Magasinet Finans nr. 6/2009

Finansforbundets magasin nr. 6 2009

underbetalt IBM i Danmark har i flere tilfælde ansat østeuropæiske it-eksperter til en fjerdedel af danske medarbejderes løn Læs side 12

Mange pensionsopsparinger er blevet mindre over night.

Men det behøver ikke at ødelægge din nattesøvn.

Det er ikke sjovt at bekymre sig om sin pensionsopsparing. Men det har mange forståeligt nok gjort i 2008. Navnlig hvis de, ligesom du og andre ansatte i finanssektoren, har oplevet krisen indefra.

BANKPENSION SER FREMAD

Heldigvis er pension jo en langtidsopsparing, så du trods kriseår stadig kan få en sjov pension, når du trækker dig tilbage. Særligt når du er medlem af Bankpension.

Bankpension har indgået et samarbejde med Letpension; et af branchens nye initiativer.

Vores strategi går ud på at give dig det højest mulige afkast på lang sigt. På kort sigt indebærer det en lidt højere risiko. Men aldrig så høj, at vi går på kompromis med vores økonomiske ansvar. Du kan derfor fortsat sove roligt om natten.

Læs mere på Bankpension.dk

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en

pension

indhold 12 IT-EKSPERTER TIL 12.000 KRONER OM MÅNEDEN

16-21

I BM i Danmark hyrer østeuropæere til en fjerdedel af danske medarbejderes løn

16 VI ER HER IKKE FOR VORES EGEN SKYLD

VI ER HER IKKE FOR VORES EGEN SKYLD

F inans har besøgt Danmarks mindste pengeinstitut i Vestjylland, som beskæftiger 0,7 fuldtidsmedarbejder

22 BANKMAND OG DIAMANTSMUGLER

chefen er vægtvogter

26-29

Tidligere UBS-ansat hjalp velhavende amerikanere med at snyde i skat

26 chefen er vægtvogter

elkommen på jobbet, der giver dig sundhed, rygestop, slankekure, V psykologhjælp og motion

30 FINANSFORBUNDET PURE FRIFUNDET

Højesteret: Det var ikke ulovligt at videregive intern viden om fusion

32 TEMA: DE GALE VIDENSKABSMÆND

F inanskoncernerne hentede midt i 1990’erne fysikere ind til at udvikle modeller, som kunne udføre handler automatisk. Det skulle de aldrig have gjort

44 GEAR NED FØR FERIEN

Skrivebordet bør ikke være ryddet, når du tager på ferie

46 GODE HISTORIER FRA FORTIDEN

ensionerede bankfolk går på jagt i fortidens arkiver på Dansk PengemuP seum

49 BAGOM DEN PERFEKTE STORM

Økonomer har skrevet en fremragende bog om finanskrisen

56 STOR EFTERSPØRGSEL PÅ KARRIERERÅDGIVNING

Medlemmer er vilde med Finansforbundets tilbud

det faste

32-41 Tema: DE GALE VIDENSKABSMÆND

4-11

Nyheder

7

leder

42-43

globalt

48

bankhistorie

50-51

spørgehjørnet

52

ajour – om FORBUNDET

53

arrangementer for ledige og seniorer

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 6, juni 2009 . Næste nummer fredag 7. august 2009• Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten ­Jørgensen (ansv, redaktør), ­cjo@finans­ forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Sabina Furbo sf@ finansforbundet.dk • Jonatan Lykke-Olesen jlo@finansforbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest 22. juni. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Terri­torium.

Finans juni 2009

3

Nyheder

krisen kvæler ægteskaber Finanskrisen får skyld for meget, nu bliver den også beskyldt for en stigning i antallet af skilsmisser. Efter et fald fra 2006 viser tal fra Danmarks Statistik, at antallet af skilsmisser i 2008 er fire procent højere end i 2007.

14.695 par valgte sidste år at gå hver til sit.

Forklaringen skal, ifølge Danske Banks privatøkonomiske ekspert, Las Olsen, findes i den økonomiske krise. ”Stigende arbejdsløshed og faldende huspriser gør det sværere at få enderne til at mødes i mange hjem, og for nogle bliver resultatet altså, at folk går fra hinanden“, siger Las Olsen til Politiken.

Foto: Stig Stasig

højesteretssag om medarbejderaktier Fra den 13.-15. september 2010 skal sagen om udlodning af med­arbejderaktier til tidligere ansatte behandles af Højesteret, og omkring 1. oktober 2010 forventes der at falde dom.

Med i Højesteretssagen er ordningerne for Sparekassen Faaborg, Fionia Bank, Sydbank, Sparekassen Lolland, Amagerbanken, Nørresundby Bank, Nordjyske Bank og Alm. Brand Bank. Finansforbundet fik helt eller delvist medhold i sagerne mod de fire førstnævnte penge­ institutter ved Sø- og Handelsretten i juni 2008. Den såkaldte med­ arbejderaktiesag udspringer af en tidligere dom fra Sø- og Handelsretten fra december 2005, hvor Finansforbundet på vegne af tre ­tidligere medarbejdere i Jyske Bank fik medhold i, at de skulle have en andel af de medarbejderaktier, Jyske Bank udloddede for 2003 og 2004. Aktierne blev nemlig udloddet på baggrund af resultater i den ­periode, de tre var ansat.

En lignende sag om medarbejderaktier i Danske Bank ventes ­snarest berammet af Sø- og Handelsretten.

Læs mere om sagerne på finansforbundet.dk

ebh bank a/s næsten solgtom tobak Ud af 11 filialer mangler nu kun to afdelinger af EBH Bank A/S at blive solgt. Hovedsædet i Fjerritslev, som har ca. 7.000 kunder og 26 ansatte, er blevet overtaget af Sparekassen Himmerland, som i forvejen havde købt EBH Banks afdeling i Århus. Samtidig har Sparekassen ­Vendsyssel, som også har købt filialer i Tranum, Skovsgaard og Halv­ rimmen, overtaget afdelingen i Brovst. ”Vi er yderst tilfredse med aftalerne og rigtig glade for, at det lykkedes at nå til enighed med de to sparekasser, som begge er veldrevne og seriøse pengeinstitutter, men ikke mindst er dybt forankret i den nordjyske måde at tænke og gøre tingene på“, siger Erik B. Hansen, ­ ­direktør i EBH Bank A/S. Sparekassen Midtfjord har købt Aggersund. Sparekassen Thy har købt Vesløs og Frøstrup, og Nørresundby Bank har købt aktiverne i Gjøl. Kun afdelingerne i Horsens og København mangler en køber, men Erik B. Hansen udtaler, at han forventer at have solgt filialen i ­København inden sommerferien.

4

Finans juni 2009

nyheder

Bankrådgivere gør det generelt godt Finansforbundet hilser det velkomment, at Finanstilsynet nu vil undersøge bankrådgivernes kompetencer.­

Mediernes fokusering på, at mange danskere har oplevet at få forkert eller mangelfuld ­rådgivning, som har givet dem store personlige tab under krisen, får nu Finanstilsynet til at kigge bankrådgiverne efter i kortene.

I de kommende måneder vil tilsynets medarbejdere drage rundt i landet for at finde ud af, hvor gode eller dårlige bankrådgivere er til at rådgive. ”Ideen er at finde ud af, om det er bank­ rådgivernes kompetencer, der er skyld i de mange sager om dårlig rådgivning“, siger Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, til Berlingske Business.

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, betegner Finanstilsynets kontrolbesøg som et udmærket tiltag, men han tror ikke på, at kontrollen vil afsløre, at rådgivernes kompetencer er for dårlige. ”Uddannelsesniveauet i sektoren er rigtig højt. Der bliver brugt mange penge på at kompetenceudvikle medarbejderne, så det vil overraske mig, hvis Finanstilsynets besøg vil afsløre, at rådgiverne ikke generelt er klædt ordentligt på til at yde god rådgivning af kunderne“, siger Michael Budolfsen til Nyhedsbrevet Finans.

Han henviser til, at to større undersøgelser om rådgivning de seneste år har dokumenteret, at bankrådgivere generelt gør et godt stykke arbejde.

En rundspørge til 3.229 rådgivere i juni 2008 foretaget af Finansforbundet viser, at råd­ giverens interessekonflikt mellem at være sælger for banken og rådgiver for kunden kun i 0,3 procent af det samlede antal rådgivninger får en negativ konsekvens for kunden.

I december 2007 gennemførte analyse­ instituttet Zapera for Finansrådet en spørgeundersøgelse blandt 1.379 kunder, som viste, at 91 procent opfatter deres primære bankrådgiver som kvalificeret i høj grad eller nogen grad. Og 77 procent svarede, at de er tilfredse eller meget tilfredse med den rådgivning, de får i deres bank eller sparekasse.

Derfor er Michael Budolfsen overbevist om, at bankrådgiverne sagtens kan bestå den eksamen, som flere medier betegner Finanstilsynets forestående kontrolbesøg som. ”Det er helt fint, at Finanstilsynet foretager deres egen undersøgelse. Det kan vores medlemmer, som beskæftiger sig med rådgivning, sagtens stå på mål for. Man skal også huske på, at hensigten med Finanstilsynets kontrol ikke er at lokke rådgiveren i en fælde eller at afsløre et så højt antal fejl som muligt”, ud­dyber næstformanden i Finansforbundet.

Finanstilsynet har tidligere været fremme med forslag om at etablere en certificeringsordning for bankrådgivere, som skal medvirke til at sikre en højere kvalitet i rådgivningen. ”En certificering kan være en udmærket

løsning for at dokumentere de kompetencer, som rådgiverne har, men man skal selvfølgelig huske på, at et certifikat aldrig kan være garant for den perfekte rådgivning. Desuden skal man sikre, at et certifikat også tager højde for den praktiske erfaring, som rådgiverne har.

Uddannelse i sig selv kan ikke stå alene“, mener Michael Budolfsen./CJO

Michael Budolfsen.

Finans maj 2009

5

nyheder

ekstra skat på finansansatte Finansforbundet kritiserer, at regeringen stik imod tidligere udmeldinger, øger skatten på arbejdskraften i den finansielle sektor I første omgang var der i forbindelse med ­skattereformen ikke lagt op til at øge lønsumsafgiften, hvilket hænger fint sammen med de fleste politikeres udmeldinger om, at der ikke skal lægges yderligere skat på arbejdskraften.

I stedet skulle finanssektoren fra 2013 betale ekstra 1,25 procent af deres overskud oven i den lønsumsafgift på 9,13 procent, der gælder i dag.

Men nu tyder alt på, at det bliver ved en forøgelse af lønsumsafgiften – hvilket Finansforbundet kritiserer skarpt. ”Med en lønsumsafgift sker der en præmiering af de virksomheder, der kan tjene mange penge på at have færrest mulige medarbejdere

ansat. Det betyder, at de finansielle virksom­ heder nu får en tilskyndelse til at afskedige medarbejdere og lade de tilbageværende løbe endnu stærkere, end de allerede gør“, siger ­Finansforbundets formand Allan Bang.

Undervejs i forløbet har Finansrådet foretaget en kovending. Den 2. februar udsendte brancheorganisationen en pressemeddelelse, hvor man tager afstand fra forslaget om at øge lønsumsafgiften. Men i høringssvaret har Finansrådet ændret standpunkt, hvilket kritiseres skarpt af Finansforbundet. ”Det ligger snublende nær at antage, at ­Finansrådet hellere vil have lønsumsafgiften, fordi virksomhederne – i modsætning til en af-

gift på overskuddet – kan skrue ned for det beløb, de skal af med. Et hurtigt regnestykke viser, at omtrent 700 finansansatte vil miste deres arbejde, hvis sektoren pønser på at gøre ekstra-afgiften udgiftsneutral. Derfor har vi sendt et åbent brev til skatteministeren, hvor vi advarer mod konsekvenser af at gennemføre forhøjelsen af lønsumsafgiften”, siger Allan Bang.

Det var den borgerlige regering i 1988, der indførte lønsumsafgiften, der i dag giver staten over tre milliarder kroner om året./JLO + CJO

Amagerbankens ledelse gik ned i løn

Ledigheden stiger svagt

Arbejdsskadestyrelsen revurderer sager

I det seneste nummer af Finans skrev vi om lønningerne til ledelserne i finanssektoren. Det fremgik, at ledelsen i Amagerbanken fik en stigning i 2008 på 31,4 procent fra 19,0 millioner kroner til 24,9 millioner kroner. Tallene er korrekte, men er påvirkede af en engangsudbetaling til boet efter direktør Knud Christensen, der døde i oktober. Dette beløb dækker hele stigningen. Den øvrige ledelse har haft en lønnedgang.

De seneste tal fra de finansansattes a-kasse, FTF-A, viser, at ledigheden blandt Finansforbundets medlemmer er svagt stigende. Seneste opgørelse fra marts fastslår at ledighedsprocenten er steget til 1,25 procent mod 1,1 procent i februar. Omregnet til fuldtidsstillinger bliver det til 420 ledige. Set i forhold til 2006 og 2007 er der derimod sket et lille fald i ledigheden, hvor ledigheden i martsmåned begge år var over 2 procent.

Arbejdsskadestyrelsen skal ændre sin praksis omkring genoptagelse af arbejdsskadesager.

Det slog Højesteret fast med en dom den 22. april. Siden 2002 er 10.000 anmodninger om genoptagelse af en arbejdsskadesag blevet afvist. De afviste får med dommen nyt håb for at få ændret erstatningens størrelse, da dommen udelukkende fokuserer på sager, hvor der kan være tvivl om erstatningens størrelse. Arbejdsskadestyrelsen opfordrer tilskadekomne til at være opmærksomme på, om de har en relevant sag, der bør genoptages.

6

Finans juni 2009

leder

Sejr for fagbevægelsen Vi er både glade for og stolte over, at Højesteret har blåstemplet, at vores og hele fagbevægelsens rolle som rådgiver for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er helt legitim Formand Allan Bang, næstformand Kent Petersen, og næstformand Michael Budolfsen

D

er blev sat punktum for en lang, sej og dyr kamp, da en enig Højesteret 14. maj frifandt Allan Bang, formand for Finansforbundet, og Knud Grøngaard, tidligere medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i RealDanmark, for at have overtrådt Værdipapirloven ved at videregive intern viden. Sagen har været undervejs i ni år og været gennem samtlige retsinstanser. Men det har været det hele værd. For nu står Finansforbundet med en blåstempling af sin legitimitet som professionel rådgiver for vores medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer (MAB). Og det betyder, at vi kan fortsætte den praksis, som vi hele tiden har anset for at være fornuftig, nødvendig og helt legal.

Frifindelsen er ikke alene en sejr for Finansforbundet, men for hele fagbevægelsen. Og så er den en cementering af den danske opfattelse af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers rolle. Dommen fra Højesteret ligestiller nemlig MAB’erne med de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer, der har adgang til at søge råd uden for besty­ relseslokalet. Fremover kan MAB’erne trygt gå til deres forbund, og fagbevægelsen kan rådgive MAB’erne uden at ryste på hånden.

Vi kunne godt have ønsket os, at dommen var faldet, inden vi stødte ind i den seneste turbulente tid med ­finansielle vanskeligheder og mange massefyringer. Der har ganske givet siddet MAB’er i kriseramte virksomheder, der har været usikre på, om det var helt i orden at søge råd hos Finansforbundet, når bestyrelsen drøftede indgreb, der ville få store konsekvenser for virksomhed og medarbejdere.

Til gengæld er det betryggende, at vi har klare linjer, inden den konsolidering i sektoren, som Finansforbundet – på linje med eksperter og sektoren selv - forventer vil ske fremover. Vi vil se fusioner og opkøb, der kan få store konsekvenser for medarbejderne. I de situationer er det helt afgørende, at MAB’erne kan drøfte situationen med deres bagland. Også for Finansforbundet er det utroligt vigtigt, at vi i god tid får information om planlagte indgreb, der kan resultere i fyringer af medarbejdere. Det tager nemlig tid at bygge et beredskab op, så vi er parate til at tage hånd om de medarbejdere, der bliver ramt.

Ingen tvivl – det havde været nemmere og billigere at bøje nakken og tage imod bøden i Byretten på 5.000 kroner! Men vi tog kampen op, fordi vi vidste, at spørgsmålet var principielt, og at en afgørelse ville få konse­kvenser, der rakte langt videre end Finansforbundet.

Finans juni 2009

7

nyheder Foto: Scanpix

Krav om kontantfrie banker Det svenske Finansforbund ønsker at fjerne kontanter fra bankerne, så risikoen for bankrøverier elimineres.

Det er en smuk, men urealistisk tanke, lyder det fra Finansforbundets næstformand, Kent Petersen

Mere end en firedobling i antallet af røverier begået i Sverige i de seneste otte år fra blot 24 i 2000 til hele 110 i 2008 får nu det svenske Finansforbund til at kræve kontantfrie banker. Målet er at eliminere risikoen for bankrøverier ved at afskaffe kontanthåndteringen i banker landet rundt. ”Bankrøverier og angsten for at blive udsat for et bankrøveri er et alvorligt arbejdsmiljøproblem for Finansforbundets medlemmer. Derfor har vi taget initiativ til kampagnen ”Kontantfrit.nu“, der vil arbejde langsigtet på at afskaffe kontanter i bankerne“, siger kommunikationschef i det svenske Finansforbund Leif Karlsson.

I Danmark har såkaldte kontantfrie filialer allerede set dagens lys. Der er her tale om enten rådgivningsfilialer, hvor der, som ordet antyder, kun foregår ­kunderådgivning, samt filialer med såkaldte cash in/ cash out-automater, hvor kunderne både indbetaler og får udbetalt penge via en automat. Finansrådet vurderer, at der i øjeblikket er mellem 125 og 150

kontantfrie filialer ud af de knap 2.000 filialer i ­Danmark.

Men selvom Finansrådet gerne så flere af sådanne filialer, så har Niels Crone Lyngkjær fra Finansrådet ikke fantasi til at forestille sig kontantfrie filialer ­overalt. ”Der vil altid være grupper af befolkningen, eksempelvis kontanthjælpsmodtagere, der ikke kan få kort, og som derfor er afhængig af kontanter.

Men vi arbejder da på at minimere risikoen for røverier, og her er det altafgørende, at jo sværere det er for røverne at komme til pengene, jo færre bankrøverier. I den sammenhæng mener vi helt klart, at såkaldte cash in/cash out-automater er vejen frem i samspil med de andre tiltag, såsom tidslåse, lav kassebeholdning og videoovervågning, der minimerer risikoen for røveri“, siger Niels Crone Lyngkjær.

Eksempelvis har Nordea sat cash in/cash outautomater op i cirka 40 af deres filialer, der har været hårdt ramt af røverier.

I Danmark er antallet af røverier i årets første fire måneder på niveau med sidste år. Således har Finansrådet registeret 25 røverier per 30.4. i år, mens der sidste år på samme tidspunkt var registreret 24.

Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet, synes, at tanken om kontantfrie filialer er en smuk, omend urealistisk tanke. ”Jeg er mere interesseret i, at vi videreudvikler det arbejde, vi er i gang med, eksempelvis i forhold til indførelsen af cash in/cash out-automater og de ­sikkerhedssystemer, der er omkring kontanter i dag.

Derudover er en høj opklaringsprocent det vigtigste i forhold til at gardere sig mod risikoen for røverier.

Derfor er det vigtigt, at virksomhederne sætter overvågningskameraer op, som de har ret til via loven om tv-overvågning, som Finansforbundet pressede hårdt på for at få vedtaget i 2007. Der er stadigvæk mange virksomheder, der ikke har gjort det“, siger næstformanden. /SF

Favorisering af store banker Regeringens skattereform favoriserer ifølge Lokale Pengeinstitutter de store banker på bekostning af de små og mellemstore pengeinstitutter. Formanden for Lokale Pengeinstitutter, Bent Naur, appellerer nu til politikerne om at ændre reglerne, så mindre og mellemstore pengeinstitutter, der er tvunget

8

Finans maj 2009

til at få ­produkt­leverancer fra fælles forsyningsselskaber, ikke skal betale mere i skat end de store finanskoncerner, som har datterselskabsaktier i denne type virksomhed. ”Tag eksempelvis PBS og Værdipapircentralen.

Det er begge selskaber, hvor både store og små

banker er aktionærer. Men de store banker slipper med beskatning én gang, mens alle vi andre, der ejer under ti procent, belastes af dobbeltskat – først i selskabet og derefter af udbyttet eller kursavancen.

Det er da konkurrenceforvridning, så det basker“, siger Bent Naur til Berlingske Business.

nyheder

Finansfolk glemte at hæve 3,5 millioner Den samlede sum feriepenge, som medlemmer af Finansforbundet ikke hævede, steg med 25 procent fra 2007 til 2008

Top 10 over ”sponsorer“ i Finanssektorens Feriefond 2008

Kroner

Nordea Bank Selvom der er finanskrise, så betyder det ikke, at de ansatte i finanssektoren passer bedre på deres penge. I hvert fald ikke deres feriepenge. I 2008 glemte Finansforbundets medlemmer at hæve næsten 3,5 millioner kroner. Det er en stigning på 25 procent i forhold til året før.

