Magasinet Finans nr. 5/2009

Finansforbundets magasin nr. 5, 2009

Lovsjusk Bag bankpakke Det var på kant med Grundloven, da Erhvervsministeriet bevilgede 20 milliarder kroner i eksportørlån til bankerne Læs side 14-22

VIL DU NOGET MERE INDEN FOR DIT FAG? (NVDPLQHUHW ¿QDQVUnGJLYHU er faglig viden på højt niveau og formidling, så kunderne forstår det.

'X NDQ EUXJH XGGDQQHOVHQ L KYHUGDJHQ DOOHUHGH IUD I¡UVWH PRGXO 'X InU Q\H LQGJDQJVYLQNOHU YLD NREOLQJHQ PHOOHP WHRUL RJ SUDNVLV 'X InU ÀHUH IRUUHWQLQJVPXOLJKHGHU PHG GLQH NXQGHU Læs mere på ZZZ ¿QDQVXGG GN

)LQDQVVHNWRUHQV 8GGDQQHOVHVFHQWHU HMHV DI ¿QDQVLHOOH YLUNVRPKHGHU GHU RPIDWWHU JRGW PHGDUEHMGHUH 9L DUEHMGHU SURMHNWRULHQWHUHW RJ XGYLNOHU VnYHO IDJOLJ VRP DOPHQ XGGDQQHOVH 9L DUEHMGHU Sn DOOH QLYHDXHU DQYHQGHU H OHDUQLQJ RJ G NNHU XGGDQQHOVH IUD WUDGLWLRQHOOH ¿QDQVIDJ WLO SHUVRQOLJ XGYLNOLQJ RUJDQLVDWLRQVXGYLNOLQJ VDOJ RJ NRPPXQLNDWLRQ 8GGDQQHOVHVFHQ WUHW GULYHU WLOOLJH HW PRGHUQH RJ SURIHVVLRQHOW NXUVXV RJ NRQIHUHQFHFHQWHU )LQDQVVHNWRUHQV 8GGDQQHOVHVFHQWHU KDU HNVLVWHUHW VLGHQ RJ EHVN IWLJHU JRGW PHGDUEHMGHUH 9L DUEHMGHU XG IUD HW YHOGH¿QHUHW Y UGLJUXQGODJ PHG I¡OJHQGH NHUQHY UGLHU NRPPXQLNDWLRQ NXQGHVHUYLFH GHW KHOH PHQQHVNH VXQG IRUQXIW RJ I OOHVVNDE

Skovsvinget 10 6NDQGHUERUJ Telefon 8993 3333

indhold 14 Groft lovsjusk i bankpakke

28-31

Fælles fodslag mod global krise

et var på kant med grundloven, da Erhvervsministeriet bevilgede 20 D milliarder kroner i eksportørlån til bankerne via et såkaldt aktstykke

24 bankEN kan også tage fejl

iddelfart Sparekasse betalte 27,5 millioner kroner tilbage til kunder, M som fik dårlig investeringsrådgivning

28 Fælles fodslag mod global krise

L ederne fra verdens 20 største økonomier enedes på G20-mødet i London om principper, som skal genoprette tilliden til den finansielle sektor

32 Bankpakker på forkert grundlag

Ændrede regler for amerikanske banker kan forbedre regnskaberne op til 20 %

34 TEMA: De andre banker

Tema: De andre banker

34-41

F inansieringsselskabernes samlede blankoudlån til magelige danskere blev mere end fordoblet fra 2004 til 2007.

44 Massage styrker Nykredits bundlinje

ombinationen af coaching og massage har givet gode resultater i K Nykredits privatcenter i Silkeborg

50 Grådighed står for fald

F ør tjente de millioner af dollar. Nu lyder der helt nye toner på Wall Street, efter at staten er blevet stor-aktionær

54 Krisen kræver handlekraftig ledelse

00 ledermedlemmer af Finansforbundet har fået inputs om at udføre 4 god ledelse – også i modvind

56 Erhvervsbanker vilde med Maraton 62 K væl dine tidsrøvere

et handler om at opleve, at man når det, man prioriterer, siger Trine D Kolding, der er ekspert i at håndtere tidsrøvere

det faste 4-12

Grådighed står for fald

50-52

Nyheder

7

leder

42-43

globalt

48-49

spørgehjørnet

49

bankhistorie

58-59

ajour – om a-kassen

60

arrangementer for ledige og seniorer

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 5, maj 2009 . Næste nummer fredag 5. juni 2009• Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten ­Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk • Jonatan Lykke-Olesen jlo@finansforbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest 12. maj. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Terri­torium.

Finans maj 2009

3

Nyheder Valentin hænger fast i roskilde Nordea ønsker ikke den tidligere administrerende direktør for Roskilde Bank som kunde. Niels Valentin Hansen er derfor blandt de omkring 6.000 kunder, som Nordea, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank har returneret til afviklingsselskabet for Roskilde Bank. Grunden til afvisningen skulle være en skattegæld på 18 millioner kroner, der kommer som følge af Niels Valentin Hansens optionsordning i forbindelse med hans aftrædelse.

Foto: iStock

banker fedter med udlån Det er blevet sværere at få tommelfingeren til at vende op hos ­ enge- og realkreditinstitutterne for kunder, der ønsker et lån. Det p viser ­Nationalbankens udlånsundersøgelse for første kvartal i 2009. ­Årsagen er, at pengeinstitutterne vurderer, at der er større risici i ­forbindelse med udlån i øjeblikket.

Det er især erhvervslivet, der bliver ramt af stramningen. Den sker typisk gennem højere margin og gebyrer, men også gennem højere krav til sikkerhedsstillelsen.

Både penge- og realkreditinstitutter angiver, at de forventer øgede priser og skærpede krav til sikkerhedsstillelse i det kommende kvartal. Tommelskruerne bliver dog drejet mindre end i dette kvartal.

Privatkunder er også blevet ramt af stramningerne, men dog ikke i samme grad. Kreditvilkårene for private er især strammet hos ­pengeinstitutterne i form af højere priser og skærpede krav til ­ sikkerhedsstillelse.

Foto: iStock

det larmer i banken

4

Næsten hver anden bankansat har problemer med støj på arbejds­ pladsen, viser en undersøgelse foretaget fra FTF blandt 7.000 medlemmer. 46 procent svarer, at de er udsat for støj eller generende lyde på jobbet.

Det er især i de store kontorlandskaber, at der opstår problemer.

Reglerne er gode nok, men det kniber med at overholde dem. Folk glemmer dem eller lader være med at bruge dem. ”Vi har altid haft fokus på storrumskontorerne og de gener, det giver på arbejdspladsen i et sådant miljø, men det her tal er alarmerende og viser, at det er et problem, vi skal se på igen. Der er behov for, at vi får set nærmere på de forskellige kilder til støjen”, siger Kent Pedersen, der er næstformand i Finansforbundet, til FTF’s magasin Resonans.

En svensk undersøgelse viser, at det virker at sætte ind over for støj, selvom det ikke gør, at den falder målt i decibel. Støj generer nemlig også på det mentale plan.

Finans maj 2009

nyheder

lønstigninger til hver anden bankledelse Trods finanskrise og dårligere regnskabsresultater fik ledelsen i 10 af de 20 største pengeinstitutter udbetalt flere penge i 2008 end året før

Ingen af de 20 største pengeinstitutter i Danmark kom ud med et bedre resultat i 2008 end i 2007. Alligevel fik bestyrelse og direktion en lønstigning i præcis halvdelen af tilfældene. Det viser Nyhedsbrevet Finans’ gennemgang af pengeinstitutternes regnskaber for 2008 (se tallene under artiklen her).

Den største stigning skete i Fionia Bank, hvor ledelsen fik udbetalt næsten tre gange så meget som året før. Stigningen er dog ikke udtryk for en generel lønfest, men kommer af det gyldne håndtryk på omkring 11 millioner kroner, som bankdirektør Finn B. Sørensen fik i forbindelse med sin afskedigelse i efteråret.

Hos Nykredit steg udbetalingen med 40 procent fra fem millioner kroner til syv millioner kr. Det inkluderer en stigning i bonusbetaling fra 0,8 millioner kroner i 2007 til 1,9 millioner kroner i 2008, til trods for at Ny­kredit Bank gik fra et overskud på 1.013 millioner kroner til et underskud på 295 millioner kroner.

Men også Amagerbanken, Sydbank, vestjysk Bank, Forstædernes Bank og Jyske Bank kan levere tocifrede stigningsprocenter.

Danske Bank og Nordea holder igen Samlet er der dog sket et stort fald i lønnen til direktioner og bestyrelser på 11,8 ­procent fra 327,8 millioner kroner til 289,0 millioner kroner. Det skyldes, at især de store banker har holdt igen. Danske Bank og Nordea har skåret tocifrede millionbeløb af lønningerne. I Danske Bank er der skåret næsten en tredjedel under stor mediebevågenhed.

Specielt ordførende direktør Peter Straarups løn var til debat, og samlet blev der skåret næsten 15 millioner kroner af lønningerne til ledelsen til nu 32,6 millioner kroner. Det inkluderer jubilæumsgratiale til både Peter Straa-

rup og Sven Lystbæk. Nordea Bank har også haft den store barberkniv fremme og har snittet næsten en lige så stor del af lønningerne.

Godt 28 millioner kroner er skåret væk, men det gælder for hele koncernen, der dækker hele Skandinavien.

I Roskilde Bank er der også sket et stort fald, men det er som følge af den ekstraordinære udgift i forbindelse med Niels Valentin Hansens aftrædelse i 2007. Det gav en fordobling i 2007, men i 2008 faldt det fra godt 12 millioner kroner til tre millioner kroner. /JSI Læs også side 50

Løn/honorar i Mio. Kr. til direktion og bestyrelse Fionia Bank Nykredit Bank Amagerbanken Sydbank Vestjysk Bank Forstædernes Bank Jyske Bank Sparbank (tidligere Sparbank Vest) Ringkjøbing Landbobank Nørresundby Bank Lån og Spar Bank Arbejdernes Landsbank Sparekassen Kronjylland FIH Erhvervsbank Alm. Brand Bank Nordea Bank Danske Bank Spar Nord Bank Sparekassen Sjælland Roskilde Bank I alt

2007

2008

Stigning i procent

4,8 5,0 19,0 16,0 4,7 15,5 16,9 6,5 6,0 6,2 6,7 6,3 6,3 21,8 6,3 97,7 47,2 13,9 8,6 12,5

14,3 7,0 24,9 20,0 5,6 17,9 18,7 7,1 6,4 6,4 6,4 5,9 6,0 18,3 4,8 69,4 32,6 9,5 4,6 3,1

197,9 40,0 31,4 25,0 20,2 15,7 10,5 9,9 7,1 3,4 -4,8 -5,3 -5,9 -16,1 -23,6 -29,0 -30,9 -31,7 -46,4 -75,2

327,8

289,0

-11,8

Finans maj 2009

5

nyheder

Millionkrav mod Finansforbundet Finanssektorens Arbejdsgiverforening kræver en historisk stor bod, fordi Finansforbundet i fire dage havde udstillet fire navngivne banker, som man ikke mente håndterede fyringer ordentligt Tirsdag den 5. maj mødes Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) i Arbejdsretten, hvor sagen om Finansforbundets kritik af navngivne bankers håndtering af afskedigelser behandles. På finansforbundet.dk placerede forbundet i november 2008 en såkaldt skamstøtte, hvor forbundet navngav fire virksomheder, som det ikke mener levede op til deres ansvar ved fyringer i forbindelse med krisen. FA mener, at skamstøtten var overenskomststridig, og derfor kræver FA nu Finansforbundet idømt en meget alvorlig bod.

Kravet kommer, til trods for at Finansforbundet senere fjernede skamstøtten fra hjemmesiden, efter at FA underrettede forbundet

om, at FA anser skamstøtten for at være et overenskomststridigt skridt. Det er FA, der efter et møde med Finansforbundet har indklaget forbundet for Arbejdsretten. ”Finansforbundet mener, at juraen i denne sag ikke er ganske klar, men vi har naturligvis ingen intention om at foretage os noget, der kan være i strid med overenskomsten. Derfor fjernede vi også straks skamstøtten fra hjemmesiden”, siger næstformand i Finansforbundet Kent Petersen.

Selvom sagen i yderste fald kan få store økonomiske konsekvenser, så ser næstformanden frem til retssagen. ”Finansforbundet mener, at sagen har prin-

cipiel karakter, og derfor er jeg glad for, at Arbejdsretten nu skal tage stilling til, om offentliggørelse af skamstøtten er i strid med overenskomsten. Det handler om, hvor meget og om hvad man som fagforening må ytre sig, og hvor meget man er bundet af den såkaldte fredspligt i overenskomsten. Som fagforening er det vores kerneopgave at sørge for de bedst mulige vilkår for vores medlemmer. Så når virksomheder for eksempel ikke lever op til deres sociale ansvar, når medarbejdere fyres, så synes vi, at det er naturligt, at vi ytrer os offentligt om det”, siger Kent Petersen./JSI

Gudme Raaschou knækkede

Løkken Sparekasse stævnes

Tusinder i søgsmål mod bankTrelleborg

Boligmarkedet blev dødsstødet til selvstændigheden for endnu et pengeinstitut. 16. april var det Gudme Raaschou, der måtte erkende, at tabene blev for store, og overlade tømmerne til Finansiel Stabilitet. Banken har ikke indleveret et regnskab for 2008. Den havde en balance på omkring fem milliarder kroner, og i 2007 var overskuddet på 41 millioner kroner, og egenkapitalen på 516 millioner kroner. Det var finansmanden Niels Thorborg, der ejede 95 procent af banken, mens de sidste fem procent tilhørte HSH Nordbank.

Utilfredse garanter har besluttet at stævne Løkken Sparekasse i håbet om at få tusindvis af kroner tilbage fra den kuldsejlede sparekasse.

Advokatfirmaet Lett har foretaget en juridisk vurdering for foreningen garantloekken.dk, og konklusionen er, at der er grundlag for at gøre krav gældende over for Løkken Sparekasse for mangelfuld rådgivning ved tegningen af garantbeviser. Der vil blive kørt flere sager; både fælles sager, som vedrører samtlige garanter, og enkelte sager, som kun berører få garanter.

Det er Danmarkshistoriens første gruppesøgsmål, der rammer Sydbank/Fonden for bankTrelleborg. Helt præcist 6.095 aktionærer nåede at komme med i søgsmålet, da der blev lukket for tilmelding den 17. april i Foreningen af Minoritetsaktionærer i bankTrelleborg. Aktionærerne kræver erstatning for Sydbanks tvangsindløsning af deres aktier. De mener, at tvangsindløsningen var ulovlig og prisen for aktierne alt for lav. Aktionærerne har fået fri proces i Østre Landsret.

6

Finans maj 2009

leder

forårstegn i økonomien Der er spirende tegn på, at krisen har toppet. Derfor bør ledelserne undlade panik-fyringer. De fyrede medarbejdere sidder nemlig ikke på reservebænken og venter på, at bankerne igen får brug for dem.

Formand Allan Bang, næstformand Kent Petersen, og næstformand Michael Budolfsen

V

i har i de seneste uger oplevet spirende tegn på, at vi har set det værste af krisen – både i udlandet og herhjemme. Vi ser et boligmarked, hvor priserne godt nok er styrtdykket, men hvor handlen er begyndt at røre på sig. Nationalbankens kvartalsvise undersøgelse viser, at bankernes udlånseksponering ikke er så alvorlig som frygtet, Finansrådet tror på bedre tider, og i krisens arnested – USA – oplever vi en præsident, der nu ser fortrøstningsfuldt på fremtiden. For første gang i længere tid er der måske grund til forsigtig optimisme.

Når bankerne snart offentliggør deres kvartalsregnskaber, bliver vi lidt klogere på, hvordan det står til med helbredet i bankerne. Der er nok ingen tvivl om, at der kommer flere tab på udlån, men vi ser også, at basisforretningen går godt. Og selv om nogle banker må slås lidt endnu med skuffende regnskaber, så er det formentlig en kortvarig tilstand. Derfor er der al mulig grund til, at ledelserne holder hovedet koldt og undlader at fyre velkvalificerede ­medarbejdere i et panisk forsøg på at minimere omkostninger. For når de samme ledelser sandsynligvis inden længe igen får brug for medarbejdere, ja, så er der ikke nogle at ansætte.

Finansforbundets medlemstal viser, at de 55-60-årige udgør op mod 25 procent af de ansatte i finanssektoren, og inden for en periode på fem år vil disse medarbejdere forlade arbejdsmarkedet. Sektoren har ikke garderet sig mod den udvikling ved at sørge for at optage tilsvarende flere finanselever. Tværtimod forventer sektoren, at optaget af elever i 2009 kommer ned på halvdelen af optaget i 2008. Der er altså ingen til at overtage stafetten fra de ældre årgange. Arbejdsgiverne kan heller ikke regne med, at de fyrede sidder på reservebænken og venter på, at sektoren igen får lyst til at ansætte dem. Vi ser nemlig en tendens til, at fyrede finansansatte finder nyt arbejde uden for sektoren. De er altså allerede videre.

Derfor vil Finansforbundet endnu en gang opfordre ledelserne til at tænke langsigtet og undgå de kortsigtede løsninger – det kommer til at gøre ondt meget snart. For hvis vi skal tage de positive meldinger for pålydende, så går der ikke længe, før sektoren igen får brug for de velkvalificerede medarbejdere, der er livsnødvendige for god bankdrift.

Finans maj 2009

7

nyheder Foto: Territorium

Lys fremtid for finansieringsselskaberne Bankernes skrantede image kan bane vejen for finansieringsselskaber og lignende uafhængige rådgivningshuse, vurderer økonomiprofessor Caspar Rose fra Copenhagen Business School

Selvom finansieringsselskaberne i øjeblikket oplever et fald i kundeefterspørgslen på forbrugslån, og ligesom bankerne har svært ved at skaffe funding, går de, som overlever nedgangen, en lys fremtid i møde. Det spår professor i økonomi Caspar Rose fra Copenhagen Business School. Årsagen er de seneste års store tab på aktier og obligationer og udbetalinger til aktieoptioner, som har svækket bankkundernes tillid til bankerne. ”Folk søger i højere grad væk fra bankerne. Man er blevet mere skeptisk over for den rådgivning, man får fra bankerne. Er den objektiv? Risikerer jeg at stå tilbage med aktier, jeg ikke har behov for, eller en pensionsordning? For (nogle) bankrådgivere er også provisionslønnede. Man ønsker derfor mindre kontakt med banken. Ved et forbrugslån uden om banken risikerer du ikke at komme hjem med andre produkter end dem, du har behov for. Derfor ser jeg et stort marked i det her også fremover. Så finansieringsselskaberne kan leve godt af bankernes skrantede

8

Finans maj 2009

image”, siger Caspar Rose til magasinet Finans. Han ser et stort potentiale for uafhængige rådgivningshuse og finansieringsselskaberne, til trods for at de høje renter på forbrugslån også kaldet ÅOP, årlige omkostninger i procent, ofte har givet dem et dårligt ry i medierne. Og har betydet, at flere politikere ønsker et renteloft for ÅOP. Økonomiprofessoren mener imidlertid ikke, at der er noget unaturligt i de høje renter fra finansieringsselskaberne, idet den højere rente afspejler den merrisiko, som selskaberne tager. Den højere renteindtjening kompenserer med andre ord for den højere sandsynlighed for, at vedkommende, som tager lånet, ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, men går nedenom og hjem. ”Historien har vist, at det har været en udmærket forretning at låne ud, selvom om risikoen er højere. Så det havde været en god forretning for Danske Bank, hvis de havde beholdt finansieringsselskabet Handelsfinans (som i dag går under navnet Dan-Aktiv, red.), fordi der er en stor gruppe personer, som aldrig

kunne drømme om at gå ned i den lokale filial og få en bankrådgivning. Så der er et stort marked for forbrugslån”, understreger Caspar Rose.

Hos finansieringsselskabernes brancheorganisation Finans og Leasing ser man også et potentiale i markedet for forbrugslån: ”Forbrugerne fra alle befolkningsgrupper efterspørger de her produkter, fordi de er tilgængelige, der er en god service, som er koncentreret omkring kundens behov og ikke andre ting, hvor banken gerne vil rådgive og sælge kunderne alle mulige andre finansielle ydelser. En anden styrke er, at forbrugerne kan få kreditten med det samme enten via internettet eller via vores samarbejdspartnere i detailhandlen, så man ikke først skal forhandle med sin bank om et lån, men kan købe det lækre stereoanlæg, man har kig på, med det samme”, siger Christian Brandt direktør for Finans og Leasing./BV + JLO Læs tema side 34-41

Tænk fremad – Styrk dine finansielle kompetencer

I et stadigt mere krævende jobmarked er opkvalificering afgørende for at forbedre dine muligheder. Hver anden dansker har planer om efteruddannelse i år.

Er det dig? Tænk fremad!

Finansrådet tilbyder en bred vifte af kurser med relevans fra elev- til direktionsniveau. Uanset dine personlige ambitioner eller dit faglige niveau kan vi styrke og udfordre dig.

Kurserne giver dig ny inspiration til løsning af de opgaver, som du møder i din hverdag.

Vi tilbyder både skræddersyede interne kurser med fokus på din bank og åbne forløb, hvor du møder deltagere fra andre finansielle virksomheder.

Flere af vores uddannelser og kurser tager afsæt i de offentlige uddannelser. Det betyder, at vi ofte kan sikre, at du får offentlige godkendte eksamensbeviser.

Finansrådet udbyder bl.a.: > Finansiel rådgivning for finansøkonomer, HA, cand.merc. > Kursus for nyansatte akademikere > Kreditværdighed og bedømmelse af erhvervskunde-engagementer > FlexFinans® – den fleksible vej til rådgiverjobbet > Financial English – mundtlig & skriftlig > Forhandlinger i kundesamtalen – Det er altid svært at sige “NEJ” > Gældsafvikling, rekonstruktion, akkord og konkurs > Sikkerhed for tilgodehavender – håndtering juridisk og praktisk Er du interesseret eller har brug for rådgivning, så kontakt Finansrådets Uddannelsesafdeling på tlf. 3370 1000.

Du finder datoer og yderligere information samt flere kursustilbud på: www.Finansraadet.dk/kurser

nyheder

Hver fjerde finansansat frygter fyring Fyringsrunderne i finanssektoren den seneste tid har påvirket medarbejderne negativt. Ifølge en ny rundspørge til 780 medlemmer af Finansforbundet svarer 26 procent, at de er bekymret for at blive arbejdsløse. I 2006 var tallet blot 10 Finanskrisen påvirker mange medarbejdere psykisk. I en rundspørge om trivsel på arbejdspladsen, som Finansforbundet har foretaget blandt 780 medlemmer i marts og april, svarer 26 procent således ja til, at de er bekymret for at blive arbejdsløse. I en tilsvarende undersøgelse fra 2006 bekymrede kun 10 procent af forbundets medlemmer sig om ledighed. ”Det er en markant stigning, men omvendt er det ikke overraskende, at mange frygter at blive ramt af afskedigelse. Vi har jo set, at over 40 virksomheder i sektoren tilsammen har fyret over 1.500 medarbejdere det seneste år.

