Magasinet Finans nr. 4/2011

Finansforbundets magasin nr. 4, 2011

banker På fast grund igen Efter et par år med bølgegang er de større banker ved at vinde stabilt fodfæste igen, viser årsregnskaberne Læs side 12

Med FSP Markedsrente bestemmer du selv

Frihed til selv at vĂŚlge din pension FSP Markedsrente giver dig frihed til mere. Det er en fleksibel ordning, som gennem hele livet kan tilpasses efter dine behov. FSP Markedsrente er for dig, som gerne vil have frihed til selv at bestemme, hvordan din pension bliver sammensat og investeret.

Det er din pension, dit valg og din fremtid.

LĂŚs mere om dine fordele pĂĽ www.fsp.dk

indhold 12 mod bedre tider

22

Efter to meget turbulente år for pengeinstitutternes regnskaber ser det endelig ud til, at der er opklaring på vej

16 bare det holder min tid ud Rita Kristensen har 38 år som vellidt kasserer i ryggen. Men funktionen er under pres. De seneste syv år er antallet af kasserere næsten halveret

sortseere har lyse tider

20 krakket gør os ikke søvnløse

Tema: psykisk nedslidning

30-37

Fire medarbejdere i Amagerbanken fortæller om tiden før og efter krakket

22 sortseere har lyse tider Perma bears er et specielt folkefærd af økonomiske iagttagere, der ser dommedag bag hvert gadehjørne 28 lugtesansen på arbejde Du omgiver dig med lugte på jobbet, og de er med til at styre,

hvor produktiv du

30 Tema: psykisk nedslidning For store krav fra arbejdsgiverne og for høje forventninger til sig selv sender en stor del af arbejdsstyrken til mental tælling

40 To generationer under samme tag Forskellene er iøjnefaldende mellem 58-årige Grethe Bang og 30-årige Karina Holm Lindvig, men de har et fint samarbejde i hverdagen

42 mastodonter mangler hænder Mainframe-computerne er fortsat nærmest uundværlige,

men det kniber med at skaffe folk til at betjene dem 46 chancen for at tage fejl er stor 150 akademikere mødte op i Finansforbundet for at høre tre topchefers udlægning af finanskrisen

det faste

40

to generationer under samme tag

4-11 7 38-39 44 48 49 50-51 52 54 56-58

Nyheder leder globalt 3 fede bankhistorie finanskronik det juridiske hjørne ajour ledige og seniorer Finansjob – nyt om job og karriere

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 4, april 2011. Næste nummer fredag 1. april 2011• Udgiver: Finans­forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten ­Jørgensen (redaktionsleder, DJ), ­cjo@finans­forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Jens Sillesen (DJ), jsi@finansforbundet.dk•Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansfporbundet.dk •Mette Tolling mto@finansforbundet.dk• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest onsdag 13. april. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium

Finans april 2011

3

Nyheder De ansvarlige for de enkelte bankers kriser er bankernes bestyrelser og direktioner.

Man skal ikke tro – og det kan ingen gøre seriøst – at et tilsyn, som sidder i København, skal have ansvaret for, hvordan de enkelte banker drives. De kan komme med nogle bemærkninger, påbud og henstillinger, og det har de gjort i rigt mål i en række banker Henning Kruse Petersen, formand for Finansiel Stabilitet, til Berlingske Business

ken n a rb

g l a s til

ge

Ama

sat

Finansiel Stabilitet har officielt sat Amagerbanken til salg, oplyser det statslige afviklingsselskab i en meddelelse. Finansiel Stabilitet oplyser, at der er flere interesserede købere, der har henvendt sig, og selskabet regner med at have salgsmaterialet klar i begyndelsen af april, hvorefter det fremtidige ejerskab vil være afklaret senest i midten af maj.

Vælgere ønsker højere bankskat 48 procent af danskerne mener, at bankerne betaler for lidt i skat, mens kun 17 procent mener, at de betaler tilpas, viser en meningsmåling, som Greens Analyseinstitut har foretaget for dagbladet Børsen på baggrund af 1.060 telefoniske svar. Finansrådets administrerende direktør, Jørgen Horwitz, ærgrer sig over resultatet af målingen, som han forklarer med, at finanskrisen har udløst et stort tab af omdømme for bankerne. ”Lige siden Jesus smed pengelånerne ud af templet, har bankfolk ikke været de mest populære. Jeg tror, at folk glemmer, at der kun er én til at betale i sidste ende: Kunden. Højere skatter giver højere renter, der igen koster vækst, velstand og arbejdspladser“, siger Jørgen Horwitz til dagbladet Børsen.

4

Finans april 2011

Eik Bank skifter navn Eik Bank Danmark skal fremover hedde Finansbanken, oplyser Spar ­Lolland, der i december købte banken. Bestyrelsen i Spar Lolland har besluttet at arbejde med to forskellige brands. Spar Lolland skal være som den klassiske rådgiverbank med filialer, personlig rådgivning, godt kundekendskab og lokal ekspertise, mens Finansbanken fremover er en ren internetbank uden filialer for de kunder, som selv ønsker at klare deres bankforretninger over internettet.

For lidt ros på arbejdspladsen Ros har den fordel, at hvis en medarbejder får ros for sit arbejde, kan man regne med, at vedkommende gør sig endnu mere umage næste gang.

Det siger lektor i moderne ledelsesformer og organisation Anita Mac fra Roskilde Universitet til Søndagsavisen i forbindelse med en ­undersøgelse fra Interresearch blandt 994 danskere i arbejde, som ­viser, at knap halvdelen sjældent eller aldrig får ros af deres chef. ”I Danmark har vi en fejl- og kritikerkultur, hvor vi er vant til, at vi kun forholder os til hinanden, når der er en fejl, eller når der er noget, der kan forbedres“, siger Anita Mac til Søndagsavisen.

Mere end en tredjedel af de adspurgte i undersøgelsen mener, at manglende ros fra chefen går ud over motivationen. Derfor kan det være en god idé for chefer at skrue op for de rosende ord, og som Anita Mac bemærker, kommer der aldrig noget dårligt ud af at give ros, så længe det er ægte og ærligt.

nyheder

Assurandører med kurs mod konflikt flikten dermed bryder ud, vil Finansforbundet overveje at sende de øvrige cirka 1.350 assurandører i andre selskaber i sympaitkonflikt.

Om sammenbruddet i forhandlingerne om en ny overenskomst for Trygs assurandører sagde Finansforbundets formand Kent Petersen: ”Vi kan naturligvis ikke gå med til, at nogle af vores medlemmer skal gå massivt ned i løn.

Det gør heller ikke sagen bedre, at arbejds­ giverne ikke har lagt skjul på, at de opfatter det her som en fællesaktion, hvor resultatet fra forhandlingerne i Tryg, skal bane vejen for samme krav om lønnedgang for assurandørerne i andre virksomheder“.

Carsten Nielsen, formand for Assurandør Kredsen – en sammenslutning af 16 faglige foreninger af assurandører og en kreds under Finansforbundet – er skuffet over, at arbejdsgiverne har stået så stejlt på deres krav. ”Jeg stiller mig uforstående over de valg, Tryg har taget. Nu er vi havnet i en situation, som er ulykkelig for assurandørerne, for virksomheden og for kunderne. Selvom mine medlemmer ligesom jeg helst havde set en forhandlingsløsning, så står vi nu sammen om at gennemføre den konflikt, vi har varslet”, sagde Carsten Nielsen efter forhandlingssammenbruddet midt i marts.

På Assurandør Kredsens hjemmeside assurandorkredsen.dk har forbundet lagt konfliktvejledning, som kun medlemmer af Finansforbundet har adgang til./CJO Læs også Lederen på side 7

”Vi kan naturligvis ikke gå med til, at nogle af vores medlemmer skal gå massivt ned i løn“, siger Kent Petersen.

Foto: Lisbet Holten

Forhandlingerne om en ny overenskomst for Trygs 350 assurandører brød sammen fredag 11. marts – efter mere end fire måneders forhandlinger - da Tryg stod ufravigeligt fast på et krav om, at assurandørerne som den eneste medarbejdergruppe i virksomheden skulle gå massivt ned i løn.

Tre dage senere - mandag 14. marts – sendte Tryg et lockout-varsel af selskabets assurandører, hvorefter Finansforbundet svarede igen med et konfliktvarsel onsdag den 16 marts. Siden har begge parter afleveret endnu et lockout- og konflitkvarsel, og forbundet har varslet en partiel sympatikonflikt, som betyder, at assurandørerne uden for Tryg ikke vil påtager sig opgaver, der hidrører fra eller er bestemt for Tryg. Ved redaktionens deadline torsdag 24. marts var der udsigt til en konflikt for Trygs 350 assurandører, som kunne træde i kraft i løbet af april. Men inden du læser disse linjer har parterne været til møde i Forligsinstitutionen – her kan forligsmanden enten have beordret parterne til at forhandle eller have udskudt konflikten med 14 dage. Følg derfor med i udviklingen på finansforbundet.dk eller assurandorkredsen.dk for at blive opdateret om sagen.

Hvis drøftelserne i Forligsinstitutionen efter bladets tryk endte uden resultat, og kon-

39 procent deltog i OK-undersøgelse 17.154 – svarende til 39,4 procent af de aktive medlemmer – har deltaget i den elektroniske medlemsundersøgelse, som Finansforbundet har gennemført i februar og marts forud for næste års overenskomstforhandlinger med FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening). ”Det er en meget tilfredsstillende svarprocent. Det giver os, der skal forhandle en ny aftale på plads med arbejdsgiverne, en god fornemmelse af, hvilke krav det er vigtigst for

medlemmerne, at vi får hentet resultater hjem på“, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Ved bladets deadline havde forbundets forhandlingskonsulenter endnu ikke overblik over resultaterne fra medlemsundersøgelsen. Resultaterne vil dog heller ikke blive offentliggjort, da det forhandlingsmæssigt kan være en fordel ikke at vise modparten alle sine krav på forhånd.

I de kommende måneder samles der flere

krav til næste overenskomst sammen på arbejdspladserne og i kredsene. Efter sommerferien behandler hovedbestyrelsen de indkomne forslag, og på en aftalekonference til efteråret prioriterer Finansforbundet de krav, de skal tage med til forhandlingsbordet.

Den nuværende overenskomst udløber træder i kraft 31. marts 2012, og inden da skulle en ny overenskomst gerne være forhandlet på plads./SF

Finans april 2011

5

nyheder

Kritik af Roskilde Bank-undersøgelse Den længe ventede advokatundersøgelse af Finanstilsynets rolle i forbindelse med Roskilde Banks krak i 2008 er nu ­offentliggjort af Økonomi- og Erhvervsministeriet. Undersøgelsen, der udelukkende er baseret på skriftlige kilder – cirka 45.900 sider – konkluderer, at Finanstilsynet overordnet har administreret i overensstemmelser med reglerne, men også, at tilsynet på visse punkter har begået fejl eller forsømmelser. Nok så kontroversielt konkluderer undersøgelsen, der helt frikender Økonomi- og Erhvervsministeriet, konkluderer, at der er grundlag for at overveje et tjenstligt ­ansvar over for tre embedsmænd i Finans­tilsynet. ”Jeg havde forventet en mere tilbundsgående undersøgelse af Finanstilsynets rolle, og det bekymrer mig, at rapporten udelukkende skyder på nogle få medarbejdere i tilsynet. Det er ganske usmageligt at ansvaret tørres af på med-

arbejderne, og sådan som jeg læser rapporten, så frifinder det på ingen måde ledelsen i Finanstilsynet eller for så vidt den politisk ansvarlige for området - økonomi- og erhvervsministeren. For vi har slet ikke fået deres rolle og ansvar ordentligt belyst“, siger Kent Petersen, formand i ­Finansforbundet.

Han mener, at der bør gennemføres en undersøgelse, der langt grundigere kortlægger forløbet med skarpt fokus på ­Finanstilsynets ledelsesmæssige ansvar og muligheder for at agere og på det ­politiske ansvar.

“Det handler i høj grad om at lære af forløbet, så Finanstilsynet bliver bedre til at håndtere lignende situationer i frem­ tiden. Og det er altså ikke gjort med at halshugge nogle medarbejdere. Det er simpelthen utroværdigt og minder om ansvarsforflygtigelse“, siger Kent Petersen.

fynsk fusion godt modtaget Sparekassen Faaborg og Svendborg Sparekasses i alt 319 medarbejdere kan nu se frem til at arbejde sammen i Fyns største selvstændige pengeinstitut Bank Fyn. Det sker efter de to sparekasser har valgt at slå sig sammen. Medarbejderne fik nyheden om fusionen onsdag 2. marts, og de modtog den med blandede følelser. ”Medarbejderne har taget nyheden positivt og nogen med lidt skepsis. Det er kommet som en overraskelse, og folk skal lige have tid til at fordøje situationen. Men flere medarbejdere ser også flere udviklingsmuligheder i at være i et større penge­ institut“, siger Gitte Madsen, tillidsmanden for Svendborg Sparekasse. ”Stemningen er god, ikke mindst fordi meldingen er, at vi ikke skal fyre folk. Der vil ske nogle reduktioner over tid, men det kan vi forhåbentligt klare med naturlig afgang. Ambitionen på sigt er at få flere filialer og blive flere medarbejdere“, siger Niels Jør­ gen Ellegaard, fællestillidsmand for Sparekassen Faaborg til Nyhedsbrevet Finans.

De to fusionerede sparekasser har ingen filialer, der lapper over hinanden. Sparekassen Faaborgs 22 filialer dækker det midt og vestlige Fyn, mens Svendborg Sparekasses 7 filialer primært dækker det østlige Fyn. Indtil et samlet administrations­ hovedkontor bliver etableret i Odense, skal de to sparekassers hovedsæder kører videre, som de ­plejer i henholdsvis Faaborg og Svendborg./ BV

Så meget støtte fik bankerne i USA Hvis du føler, at der bliver scoret for mange mål på dig, trækker du dig lidt mere tilbage, og så er det svært at score i den anden ende. Så kan du vælge at sætte dig hen i hjørnet og bede om en tudekiks, men du kan også bruge din sult og sige: Jeg vil tilbage, jeg il træne bedre og mere end de andre Tonny Thierry Andersen, direktør for Danske Bank Danmark, til Finanswatch

6

Finans april 2011

Disse amerikanske banker modtog mest nødhjælp under finanskrisen: 1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

Citigroup: 2.548 milliarder kroner Bank of America: 1.798 milliarder kroner Morgan Stanley: 722 milliarder kroner JPMorgan Chase: 693 milliarder kroner Wells Fargo: 574 milliarder kroner Goldman Sachs: 479 milliarder kroner Ally Financial/GMAC: 201 milliarder kroner State Street: 132 milliarder kroner Regions Financial: 108,6 milliarder kroner KeyCorp: 74 milliarder kroner

Kilde: The Final Report of the Congressional Oversight Panel Note: De anførte beløb i tabellen er udtryk for den samlede finansielle støtte, som de pågældende banker under finanskrisen modtog i form af likviditetsinsprøjtninger og garantistillelser fra den amerikanske centralbank (Federal Reserve), den amerikanske indskydergarantifond FDIC og den føderale nødhjælpsfond TARP

leder

’Vi tror på, at et resultat ad forhandlingsvejen er bedst for begge parter

Arbejdsgiverne må besinde sig Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at de finansielle virksomheder har oplevet bedre tider. Flere er krakket, og nogle døjer stadig med store nedskrivninger. Finansforbundet er villigt til at vise forståelse over for de virksomheder, der kæmper med krisens efterdønninger. Efter nogle år med rigtig gode lønstigninger aftalte vi derfor med arbejds­ giverne i 2010 en 1-årig forlængelse af overenskomsten, hvor lønstigningerne var yderst beskedne. Så langt så godt.

En ting er, at medarbejderne er ansvarlige, men så forventer vi så sandelig også, at virksomhederne påtager sig et ansvar over for deres medarbejdere. Det er der desværre adskillige eksempler på, at virksomhederne ikke gør.

Senest har vi her i marts måned oplevet, at Tryg har krævet af sine 350 assurandører, at de som eneste medarbejdergruppe skal gå voldsomt ned i løn for at bøde for virksomhedens faldende lønsomhed. Det er klart, at vi som fagforening for assurandørerne ikke kan gå med til det, og derfor var der ved bladets deadline risiko for, at en konflikt ville bryde ud.

Begivenheder, mens dette blad er blevet trykt og distribueret, har afklaret, om en konflikt er brudt ud, eller om det i sidste øjeblik trods alt lykkedes at lande en aftale. Det vil man kunne læse om på finansforbundet.dk.

Modsat traditionen i vores sektor viste Tryg i mange måneder slet ingen vilje til at forhandle. Og da forhandlingerne brød sammen, var man meget hurtig med at sende lockoutvarsel. Det ser ud til at være et signal på en kedelig udvikling på arbejdsmarkedet. Senest har vi set, at it-virksomheden CSC har lockoutet medarbejdere, fordi de ikke uden videre ville imødekomme virksomhedens krav om massiv lønnedgang.

Finansforbundet er helt uforstående over for denne nye og aggressive stil hos arbejdsgiverne. Vi tror på, at et resultat ad forhandlingsvejen er bedst for begge parter, og vi mener, at det altid bør være muligt at finde en løsning. Det er jo det fantastiske ved den danske aftalemodel. Men det er klart, at det kræver, at begge parter er indstillet på at rykke sig undervejs.

Det er meget sørgeligt, hvis forhandlingerne med Tryg er et forvarsel om en bevidst og uforsonlig stil fra arbejds­ givernes side. Vi håber, de besinder sig – både for kundernes, medarbejdernes og deres egen skyld. n

Finans april 2011

nyheder

Finansfolk får erstatning for depression 15 personer med arbejdsbetinget depression har, siden Arbejdsskadestyrelsen ændrede procedure i 2009, fået anerkendt deres depression som en arbejdsskade. Tre af dem er medlem af Finansforbundet

Det er og har altid været meget svært at få anerkendt en psykisk sygdom som en arbejdsskade. Fra 2000 til 2010 har Arbejdsskadestyrelsen modtaget 18.353 anmeldelser om psykiske arbejdsskader, men kun 1.373 er blevet anerkendt som sådanne. I de 1.373 sager har det fortrinsvis været mennesker med posttraumatisk stresssyndrom – der ofte forbindes med meget voldsomme oplevelser i krig eller ved alvorlige trusler på livet – der har fået anerkendt sagerne, og mennesker med uspecifik belastningsreaktion, hvor kravet til belastningen er lidt mindre.

Nu er der imidlertid åbnet en lille dør på klem for alle de danskere, der hvert år rammes af depression på grund af psykisk belastning på arbejdspladsen. Det er overlæge og stressekspert på Arbejdsmedicinsk Klinik Bo Netterstrøm, der har udformet en udredning omkring sammenhængen mellem stort arbejdspres og depression til Arbejdsskadestyrelsen. Forskningen tyder nemlig på, at der i særlige tilfælde kan være udvist så dårlig støtte fra arbejdsgiverside i forbindelse med alt for store krav til menneskelig formåen i forhold til at kunne klare arbejdsopgaver, at der er en risiko for depression.

Den udredning har nu åbnet op for, at Arbejdsskadestyrelsen i tilfælde, hvor klage-

ren har været udsat for en særlig belastning, kan klageren få sin sag vurderet af Erhvervssygdomsudvalget.

Siden den procedure blev iværksat i 2009, har Erhvervssygdomsudvalget vurderet 32 sager, hvoraf 15 er blevet anerkendt, mens der er udbetalt erstatning for men eller tab af erhvervsevne i seks sager. ”Der er ikke tale om, at der er blevet åbnet op for, at alle kan få anerkendt deres depressioner, for der er rigtig mange betingelser, der skal være opfyldt, og der er store dokumentationskrav i disse sager, men muligheden foreligger”, lyder det fra chefkonsulent ved Arbejdsskadestyrelsen Rikke Nissen.

Hos Finansforbundet ser man med glæde på de nye muligheder, men mener, at der stadig er lang vej igen. ”Det er jo en meget lille del af alle de arbejdsbetingede psykiske lidelser, som hvert år bliver indberettet til Arbejdsskadestyrelsen.

Det er vigtigt, at vi fra politisk side presser på, så psykisk arbejdsbetinget sygdom som helhed kan blive anerkendt i endnu større grad.

Og så kræver det også, at vi får endnu mere forskning på området“, siger næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby.

Tre ud af de seks sager, hvor der er givet erstatning, er personer fra den finansielle

s­ ektor. Blandt andet 50-årige Berit Kjærulff Rask, der har kæmpet for en anerkendelse af sin depression som en arbejdsskade siden 2005. Hun fik i første omgang afvist sin sag ved Arbejdsskadestyrelsen, men har netop modtaget erstatning for tab af 75 procent arbejdsevne efter en appel. /SF Berit Kjærulf Rask fik anerkendt sin depression som en arbejdsskade.

Læs hendes historie på side 34-35.

Foto: Stig Stasig

Millionbøde for hvidvask En udenlandsk bankfilial i Danmark har fået en bøde på 3,7 millioner kroner for en række overtrædelser af hvidvaskloven. Bankfilialens brud på hvidvaskloven omfattede blandt andet flere organisatoriske brister, mangelfulde forretningsgange, en række tilfælde af

8

Finans april 2011

utilstrækkeligt kundekendskab og manglende overvågning af faste kundeforhold. Derudover havde filialen undladt at indføre procedurer til at kunne afgøre, om en kunde var en politisk udsat person i et andet land. Ifølge Finanstilsynet er det den første sag af sin art i

Danmark, og bankens identitet hemmeligholdes kun, fordi sagen går tilbage til 2009. En ny bestemmelse fra årsskiftet betyder, at Finanstilsynet fremover vil nævne pengeinstitutter, der overtræder hvidvaskloven, ved navn, når det har almen interesse.

