fra Aarhus Universitet. ”Sagt med et par efterhånden næsten slidte vendinger, så ser det ud til, at aktie- og bonusaflønningen til ledelsen bevirkede, at de trykkede lidt mere på speederen, men der blev altså generelt for de fleste af bankerne kørt for stærkt allerede inden indførelsen”, siger Ken Bechmann til Finans, Undersøgelsen viser, at der i de seks år i perioden 1999-2004 kun var fem banker, der indførte bonusløn, og fem, der indførte aktieoptioner til ledelserne. Det var først i perioden 2005-2007, indførelsen for alvor tog fart.

De tre år var præget af store overskud og stigende aktiekurser, og der var 10 banker,

der indførte aktieaflønning, og otte, der indførte bonusløn til ledelsen.

Så aflønningsformen blev altså indført så sent, at der reelt ikke var en indvirkning. Det har der ellers fra politisk side været fremført af flere oppositionspartier, hvilket ikke falder i god jord hos Finansforbundets formand, Kent Petersen. ”Det er altså simpelthen ikke korrekt, at bonusser til direktører har sparket gang i krisen, og derfor bliver det skingert, når politikere insisterer på at udråbe bonuslønninger som den store synder. De bør i stedet bruge kræfterne på at tage fat på initiativer, som for alvor kan bidrage til at forhindre, at vi løber ind i endnu en krise”, siger Kent Petersen.

Ken Bechmann har ikke et entydigt svar på, hvorfor mange af pengeinstitutterne indførte bonusløn og aktieoptioner til direktionerne i perioden 2005-2007.

”Fornuftige bud efter vores mening er, at der er tale om en flokmentalitet, det vil sige, at man får gode ideer fra, hvad andre foretager sig. At bankerne klarede sig så godt i disse år, kan også være en forklaring eller en forstærkende effekt – ledelsen kunne selv nemmere påstå, at de var flere penge værd”, siger Ken Bechmann.

Han ser en risiko for, at der kan opstå problemer internt i pengeinstitutterne som følge af en for stram regulering. ”Meget afhængig af, hvorledes reguleringen gennemføres, så kan man ikke afvise, at det kan give anledning til visse skævvridninger internt i banken, hvis der er store forskelle på, hvilken aflønning man kan give topdirektøren i forhold til andre ledere”, siger Ken Bechmann./JSI

Direktionslønninger pÅ skrump Selvom fem af de 10 største pengeinstitutter har skruet op for lønnen til ledelsen, så blev den samlede lønsum mindre i 2009 end i 2008. Samlet er direktionerne gået fra 171,31 millioner kroner til 149,62 millioner kroner i vederlag for deres arbejde. En samlet tilbagegang på 12,7 procent.

Udsvingene er dog meget store. I den ene ende ligger Amagerbanken, der har skåret over halvdelen af lønnen væk, men det skyldes, at der i 2008 var en ekstraordinær udgift til bankdirektør Knud Christensen, der døde. I den anden ende ligger Vestjysk Bank, der havde en stigning på næsten 90 procent. Forklaringen er en forøgelse af direktionen fra en direktør til to som følge af fusionen med Ringkjøbing Bank.

I Nordea har direktionen frasagt sig den variable løn og er medvirkende til, at den samlede løn til direktionen falder med 10 millioner til 40 millioner kroner. Hos Danske Bank fjernede de også den variable løn, men har korrigeret lønnen for dette tab. Samtidig er der en ny mand i direktionen, så det gav et hop op på seks millioner kroner./JSI

Danske Bank

2009

Stigning i procent

22,70

28,70

26,4

Nordea Bank

50,06

40,02

-20,1

Jyske Bank

17,40

19,95

14,6

Sydbank

17,00

11,90

-30,0

FIH Erhvervsbank

16,90

10,30

-39,1

Spar Nord Bank

7,40

7,70

4,1

Nykredit Bank

7,00

7,00

0,0

23,34

10,05

-57,0

4,80

5,06

5,5

Amagerbanken Arbejdernes Landsbank Vestjysk Bank I alt

Læs og så side 18

2008

4,72

8,94

89,5

171,31

149,62

-12,7

Tallene for Nordea er for hele koncernen.

Finans april 2010

5

nyheder

Direktørløn

skal frem i lyset

Den konservative økonomi- og erhvervsminister, Brian Mikkelsen, vil gøre oplysninger om bankdirektørers løn tilgængelig for offentligheden. Kravet kommer efter pres for et lovindgreb fra blandt andet Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti i morgenavisen Jyllands-Posten. Ministeren siger til TV 2 News, at kunderne har et krav på klart at kunne se lønninger, optioner og bonusser. Årsrapporter fra pengeinstitutterne viser, at kun tre af de 10 største pengeinstitutter fortæller, hvad den enkelte direktør får i løn, skønt Komitéen for god Selskabsledelse og EU opfordrer virksomhederne til at fremlægge oplysningerne./KH

Nykredit Forsikring på norske hænder Den norske forsikringskoncern Gjensidige købte mandag den 8. marts Nykredits forsikringsselskab, Nykredit Forsikring, for 2,5 milliarder kroner. Ifølge en pressemeddelelse fra Nykredit indgår de to selskaber distributionsaftale, hvorefter Nykredit fortsat sælger skadeforsikringsprodukter og -ydelser i Nykredits brand for privatkunder og Gjensidiges brand for erhvervskunder, herunder landbrug. Nykredit har i alt 230.000 forsikringskunder. Med opkøbet fordobler Gjensidige sin danske markedsandel fra tre til seks procent. Dertil får Gjensidige også adgang til en salgskanal på 500.000 bank- og realkreditkunder.

Nykredits topchef, Peter Engberg Jensen, siger til borsen.dk, at Nykredits salg af selskabets forsikringsdel til Gjensidige var en del af selskabets strategi, og ikke en tvungen handling. Han afviser dermed, at Nykredit skulle være så presset af at have købt Forstædernes Bank, at selskabet er nødt til at lave nedskæringer i organisationen ved at sælge Nykredit Forsikring.

Unge bliver bedre betalere ”Vi lader os ikke intimidere af nok så mange presseskriverier.

Har Jyske Bank begået fejl, betaler vi ved kasse et, og det har vi også råd til. Men vi udbetaler ikke beløb, hvis vi mener, at vi ikke har handlet forkert.”

Anders Dam, administrerende direktør i Jyske Bank, til Jyllands-Posten

6

Finans april 2010

Historien om, at der kommer flere og flere dårlige betalere, er ikke ny. Men der er faktisk tegn på bedring. Siden 1. januar 2009 har 44.793 personer betalt deres regninger og er dermed blevet slettet fra Debitor Registret. Det svarer til 26 procent af dem, der har været registreret i løbet af året. Unge er bedst til at betale deres regninger og komme ud af registret. Gennem hele 2009 har 25.336 unge mellem 18 og 25 år svarende til 5,2 procent af befolkningen i den aldersgruppe været registreret hos Debitor Registret.

leder

Det er uansvarligt, at politikerne stikker hovedet i busken

Efterløn må til eftersyn Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

Intet politisk parti tør for alvor pille ved efterlønnen. Og hvis man tænker i stemmer, så har politikerne en indlysende om end lidet flatterende grund. For i løbet af ganske få år vil rigtig mange vælgere være i den alder, hvor de har mulighed for at gå på efterløn, og de vil nok ikke være venligt stemt over, at politikerne rører efterlønnen. Men paradokset er, at det er akkurat den samme grund, der gør det helt nødvendigt at reformere efterlønnen. Efterløn kombineret med en generel tidlig tilbagetrækningsalder vil i løbet af ganske kort tid reducere arbejdsstyrken betragteligt. Og det kan få alvorlige konsekvenser for den velfærd, vi bryster os af i Danmark.

Derfor er det kortsigtet og uansvarligt, at politikerne stikker hovedet i busken.

Arbejdsmarkedet har ændret sig markant siden fødslen af efterlønnen. I dag ser vi ikke samme antal nedslidninger, der stammer fra et langt og fysisk hårdt arbejdsliv. De er afløst af psykiske nedslidninger, og det betyder, at man er nødt til at se på tilbagetrækningsordninger i et helt andet perspektiv. Det er klart, at der altid vil være nogle, som har brug for at kunne trække sig tidligt tilbage – og den mulighed skal være til stede. Men der er rigtig mange i efterlønsalderen, som kunne levere flere gode år på arbejdsmarkedet, og som gerne vil blive på arbejdsmarkedet, hvis de kan få nogle vilkår, der passer til deres livsfase. Derfor er det helt essentielt, at vi satser på at indrette arbejdsmarkedet, så det bliver attraktivt for dem at blive lidt længere.

Vi vil gerne beholde vores velfærd i Danmark. Men det lader sig kun gøre, hvis der er nogle, der betaler regningen. Lidt simpel hovedregning viser, at hvis de fleste af dem, der har mulighed for det, vælger at gå på efterløn i løbet af de næste år, og hvis resten trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, så skal de næste generationer arbejde rigtig meget mere og meget længere. Og er de klar til det? Næppe! Og det er vel heller ikke rimeligt.

Derfor bliver ansvarlige politikere nødt til at tage livtag med reformer på arbejdsmarkedet – det kan der i øvrigt være stemmer i på længere sigt. n

Finans april 2010

7

nyheder

40 procent deltog i OK-undersøgelse Finansforbundets formand, Kent Petersen, er tilfreds med, at fire ud af ti aktive medlemmer har givet deres besyv med forud for overenskomstforhandlingerne i 2011

Kent Petersen

17.803 – svarende til 40,2 procent af de aktive medlemmer – har deltaget i den elektroniske medlemsundersøgelse, som Finansforbundet har gennemført i februar og marts forud for næste års overenskomstforhandlinger med FA (Finanssektorens Arbejdsgiver­ forening). ”Det er en meget tilfredsstillende svarprocent. Det giver os, der skal forhandle en ny aftale på plads med arbejdsgiverne, en god fornemmelse af, hvilke krav det er vigtigst for medlemmerne, at vi får hentet resultater hjem på“, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Ved bladets deadline havde forbundets forhandlingskonsulenter endnu ikke overblik

over resultaterne fra medlemsundersøgelsen.

Resultaterne vil dog heller ikke blive offentliggjort, da det forhandlingsmæssigt kan være en fordel ikke at vise modparten alle sine krav på forhånd.

I de kommende måneder samles der flere krav til næste overenskomst sammen på arbejdspladserne og i kredsene. Efter sommerferien behandler hovedbestyrelsen de indkomne forslag, og på en aftalekonference til efteråret prioriterer Finansforbundet de krav, de skal tage med til forhandlingsbordet.

Den nuværende overenskomst udløber 31. marts 2011, og inden da skulle en ny overenskomst gerne være forhandlet på plads. /CJO

trusler skal på dagsordenen Samarbejdsrådet, der består af FA, Finansforbundet og DFL, opfordrer virksomhedernes samarbejdsudvalg til at sætte trusler på arbejdspladsen på dagsordenen Virksomheder og medarbejdere i den finansielle sektor skal være bedre i stand til at forebygge og håndtere trusler på arbejdspladsen, mener Samarbejdsrådet. Rådet, der tæller FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening), DFL (Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening) og Finansforbundet, har for nylig sendt et brev ud til virksomhedernes samarbejdsudvalg med en opfordring til at sætte trusler på dagsordenen.

Baggrunden er blandt andet en undersøgelse fra Finansforbundet, som viser, at 11 procent af rådgiverne inden for de seneste seks måneder er blevet truet af kunder i forbindelse med deres arbejde. I Danske Bank har man registreret i december 2009 50 procent flere tilfælde af vold, trusler og chikane mod medarbejderne end året før og 92 procent flere end i 2007.

8

Finans april 2010

”Trusler mod bankansatte er desværre meget oppe i tiden, og det hænger formentlig sammen med, at folk mangler penge og bliver desperate, når de eksempelvis får nej til at overtrække deres konti eller ikke får bevilget yderligere lån“, siger Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby.

I brevet fra Samarbejdsrådet nævnes en række emner, som virksomhedernes samarbejdsudvalg bør drøfte. Det gælder eksempelvis retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig i tilfælde af trusler og retningslinjer, hvad der gøres, når skaden er sket. Indretning af lokaler, der gør medarbejdere mere trygge, etablering af flugtveje med videre samt tekniske foranstaltninger som alarmer og tv-overvågning.

I en rundspørge til cirka 700 medlemmer af Finansforbundet i efteråret svarede 48

procent, at de kun ”i mindre grad“ eller ”slet ikke“ føler sig klædt på til at håndtere trusler fra kundernes side. ”Svarene i vores medlemsundersøgelse kunne tyde på, at der er mange virksomheder, som ikke har retningslinjer for, hvordan trusler skal forebygges og håndteres. Derfor er det utroligt vigtigt at få emnet diskuteret i virksomhederne”, siger Solveig Ørteby og hæfter sig ved, at både tillidsmænd og arbejdsgivere er forpligtet til at sætte emnet på dagsordenen i samarbejdsudvalget.

Brevet fra Samarbejdsrådet henviser desuden til det vejledningsmateriale, som BAR FOKA (Branchearbejdsmiljørådet for Finans/Offentlig Kontor) har udarbejdet om trusler mod ansatte. Det kan ses på arbejdsmiljoweb.dk /CJO

Fyld kassen hurtigt med dine kundefordringer

PayEx betyder Experts in Payments. Præcis, hvad hele virksomheden er – eksperter i betalinger. Vi fokuserer på vores unikke kerneforretning: At hjælpe andre med at fokusere på deres kerneforretning.

Med PayEx Fakturaservice hjælper vi dig med alt fra fakturering og debitorstyring til inkasso.

Der er mange fordele med Fakturaservice:

 Slip for administrationen og få frigjort ressourcer – send os fakturagrundlaget og vi klarer resten

 Mulighed for Fakturabelåning – kreditsalg ændres til kontantsalg

 Nordisk integreret platform – vi håndterer betalinger via alle kanaler fx. netbetalinger, mobilbetalinger, betalingsterminaler mv.

 Kom hurtigt og enkelt igang – der er ingen etableringsomkostninger ved Fakturaservice

Besøg os på www.payex.dk for mere information. Du kan også ringe på tlf. 33 12 10 30 eller sende en mail til sales@payex.dk

PayEx A/S, Lyngbyvej 28, 2100 København Ø

nyheder

Jyske Bank fyrer servicemedarbejdere 19 ansatte i Jyske Bank er blevet fyret som led i oprettelsen af ti nye servicecentre og tre regnskabscentre. Det tal kan dog blive større, da der samtidig vil være nogle medarbejdere på Fyn og Sønderjylland, der bliver tilbudt arbejde i et center i Vejle, det nordlige Jylland eller på Sjælland, da det er her centrene er placeret. Hvis de takker nej til det, kan de betragte sig selv som opsagte. Formand for Jyske Bank Kreds Haggai Kunisch er overrasket over antallet af fyrede medarbejdere. ”Banken har klart og tydeligt sagt, at vi havde brug for de servicemedarbejdere, der var, og at der derfor ikke ville komme reelle afskedigelser. At der var nogle geografiske udfordringer, fordi centrene ikke er placeret på Fyn eller syd for Vejle, var vi godt klar over. Som det ser ud nu, kommer vi jo nærmere de 30 medarbejdere, der enten er blevet fyret eller som ikke kan sige ja til at køre flere timer frem og tilbage på arbejde“, siger Haggai Kunisch. /SF

Alarmerende stressniveau 37 procent af de ansatte i finanssektoren oplever symptomer på stress i den ­seneste trivselsmåling fra marts 2010, som Finansforbundet har gennemført blandt 831 medlemmer. Det er markant flere end tilsvarende målinger i 2009, hvor i gennemsnit 32 procent angav, at de følte sig noget eller ret meget eller virkelig meget stresset.

Andelen af personer, som har helbredstruende stresssymptomer (dvs. føler sig ret meget eller virkelig meget stresset) er også øget fra 11 til 13 procent i de ­seneste måneder. Stressniveauet er aldrig tidligere målt så højt. ”Det er meget bekymrende, at så mange af vores medlemmer føler sig stressede. Men egentlig er det ikke underligt, når man tænker på, at virksomhederne har fyret omkring 3.000 medarbejdere det seneste halvandet år. Det har helt ­sikkert betydet, at mange skal løbe stærkere for at klare opgaverne. Samtidig ­giver finanskrisen en stor usikkerhed om, hvad der skal ske i fremtiden“, siger ­Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby til Nyhedsbrevet Finans.

Hun peger endvidere på, at de omfattende problemer med digital tinglysning kan have øget arbejdspresset og dermed stressniveauet i de seneste måneder.

Udviklingen hvor flere medarbejdere føler sig meget stressede er bemærkelsesværdig, idet bankerne i de seneste år har taget mange initiativer for at forebygge stress og fremme trivsel. Det kan indikere, at virksomhederne ikke gør nok, eller også at de ikke gør det rigtige. /CJO

10

Finans april 2010

Katalog for fratrædelser kan give

bagslag På Finansforbundets Repræsentantskabs­ møde onsdag 10. marts på Kobæk Strand handlede en hel del af formand Kent Petersens mundtlige beretning og den efterfølgende ­debat om finanskrisen, der har kostet op mod 3.000 jobbet i de danske finansvirksomheder.

I flere virksomheder har tillidsmænd og ledelse forhandlet og er blevet enige om fratrædelseskataloger, som indeholder vilkår for de medarbejdere, som selv ønsker at stoppe.

Men fratrædelseskataloger er ikke udelukkende et positivt fænomen, advarede Kent Petersen. ”Der kan være meget fornuft i at have et fratrædelseskatalog med vilkår beskrevet for folk, som overvejer selv at stoppe. Men vi skal blandt andet være opmærksomme på, hvor længe et sådant katalog skal gælde. For det kan også give arbejdsgiverne en ekstra mulighed for at skille sig af med flere medarbejdere end nødvendigt“, siger Kent Petersen. /CJO

DANMARKS BEDSTE RÅDGIVERUDDANNELSE

DEN KOMPETENTE RÅDGIVER

Det er Danmarks bedste rådgiveruddannelse, fordi: Du bliver en kompetent og succesfuld rådgiver gennem målrettet udvikling af personlige kompetencer som f.eks. større selvtillid og kommunikative færdigheder Du får mere tid til kundekontakt ved udbygning af kompetencer inden for struktur, planlægning, samarbejde og proaktivitet Du opnår større kundeloyalitet og kundetilfredshed gennem intensiv træning af færdighederne i kunderådgivningen Læs mere på www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere.

Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

nyheder

Spar Nord siger farvel til 54 medarbejdere Spar Nord Bank, som har ekspanderet kraftigt under bankkrisen, afskedigede 19 medarbejdere torsdag 11. marts. Yderligere 35, har takket ja til en fratrædelsesaftale. ”Unødvendigt at skære så mange stillinger væk på én gang”, mener Ole Skov, formand for Spar Nord Kreds

Spar Nord Bank som for halvandet år siden overtog syv filialer fra den kollapsede Roskilde Bank, og i august 2009 var med i opløbet om at overtage den kuldsejlede Fionia Bank, er i gang med sparerunder.. I 2009 nedlagde banken 60 stillinger, hvoraf 31 udmøntede sig i direkte fyringer. Og i februar meddelte Spar Nord Bank, at den forventede at skære yderligere 100 stillinger væk i år, fordi bankens omkostningseffektivitet målt på I/O-nøgle­tallet ikke er på niveau med eksempelvis Sydbank og Jyske Bank, som Spar Nord normalt benchmarker sig i forhold til.

Torsdag den 11. marts udløste det fyresedler til 19 medarbejdere, mens yderligere 35 forlader banken frivilligt i forbindelse med, at de har takket ja til en fratrædelsesaftale. ”Det kan være svært for medarbejderne at forstå, at banken skiller sig af med så mange, kort efter man har ekspanderet kraftig med åbning af en række filialer på blandt andet Fyn og Sjælland, som nu har gjort Spar Nord Bank til et landsdækkende pengeinstitut“, siger Ole Skov formand for Spar Nord Kreds – den faglige organisation i Spar Nord Bank og fortsætter: ”Vi må anerkende, at Spar Nord Bank ligger lavere end konkurrerende banker, når man kigger på de økonomiske nøgletal. Men i Spar Nord Kreds mener vi, at afskedigelserne kunne være undgået. I løbet af to-tre år ville man have opnået besparelserne ved naturlig af­gang“, siger Ole Skov.

Han understreger, at Spar Nord Kreds har haft en konstruktiv dialog og forhandling med ledelsen om de fratrædelsesvilkår, der skulle omfatte henholdsvis de afskedigede og de personer, der har valgt en frivillig fratrædel-

sesaftale. Der er blandt andet aftalt en godtgørelse, som sikrer de medarbejdere med lav anciennitet mere, end de har krav på ifølge Funktionærloven, og der er ligeledes bevilget penge til et outplacementforløb hos konsulentfirmaet AS 3, som gerne skulle betyde at de afskedigede, så hurtigt som muligt kommer i arbejde igen.

I forbindelse med nedskæringerne, som finder sted over hele landet er der også gennemført 17 interne rokeringer.