Det er rigtig mange, og også for mange efter vores mening. Svarene i undersøgelsen her bekræfter os i, at vi som fagforening fortsat skal kæmpe, alt hvad vi kan, for at undgå afskedigelser”, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans.

Forbundets trivselsundersøgelse viser, at lidt flere medarbejdere end tidligere oplever stresssymptomer. 22 procent svarer, at de fø-

ler noget stress i undersøgelsen fra marts-april 2009, mens tallet var 18 procent i 2006-undersøgelsen. I begge undersøgelser har 11 procent svaret, at de føler ret meget eller virkelig meget stress.

Arbejdstempoet er også steget de seneste år ifølge de adspurgte. 52 procent svarer i dag, at de altid eller ofte er nødt til at arbejde i et højt tempo. I 2006 var tallet 49 procent. Hvad angår overarbejde, svarer 26 procent, at de enten altid eller ofte er nødt til at arbejde over, hvilket er lidt flere end i 2006, hvor 23 procent svarede det samme.

Finansforbundets nylige rundspørge til 780 medlemmer angiver dog også, at trivslen på flere punkter er ganske god på arbejdspladsen.

88 procent svarer, at de i høj grad eller nogenlunde trives godt på deres arbejdsplads for tiden. Og 79 procent mener, at man enten altid eller ofte tager sig godt af de ansatte på arbejdspladsen. I 2006 var det tal blot 66 procent./CJO

Mange søger ly i a-kassen De finansansattes a-kasse, FTF-A, har travlt i denne tid med at vejlede medlemmer, som er blevet afskediget, eller som frygter at blive det.

Og rent administrativt har der også været fuld fart på i årets første tre måneder.

Antallet af nyindmeldelser er steget med 35 procent for alle faggrupper i forhold til 1. kvartal af 2008, og for finansansattes vedkommende er stigningen 97 procent. 913 medlemmer af Finansforbundet meldte sig ind i FTF-A i årets første kvartal mod 464 i samme periode sidste år.

Udviklingen vækker naturligt nok glæde hos FTF-A’s formand, Kent Petersen.

10

Finans maj 2009

”Det er godt, at flere finansansatte har fået øjnene op for den sikring og de tilbud, som FTF-A tilbyder. Der er næppe tvivl om, at den nuværende finanskrise, som har kostet over 1.500 job i finanssektoren det seneste år, har fået flere til at melde sig ind i a-kassen. Især har der været en stor tilgang af unge”, siger Kent Petersen, der også er næstformand i Finansforbundet.

Fra 1. kvartal 2008 til 1. kvartal 2009 er antallet af medlemmer i FTF-A, som kommer fra Finansforbundet, steget med 670 – fra 44.129 til 44.799.

Selv om over 40 virksomheder i finanssek-

toren har afskediget medarbejdere inden for især de seneste seks måneder, er ledigheden for finansansatte indtil videre kun steget marginalt. Fra 0,9 procent i december 2008 til 1,1 procent i februar, som er de seneste tal.

Sandsynligvis vil ledighedsprocenten blive noget højere i de kommende måneder, når opsigelsesperioden for flere af de afskedigede bankfolk udløber, og de derfor skal melde sig ledige./CJO

Selv når depotoversigten ikke er sjov at læse, kan du stadig se frem til en happy ending Hvad betyder den økonomiske nedgang for mine pensionskroner? Det spørgsmål har mange stillet sig selv, mens kriseklokkerne har ringet. Men selvom din depotoversigt for 2008 ikke var den sjoveste læsning, er der ingen grund til alarm.

BANKPENSION SER FREMAD

Opsparing til pension skal jo ses som et langt sejt træk, og i Bankpension har vi stadig masser af kræfter.

Bankpension har indgået et samarbejde med Letpension; et af branchens nye initiativer.

Vi fortsætter derfor vores langsigtede strategi. På den måde sikrer vi dig det højest mulige afkast set over hele din opsparingsperiode.

Læs mere på Bankpension.dk

Så får du en sjovere pension i sidste ende.

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en

pension

nyheder

Antallet af bankrøverier styrtdykker De første tre måneder af 2009 har Finansrådet registreret 15 bankrøverier, hvilket er otte færre end samme periode sidste år

røverier måske begyndt at slå igennem. ”Især kan tidslåse på kasserne, som betyder, at en røver kun kan få få tusinde kroner med sig inden for et begrænset tidsrum, have betydning.

Desuden har rigtig mange filialer nu installeret tv-overvågningsudstyr ved facader og indgangspartier, hvilket også kan have en forebyggende effekt mod røverier“, påpeger Niels ­Crone Lyngkjær.

Finansforbundet pressede hårdt på forud for vedtagelsen af loven om tv-overvågning af bankers, restauranters og butikkers facader og

arealet omkring dem 1. juli 2007. Faldet i ­antallet af bankrøverier i årets første kvartal noteres derfor med tilfredshed. ”At stå ansigt til ansigt med en bevæbnet bankrøver er en meget voldsom oplevelse. Vi har desværre mange medlemmer, som er ­blevet mærket for livet af det og har måttet forlade arbejdsmarkedet. Op mod 10.000 bankansatte har haft et bankrøveri tæt inde på livet. Derfor bakker vi op om alle tiltag, der kan forebygge røverier“, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen./CJO

international finansoptur

nedtur for private pensionsopsparinger

finanstilsyn overhørte advarsler

Den amerikanske storbank Goldman Sachs har som de første leveret et positivt regnskab for første kvartal af 2009. Overskuddet blev på 10,2 milliarder kroner, hvilket står i skærende kontrast til fjerde kvartal i 2008, hvor det blev til et underskud på 11,9 milliarder. Overskuddet var mere end 150 procent større end analytikernes forventninger. På grund af det positive resultat vil banken nu lave en aktieudvidelse på 28 millioner kroner, så den kan tilbagebetale alle penge den amerikanske stat har indskudt i forbindelse med finanskrisen.

Indbetalingerne til de private pensionsordninger fik et ordentlig hug i 2008. De samlede indbetalinger i Danmark faldt fra 25,9 milliarder kroner i 2007 til 21,3 milliarder. Et fald på hele 18 procent. Baggrunden for det store fald er finanskrisen, der gør at folk holder på kontanterne, så de har adgang til dem i tilfælde af arbejdsløshed eller lignende. Til gengæld stiger de arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger som foreskrevet af overenskomsterne, så der er sket en samlet stigning på 1,2 procent til 111,6 milliarder kroner.

Selvom Finanstilsynet blev advaret fra egne rækker mod en forestående finanskrise allerede i 2004, så ignorerede tilsynet advarslerne. Det var vicedirektør Flemming Nytoft Rasmussen, der advarede om at de nye regnskabsregler, der tvangsoverførte store summer fra egenkapitalen til aktionærerne. I perioden 2004 til 2006 reducerede de danske pengeinstitutter således deres reserver fra 30 til 15 milliarder kroner. Eksperter vurderer, at finanskrisen kunne være undgået, hvis Finanstilsynet havde lyttet til advarslerne.

12

Finans maj 2009

Foto: Scanpix

Efter seks år med et faldende eller stagnerende a­ ntal bankrøverier steg antallet af røverier med 55 procent fra 2007 til 2008. Men nu kunne noget tyde på, at antallet af episoder, hvor bankansatte står ansigt til ansigt med en truende røver, igen går i den rigtige retning.

Ned. Finansrådet har blot registreret 15 bankrøverier i årets første tre måneder, hvilket er markant færre end de 23 røverier, der blev begået i samme periode i 2008. ”Vi er meget glade for den positive retning, ­røveristatistikken bevæger sig i. Men det risikerer hurtigt at vende. Sidste år steg antallet af røverier voldsomt i slutningen af andet kvartal“, siger kontorchef Niels Crone Lyngkjær fra ­Finansrådet til ­Nyhedsbrevet Finans.

Den sidste dag i marts blev der alene begået tre bankrøverier. Når Niels Crone Lyngkjær alligevel er svag optimist, hænger det sammen med, at en del bankrøvere i dag sidder fængslet. Mønstret er, at de samme ofte begår flere bankrøverier efter hinanden, og med en opklaringsprocent på den rigtige side af 60 for røverierne i 2008 er antallet af rutinerede bank­ røvere på fri fod ikke voldsomt højt. Samtidig er mange pengeinstitutters øgede sikring mod

Financial Practitioner

– a change of mind is a change of life!

TØR DU SE DINE KUNDER I ØJNENE? Selvfølgelig gør du det, men…

Kunderne har mistet tilliden til finansverdenen.

Dette kræver anderledes rådgivning – i øjenhøjde.

Mindstep og Hald & Lie, 2 af markedets mest innovative udviklingsvirksomheder, har sammen skabt et målrettet, let tilgængeligt og særdeles effektivt uddannelsesforløb. Forløbet består af 6 intensive moduler til dig, som er leder eller finansiel rådgiver. Uddannelsen giver nye tilgange til at kommunikere endnu mere effektivt med hver enkelt kunde og skabe den bedste kundeoplevelse – hver gang.

Bliv Financial Practitioner.

Se mere på mindstep.dk og på hald-lie.dk eller kontakt os på 9640 1111 eller 7020 9339.

Instituttet

eksportkredit

Grov lovsjusk i bankpakke Det var på kant med grundloven, da Erhvervsministeriet bevilgede 20 milliarder kroner i eksportørlån til bankerne via et såkaldt aktstykke. Ordningen har så store konsekvenser for banker og erhvervsliv, at den burde være vedtaget ved lov i Folketinget, mener en ekspert i forfatningsret

Af Jakob Thomsen, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

Der var tale om alvorligt lovsjusk på kant med grundloven, da erhvervsminister Lene Espersen (K) fik bevilget 20 milliarder kroner til eksportlåneordningen uden om Folketingssalen i ­forbindelse med bankpakke II. Eksportlåneordningen, som administreres af statens Eksport Kredit Fonden (EKF), er nemlig så omfattende for de banker og virksomheder, som skal bruge eksportstøtten, at den skulle være vedtaget som lov og ikke, som det skete, via et såkaldt aktstykke i det lukkede Finansudvalg. Ud over det principielle problem i forhold til grundlovens regler så er det et problem for bankernes og eksportørernes retssikkerhed, mener en ekspert i forfatningsret. ”Grundlovens udgangspunkt er, at alle statens udgifter fremgår af finansloven, men der er opstået en retssædvane, som tillader, at Folketingets Finansudvalg løbende kan bevilge udgifter via aktstykker. Men det her aktstykke er meget ­specielt, fordi det fastsætter en masse konkrete vilkår som har betydning for de banker og virksomheder der skal bruge ordningen“, siger lektor i forfatningsret ved Syddansk Universitet Pernille Boye Koch. ”Det handler om, hvornår og på hvilke vilkår private kan få tildelt penge fra staten. Det har altså karakter af materielle regler. Og derfor burde ordningen have været fremsat som en lov”, tilføjer hun.

14

Finans maj 2009

Ifølge Erhvervsminister, Lene Espersen, er eksportlåneordningen dækket ind under de regler, der i forvejen gælder for EKF. Og derfor skiller aktstykket sig ud fra den øvrige bankpakke: ”Økonomi- og Erhvervsministeriet har ikke stillet lovforslag om eksportlåneordningen, da der er hjemmel til at gennemføre ordningen i lov om Dansk Eksportkreditfond. Dette var ikke tilfældet med de øvrige elementer i kreditpakken, hvor hjemmelsgrundlaget i lov om finansiel virksomhed skulle ud­vides for at kunne gennemføre disse elementer,” siger Lene Espersen.

Men den vurdering holder ikke, mener Pernille Boye Koch. ”Aktstykket indeholder konkrete vilkår om f.eks. penge­ institutternes selvrisiko, om EKFs kreditvurdering af ansøgninger, om variabel rente, om udlån i fremmed valuta. Alle disse forhold er ret detaljeret regulering, som har betydning for brugerne af ordningen. Som virksomhed eller borger skal man principielt kunne se alle regler af love eller bekendtgørelser.

Det er ikke meningen, at man skal ind i alle mulige aktstykker for at se, hvad der er gældende ret. Det gør det svært for de virksomheder, der har mulighed for at bruge ordningen, at se hvilke regler der gælder, og hvad deres retsstilling er“. siger hun og peger på, at ordningen også rent beløbsmæssigt ligger i en helt anden kaliber end den lovgiverne har tænkt på da de

➼

Finans maj 2009

15

eksportkredit

Grov lovsjusk ➼ i bankpakke åbnede for, at erhvervsministeren kunne henlægge andre ordninger til EKF. Hvis virksomhederne udnytter ordningen på de tre år, den skal løbe, vil det nemlig betyde mere end en fordobling af EKFs udestående garantier. Og dermed vil aktiviteterne med de gældende regler for EKFs regnskabsmæssige solvens slet ikke kunne holdes inden for lovens rammer med mindre EKF får tilført ny egenkapital i milliardstørrelsen fra staten.

Ringe retssikkerhed Pernille Boye Koch undrer sig over, at Erhvervsministeriet ikke har været opmærksom på at sikre kravet om såkaldt materiel lovhjemmel. ”Det er dårlig lovgivningsskik, og det er forfatningsretligt meget problematisk. Alle forfatningseksperter er enige om, at det retssikkerhedsmæssigt er problematisk at lovgive via ­akt- stykker, og at det derfor bør undgås”, siger Pernille Boye Koch.

Det er Folketingets Finansudvalg, som vedtager bevillinger, der af praktiske årsager ikke kunne komme med på finans­ loven. Normalt tager udvalget kun stilling til selve beløbet og til formålet. Og ikke til detaljer, som opstiller regler for borgere og virksomheder. Finansudvalget er et lukket udvalg, og der er ingen offentlig debat på udvalgets møder. Netop derfor er det vigtigt, at konkrete regler, som gælder for borgere og virksomheder, bliver vedtaget ud fra Folketingets almindelige lovprocedure. Altså, at loven behandles tre gange i Folketinget. ”Det sikrer, at man får en offentlig debat, og at de berørte parter kan gøre indsigelser. At loven bliver sendt i høring hos interesse- og erhvervsorganisationer. Det sikrer, at reglerne bliver gennemført på den mest demokratiske måde. Og at virksomhederne ved, hvad der er gældende ret. Hvem kan få støtte, og hvem kan ikke?“, forklarer Pernille Boye Koch.

16

Finans maj 2009

Erhvervslivet overhørt Det sjuskede forløb omkring eksportlåneordningen har allerede haft negative konsekvenser for eksportvirksomhederne.

Som Nyhedsbrevet Finans tidligere har beskrevet, har netop den manglende høring været et problem for de små og mellemstore virksomheders organisation, Håndværksrådet, som havde ønsket sig en mere smidig kautionsordning end den lånemodel, der blev vedtaget. EKF selv havde da også foreslået Erhvervsministeriets embedsmænd kautionsordningen.

Men politikerne fik det bare aldrig at vide og vedtog en anden model, som krævede, at EU godkendte ordningen.

Konsekvensen er, at der, her tre måneder efter at bankpakken blev aftalt, endnu ikke er udstedt et eneste eksportlån, og der endnu ikke er nogen hjælp at hente for de mange virksomheder, som eksporterer til Danmarks vigtige nærmarkeder inden for EU. Den kautionsordning, som både Håndværksrådet og Finansrådet sagde god for, kunne have hjulpet eksporten ud over grænserne allerede for flere uger siden.

Problemet med den langsommelige og begrænsede finansieringsmodel kunne derfor helt være undgået, hvis ordningen var vedtaget i Folketinget, og politikerne derfor havde hørt erhvervslivets forslag.

Formelt er det Erhvervsministeriets ansvar, at Folketingets lovprocedure ikke blev overholdt, men Pernille Boye Koch undrer sig også over oppositionens rolle i forløbet. ”Man kan undre sig over, at Folketinget og oppositionen ikke har krævet at få det her vedtaget ved lov i offentlighed i Folketingssalen. Specielt fordi ordningen skal administreres af EKF, hvor der i forvejen er meget lidt offentlighed om den forvaltning, der foregår“, siger hun. n

➼

Vi skal op i tempo igen...

Børsen viser vejen ud af krisen Det er i Børsen, du bliver dækket ind med nyheder og dybdeborende artikler om erhvervslivet og udviklingen på de finansielle markeder.

Globalt såvel som lokalt. I vores tema ”Vejen ud af krisen” holder vi øje med problemerne, men lægger vægten på løsningerne og de virksomheder, der skaber fremgang i et langsomt marked.

PrivatInvestor, VækstDanmark og Klima er navnet på 3 af vores 10 ugentlige sektioner, hvor vi går tæt på vigtige emneområder. Og i Børsen Weekend samt Pleasure magasinerne kræser vi for dig med alt det, der giver livet ekstra værdi – læs om biler, bolig, mode, mad, rejser, design og meget mere. Kom op i tempo. Skynd dig at få Børsen gratis i 2 uger.

Bestil nu: 70 270 275 eller borsen.dk/gratis Finans maj 2009 Tilbuddet gælder kun husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 12 måneder. Der beregnes porto til udlandet.

17

eksportkredit

politikere ført bag lyset Årlige renteudgifter på tocifrede millionbeløb blev holdt skjult for politikerne, da Finansudvalget vedtog bankpakkens eksportlåneordning på 20 milliarder. Konsekvensen er, at erhvervsministeren ikke lovligt kan dække udgifterne til ordningens ”kassekredit”, vurderer en ekspert

Af Jakob Thomsen, freelancejournalist Foto: Scanpix Stik imod alle regler undlod både Erhvervsministeriet og Finansministeriet at informere Folketinget om, at der hvert år følger betydelige ekstraudgifter med den bankpakke-ordning, som med lån for 20 milliarder kroner skal løse erhvervslivets kreditklemme og sætte skub i dansk eksport. Finansministeriet erkender, at statskassen i tre år skal betale renter på ordningens løbende ”kassekredit”. Alligevel har hverken Finansministeriet eller Eksport Kredit Fonden (EKF) regnet på, hvor meget renteudgifterne kan løbe op i på den såkaldte mellemregningskonto med staten. Det er fra den konto, at EKF løbende skal yde lån til bankernes finansiering af erhvervs­ livets eksport. ”Formelt betyder det, at erhvervsministeren ikke lovligt kan afholde den udgift til forrentning af mellemregningskontoen, for Finansudvalget har ikke bevilget den, når den ikke fremgår klart af aktstykket”, siger lektor i forfatningsret på Syddansk Universitet Pernille Boye Koch.

36 millioner per milliard Eksportlåneordningen skal sikre, at bankerne kan stille langfristede lån til rådighed for store eksportprojekter, som virksomhederne på grund af kreditkrisen ikke kan låne til hos bankerne.

De 20 milliarder kroner, der er afsat til formålet, skal skaffes ved, at Nationalbanken udsteder statsobligationer. Pengene lånes så videre til eksportlåneordningen, som administreres af EKF. Da Nationalbanken kun kan udstede større bundter af obligationer, sættes pengene ind på en konto hos staten, som EKF så løbende kan trække på. Den ”kassekredit” skal forrentes med 3,6 procent om året, og pengene skal findes på finansloven. Det betyder, at der skal findes 36 millioner kroner på finansloven for hver enkelt af de 20 milliarder, som kommer til at stå på kassekreditten i et af de tre år, ordningen løber.

Det fremgår klart af Finansministeriets egne regler, at den

18

Finans maj 2009

slags udgifter skal stå tydeligt i de beslutnings-aktstykker, som ministrene lægger op til Finansudvalget.

Erhvervsministerens problem Magasinet Finans har i flere uger forsøgt at få Finansministe­ riets estimat af, hvor store beløb der bliver tale om, og få svar på, hvorfor ministeriet har godkendt aktstykket, før det kom i Finansudvalget, uden at sikre sig, at udgifterne fremgik. I et skriftligt svar fra ministeriet hedder det: ”Forrentningen af eksportlåneordningens mellemregningskonto vil blive indarbejdet under § 37.63, renter af særlige mellemværender, på forslag til finanslov 2010. Forrentningen af mellemregningskontoen kan betragtes som en statslig udgift, der modsvarer statslige indtægter fra eksportlåneordningens renteudgift på det statslige genudlån i den periode, hvor dette forrentes på mellemregningskontoen. Endelig bemærkes det, at det er Finansministeriets vurdering, at aktstykket om eksportlåneordningen opfylder de i budgetvejledningen anførte bestemmelser om udarbejdelse af aktstykker”, skriver afdelingschef Peter Brixen, som ikke har ønsket at uddybe svaret.

Også Erhvervsminister, Lene Espersen, mener at Finansudvalget er orienteret. ”Det fremgår direkte af aktstykket, som Folketingets Finansudvalg har godkendt, at ’der etableres en mellemregningskonto med Staten til brug for eksportlåneordningen.

Mellemregningskontoen forrentes efter samme retningslinjer som EKFs mellemregningskonto med staten,“ skriver Lene Espersen i skriftligt svar til Magasinet Finans. Det har ikke været muligt at få ministeren til at uddybe, hvordan Finansudvalget på baggrund af den oplysning skulle kunne regne ud, hvor stort et beløb, der skal findes på finansloven, når ministerierne ikke selv har regnet på det.

➼

Lene Espersen, Erhvervsminister

Men det er heller ikke korrekt, at aktstykket overholder den såkaldte budgetvejledning, som er Finansministeriets eget ­cirkulære, fastslår Pernille Boye Koch: ”Hvis der er udgifter i de efterfølgende finansår som følge af renter til mellemregningskontoen, så er det en klokkeklar overtrædelse af Finansministeriets budgetvejledning. Men hvad, der er værre, er, at det er en overtrædelse af det forfatningsretlige princip, at Folketinget skal bevilge statens udgifter. Det kan Finansudvalget ikke, hvis de ikke er informeret om det”, siger hun og påpeger, at det er erhvervsminister Lene Espersens ansvar at få problemet løst, da det er hende, der har underskrevet aktstykket. ”Erhvervsministeriet har pligt til at få det bragt i orden. Og derfor bør man forelægge Finansudvalget et nyt aktstykke for lovligt at kunne afholde udgiften. Og det bør man efter min vurdering gøre”, siger lektor i forfatningsret ved Syddansk Universitet Pernille Boye Koch.

Et af Finansudvalgets medlemmer, Frank Aaen (EL), vil på

baggrund af Finans’ oplysninger rejse sagen i Finansudvalget og bede ministeren redegøre for de forventede merudgifter og forklare, hvorfor udgifterne ikke fremgår af aktstykket. ”Ud over en renteudgift kan der påregnes et tab på udlån.

Det er en klar fejl, at statens udgifter ikke er skønnet, men holdt hemmeligt for Folketinget”, siger han. I sidste ende bliver det Folketingets statsrevisorer, der skal påtale erhvervsministerens overtrædelse af sine beføjelser, hvis ikke hun får bevillingen godkendt på ny i Finansudvalget.

