Magasinet Finans nr. 4/2015 by Finansforbundet

Vær førstevælger i dit arbejdsliv Side 38

Finansforbundets magasin nr. 4, 2015

E-handelsplatformen Tradeshift er gået fra 0-220 ansatte på fem år og har nu over 500.000 virksomhedskunder fordelt på 190 lande. ”Jeg kan bruge 20 dygtige it-udviklere i København i morgen”, siger Gert Sylvest, CTO i Tradeshift. Læs tema side 10

”Vi havde en kæmpe ordrepulje og kunne fordoble vores størrelse på kort tid, men manglede kapital. Sammen med Vækstfonden lykkedes det. Bjarne Jeppesen”, ejer af SPORTS GROUP.

Vækstfondens lån og kautioner gør bankens gode kunder endnu bedre Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer som af og til kræver mere finansiering, end banken er parat til at komme med.

Vækstfonden finansierer virksomheder i alle brancher. Bjarne Jeppesen fra Sports Group har eksempelvis fået kapital til at forudbetale produktionen af sportstøj.

Ved at tænke Vækstfondens løsninger ind i jeres rådgivning kan I sikre jeres kunder ny finansiering, de ikke ellers ville kunne få. Eksempelvis til forretningsudvikling, anlægsinvesteringer, eksport, udvidelse af forretningen eller ejerskifte.

Vi har også særlige løsninger målrettet landbrug, iværksættere og nystartede virksomheder med behov for mikrofinansiering. Ring til en af vores erhvervskundechefer for at høre, hvordan Vækstfonden kan hjælpe dine kunder. Det er helt uforpligtende.

Ring på 35 29 86 00 eller læs mere på vf.dk

Leder

Finans April 2015

Vær førstevælger i dit arbejdsliv! Dit arbejdsliv er dit eget. Og at investere i det handler om at give sig selv de bedste kort på hånden. De fleste muligheder og den største tryghed. Og netop derfor lancerer vi den 20. april – og altså måske samtidig med at disse linjer læses – det Worklife Investment-projekt, vi har haft i støbeskeen et stykke tid. Worklife Investment handler om at give dig det bedst mulige udgangspunkt for at gå stærkest og tryggest på vejen gennem dit arbejdsliv – altså din karriere. Den er noget personligt og individuelt, og den kan have mange former og retninger. Men det er afgørende, at du selv er førstevælger i dit arbejdsliv på et arbejdsmarked, der i højere grad kræver, at du som medarbejder aktivt tager stilling til dine ønsker og dine kompetencer Vi vil som din fagforening derfor også være din karrierepartner. En partner, der kender virksomhederne og arbejdsmarkedets krav, og som derfor kan støtte dig, hvor du har brug for det. Det ser vi som helt naturligt som din faglige organisation. Derfor tager vi fra den 20. april også på bustur rundt til arbejdspladser i sektoren, hvor vi inviterer medlemmer og ledelser til en snak om kompetencer, muligheder og investering i arbejdslivet. Det er der nemlig brug for. Både fra arbejdsgiverne og fra dig som medarbejder. Virksomhederne har ofte – og for ofte – fokus på, hvad de har brug for her og nu. Ikke mindst fra dig. Vi har fokus på

dit arbejdsliv, dine muligheder og dine ønsker – også på længere sigt. Gennem Worklife Investment er det vores ambition at hjælpe med at udvikle din karriere med udgangspunkt i dine egne drømme og ønsker. Worklife Investment er relevant for dig, uanset hvordan din situation og dine ønsker ser ud. Du skal investere i dit arbejdsliv, hvis du er glad for dit job og ønsker at bevare det. Du skal også gøre det, hvis du vil sikre dine kompetencer i forhold til fremtidens behov, hvis du ønsker inspiration til at ændre kursen for din karriere, hvis du vil have bedre balance mellem arbejde og fritid – eller bare nye udfordringer på jobbet. Kort sagt: Målet er, at du kan bruge os som forbund til at ruste dig til lige netop dén karrierevej, du ønsker. Gennem Worklife Investment vil vi gøre en forskel for dig. Men vi vil også gøre en forskel for sektoren, fordi Formand Kent Petersen, næstformand dine kompetencer er din virkSolveig Ørteby og næstformand somheds vigtigste aktiv. Og Michael Budolfsen det er netop kompetencerne, der skal bruges til at skabe den vækst og de job i sektoren, som er til gavn for os alle – og som du i øvrigt også kan læse mere om længere inde i dette nummer af Finans.

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

FORÅRS

NYHEDER FRA FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER FREMTIDENS FINANSUDDANNELSE – nu på endnu højere niveau. Kontakt Mariann Bjerre på mfb@finansudd.dk NETVÆRKET FUTURE. Bringer deltagerne på forkant med den digitale udvikling. Deltag gratis på første møde. Afholdes næste gang den 21. maj. Kontakt Claus Godt Hansen på cgh@finansudd.dk KOMPETENCEAFKLARING PÅ KREDITOMRÅDET. Kontakt Bent Erichsen på ber@finansudd.dk DIGITAL KOMMUNIKATION FOR RÅDGIVERE. Er du skarp på at holde videomøder – ”lær de enkle finter”. Kontakt Claus Godt Hansen på cgh@finansudd.dk FINANS TRAINEE – den nye finansielle rådgiveruddannelse, nu med ECTS. Kontakt Mariann Bjerre på mfb@finansudd.dk BOARD LEADERSHIP I FINANSIELLE VIRKSOMHEDER (I SAMARBEJDE MED CBS) – casebaseret Masterclass for bestyrelsesformænd og erfarne bestyrelsesmedlemmer. Kontakt Pernille Bech Hansen på pbh@finansudd.dk FINANSSEKTORENS LEDERDAG den 17. juni med overskriften ’Vækst og omstilling’. Kontakt Pernille Bech Hansen på pbh@finansudd.dk NY VERSION AF MASTER I LEDELSE med endnu mere fokus på forretningen og de særlige ledelsesmæssige udfordringer i den finansielle sektor. Kontakt Pernille Bech Hansen på pbh@finansudd.dk NYE E-LEARNINGKURSER PÅ BOLIGOMRÅDET. Kontakt Hans Nybo på hny@finansudd.dk DEN KOMPETENTE RÅDGIVER – få succes som rådgiver. Personlig udvikling med ECTS. Kontakt Mariann Bjerre på mfb@finansudd.dk

Læs mere på finansudd.dk, eller hold dig løbende informeret ved at tilmelde dig vores nyhedsbreve.

DESIGN: SANDAHLS.NET

Indhold

Finans April 2015

Tema: Vækst i sektoren Santander Consumer Bank er gået fra 1-120 medarbejdere på syv år og gør klar til at tage imod yderligere 130 medarbejdere om lidt Side 10

Humørfyldt statistiknørd

Bjarne Nørgaard, kreditanalysechef i Spar Nord Bank, har altid hyldet tilfældighederne. I matematikken og i livet. Han lader sin nysgerrighed bestemme og går gerne den anden vej Side 16

200.000 i erstatning for usaglig fyring

4½ måneds ekstra løn og 12 feriedage svarende til cirka 200.000 kroner fik Finansforbundet forhandlet hjem til 64årige Lilli Pedersen, der kort efter at være blevet virksomhedsoverdraget blev fyret Side 20

Foto: Jasper Carlberg

Nej tak til ”Luksusfælden”

Skrækeksemplerne var et meget effektivt afsæt til snakken om privatøkonomi i 8.c på Guldberg Skole på Nørrebro i København under Pengeuge 2015 Side 22

En kamp på positioner

Fremtidens finans bygges på partnerskaber

”Se dog at komme ind i kampen i stedet for at henvise til privatlivet. Og vi er klar”, lyder det fra Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, til FA’s direktør, Mariane Dissing, som benægter, at stress skabes på grund af arbejdspres Side 25

Såvel den etablerede bankverden som alle de nye alternative fintechopkomlinger har behov for at etablere nye fællesskaber på tværs af traditionelle faggrænser Side 32

Kunderne får penge tilbage

Få råd og inspiration fra en diætist, en træner og en psykolog til, hvordan du får energien til at slå til helt til sengetid? Side 42

Efter halvandet års kamp lykkedes det Finansforbundet at revolutionere TryghedsGruppen og sikre, at den store milliardformue kommer medlemmerne til gavn Side 26

Sløseri med risikoen

Der bliver ikke gået grundigt nok til værks med långivningen i flere mindre pengeinstitutter, vurderer Finanstilsynet. Side 28

Bevar energien hele dagen

Vi har ikke lavet et eneste fejlkøb

Jyske Banks direktør Anders Dam optrådte på slap line foran 80 medlemmer af Finansforbundet Side 46

NYHEDER

Finans April 2015

Brug for en reguleringspause

Tiden er inde til at holde en reguleringspause, mener Realkreditforeningen. ”Lad de mange nye regler få lov til at virke, og lad os vurdere konsekvenserne af dem, før vi indfører flere nye regler”, sagde Realkreditforeningens formand, Carsten Nøddebo, på foreningens årsmøde onsdag den 25. marts.

FinTech-weekend i Finansforbundet TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

Finansforbundet og CFIR (Copenhagen Fintech Innovation and Research) holder Nordic FinTech-weekend, hvor it-studerende og medarbejdere i finans-it-virksomheder mødes for at udvikle forretningsidéer til nye fintechvirksomheder. Det sker i dagene 8.-10. maj i Finansforbundets lokaler i København. Der er plads til 70 deltagere, som vil blive opdelt i team, der fra fredag sidst på eftermiddagen til søndag eftermiddag med støtte fra mentorer (fra blandt andre Vækstfonden, Saxo Bank og Væksthuset) vil forsøge at udvikle nye, bæredygtige finans-itprodukter. Søndag eftermiddag vil en jury kåre en vinder.

Skub i kompetenceudviklingen Nu er parterne blevet enige om den konkrete udformning af den pulje på 60 millioner kroner til kompetenceudvikling over tre år ved OK-forhandlingerne sidste år, og der er aftalt en række kurser, som kan finansieres gennem fonden Den 60 millioner kroner store pulje til kompetenceud-

Sådan gør du – individuel ansøgning

vikling blev aftalt mellem parterne ved overenskomst-

• Gennemgå de uddannelser som finanskompeten-

bordet. Siden har en bestyrelse, nedsat med ligelig repræsentation af Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening, arbejdet på den helt konkrete udformning og brug af kompetenceudviklingspuljen. Til en begyndelse udbydes faget finansielt engelsk og meget snart følger digital kommunikation. Finanskompetencepuljens bestyrelse vil herefter løbende via

cepuljen udbyder. • Tal med din leder og evt. Finansforbundet om dine udviklingsmuligheder. • Afklar hvilken uddannelse du er interesseret i, og hvornår du vil deltage. Se evt. FAQ’en med ofte stillede spørgsmål. • Udfyld ansøgningen på siden:

hjemmesiden Finanskompetencepulje.dk udbyde nye

Finanskompetencepulje.dk og send den.

kompetenceudviklende fag, som du som medarbej-

Sådan gør du – virksomhedsansøgning

der i den finansielle sektor har mulighed for at søge

• Hvis du søger om midler til et kompetenceudviklings-

om deltagelse i. Der vil ligeledes være mulighed for, at virksomheder kan søge om finansiering af konkrete kurser i samarbejde med de faglige repræsentanter. Hjemmesiden går i luften i uge 17.

København scorer prestigefuld konference

projekt på vegne af din virksomhed, skal du anvende virksomhedsansøgningsskemaet. • I ansøgningen skal du bl.a. informere om projektnavn, projektets formål, beskrivelse af projektet, målgruppe, deltagerantal og budget.

Universiteter blæser til kamp mod it-kriminalitet Truslerne fra hackere og andre it-kriminelle bliver sta-

Den bliver kaldt for verdens største betalingskonfe-

dig flere og mere avancerede. Det har skabt et øget

rence og har hidtil fundet sted i Las Vegas. Fra april

behov for ny specialisering i it-sikkerhed, som kan til-

2016 skal Money20/20 udvides med en europæisk

bagevise angrebene.

pendant, og valget er faldet på København.

Derfor introducerer It-vest, Aalborg Universitet og

Nyskabelsen forventes at tiltrække 3.000 topfolk

Aarhus Universitet med opbakning fra et bredt er-

fra Europa i løbet af den tre dage lange konference,

hvervspanel et nyt uddannelsestilvalg på masterud-

der skal afholdes i Bella Center. Her vil banker, kredit-

dannelsen i it, som skal opkvalificere modstandsdyg-

kortselskaber, iværksættere, forskere og andre inter-

tigheden over for cyberangreb. Uddannelsestilbuddet

essenter være en del af et forum, som stiller skarpt

begynder i august/september med to fag på Aalborg

på alt om betalinger fra forskning og innovation til

Universitet: Netværkssikkerhed og It-sikkerhed i or-

teknologi og service.

ganisationer. Den samlede specialisering tager to et

Money20/20 blev afholdt første gang i Las Vegas i 2011 og har udviklet sig til et samlingspunkt for

halvt år som deltidsstudium. Det vil også være muligt at vælge enkeltdele af uddannelsen.

7.000 deltagere fra 3.000 virksomheder i 75 lande.

Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Industri i 2015

Cirka halvdelen af deltagerne vurderes at være beslut-

havde 13 procent af de adspurgte virksomheder været

ningstagere.

ramt af it-kriminalitet inden for de seneste to år. /HHL

"Man skal ikke være bange for at tage initiativ til at fyre sig selv. Jeg tror, at det kan være en styrke” Ole Andersen, bestyrelsesformand for Danske Bank, til Finans.dk

Finans April 2015

NYHEDER

65 Forskere vil kortlægge fremtidens finanssektor Fusion i Nordjylland

Vild med nyheder? Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt

Ekstraordinært store nedskrivninger i 2014 i Hals Sparekasse, der med et udlån på 209 millioner kroner og 17 ansatte er et af landets mindste pengeinstitutter, er årsagen til, at man har besluttet at blive en del af Sparekassen Vendsyssel. Alle 17 medarbejdere er sikret job i forbindelse med fusionen.

millioner

kroner blev der ifølge Nets svindlet for med dankortet sidste år, hvilket er 17 millioner kroner mere end i 2013. Tricktyverier, hvor pinkoden aflures, hvorefter kortet stjæles, er den hyppigste årsag til svindlen.

Følg os på facebook.

Foto: CBS

CBS står bag kæmpe forskningsprojekt, der frem til 2018 vil undersøge, hvor fremtidens finanssektor bevæger sig hen. Finansforbundet, Danske Bank og NFU er blandt de økonomiske bidragydere. ”Vi er især interesseret i at få bud på, hvordan der kan skabes vækst med nye arbejdspladser i sektoren”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen Hvad er strategien for de store

skabelige artikler omkring den

og mindre finansielle virksom-

danske finansielle sektor, oply-

heder – inklusive deres opbyg-

ser Lars Christian Ohnemus. Der-

ning af eksportmarkeder? Hvor-

udover vil der også blive udarbej-

dan vil det gå med rammebetin-

det en række delrapporter og

gelserne og beskæftigelsesud-

en samlet rapport inklusive en

viklingen i den finansielle sektor?

række anbefalinger.

Hvilke muligheder er der for

”Projektet vil have et nationalt

dansk realkredit? Og hvad med

perspektiv, men de forskellige

de alternative finansieringskan-

udviklingstendenser vil blive vur-

daler – inklusive crowdfunding,

deret både i et europæisk og i et

miniobligationsprogrammer og

globalt perspektiv. Derudover vil

dansk landbrug?

projektet også analysere, om der

Sådan lyder overskriften til

er vækstmuligheder for den dan-

fire af de 12 forskningsområder

ske finansielle sektor i Europa, og

og milestones, som forskningsprojektet

år – herunder påvirkningen fra EU’s kapi-

hvilke barrierer for vækst der eksisterer”,

”Det finansielle Danmark og Det Gode

talmarked og andre konkurrenceforhold,

siger Lars Christian Ohnemus.

Samfund” vil forsøge at kortlægge i de

som kan have vital betydning for, hvordan

kommende fire år.

den danske finansielle sektor udvikler sig”,

Finansforbundet optaget af vækst

Initiativtager til projektet er Center for

siger Lars Christian Ohnemus, direktør

Finansforbundet har besluttet at bidrage

Corporate Governance, CBS (Copenhagen

for Center for Corporate Governance på

med to millioner kroner til forskningspro-

Business School), og for øjeblikket forhand-

CBS, som styrer projektet. Et andet fokus-

jektet over de fire år, det løber.

les der med en række virksomheder og

område vil være af få analyseret, hvor

”Vi er især interesseret i at få bud på,

aktører i finanssektoren om at blive sam-

der bliver skabt eller destrueret job i den

hvordan der kan skabes vækst med nye

arbejdspartnere og bidrage økonomisk

finansielle sektor.

arbejdspladser i sektoren. Vi har de senere

til forskningen. På nuværende tidspunkt

Projektet, der løber frem til 2018, vil blive

år set, hvordan de finansielle virksomheder

har blandt andre Danske Bank, Carnegie,

struktureret som et åbent forskningspro-

med de store banker i spidsen har ind-

Finansforbundet og NFU (de nordiske

jekt, hvor forskellige forskere fra CBS –

skrænket deres aktiviteter og fyret tusind-

finansforbunds sammenslutning) sagt ja

men også forskere fra CBS’ internatio-

vis af medarbejdere. Der er brug for at få

til at støtte projektet.

nale netværk – vil bidrage. Metodikkerne

brudt den negative spiral, hvor alt hand-

”Meget af den forskning og debat, der

vil variere fra interviewundersøgelser til

ler om at skære ned på omkostningerne,

har været om finanssektoren i det seneste

kvantitative analyser, og der vil løbende

og i stedet at få rettet fokus på, hvordan

par år, har været bagudskuende. Vi mener,

blive offentliggjort workingpapers og bag-

sektoren kan generere vækst og øge an-

at der nu er et behov for at se på rammerne

grundspapirer. Desuden har projektet et

tallet af arbejdspladser”, siger Finansfor-

for den finansielle sektor i de kommende

mål om at få produceret 12-14 nye viden-

bundets formand, Kent Petersen. /CJO

nyheder

Finans April 2015

Tilsynskrav lukker sparekasse

Landets næstmindste pengeinstitut, Ulfborg Sparekasse, kan ikke længere se pointen i at drive forretningen videre med de stigende omkostninger, sparekassen oplever gennem stadig større indberetningskrav. Det bekræfter sparekassens direktør, Jens Ebbensgaard, over for FinansWatch. Ulfborg Sparekasse, der blot beskæftiger to deltidsansatte, vil inden for det næste halve års tid overflytte kunderne til en samarbejdspartner.