Den store sponsor er de ansatte i Nordea, der i 2008 gavmildt glemte over en million kroner. Det er mere end ti gange så mange penge som de ansatte i den store konkurrent Danske Bank. De lagde kun 87.000 kroner i kassen i 2008.

Men også hos Saxo Bank er der råd til at forære penge væk. Over en halv million blev det i 2008.

Pengene skulle være hævet inden 1. maj 2009 og er nu i princippet tabt for den enkelte. Der er dog nogle få muligheder for alligevel at få fingre i sine glemte feriepenge. De er beskrevet på Arbejds­ direktoratets hjemmeside, adir.dk.

De glemte feriepenge går til Finanssektorens Feriefond, der bruger pengene til ferieboliger til Finansforbundets medlemmer.

Set i det store billede er det dog en begrænset udgift pr. medlem. Det er omkring 65 kroner om året, medlemmerne glemmer./JSI

1.054.176,86

Saxo Bank

555.984,99

Jyske Bank

397.098,60

Topdanmark Forsikring

253.395,53

Zalaris HR Services

197.632,00

Tryg Forsikring

150.860,73

Danske Bank

87.326,40

Nykredit Forsikring

77.116,52

Lån&Spar Bank

66.655,55

BRF Kredit

66.416,20

Hele Finansforbundet i 2008

3.438.785,78

Hele Finansforbundet i 2007

2.746.674,98

HVIS DU EN DAG MISTER JOBBET JO

BS Ø

G

N

IN G

ER DIN A-KASSE KLAR MED FØRSTEHJÆLP TIL DIG!

KU R

SE

R

Meld dig ind i FTF-A, Finansforbundets a-kasse, på www.ftf-a.dk. Eller ring 70 13 13 12.

8987_ann_kampagne_215x126_01.indd 1

Finans maj 2009

11/03/09 15:49:03

9

nyheder

mindst 41 vil have del i bankpakke II Godt en måned før Økonomi- og Erhvervsministeriet lukker statskassen i, har i alt 41 penge- og realkreditinstitutter valgt at søge om ansvarlig lånekapital hos staten i Bankpakke II. De konkrete låneansøgninger tegner sig for et samlet beløb på knap 50 milliarder kroner

Tirsdag den 30. juni er sidste frist for landets penge- og realkreditinstitutter for at søge om de statslige lån i Bankpakke II. Og godt en ­måned før fristen udløber, har i alt 41 pengeog ­realkreditinstitutter valgt at søge om kapitalindskud hos staten gennem Bankpakke II. Grundet tavshedspligt kan Økonomi- og Erhvervsministeriet ikke oplyse navnene på de pågældende ansøgere, eller hvor meget de enkelte har ansøgt om. Men ifølge specialkonsulent Thomas Broeng Jørgensen fra ministeriets såkaldte taskforce for kapitalindskud tegner de 41 ansøgere sig samlet for et beløb på knap 50

milliarder kroner. Beløbet er inklusive de ansøgninger, der ­allerede er udbetalt.

Herudover har ministeriet fået tilkendegivelser fra flere penge- og realkreditinstitutter, som har tænkt sig at søge. Disse tilkendegivelser er ikke inkluderet i de 41. Ministeriet registrerer tilkendegivelserne, men vil ikke oplyse, hvor mange det drejer sig om. Men at dømme ud fra Jyllands-Posten den 6. maj er bankerne ved at gøre et godt indhug i deres del af Bankpakke II på 75 milliarder kroner. Til avisen sagde økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) følgende:

Så meget vil bankerne låne af staten Listen herunder er baseret på informationer, som er gengivet i dagspressen. Ikke alle pengeinstitutter har meldt ud, hvor meget de vil låne af staten. Og på grund af Økonomiministeriets tavshed kan Nyhedsbrevet Finans ikke bringe en fuldstændig liste over 40 pengeinstitutter.

Alm. Brand Bank

900 millioner kroner

Amagerbanken

1,4 milliarder kroner

Danske Bank

26 milliarder kroner

Diba Bank

170 millioner kroner

Eik Bank

?

FIH Erhvervsbank

1,7 milliarder kroner

Jyske Bank

3,1 milliarder kroner

Max Bank

200 millioner kroner

Morsø Bank

?

Nordfyns Bank

50 millioner kroner

Salling Bank

?

Skjern Bank

?

Skælskør Bank

170 millioner kroner

Sparbank

650 millioner kroner

Sparekassen Hvetbo Spar Nord Bank Sydbank

65 millioner kroner 1,2 milliarder kroner 1,2 milliarder kroner

Totalbanken

92,5 millioner kroner

Tønder Bank

?

Vestfyns Bank

?

Vestjysk Bank

?

Vordingborg Bank Århus Lokalbank

10

Finans maj 2009

32 millioner kroner ?

”På nuværende tidspunkt har 39 banker søgt, og det beløber sig til omkring 45 milliarder kroner. Derudover er der andre banker, der i offentligheden har tilkendegivet, at de også ønsker at søge om kreditpakken, og det er så yderligere omkring 18 milliarder kroner. Så vi er faktisk ved at være ret langt oppe“.

I Bankpakke II er afsat 75 milliarder kroner til bankerne og 25 milliarder kroner til realkreditinstitutterne. Hvor stor en andel bankerne og realkreditinstitutterne hver især tegner sig for, vil ministeriet imidlertid ikke ud med. Men en gennemgang af de seneste måneders avisartikler giver et godt indblik i en pæn del af ­ansøgerfeltet. Søgningen viser, at 23 penge­ institutter offentligt har tilkendegivet, at de søger om kapitaltilskud fra staten igennem Bankpakke II. Herudover har pengeinstitutter som Nykredit, Nørresundby Bank og Møns Bank meldt ud, at de stadig overvejer at deltage, mens pengeinstitutter som Hvidbjerg Bank, Ringkjøbing Landbobank og Svendborg Sparekasse har meldt ud, at de ikke vil tage del i ­pakken.

Langtfra alle pengeinstitutter har offentliggjort tallet på deres låneansøgning, men ud fra de, som har sat konkrete tal på lånet, varierer størrelsen på beløbet alt afhængig af pengeinstitutternes størrelse. Danske Bank topper således listen med sin ansøgning om 26 milliarder, mens Vordingborg Bank med ønsket om 32 millioner kroner ligger i den lave ende.

Behovet for ekstra polstring til svære tider er et argument, der går igen, når landets bankdirektører argumenterer for, hvorfor de vælger at gå med i pakken. Den aktuelle krise på de finansielle markeder og et reduceret væksttempo i dansk økonomi har øget pengeinstitutternes usikkerhed omkring fremtiden. Derudover er pengeinstitutternes betaling til Bankpakke I også et argument, der tæller for en ansøgning om kapitalindskud fra staten./BV

banker tabte 15 millioner om dagen

finans nomineret til fornem pris Fotograf Territorium ved Jes Larsen er for andet år i træk nomineret til at modtage årets fotopris for sine fremragende billeder i Finans, ved uddelingen af Anders Bording-prisen inden for Dansk Fagpresse. Dommerkomiteen er i lighed med Finans' redaktion så begejstrede for Jes Larsen's billeder, at han blandt 11 indstillede fotografer nu er blandt de tre nominerede til at modtage prisen, der uddeles ved en højtidelighed på Københavns Rådhus fredag den 12. juni.

NLP a change of mind is a change of life!

Tilsammen tabte de 101 pengeinstitutter i Danmark, som har en arbejdende kapital på over 250 millioner kroner, 5,5 milliarder kroner i 2008 svarende til 15 millioner kroner om dagen eller 626.000 kroner i timen.

Det skuffende resultat kommer efter de to hidtil bedste resultater for sektoren samlet set. I 2006 tjente de samme banker tilsammen 42,4 milliarder kroner før skat, og i 2007 var beløbet 39,7 milliarder kroner.

Ifølge Finanstilsynets rapport ”Markedsudviklingen for pengeinstitutterne i 2008” blev de mellemstore banker i den såkaldte gruppe 2, der blandt andet omfatter Roskilde Bank, Forstædernes Bank, Amagerbanken og Fionia Bank, hårdest ramt og kom ud med store underskud. De store banker formåede trods store tab at få sorte tal på bundlinjen i 2008.

Midt i stimen af dårlige tal kan bankerne dog glæde sig over, at kerneindtjeningen i form af nettorente- og gebyrindtægter går fremad. Således steg disse indtægter med 8,2 milliarder ­kroner fra 64 i 2007 til 72,2 sidste år, hvilket svarer til knap 13 procent.

De 101 pengeinstitutter i analysen nedskrev sidste år 28,2 milliarder på udlån, hvilket er rekordhøjt i absolutte termer. ­Relativt – i procent af udlån og garantier – var nedskrivningerne dog ikke helt på højde med de årlige hensættelser til tab i starten af 1990’erne.

En anden negativ rekord er indlånsunderskuddet, som i løbet af 2008 voksede med godt 100 milliarder, så det nu er på 600 milliarder kroner for sektoren som helhed. For tre år siden var ­tallet lige under 200. /CJO

LAD OS SAMMEN SE FREMTIDEN I ØJNENE Bliv NLP Financial Practitioner Et målrettet certificeret uddannelsesforløb til dig, der tror på, at morgendagens rådgiver og leder skaber sin succes ved at flytte fokus fra kampagner og statistikker til psykologien!

Du har nu muligheden for at blive en af de første i Danmark.

Se mere på mindstep.dk og på hald-lie.dk eller kontakt os på 9640 1111 eller 7020 9339.

Instituttet

Finans juni 2009

11

underbetaling

It-ekspert til

12.000 kr. om måneden IBM i Danmark har i de seneste år haft flere østeuropæiske it-eksperter ansat til en månedsløn, der blot er en fjerdedel af deres danske kollegers, selvom de udfører samme type arbejdsopgaver. Fuldstændigt uacceptabelt, mener Finansforbundet

Af Jens Sillesen, freelancejournalist Foto: Christoffer Regild

12

Finans juni 2009

Det er mandag morgen. Peter møder ind på arbejde hos IBM et sted i Danmark. Han arbejder i netværksafdelingen og laver det samme som sine danske kolleger. Han har den samme chef som kollegerne, og det er den samme type opgaver, han får. Selv kaffen er den samme. Peter er ikke i Danmark for at løse en tidsbegrænset opgave. Han indgår som alle andre i den daglige drift. Men så stopper ligheden også. For som østeuropæer på ”forretningsrejse“ så er forholdene anderledes.

Peter (som ønsker at være anonym – hans rigtige navn er redaktionen bekendt) kommer til Danmark i begyndelsen af måneden. Arbejder i fire uger og tager så tilbage til Brno i Tjekkiet. Er der nogle få dage, og så tager han til Danmark.

Måned efter måned. En tilværelse i evig pendulfart uden det store sociale liv. ”Det er hårdt at leve sådan og ikke et liv for alle. Det er som en sømand, der er væk et halvt år“, fortæller Peter.

Når Peter er i Danmark, så bor han på hotel sammen med de andre østeuropæere, der arbejder for IBM. IBM havde en fast aftale om at udfylde overskudskapaciteten på hotellet.

Det betyder også, at polakkerne og tjekkerne måtte rykke

ud, hvis der var andre, der havde brug for værelserne. Så står den på nogle dage på et andet hotel. De danske hoteller er af udmærket kvalitet, men alligevel er det ikke noget, Peter mindes med glæde. ”Jeg var 1.000 km hjemmefra, så Skype blev brugt flittigt. Det var o.k., men det var ikke et normalt liv“, forklarer Peter.

Samme løn som i Tjekkiet Peter er ikke taget til Danmark, fordi han drømmer om at arbejde i Vesten. Han forklarer, at det ikke længere er nogen trend blandt de veluddannede østeuropæere. Det er de faglige udfordringer med et spændende arbejde, der trak ham mod vest. Det er ikke pengene, der gør en forskel. Han får nemlig den samme løn, som han fik i Tjekkiet. Den svarer til cirka 12.000 danske kroner før skat. Langt mindre end de danske kolleger, der laver de samme opgaver. Danske netværksspecialister får normalt omkring 50.000 kroner i måneden. Altså fire gange så meget før skat.

Peter var ikke den eneste østeuropæer, der arbejdede til de lave lønninger. Det er sket i flere omgange, at de er kom-

”Det er hårdt at leve sådan og ikke et liv for alle. Det er som en sømand, der er væk et halvt år“. ”Peter“, tidl. østeuropæisk it-medarbejder hos IBM i Danmark

Underbetaling var lovlig Lave lønninger til østeuropæiske it-med­arbej­dere er ikke i strid med dansk lovgivning, idet it er et område med individuel løn Af Jens Sillesen, freelancejournalist

Siden optagelsen af 10 nye lande i 2004 har der været en lang strøm af historier i medierne om østeuropæiske håndværkere og landarbejdere, der ulovligt har arbejdet i Danmark for lønninger, langt under hvad danskere får. Arbejds­ giverne har brudt Østaftalen, der skulle forhindre, at Danmark blev oversvømmet af billig arbejdskraft. Men det er ikke kun hakning af roer og maling af landejendomme, der er blevet udført af østeuropæere til meget lave lønninger.

IBM har haft en række it-eksperter fra Østeuropa i Danmark i de senere år. Det er dog ikke en overtrædelse af Østaftalen, der blev indført i forbindelse med udvidelsen af EU i 2004. Reglerne krævede, at en ansat fra et af de nye medlemslande enten skal ansættes i forhold til overenskomsten eller på vilkår, der svarer til det normale for værts­ landet.

Det gælder dog ikke for områder, der ikke er dækket af overenskomst. Det vil sige, at på områder med individuel løn har der været åbent for lønninger langt under de danske, uden at det var en overtrædelse af lovgivningen. Så hvor en industriarbejder var sikret det samme som danskere, så var der ingen sikring af ansatte som it-specialister.

Derfor har tjekkiske og polske netværkseksperter arbejdet side om side med deres danske kolleger, men har fået langt mindre i løn. Finans har fået bekræftet, at det drejer sig om lønninger på 12.000 danske kroner om måneden. Østaftalen udløb 1. maj 2009.

➼

Finans juni 2009

13

”Det er fuldstændigt uacceptabelt, at en virksomhed udnytter muligheden for at underbetale it-medarbejdere på denne måde“.

Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet

It-ekspert til

12.000 kr. om måneden ➼ met til Danmark. Første gang var i 2007, hvor fem var heroppe i fire måneder. En af dem, Peter arbejdede sammen med, er Oluf Nielsen, der er tillidsmand hos IBM. Han er ikke tilfreds med den måde, hans udenlandske kolleger er blevet behandlet på. ”Problemet er, at de skal have en ordentlig og rimelig løn.

Det synes jeg ikke, at de får. Man kan ikke flytte folk fra Tjekkiet eller andre steder med langt lavere leveomkostninger end Danmark og så holde dem på den lavere løn“, siger tillidsmand Oluf Nielsen.

IBM: Løn på niveau med mange danskere Hos IBM mener de, at de følger reglerne, og at den løn, de østeuropæiske medarbejdere får, har været i orden. ”Vedrørende IBM's generelle retningslinjer kan man sige, at medarbejdere på assignment i Danmark ud over deres normale lokale løn får et tillæg til leje af en bolig samt tillæg til at dække øgede leveomkostninger“, siger IBM’s pressechef, Carsten Grønning.

Han forklarer, at østeuropæerne dermed når op på en reel løn ”på niveau eller over mange danskeres“.

Hotelopholdet bliver betalt af IBM, og tillægget til at dække øgede leveomkostninger er på 50 euro om dagen, altså cirka 375 kroner. Til forskel fra den almindelige løn er diæterne skattefrie. Men danskere hos IBM, der rejser i forbindelse med arbejde, får statens takster. De varierer, alt efter hvilket

”Man kan ikke flytte folk fra Tjekkiet eller andre steder med langt lavere leveomkostninger end Danmark og så holde dem på den lavere løn“, siger Oluf Nielsen, tillidsmand hos IBM

14

Finans juni 2009

land medarbejderen tager til, men der er som udgangspunkt 455 kroner i døgnet i diæter plus betalt ophold. Så heller ikke her er niveauet ens.

Uacceptabel underbetaling Den store forskel i lønningerne falder næstformand i Finansforbundet Kent Petersen for brystet. ”Det er fuldstændigt uacceptabelt, at en virksomhed udnytter muligheden for at underbetale it-medarbejdere på denne måde“, siger Kent Petersen.

Han mener, at det havde været acceptabelt, hvis det havde været tidsbegrænsede opgaver, it-medarbejderne udførte. Det svarer til, hvis danskere bliver udstationeret i udlandet. Men det ser det ikke ud til at være i IBM’s tilfælde.

Netværksfolkene gik ind i den daglige drift helt på linje med deres danske kolleger. ”Det er ikke bare en problemstilling for Finansforbundet. Det er et spørgsmål for den samlede danske fagbevægelse, om de vil acceptere en sådan udfordring af systemet“, siger Kent Petersen.

Umiddelbart kan det forekomme vanskeligt for fagforeningerne at forhindre denne form for løndumping i forbindelse med globaliseringen. Problemet for Finansforbundet og andre fagforeninger i forhold til IBM er, at virksomheden ikke ønsker at tegne en overenskomst, som vil ligestille alle it-medarbejdere i Danmark. ”Måden, vi kan komme det her til livs på, er at blive en endnu stærkere fagforening, som også får overenskomster med IBM og andre internationale koncerner“, siger Kent Petersen.

IBM outsourcede netværksafdelingen til AT&T i december 2008, men har som en naturlig del af deres drift mange udlændinge i Danmark i andre afdelinger. n

Peter er ikke den østeuropæiske it-medarbejders rigtige navn, men redaktionen kender hans rigtige identitet.

Mellemskat Marginalskat Skattefri grøn check Multimedieskat Skatteloft Bundskat Topskat

FIND SKATTEN! ...MEN VED DU NOK OM SKATTEREFORMEN? Fü din viden om skattereformen ajourført pü ZZZ ¿QDQVXGG GN Se e-learning-kurset: Forürspakken 2009 og lÌs mere om temadagene...

)LQDQVVHNWRUHQV 8GGDQQHOVHVFHQWHU HMHV DI ÂżQDQVLHOOH YLUNVRPKHGHU GHU RPIDWWHU JRGW PHGDUEHMGHUH 9L DUEHMGHU SURMHNWRULHQWHUHW RJ XGYLNOHU VnYHO IDJOLJ VRP DOPHQ XGGDQQHOVH 9L DUEHMGHU Sn DOOH QLYHDXHU DQYHQGHU H OHDUQLQJ RJ GÂ NNHU XGGDQQHOVH IUD WUDGLWLRQHOOH ÂżQDQVIDJ WLO SHUVRQOLJ XGYLNOLQJ RUJDQLVDWLRQVXGYLNOLQJ VDOJ RJ NRPPXQLNDWLRQ 8GGDQQHOVHVFHQ WUHW GULYHU WLOOLJH HW PRGHUQH RJ SURIHVVLRQHOW NXUVXV RJ NRQIHUHQFHFHQWHU )LQDQVVHNWRUHQV 8GGDQQHOVHVFHQWHU KDU HNVLVWHUHW VLGHQ RJ EHVNÂ IWLJHU JRGW PHGDUEHMGHUH 9L DUEHMGHU XG IUD HW YHOGHÂżQHUHW YÂ UGLJUXQGODJ PHG IÂĄOJHQGH NHUQHYÂ UGLHU NRPPXQLNDWLRQ NXQGHVHUYLFH GHW KHOH PHQQHVNH VXQG IRUQXIW RJ IÂ OOHVVNDE

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon Finans8993 juni 2009 3333

15

danmarks mindste pengeinstitut

”Vi skal jo ikke være her for vores egen skyld.

Vi skal være her, fordi der er nogen, som har glæde af os“ Jens Ebbensgaard er fulgt i sin fars og farfars fodspor, som direktør i Ulfborg Sparekasse, der med 0,7 fuldtidsmedarbejder er Danmarks mindste pengeinstitut Af Jonatan Lykke-Olesen jlo@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark

➼ 16

Finans juni 2009

Ulfborg Sparekasse Stiftet: 1869 Kunder: cirka 450 Egenkapital: 6,8 millioner kroner Balance: 23 millioner kroner Speciale: IndlĂĽn Ansatte: 0,7 fuldtidsstillinger fordelt pĂĽ to ansatte Bestyrelse: 7 personer ReprĂŚsentantskab: 27 personer

Finans juni 2009

17

danmarks mindste pengeinstitut

➼

På gruspladsen ved den gamle vognmandsforretning på ­hjørnet af Vembvej og Præstevænget bremser en knallert.

