Magasinet Finans nr. 6/2008 by Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. 6, 2008

En profitabel dans

God coaching er som en dans i øjeblikket. Og så kan det give bedre forretningsresultater, mener Nordea, som har sendt 3.500 ledere på skolebænken for at lære at coache Læs side 14

”Jeg arbejder i Bankpension, og vi er kun 19 ansatte“ Vi ved det godt. Man bliver ikke festens midtpunkt ved at fortælle om Bankpension. Det er i orden. For så interessant er emnet jo heller ikke. Med mindre selvfølgelig man er ansat i en ﬁnansiel virksomhed, som er medlem af Bankpension. Så kan man nok holde sig vågen længe nok til at høre, at vi siden 1991 har præsteret at have en omkostningsprocent, der er blandt markedets laveste. Det giver jo ﬂere penge i pension.

Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

indhold Nyheder Næstbedste resultat i historien

Leder CSR handler og om medarbejdere

En atmosfære fri for magt I Nordea skal lederne lære at coache

Selvmord i banken Tre spektakulære selvmord har for nylig fundet sted i Frankrig

Bank på fire hjul Mobile rådgivere fra ebh bank møder kunderne hvor de er

5 skarpe Finn Østrup om bankkrak

Globalt Høflighed på europæisk

Langsomme forandringer er de hurtigste Forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø

Meningen med arbejdslivet Den skaber medarbejderne selv

En pæn håndskrift gav job i banken Klumme om bankhistorie

Fang dit publikum Med enkelte visuelle fif kan man forbedre sine oplæg meget

Nu skal folk op af stolene Tillidsmand fik ny karriere som arbejdsmiljøkonsulent

Spørgehjørnet Advarsel under sygdom

Medlemsservice Serviceteknikere eller betjente søges

Medlemsservice Arrangementer for ledige og seniorer

Finansuddannelsen justeres Den bliver mere branchespecialiseret

Pensionist på to hjul

46-47

Tema: På vej mod finanskrise?

26-35

Udfordringer skal være en del af jobbet

59-61

Gunni Fyrstenberg har kørt over

Konjunkturerne er vendt, og der fyres tusindvis af bankfolk verden over.

25-årige Katrine Bak Primdahl

100.000 km på cykel

I Danmark er finanskrisen heldigvis mindre alvorlig. Indtil videre.

er afhængig af udfordringer

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 6, juni 2008, 17. årgang • Næste nummer 1. august 2008 • Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ), ansvarlig redaktør, cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Jakob Thomsen jth@finansforbundet.dk • Mads Anker (DJ), mda@finansforbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest fredag den 20. juni. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 54.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Jakob Mark

Finans juni 2008

Nyheder Fokus på motion 91 procent af finansvirksomheder tilbyder motionsaktiviteter for deres medarbejdere ifølge Rambøll Managements undersøgelse af sundhedsfremme på danske arbejdspladser fra efteråret 2007. Foto: Scanpix

Subprime-krise koster 53.500 job Antallet af fyringer i de store banker som følge af subprime-krisen er steget til 53.500. Den værst ramte af alle de europæiske banker, schweiziske UBS, annoncerede for nylig nedlæggelsen af yderligere 5.500 job, hvilket svarer til syv procent af arbejdsstyrken. Meddelelsen kom i forbindelse med, at UBS annoncerede et nettotab på 53 milliarder kroner i første kvartal af 2008. UBS har allerede skåret 1.500 stillinger væk i sin investeringsbank, men det er småting i sammenligning med de fyringsrunder, der har fundet sted i store amerikanske banker. Citigroup, der har mistet 196 milliarder kroner i form af nedskrivninger og tab, har allerede skåret bemandingen ned med 15.200, og Merrill Lynch har nedlagt 5.200 stillinger. Den tidligere chef for UBS’ investeringsbank, Kenneth Mölis, mener dog ikke, at det er slut her. Investeringsbanker verden over vil blive nødt til at nedlægge mere end hver tredje job, siger han.

Foto: Christoffer Regild

Næstbedste resultat i historienom

Selv om de danske pengeinstitutters netto-renteindtægter steg med over seks milliarder kroner sidste år, og netto-gebyrindtægterne steg med over to milliarder kroner, lykkedes det ikke helt at matche rekordresultatet fra 2006 på 42,4 milliarder kroner før skat. Samlet fik de 105 pengeinstitutter, som indgår i Finanstilsynets beskrivelse af markedsudviklingen for 2007, et resultat før skat på 39,7 milliarder kroner. Det er seks procent mindre end 2006-resultatet, men stadigvæk det næstbedste resultat nogensinde. I 2005 var resultatet 35,1 milliarder kroner, og i 2004 og 2003 henholdsvis 29,8 og 27,5 milliarder kroner. Når der er en differens på over 20 milliarder kroner mellem Finans tilsynets opgørelse og den opgørelse, magasinet Finans i april offent liggjorde af de 20 største pengeinstitutters 2007-resultater, skyldes det, at Finanstilsynet kun har medtaget den danske del af Nordeakoncernens overskud.

Finans juni 2008

Nyhed

Domme kan udløse millioner til bankansatte Tidligere ansatte i ni pengeinstitutter ser med spænding frem mod tirsdag den 17. juni, hvor Sø- og Handelsretten fælder nye domme i den såkaldte medarbejderaktiesag. Får Finansforbundet og medarbejderne medhold, kan flere banker blive tvunget til at efterbetale millionbeløb til tidligere ansatte

Foto: Territorium

Sø- og Handelsretten har i april færdigbehandlet en række sager om tildeling af medarbejderaktier, som Finansforbundet har rejst på vegne af tidligere medarbejdere i Alm. Brand Bank, Amagerbanken, Fionia Bank, Lollands Bank, Nordjyske Bank, Nørresundby Bank, Sparekassen Lolland, Sparekassen Faaborg og Sydbank. Tirsdag den 17. juni falder der dom i de ni sager. Får Finansforbundet medhold, kan tidligere ansatte i de pågældende banker se frem til at modtage anselige pengebeløb. Den såkaldte medarbejderaktiesag udspringer af en tidligere dom fra Sø- og Handelsretten. Finansforbundet førte sagen på vegne af tre tidligere medarbejdere i Jyske Bank, der havde bedt om at få en andel af de medarbejderaktier, Jyske Bank udloddede for 2003 og 2004. Aktierne blev nemlig udloddet på baggrund af resultater i den periode, de tre var ansat. Jyske Bank afviste kravet med henvisning til, at de tre sad i opsagte stillinger, da aktierne blev udloddet, og at de derfor i henhold til ligningsloven ikke havde ret til aktierne. Men retten gav i december 2005 Finansforbundet medhold i, at banken ikke kunne nægte sine tidligere medarbejdere en andel af de udloddede medarbejderaktier med henvisning til reglerne i Funktionærlovens § 17a. Siden har Finansforbundet modtaget henven delser fra flere end 2.500 medlemmer, og kravene om medarbejderaktier og -obligationer fra tidligere ansættelsesforhold vedrører nu 42 virksomheder. ”Det her er den største medlemssag, vi nogensinde har haft. Skønsmæssigt har vores medlemmer fået udbetalt over 50 millioner kroner, fordi de har haft gratis aktier, favøraktier eller obligationer til gode fra deres tidligere arbejdsplads. Uanset udfald

et af de igangværende retssager har det været det hele værd”, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, med henvisning til, at forbundets ellers så gode samarbejde med arbejdsgiverne er blevet sat på prøve på grund af medarbejder aktiesagerne. Da ordningerne er forskellige fra bank til bank, kan der meget vel være mange nuancer i dommene tirsdag den 17. juni, hvis der ikke gives klart medhold til medarbejderne eller arbejdsgiverne. For at sikre en rød tråd i afgørelserne har de samme dommere fra Sø- og Handelsretten dog behandlet alle sager. ”Det har været en lang sag at føre, og selv om der nu falder domme i sagerne mod de ni banker, er

medarbejderaktiesagen langt fra slut. Der dukker nye typer medarbejderaktieordninger frem, og flere banker er endnu ikke blevet stævnet”, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans. Byretten har netop henvist Finansforbundets stævning af Danske Bank til Sø- og Handelsretten – en sag, som potentielt kan få betydning for over 500 tidligere medarbejdere i banken – og forbundets advokat, Jakob Goldschmidt, har på grund af de verserende sager endnu ikke haft tid til at udtage stævning mod Forstædernes Bank, Max Bank og Tønder Bank. Dette vil dog ske i nær fremtid. Så snart dommene fra de ni sager foreligger den 17. juni, vil forbundet informere om dem på hjemmesiden./CJO

Finans juni 2008

nyheder Foto: Tao Lytzen

Ministre på arbejde Privatafdelingen i ebh bank i Fjerritslev har oprettet ’ministerier’, som skal sørge for trivslen på arbejdspladsen sørger hun sammen med en kollega for afdelingens sociale arrangementer ud af huset ved eksempelvis at arrangere biografture, koncert er eller lignende. Socialministeriet sørger der imod for arrangementer i banken, såsom fredagsøl og snacks, der skal bidrage til at opretholde en hyggelig ånd, mens Integrationsministeriet sørger for, at diverse bankelever bliver taget godt imod, og besøgende udefra bliver vist rundt. Og ligesom Ulrik Wilbek bærer privatkundechefen statsministertitlen./BV

Ud over at varetage jobbet som privatrådgiver i ebh banks hovedsæde i Fjerritslev bestrider Anja Tornøe Lassen også posten som kulturminister sammen med en kollega. Og de er ikke ene om at have en ministerpost. Inspireret af den succesrige håndboldlandsholdstræner Ulrik Wilbek og hans arbejde med det danske herrelandshold i håndbold, som han førte til EM-guld i 2008, har privatkundeafdelingen nemlig oprettet flere ministerier. Ulrik Wilbek indsatte sig selv som statsminister og oprettede 16 ministerier. Det skete for at motivere spillerne og få

dem til at påtage sig ansvar og ejerskab samt få dem til at bidrage til fællesskabet både inde på og uden for banen. ”Vi har kørt mere eller mindre alle ministerier igennem i vores afdeling. Vi har fået tildelt ministerroller som kulturminister, socialminister, finansminister og så videre. Det har vi det skægt med. Vi bruger det især til morgenmøderne. Når der skal uddeles opgaver, sker det efter de forskellige ministeriers ansvarsområder”, siger kulturminister Anja Tornøe Lassen. Som kulturminister i privatkundeafdelingen

Gruppesøgsmål mod Sydbank

Lokalbankers overskud faldt

Madordninger de fleste steder

Sagen om bankTrelleborg bliver nu Danmarks første gruppesøgsmål. Østre Landsret har givet de skuffede mindretalsaktionærer i den hedengangne bankTrelleborg tilladelse til at gå i samlet flok mod Sydbank, Finanstilsynet og Fonden for bankTrelleborg. Gruppesøgsmålet involverer 4.000 utilfredse aktionærer. Formanden for Foreningen af Mindretalsaktionærer, Jan Marcher, mener, at aktionærerne har en stærk sag og opfordrer Sydbank til at betale fuld pris for aktionærernes aktier i bankTrelleborg, så banken undgår sagen i retten.

Små danske banker er hårdt pressede af den globale kreditkrise og lavere indtjening på handel med værdipapirer. Samlet set er resultatet i 2007 faldet med 17 procent i forhold til året før hos de 21 medlemmer af brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter (LP). Hårdest ramt er Roskilde Bank og Forstædernes Bank, mens Sparekassen Faaborg helt er gået uden om kreditkrisen. Lokale Pengeinstitutter vurderer, at der trods nedgangen i indtjeningen fortsat er en positiv udvikling hos lokalbankerne. Det skyldes blandt andet stram omkostningsstyring.

Hvor 61 procent af alle danske virksomheder har ordninger på madområdet, gælder det for hele 96 procent af virksomhederne i finanssektoren. Det skriver FA-magasinet, der udgives af Finanssektorens Arbejdsgiverforening, med henvisning til en undersøgelse af sundhedsfremme på danske arbejdspladser, som Rambøll Management har gennemført. Der er typisk tale om kantine- og frugtordninger, men enkelte har også tilbud om vægttabsgrupper. I 2005 var andelen af finansvirksomheder med madordninger 74 procent.

Finans juni 2008

Læs side 20

leder

CSR handler også om medarbejderne CSR er et varmt emne i medierne for tiden. Oversat betyder Corporate Social Respon sibility virksomhedernes sociale ansvar. Derfor er det også afgørende, at CSR bliver mere og andet end luftig marketingsnak. I Finansforbundet vil vi gerne være med til at sætte fokus på virksomhedernes sociale ansvar over for både omverden og medarbejdere I midten af maj offentliggjorde regeringen et forslag om, at de 1.000 største virksomheder i Danmark årligt skal offentliggøre deres CSR-aktiviteter. Det er en god idé, fordi virksomhederne grundlæggende har et socialt ansvar for det samfund, de er en del af. Og en afrapportering i en form for sociale regnskaber vil hjælpe til at konkretisere, hvad CSR egentlig betyder. Vi vil meget gerne være med til at sætte fokus på virksomhedernes sociale ansvar for det omliggende samfund, men med til diskussionen hører ansvaret over for medarbejderne. Virksomhedernes ansvar rækker både indad og udad. CSR betyder også en interesse for, hvordan man kan sikre socialt acceptable vilkår og grundlæggende menneske- og lønmodtagerrettigheder. Derfor har en veludviklet CSR-politik også fokus på medarbejdernes forhold – eksempelvis inden for personale- og arbejdsmiljøpolitik. Det er en helt central del af at være socialt ansvarlig. I den finansielle sektor har mange virksomheder allerede udført forskellige CSR-tiltag, og der er næppe tvivl om, at andre på sigt vil følge trop. Vi har eksempelvis set Danske Bank vægte social ansvarlighed højt, når de har etableret sig udenlands. Ansvarlighedsforpligtelsen er global, og derfor er det også afgørende, at danske virksomheder tager den med ud i verden. På politisk plan har CSR stået højt på dagsordenen, og EU har gennem en årrække støttet en række projekter om CSR i virksomhederne – blandt andet i Danmark. Finansforbundet har også været med til at sætte CSR på den europæiske dagsorden gennem UNI-Finance, hvor emnet har fået en central placering. Det kom til udtryk ved det seneste årsmøde, hvor medlemsorganisationerne blev opfordret til at sætte fokus på CSR i sektorens virksomheder. Den opfordring tager vi gerne op. I løbet af efteråret søsætter Finansforbundet et projekt med fokus på CSR i sektoren og hos os selv. Det skal styrke opmærksomheden på de mange fine CSR-tiltag, der allerede er i gang i sektoren, men det skal også opfordre til, at tiltagene struktureres i en egentlig CSR-politik, så indsatsen systematiseres. Og så skal det være en opfordring til de virksomheder, der endnu ikke er kommet i gang, om at tage handsken op. Vi vil nemlig gerne være med til at sætte den finansielle sektor i førersædet, når det drejer sig om ansvarlighed. Både over for medarbejdere og omverden.

Næstformand Kent Petersen, formand Allan Bang og næstformand Michael Budolfsen

nyheder

5 kilometer i arbejdstiden Selv om det er midt i arbejdstiden, har Janet Frandsen forladt sit skrivebord og er trukket i løbetøj. I HSH Nordbank i Køben havn kan medarbejderne tjekke ud en time to gange om ugen for at tage en løbetur langs vandet på Kalvebod Brygge: ”I min afdeling er vi et par stykker, der løber fem kilometer hen omkring voldene og tilbage. Så kan vi nå i bad og tilbage ved skrivebordet på en time”, fortæller Janet Fransen, der er Deputy Head of Human Resource Department. En løbetur er et af bankens sundhedstiltag, der også byder på frisk frugt og grove nybagte boller. Nyeste tilbud til medarbejderne er zoneterapi, kiropraktorbehandling, massage eller fysioterapi. HSH Banken betaler behandlingerne og medarbejderne tiden. /CR Foto: Christoffer Regild

Finans juni 2008

nyheder

Citibank fyrer 24 i Danmark Finanskrisen har hidtil kostet 13.000 medarbejdere i Citigroup jobbet. Nu har også 24 danske medarbejdere i Citibank, København, fået fyresedlen Citigroup er en af de globale finanskoncerner, der er hårdest ramt af finanskrisen, og bankens nye chef, Vikram Pandit, annoncerede i forbindelse med offentliggørelsen af tabene på fem milliarder dollar i første kvartal i år en spareplan, der skal reducere omkostningerne med op til 20 procent. Fyringer er ikke det eneste middel. Også effektivisering af it-systemer, centraliseringer og større fokus på kerneforretninger skal skabe vejen til en sundere forretning. På grundlag af en ændret markedsstrategi og en beslutning om at flytte administrative funktioner omkring lån til Barcelona har 20 danske medarbejdere fået tilbudt job i Barcelona. Et tilbud, ingen dog på nuværende tidspunkt har accepteret. Banken har efterfølgende forhandlet med Finansforbundet efter reglerne om kollektive afskedigelser, forhandlinger, der endte med en fratrædelsesaftale for 24 medarbejdere. ”Vi tager til enhver tid afstand fra fyringer. Det er altid en forfærdelig oplevelse for de ansatte“, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, ”men når det er sagt, synes jeg, at Citibank har håndteret fyringerne ordentligt. Arbejdsmarkedet i vore dage er ikke nationalt. Det er europæisk. I virksom hedens optik er der ikke langt fra København til Barcelona, og vi må indstille os på, at cen-

traliseringer bliver set i et europæisk perspektiv“. En ting er, hvordan det ser ud fra fagforeningslederens bord. Tillidsmand i Citibank Cecilie Ussing er personligt berørt og er meget ked af, at en velfungerende arbejdsplads bliver slået i stykker. ”Det er rigtig ærgerligt, og jeg er meget ked af det. På en eller anden måde synes jeg også, det bliver meget nemt at fyre i en internationaliseret sektor. Det er så let at sige, at funktionerne skal varetages andre steder. Med fyringer og ikke genbesatte stillinger er det godt en tredjedel af kollegerne, der forsvinder i Danmark”. Fratrædelserne vil ske løbende indtil års-

skiftet, da nogle af fratrædelserne er afhængige af, at funktionerne overføres til bankens enhed i Barcelona. Finansforbundet har holdt informationsmøde med de afskedigede og har tilbudt medlemmerne hjælp til det videre forløb. Eksperter vurderer, at fyringsrunderne slet ikke er færdige blandt koncernens 370.000 medarbejdere, og at det samlede antal fyringer i verdens største bank kan nå op på det dobbelte. Finanskrisen har siden sidste sommer kostet omkring 50.000 job på verdensplan, men heller ikke her har vi set det endelige tal. /ET Læs tema om finanskrisen side 28-37

Kriser overalt Lige nu oplever vi parallelt en finanskrise og en fødevarekrise. Klimakrisen er ved at etablere sig som et permanent vilkår, og med oliepriser på langt over 100 dollar per tønde er det også relevant at tale om en energikrise. Hænger de sammen, eller er der bare tale om uheldige sammenfald? Under alle omstændigheder påvirker de hinanden, og spørgsmålet er, om det, vi oplever, er en egentlig systemkrise med rod i basale strukturer i den globale økonomi. Forhenværende ambassadør, adjungeret professor ved CBS, Jørgen Ørstrøm Møller er ikke bleg for at male fanden på væggen: ”Verden varmer op til den mest brutale økonomiske konfrontation, der er set i mange årtier, måske århundreder”, siger han i dagbladet Information. I hans optik sætter knaphed på vand, olie og mad kombineret med grådighed rammen for de næste årtiers politiske dilemmaer, internationale konflikter og måske endda militære konfrontationer. Og den drivende faktor er den stigende velstand i Asien, hvor flere og flere når et indkomstniveau, hvor deres efterspørgsel får global betydning. /ET

Finans juni 2008

nyheder Foto: Scanpix

Vinder sag om optjent ferie under barsel Finansforbundet har på vegne af et medlem fra Sparekassen Djursland fået medhold i Sø- og Handelsretten i en sag om optjent ferie under den del af barselsperioden, hvor hun var på barselsdagpenge

er en så væsentlig del af lønnen, at det må sidestilles med løn. Derfor har altså Sø- og Handelsretten nu slået fast, at man også op tjener ferie. ”Det er en meget glædelig afgørelse og et vigtigt skridt i ligestillingens navn, at kvinder ikke automatisk bliver ramt økonomisk af at gå på barsel, hverken når det gælder pension eller optjeningen af ferie”, siger næstformand i Finansforbundet Kent Petersen. Ved deadline var det ikke afklaret, om arbejdsgiveren ville anke dommen./ET

En kunderådgiver i Sparekassen Djursland var på barsel i 2005. Banken mente ikke, at hun optjente ferie under den sidste del af barselsperioden, hvor hun var på barselsdagpenge. Men det har hun nu Sø- og Handelsrettens ord for, at hun gjorde, fordi der var aftalt indbetaling af pensionsbidrag. Sparekassen Djursland betalte pensions bidrag til den ansatte i perioden på dagpenge, og retten vurderer, at det må anses som betaling af løn med den konsekvens, at hun optjente ret til betalt ferie.

Helt konkret betyder det, at Sparekassen Djursland er dømt til at betale sin medarbejder 6.356 kroner med procesrente, fra da sagen blev anlagt i december 2006. Det svarer til seks dages ferie. Baggrunden for afgørelsen er, at der i overenskomsten fra 2005 er aftalt en mulighed for at fortsætte indbetaling til pension, også når man holder orlov på dagpenge, på betingelse af at man inden otte uger efter fødslen meddeler virksomheden sit ønske om det. Både Ferieloven og en højesteretsdom slår fast, at pension

Mindre overskud for realkreditten

Konkurrent til Realkreditrådet

kundefremgang hos store og små

Resultatet før skat for de danske realkredit institutter udgjorde i 2007 10,8 milliarder kroner, hvilket er knap 12 procent mindre end i 2006. En af hovedårsagerne til det er, at indtjeningsbidraget fra kursregulering af værdipapirbeholdninger faldt fra over tre milliarder i 2006 til 272 millioner kroner sidste år. Det fremgår af Finanstilsynets rapport ”Markedsudviklingen i 2007 for realkreditinstitutter”. Af rapporten fremgår det også, at realkreditlån med fast forrentning i 2007 overhalede rentetilpasningslån og igen udgør størstedelen af de samlede realkreditlån.

