Magasinet Finans nr. 5/2015 by Finansforbundet

Resultatmål stresser Side 16 Finansforbundets magasin nr. 5, 2015

Tag ansvar for din karriere

“Jeg har mødt mange kolleger i sektoren, som tager til takke med det job, de har i dag, og som ikke spekulerer over, om de også vil kunne have det om fem eller ti år. Mange tager ikke selv ansvar for deres karriere, og det kan blive et problem på sigt”, siger Mads Wallin, filialdirektør i Sparekassen Sjælland. Læs tema side 10

”Vi er en kapitaltung virksomhed, så banken var lidt tilbageholdende. Derfor anbefalede de, at vi tog kontakt til Vækstfonden.” Poul Strandmark, ejer af BLUEPACK.

Tag din kunde med til infomøde – del risikoen med Vækstfonden Har din kunde en fornuftig vækstplan eller står over for et ejerskifte? Og mangler der sikkerheder eller egenkapital for, at banken kan løfte finansieringen? Så kan et lån fra Vækstfonden måske være det, der får finansieringen til at falde på plads. Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som af og til kræver mere finansiering, end banken er parat til at komme med. Ved at lade Vækstfonden stå for den yderste del af finansieringen kan I reducere bankens risiko, udvide jeres forretning og hjælpe kunderne videre. På den måde får banken stærkere og mere tilfredse kunder og større engagementer.

GRATIS INFOMØDER Kom og hør, hvordan Vækstfonden kan hjælpe dine kunder med at få en samlet finansieringsløsning på plads. Infomødet varer halvanden time og er gratis og uforpligtigende. •

LYNGBY 16. JUNI

•

ODENSE 17. JUNI

•

RANDERS 18. JUNI

Læs mere og tilmeld dig på vf.dk, eller ring til os på 35 29 86 00.

Leder

Investér i dig selv Som finansansatte ved vi det godt: En fornuftig investering betaler sig i det lange løb. Og som finansansat i 2015 gælder det i allerhøjeste grad for investeringer i dig selv, dine kompetencer og dit arbejdsliv. Bevidstheden om egne kompetencer er nemlig den bedste bagage, du kan have med. Uanset hvor du skal hen. Det er en bagage, der sikrer dig muligheder for at gå i den retning, der er lige præcis rigtig for dig. Og det er den bedste tryghedsforsikring, du kan have med dig. Det er afkastet af investeringen: Det bedst mulige fundament for både tryghed og udviklingsmuligheder for dig helt personligt. For der er ingen tvivl om, at forandring både er og bliver et basisvilkår for os og vores virksomheder. Men vi har også grundlaget for at håndtere dem: Nemlig et solidt kompetencegrundlag, som skaber værdi hver dag. Det fundament skal vi investere i, vedligeholde og udvikle. Det gælder både for dig selv som enkeltperson og for sektorens organisationer og virksomheder. For det er jo netop kompetencerne, der skal bruges til at skabe vækst og job i sektoren. Det er kompetencerne, der skal ruste virksomhederne til at håndtere forandringer og en ny konkurrencesituation. Og det er på baggrund af medarbejdernes kompetencer, at vores virksomheder kan møde for eksempel fintech og andre centrale innovations- og konkurrenceområder som muligheder for forretning og jobskabelse.

Finans Maj 2015

Det kræver, at vi i fællesskab har investeret i at have værktøjerne i orden. Og derfor giver investering i fremtiden mening hele vejen rundt. Og det er også derfor, at vi lancerede vores Worklife Investment-projekt i slutningen af april med en bustur rundt på finansarbejdspladser i hele landet. Det var en inspirerende og fantastisk positiv oplevelse at møde medlemmer og ledelser til dialog om behov og ønsker for karriere, udvikling og kompetencer. Du kan gå nærmere på opdagelse på worklifeinvestment.dk og blive klogere på dig selv og din specifikke situation. For Worklife Investment handler om dig. Om hvad det er for et arbejdsliv, du ønsker. Og om hvilke muligheder du har for at bevæge dig i den retning, der er den rigtige for lige præcis dig. Besøg også finanskompetencepulje.dk som er det synlige resultat af, at der ved de seneste overensFormand Kent Petersen, næstformand komstforhandlinger blev alSolveig Ørteby og næstformand lokeret 60 millioner over tre Michael Budolfsen år, som skal ud at gøre en forskel dig og dine kolleger. Fordi en styrket bevidsthed om dine kompetencer og muligheder er den bedste investering, du kan gøre i dit eget arbejdsliv.

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

Sæt skub i din

lederudvikling Nye værktøjer

– nyt mindset & ny karriere

med Ledelse midt i livet

Coaching og sparring for ledere

Lederskab med motivation

Har du været leder længe, og har du passeret midten af livet?

Vil du have hjælp til at se dine udfordringer på nye måder og finde nye veje til at lede?

Vil du lære at motivere dine medarbejdere, så I sammen når bedre resultater end i dag.

Så er coaching og sparring på højt niveau en mulighed. Vi arbejder samtidig med at klarlægge din JTI-profil, da den ofte bidrager til større forståelse af både dig selv og andres handlinger og beslutninger.

Så skal du styrke dine medarbejderes ”Indre Arbejdsliv” – ikke gennem styring og kontrol – men gennem faglig feedback på deres fremskridt i arbejdet.

Oplever du i din hverdag, at nye indre kræfter er parat til at blive sluppet løs, men at det kan være svært at finde ud af, hvad de består af? Midt i livet melder spørgsmålet sig om den dybere mening i tingene og hvilken vej livet skal forme sig. Det er forandringer, der præger din måde at lede på, og derfor skal de tages alvorligt. Få indsigt i at frisætte dit potentiale og sæt nye pejlemærker for dit lederskab. Kurset afholdes på: Sostrup Slot 10-12 september

Skab et fortroligt rum for udvikling af dine styrker som leder.

Kurset afholdes: Aftales individuelt eller for ledergrupper

Du vil lære at skabe et motiverende miljø i dit team gennem meningsfyldte opgaver, og hvor alle får rum til kreativitet, trives bedre, præsterer bedre og hjælper hinanden..

Kurset afholdes: 28-30 oktober i København

www.QuaPeople.dk Kontakt os for mere info: smr@quapeople.dk | info@quapeople.dk QuaPeople ApS | Møllehusvej 62 | 4000 Roskilde info@quapeople.d � k | +45 20307744

Indhold

Finans Maj 2015

Finansmand og kunstner

Det giver afkast at samle de to hjernehalvdele, siger Hans Christian Errebo, der ved siden af finanskarrieren altid har dyrket sin kunstneriske side Side 44

Tema: Worklife Investment

Arbejdsglæde, udviklingsmuligheder, indfrielse af drømme. Finansforbundets Worklife Investment er gået i luften og skal give afklaring på arbejdslivet og inputs til at sætte kurs på karrieren | Side 10

Resultatmål stresser

Målsætninger og målinger er en stressfaktor. Måske større end forventet. De får nemlig medarbejderne til at øge kravene til sig selv, viser forskningen | Side 16

Et af sektorens store cheftalenter

Lisa Lund Holst prøver at få det bedste ud af at være, hvor hun er. Nu figurerer hun på Dansk Aktie Analyses liste over dansk erhvervslivs største cheftalenter | Side 20

Solgt for en slik

Spar Mors renoverede hovedsædet i Bjergby på Mors for 14 millioner kroner. Til sommer bliver bygningen til radiostation. Radio Limfjord fik bygningen for 1.4 millioner | Side 24

Et redskab der rykker

For du løn, som fortjent? Finansforbundet nye lønberegner hjælper dig med at finde svaret | Side 26

Syv år efter

600 medarbejdere blev spredt for alle vinde, da Roskilde Bank krakkede i 2008. Hvor er de mon i dag? Magasinet Finans giver det grafiske overblik | Side 28

Kernekraft skal omsættes til øget regnekraft

Forskerne på HiperFit arbejder på højtryk for at knække koden for parallelitet. Kan de få computerkernerne til at arbejde simultant, vil det få stor betydning for bankerne | Side 32

Positiv energi er guld værd

Nordfyns Bank har tur i den. Indtjeningen er god og stemningen det samme. For at følge med kundetilvæksten bliver der ansat flere og flere nye rådgivere | Side 38

Vækst og valg og rigtige venner

Ordførere fra tre partier mødtes til paneldebat i Finansforbundets lokaler | Side 42

Nyheder

Finans Maj 2015

Rekordmange lånetilbud i marts Ikke færre end 41.842 gange gav realkreditinstitutterne lånetilbud i marts måned, som dermed blev den bedste marts siden 2005. Det viser tal fra Realkreditrådet, som peger på den lave rente som en væsentlig del af forklaringen på de mange lånetilbud i form af omlægning af boliglån og optag af tillægslån i boligens friværdi.

Løb dig til et job

Motion og netværk er nøgleordene, når FTFA inviterer medlemmer til at snøre skoene og møde op i løbeklubben ”Løb dig til et nyt job med FTF-A”. Hver tirsdag klokken 18.00 går starten fra FTF-A’s lokaler i Snorresgade i København og Vestergade 48H i Århus. Læs mere på Ftf-a.dk/loebeklub.

Gode tider for gode erhvervskunder

Øget konkurrence pengeinstitutterne imellem betyder, at priserne for de gode erhvervskunder faldt i årets første kvartal. Dog valgte kun de færreste institutter at lempe på kreditstandarderne. Det viser Nationalbankens udlånsundersøgelse. Andet kvartal forventes at byde på fortsatte lempelser i priserne.

Worklife Investment er en god sag Det er et rigtig godt signal om, at kompetenceudvikling er et fælles ansvar for virksomheder, medarbejdere og fagforening. Sådan lyder den enslydende vurdering af Finansforbundets Worklife Investmentprojekt fra to meget positive HR-direktører, Knud Nørbo, Jyske Bank, og Marlene Bay Møller, Sparekassen Kronjylland. ”Det er et rigtigt fedt projekt, som jeg håber, vi får udviklet et godt samarbejde drage. Vores mål er selvfølgelig, at kompe-

Filial-lukning

tenceudviklingen peger i retning af de be-

Sparekassen Kronjylland besluttede i april at skære antallet af

hov, virksomheden har. Men det er meget

fili-aler i det østjyske end med tre. Den lille Havndal afdeling

vigtigt, at medarbejderne selv kommer på

lægges sammen med Øster Tørslev afdelingen, og den lille Gjern

banen og er med til at pege på vejen. Måtte

afde-ling bliver lagt sammen med Hammel afdelingen, mens

den gå ud af sparekassen, så er det jo så-

Dronningborg afdelingen (billedet) - der ikke er blandt de mindste

og en god dialog om. Vi vil meget gerne bi-

dan, det er. Men selvfølgelig håber vi, at det oftest er ind i og med sparekassen”, siger Marlene Bay Møller. ”Selvfølgelig er virksomhedens behov det styrende i vores strategi for medarbejdernes kompetenceudvikling. Her er det flot, at Finansforbundet kaster sig på banen på en konstruktiv måde, der er et supplement og komplementerer vores tilgang”, siger Knud Nørbo, der dog også langt hen ad vejen vurderer, at inte-resserne er sammenfaldende. ”Der er en samhørighed mellem ledelser og medarbejdere. Vi går ind i det samme hus, om end måske ad forskellige døre, og jeg ser det egentlig som et yderligere eksempel på det gode samarbejde, der i forvejen er mellem organisationerne i den finansielle sektor. Finansforbundet er en fagforening med en åben til-

”I Danmark har vi en god tradition for dialog og samarbejde, og vi har tidligere i en lang række tilfælde set, at vi har været i stand til at samarbejde. Og jeg mener, at jeg vil kunne bidrage til den udvikling, når jeg kommer til Finansrådet” Ulrik Nødgaard, kommende direktør i Finansrådet, til FinansWatch

fili-aler - skal lægges sammen med Nordre afdelingen i Randers. “Vi har et billede af, at to af de afdelinger, der nu skal lægges sammen med andre afdelinger, er så små, at det kan være svært at opretholde et tilstrækkeligt kompetenceniveau til at sikre den bedst mulige kunderådgivning,” siger adm. direktør Klaus Skjødt til FinansWatch. Dronningborg er ikke en af de mindre filialer, men den nedlægges, da der i forvejen er en bred dækning i Randers-området. Klaus Skjødt understreger, at der ikke vil blive tale om fyringer i forbindelse med sammenlægningerne.

Ny direktør for Finansrådet Finansrådet har fundet sin nye direktør i skikkelse af Ulrik Nødgaard, der siden 2009 har siddet i direktørsædet hos Finanstilsynet. 45-årige Ulrik Nødgaard er uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet og Master of Science in Economics fra University of Warwick. Foruden direktørstillingen i Finanstilsynet har han tidligere besiddet flere poster i det daværende Økonomi- og Erhvervs-

gang, og vi ligger jo ikke langt fra hinanden

ministeriet, hvor han blandt andet nåede at være finansdirektør.

i vurderingen af fremtidens udfordringer”,

Jobopslaget som direktør i Finansrådet har været opslået siden

siger Knud Nørbo. Både Marlene Bay Møller og Knud Nørbo vurderer, at kompetenceudvikling er så stor en opgave, at en spiller mere

26. januar, da interesseorganisationens bestyrelse meldte ud, at Jørgen A. Horwitz skulle afløses efter 13 år på posten, som han fratræder med udgangen af juni. Herefter overlades kontoret til Ulrik Nødgaard, der tiltræder

på banen kun er en fordel. /ET

med virkning fra 10. august, som det blev offentliggjort af Finans-

Læs også side 10-15

rådet den 20. april.

Foto: Martin Dam Kristensen

TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@finansforbundet. dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

Nets på vej med mobil tegnebog Nets arbejder lige nu på en løsning, der gør det muligt at samle flere forskellige betalings- og medlemskort digitalt på din smartphone. Virksomheden forventer at lancere løsningen sidst på året, hvor det bliver muligt at bruge MasterCard og rene Visa-kort digitalt.

29,6

Finans Maj 2015

Nyheder

milliarder kroner beløb danskernes samlede forbrug på dankort sig til i marts måned. Det er en stigning på 8,2 procent målt i forhold til samme måned sidste år. I alt blev dankortet benyttet som betalingsmiddel 98,4 millioner gange, viser en opgørelse fra Nets. Det svarer til et gennemsnitsbeløb på 301 kroner per transaktion.

Næsten 250 fyringer i årets første kvartal yringsbølgen i finanssektoren er fortsat ind i 2015. I gennemsnit mistede F næsten tre finansansatte dagligt deres arbejde i årets første kvartal, viser Finanstilsynets opgørelse, som er baseret på indberetninger fra tillidsmænd Årets første tre måneder bød på 250 af-

hvor 350 finansansatte mistede jobbet.

de finansielle virksomheder.

skedigelser. Flest fyringssedler blev delt

Faldet til trods vækker det bekymring

”Vi har efterhånden hørt fra adskillige

ud i IBM Danmark. It-virksomheden teg-

hos Finansforbundets formand, Kent Pe-

virksomheder, at der skal endnu stærkere

ner sig for knap 40 procent af det sam-

tersen, som mener, at det er på tide at

fokus på kunderne – ikke mindst på grund

lede antal afskedigelser, efter at den i slut-

lægge sparekniven tilbage i skuffen.

af de nye spillere som Facebook og Google

ningen af februar sagde farvel til i underkanten af 100 medarbejdere.

”Det er klart, at der er gået mere end

og så videre, der efter sigende er på vej

bare almindeligt til stålet i oprydningsar-

ind på markedet for finansielle ydelser.

Den Jyske Sparekasse sagde farvel til

bejdet i sektoren gennem de seneste år,

Det kræver arbejdskraft, for her er det jo

30 medarbejdere, hvoraf 14 var fyringer,

og smertegrænsen er for længst nået. Nu

livsnødvendigt at holde fast i den konkur-

og 16 var frivillige fratrædelser. De frivil-

er der brug for andre strategiske værk-

rencefordel, der er opbygget i sektoren:

lige fratrædelser træder først i kraft ved

tøjer end dem, der har været flittigt i brug

Nemlig kunderelationerne, rådgivnin-

årets udgang. Nordea og Silkeborg Data

i nedskæringsøvelserne – for der er skåret

gen, lokalkendskabet og de kolossale

skilte sig af med hver 21, og landets største

mere end bare ind til benet”, siger han og

erfarings- og kompetenceopbygninger,

pengeinstitut, Danske Bank, afskedigede

påpeger, at der simpelthen ikke er mere

som findes hos medarbejderne i sekto-

18, viser opgørelsen.

at hente på den konto i jagten på profit.

rens virksomheder”, siger Kent Petersen.

De 250 afskedigelser er færre end af-

I stedet mener han, at tiden er inde til

skedigelserne i samme periode sidste år,

at tænke offensivt og vækstorienteret i

/HHL

22 forslag til Christiansborg Flere job, mere jobrettet uddannelse og bedre sa-

ger nu 22 forslag til alle sider af folketingssalen

marbejde mellem det offentlige og private. Det er

på Christiansborg uanset partifarve omkring

nogle af de centrale elementer i en pakke med

nogle helt centrale udfordringer for os alle – ikke

22 forslag, som 1,5 millioner danske lønmod-

mindst på vækst- og jobskabelsesområdet”, siger

tagere i FTF og LO har sendt til politikerne

Kent Petersen, formand for Finansforbundet og

Uanset hvilke partier der skal udarbe-

næstformand i FTF.

jde grundlaget for Danmarks næste re-

Blandt de 22 forslag til landets kommende

gering, så er ét vigtigt: De danske løn-

politiske beslutningstagere er en investerings-

modtageres dagsorden og forslag skal

plan, der ifølge LO og FTF vil kunne skabe 13.000

præsenteres for politikerne.

nye job, en styrkelse på uddannelsesfronten, der

Derfor har FTF og LO som et led i fæl-

skal sikre jobrettede uddannelser, og en lem-

leskampagnen ”Sammen skaber vi værdi”

pelse af de regler, som i dag hæmmer offent-

sendt 22 forslag til Christiansborg. ”Det er et stærkt signal fra 1,5 millioner lønmodtagere, som hver dag

lig-private partnerskaber (OPP) og eksempelvis holder investeringsparate pensionsselskaber fra at sætte skub i udvikling af velfærden.

skaber værdi for Danmark i rigtig

Partierne fra både rød og blå blok har ifølge

mange forskelige job. Og der lig-

LO og FTF reageret positivt på forslagene. /HHL

Nyheder

Finans Maj 2015

Kondital på cv’et

Bestyrelser på skolebænken næste år Finanstilsynet har nedsat et fagudvalg, der skal lægge rammerne for et nyt grundkursus for de nye bestyrelsesmedlemmer i banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. I foråret 2016 ventes udvalgets bekendtgørelse klar, hvorefter det obligatoriske grundkursus træder i kraft.

Active Institute ved Aarhus Universitet, der blandt andet forsker i sund livsstil på arbejds-pladserne, forudser, at konditallet om få år bliver et nyt parameter, når der skal ansættes medarbejdere. Er man i god form og dyrker regelmæssigt motion, er det for eksempel nemmere at koncentrere sig og lære nyt, viser forskningen. Og dermed præsterer man bedre på jobbet. Samtidig betyder det også noget internt socialt, ligesom det sender et signal til kunderne, hvis medarbejdere og ledelse er i god form.

