Magasinet Finans nr. 5/2010 by Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. 5, 2010

bankrådgiver i livsfare Om natten sov jeg ikke, og om dagen kunne jeg ikke koncentrere mig, fortæller privatkunderådgiver om de 14 dage, hvor en kunde dagligt ringede og truede med at slå hende ihjel Læs side 12

TA’R DU HÅND OM DIN PERSONLIGE UDVIKLING? Første skridt er, at du finder ud af, hvilke mål der er vigtige for dig. Næste skridt er, at du bruger effektive metoder til at nå dine mål. Med e-learning-kurset Sæt mål og nå dem får du hjælp til succesfuld personlig udvikling: Du får metoder til at identificere dine mål Du får inspiration til at prioritere dine mål Du får værktøjer, så du er klar på din handlingsplan Tør du? Eller vil du fortsat blot drømme? Se mere på www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

indhold 12 truet på livet

I 14 dage ringede en kunde, der havde mistet penge ved en investering og truede med at slå privatkunderådgiver fra Jyske Bank ihjel.

16 få nydanskere i banken

business as usual

er er mangel på kvalificerede ansøgere af anden etnisk baggrund til D finanssektoren

22 ældreboom på arbejdspladsen

iden 1993 er der sket en tredobling af finansansatte som er 50 år S eller derover

24 business as usual

e store banker på Wall Street er tilbage i samme spor som før D september 2008 med anvendelse af de samme produkter, som blev kritiseret for at udløse krisen

30 TEMA: pause fra ræset

tigende arbejdspres og et ønske om at være et helt menneske, der har S mange andre interesser end arbejdslivet, kan i de kommende år få mange til at tage orlov fra jobbet

40 bankfolk under nålen

I følge en Gallup-måling er hver tiende dansker tatoveret. Her kan du møde tre bankfolk, som fortæller om deres tatoveringer

45 finanskrisen er slut

Tema: pause fra ræset

heføkonom Steen Bocian, Danske Bank, tør godt konkludere, C at den finansielle krise er slut

30-37 det faste

bankfolk under nålen

4-11

Nyheder

leder

38-39

globalt

bankhistorie

spørgehjørnet

Ajour – meddelelser og medlemstilbud

52-53

arrangementer for ledige og seniorer

54-57

Finansjob – nyt om job og karriere

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 5, maj 2010. Næste nummer fredag 4. juni 2010• Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Jens Sillesen (DJ), jsi@finansforbundet.dk•Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk • Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest mandag 10. maj. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Ricky Molloy

Finans maj 2010

Nyheder

❜

markedet for dygtige investe ringsforvaltere i vid udstræk ning globalt. Det betyder intet, om man sidder foran fire skær me i Frankfurt eller København. Afskaffer man bonusordninger ne i bankerne i Danmark, vil en masse medarbejdere simpelthen forlade landet til fordel for London eller Frankfurt”. Professor Casper Rose, CBS, til Berlingske Tidende

Bankdirektør politianmeldt Finanstilsynet har politianmeldt EBH Bank og EBH-Fonden for kursmanipulation af EBH Bank-aktien i perioden op til bankens sammenbrud i efteråret 2008. Samtidig er Dexia Bank Danmark politianmeldt for at have deltaget i kursmanipulationen. De to tidligere bankdirektører i den kollapsede nordjyske EBH Bank, Jens Nielsen og Finn Strier Poulsen, aftalte bankens fremtidige aktiekurs per e-mail med en navngiven børshandler hos Dexia Bank Danmark. Det skriver dagbladet Børsen. Finanstilsynet undersøger fortsat, om der også er foretaget ulovlig insiderhandel med EBH Bank-aktier. Anklagerne fremsættes blandt flere andre i den politianmeldelse, som Finanstilsynet har afleveret til bagmandspolitiet. Ifølge politianmeldelsen blev der foretaget ulovlige støtteopkøb af EBH Bank-aktier for cirka 300 millioner kroner. En redegørelse fra Finanstilsynet konkluderer desuden, at det var EBH Banks kraftige udlånsvækst for lånte penge, der sammen med en række store og meget risikobetonede udlånsengagementer inden for fast ejendom og pantebreve var medvirkende til bankens sammenbrud.

Minister: Anmeld mobning anonymt Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) lancerer nu en pakke med fem konkrete tiltag, der tilsammen skal bekæmpe mobning ude på arbejdspladsen, herunder en særlig hotline til Arbejdstilsynet. Ifølge ministeren er mobning et alvorligt problem, idet de mobbede har 61 procent mere sygefravær end andre, og det koster samfundet mange penge. Omkring 40.000 mennesker føler sig mobbet på arbejdet ugentligt, og på årsbasis føler 180.000 sig mobbet. Det skønnes, at sygefravær årligt koster det danske samfund 37 milliarder kroner. Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, hilser ministerens forslag velkommen. ”Når kolleger og ledere mobber, så har det enorme konsekvenser for offeret, og det er fuldstændig uacceptabelt, at det overhovedet forekommer på arbejdspladserne. Og når det så oven i købet er hele ni procent, der er udsat for mobning, så er det i min bog en katastrofe. Og det skal stoppes”, siger hun. Solveig Ørteby opfordrer alle arbejdspladser til at udarbejde en mobbepolitik, som gør det helt klart, at mobning ikke vil blive tolereret på arbejdspladsen.

Ankenævn udvides Pengeinstitutankenævnet, der behandler klager over banker og sparekasser, får øget kapaciteten i løbet af 2010. Der vil blive søgt om yderligere dommere til at hjælpe med at afgøre sagerne, og antallet af juridiske medarbejdere i sekretariatet fordobles fra tre til seks.

Finans maj 2010

”Målet er at komme ned på seks måneders behandlingstid, som også var niveauet før finanskrisen”, siger Susanne Dolberg, underdirektør i Finansrådet. Aktuelt ligger sagsbehandlingstiden på cirka 12 måneder, og det er ifølge både Fi-

nansrådet og Forbrugerrådet for lang tid. Den lange sagsbehandlingstid er opstået, fordi Pengeinstitutankenævnet i 2009 modtog ikke færre end 1.304 sager, hvilket er mere end i de tre foregående år tilsammen.

nyheder

Tinglysning frustrerer bankfolk Den digitale tinglysning, der blev indført september 2009, har været en hård belastning for rådgiverne

er dem, der står ’med palmerne i hånden’ i den enkelte situation og skal afmontere en kunde, der kan være nok så gal. Selvom kunderne i sidste ende udviser forståelse, er de naturligvis kede af de ærgrelser, forsinkelserne giver dem”, siger Kim Kolling, som dog understreger, at han nu begynder at se en ende på problemerne. Ifølge tillidsmanden tager digital tinglysning i sin nuværende form længere tid for medarbejderne end traditionel papirtinglysning. I Finansforbundet er man ikke begejstret for, at virksomhederne i den finansielle sektor har skåret i medarbejderstaben i forventning om at spare ressourcer. Resultatet er, at der mangler medarbejdere til at klare tinglysningen, og at en del af dem, der er tilbage, arbejder over og risikerer at gå ned med stress. ”Det er helt uacceptabelt, at det er medarbejderne, der må bøde for det. Sektoren burde i stedet fastansætte mere personale”, mener Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby. Digital tinglysning blev lanceret den 8. september 2009, og 75.000 sager i tingslysningssystemet venter nu på at blive ekspederet. Finans har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Domstolsstyrelsen, der står bag den digitale tinglysning./KH

Foto: Stig Stasig

Unødvendigt arbejdspres, overarbejde og rasende kunder. Det er ikke rare tider for personalet, der arbejder med den digitale tinglysning. Frustrationen er stor både hos kunder og medarbejdere, fordi systemet, der blev indført i september 2009 for at give en hurtigere tinglysning, indtil nu har virket stik modsat. Kim Kolling er bankrådgiver og tillidsmand i Nordea i Taastrup og fortæller, at digital tinglysning har sin bagside: ”Det er et godt system, hvis sagen er ligetil, men som det er nu, fungerer det i mange tilfælde uhensigtsmæssigt. Før systemet gik i luften, lovede man os, at 95 procent af sagerne ville blive ekspederet hurtigt, mens de sidste fem procent ville tage længere tid, fordi der ville være dokumenter, der manglede at blive digitaliseret. Som jeg oplever det, er det nærmest omvendt, og jeg tror, nogen har vendt brøken på hovedet”, siger Kim Kolling. Han henviser til, at mange vigtige dokumenter endnu ikke er blevet tastet ind i systemet, og det skaber flaskehalse og store forsinkelser i ekspeditionen. Konsekvensen er, at det koster kunderne megen tid og ærgrelse og i nogle tilfælde penge. ”Mange medarbejdere sidder nærmest og hiver totter ud af håret i bar frustration, for det

”Mange medarbejdere sidde rnærmest og hiver totter ud af håret i bar frustration”, siger tillidsmand Kim Kolling fra Nordea i Taastrup.

Retssag på vej Danske Boligadvokater har på et bestyrelsesmøde taget skridt til at undersøge mulighederne for et gruppesøgsmål mod staten. Foreningen ønsker at få erstattet de tab og ekstra omkostninger, som boligkøbere har lidt, i den periode hvor den digitale tinglysning ikke har fungeret. Det fremgår af en pressemeddelelse på Danske Boligadvokaters hjemmeside.

Ifølge Computerworld kan det blive it-leverandøren bag digital ting lysning, CSC, der kommer til at hænge på regningen, hvis staten ender med at skulle betale erstatning til de boligejere, der har lidt økonomiske tab, fordi deres bolighandel er blevet forsinket på grund af den digitale tinglysning.

Finans maj 2010

nyheder

Banker skal jage skattesvindlere

Et godt sexliv forebygger stress Personer med et godt og velfungerende sexliv har mindre jobrelateret stress og en lavere forekomst af problemer som depression og angst, viser et svensk forskningsprojekt, der er baseret på en analyse af 900 mænd og kvinder, deres stressniveau på arbejde og derhjemme og kvaliteten af deres sexliv. Et godt parforhold giver ifølge projektet nogle helt fysiologiske fordele. ”Vi fandt blandt andet, at der generelt var færre problemer med søvnbesvær og smerter, som er symptomer, man ofte ser i forbindelse med stress. Vi kan se, at denne sammenhæng gør sig gældende både hos mænd og kvinder”, siger psykolog Ann-Christine Andersson Arntén, som er tilknyttet Psykologiska Institutionen ved universitetet i Göteborg, til magasinet Psykologi.

”Jeg har aldrig anset folkene i Roskilde Bank for at være kriminelle. I Roskilde Bank var man aggressiv, forkert ekspo neret og lavede dårligt bank håndværk. Det er modsat EBH Bank, hvor meget tyder på, at der også er foregået noget kriminelt“. Henning Kruse-Petersen, Bestyrelsesformand i Finansiel Stabilitet, til Berlingske Business

Finans maj 2010

Finansrådet opfordrer nu sine medlemmer til at hjælpe skattemyndighederne i jagten på skattesvindlere. Bankerne opfordres til at imødekomme SKATs anmodning om at indhente oplysninger om transaktioner til og fra 51 lande i en periode på fem år. Oplysningerne skal danne grundlag for SKATs projekt Money Transfer. Det skriver Finansrådet i en pressemeddelelse. Finansrådet har fået kammeradvokatens ord for, at SKATs anmodning har hjemmel i lovgivningen. Direktør i Finansrådet Jørgen A. Horwitz siger, at Finansrådet ikke vil tøve med at opfordre bankerne til at stille de ønskede oplysninger til rådighed for SKAT.

Seniorer ikke skræmt af krisen Finanskrisen har gjort, at arbejdsstyrken svinder ind. Ifølge Nordea er der blevet omkring 75.000 danskere færre på arbejdsmarkedet som følge af de dårlige tider. Det er unge, der vælger at tage en uddannelse, udlændinge, der rejser hjem, og ældre, der vælger at gå på pension og efterløn. Men i finanssektoren er efterlønnen ikke blevet mere attraktiv siden finanskrisens begyndelse. Selvom finanskrisen har kostet små 3.000 ansatte jobbet gennem fyringer og frivillige aftrædelser, så skræmmer det ikke seniorerne i finanssektoren til at gå på efterløn. Andelen af finansansatte medlemmer af FTF-A, der er gået på efterløn, er ikke steget de seneste år. Antallet af efterlønsbegæringer er ganske vist steget fra 736 i 2005 til 905 i 2009, men det skyldes, at antallet af ældre i sektoren er hastigt stigende.

leder

muligheden for at trække sig væk i perioder bør være en integreret del af et arbejdsliv

arbejdsliv med pauser Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

presset på medarbejderne i den finansielle sektor stiger. Det vidner Finansforbundets kvartalsvise trivselsundersøgelser om. Virksomhederne stiller store krav til effektivitet, og grænserne mellem arbejdsliv og privatliv flyder mere sammen end nogensinde før. Som medarbejder kan man klare et højt arbejdstempo i perioder, men man kan ikke køre med 200 kilometer i timen gennem et helt arbejdsliv. Derfor må vi gå nye veje i den måde, vi betragter og indretter arbejdslivet på. Vi er tilbøjelige til at anskue arbejdslivet som en konstant. Uanset hvilken livssituation vi befinder os i, så har vi en antagelse om, at arbejdsevne eller -lyst ikke må blive berørt af det. Men sådan hænger verden bare ikke sammen. De fleste mennesker gennemlever deres liv som en bølge-/dal-bevægelse. Vi bliver gift, vi bliver skilt, vi eller vores børn bliver syge og raske igen, vi har uanede mængder energi, eller vi føler os drænet for energi – oplevelser, som de fleste ganske naturligt vil placere i den private sfære. Men det er naivt at tro, at de begivenheder ikke har indflydelse på vores arbejdsliv og på, hvordan vi trives med det. Et fast indslag i stressdebatten er arbejdsgivernes sang om, at stress også kan skyldes medarbejdernes problemer på hjemmefronten, og at det derfor ligger uden for virksomhedens rækkevidde. Men det er ikke realistisk at foretage den skelnen, og de fleste arbejdsgivere ser da heller ikke noget problem i, at medarbejdere er indstillet på fleksible grænser mellem arbejde og privatliv – når det går godt vel at mærke. Derfor er det kun rimeligt at forlange, at arbejdsgiveren til gengæld respekterer og kan rumme, at et skrantende privatliv kan få indflydelse på arbejdslivet. Finansforbundet har lanceret begrebet livsfaser, hvor målet netop er, at virksomhederne skaber rammer for deres medarbejdere som hele mennesker med individuelle og skiftende behov gennem hele livet. Hvem siger for eksempel, at arbejdstiden skal være konstant? Nogle perioder har man lyst og overskud til at kaste rigtig mange timer efter arbejdet for senere at arbejde færre timer eller holde orlov for at beskæftige sig med noget helt andet. Muligheden for at trække sig væk i perioder bør simpelthen være en integreret del af et arbejdsliv. Det kan være en af vejene til en fleksibilitet, der kommer både arbejdsgiver og medarbejder til gode. For der skal være sammenhæng i tingene i fremtidens fleksible arbejdsmarked. n

Finans maj 2010

nyheder

Urimelig skat på arbejdskraft Det er fornuftigt, at man på globalt plan debatterer indførelsen af en særlig ansvarsskat for den finansielle sektor, men helt urimeligt, at man i Danmark forhøjer lønsumsafgiften, mener Finansforbundet Finanssektoren har for længst overskredet landegrænser og er blevet global. En global bankskat, som G20-landene overvejer at indføre i samråd med Den Internationale Valutafond (IMF), er derfor helt rimelig og logisk, mener Finansforbundet. ”Den finansielle sektor spiller en global rolle i den økonomiske infrastruktur, og det er ganske naturligt at finde internationale løsninger på internationale problemer”, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen. Derimod bør det også betyde, at lønsumsafgiften bør fjernes. Det er reelt en skat på

arbejde, og stiller de danske virksomheder ringere i den internationale konkurrence. Lønsumsafgiften blev i sin tid indført, fordi de finansielle virksomheder i Danmark er fritaget for moms på en række finansielle produkter. I stedet betaler de en afgift, der er beregnet på baggrund af lønudgifter til medarbejderne. Finansforbundet har tidligere foreslået, at man i stedet for at beskatte arbejde i sektoren indfører en afgift, der beregnes på grundlag af virksomhedernes indtjening. ”Det er hverken fornuftigt eller rimeligt, at sektoren i Danmark samtidig særbeskattes på

arbejdskraften som eneste land i Europa bortset fra Frankrig. Danmark går national enegang på et særbeskatningsområde, som oven i købet – og stik imod sund fornuft - rettes mod arbejdskraften og ikke indtjeningen. Hvis Danmark tilslutter sig en særlig ansvarsskat, så bør det være en kærkommen lejlighed til at droppe lønsumsafgiften. Det vil skabe lige konkurrencevilkår med udlandet og hindre, at vi mister danske arbejdspladser”, siger Michael Budolfsen./CJO Læs også side 39

Ny bankpakke udsætter konsolidering Bankpakke 3 forlænger bankernes chancer for selvstændighed, vurderer flere analytikere og bankdirektører Sandsynligheden for en stor konsolideringsbølge blandt pengeinstitutter er faldet markant, efter den politiske udmelding om en bankpakke 3, der blandt andet indeholder en treårig statslig garanti for udstedelser af bankobligationerne. Det vurderer flere analytikere og bankdirektører over borsen.dk "Jeg tror ikke, at nogen banker kommer i problemer i år. Med statsgaranti for udstedelser har bankerne fået arbejdsro – eller kunstigt åndedræt. Derfor er der ikke udsigt til det store antal konsolideringer," siger aktieanalytiker Christian Hede fra Jyske Bank. Formueforvalter Thomas Berngruber fra Formuepleje er enig.

Finans maj 2010

"Danmarks store antal banker gør, at der vil ske en konsolidering. Men det bliver i mindre grad, fordi bankerne er tvunget til det. Der er større sandsynlighed for, at banker kan skaffe den nødvendige kapital, end at de går ned," siger Thomas Berngruber ligeledes til borsen. dk. I Sydbank forventer adm. direktør Carsten Andersen heller ikke en bølge af forestående konsolideringer. Er du som bank bekymret for din funding, så kan du hente den nødvendige kapital ved hjælp af bankpakke III, konstaterer bankdirektøren. "Den giver sektoren en hjælpende hånd. Banker får tid til at få deres problemer klaret

eller til at besinde sig ved at søge i havn hos en kollega og på den måde finde nye konstellationer," siger Carsten Andersen til borsen.dk. Spar Nords adm. direktør, Lasse Nyby, forventer også konsolideringer forude, men de vil komme drypvis. "Jeg tror ikke på, at konsolideringsbølgen bliver så stor, som flere har sagt. Bankerne har i to år kendt datoen for udløbet af bankpakke I og har derfor haft god tid til at forbedrede deres likviditetssituation," siger Lasse Nyby til borsen.dk./CJO

Fyld kassen hurtigt med dine kundefordringer

PayEx betyder Experts in Payments. Præcis, hvad hele virksomheden er – eksperter i betalinger. Vi fokuserer på vores unikke kerneforretning: At hjælpe andre med at fokusere på deres kerneforretning. Med PayEx Fakturaservice hjælper vi dig med alt fra fakturering og debitorstyring til inkasso.