Spar Nord Kreds har gjort bankens ledelse opmærksom på, at man nøje vil følge udviklingen i merarbejde og overarbejde i de afdelinger, hvor der nu er færre hænder og hoveder til at løse opgaverne. ”Det giver ingen mening at tage afsked med medarbejdere, hvis de tilbageværende skal slide sig selv op. Vi har derfor stillet krav om, at ledelserne lokalt skal tilrettelægge arbejdet, så medarbejderne skal kunne klare deres opgaver indenfor sin normale arbejdstid – og at mer- og overarbejde fortsat vil være begrænset til ekstraordinære situationer. Det er ledelsen enig i“, siger Ole Skov./CJO

Staten vil være aktiv ejer af Skælskør Bank Den danske stat vil være aktiv ejer af Skælskør Bank, men på længere sigt ønsker staten, som det er tilfældet ved aktiebesiddelser i andre kreditinstitutter, ikke at være medejer. Det oplyser finansminister Claus Hjort Frederiksen i en pressemeddelelse. Baggrunden er, at

12

Finans april 2010

Skælskør Bank har meddelt, at banken i medfør af aftale om et statsligt kapitalindskud ønsker at udnytte deres ret til at konvertere 99,6 millioner kroner af det samlede statslige kapitalindskud på 124,5 ­millioner kroner til aktier.

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

NYHED 2010

Model 701 Møntkar 175 kg

Model 709 sorterer i 9 sække

Model 726 6 sække usorterede

ENKEL G BETJENIN og r e d For kun le a person Sikringsboks til alle modeller

· · ·

CTcoin Penguin tæller med større hastighed CTcoin Penguin har yderligere reduceret støjniveau CTcoin Penguin har indbygget sikringsboks for at undgå daglige tømninger

CTcoin Danmark A/S Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoindanmark.com · ctcoindanmark@ctcoin.com

akademikere i filialer

når to verdener mødes Det er svært for nyansatte akademikere at få lært at være gode bankrådgivere, fordi deres analytiske kvalifikationer ingen værdi har i de supereffektive salgsenheder, som filialerne er.

Sådan lyder et resultat af en undersøgelse, som en forsker har foretaget

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto Lisbeth Holten Illustration: Mikkel Henssel

Akademikeren skal lære at gå med slips. Akademikeren skal stoppe med at være så grundig og stille så mange spørgsmål. Og det er helt afgørende for en akademiker at lære, at det at være en dygtig bankrådgiver i virkeligheden handler om at være en dygtig sælger.

Det er ikke let for en nyansat akademiker at begå sig som trainee i en bankfilial for at lære at blive bankrådgiver, konkluderer en forsker, der er dykket ned i emnet. ”I filialen kom det til et clash mellem to tankesæt, når akademikerne blev opfordret til at skulle udføre et salgsarbejde, som de ikke havde forventet var så væsentlig en del af jobbet. De vidste ikke, at de i så høj grad skulle være sælgere frem for rådgivere“, siger Bente Rugaard Thorsen, der har forsvaret sin ph.d.-afhandling ”Fra akademiker til bankrådgiver?“ på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Bente Rugaard Thorsen har interviewet en række akademikere. En af dem siger: ”Sælgeren er i den klassiske forstand den småpsykopatiske – det er ham, der skal have fyret produktet af. Den analytiske sælger, han ­spørger ind og analyserer, hvad kundens behov er …“ Den finansielle sektor har traditionelt selv uddannet deres personale, og det er sjældent at se akademikere i filialerne. Udgangspunktet for Bente Rugaard Thorsens afhandling er, at der i årene omkring 2004 var mangel på kvalificerede ansøgninger fra de traditionelt bankuddannede.

Samtidig var der utrolig mange ledige akademikere, så flere banker igangsatte ordninger, hvor akademikere gennem et traineeforløb blev uddannet som rådgivere i filialerne.

De spørger og spørger På forhånd kunne ingen vide, hvad filialerne fik ud af sådanne trainee­ forløb, så akademikerne var en satsning.

14

Finans april 2010

Ser man på, hvad akademikerne egentlig skulle lære, viser Bente Rugaard Thorsens forskning, at der i en bankfilial eksisterer en god del uskreven kulturel viden, som de nye trainees møder. I banken er der en måde at være på som eksempelvis at gå rigtigt klædt og kunne tale et bestemt sprog, og når man går til frokost, bliver man i mange tilfælde mødt af avislæsende kolleger i stedet for en social pause, hvor der tales om emner i og uden for banken. Men det helt afgørende for arbejdet i en bankfilial er bevidstheden om, at en dygtig bankrådgiver i virkeligheden handler om at være en dygtig sælger. ”Akademikerne kom med en idealistisk forestilling om, hvad det vil sige at være rådgiver. Men deres kolleger i banken viste, hvordan det handler om at skabe et behov hos kunden, for så er du en god rådgiver“, siger Bente Rugaard Thorsen. Hendes pointe er, at akademikerne er skolet i en mere analytisk tilgang, hvor de opfører sig mere kritisk og stiller spørgsmål til mange af de rutiner, som kører i banken. ”Hvor den traditionelle bankelev mere tavst lærer at imitere og gentage nogle processer, så vil akademikerne forstå det til bunds, så de spørger og spørger – til stor irritation for deres kolleger. Det er således et paradoks, at akademikerne ligefrem må aflære sig noget af den akademiske kultur, som måske kunne udnyttes som et innovativt potentiale i filialen“, siger Bente Rugaard Thorsen.

Den ydmyge elev Elevuddannelsen en benhård socialiseringsproces, hvor der ikke bliver stillet særlig mange kritisk-konstruktive spørgsmål undervejs: ”De bliver jo lært op af en sidemand, hvilket betyder, at der er en magtdimension i læringen, fordi du lærer fra din mentor. Det vil sige, at en elev, der kommer ind og ikke ved noget om noget som helst, er nødt til at forholde sig ydmygt for at få adgang til viden. Det er præcis, hvad

Slips og papir Bente Rugaard Thorsen har talt med trainees, personalechefer og rådgivere. Her er et par klip: ”Der er faktisk en sjov historie omkring slips – jeg kan ikke huske, om det var en af vores traineekolleger, der kom uden slips en dag i afdelingen, og så … – Jeg tror, det var Henrik – ”Hvad satan Henrik, er du blevet brugtvognsforhandler?” (alle ler højt). Det er utroligt, ikk’, at et slips kan gøre, at han går fra brugtvognsforhandler til seriøs bankmand”. ”Der, hvor akademikeren tager lidt over en gang imellem, er, når der skal præsenteres noget for en kunde, så er det sådan et indbundet 30 siders dokument – hvis der er frit slag – med dokumentationer, men nogle gange kan fire sider altså være nok eller tage at et blankt stykke papir med ind til kunden”.

➼

Finans april 2010

15

akademikere i filialer

➼ der skete for mange af akademikerne. Det betød, jo mere akademikerne stillede kritiske spørgsmål, jo mere irriterede deres kolleger blev, jo ­mindre viden fik de adgang til“.

Akademikerne har gået måske fem år på universitetet, hvor de bliver anerkendt for at forholde sig kritisk, og så kommer de til et system, hvor den kritisk-analytiske tilgang ikke bliver anerkendt, og den har ingen værdi.

Benhård opdragelse Det er afgørende at se den sælgende tilgang i et historisk perspektiv.

Bente Rugaard Thorsen ser ikke det sælgende som noget negativt, men som en naturlig konsekvens af den historiske udvikling, som ­banksektoren har været igennem. ”Når den lokale centerleder står og fremhæver de personer, som er afdelingens helte, som dem, der er dygtige til at sælge, så er det både eksplicit og implicit det, der er opfattet som kulturen i banken. Du skal have en solid kundeportefølje, og de, der er gode til at sælge, det er også dem, der bliver forfremmet til kundechefer og får mere i løn – sådan er hele systemet bygget op“, siger Bente Rugaard Thorsen.

De fleste banker er jo bygget op således, at al udvikling foregår i hovedsædet, mens filialerne er opbygget til at være supereffektive salgsenheder, og man kan ikke ændre den grundlæggende common sense, der i sektoren handler om salg. ”Hvis banken rent faktisk gerne vil udvikle sig ved at importere arbejdskraft som for eksempel akademikere, skal de jo lade være med at gøre alt for at socialisere dem så benhårdt til at blive ligesom dem selv“, Siger Bente Rugaard Thorsen.

Hun mener, at det handler om ledelse og om at lade akademikerne få udfordringer og muligheder for at løse opgaver selvstændigt, men det har de færreste banker fået øjnene op for. n Bente Rugaard Thorsen.

Hold dem i hånden Det vil altid være svært at komme ind i banken med en anden uddannelsesbaggrund, siger kontorchef Mille Østerlund, Finansrådet Det var mangel på arbejdskraft, der i 2004 fik finanssektoren til at gå nye veje for at rekruttere medarbejdere. Fra de traditionelle finansielle uddannelser blev der simpelthen ikke udklækket folk nok, så man prøvede med at matche ledige fra den akademiske verden med job som kunderådgivere.

Akademikerne kom med en teoretisk tilgang og skulle ud at være praktikere i en bankfilial uden altid at have gjort sig klart, hvad det konkret indebar, forklarer kontorchef i Finansrådet Mille Østerlund: ”Der er læringsmæssigt en verden til forskel på akademikere og på traditionelt bankuddannede, der reelt er uddannet i en slags mester-

16

Finans april 2010

lære, hvor man bliver socialiseret ind i en bestemt måde at bedrive virksomhed på. Det skaber en enorm stærk faglig identitet og følelse af, hvad der er den rigtige måde at gøre tingene på”, siger Mille Østerlund.

Det gør det rigtig svært at komme til banken med en anden faglighed: ”Uanset om det er en skolelærer, arkæolog eller blikkenslager, skal man i virksomheden være klar på, at de skal have hjælp til at forstå den organisation, de er kommet ind i. På en måde skal de holdes i hånden“, siger Mille Østerlund. n

Sparinvest High Yield Value Bonds har givet 86 % i afkast på et år Det er sund fornuft at indtænke højtforrentede obligationer, når man investerer i værdipapirer. De følger hverken udviklingen for traditionelle obligationer eller aktier, og du får derfor en bedre risikospredning. Samtidig øger du også muligheden for et godt afkast.

Hvad er 100 kroner blevet til?

Mens det generelle aktiemarked i løbet af de seneste 10 år er faldet, har højtforrentede obligationer næsten fordoblet deres værdi, og alene i det seneste år har Sparinvest High Yield Value Bonds givet et afkast på 86 %.

MSCI World - globalt aktieindeks

Udnyt muligheden for at få en bedre fordeling af dine investeringer.

Læs mere på valuebonds.sparinvest.dk.

Afkastet er opgjort pr. 28. februar 2010.

Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Merrill Lynch Global High Yield (Hedged) - globalt indeks for højtforrentede obligationer

Kilde: Sparinvest

Årsregnskaber

Store tab og færre ansatte i storbanker De 10 største bankers nedskrivninger på deres udlån er mere end fordoblet i 2009 til næsten 40 milliarder kroner. De ansatte betaler en del af prisen gennem fyringer Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk

De store pengeinstitutter med Danske Bank i spidsen har peget fingre af de små og talt om behovet for fusioner og konsolidering, så der blev færre banker i Danmark. Men de 10 største pengeinstitutter imponerer ikke ligefrem i deres netop offentliggjorte årsregnskaber for 2009. Hverken når det drejer sig om hensættelser og tab på udlån, eller når det drejer sig om at passe på de ansatte. Rekordtab og færre medarbejdere er på spisesedlen hos næsten alle ti banker.

Efter ikke at have lidt nævneværdige tab på udlånene i en årrække, så har de mistet hele 57,8 milliarder kroner på bare to år. I 2008 var hensættelserne til tab på 18,3 milliarder kroner, men de steg til hele 39,5 milliarder kroner i 2009. I 2007 var der en opskrivning på lånene på over 400 millioner kroner, da tidligere nedskrevne lån alligevel blev betalt. Stigningen sker, til trods for at pengeinstitutterne har tilpasset deres udlån fra 2.845 milliarder kroner til 2.736 milliarder kroner. Et fald på 3,8 procent.

Hvordan udviklingen bliver fremover, er ifølge aktiechef hos ATP Claus Wiinblad usikkert. ”Hovedoverskriften for fremtiden er, at der er stor usikkerhed. Udviklingen i tab og hensættelser på lån afhænger af den økonomiske udvikling, så vi må se, om forbedringerne

holder vand. Jeg forventer, at niveauet for nedskrivningerne fortsat vil være højt, men med et vist håb om forbedringer“, siger Claus Wiinblad.

Fortsætter de dårlige tal fremover, så kan det ifølge Claus Wiinblad få betydning for sektoren. ”Det kan ikke udelukkes, at den lave indtjening på længere sigt vil kunne betyde en fortsat konsolidering af sektoren.

Man kan næsten undre sig over, at der ikke er sket mere“, siger Claus Wiinblad.

Danske Bank har mistet en Storebæltsbro Danske Bank står som den største bank naturligt for det største minus med 25,6 milliarder kroner i 2009. Året før var nedskrivningerne på 12,1 milliarder kroner. Så Danmarks største bank har altså nedskrevet mere end prisen på en Storebæltsbro på blot to år. Forholdsmæssigt er det dog Amagerbanken, der er hårdest ramt af de 10 største banker. Selvom den faktisk har et mindre fald i nedskrivningerne fra 2008, så når den stadig op på at nedskrive små fem procent af udlånene, hvilket er omkring tre gange så meget som Danske Bank. Samlet gik nedskrivningerne fra et gennemsnit på 0,46 procent til 1,09.

Men fra 2008 er den krakkede Roskilde Bank pillet ud af

Overskud 2008

2009

Stigning i pct.

Danske Bank

2.229,0

4.755,0

113

Nordea Bank

3.614,0

2.201,0

-39

Jyske Bank

1.291,0

629,0

-51

Sydbank

811,0

998,0

23

FIH Erhvervsbank

207,9

-147,8

-171

Spar Nord Bank

123,7

144,7

17

Nykredit Bank

-295,0

-46,0

-84

Amagerbanken

-779,4

-625,6

-20

87,6

117,7

34

254,0

-83,0

-133

7.543,8

7.943,0

5

Arbejdernes Landsbank Vestjysk Bank i alt * Tallene for Nordea gælder koncernen i Danmark uden Fionia **Ultimo 18

Finans april 2010

”Der kan være økonomiske grunde til at fyre folk, men vi har en demografi, der viser, at mange går på pension i de kommende år, så det er vigtigt, at sektoren tænker mere langsigtet på medarbejdersammensætningen“ Kent Petersen, Finansforbundets formand

regnestykket. Den havde et tab på godt 3,5 milliarder kroner i 2008. Heller ikke Forstædernes bank, der i efteråret 2008 blev købt af Nykredit, indgår i optællingen. Forstædernes Bank bliver officielt først overtaget 1. april 2010 og ville have trukket ganske hårdt i negativ retning. Banken havde i 2009 samlede nedskrivninger på udlån på hele 5,3 milliarder kroner, selvom banken kun har et udlån på 15,5 milliarder kroner.

Færre ansatte Hvor tab og hensættelser på udlån stiger, der falder antallet af ansatte også. De ti største pengeinstitutter har i 2009 3,3 procent færre ansatte end i 2008. Det er gået fra 36.123 til 34.936, et fald på 1.187 ansatte. Men der har i løbet af året kun været i underkanten af 900 fyringer i de 10 pengeinstitutter.

Grunden til faldet i ansatte er i høj grad også frivillige aftrædelsesordninger og naturlig afgang. De står for en stor del af reduktionen, da de ofte ikke bliver fulgt af en genbesættelse af stillingen.

Værst er det gået i den kriseramte Amagerbanken og Vestjysk Bank, hvor mere end hver 8. medarbejder er forsvundet i 2009. Vestjysk Bank har efter fusionen med

­ ingkjøbing Bank og Bonusbanken trimmet organisationen, R hvilket har kostet på medarbejdersiden.

Men selvom finanskrisen har ramt de danske pengeinstitutter, så advarer Finansforbundets formand, Kent Petersen, mod for drastiske indhug i antallet af ansatte i sektoren. ”Der kan være økonomiske grunde til at fyre folk, men vi har en demografi, der viser, at mange går på pension i de kommende år, så det er vigtigt, at sektoren tænker mere langsigtet på medarbejdersammensætningen”, siger Kent Petersen.

Der er en gennemsnitsalder i sektoren på 43 år, og der er en overvejende del af medarbejderguldet, som er ved at skifte farve til grå med deraf følgende pensionsplaner. Sam­ tidig vil der på længere sigt blive mangel på arbejdskraft, hvilket vil skabe en konkurrencesituation mod andre brancher om at kapre veluddannede unge. Derfor opfordrer Kent Petersen ledelserne i pengeinstitutterne til at tænke langsigtet. ”Mit råd er at ansætte tilstrækkeligt. Det nytter ikke at tænke kortsigtet. Udbuddet af arbejdskraft vil i de kommende år være kraftigt faldende, og det er tåbeligt at komme til at mangle arbejdskraft i løbet af nogle få år”, siger formanden for Finansforbundet, Kent Petersen. n

Nedskrivninger

Ansatte

2008

2009

Stigning i pct.

2008

2009

Fald i pct.

12.088

25.677

112

16884

16238

3,83

1.587

5.113

222

7810

7610

2,56

1.082

2.658

146

4112

3995

2,85

544

1.195

120

2479

2369

4,44

492

1.177

139

396

379

4,29

236

584

147

1554

1530

1,54

763

1.225

61

595

625

-5,04

1.159

1.097

-5

579,5

503,2

13,17

146

309

111

963

1035

-7,48

156

464

197

750

652

13,07

18.253

39.498

116

36.123

34.936

3,28

Faldi tal 1.187

Finans april 2010

19

Blå bog for Mette Grimm Munck

› Er født 1968, 41 år. › Er opvokset i Fredensborg, bor i Vedbæk

med hund, to katte, og hun har en kæreste.

› Har en søn på 6 år. › Er business innovation manager og ekspert i udvikling af betalingsteknologier for Danske Bank og den danske banksektor.

› Er leder af den tekniske arbejdsgruppe i European Payment Council, M-channel expert group.

› Har altid været meget kreativ. Især i

teenageårene, hvor hun designede og syede meget af sit tøj selv.

›

20

Er tidligere fotomodel.

Finans april 2010

Portræt

Jeg er nok

mere nørdet end de fleste

Mette Grimm Munck er en ægte opfindertype, der som 19-årig programmerede sit eget regneark og siden har fået patent i USA på udviklingen af et særligt smsnoteværktøj til mobiltelefoner. I dag er hendes titel business innovation manager i Danske Banks Forretningsudvikling på Holmens Kanal, og om få år håber hun at stå i supermarkedet og se sin søn betale varerne med mobiltelefonen

Af Kasper Herløv, kahe@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy

”Jeg håber, at mange kvinder læser det her og bliver klar over, at man godt kan arbejde med it uden at være kodenørd. Jeg elsker teknologi, har altid været en drengepige, for jeg er nok mere nørdet end de fleste, men jeg har en tro på, at teknologi kan gøre vores hverdag sjovere og nemmere, og jeg synes, jeg har et meget kreativt og spændende job“, siger Mette Grimm Munck.

Den 41-årige kvinde fra Vedbæk har i mange år gjort sig bemærket i en it-verden domineret af mænd, og hun betegner gerne sig selv som kreativ forretningsorienteret nørd.

Hun har blandt andet udviklet et sms-system for elevatormontører samt et særligt patenteret program til mobiltele­ foner med touch-screen.

Med mere end 20 års erfaring med teknologi og kreative løsninger i ryggen er Mette Grimm Munck i dag hittepåsom seniorproduktchef inden for Danske Banks cash management-område med den efter danske forhold sjældne titel som business innovation manager på visitkortet. Her er hun drivkraften i projekter i både Danmark og Europa, som inden for få år skal gøre det muligt at erstatte kontanter og kreditkort med mobiltelefonen.

Allerede i gymnasiet var Mette meget interesseret i tal og statistik, og da hun læste HA Datalogi, var hun den ene ud af

syv piger på et hold på 115 personer. Her bestod hun faget statistik med den højeste karakter på hele holdet. ”Jeg fik 9 efter den gamle 13-skala, hvilket var rigtig højt dengang. Alt over 6 var spild af tid, sagde man, og alle spurgte mig, om jeg var rigtig klog, men jeg har altid syntes, at statistik er dybt fascinerende“.

Selvom hun har en betroet stilling, er Mette ikke direktør med folk under sig. I stedet er hun en fri fugl på arbejdet og kan bruge sine kreative kræfter, stort set som hun vil.

Mødet med finansverdenen Mette blev i 2006 ansat i Danske Bank efter at have arbejdet en årrække i it-branchen, blandt andet hos kopimaskineproducenten Xerox og siden i it-firmaet Dell. I 2001 blev hun headhuntet til en stilling i det nystartede firma e-Boks. Firmaets administrerende direktør kendte Mette fra Dell og tilbød hende straks et job, hvor Mette som udviklingschef blandt andet skulle integrere e-Boks’ systemer i Danske Banks netbank. Hun var således med til at etablere en ny infrastruktur og give flere muligheder for brugerne af netbanken. ”Det var en omvæltning at komme fra it-branchen til den finansielle sektor, men jeg syntes, det var vildt spændende, fordi e-Boks ændrede folks hverdag. Vi satte standarden for,

Finans april 2010

➼ 21

Portræt

➼

hvordan e-Boks skulle anvendes i resten af sektoren“, fortæller hun.

