Magasinet Finans nr. 4/2014

Jagten på det unge guld Side 28

Finansforbundets magasin nr. 4, 2014

Mange knaster skulle høvles af Forhandlingerne med FA og en ny overenskomst var langvarige og højspændte, men grundlæggende kom der et godt resultat ud af det, mener forbundsformand Kent Petersen Side 10

Vækstlån gør bankens gode kunder endnu bedre Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som kræver finansiering.

Med Vækstlån deler I derfor risikoen med Vækstfonden, når I udvider bankens udlån til kunderne.

For de kunder, som efterspørger mere finansering, end banken er klar til at komme med, kan et Vækstlån være et godt supplement. Både for banken og kunderne.

Brug Vækstlån, når finansieringsbehovet er over 2 mio. kr. Vækstfonden finansierer små og mellemstore virksomheder i alle brancher. Vækstlån kan bruges til forretningsudvikling, investeringer og ejerskifte.

Vækstlån står som udgangspunkt bagved de sikrede lån og kreditter, I selv yder til jeres kunder.

Ring på 35 29 86 00 for at høre nærmere, eller læs mere på vf.dk.

Leder

Finans April 2014

En overenskomst du kan bruge På denne plads i sidste nummer af Magasinet Finans var der flere spørgsmål end svar. Dengang var overenskomstforhandlingerne i fuld gang ved redaktionens afslutning, og det var nogle uger med mange overvejelser og stor usikkerhed.

Da du modtog bladet, lå der stadig intet resultat på bordet. På det tidspunkt sad vi i Forligsinstitutionen, og ganske få dage efter måtte vi afgive 2. konfliktvarsel for første gang siden 1991.

Det var nødvendigt at tage de fornødne værktøjer i brug for at få arbejdsgiverne til at forstå alvoren i de forhandlinger, vi var i gang med. Det var ikke nogen nem beslutning. For dels er vores konfliktvåben så voldsomt, at det også skal håndteres med stor ansvarlighed.

Og dels så vi forlig i andre overenskomstforhandlinger omkring os, der gjorde det mere og mere klart, hvad vi ville se i en mæglingsskitse eller et lovindgreb. Arbejdsgiverne begyndte heldigvis at røre på sig i 11. time, og derfor kunne vi til sidst få enderne til at mødes i et resultat, der gav mening.

Og det gør den overenskomst, du nu skal tage stilling til. Ud over en rimelig lønudvikling og en række andre fornuftige elementer, som du kan læse mere om længere inde i dette nummer af Magasinet Finans, giver overenskomsten grobund for at styrke trygheden – ikke mindst offensivt gennem kompetencepuljen på 60 millioner kroner som et fornuftigt fundament for en mål-

rettet indsats for at styrke dig og dine kompetencer. Det kan gøre en forskel, og det kan bruges til noget, fordi det handler om dit råstof og markedsværdi.

Derfor har det også gennem hele forløbet været en prioritet for os, at overenskomsten skulle understøtte arbejdet med til at styrke dine kompetencer og din employability. Det har arbejdsgiverne interesse i, men det har du som ansat så sandelig også.

En investering i dine kompetencer er en investering i dit fremtidige arbejdsliv.

Her giver overenskomsten et solidt rygstød til udvikling af dig og i sidste ende din tryghed. Og sammen med blandt andet fastholdelse af de nuværende afbødeforanstaltninger fra overenskomsten i 2012, mener vi, at resultatet er fornuftigt og brugbart for alle ansatte i den finansielle sektor.

Samlet set er det en overenskomst, der er mange gode grunde til at være tilfreds Formand Kent Petersen, med, og det er en overensnæstformand Solveig Ørteby komst, du kan bruge. I løbet og næstformand Michael Budolfsen af den kommende uge skal du stemme om resultatet. For det er dig som medlem, der tager endeligt stilling – og det er vigtigt, at du gør det, fordi det er din overenskomst.

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

3

Gode råd og sund fornuft er vejen til gode investeringer Hos SKAGEN tror vi på gennemsigtighed. Vi tilbyder kun få og enkle investeringsmuligheder, og vi sørger altid for at have en tæt dialog med vores kunder.

Er dine investeringer for komplekse, og omkostningerne for høje? Så er vi klar til at give dig gratis og personlig rådgivning, ansigt til ansigt eller over telefonen, om hvordan vi skaber langsigtet værdi for dig.

Ring 70 10 40 01 og tal med en af vores formuerådgivere, eller tilmeld dig et af vores uforpligtende inspirationsmøder på www.skagenfondene.dk/tilmeld

Kunsten at anvende sund fornuft

Giulio Bertoncelli, Kopi af P.S. Krøyers selvportræt i Uffizierne, Firenze, (Ca. 1900). Skagen Museum. (Beskåret/manipuleret).

Investér langsigtet

Indhold

Finans April 2014

faste sider Leder 3 Nyheder 6 Job og karriere 34 Det juridiske hjørne 46 Månedens Bog 47 Arrangementer for seniorer 48 Politisk klumme 50

TEMA | Ny overenskomst Se hvad det langtrukne og højspændte forhandlingsforløb med arbejdsgiverne har kastet af sig | Side 10 Penge til tidligere IBM-ansatte Finansforbundet har gjort en markant forskel for en række tidligere ansatte i IBM, der har fået klækkelige fratrædelsesgodtgørelser | Side 16

Et slagkraftigt nyt partnerskab

Jyske Bank og BRFkredit kan blive en stærk spiller i sektoren.

Haggai Kunisch og Laila Busted glæder sig som repræsentanter for medarbejdersiden over, at fusionen bygger på et vækstscenarie Side 24

Rocksangeren fra Sydbank

”Det er fantastisk at hænge bankmanden ind i skabet fredag eftermiddag og så tage ud at spille op til fest om aftenen”, siger Søren Mauritsen Nielsen Side 44

Mathias skal få ting til at ske Mød Mathias Rangel Wulff, 30 år og forretningsarkitekt i BEC, der bruger utraditionelle tilgange og skæve vinkler i arbejdet med at styrke kvaliteten i større softwareprojekter | Side 18 Penge på skoleskemaet Christina Aaløkke Hallas fra Jyske Bank var gæstelærer for en dag, da 7. A på Vibeholmskolen i Ishøj skulle lære om privatøkonomi | Side 22 Jagten på det unge guld I Nørresundby Bank går ungdomsrådgivere i offensiven for at tiltrække unge kunder, som skal sikre eksistensen i fremtiden | Side 28 En ny scene at drive bank pÅ Med bankunionen er målet at skabe en sund, sikker og transparent europæisk finanssektor | Side 30 Kritikken tager til Flere organisationer bakker op om Finansforbundets krav om, at der skal mere fokus på forsikringstagernes interesser i TryghedsGruppen | Side 40

5

6

Nyheder

Finans April 2014

Bankchefer tror på bedre tider

En ny undersøgelse fra det internationale kreditvurderingsselskab Moody’s, hvor finansdirektørerne i de 39 største nordiske banker er blevet spurgt om deres forventninger til 2014, viser generelt en positiv tro på fremtiden. Både i den fremtidige vækst og til de økonomiske resultater i bankerne.

Ifølge undersøgelsen er bankcheferne i Danmark de klart mest positive i de nordiske lande, når det gælder øget indtjening på bankdriften. Til gengæld forventer de udspurgte finansdirektører i alle fire nordiske lande, at deres udlånsmarginaler bliver på samme niveau som i 2013.

Pengeugen gentages i 2015

161

Finansrådets initiativ med en pengeuge fra den 10. til den 14. marts, hvor privatøkonomi blev sat på 7.-8.-klassernes skoleskema med bankfolk som gæstelærere, bliver gentaget næste år og privatøkonomi var anledningen til Danmarks første Pengeuge, hvor der i dagene 10.-14. marts blev undervist i penge og privatøkonomi på 7. og 8. klassetrin i skoler landet over.

Finansrådet har bedt Danmarks Matematiklærerforening om at udarbejde nyt undervisningsmateriale til brug for Pengeugen, der også støttes af Finansforbundet og Forbrugerrådet Tænk.

Allerede få dage efter besluttede Finansrådet at gentage initiativet til næste år. ”Der har været et stort mediefokus på Pengeugen både lokalt, regionalt og i landsdækkende

På Vibeholmskolen i Ishøj blev matematiklæreren i 7. A for en dag skiftet ud med bankrådgiver Christina Aaløkke Hallas fra Jyske Bank.

medier, som har betydet, at rigtig mange dan-

petencer. Mine medlemmer ser desværre, at

skere nu har fået øjnene op for, at vi er nødt til at

alt for mange unge er kommet ud på et øko-

hjælpe de mange unge, som er havnet i uover-

nomisk skråplan gennem hurtige forbrugslån.

skuelige gældsproblematikker og RKI, fordi de

Derfor er det positivt, at der arrangeres denne

ved alt for lidt om privatøkonomi”, siger Finans-

Pengeuge, hvor mange bankfolk tager ud på

rådets vicedirektør, Louise Mogensen, til Finans-

skolerne og optræder som gæstelærere. Vi i

rådets hjemmeside.

sektoren vil gerne tage et ansvar for, at dan-

Finansforbundet bakker op om initiativet, der

skerne får en øget finansiel forståelse, men vi

kan gøre den finansielle forståelse hos mange

mener også, at privatøkonomi bør fylde mere i

unge større.

undervisningen i folkeskolen”, siger Finansfor-

”Det er en vigtig opgave at sikre, at de unge får tillært sig basale privatøkonomiske kom-

bundets næstformand, Michael Budolfsen. /CJO Læs også side 22

Nervøsitet blandt Nets-ansatte

Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank, til Jyllands-Posten

Fællestillidsmand på Nets, Frank A. Olsen, er glad

både i Norden og resten af Europa, og at man

for, at der med salget af Nets til de to amerikan-

fortsat vil være en virksomhed forankret i det

ske kapitalfonde Bain Capital, Advent og ATP er

nordiske og byggende på de nordiske værdier

kommet en afklaring på en lang proces, som har

herunder den såkaldte Nordiske model.

kostet mange ressourcer for mange medarbejdere og ikke mindst for ledelsen.

”Jyske Bank består af knap 4.000 medarbejdere, og hver og en rykker.

Tag nu opkøbet af BRF. Jeg kan næsten få tårer i øjnene, når jeg ser, hvor meget vores medarbejdere rykker for at få alting til at falde i hak. Det er mig meget imod, når en virksomhed er personificeret i den administrerende eller ordførende direktør.

Jeg ved, hvor meget alle de andre trækker”

”Jeg tror og håber, at de nye ejere er klar over, at en stor del af Nets’ værdi, sidder mellem ør-

Selvom der fortsat ikke er kommet nogen of-

erne på dygtige og kompetente medarbejdere.

ficielle udmeldinger fra de nye ejere, forventer

Men kapitalfondes ry jo generelt ikke just no-

Frank A. Olsen ikke, at salget umiddelbart vil

get, der beroliger medarbejdere, så ja, der er

medføre fyringer blandt medarbejderne. Han

selvfølgelig en del utryghed og nervøsitet for

håber, at Nets vil fortsætte med at udvikle sig

fremtiden.” siger Frank Olsen. /KT .

Foto: Stig Stasig

Børn og unges mangelfulde viden om penge

millioner kroner lød resultatet for Finansiel Stabilitet på i 2013, hvilket er bemærkelsesværdigt, da halvårsresultatet viste et minus på 193 millioner kroner. Årsagen er en mere succesfuld afvikling af udlån og garantier i andet halvår.

Finans April 2014

Bredt flertal bag F1-lov

Selv om Dansk Folkeparti (DF) har kritiseret lovforslaget fra SRregeringen, der fra april indfører tvungen løbetidsforlængelse og rentetrigger, hvis refinansieringen af korte realkreditlån ender galt ved auktionen, valgte partiet at stemme ja til loven.

Lovforslaget, der er blevet udråbt til flekslånenes redningskrans, blev den 11. marts vedtaget af et stort flertal i Folketinget, idet kun Liberal Alliance stemte imod, mens Enhedslisten undlod at stemme.

Nordea sælger polske aktiviteter

Det polske finanstilsyn har sagt god for, at Nordea sælger Nordea Bank Polska til PKO Bank Polski. Ifølge Ritzau Finans er salgsprisen 694 millioner euro.

Repræsentantskab siger ja til OK-resultat

Nyheder

Flere sager om markedsmisbrug Finanstilsynet påbegyndte i 2013 123 sager om markedsmisbrug (46 insidersager, 54 sager om kursmanipulation og 23 sager med assistance til andremyndigheder). I 2012 var det samlede antal sager 100.

Følg udviklingen på finansforbundet.dk/ ok2014

TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans?

Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

Finansforbundets repræsentantskab bakkede mandag den 17. marts op om overenskomstresultatet, som nu er sendt til urafstemning blandt medlemmerne Der var ikke udelt tilfredshed med, at

klart signal, vi har fået fra vores bagland

overenskomsten blev treårig i stedet for

i dag. Alligevel er der grund til at være

toårig, da Finansforbundets repræsen-

godt tilfreds med det samlede billede un-

tantskab mandag den 17. marts mødtes

der de forudsætninger, der er forhand-

for at tage stilling til det forlig, Finans-

let under”, siger Finansforbundets for-

forbundet og Finanssektorens Arbejds-

mand, Kent Petersen.

giverforening indgik torsdag aften den

I læsende stund er urafstemningen om

13. marts. Men et enigt repræsentant-

overenskomsten i gang. Frem til torsdag

skab bakkede alligevel op om resultatet. ”Det er ingen hemmelighed, at vi meget gerne ville have haft en toårig overenskomst, og det er også et

den 10. april kan der stemmes, og et resultat ventes at foreligge tirsdag den 15. april.

Læs mere om overenskomsten på side 10-15

Laveste antal røverier De seneste år er der blevet længere og længere mellem bankrøverierne i Danmark. Mens der i starten af 00’erne fandt mere end 200 bankrøverier sted flere år i træk, bød sidste år kun på 35

Antal bankrøverier per år

der kun kan tages et bestemt antal kontanter inden for en tidsperiode. Samtidig er flere og flere filialer blevet pengeløse.

Finansforbundets næstformand,

røverier i de danske banker. En halvering i

Solveig Ørteby, glæder sig ligeledes

forhold til 2012 og præcis hundrede færre

over den positive udvikling.

end i 2010, viser tal fra Finansrådet. “Ét bankrøveri er stadig ét bankrøveri for meget. Så selvom det er glædeligt, at tallene

”Det er først og fremmest glædeligt, at færre af vores medlemmer bliver udsat for bankrøvere. Vi ved, at et møde med

viser, at bankernes vedholdende indsats mod røve-

en bankrøver er en utrolig psykisk belastning, som

rier peger i den rigtige retning, er det ikke noget, vi

mange aldrig kommer over. Jeg er sikker på, at det

jubler over. Det gør vi først, når statistikken udviser

især er de pengeløse filialer, der er grunden til faldet

et rundt nul”, siger Rasmus Engbæk Larsen, forret-

i røverier, og jeg forventer da også, at tallet fortsæt-

ningskonsulent i Finansrådet.

ter med at falde i de kommende år”.

Overalt i Danmark har bankerne gennem de se-

Tallene fra Finansrådet omfatter røverier, hvor

nere år gjort en stor indsats for at forbedre deres sik-

personalet er blevet truet med for eksempel pistol,

kerhedssystemer. Overvågningssystemerne er blevet

kniv eller koben. Situationer med store menneske-

markant forbedret, og i dag vil en bankrøver mange

lige konsekvenser for personalet. /KT

steder blive mødt af tidsforsinkelse på bankbokse, så

Læs mere om bankrøverier på finansraadet.dk

2013: 2012: 2011: 2010:

35 71 116 135

(Kilde: Finansrådet)

7

8

Nyheder

Finans April 2014

Bankdirektør bortvist

Københavns Andelskasses direktør gennem de sidste 12 år, Réne Poulsen, er blevet bortvist af bestyrelsen. Ifølge Ekstra Bladet skyldes bortvisningen, at direktøren bag ryggen på bestyrelsen har ydet en stribe lån på i alt 12 millioner kroner til den konkursramte finansmand Mark Szigethy i forbindelse med belåning af en aktiepost i det børsnoterede medicinalselskab Bioporto.

Velstillede har bedst finansiel forståelse En undersøgelse bestående af seks spørgsmål om renter, lån og risiko med videre blandt 2.857 danskere, som A&B Analyse har gennemført for Finansrådet, viser en klar sammenhæng mellem indkomst og god finansiel forståelse.

Blandt respondenterne med en indkomst på mere end 450.000 kroner betegnes 81,4 procent som værende i besiddelse af en god finansiel forståelse (korrekt besvarelse på mindst fire ud af seks spørgsmål). Blandt besvarelserne fra deltagere med en indkomst på under 150.000 kroner var tallet blot 51,5 procent.

København rasler ned ad rangliste København er faldet hele 12 pladser til en placering som nummer 61 over verdens førende finanscentre På listen over verdens førende finanscentre, Global

er man ved CFIR forundrede over den lave rangering.

Financial Centres Index (GFCI), er København dalet

”Vi er selvfølgelig kede af denne placering, dog

ned på en plads som nummer 61, et fald på hele tolv

kender vi endnu ikke den præcise årsag til, at Køben-

pladser i forhold til året før. København bliver akkurat

havn oplever et fald netop nu. Derfor kan vi ikke præ-

overhalet af Panama og Warszawa men holder Casa-

cist sige, hvordan det skal ændre vores arbejde.” siger

blanca og Mauritius bag sig på listen, der i alt tæller

Anette Broløs, Direktør i CFIR.

83 byer. I Skandinavien er Oslo faldet syv pladser til

I den anden ende af ranglisten har New York

nummer 33, mens Stockholm er steget syv pladser til

overtaget positionen som verdens førende finanscen-

en placering som nummer 30.

ter, efter at London har siddet tungt på førstepladsen

CFIR, Copenhagen Finance IT Region, blev i 2009

de seneste syv år.

etableret af Finansrådet, Finansforbundet og 12 andre

GFCI er en halvårlig rapport, produceret af kon-

organisationer med det formål at styrke Københavns

sulentfirmaet Z/Yen. Den nyeste version GFCI 15 er

status som finanscenter. Dengang sigtede man efter

fra marts 2014. GFCIs fokus ligger på finansielle cen-

at overhale byer som Stockholm og Amsterdam (num-

tre og altså ikke på lande.

mer 46) hvilket indtil videre ikke er lykkedes. Alligevel

”Det er afgørende, at Dankortet som betalingskort er unikt. Det har en stor udbredelse, og det er det billigste betalingskort i Europa. Og det vil fremover være det billigste. Det her er et spørgsmål om, hvad kunderne vil – ikke om hvad bankerne vil” Peter Lybecker, bestyrelsesformand for Nets, til Berlingske Business

Top10 over verdens førende finanscentre: 1. New York 2. London 3. Hong Kong 4. Singapore 5. Zurich 6. Tokyo 7. Seoul 8. Boston 9. Geneve 10. San Francisco (Kilde: The Global Financial Centres Index 15)

Finansuddannelsen reddet frem til 2020 Regeringens udspil til en erhvervsuddan-

get tid”, siger Solveig Ørteby, næstformand

nelsesreform, som handler om at gøre er-

i Finansforbundet til Nyhedsbrevet Finans.

hvervsskolerne mere attraktive for de unge

Frem til 2020 indføres en overgangs-

og at mindske frafaldet til erhvervsuddannel-

ordning, hvor det kræves, at elever med

serne, truede finansuddannelsens eksistens.

en gymnasial baggrund kan kun tilbydes

Blev udspillet vedtaget i sin oprindelige form

en to-årig uddannelsesaftale, når de har

ville det to-årige finansuddannelsesforløb

bestået et grundforløb.

målrettet elever med en gymnasial eksa-

Det er endnu ikke klart, hvor langt et

men nemlig falde bort. Men en ihærdig lob-

grundforløb, der kræves, men udgangs-

byindsats fra Finansforbundet, FA (Finans-

punktet forventes at være op til 10 uger.

sektorens Arbejdsgiverforening) og DFL

Det indgår i den politiske aftale, at af-

(Danske Forsikringsfunktionærers Lands-

talepartierne mødes inden udgangen af 2019

forening) har nu ført til, at finansuddannelsen

og drøfter erfaringerne med henblik på at

i sin nuværende form er sikret frem til 2020.

tage endelig stilling til overgangsordningen.

