Magasinet Finans nr. 4/2012

Finansforbundets magasin nr. 4, 2012

ansatte

tier De mange fyringsrunder har skadet ĂĽbenheden pĂĽ arbejdspladsen LĂŚs side 12

Sig ja – til en fornuftig fusion

Bestyrelsen i FSP Pension anbefaler en fusion med AP Pension I FSP Pension ønsker vi til enhver tid at give vores kunder de bedste råd i alle livets faser. FSP Pension er en velfungerende pensionskasse, men i den nuværende situation, hvor vi står over for større konkurrence, stigende lovregulering og øgede kapitalkrav, er det bestyrelsens anbefaling, at en fusion med AP Pension varetager kundernes tarv bedst.

Man siger, at lige børn leger bedst, og i AP Pension har vi fundet en fusionspartner, der bygger på de samme værdier som os. Samtidig er AP Pension det pensionsselskab, der gennem årene har skabt størst værdi for sine kunder.

For dig som kunde giver fusionen adgang til en række nye muligheder, bedre service og ikke mindst en reduktion af omkostningerne.

Med forslaget om en fusion mener bestyrelsen, at vi sikrer vores kunder en god fremtid.

Læs mere på www.fsp.dk

indhold

22

bankrøver ødelagde jettes liv

12 flere klapper helt i

indre åbenhed, større grad af individualisme og større fokus på at præM stere er konsekvenserne af de mange fyringsrunder i den finansielle sektor

16 skolelærer for en dag

Sydbank rykker ud på skoler for at undervise i privatøkonomi

18 det samlede overskud faldt

moody's presser sektoren

28

Analyse af de ti største pengeinstitutters årsregnskab

22 Bankrøver ødelagde Jettes liv

J ette Christensen har kæmpet med posttraumatisk stress-forstyrrelse siden en hætteklædt mand trådte ind i banken

26 klar til at føre banken videre

Interview med Danske Banks nye ordførende direktør Eivind Kolding

28 Moody’s presser sektoren

Ti danske finansvirksomheder risikerer nedgradering

32 tema: lyset på jobbet

elysning er en forsømt faktor i arbejdsmiljøet, men det burde det ikke B være, for lyset har stor betydning for dit velvære

40 Da banken blev skyllet væk

32

tema: lyset på jobbet

E t år efter tsunamien kæmper japanske banker stadig for at holde liv i deres kunder

44 Bliv mere effektiv

et er vigtigt at være tidsstyrer i sin egen hverdag, mener foredrags­ D holderen Trine Kolding

48 Jeg vil være der for kollegerne

Mød 29-årige Louise S. Christensen, der er en af 166 nyvalgte tillidsmænd

det faste 4-11 Nyheder 7 Leder 38-39 globalt 46 finanskronik 50-51 Det juridiske hjørne 52-53 FINANSFORBUNDET FOKUS 54 arrangementer for Seniorer 56-57 Finansjob – nyt om job og karriere 58 finans senior rejser

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 4 2012. Næste nummer torsdag 3. maj • Udgiver: Finans­forbundet, ­ Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten ­Jørgensen (redaktionsleder, DJ), ­cjo@finans­forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Sabina Furbo (DJ), ­sf@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk•Mille Morsing mim@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 12. april. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium.

Finans april 2012

3

Nyheder Alternativet er, at FIH gennemfører en meget massiv slankning af balancen. Det vil skubbe problemerne videre tilen række andre institutter, som derved kommer i ­vanskeligheder. Vi har ingen interesse i at afvikle flere banker i krise“.

Ole Sohn (SF), erhvervs- og vækstminister om bankpakke 5 til Berlingske Business

Fusion faldt til jorden En enig bestyrelse anbefalede, at Fanefjord Sparekasse fusionerede med Møns Bank, og der var lagt op til et fornuftsægteskab mellem to rimeligt solide pengeinstitutter.

Men til stor overraskelse faldt fusionen til jorden onsdag den 14. marts, da der ikke var tilstrækkeligt flertal for fusionen på Fanefjord Sparekasses Repræsentantskabsmøde.

Bestyrelsen for sparekassen betragtede afstemningsresultatet som et mistillidsvotum og valgte at træde tilbage umiddelbart efter afstemningen.

Grønlandsk overenskomst i hus

4

Finans april 2012

til ny overenskomst 86 procent af Finansforbundets medlemmer har sagt ja til den overenskomst, som Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening forhandlede på plads i starten af februar. 13,1 procent stemte imod, og 0,8 procent af stemmerne var blanke. Den samlede stemmeprocent var 75,4.

Det viste optællingen af stemmesedlerne, som blev foretaget i Finansforbundets sekretariat onsdag den 21. marts. ”Jeg er meget tilfreds med, at medlemmerne bakker så klart op om overenskomsten – både med en høj stemmeprocent og et solidt ja. Det er et meget klart signal om, at medarbejderne tager deres del af ansvaret for sektorens udvikling og for deres egne arbejdspladser”, siger Finansforbundets formand Kent Petersen.

Foto: Stig Stasig

Finansforbundet og de grønlandske arbejdsgivere er blevet enige om en ny to-årig overenskomst, der nu skal til urafstemning blandt de 108 medlemmer af Finansforbundet.

Overenskomsten indeholder en lønstigning på 1 procent pr.

1. juli 2013, samtidig med at arbejdsgivernes pensionsbidrag hæves med 2 procent. pr. 1. juli 2012. Medarbejdernes eget bidrag til pension sættes tilsvarende ned.

Derudover er det lykkedes at forhandle sig frem til en ret til feriefrirejse hvert andet år, hvor man hidtil har måttet nøjes med at får en feriefrirejse hvert tredje år.

Der er givet mulighed for deltid for seniorer fra man er fyldt 58 år under forudsætning af, at man har været ansat i virksomheden i uafbrudt mindst fem år, ligesom der er ­givet mulighed for ulønnet orlov. Friheden ved nære pårørendes alvorlige sygdom og død er også udvidet./ ET

Stort ja

nyheder

Forbund:

En helt rigtig fusion Sammenlægningen af AP Pension og FSP Pension vil føre til et stærkere pensionsselskab med billigere og bedre pensions­ produkter for finansansatte, mener Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, der også er næstformand for FSP Pension Torsdag den 19. april klokken 15 skal den ordinære generalforsamling i FSP Pension tage stilling til, om selskabet – som omfatter 17.000 finansansattes pensionsordninger – skal fusionere med AP Pension. Fusionen, der blev varslet i en fælles pressemeddelelse torsdag den 8. marts, er en indlysende god idé, mener Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen. ”Pensionsbranchen er præget af stadig stigende konkurrence, skærpede kapitalkrav og øget regulering. Derfor er det dyrt at være et lille pensionsselskab som FSP Pension, når man samtidig tilbyder nogle relativt fleksible pensionsordninger for kunderne. Derfor er der masser af fornuft i at fusionere med AP Pension, og det håber jeg også, at generalforsam-

lingen vil bakke op om“, siger Michael Budolfsen, der også er næstformand for FSP Pension og derfor har kendt til samarbejdsplanerne i et stykke tid.

Han hæfter sig ved, at FSP Pension sagtens kan være et levedygtigt pensionsselskab på egne ben – men at fordelene for kunderne, ved at selskabet fusioner med AP Pension, er langt større. ”Udbuddet af pensionsprodukter vil være større, og omkostningerne til administration vil være mindre”, understreger Michael Budolfsen.

Det nye AP Pension får 110.000 kunder og 77 milliarder kroner under forvaltning – heraf stammer de 22 milliarder kroner fra FSP Pension, og de 55 milliarder kroner fra AP Pension.

Ifølge FSP Pensions administrerende direktør, Steen Jørgensen, har de hidtidige tilbagemeldinger fra kunderne været meget positive, og fra medlemsvirksomhederne har meldingen været, at det er det helt rigtige at fusionere med AP Pension. Flere af AP Pensions kunder har blandt andet på AP Pensions hjemmeside rejst tvivl om, hvorvidt de skal hæfte for tidli-

gere tab i FSP Pension, men det er ikke tilfældet. ”Der bliver i henhold til Finanstilsynets regler (kontribution) holdt særskilt regnskab for nuværende AP-kunder og FSP-kunder, så FSP’s gevinster og tab påvirker kun FSP’s kunder. Og FSP’s kunder har allerede taget tabene efter finanskrisen“, fastslår Steen Jørgensen.

Administrerende direktør i AP Pension Søren Dal Thomsen er også glad for fusionen, og han ser gerne flere fusioner: ”Vi håber, at andre pensionskasser vil se fordelen ved dette. Gevinsten er ikke bare åbenlys for FSP, men også for AP Pension, som får flere kunder og mere konkurrencekraft. I løbet af få år vil vi kunne reducere omkostningerne for vores nuværende kunder med 10 procent. Og bliver vi flere, kan gevinsten fremover blive endnu større,” siger Søren Dal Thomsen.

Ud over en godkendelse på FSP Pensions generalforsamling den 19. april er fusionen betinget af tilladelse fra de relevante myndigheder, herunder Finanstilsynet og Konkurrencestyrelsen. /CJO

generalforsamling i fsp pension FSP Pension – Finanssektorens Pensionskasse – afholder ordinær generalforsamling torsdag den 19. april 2012 klokken 15.00 på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, København. På dagsordenen er blandt andet den foreslåede fusion mellem FSP Pension og AP Pension.

Bemærk, at sidste frist for tilmelding eller afgivelse af fuldmagt er den 16. april 2012.

Nærmere oplysninger kan findes på FSP’s hjemmeside, www.fsp.dk, eller kan fås ved henvendelse til FSP Pension på telefon: 33 46 12 00.

Finans april 2012

5

nyheder

Jyske sparekasser går sammen

Fleksjobber, vidste du, at du for altid mister din ret til fleksydelse, hvis du vælger at få ­ud­betalt dit efterlønsbidrag og/eller dit fleksydelsesbidrag, som du har mulighed for at få tilbagebetalt skattefrit i perioden den 2. april til 1. oktober 2012?

Det er kommunen, der tilbagebetaler fleksydelsesbidrag, mens de efterlønsbidrag, du har betalt, før du blev tilmeldt fleksydelsesordningen, bliver tilbagebetalt af a-kassen. Du mister også retten til fleksydelse, hvis du kun får tilbagebetalt dit efterlønsbidrag. /CJO

Dobbelt så mange akademikere på 6 år På seks år er antallet af medarbejdere med en akademikerbaggrund mere end fordoblet. I 2004 beskæftigede finanssektoren 3.653 akademikere, mens tallet i 2010 var 7.752, viser tal fra FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening).

Interessen for at søge job i sektoren er stor blandt yngre akademikere. Således modtog Danske Bank sidste år 3.100 ansøgninger fra nyuddannede akademikere til 108 graduatestillinger, og også i år regner landets største bank med mange ansøgere. Forventningen er at ansætte cirka samme antal graduates som i 2011 fordelt på flere lande og områder i banken. ”Ansøgningsfristen er endnu ikke udløbet, men generelt oplever vi en stor interesse for Danske Graduate. Vi har ansat mange yngre akademikere på denne måde, siden vi første gang lancerede forløbet i 2002. Det er en god måde at fremtidssikre vores organisation på”, siger Head of Employer Branding & Recruitment i Danske Bank Ole Bech-Petersen til Nyhedsbrevet Finans. /CJO

6

Finans april 2012

Den Jyske Sparekasse får i alt 27 filialer, 429 medarbejdere og godt 85.000 kunder, hvis den bebudede fusion med Sparekassen Farsø bliver godkendt. Om fusionen vil koste job, vides endnu ikke. ”Vi er ikke begyndt at kigge på organisationen endnu, men det er da klart, at der er nogle dobbeltfunktioner, som vi må tage stilling til. Men før it-systemerne er lagt sammen, er der jo en masse, der laves dobbelt. Det bliver i meget stor udstrækning den sammenlægning af systemerne, der bestemmer takten, og så vidt jeg har forstået, er der noget ventetid i SDC”, siger adm. direktør Claus E. Petersen, Den Jyske Sparekasse.

Fællestillidsmand Steen Louie, Den Jyske Sparekasse, ser med fortrøstning på fremtiden. ”Først og fremmest er vi rigtigt glade for, at vi har kunnet være med til at bidrage til konsolideringen af den danske finanssektor, og fra medarbejdernes side her i Den Jyske Sparekasse har der kun været positive reaktioner”, siger han til Nyhedsbrevet Finans.

Den Jyske Sparekasse har sin basis i Grindsted og filialer spredt over det syd- og midt­jyske, mens Farsø Sparekasse med fem filialer ligger i Himmerland. /ET

”I dag er bestyrelserne i danske banker meget langt nede i den operationelle ledelse. Det gør, at de kan have svært ved at holde afstand til direktionen, udfylde kontrolfunktionen og i sidste ende udskifte direktionen, hvis det kører skævt”.

Michael Rasmussen, formand for Finansrådet og landechef for Nordea, til Berlingske Business

leder

Leder Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Medarbejderne viser vejen Ansvarlighed var kodeordet for de overenskomstforhandlinger, der blev afsluttet i starten af februar, og som medarbejderne i sektoren nu har blåstemplet ved ur­afstemning. Vi har vist vejen frem for sektoren – nu skal arbejdsgiverne holde den ansvarlige kurs Lad det være sagt med det samme: Overenskomsten blev til efter et langstrakt og kompliceret forløb, fordi der var ganske få penge at gøre godt med. Den økonomiske situation i sektoren og hele samfundsøkonomien lagde nogle temmelig snævre rammer om midlerne i de hårde, men konstruktive, forhandlinger.

Derfor kan vi også være tilfredse med resultatet, som vi er glade for, at I har taget til jer. Vi har for eksempel fået nye arbejdstidsregler, der på en helt ny måde giver medarbejderne mulighed for at tilrettelægge hverdagen og spare timer til frihed eller udbetaling op i en timebank. Alle medarbejdere får nu også ret til kompetenceafklaring, der skal ruste den enkelte til fremtiden. Og set i lyset af at der flere steder i sektoren er varslet nedskæringer, er det også afgørende, at vi nu har fået en god og tidssvarende outplacementordning for alle.

Finansforbundets medlemmer har sagt ja til en ansvarlig overenskomst. Derfor har det også undret, at vi har kunnet læse historier om, at selvsamme arbejdsgivere, som opfordrer til løntilbageholdenhed fra medarbejderne, langtfra har ladet de samme krav lyde over for egne direktioner.

Direktionslønningerne er af mange grunde helt principielt et anliggende for den enkelte banks bestyrelse. Men både udviklingen, signalet og timingen er mærkværdig.

Den økonomiske situation kræver ansvarlighed fra hele samfundet – også fra den finansielle sektor. Den har medarbejderne vist, og det burde ledelserne også gøre.

Finansforbundet ønsker ansvarlighed over for aktionærer, men så sandelig også over for samfund og medarbejdere. 37 procent af medlemmerne er bekymret for at blive arbejdsløse, og 44 procent mener, at de mange afskedigelsesrunder har skadet åbenheden på arbejdspladsen og skabt en kultur, hvor alle er sig selv nærmest. Det er en skræmmende udvikling, som koster rigtig meget energi hos de medarbejdere, der løber meget stærkt for at følge med – og desværre også for at få frygten for fyringer på afstand.

Ledelserne har et helt grundlæggende ansvar for, at medarbejdernes ressourcer bruges på produktivitet og ikke på frygt. Sker det ikke, er konsekvenserne klare. Både for virksomhedens bundlinje og for medarbejdernes helbred og trivsel. n

Finans april 2012

7

Foto: Scanpix

nyheder

Ny bankpakke målrettet FIH Bankpakke 5, der så dagens lys fredag den 2. marts, hjælper FIH Erhvervsbank af med dårlige ejendomsudlån, øger landbrugets muligheder for finansiering og styrker vækst og eksportfinansiering af små og mellemstore virksomheder Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, hilser Bankpakke 5, som et bredt politisk flertal bakker op om, velkommen. ”Det er positivt, at politikerne er klar til at hjælpe sektoren med at løse de presserende problemer, som den står over for”, siger han.

Bankpakke 5, der blev præsenteret for offentligheden fredag den 2. marts, består af følgende tre dele: Finansiel Stabilitet A/S overtager ejen­ domsudlån for cirka 16 milliarder kroner fra FIH, som banken ellers ville have arbejdet med at skære af balancen for at kunne tilbagebetale statsgaranterede lån for 42 milliarder kroner. Det skal modvirke, at ingen andre

pengeinstitutter kommer i klemme i FIH’s hårde udlånsslankekur, og sikre, at FIH kan reetableres som en specialiseret erhvervsbank for små og mellemstore virksomheder.

Der forsøges hurtigst muligt etableret et specialiseret landbrugsfinansieringsinstitut (LFI), som kan give bedre muligheder for finansiering af anlæg og investeringer blandt levedygtige landbrug. Som udgangspunkt skal LFI have en basiskapital på cirka 300 millioner kroner og dermed en låneramme på tre milliarder kroner. Driftsfinansiering skal fortsat ydes af pengeinstitutterne. Finansrådet har sammen med DLR og Nykredit Realkredit 125 millioner kroner i banken, mens Finansiel Sta-

bilitet ifølge Finanswatch har givet tilsagn om 75 millioner kroner.

Eksportfinansiering styrkes med 15 milliarder kroner til eksportlån og yderligere eksportgarantier for mindst 20 milliarder kroner i de kommende år via Eksport Kredit Fonden.

Selvom det primært er større virksomheder, der anvender eksportlån, havner omkring 40 procent af finansieringen hos deres små og mellemstore underleverandører, oplyser Erhvervs- og Vækstministeriet.

Samtidig sendes mere end en milliard kroner ud til finansiering af små og mellemstore ­ virksomheder gennem vækstkautioner og ansvarlige lån fra Vækstfonden.

Moody’s roser Bankpakke5o Moody’s, der ellers er meget skeptisk over for den danske finanssektor, har i sit nyhedsbrev fra 12. marts rost Bankpakke 5. Særligt muligheden for at overføre problematiske ejendomslån til Finansiel Stabilitet og landbrugslån til et kommende Landbrugsfinansieringsinstitut, LFI, vurderes positive. ”Detaljer skal stadig finpudses, og lovfor-

8

Finans april 2012

slaget skal gennem Folketinget, men pakken er et positivt skridt mod at lette det, der er de centrale problemer for danske banker, ligesom den reducerer den risiko for gældsnedskrivninger, som Bankpakke 3 påførte kreditorer og indskydere”, skriver Moody’s. ”At åbne for, at banker kan sælge ejendomslån til Finansiel Stabilitet, vil også støtte

sektorkonsolidering ved at gøre det lettere for stærke banker at købe svage banker”, skriver vurderingsbureauet videre.

Om pakken er så positiv, at Moody’s varslede nedgraderinger af mange danske finansvirksomheder bortfalder, vil de næste måneder vise.

Se også artiklen side 28.

challenged by the New world?

The Executive MBA program at Copenhagen Business School provides the tools and personal competencies to enable rising executives to deliver growth and lead their companies in a time of complex challenges and turbulent markets.

This advanced Executive MBA program has been developed in close dialogue with the business community and includes focus on innovation, entrepreneurial skills and the ability to strengthen enterprises through change processes. We operate in an innovative and inclusive teaching environment, based on world-class business research and partnerships with global enterprises and other leading business schools.

Upcoming information meetings: 17th April in Copenhagen 10th May in Århus Register via www.cbs.dk/embainfo For more information: · Call us on +45 3815 6021 · Visit our website www.cbs.dk/emba

9

nyheder

Bølge af krak blandt de næststørste Hele fire af 10 pengeinstitutter blandt de næststørste er forsvundet siden 2007

De næststørste pengeinstitutter i Danmark har været utroligt hårdt ramt af finanskrisen. Det er som sangen om de ti små cyklister – de falder fra en efter en. I 2007 var der 10 pengeinstitutter i gruppe 2 med en arbejdende kapital på mellem 10 og 50 milliarder kroner. Men så kom finanskrisen, og ingen blev ramt lige så hårdt som netop den gruppe.