Selvom hun var glad for sit job i e-Boks, søgte Mette nye udfordringer inden for it, og hun endte med at gøre karriere på softwaregiganten Microsofts kontor i Vedbæk. Virksomheden fik gavn af Mettes opfinderevner, da hun i samarbejde med kollegerne udviklede et særligt sms-noteværktøj til mobiltelefoner. Mette udviklede en løsning, som gjorde det muligt at markere den tekst, man ønskede at sende, og det lykkedes hende at få opfindelsen patenteret i USA. Noget, som kun i sjældne tilfælde lykkes for danskere. Og nej, det er ikke en landvinding, der har kastet meget af sig økonomisk for Mette.

Men det var heller ikke det, der var drivkraften bag ideen. Det var simpelthen, fordi teknologi er hendes liv, og hun elsker det.

Bill Gates kom forbi Forbilledet er Microsofts grundlægger, Bill Gates. Ud over at have samme fødselsdag, har Mette og Bill lidenskaben for teknologi samt evnen til at omsætte det til noget, der kan bruges, til fælles. Mette fik også lov til at møde sit idol, da

”Kvinder kan ofte være mere kreative og kan tilføre andre aspekter af brugervenlighed til teknologi, fordi de kan være mere omsorgsfulde, hvor mændene i stedet kan være bedre til det faktuelle og gå lige til sagen“. amerikaneren besøgte virksomheden i Vedbæk i 2006.

Tiden hos Microsoft førte Mette gennem flere undervisningsprojekter, blandt andet et, der skulle undervise kvinder, handicappede og folkeskoleelever i it-adfærd og sikkerhed.

Mette forlod i 2006 Microsoft for at arbejde i Danske Bank, og på det tidspunkt tog karrieren med it i finansverde-

22

Finans april 2010

nen for alvor fart. I Danske Bank skulle hun være med til at gøre mobiltelefonen til fremtidens betalingsmiddel, der skal erstatte kreditkort og kontanter. Det var her, Mette fik det unikke job som business innovation manager, og hun var eksperten, man lyttede til, da finske Sampo Banks mobilteknologier skulle integreres i Danske Bank i forbindelse med opkøbet.

Selvom det er dem med Y-kromosomer, der bestemmer i it-verdenen, har det aldrig forhindret Mette i at få sine ideer igennem.

Ingen kønsbarrierer ”Jeg har aldrig oplevet at blive valgt fra på grund af mit køn.

Slet ikke. Snarere omvendt. Jeg har mødt masser af åbne sind, og jeg kan godt finde på at komme med forslag til løsninger, som ingen har tænkt på. Min styrke er at kunne se nye muligheder, og det betyder nogle gange, at jeg i bogstavelig forstand smider håndgranater til møder, hvor mine kolleger bliver fuldstændig overraskede over at høre mine forslag, som de aldrig havde overvejet”, griner Mette.

Hun mener, der burde der være flere kvindelige forbilleder i it-verdenen. ”Kvinder kan ofte være mere kreative og kan tilføre andre aspekter af brugervenlighed til teknologi, fordi de kan være mere omsorgsfulde, hvor mændene i stedet kan være bedre til det faktuelle og gå lige til sagen. Det kreative element og det strukturerede element er to vigtige kræfter, der med fordel kan forenes, især i it-branchen“, fortæller Mette.

Nummerpladeoraklet Einstein sagde engang, at han ingen særlige talenter havde, han var bare passioneret nysgerrig. Det er et citat, som også passer godt til Mette, der altid har været fascineret af hjernen og tankeeksperimenter. Hun har en mani med at kigge på nummerplader, når hun holder i kø på motorvejen. Det har hun gjort, fordi hun er naturligt nysgerrig, og hvor vi andre ser tal og bogstaver, kan Mette på få sekunder finde ud af næsten alt om en bils historie blot med et enkelt kik på nummerpladen.

Mette er vild med elektronik og fiduser, og hun har huset fuld af det. Hun leger ofte med Microsoft Media Center. Og så har hun altid været vild med biler. Mette går ofte på bil­ udstillinger, og hendes første bil var en Morris Clubman.

”Man kan ikke udvikle sig ved at kigge indad, kun ved at kigge udad“.

”Jeg må være udstyret med mande-gen, selvom jeg synes, det er forkert at sige, men der er nok flere mænd, der har de samme interesser som mig“.

Interessen for it kom først, da hun blev student i 1988 og blev ansat i et revisorfirma i Lyngby. En dag skulle Mette ordne 150 pantebreve for en kunde, og hun overvejede, om der mon ikke var noget i det store papirarbejde, der kunne gøres hurtigere. Mette kodede et regnearksprogram, som gjorde hende i stand til at sidde og styre dokumenterne elektronisk.

På den måde gik det meget hurtigere. Nogle år senere var det dog noget helt andet teknik, der vakte hendes interesse.

Elevatorpigen I 1994 fik Mette øje på en jobannonce fra elevatorkoncernen Otis, som søgte en servicemedarbejder. På det tidspunkt bestyrede hun en modebutik i København samtidig med HA-studiet. Jobbet betød, at Mette ofte rejste til Italien. ”Jeg syntes bare, det så enormt spændende ud. Jeg ved ikke, hvordan en pige, der beskæftigede sig med mode, pludselig syntes, at elevatorer var superspændende. Jeg tror bare, det var, fordi det var store, komplekse systemer, og det var noget, der i den grad tiltrak mig. Måske skulle jeg i stedet have læst til ingeniør, nu jeg tænker nærmere over det“, griner Mette, som fik jobbet blandt 180 ansøgere.

Mette arbejdede i en Otis-kommandocentral, hvor hun havde ansvaret for at koordinere de 150 elevatormontører og her skulle hun også lave systemer og databaser. Mette effektiviserede Otis’ kommunikationssystem med sin helt egen mobilløsning. ”Kommunikationen fra centralen til montørerne foregik med walkie-talkie, og det er temmelig dyrt at have et radiosystem kørende. Dertil kom de geografiske udfordringer, så der skulle noget nyt til. Otis ville gerne skifte radioerne ud med mobiltelefoner, for det var billigere, men udfordringen var at lave et opkald til alle montører på mobiltelefon. Det var meget udfordrende at stå med 150 walkie-talkier og sige: Hvad gør vi så?”, fortæller Mette.

Hun gik derefter i gang med at udvikle sit helt eget program, i samarbejde med Sonofon, som kunne udsende en ­fælles-sms til montørerne via centralens computer. Udfordringen var imidlertid, at montørerne ikke altid kunne finde ud

af at taste, så igen måtte Mette tænke kreativt. Løsningen var et voiceresponse-system, hvor montørerne ringede til et nummer og indtalte, at de havde modtaget ordren, som blev sendt tilbage som sms. ”Det var superavanceret, og det bruges stadig. Jeg kan faktisk alle mulige Otis-elevatorer i København udenad”, siger Mette.

Karrieren som mor I 2003 fik Mette en søn, og en ny karriere skulle til at begynde.

Man skulle tro, at kombinationen af et fuldtidsjob af den kaliber og karrieren som mor ville tage pusten fra de fleste, men for Mette har det været en stor hjælp i arbejdet. Ifølge Mette bliver man nemlig ikke nødvendigvis mere effektiv af at arbejde længere tid hver dag. Tværtimod. ”Jeg lærte, at det er vigtigt at få andre ting ind i sin ­hverdag, hvis man skal være endnu mere kreativ. Ellers bliver man ikke inspireret. Karrieren som mor har hjulpet mig til at prioritere, og det har jeg også kunnet anvende i mit arbejde. Jeg er blandt andet blevet mere effektiv og kreativ, end jeg var før. Jeg fandt efterhånden ud af, at jo flere interesser jeg har i mit liv, som ikke har med arbejdet at gøre, jo bedre og hurtigere blev jeg til at tænke gode ideer og være mere effektiv i ­arbejdet”, siger hun.

Videre i teksten Mette er glad for sit arbejde i Danske Bank, og hun kan ­sagtens se sig selv i den finansielle sektor i mange år endnu. Hendes ambition er, at hun om få år kan stå i supermarkedet og se sin søn betale varerne med mobiltelefonen. ”Jeg har altid ment, at teknologi kan bruges til at gøre vores hverdag nemmere og sjovere, og ikke bare være noget, hvor man sidder og laver ettaller og nuller“, fortæller Mette.

Mette rejser hver måned til Bruxelles, hvor hun leder en arbejdsgruppe i EU, som skal hjælpe bankerne og mobilbranchen med at blive enige om fremtidens betalingsløsninger med mobiltelefon. Indtil videre har Mette mellem 20 og 30 stempler i sit pas og har rejst meget i Europa i sit arbejde med teknologien, der er hendes liv. ”Man kan ikke udvikle sig ved at kigge indad, kun ved at kigge udad”, fortæller Mette. n

Finans april 2010

23

Krisens 2. runde

Hasardspillet om Grækenland Grækenlands kurs mod en statsbankerot viser, hvordan Wall Streets opfindsomme metoder nu truer ikke kun staters stabilitet, men også euroen som valuta

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Foto: Scanpix

Den 26. februar 2009 på Broad Street Place nummer 6, midt i Londons finanscentrum, blev Mark Filer udnævnt til øverste chef i Titlos plc – et selskab, der på vegne af Goldman Sachs og National Bank of Greece administrerede 5,1 milliarder euro.

Men Mark Filer var kun en kransekagefigur for Titlos plc som for de 200 andre selskaber, han er direktør for. Titlos var nemlig ikke andet end et skuffeselskab, som Goldman Sachs på vegne af den græske stat havde foretaget for at lette landets gældsbyrde.

I dag står det klart, at Titlos var en af de sidste træk i en række manøvrer, der i dag truer med at sende Grækenland mod en statsbankerot. Goldman Sachs og den græske bank National Bank of Greece (ikke en centralbank) beskyldes for at være mere end almindeligt kreative med regnskaberne.

Goldman Sachs – finansverdenens ukronede konge – bliver nu efterforsket af den amerikanske centralbank, FED. Selskabet bliver beskyldt for at give Grækenland værktøjerne til i praksis at snyde sig ind i EU´s monetære union med euroen.

Men mere centralt, så stiller det spørgsmålet, om det internationale finansielle system nu er på vej mod endnu en krise. En krise, hvis epicenter nu ikke længere er i verdens største banker, men i hele lande og valutaer.

Finansverdenen tog deres mest komplicerede

24

Finans april 2010

finansielle produkter på salgsturné til Europas mest skrøbelige økonomier. Som situationen i Grækenland afslører, så kan resultatet nu blive en 2. – og afgørende – runde i finanskrisen. En runde, hvor de selvsamme instrumenter, der var skyld i krisen 2007-2009, nu kan trække hele lande ned og true Europas møntfod, euroen. ”Situationen i Grækenland er en direkte parallel til det, der skete under finanskrisen i 2008. Wall Streets metoder truer nu blot med at trække hele lande ned i stedet for deres egne banker“, siger Michael Greenberger, professor ved University of Maryland og tidligere ansvarlig for forsøg på at regulere Wall Streets metoder.

Men for at forstå, hvordan verdens finansielle system kunne nå så langt, så er det nødvendigt at stifte et nærmere bekendtskab med de centrale personer bag den nuværende krise.

Kreditderivaternes fødsel I begyndelsen af 1994 blev de første kreditderivater afprøvet fra finanshuset JP Morgans Londonafdeling i Victoria Embankment. En yngre medarbejder i JP Morgan, Robert Reoch, solgte det første kreditderivat, der fungerede som en forsikringspolice mod, at tre udvalgte statsobligationer i Europa ikke ville blive misligeholdt. Det var starten på et kapløb, hvor de største finanshuse i verden konkur-

rerede om at tilbyde de mest avancerede og komplicerede skræddersyede derivater til deres kunder over hele verden. Derivater kan udløse en forsikringssum, hvis de bagvedliggende aktiver går nedenom og hjem. En yngre kollega i JP Morgan, Antigone Loudiadis, skiftede nu til et job i Goldman Sachs, hvor hun overførte noget af JP Morgans ekspertise inden for salg af derivater.

Antigone Loudiadis, af græsk afstamning og opkaldt efter den mytologiske Ødipus’ datter, viste nu Goldman Sachs, hvordan derivater var en effektiv måde at forsikre sig mod tab og forpligtigelser på. Og ikke mindst viste hun Goldman Sachs, hvordan konstruktionen og salget af den slags derivater kunne blive en guldrandet forretning. Goldman Sachs så en hurtigt rejsende stjerne i den unge Oxford-uddannede kvinde og gjorde hende til øverste chef for Goldman Sachs’ marketing-afdeling for derivater i London.

Timingen var perfekt for Antigone Loudiadis.

Salget af derivater blev hjulpet på vej af, at det finansielle miljø, og ikke kun JP Morgan og Goldman Sachs, nu havde indset, at derivater var en guldgrube. Gennem intenst lobbyarbejde fik de i 1999 fjernet de amerikanske Glass-Steagall-regler, der forbød banker at blande deres bankforretning med investeringsaktiviteter, og endelig blev den sidste forhindring for derivaternes udbredelse ryddet af

vejen kort før jul 2000. Her blev forsøg på at indføre regulering af kreditderivater fejet af bordet.

Samtidig blev Antigone Loudiadis forfremmet til den øverste ledelse i Goldman Sachs.

En plan udklækkes Hendes græske rødder skulle nu blive centralt i Antigone Loudiadis’ videre karriere. En række europæiske lande var på daværende tidspunkt i bekneb med de krav, der var udformet for at sikre øko­ nomisk sammenhold i euro-lande – den såkaldte Stabilitets- og Vækstpagt, der krævede, at landenes årlige budget- og statsunderskud ikke overskred henholdsvis tre procent og 60 procent af brutto­nationalproduktet (BNP).

Lande som Grækenland og Italien kæmpede mod statsunderskud på over 100 procent af BNP og årlige budgetunderskud, der overskred de påkrævede tre procent af BNP. På daværende tidspunkt var et gevaldigt kapløb i gang mellem de største investeringsbanker. Alle sendte de deres salgsstyrker på roadshows for at fortælle om derivaternes muligheder. Antigone

”I dag er situationen, at Wall Street gambler om, hvorvidt Grækenland vil gå nedenom og hjem. Den slags opførsel kan i sig selv være ødelæggende, og det bør stoppes“.

Michael Greenberger, professor ved University of Maryland

Loudiadis, der havde græske forfædre og taler græsk, havde gode kontakter i Athen, og hun tog til Grækenland for at sælge derivater.

I løbet af 2001 kom hun i kontakt med Christoforos Sardelis, lederen af det græske finansministeriums gældsafdeling. Sammen udklækkede de en plan, hvor Grækenland for at leve op til EU’s

­ udgetkrav i 2002 tog mod Goldman Sachs’ råd b om at parkere dele af budgetunderskuddet i ­konstruktioner, der blev lavet ved hjælp af særlige valuta-derivater, såkaldte cross-currency swaps.

Under betegnelsen gemmer der sig en teknisk manøvre, hvor Grækenland lånte penge, uden at det fremgik af landets budgetter.

Antigone Loudiadis fra Goldman Sachs og Christoforos Sardelis fra Grækenlands finansministerium fik efter den første handel systematiseret rutinen, og Grækenland gennemførte ifølge Bloomberg ­derivat-handler med over 15 internationale banker over de næste år. Dog skulle Goldman Sachs’ handel have været den største.

Dermed kunne Grækenland lige akkurat sminke nationalregnskaberne tilstrækkeligt til at komme med i euroen.

Statsunderskud tredoblet på et år For Grækenland var resultaterne af Goldman Sachs’ derivater (og andre regnskabstekniske manøvrer) enestående: I 2002 meddelte Grækenland, at statsunderskuddet ville begrænse sig til 1,2 procent

➼

Finans april 2010

25

Krisens 2. runde

➼

af BNP – behageligt inden for Stabilitetspagtens grænser. I dag, hvor Eurostat har revideret deres syn på underskuddet i 2002, er tallet opjusteret til 5,2 procent af BNP. Altså et niveau, hvor Grækenland kunne have afskrevet sig mulighederne for at komme med i euroen.

Samtidig med at omfanget af skaden i Grækenlands økonomi begynder at komme frem, så er Grækenlands underskud for 2009 blevet tredoblet siden april til rystende 12 procent af BNP. Tilbagebetalingen af Grækenlands lån gennem Goldman Sachs begynder at skulle falde, og samtidig bevæger Grækenland sig stadig tættere på en statsbankerot.

Selv om Goldman Sachs’ metoder var lovlige, var der flere, der på daværende tidspunkt højlydt undrede sig over den tilsyneladende magi i et lån, der ikke indgår negativt i landes regnskaber.

Den italienske professor Gustavo Piga fra Rom påviste i en rapport fra slutningen af 2001, hvordan flere lande “sminkede deres regnskaber med derivater.” Også vagthunden over for landenes finanser, Eurostat, kom i 2001 i et gevaldigt slagsmål med

26

Finans april 2010

medlemslandene om, hvordan derivater skulle registreres. I en 243 sider lang manual til medlemslandene insisterede Eurostat på, at brugen af derivater skulle have en indvirkning på landenes statsunderskud. Men vagthunden var svagere end dem, den skulle overvåge. Landene sejrede, og derivater var helt frem til 2008 en lovlig måde til at omgås ­budgetunderskud.

Siden er Eurostat, der formelt har pligt til at overvåge EU-landenes regnskaber, kommet under pres for ikke at have givet et mere retvisende billede af Grækenlands økonomi. Eurostat har siden prøvet at distancere sig fra ethvert kendskab til Grækenlands derivathandler. Men allerede i 2003 beskrev magasinet RISK, hvordan Grækenland arbejdede med derivater for at sminke på statsbudgetterne.

I en forklaring på sin hjemmeside påpeger Goldman Sachs, at manøvrerne kun reducerede Grækenlands gæld med 2,367 milliarder euro.

“Den græske regering har meddelt (og vi er enige), at disse transaktioner er forenelige med Eurostats principper på daværende tidspunkt,” forklarer Goldman Sachs.

I en offentlig høring i det engelske parlament (det eneste tidspunkt, hvor Goldman Sachs har kommenteret offentligt på situationen i Grækenland) sagde Gerald Corrigan, tidligere chef for New Yorks FED og nu ved Goldman Sachs, at: “I bagklogskabens klare lys …. Så skulle standarderne for transparens have været højere”.

Risikoen blev videresolgt Antigone Loudiadis er siden blev forflyttet til en anden Goldman Sachs-afdeling.

Men hvad værre er, så tegner det nu til, at Grækenlands tal-fifleri er en detalje i forhold til de massive problemer, som kontakten med Wall Street har medført. Spørgsmålet, der i dag bliver stillet, er, om Goldman Sachs hjalp Grækenland med at sminke regnskaberne for derefter at spekulere mod landet.

Som ethvert lån skal derivathandlerne fra Goldman Sachs betales tilbage. Goldman Sachs var gennem arbejdet med at lempe på Grækenlands gældsbyrde selvsagt klar over, at Grækenlands økonomi ikke var så rosenrød, som tallene fra Eurostat ellers viste.

www.bankpension.dk

Man behøver ikke være bankansat for at eje sin pensionskasse Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn.

Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i et revisionsselskab, et forsikringsselskab, en investeringsforening eller en anden virksomhed, som er tilknyttet finanssektoren.

Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du som medlem ejer Bankpension.

Det betyder, at du får del i vores overskud, slipper for at betale gebyrer og bliver taget med på råd, når vi udvikler os.

Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 16 40 62 og få svaret.

Krisens 2. runde

➼

Sådan gemtes Grækenlands underskud Omkring årtusindskiftet blev derivater den store dille i finansverdenen, og såvel virksomheder som lande brugte finansielle derivater som crosscurrency swaps til at gemme tab og underskud af vejen.

Under den tekniske betegnelse gemmer der sig en ganske ligefrem manøvre, hvor lande som Grækenland sælger indtægten fra landets aktiviteter såsom lufthavne og veje mod en engangsbetaling fra Goldman Sachs – et lån. Men pointen var, at det relativt simple lån blev maskeret som

28

Finans april 2010

en valutahandel, hvor historiske valuta-kurser lå til grund, en såkaldt off-market-handel. Det foregår med følgende mekanik: Hvis man forestiller sig et lån til 10 milliarder dollar på et tidspunkt, hvor dollar og euro er lige meget værd, bliver lånet gennem en swap omdannet med en fiktivt styrket euro – for eksempel to dollars til én euro. Det betyder, at gælden på 10 milliarder dollar pludselig krymper til fem milliarder dollar.

Det var essensen af Goldmans trick. I Grækenlands tilfælde blev gælden nedsat med knap tre milliarder euro.

Som en yderligere bonus blev lånet ikke registreret som et lån og indgår derfor ikke i Grækenlands regnskaber.

Hvad er derivater?

Derivater er komplekse, finansielle produkter, hvoraf nogle fungerer som forsikringer mod tab på investeringer. Men fordi disse derivater kaldes for ’swaps’ i stedet for forsikringer, er markedet ikke reguleret af statslige myndigheder som det er tilfældet med forsikring.

Derfor var Goldman Sachs ivrig efter at skaffe sig af med den risiko, som selskabet havde påtaget sig gennem derivathandlerne. En del af Goldman Sachs’ forpligtigelser blev i en typisk Wall Street-finte ­genforsikret i endnu en credit default swap.

Risikoen bag derivathandlen blev altså solgt videre gennem et andet derivat. Det var Frankfurtbanken Deutsche Pfandbriefe Bank (Depfa), der solgte forsikring mod manglende betaling fra Grækenland. Det blev senere solgt videre til Grækenlands største bank National Bank of Greece (ikke en centralbank), og sammen placerede de forpligtigelser i skuffeselskabet Titlos plc i London.

