Magasinet Finans nr. 5/2008

Finansforbundets magasin nr. 5, 2008

Økonomisk venskab

Den tætte relation med kunden indenfor Private Banking vil brede sig og blive hverdag for mange bankrådgivere i fremtiden. Læs side 22

DANMARKS BEDSTE RÅDGIVERUDDANNELSE

DEN KOMPETENTE RÅDGIVER

Du er i krydsfeltet mellem kunder, kompetencer og karrieren, hvor din faglige ekspertise sættes i spil, så du får succes i rådgivningen.

Du træner dine personlige og salgsmæssige kompetencer.

Vi kalder - med glimt i øjet - uddannelsen for DANMARKS BEDSTE RÅDGIVERUDDANNELSE Læs mere på www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 20.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

indhold Nyheder Banker til kamp for klimaet

04

leder De gode tider er sat under pres

07

Økonomisk venskab med kunden Private Banking udfordrer rådgiverne

22

inflation er godt Samfundsøkonomien kan godt tåle inflation på syv-otte procent

28

81 procent flere tvangsauktioner på et år Økonomiske krisetegn bliver tydeligere

30

5 skarpe Susanne Dolberg om sælger- og rådgiverrollen

34

Globalt Krisen kradser fortsat

47

48

en anden form for løn Tusindvis af finansansatte takker ja til lønpakker et ægteskab for 4.500 kr. Klumme om bankhistorie spørgehjørnet Hjælp til at finde et nyt job

51

52

medlemsservice Kursussamarbejde med Finansrådet

54

medlemsservice Arrangementer for seniorer

55

Ny professionsuddannelse godkendt Finansforbundet bekymret for den faglige kvalitet

holdkapTajNeN Tema: sTaTskapiTalisme

14-20 Afdelingsdirektør Ejner Munk Svendsen har altid gået forrest.

36-45 Statsfonde med astronomisk kapital i ryggen investerer milliarder i banker.

60

fiNaNsjob: happy hour på jobbeT

58-60 Ny bog giver gode råd om, hvordan du skaber arbejdsglæde.

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 5, maj 2008, 17. årgang • Næste nummer 6. juni 2008 • Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Yvonne Schantz (DJ), ansvarshavende, ys@finansforbundet.dk • Carsten Jørgensen (DJ), redaktionsleder, cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Jakob Thomsen jth@finansforbundet.dk • Mads Anker (DJ), mda@finansforbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3377 8892, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest torsdag den 15. maj. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 54.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium

Finans maj 2008

3

Nyheder arbejdsTideN sTiGer De ansatte i den finansielle sektor arbejdede flere timer i 2007, end de gjorde året forinden. Faktisk steg det gennemsnitlige antal arbejdstimer ifølge tal fra Danmarks Statistik til 1.529 timer i 2007 mod 1.497 timer i 2006.

fih Går efTer privaTkuNder

lØNNeN sTeG med 4,9%

FIH Erhvervsbank er ikke længere forbeholdt erhvervslivet. 1. april slog banken dørene op for en internetbaseret bank for private kunder. ”Strategisk set kan vi ikke bare være i erhverv. Vi er nødt til at have noget, der ligner vores konkurrenter“, forklarer adm. direktør Lars Johansen til Økonomisk Ugebrev og uddyber: ”Traditionelt har indlånsoverskuddet i husholdningerne været brugt til at finansiere indlånsunderskuddet hos erhvervslivet. Der har vi jo kørt med, at vi har lånt penge i euro-markedet, som også har været billigere end at samle indlån i Danmark. Det vil vi fortsat gøre, men lige i øjeblikket er euromarkedet noget dyrere, og der risikerer man at blive sat skakmat. Så store er marginalerne jo ikke på udlånsmarkedet, at man bare kan give 1 procent mere i indlånsrente. Så vi vil samle penge ind og konkurrere på lige fod med vores konkurrenter“, siger Lars Johansen.

Medarbejderne i penge- og realkreditinstitutternes løn steg i gennemsnit med 4,9 procent fra 2006 til 2007. Det viser seneste opgørelse blandt medlemmerne af Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Til sammenligning steg lønnen hos de ansatte i forsikringsvirksom hederne med 5,1 procent. Andre kilder har beskrevet en lavere lønstigning hos de finansansatte. Således lyder meldingen fra Danmarks Statistik om en lønstigning på 4 procent i finanssektoren sidste år.

Foto: Territorium

baNker Til kamp for klimaeT

4

Chefen for Nordiske Investeringsbanken (NIB) opfordrer nu alle verdens banker og finansielle virksomheder til at gå forrest i kampen for et bedre klima og miljø. ”Der er et nødvendigt behov for at gå fra tanke til handling, når det gælder kampen mod klimaforandringer. Den finansielle sektor må tage ansvar for at gøre det muligt ved at stille finansielle ressourcer og eksperter til rådighed. Denne sektor har en betydelig rolle for påvirkninger af miljøet”, siger direktør Johnny Åkerholm fra NIB. I begyndelsen af 2008 valgte NIB at sætte omkring 7 milliarder kroner af til en ny låneordning, der kan bruges til at finansiere projekter, der medvirker til at begrænse klimaforandringerne. ”Miljøsatsninger skal ses som langsigtede investeringer. Ikke som udgifter. Konkurrencekraft og miljø hænger sammen”, mener Johnny Åkerholm.

NIB har hovedkontor i Helsinki og er en international finans institu tion, der ejes af otte medlemslande, heriblandt Danmark.

Finans maj 2008

nyhed

sTaTer fejer aNdre iNvesTorer af baNeN Stadig flere statsfonde køber sig ind i banker, og det er ikke altid til at skelne mellem politiske motiver og rent afkastmæssige overvejelser. Det bekymrer præsidenten for UNI-Finance, Allan Bang

China Investment Corporation har investeret fem milliarder dollar i Morgan Stanley, og GIC (Government of Singapore Investment Corporation) er lige nu den største enkeltinvestor i verdens kriseramte banker med penge i Citigroup og schweiziske UBS. Til forskel fra andre investorer er de to nævnte fonde kontrolleret af stater – henholdsvis Kina og Singapore – og samtidig besidder disse og andre statsfonde astronomisk høje midler. ”Statsfonde er så kapitalstærke, at de vil kunne overtrumfe alle andre. I praksis findes der ikke nogen virksomheder i verden, som de ikke har mulighed for at købe. Men der er god grund til at være på vagt, i forhold til hvad deres hensigter er“, siger Finansforbundets formand, Allan Bang, der i sin egenskab af præsident for UNI-Finance – en sammenslutning af finansfagforeninger i verden – følger udviklingen med statsfondene tæt. ”Det vil for eksempel være en speciel situation, hvis en statsfond køber infrastruktur i et andet land. På vores breddegrader er der en pæn trafik af privatiseringer, men hvad nu hvis et andet land via en statsfond kontrollerer el- eller vandforsyningen? Vil der så være tale om en almindelig investering, eller kan den være politisk motiveret“, spørger Allan Bang.

Ifølge fagforeningssammenslutningen UNI kontrollerer statsfondene omkring 2,5 procent af verdens finansielle værdier, og i løbet af ti år vil andelen stige til ni procent, skriver UNI i en rapport om statsfondene (Soveregin Welth Funds).

Problemet er, at de fleste af fondene er meget lukkede, og indtil videre er de ikke underlagt nogen form for international politisk kontrol.

For nylig mødtes UNI-Finance med EU-Kommissionen for at drøfte statsfonde, og Allan Bang lægger ikke skjul på, at statsfondene har stor faglig bevågenhed. ”Den norske oliefond har indført et etisk kodeks for, hvad man skal investere i. Og det er værd at nævne, at man solgte sine aktier i Wall-Mart, da det kom frem, at detailhandelsgiganten forbød fagforeninger. Men de fleste statsfonde har ikke lignende retningslinjer”, påpeger præsidenten for UNI-Finance.

UNI arbejder blandt andet for, at statsfondene skal erklære sig parate til at respektere de internationale arbejdstagerrettigheder i ILO (FN’s organisation for arbejdsliv), at ansatte skal have ret til at organisere sig, og at der skal være ret til at indgå kollektive overenskomster.

Herhjemme er både regeringen og Nationalbanken gået i tænkeboks for at finde ud af, hvordan Danmark skal forholde sig til de statslige in vesteringsfonde. Men tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som er formand for de europæiske socialdemokratier, er ikke i tvivl. Så vel hedge- og kapitalfonde som statslige investeringsfonde skal underligges højere krav om åbenhed, siger han til Finans. /CJO

LæS TEMA SIDE 36-45

Allan Bang, formand.

Foto: Ricky Molloy

Finans maj 2008

5

nyheder Foto: Scanpix

bØder Til syv lokalbaNker En bøde på 570.000 kroner til hver af bankerne Møns Bank, Vordingborg Bank, Totalbanken, Lokalbanken i Nordsjælland, Skælskør Bank, Lollands Bank og DiBa Bank for ulovligt samarbejde er udtryk for en mindre alvorlig overtrædelse, vurderer økonomisk ekspert Statsadvokaten har med udstedelsen af bøder på i alt fire millioner kroner nu sat et endeligt punktum i sagen om samarbejdet mellem Møns Bank, Lokalbanken i Nordsjælland, Skælskør Bank, Lollands Bank, Vordingborg Bank, Totalbanken og DiBa Bank. De syv banker blev af Konkurrencerådet i marts sidste år fundet skyldige i at have brudt konkurrenceloven ved at have dannet et kartelsamarbejde.

Sagen blev kørt stort op af Konkurrencestyrelsen, hvis direktør, Agnete Gersing, erklærede, at der var tale om en meget alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven.

Afgørelsen lød på, at bankerne havde delt markedet mellem sig, blandt andet ved at af-

tale ikke at etablere filialer i de byer, hvor bankerne hver især har hovedsæde, ved ikke aktivt at jagte hinandens kunder og ved at udveksle informationer om gebyrer.

Bankerne ankede straks sagen til Konkurrenceankenævnet, landets øverste konkurrencemyndighed, som i oktober afsagde en kendelse, der godt nok dømte samarbejdet ulovligt, men som ikke delte Konkurrencerådets karakteristik af samarbejdet og formulering af overtrædelsen – med andre ord blev en del af Konkurrencerådets dokumentation skudt ned.

Konkurrencestyrelsen valgte derpå at melde bankerne til politiet, måske for på den måde at få afprøvet alvoren.

daNske baNk sTØrre eNd mÆrsk

flere syGe eNd lediGe

Danske Bank har nu overhalet A.P. MøllerMærsk i konkurrencen om at være den største og dermed førende koncern i Danmark. Det viser en opgørelse over verdens 2.000 største koncerner, som det amerikanske erhvervsmagasin Forbes har foretaget.

Danske Bank kommer ind på en plads som nummer 139 i verden, mens A.P. Møller-Mærsk indtager pladsen som nummer 151.

Jyske Bank og Sydbank er også repræsenteret på listen på henholdsvis plads nummer 1.337 og 1.408. Listen toppes af britiske HSBC Holdings.

6

Finans maj 2008

Antallet af arbejdsløse danskere er blevet væsentlig mindre efter flere års økonomisk opsving. Derimod er listen med syge danskere vokset dramatisk. Sygdom er nu en hyppigere årsag til, at folk ikke er i arbejde, end manglende job. Det viser en netop offentlig- gjort r apport fra Beskæftigelsesministeriet.

Hele fem procent af arbejdsstyrken er syg, mens kun to procent er ledige.

Ifølge Peter Møllgaard, leder af økonomisk institut på CBS, falder statsadvokatens afgørelse og bødens størrelse i fin forlængelse af Konkurrenceankenævnets afgørelse. Bøden på 570.000 kroner til hver bank tolker han som en tilkendegivelse af, at konkurrenceloven er overtrådt, men at overtrædelsen er af ”mindre alvorlig karakter“. ”Markedsdelingen med udveksling af informationer, løftet om at holde sig fra hinandens kunder og byer, hvor bankerne havde hovedsæder, er dømt klart ulovligt. Men det er takseret som en mindre alvorlig overtrædelse“, vurderer Peter Møllgaard. /ET

feriedaGpeNGe i NyT ferieår FTF-A sendte i sidste halvdel af april breve ud til de medlemmer, der har optjent feriedagpenge for det nye ferieår, som begynder 1. maj.

Feriedagpenge for det nye ferieår skal man søge om på TastSelv på FTF-A’s hjemmeside www.ftf-a.dk. Feriedagpenge for det gamle ferieår (1. maj 2007 til og med 30. april 2008), skal ansøges om på TastSelv senest 31. maj 2008. Ellers fortabes retten til ferie dagpengene.

Det er et krav, at man har afholdt eventuelt optjente feriepenge fra en arbejdsgiver, inden man har ret til feriedagpenge.

leder

de Gode Tider er saT uNder pres Kompetencer skal udvikles livet igennem. En god uddannelse er en god start. Men den er kun en start. I en stadig mere kompliceret og globaliseret finansiel verden er uddannelse noget, der fortsætter hele arbejdslivet igennem. Som bankfolk ved vi, at når det er gode tider, er det klogt at spare op, så der er noget at tære på, når tiderne bliver mindre gode Det er i øjeblikket stadig gode tider i finanssektoren i Danmark. Den internationale finanskrise har bredt sig fra USA til resten af verden, men i Europa er indtil videre kun få lande alvorligt ramt. Resten ligger indtil i videre i læ for stormen.

Om det vil lykkes for Danmark at holde sig helt fri af recession og finansiel krise, er et åbent spørgsmål. Men helt slippe, gør vi næppe.

Det er da også de signaler, vores arbejdsgivere sender. I 2007 var der en tilgang på over 2.000 medarbejdere i finans- og forsikringssektoren. I 2008 forventer de kun en stigning på 179 medarbejdere. Det er langt fra alarmerende. Men sammenholdt med de negative tendenser i ude i verden, er der blot endnu et tegn på, at de gode tider er sat under pres. For den enkelte medarbejder kan krise og konjunkturer se ud som noget, der primært er et arbejdsgiveranliggende, fjernt fra deres konkrete hverdag. Sådan er det bare ikke.

Globaliseringen af økonomien og et finansielt marked, der ikke respekterer grænser, har konsekvenser for den enkelte.

Og klogskaben i at spare op er blevet endnu større. Vi tænker ikke på indskud på løn- eller pensionskontoen, men indskud på det, som vi kunne kalde kompetencekontoen. Uanset om det er gode eller dårlige tider, er det en betingelse for at have en fremtid i sektoren, at man har kompetencerne til at løse de mere og mere komplicerede, krævende, men også udfordrende opgaver, der vil være i sektoren.

Derfor har Finansforbundet også stillet som betingelse, at kompetenceudvikling er en del af den nye overenskomst.

Som noget nyt har alle nu ret til at få afklaret, hvilke kompetencer de allerede har, og ikke mindst hvilke kompetencer, de skal tilegne sig for at være attraktive medarbejdere både her og nu og på sigt. Og de har ikke mindst ret til at videreuddanne sig. Vi har desuden indført, at alle har ret til et kursus i engelsk eller et andet relevant sprog. Med den nye overenskomst i hånden kan alle få spottet deres kompetencemæssige styrker og svagheder ud og uddanne sig. De kan som de kloge spare op og dermed bevare og forbedre deres markedsværdi. Og det er vel ikke så ringe endda.

Næstformand Kent Petersen, formand Allan Bang og næstformand Michael Budolfsen Finans maj 2008

7

nyheder Foto: Stig Stasig

miNisTer saGde God for baNkkØb Erhvervsminister Bendt Bendtsen gav Finanstilsynet lov til at mægle ved Sydbanks køb af bankTrelleborg

”Mandatet giver Finanstilsynet mulighed for at føre drøftelser med interesserede parter og interessenter med henblik på at løse krisen eller på rekonstruktion af pengeinstituttet, og i den konkrete sag har Finanstilsynet således fået tildelt et sådant mandat fra mig“, skriver erhvervsminister Bendt Bendtsen i sit svar til udvalget. /JTH

Bendt Bendtsen (K) gav Finanstilsynet lov til at sætte sig for bordenden i forhandlingerne om Sydbanks overtagelse af bankTrelleborg.

Det fremgår af et svar, som ministeren har givet Folketingets Erhvervsudvalg.

Det bekræfter de formodninger, som en ekspert i bankredninger tidligere har fremsat i Nyhedsbrevet Finans, nemlig at Finanstilsynet har virket som mægler mellem de to banker i fusionen på samme måde, som det gjorde ved

bankredninger i 1980'erne og 1990'erne. ”Problemet er, at man ikke forsøger at finde et bedre tilbud til aktionærerne. Enten ved at spørge flere potentielle købere eller ved at udskille de sunde dele af banken og sælge dem videre i et selvstændigt selskab“, siger lektor, dr.merc. Finn Østrup.

Folketingets Erhvervsudvalg har spurgt Bendt Bendtsen, hvilke ministre der har været inddraget i Sydbanks køb af bankTrelleborg.

baNkchef Går 90% Ned i lØN

subprimeTab oversTiGer 1.100 milliarder

dårliGe reGNskaber i veNTe

Topchefen for Europas største bank, schweiziske UBS, Marcel Ospel, går ifølge nyheds- bureauet Bloomberg 90 procent ned i løn som følge af rekordstore tab på subprimelån. Marcel Ospel tjente sidste år 2,57 schweiziske franc eller 12,4 millioner kroner, men har afstået for at modtage bonus for 2007, da han er kommet under pres fra aktionærerne, efter at UBS havde lidt bankhistoriens største tab.

De negative økonomiske konsekvenser af subprimekrisen fortsætter med at brede sig. I april rundede det samlede tab 1.100 milliarder kroner (232 milliarder dollar) på verdensplan. UBS og Merril Lynch er topscorere på listen over selskaber med størst tab med henholdsvis 179 milliarder kroner (38 milliarder dollar) og 118 milliarder kroner (25,1 milliarder dollar).

Kreditkrisen og den økonomiske afmatning begynder nu at sætte spor i bankernes regnskaber. Førstekvartalsregnskaberne, som bliver offentliggjort i den kommende tid, vil for første gang i flere år vise dårligere resultater hos bankerne, og der kan meget vel komme nedjusteringer, vurderer analytikere ifølge Børsen.

8

Finans maj 2008

nyheder

baNker sØsÆTTer kulTurTilbud Flere lokalbanker har for længst slået sig op på at sælge koncertbilletter og arrangere rejser som et led i deres markedsføring, og nu har Finanstilsynet endelig sagt god for det.

En af disse er Sparekassen Kronjylland, der blandt meget andre kulturarrangementer, inviterer på en aften i selskab med den nationale historiefortæller og tv-vært, Piet van Deurs, på Fregatten Jylland./MDA Foto: Jakob Mark

10

Finans maj 2008

nyheder

sTrejkereTTeN iNTakT Det norske finansforbund har fået medhold i en klage til FN-organisationen ILO, over, at Norges regering i 2006 tvangsløste en konflikt mellem forbundet og Finansnæringens Arbeidsgiverforening. Finansforbundets formand, Allan Bang, glæder sig over afgørelsen

Det var et brud på internationale konventioner, da den norske regering i 2006 tvangsløste konflikten mellem det norske finansforbund og Finansnæringens Arbeidsgiver - forening. Det har FN’s særlige organisation for arbejdsliv, ILO, slået fast efter en klage fra Finans forbundet i Norge.

Overenskomstforhandlingerne i den norske finanssektor var endt i hårdknude i foråret 2006, fordi lønmodtagere og arbejdsgivere ikke kunne blive enige om de ansattes indflydelse på egne pensionsordninger. Arbejdsgiverne ville have ret til ensidigt at ændre i pensionsordningerne, Finansforbundet krævede veto ret til medarbejderne.

6.000 forsikringsansatte havde strejket i to uger, da Finansforbundet i juni varslede en optrapning med yderligere 1.600 bankansatte. Arbejdsgiverne reagerede ved at lockoute alle 24.000 finansansatte. Da et sidste mæg-

lingsforsøg mislykkedes, valgte den norske regering at gribe ind og tvangsløse konflikten ved at sende afgørelsen i tvungent lønnævn. ”Det er et overgreb mod konfliktretten at afbryde en fuldt lovlig arbejdskamp. Det her betyder, at ansatte i finanssektoren fratages retten til at bruge strejke som kampmiddel“, sagde formand for det norske Finansforbundet Jorunn Berland dengang.

Nu er Jorunn Berland godt tilfreds med, at ILO har konstateret, at finanssektoren ikke kan anses for at være ”samfundskritisk tjenste“ i den snævre forstand af begrebet. Med det menes, at hverken liv, personlig sikkerhed eller sundhed for hele eller dele af befolkningen var i fare, på det tidspunkt hvor regeringen greb ind og stoppede konflikten. ”Jeg er vældig glad for, at vi fik medhold i vores klage“, siger forbundsleder Jorunn Berland nu. ”Det bekræfter, at Finansforbundet

havde ret, og det er en sejr for alle fagligt organiserede i Norge. Regeringens indgreb i arbejdskonflikten var utidig og urigtig. Jeg havde aldrig forestillet mig, at en rød-grøn regering kunne fratage sektoren strejkeretten”.