”Finansuddannelsen har i årevis været

I forhold til de fleste andre erhvervsud-

hovedindgangen til en karriere for rigtig

dannelser er finansuddannelsen i dag en

mange medarbejdere i finanssektoren, og vi

succes. Gennemførelsesprocenten er på

havde gerne set, at finansuddannelsen var

93, eksamenskaraktererne er høje, og efter-

blevet fredet på permanent basis. Men det

følgende er ansættelsesprocenten på 95

er tilfredsstillende, at vi nu har vundet no-

procent.

Vild med nyheder?

Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt

t e d e v o h e k k u d e r a b g ”Skal je mer rateloftet, m g a r a l g s r e j o f r å re n d e b t e u d r a h eller

Har vi talt om det hele?

Alle, som sparer mere end 50.900 kr. op på en ratepension, har en god grund til at få talt med en rådgiver i løbet af 2014.

Rent faktisk har alle spørgsmål til pension og forsikring, men det er ikke alle, der får talt om det hele når de kommer ned i banken.

Med Letpension bliver spørgsmål om pension og forsikring en naturlig del af alle samtaler om privatøkonomi, og vejen fra råd til handling, har aldrig været kortere.

Scan koden og få mere at vide

10

Tema: Ny overenskomst

Finans April 2014

Det er grundlÆggende en god overenskomst..

Finans April 2014

Tema: Ny overenskomst

11

12

Tema: Ny overenskomst

Finans April 2014

...med en fornuftig lønstigning og en ekstra pulje til kompetenceudvikling, som kan være med til at sikre mere tryghed i arbejdslivet, lyder det fra Finansforbundets formand, Kent Petersen, efter et langvarigt og højspændt forhandlingsforløb med FA Af Elisabeth Teisen / Foto: Jasper Carlberg

Dette års overenskomstforhandlinger med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har trukket på ressourcerne. Det har været et utroligt langstrakt forhandlingsforløb. Der har været mange knaster, og forhandlerne har stået så stejlt over for hinanden, at Finansforbundets formand, Kent Petersen, vurderede, at det var nødvendigt at give det andet konfliktvarsel. Dermed var Finansforbundet ude i et terræn, der ikke har været betrådt siden 1991.

Trætheden skinner igennem, når man taler med Kent Petersen, selvom han prøver at skjule den, her dagen efter at forhandlingerne er landet, og en aftale i hus.

På trods af trætheden er det en glad og lettet formand, der overvejende er godt tilfreds med resultatet af den ottende overenskomstforhandling, han har været med til i forskellige roller – siden 2004 som forhandlingsleder. ”Det er grundlæggende en god overenskomst. Først og fremmest er jeg tilfreds med, at det lykkedes at få en lønstigning på sammenlagt 5,25 procent, som vil bevare reallønnen og med stor sandsynlighed forbedre den. Men mest glad er jeg for de 60 millioner kroner, arbejdsgiverne har forpligtet sig til at betale til en pulje til kompetenceudvikling. Den er et meget vigtigt bidrag til at sikre vores medlemmer tryghed i arbejdslivet i en sektor, hvor der konstant er krav til at udbygge kompetencerne. Og endelig er jeg også godt tilfreds med, at det lykkedes at fastholde nogle af afbødeforanstaltningerne fra overenskomsten i 2012”.

Et nødvendigt kompromis Mindre tilfreds er Kent Petersen med, at det var nødvendigt at indgå en treårig overenskomst. ”Jeg er ikke i tvivl om, at det rigtige havde været at indgå en overenskomst på blot to år, og vi kæmpede for det i flere måneder. Det er så svært at se tre år frem i tiden, men det var et nødvendigt kompromis, og det har indvirket på prissætningen”.

Når der er aftalt et så stort forhandlingskompleks, vil der altid være noget, man sidder tilbage med og er lidt frustreret

over, men nej. Efter at have tænkt efter konkluderer Kent Petersen igen: ”Det er en god overenskomst”.

Men processen var benhård. Arbejdet i arbejdsgrupperne havde været i gang siden november 2013. Der blev forhandlet siden januar i år. Og i februar og marts måtte forligsmanden ind over. ”Det var et meget langstrakt forløb, og det var ofte mit indtryk, at arbejdsgiverne havde svært ved at finde sig til rette med, at der skulle nås et resultat”, fortæller Kent Petersen.

Der var hele spørgsmålet om lønudviklingen, men der var også nogle grundlæggende uenigheder om, hvilken struktur overenskomsten skulle hvile på. Arbejdsgiverne arbejdede på at styrke ledelsesretten, mens Finansforbundet kæmpede for at bevare de positioner, der tidligere var opnået på medindflydelse om arbejdstid og lønindplaceringer.

Et højrisikoscenarie Kent Petersen vurderer, at det var absolut nødvendigt at sende andet konfliktvarsel for at skabe pres på arbejdsgivernes forhandlere. ”Vi kom ikke ud af stedet, og jeg vurderede sammen med min forhandlingsdelegation, at vi nu var så vidt, at vi måtte tage dette stærke skridt. Vi var helt klar over, at vi med det andet konfliktvarsel begav os ind i et højrisikoscenarie. Og én ting er at have en topprofessionel forhandlingsdelegation og hovedbestyrelse bag sig og ydermere opbakning fra et landsmøde, noget andet er at være den, der skriver under og sender papiret hen over bordet. Det er ensomt, for i sidste ende er det mig og mig alene, der har ansvaret. Det fylder én med ydmyghed”.

Det kostede et par søvnløse nætter, hvor det skulle vendes, om uenigheden nu også var stor nok til at lægge Danmark økonomisk dødt.

Men i syvende time gik der hul på forhandlingerne, og torsdag den 13. marts kunne forhandlerne på begge sider af bordet række hinanden hånden og fortælle omverdenen, at begge parter havde nået et resultat, de var godt tilfredse med. ¢

Finans April 2014

Her er det vigtigste indhold i den nye overenskomst Overenskomstens løbetid

Der er indgået aftale om, at overenskomsten skal løbe i tre år – fra 1. april 2014 til 31. marts 2017 Løn

I løbet af den treårige periode stiger lønnen i alt 5,25 procent. Det er aftalt, at lønnen stiger 1,7 procent 1. juli 2014, 1,75 procent 1. juli 2015 og 1,8 procent 1. juli 2016. VOK-virksomheder og lokale puljer

På virksomheder med Virksomhedsoverenskomst skal der i den kommende tid finde forhandlinger sted om fordeling af puljer lokalt. Ud af de ovennævnte lønstigninger er der afsat 0,5 procent til puljer for hvert af de tre år, som overenskomsten løber. Faste satser

Standardoverenskomsten og Virksomhedsoverenskomsterne rummer en del tillæg, som er kronebeløb. Disse faste satser stiger med samme procentsats som lønnen og rundes op efter de aftalte afrundingsprincipper. Det er kun uddannelsesbidraget, som ikke reguleres i overenskomstperioden. Afbødeforanstaltninger fastholdes

Afbødeforanstaltningerne i Rammeoverenskomsten videreføres i sin nuværende form i overenskomstperioden 2014-2017.

Det betyder, at afskediges to eller flere medarbejdere inden for 30 dage, så har

medarbejderne blandt andet ret til opsigelsesvarsel og godtgørelse ifølge funktionærloven og overenskomsten samt en særlig fratrædelsesgodtgørelse, hvis de ikke har fået job ved opsigelsesperiodens udløb, og de ikke har krav på anden fratrædelsesgodtgørelse. Endelig indebærer aftalen, at medarbejderne skal have tilbud om et outplacementprogram til en værdi af mindst 25.000 kroner.

Tema: Ny overenskomst

Mere tryghed i arbejdslivet I den nye overenskomst er der afsat 60 millioner kroner til ekstra kompetenceudvikling over de næste tre år Medlemmernes tryghed og employability bliver markant forbedret, idet den nye overenskomst har sikret 60 millioner kroner til kompetenceudvikling igennem de næste tre år – fordelt ligeligt med 20 millioner per år. Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) er enige om, at kompetenceudvikling

Øget valgfrihed omkring pension

er vigtigt, så både virksomheder og med-

for seniorer Har medarbejderen et ønske om at stoppe indbetalingerne til pension, så er det nu muligt, hvis medarbejderen har opnået pensionsudbetalingsalderen eller er gået på deltid for seniorer efter overenskomsten. Disse medarbejdere kan vælge af få udbetalt arbejdsgiverbidraget og undlade at indbetale egetbidraget til deres pensionsordning. Det betyder, at seniorerne på deltid nu kan kombinere deltiden med at få udbetalt arbejdsgiverbidraget til pension og undlade at indbetale egetbidraget og herved til dels bevare deres hidtidige løn.

Inden indbetalingerne stoppes, skal medarbejderen have talt med sin pensionsudbyder om betydningen for eksempelvis risikodækningen, hvis pensionsindbetalingen ophører.

arbejdere er godt rustet til den omstilling og faglige udvikling, som er nødvendig i fremtidens finanssektor.

De 60 millioner gør det muligt at give medlemmerne de kompetencer, der efterspørges, og samtidig kan Finansforbundet arbejde målrettet med at styrke medlemmernes employability, hvilket vil sige, at de får redskaber til at styrke deres karriere og udvikling til fremtidige job.

Midlerne etableres som en pulje, hvor virksomhederne indbetaler 225 kroner per ansat per halvår. Der knyttes en bestyrelse til puljen, som bliver sammensat af repræsentanter fra både FA og Finansforbundet. Finansforbundet har formandskabet og yder sekretariatsmæssig bistand. Det er også Finansforbundet, der administrerer puljen.

Bestyrelsen skal blandt andet træffe beslutning om den overordnede anven-

Frihed ved ambulant behandling

delse af puljens midler, og fokus skal være

Det er præciseret, at forældre til børn under 18 år har frihed til ambulant behandling af børn, hvis behandlingen ••

på sektorens udvikling og på en styrkelse af medarbejdernes employability via forbedrede job- og karrieremuligheder. ¢

13

14

Tema: Ny overenskomst

Finans April 2014

”Jeg er ikke i tvivl om, at det rigtige havde været at indgå en overenskomst på blot to år, og vi kæmpede for det i flere måneder. Det er så svært at se tre år frem i tiden, men det var et nødvendigt kompromis, og det har indvirket på prissætningen” Kent Petersen, formand for Finansforbundet

ling eller afskediges, bliver ikke-afholdte omsorgsdage indskudt på timebanken.

Der er samtidig aftalt nye regler for flekstid i timebanken. Ændringerne betyder, at hovedreglen fremover er, at flekstid i timebanken alene kan afspadseres, medmindre man lokalt aftaler andet. Bedre vilkår for over-/merarbejde

I forbindelse med aftaler om over-/ merarbejde ved projekter skal det nu aftales, hvordan og hvornår arbejdstiden bringes ned på medarbejdernes normtid, og medarbejderne skal efterfølgende også informeres om hvordan og hvornår.

Medarbejderes over-/merarbejde i weekender og på søgnehelligdage skal nu varsles to dage i forvejen, og det forventede start- og sluttidspunkt for over-/ merarbejdet skal oplyses, medmindre det er akut opstået.

Der gælder fremover de samme regler for aflysning af merarbejde, som der allerede gælder for aflysning af overarbejde. Det betyder, at hvis merarbejde, der allerede er varslet over for medarbejderen, aflyses senere end klokken 16.00 på arbejdsdagen, før merarbejdet skulle være påbegyndt, skal virksomheden betale for den varslede tid, dog maksimalt to merarbejdstimer. er et alternativ til, at barnet skal indlægges på hospitalet. Tid til kompetenceudvikling

Fremover gives der mulighed for kompetenceudvikling i arbejdstiden til de prøver, som følger af lovregler på området – for eksempel ved certificeringer.

Tidligere var det udelukkende i forbindelse med myndighedskravet om prøven i røde investeringsprodukter, at medarbejderne havde ret til at dygtiggøre sig i arbejdstiden med henblik på at opnå tilstrækkelig viden til at kunne bestå prøven.

Timebanken

Nye regler for rådighedsvagter

Der er aftalt ændrede regler for omsorgsdage i timebanken, der betyder, at medmindre andet aftales lokalt, så indskydes ikke-afholdte omsorgsdage i timebanken ved årets afslutning den 31. december. Det vil sige, at til forskel fra tidligere, så er det først ved årets afslutning, at medarbejderen kan vælge at få udbetalt ikke-afholdte omsorgsdage, medmindre man aftaler noget andet lokalt. Denne model for omsorgsdagene i timebanken anvendes allerede af en lang række virksomheder.

Hvis medarbejderen opsiger sin stil-

Den enkelte medarbejder har fortsat mulighed for at aftale mere end 40 vagter/480 timer per år. Tidligere skulle de flere vagter/timer aftales mellem den enkelte medarbejder og lederen.

De nye regler betyder, at hvis medarbejderen skal påtage sig flere vagter/timer, så kræver det både en lokalaftale med den faglige repræsentant og dernæst en accept fra medarbejderen.

Herudover er det aftalt, at rådighedsvagter nu kan strække sig op til 24 timer mod 18 timer tidligere. Det betyder, at den enkelte vagt kan strække sig over

Finans April 2014

Tema: Ny overenskomst

Særligt for assurandører flere timer, men der kan fortsat, som udgangspunkt, højst være 40 vagter eller 480 timer per år.

Rådighedsvagter kan som noget nyt også omfatte flere finansmedarbejdere.

Det kan aftales, at finansmedarbejdere, der arbejder med opgaver tilsvarende de medarbejdere, der allerede har rådighedsvagter, også kan omfattes af rådighedsvagter. Tilkald

Reglerne for tilkald justeres således, at der som udgangspunkt højst kan betales for det antal tilkald, der svarer til vagtens timemæssige udstrækning. Sidste tilkald i vagten honoreres dog altid fuldt ud. Øget tryghed til tillidsvalgte

Påtænker en virksomhed at afskedige en tillidsvalgt, skal virksomheden fremover allerede i forbindelse med begæring om organisationsmøde beskrive årsager og undersøgte alternativer til afskedigelsen.

Det vil betyde, at der kræves grundigere forundersøgelser og bedre forberedelse inden en påtænkt afskedigelse, og på den måde øges trygheden for de tillidsvalgte.

Virksomheden skal samtidig med begæring om organisationsmøde udlevere en kopi af begæringen, så Finansforbundet og den tillidsvalgte kan forberede sig bedst muligt. Fokus på social kapital i SU

Overenskomsten sikrer, at samarbejdsudvalget fremover skal drøfte tillid, trivsel og samarbejde – altså virksomhedens sociale kapital.

Møde om afskedigelse eller lønnedsættelse for ledere med personaleansvar Sker det, at en leder med personaleansvar enten skal afskediges eller sættes ned i løn, så kan det lokalt aftales, at det ikke er den lokale tillidsmand eller faglige repræsentant, men en anden tillidsvalgt,

der deltager i mødet. Denne mulighed er relevant i de tilfælde, hvor der er tale om, at lederen har personaleansvar for tillidsmanden, og situationen derfor kan være akavet for både leder og tillidsmand. Tillidsvalgtes eget ønske om jobskifte

Ønsker en tillidsvalgt at skifte job internt i virksomheden, kan det aftales lokalt mellem virksomheden, den tillidsvalgte og den faglige repræsentant, at der ikke skal være organisationsforhandlinger. Forbedring af samarbejdssamtalen

Når en tillidsmand bliver valgt, skal der afholdes samarbejdsaftale med tillidsmandens nærmeste leder. Det skal lokalt aftales, hvordan det kan sikres, at samarbejdssamtalen mellem tillidsmand og lederen rent faktisk gennemføres, og hvordan der følges op på, at den er afholdt. Virksomhedsoverenskomster

Hvis parterne i en Virksomhedsoverenskomst ikke kan blive enige om at forny Virksomhedsoverenskomsten, skal overgangen til Standardoverenskomsten ske sådan, at hverken medarbejdere eller virksomhed samlet set lider noget økonomisk tab.

Endvidere er det aftalt, at der er mulighed for i Virksomhedsoverenskomsterne at aftale andre regler vedrørende valgfrihed mellem 5. og 6. ferieuge, børnedeltid og seniordeltid end Standardoverenskomstens. Trainees

Nyuddannede finansøkonomer har tidligere kunnet ansættes som trainees i seks måneder. Denne periode forlænges til 12 måneder. Som noget nyt er der nu ligeledes mulighed for at ansætte nyuddannede finansbachelorer i et traineeforløb af op til 12 måneders varighed, hvor de kan ansættes i lønramme 16, trin 16. ¢

Højere minimumsløn Med den nye overenskomst forhøjes minimumslønnen for eksaminerede assurandører fra 335.500 kroner til 347.500 kroner i overenskomstperioden, og for medarbejdere med ansættelse og virke som assurandør stiger minimumslønnen fra 289.000 kroner til 299.500 kroner i overenskomstperioden.

Kompetenceudvikling Fremover har assurandørforeningen og selskabet pligt til at indgå en lokalaftale om retningslinjer for kompetenceudvikling i selskabet.

Pension Beregningen af assurandørernes pension justeres således, at virksomhederne nu kan beslutte, om pensionen skal beregnes af den foregående måneds løn eller af den aktuelle måneds løn. Ændring af sygelønsberegningen Beregningen af sygeløn i Rammeoverenskomsten ændres således, at der ved aftalte ændringer i assurandørens ansættelsesvilkår ligeledes skal tages stilling til, hvordan sygelønnen fremadrettet skal beregnes.

Lønstatistik til de lokale forhandlinger Fremover skal virksomhederne udarbejde lønstatistik til brug ved de lokale lønforhandlinger. Lønstatistikken skal desuden opfylde en række minimumskrav, såsom oplysninger om lønniveau og lønudvikling.

Distancearbejde, mobile kontorer/hjemmekontorer Der indføres et protokollat i Rammeoverenskomsten om distancearbejde, mobile kontorer/ hjemmekontorer. Protokollatet indeholder en række elementer, som virksomheden skal oplyse assurandøren om. Det drejer sig blandt andet om, hvem der er ansvarlig for arbejdspladsens indretning, og hvilke forsikringer der er gældende.