Det smarte – nogen vil måske sige lidt for smarte – i Goldman Sachs’ manøvrer er, at banken samtidig med, at den foretager en budgetmæssig finte, udmærket er klar over, at Grækenlands økonomi er skrøbelig, og gennem et køb af forsikring i milliardstørrelsen faktisk er med til at fremmane en spekulation i en statsbankerot i Grækenland.

Når flere forsikrer sig mod en statsbankerot i

Grækenland, bliver forsikringen dyrere. Det fører til en ond cirkel, hvor landet får lavere karakterer af rating-selskaberne, som så igen gør, at lande som Grækenland må betale langt mere for at finansiere landets underskud. Sagt på en anden måde: Wall Street muliggjorde Grækenlands gæld og ender så med at bidrage til den generelle frygt for en statsbankerot ved at spekulere mod landet gennem ­forsikringer.

Særligt Goldman Sachs har pådraget sig negativ opmærksomhed på den konto. Så sent som i november 2009 var Gary Cohn, Goldman Sachs’ næstkommanderende, ifølge flere rapporter på salgsturné til Grækenland for at sælge flere derivater til Grækenland.

Førende eksperter i derivater ser en direkte parallel til de mest skadelige aktiviteter under finanskrisen i 2008. ”Wall Street skabte gennem derivater et uigennemsigtigt system, og så spekulerede de selv mod systemet. I dag er situationen, at Wall Street gam-

bler om, hvorvidt Grækenland vil gå nedenom og hjem. Den slags opførsel kan i sig selv være ødelæggende, og det bør stoppes”, siger Michael Greenberger, professor ved University of Maryland og tidligere chef i CTFC, der prøvede at indføre overvågning af derivater.

Ifølge iagttagere er situationen i Grækenland så tilspidset, at det kan sprede sig til resten af Europa.

Grækenland er nemlig så forbundet med resten af EU’s økonomi, at spekulationen mod landet reelt er et angreb på hele EU. ”Der foregår et pokerspil med høje indsatser, og risikoen for spredning til resten af Europa er betydelig”, siger Elisa Parisi fra analysehuset Roubini Global Economics.

I Goldman Sachs’ hjemland, USA, er den øverste finansielle myndighed, den amerikanske centralbank, FED, også begyndt at kigge på Goldman Sachs og andre investeringsbankers brug af derivater. n Læs også side 45.

* koster kun alm. sms-takst.

Sms* finans til 1969 og hør mere!

394 kr FTF-A

397 kr FRIE FUNKTIONÆRER

408 kr ASE

411 kr DANSKE LØNMODTAGERE

HK 417 kr

KRIFA 421 kr

429 kr FOA

Også på prisen er din a-kasse en fordel

Medlemskab kun 394 kr/md. (263 kr/md efter skat). Tilmeld dig allerede i dag på ftf-a.dk

Finans april 2010

29

Bijob

Finansfolk

med mere end

Et job Hvad skal du efter arbejde? For omkring hver tiende beskæftigede dansker er svaret: ”På arbejde”. Mød tre finansansatte, der har krævende bijob

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Jasper Carlberg

Hvis du synes, at det er mere end rigeligt at passe et enkelt job, har du det som flertallet. Men omkring 284.000 mennesker – svarende til cirka ti procent af de beskæftigede herhjemme – har mere end ét job.

Selv om bijob er mest udbredt blandt offentligt ansatte, hvor op mod hver femte mand ifølge Danmarks Statistik har mere end et job, følger den private sektor godt med. Og heller ikke blandt finansansatte er det svært at finde eksempler på dobbeltjobbere.

Uanset om det er økonomi eller passion, der er drivkraften, er der ingen regler, der forbyder ansatte i finanssektoren at have bijob – så længe det ikke påvirker arbejdet i banken. Som det hedder i funktionærlovens § 15, er ”en funktionær berettiget til uden samtykke fra arbejdsgiveren at påtage sig hverv uden for tjenesten, når hvervet kan røgtes uden ulempe for virksomheden”.

Hvis det er noget, der frister dig, anbefaler Finansforbundet dog, at du sørger for at få en skriftlig aftale med din arbejdsgiver først. n

30

Finans april 2010

Ishockey alene er ikke nok Kunderådgiver Mads Bech Christensen spiller på ishockeylandsholdet og arbejder i gennemsnit 25 timer om ugen i Nordjyske Bank Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

”Det ser ud til, at jeg skal en uge til Japan i næste måned!”.

Kunderådgiver Mads Bech Christensen holder kolleger og ledelse i Nordjyske Bank i Frederikshavn løbende orienteret. En endelig besked kan han dog ikke give dem før et par uger inden afrejsen.- Sådan er betingelserne, når man som Mads Bech Christensen spiller på ishockeylandsholdet. ”Vi spillere får en årsplan, men hvor meget af den der holder, kan vi ikke vide på forhånd.

Derfor plejer jeg at undgå at planlægge kundemøder på forhånd i de uafklarede perioder“, forklarer Mads Bech Christensen, der også er back i Frederikshavn Ishockey Klub, kendt som Frederikshavn White Hawks.

Stort set fra han som 5-årig begyndte at spille i klubben, har han fantaseret om at blive professionel: ”Alle dem, jeg så op til som dreng, var professionelle, så det var min drøm også at blive det – det er dejligt, at den på sin vis er gået i opfyldelse“.

Det lille forbehold skyldes, at det ikke indgik i lille Mads’ forestillinger, at han ved siden af ishockeyen skulle arbejde som kunderådgiver. Men som voksen er han glad for at have en uddannelse og et job ved siden af sin sportskarriere, selv om det kan være en krævende kombination. ”Da jeg efter handelsskolen skulle vælge et liv med 100 procent ishockey eller et med job ved siden af, var markedet ikke gunstigt for at leve af ishockey alene. Så jeg valgte at stå i lære i en sportsbutik. Bagefter fandt jeg ud af, at jeg syntes, at det var mere spændende at arbejde i en bank, så jeg tog en elevperiode mere“, forklarer 25-årige Mads Bech Christensen.

Fem år mere Udviklingen inden for ishockey har bekræftet ham i,

at hans erhvervsvalg var rigtigt. Senest er landsholdets ishockeyspillere gået frivilligt ned i løn for at hjælpe Danmarks Ishockey Union, der har økonomiske vanskeligheder. Heller ikke inden den regulering følte Mads Bech Christensen, at han blev specielt forgyldt af sin dobbeltløn – han arbejder nemlig kun 25 timer om ugen i banken. ”Min arbejdstid varierer, men jeg skal ramme et gennemsnit på 25 timer, og det kan godt fungere. I nogle perioder betyder det, at jeg har meget travlt, men det hænger sammen”, siger 25-årige Mads Bech Christensen, der træner flere timer dagligt og kan have op til tre kampe på en uge – og også lige skal finde tid til kæresten.

Han fremhæves regelmæssigt for sine præsta­ tioner på isen, blandt andet af landstræneren Per Bäckman, der dog også offentligt sidste år opfordrede backen til at holde en god lang ferie fra sit arbejde og koncentrere sig om træningen.

Til gengæld har bankens ledelse aldrig bedt om større koncentration om kunderådgiverfunktionen, og kollegerne viser også stor forståelse, hvis de skal overtage en arbejdsopgave. Ishockey er stort i Frederikshavn, og der er gode relationer mellem bank og sportsliv. Mange af de sportsinteresserede ­kunder synes tilsyneladende også, at det er et plus at have en af byens sportskendisser som kunde­ rådgiver. I hvert fald kommenterer de flittigt udfaldet af ishockeykampe. ”En del af min aftale med banken har hele tiden været, at jeg skal have mulighed for at passe ishockeyen. Det begrænser de udfordringer, jeg kan få i banken lige nu, men jeg er parat til at skrue op for den del, når jeg er færdig med at spille på topniveau. Det sker måske om fem år, når jeg bliver 30 år. Det forestiller jeg mig i hvert fald nu, for der er så mange andre ting i livet, der også skal ­prøves“. n

Finans april 2010

31

Bijob

Slægtsgården passes efter kl. 16 Landbrugsrådgiver i Nordea Christian Skou Jensen arbejder selv med landbrug efter arbejdstid

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Jasper Carlberg

”Et landbrug og en bank er to vidt forskellige verdener og kulturer. I bankverdenen går man målrettet efter overskud, mens landbrug også handler om bløde værdier – blandt andet fordi landmænd er

32

Finans april 2010

afhængige af vejr og vind, og bedriften er ramme om familiernes bolig. Det er klart en fordel for mig, at jeg kender både teori og praksis begge steder“.

31-årige Christian Skou Jensen er en af Nordeas

cirka 90 landbrugsrådgivere og uddannet jordbrugsteknolog med økonomi på linje – fordi han tidligt gjorde sig klart, at han ville få svært ved at leve af landbrug alene.

”I min barndom var vi tre generationer i vigør på slægtsgården, og jeg har et håb og ønske om, at mine børn vil få samme oplevelse med tiden“, siger Christian Skou Jensen, der driver to mindre landbrug i samarbejde med sin far ved landsbyen Bjerge mellem Kalundborg og Slagelse.

Trods sin passion for landbrug er landbrugsrådgiveren ikke sikker på, at han kunne ønske sig at være fuldtidslandmand. ”På den lange bane vil jeg muligvis overtage min fars del af landbruget, men selv hvis det sker, og det var økonomisk muligt, vil jeg nok foretrække at fortsætte med at arbejde i banken og ansætte en landbrugsmedhjælper. Der er store sociale fordele i at have en arbejdsplads med kolleger i stedet for at gå rundt for sig selv som selvstændig landmand”, konstaterer landbrugsrådgiveren, der også føler sig motiveret i hverdagen af variationen i sine to job.

Han har i en periode været på let nedsat tid i banken, men har for nylig bedt om at komme på fuld tid igen.

Ferierne til hjælp Sammen med sin familie bor Christian Skou Jensen i en ejendom tæt på den gård, hvor han voksede op, og hvor hans forældre i øvrigt stadig bor. Desuden har han overtaget slægtsgården ”Hjortemosegård”, som hans oldeforældre og siden bedsteforældre har ejet. ”Det er alt sammen planteavl, så jeg kan gøre meget af arbejdet i weekenden – eller forberede det, så min far bedre kan klare det ene mand. Selvfølgelig tager det tid fra familien i fritiden, men så prøver vi at tage på ture og gøre andre ting ­sammen i perioder, hvor der ikke er så meget tryk på i landbruget”.

Når der skal høstes og sås, slår weekenderne ikke til, så må ferier tages i brug: ”Det kan være et problem, fordi man skal placere sin sommerferie fra banken et halvt år i forvejen. Jeg ville foretrække at gøre det en uge forinden, når jeg kendte vejrudsigten”, siger land­- brugsrådgiveren, der har base i Nordea i Ringsted.

Han har været ansat i banken i seks år og har været deltidslandsmand de seneste godt fire år. ”Jeg føler, at ledelsen så på det som en gevinst, da jeg fortalte om mine planer med deltidslandbrug. Det giver mig en god indsigt selv at være landmand som landbrugsrådgiver, og jeg har fået fuld opbakning i banken”. n

Politisk arbejde fremmer karrieren Afdelingsleder Kåre Harder Olesen arbejder fuldtids i Danske Bank og er samtidig gruppeformand og borgmesterkandidat for Venstre i Ballerup

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

”Jeg fører regnskab, i hvert fald mentalt regnskab, med mit tidsforbrug. Jeg vil være sikker på ikke at skylde banken arbejdstid”.

Kåre Harder Olesen, 49 år, er gruppeformand for Venstre i kommunalbestyrelsen i Ballerup og passer samtidig et fuldtidsjob som afdelingsleder i Data Service i Danske Bank, Tåstrup. Engagementet i kommunalpolitik lægger tidsmæssigt beslag på cirka det samme som en halvdagsstilling, men det hele går op, fordi han har friheden til at disponere sin arbejdstid: ”I en stilling som min kan jeg selv tilrettelægge arbejdet – arbejde hjemmefra, når det er nødvendigt, eller tage aftener og weekender til hjælp.

Alligevel kan det kun lade sig gøre, fordi min kone bakker mig op, for vi har en lille datter på halvandet år”, fortæller han, der har siddet i kommunalbestyrelsen i Ballerup i 12 år – længere end han har arbejdet i Danske Bank.

”Da jeg blev ansat, var meldingen, at mit kommunalpolitiske arrangement ikke var noget problem. Jeg kunne få fri til det, men uden løn og pension. I praksis har jeg aldrig haft brug for at benytte mig af det. I stedet har jeg kunnet dække mig ind med ferie, flekstid og omsorgsdage. Rent karrieremæssigt har det heller ikke være en belastning. Tværtimod mener jeg, at det har udviklet mig meget som menneske”, siger Kåre Harder Olesen, der sidder i økonomiudvalget og skole/uddannelsesudvalget i hjemkommunen.

Forfremmet Han har slået på de sidegevinster, der på den måde tilfalder arbejdspladsen, i sine interne ansøgninger. F.eks. at han er blevet dreven forhandler og som gruppeformand har fået ledelseserfaring, ligesom det er lærerigt at være med til at træffe store økonomiske beslutninger, der angår mange mennesker. Hans overordnede har tilsyneladende været enige med ham i, at det politiske arbejde har positivt afkast. I hvert fald er han steget i graderne flere gange. I 2007 blev han gruppeleder i Danske Bank, og for et år siden fulgte udnævnelsen til afdelingsleder. ”Hvis jeg på et tidspunkt kommer dertil, at det politiske arbejde hindrer mig i at nå karrieremål, må jeg overveje at stoppe med kommunalpolitik”, siger Kåre Harder Olesen, der også kunne forestille sig at favorisere det politiske arbejde og fravælge banken – men kun, hvis han bliver valgt til borgmester.

Selv om Kåre Harder Olesen fik tredjeflest personlige stemmer i Ballerup ved kommunalvalget i november, er det dog foreløbig drømmestof at slå bykongen, socialdemokraten Ove E. Dalsgaard, der fik mere end ti gange så mange stemmer. n

Finans april 2010

33

TEMA: Digitalisering

34

Finans april 2010

Personlig rådgivning Ny teknologi gør det muligt at rådgive kunderne mere personligt, individuelt og målrettet, og flere pengeinstitutter har allerede taget mulighederne ved digital banking i brug Foto: Jasper Carlberg

Finans Finans aprilapril 2010 2010

35

TEMA: Digitalisering

Tiden er inde til et nyt spring Oprettelsen af netbanker var et kvantespring i digitaliseringen af den finansielle sektor.

Nu mener chefkonsulent Emilie Normann fra Teknologisk Institut, at pengeinstitutterne skal bruge teknologien til at gøre kontakten med kunderne mere personlig, individuel og målrettet Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

Tiden er moden. Kunderne er parate. Nu efterlyser Emilie Normann, chef­konsulent på Teknologisk Institut, større dristighed og kreativitet i de digitale løsninger og tilbud fra bankerne. Hun har netop stået i spidsen for en analyse af Digital Banking, bestilt af Finansforbundet. ”Den med, at kunderne ikke vil eller tør mere, holder ikke. At færdes på ­nettet er blevet en del af hverdagen. De fleste danskere har vænnet sig fra at skulle stå i kø ved posthuset eller på kommunens informationskontor og henter i stedet de fleste oplysninger på nettet, og det er blevet en selvfølge at læse avis og bestille flybilletter på nettet“, siger Emilie Normann.

Når det er sagt, understreger hun, at bankerne er kommet rigtig langt og på mange måder har været med til at drive digitaliseringen frem i Danmark.

Digitaliseringen har det med at foregå i spring.

Det første store spring var ønsket om at automatisere ar-bejdsprocesser og på den konto spare medarbejdere. Det næste spring var mere kunderettet

36

Finans april 2010

med et mål om at tilbyde kunden en bedre service og udnytte medarbejderne optimalt. Alle de helt banale transaktioner skulle ­kunden selv udføre. I banken skulle man kun komme, hvis man skulle have rådgivning. 24/7 blev et vigtigt begreb. Man skulle kunne udføre sine bank­forretninger hele døgnet alle ugens dage. Vi fik kuvertbetaling, telefonbank, homebanking og endelig netbanken.

Tættere på kunden Nu er det på tide at tage tilløb til det næste store spring, mener Emilie ­Normann. En mere omfattende digitalisering af backoffice-data skal kædes ­sammen med rådgivningen, så den bliver mere direkte og personlig.

Med en ordentlig dataarkitektur skal rådgiveren hurtigt kunne danne sig det komplette billede af kunden, og rådgivningen kan dermed tage udgangspunkt i en mere nuanceret forståelse af kunden og kundens behov. Mobile banking har også blot taget sine første vaklende skridt, og i fremtiden skal vi

kunne ordne vores bankforretninger fra mobilen, hvad enten vi holder i kø på motorvejen eller er på vej til Barcelona med toget. ”Bankerne burde gøre mere ud af at undersøge, hvilken teknologi og hvilke interaktionsplatforme kunderne bruger til hvilke formål, og med udgangspunkt i den viden designe deres platforme”, siger Emilie Normann.

Derfor efterlyser hun også, at banker går mere brugerdrevent og antro­pologisk til værks, når de undersøger kundernes behov. Man kan lave brugerundersøgelser på mange måder. Man kan følge hits og registrere sekunder anvendt på siderne, man kan bede brugere om at vælge mellem forskellige muligheder, man kan lave tilfredsheds­undersøgelser og så videre, men det op­timale er en mere innovativ og ”antropologisk“ tilgang til at finde ud af, hvad kunderne reelt ønsker. ”Med det menes brugerdrevne undersøgelser, der går ind på kundernes præmisser, er ude i felten for konkret at være sammen med kunderne og regi-

Emilie Normann

strere, hvad de gør, hvorfor de gør det, og hvad de godt kunne tænke sig, som de ikke får nu“, siger Emilie Normann.

Hun mener, man skal kunne designe en kundeoplevelse, der er meget mere personlig. Det ville kræve tid og kreativitet, men ikke nødvendigvis så mange store investeringer i nye applikationer og ny infrastruktur. Men det kunne give kunden en meget bedre oplevelse og helt sikkert øge følelsen af tilknytning og fortrolighed til sit pengeinstitut. Disse muligheder kan suppleres med muligheden for at kommunikere i communities. Her kan kunder med et specifikt interessefællesskab for eksempel diskutere køb af sommerhuse i udlandet eller aktieinvesteringer. ”En mere modtagerrettet indgang, hvor kunder har mulighed for at få information og viden, der er mere personlig og tilpasset deres unikke behov, kan både gøre almindelig rådgivning mere effektiv og måske også fremme kundens mod til at foretage flere ting selv som for eksempel at optage et større lån”, vurderer Emilie Normann.

Fokus på kundens tryghed Det kræver også, at man arbejder med at øge trygheden. For eksempel ved lynhurtigt at sende en bekræftende mail eller sms a la: Nu har vi fået din besked. Nu har du bedt om dette. Nu har vi registreret hint. Nu har vi noteret os følgende. Beskeder om, at transaktioner er gået hjem, gør kunderne meget mere afslappede og tillidsfulde. ”I os alle lurer frygten for lige at taste et 0 for meget, så de 10.000 kroner bliver til 100.000 kroner. Hvor lang tid går der, før man opdager fadæsen, og hvem bærer ansvaret?”, spørger Emilie Normann.

En væsentlig grund til, at Emilie Normann mener, tiden er moden til det næste skridt er også, at det offentlige er langt med løsninger. Efter mange års forsinkelse og bryderier har vi nu en digital underskrift, som allerede en million danskere bruger. Også digital tinglysning vil, når begyndervanskelighederne er overstået, være en realitet. n

Danskerne har taget nettet til sig Danskerne ligger i førerfeltet, når det handler om at have a­ dgang til nettet og til at bruge det. Andelen af befolkningen, der dagligt bruger internettet, er steget fra 42 procent i 2003 til 72 procent i 2009.

Andelen af voksne, der sender e-mail, er steget fra 61 procent til 81 procent i samme periode. 66 procent af den voksne befolkning bruger netbank mod 38 procent i 2003. Desuden har danskerne hurtigt taget de sociale medier til sig og er nu de mest aktive brugere af Facebook på globalt plan.

➼

Finans april 2010

37

TEMA: Digitalisering

En rigtig pionerer Lån & Spar har på trods af sin størrelse ligget i front med digitale løsninger. En gang imellem så meget i front, at det var nødvendigt med tilbagetog. Et kvalitativt spring i den digitale bank forventer Lån & Spar, når NemID rulles ud i løbet af året Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

Brian Vilhelmsen, E-Business chef i Lån & Spar har været med siden 1989. Dengang havde de færreste overhovedet hørt om www, men han blev hurtigt tændt på det digitale. Og udviklingen var med ham.

I 1990 skiftede Laane- og Sparekassen for Embedsog Bestillingsmænd navn til Lån & Spar. Sparekassen blev til bank, åbnede op for kundekredsen, blev aktieselskab, og digitale løsninger var oplagte for banken uden det store filialnet, men med en kundebase af lærere, pædagoger og andet godtfolk spredt over hele landet.

På en lang række områder satte den lille bank milepæle i sektorens digitale forretningsudvikling. I 1993 startede man produktionen af servicedisketter, der gjorde det muligt at beregne sin skat.

Emnerne blev udvidet til bl.a. boliglån og budget, og banken nåede at udlevere over 1 million disketter, inden modellen blev overhalet af udviklingen i 1999.