Da Statsrevisorerne reviderer efter, at statens regnskaber er lavet, udtaler de sig principielt ikke om sager før udgifterne er afholdt. Men præsenteret for Finans’ oplysninger siger formanden for statsrevisorerne, Peder Larsen: ”Det er naturligvis noget, vi vil have i baghovedet, når finansåret 2009 skal revideres”. n

➼

Finans maj 2009

19

eksportkredit

Minister tavs om eksportstøtte Erhvervsminister Lene Espersen afviser at oplyse Folketinget om, hvilke virksomheder der får gavn af de par hundrede millioner kroner, som hvert år går til eksportstøtte gennem Eksport Kredit Fonden. Det var ellers en forudsætning for dens særstatus som lukket statsfond, at Folketinget kunne få oplysningerne Af Jakob Thomsen, freelancejournalist

Den statslige Eksport Kredit Fonden får gennemsnitligt 200 millioner kroner om året af staten for at stille garantier til banker og virksomheder, som finansierer dansk eksport. Og om kort tid begynder EKF at uddele 20 milliarder kroner i ­eks­portlån som en del af bankpakke II. Men som magasinet Finans skrev i marts, er det umuligt for almindelige danskere at få indsigt i, hvem der får gavn af statens penge. Det skyldes, at EKF er undtaget fra reglerne om borgeres og virksom­heders indsigt i myndigheders arbejde. Nu viser det sig, at heller ikke Folketingets politikere kan få at vide, hvem EKF’s formue på tre milliarder kroner kommer til gode. Erhvervsminister Lene Espersen har nemlig afvist at fremlægge en liste for Folke­ tinget over de virksomheder, som har fået eksportkredit- garantier fra EKF. Muligheden for Folketingets kontrol med EKF var ellers en klar forudsætning, da EKF’s særstatus oprindeligt blev vedtaget, og i både Sverige og Norge kan borgere og andre virksomheder få at vide, hvem der får statslig eksportkreditstøtte.

Hemmelig for andre virksomheder Kort efter at Finans skrev om sagen i marts, bad Folketingets finansudvalg økonomi- og erhvervsministeren om at fremlægge en liste over de virksomheder, som gennem de sidste fem år har fået støtte fra EKF, og for hvor meget.

Ministerens begrundelse for ikke at udlevere oplysningerne er, at: ”Det er af meget væsentlig betydning, at banker, eksportører og rådgivere i ind- og udland er sikret ubegrænset ret til at stille følsomt materiale om økonomiske og forretningsmæssige forhold til rådighed for EKF uden at risikere brud på den forretningsmæssige diskretion, der er nødvendig i et sådant

20

Finans maj 2009

samarbejde“, fremgår det af ministerens svar til Folketingets Finansudvalg.

Men så meget hemmelighed om de virksomheder, som beder om at få statsstøtte, er ifølge en ekspert i forvaltningsret et problem for Folketingets mulighed for at føre parlamentarisk kontrol med tildelingen af støtten. ”Ministerens svar til Finansudvalget demonstrerer, at Eksport Kredit Fondens aktiviteter er helt skjult. En sådan lukkethed om en offentlig erhvervsstøtteordning er usædvanlig.

Konsekvensen er, at hverken Folketinget, erhvervslivet eller offentligheden har nogen muligheder for at kontrollere, om støtten bliver administreret sagligt. Det er klart, at følsomme oplysninger om forretningsmæssige forhold ikke skal udleveres til offentligheden. Den generelle undtagelse i loven om Eksport Kredit Fonden bevirker, at alt kan undtages, og det bliver end ikke oplyst, hvilke virksomheder der har fået støtte“, siger afdelingsforstander ved Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen.

Undtagelsen betyder, at banker og virksomheder, der får afslag om eksportstøtte fra EKF, ikke har nogen mulighed for at vurdere, om afslaget er sagligt begrundet, eller om andre virksomheder får en særstilling i EKF’s forvaltning.

Hemmeligt for Folketinget Men selvom borgere og virksomheder er afskåret fra at kigge EKF i kortene, så var Folketingets mulighed for at føre parlamentarisk kontrol med EKF netop en af betingelserne for, at Folketinget i 1999 vedtog en ny lov om eksportordningen, hvor undtagelsen kom med i paragrafferne. Da Folketinget behandlede sagen, sagde SF, der dengang var den socialdemokratiske regerings støtteparti, at de principielt havde

”Det er jo frivilligt, om banker og kunder vil søge om kredit, så selvfølgelig bør der være et krav om, at det bliver oplyst, hvem der får eksportkreditstøtte og til hvilket formål.“ Frank Aaen, MF Enhedshedslisten

betænkeligheder ved at lade statsfonde undtage fra offentlighedsloven. Men SF accepterede alligevel lovforslaget, fordi det fremgik af bemærkningerne, at Folketinget var sikret fuld parlamentarisk kontrol, og fordi ministeren har indsigt i alle EKF’s sager og kan meddele det til Folketinget uden tavshedspligt.

Alligevel har erhvervsminister Lene Espersen her ti år senere afvist at fortælle Folketingets finansudvalg, hvilke banker og virksomheder der får statsstøtte fra EKF. Det mener medlem af Folketingets finansudvalg Frank Aaen ikke er rimeligt. ”Det er jo frivilligt, om banker og kunder vil søge om kredit, så selvfølgelig bør der være et krav om, at det bliver oplyst, hvem der får eksportkreditstøtte og til hvilket formål. Det kan gøres uden at afsløre forretningshemmeligheder, akkurat som det er tilfældet med andre statslige kreditordninger“, siger han og vil derfor tage spørgsmålet op i Folketinget.

Åbenhed i Norge og Sverige Ifølge Lene Espersen er EKF’s særstatus en nødvendighed, fordi der ellers vil være risiko for, at danske eksportører bliver valgt fra i den internationale konkurrence. Men i Danmarks nabolande er man ikke så bekymret for, at virksomheder mister konkurrenceevne på grund af regler om offentlig kontrol. Både det norske og svenske statslige eksportkredit­institut følger landenes regler om offentlighed. Hos Norges, GIEK, kan alle og enhver for eksempel få indblik i ind- og udgående post om GIEK’s aktiviteter. Også de enkelte ansøgninger om eksportstøtte og de såkaldte forsikringspolicer, som banker og virksomheder betaler præmier for, kan offentligheden få at se.

Dog sletter GIEK følsomme oplysninger af teknisk karakter eller deciderede børsfølsomme oplysninger i dokumenterne,

før de bliver sendt ud. Det ville EKF kunne gøre efter den danske offentlighedslov, fordi det er hel normal praksis, at følsomme oplysninger kan beskyttes. Også den svenske stats eksportkreditinstitut, EKN, er underlagt offentlighedsregler om deres statsstøtte. Mange af de banker, som benytter GIEK og EKN til eksportkreditforsikring, er også kunder hos EKF. For eksempel Nordea. n

➼

Fakta Ifølge EKF-loven fra 1999 kan erhvervsministeren udlevere oplysninger om EKF til Folketinget:

› Erhvervsministeren kan jævnfør lovforslagets § 1, nr. 19 kræve alle

oplysninger af generel karakter og om konkrete sager, herunder også i forbindelse med den parlamentariske kontrol, der udøves af Folketinget og dets stående udvalg.

› I 2005 udtalte Folketingets Ombudsmand, at det ikke var lovligt at

undtage den statslige fond, Industrialiseringsfonden for Udviklingslande (IFU) for offentlighedsloven.

› Rigsrevisionen reviderer EKF’s regnskabstal hvert år, men laver ikke

årlig kontrol af, om EKF’s støtte gives til virksomhederne på et sagligt grundlag, eller om nogle virksomheder har en særstilling hos EKF.

› I 2004 undlod daværende justitsminister Lene Espersen at svare på et

såkaldt §-20-spørgsmål fra et medlem af Folketinget, om hun fandt det rimeligt, at flere statslige fonde, herunder EKF, med samlet formue på mere end 7,5 milliarder kroner var undtaget for offentlighedsloven.

Finans maj 2009

21

eksportkredit

Milliardregning til staten De seneste syv år har Eksport Kredit Fonden fået 1,4 milliarder kroner fra statskassen, selv om fonden drives som en forretning og ifølge loven skal være selvfinansierende

Af Jakob Thomsen, freelancejournalist

To hundrede millioner kroner om året er den pris, den danske stat må betale for at støtte bankernes og virksomhedernes forsikring af kreditrisiko ved eksport til udlandet. I løbet af de sidste syv år har Eksport Kredit Fonden (EKF) nemlig fået 1,4 milliarder kroner fra statskassen, viser Magasinet Finans’ opgørelse af statens udgifter til forsikringsordningen. EKF hører under Erhvervsministeriet, men i modsætning til andre statslige myndigheder er EKF drevet på ”forretningsmæssige vilkår” med egen bestyrelse og skal ifølge loven balancere sine udgifter og indtægter på længere sigt.

EKF’s egne indtægter kommer fra salg af præmier på ­statslige garantier til banker, som finansierer eksportprojekter.

Men selvom præmierne er en væsentlig indtægtskilde, så er EKF’s overskud i høj grad betalt af skatteborgerne over de løbende finanslove.

I den syvårige periode, som Finans har undersøgt, udgør de automatiske statslige overførsler til EKF mellem en tredjedel og to tredjedele af EKF’s årlige overskud. I alt er der kommet knap 700 millioner kroner fra finanslovene.

Dertil kommer, at EKF i perioden har fået ekstra penge via de såkaldte aktstykker i Folketingets finansudvalg. Det er i gennemsnit sket hvert andet år og har kostet statskassen knap 750 millioner kroner. I alt altså 1,45 milliarder kroner, brutto, hvilket gennemsnitligt svarer til 200 millioner om året.

De løbende overførsler står i EKF’s resultatopgørelse op­ført under faglige begreber som ”forsikringsteknisk rente“og ”finansielle poster“. Det fremgår dog af finanslovene og statsregnskabet, at pengene betales til EKF som en slags forrentning af den løbende likviditet, som staten stiller til rådighed for EKF. Fonden administrerer nemlig cirka tre milliarder kroner, som blandt andet skal bruges til hensættelser og tab på eventuelle skader, hvis bankerne ikke modtager betaling på de eksportlån, som de har forsikret hos EKF. De penge står på en såkaldt mellemregningskonto med statskassen.

22

Finans maj 2009

EKF: Naturlige indtægter Ifølge EKF er de årlige penge fra finansloven en naturlig del af fondens samlede indtægter. ”EKF placerer sine midler på mellemregningskontoen med staten. Det er en helt naturlig og lovbestemt del af EKF’s forretningsmæssige vilkår. De samme renteindtægter ville EKF alternativt kunne opnå ved at placere sin overskydende likviditet i det private finansielle marked“, siger direktør i EKF Anette Eberhard.

Derfor indgår de løbende finanslovoverførsler også i EKF’s selvfinansiering. Men ikke de enkelte bevillinger via ­aktstykker. ”At udgifter og indtægter skal balancere på længere sigt, betyder, at EKF i økonomisk set gode perioder skal tjene penge nok til at kunne klare de eventuelle tab i mindre gode perioder.

I den sammenhæng giver det dog ingen mening at medregne kapitaloverførsler til og fra EKF og de ordninger, EKF administrerer. Kapitaloverførsler er ikke en indtægt i den forstand, som ’balance-princippet’ hentyder til“, siger hun og påpeger, at pengene ikke er brugt, blot fordi de kommer over i EKF’s regnskab.

Tværtimod skulle de gerne udgøre en investering for staten.

EKF har også tilbageført penge til statskassen, når der ifølge EKF-loven stod for mange penge på bøgerne i forhold til garanti- og forsikringsforpligtelserne. Det er sket fire gange og har i alt givet staten knap 500 millioner kroner. Dermed kostede EKF statskassen en lille milliard netto i de syv år.

Opgørelsen dækker udgifter og indtægter til og med år 2008. Altså før det blev besluttet, at Eksport Kredit Fonden, som en del af bankpakke II, skal formidle 20 milliarder kroner i direkte banklån til danske virksomheders eksport, som befinder sig i en kreditklemme på grund af finanskrisen. n

Xxx

Langsigtet investering i en kortsigtet verden Investering handler om at vurdere risiko og afkast. Men når kurserne svinger, som de gør lige nu, handler det også om at have is i maven og tænke fremad.

Det handler om at tænke langsigtet.

I Sparinvest ved vi, at de gode langsigtede afkast skabes ved at investere med omtanke og fastholde fokus. Derfor satser vi aldrig på døgnfluer eller går efter hurtige og risikofyldte gevinster. Vi fastholder vores langsigtede perspektiv, og vi vurderer altid nøje forholdet mellem risiko og afkast, inden vi investerer – uanset om markedet bevæger sig op eller ned.

Nogle kalder det kedeligt eller konservativt. I Sparinvest kalder vi det investering med omtanke.

sparinvest.dk

Rådgivning

banken kan også tage fejl Almindelige kunder har tabt millioner på obligationer, der ifølge rådgiverne var sikre investeringer.

De såkaldte Scandinotes-obligationer viste sig at være ekstremt risikable. Middelfart Sparekasse har valgt at betale kundernes tab som følge af forkert rådgivning

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark

Scandinotes er en obligation, der er udstedt for at yde lån til en række lokale og regionale pengeinstitutter, der havde brug for at sikre sig noget ansvarlig lånekapital. Flere havde i 2007 brug for en yderligere polstring, og de har måske ikke kunnet få det på normal vis på de internationale kapitalmarkeder. De nu kuldsejlede Roskilde Bank og Bonusbanken var med på listen. ”Hvis vi havde sagt til kunderne, at risikoen, hvis et pengeinstitut gik ned, var, at de ikke fik deres penge igen, så tror jeg ikke, at ret mange kunder havde valgt at sætte penge i Scandinotes”, siger Jesper Foss, der som rådgiver i Middelfart Sparekasse solgte Scandinotes Junior til almindelige kunder.

I dag er han investeringschef og har ansvaret for, at sparekassen får ryddet op efter en rådgivning, hvor kunder har købt produkter, de ikke forstod, af rådgivere, der ikke til fulde kendte det produkt, de solgte.

Obligationen Scandinotes er udstedt fra en virksomhed på en lille ø med skattely. Herefter er den tyske HSH Nordbank gået ind og står som långiver og har udstedt en række virksomhedsobligationer under fællesnavnet Scandinotes. Risikoen er blevet ompakket og fordelt og lagt over i tre risikogrupper – eller trancher på i alt 1,5 milliarder kroner. Den mest sikre gruppe kaldes for seniortranchen. Her løber investorerne en begrænset risiko, men får til gengæld også den laveste rente. I midten finder vi mezzanintranchen. Yderst er juniortranchen, der fungerer som stødpude for de øvrige investorer. Juniorerne tager nemlig hele tabet, hvis en af de deltagende banker går ned, før de andre investorer bliver berørt.

Og det var præcis juniorerne, bankerne gik ud og tilbød kunderne. Serien er baseret på lån i 22 forskellige pengein­ stitutter af forskellige størrelser. Blandt andet Alm. Brand, ­Amagerbanken, Aarhus Lokalbank og Totalbanken har lånt ­forskellige beløb.

Lidt rentekrig ”Middelfart Sparekasse tager det her lån hjem, og i den forbindelse får sparekassen besked på, at vi har for 17 millioner

24

Finans maj 2009

”Hvis vi havde sagt til kunderne, at risikoen, hvis et pengeinstitut gik ned, var, at de ikke fik deres penge igen, så tror jeg ikke, at ret mange kunder havde valgt at sætte penge i Scandinotes“ Jesper Foss, investeringschef i Middelfart Sparekasse

kroner obligationer, som vi enten kan sælge eller tage ind på egenbeholdningen. På det tidspunkt er der lidt rentekrig, så fra centralt hold vurderer man, at det faktisk er et godt papir med en god rente på 4 procent indtil udløb i 2012, og de ville kunne købe til kurs 90 og få 100 ved udløb. Den fortjeneste fra 90 til 100 er tilmed skattefri”, fortæller Jesper Foss og tilføjer, at man vurderer, at risikoen i banksektoren er, at der ikke er banker, der er gået konkurs i lang tid.

Men så går det alligevel gruelig galt i sommeren 2008, for da Roskilde Bank kollapser, taber obligationen i et hug de 213 millioner, Roskilde Bank har lånt, men først da der kommer meddelelse fra HSH Nordbank, går det op for Middelfart Sparekasse, at de ikke rigtig har forstået, at juniortranchen må tage hele tabet. ”Rådgiverne er blevet fejlinformeret, og de har derfor ikke informeret kunderne fyldestgørende. Spørgsmålet var, hvordan vi skulle informere kunderne”, forklarer Jesper Foss.

Sparekassen indkaldte alle ansvarlige fra afdelingerne til møde for at få helt overblik over, hvordan produktet var blevet solgt. Holdningen var, at det eneste rigtige at gøre var at kompensere kunderne. Det var direktion og bestyrelse enig i, så sparekassen tilbød kunderne at købe obligationerne tilbage til den kurs, de havde givet, så de blev holdt skadefri.

Direktør i Middelfart Sparekasse Hans Erik Brønserud forklarer det ganske enkelt som et spørgsmål om etik fra sparekassens side: ”Når vi ikke har rådgivet kunderne tilstrækkeligt om risikoen ved obligationerne, har vores rådgivning ikke levet op til sparekassens værdisæt og målsætning for god rådgivning. Vi måtte sande, at produktet var så komplekst, at vi ikke med rimelighed kunne forvente, at kunden selv kunne gennemskue risikoen”, siger Hans Erik Brønserud.

Kompensationen til kunderne kostede sparekassen 27,5 millioner kroner.

Det ser man ikke så tit På dette tidspunkt har der kun været omtalt en enkelt sag i pressen. I oktober valgte Totalbanken at købe Scandinotes til-

Finans maj 2009

➼ 25

Rådgivning

”Arrangøren af obligationen er et selskab på en Kanalø, ejet af en velgørende fond.

For mig er det signal til at løbe skrigende bort. Ingen i disse markeder gør noget for velgørenhed alene“ Peter Løchte Jørgensen, professor ved Handelshøjskolen i Århus

➼

26

bage fra en kunde, der havde investeret en million i obligationerne.

Ifølge professor Peter Løchte Jørgensen fra Handelshøjskolen i Århus er Scandinotes blevet solgt, fordi bankerne kunne tjene penge på at lange dem over disken, men derudover tror han ikke, at produktet er blevet forstået til bunds. Selv om det er en obligation, er det mere som en aktie. Den har en meget indviklet tranchering. ”Jeg kan ikke vide det, og det gælder helt sikkert ikke for alle bankrådgivere, men jeg har en stærk fornemmelse af, at den obligation ikke er blevet forstået af dem, der har solgt den.

Det er også det, der har fået Middelfart Sparekasse til at erkende, at de har rådgivet omkring Scandinotes som en sikker investering, men ikke helt selv har forstået, hvilken risiko man udsætter kunderne for. Det erkender man så og holder kunderne skadesløse. Det ser man ikke så tit”, siger Peter Løchte Jørgensen.

Men i Middelfart Sparekasse er det vigtigt at kunne se både kunder og rådgivere i øjnene. ”Jeg ville have haft det rigtig dårligt, hvis jeg måtte sige til en kunde: Du har lige mistet 180.000 kroner af de 200.000, vi placerede i Scandinotes. Hvis vi ikke havde kompenseret, så havde det været rådgiverne, der skulle tale med de kunder, der efterhånden opdagede deres store tab”, siger Jesper Foss, der selv har ringet til nogle af de kunder, som han solgte til: ” Hvis vi ikke havde taget den beslutning, ville jeg have følt, at jeg ikke kunne være ærlig”, siger Jesper Foss. n

Finans maj 2009

Banker I Scandinotes III Junior

› Spar Nord Bank › Fionia Bank › Roskilde Bank › Amagerbanken › Icebank › Sparekassen › Lolland › Vestjysk Bank › Østjysk Bank › Forstædernes Bank › Middelfart Sparekasse

› Reykjavik Savings Bank

› Skælskør Bank › Sparekassen Vestfold

› Egnsbank Han Herred

› Morsø Bank › Sparekassen Øst › bankTrelleborg › Sparbanken Gripen › Sparekassen Farsø › Tønder Bank › Sparekassen Østjylland

› Totalbanken.

De deltagende banker har taget lån i Scandinotes.

Ledelsen svigter rådgiverne For almindelige bankkunder er Scandinotes-obligationen helt umulig at gennemskue. Alligevel er den blevet solgt i stor stil, samtidig med at bankrådgivere har følt sig svigtet af egen ledelse

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk

Helt almindelige bankkunder er blevet rådet til at købe Scandinotes, der viser sig at være en obligation, hvor selve risikostrukturen i produktet er helt uigennemskuelig. ”Man skal nærmest være professor i finansiering for fuldstændig at kunne gennemskue produktet og dermed kunne vurdere, hvad sådan et papir er værd, og om det forventede afkast står mål med den risiko, man løber”; siger Troels Holmberg, økonom i Forbrugerrådet.

Det har været fremme, at nogle rådgivere ikke har været klar over, hvad de har siddet og solgt. Som sælger er man forpligtet til, jf. investorbeskyttelsesreglerne, at rådgive om den risiko, som er forbundet med produktet. ”Forudsætningen for at sælge det til kunderne er, at rådgiverne selv har forstået produktet, og det er en ledelsesbeslutning, hvilke produkter man vælger at sælge til sine privatkunder”, siger Troels Holmberg.

Velgørende fond Scandinotes er blevet solgt, fordi de banker kunne tjene penge på at lange dem over disken. Det hersker der ingen tvivl om.

Men kan folk forstå prospektet? Magasinet Finans har spurgt professor Peter Løchte Jørgensen fra Handelshøjskolen i Århus, der siger, at langt de fleste ikke vil være trænet i at læse sådanne prospekter og forstå dem. ”I princippet kan en hvilken som helst bank sælge Scandinotes, men de banker, som har optaget de her lån, har haft en særlig interesse for at sælge, for ikke nok med at de fik provision af salget, banken har også sikret sig noget ansvarlig kapital. Der er ingen tvivl om, at de her obligationer er skruet sammen, fordi den her gruppe af banker har haft brug for en yderligere polstring. Det er jo tankevækkende, at det er Roskilde Bank, Amagerbanken, Fionia Bank – dem, som vi i bagklogskabens klare lys kan se, kom ud i problemer”, siger Peter Løchte Jørgensen og fortsætter: ”Banker har haft alvorlig brug for polstring, og de har ikke kunnet få det på normal vis på de internationale kapitalmarkeder, fordi de har set for dårlige ud. Desuden er seniortranchen slet ikke solgt til private investorer. Den har internationale långivere sikkert sagt ja til, men ingen har ønsket det yderste lag.

Det måtte banken sælge til andre”, siger Peter Løchte Jørgensen, der har læst i prospektet:

”Arrangøren af obligationen er et selskab på en Kanalø, ejet af en velgørende fond. For mig er det signal til at løbe skrigende bort. Når vi underviser i finansiering, siger vi, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det det sikkert også. Ingen i disse markeder gør noget for velgørenhed alene”.

Ledelsens ansvar Den rådgiver, kunden sidder over for, er kun et menneske, og der kan være risiko for, at han eller hun ikke forstår et produkt helt til bunds, fordi ledelsen ikke informerer godt nok.

Ifølge næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen har rådgiverne gjort deres arbejde godt. Man skal skyde på ledelsen, der måske ikke har informeret ordentligt. ”Det er til enhver tid ledelsens opgave at sikre, at oplysningerne til kunden er korrekte, så de produkter, der sælges, er korrekt deklarerede. Det duer ikke, hvis rådgiveren kan blive i tvivl om det materiale, han får fra ledelsen, for det kan have personlige konsekvenser for rådgiveren, hvis det viser sig at være forkert”, siger Michael Budolfsen.