Der er mange fordele med Fakturaservice:

 Slip for administrationen og få frigjort ressourcer – send os fakturagrundlaget og vi klarer resten

 Mulighed for Fakturabelåning – kreditsalg ændres til kontantsalg

 Nordisk integreret platform – vi håndterer betalinger via alle kanaler fx. netbetalinger, mobilbetalinger, betalingsterminaler mv.

 Kom hurtigt og enkelt igang – der er ingen etableringsomkostninger ved Fakturaservice

Besøg os på www.payex.dk for mere information. Du kan også ringe på tlf. 33 12 10 30 eller sende en mail til sales@payex.dk

PayEx A/S, Lyngbyvej 28, 2100 København Ø

nyheder

Advarsel mod for meget regulering

procent af Skælskør Bank er statens

Finansrådet advarer om, at de mange forslag til regulering af bankerne fra Baselkomiteen, Basel III, som for tiden diskuteres i EU-regi kan føre til reduceret vækst og tab af job i en tid, der har behov for det modsatte. ”Der er ingen tvivl om, at der skal kigges på regulering, men det er en balancegang. Hvis man regulerer for hårdt kan det have alvorlige konsekvenser,” siger kontorchef Morten Frederiksen, Finansrådet. De væsentligste foreslåede stramninger handler om likviditet, kapital og kapitalkrav og om hensættelser og nedskrivninger. Alene forslaget om tre procent højere kapitalkrav kan koste danske banker cirka 50 milliarder kroner./ET

En pakke der ikke blev Når Skælskør Bank konverterer den hybride kernekapital i forbindelse med bankpakke 2 til aktier, vil det betyde, at staten kommer til at eje 57 procent af aktierne i den vestsjællandske bank. Bankdirektør Henrik Borup Jeppesen siger til RB-Børsen, at staten bliver en aktionær som alle andre, men han erkender samtidig at forberedelsen på en tid uden staten som medejer starter med det samme. ”Vi arbejder henimod at levere det bedst mulige resultat og at stå som en så trimmet bank som muligt, så vi er så lækre at danse med som overhovedet muligt, hvis der skulle komme en konsolidering i sektoren”, siger Henrik Borup Jeppesen.

Dårlig trivsel øger sygefraværet Trivselsproblemer og højt sygefravær hænger tæt sammen, viser en ny undersøgelse, som Capacent Epinion har foretaget for PFA Pension, skriver Dagbladet Børsen. Analysen viser, at 40 procent af danskerne på et tidspunkt i deres arbejdsliv har oplevet, at trivselsrelaterede problemer har medført sygefravær. 44 procent af de adspurgte kvinder svarer, at de har taget sygedage på denne baggrund, mens det gælder for 35 procent af mændene. Hver dag er 150.000 danskere sygemeldt fra deres arbejde. Det svarer til fem procent af arbejdsstyrken. På fem år er det længerevarende sygefravær steget med 25 procent, og antallet af personer, der har modtaget sygedagpenge i over et år, er i samme periode vokset med en tredjedel. Ifølge Beskæftigelsesministeriet koster sygefravær hvert år det danske samfund mindst 37 milliarder kroner.

Finans maj 2010

åbnet

Et enkelt eksportlån. Det var hvad der kom ud af krisepakken til landets banker og eksportvirksomheder i løbet af eksportlåneordningens første leveår. Af de 20 milliarder kroner, som Folketinget bevilgede under bankpakke 2 var der ved årsskiftet kun udlånt 1,3 milliarder kroner, som blev bevilget til A.P. MøllerMærsk til finansiering af bygning af nye skibe i Asien og Sydamerika Det fremgår af årsregnskabet for Eksportlåneordningen. Først for få uger siden kom lån nummer to i hus til Vestas ”Der er flere grunde til, at der ikke har været mere gang i ordningen. Det, at likviditetssituationen i forhold til denne type projekter ikke længere er så stram, er selvfølgelig en af grundene. Og det er rigtig godt, at mange projekteksportforretninger er blevet finansieret i det private marked. Men vores medlemmer siger til os, at der stadig er et behov for statslige eksportlån. Ordningen er dog ret dyr og ufleksibel og ikke tilstrækkelig konkurrencedygtig i forhold til andre landes ordninger – for eksempel Sveriges,” siger afsætningspolitisk konsulent i DI, Marie Gad. /JTH

Ønsker du udfordringer? Læs HD Finansiering eller Finansiel Rådgivning Lær om det suveræne nutidsværdikriterium. Glæd dig over logikken i teorien omkring kapitalstruktur. Find ud af, om du kan ”ride på” rentekurven. Få styr på de grundlæggende finansielle begreber, finansielle teori og metode, finansielle empiri, finansielle produkter og ikke mindst de mange risici og grundlæggende usikkerheder. Mød de effektive markeder, arbitrage pricing theory, rentestruktur, nulkuponrenter, securitization, MBS, CDO, swaps, optioner, konvertering, immunisering, moral hasard… og en masse andet fra den store kurv med finansielle udtryk, begreber og teorier. Du får brug for din viden. Du bliver bedre til dit arbejde. Du kan bruge om tirsdagen, hvad du lærte på studiet om mandagen.

Finansiel Rådgivning www.cbs.dk/hdfr Finansiel Rådgivning er rettet til personer, der yder finansiel rådgivning til en banks eller anden finansiel virksomheds kunder og ønsker en finansiel faglig videns ballast omkring kundernes finansielle situation.

Du kan være blandt de mange, der med stort udbytte supplerer en finansiel uddannelse med en HD. Eller du kan få et ekstra forspring i mange erhvervsmæssige funktioner ved at supplere en akademisk uddannelse med en af de to finansielle HD uddannelser.

Læs HD 2.del på CBS Ansøgningsfrist 1. juli 2010

Finansiering www.cbs.dk/hdf Finansiering er rettet til personer, der træffer finansielle dispositioner og ønsker at have en finansiel faglig videns ballast for deres arbejde.

Psykisk terror

Truet Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy

på livet

I 14 dage ringede en kunde, der havde mistet penge ved en investering, og truede med at slå privatkunderådgiver Eva Ferrall fra Jyske Bank ihjel. ”Om natten sov jeg ikke, og om dagen kunne jeg ikke koncentrere mig om at lave noget”, siger hun om truslerne, der nu får et retsligt efterspil

”Hun har ødelagt mit liv, derfor skal hendes liv også ødelægges. Jeg kommer ned og slår hende ihjel”. Ordene står lige så friske i 43-årige Eva Ferralls hukommelse i dag som den dag sidste sommer, hvor hun efter et møde blev kaldt ind på chefens kontor. Hun fik at vide, at en kunde havde ringet ind i afdelingen og forlangt at tale med hende, hvorefter han havde sagt den sætning, der for altid forandrede Evas liv. ”Først begynder jeg at grine og tænker ’rolig nu, han kan da ikke …’. Men langsomt går det op for mig, at det kan han jo rent faktisk, og han vil faktisk have fat i mig. Jeg kan nærmest ikke forklare mine følelser. Hele min verden bryder sammen”, fortæller Eva, der til daglig arbejder som privatkunderådgiver i Jyske Bank i København. Det hele startede i november 2008, hvor Eva, der begyndte i

Finans maj 2010

➼

Hvis I oplever trusler Jyske Bank har i samarbejde med Jyske Bank Kreds udformet et papir, der fortæller, hvad der skal gøres, når der er opstået en trussel. Underret de rette kanaler – som kan være forskellig fra bank til bank. Herefter er det blandt andet vigtigt, at:

›

Håndtere situationen som et røveri, afhængigt af hvor voldsomt det har været. Det vil dog som regel ikke være nødvendigt at lukke afdelingen. Krisehjælpen bør dog bestilles!

› › › ›

Sørge for, at den truede ikke er alene. Lade den truede tale og fortælle, hvad han/hun har brug for, både praktisk og psykologisk. Sørge for, at den truede kommer til læge i tilfælde af vold.

Sørge for, at der er nogen ved den truede det første døgn. Tilkald eventuelt pårørende. Kør eventuelt den truede hjem. Derudover er det vigtigt, at politianmeldelsen indgives inden for 24 timer, hvis der senere skal søges erstatning efter voldsofferloven og erstatningsansvarsloven. Se hele papiret på jyskebankkreds.dk

Jyske Bank for knap fem år siden, havde overtaget en portefølje fra en kollega, som skulle på pension. Den kunde, som senere skulle blive Evas største mareridt, havde sammen med den anden kunderådgiver lavet en såkaldt låneinvestering, hvor kunden investerer for både lånte midler og penge, kunden selv har. Kunden var en ganske almindelig privatkunde. Men i 2008 vælter aktiemarkedet, kurserne falder, og kunden mister sine penge. Han bliver derefter kontaktet af Eva, som fortæller ham, at der nu er to muligheder: Enten betaler han nogle flere penge for at holde investeringen i gang, eller også vil banken afslutte investeringen. Kunden vælger at sætte flere penge ind i projektet, men 14 dage efter er de penge også brugt. Kurserne rasler ned, og der er ikke andet at gøre end at sælge kundens værdipapirer for at minimere tabene. Det vil kunden ikke være med til, men banken har lovhjemmel til at sælge papirerne alligevel, og for at undgå yderligere tab for kunden bliver de solgt. Kunden bliver herefter informeret om, at papirerne er solgt, og at han har en mindre gæld, som skal betales af. Men kunden betaler ikke, og efter otte måneder ryger sagen i inkasso. Da kunden efterfølgende bliver kontaktet af inkassoafdelingen, der vil høre, hvordan de kan finde en løsning på kundens gæld, starter Evas mareridt for alvor.

Hemmelig adresse I 14 dage ringer kunden næsten dagligt ind og kræver at få lov til at snakke med Eva. Han stiller ultimatum om, at hvis der ikke er sket noget inden onsdag, vil han komme ind og slå hende ihjel, og så fredag og igen mandag. Desuden vidste han godt, hvor hun boede. ”Det var psykisk terror. Jeg turde ikke noget. Turde ikke være hjemme, turde ikke tage telefonen, og hvis jeg fik lavet én ting i løbet af dagen, var det stort. Om natten sov jeg ikke, og om dagen kunne jeg ikke koncentrere mig om at lave noget”, fortæller Eva, der tog ned på den lokale politistation for at anmelde truslerne.

Finans maj 2010

➼ 13

Psykisk terror

”Jeg blev til sidst så vred, for hvad bilder han sig ind sådan at ødelægge hele mit liv?“

➼

”Damen ved skranken ænsede mig nærmest ikke. Hun spurgte blot, hvad havde jeg regnet med, når jeg arbejdede i en bank. Jeg var fuldstændig målløs over hendes behandling”, husker Eva. Anderledes var det dog, da Eva kontaktede en større politistation i området. Her blev hun mødt med forståelse og venlighed. ”Jeg har aldrig været i kontakt med politiet, og alene det var en meget mærkelig oplevelse for mig. Jeg følte nærmest, at det var mig, der var forbryderen. Men de tog det heldigvis meget alvorligt fra starten af, og jeg tror, jeg sad til afhøring i næsten to timer”. Imens har arbejdspladsen sørget for, at der sidder en vagt ved indgangen til banken i hele åbningstiden. Hver gang døren går op, venter Eva at se kunden komme ind. Enhver mistænkelig person får det til at løbe koldt ned ad ryggen på hende. For hvem var kunden egentlig – og endnu mere væsentligt – hvem kendte han? ”Jeg kunne jo ikke vide, om han var en del af det kriminelle miljø, eller om hans venner var rockere eller noget andet”. Eva beslutter også at få hemmelig adresse og telefonnummer. Familien, som alle er meget påvirket af situationen, overvejer, om de skal flytte ud i et sommerhus, indtil det hele er overstået, men hun beslutter dog at slå koldt vand i blodet. ”Jeg blev til sidst så vred, for hvad bilder han sig ind sådan at ødelægge hele mit liv? Nogle gange havde jeg lyst til at

ringe til ham og konfrontere ham med det, andre gange turde jeg end ikke tage telefonen af bar skræk. Man går igennem hele følelsesregisteret”.

Trusler mod vidne Da kunden bliver klar over, at Eva har anmeldt ham for trusler, tager sagen en ny drejning. Han ringer ind og forlanger igen at tale med hende. Da han ikke kan få lov til det, siger han, at hvis de skal blive kvit, skal hun trække anmeldelsen tilbage. Med de ord har kunden bevæget sig over i endnu en alvorlig forseelse, nemlig trusler mod et vidne. Da banken i mellemtiden har fundet ud af, at de gerne må aflytte telefonerne, har politiet tilstrækkelig mange beviser til at tage ud og hente kunden og stille ham for en dommer. ”Det var en enorm lettelse”, husker Eva. Mareridtet er dog ikke slut endnu, for nu skal sagen for retten. Hvornår vides ikke, men Eva ved, at hver gang der ligger et brev fra politimesteren i København, begynder hjertet at banke, og tårerne triller. ”Det samme sker, hvis jeg bliver ked af noget, så kommer hele forløbet frem igen. Jeg bliver nemmere berørt af tingene, og jeg vil for evigt have beskyttet adresse og telefonnummer, men lysten til at arbejde med kunder er intakt, for som jeg siger, så skal én dum mand ikke ødelægge mit liv, det skal jeg nok selv bestemme over. Men jeg er ikke sikker på, at jeg ville kunne klare et lignende forløb igen”. n

Mange trusler mod finansfolk En rundspørge, som Finansforbundet foretog blandt 784 medlemmer i december 2009, viste, at 11 procent af privatkundekrådgiverne har oplevet trusler fra kunder i forbindelse med deres arbejde i sidste halvdel af 2009. Langt hovedparten af truslerne kommer til udtryk i form af personlige fornærmelser og trusler om klager, men en del er også i den grovere ende som for eksempel trusler om vold. Hertil kommer, at 42 procent af rådgiverne kun føler sig ”i mindre grad” eller ”slet ikke” klædt på til at håndtere trusler fra kun-

Finans maj 2010

dernes side. ”Det er virksomhedens ansvar, at de ansatte er klædt på til at håndtere truslerne. Mange ved ikke, at der er retningslinjer for, hvordan trusler fra kunderne skal håndteres”, siger formand for Finansforbundet Kent Petersen. Samarbejdsrådet, der består af FA, Finansforbundet og DFL, har via et brev opfordret virksomhedernes samarbejdsudvalg til at sætte trusler på arbejdspladsen på dagsordenen. Heri nævnes en række emner, som virksomhedernes samarbejds-

udvalg bør drøfte. Det gælder eksempelvis retningslinjer for, hvordan medarbejdere skal forholde sig i tilfælde af trusler, og retningslinjer for, hvad der skal gøres, når skaden er sket. Ifølge en undersøgelse, som forskningscenteret for arbejdsmiljø (NFU) har foretaget blandt offentligt ansatte, kan vold og trusler om vold have meget skadelige virkninger for ofrene i form af posttraumatisk stress, kroniske psykiske lidelser, langtidsfravær og arbejdsophør. n

Sparinvest High Yield Value Bonds har givet over 90 % i afkast på et år I Sparinvests afdelinger med højtforrentede obligationer er der ikke kun fokus på den samlede risiko og det gode afkast. For selvom det handler om obligationer, handler det også om at finde de stærke virksomheder. Begreber som stærk balance og lav gearing er derfor helt centrale ved udvælgelsen af de rigtige obligationer i porteføljerne. Vi kombinerer vores viden fra value-aktier og value-obligationer til at finde de bedste obligationer. Det betyder, at vores afdelinger ikke kun har bemærkelsesværdige lave konkursrater i forhold til markedet generelt, men at vi også kan fremvise særdeles gode afkast.

Hvad er 100 kroner blevet til?

MSCI World - globalt aktieindeks Merrill Lynch Global High Yield (Hedged)

n Læs mere på valuebonds.sparinvest.dk

- globalt indeks for højtforrentede obligationer

Kilde: Sparinvest

Opgjort pr. 31. marts 2010. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Sparinvest High Yield Value Bonds er et godt supplement til andre investeringer i obligationer og aktier.

Integration

Få nydanskere i bankerne Når bankerne stadig ikke kan fremvise en større andel af medarbejdere af anden etnisk oprindelse end dansk, skyldes det ikke manglende lyst til at ansætte de nye danskere, men manglen på kvalificerede ansøgere

Af Lone Nyhuus, freelancejournalist Foto: Jasper Carlberg og Jakob Mark

3,1 procent af den samlede arbejdsstyrke af dansk oprindelse er beskæftiget inden for finansiering og forsikring. Men når det gælder indvandrere af ikke-vestlig oprindelse, er andelen 0,9 procent, og fra vestlige lande er andelen 2,1 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Finanssektoren er dermed en af de brancher, som relativt har færrest nydanskere ansat. Ligesom andre pengeinstitutter blev Jyske Bank ikke ligefrem væltet af ansøgere af anden etnisk oprindelse end dansk, og i 2006 tog banken sagen i egen hånd. I stedet for at sidde og vente på, at nye veluddannede danskere skulle få øjnene op for banken som en mulig og god arbejdsplads, håndplukkede de 11 voksne nydanskere med en højere akademisk uddannelse. Det skete i samarbejde med Foreningen Nydansker samt jobkonsulenter, studievejledere, Århus Kommune og Silkeborg Kommune. Med en mentor som sikkerhedsnet blev de ført gennem et forløb med danskundervisning og indslusning, og fire år efter er seks af dem stadig ansat i Jyske Bank. ”Gennem projektet har vi lært, at der findes kvalificerede

emner af anden etnisk oprindelse. Men de havde svært ved at finde vej til Jyske Bank. Vores anden læring er, at den helt store forhindring for en vellykket integration på arbejdspladsen er sproget”, siger Karsten Seeberg, afdelingsdirektør i Jyske Banks HR-afdeling. Han fortsætter: ”Også derfor er det vigtigt at afse ressourcer til at ansætte medarbejdere, der ikke har dansk som modersmål. Det skal være på vilkår, der giver dem mulighed for intensiv danskundervisning ved siden af indslusningen på arbejdspladsen. Og at der skal være nye danskere på vores arbejdsplads, kan der ikke være tvivl om. De afdelingsledere, der har haft nydanskere, er blevet begejstret over deres kompetencer og engagement. Deres positive indstilling har spredt sig til andre dele af banken. Nu tænker kollegerne ikke på dem som nydanskere. Bare som kolleger”, siger Karsten Seeberg.