Også Allan Bang, formand for Finansforbundet, præsident for NFU og præsident for UNI-Europa Finance, glæder sig meget over ILO’s klare tilkendegivelse – og ikke bare på vegne af sine norske kolleger. ”Afgørelsen har ikke bare nordiske, men i lige så høj grad europæiske perspektiver. Det væsentlige er, at den finansielle sektor ikke vurderes at være så speciel, at strejkevåbnet ikke her kan anvendes som led i en faglig kamp. ILO’s utvetydige afgørelse må give stof til eftertanke for alle regeringer“, siger Allan Bang. /ET

120 fiNaNsfolk er med i vl-Grupper Finans optælling, at syv fra Spar Nord sidder med i de VL-grupper, der geografisk er koncentreret om Aalborg.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har flere gange kritiseret ministrenes medlemskaber af VL -grupper og direkte advaret om habilitetsproblemer. Således valgte direktør i Finanstilsynet Henrik Bjerre-Nielsen i 1997 at trække sig fra sin VL -grupper for at rydde enhver diskussion om habilitetsproblemer af vejen. Nyhedsbrevet Finans gennemgang af medlemslisterne for de 72 VLgrupper viser ingen iøjnefaldende sammentræf, hvor bankdirektører og embedsmænd fra Finanstilsynet eller andre myndigheder, som beskæftiger sig med finanssektorens vilkår, sidder i gruppe sammen. /CJO + JTH

Foto: Scanpix

Finanssektorens topchefer tager i stor stil mod opfordringen til at udveksle erfaringer og ideer med andre erhvervsfolk, ministre, politikere og højtstående embedsmænd i de i alt 72 VL-grupper (virksomhedsledergrupper), som Dansk Selskab for Virksomhedsledelse har etableret.

Nyhedsbrevet Finans granskning af medlemslisterne på VL-gruppernes hjemmeside viser, at 120 af de i alt 2.662 medlemmer i grupperne – svarende til 4,5 procent – arbejder i finanssektoren. Blot seks ud af 72 grupper tæller ingen bankdirektører eller andre fremtrædende repræsentanter for finanssektoren.

Nordea har 15 ledere med i VL-grupper, Danske Bank har 12, fra Nykredit er 10 ledere med i VL-grupper, og så viser Nyhedsbrevet

Finans maj 2008

11

nyheder Foto: Stig Stasig

Fællestillidsmand Stefan Jørgensen (forrest) er godt tilfreds med den indgåede aftale.

Ny husafTale med ibm Finansforbundet markerer, at det i høj grad også er et forbund for it-ansatte Finansforbundet, Den faglige Personaleforening i IBM, IBM Danmark A/S, IBM SDC og Dansk Industri har indgået en husaftale, som erstatter den hidtidige standardoverenskomst mellem Finansforbundet og IBM SDC pr. 1. april 2008.

Det betyder, at parternes nye aftale fremover omfatter alle medarbejdere i IBM Danmark A/S, der er medlemmer af Finansforbundet.

Med husaftalen udvider Finansforbundet sin hidtidige overenskomst med IBM SDC’s cirka 1.000 ansatte til nu også at omfatte medlemmer af Finansforbundet i hele IBM Danmark A/S. Dermed får de per 1. april mulighed for at blive ansat på husaftalens vilkår, som blandt andet indeholder en årlig lønrammestigning.

IBM-medarbejderne kan årligt vælge, om de vil indgå i den kollektive husaftale eller være ansat på individuelle vilkår. For medarbejderne i IBM Danmark A/S har aftalen reel betydning fra 2009.

12

Finans maj 2008

Aftalen erstatter den standardoverenskomst, som Finansforbundet hidtil har haft med IBM SDC. Finansforbundets IBM SDC-ansatte medlemmer får i forbindelse med aftalen en række særlige overgangsvilkår, der sikrer medlemmerne, så længe de er ansat. ”Det er en god løsning, hvor vi har fået en pæn kompensation for de ting, vi måtte af med, og hvor princippet om automatiske lønstigninger er fastholdt. Medlemmerne havde frygtet det værste, så nu er de glade og fortrøstningsfulde. Ikke mindst fordi Den faglige Personaleforening har fået manifesteret, at organisationen spiller en rolle i IBM“, siger Stefan Jørgensen, fællestillidsmand og næstformand i Den faglige Personaleforening i IBM. ”Overgangsvilkårene er et udtryk for en fornuftig balance mellem den bestående overenskomst og IBM’s normale personalevilkår. At det er lykkedes at lave en så god aftale, skal til-

skrives den store indsats, man har lagt i forhandlingsopgaven lokalt. Vi er glade for, at en række af vores gode sociale bestemmelser er ført med over i overgangsvilkårene“, siger Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet.

Husaftalen sikrer, at der etableres et talsmandssystem hos IBM med baggrund i Den faglige Personaleforening. Derved står Finansforbundet, ved siden af HK og Lederne, bag de tre aftaler, der nu eksisterer hos IBM. Den nye husaftale er en klar understregning af, at Finansforbundet i højeste grad også er et forbund for it-ansatte. ”Vi har været med til at bygge det fundament, der skal til for at gøre Finansforbundet til et it-forbund. Det er vi stolte af. Nu skal vi i gang med at etablere et fornuftigt samarbejde med de øvrige organisationer i IBM for at komme videre“, siger Stefan Jørgensen. /ET

FlexFinans®

– den rigtige vej til rådgiverjobbet Ønsker du at uddanne dig til finansrådgiver indenfor bank eller pension? Er du kontor-, butiks- eller salgsuddannet eller ansat i finanssektoren uden erhvervsuddannelse?

Efter uddannelsen får du titlen Finansassistent. Titlen er anerkendt i hele sektoren.

FlexFinans® er nu en del af den nye overenskomst med Finansforbundet.

– Så er FlexFinans® den bedste og mest målrettede uddannelse. I uddannelsen får du naturligvis merit for allerede opnået erhvervskompetence, og forløbet er kun på mellem 15 og 18 mdr. Med fx bankprofil får du kompetencer inden for bolig, investering, pension og personforsikringer.

Er du interesseret eller har brug for rådgivning, så kontakt Finansrådets uddannelsesafdeling på tlf. 3370 1000.

Du finder datoer og yderligere information på www.finansraadet.dk/kurser

Finans maj 2008

13

Portræt

At være leder for andre har altid faldet ham naturligt. Både i skolegården og senere på jobbet har han gået forrest. Mød Ejner Munk Svendsen, der er en af Finansforbundets omkring 4.000 leder-medlemmer og afdelingsdirektør i Sparekassen Vendsyssel i Hjørring Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Tao Lytzen

hold kapTajNeN 14

Finans maj 2008

”Jeg kan godt lide at lede andre i en retning og opleve, at andre også glædes ved det. det er særdeles tilfredsstillende“

d ➼ Finans maj 2008

15

Portræt

➼ holdkapTajNeN

ser jeg helst, at medarbejderne selv løser den, i stedet for at Lige siden Ejner Munk Svendsen var dreng, bestemte han over jeg skal optræde som en faderskikkelse og løse den. Men det de andre børn på vejen, hvad de skulle lege, og hvem der skulle er klart, at jeg har det overordnede ansvar og det sidste ord“. være med.

42-årige Lene Vittrup er pensionsrådgiver og har arbejdet I dag er han 48 år gammel, og han bestemmer stadig. Vejen i sparekassen i snart 23 år. Hun beskriver Ejner som en hander skiftet ud med Sparekassen Vendsyssel i Hjørring, og børlekraftig leder, der leder ud fra et princip om frihed under nene med 14 bankansatte, som Ejner er afdelingsdirektør for. ansvar.

Sparekassen ligner ikke et traditionelt pengeinstitut udefra. ”Ejner stoler på os og det hold, han har. Der er ingen Langtfra. Væggene i den gamle fredede bygning er ud over rangorden. Jeg kan huske en sommer for et par år siden, hvor Niels Larsen Stevns fresker fra 1936 prydet af 24 kunstmalevi var underbemandet, hvor Ejner tog kassen, fordi vi andre rier af den færøske billedkunstner Bárdur Jákupsson. Der er ikke havde tid til det. Han kan også rydde op i kantinen, hvis knald på malerierne, som er farverige og dynamiske og ret det er. Der er en holdånd, og vi hjælper hinanden med at utraditionelle for et pengeinstitut. få daglig dagen til at fungere“.

Det samme er Ejner. Han maler ikke med farver, men med Ejner tager ledelsesansvaret meget alvorligt, og det fylder ord, og hvis hvert ord var et penselstrøg, havde han snart meget. Måske mere end de fleste af hans medarbejdere kunnet dekorere alle væggene. Det med at tale har Ejner fra egentlig er klar over. Det følger ham på flere tider af døgnet. sin mor, som ifølge Ejner kunne tale dobbelt så hurtigt som For eksempel når han kører i bil, ved aftensmaden eller lige ham selv i barndomshjemmet i Skagen, hvor han voksede op inden han går i seng. sammen med sine to storesøstre. ”Jeg tænker meget over tingene og evaluerer hele tiden Ejner er ikke i tvivl om, at netop lysten til tale og dialog har mig selv. Dagen, der er gået. Om vi har fået en ny kunde eller været medvirkende til, at han i 2003 kunne kalde sig mistet en. Jeg efterrationaliserer. Kunne man have gjort tin afdelingsdirektør i Sparekassen Vendsyssel. Dengang kom han gene anderledes og fået en bedre udgang fra en stilling som erhvervskundechef i på tingene? Nogle gange kan jeg ikke få Spar Nord. Først i Frederikshavn og hjernen til at slå fra og falde i søvn, hvis senere Hjørring. Men allerede inden fun”Jeg vil hellere der er noget, der nager mig. Det kunne gerede han som leder. have skrammer på min for eksempel være en beslutning eller en ”Jeg tror, jeg har været leder i mange år, uden jeg vidste det. Jeg har altid næse end at undlade at bemærkning, hvor jeg forsøger at være sjov, men kommer til at såre nogle i steværet uformel gruppeleder, der forsøgte stikke den frem“ det. Det er nok det værste. Så har jeg at trække i trådene og påvirke tingene. det dårligt, og så bebrejder jeg mig selv.

Det kan jeg ikke lade være med. Jeg vil Jeg er meget selvkritisk og kan godt gerne have tingene i min retning og få blive rigtig sur og skuffet over mig selv. Det er lidt irriterende flest mulige andre til at synes, at det er en god ide at følge nogle gange. Men så øver jeg mig i at sige. Sket er sket. – mig. Sådan er det nogle gange. Det er ikke noget, man tænker Videre“. over. Måske fordi jeg taler meget og fører mig lidt frem. Sådan nogle mennesker er svære at holde nede, tror jeg¡.

Skrammer på næsen Skjorte med albuerum I Sparekassen Vendsyssel er der rum til at tale. Det mener Ejner er altafgørende for arbejdsklimaet og forholdet til de andre på holdet, som Ejner beskriver relationen til sine medarbejdere på. Han mener, at tillid og en fri og åben tone for drer selvstændighed og selvledelse. ”Skjorten skal være tilstrækkelig stor til, at der er albuerum i den. I princippet er den enkelte medarbejder direktør på eget skrivebord. Det kan jeg godt lide, og det gør det meget nemmere at være leder. Min personlige opfattelse er, at problemer skal løses på lavest mulige niveau. Hvis der opstår en konflikt,

16

Finans maj 2008

Og videre er Ejner kommet. Nysgerrighed og lysten til at ændre og præge ting og udvikle dem driver ham og har gjort det siden hans barndom. Men det er ikke noget, han har med sig hjemmefra. ”Mine forældre er på mange områder mine diametrale modsætninger. Det er måske også derfor, jeg havde konflikter med min far. Vi var for forskellige. Han var lønmodtager, socialdemokrat, nede på jorden, ’find din plads’. Det var ikke lige mig. Jeg vil hellere have skrammer på min næse end at undlade at stikke den frem. Det vigtigste for min far var at gå hjem med en fodfejlsfri dag i bagagen, og der vil jeg nok

➼

Hvad med en tv-reklame for Bankpension?

Der er to grunde til, at du ikke ser tv-reklamer for Bankpension.

For det første synes de fleste, at pensionsreklamer er mere kedelige end at se maling tørre. Og for det andet koster selv kedelige reklamer penge.

Derfor sparer vi på reklamebudgettet. Så vi stadig kan holde en af branchens laveste omkostningsprocenter.

Det giver flere penge til vores medlemmers pension. Og det er i virkeligheden sjovere end en tv-reklame.

Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

Portræt

➼ holdkapTajNeN

18

Finans maj 2008

kende. Det har stor betydning, at vi alle ved, hvem ægtefællen hellere gå hjem og kigge tilbage over skulderen og sige, man eller resten af familien er. Det er vigtigt, at de får et positivt kunne se, at jeg var der igen i dag. At jeg også kan begå fejl indtryk af arbejdspladsen og kollegerne og får forståelse for, undervejs, kan jeg leve med. Det skal man kunne som leder, hvorfor det nogle gange er nødvendigt, at vi er her ud over tror jeg”.

37 timer om ugen”.

Ejner flyttede hjemmefra og begyndte på Frederikshavn Gymnasium i 1976. Dengang drømte han om at blive pilot eller læge, men pilotdrømmen droppede han senere, da øjnene ejner går forrest ikke kunne klare testen. At han endte i et pengeinstitut, var For det meste er Ejner glad og sprælsk. Men han kan også have en tilfældighed, for et eller andet sted skulle man jo starte. Og dårlige dage, hvor han kan være sur og træls. Dem forsøger det viste sig at være det rigtige. Siden hans første dag som han at holde på et minimum. sparekasseelev i 1979 har han lagt mange arbejdstimer i job”Som leder er man et eksempel hele tiden på godt og ondt. bet. 24 år blev det til med Spar Nord, først i Skagen, siden i Medarbejderne opdager lynhurtigt, hvis jeg har sagt eller gjort Frederikshavn og endelig i Hjørring, her af de sidste 12 år som noget, der var kikset. Det er mit ansvar, at medarbejderne erhvervskunde chef. I 2003 trak muligheden for større indsynes om arbejdspladsen. Det er skidt, hvis jeg har en dårlig flydelse og selvstændighed ham til Sparekassen Vendsyssel dag og er sur. Så kan jeg faktisk ødelægge dagen for hele som afdelings direktør. holdet, og det er jo helt forkert. Nu har jeg heldigvis langt ”Jeg kan godt lide at lede andre i en retning og opleve, at flest af de gode dage, hvor jeg har lyst og virketrang. Og det andre også glædes ved det. Det er særdeles tilfredsstillende. håber jeg smitter af på resten af holdet”.

Der er skrevet mange bøger om ledelse, men jeg tror, det Det mærker pensionsrådgiver Lene Vittrup: handler om at finde sin egen stil. Min stil er, at det skal være ”Ejner er en livsglad og sprudlende person, der kan trække sjovt at gå på arbejde. Vi har en fri tone herude. Vi tænker højt os alle op, og så kan han også trække os ned, hvis han har en og er åbne og ærlige om tingene. Det er fair nok at sige, at dårlig dag. Han er ikke konfliktsky som så mange chefer. Han er man har en dårlig dag. Vi har udviklet et god til at snakke og ikke bleg for at sige, tillidsforhold til hinanden. Selvfølgelig er hvad han mener”. det et arbejde, vi går på, men det må og Som leder er Ejner meget opmærk”Jeg gider ikke folk, der skal ikke være et traditionelt 8-16-job”. som på, hvordan medarbejderne, kuner født i trillebørens derne og lokalsamfundet opfatter ham.

Han er meget ærekær og kræver meget Kollega frem for konkurrent tegn. folk, der skal af sine medarbejdere og sig selv.

Frihed under ansvar synes at være nøgle”Jeg gider ikke folk, der er født i trilordet for Ejners ledelsesstil. Der er ikke skubbes hele tiden, dem lebørens tegn. Folk, der skal skubbes flekstid på jobbet, men Ejner kontrollerer kan Jeg ikke holde ud hele tiden. Dem kan jeg ikke holde ud at ikke, hvordan medarbejderne bruger være sammen med. De irriterer mig. Jeg deres tid. Han stoler på, at hvis de en dag at være sammen med. kan godt lide dem, der tager initiativ og går tidligt for at komme til frisøren eller de irriterer mig“ tør tage ansvar. Det gør det nemmere at andet, tager de timer på et andet tidsnå frem til den overordnede målsætning. punkt. Det er hans erfaring, at kontrol Præstationer betyder meget. Hvis man ikke er befordrende for hverken aktiviteikke kan se, at vi har ydet en indsats i sparekassen, er det fuldten eller trivslen på jobbet. Tværtimod. stændig ligegyldigt. Jeg har behov for at kunne se resultater. ”Flere af vores medarbejdere kommer fra store organisatioVi skal kunne ses. Det er vigtigt for mig, at man også i resten af ner, hvor der var en dagsorden for, hvad de skulle lave, fra de organisationen siger: De gør det godt i Hjørring“. kom, til de gik. Det bruger vi ikke her. Vi har mange ansatte, Ejner er meget opmærksom på at gå forrest, også når det der er flygtet fra de systemer, hvor der var tæt og stram stygælder kundepleje. Han rekrutterer selv nye kunder. Både ring af den enkelte medarbejder. Jeg tror, at selvstændig heden fordi det giver ham et drive, men også fordi det giver respekt forsvinder, hvis systemerne styrer en. Personlig målopfølgning i relation til medarbejderne og en tyngde bag hans ord. Den giver spændinger kolleger imellem og hæmmer den sociale tyngde får han blandt andet fra sit arbejde som finansunderudvikling på en arbejdsplads. Pludselig er det ikke logoet på viser. Et job, han har haft i over 20 år. den anden side af gaden, som er din konkurrent, men derimod ”Jeg skal gå forrest. Jeg kan ikke forlange, at medarbejderne din kollega. Det dur ikke“. skal opsøge kunder, hvis jeg ikke selv kan og gør det og har Ejner tillægger det sociale liv på arbejdspladsen stor værdi. forstand på det. Det er vigtigt, når man skal sige noget med Selv er han meget socialt anlagt og fester gerne med medoverbevisning i stemmen, at dem, man siger det til, ved, at han arbejderne og deres ægtefæller. kan selv. Jeg håber, at jeg nyder mine holdkammeraters faglige ”Det er vigtigt at lære mennesket bag medarbejderen at

Finans maj 2008

➼ 19

Portræt

➼ holdkapTajNeN

respekt. En faglighed, jeg har tilegnet mig og vedligeholdt via undervisningen, og jeg nyder at blive spurgt til råds om en faglig problemstilling”.

Arbejdsnarkoman 50-60 timer bruger han ofte på kontoret om ugen. Og det generer ham ikke. Han tæller ikke timerne, fordi han elsker jobbet, som er en stor del af ham, også når han har fri. ”Jeg tænker på job, når jeg har fri, og er ret dårlig til at holde ferie. Det er sjovt de første to dage, og så bliver det mere hyggeligt end sjovt. Og så skal der ske noget. Hvis jeg for eksempel har været væk en hel dag, kører jeg altid lige forbi sparekassen for at se, om der er noget, jeg skal være forberedt på til næste dag. Det er åndssvagt, men jeg kan ikke lade være. Det er en nysgerrighed, og så kan jeg godt lide at vide, at det hele er i gode hænder“.

De mange timer, Ejner bruger på banken, kan godt af og til irritere Ejners 26-årige datter og 19-årige søn og hans kone, som i øvrigt arbejder i en bank lige rundt om sparekassens hjørne. ”Min familie har vænnet sig til det. Der er nogle gange, hvor min kone synes, at jeg godt kunne bruge lidt mere tid på familien. Mine børn er blevet store nu, og min datter flyttet hjemmefra. Men dengang vi spiste sammen, kunne de fortælle mig eller spørge mig om noget, og jeg svarede i øst. Det har de sagt mange gange, og jeg kan høre det endnu: ’Far, du hører aldrig efter’. Hvor har jeg dog ofte fået det at vide“.

Golf bliver hans redning Ud over engagementet i banken er Ejner også formand i den lokale golfklub. Og lige netop golfbanen er et af hans yndlingssteder, når han skal lade sine batterier op på ny, specielt hvis det går godt derude – så kan han alt. Derudover ser Ejner også golfen som sin redning, når han skal forlade det arbejdsmarked, han elsker. ”Jeg kan glædes hver dag over, at jeg er kommet til at spille golf. Det skal bruges til at fylde min hverdag ud, når jeg er færdig på arbejdsmarkedet. For jeg har set mange, som er vant til at have en position, indflydelse og nyde respekt på mange områder, blive underlige, når de stopper. Så er man pludselig uinteressant på mange områder og i mange sammenhænge og er ikke med i mange erhvervsmæssige relationer i forbindelse med jobbet. At alt pludselig slutter, kan jeg godt få koldsved ved tanken om, så jeg håber, at jeg og min ægtefælle kan nyde golfen som fællesinteresse, når vi bliver pensionister”.

Når døren til sparekassen er lukket, håber han, at medarbejderne vil huske ham som en leder, man kunne stole på, og som var rar at være sammen med. For ligesom hans

20

Finans maj 2008

egne medarbejdere har Ejner også behov for opmærksomhed og anerkendelse af sit arbejde. En påskønnelse, han håber at kunne give videre. ”Når jeg bliver bedstefar engang og pensioneret, vil jeg tage mit barnebarn på cyklen og køre forbi Sparekassen Vendsyssel og pege på skiltet med en arkitektonisk pris til sparekassens nyindretning af bygningen, som tidligere har været kunstmuseum og bibliotek. Så vil jeg sige: Det har jeg været med til, at vi fik”.