Danmark nr. 1 til digitalisering

Danmark fører an foran Sverige, når det gælder digitalisering i de 28 EU-lande. I undersøgelsen, som EU-Kommissionen står bag, er Danmark bedst i ”digitale offentlige tjenester” og ”integration af digital teknologi”. De øvrige tre områder i undersøgelsen er ”muligheden for internetforbindelse”, ”befolkningens digitale evner” og ”brugen af internettet”.

Indtægtsfest med omtanke Cirka 30 unge deltog i Finansforbundets arrangement ”Fra SU til fast løn” kunne gå min økonomi minutiøst igennem sammen med mig. Det er ikke sjovt at skulle spare, så det er ikke noget, jeg tror, at jeg får gjort lige så effektivt alene”, beretter hun. Sammen med 30 andre nyuddannede eller næsten uddannede deltog hun onsdag den 11. marts i Finansforbundets pengearrangement ”Fra SU til fast løn”. Og det har givet hende mod på at gøre noget ved sin økonomi: ”Jeg har før været bange for at snakke med min bank. Nu er det omvendt. Jeg kan stadig være nervøs, men det er noget, som er nødvendigt at gøre”, siger Signe Stenkilde. Forbrugerøkonom hos Nordea Ann Lehmann Erichsens holdt et oplæg, hvor hun slog på vigtigheden af at lægge en

”Reguleringen er bureaukratisk og giver mindelser om planøkonomi, og det risikerer at kvæle opsvinget i papir” Jan Kondrup, direktør i Lokale Pengeinstitutter, til Berlingske Business

”Førhen tjekkede jeg min webbank dagligt og førte

plan for sin økonomi, være konkret med beløbene

budget ved hjælp af Excel-ark, men jeg holdt op

og ad den vej realisere sine drømme. Også dem,

med dette for cirka tre år siden. Det var for ke-

som først indtræder på lang sigt. Pension fik der-

deligt, og der skulle ske noget nyt, i og med at

for også opmærksomhed, og det kunne bankråd-

jeg opsagde mit fritids-job og flyttede til en bil-

giver Charlotte Pedersen godt mærke.

ligere bolig, men også fordi min bank indførte dia-

Hun stod ved en af de fem stande, som del-

grammer i webbanken, som jeg kunne bruge i ste-

tagerne kunne besøge, hvis de ville vide mere

det. Dem kigger jeg dog sjældent på længere”,

i forlængelse af oplægget. Denne eftermiddag

fortæller 25-årige Signe Stenkilde, som er klar til

oplevede hun flere, som udviste stor interesse

snarlige ændringer for at sikre sig et privatøko-

for pension, hvilket overraskede hende meget,

nomisk overblik.

for det står i kontrast til normalen.

Til sommer færdiggør hun sin tandlægeud-

”Det generelle og altovervejende billede er,

dannelse. Og selv om hun ikke med det samme

at folk ikke er optaget af pension, før de bliver

kaster sig over et klinikjob, men i stedet skal ar-

50. Nogle begynder dog at spørge ind til pen-

bejde som kajakinstruktør hen over sommeren,

sion ’allerede’ i 40-års alderen. De ved som re-

så ændrer hendes økonomiske situation sig dog

gel godt, at de har en ordning gennem deres

markant, når Statens Uddannelsesstøtte (SU)

arbejde, men ikke nødvendigvis hvad den inde-

bliver byttet ud med en noget større indkomst.

holder”, siger Charlotte Pedersen, som på bag-

Samtidig stiger leveomkostningerne dog også,

grund af mange års erfaring vurderer, at in-

så et finansielt serviceeftersyn ville gavne.

teressen for pension huserer et stykke under

“Det ville være godt med en person, som

privatøkonomi. /HHL

Foto: Stig Stasig

SOMMERSKOLEKURSER I UGE 23 TILMELD DIG INDEN 20. APRIL FOR AT SIKRE DIG EN PLADS

CONNECTING PEOPLE AND PERFORMANCE – HUMAN CAPITAL ANALYTICS Week 23, 1 - 3 June, 2015

DISTANCE I ARBEJDSLIVET Uge 23, 1. - 3. juni 2015

KREDITRISIKO – MODELLERING, PRISFASTSÆTTELSE OG RISIKOSTYRING UGE 23, 1. - 3. juni 2015

FINANCE & ACCOUNTING – CRASH COURSE FOR MANAGERS Week 23, 2 - 3 June, 2015

INTRODUKTION TIL STRATEGISK LEDELSE Uge 23, 1. - 3. juni 2015

MERE INFORMATION OG TILMELDING PÅ SOMMERSKOLE.DK

Råvarebygningen · Porcelænshaven 22 · 2000 Frederiksberg · cbs-executive.dk

Trompet

Finans April 2015

Tocifret vĂŚkst

Finans April 2015

Tema: Vækst i sektoren

Santander Consumer Bank er gået fra 1 til 120 medarbejdere på syv år og buldrer frem på især bilfinansiering, hvor man er markedsledende med en andel på cirka 25 procent. Evnen og viljen til at give lidt ekstra er i fokus i virksomheden, der for nylig blev kåret til Danmarks 7.-bedste arbejdsplads Af Carsten Jørgensen / Foto: Jasper Carlberg

hvert eneste år ”Det her kunne ikke lykkes, hvis ikke medarbejderne var dygtige og havde ild i øjnene”, siger Bo Jakobsen, administrerende direktør i Santander Consumer Bank på sit kontor i bygningen på Avedøre Holme ved København, hvor håndværkere er i gang med at renovere yderligere 3.200 m2 kontorer til den hastigt voksende finansielle virksomhed. I foråret 2007 sad Bo Jakobsen alene hjemme i sin stue og lavede udkast til forretningsmodel for en dansk afdeling af Consumer Finance – et af de syv forretningsben, som den spanske storbank Banco Santander (nr. 11 i verden og nr. 1 i Eurozonen) står på. Bo Jakobsen er bankuddannet og kort forinden havde han forladt SkandiaBanken, hvor han havde etableret og udviklede afdelingen for bilfinansiering. Via en kontakt i Norge, hvor Santander Consumer Finans havde etableret sig nogle år tidligere, havde han hørt, at de overvejede at etablere sig i Danmark efter etableringen i Finland. ”Santander Consumer Finance kunne lide oplægget for etablering af en dansk

afdeling. Ejerne var indstillet på stille den fornødne kapital og investering til rådighed. Men vi skal være nummer et på bilfinansiering, og investeringen skal kunne betale sig. Det er den indstilling, der gør fortsat udvikling mulig”, fortæller Bo Jakobsen med et smil. Og det er lykkedes. Hurtigt fik Bo Jakobsen ansat en håndfuld kompetente folk, som havde erfaring med bilfinans, og inden udgangen af 2007 beskæftigede Santander Consumer Bank 12 medarbejdere. Siden er det kun gået en vej: Fremad.

Succes med højrentekonti Ved udgangen af 2014 beskæftigede Santander Consumer Bank 120 medarbejdere. Finansieringsselskabet sidder på cirka 25 procent af det danske marked for bilfinansiering via et tæt samarbejde til en lang række aktører på det danske bilmarked – forhandlere, importører og brancheorganisationer. Samtidig tilbyder Santander Consumer Bank forbrugslån, og lanceringen af højrentekonti i 2013 og 2014 til markedets højeste

rente (p.t. op til 1,00 procent afhængig af bindingstid) gav finansieringsselskabet yderligere vind i sejlene. Ifølge Bo Jakobsen har man nu rundet 3 milliarder kroner i indlån, hvilket har kunnet lade sig gøre, fordi man i modsætning til traditionelle pengeinstitutter ikke har et indlånsoverskud, og derfor kan honorere danskerne, som indsætter indlån på konti med de fordelagtige rentesatser. Banco Santander har formået at blive kåret til Verdens Bedste Bank (som detailbank) hele tre gange indenfor de seneste 10 år. Det er blandt begrundet i det generelle forretningskoncept, som er så grundlæggende for storbanken. Et koncept som giver frihed under stort ansvar. ”Vi har ikke bare fået en blankocheck til at køre løs med. Vi bliver kigget over skuldrene og kontrolleret af bestyrelsen i Consumer Finance. Der har været sorte tal på bundlinjen hvert år siden 2008, og det skal der også være. Målet er en tocifret vækst hvert eneste år”, forklarer Bo Jakobsen. Han og den øvrige ledelse ana- ••

Tema: Vækst i sektoren

Finans April 2015

lyserer konstant arbejdsprocesserne og forretningsprocesserne i forsøget på at optimere dem. Og så er man i Santander Consumer Bank meget bevidst om, at det er medarbejderne, som skaber tilfredse kunder og dermed indtjening. ”Filosofien på arbejdspladsen er, at vi skal have travlt, fordi det er godt for indtjeningen. Kunderne vil altid være i centrum for alt, hvad vi gør, og alle medarbejdere uden undtagelse skal have et kunderelateret fokus. I vores rekruttering af medarbejdere går vi meget efter folk, som viser, at de har evnen og viljen til at give lidt ekstra”, siger Bo Jakobsen.

Danmarks 7. bedste arbejdsplads De seneste to år har Santander Consumer Bank deltaget i Great Place To Work’s konkurrence om at blive årets bedste arbejdsplads. Det første års 24. plads blev i 2014 vekslet til en 7.plads, hvilket er den højeste placering for et finansieringsselskab i Danmark. ”Der ligger et stort arbejde i at blive en af landets bedste arbejdspladser. Vi har brugt mange kræfter på at arbejde med vores kulturprofil, og vi har lavet en personprofil på samtlige medarbejdere – både nye og gamle. Men det er tiden og pengene værd at udvikle glade og tilfredse medarbejdere, for de er forudsætningen for at vi kan lykkes med vores forretningsplaner med kunden i centrum”, mener Bo Jakobsen. Lige nu er de 120 medarbejdere placeret på 2.800 m2 kontorer på Stamholmen, men til maj måned vokser medarbejdertallet til 250 og kontorarealet til 6.000 m2. Det sker når fusionen mellem Santander Consumer Bank og GE Money Banks danske afdeling træder i kraft. Således foretog Santander Consumer Bank et køb af GE Money Bank i Norden i sommeren 2014. ”Det er en fusion med to ligeværdige parter, og derfor venter der en stor udfordring med at bygge en ny kultur op. Forretningsmæssigt bliver det også spændende, da GE Money Bank kommer med en stærk position på forbrugslånsmarkedet og på betalingskort, hvor vi i forvejen er stærke på det relationsbaserede marked, B2B”, siger Bo Jakobsen. ¢

Lille tro på flere finansjob Blandt Finansforbundets medlemmer peger de fleste på, at der vil komme færre job i 2015 Kun 13 procent forventer, at deres virksom-

Arbejdsgiverforening (FA) er medud-

hed i den finansielle sektor vil have flere

giver af, forsvandt der mere end 7.500

medarbejdere om et år, end der er i dag,

job i pengeinstitutterne i perioden 2008

viser en undersøgelse blandt 1.359 med-

(45.040 job) til 2013 (37.551 job). Og fra

lemmer af Finansforbundets medlems-

2013 til 2014 skar 13 af landets største

panel hos Epinion. Omvendt spår 70 pro-

pengeinstitutter tilsammen over 1.200 job

cent, at deres virksomhed vil have færre

væk, som Magasinet Finans’ regnskabs-

medarbejdere, når vi skriver 2016, end

analyse viste (se Finans’ martsnummer).

man har i dag.

FA’s beskæftigelsesundersøgelse fra

Det negative syn på beskæftigelsen

december 2014, som baseres på oplys-

i finanssektoren kan man ikke fortænke

ninger fra FA’s medlemsvirksomheder,

de finansansatte i at have, når man ser

skønner, at der fra medio 2014 til medio

på udviklingen i de senere år. Ifølge Nor-

2015 vil forsvinde yderligere 1.350 job i

disk Bankstatistik, som Finanssektorens

penge- og realkreditinstitutter.

Det svarer de Tror du, at din virksomhed vil have færre eller flere medarbejdere om et år? Flere medarbejdere 13% Færre medarbejdere 70% Samme antal som nu 16% Ved ikke 2%

I hvilken grad oplever du, at din virksomhed er præget af innovativ og kreativ forretningsudvikling? I høj grad 19% I nogen grad 47% I mindre grad 25% Slet ikke 4% Ved ikke 5%

I hvilken grad mener du, at din virksomhed har ansvar for at skabe økonomisk vækst i samfundet? I høj grad 35% I nogen grad 52% I mindre grad 9% Slet ikke 2% Ved ikke 1%

Undersøgelse blandt 1.359 finansansatte i Finansforbundets medlemspanel hos Epinion

Hvordan oplever du, at din virksomhed er fokuseret på at vækste? ”Åbner filialer og beholder filialer, der lige nu ikke er rentable, for at tiltrække lokale kunder, sætter prisen ned på udlån” ”Besparelser ved at alle ansatte skal arbejde lige til og lidt over bristepunktet” ”Der er fokus på, at alle skaffer nye kunder, og at vi beholder eksisterende” ”Effektiviseringer og nedskæringer” ”Stort fokus på afkast til aktionærer og kundetilfredshed” ”Vi signalerer villighed til finansiering af vækst og gode initiativer” ”At alle aktiviteter, som ikke på meget kort sigt giver klar vækst i toplinje eller reduktion af omkostninger, bliver skåret benhårdt væk” (anonyme fritekst-kommentarer)

Finans April 2015

Tema: Vækst i sektoren

Fra 0-220 ansatte på fem år ”Jeg kan bruge 20 dygtige it-udviklere i København i morgen”, siger Gert Sylvest, CTO i e-handelsplatformen Tradeshift, som fra sin fødsel i 2010 til i dag har etableret sig i USA, Kina og Danmark med over 500.000 virksomhedskunder fordelt på 190 lande

Mens finanskrisen rasede i 2008 og 2009, sad Christian Lanng, Mikkel Hippe Bruun og Gert Sylvest i IT- og Telestyrelsen og udviklede på en offentlig dansk e-faktureringsløsning ved Nem Handel. Det gik så godt, at de tænkte, at de lige så godt kunne udvikle det til en selvstændig forretningsidé, som skulle være tilgængelig for alle typer virksomheder. Og i 2010 – mens de fleste pengeinstitutter kæmpede med blodrøde bundlinjer og fyrede tusindvis af medarbejdere – etablerede de Tradeshift. Siden er det gået stærkt. Knap fem år senere beskæftiger fintech-virksomheden 220 ansatte, hvoraf hovedparten er fordelt mellem København, San Francisco og Suzhou i Kina.

”Vi har siden 2010 fordoblet væksten en gang om året og har rundet 500.000 virksomhedskunder, der er fordelt i 190 lande”, siger Gert Sylvest, CTO i Tradeshift, hvilket vil sige at han har ansvar for den tekniske udvikling i firmaet. I løbet af kort tid koblede 60.000 virksomheder sig på Tradeshifts åbne software, der bygger på principperne i peer2-peer-modellen - lidt ligesom Skype. ”Det åbnede vores øjne for, at vi havde fat i noget. Hvis man opbygger en platform for Business-to-Business handel, hvor alle var forbundet, vil det virkelig kunne ændre den måde, man handler på, tænkte vi. Og det er den vision, hvor små virksomheder, der fungerer som underleverandører for større virksomheder,

får samme nemme adgang til finansielle transaktioner, som større virksomheder, Tradeshift bygger på”, forklarer Gert Sylvest. ”Vi ser os selv som en platform, der faciliterer transaktioner mellem virksomheder. E-fakturering er kun en lille del af det. Virksomheder er velkomne til selv at udvikle og tilføje deres applikationer på platformen. Det handler om at gå væk fra silotænkningen og bruge platformen som et socialt netværk – blot i forhold til at handle med andre virksomheder. Hvis du som en stor virksomhed kan samle dine underleverandører og dine forskellige systemer på samme platform, er der mange penge og ressourcer sparet”, tilføjer direktøren. ••

Tema: Vækst i sektoren

Finans April 2015

Udenlandsk kapital Tradeshifts software er gratis, mens indtægterne henholdsvis kommer fra de store virksomheder, fra gebyrer på at formidle finansielle services og fra salg af Tradeshifts store palette af apps i App-store. Tradeshift har haft nemt ved at tiltrække udenlandske investorer til udviklingen af firmaet, og visionen har hele tiden været, at man er en global virksomhed. Udover udviklingsafdelingerne i Kina, USA og Danmark har man salgskontorer i London, Paris, München og Tokyo, som lige nu har fokus på at hive de største virksomheder i Forbes 500 ind i kundekartoteket. It-talenter er i høj kurs Gert Sylvest og hans to medstiftere har ingen planer om at flytte udviklingsafdelingen i København – Tradeshifts største – til udlandet. ”Vi har konstant brug for dygtige it-udviklere, og aktuelt kan jeg bruge 20 her i København”, siger Gert Sylvest. De nuværende 70 medarbejdere i København er fordelt på omkring 20

nationaliteter, hvilket ikke giver de store kulturelle udfordringer, idet alle taler engelsk med hinanden. Rekruttering af nye dygtige medarbejdere er en af Tradeshifts største udfordringer lige nu – også fordi man konkurrerer med Google og andre store aktører om de bedste hoveder. ”Der masser af talent i San Francisco, hvor vi også er, men det er ekstremt dyrt på grund af konkurrencen mellem alle de IT virksomheder som har hovedsæde i San Francisco og Silicon Valley. Det er vores oplevelse, at der uddannes en del dygtige it-udviklere i Danmark. I Tradeshift arbejder vi i små tværfaglige teams, der kan rykke hurtigt, og her har vi i Danmark den fordel, at vi er gode til gruppearbejde og at samarbejde, fordi det er indgroet i vores uddannelsessystem”, siger Gert Sylvest, der selv er uddannet fra IT-universitetet i København. Tradeshifts væksteventyr kunne umiddelbart lede tankerne hen på, at det bliver en af de næste danske iværksætter-virksomheder, som sælges til en stor udenlandsk virksomhed. ”Vi har ingen planer om at sælge. Det

er vores vision at drive virksomheden videre selv. Vi synes selv, at der ligger en stor idé begravet i, hvordan firmaer handler sammen, og hvordan magtforholdet mellem store og små leverandører skal være”, siger Gert Sylvest. ¢

Finans April 2015

Tema: Vækst i sektoren

Nye virksomheder vil skabe flere job ”Der bliver næppe flere job inden for kundevendte funktioner i filialer og back office, men jeg tror på, at der vil skabes mange job i nye finans-it-virksomheder i de kommende år, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen

Ansatte strømmer til Middelfart Sparekasse

Dansk Industri vurderer, at der alene i 2015

forbundsformanden vil der blive skabt nye

Middelfart Sparekasse har valgt at gå imod

vil ske en stigning i den private beskæf-

job med digitaliseringen.

strømmen. De seneste to år har Sparekas-

tigelse på 32.000 personer. Og Nykredits

”Lige nu er vi i en situation, hvor virk-

sen etableret fem nye afdelinger, som ved

cheføkonom, Tore Stramer, venter ifølge

somhederne trimmer sig efter krisen. Men

udgangen af 2014 beskæftiger næsten 50

Berlingske Business hele 35.000 nye job

flere finansielle virksomheder er i gang med

medarbejdere. Alene sidste år udvidede

i Danmark i år.

at investere i fintech, og der ligger også et

sparekassen medarbejderstaben med 28

Finansforbundets formand, Kent

potentiale i jobskabelse inden for eksem-

og er nu oppe på i alt 260 ansatte.