I 1994 lancerede banken sin dos-baserede pcbank, den første realtime pc-bank i verden. Pæn var den ikke. Det var de hvide kantede bogstaver på den blå baggrund og nix weiter, men den var en

38

Finans april 2010

”Den nye digitale signatur, NemID, er noget, der for alvor er med til at drive udviklingen frem. Det er stort. Megastort“.

Brian Vilhelmsen, E-Business chef i Lån & Spar Bank

milepæl i dansk bankhistorie.

Samme år kastede banken sig ud i at være tovholder på en særlig finansside på Pol-online, hvor Politikens abonnenter kunne stille spørgsmål om pengesager – meget avantgardistisk dengang.

I 1998 fik banken så sin første internetbank, og den 1. januar 2000 kl.00.01, da mange andre med angst og bæven ventede det store it-nedbrud, åbnede Lån & Spar frækt sin første egentlige fullservice netbank med egne medarbejdere, produkter, priser, brand og logo. Det var Nextbank. Da det

blev forår det år, supplerede man med en WAP-bank – en mobiltelefonbank.

Det viste sig dog for bekosteligt og besværligt for en lille bank at køre med to brands, så Nextbank blev til Lån & Spar Nextbank som en filial i banken, der ekspederer kunder, der vil klare sig selv.

Og WAP-banken blev lukket. ”Vi var et par år for tidligt ude. Teknologien var ikke udviklet nok, og kunderne var ikke klar”, siger Brian Vilhelmsen.

Systembankerne I 2002 tog man et nyt spring mod en mere ”personlig” netbank med et særligt design til specielle målgrupper. 35 forskellige virtuelle ”systembanker” er Lån & Spar nu oppe på. Der er fx DSR Bank til sygeplejerskerne, Pharmabank til farmaceuterne og Politibank til … gæt selv. ”Nu er teknikken klar til, at vi har en ægte én til én-kommunikation med vores netbankkunder. Når kunden er logget på, kan vi rådgive om produkterne

via e-mail og sende et tilbud, der er relevant for lige præcis dén kunde, eller sende en information ud til de 10.000 af vores 150.000 kunder, det måtte være relevant for. Fx at det kunne være en god idé at indbetale mere på pensionsordningen, noget om tidsfrister og suppleret med et link direkte til pensionsrådgiveren”, fortæller Brian Vilhelmsen.

Det sidste skud på stammen er mobilbanken. ”Via din mobiltelefon kan du stort set det samme som fra din netbank. Du kan se bevægelser på kontoen, fremtidige betalinger, overføre penge og betale girokort. Kun handel med værdipapirer er ikke kommet med i første omgang.

Platformene er ændret, men alt det, vores kunder især bruger digitaliseringen til: at tjekke konti, overføre penge og så videre, det kunne de også i 1994. Dengang skete det på basis af indlæste pro-

grammer. Nu sker det over nettet”, siger Brian Vilhelmsen.

Allerede fra i år forventer han, at udviklingen accelererer voldsomt. ”Nu kommer det væltende. Den nye digitale signatur, NemID, er noget, der for alvor er med til at drive udviklingen frem. Det er stort. Megastort. I stedet for at trykke dokumenterne, sende dem med posten, finde pennen frem, skrive under, putte dem i en kuvert, gå til postkassen og sende dem tilbage til banken taster du din signatur ind, og ’BUM’, så er aftalen på plads”, siger Brian Vilhelmsen.

Det varer ikke længe, før du sidder på en café på Mallorca og ordner alle dine bankforretninger inklusive dit nye boliglån og rådgivning om din pension fra din iPad, mobil eller computer – hvis ikke du kan finde på noget bedre. n

Digital signatur Alle bankkunder vil fra omkring 1. juli og resten af året få tilsendt deres nye digitale signatur, NemID, fra PBSselskabet DanID. Det er den person­ lige underskrift på nettet. Den kan bruges til at ordne selvangivelsen, logge på e-boks, gå på netbank, søge SU, skrive dit barn ind i en daginstitution, se dine sundhedsdata og meget mere. Og du kan underskrive dokumenter og blanketter online.

DanID forventer at flytte cirka.

600.000 kunder over hver måned i andet halvår af 2010.

➼

Brian Vilhelmsen

Finans april 2010

39

TEMA: Digitalisering

Fremtid uden massefyringer Danske Bank og Nordea mener, at kernen i rådgivningen ikke lader sig digitalisere, og de spår ingen digitale stormskridt i nærmeste fremtid Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

Tal er det stof, bankforretninger er gjort af. Derfor er det i bund og grund en forretning, hvor digitaliseringen har rigtigt gode betingelser. Alligevel er landets to store banker uhyre pragmatiske, grænsende til det forsigtige, når de bliver bedt om at gøre rede for digitaliseringens perspektiver. ”Jeg har ingen hængemappe, hvor der står ’Digital Banking’, og digitalisering bliver aldrig et mål i sig selv. Kunden forventer rådgivning om livets store økonomiske beslutninger: boligkøb, pension, forsikringer. Det kræver et totalt overblik, og det kræver en én til én-dialog, som har meget lidt med digitalisering at gøre”, siger direktør Anders Jensen, chef for Nordeas bankaktiviteter i Danmark. For ham er det vigtigt at understrege rådgivningens centrale rolle i forretningen.

Ifølge chefen for Group Business Development i Danske Bank, Georg Schubiger, er der store forskelle på, hvor teknologiparate de forskellige aldersgrupper er. ”Vi skal spille på alle instrumenter. Det skal først og fremmest være let og bekvemt for kunden. For nogle er det oplagt at gå ned i filialen, andre griber telefonen, og så er der dem, der vil klare så meget som muligt selv på nettet, men grundlæggende er det kunderne, der skal angive tempoet. Den

40

Finans april 2010

17-årige, der stort set er online hele tiden, og som mestrer alle de sociale medier, synes nok, vores netbank er kedelig. Vi lægger os et sted midt imellem, men selvfølgelig skal vi holde trit med, hvad der sker i samfundet”.

Ingen af de to bankers chefer lover revolutioner i den nærmeste fremtid. ”Da kontantautomaten kom til verden i 1980’erne, regnede mange med, at alt ville blive forandret, og da netbankerne blev født i anden halvdel af 90’erne, troede man endnu en gang, at en ny verden var født. Det var da store skridt, men det har jo alligevel ikke ændret branchen fundamentalt”, siger Georg Schubiger.

Færre medarbejdere i fremtiden Men bare det at holde trit kræver også sit. Danske Bank annoncerede sit store program Digital Banking i 2008 og afslørede, at man frem til 2011 vil bruge en milliard kroner på projektet. Eller rettere sagt projekterne. For lige nu består programmet af omkring 90 dele.

I stedet for de store, langvarige projekter satser banken på de mindre, hurtige, praktiske løsninger, som groft kan opdeles i tre kategorier: Nye kundegoder, der gør bankforretningerne lettere og mere

tilgængelige, øget selvbetjening og intern effektivitetsforøgelse. ”Det handler ikke bare om at lave noget digitalt.

Hele vejen skal kunderne og medarbejderne være med. Kan kunderne forstå det, kan de lide det. Og også medarbejderne skal tage det til sig. Kan det bruges, og kan det forklares?”, siger Georg Schubiger.

Som et skridt blandt flere lancerede Danske Bank i slutningen af sidste år en ny version af netbanken, der i højere grad kan skræddersys til den enkelte kunde, og man er så småt begyndt at teste rådgivning via video.

Hvor det ender, er der ingen af de to, der tør spå om, men hverken Anders Jensen eller Georg Schubiger forestiller sig fremtidens bank uden medarbejdere, selvom der i deres optik nok vil være lidt færre end i dag. n

Sidegevinst Digitale dokumenter betød, at der i Danske Bank i 2009 blev printet 32 millioner færre ark papir ud svarende til 703 tons.

âžź Anders Jensen

Finans april 2010

41

TEMA: Digitalisering

Lars Møller Kristensen

Det bedste fra to verdener Djurslands Bank tilbyder kunderne videorådgivning over nettet og kan rådgive kunderne via en direkte netforbindelse Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto Jakob Mark

Djurslands Bank har skabt sin første virtuelle filial.

Her banker du ikke på døren og går ind fra gaden. Du sidder hjemme i din stue og klikker med musen, og alligevel får du rådgivning ansigt til ansigt. ”Vi har skabt en hybrid med det bedste fra to verdener“, siger vicedirektør Lars Møller Kristensen. ”Nemlig en hybrid mellem vores populære netbank, som 60 procent af kunderne har vænnet sig til at bruge, og muligheden for at mødes i øjenhøjde og få en dialog med en rådgiver“.

Det er bankens ét år gamle fjernbank, Plus Bank, der nu er blevet opgraderet med den nyeste teknologi, så kunderne kan bestille en videokonference med en bankrådgiver. ”Det har hele tiden været planen, at vores Plus Bank skulle tilbyde kunderne den mulighed ud over kommunikationen via telefon og mail, men det tog lidt tid, inden vi fandt den helt rigtige løsning, der både indfriede vores krav til, at det skulle være

42

Finans april 2010

meget enkelt for kunderne, at kvaliteten skulle være i top, og at der ikke måtte gås på kompromis med sikkerheden“, fortæller Lars ­Møller Kristensen.

Helt konkret foregår det ved, at kunden booker et møde i Plus Bank. Det kan lade sig gøre alle hverdage fra 9 til 20. Kort før mødet starter, sender ­rådgiveren en mail med et link. Så snart kunden klikker ind på linket, er der forbindelse til bankrådgiveren, der kan ses på skærmen. Bankrådgiveren kan også vise kunden dokumenter som fx en pensionsberegning. Med pc og videokamera kan kunden gøre det samme og pege på de tal i dokumentet, der skal diskuteres.

Fastholde unge og travle kunder ”For os er det vigtigt at kunne fastholde de unge travle kunder, der ikke synes, det er særligt fedt, at to udearbejdende ægtefæller skal tage fri fra arbejde og komme ned i banken for at få råd om fx

et boliglån. Med video klarer man det hjemme fra dagligstuen, når der er tid og ro“, siger Lars Møller Kristensen.

Lars Møller Kristensen afslører dog også, at det er en oplagt måde for den mindre lokalbank at fastholde de kunder, der flytter fra Djursland. Alle de unge, der begynder at studere eller søger nye udfordringer. ”Selvfølgelig kunne vi som mange af vores kolleger i sektoren oprette flere filialer rundt omkring, men helt ærligt har jeg svært ved at se pointen i at blive filial nummer 13 i en by, hvor der i forvejen er 12. Med vores virtuelle bank er vi med ét slag i alle kroge af Danmark”.

Muligheden for videokonferencer har knap et par måneder på bagen. Hvis forsøget forløber tilfredsstillende, satser Lars Møller Kristensen på, at det ­bliver en service, der kan tilbydes fra alle bankens 14 filialer. n

En positiv udfordring Digitaliseringen vil godt nok koste nogle job – primært på de administrative områder. Men den vil også skabe nye og andre job, vurderer Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

Nu begynder det at gå hurtigt. Rigtigt hurtigt, spår Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen. ”Digitalisering er jo lidt af et buzzword, og nogle slår det hen med et: ’Nå, ja. Vi får lidt mere af det samme, lidt mere automatisering, lidt flere smarte teknikaliteter, så kunderne kan lave lidt mere selv’. Det tror jeg er forkert.

Digitaliseringen vil i en helt anden grad sætte sit præg på sektoren, og den vil gøre det i et tempo, vi ikke har oplevet før”, siger Michael Budolfsen og anerkender, at digitaliseringen vil påvirke beskæftigelsen negativt. ”Digitaliseringen vil godt nok koste nogle job – primært på de administrative områder. Men den vil også skabe nye og andre job. Men for mig at se er digitaliseringen en positiv udfordring for alle parter. Jeg synes, det er spændende at være i en sektor, der er i udvikling, så en maskinstormer-attitude ligge mig meget fjernt”.

Finansforbundets næstformand ser en udfordring for alle i det finansielle landskab: sektoren, virksomhederne, medarbejderne og for den sags skyld også Finansforbundet. Digitaliseringen kan ændre konkurrenceforholdene og betyde, at filialerne i udkantområderne bliver lukket, men den kan også betyde, at en lille lokal bank takket være teknologien kan nå langt ud over sit primære opland, ja selv ud over landets grænser. ”Her bliver kreativiteten afgørende. Det store spørgsmål er, om pengeinstitutterne vil konkurrere om det samme, eller om de vil være i stand til at gøre kagen større. Finde på nye produkter og nye serviceydelser. Det er jo nødvendigt, hvis de store it-investeringer skal tjenes hjem igen, når man ser samlet på sektoren”, siger Michael Budolfsen.

For Finansforbundet ser Michael Budolfsen udfordringen dels i selv at udnytte de muligheder, teknologien giver, og som medlemmerne forventer, at skabe den digitale fagforening med det optimale match mellem selvbetjening og rådgivning. Og dels gennem overenskomster, aftaler og udredningsarbejder at styrke og støtte medarbejderne i deres tilpasning til nye tider og nye udfordringer. ”På den måde er det jo ikke så forskelligt fra det, vi altid har gjort. Men tempoet er en udfordring”, siger Michael Budolfsen. n

Tempoet er en udfordring Udfordringen for medarbejderne er, at de manuelle processer forsvinder hurtigere, og at der bliver brug for nye kompetencer: Systemfolk, der også kan tænke i forretningsmæssige baner, og i relation til kunderne bliver der behov for rådgivere, der kan skabe gode relationer på distancen og skabe tætte rådgivningsrum via it. ”Det er vigtigt, at både virksomheder og medarbejdere tænker deres strategier godt igennem. Virksomhederne bliver nødt til at tage kompetenceudviklingen meget alvorligt. De kan ikke bare smide de ’forældede’ medarbejdere ud og skaffe nye, for de er der ikke. Medarbejderne må også reflektere over, om de har lyst til at lave noget andet end det, de laver nu, og være klar til at tage deres forholdsregler, afhængigt af hvad svaret bliver”.

Michael Budolfsen

Finans april 2010

43

globalt

”I 1929 kastede bankansatte sig ud af vinduerne.

I 2009 stillede de sig i kø for at få bonusser”

Phil Angelides, formand for den amerikanske Financial Crisis Inquiry Commission

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

Konto til alle nyfødte

Nye standarder

En netbankkonto med 100 dollar til hvert eneste nyfødte barn, som frigives, når barnet fylder 16 år. Det propaganderer en ny kampagne for, som er startet af økonomiprofessor ved University of California Bhagwan Chowdhry.

Målet for Financial Access@Birth (FAB), som er kampagnens navn, er at ændre ved den kendsgerning, at halvdelen af verdens befolkning ikke har adgang til helt almindelige finansielle ydelser.

Det er et stort handicap, der udsætter mennesker, som typisk i forvejen hører til de fattigste, for yderligere risici, blandt andet ved at udlevere dem til uautoriserede pengeudlånere, der ofte tager ågerrenter.

Bhagwan Chowdhry foreslår, at verdens regeringer hver donerer en halvtredsindstyvendedel af en procent af BNP til at dække de anslåede omkostninger på 10 milliarder dollar om året. (Han forestiller sig, at forældrene til de 35 millioner rigeste babyer giver afkald). Men også banker kunne være potentielle donorer. Det ville ifølge Bhagwan Chowdhry sikre dem en hær af fremtidige kunder og samtidig polere bankernes forslåede image.

Standard Chartered sætter nye standarder i social ansvarlighed. Skønt banken har hovedsæde i London, kommer mere end 90 procent af indtjeningen fra forretninger i Asien, Afrika og Mellemøsten, og banken arbejder meget bevidst på at gøre sig fortjent til tillid i udviklingslandene.

Banken er for eksempel initiativtager til en række sociale projekter: ”Seeing is Believing“, ”Living with HIV” og ”Goal”. ”Seeing is Believing” støtter initiativer, der forebygger blindhed i udviklingslandene. Projektet har reddet eller genoprettet synet for mere end to millioner mennesker siden starten for fem år siden, og Standard Chartered har forpligtet sig til at investere yderligere 20 ­millioner dollar i projektet over de næste fire år. ”Living with HIV“ underviser smittede i at leve med hiv/aids, og ”Goal” styrker unge kvinder i udsatte områder ved hjælp af holdsport og klasseundervisning, der opbygger selvtillid, viden og evne til at samarbejde.

Alle bankens medarbejdere får to dages betalt frihed om året til at arbejde på et af bankens projekter eller til frivilligt arbejde efter eget valg.

44

Finans april 2010

Banker og bistand Nu om dage er det blevet en trend at dæmonisere kapitalister og lovprise filantroper, skriver Alexander Friedman, tidligere cheføkonom i Bill & Melinda Fates Fond i en klumme i Financial Times. Men hvis vi virkelig skal gøre fremskridt i bekæmpelsen af verdens mest presserende sociale problemer og bekæmpe den yderste fattigdom, så er det nødvendigt, at de to tilsyneladende polariserede grupper finder sammen og begynder at arbejde på helt nye måder.

Det er nødvendigt at opfinde nye finansielle instrumenter, der dramatisk kan øge flowet af kapital til den sociale sektor. Vi trænger til nye ideer som ”venture philanthropy“, ”social impact investing” og ”double bottom line”-business.

Verdens problemer kan ikke løses af enten uhæmmede markedskræfter eller begrænsede puljer af filantropiske dollar, skriver Friedman og fremhæver blandt andet Rockefellerfondens ”Global Impact Investor Network“, der skaffer midler til socialt orienterede initiativer.

globalt

Regler mod derivater i støbeskeen Oven på Grækenlands fadæse arbejdes der nu på begge sider af Atlanten med forslag, der skal inddæmme finansverdenens muligheder for at sælge finansielle produkter, der kan bidrage til et lands fald Af Stephan Alsman, freelancejournalist

I midten af marts blev fire banker stævnet ved retten i Milano. De blev anklaget for svindel med derivater, som var blevet solgt til bystyret i Milano i 2005. ”Det er første gang, at banker må forsvare sig i retten for salg af derivater til myndigheder”, sagde anklageren, Alfredo Robledo, ved offentliggørelsen af stævningen.

Sagen handler om salg af derivater for 1,68 milliarder euro, hvor bankerne ifølge anklagen ikke skulle have gjort klart over for bystyret, hvilke finansielle risici derivaterne var forbundet med.

Flere byer i Italien kæmper for at komme ud af deres derivatkontrakter, før renterne på tilbagebetalingen af derivaterne vil stige. Alle bankerne, JP Morgan, UBS, Deutsche og tyske Depfa (der havde aftaget mange af derivaterne fra Grækenland), har erklæret sig uskyldige.

Kritikere fremhæver, at de lande og lokale bystyrer, der har benyttet sig af derivater, blot har prøvet at omgås betalinger og nødvendige reformer. Og nu hvor regningen er på vej, anklager de derivater for at være uretfærdige. Som en analytiker fra Citigroup formulerede det, så svarer det til at beskylde spejlet for et grimt ansigt.

I Bruxelles er EU’s kommissær for det indre marked, Michael Barnier, kommet på banen med et forslag om at forbyde handlen med derivater, der udgør en spekulativ position mod et medlemsland.

Michael Barnier sagde i en tale til Europa-Parlamentet, at han ”håbede, at de her tiltag vil føre til bedre og sikrere markeder uden at arbejde mod finansiel innovation”.

Selvom Michael Barnier ikke gav detaljer for, hvad det endelige lovforslag vil indeholde, så er det angiveligt den særlige variant, hvor spekulation foregår, uden at handleren overhovedet ejer den pågældende statsobligation, som den kommende lovgivning retter sig mod, en såkaldt naked credit default swap.

Naked swaps skulle udgøre op mod 80 procent af alle credit default swaps – et marked, der i dag er nede på 2.800 milliarder dollar mod 5.700 milliar-

der dollar før finanskrisen. Kommissionens forslag til regler for derivater vil sandsynligvis bliver publiceret i begyndelsen af juni.

I debatten i Europa-Parlamentet deltog også amerikanske Gary Gensler, der er formand for Commodity Futures Trading Commission (CFTF), der styrer store dele af derivatmarkedet. Han har også tidligere erklæret, at han vil arbejde mod regler på området, og netop dét ser iagttagere som vigtigt: At lovgivning inden for derivater bliver udfærdiget sideløbende i både Europa og USA. En nylig rapport om Lehman Brothers’ fald påviste, at en af Lehmans regnskabstekniske manøvrer bestod i at spille regnskabsreglerne i USA ud mod Europa. Lehman Brothers gemte lån som salg gennem de såkaldte repo 105 i Europa. I USA var manøvren forbudt.

Modstandere mod ny lovgivning for derivater peger på, at for stramme regler kan skade investeringslysten globalt. ”Mange indser ikke, at når vi investerer i en bestemt aktie eller statsobligation, så vil vi ofte supplere den investering med et derivat, der forsikrer os mod tab. Hvis der kommer et delvist forbud mod den slags forsikringsordninger, så er det min vurdering, at mange investorer simpelthen vil holde sig tilbage, fordi det professionelle investormiljø ikke tør risikere for store tab”, siger en porteføljemanager i New York, der ikke er autoriseret til at udtale sig til medier.

Argumentet om, at det vil gå ud over investeringslysten, er det dog ikke alle, der køber. ”Der er brug for en ny filosofi, som anerkender, at likviditet i markedet er nyttigt op til et vist punkt. Men efter det punkt så underminerer det ideen om, at mere likviditet og mere handel automatisk er godt”, sagde Lord Turner, formand for det britiske svar på Finanstilsynet, Financial Services Authority, under en tale på Londons Business School.