Realkredit Danmark og Nordea Kredit, som i maj 2007 valgte at forlade Realkreditrådet, er blevet enige om at stifte Realkreditforeningen, som etablerer sig i Finansrådets Hus i Amaliegade. Formålet med foreningen er at varetage medlemmernes interesser med henblik på at skabe bedst mulige vilkår for ejendomsfinansieringen i Danmark, lyder det i en pressemeddelelse. ”Der er en række synergier ved at dele lokaler med Finansrådet, blandt andet når det gælder sekretariatsfunktionen, men der er tale om en selvstændig organisation”, understreger Realkredit Danmarks administrerende Direktør, Sven Holm, der er udpeget som formand for den nye forening.

Både Danske Bank og Nordea siger samstemmende til Berlingske Business, at mange kunder fra de små pengeinstitutter nu banker på deres filialdøre. Årsagen skulle være, at finanskrisen har skabt en frygt blandt mange kunder for, om deres penge nu også er i sikkerhed hos de små banker. Men også de små banker melder om kundefremgang. ”Vi kan konstatere, at vores medlemmer alene i første kvartal 2008 har udstedt Dankort til 15.000 nye privatkunder”, siger direktør i Lokale Pengeinstitutter Jan Kondrup til Berlingske Business.

Finans juni 2008

COACHING - overblik, overskud og handlekraft Coaching er et kraftfuldt værktøj til at sætte alle ressourcer i spil. Udnyt dit eget og andres potentiale fuldt ud. Træn din spørgeteknik og aktive lytning, så motivationen til at skabe synlige resultater kommer i fokus. STÆRKERE MEDARBEJDERE - STÆRKERE LEDERE Læs mere på www.ﬁnansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 20.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

nyheder

Antallet af bankrøverier stagnerer De første tre måneder af 2008 har Finansrådet registreret 23 bankrøverier, hvilket er på niveau med antallet i samme periode sidste år. Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, opfordrer pengeinstitutterne til i endnu højere grad at udnytte muligheden for at tv-overvåge facader

Loven om tv-overvågning af bankers, restauranters og butikkers facader og arealet omkring dem, som et flertal i Folketinget vedtog sidste sommer, har ikke medført et fald i antallet af bankrøverier. De 23 røverier, som Finansrådet har registreret i årets første tre måneder, er på niveau med antallet af røverier i 1. kvartal af 2007. Omvendt er det ikke til at vide, om tallet havde været højere, hvis der ikke havde været adgang til udendørs overvågning. Dermed er der ifølge Finansrådets sikringskyndige, kontorchef Niels Crone Lyngkjær, udsigt til et samlet antal bankrøverier på omkring 70 i år, hvilket matcher tallene for 2006 og 2007 (henholdsvis 69 og 71 bankrøverier). Det er markant lavere end i årene 2000-2002, hvor der årligt blev begået over 200 bankrøverier. Men ambitionen om at nå ned på 50 røverier årligt – som vil svare til det europæiske gennemsnit – er der formentlig et stykke vej til at få opfyldt. Spar Nord Bank og Sparekassen Kronjylland har valgt at montere tv-overvågningsudstyr på samtlige filialers facader i håb om at afskrække potentielle røvere ved at bringe levende billeder fra deres ”omklædningsrum” foran banken. Mange andre pengeinstitutter er i større eller mindre grad ved at etablere tv-overvågning af filialer, men ifølge Niels Crone Lyngkjær kan der godt gå to-tre år, før alle af de i alt cirka 2.000 danske bankfilialer er dækket ind med kameraovervågning. En af forklaringerne er, at flere pengeinsti-

Finans juni 2008

tutter ikke har budgetteret med ekstra udgifter til tv-overvågning. For Finansforbundet, som i flere år har presset på for at få loven om tvovervågning af bankfacaderne vedtaget, er den forklaring ikke tilfredsstillende. ”Jeg vil gerne opfordre pengeinstitutterne til at sætte kundernes og medarbejdernes tryghed over budgetmæssige begrænsninger. Jeg mener ikke at kunne finde et pengeinstitut, der ikke har råd til sikring i disse år”, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, og henviser til, at overvågningskameraer på alle Spar Nords facader koster knap en million kroner.

Et beløb, som bankens HR-dirketør, Inge Møller, tidligere har betegnet som billigt, i forhold til de psykiske omkostninger eventuelle røverier kan have for bankens personale. ”Vi tror på, at overvågningskameraer foran bankerne kan have en forebyggende effekt på bankrøverier og give medarbejderne mere tryghed i hverdagen. Og trodser røvere alligevel denne sikkerhedsforanstaltning, vil overvågningsbillederne i mange tilfælde kunne hjælpe politiet med opklaringen af røveriet”, mener Kent Petersen. /CJO

Fakta: Antal bankrøverier i Danmark 1999:

169

2000:

221

2001:

208

2002

222

2003:

182

2004:

121

2005:

2006:

2007:

2008:

23 (1. kvartal)

(Kilde: Finansrådet) Kent Petersen

nyheder

Tredjedårligst til integration Kun bygge- og anlægsvirksomhed samt offentlig administration er dårligere end finanssektoren blandt 27 branchegrupperinger til at ansætte medarbejdere med indvandrerbaggrund, viser tal fra Danmarks Statistik Finanssektoren halter tilsyneladende bagefter, når det gælder integration. Næst efter offentlig administration og bygge- og anlægsvirksomheden er finansierings- og forsikringsvirksomheder den af 27 branchegrupperinger med den laveste andel indvandrere eller efterkommere af indvandrere, viser tal fra Danmarks Statistik. Rengøringsbranchen er – ikke overraskende – den branche med flest ansatte med anden etnisk baggrund end dansk – faktisk forholdsvis flere end ansatte med dansk oprindelse. Det samme gælder for brancher som hotelog restaurantvirksomheder og nærings- og nydelsesmiddelindustrien. Ifølge Danmarks Statistik er 2,9 procent af de beskæftigede i Danmark – med dansk oprindelse – ansat inden for finansierings- og forsikringsvirksomhed. For indvandrere fra ikke-vestlige lande er det kun 0,8 procent af de beskæftigede, der er ansat inden for finansierings- og forsikringsvirksomhed. Der er altså forholdsvis en væsentlig mindre andel af indvandrere ansat i Finanssektoren.

Tal på udvalgte brancher Indvandrere fra vestlige lande

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Personer med dansk oprindelse

59.942

98.211

2.470.769

Finansierings- og forsikringsvirksomhed

1,8 %

0,8 %

2,9 %

Offentlig administration med videre

2,5 %

2,2 %

5,6 %

Bygge- og anlægsvirksomhed

3,9 %

1,8 %

6,9 %

Nærings- og nydelsesmiddelindustrien

1,9 %

4,2 %

2,5 %

Hotel- og restaurantvirksomhed

5,6 %

11,3 %

2,7 %

Alle beskæftigede

Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2007.

”Vi arbejder på at få flere med anden etnisk baggrund ind i sektoren. Vi begyndte på konkrete projekter allerede i 2005 – og i 2006 i samarbejde med Finansforbundet – så vi er i fuld gang, og vi har allerede skabt konkrete job”, siger Hans Jørgen Steffensen, konsulent i FA – Finanssektorens Arbejds giverforening. Han kan ikke sætte et konkret tal på, hvor mange

job der er skabt. Men til gengæld tilføjer Hans Jørgen Steffensen: ”Vi har ikke regler for tørklæder i bankerne. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere afspejler og ligner det samfund, som omgiver os. Derfor kan du finde medarbejdere med tørklæde på for eksempel Nørrebro, hvor du også ser tørklæder på gaden”, siger Hans Jørgen Steffensen./ MH

Er du klædt på til en fremtid som fx bankrådgiver eller ejendomsmægler ? Beskæftiger du dig i dag med kunder i en bank, et revisionsfirma, et realkreditinstitut eller inden for ejendomsadministration eller ejendomsmæglerbranchen? Eller vil du gerne ind i en af brancherne? Så er Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning et godt valg for dig. Med en AU i Finansiel Rådgivning styrker du dine kompetencer gennem praksisnær og målrettet undervisning. Du kan gennemføre uddannelsen på 2-3 år sideløbende med dit job, og du kan vælge enten dageller aftenundervisning. Uddannelsen giver direkte adgang til HD 2. del i Finansiel Rådgivning. Uddannelsen består af 4 fagmoduler, et specialeforløb samt et afgangsprojekt. Uddannelsen er udformet i tæt samarbejde med: Finansrådet, Realkreditrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Dansk Ejendomsmæglerforening, Forsikring & Pension, Boligselskabernes landsforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Danske Forsikringsfunktionærers

Landsforbund, Finansforbundet samt Foreningen Registrerede Revisorer FRR. Adgangskrav For at blive optaget på AU i Finansiel Rådgivning skal du have en gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse. Derudover skal du have minimum 2 års relevant erhvervserfaring, inden du påbegynder dit specialeforløb. Ansøgningsfrist: 11. august 2008. Yderligere information og tilmelding Kontakt Sekretariatet for Fælles uddannelser i den finansielle sektor: Finansrådets Hus, Amaliegade 7 1256 København K Tlf. 33 70 10 00.

Handelskolen København Nord - Erhvervsakademiet, Århus Købmandsskole - ErhvervsAkademiet Fyn, TietgenSkolen- Erhvervsakademi Midtjylland - Erhvervsakademi Vest, Esbjerg - Handelsskolen Minerva - CPH WEST - Handelsskolen Sjælland Syd -International Business College (IBC) - Niels Brock Copenhagen Business College - Nordjyllands Erhvervs-akademi - Roskilde Handelsskole - Selandia - Vejle Handelsskole - Viborg Handelsskole.

Coaching

En atmosfære fri for magt ”Gå til venstre”. ”Gå til højre” er ikke længere god tone blandt ledere. I Nordea skal 3.500 ledere på skolebænken for at lære at coache, fordi en coachingbaseret kultur kan give banken bedre forretningsresultater

Af Carsten Rasmussen cr@Finansforbundet.dk Foto: Ulrik Jantzen

Når coaching fungerer bedst, er mine medarbejdere tændte og brænder for de nye forretningsmæssige tiltag. Sådan beskriver vicedirektør i Nordea Lisa Herold Ferbing, som er nordisk chef i Cash Management Salg, den meget coachingbaserede tilgang, hvormed hun bedriver ledelse for 370 medarbejdere. ”Det er helt klart dagsordenen, at vi er her for at tjene en forretning, og coaching er et instrument, vi bruger. Ved at coacher ledere på deres personlige udvikling gør vi dem gode til at drive forretning“, forklarer Lisa Herold Ferbing. Siden 2003 har Nordea været i gang med et lederudviklingsprogram, der inden udgangen af 2008 har haft 3.500 ledere på coachuddannelse. Banken tog en strategisk beslutning om, at alle ledere skulle lære at coache. Ifølge Nordeas udviklingschef, Dennis Rasmussen, kan coaching støtte både ledelsesudviklingen og implementeringen af bankens værdier. ”Ledelsesbaseret coaching sigter på at nå forretningsmæssige resultater og blive mere skarpe på, hvilken udvikling medarbejderne har brug for. Coaching han også være, når medarbejderen kommer til lederen for at få vendt et par ting“, siger Dennis Rasmussen og tilføjer, at det er et tilbud til medarbejderne om at have en ramme, hvor han kan tale med lederen på en anden måde, end man traditionelt har gjort. Opgaven for Dennis Rasmussen er, at alle ledere skal beherske coaching som et ledelsesværktøj: ”Vi gør meget ud af, hvad det er for en scene, medarbejder og leder har sat sig på. Vi lægger ikke op til, at coaching er en terapimæssig situation: Det er en mulighed for at få talt om sine daglige arbejdsmæssige opgaver. Hvis der er personlige

Finans juni 2008

ting i det, så arbejder vi med dem. Men lige så snart det bliver privat, sætter vi grænsen“, siger Dennis Rasmussen, der afviser, at lederne skulle være følelsesforskrækkede: ”En af udfordringerne er jo, at følelser er en del af det at gå på arbejde..“.

Her lytter lederen I en coachingbaseret kultur skal en leder først og fremmest stille spørgsmål, som får medarbejderen til at tænke sig om og reflektere. Det betyder, at lederen er nødt til at holde egne løsninger tilbage, siger Dennis Rasmussen: ”Lederen skal vænne sig til, at det handler mere om udveksling end om at give input. Det gør man ved at lytte. Mange af vores ledere skal øve sig i at lytte, når medarbejdere stiller op med konkrete problemer, og ikke med det samme give en løsning“. Ifølge Nordeas egne tilfredshedsundersøgelser er der en stigende medarbejdertilfredshed, når man måler ledernes evne til at coache. Mange ledere beskriver, at deres medarbejdere er nærmest forløste, når de erfarer, at de selv finder svar via lederens coachende spørgsmål: ”Det peger i hvert fald på, at medarbejdernes tilfredshed og trivsel vokser“, siger Dennis Rasmussen.

Ejerskab Lederne melder også, at coaching har en positiv virkning i forhold til forbedring af forretningsresultater. Vicedirektør Lisa Herold Ferbing er dybt engageret i at maksimere resultaterne i sin del af Nordea.

”Jeg coacher aldrig ad bagvejen. I mange samtaler med ledere har jeg en coachingbaseret tilgang“ Lisa Herold Ferbing

”Jeg har brugt meget coaching til at forbedre og optimere forretningen. Coaching er en tankegang, der ligger til grund for den måde, jeg bedriver ledelse på. Hvis jeg skal have implementeret strategier. Hvis ledere skal have afklaret deres lederrolle. Hvis der skal løses faglige og komplekse problemer i relationer på tværs af landene“, siger Lisa Herold Ferbing, der ikke ser nogen modsætning i, at lederen kan sidde med en plan og så være en coach, der er tro mod metoden, hvor hun er spørgende, nysgerrig og faktisk også neutral: ”Det er ikke noget problem for en erfaren coach. Hvis jeg har en plan, har jeg kun et ønske om, at de skal blive tændte og komme til at brænde for de nye forretningsmæssige tiltag. Jeg sidder kun med det ene ønske, at når en leder eller en medarbejder går ud fra en samtale, så har de fuldstændig ejerskab til planen, og de glæder sig til at komme i gang med den køreplan, som de selv har lavet“. Dennis Rasmussen

Overholdelse af spilleregler I coaching forsøger man at lave en magtfri atmosfære. Midlet er at overholde nogle spilleregler for coaching. Når en leder og medarbejder er vant til at bruge spillereglerne, kan det medføre, at der opstår en større tryghed i forhold til det, der foregår. ”Jeg coacher aldrig ad bagvejen. I mange samtaler med ledere har jeg en coachingbaseret tilgang, men det er ikke coaching, jeg bedriver. Selvfølgelig bruger jeg nogle teknikker, men hvis jeg sidder i den ’ægte’ coaching, har vi altid en aftale, så rollerne er afklaret. Det skal være klart, at der er en, der bliver coachet, og en, der er coach. Forudsætningen for at skabe den atmosfære er, at jeg holder mig til at lytte efter folks egne intentioner. Jeg afstår fra at komme med mine egne ideer og løsninger“, understreger Lisa Herold Ferbing. n

Lisa Herold Ferbing

➼ Finans juni 2008

coaching

De danser i øjeblikket God coaching er som en dans i øjeblikket. Hvor der er et flow i dialogen, så både coachen og den coachede bliver overrasket”, forklarer filosof Kim Gørtz, der forsker i Nordeas brug af coaching Af Carsten Rasmussen cr@Finansforbundet.dk Foto: Ulrik Jantzen

Hvad der begyndte i sportens verden som en metode til at opnå bedre præstationer, er nu blevet et ledelsesværktøj eller en ledelsesstil, der kan finde og udnytte menneskers potentialer. I sin kerne er coaching en samtale mellem to mennesker, hvor coachen står til rådighed med spørgsmål, forklarer filosof Kim Gørtz, der har en treårig erhvervs-ph.d. i Nordea, hvor han forsker i koncernens brug af coaching. I den vestlige kultur har vi mistet noget, som Kim Gørtz beskriver som evnen til nærvær og empati, og måske er det på den baggrund, at en coachingsamtale kan gå hen og blive en smuk oplevelse, hvis en leder kan sige: Nu sætter vi en time af, hvor jeg er 100 procent til for dig. ”Nogle har nogle standarder, som en coach skal følge. Ellers er det mest løse hensigter om at være opmærksom på ikke at overskride hinandens grænser. Ikke være for intim“, siger Kim Gørtz. Hvis man behandler den anden ordentligt og lytter til, hvad den anden siger, får man næsten en romantisk opfattelse af, at mennesker grundlæggende er gode væsner, og en forestilling om, at det kan lade sig gøre at gøre sig selv bedre. ”Det er meget smukt. Det er den frie filosofi, men virkeligheden er en lidt anden, når en virksomhed står i en konkurrencesituation, hvor det handler om status, penge, magt og resultater, for så er det måske ikke så let at holde stilen“, siger Kim Gørtz.

Magten er alle steder I Nordea blev coaching for alvor sat på dagsordenen, da coaching & energizing kom til at udgøre en af de fem lederkompetencer, hvorpå medarbejderne skal vurdere deres lederes evner til at iscenesætte, inspirere og motivere medarbejderne til øget ansvar og videndeling. I forbindelse med sit forskningsprojekt har Kim Gørtz lavet en undersøgelse blandt de ledere, som har fulgt coachingkurser. De fleste ledere beskriver, at de bruger coaching til at få deres medarbejdere til selv at finde svar og løsninger på deres arbejdsmæssige udfordringer. Coaching bruges både i dialog om arbejdssager og om personlig udvikling. Samtidig fortæller mange af lederne, at de selv skal initiere coaching som redskab, og understreger derved, at det er svært at få medarbejderne til selv at efterspørge coaching.

Finans juni 2008

I takt med at coaching vinder indpas i virksomheden, kommer et emne som magt på dagsordenen. Kan man som leder coache sine medarbejdere? Og hvordan undgår man magtmisbrug, når det er lederen, der coacher? ”Første gang jeg hørte om, at man skulle skabe et ’magtfrit rum’, tænkte jeg: Det holder ikke en meter. Man kan ikke bare suspendere magten, selv om man gerne vil, men det kan være produktivt og udfordrende at gøre et forsøg. Hvornår er det så, at lederen bruger coaching til at udnytte sine medarbejdere mere, og hvornår bruger lederen sin magt til at udvikle medarbejdernes kompetencer? Alle ved, at lederen har det ansvar at producere resultater og derfor vil bruge coaching til at levere varen. Det udfordrer lederne at skulle have de to roller på en og samme tid“, mener Kim Gørtz, der peger på, at især ældre ledere er mere autoritære og mere styrende.

Det er en dans En god leder i Nordea skaber muligheder for sine medarbejdere og gør det muligt for ham/hende at øge sine kompetencer og præstationer, viser undersøgelsen blandt Nordeas ledere. Samtidig oplever flere ledere en stigende grad af medarbejdertilfredshed. Kim Gørtz kan også sige det mere poetisk, når han sammenligner en vellykket coachsamtale med en form for forførelse: ”Det er en dans i øjeblikket, hvor der er et flow i dialogen, så både coachen og den coachede bliver overrasket“, siger Kim Gørtz og peger på, at en god coach lytter sig frem til, hvilken type spørgsmål han skal stille. ”I uddannelsen arbejder man med forholdet mellem det personlige og det private. Langt de fleste ledere siger, at de aldrig nogen sinde vil rode sig ind i det private hos en medarbejder. Det gælder om at være professionel, når man håndterer det, der kommer frem i coaching“. Ifølge Kim Gørtz siger mange medarbejdere, at de gerne vil udfordres mere i spørgsmålene, hvilket er interessant, fordi mange ledere er nervøse for at stille for nærgående spørgsmål. ”Der er en smule berøringsangst med at turde udfordre medarbejderne. Hvis ikke man spørger ind, men bare kredser

rundt om emnet, er det spild af tid“, mener Kim Gørtz med henvisning til en undersøgelse i banken om grænserne. I undersøgelsen er lederne blevet spurgt om, hvad de oplever, at coaching gør ved deres organisation. De oplever, at det fremmer teamspirit og styrker relationerne, ligesom ånden og stemningen bliver bedre i afdelingen. Forskningen peger på, at Nordea tjener penge på at uddanne sine ledere til at coache. ”De fleste ledere mener, at coaching på længere sigt kommer til at påvirke forretningen i opadgående retning. Den gennemgående holdning er, at coaching får andre løsninger frem i lyset“, siger Kim Gørtz, der til nytår er færdig med at afdække, i hvilken udstrækning det betaler sig at investere i coaching. n Kim Gørtz

FlexFinans® – den rigtige vej til rådgiverjobbet Ønsker du at uddanne dig til finansrådgiver indenfor bank eller pension? Er du kontor-, butiks- eller salgsuddannet eller ansat i finanssektoren uden erhvervsuddannelse? – Så er FlexFinans® den bedste og mest målrettede uddannelse i sektoren. Under uddannelsen vil du fx med en bankprofil få udviklet dine kompetencer inden for bolig, investering, pension og personforsikringer. Samtidig får du naturligvis merit for allerede opnåede erhvervskompetencer, så forløbet kun varer mellem 15 og 18 måneder.

I Nordea er coaching … ”the ability to facilitate and create motivation and energy within the employees so that they can use their poten tials to perform optimal and develop themselves”.

Coaching er ikke •

Terapi

•

Supervision

•

Rådgivning

•

Sparring

•

Mentoring

Efter uddannelsen får du titlen Finansassistent, der er anerkendt i hele sektoren. FlexFinans® er med i overenskomsten med Finansforbundet. Er du interesseret eller har brug for rådgivning, så kontakt Finansrådets uddannelsesafdeling på tlf. 3370 1000. Du finder datoer og yderligere information på www.finansraadet.dk/kurser.