Lån & Spar vinder EU-pris

Vild med nyheder? Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt

En investering i medarbejdernes mentale og fysiske velbefindende har vist sig at være en god idé for Lån & Spar Bank. Ikke alene har det kastet en pris af sig, det kan også ses på bundlinjen I år blev EU’s arbejdsmiljøpris for 12. gang

Investering i medarbejdernes ve og vel

overrakt til den arbejdsplads, som har vist

har også vist sig meget tydeligt på ban-

sig bedst til at håndtere stress og psykoso-

kens bundlinje og i andre nøgleindikatorer.

ciale risici. Og det blev med en dansk vinder.

Overskuddet er steget fra 0 kroner

”Vores strategi ’Bank i bevægelse’ hand-

i 2009 til 100 millioner kroner i 2012. I

ler om, at vi sammentænker vores forret-

denne periode steg produktiviteten med

ningsstrategi med en strategi om at gøre

52.000 kroner om året per medarbej-

vores medarbejdere mere fagligt og per-

der, og sygefraværet raslede ned fra 8

sonligt kompetente. På den måde kan vi

til 3,9 sygedage i gennemsnit. I regnsk-

øge arbejdskapaciteten, forbedre råd-

abet for 2014 var basisindtjeningen før

givningen, øge kundernes tilfredshed og

cesfulde”, siger Keld Thornæs, HR-direk-

bankens indtjening. Man kan godt trives,

tør i Lån & Spar Bank, som sammen med

Ifølge rådgivningsvirksomheden ALEC-

selvom der stilles højere krav, og man skal

administrerende direktør John Christian-

TIA, som Lån & Spar Bank benyttede,

producere mere. Hvis vi hele tiden taler

sen modtog ”The Good Practice Award”,

koster stress 14 milliarder kroner årligt

om stress, så får folk stress, men hvis vi

som EU’s agentur for ”Safety and Health

for samfundet. /HHL

i stedet taler om succes, så bliver vi suc-

at Work” står bag.

Jobvækst hos BEC I den danske full service-it-virksomhed BEC mærker man en øget efterspørgsel efter deres it-løsninger og servicer. For at holde trit vil man i indeværende år ansætte 60 mand. Muligvis flere. ”BEC ser ind i en lang periode med mange superspændende opgaver, og vi kan sagtens beskæftige mange flere innovative folk med forstand på it og finans. Vi har rigeligt af arbejde til mindst 60 mere af branchens dygtigste folk – måske helt op mod 100 mand alene i år. Vi skal have mange forskellige profiler: it-udviklere, forretningsarkitekter, testere, projektledere”, siger udviklingschef Tommy Vesterskov, som inden årets udgang regner med, at virksomheden har mere end 650 medarbejdere. De senere år har en håndfuld pengeinstitutter valgt at lægge flere opgaver hos BEC, som derudover udvikler på nye tiltag, der kan effektivisere processerne i banken og skabe nye smarte måder for kunderne at gå i banken på. De fleste nye stillinger slås op i jobbaser, på BEC’s hjemmeside og LinkedIn-profil. Desuden starter BEC et mainframe-graduatehold op med cirka 12 nyuddannede kandidater til efteråret. For dem er der ansøgningsfrist den 12. maj. /HHL

nedskrivninger på 184,9 millioner kroner.

”Jeg synes ikke, at der er chefflugt. Vi har i en årrække haft en ekstremt lille afgang. Nu har vi fået en lidt større. Jeg er stolt over, at Nordea har leveret topchefer til finansindustrien i Danmark”

I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig

Christian Clausen, koncernchef i Nordea Bank, til Berlingske Business

19/5 • FOKUS Update HD i Finansiel rådgivning – introduktion – Viby J.

FOKUS arrangementer 18/5 • Update: FOKUS Update Debat med Karen Frøsig - Aabenraa 19/5 • FOKUS Update Vi er bedst når vi er glade - Esbjerg

8/6 • FOKUS temadag Styrer du selv dit arbejdsliv? – København Læs mere og tilmeld dig på Finansforbundet.dk/fokus

INVESTER I DIN EGEN VÆRDISKABELSE

KREDITRISIKO - MODELLERING, PRIS- CORPORATE FINANCE FASTSÆTTELSE OG RISIKOSTYRING Uge 33, 10. - 14. august 2015 Uge 23, 1. - 3. juni 2015

FINANCIAL RISK MANAGEMENT Uge 34, 17. - 21. august 2015

CBS Executive Sommerskole er en af de få kursusudbydere i Danmark, som tilbyder intensive og relevante finansieringskurser til medarbejdere og beslutningstagere, der ønsker en akademisk og forskningsbaseret opkvalificering inden for finansiering, regnskab og økonomi. Kurserne er oplagt valg for revisorer og advokater, da de opfylder de krav, som stilles til deres obligatoriske efteruddannelse. LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ SOMMERSKOLE.DK

Råvarebygningen · Porcelænshaven 22 · 2000 Frederiksberg · cbs-executive.dk

Tema: Worklife Investment

Finans Maj 2015

Man er pinedød nødt til at udvikle sig ”Det er et godt værktøj til at udvikle sit arbejdsliv”, siger filialdirektør Mads Wallin om Finansforbundets Worklife Investment-projekt. Den gratis karrieresamtale med forbundets konsulent bekræftede ham i, at ledervejen er den rigtige for ham, men mindede ham også om, at de nye og spændende udfordringer i sparekassen er med til at sikre arbejdsglæde Af Carsten Jørgensen / Foto: Simon Birk

”Jeg har altid syntes, at udvikling er spændende – både når det gælder mig selv, og når det gælder de medarbejdere, som jeg er leder for. Derfor var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle prøve den karrieretest og karrieresamtale, som Finansforbundet tilbyder”, siger Mads Wallin, 35 år og filialdirektør i Sparekassen Sjælland i Ringsted. Han og kollegerne var blandt dem, der fik besøg af forbundets Worklife In-

vestment-bus i dagene 20.-24. april, hvor projektet havde premiere. Siden 2007 har Mads Wallin været leder, først i Max Bank – og da den blev overtaget af Sparekassen Sjælland i 2011, flyttede han med og fik blandt andet til opgave at sammenlægge filialerne i Næstved-området til én. Da filialen i Ringsted for et års tid siden skulle have ny direktør, faldt valget på Mads. ”Jeg har, siden jeg var barn, vidst, at

”Jeg blev bekræftet i, at jeg løbende og næsten med et fast interval skal have nye udfordringer”, siger Mads Wallin.

jeg ville arbejde i finanssektoren og med ledelse. Min far var også leder i sektoren, så det har nok smittet af på mig”, siger han med et smil. Efter elevtiden i DiBa i Næstved gik der ikke lang tid, før han læste HD i ledelse og projektledelse, og siden har

Finans Maj 2015

Mads taget en række NLP-kurser for at styrke sine coachingevner. Da han inden samtalen med forbundets konsulent udfyldte den test, han fik tilsendt, og som giver et billede af, hvilken karrieretype man er, var han dog lidt i tvivl om, hvordan resultatet skulle tolkes. ”Selve testen gav ikke en rød tråd, men med samtalen gav det hele mening. Det er ledelse, jeg skal. Og forløbet bekræftede mig i det, jeg vidste, om mine styrker og svagheder. Lige nu er jeg et sted, hvor jeg er godt tilfreds, og jeg blev bekræftet i, at jeg løbende og næsten med et fast interval skal have nye udfordringer. Som sektoren er nu, er der masser af nye og spændende udfordringer, hver dag jeg møder ind på jobbet”, understreger Mads.

Tema: Worklife Investment

Betjen dig selv Finansforbundets digitale selvbetjeningsplatform ”Worklife Investment Universe” på WorklifeInvestment.dk indeholder en række karriereafklaringsøvelser, der kan give input og inspiration til at udarbejde en personlig karriereplan målrettet dine behov. Du kan gå på platformen fra mobil, tablet og desktop hele døgnet rundt 365 dage om året. Worklife Investment Universe har specielt fokus på dig, der: • Er glad for dit job og ønsker at bevare det. • Er i tvivl om, hvorvidt dine kompetencer matcher fremtidens behov. • Ønsker inspiration til at ændre kursen. • Ønsker bedre balance mellem arbej-de og fritid. • Ønsker nye udfordringer på jobbet. • Ønsker at blive leder. Derudover er Worklife Investment Universe en digital platform, der indsamler data fra dig, der bruger universet, og på den måde kan vi lære vores medlemmer bedre at kende og i højere grad målrette vores arrangementer og servicer til deres behov.

Et produkt, der er let at gå til Han roser Finansforbundet for at hjælpe medlemmerne til at blive bevidste om deres kompetencer og karrieremuligheder og betegner Worklife Investment som et produkt, der er let at gå til. ”Jeg har mødt mange kolleger i sektoren, som tager til takke med det job, de har i dag, og som ikke spekulerer over, om de også vil kunne have det om fem eller ti år. Mange tager ikke selv ansvar for deres karriere, og det kan blive et problem på sigt. Man er pinedød nødt til at udvikle sig”, siger Mads Wallin og tilføjer: ”Jeg håber, at vi i sparekassen vil integrere Worklife Investment som en del af de udviklingssamtaler, vi har med medarbejderne. Jeg har i hvert fald tænkt mig at bruge det i forhold til de medarbejderudviklingssamtaler, jeg har med mine medarbejdere her i filialen”. ¢

Selve platformen er delt op i to dele, hvor første del foregår uden login – en introduktionsdel – og en del, der foregår bag login. Alle de data, der bliver opsamlet, er således fortrolige, og de bruges kun til at forbedre servicen over for det enkelte medlem.

Karrieresamtale Igennem hele forløbet har du mulighed for at booke en karrieresamtale med en af Finansforbundets karriererådgivere, der har et bredt funderet kendskab til sektoren. Det kan enten foregå ansigt til ansigt i Finansforbundets sekretariat i København eller over telefonen. Selve samtalen tager cirka en time. Karrieresamtalen bookes direkte på WorklifeInvestment.dk.

Karrieresamtale inklusive karrieretest Du har også mulighed for at få lavet en karrieretest i forbindelse med en karrieresamtale. Testen anvendes til at finde ud af, hvilke primære karriereretninger og motiver du har, og til at identificere, hvordan du definerer succes, og hvad du motiveres af. Karrieretesten er baseret på et onlinespørgeskema med 38 spørgsmål og tager cirka 15 minutter at besvare ud over den time, karrieresamtalen tager. ¢

••

Tema: Worklife Investment

Finans Maj 2015

Varm velkomst Et roadtrip fra Aalborg i nord til Ballerup i øst bragte Finansforbundets formand og tre karrierekonsulenter rundt til ti finansielle virksomheder for at promovere Worklife Investment. ”Det var tydeligt, at der var et stort behov blandt medlemmerne for at få en uvildig karrierepartner, som jo er det, Finansforbundet tilbyder”, siger projektkoordinator Anne Lynge Agerbæk Af Sabina Furbo / Foto: Martin Dam Kristensen

Fem dage, ti virksomheder, 60 karrieresamtaler og en række møder med HRchefer og ledere rundtomkring i landet. Sådan lød opskriften, da Finansforbundets Worklife Investment-bus med formand Kent Petersen og tre karrierekonsulenter rullede ud fra forbundets hus på Applebys Plads i København for at promovere Worklife Investment ude blandt medlemmerne. Og hvad enten bussen holdt ved et stort hovedsæde som Spar Nord i Aalborg, ved en lille filial som Sparekassen Sjælland i Ringsted eller på havnen ved Middelfart Sparekasse, var interessen for det nye tiltag stor.

”Det var overvældende at møde den store interesse for tiltaget blandt både medlemmer og ikkemedlemmer. Det var tydeligt, at der er et stort behov blandt medarbejderne for at få en uvildig karrierepartner, som jo er det, Finansforbundet tilbyder”, siger projektkoordinator Anne Lynge Agerbæk, som var en af de tre karrierekonsulenter på bussen.

En øjenåbner Oplevelsen af, at produktet virkelig rammer ned i et konkret behov, som mange medlemmer har, var gennemgående på alle de ti virksomheder, som foruden de tre nævnte også indbefattede Jutlander

Bank i Aars, Sparekassen Kronjylland i Randers, Sydbank i Aabenraa, BEC i Roskilde, Nets i Ballerup og Nykredit i København. ”Det er et supergodt tiltag, som vores medlemmer virkelig kan bruge. Det handler om selv at tage aktion på, hvad det er, man gerne vil, med hjælp fra en uvildig part, som kan se ud over virksomhedens umiddelbare behov. Og behovet er der”, lød det fra to tillidsmænd i Nykredit, Kent Jakobsen og Marie Madsen, mens flere af de 60 medarbejdere, der fik mulighed for at få en karrieresamtale på stedet, hæftede sig ved, at samtalen var en øjenåbner for dem.

Finans Maj 2015

Tema: Worklife Investment

Mange medlemmer var interesseret i at høre om Worklife Investment. Nederst: Et kig ind i bussen, som forbundets medarbejdere kørte rundt i.

”Jeg er blevet mere bevidst om, hvad det er, jeg motiveres af, og hvordan jeg skal bruge det fremover – i stedet for, som man måske har tendens til, bare at lade tingene ske”, sagde Sabina Granat fra Operationel Risikostyring i Spar Nord, mens souschef i Sparekassen Kronjylland i Egå Søren Wellejus med samtalen fik sat ord på, hvad det er, han gerne vil. ”Jeg har længe gået med overvejelser om, hvad der skal ske. Med samtalen fik jeg gjort det mere konkret og fik redskaberne til, hvad jeg skal gøre”.

God dialog med ledelserne På turen holdt formand Kent Petersen en række møder med HR-chefer og ledere med fokus på, hvordan virksomhederne også kan få gavn af det nye Worklife Investment-tiltag. Møderne var blevet sat op, fordi både virksomheder og Finansforbundet har en fælles interesse i at udvikle medarbejderne i sektoren. Generelt var der stor begejstring for projektets muligheder. ”Finansforbundet har med dette projekt set helt rigtigt. Det rammer lige ned i et behov, vi har som virksomhed. Det er et fantastisk redskab dels til forberedelse af medarbejderudviklingssamtaler, dels til en generel snak om kompetencer med vores medarbejdere”, sagde HRchef i Middelfart Sparekasse Helle Gregersen eksempelvis. Og det var da også en tilfreds formand, der efter bussens sidste besøg ved Nets i Ballerup reflekterede over den udbytterige uge. ”At tiltaget er blevet taget så overvældende godt imod på stort set alle virksomheder, har stor betydning for vores videre arbejde. Vi har ingen interesse i at være ledelsernes modspiller. Vi har et fælles mål om at skabe en bæredygtig sektor med mange arbejdspladser og kompetente medarbejdere, som er klar til at møde morgendagens udfordringer. Og denne uge viser mig, at vi er godt på vej”, sagde Kent Petersen, inden han steg ind i bussen for at køre tilbage til Applebys Plads og forbundshuset. ¢ ••

Tema: Worklife Investment

Finans Maj 2015

Fagforening på en ny måde Det er ønsket om at være en aktiv medspiller i medlemmernes karrierer, som ligger bag Finansforbundets store satsning, Worklife Investment Af Elisabeth Teisen

Det er en kæmpe satsning, der nu skal stå sin prøve, når Finansforbundets medlemmer får adgang til hele den palet af karriereplanlægning, uddannelse og karriererådgivning, der går under navnet Worklife Investment. ”En af de største investeringer i Finansforbundet i nyere tid”, vurderer Finansforbundets formand, Kent Petersen. Men det er ikke bare et spørgsmål om, at der er kastet mange ressourcer ind i projektet. Det handler også om, at det er en fundamentalt ny måde at tænke fagforening på. En ændring, der er båret af en filosofi om, at det er Finansforbundet, der skal følge medlemmerne, og ikke medlemmerne, der skal følge Finansforbundet. ”Medlemmerne mærker en verden i forandring. En forandring, der foregår i et tempo, vi slet ikke havde fantasi til at forestille os bare for et par år siden, og som vi nok kun lige har set begyndelsen på. Den forandring skal vores medlemmer være klædt på til at spille med i og trives i”, siger Kent Petersen. Medlemmerne skal være parate, de skal kunne håndtere, og de skal være aktive medspillere i den nye virkelighed, der tegner sig i de kommende år. ”Det handler om tryghed og et godt arbejdsliv. Og i den sammenhæng er det lige meget, om medlemmet ønsker at blive i sin nuværende rolle, at få ledelsesansvar, blive specialist eller flytte til helt nye opgaver. Den enkelte skal blive bedst muligt rustet til lige netop den karrierevej, vedkommende ønsker. Men selv de, der gerne vil blive siddende i samme funktion, skal flytte sig mentalt og kompetencemæssigt”, siger Kent Petersen, men understreger, at det ikke er meningen, at alle nu skal begynde på en universitets-uddannelse.

Forskydninger på alle planer Projektet tager også højde for, at der bliver rusket og revet i sektorens traditionelle rammer. Det handler ikke længere bare om banker, sparekasser, forsik-

ring og realkredit. En større bid af kagen bliver i de kommende år overtaget af helt nye former for finansiering og transaktioner. Også der vil Finansforbundets formand se medlemmerne spille med. Agil er det nye buzzword. Bevægelig og adræt, forklarer Den Danske Ordbog. Og det er kravet til både virksomheder, fagforeninger og medarbejdere. ”Det er derfor helt naturligt og faktisk vores eneste eksistensberettigelse som fagforening, at vi bevæger os med. Vi kan ikke fastholde rollen som organi-

”Vores projekt kan sagtens køre selvstændigt, men der er da ingen tvivl om, at det vil blive endnu bedre, hvis det kan foregå i samspil med de karriereplaner, der bliver lagt for medarbejderne i virksomhederne”, siger Kent Petersen (her sammen med Worklife Investment konsulenterne).

sation, der sikrer rammevilkår, uden at skæve til de kolossale forandringer, der er på vej”, siger Kent Petersen. Selvom andre fagforeninger også er ved at tilegne sig den tankegang, vurderer Kent Petersen, at Finansforbundets initiativ er unikt i sit omfang og sin rækkevidde.

Foto: Martin Dam Kristensen

Finans Maj 2015

Tema: Worklife Investment

Foto: Anne Mette Welling

Jeg fik afklaring Og han ser endnu større perspektiver, hvis samarbejdet med virksomhederne for alvor kommer op at køre om projektet. Der er sendt følere ud, som formanden endnu ikke vil afsløre omfanget af. ”Vores projekt kan sagtens køre selvstændigt, men der er da ingen tvivl om, at det vil blive endnu bedre, hvis det kan foregå i samspil med de karriereplaner, der bliver lagt for medarbejderne i virksomhederne. Det er ikke alternativer, men to strenge, der supplerer hinanden, hvis vi hver især formår at række ud over vores egne rammer og interesser. I et stramt ressourceperspektiv fokuserer virksomhederne på de job, der skal varetages her og nu, mens vores perspektiv i højere grad er de job, der kommer. Det centrale er, at de nuværende medarbejdere kan følge virksomhederne, så længe de selv vil og uden at tabe egne behov af sigte. På den måde kan den nye tilgang blive til gavn og glæde for både virksomhederne og medarbejderne”, siger Kent Petersen. Men ja, der er udfordringer, der skal konfronteres. Blandt andet at arbejdspresset er så stort, at mange afstår fra at melde sig til kurser eller andre aktiviteter, der får bunkerne på egne og kollegers skriveborde til at vokse. ”Vi får klare meldinger om arbejdspresset fra undersøgelser og mere direkte i vores møder med medlemmerne på kredsgeneralforsamlinger og medlemsmøder. Et arbejdspres, der lægger en stor dæmper på motivationen til at kigge ud over de nærmeste arbejdsuger og begynde at forholde sig til noget så abstrakt som fremtiden. Det kræver et overskud, som mange ikke har nu. Og det skal vi adressere. Vi skal skabe rammer, der giver luft og energi til at forholde sig til sine kompetencer. Vi kan bruge overenskomsten som et levende værktøj, og vi skal sammen med kredse og personaleforeninger skabe strukturer, der giver plads”, siger Kent Petersen. ¢

EnkarrieresamtalemedforbundetsWorklifeInvestmentkonsulent gjorde Ann C. Thomsen, der er controller i Spar Nord, bevidst om, hvilke kompetencer hun har, og hvor hun vil udvikle sig Af Carsten Jørgensen

40-årige Ann C. Thomsen har, siden hun i 1995 begyndte som elev i Spar Nord, haft en række forskellige job i banken som blandt andet privatkunderådgiver, produktionsmedarbejder og inden for erhverv, og hun har også haft en afstikker til et andet pengeinstitut i tre år. Siden 2010 har hun arbejdet som controller – en intern funktion under juridisk afdeling – hvor hun blandt andet tjekker bevillinger og lånedokumenter. Et job, som hun er glad for, men som hun også gerne vil udvikle sig yderligere i. Så da hun via sin tillidsmand hørte om muligheden for at få en karrieresamtale med en af Finansforbundets Worklife Investment-konsulenter, slog hun til. ”Jeg overvejer, hvad jeg skal gå i gang med af kurser og efteruddannelse. Det vrimler ikke med muligheder inden for controllerfunktionen, men det kan også være noget med personlig udvikling. Derfor var det godt for mig at tale med forbundets karrierekonsulent Helle Buus. Den time, der var afsat, forsvandt hurtigt, og jeg føler, jeg fik en afklaring af, hvilken retning jeg skal bevæge mig i”, siger Ann C. Thomsen.

”Jeg kan bestemt anbefale andre at tage imod tilbuddet om en karrieresamtale. Det handler ikke om, at man skal skifte job, men om, at man bliver bevidst om, hvad ens egne ønsker er, og hvilke kompetencer man har”, siger Ann C. Thomsen.

Forud for samtalen, der fandt sted i forbindelse med Worklife Investmentturneens besøg hos Spar Nord i Aalborg mandag den 20. april, havde Ann udfyldt en test, som hun havde fået tilsendt af Helle Buus. Testen angiver, i hvilken retning hun ønsker at udvikle sig, og det var ud fra denne, at de talte om, hvad hun vil og ikke vil. ”Konkret fik jeg anvist en bog, som jeg kan bestille og læse, og jeg fik udleveret to ark papir, som jeg skal udfylde for at få afklaret, hvor jeg skal stile efter at udvikle mig. Jeg planlægger at mødes med konsulenten om et par måneder igen, når jeg er blevet mere bevidst om, hvad jeg vil”, fortæller Ann. ”Jeg kan bestemt anbefale andre at tage imod tilbuddet om en karrieresamtale. Det handler ikke om, at man skal skifte job, men om, at man bliver bevidst om, hvad ens egne ønsker er, og hvilke kompetencer man har”, siger Ann C. Thomsen. ¢

trivsel

Finans Maj 2015

Resultatmål stresser Resultatmål kan sende folk ned med stress. Forskning viser ifølge professor Peter Dahler-Larsen, at resultatmålinger medvirker til at øge stressniveauet blandt medarbejderne, og for gymnasielærere, sproglærere og jobkonsulenter gælder, at de øger deres krav til sig selv, når de presses af målinger Af Carsten Rasmussen / Foto: nana Reimers

Med inspiration fra den private sektor har man de seneste årtier målt og vejet på livet løs i den offentlige sektor. Her bruges resultatmålinger, tilfredshedsmålinger og nøgletal. På skoler og gymnasier bliver lærerne for eksempel vurderet på elevernes gennemførelsesprocenter, karaktergennemsnit og tilfredshed med undervisningen. Samtidig øger resultatmål medarbejdernes følelse af kontrol, mistillid og stress. Få har imidlertid undersøgt, om der er en sammenhæng mellem de to fænomener. Men nu viser forskning, hvordan resultatmålinger har påvirket tre store faggrupper – gymnasielærere, sproglærere og jobkonsulenter – hvor man har fundet en statistisk sammenhæng, der indikerer, at medarbejderne øger deres krav til sig selv, hvis de stresses af resultatmålinger, forklarer professor ved Københavns Universitet Peter Dahler-Larsen.

Venus og Mars Undersøgelsen peger på, at når ledelsen sætter et resultatmål, så tager medarbejderne det på sig: ”Mange medarbejdere siger, at målingerne har indflydelse på deres arbejde og på deres oplevelse af, hvad det gælder om, og de oplever deres egne krav til sig selv som den mest belastende faktor på arbejdspladsen. Det er mere belastende end problemer med ledelsen, elever eller arbejdstempoet”, siger Peter Dahler-Larsen og tilføjer, at resultatmålinger blandt andet virker ved at øge den enkelte medarbejders krav til sig selv. Når man beslutter målingssystemer, tager man tilsyneladende ikke højde for, at bliver medarbejderne målt på resultater, de ikke har indflydelse på selv, kan det sende dem ned med stress. ”En arbejdsplads kan planlægge nye målingssystemer om formiddagen og holde temamøde om stress om eftermiddagen, uden at nogen spørger om sammenhængen mellem de to. Personalepolitik er fra Venus og performancemanagement fra Mars”. Mange steder er der behov for at sammentænke resultatmålinger og deres personalemæssige virkninger. Ifølge Peter Dahler-Larsen vil det være nyttigt for en ledelse at vide, hvad der skal til, for at ledelsens resultatmålinger giver mening for

medarbejderne, fordi medarbejdernes præstation hænger sammen med deres trivsel. Hvis man i stedet tænkte det bedre sammen, ville nogle former for ledelsespraksis blive ændret, hvis man i højere grad talte belastninger i arbejdsmiljøet, stress og sygemeldinger med ind i kravene til ledelsen. Når mål bliver individuelle, presser det medarbejderne og skaber mere frustration end motivation. ”Det tolker vi på den måde, at resultatmålinger virker igennem at skærpe medarbejdernes krav til sig selv. De tror, at det er dem selv, der er noget galt med, når de ikke kan leve op til resultatmålene”, siger Peter Dahler-Larsen, der sammen med Signe Pihl-Thingvad har skrevet bogen ”Resultatmålinger og stress”.

Hvad gør du selv? Nogle erhvervsgrupper føler i meget høj grad, at resultatmålinger påvirker måden, man arbejder på, fordi der er en almindelig lovmæssighed, der siger, at det, der kan tælles, er det, der tæller. I alle tilfælde bliver resultatmålinger forbundet med en eller anden form for ledelsesmæssig kontrol. ”Det er typisk sådan, at der, hvor resultatmålingerne er mest klare, synes man også, at de påvirker arbejdet. Hvis der er uklarhed, har medarbejderen lidt mere manøvrerum. Selv om videnmedarbejdere har relativt meget kontrol over deres arbejde, kan de også blive syge af stress”, forklarer Peter DahlerLarsen, og i undersøgelsen var de mest ”frit” stillede medarbejdere også de mest stressede. De gængse stressmodeller kan forklare, at hvis du udsættes for høje krav, men ikke har så meget kontrol, så kommer du i klemme. Det forklarer en del stress. Men du kan også blive stresset, hvis du kaster hele din ære og velfærd ind i arbejdet. ”Typisk siger en medarbejder selv: Jeg vil helst gøre det 110 procent, og når jeg kommer hjem, siger min mand, at jeg også er alt for engageret. Og når jeg kommer til medarbejderudviklingssamtalen og siger, at jeg føler, at jeg har alt for meget, så siger min leder: Du må ligesom også selv gøre noget ved det!”

Finans Maj 2015

”Resultatmålinger virker igennem at skærpe medarbejdernes krav til sig selv. De tror, at det er dem selv, der er noget galt med, når de ikke kan leve op til resultatmålene”, siger Peter Dahler-Larsen.

”Det er jo et fantastisk organisatorisk træk, hvis man kan få mennesker til at føle, at det er deres eget problem, når arbejdet er belastende”

trivsel

Ingen mellemløsninger Her har vi et organisatorisk problem, der udelukkende får en individuel løsning, når man blot beder medarbejderne sænke deres egne forventninger. ”Det er jo et fantastisk organisatorisk træk, hvis man kan få mennesker til at føle, at det er deres eget problem, når arbejdet er belastende”, siger Peter Dahler-Larsen. I forskningen spurgte man ind til, hvilke forhold i organisationen det korrelerer med, når folk siger, at de oplever en høj grad af stress. ”For alle grupper slog det igennem, at hvis man oplever resultatmålinger som belastende, hænger det også sammen med, at man synes, at ens egne krav til sig selv er belastende. Man kan tolke det sådan, at de mennesker, som er ramt af hårde resultatkrav, også er ramt af egne krav til opgaveløsningen”. Det betyder meget, hvor meget selvbestemmelse man har over sit arbejde. Det betyder noget væsentligt for, om man er villig til at arbejde mere, end man bliver betalt for. Altså om man har en lønarbejderholdning, eller om man har en mere professionel holdning. Tilsyneladende kan vi ikke sætte vores egen målsætning, så vi kan leve op til den og selv er tilfredse med den. Og nogen skal blive tabere, som det gælder de 35.000 mennesker, der er sygemeldt med stress. Men mange flere står helt ude på kanten, siger Peter Dahler-Larsen: ”Vi har bare ingen mellemløsninger. Enten kører du fuld konkurrence på performance, eller også trækker du sygemeldingskortet”. ¢ ••

trivsel

Finans Maj 2015

Presset ligger helt automatisk på mig selv Uanset om salgsmålene er hårde eller bløde, er mennesker indrettet sådan, at vi vil gøre vores bedste, siger to privatrådgivere i Nykredit og Nordea Af Carsten Rasmussen

Katja Thorsteen Larsen er privatkunderådgiver i Nordea i Holbæk-afdelingen, og hun har arbejdet 18 år i banken. ”Vi skal opfylde salgsmål, og fokus er der, hvor banken vil have, at der skal tjenes penge”, forklarer Katja Thorsteen Larsen og uddyber: ”Der bliver fulgt op på antal kundemøder, hvor mange er online, hvor mange nye kunder vi får ind, så jeg kan have svært ved selv at finde ”Jeg lægger pres på mig selv”, siger ud af, om jeg når det hele, Katja Thorsteen Larsen, privatog det gør det svært at være kunderådgiver i Nordea. den bedste bankrådgiver, som man jo gerne vil”. I Nordea skal nærmeste leder hele tiden sikre, at rådgiverne når deres salgsmål og samtidig overholder regler og love, som der er blevet flere af. Al den registrering sætter pres på rådgiverne. ”Det er ikke nyt, at vi har salgsmål og skal levere, så der også er en bank i morgen. Salgsmål kan også være positive, og når det lykkes for os, har vi en fed følelse af at være et team, der hjælper hinanden. Men den store ændring er, at tiden er væk. Når tempoet hele tiden sættes op, er det svært at se vores kunder i øjnene, for vi vil det bedste, selv om vi hele tiden bliver færre til at løfte opgaverne i afdelingerne”, siger Katja Thorsteen Larsen, der er tillidsmand i afdelingen, hvor alle forsøger at gøre deres bedste. ”Jeg lægger pres på mig selv. Vi har jo en årlig samtale, hvor jeg gerne vil vise, at jeg er god, for så ser min chef positivt på mig. Desuden skal man yde noget ekstra for at få mere i løn. Så presset ligger helt automatisk på mig selv, for skal jeg lykkes, skal jeg levere på salgsmål og have fokus på mange opgaver”.

Vi er så loyale I Nykredit er man gået fra at måle på salg til at måle på mere bløde værdier, og der måles på team.

”De mere bløde målinger i team giver ikke helt så meget stress som den ugentlige hårde måling, Nykredit brugte før. Nu er der løbende opfølgning på en blanding af team og individuelle mål”, siger Sofus Kristoffersen, der er privatrådgiver i Nykredit i Horsens. ”Jeg tror, at ledelsen bruger målinger konstruktivt for at kunne følge med. Helt overordnet, så tror jeg på ”Det er vores største udfordring det bedste i mennesker, men inden for finanssektoren, at vi er så loyale, at vi tænker for lidt på det er let for en mellemleder os selv”, siger Sofus Kristoffersen, at gå til den enkelte medarprivatrådgiver i Nykredit. bejder og spørge: Bidrager du tilstrækkeligt, og leverer du som aftalt? Så vi presses til hele tiden at levere i en mere travl og kompleks hverdag”, siger han. I Nykredit går folk ned med stress, siger Sofus Kristoffersen, der også er tillidsmand: ”Det er ikke en fornemmelse, men noget, vi ved. Det er vores største udfordring inden for finanssektoren, at vi er så loyale, at vi tænker for lidt på os selv. Vi vil så gerne gøre kunderne tilfredse. Problemet er bare, at når du skubber dig selv til side, mærker du ikke, når arbejdet bliver for meget. Jeg har kolleger, der fra den ene dag til den anden er gået ned, og i værste fald kommer de aldrig op igen”. Sofus Kristoffersen bebrejder ikke virksomheden, at medarbejdere tager det ind og gør det til egne mål at være en succes over for kunderne. ”Hvis jeg er en succes som rådgiver, får jeg flere kunder, fordi kunderne kan selv vælge, og så bliver der endnu mere tryk på. Det kan blive svært for rådgiveren, som jo kun har 37 timer til rådighed om ugen, for vi er ikke opdraget til at sige fra”, siger Sofus Kristoffersen. ¢

Foto: Kaare Viemose og Nana Reimers

Bliv rådgiver i Nykredits BoligBank

Du får kundernes drømme til at gå i opfyldelse I Nykredit er vi til for boligejerne – og til for at sikre, at vores kunders økonomi hænger sammen med deres drømme. Vi rådgiver om kundernes hjem, Iån, rådighedsbeløb, opsparing, overskud, drømmeprojekt og meget mere. Kan du rådgive hele vejen rundt om kundernes økonomi og samtidig have ansvar for din egen portefølje af kunder, så har du netop nu muligheden for at blive rådgiver i Nykredit BoligBank.

Klik ind på nykredit.dk/job, og se vores ledige stillinger som privatrådgiver og seniorprivatrådgiver flere stedet i landet. Følg Nykredit på Linkedln, og hold dig løbende opdateret om dine muligheder.

Portræt

Finans Maj 2015

Et af sektorens store cheftalenter Som sprogofficer og nyuddannet cand.merc. i supply chain management i 2002 var finanssektoren ikke det mest oplagte sted at søge hen, men hverken hun selv eller Nykredit har fortrudt det match, der skete for 13 år siden. Lige nu er 41-årige Lisa Lund Holst områdedirektør for Kreditsekretariatet og en af de yngre ledere i sektoren, der figurerer på Dansk Aktie Analyses liste over dansk erhvervslivs største cheftalenter Af Carsten Jørgensen / Foto: Lærke Posselt

Den første tid i Nykredit beskæftigede hun sig med balance scorecard – det strategiske ledelsesværktøj med målepunkter for både hele afdelinger og ned til den enkelte medarbejder. Siden stod Basel II, risikojusterede afkast og compliance på listen over Lisa Lund Holsts arbejdsopgaver. Implementering af Totalkredit på Nykredits platforme, integration af Forstædernes Bank, håndtering af nedskrivninger og fokusering på omkostninger er andre opgaver på hendes cv over de seneste 13 års arbejde i Nykredit. Og det er opgaver, hun har udført så godt, at hun for nylig optrådte på Dansk Aktie Analyses liste over 50 af dansk erhvervslivs største cheftalenter. 41-årige Lisa Lund Holst, som siden marts 2014 har været områdedirektør for Kreditsekretariatet i Nykredit, giver dog ikke indtryk af at være specielt målrettet med sin karriere. ”Jeg har ingen femårsplan for, hvor jeg kunne tænke mig at bevæge mig hen. Jeg er mere typen, der altid prøver at få det bedste ud af at være det sted, hvor jeg nu er”, siger Lisa Lund Holst, som den seneste tid sammen med sine kolleger i kredit har været dybt involveret i at sætte fokus på en bæredygtig kreditkultur, som kan understøtte en udstrakt lokal beslutningskraft. ”Det er det gode gamle bankhåndværk, vi sætter fornyet fokus på. Den digitale udvikling har gjort,

at man i dag kan få næsten hvad som helst ved at knipse med fingrene. Vores ambition er, at vi skal være meget hurtigere til at give kunderne et kvalificeret svar på deres låneanmodning. Derfor sætter vi fokus på øgede kompetencer, tydelige ledelsesholdninger og kortere processer på kreditområdet, forklarer Lisa Lund Holst.

Lederansvar som 33-årig Hendes eget kendskab til finanssektoren var meget begrænset, da hun som nyuddannet kandidat i 2002 sendte jobansøgninger rundt til virksomheder. Og som sprogofficer og cand.merc i supply chain management lå det mere til, at hun skulle finde sig til rette i en industrivirksomhed end inden for bank og realkredit. Men Nykredit tog hende til samtale og tilbød hende et job i Koncernøkonomi, og siden har Lisa Lund Holst – bortset fra en kort, mindre succesfuld afstikker til Novo Nordisk – befundet sig som en fisk i vandet i finanskoncernen. I 2007 fik hun som 33-årig lederansvar, og det var en stor udfordring. "Som leder er det sjovt og givende at være med til at motivere medarbejderne til at blive glade for at gå på arbejde. Jeg kan godt lide en til en-møderne med medarbejderne, men også personaleledelse lidt bredere set, hvor det handler om at få et team til at spille sammen. Men jeg kunne også mærke, at ••

”Jeg har ingen femårsplan for, hvor jeg kunne tænke mig at bevæge mig hen. Jeg er mere typen, der altid prøver at få det bedste ud af at være det sted, hvor jeg nu er”, siger Lisa Lund Holst.

Finans Maj 2015

PortrĂŚt

Portræt

Finans Maj 2015

jeg pludselig gik på arbejde på en anden måde end tidligere. Det var hårdt i starten at blive spurgt om noget hele tiden, og når jeg kom hjem om aftenen, skulle radioen helst ikke være tændt, og børnene skulle helst spørge deres far om ting og ikke mig”, siger Lisa Lund Holst. Et års tids senere – i sommeren 2008 – kom finanskrisen til Danmark, da Roskilde Bank krakkede, og Forstædernes Bank balancerede på afgrundens rand, indtil Nykredit købte den. Og som leder inden for Koncernøkonomi fik Lisa nok at se til. ”Der var en del lange aftener, og indlæringskurven var stejl”, konstaterer hun og tilføjer, at man i en krisetid lærer at forholde sig iskoldt analytisk til tingene. På spørgsmålet om, hvad der kendetegner en god leder, kommer hendes svar prompte: ”En god leder skal kunne lytte og samtidig være tydelig om, hvilken retning teamet skal i, hvorfor, og hvilke krav det stiller til den enkelte. Og så skal man kende sine egne styrker og svagheder”.

Vigtigt med nye udfordringer Lisa har aldrig været i tvivl om, at hun gerne ville være leder. Derfor tog hun efter gymnasiet først en reserveofficersuddannelse, inden hun efter et år med job på den Kongelige Danske Ambassade i Moskva søgte ind på Copenhagen Business School (CBS). ”Det er rigtig sjovt at være med til at beslutte den retning, virksomheden skal i. Men også at være en del af et hold og at mærke den større rækkevidde og effekt, som det giver, at man er flere om at rykke samtidig”. Da hun i forbindelse med organisationsændringerne i Nykredit sidste forår blev tilbudt at blive områdedirektør i Kreditsekretariatet, tog hun glad imod det. ”Det var godt for mig at få et nyt job sidste år. Efter syv år som økonomichef under finans- og gældskrise havde jeg prøvet de fleste discipliner inden for økonomistyring af og ville gerne tættere på kundeorganisationen. Det er både spændende og meningsfuldt at være med til at drive en forandring, der skal

skabe bedre kundeoplevelser”, siger Lisa, der varmt kan anbefale, at man prøver at skifte til andre funktioner og job i organisationen: ”Det er sundt at komme rundt i forskellige dele af organisationen. Det giver nogle nye udfordringer og et nyt syn på tingene, som er berigende for ens udvikling”. For hende har det også betydet, at hun har fået et godt netværk internt i Nykredit og har flere ledere, som hun kan sparre med.

Ikke nogen hønemor At Lisa Lund Holst nævnes som et af sektorens ledertalenter, hænger både sammen med de resultater, hun har opnået, og med de relationer, hun har til sine medarbejdere. ”Jeg får nogle udmærkede medarbejdertilfredshedsmålinger, men jeg forestiller mig ikke, at alle medarbejdere er vilde med mig som leder. Nogle kan sikkert bedre lide mig end andre. Jeg taler meget med mine medarbejdere og siger godmorgen til alle. Men jeg er ikke en hønemor, der spørger ind til medarbejdernes privatliv eller husker fødselsdage og den slags. Derfor har jeg aftalt med dem, at de selv skal komme og sige til, hvis der er nogle private ting, som de vil informere mig om”, forklarer hun. De senere år har hun suppleret sin lederuddannelse fra Forsvaret. I 2011 tog hun Pathfinderuddannelsen i personal leadership and team excellence, og i 2013 og 2014 var hun i et par omgange på Harvard Business School i USA for at tage PLD17 – Program for Leadership Development, der svarer til en Executive MBA. ”Det var en superspændende oplevelse og gav mig også nogle gode internationale kontakter til folk i blandt andet Japan, Abu Dhabi, New York og Bulgarien”, fortæller Lisa, der sammen med sin mand og to børn på 10 og syv år bor i Sorgenfri nord for København. En del af fritiden bruger hun på at holde sig i form med løb, svømning og styrketræning, og så holder hun af at passe urterne og grøntsagerne i sit drivhus. ¢

Blå bog 41 år, områdedirektør for Kreditsekretariatet siden marts 2014 2010 – 2014 Områdedirektør i Koncernøkonomi 2007 – 2010 Økonomichef i Koncernøkonomi 2007 Seniorøkonom i Koncernøkonomi 2005 – 2007 Projektleder i Koncernøkonomi 2002 – 2005 Controller i Koncernøkonomi I en kortperiode i 2005 var hun Supply Chain Manager i Novo Nordisk. Uddannelse Reserveofficer (sprogofficer) fra Hærens Specialskole i 1995. Cand.merc. i supply chain management fra CBS i 2002. Pathfinder – personal leadership and team excellence i 2011 PLD17, Program for Leadership Development, Harvard Business School 2013-2014.

Private Bankere og investeringsspecialister til Danske Bank International Vil du være med til at give vores internationale Private Banking-kunder proaktiv rådgivning i verdensklasse? Grib chancen for et spændende job i Luxembourg – og udvikl dit talent, når du får ansvar for en portefølje af komplekse kunder bosat i udlandet.

Læs mere om dine muligheder hos os på www.danskebank.lu

Bankhovedsæde

Finans Maj 2015

Solgt for en slik 14 millioner kroner brugte den hedengangne sparekasse Spar Mors på at renovere sit hovedsæde i Bjergby på Mors i Thy. Nu har den nordvestjyske radiostation Radio Limfjord gjort et kup og købt det 1.000 kvadratmeter gamle bankhovedsæde for en tiendedel af renoveringsprisen Sparekasseskiltet uden for Spar Mors’ gamle hovedsæde i Bjergby

Det nye bankskilt holdt et par år, før Morsø Bank fusionerede

på Mors er for længst taget ned. Bankboksen udenfor er tapet

med Morsø Sparekasse og blev til Fjordbank Mors. Fusionsban-

til. Indenfor er det meste af inventaret væk. Og så alligevel ikke.

ken overlevede i knap et år, så overtog Finansiel Stabilitet den og

Nøglerne hænger stadig i bankboksene. Navneskiltene på med-

frasolgte filialer og kunder til tre forskellige banker. Den gennem-

arbejderne er heller ikke blevet fjernet. Og enkelte skriveborde

renoverede bygning i Bjergby ville ingen eje. Ifølge Nybolig Thy

og computere står stadig som de arbejdsstationer, de var, da de

og Thyholm endte en lokal erhvervsmand med at gøre et kup og

blev en del af statens ejendom tilbage i sommeren 2011.

købe bygningen inklusive alt inventar for kun 850.000 kroner.

Til sommer skal den gamle bankbygning huse en radiostation. Den lokale radiostation Radio Limfjord har nemlig købt den 1.000

Knap et år efter kunne han sælge den videre til Radio Limfjord med 550.000 kroner i fortjeneste.

kvadratmeter store ejendom, der har været arbejdsplads for Spar

Radio Limfjord er så småt gået i gang med at omdanne det

Mors, dernæst Morsø Bank, Fjordbank Mors og siden Finansiel

gamle hovedsæde til radiostation. Ombygningen bliver med re-

Stabilitet. 1,4 millioner kroner lød købsprisen på for bygningen. En

spekt for bygningens bankrødder, og ejeren ønsker at bevare dele

spotpris at regne op imod de 14 millioner kroner, som Spar Mors

af det gamle bankinventar. Planen er blandt andet, at radiosta-

brugte på at gennemrenovere bygningen. I 2008 blev den åbnet

tionens 25 ansatte skal bruge bankboksen som kaffestue. Frem-

med pomp og pragt. Kort tid efter gik sparekassen konkurs og

tiden for resten af inventaret i bygningen er ikke fastlagt. Radio-

blev overtaget af Morsø Bank.

stationen forventer at flytte endeligt ind til sommer.

Af Berit Villadsen / Foto: Martin Dam Kristensen

Finans Maj 2015

BankhovedsĂŚde

løn

Finans Maj 2015

Et redskab, der rykker Med Finansforbundets nye lønberegner får du et stærkt argument på hånden, når du skal forhandle løn Af Elisabeth Teisen

På Finansforbundet.dk/loen – bag medlemslogin, så kun medlemmer kan kigge med – kan du nu finde det redskab, der klæder dig på til din kommende lønsamtale. Hvad enten det er samtalen, du skal have med din chef gennem mange år, eller du skal have lønnen på plads, før du siger ja til et nyt job. Her finder du en masse kontant, generel information om løn, men vigtigst af alt kan du finde lønoplysninger, der er så tæt på din egen individuelle lønmodtagerprofil, som man kan komme med en model. Ved hjælp af drop-down-bokse kan du få et billede af dig selv som lønmodtager i den finansielle sektor anno 2015. Du skal blandt andet angive, hvilken del af den finansielle sektor du arbejder i, din jobfunktion, din uddannelse, hvor i landet du er ansat, din arbejdstid, din alder, og om du har ledelsesansvar. Når du har udfyldt boksene, giver modellen dig en oversigt over, hvad lønnen er for lige præcis det, du har at byde på. Du får angivet både en medianløn og en øvre og en nedre kvartil. Medianlønnen angiver, hvad personen, der ligger lige præcis i midten af en given mængde, får. Øvre kvartil viser den løn, du mindst skal have for at ligge blandt de 25 procent højestlønnede, mens nedre kvartil modsvarende viser, hvad du kan nøjes med, hvis det er nok for dig at ligge blandt de 25 procent lavestlønnede. Oversigten kan du selvfølgelig printe ud, så du har et stykke papir, som du kan tage med, når du har brug for det. ”Vi har skabt en meget detaljeret beregningsmodel, hvor vi har medtaget så mange parametre, at ethvert medlem kan finde sig selv. Brug beregneren som et godt og solidt udgangspunkt, men du skal selvfølgelig stadig overveje, om du har noget helt særligt at byde på, der kan legitimere kravet om nogle ekstra lønkroner, for selvfølgelig er enhver medarbejder unik med sit helt eget karriereforløb og personlige egenskaber, så man kan aldrig skabe en beregningsmodel, der dækker alle 100 procent”, siger Finansforbundets cheføkonom, Klaus Mosekjær Madsen, der har været tovholder på skabelsen af det nye værktøj med de komplicerede beregningsmodeller. Også Finansforbundet har med lønberegneren fået et godt værktøj, der giver overblik over løndannelsen i sektoren. Lønberegneren er ny, men over årene vil den give et præcist indblik i lønudviklingen blandt forskellige grupper, så Finansfor-

bundet med den i baghånden kan stå som garant for, at alle i sektoren får en fornuftig lønudvikling. For de særligt interesserede kan vi fortælle, at modellen er baseret på en lineær regressionsmodel udarbejdet af forskere fra Danmarks Tekniske Universitet. ”Det er en model, der er i stand til at generere detaljerede oplysninger på baggrund af de data, som blev indtastet af de cirka 17.800 medlemmer, der besvarede den store lønundersøgelse i februar – som for eksempel hvilken forskel det gør for din månedlige løn, hvilken uddannelse du har, eller hvor du arbejder, når i øvrigt mange andre parametre som job, alder og ledelsesansvar er det samme”, forklarer Klaus Mosekjær Madsen.

Sådan ligger landet Styrken ved lønberegneren er detaljerigdommen, så du kan finde noget, der er meget tæt på din egen profil, men den viser selvfølgelig også overordnede mekanismer i løndannelsen Løn er central, selvom mange undersøgelser viser, at det for de fleste er vigtigere for deres arbejdsglæde, at arbejdsmiljøet er godt, og at arbejdet giver mening. Lønnen giver et signal om anerkendelse, og føler man, at den er for lav, gnaver det. Finansforbundets lønundersøgelse giver så mange tal, at

Lønnen stiger med alderen Procentdel af medlemmer med frynsegoder Mulighed for personalelån: 68 Fri (mobil)telefon: 26 Hjemme- eller bærbar pc og/eller tabletcomputer, som kan bruges hjemme: 19 Betalt internetforbindelse og/eller mobilt bredbånd: 17 Wellnessordning (for eksempel massage, fysioterapi eller lignende): 14 Abonnement på aviser/tidsskrifter: 5 Kontingenter til foreninger og lignende: 3 Betalt medielicens: 2 Fri bil: 1 Aktieaflønning (for eksempel aktier, optioner, warrants): 1 Faglige kontingenter betalt: 0 (Kilde: Finansforbundets lønundersøgelse blandt 17.800 medlemmer i februar 2015)

Finans Maj 2015

På Finansforbundet.dk/loen kan du klikke på danmarkskortet og blandt andet se, hvad lønniveauet er i forskellige geografiske områder.

Over 44.000 kr. Mellem 41.500 kr. og 44.000 kr. Mellem 39.000 kr. og 41.500 kr. Mellem 36.500 kr. og 39.000 kr. Under 36.500 kr.

løn

det ikke giver mening at beskrive lønningerne i den finansielle sektor i detaljer. Det er meget vigtigere, at du selv prøver den og bruger den, og lige så vigtigt at du deltager i lønundersøgelsen, næste gang du får chancen. Jo flere der sender deres oplysninger ind, jo mere præcis bliver den. Men selvfølgelig viser den også nogle generelle tendenser. Ikke overraskende kan man blandt andet se, at det betaler sig at tage en uddannelse. Jo højere uddannelse, jo bedre løn. Hvis man har taget en lang videregående uddannelse, er gennemsnitslønnen 49.082 kroner, mens gennemsnitslønnen for medarbejdere med en kortere videregående uddannelse er 41.400 kroner. Alle tal i lønberegneren er angivet som løn inklusive bonus, men eksklusive arbejdsgiverens pensionsbidrag og eksklusive ferietillæg. Hvis man arbejder i Hovedstadsregionen, bliver man også bedre betalt end i de øvrige regioner. Arbejder man i København og omegn, er gennemsnitslønnen 44.871 kroner, mens den i de øvrige regioner ligger tæt på 42.000 kroner. Der er også flere penge i at være rådgiver for erhvervskunder end for privatkunder. Og endnu højere månedsløn får dealerne, der handler med værdipapirer og valuta. Hvis man tager et udsnit af disse jobfunktioner, der varetages af medarbejdere med en erhvervsuddannelse, er gennemsnitslønnen henholdsvis 48.735 kroner, 40.292 kroner og 60.750 kroner om måneden. Hvis vi stadig holder os til kategorien af medarbejdere med en erhvervsuddannelse, bliver almindeligt kontor- og sekretærarbejde lønnet med 34.830 kroner om måneden, mens analytikere får 44.472 kroner om måneden. Bedre giver det at sælge private skadesforsikringer. Her er gennemsnitslønnen, hvis man har en erhvervsuddannelse, 49.300 kroner. Og selv om nye lønsystemer i sektoren til en vis grad har gjort op med anciennitetsbaseret løn, viser lønberegneren, at lønnen stiger med alderen – i hvert fald til man er tæt på de 60 år. Heller ikke uinteressant er oversigten over frynsegoderne. Meget få har fri bil, til gengæld har rigtig mange adgang til personalelån. Rigtig spændende bliver det, når lønberegneren har fungeret nogle år, så vi også kan aflæse, hvordan lønstigningerne fordeler sig, og se, om de holder trit med inflationen. ¢

1. april 2015:

(398 personer) er stadig medlem

76%

Kønsfordeling: Mænd: 32 pct. Kvinder: 68 pct.

Øvrige virksomheder: 83 pct. (36.351 personer) er stadig medlem

24%

(123 personer) er ikke længere medlem

Kønsfordeling: Mænd: 46 pct. Kvinder: 54 pct.

Øvrige virksomheder: 17 pct. (7.908 personer) er ikke længere medlem

Ledige i dag: Mænd: 5% Kvinder: 5%

mænd og kvinder er ramt lige hårdt

Mænd: 26% er ikke længere medlem Kvinder: 22% er ikke længere medlem

Kvinder er mest trofaste

Karin Pedersen, rådgiver i Danske Bank

”Jeg valgte at arbejde i hele min opsigelsesperiode. Jeg havde gang i en del sager, som jeg gerne selv ville afslutte, og så havde jeg en holdning til, at det var bedre at være i gang, når jeg selv skulle søge job”

medlemmer i Finansforbundet pr. 1. juli 2008

44.259

1. april 2015:

ilde Rosk rakker k Bank august . 24 08 20

medlemmer i Finansforbundet pr. 1. juli 2008

521 Øvrige virksomheder i finanssektoren:

Alder: 57 år (10 år i Roskilde Bank) Bopæl: Roskilde Nuværende stilling: Servicetekniker i Finansiel Stabilitet Daværende stilling: Servicetekniker i Roskilde Banks hovedsæde

Per Frostholm Laursen

Alder: 56 år (33 år i Roskilde Bank) Bopæl: Hedehusene ved Roskilde Nuværende stilling: Erhvervssupporter i Danske Bank Daværende stilling: Erhvervssupporter i Roskilde Bank i Roskildes hovedsæde Vejen dertil: Røg med afviklingsselskabet for Roskilde Bank og siden Finansiel Stabilitet. Danske Bank siden 1. 11. 2011

Karin Kjærgaard Pedersen

Alder: 41 år (2 år i Roskilde Bank) Bopæl: Skanderborg Nuværende stilling: Hjemmegående med bivirkninger efter stress. Daværende stilling: Opsagt kundemedarbejder fra bankens Helsingør filial

Turi Lykke Møller

Alder: 36 år (7 år i Roskilde Bank) Bopæl: Glostrup Nuværende Stilling: Senior personlig rådgiver i en virtuel filial i Danske Bank i Høje Taastrup Daværende stilling: Privatrådgiver i Roskilde Banks filial i Lyngby Vejen dertil: September 2008 Arbejdernes Landsbank, 2009 ejendomsmæglerfirma, 2011 Danske Bank.

Kirsten Lund

Sådan har vi gjort Da Roskilde Bank krakkede den 24. august 2008 var den landets ottendestørste bank med 655 medarbejdere, 521 af dem var medlem hos Finansforbundet. I dag syv år efter krakket har Magasinet Finans fundet frem til, hvor medlemmerne fra dengang er i dag, og hvordan de har klaret sig i forhold til resten af Finansforbundets daværende 44.259 medlemmer, som var ansat i 2008. Ifølge Finansforbundets medlemsdatabase er 76 procent af medlemmerne fra den tidligere Roskilde Bank stadig medlem i dag. 84 procent af dem er stadig i beskæftigelse, 11 procent pensionerede og fem procent ledige. Ledigheden er et par procentpoint højere for de tidligere Roskilde Bank medarbejdere end resten af sektoren. Vi har talt med ti af dem i dag. (Læs også de næste sider).

Finans xxx 2015

Me d le m ssk a b

Trompet

Hvor blev medlemmerne af?

Roskilde Bank krakket

besk æ fti g else

(312 personer) ansat i finanssektoren

Øvrige virksomheder: 96 pct. (28.731 personer) ansat i finanssektoren

Kønsfordeling: Mænd: 31 pct. Kvinder: 69 pct.

De tre køberbanker køber 19 filialer, overtager udlån for ca. 10 milliarder og indlån for 5 milliarder kroner. 90.000 kunder ryger med og knap 300 medarbejdere. Roskilde Banks resterende afdelinger og godt 300 medarbejdere ryger til afviklingsselskabet for Roskilde Bank. • Nordea får i første omgang 42.000 privatkunder og 6.000 erhvervskunder. Nordea overtager udlån og garantiforpligtelser for 5,5 milliarder kroner og indlån for 2,7 milliarder kr. Dertil overtager banken i alt 153 medarbejdere. • Spar Nord Bank betaler 183 millioner kroner for 7 filialer og får 30.000 ekstra kunder. Spar Nord overtager samtidig udlån for 2,5 milliarder kroner og indlån for 1,6 milliarder kr. Dertil overtager banken i alt 92 medarbejdere. • Arbejdernes Landsbank overtager 5 filialer og i alt 57 medarbejdere i første omgang og får 1020.000 kunder med. Senere overtager banken yderligere 4.000 kunder og seks medarbejdere.

11%

Heraf er

(19 personer) uden job

Heraf er

[Gennemsnitsalder: 55 år]

6% Øvrige virksomheder: 4 pct. (1.307 personer) ansat uden for sektoren

Nordea

9 9 BEC a.m.b.a.

Sparekassen Sjælland

Jyske Bank A/S

Nykredit

Ansat uden for sektoren

Finansiel Stabilitet A/S

Danske Bank A/S

Arbejdernes Landsbank

Spar Nord Bank A/S

Antal personer

Klaus Lüth, ledig

”Søger du på Finansiel Stabilitet på LinkedIn, bulrer navnene frem”

Medlemmer i beskæftigelse pr. 01.04.2015 som 01.07.2008 var ansat i Roskilde Bank

(21 personer) ansat uden for sektoren

Heraf er

Kønsfordeling: Mænd: 24 pct. Kvinder: 76 pct.

Øvrige virksomheder: 3 pct. (1.060 personer) uden job [Gennemsnitsalder: 54 år]

(46 personer) pensioneret

[Gennemsnitsalder: 49 år]

Øvrige virksomheder: 83 pct. (30.038 personer) i beskæftigelse

94%

Heraf er

(333 personer) i beskæftigelse

Øvrige virksomheder: 14 pct. (5.252 personer) pensioneret

[Gennemsnitsalder: 49 år]

84%

Heraf er

Fordelingen af Roskilde Banks filialnet

sekto r tilk n y t n i n g

Alder: 56 år (8 måneder i Roskilde Bank) Bopæl: Kongens Lyngby Nuværende Stilling: Ledig Daværende stilling: Erhvervsrådgiver i Roskilde Banks erhvervsafdeling Vejen dertil: Røg med i afviklingsselskabet for Roskilde Bank. Kundechef i Finansiel Stabilitet indtil ultimo 2014.

Klaus Lüth

Alder: 47 år (13 år i Roskilde Bank) Bopæl: Viby Sjælland Nuværende stilling: Regnskabsansvarlig i Lægernes Pensionsbank Daværende stilling: Regnskabskonsulent i Roskilder Bank Vejen dertil: Røg med afviklingsselskabet for Roskilde Bank og siden Finansiel Stabilitet. Kom til Eik bank i 2010 og 4 mdr. senere samme år Lægernes Pensionsbank.

Alder: 48 år (2 års anciennitet fra Roskilde Bank) Bopæl: Hillerød Nuværende stilling: Erhvervsrådgiver i Arbejdernes Landsbanks filial i Hvidovre Daværende stilling: Erhvervsrådgiver i Roskilde Banks filial i Frederikssund Vejen dertil: Røg med Frederikssund afdelingen til Arbejdernes Landsbank. Flyttede i 2010 til bankens Hvidovre afdeling.

Henrik Haugsted Pihl

Alder: 51 år (11 år i Roskilde Bank) Bopæl: Kirke Hyllinge Nuværende Stilling: Bankrådgiver for privatkunder i Nordea i Roskilde Daværende stilling: Fællestillidsmand og privatrådgiver i Roskilde Banks filial i Kirke Hylling Vejen dertil: Røg med Kirke Hyllinge filialen til Nordea. Er efter filiallukninger i Kirke Hyllinge og Hvalsø nu i Nordea i Roskilde.

Linda Larsen

Alder: 57 år (3 år i Roskilde Bank) Bopæl: Roskilde Nuværende Stilling: Relations Manager i Dansk Formue og Investeringspleje i Roskilde 3 dage om ugen/ledig Daværende stilling: Souschef i Roskilde Bank i Himmelev Vejen dertil: Røg med Himmelev afdelingen til Spar Nord. Økonomirådgiver i Roskilde Kommune 2014, Vikar på et EU-projekt om miljøteknologi 2014. Siden 1. marts Relations Manager.

Alder: 33 år (2 ½ åri Roskilde Bank) Bopæl: Lejre udenfor Roskilde Nuværende stilling: Privatkunderådgiver i Spar Nord i Roskilde Daværende stilling: Privatkunderådgiver i Roskilde Banks filial i Himmelev Vejen dertil: Røg med Himmelevfilialen til Spar Nord, rykkede i maj 2011 til Spar Nord i Roskilde

Gitte Raunstrup

Karsten Reitov

Vejen dertil: Havde sidste arbejdsdag, da banken krakkede. Ansat 18/2 2009 i Fruering-Vitved Sparekasse, som senere blev overtaget af Østjydsk Bank. Sygemeldt med stress 21/12 2011.

Sofia Rosendal Di Pilla

Vejen dertil: Røg med i afviklingsselskabet for Roskilde Bank og siden Finansiel Stabilitet. Opsagt fra sommer 2015.

Finans xxx 2015

trompet 29

roskilde bank 29. 09.

Finans Maj 2015

Roskilde Banks filialnet sælges: For i alt 550 mio. kroner får Nordea, Spar Nord Bank og Arbejdernes Landsbank henholdsvis 9, 7 og 5 filialer samt ind- og udlån for ca. 5 og 10 mia.kr.

Første fyringsrunde i Roskilde: Bank Afviklingsselskabet for Roskilde Bank fyrer 64. Da yderligere 36 har fundet nyt arbejde, er 180 medarbejdere tilbage i afviklingsbanken. (DAGBLADET Roskilde)

28. 10.

2008 Roskilde Bank overtages: Efter det ikke er lykkes at få bud på hele eller dele af Roskilde bank overtager Nationalbanken og Det Privat Beredskab banken med henblik på afvikling.

24. 08.

Køberbanker returnerer kunder: Frem til februar re02. turnerer køberbankerne 1.400 erhvervskunder og 6.000 privatkunder. Afviklingsbanken har herefter 5.400 erhvervskunder og 10.500 privatkunder.

11. 04.

Bankdirektør fanget i afviklingsbanken: Roskilde Banks tidligere administrerende direktør Niels Valentin Hansen er blandt de returnerede Roskilde Bank-kunder fra Nordea. (DAGBLADET Roskilde)

2009 Kundeflugt fra Roskilde Bank: Kunderne flygter fra Roskilde Bank, og det skaber travlhed hos konkurrenterne. Danske Bank har siden juli fået knap 1700 nye kunder fra Roskilde Bank. (Børsen) Konkurrenterne flokkes om Roskildekunder: Sparekassen Sjælland og Sydbank meddeler hver især, at de vil åbne en filial i Roskilde. (Børsen og DAGBLADET Roskilde)

04. 09.

Anden fyringsrunde i Roskilde Bank: Afviklingsbanken afskediger 21 medarbejdere. 248 medarbejdere arbejder pt. i Afviklingsselskabet for Roskilde Bank. (Finans nr. 2)

01.

Finansiel Stabilitet overtager Roskilde Bank: Finansiel Stabilitet overtager Roskilde Bank fra Nationalbanken. Pr. 30. juni 2009 er mellemværendet med Roskilde Bank på 22,4 mia. kr.

10. 08.

syv år efter Ny arbejdsgiver. Nye kolleger. Nyt liv. De gamle Roskilde bank medarbejdere er kommet videre med deres liv syv år efter granatchokket i sommeren 2008, hvor banken krakkede, og alt blev forandret Af Berit Villadsen

Roskilde har altid betydet noget særligt for den 36-årige Kirsten Lund. Hun voksede op 15 km udenfor byen, men Roskilde har altid været den by, hun har orienteret sig imod igennem hele sin barndom. Det var byen hun drømte om at få et hus i. Byen hun shoppede og gik i biografen i, og byen hun gik i gymnasiet i. Alting foregik i Roskilde og det blev ikke mindre efter hun begyndte med at arbejde i Roskilde Bank. Hun var stolt af at arbejde der og fortalte gerne højt og larmende om banken, og hvor glad hun var for at arbejde der. Og så krakkede den. ”Det var ligesom et granatchok. Hele ens livsgrundlag sagde bare puf og var væk. Og der gik flere år, hvor jeg tænkte, at jeg aldrig kunne drømme om at bo i den lorteby igen. Det var lidt af en personlig fornærmelse, og der gik lang tid, før, at jeg tilgav Roskilde som område. Jeg holdt mig decideret væk fra byen, og det er først indenfor de senere par år, at jeg er begyndt at tage til byen igen. Og at jeg igen er begyndt at overveje at bo der igen,” fortæller 36-årige Kirsten Lund, områdetillidsmand og senior privatrådgiver i Danske Bank i Høje Taastrup. For den tidligere fællestillidsmand i Roskilde Bank Linda Larsen var krakket også et hårdt slag. (Citatboble hæftes på her). Særligt fordi at medarbejderne en måned efter krakket blev spredt for alle vinde. Halvdelen af bankens mere end 600 medarbejdere røg til de tre køberbanker Nordea, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank og den anden halvdel til det stats-

lige afviklingsselskab for Roskilde Bank under Nationalbanken. I afviklingsselskabet for banken var fremtiden for de gamle Roskilde Bank medarbejdere på sin vis lige så uvis, som den havde været før salget af filialnettet. Det eneste, som var sikkert, var at medarbejderne skulle afvikle resterne af banken. Men hvor længe? Og ”Jeg havde det dårligt med, at jeg som fællestillidsmand ikke kunne ikke mindst hvordan? Forret- gøre mere for mine kolleger, end ningsgange blev udarbejdet jeg kunne. Så der gik nok et par år, løbende i afviklingsforløbet før jeg var ovenpå igen og havde og ændret måned for måned. fået selvtilliden retur” Det var lear-ning by doing. Og Linda Larsen privatrådgiver i Nordea. for Klaus Lüth i bankens erhvervsafdeling i Glostrup var det en stor omvæltning fra den ene dag til den anden at skulle afvikle kunder, fremfor at opsøge og udvikle dem. ”Det var en ret speciel arbejdsplads. Man skulle kunne tåle at være der. Det var ikke altid lutter lagkage. Du jublede den dag, du kom af med noget levedygtigt, som du kunne se kunne leve videre et andet sted. Men det var en barsk hverdag, og det fik os til at rykke tættere sammen. Vi havde en meget speciel humor derinde. Vi skulle jo også have det lidt sjovt, De overtagne filialer, som stadig eksisterer: (de røde eksisterer ikke længere) Nordea: Algade i Roskilde, Ringsted, Greve, Køge, Solrød, Taastrup, Osted, Kirke Hyllinge, Hyrdehøj Spar Nord Bank: Holbæk, Helsingør, Hvalsø, Svogerslev, Køgevej, Jyllinge, Himmelev (sidstnævnte tre er fusioneret og udgør bankens nye Roskilde afdeling på Københavnsvej) Arbejdernes Landsbank: København, Kalundborg, Lyngby, Frederikssund, Ro’s Torv i Roskilde. (alle eksisterer stadig i dag)

Finans Maj 2015

roskilde bank

Roskilde Bank afleverer sin banklicens: Den 127-årige Roskilde Bank afleverer sin banklicens. Bankresterne samles med resterne fra Fionia Bank og EBH Bank i Finansiel Stabilitets FS Finans. (DAGBLADET Roskilde)

03. 06.

2010

2012

2011 Arbejdernes Landsbank overtager kunder og medarbejdere: Arbejdernes Landsbank overtager 4000 privatkunder og seks medarbejdere fra Roskilde Bank under Finansiel Stabilitet.

trods alt,” fortæller 56-årige Klaus Lüth, tidligere kundechef i Finansiel Stabilitet og ledig.

Filialsalgets tabere og vindere Det var meget tilfældighedernes spil, hvor bankens medarbejdere endte. Sofia Rosendal Di Pilla valgte ubevidst selv sin fremtidige arbejdsgiver. Dagen før offentliggørelsen af salget af bankens filialnet valgte hun at rykke fra bankens filial i Solrød til Himmelev. ”Da meddelelsen kom, sad jeg stadig sammen med mine kolleger i Solrød, der skulle til Nordea, og der var stemningen lidt mat. Det var lidt underligt, især fordi min nye filial i Himmelev røg til Spar Nord, og os, der skulle til Spar Nord, sad på det tidspunkt med armene over hovedet. Vi var glade, fordi Spar Nord var en lokalbank og derfor mere lignede Roskilde Bank end de to andre køberbanker”, fortæller den 33-årige privatrådgiver Sofia Rosendal Di Pilla fra Spar Nord Bank i Roskilde. Erhvervsrådgiver Henrik Haugsted Pihl fra Roskilde Banks to-år gamle Frederikssundsafdeling røg til Arbejdernes Landsbank. Et skifte han som erhvervsrådgiver ikke havde set komme. Men han tog den nye arbejdsgiver som en udfordring og var lettet over i det hele taget at have et arbejde. Og han er stadig erhvervsrådgiver i banken i dag. En svær overgang Syv år efter krakket har de gamle Roskilde Bank medarbejdere rykket meget rundt. Nogle har skiftet filialer eller arbejdsfunktioner og andre arbejdsgiver. Størstedelen af medarbejderne i køberbankerne er blevet. Det gælder også Linda Larsen, som sidder i Roskilde Banks gamle hovedsæde i Algade 16, som i dag er blevet delt mellem Nordea og Arbejdernes Landsbank. De mange omrokeringer har betydet udskiftninger i kundeporteføljen. Og selvom det kan være hårdt at starte op forfra, har det for Linda været en befrielse. ”Kunderne mistede mange penge. Og jeg havde det i lang tid efter sådan, at når jeg ekspederede dem, var det sådan lidt undskyldende og underdanigt overfor dem. Det var lidt ubehageligt. Du havde jo siddet og anbefalet nogle ting, som måske viste sig ikke at være det allerbedste for dem. Så det har faktisk været rigtig, rigtig dejligt at overtage en ny kunde-

Finansiel Stabilitet forlader Roskilde: 100 medarbejdere fra Finansiel Stabilitet i Roskilde rykker med deres gamle kunder til København. FS Finans har 1700 kunder tilbage, ca. halvdelen er fra Roskilde Bank (DAGBLADET Roskilde)

03. 04.

20. 01.

”Det var nye systemer og meget, meget vrede kunder, så det var helt forfærdeligt til at starte med. Vi fik så meget skældud, at man tror det er løgn. Jeg selv fik en ny portefølje, så jeg har haft det meget nemmere end dem, der har været i Roskilde Bank i mange, mange år”

portefølje”, fortæller Linda Larsen fra Nordea. For Sofia Rosendal Di Pilla fra Spar Nord Bank var det Sofia Rosendal Di Pilla fra Spar Nord. første år særligt hårdt. Udover mange kunder havde mistet mange penge, havde medarbejderne også udfordringen med at konvertere kunderne til et nyt it-system, da Spar Nord Bank dengang var SDC-kunde, så det var en svær overgang. ”Det var nye systemer og meget, meget vrede kunder, så det var helt forfærdeligt til at starte med. Vi fik så meget skældud, at man tror det er løgn. Jeg selv fik en ny portefølje, så jeg har haft det meget nemmere end dem, der har været i Roskilde Bank i mange, mange år”, fortæller Sofia Rosendal Di Pilla fra Spar Nord. Uanset hvor Roskilde Bank medarbejderne er i dag, husker de stadig banken som et fantastisk sted med en helt særlig kultur og en fælles ånd, de har haft svært ved at finde andre steder. ”Der var ikke nogen, der var mere end andre i Roskilde Bank. Vi løftede i flok, uanset om du var direktør eller rengøringsmedarbejder,” Per Frostholm Laursen, servicetekniker i Finansiel Stabilitet. Banken var et sted hvor hver medarbejder var en investering, der løbende blev plejet. Der var champagne hvert nytår, påskeæg til påske og julegave til det årlige julearrangement den 23. december, hvor størstedelen af bankens medarbejdere troligt stillede op i hovedsædet kl. 7.00. Selvom kollegerne i dag er spredt for alle vinde, er der flere, som stadig følger hinanden enten fysisk i kaffeklubber eller mere virtuelt via Facebook eller LinkedIn. Kirsten Lund har hjulpet en tidligere kollega med at komme til Danske Bank, hvor hun selv er i dag. Spørger du hende, om hun igen ville tage rejsen med Roskilde Bank igen både før og efter krakket, så er svaret ja. ”Der kommer lidt hår på brystet af sådan en oplevelse. Den gør, at katastrofer bliver sat lidt i relief. Ja, min arbejdsplads døde, men min karriere døde ikke, og jeg døde heller ikke som menneske. Verden går ikke i stå, fordi ens arbejdsplads går ned, og skulle der komme en omstrukturering her, hvor jeg sidder i dag – så overlever jeg det nok,” siger Kirsten Lund. ¢

Finans Maj 2015

Kernekraft skal omsættes til øget regnekraft Lykkes det forskere fra HIPERFIT at finde nøglen til, at kernerne i vores computere kan arbejde parallelt i stedet for at vente på hinandens udregninger, vil landets banker kunne foretage store risikoberegninger på langt kortere tid. Resultaterne er begyndt at vise sig Af Hans-Henrik Lærke / Foto: Mads teglers

Det er lidt fjollet, hvis man forestiller sig en general, der råder over en stor hær, hvor kun en brøkdel af tropperne adlyder befalingerne, mens resten bare står og glor. Ikke desto mindre kan nutidens computere sammenlignes med sådan en situation. ”Man skal forestille sig, at fire soldater arbejder helt vildt meget, mens alle de andre ingenting laver – absolut ingenting”, siger Fritz Henglein, professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet og leder af HIPERFIT (High Performance Computing for Finansial Information Technology), som på femte år forsker i udviklingen af fremtidens parallelle computere, så kernerne kan arbejde simultant og øge hastigheden i beregningerne. Åbner man joblisten (task-manager) på sin computer, kan man under ”ydeevne” se, hvor meget af computerens arbejdskraft der er i brug. For at holde fast i sammenligningen med generalen, som ikke får hele hæren til at arbejde samtidig, skal man forestille sig, at der ikke bare er to eller fire vinduer, som viser computerens ydeevne, men en hel skærmfuld på måske 1.500 kerner. Fire af dem pukler af sted, de resterende står stille. Situationen i dag er, at en stor beregning stykkes op i mange mindre bidder, fordi et led først skal afsluttes, inden næste kan påbegyndes. Ideelt ville samtlige kerner arbejde samtidig, men det er vanskeligt på en pålidelig måde at skabe parallelitet og derved udnytte kernekraften optimalt. Men der arbejdes på højtryk. ”Vi skal formulere en instruktionsmanual til generalen, så hele styrken kan arbejde samtidig”, siger Fritz Henglein, der

sammen med det øvrige team af professorer og ph.d.er arbejder med at udvikle et nyt programmeringssprog. Arbejdsopgaven for programmøren lyder på at skrive en algoritme, som ikke skal tage hensyn til, hvor mange kerner der skal arbejde sammen, den del af udfordringen skal HIPERFIT løse. Hvis det ambitiøse forskningsprojekt, der blev indledt i 2010 og slutter i 2016, lykkes, vil det kunne får stor betydning for bankverdenen.

Godt på vej Med øget regnekraft bliver det nemlig muligt at foretage risikoberegninger betydeligt hurtigere, end det er tilfældet i dag. Og forskernes arbejde har allerede kastet resultater af sig. ”Vi har udviklet software til en sammenlignelig pris, i forhold til det bankerne har i dag. Det er 500 gange speed up i forhold til det, man bruger nu”, siger HIPERFITs centerchef Martin Elsman. Selvom programmet stadig skal modnes, inden det er klar til drift, så øger de foreløbige resultater optimismen med hensyn til udsigterne til en dag at kunne indberegne et utal af faktorer, som har afgørende indflydelse på, om et lån eller en investering er en fornuftig idé – både for pengeinstituttet og for kunden. Hurtigere og mere omfattende beregninger vil nemlig kunne opstille millionvis af sandsynlige fremtidsscenarier, der kan tages afsæt i, når udsigterne for et lån eller en investering skal vurderes. Overblikket skal hjælpe til at minimere risikoen for at begå fejl, hvad end det drejer sig om private boliglån på to millioner eller virksomhedslån på to milliarder. Værktøjet, som skal kunne levere detaljerede oplysninger til

Finans Maj 2015

bankerne, hedder stokastisk simulering, der ved matematiske og statistiske metoder beregner massevis af mulige fremtidsscenarier, der omfatter hensyntagen til aktiens seneste udsving, landets renteudvikling, inflation og udviklinger i verdensmarkedet. Men også en mængde data af personlig karakter kan blive inddraget, så man kan sammenligne med andre personer, der har en lignende profil, i forhold til job, uddannelse, alder, økonomisk adfærd og så videre. Det vil i givet fald skabe fokus omkring sikkerheden, når sensitive oplysninger tages i brug. Og hos HIPERFIT forestiller man sig, at der vil komme reguleringer af databeskyttelse, så der bliver fundet en balance mellem maksimering af data og minimering af læk. ”Det vil komme til en politisk vurdering af, præcis hvad bankerne skal have adgang til”, siger Martin Elsman, mens Fritz Henglein tænker højt: ”Hvor meget skal udleveres for at få et lån? Skal man eksempelvis fremvise sin Facebook-profil?”

Enormt potentiale Teknikkerne, der skal bruges, findes i princippet allerede, og fra computerspilsverdenen er det velkendt, at der ligger meget regnekraft i grafikkortene, men endnu er der et stykke vej, før HIPERFIT eller andre udviklere og forskergrupper finder løsningen. Der arbejdes nemlig meget på parallelitet, da beregning af store mængder data kan have stor indvirkning på mange andre brancher end blot den finansielle. Eksempelvis vil klimaberegninger og vejrudsiger samt den medicinske verden kunne

Centerleder Martin Elsman (tv.) og professor Frit Henglein står i spidsen for arbejdet, der forhåbentlig ender ud med at kunne benytte de uudnyttede muligheder i vores computere.

nyde godt af forøget hastighed. ”De problemer, vi står over for i dag, og som tager cirka en time at løse, vil i fremtiden tage et minut”, vurderer Fritz Henglein, som påpeger, at nye udfordringer byder sig til, som så igen vil tage en times tid at løse. Men finder forskerne løsningen på, hvordan 1.500, 15.000 eller 100.000 kerner arbejder parallelt, så kan udfordringerne så at sige bare komme an. Uanset arbejdsområde vil programmeringssproget arbejde på samme måde med de mange data. Men da programmet ikke ved, hvad det er, det beregner, er det nødvendigt med skarpt fokus på, at analysen bliver udtrykt på en forståelig måde, når resultaterne skal fortolkes. I mange andre sammenhænge er analyser ikke det vigtigste, det er derimod den rå regnekraft og den øgede hastighed. Noget, enhver computerejer kan se frem til. ”En dag – om 10 år måske – vil vi alle have det i vores computere uden at vide det”, spår Fritz Henglein. HIPERFIT er et forskningsprojekt, som Københavns Universitet og CFIR står bag. Fra SimCorp, Danske Bank, Nordea og Nykredit får forskergruppen benchmarks, så arbejdet er målrettet de problemstillinger, som virksomhederne oplever. Budgettet for HIPERFITs seks år lange arbejde ligger på 31,4 mio. kr. ¢

klumme

Finans Maj 2015

Det hele ligger i drømmen Fintechiværksætterne har en ny drøm, de søger at realisere, mens de etablerede banker har en gammel drøm, de prøver at beskytte Af Nils Elmark

Journalist og fremtidsforsker Nils Elmark med speciale i finansielle servicer vil fremover skrive klummer om nye, internationale finanstendenser. Han har for nylig etableret BankingLab. london, der er en kreativ inkubator, som indsamler internationale finansten denser og danner rammen for finansiel ideudvikling.

kernes kunder, hvad de bruger deres penge til. Pengene strømmer ind til de unge fintech-startups i London! Har man en ny god idé til, hvor”Det er fantastisk”, sagde Menigas repræsentdan man kan plukke forretning ud af de etableant. ”Vi har nu 25 millioner brugere på vort sysrede banker ved at anvende ny teknologi eller tem, og vi udvider hele tiden. For få år siden sad vi ved køkkenbordet, nu arbejder jeg her midt skabe et nyt marked, som de eksisterende finani Londons finanskvarter. Det er som en drøm”. sielle institutioner har overset, står stribevis af investorer klar med millioner af pund. Sidste år Samme mønster gentoges overalt på etagen: investerede venturefondene over tre milliarder Her var hollænderne med et system, der leverer kroner i Londons fintechscene. data på fast ejendom. De vokser eksponentielt og har tidoblet omsætningen på bare et år. ”Vi Over for de unge finansielle iværksættere står de store bankers innovationschefer, der kæmper kan blive verdensomspændende”, sagde hollænen hård kamp for at forandre bankerne indefra. deren. Ved siden af ham stod en russer, som i Deres vanskeligheder består ikke i at få nye spænflere år sad og sled buksebagen blank i Morgan dende ideer; det er de efterhånden blevet gode Stanleys dokumentationsafdeling i skyskraberen til. Det svære er at blive hørt i organisationen og på den anden side af kanalen; nu har han udfå opbakning til at føre de nye ideer ud i livet. viklet et nyt intelligent system til udformning af På den seneste Future Money-konference i erhvervskontrakter. Behovet for sådan et konLondons finanskvarter i Canary Wharf trakthåndteringssystem er enormt, "De etablerede banker havde jeg mulighed for at opleve de og han får støtte af folk fra nogle fyrer mennesker for af verdens største banker. etablerede banker og de unge fintechstart-ups side om side. Alle de sædForskellen på den etablerede at reducere omkostvanlige ”talking heads” fra de store ningerne; iværksætterne finansverden og de unge fintechbanker og finansorganisationer havde søger kapital for at start-ups er til at tage og føle på. kapret hovedscenen i East Wintergaransætte mennesker." På hovedscenen taler de etablerden på Bank Street og talte klogt med ede banker om at innovere for at beholde deres kunder. Blandt opstartsvirksomhinanden om, hvad man skal gøre for at holde på kunderne og fastholde bankernes marked. Ingen hederne taler de alle om nye kunder. De etabletalte om at holde på medarbejderne. rede banker fyrer mennesker for at reducere Der var ærlig talt ikke noget nyt at hente her, omkostningerne; iværksætterne søger kapital så jeg gik i stedet op til ”galleriet” på første sal, for at ansætte mennesker. Men det, der er afhvor et dusin nye start-ups havde fået lov til at gørende, er drømmen. Iværksætterne har en præsentere deres firmaer og forretningsideer. ny drøm, de søger at realisere; de andre har en Mit første møde var med den franske start-up gammel drøm, de prøver at beskytte. Mangopay, som har udviklet et betalingsmodul I sin nye bog, ”Zero to One”, skriver PayPals til crowdfundingsites og virksomheder i den nye stifter, Peter Thiel, at Vestens erhvervsliv er ”udefiSharing Economy: ”Vi startede i 2013, og året neret optimistisk”: Virksomhederne tror, at det vil gå godt i fremtiden, men de ved ikke, hvad fremefter havde vi 100 kunder”, sagde den unge mand på standen. ”Nu – yderligere 12 måneder senere tiden bringer. Derfor skærer de ind til benet og – har vi 500 kunder, der tilsammen formidler 100 søger at være fleksible, så de kan reagere på foranmillioner euro om året gennem vort system”. dringer. Over for dem står de unge fintech-start-ups. Jeg fortsatte til det islandske firma Meniga, som De er ”definerede optimister” – de tror, at fremudvikler såkaldt ”personal finance management”tiden er god, og de ved, hvad den skal indeholde. software, der er implementeret i banksystemer Det er her, hele forskellen på den nye og den verden over, og som blandt andet fortæller bangamle finansverden ligger. ¢

DIp Lo m

Erhvervsøkonomi, HD 2.del

Finansiel rådgivning –en sikker investering i din fremtid

Investér i din humane kapital På specialet i Finansiel rådgivning er der fokus på den viden samt de færdigheder og kompetencer, som en kunderådgiver inden for finansiel virksomhed skal være i besiddelse af.

Sted

HD 2. del Finansiel rådgivning er en to-årig deltidsuddannelse, som henvender sig til: ❚ Medarbejdere indenfor bank, pension, forsikring eller realkredit, der rådgiver private og/eller små og mellemstore virksomheder. ❚ Potentielle ledere eller projektledere i den finansielle sektor. ❚ Andre faggrupper, der ønsker indsigt i finansiel rådgivning.

❚ Ansøgningfrist: 1. august ❚ Studiestart: 1. september

Mange danske erhvervsfolk har skabt deres karriere på baggrund af HD-uddannelsen. Valget af specialestudium sker i mange tilfælde ud fra den pågældendes jobfunktion, mens det i andre tilfælde udelukkende sker ud fra interesse og ønske om et nyt jobområde. HD-studiet er således i nogle tilfælde udgangspunkt for et jobskifte. En gennemført HD-uddannelse kvalificerer til varetagelse af lederfunktioner, såvel i det private som i den offentlige sektor.

Uddannelse i international klasse Underviserne er højprofilerede forskere, der har fingrende helt nede i den nyeste forskning. De indgår i et større internationalt netværk, der sikrer, at de hele tiden er opdateret. Undervisningen tager således udgangspunkt i forskningsresultater med direkte relevans for praksis.

F o r s kn i n g s b a s er et

Syddansk Universitet udbyder undervisning i følgende byer ❚ Roskilde og Næstved ❚ Kolding

Adgangskrav Adgang til HD 2. del kræver en af følgende uddannelser: ❚ HD 1. del ❚ Erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse ❚ Relevant akademiuddannelse (KVU) eller videregående voksenuddannelse (VVU) på HD 1. dels niveau Uanset adgangsgivende uddannelse, så skal du have minimum to års relevant erhvervserfaring.

Kontakt Du kan få besvaret spørgsmål om HD 2. del i Finansiel rådgivning ved at ringe på tlf. 65 50 91 27 eller skrive til hdfr@sam.sdu.dk Læs mere på ➜ www.sdu.dk/hd/finansiel

eFte r u d d a n n els e

Internationalt

Finans Maj 2015

Et par foruroligende facts om aktier

af de administrerende direktører ville afstå fra omkostninger, der skaber innovation, hvis det gik ud over deres honorar. Urovækkende er også tal fra the Office of Financial Research, USA, der i en nyligt udgivet rapport er kommet frem til, at priserne på aktiemarkedet godt nok er steget den seneste tid, fordi indtjeningen er øget. Men profitmargenerne er steget, ikke fordi økonomien boomer, og der sælges mere, men fordi virksomhederne har skåret i omkost-

Administrerende direktører, som får en del af deres betaling i aktier, er mere optaget af at score de gode tal på kort sigt end af at træffe gode beslutninger for deres virksomhed. Ifølge ugemagasinet Time viser en undersøgelse fra National Bureau of Economic Research, at 80 procent

ningerne, fyret medarbejdere og holdt lønningerne nede – ikke fordi de har investeret i nye virksomheder, forskning eller udvikling.

Fagre ny verden på vej

”Fintech er det største tilbageværende uudnyttede område på internettet, og det repræsenterer massive muligheder over hele Europa, Latinamerika og især i Asien, lyder det fra Mads Faurholt-Jørgensen, der har succes med at være fintechiværksætter Læg mærke til navnet: Mads Faur-

er vurderet til en milliard kroner – sta-

holt-Jørgensen. Han har på få år som

dig ifølge Berlingske Business.

medstifter af Nova Founders Capital

”Fintech er det største tilbage-

for alvor taget hul på udfordringen

værende uudnyttede område på inter-

med at etablere virksomheder, der

nettet, og det repræsenterer massive

vil koble finansielle transaktioner til

muligheder over hele Europa, Latin-

de muligheder, internettet byder på.

amerika og især i Asien. Vi har iden-

Han vil skabe fintechvirksomheder –

tificeret forretningsmuligheder i

financial technology – og er allerede

finansielle internetløsninger for to mil-

godt i gang med de første 30 virksom-

liarder dollar, og vi tror fuldt og fast på,

heder fordelt over hele verden, men

at de næste techsuperstars vil komme

med fokus på Sydøstasien.

fra fintech-industrien”, sagde Mads

Mads Faurholt-Jørgensen er dansker og bare 30 år, men han har ifølge

Faurholt-Jørgensen til Techinasia.com sidste år.

Berlingske Business sammen med sine

Nova Founders Capital, hvis hoved-

partnere netop hentet 300 millioner kro-

sæde ligger i Hongkong, investerer både

ner hos blandt andet Goldman Sachs.

i eksisterende virksomheder og opbyg-

Sidste år investerede Pacific Century

ger nye. Det er onlinevirksomheder, der

Group (etableret af Richard Li, søn af

blandt andet tilbyder sammenligninger

Asiens rigeste mand) 50 millioner dol-

af finansielle produkter, elektroniske

lar i foretagendet, der nu beskæftiger

fakturasystemer og forsikringer.

500 medarbejdere over hele verden og

GE Capital skræller af For et år siden solgte GE Capital sine

ville reducere sine finansielle aktiviteter til

Financial Times vurderer, at det også hand-

bankaktiviteter i Danmark, Sverige og

blot omkring 25 procent af det nuværende

ler om det meget skrappere tilsyn og kapi-

Norge, kendt under navnet GE Money

niveau fra 363 milliarder dollar til 90 mil-

talkrav, som den amerikanske kongres ved-

Bank, til spanske Banco Santander. Det

liarder dollar.

tog for systemisk vigtige finansielle insti-

var et af de første skridt mod det, der ser

Financial Times kalder udmeldingen

ud til at være målet: at skrælle flere af de

næste skridt i en større reorganisering af

finansielle aktiviteter af det store ameri-

den finansielle sektor i USA dikteret af den

kanske konglomerat for i stedet at kon-

amerikanske regering.

centrere sig om de industriaktiviteter, der var udgangspunktet. I april meddelte GE, at konglomeratet

Ifølge GE handler det mest om, at man har fået nogle meget favorable bud på flere af de finansielle aktiviteter, men

tutioner (SIFI’er). GE er én af de fire amerikanske ikkebanker, der er udpeget som SIFI.

Af Elisabeth Teisen, illustration: Mikkel Hennssel

Arbejdspladsen

Finans Maj 2015

Positiv energi er guld værd Nyansættelser, solide tal på bundlinjen og en succesfuld filialudvidelse er blandt årsagerne til den gode stemning, som hersker i Nordfyns Bank. Igen i år skal nye kolleger bydes velkommen Af Hans-Henrik Lærke / Foto: Kaare Viemose

Det er bestemt ikke det generelle billede i banksektoren, at der skal hentes flere stole til frokostlokalet, for at alle medarbejderne kan få plads ved bordet. Mange steder bliver der reduceret i staben, men ikke i Nordfyns Bank. ”I løse tal har vi ansat 20-25 nye de sidste tre-fire år. Og i år skal vi have tilgang af mindst to, der kommer til at sidde i Bogense, ’så hovedet følger med kroppen’”, som direktør Holger Bruun udtrykker sig om opgraderingen af staben i Nordfyns Banks hovedsæde i Bogense. Ræsonnementet bag den voksende medarbejderflok er temmelig simpel. ”Det er egentlig så enkelt, at hvis vi

kan se, at vi kan tjene penge på sigt, så ansætter vi”, lyder det kort og godt fra direktøren. Det er tilsyneladende lykkedes ganske fornuftigt det sidste års tid, hvis man kigger på nogle af de tal, som blev præsenteret på generalforsamlingen 18. marts. Eksempelvis præsterede Nordfyns Bank i 2014 en stigning på 11,2 procent i gebyr- og produktionsindtægter i forhold til året forinden. Stigningen er ikke et enkeltstående tilfælde. Overhovedet ikke. Det var fjerde år i streg, at en stigning i den størrelsesorden kunne fremlægges. Desuden var bankens bundlinje blevet 22 procent bedre end i 2013.

Stemningen på generalforsamlingen var – ikke overraskende – god ifølge direktøren, som hurtigt sender æren for det fine regnskab videre til de rette vedkommende. ”Det er medarbejderne, som skaber resultaterne”, lyder det fra Holger Bruun.

Nyansættelser en masse Bag tallene på generalforsamlingen gemmer sig historien om en stor kundetilgang, og til at servicere dem har man også måttet opruste på medarbejderfronten, hvorfor omkostningerne er steget med 12 procent. Det ligger dog helt i tråd med Nordfyns Banks forventninger.

Finans Maj 2015

Tilgang af medarbejdere gør nemlig, at vækststrategien kan fastholdes, men mindst lige så vigtig er den energi, som det genererer at ansætte frem for at afskedige. ”Det er utrolig vigtigt, at man ikke skal tænke i negative baner, men i stedet vende den om. Positiv energi er guld værd. Det giver gnist og gejst”, siger direktøren. Holger Bruun, der satte sig i direktørsædet i 2009, ser tilbage på en udvikling i banken, som han ikke tror stopper foreløbigt, fordi der stadig er et kæmpe potentiale for at skaffe kunder til banken. Blandt andet i Odense-forstaden Dalum, hvor Nordfyns Bank rykkede ind i efteråret 2013.

Ny filial – nul kunder I den fynske hovedstad var Nordfyns Bank allerede repræsenteret med filialer i Skibhus og Tarup, men man øjnede en mulighed for at udvide på privatkundefronten. Det krævede dog hårdt arbejde, fordi den nye filial startede fra bunden. ”Vi overtog medarbejderne, men ikke kunderne. Det var fra scratch. Derfor arbejder vi udelukkende med kundeudvidelse. Vi skal have sul på kroppen”, fortæller filialdirektør Henrik Lorentzen, der selv var én af fire medarbejdere, som Nordfyns Bank overtog fra Lemvig-baserede Vestjysk Bank, der flyttede vestover og afhændede lokalerne på Dalumvej 30 sydvest for Odense. Efter halvandet år kan filialdirektøren med tilfredshed gøre status over kundetilgangen, men der er plads til flere. ”Jeg er fint tilfreds med flowet, men vi skal bruge mange kunder endnu. Alle kan tage flere kunder ind i deres portefølje”, lyder meldingen. Men der er rift om kunderne sydvest for Odense. På en gåtur ad Dalumvej støder man på ikke færre end otte forskellige banker, som alle efterstræber beboernes gunst. Det skal man være sig pinligt bevidst og dernæst lægge sine planer efter, som i Nordfyns Bank er udkrystalliseret i kodeordene tilgængelighed, kompetence og engagement. ”Vi forsøger at omfavne kunderne på den bedst mulige måde. Vi vil gerne kunne sige til dem: ’At du kom, er det bedste, der er sket på min arbejdsdag’”, forklarer Henrik Lorentzen, som ikke mener, at det er på produkterne, han

Arbejdspladsen

Nordfyns Bank afdeling i Dalum er kommet meget fornuftig fra start. Filialdirektør Henrik Lorentzen kan konstaterer, at kundetilstrømningen er god, og at bankens fremstød i lokalsamfundet bærer frugt.

og kollegerne skal banke konkurrenterne, der kan levere tilsvarende tilbud til kunderne. ”Grundlæggende kan vi det samme. Derfor skal vi gøre os til på en anden måde, så vi står forrest i køen, når kunderne skifter bank”, siger han og peger på nytårskur, boligaften for førstegangskøbere og samarbejdsaftaler med lokale idrætsforeninger som eksempler på nogle af bankens charmeoffensiver. Virker taktikken så? ”Filialen åbnede i november 2013, og allerede i dag går den stort set i nul. Det er to år hurtigere end normalt”, fortæller Holger Bruun med stor tilfredshed om Dalum-eventyret.