Tør du arbejde sammen med it-folk, der dagligt gør visioner til løsninger?

Så tænk nyt Vi søger mange højt kvalificerede medarbejdere til en af Danmarks mest attraktive og udfordrende it-arbejdspladser.

Læs mere, og send din ansøgning på nykredit.dk/it-job

nyheder

Skingert angreb på banker ”Der bor et lille dyr i din bank. Det spiser dine penge, uden du opdager det”, hedder det i Forbrugerrådets kampagne ”Anstændige banker, tak“

”Der bor et lille dyr i din bank. Det spiser dine penge, uden du opdager det. Vi kalder det pungdyret. Det lever af gebyrmisbruget, skjulte priser, bankvildledning og elendig forbrugerbeskyttelse. Hjælp Forbrugerrådet med at fange pungdyret, så vi kan få anstændige forretningsmetoder i bankerne“.

Sådan står der i indledningen til en kampagne med ti ønsker til et nyt regeringsprogram, som Forbrugerrådet har skudt i gang. ”Vi har valgt at lade det lille pungdyr være et billede på den behandling, alt for mange forbrugere får i deres bank. Med kampagnen beder vi forbrugerne om hjælp til at sætte fokus på de mangler, der er i systemet, så vi får et sæt effektive regler, der beskytter mod uanstændig behandling“, siger Rasmus Kjeldahl, direktør for Forbrugerrådet.

Han afviser, at pungdyret er et billede på bankmedarbejderne, som kunderne møder. ”Tværtimod bakker Forbrugerrådet op om de bankansatte og deres faglighed – og kampagnen sigter også på at sikre de bankansatte gode arbejdsforhold. Det, vi vil til livs, er strukturelle problemer i den måde, bankerne driver deres forretning på, og metoder, hvor ansvaret helt og aldeles er hos bankernes øverste ledelse“, siger Rasmus Kjeldahl.

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, finder det naturligt, at Forbruger­

10

Finans april 2011

rådet kigger på finanssektoren ud fra forbrugernes vinkel, men dele af indholdet i kampagnen undrer ham. ”Generelt er tonen for skinger, og når de i et af de ti punkter kræver, at sammenblandingen af rådgivning og provision skal afskaffes, kan

”Det er ikke anstændigt af Forbrugerrådet at angribe sektoren over en bred kam”, mener Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet

det opfattes direkte misvisende. Den enkelte bankrådgiver modtager nemlig ikke provision og har aldrig gjort det“, siger han.

Over for Finanswatch afviser Forbruger­ rådets direktør, at kampagnen selv vildleder, sådan som kampagnen hævder, at banker gør. ”Vi trækker selvfølgelig en problematik skarpt op, og det her er ikke en gennemgang af bankernes regnskaber. Den her kampagne handler om at trække nogle skjulte problemstillinger frem i lyset. Og det synes vi er lykkedes godt“, siger Rasmus Kjeldahl.

Finansrådet kalder Forbrugerrådets kampagne for et usagligt manifest. ”Det er en usaglig og stærkt fejlbehæftet kampagne“, siger Finansrådets direktør, Jørgen Horwitz, til Finanswatch og henviser til, at der allerede er lovgivning på langt de fleste af de punkter, som Forbrugerrådet tager op.

Finansforbundet mener heller ikke, at kampagnen er anstændig. ”Jeg bryder mig ikke om, at man angriber sektoren over en bred kam. Det er ikke anstændigt af Forbrugerrådet, og det har sektoren ikke fortjent. Langt de fleste banker opfører sig ordentligt og anstændigt. Lad os fokusere dér, hvor udfordringen er, i stedet for“, siger Michael Budolfsen.

Du kan læse mere om kampagnen ”Anstændige banker, tak” på forbrugerraadet.dk. /CJO

Director.dk

SKAGEN Global

800 400 200

Verdens indekset

100 1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

Billeder siger mere end ord Fik du læst SKAGEN Fondenes brochure til professionelle rådgivere?

Billeder siger mere end ord, og vores resultater taler for sig selv. Men for alle som godt kan lide fakta, har vi samlet et overblik over vores fonde og investeringsfilosofi i en enkel brochure. Ønsker du flere eksemplarer af brochuren eller har du yderligere spørgsmål, så kan du ringe til os på telefon 70 10 40 01.

Ved kåringen af Årets Investeringsforening blev vi nr. 1 i 2007 og 2009 samt nr. 2 i 2008 og 2010 Kunsten at anvende sund fornuft Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens dygtighed og fondens risiko. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.

årsregnskaber

34.475 2006

33.623 2007

De ti s tø r s t e ov e r s kud i m bankers io. kr .

12.808 2010

5.78

2

200

8

1.575 2009

Mod bedre tider Efter to meget turbulente år for pengeinstitutternes regnskaber ser det endelig ud til, at der er opklaring på vej for sektoren. Syndfloden af tab og hensættelser svinder ind Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk

rkanen er ved at lægge sig. De skyskraber-høje bølger, der har knust den ene bank efter den anden ikke bare i Danmark, men internationalt, bliver færre, selvom der stadig kan lure farligt vand, der kan trække et pengeinstitut mod havets bund.

Et blik ud over det finansielle ocean viser tegn på mere roligt vand. Af de ti største pengeinstitutter havde kun Alm. Brand Bank røde tal på bundlinjen i 2010, mens der var fire i samme situation i 2009. Det samlede overskud for de ti største pengeinstitutter var i 2010 på 12,8 milliarder kroner.

En stor stigning fra året før, hvor det kun var 1,6 milliarder kroner.

Umiddelbart kunne de tolkes, som et fremragende resultat, at overskuddet blev ottedoblet. Men set over et længere perspektiv er det mere udtryk for en langsom forbedring på vejen tilbage efter en dyb krise. I jubelårene 2006 og 2007 var det samlede overskud på 34,5 og 33,6 mia. kr. Sektoren synes

12

Finans april 2011

at være på vej i land, men der er stadig faretruende bølger, lyder analysen fra ATP’s aktiechef, Claus Wiinblad.

“På rejsen hen mod at vi får en normaliseret indtjening, har vi set forbedringer. Vi er et stykke af vejen, men der er noget endnu“, siger Claus Wiinblad.

Han ser især ét område, der har stor betydning for sektoren i de kommende år. ”Den faktor, der kan få det til at svinge, er, hvor hurtigt tab og hensættelser kommer ned på et normalt niveau. De går kvartal for kvartal i den rigtige retning, men de er stadig på et højt leje“, siger Claus Wiinblad.

Et kig på tallene bekræfter aktiechefens ord. For de 10 største pengeinstitutter er nedskrivninger og hensættelser gået fra 45,3 milliarder kroner i 2009 til 25,6 milliarder kroner i 2010. Et fald på 44 procent. Set i forhold til udlånene ser det også pænt ud. Faldet er fra 1,65 procent til 0,93 procent.

Claus Wiinblad forventer dog ikke hurtige mirakler.

OVERSKUD: Tabellen viser udviklingen i overskuddet fra 2009 til 2010. Den samlede udvikling i en femårig periode kan du se på grafikken til venstre. Der er tale om koncerntal på nær for Nordea Bank, hvor der er tale om tal for den danske del af koncernen.

”Når vi har en stor nedtur, som vi har haft nu, så tager det noget tid, før tabene har arbejdet sig gennem systemet. Så tabshalen bliver en langstrakt affære. Det tager tid, før vi kommer på et normalt niveau i sektoren“, siger han.

RESULTAT FØR SKAT

2009

2010

ÆNDRING I%

FIH Erhvervsbank

-148

316

314,0

Vestjysk Bank

-59

10

116,9

Nykredit Bank

-5.202

517

109,9

2.201

4.557

107,0

597

1.003

68,0

-1.830

-865

52,7

4.755

6.450

35,6

Arbejdernes Landsbank

118

129

9,4

Spar Nord Bank

145

133

-8,1

Sydbank

998

558

-44,1

1.575

12.808

713,2

Nordea Bank Danmark Jyske Bank Alm. Brand Bank Danske Bank

Funding er afgørende Selvom det går den rigtige vej for sektoren, så kan mørke skyer igen trække sammen over pengeinstitutterne. ”En af de bekymringer, der ligger i halen på Amagerbankens krak, er, hvilken betydning det har for bankernes funding. At et enkelt pengeinstitut går ned, er ikke det afgørende, men

I ALT Alle beløb i mio. kr.

NEDSKRIVNINGER: Tabellen viser udviklingen fra 2009 til 2010. Tabene er sat i forhold til udlånene for at illustrere dem i forhold til bankens størrelse.

Det er dog ikke det samme som det regnskabsmæssige begreb ”nedskrivningsprocent”. Der er tale om koncerntal på nær for Nordea Bank.

NEDSKRIVNINGER PÅ UDLÅN

2009

2010

Ændring i%

Udlån i 2009

Udlån i 2010

I % af I % af udlån udlån 2009 2010

Alm. Brand Bank

1.451

660

-54,5

14.823

12.485

9,79

5,29

FIH Erhvervsbank

1.177

1.923

63,3

64.134

57.994

1,84

3,32

Nykredit Bank

6.571

1.494

-77,3

60.921

59.072

10,79

2,53

Sydbank

1.195

1.400

17,2

73.000

74.500

1,64

1,88

537

408

-24,0

23.874

23.468

2,25

1,74

2.658

1.798

-32,4

110.592

114.023

2,40

1,58

309

221

-28,5

16.943

16.933

1,82

1,31

Vestjysk Bank Jyske Bank Arbejdernes Landsbank Spar Nord bank Danske Bank Nordea Bank Danmark I ALT

584

454

-22,3

38.315

39.952

1,52

1,14

25.677

13.817

-46,2

1.669.552

1.679.965

1,54

0,82

5.113

3.399

-33,5

669.735

679.315

0,76

0,50

45.272

25.573

-43,5

2.741.889

2.757.707

1,65

0,93

➼

Alle beløb i mio. kr.

Finans april 2011

13

årsregnskaber

➼

hvordan det påvirker den øvrige sektor. Udgifterne kan stige, og det vil kunne blive svært for andre pengeinstitutter at få den fornødne kapital“, siger Claus Wiinblad.

Han anser det som en af de betydeligste udfordringer i den kommende tid. ”Det er vigtigt at man arbejder proaktiv på at få den nødvendige kapital. Det er på sin vis også, det man gør i Danske Bank med en kapitaludvidelse i øjeblikket. Det er både udtryk for, at man indfrier hybridlånene og i god tid sikrer sig et styrket kapitalgrundlag“, siger aktiechefen fra ATP med henvisning til den igangværende aktieemission, hvor Danske Bank forsøger at rejse 20 milliarder kroner.

Claus Wiinblad har ikke et bud på, om andre vil følge i Danske Banks fodspor.

Netto-rente- og gebyrindtægterne for de 10 største er svagt faldende. Disse indtægter viser indtjeningen på den mere traditionelle bankforretning som for eksempel udlån. For Danske Bank er der sket et fald på godt otte procent, mens Arbejdernes Landsbank har en tilsvarende positiv udvikling.

For Alm. Brand Bank er det stedet, hvor deres regnskab klarer sig bedst. En stigning på hele 16 procent fra 611 til 711 millioner kroner. Det er især netto-renteindtægterne, der er steget fra 471 til 553 millioner kroner. For de øvrige pengeinstitutter er der tale om små udsving. Samlet går indtægterne tilbage med 2,66 procent fra 70,6 til 68,7 milliarder kroner.

Ser man bort fra Danske Bank, så er der faktisk tale om en ganske svag stigning.

Færre kolleger For de ansatte i otte af de 10 pengeinstitutter betød 2010 færre kolleger. Samlet set gik medarbejderantallet tilbage med 1.195 eller 2,9 procent fra 41.488 til 40.293. Men tallene snyder lidt. De er for de 10 største pengeinstitutter, der har overlevet krisen. Amagerbanken gik ned og har givet plads til Alm. Brand Bank. Det er ikke første gang, at finanskrisen har betydet udskiftning i top10. Også Roskilde Bank og Forstædernes Bank var oppe i det ”fine selskab“. De er alle forsvundet enten i fusioner eller på tabernes ø hos Finansiel Stabilitet.

Ifølge årsregnskabet er næsten hver tredje medarbejder forsvundet i Nykredit Bank fra 2009 til 2010. Forklaringen er, at en stor del af de medarbejdere som kom til fra Forstædernes Bank i 2009, siden er blevet placeret andre steder i Nykredit-koncernen. Nykredit har således ikke haft større afskedigelsesrunder i 2010.

Claus Wiinblad har ikke noget bud på udviklingen af ansatte i sektoren, men mener, at der vil være stor fokus på en lavere omkostningsprocent fremover, fordi indtjeningen er under pres.

Alm. Brand Bank har været pænt fremme med kniven mod de ansatte. Godt hver tiende er forsvundet på et år. Kun Nordea og Arbejdernes Landsbank har øget medarbejderskaren og det kun med samlet ni. Så selv om pengeinstitutterne generelt er ved at nå i land, så har en del af besætningen ogsså måttet betale stort for det.n

ansatte: Tabellen viser udviklingen af ansatte fra 2009 til 2010.

Der er tale om koncerntal på nær for Nordea Bank, hvor der er tale om tal for den danske del af koncernen.

MEDARBEJDERE

2009

2010

Ændring i ANTAL

ÆNDRING I %

Nykredit Bank

1.228

847

-381

-31,0

Alm. Brand Bank

366

327

-39

-10,7

FIH Erhvervsbank

379

355

-24

-6,3

1.530

1.471

-59

-3,9

Spar Nord Bank Sydbank

2.369

2.284

-85

-3,6

22.093

21.522

-571

-2,6

647

632

-15

-2,3

Jyske Bank

3.877

3.847

-30

-0,8

Nordea Bank Danmark

7.964

7.968

4

0,1

Arbejdernes Landsbank

1.035

1.040

5

0,5

41.488

40.293

-1.195

-2,9

Danske Bank Vestjysk Bank

I ALT Alle beløb i mio. kr.

14

Finans april 2011

Lønfesten stilner af Direktørerne i landets ti største penge-institutter fik i gennemsnit en lønstigning på 5,85 procent i 2010 Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto: Scanpix

professor Ken L. Bechmann steg direktionslønningerne i denne periode med mere end 10 procent årligt.

Gennemsnitslønnen på tværs af de 10 banker var på 4,65 millioner kroner i 2009 og 4,92 millioner kroner i 2010. Alm. Brand Bank ønskede ikke at oplyse, hvor stor en del af udbetalingerne i 2009 der var fratrædelsesgodtgørelse. Derfor er bankens oplysninger ikke indregnet i gennemsnittet for de ti pengeinstitutter.

Danske Bank giver deres direktion den bedste gennemsnitsløn blandt de 10 pengeinstitutter med 6,78 millioner kroner.

En ændring i direktionens størrelse kan dog også have en effekt på gennemsnittet. Nye direktører starter typisk på et lavere løntrin end topdirektørerne. Et godt eksempel er netop Danske Bank, hvor direktionen er blevet udvidet med en enkelt plads fra fire til fem. De nye direktører Thomas F. Borgen og Georg Schubiger fik i 2010 en løn, der svarede til 5,6 millioner kroner på årsbasis, mens Peter Straarup fik 9,2 millioner koner. og Sven Lystbæk 8,4 millioner kroner. Så når bankdirektionens lønstigning lander så lavt som 2,3 procent, så er det på grund af udvidelsen med en ”lavtlønnet“ direktør.

De direktører, der sad i direktionen begge år, fik en lønstigning på 6,32 procent. n

Lønfesten i direktionslokalerne i de største pengeinstitutter i Danmark er stilnet af det seneste år i forhold til tidligere.

Samlet set gik chefernes lønninger op med 5,85 procent, hvis man ser på gennemsnitslønnen.

Direktionerne i de 10 største banker blev honoreret med i alt 166,9 millioner kroner i 2010 mod 155,7 millioner kroner i 2009. Det er en stigning på 8,67 procent. Men renser man renser tallene for fratrædelsesordninger og sætter dem i forhold til udviklingen i direktionernes størrelse, så lander lønstigningen altså på små seks procent. ”Når man sammenligner med direktioner i de internationale finansvirksomheder, der trods krisen fortsætter med store lønstigninger, så kan man konstatere, at de danske virksomheder er mere beskedne med lønforhøjelser. Det er naturligvis positivt“, siger Finansforbundets formand Kent Petersen.

De moderate lønstigninger ser professor Ken L. Bechmann fra CBS i København som et udtryk for den situation branchen står i efter finanskrisen. ”Over en kam synes jeg, at lønstigningerne er overraskende ens. Bankerne følger med de andre mindre hjemlige selskaber, der hænger i krisen og holder lidt igen“, siger Ken L. Bechmann.

Lønstigningen synes ikke af meget i forhold til de stigninger, der var i sektoren i de ”gyldne år“ før finanskrisen. Ifølge DIREKTIONSLØN

Gns løn 2009

Gns løn 2010

Ændring i gns løn

Samlet direktionsløn 2009

Samlet direktionsløn 2010

Sydbank (1)

2,98

3,66

22,96

11,9

12,5

5,0

Nordea Bank Danmark (2)

6,01

6,48

7,90

40,0

47,5

19,0

Spar Nord bank

2,23

2,33

4,48

6,7

7,0

4,5

Jyske Bank

4,69

4,90

4,40

19,9

19,6

-1,7

Danske Bank

6,63

6,78

2,30

28,7

35,6

24,0

Vestjysk Bank

4,47

4,57

2,26

8,9

9,1

2,3

Nykredit Bank

3,35

3,40

1,57

7,9

10,2

29,1

Arbejdernes Landsbank

2,53

2,53

0,00

5,1

5,1

0,0

FIH Erhvervsbank

6,87

5,90

-14,08

10,3

5,9

-42,7

Alm Brand Bank (3)

x

2,36

x

14,1

5,9

-58,2

4,65

4,92

5,85

153,5

166,9

8,67

I ALT (4) (1) (2)

Ændring i samlet løn %

Derudover 8,4 mio. i aftrædelsesgodtgørelse i 2010 Ændringen i gennemsnitslønnen hos Nordea er tilpasset valutaudsving, da direktionen fik udbetalt løn i euro, svenske, danske og norske kroner

(3)

Incl. en ukendt fratrædelsesgodtgørelse i 2009

(4)

Alm Brand Bank er ikke med i gennemsnittet, da det ikke er muligt at udskille fratrædelses godtgørelsen.

Alle lønninger er på koncernniveau. Størrelsen på den arbejdende kapital i 2010 er brugt til at bestemme, hvilke pengeinstitutter der er de 10 største.

Finans april 2011

15

kasserere

Bare det holder min tid ud Dankort, netbank og hæveautomater har på syv år medvirket til at halvere antallet af kasserere i pengeinstitutterne. ”Jeg håber bare, vi kan bevare kassen her og ikke gøre den pengeløs, i den tid jeg er her“, siger Rita Kristensen fra Spar Nord Bank i Aalborg, der har 38 år som vellidt kasserer i ryggen

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk

Foto: Martin Dam Kristensen

Den er ti minutter i 10 i Spar Nord Banks afdeling i Skipperen i Aalborg. 75-årige Anna står og tripper uden for døren. Og selvom klokken ikke har rundet de 10 endnu, bliver hun lukket ind. Anna har det nemlig bedst med at være den eneste kunde i banken. Hvis der er andre kunder, begynder hun gerne at skælde dem ud. ”Du har grimme sko på“, ”Du skal være stille“. ”Anna føler sig presset af andre kunder“, fortæller 59-årige Rita Kristensen.

Og hvis der er nogen af afdelingens seks medarbejdere, der ved det, må det være Rita. Hun er filialens eneste kasserer, og den jobfunktion har hun haft de seneste 38 år – helt tilbage fra da Spar Nord Bank hed Sparekassen Nordjylland. De seneste ni år i bankens afdeling i Skipperen. Og hun kender sine kunder og elsker dem og jobbet. Det har hun gjort siden den første dag bag kassen i 1973, hvor hun begyndte i Sparekassen Nordjyllands hovedsæde i Frederikshavn. Nyuddannet boghandler med en kontoruddannelse fra handelsskolen. Headhuntet af en lærer, som samtidig også arbejdede i sparekassen.

Dengang eksisterede dankort, giro- eller netbank ikke, og bankerne efterspurgte kasserere. I sparekassens hovedsæde havde de seks kasser, der skulle bemandes, og en hovedkasserer, der havde ansvaret for at forsyne kassererne med penge og valuta. Bankerne havde ingen dropskabe med tidslåse, videoovervågning eller lukkede kassesystemer med automatiserede ind- og udbetalinger. Pengene lå frit fremme hos kassereren. Sedler på åbne hylder og mønterne i en bakke. Penge var en kontant vare også i folks bevidsthed. ”Dengang sad vi med lister for at finde de forskellige ajourføringsposter frem på bankbøgerne. Vi skrev manuelt ind, hvad kunderne fik indsat eller hævet af penge, i bankbogen.

Og når der var rentetilskrivning en gang om året den 31.

16

Finans april 2011

marts, var folk helt vilde. De skulle have renten skrevet ind i bogen, lige så snart den var kommet. Ellers troede de ikke, de fik den“, griner Rita.