Ansat på lige vilkår Mens Jyske Bank havde 11 mennesker gennem deres rekrut-

Rollemodel Der er mange måder, man kan forhindre det store frafald på. Blandt andet har Integrationsministeriet gennem flere år kørt projektet ”Brug for alle unge”. 30-årige Goran Lazarevic, nu ansat som investeringsrådgiver i Handelsbanken, har fra starten været en af de tilknyttede rollemodeller. Når han er lykkedes med at gennemføre den hhx-uddannelse, som bagefter ledte til den eftertragtede ansættelse i finansverdenen, skyldes det blandt andet, at der blev talt meget dansk i hjemmet. ”Mine serbiske forældre arbejder som ufaglærte på en fabrik og var ofte på aftenholdet. Det gjorde, at min søster og jeg tit var alene hjemme. Og vi talte mest dansk sammen”, siger Goran Lazarevic, der også gik til fodbold i en dansk klub. En anden ting, som har fået ham til at få øjnene op for finansverdenen som en mulig arbejdsplads, er, at han kendte en serber, som var ansat i en bank. ”Det netværk er så vigtigt. Og hvis bankerne lykkes med at fortælle om alle de ansatte, de har med anden etnisk oprindelse, så er vi kommet et meget langt stykke videre. Sådan at rollemodellerne bliver vist frem”. Goran Lazarevic, investeringsrådgiver i Handelsbanken

Finans maj 2010

Læs mere her

› Se Danmarks Statistiks tal for beskæftigelsen af nydanskere i finanssektoren på dst.dk/pukora/epub/Nyt/2009/NR553.pdf. › I en rapport fra marts 2009 gjorde Finansrådet rede for, hvordan andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i finanssektoren i perioden 2000-2007 er steget markant mere end på det øvrige arbejdsmarked. Se mere på finansraadet.dk/politik/mangfoldighed/etnicitet.aspx

teringer, var det i alt 57 nydanskere, der i årene 2006 til 2008 kom gennem det undervisningsforløb, som Finansrådet stod for. Gennem en fælles database blev de derefter sendt ud til sektoren, hvor de blev ansat på lige vilkår med andre etniske danskere, med blandt andet tre måneders prøvetid. Pia S. Mortensen var koordinator på projektet. Om erfaringerne fortæller hun: ”Det at indgå i det sociale fællesskab er ikke så ligetil, som jeg troede. Det, som vi andre tager for givet, snakken omkring morgenbordet på kryds og tværs, er svært for udlændingene. Og selvom de lærte dansk hurtigt, gør det dem ikke til danskere. Derudover er der også fagsproget. Det er jo også et sprog for sig”, siger Pia S. Mortensen, der stadig har kontakt til en del af kursisterne og vurderer, at cirka halvdelen af dem stadig er ansat i bankverdenen. En anden ting, man skal forholde sig til som arbejdsplads, er udlændingenes anderledes kultur og opdragelse, herunder hensyn til autoriteter og læringsformer. ”I Kina sidder man i en foredragssal sammen med 800 andre. Og man spørger ikke læreren – eller chefen – når man er i tvivl om noget. Til gengæld er de udenlandske medarbejdere meget arbejdsomme. Også når det gælder mulighederne for at blive bedre integreret. De spørger hele tiden, hvad de kan bidrage med. Og de er meget villige til at ofre sig for virksomheden. Det gør dem til skattede medarbejdere”, siger Pia S. Mortensen. Også hos Nordea er der åbne arme, når det gælder kvalificerede ansøgere af anden etnisk oprindelse. ”Vi har en klar politik i rekrutteringen. Vi vil gerne spejle den

almindelige sammensætning i befolkningen, som har syv-otte procent af anden etnisk oprindelse. Når det gælder vores elever, kan vi matche den målsætning”, siger HR-chef i Nordea Niels Gregers Hansen.

Ikke studievante nok Nyuddannede danskere søger ikke ind de steder, der kan give dem den uddannelse, der kvalificerer dem til en karriere i finansverdenen. Rikke Christoffersen er uddannelsesleder for finansuddannelserne ved Erhvervsakademi Århus, og uden at have sikre tal på hånden er hendes fornemmelse, at skolen ikke modtager særligt mange ansøgere af anden etnisk oprindelse. Til gengæld er de få, der søger, fagligt meget dygtige. Det problem har Erhvervsakademiet København Nord i Lyngby ikke. I sommeren 2008 startede man finansøkonomuddannelsen, og hver femte ansøger var af anden etnisk oprindelse. Til gengæld var der på første årgang et frafald på hele 75 procent af netop denne gruppe studerende. Den procentsats passer godt til de tal, som Undervisningsministeriet ligger inde med: Halvdelen af unge med anden etnisk oprindelse forlader folkeskolen uden de læsefærdigheder, som er nødvendige for at gennemføre et studium. ”Generelt kan man sige, at en stor del af vores ansøgere med anden etnisk oprindelse ikke er studievante nok”, siger uddannelsesleder fra Erhvervsakademiet København Nord Pia Bergenser. Med en målrettet indsats for de studerende, som startede på studiet i sommeren 2009, er det dog lykkedes uddannelsesstedet at bringe gruppens frafald ned på 50 procent. n

➼

En anden forretningsgang Lara Laursen er fra Hviderusland. Gennem Jyske Banks rekrutteringsprojekt fik hun i 2006 øje på finansverdenen og sidder nu som kontorassistent i bankens medarbejderafdeling. I enkelte arbejdsopgaver bruger hun sin juristuddannelse. Bortset fra det har hendes oprindelige uddannelse svært ved at komme i spil. ”Det er jo et helt andet land og en helt anden forretningsgang. Så hvis jeg skulle arbejde som jurist, skulle jeg uddannes helt forfra”, siger Lara Laursen. Sin tokulturelle baggrund kommer derfor mest til sin ret, når hun som privatperson kommer i kontakt med mennesker fra andre lande og andre kulturer. ”Jeg har ofte lettere ved at sætte mig ind i, hvordan de har det i mødet med den danske kultur. Det generelle billede af danskerne er et folk, som har meget travlt, og som ikke bruger særligt meget tid på deres venner og familienetværk. I Hviderusland går vi ikke til psykolog. Vi sidder og snakker om vores problemer med vores venner i stedet for. Det tager lidt længere tid”. Lara Laursen, kontorassistent i Jyske Bank

Finans maj 2010

integration

➼

På lavere niveau

Af Lone Nyhuus, freelancejournalist Foto Jasper Carlberg

I hendes hjemland, Litauen, var juristen Jolanta Gaizutiene vant til at kommunikere og arbejde på et meget højt fagligt niveau. I Danmark har hun måttet finde sig i at blive sat tilbage, både når det gælder udfordringerne og arbejdsopgaverne

”Jeg kan meget mere end det, jeg får lov til!” Konstateringen kommer klart og tørt fra Jolanta Gaizutiene, som er uddannet jurist fra Litauen med otte års erfaring fra domstolene i det baltiske land. Hun taler flydende russisk, litauisk, engelsk og dansk og har i de sidste tre år været ansat i Nordea, hvor hun startede med at sidde ved kassen. Det var imidlertid ikke en succes, for Jolanta Gaizutiene var overkvalificeret. Nu sidder hun i stedet som service officer i bankens afdeling for internationale kunder. Det var gennem Finansrådets store indslusningsprojekt, at hun blev ansat i banken, og selvom hun har fået danskundervisning og taler godt dansk, oplever hun konstant de begrænsninger, som det at gebærde sig på et fremmed sprog giver. ”I Litauen var jeg vant til at arbejde sammen med advokater og dommere. Fagpersoner, som er på niveau, når det gæl-

➼

Mere demokratisk ”Det første år var det sværeste. Der var ord som rådighedsbeløb og kreditloft”, smiler Iryna Denaa, en anden af de 57 nydanskere, som i årene 2006 til 2008 kom gennem det uddannelsesforløb for nydanskere, som Finansrådet stod for. Iryna Denaa, oprindeligt uddannet økonom i Ukraine, sidder nu som salgsassistent i Nordea ved Vesterport. Hun er glad for at arbejde på en dansk arbejdsplads: ”Jeg oplever det mere demokratisk – både i forhold til mine kolleger og min leder. Hvis jeg har problemer, kommer jeg til min chef. Også når det gælder personlige forhold. I Ukraine var det mit eget problem“, siger hun. En anden ting, hun trives godt med, er mulighederne for selv at tilrettelægge arbejdet. ”Det gør processen mere spændende, og det giver mange måder at løse problemerne på. De muligheder har også gjort mig mere effektiv på arbejdspladsen. Jeg løser flere opgaver. I Ukraine var der kun én måde, at løse problemerne på – og chefen havde altid ret”. Iryna Denaa, salgsassistent i Nordea

Finans maj 2010

Ønsker du udfordringer? Læs Økonomistyring & Procesledelse HD 2. del i Økonomistyring og Procesledelse henvender sig til linjemedarbejdere, mellemledere, konsulenter, controllere, projekt-, IT- og økonomiansvarlige, der gerne vil styrke deres karrierer via øget forretningsindsigt og evne til at lede med økonomi for øje.

Uddannelsen henvender sig både til medarbejdere i den offentlige og private sektor, der har brug for kompetencer til at analysere, designe og implementere organisationers forretningsmodeller og forretningsprocesser. Der er tale om en uddannelse, som sætter fokus på økonomistyring, organisationsteori og strategisk ledelse med mulighed for fordybelse i bl.a.

Læs HD 2.del på CBS Ansøgningsfrist 1. juli 2010 HD 2. del Økonomistyring og Procesledelse www.cbs.dk/hdom

IT ledelse, projektstyring, ledelse af forandringsprocesser, LEAN og ledelsespsykologi. Undervisningen er baseret på overbliksog dialogforlæsninger, casebaseret undervisning, læring via gennemførelse af projekt i egen organisation kombineret med refleksioner over processen, gruppearbejder, studenterpræsentationer samt mini-projekter og specialeskrivning.

integration

➼ ”Når du bliver ansat i en international virksomhed som Nordea, så forventer du at starte på det niveau, som du forlod. Det er en skuffelse at skulle starte fra o“

der juridiske problemstillinger. Mit ønske er at kommunikere på samme niveau. Men på grund af sprogbarriererne kan jeg kun delvis bruge mine mange erfaringer”. Hendes chef, Henrik Ree Hansen, forstår godt sin medarbejders frustration over, at hendes uddannelse og erfaring ikke kommer til sin ret. Det emne er da også en del af de MUS-samtaler, som Jolanta og Henrik har haft: ”De litauere, vi har ansat, tager MUS-samtalerne megaseriøst. Med Jolanta tog det fire timer. Hun kommer, som om hun skal møde i Højesteret”. Henrik Ree Hansen husker, at der under mødet var kamp til stregen, og Jolanta Gaizutiene supplerer: ”Når du bliver ansat i en international virksomhed som Nordea, så forventer du at starte på det niveau, som du forlod. Det er en skuffelse at skulle starte fra 0, og jeg mener da, at jeg kunne bruges meget mere i de udenlandske projekter. Med mere end tre års arbejdserfaring i Nordea føler jeg mig også mere end klar til at hjælpe bankens ledelse med de nyansatte udlændinge i banken”, fortæller Jolanta. At arbejdspladsen drager god nytte af hendes viden om den baltiske og russiske kultur, kan der dog ikke herske tvivl om: ”Når det gælder innovation, er hun et stort plus. Som bank er det vigtigt for os at have viden om de lande, vi arbejder med. Her kan Jolanta bidrage med oplysninger, som gør, at vi bedre kan sammenligne og vurdere. For os er det absolut en fordel at have mennesker med mange kulturer i afdelingen”, fortæller Henrik Ree Hansen. n

Jolanta Gaizutiene, service officer i Nordeas afdeling for internationale kunder

Finans maj 2010

www.bankpension.dk

Du behøver ikke være bankansat for at få klar besked om pension Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn. Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du er revisor, forsikringsmægler eller på anden måde tilknyttet finanssektoren. Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du hos os får den samme pensionsrådgivning som din bankrådgiver, du slipper for at betale gebyrer, og du får del i vores overskud. Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 14 32 09, og få svaret.

ollekolle-sektor

ældreboom på arbejdspladsen I løbet af få år vil bankerne være fyldte med ældre medarbejdere, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Siden 1993 er der sket en tredobling af finansansatte i aldersgruppen 50+ Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk

Bankrådgivere, der bruger stok og mimrekort i bussen, når de tager på arbejde, vil måske ikke være et særsyn om få år. Udviklingen i alderssammensætningen i finanssektoren viser en hastigt stigende gennemsnitsalder, og meget store årgange i pengeinstitutterne nærmer sig pensionsalderen. Faktisk er der 36,7 procent i aldersgruppen 50+ i 2010 mod kun 12,1 procent i 1993. Altså mere end en tredobling på bare 17 år. Det er en udvikling, der giver panderynker hos Finansforbundets formand, Kent Petersen. ”Lige så vigtigt, som det er at have strategisk styring på sine kreditporteføljer og have en fornuftig tilgang til sine aktionærer, er det at have en strategisk tilgang til, hvordan man hele tiden sikrer sig, at der er tilstrækkeligt med medarbejdere. Jeg er dybt bekymret for, om der er nok medarbejdere i branchen til at løfte opgaven på den lange bane”, siger Kent Petersen. Han påpeger, at udviklingen gælder hele arbejdsmarkedet og vil fortsætte fremover, så sektoren kan ikke bare gå ud og rekruttere sig ud af problemet.

To muligheder Der er grundlæggende to løsninger på den demografiske udfordring. Den ene er at ansætte flere unge, den anden at holde på de ældre. Efterlønnen er i samfundsdebatten udråbt til den store skurk, når det drejer sig om den reelle pensionsalder, og ordningen er også populær i finanssektoren. ”Det er vigtigt, at arbejdsgiverne er opmærksomme på arbejdsmiljøet og samtidig laver nogle fornuftige ordninger, der gør, at det er interessant at blive på arbejdspladsen”, siger Kent Petersen.

Finans maj 2010

I 2009 søgte 905 om efterløn mod 736 i 2005. En stigning numerisk, men i forhold til størrelsen af 60+-gruppen ligger tallet konstant omkring 14 procent om året. De store årgange betyder dog, at flere og flere bliver i banken, efter de er fyldt 60 år. Fra 2000 til 2010 er antallet vokset fra 641 til 3.879. Dermed er andelen gået fra 1,4 procent til 8,3 procent på bare ti år, og den demografiske graf peger på flere fremover. Selv ”superseniorer” over folkepensionsalderen er begyndt at dukke op i statistikken. I 2005 dukkede den første 68-årige op i statistikken efter fravær i mange år. I 2010 er der 17 på 68 år eller derover. Så der er en bevægelse mod, at pengeinstitutterne bliver en light-version af ollekoller.

Brug for nye løsninger De ældre medarbejdere har haft mange år på arbejdsmarkedet, og mange vil have lidt færre ressourcer til at klare en stressende arbejdsdag i pengeinstituttet. Han peger på Finansforbundets livsfaseprojekt, hvor den måde, medarbejderne arbejder på, bliver tilpasset den måde, de lever på. Det vil ifølge Kent Petersen give færre 60-årige, der er slidt ned til sokkeholderne og skal vælge mellem fortsat arbejde og efterløn. ”Det er klart, at med efterløn og de pensionstilbud, der er i sektoren, så er vi nødt til at sikre et arbejdsliv, der ikke nedslider folk, mens de er her. Det nytter ikke noget at tro, at folk kan arbejde 40-50 timer hele tiden”, siger Kent Petersen. Selv hvis der i løbet af arbejdslivet bliver passet bedre på medarbejderne, så vil efterlønnen stadig friste, når de 60 år bliver nået. Derfor står der en opgave for sektoren med at finde frem

til nye alternative typer ansættelse. Den voksende gruppe af modne medarbejdere har et større behov for fleksibilitet og individuel tilpasning i arbejdslivet. Der kan være tale om nedsat arbejdstid, at arbejde hjemmefra eller sidemandsoplæring. ”Det er en mulighed, at vi går foran andre brancher med at se på arbejdslivet og aldersfikseringen på en anden måde end tidligere”, siger Kent Petersen.

Oldies but goodies Lykkes det at holde bedre på de ældre i sektoren, vil det naturligvis skubbe på den demografiske udvikling i sektoren. Ollekolle-banker behøver dog ikke frygte, at kunderne flygter. Ældre medarbejdere er ikke negativt for det generelle image i samfundet. Der er flere undersøgelser, der viser, at kunderne er trygge ved rådgivere, der har en god erfaring.

Men selvom sektoren forsøger at løse problemet ved at holde på de ældre, så vil pengeinstitutterne efter Kent Petersens mening være nødt til at ansætte unge medarbejdere. ”Arbejdsgiverne er nødt til at se på demografien i sektoren, der viser, at vi ikke skal mange år frem, før der bliver et massivt behov for arbejdskraft”, siger Kent Petersen. Derfor angriber han også arbejdsgivernes store fyringsrunder i forbindelse med finanskrisen. ”Det nytter ikke så ensidigt at spare omkostninger ved at fyre medarbejdere. De er nødt til at se på demografien i sektoren, der viser, at vi ikke skal mange år frem, før der bliver et massivt behov for arbejdskraft”, siger Kent Petersen. n

Staten kautionerer for bank- og realkreditlån Kniber det for dine kunder med at stille tilstrækkelig sikkerhed for lån til forretningsudvikling, køb eller etablering af en virksomhed? Vækstkaution kan være løsningen. Vækstkaution er Vækstfondens lånegaranti over for penge- og realkreditinstitutternes udlån til mindre og mellemstore virksomheder. Med Vækstkaution stiller staten kaution for 75 pct. af din kundes lån eller kredit på op til 10 mio. kr. • • •

Kautionen dækker 75 pct. af tabet, hvis lånet ikke kan tilbagebetales. Vækstfonden udbetaler kautionen, så snart lånet er misligholdt. Statsgarantien betyder, at I skal reservere mindre kapital til engagementet.

Hav Vækstkaution i tankerne, næste gang du får besøg af en sund virksomhed med behov for lån, men som mangler den nødvendige sikkerhed. Vækstfonden samarbejder med alle landets penge- og realkreditinstitutter. Læs mere om Vækstkaution på www.vf.dk eller ring til en af vores kautionschefer på 35 29 86 00.

Finans halvside 215 x 126.indd 1

06-01-2001 05:40:36

Finans maj 2010

slut p책 krisen

Finans maj 2010

Business as usual Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

De store banker på Wall Street er tilbage i samme spor som før september 2008. De har fået statshjælp og billig funding fra alverdens regeringer, som nu igen bliver brugt på højrisikable investeringer. Kritikere peger på, at Wall Streets fornyede appetit på risiko skaber fundamentet for en ny krise

“Kære Aktionær. Da vi sidst skrev til dig, var verdens finansielle system og den globale økonomi i usikker stand. Vores industri var rystet i sin grundvold”. Sådan begynder Goldman Sachs’ to topchefer, Lloyd C. Blankfein og Gary D. Cohn, deres brev til aktionærerne op til selskabets generalforsamling i begyndelsen af maj. Meget af brevet læses som en retfærdiggørelse af, hvorfor det, på trods af krisen, stadig går utroligt godt for Wall Streets ukronede konge. I brevet til aktionærerne bliver det konstateret, at “aktionærerne fortsætter med at udtrykke en stor tiltro til vores forretningsmodel og strategi og til det nødvendige i at beskytte kvaliteten af vores forretning”. Men det spørgsmål, der efter gennemlæsning af Goldman Sachs’ otte sider lange brev stadig står ubesvaret, er, hvordan et selskab, der for blot halvandet år siden var truet på sin eksistens, i 2009 kunne tjene 13 milliarder dollars på en omsætning på 45 milliarder. Svaret er, at for industrien som helhed tegner der sig i dag et billede af, at de selvsamme mekanismer, der førte til krisen, nu igen er i fuldt sving. Wall Streets bedste er tilbage i den

hyperprofitable zone, og instrumentet er de gamle tricks og finter, der aldrig for alvor nåede at samle støv. ”Det kører rundt og rundt. Wall Street har fået bankpakkerne, og lovgivningen bliver justeret en smule, men vi har præcis de samme incitamenter som før krisen“, forklarer Simon Johnson, tidligere cheføkonom ved IMF og professor ved Massachusetts Institute of Technology, MIT. På et topmøde for USA’s førende økonomer i New York er Simon Johnson, på linje med sine kolleger, ekstremt kritisk over for, at Wall Street i dag kan bruge de samme finter, som førte til krisen. Sagen er nemlig, at på praktisk talt alle de områder, som eksperter har udpeget som medvirkende til krisen, er Wall Street stadig aktive. Da krisen var på sit højeste, blev det ellers forudsagt, at banker og finansielle virksomheder nu skulle vænne sig til en langt kedeligere hverdag. Håbet var, at de ville vende tilbage til traditionel bankvirksomhed, hvor en krone ind er lig med en krone ud. Glem det.