Først røg Roskilde Bank i august 2008 med et historisk brag, der kunne mærkes langt ud over den lokale bygrænse. Nedturen for finanssektoren var for alvor skudt i gang. Næste offer blev Forstædernes Bank, der kort efter måtte opgive tilværelsen som selvstændigt pengeinstitut og blev opslugt af Nykredit. I 2009 blev det ikke til noget forår for fynske Fionia Bank, der måtte lade livet tidligt på året.

De 15 største pengeinstitutter i 2007 Gruppe 1

Arbejdende kapital*

Danske Bank

1.237.129

Nordea Bank Danmark

273.037

Jyske Bank

138.628

Sydbank

86.397

FIH Erhvervsbank

75.358

Gruppe 2 Nykredit Bank

42.095

Spar Nord Bank

35.520

Roskilde Bank

29.839

Forstædernes Bank

21.955

Amagerbanken

20.537

Fionia Bank

17.558

Arbejdernes Landsbank

17.239

Alm. Brand Bank

15.194

Sparbank

14.264

Vestjysk Bank

12.834

* Arbejdende kapital er defineret som summen af indlån, egenkapital, udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud. Kilde: Finansrådet

10

Finans april 2012

Som det seneste pengeinstitut fra gruppe 2, der er bukket under, drejede Amagerbanken nøglen om i februar 2011. ”Pengeinstitutterne øgede risikoniveauet. De involverede sig i forretninger, der var ud over det, som man lavede i et gammeldags ­pengeinstitut. De ville være moderne og udnytte kapitalgrundlaget”, forklarer Bjarne Jensen.

Han kritiserer dem for at lave udlån, ud over hvad deres kapitalgrundlag kunne berettige til, og gå ind i nye forretningsområder, hvor de ikke burde være. Lysten til vækst var medvirkende til de mange krak. ”Finansieringen flød rundt i gaderne, så de lavede flere forretninger, end de burde. De lånte også store beløb ud uden for deres naturlige hjemmemarked, selvom alarmklokkerne burde have ringet, når kunderne ikke kunne låne penge andre steder”, forklarer Bjarne Jensen.

Ud over de fire frafaldne pengeinstitutter har fire andre i gruppen haft svære problemer. Nykredit Bank, der overtog Forstædernes Bank, fik købt en Pandoras æske. Det viste sig, at væksten gennem Forstædernes Banks filialer indeholdt en masse dårligdomme, der kunne have kostet pengeinstituttet livet, hvis det ikke havde haft Nykredit som et stærkt moderselskab. Nykredit Bank havde i løbet af de to år 20082009 et underskud på over syv milliarder kroner.

Sparbank har haft underskud de seneste fire år på nær 2010, hvor salget af 13 filialer til 346 millioner kroner hev dem op på et lille plus på 28 millioner kroner. Samlet har banken dog tabt omkring 800 millioner kroner.

Alm. Brand Bank måtte i 2009 hensætte næsten 1½ milliard kroner til tab – svarende til hver 10. udlånte krone. Pengeinstituttet har i løbet af fire år fra 2008 til 2011 haft et samlet underskud på mere end 4,5 milliarder kroner.

Vestjysk Bank forsøger i øjeblikket at komme op på en tandem ­sammen med Aarhus Lokalbank. De to pengeinstitutter tabte i 2011 over 700 millioner kroner tilsammen.

Det er dog ikke alle i gruppen af de næststørste, der har fejlet. ”Arbejdernes Landsbank er blevet ved deres læst. De har ikke kastet sig ud i vilde projekter“, lyder det rosende fra Bjarne Jensen..

Det er sammen med Spar Nord den 10. cyklist, der var fin. Men de øvrige otte er altså enten bukket under eller har haft meget store ­problemer i de seneste år./JSI

DANSKE INVEST KÅRET FOR FJERDE ÅR I TRÆK ...

... SOM DANMARKS BEDSTE TIL AKTIER Morningstar har for fjerde år i træk kåret Danske Invest som den bedste danske investeringsforening på aktieområdet – målt på afkast til investorerne. Den titel er vi naturligvis stolte af, men vi deler i høj grad æren med vores lokale porteføljerådgivere, der verden over plejer investeringerne.

Hos Danske Invest tror vi på, at indsigt i lokale forhold er den bedste

Knowledge at work

forudsætning for at håndplukke de rigtige aktier. Kendskab til kultur, markedsforhold og tæt kontakt med virksomhederne støber fundamentet for et indgående kendskab til aktieinvesteringer.

Derfor har vi valgt porteføljerådgivere, der er til stede på de markeder, vi investerer i. Deres ekspertise har medvirket til, at vores aktivt forvaltede aktieafdelinger i gennemsnit

har klaret sig næsten 8 procentpoint bedre end markedet – set over en fem års periode – efter at omkostningerne er trukket fra.

På danskeinvest.dk kan du læse mere om vores porteføljerådgivere og dine investeringsmuligheder hos Danske Invest.

Forsigtighedskultur

f lere

klapper

helt i Mindre åbenhed, større grad af individualisme og større fokus på at præstere er konsekvenserne af de mange fyringsrunder i den finansielle sektor, viser en rundspørge blandt Finansforbundets medlemmer. ”Der bliver skabt en forsigtighedskultur, hvor både den indre og ydre kontrol tager over“, siger erhvervspsykolog Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Territorium

12

Finans april 2012

S

iden finanskrisen satte ind, har fyringer været en del af de finansansattes hverdag, og presset er naturligt nok blevet øget, fordi alle gerne vil tilhøre den del, der ikke lander i ledighedsstatistikkerne. Det har ifølge en rundspørge foretaget af Epinion blandt 1.694 medlemmer af Finansforbundet betydet, at der er mindre åbenhed, en større grad af individualisme og større fokus på at præstere blandt medarbejderne.

Således er 44 procent meget enig eller enig i, at de mange afskedigelsesrunder i den finansielle sektor har skadet åbenheden på arbejdspladsen. 44 procent er meget enig eller enig i, at de mange afskedigelsesrunder i den finansielle sektor har skabt en kultur, hvor alle er sig selv nærmest, og 38 procent tænker mere over, hvordan de præsterer på jobbet, end før finanskrisen.

De åbne besvarelser på spørgsmålet, ”Tænker du mere over, hvordan du præsterer på dit job nu end før finanskrisen?“, fra undersøgelsen tegner et billede af, at de finansansatte er udsat for et større pres, flere krav og i højere grad bliver udsat for individuelle målinger og kontrol.

Resultaterne fra undersøgelsen overrasker ikke erhvervspsykolog Kit Sanne Nielsen, der blandt andet arbejder som eks-

tern konsulent for virksomheder i den finansielle sektor. Ifølge hende tyder besvarelserne på, at der er ved at danne sig en forsigtighedskultur på arbejdspladserne, og det skyldes blandt andet, at medarbejdere og ledere på grund af både det interne og eksterne pres fra blandt andre regeringen og medier konstant føler sig sat under lup. Det skaber en sikkerhedsadfærd, hvor alle holder sig inden for det kendte, hvor de ved, at de har størst chance og mulighed for at udføre deres arbejde uden at begå fejl. ”Hele kulturen bliver mere ensartet, og alle vogter på sig selv og hinanden, og kontrollen – både den ydre og indre – tager over. Medarbejderne bliver mere disciplinerede, og de gør mindre vrøvl. Folk er mere nervøse for at fremstå utilfredse. De løber heller ikke lige et ærinde i arbejdstiden – de bliver på arbejdspladsen og er til rådighed, af frygt for at nogen skal mene, at de ikke passer deres arbejde eller er in­effektive“, siger erhvervspsykologen.

Ledelsen skal tage ansvar Næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby er bekymret over udviklingen og mener, at ledelsen må komme på banen. ”Rigtig mange medarbejdere bruger energi på at fremstå

Finans april 2012

➼ 13

Forsigtighedskultur

Det svarer medlemmerne 1.694 medlemmer af Finansforbundets medlemspanel har deltaget i rundspørgen, som Epinion har foretaget. På spørgsmålet ”Tænker du mere over, hvordan du præsterer på dit job nu end før finans­krisen? Hvis ja, noter hvorfor“, skrev medlemmerne blandt andet: ” Det gælder om at vise en positiv side frem, lade være med at stille kritiske spørgsmål, man skal jo have ja-hatten på, og det gælder om hele tiden at følge med på sine salgsmål, ellers kan man få et tilbud, der er svært at sige nej til“. ” Da alle ved, at der bliver set meget på salgsper­ formance, er det vigtigere at levere godt salg end at være en hjælpsom kollega“. ” Beskeden fra chefen er, at intet er godt nok“. ” Der bruges mere tid på CMA (cover my ass, red.) end tidligere“. ” Der er ikke længere tid til pauser, ingen tør sige sin mening længere m.m“. ” Det ligger ligesom i luften: Kan du ikke lide lugten, så find et andet sted at være. Du skal nå de opsatte mål.

Meget kontrol i sektoren p.t.“. ” For ikke at blive taget i at lave en fodfejl, og fordi jeg ikke helt er klar over altid, hvor jeg har mine kolle­ gaer og overordnede“. ” Har bemærket, at flere taler højt om, hvor gode de selv er til deres opgaver, og gerne så cheferne kan høre det, hvor meget de har solgt osv. Det var ikke kutyme før“. ” Jeg føler, at man altid er under opsyn og risikerer en fyring, hvis man ikke performer“. ” Jeg tænker mere på, hvor vigtigt det er at have opgaver, som andre ikke så let kan overtage (altså gøre sig lidt uundværlig). Det går ud over lysten til at hjælpe med rutineprægede opgaver og kan på længere sigt give et dårligt arbejdsklima“.

14

Finans april 2012

➼ som de perfekte medarbejdere, så de ikke bliver de næste, der ryger. Det er naturlig menneskelig adfærd, men det er ledelsens ansvar at bruge tid og energi på at adressere problemet, for på sigt dræber det energien hos medarbejderne, og det går både ud over virksomhedens bundlinje og ikke mindst medarbejdernes helbred og trivsel“.

En rundspørge fra november 2011 blandt 601 medlemmer af Finansforbundet viste, at 37 procent af medlemmerne er bekymret for at blive arbejdsløs. Det er næsten en firdobling siden 2006, hvor blot ti procent af medlemmerne frygtede at miste jobbet.

Oveni oplever 25 procent af de medlemmer, der har svaret ja til at være bekymret for at miste jobbet, stress-symptomer – såsom anspændthed, rastløshed, nervøsitet, urolighed og dårlig nattesøvn – såkaldt helbredstruende stress-symptomer – virkelig meget eller ret meget.

Manglende udvikling og innovation På plussiden gør forsigtighedskulturen, ifølge Kit Sanne Nielsen, at både medarbejdere og ledere bliver mere kritiske og analyserende. ”Det ser vi i alle virksomheder, der har fået et såkaldt gok i nødden, da finanskrisen brød ud, og det er udmærket et godt stykke hen ad vejen, men efterhånden kommer det til at føles som en spændetrøje. Individualismen kommer i højsædet, og åbenhed bliver en mangelvare, fordi medarbejderne ikke giver så meget af sig selv til omverdenen. I stedet bruger de energien på at disciplinere sig selv og være opmærksomme på, om der kan komme kritik af det, de laver“.

På sigt vil det lamme virksomheden, fordi der ikke skabes udvikling, innovation, vækst og kompetenceudvikling – plusord, der skal være til stede i enhver sund og moderne virksomhed. ”Vi ved, at medarbejdere arbejder bedst, når de motiveres, har større spillerum og kan træffe selvstændige afgørelser og tage ansvar for deres arbejde – men den form for selvledende kultur lider et knæk og bliver erstattet af en mere konservativ og nulfejlskultur, der langsomt demotiverer medarbejderne“.

For at forretningen skal overleve, er virksomhederne nødt til at se fremad, gøre det, de gjorde godt før finanskrisen, og tage ved lære af det, der gik knap så godt. ”Ellers risikerer virksomhederne at kaste alt over bord, og når konjunkturerne vender – og det ved vi, de gør på et tidspunkt – så finder medarbejderne nye græsgange, fordi de ikke kan holde til at arbejde under den form for kontrol i længden“. n

Den frie debat er væk Jyske Bank har i mange år brystet sig af at drive en virksomhed, hvor debatkulturen blev hyldet, men bankens interne debatkanal ”Ordet er frit” er siden masseafskedigelsen af 150 medarbejdere blevet brugt til alt andet end debat.

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto Jakob Mark

J

hvad der før blev diskuteret i det åbne forum, nu diskuteres i lukkede rum, og det er ikke altid lige heldigt. ”Sådanne rum har det jo med at blive et forum, hvor man deler sin uvidenhed. Man diskuterer på baggrund af noget, som man ikke kender baggrunden for, i stedet for at rette diskussionen mod dem, der sidder med svarerne“, siger Haggai Kunisch, der også er bekymret for, at medarbejderne brænder inde med tanker eller spørgsmål, som de før har kunnet komme af med på debatsiden. ”I det hele taget bliver medarbejdere og ledelse fattigere, når åbenheden ikke er til stede. Nye idéer og nye indgangsvinkler risikerer aldrig at blive hørt, og ledelsen får sværere ved at forholde sig til medarbejdernes egentlige tilstand, når de kun hører de polerede historier“. n

Medarbejdere og ledelse bliver fattigere

”Medarbejderne er bange for at fremstå som brokke-

Det er meget menneskeligt at beskytte sig selv i en tid, hvor presset vokser, erkender Haggai Kunisch, men bagsiden er, at

hoveder af frygt for at blive de næste, der ryger“,

Foto: Jacob Mark

yske Bank trådte som den første bank herhjemme ind på tv-kanalernes marked, da de etablerede Jyskebank.tv i 2008, men det nye medievalg var blot et i rækken af tiltag, som bankens ordførende direktør, Anders Dam, har søsat igennem de sidste ti år. Direktionen lancerede også den interne debatkanal ”Ordet er frit“, hvor medarbejderne internt blev inviteret til fri debat. Og Anders Dam har selv, ifølge dem, der har mødt ham i medarbejdersammenhænge, en bramfri og åben facon, som netop fordrer åbenhed.

Trods det åbne og frie miljø har også Jyske Bank måttet indse, at den frie debat og åbenheden kun kan eksistere, hvis medarbejderne er trygge. Og det har mange medarbejdere i Jyske Bank ikke været siden 22. september 2011, hvor banken for første gang i historien måtte ud i en masseafskedigelse og vinke farvel til 150 medarbejdere. Ifølge formand for Jyske Bank Kreds Haggai Kunisch har afskedigelserne fået debatten på den interne debatkanal ”Ordet er frit“ til at forstumme. ”Det er ikke, fordi direktionen har ændret kurs – de lægger stadigvæk stor vægt på den frie debat og åbenheden, men det, der er sket, er, at medarbejderne af frygt for at blive de næste, der skal peges på, er bange for at blive opfattet som brokkehoveder. Man vil ikke skrive noget som helst, der kan misfortolkes, og dermed stå negativt over for ledelsen“, siger Haggai Kunisch, der oplyser, at den interne kanal nu bliver brugt til at stille spørgsmål om eksempelvis tekniske udfordringer eller andre uskyldige indlæg.

mener formand for Jyske Bank Kreds Haggai Kunisch.

Finans april 2012

15

finansiel dannelse

SKOLELÆRER FOR EN DAG Sydbank rykker ud på skoler for at undervise i privatøkonomi. Eleverne lærer at lægge budget og bliver klædt på til at gennemskue, hvad det koster at låne til kørekort, bil, lejlighed og uddannelse Af Henrik Stanek, freelancejournalist Foto: Anders Brohus

Dagen begynder med en irettesættelse. En af Sydbanks unge rådgivere bliver belært om, at hverken børn eller voksne må ryge på en skole. Heller ikke, selv om det foregår i det fri. ”Så må jeg hellere tage en eftersidning“, svarer han og lusker ned mod en flok elever, der står med deres cigaretter uden for matriklen.

Når de seks rådgivere ikke kender reglerne på en skole, skyldes det, at de først for nylig er begyndt at øse ud af deres viden om privatøkonomi til skoleelever. I dag skal tre 10.-klasser på SønderskovSkolen i Sønderborg have et indblik i, hvad det koster at leve. ”Har nogen af jer et fritidsjob? Hvad sker der så med jeres løn“, spørger Nadja Svendsen, der underviser 10. B sammen med kollega Lena Hansen.

Pengene går ind på en lønkonto, fortæller eleverne og peger på, at der også findes børne- og pensionsopsparinger. ”Hvor er I supergode. Der er også noget, der hedder udlån. Hvad kan I få brug for at låne penge til“, spørger Lena Hansen. ”Fisk“, svarer en dreng på bagerste række, der sidder med hovedet gemt i sin grå hættetrøje.

16

Finans april 2012

”Skal du ikke have kørekort og bil?“, forsøger Lena Hansen. ”No!“. ”Hvordan vil du så komme på arbejde?“. ”På rulleskøjter“.

Matematiklærer Finn Wisnewski træder til:

”Du har et meget dyrt kamera. Hvordan har du købt det?“.

”Kontant“, svarer eleven om de 10.000 kroner, kamera og linse har kostet.

Overtræk hæmmer friheden Andre elever får snart brug for at låne til kørekort, bil og indskud. De to rådgivere gennemgår et regnestykke over, hvad det koster at låne 14.000 til et kørekort. ”Det kan være fornuftigt at investere i et kørekort, men man skal vide, at man skal betale 500 kroner af om måneden i to et halvt år, før man har betalt lånet tilbage med renter. Omvendt har man 500 kroner til andre ting, hvis man ikke behøver at låne“, forklarer Lena Hansen.

Det er det rekordstore antal unge, der er registreret i RKI, der har fået skoler til at opfordre Sydbank til at undervise de ældste skoleelever. ”Unge bliver udsat for mange fristelser, og har man ikke styr på indtægter og udgifter, går det galt. Hvis vi kan give eleverne et wake up call, gør vi gerne det“, siger kundechef Kim Juul Pedersen fra Sydbank i Sønderborg.

Han ser undervisningen som en god samfundsopgave.

Kunderådgiver Lena Hansen forklarer 10. B om fordelen ved at lægge et budget.

Sådan gør Sydbank

”Alle har brug for at vide noget om privatøkonomi, og når det kommer til stykket, er eleverne ikke anderledes, end da vi var unge. De får også brug for at låne til bil og hus, og det livsforløb taler vi med dem om. Vi fortæller, at det er en god ide at lægge noget til side, for man hænger på et lån i lang tid. Vi lever af at låne penge ud, men det skal også være holdbart“.

I 10. B kommer eleverne med bud på de faste udgifter, der følger med, når man flytter hjemmefra. Rådgiverne deler en opgave rundt om lærlingen Brian, der er flyttet sammen med kæresten, Lise.

Deres udgifter falder ujævnt, så hvor meget skal de indbetale til deres budgetkonto om måneden?

Nadja Svendsen forklarer to piger, at man bruger budgetkontoen til at spare op til de dyre måneder, og at man slipper for overtræk, så længe kontoen balancerer. ”Det er en god opgave, fordi eleverne opdager, at de kan finde ud af at lægge et budget. Det giver dem en yes-oplevelse”, siger Lena Hansen, inden hun bruger tv-programmet Luksusfælden som afsæt til en snak om, hvad der sker, hvis man ikke lægger budget.