Farvel til bankbogen I dag er bankbogen kun et levn fra fortiden i Spar Nord Bank.

For tre måneder siden blev den sløjfet meget imod særlig flere ældre kunders vilje, som har det bedst med at få skrevet i bogen. Rita er også ked af, at bankbogen er røget, men hun forstår samtidig også godt, at det er der, hvor udviklingen er på vej hen. Hun har selv været med til at hjælpe den på vej. Da dankortet og netbanken blev indført i midten af 1980’erne og 1990’erne, var hun en af de første til at bestille det. ”Jeg skulle jo være foregangskvinde og sætte kunderne ind i systemet“, forklarer hun.

I bankens ånd har hun igennem mange år forsøgt at få kunderne til at betjene sig selv via kortet, netbanken og filialens pengeautomat udenfor. Alligevel kommer flere kunder, især dem over 60 år, ofte ind i filialen og får brugt deres kort hos Rita. Hende har de trods alt endnu. Og det er de glade for.

Udvekslingen af bankbogen med dankortet glider lidt nemmere ned, når Rita kan svare ja til spørgsmålet om, hvorvidt de stadigvæk må komme ind til Rita med deres nye kort.

For nogle kunder kan selvbetjeningen være en umulig opgave. En af dem er Rune, som er både blind og stum. Rita tipper ham til at være 40 år gammel, og hun hilser altid på ham, når han kommer, så han kan høre, det er Rita. Rune er en skæg fyr. Han kommer to gange om ugen for at hæve penge, og hver gang giver han Rita 3 kroner. I dag ved hun godt, at hun skal veksle kronerne til seks 50 ører, men det tog hende et par forsøg at finde frem til det, første gang hun mødte ham.

Når jeg siger til kunderne, ’I skal helst bruge kortet og bogen’, siger jeg også til mig selv, ’det er godt nok træls, at jeg sidder her og gør mig selv arbejdsløs’. Jeg er jo bange for, at jeg pludselig skal blive overflødig

Sådan er det med nye kunder. Man skal lige føle sig ind på hinanden, fortæller Rita.

Hun ved dog ikke, hvorfor Rune altid vil have vekslet de tre kroner hos hende. Måske er det bare et ritual, ligesom den 80-årige dame, der insisterende altid lægger en karamel hos Rita som en symbolsk gave på, at hun har været der. Og det med at have været der betyder meget for nogle af Ritas kunder. Flere er ensomme, og den bette snak, de får med Rita, kan måske være den snak, de har fået med et andet menneske i løbet af en hel dag eller for nogle måske en uge. Så Rita forsøger at tage sig tid til kunderne, hvis arbejdet tillader det.

Røveren rendte med Rita Tiden til kunderne er altafgørende og var også medvirkende til, at Rita efter 22 år forlod bankens tidligere hovedsæde i Frederikshavn. Hun havde i mellemtiden sagt ja til at være hovedkasserer. Dengang et prestigefyldt job svarende til en specialistfunktion i banken i dag. Men da Rita fik buddet i 1993, havde kassererjobbet toppet, for i modsætning til den afgående hovedkasserer skulle Rita både bestyre hovedkassererjobbet og køre sin egen kasse. Det blev for stressende.

Så efter knap et par år som hovedkasserer søgte væk Rita væk og kom i 1995 til en lille afdeling med seks medarbejdere

Finans april 2011

➼ 17

kasserere

➼

i Bangsbo, også i Frederikshavn. Her var hun i seks år, men da afdelingen skulle gå en mand ned, valgte hun at søge væk igen. 1. januar 2002 blev hun ansat i Skipperen, og her har hun været siden. Hun er glad for kassen og har aldrig haft ambitioner om at blive bankrådgiver eller andet i banken. Hun elsker jobbet, selvom det ikke altid er lige nemt.

Sidste år oplevede Rita to bankrøverier, og de har gjort deres indtryk. Det er træls, som hun siger. Ikke mindst fordi det stadig sidder i hende, at det kan ske igen, hvorfor hun har det bedst med at køre kassebeholdningen helt i bund. For når en røver smutter af sted med bankens penge, som Rita er ansvarlig for, løber han samtidig også af sted med en del af Rita. Selvom bankdirektør Kristian med den bedste intention forsøger at forsikre hende om, at pengene er lavet af papir og er ligegyldige i modsætning til Rita. Det ved hun også godt, men alligevel nager det hende.

Fra udvikling til afvikling Øget selvbetjening har taget trykket fra kundebesøgene. I Ritas nærområde har det betydet, at Spar Nord Bank for nylig lukkede afdelinger og gjorde andre pengeløse. For Rita har det umiddelbart betydet flere besøg fra ”nye“ kunder, som opvejer de færre besøg fra Ritas ”gamle“ kunder, som inddragelsen af bankbøgerne har betydet. Så kundemængden er den samme.

Indtil videre. Men tanken om fremtiden spøger. ”Når jeg siger til kunderne, ’I skal helst bruge kortet og bogen’, siger jeg også til mig selv, ’det er godt nok træls, at jeg sidder her og gør mig selv arbejdsløs’. Jeg er jo bange for, at

jeg pludselig skal blive overflødig. Så jeg håber bare, vi kan bevare kassen her og ikke gøre den pengeløs, i den tid jeg er her”.

Flere af hendes gamle kassererkolleger fra det gamle hovedsæde i Frederikshavn er gået på efterløn eller har taget imod en fratrædelsesordning. Men det kunne Rita ikke tænke sig. Hun håber, at hun kan blive ved, i hvert fald indtil hun fylder 62 år.

For kunderne i Skipperen gør Rita Kristensen en forskel.

Især for 75-årige Anna. Da hun kom til kassen for at få sin månedlige pension udbetalt og fik at vide, at Rita var på ferie, vendte hun resolut om og gik hjem igen. Så måtte penge og pension vente. n

Farvel til kassereren I løbet af de sidste syv år er antallet af kasserere og kundemedarbejdere faldet drastisk. I 2003 beskæftigede 10.709 bankansatte sig med kundebetjening og kassererarbejde i pengeinstitutter. I 2010 var tallet 5.550, svarende til næsten en halvering af kassererfunktionen. Det viser en opgørelse, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FA, har foretaget for Magasinet Finans. Opgørelsen er baseret på de seneste lønindberetninger fra FA’s medlemsvirksomheder.

Kigger man på kasserernes andel af den samlede medarbejderstab i 2003 og 2010, viser FA’s opgørelse, at det står endnu værre til. I 2003 var hver fjerde bankansat beskæftiget med kundebetjening og kassererarbejde. I dag er det kun omkring hver ottende bankansat, som har den funktion. Ifølge Finansrådet skal reduktionen af kasserer forklares ud fra to udviklingstrends. ”Tidligere gik vi i et vist omfang til filialerne for at hæve penge, købe valuta og betale regninger. Det er alt sammen transaktioner, vi på en nemmere måde i dag kan gøre selv via betalingskort, netbank og nu også mobiltelefonen. En anden forklaring er, at der er kommet mere og mere regulering over for banksektoren. Det har betydet, at bankerne har behov for mere backoffice-personale til at overvåge systemer og håndtere risici. De nye medarbejdere har ikke en umiddelbar kundekontakt“, siger Birgitte Mikkelsen, kontorchef i Finansrådet, som tror, at nedgangen i antallet af kasserere i sektoren vil fortsætte. ”Jeg er ikke i tvivl om, at der sker en yderligere reduktion af antallet af kasserere. Jeg vil ikke spå om andelen, men vi ser stadigvæk en øget anvendelse af betalingskort og netbank. Behovet for at have kontanter i pungen er mindre. Det i sig selv taler for, at der bliver mindre behov for de klassiske kassererfunktioner. Men dermed ikke sagt, at kunderådgivningsdelen forsvinder. Den vil stadig være de“.

18

Finans april 2011

Er du på udkig...

GrønlandsBANKEN hjælper dig med: • Bolig til hele familien • Den praktiske del af flytningen • Transport af flyttegods • En årlig hjemrejse i forbindelse med ferie

– efter nye oplevelser og udfordringer?

At bo og arbejde i Grønland er en storslået oplevelse for livet.

Ikke bare for dig, men for hele din familie. Et samfund, en kultur og en natur, der går lige i sjælen og giver gode minder, der vil præge jer resten af livet.

En stilling i GrønlandsBANKEN er en faglig udfordring på højt niveau – med alle muligheder for personlig udvikling, både privat og arbejdsmæssigt. I en full-service bank af vores størrelse, er der desuden gode karrieremuligheder for den rette medarbejder.

I GrønlandsBANKEN arbejder vi ud fra vores 4 kerneværdier; kompetente, ordentlige, engagerede og rummelige og med visionen om at blive Grønlands bedste virksomhed.

www.banken.gl

GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut.

GrønlandsBANKEN er en full-service bank med mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds. GrønlandsBANKENs balance er på 4,5 mia kr. og vi er over 100 kompetente medarbejdere.

Det er en stor beslutning – og selvfølgelig har du og din familie mange spørgsmål og tanker om, hvad det betyder at bosætte sig i Grønland. Start med at få tilsendt vores medarbejder DVD, der beskriver hvordan det er at arbejde i GrønlandsBANKEN og ikke mindst, bo i Grønland med sin familie.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Med venlig hilsen GrønlandsBANKEN

Få tilsendt vores medarbejder DVD, der beskriver hvordan det er at arbejde i GrønlandsBANKEN og ikke mindst, bo i Grønland med sin familie – kontakt HR Chef Patricia Lund Olsen (plo@banken.gl)

amagerbanken

krakket gør os ikke søvnløse 22 havde sagt deres job op 14 dage efter konkursen, men de øvrige 450 medarbejdere i Amagerbanken har ikke mistet modet. ”De seneste 2½ års kamp har bundet os enormt stærkt sammen”, siger investeringsrådgiver Martin Didriksen

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Foto Alex Tran og Christoffer Regild

”For fanden. Vi har kæmpet til ingen verdens nytte. Nu sidder vi på tømmerflåden igen efter at være blevet reddet to gange“, siger Martin Didriksen, investeringsrådgiver i Amagerbankens Odense-afdeling.

Men det betyder ikke, at han har mistet modet. ”Stemningen er da lidt trykket, men der skal heller ikke så meget til at løfte den. Først og fremmest har de seneste 2½ års kamp bundet os enormt stærkt sammen“. ”Vi har været helt nede, helt oppe og helt nede igen. Konkursen har egentlig ikke rystet os særligt. Vi har været så meget igennem, og nu er det i det mindste helt konkret“, siger erhvervskundemedarbejder Bjørn Nielsen fra samme afdeling.

En af de begivenheder, der fik glæden tilbage blandt de 17 medarbejdere i Odense-afdeling, var, da en kollega, der havde

Det er også en arbejdsplads ”Jeg skal ikke gøre mig til dommer om, hvorvidt Amagerbanken kunne være reddet eller ej. Men det er utroligt bekymrende, hvis ikke alle muligheder er udnyttet. For kundernes skyld, for aktionærernes skyld og sidst men ikke mindst for medarbejder­ nes skyld”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Kent Petersen påpeger, at der er en trist tendens til at glemme medarbejderne i alle de diskussioner, der har været i kølvandet på Amagerbankens kollaps. ”Nu er det vigtigt hurtigt at få afklaret situationen, for vente­ tiden er opslidende for medarbejderne. Men det skal ikke være med et hastværk, som hindrer det bedst mulige salg, der til­ godeser, at der bevares så mange arbejdspladser som muligt”.

20

Finans april 2011

sagt sin stilling op, trak opsigelsen tilbage. Hun havde ikke hjertet med i det nye job. ”Det siger jo lidt om, at vi er et meget stærkt team, som gerne vil blive sammen. Vi er ikke bare kolleger, vi er kommet tættere på og kan tyde hinandens signaler. Det hjælper meget i den ellers trælse situation“, siger Bjørn Nielsen.

Grundlæggende er de to da bekymrede for, hvordan det vil gå afdelingen. Bliver køberen en af de danske regionalbanker, Sydbank eller Spar Nord, er en filial i Odense i fare, da de begge er der i forvejen. ”Men vi er sådan set helt ligeglade med, hvilket skilt der kommer til at stå på døren. Det vigtige er, at vi får lov til at blive sammen“, siger Martin Didriksen.

På trods af sammenholdet er et af de afgørende spørgsmål for langt de fleste af de 450 medarbejdere, om de skal hytte deres eget skind og skynde sig ud at finde et nyt job, eller om de skal vente og se tiden an.

14 dage efter konkursen havde allerede 22 sagt deres ­stillinger op.

Trist og tragisk, men lærerigt Valutadealer Niels Pryts, investeringsafdelingen, er én af dem, der er ret sikker på, at han ikke kommer med over i en ny bank, men han tager alligevel situationen med ro. ”Jeg tror ikke, vi skal gøre os forhåbninger om, at en køber også vil have investeringsafdelingen. Men det får mig ikke til at ligge søvnløs. Efter granatchokket går livet videre. Det er da fint med en uvildig undersøgelse, og selvfølgelig skal ansvaret placeres. Men i bund og grund kan jeg ikke bruge det til noget som helst. Sket er sket“.

Han satser på, at han får god tid til at søge nye græsgange efter en opsigelse, der forhåbentligt indebærer en fritstilling.

”Jeg opfatter egentlig bare det, der sker nu, som en parentes i min professionelle karriere. Det er trist og tragisk, at en gammel hæderkronet bank går ned, og det er synd for amagerkanerne, at de mister den lokalbank, de har støttet så trofast, men det har også været lærerigt. Vi har lært at agere i kritiske og vanskelige situationer, og det kan man altid tage med sig“.

Niels Prytz har taget sine forholdsregler og har ud over a-kasse-medlemskabet tegnet en lønforsikring. ”Det eneste, der kan forstyrre min nattesøvn, er min datters kolik. Herregud, verden bliver jo ikke ved med at være i sort. Det går op og ned. Bare for fire år siden kunne man dårligt gå forbi en bank uden at få tilbudt et job. Og på trods af krisen er arbejdsløshedsprocenten i vores sektor på kun 1,8.

Så ja, jeg er fortrøstningsfuld“.

”Det eneste, der kan forstyrre min nattesøvn, er min datters kolik“, siger Niels Pryts

”Konkursen har egentlig

Bedre med tillid end panik Filialdirektør Lis Eilertsen har ansvaret for 20 medarbejdere i bankafdelingen, personalebanken og fokusafdelingen på Amagerbrogade. Ud over selv at skulle håndtere krisen skal hun være opmærksom på trivslen i afdelingen. ”Det var da et kæmpechok for os. Vi havde troet på det. Vi var forberedt på et rigtigt dårligt 2010, men at vi derefter kunne begynde at tjene penge. Så ja, vi er frustrerede og kede af det. For mig går det egentlig bedst, når jeg er på arbejde.

Det er, når jeg kommer hjem, tungsindigheden en gang imellem får overtaget. Og i afdelingen svinger det meget, ligesom det svinger meget for hver enkelt. Nogle dage er præget af handlekraft og gåpåmod, andre dage bliver man stille, indadvendt og bekymret. De dage får man ikke meget fra hånden“, siger Lis Eilertsen.

Hun råder sine medarbejdere til at tage situationen i egen hånd og hver især gøre sig sine overvejelser om, hvorvidt man vil afvente situationen eller gøre noget aktivt her og nu. ”Det er meget individuelt, men jeg synes, det er vigtigt, at man ikke gør noget i panik. Man skal have sig selv med i det.

Og at finde et nyt job er en proces, der tager tid. Vi har valget.

Vi er attraktive. Vi er kompetente og har en solid baggrund, så vi skal ikke bare tage det første det bedste“.

Og hun bryder sig ikke meget om den mudderkastning, der er i gang for øjeblikket. ”De beslutninger, der blev truffet, blev truffet, da man mente, det var det rigtige i situationen. En samlet bestyrelse og direktion har jo ikke haft til hensigt at køre Amagerbanken i sænk. Vi bliver nødt til at kigge fremad. Det er fint med en uvildig undersøgelse, men internt skal vi stoppe diskussionen, så vi ikke mister tiltroen og loyaliteten til den nuværende ledelse. Vi skal bruge tiden på det, vi kan påvirke, og det er at sikre det bedste grundlag for salg. Resten må vi have tillid til at andre klarer“. n

ikke rystet os særligt.

Vi har været så meget igennem, og nu er det i det mindste helt konkret“, siger Bjørn Nielsen

”Stemningen er da lidt trykket, men der skal heller ikke så meget til at løfte den“, siger Martin Didriksen

”For mig går det egentlig bedst, når jeg er på arbejde.

Det er, når jeg kommer hjem, tungsindigheden en gang imellem får overtaget“, siger Lis Eilertsen

Finans april 2011

21

økonomi

22

Finans april 2011

sortseere har lyse tider Der findes et specielt folkefærd af økonomiske iagttagere, der ser dommedag bag hvert gadehjørne. Ifølge perma bears, som de kaldes, var finanskrisen kun en optakt til en langt større og mere omfattende depression, som den vestlige verden nu er på vej ind i de første stadier af Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration Mikkel Henssel

En række økonomer ser kraftige tegn på, at krisen i banker og finansielle institutioner helt sikkert vil føre til en lang og dyb depression. Gruppen af økonomer kaldes perma bears, hvilket dækker over en altoverskyggende karakteristik: Nemlig et permanent sortsyn på tilstanden i verdensøkonomien.

Efter finanskrisen har det ikke skortet på bagkloge skeptikere i den finansielle verden. Men selv da ejendomsmarkedet buldrede af sted, og Wall Street tjente formuer, prædikede perma bears dommedag og enden på vestlig økonomis dominans.

Det blev de ikke populære af. Flokken af perma bears levede en ussel tilværelse. De blev latterliggjort og erklæret ude af trit med virkeligheden og fremskridtet. Nogle i gruppen af perma bears vænnede sig i den grad til deres isolation, at de begyndte at tage på arbejde iført en mundering, der i finansverdenen virkelig udstrålede anti-establishment: San­ daler med tennissokker og T-shirt. Der var jo alligevel ingen, der tog dem alvorligt.

I dag er situationen en anden. Mange af dem er blevet ophøjede til superstjerner. Én, der har oplevet turen fra outsider til superstar, er britiske Albert Edwards fra Societé Generale, der i dag kan trække fulde huse til sine apokalyptiske foredrag om verdensøkonomien. Stadig iført sandaler prædiker han: “Den globale økonomi er dødsens syg. Det faktum, at den har forsøgt at rejse sig fra sygelejet for at udføre en hidsig irsk dødedans, er mere et resultat af den finansielle morfin og steroider, som er blevet pumpet ind i dens udsultede krop, end en egentlig mirakelkur“.

Sådan skrev Albert Edwards for nylig i en analyse. Han ­forudser en lang, dyb recession, et fald på verdens børser i størrelsesordenen 60 procent og ude af kontrol-inflation på 20-30 procent.

Det kan være svært at se, hvorfor mere end 600 mennesker vil stimle sammen til et foredrag med Albert Edwards for at få serveret den form for depressiv retorik.

Men grunden til, at gruppen af perma bears begynder at få en skare af tilhængere, skal måske ses i sammenhæng med, at flere af de ting, der netop nu udspiller sig, faktisk er i direkte forlængelse af nogle af de forhold, som perma bears har talt om i årevis.

Og det gælder ikke kun Wall Street og de store internationale banker, men også forholdene i Danmark, hvor Amagerbankens nylige krak er en påmindelse om, at finanskrisen stadig gemmer på overraskelser.

Internationalt er situationen, at både engelske og schweiziske storbanker kæmper for at samle kapital ved obligationsudstedelser, også hjemlige Danske Bank har varslet en kapi­ talforhøjelse. Og med Amagerbankens krak og efterfølgende nedgradering af flere danske bankers rating er det vist tydeligt, at noget er på færde.

Bankerne kan ikke låne penge ud Steven Ricchiuto er en lille, trind mand med briller, der har det med at glide ned ad næsen. Hans storsmilende væsen kan man kun vanskeligt forbinde med sortsyn. Men ikke desto mindre er analytikeren fra finanshuset Mizuho også en af de mest inkarnerede perma bears.

Hans negative syn på bankernes sundhed baserer sig på en analyse af kreditpolitik. Bankerne er dybt hæmmede af de dårlige lån, som de stadig har på bøgerne. Det smitter af på mindre virksomheder, der ikke kan låne, og i den omstillingsfase er det forbrugeren, der i sidste ende kommer til at gå gennem et årti med kartoffelkur. Tankesættet er ikke så meget, at der kommer en ny krise, men mere, at krisen aldrig rigtig forlod systemet, forklarer han til Magasinet Finans. ”Folk forstår ikke, at krisen ikke er overstået. Bankerne, som styrer kredit til forbrugere og virksomheder, har slet ikke muligheden for at låne ud“, siger Steven Ricchiuto, der påpeger, at mainstream økonomer venter på, at forbrugernes opsparingsrater daler.

➼

Finans april 2011

23

økonomi

➼

No chance! Lyder det kategoriske svar fra ham. ”Forbrugerne har ingen anden mulighed end at opspare langt mere, end de gør i dag. Og pengene vil ikke blive brugt på huse og lejligheder. De, der for få år siden var husejere, vil nu skulle leje deres huse. Der er ingen, der kan låne dem penge“, lyder det.