Profit på spekulation og investering En gennemgang af de to tilsynsmyndigheder OCC (Office of the Comptroller of the Currency) og OTS (Office of Thrift Supervision) viser, at Wall Street tilbage i storform på netop de områder, der er fjernest fra prydelig forsigtig bankforretning. Proprietary Trading (spekulations- og investeringsvirksomhed) er igen profitcentre, der i 2009 indbragte bankerne 125 milliarder kroner. Subprimelån ligger på samme niveau som før krisen og de meget kritiserede kreditderivater er igen

Finans maj 2010

➼ 25

slut på krisen

➼

i stigning. Alt sammen noget, der i 2009 betød, at Wall Streets livret igen kunne serveres: Klækkelige bonusser på samlet set 109 milliarder kroner – alene for selskaber registreret i New York. Når de selvsamme mekanismer igen er i spil, stiller det spørgsmålet om hvad vi har i vente. ”Historisk set vil der altid være finansielle kriser. Men vi bør nu stille os spørgsmålet om det er rent og skært uheld, eller om historien gentager sig,“ siger professor Simon Johnson, der selv svarer på spørgsmålet ved at konstatere, at måden som incitamenterne er konstrueret på gennem de forskellige landes hjælpepakker faktisk betyder, at det ikke kan være anderledes: ”Banker har incitamenter til at tage risici, fordi hvis det går godt, så tjener de mange penge, hvis det går dårligt, så er det ikke deres problem. Tabene bliver betalt af samfundet gennem hjælpepakker og øget skattetryk”.

Ingen kvaler - samfundet betaler Det er netop konklusionen i en analyse fra en central aktør, Andrew Haldane, der er executive director for finansiel stabili-

tet ved den britiske centralbank, Bank of England. I en 20 sider lang analyse, Banking on the State, peger han på, at hjælpepakker har den effekt, at profit bliver privatiseret (altså bliver i bankerne eller tildelt aktionærer) og tab bliver socialiseret (samfundet tager regningen). Hårde ord fra en institution, der har været en central deltager i mange af de redningsaktioner, som redningen af Londons finanscentrum krævede. Sagen er ifølge Andrew Haldane, at det er politisk uacceptabelt for de fleste lande, at lade private indskydere tabe penge, når bankerne går konkurs. Derfor har de fleste lande arrangeret ordninger, der har hjulpet deres banker, da det stod værst til. Den globale regning for de aktioner er på over 76.000 milliarder kroner. Det svarer til en fjerdedel af den globale BNP. ”Hvad enten det er med vilje eller ved en tilfældighed, vil bankernes bestræbelser på at øge aktionærernes profit dreje sig om at gamble med statens hjælp“ , lyder det i analysen fra Bank of England. Og i sikker forvisning om statshjælp, er regnestykket for bankerne derfor ligetil: ”Det rationelle svar fra markedsdeltagere er derfor at for-

Alt ved det gamle Centrale komponenter i den finansielle krise blev aldrig glemt på Wall Street. Og som en gennemgang af brugen af instrumenterne viser, så er situationen i dag, at flere af dem er tilbage for fuldt blus. Bankerne har fået tilført kapital gennem hjælpepakker og favorable lånebetingelser i centralbanker. Det har givet albuerum til, at der igen kan investeres i højrisikable investeringer. Det foregår særligt i bankernes afdelinger for proprietary trading, hvor bankens kapital bliver brugt på spekulations- og investeringsvirksomhed. Andelen af subprimelån i banker ligger rimeligt stabilt, men i et andet hjørne fortsætter en central mekanisme, der i fremtiden kan true bankerne: Banker finansierer huskøbernes udbetaling ved såkaldte second lien-lån. De største banker har nægtet at nedskrive værdien af lånene. Det ville nemlig betyde, at de i praksis var stærkt underkapitaliserede.

Finans maj 2010

Kreditderivaterne, der var med til at sprede risikoen ud og frigøre ressourcer til øget risikotagning, er efter en lille tilbagegang under krisen igen i stigning. Instrumenterne har blandt andet fået ny opmærksomhed for den rolle, de spiller i lande og regioners muligheder for at finansiere og skjule bud-

get-underskud. Særligt situationen i Grækenland falder i øjnene. Samlet set har Wall Street brugt statsstøtten til effektivt at genoptage de gamle metoder fra før krisen og belønnet sig selv med en bonus på 100 milliarder kroner.

2008

2009

Andel af Subprimelån i Wall Streets banker i procent

Antal kreditderivater

12.986

14.036

Proprietary trading i dollars

-836 millioner

22,6 milliarder

Bonus på Wall Street i dollars

17.4 milliarder

20.3 milliarder

Kilder: OCC, OTS og New York State Comptroller OBS: Derivater er målt ved udgangen af 4. Kvartal OBS: Bonusser er kun for finansielle selskaber i New York.

doble deres indsatser,” lyder det fra Andrew Haldane, der opremser en række områder, som han ser som udtryk for den spillermentalitet, der førte til krisen:

› Højere gældsætning. › Større spekulations- og investeringsvirksomhed › Flere forretningsområder › Investeringer i højrisikable områder › Forsikringer gennem komplicerede finansielle instrumenter Det interessante i forhold til dén liste er, at det opremser Wall Streets favorit finter og fiduser. Og de er alle, i en eller anden form, stadig i spil. I forhold til højere gældsætning, har tendensen internationalt og i Danmark været sideløbende. I Danmark står resultatet at læse på bankernes indlåns-underskud. I Danmark betød det, at fra i 1996 at have mere end krone på balancen for hver krone, der blev lånt ud, skiftede filosofien. Ved udgangen af 2007 havde den samlede banksektor et indlåns-underskud på rundt regnet 500 milliarder kroner. I USA er situationen lidt anderledes idet, der er en øvre

grænse for, hvor megen risiko de må tage på balancen. I stedet blev afkastet på hver enkelt aktiv søgt maksimeret. Risikoen blev skruet helt i vejret, særligt i højrisikable områder som subprimelån. Udviklingen med kraftigt øget risikotagning illustrerer Andrew Haldane med det faktum, at bankernes balancer i forhold til BNP oplevede en kraftig ekspansion inden for de sidste 30 år. I sig selv fint og forståeligt. Bankerne kan jo blot holde på større buffere af kapital og likviditet. Men de gjorde det modsatte. På Wall Street blev kapital-stødpuderne skrumpet ind til en femtedel i forhold til forpligtigelserne. Det samme skete inden for likvide aktiver.

Frasalg af risici Risikoen, som banker begyndte at tage, blev væsentligt øget, og aktionærerne svarede igen ved at kræve større afkast på deres investeringer, som nu var mere risikable. Bankerne kastede sig derfor over spekulations- og investeringsvirksomhed, såkaldt proprietary trading. Op til tidspunktet, hvor boblen bristede, var det kutyme for flere banker, at de fik afkast på investeringerne på mellem 20 og 30 procent.

➼

* koster kun alm. sms-takst.

Sms* finans til 1969 og hør mere! 394 kr FTF-A

397 kr FRIE FUNKTIONÆRER

408 kr ASE

411 kr DANSKE LØNMODTAGERE

HK 417 kr

KRIFA 421 kr

429 kr FOA

Også på prisen er din a-kasse en fordel

Medlemskab kun 394 kr/md. (263 kr/md efter skat). Tilmeld dig allerede i dag på ftf-a.dk

Finans maj 2010

slut på krisen

➼

Den slags afkast kommer ikke uden en betydelig risiko. Det kunne finansieres med frasalg af risici og funding på de internationale markeder. Frasalget af risici skete gennem de såkaldte kreditderivater, som er et kompliceret videresalg af risiko, der frigjorde ressourcer til nye forretningstiltag. Da Danske Bank skulle overtage finske Sampo Bank, blev der frasolgt for over 300 milliarder kroner i risiko fra Realkredit Danmark. Også forsikringsløsninger som Credit Default Swaps gjorde, at bankerne kunne fortsætte med at påtage sig risici, så længe de blev modsvaret med forsikringsordninger.

”Det kører rundt og rundt. Wall Street har fået bankpakkerne, og lovgivningen bliver justeret en smule, men vi har præcis de samme incitamenter som før krisen“.

Simon Johnson, professor ved Massachusetts Institute of Technology

Finans maj 2010

For Andrew Haldane var kulminationen af krisen derfor et uundgåeligt sammenfald efter årtier med øget risikotagning i bankerne – i forventning om at staten trådte til, når læsset væltede. Og bankerne fik ret i den kalkule: Alle lande præsenterede i en eller anden form redningspakker for deres banker. Lektien for bankerne på Wall Street har derfor været, at staten kommer til hjælp, når det brænder på. Og Andrew Haldanes liste over ting, der forårsagede krisen er derfor også en liste over ting, der nu er tilbage på Wall Street: Efter et midlertidigt dyk i salget af nye kreditderivater efter krisen, er der igen ved at komme flere nye kreditderivater, mens subprimelån stadig huserer, og proprietary trading tjener igen formuer til bankerne. En gigantisk bank som Citibank blev reddet med støtte for i omegnen af 246 milliarder kroner. De penge har Citibank i dag taget og anbragt i den del af banken, hvor der for alvor tjenes penge: Spekulations- og investeringsenhederne i proprietary trading, der i 2009 indbragte Citibank 21 milliarder kroner. For en virksomhed som Goldman Sachs stod proprietary trading for 72 procent af selskabets omsætning. Bankerne måtte hjælpes på grund af deres risikable adfærd, og nu investerer de for fuld tryk i de selvsamme risikable affærer, der skabte krisen. Den mekanik har vakt harme blandt

dem til at holde tilstrækkelig kapital, så vil det tvinge dem tilbage på statsstøtte. Vi ville være tilbage hvor vi var for halvandet år siden. Derfor lader vi lige nu som om alt er i orden“, siger Joshua Rosner, partner ved analysehuset Graham Fischer & Co, der specialiserer sig i investeringer i boligmarkedet. At bankernes hjælpepakker og billige funding nu bliver brugt til at skabe fundamentet for endnu en krise, får iagttagere til at ryste på hovedet. ”En skyldig, der ofte bliver glemt, er den økonomiske disciplin, der fik os til at tro på, at markedet selv ville rette op på ekstremiteter og at lovgivning derfor ikke var nødvendigt,“ sagde den kendte investor, George Soros på sidelinjen til et seminar i New York. Han blev sekunderet af nobelprisvinderen Joseph Stiglitz: ”Krisen har illustreret at den finansielle sektor ikke var til samfundets bedste. Den finansielle innovation førte til ustabilitet af den reelle økonomi og har dermed ikke ført til øget effektivitet. Resultatet er, at markeds-økonomien ikke virker helt så godt, som det ideal-billede vi har af en markeds- økonomi“, sagde Stiglitz. n

lovgivere og iagttagere. Den tidligere formand for den amerikanske centralbank, Paul Volcker har foreslået, at banker skal forbydes proprietary trading, medmindre det foregår på klienters vegne.

Bankerne skaber ny krise Inden for boliglån raser der netop nu en debat om del af boligmarkedet, hvor udbetalingen er blevet erstattet af banklån, såkaldte second lien-lån. Modsat den traditionelle del af boliglånet, hvor risikoen bliver solgt videre gennem kreditderivater, beholder de fleste banker selv second lien-lån på bøgerne. Ifølge Amherst Securities, et analysefirma, er der i dag omkring second lien-lån i Wall Streets banker for omkring 4.200 milliarder kroner. De fire største banker, Citigroup, Bank of America, JP Morgan og Wells Fargo, sidder inden med second lien lån for omkring 2.200 milliarder kroner. Hidtil har bankerne nægtet at nedskrive værdien af dem, og salget af dem er fortsat. Iagttagere kalder det en tikkende bombe under bankerne. ”Vores banker er stærkt underkapitaliserede i forhold til den risiko, de bærer gennem second lien. Og hvis vi tvinger

Lejemål med flere perspektiver! - tæt på City, havnen og gode parkeringsmuligheder

METROPOLEN - med "egen" Metrostation Rådhuspladsen Tivoli Hovedbanegården SimCorp Deloitte

SAS Radisson

Statens Seruminstitut HK

METROPOLEN Universitetet

■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■

8.500 kvm kraftcenter med internationalt tilsnit Videnscentre og internationale virksomheder som nabo Kan anvendes både som domicil eller multibrugerhus Lejemålsstørrelser fra 900 - 8.500 kvm. Fælles frokostfaciliteter og reception Lejere kan lige nu få medindflydelse på indretning Perfekt infrastruktur og mulighed for p-pladser i kælder Klar til indflytning i september/oktober Tæt på alt og med kun 11 min. til lufthavnen Sag 2009-151

Partnerselskab. Statsaut. ejendomsmæglere, valuarer MDE & Chartered Surveyors MRICS

Nicholas Thurø · Bjarne Jensen · Steen Winther-Petersen · Claus Bælum Palægade 6 · 1261 København K www.realestate.dk · red@red.dk · Fax 33 13 13 77 · Tlf. 33 13 13 99

Finans maj 2010

TEMA: pause fra ræset

Farvel og på gensyn Stigende arbejdspres og et ønske om at være et helt menneske, der har mange andre interesser end arbejdslivet, kan i de kommende år få mange til at tage orlov fra jobbet. Og du har ret til at tage orlov ifølge overenskomsten 30

Finans maj 2010

Foto: Territorium

Xxx

Finans Finans majmaj 2010 2010

TEMA: pause fra ræset

Orlov kommer stærkt igen Drømmer du om orlov? Når krisestemningen herhjemme for alvor letter, vil interessen for at holde ulønnet orlov blomstre op, mener fremtidsforsker. Og arbejdsgiverne er ikke alene forpligtet til at sige ”på gensyn”, de ser generelt med stor velvilje på ansøgere – blandt andet fordi det sparer lønudgifter i en periode Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

Et halvt år uden planer. Eller netop fyldt med planer om at gøre noget helt andet, være mere sammen med familien, opleve andre dele af verden eller prøve sig selv af i en anden branche. Drømmen om at tage orlov lever. Fremtidsforsker Marianne Levinsen er ikke i tvivl om, at den ligger og ulmer under krisen og venter på bedre tider: ”Den finansielle sektor har været hårdt ramt af mange nedskæringer og afskedigelser. I den situation er fokus på bare

at tage orlov, og dels er arbejdsgiverne opmærksomme på, at det kan være en gevinst for virksomheden, at en medarbejder tager et pusterum: ”I dag er der en høj erkendelse blandt arbejdsgiverne af, at medarbejdere skal betragtes som hele mennesker, der har mange andre interesser end deres arbejdsliv og skal have mulighed for at dyrke dem. Den yngre del af arbejdsstyrken forventer også, at de mødes af forståelse af deres arbejdsgiver, når de har lyst til at engagere sig i noget andet i en peri-

”Vi vil ikke rundt og prikke folk på skuldrene og opfordre dem til at holde orlov, men vi vil gerne gøre muligheden mere synlig. Som ansat har man intet at frygte ved at søge; vi lever ikke bare op til aftalen om orlov, vi ser også som udgangspunkt positivt på, at medarbejdere søger”. Else Guldager, HR-chef i Sydbank

at klare sig igennem og beholde sit job, så det er naturligt, at de ansatte udviser tilbageholdenhed i forhold til orlov. Når man er i gang med at samle stumperne rundt omkring, virker det ikke som det rigtige signal om korpsånd at bede om orlov. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke drømmes om orlov – jeg tror, der bliver stor efterspørgsel på orlov, når krisen letter“, siger Marianne Levinsen. Og generelt vil anmodninger om orlov blive godt modtaget – dels har ansatte i finanssektoren overenskomstsikret ret til

Finans maj 2010

ode og holde orlov. Derfor vil de typisk reagere meget negativt, hvis de får afslag, og måske se sig om efter andet arbejde”, vurderer fremtidsforskeren.

Gladere medarbejdere Medarbejderkonsulent i Jyske Bank Jesper Plønd Sørensen har let ved at se fordele ved, at medarbejdere søger orlov: ”Det er helt sikkert positivt for banken, når en medarbejder søger orlov. Hvor fordelen ligger, afhænger lidt af, hvilken

slags orlov medarbejderen holder – hvis en medarbejder for eksempel vil forsøge sig som selvstændig, giver det jo en erfaring og indsigt, som banken kan have nytte af efterfølgende. Og desuden er det generelt en gladere medarbejder, der vender tilbage”. Da orloven med overenskomsten i 2008 blev en ret, havde Jesper Plønd Sørensen og hans kolleger forestillet sig en vækst i antallet af orlovssøgende. Om det skyldes krisen, vides ikke, men i hvert fald er det ikke gået som forventet. Antallet er ikke steget; årligt gør kun en håndfuld medarbejdere brug af deres ret til orlov i Jyske Bank.

Ventil hos Nordea En anden oplagt fordel for arbejdsgiverne i krisetid er den sparede lønudgift i en periode. Hos Nordea har man siden juni 2008 lettet på kravet om fem års anciennitet for at få flere til at søge om orlov, fortæller lederen af HR Nordic Banking i Danmark, Niels Gregers Hansen: ”Vi har brugt orloven som en slags ventil. Ved at udvide tilbuddet, så det gælder flere medarbejdere, kan vi løfte flere af lønningslisten i en periode og samtidig efterkomme medarbejdernes ønsker“. Nordea giver op til tre års ulønnet orlov, som for eksempel kan være relevant for ægtefæller til udstationerede: ”Der kan være mange årsager til, at en medarbejder gerne vil have orlov; en rejse til Australien eller hensyn til familien – og hvis man har en god medarbejder, som har brug for orlov, ser vi positivt på det. Men det er en individuel vurdering. Man kan for eksempel ikke få orlov, hvis man for nylig har fået ansvaret for en afdeling med tyve mand, eller hvis orloven er en flugt i stedet for at leve op til arbejdskravene”, siger Niels Gregers Hansen.

Det grønneste græs I Sydbank vil man, ligesom i Nordea, gerne have flere ansøgninger om orlov. I øjeblikket drøftes det, hvordan man bedst kan gøre medarbejderne mere opmærksomme på muligheden, fortæller HR-chef Else Guldager: ”Vi vil ikke rundt og prikke folk på skuldrene og opfordre dem til at holde orlov, men vi vil gerne gøre muligheden mere synlig. Som ansat har man intet at frygte ved at søge; vi lever ikke bare op til aftalen om orlov, vi ser også som udgangspunkt positivt på, at medarbejdere søger“. Sydbank giver op til et års orlov med mulighed for forlængelse; i løbet af 2009 gjorde en lille håndfuld brug af muligheden. Else Guldager fortæller, at erfaringen gennem årene er, at de fleste vender tilbage til banken efter orloven: ”Vi har haft mange gode historier om medarbejdere, der

har udlevet deres drømme i en periode, for eksempel ved at være selvstændige. De allerfleste kommer tilbage til os, når de har konstateret, at græsset alligevel ikke var grønnere på den anden side – det ser jeg som en klar tilkendegivelse af, at de er glade for at være i Sydbank. Og hvad angår de få, der ikke kommer tilbage, er de faktisk også positive historier, for så var det nok det bedste for alle parter“.