Petersen, håber, at den vækst i beskæf-

pelvis kapitalforvaltning, hvor København

Medarbejderfremgangen er en nødven-

tigelsen, der tegner sig i det danske sam-

har en stærk position i forhold til andre

dig konsekvens af sparekassens vækst-

fund, også vil betyde flere job i finanssek-

lande”, siger Kent Petersen. ¢

strategi. For det er ikke kun nye ansatte,

toren. Også selv om finanssektoren som

der strømmer til, når Middelfart Sparekasse

den eneste branche havde færre arbejds-

åbner nye filialer rundt om i landet. Det gør

pladser i 2014 end i 2013.

kunderne også. I 2013 havde sparekassen

”Der bliver næppe flere job inden for kundevendte funktioner i filialer og back office, men jeg tror på, at der vil skabes mange job i nye finans-it-virksomheder i de kommende år. Over de seneste 20-25 år er der sket store forandringer i sektoren, og hvis vi skruer tiden tilbage til midten af 1980’erne, havde ingen forestillet sig, at der ville blive skabt så mange tusind nye it-job i bankerne, som det rent faktisk er tilfældet i dag”, siger Kent Petersen.

Nye job i fintech og kapitalforvaltningen 1.359 medlemmer af Finansforbundets panel hos Epinion har deltaget i en undersøgelse om vækst. Så mange procent har svaret i høj grad eller i nogen grad til, at der kan skabes flere arbejdspladser i Danmark inden for disse områder i fremtiden:

Han hæfter sig ved, at et tiltag som MobilePay – Danske Banks populære betalingsapp – fjerner nogle job, men også er med til at skabe andre job. Digitaliseringen er kommet for at blive, og hvis man kun fokuserer på filialer i pengeinstitutterne, vil fremtidsudsigten se mørk ud – men ifølge

en netto tilgang af kunder på 5.000, og sidste år kom der yderligere 4.300 kunder til. ”Jeg er stolt af, at vi er i stand til at gå imod strømmen og etablere afdelinger, hvor vi vægter tilgængelighed højt og er i stand til at servicere både erhvervs- og privatkunder på alle fronter – både i kassen, digitalt og i et personligt møde”, siger administrerende direktør i Middelfart Sparekasse, Martin Nørholm Baltser. Sidste sommer åbnede sparekassen en ny afdeling i Hørning syd for Aar-

Fintech (Finansiel it): 68% Kapitalforvaltning: 54% Forsikring: 30% Realkredit: 28% Banker: 24%

hus. Og året før var det nye filialer i Aarhus, Esbjerg samt en erhvervsafdeling i Odense og en pensions- og formueafdeling i Roskilde. På to år er antallet af medarbejdere i sparekassen vokset fra 182 til 260. /JTH

Trompet

Finans April 2015

Humørfyldt statistiknørd

Finans April 2015

Portræt

Bjarne Højgaard har altid hyldet tilfældighederne. I matematikken og i livet. Han lader sin nysgerrighed bestemme og går gerne den anden vej. Efter 18 år på Aalborg Universitet byttede han sit forskerkontor ud med Spar Nord Bank, hvor han blev modeludvikler og senere kreditanalysechef Af Berit Villadsen / Foto: Kaare Viemose

Havde du spurgt betonarbejderen og kollektivisten Bjarne Højgaard tilbage i 1984, om han kunne se sig selv i sit nuværende job som kreditanalysechef i Spar Nord Bank, var det blevet et blankt nej. Efter et lille års tid som soldat på en sjællandsk kaserne og med bopæl på det farverige Nansensgade i København blev den dengang 21-årige Bjarne Højgaard parcelhusejer i Nibe sammen med seks barndomsvenner og soldaterkammerater. De syv barndomsvenner omdannede huset til kollektivet Driv. Naboerne var ikke udelt begejstrede, for de syv unge nibenitter var kendt i byen for at feste igennem. De fleste af dem arbejdede ligesom Bjarne på den lokale betonfabrik Spænbeton og formåede at formøble deres gode løn, hurtigere end de kunne tjene den. Men de var også ambitiøse rent karrieremæssigt. Det lå i kollektivets dobbeltsidede ”Jeg kan godt lide at se mig selv som problemknuser. Hvis jeg kan se et problem, jeg kan bidrage til at løse, gør jeg det. Det er en af mine forcer og absolut også en af mine svagheder. Jeg er rodet ind i rigtig mange processer i den her bank”, siger Bjarne Højgaard.

navn ”Driv”, som var valgt med omhu og præcision. Ambitionen var at drive den af og nyde ungdomslivet, samtidig med at de også ville drive deres liv til noget. En ambition, som har fulgt Bjarnes liv og karriere lige siden, og som i 2007 drev ham væk fra enspændertilværelsen som lektor og leder på Institut for Matematiske Fag på Aalborg Universitet til at blive modeludvikler i bankkollektivet Spar Nord Bank. Måske ikke det mest oplagte karrierespring. Men for Bjarne var det efter 18 år på universitetet tid til at komme videre. ”På universitetet udviklede jeg statistiske modeller til at kontrollere forskellige ting inden for forsikring og pension og skrev om dem i videnskabelige tidsskrifter, som andre læste og arbejdede videre på. Men jeg tror aldrig nogensinde, at modellerne nåede ud til nogle forsikringsselskaber eller andre ude i industrien. Og det begyndte på et tidspunkt at irritere mig. Jeg savnede at flytte butikken og se nytten af mit arbejde og mine modeller. Det kan jeg i banken, og det gør, at jeg har det som en fisk i vandet her”, siger den 52-årige Bjarne Højgaard.

Fra modeludvikler til kreditanalysechef Bjarne søgte en nyopslået stilling som ”modeludvikler” i bankens hovedsæde i Aalborg. Spar Nord havde på daværende tidspunkt ambitioner om at udvikle sine egne ratingmodeller og blive godkendt som Internal Rating-bank, og Bjarne fik en central rolle i udviklingen og driften af bankens statistiske ratingmodeller i forhold til bankens kreditgivning og kreditstyring. Modellerne brugte banken til at få overblik over de forskellige porteføljers individuelle risiko og udviklingen i risikoen. I 2012 droppede banken imidlertid at blive Internal Rating-bank. Opgaven var for stor og dyr i forhold til udbyttet, og modeludviklingsenheden blev splittet op i to enheder, systemog procesafdelingen og kreditanalyseafdelingen. Bjarne er i dag chef i sidstnævnte afdeling, men har som kreditanalysechef stadig et ben i den anden afdeling, idet han både godkender modellerne og rent metodemæssigt er med til at opstille modellerne. Ud over alt hvad der hedder kredit og kreditanalyse, er Bjarne også involveret i bankens aflæggelse af regnskab, risikorap- ••

Portræt

Finans April 2015

porter og al myndighedsinformering i forhold til Finanstilsynet, som egentlig ligger i bankens økonomiafdeling. ”Jeg kan godt lide at se mig selv som problemknuser. Hvis jeg kan se et problem, jeg kan bidrage til at løse, gør jeg det. Det er en af mine forcer og absolut også en af mine svagheder. Jeg er rodet ind i rigtig mange processer i den her bank. Jeg kan slet ikke lade være. Jeg er styret af en umådelig stor nysgerrighed efter at forstå, hvordan hvert et hjørne af sådan en bankvirksomhed fungerer”.

Valgte pigerne frem for matematikken Hver onsdag eftermiddag tager Bjarne på Aalborg Universitet for at undervise studerende i sandsynlighedsregning og statistik. Det har han gjort siden 2013, og undervisningstimerne gør, at han i dag ikke savner noget fra universitetsverdenen. En smule uforståeligt for hans universitetskolleger måske. Spørger du dem, har han med karriereskiftet rent forskningsmæssigt solgt ud. For dem er den del matematik og statistik, Bjarne bruger i sit arbejde i banken, helt basal og elementær. Men det gør ikke Bjarne noget. Han lader sig ikke styre af, hvad folk synes og mener om ham, og drømmer ikke om at udvikle ny matematik. Han er drevet af sin nysgerrighed og har aldrig været bange for at gå imod strømmen. Det kan hans matematiklærer fra folkeskolen skrive under på. Det var ved at tage livet af ham, da Bjarne, som var rigtig dygtig til matematik, valgte at blive sproglig student. ”Jeg var absolut hippietypen. Jeg gik med partisantørklæder og slidte cowboyjakker, og så kunne jeg bedre lide piger, end jeg kunne lide drenge. Og de, der skulle læse matematik, var sådan nogle ingeniører og regnskabstyper. Det gad jeg ikke. Så jeg ville over på den sprog-lige linje. Det var meget sjovere”. Bjarnes vej tilbage til matematikken var da også langtfra lineær. Efter et par år som betonarbejder i kollektivet flyttede han til Aalborg, hvor han begyndte at læse hjemkundskab og musik på lærerseminariet. Det gik der to år med, før han i 1989

besluttede sig for at blive en af de famøse ingeniørtyper, han havde distanceret sig fra i gymnasiet. På Aalborg Universitet opdagede han computeren, og så blev datalogi for en stund hans kald, indtil han, som hans gamle matematiklærer ville sige, endelig kom til fornuft og valgte matematikken.

Inkarneret nordjyde Et par år efter at Bjarne var blevet institutleder, begyndte han i 2005 så småt at holde øje med Spar Nord. Ud over at det var hans egen bank, begyndte han at se banken som sin plan B. En alternativ karrieremulighed for en mand med Bjarnes forsikringsmatematiske baggrund og viden, hvor et job i et af landets største forsikrings- eller pensionsselskaber var mere oplagt. Problemet for Bjarne var imidlertid geografien. Bjarne er så meget nordjyde, at det slet ikke var en mulighed. I dag har Bjarne nok plads at boltre sig på. Han bor sammen med sin kone på en 230 kvadratmeter stor gård med tilhørende 8.000 kvadratmeter grund tæt på byen Egense med 400 mennesker. Deres to børn er lige flyttet hjemmefra og har hver især krydset lidt af Bjarnes fodspor. Deres søn bor i København og studerer litteraturvidenskab, mens deres datter bor i Aarhus og har valgt at læse til ingeniør. På gården slapper Bjarne bedst af med en hammer og sav i hånden. Han renoverer på tyvende år gården og ville ikke have været sin farverige karrierevej foruden. ”Det bedste, jeg har gjort, er, at jeg altid har grebet de muligheder, der har budt sig. Da jeg startede på universitetet, havde jeg ingen planer om, at jeg skulle være matematiker. Men der endte jeg bare, fordi jeg syntes, at det var sjovere. På samme måde har jeg heller aldrig haft nogen planer om, at jeg skulle have en ph.d.-uddannelse. Det vigtigste for mig er, at jeg har det godt med det, jeg laver. I banken har jeg det bedst med, at alle omkring mig er motiverede for at lave det, de laver, og at de føler, at de er en del af et fællesskab”. Og det føler Bjarne, at han er. Faktisk er han så glad for bankkollektivet, at han sagtens kan se sig selv blive pensioneret herfra. ¢

Blå bog 1982 Vælger pigerne frem for matematikken og bliver sproglig student 1984 Grundlægger kollektivet Driv sammen med seks barndomsvenner fra Nibe 1989 Ser for første gang en computer og taber sit hjerte til matematikken 1992 Får sammen med en medstuderende dispensation til at læse sandsynlighedsteori på Aalborg Universitet 2003 Bliver leder af Institut for Matematiske Fag på Aalborg Universitet 2005 Overvejer første gang at blive bankmand 2007 Dropper universitetet og bliver modeludvikler i Spar Nord Bank

Hvad blev der af kollektivet? Bjarne ser stadig sine barndomsvenner fra kollektivet Driv, som blev opløst efter to år. En enkelt af vennerne bor i København, men resten er flyttet tilbage til Nibe eller Aalborg igen. Alle har et godt job, og en enkelt har beholdt sit arbejde siden kollektivet. Han er leder for Nibefestivalen ”Den lille fede” på 32. år. Festivalen blev til dels grundlagt i kollektivet og havde kollektivet som fast mødested. Bjarne har derfor været festivalfrivillig igennem en længere periode og spillede i festivalens første år i diverse forskellige bands. ”Plain Attitude” var et af bandnavnene, som Bjarne var guitarist i. Musikken var undergrund, og tøjet sort. I dag er guitaren lagt på hylden, men Bjarne er igen engageret i ”Den lille fede”. Han er for tiden i gang med at udvikle et digitalt vagtprogram, som skal lette administrationen af medhjælperne på festivalen.

2012 Får job som kreditanalysechef i Spar Nord Bank 2013 Begynder at undervise i målteori og ”stokastisk calculus” på Aalborg Universitet ved siden af bankjobbet.

Indiske aktier styrker Sydinvest Fjernøsten En investering i Fjernøsten kan betale sig. Men det er vigtigt at vælge den rigtige investeringspartner og tænke langsigtet, når man går ind på markedet. Sydinvest Fjernøsten præsterede i 2014 et flot merafkast i forhold til benchmark. Afdelingen gav 23,6 % i afkast, hvilket var 5,9 %-point bedre end benchmark. Og set over en 5 års periode har Sydinvest Fjernøsten med et afkast på 63,5 % også præsteret bedre end benchmark.*)

Filippinerne gennemgår fortsat en flot positiv udvikling. Udlandet benytter i stigende grad Filippinerne til forskellige typer it-service, mens investeringer og øget låntagning fra private sikrer en høj vækst fremadrettet. Sydinvest satte første gang fokus på de fjernøstlige aktiemarkeder i 1994 med lanceringen af Sydinvest Fjernøsten. Mange års erfaring på disse markeder har gjort afdelingen til en 130 af de førende på området. 120

Sydinvest Fjernøsten

Benchmark Mere information Der er høj risiko forbundet med inveIndisk valg kan sikre vækst 110 stering i Sydinvest Fjernøsten, og afDen nye indiske regering har et solidt flertal, og reformprocessen er sat i gang. kastet i afdelingen kan blive negativt. 100 Derfor bør du tale med din rådgiver, Samtidig er den lave oliepris en stor inden du investerer. Vi anbefaler, at hjælp for økonomien. Det kan bringe væksten op på et højere niveau i mange 90du læser mere om investeringen på 01/01/2014 01-05-2014 01-09-2014 01-01-2015 år, så potentialet i indiske virksomheder opsparing.nu, hvor du også finder prospekt og Central Investorinformafår lov til at udvikle sig.

tion. Som investor skal du være opmærksom på, at lande i Emerging Markets ikke har de samme etiske standarder, som vi normalt forventer herhjemme. Læs mere på opsparing.nu

Værdiudvikling af 100 kr. i Sydinvest Fjernøsten*) 130

120

Sydinvest Fjernøsten Benchmark

110

100

90 01/01/2014

01-05-2014

01-09-2014

01-01-2015

*) Pr. 1.1.2015. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Finansforbundet gør en forskel

Finans April 2015

200.000 i erstatning for usaglig fyring 4½ måneds ekstra løn og 12 feriedage svarende til cirka 200.000 kroner. Det fik Finansforbundet forhandlet hjem til 64-årige Lilli Pedersen, der i november måned blev virksomhedsoverdraget fra SDC til Coor Service Management og to måneder efter blev fyret på en usaglig baggrund Af Berit Villadsen / Foto: Mads Teglers

”Du bliver ikke fyret. Det kan du være helt sikker på”. Det var beskeden til den 64-årige receptionist Lilli Pedersen først i november 2014, da hun var til møde hos sin nye chef. Mødet fandt sted, et par dage efter at hun sammen med 12-13 kolleger fra datacentralen SDC’s kantine, post og reception var blevet virksomhedsoverdraget til serviceleverandøren Coor Service Management. Beskeden beroligede Lilli Pedersen, der i lighed med sine andre virksomhedsoverdragede kolleger var blevet lovet uændrede lønforhold i ansættelsen frem til 2017 af Coor. Lilli anede derfor ikke uråd, da hun to måneder senere den 8. januar blev kaldt til møde hos selvsamme chef og fik valget mellem at tage et nyt job hos politiet med en lønnedgang på 14.000 kroner eller en fratrædelsesaftale. Opsigelsen blev over for Lilli begrundet med organisationsændringer. Coor havde brug for en projekt- eller teamleder i stedet for hende. Beskeden kom som et chok for Lilli, som rystet kontaktede sin tillidsmand, der kunne fortælle hende, at hun med et jobtilbud med så stor lønnedgang godt kunne betragte sig selv som fyret. Noget af en mavepuster efter

36 år i SDC’s vante lokaler i Ballerup. Tillidsmanden gennemgik desuden Lillis fratrædelsespapirer og konstaterede mangler i form af en glemt pensionsordning og noget ferie og rådede derfor Lilli til at tage kontakt til Finansforbundet. Finansforbundets jurist Mette Bruun gik ind i sagen og fik forhandlet sig frem til yderligere 200.000 kroner svarende til fire en halv måneds løn og 12 feriedage for usaglig opsigelse efter funktionærlovens paragraf 2b. En væsentlig årsag til erstatningen var, at Lillis chef ikke sagligt kunne redegøre for, hvorfor Lilli som den ene ud af to receptionister skulle fyres. Eneste begrundelse, chefen kom med, var, at Lillis kompetencer var bedre end hendes receptionistkollegas, hvorfor hun ville være lettere at placere i en anden af de virksomheder, Coor har aftaler med. Erstatningen var en personlig sejr for Lilli, som ærgrer sig over måden, fyringen foregik på. ”Det var ikke sjovt at være en sag frem for et menneske, og jeg har været skuffet over Coor. Men jeg er meget glad for, at jeg har haft Finansforbundet i ryggen. 100 procent. Mette (Finansforbundets jurist Mette Bruun, redaktionen) har været en fantastisk støtte igennem hele forløbet. Det samme har Morten

Funktionærlovens paragraf 2b

Ifølge funktionærlovens paragraf 2b skal arbejdsgiveren udrede en godtgørelse til en funktionær, der har været ansat hos arbejdsgiveren i mindst 1 år, hvis funktionæren bliver opsagt, og opsigelsen ikke kan anses for at være rimeligt begrundet i funktionærens eller virksomhedens forhold. Tilsvarende regler findes typisk også i kollektive overenskomster, hvorfor reglerne i funktionærloven ikke kun er relevante for funktionærer. To betingelser skal være opfyldt, før funktionæren har krav på godtgørelse: •

•

Funktionæren skal have været ansat i virksomheden i mindst 1 år før opsigelsen Opsigelsen skal være usaglig, forstået på den måde at den ikke skal være rimeligt begrundet i virksomhedens eller funktionærens forhold.