Læs også side 24-29

Finans april 2010

45

Seniorjob

Det grå guld

glimter i Roskilde De har mere end 150 års bankerfaring tilsammen, og så mener de, at de stadig har masser at tilbyde arbejdsmarkedet. Preben Olsen, Gullan Thomsen, Ole Krüger og Lilli Klausen – fire ud af 39 medarbejdere på 60 og derover, der i øjeblikket er med til at afvikle Roskilde Bank

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten

Stille stunder ved pejsen med et formiddagsblad i hånden og dagens tredje kop kaffe i den anden, mens man sidder og ­spekulerer på, om det er i dag, haven skal luges, eller man skal få ordnet håret nede ved den lokale frisør. Rejser til sydens sol på en ganske almindelig tirsdag. Og tid til at være sammen med børn af de børn, man ikke havde tid til, da man var ude på arbejdsmarkedet.

Pensionistlivet kan virke som en lise i en tid, hvor vores ­tilstedeværelse og præsentation på arbejdsmarkedet bliver stadig mere påkrævet.

Bare ikke for Preben Olsen, Gullan Thomsen, Lilli Klausen og Ole Krüger. De er en del af den generation af ældre, der ikke føler sig for gamle til at være på arbejdsmarkedet, men som samtidig erkender, at deres tid bag rattet er slut, og en ny og yngre generation skal tage over.

De er fire ud af 39 ansatte på 60 og opefter, som i øjeblikket udgør den 216 mand store skare, der er i gang med at afvikle Roskilde Bank. Deres hovedopgave er at hjælpe de kunder, der efter konkursen for godt et år siden er blevet stemplet som uønskede af andre banker. De arbejder alle i fire forskellige afdelinger i afviklingsbanken, men har det tilfælles, at tvangsauktioner, inkasso og gældssanering ikke er fremmedord for dem. ”Afvikling af kunder handler mere om menneskelig forståelse end teori. Vi har jo været med, da krisen kradsede i 90’erne, den erfaring har de unge ikke. Du kan ikke bruge teori til særligt meget, når du har kunder, der befinder sig i sådan en situation, som de gør her“, fortæller 64-årige Preben Olsen, som til daglig arbejder med erhvervskunder i Roskilde Bank.

Selv har han en fortid i Nordea som erhvervschef for et af

46

Finans april 2010

Nordeas største erhvervsområder, og ligesom de andre fire har han aldrig overvejet at stoppe på arbejdsmarkedet, da han af princip stoppede som chef som 60-årig.

Tilfældighed At Roskilde Bank i dag har en gennemsnitsalder på godt 50 år er egentlig en tilfældighed. For som tillidsmand Per Frostholm Laursen siger, ”hvem ude på et i forvejen usikkert arbejdsmarked vil skifte deres sikre job ud med en kontraktansættelse i en bank, hvis eneste formål er, at den skal lukkes ned?“.

Så selvom banken ikke bevidst har søgt de ældre medarbejdere, så har tendensen været, at det er de ældre, der søger de opslåede stillinger.

En af dem, Lilli Klausen, nåede endda at være på efterløn i tre år. Da hun blev 65, besluttede hun sig for, at der skulle ske noget helt andet. Derfor satte hun sin pension på standby og fik i første omgang et administrativt arbejde i Danske Bank, som hun i sin tid gik på efterløn fra. Nu arbejder hun i inkassoafdelingen i Roskilde Bank. ”Der skulle bare ske noget nyt, og jeg syntes stadig, at jeg havde noget at tilbyde arbejdsmæssigt. De kompetencer, jeg har opbygget gennem mere end 40 år, kan jeg virkelig få i spil her. Og jeg er utrolig glad for at være her i banken“, fortæller Lilli Klausen, der ligesom de tre andre er kontraktansat for et år.

Guld værd med de ældre medarbejdere Selvom det er en ren tilfældighed, at der er så forholdsvis mange ældre medarbejdere, der er med til at afvikle Roskilde Bank, betegner direktør Lars Jensen det som held i uheld.

”Hvis det sociale ikke var i orden, ville vi jo stoppe, for i vores alder er vi ikke afhængige af lønne på samme måde som tidligere, da der var små børn og mange udgifter“ Gullan Thomsen

”De ældre medarbejdere er guld værd. Dels fordi de med deres lange erfaringer besidder nogle kompetencer, som vores yngre medarbejdere ikke har, dels fordi de med deres gode humør smitter utrolig meget af på stemningen i hele huset, som selvsagt ikke altid har været høj i det seneste års tid“, fortæller Lars Jensen.

Direktøren har også gjort det til sin mærkesag, at Roskilde Bank forbliver en attraktiv arbejdsplads. Det betyder blandt andet, at der bliver afholdt mange sociale arrangementer, såsom curling og bowling, som personaleforeningen arrangerer. Men også, at de ansatte får mulighed for at uddanne sig,

så de også kan komme videre, den dag nøglen bliver drejet rundt. ”Det er ekstremt vigtigt at holde arbejdspladsen i gang.

Min største opgave er at hjælpe medarbejderne videre. Det er en del af ledelsesansvaret, og så er det også vigtigt for at fastholde de gode medarbejdere, som vi har, og som vi har brug for stadigvæk”, fortæller han.

Det sociale tæller mere nu Sammenlignet med mange andre lande har Danmark en høj beskæftigelse og erhvervsdeltagelse blandt de ældre på arbejdsmarkedet, det vil sige personer i alderen 50-66 år.

Men i løbet af de sidste 10-15 år er der gradvist blevet færre ældre på arbejdsmarkedet, ifølge beskæftigelsesministeriet. I Roskilde Bank har man dog ikke svært ved at holde på de ældre medarbejdere. Og det skyldes ifølge 60-årige Gullan Thomsen, der arbejder som privatkunderådgiver, at det sociale er helt i top i banken. ”Hvis det sociale ikke er i orden, ville vi jo stoppe, for i vores alder er vi jo ikke afhængige af lønnen på samme måde som tidligere, da der var små børn og mange udgifter, fortæller Gullan Thomsen.

Den holdning deler 60-årige Ole Krüger, der har en fortid som områdechef for Realkredit Danmark. Da han for godt to år siden stoppede, tog han ud og sejlede i ni uger, hvorefter han blev ansat som virksomhedskonsulent på Københavns Tekniske Skole. Da han så en jobannonce for Roskilde Bank, der søgte efter en med erfaringer med tvangsauktioner, slog han til. ”Jeg troede egentlig ikke, at jeg ville komme tilbage til branchen. Men jeg tændte bare på jobbet. Det er fedt at kunne bruge sine kompetencer, og så har det været en meget stor positiv oplevelse at komme herind og møde den stemning, der er i banken. Jeg troede jo, at det var en begravelsesstemning, jeg ville møde, men det var overhovedet ikke på tale. Ledelsen får ordnet tingene på en fornuftig måde, og der er stor imødekommenhed og forståelse. Jeg kan godt lide at gå på arbejde og har slet ikke haft tanker om at stoppe“. n

”Vi har jo været med, da krisen kradsede i 90’erne, den erfaring har de unge ikke“, siger Preben Olsen (tv), som her ses sammen med Lilli Klausen, Ole Krüger og Gullan Thomsen.

Finans april 2010

47

HovedgymnastiK

Hold hjernen skarp

Af Birgitte Aabo, freelancejournalis Foto: Lisbeth Holten

Hjernen kan udvikle nye celler og forbindelser hele livet – men den gør det bedst, hvis den motioneres dagligt. Selv mennesker med meget udfordrende arbejde kommer ikke hele vejen rundt i hjernen uden en bevidst indsats

Når der rykkes rundt på varerne i din lokale Netto, så du ikke kan finde noget som helst, eller din chef pludselig introducerer nye arbejdsgange, som du har svært ved at se meningen med, er din reaktion formentlig ikke positiv.

Mange af os irriteres, når noget, vi er vant til, ændres, for hjernen elsker vaner og rutiner – det sparer den for energi og giver tryghed. Men hjernen ved ikke, hvad der er godt for den – den bliver gammel før tid, hvis alting kører, som det plejer. ”Den menneskelige hjerne kan udvikle nye celler og forbindelser hele livet – det er bevist. Men hvis man fylder sit liv med rutiner, går den mere eller mindre i stå“, forklarer psykolog hos BrainCenter Poul Røpke, der træner hjerner på både private og erhvervsfolk og har udgivet bøger om brainfitness.

Alle er vi udstyret med hjerner, der modnes langsomt og først er fuldt mentalt udviklet i cirka 30-årsalderen. Derefter følger en varieret række år på højeste hjerneniveau, før hjernen langsomt begynder at aldres. Amerikanske forsøg har vist, at

48

Finans april 2010

evnen til at huske allerede er nedadgående, når man når 37 år. Til gengæld bliver ordforråd, almen viden og evnen til at handle på basis af alt den erfaring, man får skrabet sammen, generelt stadig bedre til 60-årsalderen.

ger og skal løse komplicerede opgaver, har alle job et element af rutine. Det er klart, at der er tale om forskellige niveauer og forskellige evner – men alle kan rykke sig i positiv retning med træning af hjernen. Der er ingen undskyldning for ikke at gå i gang“.

Mental træning

Andet end tal

Hvis hjernen skal holdes skarp længst muligt, skal den udfordres dagligt – og det synes Poul Røpke, at der er tilbøjelighed til at overse, i en tid hvor der er fokus på at træne kroppen og holde dens aldring i skak. For man kan gøre noget tilsvarende for sin hjerne og udvikle nye ”muskler” i toppen såvel som på kroppen: ”Mange mennesker har en opfattelse af, at de bruger deres hjerne rigeligt, fordi de har et komplekst arbejde og er engageret i mange ting også i fritiden. Det er en misforståelse – alle kan have udbytte af at træne hjernen. Uanset om man har et job, hvor man groft sagt gør, hvad man får besked på, eller et job, hvor man træffer mange beslutnin-

Hjernen er mageligt anlagt og vil helst gøre det klogeste – som umiddelbart er lig det letteste og mest energisparende. Derfor er man nødt til at presse den lidt, hvis den skal blomstre, gerne med 15-30 minutters bevidst hjernetræning dagligt, anbefaler psykologen: ”Noget af bedste, man kan gøre for sin hjerne, er at give den opgaver, den ikke er vant til – og opsøge dem aktivt, både på sit arbejde og i fritiden. Hvis man er ansat i en bank i en funktion, hvor man mest beskæftiger sig med tal, skal man finde udfordringer, der træner det sproglige og visuelle. Måske er der arbejdsopgaver, som har den type elementer i sig, som man kan byde ind på. Ellers kan man løse

Træn hjernen i en arbejdspause Der er utallige muligheder for at træne hjernen i korte arbejdspauser på nettet. Prøv for eksempel: dr.dk/Tema/Hjernen: Blandt andet øvelser, der skærper opmærksomheden. duda.dk/spil/hjernegymnastik/ hjernegymnastik.html: Gratis spil, blandt andet huskespil. videnskab.dk: Her kan du finde en test, der viser, om din hjerne er styret af følelser.

Gør noget andet, end du plejer

› Hæld kaffe op med den hånd, du ikke plejer at bruge

› Sæt dig ved et nyt bord i kantinen › Gå en anden vej hjem › Spis noget, du ikke har smagt, eller tilbered maden på en ny måde

›

Sov i den anden side af dobbeltsengen.

Kilde: Psykolog Poul Røpke

Fakta om hjernen Poul Røpke

› Menneskets hjerne vejer knap halvandet kilo › Den bruger mere energi end noget andet organ – en femtedel af den mad, vi indtager

”Alle kan rykke sig i positiv retning

› 80 procent af den består af vand, og ti procent af fedt.

med træning af hjernen. Der er ingen undskyldning for ikke at gå i gang“

krydsogtværs eller andre ordopgaver og se på billeder af den gådefulde slags, som ikke lige kan afkodes. Det sikrer, at man kommer godt rundt i hjernen og aktiverer forskellige dele”.

På en ny måde Hjernetræning kan også væves ind i dagligdags gøremål, simpelthen ved at bryde rutiner og gøre tingene på en ny måde, uden at det bliver tidskrævende – for eksempel ved at betjene musen med

den modsatte hånd af den, du normalt bruger.

Hjernen får også nyt råstof at arbejde med, når du bruger dine sanser – smager på noget nyt, opsøger nye dufte, kommer nye steder. Eller bare mørklægger et rum og mærker, hvordan sanserne skærpes. ”På nogle virker det nok lidt fjollet at sidde dér i mørket. Men man kan jo gøre det hjemme hos sig selv i stuen”, siger Poul Røpke, der selv bruger øvelsen.

Belønningen for at træne hjernen er ikke alene,

at den holder sig skarpere i flere år – en velfungerende hjerne gør det også lettere at håndtere stress, fremhæver psykologen: ”Stress optræder mest, når man ikke selv bestemmer over sit liv. Den følelse modarbejder man ved at styrke hjernens kapacitet, for man bliver bedre i stand til at tage styring og bliver derfor ikke i samme grad underlagt de følelser, der typisk er forbundet med stress. Der skal mere til, før en veltrænet hjerne bliver slået ud”. n

Finans april 2010

49

Madfællesskab

Den sejlivede

madpakke Madordninger og kantiner med gourmetpræg er en del af de store bankers image og pleje af samme. Men for de mindre banker ser det helt anderledes ud. Her lever den individuelle og medbragte madpakke i bedste velgående

Af Lone Nyhuus, freelancejournalist

Inden for finansverdenen bliver det mere og mere udbredt med madordninger og kantiner. Men på en del arbejdspladser skal man stadig selv tage sin madpakke med i tasken. I 2007 var det 17 procent af alle finanssektorens virksomheder, som stadig ikke tilbød sine ansatte mad som en del af personalegoderne.

Nogle steder er det helt indlysende. Med fire ansatte i Kongsted Sparekasse på Sydsjælland vil det ikke give mening med en madordning – endnu mindre med en kantine. Det samme gælder Fuglebjergs 150 år gamle Den lille Bikube. Her har de tre ansatte selv madpakke med på arbejde.

Andre steder er det lidt mere oplagt med kantine eller madordning. For eksempel er Møns Bank med sine godt 60 ansatte fordelt på 4 filialer – og med 50 ansatte på hovedkontoret – oppe i den størrelsesorden, hvor det måske kunne være aktuelt. ”Det er da noget, vi taler om indimellem. Og når der kommer noget materiale fra ’Motion på arbejdet’, hvor der også er opskrifter på mad, så forsøger vi at gøre noget“, fortæller HRansvarlig i Møns Bank Susanne Bille Jensen.

I flere omgange har Møns Bank forsøgt at lave ordninger med lokale restauranter. ”Det er nogle af vores kunder, som så kommer med maden

50

Finans april 2010

udefra. Og selvom prisen var nede på højst 35 kroner, og selvom vi startede ud med at gøre det om torsdagen – vores lange dag – var der ikke voldsomt mange, der ville være med.

Sidst vi forsøgte, var vi nede under ti. Med så få deltagende er det altså ikke besværet værd“.

Som en af grundene til, at der kun er én ud af fire ansatte med på madordningen, giver Susanne Bille Jensen, at mange medarbejdere er lokalt bosat. I den 45 minutter lange frokostpause kan de sagtens nå at smutte hjem.

Også i Vordingborg Bank hopper nogle af hovedkontorets 48 ansatte gerne op på cyklen og tager de fire kilometer til hjemmet. ”Så kan de både få luftet hunden og tage en mad“, siger Kim Toft, bankens privatkundechef med HR-ansvar. Som en anden og meget vigtig grund til, at bankens ansatte ikke ønsker en madordning – ud over den frugtordning, som alle er meget glade for – giver han bekymringen for, om livremmen så vil begynde at stramme. ”Jeg har tidligere været på en arbejdsplads, hvor der var en kantineordning. Desværre kunne jeg ikke begrænse mig. Så jeg har indset, at det bedste for mig er at holde mig til den salat, som min kone har lavet“, siger Kim Toft, før han understreger, at Vordingborg Bank giver mange og gode muligheder for de

ansatte, som tager egen mad med. Der er en god frokoststue, og der er både store og små køleskabe. En mikroovn er der også. ”Så man kan også lave sin egen mad“, understreger Kim Toft.

Maden fraværende I det hele taget fylder maden ikke meget i de mindre banker.

Hverken i de enkelte bankers hverdag og heller ikke hos de mindre bankers organisation, Lokale Pengeinstitutter (Lopi).

Når det gælder de centrale forhandlinger vedrørende overenskomster, er maden ikke nævnt. Og hvis man går ind og tager et kig på indholdet af forhandlingerne på lokalt plan, glimrer både ordet ”madordning“ og ”kantine“ med deres ­fravær. Rundt om i landet er det altså langtfra et emne, der kan bringe sindene i kog.

Heller ikke i Skælskør Bank, hvor det kun er de 35 af bankens i alt 90 ansatte, der modtager et tilbud om madordning.

Det drejer sig om de ansatte i bankens Slagelse-afdeling. Den del af banken har til huse i en stor bygning, hvor der tilfældigvis også er et firma, der leverer mad ud af huset. Sammen med de andre, som arbejder i bygningen, er der en madordning, som 25 af de 35 ansatte er en del af. Hver enkelt ansat betaler 275 kroner om måneden. Beløbet bliver trukket fra

lønnen, og banken betaler samlet firmaet for de deltagende medarbejderes frokost.

Hvad gælder resten af bankens ansatte må de tage til takke med den frugtordning, som banken betaler for. Tillidsmand Krestian Knudsen fortæller, at en madordning flere gange har været oppe at vende. ”Og det burde være muligt at gøre et eller andet. Men det er et spørgsmål om, hvor mange vi sidder de enkelte steder. Vi skal være nok. Og så må man heller ikke glemme, at det for svage sjæle også kan være farligt med en madordning“, siger Krestian Knudsen med et lille smil. n

Mad på arbejdet

› Hos Københavns Kantineservice, som lever af at levere mad til virk­ somheder, viser beregninger, at der skal være et grundlag på ca. 40 ­medarbejdere for at overveje en kantineordning i egne lokaler.

› I dansk skatteret er hovedreglen, at udgifter til mad i arbejdstiden er en

privat udgift, som ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skattemæssigt betragtes denne udgift på samme måde som eksempelvis udgifter til børnepasning, fritidsaktiviteter, boligudgifter m.v.

Finans april 2010

51

arkivet

bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

Første skridt mod Finansrådet Finansrådet står historisk set på to ben: Den Danske Bankforening og Danmarks Sparekasseforening. Sidstnævnte har rødder helt tilbage til 1878

Hen mod slutningen af 1870’erne fandtes der cirka 350 selvstændige sparekasser i Danmark. Langt størstedelen var ganske små. Men de havde alle et idégrundlag og samme udfordringer til fælles, hvorfor der var al mulig grund til at indlede over­ ordnede samarbejder.

I 1878 afholdtes et første fælles møde for samtlige sparekasser i landet. Motivationen for mødet var enkel: Man havde behov for en drøftelse af, hvordan man kunne ensrette sparekassernes virkemåde. Mødet resulterede i en række beslutninger om fælles principper for sparekassernes drift. Det gjaldt blandt andet et maksimum for renten på indskud på fire procent, et maksimum på ½ procent i rente over indskudsrenten på udlån, at en tredjedel af indlånene samt reservefonden skulle placeres i sikre papirer eller velfunderede banker samt vilkår for udlån mod kaution og håndfast pant. Altså praktiske forordninger, der skulle sikre sparekasserne en vis ensartethed i forretningsmetoderne og tillige sikre, at der ikke opstod uhensigtsmæssig konkurrence mellem dem. Ydermere enedes man om, at en sparekasses eventuelle årlige overskud skulle placeres i reservefonden, og herfra kunne man anvende ikke over to procent til velgørende formål.

Selvom der var tilskyndelser til at oprette en landsdækkende sparekasseforening, så udviklede dette sig i første omgang til oprettelsen af regionale foreninger i årene efter 1880. En vigtig drivkraft heri var den nytilkomne sparekasseinspektør C.W. Faber efter indførelsen af sparekasseloven i 1880.

Han rejste land og rige rundt med det klare formål at få løftet sparekasserne til et mere professionelt niveau. Først gjaldt det Lolland og Falster, hvor han i november 1881 medvirkede til dannelsen af den første reelle sparekasseforening i Danmark,

52

Finans april 2010

Centralforeningen af Sparekasserne i Lolland-Falsters Stift.

Dernæst gjaldt det de jyske sognesparekasser, hvor Faber også var fødselshjælper. Centralforeningen af jydske Sognesparekasser stiftedes i sommeren 1882. Senere i 1880’erne stiftedes der også på Sjælland og Fyn sparekasseforeninger ved Fabers mellemkomst.

Disse regionale sparekasserforeninger fik en helt central rolle i sparekasseudviklingen. Ikke i antal, det kom helt af sig selv, men i deres professionalisering.

Foreningerne holdt gerne årlige møder, hvor man behandlede aktuelle problematikker i sparekassernes drift. Det kunne omhandle dannelse af en reservefond, spørgsmål om vedtægter, praktisk bogholderi, tolkning af sparekasseloven og lignende. Et tema som revision var dog fast tilbagevendende ­gennem årene. Men alle temaer var oplagte at tage op til glæde for de mange lægfolk, der bemandede de små sognespare­ kasser, ofte uden reelle forudsætninger for at drive spare­ kassevirksomhed. Herom vidner sparekasseinspektør Fabers mange udtrykte frustrationer over fejl og mangler i spare­ kassernes regnskaber samt de flere tilfælde af svindel med regnskaberne, der kom frem i dagens lys.