Nettopræmien til gruppeforsikring forhøjes Fra den 1. april 2014 forhøjes nettopræmien for gruppeforsikring med 1.000 kroner årligt til 5.280 kroner. Præmieforhøjelsen gennemføres efter sædvanlig praksis, ved at selskaberne trækker præmiestigningen fra den enkelte assurandørs faste løndele eller lignende, medmindre andet aftales lokalt.

Fagligt arbejde Det præciseres, at formanden for Assurandør Kredsen i Finansforbundet har ret til tjenestefrihed med løn til at varetage det organisationsarbejde, der følger med hvervet.

15

16

finansforbundet gør en forskel

Finans April 2014

Penge til tidligere IBM-ansatte En million kroner. Så mange penge har Finansforbundet samlet hentet hjem i ekstra fratrædelsesgodtgørelse til 12 opsagte DM Data- og IBM-medarbejdere.

Udbetalingen sker på baggrund af en principiel retssag, Finansforbundet vandt i 2013. Og der kan sagtens være flere, som har penge til gode Af Berit Villadsen / Foto: Nana Reimers

Knap en million kroner i erstatning. Så mange penge beløb jeg selv fik. Det havde jeg ikke regnet med. har Finansforbundet samlet hentet hjem til sine Men som tillidsmanden sagde. Du har bare fået medlemmer, siden Finansforbundet i sommeren det, du er berettiget til”, siger Ian Stuart Barnes.

2013 vandt en principiel sag om udbetaling af ekstra fratrædelsesgodtgørelse for Páll Joen-Jacobsen, 2-3 millioner kroner i ekstra godtgørelse en tidligere IBM-medarbejder, som fik knap 150.000 1. december 2012 gik Ian Stuart Barnes på dagkroner udbetalt på baggrund af en retssag mod IBM. penge, og det er han stadig i dag. Så den ekstra Siden retssagen har Finansforbundet været i konfratrædelsesgodtgørelse på 142.000 kroner falder takt med flere opsagte IBM-medarbejpå et tørt sted. Ikke mindst fordi han dere. Og den kontakt har ifølge Finans- På Finansforbundet.dk/fordig kan ikke tror på at finde et nyt job inden forbundets optælling resulteret i en sam- du se video med Páll Joen-Jacobsen. for edb. Han regner derfor med at gå let udbetaling på knap en million kroner på pension som 64-årig. fordelt på 12 medarbejdere. Alt afhængig af ansætIan Stuart Barnes har også kendskab til en telsesforhold har de 12 opsagte IBM-medarbejdere tidligere kollega, som på baggrund af dommen også fået udbetalt alt fra 18.000 kroner til 155.000 krohar fået udbetalt ekstra fratrædelsesgodtgørelse. ner i ekstra fratrædelsesgodtgørelse.

Ifølge Finansforbundets advokat Mette Hjøllund Den tidligere operatør, 63-årige Ian Stuart Barnes, Schousboe, som førte Páll Joen-Jacobsens sag i 2013, er en af dem. Han blev fritstillet den 23. maj 2012 har Finansforbundet endnu flere krav fra opsagte efter 37 år i sektoren først hos Danske Bank og IBM-medlemmer ventende. Hendes vurdering er, siden IBM. Opsigelsen kom ikke bag på ham, det at IBM på baggrund af sagen har udbetalt ikke gjorde imidlertid sagsforløbet og de 142.000 kroner i ekstra fratrædelsesgodtgørelse. Og Ian Stuart Tjek, om du har krav på ekstra Barnes har kun ros tilovers for Finansforbundet og særligt sin tillidsmand, som i sin tid opdagede og fratrædelsesgodtgørelse påtalte over for IBM, at fratrædelsesgodtgørelsen Er du blevet opsagt af IBM Danmark og er tidligere DM Data for Páll Joen-Jacobsen var mangelfuld. medarbejder, er du omfattet af bilag 2 i husaftalen, der er indgået mellem IBM Danmark og Den Faglige Personaleforening. ”Hvis det ikke havde været for min tillidsmand, Det betyder, at du kan være berettiget til yderligere fratrædelhavde jeg nok aldrig fået gjort noget og fået pensesgodtgørelse. gene. Tillidsmanden har ringet og holdt mig orienHvis du er i tvivl og ønsker en vurdering, så send en mail til teret hele tiden, også efter at jeg ikke arbejdede der Finansforbundets sektion Rådgivning på: længere. Han har også holdt mig opdateret med moh@finansforbundet.dk. Husk at sende en kopi af din ansætPáll Joen-Jacobsens sag. Og jeg må indrømme, at telsesaftale og din opsigelse med. jeg ikke troede, han ville vinde sagen på samtlige Har du indgået en fratrædelsesaftale, har du som udaf de tre rejste krav – skifteholdstillægget, weekendgangspunkt ikke krav på yderligere godtgørelse, da du tillægget og pensionsbidraget. Jeg tænkte, IBM er som oftest vil have underskrevet aftalen til fuld og endelig et stort firma, så de vidste nok, hvad det drejede afgørelse af ethvert mellemværende mellem dig og IBM. sig om. Så det overraskede mig. Også hvor stort et

Finans April 2014

finansforbundet gør en forskel

”Hvis det ikke havde været for min tillidsmand, havde jeg nok aldrig fået gjort noget og fået pengene”, siger Ian Stuart Barnes, der fik 142.000 kroner i ekstra fratrædelsesgodtgørelse.

kun én, men flere millioner i ekstra fratrædelsesgodtgørelse til tidligere opsagte IBM-medarbejdere. ”Efter retssagen har IBM af egen drift efterbetalt godtgørelsesbeløb til medarbejdere, der er blevet afskediget under en masseafskedigelse i juni 2013. Og det skønner vi til at være et beløb, der svarer til det, vi har været med til at kræve, altså en million kroner. Derudover er der også opsagte medarbejdere, som selv har kontaktet IBM og på den baggrund fået efterbetalt fratrædelsesgodtgørelse. Så jeg skønner, at IBM som følge af retssagen samlet set har betalt 2-3 millioner i ekstra fratrædelsesgodtgørelse”, siger advokat i Finansforbundet Mette Hjøllund Schousboe, som opfordrer alle opsagte IBM-medarbejdere til at kigge deres fratrædelsesgodtgørelse efter i sømmene: ”Vi har desværre ingen opgørelser over, hvor mange opsagte DM Data- og IBM-medarbejdere der kan have penge til gode. Men flere tillidsmænd, jeg har talt med, mener, der er mange flere derude”.

Ifølge advokaten i Finansforbundet udbetaler IBM også fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere, som selv kontakter dem med et berettiget krav. Vil man imidlertid gerne have en validering af beløbsstørrelsen på sit krav, er Finansforbundets advokat imidlertid glad for at hjælpe, ligesom hun har hjulpet de adskillige andre medlemmer. ¢ I Finans nr. 10 fra november 2013 kan du læse artiklen om Páll Joen-Jacobsen.

17

18

portræt

Finans April 2014

Jeg skal få ting til at ske Nøglen til at udvikle software, der formår at favne og tilpasse sig den virkelighed, der gælder, handler i dag i høj grad om at forstå hinandens mentale modeller, mener Mathias Rangel Wulff, 30 år og forretningsarkitekt i BEC. Han bruger selv utraditionelle tilgange og skæve vinkler i arbejdet med at styrke kvaliteten af resultatet i større softwareprojekter Sabina Furbo / Foto: Mads Teglers

”Grundpræmissen for software er, at det er usynligt – men når det er usynligt, hvordan kan vi så sikre, at vi snakker ordentligt om det? At vi ikke bare regner med, at alle forstår, hvad hinanden mener? Ofte starter problemerne med it med misforståelser og ender i, at ellers gode processer ikke kører optimalt – hvilket i sidste ende koster kassen. Du kan have fokus på at levere it, eller du kan have fokus på at levere den rigtige it. Og det sidste er dér, mit fokus ligger”.

Tankerne med det filosofiske anstrøg kommer fra den 30-årige forretningsarkitekt i BEC Mathias Rangel Wulff. Som han sidder der – med en gråternet sixpence på hovedet, armene gestikulerende omkring sig og et par mørke intense øjne, som lader vide, at det her er hjerteblod – minder han ikke umiddelbart om nogen anden finansansat, som Finans’ udsendte har interviewet. Og det er heller ikke meningen.

Rent faktisk er Mathias ansat, netop fordi han kommer med friske perspektiver på dét at udvikle software. ”Min rolle er at være en slags oversætter. Jeg kan argumentere for kundens behov, når jeg er sammen med programmøren, og italesætte programmørens bekymring over for kunden. Samtidig trækker jeg på mange afdelinger, der skal snakke sammen på tværs, for at styrke kvaliteten af vores løsninger. Hos BEC er jeg sat i verden for at få flere ting til at ske og inspirere andre til at forstå hinanden bedre, så det endelige produkt bliver bedst muligt”, fortæller Mathias, der blev ansat i BEC i 2012 efter et halvt års samarbejde om hans kandidatopgave på Danmarks Tekniske Universitet (DTU),

hvor han så på innovationskapacitet i BEC med udviklingen af mobilbank til iPad som case. En opgave, han fik 12 for.

Styrke it på et dybere plan Egentlig er jobbet hos BEC ikke Mathias’ første. Foruden at have sit eget it-firma under uddannelsen, hvor han tilbød itløsninger og tredjepartssparring, arbejdede han to år som programmør i den lille it-virksomhed Linkfactory efter færdiggørelsen af sin uddannelse til IT-diplomingeniør på DTU. Han regnede med, at han skulle være den, der skrev kode, for dét at programmere havde været en lidenskab siden folkeskolen, hvor han – mens vennerne spillede wargames – hellere ville dykke ned i systemfilerne på Windows 95. Men livet som programmør levede ikke helt op til forestillingerne. ”Jeg opdagede hos Linkfactory det, jeg kalder ’den døende hale’ – projekter, som skulle være afsluttet, men som bliver ved med at være der. Når vi dykkede ned i problemerne i koden, endte det næsten altid med at vise sig, at nogen ikke havde forstået hinanden tidligere i forløbet. Det skubbede til al anden planlægning, og jeg følte hurtigt, at jeg kun brugte 40 procent af min tid på det, som jeg rent faktisk var god til, nemlig at programmere. Jeg kunne ikke se mig selv i et job de næste 40 år, som jeg ikke følte, jeg havde kompetencer til at håndtere”.

Derfor tog Mathias tyren ved hornene og gik tilbage til studielivet – denne gang til en kandidatuddannelse i Planlægning, Innovation og Ledelse ved DTU. ”Min kandidatuddannelse gav mig en forståelse af, ••

Finans April 2014

portræt

”Organisationer har brug for også at have de skæve vinkler og anderledes perspektiver for at vinde i dagens marked”, siger Mathias Rangel Wulff.

19

20

portræt

Finans April 2014

”At skabe god software handler om at sikre, at de mennesker, som er tilknyttet, forstår hinanden.

Det blik, jeg bruger, er det samme som når jeg underviser i dans og vurderer, om en person danser i tråd med musikken”

hvordan problemer, jeg stødte på i mit tidligere job, kunne håndteres. Det er en anden og ny måde at være ingeniør på, som dybest set handler om at transformere den faglighed, som alle involverede hver især har, ud i et resultat, der afspejler, at man har udfoldet og afsøgt muligheder og løsninger sammen”, fortæller Mathias, der efter endt eksamen kunne kalde sig civilingeniør med speciale i Planlægning, Innovation og Ledelse.

Det blev dog i første omgang ikke transformationen af det faglige, som blev fokus for Mathias’ første rolle i BEC, men nærmere en transformation af bevidsthed og mindset. I starten blev han nemlig koblet på en større organisationsændring i BEC – kaldet ”Chili” – som overordnet skulle bringe endnu mere styrke, vilje, mod og handlekraft ind i organisationen. ”Projektets formål var at styrke it på et dybere plan. Det handlede dels om at arbejde med en bevidsthed om, at vi hver især selv er beslutningstagere her i BEC, så længe man tager stilling til, om beslutningen giver mening for både os selv, kunderne og BEC som helhed, og dels om at blive én enhed, der fortæller samme historie om det BEC, vi alle er en del af – og samtidig bibeholde rum for, at vi alle er forskellige. Det var en unik transformation, som jeg var stolt af at være en del af”, fortæller Mathias, hvis rolle var at facilitere en række processer, som havde til formål at samle alle 500 medarbejdere og få sået frø til nye mindsets.

Forstå hinandens mentale modeller Efter at projektet var gået i luften, trådte Mathias ind i en mere traditionel rolle i organisationen i BEC’s afdeling for rådgivningsløsninger. Hans fokus er i dag at forbedre og udvikle de løsninger, som den enkelte bankrådgiver til daglig sidder med – i tæt samarbejde med en lang række pengeinstitutter. ”Det er ikke længere nok, at et stykke software gør noget muligt. I dag er det en præmis, at det kan lade sig gøre. Fokus er på, hvor godt softwaren hjælper rådgiveren på vej. Forventningerne hos den enkelte bruger til, hvordan software virker, har flyttet sig. Kompleksitet må pakkes væk, så det bliver intuitivt, så rådgiveren undgår fejl og misforståelser – for det koster kassen. Det er ikke længere nok, at et system giver mulighed for noget – det handler i dag lige så meget om, hvordan det giver mulighed for det. Det er vores evne til at forstå hinandens mentale modeller, som er nøglen til reelt at udvikle software, der formår at favne og tilpasse sig den virkelighed, der gælder”.

I det hele taget er den røde tråd i Mathias’ liv at forstå folks

mentale modeller og se, hvad der skal til, for at de gør det, de er allerbedst til. Også uden for arbejdspladsen, hvor han som spejderleder gennem mere end 20 år er med til at styrke unge menneskers holdning til, hvem de er, og hvad de kan. Ligesom han igennem 15 år ugentligt har undervist i sambadans og musik og inspirerer voksne mennesker til at lade deres indre dansespire vokse frem. ”At skabe god software handler om at sikre, at de mennesker, som er tilknyttet, forstår hinanden. Det blik, jeg bruger, er det samme som når jeg underviser i dans og vurderer, om en person danser i tråd med musikken, eller som spejderleder skal vurdere, om et barn skal presses lidt mere eller har behov for en kærlig hånd”.

Sektor forankret i historien Selv om jobbet i BEC i dag passer godt til Mathias, var mødet med den finansielle sektor et møde med en verden, som på mange områder var anderledes, end hvor han ellers har arbejdet. ”Som ung i finanssektoren ser jeg det som min opgave at være med til at se på og udfordre tingene med gode spørgsmål.

Jeg kan godt nogle gange drømme om, at man kunne sætte det hele på hold og gentænke det hele, men det er naturligvis for letkøbt. I finanssektoren træder du ind i historien. I en bog, hvor de ting, der står skrevet, har rigtig mange historisk set gode årsager. Kunsten er at fornemme balancen omkring, hvad det er, vi skal have med i det nye kapitel, og hvad det er, vi ikke behøver at tage med, selv om det stod i det sidste kapitel. Det handler i bund og grund om at bibeholde det gode i historikken og så skille det ud, som ikke giver mening i dag, fordi verden har flyttet sig, eller fordi vi faktisk kan gøre tingene smartere. Det er dér, guldet ligger”, mener Mathias, der har stor respekt for de medarbejdere, der har en lang og dyb indsigt i deres område. ”Os, der kommer med friske øjne, er nødt til at være med til at inspirere andre til at se og gøre tingene i et mere skævt perspektiv. Det er vi nødt til, for organisationer har brug for også at have de skæve vinkler og anderledes perspektiver for at vinde i dagens marked. Jeg tror på, at dét, som sektoren kan drage nytte af, er, at der strømmer mennesker ud på arbejdsmarkedet i dag, som ser det, at verden er evigt omskiftelig, som en præmis – ikke en trend – og derfor stiller langt flere autentiske spørgsmål til, hvad det er, der giver mening i dag. Det er de organisationer, som formår at favne bidragene fra nye generationer og flette dem med styrken af det eksisterende, som høster den værdi, der træder ind på markedet i disse år”. ¢

MAS MASTER I SKAT

Vil du udvikle dine kompetencer inden for skatteområdet?

Master i Skat er Danmarks mest specialiserede videreuddannelse i skat. Vi udvikler dine faglige og personlige kompetencer og kvalificerer dig til at håndtere konkrete skattemæssige problemstillinger.

En Master i Skat kan: • Give specialisering inden for skatteret • Bruges i obligatorisk efteruddannelse af advokater og revisorer • Læses som enkeltfag på Copenhagen Business School.

ANSØGNINGSFRIST TIL EFTERÅRET 2014: 01.05.2014

YDERLIGERE OPLYSNINGER: LÆS MERE PÅ WWW.CBS.DK/MAS ELLER KONTAKT HELLE IBÆK, PROGRAMKOORDINATOR. TEL.: 3815 2996. E-MAIL: HI.MASTER@CBS.DK

22

finansiel forståelse

Finans April 2014

På Vibeholmskolen i Ishøj er matematiklæreren i 7. A for en dag skiftet ud med bankrådgiver Christina Aaløkke Hallas fra Jyske Bank. Det sker som en del af Finansrådets initiativ Pengeugen, som skal give landets 7.- 8.-klasser en bedre finansiel forståelse og forebygge, at flere unge ender i RKI som dårlige betalere Af Berit Villadsen / Foto: Stig Stasig

Årlige omkostninger i procent (ÅOP), variable udgifter, opsparing, budget, indtægter. Ordene fyger rundt i lokalet hos de 21 skoleelever i 7. A på Vibeholmskolen i Ishøj, en forstad til København. Klassen har skiftet deres sædvanlige matematiklærer ud med gæsteunderviser og bankrådgiver i Jyske Bank Christina Aaløkke Hallas. Hun underviser i penge og privatøkonomi som en del af Finansrådets landsdækkende initiativ Pengeugen, som er målrettet landets 7.- 8.-klasser.

Og det er med at holde tungen lige i munden. Ord som indgifter og udtægter indgår på linje med udgifter og indtægter, når eleverne prøver kræfter med de finansielle begreber.

Og det er sparsomt med hænder, da Christina Aaløkke Hallas indledningsvis tester elevernes viden om afdrag, rente og ÅOP. Det kommer imidlertid ikke bag på bankrådgiveren fra Jyske Bank. ”Før jeg kom, tænkte jeg, om det var for lavt et klassetrin, vi var ude at sige de her ting til. Der er forholdsvis lang tid til, at eleverne fylder 18 år og skal koncentrere sig om de her ting. Da jeg var 13 år, var det overhovedet ikke i mine tanker.

Jeg var 19 år, før jeg første gang lagde et budget, i forbindelse med at jeg skulle flytte i lejebolig. Men statistikkerne viser jo, at der er behov for mere viden. Og jeg synes, Pengeugen er et rigtig godt initiativ”, siger Christina Aaløkke Hallas.

Flere unge er forgældede Baggrunden for Finansrådets initiativ Pengeugen er, at børn og unges viden om penge og privatøkonomi er mangelfuld,

og at flere unge ender som dårlige betalere. Ifølge Experian er godt 55.000 unge mellem 18 og 30 år registreret i RKI som dårlige betalere. Så langt er 7. A på Vibeholmskolen dog ikke kommet endnu.