Finans April 2015

(Finansforbundets karrierekonsulent Morten Stick Knudsen, redaktionen). De har givet mig sparket og troen på, at jeg igen kan komme videre. Og det er absolut en stor fordel, når du kommer dertil, at du er blevet fyret og godt kan føle, at det hele er lidt uoverskueligt. Især når man som jeg ikke har været ude at søge arbejde i 36 år”, siger Lilli Pedersen.

”Husk nu, at Lilli er ledig” Selvom Lilli Pedersen er ledig, ringer hendes vækkeur stadig hver morgen klokken 7.00. Lilli står hver dag op og bliver mødt af en tomhed og et savn. Hun savner sin anden familie, som hun kalder sine tidligere kolleger i SDC. De betød rigtig meget for hende, ikke mindst da hun efter et års sygeorlov kom tilbage efter at have passet sin kræftsyge mand. Og Lilli er opsat på at skulle finde en ny familie. ”Jeg fortsætter med at lede efter et arbejde. Jeg giver ikke op. Jeg har stadigvæk gejsten og kan godt forestille mig at arbejde, indtil jeg bliver 70 år. Jeg vil ikke gå hjemme. Jeg skal ud blandt mennesker og føle mig levende igen. Føle, at der er noget at stå op til. Føle, at der er brug for mig igen. Og føle, at jeg gør en forskel”. Indtil videre spreder Lilli budskabet om

Finansforbundet gør en forskel

sin ledighed igennem sit netværk og alle på hendes vej. Hendes bankrådgiver har lovet hende at holde øje med eventuelle jobopslag i kategorien receptionist/kontorassistent/ sekretær/rejsearrangør med mere. Og Lilli er åben, når det gælder job. I SDC har hun ud over sit receptionistjob været sekretær for diverse områdechefer, stået for telefoni, møde- og rejsebooking og andet forefaldende arbejde i organisationen. Hun er et socialt menneske, der skal i gang, og hun er allerede godt i gang med at sætte skibe i søen og udvide sit netværk. Planen er, at hun skal udføre frivilligt arbejde i Kræftens Bekæmpelse og hjælpe med danskundervisning af indvandrere. ¢ Efter interviewet har Lilli Pedersen fået job som receptionist hos kapitalforvalteren BankInvest med 110 medarbejdere. Her skal hun 20 timer om ugen sidde i receptionen og hjælpe til med forefaldende sekretæropgaver.

Her kan du få juridisk rådgivning

Finansforbundets juridiske rådgivere står klar til at hjælpe og vejlede dig allerede fra klokken 8.00 om morgenen. Har du brug for juridisk rådgivning mellem klokken 8.00 og 8.30, skal du ringe direkte til vores rådgivere på telefonnummer 32 66 13 30. Efter klokken 8.30 skal du ringe på 32 96 46 00. Finansforbundets jurister og faglige konsulenter kan svare dig, hvis du har juridiske spørgsmål både ved ansættelsens begyndelse, under ansættelsen, og når ansættelsen ophører, for eksempel vedrørende: • •

•

Gennemgang af ansættelseskontrakt inden underskrift Rådgivning omkring dine rettigheder i forhold til overenskomsten Rådgivning i ansættelsesretlige problemstillinger, funktionærlov, ferie, sygdom med videre Hjælp, hvis der opstår en konflikt omkring dine rettigheder med din arbejdsgiver Rådgivning i forbindelse med opsigelse eller fratrædelsesaftale.

finansiel dannelse

Finans April 2015

NEJ TAK til ”Luksusfælden” Der kom for alvor gang i snakken i 8.c på Guldberg Skole på Nørrebro, da tv-programmet ”Luksusfælden” blev bragt på banen. Skrækeksemplerne var et meget effektivt afsæt til snakken om privatøkonomi under Pengeuge 2015 Af Hans-Henrik Lærke / Foto: Stig Stasig

Listen over udgifter voksede og voksede, da opremsningen først begyndte. Shopping, cafébesøg, tøj, T-shirts, sko, biografture. Og der gik et sug igennem klasselokalet, da en af de meget benyttede forbrugsgoder blev nævnt – slik. Holdt op mod indtægter fra fritidsjob eller lommepenge var der pludselig rigeligt med udgifter, der alle gjorde et indhug i det budget, som 8.c på Guldberg Skole lagde i fællesskab med dagens gæsteunderviser, Erik Filtenborg, privatrådgiver fra Sparkassen Sjælland. Han havde fået to matematiktimer til at stille skarpt på privatøkonomi i anledning af Pengeuge 2015, som fejede hen over cirka 400 af kongerigets folkeskoler fra 9.-13. marts. ”Det var sjovt at være gæsteunderviser. Jeg var lidt nervøs i begyndelsen, men da eleverne først var vakt, gik det fint”, siger Erik Filtenborg. Og vakt, det blev 8.c for alvor, da økonomiske begreber som indtægter, udgifter, renter og lån blev sat ind i en forståelsesramme, som de fleste af de 19 elever kendte fra tv. Det drejer sig om programmet ”Luksusfælden”, hvor deltagere, som har mistet overblikket og grebet om privatøkonomien, sikrer sig 15 minutters lidet flatterende tv-berømmelse, mens deres budget – eller mangel på samme – bliver endevendt og udpenslet for åben skærm. Samme skæbne skal helst ikke overgå eleverne i 8.c, hvilket der heller ikke var meget, som tydede på. Klassens budget gik i hvert fald i plus. Men inden for få år hører de til en aldersgruppe, som i stor stil døjer med dårlig privatøkonomi. Mere end 50.000 unge mellem 21 og 30 står således opført som dårlige betalere i RKI-registret ifølge Experian. En nylig besva-

ret spørgeskemaundersøgelse, som Finansrådet har gennemført, viser ligeledes, at hver anden af de 15-24-årige mangler forståelse for basale finansielle begreber. Netop derfor afholdte Finansrådet og Danmarks Matematiklærerforening med opbakning fra Finansforbundet og Forbrugerrådet Tænk for andet år i træk Pengeuge, som har til formål at ruste de unge mod fremtidig økonomisk uføre og øge deres økonomiske forståelse. I alt 385 skoler havde tilmeldt sig, hvilket var en tidobling i forhold til sidste år. Det betød, at cirka 300 bankfolk i ugens løb stod bag katederet og styrede matematikundervisningen. Ud over en god debut som gæsteunderviser synes Erik Filtenborg også meget godt om selve pengeugens formål med at klæde de unge på til deres økonomiske fremtid. ”De får nogle ting med, som de forhåbentlig har i baghovedet, når det en dag bliver alvor med privatøkonomi. Vi redder nok ikke den danske ungdoms økonomi, men måske vil det gøre mit arbejde nemmere i fremtiden”, siger han, med hentydning til at eleverne i 8.c om nogle år skal tage stilling til bilkøb, boligkøb eller jordomrejse. Derfor blev der også gjort overvejelser om opsparing eller lån. Det stod klart for eleverne, at der findes flere forskellige låntyper at vælge imellem, men der var varierende opfattelser af begrebet rente. Hvordan regnes den? Er den afhængig af låntagerens alder? Er renter noget, man får eller giver?

Kickstarter for mere undervisning Elevernes finansielle forståelse blev testet i anden undervisningstime via en jeopardyinspireret quiz, hvor de gruppevis

Finans April 2015

finansiel dannelse

Erik Filtenborg fik debut som folkeskolelærer, da han under Pengeuge2015 præsenterede eleverne for finansielle termer og begreber, som de efterfølgende har arbejdet med i matematiktimerne.

skulle demonstrere deres nye økonomiske ordforråd og indsigt. Men to timers undervisning i privatøkonomi er næppe nok til at ruste eleverne til at navigere sikkert i de privatøkonomiske vande, som venter de kommende år. Quizzen afslørede da også, at forståelsen varierede en del blandt eleverne, så der forestår klassens matematiklærer, Brian Martinussen, et stykke arbejde. ”Hvis det bliver ved de her to timers undervisning, så er det en dråbe i havet, men vi skal have ringene til at sprede sig”, siger Brian Martinussen, der betragter gæsteundervisningen som en kick-starter for de kommende ugers undervisning.

”De får et projekt de næste uger, hvor de skal planlægge en studierejse. De skal ind at arbejde med opsparing til turen og se på mulighederne for at låne pengene. De skal lægge et budget for turen og sætte fokus på leveomkostningerne i det land, de vælger. Og de skal også have en forståelse af valutaen i landet”, siger han. Om de så også kan få rejsebudgettet til at gå op og, endnu vigtigere, de mange fremtidige budgetter for deres privatøkonomi, kan Erik Filtenborg måske finde ud af, hvis han og eleverne en dag mødes i banken. ¢

arbejdsmiljø

Finans April 2015

En kamp på positioner En konference om det psykiske arbejdsmiljø blev en holmgang mellem arbejdsgiver- og arbejdstagersynspunkter. ”Se dog at komme ind i kampen i stedet for at henvise til privatlivet. Og vi er klar”, sagde Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, til FA’s direktør, Mariane Dissing, som benægter, at stress skabes på grund af arbejdspres Af Elisabeth Teisen

pladser outsources, der er fyringsrunder, svært for arbejdsgiverne at håndtere”, Arbejdsgiverne havde inviteret. Finansforbundet var gæst. Men det forhindrede fusioner og konstante forandringer, der replicerede Mariane Dissing, der også er pres på performancekrav og profitopfordrede repræsentanterne fra Finansikke, at tonen til tider blev skarp på en konference om det psykiske arbejdsmaksimering, vi oplever chikane, mobforbundet og DFL til at bede deres egne miljø, der blev holdt i Finansning og stress. Og sidst, men medlemmer om at tage ansvar for det ikke mindst, knuges medarpressede privatliv. sektorens hus torsdag den 19. marts. bejderne af angst for at Selvom direktør miste jobbet. Se dog at En flinkeskolesektor komme ind i kampen for Det Nationale Over for det standpunkt appellerede i stedet for at henvise Forskningscenter for Solveig Ørteby til medarbejderne i den til privatlivet. Og vi er finansielle sektor om at sige fra. Arbejdsmiljø Inger ”Ja-hatten har været på for længe. Vi Schaumburg i sit indklar”, sagde Solveig arbejder i en flinkeskolesektor, hvor arledende indlæg advaØrteby. Formand for Danske bejdsgiverne har udnyttet vores angst for rede mod at lægge for meget vægt på, at noForsikringsfunktionærers at blive fyret til hele tiden at øge kravene. Landsforening (DFL) CharNu siger I nej!” lød opfordringen fra Figet af belastningen på det Presset på moderne menneske blev lotte Hougaard havde håbet nansforbundets næstformand. medarbejderne i Og Charlotte Hougaard håbede på skabt andre steder end på virksomhederne er på et fælles sprog, et sporen sektor med et psykisk arbejdsmiljø, arbejdspladsen, blev det i øget langt ud over skifte og et større samarbejde høj grad det, der blev om- det rimelige, siger om det psykiske arbejdsmiljø. hvor man tør sige: ”Nok er nok”. Solveig Ørteby. ”Vi skal have genskabt Et af problemerne med den fælles drejningspunktet for indtilliden. Det er der, vi skal læggene fra administrerende forståelse af det psykiske arbejdsmiljø er, starte, for lige nu oplever vi et ardirektør Mariane Dissing, Finanssektoat det stadig er en lidt diffus størrens Arbejdsgiverforening (FA), der var bejdsmarked uden tillid, hvor relse, hvor meget af statisvært på konferencen. vi bliver målt, vejet og kontikken er baseret på sub”Lad være med at dele det for meget trolleret. Det er indiskutajektive tilkendegivelser op. Vi er nødt til at håndtere det hele menbelt, at branchen har et af, hvordan medarbeproblem. Der er skåret jderne opfatter deneske, når det handler om det psykiske ind til benet, og vi skal res belastninger og arbejdsmiljø”, sagde Inger Schaumburg. løbe hurtigere”, sagde Ikke desto mindre fastholdt Mariane psykiske velbefindenCharlotte Hougaard. de. Derfor har parDissing gennem hele konferencen sit synspunkt, at stress er et folkesundheds”Ja, tempoet er skruterne stadig svært ved at anerkende tal problem, der i høj grad handler om den et op, men det er det alle måde, vi har indrettet vores liv på. steder. Ikke kun i finansindsamlet af modparten. Over for det standpunkt påpegede sektoren. Det er blevet et Derudover fortolkes tallene Ifølge FA’s direktør, Finansforbundets næstformand, Solveig krav, at man kan håndtere forskelligt. Mariane Dissing, er Ørteby, derimod, at presset på medarforandringerne. I og med Når for eksempel sygestress et folkesundhedsproblem, der i høj bejderne i virksomhederne er øget langt at vi alle er forskellige, og fraværet viser sig at staggrad handler om den ud over det rimelige. nogle er mere robuste nere eller falde, kan man måde, vi har indrettet vores liv på. ”Der har været en finanskrise, arbejdsend andre, er det meget med udgangspunkt i med-

Finans April 2015

arbejdernes beretninger fra arbejdspladserne tolke det, som om medarbejderne er bange for at melde sig syge, når jobbet er truet, hvorimod arbejdsgiverne vælger at tage tallene som udtryk for en reel forbedring af arbejdsmiljøet. Lyttede man kun til oplæggene fra panelet, er der altså et stykke vej igen, før Charlotte Hougaards håb om et nyt sprog, en fælles forståelse og større tillid er en realitet.

Virksomheder foran FA Lyttede man derimod til konkrete beretninger fra de enkelte virksomheder, var der masser af håb. Mange virksomheder er tilsyneladende langt foran deres fælles arbejdsgiverforening i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Der eksperimenteres med at droppe mål, at arbejde med social kapital, der skal øge tilliden, og uddannelsesprogrammer, der klæder ledere og tillidsrepræsentanter på til at observere og reagere på et uhensigtsmæssigt psykisk arbejdsmiljø, som også arbejdsgiverne indser i sidste instans koster på bundlinjen. Og det kom Mariane Dissing da også i møde: ”Bundlinje, trivsel og konkurrenceevne hænger sammen. Det kan man få alle arbejdsgivere til at skrive under på. Men det må være op til de enkelte virksomheder at sætte takten”. Så forhåbentligt bliver det alligevel ikke sidste gang, arbejdsgiverne og forbundene taler psykisk arbejdsmiljø. Ellers, lover Solveig Ørteby, skal spørgsmålet nok blive taget op igen i kommende overenskomstforhandlinger. ¢

arbejdsmiljø

Sammen kan vi skabe flere job En national investeringsplan skal skabe flere job. Det er godt for samfundet og den enkelte. Vores forslag til investeringsplan sikrer job blandt andet gennem investeringer i infrastruktur, digitalisering og energirenovering. Der er også behov for en ny landzonelov, der kan give nye muligheder for erhverv og boliger i yderområderne.

Vi lønmodtagere skaber hver dag værdi for Danmark. Vores arbejde og engagement gør Danmark bedre og rigere. LO og FTF repræsenterer 1,5 millioner lønmodtagere, og sammen med politikerne kan vi lønmodtagere skabe flere job og bedre velfærd. Vi har mange fælles mål. Sammen kan vi skabe mere værdi.

SKABERVÆRDI.DK #SKABERVÆRDI

Tryghedsgruppen

Finans April 2015

Kunderne får penge tilbage Efter halvandet års kamp lykkedes det Finansforbundet at revolutionere TryghedsGruppen og sikre, at den store milliard-formue kommer medlemmerne til gavn. Tryg-kunderne og pensionsopsparerne i Nordea Liv & Pension får nu kontant udbytte Af Jakob Thomsen, freelancejournalist

Næste år ved denne tid lander en check fra TryghedsGruppen i postkassen hos de cirka 900.000 kunder i landets største forsikringsselskab. Kunder med pension i Nordea Liv & Pension kan se frem til et ekstra rentetillæg på afkastet af deres pensionsopsparing. Det er resultatet af længere tids drøftelser i TryghedsGruppens repræsentantskab. Onsdag den 18. marts besluttede de 70 repræsentanter at ændre vedtægterne, så TryghedsGruppen fremover får til formål at udbetale bonus til kunderne i Tryg. Derudover besluttede forsamlingen at spalte TryghedsGruppen i to dele. Kunderne fra Nordea Liv & Pension får otte milliarder kroner med over i en ny forening, som alene skal tjene pensionsopsparernes interesser. For at sikre TrygFondens høje donationsniveau blev det også vedtaget, at TrygFonden fremover som minimum skal uddele, hvad der svarer til en procent af TryghedsGruppens formue, om året. Sidste år uddelte den 550 millioner kroner. ”Jeg er personligt umådeligt godt tilfreds med løsningerne. Det er jo ikke sådan, at bestyrelsen i TryghedsGruppen startede med at sige: ’Ja, supergod idé!’ – tværtimod. Nu er det så efter halvandet år endt med et rigtigt godt resultat, som et enigt repræsentantskab bakker op om. Det er jo alt sammen noget, der har stået på vores lille dosmerseddel over ting, vi gerne ville have på plads”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen, der gik ind i sagen, fordi mere end en tredjedel af Finansforbundets medlemmer også er medlemmer af TryghedsGruppen. Enten fordi de har deres arbejdsmarkedspension i Nordea Liv & Pension eller en forsikring i Tryg. De historiske ændringer blev vedtaget med 64 stemmer for, seks undlod at stemme, og ingen stemte imod. Det er bemærkelsesværdigt, fordi TryghedsGruppens bestyrelse i lang tid afviste ethvert forslag om at udlodde dele af formuen til Nordea-kunderne eller at give bonus til medlemmerne. Argumentet var, at TryghedsGruppen skulle bruge sin formue til at være kapitalberedskab for Tryg Forsikring og til donationer via TrygFonden. Undervejs i forløbet måtte Kent Petersen true TryghedsGruppens bestyrelse med en retssag. Derudover har han været i løbende dialog med såvel bestyrelsen som med kritikerfløjen

i TryghedsGruppens repræsentantskab, som også arbejdede for medlemmernes økonomiske interesser.