Lysten til fremstød er afgørende Nordfyns Banks ønske om at være lokalbank plus nødvendigheden af at vise

ansigt i det nære samfund smitter i dén grad også af på de kvalifikationer, som Henrik Lorentzen efterspørger, når nye kolleger ses an. ”Det skal være en kollega, som holder sig fra fnidder, men bidrager til den gode stemning. Harmoni er vigtigt i medarbejderflokken. Snakketøjet skal være i orden, og så er det vigtigt med lyst til at deltage i arrangementer foruden pionerånd”, siger han og henviser til, at det er ingredienserne for at kunne ”omfavne deres kunder på en ganske særlig måde”. Senest han befandt sig i en ansættelsessituation og ledte efter ovennævnte karaktertræk, var i slutningen af 2014, da medarbejder nummer seks skulle findes til afdelingen. Dermed blev endnu et af bankens otte arbejdsborde besat. Om de to resterende tomme pladser også på et tidspunkt får en fast tilknyttet rådgiver, afhænger af kundetilgangen. Hovedparten af de nye kunder kommer fra de store banker, som de af forskellige årsager har valgt at vende ryggen. Kan Nordfyns Bank blive ved med at opsamle kunder fra denne gruppe, er det ikke usandsynligt, at de to tomme arbejdsborde vil få tilknyttet en fast rådgiver. ¢

Arbejdspladsen

Finans Maj 2015

Tiltrukket af kort kommandovej Det var blevet tid til forandring for Søren Overgaard. Så efter ni år i Spar Nord skiftede han til en stilling som kunderådgiver i Nordfyns Banks nyeste filial i Dalum Af Hans-Henrik Lærke

”Jeg trængte til nye udfordringer”, siger 49-årige Søren Overgaard om baggrunden for sit jobskifte fra Spar Nord i Odense til Nordfyns Bank i Odense-forstaden Dalum. Og nye udfordringer er lige netop, hvad han har fået i jobbet, som han begyndte på den første arbejdsdag i 2015. ”Hele afdelingen i Dalum er ny, så kundeporteføljen er ikke fyldt. Det går planmæssigt fremad, men det tager tid. Jeg regner med, at den er fyldt op om 3-4 år”, fortæller Søren Overgaard, der startede op uden én eneste kunde. Kundehvervning har været det altoverskyggende tema i filialen i Dalum siden opstarten den 1. november 2013. Dengang blev lokalerne overtaget fra Vestjysk Bank, men det blev kunderne ikke. For at skaffe kunder til filialen er en del af Sørens jobbeskrivelse at tage del i sociale aktiviteter, hvor chancerne opstår for at komme i kontakt med fremtidige potentielle kunder. Næste arrangement er et motionsløb i samarbejde med Odense Zoo, hvor Søren Overgaard også skal snøre løbeskoene, hvis altså hans nyopererede knæ kan holde til det.

Tæt på kolleger, chef og direktør De nye jobmæssige udfordringer i banklokalerne i Dalum er startet godt for Søren Overgaard. ”Det har været nogle gode første måneder. Det er dejligt at være i en lille organisation, hvor alle kender alle. Det er også rart med den korte vej fra skrivebordet til chefens kontor. Kommandovejen er kort, så der kan hurtigt trækkes i trådene, når det er nødvendigt”, fortæller Søren Overgaard, der ved sin ankomst til Nordfyns Bank også oplevede, at direktørens dør stod åben for ham.

”Kort inde i min ansættelse var jeg rundt i bankens øvrige filialer, blandt andet i Bogense, hvor vores direktør, Holger Bruun, har kontor. Han havde afsat en time til at snakke med mig. Det skete ikke dengang i Danske Bank, fortæller Søren efterfulgt af et lille grin og med en klar hentydning til sin indtræden i bankverdenen i slut-80’erne, hvor han blev udlært i Handelsbanken, som senere blev en del af netop Danske Bank. I sit nye arbejde i Nordfyns Bank har han endvidere fundet et arbejdsmiljø, hvor den endnu ikke fyldte kundeportefølje levner tid til at drikke en kop kaffe med kollegerne og tage en snak om vind og vejr. Noget, som ”det er mange år siden, der var tid til”, bemærker han.

Positiv stemning I modsætning til andre af landets banker vokser staben af medarbejdere i Nordfyns Bank. Og fraværet af en overhængende fyringsrunde skaber et godt psykisk arbejdsmiljø. ”Det er tegn på en positiv udvikling. Der er ikke en tankegang om nedskæringer, hvor man tænker på, hvem der bliver den næste, og hvem af kollegerne man skal sige farvel til næste gang. Det skaber helt klart en positiv stemning”, siger Søren Overgaard og tilføjer: ”Det er dejligt at være et sted, hvor det går den vej”. Han påpeger, at det giver sig udslag i, at der kigges fremad, så medarbejderflokken kan komme ud over stepperne. Tilgangen af nye kolleger til Nordfyns Bank har endvidere den effekt, at nye idéer og andre måder at gøre tingene på flyder til den øvrige medarbejderstab. For 29 år siden var Birgit Andersen selv ny i Nordfyns Bank. I dag er hun

Nordfyns Banks fremgang og udvidelse af medarbejderstaben betyder meget for stemningen på arbejdspladsen. For eksempel er Søren Overgaard fri for at tænke på, hvem af kollegerne han ville blive nødt til at sige farvel til , hvis en fyringsrunde var på tale.

foruden sit daglige arbejde med intern kontrol fra kontoret i Bogense også tillidskvinde og qua sin tid i Nordfyns Bank en af kulturbærerne. Hun glæder sig over at hilse nye kolleger velkommen. Ikke blot fordi det er hyggeligt, det har også faglige perspektiver. ”Nogle medarbejdere har været i Nordfyns Bank altid. Derfor er det godt og sundt, når der kommer nye kolleger med nye input. På den måde skal vi heller ikke opfinde den dybe tallerken hver gang, siger hun. Ad den vej styrkes og afstives kompetencerne i Nordfyns Bank, samtidig med at det lokale præg bliver bibeholdt. ”Jeg tror på, at vi kender kunderne, og at vi møder dem på en måde, så vi også kan se dem både i skolen og til fest”, forklarer hun om det lokalforankrede koncept, som har vist sig bæredygtigt for Nordfyns Bank. ¢

Spar penge... ... mange penge hos: 10% BONUS

BONUS

7,5%

BONUS

Vores medlemmer fik i 2014 over kr.

1,8% BONUS

15% BONUS

BONUS

194 mio. i bonus

BONUS

- og flere end 4.500 andre steder i Danmark

BONUS

10% BONUS

Meld dig ind p책 fbf.nu

Valg 2015

Finans Maj 2015

Vækst og valg og venner Ordførere fra tre partier mødtes til paneldebat om blandt andet vækst, velfærd og fagbevægelsen i Finansforbundets lokaler Af Carsten Rasmussen / Foto: Christoffer Regild

Hvis Peter Christensens parti, Venstre, danner en blå regering efter et kommende folketingsvalg, får vi en offentlig sektor med udgiftsstop, så skatter og afgifter kan sænkes for danske virksomheder. ”Den finansielle sektor er en vital del af infrastrukturen, og det er virksomheder, der skal kunne tjene penge, mange penge, så de kan give medarbejderne gode lønninger”. Det slog Venstres finansordfører og måske kommende finansminister Peter Christensen fast, da han deltog i et valgmøde i Finansforbundet. Imens vi venter på, at Helle Thorning-Schmidt (S) offentliggør en valgdato, er det ikke kun på Christiansborg, at valgkampen så småt går i gang.

Denne sidste tirsdag i april er der valgdebat i Finansforbundet, hvor tre partier er repræsenteret i et panel, hvor hovedtemaet hverken er udlændingedebatten eller diskussionen om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde, men et spørgsmål om vækst og innovation. Finansforbundet vil gerne tale vækst, sagde formand Kent Petersen, da han bød velkommen: ”Vi har den opfattelse, at finanssektoren har stor betydning for den vækst, der skal komme i samfundet”.

Fællesskab koster penge Fra start satte ordstyrer Lotte Hansen præmissen for dagens valgmøde, da hun spurgte de tre politikere, hvordan de ser, at finanssektoren kan passe ind i deres

politik. Og tilsvarende om deres forventninger til fagbevægelsen. ”Lige nu sker der alt for lidt på Christiansborg, fordi valgudsigten slører billedet. Den største udfordring er, at Danmark langsomt bliver fattigere, hvis ikke vi får væksten op og de unge ind på arbejdsmarkedet”, sagde Peter Christensen (V). Alle tre paneldeltagere talte ud fra den overbevisning, at et økonomisk opsving er i gang, hvilket jo passede fint ind i Socialdemokraternes historiefortælling om, at regeringen har truffet svære nødvendige beslutninger for at få Danmark igennem den økonomiske krise: ”Et stærkt velfærdssamfund kræver en højt prioriteret offentlig sektor, for man skal huske, at et fællesskab koster

Finans Maj 2015

Valg 2015

Politikerselfie. Fra venstre Peter Christensen(V), Lotte Hansen(ordstyrer), Mette Reissmann(A) og Nadeem Farooq(RV)

penge. Derfor skal vi ikke eksperimentere med vækst og samfund, og vi skal passe på ikke at få en ny boligboble som under den borgerlige regering i 00’erne, hvor boligpriserne gik helt amok”, sagde Mette Reissmann (A). I panelet er De Radikale repræsenteret af folketingsmedlem Nadeem Farooq, der dog ikke genopstiller til Folketinget. ”Med hensyn til arbejdspladser ser det bedre ud. Vi skal undgå en lavvækstfælde, der kan blive resultatet, hvis vi ikke løser de strukturelle problemer. Finanssektoren skal se sig selv som en vækstdriver”, sagde Farooq.

Lønninger Hvad kan hæmme væksten? Ordstyrer Lotte Hansen ville have svar på, hvad prisen på arbejdskraften betyder for væksten. ”Vækst er et mål i sig selv, og det er forudsætningen for, at vi fremover får del i goderne. Men den største trussel er, at vi i Danmark er for dyre”, svarede Peter Christensen. Mette Reissmann så anderledes på den store udfordring:

”Den største trussel er, at folk ikke bruger de penge, der kan drive væksten frem. Der skal ikke være et bureaukratisk pres, så vi hæmmer væksten for små og mellemstore virksomheder, og derfor må den finansielle sektor være vågen og parat til at låne penge ud”, sagde hun og tilføjede, at nye digitale finansielle løsninger, FinTech-område, kan give nye arbejdspladser. Kent Petersen ser frem til, at der bliver taget hånd om det beskatningsproblem, som i dag afholder mange udenlandske investorer fra at lade deres kapital forvalte af danske kapitalforvaltere. Finansforbundets formand ser København som en kapitalforvaltningshovedstad, hvilket venstremanden Peter Christensen støttede varmt.

Fagbevægelsens ønsker Det er kun en uge siden, at de to hovedorganisationer LO og FTF lancerede kampagnen ”Sammen skaber vi værdi”, der på papiret bakkes op af omkring 1,5 millioner lønmodtagere, og det fik ordstyrer Lotte Hansen til at forlange svar på, hvordan den danske fagbevægelse

kan være med til at skabe vækst. ”Vi har stillet 22 forslag. Blandt andet om lempeligere deponeringsregler, en investeringsplan, der skal skabe nye job, løft i uddannelsesindsatsen og positiv vækst i den offentlige sektor. Men vi kommer ikke til at konkurrere på lønnen i Danmark, hvor skattetrykket er højt”, sagde Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der gerne ser, at de politiske partier kan finde inspiration i det nye udspil – uanset hvilken politisk farve der er i regering efter valget. ”Ansvarlighed er mit ønske til fagbevægelsen. Skulle vi vinde valget, efterspørger vi ikke trepartsforhandlinger, for det kræver nemlig, at alle vil give noget til bordet”, sagde Peter Christensen uden at komme i nærkamp. Socialdemokraterne vil altid gerne samarbejde med fagbevægelsen, og LO og FTF har mange gode forslag, sagde Mette Reissmann: ”Vi skal have alle med i Danmark, og det handler om at blive uddannet. Hvis vi ikke hele tiden presser på for uddannelse, kommer der stagnation”. ¢

Karriere

Finans Maj 2015

Finansmand og kunstner Det har aldrig været enten-eller for Hans Christian Errebo. Han har hele sit arbejdsliv dyrket både det kreative og det rationelle og opfordrer flere bankfolk til at tage den kreative højre hjernehalvdel med på arbejde Af Birgitte Aabo, freelancejournalist / Foto: Mads teglers

”Er du ikke bange for lige pludselig at løbe tør for idéer?” Det spørgsmål er kunstneren Hans Christian Errebo ofte blevet stillet af erhvervsfolk, der ikke i det daglige beskæftiger sig med noget kreativt. Svaret er et klart nej. ”Når du arbejder kreativt og bruger tid på at skabe, virkelig har fingrene i det og bliver opslugt, bliver det selvforstærkende. Jo mere du skaber, des mere kan du også skabe – det er en spiral, der beriger sig selv. Derfor løber jeg heller aldrig tør for idéer”, siger den 73-årige kunstner med overbevisning. Hans Christian Errebo har gennem tiden holdt mange foredrag og events for erhvervsfolk og er stadig særdeles aktiv. Han har eget atelier på Christianshavn og udstiller løbende. Hele sit voksenliv har han haft et ben i to lejre og dyrket en karriere som både udøvende kunstner og finansmand, og hans oplevelse er, at de to parallelle verdener har beriget hinanden for ham personligt. Af samme grund er han overbevist om, at bankansatte generelt kan have udbytte af at lukke mere op for deres kreative side. Hans Christian Errebo har selv stået for arrangementer, hvor erhvervsfolk fik udleveret lærred og pensel for at kickstarte den kreative proces, men han tror mere på at arbejde løbende med kreativitet. For eksempel ved en gang om måneden at samle alle bankens ansatte og lade dem koncentrere sig om at tænke ud af boksen og udvikle arbejdsrelaterede idéer. ”Mange af idéerne vil ikke være realistiske og må kasseres, men man skal turde slippe idérigdommen løs, for ellers får man aldrig øje på det ene guldæg af en idé mellem hundrede ubrugelige. Det kræver lidt galskab at være skabende, og galskaben er samtidig motor for en masse indfald. Den proces kan også bruges i finanslivet, for det giver afkast at

samle de to hjernehalvdele og mærke, at det hele går op i en højere enhed”, siger Hans Christian Errebo med henvisning til, at venstre hjernehalvdel er den analytiske og rationelle, højre den kreative og følelsesbetonede.

Fars forventning Der var ikke mange idéer i spil, da Hans Christian Errebo skulle vælge karrierevej. ”Min far var bankfunktionær, og der var en forventning om, at jeg fulgte i hans fodspor”, konstaterer kunstneren, der pligtskyldigt begyndte som elev i den daværende Handelsbanken. Der var også en kreativ rollemodel i hans bagland i form af morfaren, der var sølvsmed. Hans Christian Errebo var fascineret af at se ham arbejde i værkstedet, men valgte at leve op til forventningerne, selv om hverdagen i banken skulle vise sig at være hård for ham at acceptere og indordne sig under. ”Jeg trivedes ikke i banken. Dengang var der meget faste procedurer og hierarki – jeg er sikker på, at det er blevet meget bedre i dag. Men dengang syntes jeg ikke, at det kunne være rigtigt, at jeg med mine topkarakterer fra bankskolen skulle sidde og udfylde bilag efter bilag. Så efter fire-fem år i banken søgte jeg over i revision i stedet”. Nødvendig kunst Revision passede ham meget bedre, han fandt større rum for udfoldelse, både som ansat i en revisionsvirksomhed og især siden som selvstændig, men det var hele vejen igennem meget vigtigt for ham at have kunsten ved siden af. ”Jeg har altid dyrket noget kunstnerisk – fotografering, musik, maleri, skulpturer. Samtidig havde jeg i de unge år fokus på at have en fast indkomst og sikre familien via mine job i finansverdenen”, siger Hans Christian Errebo, der helst

titulerer sig kunstner og finansmand og fortsat har konsulentopgaver som revisor. Som kunstner er hans foretrukne materialer stentøjsler, jern og oliefarver, og han er blandt andet optaget af mænds og kvinders roller, reklamens magt, og hvordan mennesker i det hele taget påvirkes af samfundet omkring sig. ”Hvis jeg for tredive-fyrre år siden havde valgt at bruge al min tid på kunsten, var der en god mulighed for, at jeg havde været en anerkendt kunstner i dag. Omvendt har jeg altid været glad for min tilværelse som finansmand, og det er også den indtægt og de evner, jeg har haft med fra den side af min karriere, der har sikret mig økonomisk og fortsat gør det. Men jeg går stadig efter at blive en anerkendt kunstner, jeg arbejder konstant på sagen”. Med konstant menes, at han altid er på sporet og parat til at lade sig inspirere. Seneste konkrete eksempel var, da han og en veninde var på wellnessophold i Sverige. På stedet var der også skulpturer, som satte ham i gang med overvejelser om, hvordan han selv kunne omsætte et motiv fra nogle af sine malerier til en jernskulptur. Det hastede, for han ville have skulpturen med på en galleriudstilling i København, og fernisering var om mindre end en uge. ”Jeg gik i gang, straks jeg var hjemme. Kontaktede pladesmeden, fik skabelonen tegnet og arbejdede med smeden i værkstedet, så skulpturen kunne køres til galleriet dagen før fernisering. Det er sjovt, når inspiration opstår på den måde og kan føres ud i livet med det samme”, siger han. Skulpturen ”Catwalk” på 160 centimeter, som viser en kvindelig model i silhuet, blev også hurtigt solgt, og det er vigtigt for ham. ”Jeg vil som sagt gerne være anerkendt for min kunst, men jeg vil også gerne skovle penge ind på den. Jeg er jo ikke finansmand for ingenting”. ¢

Finans Maj 2015

Karriere

Hans Christian Errebo har hele sit voksenliv haft et ben i to lejre og dyrket en karriere som bĂĽde udĂ¸vende kunstner og finansmand

det juridiske hjørne

Finans Maj 2015

Ferie kan være kompliceret Det nye ferieår er startet, og det betyder ferie forude – men hvordan er det nu lige med reglerne?