Alle elever har overskud på bankkontoen på nær en, som skylder pengene til sin mor og ikke banken. Langt de fleste bekymrer sig ikke om balancen mellem indtægter og udgifter. Det kommer også til udtryk i dagens undervisning. Elevernes første øvelse med at lægge et budget sætter klassen og ikke mindst matematiklæreren på overarbejde. For hvad skal man notere på indtægtssiden, når man som de fleste i klassen får penge fra mor og far, når man har brug for det?

Næste øvelse er det jeop• 31 procent af de 18-25-årige ardy-lignende pengespil. ved ikke, hvad en rente er.

• 40 procent af de 18-25-årige Og kampen om point sætlægger ikke budget. ter gang i eleverne, der grup• 13 procent af unge under 30 pevis dyster i finansiel viden. år svarende til 108.550 unge I fællesskab får de diskuteret har optaget forbrugslån, som de i alt skylder 4,2 milliarder sig frem til betydningen af kroner på. ÅOP, variable udgifter og anKilde: Undersøgelser foretaget af dre begreber, som de i starten Penge- og Pensionspanelet, Nordea af timen havde et meget beog Danske Bank grænset kendskab til. I slutningen af spillet bliver Chris-

Unge og privatøkonomi

Finans April 2014

tina Aaløkke Hallas’ spørgsmål mødt med en skov af hænder.

Om den nye viden så vil påvirke de unges forbrug senere hen i livet, er svært at sige. Christina Aaløkke Hallas håber, at initiativet bliver gentaget næste år og gerne med flere segmenter. ”Jeg tror, jeg har gjort eleverne mere bevidste om tingene i dag. Men jeg ved ikke, hvad de tænker om et par dage. Måske er de videre. Der er mange år til, at de selv skal ud at have et lån eller lave et budget. Men måske det har ramt nogen. Jeg er glad, hvis bare jeg har fanget en ud af ti elever. Jeg tror også, der kunne være en værdi i også at tilbyde Pengeugen til 9.-klasser, hvor flere har fritidsarbejde og betaler deres egne ting som telefon og andet. Niveauet skulle selvfølgelig være højere, og man kunne lave virkelighedsnære erhvervscases.

Det kunne være sjovt. Man kunne også inddrage 1. g’erne eller handelsskoleeleverne. Du får typisk først forståelsen af begreberne, når du som førstegangskøber selv skal ud at låne et eller andet. Det oplever jeg også i banken”.

Spørg banken, hvis du skal låne For eleverne på Vibeholmskolen var Pengeugen et dejligt afbræk fra en almindelig matematiktime. Og adspurgt om timens læring var svaret fra et par elever: ”Vi har lært, at man altid skal spørge banken, før man låner”. Og det svar har Christina Aaløkke Hallas det godt med. ”Som jeg har forstået Pengeugen, var baggrunden for initiativet, at mange unge bliver registreret i RKI. Så at man altid skal spørge banken, før man låner, synes jeg er et godt

finansiel forståelse

”Jeg tror, jeg har gjort eleverne mere bevidste om tingene i dag. Men jeg ved ikke, hvad de tænker om et par dage.

Måske er de videre”, siger Christina Aaløkke Hallas om sin optræden som gæstelærer for 7. A på Vibeholmskolen.

budskab, de tager med sig. Så går de uden om de andre og dyrere banker som Ikano. Og så kan vi i banken altid stille dem de kritiske spørgsmål”.

Christina Aaløkke Hallas er en ud af 30 bankrådgivere og ni bankdirektører, der har revet et par timer ud af kalenderen for at optræde som gæsteunderviser. 45-50 klasser fordelt på i alt 40 skoler har deltaget i Finansrådets initiativ Pengeugen.

Pengeugen er støttet af Finansforbundet, Forbrugerrådet Tænk og Danmarks Matematiklærerforening, som også har udarbejdet undervisningsmaterialet. ¢

23

24

Fusion

Finans April 2014

Finans April 2014

Fusion

25

Et slagkraftigt nyt partnerskab

Med Jyske Banks køb af BRFkredit er en ny stærk koalition er dannet. Men det er endnu for tidligt at sige, om fusionen vil puste yderligere til dønningerne i den i forvejen urolige finanssektor Af Elisabeth Teisen / Foto: Martin Dam Kristensen

Haggai Kunisch og Laila Busted glæder sig som repræsentanter for medarbejdersiden over, at fusionen bygger på et vækstscenarie.

Det rykker i den danske finanssektor. Den 24. februar sprang nyheden om et af de mere markante skaktræk, da Jyske Bank og BRFkredit kunne meddele Københavns Fondsbørs, at banken fra Silkeborg havde til hensigt at købe BRFkredit for en pris på 7,4 milliarder kroner. Hermed er det sidste uafhængige danske realkreditinstitut på vej ind i en bankkoncern.

Angiveligt har de to virksomheder følt hinanden på tænderne gennem længere tid, og flere modeller har været på banen. BRFkredit havde udfordringer, som det hedder på moderne dansk. Godt nok var Danmarks fjerdestørste realkreditinstitut solidt, men det kneb med forrentningen af egenkapitalen, og fra BRFkredit’s fjerdeplads var der rigtigt langt op til de tre store: Realkredit Danmark, Nordea Kredit og Nykredit. BRFkredit havde med et realkreditudlån på 209 milliarder kroner en beskeden markedsandel på 8 procent og var hæmmet af ikke at have et distributionsnet som de andre. Ejendomsmæglerkæden EDC havde stoppet samarbejdet ••

26

Fusion

Finans April 2014

med BRF i 2012, og endelig døjede BRF med nedsættelse af ratingen fra Standard & Poor’s.

Den egentlige plan om at lægge de to finansielle virksomheder sammen tog ifølge Jyllands-Posten rigtigt fart i løbet af sommeren 2013 under kodeord som ”Bastian” og ”Morgengry”. Jyllands-Posten kan også berette forholdsvist detaljeret om klassiske fusionsforhandlinger med hat og blå briller: Tophemmelige møder, som selv ikke de nærmeste var informeret om, lagt uden for virksomhederne, lige til planerne blev præsenteret for henholdsvis Jyske Banks repræsentantskab og bestyrelse og bestyrelserne i BRFkredit, BRF Holding A/S og BRF Fonden mandag den 24. februar klokken 14. ”På det tidspunkt var vi endnu ikke sikre på, om de kompetente organer hos BRFkredit og Jyske Bank ville sige: O.k., det her gør vi”, siger Oluf Engell til Jyllands-Posten.

Men der var ingen grund til bekymring. Det blev et rungende ja både i Silkeborg, hvor Jyske Banks folk sad, og i BRF’s hovedsæde i Lyngby, hvor realkreditbestyrelserne var mødtes.

Umiddelbart efter at møderne sluttede klokken 18, tikkede en selskabsmeddelelse ind på fondsbørsen i København med overskriften: ”BRFkredit og Jyske Bank går sammen”.

Analytikere i branchen er stort set alle enige om, at det er en sammenlægning, der giver god mening. ”En virkelig lækkerbisken har Jyske Bank scoret her. Mange af de tidligere fusioner, vi har set, har været horisontale fusioner, hvor to pengeinstitutter, der lignede hinanden ved enten at være lige dårlige eller lige gode, gik sammen. Her ser vi en vertikal integration af to virksomheder med meget forskellige opgaver.

Det er utroligt spændende og åbner helt nye muKoncernen får en samlet kundebase ligheder for Jyske Bank”, på knap 900.000 kunder, 149 afdesiger Lars Krull, seniorlinger, cirka 4.600 medarbejdere og en balance på cirka 480 milliarder rådgiver i finansiel plankroner, heraf udlån på cirka 335 millægning og entreprenørliarder kroner og en egenkapital på skab, Aalborg Universitet. cirka 27,8 milliarder kroner.

Jyske Bank vokser

Jysk irritation Anders Dam, direktøren for Jyske Bank, var kritisk over for samarbejdspartneren Nykredit. Samarbejdet var indledt i 2003, da han havde været med til at sælge 106 små og mellemstore bankers realkreditselskab, Totalkredit, til Nykredit med en binding af bankerne til Nykredit frem til 2010.

Et af irritationsmomenterne var Nykredits tolagslån, som blev indført i sommeren 2012 for at skabe større sikkerhed på boligmarkedet. Det betød, at kunder, der ville låne op til 80 procent af boligens værdi, skulle have to lån, og det var kunderne ikke begejstrede for, blandt andet fordi der var øgede omkostninger forbundet med det. Samtidig var der ingen af konkurrenterne, der fulgte trop.

Det andet irritationsmoment var Nykredits historisk dyre opkøb af Forstædernes Bank i 2008. Med købet stod det klart, at Nykredit stilede efter at gøre sin egen bank til en seriøs konkurrent til banker i regionalbankstørrelse. Jyske Bank hen-

viste gennem årene 60.000 kunder til Nykredit/Totalkredit med et samlet realkreditudlån på 83 milliarder kroner. I Silkeborg, byen, der huser Jyske Banks hovedsæde, har man formodentligt diskuteret, hvor sjovt det nu lige var at være med til at udvikle en seriøs konkurrent. Og onde tunger vil vide, at Nykredit kunne være lige vel aggressiv i forsøget på at gelejde realkreditkunderne over i egen bank. ”Nykredit vil gerne gøre flere forretninger med sine kunder”, blev der flere gange sagt, da den store spiller på finansmarkedet præsenterede sin årsrapport i begyndelsen af februar.

Kamp om kunderne Målet for den nye koncern er en forrentning af egenkapitalen før skat på 10-15 procent årligt. Når sammenlægningen er fuldt implementeret, forventes den at skabe mindst 600 millioner kroner i årlige synergier fordelt med cirka 300 millioner kroner på omkostninger og cirka 300 millioner kroner på indtjening. Integrationsomkostninger relateret til it, forretningsprocesser, medarbejdere, ejendomme, ekstern bistand med videre forventes at beløbe sig til 300-400 millioner kroner.

Nu kan man forvente en hidsig kamp om kunderne mellem Nykredit/Totalkredit og Jyske Bank/BRFkredit, når Totalkredit mister sin største distributør.

"Vi vil tage ordentligt og ansvarsfuldt hånd om kunderne og sikre dem et fortsat godt og trygt tilhørsforhold i Totalkredit”, sagde Nykredits topchef, Michael Rasmussen, samme dag som fusionen blev offentliggjort, i en pressemeddelelse med klar reference til de 60.000 Jyske Bank-kunder, der også er kunder i Totalkredit. Dagen efter var der indrykket avisannoncer om Nykredits og Totalkredits fortræffeligheder – noget, der tyder på, at Nykredit havde lugtet lunten, før nyheden sprang.

Jyske Banks økonomidirektør var klar i mælet i modsætning til Anders Dams lidt mere bløde formuleringer: ”Af de cirka 740.000 eksisterende Jyske Bank-kunder har langt hovedparten deres realkreditlån hos andre långivere.

Nu vil vi aktivt arbejde for at få de realkreditlån på balancen i den nye koncern", sagde økonomidirektør Birger Krøgh Nielsen til nyhedsbureauet Bloomberg.

Det elektroniske nyhedsbrev FinansWatch nævner to gode grunde til, at Jyske Bank vil arbejde hårdt for at få flyttet realkreditkunderne over i BRFkredit. Dels vil banken ved en udtræden af Totalkreditsamarbejdet formodentlig ikke være berettiget til at få del i Totalkredits indtjening på kunderne, dels rumler der i EU overvejelser om, at danske bankers mulighed for at bruge realkreditobligationer som en del af likviditetsberedskabet alene skal gælde realkreditserier med en cirkulerende mængde på 3,7 milliarder kroner – et mål, der kan være vanskeligt for BRFkredit at opnå.

I markedet spekuleres derfor også på, om der nu bliver indledt en priskrig mellem Nykredit og BRFkredit. Med krav om en egenkapitalforrentning over 10 procent for Jyske Bank/ BRFkredit er der dog ikke meget at give af.

Seniorøkonom Morten Brun Pedersen fra Forbruger rådet tror ikke på en konkurrence, der afgørende vil ændre på prissætningen

Finans April 2014

Fusion

Medarbejderne Indtil videre er det ikke meldt ud, hvad fusionen kan komme til at betyde for medarbejderne. Blot er der meldt ansættelsesstop i Jyske Bank, og det er håbet, at de 60-70 medarbejder i BRF Bank søger opslåede stillinger. De to banker forventes integreret med udgangen af 2014. ”Hvis vi lytter til ledelsen, er det mit klare indtryk, at scenariet er et vækstscenarie. På et eller andet tidspunkt skal der høstes nogle synergigevinster, men det er ikke lige her og nu. Derfor er holdningen hos medarbejderne i Jyske Bank også meget optimistisk. Der er blandt andet stor tilfredshed med, at vi får en samarbejdspartner i realkreditten, som ikke stjæler kunder”, siger formanden for Jyske Kreds, Haggai Kunisch, der byder sine Skub i branchen nye kolleger velkommen.

Lars Krull, Aalborg Universitet, vurderer, at den ”Det er jo to partnere, der nye alliance i sektoren snarere vil være en gameer gået sammen, fordi vi kan se et vækstscenarie og kommotivator end en gamechanger. plettere hinanden godt, så ”De, der har puslet med tanken om opkøb, kan også medarbejderne i BRF er blive motiverede til at handle hurtigere og måske meget positive omkring det også betale mere for ikke at blive ladt tilbage som fremtidige samarbejde. Men bænkevarmere på sidelinjen, men derudover tror jeg ikke, der sker så meget. Nykredit ville skyde selvfølgelig forventer ledelsen Lars Krull, seniorrådgiver sig selv i foden ved at knytte sig tættere til Spar også at spare nogle omkostAalborg Universitet Nord eller Sydbank. Det ville sende resten af de ninger ved at sammenlægge 68 pengeinstitutter, der er tilbage i Totalkreditnogle stabsfunktioner og samarbejdet, i armene på Anders Dam”. andre funktioner, Nykredit er en vigtig og stor virksomhed, der har tilkøbt sig som giver mening. et formidabelt distributionsnetværk via Totalkredit. Nykredit Så der følger nogle svære ting i forbindelse med sådan en stor fusion”, siger Laila Busted, formand for personaleforeningen kan næsten kun miste markedsandele, og spørgsmålet er, om i BRF og formand for Kreds Øst. virksomheden er villig til at prise sig til større markedsandel. ”Den nye ledelse har meldt ud, at den på sigt forventer at ”Hvis Nykredit for enhver pris vil bevare markedsandele, hente 300 millioner kroner om året i besparelser, og vi kan kan man frygte, at det vil gå ud over interessenterne – medarbejdere og distributører – i forsøget på at sælge lånene frygte, at det blandt andet vil blive på medarbejderkontoen. billigere”, siger Lars Krull.

Hvis det bliver aktuelt, håber vi i personaleforeningen, at det Til gengæld vurderer han, at det vil være oplagt for Jyske kan ske ved naturlig afgang, fratrædelseskataloger, omplaceBank at udbygge distributionsnettet yderligere enten ved at ringer med videre. Men vi er endnu ikke gået i dialog med ledelsen om det”, fortsætter Laila Busted og tilføjer: købe eller indlede samarbejde med andre distributører. ”Hvis andre pengeinstitutter vil bevare troværdigheden, ”Selvfølgelig er det også svært at opgive sin selvstændighed, kan de jo ikke binde sig 100 procent til Nykredit. Det ville men omvendt må man også handle med rettidig omhu. Dergøre rådgivningen til en illusion og være decideret ulækkert for synes vi, at valget af Jyske Bank er et godt match med gode over for kunderne”, siger Lars Krull. fremtidsudsigter også for medarbejderne”. ¢ ”Det er dyrt at skifte realkredit. Derfor er der ikke mobilitet, og det gør, at efterspørgsel ikke skaber den konkurrence, man kunne tænke sig”, siger Morten Brun Pedersen til business.dk.

Hans vurdering er derfor, at der ud over et lille skvulp lige efter fusionen ikke kommer mere konkurrence på markedet. Og slet ikke når han tager ønskerne til det fremtidige afkast i den nye Jyske-BRF-koncern i betragtning.

Umiddelbart efter finansforlovelsen annoncerede Nykredit dog en genindførelse af dels et fuldt udbud af etlagslån til sommer, dels de laveste priser ved 80 procents realkreditbelåning af en ejerbolig. Små skvulp? Måske. En yderligere udfordring for Nykredit er, at selvom både Sydbank, Ringkjøbing Landbobank og Arbejdernes Landsbank har erklæret deres troskab over for Totalkreditsamarbejdet, har alle tre banker også et samarbejde med BRFkredit.

Og hvad med de penge Jyske Bank har fået adgang til i BRFkredits pengekasse? Jyske Bank har meldt ud, at den nu kan magte at købe for 50 milliarder kroner risikovægtede aktiver, og Anders Dam er citeret for udsagnet: ”Hvis nogen banker på vores dør, og vi kan regne den hjem, er vi åbne”.

Invitationen gælder dog efter sigende kun banker.

”De, der har puslet med tanken om opkøb, kan blive motiverede til at handle hurtigere og måske også betale mere for ikke at blive ladt tilbage som bænkevarmere på sidelinjen”

27

28

arbejdspladsen

Finans April 2014

Jagten på det unge guld I Nørresundby Bank er Britt Brokholm og Rune Knudsen en del af bankens nye satsning på unge kunder. De såkaldte ungdomsrådgivere har de sidste seks måneder haft stor succes med at hente unge kunder til banken Af Klaus Thodsen / foto: Martin Dam Kristensen

Ved første øjekast er der ikke så meget, der afslører, at Britt Brokholm og Rune Knudsen på henholdsvis 27 og 26 år er en del af en ny bølge inden for den danske banksektor. En bølge, der i høj grad går ud på at målrette rådgivning til bestemte grupper, og i Nørresundby Bank, hvor Britt og Rune arbejder som rådgivere, satser man for alvor på de unge kunder. Selvom de unge ikke nødvendigvis er det mest pengestærke segment endnu, er mange blevet opmærksomme på, at de unge er fremtidens indtægtskilde. ”Alle banker har et vist fokus på unge, men vi tog den beslutning, at de unge kunder skulle have en særlig prioritet, da de ganske enkelt er vores eksistensgrundlag i fremtiden”, siger Palle Skyum, salgs- og marketingchef i Nørresundby Bank.

Beliggenheden nær en af landets største universitetsbyer var kraftigt medvirkende til, at man i Nørresundby valgte at udvide sit fokus på de unge kunder. Hvert år flytter 7.000-8.000 unge til Aalborg alene for at gå på universitetet, og alle disse mennesker er en blanding af helt unge, der lige er flyttet hjemmefra, og andre, der begynder at studere efter flere år på arbejdsmarkedet. ”Vi ved, at en tilfreds kunde er mindre tilbøjelig til at skifte bank, så vi vil selvfølgelig gerne have så mange tilfredse unge kunder som muligt, da det kan give mange tilfredse etablerede kunder de næste mange år”, siger Palle Skyum.