Og mon ikke medarbejderne kan huske ham i årene efter?

40-årige Gitte Jensen er kunderådgiver og har kontor lige ved siden af Ejner. Hun kan godt lide Ejners ledelsesstil. ”Han er en meget utraditionel leder. Han sidder ikke ved sit skrivebord, men er meget udfarende og laver forretninger ud af huset. Han er lynende intelligent, velformuleret og velforberedt til fingerspidserne med de ting, han laver. Ejner lægger meget tid på jobbet og indgår også forretninger i fritiden. Han er sparekassens mand 24 timer i døgnet. Han er den bedste leder, jeg har haft, og jeg har haft mange i mine 21 år i sektoren. Han går forrest, og så er det bare om at følge efter“. n

ejNer muNk sveNdseNs baNkkarriere

› 1976-1979 › 1979 › 1981 › 1983-1987 › 1987

› 1991 › 1994 › 2003

Frederikshavn Gymnasium Elev i Sparekassen Nordjylland (Spar Nord Bank A/S i dag) i Skagen Udlært som sparekasseassistent i Sparekassen Nordjylland i Skagen Læste HD i regnskabsvæsen på Aalborg Universitet Blev underviser på sparekasseforeningens finansuddannelse (fra 1991 Finansforbundets finansuddannelse). Underviser stadig i dag på Akademiuddannelsen i Finansielle Forretninger både erhvervs- og privatkunder Blev erhvervskundechef i Spar Nord Bank A/S i Frederikshavn Blev erhvervskundechef i Spar Nord Bank A/S i Hjørring, større afdeling Ansat som filialdirektør i Sparekassen Vendsyssel i Hjørring

L ANG SYNET INVEST E

R I

Lang sigt er ikke så langt, som det lyder Helt enkelt handler det om at sætte investeringerne optimalt sammen – uanset om pengene skal være investeret i 3 eller 20 år.

Læs mere om langsigtede investeringer på sparinvest.dk, hvor du også kan deltage i vores jubilæumsquiz.

N

G

PrivAte bAnKinG

ØkoNomisk veNskab med kuNdeN Private Banking-segmentet vokser markant i de kommende år, og konkurrencen vil blive skærpet. Udbyderne af Private Banking skal fokusere på at klæde rådgiverne på til et personligt forhold til kunden frem for at fokusere på at finde på nye bankprodukter, mener Laus Ravnsted, som har skrevet et universitetsspeciale om emnet

Af Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk Foto: Territorium

Golf, vinsmagning og ferierejser med kunden, som man i øvrigt er på julekort med. Det er alt sammen langtfra hverdag for de ansatte i de danske banker. Men det kan det blive inden for en overskuelig årrække.

I dag er de ekstraordinære oplevelser mellem kunder og rådgivere forbeholdt Private Banking-segmentet, der omfatter danskere med en husstandsindkomst på omkring 1,5 millioner kroner og med mindst en halv million i investérbare midler. Dem vil der være en kvart million danskere af i 2009.

Men Private Banking-området skal, ud over at være et forretningsområde forbeholdt de velhavende kunder, også ses som en katalysator for udviklingen på hele det finansielle marked, der bevæger sig i retning af mere personlige relationer i forholdet mellem bank og kunde. Det mener Laus Ravnsted, som har skrevet specialet ”Private Banking – Det Økonomiske Venskab” på virksomhedsstudier og kommunikation på RUC. Specialet afleverede Laus Ravnsted i december 2007, og efterfølgende er han blevet ansat som produktudvikler hos Jyske Bank Private Banking.

tilliden er altafgørende Private Banking handler om langt mere end rådgivning om bankprodukter. ”Kravet til det personlige tillidsforhold mellem rådgiver og kunde vil blive øget markant i fremtiden og være et afgørende konkurrenceparameter i kampen om de formuende kunder”, mener Laus Ravnsted.

For at tiltrække og fastholde disse velhavende kunder skal rådgiveren foruden troværdighed også udstråle, at han eller

22

Finans maj 2008

hun er tillidsvækkende. For tilliden til ens rådgiver er det vigtigste, når kunden skal vælge, hvem der skal forvalte de mange penge. ”Man kan kort fortalt sige, at kunden vælger at placere sine penge hos den bestemte rådgiver og ikke nødvendigvis skeler så meget til, hvilken bank rådgiveren er ansat i. Altså er det personlige forhold vigtigere end bankens brand. Derfor er tilliden altafgørende”, siger Laus Ravnsted.

Først og fremmest skal kunden have tillid til, at rådgiveren kan forvalte ens formue på en ordentlig måde. Når man har fået et fagligt tillidsforhold til kunden, gælder det om at få etableret et mere venskabeligt forhold til kunden. Et økonomisk venskab så at sige.

Det er her, golf, vinsmagning og ferierejser kommer ind i billedet. Rådgiveren skal have en helt præcis og overbevisende viden om Private Banking-segmentets livsstil og ikke blot økonomiske og finansielle forhold.

Samtidig er det vigtigt, at rådgiveren er i øjenhøjde med sin kunde. Derfor nytter det ikke noget at få en yngre rådgiver matchet op med en ældre kunde eller omvendt. ”Det er måske nemmere for en yngre rådgiver at forstå eksempelvis en ung it-millionærs ønske om at købe dyre biler og andre gadgets”, siger Laus Ravnsted.

Det er desuden en god ide, at man som Private Bankingrådgiver interesserer sig for kundens familie, så man har en større fornemmelse for, hvem kunden er. Det giver samtidig en tryghed hos kunden, der på den måde heller ikke blot føler sig som et nummer i rækken, men at rådgiveren oprigtig bekymrer sig om én.

flere velhaveNde kuNder

”Som Private Banking-rådgiver slukker man ikke for sin telefon, når klokken bliver 16.

Hvis kunden har brug for et godt råd eller vil gøre en investering kl. 19, skal det kunne lade sig gøre”, siger Laus Ravnsted, som i dag er ansat i Jyske Bank.

Det anslås, at der i 2009 vil være omkring 250.000 personer i Private Banking-segmentet (husstandsindkomst på omkring 1,5 millioner kroner og med mindst en halv million i investérbare midler). I 2004 var tallet blot på omkring 170.000 personer.

De største udbydere af Private Banking er Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og velhaverbankerne Capinordic og SEB. Bankerne har foruden i Danmark også Private Banking-kontorer i udlandet, eksempelvis i Schweiz, Luxembourg og Sydfrankrig.

til rådighed på alle tidspunkter Selvom de sociale arrangementer med kunderne kan lyde tillokkende, har de også en pris for rådgiveren. Der er ikke plads til samme fritid, som for eksempel er 8-16-job giver. ”Man skal som rådgiver kunne være på hele tiden. Som Private Banking-rådgiver slukker man ikke for sin telefon, når klokken bliver 16. Hvis kunden har brug for et godt råd eller vil gøre en investering kl. 19, skal det kunne lade sig gøre”, siger Laus Ravnsted.

Hvor almindelige bankkunder indtil videre har fået tilbudt en række standardprodukter, forsøger Private Banking-virksomhederne at give deres kunder nogle unikke produkter, der er skræddersyet til den enkelte.

For kunden er ifølge Laus Ravnsted ligeglad med at få et specielt checkhæfte eller et bestemt kreditkort, men mere interesseret i en individuel helhedsløsning. ”Det handler mere om at få dækket et behov end om bankens produkter”.

Det samme gør sig dog efterhånden gældende for de mere almindelige bankkunder. I alt fald hvis man skal tro Kim Riis Pedersen, der er ansvarlig for IBM Financial Services i Danmark. ”I de nordiske og dermed også i de danske banker kan der ses en nedadgående tendens i kundeloyaliteten”, har han udtalt til Børsen. Han vurderer desuden, at udfordringen for de danske banker er at behandle kunderne, så de kan mærke, at der tages hensyn til deres individuelle behov. Dermed kan mange af erfaringerne fra Private Banking blive hverdag for flere rådgivere og kunder i fremtiden. n

Finans maj 2008

23

ArbejdSPlAdSen

posten skal altid ud Flere og flere finansielle virksomheder har i årenes løb outsourcet print og forsendelse af breve – og medarbejderne, der stod for opgaverne – til svenske Strålfors, der nu alene i Danmark sender 195 millioner breve ud om året

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

Der er travlt på fabrikken. Hver dag printes, pakkes og sendes omkring 700.000 breve fra Strålfors’ produktionsanlæg i Brøndby og Tilst. 195 millioner breve om året. 500 millioner ark. Typisk er de daglige udsendelser fordelt på omkring 600 forskellige job.

Fra Midtager i Brøndby, hvor Strålfors har sit danske hovedsæde, går 100 postvogne fyldt med breve dagligt af sted. Omkring 75 procent af brevene er kundebreve fra finansielle virksomheder.

Strålfors Information Logistics A/S har siden år 2000, hvor den svenske virksomhed kom til Danmark, overtaget tryk og forsendelse fra flere og flere virksomheder – heriblandt mange finansielle som fx Nordea, DM Data og PBS. Med outsourcingen af opgaverne er der som regel også outsourcet medarbejdere. På den måde flyttede 55 medarbejdere fra DM Data i 2002, i 2004 kom der ca. 90 medarbejdere fra CSC, og i 2005 skiftede seks medarbejdere fra Nordea arbejdsplads.

Senest er 30 medarbejdere fra PBS outsourcet til Strålfors, og et bliver nok ikke de sidste.

I alt har Strålfors 235 medarbejdere i Danmark, fordelt på 175 i Brøndby, 30 i Tilst og 30 tidligere PBS-medarbejdere, der fortsat arbejder i Ballerup, men i løbet af året skal til Brøndby. Medarbejderne spænder vidt. Der er bankuddannede, automekanikere, kontorassistenter og en masse studerende, der arbejder som printoperatører, og så er der systemudviklerne, som virksomheden aldrig kan få nok af.

Produktionen arbejder i treholdsskift, der producerer 24/7,

24

Finans maj 2008

som det hedder i jargonen, når det er hele døgnet i alle ugens syv dage.

Fortrolige breve Når man dagligt sender så mange breve, skal logistikken være i orden. For hvis noget går forkert, er det af en karakter, der risikerer at ende på forsiden af landets aviser. Det handler om kontoudtog, oversigter over værdipapirhandler, selvangivelser, lønsedler, breve med pinkoder m.m. Informationerne kommer typisk elektronisk om aftenen eller natten, og 95 procent af brevene skal være klar til posten allerede den følgende dag. ”Hver dansker står flere gange om måneden med et brev, printet og sendt ud fra os, og hver bankmedarbejder har flere gange om ugen papir og breve, der er trykt hos os, i hænderne – blandt andet bankernes trykte backup i endeløse baner”, vurderer administrerende direktør Keld Thorsen.

Men det er nok de færreste, der ved det, for det er naturligvis bankens, forsikringsselskabets og realkreditinstituttets logo, der er på papir og kuverter.

Informationernes karakter gør, at virksomhedens sikkerhedssystemer er bastante. Der er sikkerhedskoder, videoovervågning, rum med særlige adfærdsregler, og alle medarbejdere er screenet af PET (Politiets Efterretningstjeneste).

Går der kludder i systemerne, er det rigtig skidt. Det er sket en enkelt gang, at kontoudtog kom ud til de forkerte. Det er nogle år siden, og nu er sikkerhedssystemerne forfinet.

Men det er stadig direktørens mareridt.

âžź Finans maj 2008

25

ArbejdSPlAdSen

posten skal altid ud

➼

”Det er blandt andet en af grundene til, at vi efterhånden næsten kun bruger rudekuverter og ikke labels, men derudover har vi nu systemer, der elektronisk sikrer, at hvert ark er lagt i det rigtige brev. Vi skal jo være lige så påpasselige som medicinalindustrien, hvor det også ville være en katastrofe, hvis hjertemedicinen kom i glassene til vitaminer”, siger Keld Thorsen.

Med på moden Strålfors startede i 1909 som en grafisk virksomhed. I flere årtier kunne de svenske ansatte regne med, at morgendagen lignede gårsdagen, men i 1950’erne begyndte der at ske noget nyt. Hulkortene blev introduceret som en forløber for elektronisk databehandling, og i løbet af kort tid blev Strålfors Europas største producent af hulkort. Hermed var der taget hul på fremtiden, og det blev et kendetegn for virksomheden, at den hele tiden var med på det nyeste. Gennem 60’erne, 70’erne og 80’erne kom gennemslagsblanketter til at fylde en

del, indtil informationslogistik fra midten af 80’erne blev det, virksomheden satsede på. For to år siden blev virksomheden overtaget af den svenske post. ”Det sidste nye, og det vi skal overleve på i fremtiden, er en sammensmeltning af elektroniske og trykte medier”, siger Keld Thorsen, der ser en fremtid i at bruge mere og mere intelligente databaser til at pejle sig ind på kundernes adfærd og behov og på den måde tilpasse meddelelserne individuelt i stedet for at sende standardbreve ud. Samtidig skal medierne kombineres. Man starter måske med at sende et brev. Det følger man op med e-mail, og når man er tæt på, at handlen afsluttes, mødet holdes, eller hvad der aktuelt er på tapetet, er det sms’en, der kommunikeres med”.

regler øger kreativiteten Det er et område, der er i rivende udvikling. I Danmark er restriktionerne mange for den slags samkørsler og brug af elektroniske medier, men de mange lovgivningsmæssige for-

Nye Tider for medarbejderNe Kundesupporter John Pedersen kom til Strålfors for fire år siden, da DM Data i fællesskab med Strålfors A/S oprettede et nyt selskab, Strålfors Information Logistics A/S. Nu har han ansvaret for de cirka 16 millioner årlige breve fra Nordea, og han hjælper til med opgaver for Danske Bank.

John Pedersen har gennem sine mange år på arbejdsmarkedet oplevet en del skift i form af fusioner og outsourcinger, så han er blevet robust og tager tingene, som de kommer. ”Man må jo indrømme, at vi i den finansielle sektor – i min DM Data-tid – havde det som blommen i et æg. Her i Strålfors er vi kommet ud på det åbne marked. Det er mere konkurrencepræget og nok også lidt mere realistisk. Det sætter selvfølgelig sit præg på vilkårene”.

Men når det er sagt, er han godt tilfreds og synes, at virksomheden griber kulturforskellene fornuftigt an. ”Medarbejderne er i centrum, vi bliver respekteret for vores job, vi har frie hænder og bliver ikke kørt efter et stopur. Det er det vigtigste”.

26

Finans maj 2008

Sammenholdet vokser ”Selvfølgelig er der altid en tilvænningsperiode. Man skal for eksempel vænne sig til en anden ledelsesstil, og den gruppe, man identificerer sig med, bliver en anden”.

Fra sin tid i danske virksomheder var han vant til, at der blev lagt vægt på hurtige beslutninger, mens svenskerne i højere grad tillægger det værdi at diskutere og blive enige.

Da han startede i Strålfors, var det i Kastrup, hvor der var medarbejdere fra både Post Danmark og fra DM Data. Her udgjorde folkene fra DM Data og Post Danmark hver sin klike. Men da hele menageriet blev flyttet til Brøndby, var det pludselig alle ”Kastrupfolkene”, der var en klike. ”Men det hjælper med nogle firmafester og julefrokoster, og så hjalp det faktisk også, da alle de forskellige brands blev ensrettet. Vi beholdt jo i lang tid sakse, A4-mapper mv. med vores gamle logoer. Det er afskaffet nu. Nu er det Strålfors over hele linjen, samtidig med at vi har været med til at formulere fælles slogans, som hænger

rundt omkring, for eksempel: ”Det er tilladt at grine på gangene”.

Just von Müllen er ny som tillidsmand på Strålfors, men han har en lang fortid med fagligt arbejde, så han er godt inde i paragrafferne om virksomhedsoverdragelser og alle de problemer, der kan være med sammenførte kulturer.

Strålfors har overenskomst med 3F, og alle går over på den, når deres oprindelige overenskomst udløber. Det betyder uvægerligt, at nogle går ned i løn og får forringet deres pensionsordninger. ”Det virker underligt, at folk, der står med det samme arbejde bare i en ny virksomhed, skal gå ned i løn, når udnyttelsesgraden endda bliver højere med den mere avancerede maskinpark, der kører hele døgnet. Jeg synes, fagforeningerne burde have mere fokus på, at deres medlemmer ikke blev ringere stillet ved virksomhedsoverdragelser”, siger han. n

Tillidsmand Just von Müllen.

hindringer betyder ifølge Keld Thorsen, at danske virksomheder må være så meget mere kreative og dygtige – og at de er det.

Strålfors i Danmark startede i efteråret 2007 en afdeling for markedskommunikation, der netop skal udvikle og sælge den slags integrerede løsninger. Nu tegner den sig for omkring 5 procent af omsætningen, hvor den traditionelle administrative kommunikation tegner sig for resten. Målet er, at markedskommunikationen skal vokse til omkring 30 procent af virksomhedens aktiviteter inden for de næste tre år.

Også internationalt har Strålfors ekspanderet og producerer nu breve og integrerede elektroniske løsninger i fem europæiske lande med i alt 2.100 ansatte. Omsætningen var i 2007 3,8 milliarder svenske kroner.

Med den mulige fusion mellem Post Danmark og den svenske post aner Keld Thorsen endnu flere nye forretningsmuligheder. n

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

Sække til sortering

Sikringsboks til sække eller kar

· · · · ·

Mønttælller med rustfrit stålkabinet Reduceret støjniveau Undgå daglig tømning med sikringsboks Separat aflåsning Dansk design CTcoin Penguin

ENKEL G BETJENIN r og For kunde personale

CTcoin Danmark A/S Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoin.dk · ctcoin@ctcoin.dk

Finans maj 2008

27

rentePolitiK

iNflaTioN er GodT De magre år står foran os. Præcist hvor magert det hele bliver, afhænger blandt andet af den Euro- pæiske Centralbanks rentepolitik. Og inflationen. Men selv om ECB viser sig fra sin milde side, får vi en subprime-krise i Danmark, mener en af landets førende eksperter i centralbankers pengepolitik Af Jakob Thomsen jth@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

De europæiske økonomier er ved at blive syge. Dansk økonomi er også smittet, og allerede nu oplever flere danske familier, at deres bolig kommer på tvangsauktion. Det er Den Europæiske Centralbank (ECB), der har mulighed for at lindre de økonomiske smerter. Medicinen er rentenedsættelser. Men det er højst tvivlsomt, om ECB vil komme de europæiske økonomier til undsætning. For centralbanken er sat i verden for at holde inflationen nede. Også selvom inflation slet ikke er skidt. Faktisk kan inflation være godt. Det forklarer lektor, dr.merc. Finn Østrup fra Copenhagen Business School, som har lavet doktordisputats om centralbankers pengepolitik.

28

Finans maj 2008

Det sidste år er forbrugerpriserne i euroområdet steget med 3,5 procent i gennemsnit. Det er den højeste inflation i den Europæiske Centralbanks historie. Og det er rigtig skidt for centralbankdirektør Jean Claude Trichet og hans kolleger i styrelsesrådet. For den høje inflation viser, at de ikke gør deres arbejde ordentligt. ”Inflationen på 3,5 procent i euroområdet ligger langt over ECB’s mål“, siger Finn Østrup.

Grundlaget for ECB er Maastricht-traktaten, hvori der står, at banken udelukkende skal arbejde efter et mål, der hedder prisstabilitet. Da centralbanken senere blev etableret i 1999, definerede den selv, at prisstabiliteten skal forstås

som en stigning i inflationen på mellem nul og to procent om året.

Ligesom de fleste bankøkonomer mener Finn Østrup derfor, at centralbanken vil holde renteniveauet på de nuværende fire procent et stykke tid endnu. ”Så længe inflationen bliver hængende deroppe omkring tre procent, vil det være meget svært for dem at sætte renten ned”, siger han.

For en lavere rente vil godt nok sætte skub i investeringerne og produktionen i samfundet og dermed forhindre en faldende vækst og en stigende arbejdsløshed. Men det vil også puste til inflationen.

Den tilbageholdende politik kan dog få konsekvenser for de mange europæiske og danske familier, der sidder med en stram økonomi og skal spare for at få penge til at betale af på huslånene. Hvis den Europæiske Centralbank fastholder en stram rentepolitik af hensyn til inflationen, kan det betyde flere tvangsauktioner i Danmark, forklarer Finn Østrup. ”Det vil forstærke et boligprisfald. Det ville hjælpe boligejerne, hvis renten blev sat ned. Og det tyder det ikke på lige for øjeblikket. Så det har helt klart konsekvenser også for danskerne”, siger han.

inflation kan skabe vækst På trods af de voldsomme konsekvenser, ECB’s rentepolitik kan have for helt almindelige boligejere, findes der i den økonomisk-videnskabelige teori ingen beviser for, at inflation er dårligt for en samfundsøkonomi. Tværtimod påpeger Finn Østrup. ”Nogle undersøgelser peger faktisk på, at inflation op til otte procent vil forøge væksten. Det er dog lidt usikkert. Men der findes ingen undersøgelser, der tyder på, at inflation op til otte procent skulle være skadeligt for en samfundsøkonomi”, siger han.