Foreningen NLP Den nye forening, Foreningen NLP, for de 300.000 kunder i Nordea Liv & Pension bliver som udgangspunkt skabt med de samme vedtægter som TryghedsGruppen. Dermed er det også en del af planen, at pensionskunderne fremover skal modtage en årlig bonus fra afkastet af de otte milliarder. De vil blive fordelt efter størrelsen af hver kundes pensionsopsparing og vil ifølge TryghedsGruppens forventninger svare til et ekstra afkast af pensionen på mellem 0,1 og 0,15 procent. I realiteten får NLP-kunderne selvbestemmelse over formuen via deres egne repræsentanter. ”Nu skal spaltningen lige godkendes hos erhvervstilsynet. Derefter skal vi i gang med at opbygge organisationen. Samtidig skal vi diskutere, hvordan vi forvalter pengene, så de reelt kommer til gavn for kunderne. Og der er vi slet ikke nået frem til en løsning endnu. En bonusordning kan være en løsning. En ordning, hvor man nedbringer administrationsomkostningerne, kan også være en mulighed. En tredje kunne være at akkumulere pengene for at udbetale et større samlet beløb, når man går på pension. Der er en masse praktiske ting, vi skal have afklaret”, siger Kent Petersen. NLP-foreningens repræsentantskab vil i begyndelsen være det samme som i TryghedsGruppen. Efter planen bliver repræsentanterne udskiftet, så alle 70 er NLP-kunder. ”Hvis vi følger den plan, der er lagt, skal det foregå ved løbende at udskifte repræsentanterne i takt med de årlige valg. Men der er også mulighed for at træffe andre valg. Der findes jo i dag et kunderåd i Nordea Liv & Pension, og en mulighed er også at lave en sammenhæng mellem NLP-foreningen og det kunderåd”, siger Kent Petersen. Efter spaltningen bliver der 32 milliarder kroner tilbage i TryghedsGruppen, som ejer 60 procent af aktierne i Tryg Forsikring. Ifølge TryghedsGruppens forventninger til det fremtidige udbytte fra aktieposten vil Tryg-kunderne hvert år få en check på 5-8 procent af de præmier, de har betalt. Afkastet fra

Finans April 2015

tryghedsgruppen

Tryg-formuen giver afkast til Tryg- kunderne • TryghedsGruppen får et nyt formål i vedtægterne: Fremover skal der udbetales penge til kunderne i Tryg, som ejer TryghedsGruppen og dermed Tryg A/S. • Den årlige bonus bliver gennemsnitligt på 5-8 procent af de præmier, som hver kunde har betalt i det foregående år.

• TrygFonden skal fortsat give penge til tryghedsskabende aktiviteter. Donationerne skal fremover udgøre minimum 1 procent af formuen (formuen er 32 milliarder kroner efter NLP-spaltningen). • Pressen får fremover adgang til første del af de ordinære repræsentantskabsmøder.

den øvrige del af formuen skal gå til at finansiere TrygFonden. De positive økonomiske konsekvenser for kunderne i de to selskaber betyder samtidig, at det samlede samfundsbidrag fra Tryg-formuen vil stige. For ud over donationer fra TrygFonden bliver der et betydeligt skatteprovenu fra de milliardbonusser, som udbetales som skattepligtig indkomst til medlemmerne. ¢

”Jeg er personligt umådeligt godt tilfreds med løsningerne. Det er jo ikke sådan, at bestyrelsen i TryghedsGruppen startede med at sige: ’Ja, supergod idé!’ – tværtimod”, siger Kent Petersen.

Foto: Jasper Carlberg

Otte milliarder går til kunderne i Nordea Liv & Pension • Der etableres en ny forening for kunderne i Nordea Liv & Pension. Navnet bliver Foreningen NLP fmba (forening med begrænset ansvar). Foreningen NLP fmba skal i udgangspunktet ligne TryghedsGruppen med et 70 mand stort repræsentantskab og en bestyrelse. Fremover vælger NLP-kunderne i de fem regioner repræsentanterne. Kun NLP-kunder kan opstille. • Foreningen NLP nedsætter egen bestyrelse, når ændringerne er godkendt af myndighederne. • Foreningen får 8 milliarder i værdipapirer fra TryghedsGruppen. • Foreningen NLP fmba bliver født med en bonusmodel, som betyder, at hver kunde fremover får en bonus, som gennemsnitligt svarer til 0,1-0,15 procent per år af den enkeltes opsparing i Nordea Liv & Pension. • Foreningen NLP fmba skal ikke bidrage til donationerne i TrygFonden.

kreditstyring

Finans April 2015

”Det er tankevækkende, at trods flotte regnskaber i sektoren taler alle virksomheder om fortsat effektivisering, omstruktureringer og strukturtilpasning, hvilket alt andet lige handler om færre medarbejdere. Efter min bedste overbevisning handler kritikken af bankens kredit og risikostyring ikke om mangel på kompetencer, men om at der skal være tid til det nødvendige analysearbejde” Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet

Finanstilsynet har tjekket sundheden i bankernes nye udlån og fundet, at kreditog risikostyringen halter flere steder. Derfor skal bankens ledelse nu sikre, at medarbejderne har tid til at gøre det nødvendige analysearbejde ordentligt, siger Finansfor-bundets næstformand, Michael Budolfsen Af Carsten Rasmussen / Foto: Jasper Carlberg

Finans April 2015

kreditstyring

”Vores råd er, at bankerne skal have præcise kreditpolitikker, der beskriver, hvilke lån man ønsker at give, og en tilstrækkelig analyse forud for de enkelte udlån, hvor man blandt andet sikrer sig opdaterede oplysninger om låntagerens økonomi” Ulrik Nødgaard, direktør i Finanstilsynet

Der bliver ikke gået grundigt nok til værks med långivningen i flere mindre pengeinstitutter. Finanstilsynet har tjekket 14 små og store bankers nye udlån og fundet flere tilfælde, ”hvor institutter har bevilget lån uden tilstrækkelig analyse af de indsamlede oplysninger om låntager. Der er også eksempler på utilstrækkelig indsigt i kundens økonomi”, siger direktør i Finanstilsynet Ulrik Nødgaard, der er bekymret over, at kreditog risikostyringen halter flere steder. Derfor er Finanstilsynet optaget af, at bankerne strammer op og sørger for, at de rigtige procedurer er på plads, så man ikke ender med at tage større kreditrisiko, end man selv ønsker sig. Det gælder især de mindre pengeinstitutter: ”Nogle mindre pengeinstitutter skiller sig negativt ud i undersøgelsen, fordi risikoen i deres bevillinger er dårligere belyst

end i de store institutter. Dermed er de i større fare for at give nogle lån, som de senere vil fortryde”, siger Ulrik Nødgaard om den tiltagende konkurrence og udfordringen hos mindre banker i relation til det, der ligger til grund for deres lånebevillinger. Her er brug for en opstramning, siger Ulrik Nødgaard: ”Vores råd er derfor generelt, at bankerne skal have præcise kreditpolitikker, der beskriver, hvilke lån man ønsker at give, og en tilstrækkelig analyse forud for de enkelte udlån, hvor man blandt andet sikrer sig opdaterede oplysninger om låntagerens økonomi”. Når institutterne har bevilget lån uden tilstrækkelig analyse af de indsamlede oplysninger om låntager, kan det i høj grad handle om ledelse og systematik: ”Vores undersøgelse viser for eksempel tydeligt, at ••

kreditstyring

Finans April 2015

de banker, der bruger standardiserede skabeloner i forbindelse med kredit-indstillingerne, har et bedre grundlag for at træffe beslutninger om udlån end dem, der ikke gør det”, siger Ulrik Nødgaard.

Tid til analysen Det er vigtigt at lytte til Finanstilsynet, så bankerne ikke ukritisk medvirker til at opbygge nye bobler i finanssektoren, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, og løfter en advarende pegefinger i forhold til både sektoren og Finanstilsynet. ”Når Finanstilsynet er ude at kikke på kreditgennemgange og risikovurderinger, bør man i min optik også kikke på, om der er ressourcer til at have en forsvarlig risikostyring”, siger Michael Budolfsen og tilføjer: ”Hvis Finanstilsynet bare siger: Stram op, stram op, risikerer vi, at medarbejderne kommer til at betale regningen for, at banken kan overholde kreditpolitikken”. Ifølge Michael Budolfsen knokler medarbejderne hver dag for at ekspedere deres kunder og nå deres performancemål, men erhvervsengagementer er en svær opgave, der kræver kompetencer. ”Det er tankevækkende, at trods flotte regnskaber i sektoren taler alle virksomheder om fortsat effektivisering, omstruktureringer og strukturtilpasning, hvilket alt andet lige handler om færre medarbejdere. Efter min bedste overbevisning handler kritikken af bankens kredit og risikostyring ikke om mangel på kompetencer, men om at der skal være tid til det nødvendige analysearbejde”, forklarer Michael Budolfsen. Vi tager aktion på det Middelfart Sparekasse, hvis udlån voksede med næsten 10 procent sidste år, er et af de pengeinstitutter, der får kritik. Finanstilsynet skriver, ”at kvaliteten af sparekassens kreditindstillinger i mange tilfælde var mangelfuld og ikke levede op til reglerne for bevilling af udlån eller til sparekassens egne retningslinjer”. Sparekassen fik derfor påbud om at stramme op ude i filialerne, så kvaliteten af kreditindstillingerne bliver tilfredsstillende. Hertil siger direktør Martin Baltser: ”Det er en omtale, vi gerne havde været foruden”. ”Vi er jo kun interesserede i en god kreditbehandling af vores kunder, og vi er interesserede i, at nye kunder har fået et godt tjek af deres vilkår”, siger Martin Baltser og henviser til, at sparekassen som svar på Finanstilsynets rapport har haft sin eksterne revision til at gennemgå de engagementer, Finanstilsynet så som kritiske.

Kreditpolitik Selv om de store banker generelt har bedre styr på deres bevillingsgrundlag end de mindre, så går de heller ikke helt fri af Finanstilsynets kritik. Blandt andet får Danske Bank, Jyske Bank og Nordea kritik for at have en for overordnet kreditpolitik: ”Vi har givet en del påbud, også i store banker, om, at bestyrelserne skal være mere præcise i deres stillingtagen til, hvilken risiko de ønsker. Hvis kreditpolitikken er for overordnet, risikerer bevillingsstandarderne at flytte sig på grund af konkurrencen, uden at det er et aktivt ønske fra bestyrelserne”, udtaler Finanstilsynet.

Kreditklemmen findes ikke Finanstilsynets undersøgelse viser, at når det gælder de attraktive erhvervskunder, står bankerne nærmest i kø for at låne ud, så en generel kreditklemme eksisterer ikke. Hvis projekterne er gode, er der også penge til dem.

”Det er jo sådan, at de forhold, der ikke er dokumenteret, ikke findes i Finanstilsynets optik, og derfor skal vi blive bedre til at få dokumentationsmateriale ind på vores kunder, og det er helt ned til en lejekontrakt. Det betyder selvfølgelig, at vi skal sætte nogle ressourcer ind på vores sagsbehandling. Vi tager naturligvis Finanstilsynets anvisninger til efterretning”, siger Martin Baltser, der påtager sig det fulde ansvar: ”Hvordan man har behandlet lån ude i afdelingerne, om man har de rigtige skabeloner til, hvordan en indstilling skal se ud, det ansvar kan kun placeres et sted, og det er hos ledelsen”, siger Martin Baltser og tilføjer: ”Vi tager aktion på det. Det bliver kommunikeret ud i afdelingerne, hvor der kan blive tale om uddannelse og orientering om, hvordan vores låneindstillinger skal være. Vi skal bruge nogle andre skabeloner, vi skal udarbejde analyser, og indstillinger skal være mindre beskrivende og mere analyserende”. Finanstilsynets gennemgang viser, at bankerne konkurrerer benhårdt om udlån til gode erhvervskunder. Her står bankerne nærmest i kø for at låne ud, og derfor er det godt med et opmærksomt tilsyn. Cheføkonom og underdirektør i Finansrådet Niels Storm Stenbæk siger: “Efterspørgslen er lille, og bankerne er presset på indtjening via både lave renter og et faldende udlån. I det miljø skal man passe på med ikke at tage for store risici og ende i en situation, som vi havde før krisen. Finansrådet kan ikke gå ned i de enkelte forretninger og vurdere, om der er grund til bekymring, men det er godt, at tilsynet er opmærksomt og siger til, når man mener, at der er grund til at sætte ekstraordinært fokus på udviklingen”. ¢

Vores HD studerende kan levere resultater! På CBS uddanner vi jeres medarbejdere til at leve op til de krav, der stilles til fremtidens finansielle virksomhed. CBS tilbyder to HD 2. dels linier, der er målrettet den finansielle sektor.

HD 2. del Finansiering

HD 2. del Finansiel Rådgivning

– skærper de faglige kompetencer til at træffe finansielle dispositioner og vurderinger.

– sikrer det faglige grundlag for finansiel rådgivning af private og mindre erhvervskunder.

Kontakt HD F på tlf. 3815 3610 eller mail hdf@cbs.dk

Kontakt HD FR på tlf 3815 3606 eller mail hdfr@cbs.dk

Læs mere på www.cbs.dk/hd

Finans April 2015

Internationalt

Fremtidens finans bygges på partnerskaber Teknologigiganter som Apple, Alibaba og Google har én ting til fælles med den etablerede bankverden og alle de nye alternative fintechopkomlinger: De har behov for at etablere nye fællesskaber og partnerskaber på tværs af traditionelle faggrænser Af Nils Elmark, freelancejournalist, London

På et pressemøde den 9. marts i år gjorde Apples øverste chef, Tim Cook, status over Apple Pay, der blev lanceret i september sidste år og er teknologigigantens bud på, hvordan vi i fremtiden skal betale mobilt til hinanden. Cooks hovedbudskab var ikke salgstal eller teknologiske gennembrud: Hans ærinde var det overvældende antal alliancer, Apple Pay havde indgået de seneste tre måneder. Da Apple Pay blev lanceret, havde man indgået partnerskaber med de seks største amerikanske banker; nu havde man alliancer med 2.500 banker, næsten 700.000 butikker og detailhandelskæder samt 40.000 Coca-Cola-automater (!), et antal, der inden årets udgang vil være vokset til 100.000.

”Vi vil for altid have forandret den måde mennesker betaler hinanden på”, meddelte Apple-guruen ubeskedent, og hans præsentation understregede, at selvom man er verdens største virksomhed, har man brug for strategiske alliancer for at slå igennem med noget nyt. Netop indgåelsen af partnerskaber og alliancer er måske en af de mest spændende tendenser på ”det nye finansmarked” lige nu. Samtidig med at Tim Cook stod i San Francisco og fortalte om sine nye partnerskaber, offentliggjorde Alibabas europæiske udviklingschef i London, Wei Duan, at Kinas største e-handelsselskab nu ville begynde at give lån til små og mellemstore britiske virksomheder, der ønskede

at handle over selskabets platform. For at kunne håndtere dette havde man indgået en strategisk alliance med de to netbaserede britiske kreditselskaber ezbob og iwoco. Det er første gang, den kinesiske gigant går ind som kreditformidler i Europa. “Vores vision har altid været at hjælpe små virksomheder, og vi kan konstatere, at det er svært for små virksomheder at rejse handelskreditter, hvilket bremser deres vækst. Det gør vi nu noget ved”, siger Wei Duan. Virksomheder, der handler over alibaba.com, kan låne op til en million kroner hos de to kreditgivere. Lånene kan strække sig over en periode fra nogle få måneder til mere end et år; renten

Internationalt

er typisk en til to procent om måneden. Alibaba har etableret en tilsvarende alliance i USA; her er partneren Lending Club, der bygger på moderne peerto-peer-lending og i øvrigt er det første crowdlendingselskab på New Yorks børs. Lending Club er delvist finansieret af Google, som i lighed med Alibaba også tilbyder sine kunder lån til driften. Lending Club er med andre ord ved at blive en integreret del af forretningsmodellen i to af verdens største internetoperatører på det amerikanske marked. Her er målgruppen små og mellemstore virksomheder. Derudover har Lending Club indgået partnerskab med BancAlliance, der er en bankgruppe, som omfatter 200 regionale pengeinstitutter i USA; disse banker er begyndt at henvise private kunder til Lending Club. Peer-to-peer-lending, også kaldet crowdlending, er en form for långivning, hvor et antal investorer skyder penge ind i en pulje, som udlånes til et større antal låntagere. Altså en form for moderne internetbaseret andelskasse, hvor risikoen spredes ud på mange investorer. Låntagerne er typisk private eller mindre erhvervsdrivende, der er de grupper, som er hårdest ramt af bankernes stramme udlånspolitik. En af Lending Clubs peer-to-peerkonkurrenter på det amerikanske marked, Lendio, har tilsvarende indgået nye strategiske partnerskaber. Man er i år teamet op med kontorforsyningskæden Staples, som har 2.400 forretninger over hele Amerika. Dermed har man skabt en tæt kontakt til små og mellemstore virksomheder. Staples tilbyder nu lån til sine kunder fra sin hjemmeside ”Powered by Lendio”. For et år siden indgik Lendio en tilsvarende alliance

“Vores vision har altid været at hjælpe små virksomheder, og vi kan konstatere, at det er svært for små virksomheder at rejse handelskreditter, hvilket bremser deres vækst. Det gør vi nu noget ved” Wei Duan, Alibabas europæiske udviklingschef i London

med transportfirmaet UPS, der har 4.300 butikker. Med et par alliancer har Lendio med sin nye låneform altså fået en markedsføringsplatform, der når ud til store dele af det amerikanske erhvervsliv.