Kundens behov i centrum For at få det bedst mulige overblik over, hvad unge typisk har mest behov for at få hjælp med, indledte man et samarbejde med CompanYoung, en lokal medievirksomhed med speciale i unges adfærd. Sam-

men fandt man frem til, at det, de unge først og fremmest efterlyser, er hjælp til søgning af Statens Uddannelsesstøtte, budgetter, boligstøtte og lignende. Ting, der er rigeligt brug for rådgivning til i en stor universitetsby som Aalborg, hvor mange studerende skal have hverdagen til at fungere med begrænsede midler. ”En ting, mine unge kunder fortæller mig, er, at de er rigtig glade for den personlige kontakt, de får hos os. Nogle banker tager sig nok ikke så meget tid til den unge kunde, der kun har 500 kroner på sin konto”, siger Britt Brokholm, og hun bakkes op af kollegaen Rune Knudsen: ”Mange får standardbeskeden: ’Det skal du selv ordne på din netbank’, men hvis kunden ikke ved hvordan, hjælper det jo ingenting”.

I deres daglige arbejde møder ungdomsrådgiverne ofte unge kunder, hvis problemer på sin vis ikke er store og uoverskuelige, men hvor kundens generelle viden om emnet bare ikke er tilstrækkelig. Mange unge har tit en opfattelse af, at økonomi er langt mere indviklet, end det er. ”I virkeligheden er det meget simpelt at få en tilfreds kunde. Når jeg så viser kunden, hvor simpelt det kan være at ordne sin skat, bliver de tit meget overraskede. Det er jo ikke, fordi de unge kunder ikke har evnerne, men nærmere fordi de aldrig har lært det. Jeg synes, at det er rigtig god rådgivning at gøre kunden klogere”, siger Britt Brokholm.

Begge fortæller, at deres tilgang til de unge kunder ikke er meget anderledes, end når der sidder en familiefar på den anden side af skrivebordet. Ligesom banken er blevet opmærksom på, at det ikke er tiltag som konkurrencer og events, der trækker de unge til, er Britt og Rune overbeviste om, at det er den professionelle rådgivning, der er behov for.

Finans April 2014

arbejdspladsen

Britt Brokholm og Rune Knudsen er overbeviste om, at det er den professionelle rådgivning, hvor de sætter sig ind i de unges situation, der rykker.

”Forskellen er nok bare, at vi tager os tiden til dem. Vi har en forståelse for, at deres økonomi og deres behov er helt anderledes end en mere etableret kundes. Når unge kunder på 20 år oplever, at jeg kan sætte mig ind i deres situation og gerne vil hjælpe dem, så skaber det en tillid, som de typisk ikke har mødt tidligere”, siger Britt Brokholm.

Viral markedsføring Én ting er at vide, præcis hvad man skal tilbyde eksisterende og potentielle unge kunder, noget andet er at skabe opmærksomhed om sig selv og få en kunde til at skifte bank. Nørresundby Bank markedsfører sig generelt der, hvor de unge er, som for eksempel på Aalborgs store universitet.

Men samtidig spiller de sociale medier en stor rolle i bankens nye fremstød. Der er blevet produceret en professio-

nel reklamevideo til YouTube, ligesom man har reklameret for ungdomsrådgivningen på Spotify. ”Vi har også gjort det, at vi har oprettet en Facebookside, ikke for banken, men specifikt for ungdomsrådgivningen. Det er der, målgruppen er, og det er en god platform at skabe kontakt til vores kunder på”, siger Palle Skyum.

Selvom Nørresundby Bank har søsat en hel række tiltag for at tiltrække nye unge kunder, er både Britt og Rune enige om, at viral markedsføring også trækker mange kunder til banken.

Unge, der har fået en god oplevelse, trækker nye kunder til sig. Begge har de oplevet, at nye kunder har fået banken anbefalet af deres venner, og de er enige om, at den form for mund til mund-markedsføring ofte er den mest effektive. ”Jeg har oplevet, at en ny kunde blev så glad for den rådgivning, han fik, at han overtalte trefire af sine venner til også at skifte over til os. Det er jo fedt, når kunderne er med til at markedsføre os på den måde”, siger Rune Knudsen.

En anden ting, som både Britt og Rune oplever, at de mange unge kunder i banken er meget positive over for, er, at rådgiverne selv tager kontakt til kunderne. Mindst en gang om året får de en opringning fra banken, hvor der bliver snakket om løst og fast i forhold til kundens økonomi og behov.

Grunden til denne kontakt til kunder, der ikke umiddelbart tjener penge til banken, er både at få mange tilfredse kunder og at fastholde dem i Nørresundby Bank. ”Selvom en fyr på 20 år, der bor på kollegium og er på Statens Uddannelsesstøtte, på sin vis ikke er en attraktiv kunde lige nu, så bliver han jo uddannet på et tidspunkt. Han får sikkert et godt job og en karriere. Til den tid er han meget attraktiv, og så er det jo smart, hvis han allerede er glad for sin bank og sin rådgiver”, siger Rune Knudsen. ¢

29

30

internationalt

Finans April 2014

En ny scene at drive bank PÅ Med bankunionen er målet at skabe en sund, sikker og transparent europæisk finanssektor. Danmark har endnu ikke besluttet, om at man vil være med Af Elisabeth Teisen / Illustration: Mikkel Henssel

Lad os lige få repeteret, hvorfor det nu var, det var. Det med bankunionen, som nogle betegner som det største ryk i det europæiske samarbejde, siden euroen blev indført. Ideen til bankunionen blev født i kølvandet på finanskrisen i 2007-2008. Flere banker måtte reddes ved hjælp af skatteydernes penge. Efter bankerne kom turen til staterne, hvoraf i hvert fald et par stykker kom tæt på økonomisk kollaps i forsøget på at redde de truede banker. En pris, flere stadig døjer med. Der manglede simpelt hen værktøjer til at håndtere store banker i problemer.

Fra oktober 2008 til oktober 2011 blev der mobiliseret 4.500 milliarder euro i offentlig støtte og garantier til bankerne i EU. Selve euroen blev truet. Der udbrød diplomatiske kriser. Hele EU vaklede. Noget drastisk måtte gøres for at forhindre en gentagelse. Især for at forhindre den giftige smitte fra en nøglesektor som finanssektoren i at brede sig til stater, der ikke tør andet end at redde egne pengeinstitutter.

Skatteyderbetalte tilskud til den finansielle sektors excesser er ikke politisk holdbare. Tilliden til den europæiske finanssektor skal genoprettes. Sektoren skal være sund, sikker og transparent, og den må selv opbygge en buffer til katastrofer. Bankunionen er midlet, mener Europa-Kommissionen.

De stærke stater vil have afkoblet stat og banktilsyn for at sikre, at banktilsynet ikke drives af politiske motiver.

Især tyskerne, der ofte måtte til lommerne for at redde andre, har behov for at sikre sig, at man ikke igen kommer i en lignende situation.

Det er et stort skridt at overdrage meget af myndigheden over en sektor af så central betydning for et land, dets økonomi og dets selvforståelse som den finansielle. Nogle ser dog også bankunionen som en naturlig konsekvens af det indre marked på bankområdet, som blev skabt med det andet bankharmoniseringsdirektiv fra slutningen af 1980’erne.

Ikke bare reglerne skal være ens, man skal også være enige om at bruge dem ••

Finans April 2014

internationalt

31

32

internationalt

Finans April 2014

på samme måde. Der skulle blot et voldsomt finansielt stormvejr til at gøre det politisk opportunt at lave tilsyn og redningsmekanismer på tværs af grænser.

Trebenet konstruktion Som udgangspunkt er der tre ben i konstruktionen, som alle eurolandene er fødte medlemmer af: Et fælles banktilsyn, en fælles afviklingsmekanisme og en fælles indskydergaranti.

Det fælles banktilsyn er etableret og skal fungere fra november i år. Det er forankret i Den Europæiske Centralbank (ECB), men særlige regler sikrer indflydelse for de lande, der er uden for euroen, og som alligevel vælger at være med. Lederen er udpeget. Det er franske Danièle Nouy, der allerede er tiltrådt.

Tilsynet skal som udgangspunkt gælde for eurolandenes 130 største banker.

Resten af de omkring 6.000 banker vil fortsat blive overvåget af de nationale finanstilsyn, dog under ECB’s retningslinjer. Hvis Danmark går med, vil det betyde, at i hvert fald Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Nykredit underkastes ECB’s tilsyn. Det ville altså betyde, at beslutningen om at lukke en af dem kan blive truffet uden for Danmarks grænser.

Den fælles afviklingsmekanisme Skelettet til den fælles afviklingsmekanisme og -fond blev forhandlet på plads i december sidste år mellem de 28 medlemslandes økonomi- og finansministre. Aftalen skal nu forhandles færdig med Europa-Parlamentet. Det forven-

”Hvis vores store banker kommer i uføre, har vi virkelig et problem, og hvis det problem kan håndteres troværdigt, er vi meget positive. Bankunionen er som en forsikring, men ingen forsikring er gratis” Økonomiminister Margrethe Vestager (V)

tes, at den er på plads senest i april, inden Europaparlamentet går til valg i maj.

Afviklingsmekanismen skal fra 2016 stå for den konkrete lukning af en bank, når banktilsynet har slået alarm. For at afkoble bankredninger og offentlige finanser var et vigtigt element den fælles afviklingsfond betalt af bankerne selv.

Den skal i løbet af en periode nå op på 410 milliarder kroner (1 procent af de dækkede indskud i banksektoren). Et af stridsspørgsmålene har været, hvor lang tid det skal tage at opbygge den fælles fond. Finansministrene kom på deres seneste møde torsdag den 20. marts Europa-Parlamentet et skridt i møde.

Oprindeligt havde de foreslået fonden opbygget over 10 år, men efter pres fra parlamentet blev forslaget altså sent om natten til otte år.

Et andet stridspunkt er, hvor stor indflydelse finansministrene skal have på beslutningen om at afvikle alternativt redde en bank. Kritikerne af decemberoplægget argumenterer for, at magtbalancen skal skubbes yderligere over til Europa-Kommissionen, så der ikke går nationalpolitiske interesser i beslutningen om at lukke banker.

Og et tredje stridspunkt har været, hvor hurtigt pengene i fonden skal være fælles.

Der er enighed om – og det var også vigtigt for den danske regering – at det i første omgang skal være en krakket banks aktionærer og kreditorer, der skal betale for at få den lukket. Afviklingsfonden skal forstås som et supplement. Hvis en banklukning bliver så dyr, at der ikke er penge nok i de nationale fonde/den fælles fond, skal der findes en løsning for, hvor man så kan trække penge – et såkaldt backstop.

Den fælles indskydergaranti er foreløbigt skudt til hjørne, men det er allerede nu sikret, at alle EU-lande følger samme regler og har deres egne indskydergarantiordninger.

Den samlede aftale skal stadig godkendes af Europa-Parlamentet og af regeringslederne.

En forsikringsordning Hvis Danmark vælger at gå med i bankunionen, skal landets banker ifølge Finansrådets beregninger skyde otte-ni

milliarder i den fælles afviklingsfond.

For danske banker – og for de danske politikere – er det derfor helt afgørende, at der er ryddet godt og grundigt op i de andre europæiske lande. At de danske banker under alle omstændigheder skal betale et tilsvarende beløb til en fond, blot en national, hvis ikke Danmark går med i den fælles, forstyrrer mindre, for så bliver pengene inden for landets grænser. Det er et resultat af et EU-direktiv, der har pålagt alle medlemslande at oprette egne afviklingsfonde, hvis de måtte ønske at holde sig uden for bankunionen.

Man kan i princippet kalde bankunionen en forsikringsordning, og for at gå med i den vil deltagerne selvfølgelig sikre sig, at der ikke fra begyndelsen er svamp eller råd hos de medforsikrede.

Hovedrengøring Lige nu er Den Europæiske Centralbank derfor i gang med en nøje undersøgelse af de 130 største banker i eurozonen i en såkaldt ”asset quality review”, der skal være færdig i oktober, måneden før ECB overtager tilsynet med bankerne. Det er en kæmpe øvelse, hvor lysten til at gætte på resultater er omvendt proportional med oplysninger, der slipper ud.

Men ét er sikkert. Det er en afgørende test på ECB’s troværdighed og kompetence som tilsyn.

Hvis ECB’s tilsyn er for strengt, er risikoen, at en banksektor, der netop er ved at komme på fode, igen bliver destabiliseret, og hvis det er for slapt, bliver det utroværdigt. Nogle banker skal lukkes, men ikke for mange.

Centralbankchef Mario Draghi, sagde i oktober, at ”banker skal dumpe” ECB’s test, for at den er troværdig. Ligesom Danièle Nouy til Der Spiegel siger: ”Vi må acceptere, at nogle banker er uden fremtid. Vi bliver nødt til at lade nogle forsvinde på ordentlig og kontrolleret vis”.

Vores egen Jesper Berg, underdirektør i Nykredit, siger mere bramfrit til dagbladet Information: ”Der skal nogle lig på bordet for at skabe troværdighed, men der skal helst ikke så mange lig på bordet, at folk tror, at

Finans April 2014

hele systemet er døende”. ”Vi ved, vi har ét eneste forsøg til at opbygge vores troværdighed og renommé”, erkender Danièle Nouy, der indtil videre må klare opgaven med et mandskab, der for en stor dels vedkommende er lånt ud af de nationale tilsyn. Det fælles tilsyn, der forventes at ansætte omkring 1.000 medarbejdere, er langtfra bygget op. Der Spiegel sammenligner det nuværende hold med en deling livreddere, der er gået i gang med en hjerteoperation, mens de venter på, at lægeholdet dukker op. Stresstesten, som for tre år siden blev foretaget af EBA, European Banking Authority, er eksemplet til skræk og advarsel med banker, der kom i uføre, lige efter at de var blevet godkendt af de fuldstændigt overbelastede undersøgere.

Tilliden til, at bankernes bøger er vendt, drejet og vejet, og at ingen har fået det blå stempel uden at være berettigede, er en af de vigtige forudsætninger for den danske regerings ja til at tilslutte sig bankunionen. Men der er et par flere. ”Der skal være plads til nationale forskelle (for eksempel skal den danske realkreditmodel sikres), og vi skal kunne deltage på lige vilkår, selvom vi ikke er et euroland. Der skal være stærke bail-inregler, så det er bankernes aktionærer og kreditorer, der i første omgang betaler, hvis en bank krakker. Sidst, men ikke mindst skal der være et velfungerende, effektivt og troværdigt tilsyn, der allerede fra start har sikret, at tingene er i orden”, sagde økonomiminister Margrethe Vestager på et møde i Finansrådet sidst i februar. ”Den danske banksektor er meget stor i forhold til vores økonomi, og den er meget vigtig for vores stabilitet. Hvis vores store banker kommer i uføre, har vi virkelig et problem, og hvis det problem kan håndteres troværdigt, er vi meget positive. Bankunionen er som en forsikring, men ingen forsikring er gratis. Vi skal være lidt mere sikre på, hvilken type forsikring det er, hvad prisen er, og hvad vi får ud af det. Hvis de andre forsikringstagere har stråtage og åbne ildsteder – er vi så interesserede i at have en forsikring med dem? Eller hvis de har ”ryddet op”, som jeg gør, før der kommer gæster, er det heller ikke godt. Det ser godt ud

”Hvis vi er med, får vi i langt højere grad indflydelse på udmøntningen og udformningen.

Bankunionen kommer til at få indflydelse på den finansielle sektor, på vores økonomi, på vores tilsyn og på investeringsklimaet” Professor Marlene Wind

på overfladen, men man skal ikke åbne skabene. Men uanset hvad vi beslutter, er bankunionen fantastisk vigtig for os”, sagde økonomiministeren.

Marlene Wind: Bedst at være med Professor Marlene Wind er mere sikker i sin sag. ”Det er da helt klart bedre at være med. Under alle omstændigheder kommer vi til at rette ind. Hvis vi er med, får vi i langt højere grad indflydelse på udmøntningen og udformningen.

Bankunionen kommer til at få indflydelse på den finansielle sektor, på vores økonomi, på vores tilsyn og på investeringsklimaet. Det handler om international stabilitet og om, at politikerne tager magten tilbage fra markederne.

Ved at stå udenfor høster vi simpelt hen ikke de fordele, der er, uanset hvor gode vi er til at følge reglerne. De internationale investorer vil sidde tilbage med en usikkerhed”, siger Marlene Wind, der vurderer, at stort set alle øvrige 28 medlemslande går med bortset fra Storbritannien, der har meldt klart fra, og Sverige, der siger ”ikke foreløbigt”, og så altså Danmark, der indtil videre har valgt at stå på sidelinjen. ”Det er ikke noget stærkt selskab i takt med det modvillige Storbritanniens svindende indflydelse i EU”, siger Marlene Wind.

Senest har også Nationalbankens direktør, Lars Rohde, til flere medier udtalt sin støtte for Danmarks deltagelse i bankunionen.

internationalt

”Det er Nationalbankens opfattelse, at danske interesser varetages bedst ved dansk deltagelse i bankunionen”, siger nationalbankdirektør Lars Rohde til dagbladet Information. ”Det fælles tilsyn vil efter alt at dømme blive set som et kvalitetsstempel, som alt andet lige vil gøre de omfattede banker mere kreditværdige og give dem en konkurrencefordel sammenlignet med ’udelandenes’ banker”, mener han.

Rangvid: Lad os se betingelserne først Professor Jesper Rangvid, Copenhagen Business School, der stod i spidsen for udvalget, der skulle kortlægge finanskrisens årsager og konsekvenser, er mere på regeringens linje: ”Der er mange fordele, bankunionen er et meget vigtigt skridt, der vil påvirke Danmark dybt, men lad os lige vente og se betingelserne”. ”Man kommer ikke uden om, at Danmark vil afgive beslutningskompetence, da en beslutning om at lukke et stort pengeinstitut vil skulle træffes uden for landets grænser. En beslutning om at lukke et stort pengeinstitut vil få markante nationaløkonomiske konsekvenser og store samfundsmæssige implikationer.

En afgørelse om at lukke en bank er meget vigtig, og med bankunionen skal sådanne beslutninger tages et sted mellem Frankfurt og Bruxelles”, siger Jesper Rangvid of fortsætter: ”Med hensyn til forsikringsordningen er det jo noget, der går begge veje. Du betaler en præmie og er med til at dække naboens hus, hvis et træ vælter ned over det. Du ærgrer dig måske over den mulige præmieforhøjelse, men den dag, det er dit eget hus, det går ud over, er du glad for forsikringen. Jeg er ret sikker på, at man lærte af EBA-stresstesten for tre år siden og går mere professionelt til værks nu i vurderingen af bankerne, hvor der også er mere på spil. Men hvad der kan ske på længere sigt, er jo svært at forudsige”.