Nogle pengeinstitutter begynder af sig selv at give erstatning, andre er pålagt af Pengeinstitutankenævnet at give erstatning, mens andre står og tripper på sidelinjen – for det er rigtig mange penge, vi taler om. Der blev solgt for 280 millioner kroner Scandinotes.

I Diba Bank siger finanschef Torben Ravn, at så længe der kører en sag i Pengeinstitutankenævnet, ønsker han ikke at udtale sig om bankens rådgivning. Samme indstilling møder man, når man ringer rundt til flere af de deltagende banker.

Aarhus Lokalbanks underdirektør, Carsten Stenulm, er sikker på, at kunderne har forstået prospektet: ”Vi har cirka 30 kunder, der har købt Scandinotes, og de har fået udleveret den danske udgave fra HSH Nordbank”.

Ledelsen i Lokalbanken Nordsjælland fik to kendelser imod sig. Alligevel har ledelsen besluttet ikke at anke, forklarer direktør Bruno Riis-Nielsen og konstaterer, at Lokalbankens rådgivning i de pågældende sager har været mangelfuld. ”I disse sager var vi ikke klædt godt nok på til at sælge produktet. Ledelsen må tage ansvaret for, at vi ikke har levet op til ledelsesansvaret”. n

Finans maj 2009

27

G20-møde

Fælles fodslag mod global krise Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Scanpix

Lederne fra verdens 20 største økonomier enedes på G20-mødet i London om principper, som skal genoprette tilliden til den finansielle sektor. De kommende måneder vil vise, om man kan blive enige om detaljerne

Lettelsen var enorm, da lederne fra verdens 20 største ­økonomier på bare en enkelt dag, torsdag 2. april, i London blev enige om en række initiativer, der skal bringe os ud af krisen. G20-mødets to væsentligste formål var at forhindre recessionen i at blive til en verdensomspændende depression og at genoprette tilliden til det finansielle system.

Selvom Europa ikke fulgte USA’s ønske om mere koordinerede vækstpakker, må puljen på 1.100 milliarder dollar, der gennem forskellige internationale finansinstitutioner – som for eksempel IMF – skal lånes ud til vækstøkonomier, ses som et kompromis, der ikke kan undgå at få en stimulerende effekt på verdensøkonomien. ”Vi vil rense ud i bankerne. For fremtiden vil der ikke længere være belønninger for at svigte“, sagde værten, Storbritanniens premierminister, Gordon Brown, på det efterfølgende pressemøde.

En lang række initiativer omkring regulering og øget tilsyn skal genoprette tilliden til finansverdenen.

›

er bliver oprettet et nyt Financial Stability Board, FSB, D med et styrket mandat til afløsning af det tidligere Financial Stability Forum. Organet bliver trukket ind under G20’s paraply og skal kommunikere med IMF i Washington. › Alle finansielle institutioner, instrumenter og markeder bliver underkastet regulering og tilsyn. Hermed bliver også hedgefonde for første gang underkastet tilsyn. › G20-landene forpligter sig til at indføre nye, strenge regler for aflønningssystemer og bonus-ordninger. › Der vil blive indført internationale regnskabsregler.

28

Finans maj 2009

›

Ratingselskaber skal reguleres for at eliminere de interessekonflikter, der har været forklaringen på deres urealis­ tiske risikovurderinger af forskellige sammensatte produkter. › Og der skal skabes en fælles fremgangsmåde til at komme af med de giftige udestående fra bankernes balancer.

Endelig skal lande, der giver skattely, have sat stolen for døren.

Der skal indføres sanktioner. OECD har allerede udarbejdet en liste over lande, der giver skattely og nægter at samarbejde.

Frankrig og Tyskland havde gerne set en mere overnational og endnu strammere regulering af de nationale banksektorer, men valgte at stille sig tilfreds.

Det er nu G20-landenes finansministre, der i deres respektive lande skal implementere retningslinjerne. FSB og IMF skal overvåge processen, og der skal aflægges rapport, når finansministrene mødes i Skotland til november i år.

Obama: Topmødet er et vendepunkt Barack Obama kaldte G20-topmødet for historisk. ”Topmødet er et vendepunkt i landenes bestræbelser på at bekæmpe krisen“, sagde han og understregede betydningen af, at verdens ledere sammen havde vedtaget en pakke af vidtgående og koordinerede skridt.

Frankrigs præsident, Nicolas Sarcozy, overtrådte reglerne for god tone, utvivlsomt til både Gordon Browns og Barack Obamas store irritation, ved allerede før Gordon Browns pressemøde at tage æren for opstramningerne i den finansielle sektor og sige, at de vedtagne reformer sluttede æraen for

âžź

Finans maj 2009

29

G20-møde

”Det vigtige er at få genopbygget tilliden, og her ligger G20-mødets beslutninger fint i forlængelse af vores krav“ Allan Bang, præsident for Uni Finance

➼

den anglo-saksiske kapitalisme. Forbundskansler Angela ­Merkel var mere forsonlig i sin understregning af, at der var fundet et vældig godt, nærmest historisk kompromis i en unik krisesituation.

Euforien deles ikke af alle. Nogle forholder sig mere skep­ tiske og vil se konkrete resultater, inden de tilslutter sig ­jubelkoret. Og sikkert er det, at der i de kommende måneder vil følge en del diskussioner om, hvordan principperne skal udmøntes i praksis.

Som det må være, var det aftaler fulde af kompromiser.

Ikke desto mindre kvitterede verdens aktiemarkeder med stigninger på 3-4 procent. Det var i det mindste et kontant fingerpeg om, at også verdens investorer vejrer forårsluft.

Fagbevægelsen skal spille med Finansforbundets formand, Allan Bang, har som præsident for Uni Finance fulgt G20-forhandlingerne på tætteste hold og var sammen med andre repræsentanter fra den internationale fagbevægelse i London for at påvirke verdens ledere til også at tænke fagbevægelsen ind i kriseløsningerne. ”Især var det jo vigtigt for os i Uni Finance at få formidlet vores syn på, hvordan vi mener, finanssektoren kan bibringes en sundere adfærd, blandt andet ved en ’bottom-up’-model,

Hvad er G20?

G20 er en sammenslutning af finansministre og centralbankdirektører fra de vigtigste industrialiserede lande og vækstlande. G20 blev stiftet i 1999, og formålet er, at landene systematisk sætter sig sammen og diskuterer væsentlige problemstillinger i den globale økonomi. G20-landene står tilsammen for tre fjerdedele af verdensøkonomien.

Gruppen består af Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Kina, Frankrig, Tyskland, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Mexico, Rusland, Saudi-Arabien, Sydafrika, Sydkorea, Tyrkiet, Storbritannien og USA og som det tyvende medlem EU, der repræsenteres af det roterende formandskab.

Der ligger et stærkt signal i, at vigtige beslutninger er flyttet fra G8 til G20. Økonomien er blevet global, og det er vigtigt, at hele verden står sammen om at løse krisen.

30

Finans maj 2009

hvor medarbejderne og de faglige organisationer høres i langt højere grad”, siger Allan Bang.

Også øget regulering og større gennemsigtighed var elementer i Uni Finance’ program, og for den del er Allan Bang nogenlunde tilfreds med London-mødets resultat. ”Det vigtige er at få genopbygget tilliden, og her ligger G20-mødets beslutninger fint i forlængelse af vores krav.

Reguleringerne skal beskytte kunderne, investorerne og markedsdisciplinen. Og her er det vigtigt, at reglerne bliver ens, så aktørerne ikke opfordres til at shoppe rundt, afhængigt af hvor reglerne er mest lempelige. Reglerne skal understøtte den sunde konkurrence, og nøgleordene skal være åbenhed og gennemsigtighed”.

Netop her er Allan Bang noget betænkelig ved, at der er mange gengangere fra det tidligere organ, Financial Stability Forum, FSF, i det nye organ, Financial Stability Board, FSB, der skal føre tilsyn med, om de nye retningslinjer implementeres nationalt. ”FSF var ekstremt lukket og umuligt at komme i dialog med.

Her mener jeg, at den åbenhed, der skal gælde for den finansielle sektor, som en selvfølge skal præge det indledende arbejde i FSB, og jeg håber meget på, at de vil lytte til alle parter, herunder selvfølgelig også til os i Uni Finance”.

I det hele taget kunne Allan Bang ønske, at fagbevægelsen helt naturligt fik en plads i centrale forhandlingsorganer. ”I slutdokumentet fra G20-mødet nævnes den menneskelige dimension af krisen, og der appelleres til ILO, FN’s faglige organ for arbejdsmarkedsspørgsmål, om at være en positiv medspiller, men det er godt nok langt nede i dokumentet, og der tildeles ikke ILO en formel plads ved forhandlingsbordet.

Det er noget, vi skal arbejde for”.

Frem til november, hvor finansministrene i G20 mødes igen for at evaluere, hvor langt de er kommet med at gøre G20principperne til praksis, vil Uni Finance følge op på, hvordan processen forløber i de enkelte lande. ”I Europa er det ikke så svært, for vi har adgang til Kommissionen, som er begyndt at lytte til os. Men for resten af vore kolleger i G20-landene er det hårdt arbejde at få indflydelse på, hvordan tiltagene kommer ind i de nationale procedurer.

Det bliver en stor opgave for os at bakke dem op”, siger Allan Bang. n

G20-møde

Baggrunden for G20-topmødet

Skattely i G20-lande

Faldet i aktiekurser og ejendomspriser nærmer sig 50 trillioner dollar på globalt plan. Privatforbrug og boliginvesteringer falder over hele verden, samtidig med at virksomheder skærer ned på investeringer, produktionskapacitet og lagre i forventning om yderligere fald i efterspørgslen. Væksten var negativ i stort set alle G20-lande i sidste kvartal af 2008, og WTO forudsiger, at den globale handel vil skrumpe med 9 procent i år – det bratteste fald siden 2. verdenskrig. IMF forventer et fald i verdens produktion i 2009 på 0,5 til 1 procent, det første fald i 60 år.

OECD forudser, at samfundsøkonomien i eurolandene skrumper med hele 4,1 procent i år, og at verdenshandelen falder med 13 procent. Også arbejdsløsheden forventes at stige det næste års tid. Samtidig vurderes fire milliarder mennesker at være ­blevet en del af den globale økonomi.

Sanktioner mod lande, der giver skattely, var et af de væsentlige punkter på G20-mødet, men også et punkt, der rummer mange konflikter og meget dobbeltmoral.

OECD startede kampagnen mod skattely, og der bliver tænkt på lande som Schweiz, Liechtenstein med flere. Men det viser sig, at det er muligt at åbne hemmelige bankkonti ved hjælp af anonyme skuffeselskaber i mange af de G20-lande, der højlydt har luftet deres ­moralske forargelse over de mere traditionelle skattely. For eksempel er der nogle, der er begyndt at undre sig over, at der i en amerikansk stat som Nevada med 2,6 millioner ind­ byggere bliver oprettet omkring 80.000 selskaber om året. Nu er der ifølge Economist mere end 400.000 selskaber. Det svarer til et selskab for hver sjette indbygger.

En politolog fra Griffith University i Australien, Jason Sharman, prøvede at oprette skuffeselskaber 45 gange ved hjælp af Google og et budget på 10.000 dollar. Det lykkedes at oprette 17 selskaber uden at vise identifika­tion. I 13 af tilfældene var det i OECD-lande, heriblandt England. Læs også side 43.

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø

Sække til sortering

Mønttæller med indbygget sikringsboks Sikringsboks til sække eller kar

· · · · ·

Mønttælller med rustfrit stålkabinet Reduceret støjniveau Undgå daglig tømning med sikringsboks Separat aflåsning Dansk design CTcoin Penguin

ENKEL G BETJENIN r og For kunde personale

CTcoin Danmark A/S Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoin.dk · ctcoin@ctcoin.dk

Finans maj 2009

31

krisehjælp

Bankpakker på forkert grundlag De kommende regnskaber fra bankerne kan blive forbedret med op til 20 procent, efter at reglerne for, hvordan bankerne skal markere prisen på deres aktiver i forhold til markedsprisen, er blevet ændret i USA. De gigantiske redningspakker var måske slet ikke nødvendige, påpeger analytikere

Af Stephan Alsman, freelancejournalist

Et gråt og støvet kapitel i den finansielle verdens regelbog kan uventet få en central rolle i at løsne op for bankernes krise. USA har ændret i reglerne for bankernes regnskaber, og Europa er nu under pres for at efterligne USA. De obskure ­regler, der nu pludselig er blevet trukket frem i rampelyset, er regler om, hvordan bankerne skal markere prisen på deres aktiver i forhold til markedsprisen, de såkaldte regler om mark to market.

Essentielt siger reglerne, at alle finansielle institutioner skal prissætte efter den aktuelle markedspris. I det nuværende klima, hvor der praktisk talt ikke har været handlet mellem bankerne, har det betydet, at bankerne har været nødsaget til at værdisætte deres aktiver meget lavt. Selvsagt gjorde det bankerne rasende, fordi de argumenterede, at de lave markedspriser fik dem til at se alt for skrøbelige ud, når sandheden i virkeligheden var, at markedet blot er midlertidigt ude af drift på grund af krisen.

Det argument vandt åbenbart gehør i begyndelsen af april, hvor de amerikanske regnskabsmyndigheder, Financial Accoundting Standards Board (FASB), bøjede sig og ændrede reglerne, så bankerne i langt større grad selv kunne værdisætte deres aktiver. Iagttagere pegede på, at det betyder, at de kommende regnskaber fra bankerne kan blive forbedret med op til 20 procent.

Et helt korps af analytikere blev rødglødende af raseri. Som de påpeger, så giver de ændrede regler i virkeligheden ­bankerne mulighed for at værdisætte, fuldstændigt som det passer dem. Investorer har ingen mulighed for at tjekke lødigheden bag bankernes måde at fastsætte priser på – i sin tid blev Enrons regnskabsfusk således muliggjort af reglerne om mark to market.

32

Finans maj 2009

Regler destabiliserede banksektoren I en europæisk sammenhæng kan udviklingen vise sig særdeles interessant.

USA’s regelændring vil nu sætte enormt pres på den internationale søsterorganisation IASB, International Accounting Standards Board, for at matche opblødningen i reglerne. Og det vil få vandene til at svuppe på de globale finansielle ­markeder. Hele tankesættet bag redningsplaner i både USA og andre landes bankpakker er sådan set i spil. Tankesættet her har været at stille milliarder til rådighed for bankerne for at afhjælpe deres tab. Men flere argumenterer, at tabene er opstået som følge af mark to market-reglerne. ”Set fra bankernes side har reglerne om mark to market været katastrofale. De blev tvunget i knæ af tab, som de aldrig har haft. Reelt har vi fået destabiliseret vores banksektor gennem bankreglerne“, siger Carsten Valgreen, partner i analysehuset Benderly Economics.

Han peger på, at tankesættet bag bankpakkerne i bedste fald har været behæftet med fejl. Reglerne om mark to market giver nemlig et fejlagtigt billede af, hvor skidt det står til. Det får regeringer til at yde støtte for milliarder, mens bankerne måske kan ende med aktiver, der vil blive voldsomt mere værd, når markedet vender. Kort sagt: Hvis der ikke sker et opgør med reglerne, så kan det betyde, at de bankpakker, der nu bliver strøet ud over verdens finansielle markeder, kan ende med at koste skatteydere unødigt mange penge. ”Jeg tror, vi kommer til at se, at bankerne vil få voldsom stor indtjening fremover af den grund“, siger Carsten Val­ green.

Bankers tilstand bedre end antaget Den opfattelse deles af en af verdens mest anerkendte økonomer, Paul Krugman, professor ved Princeton, og sidste års nobelprismodtager i økonomi: ”Jeg ser de ændrede mark to market-regler som en forsøg på at vinde lidt tid. Regelændringen kan udsætte smertelige indgreb i bankernes balance. Tankegangen er, at bankerne måske slet ikke er i dårlig stand. Måske kan de arbejde sig ud af det”, siger Paul Krugman til Finans.

Han peger på, at ved tidligere bankkriser i 1980’erne, hvor der endnu ikke var indført mark to market-regler, ville mark to market-regler have sænket nogle af verdens største banker. ”I det nuværende klima så tror jeg, at bankerne vil være i stand til at holde på aktiverne, uden at det ødelægger deres forretning yderligere“, lyder vurderingen fra Paul Krugman.

I Danske Bank er den debat langtfra kun teoretisk, men noget, der kan påvirke regnskaberne. ”Jeg ser en masse larm og støj på området lige nu. Men det er vigtigt, at understrege, at reglerne om mark to mark faktisk allerede er inde i en udvikling, hvor banker i højere grad er tvunget til at forholde sig kritisk til markedsprisen og justere mark to market derefter“, forklarer Lars Andreasen, vicedirek-

tør for koncernøkonomi og ansvarlig for regnskabsaflæggelse i Danske Bank.

Han peger på, at Europa traditionelt har haft færre ting, der bliver dækket under mark to market-reglerne end USA, og venter ikke nye regler, der kan vende bankens økonomi på hovedet. Men som han påpeger, så er det netop blevet offentliggjort, at det regelsæt, som banker revideres under, skal fornyes inden årets udgang.

At det kan give mening at lade banker vokse sig mere roligt ud af krisen, i stedet for brutale indgreb, er faktisk ikke uden fortilfælde.

Sverige måtte i 1990 redde Nordbanken (det nuværende Nordea). I en manøvre, der senere blev berømt, nationaliserede Sverige banken, men i iveren efter at hjælpe sektoren og få Nordbanken hurtigt tilbage til det private marked overså den svenske stat, at aktiverne faktisk var gået hen og blevet ganske værdifulde. ”Skatteyderne kunne have genvundet mere af tabet, hvis vi havde haft mere tålmodighed. Priserne fortsatte med at stige i lang tid efter“, sagde Sveriges daværende finansminister Leif Pagrotsky, som var med til at føre den nationaliserede bank tilbage til markedet for nylig. n

HVIS DU EN DAG MISTER JOBBET

SE R KU R

Meld dig ind i FTF-A, Finansforbundets a-kasse, på www.ftf-a.dk. Eller ring 70 13 13 12.

JO

BS

Ø

G

N IN G

ER DIN A-KASSE KLAR MED FØRSTEHJÆLP TIL DIG!

8987_ann_kampagne_215x126_01.indd 1

11/03/09 15:49:03

Finans maj 2009

33

TEMA: de andre banker

Hurtiglån frister Finansieringsselskabernes samlede blankoudlån til magelige danskere blev mere end fordoblet fra 2004 til 2007. Selv om selskaberne i lighed med de fleste pengeinstituttern er mærket af finans­ krisen, vurderes de på længere sigt at kunne blive en seriøs konkurrent til bankerne Foto: Territorium

34

Finans maj 2009

Xxx

âžź

Finans maj 2009

35

TEMA: de andre banker

Bankernes konkurrent er også i krise De seneste år har finansieringsselskaber nydt godt af forbrugsfesten, men tømmermændene er ved at melde sig. Interessen for forbrugslån er faldende, mens udgifterne til funding og inkasso er stigende. Men på lang sigt har finansieringsselskaberne fat i den lange ende og kan blive en seriøs konkurrent til bankerne

Af Berit Villadsen og Jonatan Lykke-Olesen bv@finansforbundet.dk jlo@finansforbundet.dk

En computer og en internetforbindelse. Mere skal der ikke til for at forbedre bankkontoens bundlinje med 10.000, 50.000 eller måske 100.000 kroner. Finansieringsselskaberne har nydt godt af danskernes magelighed, når det pludselig har været nødvendigt med ekstra kredit for at dække forbruget. Fra 2004-2007 er finansieringsselskabernes samlede udlån til blankolån steget. I 2004 udgjorde de samlede ­blankoudlån knap fem milliarder kroner, mens de tre år senere var vokset til 11,6 milliarder kroner. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som baserer sig på finansieringsselskabernes ind­ beretninger til SKAT. Men finanskrisen har også sat sine spor hos finansieringsselskaberne. Efter en årrække med stor lånelyst melder flere af de største finansieringsselskaber nu om en nedgang i ny­udlånene på forbrugslån, de såkaldte hurtiglån, som folk tager enten over nettet eller direkte ude i detailbutikken for at sponsere et køb af en vaskemaskine. ”Efterspørgslen fladede ud i fjerde kvartal af 2008, og vi forventer, den samlet set falder i 2009 set i forhold til hele 2008. Det er et spørgsmål om, at forbrugertilliden er meget

36

Finans maj 2009

lavere i dag end for et års tid siden. Når forbrugertilliden er lav, udskyder folk beslutningen om at investere i varige forbrugsgoder og at forbedre deres huse. Så på den måde forventer vi en afdæmpet efterspørgsel i 2009“, siger direktør i finansieringsselskabet Dan-Aktiv Søren Kargaard.

Presset på pengepungen Finansieringsselskaberne har også selv mærket de direkte konsekvenser af den økonomiske krise. Ligesom bankerne er finansieringsselskaberne presset på likviditeten, og sidste år oplevede selskaberne en forøget pris på fundingen, som kulminerede hen over årsskiftet. Og det har sat sine spor i hurtiglånsmarkedet. Flere spillere er blevet presset på pengepungen. Som følge af den generelle økonomiske situation i Danmark tilbyder Citibank Danmark i øjeblikket slet ikke udlån til privatkunder, og lånefirmaet green credit er gået konkurs.

En anden konsekvens af krisen er, at det er blevet sværere at kradse de udlånte kroner ind, og det giver travlhed i inkassoafdelingerne. GE Money Bank, Ikano Bank, Ekspres Bank og Dan-Aktiv er nogle af de største spillere på hurtiglånsområ-

Aktører på hurtiglånsmarkedet Navn

Ejer

GE Money Bank Bokredit A/S Dan-Aktiv A/S Ekspres Bank

Amerikanske General Electrics Bokredit A/S Franske Credit Agricole BNP Paribas, og det franske stormagasin Galeries Lafayette Den svenske Ikano koncern Datterselskab af Nordea Den svenske Resurs gruppen Den svenske Skandinaviske Enskilda Bank Sparbank Svensk finansieringsselskab Engelsk finansierings selskab Ole Peitzsch

Ikano Bank Nordea Finans Danmark Resurs Bank AB SEB Kort Sparxpres Nordax Finans AB Freedom Finance Dansklaan.dk

Listen er ikke komplet, da der hele tiden dukker nye selskaber op, mens andre forsvinder. Udover de nævnte på listen findes der en række selskaber, som tilbyder lån direkte i detailhandlen.

Priser for hurtiglån i udvalgte selskaber Udbyder

GE Money Bank Bokredit(Lånlet) Bokredit(Selene) DanAktiv Ekspres bank Ikano(pengeautomaten.dk) Sparxpres(onkelbob.dk) Nordax Finans

ÅOP før skat

ÅOP før skat

8-10.000 kr. med en løbetid på 24 mdr

40.000 kr. med en løbetid på 24 mdr.

16,63-25,98 38,2 18,4-36,9 31,64 35,2 37,5 31,6

13,02-22,26 33,1 13,6-31,8 24,75 18,5 22,8 29,9

26,53

22,81

30,1

30,1

ExtraCash

Kilde: Tabellen er baseret på de oplysninger, selskaberne giver på deres hjemmeside.

det, og de melder alle om, at deres inkassoudgifter er steget væsentligt. Dan-Aktiv søger ligefrem medarbejdere til deres inkasso- og kundeserviceafdeling til at betjene kunder, som har fået sværere ved at betale tilbage til tiden.