Selv om ECB’s stramme regler ikke umiddelbart kan forklares af den økonomiske videnskab, findes der andre jordnære forklaringer på uviljen mod inflation. ”For folk, der for eksempel har fastforrentede obligationer, er inflation jo ikke godt. Der bliver pludselig taget noget af deres opsparing. Og i øvrigt viser alle undersøgelser, at hvis der er noget, folk ikke kan lide, så er det prisstigninger. Det går de meget op i. Så baggrunden for den fokus, der er på lav inflation, er i virkeligheden noget politisk-psykologisk”, siger Finn Østrup.

Krisen kommer Den Europæiske Centralbanks politik er altså urokkelig. Inflationen skal ned under de to procent. Alligevel er de førende

danske bankøkonomer uenige om, hvorvidt ECB vil holde renten uændret eller sænke den i løbet af året. Nykredit og Sydbank tror ikke på lavere rente. Jyske Bank troede heller ikke på det for et par måneder siden, men tror nu, at ECB vil sænke renten med et halvt procentpoint i løbet af året. Danske Bank tror til gengæld, at ECB vil sænke renten med hele 0,75 procentpoint.

Er det normalt, at bankøkonomerne kan være så uenige om rentejusteringerne? ”Ja, det er klart. Ingen ved jo, hvordan det vil gå i fremtiden.

Spørgsmålet er, om ECB vil overholde sin egen målsætning.

Og det er der, bankøkonomerne er uenige. De, der tror, at ECB vil overholde sin egen målsætning, må jo tro på, at renten forbliver uændret eller bliver sat op. Og de, der tror på, at renten bliver sat ned, de mener, at der er tale om en midlertidig inflationsboble, som hurtigt vil falde tilbage.

En uændret eller højere rente kan være baseret på en forventning om, at inflationen nu er steget til et mere permanent niveau. En forklaring på det kunne være, at fagforeningerne mange steder, ikke i Danmark, men mange andre steder, viser en mere aggressiv holdning og får højere lønstigninger. Især i Tyskland. Sådan at vi faktisk permanent kommer til at stå med en højere inflation”.

Men er økonomerne enige om, at krisen kommer til Danmark? ”Selvfølgelig gør den det”.

Vil man kunne kalde det en subprime-krise? ”Det er rigtig nok, at der måske har været større afsætning af lån i USA, fordi långiverne har været meget aggressive. Men ejendomsmæglere, realkreditselskaber og banker herhjemme har jo også været enormt aggressive. Man har jo også lettet på vilkårene. I USA har de givet lavere rente i starten. I dag har vi jo afdragsfrie lån, hvor du jo også har nedsat ydelsen. Det er lidt det samme som teaser-loans (lokke-lån). Fra 1. juli har vi jo givet mulighed for 30 års afdragsfrihed. Hele den udvikling kan godt sammenlignes”, mener Finn Østrup. n

SEkS bAnkERS pROgnOSE FOR ECb’S REnTE ULTimO 2008 den europæiske centralbanks rente er lige nu på 4 procent.

Forventning:

januar

Marts

Danske Bank

3,5

3,25

Handelsbanken

3,5

3,5

Jyske Bank

4

3,5

Nordea

4

4

Sydbank

4

4

Nykredit

4

4

Finans maj 2008

29

KriSeteGn

81 proceNT flere TvaNGsaukTioNer Inkassofolkene i realkreditselskaberne begynder at få mere at lave. Historisk set har de endnu ikke rigtig travlt. Men gennem et helt år har selskaberne nu sendt flere og flere af deres kunder i fogedretten. Og det kan være et tegn på, at dårlige tider er på vej

Af Jakob Thomsen jth@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

Stadig flere familier får besked om, at deres hjem skal gå på tvangsauktion, fordi de ikke har betalt afdrag på deres boliglån. Realkreditselskabernes andel af tvangsauktionerne er steget markant i løbet af det seneste år. Hvor det i første kvartal 2007 var hver sjette tvangsauktion, som var bestilt af et af realkreditselskaberne, så er der nu et realkreditselskab bag mere end hver fjerde af de tvungne boligsalg i landets fogedretter. Det samlede antal tvangsauktioner er steget med 81 procent i perioden. Og selvom der stadig er meget langt til det historiske lavpunkt i 1990, så kan udviklingen være et tegn på en kommende lavkonjunktur.

En af dem, der mærker den stigende aktivitet i landets fogedretter, er advokat Jakob Stilling fra advokatfirmaet Bang + Regnarsen. Han behandler tvangsauktionssager for flere af realkreditselskaberne og for panthaverbørsen.

fakTa

› › ›

Udviklingen i antallet af begærede tvangsauktioner er en vigtig konjunkturindikator.

Siden 1979 var det laveste antal tvangsauktioner i 2006, hvor der i gennemsnit var 103 om måneden.

Det højeste antal var i 1990 med 1.695 om måneden.

Kilde: Danmarks Statistik

30

Finans maj 2008

”I forhold til det historisk lave niveau er der i øjeblikket en kraftig stigning i antallet af tvangsauktioner“, siger Jakob Stilling.

Også landets andenstørste realkreditselskab, Realkredit Danmark, er opmærksom på udviklingen. ”Tendensen er stigende, men det er fra et historisk lavt niveau. Da det peakede, var der jo over 1.600 tvangsauktioner om måneden. Men vi kan ikke underkende, at der en stigende tendens“, siger kreditchef i Realkredit Danmark Michael Hermansen.

Realkreditselskaberne har fået flere dårlige betalere siden fjerde kvartal 2006, hvor andelen af afdrag i restance har været stigende. Det vi ser opgørelser fra Realkreditrådet.

blot et midlertidigt fænomen ”Restancer er første led i kæden inden en eventuel auktion.

Men vores tvangsauktioner og restancer er fortsat meget lave. Tvangsauktionerne ligger således stadig langt fra højderne i starten af 90’erne, hvor antallet var over 10 gange højere“, siger cheføkonom i BRFkredit Ulrikke Ekelund.

Antallet af tvangsauktioner er ifølge Danmarks Statistik en vigtig konjunkturindikator, men Ulrikke Ekelund mener ikke, at man på nuværende tidspunkt kan fastslå, om udviklingen har bidt sig fast, eller der blot er tale om en krusning på overfladen. ”Jeg tør ikke sige, om det her er starten på en ny tendens.

Det er endnu for tidligt at sige, for tallene er stadig meget små“, siger hun.

Landets største realkreditselskab, Nykredit Realkredit, mener, at der blot er tale om et midlertidigt fænomen. ”Vi forventer en blød landing på boligmarkedet, og der vil

haft et sikkert realkreditlån, så kan den samlede økonomi blive så presset, at det går galt for nogle“, siger Ulrikke Ekelund.

På trods af de stigende restanceprocenter og udviklingen i antal tvangsauktioner har hverken Nykredit, BRFkredit, Realkredit Danmark eller Nordea Kredit strammet deres kreditpolitik over for kunderne. Det oplyser de fire største realkreditselskabers kreditafdelinger. ”Vi har ikke strammet vores kreditpolitik i Realkredit Danmark. Vi har hele tiden haft den politik, at vores kunder skal kunne betale et fast forrentet 30-års-lån med afdrag. Kan de det, er der frit valg på hylderne“, siger Michael Hermansen.

Ifølge Danmarks Statistik var antallet af tvangsauktioner i februar måned det højeste siden november 2004. Advokat Jakob Stilling fra advokatfirmaet Bang + Regnarsen, der har stor erfaring med tvangsauktioner i flere dele af landet, peger på, at man skal være varsom med at tolke på tallene fra Danmarks Statistik, fordi de kun opgør antallet af begærede og berammede tvangsauktioner. Dels kan de begærede auktioner nå at blive afværget, inden de bliver afholdt, hvis lånerne når at finde penge til afdragene. Dels er der stor forskel på, hvor lang tid der går, fra auktionerne bliver begæret, til fogedretterne får fastsat en dato. Det skyldes blandt andet et stigende pres på fogedretterne. n

være en svag stigning i antallet af tvangsauktioner. Men der vil være tale om enkeltstående familier, som for eksempel har siddet med to huse og derfor bliver tvunget til at skille sig af med det ene“, siger kreditchef i Nykredit Lars Holst.

Kreditchefen i Realkredit Danmark forventer også en lille stigning i de fremtidige tvangsauktioner og er forberedt på, at udviklingen på boligmarkedet kan komme til at give tab for selskabet. ”Hvis det nuværende pres på boligmarkedet fastholdes, må vi forvente, at antallet kan stige lidt. Vi er også opmærksomme på, at vi på grund af de faldende priser på boligmarkedet kan få nogle tab på tvangsauktioner. Det er ikke noget, der giver os rysten på hånden. Men vi holder øje med udviklingen“, siger Michael Hermansen.

Stadig lige let at låne Det er blandt andet de stigende omkostninger på såvel forbrugslån som variabelt forrentede realkreditlån, der er skyld i det senere års stigning i antal tvangsauktioner. ”Den stigende rente er uden tvivl en forklarende faktor, og så er der selvfølgelig nogle, der har taget større forbrugslån efter optagelse af realkreditlånet. Så selvom man måske har

ANTAL TVANGSAUKTIoNEr begæret af:

nykredit realkredit

realkredit danmark

nordea Kredit

brF Kredit

totalkredit

41 pct.

32 pct.

12 pct.

10 pct.

*

1. kv. 07

10

25

4

3

2. kv. 07

31

25

3

6

Markedsandel

dlr Kredit

Skat

realkredit selskaber i alt

Alle

2

2

15

46

272

6

1

18

72

369

3. kv. 07

22

33

5

6

6

3

44

75

360

4. kv. 07

21

31

3

9

7

6

35

77

391

1. kv. 08

43

58

7

17

6

1

44

132

493

330%

132%

75%

467%

200%

-50%

193%

198%

81%

Stigning 1. kvartal 2007 til 1. kvartal 2008

* Totalkredit indgår i Nykredits markedsandel

Bemærkning: Tallene viser antal tvangsauktioner begæret af hvert realkreditselskab og Skat. Øvrige tvangsauktioner er begæret af blandt andre advokater og virksomheder, Kun 1. tvangsauktion er medregnet. Kategorien alle dækker samtlige begærede tvangsauktioner jf. Danmarks Statistiks opgørelser.

Kilde: Statstidende og Danmarks Statistik.

Finans maj 2008

31

KriSeteGn

”Nu sTarTer vi fra buNdeN af“ Af Jakob Thomsen jth@finansforbundet.dk Modelfoto: Stig Stasig

I mødelokalet på 2. sal i fogedretten i Hestemøllerstræde i København har to advokater og en lille mand med høreapparat og furet ansigt taget plads om et konferencebord. Over for dem sidder fogeden foran en reol, der er fyldt med brede, brunt indbundne jurabøger. Og på stolene bagerst i lokalet sidder et par tilhørere. Præcist klokken 9.30 rejser fogedens assistent sig fra sit skrivebord. Hun går ud i det tomme venteværelse ved siden af. Højt og tydeligt næsten råber hun, at nu afholdes tvangsauktion.

Fogeden bladrer lidt i sine papirer. ”Så holdes der auktion over matrikel nr. 6180, udenbys klædebokvarter, som til -

32

Finans maj 2008

hører TR [navnet er redaktionen bekendt]. Auktionen har været kundgjort i Statstidende 27. marts og i Politiken den 30. marts“, siger hun. Manden, der ejer huset på matriklen, er ikke selv til stede. Dagens anden auktion er i gang.

En time senere havde fogedretten berammet Birgit og Jon Jensens hus under hammeren i Hestemøllerstræde. I 2006 satte de deres lejlighed til salg og købte i stedet et knap 100 kvadratmeter stort hus til dem og deres børn på Pilegård Alle i Kastrup. Med overdækket terrasse og en pænt stor have.

Jon Jensen, der er håndværker og arbejder i et murerfirma, tog ingen chancer. Familien fik et fastforrentet 30-års-lån til

NYHEDS BREVET FINANS 5 procent om året. Provenuet fra lejligheden skulle dække udbetalingen, og så var der endda 300.000 tilbage. ”På papiret så det meget fornuftigt ud. Men så kunne vi ikke få lejligheden solgt. Vi sad med to huslejer, og til sidst kunne vi ikke betale vores regninger“, fortæller Jon Jensen.

Ejendomsmægleren foreslog at sætte lejligheden 50.000 kroner ned i pris, og Jon Jensen tog overarbejde. Han arbejdede om aftenen, men alligevel var det ikke nok. ”Vi havde konstant hovedpine og sad og kiggede på regningerne for at se, hvilke vi kunne vente med at betale, og hvilke vi blev nødt til at betale her og nu. Vi begyndte at skændes. Og fik mindre og mindre overskud til børnene. De kunne godt mærke, at der var flere sure miner. Det har gået os begge meget på. Og det har også været hårdt for vores familier. De kunne jo se, at vi havde problemer“, siger Jon Jensen.

brev fra fogeden Ejendomsmægleren satte huset yderligere ned med 50.000 kroner, men Jon Jensen måtte holde op med at arbejde så meget om aftenen. Det sled for hårdt på familien. ”Først fik vi tre rykkere fra BRFkredit. Og så fik vi et brev fra fogedretten om, at BRF’s advokat havde begæret vores nye hus på tvangsauktion. Vi stod med håret i postkassen. Vi måtte finde ud af, om der var nogle, der kunne låne os penge til at betale regningerne med“, fortæller Jon Jensen.

Til alt held dukkede et finansieringsfirma op med speciale i at låne penge til folk i Birgit og Jon Jensens situation. Ganske vist til en langt højere rente. Men parret havde ikke andre muligheder og søgte derfor om lånet. ”Der gik en uge, før vi fik svar. Vi vidste ikke, om vi var købt eller solgt. Det var en hård uge. Vi havde fundet vores drømmehus, men vidste ikke, om vi kunne beholde det”.

De besluttede sig for, at ejendomsmægleren ikke var til meget hjælp. Han kendte ikke området, deres lejlighed lå i, og de små prisnedslag, han foreslog, var slet ikke nok.

Det lykkedes Jon Jensen selv at finde en køber, og med et nedslag i prisen på 42 procent fik de endelig solgt lejligheden. Godt halvandet år efter at de købte drømmehuset i Kastrup. Med lejligheden af vejen kunne de tage et ekstra lån i huset. Og de fik styr på afdragene og de øvrige regninger. De fik afværget tvangsauktionen i Hestemøllerstræde i sidste øjeblik. ”Nu starter vi fra bunden af“, siger Jon Jensen. n

Abonner på Nyhedsbrevet Finans og modtag hver tirsdag nyheder om nanssektoren og Finansforbundet direkte i din mailboks

TILMELD DIG PÅ WWW.FINANSFORBUNDET.DK

Finans maj 2008

33

5 skarpe – SælGer eller rådGiver

Susanne

Dolberg Dansk Aktionærforening og Forbrugerrådet går jævnligt i pressen med et budskab om, at bankrådgiveren er sælger.

Underdirektør i Finansrådet Susanne Dolberg svarer på Finanssektorens vegne

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy

1

Hvornår dokumenterer Finansrådet, at rådgivere ikke er sælgere? Vi behøver ikke at lave nogen ny undersøgelse. Vi baserer vores dialog med forskellige myndigheder på vores rapport fra 2007 om kundernes opfattelse af bankernes rådgivning. En bankrådgiver er en rådgiver, og det betyder, at det er bankrådgiverens opgave at rådgive kunderne ud fra deres individuelle behov, og i den forbindelse har bankrådgiveren nogle produkter, som kan sælges. Men det er kunderne godt klar over, og som vores undersøgelse fra 2007 jo viste, er kunderne godt tilfredse med, at det er på den måde.

2

34

Hvordan sikrer branchen, at medarbejderne altid yder uvildig rådgivning? Pengeinstitutterne lever af de langvarige kundeforhold. Det forudsætter, at man yder en faglig rådgivning, som er tilpasset den enkelte kundes forhold, så kunden har mulighed for at træffe sine beslutninger på et velinformeret grundlag, og så er der regler om rådgivning i god-skik bekendtgørelsen. I Finansrådet er vi trygge ved, at salg af egne aktier er omfattet af Mifid-reglerne (Markets in financial instruments directive), som kræver rådgivning af kunden forud for salget, hvilket betyder, at de aktier, der tilbydes, skal passe til kundens investeringsprofil.

Finans maj 2008

3

4 5

Hvis banken har incitamentsprogrammer, kan det så ikke fremme salget af egne aktier? Incitamentsprogrammer er jo sat sammen på mange forskellige måder, men i Finansrådet har vi intet kendskab til programmer, der kun går på, at man skal sælge egne aktier. Incitamentsprogrammer er typisk skruet sådan sammen, at de dels består af nogle kollektive salgsmål og så kundefastholdelse. Når incitamentsprogrammet ikke udelukkende er baseret på salg, men også andre parametre, sætter det jo grænser for, hvor meget pres der er på. Det andet er, at rådgiveren skal undgå interessekonflikter, og i de tilfælde, hvor der er interessekonflikter, skal kunderne informeres.

Er der fordele til kunder, hvis de køber bankens egne aktier? Ja, det er der. For eksempel kan man have en aktionærkonto med høje indlånsrenter. Men jeg mener ikke, at banken lokker, så længe kunden er informeret om sammenhængene.

Er der ansatte i banken med titel af salgschef? At man anvender en anden titel udadtil end den indadrettede – det har jeg ikke kendskab til. Der findes nogle, der er sælgere, men det er bare ikke til privatkunder, men kun over for erhvervskunder, at nogle har salgselementet i sin titel, men så står det også på visitkortet.

Finans maj 2008

35

TEmA: StAtSKAPitAliSMe

sTaTer på powershoppiNG De statslige investeringsfonde er så velhavende og købelystne, at de over tid kan ende med at eje store dele verden. Kritikerne frygter for statssuveræniteten og tanken om, at infrastruktur og nationale symboler kommer på fremmede staters hænder.

Illustration: Mikkel Henssel

36

Finans maj 2008

âžź Finans maj 2008

37

TEmA: StAtSKAPitAliSMe

Nordea på arabiske hÆNder?

Storaktionær nummer ét i Nordea, den svenske stat, har signaleret, at den er positiv over for at sælge sine aktier til et mellemøstligt lands investeringsfond. At et land sådan kan melde sig som storinvestor, bør alle banker forholde sig kritisk til, mener finanseksperten Henrik Axelsen fra PricewaterhouseCoopers Af Thomas Skovgaard Pedersen, freelancejournalist

Top 20 for sTaTslige pengeTanke mia. dollar Emiraterne, Abu Dhabi og Dubai

625

Norge

322

Singapore, GIC

215

Kuwait

213

Kina rusland Singapore, Temasek Qatar USA, Alaska

108 60 40,2

Libyen

40

Brunei

30

Korea

20

Malaysia

17,9

Venezuela

17,5

Canada, Alberta

16,4

Taiwan

15,2

Kazakhstan

14,9

Chile

38

200 127,5

9,7

Emiraterne, Dubai, Istithmar

8

Emiraterne, Dubai, DIC

6

oman

6

Finans maj 2008

En række arabiske og asiatiske lande har købt livligt op i vestlige banker under kreditkrisen. De skal også være velkomne til at købe op i Nordea, har den svenske finansminister signaleret. Hverken han eller Nordea vil dog uddybe sine overvejelser om en sådan situation.

Men alle banker bør forholde sig til, at der kan melde sig en storindkøber fra Mellemøsten eller Asien, hvor en række lande har oparbejdet nogle meget store statsejede investeringsfonde. Det mener finansekspert i konsulentfirmaet PricewaterhouseCoopers Henrik Axelsen: ”Det vil være naturligt, hvis man på ledelsesniveau i alle virksomheder – herunder finansielle virksomheder – fandt ud af, hvordan man ville forholde sig til spørgsmålet, om de er den rigtige ejer for virksomheden eller ej“, siger han om fondene, hvoraf de største, med den norske oliefond som und tagelsen, ikke kommer fra velfungerende demokratier. ”Hvordan vil disse fonde være at få som arbejdsgiver, og hvordan vil reaktionen hos medarbejderne være?“. Disse spørgsmål må direktioner og bestyrelser, der tager deres lederskab seriøst, diskutere i disse måneder.

Henrik Axelsen peger på tre tendenser, der gør spørgsmålene relevante: For det første vil der højst sandsynligt komme yderligere konsolidering på det europæiske bankmarked. Det er sandsynligt, fordi der kan hentes stordriftsfordele i arbejdet både med compliance og udlånsporteføjler.

For det andet er de nordiske banker blevet relativt billige under kreditkrisen, på trods af at de ikke har lidt store tab. Og for det tredje fordi penge af den størrelse, der kan få sådanne handler til at glide, nu i høj grad findes hos fondene fra Mellemøsten og Asien.

nordea stadig til salg I Sverige er regeringen i disse år ved at sælge ud af deres aktieposter i svensk erhvervsliv. Blandt de virksomheder, som først fik et ”til salg“-skilt hængt om halsen, er Nordea den eneste, som svenskerne ikke har fået solgt noget af endnu.

Begrundelsen for salgene er, at det ikke er statens opgave at eje virksomheder, og firmaerne vil have bedre vækstmuligheder og bidrage mere til beskæftigelsen med andre typer ejere, lyder det på den svenske stats hjemmeside.

Og statsejede investeringsfonde fra Mellemøsten er velkomne til at melde sig som købere af den svenske stats aktier.