Orlov giver god mening Finansforbundets formand Kent Petersen kan godt forestille sig, at orlovsordninger vil blive mere udbredt fremover. ”Der er tydeligvis kommet mere pres på den enkelte medarbejder på arbejdspladserne end tidligere. Derfor er det usandsynligt, at man som ung nyuddannet medarbejder i finanssektoren kan holde til at arbejde 40 år uden at restituere sig selv. Derfor kan der være god mening i at udbygge orlovsordningerne. For eksempel kunne man indføre et system, hvor man sparer op til at holde orlov, mens man arbejder“, siger Kent Petersen og henviser til Finansforbundets livsfasekatalog. Dette beskriver otte forskellige livsfaser, man som medarbejder typisk vil være i gennem sit arbejdsliv. Og her kan orlov være et vigtigt gode for såvel småbørnsforældre som de lidt ældre generationer. n

Vidste du, at:

› Enkelte faggrupper kan se frem til lønnet orlov, når de

har optjent en vis anciennitet? En del journalister har en sådan ordning på deres arbejdsplads, blandt andet hos Bonnier, TV 2 og Børsen, hvor der optjenes en uges lønnet orlov om året eller mere. I Politikens Hus får journalisterne tre måneders lønnet orlov efter seks års ansættelse.

› Nordea i 2007 stod bag en undersøgelse om orlov,

gennemført af Synovate Vilstrup? Den viste, at over halvdelen af danskere i job, eller næsten halvanden million personer, kunne forestille sig at holde orlov uden løn fra jobbet i tre, seks eller 12 måneder. Halvdelen vil bruge orloven til at rejse eller opleve verden, og mange prioriterer mere tid til familien.

› Omkring halvdelen vil spare op til orloven først? Selvstændige foretrækker at betale en orlov med lån eller kassekredit, funktionærer hælder til boliglån.

› Der ikke kun skal regnes på orlovsudgifter og tabt arbejdsløn? Pensionsopsparingen bliver også mindre.

Finans maj 2010

TEMA: pause fra ræset

Elastikken er blevet længere Torben Glud, projektleder i Nordea, tog seks måneder til Australien med sin familie, hvilket har givet ham et stort mentalt overskud

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Jasper Carlberg

”Der er 28 mandage, til jeg skal på arbejde!!” Torben Glud råbte det euforisk ud i regnskoven, som han boede ved sammen med sin familie nogle dage, da de lige var ankommet til Australien. Et halvt års orlov, som familien havde sparet sammen til i fem år, lå forude: ”På 14 dage var arbejdet og hverdagen derhjemme fuldstændig ude af vores univers – vi skænkede det ikke en tanke“, siger Torben Glud, der er Senior Project Manager hos Nordea og stadig har en lidt bedre kulør end gennemsnitsdanskeren; familien vendte hjem i januar. Humøret er også i den absolut gode ende af skalaen efter på seks måneder at have rundet Australien i en firhjulstrækker med hustruen, Brit, og deres 14-årige søn, Rasmus. 30.000 kilometer blev i alt tilbagelagt – de sov i bilen og et telt, stod selv for madlavningen og var sammen næsten konstant:

Du har ret til orlov Mens ulønnet orlov tidligere var en mulighed, har den siden overenskomsten i 2008 været en rettighed for ansatte i finanssektoren. Som medarbejder har du ret til at holde orlov uden løn i op til seks måneder. Det kræver som regel, at du har fem års anciennitet, og det skal varsles over for virksomheden mindst tre måneder forinden. I særlige tilfælde kan orloven afslås. Under orloven må du ikke arbejde for en anden arbejdsgiver i finanssektoren.

Finans maj 2010

”Vi havde stort set ingen uoverensstemmelser i løbet af det halve år; vi havde det fantastisk“, siger Torben Glud, der sammen med familien krydsede ørkener, snorklede, vandrede i regnskov og i en dagbog på nettet konstaterede: ”Vi oplever hele tiden vildt meget og tænker tit på Torbens kollega, der efter sin orlov/rejse gav os dette råd: Husk at nyde det nok!“.

Lever i nuet Ikke alene nød familien rejsen, den har også givet dem en anden måde at anskue hverdagen på efter hjemkomsten: ”Turen har givet os et syn på livet, som vi ikke havde drømt om lå lige for vores fødder. Vi lever lidt mere i nuet end tidligere“, forklarer Torben Glud, der for eksempel er mindre tilbøjelig end tidligere til at lade praktiske opgaver i hus og have fylde for meget af weekenden – det nås jo nok. Han føler i det hele taget, at han har fået et stort mentalt overskud af turen, som også kommer hans arbejdsplads til gode: ”Jeg er vendt hjem til et spændende og udfordrende job med lange arbejdstider og kan tydeligt mærke, at min elastik er blevet længere, og jeg er blevet mere tolerant. Det giver virkelig noget at komme helt ned i gear i en lang periode“, konstaterer Torben Glud, der ved sin hjemkomst blev projektleder i Nordeas integration af den opkøbte Fionia Bank.

Prøv dog! Inden Australien havde Torben Glud samme rolle i forbindelse med Nordeas overtagelse af en række af Roskilde Banks filialer, og han har desuden arbejdet som privatkundedirektør i Nordea i ti år. Orloven blev bevilget uden problemer – han

Torben Glud, der er Senior Project Manager hos Nordea, og hans familie nød orloven i Australien så meget, at de har besluttet at stræbe efter en ny længere tur til New Zealand.

lagde den sammen med ferie og kunne nøjes med fire en halv måned: ”Der er så mange undskyldninger for ikke at tage af sted: Måske vil det ikke være velset på arbejde; man har ikke råd, og børnene kan ikke tages ud af skolen. Men problemerne kan ofte løses“. Familien Glud sparede på fem år 240.000 kroner op til orloven. De sidste halvandet år blev der sparet mest seriøst op – blandt andet blev bilen solgt. Huset stod tomt under orloven, tilset af naboer. Og hvad angår børn, var det oprindeligt meningen, at også den 19-årige datter skulle med, men hun sprang nyforelsket fra. Til gengæld var der ingen problemer i

at få Rasmus overtalt, og hans skole var meget samarbejdsvillig. Teenageren læste lektier to timer dagligt på skoledage undervejs – blandt hans opgaver var at holde styr på, om familien overholdt budgettet. ”Da vi skulle hjem, ville vi alle tre gerne blive. Hvis vi ikke havde haft vores datter, huset og jobbene herhjemme, havde vi måske ladet os friste – for det har virkelig været en drøm, som vi meget gerne ville have forlænget”, siger Torben Glud. Familien har besluttet sig for at tage af sted igen. Hvornår, er ikke endeligt fastlagt, men næste gang skal New Zealand cykles igennem fra nord til syd på fire-seks måneder. n

Finans maj 2010

TEMA: pause fra ræset

Helle Dyekjær er glad for, at hun fik mulighed for at afprøve drømmen som selvstændig, uden at kappe forbindelsen til banken.

FRA SEKRETÆR TIL CHEF Efter 21 år i Sydbank afprøvede Helle Dyekjær tilværelsen som medindehaver og selvstændig. Efter halvandet år vendte hun ved årsskiftet tilbage til sit bankjob, mange erfaringer rigere Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Lene Esthave

Brødet fra Skallebæk Bageri i Haderslev var kanonlækkert, syntes Helle Dyekjær. Da hun med sin mand og familie flyttede fra byen, savnede de brødet og kom til at snakke om, at der burde ligge en filial i Aabenraa. ”Min mand var i en sen alder gået i gang med at uddanne sig til pilot, og jeg fik lyst til også at prøve noget helt andet. Indehaveren af bageriet syntes, at det lød som en god idé, og min chef i Sydbank syntes også, at det lød spændende, så jeg fik uden problemer bevilget et års orlov”, siger 43-årige Helle Dyekjær, der indtil da havde været ansat som sekretær i banken hele sit 21 år lange arbejdsliv. Hun skød sammen med to andre penge i bagerforretningen og stod for alt det administrative og forhandlede med kommunen i forbindelse med opstarten. Forinden var hun under oplæring i Haderslev, hvor hun blandt andet ekspederede for at lære navne på varerne og lærte alle led i forretningen at kende. En tur på hygiejnekursus og med i bageriet var hun også, og hun lærte nye bogføringssystemer og andre faggruppers overenskomster at kende. ”I begyndelsen var jeg noget træt i hovedet, når arbejdsdagen var ovre, men der er meget energi i at være med til at starte noget nyt op. Det var meget lærerigt alt sammen og gav mig også et indblik i, at det ikke altid er lige let at sidde som leder og være den, der har ansvaret og få det hele til at gå op”.

Mistede sin mand Ulykkeligvis mistede Helle Dyekjær sin mand, der døde af

Finans maj 2010

kræft, inden bageriet for alvor var kommet op at køre. Hun blev alene med to mindre børn, i dag 9 og 13 år. ”Det ændrede fuldstændig mit liv og de forudsætninger, jeg var gået ind i projektet med”, siger Helle Dyekjær, der undervejs i orloven flere gange har været meget glad for, at hun ikke havde sagt sin stilling i banken op. Ikke mindst da forudsætningerne også ændrede sig i forretningen. Bagermesteren, Steen Skallebæk, besluttede nemlig at gå sammen med Lagkagehuset i København og sælge hovedparten af deres bagerier videre til en norsk kapitalfond. ”Forretningsmæssigt var det rigtigt, men det var kedeligt for os, det gik ud over. Mit job ændrede sig, fordi det administrative blev lagt sammen i København, så jeg blev butikschef og skulle også møde på arbejde hver anden weekend. Det hang ikke sammen med eneansvar for to børn – så jeg var meget glad for at have mulighed for at komme tilbage til banken”, fortæller Helle Dyekjær, der kom ud af projektet uden tab. Inden hun gik på orlov, oplærte hun sin afløser, men da hun kom tilbage til banken i januar, var stillingen igen ledig, og hun har genoptaget sit tidligere arbejde. Det er hun glad for, men hun fortryder bestemt ikke, at hun tog orloven, og opfordrer andre til at benytte sig af muligheden: ”Hvis man har en drøm eller idé om at prøve noget andet i en periode, er orlov oplagt – for det er fedt samtidig at have sikkerhed for, at man kan vende tilbage”. n

UDSENDT TIL AFGHANISTAN Soldaterlivet trækker i 27-årige Jakob, der netop er fløjet til en af de danske lejre, som han skal hjælpe med at bevogte, mens han holder fri fra jobbet som bankrådgiver Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Tao Lytzen

De pæne skjorter er skiftet ud med kampuniform for Jakob, der for få dage siden ankom til sit bestemmelsessted i Afghanistan. ”Jeg har været i finanssektoren i fem år og er meget glad for mit job, men jeg savnede at være i uniform“, fortæller Jakob, der af hensyn til sin sikkerhed ikke vil have sit efternavn eller sin afdeling frem. Inden han blev uddannet og siden privatkunderådgiver i Jyske Bank, var han konstabel i forsvaret og udsendt til Kosovo som 21-årig i 2004. ”Det var en helt anden slags opgave end den, jeg skal af sted til nu. I Kosovo var opgaven fredsbevarende, i Afghanistan er den fredsskabende. Det er en noget mere skarp mission, og risikoen er selvfølgelig også større“, sagde Jakob kort før afrejsen til Finans.

Mødt med velvilje Mens han passede sit arbejde i Jyske Bank, brugte han en del af sin fritid i hjemmeværnet – blandt andet på øvelser i skoven. Da muligheden meldte sig for at følge et uddannelsesforløb i hjemmeværnets regi fra april 2009 og derefter blive udsendt af forsvaret til Afghanistan, slog han til. ”Vi skal en deling af sted, som har taget uddannelsen sammen i løbet af en række weekender siden april. Jeg sagde ikke noget om det på arbejde, før jeg var sikker på, at jeg nåede igennem, og det blev til noget, så de blev lidt overraskede. Især over, at jeg ville bruge en orlov på den måde. Det er lidt utraditionelt – men det blev bakket op og mødt med velvilje“, siger Jakob, der skal hjælpe med at bevogte de danske lejre, da netop bevogtning er hjemmeværnets kernekompetence – men han lønnes af forsvaret på lige fod med de øvrige danske soldater. Jakobs samlever gennem adskillige år skulle have længere tid end kolleger og ledelse i banken til at vænne sig til tanken: ”Hun har stadig ikke ligefrem armene over hovedet i jubel. Men hun siger, at hun ikke vil stå i vejen for det, når det betyder så meget for mig“.

Små hverdagsproblemer Det er især kammeratskabet blandt soldaterne, der trækker i ham: ”Man har et fælles mål, ligesom når man går til fodbold. Der træner man også til at komme ud til kamp – og det her er min mulighed for at komme ud at spille. Det motiverer mig også meget at kunne være med til at gøre en forskel i Afghanistan”, siger Jakob. Han har en forestilling om, at den indsigt, han får i livet i Afghanistan, vil give ham et andet syn på hverdagslivet i Danmark: ”Jeg kommer til at opleve mennesker, der bøvler med problemer, vi slet ikke kan sætte os ind i herhjemme – ingen adgang til rent drikkevand for eksempel. Det betyder nok, at den slags problemer, vi har herhjemme, virker mindre bag efter. Og ikke værd at brokke sig over“. n

Kammeratskabet blandt soldaterne er med til at trække Jakob til Afghanistan i en periode.

Finans maj 2010

globalt

”Mange regerin ger har optaget enorm gæld som følge af den værste reces sion i 80 år. Det er fejret som en renæssance for statens rolle og betydning for er hvervslivet. Politi kerne var stolte af, at de endelig kunne redde noget. Men hvem redder i sidste ende staterne?”. Jürgen Stark, medlem af ECB’s bestyrelse

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

Kamp på kurser

Økologisk økonomi

Manipulerer Kina kursen på sin valuta, renminbi? Det er for tiden i USA et tema så varmt, som sundhedsreformen var for et par uger siden. Det er et spørgsmål af stor betydning for hele verden, da det ultimativt kan starte en handelskrig mellem verdens to største handelsnationer. Kina bliver anklaget for at holde sin valuta kunstigt lav ved at sælge renminbi og købe udenlandsk valuta. Nu puger Kina mere end 30 milliarder dollar sammen om måneden, og landets valutareserver er nået op på 2,4 billioner dollar. Humlen er, at en lav kurs på renminbien svækker den amerikanske konkurrenceevne, og det koster job – mange job. Det amerikanske finansministerium skal ifølge en lov hvert halve år tage stilling til, om der er lande, der manipulerer kursen i forhold til dollar for at høste fordele. Et modtræk kan være at belægge varer fra landet med told. Politikere på begge sider af det politiske spektrum er ivrige efter at stemple Kina som manipulator for derved at vise handlekraft over for deres valgkredse, hvor fabrikker lukker på stribe.

Tanken om uendelig økonomisk vækst er sat til diskussion. Nobelprisøkonomerne Joseph Stiglitz og Amartya Sen har sammen med en række kolleger og med 50 millioner dollar fra finansmanden George Soros i ryggen nu oprettet et nyt internationalt ”Institute for New Economic Thinking”. Instituttet vil genopfinde en mere pålidelig og jordnær makroøkonomi ud fra en erkendelse af, ”at den økonomiske disciplin i dag opererer løsrevet fra planeten og ikke længere afspejler den virkelige verden”. Forestillingen om, at økonomien i den obligatorisk voksende, konkurrencebaserede, BNPfokuserede og selvregulerende form ikke mere er holdbar, bliver mere og mere udbredt. Selv det konservative ugemagasin Economist har efterlyst behovet for at genopfinde makroøkonomien, fordi væksten ikke mere løser pro blemer, men skaber eller forstærker dem. Begrebet ”Decroissance“ – at aftage, mindskes – bliver hyppigt anvendt blandt de nyt tænkende økonomer som betegnelse for en økonomi, der skal omstilles til mindre produktion og mindre forbrug for at sikre planetens bæreevne.

Finans maj 2010

€ Kapitaltransfusion Irlands regering kom sidst i marts landets banker til hjælp i en redningsaktion, der var langt større og mere omfattende end forventet. Regeringens ”skraldespandsbank”, NAMA (National Asset Management Agency), køber i første omgang dårlige lån til en samlet nominel værdi af 16 milliarder euro. Prisen er dog kun lidt over halvdelen af det beløb, da lånene er i en meget ringe forfatning. Samlet set forventes NAMA at købe dårlige lån til en værdi af 81 milliarder euro inden udgangen af februar 2011. Det er en sum, der svarer til 47 procent af Irlands bruttonationalprodukt i 2009. Hvad regningen bliver for landets skatteborgere i sidste instans, er ikke til at gøre op endnu, men landets finansminister, Brian Lenihan, er rystet. ”Der er kommet virkelig chokerende oplysninger frem om de irske bankers opførsel op til finanskrisen. Bankerne var hensynsløse over for landets økonomiske interesser”, sagde Lenihan ved planens offentliggørelse.