En mand i termodragt og træsko står af og går ind i et rødt murstenshus. ”Jeg vil gerne oprette en sparekassebog til en konfirmand.

Den skal være på 444 kroner og 44 øre, så har I tjent seks øre“, griner manden.

Jens Ebbensgaard går straks i gang med at udfylde en tom blå sparekassebog. På skranken står en metaldåse med farvede bolsjer til børn. Et skilt på væggen med udskiftelige ­plasticbogstaver angiver renten. Indlånsrenten er denne dag 3,5 procent. Manden med termodragten betaler den nyoprettede sparekassebog med en femhundredkroneseddel. ”Resten skal ind på min bankbog, og de sidste seks øre ­tjener du“, siger han igen.

Det er ikke meget, der går til spilde i det vestjyske. Bortset fra adressen har ikke meget forandret sig i Ulfborg Sparekasse, siden den blev stiftet en majdag for 140 år siden. ”Det er en møjsom og en mager egn. Det er en del af kul­turen at passe på pengene. Her er ingen, der har brug for at være statussymboler. Herovre er princippet, at en månedsløn skal slå til i en måned“, fortæller Jens Ebbensgaard.

Jens Ebbensgaard er familiens tredje generation af sparekassedirektører i Ulfborg Sparekasse. Han kender hovedparten af sparekassens 450 kunder. De fleste har været kunder der hele deres liv. Der er tradition for, at børn i Ulfborg får en ­sparekassebog af deres bedsteforældre i dåbsgave. På den måde holdes fødekæden i gang.

Danmarks mindste pengeinstitut Ulfborg Sparekasse er langtfra glasfacader og bonede gulve.

Den er det mindste medlem af Lokale Pengeinstitutter og kan derfor med rette kaldes Danmarks mindste pengeinstitut. Der gik 100 år fra grundlæggelsen i 1869, før spare­ kassen nåede en egenkapital på 1 million kroner, så der er på ingen måde tale om big business, men det har heller aldrig været meningen. Det er en indskydersparekasse for de lokale, hvor idégrundlaget er det samme som ved ­grundlæggelsen. Der er ingen fremmed kapital, og der skal i princippet ikke være anden profit end til indskyderne. ”Vi skal ikke tjene til nogen aktionærer. Det eneste, vi skal, er at give noget fra gavefonden til velgørende ­ formål“, siger Jens Ebbensgaard.

Senest donerede Ulfborg Sparekasse en halv million til det lokale forsamlingshus. Et imponerende beløb, set i lyset af at egenkapitalen i 2008 var på 6,8 millioner kroner.

18

Finans juni 2009

Sparekassen har ikke tabt penge i årevis, men under finans­ krisen er fondsbeholdningen skrumpet ind. Kunderne har kunnet mærke det på renterne, men her er ingen sure miner at spore, og Jens frygter heller ikke for fremtiden. ”Jeg bryder mig ikke om ordet ’krise’. For mig er der ikke krise, der er vækstpause. Hver generation skal lige lære, at der er nogle ting, man skal huske. De gamles erfaringer kan folk ikke lære af. Hver generation skal gøre sine erfaringer“, siger han.

snakken falder på tiden i Jyske Dragonregiment, bliver Jens entusiastisk. ”Det var skønt at være i forsvaret“, siger han og fortsætter efter en pause: ”Og der burde jeg nok være blevet“.

Jens var fast tjenestegørende, indtil hans far i 1973 ringer og spørger, om det er nu, han skal overtage fødegården.

Det var i virkeligheden ikke rigtig et spørgsmål.

Hjem på gården Ingen rådgivning Selvom Ulfborg Sparekasse primært er en indskydersparekasse, kan det godt lade sig gøre at få et lån. Men vil man rådføre sig med sin bankmand, må man gå et andet sted hen. ”Vi går ikke ind i nogen form for rådgivning, det holder vi os helt fri af. Vi spørger folk, hvad vi skal gøre, og forklarer dem, at det ikke er rådgivning, de får. Det er de gamle sparekassedyder“, siger Jens.

Langt de fleste udlån, sparekassen giver, er blankolån, og det kan kun lade sig gøre i kraft af Jens’ og sparekassens ­dybdegående lokalkendskab. Jens kender ganske enkelt ­kunderne, og det kan give kunderne visse fordele. ”Jeg har da mødt kunder i Brugsen, som stod og manglede 1.000 kroner, og sagt: Dem kan du da lige låne af mig. Så kan vi ordne det, næste gang jeg har åbent“, siger Jens.

Men Jens går ikke og sludrer om kundernes økonomi.

Han ved, hvad faren ved et snævert lokalsamfund kan være. ”Bestyrelseslokalet er hermetisk tæt, for hvis der bare en gang smutter oplysninger ud, så ryger hele tilliden, og så vil folk ikke komme her mere. Der skal være 100 procent garanti for, at diskretionen og professionalismen er der i forhold til folks penge. Her går jeg ikke på akkord“.

Flere kasketter Jens Ebbensgaard startede som direktør for Ulfborg Sparekasse i 1993. Men inden da havde han haft en lang karriere med flere forskellige job og poster. Netop som Jens færdiggjorde sin adgangseksamen til højere læreanstalter (studentereksamen, red.), var Cubakrisen på sit højeste. Jens tog aktivt stilling. ”Det var virkelig Den Kolde Krig, og enten var man for eller imod. Jeg meldte mig frivilligt til forsvaret og begyndte i Jyske Dragonregiment 1. juli 1963“, siger han.

Som ung løjtnant gjorde Jens tjeneste på både Cypern i 1965 og på Sinai og i Gaza i 1966. Sidenhen tog han alle reserveofficersuddannelser helt op til generalstabskurset. Når

Efter militærtiden blev rifler og uniformer afløst af svin og planteavl. Fra et liv som soldat gik Jens over og blev landmand og gårdejer på slægtsgården Ebbensgaard. Det blev af familien betragtet som en selvfølge, at han skulle fortsætte den mellemstore svineproduktion med de tilhørende marker. ”Dybest set har jeg aldrig været bonde, kun af indstilling.

Jeg har haft så mange andre gøremål og lyster“, siger Jens.

Men der er ingen bitterhed at spore i Jens’ stemme, når han taler om det, for han har nydt de friheder, jobbet som landmand har givet. ”Der er jo intet job, der giver større frihed. I et 8-16-job havde jeg aldrig kunnet foretage mig alle de ting, jeg har gjort.

Arbejdet skulle gøres, men jeg bestemte selv hvornår“.

Jens solgte gården i 1999. Nogle år forinden var hans kone død af kræft, og da ingen af deres to døtre, Lise eller Trine, ønskede at overtage gården, solgte han den uden det store vemod.

Sideløbende med landbruget har Jens blandt andet passet et job som informationsmedarbejder i EU-Kommissionen og flere poster i Holstebro Kommune. Det politiske har altid fyldt og fylder stadig godt op i kalenderen hos Jens. I dag sidder han i kommunalbestyrelsen for Venstre i Holstebro Kommune, hvor han er formand for arbejdsmarkedsudvalget og medlem af økonomiudvalget. Man får ikke fornemmelsen af, at Jens ønsker at skabe politiske revolutioner, men det er tydeligt, at det ligger dybt i ham at gøre noget for andre mennesker og især for de lokale. ”Det er den folkelige del af det, der driver mig. Ikke den folkelige del med bajere, men det er hele grundholdningen omkring, at vi eksisterer sammen og skal yde hinanden gen­ sidig respekt“, siger han.

Gensidigt socialt ansvar Den samme tankegang dannede også grundlaget for til­- bli­velsen af Ulfborg Sparekasse. I årene efter krigen i 1864 begyndte folkeoplysningen at vinde indpas. Højskoler skød op,

➼

Finans juni 2009

19

danmarks mindste pengeinstitut

”Hvis et ungt par skal have et lån, og det ikke lige passer med vores åbningstider, så tager jeg bare papirerne med og kører forbi i weekenden. Folk kan sådan set ringe hjem til mig, når de vil. Bare det ikke er alt for tidligt om morgenen, for der er jeg altså ikke god“.

➼

20

og selvbevidstheden i bondesamfundene bliver større. Samfundet omkring Ulfborg var dynamisk og især drevet af Grundtvigs tanker. Danmarks første folkebogssamling, datidens bibliotek, blev startet i Ulfborg. Hidtil havde småsparerne ikke haft noget sted at gå hen med deres penge, men i 1870, et år efter stiftelsen, bliver de første 1.031 rigsdaler sat ind i Ulfborg Sparekasse. Følelsen af at have ansvar for lokal­ befolkningen er ikke kun gået en vej. Indskyderne i Ulfborg Sparekasse har også taget hensyn til sparekassen, når der har været brug for det. ”Sidst i trediverne var der en del snak blandt folk om, hvorvidt man kunne være bekendt at gå ned og sætte penge ind. Pengene var jo ikke noget værd dengang, så på den måde har der været et gensidigt socialt ansvar“, fortæller Jens.

Lodrette persienner sikrer, at Jens og sparekassens eneste anden ansatte, Anne Grethe, kan se, hvad der står på computerskærmene foran dem. Det er ikke fladskærme, de stirrer ind i, og backuppen klares med disketter, for her er hverken USB eller internet. Det passer Jens fint, for så er der ingen, der kan hacke sig ind. I det hele taget passer det ham fint, at sparekassen får lov til at leve sit eget rolige liv. Det forestående 140års-jubilæum skal ikke fejres hverken med hornmusik eller ­billige lån.

Finans juni 2009

”Det er nævnt i protokollen, at vi har 140-års-jubilæum. Vi gjorde meget ud af det, da vi rundede 125. Der fik vi taget et billede at bestyrelsen og spiste med kniv og gaffel“, siger Jens og smiler.

Ingen volumensyge I en lang årrække har den danske finanssektor været præget af økonomisk vækst, og væksten er da heller ikke gået Ulfborg Sparekasse forbi. Men en tårnhøj egenkapital har aldrig været et mål i sig selv. Sparekassen har i modsætning til andre aldrig fået volumensyge, som Jens kalder det. Med 0,7 fuldtids­ stillinger bliver administrationsomkostningerne holdt på et absolut minimum. ”Når vi ikke har større volumen, kan vi lige så godt bogføre i hånden. Sikkerheden er mindst lige så stor“, siger Jens.

Protokollen er skrevet med sirlig håndskrift, og det vil den også fremover være. Fondsstyring og revisionsrapporter er outsourcet, og clearing med PBS klares gennem Landbobanken. ”Vi er afhængige af en masse forskellige virksomheder, men det er jo også derfor, vi er så livskraftige og kan leve så uhyre billigt, når vi skal“, siger Jens.

Man kunne tro, at Ulfborg Sparekasse grundet den sparsommelige levevis er firkantet og ufleksibel. Der er ingen

”Jeg bryder mig ikke om ordet ’krise’. For mig er der ikke krise, der er vækstpause“.

­ ankortautomat, der er kun åbent tirsdag og fredag fra d 14-16, og der er ingen netbank. Men til gengæld bedriver Jens sin helt egen form for fleksibilitet. ”Hvis et ungt par skal have et lån, og det ikke lige passer med vores åbningstider, så tager jeg bare papirerne med og kører forbi i weekenden. Folk kan sådan set ringe hjem til mig, når de vil. Bare det ikke er alt for tidligt om morgenen, for der er jeg altså ikke god“, siger han.

Nej til fusion Den store fusionsbølge skyllede i firserne ind over de danske banker og sparekasser. Mange mindre vestjyske pengeinstitutter blev i perioden opkøbt eller fusioneret med større natio­nale banker. Også Ulfborg Sparekasse var i andre bankers søgelys og fik flere tilbud om at fusionere, men svaret var hver gang nej. Jens forklarer hvorfor: ”Man ønskede fortsat at være her og kunne se, at hvis ­sparekassen lukkede, ville opbakningen til det lokale kulturelle liv også forsvinde. Og det er i virkeligheden vores eksistensberettigelse. Så længe vi kan hjælpe de lokale foreninger og forsamlingshuset, så er der en berettigelse for os. Vi skal jo ikke være her for vores egen skyld. Vi skal være her, fordi der er nogen, som har glæde af os“.

Jens har i sin tid som sparekassedirektør ikke fået konkrete

tilbud om fusion, men i hans fars tid tilbød flere banker favo­ rable fratrædelsesordninger, hvis man ønskede at lade sig overtage. Men lokalliv vejede tungere end løn.

Tredje generation Jens’ bedstefar, som sad i direktionen i sparekassen fra 19261965, gik aldrig på pension. ”Han boede i sparekassen. En dag han skulle holde åbent, havde han lige været oppe at hente nogle penge. Inden han åbnede, ville han lige hvile sig lidt, men han glemte at stå op igen. Han døde i sparekassen, og han var 85 år“.

Jens’ far har også været direktør i sparekassen, men stoppede ”allerede” som 80-årig.

Jens har nået den alder, hvor de fleste vælger at sige farvel og tak og trække sig tilbage. Men med sine 65 år føler han på ingen måde, han er klar til at blive pensionist. ”Hvad skulle jeg ellers lave? Selvfølgelig fortsætter jeg med at arbejde. Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at skulle have noget at tage mig til“, siger sparekassedirektøren.

I dag bor Jens sammen med Eva, som har været 40 år i vestjysk Bank. Sammen spiller de golf og bridge og tager ud at rejse. I den nuværende ansættelseskontrakt står, at direktøren kan fortsætte, indtil han runder 75 år. n

Finans juni 2009

21

Skattesnyd

Bankmand og diamantsmugler

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Foto Scanpix

“Jeg var ansat ved UBS og blev betalt en høj løn og fik bonus for at udføre den slags forretninger“, forklarede Bradley Birkenfeld i retten om de utrolige ulovligheder, han havde begået for at hjælpe bankens kunder. Blandt andet havde han købt afrikanske diamanter med sorte penge for sin amerikanske klient, proppet dem ned i en tube tandpasta og smuglet diamanterne ind i USA

Bankfolks ry for at være kedelige led slem overlast, da dommer William Zloch fik tilståelsen fra bankmanden foran sig, Bradley Birkenfeld.

Over syv tætskrevne sider beskrev Bradley Birkenfeld, hvordan han i en af verdens mest vel­ respekterede banker, UBS, havde begået utrolige ulovligheder for at hjælpe bankens kunder. Ulovlighederne har rystet bankverdenen i en sådan grad, at wealth management – et fænomen, der stammer helt tilbage fra 1600-tallet – aldrig vil blive det samme.

Og hvad de amerikanske myndigheder fik at vide, har i den grad givet dem blod på tanden. USA har erklæret krig mod den schweiziske tradition for bankhemmelighed.

Dommer William Zloch tog sin tid og kiggede igen på tilståelsen i det tætpakkede, lumre retslokale i Fort Lauderdale, Florida. Bradley Birkenfelds tilståelse bestod af utrolige ting, han havde begået i UBS’ tjeneste. Blandt andet havde han, helt bizart, købt afrikanske diamanter med sorte penge for sin

22

Finans juni 2009

amerikanske klient, proppet dem ned i en tube tandpasta og smuglet diamanterne ind i USA. Dommer William Zloch var tydeligvis rystet. ”Hvorfor gjorde du den slags“, spurgte han. ”Jeg var ansat ved UBS og blev betalt en høj løn og fik bonus for at udføre den slags forretninger“, lød svaret fra Birkenfeld. ”Selvom det var svindel?“ ”Ja“.

Det vidneudsagn har rystet bankverdenen. Birkenfeld er i dag berygtet i Schweiz. Hans tilståelser har ført til en diplomatisk krise mellem Schweiz og USA, og på de store landes topmøde, G20, erklærede man krig mod de bankhemmeligheder, som Bradley Birkenfeld beskrev. Så sent som i maj måned offentliggjorde USA’s præsident, Barack Obama, et initiativ rettet mod skattely og bankhemmelig­ heder.

Situationen har medført, at nogle af verdens højest placerede bankfolk nu er på flugt fra loven.

Den følgende beskrivelse er baseret på udskrif-

ter fra retssagen mod Birkenfeld og sagsakter, som Finans er kommet i besiddelse af.

Birkenfelds arbejdsplads, UBS, sponsorerede rigmands-begivenheder som kunstmessen Art Basel Miami og tennisturneringer for at komme tæt på rige kunder. Endda arrangerede banken ture for USA’s rigmænd på Americas Cup-skibet Alinghi.

Det hele klinger af James Bond-agtig glamour. ”Man gik til sportsbegivenheder, biludstillinger eller vinsmagninger .... Det handlede i virkeligheden om at komme de samme steder som de rige og så gå hen og tale med dem“, forklarede Bradley Birkenfeld til retten.

Og arbejdet gav godt for Birkenfeld, en amerikaner, der nu bor i Schweiz: Han havde en lejlighed på Cours de Rive i det chikke østlige Geneve, og i weekenderne kørte han sin BMW til sit hus i ­Zermatt, ved foden af Matterhorn-bjerget.

Men Bradley Birkenfelds tilståelse har også synliggjort, hvordan arbejdet i UBS, verdens største bank for wealth management, under overfladen var

”Man gik til sportsbegivenheder, biludstillinger eller vinsmagninger .... Det handlede i virkeligheden om at komme de samme steder som de rige og så gå hen og tale med dem“.

Bradley Birkenfeld, fhv. UBS-ansat

beskidt. Birkenfeld beskrev, hvordan han stoppede sorte penge og værdier ind i bankbokse, hvordan han købte smykker og kunst for penge skjult på hemmelige konti, og hvordan han manuelt destruerede alle fysiske beviser på, at hans kunders havde penge skjult i de schweiziske bankbokse.

Arbejdsdagene var lange, og arbejdet med at servicere kunderne foregik under massivt pres for at skjule formuer for de amerikanske skattemyndigheder. UBS opererede med to systemer for bankens godt 52.000 amerikanske kunder: Et for dem, der havde udfyldt formularerne til skattevæsenet (kun omkring fem procent af kunderne har banken senere erkendt). Og et andet system for de resterende, de såkaldte ”undeclared“. Bradley Birkenfelds

job var at sørge for, at de skjulte formuer forblev skjulte.

Papirer blev makuleret Det betød et knoklearbejde med sindrige selskabskonstruktioner på tværs af landegrænser og ekstrem forsigtighed med kommunikation. UBS’ interne retningslinjer fra 2002 specificerede, at de ansatte på ”intet tidspunkt måtte bruge det amerikanske postvæsen, e-mail, budservice eller fax, når det drejer sig om klienters beholdninger“.

Alt papirarbejde blev inden for bankens tykke mure. De skjulte formuer måtte end ikke diskuteres over telefonen. En gang om året kom kunden og kiggede alt igennem. ”Derefter tog vi papirerne ind i

det store makulerings-rum og destruerede alt“, forklarede Bradley Birkenfeld. UBS kunne til gengæld bruge de strenge procedurer for diskretion som reklame: ”Vi forstår, hvis du er bekymret om UBS’ holdning til at holde information om amerikanske kunder strengt fortrolig .... vi skriver til dig for at forsikre dig, at den frygt er unødvendig“, skrev UBS til bankens amerikanske kunder.

Ironisk nok var det Bradley Birkenfelds bedste kunde, den russiskfødte amerikaner Igor Olenicoff, der førte til hans fald: Igor Olenicoff var en ejendomsmatador, der havde aktiver for over en milliard dollars og gode forbindelser til Boris Jeltsin.

Sammen med en konsulent fra Lichtenstein, Mario Staggl, begyndte Birkenfeld fra 2002 for alvor at

➼ Finans juni 2009

23

Skattesnyd

➼ bearbejde Olenicoffs formue. Store summer blev rykket rundt i utallige skuffe- og holdingselskaber, og alle beviser blev destrueret.

Snakker som en papegøje Problemet var bare, at de amerikanske skattemyndigheder, Internal Revevue Service (IRS), allerede var begyndt at overvåge Olenicoffs imperium. Og da IRS begyndte at stykke Olenicoffs svindelnummer sammen, stødte de på Bradley Birkenfelds navn.

I maj 2008 fløj Bradley Birkenfeld hjem til Boston for at deltage i en klassefest for sin gymnasieklasses 25-års-jubilæum. Politiet anholdt ham, da han steg ud af flyet.

På det tidspunkt havde Birkenfeld forladt UBS efter en uoverensstemmelse om størrelsen af hans bonus.

Nu begyndte et forløb, hvor han forgæves forsøgte at købe sig til en mildere straf ved at fortælle om, hvordan UBS hjalp amerikanere med at undgå skat. Særligt underholdt han om, hvordan hans

24

Finans juni 2009

­ edste klient, Olenicoff, snød skattevæsenet. Blandt b andet ved at få smuglet diamanter ind i landet i en tube tandpasta. ”Den son of a bitch .... han snakker som en papegøje til politiet“, rasede Olenicoff til et lokalt cali­ fornisk medie.