Det gjorde den svenske finansmarkedsminister, Mats Odell, klart sidst i februar: ”Vi er helt åbne for investeringer fra statslige investeringsfonde”, sagde han ifølge Bloomberg og tilføjede: ”Vi har firmaer til salg, og vi håber, de kigger nærmere på dem”.

Ordene kom, da han var i Mellemøsten i anledning af salget af Sveriges OMX-aktier til Borse Dubai. Her briefede han ifølge Financial Times i øvrigt de lokale embedsmænd om salgstankerne om Nordea, som den svenske stat ejer næsten 20 procent af aktierne i.

Både Qatar og Kuwait er blandt de lande, der har signaleret, at de er interesseret i at købe op i banker. Begge er kendt for nogle gange at købe meget store aktieposter.

Henrik Axelsen udtaler sig ikke om konkrete virksomheder, men mener, at hvis man som virksomhed selv har været på forkant i spørgsmål om social ansvarlighed og gennemsigtighed, er det oplagt, at ledelsen stiller sig selv spørgsmålene: ”Hvordan vil det så blive med en ejer, der måske traditionelt har været meget lukket om de emner? Og hvordan håndterer man usikkerheden, om ejeren vil dele det værdigrundlag, som man selv har?“.

Mats Odell vil ikke udtale sig om emnet til Finans, men hans pressesekretær, Mia Widell, oplyser, at gennemsigtighed og åbenhed vil være vigtigt for den svenske stat ved salget af Nordea.

Men hun kan ikke svare på, hvilke krav der i øvrigt vil blive stillet til en køber, og hvorfor en udenlandsk stats investe-

ringsfond skulle være bedre end den svenske stat til at drive Nordea.

Nordeas ledelse vil ikke fortælle om nogen af deres overvejelser om en mulig fremtidig storaktionær fra for eksempel Mellemøsten: ”Vi har ikke nogen kommentarer“, siger Bjarne Christiansen fra presseafdelingen.

(På dagen for denne artikels færdiggørelse kunne den svenske avis Dagens Industri berette, at den kinesiske statsejede investeringsfond CIC kunne være interesseret i Nordea.

Finans har spurgt tre af de største fonde fra Mellemøsten, om Nordea ville være en interessant investering for dem, men de har ikke svaret på henvendelsen). n Øvrige kilder: The Economist og USA’s senat.

sTaTsliGe iNvesTeriNGsfoNde De statslige investeringsfonde er som oftest et resultat af store valutareserver, som landene ønsker at forrente.

Fondene er traditionelt opstået i oliestater, men fonde i flere østasiatiske lande har gennem de seneste år også meldt sig på den internationale bane.

Mange af fondene var oprindelig fonde, der skulle sikre økonomisk stabilitet og modvirke svingende oliepriser.

Fondene har dog udviklet sig fra at være stabilitetsfonde til at være aktive investeringsfonde, der skal forrente landenes formuer.

Før 1990:

› Abu Dhabis fond, Singapores GIC og Temasek, › Kuwait, Alaskas fond, Brunei, Canada og oman.

1990-1999:

› Norge, Malaysia og Venezuela 2000-2007:

› Kina, rusland, Qatar, Sydkorea, Kazakhstan,

Chile, Dubais Istithmar-fond, Dubais DIC-fond og Taiwan

Kilde: Standard Chartered Bank/Oxford Analytica.

➼ Finans maj 2008

39

40

Finans maj 2008

TEmA: StAtSKAPitAliSMe

baNkopkØb mod krise

Af Thomas Skovgaard Pedersen, freelancejournalist

Mange vækstøkonomier har lært af tidligere økonomiske sygdomsår. Derfor har de som vaccine opbygget kæmpe pengetanke, som under kreditkrisen er blevet brugt til bankopkøb De fleste mennesker bliver glade, når de vinder en stor økonomisk gevinst. Men sker det for et land, kan der også være en bagside af medaljen. I hvert fald hvis gevinsten består af hengemte råstoffer i undergrunden. Det lærte hollænderne sidst i 1970’erne, og det husker flere af verdens olieeksportører i dag.

Der var ellers umiddelbart god grund til fest efter 1959, da man opdagede naturgas i Holland. Den begyndte hollænderne at udvinde i slutningen af 1960’erne, og efter halvfjerdsernes første oliekrise havde de ingen problemer med at sælge naturgassen til en god pris.

Men i 1978 var Hollands økonomi blevet ramt af ”gasforgiftning”, kunne avisen The New York Times berette. For mens naturgassen strømmede op fra den hollandske undergrund, gik det mod afgrunden for landets økonomi.

Skurken var den hollandske møntfod, som politikerne gladeligt havde brugt løs af på blandt andet overførselsindkomster og offentlige byggerier, mens de samtidig havde forsømt at holde øje med landets konkurrenceevne. Pludselig havde det privilegerede rige land både en ubehagelig høj arbejdsløshed og en kummerlig fremtid i vente, efter at naturgassen ville slippe op.

Upåagtet var det uheldige nemlig sket, at udlandet havde købt hollandske gylden i store mængder for at betale for naturgassen. Det havde fået valutakursen til at stige drastisk, og derfor var det blevet meget billigt for hollænderne at importere, men dyrt for andre at købe deres eksport. Det ramte konkurrenceevnen. Diagnosen ”hollandsk syge“ blev dermed stillet for første gang.

For at slippe for denne dårligdom undgår en lang række olieeksporterende lande fra Norge over Venezuela til Dubai i dag, at olieeksportpengene strømmer direkte ind i deres

økonomier. Blandt andet derfor placerer de deres oliedollar i særlige statsejede investeringsfonde og vaccinerer sig på den måde mod den hollandske syge.

Aldrig mere valutakrise Men det er kun en del af forklaringen på, hvorfor antallet af statsejede investeringsfonde, Sovereign Wealth Funds, der livligt har købt aktieposter i blandt andet amerikanske og europæiske banker under kreditkrisen, er steget markant siden sidst i 1990’erne.

For det er ikke længere forbeholdt olieeksportører at eje sådan en fond. Det gør mange lande i Asien nemlig også. ”De asiatiske lande har lagt deres økonomiske politik om.

Indtil valutakrisen havde de underskud på betalingsbalancen“, fortæller professor og tidligere økonomisk overvismand Claus Vastrup om krisen, hvor de asiatiske valutaer brød sammen en efter en: ”Siden da har vi set, at de bygger overskud op”, fortæller han.

Ser man på statistikkerne over verdens valutareserver, står det også klart, at de asiatiske lande er fast besluttet på aldrig igen at blive udsat for lignende chok.

I de sidste ti år er Asien ifølge Standard Chartered Bank gået fra at disponere omkring en tredjedel af verdens valutareserver til to tredjedele, eller 3,7 ud af 5,8 billioner amerikanske dollar ved udgangen af 2007.

Disse reserver er i dag så store, at landene kan modstå finanskriser og derfor kan deres statsfonde begynde at investere nogle af de opsparede midler i udenlandske virksomheder i stedet for at have dem i amerikanske statsobliga- tioner, der de seneste år har vist sig at være en uheldig investering. n

Finans maj 2008

➼ 41

TEmA: StAtSKAPitAliSMe

sTaTsfoNde skal i korT sNor Statsejede investeringsfonde skal ikke kunne shoppe rundt, som det passer dem, mener blandt andre tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Han ønsker mere åbenhed omkring fondene. Det vækker dog ikke begejstring i Mellemøsten, hvor de statsejede investeringsfonde er i stor fremmarch Af Thomas Skovgaard Pedersen, freelancejournalist

Bør der være regler for, hvordan statsejede investeringsfonde må handle? ”Nej. Det vil være som at sætte vognen foran hesten”.

Sådan lød begrundelsen fra vicedirektør i den saudiarabiske centralbank Muhammad al Jasser, da han fik stillet spørgsmålet tidligere på året ved det økonomiske topmøde i Davos i Schweiz.

Når ingen kunne slå ned på, hvordan saudiernes og andre landes investeringer i udlandet nogensinde havde været til skade, var der heller ikke brug for regler. Specielt ikke, når hverken hedge- eller kapitalfonde er videre reguleret, mente Muhammad al Jasser. Kuwait og Rusland tilsluttede sig den holdning.

Helt så fredfyldt og idyllisk ser verden dog ikke ud med islandske briller. I efteråret 2005 kom den islandske økonomi ud i et uvejr. Islændingene stod til at miste en god portion af deres købekraft, og deres krone så ud til at være på vej nedad.

Det besluttede den statsejede norske Statens pensjonsfond – Utland, også kendt som Oliefonden, at den ville tjene nogle penge på. Derfor begyndte den at spekulere i, at Kaupthing og andre islandske banker ikke ville kunne tilbagebetale de lån, de havde optaget på de internationale kreditmarkeder.

Den ellers så etisk ansvarlige norske fond var dermed i en situation, hvor den pludselig var i fuld gang med at bruge de mange norske oliepenge som ballast i et spekulationsforsøg, der i praksis fik Islands økonomi endnu længere ud i farligt farvand: ”Det virkede, som om de havde ret vide grænser – ligesom en hedgefond“, siger research-chef Ásgeir Jónsson fra Kaupthing om Oliefondens opførsel.

Det fik den islandske statsminister til at minde nordmændene om, at landene i Norden har en aftale om ikke at destabilisere hinanden finansielt. Det norske finansministerium

42

Finans maj 2008

bekræfter over for Finans, at Oliefonden under episoden f aktisk gik efter at generere et merafkast, men afviser, at fonden brød regler.

Tidligere i år blev Norges finansminister, Kristin Halvorsen, konfronteret med begivenheden af USA’s tidligere finansminister, Lawrence Summers. Han spurgte, om det mon ude lukkende var af rent afkastmæssige grunde, at Oliefonden dengang stoppede sine spekulationer mod de islandske banker.

Da Kristin Halvorsen replicerede ved kort at svare ”ja”, fik det Bill Clintons tidligere minister til at spærre øjnene op.

Lawrence Summers hører til dem, der mener, at det skal være slut med et totalt frit slag på alle hylder for de statskontrollerede investeringsfonde fra især Mellemøsten og Asien.

Han vil have fondene til at skrive under på en adfærdskodeks og love, at de for eksempel ikke vil opføre sig, som Oliefonden gjorde i 2006. Derudover skal fondene fraskrive sig retten til at påvirke de virksomheder, de investerer i, ud fra politiske interesser.

Det vil sikre, at fondene ikke får de virksomheder, de er medejere af, til at opføre sig som deres ejerlands forlængede arm og f.eks. beskytte eller angribe andre virksomheder, alt efter hvad der måtte behage regeringen i hjemlandet.

velvoksen statskapitalisme De nationale investeringsfonde, Lawrence Summers bekymrer sig om, er ikke nye. Men det er deres størrelse til gengæld. De er især siden år 2000 vokset meget – næret af høje råvarepriser og store handelsoverskud – så de i dag samlet på sidder på 1,9-2,9 billioner dollar. Det er mere end både kapital- og hedgefonde, der henholdsvis administrer op til omkring 1,1 og 1,5 billioner dollar.

Deres vækst ser ud til at fortsætte, så de om cirka fire år

fra nu vil råde over 7-8 billioner dollar, hvilket i 2015 sandsynligvis vil være vokset til 12-15 billioner ifølge forskellige estimater. Dermed er de statslige investeringsfonde blevet en ny storspiller, hvis indflydelse vil kunne mærkes mange år fremover på de globale finansmarkeder.

Men at fokusere udelukkende på dem vil være en enøjet foretagelse, mener Jens Tholstrup fra Oxford Analytica, som har undersøgt området for Standard Chartered Bank.

Han mener, ordet ”statskapitalisme” er mere dækkende for det fænomen, vi ser i disse år, i stedet for blot at tale om de statsejede investeringsfonde. ”Alle taler om Sovereign Wealth Funds, men der er mange statslige investeringer, der ikke falder i den kategori”, siger han og fortsætter: ”Tag eksemplet med Gazprom i Rusland.

Hvis de køber op i en europæisk energivirksomhed – er det så bedre eller værre, end hvis det var den russiske statslige investeringsfond, der gjorde det?”, spørger han retorisk.

Ser man tilbage i historien, har netop de udenlandske stats ejede virksomheder vakt bekymring i bl.a. USA. Det skete for eksempel, både da Dubai ville købe amerikanske havne, og da kinesiske CNOOC ville købe et amerikansk energiselskab.

Ingen af dem fik lov.

Men i det sidste halve år har der været yderst stille, når den ene statslige investeringsfond efter den anden har købt store andele i amerikanske banker.

Den amerikanske senator, Charles Schumer, var en af dem, der var modstander af, at Dubai for et par år tilbage skulle have lov til at købe havne i USA. I dag siger han dog: ”Hvis alternativet er, at Citigroup skal fyre 20.000 flere, så foretrækker jeg at have de statslige investeringsfonde“, sagde han ved en konference tidligere i år.

Briterne byder fondene velkomne. Især til at forvalte deres midler fra London. Tyskerne er mere skeptiske og er ved at revidere deres lovgivning, så de kan holde uønskede opkøb ude. I Frankrig har præsident Sarkozy direkte sagt, at han vil forsvare sit land mod fondene.

I respons har blandt andre lederen af den kinesiske statslige investeringsfond sagt, at han vil holde sig fra nogle europæiske lande, hvor kineserne føler sig ”ekstremt uvelkomne”, mens det fra Dubai har lydt, at hvis europæerne gør det besværligt at investere, vil folk bare gå andre steder hen med deres penge.

Gennemsigtighed ønskes Herhjemme er både regeringen og Nationalbanken gået i tænkeboks for at finde ud af, hvordan Danmark skal forholde sig til de statslige investeringsfonde. Men tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen er ikke i tvivl. Når det gælder de stats-

ejede virksom heder, findes der internationale regler, som selvfølgelig skal følges.

Men det gælder dog ikke de statsejede investeringsfonde.

På spørgsmålet, om der er grund til bekymring for en åben økonomi som den danske, svarer han meget klart: ”Det er der! Især hvis statsfondene bringer sig selv i interessekonflikter, misbruger markedet eller træffer beslutninger, som ikke er økonomisk fornuftige”, siger han. Det kunne f.eks. netop være, hvis Rusland prøver at få kontrol over den europæiske energi sektor ved at opkøbe energivirksomheder til overpris, nævner han.

Til saudiernes argument om urimeligheden i at lave regler for de statslige investeringsfonde, når hedge- og kapitalfonde ikke er særligt regulerede, er Poul Nyrup Rasmussens svar, at Danmark skal arbejde for, at alle tre slags fonde skal underlægges højere krav om åbenhed. Ellers vil de statslige investeringsfonde blot transformere sig om til eksempelvis hedgefonde. n

➼

Øvrige kilder: Financial Times, Reuters og USA’s senat.

iNvesTeriNGerNe sTrØmmer ud fra ØsT

Det er ikke småpenge, statslige investeringsfonde har skudt i de kreditkrise-ramte banker i USA og Europa. Alene Abu Dhabis indskud på 7,5 milliarder dollar i Citigroup giver dem en ejerandel på maks. 4,9 procent. Beløbet svarer til mere end markedsværdien af Jyske Bank og Sydbank tilsammen ifølge Danske Bank.

Kuwait har også skudt tre milliarder dollar i Citigroup og to milliarder dollar i Merrill Lynch. Morgan Stanley har hentet fem milliarder dollar hos den kinesiske statsfond, mens Singapore i starten af marts ejede næsten ti procent af UBS efter et gigantindskud sammen med en anonym mellemøstlig investor på i alt 11,5 milliarder dollar.

Singapore har desuden skudt 6,2 milliarder dollar i Merrill Lynch samt 6,8 milliarder dollar i Citigroup, og listen kunne laves længere endnu.

Kilder: Bloomberg, Financial Times, Reuters og Wall Street Journal.

Finans maj 2008

43

TEmA: StAtSKAPitAliSMe

siNGapores sÆrliGe fiNaNser Af Thomas Skovgaard Pedersen, freelancejournalist

Statsejede investeringsfonde vil forsøge at påvirke, hvor banker placerer deres aktiviteter. En forhenværende amerikansk finansminister frygter, at man derved ikke kan se forskel på politik og erhvervsliv. Finans har kigget nærmere på Singapore, hvor netop afstanden mellem staten og erhvervslivet kan være svær at få øje på

Der skal være afstand mellem politikere og virksomhedslederne. Ellers vil der være en overhængende fare for manipulation med den frie konkurrence. Det mener den tidligere finansminister i USA, Lawrence Summers, i alt fald.

Måske var det Singapore, Lawrence Summers havde i tankerne, da han tidligere på året til et debatmøde argumenterede for, at statslige investeringsfonde skal forpligte sig til fri konkurrence.

Tidspunktet var, kort efter at de statslige investeringsfonde var kommet flere af verdens store banker til undsætning. Lawrence Summers spurgte også ind til, om man mon ikke kunne forestille sig, at fondene på et tidspunkt ville ringe til bankerne og minde dem om, hvem der havde hjulpet dem, da balancerne virkelig blødte. Og så i øvrigt fortælle bankerne noget i retning af: ”I ville virkelig gøre os glade, hvis I satsede stort på at udvide jeres forretning i vores hovedstad“.

Hvis bankerne gør det, forvrider de også det private og konkurrenceorienterede erhvervsliv, som amerikanerne har kæmpet så meget for at udbrede.

Mistænkeligt sammenfald Singapore har i mange år haft høje ambitioner om at bevare positionen som et af Asiens vigtigste finanscentre. Bystaten er også et af de lande, der virkelig har været ude med pengepungen under kreditkrisen. Med kæmpeindskud i både UBS, Citigroup og Merrill Lynch.

Derudover er der også i 2007 blevet købt op i britiske Barclays, og de kontrollerer store aktieposter fra fem til 59 procent i en række banker i vækstøkonomierne som Standard Chartered Bank, China Construction Bank, Bank of China, indiske ICICI, Danamon og BII i Indonesien, koreanske Hana, taiwanske E. Sun, ligesom de også er medejere af banker i Pakistan og Rusland.

Ifølge finansekspert Dominic Nixon fra konsulentvirksomheden PwC i Singapore er der ingen tvivl om, at Lawrence

44

Finans maj 2008

Summers’ spørgsmål rammer plet, når det gælder Singapore.

Dominic Nixons svar på spørgsmålet om, hvad landets regering får ud af statsfondenes opkøb i finansvirksomheder, lyder: ”Hvis fondene er i dialog med en bred vifte af institutioner, kan de sikre sig, at de har en passende tilstedeværelse i Singapore, som sikrer, at bystaten bliver ved med at være et ledende finanscentrum“, siger han om det strategiske sigte for Singapores investeringer.

De to fonde, som Singapore køber op igennem, hedder henholdsvis Temasek og GIC. Temaseks administrerende direktør, Ho Ching, er hustru til statsministeren af det etparti-kontrollerede land, mens GIC i dag styres af Lim Siong Guan, der samtidig også er chef for regeringens departement for økonomisk udvikling.

Men skulle sådanne personsammenfald forlede en til at tro, at forbindelserne mellem ledelserne i stat og fonde skulle føre til nogen form for sammenblanding af interesser, tager man helt fejl ifølge landets finansminister, Tharman Shanmugaratnam.

Han har i The Wall Street Journal skarpt afvist, at der skulle ligge andet end ønsket om et godt afkast bag investeringerne. Samtidig afviste han, at regeringen og fondene skulle koordinere noget som helst.

Som borger i Singapore skal man helst holde sig fra at sige, at landets ledelseselite kan virke en kende nepotistisk: ”For så skal man bevise, at det faktisk ikke rent tilfældigt er statsministerens kone, der er den bedste til netop det job“, siger Can-Seng Ooi, der selv er fra Singapore og ekspert i asiatisk geopolitik ved Copenhagen Business School. Han t ilføjer: ”Ellers bliver man sagsøgt. Det er allerede sket for nogle”. Af samme grund er han selv tilbageholdende med at udtale sig om emnet. n

Finans maj 2008

45

globalT ”det tog år at bygge den moderne finans’ bygningsværk. verden havde en weekend til at redde den fra at kollapse“.

(Economist om Wall Streets krise op til redningen af investeringsbanken Bear Stearns, marts 2008)

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix

wall sTreeT bliver GrØNNere

”baNkrØverNe“ Under overskriften ”Bankrøverne“ bringer det tyske ugemagasin Spiegel en ædende ond beskrivelse af finansverdenens detroniserede fyrster: Cheferne, som nu står uden arbejde, fordi de satte milliarder over styr. Blandt dem er James Cayne fra Bear Stearns, Stan O’Neal fra Merill Lynch og Chuck Prince fra Citigroup.

Trods kolossale tab er de alle kommet forgyldte fra deres job. Prince fik 40 millioner dollar plus kontor, sekretær og chauffør i de kommende år, så han skånsomt kan vænne sig til nye vilkår. Bank of America forsødede afskedssmerter for Kenneth Lewis med 120 millioner dollar, mens cheferne i både Goldman Sachs og Morgan Stanley måtte affinde sig med 75 millioner dollar hver. ”De nålestribede herrer brød ud af pupperne som bankrøvere. Alene Citigroup måtte afskrive over 24 milliarder dollar i andet halvår. Så meget kunne ingen gangsterbande slæbe ud af en bankboks“.