Men hele det internationale aspekt ved den finansielle sektor, hvor det er nærmest umuligt at inddæmme kriser, er et argument, der for Jesper Rangvid taler for at tilslutte sig de internationale tilsyns- og afviklingsmekanismer – men vores realkreditsystem, det må ikke blive kørt over. ¢

33

34

job & karriere

Finans April 2014

Frivilligt arbejde giver overskud ”Man kan virkelig være med til at løfte noget og påvirke folks liv på en positiv måde”, siger Gerda Hovmand, der er frivillig gældsrådgiver i projektet På Fode Igen, som KFUM i samarbejde med Finansrådet og med støtte fra Finansforbundet driver landet over Af Klaus Thodsen

Det har været en stor succes med det frivillige hjælpe nogle mennesker, der er kommet i en uhelgældsrådgivningsprojekt, som KFUM tog initiativ dig situation. Det er tit mennesker, der er kommet til at oprette under navnet På Fode Igen i 2009. ind i en ond spiral med mange ting, der går dårDet er på fem år blevet til i alt 16 rådgivningsligt. Der skal tit meget lidt til for at give folk mosteder, hvor borgere, hvis økonomi er løbet løbsk, det tilbage. Det giver mig helt sikkert et personligt kan få gratis rådgivning til at komme videre. Overoverskud at hjælpe andre”, siger Jens. alt i landet er det et bredt Gerda startede som friudsnit af finansansatte, villig, mens hun fortsat var der melder sig som rådgii arbejde. Siden er hun vere. De to frivillige Jens blevet efterlønner, men Bjerre Madsen og Gerda det gør på ingen måde, at Hovmand fortæller, at hun har mistet interessen billedet er det samme, for sig fag. Det frivillige arnår man ser på, hvilke bejde med borgerne i På borgere der opsøger den Fode Igen giver hende mugratis rådgivning. ligheden for at holde kon”Jeg synes, det er meget takten til faget, samtidig forskelligt, hvilke typer med at hun hjælper andre. mennesker man møder. ”Når man har kompeDet er både unge og æltencer og viden inden for dre og mennesker med et område, så synes jeg på mange forskellige typer af en måde, at man er for”Jeg følte, at jeg havde noget at bidrage økonomiske problemer”, pligtet til at dele det med med og kunne undvære de par timer hver anden uge til at hjælpe nogle mennesker, siger Jens, der til daglig andre, og jeg vil gerne der er kommet i en uheldig situation”, siger er stedfortræder i Danske hjælpe folk med noget, Jens Bjerre Madsen, der til daglig arbejder i Banks Prismet Afdeling i jeg selv føler, jeg er god Danske Bank i Århus. Århus og små to timer om til”, siger Gerda. ugen arbejder som frivillig. Han startede i På Fode Hvad end rådgiverne møder af økonomiske, sociale eller psykiske problemer hos de borgere, der Igen, da ungerådgivningen på nettet blev oprettet møder op til den gratis rådgivning, er begge enige i efteråret 2012. i, at det frivillige arbejde betyder mere for dem end Et personligt udbytte bare et par timers ekstra arbejde.

Ligesom Jens og Gerda fortæller, at de møder mange ”Man kan opleve, at en borger har totalt opgivet forskellige slags mennesker og typer af problemer sin egen økonomi og har tabt modet fuldstændigt.

Der kan jeg med min viden og kompetencer hjælpe i deres arbejde med gældsrådgivning, har de også med til, at borgeren får overblikket tilbage. Man selv forskellige grunde til at deltage i arbejdet. kan virkelig være med til at løfte noget og påvirke ”Jeg følte, at jeg havde noget at bidrage med og folks liv på en positiv måde”, siger Gerda. kunne undvære de par timer hver anden uge til at

Frivillig gældsrådgivning I 2009 startede KFUM projektet På Fode Igen, der er en gratis hjælp til forgældede danskere, der kan få rådgivning af frivillige finansansatte til at få styr på økonomien.

Projektet har fra starten været en stor succes, og i 2013 hævede Socialministeriet projektets bevilling fra 16 millioner til 38,8 millioner. Det betød samtidig, at der kunne etableres frivillig gældsrådgivning endnu flere steder, så man nu er oppe på 16 steder i alt.

På Fode Igen er støttet af både Finansrådet og Finansforbundet og beskæftiger 45 frivillige finansansatte.

Projektet mangler flere frivillige gældsrådgivere – særligt i disse byer: Haslev, Odense, Aalborg, Struer, Odder, Skjern, Grindsted, Esbjerg, Vejle, Kolding, Aabenraa og Slagelse.

Læs mere om, hvordan du bliver frivillig gældsrådgiver, på Finansraadet.dk, eller ring på telefon 33701000.

Finans April 2014

job & karriere

FOKUS arrangementer I de kommende måneder kan du blandt meget andet tilmelde dig: 22/4 FOKUS Update HD i Finansiel rådgivning – introduktion - Aarhus

Foto: Jakob Mark og Anders Brohus

28/4 FOKUS Update 1 sekund foran – bliv mere effektiv med mindfulness - i Kolding

Mange typer frivilligt arbejde Indtil videre har i alt 45 både nuværende og tidligere finansansatte allerede meldt sig som frivillige på de i alt 16 steder rundtom i landet, hvor KFUM tilbyder gratis rådgivning. Men selvom mange gældsramte danskere allerede har benyttet sig af den gratis rådgivning, er der fortsat behov for flere frivillige. ”Der er mange måder, man kan være frivillig på. Det kan være med rådgivning, men for eksempel også med at gøre reklame for projektet i form af at lave flyers og hjælpe i forhold til vores kampagner”, siger Jens.

Ofte oplever rådgiverne, at det ikke bare er personens økonomiske forhold, der er brug for en hjælpende hånd med. Som i så mange andre situationer fører det ene problem det næste med sig, og tit oplever borgeren, at problemerne bliver rodet sammen til en stor uoverskuelig masse. ”Det sker tit, at vi hjælper en person ud over bare den klassiske gældsrådgivning. Det kan for eksempel være at kontakte kommunen, hvis der er problemer med kontanthjælp, eller andre personlige forhold. Nogle gange kan det synes som bagateller, men det kan betyde utroligt meget for den enkelte borger, at jeg kan bruge min viden fra bankverdenen til at give ham overblik”, siger Gerda.

Rådgiverne fremhæver begge den store taknemmelighed, de oplever fra de borgere, som en af de største drivkræfter bag deres arbejde. Hvad enten der er tale om en borger, der også kæmper med eksempelvis misbrug, eller en mor, der er bekymret for sin 18-årige søns økonomi, oplever de næsten udelukkende positiv feedback. ”Jeg synes helt sikkert, at det er noget, man skal prøve. Som frivillig opdager man, at motivationen ikke handler om det, man selv giver af tid og kræfter, men om alt det, man får igen. For mig har det været en rigtig god oplevelse”, siger Gerda. ¢

29/4 FOKUS temadag Fokus og performance med mindfulness - Esbjerg 29/4 FOKUS Update Bliv robust i jobbet med mindfulness København 30/4 FOKUS Update Hjernen som Power Tool - København

”Som frivillig opdager man, at motivationen ikke handler om det, man selv giver af tid og kræfter, men om alt det, man får igen”, siger Gerda Hovmand.

30/4 Finansforbundet University – Den europæiske gældskrise København 6/5 FOKUS temadag Vil du være leder? - København 6/5 FOKUS Update Succeshistorier – find, skriv og fortæl dine styrker - Odense (og 2/6 i Roskilde) 7/5 FOKUS temadag Styrk din personlige gennemslagskraft - Aarhus 10-11/5 FOKUS kursus Gør det nu – gør det rigtige - Skælskør Læs mere og tilmeld dig på Finansforbundet.dk/fokus

35

36

job & karriere

Finans April 2014

grundlæggende principper og teknikker for arbitrage-

Bliv klogere på en time

fri prisfastsættelse i finansielle modeller med kon-

Finansforbundet inviterer en gang om måneden på

sammenhænge, men centrale resultater vil blive udledt.

en times forelæsning og debat om et aktuelt emne i

Kurserne er tiltænkt fagprofessionelle, der arbejder

den finansielle sektor. Som medlem kan du deltage i

med – og er afhængige af forbruger-, kunde-, borger-

forelæsningen – også kaldet Finansforbundet Univer-

eller medarbejderforventninger samt deres adfærd.

sity – og komme et spadestik dybere i topforskeres

Begge kurser finder sted d. 18. – 22. august 2014

arbejde på finansområdet.

Det er en række af landets ypperste vidensper-

tinuert tid. Hovedvægten lægges på de overordnede

kl. 9-17 på Københavns Universitet, Frederiksberg Campus. /KT

soner, der tager et selvvalgt tema under behandling, og indtil videre er der afholdt fem arrangementer un-

Du kan læse mere om kurset og tilmelde dig på

der så forskellige overskrifter som ”Level playing field”,

copenhagensummeruniversity.ku.dk

”Fokus på det danske pensionssystem”, ”Forbrugerens finansielle adfærd”, ”25 år, der ændrede dansk Missede du et af de afholdte arrangementer, kan

Løb og søg job på samme tid

du stadig få adgang til den nye viden, da alle Uni-

FTF-A, der blandt andet er a-kasse for Finansfor-

versity-arrangementerne videofilmes og lægges på

bundets medlemmer, har oprettet en helt ny løbeklub

Finansforbundets hjemmeside.

i København, hvor medlemmerne hver tirsdag kl. 18

realkredit” og ”God selskabsledelse skaber tillid”.

Du kan også stadig nå at tilmelde dig et af forårets tre arrangementer på Finansforbundet.dk/Fokus – her kan du også se alle tidligere forelæsninger.

mødes og løber og får inputs om jobsøgning. ”I løbeklubben får FTF-A’s andre medlemmer en chance for at møde arbejdsgivere, skabe netværk,

De fleste forelæsninger foregår i Finansforbundets

få jobsøgningstips og blive inspireret fra nogle af

hus i København om morgenen fra klokken 9.00 til

Danmarks bedste foredragsholdere. Alt sker med

10.00, dog med undtagelse af arrangementet i Århus,

løbeskoene på”, siger Michael Darmer, adm. direk-

der foregår fra klokken 16.00 til 17.30. /SF

tør i FTF-A. Deltagerne vælger selv deres løbetempo på den

Forårets University-arrangementer

fem kilometer lange rute fra FTF-As lokaler i Snorres-

30/4 "Den europæiske gældskrise" ved

Hans Martens, Senior Advisor i

European Policy Center

yndere og garvede maratonløbere, understreges det.

28/5 "Risikostyring" ved Caspar Rose,

professor på CBS

jobmulighederne er i deres branche. Blandt oplægs-

26/5 "Forbrugernes finansielle adfærd" ved

Torben Hansen, professor på CBS.

NB: Dette arrangement afholdes i Århus.

FTF-A’s job- og karriererådgivere klar med vand, frugt,

Tag på sommeruniversitet Igen i år tilbyder Københavns Universitet i august to kurser for ansatte indenfor finanssektoren.

På kurset ” Adfærdsøkonomi og Psykologiske Valg – konsekvenser af menneskelig irrationalitet” vil du få en forståelse for, hvorfor mennesker ikke altid træffer rationelle valg, og du vil opnå en viden om de systematiske principper, der ligger bag ved de tilsyneladende irrationelle valg. ”Finansielle modeller i kontinuert tid” er titlen på et intensivt kursus i matematisk modellering samt de

gade til Amagerfælled, og der er både plads til nybegLøberne vil hver uge kunne møde repræsentanter fra forskellige virksomheder, som giver et indblik i, hvilke kompetencer de efterspørger, og hvordan holderne vil være Arne Nielsson, Claus Meyer, Chris MacDonald og Christian Kurt Nielsen. Desuden står gode råd og sparring til den enkeltes jobsøgning og karriereudvikling.

To ud af 571.000 gode grunde til at blive rådgiver i Danske Direkte Rådgivere til Danske Direkte I Danske Direkte tilbyder vi kunderne nem adgang til specialiseret rådgivning. Vi møder kunderne i et fleksibelt setup, hvor al rådgivning foregår via telefon og virtuelle kundemøder – når kunderne har tid og lyst.

til vores afdelinger i Høje Taastrup og Aarhus. Hos os får du kolleger, der alle brænder for at give vores kunder en god bankoplevelse – og du får mulighed for selv at gøre en forskel for de kunder, du rådgiver.

Vi har 571.000 kunder i Danske Direkte og får hver dag endnu flere.

Derfor søger vi erfarne rådgivere

Læs mere om dine muligheder hos os på danskebank.com/danskedirekte

danskebank.com/danskedirekte

job & karriere

Finans April 2014

Lønsikring giver ro i maven Mere end 1.600 af FTF-A’s medlemmer har indtil videre tegnet en Lønsikring som et supplement til dagpengene, hvis uheldet skulle være ude. En af dem er 57-årige Tina Keldskov, der efter mange år i Roskilde Bank og nu Finansiel Stabilitet har valgt at sikre fremtiden Af Klaus Thodsen Blandt de tusindvis af finansansatte, der har valgt at sikre sig økonomisk ved hjælp af en lønsikring, er 57-årige Tina Keldskov, der til daglig arbejder som supporter i Finansiel Stabilitet. Efter 39 års tro tjeneste i mange forskellige stillinger i først Roskilde Bank og nu Finansiel Stabilitet forventer hun at blive kastet ud på arbejdsmarkedet inden for det næste år. Derfor har hun tegnet en FTF-A Lønsikring, der kan supplere dagpengene med 12.000 kroner om måneden. ”Jeg regner med, at jeg står uden job inden for det næste års tid. Derfor har det givet mig ro i maven, at jeg har tegnet en Lønsikring. Når jeg bliver ledig, vil min økonomi ikke kunne hænge sammen uden den”, siger Tina.

En bekymring mindre i hverdagen Ligesom resten af de ansatte i Finansiel Stabilitet har Tina udsigt til at skulle stille sig op i ledighedskøen inden for en overskuelig fremtid, og hun oplever netop, at den ekstra ro er en af hovedårsagerne til, at også hendes kolleger tegner en Lønsikring. ”Hvis ikke jeg havde haft denne mulighed, ville jeg være tvunget til at tage det første det bedste, når jeg bliver ledig. Det bliver første gang i mit liv, at jeg skal søge nyt arbejde, så det bliver en stor omvæltning. Lønsikring gør, at jeg rent økonomisk ikke er pisket til at finde noget nyt lige med det samme.

Selvfølgelig vil jeg gerne finde et nyt job, men jeg tror, at Lønsikring kan give mig ro til at vælge det, der er rigtigt for mig”, siger Tina.

Og netop udsigten til at skulle ud på arbejdsmarkedet i en alder af 57 år har været et ekstra incitament for Tina til at sikre sig økonomisk. At skulle til sit livs første jobsamtaler og samtidig konkurrere med langt yngre mennesker om jobbene kan vise sig at blive en stor udfordring.

Af samme grund opfordrer hun også sine kolleger andre steder i sektoren til at overveje at si-

kre sig, i tilfælde af at de skulle blive ledige. ”Folk er jo mange forskellige steder i deres liv, men tingene kan jo gå meget hurtigt i denne branche, så jeg synes da helt sikkert, at det er noget, man bør overveje”, siger Tina.

Præmien er fradragsberettiget Der knytter sig dog en række betingelser til Lønsikring.

Ledigheden må ikke være selvforskyldt, og der skal være tale om en opsigelse på arbejdsgiverlignende vilkår. Det er også muligt, at få Lønsikring, sideløbende med udbetaling af sygedagpenge – hvis afskedigelsen skyldes sygdom, som er midlertidig.

Forsikringen gælder dog tidligst, når du har haft den i 9 måneder, og hvis du i løbet af de 9 måneder ikke har haft viden om din opsigelse.

Udbetalingsperioden er i alt 36 måneder, som er fordelt på 3 x 12 måneder, hvor man mellem perioderne skal være i arbejde i 6 måneder for igen at kunne få Lønsikring. De nøjagtige betingelser kan du læse om på FTF-A’s hjemmeside Ftf-a.dk Den månedlige præmie for lønsikring kan variere, afhængig af den dækningssum man vælger.

Vælger man den dyreste Lønsikring – 32.000 kroner for 12 måneders dækning – er den månedlige præmie 1.226 kroner. Men hele præmien er fradragsberettiget ligesom kontingentet til FTF-A. Skulle du være uheldig at miste dit job, kan du gennem både FTF-A og Finansforbundet komme i kontakt med Jobrådgivere, der kan hjælpe dig med at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen. Jobrådgivningen kan du læse nærmere om på både FTFA’s og Finansforbundets hjemmeside. ¢

Lønsikring gør, at jeg rent økonomisk ikke er pisket til at finde noget nyt med det samme, når jeg mister mit nuværende job”, siger Tina Keldskov.

Foto: Nanna Reimers

38

Tools of Corporate Foresight Change Management Business Model Innovation Makroøkonomi

MBA-FAG

TIL FAVORABEL MEDLEMSPRIS Har du lyst til kompetenceudvikling på et højt niveau? Så er MBA-valgfag noget for dig.

Vi udbyder fire valgfag i perioden august 2014 til marts 2015:

Finansforbundet udbyder i samarbejde med Aarhus Universitet fire MBA-valgfag specielt målrettet dig, der arbejder i den finansielle sektor.

Ơ Ơ Ơ Ơ

Tools of Corporate Foresight Change Management Business Model Innovation Makroøkonomi

Undervisningen foregår i København.

Se mere på finansforbundet.dk/MBA Hvert fag giver fem ECTS point på MBA-uddannelsen.

Som medlem af Finansforbundet får du valgfaget til en særlig favorabel pris på 10.000 kroner.

40

tryghedsgruppen

Finans April 2014

Kritikken tager til Landmænd, bibliotekarer og pharmamedico-akademikere mener ligesom Finansforbundet, at der skal mere fokus på forsikringstagernes interesser i TryghedsGruppen. I TryghedsGruppens ledelse er der uenighed om spørgsmålet Af Jakob Thomsen Freelancejournalist

Pharmadanmark, Bibliotekarforbundet og Tolvmandssektionen under Landbrug & Fødevarer melder sig nu med kritik af den måde, som TryghedsGruppens ledelse forvalter ejerskabet af Tryg-formuen og Tryg Forsikring på. Det er kunderne, der har forsikringer i Tryg eller Nordea Liv & Pension, som i sidste ender også ejer TryghedsGruppen.

Derfor bør overskuddet fra forsikringsvirksomheden også komme forsikringstagerne til gavn i form af enten billigere forsikringer eller andre fordele, mener repræsentanterne fra de tre organisationer, hvis medlemmer har forsikringer hos Tryg. Som det er nu, bliver langt størstedelen af TryghedsGruppens udbytte fra Tryg A/S brugt til geninvesteringer i virksomheder og værdipapirer. Og en del bliver brugt til velgørende donationer via TrygFonden. Sidste år fik TryghedsGruppen 1,4 milliarder kroner i udbytte fra Tryg og uddelte 550 millioner kroner via TrygFonden. ”Det er jo ikke i forsikringstagernes interesse at kanalisere overskuddet fra forsikringsvirksomheden ud af TryghedsGruppen igen. De organisationer, der har foreningsordninger med Tryg Forsikring, har jo ingen interesse i den konstellation, som TryghedsGruppen har nu. Vi vil hellere have en ordning, hvor der er fordele og indflydelse forbundet med at have sine forsikringer i Tryg”, siger direktør Arne Kurdahl fra Pharmadanmark – en fagforening, der samler akademikere inden for pharma-medico-området, for eksempel farmaceuter, bioteknikere og andre på lægemiddelområdet.