Olenicoff er senere blevet dømt for at have skjult 200 millioner dollar for det amerikanske skatte­ væsen.

For de amerikanske skattemyndigheder kunne Birkenfelds papegøjesnak dog ikke være kommet mere belejligt. De var allerede i gang med at opbygge en sag mod UBS, og de labbede nu alt, hvad Birkenfeld sagde, i sig. Han leverede utrolige mængder ammunition til et planlagt opgør mod UBS.

Skjulte milliarder af dollar Den 1. juli 2008 sendte IRS en stævning til UBS i Schweiz. Myndighederne krævede alle dokumenter vedrørende 19.000 af UBS’ amerikanske kunder udleveret. Titlen var: ”John Doe vs. UBS AG“. John Doe er en amerikansk fællesbetegnelse for alle

amerikanere. Centralt i anklagen står Bradley Birkenfeld. ”Baseret på oplysninger, givet til retten af tidligere UBS-bankmand Bradley Birkenfeld, har UBS’ ansatte hjulpet velhavende amerikanske kunder med at skjule deres aktiver i skattely“, lød det i stævningen, der anslog UBS til at have skjult rystende 20 milliarder dollar for de amerikanske myndigheder.

I forsøget på at købe sig fri var Birkenfeld blevet ansigtet på USA’s kamp mod UBS. Stævningen var uhørt. De amerikanske skattemyndigheder kunne lige så godt have bedt UBS snitte pulsårerne op og udlevere hjerteblodet. I over 300 år har den schweiziske bankhemmelighed været nøglen til alpelandets stolte banktradition.

Schweiziske banker anslås at ligge inde med 3000 milliarder dollars som følge af deres tradition for wealth management. For Schweiz står bankhemmeligheden hævet over alt. Og i tvivlstilfælde også amerikansk lov.

UBS balancerede nu på en juridisk knivsæg, hvor

den skulle adlyde både USA’s love samtidig med de schweiziske. Hvis banken fulgte opfordringen fra USA, ville banken forbryde sig mod den schweiziske banklov. Banken kunne ikke gøre andet end at udsende en stakåndet meddelelse: ”UBS tager denne sag meget alvorligt og arbejder med både schweiziske og amerikanske myndigheder, i overensstemmelse med schweizisk lov“.

UBS-chef sat i husarrest I mellemtiden optrappede de amerikanske skattemyndigheder blot presset. Baseret på Birkenfelds oplysninger var chefen for UBS Wealth Mangement Americas, Martin Liechti, blevet anholdt på vej mod Latinamerika, da han skulle skifte fly i Miami. Nu havde USA både Birkenfeld og hans chef. Kort sagt: De amerikanske skattemyndigheder havde for alvor fat i kraven på UBS. Martin Liechti blev sat i husarrest på Hotel Four Seasons i Miami i over tre måneder uden at blive ­tiltalt. I august sidste år fløj han pludselig hjem til Schweiz. Schweiziske medier spekulerede vildt om,

hvordan han havde købt sig fri.

I januar i år anklagede USA den globale topchef for UBS Wealth Management, Raoul Weil. Han har ikke meldt sig til politiet og er nu internationalt eftersøgt.

UBS har efterfølgende beordret, at deres bankfolk ikke må forlade Schweiz. Simpelthen af frygt for, at de skal blive anholdt. ”En omfattende inspektion af guidelines og regler for opførsel i forbindelse med international wealth management“, som en UBS-talsmand formulerede det.

I slutningen af marts i år oplyste UBS, at Martin Liechti ikke længere var ansat ved banken.

UBS’ stolte tradition for wealth management styrtbløder nu. Ved andet kvartal i år har velhavere trukket 15,8 milliarder dollars ud af banken. Den 11. februar i år blev presset for stort for UBS’ bestyrelse. ”Bestyrelsen beslutter at erkende anklagerne fra USA“, stod der nøgternt i et bestyrelsesreferat.

UBS indgik et forlig med de amerikanske myn-

digheder, hvor banken tilstod bedrag og svindel.

Banken betalte 780 millioner dollars i bøde til USA og udleverede navne på 250 amerikanske kunder.

Ikke godt nok, lød det fra USA, der nu kræver navne og dokumenter på samtlige 52.000 af UBS’ amerikanske kunder.

Schweiz, sammen med Lichtenstein, har indledt forhandlinger med USA om udveksling af information. Schweiz stritter stadig officielt imod. Men de schweiziske banker har reelt allerede givet op. UBS, og senest Credit Suisse, har opsagt deres amerikanske kunders konti.

Manden bag en af de største bankers knæfald, Bradley Birkenfeld, blev idømt fem års ubetinget fængsel – en dom, han netop nu venter på at begynde afsoningen af. n

Finans ville gerne have bragt et billede af Bradley Birkenfeld, men det har ikke været muligt, idet UBS har censureret alle professionelle pressefotos af manden.

Finans juni 2009

25

MIG OG MIN sundhed

CHEFEN ER VÆGTVOGTER Velkommen på jobbet, der giver dig sundhedstjek, rygestop, slankekure, psykologhjælp og motion. Sagen er, at når du vejer for meget, så provokerer du synligt en samfundsmoral

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel

Er du fed, er du ryger, lever du usundt? Ja, så er det ikke ­længere en privatsag men et problem, din arbejdsplads kan hjælpe dig med at løse.

For tyve år siden var det helt utænkeligt, at en arbejdsgiver blandede sig i medarbejdernes kropsvægt og motionsvaner.

Ugebrevet A4 afslørede i foråret, at et klart flertal af danskerne støtter arbejdspladsens ret til at styre overvægtige mod en sundere livsstil. ”Forklaringen er, at de værdier, der bærer samfundet, gradvist ændrer sig. Vi opdager det ikke, lige når det sker“, siger Nanna Mik-Meyer, sociolog og lektor på CBS, hvor hun forsker i de nye ledelsesstrategier, der kræver, at medarbejderne skal tage vare på egen sundhed. ”Ændringen er et samfund, som er blevet meget mere indi-

26

Finans juni 2009

vidualiseret, det vil sige, at de værdier, der går på fællesskabet, i stigende grad er skiftet ud med værdier, der tager udgangspunkt i individet. Når man har stærk fokus på individets evne til netop at tage ansvar for sit liv og kontrollere sig selv, så bliver de grupper, der bryder sig mod værdierne, fordi de ikke kan kontrollere sig selv og ikke viser ansvar, så er det dem, man skal arbejde med“, siger Nanna Mik-Meyer.

Den store fokus på især rygere og overvægtige skyldes, at de provokerer helt grundlæggende ved, at de får de livsstilssygdomme, der bliver en kæmpe økonomisk udfordring for sundhedsvæsenet. Det er en økonomisk tilgang, men der er også en mere moralsk tilgang om, at de provokerer ved ikke at tage det ansvar, som andre gør. ”Vi skal jo styre os og føre kontrol med os selv. Specielt de

overvægtige demonstrerer med deres store krop, at de ­overhovedet ikke tager de værdier seriøst“, siger Nanna MikMeyer.

Skyld og skam Når arbejdspladsen fokuserer på sundhed, er der flere grunde.

De gør det også for at være en attraktiv arbejdsplads, for ­stadig flere medarbejdere efterspørger sundhed på arbejdspladsen. Nanna Mik-Meyer har undersøgt samtaler mellem overvægtige medarbejdere og sundhedskonsulenten, hvor de sidder og taler om en persons krop. ”Det gør man ved, at den overvægtige krop bliver adskilt fra personen og gjort til et objekt, som den overvægtige og sundhedskonsulenten i fællesskab kan fordømme som problematisk. Det er ikke vanskeligt, når den moral er samfundets moral. De, der bærer rundt på den tykke krop, de er skyldige, og de ved godt, at de måske bliver en økonomisk belastning, så de er fyldt med skyld og skam“, forklarer Nanna Mik-­ Meyer.

Sundhed i MUS-samtalen Hvor man førhen diskutere ekskludering af indvandrere, ser man nu ekskludering af andre grupper, ved at man gør det til en norm med en bestemt sundhedstilstand, siger Nanna Mik-Meyer: ”De virksomheder, jeg har talt med, de beskriver selv det her paradoks. De er klar over, at i virksomheden taler de om mangfoldighed, om plads til alle, samtidig kan de godt se, at sundhedspolitik faktisk er med til at udstøde nogle grupper fra virksomheden. Det er bare ikke det, de ønsker, men det er bagsiden af medaljen“, siger Nanna Mik-Meyer og tilføjer: ”De fleste arbejdspladser gør disse ting frivilligt. Men hvis du

er overvægtig og ansat på en virksomhed, der arbejder målrettet med overvægt, og hvis sundhed er en del af din MUSsamtale, så er spørgsmålet, hvor frivilligt det egentlig er, hvis du ikke gør noget ved det, som virksomheden har udpeget som sit problem“.

Ole Fogh Kirkeby, der er filosof og professor på CBS, understreger, at det ikke i sig selv er forkert, hvis arbejdspladsen giver sine ansatte sundhedstilbud, bare det ikke er tvunget: ”At opføre sig hensynsfuldt over for sit eget legeme er ens egen moralske forpligtigelse. Derimod kan jeg ikke se, at fedme skulle genere andre mennesker, medmindre de skal befinde sig sammen i en telefonboks“, siger Ole Fogh Kirkeby og peger på, at der i dag ikke er nogen nævneværdig gruppesolidaritet, som medarbejderne kan stå imod med, når ledelsen farer for voldsomt frem med en sundhedspolitik.

Forebyggelseskommissionen kom i april med et udspil til at få danskerne til at leve tre år længere ved at stille skarpt på de såkaldte KRAM-aktiviteter (kost, rygning, alkohol og motion).

40 procent af al sygdom skyldes uhensigtsmæssig livsstil.

Ifølge formanden for Forebyggelseskommissionen, Mette Wier, kan man iværksætte alle forebyggelsestiltag på arbejdspladsen, men der er ikke dokumentation for, at det er mere effektivt at gøre det på jobbet. Men halvdelen af alle førtidspen­sioner kan føres tilbage til kost, rygning og motion. ”Arbejdspladsen har sin berettigelse, fordi folk tilbringer så mange timer i døgnet på jobbet. Det kan være billigere at gøre en indsats, hvis arbejdsgiveren betaler noget, og det kan være hyggeligere og måske tidsbesparende at gøre noget i tilknytning til arbejdstiden. Men sundhedstiltag må ikke være stigmatiserende, løftede pegefingre eller grænseoverskridende.

Noget er privat og må ikke ske i plenum“, understreger Mette Wier. n

Finans juni 2009

➼ 27

mig og min sundhed

➼

en sund krop i kælderen Skal den tykke på slankekur? Sundhed på arbejdspladsen er en balancegang, fordi det berører de ansattes privatliv. Tre medarbejdere på PBS diskuterer grænser Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

Fra venstre ses Stig Vestergaard, Benjamin Jørgensen og Jesper Christensen.

28

Finans juni 2009

62-årige Jesper Christensen, der er konsulent hos PBS, er lidt af et dydsmønster, når det gælder sunde vaner. Han holder sig i form på racercyklen og lægger frugt og grønt i indkøbsposerne. ”Jeg har holdt den samme livvidde, siden jeg var 25 år“, siger han i en samtale om sundhed. I selskab med to kolleger, Stig Vestergaard og Benjamin Jørgensen, er vi gået i fitnessrummet på PBS i Ballerup for at diskutere, hvor meget eller lidt arbejdspladsen bør blande sig i medarbejdernes vaner og sundhed. PBS har allerede taget initiativ til at oprette en sund kantineordning, motionsordning og massage, og for nylig kom sundhedsguruen Chris MacDonald forbi og gav personalet en peptalk om sundhed. Det opfattes nemlig som både ansvarligt og som en god forretning at investere i sunde medarbejdere.

Det er helt i orden, at arbejdsgiveren sætter overvægtige på slankekur. Det mener et bredt flertal af danskerne ifølge en undersøgelse i Ugebrevet A4. Der er klart sket et skred, der afspejler en tendens i tiden, som også er kommet til PBS, der er leverandør af betalingsløsninger og tilknyttede servicer til pengeinstitutter. ”Det er ikke et beskyttet værksted, vi er ansat i. Her er nogle regler, så for min skyld kan de gå langt. De forandringer og sundhedsinitiativer, der har været det sidste par år, har ikke generet mig, så jeg har ikke noget imod, hvis firmaet blander sig i vores sundhed. De må gerne komme med tilbud om, hvad man kan gøre, men det skal stadig være frivilligt“, siger systemudvikler Benjamin Jørgensen, der er 31 år og altid har været meget aktiv i fritiden. Men jobbet som system­udvikler er temmelig stillesiddende, så forbrændingen er ikke, som da han var postbud og kunne tillade sig at spise og drikke hvad som helst.

Giver den kun gas til fester ”Det generer ikke mig, hvis en kollega er oppe i den tunge vægtklasse. Noget andet er at se det ud fra firmaet, hvor det drejer sig om repræsentation“, siger tillidsmand Stig Vestergaard, der er 53 år og faktisk har dyrket rigtig meget motion indtil midten af 40’erne, hvor problemer med ryggen satte ham ud af spillet på badmintonbanen. ”Nu spiller jeg golf. Mens jeg tidligere røg 20-30 smøger om dagen, giver jeg den kun gas til fester, hvor jeg spiser og

drikker, hvad jeg har lyst til“, siger han med et højt grin, der får Jesper Christensen til at forklare: ”Jeg kan godt forstå, at mennesker kan miste noget af deres selvrespekt, når de er blevet godt overvægtige og har brug for at spise slik og kager. Men er der en grænse for, hvor overvægtig, du kan være? Er det 130 kilo eller 100?

Du er straks ude i etiske problemer. Hvis man er svært overvægtig, har man måske ikke styr på sit liv, og arbejdsgiveren kan med rette spørge, om man har styr på jobbet“, siger Jesper Christensen, og Benjamin Jørgensen tilføjer: ”I vores jobbeskrivelse står, at vi skal repræsentere PBS på bedste vis. Er du ude hos kunder, virker det mere troværdigt, hvis du viser, at du også kan passe på dig selv. Hvis du har et handicap som at være overvægtig, kræver det, at du virkelig brænder igennem på det faglige”.

Ingen tvang I PBS’ fitnessrum er der enighed om, at ledelsen aldrig kan fyre en medarbejder, fordi han er for tyk, og ingen ønsker at komme dertil, hvor der kun er ansat sunde og veltrimmede medarbejdere. ”Her i huset er man i gang med at kortlægge vores kompetencer, så der vil være nogle, som skal have et kompetenceløft. Det er jo i firmaets interesse at have sunde medarbejdere, der møder på kontoret hver dag, men dybest set er de ligeglade med, hvordan jeg har det personligt“, siger Stig Vestergaard og bliver suppleret af Jesper Christensen: ”Ledelsen i PBS er udmærket klar over, at hvis medarbejderne har det godt, så får de mere ud af os. Når firmaet starter en sundhedsordning, er det for at skabe mere vækst.

Men man skal ikke begynde at sætte mål om vægt på de ansatte, for alle kan ikke veje 67 kilo. Det må aldrig blive tvang“. ”Hvis man samler information om medarbejdernes vægt og kolesteroltal, så går det efter min mening for tæt på.

Sundhedstest er i orden, så længe det er anonymt, for det er rart at få et helbredstjek“, siger Stig Vestergaard og tilføjer, at PBS har lovet, at de ikke får resultatet af de individuelle sundhedstest. Hvis det er nødvendigt, kan en medarbejder efter testen få skruet et sundhedsprogram sammen, hvor der både kan indgå samtale med psykolog og adgang til motionscenter. n

Finans juni 2009

29

Højesteretsdom

finansforbUndet pure frifundet Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

Syv højesteretsdommere har i fuld enighed frifundet Finansforbundets formand, Allan Bang, og tidligere medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem i RealDanmark Knud Grøngaard for at overtræde loven ved at videregive intern viden i forbindelse med RealDanmarks fusion med Danske Bank i oktober 2000

Finansforbundets formand, Allan Bang, og tidligere personaleformand og medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i RealDanmark Knud Grøngaard blev i januar 2008 hver idømt en bøde på 5.000 kroner i Østre Landsret, hvilket var en stadfæstelse af den dom, Københavns Byret i november 2006 kom frem til.

Men da sagen om videregivelse af intern viden blev behandlet ved Højesteret torsdag den 30. april, blev udfaldet ander­ ledes.

De syv højesteretsdommere var enige om at frikende Allan Bang og Knud Grøngaard for at overtræde værdipapirloven, da de videregav intern viden fra bestyrelsen i RealDanmark om en forestående fusion med Danske Bank i efteråret 2000. ”Jeg er meget tilfreds med, at syv højesteretsdommere nu har sagt, at det var sagligt begrundet, det vi gjorde. Det er en meget principiel sag, og vi har absolut ikke anket den helt til Højesteret for at slippe for at betale en bøde på 5.000 kroner hver. For hele fagbevægelsen er det vigtigt, at det nu er fastslået, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har ret til at rådføre sig med deres fagforening om en forestående fusion”, siger Allan Bang.

Selvom indholdet i retssagen har været principielt, og anklagen ikke har været rettet mod noget, som han personligt har haft vinding af, er Allan Bang lettet over frifindelsen i ­Højesteret. ”Hele vejen igennem har Finansforbundet og Hovedbestyrelsen støttet mig, og det er jeg rigtig glad for”, siger han.

Advokat Lars Kjeldsen, der har været forsvarer for Knud

30

Finans juni 2009

Grøngaard i sagen, hæfter sig ved, at Højesteret i dommen citerer den vejledning fra 1998, som Finansforbundet har udarbejdet til tillidsrepræsentanter, hvor der blandt andet står, at de trygt kan kontakte forbundets sekretariat for at få råd om fusioner og virksomhedsovertagelser. ”Denne afgørelse har ikke kun betydning for medarbejdervalgte bestyrelsesrepræsentanters retsstilling. Der er med dommen sket en ligestilling mellem dem og de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer“, siger Lars Kjeldsen.

Fusion mellem RealDanmark og Danske Bank Sagen har sit udspring i fusionen mellem RealDanmark og Danske Bank tilbage i oktober 2000.

Knud Grøngaard sad dengang som repræsentant for 7.000 ansatte i RealDanmarks bestyrelse og valgte at rådføre sig om fusionen med Finansforbundets formand, Allan Bang, en måned inden den blev offentliggjort den 2. oktober i 2000.

Knud Grøngaard blev tiltalt for at have overtrådt værdi­ papirlovens § 36 om videregivelse af intern viden, som lyder således: ”Den, der er i besiddelse af intern viden, må ikke eftergive denne viden til andre, medmindre videregivelsen er et normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktion“.

Allan Bang blev tiltalt for at have overtrådt den samme paragraf, fordi han efterfølgende rådførte sig om den forestående fusion med sine to næstformænd og sine to nærmeste medarbejdere.

Advokat Lars Kjeldsen (til venstre) og Allan Bang glæder sig over, den meget klare dom fra Højesteret.

Sag for EF-Domstolen Da fusionen blev offentliggjort, steg værdien af både Danske Bank- og RealDanmark-aktier dramatisk på Københavns Fondsbørs. Hverken Allan Bang eller Knud Grøngaard brugte dog den interne viden til at handle aktier. Sagen drejer sig ­udelukkende om videregivelse af intern viden.

I 2001, et år efter at de blev sigtet for at have lækket fortrolige oplysninger, anmodede Knud Grøngaard og Allan Bang Københavns Byret om at få sagen for EF-Domstolen, fordi § 36 i værdipapirloven stammer fra et EU-direktiv, som ikke har været brugt i Danmark før.

I 2005 slog EF-Domstolen fast, at man har ret til at videregive intern viden, hvis det sker som et normalt led i udøvelsen af ens beskæftigelse, erhverv eller funktioner. Domstolen tog dog i den forbindelse ikke stilling til, om den viden, Allan Bang og Knud Grøngaard videregav, konkret kan kategoriseres som et normalt led i udøvelsen af deres funktioner.

Men det har den danske Højesteret nu slået fast, at det kan den. Læs også lederen side 7.

På finansforbundet.dk kan du se en kronologisk oversigt over sagen fra august 2000 til maj 2009. n

To ansatte bortvist Sagen om videregivelse af fortrolig viden er ifølge juridisk konsulent Søren Rasmussen, som blandt andet underviser i arbejdsret, dukket op på grund af to sager om insiderhandel blandt tidligere ansatte i Finansforbundet.

Knud Christensen og Jørgen Borre Larsen blev begge bortvist fra Finansforbundet i oktober 2000.

Knud Christensen, som var betroet medarbejder for formandskabet, blev tiltalt for insiderhandel.