€

globalt

Glem alt om Robin Hood Tobin-skatten på finansielle transaktioner er på dagsordenen. Dog vil politikerne i den rige del af verden, hvis de overhovedet kan blive enige om skatten, beholde pengene selv i stedet for at sende dem videre til udviklingslandene, sådan som det oprindeligt var tænkt

Tobin-skatten har spøgt blandt finansfolk og politikere, siden den blev foreslået af den amerikanske økonom James Tobin i 1972. Han var som professor ved universiteter som Harvard og Yale højt estimeret, og han vandt Nobelprisen i 1981. Men hans forslag om en verdensomspændende skat på alle valutatransaktioner for at dæmpe kursudsving – penge, der så skulle sendes videre til udviklingslandene – har ikke været populær i en periode, hvor liberalisering og globalisering var dagens slagord. Naiv og urealistisk var vurderingen, og lidt foragteligt fik den tilnavnet Robin Hood-skatten. Finanskrisen og ønskerne om at forebygge nye kriser har imidlertid genoplivet debatten om skatten. Finansfolk verden over slår korsets tegn for sig ved udsigten til en sådan skat, men flere og flere økonomer og politikere diskuterer den seriøst. Storbritanniens premierminister, Gordon Brown, har været en af de fremmeste fortalere, og han er siden blevet fulgt af både Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, og Japans vicefinansminister, Naoki Minezaki,

efter at Lord Turner, formand for Storbritanniens Financial Services Authority, tog hul på diskussionen i august 2009 med et ønske om at bremse kortsigtede spekulative forretninger, som ifølge hans vurdering var uden social værdi. ”Vi ser spekulative midler flyde lemfældigt rundt i verden – en dag går de efter aktier og fast ejendom, en anden dag er målet olie og korn – og det ødelægger almindelige menneskers liv. Vi bliver nødt til at indføre Tobin-skatten for den internationale solidaritets skyld”, sagde Naoki Minezaki ifølge nyhedsbureauet Bloomberg og tilføjede, at skatten naturligvis også kunne øge statens indtægter. Det er formodentligt det sidste aspekt, der vil fylde mest, når landene efter al sandsynlighed tager diskussionen om en global finansskat op på det kommende G20-møde i juni, idet også Gordon Brown er bakket væk fra ideen om at kanalisere midlerne videre til den 3. verden. Der er dog lang vej igen. Der er almindelig enighed om, at skatten, for at være virkningsfuld, skal indføres globalt og på en lang

række finansielle transaktioner. Og selvom den får flere og flere tilhængere, er der stadig modstand – blandt andet fra USA. Men tilhængerne fæster deres lid til, at forståelsen for, at der skal handles globalt, er langt større, end da Tobin foreslog sin skat. Desuden vil en skat, som man forestiller sig vil være på 0,05 procent, under alle omstændigheder ikke være værd at flytte sine aktiviteter for. Ikke i en tid, hvor det i høj grad er specialisternes kompetencer, der tæller i verdens store finanscentre. Med digitaliseringen er den blevet praktisk gennemførlig, og endelig, mener de, vil det være retfærdigt, at sektoren selv er med til at betale regningen efter finanskrisen og spytter i kassen til fremtidige redningsaktioner. Austrian Institute for Economic Research har regnet sig frem til, at en skat på 0,05 procent af alle globale transaktioner vil kunne indbringe 690 milliarder dollar om året eller omkring 1,4 procent af det globale bruttonationalprodukt, selv under forudsætning af at skatten vil reducere antallet af transaktioner./ET

Finans maj 2010

kropskunst

Bankfolk under nålen Fra det lille simple stjernetegn på skulderen til et dramatisk kunstværk, som fylder hele armen. Den 24-årige bankrådgiver Philip Mark har fået lavet en tatovering hvert år og hører dermed til den stærkt voksende gruppe af danskere, der bærer en rigtig tatovering med blæk og nål Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten

”Det passer meget godt, at jeg har fået lavet en tatovering hvert år. Den første da jeg var 17 år, hvor jeg fik lavet mit stjernetegn, vædderen, på skulderen. Jeg skulle lige se, om tatovering var noget for mig“, forklarer 24-årige Philip Mark, der er rådgiver i Nordea. Philip Mark fejrede sine første 18 år med at få tatoveret sine initialer ved siden af væddertegnet. Næste år gik Philip lidt mere til den, og på indersiden af underarmen fik han skrevet sit fødselsår, 1986, med romertal. Herefter stak den moderne tatoveringskunst sine nåle i Philips hud for tredje gang, og han fik lavet et keltisk kors med englevinger. Siden er der kommet mange flere tatoveringer til. Alle sammen med lige så stor symbolværdi som den første med stjernetegnet. ”Mine tatoveringer viser nogle vigtige ledestjerner for mit liv“, forklarer Philip. Der er meninger med en tatovering anno 2010, men sådan har det ikke altid været.

Tato-Svend og Roxy-Helle Danmark er foregangsland i Nordeuropa, og København var det absolutte centrum for tatovering frem til midten af 1970’erne. Nyhavn 17 er verdens ældste fungerende tatoveringsbutik, hvor også TatoJack, kongen af dansk tatoveringskunst, herskede i årtier efter Anden Verdenskrig og frem til sin død i 1984. Den historie kan man læse om i en bog af fotograf Jon Nordstrøm: Dansk Tatovering. ”Tatovering blev længe ved med at være domineret af sømændenes motiver, lige indtil Tato-Svend løsnede de stramme bindinger til havnemiljøet“, fortæller Jon Nordstrøm. Trods kreative eksplosioner inden for andre kunstarter var tatoveringsstilen i 1960’erne stadig old school med for eksempel sejlskibe og fulgte slet ikke med tiden og alt det, der skete inden for musik og billedkunst. Det vendte Tato-Svend op og ned på i 1972-73, da han sammen med Danmarks første kvindelige tatovør under navnet Roxy-Helle blandt andet introducerede surrealistiske motiver og i det hele taget mere kreative og individuelle tegninger i stedet for den klassiske metode med at vælge et motiv fra tavlen på væggen. ”I 1980’erne sker der nye omvæltninger, og kropskunsten går fra at være kun for sømænd og rock-

Finans maj 2010

Fakta om tatovering Moderne tatovering sker med nåle i en elektrisk maskine, som overfører farven til huden i hvert prik. Siden 1966 har det været forbudt at tatovere personer under 18 år samt at tatovere i hoved, på hals eller på hænder.

ere til mange andre. Der er nok ikke så mange bankmænd, der bliver tatoveret i 80’erne, men det kommer senere”, siger Jon Nordstrøm, der i høj grad ser tatovering som et modefænomen på tværs af sociale skel. Alle typer mennesker får lavet dem i dag: ”Nu bliver tatoveringer mere et individuelt projekt, der hos mange ændrer sig til store og helstøbte motiver, der er planlagt over en længere periode, og det stiller vildt store krav til tatovørens repertoire”. Ifølge en Gallupundersøgelse fra 2009 har hver 10. dansker én eller flere tatoveringer. Selv om det langtfra er alle, der ser tatoveringer som tiltalende, så ser især mange unge tatovering som en kreativ måde at udtrykke sig på, mener Jon Nordstrøm.

En hel arm Af alle kroppens tatoveringer er der foreløbig en, der står som noget særligt for Philip: tatoveringen af hele ærmet. Vær stærk, tro på dig selv og opnå dine mål – står der på engelsk ned ad armen. Den unge mand har faktisk en hel historie til den tekst, der står som en kærlig hilsen til hans egen mor: ”Jeg skulle flytte fra Århus og manglede en lejlighed i København, så jeg var rigtig deprimeret, men så sagde min mor, at hvis jeg er stærk og tror på mig selv, så skal jeg nok nå det, jeg gerne vil. Men da jeg viste min mor hele armen og sagde, at ordene var hendes, ville hun ikke have æren for det, for hun synes ikke, at jeg skulle tatoveres“, fortæller Philip. En katolsk bedekæde, som han har fra sine bedsteforældre, løber ned af armen, og der er en symbolik i, at nogle rosenperler er større end andre, for kæden er tegnet autentisk rigtig. I toppen af armen er der to duer, som er et typisk tegn for Helligånden, mens resten er tatovørens opfindelse: ”På nettet har jeg fundet skrifttypen, men tatovøren har givet det kant med det hvide i toppen, så det ser lidt slidt ud. Han tegner i fri hånd på min arm, så det handler om at have tillid til ham, men hver gang er jeg blevet positivt overrasket“, slutter Philip Mark. n

Finans maj 2010

kropskunst

Bankfolk under nålen fars pige Det er ti år siden, at privatrådgiver Christina Høyer Kikill fik sin første tatovering med blæk og nål, da hun fyldte 18 år. ”Min mor spurgte, hvad jeg ønskede mig, og da jeg sagde en tatovering, svarede hun o.k., så jeg fik lavet mit stjernetegn, krebsen, på skulderen”, fortæller Christina, der sidenhen har fået en tatovering mere. På foden er motivet en fortolkning af dyderne tro, håb og kærlighed. Hendes far er sømand, og sømændenes motiver er ankeret, hjertet og korset, der kunne få dem sikkert i havn. ”Tro, håb og kærlighed har jeg haft i en halskæde, og når man er fars pige, så er det et godt motiv”, forklarer Christina.

Finans maj 2010

Positivt livssyn Mike Skov Nielsen går ikke bare rundt og viser sine tatoveringer. Bortset fra på stranden om sommeren. Da han blev 18 år, fik han sin første tatovering – solen – på venstre skulder. ”Den med solen er, fordi jeg altid ser positivt på tingene”. Da Mike var 21 år, fik han den anden tatovering, og det var en større sag. ”Det skulle være lidt anderledes, noget med drager og lidt vikingeagtigt. Stilen kaldes tribals, og egentlig har jeg en blanding med nogle andre motiver. Der er ingen dybere mening, men jeg synes, at det er flot”, siger Mike, der er 30 år og privatrådgiver i Danske Bank.

kongeligt Herover sidder Tato-Svend i Nyhavn, hvor han i 1970’erne revolutionerede motiverne, og til venstre ses Tato-Svend som han ser ud i dag. Herunder ses Kong Frederik, der i 1951 poserede i bar overkrop i det amerikanske blad Life. Kilde: Jon Nordstrøm

Finans maj 2010

finanSjob.Dk

cafemØDe – få nY inSPiration 12. maj 2010 finanSforbunDet kl. 10:00 – 13:00 og let frokoSt. cafémØDet HolDeS i finanSforbunDet, aPPlebYS PlaDS, 1411 kØbenHavn k

Dagens tema er netværk • Hvordan du bruger dit netværk • Hvordan du opbygger relationer • Din personlige netværksindsats HeruDover får Du muligHeD for • en snak med en konsulent fra finansforbundets job og karrierecenter • at møde andre som er i samme situation som dig meld dig til hos Susanne Skov på ss@finansforbundet.dk inden den 4. maj 2010.

finanSjob.Dk – Dit job og karrierecenter i finanSforbunDet

finanskronik

Finanskrisen er slut Af Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank Foto Stig Stasig

et er svært at definere, hvornår en finansiel krise er slut. Der findes nemlig ingen definition på begrebet finansiel krise, og så er det jo svært at sige, hvornår den starter, og hvornår den slutter. Men der er ingen tvivl om, at vi har været i en finansiel krise de seneste år. Den startede nok i sommeren 2007 og foldede sig ud i fuldt flor i efteråret 2008, hvor Lehman Brothers’ betalingsstandsning i midten af september blev dødsstødet til tilliden i det finansielle system. Banker er baseret på, at indskyderne har tillid til, at der bliver passet på deres penge. Men da Lehman Brothers kollapsede, forsvandt denne tillid som dug for solen i hele det globale finansielle system. Situationen udviklede sig ukontrollabelt i de efterfølgende uger, likviditeten forsvandt – og der var en risiko for, at selv solide og solvente banker ville lide likviditetsdøden. Der var behov for akut assistance. Den kom ganske kort tid efter – og bankpakkerne, som hjælpen er kommet til at hedde i Danmark, virker. Når jeg i dag kigger ud over det finansielle landskab, synes jeg ikke, at det er urimeligt at konkludere, at den finansielle krise er slut. Kreditspændene er kørt markant ind siden foråret sidste år, likviditeten i det finansielle system er igen rigelig, aktierne er steget markant, og renteniveauerne er lave. Et af de mest håndgribelige udtryk for den finansielle krise er bankernes gøren og laden. Der har været sagt og skrevet meget om kreditklemme og højere renter, men det er ikke altid, at nuancerne er kommet med. Kigger man på bankernes udlån, så er udlånet til erhverv faldet ganske meget. Det er blevet til et samlet fald på lidt mere end 10 procent, siden kri-

sen satte ind. Når man kigger nærmere på udviklingen over de seneste måneder, så ser man dog en fremgang i udlånet til erhverv. Siden december sidste år er udlånet til erhverv steget med 2,5 procent sæsonkorrigeret. Udviklingen er altså vendt. Udlånet til husholdninger er også faldet – men faldet har været mindre end faldet i erhvervsudlånet. Når vi taler lån til husholdninger, så er udlånet også steget en smule over de seneste måneder; endnu et indicium på, at finanskrisen er slut. Kigger man på de renter, som man kan låne til, så er historierne om meget høje renteniveauer noget oversolgte. Det er rigtigt, at rentemarginalen på erhvervsudlån er steget – men det skal ses i lyset af, at risikoen for tab på erhvervsudlån er steget markant som følge af den økonomiske krise. Kigger vi på renteniveauerne i stedet for marginalerne, så er de nået ned på det laveste niveau i den tid, vi har haft statistik. Samlet tør jeg derfor godt konkludere, at finanskrisen er slut. At den finansielle krise er slut, er ikke en garanti for, at vi undgår tilbagefald – risikoen er faktisk stor. En stor del af stabiliseringen skyldes de finansielle hjælpepakker i ind- og udland – hjælpepakker, som gradvist vil blive fjernet over de kommende år. En anden risikofaktor er de politiske følgevirkninger af krisen. Det politiske pres for øget regulering er stort. En del af reguleringen giver god mening, men der er en risiko for en politisk overreaktion, som reelt set skader mere, end den gavner. Så risiciene er mange – men lige nu fungerer det finansielle system – og vi kan da også se de afsmittende effekter på verdensøkonomien, som siden sommeren sidste år faktisk har været i vækst.

Steen Bocian er cheføkonom i Danske Bank og tidligere chef analytiker samme sted. Inden han i 2000 kom til Danske Bank, arbejdede han blandt andet i AErådet og Det Økonomiske Råds sekretariat. Steen Bocian er uddannet cand.oecon fra Københavns Universitet i 1996.

Finans maj 2010

arkivet

bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

En bankbetjent fra Arbejdernes Landsbank.

arbejdernes egen bank Er røde faner og antikapitalistiske paroler forenelige med kapitalismens symbol nummer ét? Svaret er ja. I 1919 oprettedes Arbejdernes Landsbank

Der var banker for landbruget, for industrien, for særlige geografiske områder, for andelsselskaber, for velbjergede mennesker og andre afgrænsede interesser. Arbejdsdelingen fungerer stadig i praksis, men er måske blevet mere udvisket i de seneste to årtier. I 1919 oprettedes Arbejdernes Landsbank. Umiddelbart kunne man mene, at det ikke lå først for, at arbejderne skulle have deres egen bank. Som befolkningsklasse med et politisk tilhørsforhold på venstrefløjen svingede antikapitalistiske paroler dårligt med det måske mest kapitalistiske foretagende af alle: En bank. Men med en bank for sig selv kunne arbejderbevægelsen redde sig fra kapitalisternes vold og skabe et pengeinstitut, der fungerede efter de idéer, man selv troede på. Ser man på arbejderbevægelsens egen historie, er logikken heller ikke så svær at få øje på. Man anvendte fællesskabets styrke og de muligheder, det gav for bedre levevilkår for arbejderne. Det resulterede i en række kooperativer, det vil sige virksomheder ejet og drevet af arbejderne i fællesskab. Man oprettede fælles brødfabrikker, boligselskaber, brugsforeninger, kulimport, et bryggeri (Stjernen) og et mejeri (Enigheden), ligesom arbejderne forstod at organisere sig i fagforeninger og andre foreninger med sociale formål. Så selvom det for nogle nok har virket som at tage den rene ondskab med ind i familien, så var der alligevel en god mening i at involvere sig i kapitalismens symbol nummer et. ”Arbejderne har forstået, at det er bedre at udnytte det nuværende samfunds gode sider i deres favør end at slå det hele itu for at stå magtesløs tilbage uden at kunne sætte noget bedre i stedet“, hed det i en avis i 1919, som henviser til revolutionen i Rusland som modsætningen til de danske arbejderes mere

Finans maj 2010

moderate og demokratiske sindelag udtrykt gennem Social demokratiet. Andetsteds kunne man læse: ”Se nu, hvor langt arbejderne er nået! Nu opretter de deres egen bank – et fuldt moderne pengeinstitut midt i København. Der er dog bevægelse i dette. Måske endog en bevægelse i den rigtige retning. Hellere arbejderbanker end barrikader“. Den aktuelle anledning til oprettelsen af Arbejdernes Landsbank i 1919 var bevægelsens ovennævnte kooperativer. Især Arbejdernes Brændselsforretning oprettet i 1916 fik et behov for en god og for dem solidarisk bankforbindelse under 1. Verdenskrig. Brændselsforretningen skulle afhjælpe et stort behov for kul til opvarmning af danskernes hjem, og via gode forbindelser med tyske socialdemokrater fik dette kooperativ mulighed for at importere tysk kul. Det kunne andre danske kulimportører ikke, ligesom de heller ikke kunne skaffe engelsk kul på grund af krigen. Herved skabte Arbejdernes Brændselsforretning en særdeles lukrativ forretning, og virksomheden blev naturligt hovedaktionær i Arbejdernes Landsbank ved dennes stiftelse. Efter 1. Verdenskrig normaliseredes kulmarkedet, og Arbejdernes Landsbanks største kunde og debitor var tæt på at trække banken med i en konkurs. En stor og truende gældspost til banken blev opbygget i begyndelsen af 1920’erne i en tid med bankkrak en masse på baggrund af lignende foretagender, og først i 1940’erne blev gælden endeligt afviklet. Arbejdernes Landsbank blev således undfanget på grund af et økonomisk guldæg, men født direkte ind i århundredets værste økonomiske krise i 1920’erne. Præcis på kapitalismens betingelser. n

medlemstilbud

Spar penge på ferien Nyd din velfortjente ferie uden at blive ruineret. Som medlem af Finansforbundet kan du spare rigtig mange penge på din ferie både i Danmark og i udlandet med FolkeFerie, leje billige sommerhuse og lejligheder gennem Finanssektorens Feriefond eller bruge medlemmernes egen feriebørs til at finde det helt rigtige feriehus.

Afslapning, oplevelser og hyggeligt samvær med familien. Der er mange gode grunde til, at de fleste af os ser frem til ferien. Det er her, du lader batterierne op og nyder livet og dine nærmeste. Og som medlem af Finansforbundet kan du faktisk gøre det til en rigtig god pris. Du kan blandt andet få 10 procent i rabat, hvis du bestiller et ophold på et af FolkeFeries ni feriecentre i Danmark. Alle feriecentre ligger højst 500 meter fra vandet og har familievenlige tilbud som legepladser, hoppepuder, fodboldbaner og tennisbaner. Hvis du hellere vil til lidt varmere himmelstrøg, kan du på de populære feriecentre på Malta få 300 kroner i rabat per person, når rejsen er købt mindst 30

dage før afrejse. Du kan kontakte FolkeFerie på telefon 7013 3344 for at få mere at vide om tilbuddene eller klikke forbi www.folke ferie.dk/da/Ferie-med-fordele/Finansforbundet/. Finanssektorens Feriefond har to sommerhuse på Bornholm, tre ved Ebeltoft, fire ved Ålbæk og to i Odsherred, som du har mulighed for at leje. Feriefonden har også to ferielejligheder i København. Gennem Feriefondens bookingsystem kan du med det samme se, om ferieboligerne er ledige – dog med undtagelse af højsæsonen i uge 22-34 og uge 42, hvor tildelingen sker ved lodtrækning i starten af kalenderåret. Der er dog stadig ledige huse i forårsperioden, så hvis du vil nyde foråret i

Danmark til en fornuftig pris, er det en rigtig god idé at tjekke www.finanssektorensferiefond.dk. Her kan du læse mere om, hvordan du booker en feriebolig eller kommer på vente liste, hvis boligen er optaget. På Finansforbundets Feriebørs kan du leje sommerhuse, som udlejes af kolleger i sektoren, ligesom du også kan sætte dit sommerhus til udlejning blandt andre medlemmer af Finansforbundet. Du skal logge ind med dit medlemsnummer, og der er normalt cirka 500 sommerhuse til leje i Danmark samt nogle enkelte i udlandet. Det er gratis at benytte Feriebørsen, og du finder den på finansforbundet.dk/plus.

Udnyt dit medlemskab Finansforbundet har masser af gode medlemstilbud på hylderne. Du kan i de kommende numre af Finans blandt andet læse om, hvordan du kan:

› › › ›

Få karriererådgivning Komme på medlemskurser Få personlig rådgivning Spare på forsikringer

› › › ›

Få bonus i 4.300 butikker

›

Få tilbud på ferierejser

og meget mere …

Bruge finansjob.dk

Leje billige ferieboliger Få rabat på benzin

Læs allerede nu mere på finansforbundet.dk/plus.

Finans maj 2010

spørgehjørnet Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Mødepligt på en lørdag Kan skriverier på Facebook koste mig jobbet? I vores afdeling har vi i den seneste tid haft nogle problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Vores chef har derfor indkaldt til teambuilding en lørdag i maj. Men denne lørdag passer mig rigtig dårligt, idet min søn skal til fodboldstævne, og jeg er holdleder for holdet. Kan jeg med denne begrundelse tillade mig at sige nej til teambuilding? Med venlig hilsen Tine Ø. Rasmussen

Svar Som det fremgår af Standardoverenskomsten § 4, skal det fremgå af mødeindkaldelsen, om der er mødepligt til et teambuildingmøde. Ellers kan du anse det for frivilligt at deltage. Men er der mødepligt, kan du i sagens natur ikke undgå at deltage, medmindre der er tale om sygdom, eller naturligvis at du aftaler med din chef, at du ikke deltager. Siden der netop er tale om teambuilding, vil det måske være formålstjenligt, at hele teamet deltager. I kan for eksempel tale med jeres ledelse og tillidsrepræsentant og høre, om en ny dato kan overvejes. Med venlig hilsen Bente Kjær Koch, advokatfuldmægtig

Finans maj 2010

Der har på det seneste været en del presse om medarbejderes brug af blandt andet Facebook, og man har i påsken kunnet læse, hvordan en ansat fratrådte sin stilling, efter at det kom frem, at vedkommende havde skrevet om andre på en lidet flatterende måde på sin Facebook-profil. Jeg ved ikke rigtig, om den pågældende blev opsagt eller selv valgte at gå, men uanset dette har det sat nogle tanker i gang hos mig, for jeg bruger da også Facebook og Twitter rigtig meget i min hverdag. Jeg synes, at det er min private sag, og at det slet ikke vedkommer min arbejdsgiver, hvad jeg vælger at skrive dér. Jeg skriver selvfølgelig ikke noget grimt om min chef eller andre på arbejdspladsen, men skriver om, hvad jeg laver og oplever. Kan jeg virkelig risikere min stilling ved at skrive private ting på Facebook og lignende? Med venlig hilsen Anja Persson

Svar Du har for så vidt ret i, at dit privatliv er privat og derfor ikke rigtig vedkommer andre. Problemet opstår, hvis du vælger at involvere andre ved at berette om dit privatliv og dermed selv vælger at dele dine private forhold.

Skriver du om private ting på Facebook eller lignende, giver du andre mulighed for at læse det, ligesom du kan læse på andres profiler om deres private forhold. Tænk på, at noget du tror, du kun deler med dine venner, kan komme videre rundt via dine venner til deres venner og så videre. At skrive på Facebook med videre kan være helt uskyldigt og uproblematisk, og det er det heldigvis for det meste. Hvis du sørger for at holde dig til kun at fortælle ting, som du synes, at du kan fortælle alle og enhver, så ved du også, at du kan stå inde for det. Jeg vil foreslå, at du – inden du skriver noget – overvejer, om det, du vil dele, er noget, som du også ville dele med din chef, dine kollegaer med flere. I den forbindelse skal du huske på, at også eventuelle kommende chefer måske tjekker din profil en dag. På samme måde bør du overveje, om du fremstår, som du måtte ønske det på billeder. For eksempel er billeder fra påskefrokosten/julefrokosten ikke altid flatterende, og du kan måske blive valgt fra i en ansøgningsrunde, hvis en kommende arbejdsgiver ser disse. Du spørger, om du kan risikere din stilling. Jeg har ikke kendskab til, at nogen af vore medlemmer har mistet deres stilling på grund af deres oplysninger på Facebook. Jeg kan for så vidt godt forestille mig, at det kan ske, for eksempel hvis man har meldt sig syg med influenza i en uge og samtidig skriver om sin herlige uge på Roskilde Festival med tilhørende billeder, hvor man ser vældig rask og

spørgehjørnet

Bente Kjær Koch advokatfuldmægtig

rørig ud. Om det kan bære en opsigelse, vil være en konkret juridisk vurdering, men det kan da være svært at forklare situationen. Med venlig hilsen

dækning ud over 37 timer per uge i en periode på tre måneder, før man melder sig ledig, så skal de timer, man har fået økonomisk dækning for, modregnes i dagpengene. Kan det virkelig være rigtigt?

Rikke Agervig Helles, juridisk konsulent

Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator Venlig hilsen

Modregning af udbetalte feriepenge i dagpengene Jeg har været sygemeldt fra mit arbejde siden juni 2009. Nu er jeg opsagt og fratræder ved udgangen af maj 2010. Sammen med min sidste løn får jeg udbetalt mine feriepenge for ferieåret 2009/2010, idet jeg ikke har kunnet afholde min ferie, grundet sygdom. Jeg forventer at være rask og færdigbehandlet for min sygdom i juni og vil derfor fortsætte på sygedagpenge frem til udgangen af juni, herefter vil jeg melde mig ledig i a-kassen, hvis jeg ikke har fået et arbejde inden da. Min kommune har oplyst, at de ikke modregner de udbetalte feriepenge i sygedagpengene. En kollega har gjort mig opmærksom på, at jeg måske vil få problemer med de udbetalte feriepenge, hvis jeg søger om dagpenge den 1. juli. Hun har nemlig læst, at a-kassen kigger på de tre seneste lønsedler, når man søger om dagpenge. Hvis der på en eller flere af disse lønsedler fremgår, at man har fået økonomisk

Anne Lis Knudsen

Svar Nej, du får ikke modregnet dine feriepenge i dagpengene. Det fremgår af Bekendtgørelse om fradrag i dagpenge mv., § 11, stk. 17, at ”Feriepenge og betaling for feriefridage, der udbetales, uden at ferien eller feriefridagene afholdes efter ferieloven, ikke medfører fradrag i dagpengene”. Kigger man i vejledningen til nævnte paragraf, står der endvidere forklaret, at hvis man har været ferieforhindret, for eksempel grundet sygdom, værnepligt eller andre særlige omstændigheder, så vil en udbetaling af feriepengene ikke medføre fradrag i dagpengene. Med venlig hilsen Susanne Ilsøe, konsulent i FTF-A kontakten

Finans maj 2010

Værd at vide om feriedagpenge

a jour

Har du i april 2010 modtaget en optjeningsmeddelelse fra FTF-A vedrørende optjente feriedagpenge, så kan du herunder læse lidt praktiske oplysninger i forhold til udbetaling af feriedagpenge. Hvis du har optjent ferie hos en arbejdsgiver i 2009, så skal du afholde de feriedage først. Når alle dagene er brugt, så kan du søge feriedagpenge i FTF-A. Første gang du søger om feriedagpenge, skal du oplyse, hvornår du har afholdt din egen optjente ferie. Hvis du har været på barsel i 2009 og har modtaget barselsdagpenge fra din kommune, så vil du kun have ret til feriedagpenge, hvis:

›

meddelelser nyheder servicetilbud

›

in arbejdsgiver ikke har indbetalt pension under den del af din barsel, hvor du D har modtaget barselsdagpenge. Hvis arbejdsgiveren har indbetalt pension, så har du ret til ferie med løn. u efter endt barsel har skiftet arbejdsgiver D Du kan søge feriedagpengene på FTF-A’s hjemmeside, ftf-a.dk under menupunktet Tast selv.

Styrk dig selv til efteråret

2010

STYRK DIG SELV KuRSER EfTERåR

fRIKVaRTER

BLEER, KaRRIERE oG foDBoLD

Who’S ThE Man?

Giv dig selv tid til refleksion, bliv klar over dine vigtigste livsværdier og hvordan du

I en travl hverdag med karriere og småbørn

bedst. Planlæg din succes – mand!

kan leve efter dem.

handler det om at prioritere og leve godt

Maskulin kommunikation, når den virker

med valgene.

125478_Styrk Dig Selv 13.indd 1

13/04/10 14.20

Finans maj 2010

Med denne udgave af Finans får du et friskt katalog over styrk dig selvtilbud for efteråret. Kataloget indeholder en blanding af gamle – og stadig meget populære – kendinge og helt nye kurser. Til disse sidste hører ”Frikvarter”, kurset, der giver dig mulighed for en fordybelsespause fra hverdagen. Kurset foregår ude i naturen ved Skivholme Skov i nærheden af Århus. En anden nyhed er et tilbud til de yngre medlemmer om at komme på kurset ”Branding af det hele menneske” – på en hverdag. Dette kræver naturligvis, at deltagerne tager en fridag, men vi ønsker at give vores unge medlemmer denne mulighed, da fokusgruppen for de unge har fortalt os, at det kan være lettere at booke en fridag ud i fremtiden end at overskue, hvad weekenderne bringer. I foråret havde vi premiere på yderligere tre kurser – ”Brug Pippi Power”, ”Bleer, karriere og fodbold” og ”Who’s the man?” – alle tre kurser, som vi har valgt at sætte på programmet igen i efteråret – og endelig har vi redefineret kurset ”Sund med nydelse – forøg din ydelse”. Der er altså rigtig mange gode grunde til at lægge vejen forbi Finansforbundets hjemmeside og melde sig til et kursus. Bemærk, at vi skal have din tilmelding inden den 25. maj, for at du kommer i betragtning til et kursus.

Finansforbundet holder landsmøde Finansforbundet holder sit 10. ordinære landsmøde fra tirsdag 28. september til fredag 1. oktober 2010 i Aalborg Kongres & Kultur Center.

MEdlEMStIlBud FRA

It-K luBBEN SHArEPOINt 2010 OG INtEGrAtION MEd OffIcE 2010 - WHAt´S NEW..tEKNISK ”SHOW” IT-klubben afholder nu, i samarbejde med Microworld, en række gå-hjem møder, hvor du kan lære mere om den helt nye version af sharepoint – Sharepoint 2010. Der gennemføres tre identiske gå-hjem møder i henholdsvis Aarhus (7 Juni), København (8 Juni), og Aalborg(efter sommerferien) – alle 3 møder afholdes om eftermiddagen fra kl. 17.00 til 19.30. På møderne vil Microworlds erfarne undervisere fortælle om de mange nye features og muligheder med Sharepoint 2010.

HuSK OGSå: At du løbende gratis kan deltage i faglige morgenmadsmøder hos Computerworld og spændende eftermiddagsarrangementer hos CFIR. Læs mere om de forskellige medlemstilbud og tilmeld dig på IT-klubbens hjemmeside www.finansforbundet.dk/it. På hjemmesiden kan du også med fordel tilmelde dig vores elektroniske nyhedsservice, så du automatisk får nyheder fra IT-klubben direkte på din mail.

• Generel introduktion til Microsoft SharePoint 2010 • Krav til hardware og software • Nye muligheder med Intranet • Muligheder for fælles (og lukkede) dokumentbiblioteker • Brug af administrationsværktøjer • Brug af web dele (webparts) • Integration til Microsoft Office 2010/Exchange 2010 • Brug af søgefaciliteterne • Adgang til offline data (tag en del af Intranettet med dig) • Mulighed for mobil adgang

It-KluBBEN tIlBydEr dEttE MEdlEMStIlBud, fOrdI vI MENEr, vOrES MEdlEMMEr HElE tIdEN SKAl værE På fOrKANt MEd dEN NyEStE It-udvIKlING. fINANSfOrBuNdEtS It-KluB

medlemsservice Ledige og seniorer Arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Netværk Syddanmark

Nostalgisk tur til Industrimuseet og Den Gamle By

Tid: Sted:

Tirsdag 8. juni Afgangstider og busnr. se nedenstående:

Spændende tur med rundvisninger på Industrimuseet i Horsens inkl. Pengemuseet og arbejderboligerne samt på Møntmestergården i Den Gamle By i Århus. Vi kører hjemad fra Århus kl. 17.

Bus nr. 1: Hertug Hans Plads i Haderslev kl. 7.00 Madevej, Aabenraa kl. 7.30 Krusaa Bingocenter kl. 8.00 (hvor vi får morgenkaffe)

Tid: Sted: Pris: Frist: Tilmelding:

Bus nr. 2: Kirketorvet, Sønderborg kl. 7.20 Graasten Station kl. 7.35 Krusaa Bingocenter kl. 8.00 (hvor vi får morgenkaffe). Begge busser har afgang fra Krusaa kl. 8.20 til Dagebüll færgeleje. Retur fra Dagebüll færgeleje kl. 17.15 På hjemturen er der 1 times stop i Süder Lügum, hvor vi spiser aftensmad. Herefter hjemkørsel til de forskellige opsamlingsbyer. Pris: 400 kr. per deltager Kontonr: betaling som sædvanlig Frist: 20. maj Tilmelding: Christian Kronika, Vestergade 5, 6310 Broager, e-mail: kronika@post10.tele.dk Bemærkninger: Husk ved tilmelding at opgive påstigningssted, antal deltagere samt telefonnummer eller e-mail.

Onsdag 19. maj Opsamling med bus: Dannebrogsgade, Odense kl. 7.00 Afk. 63, OK-tanken Kolding kl. 8.00 Afk. 59 DTC Center, Vejle v. McDonald’s kl. 8.30 Gratis 12. maj Susanne Skov, Finansforbundet, ss@finansforbundet.dk, eller tlf. 32 96 46 00. Husk at oplyse, hvor I står på samt tlf.nr.

Seniorgruppe Region Sjælland – Roskilde

Udflugt til Humlemagasinet

Humlemagasinet er målet for udflugten. Vi skal bl.a. se særudstillingen ”Dronning Ingrid og Bernadotterne”. Frokost og kaffe er inkluderet. Tid: Sted: Pris: Kontonr: Frist: Tilmelding:

Torsdag 10. juni Afgang fra Solrød St. kl. 7.50 Afgang fra Hyrdehøj, Roskilde kl. 8.15 Medlemmer kr. 100 Ledsagere kr. 500 Begrænset deltagerantal. Reg. 3191, konto 3191551273. 17. maj Tonni Smidt, Teglovnsvej 27, 4100 Ringsted, e-mail: tjsmidt@os.dk

Seniorgruppe Region Syddanmark – Sønderjylland

Årets kæmpe oplevelsestur

Dette års tur til Sydslesvig går til Vadehavsøen Föhr, hvor vi byder på følgende oplevelser: Guidet rundvisning i Museum Kunst der Westküste, som har udstilling af malere fra Bergen NL til Bergen N samt en særudstilling af Michael Ancher. Let frokost indtages ved en gårdbutik, der har fremstilling af egne oste. Guidet ørundtur i bus. Slentretur gennem gågaden i Wyk. Aftensmaden spises i Süder Lügum.

Finans maj 2010

hjemturen gør vi stop og nyder eftermiddagskaffen med kage i det grønne. Vi forventer at være i Odense kl. 17.30 og i Svendborg kl. 18.15. Tid: Sted:

Torsdag den 27. maj Bus kl. 7.30 fra Svendborg Idrætshal/Svømmeland kl. 8.30 fra Odense (Rosengårdcentret, Gul indgang) kl. 9.15 fra Middelfart (Stavrby Skov) Pris: Medlemmer kr. 125,00 – ledsager (fælles bopæl) kr. 400,00 inkl. diverse fortæring + øl/vand. Kontonr: Beløbet indsættes på konto 2376 – 5495887725 i Nordea, med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer. Frist: Hurtig tilmelding tilrådes, da der er begrænset plads. Sidste frist for tilmelding er torsdag den 20. maj. Tilmelding: Lis Larsen, 6616 1413 – J.E. Jørgensen, 6616 4484 – H. Weber Jeppesen, 6597 4325 – Carl Ove Olsen, 6611 8158 – Georg Juel, 2211 7825. E-mail: georg@sydfynsmail.dk

Seniorgruppe Region Midtjylland – Ringkøbing

Seniorgruppe Region Midtjylland

Underholdning i Friheden

Far og datter: Ditte og Fl. Både underholder med fransk musik på klaver og harmonika. Tid: Sted:

Onsdag 19. maj Restaurant Friheden, Århus C. Kl. 11. 30 starter underholdningen, og kl. 13.30 serveres en fransk-inspireret buffet. Pris: Gratis, drikkevarer for egen regning Frist: 14. maj Tilmelding: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro E-mail: kubjerre@adr.dk

Seniorgruppe Region Syddanmark – Fyn

Bustur til Horsens

Turen går til Horsens, hvor vi undervejs får formiddagskaffe og rundstykker ved bussen. Vi fortsætter til Danmarks Industrimuseum i Horsens for at se Pengemuseet samt arbejderboliger m.m. Her får vi guidet rundvisning. Ca. kl. 12.30 er der afgang til Skærup Forsamlingshus, hvor vi bliver forkælet med en dejlig 2-retters menu. På

Oplev fuglesangen en sommeraften (kør selv-tur)

Med naturvejleder går vi en tur rundt om Borbjerg Møllesø og regner med at møde rørspurv, rørsanger, sivsanger, stor flagspætte og måske natuglens unger. Herefter serveres en let anretning samt kaffe. Derefter er der mulighed for at køre ca. 10 minutter til moseområdet ved Brødbæk for at høre nattergale. Medbring kikkert og åbne ører. Tid: Sted: Pris: Kontonr: Frist: Tilmelding:

9. juni kl. 19.30 Borbjerg Mølle Kros p-plads Medlemmer gratis, ledsager kr. 150,00 9585-6446871151 12. maj Birthe Mikkelsen, tlf. 8686 1610, mobil 2552 5534 E-mail: bm-etj@mail.tele.dk Telefontilmelding mellem kl. 9.00-10.00 – dog helst via mail.

Seniorgruppe Region Midtjylland – Ringkøbing

Seniorgruppe Region Syddanmark – Vejle

Seniorgruppe Region Hovedstaden

Oversigt over arrangementer i 2010

Sommerudflugt

Revyperler på Stribe 2010

Onsdag den 9. juni 2010: Oplev fuglesangen en sommeraften ved Borbjerg Møllesø Tirsdag den 10. august 2010: Sommerudflugt til Hjerl Hede (kør selv-tur). Til ovennævnte arrangementer er der mulighed for at medtage ledsager mod betaling. Onsdag den 24. november 2010: Julearrangement på Bording Hotel.

Bustur til Gråsten med frokost (æggekage m. tilbehør) på Den gamle Kro, guidet rundvisning i Gråsten Slotskirke og Slotspark samt sønderjysk kaffebord på kroen. Tid: Tirsdag 15. juni Sted: kl. 9.15 Horsens Rutebilstation kl. 9.45 Vejle, Borgvold kl. 9.30 Fredericia Banegård kl. 10.00 Kolding Rutebilstation Forventet hjemkomst kl. 19-20 Pris: 150 kr. pr. medlem, 400 kr. pr. ledsager Kontonr: 9402 4800340373 Frist: 1. juni Tilmelding: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum E-mail: lissyhansen@dlgpost.dk Bemærkninger: Beløbet indbetales på ovennævnte konto samt mail med navn og opsamlingssted eller pr. check vedlagt tilmeldelsesblanket til ovennævnte. Vi håber, mange har lyst til at deltage i en spændende tur til det sønderjyske.