Nye finansielle konstellationer Hvor Lending Club fører an i udviklingen af peer-to-peer-lending i USA, er Funding Circle i Storbritannien den store drivkraft for nye alliancer, som involverer traditionelle banker, det offentlige, små virksomheder og alternativ finansiering. Funding Circle blev etableret i august 2010 af de samme investorer, som stod bag Facebook, Twitter og Skype,

Finans April 2015

og 38.000 mennesker har frem til i dag investeret 5,6 milliarder kroner i lån til mere end 7.100 virksomheder. Sidste år indgik Funding Circle et samarbejde med den spanske storbank Banco Santander, der nu i 10 måneder har henvist erhvervskunder til det nye alternativ, i de tilfælde hvor banken ikke selv kan påtage sig engagementet: ”Mindre virksomheder har behov for flere forskellige typer finansiering”, siger Banco Santanders britiske chef, Ana Botin, ”og vores samarbejde er et godt eksempel på, hvordan traditionel og alternativ finansiering kan arbejde sammen om at hjælpe en nations iværksættere til at vokse. Peerto-peer-finansiering er også en god mulighed for at introducere en ny måde at investere i entreprenører på; et vigtigt element i en sund erhvervsøkonomi”. I februar i år indgik Funding Circle yderligere en aftale med en anden af Storbritanniens banker, nemlig RBS (Royal Bank of Scotland), som på tilsvarende vis er begyndt at henvise sine kunder til Funding Circle. Det kan gøre banken til den vigtigste eksterne salgskanal for den nye lånetype. ”Der er situationer, hvor vi ikke kan påtage os et arrangement, men i øvrigt føler et ansvar for at hjælpe vores kunder. Så er det ideelt, at vi nu kan henvise kunder til Funding Circle og Assetz Capital, der er en anden peer-to-peerlendingorganisation, vi har partnerskab med”, siger Alison Rose, CEO for RBS Commercial and Personal Banking. Direktøren for Assetz Capital, Andrew Holgate, har denne kommentar: ”I en meget nær fortid var det utænkeligt for selv førende peer-to-peer-långivere at samarbejde med en bank; sådan er det ikke mere. Det viser, at ••

Finans April 2015

selv de største banker har fået tillid til vores nye finansieringsmodel. Det er vi glade for og håber, at vi kan bidrage til at skaffe britiske virksomheder hundredvis af millioner over de kommende år”.

Det offentlige ny partner Men det er ikke blot den etablerede og nye finansverden, som samarbejder om at finansiere erhvervslivets vækst. For et par år siden traf den britiske regering en beslutning om at kanalisere næsten en milliard kroner ud til støtte for mindre firmaer. Men i stedet for at etablere et offentligt organ til fordelingen af pengene gør man det i partnerskab med de nye peer-to-peer-lendingsites. Nu går staten ind som långiver på samme vilkår som de øvrige investorer og dækker 20 procent af lånebeløbet til en forventet forrentning på omkring 6 procent. Og det er de 6 procent, som tiltrækker investorerne, om end pengene i modsætning til almindelige bankindskud ikke er garanteret. De britiske kommuner er også stået på peer-to-peer-investeringsvognen. Den første var Londonbydelen Camden, hvis byråd forrige år besluttede at investere 1 million kroner i det lokale erhvervsliv og lade Funding Circle finde de rette låntagere blandt bydelens virksomheder. Det var en succes, og siden har kommunen øget sin investering til 10 millioner. Ideen har nu bredt sig til hele Storbritannien, hvor den seneste opgørelse viser, at foreløbig 10 forskellige kommuner inden for det seneste år tilsammen har overdraget 70 millioner kroner til lokale erhvervsinvesteringer. Nye iværksættercentre i bankerne Den statsejede bank RBS – Royal Bank of Scotland – har som nævnt etableret

Internationalt

“I en meget nær fortid var det utænkeligt for selv førende peer-to-peerlångivere at samarbejde med en bank; sådan er det ikke mere. Det viser, at selv de største banker har fået tillid til vores nye finansieringsmodel” Andrew Holgate, direktør for Assetz Capital

en alliance med Funding Circle omkring crowdlending; men banken har også indgået en spændende alliance med en helt anden partner på et helt andet område, nemlig om etablering af nye iværksættercentre. I takt med at banken lukke filialer, har man besluttet sig for at bruge nogle af lokalerne til at samle unge iværksættere og start-ups. Men i stedet for at udvikle iværksættercentrene selv har RBS-gruppen allieret sig med organisationen Entrepreneurial Spark, der udvikler og driver ”free busi-

ness accelerators”. Det er rugekasser for mindre virksomheder. Entrepreneurial Spark har med afsæt i Glasgow, Edinburgh og Ayrshire over 3 år skabt næsten 1.000 nye arbejdspladser, og RBS ønsker at overføre konceptet til en række byer andre steder i Storbritannien. ”Erfaringerne de seneste år er opløftende. Tallene viser, at der er et uudnyttet iværksætterpotentiale, som vi har fået sat i spil her i Skotland. Nu giver RBS os en chance for at flytte vores model sydpå” siger Jim Duffy, direktør for Entrepreneurial Spark. Første nye Entrepreneurial Spark uden for Skotland blev indviet her i februar i Birmingham, ”Powered by NatWest” (som er en del af RBS-gruppen), og bankens udviklingsdirektør, Gordon Merrylees, er begejstret ud over alle grænser: ”Vores nye partnerskab betyder, at vi hurtigt kan etablere ’Entrepreneurial Spark Hubs’ hen over hele landet fra Birmingham, Bristol, Leeds og Manchester til Cardiff og Belfast. Vi er begejstrede over at kunne åbne vores bygninger for hundredvis af nye iværksættere hvert år. De imponerende tal, vi har set i Skotland, hvor 86 procent af de nye virksomheder overlever, er jeg sikker på, at vi kan gentage andre steder. Jeg kan dårligt vente med at se næste års rapport”. RBS, NatWest og Ulster Bank har foreløbigt planlagt etableringen af 8 væksthuse, hvor tusindvis af iværksættere de næste par år vil blive understøttet med træningskurser, mentorhjælp, gratis rådgivning og ”funding clinics”. ¢

Internationalt Så rasende var de

Også fra anden side bliver de internationale institutioner presset. Da den Europæiske Centralbank, ECB, åbnede sit nye, 185 meter høje og 10 milliarder kroner dyre hovedkvarter i Frankfurt i midten af marts, var omkring 10.000 demonstranter fra hele Europa strømmet til. Demonstrationen udartede til et regulært slag mellem demonstranter og det tyske politi. Biler blev sat i brand, der blev kastet

sten og rejst barrikader. 220 tilskadekomne, heriblandt 100 politibetjente, og 55 ødelagte politi- og brandbiler var resultatet af dagens konfrontationer. Demonstrationen var indkaldt af den tyske Blockupy-bevægelse, der blev dannet i 2012 under mottoet ”besetzen, blockieren, demonstrieren”. Flere gange har bevægelsen indkaldt til demonstrationer i ”vilddyrets hjerte”, Frankfurts bankkvarter, mod den europæiske sparepolitik og storbankernes magt.

Dine ”likes” lægger spor Smart forsikring er ved at blive et spørgsmål om smart teknologi. De internationale forsikringsselskaber kaster sig med fuld fart ud i nye måder at beregne risici på

Finans April 2015 Blockupy er delvis en fortsættelse af Occupybevægelsen, der ifølge den tyske avis Die Zeit langsomt sandede til i løbet af 2012 på grund af for diffuse mål. I Blockupy enedes man derfor om en mindste fællesnævner: ”modstand mod sparepolitikken og solidaritet med de sydeuropæiske kriselande”.

Sejr for Kina Det er de store ord, der er fremme i analyserne af, at både Storbritannien, Frankrig, Italien og Tyskland nu har tilsluttet sig AIIB, den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank. Et geopolitisk skifte, som viser, at Kina er i færd med at øge sin økonomiske indflydelse på USA’s bekostning, er i kort version vurderingen, der går igen i de in-

I det amerikanske forsikringsselskab Pro-

ternationale aviser.

gressive kan kunderne vælge mellem at

Banken forventes etableret i slutningen

få en pris baseret på almindelig risiko-

af 2015. Indtil videre har 30 lande meldt sig

beregning, eller de kan få en lille gadget

som medlemmer. Hovedsageligt fra Asien

installeret, som overvåger deres kørsel. Af-

og Mellemøsten, men altså på det seneste

står du fra mange voldsomme opbrems-

også nogle markante europæiske spillere.

ninger og andre tegn på risikabel adfærd

USA har klart givet sin utilfredshed

bag rattet, kan du spare op til 30 procent

med de europæiske landes beslutning til

på præmien. Andre forsikringsselskaber

kende, men USA ligger, som det har redt,

giver rabat, hvis du dyrker fitness eller går

i og med at den amerikanske kongres har

10.000 skridt om dagen. Nogle selskaber

blokeret for reform af stemmeretten i de

er ude i at analysere sammenhængen mel-

eksisterende internationale institutioner

lem dine indkøbsvaner og dine ”likes” på

som Verdensbanken og Den Internatio-

Facebook og dine risici. Kærlighed til en

nale Valutafond, hvor Kina har følt sig un-

bestemt type fjernsynsserier kan antyde

derrepræsenteret.

et misbrugsproblem. Elsker du derimod

Det handler om, hvem der skal defi-

Honda, er du formodentlig ikkeryger. An-

nere de fremtidige økonomiske spilleregler,

giveligt skulle dine ”likes” være mere præ-

specielt i Asien.

cise indikatorer på dit helbred end blod- og

Bankens mål, som de blev defineret af

urinprøver. Og så er der en tredje variant af

den kinesiske præsident, Xi Jinping, ved

teknologisk overvågning som for eksem-

lanceringen sidste år, er at anspore til in-

pel glukosemålere i kontaktlinser, der kan

vesteringer inden for transport, energi,

holde styr på, hvor sundt du spiser.

telekommunikation og anden infrastruktur, specielt i Asien.

Af Elisabeth Teisen / Illustration: Mikkel Hennssel

I den proces, skriver det engelske ugemagasin The Economist, vil forsikringssel-

AIIB får hovedsæde i Shanghai, og den

skaberne forvandle sig fra fjerne checkud-

vil som udgangspunkt operere med en ind-

skrivende onkler til evigt tilste-deværende

skudskapital på 50 milliarder dollar, der dog

og overvågende helikopterforældre. I ste-

skal øges hen ad vejen. Kina forventes at

det for at tale om Big Brother vil de nytænk-

stille med halvdelen af pengene, og en ki-

ende forsikringsselskaber hellere se sig

neser er sat til at lede opstarten af banken.

selv som Big Mother, der kan forandre

len efter Progressives ”overvågende” bil-

kundernes vaner i en mere hensigtsmæs-

forsikring steg med 28 procent i 2014.

sig retning. For eksempel giver føromtalte

Det antyder, at forsikringsselskabernes

Progressive råd om bedre kørsel, og an-

konkurrenter fremover måske ikke læn-

dre giver råd om sundere levevis.

gere hovedsageligt kommer fra branchen

Og kunderne har tilsyneladende ikke noget imod overvågningen. Efterspørgs-

selv, men snarere fra giganterne i Silicon Valley som Google og Amazon.

Finans April 2015

Job & Karriere

En supergod mulighed for at skifte Tag din karriere seriøst. Det er budskabet bag Finansforbundets nye karriereprogram ECP målrettet erfarne kapitalmarkedsspecialister. Karriereprogrammet opfordrer specialisterne til selv at investere i deres karriere. Det har 49-årige Steen Alva-Jørgensen fra Danske Markets gjort Af Berit Villadsen / Foto: Mads Teglers

9 år gammel. Alderen er blevet en faktor for Steen Alva-Jørgensen fra Danske Markets. Ikke mindst inden for de seneste fem år, hvor fyringer er blevet hverdag i sektoren. I søgen efter mere faglig bredde har Steen Alva-Jørgensen skiftet kontor fra Danske Markets til Treasury Group Funding i Danske Banks hovedsæde. Bygningen på Kongens Nytorv er den samme, men teamkollegerne og arbejdsopgaverne er nye. Jobskiftet er et afgørende skridt i Steens mission om at investere i sin karriere. ”Al den stund at min nye chef og mine nye kolleger gerne vil have mig, føler jeg mig lidt mere sikker i mit nye job, hvor jeg skal være med til at sikre bankens længere funding. Sammenholdt med mit gamle job, hvor jeg var med til at sikre, at bankens daglige valutabeholdning var i balance, er den faglige bredde i mit nye job større, og det giver mig på sigt flere job- og karrieremuligheder, hvis jeg selv vælger at søge videre, eller banken vælger at sende mig videre. Så ud over at have lyst til at prøve noget nyt er der også et lille element af karrierestrategi i jobskiftet”, siger Steen Alva-Jørgensen fra Danske Bank. Steen Alva-Jørgensen er en del af Finansforbundets netværk for Markets-ansatte, som er initiativtager til ECP (Exclusive Career Program), et nyt karriereprojekt målrettet erfarne kapitalmarkedsspecialister. Karriereprogrammet har til formål at styrke den enkelte specialists arbejdsmarkedsværdi og opfordre ECP-deltagerne til aktivt at tage ansvar for deres egen karriere- og kompetenceudvikling.

Job & Karriere

Finans April 2015

Sådan tilmelder du dig

Du kan tilmelde dig ECP-programmet ved at sende en mail til: worklifeinvestment@finansforbundet.dk Opgiv venligst dit navn og dine kontaktdata samt hvilke moduler, du ønsker at tilmelde dig. De tre moduler er tiltænkt som et samlet ECP-forløb, men du kan også vælge kun at deltage i enkelte af modulerne. ”Jeg skal stadig have en plan for min videre karriere. Det skal man altid have”, siger Steen Alva-Jørgensen.

Specialisterne bliver tilbudt tre faglige karrieremoduler, hvor udbyttet blandt andet er en personlig karriereplan. Derudover vil der efterfølgende være tilbud om mentoring, netværk, individuelle karrieresamtaler med eller uden karrieretest samt adgang til et it-baseret karriereunivers. ECP bliver indledt med et gå hjem-møde med overskriften ”Wake-up call”, og Steen håber, at det nye karriereprogram vil få mange kolleger i Danske Markets til at nå samme erkendelse som han selv. ”I Markets er vi alle sammen gode til at analysere informationer. Vi ser, hvad der sker på markedet, og jobmæssigt og udviklingsmæssigt kan vi godt se skriften på væggen. Vi sidder i et job, som er meget følsomt over for ændringer i markedet, og det gør os udsatte. Den konklusion kan vi imidlertid ikke lide, derfor fortrænger vi den og stikker hovedet i sandet. Men det nytter ikke noget, at du står som hyperspecialisten og tænker: Min opgave forsvinder aldrig, og banken vil aldrig have andre til at lave mine arbejdsopgaver. Det er naivt. Derfor har jeg, ansporet af tanker omkring min alder, min karriere og min specialisering, walked the talk, som man siger, og sagt ja til et nyt job, fordi jeg fik en supergod mulighed for at skifte. Jeg skal i øvrigt stadig have en plan for min videre karriere. Det skal man altid have”, fortæller Steen Alva-Jørgensen. Han understreger, at ECP-programmet ikke opfordrer folk til at skifte job, men i stedet klæder specialisterne på til at kunne tage et spring, når og hvis det skulle blive aktuelt. ¢

FAKTA: ECP-programmet Finansforbundets eksklusive karriereprogram ECP består af tre sammenhængende karrieremoduler, der alle er gratis. Til Modul 1 og Modul 2 er du velkommen til at tage en kollega med, som ikke er medlem. Modul 3 er udelukkende for medlemmer. Modul 1: ”Wake-up call” Tag din kollega med, og hør om udviklingen og udfordringerne i sektoren for kapitalmarkedsspecialister og vigtigheden af at tage ansvar for egen karriere- og kompetenceudvikling. Indlæg af blandt andre Danmarks førende karriereekspert og headhunter, Stephen Bruyant-Langer, kapitalmarkedsspecialist Steen Alva-Jørgensen, Næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen og en karrierekonsulent fra Finansforbundet. Gå hjem-møde i Danske Bank den 5. maj kl. 17-19. Gå-hjem-møde i Nykredit den 7. maj kl. 17-19 Gå-hjem-møde i Nordea den 13. maj kl. 17-19 Modul 2: ”Worklife Investment Plan” På workshoppen får du indblik i de faktorer, der har indflydelse på din jobmæssige arbejdsmarkedsværdi, ligesom du får en personlig karriereplan med hjem. Find ud af, hvad der driver dig, og få indsigt i dine kompetencer og succeser samt dine stærke og svage sider. Facilitator af workshoppen er karriereekspert og headhunter Stephen Bruyant-Langer. Faglig workshop i Finansforbundet den 28. maj klokken 17-21. Modul 3: ”Personlig branding” Workshoppen er en videreudvikling af din personlige karriereplan, som du arbejdede med i modul 2. Workshoppen handler om, hvad du formidler om dig selv, og hvordan du kan synliggøre dig selv, så du lykkes med din karriereplan. Faglig workshop i Finansforbundet den 9. juni klokken 17.3020.30.

Finans April 2015

Job & Karriere

God ledelse skal være personlig

”Folk kan lynhurtigt mærke det, hvis du som leder ikke er autentisk, men bare fortæller dem noget, du lige har hørt på et kursus”, siger Stine Bosse.