Finans juni 2008

arbejdspres

selvmord i banken At ansatte tager livet af sig på deres arbejdspladser, er et voksende problem i Frankrig. Tre spektakulære selvmord har for nylig fundet sted i franske banker, hvilket indikerer, at det psykiske pres er øget markant i forhold til tidligere

Af Anna Trenning-Himmelsbach, freelancejournalist

Illustration: Morten Voigt

Daniel, 45 år, arbejdede som finansiel rådgiver hos BNP Paribas i en by i det sydlige Frankrig. En mandag, da kontoret var lukket, hængte han sig inde i sit arbejdsrum. På tastaturet lå et brev stilet til bankledelsen. Daniels kone har berettet, at hendes mand var nedtrykt over stemningen på jobbet. Han blev kritiseret for, at han ikke solgte tilstrækkeligt med bi- produkter til kunderne. Daniels kone har henvendt sig til en domstol med en stævning om ”moralske trakasserier“. Den retter sig ikke direkte mod bankledelsen, men hun vil have, at årsagssammenhængen bliver ordentligt udredt. Nogle uger tidligere blev en banktjenestemand fundet død på et toilet i HSBC’s hovedkontor. Forrige år kastede en dealer sig ud fra en gangbro i Société Générales bygning uden for Paris. Han var netop blevet skældt ud af sin arbejdsledelse for, at han havde foretaget dårlige investeringer. Det her er selvfølgelig unikke historier, men de sker, sam tidig med at man er opmærksom på en række lignende hændelser i flere andre store virksomheder. Ved Renaults tekniske udviklingscentrum i Paris-regionen har man til og med talt om en ”selvmordsbølge“. I dag sker der mindst et selvmord dagligt på arbejdspladser i Frankrig, hvilket ikke var tilfældet i 1990’erne. ”Fænomenet forekom allerede i 1800-tallet, men i lang tid var det stort set forsvundet. De seneste ti år har vi set en tydelig øgning”, fortæller Bernard Salengro. Han er læge, specialiseret i arbejdsmedicin og aktiv inden for de højere tjenestemænds fagforbund CFE-CGC. Franske forskere siger, at stedet for et selvmord ikke er tilfældigt valgt. ”Nej, det har en tydelig symbolværdi. Når det sker på jobbet, er arbejdsvilkårene en vigtig faktor i sammenhængen“, siger Bernard Salengro. Forskerne siger også, at det måske ikke er arbejdsbyrden i sig selv, som er blevet tungere, men derimod presset på enkelte lønmodtagere. Tidligere kunne man ofte finde støtte i en kollektiv utilfredshed. Dagens individualisme fører ikke blot til stigende konkurrence mellem kollegaer, men bevirker

også, at personalet udsættes for en stadig mere intensiv overvågning. ”Arbejdet inden for servicesektoren bliver mere og mere industrialiseret. Computere og mobiltelefoner gør, at arbejdsledelsen har mere tjek på, hvad hver og en gør. Samtidig har man udviklet individuel løn og individuelle mål”, siger den franske læge. Han mener, at situationen i bankerne er speciel. ”De ansatte tvinges dagligt til at udføre en slags rollespil. Man sælger virtuelle varer og skal ofte lade som ingenting over for kunderne. Man står over for et etisk problem, når man forsøger at sælge produkter, som man egentlig ikke synes, at klienterne behøver“, siger Bernard Salengro.

Medicin mod stress For nylig har den franske regering meddelt, at kampen mod stressen skal være et fremtrædende nationalt anliggende, hvilket forståeligt nok hilses velkomment af fagforbundet. ”Men vi er spændt på, hvad det kommer til at indebære i praksis. I dag er svaret på stressede arbejdssituationer ofte medicinering, eller at lønmodtagere må gå på kurser for at lære at slappe af. Man ser sjældent på organisationen og de virkelige årsager til, hvorfor mennesker har det dårligt på deres arbejdspladser“, siger Anne Pechtner fra ledelsen i bankforbundet CFDT. Hun tror, at arbejdsgiverne til syvende og sidst begynder at tage spørgsmålet med større alvor, ikke mindst fordi de ellers risikerer at tage sig ilde ud. Forrige år gav højesteret i Frankrig en arbejdsgiver ansvaret for en ansats selvmordsforsøg, også selv om det skete uden for jobbet. Erhvervsbanken Société Générale har i alle tilfælde for nylig lovet at forsøge at mindske trykket på personalet. ”Bankledelsen har erkendt, at salgsmål kan være en kilde til moralske trakasserier. Vi får for eksempel ikke længere e-postmeddelelser flere gange om dagen, hvor vi mindes om, at vi skal sælge flere livsforsikringer. Det er et skridt i den rigtige retning“, siger Philippe Fournil i fagforbundet CGT hos Société Générale. n

Finans juni 2008

arbejdspladsen

Bank på fire hjul

At tro kan flytte bjerge, er et gammelt ordsprog. I ebh bank i Fjerritslev flytter troen på succes bankmedarbejderne ud fra banken og ind i folks stuer. Bevæbnet med pen og papir møder de mobile rådgivere kunderne, hvor de er. Og det bliver fremtiden, mener ebh banks direktør, Finn Jensen Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Tao Lytzen

I den nordvestjyske bank ebh bank er man ikke bange for at sige, hvad man vil, og sætte sig høje mål. Til trods for sin forankring i det nordvestjyske, hvor Janteloven udspringer fra, tør man i ebh bank godt tro på, at man er noget. Sidste år hyrede man den succesfulde landholdstræner i håndbold Ulrik Wilbek til at tale om vindermentalitet til et arrangement, hvor alle bankens medarbejdere var inviteret. Som optakt til arrangementet modtog medarbejderne en bog af ebh bank, som de blev bedt om at læse. Titlen på bogen, ”Vi tror på dig” og undertitlen ”Vi bygger videre på en succeshistorie“ var skrevet med sort og grønt på en sølvbaggrund, medarbejderne kunne spejle sig selv i. Men hvem medarbejderne i virkeligheden spejler sig i, viser sig først, når de fjerner sølvomslaget og ikke længere ser sig selv, men Ulrik Wilbek, som er den rigtige forfatter til bogen med originaltitlen ”Tro på dig selv“. Og det er hans tanker og ord om vindermentalitet og succes, ebh banks nye vision for 2008-2010 er inspireret af. ”Vi synes, at Ulrik Wilbek er en spændende person. Han ved, hvordan man motiverer og skaber vindermentalitet i et

Finans juni 2008

team. Vi mente godt, at vi kunne overføre elementer fra sportens verden til os, når det handler om at sætte sig nye mål og vinde, og derfor faldt valget på Wilbek“, forklarer ebh banks direktør, Finn Jensen. Gode resultater kender ebh bank i høj grad til. De sidste par år er bankens egenkapital vokset til over en milliard, og banken har glædet sine aktionærer med det ene rekordregnskab efter det andet. I 2007 blev aktionærerne tilsammen mere end 1,5 milliarder kroner rigere, efter at koncernen kom ud med et årsresultat på 300,2 millioner kroner før skat mod 211,4 millioner kroner i 2006. Men de gode resultater har ikke fået banken til at læne sig tilbage. Tværtimod har den lanceret en ny mission og vision for 2008-2010, hvor målet er at forhøje bankens vækst med 10 procent.

Tilbage til banken ” Det var en strategisk beslutning at lave en ny vision. Vores koncern har været i ekspansiv vækst gennem de senere år, hvor vi har opkøbt og etableret flere selskaber. Vi har følt et behov for at få redefineret målsætningen for bankdivisionen,

➼

”Facaden forsvinder, når jeg er ude (hos kunden, red.) Det er mere tidskrævende for mig, men jeg synes, at det er det værd“ Anja Tornøe Lassen

Finans juni 2008

arbejdspladsen

Bank på fire hjul

➼

og her mente vi, at det var vigtigt at inddrage medarbejderne, så også de kom til at føle ejerskab og ansvar for visionen“, siger Finn Jensen om baggrunden for den nye vision. Ebh banks vision er i 2010 ”at skabe vækst ved at være den bank, der er, hvor kunderne er“. Det sidste betyder, at alle bankens kunder tilbydes mobile besøg. Erfaringerne for dette tiltag er fra bankens to eksterne filialer i Århus og København, hvor konsulenterne i de sidste år udelukkende har kørt ud og besøgt kunderne. Ifølge Carsten Sørensen, som er salgsleder for det ene af bankens to salgsteam i privatafdelingen i hovedsædet, ligger knap 95 procent af hovedkontorets mobilbesøg i området fra Randers til Viborg og området op til Fjerritslev og Aalborg. Og han har også selv været af sted et par gange. ”Det er spændende de første gange. Og det kan godt være grænseoverskridende. Du kan få sommerfugle i maven, hvis det er en helt ny kunde. Og så kræver det mere forberedelse. Du skal have alle papirløsninger med derud og have forberedt de beregninger, du selv har forestillet dig, at vi skal tale om, plus alternative beregninger i forhold til andre ting, kunden kunne ønske at tale om. Det kan være beregningseksempler omkring investering, pension med mere“, fortæller 38-årige Carsten Sørensen.

Mobil rådgiver uden livliner 33-årige Anja Tornøe Lassen er privatkunderådgiver i hovedsædets andet salgsteam, og hun har ligeledes været rundt på mobilt kundebesøg også ved helt nye kunder. ”Det er meget anderledes. Jeg står mere på bar bund, og har ikke de normale hjælperedskaber lige ved hånden. Jeg er virkelig på udebane. Jeg kan ikke bare lige gå ind på computeren, hente mine ting i skuffen eller spørge min kollega. Så livlinerne er der ikke“, siger Anja Tornøe Lassen. Som mobilrådgiver får hun typisk først en rundvisning i kundens hus. Dette giver ofte en god snak om fremtidige investeringer som et nyt køkken eller badeværelse eller lignende. På den måde kommer hun tættere på kunden. ”Når jeg er ude og se, hvordan kunderne bor, får jeg et helt andet indtryk af dem. Jeg kan bedre rådgive dem og følge

Finans juni 2008

deres tankegang, når de kommer med deres ideer, hvis man kan se, at det passer til dem, den måde de bor på og gør tingene på. Og jeg tror også, at vi som rådgivere er mere os selv. Jeg synes, jeg kan tale lidt mere frit på en anden måde. Facaden forsvinder, når jeg er ude. Det er mere tidskrævende for mig, men jeg synes, at det er det værd“, siger Anja Tornøe Lassen. Som en del af visionen har alle afdelinger i banken lagt en individuel handlingsplan for, hvordan hver afdeling har tænkt sig at nå salgsmålene. Handlingsplanen skal strukturere medarbejdernes arbejdsdag i banken og styrke kommunikationen i afdelingen.

Ekspansiv bank Fra 2001 og frem har ebh bank udvidet sit forretningsområde og opkøbt flere selskaber herunder DAI Holding A/S i Horsens/ København, som medstifter af Dansk Pantebrevsbørs A/S, inkasso selskabet Credit Consult A/S, som nu indgår i datterselskabet ebh finansservice. Bankens 100 procent ejede datterselskaber tæller i dag: ebh administration (Horsens), ebh ejendomme (Horsens), ebh anparter), ebh dmk (Horsens), ebh finansservice (Horsens, København og Fjerritslev), ebh leasing (Viborg) og deutsche ebh (Saarbrücken, Frankfurt og Düsseldorf).

Sparekasse og bank i et ebh bank a/s går tilbage til oprettelsen af Øster og Vester Han Herreders Spare- og Laanekasse i 1858, senere kendt som Han Herreders Sparekasse A/S. 40 år senere blev aktieselskabet Fjerrit slev Bank etableret i 1898, og i 1992 blev det besluttet at fusionere de to lokale pengeinstitutter til Egnsbank Han Herred A/S, som skiftede navn til ebh bank i 2005.

Tiden er et væsentligt barometer I Carsten Sørensens salgsteam har afdelingen i fællesskab besluttet, at alle rådgivere får en halv dag på kontoret i ugen, hvor de sidder 100 procent uforstyrret og kan forberede sig, rydde op eller få coaching og sparring af Carsten Sørensen som salgsleder. Og tiden er et væsentligt barometer. ”Et mobilt besøg tager væsentligt længere tid med transport frem og tilbage til kunderne og en længere forberedelsestid. I vores handlingsplan for afdelingen har vi derfor sat fokus på, hvordan vi skaffer mere tid i dagligdagen, så vi når vores vækstmål. Derudover holder vi en gang om måneden et individuelt møde med hver rådgiver og et fællesgruppemøde, hvor vi snakker overordnet om de aktiviteter, der har været, og ser fremad. Tidligere kørte vi det ikke så struktureret, og vi havde heller ikke individuel coaching med medarbejderne“, forklarer Carsten Sørensen. Tillidsmand Villy Thomsen kender til mobile besøg fra sin forrige arbejdsplads Spar Nord, hvor de prøvede noget lignende for 30 år siden. ”Efter et til halvandet års tid fes det lidt ud. Dengang tror jeg ikke, tiden var moden til det. Men det kan sagtens blive en stor succes, det er op til kunderådgiveren. Min erfaring er, at når man sidder ude ved kunden, får man snakket mange flere ting igennem. Kunden er mere åben. Når du sidder hjemme i kundens hule, så er han tryg. Uden for hjemmet er han mere

på vagt og tænker, mon ikke de prakker mig noget på“, siger Villy Thomsen. Som tillidsmand er han blandt andet optaget af, at overenskomstens regler med individuel arbejdstid bliver overholdt i forbindelse med mobilbesøgene. De mobile besøg kan nemlig også ligge uden for den almindelige arbejds- og banktid. Og her er aftalen, at medarbejderne selv skal sørge for at afspadsere den ekstra optjente tid i løbet af to uger.

Fremtiden er på hjul Bankdirektør Finn Jensen tror på flere mobile besøg i fremtiden. ”Samfundet bliver mere og mere mobilt, og jeg tror, vi som bankfolk må være mere fleksible. Vi skal være parat til at holde kundemøder på kontoret, på kundens arbejdsplads, i sommerhuset eller hvor det nu passer kunden. Det er op til os at være til rådighed, når kunden har brug for det, og derfor mener vi det helt bogstaveligt, når vi siger ”Vi er hvor du er“, siger Finn Jensen. Og den retning har privatkunderådgiver Anja Tornøe Lassen det fint med. ”Det giver en frihed og en afveksling i hverdagen, og så er det også andre kunder, vi kommer ud til. Det er de unge på farten, som har travlt, mens det typisk er den lidt ældre generation, der kommer ind i banken´“. n

DANMARKS MEST ANVENDTE Til fremtidens banker og butikker

Salg Dagsleje Langtids leje Leasing

Flexi Mobil

Flexi Combi Flexi Solo

CTcoin.dk A/S Odense Tlf. 63 12 75 00 · København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoin.dk · ctcoin@ctcoin.dk

Finans juni 2008

5 skarpe – Kreditkrise

Finn Østrup Kreditkrisen er på vej til Danmark, hvor vi kommer til at se flere bankkriser i de kommende år. Lektor Finn Østrup fra Copenhagen Business School gennemgår i en ny bog erfaringerne fra en række tidligere finansielle kriser

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy

Vil den globale kreditkrise tage livet af danske banker og sparekasser? Der kommer en kreditkrise i Danmark, fordi der har været en meget kraftig udlånsstigning, boligpriserne er på vej ned, og priserne på erhvervsejendomme går samme vej. Det kan udløse en negativ spiral med mindre udlån og større tab hos bankerne. Om det tager livet af nogle banker og sparekasser, kan jeg jo ikke vide, men der er allerede en bank, der er brudt sammen, bankTrelleborg, inden krisen i virkeligheden er startet, og det er sandsynligt, at flere kommer til at følge efter.

Finanstilsynet opfordrer betrængte banker til at finde en fusionspartner? Det er en dårlig ide, fordi det er en fortsættelse af den politik til håndtering af krisesituationer, som man så i 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne, hvor man gik efter at fusionere kriseramte banker. Men der er alternativer, og Finanstilsynet bør overveje andre måder at løse bankkriser på. For eksempel kunne Finanstilsynet sørge for, at indskud sammen med nogle aktiver, altså den sunde del, bliver særligt udskilt og ført ned i et datterselskab, der bliver en fortsættende bank, mens man lader moderselskabet gå konkurs.

Hvad er problemet ved Finanstilsynets tilgang til kriseramte banker? For det første er det svært for aktionærerne at få en ordentlig pris for deres aktier, når fusionen foregår over en nat. Det så vi sidst med bankTrelleborg. For det andet er det uheldigt med yderligere koncentration i den finansielle sektor. For det tredje, fordi en direktør har lavet nogle uheldige udlånsbeslutninger, der har givet banken store tab, er det forkert at fusionere den bank, hvis den i øvrigt har en ordentlig indtjening. For det fjerde bliver det sværere og sværere at finde banker, der ønsker at fusionere med de kriseramte banker. De fire hensyn taler for, at man ikke bør fortsætte den fusionspolitik, som Finanstilsynet har praktiseret siden 1980’erne.

Finans juni 2008

Hvad betyder bankernes aggressive udlån til private for den krise, der er undervejs? Mange private har kørt med for store lån, fordi mange private ikke selv kan styre deres økonomi. Som vi så i USA med subprimekrisen, har bankerne og andre finansielle virksomheders aggressive udlånspolitik medført, at folk har taget for store lån. Derfor er der i USA forslag fremme om, at børn i skolen skal lære om håndtering af finansielle spørgsmål. Jeg tvivler på, at det hjælper noget som helst, så længe finansielle institutioner er ivrige for at låne ud.

Hvad er det for en slags krise, vi står i? Krisen har to former. En likviditetskrise, der går på, at bankerne mangler likviditet, og bankerne er nervøse for at låne til hinanden, mens andre er nervøse for at låne til bankerne. En likviditetskrise er historisk blevet overvundet ved, at centralbanken går ind og låner til bankerne. En likviditetskrise er derfor næppe det store problem på længere sigt. Så har vi en mere langsigtet kreditkrise, som skyldes, at husholdninger i mange lande har påtaget sig en stor gældsbyrde blandt andet i forbindelse med boligprisstigningerne. Det er sket i USA, Danmark, Sverige, Norge, England og Spanien for at nævne nogle. Den krise er sværere at håndtere. Når privatpersoner står med en stor gældsbyrde, de ikke kan betale, er spørgsmålet, hvem der skal tage den byrde på sig. Her kan bankerne komme til at betale.

Finans juni 2008

TEMA: p책 vej mod finanskrise?

kriseberedskab

Finans juni 2008

Konjunkturerne er vendt. Overskud svinder ind, og der fyres titusindvis af medarbejdere i finansvirksomheder verden over. I Danmark er pĂĽvirkningen fra den amerikanske subprime-krise mindre alvorlig. Indtil videre. Foto: Territorium

â&#x17E;ź Finans juni 2008

TEMA: på vej mod Finanskrise?

Dårlige lån koster bankerne 1,3 milliarder På kun et år har dårlige låntagere skrællet 1,3 milliarder kroner af bankernes overskud. Kreditrisikoen er steget, og derfor har 25 ud af 33 banker tabt penge på netto-nedskrivninger af låneporteføljen, fremgår det af kvartalsrapporterne

Af Jakob Thomsen jth@finansforbundet.dk

Forventede tab på udlån kostede 1,3 milliarder kroner af bankernes overskud i årets første kvartal sammenlignet med første kvartal 2007. Det viser Finans’ gennemgang af 33 større bankers kvartalsrapporter, heriblandt de 15 største. Sidste år indtægtsførte bankerne 494 millioner kroner på tidligere nedskrivninger. Men i dette års første kvartal var den indtægt blevet til en udgift på 829 millioner kroner for de 33 banker tilsammen. Altså en samlet negativ resultatpåvirkning på 1.323 millioner kroner. Årsagen er, at bankerne nu forventer flere tab på udlån og andre tilgodehavender, end de gjorde for et år siden. ”I længere tid har kvaliteten af lånerne været den ypperste, ypperste. Den kunne næsten ikke blive bedre. Men nu ser vi, at kvaliteten begynder at falde. Det begyndte faktisk allerede i 2. kvartal 2007. Og det er mere eller mindre over hele linjen, at der er tale om en tilbagegang“, siger bankekspert Bjarne Jensen fra Bjarne Jensen Consult. Han forklarer, at nedskrivningernes negative påvirkning af bankernes overskud er et ret præcist udtryk for de tab, som bankerne får på deres udlån. Det skyldes nye regler på området.

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv.

› Nedskrivninger er en omkostning på resultatopgørelsen. › Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender består af: › Nettoforøgelse af hensættelser til tab, det vil sige nye hensættelser til tab fratrukket tilbageførte hensættelser fra tidligere.

› Dertil lægger banken det, den rent faktisk har tabt, modregnet tilbageførsler fra tidligere afskrevne fordringer.

Kilde: Bjarne Jensen Consult

Finans juni 2008

”I modsætning til tidligere skal der være en begrundet formodning om, at man taber penge. Det kunne være på grund af en skilsmisse i en familie, som banken har lånt penge, eller det kunne være en låner, der har været i restance i mere end 90 dage. Derfor er der ikke længere meget elastik i nedskrivningerne. Og det betyder, at det, der bliver udgiftsført, ligger meget tæt på det, banken kommer til at tabe på sine udlån“, siger Bjarne Jensen.

Nationalbanken: Øget kreditrisiko Udviklingen skyldes, at bankernes kreditrisiko er forværret som følge af den generelt forværrede samfundsøkonomi. Flere af udgifterne på nedskrivninger stammer fra erhvervsakti viteter. Ifølge Danmarks Nationalbank er det netop kredit risikoen på erhvervsudlån, som er forværret mest i løbet af de sidste 12 måneder. ”Bankernes forventede tab på erhvervsudlån er steget betydeligt i 2007, men fra et lavt niveau. Stigningen afspejler især, at konkurssandsynligheder for virksomheder er øget“, skriver Nationalbanken i rapporten ”Finansiel Stabilitet“ fra maj 2008. Og selvom de stigende tabsforventninger markerer et vendepunkt for bankerne, så er der endnu ingen grund til bekymring, forklarer Bjarne Jensen. Han siger: ”De tal her er ikke voldsomme. Det er slet ikke noget, at sammenligne med det vi så i 1990’erne. Det, vi ser, er derimod, at bankerne er på vej mod en normalisering af deres forretning”.