I 1890’erne oprettede man derfor en revisionsforening, så sparekasserne kunne anvende kyndige revisorer til regnskaberne og tillige rådføre sig om bogholderi og regnskabsopgørelse.

I 1905 enedes de regionale sparekasseforeninger om at stifte den første landsdækkende sparekasseforening, som så i 1990 fusionerede med Den Danske Bankforening. Denne var stiftet i 1950, men det er en helt anden historie. n

medlemstilbud

Bliv klogere på job og karriere Finansjob.dk er jobportalen for den finansielle sektor. Men du kan bruge portalen til mere end at opdage drømme­jobbet eller lade arbejdsgiverne finde dig i CV-banken. På finansjob.dk kan du også downloade e-bøger, der gør dig klogere på din egen karriere og giver dig konkrete værktøjer til jobsøgningen og jobsamtalen

Finansjob.dk er din indgang til gratis e-bøger fra forlaget Ventus om mange forskellige temaer, der kan styrke dig i dit job – uanset om du allerede er i arbejde eller er på udkig efter et. Fælles for bøgerne er, at det er ansete forskere og virksomheder, der står bag – og så er bøgerne gratis. Det kan lade sig gøre, da bøgerne er finansieret af annoncer, og fordi forlaget ikke er belastet af trykke- og materialeudgifter. Du downloader simpelthen din bog i pdf-format og læser den på skærmen eller printer den ud. Enkelt og nemt.

Du kan via finansjob.dk downloade titler som eksempelvis ”Kompetenceudvikling“, ”Tid til nye udfordringer”, ”Jobtilfredshed = arbejdsglæde“, ”Fra studie til job“, ”Demystifying

Case Interviews”, ”Jobsamtalen“ og ”Sådan får du jobbet“. Fra forlaget Ventus’ hjemmeside kan du også gratis hente en lang række andre bøger inden for eksempelvis økonomi, statistik eller finansiering.

På finansjob.dk kan du også tilmelde dig job­ agenten, så du er helt opdateret på nye jobmuligheder i sekoren. Når du har tilmeldt dig, udfører agenten hver dag en automatisk søgning, så du modtager en mail, når der er nye stillingsopslag, der matcher dine kriterier. Dermed er du sikker på at få nye stillingsopslag, så snart de er lagt på. For at bruge jobagenten skal du registrere dig som bruger med password og mail-adresse.

Finansjob.dk er også en CV-bank, som du kan bruge til at lade arbejdsgiverne finde dig. Når du opretter et CV på Finansjob.dk, er du altid tilgængelig for de virksomheder, der søger en ny medarbejder. Dit CV er anonymt, men så snart en virksomhed slår et job op, der matcher dit CV, vil virksomheden få besked om, at der er ”et match” på Finansjob.dk.

Finder virksomheden dit CV interessant, vil du modtage en mail med jobannoncen. Herefter kan du så tage kontakt til virksomheden, hvis du ønsker det.

Klik allerede i dag forbi www.finansjob.dk og læs mere.

Udnyt dit medlemskab Finansforbundet har masser af gode medlemstilbud på hylderne.

Du kan i de kommende numre af Finans blandt andet læse om, hvordan du kan:

› › › ›

Få karriererådgivning Komme på medlemskurser Få personlig rådgivning Spare på forsikringer

› › › ›

Få bonus i 4.300 butikker

›

Få tilbud på ferierejser

og meget mere …

Bruge finansjob.dk

Leje billige ferieboliger Få rabat på benzin

Læs allerede nu mere på finansforbundet.dk/plus.

Finans april 2010

53

spørgehjørnet Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Dagpenge efter pasning af handicappet barn Jeg er bankansat på fuld tid og har været ansat i alt 15 år. I de sidste otte år har jeg modtaget tabt arbejdsfortjeneste fra min kommune efter lov om social service, idet jeg har passet min handicappede datter. Om et halvt års tid skal jeg ikke længere passe hende, da hun har fået plads på en institution. Vil jeg have ret til dagpenge, hvis jeg skulle blive afskediget fra min arbejdsplads, umiddelbart efter at jeg har genoptaget mit arbejde? Jeg har læst et sted, at man skal have arbejdet 1.924 timer inden for tre år for at være dagpengeberettiget. Det har jeg jo ikke, idet jeg har passet min datter.

Venlig hilsen Birgitte Frederiksen

Svar Det er rigtigt, at en af betingelserne for at være dagpengeberettiget er, at man opfylder et beskæftigelseskrav på 1.924 timer inden for tre år som fuldtidsforsikret. Perioden kan dog i visse tilfælde forlænges. Perioden kan normalt kun forlænges med to år. Men optjeningsperioden kan forlænges ud over de to år med den del af en periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt

54

Finans april 2010

sygt barn efter lov om social service. Da du har været fuldtidsbeskæftiget i flere år, før du startede med at modtage støtte til pasning af dit barn, så vil beskæftigelseskravet være opfyldt.

Venlig hilsen Susanne Ilsøe Konsulent FTF-A kontakten

Suspension i opsigelsesperiode Jeg er blevet opsagt og suspenderet i min opsigelsesperiode, og nu er jeg kommet i tvivl om, hvad jeg må foretage mig i denne periode i forhold til erhvervsrelaterede aktiviteter?

Jeg vil jo gerne finde et nyt job hurtigst muligt, men samtidig mener jeg at have hørt noget om, at jeg stadigvæk skal være loyal over for min arbejdsgiver. Men hvad ligger der mere præcist i denne loyalitetsforpligtelse?

Venlig hilsen B. Christensen

Svar Idet du er suspenderet, står du jo til rådighed for din arbejdsgiver og kan derfor kaldes på arbejde, hvis din arbejdsgiver måtte have behov for det. I loyalitetsforpligtelsen ligger,

at du skal være loyal over for din arbejdsgiver.

Du må derfor ikke foretage handlinger, som vil kunne skade din arbejdsgiver.

Det er en illoyal adfærd, og endda bortvisningsgrund, hvis du benytter dig af erhvervsrelaterede hemmeligheder, som du har fået kendskab til via dit job.

I suspensionsperioden er du berettiget til at søge et nyt arbejde, men du må ikke tage ansættelse i en konkurrerende virksomhed.

Det ville kunne skade din arbejdsgiver, og derfor er det i strid med loyalitetsforpligtelsen.

Din arbejdsgiver har naturligvis mulighed for at give grønt lys for, at du tager arbejde i den pågældende konkurrerende virksomhed.

Du skal desuden være opmærksom på, at får du nyt arbejde, skal du sørge for at få lavet en aftale med din nye arbejdsgiver om, at du kan blive frigjort fra arbejdet, hvis din tidligere arbejdsgiver har brug for din arbejdskraft.

Venlig hilsen Christina Nøhr Lørrits, juridisk konsulent

medlemstilbud fra it-klubben

15 % rabat På it-kurser Hos miCroworld! it-klubben tilbyder nu alle medlemmer af finansforbundet en betydelig rabat På en lang række sPændende og relevante itfaglige kurser uddannelse og opkvalificering er altafgørende for at bevare sin markedsværdi i en sektor, der i stigende grad er udsat for global konkurrence og usikre jobsituationer. it-klubben vil derfor meget gerne opfordre alle vores medlemmer at holde fast i kravet om efteruddannelse og opkvalificering - også selvom hverdagen er travl. i den forbindelse vil vi meget gerne anbefale microworlds kompetencegivende kurser, hvor vi nu kan tilbyde 15 % rabat. eksempelvis: • Microworld Classic Kurser. Tekniske uddannelser rettet mod teknikere, udviklere og konsulenter

Husk også, at man som medlem af finansforbundet kan få rabat på spændende it-faglig litteratur! læs mere om de forskellige medlemstilbud på it-klubbens hjemmeside. www.finansforbundet.dk/it.

På hjemmesiden kan du også med fordel tilmelde dig vores elektroniske nyhedsservice, så du automatisk får nyheder fra it-klubben direkte på din mail.

• Microworld brugerkurser. Åbne og lukkede brugerkurser indenfor Microsoft • Microsoft Dynamics kurser. Kurser rettet mod professio- nelle, som arbejder med Microsoft Dynamics AX, C5, NAV og Microsoft CRM microworld er danmarks største microsoft CPls (Certified Partner for learning solutions) og uddanner årligt mere end 2.500 højt kvalificerede it-professionelle og 5.000 slutbrugere gennem instruktørbaseret undervisning, elearning, selvstudie eller via blended learning kurser.

IT-klubben tilbyder dette medlemstilbud, fordi vi mener, løbende kompetenceudvikling og opkvalificering er altafgørende for vores medlemmers fremtid. Nu har vi skaffet dig 15 % rabat på vigtige opkvalificeringskurser.

- Du skulle tage og spørge din arbejdsgiver, om de ikke vil betale resten!

Finansforbundets IT-klub

medlemsservice

a jour meddelelser nyheder servicetilbud

Fynske pensionister til Ungarn Rejseforeningen Fyn, som er stiftet af pensionerede finansfolk på Fyn, har planlagt en flyrejse fra København Lufthavn til Budapest i Ungarn i perioden 31. august-5. september.

Deltagerne på turen, som koster 5.995 kroner, skal blandt andet på byrundtur i Budapest og besøge pusztaen.

Rejsen henvender sig til medlemmer af Rejseforeningen Fyn, og der er tilmeldingsfrist 15. april.

Hvis du er interesseret i at vide mere om denne rejse og/eller Rejseforeningen Fyn, kan du kontakte foreningens formand, Carl Ove Olsen, på tlf.

6611 8158 eller foreningens sekretær, Henning Kaas, via e-mail til henning-k@webspeed.dk.

Forbundet fik millionoverskud i 2009

Premiere på Analysebrevet FinansIndblik

Takket være et flot formueafkast på 164 millioner kroner kom Finansforbundet ud af 2009 med et overskud på 112 millioner kroner. Det er en væsentlig forbedring i forhold til 2008, som endte med et minus i 239 millioner kroner.

I sin gennemgang af årsregnskabet på forbundets repræsentantskabsmøde onsdag 10. marts på Kobæk Strand gjorde næstformand Michael Budolfsen opmærksom på, at resultatet er meget afhængigt af, hvor stort et afkast det lykkes at få på de værdipapirer, forbundets formue er investeret i. I 2008 var der et minus på 195 millioner kroner, mens det i 2009 altså gav et plus på knap 164 millioner kroner.

Derimod er kontingentindtægterne stort set på samme niveau, hvilket skyldes, at medlemsantallet har været konstant det seneste år på trods af de mange fyringer i sektoren. Finansforbundets kontingent på 225 kroner om måneden er ikke reguleret siden 1. juli 2004, hvor det blev hævet fra 215 til 225 kroner.

Finansforbundet har netop lanceret et nyt analysebrev, Finan­Indblik. Her bringer forbundet 3-4 gange om året et udvalg af de analyser og den dokumentation, som vi udarbejder om relevante samfundsmæssige eller sektorrelaterede problemstillinger. Ved at gøre dybdegående analyser og talmateriale tilgængelige for tillidsvalgte, medlemmer og offentligheden håber vi blandt andet at understøtte debatten og arbejdet lokalt. Temaerne vil variere fra nummer til nummer.

FinansIndblik udgives udelukkende elektronisk og kan findes på forbundets hjemmeside under ”nyheder“, ”magasiner og nyhedsbreve“, hvor man også kan tilmelde sig, så man modtager det automatisk ved udgivelse.

Det første nummer af FinansIndblik sætter fokus på ledighed og trivsel i den finansielle sektor i en tid med fyringer og fokus på omkostningsreduktion. Her ses blandt andet på, hvor længe ledige medlemmer typisk er om at finde nye job, og der gøres status over Finansforbundets fire trivselsbarometermålinger i 2009.

56

Finans april 2010

Gratis medlemskab af a-kassen Er du under 29 år og i gang med en erhvervsmæssig uddannelse som for eksempel finansøkonom, finanselev eller finansbachelor, tilbyder FTF-A et gratis medlemskab Gratis medlemskab betyder, at du kan blive meldt ind i FTF-A, uden at det koster dig noget i hele din uddannelsesperiode. Det betyder også, at du vil være berettiget til dagpenge straks efter afsluttet uddannelse i stedet for at være omfattet af en måneds karenstid, som hidtil. Du skal dog huske, at dagpengene udbetales bagud.

›

Det er vigtigt, at du melder dig ind i FTF-A, senest 12 måneder inden du afslutter uddannelsen, da du skal nå at være medlem i mindst 12 måneder for at kunne være berettiget til dagpenge fra efter endt uddannelse.

For at opnå gratis medlemskab skal du ansøge FTF-A om kontingentfritagelse, når du melder dig ind. Du kan bruge FTF-A’s elektroniske blanketter på ftfa-a.dk, hvor du i bemærkningsfeltet indfører, at

endt uddannelse, bliver du opkrævet almindeligt kontingent fra trainee-periodens start

du søger om kontingentfritagelse. For at blive kontingentfritaget skal du også være under 29 år, og

vis du er på SU, for eksempel fordi du læser til h finansøkonom eller finansbachelor, skal du være i arbejde for at kunne blive meldt ind.

Arbejdet kan være et studiejob eller lignende, og der er ikke noget krav til arbejdets omfang eller varighed, men du skal mindst kunne dokumentere 1 times arbejde. Her skal du være opmærksom på, at den samlede årlige indtægt med SU og arbejdet ikke må overstige 195.500 kroner.

Overstiger du denne beløbsgrænse, vil du efterfølgende skulle betale kontingent for kontingentfriåret.

Kontingentfritagelsen gælder kun for den periode, hvor du er i gang som finansøkonom eller finansbachelor. Bliver du ansat som trainee efter

›

som finanselev kan du blive meldt ind på baggrund af elevjobbet i banken. Din samlede årlige indtægt må ikke overstige elevlønnen, så hvis du har andet job ved siden af elevjobbet, vil du ikke kunne få kontingentfritagelse.

Kontingentfritagelsen gælder kun for den periode, hvor du er i gang med finanselevuddannelsen.

Kontakt FTF-A på 70 13 13 12 eller FTF-A Kontakten i Finansforbundet på 32 96 46 00, hvis du har spørgsmål til kontingentfritagelse.

Gå-HJEM-MøDE

AKADEMIKERE I FINANSSEKTOREN

FINANSKRISEN I BAKSPEJLET? MøD STEEN BOcIAN, cHEFøKONOM I DANSKE BANK OG JENS THOMSEN, DIREKTøR I NATIONALBANKEN. ORDSTyRER: OLE KROHN, TV2 FINANS

3 Steen Bocian cheføkonom, Danske Bank

3 Jens Thomsen direktør, Nationalbanken

Var det virkelig grådige banker, der var årsag til finanskrisen? Er vi på vej mod lysere tider eller et hurtigt double-dip?

Hvad er politikernes rolle i reguleringen af den finansielle sektor? Og hvordan kommer sektoren til at se ud i fremtiden?

Få sat perspektiv på årsager, konsekvenser og erfaringer fra finanskrisen sammen med to af landets skarpeste økonomiske hjerner – og deltag selv i debatten om sektorens fremtid.

Mandag d. 19. april 2010 kl. 16.30 – 18.30 Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, København Arrangementet er gratis og åbent for både medlemmer og ikke-medlemmer, så tag din kollega med. Finansforbundet byder på en sandwich inden debatten.

Meld dig til inden 9. april på: www.finansforbundet/akademiker

Finans april 2010

57

medlemsservice Ledige og seniorer Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det på­gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten.

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer

Netværk Nordjylland

BIFFEN og byvandring i Aalborg

I Aalborgs anderledes biograf BIFFEN vises kvalitetsfilm, som ellers ikke tilbydes danske filmelskere. Vi skal ind at se filmen THE READER. Inden filmen får vi kaffe og morgenbrød i BIFFENs café.

Efter en let frokost skal vi på byvandring i FRUEBYEN, kvarteret omkring Vor Frue Kirke. Tidligere et kvarter, hvor småkårsfolk og bønder handlede i købmandsgårdene – i dag et moderne handelskvarter. På turen kommer vi også forbi Langes Kunsthåndværk i den tidligere smedegård i Hjelmerstald.

Tid: Sted:

Mandag d. 19. april kl. 9.30-ca. 16.00 BIFFEN (Nordkrafts hovedindgang), Teglgårds Plads 1, 9000 Aalborg Pris: Gratis Frist: 14. april Tilmelding: Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk eller tlf. 32 96 46 00 – oplys medlemsnr., mailadresse og mobilnr.

Praktiske spørgsmål kan rettes til Netværk Nordjylland: Lone Rasmussen, tlf. 98 18 86 10 – 51 89 45 44 eller mail naturligvis@privat.dk Birgit Davids, tlf. 98 15 58 04 – 24 23 02 69 eller mail bdavids@gvdnet.dk Husk også at melde afbud hertil så hurtigt som muligt, hvis du skulle blive forhindret.

Seniorgruppen Region Sjælland – Storstrøm

Andelslandsbyen Nyvang

Tanken med andelslandsbyen er at formidle andelsperioden fra 1870-1950 til kommende generationer. Andelslandsbyen ligger på 44 ha. Der vil være guidet omvisning.

Seniorgruppen Region Sjælland – VestsjællanD

Andelslandsbyen Nyvang

”Kør selv-tur“ til Tønder

Andelslandsbyen Nyvang har hjemme på en gammel proprietærgård på 44 ha lige syd for Holbæk. Tanken med andelslandsbyen er at formidle andelsperioden fra 18701950 til kommende generationer.

Guidet rundgang i Tønder. Derefter frokost på Hostrups Hotel. Efter frokost besøg på Tønder Kunstmuseum med guidet rundvisning.

Tid: Sted:

Onsdag 5. maj Der oplyses tidspunkt og opsamlingssted efter tilmeldingen. Kontakt Elsebeth på telefonnummer 57 83 48 10 Pris: 200 kr., ledsager 300 kr.

Kontonr: 3348-3348412329 Frist: 15. april Tilmeld til: Elsebeth Søndergaard E-mail: elsebeth@vip.cybercity.dk Bemærkninger: Dette arrangement gennemføres sammen med tidligere Storstrøms Amt

Onsdag 5. maj Opsamling følgende steder: Nykøbing F. Banegård kl. 7.00 Vordingborg Banegård kl. 7.30 Rønnede, den store parkeringsplads ved af-/ påkørsel 37 kl. 8.05, Næstved, Grønvej 8.25.

Hjemkørsel fra kl. 16.

Pris: 200 kr., ledsager 300 kr.

Kontonr: 3348-3348412329 Frist: 15. april Tilmelding: Grete Fagerberg, 55 38 72 45 E-mail: ghf@post11.tele.dk

58

Finans april 2010

Tid: Sted: Pris: Frist: Tilmelding:

Tirsdag den 20. april kl. 10.00 Parkeringspladsen ved museet, Kongevej 51 150 kr.

11. april Einer Ross Rasmussen, Grønningen 19, 6230 Rødekro E-mail: aros@webspeed.dk Bemærkninger: Arrangementet forventes afsluttet cirka kl. 16.

Seniorgruppen Region Syddanmark – Vejle

Bustur til Gråsten med guidet rundvisning Seniorgruppen Region Sjælland - Roskilde

15. juni 2010. Reserver datoen – nærmere beskrivelse og tilmelding i Finans for maj måned.

Forårstur til København

Vi skal besøge Cisternerne og Museet for Moderne Glaskunst. Derefter frokost i Hansens familiehave. Til slut besøger vi Revy- og Morskabsteatret.

Seniorgruppen Region Nordjylland

Forårstur til Rold Skov

Tid: Sted: Pris: Kontonr: Frist: Tilmelding: E-mail:

Onsdag den 21. april kl. 10.30 Indgangen til Søndermarken over for Zoo. Medlemmer 50 kr., ledsager 300 kr.

Reg.nr. 3191, kontonr. 3191551273 Fredag den 16. april Søren Højgaard, Fuglebakken 11, 4000 Roskilde soeren_hoejgaard@hotmail.com

Seniorgruppen Region Syddanmark – Fyn

Tid: Sted:

Seniorgruppen Region Syddanmark – Sønderjylland

Arrangementer i 2010 Torsdag den 27. maj 2010:

Udflugt med bus til Horsens, hvor vi besøger Danmarks Industrimuseum, hvor vi har guidet rundvisning. Vi skal blandt andet se Pengemuseet fra 1930.

Onsdag den 25. august 2010:

Byrundtur i Odense.

Fredag den 26. november 2010:

Julemøde i Næsbyhoved Skov.

Yderligere oplysninger om arrangementerne samt tilmelding i Finans.

Vi samles på p-pladsen ved Mosskov, hvor der serveres sandwich, inden vi går en tur omkring Store Økssø. Efter gåturen på cirka en times tid vil der være kaffe og kage, inden vi fortsætter i bus til Kølhøjhus, Astrup, til grillstegt pattegris med tilbehør.

Busserne kører hjemad fra Kølhøjhus kl. 19.00.

Der vil være bustransport med opsamling fra nedennævnte steder.

Hvis du selv sørger for transport til Rold Skov, bedes dette oplyst ved tilmeldingen.