”Så mister man overblikket over sin økonomi“, konstaterer en dreng. ”Og køber ting på afdrag“, supplerer en kammerat.

Unge rådgivere er tæt på eleverne De fleste elever i 10. B er snusfornuftige, vurderer matematiklærer Finn Wisnewski. Han har selv inddraget privatøkonomi i sin undervisning, men det giver noget andet, når to rådgivere på 25 år står i spidsen for timen. ”De ved fra deres job, hvilke pengeproblemer unge løber ind i, og de taler mere jævnbyrdigt med eleverne. Unge har mange penge imellem hænderne i dag, men de lever i en beskyttet verden. Ser de et tilbud om lån, lægger de måske ikke mærke til det, der står med småt“, siger Finn Wisnewski.

Det er bevidst, at undervisningsholdet fra Sydbank består af unge rådgivere. ”Som bankfolk har vi forudsætningerne for at fortælle om privatøkonomi, men det må ikke blive en monolog. De unge rådgivere er tæt på eleverne og kan involvere dem“, siger Kim Juul Pedersen. n

To rådgivere besøger en klasse to gange med en uges mellemrum. Første gange taler de om ind- og udlån, r­ ådighedsbeløb og overtræk, og eleverne lægger budget for et kærestepar, der netop er flyttet sammen.

Til anden gang skal eleverne løse fem opgaver i grupper. I de fire første følger man Peter, fra han er 18 år og flytter til Aarhus for at studere, til han har tre børn sammen med sin kæreste.

Undervejs flytter de sammen, siden køber de først bil og så hus, og til sidst skal den ældste på efter­skole og den yngste i dagpleje. Hvad koster det?

I den femte opgave skal eleverne notere, hvor meget de selv spiser morgen, middag og aften, og regne ud, hvad det koster.

Undervisningsforløbet er udviklet af Sydbanks afdeling i Sønderborg. Efter at have testet det tilbyder afdelingen alle skoler i kommunen at undervise i privatøkonomi fra 6. til 10. klasse.

Også bankens andre filialer kan bruge konceptet. Bankens afdeling i Haderslev har udviklet et tilsvarende materiale til gymnasier og handelsskoler.

Finans april 2012

17

årsregnskaber

Det samlede overskud faldt Sidste år viste regnskaberne en klar fremgang for de 10 største pengeinstitutter, men i år er fremgangen forsvundet, og pengeinstitutterne er stadig i en usikker position Af Jens Sillesen, freelancejournalist

R

egnskaberne hænger fast i dyndet og kan ikke rigtigt komme op på de gyldne tiders niveau. Det er den konklusion, Jacob Johansen fra ATP drager, når han ser hen over det finansielle landskabs regnskaber for 2011. De positive tendenser fra sidste år er gået i stå. ”Troen på, at vi var på vej mod bedre tider, er skubbet væk.

Trenden, hvor tabene på udlån faldt, er desværre brudt“, siger porteføljebestyreren fra ATP. De samlede nedskrivninger på udlån i regnskaberne i 2011 er næsten på niveau med 2010 for de ti største i branchen.

Det er 21,7 milliarder kroner i 2011 mod 25,2 milliarder ­kroner i 2010. Selvom det er klart bedre end katastrofeåret

Resultat før skat

Nedskrivninger

Rente - og gebyrindtægter

2009

2010

2011

2009

2010

2011

2009

2010

2011

Danske Bank

4.755

6.450

4.205

25.677

13.817

13.185

35.202

32.542

31.835

Nordea Bank Danmark

2.201

4.557

2.849

5.113

3.399

2.761

15.004

15.670

15.367

597

1.003

601

2.658

1.798

1.480

5.807

6.066

6.077

Jyske Bank Nykredit Bank Sydbank FIH Erhvervsbank

-5.202

517

593

6.571

1.494

388

3.675

3.624

3.257

998

558

301

1.368

1.556

1.198

4.399

4.386

4.241

-148

316

-1.266

1.177

1.923

992

1.436

1.393

890

Spar Nord Bank

145

133

345

575

453

403

2.040

1.950

1.959

Arbejdernes Landsbank

118

129

4

257

175

210

1.254

1.350

1.439

Vestjysk Bank

-59

10

-559

537

408

985

1.021

1.053

1.085

BankNordik

135

385

31

128

200

101

455

589

681

3.539

14.058

7.104

44.061

25.223

21.703

70.292

68.623

66.831

I ALT

Koncerntal. Tallene er i mio. kr. Kilde: Bankernes regnskaber.

18

2009, hvor det var på 44,1 milliarder kroner, så er det efter Jacob Johansens mening alt for højt. ”Tabene er på et usundt niveau, og det gør, at vi ser en indtjening og en forrentning af kapitalgrundlaget, der er utilfredsstillende“, fortæller han.

Værst ser det ud i Vestjysk Bank, hvor nedskrivningerne er mere end fordoblet fra 2010 og er nået 985 millioner kroner.

Det svarer til 4,5 procent af udlånene i pengeinstituttet. Til sammenligning så er gennemsnittet i top-10 kun 1,4 procent.

De store hensættelser til tab kan tydeligt ses på bundlinjen.

Det samlede overskud er faldet kraftigt fra sidste år. Da syntes de store pengeinstitutter ellers på vej op fra skrækåret

Finans april 2012

2009, hvor der kun var et samlet overskud på 3,5 milliarder kroner. Det blev til 14,1 milliarder kroner i 2010, men det er faldet til 7,1 milliarder kroner. Jubelårene i 2006 og 2007, hvor det samlede overskud var på over 30 milliarder kroner, er langt væk.

Væksten er gået i stå Væksten i den samlede forretning er også gået i stå. Det kommer, efter at en række pengeinstitutter vækstede abnormt i årene op til finanskrisen. Mest bemærkelsesværdig var Roskilde Bank, hvis udlån steg fra 6,2 milliarder kroner i 2002 til 32,6 milliarder kroner i 2007. Mere end en femdobling på fem år. Årsagerne er flere, men større risikovillighed og meget billig adgang til kapital var blandt dem. Indlånene kunne slet ikke følge med, og det giver i dag en række pengeinstitutter store indlånsunderskud. ”Kredithåndværket var ikke i orden, og fundingmarkedet lukkede. Det med et stort indlånsunderskud går bare ikke. Det kan man ikke bygge en forretningsmodel på nu“, forklarer Jacob Johansen.

Han mener, at der er to hovedårsager til stoppet i udlån. ”Dels er bankerne ikke så villige til at låne ud. Dels så gearer samfundet generelt ned, så der er ikke den samme udlåns­ efterspørgsel”, fortæller Jacob Johansen.

Så udviklingen er ikke et tegn på usundhed i sektoren, men snarere en tilbagevenden til en mere balanceret tilstand, hvor forretningskonceptet er gået fra vækst til balance og fokus på fremtidig funding. Eksperten fra ATP har dog også ros til pengeinstitutterne.

”Bankerne har stået skulder ved skulder og har hævet marginaler, og det slår igennem i regnskaberne“, siger han.

Det har dog ikke betydet en stigning i de samlede nettorente- og gebyrindtægter. De falder samlet med 2,6 procent.

Her er det især FIH og Nykredit, der går retur.

Ser man frem, så mener Jacob Johansen, at det er afgørende for sektoren, at den hjemlige økonomi udvikler sig ­positivt. ”Forbruget betyder meget, når vi ser fremtidige tab. Hvis økonomien svinger tilbage igen, så kan der blive problemer i sektoren igen“, siger Jacob Johansen.

Der er sket en enkelt ændring i top-10 siden sidste år. Det er BankNordik, den tidligere Føroya Banki, der er hoppet forbi Alm. Brand Bank, når pengeinstitutterne bliver rangeret efter arbejdende kapital. Det er blandt andet overtagelsen af dele af Amagerbanken, der har rykket det færøske pengeinstitut op i top-10. Banken overtog indlån på omkring 4,5 milliarder kroner i forbindelse med handlen med Finansiel Stabilitet i maj 2011. Det ændrer det samlede resultat i positiv retning, da Alm. Brand Bank både havde store hensættelser til tab og stort underskud i 2010. Den ændring er med i både 2010- og 2011-tallene for at få sammenlignelige tal.

Selvom Nordeas regnskab viser et stort fald i både indlån og udlån, så er det ikke et billede af den reelle udvikling. Banken har ændret regnskabspraksis og flyttet repoforretninger ud af det danske regnskab. Kigger man udelukkende på den ordinære bankforretning, så har udviklingen været positiv fra 2010 til 2011. n

Balance frem for vækst Væksten i finanssektoren er stoppet, og omfanget af forretninger i sektoren er svagt aftagende efter et årti med hæsblæsende vækst. Ændringen er nødvendig for fremtidig overlevelse Af Jens Sillesen, freelancejournalist

Indlånsunderskuddene blandt de største pengeinstitutter i Danmark er på vej ned. I 2011 blev de samlet på 207,4 mia. kroner. Tallet kan ikke sammenlignes direkte med året før, da Nordea har ændret regnskabspraksis. Men for de øvrige ni pengeinstitutter er der tale om et fald 30,9 mia. kroner fra 255,2 mia. kroner til 224,3 mia. kroner. ”Der er ikke mange banker, der har en udtalt vækstambition. Det er verden ikke til. I stedet for at gå ud og slå på tromme og vokse, så er pengeinstitutterne i gang med at til-

passe deres forretning”, siger Jacob Johansen, der er porteføljeforvalter i ATP. Forretningsmodellerne i branchen bliver afstemt med de nye tider, hvor fundingmarkedet er begrænset. I de kommende år er en af de største udfordringer i sektoren refinansiering af lån, og derfor sker der en tilpasning af balancen mellem indlån og udlån.

Statsgarantierne i Bankpakke 2 for lån til sektoren udløber i løbet af 2012 og 2013, og derfor skal en række pengeinsti-

Finans april 2011

➼

19

årsregnskaber

➼

tutter forny lånene, der uden statsgarantien bliver dyrere end de gamle lån. Derfor har de en naturlig interesse i at have et mindre indlånsunderskud, så de skal låne mindre. Årlige vækstrater i udlånene på 10, 20 og 30 procent er afløst af nulvækst. Samlet set går både indlån og udlån tilbage for de 10 største pengeinstitutter i Danmark. Ser man igen bort fra Nordea, så er der tale om en lille fremgang i indlånene på 1,1 procent, mens udlånene går i minus med 1,4 procent. ”Banker med stort indlånsunderskud har mindre muligheder for vækst. Men jeg tror ikke, at der er mange banker, der har en egentlig strategi med fokus på vækst. Det er mere et spørgsmål om at få konsolideret sig og ikke mindst få gjort sig klar til nye kapitalkrav”, siger Jacob Johansen.

De dårlige regnskaber er ikke kun et øjebliksbillede, men har også betydning for den fremtidige udvikling i sektoren. De danske pengeinstitutter risikerer at få en lavere kreditrating, hvis de ikke kan fremvise resultater, der giver optimisme for fremtiden. ”Den raslen med sablen, som ratingbureauerne laver over for de danske pengeinstitutter, er ikke hjælpsom for sektoren.

Det får udenlandske investorer til at sige ’hvorfor er det lige en dansk bank, jeg skal låne til, når jeg kan vælge en svensk bank, der ser mere solid ud’”, forklarer Jacob Johansen.

Det giver højere fundingomkostninger og dermed en forringet konkurrenceevne. ”Specielt med hensyn til Danske Bank i forhold til deres nordiske konkurrenter har det betydning. For dem vil højere marginale fundingomkostninger betyde en konkurrencemæssig udfordring, når de skal konkurrere om nordiske virksomheder”, siger Jacob Johansen med henvisning til Nordea.

Indlån

Danske Bank havde i 2011 et indlånsunderskud på 178,9 milliarder kroner, mens Nordea havde et indlånsoverskud på 16,9 milliarder kroner.

Set i forhold til størrelsen er det dog FIH Erhvervsbank og Vestjysk Bank, der har de største indlånsunderskud. FIH’s situation er lidt speciel, da det er en erhvervsbank, og dermed har den et anderledes forretningskoncept end de øvrige pengeinstitutter i top-10. Så indlånsunderskuddet på 86 procent er ikke sammenligneligt. Vestjysk Bank har et indlånsunderskud på 7,8 milliarder kroner – svarende til 36 procent af udlånene.

Det er en forbedring på tre procent fra året før, men der er lang vej til balance. Så den forestående fusion med Aarhus Lokalbank og konvertering af statslige lån på næsten 300 millioner kroner til aktiekapital betyder meget for at sikre bankens fremtidige kapitalgrundlag.

De pengeinstitutter, der har styr på balancen, vil ifølge Jacob Johansen ikke for alvor gå efter større markedsandele. ”Indtjeningen på den potentielle vækst vil være begrænset.

Der er kamp om de gode kunder, så det vil ikke være så profitabelt. Så det kan godt være, at der er mulighed for vækst, men der er ikke forretninger nok med tilfredsstillende indtjening at gå efter”, siger han.

Det er dog de to pengeinstitutter med indlånsoverskud, der oplever den største vækst i indlånene. Arbejdernes Landsbank og Jyske Bank bliver belønnet for at have gået i flinkeskolen med indlånsvækst på henholdsvis 9,6 og 8,3 procent.

BankNordik har en fremgang på næsten 50 procent, men den skyldes, at pengeinstituttet købte store dele af Amagerbanken i 2011. n

UDlån

INDLÅNSBALANCE I MIO KR.

2011

2010

2011

2010

2011

2010

2011

2010

Danske Bank*

795.300

800.600

974.200

975.500

-18

-18

-178.900

-174.900

Nordea Bank Danmark*

283.888

318.093

267.010

361.114

6

-12

16.878

-43.021

Jyske Bank

101.164

93.437

108.546

105.742

-7

-12

-7,382

-12,305

Nykredit Bank

57.551

55.699

55.901

59.072

3

-6

1.650

-3.373

Sydbank

66.724

64.161

68.847

73.028

-3

-12

-2.123

-8.867

6.120

7.487

42.617

57.660

-86

-87

-36.498

-50.174

Spar Nord Bank

31.088

30.391

31.189

30.754

0

-1

-102

-363

Arbejdernes Landsbank

22.577

20.593

17.002

16.933

33

22

5.575

3.660

Vestjysk Bank

13.925

14.419

21.716

23.468

-36

-39

-7.791

-9.049

BankNordik

13.032

8.844

11.769

8.675

11

2

1.263

169

I ALT INCL. NORDEA

1.391.368 1.413.724 1.598.797 1.711.946

-13

-17

-207.429

-298.223

I ALT EXCL. NORDEA

1.107.480 1.095.631 1.331.787 1.350.832

-17

-19

-224.307

-255.202

FIH Erhvervsbank

*Kun moderselskabet. Tallene er for koncernen ekskl. puljeordninger og repoforretninger. Tal i mio. kr.

20

INDLÅNSBALANCE I%

Finans april 2012

De bedste afdelinger for danske obligationer Sparinvest Korte Obligationer – årets bedste i kategorien DKK Korte Obligationer Sparinvest Mellemlange Obligationer – årets bedste i kategorien DKK Obligationer

Sparinvest Korte Obligationer og Sparinvest Mellemlange Obligationer er kåret som årets bedste afdelinger for danske obligationer af Morningstar ved Fund Awards 2012. Kåringen er en anerkendelse af Sparinvests evne til at levere stabile og langsigtede investeringsstrategier – til glæde for vores samarbejdspartnere og mange tusinde private investorer.

n sparinvest.dk

Arbejdsskade

Bankrøver ødelagde jettes liv Af Mille Morsing mim@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark

Jette Christensens liv ændrede sig for altid, da en hætteklædt mand trådte ind i banken den 9. februar 2000. Hun har efterfølgende kæmpet med posttraumatisk stress-forstyrrelse og en retssag om arbejdsskade, men nu er der lys forude

D

en 9. februar 2000 gik Jette Christensens liv i stå. Tiden frøs et par minutter, da en hætteklædt mand trådte ind i Vestfyns Bank i Ebberup med en kniv, mens Jette sad ved kassen. Det gik ikke umiddelbart op for hende, at der var et røveri i gang. ”Jeg husker, at der var en, som råbte op, men jeg var først klar over, at det var et røveri, da han stoppede pengene fra kassen i en plasticpose. Jeg husker, at han spildte mange af dem, fordi han jo havde travlt“, siger Jette.

Mens røveren tømte kassen, stod Jette handlingslammet ved siden af. Røveriet tog ikke mere end et minut, men alligevel gik tiden ti gange langsommere for Jette. Hun var fanget i en osteklokke, hvor scenen udspillede sig i slowmotion. Lige så hurtigt som røveren kom ind i banken, var han væk igen og efterlod Jette i chok.

Efterfølgende fik Jette og de andre medarbejdere lukket banken, og Jette tog hjem, men senere på aftenen vender hun tilbage til arbejdet for at gøre kassen op. Filiallederen mente godt, at Jette kunne håndtere situationen, og derfor blev der på intet tidspunkt talt om psykologhjælp. Jette gik derfor på arbejde igen allerede næste dag, selvom hun i dag godt kan se, at hun skulle have gjort brug af en psykolog. ”Jeg havde det jo ikke godt, da jeg cyklede på arbejde dagen efter, og sådan var det i lang tid. Det påvirkede mig nok mere, end jeg troede. Jeg tænkte jo, at jeg var sej og nok skulle klare det“.

Et godt arbejde I 1992 startede Jette som kasserer i Vestfyns Bank i Ebberup efter at have arbejdet som bogholder. Firmaet, hvor hun havde arbejdet, var gået konkurs, og derefter fik Jette tilbudt et job i banken. Et job, hun var rigtig glad for, fordi det var en

22

Finans april 2012

lille lokal filial, hvor alle kendte alle. I 2004, fire år efter røveriet, blev afdelingen dog lukket ned, og Jette blev flyttet til Vestfyns Bank i Assens.

I Assens fortsatte Jette med at tage på arbejde hver dag, selvom hun ikke havde fået bearbejdet røveriet fire år tidligere.

Hun fik ofte migræne og anfald og tog piller for at kunne klare sig igennem dagen, men en hændelse en sommerdag i 2005 tvang Jette helt i knæ.

Bare for sjov Den 19. august 2005 var Jette som sædvanlig på arbejde i banken. Der stod et kærestepar og hævede penge i bankens mellemgang. Den unge mand besluttede sig for at lave sjov med sin kæreste og råber derfor ,”det er et røveri“, da hun hæver pengene. Jette hørte mandens råb, men hun kunne ikke se, hvad der foregik. Alle følelserne og tankerne fra røveriet fem år tidligere kom væltende tilbage, og Jette kollapsede. ”Da han råbte, smuldrede det hele for mig. Jeg gik ned i knæ, mens der stod kunder foran mig. Af en eller anden grund fik jeg ekspederet dem færdig, men jeg kan ikke huske, hvem de var, eller hvad de skulle have. Da banken var tom, begyndte jeg at græde, det hele kom bare tilbage“.

Politiet ankom, men da det ikke var et rigtigt røveri, ville de ikke foretage sig noget. Den unge mand blev derefter opsagt som kunde i banken og gav Jette en undskyldning, men hun kunne ikke tilgive manden for, hvad han havde gjort. Det kan hun stadig ikke i dag.

Bagefter fik en af kollegerne hjulpet Jette til psykolog, så hun kunne få bearbejdet hændelsen. Hun har det dog stadig svært, når hun tænker tilbage på situationen. ”Det er ganske forfærdeligt at bryde sammen foran kollegerne, og det har jeg det stadigvæk dårligt over“.