Under samtaler kan perma bears fremstå lidt som den stædige og genstridige debattør under et overrislet middags­ selskab: Stædigt hamrer de deres argumenter igennem uden at ville lytte til de mere moderate gæster omkring middagsbordet, der foretrækker fred, fordragelig og hyggelig omgangstone. Mange af dem har stået på sidelinjen i så mange år, at tanken om at søge mod midten i en form for konsensussøgning er dem totalt fremmed.

Selv om perma bears har fået en del respekt og tilhængere på det sidste, så skaber det stadig ikke venner på Wall Street at tale om nedgang og depression. De fleste perma bears og alle deres mainstream kolleger arbejder nemlig ved banker og finanshuse, der lever af at servicere økonomien.

“Jeg sad til en frokost forleden med en lang række af økonomerne på Wall Street. Og, altså, igen var jeg omtrent 300 procent mere negativ end alle andre“, lyder det fra Steven ­Ricchiuto, der dog ikke ryster på hånden.

“Sandheden er jo, at verdensøkonomien ikke er i stand til at dække de checks, som mainstream økonomer udskriver“, siger han og trækker på skuldrene.

Lang nedtur forude i Danmark For perma bears er situationen i Danmark en klar illustration af de problemer, der udspiller sig i banksektoren. Siden Amagerbankens krak den 6. februar har danske banker haft højere omkostninger til funding på de internationale lånemarkeder end andre banker i Norden. Det blev ikke bedre, at Moody’s Investors Service 10 dage senere sænkede ratingen for fem danske banker, herunder Danske Bank. Det får iagttagere til at forudse et udskillelsesløb i den danske banksektor. Og særligt mindre banker er i en sårbar situation.

“Det ligger i kortene, at der vil være færre banker“, sagde Ulrik Nødgaard, direktør for Finanstilsynet, i et interview med nyhedstjenesten Bloomberg.

Og når selv den hjemlige tilsynsmyndighed er skeptisk over for situationen, så skulle man måske helt lade være med at præsentere det danske scenario med en nylig bankerot og nedgradering af flere bankers rating for pessimister som perma bears. For svaret, ja, opmuntrende er det ikke.

For Steven Ricchiuto er det alt sammen noget, der vil gøre nedturen og kartoffelkuren i Danmark længere. For når det bliver dyrere og sværere at låne på de internationale lånemarkeder på grund af den lavere rating, så rammer det hele økonomien. “Bankerne kæmper for at få større kapitalreserver, men samtidig kræver de flere ressourcer til at vedligeholde deres dårlige lån. Kort sagt, så er vi i en periode, hvor ban-

24

Finans april 2011

kerne stadig er i gang med at løse deres problemer. Og jeg er sådan set ligeglad med de store banker. Det er de små banker, der har understøttet mindre virksomheder, og som er hjertet i ethvert forsøg på jobskabelse, og det er præcis de banker, der virkelig lider for tiden“, lyder det.

Perma bears, der i årevis har været på tværs, har det i nogle tilfælde svært med deres nyvundne popularitet. I nogle tilfælde er det simpelthen i deres natur at gøre oprør mod deres egen popularitet.

Den måske mest berømte perma bear er Nouriel Roubini, der også kaldes Dr. Doom. Men professoren fra New York University, der ser en stor sandsynlighed for en fornyet recession oven på stigende oliepriser, prøver stædigt at ændre sit image fra dommedagsprofet til det lidt mere milde ”Dr. Realist“.n

Sort syn på verdensøkonomien Perma bears’ svar på tre spørgsmål om verdensøkonomien understreger, at de ikke hører til blandt branchens mest optimistiske økonomer.

1. Er Europa ved at løse sine problemer? Nej. Vil Euro­ pas problemer føre til endnu en krise? Ja. Er der flere statsbankerotter på vej? Svaret er selvsagt ja for skeptike­ re som Albert Edwards, der ser det som helt uundgåeligt.

“Det er ikke nødvendigt at være Dr. Doom for at for­ vente, at patienten i Europa kollapser i en ny dyb koma, efter at hjælpepakkerne forsvinder“, skrev Albert Edwards i et notat, hvor han refererede til sin perma bear-kollega Nouriel Roubini.

2. Er USA’s genopretning på rette vej? Nej. “Det er må­ ske her, at der er mindst tvivl. Vi ser ingen tegn på bære­ dygtig vækst i USA. Snarere er der tale om en gentagelse af sidste års sløve stilstand“, siger den britiske perma bear Bob Janjuah.

Essensen er, at det hele afhænger af job. Forbrugeren hænger stadig i skorpen, og eftersom bankerne ikke kan låne til vækst, må al jobskabelse komme fra opsparing, og det ser perma bears som tvivlsomt.

3. Vil Asien gå ned i gear? Hvordan og hvornår? Perma bears ser det som uundgåeligt, at Asien vil gå ned i tempo.

“Alle emerging markets vil opleve depressioner. At væk­ ste hurtigt og effektivt skaber bobler, og prisen kommer altid i form af en depression“, siger Steven Ricchiuto.

KONTAKTANNONCE Bly viol søger kontant partner Er der mon hjerterum til mig derude et sted?

Jeg fylder ikke så meget i landskabet, men du får virkelig noget for pengene, for jeg fremtræder altid elegant og stilfuldt. Altid med største diskretion og altid lydhør.

Mit klassiske look matcher alle slags indretninger og jeg har masser af kapacitet. Jeg elsker tal og tæller meget hurtigt. Jeg går ind for organiseret opbevaring, høj sikkerhed og effektivt overblik.

Jeg kan både tage imod og give masser igen.

Effektivitet og loyalitet er mit motto.

Derfor svigter jeg aldrig under pres og siger aldrig nej til en tømning. Tag godt imod mig.

Jeg lover at passe rigtigt godt på pengene.

Ring til mig på 63127540 og hør mere om hvad jeg gør for penge...

Kompakt, praktisk og MEGET stille

CTcoin Danmark A/S er Danmarks førende udbyder af kontanthåndteringsløsninger samt teknisk service til pengeinstitutter og detailhandlen.

nyheder

50 procent kvinder i bankbestyrelse Salling Bank er både det første pengeinstitut og den første børsnoterede virksomhed i Danmark, der har 50 procent kvinder i bestyrelsen. Til sammenligning er 21 procent af bestyrelsesmedlemmerne i de 10 største pengeinstitutter kvinder Af Mette Tolling, mto@finansforbundet.dk

Advokat Christa Westergaard blev valgt ind i Salling Banks bestyrelse torsdag 17. marts. Dermed kom andelen af kvinder i bankens bestyrelse op på 50 procent, da bestyrelsen nu består af tre mænd og tre kvinder. Det er første gang i Danmarkshistorien, at så høj en andel af kvinder sidder i bestyrelsen for en børsnoteret virksomhed. Den administrerende direktør, Peter Vinther Christensen, forventer, at den høje kønsfordeling vil have en positiv afsmitning på bankens forretning. ”På den længere bane vil det helt bestemt have en positiv effekt, at vi har så høj en andel af kvinder i bestyrelsen. Det skyldes, at mænd og kvinder har en forskellig tilgang til at løse opgaver, og fordi bestyrelsen kommer til at afspejle det miks, vi har i banken mellem mænd og kvinder. Det er utroligt posi-

26

Finans april 2011

tivt“, siger administrerende direktør for Salling Bank Peter Vinther Christensen.

Han understreger, at valget af kvinderne i bestyrelsen skyldes, at de har en god forretningsmæssig sans og er funderet i det lokale samfund i Skive, hvor banken har sit hovedsæde.

Salling Bank har seks bestyrelsesmedlemmer i alt. De to medarbejdervalgte er også fordelt mellem en kvinde og en mand.

Nej til kvoter I Finansforbundet glæder man sig over, at Salling Bank har fået en ligelig fordeling af mænd og kvinder i bestyrelsen på eget initiativ. ”Jeg synes, det er positivt, at Salling Bank viser vejen mod en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen. Dermed beviser Salling Bank også, at kønskvotering ikke behøver at være et redskab for at få ligelig fordeling af mænd og kvinder i ledende poster“, siger formand for Finansforbundet Kent Petersen.

Ligestillingsminister Lykke Friis (V) er også begejstret over den høje andel af kvinder i bestyrelsen og roser Salling Bank for at få flere kvinder i bestyrelsen ad frivillighedens vej. ”Salling Bank er et godt eksempel på, at det er muligt at styrke mangfoldigheden uden kvoter. Målet er ikke, at virksomheder skal nå en bestemt procentsats af hvert køn, men at de udpeger dem, der kan bidrage mest til bestyrelsen. Det kræver, at de afsøger hele kandidatfeltet – både blandt mænd og kvinder“, skriver Lykke Friis i en pressemeddelelse.

I de 10 største banker i Danmark indtager kvinderne 24 ud af i alt 111 bestyrelsesposter ifølge en undersøgelse, som Nyhedsbrevet Finans har foretaget. Det svarer til, at 22 procent af medlemmerne er kvinder. Det er dobbelt så mange som landsgennemsnittet for kvinder i bestyrelser i store danske virksomheder – her er tallet 10 procent. n

Spar op i Sydinvest BRIK – og tillad dig lidt mere ...

Sydinvest BRIK har siden afdelingens start i 2004 præsteret et afkast på 261,5 %*). Det har kunnet lade sig gøre, fordi afdelingen investerer i aktier fra fire lande, Brasilien, Rusland, Indien og Kina, som samlet udgør et af verdens store vækstlokomotiver. Kina har overhalet Japan og er dermed verdens næststørste økonomi. Denne rolle bliver ikke mindre i fremtiden.

Kina og Indien fører an på grund af meget unge befolkninger og en voksende arbejds­ styrke. Brasilien og Rusland supplerer fint som storleverandører af energi samt råstoffer og bliver dermed en væsentlig del af væksthisto­ rien, som tiltrækker udenlandsk kapital. Den kan investeres i ny teknologi, som fremmer produktiviteten, og ikke mindst i infrastruktur, der muliggør transport af råvarer og færdig­ varer. Det understøtter væksthistorien og vel­ standsstigningen i BRIK­landene.

Grobunden er hermed lagt for en betydelig langsigtet vækst i virksomhedernes indtjening og dermed aktiekurserne. I det nære perspek­ tiv kan det langsigtede potentiale blive over­

skygget af mange økonomiske og politiske forhold, som kan påvirke risikoappetitten og dermed niveauerne for aktiekurserne. Det har vi bl.a. set eksempler på i starten af 2011.

Derfor skal man påregne store kursudsving i afdelingen.

Brancher vi investerer i pr. 1/3-2011 Sundhedspleje og personlig service Konsumentvarer

Øvrige Finans

Forbrugsgoder Industri

En investering i Sydinvest BRIK er samtidig en investering i de ca. 140 aktier, som afdelingen investerer i. Hermed opnår du en attraktiv risikospredning, således at du til fulde kan nyde godt af den forventede høje vækst i de fire lande og ikke er særlig følsom over for en eventuel negativ udvikling i enkeltaktier.

AFKAST OG RISIKO Sydinvest BRIK er velegnet til langsigtet inve­ stering med en investeringshorisont på mini­ mum 5 år. Med muligheden for et højt afkast følger også risikoen for negativt afkast. Du bør derfor læse vores brochure og prospekt og spørge din rådgiver til råds, inden du inve­ sterer. Det er vigtigt at tage stilling til risiko­ villighed, tidshorisont og investeringens stør­ relse i forhold til din samlede opsparing.

Materialer

Energi

Mere information Bestil vores brochure og prospekt gratis på tlf. 74 37 33 00, på www.opsparing.nu eller sms BRIK til 1241 og få tilsendt vores brochure.

Sms­tjeneste: Pris 0 kr. + alm. sms­takst.

Udbydes af Sydinvest, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, tlf. 74 37 33 00. *) Pr. 1/3­2011. Der er tale om afkast siden april 2004 med geninvestering af udbytter i afdelingen. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

indeklima

lugtesansen på arbejde Duften af nybagt brød til morgenmødet. Kontorelevens nye parfume. Den syntetiske stank fra det nye mødebord. Du omgiver dig med lugte på jobbet, og de er med til at styre, hvor produktiv du er Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist Foto Lisbeth Holten

Træk vejret dybt gennem næsen.

Får du en ren, frisk fornemmelse i næseborene?

Eller er det den kemiske lugt af rengøringsmidler, der fylder luften på kontoret? ”Vi omgiver os af lugte overalt. Det eneste, der ikke udsender lugte, er glas og marmor. Magasinet, du sidder med i hænderne, fugemassen omkring vinduerne, kopimaskinen og selv den kontorstol, du sidder i, lugter. Stolen lugter af tekstil, af det kunstige materiale, den er polstret med, og med tiden kommer den også til at lugte af støv. Måske lægger du ikke umiddelbart mærke til det, fordi du vænner dig til lugtene. Men du registrerer alligevel lugten og bliver påvirket af den, for lugtesansen er ekstremt følsom – ja faktisk skal der en million gange færre molekyler til, hvis du sammenligner med andre sanser”, forklarer Peder Wolkoff fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Han er professor i indeklima og forsker i lugtens betydning for vores velbefindende på jobbet.

Lugten påvirker vores følelser Lugtenerven sidder i næsen og har et kompliceret samspil med hjernen. Den registrerer lugte igennem tiden og kan på et nanosekund sende stærke minder fra barndommens gymnastiksal eller mormors køkken. ”Vi forbinder lugte med positive og negative følelser, også selvom vi kun er bevidste om lugte i starten, når vi møder dem. Når vi har vænnet os til en lugt, lægger vi ikke længere mærke til den. Men undersøgelser viser, at det er muligt at påvirke oplevelsen af lugten, og her spiller information en stor rolle”, forklarer Peder Wolkoff og fortsætter: ”Det betyder, at det nye mødebord, du tror kommer fra Bilka, sandsynligvis vil give dig mere negative følelser, end hvis du tror, bordet er købt i Illums Bolighus. I sidste ende har de følelser betyd-

28

Finans april 2011

ning for, hvordan du oplever indeklimaet og det sundhedsmæssige på arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt at informere grundigt om for eksempel nye møbler eller de nye kontorlokaler, I skal flytte ind i.

Forklar, hvilke materialer der er anvendt, hvorfor de lugter, at det er uskadeligt, og at lugten forsvinder hurtigt”.

Når lugten gør dig utryg Selvom du til daglig næppe ofrer en tanke på, hvordan der lugter på kontoret, så arbejder din lugtesans konstant for at fortælle dig, om du har grund til at føle dig tryg. ”De lugte, som du er på kanten af at kunne registrere, kan virke mere distraherende end lugte, som du kender godt. Hvis der er en snært af en lugt, som du ikke kan placere, bliver du utryg”, forklarer Peder Wolkoff. ”Vi ved, at en negativ lugt, som du måske ikke kan identificere, kan få dig til at opleve dit helbred som dårligere end normalt. Skuespillerne og sangerne på Det Kongelige Teater oplevede for år tilbage sådan en situation. Efter at de havde taget en ny bygning i brug, begyndte de at få det dårligt.

Det viste sig, at man havde anvendt en fugemasse, som afgav en meget ubehagelig hvidløgsagtig lugt.

Den var egentlig ikke farlig. Men lugten var ubehagelig og gav en følelse af utilpashed”.

Snavset tæppe gav flere fejl I sidste ende kan negative følelser omkring lugten på jobbet få direkte indflydelse på bundlinjen. Det viser forskning. ”Lugte har direkte indflydelse på effektiviteten.

Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har lavet flere interessante undersøgelser, som dokumenterer det”.

I et forsøg spillede et aflagt tæppe fra et dansk rådhus en stor rolle.

En gruppe mennesker skulle læse korrektur, lave matematiske beregninger og tekstbehandling i et rum fem timer ad gangen. Personerne skulle vurdere, om luftkvaliteten var god, om de kunne koncentrere sig, om de fik hovedpine og måske følte irritation i øjne, næse eller hals.

I én periode arbejdede forsøgspersonerne i et rent rum. I en anden periode blev det 20 år gamle rådhustæppe lagt på gulvet. ”Det viste sig, at når forsøgspersonerne kom ind i rummet med tæppet, følte de i starten, at luften var dårlig. Men de vænnede sig hurtigt til den. Til gengæld faldt koncentrationen. De arbejdede langsommere og lavede flere fejl”.

Drop duftlys En amerikansk undersøgelse fra det nationale institut for arbejdsmiljø og sikkerhed viser også, at det betaler sig at forbedre luftkvaliteten på arbejdspladsen. ”Hvis vi groft omsætter den amerikanske undersøgelse til danske forhold, kan erhvervslivet spare rigtig mange penge om året på grund af færre sygedage og tab af produktivitet, hvis de forbedrer luftkvaliteten”, siger Peder Wolkoff og understreger, at de syntetiske duftfriskere, der findes på markedet, slet ikke er det, der skal til, for at skabe en optimal luftkvalitet. ”God luftkvalitet er det samme som ren luft”, siger Peder Wolkoff, der ikke ser grund til at parfumere luften på kontoret med duftlys, der fås i de fleste supermarkeder. ”De skaber en kemisk forurening. I værste fald omdannes nogle af duftstofferne til formaldehyd, der kan give slimhindeirritation, og meget små partikler, der når ned i lungerne“. n

Kort om lugte og indeklima

› Informer grundigt om materialer og lugte, når I køber nye kontormøbler eller andet til indretningen.

Det samme gælder, hvis I flytter lokaler.

› Stil krav til kontormøblerne – vælg dem med Dansk Indeklima-mærkning. › Luft ud efter behov – og respekter, at behovet er individuelt. › Tjek luftfiltrene – de skal vedligeholdes, udskiftes og rengøres. › Stil krav til grundig rengøring – og vælg materialer, der kan tåle det. › Duftlys og duftfriskere bør anvendes med omtanke, da de kan påvirke indeklimaet.

Finans april 2011

29

TEMA psykisk nedslidning

30

Finans april 2011

Ødelagt indeni Antallet af danskere, der får tildelt førtidspension på grund af psykiske lidelser, er steget med 55 procent fra 2007 til 2009. For store krav fra arbejdsgiverne og tårnhøje forventninger til sig selv om at være perfekt i alle livets dele sender en stor del af arbejdsstyrken til mental tælling, mener eksperter Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

Foto: Territorium

D

anskerne bliver psykisk nedslidte som aldrig før og i sådan en grad, at mange ender uden for arbejdsmarkedet.

Tallene taler for sig selv. Fra 2007 til 2009 er antallet af personer, der har fået tildelt en førtidspension på grund af psykiske lidelser, steget med 55 procent – fra 5.602 i 2007 til 8.691 i 2009. En nyligt offentliggjort rapport fra OECD viser, at hver anden dansker, der får et fleksjob eller kommer på førtidspension, lider af psykiske lidelser såsom angst eller depression.

Inden for den finansielle sektor er tendensen med flere mentalt syge medarbejdere den samme. Således er antallet af førtidspensioner givet på grund af psykiske lidelser steget fra 27 i 2007 til 42 i 2009. Finansforbundets egne trivselsmålinger viser, at stress, der ubehandlet kan føre til depression og risiko for evig udstødelse af arbejdsmarkedet, er et alvorligt problem i sektoren. Den seneste måling fra september 2010

➼ Finans april 2011

31

TEMA psykisk nedslidning

➼ blandt 670 medlemmer af forbundet viste, at mere end hver ottende medarbejder havde helbredstruende symptomer på stress.

For store forventninger Et voldsomt arbejdspres og større krav øger risikoen for stress og depression, mener overlæge Bo Netterstrøm fra stress­ klinikken ved Arbejdsmedicinsk Klinik ved Hillerød Hospital: ”Vi ser mange patienter, der grundet arbejdsmæssig belastning bukker under for presset. Men det handler også om, at vi er blevet så forbandet effektive og stiller for store krav til os selv“.

Tegn på nedslidning De tidlige tegn på, at en person er psykisk nedslidt, er ifølge direktør ved Arbejdsmiljøforskningen Palle Ørbæk, at medarbejderen:

›

har mindre energi

›

ikke vover så meget som tidligere

›

tager færre opgaver

›

har mindre selvtillid

› virker nervøs og bange

32

Finans april 2011

Den opfattelse deler direktør i Arbejdsmiljøforskningsinstituttet Palle Ørbæk. ”De unge generationer er meget ambitiøse. De forventer af sig selv, at de både skal være perfekte forældre, perfekte partnere, perfekte på jobbet og de perfekte venner. Der er et for højt spektrum af ambitioner, hvor man skal være vellykket.

Men det er et samspil mellem forventninger og krav til sig selv og så krav og forventninger på arbejdspladsen“, siger Palle Ørbæk.

Bo Netterstrøm får rigtig mange patienter ind fra den finansielle sektor. Han oplever, at det ofte handler om, at de er havnet på den forkerte hylde – eksempelvis i et projektlederjob, som de ikke kan håndtere, eller at de har følelsesmæssige konflikter med nærmeste leder. ”Vi hører ofte sætningen ’så fik jeg en ny leder’. Dårlig ledelse er den hyppigste årsag til, at det går galt for mange.

Det er især et problem for dem, jeg kalder flinkeskolepigerne.

Hvis de ikke føler, at de kan indfri lederens forventninger, føler de sig utilstrækkelige og prøver at arbejde endnu hårdere. Der er desværre også en tendens til, at virksomhederne forventer mere, og pligtopfyldende mennesker arbejder hårdere i stedet for at sætte en grænse. Det er de ofte ikke i stand til, fordi de mener, at det må være dem, der er noget i vejen med, når de nu ikke kan indfri forventningerne. Den gode leder skal kunne se det og regulere arbejdet derefter“, mener Bo Netterstrøm.

Næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby er alarmeret over tendenserne. ”Men de er desværre ikke overraskende. Virksomhederne er nødt til at erkende, at nye arbejdsformer kræver nye ledelsesmetoder. Ydermere er det vigtigt, at man ude i virksomhederne taler om risikoen for den psykiske nedslidning, for når

” Dårlig ledelse er den hyppigste årsag til, at det går galt for mange. Det er især et problem for dem, jeg kalder flinkeskolepigerne“.

Bo Netterstrøm, overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Hillerød Hospital

Gør arbejdspladsen klar Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet en række råd til, hvor­ dan arbejdspladsen kan lave de nødvendige rammer for at gøre en tidlig, aktiv indsats over for de medarbejdere, der får stress eller depression:

› Det er en god idé at sætte emnet ”stress, depression og ­andre almindelige psykiske lidelser” på dagsordenen.

› Det kan ske både på ledermøder, i samarbejdsudvalg, på tabuet ikke er til stede, så vil det også være nemmere tidligt at opfange medarbejdernes signaler. Om ikke andet er der jo et stort incitament i, at man som virksomhed sparer mange penge ved at passe på sine medarbejdere“, siger hun.

Trivslen skal tilbage på arbejdspladsen En ting er, at så mange medarbejdere har ondt i sjælen – en anden ting er, at det, der starter som en stresstilstand, ofte ende i dyb depression og i en sådan grad, at medarbejderne aldrig vender tilbage til det normale arbejdsmarked. Det er en falliterklæring, mener Bo Netterstrøm. ”En depressiv tilstand burde aldrig være varig. Hvis man er i stand til at gribe ind hurtigere med den rette behandling, er det i gåseøjne blot en tilstand“, siger Bo Netterstrøm.

Han bakkes op af Palle Ørbæk. ”Vi er simpelthen ikke gode nok til at tilbyde den rigtige behandling i tide, og arbejdspladsen er ikke god nok til at opdage i tide, at dens medarbejdere er på vej til at være mentalt udslidte. Arbejdspladsen skal også i højere grad være villig til at acceptere, at en medarbejder kommer tilbage til tilpassede arbejdsopgaver, mens vedkommende stadig er i behandling. For jo længere tid medarbejderen er væk, jo sværere er det at vende tilbage til arbejdspladsen“, siger Palle Ørbæk og fortsætter: ”Det handler i bund og grund om trivsel. Virksomhederne skal arbejde meget aktivt med det psykiske velbefindende i deres arbejdsmiljøindsats. Det handler ikke bare om, at vi skal undgå at være super stressede. Der skal være fokus på medarbejdernes velbefindende, trivsel og flow i deres opgaveløsning. n

afdelingsmøder, gruppemøder og i mere uformelle rammer, hvor de forskellige erfaringer og eventuelle bekymringer kan komme frem.

› Som ved fysisk sygdom må der opbygges og aftales en klar ramme for ledere og medarbejdere, som man kan bruge, når sygemeldingen kommer. Rammen skal være kendt af alle.

› Alle erfaringer siger, at det er hensigtsmæssigt at inddrage medarbejderne og deres tillidsvalgte mest muligt i at op­ bygge disse rammer på arbejdspladsen.

Det er ledelsens opgave at sætte emnet på dagsordenen på en konstruktiv måde. Men skal det lykkes både at forebygge og gøre en tidlig, aktiv indsats, må det ske i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

Kilde: www.tidlig-aktiv-indsats.dk

Vidste du, at De samlede offentlige sociale udgifter til helbreds­ betingede ordninger udgør godt 70 milliarder kroner ­årligt. Lægger man virksomhedernes udgifter til sygeløn og sygedagpenge oveni, løber de samlede udgifter op i 110 milliarder kroner hvert år. Det svarer til seks-syv procent af BNP. Kilde: Dansk Arbejdsgiverforenings Arbejdsmarkedsrapport fra 2010

➼ Finans april 2011

33

TEMA psykisk nedslidning

➼

Fra talnørd til førtidspensionist 50-årige Berit Kjærulff Rasks dedikation til sit arbejde har efterladt hende med en hjerneskade. Fra at være en ørn til at knække matematiske formler og navigere i et hektisk projektorienteret it-miljø kan hun nu knap ordne sine egne indkøb

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

Hun står nede i supermarkedet og kigger på den indkøbsseddel, hun aftenen før har skrevet. Hylden med nødder er tom, og nødder skal hun bruge til den kage, hun skal bage. Men hvis hun ikke kan det, hvad skal hun så ikke have af de ting, der står skrevet med blæk på papiret? Hun ved det ikke, kan ikke regne det ud, har mistet overblikket.

Hun finder sig selv gå den samme runde igen og igen gennem supermarkedets lange gange ude af stand til at færdiggøre den indkøbstur, hun før blot anså som værende endnu et af hverdagens daglige gøremål.

Det var før. Lang tid før den dag i dag i 2011, hvor magasinet Finans møder 50-årige Berit Kjærulff Rask. Tidligere systemkonstruktør hos BEC, tidligere talnørd, tidligere arbejdshest, tidligere omstillingsparat, tidligere ivrig bruger af det moderne arbejdslivs fleksibilitet, tidligere filosofiinteresseret på hobbyplan.

Nu førtidspensionist og indehaver af en arbejdsskade, som hun har Arbejdsskadestyrelsens ord på har efterladt hende med et 75 procents tab af hendes arbejdsevne. På visitkortet kan hun også tilføje depressiv forårsaget af arbejdsbetinget stress og hjerneskadet – det sidste har hun kunnet tilføje efter undersøgelser hos neurologer og psykiatere, der har kunnet konstatere, at en del af hendes hjerne er udbrændt.

Kollapset Det var i årene 2003 til 2005 arbejdet i BEC, hvor Berit havde arbejdet siden 1980, begyndte at blive en belastning. Skif-

34

Finans april 2011

tende afdelingsledere, en uheldig kombination af ledere, som enten selv var for pressede eller manglede overblik – og svigtede både fagligt og menneskeligt ifølge Berit – et voldsomt stigende arbejdspres og meget overarbejde blev hverdagen i løbet af de år. Berit, der havde stor erfaring i at arbejde med it-projekter, fik større og større ansvar i projekterne, og presset ovenfra for at levere på stadig kortere tid eksploderede.

Hver gang Berit afleverede en opgave, kom en ny på banen, og selvom hun flere gange sagde, at hun havde brug for et åndehul, så var der lige én mere presserende opgave, der skulle løses.

Ofte sad hun og arbejdede hjemmefra, efter at sønnen var gået i seng, og de huslige pligter overstået. Hun blev kontaktet døgnet rundt af kolleger, der havde brug for hendes hjælp.

Hun stod op klokken fem om morgenen – for ikke at komme for sent på arbejde. Til sidst turde hun ikke løbe an på toget og

Vidste du, at Antallet af patienter i behandling ved det psykiatriske sygehusvæsen er steget fra 82.000 i 2000 til 121.000 i 2009 – en stigning på 48 procent. En stigning, der især skyldes såkaldte ”ikke psykotiske lidelse“, såsom stress, depression og angst.

Kilde: Kommunernes Landsforening (KL)

Berit Kjærulf Rask har ifølge Arbejdsskadestyrelsen mistet 75 procent af sin arbejdsevne

begyndte at tage bilen, for hvad nu hvis toget var forsinket?

Frokosten bestod af et par æbler foran computeren – dels for at kunne arbejde, dels fordi hun ikke kunne overskue at tilbringe social tid med kollegerne. Det tog længere og længere tid for hende at løse de beregningsformler, som hun havde arbejdet med i så mange år. Hun tabte sig 15 kilo. Hun tænkte ofte, at hun havde brug for ferie, men kunne ikke overskue konsekvenserne af det.

I 2005 blev Berit sat på et stort, prestigefyldt projekt for både hende og hendes arbejdsgiver, men selvom hun bad om at blive fri for andre opgaver for at skabe tiden til det nye projekt, skete der intet. Deadline på projektet var 1. juli 2005, men det var ikke tid nok, så Berit bad om at få skubbet deadline. Det blev den endelig, men kun en måned, og da Berit netop havde fået bevilliget ferie i juli måned, var eneste alternativ, at hun flyttede det meste af sin ferie. Efter den besked kollapsede Berit i sit hjem og blev hastet på skadestuen med mistanke om en blodprop. Lægen spottede hurtigt, at der var tale om stress, og hun blev sygemeldt på ubestemt tid.

Kvalmen Det blev hurtigt et problem for arbejdspladsen, at Berit ikke var der. Dagligt blev hun per telefon bedt om hjælp i forbindelse med sine gamle opgaver. Selvom hun hver gang kastede op, når telefonrøret var lagt på, så nænnede hun ikke at sige fra, for hun vidste godt, at kollegerne var i problemer, når hun ikke var der. Sådan gik der tre måneder, mens Berit bare fik det

værre og værre. Kontakten med arbejdspladsen stoppede først, da psykologen mistænkte Berit for at være begyndt at arbejde igen, og hun tvang Berit til at stoppe kontakten.

Et år efter kollapset var Berit stadig ikke i stand til at arbejde, og det endte med en fyreseddel på grund af det lange fravær. Sygedagpengene var i mellemtiden stoppet. Yderligere halvandet år gik, før kommunen accepterede at sende hende i revalidering i en møbelforretning, men hun brugte to timer på at lægge de samme to puder på plads. Hun magtede det ikke og måtte melde fra. Forsørgelsen blev endnu en gang stoppet, og der går i alt fire og et halvt år efter den første sygemelding, til Berit får tilkendt førtidspension. Der går i alt fem og et halvt år, før hun får anerkendt de psykiske mén som en arbejdsskade efter en lang og hård kamp.

Nu prøver Berit at finde mening med livet ved at dedikere sig til kreative projekter – som at lave kort til festlige lejlig­ heder, binde blomster eller andre kreative formål, hvor den logiske del af hjernen ikke skal anvendes.

Hun har med egne ord selv en naiv tro på, at hun en dag bliver i stand til at arbejde igen. Selvom håbet ikke er stort, når man som Berit mister orienteringssansen, så snart hun er i nye omgivelser. Når hun endnu en gang må lægge bogen om mindfulness fra sig, i erkendelse af at hun på et helt år har læst de samme 20 sider om og om igen og stadig kun kan huske titlen. Når Berit på dårlige dage ikke kan være sammen med mange mennesker på en gang – ikke på grund af angst, men fordi hun mister overblikket.n

➼

Finans april 2011

35

TEMA psykisk nedslidning

➼

En opskrift imod nedslidning Morgengymnastik, gruppearbejde og psykisk velvære står højt på dagsordenen i Salling Bank, hvor ledelsen har valgt at fastansætte en trivselskonsulent. Og det modvirker tilsyneladende stress og nedslidning

Af Mette Tolling mto@finansforbundet.dk Foto: Martin Dam Kristensen

Sammen får vi det til at ske, står der med skrå skrift under Salling Banks logo. Hvad der menes med det, er der allerede et praj om, når man træder ind i bankens hovedsæde i Skive. Indretningen er ny. Planter er sat op i store krukker, grønne hængeplanter snor sig ned langs bordskærme, mens lange snoede lamper på bordene ligner slanger. ”Det var medarbejderne, der godt kunne tænke sig, at lokalerne skulle se anderledes ud. Selve indretningen er derfor lavet efter deres ønsker“, fortæller bankens trivselskonsulent, Lotte Dietz, før hun henleder opmærksomheden på et opslag, der minder om, at man i de åbne kontorlandskaber skal huske at give kollegaerne arbejdsro.

Således er scenen sat for bankens medarbejderpolitik, der overordnet går ud på, at man skal behandle sine medmennesker ordentligt. Ikke mindst når sunde og glade medarbejdere også skaber bedre resultater på bundlinjen. Her taler tallene for sig selv. Bankens cirka 100 medarbejdere har et sygefravær, der er helt nede på 1,57 procent (sektorniveauet er 3,10 procent), og medarbejderne bliver i gennemsnit 13 år i Salling Bank.

De skaber rammerne Ledelsen har netop taget det næste skridt i retning af at gøre noget ekstraordinært for medarbejderne ved at fastansætte Lotte Dietz som trivselskonsulent. Normalt anvender virksomheder konsulenter udefra, men i Salling Bank tror de, at

36

Finans april 2011

hvis konsulenten selv kommer fra banken, vil projektet få meget større succes. ”Min tilgængelighed og synlighed er vigtig. Du kan komme hjem fra et kursus, som du allerede har glemt ugen efter. Jeg skal i stedet sikre, at den viden ikke går tabt, og minde medarbejderne om, hvorfor fysisk og psykisk sundhed er vigtig”, uddyber Lotte Dietz.

Hun sørger for, at medarbejderne tilbydes en række sundhedsfremmende aktiviteter som for eksempel sundhedstjek, diætistforedrag og rygestopkurser. Samtidig er hun i gang med at sætte rammerne for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Det vil blandt andet betyde, at der vil blive afholdt workshopper og rådgivning om stress. ”Hvis der for eksempel er nogen, der føler sig overvældet af deres arbejde, så taler jeg med dem om deres personlige udfordringer i deres arbejde. Jeg giver dem råd om, hvordan de kan sætte grænser for deres arbejde, og jeg skaber en kontakt mellem dem og chefen, så de kan afstemme begges forventninger“, fortæller trivselskonsulenten.

Denne morgen, før Magasinet Finans besøger banken, har Lotte Dietz netop afholdt morgengymnastik. Det gør hun hver anden uge i hver af de fem afdelinger. Selv om det er frivilligt, deltager stort set alle. ”Det handler om at sætte nogle rammer for medarbejderne, hvor de kan møde deres kollegaer på en anden måde, og hvor de kan tilkendegive sig selv. Derfor foregår meget af

”Det handler om at sætte nogle rammer for medarbejderne, hvor de kan møde deres kollegaer på en anden måde, og hvor de kan tilkendegive sig selv. Derfor foregår meget af arbejdet med medarbejderne i grupper”, siger Lotte Dietz, trivselskonsulent i Salling Bank.

arbejdet med medarbejderne i grupper“, forklarer Lotte Dietz.

590.000 kroner har banken modtaget i støtte fra Forebyggelsesfonden til et nyt trivselsprojekt.

træffer. De skal vide, jeg er klar til at gå igennem ild og vand, for at de kan føle sig trygge på deres arbejdsplads. Det er min grundlæggende ledelsesfilosofi”, siger den administrerende direktør.

God behandling At Lotte Dietz’ arbejdsindsats har en værdi, efterlader den tillidsvalgte Hanne Williams ikke nogen tvivl om. ”Jeg synes jo, det er fedt at blive opfordret til at have en sund livsstil. Når du gør noget i fællesskab, så sker der en hel masse. Du bliver inspireret. Jeg er for eksempel igen begyndt at cykle til arbejde hver morgen. På den måde forbedrer trivselsprojektet min livskvalitet, og det giver mig stof til at tænke over, hvordan jeg lever mit liv“, fortæller Hanne Williams, der arbejder i Salg og Support henrykt.

Det lyder som et enkelt indgreb. Ansæt en trivselskonsulent, som vil skabe et sundt arbejdsmiljø. Men for den administrerende direktør, Peter Vinther Christensen, er det en del af bankens fortælling. Han blev selv ansat i 1994 og nåede med nød og næppe at redde banken fra at gå neden om og hjem.

Fra den dag besluttede han, at ledelsen fremover kun skulle tage langsigtede beslutninger, så banken ikke var følsom over for konjunkturer. Det var starten på den værdibaserede ledelse, han har praktiseret siden. ”Det er en del af hjerteblodet i banken. Det handler om, at vi driver banken ordentligt både i forhold til kunder og til medarbejdere. Jeg føler et stort ansvar for, at de folk, der er her, de skal have det godt, og de skal have tillid til de beslutninger, jeg

Karriereskift for seniorerne Peter Vinther Christensen har været blandt de aktive debattører i efterlønsdebatten. Han forsøger at fastholde de ældre medarbejdere i banken ved at ændre deres arbejdsopgaver og tage arbejdspresset af dem. ”Det er vigtigt for os, at det arbejdsliv, man har, er spændende, og at det bliver tilpasset med de jobmuligheder, man har. Jeg taler om fleksible arbejdstider, skift af jobfunktion eller arbejdsopgaver. Det kræver et stykke planlægningsarbejde, men det har været en stor succes for os at lade medarbejderne specialisere sig i slutningen af deres karriere“, fortæller han.

Hanne Williams er en af de ansatte, der planlægger et karriereskift. For tre år siden startede hun med at læse jura i en alder af 43 år, og hun er nu klar til at tage et nyt ryk i karrieren.

Efterlønsordningen har hun sagt op. ”Jeg synes, det ville være spild af tid, hvis det så tidligt skulle være ovre. Jeg vil have en masse ud af mit arbejde. Jeg kunne godt tænke mig at gøre et eller andet genialt i min karriere – ja, at gøre det godt“, siger Hanne Williams, inden hun og kollegerne går til frokost. n

Finans april 2011

37

globalt ”Hvorfor vil bankerne udbetale bonusser? Det er, fordi de lever i en ’vi er for store til at fejle’-verden, hvor staten vil redde dem, hvis de går ned“ Mervyn King, direktør for Bank of England

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

Spektakulær insidersag

Libyen giver overarbejde

I New York varmer retssystemet op til det, der vurderes at blive årtiets største insidersag.

Ifølge Securities and Exchange Commission (SEC, USA’s børstilsyn) stod den hovedanklagede i sagen, Raj Rajaratnam, der er milliardær og stifter af hedgefonden Galleon, i spidsen for et netværk af informanter, som ulovligt ­for­synede ham med prisfølsomme oplysninger.

På et tip fra Rajat Gupta, tidligere Goldmandirektør, skulle han have købt over 175.000 aktier i Goldman Sachs i de hede dage i september 2008, da finanskrisen for alvor begyndte at rulle. Dagen før købet havde Goldmans chef, Lloyd Blankfein, fortroligt informeret sine direktører om, at Warren Buffet, verdens rigeste og mest respekterede investor, var på vej med en milliardinvestering i banken.

Da den nyhed blev offentliggjort, kunne Raj Rajaratnam sælge sine aktier med en kurs­ gevinst på 900.000 dollar.

Hidtil har 19 personer tilstået i Galleonsagen, dog ikke Raj Rajaratnam, der står til 20 års fængsel, hvis han kendes skyldig.

Da USA en fredag i februar annoncerede finansielle sanktioner mod Libyen, var der en del bankansatte verden over, der kom på overarbejde.

Mange medarbejdere måtte bruge weekenden og de efterfølgende dage på at granske lister over konti ejet af kunder med mistænkelige navne og matche dem med listerne over ”politisk eksponerede personer“, som de havde forberedt, så snart sanktionstruslerne begyndte at rumle. New York var ifølge Financial Times betydeligt bedre forberedt end London, og det afspejler situationen efter mere end et årti, hvor både regeringer og sektoren har arbejdet med at forbedre regler mod hvidvask og ”kend din kunde“-anvisninger.

USA har gentagne gange været efter banker, der ikke var i stand til at efterkomme krav om sanktioner mod regimer som Cuba og Iran.

Blandt andet har USA indgået forlig på trecifrede millionbeløb med banker, der ønskede at slippe for yderligere undersøgelser og anklager for at have brudt sanktioner (Barclays: 298 millioner dollar, Credit Suisse: 536 millioner dollar og Lloyds: 350 millioner dollar). Sanktionerne er siden fulgt op af EU og mange andre lande.

38

Finans april 2011

De skyldige slipper fri Tre år efter finanskrisen er ikke en eneste ansvarlig fra finanssektoren kommet i fængsel.

Og det er en fejl, men ingen overraskelse, konkluderer Time. Skal skyldige i fængsel, kræves der politi og anklagere. Det finanspoliti, vi har, skriver ugemagasinet, er institutioner som the Securities and Exchange Commission (SEC) og Commodity Futures Trading Commission (CFTC), der er blevet fuldstændigt afmonterede i den finansielle deregulerings æra. SEC var ikke engang i stand til at opdage det røveri, Madoff begik ved højlys dag.

For at råde bod på det fik Obama-administrationen møjsommeligt Dodd-Frank-reformen gennem kongressen. Den skulle indsætte rigtige betjente med beføjelser til at regulere sektoren. Det er en baggårdsmanøvre, siger Barney Frank (en af bagmændene bag reformen). ”I modsætning til hvad der var tilfældet med sundhedsreform og miljøreguleringer, går republikanerne ikke til frontalt angreb. De gemmer sig bag budgettet, fordi de ikke vil stå ved deres handlinger. De håber, vælgerne ikke opdager, at de er ved at slippe Wall Street af ­krogen“.

En kæmpe er skabt Fusionen mellem Deutsche Börse og New York Stock Exchange ventes at sidde på en tredjedel af hele verdens aktiehandel, svarende til 20 billioner dollar om året

Det er ikke den første, og det bliver ikke den sidste fusion mellem store børser. Alligevel er det værd at notere, at verdens største børs er skabt med fusionen mellem Deutsche Börse og New York Stock Exchange. Børsen, der endnu ikke har fået nyt navn, får en markedsværdi på 25 milliarder dollar, og den handler aktier for i alt 20 billioner dollar om året.

Det er en tredjedel af hele verdens aktiehandel. På det nye blomstrende og eftertragtede derivatmarked sidder den nye gigant på 90 procent af handlen i Europa.