46

Finans maj 2008

sTofmisbruG ved dealerbordeNe Flere og flere virksomheder i USA og England tester deres medarbejdere for misbrug. Det drejer sig både om alkohol, hash, heroin, kokain, morfin og amfetamin. ”Der har fundet et revolutionært kulturskift sted, når det gælder villigheden til at forholde sig til misbrug og til at teste for det“, siger direktør for Drug Aware Chris Evans til Financial Times. Tendensen er længst fremme i USA, hvor 70 procent af testene finder sted, men også i England, hvor 22 procent af virksomhederne tester deres medarbejdere. Nu er turen så kommet til finansverdenen. ”Den finansielle sektor vil være et lukrativt område”, siger en anonym kilde fra en virksomhed, der tester ansatte, til den engelske finansavis. Han henviser i øvrigt til, at han fra en kilde i politiet har fået at vide, at der er lige så meget kokain i Londons finanskvarter, Cannary Warf, som i hele resten af London.

Den 17. marts blev de første CO2-kvoter handlet på New Yorks nye børs for miljøpapirer, Green Exchange. Børsen er etableret i et samarbejde mellem New York Mercantile Exchange, Morgan Stanley, Merrill Lynch m.fl., og den bliver anset for at være USA’s mest dristige satsning for at komme ind i CO2-agenternes førsteliga.

Europa har ellers længe uddistanceret USA på handlen med grønne papirer, fordi USA har valgt ikke at skrive under på Kyoto-aftalen.

Hovedparten af kvotehandlerne på i alt 40 milliarder euro i 2007 foregik i Europa.

Men holdningen i USA har ændret sig. Den globale opvarmning er ikke længere til diskussion, og alle tre præsidentkandidater er posi tivt stemt for at indføre handelssystemer, der reducerer CO2-udslip.

Analysevirksomheden New Energy Finance vurderer ifølge Economist, at det amerikanske marked for CO2-udslip vil vokse til 1 billion dollar i 2020.

GlobAlt

kriseN kradser forTsaT Den internationale finanskrise er kompleks. Det står dog klart, at bankernes aflønningssystemer er en del af miseren

Den har rumlet som en torden i horisonten – krisen. Lynene har slået ned, agtværdige pengeinstitutter er kørt i sænk. Nationalbanker – og dermed skatteborgere - har måttet skrive store checks ud. Mange penge er tabt, og endnu mere tillid sat over styr.

For første gang siden det, der bare kaldes ”the Depression“ i de engelsksprogede aviser – den økonomiske verdenskrise i 30’erne, besluttede the Fed at komme en kriseramt bank til hjælp ved at låne 30 milliarder dollar ud til en redningsaktion. En historisk beslutning, der viser alvoren i det, der er på spil.

Bear Stearns, som det handler om, skulle reddes. Ikke primært på grund af sin størrelse – den femtestørste investeringsbank i USA – men på grund af den dybe involvering med mange andre institutter. Et krak ville have bredt sig som ringe i vandet, og perspektivet var en finansiel atomvinter.

Det var derfor de værste katastrofescenarier, der red folkene fra the Fed som en mare, da de hele weekenden den 15.-16. marts drøftede, hvad der skulle gøres. Og vokabulariet var derefter. Der blev talt om nedsmeltning

og kædereaktion. Aktionen skulle gå hurtigt for at forhindre panik blandt investorerne om mandagen. Samtidig stillede the Fed et større låneprogram i udsigt til andre kriseramte investeringsbanker. Til mange amerikaneres fortrydelse. ”I årevis har Wall Street scoret kassen, vi har set bankfolkene smide om sig med penge på Manhattan, og når det så går galt, må vi almindelige skatteborgere til lommerne“, var ræsonnementet kort fortalt. Et helt igennem usundt princip, som Fed dog i den aktuelle situation så sig nødsaget til at gribe til. Perspektivet ved at sidde på hænderne var for skræmmende. Det kunne i sidste ende komme til at ramme endnu flere borgere på deres job og deres indtægter.

Krisen udspringer af, at investorer har brugt lånte penge til at købe aktiver for, der efterfølgende er faldet i værdi. Bekymrede banker kræver nu deres udlån indfriet. Investorerne tvinges til at sælge deres aktiver i et faldende marked, og den onde spiral kører. Tilliden er truet, og det kan have alvorlige konsekvenser for hele verdens økonomi, hvis tillidskrisen bider sig fast.

Gælden i den finansielle sektor var ifølge Economist kun en tiendedel af gælden i den ikke-finansielle sektor i 1980. Nu er den halvt så stor. Billige penge (lav rente) og informationsteknologien, der muliggjorde konstruktionen af komplekse derivater, var drivkræfterne i udviklingen. Men bankernes aflønningssystemer bliver også oftere og oftere nævnt som en del af miseren som det, der gød benzin på det brændende bål. Bonusserne vokser proportionalt med de risici, man tager, så længe det går fremad, mens man ikke bliver krævet til ansvar, hvis satsningerne slår fejl. Enkelte pengeinstitutter, som for eksempel Credit Suisse, er begyndt at ændre bonusstrukturen, så fejlslagne investeringer kommer til at koste.

Men systemet spås ikke den store fremtid, da konkurrencen om de dygtige bankfolk stadig er så stor, at det er dem, der dikterer betingelserne.

Den Internationale Valutafond, IMF, vurderer, at krisen kan komme til at koste verdenssamfundet 945 milliarder dollar og advarer om, at den er bredere, dybere og mere langvarig end hidtil antaget.

Finans maj 2008

47

lønPAKKer

form EN aNdEN

for løn Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Ulrik Jantzen

Tusindvis af finansansatte tager imod tilbuddet om bredbånd, medarbejderobligationer mv. i lønpakker. Selvom lønpakkerne mange steder er populære, skønnes de ikke mere at spille den store rolle i konkurrencen om medarbejderne, efterhånden som langt de fleste virksomheder i sektoren tilbyder pakker

Lønpakker. Ordet er dejligt. Det lugter lidt af ønskeseddel, fødselsdag og gave. Pænt pakket ind og med sløjfe. Og de er da også grebet med begær rundt omkring på det danske arbejdsmarked. Men ikke altid er der overensstemmelse mellem drømmene og indholdet.

Lad os lige få definitionen på plads. En lønpakke består af produkter eller serviceydelser, som virksomheden stiller til rådighed for medarbejderen. Medarbejderen betaler for ydelsen ved en reduktion i bruttolønnen. Dermed slipper man for at betale skat af beløbet.

Ordningen er omkostningsfri for arbejdsgiveren, idet medarbejderen betaler for ydelsen. Det er muligheden for at undgå at betale skat, der gør lønpakken attraktiv for medarbejderne.

Men det sætter naturligvis også en grænse for, hvad Skatteministeriet vil acceptere som en del af lønpakkerne. Der er ikke tale om et tagselvbord med uanede muligheder for skattebesparelser ved at køre udgifter til rengøring, vask, mad, motion og maling ind over lønnen.

Baggrunden for de skattemæssige begunstigelser er primært, at skiftende regeringer har ønsket at styrke arbejdstagernes it-kompetence og geografiske fleksiblitet.

De gængse elementer er: telefon, mobiltelefon, avis, aktier, medarbejderobligationer, offentlig transport og bredbånd.

Aftalen mellem medarbejder og arbejdsgiver indgås for et år ad gangen, og aftalen er bindende i den periode.

48

Finans maj 2008

tænk dig om og regn Man skal tænke sig godt om, inden man kaster sig ud i ordningerne. For eksempel er aktier og obligationer købt i en lønpakkeordning som udgangspunkt bundet i fem til syv år, selvom man selv har betalt for dem. Desuden er der den begrænsning på, at man højst må bruge 10 procent af sin løn til at købe værdipapirer, der er del af en pakke. Og det lyder besnærende at betale sin transport med ubeskattede penge, men man skal huske, at befordringsfradraget så falder bort.

Men når det er sagt, er der da også nogle kontante fordele at hente. Nordea lancerede den 1. januar i år medarbejderobligationer, og det har cirka 50 procent af koncernens medarbejdere sagt ja tak til. ”Det kan betyde en lønstigning på syv-otte procent for den enkelte medarbejder, så set i relation til de lønstigninger, overenskomsten giver, er det da i høj grad værd at tage med”, siger personalechef Niels Gregers Hansen, Nordea.

I Nordea har 20-25 procent af medarbejderne sagt ja tak til bredbånd, der blev en del af pakken allerede for tre år siden.

I Danske Bank har omkring 4.600 taget mod bredbånd, 1.200 har fået sig et DSB ErhvervsKort, og 20 har købt sig en BroBizz. I chefgruppen har i alt 70 en bilordning.

I Sydbank er det 1.860 af 2.400 medarbejdere - 77,5 procent – der har valgt ét eller flere elementer i lønpakken.

âžź Finans maj 2008

49

lønPAKKer

form EN aNdEN

for løn loyaliteten vokser ikke Skattelovgivningen sætter som nævnt snævre grænser for, hvad der kan lade sig gøre, og det er én af grundene til, at lønpakkerne ikke for alvor er blevet et konkurrenceparameter på det danske arbejdsmarked.

Formand for Danske Kreds Per Toubro vurderer ikke, at lønpakkerne har nogen som helst betydning for medarbejdernes loyalitet: ”Det er jo skattetænkning, og på den måde føler man, at man får lidt mere ud af det, og det er da noget, medarbejderne sætter pris på. Men det er ikke noget, der betyder noget i det store spil, hvor det er en rimelig løn og ordentlige arbejdsvilkår, der tæller”, siger Per Toubro. ”Vi vil gerne følge med det øvrige arbejdsmarked, og derfor har vi ordningerne. Men vi går heller ikke over i den anden grøft, hvor vi bliver interessekontor for medarbejderne”, siger Bent Jespersen, underdirektør i HR, Danske Bank. ”Jeg tror, lønpakkerne er kommet for at blive”, siger hans kollega i Nordea, Niels Gregers Hansen, og derfor vil vi da gerne spille med”.

Sektormæssigt neutralt Omkring medarbejderobligationerne ser han den yderligere fordel for banken, at medarbejderne får et dybere kendskab til et produkt, som også sælges til kunderne.

”Men udgangspunktet er, hvad skattelovgivningen giver plads til, og hvad der ikke koster virksomheden penge. Lige så snart ydelserne begynder at koste virksomheden penge, bliver det jo et overenskomstspørgsmål, og det er en helt anden sag”, siger Niels Gregers Hansen.

I Sydbank mener man ikke, lønpakker er et parameter for folk, som søger nyt job. ”Det er da en mulighed, som bliver brugt meget, men jeg tror ikke, det spiller en trille, når folk skal vælge arbejdsplads.

Det er jo ikke noget, vi annoncerer med i stillingsannoncer, og aftaler skal typisk indgås i september/oktober for det følgende hele kalenderår. Så også tidsmæssigt er der nogle begrænsninger”, siger personaledirektør Niels Møllegaard, Sydbank. ”Sektormæssigt er det neutralt, fordi de allerfleste virksomheder i vores sektor tilbyder den ene eller anden form for lønpakker, men måske kan det være med til at fastholde sektorens image som et godt sted at være ansat i forhold til andre brancher”, vurderer han.

En aftale om lønpakker skal indgås som en lokalaftale. Den kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, og den er ikke afhængig af, at der er en virksomhedsoverenskomst. Når der foreligger en lokalaftale, kan hver enkelt medarbejder vælge, om han eller hun vil benytte sig af de tilbud, der indgår i lokalaftalen. Man binder sig for ét kalenderår ad gangen. n

lØNpakker Danske Bank

› › › › ›

Aktiekøbsordning Bredbånd Bredbåndstelefoni DSB ErhvervsKort BroBizz

Nordea

› ›

Bredbånd Medarbejderobligationer

Spar Nord

› › › › ›

Medarbejderobligationer PC-ordning Bredbånd Aviser Sundhedstjek

Nykredit

› › ›

ADSL Parkering Medarbejderbligationer

Sydbank

› › › › › › ›

Medarbejderobligationer Aktiekøbsordning Bredbånd Bredbåndstelefoni Mobiltelefonordning Parkering i Århus, odense og Vejle offentlig transport i København

NB! I det omfang, der er aktier med i lønpakkerne, er det aktier, der er købt af medarbejderne. Selvom de er fuldt finansieret af medarbejderen, er de båndlagt i syv år. Købe- og tegningsretter og obligationer i lønpakker må højst udgøre 10 procent af den ansattes løn.

Disse ordninger må ikke forveksles med medarbejderaktieordning, hvor aktierne uddeles gratis til medarbejderne.

50

Finans maj 2008

arkiveT

bAnKhiStorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

eT ÆGTeskab for 4.500 kroNer

1930’erne blandede bankerne og sparekasserne sig voldsomt i medarbejdernes privatøkonomi.

En ansat i økonomiske vanskeligheder ville være en plet på pengeinstituttets renommé

Hr. Assistent H. Dahl-Petersen, Hovedkontoret.

Som svar på Deres Ansøgning af 22’ f.M. meddeles Dem herved, at Direktionen giver sit samtykke til, at De indgår Ægteskab paa Betingelse af, at Deres Kæreste med Samtykke af sin Moder indsætter et Beløb Kr. 1.300 i Sparekassens Forvaltningsafdeling til Dækning af det manglende Beløb i den Indtægt, som Sparekassen forlanger for Giftemaalets Indgaaelse, nemlig 4.500,-.

Sådan lyder indledningen til et brev fra direktionen fra Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn stilet til benævnte assistent hr. H. DahlPetersen 18. januar 1932. Sagen var den, at unge Dahl-Petersen var forlovet, og det unge par nærede ønske om at gifte sig. Det var der jo ikke noget unaturligt i, tværtimod, men dengang var det en gængs regel i bank- og sparekasseverdenen, at ville de ansatte gifte sig, så forlangte ledelsen, at brudgommen havde en vis opsparing, i dette tilfælde 4.500 kroner.

Det var en anselig sum penge dengang, hvor en liter mælk kostede 25 øre, og 250 g smør 71 øre.

H. Dahl-Petersens konto kunne endnu ikke fremvise en opsparing af denne størrelsesorden. Der manglede 1.300 kroner. Heldigvis for den unge assistent var hans udkårne ikke ubemidlet. Hun havde de 1.300 kroner, der manglede op til de 4.500, og derfor havde DahlPetersen ansøgt om dispensation fra regelen om, at han personligt skulle have en sådan opsparing.

Direktionen gik ind på idéen med det forbehold, at den kommende bruds moder accepterede dette. Det gjorde hun. Sikkert fordi hun

ønskede alt godt for det unge par, men måske også fordi en sparekasseassistent dengang var et godt parti at få afsat datteren til. Det betød en god løn og pension samt en vis social anseelse. Efter giftermålets indgåelse udbetalte sparekassen de 4.500 kroner til parret i mindre månedlige portioner.

Der var flere årsager til, at bankerne og sparekassernes medarbejdere skulle have en vis økonomisk ballast for at kunne gifte sig. For det første ligger der en slags omsorg i det. Man ville ikke have, at de unge mennesker skulle kaste sig ud i ægteskabets herligheder for tidligt. Dengang var det ikke en selvfølge, at en ung mand kunne forsørge en familie med kone og børn, og man ville ikke risikere at have en medarbejder, der kom i økonomisk uføre.

For det andet handlede det også om banken eller sparekassens gode ry og rygte. Det gik ikke, at de unge medarbejdere oplevede økonomiske vanskeligheder privat og havde en ringe levestandard, hvis de samtidig skulle sidde i banken eller sparekassen og repræsentere denne. For det tredje risikerede man også, at de unge blev fristet over evne til at tage af kassen. Det var et ikke ukendt problem dengang at opleve medarbejdere, der, fordi økonomien strammede til derhjemme, supplerede privatøkonomien med bankens eller sparekassens penge.

Således forsøgte bankerne og sparekasserne at sikre sig og sine medarbejdere ved at stille krav til deres økonomiske formåen inden giftermålets indgåelse. For unge Dahl-Petersens vedkommende var det derfor et held, at hans forlovede medbragte en pæn opsparing til det forestående ægteskab. n

Finans maj 2008

51

spørgehjørNeT Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Hjælp til at finde et nyt job

Jeg har livet igennem arbejdet som rådgiver i banken, hvilket jeg har været glad for.

P.t. er jeg seniorrådgiver, og jeg trives godt med kolleger og kunder i afdelingen. Arbejdet med at rådgive de bedste privatkunder i afdelingen finder jeg spændende.

Men for et år siden fik afdelingen en ny chef, som jeg slet ikke kan med. Vi er forskellige som nat og dag, og på sigt er det ikke holdbart for mig. Derfor ønsker jeg at skifte job, og jeg har læst i Finans, at forbundet tilbyder hjælp til jobsøgning og yder karriererådgivning. Hvad går det ud på?

Venlig hilsen P. Christensen

Svar: Tak for din henvendelse. Det ser ud, som du er kørt lidt træt i din arbejdssituation og har svært ved at finde en udvej internt i banken.

Hvis du er interesseret i at få afklaret dine kompetencer og få en indikation af, hvilke muligheder du har, både inden for banken, men også uden for, kan jeg tilbyde dig at få udarbejdet en personprofil-analyse.

Det er et af de ”værktøjer”, vi bruger i Finansforbundet, som blandt andet kan iden-

52

Finans maj 2008

tificere dine mulige styrker og begrænsninger i din arbejdssituation, den ”ideelle” chef, din adfærd under pres og stress. Jeg udarbejder desuden en karriereguide – dit udviklingspotentiale.

Analysen danner baggrund for en dialog, og du får både en mundtlig og skriftlig tilbagemelding.

Såfremt du er interesseret, vil jeg sende dig en mail med spørgsmål, som du bedes besvare, som danner grundlaget for analysen.

Udfyldelsen tager kun cirka 10 minutter.

Jeg glæder mig, til vi ses.

Svar: I forbindelse med ændringen i lønsystemet er det aftalt, at lønramme 27 til 33 videreføres som en overgangsordning. Det vil sige, at du bevarer din indplacering på lønramme 31, trin 54. Du forbliver også i arbejdstidsniveau 1.

Hvis din arbejdsgiver vil flytte dig op i det nye lønniveau 2 (og dermed arbejdstidsniveau 2), skal du have en lønforhøjelse på mindst fem løntrin.

Venlig hilsen rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Venlig hilsen Morten Knudsen Stick, arbejdsmarkedskonsulent

Lønmæssig placering i den nye overenskomst Jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal placeres lønmæssigt efter den nye overenskomst? Jeg har været placeret i lønramme 31, løntrin 54 – altså i det gamle lønniveau 2, men ved ikke, hvad der sker med min placering, når der laves om på lønniveauerne, og det gamle lønniveau 2 fjernes.

optjening af ferie under barselsorlov Jeg har hørt fra en kollega, at hvis min arbejdsgiver indbetaler pensionsbidrag på min pensionsopsparing under hele min barselsorlov på dagpenge, så kan jeg i det næste ferieår holde 25 dages ferie med fuld løn, som jeg plejer.

Min arbejdsgiver siger dog, at dette kender de ikke noget til, så nu er jeg meget i tvivl om, hvad der er rigtigt?

Venlig hilsen Lone Hansen

Venlig hilsen Lena Boyesen

SPørGehjørnet

Morten Knudsen Stick, arbejdsmarkedskonsulent

Svar: Jeg kan godt forstå, at du er forvirret, for begge parter har sådan set ret. Finansforbundet har over for Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) rejst påstand om, at for hver måned, en medarbejder er på barselsorlov med dagpenge, og hvor der indbetales pensionsbidrag fra din arbejdsgiver, optjenes der ret til ferie med løn i det efterfølgende ferieår. En regel, som allerede er indført inden for både stat og kommune.

FA har dog ikke været enig i denne påstand, hvorfor Finansforbundet herefter har rejst sagen via Sø- og Handelsretten. Den 4. april blev sagen domsforhandlet, og der forventes svar senest den 2. juni 2008.

Venlig hilsen Julie Svanehøj, konsulent

orlov til uddannelse Jeg har set, at der i den nye overenskomst liver mulighed for at få orlov uden løn i op til b seks måneder.

Jeg har længe gået med tanken om at holde orlov for eventuelt at kunne uddanne mig til noget helt andet end det, der er brug for i banken.

Har jeg mulighed for det, og har jeg mulighed for at få en form for forsørgelse i orlovs-

perioden? Jeg regner ikke med, banken vil betale mig fuld løn.

Med venlig hilsen

rikke Agervig Helles, juridisk konsulent

J. Nielsen

Svar: Det er rigtigt, at der nu er blevet mulighed for at få orlov i op til seks måneder, såfremt du har været ansat i virksomheden i minimum fem år.

Såfremt du påtænker at starte uddannelse i din orlovsperiode vil du måske have mulighed for at få SVU (voksenuddannelsesstøtte), hvis din uddannelse berettiger til det.

SVU-godtgørelsen svarer til dagpengesatsen og er cirka 15.300 kroner per måned (du skal ikke betale 8 procent arbejdsmarkedsbidrag af ydelsen). For at få SVU skal din uddannelse udbydes som fuldtidsuddannelse. Du skal være opmærksom på, at det ikke er alle uddannelser, der udbydes som heltidsuddannelser.

Du kan bruge www.vidar.dk til at se, om din uddannelse berettiger til SVU. Du er velkommen til at kontakte mig, såfremt du har behov for yderligere hjælp.