Psykologen ville gerne sygemelde Jette efter hændelsen, men Jette insisterede på at arbejde halvdags for ikke at lade sine kolleger i stikken. Hun har derfor delvist sygemeldt, men efterfølgende prøvede hun at arbejde fuld tid. Det var dog meget hårdt for Jette, og derfor gik hun på efterløn, da hun fyldte 60 år i oktober 2006 og dermed også fik muligheden for at træde ud af arbejdsmarkedet.

Efterspillet I efteråret 2006 kom Jette derfor på efterløn, og herefter startede det retslige efterspil med at få hendes sag anerkendt som en arbejdsskadesag. I første omgang ville Arbejdsskadestyrelsen ikke anerkende, at Jette havde fået en arbejdsskade, fordi hændelsen i 2005 ikke var et rigtigt røveri efter Arbejdsskadestyrelsens opfattelse. Det blev dog slået fast i byretten, at hændelsen var et røveri ifølge arbejdsskadeloven. Jette kom i forbindelse med sagen til en speciallæge, der gav hende diagnosen posttraumatisk stress-forstyrrelse. ”Lægen sagde allerede i 2000, at hvis jeg ikke fik behandling, så kunne det udvikle sig, så jeg ikke kunne passe mit arbejde. Og det fik han jo ret i“.

I flere år havde Jette døjet med migræne og anfald, men det udviklede sig også til søvnproblemer og koncentrationsbesvær. I dag har hun svært ved at gå uden for døren. ”Jeg vil ikke kalde mig menneskesky, men jeg har det kun godt, når jeg er herhjemme. Hvis jeg er i byen, kan jeg godt blive urolig og nervøs“.

Da Jette fik afslag af både Ankestyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen, blev hendes sag overdraget til Finansforbundets eksterne advokat, som gav sagen en chance til. Sagen mundede ud i, at Jette i foråret 2011 fik tilkendt et yderligere mén på 5 procent og tab af erhvervsevne på 30 procent.

Jette fik ikke selv psykologhjælp ved røveriet i 2000, og hun bar rundt på den posttraumatiske stress i mange år, uden at der blev taget hånd om den. Hun mener selv, at hun burde have fået hjælp for 12 år siden, og derfor har hun også et klart budskab til andre, som kommer ud for et bankrøveri. ”I dag er der heldigvis stor fokus på området, og man får tilbudt psykologhjælp. Og den skal man tage imod med det samme“. n

”Jeg vil ikke kalde mig menneskesky, men jeg har det kun godt, når jeg er herhjemme“, siger Jette Christensen.

Finans april 2012

23

arbejdsskade

et røveri kan slå meget hårdt Hver sjette, som har været udsat for et bankrøveri, har symptomer på posttraumatisk stressforstyrrelse, viser et nyt forskningsprojekt. Psykologer foreslår kursus, der kan forberede bankansatte på at blive udsat for bankrøveri Af Mille Morsing mim@finansforbundet.dk

For de fleste bankansatte er et røveri en traumatiserende situation, men for nogle kan det komme så langt, at det udvikler sig til posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD). Cand.psych.

Maj Hansen har sammen med professor i klinisk psykologi Ask Elklit forsket i PTSD hos bankansatte efter røverier, og de er netop blevet færdige med en længere dansk rapport over projektets hovedresultater. ”Resultatet viste, at bankrøverier kan være traumatiserende for bankansatte, både på kort og lang sigt. Ud over dem, som havde PTSD, var der også mange, som udviklede svære symptomer på PTSD uden dog at opfylde kriterierne for en fuld diagnose“, fortæller Maj Hansen.

Undersøgelsen viste, at 6,2 procent led af PTSD et halvt år efter røveriet, men da Maj Hansen og Ask Elklit fjernede undgåelseskriteriet, så viste 17,8 procent tegn på at lide af PTSD. Undgåelseskriteriet vil sige, at man – når man er udsat for en traumatisk hændelse – vil undgå alt, som minder om det oplevede traume. Eksempelvis undgår man stedet, hvor hændelsen foregik, men det kan være svært for bankansatte, der som regel skal konfronteres med gerningsstedet, når de skal på arbejde igen. ”Selvom man ikke nødvendigvis har PTSD, så er det stadig traumatiserende at blive udsat for et bankrøveri. Det er vigtigt at tage symptomerne alvorligt, og derfor er det vigtigt at få talt med andre om det. Nogle gange er det nok at snakke med venner og familie, men andre gange skal der professionel hjælp til“, siger Maj Hansen.

Forberedt på bankrøveri Maj Hansen og Ask Elklit gik i gang med undersøgelsen, fordi der ikke fandtes meget viden om, hvad der sker, når bankansatte bliver udsat for røverier. Undersøgelsen, der er støttet af Finansrådet, Nationalbanken og med deltagelse af alle danske pengeinstitutter, blev gennemført i forbindelse med bankrøverier i perioden april 2010 til april 2011.

458 bankansatte deltog ved første måling, som var en uge efter røveriet, og 378 bankansatte deltog ved anden måling seks måneder efter røveriet.

24

Finans april 2012

”Vi ville gerne finde ud af, hvordan man kan forudsige posttraumatiske symptomer efter bankrøverier, og hvad mulighederne kan være for at sætte ind med tidlig behandling og eventuelt forebygge“, forklarer Maj Hansen.

Negative tankemønstre er en stærk risikofaktor for udvikling af PTSD, viste undersøgelsen. Med den viden påpeger Maj Hansen, at det kunne være en god ide, hvis bankansatte fik undervisning i negative tankemønstre på de forebyggende kurser. ”Man kunne forestille sig, at de ansatte blev undervist i, hvordan det negative tankemønster omkring et bankrøveri hænger sammen, for så kunne man bremse PTSD i opløbet.

Problemet med PTSD er nemlig, at når det først har manifesteret sig hos personen, så kan det blive kronisk. Det er derfor, tidlig behandling er så vigtig“. n

Fakta om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) er en psykisk tilstand, man kan udvikle, hvis man har været udsat for en hændelse af voldsom karakter. Det kan være store ulykker, naturkatastrofer, krig, tortur, overfald, trusler på livet etcetera. Nogle får det bedre igen efter kort tid, men ved en tredjedel af alle med PTSD ender det med at blive en kronisk lidelse.

Blandt symptomerne er: Manglende evne til at huske dele af traumet. Stærk › trang til at undgå alt, der minder om traumet.

Mindsket interesse for ting, som man tidligere var ›

engageret i. Mindsket evne til at føle kærlighed og nærhed.

Søvnproblemer, irritation, vredesudbrud, koncentra­ › tionsbesvær, hukommelsesbesvær, mistænksomhed og tilbøjelighed til at fare sammen.

Kilde: Netpsykiater.dk og Ptsdforeningen.dk

Nykredit Cash Pool – overblik i tal og grafer

Nu introducerer vi en unik grafisk oversigt Hvis du benytter Cash Pool, kan du hurtigt overskue virksomhedens likviditet, og for Nykredits erhvervskunder bliver overblikket nu endnu klarere. Med den nye oversigt kan du fx med et enkelt klik få en graf over de

Scan koden og se hvordan

seneste 30 dages saldoforløb på en af virksomhedens konti. Eller dem alle på én gang. Vil du også spare renter og tid på de administrative rutiner? Så ring 70 10 90 10 eller læs mere på nykredit.dk/cashpool.

Danske Bank

Klar til at føre banken videre ”Vi skal have en effektiv bank, og det er jeg også sikker på skaber mere interessante job“, siger Danske Banks nye ordførende direktør, Eivind Kolding

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Ulrik Jantzen

Medarbejdervinklen blev lidt underbelyst i avisernes mange tiltrædelsesinterview med Danske Banks nye administrerende direktør, Eivind Kolding. Midt i februar handlede det primært om aktionærerne og kunderne. Men Danske Bank er en virksomhed med 21.000 medarbejdere, og det sætter nogle standarder, hvordan landets største bank ser på det, der i højtidelige øjeblikke bliver udnævnt til at være den moderne ­virksomheds vigtigste ressource. ”Jeg skal ikke lægge skjul på, at bankens og min hoved­ udfordring i første omgang er indtjeningen og kundetilfredsheden, for det er faktorer, der skal rettes op på. Medarbejderne på den anden side er jeg overbevist om er dygtige og kompetente og klar til at bringe banken videre“, siger Eivind Kolding, der understreger, at medarbejdere og aktionærer er lige vigtige for ledelsen i Danske Bank. ”Vi skal have en effektiv bank, og det er jeg også sikker på skaber mere interessante job. Vi skal af med bureaukrati, dobbeltarbejde og omstændelige procedurer som afkrydsning af skemaer. Det, jeg kalder dobbeltarbejde. For medarbejderne vil det give bedre jobindhold og større arbejdsglæde. Det er mit indtryk, at nogle af de medarbejdere, der er rigtig glade for og dygtige til at betjene kunder, er blevet holdt lidt tilbage af administrative procedurer. Vi vil arbejde på at gøre processerne hurtigere og mere smidige, så der bliver mere tid til at yde en god kundeservice“, siger Eivind Kolding.

”Medarbejderne skal til enhver tid behandles ordentligt, med respekt og værdighed. Det er ledelsens ansvar at sikre et fornuftigt og inspirerende arbejdsmiljø, så medarbejderne har de rigtige omgivelser både fysisk og psykisk. Der skal skabes job, så medarbejderne kan udvikle sig og yde efter evne, og vi skal sørge for uddannelse i form af kurser, turnusordninger og e-learning. Her mener jeg, at Danske Bank og i det hele taget den finansielle sektor er nået rigtigt langt“.

Eivind Kolding holder fast ved, at banken ikke kommer uden om fyringer.

Hvordan man helt konkret kommer frem til at reducere medarbejderstaben med de 2.000, som Eivind Koldings forgænger, Peter Straarup, annoncerede i efteråret 2011, vil han ikke udtale sig om her kort efter sin tiltrædelse. ”Jeg kan bare sige, at arbejdet er i gang, og det vigtige for mig er, at også dem, vi må afskedige, bliver behandlet ordentligt og værdigt. De skal hjælpes videre på bedste vis. Det skylder vi medarbejdere, der jo ikke selv har nogen skyld. Det handler om, at vi er nødt til at effektivisere og trimme organisationen“. n

Medarbejderne har kompetencerne Banken vil hele vejen rundt satse på topkompetencer, både i sin ansættelsespolitik og i kompetenceudviklingen af medarbejderne. ”Det er et helt centralt område hele tiden at sørge for, at banken har dygtige medarbejdere, og at medarbejdertilfredsheden er høj. Og her er Danske Bank rigtigt godt med“, siger Eivind Kolding.

Men det er ikke nok at dyrke kompetencerne. Virksomheden har et bredt ansvar for medarbejderne.

26

Finans april 2012

”Det er et helt centralt område hele tiden at sørge for, at banken har dygtige medarbejdere, og at medarbejdertilfredsheden er høj“, siger Eivind Kolding

HVORFOR SIGE NEJ, HVIS SVARET KAN VÆRE JA?

DANMARKS EKSPORTKREDIT

Street Surff eksporterer gadesurfboards til de nordiske og tyske markeder. På fire år voksede salget fra 11 mio. til over 130 mio. kr. Ikke desto mindre havde Street Surff, som så mange andre mindre eksportvirksomheder, svært ved at få Ja til den nødvendige kredit i banken.

Heldigvis blev Nej forvandlet til et Ja takket være en Eks-

portkaution fra EKF. I en tid, hvor kravet til sikkerhed er større end nogensinde, giver EKF dig en ekstra mulighed for at hjælpe dine kunder med finansieringen af deres internationale forretninger. En garanti fra os dækker typisk 80-95% af risikoen, og vores særlige SMV-garanti for små og mellemstore virksomheder dækker tilmed op til

FREM I VERDEN

100% af risikoen. Siger vi altid Ja? Nej, men alene sidste år gav vi garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske virksomheder for over 30 milliarder kroner. Der er altså god grund til at have EKF i baghovedet, når dine eksportkunder har brug for hjælp til at komme frem i verden.

Se hvad der skal til på ekf.dk.

rating

Moody’s presser sektoren Ti danske finansvirksomheder er sat på Moody’s’ observationsliste og risikerer nedgradering. Det har igen sat gang i debatten om ratingbureauernes berettigelse Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel

Rating og ratingbureauer er blevet godt stof siden Lehmankrakket og de næsten daglige udmeldinger om ratingbureauer, der angiveligt er med til at skubbe eurolande mod afgrunden.

De ti danske finansvirksomheder, der aktuelt må stå for skud, er Nordea Bank Danmark, Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank, Spar Nord, Ringkjøbing Landbobank, Nykredit Bank, Nykredit Realkredit, DLR Kredit og Danmarks Skibskredit, altså godt og vel 90 procent af den danske finanssektor målt på markedsandele og balance. Og det er jo ikke så godt.

Det skal dog ses i sammenhæng med, at Moody’s gik til makronerne i hele Europa. 114 europæiske pengeinstitutter blev ved samme lejlighed sat på observationslisten.

Konsekvenserne af en downgrading er, at det vil blive dyrere for bankerne at låne. Det giver faldende indtjening og faldende aktiekurser.

Nu er en placering på observationslisten ikke ensbetydende med en downgrading, og finansmarkederne lod sig ikke umiddelbart ryste, men det er alligevel noget, der bliver set på med alvor.

For det første, fordi der ikke bare var tale om ”Outlook“, den milde indikation på, at den finansielle virksomhed er på observation, men om graden stærkere, ”Review“, som antyder, at der ret sikkert vil ske noget inden for senest tre måneder. Samtidig er de danske banker og realkreditinstitutter

28

Finans april 2012

varslet downgradet op til tre trin og skibskreditten op til hele fem trin. Det er voldsommere end vurderingerne for vores nordiske søsterlande. Endelig sker det oven på et par downgradinger i 2011. ”Indtil videre har betydningen ikke været stor, men det er altid negativt for bankerne med dårlig omtale, og ender det med en downgrading af den størrelse, som Moody’s har meldt ud, er det helt sikkert meget negativt for bankerne. Der er grund til at tage det her alvorligt“, siger aktieanalytiker Claus Grøn Therp, SEB Enskilda.

Men ifølge Claus Grøn Therp handler det også om, at alle for tiden forsøger at holde ryggen fri.

Ekstra forsigtige ratingbureauer Myndigheder og finanstilsyn pålægger pengeinstitutter at hensætte efter strengere vurderingsprincipper, så de er polstrede til at tage tab, og ratingbureauerne, der ikke havde ­lugtet giftige investeringsprodukter og kommende finanskrise i 2007-08, er blevet ekstra forsigtige. De bryder sig ikke om store beløb på korrektivkontiene (hvor pengene til hensættelserne står, indtil banken definitivt har besluttet sig for at tage et tab), fordi det tyder på dårlig kreditkvalitet.

Helt generelt har Moody’s i sin pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af observationslisten peget på tre

”Det er altid negativt for bankerne med dårlig omtale, og ender det med en downgrading af den størrelse, som Moody’s har meldt ud, er det helt sikkert meget negativt for bankerne.

Der er grund til at tage det her ­alvorligt“

Claus Grøn Therp, aktieanalytiker i SEB Enskilda

faktorer, som begrunder de mange finansielle virksomheder på listen: Eurokrisen, som gør forretningsklimaet vanskeligt for europæiske banker, forringet kreditværdighed for en række europæiske stater og fortsatte udfordringer for virksomheder i den finansielle sektor med stor aktivitet på kapitalmarkederne.

Mere specifikt for Danmark er Oscar Heemskerk, Moody’s’ hovedanalytiker på de danske banker, citeret for at bekymre

sig for udløbet af de individuelle statsgarantier i løbet af i år, fortsat høje nedskrivninger på ejendomsmarkedet, landbrug samt små og mellemstore virksomheder. Samtidig er væksten i Danmark lav, arbejdsløsheden høj, boligpriserne falder fortsat, og bankerne er stadig meget afhængige af funding på de internationale kapitalmarkeder. De skal ud og hente rigtig store beløb i løbet af 2012.

Når man så tilføjer, at bankpakke 3 stadig giver genlyd internationalt, hvor den danske stat lod Amagerbanken og Fjordbank Mors gå ned og kreditorer og indskydere tabe penge, ja, så har man baggrunden for, at Moody’s varsler uvejr.

Heroverfor påpeger Claus Grøn Therp, at indtjeningen faktisk har rettet sig på det seneste. Kapitalgrundlaget er blevet bedre, forholdet mellem ind- og udlån er ændret markant til det bedre, der er renset ud i de risikofyldte engagementer, og senest viser bankpakke 5, at regeringen har en vilje til at gribe proaktivt ind. ”Lige når en krise starter, er der kreditaftaler, der eksploderer. Nu har bankerne haft tre år til at gennemgå kreditarrangementer. Der er i den periode ikke blevet ydet lån til spekulation, og kunderne er blevet kigget efter i sømmene. Nu kender man sine kunder, og udlånene er faldet. Så jeg mener ikke, Moody’s’ meget dystre prognose er helt velbegrundet“, siger Claus Grøn Therp.

Finans april 2012

➼ 29

rating

”Moody’s’ folk fra London kommer på besøg i løbet af foråret, og så håber vi på en fornuftig dialog, så det ikke går så galt, at vi bliver nedgraderet endnu en gang“

Ole Madsen, kommunikationsdirektør i Spar Nord

af 1. kvartal er vi stærke på både kapital og likviditet“, siger Ole Madsen.

Derfor overvejer banken seriøst at opsige samarbejdet med Moody’s, fordi en lavere rating end den, banken har nu, stort set ikke kan bruges til noget på de internationale kapitalmarkeder, samtidig med at banken strengt taget ikke har behov for at låne penge på dem. I 2011 skaffede Spar Nord sig helt af med sine leasingaktiviteter (rent udlån) og har nu en fornuftig balance mellem ind- og udlån. ”Men Moody’s’ folk fra London kommer på besøg i løbet af foråret, og så håber vi på en fornuftig dialog, så det ikke går så galt, at vi bliver nedgraderet endnu en gang“, siger kommunikationsdirektøren fra Spar Nord.

Har du penge, så kan du få ...

➼

Hvad skal vi med dem?

I kølvandet på Moody’s’ udmelding startede en diskussion om, hvorvidt de finansielle virksomheder bare kunne fyre ratingbureauet. Hvorfor betale flere millioner for at blive svinet til?

Mange finansielle virksomheder er afhængige af en rating, fordi en bestemt rating ofte er en betingelse for, at institutionelle investorer må skyde penge i dem.

Realkredit Danmark opsagde for et år siden samarbejdet med Moody’s, men har fortsat kontrakt med Standard & Poor’s. ”Begrundelsen var primært, at vi ikke fandt, at Moody’s forstod den danske realkreditmodel og de risikoelementer, den faktisk har elimineret. Men Realkredit Danmark kan ikke undvære et ratingbureau, da flere investorer kræver, at vi har ratet vores obligationer mindst ét sted. Det giver også en kapitallettelse. Derfor fortsatte vi samarbejdet med Standard & Poor’s“, siger udviklingschef Jens Kristian Kimper, RD. Spar Nord omvendt vurderer i øjeblikket, om man kan ­undvære en rating. ”Vi er lidt trætte af, at det regner ned over os fra den kant“, siger kommunikationsdirektør Ole Madsen, Spar Nord Bank.