Finansieringsselskabernes krav til kunderne er lidt forskellige. De fleste kræver, at kunden ikke er registreret i et skyldnerregister som RKI, kan levere lønsedler og en årsopgørelse.

Derudover har selskaberne en minimumsalder, som varierer fra 18-25 år. Et par selskaber har også en maksimumsalder på 65 år.

Lånere fra alle samfundslag De ændrede tider har fået banker og finansieringsselskaber til at stramme endnu mere op på deres kreditpolitikker. ”Vi er nødt til at tilpasse os markedet og har derfor foretaget nogle justeringer. Vi er blevet mere agtpågivende end tidligere. Og har strammet op på vores kreditvurderinger på den måde, at vi vil have mere dokumentation fra låntagerne end tidligere. Vi har kunnet konstatere, at der ikke altid har været overensstemmelse mellem, hvad kunden har sagt, og virkeligheden. Så nu kræver vi i større udstrækning end tidligere løn-

Finans maj 2009

➼ 37

TEMA: de andre banker

➼

sedler og den seneste årsopgørelse“, siger John Poulsen, direktør i Ekspres Bank.

Stik imod hvad man måske skulle forvente, er det kunder fra alle samfundslag, som låner hos finansieringsselskaberne. ”Det er en udbredt myte i pressen, at de, som tager forbrugslån, er den svage del af befolkningen. De dårligt uddannede og de arbejdsløse. I 2005 lavede vi en kundeanalyse, som viser, at de, som tager forbrugslån, matcher fuldstændigt identisk med den danske befolkning målt på køn, uddannelse, alder og jobstatus”, understreger Christian Brandt fra Finans og Leasing. Han påpeger, at langt de fleste kunder ligeledes har en konto i en bank og således både er kunde hos et finansieringsselskab og en bank. Kunderne i finansieringsselskaberne kan groft inddeles i to kategorier. Kunder, som tager et lån i et finansieringsselskab, fordi banken siger nej. Og så de kunder, som vælger et hurtigt lån af ren bekvemmelighed enten i butikken eller hjemme på nettet. Kunderne er karakteriseret ved at handle mere impulsivt og overvejer ikke at gå ned i den lokale filial med lønsedler fra de sidste tre år i hånden. Det ligger fjernt for dem. Finansieringsselskabernes hurtige service, tilgængelighed og mindre administration appellerer til deres natur.

Bankerne er oftest bagmænd Flere af finansieringsselskaberne indgår i bankkoncerner. To franske banker, to svenske og et par danske banker er bagmændene bag nogle af de største finansieringsselskaber ­herhjemme. Det skyldes ifølge direktøren fra Dan-Aktiv, at de udenlandske banker har langt flere års erfaring med at yde forbrugerfinansiering. I modsætning til danske pengeinstitutter har europæiske banker særligt sydpå historisk set altid været mere karakteriseret ved at være opsparingsbanker, som samarbejdede med forbrugerfinansieringsselskaber, når deres kunder havde behov for kreditlån. Derfor opstod der spillere på markedet, som specialiserede sig i udelukkende at låne penge ud til private. Det danske marked for finansieringsselskaber har imidlertid ikke været så nemt tilgængeligt. GE Money Bank slog sig ned i Danmark i 1994, og Ikano Bank var allerede i 1978 klar med finansielle produkter til privatkunder.

Men Danmark har været langt bag efter naboer som Sverige og England, når der skulle lånes penge ud uden for de traditionelle banker. Det skyldes ifølge John Norden, direktør for Mybanker.dk, at det er svært at agere for selskaberne i Danmark. ”Herhjemme er der historisk set været svære vilkår for finansieringsselskaberne. Hvor det i Sverige og England har

Finansieringsselskabernes udlån målt i millioner kroner Nyudlån Factoring Finansiel leasing Heraf købe- og kontokort (anden udlån) Heraf blankolån (anden udlån) Heraf kreditaftaler mod sikkerhed (anden udlån) Udlån i alt Beholdning ultimo Factoring Finansiel leasing Heraf købe- og kontokort (anden udlån) Heraf blankolån (anden udlån) Heraf kreditaftaler mod sikkerhed (anden udlån) Udlån i alt

2004

2005

2006

2007

42 508 16 333 1 686

28 389 20 016 1 050

30 951 21 735 782

42 408 23 844 923

1 842 6 746

2 394 8 340

3 094 11 277

3 353 10 814

69 115

60 188

67 839

81 342

3 808 46 274 5 535

3 848 48 371 5 407

3 521 54 198 5 614

4 763 57 386 6 852

4 906 16 485

6 966 19 923

8 732 18 390

11 585 16 644

77 008

84 515

90 455

97 230

Kilde: Danmarks Statistik. Baseret på indberetninger til SKAT.

38

Finans maj 2009

Foto: Territorium

været nemmere at kreditvurdere folk ud fra scorecard-systemer, har det i Danmark været vanskeligt. I England bliver man registreret, når man ansøger om et lån, i Sverige er de gået så vidt, at de har et statsregister over folks gæld“, siger John Norden.

Hurtiglån er god forretning Spar Bank og Nordea er nogle af de danske spillere, og Danske Bank var tidligere aktør på banen, men solgte deres del for et par år siden. Ærgerligt for Danske Bank, mener økonomiprofessor Caspar Rose, som ser et stort potentiale i markedet for forbrugslån, fordi det er mere uforpligtende. ”Jeg er sikker på, at lånemarkedet for forbrugslån på sigt nok skal vise sig at være en rentabel forretning. Historien har vist, at der er en gruppe personer, som altid vil foretrække denne låneform frem for banker. De har måske ikke et forhold til deres bankrådgiver. Ved ikke, hvem det er, hvad vedkommende hedder eller ser ud. Og så er det nemmere at udfylde et skema, sende det af sted og enten få et ja eller nej“, siger økonomiprofessoren. Caspar Rose ser det som helt naturligt, at det er banker, som står bag bankerne. Han ser ikke de oftest høje renter som et problem for bankerne og bankernes CSRpolitik, hvor bankerne ynder at tage et socialt og samfunds-

mæssigt ansvar. Faktisk mener økonomiprofessoren, at finansieringsselskaberne i højere grad end bankernes almindelige udlånsvirksomhed har en bedre CSR-mæssig position. ”Det er helt naturligt, at bankerne søger at afdække det kundeområde. Der er god forretning i det, og jeg ser intet problematisk i det. Det er frivillige lån, finansieringsselskaberne udbyder. Der sidder ikke en bankrådgiver og overtaler kunden til at tage lånet og siger, du skal købe den fladskærm“, siger Caspar Rose.

Færre selskaber og mere regulering Christian Brandt fra brancheorganisationen Finans og Leasing er ikke meget for at spå om fremtiden, men han forventer, at finansieringsselskaberne får en central rolle at spille. En rolle, som er lidt anderledes fra i dag. ”I fremtiden bliver kravene til kreditvurdering skærpet af hensyn til kunden. Det vil blive lovfæstet i kreditaftaleloven, at vi skal foretage en ordentlig kreditvurdering. Så jeg tror, vi vil se en større koncentrering blandt finansieringsselskaberne, opleve en større professionalisme og et gradvis øget tilsyn, som vil betyde, at kun de, der driver ordentlig og redelig forretning, vil overleve“, siger direktøren for Finans og Leasing. n

➼

Finans maj 2009

39

TEMA: de andre banker

Foto: Territorium

Sort lånemarked blomstrer ”Er der nogen, der ved, hvordan man kan låne, når man er i RKI? Jeg er ligeglad med renten.

Hvis nogen kender nogen steder, så vil jeg gerne vide det.

Lige meget hvad renten er – eller hvis nogen kender nogen på det sorte marked, man kan låne af?”

Det er nogle af forespørgsler om ”lån trods RKI“, som ligger på forbrugerguiden Mybanker.dk’s hjemmeside. Siden emnet blev oprettet for godt fem år siden, har emnesiden haft 264.000 hits. For de personer, som får nej i banken og hos finansieringsselskaberne, opgiver ikke nødvendigvis at finde et lån af den grund. Hos den finansielle hjemmeside Mybanker.dk. får de mellem tre og ti henvendelser om ugen fra RKI-registrerede personer, som ønsker at låne penge.

Det på trods af, at Mybanker.dk ikke er en bank, men blot ­fungerer som en forbrugerguide til det finansielle marked. ”Hvis man på Google søger på ’lån med RKI’, dukker der et link op til vores debatforum. Det tager nogle som udtryk for, at vi hos Mybanker.dk låner penge ud til RKI-registrerede.

40

Finans maj 2009

De er så desperate, at de ikke tager sig tid til at finde ud af, vi slet ikke er en bank“, siger Elisabeth Arendt, partner i Mybanker.dk.

Hos Mybanker.dk frygter man, at den økonomiske krise og bankerne og finansieringsselskabernes strammere kredit­ vurderinger kan betyde øget aktivitet på et sort og ureguleret marked. ”Der er flere, der har svært ved at låne penge i banken, men de har også sværere ved at låne penge ved hurtiglån, og så bliver de i sidste ende tvunget til rockerlån. Det er tendensen. Det er helt klart, at det er blevet sværere at låne, så ­ekstremerne bliver større. Og det er selvfølgelig stærkt bekymrende, det sker. Vi har ikke overblikket, for der er meget sidegadesjov. Der kommer en masse skurke ind i ­branchen. Dit sidste valg bliver, vil du have en skyder, eller vil du have et reb?“, siger John Norden, direktør for Mybanker.dk /BV + JLO

politiker vil have renteloft Hurtiglån med tårnhøje årlige omkostninger i procent, som kunden ikke er bevidst om, kritiseres skarpt af Forbrugerrådet og Socialdemokraternes forbrugerordfører, Benny Engelbrecht. Branchen selv afviser renteloft, men vil gerne have et centralt låneregister

Af Berit Villadsen og Jonatan Lykke Olesen bv@finansforbundet.dk jlo@finansforbundet.dk

Forbrugerne bliver vildledt til at tage de hurtige lån, mener Socialdemokraternes forbrugerordfører, Benny Engelbrecht. ”I det øjeblik folk står i butikken og skal have et hurtiglån, spiller finansieringsselskaberne på letheden og den hurtige adgang til at få opfyldt en drøm. Men mange af de folk, som bliver fristet, bliver fristet over evne. Og det spiller selskaberne på“, siger Benny Engelbrecht til Finans.

Han har derfor i Folketinget fremsat et forslag om et fast loft over renten. I tråd med Forbrugerrådet ønsker han en lov om, at de årlige omkostninger i procent ikke må overstige på 15 procent plus diskontoen. ÅOP bliver populært betegnet som kiloprisen på lån og dækker de årlige renter, gebyrer og eventuelle andre omkostninger ved et lån.

Forslaget om et renteloft har finansieringsselskabernes brancheorganisation, Finans og Leasing, ikke meget tilovers for. ”Vi driver en udmærket, fornuftig og ansvarlig forretning, og vi mener, det er en rigtig dårlig ide med et renteloft“, siger Christian Brandt, direktør i Finans og Leasing.

Han mener, det vil ramme de små korte lån, som helt naturligt har en høj ÅOP på grund af etableringsomkostningerne.

Register frem for loft I stedet ønsker Christian Brandt et centralt låneregister, hvor banker og finansieringsselskaber kan tjekke kundernes kreditværdighed. ”Hvis man ønsker at hjælpe forbrugerne, skal man lave en kreditoversigt, så de kunder, som prøver at låne rigtig mange steder, bliver stoppet i tide. Det støtter vi, og det arbejder vi på at få indført“, siger Christian Brandt.

Både Sverige og England har den form for registre, og samtlige direktører, Magasinet Finans har været i kontakt med, håber, Danmark vil følge trop. Direktør i Ikano Bank Jesper F. Schmidt påpeger, at det set i forhold til Sverige og England har været svært at kreditvurdere folk i Danmark, hvilket har givet nogle grimme overraskelser. ”Jeg har i fogedretten set eksempler på, at folk ikke bare har to eller tre lån, men helt op til 20-25 forskellige lån. Det er jo muligt her i Danmark at sidde og søge fem eller ti lån på en aften på internettet. Det er der ingen normal svensker, der gør, for ansøgningerne og gælden bliver registreret“, siger Jesper F. Schmidt.

Forbrugere er ikke dumme Benny Engelbrecht mener ikke, at hurtiglånene er gennemsigtige nok, som de er i dag. ”Folk kan ikke overskue konsekvenserne af en ÅOP på 25 eller 35 procent. De har kun fokus på den månedlige ydelse“, siger han.

Men den holder ikke, hvis man spørger Finans og Leasing. ”Forudsætningen for forslaget er, at forbrugslån er med til at smadre folks økonomi, og at det kun er dårligt stillede folk, der tager dem, men det er helt forkert. Hvis ÅOP’en er høj, så må forbrugeren forholde sig til det“, siger Christian Brandt.

Forslaget om et renteloft har været til førstebehandling i Folketinget, hvor især de Konservative vendte tommelfingeren nedad. Lande som Tyskland, Frankrig, Italien, Holland og Belgien har alle indført et loft for ÅOP’en. n

Finans maj 2009

41

globalt ”Bankerne har flere menneskeliv på samvittigheden end mangt en afrikansk krigsherre“ Jean Ziegler, FN-rådgiver i Tagesspiegel

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix

De østeuropæiske lande har i de seneste år finansieret deres opsving med lån i vesteuropæ­ iske banker, lån, som flere eksperter nu kalder socialt uansvarlige og ydet uden realitetssans. ”Det gik galt allerede for flere år siden. Her skulle EU sammen med landene selv have ­forhindret de vesteuropæiske bankers vanvittige udlån til Østeuropa. For det var de lån, der gjorde økonomierne usunde“, siger Jeffrey Sommers, professor i økonomi fra Stockholm School of Economics afdeling i Riga, til dag­ bladet Information.

Landene i Østeuropa har ikke råd til bankog vækstpakker. De må sætte deres lid til støtte udefra, og IMF har i flere omgange suppleret med lån.

Centralbanksamarbejdet BIS vurderer, at bankerne i eurozonen sidste år havde udeståender for over 8.700 milliarder kroner i Østeuropa. Danske Bank har en del udeståender, men værre ser det ud for Nordea, Swedbank og SEB. Og i et land som Østrig har bankerne lånt omkring 200 milliarder euro, der svarer til 68 procent af Østrigs BNP, til naboerne i øst. Det kan blive et mareridt for alpenationen.

42

Finans maj 2009

Foto: Scanpix

Isnende vinde fra øst

The bonus rage Raseriet over bonusudbetalinger til ledende medarbejdere i det amerikanske forsikringsselskab AIG, ”the bonus rage“, har været kolossal i USA. Da den ordførende direktør og bestyrelsesformand Edward Liddy i Kongressen skulle vidne om brugen af de statslige tilskud på 160 milliarder dollar, blev han bedt om at udlevere navnene på de 418 ledende medarbejdere, der havde fået udbetalt bonusser på i alt 165 millioner dollar. Det afviste han med henvisning til medarbejdernes personlige sikkerhed. Til støtte for sin afvisning læste han mails op fra to familier, som var blevet truet på livet. Blandt andet var der en trussel om at kvæle ansatte i klaverstrenge.

derivater sender aig til tælling ”The bonus rage“ er peanuts, man kan fodre ­populister med, lyder det fra andet hold. AIG, den vaklende forsikringsgigant, har kostet de amerikanske skatteydere omkring 200 milliarder dollar, og TARP (Troubled Assets Repurchase Programme), der skal fjerne de giftige ude­ stående fra bankernes balancer, 700 milliarder dollar. I den sammenhæng er de 165 millioner dollar i bonusordninger ikke værd at beskæftige sig med.

Vigtigere er det at undersøge, hvad den ­offentlige støtte er blevet brugt til, om det er nok, og hvad konsekvenserne vil være, hvis AIG alligevel vipper ud over kanten.

AIG er en af verdens største aktieselskaber med en omsætning på 113 milliarder dollar i 2006 og 116.000 ansatte i 130 lande. Der er tegnet 81 millioner livsforsikringer til en værdi af 1,9 billion dollar i selskabet. AIG dækker 180.000 mindre virksomheder med i alt 106 millioner ansatte.

Det var nogle få hundrede ansatte i AIG FP (Financial Products division), som satte pengene over styr i en hedgefondlignende konstruktion, som tilbød at forsikre derivater for milliarder, mange flere end man var i stand til at dække, da det gik galt. Indtil videre har AIG betalt cirka 75 milliarder dollar til store amerikanske, franske, tyske og engelske banker – og også Danske Bank har fået 200 millioner dollar.

Læs også side 50

globalt

Skattely i strid storm Modstanderne har samlet sig til angreb mod lande, der giver skattely.

Senest har G20 vedtaget, at der skal indføres sanktioner Den internationale finanskrise med deraf ­følgende huller i de offentlige budgetter har samlet modstanderne mod lande, der giver skattely. Vurderingen er, at der står i alt 11.000 milliarder dollar på de hemmelige konti. En sum, der kan give betrængte finansministre julelys i øjnene. Efter mange års snak og mindre inddæmninger bliver der nu sat magt bag ordene.

Der er penge, anseelse og arbejdspladser på spil, og følelserne går højt. Mange lande har slået sig op som ”tax havens”. Men det er helt klart Schweiz, der tiltrækker sig størst opmærksomhed. Her vurderes omkring en tredjedel af de 11.000 milliarder hemmelige dollar at være skjult. Her er det big business at tage vare på rige udlændinges formuer. Finansielle servicer vurderes at bidrage med i alt 13 procent af Schweiz’ BNP. Geneve er med sine i alt 140 ­private banker og næsten 40.000 bankansatte centret for aktiviteterne.

Ivan Pictet, formand for Geneve-bankernes sammenslutning, vurderer, at den schweiziske banksektor kan skrumpe 50 procent, hvis bankhemmeligheden bliver afskaffet.

Hvert ord, der falder i den sammenhæng, ­bliver vejet på en guldvægt i de schweiziske medier, hvor gærdet om bankhemmeligheden er blevet et nationalt samlingspunkt, og finansminister Hans-Rudolf Merz gør meget for at berolige aktørerne i den for landet så betydningsfulde sektor.

Det kan tage flere år, inden de 70 forskellige dobbeltbeskatningsaftaler er forhandlet på plads, inden lovene er vedtaget i parlamentet og er kommet igennem de folkeafstemninger, schweizerne anser som en væsentlig del af deres demokrati, forsikrer han. Lovene vil kun blive ændret, hvis også andre ophæver

hemmelig­heden, og han understreger, at andre lande aldrig vil kunne komme på ”fisketure“.

Udlevering af oplysninger vil kun ske på begrundet mistanke om skatteunddragelse. Men bare de indrømmelser betragtes af iagttagere som ”game-changers“, altså ændringer, der får afgørende ind­flydelse på muligheden for at gemme sine penge for myndighederne.

Flere schweizere tolker angrebene som en del af en kommerciel krig gennemsyret af hykleri. De peger på alle de andre steder, hvor man kan gemme sine penge – blandt andet områder under engelsk herredømme som Jersey, Guernsey, Isle of Man, Gibraltar og British Virgin Islands og mange amerikanske stater, hvor man med få klik på nettet kan oprette anonyme skuffe­ selskaber. Og de fremfører, at det er et principielt moralsk spørgsmål om relationen mellem borger og stat, hvor skræmmebilledet er overvågningsstaten.

Vægt tillægges det også, at lovene om ­bankhemmelighed blev vedtaget i 1934 for at beskytte tyske jøder og fagforeninger mod nazisterne. At schweizerbankerne senere blev brugt af nazister, da nederlaget truede, og i stor stil af diktatorer fra den tredje verden, ­forbigås i tavshed.

Kampen mod hvidvask, kriminalitet og terrorisme har langsomt strammet garnet, og der blev trappet op sidste år, da Tyskland slog ned på hemmelige konti i Liechtenstein. De fleste læste i kortene og så det som et varsel om aktioner mod de hemmelige konti i Schweiz. Den formodning fik yderligere næring, da USA ­anklagede UBS for at hjælpe amerikanere med at slippe for at betale skat og anholdt en af bankens medarbejdere.

Lige nu forbyder mange schweizerbanker

deres ledere at rejse til udlandet, af frygt for at de vil blive anholdt.

I de sidste måneder har truslerne om sank­ tioner og advarslerne om, at der ville ske noget på G20-mødet i London, været så massive, at mange stater, der tilbød skattely, har set sig nødsaget til at give indrømmelser.

På stribe har de indgået aftaler om bilaterale udvekslinger af oplysninger i skattesager. Og senest har også Schweiz sænket barrikaderne.

Det skete dog med store forbehold./ET

Finans maj 2009

43

trivsel Professor Bent Warming-Rasmussen arbejder i krydsfeltet krop-psyke.

Med ryggen til ses centerdirektør Bjarne Jensen.

massage styrker bundlinjen I Nykredit Nykredits privatcenter i Silkeborg har succes med at samarbejde med en professor og krops-psykoterapeut, der kombinerer coaching og massage.

På seks måneder har afdelingen haft en salgsvækst på 40 procent

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark

I den interne benchmarking blandt 49 afdelinger i hele landet lå Nykredits privatcenter i Silkeborg i 2008 i den ­laveste ende, når det gjaldt salgsresultater per medarbejdertime. Flere rutinerede medarbejdere var rejst, og blandt de 12 ansatte i afdelingen var fem relativt nyansatte.

Derfor satte Nykredit Silkeborg ind med målrettet faglig opgradering og salgscoaching for hver medarbejder. Flere af medarbejderne gav under forløbet udtryk for, at de savnede støtte til at integrere og rumme de nye kommercielle red­ skaber. I sidste kvartal af 2008 indgik man derfor et sam­ arbejde med professor Bent Warming-Rasmussen fra Syddansk Universitet, som både er ekspert i succeskriterier for vidensmedarbejdere og krops-psykoterapeut, til at stå for et forløb med foredrag, individuelle samtaler og massage af de medarbejdere, der havde lyst. Og for flere var det med til at sætte skub i udviklingen.

Privatcenteret i Nykredit Silkeborg har i 1. kvartal 2009 haft en salgsvækst, som er cirka 40 ­procent højere end 3. og 4. kvartal i 2008, og ­centeret har dermed bevæget sig op midt i feltet i den interne benchmarking. ”En del af forskellen kan forklares med, at der på grund af finanskrisen var stor stilstand i de sidste måneder af 2008.

Vores egen salgscoaching har haft betydning, og viljen og ­indsatsen hos medarbejderne, men der er ingen tvivl om, at

44

Finans maj 2009

forløbet med Bent Warming-Rasmussen også har haft en meget positiv virkning for medarbejdernes trivsel og performance“, siger centerdirektør Bjarne Jensen fra Nykredits privatcenter i Silkeborg. ”Folk har haft nogle store forventninger til for­løbet, og de er også blevet indfriet. Der er ingen tvivl om, at Bent Warming-Rasmussen har formået at tage noget af presset væk fra hver medarbejder“, siger tillidsmand Jacob Kølbæk og tilføjer: ”Som tillidsmand er det min fornemste opgave at holde øje med medarbejderne og tale med dem, hvis de har problemer.