Først og fremmest er der mange følelser omkring fusionen af store nationale børser. Amerikanske kommentatorer luftede straks deres frygt for, at Wall Street nu blev til Wall Strasse, mens de på den anden side af Atlanten hæftede sig ved, at den New Yorkbaserede smarte eks-Goldman Sachs-bankmand Duncan Niederauer skulle stå i spidsen for det nye foretagende.

De i alt 6.470 medarbejdere interesserer sig nok primært for, at et af de eksplicitte mål med fusionen er besparelser. Nærmere bestemt 300 millioner euro.

Og en nærliggende måde at skaffe hurtige besparelser på er her som alle andre steder: fyringer.

Endelig er der alle analytikerne, der ikke er benovede over nytænkningen, men på den anden side spørger, om der er et alternativ.

De store handelsrum, hvor mæglerne fægter med armene, råber og skriger, overlever efterhånden kun som kulisse for fjernsynsreportager. Moderne børser er først og fremmest gigantiske it-foretagender. For eksempel er næsten en tredjedel af de ansatte i Deutsche Börse – mere end 1.000 personer – ansat til at vedligeholde og udvikle de kolossale datamotorveje. Der bliver investeret enorme summer i it, og hvis de penge skal hjem, skal trafikken på vejene være tæt, hurtig og voksende. Samtidig er børser fra

at være adstadige medlemsorganisationer, der først og fremmest skulle sørge for, at medlemmerne kunne hente kapital til deres virksomheder, selv blevet aktieselskaber med den deraf følgende forpligtelse til at gøre deres aktionærer glade.

Børsernes forretningsmodel er ændret radikalt.

Den traditionelle aktiehandel fylder mindre og mindre, til gengæld vokser handlen med derivater, og det er her, der er pæne gebyrer at score, fordi konkurrencen er mindst. Således vurderer Morgan Stanley, at den nyfusionerede gigant vil hente 37 procent af sine indtægter fra derivater og clearing og kun 29 procent fra aktiehandel.

Konkurrencen bliver hårdere og hårdere, både fra

de nye udviklingsøkonomier og fra alternative elektroniske netværk. Handlen på børserne i byer som São Paolo og Shenzen vokser voldsomt, og de såkaldte Multilateral Trading Facilities, netværk skabt af store internationale banker, som ikke har lyst til at betale de høje gebyrer til de etablerede handelspladser, æder sig også ind på markedet. For eksempel bliver mere end 20 procent af aktiehandlen i Europa afviklet på de platforme.

Mange gætter, at den store fusion vil sætte en fusionsbølge i gang. Så må man håbe, at de regulerende og tilsynsførende myndigheder kender deres besøgelsestid i en verden med måske kun fire-fem verdensomspændende børser./ET

Finans april 2011

39

kontrast

To generationer under samme tag 58-årige Grethe Bang har fejret 40-års-jubilæum og har en traditionel bankuddannelse.

Hendes 30-årige kollega, Karina Holm Lindvig, er oprindelig butiksuddannet og har kun fem bankår bag sig. Forskellene er iøjnefaldende, men de to har et fint samarbejde i hverdagen

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Martin Dam Kristensen

”Kunderne kan ligefrem høre Karina smile i telefonen. Hun er en dejlig pige!“.

Varmen er ikke til at tage fejl af, når den erfarne bankrådgiver Grethe Bang omtaler sin 30-årige nære kollega, kundemedarbejder Karina Holm Lindvig. Karina er på sin side heller ikke bange for at give sin 58-årige kollega rosende ord med på vejen: ”Grethe har opbygget utroligt loyale kunder, nogle af dem har brugt hende i generationer. Ældre kunder kan finde på at ringe til hende for at sikre sig, at det økonomiske råd, som deres børn har fået af en anden bankrådgiver, nu også er det helt rigtige. Først når Grethe har sagt god for det, føler de sig trygge. Og jeg får del i den tillid, de har til hende, når hun står inde for mig over for kunderne“.

De to kvinder arbejder til daglig sammen i Nordeas Vildbjerg-filial, der tæller syv ansatte, alle kvinder. Ud over Karina og en deltidsansat er resten af flokken alle 50+, to af dem er på vej på efterløn.

Børn eller børnebørn ”Selvfølgelig viser det sig på forskellig måde, at der er mange år imellem os – for eksempel går et af Grethes børnebørn i børnehave med min ældste datter – men i det daglige tænker jeg ikke meget over aldersforskellen. Grethe og de andre er gode til at holde sig unge af sind, de går også ind og ser ’Klovn’ i biografen og den slags“, siger Karina Holm Lindvig, der på den anden side også kan trække på kollegernes erfarne råd, eksempelvis når der skal tilberedes traditionel mad til højtider.

Kundemedarbejderen har altid haft interesse for finansver-

40

Finans april 2011

denen, men lagde ud med at uddanne sig i butik og var derefter fastansat i detailforretning i to år. Tanken om at blive elev igen var ikke tillokkende, men da Nordea i 2006 søgte salgsassistenter til videreuddannelse i banken, slog hun til. ”Det gav mig mulighed for at bygge videre på den uddannelse, jeg allerede havde, frem for at starte helt forfra som elev“, konstaterer Karina Holm Lindvig, der gennem halvandet år uddannede sig til sin nuværende position på Nordeas interne kurser.

Netsikker gevinst Det betyder blandt andet, at hun er på omgangshøjde med nye tekniske tiltag, og det er en hjælp for Grethe Bang, der for eksempel kan henvise til sin unge kollega, når en kunde henvender sig om funktioner i netbank: ”De unge kan jo den slags med NemID og så videre. Jeg er ikke for god til det tekniske, så det ryger videre til Karina“.

Omvendt kan kundemedarbejderen trække på bankrådgiverens solide erfaring i mange andre situationer: ”Når man som Grethe har været en del af banken i 40 år, så kender man det hele ud og ind. Jeg er aldrig bange for at spørge om råd, og heldigvis forklarer både Grethe og de andre gerne“, siger Karina Holm Lindvig.

Hendes ældre kollega siger overbærende, at det tager tid at matche en viden, der er samlet op gennem årtier, men erklærer, at Nordea har ”vundet i lotteriet“ med Karina: ”Min egen force har altid været min udadvendthed, og Karina minder faktisk meget om mig. Hun er rigtig god til at snakke med kunder”. n

Grethe Bang, 58 år: 1969: Etårig handelsskoleeksamen.

1970: Elev i Hammerum Herreds Spareog Laanekasse, sparekasseskole om aftenen.

1979: Sparekassernes Videregående Korrespondancekursus, treårigt forløb.

1981: Souschef i Hammerum Herreds

Spare- og Laanekasse, siden fusioneret med Sparekassen Midtjylland og dernæst SDS. 1987: Ansat som souschef i Vildbjerg, daværende SDS, siden fusioneret med Unibank og dernæst Nordea.

2010: 40-års-jubilæum, har i dag titel af stedfortræder og bankrådgiver.

Karina Holm Lindvig, 30 år: 2001: Efter gymnasiet gennemføres etårig HH. 2003: Butiksuddannet og derefter fastansat.

2006: Salgsassistent i Nordea, Vildbjerg-filialen.

2008: Uddannet kundemedarbejder.

Finans april 2011

41

it-udvikling

Mastodonter mangler hænder Det er ikke kun i film som Matrix, at mainframe-computeren fungerer som en livsnerve for de indviede. I virkelighedens verden varetager den uundværlige mainframe størstedelen af bankernes vigtige it-systemer Af Mette Tolling mto@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

Det er svært for it-centrene at finde kvalificeret arbejdskraft til mainframecomputerne. Her ses en af slagsen hos BEC ved siden af hr-direktør hans laurits thaning..

42

Finans april 2011

Store som kummefrysere står mastodont-computere kaldet mainframes under jorden. Det er disse computere, som pengeinstitutterne igennem årtier har bygget deres it-drift op omkring. De behandler blandt andet de vigtige konti og kundedata samt bankernes konto og handelssystemer.

Men mainframe-teknologien er truet. Skandinavisk Data Center, SDC, som varetager it-driften for 63 danske banker, frygter, at der ikke vil være nok hænder i fremtiden til at håndtere det vanskelige sprog, de store computere kræver.

SDC’s omkring 230 operatører og udviklere inden for området er langsomt ved at blive ældre, og det kan blive svært at finde ny kvalificeret arbejdskraft til at overtage deres arbejde. ”Jeg synes, det er et generelt problem at få nyuddannede folk til at arbejde med mainframes. Hvis de studerende har gået igennem et uddannelsessystem, hvor de har lært at operere alle de gængse systemer, så har de distanceret sig fra de sprog, som benyttes på mainframes“, forklarer Peter Rønlev, der er udviklingsdirektør i SDC. Hos Bankernes EDB Central, BEC, der er ejet af 53 penge-

Værd at vide om mainframes

› I 70’erne, blev processoren bygget

inden for en metalkasse – en frame.

Dengang fyldte selve computeren størrelsen af et hus.

› Er karakteriseret ved høj hastighed, pålidelighed og evne til at behandle mange data på en gang

› Behandler mange programmer på en gang til forskel fra supercomputere, der kun kan behandle et enkelt pro­ gram – til gengæld rigtigt hurtigt

› Kan erstatte op til flere hundrede servere

› En mainframe koster omkring

100 millioner kroner om året at have kørende

institutter, genkender HR-direktør Hans Laurits Thaning problemet. Her sidder cirka 200 udviklere, som også er ved at komme godt op i årene. ”Lige nu er vi dækket fint ind, men rejser de eller går af på arbejdsmarkedet, så har vi et problem“, siger Hans Laurits Thaning.

Dalende interesse IBM, der blandt andet har Danske Bank som kunde, er også bekymret for udsigterne. Ligesom SDC og BEC er gennemsnitsalderen høj for de medarbejdere, der arbejder med mainframes. Når de engang skal på pension, risikerer virksomhederne at mangle erfaren arbejdskraft.

IBM har derfor i fem år været med til at afholde kurser på DTU. Formålet er at introducere unge for mainframe-universet, så de i fremtiden ikke bare afviser teknologien som forældet. ”Det kan være rigtig godt at komme ud med budskabet om, at der egentlig ikke er den store forskel på programmeringssproget bag mainframes og de andre sprog, som man lærer på uddannelserne. Det handler om at sætte tingene på dagsordenen“, siger Kirsten Jakobsen, der arbejder som database-administrator i IBM. IBM’s initiativ bydes velkommen af Finansforbundet, som også gerne vil være med til at støtte et initiativ, der skal styrke uddannelse inden for mainframe-teknologien.

Men opbakningen til kurserne er dalende. Hvor der i starten var 30 studerende tilmeldte, er der i dag kun 10 tilmeldte.

Det er en udvikling, der bekymre DTU, da minimumskriterierne for tilmeldte er 20 studerende. ”Årsagen er, at der inden for branchen er en masse andre kompetencer, der tiltrækker de unge. For eksempel er udviklingen af applikationer til mobiltelefonen meget populært“, siger lektor på DTU Informatik Mads Nyborg.

BEC ser derfor den interne træning i huset som problemknuseren, da de ikke tror, uddannelse inden for området vil løse problemet. ”Vi havde for et par år tilbage succes med at tage trainees ind, der kunne Java. Så vi ser, at vejen frem er at få flere trainees ind i fremtiden. Cobolt (mainframe-sproget, red.) er jo ikke så svært at lære, men når man så skal have mainframes til at arbejde sammen med andre systemer, så bliver det hurtigt kompliceret. Derfor er det også svært at lave ekstern uddannelse i det“, mener Hans Laurits Thaning fra BEC. I Finansforbundet mener næstformand Michael Budolfsen ikke, at virksomhederne bør satse på intern oplæring. ”Vi ser nok ikke intern uddannelse som den langsigtede løsning. Vi vil gerne arbejde for, at kompetencerne er bredt anerkendt, så medarbejderne bliver mobile og også kan anvende deres uddannelse andre steder end i deres egen virksomhed“, siger Michael Budolfsen, og opfordrer virksomhederne til samarbejde om fælles uddannelse på området n

Finans april 2011

43

fede om alkohol Af Anders C. Østerby, freelancejournalist

44

I dine drifters vold

Promille og forbrænding

Farligere end aids

Ved det første glas bliver du fysisk og følelsesmæssigt afslappet, men hvis du drikker meget mere, end du er vant til, tager drifterne og de primitive følelser over. Det skyldes, at de sidst udviklede centre i hjernen er dem, der sløves først.

”Det er for eksempel moral, fornuft og kontrol.

Når de centre svækkes, føler du dig mere fri og kan danse nøgen på bordene. En af grundene til, at unge mennesker godt kan lide at drikke, er netop, at de slipper af med fornuft og kontrol”, ­forklarer Janne Tolstrup, som er seniorforsker i humanbiologi på Statens Institut for Folkesundhed.

Hun tilføjer, at alkohol tilsyneladende forstærker de følelser, vi har i forvejen. ”Det kan være dagsformen, der afgør det. Hvis du er glad, bliver du mere glad i låget. Hvis du er sur og aggressiv, holder du det måske tilbage, men hvis du drikker en masse, glemmer du kontrollen, og aggressionerne slippes løs“, siger Janne Tolstrup.

Så pas på med alkohol i aften, hvis du har været indestængt rasende på jobbet i dag.

Verden er uretfærdig: Mænd kan drikke mere alkohol end kvinder uden at blive lige så påvirket af det.

Alkohol optages i de dele af kroppen, som indeholder vand, og da mandekroppen indeholder mere vand end kvindens, ses en lavere alkoholpromille i blodet hos mænd end hos kvinder, selv om de indtager den samme mængde alkohol og vejer det samme.

Kvinder forbrænder også alkohol dårligere, fordi ­deres kropsvægt og lever er mindre. Hvis en kvinde på 60 kilo og en mand på 100 kilo deler en flaske vodka ligeligt, vil kvinden få en promille, der er dobbelt så stor som mandens.

I øvrigt har hun nok drukket så meget, at hun har bevæget sig fra beruselse til patologisk rus eller måske endda fået blackout. Alkoholforgiftning inddeles i fire kategorier, hvor patologisk rus dækker over, at en person bringes i en psykoselignende tilstand. Blackout er hukommelsessvigt efter en svær beruselse.

Sidste kategori er koma, som ifølge alkohol.dk er en livsfarlig tilstand. Så er du advaret.

Skrumpelever, kræft i mund, bughule, spiserør, bryst og endetarm.

Det er ikke for sjov, at Sundhedsstyrelsen anbefaler højst 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd. For hvis du drikker mere, øger du risikoen for at rage en af de nævnte ubehageligheder til dig.

Det vurderes, at 860.000 danskere drikker mere end anbefalet, og at 140.000 er decideret afhængige.

Det er man, hvis man inden for det seneste år har haft tre af følgende reaktioner: et tvangsmæssigt ønske om at drikke; at man ikke kan stoppe med at drikke, når man først er begyndt; fysiske abstinenser; behov for større mængde for samme effekt; mindsket interesse i andre aktiviteter; fortsat drikkeri på trods af kendskabet til de skadelige følger.

Alkohol var ifølge WHO skyld i omkring fire procent af alle dødsfald i verden i 2009. Det svarer til 2,5 millioner mennesker – eller næsten en halv million flere, end aids slog ihjel i samme tidsrum. Fik vi sagt, det er

Finans april 2011

farligt?

(Kilde: alkohol.dk og Magasinet RUS)

verdenskongres

Forbundet markerer sig internationalt På UNI Finances verdenskongres i Lissabon blev Finansforbundets handlingsplan for et eksternt whistleblowersystem enstemmigt vedtaget. ”Det vil betyde stor gennemslagskraft i EU-systemet“, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet 200 deltagere fra finansfagforeninger verden over, som repræsenterer tilsammen tre millioner finansansatte, deltog i UNI Finances verdenskonference i Lissabon i dagene 15.-17. marts. Fra Finansforbundet deltog formand Kent Petersen og næstformand Michael Bu-dolfsen, og allerede på konferencens første dag markerede de sig, da Finansforbundets handlingsplan for et eksternt whistleblowersystem enstemmigt blev vedtaget. ”Det er et kæmpe skridt på vejen mod en fælles europæisk whistleblowerordning. Det er et meget stærkt mandat, de europæiske finansforbund nu har givet, og det betyder stor gennemslagskraft i EU-systemet. Nu kan vi målrettet arbejde på at få

en fornuftig whistleblowerordning vedtaget som en del af EU-reguleringen af sektoren“, siger Michael Budolfsen, som fremlagde handlingsplanen på vegne af Finansforbundet og Nordic Financial Unions (NFU), der er en sammenslutning af de ­nordiske finansforbund.

Et andet vigtigt tema for konferencen var regulering af den finansielle sektor. Forsamlingen skulle blandt andet gøre status over de 11 krav til bedre regulering, som UNI-Europa Finance har opstillet.

Michael Budolfsen sad med i et ekspertpanel på konferencen, hvor han blandt andet plæderede for, at der skal være skærpet fokus på og kontrol med bankernes risikotagning.

”Produkterne og priserne skal være gennemsigtige, og det er helt nødvendigt at være meget opmærksom på, at bestyrelserne i de finansielle virksom­ heder sidder inde med de rette kompetencer“, siger næstformanden.

Samtidig maner han dog til eftertanke og opfordrer til, at man ikke overregulerer sektoren. ”Der er en hårfin balance mellem regulering og vækst. Finanssektoren er fundamentet for, at et samfund kan skabe vækst og jobmuligheder. Derfor skal vi passe på ikke at stille unødigt skrappe krav til bankerne, der kan spænde ben for den udvikling“, siger Michael Budolfsen, der sidder i Steering Group i UNI-Europa Finance. n

fOr unge under 35 år

KarrIErE COaChInG - Gør TanKE TIL hanDLInG!

Kom videre med din karriere eller jobmæssige udfordringer.

Deltag i en involverende workshop, hvor du får et konkret udbytte med hjem i form af en personlig handlingsplan.

Du lærer om god spørgeteknik og når frem til konkrete løsninger, som skal styrke din faglige og personlige udvikling.

TID OG STED: Tirsdag d. 3. maj, Aarhus Onsdag d. 4. maj, Vejle Mandag d. 9. maj, København Onsdag d. 11. maj, Aalborg Arrangementet er fra kl. 17.00 – 20.00.

LæS mErE på www.fInanSfOrbunDET.DK/unG

akademikermøde

Chancen for at tage fejl er stor Mere end to år efter at finanskrisen ramte den vestlige verden, og danske bankers nedtur begyndte, mødtes topchefer for tre pensionsgiganter for at fortælle 150 akademikere, hvad de har lært om de finansielle markeder Af journalist Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

Helt uden at være repræsenteret i panelet var Finansrådet ­alligevel til stede i lokalet på femte sal hos Finansforbundet tirsdag 22. marts, hvor 150 akademikere sad klar til at høre om de tre store pengetanke. Det skyldes, at Finansrådet er gået i åben krig mod VK-regeringens lovforslag om at lade den danske pensionsgigant ATP drive erhvervsbanken FIH, som sidste år blev overtaget fra nødlidende islandske ejere.

Dette er det andet debatmøde i år om den finansielle sektor, og gæsterne er tre topfolk fra ATP, PFA Pension og LD. Velkommen til dette meget fine, pengestærke panel. Hvordan gik finanskrisen for jer? Har I lært noget, spurgte den ihærdige iscenesætter, ordstyrer Ole Krohn fra TV 2.

I midten af panelet sad ATP’s nye fondsdirektør, Henrik Gade Jepsen, og han lagde for med en erklæring om, at det nu går fremad med verdensøkonomien. Den dybe krise har vi brugt to år på at komme ud af, og et synligt resultat er, at Kina nu har taget førertrøjen, og det vender op og ned på gamle mønstre.

Ved udgangen af 2010 udgjorde ATP’s samlede aktiver 760 milliarder kroner, og formålet er at sikre danskerne så stort et tillæg til folkepensionen som muligt. ”Derfor har ATP en forsigtig tilgang til investeringer, og ATP har for eksempel kun danske og tyske statsobliga­tioner“, for-

46

Finans april 2011

talte Henrik Gade Jepsen og tilføjede, at ATP investerer på en anden måde end før krisen: ”Finanskrisen har lært os, at risikospredning virker, men nogle gange er det ikke nok med spredning, og man får tab alligevel“, sagde fondsdirektøren, der spreder sine investeringer i en langt større palet end før 2008 for at gøre afkastet så uafhængigt af konjunkturerne som muligt.

Med kurs mod isbjerget ”Man er nødt til at lave en vurdering af fremtiden, selv om der er stor chance for at tage fejl”“, indledte PFA Pensions administrerende direktør, Henrik Heideby, sit indlæg om, hvordan de fik styret igennem krisen, ligesom han henviste til, at man kan sammenligne den finansielle krise med en supertanker på vej mod et isbjerg, men ingen ved, hvad der ligger under overfladen.

Læren af finanskrisen er, at boligkrisen varer længe og er dyb, og der er behov for yderligere opsparing, og der skal bruges likviditet. ”Vi frygter ikke et dobbelt dip. Opsvinget er i gang, og nu venter vi på, at renten stiger“, sagde Henrik Heideby. Men som en stor investor må PFA Pension sprede sig, og lidt overraskende tilføjede han, at PFA de næste seks måneder tror på Europa og USA og forventer et comeback til det globale aktiemarked.