Det kom frem, at han i perioden op til offentlig­

gørelsen af fusionen mellem RealDanmark og ­Danske Bank havde erhvervet sig Realdanmarkaktier for 1,5 millioner kroner, som han videresolgte med en fortjeneste på 1,2 millioner kroner, da fusionen 2. oktober 2002 blev annonceret. Den 19. februar 2002 modtog han en dom på seks ­måneders fængsel for insiderhandel.

Jørgen Borre Larsen var som sekretariatschef dybt involveret i Finansforbundets håndtering af sagen, herunder bortvisningen af Knud Christensen. Da han også blev sigtet for insiderhandel – og

ikke havde oplyst forbundsformand Allan Bang om, at han også havde købt RealDanmark-aktier – valgte formandskabet og Hovedbestyrelsen at bortvise ham 27. oktober. I maj 2001 frafaldt Bagmandspolitiet sigtelserne mod Jørgen Borre Larsen, som efterfølgende stævnede Finansforbundet med krav om 1,5 millioner kroner i erstatning for uberettiget fyring. Såvel landsretten som Højesteret fastslog i henholdsvis marts 2003 og februar 2004, at bortvisningen var berettiget.

Finans juni 2009

31

TEMA: DE Gale videnskabsmĂŚnd

Mislykket eksperiment Finanskoncerner pü Wall Street begyndte midt i 1990'erne at hyre fysikere til at udvikle stadigt mere komplicerede kvantitative modeller, der kunne udføre handler automatisk. Det skulle de aldrig have gjort Foto: Territorium

32

Finans juni 2009

Xxx

âžź

Finans juni 2009

33

TEMA: DE Gale videnskabsmænd

”Der foregik obskur finansiel ingeniørkunst, som ingen forstod, men som matematiske eksperter var villige til at stole på. Det kastede os i afgrunden“.

Paul Volcker, formand for Obamas Economic Recovery Advisory Board

Matematiske formler bag Wall Streets fald En gruppe superintelligente videnskabsmænd blev sat til at skabe maskiner, der kunne styre finansverdenens ufattelige rigdomme. Men deres maskiner, som de havde fodret med formler, tog magten fra dem. De blev så selvkørende, at de endte med at blive en tikkende bombe under systemet

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Foto: Territorium

I begyndelsen af 1960’erne beslutter en politimand i Maos Kina at flytte sin familie ud på landet for at undslippe Maos kulturrevolution, der var ved at gå amok. Familiens eneste søn, David Li, udmærker sig tidligt i den lille skole på landet ved at have særdeles gode evner inden for matematik. Ude på landet, hvor de færreste gør sig håb om at nå længere end 10. klasse, bliver David en mønsterbryder, der kommer på det berømte Nankai-universitet uden for Beijing.

Få kunne vide, at David Li få årtier efter ville affyre startskuddet til en revolution, der i global rækkevidde og økonomisk ødelæggelse fuldt ud kunne måle sig med Maos kulturrevolution: Den nuværende finansielle krise, der har sænket den globale økonomi og ramt tusinder af familier med arbejdsløshed og tvangsauktioner.

Familien Lis flugt fra Maos kulturrevolution skulle i kombination med David Lis ekstraordinære matematiske begavelse placere ham centralt i verdens største banker på Wall Street – finanskrisens ground zero.

Efter at have fået en doktorgrad i statistik i Canada blev David Li optaget i en hastigt ekspanderede klike af videnskabsmænd, der over en årrække havde fået job på Wall Street – langt væk fra deres sædvanlige laboratorier og støvede kontorer på universiteter. Efter den kolde krig var arbejdspladser for en lang række partikelfysikere, atomfysikere og kvantefysikere forsvundet. Heldigvis faldt det sammen

34

Finans juni 2009

med, at Wall Street var begyndt at hyre videnskabsmændene til at udvikle stadigt mere komplicerede kvantitative modeller. Samlet gik de under øgenavnet ”quants“. David Li blev en quant i 1997, samtidig med at Wall Street var begyndt at have stor succes med at udfærdige meget komplicerede finansielle produkter, de såkaldte derivater.

Robotter stod for handlerne Gruppen af quants på Wall Street opfandt maskiner, der kunne udføre handler automatisk. Uden menneskelig indblanding. Det var computere og robotter snarere end mennesker, der foretog handler med investeringer i lån, såkaldte algotrades. Da det toppede, blev 40 procent af alle handler på London Stock Exchange foretaget af robotter, og i USA var det nogle steder op mod 80 procent af alle handler, der var automatiserede. ”Der foregik obskur finansiel ingeniørkunst, som ingen forstod, men som matematiske eksperter var villige til at stole på. Det kastede os i afgrunden“, sagde Paul Volcker, formand for Obamas Economic Recovery Advisory Board og tidligere formand for Federal Reserve, på en konference i marts måned.

Til forskel fra andre revolutionære skikkelser så var David Li aldrig typen, der stod foreviget på sort-hvide fotos med cigar i munden og

gevær over skulderen. Tværtimod er han en sky videnskabsmand, hvis væsentligste bidrag til den største finansielle krise i moderne tid begyndte, da han en dag i 1997 filosoferede over emnerne kærlighed og død.

Formel gjorde investeringsmiljø elektrisk I slutningen af 1990’erne nørklede David Li med et centralt problem, som han håbede kunne overføres til finansverdenen. Det fænomen, som David Li var blevet besat af, var det, som aktuarer i USA’s forsikringsverden kalder “Broken Heart“. Basalt set går det ud på, at livsforsikringsselskaber kan konstatere, at efter en ægtefælles dødsfald så er der statistisk sandsynlighed for, at den overlevende ægtefælle vil følge efter ganske hurtigt.

David Li lavede en model for, hvordan det samme fænomen ville gøre sig gældende mellem forskellige lån og investeringer. Med andre ord: Han ville udregne, hvordan risikoen for konkurs bag ét lån ville statistisk være forbundet med andre låns konkursrisiko. I 2000 offentliggjorde han i Journal of Fixed Income den formel, der blev kendt som Gaussian Copula-formlen. Det var en smuk, enkel ligning, der ved hjælp af ét tal forklarer risikoen bag hele serier af huslån eller andre investeringer.

Davids Lis formel gjorde investeringsmiljøet totalt elektrisk. Formlen var netop, hvad den finansielle verden havde sultet efter. Det var nemt og hurtigt, og computere kunne foretage handlerne automatisk.

Hele kliken af quants tog formlen til sig og udviklede den, så den kunne proppes ind i enhver computer. Alle kunne nemt udregne risiko – uden overhovedet at kigge på, hvordan virkeligheden så ud. Nemt!

Finanshusene tog hans formel og gjorde den til sandhed. At kreditvurdere enkelte lån var jo besværligt og tidskrævende, og tiderne skreg på hurtige måder at sælge investeringer på. Det argument blev accepteret af alle, fra banker, investeringsbanker til rating-bureauerne, der godkendte metoden.

Quants’enes overordnede snuppede formlerne og maskinerne ud af hænderne på videnskabsmændene og kastede sig ud i det vildeste boom, den finansielle verden har set i nyere tid.

Ren alkymi for finansverdenen Derivater, altså salg af risikoen bag eksempelvis huslån, voksede fra at basere sig på selve huslånet til at sælge derivater baseret på andre derivater. En slags væddemål om risikoen bag risikoen (det hedder CDO Squared). Det er klart, at den slags har mulighed for at vokse langt større end selve markedet for lån, fordi det ikke længere er direkte knyttet an til huset, familien, nabolaget etc. etc. bag huslånet.

Quants'ene opfandt med Copula-formlen et tal, der ville overskue ­risikoen - ikke baseret på historiske og faktiske tal om boligpriser og konkurser, men ud fra prisen på andre låns risiko.

Grundsubstansen bag Wall Streets investeringer var bil-, hus- og studielån for cirka 1.000 milliarder dollar. Med David Lis formel og quants’enes hjælp eskalerede værdien af investeringerne til rystende cirka 62.000 milliarder dollar. Men der var stadig kun grundlæggende lån for 1.000 milliarder dollar.

Hvor bankerne tidligere kun kunne sælge derivater videre baseret på underliggende lån, så kunne de nu med Copulaen i hånden sælge uendeligt mange investeringer baseret på det samme enkelte huslån.

Sådan tvang videnskabsmændene Wall Street i knæ Videnskabsmændene arbejdede med en nemmere måde at vurdere risikoen bag lån på end det tidskrævende og besværlige arbejde med at kigge på hvert enkelt lån.

JP Morgan-quant’en, David Li, opfandt derfor Gaussian Copulaformlen (en copula kobler to separate enheders måde at påvirke hinanden med en sandsynlighed for et bestemt udfald). Han navngav

den efter den tyske matematiker Carl Friedrich Gauss. I formlen blev næsten ens lån vurderet ud fra deres pris i videresalg mellem banker, snarere end de faktiske omstændigheder bag eksempelvis et huslån.

Det muliggjorde, at banker og finanshuse begyndte at sælge og spekulere i at købe hinandens risiko. Lis formel muliggjorde, at der på baggrund af lån for 1.000 milliarder dollars blev væddet for næsten 62.000 milliarder dollars.

➼

Finans juni 2009

35

TEMA: DE Gale videnskabsmænd

➼ Men hvad der var endnu bedre – og måske det nærmeste, som finansverdenen nogensinde kommer på ren alkymi – så var det muligt at tage en grundsubstans af lån, hvis risiko var vurderet af ratingbureauer til at være under middel, og køre den gennem maskinerne, så den pludselig blev vurderet til at have langt bedre risiko.

Finten var, at de afledte derivater blev udsat for Copula-formlen, og fordi risikovurderingen ikke forholdt sig til det faktiske hus, der var bag lånet, men derimod salgspriser på derivater, blev risikovurderingen langt bedre. Copulaformlen kunne skabe de bedste aaa-ratede derivater på basis af langt dårligere ratede lån.

Quants’ene troede, at de havde opfundet gyldne matematiske formler, som gjorde, at maskinerne kunne udregne risiko uden om mennesker.

Og det gik strygende. Strålende. Fremragende.

Lige indtil finanskrisen.

Blind tillid til formler var katastrofal En af de centrale svagheder i David Li’ formel opstår, når Copula-formlen kommer under pres. Når huset bag det første lån, og dermed derivat, bliver mindre værd, påvirker det de tusinder af senere derivater. Store fælles begivenheder (kaldet korrelation) kan dermed ryste hele bunken. Ja, faldende huspriser og finansiel krise er netop den slags.

Den nuværende krise, hvor banker og finanshuse på stribe modtager statsstøtte og kæmper med at komme af med de investeringer, som de købte på baggrund af Copula-formlen, de såkaldte toxic-assets, viser med al tydelighed, hvor katastrofalt det har været, at den finansielle verden stolede blindt på de matematiske formler.

Det svirrer nu i miljøet omkring quants’ene med beskyldninger om, hvor ­skylden ligger.

Selvom det er oplagt at fremstille David Li og de andre quants som en flok gale videnskabsmænd, der fodrede maskiner med formlen, som de selv kun ­delvist forstod, og derefter lod maskinerne gå amok, så er det også muligt, at de gode tider var så gode, at det kollektive pres for at lade som ingenting var så stort under kreditboblen, at ingen, selv de klogeste videnskabsmænd, havde styrken – eller lysten – til at ødelægge den gode stemning.

I hvert tilfælde, David Li og de andre quants råbte enten ikke vagt i gevær, eller også råbte de ikke højt nok. Men måske var der også blandt kliken af ­videnskabsmænd enkelte, der simpelthen ikke forstod, hvad der skete?

Nogle kritikere siger, at de kom fra så fjerne akademiske miljøer, at de simpelthen ikke havde tænkt over, hvad konsekvenserne kunne blive i en virkelig virkelighed.

Markeder rykkes af det uforudsigelige En af de største kritikere af quants’ene er forfatteren og analytikeren Nassim Nicholas Taleb. Han har længe advaret om, at finansverdenens største svaghed er, at ingen vil erkende, at de ikke ved, hvad fremtiden bringer.

36

Finans juni 2009

âžź

Finans juni 2009

37

TEMA: DE Gale videnskabsmænd

”Banksystemet har i 12 år opbygget kæmpe risici på basis af noget, som vi ikke forstår. De sagde, de forstod det, men det gjorde de ikke“.

Nassim Nicholas Taleb, forfatter og analytiker

➼ Som han argumenterer i sin bestseller ”Black Swans”, så bruger finansverdenen ufattelige mængder af energi på at analysere det normale og forudsige fremtiden, mens det, der virkelig får markederne til at rykke, er de store, uforudsigelige begivenheder, som han kalder black swans.

I hans optik er verden regeret af en fundamental tilstand af uforudsigelighed, og den nuværende krise viser blot, at selvom alle banker hyrede hele hære af quants med utallige ph.d.er, så står det nu klart, at ingen kunne overskue de risici, der var i systemet.

“Banksystemet har i 12 år opbygget kæmpe risici på basis af noget, som vi ikke forstår. De sagde, de forstod det, men det gjorde de ikke”, sagde Nassim Nicholas Taleb på en konference for nylig.

Formlens bagmand tilbage i Kina Drengen ude fra landet i Kina, der leverede den centrale Copula-formel, der gjorde verdens finansielle systemer til et vaklende korthus, har ikke deltaget meget i debatten om den nuværende finansielle krise.

Sidste år flyttede David Li tilbage til Kina, hvor han nu arbejder for China International Capital Corporation (CCIC). Finans ville gerne have talt med David Li, men CCIC’s presseafdeling afviste en samtale med David Li med den begrundelse, at arbejdet med hans Copula-model er foregået ved en anden arbejdsplads.

Alligevel var Copula-formlens bagmand, David Li, tilsyneladende allerede i 2005 klar over, at noget var ved at løbe markedet af hænde. ”Det farligste sker, når folk begynder at tro på alt, hvad der kommer ud af formlen“, sagde han i et 2005-interview om sin formel.

Han klagede allerede dengang over, at det kunne gå galt. ”Meget få mennesker forstår essensen af modellen“. n

38

Finans juni 2009

Øverst på listen over skyldige Darrell Duffie, øverste chef for American Finance Association og professor ved Stanford University, er ikke i tvivl om, at på den lange liste over folk, der har medvirket til den nuværende finansielle krise, så er quants’ene skyldige. ”De står øverst på listen over de mest skyldige. Alle dem der, der stod for kvantitative modeller, havde alt for lidt fokus på potentielle ændringer i økonomien“, forklarer Darrell Duffie fra sit kontor ved Stanford University. Han mener, at videnskabsmændene simpelthen lod sig gribe af guldfeberen. ”Man overlod tankearbejdet til forsimplede klip en hæl og cut en tå-modeller som eksempelvis den Gaussianske Copula“, lyder det fra Darrell Duffie.

Alt for stor kulturforskel En tidligere quant, nu professor ved Columbia University og forfatter til bogen My life as a Quant, Emanuel Derman, fortæller om uforenelig kulturforskel mellem videnskabsmændenes baggrund og arbejdet på Wall Street. Forskellen var efter hans vurdering medvirkende til at forstærke problemerne. ”I fysikkens verden vil der måske en dag være en teori, der dækker alt. I finans og andre sociale videnskaber er man heldig, hvis der er en teori, der virker på noget som helst“, siger Emanuel Derman om den centrale kulturforskel.

danske selskaber lokket med på bølgen Også danske pensionskasser var med på trenden, hvor man kunne købe investeringer, som modelberegninger viste havde meget lille risiko. Sampension er et af de selskaber, der virkelig har fået tæsk på investeringerne, fordi selskabet troede på modellerne. ”Det har overrasket os, at også ting, vi mente var ganske sikre, har tabt betydeligt i markedsværdi“, siger Henrik Olejasz, investeringsdirektør i Sampension.

Ved indgangen til 2008 havde Sampension investeringer i såkaldt non-investment grade-struktureret kredit for omkring fire milliarder kroner. Ved årets udgang var de barberet ned til 1,7 milliarder kroner. ”Man antog i modellerne, at ting, der var næsten ens, skulle prissættes næsten ens. Men nu ved vi, at den slags simplificering ikke virker i stressede markeder. Selv meget små forskelle kan give store forskelle i markedsværdier og risici“.

Nordea Liv og Pension har tabt mellem 30 og 40 procent på investeringerne i kreditderivater, der udgør cirka to procent af investeringsaktiverne. ”Modellerne fra 2000 var sådan set ikke forkerte. Men ingen i den finansielle sektor havde forudset den eksplosive boble, der opstod i blandt andet boligsektoren, og det antal af konkurser, der fulgte“, siger investeringschef i Nordea Liv og Pension Peter Schmiegelow, der peger på, at det netop har været boligboblen og den aggressive belåning i især USA, der har spredt sig til resten af det finansielle system. ”Jeg tror, vi kommer til at se, at hele investeringsmiljøet vil prissætte meget konservativt i de kommende år“, lyder det fra Nordea Liv og Pension. n

➼

Finans juni 2009

39

TEMA: gale videnskabsmænd

➼

Modellerne skal forfines Det er farligt at udpege modelkonstruktørerne til skurkene bag finanskrisen, mener Steve Wilcockson, fra The MathWorks. Alle var medskyldige og blev mere og mere grådige, da kagen begyndte at hæve

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

De syntetiske produkter som CDO og MBS har fået deres del af skylden for finanskrisen. En anden udnævnt skurk i den store fortælling om, hvordan det kunne gå så galt, er risikomodellerne og deres bagmænd.

Men så enkelt er det ikke, hævder Steve Wilcockson, Industry Manager for Computational Finance i firmaet The MathWorks, et firma med 2.000 ansatte, der på verdensplan har udviklet modeller til blandt andet den finansielle sektor i 15 år. ”Modellerne kan give dig flere informationer, end dine øjne kan se.

Derfor kommer vi ikke uden om modellerne, men vores opgave er at forfine dem og justere dem“.

Og så skal kulturen i den finansielle sektor ændres, er matematikerens bud. ”Topposterne var i de seneste år blevet besat med folk, der havde været gode til at tjene penge. Indtjeningspresset lå tungt på direktionerne. Alle blev mere og mere grådige og ville have en del af kagen, da den begyndte at hæve. Kunderne, aktionærerne, de ansatte med deres bonusordninger og direktørerne med deres incitamentsprogrammer.

Du og jeg. Vi var alle medskyldige“, siger Steve Wilcockson og fortsætter: ”Traderne var ’The Masters of The Universe’, det var dem, der tjente pengene og genererede de enorme summer på bundlinjerne. Deres ord var lov. I det miljø var det meget vanskeligt for videnskabsmændene, matematikerne og risikoanalytikerne at få ørenlyd. Men indrømmet, måske var de også for dårlige til at kommunikere deres budskaber. Som folkefærd er de nok lidt mere indadvendte end traderne, men jeg ved, at de forsøgte“, siger Steve Wilcockson, der arbejder tæt sammen med risikoanalytikerne i Londons finanscenter.

40

Finans juni 2009

Holistiske analyser Modellerne er uundværlige, men de skal være bedre, blandt andet skal de være i stand til at vurdere risici på forskellige niveauer og integrere analyserne, indrømmer Steve Wilcockson.

Og det gælder både risikotest på individniveau, afdelingsniveau og virksomhedsniveau. Samtidig er det nødvendigt at granske forretningsstrategier og værdisæt. Selvransagelse og selvkritik bliver vigtige discipliner. Opgaven er nu at gøre risici ”mindre risikable”, og det kræver en fintuning af modellerne og en mere holistisk tilgang til risici. ”Om det lykkes, og om vi virkelig forstår ’risici’, vil først vise sig om 10 år“, siger Steve Wilcockson.

Han indrømmer, at der er et indbygget problem med en forretningsmodel, der skal være hurtig, tilpasningsdygtig og har risikovillighed som en del af sin eksistensberettigelse. Måske vil det altid være sådan, at der bliver råbt på regler og forslag til sikre systemer, lige når det er gået galt. Men når økonomien igen glider, går det så hurtigt, at statistikerne kommer til kort med deres modeller.

Skepsis, fornuft og dialog Steve Wilcockson kunne ønske sig betingelser som de kolleger, der analyserer risici for fly- og automobilbranchen, og som har år til at gøre det. Men har også forståelse for, at det nødvendigvis må gå hurtigere i den finansielle sektor, hvor man ikke har årevis til at udvikle produkter og forretningsstrategier. Samtidig er flyvere og biler lukkede kredsløb, maskiner omgærdet af et skrog af aluminium. I den finansielle sektor flyder påvirkninger ind og ud. Der er både psykologi, sociologi og ukontrollable kædereaktioner med i spillet.

”Traderne var ”The Masters of The Universe“, og det var dem, der tjente pengene og genererede de enorme summer på bund-linjerne. I det miljø var det meget vanskeligt for videnskabsmændende, matematikerne og tisikoanalytikerne at få ørenlyd“.

Steve Wilcockson, Industry Manager i The Mathworks

”Modellerne skal være udgangspunkt for dialog mellem beslutningstagerne. De bliver nødt til at snakke sammen og prøve at forstå hinanden, selvom det kan være svært. Der skal være en virksomhedskultur, hvor man af et ærligt hjerte prøver at undersøge, fortolke og forstå risici.