Tid: Sted:

Torsdag den 27. maj Frederikshavn Rutebilstation – kl. 8.40 Hjørring Banegård – kl. 9.10 Q8 i Brønderslev – kl. 9.40 Vestbjerg buslomme v. hovedvej – kl. 10.10 Nørresundby – Sønderport – kl. 10.40 Kunsten, Aalborg – kl. 11.00 Dyrehospitalet, Svenstrup – kl. 11.30 Shell, Støvring – kl. 12.00 Mosskov, Møldrupvej 34, Skørping kl. 12.30 Thisted Lystbådehavn, Havnen 14 kl. 10.00 Fjerritslev, p-plads ved Aggersundvej kl. 11.00 Løgstør, p-plads ved Aggersundbroen kl. 11.30

Pris: Kontonr: Frist:

Nibe Torv – kl. 12.00 Mosskov, Møldrupvej 34, Skørping kl. 12.30 125 kr. pr. medlem 9002-456 54 45192 Mandag den 10. maj

Bemærkninger: Ved tilmeldingen skal det oplyses, hvilket opsamlingssted du gerne vil med fra.

Husk at oplyse navn og opsamlingssted ved indbetalingen.

Evt. afbud til Hanne Hvidegaard, Gl. Hvidegaard, Hvidegaards Ager 5 98000 Hjørring tlf. 98 91 10 25

Tid: Sted:

Mandag den 10. maj Ingerslevgade over for DGI-byen præcis kl.

6.30.

Hjemkomst kl. ca. 19.30 Pris: 200 kr. kun for medlemmer Kontonr: 1551-2561400213 (husk navn) Frist: Fredag 23. april Tilmelding: Anne Marie Matthiesen, Gl. Køge Landevej 267, 7. tv., 2650 Hvidovre E-mail: matthiesen267@youmail.dk Bemærkninger: Begrænset antal deltagere (i alt 57 personer). Derfor først til mølle-princippet. Betaling ved check sendes sammen med tilmeldingskupon til ovennævnte sammen med oplysning om navn og telefonnummer.

Seniorgruppen Region Sjælland

Tur til solskinsøen

Vi skal igen en tur til Bornholm (turen er forbeholdt medlemmer, der fik afbud sidste år). Vi skal med bus se nogle af øens seværdigheder. Vi stopper blandt andet ved Nyker Rundkirke, Hammershus Slotsruiner og Svaneke Røgeri m.m. Der er middag på Hotelpension Verona i Sandvig og et mindre traktement på færgen hjem fra Rønne til Ystad.

Seniorgruppen Region Hovedstaden

3 dages tur til Horsens, Skanderborg, Århus og Silkeborg

årstur til det jyske, hvis det er noget for dig/jer at komme ud af vinterhiet og opleve det danske forår samt få spændende oplevelser. Se mere udførlig beskrivelse i Finans nr 2 eller ring til Erik Mathiesen 4586 5523 (et lille forbehold er at hotellet stadig har plads).

Tid: Onsdag 5. – fredag 7. maj Mødested: Onsdag d. 5.maj kl. 07.30 fra p-plads Carlsbergvej Hillerød overfor Hillerød Station, hjemkomst fredag d.7. maj ca. kl. 19.00 Pris: kr. 2.200 for medlemmer, kr. 3.000 for ledsager, tillæg for enkeltværelse kr. 400 Kontonr: reg 2418 6877618879 Frist: 15.april også for indbetalingen Tilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå tlf.

4586 5523 Email: ebm@post9.tele.dk Bemærkninger: Ved afbud må der forventes et fradrag i det indbetaling

Genopslag – vi har nogle ledige pladser til vores store for-

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Netværk Nordjylland Biffen og byvandring, 19. april

Seniorgruppen Sjælland/Vestsjælland Andelslandsbyen Nyvang, 5. maj

Seniorgruppen Syddanmark – Sønderjylland "Kør selv-tur" til Tønder, 20. April

Seniorgruppen Region Sjælland Tur til solskinsøen, 10. maj

Seniorgruppen Sjælland/Storstrøm Andelslandsbyen Nyvang, 5. maj

Seniorgruppen Sjælland/Roskilde Forårstur til København, 21. april

Seniorgruppen Region Nordjylland Forårstur til Rold Skov, 27. maj

Seniorgruppen Region Hovedstaden 3 dages tur til Horsens, Skanderborg, Århus og Silkeborg, 5.-7. maj

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Stor interesse for rejseforedrag Som et led i samarbejdet mellem seniorgrupperne i Finansforbundet og Finans Senior Rejser har man forsøgsvis etableret afholdelse af rejseforedrag i relation til de rejser, der løbende annonceres i Finans.

Albatros Rejser gav tilsagn om at medvirke ved afholdelse af foredragene ved hvert sted at stille op med to erfarne rejseledere, der fortalte levende om, hvordan det i dag er at rejse til lande som Rusland og Kenya. Foredragene blev suppleret med en række lysbilleder og rejseledernes egne oplevelser.

Hensigten med initiativet var klart at sprede kendskabet til Finans Senior Rejsers samarbejde med Albatros Rejser og salget af rejser gennem Finans. Et samarbejde, der blev etableret i 2005, og som siden har udviklet sig til glæde og gavn for begge parter. Foredragene har været holdt i Åbenrå, Ålborg, Skive, Hillerød, Roskilde og København.

Yderligere to foredrag vil blive holdt i Århus og Vejle.

Vintervejret, og de deraf følgende trafikproble-

60

Finans april 2010

mer, har sikkert betydet, at mange har valgt at blive hjemme, men alligevel lykkedes det hvert sted at samle 50-60 personer til møderne.

Rejse til Japan – efteråret 2010 Som nogle måske kan erindre, efterlyste vi i efteråret 2009 interesserede til en særlig rejse til Japan i efteråret 2010. Responsen var positiv, cirka 50 personer meldte sig som mulige deltagere på turen.

Disse 50 personer blev indkaldt til informationsmøde i Albatros Travels lokaler i København, men som følge af den i mellemtiden opståede økonomiske krise måtte vi konstatere en faldende interesse for turen.

Finans Senior Rejser har til hensigt at søge turen gennemført i en lidt mindre skala og vil derfor gerne fortælle bladets læsere, at der endnu er plads til flere gæster på turen, der vil afgå fra Københavns Lufthavn den 30. september 2010. Pris per person

er 32.000 kroner i delt dobbeltværelse. Prisen er inklusive fuld pension.

Henvendelse om specialprogram og indtegning til rejsen hos: Gunner Schmidt, telefon 7476 1400, e-mail gunnerlisbet@post.tele.dk.

Finans Senior Rejsers mail-kartotek Som vi tidligere har meddelt, kan man få sin mailadresse i dette kartotek, hvilket betyder, at man, cirka 10 dage inden vores rejser offentliggøres i bladet Finans, modtager en fuldstændig oversigt over de pågældende rejser – med samtlige oplysninger.

Der er ingen forpligtelser forbundet med at være i kartoteket, og er man interesseret, kan tilmelding ske hos Gunner Schmidt på e-mail gunnerlisbet@ post.tele.dk. Skriv venligst Finans Senior Rejser i emnefeltet. n

Finans april 2010

61

Finansjob

Studerende får hjælp til praktiksøgning Det ikke kun en udfordring at formulere en ansøgning – det er også en udfordring at finde job og praktikplads for tiden.

Konsulenterne i Finansforbundets job og karrierecenter hjælper medlemmer og studerende med at tænke ud af boksen og opdage nye måder at søge på, når de skal finde job eller praktikplads. Senest var et hold finansøkonomstuderende fra Niels Brock i København på besøg hos konsulent Susanne Grantzau i Finansforbundet 22. februar. 12 af de studerende var så tilfredse med rådgivningen, at de prompte besluttede at melde sig ind i forbundet.

Kom til tops med en elevatortale Du kender det måske fra amerikanske film, piccoloen eller den nye vikar, der på vej op i elevatoren i skyskraberen møder topchefen og på de 20-30 sekunder, turen varer, får gjort et uudsletteligt indtryk på chefen, som gør, at de avancerer på arbejdspladsen.

Det første indtryk, man gør på et andet menneske, kan ikke laves om. Derfor er det en rigtig god idé at øve sig på en elevatortale – en kort præsentation af dig selv, som du kan fyre af til jobsamtalen, når du bliver spurgt om, hvorfor du er den rigtige til jobbet. Eller som du kan bruge på din nuværende arbejdsplads eller til et middagsselskab.

En elevatortale må hverken være for lang eller kort, og den skal selvfølgelig passe til den person, du er. Det kan godt betale sig at skrive talen ned og derefter at lære den udenad, så du spontant kan bruge den. Her er nogle gode råd til din elevatortale:

KISS-princippet – ”keep it short and simple“.

• Skil dig ud: Kort er godt, men giv talen en vinkel eller en metafor, så den skiller sig ud fra mængden. Modtageren skal blive interesseret i dig og kunne huske dig bagefter.

• Vær relevant: Tænk på modtageren for din tale. Brug helt almindelige ord, og gør talen brugbar og interessant for den person, du taler med. Det kan for eksempel være noget om den situation, hvor I mødes.

• Vær konkret: Konkrete resultater er altid godt at nævne. Især hvis det er inden for det, du gerne vil arbejde med. Men gør det kort.

• Læg op til dialog: Tænk over, at elevatortalen gerne skulle fortsætte i en dialog. Og overvej også, hvilke relevante spørgsmål du kan stille din samtalepartner med henblik på at holde dialogen i gang.

• Vær præcis: Gå direkte til det vigtige, og undgå unødvendige detaljer. Prioriter, hvad du vil sige, og undgå lange forklaringer eller undskyldninger. Kort sagt: Brug

Du kan læse mere om elevatortalen på finansforbundet.dk under Kurser & Karriere, hvor du skal klikke på karriererådgivning og derefter guide til jobsøgning. n

62

Finans april 2010

Arbejdsnarkomani breder sig De hungrer efter at præstere og får et kick ud af anerkendelsen. De tjekker email og mobil under familiemiddagen. De bliver rastløse og sure, hvis de ikke kan arbejde. Arbejdsnarkomani har fået tag i danskerne, skriver metroXpress.

Ifølge Jytte Koed, der er ekspert i stress og arbejdsnarkomani, har en stor del af de flere hundrede tusinde danskere, der skønnes at lide af stress, søgt en rus i jobbet. ”Det er jo nok lidt et tabu, at en hyppig årsag til, at vi går ned med stress, er os selv”, siger hun til metroXpress og peger på, at mennesker, der arbejder inden for handel og salg, akademikere og ledere er i risikogruppen. ”Det kan ende i alvorlig sygdom og i værste fald føre til, at man ikke længere kan passe et arbejde”, siger Jytte Koed til metroXpress.

De, som sætter familielivet højt, er godt beskyttet mod arbejdsnarkomani. Hvis det grundlæggende er familien, der betyder noget, er man ikke i risikogruppen.

Som leder er evnen til at kommunikere altafgørende for at opnå resultater. Det fik en god snes ledere, som er medlem af Finansforbundet, værdifuld viden og træning i, da de fredag 5. og lørdag 6. februar deltog i Styrk dig selv-kurset ”Optimal lederkommunikation“ på Kobæk Strand i Vestsjælland.

Bliv afklaret om din jobsøgning Hvis du er medlem af Finansforbundet, kan du gratis få adgang til afklaringsværktøjet JobSpor, som inspirerer til nye vinkler på din job og karrieresituation.

På hjemmesiden jobspor.dk kan du ved at svare på en række spørgsmål blive guidet hen til en liste med job, der passer til dig – såkaldte fokusjob. Når du har valgt dine fokusjob, kan du skrive kommentarer til dem. Til sidst kan du udskrive det hele eller sende det til din jobkonsulent eller til en af Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter, som kan rådgive dig yderligere, hvis du har behov for det.

Du finder adgangskoden til jobspor.dk på finansforbundet.dk.

Klik dig ind på Kurser & Karriere, vælg derefter karriererådgivning og dernæst afklaringsværktøjer.

Erhvervspsykologisk rådgiver og direktør Sebastian Nybo gav deltagerne en række værktøjer, som kan optimere kommunikationsfærdighederne. Det handler blandt om at blive bevidst om kropssprogets, stemmens og indholdets betydning for kommunikationen, at aflæse modtagerne af din kommunikation og at blive bevidst om, hvordan man henholdsvis skal kommunikere en til en i den tætte samtale og som leder af et team til afdelingsmøder.

Hvis du er leder og interesseret i at deltage i et af de kommende kurser, skal du holde øje med Styrk dig selv-kataloget, som udkommer sammen med Finans nummer 5 lørdag 1. maj.

Det er aldrig for sent at gøre noget ved karrieren

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

Optimal leder­ kommunikation

eR du på Rette SpoR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

Når man taler karriereudvikling, er det oftest de yngre generationer på arbejdsmarkedet, man tænker på. Men det er også vigtigt at fokusere på seniorkompetencer, mener Finansforbundet, for selv om man har rundet 55 år, kan man have mange gode år på arbejdsmarkedet foran sig. På Styrk dig selv-kurset ”Voksenliv – udvikling eller afvikling“, som løb af stablen i weekenden 13.-14. februar og igen i weekenden 10.-11. april, diskuterer deltagerne de karriere- og arbejdsmuligheder, der er før og sideløbende med efterløn og pension. ”Vi breder arbejdsbegrebet ud og kigger på arbejdslivet på en ny måde, så det ikke kun er et spørgsmål om, at man som 59-årig enten skal affinde sig med sit nuværende job eller vælge at gå på efterløn, når man bliver 60. Man kan også have lyst til at få nogle nye arbejdsopgaver eller prøve noget andet. For eksempel giver flere af deltagerne udtryk for, at de gerne vil engagere sig i frivilligt arbejde“, fortæller arbejdsmarkedskonsulent Steen Jensen fra Finansforbundet, der er en af instruktørerne på medlemskurset.

Hvis du er interesseret i at deltage i et af de kommende kurser, skal du holde øje med Styrk dig selv-kataloget, som udkommer sammen med Finans nummer 5 lørdag 1. maj.

Finans april 2010

63

Finansjob

europæisk dør åbnet Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto: Christoffer Regild

henrik gudmand jørgensen er den første fin­ ansøkonom, som også kan kalde sig European fi­ nancial Advisor

Den første finansøkonom, der fik en akkreditering af sin uddannelse af den europæiske uddannelsesorganisation for finansielle rådgivere, EFPA, er Henrik Gudmand Jørgensen fra Danske Bank i Hvidovre. Overrækkelsen af diplomet foregik ved en reception tirsdag 16. marts hos Finansrådet i København, hvor repræsentanter fra Finansrådet og Finansforbundet var til stede.

For Henrik Gudmand Jørgensen betyder det, at han nu ikke bare kan kalde sig finansøkonom, men også European Financial Advisor. Akkrediteringen viser, at hans uddannelse lever op til de internationale krav i EFPA. ”Det betyder ikke så meget nu, men det er dejligt at blive anerkendt.

Det kan være en fordel på længere

Føroya Bank søger privatkunderådgiver til Nuuk www.foroya.dk

64

Finans marts 2010

sigt, hvis jeg skulle ønske at tage til udlandet og arbejde på et tidspunkt“, siger Henrik Gudmand Jørgensen.

Det har han ikke aktuelle planer om, men i løbet af uddannelsen var han på studietur til Londons finans­ distrikt. Det syntes han var meget inspirerende. ”Om 10 år, hvor jeg har mere erfaring, kunne det godt være interessant at tage af sted”, siger 24-årige Henrik Gudmand Jørgensen.

Finansøkonom er en af to danske bankuddannelser, der nu har fået EFPA’s anerkendelse. Den anden er akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning. Akkrediteringen gælder i 11 lande i EU, deriblandt de store lande Tyskland, England, Frankrig, Italien og Spanien. ”Det er godt, at vi har fået en

Jobbeskrivelse Til snarlig tiltrædelse søger vi en udadvendt privatkunderådgiver til et alsidigt og udviklende job til vores afdeling i Nuuk, Grønland.

Faglig profil Vi forestiller os, at du har en bred faglig uddann­ else i den finansielle sektor. Du kan se forret­ ningsmuligheder i rådgivning omkring bolig og investering, og du har lyst til at deltage i det opsøgende salg over for potentielle kunder.

Personlig profil Du er fleksibel, positivt indstillet og kan arbejde selvstændigt og yde en aktiv indsats – også socialt – i et dynamisk team med store ambitioner sam­ tidig med, at du har lyst til at deltage i det lokale liv i byen.

europæisk anerkendelse af det niveau, som vores danske uddannelser er på.

Det dokumenterer vores medlemmers kompetencer og gør det lettere for dem, der ønsker at fortsætte deres karriere i udlandet“, siger Michael Budolfsen.

Han ser det også positivt i forhold til den hjemlige debat. ”Nationalt er timingen også rigtig god. Der har været debat om behovet for en regulering og certificering af bankrådgivere, og her er det oplagt at tage udgangspunkt i akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning og finansøkonomuddannelsen, fordi det er det niveau, som bliver anvendt i den øvrige del af det finansielle marked i Europa”, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen.

Vi tilbyder Et spændende og udfordrende job, hvor arbejds­ miljøet er bygget på vore kerneværdier som er kompetent, engageret og proaktiv, og som samtidig kan kombineres med store oplevelser i fritiden.

Der vil være mulighed for at aftale frirejser Nuuk­ Danmark som en del af lønpakken for dig og din ægtefælle/samlever samt børn under 18 år.

Ansøgning Send din ansøgning snarest med relevante bilag til: Føroya Bank, Qullilerfik 2, Postboks 569, 3900 Nuuk, Grønland eller e­mail til agl@sparbank.gl For yderligere oplysning om stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne­Grethe Laursen på tlf. 00299 556720 eller e­mail agl@sparbank.gl

Funktionsansvarlig for IT-systemsupport En stilling for dig, som har et særligt kendskab til SDCs Kernesystem og FKS(FællesKundeSystem).

Vi tilbyder ...

• en travl og spændende hverdag i et velkonsolideret dynamisk pengeinstitut • spændende udfordringer og stor selvstændighed i opgaveløsningen • ansvar for systemmæssig oprettelse og vedligeholdelse af produkter • funktionsansvar for fem dygtige medarbejdere • personlig og faglig udvikling • gode ansættelsesforhold med personalegoder og en løn, der afspejler dine kvalifikationer • en værdibaseret hverdag med 450 glade og dygtige kolleger • deltagelse i projektudviklingsarbejde Så hvis du ...

• er specialist i SDCs Kernesystem og FKS • har stor erfaring med Kerne-snedkeri samt opsætning og drift af FKS • er ansvarsbevidst og serviceorienteret samt har analytisk sans og forretningsmæssig indsigt • kan sætte fart på udvikling herunder den videre implementering af FKS i vores 36 afdelinger • er god til at formidle din viden (gerne instruktørerfaring) • har et positivt livssyn krydret med en portion sund humor håber vi, at du søger stillingen.

IT-systemsupport, der består af seks medarbejdere, varetager en række stabsfunktioner – blandt andet systemsupport (Kerne, FKS m.v.), sikkerhedsadministration, kundeselvbetjening (Netbank), Notes (dokumenter, databaser m.v.), prisdatabaser, pengepriser.dk samt koordinering af Sparekassens forretningsgange.

IT-systemsupport er en del af Organisationsafdelingen, hvor de funktionsansvarlige for IT-systemsupport, IT-teknik, Receptionen samt de funktionsansvarlige i Kommunikationsafdelingen og Eventsekretariatet refererer til organisationschefen. Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte organisationschef Frank Madsen på telefon 89 12 25 60 eller fma@sparkron.dk.

Din ansøgning bedes senest 22. april 2010 sendt til: Personalechef Henning Stensgaard Sparekassen Kronjylland Tronholmen 1 8960 Randers SØ eller på personaleafdelingen@sparkron.dk

sparkron.dk

Er du ejendomsmægler og tænker du ”selvstændigt”?

Hvis ja, er du så blå eller rød?

Farven refererer til, om din mæglervirksomhed skal ligge på nettet eller midt i gadebilledet.

Hos RealMæglerne Holding tilbyder vi dig hele to tidssvarende koncepter.

- Det vil sige muligheden for at blive selvstændig ejendomsmægler på dine præmisser.

Kædens fleksible og flade organisationsstruktur giver dig medindflydelse og kortest mulig kommandovej fra god ide til færdigudviklet værktøj.

Hvad enten du vil være traditionel RealMægler eller online BoligOne mægler, sikrer vi dig en god start.

Få foden under eget bord og bliv en del af et velkendt landsdækkende brand og et dynamisk og veludviklet fællesskab af mæglerkolleger.

Læs mere om vores koncepter på

realmaeglerne.dk og boligone.dk

BoligOne - hjem til dig

Du kan også kontakte adm. direktør Niels Brandt på tlf. 3649 3122 for en uforpligtende samtale om, hvordan du som selvstændig RealMægler eller BoligOne mægler kan gøre en forskel.

Tænker du på mennesker, når Annonce der bliver sagt ressourcer?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller send os en uopfordret ansøgning.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600 7873 - 230x232 4F:. 16/12/09 15:05 Side 1

Realkredit til landbrugs- og byerhvervsejendomme…

…fra kompetente medarbejdere i en handlekraftig og uformel organisation DLR Kredit er professionel leverandør af realkredit til det danske erhvervsliv.

Vi har korte beslutningsveje og fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel til gavn og glæde for både kunder, aktionærer og medarbejdere.

Læs mere om DLR Kredit på www.dlr.dk Nyropsgade 21· 1780 København V Tlf. 7010 0090 · Fax 3393 9500 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk