Magasinet Finans nr. 5/2011

Finansforbundets magasin nr. 5, 2011

De sætter timer i banken Timebanken er populær i Danske Bank. Over 8.000 medarbejdere har timer stående, som de for eksempel kan bruge på en længere ferie under varmere himmelstrøg Læs side 12

9

Livsvarig livrente

Kapita l- og ratepe nsion

spændende pensionspakker!

§

41 rf e ov

r

le

s ør

nskat

Perso

,

te

en

lse am t e s g g Te v o nsti r a gu be n

ik

io at

un

n

m m ku o K ed ions m ns pe

e nd

e

til n rt o vsa In ho be

ys al

s- d g e rin r v død k i e rs kt og Fo odu om pr gd sy

PENSIONSPAKKER Sammensæt din egen pensionsuddannelse ... ... og få netop den viden, du har brug for.

Hver pakke omfatter tre timer - få to pakker på en dag!

Klik ind på www.finansudd.dk og se valgmulighederne.

ne

r de

e gh i l u ion m e s S lg ens sa d p ve

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

indhold 12 timebank vinder frem Flere end 8.400 medarbejdere i Danske Bank har sparet 366.000 arbejdstimer op

20

profit på et millisekund

16 censor i statens tjeneste Det er sindssygt spændende at sidde på den anden side, siger Heidi Tønne Lindeholm, der skiftede banken ud med et job i Finanstilsynet 20 profit på et millisekund High-frequency trading er på vej til at tage store dele af handlen med aktier i sin elektroniske favn 26 en slapper med kollegerne

Medarbejderne i Nordea Liv & Pension dyrker meditation og mindfulness

30 pas på pengesedler

De er snavsede og fyldt med bakterier, som kan gøre dig syg

32 hvem pukler jens for?

30

pas på pengesedler

Finansforbundet sætter fokus på det grænseløse arbejde med

fototegneserien ”Firmaets mand”.

38 vagthund på vildspor I kampagnen ”Anstændige Banker, tak” vildleder Forbrugerrådet på flere punkter om de faktiske forhold i pengeinstitutterne 40 Tema: tackling af personlig krise Læg din egen strategi for, hvordan du vil tale med kollegerne om krisen, lyder rådet fra par, der mistede et spædbarn til andre, der skal tilbage på jobbet med en krise i bagagen

48 det giver respekt at improvisere Christina Skov har diplom i nytænkning fra Nykredits Tænk nyt-uddannelse

det faste

Tema: tackling af personlig krise

40-45

4-11 7 46-47 52 55 56 58-59 62-63 64-66

Nyheder leder globalt 3 fede finanskronik bankhistorie det juridiske hjørne ledige og seniorer Finansjob – nyt om job og karriere

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 5, maj 2011. Næste nummer fredag 3. juni 2011• Udgiver: Finans­forbundet, ­Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten ­Jørgensen (redaktionsleder, DJ), ­cjo@finans­forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Sabina Furbo (DJ),­ sf@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk •Mette Tolling mto@finansforbundet.dk• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest torsdag 12. maj. Synspunkter i bladet af-spejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium

Finans maj 2011

3

Nyheder

Der er intet i min krystalkugle, der tegner noget positivt, når det handler om de banker, der er havnet under Finansiel Stabilitet. Det fremherskende er, at de overraskelser, vi har fået gennem de to et halvt år, Finansiel Stabilitet har eksisteret, har været entydigt negative“.

Henning Kruse Petersen, bestyrelsesformand for Finansiel Stabilitet, til Børsen

Banksalg går efter planen

Nykredit er mest digital For andet år i træk er Nykredit Bank kåret til Danmarks mest digitale virksomhed i undersøgelsen ”Det Digitale Sundhedstjek 2011“, der omfatter 119 virksomheders digitale performance – målt på 29 forskellige digitale parametre som webbutik, ­YouTube-kanal og nyhedsbrev.

Fire af de syv øverste pladser besættes af banker.

Danske Bank er på tredjepladsen (for andet år i træk), Nordea er nummer fire (13.-plads i 2010), og Jyske Bank er den syvendemest digitale virksomhed (nummer to i 2010).

FTF-A blandt de billigste a-kasser Nye tal fra Pensionsstyrelsen viser, at FTF-A stadig er en af de absolut billigste a-kasser herhjemme. Faktisk er FTF-A en af Danmarks 5 billigste a-kasser.

Administrationsbidraget i FTF-A er i år på 88 kroner om måneden. Det er samme pris som sidste år og cirka 25 procent lavere end det gennemsnitlige administrationsbidrag i a-kasserne. Størstedelen af landets øvrige akasser har i 2011 valgt at sætte administrationsbidraget op. Det gælder blandt andet Kristelig A-kasse, HK’s og Ledernes a-kasse.

4

Finans maj 2011

Køreplanen for frasalget af Amagerbanken ligger fortsat fast, og Finansiel Stabilitet regner med at kunne offentliggøre en køber til den sunde del af banken i midten af maj. ”Vi følger tidsplanen og sigter mod at have en køber medio maj.

Der bliver arbejdet hårdt; både fra vores side, fra Amagerbankens side og fra potentielle køberes side. Der er interesse fra mere end nogle stykker. Der er først og fremmest fra danskeres side, men også fra udlændinges side“, siger Finansiel Stabilitets direktør, Henrik Bjerre Nielsen, til Ritzau Finans.

procent lønstigning i Danske Bank o Bestyrelsesmedlemmer i Danske Bank skal have 450.000 kroner om året i stedet for som i dag 325.000 kroner, hvilket svarer til en lønstigning på 38 procent. Det besluttede bankens generalforsamling sidst i marts. Formand og næstformand skal fortsat have henholdsvis tre og to gange bestyrelseshonoraret.

For Danske Banks direktører genetableres den resultatafhængige løn, efter at banken ellers havde suspenderet sit incitamentsprogram i 2008. Maksimalt 20 procent af direktionslønnen må være resultatafhængig, og den kommer til at bestå af 50 procent aktier og 50 procent kontanter.

nyheder

Banker fyrer mange gravide Siden 2008 har Finansforbundet haft 25 sager om medlemmer, der blev fyret, mens de enten var gravide eller på barsel. I 2007 var der ingen

Siden 2008 har Finansforbundet haft 25 sager med medlemmer, der blev fyret, mens de enten var gravide eller pa barsel. Det står i skærende kontrast til 2007, hvor forbundet havde nul sager. I både 2008 og 2009 havde forbundet otte sager, mens der i 2010 har været ni sager.

Hovedårsagen til stigningen skal findes i finanskrisen, der har medført mange afskedigelser – alle ni sager fra eksempelvis 2010 er da også kommet i forbindelse med masseafskedigelser.

Ifølge Ligebehandlingsloven er det forbudt at fyre medarbejdere, hvis de er fraværende på grund af barsel, graviditet eller adoption.

Det gælder også, hvis de har varslede barsel eller fædreorlov. Hvis en arbejdsgiver gør det,

gælder såkaldt omvendt bevisbyrde, hvor arbejdsgiveren skal bevise, at fyringen ikke skyldes barsel, graviditet eller adoption. ”Det er virkelig trist, når virksomheder ikke respekterer ligebehandlingsloven, som jo altså også gælder i krisetider. De fleste virksomheder i Finanssektoren opfører sig ordentligt, men der er nogle få, der igen og igen vil ud og have prøvet loven af, og så må de også betale til kasse et. For loven er soleklar og skal overholdes“, siger Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby til Nyhedsbrevet Finans.

I 2010 lykkes det forbundet at indgå at indgå forlig i otte af sagerne, mens den niende sag ikke har kunnet løses og derfor er overgået til domstolene. Senest har Alm. Brand Bank og Alm. Brand Forsikring måtte betale ni

måneders godtgørelse til to tidligere ansatte i forbindelse med et forlig. Det ene medlem, blev fyret, mens hun var på barsel. Det andet medlem blev fyret kort tid forinden vedkommende skulle på fædreorlov.

At Finansforbundet har haft mange forholdsvis mange sager bliver yderligere bekræftet i det høringssvar, som forbundets hovedorganisation FTF har sendt til Beskæftigelsesministeriet på ministeriets opfordring i forbindelse med en høring angående sager om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel for 2010. I svaret er der beskrevet 20 sager, hvoraf Finansforbundet tegner sig for de ni af sagerne. Udover de 20 sager har FTF kendskab til yderligere syv sager i FTF regi, der på nuværende tidspunkt er uafsluttede/SF

Assurandører godkender ny overenskomst Assurandørerne i Tryg har stemt ja til en ny overenskomst. 287 ud af 303 stemmeberettigede assurandører har stemt, og 83 procent – svarende til 239 – stemte ja til den nye overenskomst. 17 procent – svarende til 48 – stemte nej. Dermed er overenskomsten

godkendt, og den varslede konflikt aflyst. Den nye overenskomst mellem Tryg og Assurandør- og Kundechefforeningen i Tryg (AKF), som Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening mandag 4. april indgik i Forligsinstitutionen, rummer en gennemsnitlig

lønnedgang på 4,79 procent for selskabets assurandører i de kommende tre år. Aftalen rummer dog også en lønsomhedsbonus, som kan modvirke den aftalte lønnedgang. Lønsomhedsbonussen er på 1,5 procent og udløses efter særlige kriterier./CJO

Finans maj 2011

5

nyheder

Sagspukkel i ankenævn Pengeinstitutankenævnet er ved at sande til i klager, og ventetiden er nu over et år. Ved årsskiftet var der 1.314 sager, der ventede på en afgørelse. Et stort antal, når der kun var 715 sager, der kom gennem systemet i hele 2010. Ved årsskiftet 2007/2008 var der kun 72 sager, der ventede på en afgørelse. ”En ventetid på over et år er på sigt ikke tilfredsstillende. Men det er tilfredsstillende i den givne situation”, siger direktør i Pengeinstitutankenævnet Thomas Brenøe til Nyhedsbrevet Finans.

Udendørsarbejde gavner humøret To timers lys om dagen giver bedre humør og færre depressive symptomer, lyder det fra Henrik Kolstad, overlæge ved Arbejdsmedicinsk Klinik på Aarhus Universitetshospital, som har stået i spidsen for en undersøgelse, der netop er offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift Scandinavian Journal of Work, Environment & Health.

Undersøgelsen bygger på spørgeskema-besvarelser fra næsten 3.000 offentligt ansatte i Aarhus, mens 650 blev udvalgt til nærmere undersøgelser. Undersøgelsen tyder på, at netop to timer giver den ønskede effekt på humøret. ”Mindre virker ikke og mere lader ikke til at give en større effekt”, siger Henrik Kolstad til videnskab.dk

6

Finans maj 2011

Baggrunden er en kolossal stigning i antallet af klager i kølvandet på finanskrisen. I 2007 var der kun 338 klager, men tallet var steget til 1.304 i 2009. Det var det højeste antal klager i nævnets historie, og selv om det blev lidt bedre i 2010, så var der 1.120 klager.

I november 2010 ansatte Pengeinstitutankenævnet tre nye jurister, der skulle tage sig af de mange klagesager. Det var en fordobling, så nævnet får også ekspederet flere sager, men de nye medarbejdere har endnu ikke for alvor slået sig igennem på sagspuklen./JSI

”Jeg synes godt, man kan stille berettiget spørgsmålstegn ved, om tilsynet forvalter deres magt godt. De har en del af ansvaret for, at Ama­ gerbanken gennemførte en kapitaludvidelse, hvorefter aktionærerne kort tid efter måtte kon­ statere, at alt er tabt. Tilsynet har også hængt Saxo Bank ud, hvorefter banken bliver renset for alle anklager, og jeg har også set tilsynet være inde og kritisere kreditgivningen i Danske Bank. Her synes jeg, man må spørge, hvilke kompetencer det er, som tilsynet har, der gør dem i stand til at vurdere og bedømme kreditgivningen i landets største bank? Undskyld, men det er jo lige før, at det er latterligt“.

Steen Thomsen, professor på CBS, til Finanswatch

leder

Intet menneske kan arbejde med 200 kilometer i timen gennem et helt arbejdsliv

Balance i regnskabet Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

Der var engang, hvor vi mødte på arbejdet kl. 8 og udrettede, hvad vi kunne nå, indtil vi gik hjem kl. 16. Næste morgen begyndte vi så, hvor vi slap dagen før. Sådan er det ikke mere. Heldigvis – for der er sikkert ikke mange, der har lyst til at vende tilbage til en arbejdsform, der var fattig på udfordringer og udviklingsmuligheder. Dem har vi så til ­gengæld fået i rigeligt mål i dag. Arbejdsopgaverne er ofte projektorienterede med milepæle og deadlines, og ­arbejdspladsen er for mange medarbejdere blevet det sted, hvor man finder udfordringerne, og hvor man har mulig­ heden for at udvikle sig. I dag måles vi ikke alene på den tid, vi bruger på arbejdet, men også på de resultater, vi skaber.

Det giver et spændende arbejdsliv, som de fleste sætter stor pris på. Nogle gange så spændende og med så flydende grænser, at vi som medarbejdere ikke får sagt fra. Og så kan det gå grueligt galt. I yderste konsekvens kan det resultere i en psykisk nedslidning, der sætter medarbejderen skakmat.

Når vi begynder at tænke på arbejdet i alle døgnets vågne timer, så har arbejdet invaderet familie- og fritidslivet.

En af årsagerne til den invaderende tendens er, at ledelsesformen ikke er fulgt med udviklingen. Den har nemlig ikke udviklet sig nævneværdigt siden fortidens 8-16-job. Det betyder, at arbejdsgiveren stadig forventer at se os på kontoret fra 8 til 16 og så i øvrigt regner med, at vi også er online og ordner arbejdsopgaver fra hjemmet. Arbejdslivet vokser simpelthen ind i familie- og fritidslivet. Vi ønsker fleksibilitet i vores arbejdsliv, men den skal gå begge veje.

Derfor må ledelserne være parate til at give slip på en antikveret ledelsesstil og i stedet sætte nogle rammer for ­arbejdet, som medarbejderen kan udfolde sig inden for. Det er helt afgørende, at leder og medarbejder gensidigt afstemmer ­forventninger til løsningen af opgaver.

Vi ved, at vi i fremtiden skal blive længere tid på arbejdsmarkedet, og det er åbenbart, at intet menneske kan arbejde med 200 kilometer i timen gennem et helt arbejdsliv. Derfor må arbejdsgiverne være indstillet på, at vi skruer op og ned for tempoet, så der også er plads til at være sammen med vores venner og familie, dyrke sport og lave frivilligt arbejde – kort sagt, at arbejdet ikke altid har førsteprioritet. Til gengæld har de fleste af os både lyst og vilje til i perioder at give den en ekstra skalle. Den balance skal der være i regnskabet. n

Finans maj 2011

7

nyheder

Rabat for millioner 7.500 medlemmer af Finansforbundet udnyttede deres medlemskab af Forbrugsforeningen til at opnå bonus for 11 millioner kroner i 2011 Ud fra ordsproget om, at enhver sparet krone er tjent, har 7.531 medlemmer af Finansforbundet gjort en god forretning i 2010. De har nemlig udnyttet deres medlemskab af Forbrugsforeningen (132 kroner i kontingent om året) til at opnå bonus for tilsammen mere end 11 millioner kroner for en samlet omsætning af deres Forbrugsforeningskort på 170 millioner kroner. Det svarer til, at hver af de 7.531 har opnået rabat på 1.485 kroner. ”Dette viser, at vores samarbejde med Forbrugsforeningen er et meget kontant medlemstilbud. Og egentlig kan det undre, at ikke flere medlemmer benytter sig af muligheden for at gøre deres indkøb via Forbrugsforeningen, når det er så indlysende en god forretning“, siger Finansforbundets næstfor-

mand, Michael Budolfsen, som sidder i bestyrelsen for Forbrugsforeningen.

Tal fra Forbrugsforeningen viser, at der ultimo 2010 var 10.467 medlemmer af Finansforbundet, som var medlem af Forbrugsforeningen. Forestiller man sig, at alle godt 54.600 medlemmer meldte sig ind i Forbrugsforeningen og købte lige så meget, som de eksisterende 10.467 medlemmer, ville de optjene en bonus på tilsammen 54,8 millioner kroner.

Et medlemskort til Forbrugsforeningen giver adgang til rabat i flere end 4.500 butikker landet over. Afhængig af butik og branche svinger bonussatsen mellem 1,8 (= 20 øre per liter brændstof) og 30 procent. Kortet giver også rabat til over 100 hoteller og

restauranter, og det er planen, at der skal komme flere restauranter til i de kommende år. ”For nylig har vi fået aftaler på plads med Knuthenborg Safaripark og Zoologisk Have i København, som giver medlemmerne 15 procent rabat, og vi arbejder generelt på at give medlemmerne flere tilbud inden for oplevelsesøkonomi, det vil sige teatre, biografer, restauranter med videre“, siger Forbrugsforeningens administrerende direktør, Finn Borgquist.

I alt har Forbrugsforeningen 184.522 medlemmer og 257.537 kortholdere (ægtefæller kan også få et kort).

Du kan læse mere om medlemsfordelene og betingelserne på forbrugsforeningen.dk, hvor du også kan melde dig ind via NemID /CJO

Ny overenskomst på Færøerne Finansforbundet og FAG, som er den færøske arbejdsgiverforening, er blevet enige om en ny overenskomst for de ansatte i BankNordik, Trygd og Skyn på Færøerne.Væsentligst i den nye overenskomst er:

› Den ny overenskomst er 2-årig. Den gælder for perioden 1. maj 2011 til 30. april 2013. › Lønnen stiger 1.maj 2011 med 1,25 procent og 1. maj 2012 med 2,27 procent. › Der er sket en omlægning af pensionsbidraget, så arbejdsgiverne fremover betaler det fulde pensionsbidrag mod at grundlønnen

til gengæld nedsættes tilsvarende.

de færøske myndigheder.

Arbejdsgiveren betaler fremover for kritisk sygdom.

Der er aftalt principper for udarbejdelse af en seniorpolitik

› Pensionsbidraget hæves med 0,5 procent. › Der indføres en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring senest 1. juni 2011, under forudsætning af godkendelse af › ›

Den samlede ramme kan opgøres til 3,62 procent. Herudover gives 0,75 procent i generelle lønstigninger her 1. maj 2011 med baggrund i en lønreguleringsklausul aftalt i 2007 (reallønssikringsklausul). Der er iværksat en urafstemning hos berørte medlemmer./ ET

8

Finans maj 2011

Vores HD studerende kan levere resultater!

Der stilles stadig større krav til fremtidens finansielle virksomhed. En HD uddannelse fra CBS giver dig nye faglige perspektiver og metoder til at løse dine arbejdsopgaver, og du får samtidig et forspring i forhold til nye karrieremuligheder.

HD 2. del Finansiering

HD 2. del Finansiel Rådgivning

HD 2. del Finansiering giver dig stærke faglige kompetencer til at analysere finansielle problem­ stillinger og drage relevante beslutninger på basis heraf. Du lærer metoder inden for finansiel analyse, værdiansættelse, afdækning af finan­ sielle risici, grundlæggende usikkerheder, og meget mere inden for det finansielle fagområde.

HD 2. del Finansiel Rådgivning sikrer dig det fag­ lige grundlag for finansiel rådgivning af private og mindre erhvervskunder. Studiet er designet til at give dig fagligt overblik og finansiel analytisk kunnen, og gør dig kompetent til at afdække den enkelte kundes behov og interesser i konstruktiv dialog.

Kontakt HD F på tlf 3815 3610 eller mail bea.fi@cbs.dk

Kontakt HD FR på tlf. 3815 3606 eller mail gk.fi@cbs.dk

HD

Læs mere på www.cbs.dk/hd

9

nyheder

Antallet af røverier falder igen

A-mennesker tjener mest Morgenfriske A-mennesker, som uden problemer står tidligt op, har en indkomst, som er syv procent højere i forhold til B-mennesker, der kæmper med at få øjne. Mere præcist tjener de morgenfriske 107 kroner, hver gang syvsoverne tjener 100 kroner, viser en undersøgelse blandt næsten 3.000 offentligt ansatte, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har foretaget blandt knap 4.000 personer. ”De fleste job begynder tidligt om morgenen og slutter sidst på eftermiddagen. Hvis ens egen rytme ikke passer til det, så vil det betyde, at man ikke kan yde det samme, og det vil afspejle sig i lønnen”, siger seniorforsker Jens Bonke til Ritzau.

Ifølge Finansrådet, som registrerer antallet af bankrøverier i tæt samarbejde med politiet, blev der i årets første tre måneder begået 32 bankrøverier mod 55 år sidste år. Det svarer til et fald på 42 procent. I 2010 blev der – på rund af det voldsomme antal røverier i første kvartal – i alt registreret 135 røverier mod pengeinstitutter, hvilket er markant flere end 2009 (93 røverier) og 2008 (109 røverier) og næsten dobbelt så mange som i 2006 (69 røverier).

Fynsk fusion annulleret Svendborg Sparekasse og Sparekassen Faaborgs planlagte fusion til Bank Fyn er blevet annulleret. Årsagen er uenighed om den fremtidige strategi og forretningsmodel, men direktør Claus Sejling fra Sparekassen Faaborg vil ikke afvise, at en fusion kan komme på tale på et senere tidspunkt.

14 fyret i Max Bank

Fyringer i SDC Skandinavisk Data Center (SDC), der er et it-leverandør for over 100 pengeinstitutter i Norden, har hidtil klaret sig igennem finanskrisen uden større fyringsrunder. Onsdag den 13. april valgte ledelsen imidlertid at afskedige ni medarbejdere i forbindelse med en tilpasning af organisationen.

"Det er aldrig rart at skulle sige farvel til kolleger, og jeg ville ønske, at det havde været muligt at omskole, så man ikke skulle afskedige. Men når det er sagt, har ledelsen givet de afskedigede nogle rimelige fratrædelsesvilkår med tre måneders løn i fratrædelsesgodtgørelse”, siger fællestillidsmand Kirsten L. Madsen til Nyhedsbrevet Finans./CJO

10

Finans maj 2011

Torsdag 31. marts var en trist dag for de cirka 240 medarbejdere i Max Bank. 14 af dem blev præsenteret for en fyreseddel, og yderligere syv stillinger blev nedlagt som følge af frivillige fratrædelser og midlertidige ansættelser, som ikke blev forlænget.

En del af afskedigelserne hænger sammen med, at Max Bank lukker filialerne i Kalundborg, Dalmose og Herlufmagle og nedlægger fjernkundeafdelingen Direkte-centret.

Afskedigelserne følger de almindelige bestemmelser i Funktionærloven, men de afskedigede har dog oven i fået tilbudt et outplacementforløb med mulighed for karriererådgivning og hjælp til jobansøgning. ”Vi tillidsmænd har måttet affinde os med, at der ikke var mulighed for at få ekstra godtgørelse ved afskedigelserne. Alternativet til, at banken skulle betale mere til de afskedigede, kunne jo være, at det ville koste flere arbejdspladser. Og vi må erkende, at banken befinder sig i en presset situation”, siger fællestillidsmand Ketty Olsen./ CJO

Hvorfor det er muligt at slå markedet Det har længe heddet sig, at det ikke er muligt at slå aktiemarkedet over en længere årrække, mener kritikere af den aktive forvaltning og tilhængere af passive fonde.

Det er da også en påstand, der passer på de fleste aktivt forvaltede aktiefonde.

Men faktisk er der enkelte, som formår at levere mer-afkast over længere tidsperioder. SKAGEN tilhører denne kategori, for så vidt kritikerne kan acceptere, at 17 år som aktiv forvalter er længe nok til, at resultaterne ikke kan være held!

Eller sagt på en anden måde: Sandsynligheden for at vinde i lotto over så mange år er særdeles lille. Det mer-afkast SKAGEN har opnået skyldes ikke held men derimod, at vi er gode til at anvende vores investeringsfilosofi, nemlig at gå efter aktier der er Undervurderede, Upopulære og Underanalyserede.

I SKAGEN Fondene er den ideelle investering: • Undervurderet • Upopulær • Underanalyseret

Skaber afkast på kriser og bobler Nogle af de bedste resultater har vi opnået i perioderne efter voldsomme fald

i aktiemarkederne – eksempelvis efter Asien-krisen sidst i 90’erne, efter 9/11 og finanskrisen i 2008. Finanskrisen gav os blandt andet mulighed for at investere i bankaktier, der var både Undervurderede, Underanalyserede og i den grad Upopulære.

I de passive fonde er man tvunget til at købe alle aktierne i et indeks til markedspris, uanset om de er dyre eller billige.

Fondene bliver dermed trukket ved næsen efter aktiekurserne hele vejen til tops og ned igen. Som aktive forvaltere kan vi derimod vælge at undervægte en sektor eller helt undgå den, hvis vi har et negativt billede af sektoren eller selskaberne.

Har råd til at være langsigtede En vigtig brik i SKAGENs succes som aktiv forvalter er, at forvaltningsselskabet er partnerejet, og at porteføljeforvalterne også har investeret egne midler i fondene.

De centrale porteføljeforvaltere og nøglemedarbejdere bliver belønnet med aktier i forvaltningsselskabet SKAGEN AS, og de kan derfor tænke og handle langsigtet, både når det gælder investeringer og ansættelsesforhold.

Som aktive forvaltere anvender vi grundige analyser, en langsigtet investeringshorisont og identifikation af mulige bobler

i markedet. På det grundlag mener vi, at det er muligt at opnå højere afkast end sit referenceindeks, også efter alle omkostninger.

Åge K. Westbø Viceadministrerende direktør

Fakta om SKAGEN SKAGEN Vekst Gennemsnitligt årlig afkast siden start: SKAGEN Vekst: 17,1 procent Referenceindekset: 9,9 procent (Oslo Børs Benchmark Index/ MSCI AC Total Return Index) SKAGEN Global Gennemsnitligt årlig afkast siden start: SKAGEN Global: 17,2 procent Referenceindekset: 1,6 procent (MSCI World All Countries Index) SKAGEN Kon-Tiki Gennemsnitligt årlig afkast siden start: SKAGEN Kon-Tiki: 21,1 procent.

Referenceindekset: 10,9 procent (MSCI Emerging Markets Index) Alle afkast er opgivet efter omkostninger per 31. marts 2011.

Læs mere om SKAGEN Fondene på www.skagenfondene.dk eller ring på 70 10 40 01 Kunsten at anvende sund fornuft

Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens dygtighed og fondens risiko. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.

Fleksibilitet

Timebank vinder frem Timebankordningen er populær i Danske Bank, hvor it-systemudvikler Jørgen Falck er blandt dem, der er meget glade for at kunne spare tid op. Han regner med at fyre timerne af sammen med opsparet ferie på en lang rejse til Australien og New Zealand

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Territorium, Anders Brohus og Christoffer Regild

Det sker ikke sjældent, at systemudvikler Jørgen Falck bliver kaldt på arbejde uden for normal arbejdstid eller må forlade sin varme seng midt om natten og i slåbrok sætte sig til den bærbare pc, hvis der er drifts­ nedbrud i Dansk Banks it-systemer. Men nu kan han glæde sig over, at han får lidt ekstra at stoppe i sin timebank, hver gang det sker – og dermed skraber ekstra tid sammen til sin lange drømmeferie med familien til Australien og New Zealand.

Timebankordningen kom til verden med overenskomsten i 2008, og den giver mulighed for at øge eller mindske arbejdstiden efter behov. Skal man til forældrekaffe i lille Alberts børnehave en eftermiddag, kan man vælge at tage en kort dag og til gengæld virkelig arbejde igennem en anden dag. Eller man kan tjene en ordentlig stak timer sammen over en længere periode, som Jørgen Falck er i gang med.

Endnu er timebank langtfra indarbejdet alle steder, og i Danske Bank tog det også sin tid at finde en teknisk løsning, der fungerede, når de mange medarbejdere skal registrere deres timer, men nu kører det.

HR-underdirektør i Danske Bank Bent Jespersen fortæller, at medarbejderne har taget timebanken til sig, og efter en optælling i systemet kan han også fortælle præcis, hvor brugt den er: ”Timebanken bliver brugt rigtig meget. Et her og nu-billede viser, at der står 366.480 timer netto i timebanken, fordelt på 8.475 medarbejdere. Det er en dynamisk konto, der hele tiden ændrer sig, men alle ansatte bruger den“.

12

Finans maj 2011

”Jeg er meget glad for timebankordningen, også fordi det er lettere at registrere overarbejde og tilkaldevagter end tidligere“, siger Jørgen Falck.

Det svarer til, at medarbejderne i gennemsnit har godt 43 timer stående i deres favør på deres timebankkonto, hvor det også er muligt at have gæld. I Danske Banks version må en ansat maksimalt skylde 25 timer og højst optjene en pukkel på 300 timer, og man kan aftale med sin nærmeste chef, at man i stedet for at afspadsere veksler timerne til kontanter.

Arbejder mere Danske Bank og Danske Kreds følger hvert år op på timebanken. Man har drøftet mulige ændringer, der kan gøre ordningen endnu mere smidig for både medarbejdere og ledere, men ændringerne kan, hvis de vedtages, først gennemføres i forbindelse med en overenskomstforhandling, forklarer næst­ formand i Kredsen Steen Lund Olsen. Grundlæggende synes han, at timebank er en rigtig god idé, siger han: ”Der er mange, der er meget glade for at spare op i timebanken. For eksempel er der en del, som godt kan lide at arbejde mere om vinteren og holde mere fri om sommeren. Og så giver det småbørnsforældre en god fleksibilitet“, konstaterer han.

Men der er også en tendens til, at mange arbejder mere, end de holder fri – de vælger at få pengene udbetalt i stedet for at bruge tiden, og det synes Steen Lund Olsen ikke er op­timalt: ”Det var ikke hensigten – meningen er, at timebanken skal skabe bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv. Så i Danske Kreds synes vi, at man skal bruge timebanken til at få mere fleksibilitet og holde fri i de optjente timer“.

Ikke lige let Det er ikke alle, der har samme adgang til at spare arbejds­ timer op. I små filialer med lang åbningstid er det for eksempel meget vanskeligt, mens nogle af dem, der har lettest ved det, er it-ansatte, der har overarbejde og tilkaldevagter som en integreret del af deres arbejde. Derfor kan de hurtigt skrabe nogle timer sammen, specielt fordi de kan lægge 100 procent tid oveni på tilkaldevagter og i weekenden.

Timebanker – sådan fungerer det En af de store nyheder i overenskomsten 2008 mellem FA og Finansforbundet var individuel fleksibel arbejdstid, der betyder, at den enkelte medarbejder kan fravige arbejdstidsnormen både i op- og nedad­gående retning.

› Som udgangspunkt kan der spares 143 timer op, men gerne mere, hvis der kan opnås enighed lokalt.

› Formålet er at give fleksibilitet – både for medarbejdere og virksomheder.

› Overskydende timer kan sættes i en timebank og bruges på et senere tidspunkt.

› I Danske Bank må ansatte maksimalt skylde 25 timer i timebanken, mens de må spare op til 300 timer op, for eksempel til en længere rejse eller et studieforløb.

› Medarbejderne kan også vælge at få opsparede timer udbetalt.

› Merarbejdet må ikke sammen med arbejdstid overskride 48 timer om ugen, og i gennemsnit må arbejdsugen ikke være længere end 42,5 timer.

› Merarbejde er pensionsberettiget. › Den lokale aftale mellem ledelse og faglig repræsentant bestemmer, hvilke medarbejdere der omfattes af time­banken.

➼ Finans maj 2011

13

Fleksibilitet

”Kollegerne grinte af mig, da de hørte, jeg ville møde klokken 7 i stedet for klokken 8 hver morgen, for jeg er kendt for at have et godt sovehjerte“, smiler Lone Perremann.

➼ Det er Jørgen Falck rigtig godt tilfreds med, og han håber derfor, at ordningen fortsætter. Han varmer sig tit ved tanken om de mange timer, han har opsparet – han er ofte i nærheden af maksimum antal timer, svarende til cirka to måneders fritid.

Han indrømmer gerne, at han er gået hen og blevet lidt smånærig med timerne, for det er rart at tænke på, hvordan de skal bruges sammen med sammensparet ferie på en lang rejse til Australien i 2013, med konen og deres femårige datter. På den anden side føler han ikke, at han er så ivrig efter at spare op, at han arbejder mere og har mindre tid med familien. ”Jeg er meget glad for timebankordningen, også fordi det er lettere at registrere overarbejde og tilkaldevagter end tid­ ligere. Nu kan jeg bare stoppe det hele i timebanken, uden straks at skulle tage stilling til om det skal udbetales eller

­ ruges senere. Det var meget mere besværligt tidligere“, siger b Jørgen Falck.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, var med til at forhandle timebankordningen igennem ved overenskomsten i 2008, og han glæder sig over, at mange har taget den i brug i Danske Bank. ”Som moderne fagforbund er det vigtigt at se på, hvordan medlemmerne kan få mulighed for at placere deres arbejdstid fleksibelt, så den passer til den enkeltes ønsker. Der er næppe tvivl om, at arbejdstiden i fremtiden bliver mere flydende, end den er nu. Derfor glæder jeg mig til at kigge nærmere på den konkrete model, man lokalt er blevet enig om i Danske Bank, og vurdere, om den kan udvikles til andre virksomheder“, siger Kent Petersen. n

Langsom start i Nordea Blot syv ud af godt 8.500 medarbejdere benytter sig af muligheden for individuel fleksibel arbejdstid i Nordea I 2009 indgik Kreds Nordea og Nordea en aftale om individuel fleksibel arbejdstid, hvor medarbejdere kan gå til deres chef og foreslå at arbejde ekstra i en periode og spare ekstra timer op (maksimalt 286 timer), som de kan bruge på en længere ferie eller på at gå ned i arbejdstid på et senere tidspunkt.

Men indtil videre har kun syv personer ud af cirka 8.500 medarbejdere ifølge Nordeas HR-afdeling benyttet sig af muligheden. ”Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, men jeg tror, at det skyldes, at aftalen om individuel fleksibel arbejdstid er forholdsvis ny, og at kendskabet til den blandt medarbejdere og ledere ikke er stort nok. Når flere hører om mulighederne, er jeg overbevist om, at antallet vil stige. Jeg mener, det er en rigtig god aftale, vi har indgået, som kan hjælpe mange medarbejdere til at få et bedre arbejdsliv og privatliv“, siger Kreds Nordeas formand, Majbritt Garbul Tobberup.

Fra 1. september 2010 til 1. februar 2011 har Lone Perre-

14

Finans maj 2011

mann mødt en time tidligere på arbejdet hver dag i Nordeas afdeling Corporate Action i Taastrup. ”Kollegerne grinte af mig, da de hørte, jeg ville møde klokken 7 i stedet for klokken 8 hver morgen, for jeg er kendt for at have et godt sovehjerte. Men det gik nu fint nok, og det var jo også for en begrænset periode“, smiler Lone Perremann.

Belønningen for de fem ekstra arbejdstimer, som hun hver uge sparede op, var en treugersferie i marts i Kap Verde (ud for Vestafrika), hvor hun fejrede sin 50-års-fødselsdag sammen med sin familie. ”Det var en superdejlig ferie, og det er ikke sidste gang, at jeg bruger muligheden for individuel fleksibel arbejdstid.

Det er rart at have muligheden for at spare ekstra timer sammen til en rejse eller til en periode med nedsat arbejdstid. Og man har jo stadig sin overenskomstbestemte ferie ved siden af“, siger Lone, der har været ansat i Nordea i ti år./CJO

Kundechef til Nykredit, Silkeborg erhverv Nykredit Silkeborg erhverv søger en ny kundechef. Som kundechef er du ansvarlig for at udvikle og fastholde forretningssamarbejdet med din egen portefølje af mindre og mellemstore erhvervskunder.

Du får ansvaret for den samlede betjening af dine kunder, herunder porteføljens lønsomhed. I det daglige supporteres du af en erhvervsrådgiver og I skal sammen sikre, at dine kunder oplever en professionel og effektiv rådgivning og sagsstyring. Vi stiller et bredt beredskab af specialister til rådighed og det er derfor vigtigt, at du kan samarbejde og se nye muligheder i serviceringen af dine kunder – og ikke mindst, også har lyst til at opsøge nye kundeemner.

Det er vigtigt, at du brænder for salg og rådgivning og kan arbejde selvstændigt. Du er i stand til at sætte dig ind i kundens behov og rådgiver bredt om bank og realkredit. Du kommunikerer klart og tydeligt i rådgivningsfasen og er tillidsvækkende i din kontakt med kunder. Du er i stand til at skabe loyale og langvarige kunderelationer og medvirker til at sikre tilfredse kunder.

Vi ser gerne, at du bor og har tilknytning til centrets markedsområde - og har du indgående kendskab til nærområdet og et godt netværk, er det en fordel.

Har du økonomisk og finansiel indsigt? Vi forestiller os, at du er pengeinstitut- eller realkredituddannet og har praktisk erfaring indenfor erhvervsområdet, hvor du har opnået indsigt i opgaverne, der relaterer til rollen. Du har lyst til at arbejde med både små og mellemstore erhvervskunder og ser et jobskifte, som en mulighed for at udvikle dig, såvel fagligt som personligt i jobbet.

Kontakt centerdirektør René Bonde, 44 55 68 75 for nærmere uddybning af jobbet.

Send din ansøgning og dit cv mærket ”11121” senest den 11. maj 2011 via nykredit.dk/job.

Portræt

Censor

i statens tjeneste Heidi Tønne Lindeholm forlod for to år siden et job som kreditmedarbejder i Max Bank til fordel for Finanstilsynet, hvor hun nu tager rundt i landets pengeinstitutter og gennemgår deres kreditter, likviditet og solvensbehov. Hun elsker den omfangsrige viden og analyse, jobbet som censor i statens tjeneste kræver Af journalist Berit Villadsen Foto: Jasper Carlberg

16

Finans maj 2011

D

et er april 2009. 39-årige Heidi Tønne Lindeholm er til eksamen hos Finanstilsynet som kreditmedarbejder for Max Bank. Det er en tilsynsundersøgelse, men Heidi føler det lidt som en eksamen. Og hun er forberedt helt ud til fingerspidserne. Hun kender sine engagementer, hvor flere har begyndende økonomiske vanskeligheder. En for en gennemgår hun, hvordan de er sammensat, hvilke sikkerheder der er stillet for dem, hvordan budgettet og budgetopfølgningen er foregået og så videre. Der bliver talt, lyttet og karaktergivet.

I dag, godt tre år og en finanskrise senere, har Heidi skiftet plads. I dag er det hende, der stiller spørgsmålene, når de kreditansvarlige bankmedarbejdere og bankdirektører forsvarer bankens engagementer og kreditpolitik. Sammen med sine kolleger fra Finanstilsynet tager hun på rejse rundt i pengeinstitutterne og karaktergiver engagementer og vurderer solvensbehov. Og hun elsker det. ”Det er sindssygt spændende at sidde på den anden side og foretage vurderinger af engagementerne og i det hele taget at komme ud at rejse og se, hvordan pengeinstitutterne organiserer sig. Fra de mindste enheder med kun fire medarbejdere til de større med flere hundrede medarbejdere. Det lokale islæt i hvert institut gør dem forskellige, og jeg lærer noget nyt hver gang“, fortæller Heidi Tønne Lindeholm, som startede i Finanstilsynet 1. juli 2009.

En læsehest Heidi har 230 kolleger i Finanstilsynet, som er en styrelse i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Ud over bankerne overvåger tilsynsmedarbejderne forsikringsselskaber, investeringsforeninger, pensionskasser og fondsmæglere. Men Heidi har udelukkende fokus på bankerne i Bankkontor 3, hvor hun og 12 kolleger fører udgående tilsyn med pengeinstitutter i bankgruppe 3 og 4. Størstedelen af medarbejderne i Finanstilsynet er akademikere. På Heidis kontor er de to bankuddannede konsulenter. Resten er jurister og økonomer, og det har Heidi det fint med. ”Jeg havde ikke haft en chance som bankansat i det her job, hvis ikke jeg havde lyst til at sætte mig ned og læse en masse forretningsgange og en masse lovstof en sen aften eller weekend, hvor børnene alligevel er ude. Du vil selvfølgelig kunne lære meget ved praktik. Men branchen udvikler sig hele tiden. Så jeg har læst RIGTIG, RIGTIG meget. Og jeg læser stadigvæk. Jeg er frygtelig videbegærlig og vil gerne være klædt så godt på til en given opgave som overhovedet muligt“.

40-50 rejsedage om året bruger Heidi på inspektionerne, som kan tage mellem 5-8 arbejdsdage afhængig af pengein-

stituttets størrelse og undersøgelsens omfang. Hertil kommer en intensiv tre-ugers-forberedelse, hvor Heidi og hendes medundersøgere detaljeret gennemgår et bredt og nøje udvalg af pengeinstituttets engagementer for at kunne opgøre bankens solvensbehov. Og trods 21 år i sektoren savner Heidi ikke bankarbejdet og arbejdet med de svage kunder, som hun havde specialiseret sig i. ”Som bankrådgiver oplevede jeg kundeforhold med ægtefæller, der var dybt ulykkelige. Det blev bare for voldsomt.

Mange gange levede den ene ægtefælle måske i lykkelig uvidenhed om tingenes tilstand og fattede ikke uråd, før jeg bad indehaveren om at tage sin kone med i banken og forklare, at det var alvorligt. Jeg har haft samtaler, hvor folk begyndte at græde, og mand og kone nogle gange blev uvenner, mens vi sad her. Det var ikke rart“.

Strukturfascist hjemme og ude Heidi arbejder mere nu, end hun gjorde, da hun var i banken.

Sidste år havde hun 100 overarbejdstimer. Men det er inklusive rejsetiden. Ud over turene rundt i landet lægger Heidi dagligt tre timer på turen frem og tilbage mellem hjemmet i Næstved og arbejdspladsen på Østerbro i København. Men timerne på farten irriterer hende ikke. Hun bruger dem til at koble fra. Og måske planlægger hun allerede næste dag. Heidi er nemlig kendt som den store planlægger. I hjemmet går hun under navnet strukturfascist. ”Jeg tror langt hen ad vejen, at vi er mere effektive, hvis vi er grundigt forberedt. Hvis vi er gode til at planlægge. Jeg ved godt, det lyder bare SÅ usexet. Men det virker. Og jeg er strukturfascist. Nogle gange siger min mand og mine børn, ’nu er du altså for langt ude’. Men jeg kan bare se, det virker“.

I jobbet er planlægningsgenet en stor hjælp. Forberedelsen til en bankundersøgelse kræver fordybning og intensiv planlægning. Og Heidi gør en dyd ud af at være dybt forberedt, ikke mindst fordi hun som tilsynsmedarbejder repræsenterer en myndighed, hun selv som bankmedarbejder altid har haft en naturlig respekt for, fordi de skulle vurdere hendes daglige arbejde. Derudover kommer så, at Finanstilsynets inspektioner i højere og højere grad har mediernes bevågenhed.

På rejse rundt i pengeinstitutterne Fortroligheden i jobbet tager Heidi meget alvorligt. Når hun tager på inspektion i et pengeinstitut, fortæller hun aldrig sin mand eller børn, hvor hun skal hen. De er heldige at få at vide, hvor hun overnatter henne. Og når hun er af sted på inspektion i landet, er hun ret vanskelig at få fat i. Nogle gange bliver

Finans maj 2011

➼ 17

portræt

➼ klokken 20, før tilsynsmedarbejderne bevæger sig tilbage til den lokale kro eller hotel for at få aftensmad. Så Heidi havde ikke kunnet tage jobbet, hvis familien ikke var selvkørende.

Rejsen rundt til landets pengeinstitutter har givet Heidi en beundring ikke mindst for de små og lokalt forankrede pengeinstitutter, der trods øget regulering stadig formår at drive et pengeinstitut med få mennesker. Og der kommer bankernes lokale islæt frem. ”En gang imellem går lokalbankerne ind og påtager sig nogle risici, de store pengeinstitutter ikke ville have gjort. De gør det, fordi de kan se noget fornuftigt i at støtte ud fra et lokalt synspunkt. Det kan være den lokale dagligbrugs eller sportsforening. Hvor man kan sige, det kommer vi aldrig til at tjene penge på, eller det kommer aldrig til at gå. For lige præcis det lokalsamfund har lokalbanken en ufattelig stor rolle for, om Udkantsdanmark skal dø, eller der trods alt skal være en hvilepuls. Det synes jeg er interessant“.

Finanstilsynet er hårde censorer Heidi husker sit første møde med Finanstilsynet som censor som en god oplevelse. Og samme oplevelse har hun i dag på

Fuld undersøgelse På en fuld undersøgelse gennemgår tilsynet pengeinstituttets bestyrelses- og revisionsprotokoller, § 70instruksen om arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion, forretningsgange og politikker på alle områder, for eksempel kredit, markedsrisiko, likviditet, økonomi, investering, it samt opgørelsen af pengeinstituttets solvensbehov.

18

Finans maj 2011

Funktionsundersøgelse På en funktionsundersøgelse udvælger tilsynet bestemte områder til nærmere undersøgelse, typisk kredit, likviditet og solvensbehov. Tilsynet undersøger typisk mellem 50-70 af de største engagementer og alle engagementer med ledelsen, direktøren og direktørens familie i op- og nedadgående linje.

Jeg tror langt hen ad vejen, at vi er mere effektive, hvis vi er grundigt forberedt.

Hvis vi er gode til at planlægge.

Jeg ved godt, det lyder bare SÅ usexet. Men det virker. Og jeg er strukturfascist“ Heidi Tønne Lindholm

den anden side af bordet som censor. Der er åben dialog, og Heidi får en masse viden om, hvordan virkeligheden ser ud uden for Finanstilsynets mure. Og det er ikke altid, at pengeinstituttet har den samme virkelighedsopfattelse som tilsynet. ”Det er ikke ualmindeligt, at pengeinstitutterne er mere optimistiske, end vi er. Selvfølgelig også fordi de har et personligt kendskab til deres kunder. Det har vi jo ikke. Vi er ret nøgterne i vores tilgang. Hvis de ikke tjener penge og ikke har gjort det i flere år. Hvis deres kapitalforhold er dårlige. Og hvis der er nedskrivningsbehov på en kunde. Så reagerer vi resolut på det. Vi er nok lidt hårdere i bedømmelsen af mange engagementer, end de er i pengeinstitutterne“.

Efter at have været censor i et par år kan Heidi i dag ikke se sig selv vende tilbage til banksektoren. Jeg er slet ikke færdig med tilsynet, siger hun. n

Stikprøver

Karaktergivning

Tilsynet vælger af og til at udtage stikprøver på udvalgte engagementer. Det kan for eksempel være blandt pengeinstituttets største engagementer med svagheder, erhvervsejendoms- eller landbrugs­ engagementer, afhængig af hvilke brancher det enkelte pengeinstitut er eksponeret mest imod.

Finanstilsynet karaktergiver hvert enkelt af de engagementer, det udtager til nærmere undersøgelse. Karaktergivningen angiver, hvor god eller dårlig tilsynet vurderer, at engagementets kreditbonitet

Konsulenter søges – overvejer du at prøve kræfter som konsulent?

BluePhoenix er en international NASDAQ virksomhed med ca. 500 ansatte, fordelt på forskellige lokationer over hele verden. I Norden har vi været repræsenteret i Ballerup, Danmark siden 2002 som BluePhoenix Solution Nordic A/S. BluePhoenix Solution Nordic har en høj grad af specialisering i den finansielle sektor, da etableringen i Danmark udsprang gennem et opkøb af Finanssystem.

Denne var virksomheden, der stod bag udviklingen af det centrale banksystem – Kernesystemet, der i dag benyttes af de ca. 140 pengeinstitutter i Norden, der er idag er tilknyttet Skandinavisk Data Center.

Med baggrund i vores kompetencer og brede erfaring med IT-løsninger og forretningsanalyse fra den finansielle sektor, har vi successivt bevæget os ind i andre brancher, og har erfaret, at vi også kan tilføre kunder i andre brancher stor værdi, og vi ser derfor en vækst på dette forretningsområde.

Ud over vores fastansatte medarbejdere I Norden, har vi en omfattende mulighed for at trække på andre ressourcer og profiler både i og udenfor BluePhoenix.

Med BluePhoenix som ressourcepartner kan vores kunder derfor, få fat i netop de profiler der måtte være behov for, uanset om det er forretningsanalytikere, projekt-ledere, ledere, udviklere eller specialister.

Vi tror på, at et langvarigt samarbejde med gensidig tillid, vil bære frugt for både kunderne og os. Derfor lægger vi stor vægt på, at vores medarbejdere har denne tilgang til arbejdet, og de sætter en ære i, at vores kunder får leveret et innovativt og visionært resultat af høj kvalitet.

Kandidater søges: Vi søger kandidater med den rette kombination af kompetencer, erfaring og værdier.

Alle henvendelser har interesse - både freelancere og kandidater med interesse for fastansættelse.

Er du bankuddannet eller blot har mange års erfaring i banksektoren og ønsker at prøve kræfter som konsulent – er vi meget interesserede i at høre fra dig.

Du skal være parat til at rejse i ind og udland og have forståelse for at opgaver og kunder løbende ændres samt primært indgå i projektorienteret arbejde.

Du udviser en selvstændig og ansvarsfuld adfærd, hvortil det forventes at du er samvittighedsfuld og ærekær om din og andres indsats samt at du udviser seriøsitet og integritet i dit daglige virke.

• Forretningsanalytiker • IT udvikler • Tester • Systemarkitekt • Projectmanager • Testmanager • IT supporter • Quality Assurance

Du skal kunne beherske engelsk i skrift og tale.

Send dit CV til kvl@bphx.com - herefter modtager du et link til dit CV online (Som er din kvittering for at vi har modtaget dit CV), hvorefter du kan foretage tilpasninger af dit personlige CV. Dit CV vil efterfølgende blive kvalificeret og såfremt det har interesse vil du blive kontaktet. Husk venligst at dit CV skal indeholde kontaktoplysninger (dit fulde navn, email adresse og telefonnummer) samt et billede af dig. Ønskes der yderligere information bedes spørgsmål sendes på mail til kvl@bphx.com.

anvendes som vores online CV administrations system.

Yderligere information kan indhentes på www.cvnavigator.dk.

Bluephoenix Solutions Nordic A/S | Borupvang 1 | 2750 Ballerup | +45 22 188 288 | kvl@bphx.com | www.bphx.com | CVR: 26 12 39 09

Aktiehandel

profit på et millisekund Glem alt om travle børsmæglere, eksalterede råb og kimende telefoner, for handlen med værdipapirer er under forandring. Fænomenet hedder high-frequency trading, og det er godt på vej til at tage store dele af handlen med aktier i sin elektroniske favn. Det er en udvikling, der både glæder og bekymrer Af Mette Tolling, mto@finansforbundet.dk Foto: Ulrik Jantzen

20

Finans maj 2011

Så hurtigt handler high-frequency-traderne

› Tiden, det tager at få information, analysere og til sidst svare børsen eller handelsplatformen, er på mindre end to millisekunder. › Et millisekund er en tusindedel af et sekund eller 200 gange hurtigere, end det tager for den menneskelige hjerne at generere en tanke. › De hårdkogte tradere taler nu om picosekunder, som er en trilliondel af et sekund.

High-frequency trading må være den røde bil på matadorbrættet. Farven for hurtighed, det nye, men også anstødelige.

Det er bilen, der ville betale sig ud af fængslet, uanset situationen, og den samme bil ville også vælge at bruge alle pengene, inden den kom over startfeltet igen. Frem for alt ville bilen ikke blive ført af en hånd. Den ville være forprogrammeret.

Overordnet handler high-frequency trading om, at computere er programmeret til at foretage de statistisk set bedst mulige handler inden for et ekstremt kort tidsrum. Fordi hol-

detiden er lav, er profitten tilsvarende lav. Men mange bække små gør en stor å, så når programmerne udfører millionvis af handler på en dag, så kan der være gode penge i denne form for handel.

High-frequency trading er vokset eksplosivt de sidste seks år i USA. Analytikere regner med, at det elektroniske fænomen fylder omkring to tredjedele af hele aktiehandlen på den anden side af Atlanten, hvor den i Europa tager cirka 40 procent af handlen.

Et skræmmende billede af, hvad high-frequency trading

➼

Finans maj 2011

21

Aktiehandel

kan føre til, oplevede Wall Street den 6. maj 2010, da det toneangivende Dow Jones-index pludselig styrtdykkede med 700 point, eller hvad der svarer til 6 trillioner kroner på blot fem minutter. Begivenheden, der fik tilnavnet flash crash, opstod, da en stor aktiepost ved en fejl blev solgt, hvorefter automatiske computere gik i selvsving ved at sælge deres aktier.

Hændelsen rystede i den grad markedet og har været til diskussion lige siden. Særligt high-frequency trading har stået for skud i den offentlige arena. Selv det populære amerikanske tv-program 60 Minutes tog emnet op i oktober, og dermed nåede debatten om den elektroniske børshandel sit klimaks.

ikke beklagelserne fra de store investorer særlig seriøst. Han stiller sig i stedet i rækken af dem, der mener, at high-frequency trading er et markedsvilkår på lige fod med andre. ”Det giver god mening, hvis du tænker over det. De her personer de indså, at markedet forandrede sig, da det blev elektronisk. Derfor ændrede de deres strategi og kreerede en strategi, som bidrager til en verden med elektronisk handel.

Hvis markedet ændrer sig, og det ikke længere giver mening for high-frequency-traderne at arbejde i det, forsvinder de bare. Det er markedets evolution“, siger han til Magasinet Finans.

På størrelse med ni fodboldbaner De institutionelle investorer taber High-frequency trading står langtfra alene med ansvaret for det voldsomme skred den 6. maj, men ikke desto mindre er det blevet ulven i børsmæglerflokken. Muligvis fordi fænomenet er spydspidsen for den udbredte computerhandel på børsmarkedet. Og computere er skræmmende. Sådan har det altid været.

Kritikken, der blev fremsat i 60 Minutes, er, at den hurtige handel dybest set er konkurrenceforvridende og skadelig for markedet. På grund af programmernes teknologiske formåen og hurtighed kan high-frequency-traderne forudse prisen på et værdipapir før andre, og det generer de andre markedsdeltagere. ”Værdisætning er blevet irrelevant. Det hele handler om at bevæge prisen op og ned ad stigen hele dagen lang. Hver dag er ny, og hver dag starter de på en frisk. Så man må stille spørgsmålstegn ved værdisætningen af markedet i dag“, kommenterede Joe Saluzzi fra børsmæglerfirmaet Themis Trading til 60 Minutes den 10. oktober sidste år.

Joe Saluzzi arbejder blandt andet for de institutionelle investorer – forsikrings- og pensionsselskaber, fonde og banker. Og den gruppe har virkelig raset over de hurtige elektroniske børsmæglere. De mener, at high-frequency-traderne stjæler en del af den profit, som burde tilhøre dem. Det sker ved, at programmerne gætter, at en given post vil blive købt eller solgt. Fordi programmet er så hurtigt, springer det foran i køen og foretager handlen, før investoren kommer til. Programmet tjener den ekstra gevinst. Investoren taber.

Sang Lee, der er ekspert i elektronisk værdipapirhandel og laver undersøgelser om blandt andet high-frequency trading for det uafhængige konsulentfirma Aite Group i USA, tager

22

Finans maj 2011

”Colocation“ er på grund af efterspørgslen efter hurtighed blevet et varmt emne. Det handler om, at børser er begyndt at stille serverplads til rådighed for high-frequency-traderne og andre børsmæglerfirmaer, der ønsker at komme til data hurtigt.

Efterspørgslen efter serverplads tæt ved børsens datacenter har verdens største og globale børs, NYSE Euronext, taget seriøst. I slutningen af 2010 rykkede de deres europæiske børshandel til et kæmpe datacenter nær London. Området er lige så stort som ni fodboldbaner tilsammen. Bare colocation-området er på størrelse med en fodboldbane. Da serverpladsen for en enkelt kunde blot fylder arealet af omklædningsskabet, du benytter i ethvert fitnesscenter, så er der næsten ingen grænser for, hvor mange servere der kan stå i datacentret.

Til billedet hører også, at NYSE Euronext datacenter er topsikkert. Der er installeret nedkølingsanlæg til den massive mængde af elektronik, generatorer er sat til i tilfælde af strømsvigt, og så er hele bygningen naturligvis bombesikker.

Dette er børsmæglernes Pentagon.

Colocation har været genstand for livlig diskussion, idet skeptikere mener, det enten bør forbydes eller reguleres. De mener, at handlen foregår på et uretfærdigt grundlag, fordi de, der sætter servere op sådan et sted, kan aflæse data før alle andre. Noget, den lille investor ikke vil have mulighed for. ”Det er rigtigt, at der har været tale om at forbyde eller regulere colocation. Men mennesker er af natur meget omstillingsparate. Hvis regulatorerne for eksempel forbød colocation, så ville high-frequency-traderne bare leje en grund uden for datacentret. Og hvis regulatorerne sagde, at de mindst måtte befinde sig 100 meter fra datacentret, så ville de bare

➼

ET BREV BETYDER MERE Vidste du, at 66 % af danskerne mener, at brevet fanger deres opmĂŚrksomhed?

Til gengĂŚld er det kun 16 %, der mener det samme om e-mail.* *Kilde: TNS Gallup for Post Danmark, 2011.

Aktiehandel

være så tæt som muligt på 100 metergrænsen”, argumenterer Sang Lee.

Europa ruster sig Billedet, som Joe Saluzzi og andre kritikere tegner, er langtfra entydigt. High-frequency trading kan også tilføre markedet likviditet, hvor programmerne gætter, at et værdipapir har taget et lille dyk eller hop på kurven, som de udnytter. Her vinder investorerne også, fordi der bringes mere likviditet til markedet. Men indtil nu står det hen i det uvisse, om den hurtige handel tilfører mere likviditet, end den tager. Analyser peger dog i retning af, at den tager lidt mere.

Spørgsmålet om, hvorvidt high-frequency trading gavner eller skader markedet, har også rundet de regulerende instanser i USA og EU. I USA har der været en del snak om at regulere på hastigheden, adgang til markedsdata, colocation og overvågning af aktiekurserne. EU-Kommissionens departement for internt marked og service er i gang med at revidere det såkaldte MIFID-direktiv, der regulerer børsmarkedet. De peger blandt andet på, at der er behov for strammere risikoregulering og overvågning af aktiekurser. Altså ingen snak i EU om at regulere på hastighed eller colocation.

I EU sidder man i den hidtil usete situation, at forekomsten af alternative handelsplatforme (ikke-børser) har spredt sig som mælkebøttefrø i vinden. I føderationen for børser i Europa, FESE, er man derfor fortaler for, at EU kigger på de handelsplatforme, der ikke er reguleret, og som derfor ikke lever op til de sikkerhedskrav, som de regulerede børser gør. ”Overordnet mener vi, at high-frequency trading er en fordel for markedet. Men der er brug for regulering på visse områder. Den største udfordring er, at handlen i EU er blevet meget fragmenteret, så high-frequency trading foregår på alle mulige platforme, som kan være mere eller mindre sikre.

Faktisk foregår en stor del af handel med værdipapirer uden for det regulerede marked, hvor der ikke findes regler“, siger vicegeneralsekretæren for FESE, Burçak Inel.

Dark pools skjuler handlen I bankerne skal man lede lidt længere efter begejstring for den højfrekvente børshandel. Markedsdata har været kraftigt stigende det sidste par år, hvilket ikke mindst skyldes, at highfrequency-traderne aflyser langt størstedelen af de handler, de sender ind på markedet, og det er noget, der belaster bankerne. Ifølge professor Gideon Saar, der forsker i high-fre-

24

Finans maj 2011

quency trading på Cornell University i staten New York, bliver over 90 procent af de højfrekvente handler aflyst. ”Ordrer, som aflyses, er generelt skidt for markedet, da det kun skaber støj. For os medfører de mange aflyste handler et større belastning, fordi vi hele tiden skal opdatere vores systemer, så de kan følge med datavolumen fra markedet“, fortæller executive director Gorm Praefke fra Nordea Markets.

Direktør for Fondsbørsen Nasdaq OMX Copenhagen Bjørn Sibbern regner med, at high-frequency trading fylder lidt under 10 procent i Norden. Alligevel tager han udviklingen af de højfrekvente handler seriøst. Fondsbørsen indførte derfor sidste år en kursvagt, der kan reagere og stoppe handlen, hvis en aktie falder mere end 10 procent i forhold til åbningskursen.

Det er påfaldende, at Fondsbørsen har oprettet en dark pool, hvor de store investorer kan lægge deres ordre ind som en prisfastsat ordre. Dark pools er i princippet et fænomen, som Fondsbørsen ikke er tilhænger af, fordi investorerne kan skjule deres handel her. Men Fondsbørsen har lyttet til de institutionelle investorers behov for at forhindre front running, hvor markedet udnytter en viden om en stor indkommende ordre. ”Hvis markedet spotter, at du har en stor ordre, der kommer ind, så vil kursen stige. En måde at sikre de institutionelle investorer på er at lave en dark pool. Vi har også såkaldte ­’iceberg-orders’, som er ordrer med en skjult volumen“, fortæller Bjørn Sibbern.

Hos Dansk Aktionærforening frygter direktør Charlotte Lindholm, at tendensen til at automatisere handlen og konkurrere på tid vil skræmme den lille investor væk fra aktiemarkedet. ”Hvis den elektroniske handel bliver for en lille udvalgt skare, så skræmmer det de handlende. Det er ikke godt for aktiekulturen. Man fjerner incitamentet for de private investorer. De er jo også med til at skabe likviditet“, mener Charlotte Lindholm.

Hvad Charlotte Lindholm refererer til, er princippet om retfærdighed, om snyd. Det spørgsmål, de fleste har stillet sig selv i forekomsten af high-frequency trading, handler om denne fundamentale menneskelige følelse. At noget så upersonligt som teknologien skulle stille det skisma op, er måske ironisk. Men dæksporene på spillebrættet er ikke til at komme uden om. Rød, grøn, gul, sort bil. Der har de altid ligget og fræset rundt. n

HD i Finansiel Rådgivning – Med undervisning i Aalborg og Aarhus Kombiner arbejde, fritid og familieliv HD i Finansiel Rådgivning på Aalborg Universitet er ikke en traditionel aftenuddannelse. Den er tilrettelagt på en helt speciel måde, hvor undervisningen finder sted ca. hver 3.-4. uge i dagtimerne og vil som hovedregel ligge på hverdage med start kl. 9 og i moduler af 4-9 timers varighed.

På studiet benyttes IT og virtuelle lektioner, hvilket i høj grad effektiviserer hjemmearbejde og muliggør forberedelse på de tidspunkter, der passer ind i de studerendes øvrige aktiviteter, såsom arbejde og familieliv.

Vi tilbyder fleksibel undervisning i både Aalborg og Aarhus, så hvis du er forhindret i at deltage i en lektion på det valgte

undervisningssted, er du velkommen til at tage lektionen tidsforskudt det andet sted.

Synes du studiet lyder interessant, og har du lyst til at vide mere, kan du se hvad tidligere studerende siger om forløbet. Find filmen om uddannelsen på adressen: www.hdfr.dk Giv os lige under 7 minutter af din tid, og du vil være overbevist!

Studiestart i uge 35 / Ansøgningsfrist d. 1. august 2011.

Informationsmø

18. maj kl. 16.00

24. maj kl. 17.00

der

i Aarhus

i Aalborg

Se hjemmesiden for nærmere oplysn inger.

Se filmen på

www.hdfr.dk

Aalborg Universitet • HD studiet • Fibigerstræde 4 • 9220 Aalborg Ø • Tlf. 9940 8049 • ck@business.aau.dk • www.hdfr.dk

Arbejdspladsen

En slapper med kollegerne Medarbejderne i Nordea Liv & Pension dyrker deres mentale sundhed med meditation og mindfulness. Lærerigt og grænseoverskridende, mener en deltager. Det hjælper på koncentration og humør og giver mere effektive møder, siger underdirektøren Af Anders C. Østerby, freelancejournalist Foto: Jasper Carlberg

Værsgo at lægge jer ned. Lad roen sænke sig over alt fra stemmebånd til krop, åndedræt og tanker“.

16 kvinder og en enkelt mand ligger fladt på ryggen på liggeunderlag med bløde tæpper over sig. I midten af lokalet sidder Chris Norre, som er selvstændig mindfulness-instruktør i firmaet Mind Business, og som skal lede deltagerne gennem en times afbræk i den travle hverdag i Nordea Liv & Pensions hovedkontor i Ballerup. ”Vi kommer lige fra et miljø, hvor vores opmærksomhed har været spredt i mange retninger. Nu bringer vi opmærksomheden ned til ét sted“, lyder instruktørens i sig selv meditative stemme. ”Mindfulness er ikke en afslapningsteknik, det er en observations- og nærværsteknik. Observer jeres tankestrøm, og lad den være der, hvor den er, uden at I behøver at blive knyttet til tankerne eller gøre noget ved dem. Flyt i stedet opmærksomheden mod åndedrættet med en dyb venlighed og omsorg over for jer selv. I afsætter tid til at gøre noget, der kun er for jer selv. I behøver ikke at være noget for nogen, gøre noget eller kunne noget“. ”Hvis I bliver ført væk af tanker om fortiden eller om, hvad I skal gøre i fremtiden, så accepter dem, og vend tilbage til åndedrættet. Vi skal acceptere, at det tager tid for resultatsindet at komme fra at gøre til bare at være. Kom ind i nuet og nærheden. Det kan I også gøre, når I sidder i jeres stol, eller når I går hen ad gangen“.

Klar til mental sundhed På direktørgangen i huset i Ballerup sidder underdirektør Trine Thorn, som er chef for afdelingen People & Communications.

Hun har det overordnede ansvar for sundhedsprogrammet i Nordea Liv & Pension, og hun forklarer, at organisationen efter

26

Finans maj 2011

to år med fokus på fysisk sundhed var klar til også at arbejde med den mentale sundhed. ”Den mentale sundhed er vigtig, hvis man skal have overskud i en travl hverdag. Det drejer sig om at få energi til at leve det liv, man vil – både på arbejdet og hjemme“, siger hun.

Selvom Nordea Liv & Pension ifølge Trine Thorn ikke havde problemer med stressede medarbejdere, har der alligevel været et behov, for holdene er velbesøgte med over tyve tilmeldte, og Trine Thorn melder om gode resultater. ”Deltagerne oplever at få et større overskud. For eksempel var der en kvinde, som i flere år vågnede konstant om natten, fordi hun frygtede, at hendes mand, som har sukkersyge, skulle få hjertestop. Efter to-tre gange med meditation oplevede hun pludselig, at hun kunne sove om natten. Det gør mig stolt at høre de personlige historier“, siger Trine Thorn, som selv deltog på efterårets meditationshold og har indført fem minutters stilhed på sine afdelingsmøder, og når hun uddanner nye ledere. ”Det første par gange tror folk, man er åndssvag. Men så overgiver de sig, og jeg oplever, at det giver mere fokus, hurtigere beslutninger, færre slåskampe og mere engagement.

Næste skridt bliver, at vi generelt starter vores møder med at sige ’nu grounder vi’. Det gør os mere effektive“, hævder underdirektøren, der, selvom hun selv deltager på motions- og meditationshold, ikke mener, at man som leder partout skal deltage i de aktiviteter, man sætter i gang. ”Det er vigtigere at skabe rammerne for, at medarbejderne kan have en sund hverdag. Man kan også være en rollemodel ved at tilrettelægge arbejdstiden efter, at nogle gerne vil deltage på et bestemt hold, eller sige til en medarbejder: ’Jeg kan se, du er presset, er meditationsholdet noget for dig?’“

Mindfulness er en meditationsteknik, som oprindeligt stammer fra buddhismen, og som især har fundet vej til Vesten i forbindelse med håndtering og behandling af stress. Mindfulness betegner en tilstand, hvor en person er bevidst om sine tanker i nuet uden at bedømme eller vurdere dem.

Mindfulness trænes ved meditation, yoga og opmærksomhedsøvelser.

Kilder: Wikipedia og Københavns Universitet

➼ Finans maj 2011

27

Arbejdspladsen

En slapper med kollgerne

➼ Grin og håndtryk Vi bevæger os gennem hovedkontorets centrale gang, hvor to mandlige medarbejdere storgrinende er i gang med en lang bordtennisduel. I caféen sidder to andre i et uformelt møde, og i det såkaldte sundhedsbibliotek kan man låne en blender til at lave smoothies, et vippebræt, tennisbolde og andre sunde remedier. Tilbage i mindfulness-lektionen slår Chris Norre an til en øvelse, som holdet ikke har prøvet før: ”Gå sammen to og to. Gå helt tæt på hinanden. Før var I bare jer selv, nu står I over for et andet menneske. Åbn øjnene, og kig det andet menneske ind i øjnene. Hvad sker der i tankerne“? spørger han, og spørgsmålet besvares af en fnisen, der breder sig i lokalet. ”Ræk nu hinanden hånden, og bevar håndtrykket. Hvad sker der i jeres hjerte lige nu”?

Enkelte kan ikke længere holde masken og bryder ud i latter. ”Tænk, hvilken dejlig arbejdsplads det ville være, hvis alle grinede, når de gav hinanden hånden. Det er en hverdagssituation, som vi oplever mange gange i løbet af en dag. Vi møder mennesker, giver dem hånden, spiser sammen med dem. Hele tiden møder vi andre mennesker og bevæger os væk fra dem igen“, siger mindfulness-instruktøren.

Stresset vejrtrækning En af deltagerne på mindfulness-holdet er Vibeke Irby, som er controller i økonomiafdelingen. Hun gik også på efterårets meditationshold, som udfordrede hende, fordi hendes tålmodighed normalt ikke er så stor. Men efterhånden er det blevet lettere, og hun synes, hun har fået en god fokus på afslappethed, og at hun er blevet bedre til at koncentrere sig. Og så er det nemt, fleksibelt og giver et godt socialt sammenhold, synes hun. Men det var simpelthen for grænseoverskridende at kigge en kollega, hun dårligt kendte, dybt i øjnene. ”Så tæt på mig er det normalt kun min mand og mine børn, der kommer. Det gav mig en stresset vejrtrækning“, siger Vibeke Irby og indrømmer modvilligt, at det derfor måske er en meget god øvelse, og hun håber, øvelsen bliver nemmere med tiden.

Ifølge Chris Norre kan man, hvis man får skabt en indre ro, også få styr på det uden for os selv, som gør os travle og stressede. Samtidig kan man ved at bevare fokus på hele kroppen få en bedre fornemmelse af, hvad der sker i kroppen.

28

Finans maj 2011

”Den mentale sundhed er vigtig, hvis man skal have overskud i en travl hverdag. Det drejer sig om at få energi til at leve det liv, man vil – både på arbejdet og hjemme“, siger underdirektør Trine Thorn.

”Vi er enormt refleksive i løbet af dagen og har opmærksomheden rettet mod tankerne, og så glemmer vi kroppens signaler. Først når man kommer hjem og sætter sig i sofaen, finder man ud af, at man er træt eller stresset. Hvis man kan være mere fintfølende, kan man mærke, når man har brug for hvile eller er sulten“. n

Nordea Liv & Pension har cirka 550 medarbejdere, hvoraf de 450 arbejder i hovedkontoret i Ballerup. I 2009 lancerede selskabet sit sundhedsprogram med blandt andet løbehold, vægttabsforløb og kostvejledning. Sundhedstilbuddene foregår uden for arbejdstiden og betales af medarbejderne selv.

Tilbuddene tæller i 2011 ud over mindfulness blandt andet særlige afspændingsforløb for gravide, spinning, zumba, kosttjek og gratis influenza-vaccination. I 2010 blev Nordea Liv & Pension kåret som Danmarks sundeste arbejdsplads.

www.bankpension.dk

Man behøver ikke være bankansat for at eje sin pensionskasse Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn.

Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i et revisionsselskab, et forsikringsselskab, en investeringsforening eller en anden virksomhed, som er tilknyttet finanssektoren.

Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du som medlem ejer Bankpension.

Det betyder, at du får del i vores overskud, slipper for at betale gebyrer og bliver taget med på råd, når vi udvikler os.

Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 16 40 62 og få svaret.

Smittekilde

pas på pengesedler Har du pengesedler på lommen, er du i fare for at blive smittet med en gedigen omgang forkølelse eller det, der er værre. Pengesedler er nemlig en af de mest bakteriefyldte kilder Af Mette Tolling, mto@finansforbundet.dk Foto: Ulrik Jantzen

30

Finans maj 2011

G

ule stafylokokker, E. coli, rhinovirus og ekskrementer er blot nogle af de bakterier, der lystigt florerer på pengesedlernes bakterievenlige overflade.

Der er ingen viden om, i hvor høj grad sygdom i Danmark skyldes de bakteriefyldte pengesedler, men moders råd om at vaske hænder efter at have været i kontakt med kontanter står hermed ved magt.

Et studie fra USA viser, at gule stafylokokker lever på 42 procent af alle amerikanske dollarsedler. Det er bakterier, der kan være årsag til en lang række sygdomme som madforgiftning, knoglebetændelse og livstruende infektioner. I den ulækre ende har forskere fundet E. Coli-bakterier på syv procent af sedlerne, mens der på 30 ud af

100 pengesedler findes bakterier fra ekskrementer.

I hvor høj grad pengesedlerne er skyld i sygdom, er der ingen videnskabelige beviser for. ”Der er mig bekendt ikke lavet nogen studier på, om smitte foregår via pengesedler, men vi ved, at kontakt gennem hænderne er en utrolig effektiv måde at få sygdomme på. Oprindeligt troede man på, at for eksempel forkølelsesvirus primært spredte sig gennem luften, men der kan vi se, at ved god håndhygiejne falder sygdomsincidensen. På det grundlag kunne det godt tyde på, at pengesedler smitter“, siger professor og forskningsleder fra DTU Frank Møller Aarestrup.

CFIR (Copenhagen Finance IT Region), der arbejder for at skabe vækst inden for finans- og it-sektoren, har undersøgt omkostningerne ved at have kontanter i omløb. CFIR har ingen tal på, hvor

meget det koster samfundet, at pengesedlerne også er smittebærende, men peger på, at sygdom årligt koster samfundet 37 milliarder.

Bakterierne, der florerer på de værdifulde sedler, overføres typisk gennem hånden. Har hånden været forbi næsen, munden eller andre steder, følger bakterierne med. Hvis befolkningen for eksempel var bedre til at vaske hænder efter toiletbesøg, ville sedlerne ikke være så bakteriefyldte.

I Japan har de taget den bakteriefyldte trussel alvorligt. Her kan bekymrede borgere få deres pengesedler presset i en ”clean ATM“. Den varmer sedlen op til 200 grader, og dermed er de fleste bakterier dræbt.

En anden måde, bakterierne dør på, er, når sedlen holdes tør. Bakterierne kan nemlig ikke overleve på sedlens overflade i mere end en time, hvis den ikke er fugtig. n

Disse bakterier findes blandt andet på pengesedlerne

› Gule stafylokokker: Findes normalt på hud og slimhinder. Kan give alvorlig betændelse og infektioner. › Klebsiella pneumoniae: Kan koste syge mennesker livet. Lever normalt i munden, huden og tarmen. › Rhinovirus: Hyppigste årsag til forkølelse. Der findes mindst 110 forskellige varianter. › Bisphenol A: Kemisk forbindelse, der primært bruges i produktionen af plast. › E. coli: Stammer fra tarmen. Kun få grupper er sygdomsfremkaldende. › Kokain: Klistrer til den grønne farve. Skrabede man al kokainen af fra pengesedlerne i USA, ville det svare til vægten af en schæferhund.

Finans maj 2011

31

fototegneserie

Hvem pukler Jens for?

Finansforbundet sætter fokus på det grænseløse arbejde med fototegneserien ”Firmaets mand”. 64 procent af de finansansatte har svært ved at lægge arbejdet fra sig, når de har fri, og Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, peger på, at den store loyalitet kan blive psykisk belastende for den ansatte Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten

Flere og flere mennesker i den finansielle sektor har et arbejde, hvor rammerne er fleksible, så de selv kan tilrettelægge deres arbejde, ligesom de har indflydelse på deres opgaver. Dermed får de også overdraget et ansvar for, at grænserne mellem arbejde og privatliv ikke er visket helt ud.

Men det kan være svært, hvis man ikke får afstemt forventningerne med lederen, kollegerne og familien – for det er ofte uklart, hvornår en opgave er løst godt nok, og hvornår det er i orden at sige nej til opgaven.

Den teknologiske udvikling med internet og mobiltelefon gør det let at løse arbejdsopgaver uafhængig af tid og sted.

Men det kan også betyde, at arbejdet aldrig rigtigt er slut, heller ikke når vi går hjem.

I den finansielle sektor er loyalitet og pligtopfyldelse også et aspekt af det grænseløse arbejde, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby: ”Det er en af grundene til, at vi sætter det på dagsordenen.

Det er utroligt vigtigt, at man er opmærksom på de dilemmaer, der ligger i det grænseløse arbejde, at man i virksomhederne får en kollektiv afstemning af forventninger, og at man ikke undervurderer den udfordring, der ligger, når virksomheden forventer, at medarbejderne er engagerede langt ud over det nødvendige”.

Desværre viser erfaringer, at stress er overraskende for rigtig mange, fordi det kan være svært selv at vurdere, hvad man kan holde til. Nogle bliver, når arbejdspresset er stort, deres egen værste fjende, fordi de hverken føler sig tilstrækkelige på jobbet, i familien eller i andre sammenhænge – og

32

Finans maj 2011

ikke føler, at det nogen af stederne er legitimt at sige fra. Det kan give konflikter med ens nærmeste – og det kan udløse stress med risiko for svære helbredsproblemer.

Advarslen kommer fra Solveig Ørteby, og den er hængt op på Finansforbundets medlemsundersøgelse fra 2010, der viste, at 93 procent af medlemmerne oplever i høj eller meget høj grad, at arbejdet har stor indflydelse på deres personlige trivsel, 41 procent påtager sig arbejdspladsens problemer som deres egne, og 64 procent af de finansansatte tænker ofte eller altid på arbejdet, når de har fri. ”Det er jo tankevækkende, at så mange lader arbejdet fylde så meget, og med fototegneserien sætter vi det måske lidt på spidsen, fordi vi ved, at det er godt for nogle, men skidt for andre. Hvis arbejdet invaderer ens privatliv, så man i realiteten er på arbejde døgnet rundt, kan det få fatale konsekvenser for den enkelte“, siger Solveig Ørteby, der håber, at medarbejdere og ledelser går sammen om systemer, så arbejdet ikke bliver for grænseløst. 15 procent af Finansforbundets medlemmer siger, at arbejdet fylder så meget af tid og tanker, at det er et problem for den enkelte eller familien.

Efter flere artikler i magasinet Finans om det grænseløse arbejde prøver vi på de næste sider at fjerne nogle af ordene og fotografere i stedet for. Ved nærmere eftersyn skal vores fototegneserie ”Firmaets mand“ gerne give en væsentlig anderledes oplevelse på papiret end sider fyldt ud med ord.

Tegneserien er udarbejdet i ansvarsområde Arbejdsliv efter idé og tekst af journalist Søren Svith. Fotografen er Lisbeth Holten.

FIRMAETS MAND Jens er 42 år og gift med firmaet

Jens og firmaet har det rigtig godt sammen.

De er enige om næsten alt

Nogle gange er det som om Jens kan læse firmaets tanker. Det er en god fornemmelse, for han kan godt lide at gøre firmaet tilfreds.

VI ER ENIgE oM NæSTEN AlT.

Firmaet vil også gerne gøre Jens tilfreds, så de tager på oplevelsesture sammen og Jens prøver en masse spændende og udviklende ting.

NåR FIRMAET hAR DET goDT, hAR jEg DET ogSå goDT !

Jens skændes aldrig med firmaet.

Han får nemlig en slem hovedpine, når det en sjælden gang trækker op til konflikt mellem dem.

Finans maj 2011

33

Jens er også projektleder i anpartsselskabet familien

Chefen for familien hedder Gitte. Jens kan godt lide hende, men ind imellem stiller hun så mange krav, at han bliver stresset

Sofie og Rikke er familiens to vigtigste projekter. De har allerede kørt i hhv. 9 og 11 år og skal køre i 18 år i alt

Gitte forventer, at Jens flere gange om ugen henter Sofie og Rikke i fritidsordningen

jEg blIVER ToSSET, NåR jENS chATTER MED FIRMAET I STEDET FoR AT koNcENTRERE SIg oM opgAVERNE I FAMIlIEN

MIN pRojEkTlEDER ER VERDENS bEDSTE, MEN VI SER hAM IkkE Så TIT Familien har også en del mindre projekter som fredagshygge, sommerferie og familiebesøg På andre tidspunkter kan Jens godt snige sig ud på toilettet med den nye smartphone, han har fået af firmaet

DET ER VIRkElIg SVæRT AT VæRE på FAMIlIEbESøg og holDE koNTAkT MED FIRMAET SAMTIDIg

34

Finans maj 2011

Det her er Michael. Han er Jens’ bedste ven

I gamle dage gik Jens og Michael tit til fodbold eller ud og drak en øl… men det gør de næsten aldrig mere

Michael giver firmaet skylden

Michael synes at firmaet er kommet i mellem dem. Men det synes Jens ikke..

EFTER AT Du ER blEVET gIFT MED FIRMAET, ER Du SIMpElThEN blEVET Så kEDElIg

Når de en sjælden gang går ud og får en enkelt, ringer firmaet altid for at høre, hvad de laver..

jEg hAR bARE IkkE Så MEgET lyST TIl øl og FoDbolD MERE

DET ENDER Sgu MED, AT Du FåR SyET EN gpS I NAkkEN, Så FIRMAET AlTID kAN SE, hVoR Du ER!

Finans maj 2011

35

Om dagen er det ikke noget problem, men nogle gange vågner han om natten med sved på panden og føler sig fortabt…

Jens’ største frygt er at blive skilt fra firmaet

uDEN FIRMAET ER jEg INgENTINg!

?

Hvordan skal det gå med Jens?

Bli’r firmaet træt af Jens?

Trækker Gitte og familievirksomheden en streg i sandet?

Får Michael ham overbevist om, at der et liv uden for firmaet?

Hjælp Jens! Stem på en god løsning på www.finansforbundet.dk/jens Du kan vinde to billetter til en biograftur med en i din familie eller med en god ven.

På hjemmesiden kan du også læse mere om det grænseløse arbejde, som er en realitet for Jens og alle os andre.

36

Finans maj 2011

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

NYHED 2010

Model 701 Møntkar 175 kg

Model 709 sorterer i 9 sække

Model 726 6 sække usorterede

ENKEL G BETJENIN og r e d For kun le a person Sikringsboks til alle modeller

· · ·

CTcoin Penguin tæller med større hastighed CTcoin Penguin har yderligere reduceret støjniveau CTcoin Penguin har indbygget sikringsboks for at undgå daglige tømninger

CTcoin Danmark A/S Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoindanmark.com · ctcoindanmark@ctcoin.com

Forbrugeroplysning

vagthund på vildspor ”Anstændige Banker, tak“ hedder Forbrugerrådets kampagne med ti punkter, som man mener, bankerne bør ændre forretningsmetoder på. Men flere punkter vildleder om de faktiske forhold i pengeinstitutterne, fastslår Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

”Der bor et lille dyr i din bank. Det spiser dine penge, uden du opdager det. Vi kalder det pungdyret. Det lever af gebyrmisbruget, skjulte priser, bankvildledning og elendig forbrugerbeskyttelse. Hjælp Forbrugerrådet med at fange pungdyret, så vi kan få anstændige forretningsmetoder i bankerne“.

Sådan står der i indledningen til en kampagne med ti ønsker til et nyt regeringsprogram, som Forbrugerrådet skød i gang i marts. Kampagnen har vakt opsigt i finanssektoren på grund af den meget skingre tone, Forbrugerrådet anvender i sin retorik, og både Finansrådet og Finansforbundet undrer sig over, at flere af Forbrugerrådets påstande i kampagnen ikke har hold i virkeligheden. ”Når de i et af de ti punkter kræver, at sammenblandingen af rådgivning og provision skal afskaffes, kan det opfattes

38

Finans maj 2011

direkte misvisende. Den enkelte bankrådgiver modtager nemlig ikke provision og har aldrig gjort det. Forbrugerrådet har travlt med at kritisere vildledende markedsføring fra virksomheder, men i kampagnen her vildleder de selv forbrugerne, og det er egentlig uforståeligt“, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, og tilføjer: ”Når der gang på gang bliver sået tvivl om bankernes rådgivning, så er mit enkle råd til dem: Tilslut jer det internationale charter for ansvarligt salg og rådgivning. Det er klar tale, som forbrugerne og Forbrugerrådet kan forstå“.

Her er de ti punkter i Forbrugerrådets kampagne ”Anstændige Banker, tak“ med Finansforbundets kommentarer til hvert af punkterne:

anstændige banker, tak

1. Vi vil se prisen

6. Gebyrerne skal være fair

Når banken giver rådgivning om pengeanbringelser, skal den altid oplyse de årlige omkostninger, både i kroner og procent. Den årlige gebyroversigt skal indeholde de provisioner, som banken tjener på dig.

Finansforbundet: Vi er enige i, at der skal være gennemsigtighed i prisen, og det er der også. I lovgivningen er der krav om, at eventuelle provisioner skal oplyses i forbindelse med investeringer (investorbeskyttelsesbekendtgørelsens § 4), og bankerne oplyser ÅOP (årlige omkostninger i procent) på investeringsforeningsbeviser og på strukturerede obligationer og indlån.

Virksomheder skal altid tilbyde en gebyrfri måde at betale på.

Finansforbundet: Vi er ikke enige i, at nogen skal pålægges at arbejde gratis. Enhver betaling er en omkostning at håndtere, uanset om det er et it-system, der skal udvikles, vedligeholdes og sikres, eller om det er medarbejdere, der skal aflønnes. Det må være i alles interesse, at betalingen opkræves hos dem, der genererer omkostningen. Men det er vigtigt, at forretningerne aldrig opkræver et højere gebyr, end de selv betaler. Og selvfølgelig skal forbrugeren oplyses tydeligt om gebyret.

7. Forbrugerbeskyttelsesreglerne skal virke 2. Afskaf sammenblandingen af ”rådgivning” og provision Når banken rådgiver om investerings- og opsparingsprodukter, må den ikke modtage provision fra produktleverandøren. Betalingen for det udførte arbejde skal i stedet opkræves direkte fra kunden.

Finansforbundet: Det er direkte vildledende at skrive, at rådgivere får provision. Der findes ingen rådgivere i filialerne, som får provision af det salg, som deres rådgivning af kunden udløser. Vi har ikke indsigelser over for, at virksomhederne får betaling for at rådgive om leverandørers produkter, men prisen skal altid oplyses til kunden.

3. Markedsføringslov på det finansielle område Det finansielle område skal omfattes af markedsføringsloven eller tilsvarende regler.

Finansforbundet: De finansielle virksomheder er omfattet af en ­række bestemmelser i markedsføringsloven. Men der er også undtagelsesbestemmelser hertil, fordi lovgiver har fundet, at de finansielle virksom­ heder skal reguleres mere specifikt. Det er for eksempel tilfældet i forhold til bankernes prisoplysninger, hvor der er stillet specielle krav til prisoplysninger om ind- og udlån.

4. Rimelige priser for at betale Der skal konkurreres om at tilbyde Betalingsservice bedst og billigst. Indtil da må priserne reguleres.

Finansforbundet: Vi er enige med Finansrådet i, at Danmark har et unikt og konkurrenceudsat produkt som Betalingsservice. Vi går ikke ind for regulering af priser, men åbenhed om, hvordan de dannes, så kunderne ved, hvad man betaler for.

5. Dankortet skal fremtidssikres Brugerbetaling skal tillades på de internationale betalingskort.

Finansforbundet: Vi har som sådan ikke noget imod brugerbetaling, men det er væsentligt, at den afspejler udgiften ved den enkelte transaktion, således at forretningen ikke tjener penge på den. Vi gør opmærksom på, at forbrugerne ikke betaler den reelle udgift ved at drive Dankort-­ systemet. Bankerne dækker halvdelen af denne omkostning, som betales af den almindelige bankdrift.

Der skal være konsekvenser for banken, når regler om forbrugerbeskyttelse overtrædes, og de skal fastsættes ved lov.

Finansforbundet: Vi er enige og mener også, at reglerne virker. I overensstemmelse med dansk rets almindelige regler skal bankerne yde erstatning, hvis en kunde har lidt et økonomisk tab som følge af ansvarspådragende rådgivning. Også bevisbyrdereglerne følger dansk rets regler herom. Vi mener, at bankerne skal forpligtes til at betale erstatning, når de taber en sag ved Pengeinstitutankenævnet.

8. Tilsyn med bankerne skal styrkes Det skal give bøder, når forbrugerbeskyttelsesregler overtrædes.

Finansforbundet: Finanstilsynet har allerede i dag mulighed for at give bøder, hvis en finansiel virksomhed ikke følger et påbud givet i forhold til god skik-reglerne (§ 34). Forbrugerombudsmanden har også mulighed for at anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis (lov om finansiel virksomhed § 348).

9. Betalingskort skal være sikre Der skal være regler for virksomheders genbrug af kundernes kortoplysninger.

Finansforbundet: Vi har svært ved at se Forbrugerrådets vinkel i forhold til overskriften ”Ansvarlige Banker, tak“. Det fremgår ikke af Forbrugerrådets forslag, hvor bankerne opfører sig uanstændigt. Finansforbundet er enig i, at det skal være fuldt betryggende for forbrugerne at have og bruge betalingskort. Sikkerheden er meget høj, og forbrugerbeskyttelsen i Danmark på dette område ligger allerede i dag over EU-niveauet.

10. Samfundsinteressen skal styrkes Der bør etableres et nationalt betalingsråd efter hollandsk forbillede.

Finansforbundet: Vi støtter en åben og fair konkurrence på betalingsområdet, men en fri konkurrence betyder også, at udenlandske virksomheder ikke bør kunne påregne frit at kunne anvende løsninger, som den danske sektor har brugt ressourcer på at udvikle.

Finans maj 2011

39

TEMA

Tackling af personlig krise

40

Finans maj 2011

Livet skulle gå videre Da Jesper Hansen og Camilla Røm mistede deres tre måneder gamle søn, håndterede deres afdelinger det vidt forskelligt – selvom arbejdspladsen er den samme. Læg din egen strategi for, hvordan du vil tale om krisen, lyder deres råd til andre, der skal tilbage på jobbet med en krise i bagagen Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist Foto: Jakob Mark

J

esper Hansen og Camilla Røm havde få dage tidligere holdt barnedåb for Anton, da han af uforklarlige årsager døde. ”Lørdag morgen kunne vi ikke få kontakt med ham. Vi kom hurtigt på hospitalet, han blev skannet, opereret for en blodansamling i hjernen, der skyldtes en ukendt leversygdom. Lægerne kunne ikke redde vores søn, og søndag blev respiratoren slukket“.

Når Camilla Røm her to år efter fortæller om forløbet, virker hun fuldstændig afklaret. I dag er hun på barsel med Carla, der sover til middag i barnevognen uden for huset i Nyborg.

Men den søndag, parret mistede Anton, mistede de også fodfæstet på en enkelt dag, og ingen af dem var i stand til at tale med andre end den nærmeste familie, der også tæller to teenagebørn og en dreng på fire.

➼ Finans maj 2011

41

TEMA

Tackling af personlig krise

➼

”Min mor ringer til min funktionsleder, for jeg er ikke selv i stand til det. Han kontakter hver enkelt medarbejder i min afdeling“, siger Jesper Hansen, der på det tidspunkt var afdelingsdirektør i Jyske Banks afdeling i Nyborg. Det er også funktionslederen, der kontakter Jyske Banks afdeling i Dalum, hvor Camilla Røm er bankrådgiver, og orienterer hendes leder om, hvad der er sket. Sundhedsforsikringen, som parret har via deres arbejdsplads, bliver hurtigt aktiveret, og i løbet af få timer er der en krisepsykolog hos familien. ”Krisepsykologen hjælper os med at komme igennem den første dag, hvor vi sidder her i huset, hvor alt minder os om Anton. Her er babyting overalt, og i løbet af dagen sender folk en lind strøm af blomsterbuketter. Huset er fyldt med blomster, og hver gang jeg får en ny buket i hænderne, minder det mig om det ubærlige i at have mistet mit barn“, siger Camilla Røm, der i løbet af de første dage får et brev fra de to nærmeste kolleger, der lover at kontakte hende igen inden længe.

Jeg sætter spillereglerne ”Der er mange praktiske ting, som skal ordnes i starten, men da min barsel nu er konverteret til 12 ugers sygeorlov, er det vigtigt at vide, at mine kolleger gerne vil have kontakt med mig, når det bliver hverdag“, siger Camilla Røm, der til gengæld, som tiden går, begynder at undre sig over, at hun slet ikke hører noget fra ledelsen. ”Det er så uheldigt, at der er et ledelsesskifte, mens jeg har sygeorlov. Derfor råder min psykolog mig til at kontakte Jyske Banks HR-afdeling, der dækker alle afdelinger. Det er en kæmpe overvindelse for mig at ringe til HR-konsulenten, men han er meget forstående og foreslår at besøge mig for at tale

42

Finans maj 2011

om, hvordan vi håndterer situationen, når jeg snart skal tilbage på jobbet igen. Bare det at få talt om det betyder, at jeg får det bedre med at komme tilbage. Min vrede over både at skulle håndtere min egen situation og samtidig tage et initiativ, som min arbejdsplads burde have taget, forsvinder stille og roligt, og vi får fastsat en dato for min første arbejdsdag“.

Bakket op af psykologen, der følger parret tæt, beslutter Camilla Røm sig for at sende kollegerne en mail inden første møde. ”Det første møde er svært for alle, fordi jeg har været igennem noget af det mest tabubelagte, man kan forestille sig.

At miste et barn er alle forældres mareridt, og med min historie bliver de konfronteret med deres værste angst. Derfor føler jeg, at det vil være en hjælp på forhånd at fortælle min historie og sende signalet om, at jeg gerne vil tale om det. Jeg føler, at tavshed er det værste, jeg kan blive mødt med. Jeg får også sagt, at det er bedst at spørge, når der ikke er alt for mange mennesker til stede. Jeg får god respons på mailen, og jeg accepterer, at jeg er den, der er nødt til at tage ansvar for hele situationen“, siger Camilla Røm, der valgte for en periode at få en stilling med mindre kundekontakt.

Kunderne får besked Mens Camilla Røm har sit fokus på kollegerne, må Jesper Hansen lægge en plan for, hvordan han håndterer situationen både i forhold til kollegerne i afdelingen, gruppen af afdelingsdirektører i Jyske Bank og kunderne i Nyborg. ”Der er rigtig mange, der kender mig her i byen. Nyborg er som Matadors Korsbæk – et lille samfund, hvor snakken går.

Mange af mine kunder er erhvervsledere, som jeg har fulgt

Når jeg præsenterer mig nu, siger jeg, at jeg har fem børn – heraf Anton, som døde for halv­ andet år siden. Jeg ønsker ikke, at Anton skal glemmes“.

Jesper Hansen

igennem mange år. Jeg kender deres historier, har fulgt med i deres privatliv, har hørt om deres børn og børnebørn. Derfor udvælger jeg nogle af de tætteste relationer, ligesom jeg beslutter mig for, hvordan jeg vil fortælle historien. Det får jeg kun positiv respons på. Folk bliver meget rørte, og jeg siger tak for, at de lytter, sådan at vi kan komme over på den anden side og tale forretning igen“, siger Jesper Hansen, der også vælger at sende en mail til de 36 afdelingsdirektører op til et fælles møde i august. ”Det er svært, fordi vores fællesskab er meget fagligt. Nu er vi så i en situation, hvor der kommer noget meget personligt ind over. Alle er i forvejen orienteret om Antons død fra min leder, der meget tidligt er på banen – hun ringer blandt andet til mig to dage efter Antons død og flere gange i løbet af de fem uger, jeg er væk fra jobbet“. ”Jeg beslutter mig for at sende en mail, hvor jeg ganske kort skriver, hvad jeg har været igennem, og at de gerne må spørge og udtrykke deres medfølelse – men ikke i den store forsamling. Jeg forklarer, at jeg ikke kan rumme at høre lignende historier, som mange gerne vil fortælle. Det får jeg mange positive tilbagemeldinger på, og jeg bliver afklaret med at tage af sted, for selvom det nemmeste ville være at melde afbud til mødet, vil det bare gøre det endnu sværere at gå til næste møde, som ligger tre måneder ude i fremtiden“, fortæller Jesper Hansen, der startede nyt job 1. februar. ”Efter syv år her i Nyborg ville jeg gerne videre til et andet job i Jyske Bank. Jobskiftet har intet med Antons død at gøre.

Når jeg præsenterer mig nu, siger jeg, at jeg har fem børn – heraf Anton, som døde for halvandet år siden. Jeg ønsker ikke, at Anton skal glemmes“. n

Jesper Hansen og Camilla Røms bedste råd … til dig, der skal tilbage på job efter en krise

› › › ›

Fortæl, hvordan du har det Tag stilling til, hvad du vil tale om og med hvem Sæt spillereglerne for, hvordan I taler om krisen blandt kollegerne Tag stilling til, hvordan du venligt svarer kolleger, der overskrider din grænse for, hvad du vil tale om

… til dig, der er kollega Giv udtryk for, at du er klar over situationen – det › bliver kun sværere med tiden

Sig hellere, at du ikke ved, hvad du skal sige, end helt ›

› ›

at undgå det svære emne Spørg helst, når I er på tomandshånd Det er i orden at følge op efter lang tid, så I undgår, at krisen bliver et tabu

… til dig, der er leder

› › › ›

Tag kontakt til medarbejderen hurtigst muligt Aftal, hvornår kontakten er næste gang Hjælp med at stille spilleregler op for, hvordan medarbejderen taler om det svære emne Aftal i afdelingen, hvordan kontakten skal doseres: Hvem sender blomster, hvem ringer, hvem besøger

➼ Finans maj 2011

43

TEMA

Tackling af personlig krise

➼

Sorgen rammer også kollegerne Med knap 4.000 medarbejdere er Jyske Bank et spejl af samfundet, og derfor er sygdom, død og sorg en del af dagligdagen. Det har banken taget konsekvensen af og har formuleret en sorg- og krisepolitik, der skal hjælpe både lederen, kolleger og den kriseramte Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist Foto: Jakob Mark

Da Poul Frits Nielsen for fem år siden blev ramt af stress og måtte sygemelde sig, sendte han et brev til sine medarbejdere i Jyske Banks medarbejderafdeling, hvor han er afdelingsdirektør.

Han skrev, hvad der var sket, hvor længe han ville være sygemeldt, og at han ville blive glad for en snak, hvis kollegerne mødte ham på byens hovedstrøg. ”Så vidste de, at jeg ikke havde tænkt mig at ligge hjemme under dynen, selvom jeg var sygemeldt. Og jeg fik fortalt, at jeg rigtig gerne ville tale om, hvordan jeg havde det, mens jeg helst var fri for at tale om arbejdet“, siger Poul Frits Nielsen, som altså på egen krop har mærket, hvordan en krise på et øjeblik kan vende op og ned på livet. ”Forældre mister deres børn, ægtefæller bliver skilt, alvorlig sygdom kan ramme os alle. Sorg og kriser er uløseligt forbundet med livet, og i den erkendelse har vi formuleret en sorg- og krisepolitik. Den skal gøre det nemmere for alle involverede at få sat en ramme for, hvordan krisen bliver håndteret. Men når det er sagt, skal jeg understrege, at der ikke findes nogen gylden opskrift. Alle mennesker tackler de her ting vidt forskelligt“, siger Poul Frits Nielsen.

Kontakt hurtigst muligt ”Det er vigtigt at huske, at det ikke alene er den kriseramte, der bliver berørt. Sorgen rammer hele den medarbejdergruppe, vedkommende er en del af, for her bliver kollegerne konfronteret med livets skrøbelighed, og at det samme kan ske for dem.

Lederen spiller også en særlig rolle og har brug for støtte, for

44

Finans maj 2011

vedkommende skal turde gå ind i situationen, skal tale med den kriseramte og koordinere forløbet”.

Det vigtigste er at få etableret en kontakt til den kriseramte hurtigst muligt, mener Poul Frits Nielsen: ”Her skal lederen på banen og aftale med den kriseramte, hvad der skal ske, og hvordan vedkommende ønsker, at arbejdspladsen skal forholde sig. Er det noget, vi skal tale åbent om – og i så fald i hvilke fora? Det handler om at skabe en god ramme for, hvordan alle gebærder sig. Når rammen først er skabt, bliver det meget nemmere for alle parter”.

Samtidig kan der etableres kontakt til en krisepsykolog via Jyske Banks sundhedsforsikring. ”Er der sket en krise, der rammer hele familien, som vi for eksempel har oplevet med de verbale overfald, nogle medarbejdere har været udsat for i løbet af det sidste par år, så betaler Jyske Bank for, at hele familien kan få en konsultation hos en krisepsykolog – også selvom sundhedsforsikringen kun dækker ansatte”, forklarer Poul Frits Nielsen.

En politik om sorg Jyske Banks sorg- og krisepolitik er et værktøj for ledere, medarbejdere og den kriseramte. Politikken er alene vejledende, da både kriser og mennesker er forskellige. Formålet er at give nogle få håndgribelige råd i en situation, som kun de færreste har erfaring med. Hele Jyske Banks politik er udarbejdet i samarbejde med en krisepsykolog, og er tilgængelig for alle medarbejdere.

Magasinet Finans bringer her nogle af de vigtigste budskaber:

Hvad kan du gøre for en kollega i sorg eller krise?

Hvis du har en kollega, der har sorg eller er i krise, er det vigtigt, at du ikke undgår vedkommende.

Sorg- og krisebearbejdning kan tage lang tid at komme igennem, så husk at vende tilbage til kollegaen igen flere gange i forløbet.

Er din kollega sygemeldt? ”Det er vigtigt at huske, at det ikke alene er den kriseramte, der bliver berørt“, siger afdelingsdirektør Poul Frits Nielsen.

Sørg for, at der opretholdes en kontakt til kollegaen.

Vælg eventuelt en kontaktperson i afdelingen (ud over lederen). I starten er kontakten som regel oftere, end den vil være længere henne i forløbet, men undgå, at den helt falder væk. Når kollegaen kommer tilbage til arbejdet igen, forløber det normalt meget lettere, hvis der har været en god kontakt under sygemeldingen.

Spørg, hvor meget kontaktpersonen må fortælle videre til kollegerne.

Husk at invitere til eventuelle sociale arrangementer og ellers orientere om, hvad der sker på arbejdet.

Hvad og hvor meget skal du gøre?

En naturlig reaktion er, at du er usikker på, hvordan du skal opføre dig over for din kollega. Måske er du selv ked af det og påvirket af situationen, fordi du selv har haft lignende oplevelser, er bekymret for din kollega, er ­chokeret eller bliver irriteret over et øget arbejdspres – og får dårlig samvittighed over irritationen.

Hvad skal du sige?

Du må ikke isolere og undgå kollegaen. Det er tilladt at sige: ”Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige, men jeg har tænkt meget på dig”.

Det, du vælger at sige, er naturligvis afhængigt af, hvor tæt du er på kollegaen. Stil åbne spørgsmål, så kollegaen selv vælger, hvor meget der skal tales om.

Afsæt tid til at lytte. En person, der ikke kan komme til at tale om store, bekymrende problemer, bliver mere bange og ked af det end en person, som har nogen at tale med, som lytter. Vis, at du anerkender og forsøger at forstå situationen.

Finans maj 2011

45

globalt Billedet af bankfolk, der savlede efter bo­ nusser, lige efter de var blevet reddet af regeringerne, var ikke bare skandaløst, men også ynkværdigt – ynkværdigt, fordi de anglede efter at genindføre deres primære og væsentlig­ ste målestok for selvværd og status“ BANK

HQ

Raghuram G. Rajan, professor ved University of Chicago og forfatter til ”Fault Lines“

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet og Bjørn Willum, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

Bankerne truer

BANK

HQ

46

Finans maj 2011

HQ

Femte gang er lykkens gang.

Det håber i hvert fald Irlands nye regering, der efter en stresstest af irske pengeinstitutter ­håber at have fundet formularen, der efter fire forgæves forsøg kan bringe landets kriseramte banksektor på fode igen. Stresstesten konkluderede, at de fire største banker har behov for en ny offentlig redningspakke på 24 milliarder euro. Dermed bliver bankerne efter alt at dømme reelt nationaliserede, og regeringen planlægger ifølge finansminister Michael Noonan at skabe to ”søjlebanker“ af asken, der skal ­koncentrere sig om at drive bankvirksomhed og lægge den ”giftige fortid“ med spekulative investeringer bag sig.

Den ene ”søjlebank“ bliver Bank of Ireland, der skal frasælge alt andet end kerneforretningerne. Samme hestekur venter Allied Irish Banks, der tillige skal fusioneres med Education Building Society. Den sidste bank, Irish Life, skal splittes op. ”Essensen er, at vore banker har behov for at være mindre, mere fokuserede på kerneydelserne, bedre finansierede og bedre kapitaliserede“, siger Noonan.

BANK

Tonen skærpes i England op til offentliggørelsen af udspillet fra ”The Independent Commission on Banking“ om, hvordan sektoren fremover skal reguleres. Forventningen er, at kommissionen blandt andet vil komme med en anbefaling af til en vis grad at adskille den del af forretningen, der tager mod indskud, fra investerings- og handelsaktiviteter. Udspillet er ikke definitivt, men skal munde ud i en endelig anbefaling senest til september. Alligevel optrapper bankerne retorikken, og både HSBC og Barclays har luftet konkrete flytteplaner, hvis der kommer forslag, de ikke bryder sig om. ”Vi ser på det, som vi ville se på det, hvis vi på vej ned fra Mars skulle finde et internationalt hovedkvarter til vores særlige forretningskonfiguration“, sagde bestyrelsesformanden for HSBC til Guardian.

Det bliver interessant at se, om politikerne lader sig presse. De britiske banker genererede på toppen af boomet samlet (selskabs- og personskatter) omkring en tredjedel af landets skatteindtægter, og sektoren for finansielle tjenesteydelser beskæftiger en million medarbejdere.

Alle gode gange fem i Irland

Indonesiske skandaler Citigroup gennemlever lige nu et mareridt i Indonesien. Banken er netop af de regulerende myndigheder blevet afskåret fra at sælge serviceydelser gennem Citigold til formuende kunder, efter formodning om at en ansat gennem længere tid har lænset kundernes konti for millioner af dollar. Indtil for et par uger siden kendte ingen Malinda Dee, men nu vælter historierne om den ekstravagante bankrådgiver frem i de indonesiske aviser.

Mrs Dee, 47 år, har angiveligt brugt pengene på designertøj, sportsvogne og silikonebryster, ligesom der svælges i hendes brudte ægteskab med en fotomodel halvt så gammel som hende selv. 22 år nåede hun at være i Citibank, før hun sagde stillingen op i februar, da politiet var på sporet af mærkværdige transaktioner.

Myndighederne undersøger også en klients mystiske død, efter at han havde været til ”samtale“ med tre af bankens eksterne gælds­ inddrivere.

De store internationale banker flokkes om de rige indonesere, som danner grundlaget for et givtigt og hurtigt voksende marked for formuepleje. Citigold var Citibanks flagskib på området.

Kinesiske banker boomer Kinesiske banker leverer på papiret vækstrater og overskud, der får banker i det meste af verden til at blegne.

Andre advarer om, at de officielle tal er et glansnummer, der skjuler, at bankerne reelt har lånt penge til en masse kunder, som aldrig vil kunne betale gælden tilbage

Af Bjørn Willum, freelancejournalist

Krisen er en saga blot for kinesiske storbanker, i hvert fald hvis man skal tro de officielle regnskabstal.

Industrial & Commercial Bank of China (ICBC) – verdens største bank målt på markedsværdi – har således regnet sig frem til et overskud for 2010 på 166 milliarder yuan eller 133 milliarder kroner.

Det er en stigning på ikke mindre end 29 procent i forhold til året før, og Kinas tre øvrige store pengeinstitutter, Bank of China, China Construction Bank og Agricultural Bank of China, kan præstere lignende overskudsboom.

Landets bankmyndigheder vurderer, at sektoren tjente 724 milliarder kroner sidste år, og det skyldes navnlig, at man det sidste par år har lånt mange flere penge ud.

Men medaljen har formentlig en bagside, advarer internationale finanseksperter, der mistænker de kinesiske banker for at skjule en bunke lån til kunder, som aldrig vil kunne betale gælden tilbage.

Metoderne er ikke ulig dem, der førte til den amerikanske subprime-krise: Man blander eksempelvis dårlige lån med gode lån og præsenterer det hele som et nyt, avanceret finansprodukt med sund økonomi og udsætter dermed de reelle tab på dårlige lån til senere. ”Står disse overskudstal til troende? Havde kinesiske banker virkelig sådan et stjerneår i 2010? Det korte svar på begge spørgsmål er NEJ“, skriver adjungeret professor Patrick Chovanec fra kinesiske Tsinghua University i sin blog på Forbes.com.

Ifølge den franske finansavis La Tribune vurderer

de mest optimistiske analytikere, at omkring 20 procent af de kinesiske bankers fordringer aldrig vil blive honoreret, mens pessimisterne frygter, at op mod 35 procent af de lånte penge aldrig bliver tilbagebetalt.

Udenlandske investorer og kreditvurderingsbureauer har dog stadig tiltro til det kinesiske banksystem. ”Hvis det skulle blive nødvendigt, vil centralregeringen, hvis valutareserver løber op i 2.700 milliarder dollar, gribe meget direkte ind for at forhindre en krise“, siger seniorstrateg George Hoguet fra kapitalforvaltningsfirmaet State Street til La Tribune. ”Systemet er relativt uigennemskueligt, men i Kina spiller bankerne en stor økonomisk og social rolle og skal bidrage til skabelsen af 15 millioner job om året. Derfor støtter staten dem“.

Ikke desto mindre forsøger de kinesiske myndigheder at bremse långivningen – dog tilsyneladende ikke af bekymring for en kinesisk subprime-krise, men fordi de store pengestrømme, der er sendt ud i samfundet, har sendt inflationen på navnlig fødevarer voldsomt i vejret og dermed skabt risiko for social uro.

Det er bare ikke så nemt, selvom banksektoren på papiret er stramt reguleret: Indtil for ganske nylig udstedte bankmyndighederne således hvert år i januar kvoter for, hvor mange penge bankerne skulle låne ud i det kommende år. Men parallelt er fremvokset en underskov af uofficielle lånebureauer, undergrundsbanker og fonde, der er underlagt få eller ingen regler, og hvis eksistens i øvrigt officielt benægtes. ”Mine banker fortalte mig, at de kun kunne give mig 60 procent af, hvad de lånte mig sidste år, på grund af restriktive kvoter“, beretter John Kuhns, direktør for China Hydroelectric, i Financial Times.

Men samme banker tilføjede hurtigt, at de kunne dække resten af lånebehovet via afdelinger i Hongkong.

Analytikere vurderer ifølge Financial Times, at omkring halvdelen af de penge, der bliver lånt ud i Kina, kommer fra det grå lånemarked, hvor navnlig små og mellemstore private virksomheder flokkes. ”På et tidspunkt var Kina i stand til at kontrollere, hvad der foregik“, siger John Kuhns. ”Der er en meget mere kompleks økonomi i dag. Det er de meget mindre i stand til at gøre nu“.

Finans maj 2011

47

Nytænkning

det giver respekt at impovisere Christina Skov har diplom i nytænkning fra Nykredits Tænk nyt-uddannelse.

Hun bruger sine nyerhvervede teknikker i det daglige arbejde og får ofte vendt kollegernes skepsis til en positiv indstilling, fordi hun tør improvisere Af Anders C. Østerby, freelancejournalist Foto: Lisbeth Holten

Hvorfor kan man ikke invitere sine kolleger til frokost i sit eget hjem i stedet for at holde et traditionelt fagligt møde i det sædvanlige kedelige mødelokale?

Sådan tænkte Christina Skov, da hun skulle holde et møde for flere privat- og erhvervsmedarbejdere i Nykredits afdeling i Næstved og havde behov for at gøre noget nyt. Christina Skov er funktionschef i privatafdelingen. ”Formålet med mødet var at optimere samarbejdet mellem privat og erhverv i afdelingen. Det var lidt angstprovokerende at invitere alle hjem til mig, fordi jeg ikke kendte dem fra erhverv så godt. Men det blev en stor succes. Ingen meldte afbud, og folk var meget positive, afslappede og åbne, og vi har nu indført kvartalsvise frokostmøder hos mig”, fortæller Christina Skov, som er en af de cirka 70 medarbejdere, der har gennemført uddannelsen på Nykredit Academy. Et forløb, hun i øvrigt gennemførte med særlig udmærkelse.

Gør noget andet Efter sin uddannelse har Christina Skov følt sig bedre i stand til at improvisere sig ud af de udfordringer, der møder hende i dagligdagen. Et eksempel var, da en kollega var irriteret over at skulle hjælpe kunder med NemID ved sin egen pc. ”Vi flyttede i stedet supporten ud på torvet, hvor vi lavede en slags bibliotek, hvor vi kunne hjælpe kunderne. Det er at improvisere at sige ’Vi gør noget andet’ uden at vide på forhånd, hvad det er. Det, der virkede her, var at tænke ud fra kundernes vinkel”, forklarer nytænkeren, som også har glæde af konkrete redskaber i det daglige. For eksempel såkaldte

48

Finans maj 2011

tænkehatte i seks forskellige farver, når en ny idé skal vurderes. ”Når vi tager den blå hat på, skal vi for eksempel spørge, ’Hvad får vi og kunderne ud af det?’, mens den sorte farve skal få os til at nævne alt det negative for at få de negative vibrationer ud, så der bliver plads til det positive”.

Kaster sig ud i det Nykredit har et mål om at fokusere mere på bankområdet, end da koncernen blot var realkreditinstitut. Det skal afspejles i kundekoncepterne, og det kræver nytænkning, fortæller Christina Skov. ”For eksempel på sagsomslaget, hvor vi fjernede ejendomsnumrene for realkreditlånet. Så var der nogle, der syntes, der manglede noget, men det var, fordi de tænkte i forhold til den gamle verden. Jeg sagde ’Hvad skal I bruge det til?’. Indgangen til kunderne er anderledes, fordi vi skal være bank. Det er ikke kun kundernes lån, men hele deres økonomi vi skal forholde os til, og derfor er deres cpr-nr. mere relevant end nummeret på deres realkreditlån”, forklarer Christina Skov og nævner modet til at sætte gang i noget nyt som en af de største gevinster fra Tænk nyt-uddannelsen. ”Det er ikke altid, de andre er lige positive i starten, men fordi jeg tør kaste mig ud i nogle anderledes ting, får jeg respekt for det, jeg siger og gør, og det har givet mig mere arbejdsglæde og motivation. Det har været en øjenåbner, at tingene kan gøres anderledes, og at jeg kan”. n

"Fordi jeg tør kaste mig ud i nogle anderledes ting, får jeg respekt for det, jeg siger og gør, og det har givet mig mere arbejdsglæde og motivation“, siger Christina Skov.

Nykredit tænker nyt Nykredit har i flere år arbejdet med konceptet Tænk nyt for at styrke innovation og nytænkning i virksomheden. I dag er Tænk nyt en kernekompetence, som medarbejdere og ledere skal vurderes på. ”Det er vigtigt, at nytænkning bliver en ­naturlig del af kompetenceudviklingen og den kulturadfærd, der afspejles af både ledere og medarbejdere. Derfor har vi iværksat mange forskellige udviklingstiltag, der skal fremme nytænkning“, fortæller Danny Krasnik, afdelingsdirektør, Kompetencer og Rekruttering.

I løbet af 2009 gennemgik alle Nykredits ledere et træningsprogram i Tænk nyt, og samme år oprettede banken Nykredit Academy. Her gennemgår udvalgte talenter blandt medarbejderne fire-fem måneders uddannelse i kreativitet og innovation. I dag er cirka 70 medarbejdere blevet certificeret.

Medarbejderne arbejder under uddannelsen med projekter relateret til deres daglige arbejde, og når diplomet er i hus, kan medarbejderne også lånes ud som kreative konsulenter til workshopper andre steder i huset.

Et andet element er en idébank, hvor alle kan sætte idéer ind, som modnes over seksotte uger, ved at andre kommenterer og udvikler dem. Endelig har banken oprettet en virtuel værktøjskasse, hvor alle medarbejdere kan finde modeller og redskaber, når de for eksempel har brug for at generere idéer i grupper.

Fem eksempler på opgaver i Nykredit Academy 1. Hvordan finder vi den bedste metode til at forklare risiko over for kunderne på en forståelig måde?

2. Hvordan kan Nykredit udnytte sociale medier til at skabe værdi for kunderne og for Nykredit?

3. Hvordan kan vi få dobbelt så mange kunder til at læse Nykredit Magasin?

4. Hvordan skaber vi salgsudviklingsmøder med mere engagement?

5. H vordan skaber vi motiverende og lærerige morgenmøder?

Finans maj 2011

➼ 49

Improvisation Hvad betyder improvisation? ”Vi improviserer, når vi handler, reagerer eller skaber i nuet uden plan eller forberedelse“.

Kilde: ”Kontorets Indiana Jones – Lær at improvisere på arbejdet. Kreativitet, effektivitet og store oplevelser“, som udkommer på Gyldendal Business den 17. maj. Bogen kan dog allerede nu bestilles på nettet.

➼

Stilstand kan give hjertestop Det bliver stadigt vigtigere at kunne improvisere sig frem i en verden, hvor stigende kompleksitet og hastigheden gør meningsfuld planlægning svær, siger Bo Krüger, forfatter til bogen ”Kontorets Indiana Jones“

Af Anders C. Østerby, freelancejournalist Foto: Lisbeth Holten

Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?

Hvilken branche er god til at improvisere?

Det spørgsmål har eksperterne svært ved at svare på, og netop derfor er det vigtigere end nogensinde at kunne improvisere sig frem til løsningerne, mener Bo Krüger, som driver det kreative konsulentfirma Moving Minds. Han har for nylig skrevet bogen ”Kontorets Indiana Jones“, som handler om improvisation. Titlen på bogen er valgt, fordi man ifølge Bo Krüger kan opleve eventyret, hvis man kan improvisere. Og så er Indiana Jones low tech i modsætning til for eksempel James Bond, som også improviserer, men som har alle mulige tekniske hjælpemidler til sin rådighed. ”En af mine pointer er, at man ikke behøver at gå i stå, fordi man mangler redskaber“, siger Bo Krüger i et interview med Magasinet Finans.

”Softwareindustrien er bedst til det. De går bare i gang uden foranalyser. De bygger broen, mens de går på den. Mange vil gerne gå med livrem og seler, og mange steder hersker en nulfejls-kultur, hvor man skal være sikker. Hvis vi analyserer undervejs, lærer vi mere. For eksempel da Finansforbundet for nylig ville finde ud af, hvordan man kan rekruttere medarbejdere ved hjælp af de sociale medier. Hvis de havde analyseret til bunds først, var andre løbet med idéerne. Men de gik i gang og oprettede en gruppe på LinkedIn, hvor arbejdsløse finansfolk hurtigt meldte sig ind. Og så fik man nogle værdifulde erfaringer“.

Hvorfor er det vigtigt at kunne improvisere? ”Man kan få mere innovation, og det er vigtigt i alle brancher.

Et hjerte, som slår med den samme puls hele tiden, er usundt, fordi det ikke kan tilpasse sig. Det vil få hjertestop, hvis det bliver udsat for ekstreme belastninger. Et sundt hjerte kan ændre puls, ligesom topidrætsfolk har trænet sig op til at kunne. Sådan er det også med organisationer; det er et problem at stå stille, hvis verden omkring forandrer sig. Se bare SAS, som engang havde monopol, men som er låst fast og blev overhalet indenom af lavprisselskaberne“.

50

Finans maj 2011

Hvordan kan bankerne tjene penge på at improvisere? ”Fremtiden er uforudsigelig. Eksperterne har ingen bud på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Der var for eksempel ingen, der forudså, at smykker skulle blive en kæmpe succes.

Det fører tilbage til bankerne, og hvad de skal poste penge i“.

Hvad var der sket, hvis flere havde været bedre til at improvisere, da finanskrisen ramte? ”Kriser åbner nye muligheder og giver spillerum for iværksættere. De fleste større virksomheder er startet i krisetider. Det handler om at se situationen, som den er, i stedet for at ­insistere på, at det skal passe ind i planen. Da Visit Denmark

”Man skal turde give den gas i stedet for at bruge tunge pro­ jektmodeller, og vi skal gøre det legitimt at arbejde kreativt og skabe zoner at gøre det i”

lancerede sin video med Karen, der efterlyste en far til sit barn, endte de ansvarlige med at blive fyret, mens et andet firma lynhurtigt optog en video med en, der gav sig ud for at være faren.

Efter en uge havde videoen en million hits på YouTube, og ­firmaet blev interviewet til svensk tv som eksperter i viral ­markedsføring“. ”Et andet godt eksempel er fra 1980’erne, da et krydstogtskib blev kapret i Middelhavet, og et gidsel blev skudt. Københavns Havn handlede hurtigt og gik på salgsturne, og få uger efter var Københavns Havn etableret som Østersøens førende krydstogthavn. Og det er den stadig i dag“.

Hvad er udfordringerne ved at improvisere mere? ”Der er en risiko for at lave flere fejl. Men når Nobelpris-vindere er dobbelt så produktive, er det ikke, fordi de får bedre idéer, de får bare flere. Så kvantitet bliver til kvalitet. Det er blandt andet en kulturændring, der skal til, for eksempel i belønningssystemerne. Der er ikke prestige i at lave fejl, man bliver ikke belønnet for at være modig eller have vilde tanker og idéer. Man skal turde give den gas i stedet for at bruge tunge projektmodeller, og vi skal gøre det legitimt at arbejde kreativt og skabe zoner at gøre det i. I dag skal man helst sidde bag sin skærm og se travl ud. Det bliver ikke opfattet som arbejde at lege eller se afslappet ud“.

Hvad siger du for at overbevise eventuelle skeptikere? ”Jeg spørger, om det er noget, de gør i forvejen. Det er nemlig ikke noget nyt, men vi skal gøre mere, end vi gør i forvejen, og blive mere bevidste om det. Og jeg spørger, hvilke tidspunkter i deres arbejdsliv der har været bedst. Det er ofte, når man har været tvunget til at løse et projekt lynhurtigt under pres“.

Hvor meget kommer improvisation til at fylde i fremtiden? ”Improvisation er det nye innovation. Innovation er på alles dagsorden, også på nationalt plan og på de videregående uddannelser. Det er overalt, men folk er blevet trætte af det, fordi begrebet er blevet udhulet. Jeg har hørt flere eksperter sige, at improvisation er det nye. Kompleksiteten og hastigheden i samfundet er stigende, og det gør meningsfuld planlægning svær. Vi skal skabe fundamentet for investeringer og være klar, når mulighederne kommer. Vi skal ikke bruge fem år på lovgivning og puljefinansiering, det er alt for bureaukratisk og går for langsomt. Hvis et software-produkt for eksempel bliver seks måneder forsinket, mister man 33 procent i indtjening over en femårsperiode. Derfor skal vi vænne os til at være hurtigere på fødderne“. n

Finans maj 2011

51

fede sundheds­ trends Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

Den Hollywood-trendy

Den overraskende

De fleste kender FDB’s gamle kostpyramide fra plakater i skolen eller i venteværelset, som siden 1976 har vist børn og voksne, hvad man skal spise mindst og mest af. Nu har FDB imidlertid lanceret en ny madpyramide, hvor der er blevet rykket en del om på indholdet.

For de pasta- og ris-elskende folk er det dårlige nyheder, da de produkter nu er rykket fra bunden til midten. Elsker du hvide ris eller hvid pasta, får du det ekstra slemt, for det skal være fuldkornsprodukter, du skovler i munden. Grøntsagerne og den grove af slagsen er rykket ned i bunden, hvor kartofler, rugbrød og havregryn huserer.

Selvom den nye kostpyramide erstatter en over 30 år gammel af slagsen, er der allerede nu tegn på, at danskerne inden længe vil blive præsenteret for endnu en ny. Ny forskning viser nemlig, at danskerne samlet set spiser sundere, hvis der fra officielt hold gives grønt lys for slik, chips og usunde sager. I den nærmeste fremtid vil kostpyramiden derfor også bestå af slik, chips, kage, is og sodavand fordelt på alle tre lag i pyramiden.

Raw food er en livsstil for dem, der bekender sig til at spise så meget ukogt og ikke-tilberedt mad som muligt. Jo højere man kan få procenten af rå mad op, jo bedre og mere gavnligt for kroppen er det, mener tilhængerne.

Helt råt behøver det dog ikke at være. Man må godt varme maden op til maksimalt 42 grader. Det handler om at bevare det størst mulige indhold af enzymer, vitaminer og andre næringsstoffer i råvarerne – stoffer, der forsvinder ved højere opvarmning.

I USA er skuespillerne Uma Thurman og Woody Harrelson blandt raw food-tilhængerne. Det er også i USA, specielt i Los Angeles, at mange restauranter og cafeer kører efter raw food-konceptet, der er langt mere omfattende end fordums revne gulerødder.

Der er dog modstridende forskning på, hvor gavnligt den rå kost er, så indtil videre handler dette fænomen, som mange andre helsefænomener, der udspringer fra filmstjernernes paradis, om tro.

Danmarks eneste raw food-cafe er ”42 Raw”, der ligger i Pilestræde i centrum af København.

Nu skal det være slut med den dårlige samvittighed, når Haribo-posen lander i indkøbskurven trods ambition om det modsatte. For her er den supergode nyhed til alle slikmunde. Personer, der spiser lidt slik og chokolade, vejer mindre end dem, der slet ikke spiser det!

Tyg lidt på den!

En ny undersøgelse viser, at slik- og chokoladeelskere har 14 procent lavere risiko for forhøjet blodtryk og 15 procent lavere risiko for at få metabolisk syndrom, der gør risikoen for at få hjertesygdomme og slagtilfælde større.

Slikmundene har også typisk smallere taljer, vejer mindre og har et lavere BMI end andre, der ikke lader sig friste af godterne. Det viser en undersøgelse fra Louisiana State University Agricultural Center i USA. De virkeligt store syndere i forhold til overvægt er måske mindre overraskende chips, sodavand, store portioner på restauranter og fastfood.

Forskerne bag undersøgelsen understreger, at de overraskende resultater formentlig skyldes, at de, der spiser slik, også dyrker mere motion for at kompensere for slikket. Testdeltagerne spiste i øvrigt heller ikke voldsomt meget slik. Det drejede sig i gennemsnit om 40 gram om dagen.

Se den nye kostpyramide på fdb.dk

rawfood.dk

Den gamle i nye klæder

52

Finans maj 2011

Hvis du vil vide mere, kan du klikke dig ind på

Uddannelse

hel bestyrelse på skolebænken BankNordik besluttede, at hele bestyrelsen og direktionen skulle deltage i bestyrelsesuddannelsen, som Finansforbundet udbyder sammen med blandt andre Aalborg Universitet

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Formanden for BankNordiks personaleforening, Kenneth Samuelsen, havde egentlig kun sig selv og det andet medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem, Mette Dahl Christensen, i tankerne, da han bragte deltagelse i Finansforbundets bestyrelsesuddannelse op på et bestyrelsesmøde i banken. ”Nej, det skal I ikke. Det skal vi da alle sammen deltage i“, lød svaret fra bestyrelsesformand Klaus Rasmussen.

I skrivende stund er BankNordiks to direktionsmedlemmer og seks bestyrelsesmedlemmer i gang med at gennemføre fjerde modul på bestyrelsesuddannelsen, som Finansforbundet udbyder i samarbejde med DFL (Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening), Forsikring og Pension og Aalborg Universitet. Og den 10.-11. maj afslutter de efter planen den i alt ti dage lange uddannelse fordelt på fem moduler. ”Det er en kæmpe fordel, at hele bestyrelsen og direktionen deltager i det her, fordi det giver os en fælles referenceramme at diskutere ud fra. Og indholdet i uddannelsen er rigtig godt og lever helt op til forventningerne“, siger Klaus Rasmussen.

Bestyrelsesuddannelsens mål er blandt andet, at deltagerne kan vurdere virksomhedens strategier og konsekvenser heraf samt risici og håndtering af

disse, at deltagerne har fokus på bestyrelsens udvikling og evaluering, og at de kan initiere proaktive og innovative arbejdsprocesser i virksomheden.

I undervisningen veksles der mellem oplæg, cases og øvelser, så uddannelsen er praksisnær og anvendelsesorienteret. Omdrejningspunkterne for hele forløbet er innovation, proaktive kompetencer, mod og handling.

Uddannelsen koster 38.500 kroner per deltager, og de penge er ifølge BankNordiks bestyrelsesformand en god investering. ”Vores udgifter til uddannelsen løber selvfølgelig op, når vi alle deltager. Men vi er efterhånden en stor virksomhed, og omkostningerne ved kurset er efter min opfattelse for intet at regne, i forhold til hvad det kan koste, når en bestyrelse tager en forkert beslutning. Så pengene er helt sikkert givet godt ud”, siger Klaus Rasmussen og sammenligner bestyrelsen med et fodboldhold, hvor succes opnås ved at være sammenspillet og ikke nødvendigvis ved at have verdens 11 bedste individualister. ”Når vi alle er på kursus, så er vi dels sammen om noget fagligt relevant, og dels lærer vi hinanden at kende på en anden måde; derfor bliver sammenspillet bedre“, tilføjer bestyrelsesformanden.

Kenneth Samuelsen er glad for, at hele Bank­

Nordiks direktion og bestyrelse tager uddannelsen sammen. ”Jeg synes, at det sender et godt signal til andre finansielle virksomheder, og det undrer mig, at der ikke er andre virksomheder, som har valgt at sende hele bestyrelsen af sted ligesom os. Jeg er overbevist om, at dette vil styrke det fremtidige arbejde i BankNordiks bestyrelse“, siger han.

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, er glad for, at BankNordik så massivt bakker op om bestyrelsesuddannelsen og håber, det vil inspirere andre finansielle virksomheder til det samme. ”Vi har bevidst valgt at holde et meget højt ambitionsniveau for indholdet på bestyrelsesuddannelsen, fordi kravene til bestyrelsesmedlemmernes kompetencer er høje, og der er næppe tvivl om, at det fremover bliver endnu vanskeligere at sidde i bestyrelsen for finansielle virksomheder. Derfor er udgiften til uddannelsen efter min opfattelse en god investering“, siger han.

I efteråret 2011 afvikles et nyt forløb af bestyrelsesuddannelsen i perioden 8.-9. september til 7.-8. december. Du kan læse mere om uddannelsen på finansforbundet.dk. Vælg Job og Uddannelse og derefter Kurser og arrangementer.

Finans maj 2011

53

læserindlæg

Ond stemning på FSP’s generalforsamling Af Claus Rysgaard, personalechef i Sparekassen Thy

Torsdag den 14. april havde FSP som vanligt indbudt medlemmerne til generalforsamling på Hotel Munkebjerg i Vejle.

Forud for generalforsamlingen, som skulle starte kl. 13.30, havde FSP indbudt medlemspenge-institutterne til et informationsmøde dels omkring det forestående omvalg, dels pensionskassens øvrige udfordringer.

På baggrund af de seneste ugers presse, hvor pensionsselskaberne i almindelighed og FSP i særdeleshed har været lagt i gabestok, var det jo med stor forventning, jeg mødte op til dels informationsmødet og senere generalforsamlingen.

Hertil kommer, at foreningen ”Pensionist i FSP“ har agiteret stærkt for at deltage i generalforsamlingen og bakke op omkring foreningens synspunkter – dels som medlem, men også på generalforsamlingen.

Vejrmæssigt var velkomsten til Munkebjerg en god optakt til en dejlig dag sammen med ligesindede medlemmer af samme forening – pensionskassen FSP. Det skulle senere vise sig, at det flotte solskin ikke trængte gennem de endog åbne døre mellem haven og salen, hvor generalforsamlingen blev afholdt.

Informationsmødet om formiddagen blev afviklet i en god tone. Steen Jørgensen gennemgik på en sober og behagelig vis den triste

54

Finans maj 2011

situation, som FSP p.t. befinder sig i, nemlig at rentegarantierne er ved at trække tæppet væk under vore pensioner, hvorfor et valg er nødvendigt – først frivilligt, derefter måske …?

Steen blev suppleret af Lasse Nyby, der tillige med andre af bestyrelsens medlemmer deltog i mødet.

En god optakt til en spændende frokost i restauranten og med en dejlig udsigt over den solbeskinnede Vejle Fjord. Trods god tid til frokosten lykkedes det ikke alle medlemmer af generalforsamlingen at lade det lyse vejr, den strålende sol og de små grønne blade på buske og træer formilde de dystre miner, som det skulle vise sig, at flere var mødt op med.

Jeg har valgt ikke at kommentere generalforsamlingen, idet referatet herfra sikkert bliver tilgængeligt i andre fora, kun give udtryk for mine oplevelser af generalforsamlingen.

Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg er skuffet ud fra et menneskeligt synspunkt, jeg er skuffet over, at deltagere i en generalforsamling for en forening, som tager sit udspring blandt ansatte i pengeinstitutter, mener at kunne tillade sig en sådan opførsel.

Lad mig blot nævne nogle få eksempler: – Der blevet ”buhet“ højlydt af indlægsholdere, hvis holdninger ikke var i overensstemmelse med holdningen hos hovedparten af de fremmødte pensionister (vurderet på baggrund af den sympati-applaus, som den største del af tilhørerne tog del i).

– En indlægsholder sagde fra talerstolen, at hvis man er valgt til bestyrelsen med baggrund i stemmer fra Finansforbundet (det må jo være alle os medlemmer af FF, der menes) er man direkte inkompetent til at sidde i bestyrelsen. Et personangreb uden sidestykke.

– En indlægsholder, der i starten af sit indlæg havde sagt sit navn (som krævet af dirigenten), blev højlydt fra salen opfordret til at sige, hvilket pengeinstitut hun var ansat i. Da hun efterfølgende oplyste dette, blev der igen ”buhet” højlydt.

Behøver jeg nævne, at jeg undervejs i den 5½ timer lange generalforsamling oplevede en undertrykt vrede, en surhed, en i det hele taget ond stemning, der var aldeles ubehagelig.

Af hvilken grund dirigenten valgte at forholde sig passiv, må forblive uvist. En afvikling i den ånd har intet udspring i demokratiske termer.

En generalforsamling, vi som branche, som medlemmer af den samme pensionskasse, som kolleger og som mennesker bør tage afstand fra. Et minde, vi ikke kan være stolte af.

Jeg vil ønske, at fremtidige generalforsamlinger må blive afviklet med respekt for andre deltageres meninger og med en større grad af menneskeligt hensyn.

Må solen igen skinne over landet, og de rynkede pander igen rettes. n

Claus Rysgaard Medlem af FSP

PS: Som +55’er havde jeg givet Pensionist i FSP min støtte – en støtte, som jeg i konsekvens af de beskrevne forhold, som jeg ikke kan sympatisere med, efterfølgende har måttet trække tilbage.

finanskronik

2013 er den næste milepæl Af Ulrik Nødgaard, direktør for Finanstilsynet Foto Lisbeth Holten

D

en 1. oktober sidste år udløb den generelle, ubegrænsede statsgaranti for blandt andet indlån under Bankpakke 1. Der blev helt frem til dagen set med en vis spænding på, hvordan bankernes indlån ville blive påvirket af, at en ubegrænset garanti for alle lån til bankerne ville blive afløst af den EU-harmoniserede minimumsgaranti på 750.000 kroner. Dramatikken udeblev, og det skyldtes i høj grad, at både myndighederne og banksektoren som helhed havde udvist den nødvendige omhu og forberedt sig godt på overgangen.

Nu står vi så snart over for den næste store milepæl på vejen mod en afvikling af de midlertidige statslige hjælpeforanstaltninger. Det sker, når de individuelle statslige lånegarantier under Bankpakke 2 udløber i 2012 og 2013.

Den danske banksektor er i en situation, hvor den skal refinansiere funding for i alt næsten 200 milliarder kroner på normale markedsvilkår. Ligesom op til udløbet af Bankpakke 1 har vi i Finanstilsynet iværksat en systematisk overvågning af, hvordan bankerne forbereder sig til den nye situation. Vi modtager således måned for måned en række detaljerede indberetninger fra pengeinstitutterne for at kunne vurdere, hvordan de enkelte institutter står rustet til at klare overgangen.

Det hører naturligvis med til billedet, at en række banker har klaret sig igennem helt uden statslig lånegaranti.

Omvendt er der en anden gruppe af banker, der fortsat har så vanskelige økonomiske vilkår, at bortfaldet af garantierne vil udgøre en større udfordring på længere sigt. Disse udfordringer er det vigtigt at analysere allerede nu, så vi har derfor igangsat en

forstærket dialog med disse banker for at kunne vurdere, om der er holdbare planer for overgangen til normale markedsvilkår i 2012/2013.

For de banker, hvor udløbet af de statslige lånegarantier frembyder en større udfordring, er der en række forskellige strategier, de kan benytte sig af.

For nogle vil det være en mulighed at tiltrække ny aktiekapital for derigennem at polstre sig til at hente likviditet på markedet.

For andre kan udløbet af statsgarantierne betyde, at det kan blive nødvendigt at sende balancen på slankekur, enten ved at overdrage en del af låneporteføljen eller eventuelt at frasælge dele af filialnettet til stærkere banker.

Endelig vil der være pengeinstitutter, der nødvendigvis må overveje, om fremtidsmuligheden som selvstændigt pengeinstitut er realistisk, eller om det er bedre i god tid at finde en partner at lægge sig sammen med. Vi har allerede i årets første måneder set eksempler på, at udviklingen mod færre pengeinstitutter fortsætter.

Ligesom overgangen fra den ubegrænsede indskydergaranti per 1. oktober 2010 er udløbet af de statslige lånegarantier en betydelig lakmusprøve for den finansielle stabilitet i Danmark. Derfor er det af stor betydning, at ledelserne i de enkelte pengeinstitutter allerede nu foretager grundige overvejelser om, hvordan de kommer forsvarligt om på den anden side, og det er en proces, som vi fra Finanstilsynets side vil følge meget nøje. n

Ulrik Nødgaard Direktør i Finanstilsynet siden januar 2009. Han har tidligere været finansdirektør i Økonomiog Erhvervsministeriet fra 2005 til 2009. Ulrik Nødgaard er 41 år og uddannet cand.oecon.

Finans maj 2011

55

arkivet

bankhistorie

Radioforbindelsen i den rullende sparekasse kunne høres langt væk.

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

Den rullende sparekasse, der kan høres i USA Teknologisk udvikling og opfindsomhed finder man meget af i den finansielle sektor, men i 1947 blev en radiosender i Nordjylland lidt for god I 1947 indviede Aalborg Bys og Omegns Sparekasse en ny filial.

Filialen var ikke en helt almindelig filial, for man kaldte den – af gode grunde – for den rullende filial: En bus indrettet som en sparekasse.

I Aalborg havde man nemlig lagt hovedet i blød for at vinde de kunder, som boede længst fra sparekassens filialer rundt om i Nordjylland. Da idéen om en sparebus var født, gik man så i gang med at udtænke en buskonstruktion, som kunne fungere hensigtsmæssigt i forhold til indretning og kundebetjening.

Først måtte man vælge en bustype. Valget faldt på en Chevrolet. Den havde ry for at være pålidelig, ligesom der medfulgte god service, hvilket var vigtigt. Når bussen først kom i rute, skulle den være punktlig altid. Kunderne måtte ikke vente på at blive serviceret. Desuden valgte man en benzindrevet motor og ikke en diesel af hensyn til udstødningsrøg og lugtgener.

Selve indretningen var lidt af et puslespil at få til at gå op. Lidt ligesom når man skal have et hus’ funktioner til at være inde i en campingvogn. For den rullende filial skulle kunne udføre samme funktioner som en traditionel filial bygget af mursten. Der skulle være pengeskab, arbejdsbord, skranke, kartotek, en plads til chaufføren, plads til et par medarbejdere og – ikke mindst – plads til kunderne. Og så skulle medarbejderne kunne komme i kontakt med hovedkontoret, hvorfor man indrettede en radioforbindelse, så Aalborg kunne kaldes op, hvis man manglede oplysninger eller andet.

Resultatet blev, at vognen blev delt i tre afdelinger. Et vindfang til kunderne, et ekspeditionslokale og et førerrum. Kunderne fik adgang til bussen via en skydedør, som personalet kunne betjene indefra, og i vindfanget kunne man pænt vente i

56

Finans maj 2011

en hertil indrettet sofa. Fra dette vindfang kunne man gennem endnu en skydedør få adgang til ekspeditionslokalet. Her sad personalet ved to skriveborde bag en skranke. Den rullende filials leder havde pengeskabet, pengeskuffen og møntbakken på sin side, mens assistenten blandt andet skulle passe radiotelefonen. Langs gulvet var der indrettet radiatorer. Alt i vognen, inklusive hylder og skabe, var sikret således, at blanketter med videre ikke rutsjede ned under kørslen.

Da vognen endelig var klar, konstruerede man faktisk en vogn mere, så man kunne dække det meste af Nordjylland. Desuden gennemførte man en massiv reklamekampagne rundt i de nordjyske lokalområder under sloganet: ”Den rullende sparekasse kommer til Dem!“. Så kunne både eksisterende og potentielle kunder blive informeret om dette nye tiltag. En fast ugentlig rute blev konstrueret for hver bus, så flest mulige kunder kunne nås lige fra Jammerbugten til Sydhimmerland.

Den rullende sparekasse var guf for den danske presse. Det vakte opsigt med dette nye tiltag, men de to sparebusser fik utilsigtet en massiv pressedækning kort efter deres iværksættelse. Det viste sig nemlig, at politivogne i New York og Chicago lige pludselig modtog nogle meget underlige beskeder på et fremmed sprog. Men selvom beskederne ikke hørte hjemme i en politibil, så var de ikke så mystiske endda. Det viste sig, at på grund af nogle særlige atmosfæriske forhold to dage i træk i 1947 kunne bussernes radioforbindelse med hovedsædet i Aalborg høres tusinder af kilometer borte i de amerikanske politibiler. En historie, som pressen lystigt kastede sig over både der og her – en glimrende reklame for Aalborg Bys og Omegns nye rullende filial. n

Nyt fra FTF-A

Har du været på barsel i 2010?

FTF-A har for kort tid siden sendt breve ud til de medlemmer, der har optjent feriedage med dagpenge. Hvis du har været på barsel i 2010 og fortsat er ansat hos samme arbejdsgiver, har du med stor sandsynlighed ret til ferie med løn fra din arbejdsgiver og dermed ingen ret til feriedagpenge.

Har du været på barsel i 2010, og din arbejdsgiver i henhold til overenskomsten har indbetalt fuldt pensionsbidrag under din barselsperiode, har du formentligt ret til fuld ferie. Optjener du fuld ferieret, bortfalder din ret til feriedagpenge.

barselsdagpenge. Da barselsdagpengene kan være feriedagpengeberettigede, er FTF-A forpligtet til at informere dig om, hvor mange feriedage du har optjent som følge af barselsdagpengene.

Første gang du skal have ansøgt om feriedagpenge, vil FTF-A bede dig om at oplyse antal feriedage optjent fra din nuværende eller tidligere arbejdsgiver, samt hvornår du har afholdt disse dage.

Hvornår har jeg ret til feriedagpenge?

Udvidet åbningstid på telefonerne

Det har du, hvis du ville have ret til dagpenge ved ledighed, og du ikke har optjent fuld ferieret fra din arbejdsgiver i 2010.

Hvorfor sender FTF-A så en optjeningsmeddelelse, når jeg alligevel ikke kan få noget?

Du skal logge dig på FTF-A’s Tast Selv og udfylde en digital ansøgning om feriedagpenge. Husk, at du skal først have opbrugt al den ferie, du har fra din arbejdsgiver, før du kan få udbetalt feriedagpenge fra FTF-A.

FTF-A udvider åbningstiden på telefonen, så man fra 1. april kan ringe til FTF-A allerede fra kl. 8.00 om morgenen.

FTF-A arbejder hele tiden på at forbedre servicen for medlemmerne, og eftersom flest ringer om morgenen, har de taget konsekvensen og åbnet tidligere. Det er både en fordel for de medlemmer, der vælger at ringe om morgenen, men også de medlemmer, der ringer senere på dagen, skulle gerne opleve, at det bliver nemmere at komme igennem.

Fordi FTF-A har modtaget en indberetning fra kommunen med, hvor stort et beløb du har modtaget i

Hvad gør jeg, hvis jeg skal ansøge om feriedagpenge?

ArrAngement for unge under 35 år

BESØg PÅ TV2 nEWS - mød holdet bAg udsendelsen 17-finAns Vi gentager succesen og inviterer til endnu et arrangement!

Du har nu mulighed for at komme helt tæt på en af de seneste års mest markante satsninger, når det gælder dækning af finansstoffet på TV.

Tilmelding skal ske senest 23. maj. Der er et begrænset antal pladser. læs mere og tilmeld dig på www.finansforbundet.dk/ung

TID OG STED: ManDag D. 30. Maj kl. 16.00 - 18.00.

TV2 Danmark, Teglholms alle 16, 2450 københavn SV. Du er velkommen til at invitere en kollega med, der er under 35 år og ansat i finanssektoren - også selv om hun/han ikke er medlem af Finansforbundet.

Husk, at alle deltagere skal tilmeldes.

Finans maj 2011

57

det juridiske hjørne

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

På ferie, mens du er fritstillet Af Lars Dahl Gulmann, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Folketinget har netop vedtaget nogle ændringer af ferieloven, hvoraf de væsentligste for vores medlemmer er, at en arbejdsgivers mulighed for at anse ferie for afholdt i en fritstillingsperiode begrænses, og at forældelsesreglerne forenkles og forbedres.

Det er i dag sådan, at en arbejdsgiver kan anse ferie for afholdt, hvis de varslingsperioder, der følger af ferieloven, og selve ferien kan indeholdes i en fritstillingsperiode. Det gælder, uanset om ferien holdes eller ej – medmindre der har været en såkaldt feriehindring. En feriehindring kan for eksempel være sygdom, mens det ikke vil være en feriehindring, hvis man får nyt arbejde og ikke synes, at man kan holde ferie umiddelbart efter tiltræden.

Ferie efter ferieloven opdeles i hovedferie (15 feriedage) og øvrig ferie (10 dage) – også kaldet restferie. Hovedferie skal varsles med 3 måneders varsel, mens restferie skal varsles med 1 måneds varsel. I en fritstillingsperiode kan restferie godt varsles til afholdelse, inden hovedferien holdes.

Et lille eksempel kan illustrere reglerne, som de er i dag; Bankrådgiver Bente bliver opsagt den 30. april.

Bente har fire måneders opsigelsesvarsel og skal altså fratræde med udgangen af august 2011.

Bente bliver fritstillet med det samme, og det betyder, at der samtidig bliver varslet afholdelse af mest

58

Finans maj 2011

Illustration: Morten Voigt

mulig ferie i opsigelsesperioden.

Bente er heldig og finder et nyt arbejde, som hun kan tiltræde 1. juni 2011.

I Bentes tilfælde vil de gældende regler betyde, at Bente forlader banken efter udløbet af fritstillingen den 31. august 2011 uden at have flere feriedage på feriekort til resten af ferieåret – uanset om hun har holdt ferien eller ej.

Efter de nugældende regler vil Bentes hovedferie – som er varslet til afholdelse ved fritstillingen – nemlig skulle holdes efter udløbet af varslet på 3 måneder, det vil sige fra 1. august. Den nye restferie er også varslet til afholdelse ved fritstillingen og kan holdes efter 1 måneds varsel, det vil sige fra 1. juni 2011.

Konsekvensen af de gældende regler er, at Bente i praksis mister sin optjente ret til fuld løn under ferie, fordi hendes ferie anses for afholdt, selvom hun ikke holder den.

Urimeligheden i dette er heldigvis indset af lov­ giver, som netop har vedtaget ændringer af ferie­ lovens regler på dette område. Ændringer, som begrænser en arbejdsgivers ret til at anse ferie for afholdt, hvis afholdelse ikke sker.

De nye regler indebærer, at ferie kun kan anses for afholdt i en fritstillingsperiode, HVIS lønmod­ tageren har haft en arbejdsfri periode svarende til

længden af ferien efter udløbet af varslingsfristerne.

Der er to undtagelser til dette. En arbejdsgiver kan fortsat anse ferie for afholdt, selvom det ikke sker, hvis arbejdsgiver har givet afkald på modregningsadgangen (for eksempel ved en fratrædelsesaftale) efter de første tre måneder af en fritstillingsperiode, eller hvis arbejdsgiveren er insolvent og ophører inden opsigelsesperiodens udløb. Ændringerne får betydning for fritstillinger efter 1. maj 2011.

Endnu et lille eksempel til illustration af de nye regler: Erhvervsrådgiver Erik opsiges den 31. maj 2011.

Erik har krav på fire måneders opsigelsesvarsel og skal dermed fratræde med udgangen af september 2011. Erik bliver fritstillet med det samme.

Som følge af fritstillingen varsles Eriks hoved­ ferie til afholdelse efter tre måneder, det vil sige efter 1. september, mens restferien skal holdes efter 1 måned, det vil sige efter 1. juli.

Hvis Erik får nyt arbejde 1. juli og vælger ikke at holde ferie hos sin nye arbejdsgiver, vil den gamle arbejdsgiver ikke kunne anse den varslede ferie for afholdt, da der ikke har været arbejdsfri perioder svarende til længden af den varslede ferie efter udløbet af varslerne henholdsvis 1. juli og 1. sep-

? ? Opsagt efter 25 år i samme job Jeg er en kvinde på 58 år, som har arbejdet som kasserer i den samme sparekasse i Jylland siden 1986. Jeg er desværre lige blevet sagt op, fordi kassefunktionen er blevet nedlagt. Min tillidsmand har oplyst, at sparekassens opsigelsesvarsel overfor mig er på seks måneder, men nu har en kollega nævnt, at varslet i virkeligheden er på 14 måneder. Hvem har ret?

Med venlig hilsen Bente Bach

Svar

tember. Erik vil derfor få et feriekort med sin hovedferie og restferie.

Hvis Erik i stedet får arbejde 1. august, vil han have en såkaldt arbejdsfri periode fra fritstillingen den 31. maj til 31. juli. Da restferie var varslet til afholdelse efter 1. juli, vil den tid­ligere arbejdsgiver kunne anse restferien (10 dage) for afholdt, mens hovedferien ikke kan anses for afholdt, hvis Erik ikke holder ferie hos sin nye arbejdsgiver.

Forældelsesreglerne Det hænder, at vores medlemmer ikke får hævet deres feriepenge, for eksempel fordi ferie ikke bliver holdt, eller fordi de glemmer, at de har nogle penge til gode på et feriekort, som de kunne få udbetalt.

Ferieloven har særlige forældelsesregler, som hidtil har været lidt komplicerede, fordi der er 2 sæt regler om forældelse, afhængig af om lønmodtagerens krav på feriepenge er anerkendt af arbejdsgiveren eller ej.

Indtil nu har medlemmer, som mente at have krav på feriepenge, som arbejdsgiveren ikke var enig i, skullet rejse krav om feriepengene over for arbejdsgiveren senest den 30. september efter det pågældende ferieårs

udløb. Hvis arbejdsgiveren derefter ikke efterkom kravet, skulle kravet forfølges over for arbejdsgiveren senest den 30. november efter ferieårets udløb, for eksempel ved anlæg af retssag. Sprang én eller begge frister, ville kravet være forældet.

Disse forældelsesfrister er dels meget korte, dels svære at hitte rundt i, så det er med glæde, at vi kan konstatere, at lovgiverne har valgt at rydde op og lave nye, forenklede regler om forældelse af feriepengekrav – og samtidig regler, der er mere fordelagtige for vores medlemmer.

Fremover vil feriepenge først blive forældede tre år efter ferieårets udløb – uanset om arbejdsgiveren er enig i kravet om feriepenge eller ej. Reglerne gælder for feriepenge, der er optjent i 2009 og derefter. Det vil sige, at ferie, som er optjent i 2009 – og som skulle bruges i ferieåret, der løber fra 1. maj 2010 til 30. april 2011 – tidligst forældes efter 30. april 2014.

Som altid kan Team Rådgivning kontaktes på telefon 32 96 46 00 om spørgsmål vedrørende medlemmers ansættelsesforhold, herunder også spørgsmål vedrørende ferie og de nye regler i ferieloven. n

Det er helt korrekt det din tillidsmand har oplyst dig. Din kollega har imidlertid også en pointe, idet du har krav på fratrædelsesgodtgørelse.

Efter funktionærlovens regler har du krav på seks måneders opsigelsesvarsel fra bankens side. Fordi du opsiges efter mange år det samme sted og skal ud og finde fodfæste igen på arbejdsmarkedet, skal banken efter funktionærloven betale 3 måneders fratrædelsesgodtgørelse til dig. Desuden vil du, fordi du er fyldt 55 år, efter reglerne i standardoverenskomsten have krav på fem måneders fratrædelsesgodtgørelse. Endelig har du efter overenskomsten krav på 20 måneders samlet pensionsbidrag betalt af sparekassen.

Du har altså ret til et opsigelsesvarsel på seks måneder, og derudover fratrædelsesgodtgørelse på i alt otte måneders løn samt 20 måneders pensionsbidrag.

Med venlig hilsen Mette Bruun, juridisk konsulent

? Ret til erstatningsfri Jeg er ansat i et pengeinstitut og har fået min arbejdstid nedsat til 33 timer om ugen. Arbejdstiden er planlagt således, at jeg har fri hver fredag kl. 12. I forbindelse med påsken mener jeg at have ret til erstatningsfri for langfredag. Men HR er ikke enig.

Derfor spørger jeg nu Finansforbundet, hvad der gælder.

Med venlig hilsen Lone M. Bundgaard

Svar Ifølge Standardoverenskomsten § 7 er det korrekt, at der er ret til erstatningsfrihed, når en planlagt arbejdsfri dag falder på en søgnehelligdag. Men i overenskomsten gælder denne ret kun for hele arbejdsfri dage, dvs. at du ikke har krav på erstatningsfri for din ”halve“ fredag. Jeg vil dog anbefale dig at kontakte din tillidsmand, da det aftales lokalt, hvordan rettigheden administreres. Det kan derfor være, at I hos jer har en mere lempelig ordning.

Med venlig hilsen Bente Kjær Koch, juridisk konsulent

Finans maj 2011

59

Medlemstilbud

”Kobæk Strand skal kvalitetsmæssigt og prismæssigt blæse konkurrenterne af banen“, siger Lone Vølding.

Sommerferie på Kobæk Strand Finansforbundets kursuscenter Kobæk Strand går i offensiven for at tiltrække endnu flere gæster. Blandt andet gives rabat til sommerferieophold for forbundets medlemmer Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Lige ud til Storebælt ved en af Sjællands bedste badestrande og få kilometer fra Skælskør byder Kobæk Strand sig til for kurser, konferencer, selskaber og business-overnatning. Med 124 værelser, hvoraf de seneste 28 kom til i 2009, har Kobæk Strand kapacitet til at rumme både større og flere mindre arrangementer samtidigt. Men de seneste år har belægningen på kursuscentret, der er ejet af Finansforbundet, ikke været høj nok. Og det skal der nu laves om på, mener Lone Vølding, der 1. marts 2011 tiltrådte som ny administrerende direktør. ”Kobæk Strand skal kvalitetsmæssigt og prismæssigt blæse konkurrenterne af banen. Vores beliggenhed og faciliteter er fantastiske, og vi har en velfungerende produktionslinje med rigtigt dygtige medarbejdere. Men vi er nødt til at gå op i gear og tilbyde mere konkurrencedygtige priser for at få vendt udviklingen“, siger Lone Vølding.

Hun har de seneste tre år været direktør for FDB’s kursuscenter Severin ved Middelfart, som hun trods finanskrise fik ændret fra en underskudsgivende til en overskudsgivende forretning. Og nu

60

Finans maj 2011

håber Lone Vølding, at hun kan gøre kunststykket efter på Kobæk Strand. ”Jeg har selv været her som kursist og er begejstret for stedet. Vi bør kunne tiltrække flere arrangementer for mellemledere og nedad, end vi har i dag. Blandt andet ved at have fokus på prisdifferentiering og mere individuelt tilpassede produkter, for eksempel på bespisningen“, mener hun.

Sommertilbud Kobæk Strand vil også sælge sig selv som en oplagt sommerferiedestination for familier. Som medlem af Finansforbundet kan du få 20 procent rabat på et sommerophold på Kobæk Strand i perioden 18. juli til 15. august, hvis du bestiller før 1. juni. Normal­ prisen er fra 690 kroner per person per døgn (børn under 14 år halv pris på opredning i forældres værelse).

Medlemstilbud på kurser Overvejer du at holde en konference eller et kursus, kan du som medlem af Finansforbundet få 10 pro-

cent rabat, hvis du bestiller inden 1. juni. Priserne per person per døgn er normalt fra 1.495 kroner og op afhængig af perioden.

Julefrokost Kobæk Strand har også et godt tilbud på julefrokost.

Køkkenet kreerer fredage og lørdage i hele december en lækker julefrokost med alt, hvad hjertet begærer, inklusive kaffe for 300 kroner per person, hvis man er et selskab på mindst 20 personer. Og hvis I bestiller julefrokosten inden 1. juni, følger der en gratis velkomstdrink med.

Der er også mulighed for en efterfølgende overnatning inklusive stor morgenmadsbuffet for 250 kroner per person (i dobbeltværelse – tillæg for enkeltværelse). n Læs mere om mulighederne for at benytte Kobæk Strand på kobaek-strand.dk.