Vi er netop gået ind i et nyt ferieår, og det er skønt at se frem imod sommeren, men feriereglerne kan være komplicerede og indviklede, og vi oplever i den forbindelse mange henvendelser fra medlemmerne, idet der kan opstå mange situationer såvel før som under ferie. Jeg vil i det følgende besvare nogle af de oftest forekommende spørgsmål, vi får fra medlemmerne. Pludselig var det 1. maj og dermed et nyt ferieår, men jeg nåede ikke at afholde min ferie optjent i forrige optjeningsår på grund af travlhed – forsvinder den så bare ud i det blå? Frygt ikke, heldigvis er der regler, der sikrer dig en del af ferien. Det følger af ferieloven og Standardoverenskomsten, at det kan aftales mellem medarbejder og arbejdsgiver, at optjent ferie ud over 20 dage samt 6. ferieuge kan overføres til det kommende ferieår. Det er dog på den betingelse, at der skal være indgået en skriftlig aftale mellem medarbejder og arbejdsgiver herom inden den 30. september i det kalenderår, hvor ferieåret udløb. Det vil sige, hvis der skal ske overførsel i år, så skal den skriftlige aftale være indgået senest den 30. september 2015. Vi har meget travlt i øjeblikket, så jeg kunne godt frygte, at min arbejdsgiver kunne finde på at bede om min hjælp i ferien, nu hvor jeg har fortalt, at vi ikke rejser udenlands – kan han virkelig det? Ferie er en menneskeret, og ferien har et rekreativt formål. Derfor er det sådan, at når en ferie først er påbegyndt, så kan den ikke afbrydes. Det er derfor vigtigt at vide, hvornår ferien egentlig starter. Efter ferieloven starter ferien først den første arbejdsdag, hvor man ville være mødt på arbejde, hvis man ikke havde ferie. Man siger ofte, at man går på ferie fredag eftermiddag, men faktisk kan man i weekenden blive kaldt på arbejde. Hvis man er på rejse i udlandet, skal man vide, at ferien faktisk ”slutter” fredag ved arbejdstids ophør, så man risikerer at blive bedt om at rejse hjem før tid. Jeg har virkelig behov for ferie i øjeblikket, men jeg oplever nogle gange, at når man får ferie og slapper af, så sker det, at man bliver syg, og det er jo virkelig ærgerligt – hvordan er reglerne om erstatningsferie? Der er forskel på, om du bliver syg før feriestart eller under

ferien. Hvis du er syg, når din ferie begynder, kan din arbejdsgiver ikke kræve, at du holder ferie. Er du syg en fredag, hvor ferien begynder om mandagen, er det en feriehindring, hvis du er syg mandag ved arbejdstids begyndelse. Er du derimod ikke syg på dette tidspunkt, kan du starte ferien. Du skal huske at sygemelde dig efter de regler om sygemelding, der gælder i dit ansættelsesforhold. Hvis du er syg ved arbejdstids begyndelse den første feriedag, betyder dette, at du skal sygemelde dig over for din arbejdsgiver på det tidspunkt. Når du bliver rask, skal du melde det til din arbejdsgiver. Du skal også meddele, om du vil holde resten af den ferie, som du oprindeligt havde planlagt. Meddeler du ikke det, skal du møde på arbejde. Bliver du syg, mens du holder ferie, kan du få ret til erstatningsferie. Du har ret til at holde erstatningsferien senere i ferieåret. Har du optjent 25 dages ferie, det vil sige et helt normalt optjeningsår, kan du i visse situationer få ret til erstatningsferie efter fem dages sygdom. Disse første fem dage skal du selv ”betale”, idet du ikke får erstatningsferie for dem. Du opnår ret til erstatningsferie fra den dag, hvor du sygemelder dig til din arbejdsgiver. Det vil sige, at du under ferien skal kontakte din arbejdsgiver første dag, du er syg, og oplyse, at du er syg. Du skal skaffe og fremsende lægelig dokumentation fra første sygedag, selvom du først får ret til erstatningsferiedage efter de første fem sygedage. Du skal selv betale denne lægelige dokumentation, og kravet gælder selvfølgelig også ved for eksempel ferie i udlandet. Eventuel oversættelse af lægedokumentation må du også forvente selv at skulle betale for. Vi går og overvejer en længere ferierejse til USA i næste ferieår, men hvor langt kan man strække en ferie, eller spurgt på en anden måde, hvor meget ferie kan man egentlig få lov at holde i et stræk? Da ferie er rekreativt, har man efter ferieloven ret til 3 ugers ferie i træk i hovedferieperioden fra 1. maj til 30. september. Det betyder, at en arbejdsgiver ikke kan pålægge, at man holder ferien drypvis uge for uge, eller at man slet ikke lægger ferien i denne periode, fordi det måtte passe bedre ind i virksomhedens drift. Hvis du bestrider en stilling, hvor det ikke vil være driftsmæssigt begrundet at være længere væk end tre uger, så ville

Finans Maj 2015

? Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Af Christina Nøhr Lørrits, advokat

en længere rejse til USA kunne nægtes. Men dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre, det kræver bare en aftale med chefen. Hvis man bestiller en lang, dyr rejse, så er det en dejlig sikkerhed at have, at man ikke kan risikere, at en arbejdsgiver sætter en kæp i hjulet for det, men en kollega sagde, at en planlagt ferie kan ændres af arbejdsgiver – kan det virkelig passe? Det altovervejende udgangspunkt er, at en arbejdsgiver ikke kan ændre en allerede aftalt, købt og bestilt rejse, men der er i ferieloven en lille kattelem for arbejdsgiveren. Betingelserne er: • Der skal være tale om væsentlige driftsmæssige hensyn. • Der skal være tale om en opstået situation, der er upåregnelig/uforudsigelig for arbejdsgiveren. • Ændringen af den planlagte ferie skal være nødvendig i forhold til den pågældende lønmodtager. • Lønmodtagerens økonomiske tab skal erstattes. I praksis er det i meget begrænsede tilfælde, at en arbejdsgiver kan gå ind og ændre en allerede planlagt ferie. At der skal være tale om væsentlige driftsmæssige hensyn, der for arbejdsgiveren er upåregnelige, betyder, at der skal være tale om force majeure-lignende situationer. Et eksempel kan være, at en virksomheds overlevelse afhænger af en ekstraordinær indsats, og at den konkrete medarbejder er den eneste, der kan løse opgaven. Betingelserne for at ændre ferien er altså ikke til stede, hvis en anden medarbejder kan løse opgaven. Pligten til økonomisk kompensation omfatter kun medarbejderen og ikke dennes familie. Det var et lille udsnit af de spørgsmål, som vi oftest stilles over for, når et nyt ferieår starter. Der er mange flere relevante spørgsmål, så I er meget velkomne til at rette henvendelse til jeres tillidsrepræsentant, jeres kreds eller Finansforbundets sekretariat. I ønskes alle en rigtig dejlig sommer og ferie, når I når så langt. ¢

det juridiske hjørne

Rejsetid som arbejdstid Jeg bor til daglig i Hillerød og arbejder i København. I kraft af mit arbejde skal jeg til Jylland en gang imellem for at besøge vores filialer. Til hverdag tager jeg toget til arbejde (HillerødKøbenhavn), hvilket tager cirka 1 time hver vej. Hvad skal jeg registrere, når jeg tager til Jylland med bil? Venlig hilsen Hanne Svar: Ifølge Standardoverenskomstens § 23 om tjenesterejser er udgangspunktet, at rejsetid medregnes som arbejdstid, i det omfang rejsetiden uden for aftalt/fastlagt arbejdstid overstiger din sædvanlige transporttid mellem hjem og arbejdssted. Vær dog opmærksom på, at bestemmelsen blandt andet ikke gælder for medarbejdere på løntrin 73 eller højere. I dit tilfælde vil det betyde, at i og med at din normale daglige rejsetid mellem hjem og arbejdssted er 2 timer, skal du trække disse timer fra den rejsetid, du bruger til at komme til og fra dit hjem og filialen i Jylland. Hvis du for eksempel bruger 6 timer på at komme til og fra dit hjem og filialen i Jylland, skal du medregne 4 timer som arbejdstid – under forudsætning af at rejsetiden ligger uden for aftalt/fastlagt arbejdstid. Du skal sørge for at aftale med din arbejdsgiver, hvilket transportmiddel du skal benytte. I samme ombæring skal I ligeledes aftale, hvorledes dine rejseudgifter skal refunderes. Du bør undersøge, om I har en personalepolitik, der regulerer området. Du kan med fordel spørge din tillidsmand. Der kan blandt andet være retningslinjer i virksomheden, der vedrører refundering efter regning, hvis man for eksempel tager tog, fly, bus eller lignende. Det kan også være, at der foreligger retningslinjer om, at virksomheden udbetaler kørselsgodtgørelse, hvis du benytter bilen. Vær dog opmærksom på, at ansættelseskontrakten kan indeholde en bestemmelse om varierende arbejdssted. I dette tilfælde vil du ikke være omfattet af ovenstående. Med venlig hilsen Monica Hasanpour, juridisk konsulent

arrangementer for seniorer

Finans Maj 2015

Region Sjælland – Vestsjælland

Tid: 3. juni Pris: Medlemmer gratis, ledsager 300 kr.

Region Syddanmark – Fyn

Møn rundt

Betaling bedes foretaget ved tilmelding

Bustur til Herlufsholm

Vi kører til Møn, hvor vi starter med at

Kontonummer: 0650-4374119104

Vi kører direkte til Herlufsholm, hvor vi un-

spise et måltid mad på Thorsvang, Dan-

Frist: 26. maj

dervejs får kaffe og rundstykker ved bus-

marks Samlermuseum, herefter er der

Tilmelding til: Leif Petersen, p.t.

sen. Ca. kl. 10.45 forventes ankomst til

mulighed for på egen hånd at se mu-

Baunevænget 1, Pedersker, 3720

Herlufsholm Kirke, hvor vi får en guidet

seet. Derefter kører vi gennem det møn-

Åkirkeby, tlf. 3042 9054,

rundvisning. Herefter bliver der mulighed

ske landskab med små stop undervejs.

e-mail: leif.leif.petersen@gmail.com

for at se skolen, som har en lang og be-

Vi ender ved Nyord, hvor vi på egen

Bemærkninger:

givenhedsrig historie med mange tradi-

hånd kan gå rundt og handle i de små

Der påtænkes et sensommerarrange-

tioner. Prins Joachims ældste søn er i

butikker. Under hjemtransporten, som

ment i slutningen af august/begyndelsen

øjeblikket elev på skolen. Efter den spæn-

starter ca. kl. 18, vil der blive serveret en

af september og et julearrangement i

dende rundvisning kører vi til Restaurant

sandwich.

slutningen af november.

De Hvide Svaner i Karrebæksminde, hvor

Tid: 17. juni Sted: Opsamling følgende steder:

vi spiser kl. 13.30. Efter frokosten kører vi Region Sjælland – Roskilde

ad de små veje til Holsteinborg Slot, hvor

Kl. 8.00 Holbæk St.

Sommertur til Egeskov Slot

vi nyder den medbragte eftermiddags-

Kl. 9.00 Slagelse St.

Efter ankomst til Egeskov kl. 10 får vi en

kaffe. H.C. Andersen besøgte Holstein-

Kl. 9.20 Sorøhallen

guidet rundvisning. Herefter er der tid til

borg første gang i maj 1856. Her følte han

Kl. 9.45 Ringsted St., rutebilpladsen

at gå rundt for på egen hånd at bese de

sig hjemme, og det blev til 35 gange i alt.

Pris: 250 kr. for medlemmer, 450 kr. for

forskellige seværdigheder. I Cafe Jomfru

Forventet hjemkomst ca. kl. 17.30.

ledsager

Rigborg får vi en let frokost efterfulgt af

Tid: 1. juni kl. 8.20

Kontonummer: 4398-3556266093

kaffe og kage. Kl. 15.00 sætter vi kursen

Sted: Odense (Rosengårdcentret – Gul

Frist: 31. maj

hjemad og vil være i Hyrdehøj kl. 16.30

indgang ved biografen)

Tilmelding til: Kirsten Nordbo, e-mail:

og i Solrød kl. 17.00.

Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager (fælles

kirstennordbo123@gmail.com

Tid: 16. juli

bopæl) 350 kr.

Sted: Busafgang Solrød St. kl. 8.00 og

Hurtig tilmelding tilrådes, da der er be-

Hyrdehøj i Roskilde kl. 8.30

grænset plads – maks. 100 pers.

Sommerarrangement

Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager (hvis

Kontonummer: Beløbet indsættes på

Kl. 10.30 mødes vi på NaturBornholm,

plads) 600 kr.

konto 6845-1717398 i Sydbank med an-

Grønningen 30, 2730 Åkirkeby, hvor vi

Kontonummer: 0434-3191551273

givelse af det ved tilmeldingen oplyste

skal have en guidet rundvisning. Efter

Frist: 1. juli

nummer

besøget er der kl. 13 frokost i Ekko-

Tilmelding til: Arne Sørensen, Pileskov-

Frist: 27. maj

dalshuset, Cafe Genlyd, Ekkodalsvejen

vej 23, 2635 Ishøj, e-mail: 2as@pc.dk,

Tilmelding til: Lis Larsen, tlf. 6616 1413,

5, 2730 Åkirkeby, hvor vi skal nyde Gen-

tlf. 4092 8438

Poul Andresen, tlf. 6594 2644, Jørn

lyds-tarteletten med høns i asparges

Bemærkninger: Man er først registreret,

Hvolbæk, tlf. 6615 8312, Synnøve Ander-

inkl. 1 genstand, vin, øl eller vand. Efter

når tilmelding og betaling er modtaget.

sen, tlf. 6261 8113, Bjarne Lindgren, tlf.

Region Hovedstaden – Bornholm

frokosten får vi serveret kaffe m. hjem-

3035 0535, Georg Juel, tlf. 2211 7825,

melavet lagkage til at gå hjem på.

e-mail: mgjuel@yahoo.com

Jeg tilmelder mig arrangementet: Region Sjælland – Vestsjælland

Region Sjælland – Roskilde

Møn rundt, 17. juni

Sommertur til Egeskov Slot, 16. juli

Region Hovedstaden – Bornholm

Region Midtjylland – Ringkøbing

Sommerarrangement, 3. juni

Kør selv-tur til herregården Nørre Vosborg, 30. juni

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn: Medlemsnr.: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Finans Maj 2015

Region Midtjylland – Ringkøbing

Tid: 30. juni kl. 13.30

arrangementer for seniorer

Region Midtjylland - Aarhus

Sted: Vi mødes ved indgangen til Nørre

Kør selv-tur til herregården Nørre Vosborg

Vosborg, Vembvej 35, 7570 Vemb

Arrangementer i 2015

Historisk rundvisning med guide på den

Pris: 150 kroner for medlemmer, 500 kr.

16. september: Besøg på Graceland,

700 år gamle herregård. Kl. ca. 15.00-

for ledsager

Randers

16.00 serveres kaffe med kage. Kl.

Betales ved tilmelding. Drikkevarer for

26. november: Julefrokost på Sabro Kro

16.00-17.30 underholdning med Elverpi-

egen regning

Nærmere oplysninger om de enkelte

gens aftensange i riddersalen med so-

Kontonummer: 7652-1259218

arrangementer i kommende numre af

pran Suzi Apelgren og pianist Anne-

Frist: 10. juni

Finans.

Marie Hjelm. Sangene er spækket med

Tilmelding til: Olaf Siggaard,

dansk kulturhistorie – en musikalsk for-

e-mail: olaf.tonny@gmail.com

midling af dansk kultur gennem tiderne.

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Coachinguddannelse til stærk medlemspris Giv dine kompetencer et seriøst løft med en coachinguddannelse. Finansforbundet tilbyder i samarbejde med Attractor fra Rambøll en certificeret coachuddannelse med EMCC akkreditering. Normalt koster uddannelsen 60.000 kroner, men som medlem af Finansforbundet betaler du kun 35.200 kroner. Uddannelsen løber over et år og indeholder 18 kursusdage, tre coaching-samtaler og en afsluttende eksamen. Første kursusdag er 11. august 2015, og du afslutter med eksamen i slutningen af juni 2016.

Læs mere på Finansforbundet.dk/coaching

coaching-samtale

refleksion værktøjer spørgeteknikker

metoder mødeledelse

kollegial sparring

kundedialog samtalestyring

kompetencer

udvikling karriere

Finans Maj 2015

Klumme

Basisviden for finansansatte og politikere…

Jeg kan jo godt lide fakta. Ja, meget skatteborgerne nu har betalt for at redde bankerne, jeg er sådan set vild med viden af den der håndfaste og måske nu også endelig uddør? lidt nørdede slags. Det kan for På SF’s landsmøde i april dukkede så en anden hårdfør eksempel være fodboldresulmyte op: ”Den finansielle sektater fra en hel del år tilbage – og det kan være andre fortor skaber kun få arbejdspladser, og mens branchen er god mer for særdeles brugbar faktil at gøre de rige rigere, skaber tuel information, som at bilister dræber flere rådyr, end jægere den kun lidt værdi for samfundet”, hed det sig. gør, at blæksprutters pupiller er firkantede, og at mennesket Som Børsen efterfølgende af Michael Budolfsen Næstformand kunne gøre opmærksom på, viser er det eneste dyr (ud over min hund), der sover på ryggen. tal fra Copenhagen Economics, I den mere alvorlige afdelat finanssektoren er den mest værdiskabende sektor i det daning forholder det sig jo sådan, at viden ikke er det dummeste ske samfund, og de finansansatte de mest produktive på arbejdsfundament for at træffe beslutmarkedet. Alligevel hives misninger. Derfor generer det mig forståelsen om den manglende af og til, at den finansielle sekværdiskabelse altså stadig frem tor i den grad er udsat for histofra posen med politiske automatriefortællinger og sejlivede anreaktioner og -argumenter. tagelser, der – faktisk – ikke har Og ja, en god historie er ofte meget hold i virkeligheden. Selvom det værste stormvejr både sjovere og mere dramatisk end kedelige fakta. Deromkring den finansielle sektor for bliver for eksempel kvarhar lagt sig, siden det gik mest talsregnskaber også hurtigt til voldsomt for sig i kriseårene, spørgsmål om ”gebyrfest” og ”rekordoverskud” – er der ligesom stadig et par myter, som lader til at eller det stik modsatte. Det er i et vist omfang spillvære ufatteligt svære at få has på. ereglerne i mediernes journalistiske dækning af For eksempel er det, som om forestillingen om skatteydernes betaling for at redde sektoren med banktørre tal og finansielle fakta, selvom et godt regnskab fra eksempelvis Novo ofte lader til at blive pakkerne trives bedre end de lidt mindre forargelige fremstillet i et noget andet lys. Men problemet er, fakta. Nemlig at sektoren selv har betalt for bankpakkerne – og så lidt til. Erhvervs- og Vækstministeriet at der vokser sejlivede myter frem af misforståelser med et faktuelt grundlag, der ikke holder vand. kunne for et par uger siden faktisk opgøre statens overAnsatte i sektoren har været igennem hårde år skud på bankpakkerne til cirka 16 milliarder kroner. siden 2008 og fortjener altså at blive anerkendt for Selvom den grundlæggende pointe om overskudden værdi, de skaber for kunderne hver dag. Derdet har været fremme næsten utallige gange før – hvilket vi også selv har bidraget til – tager vi den gerne for fortsætter vi indsatsen for at luge ud i myterne – med knofedt og fakta. en gang til for prins Knud. Spørgsmålet er, om det Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme så også fører til, at de gentagne påstande om, hvor

“Ansatte i sektoren har været igennem hårde år siden 2008 og fortjener altså at blive anerkendt for den værdi, de skaber for kunderne hver dag”

Følg formandskabet på Twitter. Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Finans Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 5 2015. Næste nummer 19. juni Udgiver Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Hans- Henrik Lærke (DJ) hhl@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media St. Kongensgade 72 1264 København K telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg Læserindlæg senest torsdag 21. maj. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag 54.456 Design Hans Munk og Katrine Kruckow Tryk Aller Forsidefoto Simon Birk

Vi er den bank kunderne helst vil skifte til – det kræver flere hænder Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente kunderådgivere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse kunderådgivere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi bl.a. dygtige og ambitiøse kunderådgivere til Storkøbenhavn

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

DER SKAL MERE END SPAND OG STOL TIL AT MALKE 210 KINESISKE KØER I TIMEN

DANMARKS EKSPORTKREDIT

S. A. Christensen & Co. (SAC) er blandt Europas førende producenter af malkeudstyr. I efteråret 2013 ﬁk SAC mulighed for at levere en stor malkekarrusel til en kunde i Kina.

Hos EKF stillede vi en garanti over for SAC’s bank, så SAC kunne tilbyde sin kinesiske kunde en ﬁnansieringsløsning. Det var afgørende for, at SAC ﬁk ordren.

FREM I VERDEN

Så husk at have EKF i baghovedet. Det kan give dine kunder en ekstra konkurrencefordel at tilbyde en ﬁnansieringsløsning til en udenlandsk køber. Se, hvad der skal til på ekf.dk