Begge parter skal være indstillet på at forklare sig og acceptere kritik“, siger Steve Wilcockson.

En forudsætning for, at det lykkes, er skepsis, sund fornuft og dialog.

Steve Wilcockson citerer et klassisk mundheld blandt sta­tistikere: ”Alle modeller er forkerte, men nogle af dem er nyttige“.

En af forhindringerne for at opbygge bedre modeller er, at pengeinstitutter ofte vil være uvillige til at dele deres viden. Netop håndteringen af risici er et vigtigt konkurrenceparameter, og de er ikke meget for at afsløre deres strategier.

En stor analyse fra FSA, Financial Services Authority, det engelske finanstilsyn, bekræfter Steve Wilcocksons vurdering af, at det nu ikke gælder om at skrotte modellerne, men at forfine dem. Også Andy Haldane, Executive Director i Finan-cial Stability, Bank of England, understreger behovet for, at de øverste ledelser sætter sig ind i, hvad deres risk-managere kommer frem til, og at der er større gennemsigtighed om risikoanalyserne og deres effekter på bankernes forretningsstrategier. ”Metoderne kan ikke forhindre nye kriser, men de kan hjælpe krisestyringen på rette vej”. n

Anbefalinger fra FSA

Financial Services Authority, det engelske finanstilsyn, har i en stor rapport peget på fire punkter, der skal fokuseres på, for at undgå lignende kriser i fremtiden:

› Den øverste ledelse skal engagere sig i og overvåge omfat-

tende og koordinerede stress- og scenario-testprogrammer.

Informationerne fra dem skal indarbejdes i beslutningsgrundlaget. › I risikomodellerne skal der tages højde for ”smitte“ og dynamikker, der forstærker og skaber nye sammenhænge. Det var ofte fraværende i modeller, der hovedsageligt byggede på historiske data. › Indarbejde et holistisk syn på risici for hele den integrerede virksomhed, et syn, der også forholder sig til de mindre åbenlyse risici og risici for alle de mere komplekse produkter. › Modellerne skal tage højde for likviditetsproblemer i et kriseramt marked.

Se hele analysen her: http://www.fsa.gov.uk/pubs/cp/cp08_24. pdf, der sine steder er en ren gyser i beretningen om ledelser, der ikke forholdt sig til risici, der forkastede de mere ekstreme scenarier, analytikerne kom op med.

Finans juni 2009

41

globalt

”Tit er bankrådgiverne som tjenere, der aldrig har sat deres ben i køkkenet“.

Journalisten Ralf Hoppe i Der Spiegel

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix

Syge offentlige banker

Tillidsboblen bristet

42

Finans juni 2009

Illustration: Mikkel Henssel

Det tyske ugemagasin Der Spiegel svinger i en lang artikel pisken over bankrådgivningen i landet og konkluderer, at tilliden til bankrådgiveren er tabt og irreparabel i lang tid fremover. Magasinet bygger sine udsagn blandt andet på en undersøgelse foretaget af Evers und Jung, et forskningsinstitut fra Hamburg, på foranledning af det tyske ministerium for forbrugerbeskyttelse.

Af analysen fremgår det, at borgerne i Tyskland hvert år mister mellem 20 og 30 milliarder euro på grund af dårlig og forkert bankråd­ givning.

Fejlagtige og forkerte ydelser er reglen snarere end undtagelsen, hedder det i analysen.

Standarderne er mangelfulde, og reguleringsgraden er langt under det, der bliver pålagt håndværkere. ”Investorernes tillid bliver alt for ofte skuffet“, siger den tyske minister for forbrugerbeskyttelse, Ilse Aigner, der nu vil skærpe lovgivningen.

Den enkelte bankansattes personlige grådighed og jagt på endnu større bonus er ved at være standardforklaringen på, hvordan det kunne gå så galt. Imidlertid er nogle af de værste finansielle handler i Tyskland ifølge ugemagasinet Economist blevet foretaget af agtværdige embedsmænd i de tyske offentlige banker eller ”Landesbanken“ og ikke af de bonusdrevne horder i Frankfurt. Landesbankerne er primært ejet af de tyske forbundsstater.

En analyse udarbejdet af Bafin (Bundesanstalt für Finanzdienstleistungen) og lækket af ”Süddeutsche Zeitung viser, at Landesbankerne ligger inde med ”toxic assets“, de meget omtalte giftige aktiver, for 816 milliarder euro. Den 6. maj nedgraderede Standard Poors fem Landesbanker.

I stedet for at beklage håber Economist dog på, at det nu endelig giver anledning til en ­gennemgribende reform af et banksystem, der ifølge det liberale ugemagasin er fragmenteret og meget lidt rentabelt.

Skattestudehandel under opsejling Amerikanske og schweiziske embedsmænd ­arbejder for tiden på at få en ny skatteaftale i stand, der skal forhindre, at amerikanere misbruger den schweiziske bankhemmelighed.

Den schweiziske finansminister, Hans-Rudolf Merz, fortalte på et indledende møde sin amerikanske kollega, Tim Geithner, at det ville blive meget svært at opnå enighed om en ny skatteaftale i det schweiziske parlament for ikke at tale om i den efterfølgende nødvendige folkeafstemning, hvis de amerikanske skattemyndigheder fortsatte deres aggressive undersøgelse af schweizerbanken UBS, hvor ledende medarbejdere er under mistanke for at hjælpe amerikanere med at undgå at betale skat. Der er annonceret 800 yderligere job i det amerikanske ”Internal Revenue Service“ til at tjekke virksomhedernes selvangivelser, og der varsles om mere lovgivning. Skattemyndighederne i USA oplyser til Financial Times, at amerikanske virksomheder betalte en effektiv skat på 2,3 procent af de 700 milliarder dollar, de i 2004 tjente i udlandet. Læs også side 24.

globalt

Nyt liv til IMF Med en kapitalindsprøjtning på 500 milliarder dollar er den internationale valutafond IMF genoplivet som en vigtig international økonomisk spiller. Det kommer også de store skandinaviske banker til gode, at IMF får midler til at forhindre sammenbrud i eksempelvis de baltiske lande

Globaliseringen har hidtil været noget, der primært udspandt sig på virksomhedsniveau. Men i de seneste måneder er der taget vigtige skridt for at tilpasse også de internationale institutioner til en ny global virkelighed.

G8 er blevet til G20, så alle de vigtigste store udviklingsøkonomier er kommet med i det forum, der drøfter verdens økonomiske udfordringer, og et af de mest konkrete skridt på det sidste G20-møde var at tredoble pengene til IMF, International Monetary Fund, til i alt 750 milliarder dollar.

IMF blev stiftet i 1944, da repræsentanter fra 45 regeringer på de allieredes side mødtes i Bretton Woods i New Hampshire, USA, for at drøfte rammerne for internationalt økonomisk samarbejde efter krigen. Den 27. december 1945 blev IMF-aftalen formelt skrevet under.

Formålet med IMF, dengang som nu, er at stabilisere valutakurser og befordre økonomisk udvikling.

Derfor overvåger IMF det internationale finansielle system og medlemslandenes makroøkonomiske politikker, især de aspekter, der har indflydelse på valutakurser og betalingsbalance. Derudover giver IMF finansiel og teknisk assistance til de nu 185 medlemslande og fungerer som ”lender of last resort” – som vi så eksempel på, da Islands økonomi kuldsejlede.

I de senere år har IMF ellers mistet indflydelse. Valutafonden havde omkring 250 milliarder dollar på kistebunden, men efterspørgslen efter pengene blev mindre og mindre, efterhånden som det blev lettere at skaffe penge på de internationale kapitalmarkeder. De fattige lande frygtede IMF, og de ­rige lande foragtede fonden. IMF stillede skrappe krav til de lande, fonden lånte penge til. Som regel lød hestekuren: Renterne op, og de offentlige udgifter ned. Upopulære tiltag, der førte til politisk ballade, strejker og uro. ”IMF var næsten per definition upopulær, men det kan ikke være anderledes. Når økonomier kollapser, er der ingen lette veje. Det gør ondt, når der skal rettes op, og IMF stillede skrappe krav, måske nogle gange for skrappe. Men politikerne brugte også organisationen som prügelknabe for de upopulære, men nødvendige, beslutninger, de ikke selv turde tage“, siger professor Ole Risager, CBS, der arbejdede i IMF fra 2000 til 2003.

I de seneste måneder er respekten øget. IMF reddede Islands økonomi på stregen, og siden har flere østeuropæiske økonomier fået nødvendige saltvandsindsprøjtninger fra IMF. Samtidig har fonden revurderet og justeret de krav, den stiller i forbindelse med ydelsen af lån. Den afgørende anerkendelse kom

på G20-mødet i London, og en synlig lettet direktør, den tidligere franske finansminister Dominique Strauss-Kahn, vurderede, at alle de vigtigste afsnit i G20-mødets sluterklæring på den ene eller anden måde var relateret til IMF’s arbejde.

En af grundene til, at G20-landene kunne blive enige om at putte penge, opgaver og ansvar i fonden, var også en dyster bulletin om den private kapitals flugt fra udviklingsøkonomierne. Kapitalstrømmen til de lande vurderes at blive 80 procent lavere end i 2007 med alvorlige konsekvenser for hele verdens økonomi til følge. En anden bremse på verdensøkonomien var, at flere og flere lande selv pugede valuta sammen som værn mod hårde tider, fordi de ikke turde satse på IMF som sikkerhedsnet – ligeledes en alvorlig bremse på udveksling af varer og økonomisk vækst.

Hvor de mange penge skal komme fra, ligger endnu ikke fast. Indtil videre har EU, Kina, Japan, Norge og Canada meldt sig på banen. Sikkert er det også, at USA bidrager, ligesom der forventes bidrag fra nogle af udviklingsøkonomierne og fra Saudi-Arabien. Desuden er der givet grønt lys for, at IMF ­sælger ud af sine guldreserver. /ET

Finans juni 2009

43

temposkift

Gear ned før ferien Glem alt om at rydde skrivebordet, inden du tager på ferie.

I stedet skal du geare ned i ugen op til din ferie, for det er bedst for både dig og din arbejdsgiver, siger specialist i arbejds- og organisationspsykologi Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Illustration: Datagraf A/S

Træt, mat og dårlig tilpas. Sådan oplever mange af os be­g yndelsen på det, vi ellers har set frem til med længsel – sommerferien. ”Næsten alle oplever en mathed og uoplagthed i begyndelsen af ferien, og nogle føler sig varme eller får ligefrem feber og muskelsmerter – influenzalignende symptomer, som for­tager sig efter 4-7 dage. Først da er de helt klar til at holde ferie“, siger leder af Center for Arbejds- og organisations­ psykologi på Aalborg Universitet Einar Baldursson.

Hvis du får det sådan, er det tegn på, at du har arbejdet for hårdt op til ferien: ”Psyken er ikke så indviklet, som vi indimellem gør den til.

Den reagerer på, at den har været udsat for høj belastning, og lukker ned, når det er overstået. Resultatet er, at man bliver frygtelig uenergisk”.

Einar Baldurssons anbefaling er derfor, at du begynder at geare ned allerede inden ferien, så krop og psyke indstiller sig på et andet tempo: ”Det er en rigtig dårlig idé at arbejde som død og helvede for at efterlade sig et tomt skrivebord. Det er en tvangsforestilling fra industrisamfundets tid. Arbejde er ikke længere en afgrænset størrelse, som man gør færdig op til ferien. Hvis man efterlader et tomt skrivebord, bestemmer man heller ikke, hvad der ligger på det, når man vender tilbage fra ferien”,

44

Finans juni 2009

påpeger arbejdspsykologen.

Ikke kun afslapning Inden for de seneste årtier har arbejde generelt ændret karakter, så der i dag stilles store krav til det kreative, det udviklingsorienterede, fleksible og sociale hos den enkelte medarbejder.

Det indebærer også, at feriens rolle er ændret: ”Man kan ikke opbygge sine kreative evner, hvis man ikke har andre oplevelser at trække på end dem, man får på arbejde.

Ferien er et af de bedste bud på et tidspunkt, hvor man kan få andre livsoplevelser. Det betyder også, at det er problematisk at holde gammeldags ferie, hvor man bare lader være at foretage sig noget“, siger Einar Baldursson.

Omvendt skal man heller ikke, som mange børnefamilier er tilbøjelige til, lægge et skema ned over hele ferien og nærmest forsøge at spænde over mere, end man gør i det daglige, advarer han. ”Variation er det vigtigste. Man skal prøve at skifte mellem det, hjernen oplever som strakt og komprimeret tid. Det sidste oplever man, når man er dybt optaget og engageret og har en oplevelse af at have været i gang i fem minutter, selv om der er gået to timer. Den strakte tid er tiden, hvor man sanser sekundet. Måske ved at sidde på verandaen i skumringstimen

10

råd til en god og afstressende sommerferie

1. Brug ferien til at slappe af i og til at komme væk fra hverdagen og arbejdet.

2. Hold mindst tre ugers sammenhængende ferie, og gerne to uger hjemmefra.

3. Afstem alles forventninger på forhånd, også børnenes.

4. Drop alle hektiske udflugter. Lav højst noget hver anden dag. Hold børnene glade, for så får alle en god ferie.

5. Hvis I ønsker at opleve mange forskellige ting, så hold lang ferie, eller gem noget til næste gang.

6. Vær 100 procent nærværende på ferien, både over for rejsedeltagerne og stedet.

7. Lad mobiltelefonen blive hjemme. Indtal en besked om, at du er på ferie.

8. Gå ikke på internettet. Heller ikke for at tjekke e-mails. Sæt autosvar på e-mailen.

9. Hvis du virkelig ER uundværlig på arbejdet, så aftal på forhånd, i hvilke tilfælde og hvornår du kan kontaktes.

Lad familien kende aftalen.

10. Vid, at du bliver en bedre chef/medarbejder/kollega ved at komme helt væk fra dit arbejde i mindst tre uger, du får mere energi og overblik bagefter.

med en kop kaffe og se ud over markerne. Den type oplevelser er utroligt vigtige, fordi de skaber en særlig mental for­ døjelse, som igen skaber forudsætningen for kreativitet”.

En kreativitet, som arbejdsgiverne efterspørger og derfor også skal være med til at skabe rammerne for, mener arbejdspsykologen. For eksempel ved at lade medarbejderne geare ned til ferie og tilsvarende skrue langsomt op for arbejdstempoet igen – det kan umiddelbart virke ineffektivt, men på den lange bane er det faktisk effektivt, for det opbygger de ressourcer hos de enkelte, som de behøver for at udføre deres arbejde bedst muligt, forklarer Einar Baldursson.

Tre uger i rap Og så skal du helst holde minimum tre ugers ferie i forlængelse af hinanden, råder han: ”Tre uger er godt, og mindre end to sammenhængende uger er en katastrofe”.

Men hvorfor har danskernes brug for så lang sommerferie i et stræk, når man i andre lande, både i og uden for Europa, kan klare sig med mindre? ”Det skyldes, at den danske kultur har en høj grad af effektivitet. Når danskere er på arbejde, er de virkelig på, og det danske system er meget arbejdsorienteret. I andre lande, for eksempel England og USA, er der ikke den samme optagethed af, at der skal komme noget ud af hver enkelt time – de er ikke nær så effektive”, fastslår Einar Baldursson. n

5

råd til efter ferien

1. Start langsomt op. Tag fat på bunkerne af e-mails og opgaver stille og roligt. Du skal have mindst lige så meget energi, når du kommer hjem, som når du kommer på arbejdet, ellers er du startet for hårdt.

2.

vis du var stresset før ferien, så vær ekstra forsigtig. Måske H føler du dig klar efter sommerferien, men er det ikke nødvendigvis. Mærk efter, hvornår du når din grænse.

3. Udnyt chancen til at se på arbejdet og arbejdssitua­tionen med nye øjne. Lige efter en ferie er et rigtig godt tidspunkt at gøre det på, da vi har brudt vores vaner.

4. Sørg for tid til at snakke med kollegerne og høre om hinandens sommerferier. Det sociale aspekt på en arbejdsplads er meget vigtigt for det psykiske arbejdsmiljø.

5. Øv dig i at forebygge stress efter ferien. Når der er noget, der stresser, bør du handle på det eller bruge et af de tre ord: NEJ, HJÆLP eller PYT. Kilde: Forebygstress.dk

Finans juni 2009

45

Pensionistliv

Jørgen Hansen: â€?Vi er med til at bevare historien om det fag, vi har tjent hele livet, og det synes jeg er en god ting“.

46

Finans juni 2009

gode historier fra fortiden Breve fra Jens Otto Krag, svindelsager underskrevet af Alberti og breve til Thorvald Stauning. Det er ikke småting, pensionerede bankfolk støder på, når de hver torsdag hjælper Dansk Pengemuseum med at gå på jagt i fortidens arkiver

Af Jonatan Lykke-Olesen jlo@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark

Der er flæskesteg med sprød svær og surt til middagsmad, og kaffen er friskbrygget og i rigelige mængder. Men denne torsdags seks fremmødte pensionerede bankfolk på Dansk Pengemuseum i Horsens er ikke kommet for frokostens skyld. De er kommet for at dykke ned i fortidens bankhistorie, så museets gæster kan få et indblik i, hvordan en dansk bank har set ud og fungeret, længe før computeren gjorde sit indtog. ”Vi er med til at bevare historien om det fag, vi har tjent hele livet, og det, synes jeg, er en god ting“, siger Jørgen ­Hansen, som er gruppens talsmand.

Han startede som bankelev midt i halvtredserne og endte sin karriere næsten et halvt århundrede senere i Sydbanks Horsensafdeling. Han og de andre frivillige har masser af viden og gode historier om sektoren, og når de tidligere bankansatte mødes hver torsdag, støder de ofte på finurlige, morsomme og opsigtsvækkende historier i arkivalierne. ”I forbindelse med julen blev vi spurgt, om vi kunne finde ud af, hvordan man pyntede op i en bank i trediverne. Vi fandt ud af, at man pyntede overhovedet ikke til jul, men da vi undersøgte omkostningskonti i banken omkring juletid, var der en ting, der var anderledes. Hver måned var der bogført indkøb af en kasse cigarer til ti kroner. Men i december står der en kasse cubacigarer 25 kr. Og det gentog sig år efter år“, fortæller Jørgen Hansen.

Matadorbank Og i museets bank står der skam også cigarer fremme på direktørens bord. Gasværksbestyrerens gamle embedsbolig på Gasvej har fået ny funktion. Nu huser det gule murstenshus en dansk bank anno 1930. Og så snart man træder ind, føler man sig hensat til Korsbæk og Matador. På det sort- og hvidternede gulv står mahognitræskranken fra Svendborg Sparekasse, hvor man kan bladre i originale bankbøger fra forskellige sparekasser.

På bankdirektørens kontor er cigarer sat frem på bordet til

byens vigtige kunder, og man må tage sig selv i at kigge efter bankdirektør Varnæs. En af pensionistgruppens opgaver er at vise rundt og fortælle røverhistorier i banken. Til jul var de sågar hoppet i skjorte, slips og mørkt tøj, og da Jørgen Hansen satte sig bag direktørens bord, blev det næsten for virkeligt for en besøgende dreng. ”Jeg sad på bankdirektørens kontor en lørdag, så kom en dreng ind og kiggede på mig og sagde: ’mor er ham derhenne levende’“, siger Jørgen Hansen og griner.

Historien gentager sig Det sociale er vigtigt, når de gamle bankfolk mødes. Men det er ikke kun fortiden, de diskuterer over den sorte kaffe. Finans­ krisen bliver i den grad interessant, når man som gruppen har adgang til fortidens arkivalier. ”Det sjove er jo, at når vi sidder og læser de ting, vi har fra tyverne og trediverne, så er det fuldstændig som at læse avisen i dag. Historien gentager sig, det er fantastisk“, siger Ejner Mørk Hansen, som ligesom Jørgen Hansen startede i en bank i midten af halvtredserne og sluttede i Sydbank.

Nok at tage fat i Dansk Pengemuseum overtog i 2005 Sparekassemuseets samling. Museumsinspektør Brian Wiborg havde brug for hjælp til at registrere de mange genstande og samlede derfor gruppen.

Samlingen er næsten færdigsorteret og registreret, men der er arbejde til de frivillige længe endnu, for i 2010 over­tager museet Nationalbankens samling, som er unægtelig ­bliver en endnu større mundfuld.

Dansk Pengemuseum har løbende særudstillinger, og vil man have en god historie med i entreen, bør man kigge forbi en torsdag.