Men jeg kommer ikke så tæt på som Bent. Han har noget uddannelse og nogle evner, som jeg ikke kan matche“.

Musklerne afslører dine kompetencer En af evnerne er at integrere kropsmassage i ­coachingen. Som kropsterapeut efter bodynamic-systemet arbejder han i krydsfeltet krop-psyke. ”Mange virksomheder har en massageordning på arbejdspladsen, som medvirker til at øge medarbejdernes trivsel. Men det giver bedre resultater at kombinere massage med samtale. Når du modtager berøring, frigives ”tillidshormonet“ ­oxytocin, du sanser hurtigt en indre ro i kroppen og åbner dig over for terapeuten. Du kender en lignende effekt fra frisøren,

hvor du også slapper af og åbner op for at tale om alt muligt.

Krops-psykoterapeuter arbejder ud fra den antagelse, at tonus/respons i musklerne reflekterer en række kompetencer og arbejdspunkter. Under massagen registrerer jeg disse og kan efterfølgende coache langt mere effektivt“, fortæller Bent Warming-Rasmussen, som uden for arbejdstiden på universitetet driver klinik med speciale inden for krops-psykoterapi.

Bent Warming-Rasmussen arbejder og forsker ud fra en tese om, at der er meget tæt sammenhæng mellem psyken og de resultater, den enkelte vidensmedarbejder leverer – og at ledelse derfor bør anskues ud fra et holistisk syn på den enkelte medarbejder.

For medarbejderne i Privatafdelingen i Nykredit Silkeborg har det været frivilligt, om de ville have massage eller kun en individuel samtale med Bent Warming-Rasmussen. Jacob Kølbæk valgte begge dele. ”Det har virket rigtig godt med både samtale og massage.

Bent formår at støtte én i at finde kernen i de bekymringer, man kan gå at have. Ofte er det også ting fra ens privatliv, som trykker, og som påvirker ens arbejde, derefter hjælper han én med at se muligheder og løsninger“, siger han.

arbejdere, som har taget imod begge tilbud, er mest tilfredse. ”Jeg har tavshedspligt og er, som en der kommer udefra, uafhængig af bankledelsen. Dette skaber sammen med mine kompetencer optimale betingelser for at få vidensmedarbejderen til at åbne sig op over for mig, så jeg kan støtte dem i deres udvikling“, siger Bent Warming-Rasmussen og roser samtidig ledelsen i Nykredit Silkeborg for at gå meget ærligt og åbent ind i projektet.

Centerdirektør Bjarne Jensen og souschef Conny Frost har begge fået lavet en såkaldt bodymap omfattende en test af cirka 70 muskler. Bent ­Warming-Rasmussen har herudfra udarbejdet en personlighedsprofil med arbejdspunkter for frem­tidig coaching. ”Jeg modtog en tosiders beskrivelse, hvor der kun skulle slettes to linjer. Resten passede forbløffende godt og var lærerigt“, siger Bjarne Jensen, der gerne anbefaler andre arbejdspladser at begive sig ud i lignende projekter. ”Vores samarbejde med Bent Warming-Rasmussen har suppleret medarbejderudviklingen med en ny vinkel. Samspillet af de forskellige tiltag har givet os en meget tilfreds­stillende udvikling i resultater, og vi vil også fortsætte samarbejdet med Bent Warming-Rasmussen“, forklarer centerdirektøren. n

Bodymap på lederne Den efterfølgende evaluering af projektet viser, at de med­

Finans maj 2009

45

”Vi tror på, at bevidstheden om miljø og social etik vil vokse dramatisk. I et par måneder har frygten og den økonomiske krise overskygget debatten.

Men nu er miljøsatsninger ved at blive en del af krisepakkerne”, siger Thomas Huusom, direktør i Bank Sarasin i Danmark.

46

Finans maj 2009

grøn bank

Tegnebogen sidder

tæt på hjertet Bank Sarasin insisterer på at kombinere miljø- og social bevidsthed med sund forretningsmæssig sans. De seneste tre år har den været blandt de tre schweiziske banker, der genererede højest afkast til sine kunder. Nu er den rykket til Danmark Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy

Søndag den 1. november 1986 fik rigtig mange velhavende ­schweizere med villaer ned til Rhinen nær kaffen galt i halsen.

Floden var rød.

Der var gået ild i en kemifabrik ejet af Sandoz, og med vandet fra slukningsarbejdet var der skyllet 30 tons pesticider, kviksølv og andre højrisikable giftstoffer ud i floden. 500.000 fisk døde, nogle arter blev udryddet totalt, og ti års arbejde med at rense det, der er Europas vigtigste vandvej, var spildt.

Det var årtiets største miljøkatastrofe. I løbet af 10 dage havde giftstofferne gjort rejsen gennem Schweiz, Tyskland, Frankrig og Holland, før de løb ud i Nordsøen. Den fik sat gang i noget af den første miljølovgivning i Schweiz, og den fik bankfolkene i den agtværdige Bank Sarasin til at gruble. ­Redningsaktionen havde kostet et trecifret millionbeløb og havde med et slag åbnet øjnene for, hvor hurtigt økonomisk succes kan vende til økonomisk katastrofe.

Bank Sarasin er først og fremmest en bank for privatkunder og institutionelle kunder, der skal have forvaltet deres formuer. Den har 1.600 medarbejdere og forvalter cirka 250 milliarder kroner. Overvejelserne i efterdønningerne af Sandoz-katastrofen førte til, at banken nu satser på miljørigtige og socialt ansvarlige investeringer.

Den 1. oktober 2008 åbnede banken kontori Danmark. ”Timingen kunne have været markant bedre. Men vi er her på den lange bane, og vi tror på, at bevidstheden om miljø og social etik vil vokse dramatisk. Der er ikke længere så meget diskussion. Tal og statistikker taler så tydeligt, at politikerne fra hele spektret af partier har indset nødvendigheden af at handle. I et par måneder har frygten og den økonomiske krise overskygget debatten. Men nu er miljøsatsninger ved at

blive en del af krisepakkerne“, siger direktør Thomas Huusom, der står i spidsen for den danske satsning.

Virksomheders adfærd følges tæt ESG kalder de det i den schweiziske bank. Environmental and Social Governance. ”Det er svære og meget komplekse begreber, og der er i virkeligheden ingen, der har det endelige svar på, hvad det indebærer“, indrømmer Thomas Huusom.

Det sociale aspekt kom hurtigt ind parallelt med miljøaspektet i analyserne i den schweiziske bank, da det kan have lige så ødelæggende konsekvenser for en virksomheds ry og økonomi at have rod i den sociale dimension.

Det er omfattende undersøgelser, der skal til for at vurdere, hvad der er etisk og miljømæssigt forsvarligt, og Thomas Huusom indrømmer, at virksomheder, som Bank Sarasin har investeret i, også en gang imellem havner på forsiderne med dårlige historier. ”I dag er virksomhederne så forgrenede, og de store selskaber har datterselskaber over hele kloden, som de ikke altid har fuld kontrol over. Det, der i sådanne tilfælde er vigtigt for os, er, om virksomhederne agerer professionelt og hurtigt retter op på det, der viser sig uhensigtsmæssigt”.

Når Thomas Huusom tror på, at Bank Sarasin har en mission på det skandinaviske marked (banken har også lige åbnet ­kontor i Sverige), er det netop, fordi Bank Sarasin i kraft af sine mange års erfaring på området kender kompleksiteten, faldgruberne og problemerne.

Når virksomheder skal vurderes investeringsværdige, screenes de og placeres i et diagram, der både vurderer sektor

Finans maj 2009

➼

47

grøn bank

➼

og virksomhed. Handler det for eksempel om bilindustri, vil den virksomhed, der udvikler biler, der kører langt på literen, og hvor selve produktionsprocessen underkastes strenge miljøkrav, score højere end den virksomhed, der stadig sender benzinslugere ud af fabriksporten. Men generelt vil hele bilindustrien som udgangspunkt score lavere end for eksempel producenter af it, finansielle serviceydelser og vedvarende energi. ”Det er næsten noget, der siger sig selv, men det betyder ikke, at vindmølleproducenterne kan sove tornerosesøvn.

Også de bliver underkastet analyser af, hvordan produktionen foregår, og her vil en producent, der har styr på sit spildevand og sine CO2-udslip, score højere end den, der ikke har“.

Dels vurderer bankens egne analytikere virksomhederne, dels samarbejder banken med forskere fra universitetet i Zürich og med NGO’er verden over. Og så er der selvfølgelig de løbende rapporter og analyser fra FN og andre internationale organisationer.

Kilde-, soda- eller hanevand? ”Børnearbejde, er det for eksempel acceptabelt eller ikke?

Man kunne vælge at forkaste det over en bred kam. Men i vores analyser vil vi være mere tilbøjelige til at se på det i en helhed. Samfundet og kulturen skal inddrages. Måske udgør børnenes indtægter et uvurderligt supplement, der tjener til at holde sulten fra døren. I det tilfælde vil det være mere hensigtsmæssigt at se på, hvor mange timer børnene arbejder, og om der sideløbende tilbydes undervisning og skolegang. Det er bedre, vurderer vi, end at sætte en rigid grænse ved for eksempel 15 år, så børn over 15 bliver ”frit vildt“ og måske sættes til at arbejde 12 timer om dagen“, siger Thomas Huusom, der selv har tilbragt sin barndom i Sydafrika, Pakistan og Mauritius som søn af en internationalt orienteret ingeniør og derfor blev tiltrukket af jobbet i Bank Sarasins internationale forretningskoncept.

Også aspekter som legaliteten af fagforeninger og fraværet af racisme og anden diskrimination er med i analyserne.

Risikoen er spændinger og konflikter på virksomheden, og det kan hurtigt koste i arbejdseffektivitet og dermed i kroner.

Analyser af vandforbrug bliver også vigtigere og vigtigere, i takt med at vandet bliver en knap vare. ”Hvem ved for eksempel, at produktionen af et enkelt glas juice ’koster’ 130 liter, fra træet plantes, til glasset står på morgenbordet. Eller hvordan er det lige med producenterne af kildevand. Vi føler os nok en lille smule sunde og har god samvittighed, når vi drikker kildevand i stedet for sodavand, men tænker ikke på, at det økologisk ville være meget bedre at drikke hanevand. Produktionen, transporten og plastik­ flaskerne skal tages med i det samlede regnestykke. Eller hvem tænker over, at producenten af kloakrør kan være mere ’miljørigtig’ end en ’bioavler’, fordi man regner med, at kun

48

Finans maj 2009

omkring 40 procent af verdens drikkevand når frem til forbrugerne. Resten siver ud gennem utætte vandrør. De øvelser og analyser bliver mere og mere nødvendige at foretage“, siger Thomas Huusom.

Banken tjener penge Men al den grønne snak må ikke skjule, at det for Bank Sarasin er vigtigt at gå på to ben, understreger Thomas Huusom.

Investorerne skal sikres afkast, og banken skal tjene penge. ”Vores grundholdning er, at vi er en forretning, der eksisterer i et meget konkurrencepræget marked. Vi er ikke filantroper. Vi bliver målt på indtjening og afkast, så det er ikke noget, vi giver køb på“, siger Thomas Huusom og nævner i forbifarten, at Bank Sarasin de seneste tre år har været blandt de tre schweiziske banker, der genererede højest afkast til sine kunder. ”Vi vil nok alle gerne investere med hjertet, men det er nu sådan, at tegnebogen sidder tæt på det. Ikke desto mindre bliver det indianske visdomsord: ’Vi har ikke arvet jorden af vores forældre. Vi har lånt den af vores børn’ mere og mere relevant“.

Pointen er ifølge Thomas Huusom, at det er muligt at kombinere miljø- og social bevidsthed med sund forretningsmæssig sans. Det er for eksempel godt for virksomhedens CO²regnskab at bruge mere vedvarende energi. Men det kan også hurtigt vise sig hensigtsmæssigt for virksomhedens økonomi i en tid med uro i Mellemøsten og præsidenter, der kan finde på at dreje på gashanerne. n

Ny grøn spiller i den danske bankverden Den 1. oktober 2008 gjorde den schweiziske Bank Sarasin sit indtog på det danske marked via det Frankfurtbaserede datterselskab.

Samtidig fik banken kontor i Sverige. Bankens målgruppe er her hovedsageligt de store institutionelle investorer. På sigt ønsker banken også formuende private blandt kunderne.

› Bank Sarasin blev oprettet i 1841. › Banken har hovedsæde i Basel, og dens 1.600 medarbejdere

forvalter cirka 250 milliarder kroner. › Bank Sarasin er 60 procent ejet af hollandske Rabobank › Banken har siden 1986 specialiseret sig i ESG-investeringer: Investeringer, der tager hensyn til både miljø og sociale forhold (Environmental and Social Governance). › Bankens danske direktør, Thomas Huusom, 44 år, er uddannet i Danske Bank og kom fra et job i Nordea.

arkivet

Bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

ingen kapital – ingen udvikling

Den finansielle sektor har haft en central betydning for Danmarks udvikling. Da det moderne Danmark opbyggedes under industrialiseringen, skyldtes det ikke mindst, at industrien kunne låne penge i banken Anden halvdel af 1800-tallet var i Danmark og resten af den vestlige verden præget af industrialiseringens fremmarch. En enorm udviklingsspiral blev sat i gang, og mange faktorer trak med: Tekniske ­landvindinger som dampmaskinen og maskiner til industriel produktion, landbrugets vækst med efterspørgsel på landbrugsmaskiner, en befolkning i stærk vækst, hvormed efterspørgslen steg, liberal lovgivning og stigende uddannelsesniveau.

Alle sammen faktorer, der indvirkede positivt på hinanden og skabte forandringerne. En faktor, der i høj grad også trak udviklingen i positiv retning, var udviklingen af den finansielle sektor.

Industrialiseringen foregik i hast, men begyndelsen var træg.

Smeden, der ønskede at udvikle sin produktion af landbrugsmaskiner til en egentlig fabrik med større produktion, havde svært ved at begå sig på et broget lånemarked uden banker.

Hvis han skulle rejse kapital til at investere i sin virksomhed, skulle han have tålmodighed til at vente på, at han selv over en årrække kunne akkumulere overskud fra sit smedeværksted. Med held kunne han måske låne penge hos datidens velhavere, købmændene, der havde rigelig kapital fra tidens gode kornsalg til udlandet. Men renten var høj, og pengene sad ikke løst i købmændenes lommer.

Da de første banker blev oprettet i Danmark i midten af 1800tallet, var deres formål egentlig ikke at udlåne penge, men at formidle kapital mellem købmændene. Men med C.F. Tietgens oprettelse af Privatbanken 1857 blev der sat en ny kurs for bankernes rolle i erhvervslivet. Tietgen og Privatbanken var i høj grad medvirkende til at implementere aktieselskabsformen i danske virksomheder, ­hvilket blev en afgørende faktor for industriens vækst, og banken

var både fødselshjælper ved en lang række oprettelser af store ­danske industrivirksomheder og stillede risikovillig kapital til rådighed for den løbende finansiering af virksomhedernes drift og investeringer.

Denne praksis blev gængs for hele bankvæsenet, og industrien og kapitalen gik arm i arm fremad i høj fart. En udvikling, der foreløbigt kulminerede omkring 1. Verdenskrig, hvor der fandtes cirka 250 selvstændige banker i Danmark, og hvor industriens produktionsværdi var mangedoblet på få årtier.

Bankvæsenets struktur i Danmark blev også fastlagt i denne ­periode. Der udvikledes nogle meget store og dominerende hovedbanker med udgangspunkt fra København, og så voksede der en skov af mindre, regionale og lokale banker op i provinsen. Privatbanken var den første af hovedbankerne.

Den blev fulgt af Landmandsbanken i 1871 og Københavns ­Handelsbank i 1873. Om de tre store bankers dominans vidner for eksempel, at de i 1895 tilsammen rådede over en samlet aktiekapital på 101 millioner kroner, mens provinsbankerne tilsammen havde en aktiekapital på 23 millioner kroner.

Så storbankerne var motoren i den finansielle udvikling og en af hovedtrækkræfterne i industrialiseringen af Danmark. Dette skal dog ikke forklejne provinsbankernes rolle. Storbankerne tog sig af storindustrien, men rundt i købstæderne havde de lokale banker stor betydning for den lokale industrielle udvikling.

Det tyvende århundredes udvikling har ændret strukturen. Men den finansielle sektors betydningsfulde rolle for finansieringen af dansk industri og dermed udviklingen af samfundet er den samme som før. n

Finans maj 2009

49

cheflønninger

Grådighed står for fa l Før tjente de millioner af dollar og fik endnu flere millioner i bonus, når året var gået. Nu lyder der helt nye toner på Wall Street, efter at staten er blevet stor-aktionær – og bankchefernes løn en torn i øjet på både vælgere og politikere

d

Af Louise With, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

NEW YORK: Det var midt i påskeugen 2009. USA var optaget af påskefrokoster, somaliske pirater og Obama-døtrenes nye hundehvalp. Men i banksektoren blev der i al stilfærdighed sat en milepæl i debatten om bankfolkets ekstravagante lønninger. Investeringsbanken Goldman Sachs har om nogen stået for et generøst løn- og bonus-system – før finanskrisen.

Nu lyder der andre toner. Tirsdag, 7. april, gik Goldmans direktør, Lloyd Blankfein, på talerstolen og erkendte som den første af Wall Streets topdirektører offentligt, at der er noget galt med lønsystemet.

Det seneste år har været ”en dyb ydmygelse” for en industri af bankfolk, der kaldte sig eksperter, men svigtede kunderne og aktionærerne, sagde Blankfein. Han kaldte fortidens beslutninger for ”grådige og egoistiske set i bakspejlet“ og sagde, at sektoren har ”mistet offentlig tillid, som vil tage år at genopbygge“. Blankfein gik endda så langt som til at tale om ”samfundets bedste“. Forud var gået adskillige måneders hid-

50

Finans maj 2009

sig debat om lønnen og hangen til ekstrem luksus i USA’s bank- og finanssektor. For i lyset af den globale nedtur – og bankernes behov for milliardhjælp fra skatteyderne – ser lønnen og de store bonusser ikke kønne ud, hverken i vælgernes eller de folkevalgtes øjne.

Sag på sag har turneret i de amerikanske medier siden jul.

Om Citigroup, der ville købe nyt fly. Om tidligere Merrill Lynchdirektør John Thains ekstravagante kontor-renovering. Om luksusrejser, gratis limousiner og meget mere. Men dråben for politikerne i Kongressen blev nyheden om, at forsikringskoncernen AIG havde udbetalt bonus til sine topchefer for mindst 165 millioner dollar – efter et år 2008, da selskabet kun med nød og næppe undgik konkurs (læs også side 42).

AIG-chefernes bonus fik New Yorks statsadvokat til at indlede en undersøgelse, mens Repræsentanternes Hus rasede og i marts haste-vedtog en lov, der lagde 90 procent skat på udbetalingerne. Loven bliver i øjeblikket diskuteret i Senatet,

hvor det er uklart, om den overlever. Også præsident Obama har luftet forbehold, men vreden over de gigantiske lønninger er stadig helt reel.

Bankchefer forsvarer bonusser Reaktionen og især 90 procent-skatten har været kaldt forhastet og populistisk. Men bag den umiddelbare folkelige vrede lurer også en dybere og mere fundamental frygt – for at lønsystemet og især de gavmilde bonusordninger var med til at puste kredit-boblen op og dermed skabe finanskrisen.

Det frygter blandt andre Paul Krugman, sidste års Nobelpristager i økonomi, skribent ved New York Times og professor på Princeton University, der for nylig mødte den internationale presse i New York: ”Det finansielle system skabte enorme personlige præmier til dem, der formåede at se ud som om, de havde succes – uanset om det var reel succes eller svindel”, sagde han: ”Man

kunne løbe risici, som ingen forstod. Så længe det gik godt, blev man betalt i enorme summer. Og hvis det en dag eksploderede, så kunne man stadig på det personlige plan være meget velhavende“.

Mens de fleste topchefer har holdt ekstremt lav profil, så har enkelte af Wall Streets bankchefer forsøgt sig med et forsvar for lønpakkerne og bonuslønnen. De taler om, at talenter forsvinder til hedgefonde og udenlandske selskaber, hvis de store banker ikke kan følge med i lønkapløbet. Og de afviser, at et bredt flertal af hårdt arbejdende bankfolk, som faktisk har skabt værdi, skal gøres til syndebukke, fordi et mindretal i enkelte afdelinger har løbet alt for store risici.

Betal bankfolk som bureaukrater Regler for aflønning ”vil begrænse vores muligheder for at konkurrere, både her og i udlandet”, skal Goldmans direktør for nylig have sagt direkte til præsident Obama.

Finans maj 2009

➼ 51

cheflønninger

➼

Andre minder – som regel anonymt – om, at børsfolket typisk arbejder 16-18-20 timer i døgnet, og at hele systemet er lagt an på forventningen om millionløn. Det er derfor, man investerer i at uddanne sig og lægger al sin energi og vågne tid i jobbet. Men de gigantiske løn- og boligpakker er formentlig historie, i hvert fald for en tid. Som Goldmans direktør mener også professor Krugman, at der skal ændringer til.

Tilbage i 1980’erne lød argumentet for mere bonusløn, at ”hvis man betaler bankfolk som bureaukrater, så opfører de sig som bureaukrater”, erindrer han og tilføjer med et skævt smil: ”I dag ville vi jo nok ønske, at de faktisk havde opført sig lidt mere som bureaukrater. Jeg mener: Systemet har jo været en katastrofe“.

Men ud over en højere marginalskat så er der ifølge professoren ingen ”nemme løsninger“ på problemet.

Goldmans direktør, Blankfein, gav i sin tale 7. april en serie forslag til ændringer af lønsystemet. Men hans bank er ikke bare den første på Wall Street, som offentligt har leveret noget, der ligner selvransagelse. Det er også den første, som åbent har erklæret sig parat til at rejse ny privat kapital og betale sin statsstøtte tilbage – og dermed slippe fri af statens regler for aflønning hurtigst muligt. ”At drive vores forretning uden statslig kapital ville være lettere. Vi ville være under mindre opsyn og mindre pres“, sagde bankens finansdirektør for nylig og sendte straks aktiekursen i vejret.

Regeringen har endnu ikke reageret, men vil formentlig tillade tilbagebetaling af statsstøtten før eller siden. Som flere amerikanske kommentatorer bemærker, så bliver det spændende at se, om Goldmans ledelse til den tid bare har spillet for galleriet eller faktisk vil indføre sine egne forslag – og begynde at betale bankfolk mere som bureaukrater. n

Bankfolk får mindre løn Samlet set faldt lønnen i USA’s finanssektor med cirka 40 procent i 2008.

Investeringsbanken Goldman Sachs brugte i alt 10,93 milliarder dollar på løn og bonus. 953 af bankens cirka 30.000 ansatte fik udbetalt mere end en million dollar. Ingen ansatte fik mere end en million i kontanter, resten var aktieoptioner.

I 2007 tjente Goldmans direktør, Lloyd Blankfein, cirka 68,5 millioner dollar. Sidste år tjente han og tre ledende medarbejdere tilsammen 9,3 millioner dollar – et fald på 97 procent. For de fleste af bankens topansatte faldt løn og bonus med cirka 70 procent.