Vil du være en god leder, skal du give dine medarbejdere noget af dig selv. Du kan lade dig inspirere af andre, men du skal finde din egen vej, hvis du vil have gennemslagskraft som leder, siger erhvervsleder gennem mange år Stine Bosse, som er aktuel foredragsholder ved et FOKUS-arrangement

FOKUS arrangementer I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig

Af Berit Villadsen

”

Du kan ikke læse dig til god ledelse. Du kan se, hvad andre gør, og blive inspireret af dem. Men god ledelse er personlig, og du må finde din egen vej, hvis du vil være en god leder. Folk kan lynhurtigt mærke det, hvis du som leder ikke er autentisk, men bare fortæller dem noget, du lige har hørt på et kursus. Så gider de ikke høre efter. Hvis de i stedet oplever en leder, som faktisk har funderet over tingene og med sine egne ord prøver at forstå, hvor de er henne, så lytter de. Og dialogen bliver interessant og le-vende. Derfor er personlig ledelse vigtigt, siger erhvervsleder gennem mange år Stine Bosse, som til sommer holder foredrag for Finansforbundets medlemmer om personlig ledelse. Stine Bosse har mere end tyve års erfaring som erhvervsleder i Tryg, blandt andet otte år som administrerende direktør. Hun er personligt stærkt inspireret af den tidligere administrerende direktør for Novo Nordisk Mads Øvlisen og hans tilgang til ledelse, særlig hans vægtning af værdier og hensyn på niveau med økonomiske resultater. For Stine Bosse

er ledelse meget mere end kun bundlinje og hensynet til aktionærerne. Ifølge hende skal man som leder have lige så meget fokus på kunderne, medarbejderne og det omgivende samfund. ”For mig var det en succes, da vi i Tryg fik en medarbejdermåling, der sagde spar to. Vi havde i flere år af forskellige årsager måttet leve med, at medarbejdertilfredsheden var noget underdrejet. Så det var fantastisk, da de første medarbejdermålinger begyndte at vise, at de indsatser, som vi gjorde for at vende udviklingen, gav pote. Det var fedt. Også fordi jeg ved, at tilfredse medarbejdere giver tilfredse kunder, og tilfredse kunder giver den bedste basis for en god indtjening og tilfredse aktionærer”, siger Stine Bosse, som Financial Times i 2009 og 2010 kårede som den 22. mest indflydelsesrige erhvervskvinde i verden. Den 10. juni kan du i Finansforbundet høre Stine Bosse fortælle mere om sine op- og nedture som leder, og hvorfor det personlige lederskab er vigtigt for at få gennemslagskraft som leder. Arrangementet er gratis, og du kan tilmelde dig på Finansforbundet.dk/fokus. ¢

21. april • FOKUS kursus Din personlige strategi – for dit job og din karriere - Aarhus 29. april • FOKUS temadag Bedre arbejdsliv med positiv psykologi - København 29. april • Finansforbundet University – Boligmarkedets effekt og de nye låneformer- København 6. maj • FOKUS Update Få mere motivation og succes - København 11. maj • FOKUS temadag Din karriere – din fremtid - København 11. maj • FOKUS Update Top performance under pres - Aarhus 12. maj • FOKUS Update 1 sekund foran – bliv mere effektiv med mindfulness - Aarhus 8. juni • FOKUS temadag Styrer du selv dit arbejdsliv? - København

Foto: Ulrik Jantzen

Finans April 2015

Job & Karriere

Vær førstevælger i dit arbejdsliv

Find Worklife Investment Universe på

WorklifeInvestment.dk

Fra den 20. april kan medlemmer af Finansforbundet få en personlig karriereplan og booke en karrieresamtale på forbundets nye selvbetjeningsplatform Worklife Investment Universe. ”Virksomhederne har fokus på, hvad virksomheden har brug for, at medlemmet kan lige nu. Finansforbundet har fokus på, hvad det er for et arbejdsliv, og hvilke muligheder medlemmet ønsker”, siger formand Kent Petersen Af Sabina Furbo

vad enten medlemmerne ønsker at blive i deres nuværende rolle, få ledelsesansvar, blive specialist eller flytte til helt nye opgaver inden eller uden for sektoren, så kan man som medlem få anvist en vej på Finansforbundets nye digitale selvbetjeningsplatform kaldet Worklife Investment Universe fra den 20. april 2015. Platformen, der kan tilgås via mobil, tablet og desktop døgnet rundt 365 dage om året, indeholder en række karriereafklaringsøvelser, der kan give input og inspiration til at udarbejde en personlig karriereplan målrettet det enkelte medlems behov. Derudover kan medlemmerne booke en karrieresamtale med en af Finansforbundets karrierekonsulenter og få lavet en karrieretest, der bruges til at finde medlemmets primære karriereretninger og motiver samt til at identificere, hvordan man definerer succes, og hvad man virkelig motiveres af. Målet er, at det enkelte medlem bliver bedst muligt rustet til lige netop dén karrierevej, vedkommende ønsker, siger formand Kent Petersen. ”Virksomhederne har fokus på, hvad virksomheden har brug for, at medlemmet kan

Bussen kører

lige nu. Finansforbundet har fokus på, hvad det er for et arbejdsliv, og hvilke mulig-heder medlemmet ønsker. Vi giver medlemmerne mulighed for at finde ud af, hvad der skal til, for at de kan udvikle deres karriere, hvad enten de ønsker at bevare deres nuværende job, søge nye udfordringer eller opnå bedre balance mellem arbejde og fritid. Udgangspunktet er altid medlemmets egne drømme og ønsker for deres arbejdsliv”. Overordnet handler det om at investere i sit arbejdsliv ved at forholde sig proaktivt til sin karriere, så man som medarbejder i den finansielle sektor er førstevælger i sit arbejdsliv. ”Vores mål er, at alle medlemmer bliver rustet til selv at beslutte, hvor de vil arbejde og med hvad, i en tid hvor den finansielle sektors rammevilkår ændrer sig markant”, siger formanden. ¢

Fra mandag den 20. april til fredag den 24. april vil Finansforbundet sætte fokus på de nye muligheder ude i det ganske land, når omkring 10 virksomheder fra Aalborg til København får besøg af forbundets Worklife Investment-bus. Forbundets formand, Kent Petersen, står klar til en snak med medlemmerne og virksomhedernes ledere om kompetence og karriere, og tre af Finansforbundets karrierekonsulenter vil afholde karrieresamtaler med udvalgte medlemmer på samme virksomheder. Endvidere er det muligt at få en snak med medlemmerne om, hvad Finansforbundet ellers kan gøre for dem. Mød os: Mandag den 20. april: Kl. 9-12: Jutlander Bank i Aars Kl. 13-16: Spar Nord i Aalborg Tirsdag den 21. april: Kl. 8-11: Sparekassen Kronjylland i Randers Kl. 14-17: Sydbank i Aabenraa Onsdag den 22. april: Kl. 8-11: Jyske Bank i Silkeborg Kl. 14-17: Middelfart Sparekasse i Middelfart Torsdag den 23. april: Kl. 9-12: Sparekassen Sjælland i Ringsted Kl. 13-16: BEC i Roskilde Fredag den 24. april: Kl. 9-12: Nykredit i København Kl: 13-16: Nets i Ballerup

Spar penge... ... mange penge hos: 10% BONUS

BONUS

7,5%

BONUS

Vores medlemmer fik i 2014 over kr.

1,8% BONUS

15% BONUS

BONUS

194 mio. i bonus

BONUS

- og flere end 4.500 andre steder i Danmark

BONUS

10% BONUS

Meld dig ind p책 fbf.nu

arbejdsliv

Finans April 2015

Bevar energien hele dagen Har arbejdsdagen tendens til at føles lang, og er det svært at få energien til at slå til helt til sengetid? Der er råd og inspiration at hente hos en diætist, en træner og en psykolog Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Illustration: miss lotion

Går det ur overhovedet? Hvis du har dage, hvor du skæver lige lovligt mange gange til uret på computerskærmen eller kontorvæggen og bare glæder dig til at komme hjem, få pligterne overstået og flade ud foran fjernsynet, er det måske på tide at give dig selv og dine vaner et tjek. Kniber det med at få energien til at slå til fra tidlig morgen til sen aften, kan du give dig selv et løft ved at regulere og arbejde med din kost, din mentale indstilling og efterse dine rutiner, når det gælder bevægelse og motion i løbet af dagen. Målet er ikke at blive fanatisk og stræbe efter det perfekte, små reguleringer kan også have effekt og gøre dig mere tilpas med dig selv og din tilværelse i hverdagen.

Diætisten: Læg ud med et rigtigt måltid Hvis din morgenmad er som de fleste danskeres, er den for

Finans April 2015

sød. Klinisk diætist Anne Catherine Færgemann fra privatklinikken Nordic Clinic har hjulpet mange til at omlægge kostvaner, og en af gevinsterne er næsten altid, at patienterne får mere energi. ”Hvis du vil have energi til at gå arbejdsdagen i møde, skal morgenmåltidet være et rigtigt måltid i stedet for en skive brød med syltetøj. Mange får morgenmad fuld af kulhydrater, men morgenmaden bør mere ligne frokosten”. Derfor skal der proteiner og grøntsager til. En god portion morgenmad kan bestå af rugbrød med enten æg, laks eller pølse med højt kødindhold. ”Varier proteinkilderne i løbet af ugen. Skyr er også fuld af protein, bland frisk frugt i, og drys for eksempel med nødder, kerner af forskellig slags og kokosmel. Så mangler vi grøntsagerne, som eksempelvis kan være gulerod, tomat eller peberfrugt”. Hvis du er en af dem, der dårligt kan klemme en bid ned om morgenen, er det ifølge Anne Catherine Færgemann helt i orden at vente:

arbejdsliv

”Man skal hellere mærke, hvordan ens eget behov for at spise er, end spise efter en bestemt norm. Hvis man har det bedst med først at spise op ad formiddagen eller til frokost, skal man gøre det. Megen forskning viser også, at det er sundt at småfaste med mellemrum, så gør det, hvis du har det godt med det”.

80 procent, og stop Skal energien i top, skal du ikke spise dig mæt. ”Det gælder for alle dagens måltider, at man skal spise, til man er cirka 80 procent mæt. Det er godt at huske, at man ikke lever for at spise, man spiser for at leve. Hvert måltid behøver ikke at være en festlig begivenhed, det må godt være lidt kedeligt, hvis det giver energien til at udføre arbejdsopgaverne”. Trænger du til noget at spise inden frokost, er et godt bud en gulerod eller andet grønt. ”Indimellem er det bare et glas vand, man har behov for til at højne sit energiniveau – så prøv det i stedet for at hælde mere kaffe på, når du føler, at du dykker”. ••

arbejdsliv

Finans April 2015

Fokus på maden Har du kantineordning, så vær opmærksom på, om du har tendens til at spise for meget, når der er frit valg, og maven rumler. ”Halvdelen eller mere af tallerkenen bør være fyldt med grøntsager. Hvis der er dressing, så vær opmærksom på, hvilken slags du vælger, og spis igen protein, for eksempel i form af fisk, kød eller æg. Så giver du kroppen den bedste mulighed for at holde dig med stabil energi om eftermiddagen”. Spis frokosten langsomt, tyg godt, smag og sans. Det giver en bedre og længere mæthedsfornemmelse, at hjernen for alvor opfatter, at du har fået et måltid. Begynder energien at falme hen ad eftermiddagen, kan du eventuelt spise lidt mandler, inden du tager hjem og går i kast med aftensmaden. ”Især hvis man er kantinespiser, er der grund til at være lidt kritisk med de måltider, man selv har fuld kontrol over. For eksempel ved at vælge kød fra fritgående dyr. De får græs og giver derfor kød med mere af den sunde omega 3-fedtsyre. Også ved aftensmaden gælder det selvfølgelig, at der skal masser af grøntsager til”. Hvis du stadig husker ikke at spise dig alt for mæt, er du nu ernæringsmæssigt dækket ind til en aften, hvor energien ikke fordamper på et øjeblik. Får du lyst til slik, så vælg mørk chokolade. Gå ikke hverken skrupsulten eller mæt i seng. ”Måske har man sidst på aftenen brug for lidt mere mad, men man skal helst undgå at spise et par timer før sengetid. Læg mærke til, hvordan det påvirker din nat, hvad du spiser og hvornår. For søvnen er jo også særdeles afgørende for, at du har energi til arbejdet, når du står op næste morgen”. Psykologen: Du ved, hvad der stjæler din energi Hvis du føler dig kogt mør før arbejdstids ophør, kan det meget vel hænge sammen med din mentale tilstand. Psykolog Mette Holm, der har arbejdet med coaching og selvudvikling i en lang årrække og også er mindfulnessinstruktør, har haft mange klienter, som ikke umiddelbart forstod, hvorfor de følte sig så drænede på arbejde. ”I virkeligheden vidste de udmærket, hvad det handlede om. Mange har bare ikke rigtig lyst til

at erkende det, for når man forholder sig til det, må man også indse, at den eneste, der kan gøre noget ved det, er en selv. Og det kan være lige så hårdt som at gennemføre en lang slankekur – det kræver noget af dig”. Er det eksempelvis chefen, der suger energien ud af dig, kan det oplagt have konsekvenser at gøre noget ved sagen. ”Psykologi er ligesom matematik, meget logisk. Man skal ikke fortabe sig i, at det handler om noget i ens barndom og den slags, bare forstå, at ingen reaktion opstår af sig selv. Du modtager stimuli og reagerer – resultatet er i dette tilfælde, at du får en oplevelse af, at du mister energi. Du kan sikkert sagtens få andre til at give dig ret i, at chefen er et fjols, ja, du kan danne et helt heppekor, der bakker dig op. Det nytter bare ikke noget, det ændrer ikke din situation. Først når du selv handler, kan du få din energi tilbage”.

Hånden af kogepladen Mangt og meget kan stresse og slå bunden ud af energien på arbejde, men det er op til dig at ”flytte hånden fra kogepladen”, som psykologen kalder det. Uanset om det handler om, at din kollega hele tiden ævler løs om sin uinteressante familie, om at du får alle de kedelige opgaver, eller om at kantinemaden er elendig. ”Den normale reaktion på at brænde sig er at flytte hånden fra kogepladen og sige fra over for det, der belaster. Hvis situationen er, at du hver dag efter 15 er drænet for energi og først får fri klokken 17, må du forholde dig til det. Du har den viden om dig selv, så brug den og tilrettelæg efter det. Sørg for, at der er mindre at forholde sig til sidst på dagen, hyg dig lidt mere. Sig om nødvendigt til din chef, at hvis han vil have det bedste ud af dig, skal han ikke give dig store opgaver på det tidspunkt, for da kører du på halv kraft”. En sådan udmelding er mange forståeligt nok lidt tøvende over for at komme med, men Mette Holm er ikke i tvivl om, at det er det rigtige at gøre: ”Hvis man ikke vil flytte hånden fra kogepladen og for eksempel sige op, kan man arbejde på at få skruet ned for pladen, så den kun er lun. Mange er nervøse for at afstikke deres grænser og bange for, at andre bliver sure på dem og afviser dem. Når man vover det, oplever man i stedet respekt. Det

Finans April 2015

gælder både på arbejde og i parforhold, for det er rart, når folk fortæller, hvad de vil og ikke vil”. Mette Holm lægger ikke skjul på, at det kan være lidt af en proces at komme dertil. ”Når man har erkendt, at man er den eneste, der kan ændre sin egen situation, skal man i gang. Det er lidt som at sige, at alle kan løbe maraton. Hvis det er hårdt at løbe to kilometer, er der alligevel lang vej til de 42 kilometer. Men det kan lykkes, og når det gør, bliver folk helt høje og energiske og vil revolutionere hele deres liv”.

Træneren: Lidt mere bevægelse ”Det har jeg ikke tid til”. Den sætning hører træner Birgitte Nymann, indehaver af Effektiv Fitness og forfatter til 25 bøger om træning og sundhed, meget ofte, når hun er rundt i virksomheder. ”Mange synes, det er umuligt at lægge ekstra bevægelse ind i hverdagen. Hvis man afprøver, hvordan det virker at bruge bare fem minutter af hver time på at bevæge sig, vil man finde ud af, at det ikke tager tid fra arbejdet. Bevægelse sparer os fra ubehag og giver mere energi til arbejdet. Har du ikke fem minutter, så brug 20 sekunder, det er bedre end ingenting”. For de fleste i finansbranchen er hverdagen stillesiddende arbejde, og det lange ophold på kontorstolen går ud over blodcirkulationen: ”Hjernen får mindre blod, og den er essentiel i forhold til arbejdskoncentration og energi. Så rejs dig op en gang i timen, stræk dig ud, gå op på tåspidserne og ned på fodballerne igen tre gange”. Et æble i solen Birgitte Nymann opfordrer dig til at tænke bevægelse løbende ind i arbejdsdagen. Hent et glas vand, gå hen til en kollega i stedet for at sende mail, tag trappen og gå rundt, mens du telefonerer, i de tilfælde du ikke er afhængig af skærmen samtidig: ”Hvis det forstyrrer andre i lokalet, kan du måske gå udenfor. Især i vinterhalvåret er det også vigtigt at komme ud i arbejdstiden, ellers får man nærmest ikke dagslys – man møder i mørke og går hjem i mørke. Gå ud, mens du spiser et æble, eller gå en kort tur omkring frokosttid. Det naturlige lys har stor effekt på energiniveauet, som lider under at sidde i kunstlys dagen lang”.

arbejdsliv

Mens du sidder på pladsen, kan du tilføre dig selv ny energi med dybe vejrtrækninger. Lydløst ind gennem næsen og ud gennem munden. ”Ti dybe vejrtrækninger er godt. Man bruger vejrtrækningen meget i yoga, og de lydløse vejrtrækninger giver et boost, når man har brug for det. Og så er det jo meget smart, at det ikke lyder som en hel fødestue, når man sidder omgivet af kolleger”.

En pause med fitness Allermest får du ud af pausegymnastik, hvor du strækker dig og lige arbejder kroppen hurtigt igennem – men træneren er udmærket klar over, at det ikke er så let at få ansatte i fælleskontor til at skille sig ud på den måde. Det fungerer bedst, hvis det er et fællesprojekt, og det har hun været rundt at instruere ansatte og ledelse i på mange virksomheder. ”Når alle er med, er det noget andet. Alligevel er det stadig en udfordring at få det til at fungere i længden, og det skyldes ikke mindst ledelsen. Når jeg følger op i en virksomhed, oplever jeg ofte, at ledelsen ikke længere deltager. Holdningen synes at være, at det sikkert er meget godt for de ansatte, men ikke noget, man som leder har tid til. Det er ærgerligt og sender et forkert signal”. Også Birgitte Nymann bruger meget tid foran sin computer i hverdagen, men for hende kommer det af sig selv at bruge ti minutter af hver time på bevægelse. ”Det er naturligt for os at bevæge os jævnligt, men når vi konsekvent overhører kroppens besked om, at den trænger til at skifte stilling og røre sig, bliver vi vant til det. Derfor kan det være en god ide at give sig selv en alarm en gang i timen, så man bliver mindet om at rejse sig”. Selv om du husker at røre dig på arbejde, kommer du ikke uden om egentlig motion. 20-30 minutter intensivt to-tre gange om ugen. ”Man behøver ikke at løbe, der er mange andre muligheder. Gå hurtigt, løft vægte, lav gymnastikøvelser. Det vigtige er, at det er intensivt, og pulsen kommer op. For nogle er det rarest at træne om aftenen, mens andre er dødtrætte på det tidspunkt og foretrækker morgenen. Det gør jeg selv. Så er det gjort, og det giver mig energi til resten af dagen”. ¢

Sektoren

Finans April 2015

Vi har ikke lavet et eneste fejlkøb I kantinen i Jyske Banks hovedsæde stod direktør Anders Dam med ryggen til Silkeborgsøerne og fortalte uden filter de 80 fremmødte om, hvorfor det går så godt for landets næststørste danske bank Af Carsten Rasmussen / Foto: Martin Dam Kristensen

Ifølge Anders Dam kan banken lære af sporten, når det gælder statistik, træning og held: ”Man kan øge sit held ved at blive klogere på statistik”, sagde direktør i Jyske Bank Anders Dam og gav flere eksempler fra både fodbold og håndbold, inden han kom til forklaringen: ”Når jeg ser på os selv, har vi investeret i et statistiksystem for at få følelserne lidt væk. Den investering i statistik hjalp Jyske Bank, da krisen brød ud i 2008. Vi undgik at bede staten om hjælp, og vi har ikke lavet et eneste fejlopkøb”, sagde Anders Dam og tilføjede, at ingen går helt fri af fejl, for de statistiske analyser redder ikke alt. I hvert fald kan de ikke fange de store ændringer i verdensøkonomien. Anders Dam har sagt ja til at holde oplæg for 80 medlemmer, og de får det uden filter: ”Det ærgrer mig, at vi ikke så den krise, dansk landbrug er kommet i, men bagudskuende statistik duer ikke til at fange et voldsomt vendepunkt”, sagde Anders Dam om den oprydning, banken er i gang med. Landbrugskrisen er synliggjort af en voldsom gældsætning og faldende priser på mælk og svinekød, så Jyske Bank er og bliver ramt af landbrugskunderne. Sidste år blev de fleste taget på sengen den 24. februar, da Jyske Bank og BRFkredit offentliggjorde ønsket om sammenlægning. ”BRFkredit er vi blandt andet gået sammen med, fordi de ingen landbrugskunder har”, sagde Anders Dam og tilføjede med et smil: ”Da vi fusionerede med BRFkredit, var vi meget bevidste om, at BRF har koncentreret sig om byområderne og ikke har landbrug”.