Pharmadanmark har ligesom mange andre fagforeninger og organisationer en gruppeforsikringsaftale med Tryg Forsikring. Og dermed er mange af foreningens medlemmer også medejere af TryghedsGruppen, som med 60 procent af aktierne er hovedaktionær i Tryg A/S. Også Bibliotekarforbundet har en foreningsordning med Tryg Forsikring. Her har forbundets direktør bemærket, at forsikringerne er blevet dyrere for medlemmerne de senere år. ”På baggrund af de fortsatte præmiestigninger og den øgede kapitalkoncentration i TryghedsGruppen kunne vi godt øn-

Finans April 2014

tryghedsgruppen

Formanden for bestyrelsen i TryghedsGruppen, Jørgen Huno Rasmussen, mener ikke, at det er realistisk, at ejerne af Tryg kan bestemme, at præmierne skal være mindre.

ske os, at formuen i højere grad kom forsikringstagerne til gavn”, siger direktør i Bibliotekarforbundet Johnny Roj-Larsen.

TryghedsGruppen er splittet om ejerskab Torsdag den 20. marts var der repræsentantskabsmøde i TryghedsGruppen. Det er ikke muligt for de enkelte medlemmer af TryghedsGruppen at følge med i, hvad der bliver diskuteret i det 70 mand store repræsentantskab. For møderne er lukkede, og dagsordener og referater må ikke offentliggøres. Derfor kan de foreninger, der har gruppeaftaler med Tryg, heller ikke holde øje med, hvilke repræsentanter der i praksis arbejder for forsikringstagernes interesser, og hvem der ikke gør. Men som noget nyt var det efter repræsentantskabsmødet muligt for pressen at stille spørgsmål til TryghedsGruppens ledelse. Og her kom det frem, at der i ledelsen er vidt forskellige syn på forsikringstagernes mulighed for at bruge deres ejerskab til at få billigere præmier eller medlemsbonus.

Formanden for bestyrelsen i TryghedsGruppen, Jørgen Huno Rasmussen, siger om muligheden for at bruge ejerskabet til at beslutte lavere præmier i Tryg: ”Det er jo ikke realistisk. Man er jo nødt til at have en forståelse for, hvordan en markedsøkonomi fungerer. Det kunne man have gjort i Sovjetunionen i 1980’erne, der tror jeg, at man ville kunne gøre noget sådant. Spørgsmålet om præmier er jo ikke noget, man beslutter i repræsentantskabet. Det er noget, direktionen i Tryg fastlægger, ud fra hvordan konkurrencesituationen er i forsikringsmarkedet”, siger Jørgen Huno Rasmussen, der har en fortid som administrerende direktør i aktieselskabet FLSmidth.

Men et andet medlem af bestyrelsen i TryghedsGruppen er forhenværende præsident for Landbrug & Fødevarer, Peter Gæmelke. Han har i kraft af sin mangeårige erfaring inden for landbruget et kendskab til andelsselskaber og gensidige selskaber, som netop også er TryghedsGruppens historiske baggrund. Han har et andet syn på muligheden for at bruge ejerskabet til at pålægge lavere præmier eller uddele overskudsbonus: ”Det er en mulighed men, flertallet har vedtaget, at vi skal ”Det er jo ikke i have et overskud fra vores selskab forsikringstagernes Tryg, at det skal drives kommerinteresse at kanalisere cielt med konkurrencedygtige priser og de mest tilfredse kunder. overskuddet fra forsikringsvirksomheden Overskuddet har vi så indtil videre besluttet skal anvendes til Trygud af TryghedsGrupFonden, hvor vi afsætter 550 milpen igen. Vi vil hellere lioner kroner om året, og derudhave en ordning, hvor over skal resten af overskuddet indgå i TryghedsGruppens formue. der er fordele og Og den formue har vi fået besked indflydelse forbundet på at forvalte på den bedst mumed at have sine lige måde. Det er den beslutning, forsikringer i Tryg” som et stort flertal har taget. Ved siden af den beslutning er der en Arne Kurdahl, direktør i Pharmadanmark løbende diskussion om forsikringstagernes interesse. Der har bare ikke været opbakning til det endnu”, siger Peter Gæmelke, der var formand for repræsentantskabet i TryghedsGruppen, indtil han ved mødet i sidste måned blev valgt ind i bestyrelsen.

Ved det bestyrelsesvalg fik Peter Gæmelke 51 stemmer fra repræsentantskabet, mens Jørgen Huno Rasmussen fik 37 ifølge Magasinet Finans’ oplysninger. Den fløj i TryghedsGruppens repræsentantskab, som arbejder for, at forsikringstagernes interesser skal varetages via TryghedsGruppens ejerskab, havde opstillet professor i jura Lars Bo Langsted ••

41

42

tryghedsgruppen

Finans April 2014

TryghedsGruppen kulegraves TryghedsGruppens konstruktion bør ændres, så forsikringstagerne og pensionsholderne i Nordea Liv & Pension, der er medejere af TryghedsGruppen, får adgang til de cirka ti milliarder kroner af formuen.

Det mener Finansforbundet, som har sat et advokatfirma til at kulegrave TryghedsGruppens arbejde – herunder gruppens

brug af afkastet og dens investeringer i forhold til den formålsparagraf, som TryghedsGruppen har.

Ifølge Finansforbundets formand, Kent Petersen, vil forbundet gå efter bestyrelsesmedlemmerne i TryghedsGruppen, hvis det viser sig, at de ikke har overholdt vedtægterne.

”Bestyrelsesmedlemmerne er ansvarlige, i forhold til hvordan vedtægterne bliver overholdt. Det er klart, at hvis vi finder ud af, at de ikke har overholdt vedtægterne – for eksempel ved de investeringer, de har foretaget – kan der sagtens påhvile et erstatningsansvar for bestyrelsen”, siger han.

til bestyrelsen. Han fik 28 stemmer og manglede dermed kun fem stemmer for at blive valgt ind.

Anya Eskildsen, der tilhører Jørgen Huno Rasmussens fløj, fik 33 stemmer.

Landmænd: TryghedsGruppen svigter samfundsansvar Hos Tolvmandssektionen, som er en forening af større landbrug under Landbrug & Fødevarer, er der stor utilfredshed med TryghedsGruppens ejerskab af Tryg. De større landbrug har haft nære bånd til virksomheden Tryg, som historisk udspringer af en række gensidige forsikringsforeninger. Flere af foreningens medlemmer betaler forsikringspræmier til Tryg A/S på flere hundrede tusinde kroner om året. Indtil for to år siden havde Tolvmandssektionen en gruppeaftale med Tryg, der blandt andet gav gode vilkår på forsikring af fredede bygninger, som findes på mange af de større landbrugsejendomme og godser. Det er bygninger, som landmændene er forpligtet ved lov til at genopføre i oprindelig stil i tilfælde af brand eller andre skader.

Men den aftale opsagde Tryg A/S, fordi den ikke var lønsom nok. Siden har Tryg hævet præmierne med mere end 50 procent. ”Vi mener i Tolvmandssektionen, at netop fordi Tryg er ejet af TryghedsGruppen, og netop fordi vi udgør et segment og en stor markedsandel samlet i én gruppe, så burde vi have haft en dialog, i stedet for at Tryg bare opsagde aftalen. Vi kunne have set på mulighederne for nye skadesbegrænsende foranstaltninger i relation til de fredede bygninger”, siger Frederik Lüttichau, formand for Tolvmandssektionen, som repræsenterer 500 større landbrug i Danmark.

Ifølge Jørgen Huno Rasmussen blev spørgsmålet om fredede bygninger diskuteret på TryghedsGruppens repræsentantskabsmøde med administrerende direktør i Tryg Forsikring Morten Hübbe. Han forklarede, at omkostningerne ved genopførelse af en fredet bygning ikke står mål med markedsværdien af bygningen bagefter. Og derfor kan det ikke være en samfundsopgave, som det er rimeligt, at Tryg Forsikring skal løse. ¢

Mette Reissmann (S) inddrager erhvervsminister Henrik Sass Larsen i sagen om TryghedsGruppens lukkethed.

Minister ind i sag om lukkethed Sagen om TryghedsGruppens lukkede repræsentantskabsmøder lander nu på erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens (Socialdemokraterne) bord. Det er hans folketingskollega, Mette Reissmann (Socialdemokraterne), som også sidder i TryghedsGruppens repræsentantskab, der nu beder ministeren om at drøfte TryghedsGruppen i sammenhæng med en planlagt evaluering af virksomheders åbenhed på repræsentantskabsmøder og generalforsamlinger.

Folketingets erhvervsudvalg opfordrede nemlig for knap tre år siden virksomheder og foreninger – som blandt andre TryghedsGruppen – til selv at sørge for mere åbenhed, da udvalget diskuterede et forslag om ”lov om visse erhvervsdrivende virksomheder”. Det fremgår af udvalgsbetænkningen over lovforslaget fra den daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen (Det Konservative Folkeparti): ”Jeg har anmodet erhvervs- og vækstministeren om at få sat TryghedsGruppen på dagsordenen på et ordførermøde med henblik på at drøfte en mulig opfølgning på udvalgsbetænkningen”, siger Mette Reissmann til Magasinet Finans.

Erhvervsudvalget aftalte nemlig at følge udviklingen i to år for derefter at vurdere, om det alligevel er nødvendigt at lovgive for at sikre den fornødne åbenhed. ¢

EffEktivE workflows

Jeg vil have effektive workflows med høJ sikkerhed

Vi løser de store udfordringer...

Finansielle virksomheder som banker og sparekasser producerer enorme mængder dokumenter. Medarbejdere med forskellige arbejdsfunktioner møder dagligt store udfordringer med at håndtere og beskytte fortrolige oplysninger. Udfordringerne består b.la. i: • Et konstant behov for at reducere omkostningerne • Optimering af interne processer for at opnå maksimal effektivitet • Krav om kontinuerlig forbedring af præstationer Konica Minolta kan hjælpe med at etablere effektive workflows med høj sikkerhed, elektronisk arkivering af dokumenter og meget mere.

Ring 72 21 21 21 nu, og hør mere om, hvordan vi kan optimere jeres workflows.

BEdrE Bankprocesser

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk

44

hobby

Finans April 2014

Rock sangeren fra Sydbank

”Det er fantastisk at hænge bankmanden ind i skabet fredag eftermiddag og så tage ud at spille op til fest med drengene om aftenen”, siger Søren Mauritsen Nielsen, souschef i Sydbank i Århus og forsanger i bandet The Fatness, der rejser land og rige rundt og spiller op til fest Af Klaus Thodsen / Foto: Jakob Mark

Finans April 2014

Evnen til at kommunikere med publikum hjælper Søren Mauritsen Nielsen i den daglige kundekontakt, mens bankmandens grundighed hjælper ham med at være sikker på scenen.

Når 32-årige Søren Mauritsen Nielsen træder op på scenen foran hundredvis af mennesker og begynder at synge Rolling Stones og Green Day, er der ved første øjekast meget langt til den Søren, der til daglig sidder som souschef i Sydbank på Store Torv i Århus. Men kradser man lidt i overfladen, begynder man at kunne se, at Søren har et ben plantet solidt i begge verdener. ”Jeg er sindssygt glad for mit daglige arbejde i banken, men samtidig er det fantastisk at hænge bankmanden ind i skabet fredag eftermiddag og så tage ud at spille op til fest med drengene om aftenen”, siger Søren, der et par gange om måneden står på scenen som forsanger i coverbandet The Fatness.

Bandet spiller musik fra mange genrer, dog mest fra rockens verden, og har i mere end ti år spillet til store og små arrangementer rundtom i Danmark.

Musikken har Søren haft med sig fra barnsben, men også blandingen af musikken og bankverdenen er gået igen i familien, hvor faren delte sin tid bag skrivebordet i banken og bag trommesættet på scenen.

Fra originalt til cover I hjembyen Ribe blev Søren en del af et husorkester, der spillede på byens store diskotek. Siden drog han til Århus, og efter at have været en del af flere bands, der skrev originalt materiale, startede Søren sammen med et par lokale musikere bandet The Fatness. De lagde de originale numre på hylden og begyndte at spille covernumre. ”Som ung spillede jeg også trommer i mange år og drømte nok lidt hemmeligt om at blive trommeslager i et stort heavy metal-band. En dag manglede vi en sanger, og jeg gav det et forsøg. Derefter blev de andre enige om, at det nok var bedre, at jeg overlod trommerne til en anden. Det var selvfølgelig lidt et nederlag. Så i dag holder jeg mig til at spille lidt tamburin, mens jeg synger”.

Det nystartede band begyndte med at turnere på mange af de lokale spillesteder i Århus, men siden har The Fatness fået et større publikum og spiller til en lang række forskellige arrangementer. Fra små spillesteder til store arrangementer med over 1.500 gæster. ”Vi er helt sikkert ikke et coverband i den klassiske suppe-

hobby

steg-is-forstand, og det vil vi heller ikke være. Vi har et helt andet udtryk, som vi hele tiden udvikler og finpudser. Det ene øjeblik spiller vi rockudgave af Medina, det næste spiller vi ’Sweet Home Alabama’, men det er vigtigt for os, at det ikke bare bliver en kopi. Det skal være vores egen lyd”.

En atypisk musiker At Søren står med et ben i både musik- og bankverdenen, ser han som noget, der er med til at gøre ham mere professionel i begge situationer. Evnen til at kommunikere med publikum hjælper ham i den daglige kundekontakt, mens bankmandens grundighed hjælper ham med at være sikker på scenen. ”Når jeg står på scenen, er jeg meget udadvendt og kan sagtens gå ned blandt publikum eller stille mig op på bordene med min tamburin og få flere hundrede mennesker til at synge med”.

Selvom Søren intet problem har med at kombinere karrieren i banken med karrieren som sanger, indrømmer han i samme åndedrag blankt, at kombinationen ikke er helt så problemfri for de andre medlemmer af orkesteret. ”De andre i bandet er da ved at få grå hår over mig en gang imellem. Jeg er enormt organiseret, og jeg arbejder meget mere praktisk, end musikere typisk gør. De er utroligt gode musikere, men de kan simpelthen ikke møde til tiden”, siger Søren og bryder ud i grin.

Evnerne til at organisere har med tiden gjort Søren til bandets uofficielle direktør, der står for kontrakter, økonomi og kontakten til bookere. Det er dog ikke kun af praktiske årsager, at Søren står for organiseringen af The Fatness, men i lige så høj grad for arrangørernes skyld, da bankmandens grundighed sørger for, at kunderne altid får, hvad de betaler for.

Samtidig har bandet mange gange erfaret, at et professionelt udført spillejob ofte er det, der fører det næste job med sig. ”Jeg sørger i bund og grund for, at maskinen kører, som den skal, og at vi har styr på vores. Omvendt lader jeg de andre stå for vores instrumenter, gear og alt det tekniske, for det har jeg til gengæld overhovedet ingen forstand på. Så på den måde supplerer vi hinanden godt”.

Jobbet kommer i første række Efter at Søren blev souschef i afdelingen i Århus, har han skruet en smule ned for antallet af koncerter. De ofte meget krævende spillejobs i weekenden kan tage meget af hans tid, så bandet holder sig som regel på 1-2 om måneden. Men selvom drømmen om at leve af musikken er lagt i graven, har han ingen planer om at stoppe af den grund. ”Jeg tager ud at spille, fordi jeg elsker det, ikke fordi jeg vil leve af musikken. Det er en stor del af mit liv, men det er sådan set ligegyldigt for mig, om det er et kæmpe arrangement eller en lille reception, vi spiller til”, siger Søren Mauritsen og påpeger, at lige meget om det er en lille eller stor koncert, er målet for koncerten altid det samme: ”Når vi bliver booket, er det for at spille op til fest og gøre folk glade. Folk betaler os ikke for, at jeg skal føre mig selv frem. Mit job er at give folk en god og sjov aften”. ¢

45

46

det juridiske hjørne

?

Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Finans April 2014

Sygemeldt på ubestemt tid Jeg er desværre blevet sygemeldt på ubestemt tid. Min læge siger, at det foreløbig er for tre måneder, og derefter skal jeg måske starte op på halv tid og så gradvist op på fuld tid. Jeg har i cirka et år passet mit eget arbejde og også min kollegas, som er på barselsorlov. Min chef ønskede ikke, at der skulle ansættes en vikar, men mente, at vi sagtens kunne klare det selv. Det kunne jeg så ikke. Og nu er min chef virkelig meget interesseret i, hvornår jeg er tilbage på fuld kraft. Der er vist noget om, at man ikke behøver at sige, hvad man fejler. Jeg har afleveret både lægeerklæring og varighedserklæring og synes selv, at jeg nu har brug for ro for at kunne komme på benene igen. Er det egentlig i orden, at han ringer til mig på min private mobiltelefon og sender sms’er cirka hver tredje dag for at høre, om der er fremgang? Jeg er begyndt ikke at tage telefonen, når jeg kan se, at det er ham, der ringer.

Venlig hilsen Niels Henriksen

Kan man afskediges som gravid?

Jeg er jublende lykkelig og rigtig glad, for jeg er nemlig gravid, men jeg er også nervøs for, hvordan det nu er, det er med min beskyttelse mod at blive opsagt. Jeg har nemlig hørt nogen sige, at man da sagtens kan afskedige en gravid medarbejder, og at det bare er et spørgsmål om, hvad det skal koste arbejdsgiveren, hvis han ikke kan bevise, at jeg var den, der bedst kunne undværes.

I den sidste måneds tid har jeg nemlig fået at vide, at jeg skal være mere grundig og effektiv med mit arbejde, og jeg gør simpelthen alt, hvad der står i min magt, for at leve op til de krav, som jeg føler er blevet skærpet den sidste tid, efter at vi er blevet færre i filialen.

Det værst tænkelige er, hvis jeg skulle blive opsagt for eksempel to måneder inden min termin, så får jeg jo ikke et nyt arbejde, inden jeg skal føde, idet jeg jo ikke kan skjule min graviditet.

Er der overhovedet hold i den beskyttelse, som gravide engang havde – når det nu åbenbart bare er et spørgsmål om penge?

Svar: Når du har afleveret en varighedserklæring, som er udstedt af din læge, så kan din chef i den se, hvornår din læge umiddelbart vurderer, at du er klar til at starte forsigtigt op igen med arbejdet.

Det er din læge, der har den faglige baggrund for at kunne vurdere din sygdom og dermed også din raskmelding. Din chefs baggrund for at kontakte dig kender jeg ikke, men det kunne godt virke, som om han gerne vil have dig hurtigt tilbage.

Hvis du selv føler, at du har brug for ro og ikke hans opkald og sms’er, så bør han give dig den ro og ikke presse dig yderligere, med risiko for at du må forlænge din sygemelding, netop fordi du ikke har haft den fornødne ro til at blive frisk igen. Jeg synes, at du kan sige det til ham eller skrive det til ham og altså frabede dig hans interesse. Det kan du sagtens få sagt på en måde, så han ikke synes, at du slet ikke vil have kontakt med ham eller virksomheden. Jeg ønsker dig rigtig god bedring.