Få mere information på www.industrimuseet.dk

Finans juni 2009

47

arkivet

Bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

En ny bank i byen

I dag konkurrerer pengeinstitutterne om de samme kunder. Førhen var der en arbejdsdeling mellem lokale banker og sparekasser, så en ny bank i byen kunne give en del turbulens. Horsens Bank er et typisk eksempel Landbobanken tog sig af gårdmænd, mens landbosparekassen tog sig af husmænd og andelsforeninger. Købstadsbankens kunder var byens erhvervsliv og bedrestillede borgere, mens sparekassen i byen havde mindre erhvervsdrivende og småkårsfolk stående i hovedbogen.

Efter dette praktiske del og hersk-princip fungerede det finansielle liv overalt i Danmark i 1800-tallet. Men blev der oprettet en konkurrerende bank i byen, gav det ubalance i tingene og gerne en hel del splid også.

Indtil 1896 fandtes der fem banker og sparekasser i Horsens, og de delte markedet i byen og oplandet mellem sig. Byens altdominerende bank, Banken for Horsens og Omegn, blev oprettet i 1855. Den var bank for byens voksende industri- og handelsliv og det eneste sted at gå hen, hvis man drev en virksomhed af rimelig størrelse.

I 1881 blev Banken for Horsens og Omegn overtaget af Københavns Handelsbank, og Horsens Banks vellidte direktør Poulsen tog sin afsked.

I hans sted ansatte man A. Raffenberg, som drev banken mindre dristigt end sin forgænger. Hvor Poulsen gerne lånte penge ud til byens erhvervsliv, sad Raffenberg meget tungere på pengekassen. Det vakte postyr især blandt byens handelsdrivende.

Den besværliggjorte adgang til kapital afstedkom flere forsøg på et oprette en ny bank i byen. I 1895 lykkedes det så at få samlet en gruppe af byens førende handelsfolk, som i fællesskab oprettede aktieselskabet Horsens Bank.

På side 1 i Horsens Banks første forhandlingsprotokol fremgår motivationen for oprettelsen af banken tydeligt: Byens førende bank ... ”stillede for store vanskeligheder for købmandsstanden, når dennes medlemmer undertiden ønskede at disponere over større pengesummer“.

Kredsen bag Horsens Bank blev til bankens egentlige bankråd, og samme personer garanterede for halvdelen af bankens aktiekapital, som blev sat til 100.000 kroner. Den anden halvdel af aktierne blev sat til salg offentligt.

48

Finans juni 2009

Den 2. maj 1896 åbnede Horsens Bank dørene for første gang. Dermed var der to banker i direkte konkurrence med hinanden i byen, og storebroderen, Banken for Horsens og Omegn, gik straks i offensiven med en massiv reklamekampagne i de lokale aviser og med stærke henstillinger til Horsens Bank for at få den til at ændre sit navn. Horsens Bank havde ikke penge til at reklamere for sig selv, men i stedet henvendte man sig direkte til byens virksomheder for at kapre dem som kunder på bekostning af konkurrenten. Horsens Bank oplevede siden en meget sløj begyndelse på tilværelsen på grund af nogle uheldige engagementer i et par lokale industrivirksomheder, men i løbet af 1910’erne voksede banken sig stærk og overhalede konkurrenten i volumen.

Ved åbningen af Horsens Bank i 1896 blev der som altid dengang forfattet en sang til lejligheden. Vers 5 og 6 fortæller den korte version af historien: Glæden steg og Fryd og Gammen Blev der i vor gamle By, Alle Borgere tilsammen Skynde sig til Banken ny; Penge faa, hver glæder sig: Raffenberg han svarer: Nej! Skuffelse og Skræk sig maler I hver Kjøbmands Ansigtstræk; De ved Møder holder Taler Om fra Banken at gaa væk!

Hvis en ny vi fik, maaske Raffenberg blev flinkere.

ny bog

Bag om den perfekte storm Økonomerne Jesper Berg og Morten Bech har skrevet en fremragende bog om finanskrisen Af Elisabeth Teisen et@finansfobundet.dk

”Finansernes Fald” er spændende som en kriminalroman. Den eneste forskel er, at der ikke er én, men mange skyldige. Og måske er de ikke engang skyldige i traditionel kriminalistisk forstand, men er blot tilsammen årsag til, at det globale banksystem har oplevet det mest alvorlige sammenbrud i næsten hundrede år, og at enorme formuer er tabt.

Bogen er skrevet af Jesper Berg og Morten Bech, hhv. ansat i den danske og den amerikanske centralbank. De har en kolossal viden, men går til opgaven med passende ydmyghed. Milliarder af faktorer har spillet ind og har skabt det, de kalder ”den perfekte storm”. Og de erkender, at ingen har det fulde overblik. Økonomer er bedre til at se sammenhængene bagefter end til at se dem før, indrømmer de, og selvom vi nu med deres bog får en grundig analyse af, hvad der gik galt, skal vi ikke gøre os illusioner om, at det bliver den sidste finansielle krise.

Alene i USA har husholdningerne oplevet et fald i værdien af deres aktiver, der overstiger deres årlige indkomst. Regeringer har forpligtet sig til garantier, der overskrider deres årlige budgetter. Banker og finansielle institutioner er faldet på stribe. Oftere og oftere har man i den sidste tid hørt udsagn om, at det er en krise i vores hoveder, en krise skabt af journalister. Glem det.

Det har været det værste chok i det finansielle system siden den store depression, og med de to forfatteres ord er vi nu på vej ind i anden halvleg af en fodboldkamp efter at have fået bøllebank i første halvleg. Den anden halvleg vil blive spillet på ”Main Street” – i realøkonomien – og støtten fra ”Wall

Street” vil være begrænset. Vi kender endnu ikke fuldt ud de makroøkonomiske konsekvenser, men det har allerede været slemt. Økonomien og de finansielle markeder er midlertidigt indlagt på intensivafdelingen, symptomerne er lette at få øje på, men hvad var det, der gik galt? Så galt, at effekterne nåede helt ind i sportens verden. ”Når Newcastle og Manchester United mødes to gange om året i Premier League, er det indirekte en kamp mellem Bank of England og Federal Reserve qua deres ufrivillige kontrol over klubbernes sponsorer (hhv.

Northern Rock og AIG)”.

En af de mere paradoksale årsager var den succes, centralbankerne har haft i håndteringen af en række akutte kriser i de seneste 20 år. En succes, der skabte en tro på, at der kun var begrænset risiko for, at det kunne gå galt på de finansielle markeder. Hertil kom skæv­ vredne incitamenter, der medvirkede til at skabe boligboblen og senere ødelagde den.

Der opstod en tro på, at finansielle alkymister kunne skabe virtuelt guld, og alle sprang med på vognen. Både økonomisk teori og empirisk økonomisk forskning viser, at højt afkast er forbundet med høj risiko. Men den menneskelige natur løb af med sejren i sin tilbøjelighed til at købe historier om ubegrænsede muligheder. Så var der gearingen. Investorerne kørte på den store klinge og lånefinansierede en del af investeringerne. Da værdien af investeringerne faldt, blev de nødt til at sælge, fordi bankerne krævede deres penge – årsagen til et yderligere nedadgående pres på priserne på finansielle aktiver.

En lang række kontroller og sikkerhedsventi-

ler svigtede. Ratingbureauerne, der blev betalt af udstederne af de mere og mere komplekse finansielle instrumenter, kom med urealistiske vurderinger og fik økonomisk tvivlsomme investeringer til at ligne dagens bedste tilbud. De statistiske risikomodeller var ikke i stand til at håndtere de meget omskiftelige kvantespring. Tilsynsmyndigheder havde pauvre ressourcer. Og sidst, men ikke mindst, var der bestyrelser, der var blevet sengekammerater med ledelserne.

Jesper Berg og Morten L. Bech: Finansernes Fald. Hvordan den perfekte storm væltede de finansielle markeder.

Gyldendal. 320 sider.

Finans juni 2009

49

spørgehjørnet Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Krav om flytning til anden filial Jeg er ansat i en større bank med filialer spredt ud over det ganske danske land. Jeg har arbejdet i samme filial (i Jylland) i 21 år og håber og tror, at jeg skal fortsætte med det – men nu er jeg blevet lidt nervøs for, om min arbejds­ giver kunne finde på at forflytte mig, da jeg har hørt om, at det er sket andetsteds. Min nervøsitet er forstærket af finanskrisen og de mange nedjusteringer, der sker rundt om i andre pengeinstitutter. Jeg tror, at det står i min ansættelseskontrakt, at jeg arbejder for hele banken og alle dens filialer (eller noget i den stil). Jeg ved, at der er en ledig stilling svarende til min i en filial på Sjælland og vil derfor spørge, om jeg kan risikere at skulle flytte dertil, hvis min arbejdsgiver kræver det?

Jeg har tre skolesøgende børn, som jeg meget nødig vil flytte.

Med venlig hilsen Otto K. Haraldsen

Svar: Det er ikke usædvanligt inden for finanssektoren, at det er aftalt, at ansættelse sker i ”hele banken“, som du skriver. Uanset at det måtte være aftalt, at man arbejder i hele banken, vil en flytning fra en filial til en anden skulle vurderes konkret med henblik på at få afklaret, om flytningen indebærer en væsentlig ændring af ansættelsesforholdet eller ej.

Hvis en flytning til en anden filial er en væsent-

50

Finans juni 2009

lig ændring, skal flytningen varsles med et varsel, der svarer til ens individuelle opsigelsesvarsel – og man vil kunne betragte sig som opsagt, hvis man ikke kan acceptere ændringen. I dit tilfælde vil en meddelelse om flytning til en filial på Sjælland være en væsentlig ændring, som altså skal varsles.

Hvis du ikke kan/vil flytte, vil du kunne betragte dig som opsagt og fratræde efter udløbet af varslet. Hvis du bliver mødt med et krav om flytning til en anden filial (også hvis det måtte være en filial tættere på din bopæl), vil jeg anbefale, at du kontakter din tillidsmand/kreds eller Finansforbundet for at få vurderet den varslede ændrings væsentlighed, inden du meddeler banken din beslutning.

Med venlig hilsen Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Supplerende dagpenge Kan jeg få en gennemgang af reglerne for at få supplerende dagpenge? Jeg troede, at denne mulighed var blevet afskaffet, men min nabo siger, at hun har fået en ny kollega, som arbejder på nedsat tid og får suppleret op fra a-kassen.

Svar: Muligheden for at få supplerende dagpenge eksisterer fortsat, dog med visse stramninger, som trådte i kraft sidste år.

Når man er på supplerende dagpenge, betragtes man som ledig, og man skal derfor følge de samme regler, som om man var på fulde dagpenge. Det vil sige, at man skal være tilmeldt jobcentret, stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktivt jobsøgende.

Man skal møde op til de samtaler, som både a-kassen og jobcentret indkalder til, og man skal overholde den plan for jobsøgning, som man aftaler med sin a-kasse.

Man må ikke være bundet af et opsigelsesvarsel, hvilket betyder, at man skal have en frigørelsesattest. Frigørelsesattesten er en erklæring, hvori arbejdsgiveren giver afkald på det opsigelsesvarsel, medarbejderen har. Det betyder, at arbejdsgiveren skal være indforstået med, at medarbejderen kan fratræde jobbet med dags varsel, og arbejdstageren skal også være indstillet på at tiltræde i et nyt job med 1 dags varsel.

Man kan så få supplerende dagpenge i op til 30 uger inden for 104 uger, og kun hvis arbejdstiden er maks. 29,6 timer om ugen.

Retten til de supplerende dagpenge afgøres konkret af a-kassen, derfor er det en god idé at kontakte sin a-kasse for at få en konkret vurdering.

Venlig hilsen T. S.

Med venlig hilsen Cristina Puig Petersen FTF-A Kontakten i Finansforbundet

spørgehjørnet

Bente Kjær Koch, advokatfuldmægtig

Fyring under graviditet Jeg er ansat i et pengeinstitut og gravid med forventet fødsel midt i juli 2009. Der er desværre sket det, at der er varslet afskedigelser i virksomheden, og jeg er nu bekymret for, om jeg bliver opsagt. Jeg mener jo at blive ramt dobbelt, da det i givet fald vil gå ud over min barselsorlov. Hvad kan Finansforbundet gøre?

blevet indgivet en konkursbegæring mod ejendomsmæglervirksomheden. Jeg blev ligeledes orienteret om, at jeg ikke skulle forvente at få den løn, som jeg måtte have til gode.

Eftersom jeg har regninger, som skal betales, kan jeg ikke undvære min månedsløn. Kan jeg i stedet søge om dagpenge fra a-kassen/ FTF-A?

Bodil Rheder FTF-A Kontakten

Med venlig hilsen Med venlig hilsen

B. Sørensen

Ulla Nøørdahl

Svar: Skulle det ske at du bliver opsagt, vil jeg anbefale dig – som altid – at tale med os om årsagen til opsigelsen. Da du er gravid, er du beskyttet af Ligebehandlingsloven, og arbejds­giver skal her bevise, at opsigelsen ikke skyldes graviditet.

Herudover har du en ekstra beskyttelse i Standardoverenskomsten § 93 stk. 2, der siger, at du ikke kan afskediges af virksomheden de sidste 3 måneder før forventet fødsel, medmindre der foreligger forhold, som fra din side berettiger en bortvisning.

Så kontakt os endelig, hvis du skulle blive opsagt, så vi kan vurdere opsigelsen.

Venlig hilsen Bente Kjær Koch, advokatfuldmægtig

Dagpenge som lån Jeg har i næsten fem år været ansat hos en ejendomsmægler. Da jeg mødte op på arbejdet i dag, blev jeg orienteret om, at der var

Svar: Når din arbejdsgiver er gået konkurs eller ophørt og insolvent, er det Lønmodtagernes Garantifond (LG), som kan hjælpe dig, hvis du for eksempel har løn og feriepenge til gode.

Mens sagen er under behandling hos LG, har du mulighed for at søge om dagpenge som lån i a-kassen/FTF-A.

Ansøgning om dagpenge som lån er først og fremmest betinget af følgende: 1) at virksomheden er gået konkurs, 2) at der er blevet anmeldt et krav over for LG, 3) at kravet over for LG overdrages til FTF-A. Da LG-sager/sager om dagpenge som lån skal behandles efter de almindelige regler for udbetaling af dagpenge, er det vigtigt, at du er tilmeldt jobcenteret som værende ledig og til rådighed for arbejdsmarkedet samt søger arbejde i låneperioden.

Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Cristina Puig Petersen FTF-A Kontakten

Venlig hilsen Bodil Rheder FTF-A Kontakten i Finansforbundet

Finans juni 2009

51

a jour overblik over rejseforsikringer Den offentlige rejsesygesikring dækker langt mindre end tidligere, og det har medført en stor interesse for rejseforsikringer. Det er for alvor gået op for danskerne, at de skal have styr på forsikringen, når de skal ud at rejse, siger Finansforbundet pensionsog forsikringsrådgiver Claus Jens Hansen.

De nye regler for den offentlige rejsesygesikring betyder, at du altid skal tjekke, om du er ordentligt forsikret, når du skal på ferie.

På finansforbundet.dk kan du via rejseforsikringsmåleren få et hurtigt og klart ­overblik over, hvilke forsikringer du har brug for, når du skal ud at rejse og læse om de forskellige forsikringer. Du har også mulighed for at beregne prisen på forsikringen, og bestille et tilbud via hjemmesiden.

meddelelser nyheder servicetilbud

Tættere kontakt mellem medlem og forbund Det nye politiske ansvarsområde i Finansforbundet; Medlem og Forbund, som beskæftiger sig med medlemmer og tillidsvalgte og relationerne mellem dem, har sat navne på de politisk ansvarlige og fagligt ansvarlige for udvalgte medlemsgrupper af forbundet.

I ansvarsområdet Medlem og Forbund arbejder man blandt andet med at hverve flere medlemmer til Finansforbundet.

”Vi har undersøgelser blandt ikke-medlemmer på flere store virksomheder, som viser, at mange egentlig gerne vil være medlem af Finansforbundet, hvis de får en konkret henvendelse eller opfordring til det“, siger Kristian Bengaard, der er politisk ansvarlig for Medlem og Forbund.

Selvom Finansforbundets medlemstal er steget støt de seneste par år til rekordhøje 54.668 ved årsskiftet, er organisationsprocenten faldet, så lidt under

Medlemsgruppe

Politisk ansvar for det løbende arbejde

Fagperson i sekretariatet

Ledere

Ole Skov osk@sparnord.dk

Lone Petersen lp@finansforbundet.dk

Unge

Steen Lund steeo@danskekreds.dk

Mette Søndergaard mes@finansforbundet.dk

Servece/teknikere

Peter Mollerup peter.mollerup@tryg.dk

Mette Søndergaard mes@finansforbundet.dk

Ledige

Niels Jørgen Ellegaard niels@kredssyd.dk

Steen Jensen sj@finansforbundet.dk

Seniorer

Kristian Bengaard krb@nykredit.dk

Linda Munch lm@finansforbundet.dk

Akademikere

Steen Lund Olsen steeo@danskekreds.dk

Mette Søndergaard mes@finansforbundet.dk

52

Finans juni 2009

80 procent af medarbejderne i sektoren i dag er medlemmer af Finansforbundet. Men det håber man at kunne rette op på i det kommende år med en øget hverveindsats. Her er tillidsmandens rolle helt central, da hun eller han er forbundets repræsentant tættest på medlemmerne. Du kan også som medlem hjælpe med at kontakte kolleger, som ikke er medlem, og bede dem om at kontakte en tillidsmand.

Tillidsmændene er også i fokus i det politiske arbejde i Medlem og Forbund. ”Til efteråret er der tillidsmandsvalg på arbejdspladserne, og her håber vi med målrettede kampagner at kunne få valgt endnu flere tillidsmænd end ved sidste valg for halvandet år siden. Vi har desværre stadigvæk en del arbejdspladser uden en tillidsmand“, fortæller Kristian Bengaard.

I forbindelse med tillidsmandsvalget skal der også vælges sikkerhedsrepræsentanter, og her er der også behov for et stort benarbejde for at få flere medlemmer gjort interesserede i at blive valgt til sikkerhedsrepræsentant.

Ansvarsområdet Medlem og Forbund arbejder også med at understøtte MAB'ere (medarbejdervalgte i bestyrelserne), hvor finanskrisen virkeligt har sat fokus på denne gruppes rolle.

Ledige og seniorer Netværk Nordjylland

Arranger eventuelt fællestransport.

Tid: Torsdag, den 25. juni kl. 13.30.

Sted: KunstCentret Silkeborg Bad, Gjessøvej 40, Silkeborg Pris: Gratis Frist: 18. juni Tilmelding: Bente Randrup, Vasen 10, 7500 Holstebro

tlf..: 9742 9811/ 2521 4345

( bedst kl. 17-18 ) mail: Bente@vasenti.dk

Sommerudflugt til Svinkløv Vi skal nyde den dejlige natur i området omkring Fosdalen og Svinkløv, hvor vi går en tur sammen med en naturvejleder.

Frokosten serveres på Svinkløv Badehotel. Vi slutter på Harmonikamuseet, hvor vi får eftermiddagskaffe, alt imens en spillemand giver et nummer på sin harmonika. Forventet hjemkomst sidst på eftermiddagen. Der er mulighed for at støde til ved Naturcenter Fosdalen. Transport med turistbus eller i privatbil afhængig af antal tilmeldte.

Seniorgruppen, Ribe

Se evt. http://www.svinkloev-badehotel.dk

Sommerspil i Varde Vi mødes i Pavillonen på Hotel Arnbjerg til middag/buffet og kaffe. Derefter skal vi se ”Skønheden og Udyret – Beauty and the Beast“.

Tid: Onsdag d. 24. juni klokken 9.00.

Sted: Kunstmuseet i Aalborg.

Pris: Gratis.

Frist: Torsdag den 11. juni.

Tilmelding: Susanne Skov, Finansforbundet, ss@finansforbundet.dk eller telefon 3296 4600.

Tid: Sted:

8. juli klokken 17.30.

Hotel Arnbjerg i Varde, Pavillonen.

Drikkevarer bestilles – for egen regning – og vi er klar til at spise klokken 18.

Klokken 20 starter forestillingen.

Pris: Medlem: 100 kroner – Ledsager: 300 kroner.

Reg.nr. 2430 Kontonr.: 6266 790 293.

Frist: 15. juni .

Tilmelding: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe.

(Træffes ikke i perioden 26/6 til 5/7).

E-mail: midtfenner@stofanet.dk.

Oplys medlemsnummer, mail-adresse, telefonnummer og by ved tilmelding. Praktiske spørgsmål eller eventuelle afbud (så tidligt som muligt) til: Birgit Davids, tlf. 9815 5804/2423 0269 eller mail bdavids@gvdnet.dk.

Lone Rasmussen, tlf. 9818 8610/5189 4544 eller mail: naturligvis@privat.dk.

Netværk Midtjylland

”Kør selv tur“ til Silkeborg Vi mødes ved KunstCentret Silkeborg Bad som har til huse i helt unikke omgivelser i de tidligere kurbygninger tæt ved Ørnsø.