Konkurrence på kreditpolitik Selvom den generelle tendens blandt bankerne er, at det er slut med de gode tider næsten helt uden dårlige lån, så er der enkelte, som stadig kan tilbageføre netto-nedskrivninger på plussiden i regnskabet. En af dem er FIH Erhvervsbank, som har formindsket sin tabsrisiko på udlån, så meget at banken har forbedret sit resultat på nedskrivningskontoen med 17 millioner kroner i forhold til 1. kvartal 2007. Og det selvom

hele bankens engagement ligger på erhvervsområdet, hvor kreditrisikoen er steget mest. ”Det er ikke noget, vi kan genkende for vores vedkom mende. Sektoren har været igennem nogle år med stor udlånsvækst. Men det har vi ikke i FIH Erhvervsbank. Tvært imod har vi tabt markedsandel. Og det skyldes nok, at vi har holdt fast i vores kreditstandarder i en tid, hvor kreditpolitik ken har været et konkurrenceparameter. Der er mange, der er gået på kompromis med kreditkvaliteten. I hvert fald kan

Millioner kr. Danske Bank

1. Kvartal 2007

vi konstatere, at der er nogle, der har været villige til at låne penge ud på nogle konditioner, som vi ikke har været villige til“, siger administrerende direktør i FIH Lars Johansen. Og netop bankernes kreditpolitik bør i høj grad afspejle de nye og mere dystre udsigter for samfundsøkonomien, mener Bjarne Jensen. ”Tidspunktet er kommet, hvor direktioner og bestyrelser kunne have stor nytte af at diskutere forretningsstrategi i for hold til de gældende økonomiske konjunkturer“, siger han. n

1. kvartAl 2008

Difference 1.kv 07 - 1. kv 08

178,00

-542,00

-720,00

Nordea*

97,50

-157,50

-255,00

Sydbank

-118,00

137,00

19,00

Jyske Bank

-1,00

-53,00

-52,00

Roskilde Bank

-1,23

-52,97

-51,74

Spar Nord Bank

34,89

8,32

-26,58

DiBa Bank

21,52

1,89

-19,62

Forstædernes Bank

-6,52

-21,97

-15,45

Nykredit Bank

13,00

-2,00

-15,00

Ringkjøbing Landbobank

16,95

7,26

-9,69

Sparekassen Himmerland

11,19

2,15

-9,04

Foroya Banki

5,17

-2,20

-7,37

Eik Bank

2,82

-4,25

-7,06

Nørresundby Bank

5,80

-1,04

-6,84

Vestjysk Bank

3,72

-3,11

-6,83

GrønlandsBANKEN

4,85

-0,85

-5,70

Max Bank

3,34

-1,83

-5,17

Skjern Bank

0,96

-3,76

-4,72

Lån & Spar Bank

-1,41

-4,61

-3,20

Amagerbanken

3,40

0,78

-2,62

Djurslands Bank

0,56

-1,35

-1,91

-19,67

-21,20

-1,53

-0,64

-1,57

-0,93

Fionia Bank Bonusbanken Aarhus Lokalbank

0,30

-0,42

-0,71

Lollands Bank

-0,43

-0,93

-0,50

Kreditbanken

0,37

0,55

0,19

Hvidbjerg Bank

0,24

0,52

0,28

Nordjyske Bank

0,80

1,84

1,04

Ringkjøbing Bank

1,51

2,77

1,25

-4,85

-3,46

1,38

-10,77

-9,27

1,51

Sparekassen Faaborg Sparbank Morsø Bank FIH Erhvervsbank I alt, mio. kr.

0,47

2,16

1,69

-4,10

13,20

17,30

493,73

-828,83

-1.322,56

Bemærkning: negative tal er nedskrivninger, positive tal er indtægtsførte nedskrivninger 2. kvartal 2007: 249,26, 3. kvartal 2007, -70,10 og 4. kvartal 2007: -604,97

➼

Note: * valutakurs: 7,5 kr. pr. euro Finans juni 2008

TEMA: på vej mod finanskrise?

Krisen er en klassiker Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Foto: Territorium

Kriser kommer og går. Det er et vilkår ved kapitalismen. Kun ved at forbyde stort set alt kan man undgå kriser, men dermed ville hele dynamikken og væksten også gå tabt, mener professor Per Hansen fra Copenhagen Business School

Der er ikke noget i den nuværende finanskrise, der kommer bag på professor Per Hansen, CBS’ Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. Men han er også historiker – bankhistoriker. ”Krisen har et helt klassisk forløb. Der er intet nyt i den, og én ting er sikker: I et kapitalistisk system bliver højkonjunktur afløst af lavkonjunktur. Vil man have dynamikken, må man tage hele pakken. En statisk kapitalisme er en selvmodsigelse“, siger han.

”Den finansielle sektor har en fantastisk evne til at finde smutveje – eller med et mere positivt udtryk, finansielle innovationer“

Finans juni 2008

Grundelementerne er de samme som i krisen i 1920’erne, der bragte Landmandsbanken til fald, 1930’ernes krise, dot.comkrakket og en masse andre, selvom grundlaget kan være lidt forskelligt. Aktuelt er det de amerikanske subprime (”under god kvalitet“) -huslån, i 1920’erne var det en revolution i Rusland og efterdønningerne fra første verdenskrigs spekulation, i 1930’erne skyldtes depressionen det forudgående boom og krak på Wall Street i 1929 samt bankkrak i en lang række lande i begyndelsen af 1930’erne osv. ”Bankfolk har to følelser: grådighed i opgangstider og frygt i nedgangstider“, siger Per Hansen uden smålig skelen til, at sådanne udsagn kunne bringe andre følelser i kog hos læserne af Finans, hvorefter han kommer med endnu et svirp: ”Banker er blevet klandret for at låne paraplyer ud, når solen skinner, og kræve dem tilbage, når det begynder at regne“.

Innovation ved destruktion Risikoen for bankkrise og deres ødelæggende virkning på økonomien er forklaringen på, at der er regulerende instanser, der skal forhindre, at hele systemet bryder sammen. Centralbankerne skal kende deres besøgelsestid og vide, hvornår de skal støtte. Lige nu er der en masse røster, der opfordrer til strammere regulering og tilbagerulning af noget af den liberalisering af den finansielle sektor, vi har set siden 70’erne. Og noget kan givet strammes op, men man kan ifølge Per Hansen ikke regulere sig ud af økonomisk ustabilitet. ”Den finansielle sektor har en fantastisk evne til at finde smutveje – eller med et mere positivt udtryk, finansielle innovationer – ikke i den forstand, at pengeinstitutterne omgår loven, men med en kreativitet, der gør nye ting mulige. Hvis man skulle gardere sig, skulle man forbyde alt, og det ville have den store omkostning, at vækst, udvikling og dynamik ville gå i stå. Vi må acceptere kriser som en integreret del af kapitalismen. Det er ærgerligt, men der er trods alt flere fordele end ulemper ved systemet. Det var det, den store økonom Joseph Schumpeter kaldte ’Creative Destruction’ – altså at innovationer baner vejen for noget nyt og samtidig nedbryder gamle strukturer og måder at gøre tingene på“.

Et dansk eksempel Ifølge Per Hansen er der helt klart banker, der har bevæget sig ud over kanten af, hvad der er acceptabelt. Og ud over de store internationale investeringsbanker, der har ryddet for sider i de seneste måneder, er Per Hansen heller ikke bleg for at komme med et dansk eksempel. ”BankTrelleborg er jo et eksempel på finanskrisen i et mikrokosmos. En aggressiv politik, der satsede så meget på vækst og shareholdervalue, at ansvarligheden og etikken gik fløjten. Det er helt uhørt og indlysende uetisk, at medarbejderne overtalte kunderne til at købe aktier i deres egen virksomhed

og ydermere lånte dem penge til at gøre det for“, siger Per Hansen. Aktionærer, der jamrer over at have tabt penge, har han heller ikke meget tilovers for. ”Aktionærerne i bankTrelleborg har fundamentalt mis forstået, hvordan kapitalismen fungerer. Det er kun fair, at de bliver straffet. De må lære at holde styr på deres direktion og tage ansvar for at vælge en kompetent bestyrelse. Aktier er en risikofyldt investering, og der er ingen, der brokker sig, når de stiger flere hundrede procent“.

Småbanker på farlig kurs Netop den manglende professionalisme koblet med den skærpede konkurrence med stor vægt på shareholdervalue ser Per Hansen som årsagen til, at en del småbanker vil skride i svinget. ”Det har jo været en tendens i mange år, men økonomiske kriser speeder tempoet op. Noget tyder på, at aktionærer i de små banker ikke altid har overblik over, hvad det er, de har med at gøre. Det er jo for eksempel bemærkelsesværdigt, at direktører fra små banker som fx Roskilde Bank og Ring kjøbing Landbobank var bedre lønnet end folk som Peter Straarup og Peter Schütze, og at problemerne dukkede op, i det øjeblik de forlod banken og indløste deres optioner“, siger han og fortsætter: ”Aktiekurser kan pumpes op på mange måder, og på et tidspunkt skal de så ned igen, men så har direktøren måske forladt banken og indløst sine optioner. Det er også vigtigt at huske, at den stærke stigning i aktiekurserne ikke kun er bankdirektørernes fortjeneste. Konjunkturer og spekulation bidrager også til stigningerne“.

Behov for etisk opgradering Per Hansen langer i den forbindelse generelt ud efter de incitamentsstrukturer, der både på direktionsgangene og fremme ved skranken belønner salg – der af mange andre end ham bliver set som en del af forklaringen på, hvorfor det løb løbsk denne gang. Men han erkender også, at det er svært at skrue systemer sammen, der effektivt lægger en dæmper på de hyperaktive i en vækst- og shareholderfunderet kultur, hvor der ydermere er konkurrence om arbejdskraften. ”Medmindre der over en bred front etableres en kultur, hvor der satses på redelig og etisk rådgivning, vil vi se det samme ske igen og igen“, siger professoren fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. Grundlæggende vurderer Per Hansen sig selv som optimist. Som kriser afløser højkonjunkturer, følger økonomisk opsving på en nedtur. ”Og som det ser ud lige nu, er der ikke noget, der tyder på, at de betydende danske banker bliver hårdt ramt. Men historien er ikke færdig endnu”, siger han. Det sidste kan man kun give ham ret i. n

Finans juni 2008

➼ 31

TEMA: på vej mod finanskrise?

Jagten på de økonomiske bobler Centralbankerne, med The Fed og Bank of England i spidsen, har med dristige redningsaktioner en stor del af æren for, at flere økonomer allerede vurderer, at krisen er ved at klinge af

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Ben Bernanke, chefen for den amerikanske centralbank, The Fed, ligger højt på listen over verdens mest indflydelsesrige personer. Den 54-årige økonomiprofessor fra Princeston University, der tiltrådte jobbet som centralbankdirektør i februar 2006, har været en af arkitekterne bag en række dristige og ukonventionelle tiltag, der om ikke har stoppet finanskrisen så dog inddæmmet den i en sådan grad, at alverdens kontantautomater stadig spytter penge ud, og at der stadig bliver ydet lån. Den 15.-16. marts besluttede The Fed at komme investeringsbanken Bear Stearns til hjælp ved at låne 30 milliarder dollars ud til en ”redningsaktion“, der muliggjorde et salg af stumperne til JP Morgan Chase. Samtidig annoncerede den amerikanske centralbank et åbent likviditetsberedskab til Wall Streets største investmentbanker, og endelige sænkede man renten med et kvart procentpoint. Alt sammen for at

imødegå en total nedsmeltning af den finansielle sektor i noget, der er kaldt en af de mest dramatiske episoder i amerikansk finanshistorie. Det centrale motiv bag redningsaktionen var at forhindre et run på investeringsbanken, der lynhurtigt kunne have bredt sig og tilintetgjort en af den finansielle verdens mest centrale byggesten: Tillid. Bear Stearns skulle reddes, ikke primært på grund af sin størrelse – den femtestørste investeringsbank i USA – men på grund af den dybe involvering med mange andre institutter. I løbet af den weekend i marts var Bernanke konstant i kontakt med finansministeriet. Det store spørgsmål var, hvor store risici man var villig til at bære. Samtidig skulle der handles hurtigt, fordi rygterne om et snarligt kollaps i sektoren havde nået orkanagtig styrke. Og det var ikke bare et nationalt anliggende. En beslutning skulle tages, inden marke-

Krisen skal ikke tales i gang Et retvisende billede af sektorens tilstand fås ikke ved at se på en isoleret periode på nogle få måneder. Derfor skal man passe på ikke at tale krisen op i et omfang, der ikke svarer til virkeligheden, advarer Finansforbundets formand Allan Bang.. ”Hvis man alene fokuserer på et øjebliksbillede, som følger lige efter en længerevarende opgangsperiode med kraftig vækst, bliver indtrykket hurtigt en krise. Et mere reelt udtryk fremkommer, hvis man ser på udviklingen over

Finans juni 2008

en længere periode. Og gør man det, tyder meget på, at vi bevæger os mod en normalisering af forholdene i sektoren. Det er ikke det samme som en krise”, siger han. Det er klart, at eksempelvis egenkapitalforrentninger på over 20 procent, som man har set i sektoren i løbet af de seneste år, ikke varer ved. Derfor skal man også passe på med at tale om krise, fordi væksten aftager. ”Der sker og vil ske justeringer, men der er ingen grund til at tro, at vi skulle være i nærheden af en krise af de dimensioner, som vi så i 90’erne”, mener Allan Bang.

derne åbnede i Asien om mandagen. Om nogen vidste Bernanke, der har brugt år af sit liv som forsker i 1930’ernes store depression, at panik i finansverdenen hurtigt kan forvandle en beskeden nedtur til katastrofe og totalt sammenbrud. Bank of England stillede godt en måned senere på samme måde, om end i lidt mindre målestok, 63 milliarder euro til rådighed i et seks-måneders program med det formål at forbedre de engelske bankers likviditet. De har fået mulighed for at bytte ”dårlige“ lån i fast ejendom til statsobligationer – sikre papirer, der øger deres kreditværdighed. Allerede en måned efter var der en efterspørgsel efter den mulighed, som var dobbelt så stor som det beløb, der oprindeligt var tænkt til programmet. Den Europæiske Centralbank, ECB, har skabt en tilsvarende mulighed, som der er lige så stort run på. Et run, der vækker bekymring hos ECB. Mistanken er, at nogle banker decideret skaber produkter, der er målrettet til at få adgang til ECB’s likviditets-program.

Centralbankernes rolle til diskussion Det, der er blevet karakteriseret som den værste krise siden den store depression i 30’erne, ser indtil videre ud til at være bremset, men diskussionen om centralbankernes rolle er langtfra slut. Hvornår skal der gribes ind, og hvordan påvirker det bankernes risikovillighed, sunde fornuft og ansvarlighed, hvis de tror sig sikret mod bankerot? Omkostningsfrit er det ikke, og Ben Bernanke måtte stille op til to dages høring i kongressen. Kan de dårlige lån, som centralbanken har overtaget, i sidste ende ikke indfries, er det skatteborgerne, der kommer til at betale. Og hvorfor skal bankerne kunne hente hjælp i Washington, når der ikke er nogen frelsende instans for millioner af amerikanske familier, der nu må gå fra hus og hjem? Ikke mindst i lyset af det forestående præsidentvalg har der været fokuseret meget på retfærdigheden i indgrebene, men alt i alt er vurderingen, at indgrebene var nødvendige. Mange har en mening om, hvor og hvordan der skal sættes ind for at undgå tilsvarende amokløb, men radikale reguleringer af bankernes virke skal vi nok ikke vente på denne side af det amerikanske præsidentvalg. Desuden kan det være fornuftigt lige at slå koldt vand i blodet, da det med tidligere finansminister og nuværende økonomiprofessor ved Harvard Lawrence Summers ord, ”er en dårlig idé at drøfte en grundlæggende omstrukturering af brandvæsnet, så længe ilden stadig har fat, og årsagen til branden knap nok er belyst“. Et af problemerne er, at økonomiske bobler er lettere at kende, når de er bristet. Indtil da – er det så en irrationel overophedning, eller går det bare fantastisk godt? Man kan hæve renten, men man kan ikke være sikker på, at det vil påvirke dem, der er grebet af profitfeberen – samtidig er risikoen, at

det vil ramme andre sektorer i samfundet uhensigtsmæssigt. Den anden vej er reguleringer – som hvis man for eksempel forhøjer kapitalkravene til bankerne og strammer kravene om sikkerhedsstillelse. Men det kræver, at man har en meget præcis diagnose af problemerne. Og skal den finansielle sektor fungere sikkert og smidigt, kræver det et vist mål af forudsigelighed. Også af den grund skal stramninger være virkeligt velovervejede. Men lige nu er der nok ikke nogen centralbankledelser, der ikke overvejer, hvordan man bedst bremser bobler. To bobler inden for samme årti – it-boblen i 2000 og subprimeboblen nu - er ikke godt. Markedsfundamentalisterne, der bekender sig til markedets magiske evne til selvregulering, er rystet i deres barnetro. n

The Fed

› The Federal Reserve System kom til verden i 1913 på

initiativ af præsident Woodrow Wilson. De amerikanske farmere havde længe klaget over, at de store banker, der hovedsageligt havde deres rødder på østkysten i USA, udsultede dem kreditmæssigt, når de havde mest brug for penge. Der blev skabt en populistisk bevægel se, der havde adgang til penge – helst helt uden om bankerne - som sit væsentligste krav.

› The Federal Reserve System var et kompromis. Forret

ningsbankerne skulle stadig være dem, der lånte penge ud til offentligheden. Men The Fed fik mulighed for at påvirke renteniveauet ved at slippe penge ud i syste met.

› Før The Fed blev grundlagt, havde der været et system af private nationalbanker.

Centralbankens rolle Centralbanken eller nationalbanken forestår udstedelsen af penge og har hovedansvaret for valuta- og pengepolitikken i et land eller en gruppe af lande. Desuden styrer central banken landets handel med fremmed valuta, administrerer landets guldreserver og regeringens aktier. Der er ved at være international konsensus om, at central banken skal være uafhængig af regeringen, og at målet med pengepolitikken er den nationale valutas stabilitet, en lav og stabil inflation og en stabil rente. Under finansielle kriser fungerer centralbanken desuden som udsteder af lån til den finansielle sektor, idet centralbanken ofte fungerer som bankernes bank.

➼ Finans juni 2008

TEMA: på vej mod finanskrise?

Diskret beredskab for bankredninger Hvis finanskrisen truer en dansk bank med konkurs, er der hjælp at hente hos kollegabankerne. Det et år gamle Private Beredskab sidder på 1,5 milliarder kroner til afvikling af nødlidende banker. Men det er kunderne, og ikke aktionærerne, der får gavn af beredskabet Af Jakob Thomsen jth@finansforbundet.dk

Den 13. juni 2008 er der fødselsdag i finanssektoren. Fødselsdagsbarnet hedder ”Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Sparekasser og Andelskasser”. Men det er der sikkert ikke mange uden for bankverdenen, der ved, for beredskabet har levet et stille år uden for mediernes søgelys. Ikke engang bankkrak som bankTrelleborg og Haarslev Sparekasse var noget, der kunne få Beredskabet og af stolen. Beredskabet er nemlig til for at sikre pengeinstitutternes indskydere mod tab ved konkurs. Derfor er bankredninger i stil med bankTrelleborg-sagen ikke et job for Beredskabet. For selvom bankTrelleborg, efter ledelsens egen og Finanstilsynets vurdering, var nødlidende, så var der stadig penge tilbage i kassen, og dermed var indskydernes – kundernes – penge ikke i fare. ”Vi har ingen rolle at spille ved solvente fusioner. De behøver ingen fødselshjælp. De situationer, hvor vi træder til, er, når der er ubalance i regnskabet. Når aktiverne er mindre end passiverne, og banken ikke er noget værd“, siger professor dr. jur. Mads Bryde Andersen, der er bestyrelsesformand i Det Private Beredskab, som sidste år blev stiftet af Finansrådet. I de situationer kan Det Private Beredskab bruge nogle af sine i alt 1,5 milliarder kroner til at stille garanti eller ligefrem spytte penge i kassen, så det bliver attraktivt for en anden bank at overtage det nødlidende pengeinstitut. Alt sammen for at undgå en egentlig konkurs med risiko for tab for kunder, indskydere og andre ikke-efterstillede kreditorer.

Fakta om det Private Beredskab:

› Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Sparekasser og Andelskasser er en forening. I alt er 140 institutter medlemmer. Finans rådet er sekretariat for foreningen.

› Den nødlidende virksomhed behøver ikke selv at være medlem af bered skabet, men det er en forudsætning, at den er med i Indskydergaranti fonden.

› Medlemmerne stiller med en garanti på tilsammen 750 millioner kroner.

Hvis foreningens repræsentantskab beslutter det, kan beløbet hæves med

Finans juni 2008

Gammel ordning privatiseret Idéen med beredskabet er ikke ny. En lignende ordning har eksisteret siden 1994. Siden da har Garantifonden for Indskydere og Investorer, kaldet Indskydergarantifonden, haft lov til at bruge nogle af sine penge på at tilføre midler og stille garantier i forbindelse med salg og afvikling af et nødlidende pengeinstitut. Den mulighed har Indskydergarantifonden kunnet bruge som alternativ til at udbetale penge til indskyderne, efter at det nødlidende pengeinstitut var gået konkurs. Betingelsen var, at det var billigere for fonden at hjælpe til med bankredning end at lade den nødlidende bank gå konkurs og udbetale erstatning til indskyderne. Og det er også den betingelse, der gælder for det nye Private Beredskab. Ordningen er altså blot fjernet fra den lovbestemte indskydergarantifond og placeret i privat regi under Finansrådet. Det skyldes hensynet til EU’s regler om forbud mod statsstøtte. For selv om pengeinstitutterne selv betaler deres bidrag til Indskydergarantifonden, så sker opkrævningen ved lov. Og derfor kan udbetaling fra fonden i forbindelse med en banks overtagelse af en nødlidende bank sammenlignes med ulovlig statsstøtte, mener EU-Kommissionen. Og det er netop baggrunden for, at loven om Indskydergarantifonden sidste år blev ændret, og Det Private Beredskab for Afviklingen af Banker, Sparekasser og Andelskasser blev oprettet. n

yderligere 750 millioner kroner, sådan at bestyrelsen råder over i alt 1,5 milliarder kroner til at lave bankredninger for.

› Bestyrelsen består af formanden og næstformanden i Indskydergaranti

fonden (for tiden professor Mads Bryde Andersen og Lars Kolte) samt de to repræsentanter for pengeinstitutterne i fondens bestyrelse (for tiden direktør og vicedirektør i Finansrådet Jørgen Horwitz og Klaus WillerslevOlsen).

› Finanstilsynet og Indskydergarantifonden forventes at være samarbejds partnere for beredskabet, som kan indgå samarbejdsaftaler med dem begge.

”De situationer, hvor vi træder til, er, når der er ubalance i regnskabet. Når aktiverne er mindre end passiverne, og banken ikke er noget værd“ Mads Bryde Andersen

G arantifonden for Indskydere og Investorer

› Garantifondens formål er at dække kun dernes tab, hvis et pengeinstitut, real kreditselskab eller en fondsmægler går konkurs. Fonden dækker op til 300.000 kroner per indskyder per pengeinstitut, når der er tale om almindelige indskud eller kontante midler som for eksempel en opsparing i en bank.

› Tab på værdipapirer, som er deponeret i

institutterne, dækkes med det, der sva rer til 20.000 euro.

› Garantiordningen er bestemt ved lov.

Og fondens penge opkræves ifølge loven ved bidrag fra de 198 institutter, som i 2007 var omfattet af ordningen.

› Fonden har, siden den blev oprettet i

1987, dækket ved 9 institutters beta lingsstandsning eller konkurs.

› Fonden har udbetalt i alt 528 millioner kroner til over 10.000 indskydere og investorer.

Finans juni 2008

globalt et gran salt til krisestemningen I 2007 tegnede finansiel service sig for 40 procent af det overskud, alle amerikanske virksomheder gav tilsammen, mens finanssektoren kun beskæftigede fem procent af alle privatansatte. (Economist)

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix

tyre på arbejde

guldspindere

Dealere analyserer markedet, når de afsøger chancerne for den gode handel og mulighederne for at tage de andre profitjægere ved næsen. Men de skulle hellere analysere sig selv, hvis man skal fæste lid til en undersøgelse foretaget af to forskere, John Coates og Joe Herbert, fra Cambridge University, refereret i ugemagasinet Economist. Deres studium af finanshandlere i Londons City viser, at niveauet for hormonerne testosteron og cortisol hos dealerne om morgenen kan forudsige, om de får en god eller dårlig dag på arbejde. Det mandlige kønshormon testosteron er blandt andet forbundet med konkurrence, mens cortisol er relateret til stress og usikkerhed. Det interessante er, at udskillelsen af de to hormoner ikke var en konsekvens af dagens resultater, men en forudsætning for dem. De dage, dealerne mødte på arbejde med et højere testosteronniveau end gennemsnitligt, slog deres resultater også gennemsnittet.

Bankfolk, som sidder i ikke-finansielle selskabers bestyrelser, er af større nytte for banken end for det selskab, hvis interesser de skulle varetage i bestyrelsen. Det viser en nylig undersøgelse foretaget af tænketanken European Corporate Governance Institute, refereret af Economist. Instituttet har undersøgt 137 tyske selskaber, hvoraf 46 procent havde en bankmand i bestyrelsen. Resultatet af finansens bestyrelses poster har betydet mere gæld i virksomheden og værre: et fald i det samlede resultat. Bankerne høstede også andre gevinster. De fik mergers & acquisition-opgaver fra virksomheden, og det øgede deres udlån til virksomhedens konkurrenter – sandsynligvis takket være det branchekendskab, som bestyrelsesarbejdet førte med sig. Især store tyske virksomheder har som regel finansen repræsenteret i bestyrelsen, formodentligt som en reminiscens af, at bankerne engang havde aktier i mange ikke-finansielle virksomheder.

Finans maj juni 2008

krisen smitter Ingen anden erhvervsgruppe i verden har oplevet lønstigninger som finansfolkene på Manhattan. I de to årtier op til 2006 steg bonussummerne fra 2,2 til 33,9 milliarder dollar – meget stejlere end selv Dow Jones-indekset. Og heller ikke i kriseåret 2007 blev der fedtet med klejnerne i investmentbankerne. I gennemsnit indkasserede hver investmentbanker 180.000 dollar oven i lønnen. Men nu begynder krisen at kradse. Nye fyringsrunder er ved at blive en hverdags begivenhed. Ifølge Wall Street Journal har luksusrestauranterne i New Yorks City slanket deres spisekort: ”Steaks er out, pasta og små portioner er in”. Ifølge ugemagasinet Der Spiegel er der 40 procent flere luksusvillaer til salg i East Hampton – bankernes foretrukne feriested, hvor huspriser på 20 millioner dollar er ganske normale. Og terapeuternes Wall Street-klientel vokser. De fortæller – ligeledes ifølge Der Spiegel – om vækst i antallet af skilsmisser, psykoser og misbrug.

globalt

høflighed på europæisk De sociale koder i Europa er langt fra at være harmoniseret. Man kan hurtigt falde igennem på et forkert placeret kindkys, men der er hjælp at hente i ny bog

Europa er blevet vores hjemmemarked – også for den finansielle sektor. Men det er ikke mere hjemmemarked, end at der stadig er lokale skikke og nationale koder for høflighed, som ikke sådan lige lader sig harmonisere. Derfor kommer man som dansker ofte galt af sted, hvis man tror, at det i alle lande er idealet at ”vade ind i folk med træsko på“, at være ”dus“ efter 10 minutter, at komme til forretningsmøder i sandaler, når det er varmt, og indlede mødet med en lille vits. I ”Håndbog i høflighed. Kulturelle koder i 11 EU-lande“, som er redigeret af Ulla Gjedde Palmgren, er der hjælp at hente. Bogen giver gode råd til, hvordan man opfører sig, hvis man vil undgå at støde sine forretningspartnere, og nok så vigtigt giver de 11 forfattere korte introduktioner til de vigtigste elementer i Tyskland, England, Sverige, Frankrig, Italien, Polen, Finland, Spanien, Belgien, Irland og Estlands nationale selvforståelser. Den italienske stilbevidsthed og fokusering på at være godt og smukt klædt på giver Thomas Harder fx i sit afsnit hele fire forklaringer på, der spænder lige fra Italiens kunst- og kulturhistorie med følgende skærpelse af den æstetiske sans over, at Italien er et langt mere konkurrencepræget samfund, hvor italienerne i

højere grad end danskerne føler, at de hele tiden deltager i et spil, hvor det gælder om at markere sig og score point, til den katolske kirkes vægt på pomp og pragt i sammenligning med den protestantiske kirkes vægt på inderlighed, og endelig barokkens stadig gyldige livsanskuelse, der forstår verden som en scene, hvor enhver har pligt til at spille sin rolle så smukt, raffineret og overbevisende som muligt. Man får gode forklaringer på finnernes forhold til sprog, både engelsk og svensk, på deres ordknaphed og forhold til udenomssnak og småpludren. Der er tips til, hvordan man gebærder sig i saunaen, hvad man fx stiller op med birkerisene, og en forklaring på, hvorfor der heller ikke her bliver talt så meget. Nemlig at saunaen oprindeligt var et helligt sted, og at den gamle finske tradition derfor påbød stilhed. De første møder er væsentlige i hvilken som helst kultur, og det er især her, det er vigtigt at kende reglerne og ritualerne. For eksempel er spørgsmålet om, hvad man laver, meget naturligt for en dansker, men for en brite er det på kanten af det snagende og uhøflige. Spørgsmålet: ”What do you do?“ eller endnu værre: ”What is your job?“ hører simpelt hen ikke

hjemme ved et britisk selskab, skriver Annegrete Rasmussen i sit afsnit om Storbritannien. Til gengæld er briterne overgennemsnitligt optaget af vejret, og de skulle have en helt utrolig hengivenhed over for husdyr. Det af englænderne så foragtede franske kindkys er næsten en videnskab for sig: Hvem kindkysser man med, og hvilken kind starter man med? I den mest udbredte variant starter man med venstre kind. Der kysses lydløst ud i luften på siden af kinden (og som regel uden at røre hinanden med armene), og som regel kysser man kun én gang på hver kind. Og også mænd kysser i stigende grad hinanden. Men der er mange lokale varianter, og det klogeste vil være – lyder rådet – at overlade initiativet til den franske part. Der er mange gode råd at hente. Hvad har man med til værtinden? Hvor kommer man til tiden, og hvornår gør man det under ingen omstændigheder? Hvad gør man, når man bliver inviteret på restaurant? /ET Håndbog i høflighed – kulturelle koder i 11 EU-lande. 335 sider. Redigeret af Ulla Gjedde Palmgren. Multivers 2008.

Finans maj juni 2008

Finans juni 2008

psykisk arbejdsmiljø

Langsomme forandringer er

de hurtigste Det kan nytte at arbejde målrettet med det psykiske arbejdsmiljø, selv om man ikke skal regne med hurtige resultater. Både Jyske Bank og især Middelfart Sparekasse er modbilleder til de negative tendenser i banksektoren, siger forskere

Af Birgitte Ramsø Thomsen, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

Røde søjler i en spørgeskemarapport kan godt ændres til et bedre psykisk arbejdsmiljø – og sorte tal på bundlinjen. Men regn med, at det er det lange seje træk og ikke et hurtigt fix. Det konkluderer en af forskerne bag VIPS-projektet (virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø), lektor Helge Hvid fra Roskilde Universitetscenter. Projektet har gennem tre år fulgt 14 danske virksomheders arbejde med at forbedre deres psykiske arbejdsmiljø heriblandt Jyske Bank og Middelfart Sparekasse. Udgangspunktet var vidt forskelligt, men begge arbejdspladser har nu papir på, at de har et glimrende psykisk arbejdsmiljø. ”Hvis man gør en målrettet indsats omkring psykisk arbejdsmiljø, så kan man opnå gode resultater. Et spørgeskema skaber ikke løsningen, men opmærksomhed – og det var med til at sætte tankerne i gang”, siger Helge Hvid. Men samtidig skal man være klar over, at man normalt ikke kan forbedre forholdene markant over få år. En af konklusionerne er således, at de langsomme forandringer er de hurtigste. Jyske Bank gjorde det rigtige, mener Helge Hvid: Prioriterede projektet højt, skrev om det i personalebladet og gjorde det til en vigtig aktivitet. Samtidig var man villig til for eksempel i Horsens-afdelingen at ændre holdninger og procedurer. Det overordnede råd til andre organisationer, der vil forbedre arbejdsklimaet, er, at arbejdet med psykisk arbejdsmiljø er noget, man skal få relateret til de daglige arbejdsopgaver – med opbakning og støtte oppefra. ”Det er ikke noget, der kan konstrueres og omkonstrueres af en projektgruppe. Man skal få psykisk arbejdsmiljø ud af en boble. Det er en meget central ting, ikke bare for den enkeltes velvære og helbred, men også for virksomhedens fortsatte udvikling. Det hænger sammen med kreativitet, innovation, udvikling, fastholdelse – og nyrekruttering”, pointerer Helge Hvid.

Store krav, lille indflydelse Hans RUC-kollega, Henrik Lund, som har beskæftiget sig med Middelfart Sparekasse, ser den som et modbillede til de generelle tendenser i bankernes arbejdsmiljø. Her er arbejdsintensiteten generelt øget. Både på grund af en stor mængde opgaver, men også fordi der med nye initiativer, kampagner etcetera er forskellige opgaver, som skal løses på én gang. Samtidig ser forskerne, at medarbejderne har en overraskende lille grad af indflydelse over egne opgaver. ”Det, der går igennem Middelfart Sparekasse som en rød tråd, er, at organisationen er gennemsyret af et positivt menneskesyn. En tro på det gode i mennesket, og at det ligger folk fjernt at snyde eller at dovne den. Man kan ikke bare oversætte det, men andre arbejdspladser kan lære rigtig meget”, siger Henrik Lund. De to arbejdsmiljøforskere vurderer, at selv om bureaukratiet er løsnet, og der er færre detailstyrende ledere i finanssektoren generelt i dag, er der kommet mere kontrol gennem it-systemer, standarder og procedurer. Der er samtidig også sket en opsplitning af arbejdsfunktionerne. Fra at den enkelte rådgiver yder all-round-service, bliver sagsbehandlingen i stigende grad centraliseret i store call-centre, og disse job har i dag lav status. Rådgiverne er i højere grad blevet til sælgere, ifølge forskerne, og de får mere prestige – men må til gengæld leve med et meget mere belastende arbejdsmiljø. Det, som dræber arbejdsglæden, ifølge Helge Hvid, er standardiseringen for, hvordan en sag skal behandles. ”Det kommer til at stå i modsætning til en faglighed, der driver rigtig mange i sektoren. Hvor man gerne vil bruge sig selv og yde noget, som er til gavn for kunderne”, siger han. n

➼ Finans juni 2008

psykisk arbejdsmiljø

Markant forbedring på to år Jyske Banks afdeling i Horsens har ved en målrettet indsats vendt advarselslamper til arbejdsglæde. Medarbejderne arbejder nu med det, de selv har valgt. Og fokus er flyttet til afdelingen i stedet for individet

Af Birgitte Ramsø Thomsen, freelancejournalist Foto: Martin Dam Kristensen

”Medarbejderne har fundet ud af, at det er legalt at sige tingene, og at det nytter at sige noget”. Afdelingsdirektør Lars Skovbjerg

Fakta om VIPS-projektet Med to års mellemrum blev det psykiske arbejdsmiljø i 14 danske virksom heder, heriblandt Jyske Bank og Middelfart Sparekasse, kortlagt af 16 ar bejdsmiljøforskere ved hjælp af spørgeskemaer. Efter den første runde fik virksomhederne sparring og hjælp fra forskerne til at igangsætte aktiviteter, der skulle gøre noget ved de punkter, hvor arbejdsmiljøet haltede. Projektet resulterede i en erkendelse af, at det psykiske arbejdsmiljø kun ændrer sig langsomt – og er dybt afhængigt af begivenheder som fyringer, fusioner, ny ledelse, strategiskift etcetera. Indsatsen lykkes bedst, hvis den kobles direkte til det daglige arbejde, så medarbejderne kan se, at deres muligheder for at gøre et godt stykke arbejde forbedres. Erfaringerne er samlet i 13 gode råd, som kan ses på www.vips-projekt.dk, hvor der også er mere om projektet og links til rapporten. Bogen ”Arbejdets kerne – om at arbejde med psykisk ar bejdsmiljø i praksis“ er udgivet på Forlaget Frydenlund, 2008. Projektet blev gennemført i 2004-2007, forankret i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og i samarbejde med forskere fra DTU, RUC og TeamArbejdsliv.

Finans juni 2008

Hvad motiverer mest? At placere overliggeren lige lidt højere, end medarbejderen kan klare – eller sådan, at hun faktisk oplever at få succes? Formuerådgiver Kirsten Thyssen er ikke i tvivl. Hun er glad for alle de ændringer, der er sket i løbet af de senere år i Jyske Banks Horsens-afdeling, hvor hun har været siden 1976. Nu sætter ledelsen mål for afdelingens indsats på en anden måde. Før var ledelsen i virkeligheden tilfreds, hvis medarbejderen f.eks. nåede 75 procent af det individuelle salgsmål. Men det var medarbejderne ikke. ”I det lange løb tror jeg, at man manglede at få nogle af de succeser, hvor vi også nogle gange har over 100 procent. Der skal være en realisme om, at man kan nå det. Ellers kan man godt gå hen og miste pusten og sige: ’Så kan det også være lige meget’. Og det vil jeg ikke udelukke, at der var nogle, der gjorde”. Den første kortlægning viste mange røde søjler, hvor arbejdsmiljøet lå under gennemsnittet. Afdelingsdirektør Lars Skovbjerg valgte at tage den triste rapport meget alvorligt og lægge ledelsesfilosofien om. Sammen med en gruppe af medarbejderne satte han gang i en proces, som skulle komme med forslag til forbedringer. ”Vi gav frit spil. Alt var velkomment, uanset om det var en kritik af mig som leder eller vores lederteam – eller den måde, vi gjorde tingene på”. Lars Skovbjerg mener, at det var ganske logiske ting, der kom frem. Medarbejderne efterlyste bl.a. en klarere og mere entydig rollefordeling i afdelingen. ”Hvilken bane spiller man på, og hvilken rolle spiller man på banen. Akkurat ligesom i fodbold. Det er ret vigtigt, at man ved, om man spiller angreb eller i forsvaret. Og det var der ikke helt klare definitioner på”.

Lars Skovbjerg

Medarbejderne ville også gerne have flere informationer og spørges og involveres mere, når der sker forandringer. De ville gerne have mere åbenhed og lov til at ytre sig frit – også med kritiske indspark. De krævede også støtte og opbakning fra lederteamet. Og ikke mindst klare mål og udviklingsplaner. ”Det sidste kom lidt som en overraskelse. De ville gerne have, at de som medarbejdere vidste, hvornår de var en succes. Jeg kan godt se det i bakspejlet: Hvis jeg ikke ved, hvad mit mål er, så ved jeg aldrig nogensinde, om jeg er en succes eller ej. Så kan jeg gå i det rum, hvor jeg arbejder og arbejder og arbejder. Men er det godt nok?”. ”Så vi har arbejdet meget med at få sat nogle mål for teamet i afdelingen – men også for den enkelte. Vi sætter stadig overlæggeren højt, men forskellen er nu, at vi har klarhed om, hvem der gør hvad”. siger Lars Skovbjerg.

Rådgivere og supportere Førhen lavede den enkelte rådgiver ud over kundemødet også alt det efterfølgende papirarbejde. Nu er tingene skilt ad – også for at minimere unødvendigt dobbeltarbejde. De, der gerne vil snakke med kunder, er rådgivere, og de, der er bedst til dokumentarbejdet bagved, er i den såkaldte supportgruppe. ”Man tog udgangspunkt i hver vores kompetencer og fik strikket et job sammen, der passede til det, vi egentlig hver især ville. Nu sidder vi med et job, som vi 100 procent gerne vil arbejde med”, siger Kirsten Thyssen. Den opdeling har også vist sig ikke kun at være positiv for arbejdsglæden – den har også gjort medarbejderne mere effektive. Der bliver simpelthen kørt mere igennem end før. Positiv spiral De gode resultater kunne måles sort på hvidt, da spørge-

Kirsten Thyssen

skemaet blev udfyldt igen efter to år. Ud af de 26 forskellige dimensioner var der klar fremgang på de 20, kun seks var uændrede. Det var den bedste forbedring, forskergruppen havde set – og det gjorde Horsens-afdelingen til projektets højdespringer. I det daglige mærkes også, at sygefraværet er faldet, og stress-sygemeldingerne er nu fortid. Kirsten Thyssen udtrykker det sådan her: ”Vi har fået vendt bøtten fuldstændig. Det er to meget, meget forskellige arbejdspladser at komme på, trods at det er den samme afdeling”. At Horsens-afdelingen kan noget særligt, er også ved at rygtes i regionen – der er sjældent problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. n

Overskud i stedet for stress I hele Jyske Bank blev der undervejs i processen sat gang i det omfattende projekt Skab Overskud, der skal fore bygge, reducere og håndtere stress. Det sker via intranet, it-baseret spil, pjecer, e-learning, dialogværktøj og gåhjemmøder, som også inddrager ægtefællen. ”VIPS-projektet gav os nogle opmærksomhedspunkter, som vi kunne arbejde videre med. Bl.a. derfor satte vi det store Skab Overskud-projekt i søen“, fortæller arbejdsmiljøkonsulent Lene Højsgaard, som var koordinator. Desuden sætter banken fortsat stort fokus på ledelsesog organisationsudvikling.

➼ Finans juni 2008

psykisk arbejdsmiljø

Sparekassen som sekt Middelfart Sparekasse har et psykisk arbejdsmiljø, som er helt i top. Den prisbelønnede fynske sparekasses succes hviler på værdier som selvledelse og ubetinget tillid til medarbejderne. Men guldmedaljen kan også have en bagside

Af Birgitte Ramsø Thomsen Foto: Martin Dam Kristensen og Alex Tran

HR-direktør Knud Herbert Sørensen røg op af stolen, da en af arbejdsmiljøforskerne på et møde med sparekassen kom til at sammenligne sparekassen med en sekt. ”Jeg blev lidt småfornærmet. En sekt – så tager vi alle sammen over i en jungle i Sydamerika og begår selvmord. Det var mit billede“. Forskerens ordvalg var affødt af at et såkaldt historieværksted. Ideen er at afdække forskellige og modstridende fortællinger og konflikter og bruge dem som en dialogåbner. I stedet mødte forskerne helt usædvanligt en totalt ensartet forståelse af sparekassen – delt af både medarbejdere og ledelse. Senere blev ordet slået op i ordbogen. Og hvis definitionen er – frit gengivet: ”En gruppe af mennesker med et holdningsmæssigt fællesskab, som de værner om, og som gerne skiller

Kåret til bedste arbejdsplads Middelfart Sparekasse har opnået flere priser for godt arbejdsmiljø og er bl.a. kåret som Europas bedste finansielle arbejdsplads i 2007. Sparekassen har arbejdet intenst med personlig udvikling og selvledelse siden starten af 1990’erne, hvor det socialt-etiske regnskab også blev introduce ret. Det nyeste skud hedder ”Værdihierarkisk Organisation“. Ledelsen og de ni af delinger er nu sammensat af en visionsansvarlig, en kundeansvarlig, en indtje ningsansvarlig og en medarbejderansvarlig. Middelfart Sparekasse har ca. 175 medarbejdere. Økonomisk ligger Sparekassens resultat pænt over gen nemsnittet.

Finans juni 2008

sig ud“, så vil HR-direktøren i dag gerne betegne sparekassen som en sekt. Bortset fra den lille provokation kunne det være fristende for Middelfart Sparekasse at læne sig tilfreds tilbage. Begge kortlægninger viser nemlig det markant bedste psykiske arbejdsmiljø i alle deltagende virksomheder. Men selv om der ikke var meget forbedringspotentiale at komme efter, har forskernes feltrejse ind i sektens hjerte alligevel sat sig nogle spor.

Opposition er nødvendig Stemplet som sekt fik sparekassen til at tænke sig om. ”Vi virkede nok meget ens. Og vi skal også passe på med ikke at dræbe, at der kommer nye input. Nogle som måske ikke altid er enige“, siger erhvervsrådgiver Christina Nielsen, der har 16 år bag sig i Vejle-afdelingen og har fulgt hele processen som tillidsrepræsentant. Knud Herbert Sørensen supplerer: ”Det er farligt, hvis vi ikke rigtig vil være bekendt at sige, hvad vi mener, for alting er jo så fantastisk. På den måde kunne vi miste vores opposition. Og det ønsker vi ikke. Noget af det, vi har fået ud af at arbejde med medarbejdernes personlighed, er, at vi har nogle meget stærke og selvstændige, selvledende medarbejdere, som både tør og har lyst til at sige, hvad de mener“. En anden del af medaljens bagside kunne netop være sparekassens udtalte fokus på personlighedsudvikling i form af bl.a. kurser i NLP. Filosofien er, at medarbejderne skal slå igennem som personligheder både i mødet med kunden og kollegerne.

Christina Nielsen

Knud Herbert Sørensen

”Det er farligt, hvis vi ikke rigtig vil være bekendt at sige, hvad vi mener, for alting er jo så fantastisk. På den måde kunne vi miste vores opposition”. HR-direktør, Knud Herbert Sørensen.

Den faglige kompetenceudvikling var dog gledet ud af fokus, indrømmer HR-direktøren blankt. Medarbejderne var også begyndt at blive urolige over, om de holdt sig fagligt ajour. Men den handske er også blevet samlet op. ”Vi har i ledelsen mindet hinanden om, at fagligheden stadig betyder noget. Vi gør nu mere ud af at sige, at til at være en dygtig medarbejder hører der også en stærk faglig kompetence. Du skal kunne dit kram“. Det er stadig medarbejdernes eget ansvar at udvikle sig, men der er nu mere støtte i form af månedlige medarbejderudviklingssamtaler, hvor der også kan blive pirket til den medarbejder, som er ved at gå i stå fagligt.

Man kan blive for engageret For at skabe mere balance i medarbejdernes liv er man gået særdeles generøst og utraditionelt til værks. Med fortrinsret for akut stressede får alle medarbejdere tilbud om et firedages kursus i luksuøse omgivelser ved Flensborg Fjord med ægtefælle eller partner. Og det er med indlagt coaching og handlingsplan. Der bliver taget fat på både arbejds- og privatrelaterede problemer. Og Sparekassen er helt med på at årsagen også kan være belastende forhold i privaten.

”Vi vil – i positiv forstand – godt blande os i det hele menneskes liv“, siger Knud Herbert Sørensen. Det seneste udspil i forhold til at sikre balance mellem privatliv, arbejdsliv og ”mig selv” er et flowspil, hvor hver enkelt medarbejder kan arbejde med sine udfordringer.

Drop kontrollen Selv om Middelfart Sparekasse gerne vil udvikle personligheden, er der andre grænser, som respekteres. En af de mest markante forskelle i forhold til andre arbejdspladser i finanssektoren er, at den enkeltes performance ikke bliver målt. ”Mange af vores nye medarbejdere har søgt ind til os, på grund af at målingerne ikke er der. De har sagt: ”Det kører mig ned. Jeg bliver ødelagt af det – og har indimellem dårlig samvittighed over for nogle af vore kunder. Og det kan jeg ikke leve med. Og der er faktisk en del, der synes, det har taget overhånd“, fortæller Knud Herbert Sørensen. Hans bedste råd til andre, der gerne vil gøre noget godt for arbejdsmiljøet, er at give medarbejderne frihed og mulighed for at se mening med deres arbejde. ”Tag målinger og kontrol af dit og dat væk og erstat det med frihed og tillid. Vi er fuldstændig overbeviste om, at folk kommer på arbejde hver eneste dag for at gøre det bedste, de kan“. n

Finans juni 2008

arbejdsglæde

Meningenmed arbejdslivet

Den enkelte medarbejder skaber selv sin mening med arbejdslivet eller i samarbejde med andre. Virksomheden kan ikke give medarbejderne meningen, mener antropolog Anne Line Dalsgård, der har undersøgt fænomenet for et revisionsfirma og en it-virksomhed

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Hvad er det egentlig, som giver mening i arbejdslivet? Er det en høj løn, gode kolleger, frugtordning og god kantine eller noget helt andet? Disse spørgsmål har antropolog Anne Line Dalsgård fra Aarhus Universitet forsøgt at finde svar på for revisionsfirmaet BDO ScanRevision og it-virksomheden Systematic A/S. Sammen med filosof Anne Marie Paahus fra Aarhus Universitet interviewede og fulgte hun sidste efterår en lang række medarbejdere i de to firmaer for at pejle sig ind på, hvad det er, der giver den enkelte mening i arbejdet. ”Løn betyder meget, hvis arbejdet ikke er meningsfuldt, men for langt de fleste er relationen mellem arbejdsgiver og medarbejder og relationerne indbyrdes med kollegerne vigtigere. Man kan lidt firkantet sige, at mening ikke er noget, som virksomheden kan give sine medarbejdere. Det er noget, som medarbejderen skaber for sig selv eller i samarbejde med andre“, siger Anne Line Dalsgård. ”For eksempel viste vores studier i de to virksomheder, at folk finder det meningsfuldt at få lov til at gøre deres

Finans juni 2008

arbejde godt, uden at blive forstyrret af støj eller lignende og uden at blive overbebyrdet med opgaver“, tilføjer hun. Det gennemgående resultat i de to humanistiske forskeres projekt er, at mening ikke er noget, man kan levere en gang for alle. Frugtordninger og øvrige personalegoder kan man lave aftaler om, og så kører det bare på skinner. Men det kan man ikke med mening. Det opstår nemlig i relationer, som skal bekræftes om og om igen. Anne Line Dalsgård kan på baggrund af projektet i BDO ScanRevision og Systematic A/S ikke genkende billedet af, at nutidens medarbejdere er forkælede og svære at gøre tilfredse. ”Påstanden holder ikke. Folk vil gerne give rigtig meget til deres virksomhed“, understreger hun.

Ledere skal turde det uventede Anerkendelse i arbejdsmiljøet er en vigtig trend. En moderne medarbejder vil ikke belønnes, men værdsættes. Når mange virksomheder disker op med billig og lækker kantinemad til frokost, kan det signalere belønning af medarbejderne, men i virkeligheden er det ifølge Anne Line Dalsgård relationen

Foto: Colourbox

bag – at nogle har tænkt på, at du skal have god mad på dit arbejde – som tæller. ”En leders påskønnelse af medarbejdernes arbejdsindsats har værdi, hvis det sker ud fra en indsigt i den pågældendes arbejde. En påskønnelse givet i stærke relationer er i sig selv en værdifuld bekræftelse af relationen. Men indfører man manualer for påskønnelse, vil denne bekræftelse ikke eksistere. Impulsiv fryns, hvor chefen uventet giver pizza eller is til alle, kan bekræfte relationen mellem medarbejdere og ledelse. Men det er vigtigt, at det virker ægte. Hvis det virker beregnende, giver det bagslag“, siger Anne Line Dalsgård. Et andet eksempel på værdsættelse af medarbejderne er, når lederen giver sig til at lytte, når en medarbejder rejser et problem, i stedet for at dæmpe problemet ned. ”Man skal turde det uventede. Hvis en medarbejder på et stormøde rejser et problem, vil mange ledere være tilbøjelige til at feje det til side eller gå videre med deres dagsorden. Men her skal man i stedet for lytte og give sig tid til at diskutere problemstillingen. Det betyder meget i relationen mellem leder og medarbejder“, siger Anne Line Dalsgård. n

mening i arbejdet

› at kunne være sig selv i arbejdet › at kunne blive sig selv i arbejdet › at kunne gøre en forskel uden at gøre en fortræd

(Kilde: Anne Line Dalsgård og Anne Marie Pahuus, AU Outreach)

Finans juni 2008

otium

Pensionist på to hjul Jeg kører aldrig under 100 kilometer ad gangen, siger Gunni Fyrstenberg. Siden sin fratrædelse i Unibank Hadsten for 17 år siden har han kastet sig over motionscykling. Det længste løb, han har kørt, var på 540 kilometer

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark

Nogle mennesker går helt i stå, når de går på pension efter et langt arbejdsliv. Den gruppe tilhører 71-årige Gunni Fyrstenberg absolut ikke. Siden han forlod den daværende Unibank-filial i Hadsten i 1991 på en fordelagtig fratrædelsesordning, har han knap nok haft tid til at se sig tilbage. Han har tilbagelagt over 100.000 kilometer på cykel, fungeret som papbedstefar for børnehavebørn, er handyman for andre ældre i Hadsten, er holdleder for byens oldboyshold i badminton, sørger for indkøb og økonomi for et par gamle, svagelige damer i nabolaget og passer med stor energi eget hus og have. ”Gunni sidder aldrig ned. Han bevæger sig altid“, siger hans hustru gennem 50 år, Alice Fyrstenberg, med et smil. ”For mig var det en gave at få en fratrædelsesordning som 55-årig i Unibank. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg sagde ja til den. Jeg var flere gange bange for at blive kaldt tilbage til banken, hvis de havde et job til mig“, lyder det fra Gunni. Fratrædelsesordningen, som løb over ti år, var økonomisk favorabel for Gunni, men indebar, at Unibank undervejs kunne tilbyde ham job i banken igen. I sin karriere var han involveret i seks fusioner – herunder Privatbanken, Sparekassen SDS og Andelsbankens sammenlægning til Unibank – og de var ikke alle lige befordrende for arbejdsglæden. ”Da jeg stoppede, foreslog flere, at jeg skulle begynde at lave regnskaber for små håndværksfirmaer. Nul, sagde jeg. Hvorfor skulle jeg dog det? Jeg havde beskæftiget mig rigeligt med økonomi i mit arbejdsliv“, fortæller Gunni over en kop kaffe og en hjemmebagt bolle i havestuen i det parcelhus, der har været hans og Alices hjem siden 1972. En bekendt i Hadsten Badmintonklub, hvor Gunni har været træner i mange år, manglede af og til en chauffør til at køre varer rundt i Jylland for sit værktøjsfirma. Det vikarjob bestred Gunni i

Finans juni 2008

syv år, fra han stoppede i banken i 1991. Fridagene og weekenden blev også brugt på at køre – men på to hjul. ”Vi var nogle stykker, som begyndte at cykle. Århus Rundt, som er 100 kilometer, Sjælland Rundt, Århus-København og andre motionscykelløb. Jeg har altid været fysisk aktiv, men da jeg stoppede i banken, fik jeg tid til at cykle rigtig meget. Det længste løb, jeg har deltaget i, var Trondhjem-Oslo i 1992 i Norge på 540 kilometer. Det var jeg 21 timer om at gennemføre“, forklarer Gunni. Han har to racercykler – en til om vinteren og en til om sommeren – og de bliver flittigt brugt. Et enkelt år tilbagelagde han 11.000 kilometer, og sidste år kørte han som 70-årig 6.000 kilometer på cykel. ”Der findes ikke en bitte vej i Østjylland, som jeg ikke kender“, smiler han. Gunni cykler næsten altid af sted alene om morgenen, for så kan han selv bestemme farten, som han siger. Og han har aldrig på forhånd planlagt, hvor han vil cykle hen. ”Jeg gider ikke køre den samme rute igen og igen, men ser på flagene, når jeg cykler ud af byen, hvilken vej vinden kommer fra. Men jeg kører aldrig under 100 kilometer ad gangen“, understreger han.

Handyman for ældre Når naboerne holder ferie, fungerer han frivilligt som ”vicevært“, der tømmer post, vander planter og så videre. Et par enlige gamle damer hjælper han med at ordne økonomi for og at købe ind. Før Finans’ besøg har han haft den ene dame, som er blind, til damefrisør. Og så bestyrer han Værktøjskassen i Ældre Sagen i Hadsten, hvilket vil sige, at han tager rundt og hjælper folk med småreparationer – såsom at sætte en knagerække op på væggen eller at samle en sofa. Hustruen, haven og huset i Hadsten skal

”Der findes ikke en bitte vej i Østjylland, som jeg ikke k ender“

også passes. Og da Alice er ramt af en gigtsygdom, klarer Gunni det meste huslige arbejde. Selv om Gunni ikke savner arbejdet i banken, har han kontakt til nogle af sine gamle kolleger. ”Vi er en SDS-klub, som fast mødes på Grundlovsdag hvert år og spiser frokost eller middagsmad, og hvor familien er med. Oprindelig var vi ti, men nu er vi tre tilbage. Vi havde et rigtig godt sammenhold på arbejdspladsen dengang og følte os nærmest som en familie“, fortæller Gunni. Fysikken er god. Tidligere har han endda vandret 10 dage i bjergene i Dolomitterne. Men faktisk har Gunnis helbred også været truet for nogle år siden. ”I 1998 blev jeg ramt af en blodprop i det ene øje. Heldigvis kom jeg mig over den uden alvorlige bivirkninger“, fortæller Gunni. 1998 var i det hele taget et ulykkesår. Under havearbejde faldt han ned fra en stige og beskadigede sin skulder slemt, hans næsten nye bil blev totalsmadret i et uheld, og under en cykeltur satte en hveps sig til rette på kanten af brillestellet og stak ham, så det ene øje hævede op og lukkede til. Men Gunni kom sig heldigvis. At skulderen helede, skyldes en tidligere kunde i banken, som Gunni mødte. Da han arbejdede i banken, gjorde han en dyd ud af ikke at involvere sig privat med kunderne, men da den tidligere kunde tilbød at massere hans forslåede skulder, takkede han ja. ”Da jeg mødte op hos hende, viste det sig, at hun var healer. Havde jeg vidst det på forhånd, var jeg nok ikke dukket op, for den slags tror jeg ikke på. Men det virkede, og min skulder kom i orden igen“, smiler Gunni. n

Finans juni 2008

arkivet

Bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

en pæn håndskrift gav job i banken At være elev i et pengeinstitut var ikke altid så lærerigt, som det er i dag. Der skulle blandt andet tømmes spytbakker og slæbes protokoller

Førhen var det meget attraktivt for en ung mand at komme i lære i en bank eller en sparekasse. På sigt kunne man ane en god løn og pension, og der fulgte en vis social prestige med, hvilket heller ikke dengang var et ukendt eftertragtet fænomen. Men det var ikke ligetil at få en plads i et pengeinstitut efter endt skolegang. Man skulle helst kunne opfylde tre kriterier. For det første skulle man være dygtig til hovedregning. Især før regnemaskinerne gjorde deres indtog fra 1920’erne. Dernæst måtte man have en læsevenlig håndskrift. Det var ikke uvæsentligt, for når man skrev i de mange protokoller, skulle næste mand ved protokollen også kunne tyde den forriges skrift. Det tredje, og måske det vigtigste, kriterium var, at man havde et efternavn med en vis klang. Forstået på den måde, at man var af god familie, og ens far var en respekteret borger i lokalsamfundet. Når man ansøgte om plads i et pengeinstitut, havde faderen gerne forhørt sig i forvejen, om der mon kunne gives plads til sønnen. Det var heller ikke et sjældent syn, at de ansattes egne sønner fik læreplads samme sted, ligesom direktørstillingen også kunne gå i arv. Lykkedes det for den håbefulde unge mand at komme gennem nåleøjet til det forjættede pengeland, så ventede først fire års læretid. Som ny elev fik man dog ikke lov til hverken at ekspedere eller skrive i bank- eller sparekassebøgerne. Man blev i stedet sat til at udføre enkle rutineprægede opgaver som at føre ”lapperne” i hovedbøgerne. ”Lapperne” var nogle papirstyk-

Finans juni 2008

ker, hvor alle gårsdagens ekspeditioner var opført. Ekspeditionerne skulle skrives ind i hovedbøgerne, hvor hver kundes konto var opført på en side med oplysninger om kontonummer, navn, stilling og adresse. Herunder var der to kolonner, en til kapitalbevægelse og en til rente bevægelse. Dvs. efter hver ekspedition indførte eleven vha. ”lappen“ en ny kapitalsaldo og en rentesaldo. Den nye rentesaldo blev udregnet efter en rentetabel, nemlig renten af beløbet fra bogføringsdagen frem til førstkommende 11.5 eller 11.11. Alle elevens bogføringer blev udsat for revision af pengeinstituttets egne revisorer, og hver revisor havde en fejlbog, hvor eventuelle fejlposteringer blev opført. Det gav arbejdsgiveren et godt materiale at bedømme den enkelte elev ud fra, når denne efter endt læretid skulle fastansættes eller have en anbefaling med på sin videre færd. Eleven var også den, man udså til de mere praktiske funktioner. Han skulle slæbe protokollerne op fra boksen i kælderen inden åbningstid – og ned igen efter endt arbejdsdag. Det var også elevens opgave at sørge for opfyldning af blækhuse, at der var penne i penneskafterne, nyt klatpapir på ”vuggerne”, som man aftørrede blæk med. Der skulle også holdes ild i kakkelovnene og tømmes spytbakker, hvis de blev overfyldte. Og da man som elev også var pligtig til at gå byærinder for de øvrige ansatte, så kunne det være begrænset, hvor megen nyttig kundskab man fik om det centrale i en bank eller sparekasses virksomhed i sin læretid. n

NYT FRA It-funktioner fylder en markant del af hverdagen i den finansielle sektor – og en stadig voksende del af Finansforbundets medlemmer arbejder til daglig med it. IT-klubben er Finansforbundets betegnelse for de aktiviteter, som forbundet afholder med fokus på it-medlemmerne. IT-klubben er ikke en lukket klub – alle medlemmer med interesse for it kan deltage i aktiviteterne. LÆS MERE PÅ WWW.FINANSFORBUNDET.DK/IT. PÅ HJEMMESIDEN KAN DU OGSÅ TILMELDE DIG VORES IT-NYHEDSSERVICE OG BLIVE LØBENDE OPDATERET OM AKTIVITETER I IT-KLUBBEN. • Karriereudviklingskursus for it-medlemmer den 14.16. november 2008 I dagens teknologiske og socialt komplekse verden er det vigtigt at forholde sig aktivt til udviklingen af sin fremtidige karriere. At udvikle din karriere er til syvende og sidst dit eget ansvar, og med Finansforbundets kommende it-karriereudviklingskursus styrkes dine kompetencer i forhold til planlægning af din fremtidige karriere. Kurset henvender sig til alle medlemmer, der arbejder inden for it-området. Du kan læse mere om kurset i Finansforbundets STYRK DIG SELV-KURSER, efterår 2008, eller på IT-klubbens hjemmeside

• It-entusiaster søges! Læs mere på ﬁnansjob.dk Finansjob.dk er din indgang til job og karriere i finanssektoren. Her kan du blive klogere på jobsøgning i en sektor med mange meget forskellige job og mange karriereveje både i Danmark og udlandet. På IT-klubbens hjemmeside samler Finansforbundet alle de it-relevante job fra Finansjob.dk.

• Bliv dobbeltmedlem i Finansforbundet og PROSA - og få dobbelt så meget ud af dit kontingent! Som it-medarbejder inden for finanssektoren har du mulighed for at benytte dig af fordelene ved dobbeltmedlemskabsaftalen mellem Finansforbundet og PROSA. Finansforbundet tager sig så fortsat godt af dine generelle faglige vilkår – men samtidig kan du deltage i PROSAs it-faglige netværk, it-kurser med videre. Læs mere på ITklubbens hjemmeside.

• Outsourcing af itarbejdspladser – hvad betyder det for dig? Tendensen til outsourcing af it-funktioner i Finanssektoren er en naturlig konsekvens af den specialiserede internationale arbejdsdeling. Som it-medarbejder kan outsourcingtendenserne få store konsekvenser for din dagligdag. Finansforbundet arbejder derfor løbende for forbedring af vores itmedlemmers vilkår i lyset af outsourcingtendenserne. En konsekvens af dette er vores nyligt indgåede husaftale med IBM. Med husaftalen sikres fortsat gode vilkår for de outsourcede finansmedarbejdere.

tillidsmænd

fang dit publikum Med enkle fif kan man nå langt i retning af at blive en spændende oplægsholder. Undgå den endeløse række af slides i PowerPoint, og gør i stedet tingene visuelle på tavlen, lyder en af anbefalingerne til tillidsmændene på Finansforbundets kursus ”Fang dit publikum”

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Christoffer Regild

Mange fagfolk falder i den grøft, at de forsøger at imponere i stedet for at kommunikere, når de skal holde et oplæg for en forsamling. Det kan resultere i Dødens Gab, hvor tonsvis af slides med et alt for abstrakt indhold lires af i et endeløst PowerPoint-show, som ikke fanger tilhørerne, og dermed er både oplægsholderens og publikums tid spildt. Viden skal kommunikeres enkelt og forståeligt. Og det er en udfordring, alle står over for. Også Finansforbundets tillidsmænd, og derfor har de mulighed for at tage kurset ”Fang dit publikum“ med undertitlen ”server budskaber, der fænger“ på Speicialuddannelsen. Et halvt dusin har netop gennemført forløbet i april og maj, og tilbagemeldingerne er meget positive. ”Som tillidsmand og teamleder deltager jeg i mange møder, og jeg kan godt savne at stille mig op og holde et oplæg, som har en større effekt. Her har kurset givet mig nogle teknikker og tips, som jeg tror, jeg kan få stort udbytte af. Man behøver nemlig ikke at kunne det helt store for at få gennemslagskraft“, siger Erik Børsting, der er tillidsmand i Nordic Processor. Hidtil har han ikke gjort særlig meget ud af forberedelsen af møderne i det team, han er leder af. Resultatet af møderne har også været derefter. Men fremover vil han bruge mere tid på mødeforberedelsen. ”Forberedelse er meget vigtig, og så er jeg blevet bevidst om, hvor meget nogle simple visuelle virkemidler som at tegne lidt på en tavle kan betyde“, fortæller Erik Børsting. Han er godt tilfreds med, at holdet havde en tilpas størrelse, fordi det har givet alle muligheder for ”at komme til fadet“ og blive vurderet individuelt af underviseren Claus Bekker Jensen fra Visuel Vision. ”Det var et rigtig godt kursus, som jeg vil anbefale til andre at melde sig til“, siger Erik Børsting.

Oplægget skal gøres indbydende Ord alene gør det ikke, hvis man vil trænge igennem til til hørerne. Man skal skabe billeder i tilhørernes bevidsthed. Ud

Finans juni 2008

over enkle grafiske virkemidler kan man udnytte skrifttyperne, få farverne til at spille med, bruge enkle illustrationer m.v. og skabe modeller til at understøtte budskabet. Fællestillidsmand Preben Dessau fra Lån & Spar Bank undrede sig over, at de på kursets første dag skulle lære at tegne. ”Men det gik hurtigt op for mig, at der blot skal nogle enkle udtryk til for at give budskabet mening. Små ting som at sætte en ramme omkring det, man har skrevet på tavlen, mens man siger det, giver en ret stor effekt. Man kan sige, at det handler om at gøre oplægget indbydende“, mener Preben Dessau. Mellem de to kursusdage skulle kursisterne forberede et oplæg med visuelle effekter, som skulle fange publikum – de øvrige kursister – på den anden kursusdag. Preben Dessau havde to oplæg med, som han også senere skulle bruge hjemme på sin arbejdsplads – et om APV’en og et om, hvad tillidsmænd arbejder med. ”Jeg er meget tavlemand, så det er ikke, fordi jeg bruger enormt mange slides i PowerPoint. Men også sådan noget som at variere stemmen har en effekt, og så er jeg blevet bevidst om, at det er vigtigt at resumere – altså nævne, hvad det er, man har talt om”.

Tegneteknik ved kundemøder Mette Reenberg, der er tillidsmand i Jyske Bank, synes også, at kurset har været udbytterigt. ”Normalt er jeg ikke den type, der holder sig tilbage for at tale i en forsamling, men især den del af kurset med at tegne har givet mig noget. For eksempel bare det, at en planche skal indrammes for at virke visuelt“, siger hun. Som privatkunderådgiver føler hun, at hun for eksempel kan bruge den enkle tegneteknik, når hun taler huskøb med en kunde. Og som fagligt aktiv har hun allerede afprøvet teknikkerne over for andre tillidsmænd i Jyske Bank i Østdanmark. ”Jeg holdt et foredrag om fagforeningernes historie fra 1800-tallet og frem til i dag. Det er jo et ret omfattende emne, så her var der tale om begrænsningens kunst. Men med

brug af forskellige visuelle virkemidler synes jeg, at jeg slap meget godt fra det“, siger Mette Reenberg med et smil.