Goldman fik i efteråret 10 milliarder dollar i statsstøtte fra USA’s regering, som tvang alle landets største banker til at modtage pengene – for at ingen skulle miste troværdighed eller se svagere ud, hvis de tog imod hjælp fra staten.

I investeringsbanken Merrill Lynch, der nu er ejet af Bank of America, fik 696 medarbejdere i ledende stillinger udbetalt over en million dollar i 2008. John Thain, tidligere Merrill Lynch, var den bedst betalte direktør på Wall Street med en lønpakke på 83,8 millioner dollar i 2007. I januar i år blev han fyret fra Bank of America.

John Mack, direktør hos Morgan Stanley, tjente 97 procent mindre end året før: Cirka 800.000 dollar i løn og 435.000 dollar i forskellige ekstra ydelser, men fik ingen bonus.

Kenneth Lewis, Bank of America, fik i 2008 en grundløn på 1,5 millioner dollar og 275.000 i ekstra ydelser, ingen bonus. Derudover fik han dog også aktieoptioner, så den samlede løn nåede cirka ni millioner dollar – et fald på 56 procent fra 2007.

(Kilder: New Yorks statsadvokat. Wall Street Journal, New York Times)

Nye regler for løn og bonus USA’s kongres har vedtaget regler, der gør, at bonus højst kan udgøre en tredjedel af den årlige indtjening i banker, som modtager statsstøtte.

For nogle virksomheder er der direkte sat et lønloft på 500.000 dollar om året.

Skandalen om forsikringsselskabet AIG fik i marts Repræsentanternes Hus til at vedtage en særlov, som lagde 90 procent skat på bonus. Reglen gælder for ansatte, der tjener over 250.000 dollar om året, og kun i banker, der modtager statsstøtte for mindst 5 milliarder dollar. Loven er dog endnu ikke gået gennem Senatet.

Goldman Sachs foreslår, at løn og bonus ikke kun baseres på resultater – profit eller tab, men også på risici. Lønnen bør bestå af både en fast løn og en årlig bonus. Aktieoptioner bør udgøre en større del af lønnen og først kunne sælges efter mindst tre år, så medarbejderen har virksomhedens bedste for øje.

52

Finans maj 2009

Xxx

MEDLEMSTILBUD FRA

FÅ 25% RABAT PÅ IT-BØGER (SOM MEDLEM AF FINANSFORBUNDET FÅR DU 25% RABAT PÅ BØGER FRA STANDARDFORLAGENE HOS MICROWORLD BOOKS)

MWBooks.dk er en af de førende leverandører af IT-Litteratur på det danske og svenske bogmarked

IT – klubben tilbyder dette medlemstilbud, fordi vi mener vores medlemmer har gavn af at være opdaterede med den nyeste viden inden for it.

Nu har vi skaffet dig 25% rabat på it-litteratur - du skulle tage og spørge din arbejdsgiver, om de ikke vil betale resten!

Læs mere på www.finansforbundet.dk/it. På hjemmesiden kan du også tilmelde dig vores IT-nyhedsservice og blive løbende opdateret om aktiviteter i IT-klubben HUSK !

I ØVRIGT AFHOLDER IT-KLUBBEN GÅ-HJEM MØDE DEN 27. MAJ KL. 17.00 I KØBENHAVN OM WINDOWS SERVER 2008.

STEEN LUND OLSEN, FORMAND FOR FINANSFORBUNDETS IT-KLUB

Finans maj 2009

53

ledelse

Krisen kræver handlekraftig ledelse Jo mere stress der er i en situation, jo vigtigere er det at skynde sig langsomt og gøre de rigtige ting rigtigt første gang, mener erhvervspsykologisk rådgiver Sebastian Nybo, som i den seneste tid har holdt oplæg for over 400 ledermedlemmer af Finansforbundet om ”God ledelse – også i modvind …”

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy

Krisen er et supergodt argument for at holde en afskedsreception for gamle overbevisninger”, siger Sebastian Nybo 54

Finans maj 2009

Du har kørt for stærkt rundt i et sving og mistet herredømmet over bilen, med det resultat at bilen er røget i havnebassinet.

Mange vil gå i panik og skynde sig hurtigst muligt ud af bilen og op af vandet, men i virkeligheden gælder det i denne situation om at skynde sig langsomt, at bevare roen og lade mentalt og kropsligt op til at toppræstere på det helt rette tidspunkt. For der er tid nok til at komme ud af bilen. Du skal under alle omstændigheder vente, til vandet har fyldt førerkabinen – først da er trykket udlignet, og du kan åbne døren. Tag dig derfor al den tid, der skal til, for at frigøre dig af selen, tag nogle dybe indåndinger, og forbered dig på det rigtige tidspunkt til at gå i aktion. Først når vandstanden er over dit hoved, er det tid til at åbne døren og svømme op til over­ fladen.

Sidstnævnte reaktionsmønster lever op til den gode leders egenskaber i en krisetid om både at besidde ro og handlekraft ifølge administrerende direktør og erhvervspsykologisk råd­ giver Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S. Ved otte arrangementer fordelt over hele landet har han for over 400 leder-medlemmer af Finansforbundet givet sine bud på, hvordan man viser god ledelse – også i modvind. ”Jo mere stress der er i en situation, jo vigtigere er det at skynde sig langsomt og gøre de rigtige ting rigtigt – første gang. Du får ikke mulighed for at gør noget om – vel“, siger Sebastian Nybo med henvisning til eksemplet med bilen i ­havnebassinet.

Finanskrisen er en situation med meget stress. De økonomiske tab stiger, forretningsområder skæres fra, der afskediges medarbejdere, og tingene sker så hurtigt, så der er behov for en ny og anderledes måde at anskue tingene på. ”Krisen er et supergodt argument for at holde en afskedsreception for gamle overbevisninger“, siger Sebastian Nybo og får smilene frem hos tilhørerne til foredraget 25. marts i Finansforbundet.

Han fortæller om en af sine kunder – en virksomhed – som har mistet 50 procent af omsætningen på et kvartal, og hvor reaktionen fra en ledende medarbejder er, ”hvor er det bare tarveligt“. ”Det er ren tudekiks, og det kommer man ingen vegne med. Der er ingen grund til at tænke tilbage, når man står midt i en krise. Her gælder det om at tænke fornyelse, forandring og forvandling“, siger erhvervsrådgiveren og husker de lyttende ledere på, at de alle har et genialitetspotentiale i sig.

derne plads og tid til at ytre sig om den måde, arbejdsopgaverne løses på. Men her er der meget at vinde for en leder. ”Det er supervigtigt for dig som leder at skabe en feedback-givende organisation, hvor medarbejderne bliver hørt og set. Husk på, at der i en krise ikke er ret meget tid til at vende udviklingen. Derfor skal man udnytte medarbejdernes kompetencer og potentiale fuldt ud“, siger Sebastian Nybo.

Han peger på tre ting, som virker motiverende og tillidsskabende i kriseledelse; autenticitet, naturlig autoritet og helhedsperspektiv. Omvendt er de tre ting, der ikke virker for lederen i en krisetid, uærlighed, ansvarsforflygtigelse og ­kortsigtede løsninger.

Den coachende ledelsesstil, som anvendes mange steder i dag, skal lægges på hylden til fordel for dyder som ro og handlekraft. Og her spiller kommunikationen med medarbejderne en afgørende rolle. ”Det er vigtigt, at man styrker sin handlekraft uden at blive tromlende. Man skal heller ikke gøre krisen værre ved at skabe drama“, mener Sebastian Nybo og demonstrerer med en række eksempler, hvordan kropssprog og tonefald kan udstråle henholdsvis ro, troværdighed og autoritet. Eller det stik modsatte.

Troværdig kommunikation ”Hvis der er forskel mellem måden og indholdet i ens kommunikation, vinder måden altid”, understreger han.

Eksempelvis er en hånd eller en finger for munden, mens man taler, en uærlighedsgestus, som signalerer, at man tilbageholder noget for lytterne, mens åbne håndflader vendt mod lytterne signalerer åbenhed og troværdighed.

Kommunikationen med medarbejderne er ekstrem vigtig for lederen, og derfor skal man som leder forberede sig grundigt. I sit foredrag tager Sebastian Nybo tilhørerne med på en såkaldt guidet visualisering, hvor tilhørerne med lukkede øjne af Nybos stemme og billedsprog føres ud i naturen blandt dyr, vandfald, skov og strand. Den guidede visualisering har til formål at finde roen og balancen i sig selv, hvilket en god leder er nødt til at have. Øvelsen kan bruges af den enkelte leder forud for et afdelingsmøde, hvor vigtige budskaber skal kommunikeres til medarbejderne. ”Man skal virkelig huske at være ’på’, når man er på. Du har som leder et udvidet ansvar for dine medarbejdere“, påpeger Sebastian Nybo. n

Lås op for feedback En af de vigtigste ting, en leder i en kriseramt virksomhed kan gøre, er at skabe mulighed for feedback i organisationen.

Mange steder er der ikke nogen kultur, som giver medarbej-

Hvis du vil vide mere om Finansforbundets tilbud til ledere, kan du klikke dig ind på finansforbundet.dk/ledere.

Finans maj 2009

55

profilering Foto: Scanpix

erhvervsbanker er vilde med marathon

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

Sponsorering af maraton er blevet vigtigt for erhvervsbanker, idet man her kan opnå kontakt med karrieremennesker og topledere, som udgør en anselig del af løberne. Bank DnB Nord var ikke længe om at slå til, da de fik muligheden for event-marketing som ny hovedsponsor for Copenhagen Marathon Omkring 100 af de op mod 10.000 løbere, som søndag 24. maj stimler sammen i Vester Voldgade i København for at vente på startskuddet til årets Copenhagen Marathon, har et særligt forhold til løbets hoved­ sponsor. De er enten ansatte, kunder hos – eller har forretningsforbindelser til – erhvervsbanken Bank DnB Nord. Derfor har de fået gratis startnumre og transport fra ind- eller udland, foruden tilbud om løbetræning i en længere periode op til arrangementet og indbydelse til sejrsfest. ”Vi slog til med det samme, da vi fik muligheden for at blive ny hovedsponsor, for den pakke, Sparta (løbets arrangør, red.) præsenterede os for, viste klart og gennemskueligt, hvad vi vil få ud af vores sponsorat.

Det er en event, som giver os mulighed for at tilbyde kunder og ansatte en oplevelsesrig udfordring, hvor de også kommer tæt på hinanden en gang ugentligt til fællestræning. Samtidig brander vi os via den intense mediedækning. Vi er som ny bank meget interesseret i at udbrede kendskabet til banken i Danmark“, siger filialdirektør i Bank DnB Nord Henrik Anker Jørgensen.

Bank DnB Nord træder i hælene på Glitnir, der i årevis har været hovedsponsor for flere nordiske maratoner, blandt andet den københavnske. Ifølge Sparta har flere pengeinstitutter henvendt sig for at høre ­nærmere om betingelserne for sponsoraftaler, efter at det stod klart, at kriseramte og nu omdøbte Glitnir var ude af billedet: ”Vi har haft flere henvendelser fra interesserede banker, men vi er godt tilfreds med den aftale, vi har fået med Bank DnB Nord. Den giver os mulighed for at ­arbejde videre med at gøre Copenhagen Marathon til en international maraton”“, siger Dorte Vibjerg fra Sparta.Den københavnske maraton er endnu ikke nået op i sværvægtsklassen, men der har været en lille ­stigning i deltagerantallet år efter år. Samtidig er maratonen blevet mere interessant for pengeinstitutter, fordi løb knyttes stadig hårdere til

56

Finans maj 2009

fi­ nans- og erhvervslivet; den ene topleder efter den anden fortæller i interview om, hvordan han eller hun altid har sine løbesko med sig på ­forretningsrejser, og en erhvervsavis som Børsen skriver udførligt om løb. Copenhagen Marathon slår også på, at en gennemført maraton ­pynter på CV’et.

Sean Fitzgerald Coard, der er administrerende direktør for event­ bureauet Goodwill i Danmark, Sverige og Norge, ser maraton som en ­oplagt mulighed for at brande sig for specielt erhvervsbanker: ”Tidligere handlede sponsor-markedsføring meget om at vise sit logo mest muligt. I dag handler det i højere grad om event-sponsorat, der tiltrækker nye kunder og tilbyder eksisterende noget specielt, for eksempel i form af træning med en løbestjerne, nursing og networking.

Som erhvervsbank kan man opnå kontakt med karrieremennesker og topledere via sponsorering af en maraton, for mange af dem løber“.

Blandt dem ikke så få repræsentanter fra finansverdenen. Dorte Vibjerg fra Sparta har hæftet sig ved, at der ofte er repræsentanter for adskillige pengeinstitutter blandt deltagerne i Copenhagen Marathon. n

Bank DnB Nord Erhvervsbanken, der åbnede i 2006, ejes af Norges største bank, DnB NOR, og tyske Norddeutsche Landesbank. Bank DnB Nord har medarbejdere i Danmark, Finland, Polen og Baltikum. Hovedkontoret i København har 80 medarbejdere tilknyttet.

Banken ønsker ikke at oplyse størrelsen af sit sponsorat. Efter løbet og evaluering vil bankens ledelse tage stilling til, om sponsoratet skal fortsætte.

FLERE FORDELAGTIGE FORSIKRINGER FORUDE

Som medlem af Finansforbundet har du mulighed for at tegne forsikringer via vores gruppeaftale med TrygVesta.

Formålet er at kunne tilbyde attraktive forsikringer til fordelagtige præmier.

For at sikre den fortsatte positive udvikling af forsikringerne har vi indgået en ny administrationsaftale med TrygVesta.

Fra den 1. maj 2009 sker der en række justeringer i forhold til de nye forsikringer du ønsker at tegne, og det gælder for både dækninger og præmier.

For de forsikringer du allerede på nuværende tidspunkt har oprettet sker der ingen ændringer.

For hver af dine forsikringer vil vi skrive til dig inden næste præmie forfalder og fortælle om de nye tilbud, som du har mulighed for at benytte dig af.

Indtil da har du mulighed for at orientere dig på www.finansforbundet.dk/ forsikring, hvor det nærmere indhold af forsikringerne og præmierne fremgår.

En del af den nye aftale, åbner også op for at rejseforsikring, hundeforsikring, forsikring af campingvogne og motorcykler fremover kan tegnes gennem Finansforbundet med medlemsfordele.

Har du i forvejen en sådan forsikring hos TrygVesta, vil denne automatisk blive overført til Finansforbundets gruppeordninger, og du behøver i den anledning ikke at foretage dig yderligere.

Finans maj 2009

57

medlemsservice

a jour meddelelser nyheder servicetilbud

Ny ”Styrk dig selv“-mulighed Finansforbundets Styrk dig selv“-kursuskatalog for efteråret 2009 ­finder du vedlagt denne udgave af Finans. Igen fyldt med udfordrende, spændende og kompetenceudviklende kurser.

Næsten gratis! Eller i hvert fald til en brøkdel af, hvad en kursusplads koster. Netop fordi det stort set er en gave til dig fra Finansforbundet, er der begrænset plads.

Det skal dog ikke afholde dig fra at søge et eller flere af efterårets kurser. Vi har valgt at udbyde lidt flere af de kurser, der har størst efterspørgsel, og som noget nyt kan du nu også deltage i kurset ”Stærkt personligt lederskab“ i Jylland hos Equina, der er vant til at køre denne type kurser, hvor hesten er i ­centrum.

Kast dig over kataloget, og send os en tilmelding senest den 1. juni.

Som noget nyt har vi nu mulighed for at sælge de kurser, som vi udbyder i kursus- kataloget. Din virksomhed kan altså købe et nøglefærdigt ”Kunsten at leve”, ”Race 2009“ eller et af de andre kurser til et antal medarbejdere. Vi sælger kurserne til kostpris. Ring og hør mere om mulighederne hos Peter Weng på tlf.: 3266 1396, eller send en mail til pw@finansforbundet.dk

Ledige kursuspladser på specialuddannelsen

”tillidsmand i en krisetid“ Her er muligheden for at arbejde med tillidsmandens aktuelle og helt konkrete udfordringer. Arbejds­ formen er øvelser og forumteater. To skuespillere udvikler, på baggrund af research inden kurset, et teaterstykke, som illustrerer en vanskelig samtale.

Teaterstykket bruges til at afprøve, hvilke faktorer der henholdsvis fremmer og hæmmer kommunikationen.

Kom og få udvidet dit kendskab til Finansforbundets aktuelle beredskab samt delt dine oplevelser og udfordringer.

På kurset vil du også få mulighed for at prøve ”Mindfulness“ som en teknik til at opbygge egne ressourcer. Mindfulness er en amerikansk metode, som stadig er ny i Danmark. ”Mindfulness“ anvendes i lederuddannelse, i konfliktløsning, stresshåndtering og i elitetræning af sportsfolk. Som tillidsmand skal

58

Finans maj 2009

du både kunne lytte, vise empati, rumme ulykke og overskue komplicerede sammenhænge. På kurset vil du få mulighed for at vurdere, om metoden vil kunne styrke din handlekompetence og arbejdsglæde.

Målgruppen for kurset er tillidsmænd, som har gennemført grunduddannelsen.

Tid og sted: › 17.-18. juni 2009 i Finansforbundets lokaler i København (med overnatning på hotel i København - (tilmeldingsfrist den 11. maj 2009).

› 24.-25. september 2009 på Koldingfjord i Kolding (tilmeldingsfrist den 17. august 2009).

Tilmelding via www.finansforbundet.dk/kurser & karriere/uddannelse/uddannelse for tillidsvalgte/ specialuddannelsen 2009.

Finans Senior Rejser Se aktuelle rejser på www.albatros-travel.dk /finansseniorrejser

feriedagpenge – sådan!

Alle former for dagpengeydelser fra en a-kasse giver ret til feriedagpenge – dog ikke efterløn. Man optjener også ret til feriedagpenge af syge- og barselsdagpenge fra kommunen. Du optjener retten til feriedagpenge på baggrund af de udbetalinger, du har haft i optjeningsåret, som er kalenderåret inden ferieåret.

Inden ferieåret starter 1. maj, får du tilsendt en opgørelse fra FTF-A. Her kan du se, hvor mange dage med feriedagpenge du har ret til.

Du kan også se dit ferieregnskab i Tast Selv via www.

FTF-A.dk.

Har du fået arbejde, kan du stadig få udbetalt de feriedagpenge, du har optjent som ledig.

Betingelser for at få udbetalt feriedagpenge Du skal opfylde følgende betingelser for at få udbetalt feriedagpenge: › Du skal være medlem af en dansk a-kasse. › Du skal have ret til dagpenge i ferieperioden – også når du er i job. › Du skal være lønmodtager eller ledig. › Du skal have afholdt al egen optjent ferie. › Du skal rent faktisk holde din ferie i den per­i­ode, hvor du modtager feriedagpenge.

Hvor meget får jeg i feriedagpenge?

Satsen per dag afhænger af, om du er fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret. Som udgangspunkt får du feriedagpenge efter samme sats som dine almindelige dagpenge.

Kan jeg både få selvoptjente feriepenge og feriedagpenge?

Du kan have ret til både feriepenge og feriedagpenge.

Det sker, når du i løbet af optjeningsåret har optjent egne feriepenge hos en arbejdsgiver i nogle ­perioder og modtaget dagpenge i andre perioder.

Ifølge ferieloven har du højst ret til 25 dages ferie.

Hvis dine samlede antal feriedage giver færre end 25 feriedage i alt, er det ligetil. Du afholder da først din egen optjente ferie. Bagefter afholder du de feriedage med feriedagpenge, du har ret til.

Det er mere kompliceret, når dine egne optjente feriepenge og dine feriedagpenge samlet giver dig ret til flere end ferielovens 25 feriedage. Hvis du har optjent ret til feriedage med dagpenge, skal du højst have holdt et antal feriedage, der svarer til forskellen mellem 25 dage og det optjente antal feriedage med ret til dagpenge. Denne regel sikrer, at du altid kan få udbetalt hele din økonomiske feriedækning (feriegodtgørelse, løn underferie og/eller feriedagpenge), hvis du holder 25 dages ferie (5 ugers ferie).

Ansøgning om feriedagpenge Du skal ansøge om feriedagpenge, senest en måned før din ferie starter. ­Dermed sikrer du, at pengene bliver udbetalt i rette tid. Du søger om ferie­dagpenge gennem Tast Selv via www.FTF-A.dk.

Du skal senest give FTF-A besked om ferien dagen før din første feriedag. Vi kan først udbetale feriedagpenge, når det er gjort. Har du søgt om feriedagpenge i rette tid, måneden før din ferie, behøver du ikke at gøre yder­ligere.

Giv Jobcenteret besked om ferie Hvis du er ledig, skal Jobcenteret vide, at du holder ferie, senest 14 dage før ferien starter.

Hvem underskriver feriekortet Har du optjent egne feriepenge hos en arbejdsgiver, får du tilsendt et feriekort. Det skal skrives under, før du kan få feriepengene udbetalt. Er du i arbejde, skal du selv eller din arbejdsgiver underskrive dit feriekort.

Er du ledig eller modtager andre ydelser fra FTF-A, er det os, der under­skriver dit feriekort.

Hvis du er sygemeldt, skal din bopælskommune underskrive feriekortet.

Finans maj 2009

59

Ledige og seniorer Seniorgruppen nordjylland

Seniorgruppen vejle

Forårstur til Tornby og Tversted Vi kører til Tornby Gl. Købmandsgaard, hvor vi spiser frokost, besøger Ørnereservatet, Tverstedsøerne og spiser middag på ”Tannishus“.

Tid: 26. maj Sted: Bus 1 Nord

Kl.10.00/19.45: Frederikshavn Rutebilstation

Kl. 10.40/20.25 Hjørring Banegård

Kl. 11.00/20.45 Q8, Brønderslev

Bus 2 Syd

Kl. 09.00/22.30 Hobro Rutebilstation

Kl. 09.15/22.10 Rold Gl. Kro

Kl. 09.30/21.50 Støvring ved Shell

Kl. 09.45/21.40 Svenstrup gl. banegård

Kl. 10.00/21.20 Kong Chr. Alle - Kunstmuseet

Kl. 10.15/21.10 Sønderport - Nørresundby

Kl. 10.30/21.00 Vestbjerg-busstop ved købmand Pris: 125,00 kroner

Betaling vedlægges tilmelding i check eller

indsættes på kontonr. 9002 4565445192

(husk at skrive navn, adresse og påstigningssted).

Frist: 15. maj Tilmelding: Hanne Hvidegaard, Gl. Hvidegaard,

Hvidegårds Ager 5, 9800 Hjørring E-mail: gl.hvidegaard@mail.dk.

Evt. afbud til tlf. 98911025.

Seniorgruppen sønderjylland Tur til Kappeln med sejltur på Slien Sejltur på Slien med hjuldamperen ”Schlei Princess“, frokost om bord. Derefter kører vi videre til A.P. Møller Skolen i Slesvig, som vi besøger. Inden hjemturen kaffe.

Tid: 12. maj Sted: Bus nr. 1

Kl. 9.30 fra Hertug Hans Plads, Haderslev

Kl. 10.00 fra Madevej i Aabenraa

Kl. 10.30 fra Rutebilstationen i Krusaa

Bus nr. 2

Kl. 9.50 Kirketorvet i Sønderborg

Kl. 10.10 Banegården i Graasten

Kl. 10.30 fra Rutebilstationen i Krusaa Forventet hjemkomst til Haderslev cirka klokken 19.15 og Sønderborg cirka klokken 18.45.

Pris: 200,00 kroner per deltager Frist: 7. maj Tilmelding Jette Knapp, Birkevej 11, 6300 Graasten.

E-mail: jknapp@pc.dk

Sommerudflugt Bustur til Vedersø, frokost på Vedersø Sognegård, guidet rundvisning i området, middag i Skærup Forsamlingshus.

Tid: 15. juni Sted: Opsamling i bus:

Kl. 9.00 Vejle, Borgvold

Kl. 9.30 Horsens, rutebilstationen

Kl. 8.45 Fredericia, banegården

Kl. 9.15 Kolding, rutebilstationen Pris: 175 kroner for medlemmer,

475 kroner for ledsagere Kontonr: 9402 4800340373 Frist: 25. maj Tilmelding: Lissy Hansen, Bøgballevej 111,

7171 Uldum.

E-mail: lissyhansen@dlgpost.dk Tilmelding skal ske per mail med angivelse af opsamlingssted og indsættelse af beløbet på ovennævnte konto. Husk at skrive dit navn i rubrikken ”tekst på modtagers kontoudskrift” eller i brev med angivelse af opsamlingssted vedlagt check på beløbet til ovennævnte. Specificeret program udleveres i bussen.

Seniorgruppen Fyn Forårstur til Samsø Turen går til Samsø, hvor vi inden overfarten får vores medbragte rundstykker og Kaffe. Båden fra Hou sejler kl. 11.00 og overfarten varer 50 minutter. På Samsø spises de medbragte Sandwich og derefter er der guided rundtur på øen. Undervejs nydes eftermiddagskaffen med kage ved bussen. Kl. 18.00 sejler båden tilbage og der vil blive serveret en middag. Forventet hjemkomst ca. kl. 21.30.

Tid: Tirsdag den 12. maj Sted: Opsamling med bus:

Kl. 6.50 fra Svendborg (SG Hallen).

Kl. 7.45 fra Odense

(Rosengårdscentret Gul-indgang)

Kl. 8.30 fra Middelfart (Stavrby Skov) Pris: Medlemmer kr. 250,00

- ledsager (fælles bopæl) kr. 600,00.

Incl. diverse fortæring + øl/vand Kontonr: Beløbet indsættes på konto

2376 - 5495887725 i Nordea.

Frist: Mandag den 4. maj (Sidste frist 10. maj).

Begrænset deltagerantal.

Tilmelding: Lis Larsen 6616 1413 - Georg Juel 2211 7825 J.E. Jørgensen 6616 4484 - H. Weber Jeppesen 6597 4325 - Ingvard Petersen 6594 2119

- Carl Ove Olsen 6611 8158. Mobilnr. 6616 4484 kan benyttes om morgenen den 12. maj 2009.

På medlemsmødet den 12. marts 2009 blev Carl Ove Olsen og Lis Larsen genvalgt. Endvidere blev Georg Juel valgt ind som nyt medlem af udvalget.

Seniorgruppen århus Kai Normann Andersen-underholdning Oplev Kai Normann Andersens liv i sang og musik ved Frands Ole Overgaard og Bjarne Haahr. Vi starter med spisning.

Tid: 26. maj kl. 11.30 Sted: Restaurant Friheden, Århus Pris: Gratis Frist: 12. maj Tilmelding: kubjerre@mail.dk

Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro Seniorgruppen hovedstaden Sommertur til Frederiksværk Turen går til Frederiksværk, hvor der vil være guider i bussen, som fortæller om byens historie. Vi ser huset, hvor familien Sommer fra tv-serien boede. Vi besøger også Krudtværksmuseet, der har produceret krudt til militære og civile formål gennem mere end 200 år.

Tid: Tirsdag 2. juni kl. 8.30-cirka 17.00

Middag klokken cirka 12.30

– Skipperstuen i Hundested Sted: Afgang fra DGI-byen (Ingerslevgade) kl. 8.30

Høje-Taastrup Station klokken 9.00 Pris: 150,00 kroner Kontonr.: 1551-2561400213 ( husk at anføre navn ) Frist: 18. maj Tilmelding: Anne Marie Matthiesen,

Gl. Køge Landevej 267, 7. tv., 2650 Hvidovre E-mail: matthiesen267@yourmail.dk

Antallet af deltagere er begrænset,

husk navn og tlf.nr. ved tilmelding.

Seniorgruppen roskilde Sommerudflugt den 17. juni Turen går til Fuglsang på Lolland.

Nærmere om turen i Finans nummer 6.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Sønderjylland Tur til Kappeln med sejltur på Slien, 12. maj

Seniorgruppen Nordjylland Forårstur tilTonby og Tversted, 26. maj

Seniorgruppen Vejle Sommerudflugt, 15. juni

Seniorgruppen Århus Kai Normann Andersen- underholdning, 26. maj

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

60

Finans april 2009

Antal deltagere:

Stiger på i:

Seniorgruppen Hovedstaden Sommertur til Frederiksværk, 2. juni

tag hånd om dine tidsrøvere Læs side 62

finansjob

Kvæl dine tidsrøvere At få styr på sin tid handler ikke om bare at blive mere effektiv, for der er en grænse for, hvor effektive mennesker kan og skal være. Det handler om at opleve, at man når det, man prioriterer, siger Trine Kolding, der er ekspert i at håndtere tidsrøvere

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

punkt, hvor man arbejder koncentreret efter en afbrydelse, har mængden af afbrydelser stor betydning for den samlede effektivitet. Jo før man erkender det, des bedre. Vel skal man være tilgængelig, men det er man også, hvis man læser og svarer på mail to gange om dagen“, mener Trine Kolding.

Afbrydelser er i det hele taget enormt tidsslugende, og som mange af os kun alt for godt ved, er de særligt svære at styre i storkontorer: ”For nogle er småsnak med kollegerne det, der får tingene til at glide, for andre er det en uvelkommen og kæmpe tids­ røver. Hvis man oplever det som et problem, skal man tage det op, for der er mange muligheder for at gøre noget ved det. Alt efter arbejdspladsens kultur og størrelse kan man for eksempel aftale, at snak foregår i kaffehjørnet, eller at man kan hejse et lille bordflag eller vende et skilt, hvis man vil arbejde uforstyrret. ”Der er ikke noget hokuspokus over det, det Måske er det også muligt at få indrettet et stillerum, hvor man kan få en plads i handler om at få overblik, få ryddet op og få de situationer, hvor man har mest brug tingene gjort. Men mange har skyklapper på og for arbejdsro“.

Du har sikkert haft travlt i dag. Mon ikke også du havde ­temmelig meget at se til i går - og får det igen i morgen?

Så er du som de fleste. Det er blevet normen at have travlt, og derfor er det en udfordring at have styr på sin tid. ”I virkeligheden ved de fleste godt, hvad der skal til for at få styr på tiden. Der er ikke noget hokus-pokus over det, det handler om at få overblik, få ryddet op og få tingene gjort. Men mange har skyklapper på og har vanvittig svært ved at acceptere, at tid er en begrænset ressource. De ignorerer det og håber, at problemet forsvinder af sig selv“, siger Trine Kolding, der står bag virksomheden Tid & Tanke og underviser i personlig effektivitet og planlægning og har skrevet flere bøger om emnet.

har vanvittig svært ved at acceptere, at tid er en begrænset ressource”.

Trine Kolding, underviser og forfatter

Afbrydelser er enormt tidsslugende Hvis du vil forsøge at få et realistisk forhold til din tid, kan du lægge ud med to arbejdsdage i træk at skrive detaljeret ned, hvad du bruger din tid til. Det vil formentlig kaste lys over en tidsrøver eller to, som du ikke har været bevidst om omfanget af – eksempelvis kan det få dig til at indse, at der er fornuft i det ofte hørte råd om kun at læse og besvare mail to gange om dagen. ”Jeg har kunder, der tjekker mail med tre minutters interval.

Eftersom det kan tage helt op til 20 minutter at nå til det

62

Finans maj 2009

Tidsoptimist

Udskydelse af opgaver eller overspringshandlinger er andre klassikere, som du kan prøve at sætte til vægs ved at opstille mål og delmål. Hvad vil du nå inden frokost, hvornår skal ­opgaven være færdig?

Det skal selvfølgelig være realistiske mål, og mange er ­tilbøjelige til at være for optimistiske, når det gælder tid, og glemmer en joker, der grovspiser tid. Det uforudsete. ”De fleste glemmer alt om det uforudsete, når de lægger planer. For en bankrådgiver kan det eksempelvis handle om, at forberedelsen til et møde og omstillingen til det næste ­sluger tid, man ikke har sat af – eller at der kommer telefonopkald, man er nødt til at forholde sig til“, siger Trine Kolding, der blandt andet har undervist ansatte i finanssektoren.

Hvis du følger rådet om at kortlægge dit tidsforbrug i løbet af et par arbejdsdage, vil du formentlig opnå et mere realistisk forhold til det uforudsete, alt det, som ikke stod på to do-listen fra morgenstunden.

Afstem forventninger Når tidsrøverne og uhensigtsmæssige arbejdsrutiner, for eksempel i forbindelse med møder, er blevet endevendt og trimmet, er der stadig tid at hente, eksempelvis i at afstemme forventninger, før du kaster dig over en opgave: ”Jeg er selv tilbøjelig til at være for perfektionistisk og bruge tid på at finpudse en opgave i stedet for at få den af­sluttet og afleveret. Generelt er der ikke en forventning hos modtageren om, at det skal være så perfekt. Faktisk vil der ofte overhovedet ikke blive bemærket en forskel – så man har brugt tid uden at skabe ekstra værdi“, konstaterer Trine Kolding.

Ikke sjældent er der også en tidsreserve at hente i priori­ tering: ”Alle har travlt, og alting haster. Der er gået inflation i det; det gælder bare om at komme ud over stepperne. Det er ikke altid, der bliver brugt tid på helt at definere, hvad det egentlig skal munde ud i, og det kan betyde spildtid. Bagefter kan man undre sig over, hvorfor det egentlig hastede så meget.

Jeg har kunder, som ringer med en opgave og siger, at det haster. Når jeg spørger: ”Hvornår skal du bruge det?“, har de ikke altid umiddelbart et svar. De ved bare, at det haster“, siger hun.

Vær klar i spyttet Hvis du oplever, at du bliver presset af andre, det være sig kunder, chefer eller kolleger, råder Trine Kolding dig til at være klar i spyttet og lige ud sige, at du ikke kan nå det: ”Som en bankansat fortalte mig, at han plejede at sige, hvis han blev presset: ”Vil du have det nu, eller når det er færdigt?“.

Det kan være fint med lidt humor i den situation. I forhold til kunder er det vigtigt at give dem trygheden og lade dem vide, at du tager hånd om deres forespørgsel eller behov: ”Jeg har ikke mulighed for at tage mig af det lige nu, men jeg ­ vender tilbage senest om to dage“. Bankerne er selvfølgelig i en hård konkurrencesituation, men god service er ikke kun at reagere omgående“, understreger hun.

Trods alle de ydre faktorer, der er med til at styre din tid, er det i sidste ende kampen med dig selv og dine vaner, der er hårdest:

”Det er svært og tager tid at ændre vaner, og den største barriere ligger som regel hos os selv. Men det er muligt. Det handler ikke om bare at blive mere effektiv, for der er en grænse for, hvor effektive mennesker kan og skal være. Det handler om at opleve, at man når det, man prioriterer“, ­pointerer Trine Kolding. Hun er mor til treårige tvillinger, og blandt hendes egne prioriteter er at fastholde en arbejdsuge på 37 timer, selv om hun er selvstændig. Titlen på hendes kommende bog er således ”Førstehjælp til travle børnefamilier“ . n

Gør arbejdsugen superkort Amerikaneren Timothy Ferriss har haft stor succes med sin bog ”4-timers arbejdsuge“, der på dansk er udkommet på Borgens Forlag. Her er en stribe af hans råd:

› Reducer arbejdstiden for at begrænse opgaverne til det vigtige. › Begræns opgaverne til det vigtige for at reducere arbejdstiden. › Styr mod følgende kommunikationsformer i nævnte rækkefølge:

e-mail, telefon og personlige møder. Hvis nogen foreslår et møde, forslår du e-mail i stedet. Nævn andre påtrængende opgaver som begrundelse.

› Kan et møde ikke undgås, møder du op med et klart mål og et fastsat sluttidspunkt.

› Når folk forstyrrer dig enten ved at komme hen til dig eller ringe til dig, spørger du: ”Hvad kan jeg hjælpe dig med?“ i stedet for: ”Hvordan går det?“.

›

L ad være med at tjekke din mail hele tiden. Væn folk til, at du kun læser og besvarer mail to gange om dagen.

› Vær præcis i dine mails, så du undgår overflødige frem- og tilbagebeskeder. Hvis du f.eks. foreslår et møde, så nævn tre mulige tidspunkter.

› Husk, at det er din opgave at lære dine omgivelser at være effektive.

Der er ikke andre, der gør det for dig!

➼

Finans maj 2009

63

finansjob

han har styr på tiden Privatkundedirektør Jens Barslund har hele sit arbejdsliv været meget opmærksom på, hvordan han bruger sin tid optimalt

64

Finans maj 2009

finansjob

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Alex Tran

Du skal have en undskyldning parat, hvis du kommer for sent til et møde med Nordeas privatkundedirektør på Fyn, Jens Barslund. Og sørg for, at den er god: ”Jeg hader, når nogen kommer for sent! Man sidder måske fem mand og venter på en enkelt person. Det er det rene ­tidsspilde“.

At sjuske med tid er fremmed for 48-årige Jens Barslund selv. For eksempel bruger han sin transporttid i bil til arbejdsrelaterede telefonsamtaler, og han lægger løbende planer, så arbejdstid og opgaver går op. ”Jeg har en god følelse af, at jeg styrer tiden, den styrer ikke mig. Det tror jeg er en vigtig forudsætning for at undgå stress“, siger han.

Et vigtigt redskab i hverdagen er en fælles kalender for Nordeas ansatte. Her plotter Jens Barslund alle sine aftaler og møder ind foruden dage, som han vil bruge til uforstyrret at hellige sig opgaver. Han sørger også for at lægge ekstra luft ind til det uforudsete: ”Jeg er rimelig tro mod den kalender, jeg har lagt. Det kan jeg være, fordi jeg sørger for at være på forkant og har realistiske forestillinger om, hvad jeg kan nå. Selvfølgelig kan der ske noget, som smadrer tids-

planen, men så finder jeg ud af, hvordan der skal omprioriteres i kalenderen. Jeg forestiller mig ikke bare, at jeg nok når det på et tidspunkt, jeg finder ud af hvornår“, fortæller Jens Barslund.

Han praktiserer desuden klar tale, hvis nogen prøver at snuppe en luns af hans tid, når han ikke har nogen tilovers. Såvel kunder som medarbejdere får at vide, at han ikke har tid nu, og i stedet fastsættes et andet tidspunkt for et møde eller en drøftelse.

Blandt de tilbagevendende punkter, som prioriteres i hans arbejdshverdag, er morgenens tavlemøder, som Jens Barslund har stået for at indføre på Fyn, og som holdes i alle Nordeas afdelinger. ”Vi står op under mødet, så man ikke sidder og falder hen, og det varer højst 15 minutter. Vi tager en runde og hører om gårsdagen – og om der var succeshistorier, vi kan lære af. Bagefter tager vi det fremadrettede, hvad har den enkelte af planer for dagen. Det betyder blandt andet, at vi samlet set bliver bedre til at styre tiden og mere effektive“, siger Jens Barslund, der har kunnet måle stigning i antallet af kundemøder, efter tavlemøderne blev indført for halvandet år siden. n

SIDDER DU PÅ DEN RIGTIGE STOL? Finansjob.dk er din indgang til job og karriere i finanssektoren.

Opret dit CV og få besked på mail om nye stillingsopslag, der matcher dine kriterier.

Sammenlign din løn med niveauet for lignende stillinger.

Brug vores afklaringsværktøj til at skabe overblik over, hvilke jobtyper der passer til dine kompetencer.

FINANSJOB.DK - MERE END EN JOBPORTAL

Finans maj 2009

65

finansjob

banker har et godt image blandt unge Finanssektoren kommer ind på en andenplads over de brancher, danske gymnasie- og handelsskoleelever foretrækker at søge ind i, viser ny undersøgelse

Af Jonatan Lykke-Olesen jlo@finansforbundet.dk

Finanssektoren er hverken kedelig eller grå. Den rummer ­derimod gode ­muligheder for forskellige karriereveje og er fagligt udfordrende. Det lyder måske som propaganda for at lokke de unge til at vælge en bankuddannelse.

Men det er det ikke. Tværtimod er det mange unges syn på den finansielle ­sektor, hvis man spørger på landets gymnasier og handelsgymnasier. Det har Finansrådet gjort i samarbejde med CBS og DEA (Dansk Erhvervsforsknings Akademi), og det er blevet til rapporten ”Kampen om Kompetencerne“, som bygger på svar fra 575 unge.

I rapporten kan man blandt andet læse, at finanssektoren ligger næsthøjest på ønskelisten, hvis de unge frit kunne vælge branche. 76 procent af de unge vurderer, at der i den finansielle sektor er gode muligheder for forskellige karriereveje. Og 90 procent af de unge mener, at det er vigtigt eller meget ­vigtigt, at man i sit job bliver fagligt udfordret til daglig. Det giver tilsyne­- ladende finanssektoren gode muligheder for at tiltrække de næste gene- rationer, da 69 procent af de adspurgte finder sektoren fagligt udfordrende.

mænd overvurderer deres arbejdstid Mænd har det med deres arbejdstid, som lystfiskere har det med ­deres fangst. Jo større, desto bedre. Og det uanset, om virkeligheden nu også helt stemmer overens med historierne. Hvor mænd i gennemsnit angiver deres ugentlige arbejdstid til at være 38,3 timer, så viser lønstatistikken, at de reelt kun arbejder 36,5 timer. Omvendt forholder det sig med kvinderne, der i gennemsnit underdriver deres arbejdstid med lige knap to timer om ugen. Det skriver Ugebrevet A4 med henvisning til en ny undersøgelse af danskernes arbejdstid, som SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har foretaget.

Ifølge mandeforsker og lektor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitetscenter Kenneth Reinicke skyldes mænds over­ vurdering af deres egen arbejdstid, at mange opfatter det som maskulint at knokle igennem. Og derfor tenderer de til at smide en time eller to på, når de bliver spurgt. ”Mænd vurderer sig selv og andre ud fra deres præstationer på arbejdsmarkedet. Det giver prestige at arbejde som en gal”, siger han til ugebrevet A4.

Generation ”Why“?

Idræt kan bane vejen til chefjob

Men med de konklusioner kan branchens ledere ikke bare læne sig tilbage og vente på, at de unge banker på døren for at spørge om arbejde. Næste ­generations arbejdstagere, kaldet Generation Y, rummer nye udfordringer for finanssektorens chefer. Forskningsleder fra Center for Ungdomsforskning Jens Christian Nielsen har beskæftiget sig med de små årgange fra 1980’erne. ”Generation Y er de unge, som ikke bare gør, som der bliver sagt, men stiller spørgsmål til opgaven, virksomheden eller ledelsesstilen. Det er ikke længere, hvad kan jeg gøre for ­virksomheden, men hvad kan virksomheden gøre for mig“, siger Jens Christian Nielsen.

Cheferne skal med andre ord være klar til at imødegå de unges ønsker og behov og forklare, hvorfor og hvordan en arbejdsopgave giver mening. ”Lederne skal kunne leve op til det billede, de unge har af branchen“, ­ siger Jens Christian Nielsen. n

"Gode sociale kompetencer og evnen til at lede team kan overføres helt eller delvist til lederjobbet, hvor der ofte er brug for at kunne knytte professionelle relationer og opbygge medarbejderteam. Så man kan roligt skrive sine ledererfaringer fra idrætsforeningen ind i sit cv“, siger Niels Henriksen ledelsesrådgiver Niels Henriksen, Ledernes Hovedorganisation til epn.dk Næsten halvdelen af de adspurgte ledere, 47 procent, vurderer det som positivt i rekrutteringsøjemed, hvis ansøgeren er aktiv i organisations­ arbejde. Og 35 procent peger konkret på, at det er et plus, hvis en ansøger kan skrive idrætsleder på sit cv.

66

Finans maj 2009

Erfaringer fra et frivilligt lederjob i idræt giver teamkompetencer og energi, der kan bruges i et civilt lederjob, konkluderer en undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation, hvori 322 ledere beskriver, hvad der efter deres mening kendetegner personer med erfaring som idrætsledere.

Find dit nye job hos BEC

JOB MED PENSION Bogstaveligt talt, for vi mangler nogen, der ved noget om pension.

Der er tale om nogle temmelig forskellige stillinger, selvom de alle handler om at videreudvikle og implementere fremtidens førende pensionssystem. Derfor er det nemmest at gå ind på www.bec.dk/job og læse mere dér.

Overordnet er vi på udkig efter folk med stor viden om pension. Nogle af stillingerne vil kræve et indgående kendskab til it. Andre kræver stort set ingen erfaring med computere – den slags har vi jo folk til.

Roskilde l 46 38 24 00 l www.bec.dk BEC – Bankernes EDB Central – er et it-hus for virksomheder i den finansielle sektor. Vi er over 900 ansatte.

97 % af os er tilfredse eller meget tilfredse med BEC som arbejdsplads, og 82 % vil anbefale andre at søge job i BEC.

BEC

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

'41 1FOTJPO FS NFE EJH J BMMF MJWFUT GBTFS

7J UJMQBTTFS EJO QFOTJPO UJM ClEF TNl PH TUPSF PWFSSBTLFMTFS /PHMF CFHJWFOIFEFS LBO QMBOM HHFT OPL Tl NFHFU PH BMMJHFWFM PWFSSBTLF "MMF OESJOHFS J EJO UJMW SFMTF BG G EFS OZF CFIPW GPS LPOPNJTL USZHIFE %FU FS EFSGPS WJ LBO UJMQBTTF EJO '41 1FOTJPO HFOOFN IFMF MJWFU 'SB TJOHMFMJW UJM GBNJMJFMJW 'SB MFKMJHIFE UJM IVT 'SB KPC UJM KPC 'SB USBWMIFE UJM PSMPW 0H GSB M ONPEUBHFS UJM MJWTOZEFS 7J FS EFS IFMF UJEFO GPS BU HJWF EJH CFESF SlE UJM FU CFESF MJW - T NFSF PN EJOF GPSEFMF Ql XXX GTQ EL

5BH WPSFT C SOFQFOTJPO TPN FLTFNQFM %FO LBO TJLSF EJOF C SO PH TUFEC SO FO NlOFEMJH VECFUBMJOH GSFN UJM EF FS lS IWJT EV LPNNFS VE GPS FU VIFME %FU FS BMESJH SBSU BU U OLF Ql BU EFS LBO TLF EJH OPHFU .FO EFU FS HPEU BU WJEF BU EJO '41 1FOTJPO ClEF LBO SVNNF FO PQTQBSJOH PH FU TJLLFSIFETOFU %FU H S EFU NFHFU MFUUFSF BU OZEF ClEF TNl PH TUPSF PWFSSBTLFMTFS