Med venlig hilsen Morten Knudsen Stick, arbejdsmarkedskonsulent

Finans maj 2008

53

kursussamarbejde med fiNaNsrådeT

a jour

Finansforbundet har aftalt at samarbejde med Finansrådet omkring udbydelsen af kurser til ansatte i finanssektoren. I kursuskataloget ”Styrk dig selv”, som distribueres sammen med dette nummer af Finans, er to kurser tilrettelagt i samarbejde med Finansrådet. Det drejer sig om ”Den støttende mentor” den 7.-8. oktober, som henvender sig til elevvejledere, oplæringsansvarlige og andre med mentoropgaver.

Det andet kursus ”Coaching i undervisningen” løber af stablen den 28.-29. oktober og henvender sig til undervisere i den finansielle verden, som ønsker at udvikle deres undervisning yderligere.

En interessant konsekvens af samarbejdet er, at de nævnte kurser finder sted i arbejdstiden og ikke i weekenden, som de øvrige Styrk dig selv-kurser. For Finansforbundet er det en mærkesag, at efteruddannelse foregår i arbejdstiden. Samtidig ser forbundet kursussamarbejdet med Finansrådet som en generel blåstempling af kvaliteten i forbundets medlemskurser.

MEDDELELSEr NyHEDEr SErVICETILBUD

Nordisk koNfereNce

fiNaNs NomiNereT Til forNem foTopris

Temaet for den nordiske lederkonference 2008, som finder sted den 10.-11. september på Comwell Hotel i Roskilde, er ”Levende lederskab”. Konferencen henvender sig til ledere med personaleansvar, som er medlem af Finansforbundet eller et andet af de otte medlemsforbund i NFU (Nordisk Finansansattes Union).

Blandt oplægsholderne er Nordeas koncerndirektør i Norge, Gunn Wærsted, som taler om ”tid til et godt lederskab”, og operachef Kasper Bech Holten fra Det Kongelige Teater i Danmark, hvis oplæg har titlen ”Entusiasme og engagement i ledelse”.

Det koster 500 kroner at deltage. Tilmelding skal ske senest den 30. maj. Du kan læse mere om konferencen og tilmelde dig på finansforbundet.dk.

”Enhver fotograf kan fotografere, men Territorium kan ligge lidt til i computeren. Det benytter Jes Larsen, når han med fotografiet skal indfange et emne, der kan være så abstrakt, at der ikke lige er en krog at hænge illustrationen på. (...) Pengeinstitutter kan have svært ved at låne penge til underlige, ukendte iværksættere.

Her satte Territorium billeder på de dybt engagerede mennesker, der måske er på vej med et nyt produkt, de mangler bare lige nogle penge. Men banken og iværksætteren forstår ikke altid hinanden”.

Sådan står der i indstillingen af fotograf Territorium v. Jes Larsen til årets fotopris ved uddelingen af Anders Bording-priserne inden for dansk fagpresse. Dommerkomiteen er i lighed Finans’ redaktion så begejstret for Jes Larsens billeder, at han blandt 23 indstillede fotografer nu er blandt de tre nominerede til at modtage hædersprisen.

Sidste år blev Finans hædret med at være det fagblad i Danmark, som har det flotteste design. Anders Bording-prisen uddeles ved en højtidelighed på Københavns Rådhus fredag den 30. maj.

sir'er, se her!

Der er ledige pladser på den spændende arbejdsmiljøtemadag – Anerkendende toner i Arbejdsmiljøet – som holdes den 29. maj fra kl. 9.30 – 16.00 i Finansforbundet, Applebys Plads 5, København.

Læs mere om dagen på hjemmesiden.

dØdsfald Mogens Taaning Johansen, tidligere formand for Danske Bankfunktionærers Landsforening (DBL), er død efter længere tids sygdom.

Mogens Taaning Johansen var formand for DBL i perioden 1959-1963. Han blev 91 år.

Foto: territorium 54

Finans maj 2008

lediGe oG seNiorer arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. arrangementer fra seniorgrupperne er for seniorer i det pågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

Seniorgruppen ribe

Seniorgruppen roSkilde

Sommerspil i Varde Vi mødes til middag/buffet, dessert og kaffe på Hotel Arnbjerg, og kl. 20 skal vi se forestillingen Sound of Music.

I sørger selv for transport. Drikkevarer er for egen regning. tid: 2. juli kl. 17.30 Sted: Hotel Arnbjerg, Arnbjerg Allé 2, 6800 Varde Pris: Medlemmer kr. 150,-, ledsager kr. 390,Frist: 11. juni tilmelding:Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe

mail midtfenner@stofanet.dk betaling: Check, kontant eller til konto i

Nordea 2430 6266790293

Seniorgruppen HoVedStaden

bustur til herregården Skovsgård på langeland Vi kører igennem det smukke Sydsjælland til færgen i Tårs. Efter sejlturen går turen til Skovsgård, som ejes af Skov- og Naturstyrelsen. Her vil der være rundvisning og bagefter frokost på Lindelse Kro. Afhængig af tiden ser vi den sidste tobakslade i Danmark. Hjemturen går over Fyn. Begrænset deltagerantal.

Ledsagere er velkomne, i det omfang der er plads.

Hedeland Vi bliver vist rundt af den stedkendte guide, Hans Chr. Eisen.

Turen foregår i 2 busser, og vi vil komme forbi bl.a. amfiteatret, grusgrave, skibakken og golfbanen i Hedeland. Undervejs forfriskninger ved pavillonerne. På Quality Hotel, Høje Taastrup serveres frokosten ca. 13.15. Begrænset deltagerantal. Tilmelding efter først til mølle-princippet.

tid: 12. juni kl. 7.00 Sted: Solrød Station

Hyrdehøjcenteret i Roskilde Pris: Medlemmer kr. 100,-, ledsager kr. 500,-

(kupon og betaling vedl. tilmelding) Frist: 16. maj tilmelding: Tonni Smidt, Teglovnsvej 27, 4100 Ringsted

tlf. 4635 8942

tid: 20. maj kl. 9.45 Sted: Høje Taastrup Station Pris: Gratis Frist: 12. maj tilmelding: Harry Jensen, Bryggerstien 4, Tune,

4000 Roskilde mail harry.jensen@tunenet.dk Evt. parkering: Mange gratis p-pladser ca. 100 m fra Høje Taastrup Station ved Halland Boulevard. Parkering ved stationen er afgiftsbelagt.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen ribe Sommerspil i Varde, 2. juli

Seniorgruppen roskilde Tur til Langeland, 12.juni

Seniorgruppen hovedstaden Hedeland, 20. maj

Seniorgruppen Fyn Tønder og Nolde-museet, 21. maj

Seniorgruppen nordjylland Besøg hos Danish Crown, 4. juni

Seniorgruppen viborg Rold og Rebild Bakker, 3. juni

Seniorgruppen århus Udflugt til Aalborg Zoo, 20. maj

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Finans maj 2008

55

lediGe oG seNiorer forTsaT Seniorgruppen ÅrHuS

udflugt til aalborg Zoo Vi kører til Aalborg Zoo, og kl. 14 vil vi indtage frokosten i Skyde pavillonen. Forventet hjemkomst kl. 17.30. Bindende tilmelding. tid: 20. maj 2008 Sted: Banegården, Skanderborg kl. 8.30

Viby torv

kl. 9.00

Vericentret

kl. 9.00

Banegården, Randers kl. 9.45 Pris: Gratis for medlemmer, ledsager kr. 400,-

(betales samtidig med tilmelding) Frist: 13. maj tilmelding: Svend W. Andersen, de Mezasvej 1, 8000 Århus C Husk at skrive påstigningssted på tilmeldingen.

Seniorgruppen Fyn

Forårstur til tønder og nolde museet Vi inviterer på bustur til Sønderjylland med kaffe og rundstykker undervejs. Vi besøger Tønder Museum og Drøhses Hus, hvorefter vi fortsætter til Rudbøl Grænsekro, hvor vi nyder middagen. Derefter til Nolde Museet. Omkring kl. 17 starter hjemturen. tid: Sted:

Pris:

21. maj Kl. 7.00 fra Svendborg (SG Hallen) kl. 8.00 fra Odense/Rosengårdscentret – gul indgang Medlemmer kr. 150,- og ledsager kr. 450,-

Frist: 13. maj tilmelding: Lis Larsen: 6616 1413,

J.E. Jørgensen: 6616 4484,

H. Weber Jeppesen: 6597 4325,

Ingvard Petersen: 6594 2119

Carl Ove Olsen: 6611 8158

Beløbet indsættes senest 13. maj

på konto 2376 5495887725 i Nordea Seniorgruppen nordJylland

besøg hos danish Crown Rundvisning på Danish Crown og på Slottet (Tugthuset). Begge steder kan maks. 55 deltage, derfor deles vi i 2 hold. Rundvisningerne varer 1½ time. Frokosten spises i bussen (eller rasteplads). Middag kl. 17 i Østerskoven, Hobro. Af hensyn til rundgangen på Danish Crown anbefales fornuftigt fodtøj/tøj. tid: Sted:

Pris: Frist:

4. juni Bus 1 Frederikshavn Rutebilstation kl. 6.10/20.55 Hjørring Banegård

kl. 6.50/20.25 Q8, Brønderslev

kl. 7.15/20.00 Vestbjerg v/landevejen kl. 7.30/19.45 Sønderport, Nørresundby kl. 7.45/19.30 Bus 2 Kg. Chr. Alle over for Kunstmuseet kl. 7.20/19.35 Svenstrup Gl. Banegård kl. 7.35/19.20 Støvring v/Shell

kl. 7.50/19.05 Rold Gl. Kro

kl. 8.15/18.50 Hobro Rutebilstation kl. 8.30/18.40 Kr. 125,- drikkevarer for egen regning 16. maj

tilmelding: Hanne Hvidegaard, Gl. Hvidegaard,

Hvidegårds Ager 5, 9800 Hjørring

mail gl.hvidegaard@mail.dk

Evt. afbud på tlf. 9891 1025 betaling: Check eller til konto 9002 4565445192.

Husk at opgive navn og påstigningssted.

Kommende arrangementer: Tur til Fur 27. august og julefrokost i Papegøjehaven, Aalborg 2. december Seniorgruppen Viborg

Forsommerdag i rold og rebild bakker SPARBANK fremviser sit nye hovedsæde Adelgade 8, Skive og byder på morgenkaffe. Herefter kører vi gennem Himmerland med besøg i Spillemandsmuseet og frokost m/kaffe i Røverstuen (drikkevarer for egen regning). Turen vil blive tilpasset vejrliget. Under kaffen underholdes vi af en ”røverkælling” med visesang og røverhistorier. Hjemtur over Aggersund – alle vil være hjemme inden kl. 18. tid: 3 juni Sted: Thisted Havn

kl. 7.15

Vilsund

kl. 7.25

Nykøbing Rutebilstation kl. 7.45

Viborg, Tinghallen

kl. 7.45

Sparbank

kl. 8.25

(Deltagere fra Skive og omegn) Pris: Medlemmer kr. 100,-, ledsager kr. 200,-

(betales på turen) Frist: 19. maj tilmelding: Carl Garder, c_garder@yahoo.dk tlf. 2010 9000

Asger Høgholm, hoeg@holm.mail.dk

tlf. 9792 6480

Nye NeTvÆrksGrupper for lediGe De tidligere amtsopdelte netværksgrupper er blevet nedlagt og erstattet af fem nye regionsopdelte netværksgrupper. Der er nu netværksgrupper i regionerne Hovedstaden, sjælland, nordjylland, Midtjylland og syddanmark. De nye regionsnetværksgrupper følger således regionsopdelingen på det øvrige arbejdsmarked. netværksgrupperne arrangerer faglige, sociale og kulturelle aktiviteter for ledige medlemmer i finansforbundet. arrangementer bliver løbende annonceret i finans.

Hvis du vil høre mere om aktiviteter i din region, kan du henvende dig til følgende kontaktpersoner:

56

Finans maj 2008

region HoVedStaden

Tove Sørensen, tlf. 3324 8534/4050 8534, tove.s@webspeed.dk Ivan Nielsen, tlf. 4484 8693/2245 4669, iniel@post12.tele.dk Annette Køster, tlf. 2627 3491, annette@universelhealing.dk Lars Rahbek, tlf. 4345 5126/2925 8174, larsarahbek@yahoo.dk region SJælland

Anne Grete Olsen, tlf. 5444 7327, agkom@post11.tele.dk Bente Hovmand Nielsen, tlf. 5443 6163, bjelk@mail.dk Kirsten Liljenholt Madsen, tlf. 4390 6357/6091 9363, kirsten@liljenholt.dk Marianne Vibe Thorsen, tlf. 5576 0110/4085 1110, m@thorsen.mail.dk Pia Axdal Kristensen, tlf. 4390 9632/2326 1042, piaaxdal@eriksminde.dk region nordJylland

Lone Rasmussen, tlf. 9818 8610/5189 4544, naturligvis@privat.dk Birgit Davids, tlf. 9815 5804/2423 0269, bdavids@gvdnet.dk

region midtJylland

Tove Sejersen, tlf. 8632 6976/2044 6667, tbsgrenaa@mail.tele.dk Bjarne Bertram, tlf. 8629 9595/3066 9361, bjarne_bertram@msn.com Bente Randrup, tlf. 9742 9811, brandrup@webspeed.dk Elin Jensen, tlf. 8686 1706, ahornvej@post11.tele.dk Henny Hansen, tlf. 9715 4029, hennysoby@webspeed.dk region Syddanmark

Inge Jantzen, tlf. 6532 1355, nibja@mail.dk Nis V. Christiansen, tlf. 2393 2572, christiansen7@privat.dk Ruth Thyregod-Nielsen, tlf. 7566 1739/6096 1739, godiamond@tdcadsl.dk Yvonne Bang Larsen, tlf. 6489 2340, bang48@mail.dk

fiNd GlÆdeN på jobbeT læS Side 58

FinAnSjob

Happy Hour pÅ Jobbet Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Arbejdsglæde vil uundgåeligt komme på dagsordenen på næsten alle arbejdspladser, fordi virksomhederne ikke har råd til at lade være, mener Alexander Kjerulf, der i sin nye bog ”Happy hour fra 8 til 16“ rådgiver den enkelte medarbejder og leder om, hvordan man opnår mere arbejdsglæde

”En chEf, dEr gør mEdarbEjdErnE gladE og EffEktivE Er bEdrE End En, dEr kun fablEr om EffEktivitEt”. alExandEr kjErulf i bogEn ”happy hour fra 8 til 16”.

Arbejdsglæde er ifølge bogen noget, der kommer fra det, du og kollegerne gør her og nu. Det er ikke noget, der vokser ud af hensigtserklæringer og firmaværdier. Og arbejdsglæde er ikke det samme som jobtilfredshed. At have en vision om en arbejdsplads med jobtilfredshed er kedeligt og uambitiøst.

Glæden skal gøres til et mål, lyder det fra Alexander Kjerulf.

resultater og relationer er vigtigst Når nu du bruger mere af dit voksne liv på dit arbejde end på noget andet (måske bortset fra søvn), vil tiden være brugt meget bedre, hvis du udfører et job, som faktisk gør dig glad.

Denne logik er udgangspunktet for forfatteren, konsulenten og foredragsholderen Alexander Kjerulf, som i de seneste cirka ti år har beskæftiget sig med det gode arbejdsliv. Hans blog ”the Chief Happines Officer“ på hjemmesiden positivesharing.com er læst af millioner af mennesker, og for nylig er bogen ”Happy hour fra 8 til 16“ udkommet. Bogen guider folk, som ønsker sig et bedre arbejdsliv, til at opnå arbejdsglæde.

Alexander Kjerulf definerer arbejdsglæde som den følelse, man får, når man:

› › › › › › › › › › ›

58

Virkelig nyder det, man gør.

Gør et godt stykke arbejde, man kan være stolt af.

Arbejder sammen med fantastiske mennesker.

Ved, at det, man gør, er vigtigt.

Bliver påskønnet for sit arbejde.

Selv tager ansvar.

Har det sjovt, mens man arbejder.

Lærer og vokser.

Gør en forskel.

Føler sig motiveret og fuld af energi.

Ved, at man sparker røv.

Finans maj 2008

Naturligvis handler det om at tænke positivt. Det perfekte job eksisterer ikke. Ingen arbejdsplads i det virkelige liv tilbyder udelukkende det, som du kan lide. Der vil altid være kedelige opgaver, kolleger, du bryder dig mindre om, irriterende kunder eller en ubehagelig leder eller to.

I virkeligheden kan man ifølge Alexander Kjerulf koge begrebet arbejdsglæde ned til to ting: Resultater og relationer.

Når vi har begge dele, føler vi arbejdsglæde. Når vi kun har det ene, er vi mere eller mindre på det jævne, mens vi har det dårligt på jobbet, hvis vi både mangler resultater og relationer.

Alle ønsker at opnå resultater; at gøre en forskel, bidrage til at skabe værdier, opnå anerkendelse, gøre et stykke arbejde, vi kan være stolte af. Det sidder så dybt i os, at vi ved enhver given lejlighed vil arbejde røven ud af bukserne for at opnå resultater – uden at ledere skal presse folk til at yde noget, skriver Alexander Kjerulf i sin bog.

De fire ting, man skal gøre for at opnå store resultater på jobbet, er: 1. Rose – anerkendelse viser os, at vi opnår resultater.

2. Vokse og lære – det handler om at opnå resultater for sig selv.

3. Finde mening – så vi kan se, at vi ikke bare skaber resultater for firmaet, men bidrager til noget større.

4. Være frie – så vi har frihed til at opnå store resultater.

Alexander Kjerulf: Happy hour fra 8 til 16, 214 sider, vejledende pris 199 kroner, Jyllands-Postens Forlag 2008.

Relationer på jobbet spiller en enorm rolle, fordi vi bruger en masse tid sammen med mennesker på arbejdet. En række undersøgelser fremhæver flinke kolleger, en god chef, god kommunikation og en glad og munter stemning på arbejdspladsen som de fire vigtigste relationsting, der skaber arbejdsglæde.

Den enkelte medarbejder kan ifølge ”Happy hour fra 8 til 16“ gøre tre ting for at skabe gode arbejdsrelationer på jobbet. Vær positiv, vær dig selv, og vis omsorg og interesse, lyder rådene.

Farligt at negligere arbejdsrelationer Spørgsmålet er, om du er mest fokuseret på at opnå resultater eller skabe relationer på arbejdet?

Langt de fleste arbejdspladser er utroligt resultatfikserede og glemmer at gøre noget ved arbejdsrelationerne. Det kan føre til mistro, indre konflikter, ævl og kævl og egoisme i stedet for gensidig anerkendelse og teamwork, påpeger Alexander Kjerulf. Derfor må man fokusere lige meget på resultater og relationer, i alt hvad man foretager sig, lyder pointen.

Bogen ”Happy hour fra 8 til 16“ indeholder en række konkrete eksempler fra virksomheder og medarbejdere, som har taget livtag med arbejdsglæden. Og nok så vigtigt er der en lang række præcise anvisninger til, hvordan man selv kan handle for at få arbejdsglæde på sit job.

Et forslag er at lave en log, hvor man hver dag lige inden fyraften skriver fire-fem ting ned, som har gjort en glad på jobbet den dag. Det kan være alt fra, at man har nået en deadline til en god snak med en kollega eller maden i kantinen. Hvis du ikke kan komme i tanke om nogen overhovedet, har det enten været en rigtig skidt dag, eller også har du ikke vænnet dig til at huske de gode ting, der er sket i løbet af dagen.

Ifølge en undersøgelse af Great Place To Work Institute, som udarbejder årlige internationale top10- og top100lister over verdens bedste arbejdspladser, er glade firmaer en bedre investering. Fra 1998 til 2005 steg det amerikanske S&P 500-aktieindeks med 4,81 procent. Til sammenligning hævede de 100 bedste arbejdspladser deres aktiekurser med 14,75 procent i samme periode.

Glæde er uløseligt forbundet med indtjening og overskud, konkluderer Alexander Kjerulf. Og han bakkes op af Soichiro Honda, grundlæggeren af Honda: ”Den enkelte bør arbejde for sig selv. Folk vil ikke ofre sig selv for virksomheden. De går på arbejde i firmaet for deres egen fornøjelses skyld“. n

Alexander Kjerulf har i over ti år levet og åndet for det gode arbejdsliv som foredragsholder og underviser verden over for virksomheder som IBM, Hilton, Daimler Chrysler, Novo, Danske Bank og mange andre.

Der er penge i glade medarbejdere Alexander Kjerulf er overbevist om, at arbejdsglæde kommer på dagsordenen på næsten alle arbejdspladser. For det kan slet ikke betale sig at lade være!

Finans maj 2008

59

FinAnSjob

Ny professioNsuddaNNelse Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk

”Jeg læser Professionsbachelor i Finans”.

Sådan vil det lyde til september, når de første studerende begynder på den nye finansuddannelse, Professionsbachelor i Finans. Uddannelsen er en alternativ vej ind i den finansielle sektor og er oprettet for at tiltrække en ny type unge til finanssektoren, som er interesseret i en længere finansiel uddannelse, og som hidtil har valgt at læse HA med henblik på en cand.merc. på en handelshøjskole.

Professionsbacheloren i Finans har været længe undervejs, men blev endelig godkendt sidst i marts, til glæde for Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen: ”Det er godt at få en offentlig uddannelse på et højere niveau, der er målrettet finansielt arbejde. Sektorens rekrutteringsønsker og behov flytter sig hele tiden. Vi ved, at der efterspørges rådgivning om komplekse produkter hele tiden, og det kan en specialiseret uddannelse som Professionsbacheloren i Finans imødekomme”.