Fra venstre direktør i LD Carsten Koch, fondsdirektør i ATP Henrik Gade Jepsen og direktør i PFA Pension Henrik Heideby

Samtidig lurer risikoen, og det skyldes ikke mindst en situation med høj privat gæld, stort offentligt forbrug samt alvorlige gældsproblemer i europæiske lande som Portugal og ikke mindst Grækenland, der står lige foran statsbankerot. Alligevel smiler Henrik Heideby: ”Der er ubalancer, der kan bekymre, men vi skal ikke være så pessimistiske.”

Tidligere skatteminister og nu administrerende direktør i LD Carsten Koch er meget bevidst om, at LD’s særlige vilkår giver stor offentlig bevågenhed, fordi LD bygger på tvangs­ inddragne midler fra 1980 med et indgangsindskud på 7,7 milliarder kroner. I dag er formuen på 54,6 milliarder kroner, og LD har 860.000 medlemmer.

Eftersom det sidst ankomne medlem bliver 60 år i 2023, så går det helt sikkert tilbage herfra. Den eneste måde at undgå, at medlemmerne begynder at tage deres penge ud, er ved at have høje afkast. ”Vi blev selvfølgelig ramt af krisen. Allerede i 2003 havde LD set de farlige signaler som følge af en ekspansiv økonomisk politik fra ikke bare den danske regering og lagt sin strategi. Under krisen holdt vi kursen og en stærk omkostningsfokus“, sagde Carsten Koch og gentog sit mantra – asset allocation:

”Det er fantastisk vigtigt hele tiden at placere sine midler bredt og i mange forskellige virksomheder“.

Redning af FIH Carsten Koch var overrasket over, hvor pikeret Finansrådet er over lovforslaget, som giver ATP lov til at drive bank. ”Men det er jo en redning af FIH. Hvorfor er man så protestorienteret, når det måske forhindrer endnu et bankkrak“, reflekterede Carsten Koch. Som situationen er lige nu, er fremtidsbilledet for den danske banksektor en konsolidering, så vi kommer til at mangle flere af de banker, vi kender i dag, sluttede Henrik Heideby: ”Det er klart, at efter 2013 kommer der fart i konsolideringen og måske en ny bankpakke“.

Realitet eller ej, så var det et interessant debatmøde, sagde Casper Davidsen, der er investeringsrådgiver i Danske Bank og betaler sit kontingent til Finansforbundet og derfor er glad for at få noget igen for pengene. De store pengetanke er vigtige aktører, og det er spændende at høre om deres investeringsovervejelser: ”Jeg går hjem med en bekræftelse af, hvor vigtigt det er at have øje for risikoen, når en finansiel virksomhed sammensætter sin p ­ ortefølje“, sagde Casper Davidsen.n

Finans april 2011

47

arkivet

bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum Foto Scanpix

Svindel for småpenge Man forbinder ofte svindel i den finansielle sektor med beløb i millionklassen. Men der er også blevet svindlet for så små beløb, at man må undres over, at nogen har fundet det umagen værd

At sidde dagligt med mange penge mellem hænderne har til tider været en for stor fristelse for nogle. Men det har altid ­krævet lidt kreativitet at snyde penge i egen lomme, hvilket ­følgende eksempler illustrerer.

En medarbejder svindlede sig til nogle småpenge ved at dampe stempelmærker af lånedokumenter. Stempelmærket var et klistermærke med et påtrykt beløb, en statsafgift. Medarbejderen dampede så klistermærket af et lånedokument og satte det over på et andet lånedokument. Derved kunne svindleren putte beløbet i lommen, for eksempel 100 kroner. Han blev opdaget, da man undrede sig over, at der var så mange stempelmærker, der var faldet af lånedokumenterne.

En anden medarbejder svindlede sig til et lille beløb ved at klippe pengesedler i stykker og klistre dem sammen igen. Hvis man har under halvdelen af en seddel, er den intet værd. Men har man over halvdelen af en seddel, kan man få den byttet for dens fulde værdi. Svindleren klippede otte strimler af en seddel og klistrede så de syv sammen. Det gjorde han ved flere sedler, og strimlerne, der så blev i overskud, kunne klistres sammen­ til en næsten hel seddel. Den sendte han til Nationalbanken og fik en tilsvarende seddel retur. Det gjorde medarbejderen hver uge.

En dag ringede man fra Nationalbanken. De kunne ikke forstå, at man så tit modtog defekte sedler, der var klippet i stykker, fra det samme pengeinstitut. Svindleren blev afsløret. Han havde fået 7-8.000 kroner ud af det.

En medarbejder oprettede falske veksler og diskonterede dem selv. En måned efter vekslens oprettelse forfaldt den til betaling, og en pige i banken sendte så en advis ud til accep­

48

Finans marts 2011

tanten, som skulle betale vekslen. Men da han, acceptanten, var opdigtet, skulle svindleren have fat i advisen, inden den blev sendt ud. Den snuppede han i postafdelingen, smed den væk, men betalte pengene til banken. Det vil sige, han lavede egentlig bare et midlertidigt lån ved en falsk veksel. Men han forlængede den igen og igen og forhøjede beløbet med nye veksler.

En sparekasse havde en bestyrer, som også var en meget velrenommeret gårdejer i lokalområdet. Da han var så afholdt og respekteret, gav folk ham gerne penge privat og bad ham sætte dem ind i sparekassen for sig. Så var de fri for selv at tage turen.

Da bestyreren døde, skulle der være revision. Ved revisionen blev der udsendt stikprøver af saldomeddelelser til kunder.

Mange af de kunder, som havde afleveret penge til den afdøde bestyrer privat, fik sig en overraskelse. Det viste sig nemlig, at pengene var gået i den afdødes egne lommer.

Med indførelse af edb i 1970’erne opstod nye muligheder for svindel. En medarbejder oprettede fiktive lån. Dengang var der intet personligt password på maskinerne, så ingen kunne se, hvem der havde oprettet lånene. En kollega havde logget ind på computeren, var gået fra den, og så havde svindleren oprettet de falske lån. Denne fik så kolleger til at lave rutinemæssig vitterlighedsunderskrift af lånet. Ingen opdagede derfor, i første omgang, at lånene blev givet til opdigtede personer og pengene stukket i den forkerte lomme.

Der er ikke noget mærkeligt i, at noget sådant finder sted i den finansielle sektor, da de ansatte her vel afspejler befolk­ ningen nogenlunde, hvad angår moralske brist og fristelser. Men det lille udbytte, det har givet, står slet ikke mål med de menneskelige omkostninger, disse sager må have medført. n

finanskronik

Hver en sten skal vendes Af Jørn Astrup Hansen, direktør i Eik Banki Føroya

D

Den 4. marts 2011 fik vi resultatet af den uvildige advokatundersøgelse af Finans­ tilsynets og departementets rolle i Roskilde Banks sammenbrud. Et par dage før var partierne, der bar bankpakkerne igennem, ­blevet enige om også at lade foretage en advokatundersøgelse af omstændighederne i forbindelse med Amagerbankens krak.

Og det skal være en uafhængig undersøgelse.

Det er således ikke Finansiel Stabilitet, men Økonomi- og Erhvervsministeriet, der skal udarbejde kommissoriet for den undersøgelse, der skal belyse ministeriets, Finanstilsynets, Finansiel Stabilitets og ledelsens rolle og ansvar i slutspillet om Amagerbanken.

Der spilles sorteper på højt niveau. I flere af de sammenbrudte banker er der gjort et retligt ansvar gældende mod ledelsen. Og i Tilsynet risikerer tre embedsmænd at blive sat i gabestokken for deres rolle i miseren i Roskilde. Bankvæsen har udviklet sig til et farligt erhverv.

Advokatundersøgelserne kommer i en lind strøm, og det vil de sikkert fortsætte med en tid endnu.

I flere tilfælde dokumenterer undersøgelserne blot, hvad vi længe kunne have vidst. I andre tilfælde ­vidste vi det godt.

Adskillige banker disponerede i perioden 200508 ekstremt uforsigtigt. Ikke blot med bankens egne midler, men, som det skulle vise sig, også med betroede midler. I flere tilfælde blev der taget helt uforsvarlige risici. Der er grund til at tro, at groteske optionsordninger var med til at gøre bankdirek­ tørerne i både Roskilde og Fjerritslev fartblinde.

Direktørerne, som med meget generøse fratrædelsesordninger havde alt at vinde og intet at tabe, gamblede hensynsløst med aktionærernes og indskydernes penge – og med medarbejdernes arbejdspladser.

Bankerne trådte dødedansen til tonerne af en løsagtig pengepolitik orkestreret af den amerikanske centralbank under ledelse af den herostratisk berømte Alan Greenspan. Også de nye regnskabsregler (IAS), som i 2005 afskaffede forsigtighedsprincippet til fordel for neutralitetsprincippet, bidrog til løsagtigheden blandt pengeinstitutterne. Hvor bankerne tidligere hensatte, når tabet truede, nedskrev de nu, når tabet var konstateret.

Med de meget lempelige kapitaldækningsregler, som indførtes med Basel II-reglerne i 2007, blev der kastet benzin på bålet. Egenkapitalen blev suppleret med alle hånde hybride kapitalformer. Bankerne kunne i teorien finansiere 98 procent af ak­tiverne med lånte penge – endnu mere efter en nedvægtning af aktiverne. Det er da en gearing, der vil noget. Bankerne ”vækstede“ på livet løs. Pengene væltede ind i ejendomsmarkedet og i aktiemarkedet. I efteråret 2008 bristede boblen.

Bankerne, der er kommet i bad standing, må back to basics, om de igen skal komme til ære og værdighed. Og lovgiverne og myndighederne, som med alt for slappe krav var med til at gøre bankernes kollektive bersærkergang mulig, må hale ind igen. Varsomt, så linen ikke brister. Men der må mere egenkapital til, om vi skal undgå at få bank igen. Og om vi skal undgå en nationalisering af store dele af banksektoren. n

JØRN ASTRUP HANSEN er direktør i Eik Banki Føroya,der i oktober 2010 blev overtaget af Finansiel Stabilitet.

Jørn Astrup Hansen, der i december 2008 af Finansiel Stabilitet blev indsat som bestyrelses­ formand i EBH Bank, var i 1993-2005 direktør i Føroya Banki (BankNordik) og i 1988-91 i Midtbank (Handelsbanken).

Jørn Astrup Hansen dimitterede i 1973 fra Aarhus Universitet somcand.oecon

Finans april 2011

49

det juridiske hjørne

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Stavnsbundet efter opsigelse Af Lars Dahl Gulmann, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Trældom hørte vikingetiden til, og stavnsbåndet blev ophævet for mere end 200 år siden, så alle er vel frie og kan suverænt bestemme, hvem der skal være deres arbejdsgiver, og hvornår de vil finde en anden … eller er de?

I sidste nummer af Finans skrev vi om loyalitetsforpligtelsen i en opsigelsesperiode og gjorde opmærksom på, at man ikke frit kan tage ansættelse hos en konkurrent, så længe man får løn fra sin tidligere arbejdsgiver. Men hvad med tiden efter udløbet af et opsigelsesvarsel – da må man da frit kunne vælge sin nye arbejdsplads?

Mange af vores medlemmer kan sagtens tage ansættelse hos en konkurrent efter udløbet af en opsigelsesperiode. For alle gælder dog, at markedsføringsloven sætter nogle begrænsninger for, hvad man må bruge den dyrebare viden, man har opbygget hos sin tidligere arbejdsgiver, til. Derudover kan nogle have aftalt yderligere begrænsninger i deres frihed, for eksempel i form af konkurrence- og ­kundeklausuler.

Ud over markedsføringslovens regler (som gælder for os alle, hvad enten vi vil det eller ej), kan man have aftalt sig til nogle yderligere begrænsninger i sin frihed efter fratræden.

Lad os tage et eksempel på, hvor galt det kan gå: Assurandør Anders har skrevet under på en konkurrenceklausul og en kundeklausul, da han blev

50

Finans marts 2011

Illustration: Morten Voigt

ansat. Anders havde været arbejdsløs i en længere periode og syntes ikke rigtig, han var i en position, hvor han kunne forhandle klausulerne ud af kontrakten.

Anders’ kollega, bankrådgiver Bente, har også en klausul i sin kontrakt. Ganske vist kun en konkurrenceklausul, men hun ved ikke rigtig, hvad den betyder. Bente overvejede ikke klausulen, da hun skrev under på sin kontrakt. Faktisk lagde hun ikke rigtig mærke til, at den var der, for hun var bare så glad for at få nyt arbejde, og hendes nye arbejdsgiver virkede så sød og venlig. Derudover synes hun, at alt det, der står i en kontrakt, er noget juristeri, som ikke er til at forstå.

Både Anders og Bente må sande, at de nok skulle have læst det med småt og gjort mere ud af det, dengang alt var lyst og lykkeligt …

En dag bliver Anders kaldt ind på sin chefs kontor og får besked om, at der skal rationaliseres og omstruktureres, så Anders er blevet overflødig.

Anders går nedtrykt hjem, men går dog i gang med at opsøge sit netværk for at finde andet arbejde hurtigst muligt. Allerede næste dag er der gevinst – et stort forsikringsselskab søger en assurandør med netop Anders’ kvalifikationer, så Anders kan med glæde og lettelse skrive under på en ny ansættelseskontrakt med tiltrædelse efter udløbet af hans opsigelsesperiode.

Bente synes efterhånden ikke, at hendes chef er helt så sød og venlig længere, og hun beslutter, at livet er for kort til at være trist over sit arbejde, så hun vælger at sige op, da hun får tilbudt en stilling i en bank, som hun har hørt meget godt om fra sin veninde, der har arbejdet der i mange år.

Både Anders og Bente ser lyst på tilværelsen efter det lille bump på vejen, men da de kontakter Finansforbundet for at meddele, at de har fået nyt arbejde, trækker sorte skyer op.

Bente får at vide, at hun er bundet af den konkurrenceklausul, hun skrev under på i sin tid, da hun har valgt selv at opsige sit ansættelsesforhold. Ved en nærmere gennemgang af klausulen kommer det frem, at den gælder i 12 måneder efter udløbet af Bentes opsigelsesvarsel, og at den forhindrer hende i at tage ansættelse hos en konkurrent. Bente bliver noget bleg, da hun opdager, at hun altså ikke må starte i den bank, hun har fået arbejde hos.

Anders får at vide, at hans konkurrenceklausul falder bort, fordi han er blevet opsagt uden selv at have givet anledning til det. Det er Anders selvfølgelig glad for, men glæden er kort, da han samtidig bliver orienteret om, at kundeklausulen stadig gælder, for kundeklausuler gælder, uanset hvem der opsiger ansættelsesforholdet og uanset hvorfor.

Også Anders får nøje gennemgået sin kontrakt og må konstatere, at han er forhindret i at tage ansæt-

”Vores råd til vores medlemmer er at drage nytte af medlemskabet og lade Finansforbundet læse kontrakter igennem INDEN underskrift.

Vi kan forklare, hvad kontrakten betyder,og sikre, at man ved præcis, hvad man går ind til“.

? ? Vold og trusler på arbejdet I den bankfilial, hvor jeg arbejder, har vi i den senere tid været udsat for vold og trusler fra nogle kunder. Selv blev jeg for nylig overfuset med de værste skældsord, og kunden tog fat i armen på mig og truede mig med bank efter arbejdstid. Det har på­virket mig meget, og jeg måtte sygemelde mig ugen efter. Nu er jeg tilbage på mit arbejde, og vi har talt om, hvorvidt det egentlig skal anmeldes som en arbejdsskade.

Med venlig hilsen Pia Olsen

Svar Det er arbejdsgiveren, der har pligt til at anmelde arbejdsulykker til det forsikringsselskab, hvor de har deres lovpligtige for­ sikring. Jeg synes, at det skal anmeldes, da du har været ­sygemeldt på grund af oplevelsen, og det er uvist, hvilke følger du får efter det.

telse hos eller i øvrigt have kontakt med kunder, som han har haft forretningsmæssig forbindelse med, i løbet af de sidste 18 måneder før han blev opsagt.

Anders ved, at hans nye arbejdsgiver forventer, at Anders skaffer mange kunder, og at især hans gamle kunder er interessante i den forbindelse, så Anders er lidt bekymret for, hvad han nu skal gøre. Rådet til Anders lyder, at han skal tage en snak med sin nye arbejdsgiver, da han ikke kan have nogen form for kontakt med gamle kunder, så længe klausulen gælder.

Både Anders og Bente skal have en kompensation på 50 procent af deres tidligere løn, så længe klausulerne gælder, hvilket bringer smilene frem igen. Desværre kan deres tid­ ligere arbejdsgiver modregne indtægt fra andet passende arbejde, dvs. arbejde, der ligger inden for deres faglige område. For Anders gælder modregningsadgangen med det samme, så hvis han kan starte hos sin nye

arbejdsgiver uden at overtræde kundeklausulen, vil han være bundet af klausulen uden at få kompensation. For Bente gælder, at hun får kompensation for de første 3 måneder, da der gælder særlige regler for konkurrenceklausuler. Derefter vil der være modregningsret for den tidligere arbejdsgiver, hvis Bente altså får et arbejde, der ikke er i strid med klausulen.

Som eksemplet viser, er både Anders og Bente bundet til deres tidligere arbejdsgiver, længe efter at de er fratrådt, og i Anders’ tilfælde endda uden at han får noget for det.n Vores råd til vores medlemmer er at drage nytte af medlemskabet og lade Finansforbundet læse kontrakter igennem INDEN underskrift. Vi kan forklare, hvad kontrakten betyder, og sikre, at man ved præcis, hvad man går ind til. Vi kan også hjælpe med forslag til forbedringer og ændringer, så man ikke føler sig stavnsbundet, den dag man ikke er ansat længere – for det er da træls!

I forbindelse med vold og trusler kan det nogle gange være svært at vurdere, hvorvidt det skal anmeldes. En af følgende situationer kan være rettesnor for, om det skal anmeldes:

• Du har oplevet situationen som voldsom og truende • Du er sygemeldt efterfølgende • Politiet er tilkaldt • Kunden er kendt for at gøre alvor af sine trusler • Direkte konfrontationer med videre Så er der de mindre voldsomme hændelser, som ryster en ­kortvarigt. Her kan det være en god ide at få noteret det i ­personalesagen, så man efterfølgende kan dokumentere, hvis følgerne viser sig efter gentagne gange med vold og trusler.

Det kan undertiden være vanskeligt at vurdere, hvornår hændelsen skal anmeldes. Derfor kan det være godt at have aftalt nogle fælles retningslinjer, som man kan tage afsæt i i den ­konkrete situation.

Er I i tvivl, er I også velkomne til at kontakte Finansforbundets socialrådgivere per mail eller per tlf. 32 96 46 00. Der kan læses mere om arbejdsskader på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside www.ask.dk.

Med venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Finans april 2011

51

a jour meddelelser nyheder servicetilbud

GENERALFORSAMLING danske kreds Danske Kreds indkalder herved til ordinær generalfor­ samling onsdag den 18. maj 2011 på Crowne Plaza Copen­hagen Towers, Ørestads Boulevard 114-118, 2300 København S. Der vil være kaffe/te fra klokken 8.30.

Generalforsamlingen begynder klokken 10.00.

Medlemmer i beskæftigelse Generalforsamlingen er en delegeretforsamling, jf. ­vedtægterne § 7, stk. 6. Alle medlemmer har møde- og taleret på generalforsamlingen, men kun delegerede har stemmeret. I henhold til Kredsens vedtægter er område­ tillidsmanden ansvarlig for valg af delegerede og supple­ anter. Særlig meddelelse om valg og udpegning af delegerede bliver udsendt til områdetillidsmændene i marts måned 2011. Der er truffet aftale med koncernen om, at de delegerede har frihed til at deltage på generalforsamlingen.

Medlemmer, der ikke vælges som delegerede, men ønsker at deltage i generalforsamlingen uden stemmeret, skal tilmelde sig direkte til Danske Kreds via mail til mail@danskekreds.dk eller på telefon 45 14 01 11 senest onsdag den 20. april 2011.

Ledige medlemmer Vedtægternes § 7, stk. 6: ”Af de tilmeldte og fremmødte ledige vælges der, en halv time før den ordinære generalforsamling begynder, et antal delegerede, svarende til 1 delegeret pr. 20 ledige, pr. 1. marts“.

Vi beder jer derfor ved tilmeldingen gøre opmærksom på, at I er ledige medlemmer, som skal deltage i delegeretvalget klokken 9.30. Tilmelding skal ske til Danske Kreds via mail til mail@danskekreds.dk eller på telefon 45 14 01 11 senest onsdag den 20. april 2011.

Pensionister og efterlønsmodtagere Pensionister og efterlønsmodtagere har jf. vedtægterne § 3, stk. 2 ikke stemmeret og er ikke valgbare på generalfor-

52

Finans april 2011

Generalforsamling i FSP Pension FSP Pension – Finanssektorens Pensionskasse – afholder ordinær generalforsamling torsdag den 14. april 2011 kl. 13.30 på Munkebjerg Hotel i Vejle.

Der startes traditionen tro med frokost kl. 12.00. FSP Pensions medlemmer har fået tilsendt indkaldelse til generalforsamlingen i slutningen af marts 2011.

Nærmere oplysninger kan findes på FSP’s hjemmeside www.fsp.dk eller kan fås ved henvendelse til FSP Pension på tlf.: 33 46 12 00.

samlingen. Ved tilmelding beder vi jer gøre opmærksom på, at I er pensionistmedlemmer. Tilmelding skal ske til Danske Kreds via mail til mail@danskekreds.dk eller på ­telefon 45 14 01 11 senest onsdag den 20. april 2011.