Venlig hilsen Anette Fischer, faglig konsulent Svar: Først og fremmest stort tillykke med din graviditet. Det er rigtigt, at beskyttelsen mod afskedigelse af gravide er et spørgsmål om penge efter ligebehandlingsloven. Men der er alligevel ikke frit slag for arbejdsgiveren, såfremt der bare betales, for det følger direkte af standardoverenskomstens paragraf 78, stykke 2, at en gravid medarbejder ikke kan afskediges de sidste tre måneder før den forventede fødsel.

Hvis det sker, vil det direkte være et overenskomstbrud, hvor vi i Finansforbundet har mulighed for at trække din arbejdsgiver ned i Arbejdsretten, hvor denne vil blive idømt en bod.

Det er kun, hvis du gør dig skyldig i en misligholdelse af dit ansættelsesforhold, at du ikke er beskyttet af denne regel.

Så heldigvis beskytter vores overenskomst på dette punkt bedre end ligebehandlingsloven.

Venlig hilsen Christina Nøhr Lørrits, advokat

Venlig hilsen Betinna Nikolajsen

Hvor

Som medlem af Finansforbundet har du adgang til at få afklaret dine kompetencer og få styr på, hvilken vej din karriere skal gå. Prøv jobspor, lav en personprofil, tag en netværkstest eller få gratis rådgivning fra forbundets dygtige karrierekonsulenter.

Læs mere på Finansforbundet.dk/ kompetence

t n e t e p m ko d er u?

Finans April 2014

månedens bog

Giv dig selv et forspring med mindfulness Mindfulness handler om at få et mentalt forspring. Rasmus Hougaard har skrevet en bog om mindfulness-træning, der kan udvikle vores kapacitet til at gøre vores arbejde mere effektivt, med større glæde og overskud Af Carsten Rasmussen

Carlsberg gør det, og forsikringsselskabet If gør det indrettet et særligt lokale til mindfulness, og i bo– tilbyder deres medarbejdere træning og kurser i gen er en medarbejder, Jan Simmelkjær, citeret for mindfulness, der er en koncentreret form for medisin evaluering af forløbet: tation uden den fjerne og mystiske buddhisme. For”Jeg er blevet mere fokuseret og oplever, at jeg målet er at gøre medarbejderne mere effektive i dehar langt færre mentale distraktioner. Jeg ved, de res arbejde og forebygge stress og udbrændthed på stadig er der, men de stresser mig ikke mere, fordi trods af de ydre vilkår. jeg har lært ikke at give dem opmærksomhed. Det Rigtig mange medarbejdere føler sig under pres har resulteret i, at jeg har fået færre bekymringer på grund af en travl arbejdsog er blevet mere rolig”. dag med mange forskellige opBogen indeholder mange gode gaver, så de ikke har tid til at og konkrete råd til, hvordan vi håndtere deres travlhed. Derfor for eksempel undgår multitaskhar mange af os brug for metoder ing, som er ineffektivt, og i stedet til at skabe ro og koncentration, er mere bevidste om vores personlige mål og strategier til at nå og fordi det er en del af moderne ledelsesstrategi, at medarmålene. Der er vejledning til nobejderne skal lede sig selv. Men get så konkret som kalenderstynår den enkelte så ikke kan styre ring, bedre møder og håndtering af e-mail, som er en af de største det, er mindfulness i en arbejdssammenhæng et tilbud om at udstressfaktorer i det moderne arvikle sin kapacitet til at gøre sit arbejdsliv. Derfor er det Rasmus bejde mere effektivt, med større Hougaards råd, at man kun tjekBogen ”Et sekund foran” af ker sin indbakke to gange om daglæde og overskud.

Rasmus Hougaard er skrevet Bogen ”Et sekund foran – gen og aldrig om morgenen, hvor til vores arbejdsliv, men bliv mere effektiv med mindfulhjernen er mest oplagt og kreativ. handler lige så meget om vores private liv. Bogen koster ness” er skrevet af Rasmus HouTræning af det skarpe fokus 300 kroner og er på 265 sider. gaard, der arbejder internationer afgørende for at opnå et resulalt med at øge medarbejderes tat, og det begynder med åndedrættet. Kan man fokusere i åndemindfulness i arbejdslivet og aktuelt underviser på Finansforbundets FOKUSdrætsøvelserne, kan man også blive mere fokuseret arrangementer. I 2009 stiftede han The Potential i sine arbejdssammenhænge.

Project, en organisation, der leverer Coporate Based Selv om mindfulness har klare positive effekter, Mindfulness Training (CBMT) til virksomheder i er det ifølge både forskere og virksomheder vigtigt flere end 20 lande. Til grund for bogen ligger et at huske på, at det ikke kan erstatte god ledelse. Det træningsprogram, der er udviklet i samarbejde med helt store problem ved at sende folk på kursus er, ledende forskere inden for neurologi og nogle af de at løsningerne simpelthen ikke bliver bragt tilbage største mestre som Dalai Lama og Alan Wallace intil resten af arbejdspladsen, når det gælder stress, den for den flere tusind år gamle tradition. mobning, dårlig trivsel eller nye opgaver. Det er Hos If Skadeforsikring har man en vision om klart, at mindfulness bliver misbrugt, hvis lederne at være en organisation, der trives gennem høj arbruger det som en måde at gøre medarbejderne inbejdsglæde og stort engagement. Man har ligefrem dividuelt ansvarlige for at forebygge stress. ¢

47

48

Arrangementer

Finans April 2014

Nyt retningslinjer for seniorgrupperne

Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Ny-

konto med angivelse af navn og påstig-

husvej 11, 6330 Padborg.

ningssted eller med check til ovennævnte

E-mail: hanshenrik@galle.dk

med tilmeldingsblanketten i udfyldt stand.

I samråd med seniorgruppernes formænd

Bemærkninger: Husk kort tilmeldings-

har Finansforbundet besluttet at justere

frist (på grund af regler hos TV Syd).

rammerne for seniorgruppernes virke.

Den økonomiske ramme for seniorgrup-

Seniorgruppe Region Midtjylland – Århus

Seniorgruppe Region Nordjylland

perne er øget fra 2014, hvilket blandt an-

17. juni: Sejltur på Silkeborgsøerne med

det skal ses i lyset af at grupperne har

Tur til Læsø

”Mågen”, frokost på Hotel Juelsø

fået flere medlemmer og derfor ønsker at

Vi mødes i Frederikshavn og tager med

17. september: Endnu ikke fastsat.

kunne udbyde flere aktiviteter. Retnings-

færgen til Læsø, der serveres morgen-

27. november: Julefrokost på Sabro Kro

linjerne justeres for at sikre, at der også

kaffe på færgen. Ankomst til Læsø ca. kl.

Arrangementerne annonceres nærmere

fremadrettet udbydes gode tilbud til Fi-

9.30, hvor busser henter os og kører os

i Finans samt på vores hjemmeside

nansforbundets seniorer over hele landet.

rundt til øens seværdigheder.

Finansseniormidtjylland.dk

I retningslinjerne lægges der blandt an-

Der spises frokost undervejs. Afgang

Bestyrelsen består af: Leif Pedersen

det vægt på, at bestyrelsen i den enkelte

med færgen fra Vesterø kl. 18.50, der

(formand), Lena Frandsen, Ritha Holck,

seniorgruppe har ansvaret for at der

spises middag om bord.

Knud Bjerre og Gunnar Bjerglund.

bliver gennemført et minimum på tre til

Ankomst Frederikshavn kl. 20.15.

Kontakt: E-mail:

fire arrangementer per år, samtidig med

Tid: 13. maj

finansseniormidtjylland@live.dk

at det forventes at de tildelte midler rent

Sted: Færgen sejler fra Frederikshavn kl.

– ritaleif@hotmail.com

faktisk anvendes således at medlem-

7.50, så kom i god tid

Tlf. 51 37 70 99 (Leif Pedersen)

merne føler de får værdi for af deres

Pris: 150 kr. pr. medlem – kun adgang for

medlemskab. For at styrke planlæg-

medlemmer

ningsarbejdet og administrationen vil

Kontonummer: 9001-4565445192

den enkelte senior kun kunne deltage i

Frist: 25. april

arrangementer inden for egen geogra-

Tilmelding til: finans.nord@gmail.com

Arrangementer i 2014:

fiske seniorgruppe. Desuden præciseres

Bemærkninger: Tilmeld dig, inden du

3. juni: Bustur til Nationalpark Thy

det, hvilke regler der gælder for ledsager

betaler.

18. september: Kør selv-tur til TV-Midt/

og for arrangementer med overnatning.

Betaling ved check sendes til Vinni Han-

Vest

Retningslinjerne kan læses i sin fulde

sen, Sorthøj 157, 9000 Aalborg. Evt. afbud

20. november: Julefrokost på Hjarbæk

længe på Finansforbundets hjemmeside

skal ske ved mail eller på tlf. 29 82 31 45.

Kro Nærmere oplysning om turene og tilmel-

under seniorer. ____________________________________________ Seniorgruppe Region Syddanmark – Sønderjylland

Seniorgruppe Region Midtjylland – Vborg/Skive

Seniorgruppe Region Syddanmark – Vejle Forårsudflugt

ding følger i kommende numre af Finans.

Seniorgruppe Region Midtjylland – Ringkøbing

Frokost i Assens samt guidet rundtur på Besøg hos TV Syd

Helnæs (ud i det blå). Kaffe m. brød på

Møllecruise fra Esbjerg til Horns Rev/Kør

Spændende besøg hos TV Syd i Kol-

hjemturen

selv-tur

ding med orientering om og forevis-

Tid: 30. april

Møllecruise med DFDS Seaways. Turen

ning af nyt, moderne tv-studie. Middag

Sted: Busafgang:

går ud fra Esbjeg Havn forbi fiskeri-

på Seggelund Cafeteria. Først til mølle

Kl. 8.30 Horsens Rutebilstation

havnen og Svend Vig Hansens ”hvide

gælder ved tilmelding på grund af be-

Kl.9.00 Vejle, Borgvold

mænd”. Vi passerer Fanø og Skallin-

grænset deltagerantal.

Kl. 9.30 Kolding Rutebilstation

gen, hvor sælerne holder til. Ved Horns

Tid: 13. maj

Kl. 10.00 Fredericia Banegård

Rev ser vi vindmølleparken. I turen er

Sted: Busafgang til TV Syd, Kolding

Frist: 14. april

der inkluderet carverybuffet og 1 øl/vand

kl. 15.30 Sdb, Alsion nedre P-plads

Pris: 50 kr. for medlemmer, 400 kr. for

eller et glas vin samt kaffe/te.

kl. 15.45 Grst. Rutebilstation

ledsagere

Tid: 23. september 2014

Kl. 16.15 Aabenraa Svømmehal

Kontonr.: 3618 4800340373

Sted: Kl. 9.30 Præcis check-in og om-

Kl. 16.45 Haderslev HHP

Tilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej

bordstigning på Doksvej 3, 6700 Esbjerg

Pris: 200 kr. pr. deltager. Husk betaling

111, 7171 Uldum. Tlf. 75 89 31 54, e-mail:

Kl. 10.00: Afgang fra Esbjerg med Si-

v. tilmelding

lissyhehan@gmail.com

rena Seaways

Kontonummer: 4652 4652207375

Bemærkninger:

Kl. 10.30 Restaurant 7 Seas og Blue Rib-

Frist: 11. april

Beløbet bedes indbetalt på ovennævnte

and er åben

Finans April 2014

Kl. 14.00 Ankomst til Esbjerg

hjembyerne.

Pris: 100 kr. for medlemmer, 400 kr. for

Følgende er inkluderet i prisen:

ledsager. Betales senest den 25. april.

Kaffe/te og smurt rundstykke ved bus-

Husk at oplyse navn på ledsager.

sen (1. dag)

Kontonummer: 7652-1259218

Frokostsandwich (1. dag)

Frist: 24. april

2 x overnatninger

Tilmelding til: Bodil Schjelde, tlf. 97

2 x morgenmad

19 15 34, mobil 25 52 55 34. E-mail:

2 x aftensmad

bodilschjelde@gmail.com

1 x frokost (3. dag)

Bemærkninger: Tilmelding efter først til

Sejltur til og fra Helgoland

mølle-princippet (70 pladser).

Kaffe og brød på overfarten til og fra

arrangementer

Helgoland 3-dages bustur til Helgoland og Nord-

Tid: Onsdag den 20. august – fredag 22.

friesland 20.-22. august

august

Buskørsel i 4-stjernet røgfri bus med

Sted: Kl. 8.00 Holstebro Banegård

rejseleder på hele turen.

Kl. 8.45 Herning, Markedspladsen

Dag 1: Efter opsamling køres til grænsen,

Kl. 9.10 Bording, OK-tanken

herefter fortsættes til Husum, hoved-

Pris: 1.900 kr. for medlemmer, 2.500 kr.

staden i Nordfriesland. Efter en rundvis-

for ledsager

ning i byen fortsætter vi sidst på efter-

Depositum: 500 kr. samt evt. afbestil-

middagen til vores hotel.

lingsgebyr 200 kr. opkræves af Sørens

Strandhotel Fernsicht, Strandweg 3,

Rejser A/S efter den 1. maj 2014.

D-25832 Tönning.

(Tillæg for enkeltværelse kr. 195, maks. 6

Dag 2: Bussen kører til Büsum, hvorfra

enkeltværelser)

vi sejler til Helgoland. Opholdet varer ca.

Drikkevarer for egen regning.

4 timer, og der er mulighed for at købe

Frist: 22. april

toldfrie varer på øen. Sidst på eftermid-

Tilmelding til: Bodil Schjelde,

dagen vender vi tilbage til vores hotel.

tlf. 97 19 15 34, mobil 25 52 55 34

Dag 3: Bussen kører til det imponer-

E-mail: bodilschjelde@gmail.com

ende Eider Sperrwerk, som er en stor

Bemærkninger: Ved tilmelding skal oply-

sluse ved Eiderens udmunding. Derefter

ses navn og adresse samt telefonnr. for

forsætter vi til en byvandring i den idyl-

både medlem og ledsager, samt om der

liske og historiske Friedrichstadt.

ønskes afbestillingsforsikring og enkelt-

Efter frokost fortsætter vi til grænsen

værelse. Maks. 50 pladser. Yderligere

med mulighed for indkøb – derfra til

oplysninger tilsendes efter ønske via mail.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Seniorgruppe Region Syddanmark – Vejle Forårsudflugt, 30. april

Seniorgruppe Region Syddanmark – Sønderjylland Besøg hos TV Syd, 13. maj

Seniorgruppe Region Midtjylland – Ringkøbing 3-dages bustur til Helgoland og Nordfriesland,

Seniorgruppe Region Nordjylland

20.-22. august

Tur til Læsø, 13. maj

Møllecruise fra Esbjerg til Horns Rev/Kør selv-tur, 23. september

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

49

50

Finans April 2014

Klumme

En skæv start kan koste dyrt

Styr på privatøkonomien er et trådte ud i, da jeg fik job og flyfundament for, at mennesker ttede hjemmefra. Hvis jeg eller kan få råd og rum til at gøre det, mine kammerater skulle låne de gerne vil, med deres liv. Det penge, var der sådan set kun ét er næppe nogen overraskelse sted – o.k., måske to steder – det for os, der arbejder i den finankunne lade sig gøre: Og det var sielle sektor. Ja, måske er det i banken – eller i sparekassen. netop en af årsagerne til, at vi Valgmulighederne var sandt for har det job, vi har: Nemlig mudyden mere begrænsede, men til ligheden for at hjælpe andre gengæld var man helt sikker på, med at få deres økonomi til at at der blev set på, om man havde af Michael Budolfsen råd, inden man gældsatte sig. hænge bedst muligt sammen – Næstformand Alting var ikke bedre i og leve det liv, de gerne vil leve.

Mine to "små" børn er 19 gamle dage, men det må være og 20 år. De er godt på vej til tid til, at flere instanser tager for alvor at stå på egne ben, et ansvar for at give unge en og som far ønsker man jo intet mere fornuftig privatøkonoandet, end at de kommer godt misk start på voksenlivet. og solidt fra start. Det gælder Som forældre har vi selvfølgelig et grundlæggende ansvar. også økonomisk.

I dag træder de unge ud i Også folkeskolen bør hjælpe et vildnis af økonomiske frimed basale forudsætninger stelser, hvor det kan være svært for at sætte unge i stand til at at gennemskue det fulde reghåndtere egen økonomi – det nestykke ved første øjekast. For er både alment dannende og hvad koster en fladskærm til ville fint kunne finde faglige 399 kroner om måneden eller overlap med mange andre af folkeskolens fag, og her er en charterrejse til 499 kroner i månedlig ydelse egentlig? Og Pengeuge-initiativet (se side hvad betaler man for noget, der er rentefrit, men 22 i bladet) et skridt i den rigtige retning.

Men der er også behov for en opstramning af gebyrpålagt – og hvad er det nu, ÅOP står for?

Er alle mon klar over, at de optager et lån, når lovgivningsrammerne omkring gældsætning og urde køber en fladskærm, der betales tilbage over 36 skoven af ”nemme” løsninger på lån, afbetalingsmåneder? Og at lånet måske ofte har ÅOP på omkring ordninger og finansieringstilbud. Regulering rettet 30 procent? Næppe. Mange unge ender med at have mod kunder, der har penge, er omfattende, mens der er meget, meget få krav i forhold til långivning. gældsat sig dybt og reelt pantsat deres økonomiske Dér har vi svigtet de unge mennesker, og det bør vi fremtid. Det er i al fald sket for 55.000 unge under rette op på, inden flere 30 år, som nu figurerer i Ribers Kredit Information.

At navigere i landskabet af finansielle tilbud er starter livet som voksen Læs flere klummer på faktisk et stort ansvar at lægge på vores børn. Demed en privatøkono- finansforbundet.dk/klumme res økonomiske verden er milevidt fra den, jeg selv misk klods om benet.

“Regulering rettet mod kunder, der har penge, er omfattende, mens der er meget, meget få krav i forhold til långivning. Dér har vi svigtet de unge mennesker, og det bør vi rette op på”

Finans Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening.

ISSN 0907-0192 Nr. 4 2014.

Næste nummer 9. maj 2014 Udgiver Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Klaus Thodsen (DJ) klt@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg Læserindlæg senest mandag 14. april 2014.

Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag 54.456 Design Hans Munk og Katrine Kruckow Tryk Aller Forsidefoto Jasper Carlberg

For tiden søger vi: Kunderådgiver til filialen på Amager

Vi er den bank dine kunder helst vil skifte til. Måske skulle du også skifte?

Arbejdernes Landsbank er for femte gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

* Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ december 2013.

Se mere på al-job.dk

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

VI HJÆLPER DINE EKSPORTKUNDER MED AT FÅ JA TIL FINANSIERINGEN

DANMARKS EKSPORTKREDIT

Hos EKF har vi særlig fokus på mindre virksomheder, som jagter succes på eksportmarkedet. Måske det er relevant for nogle af dine kunder. Vi ved, det ofte kræver ekstra finansiering i banken, når vækstplaner skal føres ud i livet. Det kan vi hjælpe med.

Hvad enten det drejer sig om driftsfinansiering, udvidelse af produktionen eller en finansieringsløsning til den udenlandske køber, kan vi stille en garanti over for banken, så din kunde kan få Ja til den rigtige løsning. Se hvad der skal til på ekf.dk.

FREM I VERDEN