Anders Dam går varmt ind for F1, og mens andre pengeinstitutter diskuterede, gik Jyske Bank ud med nye fleksible bankboliglån, og det har banken tjent mange penge på.

”Man kan øge sit held ved at blive klogere på statistik”, sagde direktør i Jyske Bank Anders Dam

Størrelse giver sikkerhed På de fleste punkter kan direktøren glæde sig over at stå her midt i Silkeborg med en forretning, der gør Jyske Bank stærkere end nogensinde. Faktisk har Jyske Bank været den hastigst voksende bank siden sin etablering i 1967. Mens Jyske Bank i 1967 var nummer 18 målt på egenkapital, er den i dag den næststørste danske bank. I Silkeborg regnes Nordea for at være en svensk bank. I den finansielle sektor går det hele bare mod større og større enheder. Det giver hård konkurrence, og derfor arbejder ledelsen på at gøre Jyske Bank større, måske med nye fusioner, ”fordi størrelse giver os bedre statistisk grundlag for vore modeller og bedre mulighed for at klare lovpresset”.

Den ellers så sprudlende Anders Dam har denne eftermiddag lagt sit indlæg i et lavmælt toneleje. ”Edb kommer til at revolutionere hverdagen”, fastslog direktøren. Før vi ved af det, kan konkurrencen komme fra helt nye steder som Facebook, Apple, Google og lignende. Jyske Bank er en af de banker med flest afdelinger med kassebetjening. Men det koster kassen at holde kassen åben, når kunderne bruger filialerne mindre end tidligere. Jyske Bank må prioritere, og derfor bliver der lukket ned for kassebetjeningen i mange af afdelingerne. Og afdelinger bliver lukket, hvor banken ikke tjener penge. Men det skal selvfølgelig foregå i et tempo, så kunderne kan følge med. ¢

Vær førstevælger i dit arbejdsliv! Sæt fokus på din karriere med udgangspunkt i dine drømme og ønsker for dit arbejdsliv på Finansforbundets nye digitale platform Worklife Investment Universe. Her kan du gennem en række karriereafklaringsøvelser få input og inspiration til at udarbejde din personlige karriereplan, samt booke en karrieresamtale.

ter, Virker på compu il. tablet og mob

er for alle. Introduktionsforløbet spor, ere Vælg ét af seks karri . dig der passer bedst på

Få en hurtig tilbagemelding på din karrieresituation. Og lav din egen karriereplan - bag login.

amtalen Karrieres ennem es g kan book løbet hele for

de Der er en række målrette login. g ba r lse ve karriereafklaringsø

personlig opsamles på en Alle resultater mulighed er også tilbyder d , an pl re ie rr . ka af karrieremål for oprettelse

Link til CV på LinkedIn.

Hvad enten du ønsker at bevare sit nuværende job, ønsker nye udfordringer eller er i tvivl om, om dine kompetencer matcher fremtidens behov, så kan Worklife Investment Universe vise dig vej. Tjek det ud på www.worklifeInvestment.dk

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

Finans April 2015

Kl. 7.55: Buslommen ved Skovgårdsvej

Hirschsprungske Samling, hvor vi bl.a.

på A11 v. Brovst

skal se værker af Anna og Michael

Kanalrundfart

Kl. 8.20: Aabybro p-plads, hovedvejen v.

Ancher, L.A. Ring og P.S. Krøyer.

Få historien om Københavns udvikling

Hotel Søparken

Tid: 2. juni.

på guidet tur. Vi sejler forbi for eksem-

Kl. 9.00: Hjørring, Mammutpladsen

Sted: Opsamling på følgende steder:

pel. FN Byen, krydstogtsterminalen og

Pris: 150 kr. pr. medlem.

Nykøbing F: 7.45

Islands Brygge. Vi starter og slutter ved

Kontonummer: 9001-4565445192.

Nørre Alslev: 8.00

Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27

Tilmeldingsfrist: 13. maj.

Stensved: 8.15

B. Vi vil være tilbage ca. kl. 14, hvor der

Tilmelding til: Ved indbetaling til konto

Rønnede: 8.45

serveres frokostbuffet med en genstand

eller ved fremsendelse af check.

Pris: 200 kr. for medlemmer, 350 kr. for

og kaffe/te.

E-mail: finans.nord@gmail.com.

ledsager.

Tid: 27. maj kl. 11.45.

Bemærkninger: Betaling ved check

Kontonummer: 4515-3348412329.

Sted: Dansk Arkitektur Center, Strand-

sendes til Vinni Hansen, Raappenvej

Frist: 4. maj.

gade 27 B.

12, 9492 Blokhus. Evt. afbud kan ske til

Tilmelding til: Grete Fagerberg.

Pris: 150 kr. pr. medlem – kun adgang for

Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45.

E-mail: seniorfinans@lightmail.dk.

Region Hovedstaden

Bemærkninger: Bemærk ny

medlemmer. Kontonummer: 1551-2561400213 – husk

Region Sjælland – Roskilde

mailadresse.

navn og medlemsnummer.

Koncert og besøg på Gjorslev Gods

Kommende arrangementer: 25/8

Frist: Senest 5. maj (ingen tilbagebetal-

Besøget omfatter rundvisning med

Langeland og 24/11 julearrangement.

ing efter sidste frist).

guide, der fortæller om godsets histo-

Se hjemmesiden www.seniorfinans.dk.

Tilmelding til: Benta Karshøj, Julius Va-

rie og lidt om driften i dag. Godsejer Pe-

lentiners Vej 11, 5. tv., 2000 Frederiks-

ter Henrik Tesdorph, som med rette kan

berg. E-mail: bentak@privat.dk.

kalde sig Klintekonge, byder på en lille

Forårsudflugt

Bemærkninger: Deltagerantallet er be-

koncert i Pillesalen. Måske bliver der tid

Bustur rundt om Ringkøbing Fjord med

grænset. Tilmelding er først gældende,

til en tur i parken, inden bussen kører

besøg i blandt andet Nymindegab. Der

når både tilmelding og betaling er til-

til det hyggelige traktørsted Gjorslev

vil være passende stop undervejs, og til

gået os.

Bøgeskov til en overdådig frokostbuffet

frokost vil der være sandwich i bussen.

og kaffe med nøddehorn.

På tilbagevejen får vi en guidet rund-

Tid: 21. maj.

visning på Stauning Flyveplads/Flymu-

Skagenstur

Sted: Afgang fra Hyrdehøj i Roskilde

seum af ca. 1½ times varighed, hvoref-

Efter ankomst til Skagen skal vi med

kl. 8.00 og fra Solrød St. kl. 8.30. Vi er

ter vi kører til Pejsegården, Brædstrup,

Sandormen ud på Grenen. Herefter

hjemme igen fra Gjorslev kl. 16.

hvor vi får aftensmad (buffet). Forventet

besøges Grenen Kunstmuseum og Gal-

Pris: Medlemmer 100 kr., ledsager (hvis

hjemkomst Horsens kl. 19.30 og Kold-

lerie Rasmus. Frokost serveres ved

der er plads) 500 kr.

ing kl. 21.

Skagen By- og Egnsmuseum, herefter

Kontonummer: 0434-3191551273.

Tid: 19. maj.

besøg på museet. Derefter deles i to

Frist: 8. maj.

Sted: Påstigning:

hold, og vi besøger henholdsvis Drach-

Tilmelding til: Henny Vilhelmsen,

Kl. 07.30: Godsbanegade (turistbusser),

manns Hus og Skagen Bryghus m. rund-

Tornegården 54, 4600 Køge.

Horsens

visning og smagsprøver. Besøget i Ska-

E-mail: henny.vilhelmsen@c.dk.

Kl. 8: Borgvold, Vejle

gen slutter ved Den Tilsandede Kirke

Bemærkninger: Maks. 50 pladser (først

Kl. 8.30: Banegården, Fredericia

med servering af sandwich og kaffe.

til mølle). Man er først registreret, når

Kl. 9: Rutebilstationen, Kolding

Tid: 27. maj

tilmelding og betaling er tilgået os. Husk

Pris: 200 kr. for medlemmer, 675 kr. for

Sted: Bus nr. 1:

at opgive navn, adresse, tlf.nr., medlems-

ledsagere.

Kl. 7.20: Hobro Rutebilstation

nr. og påstigningssted. Ved afbud ring

Kontonummer: 3618-4800340373.

Kl. 7.35: Rold Gl. Kro

venligst på tlf.nr. 21 60 70 15. Jeg er ikke

Frist: 6.maj.

Kl. 7.50: Shell, Støvring

ved telefonen i dagene 2. maj – 9. maj

Tilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej

Kl. 8.00: Svenstrup, tidl. dyrehospital

begge dage inkl.

111, 7171 Uldum.

Region Nordjylland

Kl. 8.30: Vestbjerg, buslommen syd i byen

Region Syddanmark – Vejle

E-mail: lissyhehan@gmail.com. Region Sjælland – Storstrøm

Bemærkninger: Beløbet indsættes på

Kl. 08.45: Brønderslev, Q8

Botanisk Have og Den Hirschsprungske

ovennævnte konto med angivelse af ind-

Bus nr. 2:

Samling

betalers navn og mail om påstignings-

Kl. 8.20: Aalborg, over for Kunsten

På en rundvisning i Botanisk Have skal

sted eller i check til ovennævnte sam-

Kl. 8.30: Nørresundby, Sønderport

vi se Danmarks største levende plante-

men med tilmeldingsblanketten. Ved evt.

Kl. 9.20: Frederikshavn Rutebilstation

samling af sjældne orkideer, kødæden-

afbud samme dag ring 61 77 07 45 af

Bus nr. 3:

de planter og cycaspalmer fra dinosau-

hensyn til bussen. Ret til ændringer for-

Kl. 7.10: Pølsevognen, Thisted

rernes tid. Herefter går turen til Den

beholdes.

Ne tv æ

I bus til Folketinget og Carlsberg Rundvisning i Folketinget med Hans Chr. Schmidt, frokosttallerken i Snapstinget, rundvisning på Carlsberg m. guide inkl. 2 genstande, varm mad på hjemturen.

Kl. 12-14: Folketinget Kl. 15-16: Carlsberg Kl. 21.45: Ca. forventet ank. Dybbøl Pris: Medlemmer 500 kr., ledsager 650 kr. Først til mølle, derfor hurtig tilmelding. Kontonummer: 4652-4652207375. Tilmeldingsfrist: 1. maj. Til melding til: Hans Henrik Calle, Nyhusvej 11, 6330 Padborg. E-mail: hanshenrik@galle.dk.

Finansforbundet har taget initiativ til netværksgrupper for: • • • • • • • • • • • •

it-folk Ledere compliance-medarbejdere Markets-ansatte Jurister service-teknikere og betjente yngre akademikere studerende projektledere ledige unge seniorer

be dr e

Kl. 11.35: Ca. ankomst Folketinget

Læs mere om, hvordan du kan blive en del af netværkene på Finansforbundet.dk/netvaerk

Kl. 8.05: Hammelev samkørselsplads

til

Kl. 7.45: Rødekro samkørselsplads

Kl. 7.15: Dybbøl-afkørsel v. motorvej

Sted:

Vil du være bedre til dit job eller have et andet job på hånden, så er det en god idé at pleje dit netværk. For dit netværk kan øge din kreativitet og opgaveløsning og tænke sammen med dig.

ka rri

Region Syddanmark – Sønderjylland

Tid: 19. maj.

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

er e

Finans April 2015

Bemærkninger: Husk deltagernavn, påstigningssted og betaling ved tilmelding.

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer. Jeg tilmelder mig arrangementet: Region Hovedstaden

Region Sjælland – Storstrøm

Kanalrundfart, 27. maj

Botanisk Have og Den Hirschsprungske Samling, 2. juni

Region Sjælland – Roskilde

Region Syddanmark – Vejle

Koncert og besøg på Gjorslev Gods, 21. maj

Forårsudflugt, 19. maj

Region Nordjylland

Region Syddanmark – Sønderjylland

Skagenstur, 27. maj

I bus til Folketinget og Carlsberg, 19. maj

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn: Medlemsnr.: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Finans April 2015

Klumme

Det samfund jeg gerne vil leve i

hvorfor den danske model er Hvor billig kan en flybillet vigtig for os alle sammen. egentlig blive? Det spørgsmål må de fleste, der er stødt på Hvis vi ikke holder fast i en minimumsstandard for afløndiscountselskabernes slagtilning, er det jo ikke kun luftbud inden for de seneste år, fart, men en lang række af anhave stillet sig selv. For hvordan hænger det egentlig sammen, dre brancher, der også kan blive at man kan flyve næsten halvramt at et voldsomt pres, og perspektiverne og den onde spiral er vejs rundt om jorden for nogle få hundrede kroner? til at få øje på: Lønninger på det niveau giver færre skatteindtægDet korte svar: Det gør det ikke. af Kent Petersen I det samfund, jeg gerne vil ter og dermed færre midler til at Formand vedligeholde de velfærdsydelser, leve i, hænger tingene sammen. vi alle nyder godt af. Det er jo fint, at man kan få en flybillet til billige penge – og at Et velfærdssamfund som det danske bygger på en ret høj mennesker får mulighed for at rejse, uden at det skal koste købekraft – i kraft af relativt dem en bondegård. Men noghøje lønninger – for alle, men le af mekanismerne bag bundhvis vi accepterer et lønningsniveau som det, Ryanair tilbypriserne er kommet længere der sine ansatte, risikerer vi simfrem i rampelyset med Ryanairs pelthen at accelerere en negativ indtog i Københavns Lufthavn, lønspiral ude af kontrol. som nu i noget tid har ulmet Derfor indkapsler Ryanairbåde i medierne og i Arbejdsretten. For sagen er som besagen et konkret princip i den danske model – og konkendt den, at det irske dissekvenserne af at give køb på countselskab nægter at tegne at være organiseret og at være dansk overenskomst – endsige fælles om at forhandle løn- og arbejdsvilkår, der tale med en faglig organisation. Det har rejst et pringiver mening. Ikke kun for medarbejderne, men cipielt spørgsmål, som i sidste ende handler om en også for samfundet. For vores verden er internahelt central grundpille i det samfund, vi har. Og en grundpille i det samfund, jeg selv gerne vil leve i. tional, og det er vores arbejdsmarked også. Men For hvis personalet på det fly, der skal flyve mig, ræset mod bunden er ikke løsningen. min nabo eller en hvilken som helst anden dansDerfor bliver det også et spørgsmål om at rette ker af sted på ferie, skal knokle til en løn i omegblikket en smule op og se en sammenhæng, der rækker videre end det tilbud, der står og blinker foran nen af 1.000 euro om måneden og med arbejdsos. For det kommer altså til at handle om det samforhold, der ikke ligner noget fra dette årtusinde, fund, som vores børn og børnebørn skal vokse op er billetten simpelthen for billig. Så hænger tini. Og her kan altså det, der umiddelbart virker helt gene ikke sammen. Og så er det i første omgang fantastisk billigt, vise sig at koste helt utrolig dyrt. dem – og måske i sidste ende vores børn – der betaler prisen for de billige billetter. Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme Situationen omkring Ryanair udstiller nemlig,

”Hvis vi accepterer et lønningsniveau som det, Ryanair tilbyder sine ansatte, risikerer vi simpelthen at accelerere en negativ lønspiral ude af kontrol”

Følg formandskabet på Twitter. Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Finans Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 4 2015. Næste nummer 15. maj 2015 Udgiver Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Hans-Henrik Lærke (DJ) hhl@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media St. Kongensgade 72 1264 København K telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg Læserindlæg senest tirsdag den 21. april. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag 52.972 Design Hans Munk og Katrine Kruckow Tryk Aller Forsidefoto Jasper Carlberg

Vi er den bank kunderne helst vil skifte til – det kræver flere hænder Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Kunderådgiver og souschef til filialen på Enghave Plads Kunderådgiver til filialen i Randers Kunderådgiver til filialen i Gladsaxe Seniorporteføljemanager til kapitalforvaltning Intern revisor til Intern Revision Medarbejder til Driftsøkonomisk kontor Kundekonsulent til opsøgende salg

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

DER SKAL MERE END SPAND OG STOL TIL AT MALKE 210 KINESISKE KØER I TIMEN

DANMARKS EKSPORTKREDIT

S. A. Christensen & Co. (SAC) er blandt Europas førende producenter af malkeudstyr. I efteråret 2013 ﬁk SAC mulighed for at levere en stor malkekarrusel til en kunde i Kina.

Hos EKF stillede vi en garanti over for SAC’s bank, så SAC kunne tilbyde sin kinesiske kunde en ﬁnansieringsløsning. Det var afgørende for, at SAC ﬁk ordren.

FREM I VERDEN

Så husk at have EKF i baghovedet. Det kan give dine kunder en ekstra konkurrencefordel at tilbyde en ﬁnansieringsløsning til en udenlandsk køber. Se, hvad der skal til på ekf.dk