Forslag til behandling Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes skriftligt og være formand Per Alling Toubro, Danske Kreds, i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, jf. vedtægterne § 7, stk. 2. Forslag skal således være modtaget senest onsdag den 20. april 2011.

Valg af kandidater Opstilling af kandidater til bestyrelsessuppleanter, revisor og revisorsuppleanter skal ligeledes skriftligt være formand Per Alling Toubro, Danske Kreds, i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, jf. vedtægterne § 7, stk.

14. Forslag til kandidater skal således være modtaget senest onsdag den 20. april 2011.

Alle, der er tilmeldt generalforsamlingen, vil senest to uger før generalforsamlingen få tilsendt et bekræftelsesbrev.

Regnskab, skriftlig beretning, budget for indeværende år, og dagsorden – med samtlige indkomne forslag samt kandidatforslag og bestyrelsens kandidatforslag – kan ses på Danske Kreds’ hjemmeside www.danskekreds.dk fra tirsdag den 3. maj 2011.

Danske Kreds refunderer transportudgifter.

Henvendelse Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630 Taastrup. Telefon 45 14 01 11 Mandag-torsdag mellem 8.30 og 16.00 Fredag mellem 8.30 og 15.00.

Telefax 45 14 99 15 mail@danskekreds.dk Venlig hilsen Danske Kreds

Satsbeskyttelsen ved tilmelding til jobcenter bortfalder Fra og med 1. maj kan medlemmer af en a-kasse, der arbejder på nedsat tid uden supplerende dagpenge, ikke beskytte sig mod en beregning af sats ved at stå registreret i jobcentret som tilmeldt ”uden ydelse”.

Når man bliver ledig, får man beregnet sin dagpengesats ud fra den indkomst, man havde umiddelbart før man blev ledig. For at få den maksimale dagpengesats skal man have tjent mindst 20.100 kroner om måneden. Hvis et medlem melder sig ledig og har ret til den maksimale dagpengesats, og medlemmet senere hen får et andet job på nedsat tid til en løn af mindre end 20.100 kr., kan medlemmet vælge at stå tilmeldt jobcentret ”uden ydelse”. Bliver medlemmet ledig fra jobbet på nedsat tid, vil medlemmet pr. automatik have ret til den maksimale sats, som medlemmet fik beregnet på baggrund af jobbet hvor lønnen var 20.100 kr. om måneden. Medlemmet skal til gengæld være fuld til rådighed for arbejdsmarkedet.

Lovændringen omfatter alle. Det vil sige, at satsbeskyttelsen fra 1. maj ophører for alle, uanset om man har stået tilmeldt ”uden ydelse“ før 1. maj. FTF-A har 98 medlemmer af Finansforbundet, som i dag står tilmeldt jobcentret ”uden ydelse”, og som derved risikerer at få en lavere dagpengesats.

Finanstilsynet og Finansiel stabilitet

År 0 eFter amagerbanken Vi stiller skarpt på Finanstilsynets og Finansiel stabilitets nye rolle efter finanskrisen. amagerbanken krakkede efter to kapitalindsprøjtninger i milliardklassen.

mød hovedaktørerne: Finansiel Stabilitets formand Henning Kruse Petersen Finanstilsynets adm. direktør Ulrik Nødgaard og Storinvestor Karsten Ree

krakket har sat fokus på om Finanstilsynet har de rigtige beføjelser og om de blev brugt i tide. burde Finanstilsynet have lukket banken allerede inden investorerne skød ny kapital ind første gang?

Ordstyrer: Ole Krohn, TV2

Finansiel stabilitets rolle kom i kritisk lys med udnævnelse af en ny direktør og bestyrelsesformand, der kørte fast efter kun tre måneders arbejde. er amagerbankens krak et varsel om, at flere banker vil gå ned i sektoren?

Henning Kruse Petersen

Ulrik Nødgaard

tirsdag d. 10. maj 2011 kl. 16.30-18.00 FinansForbundet, applebys plads 5, 1411 københaVn k du kan netværke over en sandwich fra kl. 16.00. arrangementet er gratis og åbent for både medlemmer og ikkemedlemmer, så tag din kollega med.

Tilmelding er nødvendig - og skal ske senest d. 3. maj på www.finansforbundet.dk/akademiker

Karsten Ree

Ledige og seniorer Arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten.

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Netværk: region syddanmark

Tønder- og Nolde-museet

Vi kører til Tønder, hvor vi får en spændende rundvisning på Tønder Museum. Efter en let frokost kører vi til Noldemuseet i Seebüll, hvor vi skal nyde en rundvisning i den kreative malers udstilling. Vi slutter med en kop kaffe, inden vi kører hjemad ca. kl. 16.00. HUSK PAS. Tid: 27. april Sted: Opsamling med bus: Kl. 7.30 Dalum Hallen, Mejerivej 1, Hjallese, Odense S Kl. 8.30 afk. 63, OK-tanken, Kolding Kl. 9.00 afk. 68 v. Haderslev Pris: Gratis Frist: 11. april 2011 Tilmelding: Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk eller på tlf. 32964600. Husk at oplyse, hvor du står på samt dit telefonnummer.

Seniorgruppe: region sjælland

Forårstur til Brandts Klædefabrik Odense

Vi starter turen til Odense, hvor vi indtager brunch hos ”Kong Valdemar“. Herefter kan man se forskellige udstillinger i ”Brandts“, som ligger i nærheden. Dagen slutter vi af med kaffe m.m. hos ”Kong Valdemar”. Hjemkomst ca. kl. 18.00.

Tid: Torsdag den 14. april Sted: Solrød Station kl. 8.00

Hyrdehøj Roskilde kl. 8.30 Pris: Ledsager kr. 300,00 Kontonr: 3191-3191551273 Frist: Onsdag den 6. april Tilmelding: Birgit Cady Larsen, Irishaven 2, 4070 Kr. Hyllinge, telefon 46 40 42 04 E-mail: birgit_cady@pc.dk Bemærkninger: Begrænset antal, først til mølle ...

Husk ved tilmelding at opgive påstigningssted samt telefonnummer!!

Seniorgruppe: region nordjylland

Forårstur til Nationalpark Thy

Vi starter med besøg på Kirsten Kjærs Museum i Langvad, Frøstrup. Efter at vi har nydt kunsten, naturen og frokosten, kører vi gennem Danmarks første nationalpark, der strækker sig fra Hanstholm i nord til Agger Tange i syd.

Kaffe og kage nydes ved Lodbjerg Kirke. Dagen sluttes af med middag på Agger Tange Restaurant inden hjemturen.

Tid: Sted: BUS 1

26. maj.

Nørresundby, Sønderport, kl.10.15 Aabybro, p-plads, hovedvejen v. Hotel Søparken, kl. 10.35 Hovedgaden, Skovsgård BUS 2 kl. 9.00 Hobro Rutebilstation kl. 9.25 Rold, rundkørslen v. Rold Gl. Kro, kl. 9.40 Støvring, Shell, kl. 9.50 Svenstrup, dyrehospitalet, kl. 10.05 Aalborg, Kunsten, Kong Chr. Allé Forventet hjemkomst til Frederikshavn kl. 22.00 og Hobro kl. 21.45.

BUS 3 kl. 9.45 Nykøbing, havnen kl. 10.30 Thisted, pølsevognen v. havnen Der kan ske opsamling for Thy/Mors.

Pris: 125 kr. pr. medlem Kontonr: 9002 456 54 45192 Frist: 9. maj Tilmelding: Ved indbetaling til konto eller fremsendelse af check. Husk at oplyse navn og opsamlingssted.

E-mail: finans.nord@gmail.com Bemærkninger: Betaling ved check sendes til Hanne Hvidegaard, Gl. Hvidegaard, Hvidegaards Ager 5, 9800 Hjørring. Evt. afbud kan ske til Hanne Hvidegaard, tlf. 98 91 10 25 eller mobil 29 79 69 29

kl. 8.40 Frederikshavn Rutebilstation kl. 8.50 Frederikshavnvej v. apoteket efter lysregulering i Sindal, kl. 9.15 Hjørring Banegård, kl. 9.40 Brønderslev, Q8 tanken, kl. 9.55 buslommen, Vestbjerg, kl. 10.05

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Netværk Region Syddanmark Tønder- og Nolde-museet, 27. april

Seniorgruppe Region Nordjylland Forårstur til Nationalpark Thy, 26. maj

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

54

Finans april 2011

Antal deltagere:

Stiger på i:

Seniorgruppe Region Sjælland Forårstur til Brandts Klædefabrik Odense, 14. april

gå hjem-møder hos

it-klubben er mit job På vej ud i skyen?

– gå-hjem møde om cloud computing i den finansielle sektor som it-medarbejder må man mange steder begynde at omstille sig til de forandringer der går gennem organisationen når cloud computing vinder frem. som it-medarbejder kan du derfor have behov for at få svar på en række spørgsmål om cloud computing, eksempelvis: •

• •

hvad er egentlig cloud computing, og hvordan spiller det sammen med begreber som outsourcing, virtualisering og automatisering som vi allerede kender til? hvilken udbredelse vil cloud computing få i den finansielle sektor, og hvad vil det betyde? hvad er det for nogle arbejdspladser og kompetencer der ikke længere bliver brug for internt i organisationen – og hvilke nye arbejdspladser og kompetencer bliver der behov for i stedet?

få svarene på it-klubbens gå hjem møder om cloud computing!

der afholdes gå hjem-møder den 9. maj hos nordea i København og den 10. maj hos nyKredit i aalborg.

På gå hjem-møderne kan du høre et spændende oplæg fra firmaet itucation, som vil fortælle overordnet om cloud computing og om hvorfor ”skyen” bliver så relevant for rigtig mange. samtidig kan du høre oplæg der fokuserer på, hvordan man i den finansielle sektor gør sig overvejelser om cloud computing.

Itucation udbyder it-specialistkurser med fokus på Microsoft teknologier. Itucation er stiftet af undervisere og uddannelseskonsulenter med f lere årtiers erfaring indenfor uddannelse af it-specialister. læs mere og tilmeld dig på it-klubbens hjemmeside www.finansforbundet.dk/it

it-klubben inviterer nu alle finansforbundets medlemmer til to spændende gå hjem-møder, hvor vi retter fokus på cloud computing i den finansielle sektor

læs mere om de forskellige medlemstilbud og tilmeld dig på itklubbens hjemmeside www.finansforbundet.dk/it. På hjemmesiden kan du også med fordel tilmelde dig vores elektroniske nyhedsservice, så du automatisk får nyheder fra it-klubben direkte på din mail.

Finansjob

Lyt, lær, og bliv leder Flere akademikere er kommet til banksektoren, og det skaber udfordringer internt. For selv om akademikere og bankfolk arbejder inden for samme område, tænker de ikke på samme måde. Den problemstilling tog tidligere direktør for BG Bank-delen af Danske Bank og tidligere direktør i Roskilde Bank Søren Kaare Andersen op til Finansforbundets karrierenetværk for akademikere onsdag 2. marts. ”Sæt jer over på den anden side og find ud af, hvilken arbejdsdag og daglige udfordringer som de ansatte i filialerne møder“, lød opfordringen fra den tidligere bankdirektør.

Søren Kaare Andersen har gennem sin karriere oplevet, at vejen til succes går gennem filialerne. Her får stabens produkter enten succes eller fiasko. Hvis kommunikationen mellem stab og filialer går tabt, så får produkterne samme kranke skæbne. Den underliggende pointe er, at forståelsen for andre mennesker forudsætter en re­spekt for hinanden. Ellers bliver kommunikation en simpel floskel.

At der er noget om snakken, efterlod tilhørerne ikke nogen tvivl om. Hver og en kunne genkende en eller flere af de problemstillinger, som Søren Kaare Andersen opridsede.

”Vejen til succes går gennem filialerne“, sagde Søren Kaare Andersen til de cirka 40 deltagere i Finansforbundets karrierenetværk for akademikere. Foto: Stig Stasig

56

Finans marts 2011

”Det er inspirerende at høre på Søren, og det er rart at tale med de andre og tale om de udfordringer, vi møder, selv om det er svært at sætte ord på. Det handler nok om, at processen starter her“, kommenterede Thomas Faurby, der har arbejdet som landbrugsrådgiver i DLR Kredit, i en af pauserne.

I samme åndedrag diskuterede de fremmødte også lederskab. Største­ delen af akademikerne har en ide om, at de skal være ledere. Men det er langt de færreste, der har tænkt over, hvorfor de vil være ledere, og ikke mindst, om de har evnerne.

Søren Kaare Andersen, der selv har lang erfaring som leder, delte generøst ud af sine konklusioner og spillede endnu en gang respekten på banen. For en leder skal coache – ikke kommandere, og lederen skal forstå de udfordringer, de ansatte oplever. Evner, der forudsætter respekt for de ansatte. ”De fleste akademikere vil være ledere, men akademikere er ikke naturlige ledere. Man bliver ikke en god leder af at have en uddannelse. Men man bliver en god leder af at forstå mennesker”, fortalte Søren Kaare Andersen og satte dermed refleksioner i gang. ”Jeg er også en af dem, der har sat kryds ved, at jeg gerne vil være leder, men jeg tror nok, at jeg nu vil reflektere over, hvorfor jeg egentlig godt vil være det“, sagde en senioranalytiker fra Danske Bank, Hans Christian Hansen, da mødet var ovre. /MTO

Færre kvinder vil være chef Mens 21 procent af alle danske mænd har ambitioner om en chefstilling på deres nuværende arbejdsplads, så er det kun 10,7 procent af kvinderne, der har samme målsætning. Det viser en undersøgelse med 1.379 re­ spondenter, som Wilke har gen­ nemført for DA (Dansk Arbejds­ giverforening).

Ifølge DA’s nyhedsbreve Agenda er 70 pro­ cent af chefstolene i danske virk­ somheder i dag besat af mænd.

Ansøgere vil snyde sig til topjob Konkurrencen om de gode job er blevet så hård, at omkring hver 10. ansøger lyver om deres erfa­ ring og uddannelse i håb om at være den udvalgte, oplyser re­ krutteringsbureauer og virksom­ heder til epn.dk. ”Jeg har mange gange opdaget, at folk har været fantasifulde med deres cv’er. Jeg har set alt fra falske eksamensbeviser til forfalskede underskrifter på refe­ rencer”, siger adm. direktør Chri­ stian Kurt Nielsen fra Mercuri Ur­ val, der hjælper med at besætte omkring 1.000 topstillinger om året.

Samme tendens bekræfter Steen Ernland, partner i headhunterbu­ reauet Adaptum Partners. ”Vi oplever i stigende omfang, at der er justeret på årstal, eller at man skriver en ekstra uddannelse på. Konkurrencen for topjob bliver hårdere”, siger han til epn.dk.

magten Langt de fleste danske topdirektører kommer fra samfundets absolutte top, skriver videnskab.dk. De er direktørsønner, arvinger, adelige eller har på anden måde et ophav, der har sikret dem en plads i de direktøransættende bestyrelsesmedlemmers sociale cirkler.

80 procent af topdirektørerne i de 100 største danske virksomheder kommer fra den 20 procent mest privilegerede del af befolkningen. ”Mange har en forestilling om, at topdirektører har konkurreret på lige fod med alle andre om at nå til tops, men vores undersøgelse viser, at man har 70 gange større chance for at blive direktør, hvis ens far er omtalt i Blå Bog. Så der er ikke så meget tvivl om, at det næppe er tilfældigt, hvem der bliver topdirektør i Danmark“, siger Christoph Houman Ellersgaard, der sammen med Anton Grau Larsen står bag specialet Firmaets Mænd på sociologi på Københavns Universitet, til videnskab.dk.

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

Topdirektører født til

eR du på Rette SpoR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

Mange fortryder deres valg af uddannelse 29 procent af danskerne er ikke tilfreds med deres uddannelsesvalg efter folkeskolen. Det viser en rundspørge fra analysebureauet Wilke, der har spurgt 532 danskere på vegne af Avisen.dk.

De mange utilfredse danskere på arbejdsmarkedet kommer bag på forskningspolitisk chef hos Dansk Industri Charlotte Rønhof, som peger på dårlig studievejledning som en af årsagerne. ”Vi har troet, at vejledning er svaret på alle udfordringer. Man kan ikke vejlede inden for områder, man ikke kender. Det bliver teori. De unge mangler at møde nogen, der selv har gennemgået den uddannelse, de gerne vil ind på“, siger Charlotte Rønhof til Avisen.dk.

Finans april 2011

57

Finansjob

Bliv valutahandler på 30 timer ”Går du med en drøm om at blive valutahandler og måske få muligheden for at kunne leve af ­finansiel trading, så har du nu muligheden for at lære håndværket fra bunden“.

Sådan skriver firmaet DayTradeCenter på sin hjemmeside, hvor arbejdsløse kan tilmelde sig et kursus, der koster 29.000 kroner og har en varighed på 30-40 lektioner.

Samtidig fortæller DayTradeCenter, at selv ufaglærte ledige sagtens kan lære håndværket og bagefter få job.

Men den drøm kan de mange ledige godt droppe alt om, understreger både Finansforbundet og Dansk Aktionærforening.

Begge organisationer slår fast, at en titel som daytrader kræver en mangeårig universitets­ uddannelse og meget erfaring. ”At give de her mennesker en tro på, at man kan få et job som trader. Det er helt hen i vejret”, siger næstformand i finansforbundet Michael Budolfsen til Avisen.dk, der har gravet historien frem. ”At uddanne ufaglærte arbejdsløse til daytrading er helt vanvittigt. Det lyder helt skørt og er noget af en gambling”, siger Jens Møller Nielsen fra Dansk Aktionærforening ligeledes til Avisen.dk.

Direktør i DayTradeCenter Erik Gravgaard afviser kritikken med henvisning til, at man kan bruge uddannelsen til blandt andet at skabe fundamentet til en karriere i finansbranchen.

Rekordmange nyuddannede til Danske Bank I en periode, hvor nyuddannede generelt har vanskeligt ved at få foden indenfor på arbejdsmarkedet, har Danske Bank besluttet at tage flere nyuddannede fra universiteter og handelshøjskoler end nogensinde før til bankens graduateforløb med navnet Danske Graduate. ”Vi skal i år ansætte 90 nyuddannede i vores graduate-­ forløb. Det er næsten 50 procent flere end sidste år. Når vi har skruet op for ansættelserne, er det, fordi vi har brug for de unge – blandt andet for at sikre Danske Banks ambitio­ ner om at blive den bedste bank i Norden“, siger Danske Banks HR-direktør, Helle Havgaard, til Nyhedsbrevet Finans.

Som udgangspunkt vil de 90 stillinger blive besat 1. sep­ tember 2011.

Beslutningen om at ansætte flere nyuddannede fra universiteter og handelshøjskoler får ingen negativ effekt for Danske Banks indtag af finanselever og finansøkonomer.

I 2011 vil der blive ansat flere finansøkonomer og finans­ elever end i 2010, oplyser Danske Bank.

BankNordik søger erhvervsmedarbejder til Nuuk Til snarlig tiltrædelse søger vi en erhvervs­ medarbejder til et alsidigt og udviklende job i vores afdeling i Nuuk, Grønland. Som erhvervsmedarbejder får du ansvar for kreditadministration og erhvervssupport og indgår i et team af 6–8 medarbejdere.

Faglig profil Vi forestiller os, at du har en bred faglig uddannelse i den finansielle sektor samt erfaring med behand­ ling af erhvervskundesager. Du er administrativt orienteret og har en ballast inden for det juridiske og kreditmæssige område.

jobbet kombineres med store oplevelser i fritiden.

Der vil være mulighed for at aftale frirejser som en del af lønpakken Nuuk­Danmark for dig og din ægtefælle/samlever samt børn under 18 år.

Personlig profil

BankNordik

Du er fleksibel, positivt indstillet, ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt og yde en aktiv indsats – også socialt – i et dynamisk team med store ambitioner.

BankNordik er børsnoteret på Nasdaq OMX i København

Vi tilbyder Et spændende og udfordrende job, hvor arbejds­ miljøet er bygget på vore kerneværdier: kompe­ tence, engagement og proaktivitet. Samtidig kan

med overvejende internationalt institutionelt ejerskab, og er Danmarks niende største bank målt på egenkapital og markedsværdi. I februar 2010 købte BankNordik 3 filialer i Grønland, 9 i Jylland og på Fyn med tilhørende 20.000 privatkunder og 5.000 erhvervskunder serviceret af 110 kompetente medarbejdere

Læs mere på www.banknordik.gl/stillinger

Kan du sige skat uden at tænke på penge?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller send os en uopfordret ansøgning.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

DANMARKS BEDSTE RÅDGIVERUDDANNELSE! Den kompetente rådgiver ”Jeg føler, jeg er blevet en bedre rådgiver. Jeg er mere selvsikker og er blevet bedre til at gå i dialog med kunderne“ Stine Lassen Schmidt, Totalbanken

Du bliver en kompetent og succesfuld rådgiver Du får mere tid til kundekontakt gennem planlægning og proaktivitet Du får endnu større kundeloyalitet og kundetilfredshed Virksomheden får en rådgiver - der tager ansvar for egne personlige og salgsmæssige kompetencer - der er proaktiv, forretningsorienteret og en god teamplayer - der bliver bedre til kundedialogen, så det kan mærkes på bundlinjen.

Læs mere på www.finansudd.dk og tilmeld dig - nye hold starter til august.

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333