I løbet af året vises skiftende udstillinger og samtidskunst fra ind- og udland. I denne periode vises udvalgte fotografiske arbejder af Tune Andersen, der ofte med sit fokus på kroppen og sin realisme giver urovækkende og provokerende tolkninger af livet, som det også er.

Derefter bevæger vi os gennem den smukke Silkeborg by og samles kl. 17.30 ved Gl. Skovridergård, Marienlundvej 36 til en let anretning.

Golfintroduktion Golf er blevet en meget populær sport ikke mindst for seniorer, så derfor vil vi gerne invitere interesserede medlemmer, som kunne tænke sig at høre om spillet og også få lov til at prøve at svinge golfkøllen.

Tid: Sted: Pris:

16. juni klokken 14.

Sønderjyllands Golfklub, Golfbanevej 3, 6360 Tinglev.

50 kroner per deltager.

Seniorgruppen Ringkøbing Sommerudflugt til Fanø, 17. juni

Seniorgruppen Ribe Sommerspil i Varde, 8. juli

Seniorgruppen Roskilde Sommertur til Fuglsang Herregaard, 17. juni

Seniorgruppen Sønderjylland Golfintroduktion, 16. juni

Netværk Midtjylland ”Kør selv tur” til Silkeborg, 25. juni

Seniorgruppen, Ringkøbing

Sommerudflugt til Fanø Morgenkaffe serveres klokken 10.00. Færgeoverfart fra Esbjerg cirka 11.30. Bytur i Nordby. Frokost på Fanø Bad klokken 13.00. Strandkørsel mod Sønderho med drageflyvning. Guidet bytur i Sønderho og besøg i Hannes Hus. Eftermiddagskaffe. Besøg Victorias Palace. Færge mod Esbjerg klokken 18.30. Aftensmad cirka 19.15. Hjemkomst Herning klokken 20.45 og Holstebro klokken 21.15.

Tid: Sted:

Onsdag 17. juni.

Start Holstebro – fra parkeringspladsen ved Kvickly Xtra – bussen kører klokken 8.00.

Opsamling i Herning - fra Markedspladsen – bussen kører klokken 8.45.

Pris: Gratis – dog drikkevarer for egen regning.

Frist: 12. juni.

Tilmelding: Else Marie Møller. E-mail: emc@kabelmail.dk.

Bemærkninger: Tilmelding telefon 40472660 bedst 9-10.

Du kan kontakte os i bussen på samme nummer. Begrænset deltagerantal, derfor efter ”først til mølle-princippet“.

Næste arrangement: 26. august - besøg hos TV/Midt-Vest.

Seniorgruppen, Sønderjylland

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Netværk Nordjylland Sommerudflugt til Svinkløv, 24. juni

Frist: 11. juni.

Tilmelding: Einer Ross Rasmussen, Grønningen 19,

6230 Rødekro.

E-mail: aros@webspeed.dk.

Seniorgruppen, Roskilde

Sommertur til Fuglsang Herregaard Turen går gennem Sydsjælland til det skønne Fuglsang, hvor vi kan nyde parken, inden vi indtager buffet i cafeen. Herefter er der rundvisning. Turen går derefter til en cafe, hvor vi får kaffe, og når vi er færdige, går turen hjemad.

Tid: Sted:

Onsdag 17. juni.

Hyrdehøjcenteret i Roskilde klokken 8.30 - Solrød Station klokken 9.00. Hjemkomst cirka klokken 19.30.

Pris: Medlemmer gratis, ledsager 350 kroner.

Kontonummer: 3131-3191551273.

Frist: Fredag den 12. juni.

Tilmelding: Birgit Cady Larsen, Irishaven 2, 4070 Kirke Hyllinge. E-mail: birgit_cady@pc.dk.

Bemærkninger: NB: Begrænset deltagerantal. Ledsagere er velkomne i det omfang, der er plads. Husk, talon skal indsendes med tydelig navn, adresse og telefonnummer.

Seniorgruppen, Vestsjælland

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Teatertur til Folketeatret Vi skal ind til Folketeatret i København og se et nyt stykke, der hedder ”Skrump“, som er skrevet af Flemming Jensen – se eventuelt nærmere på www.folketeatret.dk

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse:

Tid:

Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Onsdag den 23. september.

Bemærk venligst, at denne teatertur erstatter den tidligere annoncerede tur til Menstrup den 30. oktober 2009.

Yderligere oplysninger og tilmelding kommer i augustnummeret af Finans.

Finans juni 2009

53

ftf-a Frivillig udbetaling af SP-opsparing I forbindelse med skatteforliget er det aftalt, at alle, der har indbetalt det særlige pensionsbidrag, kan få det udbetalt. FTF-A kan oplyse, at udbetalingen ikke medfører fradrag i arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn.

Læs mere om SP på ATP’s hjemmeside www.atp.dk

medlemsservice For 8 kroner om dagen kan du sikre dig dagpengene Som regel skal man have været medlem af en a-kasse i 1 år, før man optjener ret til dagpenge.

Som finansøkonom og finanselev kan du melde dig ind i FTF-A senest 14 dage efter endt uddannelse og opnå en række særlige rettigheder.

en del af finansøkonomuddannelsen. Melder du dig først ind efter ansættelsesperioden som trainee, skal du opfylde de almindelige regler for at opnå dagpengeret, dvs. 1 års medlemskab og 1 års arbejde.

Hvad kan du få Husk 14 dages-fristen!

Din uddannelse er færdig, den dag du har bestået den sidste eksamen og fået alle dine karakterer, eller datoen for udstedelsen af dit eksamensbevis. 14 dages-fristen kan tælles fra begge dage. Du kan nemt blive meldt ind i FTF-A på www.ftf-a.dk.

Er du ved at uddanne dig som finansøkonom og bliver ansat som trainee, skal du huske at melde dig ind senest 14 dage efter endt finansøkonomuddannelse, fordi ansættelsesperioden som trainee ikke er

Arbejde i Danmark – bopæl i Sverige Så længe du er i arbejde, skal du være arbejdsløshedsforsikret i det land, hvor du arbejder.

Hvis du arbejder i Danmark og bor i for eksempel Sverige, og du vender hjem til Sverige hver dag eller mindst én gang om ugen, er du ”grænsearbejder“, og så skal du være arbejdsløshedsforsikret i Danmark.

Som udgangspunkt er det den svenske a-kasse/ bopælslandet, som skal udbetale dagpenge, hvis du bliver ledig efter at have arbejdet i Danmark.

Hvis du kun bliver delvist eller periodisk ledig, kan du dog få udbetalt ydelser fra Danmark/ beskæftigelseslandet. Det drejer sig om følgende ydelser:

54

Finans juni 2009

Hvis du overholder 14 dages-fristen, opnår du ret til dagpenge 1 måned efter endt uddannelse. Din dagpengesats svarer til 82 % af den maksimale dagpengesats, det vil sige 12.890 kroner om måneden før skat. Dagpengene udbetales bagud.

Som finanselev gælder det, at du har ret til ansættelse i 3 måneder efter endt elevtid. Bliver du ledig efter de 3 måneders ansættelse, kan du få 82 % af den maksimale dagpengesats. Er du ledig i mere end 4 måneder, kan du, på baggrund af de 3

• Supplerende dagpenge • Dagpenge under uddannelse (VEU-godtgørelse) • Feriedagpenge.

Fuldt ledig Bliver du fuldt ledig, overgår arbejdsløshedsforsikringen til bopælslandet/Sverige. Det vil sige, at det er den svenske a-kasse, som skal udbetale dagpenge/ydelser til dig. Derfor, skal du i tilfælde af fuld ledighed meldes ind i en svensk a-kasse. Hvis du får en attest E301 fra din danske a-kasse, kan du medregne dine forsikrings- og arbejdsperioder i Danmark.

Hvis du rejser hjem til Sverige/bopælslandet mindre end en gang om ugen, er du ”anden arbejds-

måneders ansættelse, få en højere dagpengesats.

Denne højere dagpengesats svarer til 100 %-satsen, eller 15.700 kroner om måneden.

Dagpengene fra FTF-A er uafhængige af, hvad du ejer og har af værdier, modsat gælder det for retten til at modtage kontanthjælp fra kommunen.

Hvad koster det Medlemskabet af FTF-A koster 373 kroner om måneden før skat. Det svarer til cirka 8 kroner om dagen efter skat. Vi opkræver kontingentet kvartalsvis og forud.

Besøg os på vores hjemmeside www.ftf-a.dk, og læs mere om vores mange medlemsfordele.

tager end grænsearbejder“. Hvis du er ”anden arbejdstager end grænsearbejder“, og bliver fuldt ledig, kan du selv vælge, om du vil have ydelserne udbetalt fra Danmark eller Sverige. Vælger du at få ydelser fra Danmark, skal du stå til rådighed for det danske arbejdsmarked. Du skal være tilmeldt et Jobcenter i Danmark, og du bliver sidestillet med ledige, der bor i Danmark.

Vær særligt opmærksom på: Hvis du skal meldes ud af FTF-A, fordi du skal forsikres i Sverige, kan du blive meldt ud fra den dag, hvor du er omfattet af den svenske forsikring, hvis vi modtager dokumentation på, at du er omfattet af den svenske forsikring.

fĂĽ din karriere pĂĽ rette kurs LĂŚs side 56

Finans juni 2009

55

finansjob

Stor efterspørgsel på karriererådgivning Hundredvis af medlemmer har den seneste tid udnyttet Finansforbundets tilbud om gratis og uvildig karriererådgivning. Fyrede bankfolk har fået hjælp til at søge job i andre brancher, nogle er blevet mere bevidste om deres eget potentiale, og andre har fået mod på at uddanne sig yderligere

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

56

Et gammelt ordsprog siger, at det er i nødens stund, man skal kende sine venner.

En moderne tilføjelse kunne være, og det er i krisetider, man skal bruge det fællesskab og den service, som ens fag­forening tilbyder.

Mange hundrede medlemmer har de seneste måneder gjort brug af Finansforbundets job- og karrierecenter finansjob.dk, som de er blevet opmærksomme på ved de orienteringsmøder, der har været holdt for afskedigede medlemmer. ”Vi arbejder for, at medlemmerne kan bevare deres markedsværdi.

Værktøjerne er blandt andet individuelle karriereudviklingssamtaler, vejledning om uddannelsesmuligheder, hjælp til CV og jobsøgning og en såkaldt Thomas’ Person Profil Analyse, som kan sige noget om personens styrker og be­-grænsninger“, fortæller arbejdsmarkedskonsulent Morten Knudsen Stick.

De seks konsulenter i teamet, Steen Jensen, Susanne Grantzau, Peter Weng, Søren Petersen, Jan Michael Lindgreen og Morten ­Knudsen Stick, hjælper medlemmerne til at skaffe sig et overblik over deres karriere. Udnytter du dit potentiale, kan dit jobindhold justeres, eller skal du helt skifte spor?

Derefter tilbyder de rådgivning om ansøgninger, CV og uddannelsesmuligheder. Nogle samtaler klares telefonisk, men ofte giver ­konsulenterne rådgivning ansigt til ansigt. ”Man kan godt sige, at vi laver en karriereguide for medlemmerne.

Ud fra en Thomas’ Person Profil Analyse identificeres den enkeltes styrker og begrænsninger. Derefter kan vi diskutere, om det er det rigtige sted, den pågældende er ­havnet jobmæssigt. Det er det ofte, men andre har behov for at komme videre og måske tage noget mere uddannelse“, ­forklarer Morten Knudsen Stick og henviser til jobportalen finansjob.dk, hvor karriererådgivningen er yderligere beskrevet.

”De fleste af de opsagte er godt klar over, at det for tiden er svært at finde andre job i sektoren. Derfor vælger mange at tage kurser og uddannelse. For eksempel er der en del, som tager kurser i regnskab, som de så kan bruge til at søge job i andre brancher“, siger Morten Knudsen Stick.

Andre vælger at læse fag på akademiuddannelsen i finansiel rådgivning, og man har faktisk mulighed for at videreuddanne sig på den såkaldte SVU-ordning (Statens Voksenuddannnelse), der giver den studerende et beløb svarende til dagpenge. Betingelsen er dog, at man begynder studiet, mens man er i opsigelsesperioden. Hvis man har ”glemt“ at melde sig ind i a-kassen og derfor står uden ­dagpenge efter en fyring, kan det også være en løsning at læse på SVU-ordningen.

Kurser i regnskab

Kontakt Susanne Skov ss@finansforbundet.dk 3266 1455,

Bankernes afskedigelse af over 1.500 bankfolk det seneste års tid har givet ekstra mange henvendelser til forbundets arbejdsmarkedskonsulenter.

hvis du ønsker en samtale med en af konsulenterne i

Finans juni 2009

Et par ugers ventetid Andre vælger at bruge deres afskedigelse som afsæt til at ­forfølge en drøm om at beskæftige sig med noget helt andet end finanssektoren.

Og de får også rådgivning af Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter. ”Rigtig mange af dem, vi er kommet i kontakt med på grund af afskedigelserne i sektoren, siger: ”Bare vi dog tidligere havde vidst, at vi kunne få karriererådgivning i fagforeningen“. Aldersmæssigt er det meget spredt, hvem der henvender sig for at få rådgivning, men der er nok en overvægt af folk i 40’erne og 50’erne“, fortæller Morten Knudsen Stick.

Efterspørgslen på karriererådgivning er så stor lige nu, at man må forvente en ventetid på cirka 14 dage, fra man henvender sig, til man kan få en individuel samtale – men telefonisk vender arbejdsmarkedskonsulenterne hurtigt tilbage. n

finansj­ ob.dk – dit job og karrierecenter.

finansjob

Finansforbundets team, der yder karriererådgivning. Fra venstre Morten Knudsen Stick, Susanne Grantzau,Søren Petersen, Steen Jensen, Jan Michael Lindgreen og Peter Weng.

Lidt af en redningsplanke Jette Brink, som blev opsagt fra sit job i marketing-afdelingen i Forstædernes Bank, er meget glad for den sparring og rådgivning, hun har fået fra Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulent, Susanne Grantzau. ”Susanne har været lidt af en redningsplanke for mig. Jeg havde et stort virvar af tanker inde i mit hoved omkring, hvad jeg skulle efter min opsigelse. Hun hjalp mig til at komme op i helikopteren og se tingene fra oven”, fortæller Jette Brink.

Hun har både været i telefonisk kontakt med Susanne Grantzau og har holdt flere individuelle møder, hvor hendes kompetencer og fremtidige jobønsker har været på dagsordenen. Forinden havde hun på finansjob.dk fået lavet en personprofil, som var udgangspunkt for dialogen.

”Jeg er blevet afklaret om, at jeg også vil arbejde med marketing fremover, og derfor søger jeg job inden for dette område, selvom det kan være svært at finde noget her under finanskrisen”, siger Jette Brink, der især er begejstret for den form af coaching, som rådgivningen har haft. ”Jeg troede, at hun (Susanne Grantzau, red.) skulle give mig svarene på, hvor jeg skulle bevæge mig hen. Men det skulle jeg i virkeligheden selv”, smiler hun.

Det var en tillidsmand i Forstædernes Bank, som gjorde hende opmærksom på, at hun kunne få karriererådgivning i Finansforbundet. Et tilbud, hun er meget glad for at have benyttet. ”Jeg havde ikke forventet, at Finansforbundet havde disse kompetencer at tilbyde medlemmerne”, siger Jette Brink.

Finans juni 2009

57

finansjob

Døren til Europa er åben Akademiuddannelsen i finansiel rådgivning har fået en europæisk blåstempling, som betyder, at færdiguddannede kan virke som rådgivere i flere europæiske lande.

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, glæder sig over den nye certificering, som han også ser nationale fordele i Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk

Til sommer kan 300 nyuddannede finansielle rådgivere rejse ud med deres akademiuddannelse. Det sker, efter at akademiuddannelse i finansiel rådgivning er blevet EFPA-certificeret. For de danske akademiuddannede i finansiel rådgivning betyder den europæiske blåstempling af uddannelsen, at det nu bliver nemmere at dokumentere sit danske uddannelsesniveau i 11 EFPA-certificerede lande i Europa, som blandt andet tæller lande som England, Frankrig, Tyskland, Spanien og Polen.

Certificeringen gælder også omvendt, så englændere og franskmænd med en certificeret EFPA-uddannelse får lettere adgang til den finansielle sektor i Danmark. Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, glæder sig over akkrediteringen af akademiuddannelsen, som Finansforbundet og Finansrådet har arbejdet adskillige år på at opnå. Han ser både et internationalt og nationalt perspektiv i akkrediteringen. ”Det er enormt stærkt og rart at få en europæisk anerkendelse af det niveau, som vores uddannelse er på. Nationalt er timingen også rigtig god.

Herhjemme har der været debat om behovet for en regulering, og her er det

oplagt at tage udgangspunkt i den akkrediterede akademiuddannelse i finansiel rådgivning, fordi det er det niveau, som bliver anvendt i den øvrige del af det finansielle marked i Europa“, siger Michael Budolfsen.

Danmark er det første nordiske land, som bliver en del af det europæiske certificeringssystem, men Michael Budolfsen håber, de nordiske lande snart følger trop. Ifølge næstformanden er de mest oplagte lande Norge og Finland, fordi deres centralt koordinerede uddannelsessystem minder meget om det danske, i modsætning til det svenske uddannelsessystem, som regionalt er præget af forskellige uddannelsesudbydere.

Herhjemme har de danske banker kunnet se en fordel i certificeringen, efter de har bevæget sig uden for landets grænser. ”Danske Bank fik øjnene op for en europæisk certificering, da banken købte banker i Irland. I Irland har man ligesom i England krav om certificering, når det gælder ansatte i den finansielle sektor. Det gav derfor god mening for banken at arbejde for en europæisk certificering, hvis banken ville anvende sin arbejdsstyrke mere fleksibelt“, siger Michael Budolfsen. n

SIDDER DU I DRØMMEJOBBET…ELLER? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

WWW.FINANSJOB.DK – DIT JOB OG KARRIERECENTER

FORÅRSFORGLEMMELSER Glem alt om finanskrise. Nyd foråret og lad Carlos være din jobagent.

Hvorfor sidde derhjemme og svede tran med blikket rettet stift mod pc-skærmen i håbet om, at der snart dukker et spændende job op hos BEC? Var det ikke en bedre idé at lade jobagenten Carlos holde øje for dig, så du i stedet kunne stikke udenfor og nyde det danske forår?

Det eneste, du behøver at gøre, er at oprette en profil på www.bec.dk/jobagent – så ordner Carlos resten.

Så snart vi har en ledig stilling, der matcher dine ønsker, får du direkte besked. Meget nemmere kan det vel ikke blive?

Op af stolen, ud af døren, og nyd det gode vejr, mens Carlos tager sig af jobsøgningen.

Don’t call him.

He’ll call you…

Roskilde & Herning l 46 38 24 00 l www.bec.dk BEC – Bankernes EDB Central – er et it-hus for virksomheder i den finansielle sektor. Vi er over 900 ansatte.

97 % af os er tilfredse eller meget tilfredse med BEC som arbejdsplads, og 82 % vil anbefale andre at søge job i BEC.

BEC

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

'41 4VOEIFETTJLSJOH ° OlS EFU WJSLFMJH H MEFS

7 MH '41 4VOEIFETTJLSJOH ° IWJT EV WJM IVSUJHFSF WJEFSF .FE '41 4VOEIFETTJLSJOH CFTUFNNFS EV TFMW IWPS PH IWPSOlS EV WJM CFIBOEMFT FGUFS FO TLBEF %V GlS OFNMJH EJSFLUF BEHBOH UJM CFIBOEMJOH Ql QSJWBUIPTQJUBM FMMFS IPT QSJWBUF CFIBOEMFSF 7PSFT TBHT CFIBOEMFSF TQBSFS EJH PHTl GPS WFOUFUJE 'PS IPT PT LPNNFS TZHEPNTCFIBOEMJOH G S TBHTCFIBOEMJOH .FE EJO '41 4VOEIFETTJLSJOH GlS EV IVSUJH WJTIFE PH MJOESJOH IWJT EV IBS POEU FU TUFE %V LBO CMBOEU BOEFU Gl CFIBOEMJOH IPT FO GZTJPUFSBQFVU FMMFS LJSPQSBLUPS IWJT EV IBS TNFSUFS J NVTLMFS PH MFE 7J IBS BGUBMFS NFE QSPGFTTJPOFMMF CFIBOEMFSF PWFS IFMF MBOEFU 7J GlS EJH WJEFSF J M CFU BG Gl EBHF PH J NBOHF UJMG MEF TBNNF EBH '41 QBTTFS JLLF LVO Ql EJOF QFOHF WJ QBTTFS PHTl Ql EJH - T NFSF PN EJOF GPSEFMF Ql XXX GTQ EL