Stærk indledning og stærk afslutning Underviser på kurset konsulent Claus Bekker Jensen fra Visuel Vision sammenligner opbygningen af et godt oplæg med en god journalistisk artikel. ”Du skal have en stærk start eller indledning, som giver folk lyst til at høre mere eller at læse videre, og tilsvarende skal du også have en stærk afslutning. Og derimellem gælder det om at have nogle highlights, som fastholder publikum”, forklarer han. På kursets anden del fremførte hver enkelt deltager en præsentation, som de havde forberedt hjemmefra. Claus Bekker Jensen vurderede sammen med de andre deltagere, om præsentationen ”fængede“, herunder den enkelte del tagers personlige power (troværdighed og gennemslagskraft) som oplægsholder. Præsentationerne blev desuden optaget på dvd, så deltagerne kunne se sig selv efterfølgende. ”Der var rigtigt gode fremskridt fra den første til den anden kursusdag. Men uanset om man er ny og uerfaren som oplægsholder, eller man er ældre og erfaren, kan man altid blive bedre“, fastslår Claus Bekker Jensen. Finansforbundet holder to kurser mere om, hvordan man fanger sit publikum, henholdsvis i september/oktober og i november. Læs mere om det og andre kurser for tillidsvalgte på finansforbundet.dk n

Tillidsmændene Erik Børsting (forrest), Mette Reenberg og Preben Dessau har styrket deres kompetencer i forhold til at holde mundtlige oplæg.

Finans juni 2008

arbejdsmiljø

Nu skal folk op af stolene

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Michael Bo Rasmussen/Baghuset

De gode stole er en selvfølge i Spar Nord, nu skal medarbejderne motiveres til at komme op af stolene, mener Jens Peter Christensen, som har skiftet det faglige arbejde ud med at være arbejdsmiljøkonsulent

For Jens Peter Christensen har det faglige arbejde ført til en ny karriere i banken. Nu har han fået mulighed for at hellige sig sin primære interesse, arbejdsmiljøet, på fuld tid. ”I Spar Nord ligger overliggeren højt, når det gælder arbejdsmiljø“, fortæller Jens Peter Christensen, der har sadlet om fra at være engageret i det faglige arbejde på fuld tid til at være bankens arbejdsmiljøkonsulent. I arbejdsmiljøspørgsmål er der i den grad fodslag mellem, hvad de faglige repræsentanter vil, og ledelsens ønsker, så for Jens Peter Christensen har det ikke været noget problem at vælge en ny vinkel at arbejde med miljøet på. ”For mig er det en succes, hvis vi kan nedbringe syge fraværet med en halv dag om året for hver medarbejder”, siger han.

Groet fast bag computerne At målet måske vil være svært at nå, fordi banken på alle måder lever op til tidens krav om ergonomisk korrekte borde, stole og andet inventar, mindsker ikke hans engagement. ”Over nogle år har banken i sit ”NIK-projekt“ – Nyt IndretningsKoncept – spenderet et trecifret millionbeløb på nye møbler, så nu tror jeg ikke, vi kommer meget længere ad den vej”, siger Jens Peter Christensen. ”Nu skal der motion til. Vi har fået de gode stole, men nu skal medarbejderne op af dem“, konstaterer arbejdsmiljøkonsulenten.

Finans juni 2008

”Da jeg startede min bankkarriere for næsten 30 år siden, bevægede vi os meget mere. Dengang skulle vi hele tiden op til skranken og betjene kunder. Nu er vi mere eller mindre groet fast bag vores computere. Kunderne klarer sig selv via netbanken, og hvis de kommer i banken, har de lavet en aftale med deres rådgiver“. Derfor er hans råd til kollegerne: Rejs dig, rør dig, hold en pause, gå en tur, og se at få dyrket noget motion i fritiden. Der er så mange forskningsresultater, der viser de positive effekter, at der ikke er nogen tvivl. Hans projekt i de næste måneder er at få sat bevægelsen mere i system med blandt andet en konkurrence om, hvilke afdelinger der kan gå flest skridt. ”Nogle gange er det jo kun små ting, der skal til. Men en god dag for mig er, når jeg vender tilbage til en medarbejder, hvis smerter er forsvundet, fordi jeg har korrigeret lidt på møblernes indstillinger eller har skaffet en ny type mus. Men nu kan vi snart ikke smide flere maskiner eller tekniske hjælpemidler efter folk. Så derfor er det klare budskab: ’Tag dig selv i nakken, og få gjort noget ved det“. Arbejdstilsynet har været på besøg seks gange i Spar Nords filialer, og det har resulteret i seks grønne smileys – tegnet på, at alt er i orden. n

it-klubben

Danske Bank ansatte får mere indflydelse

NYHEDS BREVET FINANS

Et europæisk samarbejdsudvalg med repræsentanter fra 12 lande er nu oprettet i Danske Bank-koncernen

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

I Danske Bank-koncernen er der indgået en aftale om et europæisk samarbejdsudvalg, der betyder en markant styrkelse af medarbejdernes indflydelse i koncernen på tværs af landegrænser. ”Formålet med udvalget er, at medarbejderne bliver informeret og hørt om vigtige emner, og vi betragter det som en stor sejr, at udvalget omfatter repræsentanter fra alle de tolv lande, som Danske Bank-koncernen driver virksomhed i”, siger Per Toubro, formand for Danske Unions og Danske Kreds. For medarbejderne har det været væsentligt, at de centrale begreber ikke blev tomme floskler, men derimod fik reelt indhold i aftalen. Og det har de fået, lyder vurderingen. For eksempel skal høring af medarbejderne i samarbejdsudvalget omfatte ”udveksling af syns unkter med henblik på at nå en aftale”. Medarbejderne i de tolv lande er repræsenteret af i alt 23 medlemmer. For effektivitetens skyld har man valgt at have en ”eksklusivkomite”, der består af 10 medlemmer. Den store gruppe mødes med ledelsen en gang om året, mens eksklusivkomiteen og ledelsen derudover holder tre årlige møder. Aftalen rummer mulighed for uddannelse. Medarbejdersiden har ret til forberedelsesmøder, til at medbringe egen administrative assistent og til at indkalde en ekspert, når det er nødvendigt. Alt sammen på koncernens regning. ”I Danske Kreds er vi meget tilfredse med resultatet, og vi er sikre på, at Danske Banks medarbejdere vil få gavn af aftalen”, siger Per Toubro, der håber, at medarbejdere andre steder kan benytte aftalen til inspiration.

Abonner på Nyhedsbrevet Finans og modtag hver tirsdag nyheder om nanssektoren og Finansforbundet direkte i din mailboks

TILMELD DIG PÅ WWW.FINANSFORBUNDET.DK

Finans maj 2008 annonce nyhedsbrev.indd 1

15-11-2007 10:34:5

spørgehjørnet Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Advarsel under sygdom For noget tid siden læste jeg i Finans, at man godt kan opsiges, mens man er syg. Nu kommer jeg lidt i tvivl om, om man så også kan få en advarsel, fordi man er syg? Situationen er den, at jeg har været syg i 2½ måned med en diskusprolaps i lænden og er kaldt til en såkaldt ”sygesamtale“. Jeg er meget nervøs for, om jeg får en advarsel, for det kender jeg andre, der har oplevet. Man kan jo ikke gøre for, at man er blevet syg? Venlig hilsen Paula Nyberg

Svar: En advarsel er første skridt mod en saglig opsigelse, idet man – hvis man ikke efterlever advarslen – risikerer at blive opsagt på grund af dette. Formålet med en advarsel er at give medarbejderen en chance til at rette op på nogle forhold, som arbejdsgiveren ikke kan acceptere. Hvis advarslen var reel, vil en efterfølgende opsigelse på grund af manglende efterlevelse af advarslen i udgangspunktet være saglig. Du beskriver, at du har været sygemeldt i 2½ måned med diskusprolaps. I den situation giver det ikke meget mening at give en advarsel, da sygdom er lovligt forfald og altså ikke noget, arbejdsgiveren kan kræve, du retter op på. En advarsel kan derimod være et middel, hvis medarbejderen lider af ”mandags-/fre-

Finans juni 2008

dags-syge”, hvor der er grund til at tro, at der ikke er tale om ”ægte“ sygdom og dermed ikke lovligt forfald. Venlig hilsen Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Erstatningsfridag ved skifteholdsarbejde Jeg arbejder på skiftehold, således at jeg i første uge har syv dages eftermiddagsvagt, anden uge har syv dage fri, tredje uge har fem dages formiddagsvagt og to dage fri, fjerde uge fem dages morgenvagt og to dage fri, og endelig har jeg i femte uge fem dages aftenvagt og to dage fri. Jeg er altså fuldtidsansat. Har jeg krav på en erstatningsfridag, når der ligger en helligdag (fx Kristi himmelfart) i min planlagte arbejdsfrie uge? Venlig hilsen Miriam Mortensen

Svar: Det følger af § 7 i den nye Standardoverenskomst, at medarbejdere, der arbejder efter reglerne om skiftehold, skal have en årsnorm, der svarer til medarbejdere på almindelig arbejdstid. Derfor har du ret til erstatnings frihed, når en planlagt arbejdsfri dag falder på

en søgnehelligdag. Det skal aftales lokalt mellem virksomheden og den faglige repræsentant, hvordan erstatningsfriheden administreres. En søgnehelligdag er i øvrigt en helligdag, der falder på en dag, som ellers ville være en normal arbejdsdag fx skærtorsdag, langfredag, st. bededag, Kristi himmelfartsdag, 2. påskedag og 2. pinsedag. Derudover er 1. og 2. juledag også søgnehelligdage, hvis de altså ikke falder på en søndag, men i øvrigt på en normal arbejdsdag. Efter § 8 i den nye Standardoverenskomst er fredag efter Kr. himmelfart, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag desuden sidestillede med søgnehelligdage. Venlig hilsen Klara Hoffritz, juridisk konsulent

Deltidssygemeldt under graviditet Jeg har et medlem, der bliver nødt til at blive sygemeldt på grund af graviditet. Hun mener selv, at hun godt kan arbejde et par timer om dagen. Har hun mulighed for at deltidssygemelde sig? Og er det ved lægen eller kommunen? Venlig hilsen L. Johansen

spørgehjørnet

Svar: Dit medlem kan godt være delvist sygemeldt på grund af graviditeten. Virksomheden får så dagpengerefusion, der svarer til det antal timer, som hun er sygemeldt. Hvis virksomheden skal kunne få dagpengerefusion, skal der mindst være tale om fire timers fravær om ugen. Det vil der jo være i den omtalte situation. Det er dog vigtigt at fortælle hende, at sygemeldingen bygger på en lægelig vurdering, hvorfor kommunen vil indhente lægelige oplysninger. Jeg håber, at du har fået svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen tilbage.

Så er der byfest Der skal være byfest i vores by, hvor alle forretninger skal have åbent en hel weekend – dette gælder jo så selvfølgelig også os. Vi skal lave en masse spændende aktiviteter for vores kunder i banken – nogle af de lidt mere utraditionelle er, at vi blandt andet skal have nogle klovne til at rende rundt mellem vores kunder, og der vil blive uddelt balloner og trompeter til alle børn. Dette vil vi selvfølgelig meget gerne være med til, men spørgsmålet er så bare – hvordan skal banken betale for det?

Bente Knudsbøll, socialrådgiver

Venlig hilsen K. Hansen

Venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Regler for god sagsbehandlingsskik Jeg har hørt noget om, at I har lavet nogle regler om god sagsbehandlingsskik. Er det noget, I kan løfte sløret for? Venlig hilsen Karla Jensen

Svar: Det er korrekt, at vi i forbindelse med oprettelsen af en uvildig klageinstans, som medlemmerne kan klage til, hvis de er utilfredse med den rådgivning og bistand, de har fået i forbindelse med en sag, lavede et regelsæt, hvor vi fastsatte reglerne for god sagsbehandlingsskik. Alle sagsbehandlere i forbundet – altså også tillidsvalgte, der behandler sager – skal efterleve reglerne, som sikrer medlemmerne en god og professionel sagsbehandling. Der er 16 regler, som blandt andet skal sikre, at sagsbehandleren overholder alle frister og sikrer, at enhver sag er fuldt oplyst, så der ikke er ting, der bliver glemt i forbindelse med en sags behandling. Du kan læse reglerne på finansforbundet. dk (vælg ”om forbundet“ og ”klageinstans“), hvis du er interesseret i at vide mere.

Svar: Det lyder til at blive en rigtig sjov weekend, og jeg kan godt forstå, at mange af jer gerne vil være med. Da jeres arrangement betragtes som et markedsføringsmæssigt arrangement, skal honoreringen ske efter Standardoverenskomstens § 17, stk. 1 og 3. Det vil sige, at for det antal timer, der arbejdes i weekenden, optjenes det samme antal timer som erstatningsfrihed i forholdet 1:1. Arbejdes der på en lørdag og en søndag, der normalt ligger uden for de pågældendes normale arbejdstid, da skal de også have tillæg for at arbejde på særlige tidspunkter. Tillægget for at arbejde på disse dage mellem kl. 6.00-22.00 er + 65 procent, og mellem kl. 22.00-6.00 + 75 procent. Det præsterede antal timer registreres og afvikles enten som erstatningsfrihed eller som kontant betaling og må ikke indgå i saldoen for hverken mer- eller overarbejde. En evt. afvikling af disse timer skal aftales mellem leder og medarbejder under hensyn til virksomhedens forhold og skal være aftalt inden udgangen af det efterfølgende kvartal. Reglerne er ens for medarbejdere på overarbejde og merarbejde. Ring til Team Rådgivning på 32 96 46 00, hvis der er yderligere spørgsmål. Rigtig god byfest Venlig hilsen

Rikke Agervig Helles, juridisk konsulent

Julie Svanehøj, juridisk konsulent

Klara Hoffritz, juridisk konsulent

Julie Svanehøj, juridisk konsulent

Venlig hilsen Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Finans juni 2008

a jour

servicetekniker eller betjent – vi har brug for dig! Arbejder du som service-tekniker eller betjent – og har du lyst til at være med i en fokusgruppe? Finansforbundet vil gerne vide, hvordan du oplever dagligdagen på din arbejdsplads. Vi vil høre din mening om forbundet og om vores tilbud til medlemmer inden for service-tekniker- og betjentområdet. Fokusgruppen mødes to-tre gange om året. Møderne holdes i København, og du får dækket dine udgifter til transport.

meddelelser nyheder servicetilbud

Kontakt konsulent Mette Søndergaard for nærmere oplysninger på e-mail mes@finansforbundet.dk, eller ring på tlf. 32 66 14 29.

Kvinderne står stærkt som tillidsmænd 54 procent. af Finansforbundets medlemmer er kvinder, og de har godt og solidt markeret sig blandt de tillidsvalgte, hvor 60 procent er kvinder, viser en opgørelse, som Fagligt Nyt – forbundets elektroniske nyhedsbrev for tillidsvalgte – har foretaget. Når det kommer til kredsbestyrelserne, falder andelen noget. Her er 44 procent af de 110 pladser besat med kvinder. Så langt så godt. Blandt MAB’erne – medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer - er cirka en tredjedel kvinder. Derimod er under 20 procent af hovedbestyrelsen kvinder (tre ud af 17 personer), og i formandskabet er der 100 procent mænd..

”Først og fremmest synes jeg, at kvinderne gennemgående er godt repræsenteret i Finansforbundet. Det er rigtigt flot med så mange kvindelige tillidsmænd, og i kredsbestyrelserne må man også sige, at begge køn er stærkt repræsenteret“, siger Tanja Bregninge Itenov, medlem af bestyrelsen i Kreds Øst og aktiv i en gruppe om ligestilling i Finansforbundets regi. Hun er dog ikke begejstret for kønsfordelingen i forbundets hovedbestyrelse. ”Det kan være, at det er godt nok, som kvinderne er repræsenteret nu. På trods af sammensætningen bakker både HB og formandskabet jo op

Foto: territorium 56

Finans juni 2008

om ligestillingen og om at nedsætte en gruppe til at undersøge problemstillingerne. Men vi bliver nødt til også at kigge på, om en hovedbestyrelse, der repræsenterer en medlemsgruppe, hvor over halvdelen er kvinder, er demokratisk og repræsentativ nok med den nuværende kønssammensætning“, mener Tanja Bregninge Itenov og tilføjer: ”Måske skal vi ud og prikke kvinder på skulderen eller lave kurser målrettet kvinder, der gerne vi videre i det politiske system. Men der skal ikke sættes en heksejagt i gang, og det er ikke noget, man laver om fra den ene dag til den anden”. /ET

Husk at sikre din fremtid Finansforbundets a-kasse, FTF-A, sikrer dig dagpenge Som finansøkonom og finanselev kan du melde dig ind i FTF-A senest 14 dage efter endt uddannelse. Overholder du 14-dages-fristen, kan vi udbetale dagpenge til dig efter en måned. Din uddannelse er færdig, den dag du har bestået den sidste eksamen og fået alle dine karakterer, eller på datoen for udstedelsen af dit eksamensbevis. Fristen på de to uger kan tælles fra begge dage. Dagpengene er 576 kroner om dagen, og det svarer til 12.480 kroner om måneden. Dagpengene udbetales bagud. Dagpengene fra FTF-A er uafhængige af, hvad du ejer og har af værdier, modsat retten til at modtage kontanthjælp fra kommunen. Medlemskabet af FTF-A koster 365 kr. om måneden før skat. Det svarer til 8 kr. om dagen efter skat.

Som nyuddannet har du ret til feriedagpenge fra din første dag, hvor du har dagpengeret. Antallet af feriedage med feriedagpenge bliver fastsat efter, hvornår på året du er blevet optaget: Optaget 1. maj-31. juli = 15 feriedage i indeværende ferieår Optaget 1. august-31. december = 10 feriedage i indeværende ferieår Optaget 1. januar-30. april = 5 feriedage i indeværende ferieår Du får samtidig ret til 15 feriedage i det efterfølgende ferieår, uanset hvornår du er optaget i FTF-A. Hvis du har haft arbejde under studiet, skal timerne trækkes fra dagene med feriedagpenge. Brug FTF-A’s tast selv-muligheder på www.ftf-a.dk, når du skal meldes ind.

FÅ MERE UD AF DIT FORBUND RÅDGIVNING/ NYHEDER OG DEBAT/ KONTANTE FORDELE/ KURSER & KARRIERE/ LEDIGE STILLINGER/ ... OG MEGET MERE WWW.FINANSFORBUNDET.DK

faa mere ud af dit forbund.indd 1

16-01-2008 10:48:08

Finans juni 2008

Ledige og seniorer Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Seniorgrupperne er for seniorer i det p ågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

Netværk midtjylland

Seniorgruppen Sønderjylland

Sommertur til Mariager Fjord Syddjurs Busser transporterer os til en guidet tur ved Danmarks Saltcenter. Tag kaffen med, netværksgruppen har rundstykker til alle. Vi indtager frokosten i Café Saltbøssen. Herefter guidet rundvisning til Klosterhaven og Mariager Klosterkirke. I Mariager indtager vi eftermiddagskaffen i Den Italienske Have nær Glenstrup Sø. Aftensmåltid ved Bramslev Bakker.

Tid: 26. juni Sted: Danmarks Saltcenter, Ny Havnegade 6, Mariager Busafgang: Hornslet, Hornbjergvej 10 kl. 8.15 Vejlby-Risskov Hallen kl. 8.40 Ødum v. tanken kl. 8.55 Randers Hallen kl. 9.15 Tinghallen, Viborgvej 3 kl. 10.00 Pris: Kr. 100,- evt. ledsager kr. 450,Frist: 14. juni Tilmelding:Kirsten Overgaard, Katterhøjvej 3, 8270 Højbjerg – tlf. 8627 1227

Junitur til Flensburg Brauerei Vi får kaffe og rundstykker i Frøslevlejren, besøger Brauerei m. Christian Brodersen, Frøslev, Rote Strasse Kloster, Südermarkt, Holms Galleri m.m. Middag på Zentral Cafe. Forventet hjemkomst til Frøslevlejren ca. kl. 18. Ret til ændringer forbeholdes. HUSK PAS. Tid: 17. juni Bus afgår: HHP Haderslev kl. 7.00 Madevej, Aabenraa kl. 7.30 Kirketorv, Sønderborg kl. 8.10 Stationen, Gråsten kl. 8.30 Frøslevlejren kl. 9.00 Pris: 150,Frist: 11. juni (efter først til mølle) Tilmelding: Bent Hach, Tyttebærvej 4, 6430 Nordborg

Seniorgruppen Ringkøbing

Sommerudflugt til øen Fur Kl. 9.00 får vi kaffe og rundstykker. Herefter 2 timers guidet tur Fur rundt, frokost på Fur Bryghus, rundvisning på Fur Museum, eftermiddagskaffe, rundvisning på Staarup Hovedgård v. Lis Messmann, besøg i porthuslængens antikafd. Og aftensmad på Sevel Kro. Hjemkomst Holstebro ca. 20.30 og Herning ca. 21.15. Tid: 19. juni Sted: Afgang fra Herning Fra markedspladsens p-plads præcist kl. 7.30 Afgang fra Holstebro Fra Kvickly Extras p-plads præcist kl. 8.15 Pris: Gratis, men drikkevarer for egen regning Frist: 16. juni 2008 (efter først til mølle) Tilmelding:Else Marie Møller – tlf. 9740 2660 bedst ml. 9-10 Mail: emc@kabelmail.dk - mobil i bussen 9740 2660

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Netværk Midtjylland Sommertur til Mariager Fjord, 26. juni

Seniorgruppen Sønderjylland Junitur til Flensburg Brauerei, 17.juni

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Finans maj 2008

Antal deltagere:

Stiger på i:

Seniorgruppen Ringkøbing Sommerudflugt til øen Fur, 19. juni

Udfordringer skal vĂŚre en del af jobbet LĂŚs side 60

finansjob

Afhængig

af udfordringer Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Michael Bo Rasmussen

Katrine Bak Primdahl søgte som nyuddannet bankrådgiver væk fra finanssektoren, fordi hun ikke følte, at hendes appetit på udfordringer kunne blive tilfredsstillet. Efter en givtig samtale med en af Finansforbundets karriererådgivere er hun nu på vej tilbage til et marketingjob i en bank

Der findes mennesker, for hvem trygheden ved at udføre den samme type opgaver og beherske dem til ug giver en stor tilfredshed med jobbet. Men der findes også mennesker, som hele tiden vil udfordres og prøve noget nyt, og som keder sig ved i længere tid at udføre samme type arbejdsopgave. 25-årige Katrine Bak Primdahl fra Skive erkender blankt, at hun tilhører sidstnævnte gruppe. ”Så snart jeg kan finde ud af noget, synes jeg ikke, det er sjovt længere. Og så vil jeg prøve noget nyt“, siger hun. Derfor havde hun, længe inden hun opsagde sit job i et mindre dansk pengeinstitut i februar, besluttet sig for at prøve noget andet end bankverdenen. Faktisk slog tanken allerede ned i hende, mens hun var elev, men alligevel endte det med, at hun i alt arbejdede godt fem år i det pågældende penge institut og nåede at bestride mange forskellige funktioner. I marts flyttede Katrine til Århus og begyndte i et job som projektkoordinator i Dansk Supermarked. Jobbet indeholdt dog ikke de arbejdsopgaver, hun var blevet lovet, og efter kun fire dage kvittede hun jobbet. ”Så stod jeg dér og anede ikke, hvad jeg skulle. Men så foreslog tillidsmanden på min gamle arbejdsplads mig at kontakte Finansforbundets karriererådgivere for at få råd om, hvad jeg skulle søge efter“, fortæller Katrine.

Rutinearbejde duer ikke Allerede midt i marts mødtes hun med forbundets arbejdsmarkedskonsulent, Morten Knudsen Stick. Forud for mødet i Skive havde de talt sammen et kvarters tid i telefonen, hvor Katrine blandt andet var blevet bedt om at udfylde en såkaldt

Finans maj juni 2008

personlighedstest på finansjob.dk - forbundets jobportal. På mødet begyndte Morten Knudsen Stick med at fortælle Katrine ”hvem hun er“ – hvilket vil sige at kortlægge hendes personlige styrker og svagheder ud fra svarene i hendes personlighedstest. ”Jeg var faktisk rystet over, hvor meget han kunne sige om mig, taget i betragtning af at vi før vores møde kun havde talt kort sammen i telefonen. Men det, han fortalte mig, syntes jeg, at han ramte plet med“, siger Katrine. Katrine fik blandt andet at vide, at hun ikke trives med rutinearbejde, at hun er god til at opsøge udfordringer, og at hun i høj grad forstår at håndtere forandringer. Og så anbefalede Morten Knudsen Stick hende at søge job i en række andre brancher end finanssektoren.

Midlertidigt job som postbud Forud for samtalen havde Katrine søgt to-tre stillinger inden for blandt andet it og revisionsområdet. Men da hun er meget kritisk, i forhold til hvilke job hun søger, havde hun ikke lyst til at blive tvunget til at søge fire job om ugen som arbejdsløs. Derfor tog hun job som postbud i Skive. Vejledningen be- og afkræftede hende i, hvilken stillingstype hun ledte efter, og resulterede i, at hun søgte tilbage til sektoren igen. Den 15. juni begynder hun som marketingassistent i Salling Bank, hvilket hun glæder sig til. Det er en noget større arbejdsplads, end hun er vant til, og derfor forventer hun også, der er flere udfoldelsesmuligheder. ”Jeg er glad for, at jeg fik karriererådgivning hos Finansforbundet. Mit forløb med Morten Knudsen Stick gjorde mig

finansjob

mere bevidst om mange ting om mig selv – for eksempel at jeg er meget utålmodig og kontant og kan have en tendens til at lade det gå ud over andre, hvis jeg selv er presset. Specielt ens svagheder kan man tage med i baghovedet og arbejde på at blive bedre til“, siger Katrine. Katrine Bak Primdahl er langtfra den eneste, som udnytter sit medlemskab af Finansforbundet til at få gratis og uvildig karriererådgivning. Dagligt får arbejdsmarkedskonsulenterne Morten Knudsen Stick og Steen Jensen mindst en håndfuld henvendelser fra medlemmer, som ønsker hjælp til at blive afklaret om deres karriere. Nogle samtaler klares telefonisk, men ofte tager Morten Knudsen Stick og Steen Jensen ud til medlemmet og giver karriererådgivning ansigt til ansigt. ”Man kan godt sige, at vi laver en karriereguide for medlemmerne. Ud fra en Thomas’ Person Profil Analyse identifice-

res den enkeltes styrker og begrænsninger. Derefter kan vi diskutere, om det er det rigtige sted, den pågældende er havnet jobmæssigt. Det er det ofte, men andre har behov for at komme videre og måske tage noget mere uddannelse“, forklarer Morten Knudsen Stick. n

”Så snart jeg kan finde ud af noget, synes jeg ikke, det er sjovt længere. Og så vil jeg prøve noget nyt“,

Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Finans juni 2008

finansjob

Finansuddannelsen justeres Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk

Øgede krav fra sektoren og konkurrence fra andre uddannelser har betydet, at finansuddannelsen er blevet mere branchespecialiseret, samtidig med at niveauet er højnet for blandt andet at lette overgangen fra finansuddannelsen til akademiuddannelsen

Finansøkonom, professionsbachelor og akademiker. Nye veje ind i finanssektoren har skærpet konkurrencen om de finansstuderende. Det samme er kravene fra finanssektoren, som efterspørger mere specialiserede og uddannede medarbejdere. For at imødekomme udviklingen har den seks år gamle elevuddannelse, finansuddannelsen, fået en ansigtsløftning. De største ændringer på uddannelsen er, at de tidligere fem ugers fælles undervisning for såvel bank- og realkreditelever som forsikringselever er skåret ned til tre uger. Men eleverne skal igennem den samme mængde basisviden som tidligere. De to ekstra uger, som tidligere indgik i fællesundervisning, er blevet inddraget til en speciel branchetoning, hvor bank- og realkreditelever kan læse finansmatematik, og forsikringseleverne kan fordybe sig i forsikringsprodukter. ”Siden finansuddannelsens start har vi oplevet en kraftig stigning af elever indtil for to år siden, hvor vi havde et lille fald. Vi forventer, at reformationen af uddannelsen på sigt vil styrke finansuddannelsen i forhold til de uddannelser, den konkurrerer med“, fortæller Finansrådets uddannelseschef, Peter Frederiksen, som har stået for arbejdet med at forny finansuddannelsen. Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, ser fornyelsen af finansuddannelsen som udtryk for, at den ikke er under afvikling. ”Jeg forventer, at uddannelsen vil give eleverne mere spændende udfordringer og sørge for et højere uddannelsesniveau, som nogle elever og virksomheder har efterspurgt. Men jeg tror ikke, at det vil betyde flere studerende på finansuddannelsen. Bankerne rekrutterer på andre måder i dag og ansætter forskellige personprofiler, såsom finansøkonomer, akademikere og folk fra butiks- og salgsbranchen. Det tror jeg de på sigt vil blive ved med, og det er sundt”, siger næstformanden.

har oplevet dumpeprocenter på 25 og 35 på netop de to fag. Finansrådets uddannelseschef, Peter Frederiksen, håber, at de tal bliver reduceret ved at lade de unge snuse til fagene og lærerne allerede på finansuddannelsen, hvor der til sammenligning kun dumper under en procent. ”Vi har oplevet, at eleverne på akademiuddannelsen i finansiel rådgivning har manglet metodiske forudsætninger og viden inden for samfundsøkonomi og erhvervsjura. Den nye finansuddannelse klæder de unge bedre på til akademi uddannelsen, så vi forventer et mindre frafald på den“. En anden nyskabelse på uddannelsen er ændrede eksamensformer. Den obligatoriske skriftlige prøve efter første trin bliver afløst af en 24 timers caseeksamen. ”Den nye eksamensform tager højde for den læringsform, der er i øvrigt. En fire timers skriftlig prøve er en kunstig situation for eleverne. Der er ikke noget i deres hverdagsliv, hvor de sætter sig ned i fire timer skriftligt for at gøre rede for et eller andet. De har normalt internetforbindelse, folk, de kan tale med, og muligheden for at finde litteratur. Den nye eksamensform vil gøre det mere lig det, de er vant til“, forklarer Peter Frederiksen. n

Lettere vej mod akademiuddannelsen På finansuddannelsen bliver eleverne også introduceret for to nye fag, nemlig samfundsøkonomi og erhvervsjura. Det sker for at ruste eleverne bedre til at læse videre på for eksempel akademiuddannelsen i finansiel rådgivning, hvor man

Finans juni 2008

Michael Budolfsen

finansjob

Stor interesse for finansjob.dk Finansforbundets jobportal, finansjob.dk, har i gennemsnit over 5.000 besøgende om måneden. Medio maj var der omkring 75 stillingsopslag på internetsiden, hvilket naturligt nok er den mest besøgte del af siden. Det næstmest besøgte menupunkt er guide til jobsøgning, hvor der gives vejledning i at skrive ansøgninger, at gøre sit CV indbydende og overskueligt og at forberede sig til en ansættelsessamtale. På finansjob.dk har du også mulighed for at lægge dit CV ind og blive kontaktet af arbejdsgivere, som har ledige job, der matcher din profil. Du kan også oprette en jobagent, som sørger for, at du bliver underrettet, når der er et ledigt job i nærheden, som matcher din profil. Desuden kan du på finansjob.dk også få adgang til Finansforbundets uddannelsesguide.

Færre jobskifter i bankerne Personalehøsten bankerne imellem er aftagende i årets første måneder. ”Vi har kunnet konstatere, at antallet af opsigelser er faldet i de seneste måneder til under halvdelen af niveauet på tilsvarende tidspunkt sidste år”, siger Sydbanks HR-chef Else Guldager til Økonomisk Ugebrev. Tendensen bekræftes af Danske Bank og Nordea. Kreditkrisen betyder, at flere medarbejdere vælger stabilitet, lyder vurderingen.

Jobskifte giver ikke mere tilfredshed En ny undersøgelse viser, at jobskifte ikke altid er forbundet med større tilfredshed. Skiftet betyder snarere mere usikkerhed i jobbet, skriver business.dk med henvisning til tal fra en ny undersøgelse af ansattes tilfredshed og motivation i 20 lande, som analysevirksomheden Ennova har gennemført. Den største årsag til, at folk vinker farvel til deres arbejdsplads, er jobindholdet, konkluderer samme undersøgelse.

Chefer må godt blande sig i ansattes livsstil Hele 93 procent mener, at arbejdsgiverne bør interessere sig for de ansattes kostvaner, og næsten lige å mange mener, at alkoholforbrug er noget, der er rimeligt, at arbejdsgiveren involverer sig i. Selv når det gælder personlige problemer, er der opbakning fra et stort flertal til, at arbejdsgiveren går ind og tilbyder psykologhjælp eller familieterapi. Det svarer 64 procent ja tak til ifølge en undersøgelse, som arbejds giverorganisationen Dansk Erhverv har gennemført.

Vores kunder er forskellige. Det samme er vores ledige stillinger

Som Danmarks største firmapensionsselskab har vi faglige udfordringer til dygtige fagfolk inden for mange områder. Vi har løftet overliggeren i PFA Pension. Flere års ubrudt vækst og gode resultater har ikke alene skabt værdi for vores kunder. Det har også betydet, at vi nu sætter os mere ambitiøse mål end tidligere. Vi vil ikke alene være størst, men også bedst på alle relevante punkter. Derfor søger vi skarpe, faglige profiler, der kan bidrage til yderligere udvikling. Du er hermed

PFA Pension Sundkrogsgade 4 2100 København Ø

inviteret til at gøre en forskel.

Telefon 70 12 50 00 pension@pfa.dk

LÆS OM PFA SOM ARBEJDSPLADS OG SE VORES LEDIGE STILLINGER PÅ PFA.DK

www.pfa.dk

Bygger på forståelse

Souschef med personaleansvar til central kreditafdeling I et tæt samarbejde med kreditchefen får du ansvaret for Sparekassen Kronjyllands større kreditbevillinger. Du får altså masser af ansvar, friheden til at fylde det ansvar ud og så får du personaleansvaret for de ansatte i kreditafdelingen. Det drejer sig om to kreditmedarbejdere samt en analyseafdeling, hvis chef vil referere direkte til dig. Det er essentielt, at du har stor erfaring og ekspertise på kreditområdet. Derudover er det naturligvis vigtigt, at du kan fungere som en inspirerende leder og give nogle nye svar på dagligdagens udfordringer. Så har du ikke ledererfaring, skal du være interesseret i at lære ledergerningen. En stor del af kreditafdelingens arbejde handler om sparring med vores 34 almindelige afdelinger og to erhvervsafdelinger, hvilket sætter krav til afdelingens og dermed dine kommunikationsevner. Udover det nævnte vil du og afdelingen blandt andet komme til at arbejde med: • • • • • • • •

Behandling, vurdering, stillingtagen og afgørelse på kreditengagementer Forberedelse af materiale, der skal forelægges kreditchef, direktion og/eller bestyrelse Overvågning og opfølgning på den decentrale kreditbevilling Support i Sparekassens kreditsystemer Administration af personalebanken Beregning og bogføring af nedskrivninger Udarbejdelse og ajourføring af forretningsgange på kreditområdet Undervisning i interne kreditkurser

Du får i Sparekassen en arbejdsplads, hvor der udover høj faglighed og mulighed for videreuddannelse bliver lagt stor vægt på uhøjtidelighed og smil. Det og stillingen i øvrigt kan du høre mere om ved at kontakte kreditchef Helle Nedergaard på 26 87 93 39. Ansøgningen med relevante bilag sender du senest mandag 16. juni til personalechef Henning Stensgaard, Tronholmen 1, 8900 Randers eller via mail på personaleafdeligen@sparkron.dk. Vores hovedsæde ligger i Randers og blev indviet i 2001 og er arbejdsplads for cirka 120 medarbejdere. Vi har blandt andet træningslokale samt kantine- og frugtordning. Sparekassen Kronjylland blev grundlagt i 1829 og bygger på fire kerneværdier – troværdighed, imødekommenhed, kompetence og markedsorientering.

bZgZ ZcY eZc\Z

www.sparkron.dk

Virksomhedens bank

Vores kunder får maksimal service og tilgængelighed: Via Eksklusivkortet kan bankens beslutningstagere kontaktes døgnet rundt.

Mange virksomheder vælger Max Bank som samarbejdspartner. Derfor søger vi flere erhvervskonsulenter til Århus.

Max Bank har succes som virksomhedens bank og tætte samarbejdspartner. I Århus har vi nu været på banen i et lille års tid og oplever allerede så meget vind i ryggen, at vi vil styrke vores stab med to dygtige erhvervskonsulenter. Så har du lyst til at være med til at sætte dit fingeraftryk på videreudviklingen af Erhvervs- og Investeringscentret i Århus og fortsætte udrulningen af bankens særlige erhvervskoncept til det østjyske marked, så glæder vi os til at høre fra dig.

Flere erhvervskonsulenter Kan du se dig selv i en bank med korte beslutningsveje. I et job, hvor du vil opleve en meget høj grad af frihed under ansvar, hvor du har mulighed for at sætte dagsordenen, og en hverdag fyldt med kundekontakt og professionel sparring, så er jobbet helt sikkert noget for dig. Nøgleordet i din dagligdag vil være opbygning af en kundeportefølje og professionel sparring med en allerede eksisterende portefølje af erhvervskunder. Du vil som erhvervskonsulent have fokus på rådgivning og afsætning til dine kunder. Kort sagt – du udvikler og skaber forretningerne. Vi har allerede rigtig godt fat i markedsområdet. Den eksisterende kundeportefølje består af traditionelle erhvervsvirksomheder og virksomheder med internationale aktiviteter.

COMING/1

Du vil blive supporteret på produktion af dokumenter osv. af dygtige kolleger – det betyder, at du kan have fokus på det, der interesserer dig allermest – afsætning og rådgivning.

Som erhvervskonsulent er det vigtigt, at du er selvkørende og kan skabe nogle gode løsninger for kunderne og banken – ikke kun på den korte bane, men også ved at opbygge langvarige kundeforhold. Du skal have erfaring med rådgivning af erhvervskunder fra en lignende stilling. Erfaring fra den finansielle sektor er et krav. Yderligere information Du er velkommen til at kontakte InSource Sten Olin på telefon 72 45 48 91. Telefonen er åben alle ugens 7 dage i tidsrummet kl. 08.00 – 20.00. Tiltrædelse efter aftale InSource deltager i rekrutteringsforløbet. Din ansøgning sendes til InSource ApS, Edwin Rahrs Vej 54, 8220 Brabrand, mærket ”Erhvervskonsulenter til Århus” og stillingsnr. 2-3015-08. Du kan også sende din ansøgning elektronisk via hjemmesiden insource.dk Din ansøgning behandles naturligvis med fuld diskretion!

maxbank.dk

Filialchef og privatkunderådgiver til GrønlandsBANKENs Sisimiut filial Sisimiut filialen, der består af 9 medarbejdere, søger en ny filialchef og privatkunderådgiver, der kan fastholde den nuværende udvikling af afdelingen Filialchefen Du vil referere direkte til privatkundedirektøren og bliver en del af ledelsesgruppen i GrønlandsBANKEN. Du er salgs- og kundeorienteret af natur og tager selv initiativ til at skabe relationer til både nye og eksisterende kunder samt bankens samarbejdspartnere. Du er målrettet og kan lide at fejre succeser, ligesom du som leder tager hånd om medarbejdernes præstationer på en motiverende og fremadrettet facon.

GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut. GrønlandsBANKEN er en ”fullservice” bank med mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds. Det er BANKENs politik at være teknologisk i front, hvilket sikres i samarbejde med Bankernes EDB Central, PBS etc.. GrønlandsBANKENs balance er på godt 4 mia. kr. og vi er 100 kompetente medarbejdere. GrønlandsBANKENs aktier er noteret på Københavns Fondsbørs. Læs mere om os på www.banken.gl

Du har øje for gode talenter og er i stand til at udvikle disse. Du tager ansvar og er i stand til at træffe selvstændige beslutninger. Du kan kommunikere på alle niveauer og forstår at formidle dine budskaber på begejstret og engagerende vis. Som person er du kendt for at se muligheder frem for begrænsninger, og du ved, at der oftest er flere løsninger på den samme udfordring. Du er resultatorienteret og går ikke på kompromis med kvaliteten af dit arbejde. Privatkunderådgiver Dit job bliver alsidigt, men består primært i behandling af større privatkundeengagementer, med udgangspunkt i et servicekoncept. Du er kendetegnet ved: • • • •

Alsidig bankuddannelse, herunder Finansdiplomstudiet Stor selvstændighed og ansvarsbevidsthed Serviceminded og udadvendt – og har overskud til et smil, når det er mest hektisk Evne og lyst til at lære fra dig

For stillingerne gælder: Banken stiller bolig til rådighed for dig og din familie, for hvilken der betales husleje efter de til enhver tid af Grønlands Hjemmestyre fastsatte regler for huslejebetaling. Ansættelsesvilkår i øvrigt herunder rejse og bohaveflytning, efter gældende regler. Der tilstræbes en ansættelsesperiode på minimum 3 år. Ansættelsen sker i øvrigt efter overenskomst mellem Grønlands Arbejdsgiverforening og Finansforbundet. Ansøgning Yderligere oplysning om stillingen fås hos privatkundedirektør Thomas Elgaard, på telefon +299 347732 (te@banken.gl) eller HR-Chef Thomas Nicolajsen, på telefon +299 347804 (tsn@banken.gl) Skriftlig ansøgning bedes sendt til: GrønlandsBANKEN att.: Personaleudvikling Postboks 1033 3900 Nuuk eller via e-mail på: tsn@banken.gl

Du behøver ikke pakke noget ind ...

Som rådgiver i Jyske Bank behøver du ikke pakke noget ind. Det har vi gjort for dig – i æsker, der inspirerer og knytter bånd til kunderne. Mellem afdelingerne er der også stærke bånd. Du bliver del af et stærkt netværk af afdelinger, der giver dig både faglig inspiration, personlig udvikling og helt nye karrieremuligheder. Det er ikke bare ord. Kig forbi og få en god fornemmelse af det hele.

Lige nu søger vi rådgivere, der er

klar til at pakke ud i Jyske Bank.

• Erhvervsrådgivere til fx Tåstrup, Herlev, Birkerød, Alderslyst, Nyborg, Esbjerg, Vejle, Viborg , Århus, og landbrugsrådgiver Odder. • Formuerådgivere til fx Horsens og Odense • Kreditansvarlig erhverv til Skanderborg og Silkeborg • Bankrådgivere til fx København, erhverv, Rådhuspladsen, Valby, Grenå og Padborg • It-entusiaster til hjemstedet i Silkeborg

Tjek jyskebank.dk/job

Se de mange muligheder på jyskebank.dk/ job. Søg gerne uopfordret – der kommer hele tiden ﬂere spændende job til.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

'41 4VOEIFETTJLSJOH ° OlS EFU WJSLFMJH H MEFS

7 MH '41 4VOEIFETTJLSJOH ° IWJT EV WJM IVSUJHFSF WJEFSF .FE '41 4VOEIFETTJLSJOH CFTUFNNFS EV TFMW IWPS PH IWPSOlS EV WJM CFIBOEMFT FGUFS FO TLBEF %V GlS OFNMJH EJSFLUF BEHBOH UJM CFIBOEMJOH Ql QSJWBUIPTQJUBM FMMFS IPT QSJWBUF CFIBOEMFSF 7PSFT TBHT CFIBOEMFSF TQBSFS EJH PHTl GPS WFOUFUJE 'PS IPT PT LPNNFS TZHEPNTCFIBOEMJOH G S TBHTCFIBOEMJOH .FE EJO '41 4VOEIFETTJLSJOH GlS EV IVSUJH WJTIFE PH MJOESJOH IWJT EV IBS POEU FU TUFE %V LBO CMBOEU BOEFU Gl CFIBOEMJOH IPT FO GZTJPUFSBQFVU FMMFS LJSPQSBLUPS IWJT EV IBS TNFSUFS J NVTLMFS PH MFE 7J IBS BGUBMFS NFE QSPGFTTJPOFMMF CFIBOEMFSF PWFS IFMF MBOEFU 7J GlS EJH WJEFSF J M CFU BG Gl EBHF PH J NBOHF UJMG MEF TBNNF EBH '41 QBTTFS JLLF LVO Ql EJOF QFOHF WJ QBTTFS PHTl Ql EJH - T NFSF PN EJOF GPSEFMF Ql XXX GTQ EL