Banken er blevet nedgraderet af Moody’s to gange i løbet af 2011 og ligger nu på en vurdering, der hedder Baa2, som betyder, at Moody’s vurderer Spar Nord til at være tæt på grænsen til det dårlige selskab. ”Begge gange var begrundelsen noget med Amagerbanken, som jo er helt uden for vores kontrol. Samtidig synes vi, at vi har gjort en stor indsats for at polstre banken, har vist et solidt overskud og er et af de danske pengeinstitutter, der forrenter egenkapitalen bedst. Med en fuldt garanteret kapitaludvidelse på 850 millioner kroner planlagt inden udgangen

30

Finans april 2012

En rating er efterhånden et must, hvis man vil ud på de internationale kapitalmarkeder. ”Globaliseringen af kapitalmarkederne betyder, at der sidder investorer over hele verden, der ikke har en kinamands chance for at kende alle de virksomheder, de kan investere i og låne penge til. De har brug for en rating for at undgå at sætte penge i en virksomhed, der er på vej ud over afgrunden“, siger Claus Grøn Therp.

Så hvis, eller forhåbentlig når, konjunkturerne vender, og virksomhederne begynder at hæve deres indeståender for at investere eller sågar bede om yderligere lån til vækst, så er det godt med en ordentlig rating, så man kan låne i kapitalmarkederne.

Moody’s er størst i Danmark målt på antal banker, bureauet rater, men det er skarpt fulgt af Standard & Poor’s, der har halet ind på Moody’s i Danmark i de senere år. n

Ratingbureauer Der er tre store internationale ratingbureauer: Standard & Poor’s, Moody’s og Fitch. De to førstnævnte er størst i Danmark.

Derudover er der en hel underskov af ratingbureauer, men da pointen med en rating er, at man kan hente penge på de internationale kapitalmarkeder, har de tre store en fordel ved at være kendt af alle investorer.

mAS master i skat

mASTER i SkAT

“Vil du udvikle dine kompetencer inden for skatteområdet?”

Master i Skat udvikler dine faglige og personlige kompetencer og kvalificerer dig til at håndtere problemstillinger inden for direkte og indirekte skatter på højeste niveau.

Master i Skat er en videregående, fleksibel uddannelse, der henvender sig til skatteadvokater, revisorer og andre, der arbejder med skatteforhold for personer og selskaber.

Uddannelsen kan anvendes som efteruddannelse til specialisering inden for specifikke fagområder og som obligatorisk efteruddannelse for advokater og revisorer.

Tilmeldingsfrist 1.5.2012 til efteråret 2012 Yderligere oplysninger Findes på www.masteriskat.dk eller ved kontakt til Helle Ibæk, uddannelseskoordinator, tlf. 72 48 93 26, heib@phmetropol.dk

TEMA lyset p책 jobbet

32

Finans april 2012

”Lyset betyder meget for mig. Bygningen er flot og fredet, men her er lidt mørkt. Man kan godt gå herinde næsten en hel dag uden at opdage, at solen skinner, siger Joy Damsgaard, servicemedarbejder, Nordea ved Vesterport

I det forkerte lys Lyset på din arbejdsplads kan give hovedpine, træthed og fysiske skavanker. Magasinet Finans har sammen med lysekspert Asger Bay Christiansen set nærmere på belysningen i Nordeas Vesterport-afdeling Af Heidi Vesterberg, freelancejournalist Foto: Lisbeth Holten

S

e damen med de røde briller bag skranken. Du kan tydeligt se, at hun er blændet af spotlampen i loftet, der sender flimrende lys lige ned i hovedet på hende. Det lys blinker faktisk 100 gange i sekundet, og står hun der hele dagen, bliver hun træt, ukoncentreret og får måske hovedpine. Øjnene er på overarbejde for bare at overleve i rummet“, siger Asger Bay Christiansen og peger mod damen, der kniber øjnene sammen.

Magasinet Finans har lokket arkitekt og lysekspert Asger Bay Christiansen ind i en tilfældigt udvalgt bank for at se nærmere på den del af arbejdsmiljøet, der handler om lamper, lysstofrør og lux. Det er en af de travle dage i Nordeas Vesterport-afdeling i København, og kunderne strømmer ind i den fredede kontorbygning, tegnet af arkitekt Ole ­Falkentorp og opført i 1931-32. Modsat alle andre i lokalet går Asger Bay Christiansen og kigger op i loftet. Han er leder af firmaet asger bc LYS, der designer lamper og leverer færdige belysningsanlæg til større virksomheder, men lige nu går han og flytter skrivebordene eller stikker et sort måleinstrument ind under lamperne. ”Indgangspartiet er badet i lys. Det giver et venligt, imødekommende indtryk og signalerer, at dette er en bank, hvor kunden kan føle sig tryg. Forhallen kan umiddelbart virke dunkel på grund af den mørke murstensvæg, men det skaber et godt, varieret og behageligt lys. Først inde på selve arbejdspladsen går det galt“.

➼ Finans april 2012

33

TEMA lyset på jobbet

Mai-britt Poggenborg, 56 år. Kasserer, Nordea ved Vesterport”Man tænker jo ikke over lamper og lys til daglig, men vænner sig til det lys, der er. Hos mig er lyset dårligt og laver genskin i tastaturet. Det generer, og jeg har tit en frygtelig hovedpine samt ondt i øjnene. Når jeg har fri, har jeg det bedre, men jeg har aldrig tænkt over, at det kan have med lyset at gøre.

Jeg troede bare, jeg trængte til stærkere briller”.

➼

En djævelsk bankrådgiver Den næste kunde går hen til skranken og ind i lyset fra spotlampen i loftet. Lamperne er placeret i en række hen over skrankerne og kaster lyset direkte ned på midten af den blanke bordflade. Det skaber generende spejlinger, der nedsætter synet og får blanke plastikchartekker til at lyne som kamerablitz. ”Det er lige så generende som det lange lys fra en modkørende på motorvejen. Mange begynder at vride i nakken eller stå i en akavet stilling for at undgå spejlingerne og får i stedet dårlig nakke eller problemer med ryggen“, siger Asger Bay Christiansen.

Dårligt lys kan skabe en anspændt og irritabel stemning omkring en ekspedition, fortæller han. Lyset har nemlig også betydning for personen på den anden side af skranken. Ikke mindst for oplevelsen af rådgiveren. ”Når lyset rammer oppefra og lige ned på hovedet, får man sorte skygger omkring øjnene, og huden får en mærkelig farvetone. Man kommer til at ligne en djævel, og det er måske ikke det allerbedste udgangspunkt for et møde med sin bankrådgiver …”.

Lyset rammer forkert Den nemme løsning ville være at rykke skranken længere frem. Djævleansigter, sorte skygger og spejlinger forsvinder, hvis lyset rammer bagkanten af bordet i stedet for midt på en blank bordflade. Det giver et behageligt, blødt lys uden risiko

34

Finans april 2012

for spejlinger. Spotlamperne er placeret forkert i forhold til møblerne, og det er et typisk problem på kontorarbejdspladser. ”Lamperne bliver sat efter bygningen og ikke efter møblerne eller medarbejdernes funktioner. Det ser ud til, at skrivebordene er placeret mere eller mindre tilfældigt, og nogle steder går det godt. Andre steder rammer lyset forkert og giver spejlinger“.

En medarbejder tilføjer, at bordene mere er placeret i forhold til stikkontakterne end efter lamperne. Ifølge Asger Bay Christiansen sker det ikke af ond vilje, men på grund af manglende viden om lysteknik og betydningen for medarbejdernes velvære og sundhed.

Dagslys er altid bedst Den store lysattraktion i Nordea ved Vesterport er facaden ud mod gaden og de store ruder, der lukker masser af dagslys ind.

Hvis ikke det bliver holdt ude af persiennerne eller de gardiner, der hænger ned fra loft til gulv. Banken står foran en større modernisering, hvor blandt andet gardiner og persienner bliver fjernet, og det glæder lyseksperten. ”Ligegyldigt hvor meget vi gør ud af det kunstige lys, vil dagslys altid være bedst. Mennesket er bygget til det, og øjet har brug for de dybdeforskelle og variationer, som dagslyset giver. Det er især vigtigt om vinteren, så man undgår vinterdepressioner“.

Kontorlandskabet er lyst op af lange rækker lysstofrørsarmaturer i loftet. Det giver et jævnt lys og ikke den variation for øjet, som er idealet, fortæller Asger Bay Christiansen. Han er ikke begejstret for lysstofrør, der gengiver cirka ni ud af 1.200 farver, blinker 100 gange i sekundet og giver et jævnt lys. Men det er til at leve med og arbejde i. ”Det almene lys er stort set okay. Der er bare for meget af det. Det er ikke nødvendigt med så meget lys. Det betyder bare, at øjet tilpasser sig den store mængde lys og lukker lidt ned. Det er spild af strøm og ikke så behageligt at opholde sig i. Og se der …“, siger han og peger op i en af lyskasserne, hvor lamellerne kun afskærmer for lyset i én retning.

Ser man op i lyset i den anden retning, bliver man blændet.

Små detaljer har stor betydning, når det gælder lys.

350 lux. Retningslinjerne for kunstig belysning i kontorlokaler anbefaler 500 lux på selve arbejdsobjektet. Det løses bedst med bordlamper, men kun to af bankens medarbejdere i stueplanet har en lampe stående på bordet. Resten nøjes med lyset fra lysstofrørene, og det er en dårlig idé. ”Der bør være lamper på alle borde. Ikke kun fordi det står i loven, men det giver det bedste lys, og her i banken ville det løse mange af problemerne. En målrettet lyskilde skaber også et fortroligt rum omkring borde. Med lyset kan du skabe en mere intim stemning, der måske gør det nemmere for kunden at tale om konkurser og kassekredit“.

Dig eller lyset, der er problemet?

Henne ved kassen sætter Asger Bay Christiansen sig i stolen og slår en latter op. ”Det kan næsten ikke blive dårligere. Her er alt for lidt lys, det flimrer og rammer ned i bordet. De mennesker, der sidder her, må være trætte, anspændte og have hovedpine, når arbejdsdagen er forbi“, siger han og udpeger den skyldige – en plastplade, der skærmer for spotlamperne.

Personalet har selv bedt om at få den på. De var plaget af spejlinger, men løsningen har gjort problemet værre. En af dem bekræfter, at hun lider af træthed og hovedpine og troede, at hun trængte til nye briller. ”Et dårligt lys bliver ofte gjort til individuelle problemstillinger. Vi tænker sjældent på, at problemer i arbejdsmiljøet handler om lyset. Når vi kompenserer for dårligt lys med forkerte arbejdsstillinger, prøver vi at løse det med skærmbriller, dyre ergonomiske kontorstole og hæve- sænkeborde. Måske er løsningen en almindelig bordlampe”. n

Lyskildernes A- og B-hold

› A-lys:

Halogenpærer, krystalpærer og dioder (af den gode slags).

Gengiver 1.200 farvertoner. Man ser alle kontraster og detaljer skarpt.

›

B-lys:

Lysstofrør, energisparepærer og kompaktrør.

Brug pæren og skrivebordslampen Asger Bay Christiansen holder lysmåleren under en af stålkasserne og noterer, at belysningsstyrken er passende – cirka

Indeholder 9 ud af 1.200 farvetoner. Svært at se skarpt.

Nogle lysstofrør blinker 100 gange i sekundet.

➼ Finans april 2012

35

TEMA lyset på jobbet

➼

Gråvejr året rundt ”Et godt lys er som lyset på en solskinsdag: varieret, klart og en udfordring for øjet. Men i mange banker og kontorlokaler er det gråvejr året rundt“, mener arkitekt og lampedesigner Asger Bay Christiansen Af Heidi Vesterberg, freelancejournalist Foto: Lisbeth Holten

N

år vi taler om arbejdsmiljø, tænker de fleste på støj, indeklima eller dårlige arbejdsstillinger. Men dårlig belysning på arbejdspladsen kan føre til hovedpine, træthed og smerter i nakken. Det er der bare ikke mange, der ved. ”Belysning er en forsømt, men væsentlig faktor i arbejdsmiljøet. Mange steder er lyset ikke optimalt, og i nogle tilfælde kan det være en medvirkende årsag til, at medarbejderne føler sig trætte og uoplagte. Lyset er det sidste, vi mangler at få fokus på, og vi mangler i den grad viden om den afgørende betydning, lyset har for trivslen på arbejdspladsen“, siger Kirsten Piper, ergoterapeutisk konsulent for Nordea, Nationalbanken og andre større virksomheder.

Mange bliver overraskede, når ergoterapeuten begynder at rykke på lamperne for at løse problemer med træthed, koncentrationsbesvær eller fysiske skavanker og hovedpine. Forklaringen er, at vi kompenserer for dårligt lys, blændinger eller spejlinger med vrid i nakken eller dårlige arbejdsstillinger. Især lokaler belyst af lysstofarmaturer med 50 hertz og lamper, der giver direkte blænding, kan give problemer med træthed, fortæller Kirsten Piper. Det kommer ikke bag på arkitekt og lampedesigner Asger Bay Christiansen med speciale i belysning. ”Et godt lys er som lyset på en solskinsdag: varieret, klart og en udfordring for øjet. Men i mange banker og kontorlokaler er det gråvejr året rundt. De fleste er oplyst af lysstofrørsarmaturer i loftet, der giver et jævnt lys og ikke den variation, som øjet har brug for. Det er ubehageligt at opholde sig i det lys en hel dag. Mange bankansatte har ikke bordlamper, og det er en stor fejl“, siger arkitekt og lampedesigner Asger Bay Christiansen, ejer af asger bc LYS i København.

36

Finans april 2012

Lysstofrør på jobbet – ikke i hjemmet Danmark har cirka 2, 2 millioner beviser for, at det varierede lys er bedst for øjet. ”Det er antallet af husstande i Danmark, og de færreste er oplyst af jævnt lys med lysstofrør i stuerne. Der er lamper over bordene og et varmt, varieret og hyggeligt lys. Hvis lysstofarmaturer giver så godt et lys, hvorfor vil ingen så have dem derhjemme?“, spørger Asger Bay Christiansen. Svaret kunne være, at nogle ældre lysstofrør og andre lignende lyskilder står og blinker 100 gange i sekundet. Vi bemærker det ikke, men hjernen bruger energi på at forstå, hvad der foregår, og derfor kan vi føle os trætte og ukoncentrerede sidst på dagen, forklarer lyseksperten.

Med base i sit eget lyslaboratorium har han sat lys på alt fra Jesusfiguren i Vor Frue Kirke til skatteforvaltningen i Lyngby samt mange virksomheder, institutioner og private hjem.

Det handler om at gå med øjet og skabe et varieret lys, der kombinerer det målrettede, hårde lys med det bløde, diffuse almene lys. Det giver de bedste kontraster, skygger og visuelle udfordringer for øjet. Arbejdstilsynet anbefaler et varieret lys på kontorarbejdspladser og en lysstyrke på 500 lux omkring selve arbejdsopgaven. Alligevel er lysstyrken ofte på fuldt blus. ”Vi ser ikke bedre af den grund. Øjet tilpasser sig den store mængde lys og lukker lidt ned, så der er ingen grund til at pladre lys ud over det hele.

Et andet problem er, at belysningen ofte bliver lavet, før møbler og medarbejdere er på plads. Det betyder, at lamperne ikke altid sidder korrekt i forhold til møblerne. ”Når lyset rammer forkert, kan det give problemer med spejlinger og blændinger. Problemet er, at lyset er sat efter bygningen og ikke efter medarbejderne”.

Lyset skaber stemningen Belysningen har ikke kun betydning for det fysiske velvære, men også for det psykiske arbejdsmiljø, stemninger og mødet med kolleger eller kunder. Når lyset er varieret og blødt, taler folk ofte lavere, og modsat kan et dårligt, generende lys skabe frustrationer og irritabel stemning. ”Skatteforvaltningen i Lyngby var plaget af overfald og aggressive borgere. Da vi havde lavet et mere varieret, blødt lys, stoppede overfaldene. Man kan forandre stemningen alene ved at ændre på lyset“.

Alligevel er belysning et underprioriteret område, og måske er forklaringen simpel. Udsætter du øret for støj, tager det skade. Dårligt lys gør medarbejderne trætte, men øjet går ikke i stykker. ”I løbet af natten regenererer nethindens tapper og stave.

Næste morgen er øjet klar til at blive slidt ned igen. Øjet tager ikke skade. Udsatte du øret for den belastning, som øjet bliver udsat for hver dag på de fleste arbejdspladser, ville du blive tunghør”. n

Brug pæren – tjek lyset

› Placer et lommespejl på skrivebordet.

Ses en lampe i spejlet, er du udsat for spejlinger.

› Placer bordet, så lyset rammer bagkanten af bordet.

Giver behageligt lys – også for kunden.

› Brug bordlampe. Helst lav og med kort arm, så lyset rammer målrettet.

› Brug halogen eller dioder som lyskilde.

Finans april 2012

37

globalt Den har ikke et navn, ikke et ansigt, den repræsenterer ikke et parti, og den stiller aldrig op til et valg.

Den vil med andre ord aldrig blive valgt, men trods det regerer den. Den modstander det er finansverdenen“ Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

Francois Hollande, socialisternes præsidentkandidat til det franske valg i april

ABN Amro som græsk tragedie De hollandske skatteydere må indtil videre se langt efter de 30 milliarder euro, som den hollandske stat skød i resterne af ABN Amro, der ikke var blevet solgt til Santander og The Royal Bank of Scotland. Til gengæld kan de på det hollandske nationalteater blive underholdt af et stykke om banken, De Prooi, ”Byttet“, baseret på Jeroen Smits bog om banken fra 2008.

Stykkets hovedperson er Rijkman Groenink, som blev administrerende direktør i 2000, og som forsøgte at omdanne ABN Amro til en international investeringsbank. For hollænderne er Groenink, der tjente 26 millioner euro på salg af sine aktier i banken, inkarnationen af go-go-kapitalismen.

Jeroen Smit siger til Financial Times, at stykket rammer bogens budskab: Det at fokusere på shareholdervalue med vægten på forrentning af egenkapitalen er uforeneligt med at drive en bank godt.

I stykket er der et kor som i de græske tragedier, som består af Investor Relations Managere.

38

Finans april 2012

Grådighed er ikke godt

Bankstræde nr. 0 Under den titel, der er den folkelige betegnelse for Reykjaviks offentlige lokum, hudfletter Islands berømte forfatter Einar Már Gudmundsson i sin bog den finansielle sektor på Island. ”Det er, når store begivenheder finder sted, at det viser sig, hvor du står. Når der kræves stillingtagen. I den bidende blæst. I stedet for at finde os i gældsforpligtelser som Icesave, med andre ord gå ind på love med tilbagevirkende kraft om statsligt ansvar for sikkerhed for indestående i banker og samtidig anerkende, at det er helt i orden at privatisere profitten, men natio­nalisere tabet, så ville det være mere oplagt for os at gå ind for solidaritet mellem gældstyngede nationer. Lånefyrsternes stater har på uansvarlig vis ladet finansmarkedernes spillekasinoer passe sig selv og suget rigdom til sig gennem gambling og svindel, alt imens andre stater knap er i stand til at finansiere deres befolknings velfærd, fordi afdrag og renter til de magtfulde finansinstitutioner må prioriteres højest“, skriver han blandt meget andet.

Michael Douglas har fået en ny rolle som talsmand for det amerikanske forbundspoliti, FBI, skriver Financial Times.

Skuespilleren, der blandt andet blev berømt for sin rolle som børshaj i filmen ”Wall Street“ fra 1987 med replikken ”Grådighed er godt“, har fået en ny rolle i et 60 sekunders videoklip produceret for FBI. Videoklippet skal advare aktiehandlere om at overskride grænsen mellem at handle på legitimt analysearbejde og på ikke ­offentliggjorte oplysninger, eller med andre ord: insiderhandel.

FBI indledte i 2007 en offensiv med kodenavnet Operation Perfect Hedge, hvor politiet blandt andet har brugt telefonaflytninger for at afsløre de ulovlige kommunikationskanaler.

På den konto har FBI og distriktsanklageren på Manhattan ifølge Financial Times dømt mere end 50 personer for insiderhandel.

Et af de mere prominente ofre var medstifteren af den store Galleon Group, Raj Rajaratnam, der blev idømt 11 års fængsel.

Den store kanon blev fyret af ”The big bazooka”, som de finansielle markeder har efterspurgt siden krisens start, er skudt af i form af et treårigt låneprogram på over 1.000 milliarder euro fra Den Europæiske Centralbank (ECB) Over 1.000 milliarder euro i billige treårige lån har Den Europæiske Centralbank, ECB, stillet til rådighed for en skrantende banksektor. ECB’s chef, Mario Draghi, har selv kaldt låneprogrammet ”Tykke Bertha“ efter tyskernes berygtede kæmpekanon fra første verdenskrig.

Beløbet svarer til lidt mere end 10 procent af EU-landenes samlede bruttonationalprodukt. Det skete i to omgange, hvor bankerne i december sidste år og i februar i år kunne tage de lange lån mod at stille sikkerhed, ikke bare som normalt med værdipapirer. Nu kunne også bankernes udlån (af en vis kvalitet) bruges. ”Det er en historisk stor likviditetsindsprøjtning til det finansielle system”, siger seniorøkonom Frank Øland Hansen, Danske Bank.

I første runde meldte 500 europæiske banker, især spanske og italienske, sig på banen og tog lån, og i februar ønskede hele 800 banker at gøre brug af programmet. I anden runde kom mange mindre, tyske banker til. ”Som udgangspunkt er det jo en god forretning for bankerne, at de kan låne til en procent i ECB og

for eksempel købe statsobligationer, der giver en rente på fire-fem procent. Men for ECB var motivationen for at give de nye lån især en frygt for, at bankerne ville begynde at sælge ud af deres aktiver i ukontrolleret omfang og begrænse udlånene for at kunne leve op til de højere kapitalkrav, der skal være opfyldt den 30. juni i år”, siger Frank Øland Hansen.

Det ville have betydet faldende aktiekurser og en kreditklemme, der ville have taget kvælertag på en i forvejen alvorligt skrantende europæisk økonomi med en arbejdsløshed på 10,7 procent i euroområdet.

På den korte bane har pakken haft en stor effekt på renten på statsobligationer, der for nogle af de hårdt ramte økonomier som Italien og Spanien har været over seks procent for toårige obligationer. Nu er den nede på omkring to procent for de to lande.

ECB må ikke selv købe statsobligationer, når de udstedes af staterne (det primære marked), da det er forbudt for Centralbanken på den måde direkte at finansiere staters underskud. Men ECB må godt købe statsobligationerne efterfølgende, når de handles (i det sekundære marked). ECB har haft et program, hvor de har købt blandt andet græske stats-

obligationer, men ECB gjorde det kun modvilligt, og det var ikke så effektivt. Det er også blevet kritiseret for reelt at være en finansiering af staternes underskud. Derfor er dette program nu blevet lagt i skuffen.

ECB’s andet centrale mål med den store kanon – at give realøkonomien en saltvandsindsprøjtning – kan endnu ikke aflæses. ”Det ser ud til, at den tendens til kreditstramning, vi så accelerere i fjerde kvartal sidste år, er stoppet. Om der faktisk kommer en vækst i udlånet til virksomhederne og husholdningerne, er det endnu for tidligt at sige noget om. Det tager lidt tid, inden det slår igennem”, siger Frank Øland Hansen.

ECB’s manøvre er et pengepolitisk eksperiment af dimensioner, og effekterne vil blive fulgt meget nøje. Risikoen er selvfølgelig en overophedning, stigende priser og inflation, og det er ikke nogen hemmelighed, at tyskerne er ængstelige. Men i en situation med så stor arbejdsløshed i euroområdet har Centralbankens styrelsesråd vurderet, at risikoen for overophedning ikke ligger ligefor. Det er vigtigere at få gang i økonomien./ET

Finans april 2012

39

Relationship banking

40

Finans april 2012

da banken blev

skyllet væk Ekstreme situationer kan føre til ekstreme metoder. Det er erkendelsen for Japans banker, der et år efter tsunamien stadig kæmper for at holde liv i deres kunder i Fukushima-regionen. Deres skæbne er forbundet med en døende region – og det har ført til relationship banking på helt nye præmisser

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Foto scanpix

H

vis banker verden rundt er blevet skældt hæder og ære fra i over to finanskriseår, så er der ét sted, hvor banker indtager en ophøjet stilling. I Fukushima, Japan, er bankerne blevet de usandsynlige helte, efter at tsunami og radioaktiv stråling har skadet en region på to gange Sjællands størrelse.

Den resolutte handlekraft, de udviste på selve dagen for tsunamien og i de efterfølgende dage, er grunden til, at bankerne nyder respekt i så udstrakt grad. Selvom bankerne selv i høj grad blev ofre for katastrofen – mange banker blev decideret skyllet bort – så trådte de i karakter og ydede finansiel førstehjælp til lokalsamfundene, så ulykken i det mindste ikke også blev forværret af finansiel panik.

Sato Shunkou, en mellemleder i regionalbanken Toho Bank, er en dem, der oplevede tsunamien på første hånd. Da tsunamien ramte, var han på arbejde i en filial i kystbyen Iwaki – et af de værst ramte områder.

“I første omgang handlede det selvsagt om at få folk ud af bygningen. Men samme dag gik arbejdet i gang med at holde banken åben“, erindrer Sato Shunkou.

Banken var basalt set totalt smadret og uden strøm og

vand. Samtidig havde flere af de ansatte i banken ikke overblik over, hvad der var sket med slægtninge, men de begyndte et ambitiøst program, som skulle forsyne lokalsamfundet med rede kontanter. I en situation, hvor mange folk end ikke havde deres kreditkort eller pung på sig, lånte bankerne i regionen penge til folk på deres glatte ansigt.

“Det stod klart, at hvis der ingen penge var i omløb, så var alle i en meget sårbar situation. Det drejede sig om at få mad og andre basale nødvendigheder i cirkulation“, siger Sato Shunkou, der selv efter 10 års bankkarriere fik en fornyet forståelse af bankers rolle.

“Det stod for første gang klart for mig, hvor vigtige penge er for at få et samfund til at køre“, siger Sato Shunkou, der i dag permanent er blevet evakueret fra sit hjem, der lå for tæt på atomkraftværket.

Et bord og en papkasse Tsunamien ramte en fredag lige før lukketid, og bankerne holdt helt ekstraordinært åbent hele weekenden – ofte med blot et bord og en papkasse på en skole. Samlet blev der udlånt svarende til over en halv milliard danske kroner på den måde.

Finans april 2012

➼ 41

relationship banking

➼

“Vi havde selvsagt aldrig prøvet noget lignende, og de metoder, vi tog i brug, var også helt nye for os. Jeg tror, at vi var medvirkende til, at der ikke opstod panik i en meget dramatisk situation“, lyder det fra Sato.

Det er også den konklusion, som den japanske centralbank kommer frem til i en rapport om katastrofen. Bank of Japan vurderer, at hvis offervilligheden blandt de bankansatte ikke havde været så stor, så kunne det have medført panikløb mod bankerne, og en allerede kaotisk situation kunne være blevet forværret.

Den finansielle førstehjælp fortsætter i dag, et år efter tsunamien. Der sker ud fra devisen, at det i sidste ende vil skade bankerne, hvis de ikke støtter kunderne i en situation, der til stadighed er ekstremt udfordrende. Situationen er nemlig den, at selvom der for længst er ryddet op efter tsunamien, så er hele regionen stadig dybt præget af katastrofen i form af den radioaktive stråling, der stadig sker fra det skadede atomkraftværk. Det har ramt regionens største indtægtskilder i form af turisme og økologisk landbrug.

“Al erhverv her i regionen bliver drevet dag til dag. Der er intet andet alternativ“, siger Masayo Moriyama, der ejer en onsen, en af Fukushimas berømte spabade baseret på varme kilder.

“Men det er ikke kun os, der er tvunget til at drive vores forretning på den måde. Landbrug og fiskeri kæmper også for at overleve. Hele området er præget af en eksistentiel usikkerhed“, siger Masayo Moriyama.

Utraditionelle ægteskaber Fukushimas banker har således indset, at deres skæbne er forbundet med deres kunder i regionen. Og det har fået dem til at slutte sig sammen i lidt utraditionelle ægteskaber, hvor bankerne i fællesskab støtter op om regionens producenter.

Der er tale om relationship banking på et helt andet og eksperimentelt niveau end normen. Og i Japan, hvor bankerne oftest er meget traditionelle, er der tale om helt uhørte metoder og samarbejdsformer, der bliver eksperimenteret med.

Eksemplerne på den støtte, som bankerne i dag giver til kunderne, dækker over en bred vifte. De giver produktionsstøtte, hvor købere af produkter fra den ramte Fukushima-region får en direkte støtte i form af billigere lån. De finansierer direkte markedsføringskampagner for områdets producenter, og de fungerer som mellemled til at knytte nye samarbejder mellem egnens producenter.

Toho Bank har eksempelvis stået i spidsen for en kampagne, hvor kunder fra banken knyttes sammen over en forsynings-

42

Finans april 2012

kæde. Således står banken bag en forsyningskæde, der strækker sig fra landmand over transport og forarbejdning, til den når endepunktet i en restaurant.

“De samarbejder, der er opstået mellem bankerne og forskellige industrier, er i højeste grad essentielle. Som sagerne står her i regionen, så nytter det ikke at se på ét selskabs profit.

For det ene selskab kan alligevel ikke klare den alene. Vi er afhængige af hinanden. Det drejer sig om at få hele regionen på fode og dele, hvad der kan deles“, siger Yuji Ohashi, der ejer og driver en brødfabrik i Fukushima City.

Men de nye metoder har også givet nye erkendelser ved bankerne: “Vores job er at forsyne kunderne med kapital. Det vil ikke ændre sig. Men vi oplever, at de forskellige former for samarbejder, som vi har forsøgt os med, har vist sig at være meget effektive metoder til at støtte op om lokale industrier. Jeg tror bestemt, at vi på baggrund af de her erfaringer vil se, at bankerne fremover vil arbejde mere aktivt med at støtte op om lokalsamfund og lokale industrier“, siger Sato Shunkou, bankmanden fra Toho Bank. n

Verdens dyreste naturkatastrofe Den 11. marts 2011 klokken 14.46 blev Japan rystet af et jordskælv, der målte 9,0 på Richterskalaen. Det var et de fem største jordskælv nogensinde målt. Det havde epicenter 70 kilometer fra Japans kystlinje og skabte en tsunami – en gigantisk flodbølge – der visse steder var op til 40 meter høj. Den trak alt med sig op til 10 kilometer ind i landet. De værst ramte områder var ved kysten i regionen Fukushima, cirka 250 kilometer nord for Tokyo.

Det anslås, at, inklusive flere tusinde mennesker, som man ikke kan finde, så mistede 20.000 livet.

Tsunamien medførte en række katastrofale svigt på et atomkraftværk ved kysten, Fukushima Daiichi. Først og fremmest en delvis nedsmeltning på tre reaktorer. Beboere i en 20 kilometers radius fra værket blev evakueret. De ­japanske myndigheder kæmper stadig med at få atomulykken under kontrol.

Den samlede regning for katastrofen anslås af Verdensbanken at være 235 milliarder dollars – verdens dyreste naturkatastrofe.

Hurra! Aktiefonden SKAGEN Kon-Tiki fylder 10 år SKAGEN Kon-Tiki har slået vækstmarkedsindekset alle år, og er skabt af den norske investeringsguru Kristoffer Stensrud.

500 SKAGEN Kon-Tiki = 556

Vækstmarkedsindeks = 254

100 SKAGEN Kon-Tiki

03

04

05

06

07

Vækstmarkedsindeks

08

09

Tillykke til SKAGEN Kon-Tiki og alle vores investorer Vi ønsker vores investorer tillykke med deres investering i SKAGEN Kon-Tiki og et gennemsnitligt årligt afkast på over 18 % siden start efter omkostninger. SKAGEN Kon-Tiki har sit investeringsfokus i vækstlande og investerer lige som vores øvrige aktiefonde, i selskaber som er Undervurderede, Underanalyserede og Upopulære.

Kom til åbent hus

og vær med til at fejre SKAGEN Kon-Tikis 10 års fødselsdag, fredag den 11. maj fra kl. 14.00, i vores lokaler på Kgs. Nytorv 8, 4. sal i København. Alle er velkomne!

Kunsten at anvende sund fornuft Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens dygtighed og fondens risiko.

Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Indekseret afkast pr. 29. februar 2012 efter omkostninger, vist efter logaritmisk skala.

10

11

12

planlægning

Bliv mere effektiv Det er vigtigt at være tidsstyrer i sin egen hverdag, mener Trine Kolding, der er ekspert i effektivitet og planlægning Af Mille Morsing mim@finansforbundet.dk

Trine Kolding

R

De fleste kender til det med at have flere opgaver, end tiden tillader, og det er de færreste, som sidder med fødderne oppe på skrivebordet, når de tager på arbejde. Derfor kan det være fordelagtigt at tænke over, hvordan du kan effektivisere tiden på arbejdet. Du kan nemlig godt være mange timer på arbejde hver dag, men det er ikke altid en garanti for, at det skaber de nødvendige resultater. Og det kan skabe en negativ spiral af frustration. ”Følelsen af, at man aldrig bliver færdig, er reel nok, fordi vi bliver heller aldrig færdige, og i den proces vil vi have en tendens til at fokusere på alt det, vi ikke når. Det dræner os for energi og arbejdsglæde. Alt det gode, der i virkeligheden er forbundet med at gå på arbejde“, siger Trine Kolding, som er foredragsholder, forfatter og ekspert i effektivitet og planlægning.

I april holder hun to kurser for Finansforbundets medlemmer, hvor du kan lære at blive mere effektiv på arbejdet. Det skulle, ifølge Trine Kolding, være lige så nemt som at køre på cykel; når du først har lært det, så glemmer du det aldrig. ”Det her er absolut ikke atomfysik på højere plan. Heldigvis, for det betyder, at vi alle sammen kan lære det“.

Fem gode råd Genvind kontrollen over din egen tid I stedet for at lade dig styre af hasteopgaver kan du spørge om, hvornår vedkommende rent faktisk skal bruge det, der efterspørges.

Træn din tidsrealisme

Tidsstyrer i stedet for tidsstyret For at blive mere effektiv på arbejdet kan du med fordel begynde at lave tidsanalyser, hvor du i en periode registrerer, hvad du planlægger at bruge tid på, og hvad du rent faktisk bruger tid på. Det giver en større bevidsthed om, hvor tiden forsvinder hen, og du bliver derfor ekspert på din egen hverdag. ”Det handler om at være tidsstyrer, hvor du har kontrol over sin egen hverdag med selv at styre tiden og opgaverne.

Ellers ryger du over i den anden grøft, hvor du bliver tidsstyret af andre og deres opgaver“, forklarer Trine Kolding.

At være tidsstyrer handler dog ikke om, at du skal lave mere eller løbe dobbelt så stærkt, tværtimod. ”Tidsstyring adskiller sig ikke meget fra at lave et budget, hvor timer til rådighed og antallet af opgaver er ligesom indtægter og udgifter. Det skal jo balancere og helst give et plus på bundlinjen i forhold til energi, overskud og arbejdsglæde“, siger Trine Kolding. n

44

Finans april 2012

Ting tager som regel længere tid, end vi tror. Jo mere ­realistisk du er, jo større sandsynlighed er der for, at din planlægning holder.

Mails avler mails Jo flere mails du sender, jo flere får du retur. En undersøgelse viser, at når du sender fem mails af sted, får du tre retur. Så brug mailen med omhu.

Ryd op Mange skriveborde flyder med bunker og andet, der forstyrrer din opmærksomhed. Derfor kan du styrke fokus og koncentration ved at rydde op omkring dig.

Sæt en deadline Beslut dig for, hvornår du er færdig. Når du sætter en deadline for en opgave eller for, hvornår du skal gå hjem, hjælper du hjernen til at arbejde endnu mere målrettet.

Din

Karriere En SERiØS

HD Fra CBS Kom til Åbent Hus 15. maj På CBS uddanner vi jeres medarbejdere til at leve op til de krav, der stilles til fremtidens finansielle virksomhed. CBS udbyder otte forskellige HD 2. dels studier, herunder to der er målrettet den finansielle sektors behov.

HD 2. del Finansiering

HD 2. del Finansiel Rådgivning

– skærper de faglige kompetencer til at træffe finansielle dispositioner og vurderinger.

– sikrer det faglige grundlag for finansiel rådgivning af private og mindre erhvervskunder.

Kontakt HD F på tlf. 3815 3610 eller mail an.fi@cbs.dk

Kontakt HD FR på tlf 3815 3606 eller mail gk.fi@cbs.dk

Læs mere på www.cbs.dk/hd

finanskronik

Dansk realkredit nu og i fremtiden Af Morten Skak, lektor, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi ved Syddansk Universitet

D

ansk realkredit har en exceptionel høj rating, som giver lave renter. I sammenligning med, hvad der betales i andre lande, medfører det, at låntagerne sparer milliarder i renteudgifter. Det skyldes, dels at vurderingen af realkreditobligationerne påvirkes af, at dansk økonomi klarer sig relativt godt, og dels at det er lykkedes at forklare internationale investorer, at det danske realkreditsystem er udformet med en høj indbygget sikkerhed. Det sidste kan demonstreres med talrækker, der viser systemets stabilitet tilbage i tiden.

Men realkreditten har været igennem liberaliseringer i de senere år, som gør det stadig sværere at forklare udlandet, hvorfor det fortsat er så unikt og sikkert et system. Og man kommer heller ikke uden om, at de rynkede pander i udlandet er forståelige.

De liberaliseringer, som har gjort dansk realkredit mindre sikker og gennemskuelig, er indførelsen af de ”succesfulde“ variabelt forrentede og afdragsfrie lån, muligheden for at fravige en til en-sammenhængen mellem obligationerne og udlånet, muligheden for at vælge mellem SDO’er og SDRO’er, og det forhold, at realkreditten i dag udgør en del finansielle koncerner, der varetager mere risikobehæftede finansielle forretninger. Hertil kommer, at realkreditinstitutterne i dag er uenige om, hvorledes belåningen skal indrettes i fremtiden. Nykredit og Realkredit Danmark repræsenterer to sider i den aktuelle strid om fremtidens belåningsmodel.

Nykredit vil indføre en tolagsbelåning med maksimalt 60 procent af pantets værdi belånt afdragsfrit med variabel rente og resten op til de 80 procent

46

Finans april 2012

belånt med afdrag og 30-årig fast rente. Den første del skal finansieres med SDRO’er, og den sidste del med RO’er. Realkredit Danmark foretrækker, at de helt korte, variabelt forrentede obligationer afskaffes, og har meldt ud, at de ønsker en variabel lånegrænse indført, således at grænsen sættes lavere under stærkt stigende ejendomspriser og højere under faldende ejendomspriser.

Der er meget på spil for dansk økonomi, og politikerne kan ikke fraskrive sig et ansvar for udviklingen. Realkreditten risikerer at blive mindre gennemskuelig og fremstå som mere risikofyldt for investorerne og for de politikere og embedsmænd, som ved udarbejdelsen af EU’s regler skal tage stilling til obligationernes sikkerhed i forhold til andre finansielle papirer.

For at bevare realkredittens høje troværdighed må en del af liberaliseringerne rulles tilbage. De mest risikable lånetyper bør underlægges en konjunkturbestemt begrænsning, der styres af Nationalbanken. Under en normal konjunktursituation for eksempel således, at maksimalt 50 procent af lånene må være med variabel rente og heraf maksimalt 50 procent med afdragsfrihed. Nationalbanken kan så sætte disse grænser ned under højkonjunkturer, hvor ejendomspriserne har en tendens til at stige uholdbart, og modsvarende sætte dem op under lavkonjunkturer, så det kan reducere ydelserne for økonomisk trængte familier. Långivningen bør være dækket af SDRO’er (plus eventuelt RO’er) med en til en-sammenhæng mellem obligationerne og lånet. n

Morten Skak er cand.polit. og lektor ved Syddansk Universitet og ekspert i boligøkonomi.

Siden 2005 har Morten Skak været projektleder under Center for Bolig og Velfærd – et center der modtager finansiel støtte fra Realdania - har hans forskning været koncentreret om boligøkonomi og velfærd. Desuden deltager han i et projekt om boligejerskab og aldring.

Teknik, lys og lokaler er én ting.

En uforglemmelig konference en helt anden.

Nærvær

Natur

Klima

Gastronomi

Vi har hjertet med og gør os umage for at give dig et dejligt ophold

Si’ natur, og du har essensen af vores 6 hoteller. Vi hedder ikke Sinatur for ingenting

Vi producerer grøn energi med egen skov, CO2-neutralt træflisfyr, vindmølle og solvarmeanlæg

Vores autentiske køkken benytter årstidens lokale råvarer, som vi gerne muligt selv dyrker

Den nyeste teknik, dagslys i lokalerne, frisk luft, kapacitet. Der stilles store krav, når der skal være mange samlet til en konference, og dem har vi styr på hos Sinatur. Plus det ekstra.

For det handler ikke kun om lokaler, bordopstilling og teknik. Det er stemningen og trygheden, der gør konferencen til en oplevelse. Vores hoteller ligger i Danmarks smukkeste natur tæt på skov, strand og vand. Vi gør en dyd ud af at servere hjemmelavede specialiteter, og vi finder altid en løsning, hvis noget pludselig ændrer sig undervejs.

Sinatur har 6 forskellige mødekoncepter, så vi kan opfylde dine ønsker, uanset om I har brug for ro eller fart over feltet, om I er 2 eller 190 deltagere eller om I har et par timer eller et helt døgn.

Mødekoncept 3: Konferencen Konferencedøgn inkl. økologisk og bæredygtig forplejning.

Fra 1.499 kr. pr. person

Læs mere om vores 6 forskellige mødekoncepter på:

sinatur.dk Skarrildhus, v. Herning

Hotel Skarrildhus T/ 9719 6233

Haraldskær, v. Vejle

Hotel Haraldskær T/ 7649 6000

En kæde af 6 hoteller de smukkeste steder i Danmark.

Sixtus, Middelfart

Hotel Sixtus T/ 6441 1999

Gl. Avernæs, v. Assens

Hotel Gl. Avernæs T/ 6373 7373

Storebælt, Nyborg

Hotel Storebælt T/ 6531 4002

Frederiksdal, v. Lyngby

Hotel Frederiksdal T/ 4585 4333

tillidsmandsvalg

Jeg vil vĂŚre der for kollegerne

48

Finans april 2012

Et stærkt engagement i kollegernes ve og vel og muligheden for at udvikle sig personligt fik 29-årige Louise S. Christensen til at stille op og blive valgt som ny tillidsmand

Mange NYE tillidsmænd

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Martin Dam Kristensen

Besparelser og afskedigelser har været på dagsordenen på mange arbejdspladser i de seneste år, hvilket i høj grad har gjort det til en udfordring at være tillidsmand og dermed bindeled mellem medarbejdere og ledelse. Men det er heldigvis en udfordring, som mange har appetit på.

En optælling af resultatet af efterårets tillidsmandsvalg viser ved udgangen af januar, at der er valgt 1.071 tillidsmænd mod 1.061 sidste gang. I resultatet indgår ikke assurandørområdet og ej heller Jyske Bank Kreds, idet tillidsmandsvalget i Jyske Bank er udsat til her i foråret.

Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, glæder sig over, at interessen for at være tillidsmand fortsat er stor. Således er 166 af de 1.071 tillidsmænd valgt for første gang. ”Det er især positivt, at mange unge (232 under 35 år, red.) er valgt som tillidsmand, og at vi også får valgt tillidsmænd med en akademikerbaggrund (51, red.). For tillidsmændene skal meget gerne afspejle medarbejdersammensætningen i sektoren“, siger Solveig Ørteby.

For forbundet er det vigtigt at have tillidsmænd på så mange arbejdspladser som muligt, da det styrker såvel medarbejdernes som forbundets position i forhold til arbejdsgiverne. ”Det er ingen dans på roser at være tillidsmand i dag. Der bliver stillet store krav til den enkeltes kompetencer. Kompetencer, som man i høj grad kan erhverve sig via vores tillidsmandsuddannelse, men stadigvæk skal man være motiveret for at gøre en forskel for kollegerne“, siger Solveig Ørteby og tilføjer, at ledelserne i virksomhederne generelt udtrykker stor tilfredshed med den måde, tillidsmandssystemet fungerer på i dag. /CJO

Hun begyndte som finanselev i Nordea i 2002 i Bjerringbro og har arbejdet som privatrådgiver i afdelinger i Aalborg og Randers, inden hun for et års tid siden faldt over et opslag for sit nuværende job i Nordeas afdeling for dødsboer i Viby ved Århus, hvor hun sidder og behandler de kreditmæssige forhold ved dødsboer. ”Jeg elsker nye udfordringer og synes, det er superspændende at være i dialog med bobestyrere og advokater om insolvente dødsboer“, siger Louise S. Christensen.

En anden udfordring, som den 29-årige østjyde ikke kunne sige nej til, bød sig ved tillidsmandsvalget i november. Hidtil havde de fire grupper i storrumskontoret ikke haft en tillidsmand, men Louise og en kollega meldte sig, og nu er hun tillidsmand for 13 kolleger. ”Jeg har længe interesseret mig for fagligt arbejde. Jeg vil gerne gøre en forskel for mine kolleger, og så ser jeg det som en mulighed for at udvikle mig personligt, blandt andet ved at gennemføre forbundets tillidsmandsuddannelse, som er helt fantastisk“, siger hun.

De første to ud af i alt syv moduler har hun taget, mens hun venter med de øvrige til efter sin barselsorlov, som hun påbegynder til sommer.

Opbakning fra kolleger og ledelse De seneste måneder har der været nok at se til for Louise som ny tillidsmand. I Nordeakoncernen er New Normal i gang via pensioneringsaftaler. Hun har dog endnu ikke prøvet at blive involveret i personalemæssige sager som tillidsmand. Til gengæld har hun i begyndelsen af marts haft travlt med at sætte sig ind i den nye overenskomst og formidle indholdet af den videre til kollegerne, inden de skulle stemme ja eller nej til resultatet. ”Det har været et vigtigt rygstød for mig at mærke, at mine kolleger har bakket op om mig, da jeg meddelte, at jeg gerne ville være tillidsmand. Og det har også betydet meget, at min ledelse har et positivt syn på, at der skal være tillidsmænd på arbejdspladsen. Det resulterer forhåbentlig i, at vi får et godt samarbejde“, siger Louise, som ikke regner med, at interessen for tillidsmandshvervet forsvinder foreløbig. ”Lige nu kan jeg godt se mig selv som tillidsmand om fem år også“, siger hun og ­smiler. n

Louise S. Christensen er én af mange nyvalgte tillidmænd.

Finans april 2012

49

det juridiske hjørne

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Sol, sommer og sygdom Af Lars Dahl Gulman, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator Illustration: Morten Voigt

Forestil jer, at I træder ud af flyet, der netop er landet i Sydney Airport. Foran venter fire uger i storbyer, den australske outback, Great Barrier Reef og det uforglemmelige Utzon-operahus. Solen skinner, det er 35 grader varmt, og livet er lykkeligt. Vel ude af flyet afhentes den tunge rygsæk, og kursen sættes mod en taxa, der kan fragte bagage og rejsende ind til byen. Lige foran taxaen sker det værst tænkelige. Foden smutter, og mødet med asfalten er hårdt og ubarmhjertigt. Taxaturen bliver udskiftet med en ambulance, og det, der skulle have været et første møde med en solbrun australsk bartender på Bondi Beach, blev i stedet et møde med en strengt udseende ortopædkirurg, der oplyser, at komplicerede brud betyder, at de næste fire uger bliver på langs i en hospitalsseng.

Når det værste chok har lagt sig, bliver næste overvejelse, om det betyder, at de fire ugers ferie bare er spildt – eller om der er mulighed for at få ferien på et andet tidspunkt.

Det følger af ferieloven, som er den er formuleret i dag, at man ikke har krav på erstatningsferie, hvis man bliver syg under en ferie. Bliver man derimod syg før en ferie, kan man vælge ikke at påbegynde sin ferie og få ferien erstattet på et senere tidspunkt.

I 2009 traf EU-Domstolen afgørelse i en sag om ferie og sygdom. Det fremgår af afgørelsen, at EUDomstolen mente, at det kunne være i strid med

50

Finans april 2012

arbejdstidsdirektivet, hvis en sygemeldt lønmodtager ikke fik ret til erstatningsferie, når medarbejderen blev syg under en ferie. Dommen har efterfølgende været genstand for mange overvejelser.

Beskæftigelsesministeriet har barslet med et lovforslag, som forventes vedtaget i løbet af den kommende tid. Hvis det vedtages, vil ændringerne træde i kraft 1. maj 2012 – og altså forventeligt kunne få betydning for ferie, der skal holdes efter 1. maj i år.

Lovforslaget lægger op til, at der skal være ret til erstatningsferie efter fem sygedage under ferie.

Det vil sige, at de første fem sygedage under ferie anses for afholdt ferie, mens de efterfølgende sygedage erstattes.

Man skal dokumentere sygdommen ved at indhente lægeerklæring (også kaldet friattest), som man selv skal betale for. Dette gælder også, selvom man måtte opholde sig i udlandet på tidspunktet for sygdommen.

Man skal orientere sin arbejdsgiver om sygdommen på sædvanlig måde og efter de regler, der måtte gælde på arbejdspladsen. Sædvanligvis betyder det, at man skal sygemelde sig ved arbejdstids begyndelse på den første sygedag. Også dette gælder, selvom man opholder sig i udlandet på ferie.

Hvis man for eksempel først får sygemeldt sig på sygdommens 3. dag, vil man altså først have ret til erstatningsferie fra 8. sygedag, da de første to

sygedage ikke tæller med. Hvis man er forhindret i at sygemelde sig på sygdommens første dag, kan der konkret undtages fra reglen om, at de fem sygedage først regnes fra sygemeldingen. Det kan for eksempel være tilfælde, hvor man har været involveret i en ulykke eller er kommet svært til skade og ikke har været i stand til at sygemelde sig på 1. sygedag. I disse tilfælde vil man stadig have ret til erstatningsferie efter 5. sygedag, selvom sygemelding først sker senere.

De fem sygedage behøver ikke at ligger i sammenhæng eller i samme ferieperiode. Hvis man sammenlagt har mere end 5 sygedage under ferie i løbet af et ferieår, vil man have ret til erstatningsferie fra 6. sygedag.

Et eksempel: Et medlem holder 15 dages ferie i juli og bliver syg i to dage i løbet af ferien. Medlemmet sygemelder sig i de to dage og fortsætter derefter sin ferie. I oktober skal medlemmet holde 10 dages ferie, men bliver syg i fem af dagene. Medlemmet vil i denne situation have ret til to dages erstatningsferie, da de første to sygedage ligger i juli, og de sidste tre sygedage ligger i oktober. De resterende to sygedage i oktober erstattes og kan holdes på et senere tidspunkt.

Hvis man har været syg i mere end fem dage under ferie og har ret til erstatningsferie, skal den holdes inden ferieårets udløb – det vil sige inden 30. april.

”Lovforslaget lægger op til, at der skal være

ret til erstatningsferie efter fem sygedage under ferie. Det vil sige, at de første fem sygedage under ferie anses for afholdt ferie, mens de efterfølgende sygedage erstattes”

? ? Dagpenge eller kontanthjælp ved ledighed I forbindelse med en større afskedigelsesrunde på min arbejdsplads er jeg desværre blevet sagt op. Det er kommet som et chok for mig, da jeg har været der i 25 år, og jeg havde regnet med at være der, til jeg går på pension. Jeg er ikke medlem af en a-kasse. På grund af mine mange år i banken har jeg et halvt års opsigelsesvarsel, og derudover får jeg nogle måneders godtgørelse. Hvis jeg nu melder mig ind i en a-kasse nu, vil jeg så ikke have ret til dagpenge, når mit opsigelsesvarsel og min godtgørelse er brugt? Hvis jeg ikke kan få dagpenge, får jeg vel automatisk kontanthjælp af kommunen?

Venlig hilsen Randi Sørensen

Hvis man har en feriehindring (for eksempel sygdom eller barsel), som gør, at man ikke kan nå at holde erstatningsferien inden ferieårets udløb, foreslås det i lovforslaget, at erstatningsferien holdes i det efterfølgende ferieår. Alternativt kan man vælge at få erstatningsferien udbetalt.

Retten til at overføre erstatningsferien til det følgende ferieår – eller få den udbetalt – forudsætter, at man reelt har været forhindret i at holde ferien. Ferie optjenes i kalenderåret til afholdelse i det efterfølgende ferieår, som løber fra 1. maj (i året efter optjeningsåret) til 30. april. Hvis man ikke har været ansat i et helt kalenderår, vil man ikke have optjent ret til fuld ferie (25 feriedage) efter ferieloven. Man vil i den situation optjene feriedage svarende til, hvor stor en del af kalenderåret man har været ansat. Det medfører, at ens ret til erstatningsferie også skal tilpasses forholdsmæssigt.

Et par eksempler: • Et medlem har optjent 20 feriedage hos sin nuværende arbejdsgiver. Det medlem vil have ret til erstatningsferie efter fire sygedage i ferieåret (20 x 1/5).

• Et medlem har optjent 15 feriedage hos sin nuværende arbejdsgiver. Det medlem vil have ret til erstatningsferie efter tre sygedage i ferieåret (15 x 1/5).

Hvis man skifter arbejdsgiver i løbet af et ferieår og har haft sygdom under ferie hos den tidligere arbejdsgiver, skal man kunne dokumentere over for den nye arbejdsgiver, at man har haft sygdom under ferie i det tidligere ansættelsesforhold, for at kunne få ret til erstatningsferie ved ny sygdom under ferie hos den nye arbejdsgiver.

Lovforslaget forventes som nævnt vedtaget i løbet af foråret. Vi vil orientere nærmere, når det er sket.

Svar Vedrørende dagpenge: Du har desværre ikke ret til dagpenge ved ledighed. Betingelsen for at have ret til dagpenge er, at du har været medlem af en a-kasse i et år, og at du som fuldtidsforsikret har arbejdet 1.924 timer i en medlemsperiode. Hvis du melder dig ind i en a-kasse nu, kan dine arbejdstimer i opsigelsesperioden tælle med, men din godtgørelse kan ikke konverteres til arbejdstimer. Du kan overveje, om du ikke skulle melde dig ind i a-kassen nu. Hvis du for eksempel får et halvt års vikariat på fuld tid, når du er ophørt i banken, og hermed opnår de 1.924 timer, så vil du have ret til dagpenge, når vikariatet ophører. Kontingentet til a-kassen er fradrags­ berettiget. Retten til dagpenge er uafhængig af formue og civilstand.

Med venlig hilsen Susanne Ilsøe, FTF-A kontakten i Finansforbundet

Vedrørende kontanthjælp: Du kan godt henvende dig på kommunen i din situation og ansøge om kontanthjælp. Der er dog ikke automatisk ret til kontanthjælp. Du og din mand må ikke have indtægter eller formue, der kan dække jeres behov for forsørgelse. Det kan være din mands arbejdsindtægter, formue over 20.000 kroner, formue i form af kapitalpension med videre, friværdi i eget hus eller lejlighed, hvis I har det. Jeg håber, at I økonomisk kan klare det, og at du snart finder dig et nyt job. Du kan læse mere om kontanthjælp på www.borger.dk Venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver i Finansforbundet

Finans marts 2012

51

F OKUS

Stil Skarpt på din udvikling Finansforbundet FOkuS er den nye, samlede betegnelse for alle arrangementer i Finansforbundet-regi.

Fællesnævneren er kurser, seminarer, gå-hjem-møder og netværk, der klæder dig på fagligt og personligt.

Se de spændende tilbud i kalenderen overfor eller hold dig løbende opdateret på finansforbundet.dk/ fokus

Personlig effektivitet Få førstehjælp til en travl hverdag

Har travlheden fået overtaget? vokser opgavemængden og indbakkens indhold støt, mens overblikket forsvinder?

Sådan behøver din arbejdsdag slet ikke at være. Få førstehjælp til en travl hverdag og oplev, hvordan du kan blive fokuseret i dit arbejde og sætte tempoet ned, mens du samtidig får has på bunkerne.

• Skab fokus og koncentration: Input til håndtering af de mange afbrydelser i hverdagen • Spar flere timer om ugen! Du får en enkel strategi, der vil revolutionere din indbakke • EffektivitetsSystemet - de fem trin til vedvarende effektivitet Som deltager på kurset får du også efterfølgende en times individuel coaching med fokus på dine specifikke udfordringer inden for emnet.

Du går fra kurset med blandt andet: • Tips til tidsrealistisk planlægning, tidsbudgetter og to do-lister, der virker • Prioriteringsmatrixen - værktøj til prioritering i en travl hverdag

LæS mErE og mELD DIg TIL På FinansForbundet.dk/Fokus

I DE kommEnDE månEDEr kan Du bLanDT mEgET anDET TILmELDE DIg:

særligt for unge

Temaworkshop: Hurtiglæsning Kolding, København, Aalborg og Århus, hhv. 16., 18., 23. og 30. april 2012 Who’s the man?

Kobæk Strand, Skælskør, 27.- 29. april 2012 Voksenliv Kobæk Strand, Skælskør, 28.-29. april 2012 Personlig effektivitet og tidsstyring Århus, 30. april 2012

særligt for leDere

Konference: Strategisk ledelse i øjenhøjde København, 8. maj 2012 Præsentationer der fænger – sæt billeder på Århus, 12. - 13. maj 2012 Dagseminar: Kom med på karriererejsen København, 31. maj 2012 Karrierelounge: Når livet er ren Kung Fu København, 1. juni 2012 Styrk din indre energi med sport Humlebæk, 2. juni 2012 Finans-sommeruniversitet: Matematisk modellering inden for finansiering Frederiksberg, 13.-17. august 2012

særligt for it-meDarbejDere

Finans-sommeruniversitet: Machine learning, pattern recognition og datamining Frederiksberg, 13.-17. august 2012

arrangementer for seniorer Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer

Seniorgruppe Region Sjælland – Roskilde

4. maj i Ryvangen Vi mødes og spiser middag. Herefter kører vi i bus til Mindelunden i Ryvangen, hvor vi overværer den stemningsfulde højtidelighed for besættelsestidens ofre. Senere kører vi til Frihedsmuseet, som på denne særlige aften slår dørene op.

Afgang ca. kl. 22.

Tid: Sted:

4. maj kl. 16.30 Astersvej ved Jakobskirken i Roskilde.

Bus 600S kører til døren, og parkeringsmulighederne er gode.

Pris: Medlemmer gratis, ledsagere (i det omfang, der er plads) 325 kr.

Kontonr.: Reg. 3191, kontonr. 3191551273 Tilmeldingsfrist: 23. april Tilmelding til: Tonni Smidt, Teglovnsvej 27, 4100 Ringsted, e-mail: tjsmidt@os.dk

Seniorgruppe: Region Syddanmark – Sønderjylland

Byvandring i Sønderborg Byvandring gennem Sønderborgs gamle bydel med museumsinspektør Peter Dragsbo. Frokost på Sønderborg Slot.

Efter frokosten foredrag ved Inge Adriansen om de fem fyrsteslotte i Sønderborg, Augustenborg, Nordborg, Gråsten og Glücksborg.

Tid: 24. april kl. 10.20 Sted: Vi mødes på parkeringspladsen

foran Sønderborg Slot.

Pris: 150 kr.

Kontonr.: Som sædvanlig Tilmeldingsfrist: 16. april Tilmelding til: Chr. Kronika, Vestergade 5, 6310 Broager, tlf. 74 44 21 02, e-mail: kronika@post10.tele.dk

Seniorgruppe Region Hovedstaden – Nordsjælland

Nivaagaardsamligen og Nivås historie Kom med ind i Johannes Hages univers – godsejeren, mæcenen, filantropen med meget mere, som har betydet meget for Nivå og København. Vi starter med kaffe i Nivaagaardsamlingens cafe, guidet rundvisning i samlingen. Frokost i selskab med lederen af det lokalhistoriske museum, cand.mag. Niels Storgaard, som vil fortælle om det historiske Nivå, inden vi vandrer ud i omgivelserne, hvor vi ser og hører om bygninger og andet af historisk interesse. For eksempel om, hvad Galejhavnen og tidl. Dr. Louises Kro har til fælles, ligesom vi beser Ringovnen. Hvis tiden og vejret tillader det, besøger vi også Rododendronhaven. Der afsluttes med kaffe ca. kl. 15.

Tid: 31. maj kl. 10.30 Sted: Vi mødes på adressen GL. Strandvej 2, 2990

Nivå, ca. 10. minutters gang fra Nivå St.

(tog eller bus nr. 354 eller 388 fra Kokkedal St.).

Pris: Medlem 200 kr., ledsager 375 kr.

Kontonr.: 4001-3204902488 Tilmeldingsfrist: 30. april Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, tlf. 45 86 55 23, e-mail: ebm@post9.tele.dk Bemærkninger: Husk travesko og tøj, som passer til vejrudsigten, maks. deltagerantal er 42 Mobilnr. 40 86 55 23 er åbnet til kl. 11.00 Seniorgruppe: Region Midtjylland – Århus

Kommende arrangementer: 25. september: Hadsten Højskole med forskellige aktiviteter 15. november: Sabro Kro – julefrokost med underholdning af Peter AG

Seniorgruppe Region Hovedstaden

Seniorhøjskole Marielyst 7 dages ophold på seniorhøjskolen i Marielyst inklusive forplejning og undervisning/foredrag m.v. For eksempel filtning, edb med slægtsforskning, div. værksteder, guldalderens- og TV-teatrets historie. Forskellige aftenarrangementer. Besøg på kunstmuseet Fuglsang.

Tid: Sted:

26. august-1. september fhentning med bus søndag 26. august om efterA middagen. Hjemkomst lørdag 1. september til frokost.

Pris: 3.950 kr. (enkeltværelse + 350 kr.) – rabat på 500 kr. til Finansforbundets medlemmer.

Gratis transport til og fra højskolen.

Frist: 17. april Tilmelding til: Alex Wagner, Ørnens Kvt. 30 B, 2620 Albertslund, e-mail: Alexw@4syd.dk Ved tilmelding vil udførlig brochure blive tilsendt. Når tilmeldingen er accepteret, vil kursusafgift blive opkrævet. Opgiv derfor medlemsnummer, navn og adresse samt navnet på ægtefælle/ledsager. Antallet af pladser er begrænset.

Revyperler på Stribe i Tivoli Spisning i Madklubben i Tivoli (3-retters menu), hvorefter vi overværer ”Revyperler på Stribe” i Glassalen. Medvirkende i revyen er: Tommy Kenter, Anne Herdorf, Jannie Faurschou, Max Hansen og Esben Just.

Tid: 23. august kl. 17 Sted: Madklubben i Tivoli

Revyen er kl. 19.30 Pris: 300 kr., ægtefælle/ledsager 600 kr.

Indgang til Tivoli er med i prisen.

Kontonr.: 1551-2561400213 Frist: 17. april Tilmelding til: Alex Wagner, Ørnens Kvt. 30 B, 2620 Albertslund, e-mail: Alexw@4syd.dk Bemærkninger: Ved tilmelding opgiv medlemsnummer og navn og adresse på den, billetterne skal sendes til, samt navn på ægtefælle. Der er begrænset deltagerantal.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Region Sjælland – Roskilde

Seniorgruppen Region Syddanmark – Sønderjylland

Seniorgruppe Region Hovedstaden – Nordsjælland

4. maj i Ryvangen. 4. maj

Byvandring i Sønderborg, 24. april

Nivaagaardsamligen og Nivås historie, 31. maj

Seniorgruppe Region Hovedstaden Seniorhøjskole Marielyst, 26. august – 1. september Revyperler på Stribe i Tivoli, 23. august

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

54

Finans april 2012

Antal deltagere:

Stiger på i:

Busrejse til

Rhinen

16.-21. september 2012

Rejseforeningen Fyn inviterer i samarbejde med Fogt Rejser på en busrejse til Rhinen, Rüdesheim, Köln med mere i dagene 16.-21. september 2012.

På turen, der har Anton Yding som rejseleder, besøges Mainz og Rüdesheim, der sejles på Rhinen, og så skal Deutsches Eck opleves foruden en masse andre steder. De rejsende bliver transporteret rundt i luksusbus.

Hele rejseprogrammet samt tilmeldingsblanket kan ses på hjemmesiden t-t-f.dk.

Der er tilmeldingsfrist den 25. april.

Prisen er 3.955 kr. pr. person.

Hvis du/I er interesseret, kan du/I få yderligere informationer ved at henvende dig/jer til Rejseforeningen Fyns formand, Carl Ove Olsen, på tlf. 66 11 81 58 eller foreningens sekretær, Henning Kaas, via e-mail på henning-k@webspeed.dk.

Hvis du/I ikke er medlem af Rejseforeningen Fyn, koster det et beskedent indmeldelsesgebyr på kr. 50,- samt et årskontingent på kr. 50,-.

DEt kostEr Dit mEDLEmskAb Finansforbundets kontingent er lavt sammenlignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat.

Her er de månedlige satser: • Heltid: 240,00 kr.

• Deltid (30 timer ugentligt eller derunder): 175 kr.

• Ledige, heltid: 150 kr.

• Ledige, deltid: 125 kr.

• Elever: 120 kr.

• Hvilende medlemmer/passive/pensionister: 50 kr.

Er Du stuDErEnDE? Medlemskab er gratis for studerende på uddannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksomhed, skal du dog betale kr. 120 kr. om måneden i kontingent ArbEjDEr Du mED it?

Finansforbundet har en attraktiv dobbeltmedlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds

medlemstilbud. Medlemskab af både Finansforbundet og Prosa koster 383,00 kr. pr. måned.

Er Du På orLov? Hvis du udelukkende modtager dagpenge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med blot at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, Finansforbundet giver dig.

Finans april 2012

55

Finansjob

Mere end et

springbræt Nyuddannede akademikere ser ofte et graduate-forløb, hvor de typisk ansættes 12-18 måneder i en virksomhed, som et springbræt til en karriere andetsteds. De færreste går ind i en virksomhed direkte fra universitetet med den tanke, at her vil de arbejde de næste mange år.

Men den fordom har Danske Bank gjort til skamme for mange hundrede graduates. En stor del af de yngre akademikere, man ansatte på det første graduate-forløb i 2002, er fortsat i banken i dag. 25-årige Rahuvaran Pathmanathan, der var en af de 108 ud af 3.100 ansøgere, som i 2011 blev ansat i Danske Graduate, er positivt overrasket over de mange muligheder for karriere, banken tilbyder. ”På forhånd kendte jeg ikke meget til finanssektoren. Men jeg søgte ind, fordi jeg gerne ville prøve noget nyt og anderledes. Lige nu kan jeg godt se mig selv i Danske Bank i de næste mange år. Der er mange spændende karrieremuligheder og en rigtig god kultur på arbejdspladsen“, siger han.

Rahuvaran Pathmanathan, der har en kandidat i Informatik ved Aalborg Universitet, arbejder nu som forretningsudvikler i Treasury Back Office, Danske Banks Group IT. Som graduate er han fastansat. Graduate-forløbet varer 21 måneder, og de første 12 måneder er han placeret samme sted i Danske Banks IT-afdeling i Glostrup. Derefter skal videre til en anden afdeling i de resterende ni måneder.

En af mulighederne er at komme til Danske Markets, som han i dag har et tæt samarbejde med som forretningsudvikler. Efter graduate-forløbet er det tanken, at Rahuvaran ligesom de øvrige graduates fortsætte karrieren på almindelige ansættelsesvilkår i banken.

56

Finans april 2012

”Jeg er meget imponeret over, at jeg efter så kort tid allerede har fået en del ansvar, og kollegerne er gode til at vidensdele. Kulturen har overrasket mig ved at være mere løs og ikke så stiv, som jeg på forhånd havde troet“, siger Rahuvaran.

Han er selv meget aktiv i forhold til at falde godt til i banken og engagerer sig i en del netværk. Således er han med i Danske Graduate Board, som arrangerer gå-hjemmøder og faglige events, julefrokost mv. for graduates i banken. Formålet er at etablere netværk, som kan vise sig meget værdifulde i fremtiden, hvor de nuværende unge akademikere sidder i stillinger forskellige steder i Danske Bank. Rahuvaran, der har meldt sig ind i Finansforbundet, har også engageret sig i at skabe netværk til graduates i andre finansvirksomheder. Torsdag den 26. april holdes et karrierearrangement i Finansforbundet om relationsopbygning og personlig branding, hvor erhvervskvinden Soulaima Gourani er gæstetaler. ”Jeg synes, det kunne være spændende at møde graduates fra Nykredit, Jyske Bank, Nordea og andre steder og udveksle erfaringer med dem. Derfor håber jeg, der kommer mange til arrangementet“, siger Rahuvaran./ CJO

Rahuvaran Pathmanathan er meget tilfreds med, at han blev ansat i Danske Graduate og vil gerne skabe netværk til graduates i andre finansvirksomheder.

AKADEMIKER I GRADUATE, KANDIDAT ELLER TRAINEE FORLØB! Hvis du kender en, så fortæl om arrangementet i Finansforbundet torsdag den 26. april.

Tilmelding og yderligere oplysninger hos Susanne Grantzau sg@finansforbundet.dk

Foto: Jasper Carlberg

Sammen med CFIR inviterer Finansforbundet nu alle med finansiel indsigt og en iværksætter i maven til den første Copenhagen Finance Startup Weekend fredag den 11.-søndag den 13. maj.

Den finansielle sektor er i øjeblikket præget af konsolidering, omkostningsminimering og tilpasning til strammere regulering og kapitalkrav. Alt sammen tendenser, der er med til at presse arbejdspladserne og reducere antallet af medarbejdere i sektoren.

Men der findes også et andet billede – og især inden for it-delen af sektoren skabes der

heldigvis også rigtig mange nye spændende arbejdspladser inden for hastigt voksende forretningsområder som eksempelvis applikationsområdet.

Sidder du med en god idé, der kan være med til at revolutionere fremtidens finansielle sektor, har du nu mulighed for at deltage i en intens 54-timers startupweekend, hvor du kan sparre med andre udviklere, innovatører og entreprenører.

www.finansjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

Vær med til at udvikle fremtidens job

eR du På Rette sPoR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Pia Hansen på 3266 1374 ph@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

Læs mere på: copenhagenfinance.startupweekend.org

Finansuddannelsen i særklasse Er du elev på finansuddannelsen, har du størst chance for at gennemføre din uddannelse. Det skriver Finanssektorens Arbejdsgiverforening på sin hjemmeside, Fanet.dk, med henvisning til tal fra Undervisningsministeriet og landets erhvervsskoler. Med en gennemførelsesprocent på 92-93 har finansuddannelsen det laveste frafald sammenlignet med de øvrige erhvervsuddannelser, hvor kun godt halvdelen af eleverne forlader skolen med en gennemført uddannelse. ”Der er flere forklaringer på, hvorfor fastholdelsesraten på finansuddannelsen er så høj. Dels sker rekrutteringen af finanselever direkte til praktikuddannelse i en virksomhed, og dels har sektoren en lang tradition for at ansætte elever med fortsat uddannelse og beskæftigelse for øje”, siger uddannelseskonsulent Søren Petersen fra Finansforbundet.

Finans april 2012

57

REJS MED FINANS SENIOR REJSER TIL CANADA I 1924 skrev den amerikanske forfatter E.A. Mills ”At bestige de Canadiske Rocky Mountains kan udvikle sig til en kærlighed for naturen, styrke påskønnelsen af den smukke udendørs verden og sætte en i kontakt med det uendelige”.

Stadig er det denne åndeløse oplevelse der opnås, som man skuer ud over de enorme bjergkæder med snedækkede toppe omkranset af dyb skov og gennemskåret af isblå gletscher. Gletscher der længere borte bliver til mægtige søer og brusende floder gennem polartundraen.

Detaljeret rejsebeskrivelse og tilmelding til rejsen er ved Finans Senior Rejser.

Tilmelding inden den 29. april 2012.

Kontakt venligst Kaj Lund-Hansen på telefon 97 82 19 36 eller e-mail: kajlund@mail.dk

1 september: København – Toronto.

8 september: Jasper – Clearwater.

Vi mødes i Københavns lufthavn kl. 10.30. Kl. 12.20 er der afgang med Air Canada til Toronto, hvor vi ankommer midt på eftermiddagen.

Vi forlader nu Rocky Mountains. Gennem Thompson River dalen kører vi til Clearwater.

2 september: Toronto.

Efter morgenmaden er det tid til at se nærmere på Toronto med bus. På rundturen kommer vi omkring byens seværdigheder såsom Eaton Centre, det gamle og nye rådhus, Skydome og CN tower. Der er mulighed for på egen regning at tage turen op i toppen af CN tower.

3 september: Toronto – Niagara Falls – Toronto.

Efter morgenmaden fortsætter vi med bus til Niagara Falls. Vi vender tilbage til Toronto via byen Niagara on the Lake. Ankomst til Toronto sidst på eftermiddagen.

4 september: Toronto – Calgary – Banff.

Vi kører med bus til Toronto lufthavn. Herfra flyver vi til byen Calgary der ligger ved foden af de Canadiske Rocky Mountains.

Efter ankomsten til Calgary ved 12 tiden kører vi direkte til Banff.

Hermed har vi sagt farvel til storbyerne og er nu inde i Rocky Mountains

5 september: Banff.

Denne formiddag bruger vi på sightseeing i Banff og den omkringliggende natur.

6 september: Banff – Jasper.

Endnu en dag fuld af oplevelser. På vores vej til byen Jasper vil vi opleve smukke bjergsøer, evig sne på toppen af bjergene og hvem ved måske en bjørn. Vi kører på en af de smukkeste panorama veje i verden: Icefields Parkway.

7 september: Jasper.

Området byder på den ene naturoplevelse efter den anden. Af den grund har vi bussen til vores rådighed hele dagen. Vi kommer til at opleve Maligne Canyon, de to smukke søer Patricia og Pyramid og naturligvis vandfald.

9 september: Clearwater – Kamloops.

Vi starter dagen i Wells Gray Provencial Park, der med sine over 540.000 hektar vildnis ligger i Nord Cariboo Mountains. Wells Gray Provenciel Park er den tredje største og en af de mest spektakulære Naturparker i British Columbia.

10 september: Kamloops – Whistler.

Gennem et nærmest eventyragtigt landskab går det nu mod byen Whistler.

11 september: Whistler – Victoria.

Vi fortsætter af panorama vejen ”From Sea to Sky”. Fra Howe Sound fører vejen ned til en lille havneby Horseshoe Bay, hvorfra der afgår en færge mod Vancouver Island.

12 september: Victoria.

Dagen starter med en byrundtur i Victoria.

13 september: Victoria – Vancouver.

Før vi forlader Vancouver Island stopper vi ved den berømte Butchart Garden, hvor 55 acres af vidunderlig blomstrende og duftende sceneri venter os. Herefter tager vi færgen tilbage til fastlandet

14 september: Vancouver.

Vi begiver os ud i det pulserende liv og tager på en gedigen byrundtur. Såvel den gamle bydel Gastown, som nogle af byens fantastiske parker stifter vi bekendtskab med.

15 september: Hjemrejsen begynder.

Det er tid til at forlade Canada. Vi flyver tilbage mod Danmark

16 september: Danmark.

Ankomst til Københavns lufthavn.

Prisoversigt

21.998,Pris per person i enkeltværelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . DKK. 26.998,Pris per person i delt dobbeltværelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . DKK.

Afbestillingsforsikring (per person) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Rejseforsikring (Gouda superdækning, per person) . . . . . . . . . . . . . . . . . . DKK.

6% 1.000,-

Rejsens pris inkluderer • Fly: København – Toronto – Calgary//Vancouver – København.

• Overnatning på nævnte hoteller.

• Morgenmad dagligt.

• Sightseeing i Toronto.

• Heldagstur til Niagara Falls.

• Sejltur med Maid of the Mist.

• Sightseeing i Banff området.

• Gondol tur til Sulphur mountain.

• Tur med “Snocoach” på gletcher.

• Sightseeing I Jasper området.

• Entreer til alle national parker.

• Sightseeing i Wells Gray Provencial Park.

• Sightseeing i Victoria området.

• Entré til Butchart Gardens.

• Sightseeing i Vancouver.

• Entre til Capilano Suspension Bridge.

Nørregade 51 · 7500 Holstebro · Telefon 97 42 50 40 · info@ourworld.dk

“Søg job hos os, hvis du også tænker på mere end penge”

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Vi er en bank med en sund økonomi, en god kundevækst og en meget høj kundetilfredshed.

Som medarbejder kan vi tilbyde dig et sundt og udviklende arbejdsmiljø, hvor det er let at få indflydelse. Vi søger derfor medarbejdere, der har fokus på mennesker, værdier og sund bankforretning. Vi har p.t. følgende ledige stilling: · Kunderådgiver, Storkøbenhavn.

Læs mere på al-bank.dk.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Vækstkaution – også til store lån Bruger du Vækstkaution, når du rådgiVer dine kunder?

om Vækstkaution

Vækstkaution kan være et godt værktøj, hvis din kunde har svært ved at

Det er let at søge, og processen tager 2-4 uger.

stille nok sikkerheder for et lån, en kredit eller en garanti. Det kan fx være til finansiering af forretningsudvikling, nyt produktionsudstyr, et ejerskifte

•

Vækstkaution dækker 75 pct. af jeres tab ved finansiering på op til 10 mio. kr. For den del, der evt. overstiger 10 mio. kr., dækker vi

eller etablering af en virksomhed.

65 pct. af tabet.

Rådgivere i stort set alle pengeinstitutter benytter i dag muligheden for at

•

Hele kautionsbeløbet bliver udbetalt, så snart lånet er misligholdt.

hjælpe deres kunder til finansiering med Vækstkaution. Næsten 500 små

•

Vækstkautionen har en løbetid på op til 10 år.

og mellemstore virksomheder har sammen med deres erhvervsrådgiver

•

Vækstkautioner er garanteret af staten.

søgt om Vækstkaution i 2011. Vækstfonden kautionerer for lån og anden finansiering på helt op til 25 mio. kr. pr. virksomhed.

Vækstkaution fjerner på den måde en stor del af risikoen på garantier, kreditter, bank- og realkreditlån samt i forbindelse med leasing og factoring.

Læs mere på Vf.dk, eLLer ring tiL en af Vores kautionschefer på 35 29 86 00