Busafgang fra Høje Tåstrup Station kl. 11.00 med ankomst til Rødvig kl. 12.30 hvor der vil være middag, bestående af to-retter. Jomfruhummersouffle med safranfløde og friske krydderurter. Stegt kalvestegsfilet med sommergrønt, aspargessauce og nye kartofler. Efter middagen vil der blive lejlighed til at besøge fiskeri-og lystbådehavn, inden dørene til Revyen åbnes kl. 15,45. I Revyen medvirker blandt andre Dario Campeotto, Anne Herdorf, Kirsten Norholt og John Martinus. Efter Revyen kl. ca. 18.00 køres tilbage til Høje Tåstrup Station.

Der er endelig tilmelding, når arrangementet annonceres i Finans.

Tid: Sted: Pris: Kontonr: Frist: Tilmelding: Email:

Torsdag den 24. juni Revyperler på Stribe, Rødvig Medlemmer 300 kr., ledsager 500 kr. 1551-2561400213 14. maj Alex Wagner, Ørnens Kvt. 30 B, 2620 Albertslund alexw@4syd.dk. Ved tilmelding bedes medlemsnummer og telefonnummer opgivet.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Netværk Syddanmark Nostalgisk tur til Industrimuseet og Den Gamle By, 19. maj

Seniorgruppen Sjælland/Roskilde Udflugt til Humlemagasinet, 10. juni

Seniorgruppen Region Midtjylland Underholdning i Friheden, 19. maj

Seniorgruppen Region Syddanmark - Vejle Sommerudflugt, 15. juni

Seniorgruppen Syddanmark – Sønderjylland Årets kæmpe oplevelsestur, 8. juni

Seniorgruppen Region Midtjylland - Ringkøbing Oplev fuglesangen en sommeraften, 9. juni

Seniorgruppen Region Hovedstaden Revyperler på Stribe 2010, 24. juni

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Finans maj 2010

Finansjob

oplevet sin afskedigelse lidt som en gave i livet.

Det handler om at finde værdier i sig selv Mange identificerer sig så meget med deres arbejde, at de pludselig står med et stort problem, hvis de mister det. Men så gælder det om at finde værdier i sig selv og overbevise sig selv om, at ens afskedigelse ikke nødvendigvis er personligt begrundet, men en åbning af et nyt og måske endnu mere spændende kapitel af arbejdslivet. Tina Gundersen er en af de flere tusind finansansatte, som har oplevet at blive fyret inden for det seneste års tid. Hun mistede sit job i august 2009, men i stedet for at gå helt ned med flaget har hun med egne ord brugt tiden siden fyringen konstruktivt. ”Jeg har oplevet afskedigelsen lidt som en gave i livet, selvom den var en meget stor forandring og chok i mit liv. Det har givet mig en mulighed for at udvikle mig i en ny og spændende retning. Jeg har brugt det ufrivillige pusterum på at finde mig selv noget mere – når jeg nu ikke var ”bank-Tina” længere – og har deltaget i en masse aktiviteter som FTF-A og Finansforbundet har tilbudt mig. Begge organisationer har været en utrolig positiv, professionel og uvurderlig støtte i en svær tid”, fortæller Tina Gundersen. Blandt aktiviteterne, som Tina har gjort brug af, er kur-

Finans maj 2010

ser i jobsøgning, hjælp til CV, edb-kurser og ansøgninger, og så har hun fået foretaget en såkaldt Thomas-profil, som har klarlagt, hvilke styrker hun har arbejdsmæssigt. Sammen med 42 andre ledige eller opsagte medlemmer af Finansforbundet deltog hun onsdag den 31. marts i en temadag ”Tro på dig selv”, som hun også er begejstret for. ”Vi blev blandt andet bedt om at finde ting, som vi er stolte over i os selv – for eksempel at man er en god forælder – og der var gode input om, hvordan blandt andet kropssproget og vores forventninger har meget stor betydning ved en jobsamtale. Positive tanker giver positive følelser, og det smitter af på kropssproget og fremmer et nyt job – go for it”, smiler Tina Gundersen, der også fremhæver arrangementet, fordi man møder andre, som er i samme båd som én selv, og som man gensidigt kunne få inspiration fra. Kort før Finans’ deadline begyndte Tina Gundersen i et tiugers vikariat på sin gamle arbejdsplads. Finansforbundet gentager temadagen ”Tro på dig selv” til efteråret. Læs mere om den og andre kursusmuligheder på finansforbundet.dk under kurser & karriere./CJO

Foto: Stig Stasig

Tina Gundersen har

Tag på karrierebar i fagforeningen Holder dine karriereplaner fortsat, eller er udløbsdatoen overskredet? Er det tid til at jagte nye mål? Eller vil du teste det af, som du allerede er i gang med? Så tag på karrierebar hos Finansforbundet på Applebys Plads 5 på Christianshavn fredag 28. maj. Her sætter Finansforbundets konsulenter en spændende ramme, der udfordrer dig på dine karrieredrømme og planer. Karrierebaren henvender sig til medlemmer af Finansforbundet under 35 år, men derudover er man velkommen til at medbringe en ven. Ud over at udfordre dig på dine karrieredrømme byder karrierebaren på mexicanske lækkerier som burritos, Coronas og Tequila Sunrise. Det er gratis at frekventere baren, som begynder klokken 17 og slutter ved 20-tiden. Du tilmelder dig på finansforbundet.dk/karrierebar senest onsdag 12. maj.

Kompetencen flytter til byerne De danske topledere har længere uddannelser i storbyerne. Topledere med videregående uddannelser er generelt koncentreret i Nordsjælland og omkring København og Århus med Gentofte Kommune som topscorer. Her er over 60 procent af folk i ledende stillinger i besiddelse af en videregående uddannelse. Yderområder som Lolland/Falster samt det nordvestlige Jylland har ikke den samme høje andel af ledere med videregående uddannelser. Det skriver epn.dk. Ikke overraskende betyder tallene, at højtuddannede flokkes i storbyerne, og også kommunerne omkring Århus og København har en høj procent højtuddannede beslutningstagere.

Temadag for opsagte og ledige finansfolk Er din jagt på et nyt job gået i hårdknude, er der god inspiration at hente på en temadag, som Finansforbundet og FTF-A inviterer til i Aalborg onsdag den 26. maj klokken 9-15. Arrangementet ”Nyt job – hvor og hvordan” har fokus på at tænke ud af boksen, finde nye vinkler og muligheder i jobsøgningsprocessen. Hvis du er interesseret kan du melde dig til nyhedsbrevet på ftf-a.dk og nyhedsbrev og jobagent på finansjob.dk. Desuden skal du medbringe dit CV og en kort elevatortale. Du læser mere om elevatortalen på www.finansforbundet.dk under kurser & karriere. Tilmelding til temadagen i Aalborg skal ske senest torsdag 20. maj til ss@finansforbundet.dk.

Det skal nok lykkes at finde et nyt job, hvis man bliver fyret. Sådan er opfattelsen blandt størstedelen af danskerne, og det er én af årsagerne til, at vi er nogle af de EU-borgere, der frygter mindst for at miste arbejdet. Blandt de 27 EU-lande er der kun tre folkefærd, der er mindre bekymrede for at miste jobbet end danskerne. Det viser en måling fra EU-Kommissionen, skriver DA’s nyhedsbrev, Agenda. Trods stigende ledighed føler kun otte procent af danskerne sig usikre på at kunne beholde deres job det næste års tid. Samtidig ser 67 procent af danskerne positivt på muligheden for at finde et nyt arbejde i løbet af seks måneder, hvis de skulle miste jobbet. Det er langt over EU-gennemsnittet på 45 procent.

Fremtidens CV er din blog Det er ikke kun de store selskaber, som gør en dyd ud af at have et stærkt brand. Stadig flere enkeltpersoner vælger at opbygge et varemærke omkring sig selv ved at markedsføre sig på nettet med blogs, et personligt website, en twitterkonto eller facebookprofil, skriver Berlingske Business og henviser til det svenske website Kollega, som er blevet til på baggrund af en afhandling fra Stockholms Universitet. ”Konkurrencen om jobbene er blevet hårdere. Arbejdsmarkedet har flyttet sig fra det lokale niveau til et internationalt forum. Det at profilere sig på nettet bliver derfor en vigtig markedsføringskanal for den enkelte”, siger Camilla Käll, en af afhandlingens forfattere til sitet. Det svenske studie viser, at varemærkebegrebet udvides, så det ikke længere kun er virksomheder, der arbejder aktivt med varemærker, men også helt almindelige mennesker, som begynder at markeds føre sig over nettet. Ifølge Camilla Käll er det ikke usandsynligt, at fremtidens CV blot skrives direkte ind på ens private blog.

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

Danskerne føler sig sikre på deres job

eR du på Rette SpoR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej. Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

Finans maj 2010

Finansjob

Det tænder medarbejdere på Svensk LO har spurgt 1.000 personer om hvad, der betyder mest for deres effektivitet eller mangel på samme på arbejdspladsen. Hitlisten over de populæreste goder ser sådan ud: 1. Sundhedsordning på arbejdspladsen (adgang til fx. massage eller træningsfaciliteter)

De ti ting i samme undersøgelse, som irriterer medarbejderne mest på jobbet: 1. Rygning, alkohol og dårlig luft 2. Beskidte køkken- og toiletfaciliteter 3. Evigt forsinkede kolleger

2. Rene lokaler

4. Højlydte personlige samtaler

3. Et rart og stilfuldt arbejdsmiljø

5. Sladder

4. Velfungerende pc- og kontorudstyr

6. Kolleger som nægter at have lavet fejl

5. God støtte fra reception og pedeller

7. Overfyldte papirkurve

6. Gratis frugt

8. Musik i arbejdstiden

7. God kaffe

9. Lange køer ved kopimaskinen 10. Monologer – kolleger som plaprer løs

Nyhedsbrevet FiNaNs Få nyheder på skærmen hver tirsdag formiddag – lige meget hvor du er. Tilmeld dig på finansforbundet.dk under Nyheder

Finans maj 2010

Færre ledige finansfolk Efter flere måneder med stigende ledighed blandt finansansatte, faldt antallet af fuldtidsledige fra 1.022 i januar til 939 i februar, viser tal fra FTF-A, der er a-kasse for Finansforbundets medlemmer. 1,62 procent af forbundets medlemmer var registreret som ledige i februar mod 1,8 procent måneden før. Traditionelt falder ledigheden fra januar til februar, og derfor afventes de kommende ledighedstal med spænding for at se, om tendensen til færre ledige holder. I februar 2009 var kun 0,8 procent af forbundets medlemmer ledige.

Mange ledere har svært ved at kommunikere

Hver anden vil lege på jobbet

Mere end hver tredje leder mener selv, at de har svært ved at få deres budskaber igennem på afdelingsmøder og andre fællesmøder, og hver fjerde føler, at de løber panden mod en lydmur i den daglige dialog med grupper af medarbejdere. Det viser en undersøgelse fra Lederne, som 910 ledere har deltaget i. Det er ifølge ledelsesrådgiver Niels Henriksen fra Lederne især mellemledere, som bliver usikre ved at skulle kommunikere i større forsamlinger, og årsagen er, at de ikke er trænet tilstrækkeligt i at kommunikere.

Fem gode spørgsmål til jobsamtalen Herunder er fem spørgsmål, du med fordel kan stille, når du skal til jobsamtale. Udover at du viser interesse for jobbet, giver det dig mulighed for at spore samtalen ind på emner, du selv vælger. 1. Hvilke arbejdsopgaver er de vigtigste lige nu og fremover? 2. Hvilke samarbejdsrelationer er de til andre afdelinger eller funktioner? 3. Hvad er den største udfordring i jobbet? 4. Hvad karakteriserer en succesfuld medarbejder på arbejdspladsen? 5. Hvilke muligheder er der for efter- og videreuddannelse?

Pauserne i arbejdstiden skal indeholde andet end avislæsning og småsnak med kollegerne. Der skal leges. Det svarer i hvert fald 56 procent af danskerne i en ny undersøgelse udført af FDB Analyse for Samvirke. I undersøgelsen er 1.027 tilfældigt udvalgte danskere blevet spurgt, om de vil lege mere på arbejdet. Og tid til for eksempel bordfodbold og kortspil er en god investering, siger Jon Kjær Nielsen fra Projekt Arbejdsglæde, der rådgiver firmaer i at skabe arbejdsglæde, til Samvirke. ”Vi lærer hinanden at kende på en anden måde, når vi leger og slapper af sammen, end når vi arbejder sammen om en sag. Vi får det simpelthen bedre med kollegerne, og det giver større arbejdsglæde”, siger han. 31 procent af de adspurgte mener ikke, at der bør leges mere på arbejdet. Jon Kjær Nielsen mener, at det skyldes, at der blandt dem er en opfattelse af, at effektiviteten går ned, hvis der ikke arbejdes hele tiden. Men det er ikke tilfældet, forklarer han. ”Vi har brug for en lille pause af og til for at kunne arbejde effektivt, når vi sætter os tilbage til skrivebordet”, mener Jon Kjær Nielsen.

Kilde: lederne.dk

Kreditkonsulent

Har du erfaring med erhvervsfinansiering eller en bankuddannelse kombineret med en cand.merc., cand.oecon. eller HD.

Skjern Bank er en moderne bank med afdelinger i Esbjerg, Ribe, Varde, Bramming, Skjern samt Hellerup og med hovedsæde i Skjern. En moderne bank tæt på kunderne med 135 medarbejdere. Banken baserer sine kunderelationer på 3 nøgleværdier: Individuelle løsninger, handlekraft og nærvær. Det kræver veluddannede og engagerede medarbejdere, der forstår kundernes behov og situation. Skjern Bank giver med sin position og struktur gode udviklingsmuligheder for medarbejderne. Alle hovedsædefunktionerne er sammen med Skjern-afdelingen samlet i et moderne byggeri centralt i Skjern. Læs mere på www.skjernbank.dk

Som kreditkonsulent får du en selvstændig rolle som sparringspartner og backup for bankens erhvervsrådgivere og medarbejderne i hovedsædets kreditafdeling. Du får kreditmæssige stedfortræderbeføjelser for kreditchefen. Foruden analyse af låneansøgninger og bevillinger på store engagementer vil du skulle deltage i håndtering af nødlidende engagementer. Du vil også skulle være tovholder på strategi- og forretningsudviklingsprocesser, samt være ansvarlig for driftsmæssige tiltag som IT-projekter og integrering af lovgivning i forretningsgange. Ligesom du vil skulle deltage i udarbejdelse af rapporter til Finanstilsynet, bankens bestyrelse og direktionen. Sammen med kreditchefen vil

Jobbets indhold vil i nogen grad kunne tilrettes til din uddannelse og dit erfaringsgrundlag. Skjern Banks relativ flade organisationsstruktur giver gode udviklingsmuligheder og indflydelse på egen udvikling.

du komme til at arbejde med optimering af bankens kreditprocesser, udarbejdelse og implementering af kreditpolitikker samt udarbejde risikoanalyser og porteføljeanalyser. Din baggrund kan være en bankuddannelse med solid kreditmæssig erfaring fra erhvervskunder og med interesse for en yderligere udvikling af dine kreditkompetencer, men din baggrund kan også være en videregående uddannelse som cand. merc., cand.oecon. eller HD i finansiering, eventuelt kombineret med en forudgående finansiel uddannelse.

Interesseret? Diskretion og fortrolighed er en selvfølge. Send din ansøgning med CV fra stillingsopslaget på www.lisberg.com. Ansøgninger behandles løbende. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Jens Jessen hos Lisberg Executive Search A/S på telefon 40 18 93 45.

Skjern Bank tilbyder et alsidigt og fleksibelt job med store muligheder for at sætte sit præg på udviklingen.

Finans maj 2010

Debitor Registret søger en kompetent Kunderådgiver med erfaring fra den finansielle sektor

Om Debitor Registret Debitor Registret brød i 2004 RKI’s (Ribers) monopol ved at etablere et kreditoplysnings bureau, der blandt andet

Da Debitor Registret netop har budt velkommen til BankData, de 14 medlemsbanker samt deres ca. 5.000 medarbejdere, søger vi nu en dygtig og kompetent Kunderådgiver – som meget gerne må have erfaring fra den primære banksektor.

driver et skyldnerregister. Der er i dag flere end 16.000 virksomheder, herunder flere end 30 pengeinstitutter, der lader deres skyldnere

Ansvarsområder

indberette til os gennem

Kunderådgiveren bliver ansvarlig for at sikre, at den til stadighed stigende mængde af kunder serviceres professionelt og at de administrative rutiner til stadighed forenkles og forbedres.

vores flere end 200 cer

De primære opgaver vil bl.a. være:

ningsfuld virksomhed

• At give virksomhedens kunder en service, der er bedre end den de forventede

med et lille kompetent

• Kontakt med / rådgivning af vores brugere i flere end 30 pengeinstitutter • Selvstændigt ansvar for et antal udvalgte kunder og certificerede registranter • Sagsbehandling og kommunikation med Datatilsynet

tificerede registranter. Der er tale om en betyd

team. Medarbejderne i virksomheden brænder for at gøre tingene bedre i dag end i går, og der hersker en tydelig pionerånd hos monopol bryderen.

• Selvstændigt ansvar for de administrative systemer • Oplæg til forenkling og forbedring af de administrative rutiner / procedurer Kvalifikationer Der kan være flere indgangsvinkler til jobbet, men det er en fordel, hvis du har erfaring fra den primære banksektor. • 5 – 8 års erfaring

Debitor

REGISTRET

• Lyst til at betjene og rådgive kunder professionelt

Vester Søgade 10, 1. 1601 København V

• Omhyggelig, ansvarsbevidst og god til at samarbejde

Tlf 70 22 04 10 Fax 70 22 04 03

Læs hele stillingsopslaget på vores hjemmeside www.registret.dk

info@registret.dk www.registret.dk

Tænker du på mennesker, når der bliver sagt ressourcer?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning og sund bankforretning. F.eks. har vi p.t. en ledig stilling som: • Andelsboligrådgiver til filialen i Brønshøj. Læs mere på al-bank.dk.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

FSP Pension er med dig i alle livets faser

Vi tilpasser din pension til både små og store overraskelser Nogle begivenheder kan planlægges nok så meget og alligevel overraske. Alle ændringer i din tilværelse afføder nye behov for økonomisk tryghed. Det er derfor, vi kan tilpasse din FSP Pension gennem hele livet. Fra singleliv til familieliv. Fra lejlighed til hus. Fra job til job. Fra travlhed til orlov. Og fra lønmodtager til livsnyder. Vi er der hele tiden for at give dig bedre råd til et bedre liv. Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

Tag vores børnepension som eksempel. Den kan sikre dine børn og stedbørn en månedlig udbetaling, frem til de er 21 år, hvis du kommer ud for et uheld. Det er aldrig rart at tænke på, at der kan ske dig noget. Men det er godt at vide, at din FSP Pension både kan rumme en opsparing og et sikkerhedsnet. Det gør det meget lettere at nyde både små og store overraskelser.