Otte professionshøjskoler har fået ja til at udbyde uddannelsen. Ud over de traditionelle universitetsbyer, København, Århus, Aalborg og Odense, ligger professionshøjskolerne i Næstved, Kolding, Esbjerg og Randers. Antallet af skoler undrer næstformanden.

”Det er betænkeligt, at man i starten af en uddannelse udbyder den otte forskellige steder. Jeg savner et kritisk blik på udvælgelsen af skoler, i forhold til hvem der kan sikre et professionelt studiemiljø, hvor den faglige kvalitet er på plads. De studerende har brug for nogle at sparre med, og det kan være vanskeligt, hvis holdene på skolerne ikke er store nok”.

Uddannelseschef i Finansrådet Peter Frederiksen har deltaget i arbejdet med Professionsbacheloren i Finans, som han forventer, at 200-250 studerende vil starte på til sommer.

Erfaringerne fra finansøkonomuddannelsen taget i betragtning, hvor der er et frafald på en tredjedel af de studerende i løbet af studietiden, overrasker det store antal udbydere af uddannelsen også ham. ”Det er en større spredning, end vi havde regnet med. Det er Undervisningsministeriet, som har taget den endelige be slutning. De har taget højde for geografiske hensyn og andre hensyn, som jeg ikke kan gennemskue”, siger Peter Frederiksen.

Professionsbacheloren i Finans tager tre et halvt år at læse og er en fuldtidsuddannelse. Men det er intentionen, at den på længere sigt kan blive udbudt på åben uddannelse, så ansatte i sektoren kan læse en professionsbachelor på deltid, ligesom de i dag kan læse en HD, samtidig med at de arbejder. n

Finansmedarbejder til back office funktion Til hovedkontoret i Hellerup søger vi en finans-

Du skal varetage back office funktionen for

Vi tilbyder dig en attraktiv arbejdsplads

medarbejder til vores back office funktion. Du

vores finansafdeling - og får en spændende

med gode udviklings- og karrieremuligheder,

arbejder måske i en back office-, produktions-

hverdag, hvor du blandt andet kommer til at

attraktiv løn og personalegoder og en

eller supportfunktion i dag og har:

arbejde med:

dynamisk virksomhedskultur.

–

Uddannelse fra bank- eller realkredit

–

Låneaftaler for ejendomsprojekter

Læs hele jobbeskrivelsen på

og har mindst 3 års erfaring

–

Vedligehold af eksisterende lånedokumen-

www.investea.dk

– –

tation for vores projektselskaber

Grundlæggende kendskab til regnskab/ bogføring vedrørende finansposter

–

Erfaring med brug af finans-

–

og regnskabssystemer

Registrering af låneydelser i finanssystem Kontrol og betaling af låneydelser herunder kommunikation med banker om disse.

Investea A/S er en af Danmarks største virksomheder inden for formidling af ejendomsinvesteringer. Selskabet og relaterede selskaber har siden 1988 formidlet ejendomme i blandt andet Danmark, Sverige og Tyskland. Vi har hovedkontor i Tuborg Havn i Hellerup, samt to kontorer i Tyskland.

60

Finans maj 2008

-

nykredit.dk/job

T¾nk nyt ÓVi pr¿ver at t¾nke utraditionelt og g¿re nogle ting, som ikke alle andre virksomheder g¿r inden for samme branche.Ó

R dgivere til K¿benhavn og omegn Der er mange, der gerne vil spille sammen med Nykredit. Derfor har vi behov for nye kolleger til sp¾ndende og udfordrende salgs- og r dgivningsopgaver, hvor du skal bryde vanet¾nkningen i arbejdet med vores kunders privat¿konomi. Vi tilbyder et job, hvor du arbejder direkte med boligmarkedet og slipper for kasseekspedition, overtr¾ksadministration og lange torsdage.

Kan du h ndtere udfordrende salgsopgaver? Med afs¾t i nogle af markedets st¾rkeste produkter skal du arbejde med r dgivningsbaseret salg over for privatkunder med ejer- og andelsbolig, eller kunder som st r foran et k¿b/salg. Vores l¿sninger omfatter foruden boligÞnansiering ogs pension, investering, forsikring og daglig ¿konomi.

I dit nuv¾rende job er du godt kendt med bankog realkreditprodukter. Du trives med ops¿gende salg, har ßair for at s¾tte dig ind i nye faglige omr der og er i stand til at strukturere din egen hverdag og skabe den aktivitet, der skal til for at n dine resultater.

Du er energisk, udadvendt og god til at skabe kontakt til kunder. Du er tillidsv¾kkende i din r d-

givning, s kunden er tryg ved at tr¾ffe sin beslutning. Du tager initiativ og ansvar for at n dine og gruppens m l.

Du bliver en del af en stor koncern med fokus p at have tilfredse kunder, skabe gode resultater og have en sjov hverdag. Du bliver en del af et uformelt milj¿, hvor vi l¾gger v¾gt p t¾t samarbejde, sparring med kollegerne og interne udviklingsmuligheder. Vi tilbyder ßextid og attraktiv pensionsordning.

Lige nu s¿ger vi kolleger til Amager, City i K¿benhavn, Gentofte, Frederiksberg, Roskilde og Taastrup.

Hvis du har sp¿rgsm l til stillingen, kan du kontakte centerdirekt¿r i Gentofte Steen Normann Olsen, 44 55 37 10.

Send din ans¿gning og cv m¾rket Ó8301Ó ved at udfylde det vedh¾ftede ans¿gningsskema via Nykredit.dk/job eller sende en ans¿gning til Nykredit, Personalecentret, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 K¿benhavn V. Skriv i din ans¿gning, hvor du s¿ger geograÞsk. Vi skal senest modtage din ans¿gning den 12. maj 2008.

Skriv gerne, hvor du har set annoncen.

Vi siger T¾nk nyt. Det st r som en konstant udfordring til os selv, men er ogs en opfordring til vores kunder om at bryde med vanet¾nkning. Det kr¾ver en ben kultur og medarbejdere, der t¿r tage et ansvar, og som tror p , at samarbejde og udvikling skaber de bedste betingelser for alle. Vi er 3.600 kolleger, og vores aktiviteter sp¾nder over bank, realkredit, forsikring, pension og ejendomsm¾glervirksomhed. L¾s mere p nykredit.dk.

nykredit.dk/job

T¾nk nyt

Analytiker og Projektkonsulent til Privatafdelingen Analytiker Du bliver en del af et team p 6, der er engageret i at skabe et optimalt fundament for bankdrift p privatomr det. Vi arbejder bl.a. med udvikling af automatiserede l¿sninger til forebyggelse af operationelle fejl og l¿sninger til overv gning af hvidvask og terrorÞnansiering. Derudover supporterer vi forretningsledelsen og ¿vrige enheder i koncernen med data og ad-hoc analyser.

Du viser initiativ og er analytisk st¾rk. Det udfordrer dig at skabe klarhed over komplekse problemstillinger, og du er opsat p at skabe resultater og levere kvalitet. Du har en sund forretningsorienteret indstilling, der s¾tter dig i stand til at fokusere p det, der er vigtigst for forretningen.

Projektkonsulent Din opgave vil bl.a. v¾re at sikre, at vi kan tilbyde de rigtige produktl¿sninger til vores privatkunder. Du bliver en del af et engageret team p 9, som arbejder med at udvikle og vedligeholde produkter og koncepter inden for boligÞnansiering og daglig ¿konomi. Vi arbejder blandt andet med realkredit- og bankl n, indl nskonti, betalingskort og internetbank.

ÓNykredit er en mangfoldig og resultatorienteret arbejdsplads med fokus p trivsel.Ó

Du viser initiativ og kan planl¾gge dine arbejdsopgaver. Det udfordrer dig at Þnde muligheder, der kr¾ver nyt¾nkning. Og det motiverer dig at komme i m l og v¾re del af en forretningsm¾ssig succes. Det falder dig let at s¾tte dig i kundens sted og f¿lge med i, hvad der sker p bank- og realkreditomr det.

Ligesom det er vigtigt, at du har nemt ved at formulere dig kort og klart, ogs p skrift.

For begge stillinger g¾lder, at du er god til at samarbejde og bruger mulighederne for daglig sparring og vidensdeling med dine kolleger i Privatafdelingen. Du har en uddannelse fra den Þnansielle sektor, gerne suppleret med en HD eller lignende.

Har du sp¿rgsm l til stillingerne, s kontakt kontorchef S¿ren H¿holt, 44 55 50 76 / soho@nykredit.dk (Analytiker) eller kontorchef Ulrich B¿gelund Byrum, 44 55 15 19 / ubb@nykredit.dk (Projektkonsulent).

Send din ans¿gning og cv m¾rket Ó8289Ó (Analytiker) og Ó8284Ó (Projektkonsulent) ved at udfylde det vedh¾ftede ans¿gningsskema via Nykredit.dk/job eller sende en ans¿gning til Nykredit, Personalecentret, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 K¿benhavn V. Send din ans¿gning snarest og skriv gerne, hvor du har set annoncen.

Vi siger T¾nk nyt. Det st r som en konstant udfordring til os selv, men er ogs en opfordring til vores kunder om at bryde med vanet¾nkning. Det kr¾ver en ben kultur og medarbejdere, der t¿r tage et ansvar, og som tror p , at samarbejde og udvikling skaber de bedste betingelser for alle. Vi er 3.600 kolleger, og vores aktiviteter sp¾nder over bank, realkredit, forsikring, pension og ejendomsm¾glervirksomhed. L¾s mere p nykredit.dk.

SÆT DINE PENGE PÅ LIVET!

Råderum og plads til udfoldelse Konsulent til finansielle instrumenter

Roskilde Bank er kendt som en arbejdsplads der giver råderum til den enkelte medarbejder. Vores filosofi er at skabe større arbejdsglæde og bedre resultater ved at stimulere den enkelte medarbejders styrker. Det præger vores virksomhedskultur, vores interne arbejdsdeling og vores dialog med kunderne.

Lige nu søger vi en konsulent til finansielle instrumenter i Team Investering og Handel. Måske er Roskilde Bank svaret på de muligheder og udfordringer du har behov for i næste fase af din karriere.

I Team Investering og Handel er vi 15 medarbejdere. Vi har et intenst og fagligt miljø – og vi er løbende i dialog med vores salgsteams.

Jobbet · Servicere bankens større investeringskunder og filialer inden for alle former for finansielle instrumenter og gerne suppleret med investeringsprodukter direkte fra bankens dealerbord · Være med til og have lyst til at udvikle forretningsområdet finansielle instrumenter i Roskilde Bank · Deltage i kundemøder med større investeringskunder · Rådgive kolleger i banken · Være sparringspartner for kollegerne i Team Investering og Handel

Profil · Du har en bred økonomisk uddannelse som fx Cand. Merc. i finansiering eller anden videregående uddannelse · Du har minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling, og har stor viden inden for hele valuta- og investeringsområdet · Du arbejder selvstændigt og er vant til at træffe beslutninger · Du er udpræget udviklingsorienteret · Du er en god kommunikator og samarbejder nemt på alle niveauer · Du trives i et hektisk miljø

Handlekraft?

Send en ansøgning vedlagt CV til Roskilde Bank, Team HR, Algade 14, 4000 Roskilde eller på e-mail personale@roskildebank.dk Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til afdelingsdirektør Per Hansen på 46 34 84 22 eller HR-partner Thomas Arnbjerg på 46 34 88 10.

Algade 14 · 4000 Roskilde · Tlf. 46 34 84 00

Spændende job i Nationalbanken VI TILBYDER For begge job gælder, at du får et udfordrende job blandt kompetente og engagerede kolleger, hvor du har indflydelse på den daglige tilrettelæggelse af arbejdet. Fleksibel arbejdstid sikrer balance mellem arbejds- og privatliv. Du får endvidere tilbudt et individuelt tilrettelagt uddannelsesprogram med fokus på faglig og personlig udvikling.

Medarbejder til finansiel statistik Du får brug for din baggrund og vil få udbygget din viden om finansielle markeder og makroøkonomi. Du indgår i et team på 2-3 kolleger, der har ansvaret for produktion, analyse og formidling af penge- og bankstatistik. Vores statistikker bidrager til at skabe indsigt i emner som udlånsvækst, produktudvikling og rentegennemslag fra Nationalbankens pengepolitik. Vores væsentligste internationale samarbejdspartnere er ECB, IMF og BIS. Penge- og bankstatistikken står over for en omfattende modernisering, hvorfor der bliver mulighed for at deltage i projektarbejde.

Medarbejder til afvikling af valuta- og værdipapirforretning Vi har et udviklende job til dig i Bankområdet. Du får mulighed for at arbejde med mange forskellige forretningskritiske opgaver inden for afvikling af valutahandler, udenlandske pengemarkedsplaceringer og futuresforretninger samt køb, salg og udlån af indenlandske og udenlandske værdipapirer. Arbejdet omfatter både selvstændige og teamorienterede opgaver, ligesom en del af arbejdet foregår i samarbejde med såvel interne som eksterne parter.

VIL DU VIDE MERE? Læs mere på www.nationalbanken.dk ANSØGNINGSFRIST 16. maj 2008

Danmarks Nationalbank

Administrationsafdelingen – HR Havnegade 5 1093 København K

Nationalbankens hovedopgave er at tilrettelægge penge- og valutapolitikken, så kronen er stabil over for euroen, og at fremstille mønter og sedler. Nationalbanken bidrager desuden til effektive finansielle markeder, udarbejder finansiel statistik og er bankforbindelse for staten og pengeinstitutterne. Nationalbanken repræsenterer Danmark internationalt i en række sammenhænge. Vi bestræber os på at være en attraktiv arbejdsplads, som kan tiltrække, motivere og udvikle dygtige medarbejdere. Vi lægger vægt på høj faglig kvalitet og prioriterer den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling højt.

Leder til Marketsafdeling Såfremt du selv går og overvejer luftforandringer i hverdagen, var det måske en idé at tilbyde dig selv og familien nogle fantastiske oplevelser i en unik natur, samtidig med at du udvikler dig fagligt i en bank, der løfter dig karrieremæssigt.

- Udfyld et interessekort på www.interessekort.gl

Som leder af Marketsafdelingen kommer du i kontakt med kollegaer i hele banken og du skal udføre/lede opgaver af meget forskellig karakter.

Du vil til stadighed møde udfordringer af intellektuel, menneskelig og teknisk karakter.

Du refererer til direktionen.

Dine kompetencer Ledelse er en selvfølgelig del af dig Og du kan skabe teamwork omkring alle dagens opgaver – ligesom du finder det naturligt at motivere og udvikle dine 5 medarbejdere i afdelingen.

Din baggrund er typisk nogle års ledelsesmæssig erfaring, ligesom du har en bred faglig ballast, et stort arbejdspensum og masser af gå på mod.

Implementing af nye systemer og produkter i en afdeling, har du ligeledes erfaring med.

Uddannelsesmæssigt er du formentlig cand.merc., cand.oecon., HD eller bankmæssigt velfunderet.

GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut, GrønlandsBANKEN er en full-service bank med

Sæt dit præg på hverdagen Som leder af Marketsafdelingen skal du være med til at udvikle afdelingen.

Investeringsområdet er et stort og voksende forretningsområde i GrønlandsBANKEN, som der fremover vil være stort fokus på, og hvor du vil være med til at sætte dagsordenen.

Mere omkring opgaverne i afdelingen Opgaverne i Marketsafdelingen spænder vidt, og kendskab til nedenstående opgaver vil være et klart plus, men ikke den afgørende forudsætning, da vi i banken løbende uddanner vort personale: • Investeringsorienterede aktiviteter, såsom aktionær- og insiderregister, medvirken ved udarbejdelse af årsregnskab mv.

• Implementere nye love, bekendtgørelser og regelsæt, samt nye IT-systemer fra BEC inden for fonds-, depot- og udlandsområdet.

• Styring af inden- og udenlandsk likviditet.

mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds, Det er BANKENs politik at være teknologisk i front, hvilket sikres i samarbejde med Bankernes EDB Central, PBS etc.

• Betalinger til og fra udlandet, valutaterminsforretninger, udlandslån mv.

• Rådgivning og kundekontakt inden for investeringsområdet, herunder portfoliemanagementaftaler.

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Grønlands Arbejdsgiverforening og Finansforbundet i Danmark.

Ansøgning Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Bankdirektør Martin Kviesgaard på telefon +299 34 78 00 (mbk@banken.gl) eller HR-Chef Thomas Nicolajsen (tsn@banken.gl) på + 299 34 78 04.

Send din ansøgning til GrønlandsBANKEN, att.: Personaleudvikling, Postboks 1033, 3900 Nuuk eller via e-mail på tsn@banken.gl Vi behandler indkomne ansøgninger løbende.

GrønlandsBANKENs balance er på godt 4 mia. kr. og vores 60.000 kunder betjenes af 100 lokale og engagerede medarbejdere. GrønlandsBANKENs aktier er noteret på København Fondsbørs.

Tænk lidt over det... og læs mere på www.banken.gl

Vores kunder er forskellige.

Det samme er vores ledige stillinger Som Danmarks største firmapensionsselskab har vi faglige udfordringer til dygtige fagfolk inden for mange områder.

Vi har løftet overliggeren i PFA Pension. Flere års ubrudt vækst og gode resultater har ikke alene skabt værdi for vores kunder. Det har også betydet, at vi nu sætter os mere ambitiøse mål end tidligere. Vi vil ikke alene være størst, men også bedst på alle relevante punkter. Derfor søger vi skarpe, faglige profiler, der kan bidrage til yderligere udvik-

PENSIONSMEDARBEJDERE til Kundeservice VIP-RÅDGIVER til Salg STORKUNDECHEF til Salg IT-PROJEKTMEDARBEJDERE til Nyt Produkt

ling. Du er hermed inviteret til at gøre en forskel.

IT-ARKITEKTER til strategisk it-udvikling

LÆS MERE PÅ PFA.DK, HVORFRA DU OGSÅ SENDER DIN ANSØGNING

– OG MANGE FLERE

PFA Pension Sundkrogsgade 4 2100 København Ø Telefon 70 12 50 00 pension@pfa.dk www.pfa.dk

Bygger på forståelse

Du behøver ikke pakke noget ind ...

Som rådgiver i Jyske Bank behøver du ikke pakke noget ind. Det har vi gjort for dig – i æsker, der inspirerer og knytter bånd til kunderne.

Mellem afdelingerne er der også stærke bånd. Du bliver del af et stærkt netværk af afdelinger, der giver dig både faglig inspiration, personlig udvikling og helt nye karrieremuligheder.

Det er ikke bare ord. Kig forbi og få en god fornemmelse af det hele.

Lige nu søger vi rådgivere, der er

klar til at pakke ud i Jyske Bank.

• Ledere fx Funktionsleder, erhverv i Farum, Svendborg, Hammel og Hjørring Funktionsleder, privat i Valby, Bagsværd, og Ulfborg/Vemb.

• Erhvervsrådgivere til fx København Lyngby, Taastrup, Herlev, Charlottenlund, Odense, Nyborg, Aalborg og Grenå • Investeringsrådgivere til fx Hellerup, Odense, Nykøbing Falster og Holstebro • Bankrådgivere til fx Hillerød, Valby, Brønshøj, Roskilde, Viborg, og Grenå

Tjek jyskebank.dk/job

Se de mange muligheder på jyskebank.dk/ job. Søg gerne uopfordret – der kommer hele tiden flere spændende job til.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

'41 1FOTJPO FS NFE EJH J BMMF MJWFUT GBTFS

7J UJMQBTTFS EJO QFOTJPO UJM ClEF TNl PH TUPSF PWFSSBTLFMTFS /PHMF CFHJWFOIFEFS LBO QMBOM HHFT OPL Tl NFHFU PH BMMJHFWFM PWFSSBTLF "MMF OESJOHFS J EJO UJMW SFMTF BG G EFS OZF CFIPW GPS LPOPNJTL USZHIFE %FU FS EFSGPS WJ LBO UJMQBTTF EJO '41 1FOTJPO HFOOFN IFMF MJWFU 'SB TJOHMFMJW UJM GBNJMJFMJW 'SB MFKMJHIFE UJM IVT 'SB KPC UJM KPC 'SB USBWMIFE UJM PSMPW 0H GSB M ONPEUBHFS UJM MJWTOZEFS 7J FS EFS IFMF UJEFO GPS BU HJWF EJH CFESF SlE UJM FU CFESF MJW - T NFSF PN EJOF GPSEFMF Ql XXX GTQ EL

5BH WPSFT C SOFQFOTJPO TPN FLTFNQFM %FO LBO TJLSF EJOF C SO PH TUFEC SO FO NlOFEMJH VECFUBMJOH GSFN UJM EF FS lS IWJT EV LPNNFS VE GPS FU VIFME %FU FS BMESJH SBSU BU U OLF Ql BU EFS LBO TLF EJH OPHFU .FO EFU FS HPEU BU WJEF BU EJO '41 1FOTJPO ClEF LBO SVNNF FO PQTQBSJOH PH FU TJLLFSIFETOFU %FU H S EFU NFHFU MFUUFSF BU OZEF ClEF TNl PH TUPSF PWFSSBTLFMTFS