MedleMStilbud FrA

it-klubben

MObile APPS i FinAnSSektOren – 3-dages Introduktionskursus til udvikling af apps til iPhone, iPad og Android den 22., 23. og 24. juni 2011 i Herlev. lær mere om udvikling og anvendelse af apps i den finansielle sektor! et af de hastigst voksende forretningsområder inden for finansiel it er finansielle applikationer til tablets og smartphones som iPad, iPhone eller Andriod. Og hvis du skal lykkes i en sektor, der er præget af global konkurrence, er det helt afgørende, at dine kompetencer understøtter morgendagens vækstområder! i samarbejde med MicroWorld-netCom tilbyder it-klubben nu et tre dages kursusforløb, hvor du bliver klædt på til at udvikle apps til både Apples iOS (iPhone og iPad) og Googles Android Platform. kurset henvender sig til Finansforbundets medlemmer og vil have fokus på apps i den finansielle sektor.

Forløbet er todelt og starter med 1½ dags introduktion til iPhone og iPad app-udvikling. Herefter følger 1½ dag med introduktion til udvikling af Android apps.

Pris: 500 kr. pr. deltager. Kurset er kun for medlemmer af Finansforbundet.

Deltagerantallet er stærkt begrænset, og der forudsættes en vis programmeringserfaring. Læs mere og tilmeld dig efter først til mølle princippet på www.finansforbundet.dk/it. Her kan du også tilmelde dig IT-klubbens elektroniske nyhedsservice, så du fremover automatisk får nyheder fra ITklubben direkte på din mail.

Ledige og seniorer Arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten.

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Netværk Nordjylland

Jesperhus Blomsterpark

I ”egen“ bus kører vi via Skive til Jesperhus Blomsterpark ved Nykøbing Mors. Vi starter med at tage toget rundt i parken, så vi kan orientere os. Ved frokosttid indtager vi en buffet i samlet flok, hvorefter der vil være mulighed for endnu et kig på de flotte blomsterarrangementer. Inden hjemturen drikker vi en kop kaffe, hvorefter bussen kører os retur til KUNSTEN, denne gang via Thisted, så vi også får set noget af det dejlige Nordvestjylland. Forventet hjemkomst cirka kl. 18.

Tid: 17. maj.

Mødested: Kl. 9.00 KUNSTEN, Kong Christians Allé, Aalborg.

Pris: Gratis.

Frist: 10. maj.

Tilmelding: Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk eller tlf. 32 96 46 00 – oplys medlemsnr., mailadresse og mobilnr.

Mulighed for at støde til i Jesperhus Blomsterpark efter aftale.

Praktiske spørgsmål kan rettes til Netværk Nordjylland: Lisbeth Gravesen, tlf. 98 18 56 56 – 41 57 45 44, mail: gravesen1@privat.dk.

Birgit Davids, tlf. 24 23 02 69, mail bdavids@gvdnet.dk.

Husk også at melde afbud hertil så hurtigt som muligt, hvis du skulle blive forhindret.

Netværk Midtjylland

Forårstur til øen Fur

Syddjurs Busser transporterer os til øen Fur. I modsætning til mange andre områder i udkantsdanmark mangler Fur ikke arbejdspladser. Mange af dem er enkeltmandsfirmaer, mens de største har omkring 50 ansatte. En af øens seneste succeser er mikrobryggeriet Fur Bryghus, der åbnede i et nedlagt molerværk, og som vi bl.a. skal besøge. De helt store forventninger er der til Innovation Fur, et samarbejde med Energi Midt, der skal gøre Fur til et udstillingvindue for fremtidens teknologier.

Netværksgruppen har rundstykkerne til medbragt kaffe.

Tid: 18. maj Sted: Syddjurs Busser Hornbjergvej 10, Hornslet kl. 08.45 Viborg Tinghallen

kl. 10.00 Færgen til Fur

kl. 11.30 Pris: Gratis Frist: 10. maj

62

Finans maj 2011

Tilmelding: Bente Randrup, bente@vasenti.dk eller tlf. 97 42 98 11 mobil: 25 21 43 45 bedst mellem 17.00-18.00 oplys navn, medlemsnr., mobilnr. evt. mailadresse

Bemærkninger: Øvrige planlagte arrangementer i 2011:

Eventuelle afbud hertil så hurtigt som muligt, hvis du skulle blive forhindret.

Læs mere i de kommende numre af Finans eller på regionens hjemmeside www.seniorfinans.dk.

27. august: Cirkusrevyen.

22. november: Julebowling.

Seniorgruppe: Region Midtjylland Seniorgruppe: Region Sjælland

Sommerudflugt

Turen går til Drejø i Det Sydfynske Øhav. Frokost på færgen fra Svendborg. Rundtur på Drejø og besøg med kaffe på Gammel Elmegaard, hvor guiden fortæller om konger og bønder samt romantik og spøgelser.

Tid: 9. juni.

Sted: Bus fra Solrød Station klokken 8 og fra Hyrdehøj i Roskilde kl. 8.30. Hjemkomst ca. kl. 20.

Pris: Medlemmer gratis og ledsagere 550,00 kr.

Begrænset deltagerantal.

Kontonr: Reg. 3191, kontonr. 3191551273.

Frist: 19. maj.

Tilmelding: Tonni Smidt, Teglovnsvej 27, 4100 Ringsted.

E-mail: tjsmidt@os.dk.

Seniorgruppe: Region Sjælland – Storstrøm

Sporvejsmuseet, Tadre Mølle

Viborg/Skives forårspicnic

Efter morgenkaffe på Cafe Salto på Thisted Havn besøges fortidsminderne på Lindholm Høje – senere ser vi på kunst i Vrå og besøger Børglum Kloster og badebyen Lønstrup. Picnic i det grønne og kaffe m.v. i bussen på hjemturen.

Tid: Sted:

Pris: Kontonr: Frist:

24. maj.

Afgang Tinghallen, Viborg kl. 7.00.

Skive Rutebilstation 7.30.

Ankomst Thisted 8.30 – afgang kl. 9.15.

Medlem 150 kr. – ledsager 300 kr.

9090 0001959123.

15. maj.

Tilmelding: Asger Høgholm, Solbakkevej 12, 7700 Thisted – tlf. 97 92 64 80.

E-mail: hoeg@holm.mail.dk.

Seniorgruppe: Region Syddanmark – Sønderjylland

I Jules Vernes fodspor

Vi skal besøge Danmarks længste museum, Skjoldenæsholm, spise frokost i Kudskehuset (eksklusive drikkevarer) og besøge Danmarks sidste vandmølle.

Årets Sydslesvig-tur er et krydstogt på Kielerkanalen og Ejderen. Naturvejleder fra Sort Safari guider os på turen.

Der serveres kaffe, kæmpe buffet samt overdådigt kaffebord. Turen udgår fra Rendsborg og slutter i Süderstapel.

Tid: 16. juni.

Sted: Busopsamling i følgende byer:

Nykøbing F. kl. 7.40.

Nørre Alslev kl. 7.55.

Stensved kl. 8.10.

Rønnede kl. 8.40.

Næstved, Grønvej kl. 9.00.

Nørre Alslev, Stensved og Rønnede er til-/ frakørsler ved motorvejen hhv. 43, 41 og 37.

Pris: Medlemmer 150,00 kr., ledsagere 20,00 kr.

Kontonr: 3348-3348412329.

Frist: 30. maj.

Tid: 27. maj.

Sted: Afg. Haderslev, Hertug Hans Plads kl. 8.00.

Aabenraa kl. 8.30.

Sønderborg kl. 8.30.

Graasten kl. 8.40.

Kruså kl. 9.00.

Bock Omibusbetrieb. Forventet hjemkomst 18-18.30.

Pris: 400,00 inkl. fortæring, kaffe, te, vand og juice. Ingen morgenkaffe undervejs.

Betales på hjemturen.

Frist: Senest 12. maj.

Tilmelding: Grete Fagerberg, 55 38 72 45.

E-mail: ghf@post11.tele.dk.

Tilmelding: Chr. Kronika, Vestergade 5, 6310 Broager.

E-mail: kronika@post10.tele.dk.

Seniorgruppe: Region Syddanmark – Vejle

Seniorgruppe Region Midtjylland – Aarhus

Seniorgruppe: Region Hovedstaden

Kør selv-tur

I Osvalds viseunivers

Sommertur til Storebælt

Vi mødes på Fjeldsted Skov Kro, Store Landevej 92, 5592 Ejby, hvor vi spiser frokost, og derefter kører vi til Humlemagasinet, Rugårdsvej 51, 5463 Harndrup, hvor der er indendørs udstillinger og stor park fyldt med historie med guidet rundvisning med efterfølgende kaffe med lagkage.

Underholdning ved Stig Nørregård – i Osvalds viseunivers – en eftermiddag med visefortolkning og foredrag.

Turen går til Storebælt, hvor vi skal se broen nedefra.

Derefter besøger vi Korsør Fæstning, begge steder vil der være guider til stede. Vi spiser midddag på Storebælt Centret.

Tid: Sted: Pris:

Kontonr: Frist:

8. juni kl. 11.

Fjeldsted Skov Kro. 50 kr. for medlemmer.

350 kr. pr. ledsager.

9402-4800340373.

26. maj.

Tilmelding: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum.

E-mail: lissyhansen@dlgpost.dk.

Bemærkninger: Såfremt du/I mangler kørelejlighed, bedes I henvende jer til ovennævnte. Deltagerbeløbet bedes indbetalt på ovennævnte konto med angivelse af navn eller tilsendt ovennævnte i check samt tilmeldingsblanket.

Tid: Onsdag den 25. maj.

Sted: Årslev Kro, Silkeborgvej 900, 8220 Brabrand, kl. 11.30 derefter frokost kl. 12.00, underholdning kl. 13.30-15.00. Busrute 52 går til kroen.

Pris: Gratis, drikkevarer for egen regning, ledsagere er velkomne til kostpris, 300,00 kr., som betales ved tilmelding. Husk at oplyse navn på ledsager.

Kontonr.: 1925-8967477347.

Frist: 16. maj.

Tilmelding: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro.

E-mail: kubjerre@adr.dk.

Tid: Sted:

Pris: Kontonr: Frist:

Torsdag 9. juni Afgang fra DGI- byen (Ingerslevgade) kl. 8,30 100 kroner (kun for medlemmer) 1551-2561400213 ( husk navn) 27. maj

Tilmelding: Anne Marie Matthiesen, Gl. Køge Landevej 267, 7.tv. 2650 Hvidovre Email: matthiesen267@youmail.dk Bemærkninger: Antallet af deltagere er begrænset, husk navn og tlf. nr. ved tilmelding

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Netværk Nordjylland

Seniorgruppen Region Sjælland

Jesperhus Blomsterpark, 17. maj

Sommerudflugt, 9. juni

Netværk Midtjylland

Seniorgruppen Region Sjælland – Storstrøm

Forårstur til øen Fur, 18 maj

Sporvejsmuseet, Tadre Mølle, 16. juni

Seniorgruppen Region Syddanmark – Sønderjylland

Seniorgruppe Region Midtjylland – Århus

I Jules Vernes fodspor, 27. maj

I Osvalds viseunivers, 25. maj

Seniorgruppen Region Syddanmark – Vejle

Seniorgruppen Region Hovedstaden

Kør selv-tur, 8. juni

Sommertur til Storebælt. 9. juni

Seniorgruppe Region Midtjylland Viborg/Skives forårspicnic, 24. maj

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Finans maj 2011

63

Finansjob

Sproget er den største udfordring ”Det hele startede egentlig en sommeraften i 2005, hvor vi sad og nød en øl på vores bænk i vores nyanlagte have og kiggede på vores nyopførte hus. På et tidspunkt spurgte min kone, om ikke det kunne være noget at prøve at bo i udlandet.

Tanken var på det tidspunkt ikke fuldstændig fjern for mig, men dog heller ikke tæt på“, fortæller Arne Pedersen.

Han er 41 år og har siden januar 2008 arbejdet i Credit Suisse’ dataafdeling i Schweiz. Her bor han i en mindre by sammen med sin kone og to børn – en dreng og en pige på henholdsvis 6 og 7 år.

Hvad laver du i Credit Suisse? ”Jeg har med data warehousing at gøre, som er noget, alle banker har. Med de nye Basel-regler skal man kunne dokumentere kreditrisici, og det er typisk sådan noget, man gør med de her systemer. Her i Credit Suisse bruger man også systemerne til at kreditvurdere kunder og virksomheder“.

Er der et anderledes arbejdsmiljø i Schweiz? ”Der bliver outsourcet meget, så det er meget internationalt hernede. Der er for eksempel mange tyskere og indere, og det giver sprogligt nogle barrierer. Så er det også større her. I Nykredit var vi 300 i it-afdelingen, her er vi 6.000. Men ellers er der ikke så stor forskel. Arbejdet er stort set det samme“.

Hvad er den største udfordring ved at arbejde i udlandet? ”Den sproglige barriere. For eksempel når jeg drikker kaffe med kollegaer fra Schweiz, så kan de hurtigt slå over i schweizer-tysk, og det er meget svært at forstå. Der rækker mit skoletysk ikke. Så hvis man vil være med, så må man bede dem om at slå om igen. Det er ikke altid, man gør det“.

Hvorfor ikke? ”Fordi det er ligesom er mig, der kommer til deres land, og så er det jo min opgave at forstå, hvad der bliver sagt“.

Savner du Danmark? ”Det danske flade land savner jeg ikke og heller ikke vejret, for det er bedre hernede. Den danske åbenhed er der til gengæld ikke her. Det er for eksempel ikke nemt at blive inviteret indenfor. Så vi kan godt mærke, at vi ikke er fra Schweiz. For i

64

Finans maj 2011

Arbejdet er det samme, men det er kulturen ikke for itspecialist Arne Pedersen, som forlod Nykredit i Aalborg i 2008 til fordel for et job hos Credit Suisse i Zürich.

Foto: Jesper Dijohn

Blå bog • Navn: Arne B. Pedersen • Alder: 41 • Hjemby: Ålborg • Uddannelse: Datamatiker • Tidligere arbejde i sektoren: Nykredit (2000-2007).

Arbejdede i it-afdelingen med CRM-systemer og senere data warehouse • Nuværende arbejde: It-specialist i Credit Suisse.

• Arbejder med data warehouse

Schweiz lukker man ikke bare folk ind. Så vi har ikke venner, som vi har i Danmark“.

Hvad med fremtiden, hvornår skal I hjem? ”Om to, måske fem, måske ti år. Vi har ingen planer endnu, men vi vil gerne hjem på et tidspunkt“.

Er du nervøs for, om du kan få et arbejde i Danmark igen? ”Egentlig ikke. It-sektoren er så international i dag, at det ikke gør nogen forskel, om man har været i udlandet eller ej. Det er mere vigtigt, at man er god til it“. /MTO

Nordea skal have flere ledere Opdelingen i rådgivnings- og servicefilialer vil være med til at øge behovet for flere ledere i Nordea i de kommende år. ”Fremtidens distributionsmodel betyder, at vi bliver flere fuldtidsledere. Mange, der i dag både har et ledelsesansvar og håndterer kunder, vil fremover kunne koncentrere sig om at være leder.

Det betyder, at den daglige sparring og dialog med medarbejderne bliver mere intens. Det er svært at sætte tal på, men der vil nok blive cirka 10 procent flere fuldtidsledere“, siger Nordeas HR-chef, Niels Gregers Hansen, til Finanswatch.

2.800 ansøgninger til Danske Bank Danske Bank har indtil videre modtaget 2.800 ansøgninger til de 90 graduate-stillinger, som man tidligere på året slog op, og det antal er lige i overkanten af, hvad man forventede, siger Senior HR-specialist i Danske Bank Ole Bech-Petersen til Finans­ watch. De 90 stillinger forventes besat fra 1. september.

Finansforbundets katalog for Styrk dig selv-kurser i efteråret 2011 er nu lagt på nettet. Klik dig ind på finansforbundet.dk under Medlemstilbud, hvor du finder kurserne beskrevet. Du har også mulighed for at printe et katalog.

En af kursusnyhederne er en coachingsession via Skype. Trænger du til at få din karriere kigget efter, så kan du få fem coachingsessioner til en meget rimelig pris. Sessionerne vil primært foregå via Skype, så du er ikke afhængig af at skulle flytte dig fysisk – så bliver det da ikke ­lettere.

Vi slår om os med ord som Twitter, Linkedin, Quora, Facebook og alle de andre. Har du fundet det sociale medie, der passer bedst til dig? Og hvor du finder flest af dem, du søger? Vi holder firekurser fordelt rundt i landet, hvor du kan blive meget klogere på, hvad de forskellige medier dækker over.

Går du og tænker på at læse videre, men har svært ved at skulle i gang i uddannelsessyste-

met igen, så har vi et tilbud til dig. Find din læringsstil, og få gode værktøjer til at udnytte denne erfaring, så du får optimalt udbytte af kurser og uddannelse.

Slap af og nå det hele kan vi måske ikke helt love dig, men vi kan give dig gode værktøjer i kurset af samme navn til at finde en balance mellem hjemmelivet med de mindre børn og arbejdslivet og så i øvrigt lige samtidig nå at få dig selv med i hele processen.

Drømmer du om en højere grad af mindfulness i det daglige, så kan vi hjælpe dig med metoderne i to forskellige kurser: Mindfulness og bevægelse – en vej til positiv forandring og Sund med nydelse – forøg din ydelse.

Tilmeld dig disse og mange andre tilbud på finansforbundet.dk under Medlemstilbud inden den 1. juni. Du får så besked i løbet af juni måned, om du har fået en plads på arrangementet.

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

Styrk dig selv i efteråret

eR du på Rette SpoR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

Flest søger job om mandagen Jobportalen jobigen.dk har registreret og analyseret aktiviteten på hjemmesiden over de seneste tre måneder, og undersøgelsen viser, at 27 procent leder efter nyt job om mandagen, hvilket er markant flere end på ugens øvrige seks dage. Tirsdag er med 16 procent den dag, næstflest søger job. Den samme tendens kan man se hos rekrutterings- og konsulentvirksomheden talentagent.dk. ”Det er mandag og tirsdag, der er flest, som lægger deres cv op i vores kandidatdatabase, som jo er en aktiv handling for at få et nyt job“, siger direktør og rådgiver fra talentagent.dk Morten Gronemann til alive.dk.

Finans maj 2011

65

Finansjob

Få uddannelsespas til udlandet Så er der godt nyt til udlandshungrende nyuddannede med en HD 2. del i Finansiel Rådgivning.

Til sommer kan nyuddannede med en HD 2. del i Finansiel Rådgivning for første gang få et europæisk akkrediteringsbevis i hånden. Det sker, et år efter at uddannelsen som den første af HD-uddannelserne herhjemme fik den europæisk anerkendte EFPA-akkreditering. Akkrediteringen gør det nemmere for såvel danskere som andre europæere at virke som finansielle rådgivere i de 15 EFPA-certificerede europæiske lande, som ud over Danmark blandt andet tæller lande som England, Tyskland, Frankrig, Spanien og Polen. ”Det er et kæmpe skridt for employability, at medarbejderen kan tage sin uddannelse med sig ud over landets grænser. På bagkanten af finanskrisen er det samtidig også en fantastisk ramme at have af hensyn til forbrugersikkerheden. Rådgiveren kan med et akkrediteringsbevis dokumentere sine kompetencer over for kunden, og Finansforbundet ser gerne EFPA-akkreditering som grundlag for en certificering af rådgivning i den danske finanssektor”, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen.

Finansfolk glade for hjemmearbejde Hjemmearbejde er ganske udbredt i finanssektoren. Således oplyser 33 procent af de finansansatte, at de har mulighed for at arbejde hjemme, og 74 procent ud af disse betegner overvejende hjemmearbejde som en fordel. Det viser en rundspørge til 17.800 medlemmer af Finansforbundet. ”Der er ingen tvivl om, at hjemmearbejde er en fordel, fordi det giver den enkelte – eksempelvis en småbørnsforælder – fleksibilitet til at få både jobbet og familielivet til at gå op i en højere enhed. Men man skal passe på, at man ikke kommer til at udviske grænsen mellem arbejdsliv og privatliv. Det kan invadere ens privatliv, så man i realiteten er på arbejde døgnet rundt, og det kan få fatale konsekvenser for den enkelte“, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby til Nyhedsbrevet Finans.

På Aalborg Universitet, som udbyder HD i Finansiel Rådgivning, opfordrer seniorrådgiver Lars Krull de studerende til at bestille et akkrediteringsbevis hos EFPA, European Financial Planning Association. Han forventer, at EFPA-akkrediteringen af HD 2. del i Finansiel Rådgivning vil gøre det mere enkelt for de studerende at vælge mellem de forskellige HD-uddannelser. ”HD 2. del i Finansiel Rådgivning er skræddersyet til branchens behov, og med en EFPAakkreditering er den blevet blåstemplet som genkendelig også ud over landets grænser. Den anerkendelse tror jeg vil fjerne tvivlen både blandt arbejdsgiver og arbejdstager om, hvilken HD- gren den finansansatte skal vælge. Jeg forventer, at vi i fremtiden vil se en større søgning til HD 2. del i Finansiel Rådgivning”, siger seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet.

Advarslen kommer i kølvandet på en anden medlemsundersøgelse fra Finansforbundet, der viser, at 64 procent af de finansansatte har svært ved at lægge arbejdet fra sig, når de har fri. Og 15 procent angiver, at arbejdet fylder så meget af deres tid og tanker, at det er et problem for den enkelte eller familien./CJO

Ud over HD 2. del i Finansiel Rådgivning er Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning og ­Finansøkonomuddannelsen EFPA-certificeret./ BV

Sådan får du dit akkrediteringsbevis Foto: Jasper Carlberg

› › › › › › ›

Scan dit eksamensbevis ind på en computer, så du har det i elektronisk form.

Gå ind på efpa-danmark.dk, og tryk på fanen ”akkreditering”.

Find linket ”Udfyld ansøgningsskema”, og tryk.

Vælg akkrediteringsbevis for – planner (HD-udd.), advisor (akademi- og finansøkon.).

Upload dit eksamensbevis, og ansøg.

Du vil herefter modtage en mail, hvor det fremgår, om du opfylder akkrediteringskravene.

Opfylder du kravene, indbetaler du et gebyr og får beviset tilsendt.

Læs mere om EFPA-akkrediteringen på www.efpa-danmark.dk

66

Finans maj 2011

Kan du sige skat uden at tænke på penge?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge.

Derfor søger vi altid højt kvalificerede medarbejdere med fokus på mennesker, værdier og sund fornuft – p.t. har vi f.eks. en ledig stilling som intern revisor.

Læs mere på al-bank.dk.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Få råd til at leve et bedre liv

FSP Pension følger dig på livets rejse Uanset hvor du er på vej hen i livet, så er vi med dig. Vi er din kompetente sparringspartner og rejseledsager - altid klar til at rådgive og parate til at hjælpe dig med at få det bedste ud af din opsparing. Vi ser det som vores ansvar, at du føler dig tryg og sikker i din pensionsopsparing – uanset hvor du er i livet.

Så bliver rejsen også lidt sjovere.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk