Magasinet Finans nr. 6/2010

Finansforbundets magasin nr. 6, 2010

en ny type bankrøver

It-kriminelle fra især Østeuropa har stjålet over 18 millioner kroner fra danske netbanker siden 2006. Læs side 14

www.bankpension.dk

Du behøver ikke være bankansat for at få klar besked om pension Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn. Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du er revisor, forsikringsmægler eller på anden måde tilknyttet finanssektoren.

Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du hos os får den samme pensionsrådgivning som din bankrådgiver, du slipper for at betale gebyrer, og du får del i vores overskud.

Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 14 32 09, og få svaret.

indhold 12 Kampen mod de nye bankrøvere

I T-kriminelle har stjålet over 18 millioner kroner fra danske netbanker de seneste fire år, men indførelsen af NemID gør nu netbankerne endnu sikrere

20 En god chef bryder reglerne

28

Bankgiganter på skrump

vis man er en rigtig dygtig chef ved man ifølge den svenske ledelsesH forsker Lotte Snickare hvornår, man ikke skal følge reglerne

22 med livet som indsats

orte Holm er ramt af posttraumatisk stressbelastning efter, at hun ikke D færre end syv gange har stået over for en bankrøver

28 Bankgiganter på skrump

ankverdenens struktur trænger ifølge Bank of Englands B næstkommanderende til en rodbehandling

34 TEMA: Det grænseløse arbejde

obile bredbånd giver medarbejdere mulighed for at arbejde når M som helst og hvor som helst. Den fleksibilitet kan både være dejlig og fru-strerende, for hvor går grænsen mellem privatliv og arbejdsliv?

46 forbundet hjælper roskilde bank

F inansforbundet skal yde kompetenceafklaring og rådgivning om uddannelse til Roskilde Banks medarbejdere

48 Dyrk dine kolleger

Tema: deT grænseløse arbejde

34-43

ociale arrangementer er med til at fastholde medarbejdere på S arbejdspladsen. Læs hvordan kollegerne dyrker hinanden i fire forskellige virksomheder

54 Ingen køber hele fisk

00 akademikere i den finansielle sektor deltog i Finansforbundets 1 gå hjem-møde om finanskrisen

det faste 4-13

dyrk dine kolleger

48

Nyheder

7

leder

44-45

globalt

53

finanskronit

56

spørgehjørnet

58

bankhistorie

60

Ajour – meddelelser og medlemstilbud

61

arrangementer for ledige og seniorer

62-64

Finansjob – nyt om job og karriere

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 6, maj 2010. Næste nummer fredag fredag 6. august2010• Udgiver: Finans­ forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten ­Jørgensen (ansv, redaktør), ­cjo@finans­forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Jens Sillesen (DJ), jsi@finansforbundet.dk•Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk • Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest fredag 25. Juni. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium

Finans juni 2010

3

Nyheder

❜

vi er ikke i færd med at skrive nekrolog over denne krise. Det, synes vi, er noget tidligt. Og vores opfattelser er, at vi i en længere periode vil se relativt tamme økonomiske væksttal, og det har en indflydelse på behovet for afskrivninger“.

Peter Straarup, ordførende direktør i Danske Bank til RB-Børsen

Nykredit slæbes i Arbejdsretten Nykredits beslutning om at sætte over 100 medarbejdere i det tidligere Forstædernes Bank ned i løn er et ulovligt kollektivt kampskridt, vurderer Finansforbundet, som nu vil have sagen ­prøvet ved Arbejdsretten. ”Vi har gentagne gange prøvet at få en løsning i stand med Nykredit, som dog ikke har villet samarbejde. Det er en principiel sag, og derfor har vi ingen anden mulighed end at få sagen prøvet i Arbejdsretten”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Nogle lønnedsættelser er allerede blevet iværksat af Nykredit, mens andre forventes at blive varslet inden for den nærmeste fremtid.

Finansforbundet kender ikke til lignende lønnedsættelser tidligere i finanssektoren og finder Nykredits adfærd helt uacceptabel. ”Sagen har sit udspring i nogle opkøbsbeslutninger, som har vist sig mere omkostningstunge end forventet for Nykredit. Det er beslutninger, der er taget på direktionsgangen, og vi kan ikke acceptere, at ledelsen nu vil kompensere ved at køre med grønthøsteren i lønningsposerne hos mere end 100 medarbejdere.

Det hænger simpelthen ikke sammen“, siger Kent Petersen. /CJO

4

Finans juni 2010

En helt ekstraordinær situation Finansforbundets formand Kent Petersen forklarer den nye overenskomst Hvad kommer en forlængelse af overenskomsterne til at betyde for mig? ”Standard- og virksomhedsoverenskomsternes regler bliver uforandrede endnu et år, og du får en generel lønstigning pr. 1. april 2011 på 1,07 procent. Lønstigningen pr. 1. juli 2010, som blev aftalt ved OK2008, ændres ikke. Assurandørers lokale lønaftaler berøres ikke direkte af forlængelsen. Den centrale rammeoverenskomst forlænges et år, med en forhøjelse af rammeoverenskomstens minimumslønninger 1. april 2011 til henholdsvis 323.500 og 278.000 kroner.

Vil Finansforbundet satse på etårige aftaler fremover? ”Nej, det vil vi ikke. Der er tale om en helt ekstraordinær situation. Og der er grænser for, hvor længe vi kan undlade at tilpasse overenskomsterne til udviklingen”.

Hvad er fordelene ved en forlængelse af overenskomsterne pt.? ”Med finanskrise, bankpakker og lovgivningspres er sektoren, og dermed medlemmerne, i en udsat situation. Ved at forlænge overenskomsterne, giver vi både virksomheder og medlemmer ro i yderligere et år – i forhold til dette“.

Hvilken betydning får forlængelsen af overenskomsterne for næste overenskomst? ”Med forlængelsen bliver overenskomsterne fra 2008 reelt til 4-årige overenskomster. Det vil givetvis forøge behovet for ændringer i både standard- og virksomhedsoverenskomster. For det er jo vigtigt, at overenskomsterne afspejler virkeligheden – som hele tiden er under udvikling.

Hvorfor har medlemmerne ikke fået mere information på forhånd? ”Denne forhandling er kommet i stand i løbet af meget kort tid. Og det har indtil det sidste været uvist, først om forhandlingen blev til noget, og dernæst om det ville være muligt at blive enige om en forlængelse. Vi har ikke ønsket, at denne usikkerhed blev et diskussionsemne blandt medlemmerne og andre. Et af for­målene med denne forhandling var netop, at skabe ro i og om sektoren“.

nyheder

ny overenskomst for et år Den nye overenskomst, der træder i kraft allerede fra 1. april 2011, giver en generel lønstigning på 1,07 procent

Foto: Jasper Carlberg

Natten til fredag den 28. maj blev der indgået et historisk forlig mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet om en ny overenskomst. Aldrig før er en overenskomst forhandlet så hurtigt på plads, og det er da også kun lønrammen og kommissorier for to udvalg, der skal arbejde med arbejdstid og kompetence, der har været på forhandlingsbordet.

Forliget betyder, at der gives en generel lønstigning på 1,07 procent fra 1. april 2011.

De usikre vilkår for landets og sektorens økonomi motiverede både arbejdsgivere og Finansforbundet til at sikre ro og forudsigelighed på lønsiden i det kommende år, hvor der kan dukke rigeligt med overraskelser op i form af nationale og internationale reguleringer og afgifter.

Også virksomhedsoverenskomsterne forlænges et år. ”Vi håber, vi på den måde kan være med til at sikre fornuftige og stabile arbejdsvilkår“, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Op til de næste overenskomstforhandlinger, der altså starter allerede om et år, skal arbejdstidsbestemmelserne have et grundigt gennemsyn. De er blevet uoverskuelige, komplicerede og passer ikke i alle tilfælde med virkeligheden og den forventede fremtid.

Også kompetenceudviklingen i sektoren skal undersøges. ”Vi har nogle glimrende overenskomstbestemmelser om ret til uddannelse. Men der er tilsyneladende store grupper af medarbejdere, der kun får/tager ganske lidt uddannelse. Der er behov for, at vi analyserer behovet for og brugen af efter- og videre­- uddannelse i sektoren og vurderer, om over­- enskomsterne skal ændres for at blive endnu mere motiverende for at øge kompetencerne“, siger Kent Petersen.

Medlemmerne, der har svaret på medlemsundersøgelse OK 2010, har ikke gjort det forgæves. Svarene vil blive brugt ved de ovenstående udvalgsarbejder og til forhandlingen i 2012.

Finansforbundets repræsentantskab mødes mandag 7. juni for at drøfte det indgåede overenskomstforlig. Tirsdag 8. og onsdag 9. juni er der arrangeret tillidsmandsmøder over hele landet, og medlemmer vil fra torsdag den 10. juni og nogle få dage frem modtage materiale fra deres tillidsmand eller et brev fra Finansforbundet med oplysninger om overenskomstforliget og en stemmeseddel til brug ved urafstemningen.

Stemmesedlen skal senest udfyldes og sendes til Finansforbundet fredag 25. juni. /ET Kent Petersen

Finans Finansapril juni 2010

5

nyheder

Bekymrende højt antal bankrøverier eu-støtte til københavnsk

finanscentrum CFIR – Copenhagen Finance IT Region – har efter indstilling fra Vækstforum Hovedstaden fået 18,7 millioner ­kroner fra EU’s regionalfond til at udvikle Danmarks styrkepositioner inden for blandt andet it-sikkerhed, brugervenlighed og mobile banking. CFIR, der har 14 uddannelsessteder, brancheorganisationer og fagforbund – heriblandt Finansforbundet – i ryggen, arbejder på at gøre Region Hovedstaden til Nordeuropas førende finansmetropol.

I årets første kvartal blev der begået 51 røverier mod de danske pengeinstitutter, hvilket er mere end en fordobling i forhold til sidste år og det højeste antal i syv år. Det høje antal bankrøverier bekymrer Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby. ”Det er frygteligt som bankansat at være udsat for røveri. Mange er alvorligt mærket af det i lang tid efter, og nogle bliver psykisk invalideret for resten af livet. Men det er også bekymrende for sektoren, at antallet af bankrøverier stiger så voldsomt på trods af, at man har indført mange kassefrie filialer de senere år, har indført tv-overvågning ved facader og indgangspartier og etableret forskellig tidslåse, som forsinker udbetaling af større beløb fra kassen“, siger Solveig Ørteby.

Finansrådet, som registrerer antallet af bankrøverier i tæt samarbejde med politiet, kan ikke umiddelbart forklare det øgede antal røverier i 2010.

Solveig Ørteby, som repræsenterer Finansforbundet i det sikringsudvalg under Finansrådet, som beskæftiger sig med forebyggelse af røverier, siger, at emnet bliver sat højest på dagsordenen på næste møde i udvalget. /CJO Læs også side 22-26

Arbejderbank er populær ”når nogen planlægger at anlægge en retssag mod os, så procederer vi ikke sagen i pressen. Det gør vi over for domstolene. Den tavshed giver selvfølgelig råderum for partsindlæg, som forstærker det imagemæssige billede af banken i negativ retning“.

Ander Dam, direktør i Jyske Bank, til Politiken

6

Finans juni 2010

Ifølge en ny undersøgelse af kundetilfredshed blandt ni større banker fra Analyseinstituttet Catinét får Arbejdernes Landsbank det bedste skudsmål. Andenpladsen ­indtages af Sydbank, og derefter kommer Spar Nord Bank, Jyske Bank og Lån & Spar Bank, skriver Ritzaus Bureau.

Catinét har spurgt 8.500 kunder. De har blandt andet svaret på, om de vil anbefale en bank til venner og bekendte, om bankens evne til at skabe værdi for kunderne, om man er tryg ved banken, og om man overvejer at skifte bank.

leder

vi har skabt ro omkring sektoren og rum for en solid og længerevarende aftale i 2012

en ansvarlig aftale Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

Det er til gavn for alle, at vi torsdag den 27. og fredag den 28. maj forhandlede en ansvarlig forlængelse af overenskomsten hjem for finanssektoren. Det giver både medarbejdere og virksomheder arbejdsro på kort sigt – og mulighed for at forhandle en fornuftig og længerevarende overenskomst under mere normale forhold i 2012.

At den finansielle sektor over en bred kam er præget af uro, er næppe nogen nyhed. Selvom meget peger på, at den værste krise er ved at løje af, findes der en lang række ubekendte i og omkring vores sektor. Udløb af bankpakke 1, mulig EU-lovgivning, et valg er måske på trapperne, og eventuelle nationale reguleringstiltag er blot nogle af de faktorer, der på nuværende tidspunkt skaber usikre rammer om vores arbejdspladser, løn- og ansættelsesvilkår.

Det er en situation, der gør det meget vanskeligt at forhandle overenskomst for både arbejdstagere og arbejdsgivere.

Vi har derfor også hurtigt kunnet blive enige med FA om, at et langtrukkent OK-forløb ikke er det, hverken vi som medarbejdere eller vores virksomheder i sektoren har brug for nu. Tværtimod har vi behov for at skabe ro om vores arbejdspladser og alle tage et medansvar for at få sektoren på sikker kurs igen. Derfor har det været vigtigt for os at vise ansvarlighed. Både over for sektoren samlet set, men så sandelig først og fremmest over for medarbejderne, der jo ofte er de første til at mærke konsekvenserne af rystelser i sektoren.

Derfor har vi i disse dage forhandlet en aftale i hus med FA, der forlænger vores nuværende overenskomst med et år, så den nu løber frem til marts 2012. Det er sket med en ansvarlig aftale fra begge parters side, hvor vi også hver især tager vores medansvar for sektoren og dens arbejdspladser.

Vi kunne tidligere på året i overenskomstmedlemsundersøgelsen se, at I som medarbejdere i sektoren udtrykte behov for ro, muligheden for flere hænder, og at vi viser hensyn over for jeres virksomheder. Det er et signal, som vi har kunnet efterkomme bedst muligt med den aftale, der er kommet i stand. Og jeres andre ønsker har vi nu tid til at arbejde seriøst med.

Vi har opnået en generel lønstigning, der sammen med de tre foregående år vedligeholder reallønnen tilfredsstillende.

Og vi har skabt ro omkring sektoren og rum for en solid og længerevarende aftale i 2012. n

Finans juni 2010

7

nyheder

netbankindbrud i Danmark Siden efteråret 2006, hvor det første netbankindbrud fandt sted, er det lykkedes it-kriminelle at stjæle sammenlagt 18,3 millioner kroner I efteråret 2006 så en ny type indbrud dagens lys. Her blev det første netbankindbrud begået i Danmark. Siden 2006 har angrebene udviklet sig og er i dag meget avancerede. I 2009 slap it-kriminelle af sted med 6,8 millioner kroner som følge af netbankindbrud i Danmark – det højeste beløb for et år. Beløbet dækker over 111 indbrud, hvoraf de 63 lykkedes. I de 48 tilfælde lykkedes det at stoppe pengeoverførslerne – fordi enten bankkunden eller banken opdagede de it-kriminelles forsøg i tide, så overførslerne kunne stoppes, inden de var gennemført.

Siden det første netbankindbrud i efteråret 2006 har Finansrådet registreret 633 indbrud indtil udgangen af 2009. I kun lidt under halvdelen – 303 tilfælde – lykkedes det for de ­it-kriminelle at stjæle sammenlagt 18,3 milli-

8

oner kroner. Det er bankerne, der dækker ­privatkundernes tab.

Et element i et netbankindbrud er, at de kriminelle lokker danskere til at agere muldyr for at få pengene ud af Danmark. ”Det foregår på den måde, at en dansk bankkunde får overført et beløb til sin konto, som vedkommende så hæver i kontanter og overfører gennem for eksempel Western Union eller Money Gram til et andet sted i verden”, forklarer Birgitte Mikkelsen, der er kontorchef i Finansrådet.

Muldyret beholder en lille procentdel af beløbet selv. ”Vi har flere eksempler på, at vågne bankmedarbejdere har forhindret et netbankindbrud i at blive gennemført. De kan se, at der for eksempel er blevet overført 40.000

kroner til kundens konto dagen forinden, og nu vil kunden hæve de 38.000 i kontanter“, siger Birgitte Mikkelsen og fortsætter: “Så gælder det om at trække vedkommende til side og forklare ham eller hende, at det er en kriminel handling, og at de kriminelle i den anden ende efter al sandsynlighed slipper, fordi det er umuligt at spore dem.

Mul­dyret kan man altid finde frem til via de elektroniske spor fra netbankoverførslen, og muldyret vil komme til at stå til regnskab for den kriminelle handling“, forklarer Birgitte Mikkelsen.

De oplysninger får som regel muldyret til at stoppe sin handling./MH

Læs også side 14-18

Bankdirektører risikerer fængsel

Lokalbanker går sammen

Hvis de 16 sigtede i den omfattende sag om kursmanipulering med aktier fra Vestjysk Bank og obligationer fra det krakkede ejendomsselskab Keops kendes skyldige, risikerer de ifølge professor i strafferet ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted ubetingede fængselsstraffe. ”Strafferammen for kursmanipulation er i sin almindelige form op til halvandet års fængsel, og så er der en grov ramme, der går op til fire års fængsel, hvis det er begået forsætligt. Mandatsvig har en strafferamme på op til otte års fængsel, Højesteret har sagt, at kursmanipulation er noget, der skal straffes med ubetinget fængsel”, siger Lars Bo Langsted til Dagbladet Børsen.

Blandt de sigtede er fire tidligere jyske bankdirektører: Jørn Balch Christensen fra Morsø Sparekasse, Ove F.H. Knudsen og Jacob Leth fra Sparekassen Kronjylland og Finn Strier Poulsen fra den krakkede EBH Bank. Desuden er den tidligere bestyrelsesformand for EBH Bank og EBH Fonden, Egon Korsbæk, også sigtet i sagen.

Bestyrelserne i Max Bank og Skælskør Bank har besluttet at stile efter en fusion, så de to sydsjællandske banker bliver til en samlet bank under navnet Max Bank. Staten, der ejer over halvdelen af Skælskør Bank, har tilkendegivet sin støtte til fusionen og vil få reduceret sin ejerandel i den nye fusionerede bank til 23 procent.

Max Bank har som udgangspunkt dobbelt størrelse af Skælskør Bank, og samlet beskæftiger de to banker i dag cirka 280 medarbejdere, mens summen af udlån, indlån og garantier udgør cirka 14,5 milliarder kroner.

Finans juni 2010

nyheder

58 procent arbejder over Arbejdstiden breder sig ind i fritiden, og medarbejderne identificerer sig stærkt med virksomhederne, viser rundspørge til 830 medlemmer af Finansforbundet

Overarbejde er et udbredt fænomen i finanssektoren. 58 procent arbejder mere end 37 timer om ugen, viser en trivselsrundspørge, som Finansforbundet har gennemført blandt 830 medlemmer i marts 2010. Og ikke nok med, at finansansatte arbejder meget over, de tænker også i uhyggelig grad på deres arbejde, når de har fri. 64 procent kan ikke lægge arbejdet fra sig, når de er hjemme, og det tager energi fra det øvrige liv. 15 procent siger, at arbejdet fylder så meget af tid og tanker, at det er et problem for den enkelte eller familien.

Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, er bekymret over tendensen. ”For et par år siden spåede fremtidsforskere, at vi var på vej ind i fritidssamfundet, hvor arbejdet kunne klares på tre-fire timer, og vi kunne bruge resten af tiden på at løbe på rulleskøjter og sidde på café. Ha! Aldrig har vi

arbejdet så meget, og aldrig har arbejdet i den grad været omdrejningspunkt i vore liv”, siger Solveig Ørteby og fortsætter: ”Vi skal til at passe på. Vi er på vej ind i ’fagre nye verden’, hvor vi har svært ved at vurdere de langsigtede konsekvenser. Forandringerne sker i en takt, som vi har svært ved at følge med i, og grænseløsheden har det med at tage mere, end den giver“.

Solveig Ørteby opfordrer til, at ”det grænseløse arbejde“ bliver sat på dagsordenen. ”Vi skal have en debat om, hvad der er i orden, og vi skal også have modet til at række hånden op og sige stop“, siger Finansforbundets næstformand.

Ifølge undersøgelsen identificerer de finansansatte sig i meget høj grad med arbejdspladsen. 41 procent tager i meget høj grad eller i høj grad arbejdspladsens problemer på sig som deres egne, og hele 77 procent angi-

ver, at de har fælles interesser med arbejdspladsen. ”I vores sektor er medarbejderne utroligt loyale, og identitetsfølelsen med virksom­ heden er kolossal. Arbejdsgiverne har haft vældig succes med at skabe en ’vi-følelse’.

Medarbejderne fungerer i virkeligheden som levende reklamesøjler. Selv i virksomheder på vej ned står medarbejderne trofaste på skuden og forsøger at holde den flydende. Denne grænseløse loyalitet er et problem i daglig­ dagen, fordi den giver et dårligt fundament for at sige stop og melde fra. Men den er sandelig også et problem for dem, der bliver fyret. Det er jo ikke bare deres arbejde, de mister, det er deres familie og deres identitet.

Så af mange grunde vil det være klogt at sætte nogle grænser“, mener Solveig Ørteby./ET Læs tema side 34-43

Foto: Jasper Carlberg

10

Finans juni 2010

Grønt lys til det nordiske marked – Det kræver sit at betale eller tage sig betalt i den nordiske region!

Som leverandør af betalingsløsninger siden 1972 har vi udviklet en unik ekspertise på dette område og kan levere løsninger til alle brancher.

Internetbetaling Callcenterbetaling Mobilbetaling Betalingsterminaler Fakturaservice Finansiering Inkasso Billing / rating

Besøg os på www.payex.dk for mere information. Du kan også ringe på telefon 33 12 10 30 eller sende en mail til sales@payex.dk

VI ER EKSPERTER I BETALINGER. Mellem virksomheder. Mellem mennesker. Mellem mennesker og virksomheder

KØBENHAVN, GÖTEBORG, STOCKHOLM, VISBY, OSLO, HELSINKI

nyheder

reformer frem for studehandler Finansforbundets formand Kent Petersen ærgrer sig over den manglende politiske vilje til at diskutere holdbare reformer på arbejdsmarkedet

Danmark trænger i høj grad til, at de folkevalgte på Christiansborg tør diskutere ubehagelige emner og større holdbarhedsreformer uden at skele til meningsmålinger og egen taburet. Det er for længst gjort nødvendigt af både den økonomiske og demografiske udvikling, mener Finansforbundets formand Kent Petersen. Han er langt fra imponeret af regeringen og Dansk Folkepartis genopretningsplan, der blandt andet halverer dagpengeperioden fra fire til to år – helt uden forudgående dialog med arbejdsmarkedets parter. ”Der er ikke noget i vejen med at diskutere reformer – heller ikke af dagpengesystemet.

Det vil vi faktisk gerne være med til. Men en halvering af dagpengeperioden uden at kompensere satserne eller opruste indsatsen for at få dagpengemodtagerne i arbejde er jo bare en politisk studehandel, der ikke skaffer nye

job og ikke gavner beskæftigelsen. I stedet er det dem, der i forvejen står på kanten af arbejdsmarkedet, der rammes ekstra hårdt.

Det er meget langt fra den sunde reformdiskussion af vores arbejdsmarked og vores velfærd, som der er brug for“, siger Kent Petersen.

Han peger på, at den såkaldte genopretningsplan slår dybe skår i det principielle sikkerhedselement i flexicurity. Virksomhederne har i Danmark relativt nemt ved at afskedige, mens medarbejderne kan forsikre sig mod arbejdsløshed i perioder. Når man fra politisk hold på den måde svækker sikkerhedselementet, flyttes ansvaret over på virksom­ hederne, som nu kan vente øget pres for godtgørelse ved fratrædelse – præcis det modsatte af kernen i den danske model og dermed på sigt også et slag mod fleksibiliteten.

” Oppositionens fælles økonomiske udspil ”En fair løsning“ var også fattigt på reformidéer, men her var det trods alt positivt at notere sig, at forslaget om længere arbejdstid skulle placeres, hvor det hører hjemme; nemlig i trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter. Vi tager gerne diskussionen om en mere fleksibel arbejdstid efter fornuftige modeller til gavn for både medarbejder og virksomhed – som eksempelvis timebank eller livsfasetænkningen, hvor arbejdstiden kan varieres efter behov på bestemte tidspunkter i livet med respekt for den enkeltes livssituation”, siger Kent Petersen og tilføjer:. ”Der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at tænke i nye baner, når det gælder den finansielle holdbarhed“.

Nyt charter om ansvarlighed De europæiske finansansatte organiseret i UNI Europe Finance er blevet enige om et charter for ansvarligt salg af finansielle produkter.

Charteret offentliggøres på en international konference i København den 10. juni, UNI Finance Forum on Sales & Advice, hvor Finansforbundet er vært. ”Med det nye charter ’Charter on responsible sales of financial products’ tager de finansansatte ansvar for dilemmaet omkring salg og rådgivning og siger fra over for virksomhedernes stigende salgspres. Nu er det

12

Finans juni 2010

op til virksomhederne at gå i dialog med de ansatte“, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen.

Formålet med charteret er at sikre en virksomhedskultur, der fremskynder ansvarligt salg, sikre et højt niveau af faglig kompetence og et godt arbejdsklima. Samtidig skal forbrugerne sikres finansielle produkter af høj kva­ litet og gennemsigtighed ved en løbende ­dialog omkring salg og rådgivning mellem virksomhederne, de ansatte og deres fagforeninger og evt. andre interessenter.

”Det er på tide, at den finansielle sektor tager ansvar og går i dialog for at sikre god rådgivning og gode produkter. Sektoren spiller en central rolle i økonomien, og det handler ikke bare om de finansielle institutioner selv. Sektoren har et ansvar for at sikre stabile markeder og for at understøtte den reelle økonomi til gavn for alle. En forudsætning for at leve op til det ansvar er god kunderådgivning og over en bred kam den bedste servicering af kunderne“, siger Michael Budolfsen. /ET

TAG KONTROL OVER DIN HVERDAG - og få tid til det, der betyder noget...

Kravene i dagligdagen strammes, og det bliver sværere at nå det hele.

Lederen har også travlt, og du må til en vis grad “lede dig selv”.

Derfor er det vigtigt for dig at kende dit udgangspunkt, vide hvem du er, og hvilke værdier der styrer dig. De styrer nemlig også din måde at arbejde på!

Deltag på kurset Selvledelse og tag kontrol over din hverdag - og få tid til det, der betyder noget...

Se mere på www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere.

Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

It-sikkerhed

Kampen mod de nye bankrøvere It-kriminelle bander fra fortrinsvis Østeuropa har haft held til at stjæle over 18 millioner kroner fra danske netbanker siden 2006, selvom Danmark internationalt er blandt de forreste, når det gælder it-sikkerhed. Fremover får de moderne bankrøvere endnu sværere ved at få adgang til netbankerne

Af Morten Hansen, freelancejournalist Fotos: Territoriium

I et lyst og venligt kontorlokale i de østlige egne af Letland sidder en lille gruppe mænd og arbejder målrettet og effektivt på at programmere et meget avanceret computerprogram. De er alle eksperter inden for deres specielle arbejdsfelt.

De opretter hjemmesider og programmerer avancerede computerprogrammer. Ved siden af sidder en kvinde. Hun er ved at formulere en tekst på perfekt dansk. Teksten skal sendes til en stor gruppe af e-mailadresser i Danmark. Adresserne har banden samlet sammen. Computerprogrammet er så avanceret, at det selv afviser reaktioner fra en computer, der ikke er placeret i Danmark.

Via en server, der er placeret i Rusland, derfra videre til en server i Tyskland, inden mailen krydser Atlanten for igennem en italiensk server at havne på tusindvis af pc’er rundt om i det ganske danske land.

Kun en lille procentdel af de mennesker, der modtager e-mailen, vil gå i fælden.

Nu er det bare at vente på respons. Der går kun nogle få minutter, inden den første ryger i fælden.

Programmet vil virke et stykke tid – indtil en dansk sikkerhedsekspert bliver opmærksom på dets eksistens og får lukket for adgangen.

En stor del – måske mere end halvdelen af mailene vil blive fanget i spamfiltre. Det betyder ikke så meget. Målet er at få adgang til et antal danske netbankkonti og med en hurtig manøvre stjæle penge og sende disse til et såkaldt muldyr, som typisk befinder sig i Danmark, og som bruges som mellemmand, så pengene kan trækkes ud af landet for eksempel via en anonym pengeoverførselstjeneste som Western Union.

14

Finans juni 2010

Ovenstående er en rekonstruktion af, hvordan it-kriminelle arbejder på at bryde ind i danskernes netbankkonti. Ifølge Peter Kruse, it-sikkerhedsekspert i firmaet CSIS, er det en meget realistisk beskrivelse.

Angreb med spionprogrammer “Vi ser oftere og oftere, at it-banderne laver nålestiksoperationer, at de går efter for eksempel 1.000 ­maskiner og trækker penge fra for eksempel 100 konti. De kan afgøre, hvem de vil angribe, for eksempel Danmark. Alle, der ikke er fra Danmark, bliver sorteret fra af programmet. Hvis mailen ender uden for Danmark, så bliver den ikke aktiveret“, forklarer Peter Kruse.

Det betyder, at antivirusprogrammerne kommer bagud, fordi ikke kender de skadelige koder. Så når it-banderne beslutter sig for at gå efter et andet geografisk område, så er sikkerhedsekperterne lidt på hælene.

Netbankindbruddene foregår oftest enten ved, at it-bander sender en mail, der indeholder en farlig fil, som installerer et spionprogram, uden at ejeren opdager det. Nogle gange indeholder mailen et link, som ejeren klikker på og kommer ind på en hjemmeside. Når hjemmesiden åbnes, installeres et spionprogram på computeren. Igen uden at ejeren opdager det.

Eller også benytter it-banderne det, der hedder et drive-by-angreb.

Det betyder, at banden får lagt et spionprogram på en hjemmeside, som automatisk bliver installeret, når en intetanende bruger åbner hjemmesiden fra sin computer. Det var tilfældet med den såkaldte

4,4 millioner netbanker i Danmark I januar 2010 var der registreret 4.073.453 private netbanker i Danmark. Dertil kommer 352.720 netbanker pĂĽ SE-nummer, det vil sige erhvervsaftaler. Samlet giver det 4.426.173 netbanker i Danmark.

âžź

Finans juni 2010

15

It-sikkerhed

➼ Patcher-bande, som voldte danske sikkerhedseksperter store problemer.

“Sandsynligvis holder denne bande til et sted i Rusland. De benytter sig af følgende fremgangsmåde: Patcher blev plantet ved såkaldte ­client-side drive-by-angreb. Det vil sige angreb, hvor en tilsyne­ladende uskadelig hjemmeside tilbyder scripts, som misbruger sårbarheder i browseren og populære programmer som for eksempel Adobe Reader, Adobe Flash eller Microsoft Office. Flere af de programmer, som misbruges, er typisk at finde på en præinstalleret pc købt i en hvilken som helst butik“, forklarer Peter Kruse.

Da infektionen i Danmark var på sit højeste, var mere end 10.000 computere inficeret med den skadelige virus. Stille og roligt lå den og samlede følsomme oplysninger ind. Under fem procent blev fanget.

Patcher-banden er aldrig blevet identificeret, afsløret eller dømt.

“De kan sådan set være i gang med et angreb lige nu, som vi bare ikke har opdaget“, siger Peter Kruse.

Dernæst skal det kriminelle forhold anmeldes til politiet, der har jurisdiktionen lokalt, hvor hackerne arbejder fra. Men som regel lader itbanderne trafikken gå igennem flere lande, og det betyder, at man skal igennem retsinstanser i de pågældende lande.

“Vi kan måske se, at den sidste station er et bestemt sted i Tyskland, ja, så skal vi have en dommerkendelse af en tysk dommer for at få oplysningerne til at finde den næste mellemstation. Og hvis der er led nok, ja, så bliver det en uoverkommelig opgave”, forklarer Peter Kruse.

Hvis det lykkes at finde det sted, hvor banden holder til, så er der nye forhindringer: “Det er indlysende, at man lokalt prioriterer andre forbrydelser højere end cybertyveri begået mod relativt rige folk i andre og mere veludviklede lande. Både resurserne og teknikken spiller ind“, siger Peter Kruse og henviser til, hvilke kompetencer og teknik politiet i lande som Letland, Litauen, Estland og Rusland (formodede hjemlande for de it-kriminelle bander) råder over.

Næsten umuligt at retsforfølge

Danmark blandt de mest sikre lande

Det er meget svært at knalde de kriminelle, der står bag indbrud i ­danske netbanker.

“Først skal det jo bevises – vi skal finde frem til, hvor de sidder. Det kan være meget svært, hvis de er dygtige nok til at skjule deres spor, men det er ikke umuligt“, siger Peter Kruse.

2008 var det hidtil værste år, hvad angår netbankindbrud. 251 gange blev der registreret indbrud, og i de 132 tilfælde slap forbryderne af sted med det og fik et samlet udbytte på 6,5 millioner kroner. I 2009 faldt antallet af indbrud til 111, hvoraf de 63 gav tab. Men tabet ­voksede til 6,9 millioner kroner. Tendensen er altså færre indbrud,

Her gemmer de sig Netbankindbrud rettet mod Danmark kommer i langt de fleste tilfælde fra Rusland og de baltiske lande: Estland, Letland og Litauen.

Det kræver en dommerkendelse i de enkelte lande, hvis de for eksempel lader trafikken gå igennem Tyskland på vejen til Danmark. Så skal man igennem det tyske retssystem for at få en dommerkendelse til at komme videre. Og de kriminelle it-bander er smarte nok til at lade trafikken gå igennem flere lande på vejen til de danske hjemmecomputere.

Udviklingen over de seneste år

16

Finans juni 2010

År

Antal netbankindbrud

– heraf med tab

Tabets størrelse

2009

111

63

6,8 millioner kroner

2008

251

132

6,5 millioner kroner

2007

187

81

3,0 millioner kroner

2006

84

27

1,9 millioner kroner

men større udbytte, når det lykkes, hvilket er et udtryk for, at it- banderne er mere målrettede i deres angreb.

Det er svært at sammenligne udviklingen i Danmark med udvik­ lingen i andre lande, idet mange lande ikke offentliggør tallene. Men kontorchef Birgitte Mikkelsen fra Finansrådet oplyser, at niveauet i Sverige og Norge ligger på niveau med Danmark. Peter Kruse fra CSIS, karakteriserer også Danmark som et af de mest sikre lande, når det gælder netbanker.

I England offentliggjorde The UK Cards Associations i marts tallene for 2009, der viser, at 59,7 millioner pund – cirka 590 millioner kroner forsvandt ved online banksvindel, hvilket er 14 procent mere end året før.

“Det svageste led i kæden er hjemme hos den enkelte bruger. Hvis kunden for eksempel ikke har sørget for at få installeret opdateringerne på programmer som for eksempel Quick Time Player eller Adobe, ja, så risikerer man, at der er hul i sikkerheden på ens pc, som de kriminelle så kan udnytte. Alle netbankindbrud er sket som følge af, at it-sikkerheden på kundens computer ikke har været tilstrækkelig. Der kendes ikke tilfælde, hvor den it-kriminelle har skaffet sig adgang via bankens systemer“, understreger Birgitte Mikkelsen. n

13 gode råd for at forhindre indbrud 1.

Hold din pc opdateret

2.

Installer antivirus og firewall

3.

Indstil sikkerhedsniveauet i din browser

4.

Tag sikkerhedskopier af dine dokumenter

5.

Brug gode og sikre kodeord

6.

Slå krypteringen til på dit trådløse netværk

7. Lad være med at åbne links og vedhæftede filer 8.

Besvar ikke spam

9.

Giv ikke personlige oplysninger

10. Vær påpasselig med at afgive personlige oplysninger via mail. Det svarer til at sende åbne postkort 11. Forhold dig kritisk til de hjemmesider, du besøger 12. Forhold dig kritisk til programmer, du henter fra nettet 13. Forhold dig kritisk til tilbud om lettjente penge

Nyhedsbrevet FiNaNs Få nyheder på skærmen hver tirsdag formiddag – lige meget hvor du er.

Tilmeld dig på finansforbundet.dk under Nyheder

Finans juni 2010

17

It-sikkerhed

Nu gøres livet surt for it-kriminelle Om kort tid introduceres NemID, som er den hidtil mest sikre løsning til sikker identifikation på nettet. Forinden har 50.000 bankansatte testet det Af Morten Hansen, freelancejournalist

Tyveknægte får fremover sværere ved at trænge ind i netbankerne. 1. juli indføres nemlig NemID, der betegnes som den hidtil mest sikre løsning til sikker identifikation på nettet.

“NemID er afløseren for bankernes egne sikkerhedsløsninger. Men NemID er også en ny digital signatur og giver dermed gang til både din netbank, SKAT og en lang række andre offentlige og private tjenester, hvor du har behov for at identificere dig elektronisk“, forklarer Jette Knudsen, kommunikationschef i DanID, et selskab, der ejes 100 procent af PBS, og som står for udviklingen af NemID. I modsætning til den digitale signatur så er NemID ikke låst fast til en bestemt computer.

“For at bruge NemID skal du have et nøglekort, lidt a la et kreditkort, som du kan have i din pengepung. Desuden har du dit bruger-id og din adgangskode i hovedet, og det er kombinationen af et fysisk kort, noget, kun du har, og dine personlige koder, noget, kun du ved, der gør sikkerheden meget høj.

Hvis nogen skulle stjæle dit nøglekort, så har de ikke det, du har i hovedet, og hvis nogen aflurer dine personlige koder, har de ikke dit nøglekort. En anden fordel ved NemID er, at den enkelte bruger ikke længere behøver at huske et hav af forskellige passwords, men kan bruge NemID til både netbanken, offentlige instanser som SKAT og andre steder, hvor der i dag kræves password.

Internationalt banebrydende Samarbejdet mellem det offentlige og banksektoren er banebrydende i international sammenhæng.

“Vi har set noget, der ligner lidt i Luxemburg, og i Norge har

18

Finans juni 2010

man en enhedsløsning i banksektoren. Men NemID er banebrydende, i og med at det offentlige og den private sektor udvikler en fælles løsning for at opnå den højest mulige sikkerhed og udbredelse“, siger Jette Knudsen.

Når NemID går i luften den 1. juli i år, så er den forinden blevet grundigt gennemtestet. I løbet af maj og juni måned har NemID været sat i produktion i mindre skala. Det sker ved at involvere over 50.000 bankansatte, som prøver det færdige system af.

I løbet af efteråret bliver alle netbankkunder flyttet over på NemID. Når migreringen er på sit højeste, flyttes der over 600.000 kunder over hver måned. For at overflytningen skal ske så smidigt som muligt, gennemfører alle pengeinstitutter uddannelse af supportere og filialmedarbejdere op til lanceringen 1. juli.

Ifølge flere pengeinstitutter er NemID et stort fremskridt.

“Samme mekanisme bruges, uanset hvor man som borger vil logge sig på, og fungerer, uanset hvor man er og fra en vilkårlig pc. Det er et kæmpe fremskridt for Danmark, som vi tror positivt vil påvirke hastigheden, hvormed det danske samfund digitaliseres, og dermed effektiviseres, til glæde for os alle – også bankerne“, siger vicedirektør Peter Schleidt med ansvar for it-udvikling i Danske Bank.

“Det kommer til at betyde, at alle banker i Danmark får den samme høje netbanksikkerhed. Vi vil samarbejde om at gøre muren højere, og i fællesskab højner vi sikkerheden, fordi vi har flere resurser“, siger Niels Skylvad, direktør for betalingsformidling i Sydbank. n

spa

op t r il

48%

Inkl. Børsen lørdag

LEGOLAND® famliepakke værdi: 1.040,-

Børsen er Både Business oG pleAsure Med Børsen i hånden får du hver dag optimeret din viden om investeringer, pension og privatøkonomiske interesser på vores faste finanssider. Herudover bringer vi hver dag nyt fra kulturlivet. Fredag finder du BørsenWeekend, en selvstændig sektion dedikeret til livet efter arbejdet. Lørdag modtager du vores digitale lørdagsavis, Børsen Lørdag, direkte i din mailboks.

Få Børsen i 6 mdr. For kun 1.495,+ Tivoli GuldkorT eller leGolAnd® FAmiliepAkke Bestil på borsen.dk/sommer eller ring 3332 4242.

Tilbuddet er uopsigeligt og gælder kun for virksomheder og husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen i de sidste 6 mdr. Der beregnes porto til udlandet. Ved levering på virksomhedsadresse er prisen 1.645 kr.

LEGO, LEGO logo og LEGOLAND® er varemærker tilhørende LEGO Gruppen og her anvendt med speciel tilladelse. ©2010 LEGO Gruppen.

Tivoli guldkort værdi: 1.200,-

leGolAnd FAmiliepAkke: Fire engangs billetter giver fri entré til LEGOLAND Billund for 2 voksne og 2 børn i perioden 27/3 – 5/12 2010.

Tivoli GuldkorT: Tivoli Guldkort giver dig og op til fem ledsagere fri adgang til Tivoli i hele 2010.

ledelse

En god chef bryder reglerne En sag er at kende regler, rutiner, procedurer og systemer indenfor bankverdenen. Men en god chef ved, hvornår de skal følges, og hvornår reglerne skal brydes eller bøjes. Og her har mænd og kvinder ikke samme vilkår, konstaterer Lotta Snickare, der forsker i bankledelse

Af Birgitte Ramsø Thomsen, freelancejournalist Foto: Scanpix

En chef, som godt ved at den store kunde ikke lever op til ­kravene. Men bevilger kreditten alligevel. Og en chef, som laver sin egen fortolkning af den store strukturændring – og lader Dorte have de opgaver, hun altid har haft. En chef, som ikke svarer på alle sine e-mails. Er det god ledelse?

Ja, svarer ledelsesforsker Lotta Snickare, der har i fem år har fulgt ti ledere (fem af hvert køn) fra forskellige afdelinger i Swedbank.

At være kompetent – både som mandlig og kvindelig chef – handler om at vide, hvordan man omgås med reglerne. Så hvis det er vigtigt for banken at beholde den store kunde, som har midlertidige problemer, og hvis Dorte tjener bunker af penge, selv om hendes stilling egentlig hørte til et andet sted i strukturen, så er en passende dosis ulydighed faktisk en del af den pakke, der udgør en god chef. ”Alle de chefer, jeg har talt med, har den samme beskrivelse af, hvad kompetencerne går ud på. De taler om ’reglerne’, og med det mener jeg alle de strukturer, som findes internt i virksomheden: instruktioner, it-systemer, policies, rutiner. Reglerne er ikke svære at lære – men pointen er, at det aldrig nogensinde kan lade sig gøre at følge dem til punkt og prikke. Hvis man er en rigtig dygtig chef, ved man, hvornår man ikke skal følge ­reglerne“, siger Lotte Snickare til Finans.

Hovedbudskabet er, at en dygtig leder i en bank skal have erfaring, dømmekraft og sociale kompetencer. Alt sammen noget man ikke kan læse sig til på intranettet, men som skal læres i det virkelige liv gennem diskussion af konkrete eksempler. ”Man kan ikke helt nøjagtigt følge reglerne for, hvornår det er i orden at låne penge til bestemte personer. Man må hele tiden have erfaring og andre eksempler for at kunne anvende en credit policy. Det mener de chefer, jeg har talt med, er forskellen mellem en ung og uerfaren bankmand og en erfaren og ­dygtig chef“, fortæller Lotta Snickare.

Lotta Snickare

20

Finans juni 2010

Regler støder sammen med virkeligheden Men det kan være svært at få lov at være en kompetent chef, når reglerne bliver brugt for ufleksibelt. Og her bliver især de kvindelige ledere frustrerede over, at det stadig er regelsæt og policies, som er det, der officielt gælder i organisationen, når ledelsen gerne vil forandre noget. Sammenstødet kommer, når man i topledelsen stikker alt for stivbenede regler ud, som støder sammen med virkeligheden.

Lotta Snickare har flere eksempler på, hvilken slags skævhed, det kan give: ”Ifølge reglerne skal man kun tage logiske, velunderbyggede beslutninger. Men det kan man jo ikke i praksis. Man tager en beslutning baseret på forskellige typer erfaring, og så skriver man beslutningsgrundlaget, så det passer med bankens policy.

Så det, der kommer til at stå, er helt forkert, selv om beslutningen er rigtig. Det er i bedste fald“, siger hun.

I værste fald vælger man at træffe en anden beslutning end den rigtige, fordi den ikke kan underbygges tilstrækkeligt, når man skal henvise til reglerne.

Kvinderne har ikke adgang Et andet problem, er at der ofte sker et sammenstød mellem filialchefer og koncernchefer, når information om virkelig­ hedens kunder skal omsættes til standardsystemer. For hvert niveau informationen går op, bliver den sammenfattet og mere og mere standardiseret – og dermed forkert. Det handler ikke mere om den enkelte kunde, men om 15 procent og en "normalkunde". Og når ledelsen går ud og taler til filialerne ud fra gennemsnitsinformation, svarer de ofte, at det vil ikke fungere i netop denne filial og dette marked. ”Jeg har været med til rigtig mange møder i banken. Og de, som møder kunderne, siger: ”Hvordan har I tænkt jer, at vi skal gøre det?“. Topledelsen oplever hele tiden modstand og uvilje mod forandring og føler, at medarbejderne tager de grelleste eksempler og undtagelser frem. Men medarbejderne taler jo om deres virkelighed, og den er jo den eneste virkelighed, som

findes. De er oprigtig interesserede i, hvordan de skal tilpasse disse rutiner til deres kunder“, siger Lotta Snickare.

Men hvordan var det så med glasloftet, reglerne og de kvindelige ledere?

En af forhindringerne for kvinders opstigning til de øvre chefniveauer, er ifølge hende, at kvinder i ringere grad har adgang til de arenaer, hvor reglerne er til fortolkning og forhandling. Kvinder har en tendens til at være dygtige til at følge regler og tro på, at det burde være nok. ”Man lærer gennem eksempler. Og vi ved, der findes rigtig mange uformelle mandlige netværk og mentorforhold især inden for lederkredse. Og eksempler hører man om via mundtil-mund-metoden. Kvinder har ikke samme adgang til de uformelle netværk, hvor de kan lære om de uformelle regelbrud. n

Lotta Snickare Ledelsesforsker ved Centrum for bank og finans ved Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm. Har arbejdet med lederudvikling i det meste af sit arbejdsliv. Hun har forsket i bankledelse siden 2005, på baggrund af mange års erfaring fra de mere bonede gulve i finansverdenen.

Dels som ledelsesrådgiver i sit eget firma og som chef for Swedbanks lederudviklingsafdeling i otte år.

Lotta Snickare er mest kendt for bogen ”Der findes et særlig sted i helvede for kvinder, som ikke hjælper hinanden“ fra 2005, som hun har skrevet sammen med forfatter og journalist Liza Marklund. Det var en af de svenske bøger, som satte ord på den nye feminismes frustrationer over manglende ligestilling. Titlen er et citat fra den amerikanske tidligere FN-ambassadør og udenrigsminister Madeleine Albright, som også har givet inspiration til det danske kvindenetværk Albright-gruppen.

Den kommende doktorafhandling har titlen: ”Vad består chefers yrkeskunnande av och hur utvecklas det?“

Finans juni 2010

21

Arbejdsskade

Med livet som indsats

Dorte Holm fik en pistol presset mod halsen, mens en bankrøver råbte ”skyd hende“.

Nu jagter røvere hende med knive og pistoler om natten i hendes drømme. Hun har posttraumatisk stressbelastning, og angsten vil ikke slippe hende

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy

”Det er det mest ydmygende, du kan opleve. Du har ikke nogen indflydelse på, om de slår dig eller skyder dig“, forklarer 56-årige Dorte Holm.

Hun har været udsat for røveri syv gange og er en af de knap 100 danskere, der hvert år får anerkendt posttraumatisk stressbelastning (PTSD) som arbejdsskade. Deriblandt er der typisk to-tre ansatte i finanssektoren. Det er normalt efter bankrøverier, at bankansatte bliver ramt. Forskere regner med, at mellem otte og ti procent, der bliver udsat for røveri, får PTSD, men der er ikke megen forskning på området.

PTSD er en alvorlig længerevarende angsttilstand. Der er mange symptomer på PTSD, deriblandt personlighedsforandring, flashbacks, overfølsomhed over for støj, depression og lavt selvværd.

For Dorte begynder det er en helt almindelig eftermiddag i Privatbankens filial på Ålekistevej i Vanløse i 1985. De fem medarbejdere sidder roligt i de store lokaler. Der har lige været nogle store indbetalinger. Dorte Holm har netop lavet en pengesæk på tre-fire millioner kroner og lagt den under kassen, da dørene bliver hamret op, og to sortklædte bankrøvere bevæbnet med pistoler springer ind og løber hen til den kasse, Dorte sidder ved. ”Det er et røveri“, råber de.

De løber hen til Dortes kasse og råber på penge. Dorte tænker, at hun bare skal sørge for at få bankrøverne ud af banken, mens hun sidder med fødderne på pengesækken med millionerne.

22

Finans juni 2010

Den ene bankrøver presser pistolmundingen ind i siden på Dortes hals, mens den anden råber ”skyd hende, skyd hende, skyd hende“.

Dorte når at tænke på, hvordan hendes mand skal klare to børn alene, mens pengesækken brænder under fødderne på hende. ”Jeg mærker den lammende, sindssyge angst ned gennem ryggen. Jeg tænker: ”Nu er det slut“. Den kolde angst er ubeskrivelig”, fortæller Dorte.

Dorte føler, at han vil skyde hende, men vil alligevel ikke fortælle om pengesækken.

Hun giver dem de penge, hun har i skuffen, men de vil have flere. Dorte tager et bundt elastikker, kaster det på bordet og råber: ”Jeg har ikke flere penge“.

Bankrøveren fjerner pistolen fra Dortes hals, vender sig om, og sammen med makkeren løber han ud af banken. Dorte falder fuldstændig sammen, mens hun gentager: ”Han ville skyde mig. Han ville skyde mig“.

Kort efter kommer politiet, og røverne bliver fanget. Men for Dorte er mareridtet først begyndt. Røveriet skete i 1985, men det er 45 sekunder af Dortes liv, der kommer til at vare mange år.

Sover i datterens værelse Da Dorte kommer hjem, har banken sørget for, at hendes mand er hjemme. Men hun har svært ved at tale med ham,

➼

âžź

Finans juni 2010

23

Arbejdsskade

med livet som indsats

➼ selvom han er kommet hjem for at støtte hende. Hun har svært ved at forstå sine egne følelser.

Min mand anede jo ikke, hvilket ben han skulle stå på. Han forsøgte at sige, at jeg skulle prøve at tage mig sammen, men det er noget af det værste, man kan gøre. Så jeg ville ikke have noget med ham eller mine børn at gøre“, siger Dorte.

Dorte lukker sig inde på sin etårige datters værelse. Så græder hun og begynder at ryge. Dorte var ellers holdt op i forbindelse med graviditeten. ”Der var, som om der ikke var nogen verden udenom. Jeg følte, at jeg var som i et mærkeligt vakuum“, siger Dorte.

Hun er væk fra arbejde en uges tid, men da hun kommer tilbage på arbejde, undgår kollegerne hende lidt. De snakker ikke så meget med hende. ”Jeg forstod det ikke. Det var jo ikke min skyld. Så jeg bad dem om at blive, da vi var ved at lukke“, fortæller Dorte.

De var blevet overrasket over hendes reaktion. Dorte plejede at være en stærk kvinde, der kunne sige sin mening, og nu var hun fuldstændig krakeleret. Så de vidste ikke, hvordan de skulle reagere.

Hvad er PTSD Posttraumatisk stressbelastning (PTSD) er en psykisk tilstand, som opstår på baggrund af én eller flere traumatiske hændelser. PTSD griber omfattende ind i den enkeltes evne til at udføre de mest basale opgaver i hverdagen og forårsager reaktioner i både sind og krop – meget ofte reaktioner, som om man stadig befandt sig i centrum af det traumatiske.

Symptomer for PTSD:

› Flashbacks med genoplevelser af situationen › Søvnbesvær og mareridt om situationen › Stressreaktioner › Voldsom reaktion på lyde, der kan minde om situationen. › Overreaktion ved forskrækkelse › Lukker sig ude fra familie og venner › Depression › Lavt selvværd › Seksuelle problemer og impotens › Personlighedsforandring › Selvmordstanker og selvmord.

Har du eller dine nærmeste PTSD, kan de henvende sig til Finansforbundet eller hos PTSD foreningen, (http://www.ptsdforeningen.dk).

24

Finans juni 2010

Mor er væk Dorte fik som en af de første i Danmark psykologhjælp efter et bankrøveri. Alligevel fik røveriet alvorlige konsekvenser for hendes liv. Hun fungerede stadig på arbejdet, men derhjemme var hun blevet en anden. Det skræmmende røveri var invaliderende for hendes sociale liv. ”Jeg gik aldrig i biografen, gik aldrig ud og var aldrig med, når min mand skulle noget med børnene. Jeg turde ikke“, siger Dorte.

Første gang Dorte for alvor blev klar over, at det var galt, var et par år efter røveriet. Hun havde svigtet en aftale med sin 12-årige datter. Vibeke kiggede på Dorte og sagde: ”Mor, det kan ikke være rigtigt, at fordi du har haft det så slemt, så har vi ikke nogen mor mere”.

Det var ord, der gjorde ondt i Dorte. ”Det er hårdt at have en datter i den alder, der siger sådan noget, men jeg kunne kun give hende ret. De havde jo en mor, og jeg var jo en god nok mor inden døre. Men de kunne ikke stole på mig, for jeg lovede altid at gå med til noget, men gjorde det så ikke alligevel”, siger Dorte.

Men selvom Dorte nu var klar over, at hun ikke var den samme som før røveriet, så betød det ikke, at hun kunne slippe angsten. ”Der var sket noget, jeg ikke selv kunne gøre noget ved.

Det gjorde rigtig ondt at erkende“, siger Dorte.

Dorte gik ned i boksen og satte sig på det næstnederste trin, begyndte at græde og var ved at besvime. Hun fik problemer med hjertet.

Dorte kunne slet ikke holde op med at græde. ”Jeg tænkte, hvad er det, der sker i mig? Nu må du tage dig sammen. Nu må du holde op“.

Men det hjalp ikke, og nogle kolleger kom for at trøste hende. Da Dorte kom op fra boksen, sad nogle af de andre i Det sidste knæk afdelingen og grinte og syntes ikke, det var så slemt.

Dorte har siden været udsat for seks røverier mere. De første Nogle af dem spurgte hende: ”Kan du fem var mere rolige, selvom de var belaklare det, Dorte?“. stende for hende. ”Jeg kendte engang Hun ved godt, at det er en naturlig Når mennesker bliver ramt af et røveri, en, der hed Dorte reaktion, men det var svært for hende at er det den opfattede fare og ikke den håndtere, at andre reagerede på den måde, reelle, der er afgørende for, om de bliver Holm. Hvor hun er når hun selv havde det så dårligt. ramt af PTSD. Så selvom der ikke er en Få dage efter røveriet blev Dorte tilbudt reel fare, så kan ofre blive ramt af PTSD. blevet af, ved jeg ikke. en fritstillingsordning af Amagerbanken, ”Angsten er altid den samme“, siger Jeg har mistet min som hun accepterede.

Dorte.

De mange røverier gjorde, at hun i person. Nu er jeg et 2001 endelig stoppede med at sidde i Ændret personlighed andet menneske, som kassen og fik et job, der var væk fra Dorte forsøgte i perioden efter at finde frontlinjen. Men i 2005 blev hun opsagt, nyt arbejde igen, men nu kunne hun ikke jeg ikke har lyst til og da hun havde gået ledig i fire måneder, klare det mere. Da hun kom op til lægen, at være“. fik hun tilbudt et nyt job i Amagerbankens var det klart, at hun havde alvorlige psykifilial på Falkoner Allé på Frederiksberg. ske problemer. Dorte blev diagnosticeret Det var et job i kassen, men hendes stolthed gjorde, at hun med PTSD og har fået anerkendt det som en arbejdsskade. tog jobbet. Hun ville selv tjene sine penge og ikke gå på dagDorte er meget påvirket af det sidste røveri, selvom det er penge. Det kan hun i dag se var en forkert beslutning. mere end tre år siden. Hun føler, at hun er et andet menneske, Efter syv måneder på arbejdet blev afdelingen udsat for et end hun var før røverierne. meget voldsomt røveri. Dorte nåede lige at se ham komme ”Jeg kendte engang en, der hed Dorte Holm. Hvor hun er langs facaden og trække noget over hovedet. Da han kom ind blevet af, ved jeg ikke. Jeg har mistet min person. Nu er jeg et i banken, gik han hen til Dorte. andet menneske, som jeg ikke har lyst til at være“, siger Dorte. ”Han strittede med pistolen direkte på mig og råbte: ”Kom Ændret personlighed er netop et af de mere alvorlige her, jeg skal have penge“, fortæller hun. symptomer på PTSD. Dorte løb over under et skrivebord længst væk. Røveren ”Jeg har fået en karakterændring. Jeg er blevet mere råbte stadig på penge. hævngerrig og kynisk“, fortæller Dorte. ”Så må du komme over og skyde mig”, tænkte Dorte.

Hun har en vrede i sig, der indimellem kommer ud.

Hun var overbevist om, at han ville slå hende ihjel. ”Jeg kan blive flov og ked af det og tænke, hvad var det ”Jeg ville ikke give mig. Jeg var så bange, men tænkte, at så lige, der gjorde, at du talte sådan der?“, fortæller Dorte. ville jeg få fred“, fortæller Dorte.

Men hun har heller ikke samme selvsikkerhed, som hun En anden medarbejder blev truet med pistolen til at udlehavde engang. Hun har for eksempel meget svært ved at vere penge. Ud under skrivebordet kunne Dorte se røverens tackle, når folk larmer. ben gå hen mod døren, men alligevel knækkede det fuldstæn”Hvis der er en, der råber i Netto, kan jeg blive så bange, at digt inde i Dorte, da han forsvandt. jeg stiller kurven og går. Sker det i bussen, står jeg af ved ”Det var, som hvis en mursten blev smidt gennem vindunæste stop, selvom jeg skal længere. Jeg lever i en konstant erne. Alt eksploderede inden i mig“. angst“, fortæller hun.

Det var først efter otte år, at Dorte begyndte at føle sig normal igen. Det er længere end normalt, men alligevel ikke usædvanligt, at PTSD-ramte har symptomerne i årevis. ”Jeg er vred på mig selv, fordi jeg lod mig tryne af sådan en psykopat. At han skulle gøre mig så bange, og alle kunne se det”, siger Dorte.

Finans juni 2010

➼ 25

”Hvis der er en, der råber i Netto, kan jeg blive så bange, at jeg stiller kurven og går. Sker det i bussen, står jeg af ved næste stop, selvom jeg skal længere. Jeg lever i en konstant angst“.

Bankrøvere

ødelagde Dortes liv

➼ Det gør, at hun har svært ved at tackle dagligdagen, både arbejdsmæssigt og socialt. ”Jeg er så vred over, at sådan et afskum skal have lov til at ødelægge resten af mit arbejdsliv og sådan set også mit sociale liv“, siger Dorte.

Selv når hun sover, slipper hun ikke. ”Jeg har mareridt om røvere, der jagter mig. De render efter mig med pistoler og dolke. Jeg har aldrig en rolig nat“, fortæller Dorte.

Tabu Det at have en psykisk lidelse som følge af et bankrøveri er ikke noget, Dorte møder den store forståelse for. Det er et tabu, der får mennesker til at trække sig væk. Derfor er det heller ikke noget, Dorte normalt taler om. ”Når jeg snakker med folk, så siger jeg, at jeg er hjemme­ gående. Jeg fortæller ikke om min situation. Man kan se det i øjnene på folk, når man siger det. Så er der ikke nogen, der gider snakke med en“, fortæller Dorte.

I begyndelsen var Dorte ærlig om, at hun har posttraumatisk stressbelastning, men det er hun ikke længere. ”Det er, som når nogen har mistet et lille barn. Så går folk over på den anden side af gaden for at undgå at spørge, hvordan det går“, siger Dorte.

Men det er også noget, der er svært at åbne sig over for andre med, fordi en person, der har PTSD, ofte vil have svært ved at håndtere sine egne følelser. Derfor er det vigtigt at søge professionel hjælp, hvis man oplever symptomer på PTSD efter et røveri.

Dorte har selv haft svært ved at erkende alvoren af sin lidelse over for sig selv. ”Det var en form for flovt, hvis man var for berørt af det“, forklarer Dorte.

Men det berører Dorte hver eneste dag og nat siden det seneste røveri og vil gøre det lang tid frem. I dag er hun i revalidering og håber på at få et fleksjob, hvis hun vurderes egnet til det, ellers er sidste udvej en førtidspension. Hun har ikke arbejdet siden røveriet i 2006. n

Ramt af et røveri Hvis du ikke selv har været til stede i lokalet under røveriet, men bliver hidkaldt dertil, hvor røveriet har fundet sted, kan du være til stor hjælp.

Det kan du gøre:

› Vis den ramte omsorg, nærhed og respekt.

› Optræd roligt. En hånd at holde i eller en skulder at læne sig imod kan betyde mere end mange ord.

› Tilbyd et glas vand eller en kop kaffe.

› Lad din kollega tale ud om situationen. Hvis du selv er belastet, skal du lade en anden overtage samtalen.

› Selvom den chokramte taler sam-

26

Finans juni 2010

menhængende og tilsyneladende roligt, kan der herske kaos under overfladen. Det er vigtigt i denne fase blot at lægge øre til.

› Hvis der skal gives informationer, må du være indstillet på, at de skal gentages.

› Den kriseramte vil muligvis have en vis modstand mod at tale om det skete, men det er ofte nødvendigt at huske for at kunne glemme. Derfor må man nænsomt forsøge at få personen til at huske det skete.

Du skal ikke:

› Tale selv eller forsøge at styre samtalen.

› Fortælle om, hvordan du havde det eller om andre oplevelser.

› Analysere, forklare eller bagatellisere episoden.

› Give gode råd. › Stoppe gråden.

Læs mere på: finansforbundet.dk/røveri.

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

NYHED 2010

Model 701 Møntkar 175 kg

Model 709 sorterer i 9 sække

Model 726 6 sække usorterede

ENKEL G BETJENIN og r e d For kun le a person Sikringsboks til alle modeller

· · ·

CTcoin Penguin tæller med større hastighed CTcoin Penguin har yderligere reduceret støjniveau CTcoin Penguin har indbygget sikringsboks for at undgå daglige tømninger

CTcoin Danmark A/S Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoindanmark.com · ctcoindanmark@ctcoin.com

regulering

Bankgiganter på

skrump Bankverdenens struktur trænger ifølge Bank of Englands næstkommanderende Andres Haldane til en rodbehandling, hvilket kan betyde tvungen opsplitning af de største banker. Hvis bankerne var mindre forbundne, ville en systemisk krise på grund af en enkelt stor krakket bank, ikke forekomme Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

Da præsident Barack Obama for nylig holdt en tale på Wall Street, udfoldede der sig et mindre drama på de forreste rækker: Goldman Sachs’ Lloyd Blankfein var af skade kommet til at sætte sig for tæt på den tidligere formand for den amerikanske centralbank, Paul Volcker. Og da Paul Volcker er en af de mest indædte modstandere af de store bankers magt, var der god grund til ubehag for Goldman Sachs. Der er nemlig ved at danne sig et momentum for Volckers tanker om at bryde de største bankers forretning op. Et tankesæt, der har fået øgenavnet ”too big to fai“.

Der fulgte en slags stoleleg for to af finansverdenens største ideologiske modsætninger, før topchefen for Goldman Sachs fandt et sæde tilstrækkeligt langt væk.

Lloyd Blankfeins ubehag er velbegrundet. Hvad der for blot få år siden var et totalt urealistisk tankeeksperiment i kapitalismens højborg, USA, tegner nu til at kunne blive en realitet: Lovgivere fra flere sider taler nu om at skabe strukturer, der begrænser bankers størrelse og aktivitet – eller simpelthen pille dem fra hinanden.

Ifølge Allan Meltzer, professor ved Carnegie Tepper School og Business og desuden rådgiver for Federal Reserve i New York og Congressional Budget Office, drejer det sig om at få indført ansvarlighed i finanssektoren.

28

Finans juni 2010

”Du bliver nødt til at sige til bankernes aktionærer, at det er dem, der bærer risikoen for bankdirektørernes handlinger. Og du bliver nødt til at sige til bankdirektørerne, at de er de eneste ansvarlige“, siger han.

Et foredrag for nylig af Andrew Haldane, executive director for finansiel stabilitet i Bank of England i Hong Kong med titlen ”The $100 Billion Question“ understreger, at tankesættet har fundet vej helt til toppen af den globale finansindustri.

Talen, hvis titel refererer til den formodede maksimale størrelse på banker, præsenterede temmelig radikal tænkning fra en af verdens førende centralbanker: Bankverdenen skal lære fra Al-Qaeda og Facebook.

Rodbehandling af bankverdenens struktur Andrew Haldane frygter, at mange af de forslag, der er på bordet nu, blot efterlader bankerne med de samme incitamenter. Det gælder både øgede krav til kapitalberedskab og begrænsning i, hvor meget risiko banker må tage.

I forhold til øgede kapitalbuffere vil bankerne blot tage større risici for at kompensere for den ophobede kapital. Og begrænsninger i eksotiske produkter som derivater misser den pointe, at finansverdenen blot vil finde på nye ting. ”Der vil sandsynligvis aldrig være nok kapital eller likviditet

➼

âžź

Finans maj 2010

29

de største banker bliver større under krisen Europas og USA's banker målt på aktiver, milliarder dollars (dagsaktuel vekselkurs)

➼

30

USA's banker

2007

2009

Bank of America

1.459

2.223

Citigroup

1.884

2.000*

JP Morgan Chase

1.351

2.030

Wells Fargo

481

1.243

Europas banker

2007

2009

RBS Group*

1.705

2.552

Deutsche Bank

1.485

1.917

Barclays

1.950

2.074

HSBC

1.860

2.364

Nordea

496

647

Danske Bank

574

514

Hvis den karakteristik blev overført til banker, ville det ramme direkte ind i et centralt dilemma under finanskrisen: Da Lehman Brothers faldt, førte det til en systemisk krise, hvor det globale banksystem røg til tælling.

Lehman Brothers blev eksemplet på, at hele det finansielle system var blevet så syltet ind i de samme investeringer og finansielle tricks, at kollaps ét sted førte til kollaps et andet sted. Og Lehman Brothers var endda ikke blandt de største banker.

Den repræsenterede cirka 2,5 procent af USA’s samlede industri for finansielle servicer. Men kollapset skabte bølger kloden rundt, hvilket blev tydeligt i en dansk sammenhæng i sidste måned, hvor Danske Bank i en forsinket effekt af Lehmans kollaps pludselig overtog en ældre kontorbygning på Times Square, The Knickerbocker Building. Danske Bank overtog bygningen som pant for et tab på cirka 100 millioner dollars ved Lehmans fallit. ”Den her type projekt er ikke en del af vores normale forretning“, sagde Dansk Banks Henrik Hoffmann ifølge Bloomberg: ”Det er et engangs-projekt efter Lehman Brothers’ kollaps“.

Kilde: Selskaberne og Fortune.

For mange Facebook-venner

* RBS er sat til at blive opsplittet

Med Andrew Haldanes ord er situationen, at alle banker bevidst har prøvet at sprede deres risiko ud ved at investere i alverdens forskellige ting. Men de har alle gjort det på samme måde. Derfor er de endt med at være følsomme over for præcis de samme ting. Og derfor ender Danske Bank med at overtage en 104 år gammel bygning i New York.

Facebook illustrerer ifølge Andrew Haldane det andet indbyggede dilemma, der følger i kølvandet på bankernes vækst i størrelse og forretningsområder.

Det antal sociale relationer, som et menneske kan overskue, bliver i den såkaldte Dunbars lov antaget til at ligge under 150. Selv om de hundreder af kontakter på Facebook kaldes venner, så er de fleste klar over, at de ikke er rigtige venner.

I bankverdenen gør de samme ting sig gældende. Da Lehman Brothers kollapsede, havde investeringsbanken knap en million åbne derivat-kontrakter – det, der i en finansiel sammenhæng svarer til Facebook-venner. Og selv om banker bruger millioner på ny teknologi, overstiger så mange relationer enhver organisations evne til at bevare et overblik over et netværk af relationer, der er så komplekst.

I dag står det klart, at bankerne havde en overdreven tiltro til deres viden og kontrol. Risici og antallet af modparter voksede sig større, end det var muligt at administrere. n

til at forhindre en krise. Profit-jagten vil altid placere risiko uden for lovgivningens rækkevidde. Og det betyder, at vi bliver nødt til at rette blikket mod finansverdenens underliggende struktur“, siger Andrew Haldane, der er Bank of Englands næstkommanderende.

Ifølge Bank of England kompliceres sagen yderligere af, at banker på ingen måde har nok penge til at betale skaden ved en ny finanskrise Når alle skaderne på samfundsøkonomien tages med i betragtning, er det helt urealistisk, at bankerne skulle have pengene til at rydde op efter sig selv.

Det eneste, der reelt vil virke, er en rodbehandling af bankverdenens struktur. Banker skal simpelthen omstruktureres, i forhold til hvad de laver, hvordan de gør det, og under hvilke forhold de gør det.

Andrew Haldane peger på, at netop Al-Qaeda er et perfekt eksempel på en struktur, som manglede under finanskrisen.

Al-Qaeda består af et decentralt løst netværk af celler, der fungerer relativt uafhængigt af hinanden. Og erfaringer i kampen mod Al-Qaeda viser, at selvom én celle bliver opsporet og uskadeliggjort, så skader det ikke resten af strukturen.

Finans juni 2010

USA: Finansreform kan splitte megabanker op Det amerikanske senat vedtog kort før Finans deadline en finansreform, som blandt andet vil udstyre myndighederne med magt til at splitte megabanker op.

Reformen, der ventes endeligt vedtaget i Kongressen inden sommerferien, vil også hindre banker i at gamble med kunders indlån ved at finanshusene reelt skal vælge mellem enten at være traditionelle banker eller investeringsbanker. Et tredje indsatsområde i reformen er at begrænse omfanget af spekulation med kreditderivater. Den amerikanske stat indfører gennemsigtighed på området, som reelt vil true bankernes mulighed for at tjene de millioner af dollars, som markedet hidtil har givet dem.

Ikke overraskende har den amerikanske brancheorganisation for banker kritiseret reformen, og den er nu i gang med – via massivt lobbyarbejde – at forsøge at forhindre Senatet og Repræsentanternes Hus i at blive enige om en fælles lov./ CJO

* koster kun alm. sms-takst.

Sms* finans til 1969 og hør mere!

394 kr FTF-A

397 kr FRIE FUNKTIONÆRER

408 kr ASE

411 kr DANSKE LØNMODTAGERE

HK 417 kr

KRIFA 421 kr

429 kr FOA

Også på prisen er din a-kasse en fordel

Medlemskab kun 394 kr/md. (263 kr/md efter skat). Tilmeld dig allerede i dag på ftf-a.dk

Finans juni 2010

31

ligestilling

Kvinder fylder mere i bestyrelserne En ud af fem bestyrelsesmedlemmer i de større banker er kvinde, hvilket er dobbelt så mange som landsgennemsnittet for store virksomheder i Danmark. ”Kvinder tilfører en mere nuanceret debat“, siger formand for Danske Banks bestyrelse Alf Duch-Pedersen Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

sen altid for, at der er lige mange mænd og kvinder i rekrutteringsgrundlaget. ”Når vi skal have nye medlemmer beder vi et eksternt firma om at finde frem til nogle kvalificerede udvalgte, som vi så rekrutterer fra. Den liste skal som hovedregel indeholde lige dele mænd og kvinder. Men i sidste ende handler det om, at dem vi vælger har de rette kompetencer i forhold til det stykke arbejde, som bestyrelsen skal varetage“, siger bestyrelsesformanden.

Han oplever, at kvinder er med til at præge debatten i en mere nuanceret retning. ”Vi har i mange år været glade for at have kvinder rundt om bordet. De er med til at skabe en mere nuanceret debat, fordi de har en anden tilgang til stoffet”.

22 ud af 113 bestyrelsesmedlemmer i de ti største banker Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank, FIH Erhvervsbank, Spar Nord Bank, Nykredit Bank, Amagerbanken, Arbejdernes Landsbank og vestjyskBank er kvinder, viser en opgørelse magasinet Finans har foretaget.

Kvindelige bestyrelsesmedlemmer udgør således 20 procent af bestyrelsesmedlemmerne i de ti største banker i Danmark – det er dobbelt så meget, som landsgennemsnittet for bestyrelser i store virksomheder – her er tallet ti procent.

Halvdelen af de kvindelige bestyrelsesmedlemmer er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Danske Bank ligger helt i top, når det gælder kvindeandelen i bestyrelsesrummet. Ud af 15 bestyrelsesmedlemmer er fem kvinder – heraf tre medarbejdervalgte. Ifølge formand for Danske Banks bestyrelse, Alf Duch-Pedersen sørger bestyrel-

Antal bestyrelses­medlemmer

Antal kvinder i bestyrelsen

Antal kvindelige MAB’ere i bestyrelsen

Danske Bank

15

5

33

3

Nordea Bank

14

3

21

0

Jyske Bank

9

1

11

1

Sydbank

12

2

17

1

FIH Erhvervsbank

9

1

11

1

Spar Nord Bank

9

1

11

1

Nykredit Bank

14

4

29

2

Amagerbanken

12

1

8

0

Arbejdernes Landsbank

11

3

27

2

Vestjysk Bank

8

1

13

0

113

22

20

11

I alt

*Den danske datterbestyrelse af Nordea tæller fire medlemmer, der alle er mænd

32

Andel af kvinder i procent

Finans juni 2010

Nej til kvoter Selvom de ti største pengeinstitutter ligger i top i forhold til andelen af kvinder, er der dog langt op til de 40 procent, som kvinder i dag udgør i de norske bestyrelser. I Norge blev der i 2006 indført en lov, der krævede at kvinder udgjorde 40 procent af bestyrelserne i landets aktieselskaber.

Herhjemme er kvoteordninger dog ikke blevet mødt med begejstring, hverken blandt erhvervsledere eller politikere i regeringen. Heller ikke hos Danske Banks bestyrelsesformand klinger kvoter positivt i ørerne. ”Jeg tror bestemt ikke, at de kvinder, som vi har i bestyrelsen ville bryde sig om at blive valgt på baggrund af et krav om kvoter. De vil vælges på baggrund af deres kompetencer“, siger Alf Duch-Pedersen.

Ifølge en undersøgelse foretaget af professor Morten Huse fra Handelshøjskolen i Oslo i samarbejde med danske CBS dæmper en høj andel af kvinder i bestyrelsen konfliktniveauet og dermed øges effektiviteten. Undersøgelsen omfatter interview med 201 norske topchefer om deres erfaringer med bestyrelser.

Og det kan koste på effektiviteten, at danske selskaber er blandt de mest tøvende i Europa med at inddrage kvinder i bestyrelsesarbejdet.

Debatterende kultur Hvis en bestyrelse beskæftiger sig med strategiske spørgsmål, så kan det være en klar fordel, at man får kvinder med om bord, siger undersøgelsens bagmand Morten Huse fra handelshøjskolen i Oslo til Berlingske Business: ”Kvinder har en evne til at skabe en mere debatterende kultur i bestyrelser, men ikke flere konflikter. Det fremmer det strategiske arbejde. Kvinder er simpelthen bedre til at belyse flere forskellige sider af en sag, og derved give mere kvalificerede beslutninger. Kvinder er gode til at stille spørgsmål, men de accepterer også, at andre kan være uenige. Dermed ender man med konstruktive debatter frem for negative konflikter“.

Hvis en bestyrelse derimod kun har en kontrollerende og budgetmæssige funktioner, så gør det ingen forskel om man inddrager kvinder, viser undersøgelsen. n

Staten kautionerer for bank- og realkreditlån Kniber det for dine kunder med at stille tilstrækkelig sikkerhed for lån til forretningsudvikling, køb eller etablering af en virksomhed? Vækstkaution kan være løsningen.

Vækstkaution er Vækstfondens lånegaranti over for penge- og realkreditinstitutternes udlån til mindre og mellemstore virksomheder. Med Vækstkaution stiller staten kaution for 75 pct. af din kundes lån eller kredit på op til 10 mio. kr.

• • •

Kautionen dækker 75 pct. af tabet, hvis lånet ikke kan tilbagebetales.

Vækstfonden udbetaler kautionen, så snart lånet er misligholdt.

Statsgarantien betyder, at I skal reservere mindre kapital til engagementet.

Hav Vækstkaution i tankerne, næste gang du får besøg af en sund virksomhed med behov for lån, men som mangler den nødvendige sikkerhed. Vækstfonden samarbejder med alle landets penge- og realkreditinstitutter.

Læs mere om Vækstkaution på www.vf.dk eller ring til en af vores kautionschefer på 35 29 86 00.

Finans halvside 215 x 126.indd 1

06-01-2001 05:40:36

Finans juni 2010

33

TEMA: det grænseløse arbejde

At leve er at arbejde Mobile bredbånd giver medarbejdere mulighed for at arbejde når som helst og hvor som helst. Den fleksibilitet kan både være dejlig og frustrerende, for hvor går grænsen mellem privatliv og arbejdsliv? Foto: Jasper Carlberg Location: Hotel Guldsmeden/axel 34

Finans juni 2010

Xxx

Finans Finans junijuni 2010 2010

35

TEMA: det grænseløse arbejde

På mailen døgnet rundt

Michael Samuelsen.

Der er lidt af en forventning om, at du er tilgængelig, når de tekniske hjælpemidler gør det muligt, siger løn- og HR-konsulent Michael Samuelsen fra Multidata, der betegner fleksibiliteten i sit arbejde som dejlig og frustrerende

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

Michael Samuelsen, som er løn- og HR-konsulent i Multidata, har en alder, der gør, at han kan huske, hvordan det var, da arbejde var noget, man gjorde på faste steder og tidspunkter.

På godt og ondt var man låst fast.

Men så kom der pc’er, og senere de bærbare af slagsen.

Der kom mobiltelefoner og muligheden for at logge sig på virksomhedens systemer hjemmefra. Og nu er vi der, hvor vi med de mobile bredbånd kan arbejde hvor som helst og når som helst. Og vi gør det. ”Jeg kan huske et projekt på Grønland, der midt i 1990’erne var ved at gå i vasken, fordi det at få en opkobling kostede spidsen af en jetjager. Nu kører det via internettet, og der er ingen krog i verden, der er udenfor. De mobile bredbånd giver en masse tilvalgsmuligheder, som jeg nødigt ville undvære.

Fleksibiliteten er dejlig, men den er også frustrerende“, siger Michael Samuelsen, som samtidig er fællestillidsmand i virksomheden og fagligt aktiv i kredsbestyrelsen i Kreds Øst.

På arbejdspladsen er der en stor gråzone af forventninger og formodninger om forventninger. Mange ting bliver ifølge Michael Samuelsen ikke formuleret åbent, men mange handlinger føder kutymer og lægger en norm for, hvad man gør. ”Det er jo ikke unormalt at modtage mails, der er sendt både kl. 21.30 og kl. 5 om morgenen. Og hvis jeg selv har glemt at sende en mail i løbet af dagen og lige skipper den af sted om aftenen, får jeg ofte svar med det samme. Så vi er mange, der er ”på“ på tider langt ud over den almindelige arbejdstid. Det skaber et ubevidst pres på modtageren. Der er lidt af en forventning om, at du er tilgængelig, når de tekniske hjælpemidler gør det muligt. Og det er jo ikke bare i løbet af den ”normale“ arbejdsuge. Det er også i weekender og på ferier“, siger Michael Samuelsen.

Sygdom ingen hindring På mange arbejdspladser er det blevet en norm, at man sender en mail til sine kolleger om, at man kan træffes på mobilen

36

Finans juni 2010

og er på mailen hele dagen, hvis man selv eller ungerne er ramt af forkølelse eller det, der er værre. Også globaliseringen har sløjfet grænserne ikke bare i fysisk forstand. Hvis ”storebroderen“ er en indisk eller amerikansk virksomhed, holdes mødet ”pacific time“ som telefonmøde eller videokonference – uanset hvor på himlen solen står i Danmark.

Især chefer bør være meget bevidste om de mekanismer, der udkrystalliserer sig i nye og ukontrollerede måder at være på arbejde på. Men det er ikke kun et pres, der kommer fra ledelsen. ”Meget arbejde er organiseret i selvstyrende grupper og team. I gruppen føler man en samhørighed og et fællesskab.

Man er solidarisk med teamet, og hvor det måske kunne vække modstand, hvis en chef formulerede forventninger om evindelig tilgængelighed, falder det meget mere naturligt, når det er kollegerne. Man er pligtopfyldende, opgaven skal jo nås inden deadline, og jeg vil i hvert fald ikke være skyld i ­forsinkelsen og skyld i, at teamet bliver sat i et dårligt lys“, siger Michael Samuelsen.

Michael Samuelsen formoder ikke, at konstruktionen er ledelsens avancerede og bevidste forsøg på at manipulere medarbejderne, men han konstaterer, at virkningen er den samme: ”Når krisen kradser, er det omkostningerne, der sætter dagsordenen. Når kolleger fratræder, bliver stillingerne ikke genbesat, for ledelsen skal lige overveje, om opgaverne skal løses eller organiseres på en anden måde. I de seneste år har mængden af arbejdsopgaver været støt stigende, mens ressourcerne til at løse dem har været støt faldende”.

Boostet ego Men vi råber ikke op. Vi siger ikke fra, blandt andet fordi vores ego bliver bekræftet. ”Det tricker mit ego, at jeg selv får ansvaret, og at min leder blander sig uden om, hvis bare jeg løser opgaven. Det giver mig prestige, at jeg er den, der bliver gået til, når en

arbejdsopgave skal løses. Det bliver en del af min identitet at være ”specialisten“ og ”problemknuseren“. Det er en rolle, jeg godt kan lide“, siger Michael Samuelsen.

Og arbejdspladsen er én stor børs for interessante opgaver, som det er svært at sige nej til. Det er spændende. Men det stresser. ”Vi siger ja og ja og ja. Og pludselig er vi inde i en dødsspiral, hvor opgaverne har taget magten, og hvor vi har mistet overblikket. Vi glemmer, at det er vigtigt at restituere sig. At vi har tre liv: privatlivet, familielivet og arbejdslivet, og at der skal være balance hele vejen rundt. Du skal have noget tid, der er helt din egen, og når du er sammen med familien, skal du være nærværende og ikke mumle distræte svar, mens du finpudser din rapport“, siger Michael Samuelsen.

I virksomheder med ny løn spiller det også en rolle, at proaktivitet og engagement er egenskaber i høj kurs. Det er værdifulde kort at kunne spille ind i forhandlingerne om tillæg og forfremmelser.

Michael Samuelsen var selv kommet dertil, hvor arbejdslivet havde taget magten og stressen plagede. Det påvirkede samlivet, lunten blev kortere, og hans kone Gitte måtte af og til spørge, om man skulle være kunde eller medlem af Finans­ forbundet for at få lidt opmærksomhed. Indtil en drastisk hændelse slog ned i deres familie; Gitte fik sidste år konstateret brystkræft. ”Det ændrede mine prioriteringer 100 procent, og ofte gik jeg hjem uden at tage computeren med for ikke at blive fristet.

Det tossede er, at hukommelsen er kort. Nu er hun rask igen, og jeg på vej tilbage i de gamle vaner. Dog med lidt større bevidsthed om, at balancen ikke må tippe. Jeg prøver faktisk at sige nej til opgaver en gang imellem“.

Som da vi var børn og legede tagfat i gården, skal der være et helle. Stolpen til tørrestativet eller stenen ved porten. Et sted, hvor man er fredet. For Michael Samuelsen er det huset i Sverige, hvor der ikke er internet, og hvor der heldigvis er rigtig dårlig mobildækning. n

Finans juni 2010

37

TEMA: det grænseløse arbejde

Arbejdet breder sig som bjørnekløer Bjørneklo er en invasiv art, der breder sig ukontrollabelt.

Det samme er det moderne arbejde i gang med at gøre Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

38

Finans juni 2010

Arbejdet flyder ud over alle bredder. Arbejdet invaderer vores privatliv, vores tanker, vores selvopfattelse og vores politiske forståelse. Arbejdsmiljøforskere har sat en etikette på tendensen, der giver helt nye udfordringer til arbejdsmiljø­arbejdet.

De kalder det ”det grænseløse arbejde“. ”Det grænseløse arbejde som begreb er ikke noget, man har eller ikke har. Men alle medarbejdere mærker det i varierende omfang“, siger lektor Henrik Lund, RUC. I det traditionelle industrisamfund var der en fabriksklokke, der ringede ind og ud. Og selv da klokken blev afskaffet, var

Vidste du, at: › 41 procent af Finansforbundets medlemmer tager i meget høj grad eller i høj grad arbejdspladsens problemer på sig som deres egne.

› 77 procent af Finansforbundets medlemmer angiver, at de har fælles interesser med arbejdspladsen.

› For 93 procent af Finansforbundets medlemmer har

arbejdet i høj eller meget høj grad indflydelse på deres personlige trivsel.

› 64 procent af Finansforbundets medlemmer kan ikke lægge arbejdet fra sig, når de har fri.

› 15 procent af Finansforbundets medlemmer siger,

at arbejdet fylder så meget af tid og tanker, at det er et problem for den enkelte eller familien.

der faste mødetider. Arbejdspladsen lå naturligvis på et bestemt sted, hvor man dagligt mødte op. Arbejdsgiveren var interesseret i de produkter, du producerede, mens du var på arbejde. Det, der talte, var din flid og din præcision. Dine personlige egenskaber og din forestillingsverden i øvrigt bekymrede han sig ikke om.

Når klokken gav lyd, og du gik hjem efter endt arbejdsdag, skænkede du ikke arbejdet en tanke, og hvis der var problemer – og det var der tit – så var du solidarisk med dine kolleger og tænkte i et entydigt ”dem og os“. De nedrige var arbejdsgiverne, og der var en klar fælles front.

Nu er den formelle arbejdstid under opløsning. Arbejds­ tiden er i stedet bestemt af individuelle forhold, af situationen og af opgavens art. Stedet kan være både din dagligstue, toget, et projekthotel eller en anden afdeling. Også de politiske fronter på arbejdspladsen er opløst. Medarbejderne involveres i beslutningsprocesser. Der er ikke nogen åbenlyse modsætningsforhold, og interesseforskelle er ikke legitime.

Endelig bliver arbejdet i højere og højere grad det, der definerer os som menneske og giver os identitet og mening.

Arbejdet æder sjæle op ”Hvis vi sætter det på spidsen, arbejder vi ikke længere for at leve, men lever for at arbejde. Og det er farligt, for det giver forførelsen frit rum. Medarbejderne bliver forført af virksomheden, ofrer alt, fordi det er umuligt at sætte grænser. Løftet er personlig udvikling, mening og identitet. Medarbejderen skal give sin fleksibilitet, engagement og omstillingsparathed.

Risikoen er, at man bliver stresset, brænder ud og ender med en depression“, advarer Henrik Lund.

Vi lader os villigt forføre, for der er jo også en masse ­fordele. De færreste af os ville nok bytte med fabriksfløjten og værkførerens kæft, trit og retning.

Vi kan tilpasse vores arbejdsliv til familielivet og vores fritidsinteresser. Vi kan få bredere og mere interessante job. Vi har mere indflydelse på vores job, og vi leder langt hen ad vejen os selv. Det er rart, at også de personlige kompetencer bliver set, tillagt værdi og sat i spil på arbejdspladsen.

Vi er flere og flere, der i virkeligheden hellere vil være på arbejde, fordi alle de interessante arbejdsopgaver bekræfter egoet og imaget, mens familien med skrigende og trætte børn, kedelige rutineopgaver og krævende ægtefæller dræner og slider med sit ukontrollerede kaos.

Finans juni 2010

39

TEMA: det grænseløse arbejde

Ydermere har vi i virksomhederne fået det, Henrik Lund kalder et meget dårligt tidsmiljø. Storrumskontorerne er blevet dominerende, og med dem har koncentrationen og fordybelsen fået dårligere vilkår på arbejdspladsen. ”Vi bliver afbrudt i et væk. Man kan tale om, at der er sket en social acceleration. Antallet af interpersonelle relationer i løbet af en dag har aldrig været større. Derfor er mange simpelt hen tvunget til at tage arbejdet med hjem, hvis opgaven kræver tankevirksomhed og skal nås til tiden“, siger Henrik Lund.

Ja-kulturen

Men som sagt. Der er en risiko.

Den svenske arbejdslivsforsker Carsten von Otter konstaterer: ”Aldrig har vi haft det så godt i arbejdslivet og samtidig følt os så dårligt tilpas“.

Og det virkelige problem er måske, at vi ikke skal kradse ret meget i overfladen for at opdage, at alle disse goder og frihedsgrader langt hen ad vejen er illusoriske. Der er stadig en arbejdsgiver, der styrer os benhårdt og med mere avancerede herskerteknikker end fabriksfløjten.

Som arbejdsmiljøforsker har Henrik Lund selvfølgelig nogle bud på, hvordan man kan værne sig mod de nye trusler. ”Ledere og andre, der vil os det godt, melder ofte ud, at vi jo bare må lære at sige fra. Men det er i virkeligheden den dårligste sætning, der findes. Vi lever i en udbredt ’ja-kultur’.

Og ja, vi vil alle gerne det hele. Vi er skruet ind i en sammenhæng på arbejdspladsen, der belønner engagementet og viljen til at være med på det hele. En kultur, hvor det ikke er klogt at afsløre, at der er noget, man ikke magter eller kan overskue“.

Derfor bliver vi nødt til at tale sammen, råder Henrik Lund til. Og for at det skal kunne lade sig gøre, bliver vi nødt til at skaffe os nogle fælles pauser. Altså i en vis udstrækning at genskabe nogle rytmer og ritualer som fx en fælles kaffepause, som ellers de fleste steder er ofret på grænseløs­hedens alter. Sammen kan man arbejde på at indføre en kultur, hvor det er legitimt at sige fra.

Tillid er godt, kontrol er bedre Mange medarbejdere i den finansielle sektor oplever, hvordan der strammes op på forretningsgange, der er oprettet callcentre, og back office-opgaver centraliseres, så job og opgaver bliver smallere. ”Standardiserings- og kontrol-paradigmet har fået en ­ekstra tand efter finanskrisen. Hermed har vi to ’regimer’ på arbejdspladsen i den finansielle sektor: På den ene side ’det grænseløse arbejde’ baseret på tillid og forestillingen om medarbejderen som en myndig person, der er frisat og leder sig selv. På den anden side forenkling, automatisering, avancerede it-redskaber, der ’støtter’ og måler, og endelig er der nøje kontrol med salg og resultater. Det skaber en dobbelthed, som gør det meget svært at orientere sig, og dobbeltheden er psykisk belastende. Det er som at danse til to rytmer på samme tid. Hvis tingene ikke lykkes, er det din egen skyld, for du leder jo dig selv, tror du. Men du er spundet ind i en lang række forventninger, krav og strukturelle begrænsninger“, siger Henrik Lund.

40

Finans juni 2010

Hold fast i fagligheden En anden ting, der kan holde stressen fra døren, er muligheden for og legitimiteten af at holde fast i sin faglighed, i det, man har lært. ”Der er kommet meget mere fokus på personligheden end på fagligheden. Tidligere kunne en pensionsrådgiver hvile i sin viden om emnet og rådgive med udgangspunkt i nogle facts.

Nu indgår man i team, og der er kampagner. Man bliver hele tiden kastet ud i nye sammenhænge. Hverdagen er blevet uforudsigelig. I det virvar er fagligheden en buffer, og det giver ro at beskæftige sig med noget, man mestrer“.

Og sidst, men ikke mindst er indflydelsen på eget arbejde stadig den bedste medicin. ”Som arbejdsmiljøforsker er det lidt kedeligt at sige det igen, for det er det, vi har sagt de sidste mange år. Men der er ingen vej udenom. Indflydelse og egenkontrol er stadig ­kernen“, siger Henrik Lund. n

Grænseløshedens fem dimensioner Tidsmæssig og rumlig grænseløshed

› Ingen grænser for, hvor og hvornår arbejdet kan foregå.

Organisatorisk grænseløshed

› Arbejdsdeling og opgavefordeling er flydende og grænseløs. Den enkelte person og den enkelte faggruppe har ikke afgrænsede opgaver og kompetencer.

Politisk grænseløshed

› De politiske forskelle er uklare, og konfliktløsningen uigennemskuelig. Der er hverken klare interesseforskelle eller klare strukturer for, hvordan spørgsmål om rettigheder og konflikter løses.

Kulturel grænseløshed

› Der udvikler sig fælles normer og værdier i

­ irksomheden, som også breder sig til det v ­private liv uden for virksomheden. Der er ikke klare forskelle i normer og værdier i forskellige grupper i virksomheden.

Subjektiv grænseløshed

› Arbejdet bliver en central del af personligheden.

Der er ikke klare grænser mellem arbejdet og det personlige.

Kilde: Øje på det psykiske arbejdsmiljø i grænseløst arbejde.

Rapport udarbejdet af Henrik Lund og Helge Hvid. Roskilde Universitetscenter. Februar 2007.

Finans juni 2010

41

TEMA: det grænseløse arbejde

Der er behov for pusterum Vi bør overveje at skabe nogle rammer for pusterum, så medarbejdere kan spare timer op til at komme helt på afstand af jobbet, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby Det grænseløse arbejde er et dilemma for den enkelte, for arbejdsfællesskabet og for fagforeningen. ”Grænseløsheden har mange facetter, men for mig er tiden den største udfordring. Det er et dilemma for os som fagforening. På den ene side skal vi åbne mulighederne for dem, der kan og vil, og på den anden side skal vi beskytte dem, der bliver belastet af grænseløsheden“, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby.

Hun opfordrer medlemmerne til at diskutere grænseløsheden med hinanden. Ifølge Finansforbundets rundspørge blandt 830 medlemmer angiver 16 procent, at de konkurrerer i høj eller meget høj grad med deres kolleger om de bedste opgaver, mens kun 40 procent angiver, at de slet ikke konkurrerer.

Der er en risiko for udstødelse fra fællesskabet, hvis man ikke er engageret og med i gamet, og hvis man eksempelvis indirekte sætter spørgsmålstegn ved adfærden og værdierne. ”Skån hinanden og accepter, at der er forskellige tempera-

42

Finans juni 2010

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

menter og livssituationer. Det grænseløse er godt for nogle, og andre kræver rammer og struktur. Helt lavpraktisk tror jeg også, vi kunne vinde noget ved noget så banalt som mere mail-disciplin. Nu er det jo blevet så pærelet at hæfte et par rapporter ved mailen og sende den både til cc og bcc, og hvad det alt sammen hedder. Det æder vores tid“, siger Solveig Ørteby.

Grænseløsheden sætter nu i den grad vilkårene for arbejdslivet, at en diskussion af grænserne bør tages op med arbejdsgiverne ved fremtidige overenskomstforhandlinger. ”Det er ikke noget, vi løser med et snuptag. Men det handler om, at vi ikke vil løbes over ende af den fagre nye verden.

Vi vil godt være med, men vi vil selv være med til at påvirke indholdet. For eksempel kunne man overveje at skabe nogle rammer for pusterum, for at spare timer op til at lave noget helt andet, hvor man slipper hjernen og sindet frit. Og vi kunne tænke mere i varierende tilbud og livsfaser.

Men der er kun én til at sige nej. Og det er dig. I fællesskabet kan I støtte hinanden, og fagforening og overenskomst kan give nogle redskaber“, siger Solveig Ørteby. n

Bliv herre i eget hus Vi er blevet oplevelsesnarkomaner. Derfor lader vi os invadere af opgaver på arbejdet og af aktiviteter i fritiden. Vejen til større ro er ifølge læge Lise Gormsen at prioritere, drosle ned og finde frem til det, der giver mening Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

I det moderne liv er der mange stressskabende faktorer, men det grænseløse arbejde er en af de nye farlige tendenser, som vi endnu ikke fuldt ud kender konsekvenserne af.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø beskriver stressfaktorerne ved det grænseløse arbejde som en kombination af uendelige krav, uklar grænse til fritiden, problemer med balancen mellem familie- og arbejdsliv, manglende forudsigelighed og individualisering af krav og løsninger. ”Langt hen ad vejen skubber vi jo selv grænserne. Arbejdet giver os udfoldelsesmuligheder og glæde, så vi er mange, der gerne tager det med hjem. Og undersøgelser viser, at mange er koblet op på arbejdspladsen med mobil eller mail også i sommerferien. Folk er meget involverede, og det er jo positivt,” siger læge Lise Gormsen, Aarhus Universitet, der har beskæftiget sig med stress med udgangspunkt i medicinsk og psykologisk forskning og har ydet bidrag til antologier om ”Det meningsfulde arbejdsliv“ og ”Det meningsfulde liv“, ­udgivet på Aarhus Universitetsforlag. ”Og det er jo ikke blot i arbejdslivet. Også privat vil folk en hel masse. Vi lever i en kultur, der hungrer efter oplevelser.

Pludselig bliver det for meget. Det flyder over, og så har vi miseren“.

Ifølge Lise Gormsen er vi hele tiden på dupperne for at ligne succeser og være med. Vi burde i stedet gøre os lidt mere umage for at finde ro og turde hvile i os selv.

Skab nogle åndehuller ”En helt lavpraktisk øvelse, når det hele er ved at løbe fra en, er at tage kalenderen og strege alt det unødvendige ud.

At prioritere og skære ned, så der er fridage og friweekender, hvor der ingen aftaler er. Og på arbejdspladsen skal vi turde tage diskussionerne og sige fra. Man skal gøre det, før opgaverne har taget magten fra en. Når først vi kommer ud over kanten, er vi ikke i stand til at prioritere, så løber vi bare fortvivlet bagefter og prøver at nå det hele“, siger Lise Gormsen.

Diskussionen på arbejdspladsen kunne passende tage udgangspunkt i ”de seks guldkorn“ fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: Indflydelse, mening, forudsigelighed, social støtte, belønning og krav, anbefaler Lise Gormsen. ”Det er svært på egen hånd bare at være stejl og sige nej til flere opgaver. Men en fælles diskussion om de seks guldkorn kan jeg ikke tro andet, end at arbejdsgiveren også vil være interesseret i. Det koster jo rigtigt mange penge, hvis med­

arbejderne går ned med stress, så alene et omkostnings­ perspektiv burde motivere“.

Især lægger Lise Gormsen vægt på meningen. ”I virkeligheden er et liv drevet af oplevelser tomt. Vi hopper rundt fra det ene til det andet, og det giver kun korte kick.

Først når vi når frem til at finde det, der giver mening i vores liv, kan vi prioritere. Og så skulle man måske gøre sig det til en vane hver fredag at registrere, hvad man nåede i ugens løb og give sig selv et klap på skulderen for det, i stedet for at piske sig selv for alt det, man ikke nåede. Meningen er det vigtigste, lader man sig drive af den, viser både psykologisk og medicinsk forskning, at man opbygger modstandskraft mod stress“. n

lille indflydelse på arbejdet Kun 21 procent af de adspurgte i Finansforbundets trivselsmåling fra marts 2010 angiver, at de i meget høj grad har indflydelse på deres daglige arbejde. I en tilsvarende undersøgelse blandt LO-medlemmer svarede 32 procent, at de i meget høj grad har indflydelse på deres arbejde. ”Det er interessant, at Finansforbundets højtuddannede medlemmer faktisk ligger noget under LO, når de skal vurdere indflydelsen på det daglige arbejde“, siger lektor Henrik Lund fra RUC. Han tilføjer, at også andre undersøgelser viser, at indflydelsen er betydeligt mindre, end man skulle forestille sig i sektoren. ”På trods af den udbredte selvledelse og værdiledelse, så er sektoren stadig præget af stive forretningsgange, finanstilsynets standarder og it-systemer, der indskrænker handlerummet for den enkelte. Og finans­krisen har sandsynligvis skubbet yderligere i den retning“, siger Henrik Lund. ”Det er bekymrende, for mange undersøgelser viser, at netop indflydelse giver medarbejdere kapacitet til at håndtere de grænseløse arbejdsvilkår.

Der er således meget viden, som peger på, at indflydelse er den ’arbejdsmiljømedicin’, der er størst behov for, når arbejdet er grænseløst“.

Finans juni 2010

43

globalt ”selv om man lever i demokratiets vugge, skal man ikke opføre sig som et politisk blebarn”.

Uffe Ellemann-Jensen, tidligere udenrigsminister (V)

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

krisen kræver dødsofre

historiens fedeste check

Tre unge bankansatte, en mand og to kvinder, omkom onsdag den 5. maj, da hætteklædte, formodentligt anarkister, kastede en brandbombe ind ad vinduerne i Marfin Egnatia Bank i Athen ved en stor demonstration mod offentlige nedskæringer.

Der gik ild i bygningen, og brandvæsnet havde svært ved at komme frem på grund af de 100.000 hovedsageligt fredelige demonstranter. Senere blev Epaminondas Tsakalis, 36, fundet død på en trappe, Angeliki Papathanasopoulou, 32, der var gravid i fjerde måned, lå på en balkon, og den anden unge kvinde, Paraskevi Zoulia, 35, blev fundet inde i bygningen.

De tre var gået på arbejde på trods af generalstrejken, fordi de var bange for at miste deres job.

Nu er nr. 23 Stadiou Street i det centrale Athen blevet et nationalt samlingssted, der maner til eftertænksomhed og selvransagelse.

Grækerne spørger sig selv, hvordan det kunne komme så vidt. Der er lys, dynger af krysantemum, roser og liljer og hundredevis af små bamser til det barn, der aldrig blev født.

Efter meget tøven tog eurolandene sig sammen til at spænde et sikkerhedsnet ud under Grækenland. Især gjorde beslutningen ondt på Tysklands kansler Angela Merkel, der havde en massiv offentlig opinion mod sig og stod over for et vigtigt tysk delstatsvalg.

Da beslutningen endelig blev truffet, var tysk presse ikke sen til at døbe den 22,4 milliarder euro store tyske del af redningspakken ­”historiens fedeste check”.

Men den kom for sent og var for lille, og der blev spekuleret i, om det mere handlede om at redde europæiske banker, der har anseelige beløb i klemme i Grækenland, end det var for at redde Grækenland og dermed euroen.

Rygter vil vide, at der skulle et telefonopkald fra præsident Obama til at få euro-landene til at reagere adækvat.

“At håndtere markederne er som at håndtere en militær fjende. Man er nødt til at bruge overvældende magt“, skulle Obama ifølge The Independent have sagt til de nølende ledere i EU. Derpå blev kreditpakken kraftigt forhøjet. I alt er der nu vedtaget en 750 milliarder euro stor plan, hvoraf Tyskland tegner sig for 130 milliarder euro.

44

Finans juni 2010

skattenægternation Grækernes trang til at snyde i skat har skabt europarekord i underskud på de offentlige finanser. Færre end 15.000 grækere angiver mere end 100.000 euro i årlig indkomst, og det, på trods af at ti-tusindevis lever i synlig overflod i Athens velhaverkvarterer. Skattemyndighed­ erne er stort set kollapset med det resultat, at tabene ved skatteunddragelse anslås at være over 20 milliarder euro, og at landets sorte økonomi forsigtigt vurderet udgør 30 procent af bruttonationalproduktet.

Den socialistiske regering prøver nu ifølge The Guardian at opspore skatteunddragere blandt andet ved at bruge Google Earth til at lokalisere swimmingpools. Et forsøg, de snarrådige grækere møder med modtræk som at skjule dem under kunstigt græs og kamuflagenet.

Grækernes anspændte forhold til staten, og især til skatteopkrævere, skyldes ifølge en førende kender af nyere græsk historie, Richard Clogg, 400 års osmannisk herredømme. Først i 1821 kastede grækerne de sidste osmanner ud og erklærede sig uafhængige. Fra den tid er det antiautoritære forhold til myndigheder en attitude i høj kurs.

globalt

Den gigantiske vampyrblæksprutte Det amerikanske finanstilsyn, SEC, viser muskler over for Goldman Sachs. Banken, hvis kælenavn er ændret fra Wall Streets hvide hval til den gigantiske vampyrblæksprutte, anklages for omfattende snyd

Goldman Sachs har om nogen stået som symbolet for udviklingen på Wall Street på godt og ondt – på det seneste mest det sidste. Wall Streets hvide hval, eller den gigantiske vampyrblæksprutte, som flere og flere nu begynder at kalde den. Succesrig ud over alle grænser. Beundret, berygtet og misundt. Regeringers med- og modspiller. Den finansielle superkoncern, som ingen tidligere har turdet rage uklar med.

Nu er finansgiganten blevet anklaget for snyd af SEC (Securities and Exchange Commission), det amerikanske finanstilsyn. Sagen er både meget kompliceret og meget enkel.

Det handler om CDO’er og CDS’er. Om, at den i 2006/07 29-årige franskmand Fabrice Tourre, som ansat i Goldman sammen med hedgefonden Paulson & Co., konstruerede derivater, som selvsamme hedgefond satsede omkring 200 millioner dollar på ville falde i værdi, og at man ikke bare undlod at fortælle investorerne det, men lod det fremstå, som om et uafhængigt firma, ACA, havde sammensat produktet.

For den sidste dels vedkommende kan vi vel alle være med. Det kan også kaldes løgn.

Konstruktionen til en ”værdi“ af næsten 11 milliarder dollar fik navnet Abacus 2007-AC1 og resulterede i, at Goldman selv og hedgefonde, der satsede på et faldende husmarked, tjente tykt, mens de, der investerede i CDO’erne, tabte tilsvarende. Blandt dem er den tyske IKB Deutsche Industriebank og AIG. Sagen er ladet med politiske signaler. For det første viser det styrkede SEC sine muskler på en helt ny måde. Og når man langer ud mod Goldman, er det, fordi man vil ramme hele Wall Street, er vurderingerne. ”Goldman blev udtaget på grund af bankens format. Når du går efter den største knægt i gruppen, så sender du et signal til hele Wall Street om, at det her

bøjer vi ikke af på“, siger Peter Henning, tidligere SEC-advokat og nu professor på Wayne State University til ugemagasinet Time.

Og så er der dem, der antyder, at heller ikke tidspunktet er tilfældigt. Sagen blev rejst, netop som Det Hvide Hus skubber på for at få sin store finansreform gennem Senatet. ”Hvad end motiverne er, er der ingen tvivl om, at anklagerne vil øge presset på republikanerne for at indgå i et kompromis om reformer for ikke yderligere at styrke deres image af at være i lommen på Wall Street”, siger Douglas Elliott fra tænketanken Brookings Institution til ugemagasinet Economist.

Sagens udfald er der ingen, der vil spå om, men den er på mange måder typisk for den type forretninger, der førte til den store nedsmeltning. En tid,

hvor subprime-obligationer blev kastet i den store CDO-blender som BBB og kom ud som AAA. En tid, hvor grønskollinger som Fabrice Tourre, der gerne omtalte sig selv som ”Fabulous Fab“ i en e-mail til en ven kunne skrive: ”hele konstruktionen kan kollapse, hvornår det skal være … den eneste mulige overlevende er Fabulous Fab ..., som står i midten af alle disse højt gearede eksotiske handler, som han skabte uden nødvendigvis at kunne forstå alle konsekvenserne af monstrene“.

Ifølge Thompson Reuters tegnede Wall Streetfirmaer for mindst 119 milliarder dollar forretninger af ”Abacus“-typen, fra husmarkedet begyndte at falde, til musikken holdt op med at spille. Og tallet er lavt sat, fordi mange af den type handler ikke gik over en børs./ET

Finans juni 2010

45

Uddannelse

forbundet hjælper Roskilde Bank Finansforbundet skal i den kommende tid samarbejde med et eksternt firma om at yde kompetenceafklaring og rådgivning om uddannelse til Roskilde Banks medarbejdere

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

I de næste to år får alle medarbejdere i afviklingsbanken ­ oskilde Bank tilbudt et kompetenceafklaring og -rådgivR ningsforløb, som skal forberede dem på den dag, banken må lukke og slukke. For første gang er Finansforbundet blev inddraget i den proces på linje med et hvert andet firma. Idéen er, at konsulentfirmaet Promando skal stå for kompetenceafklaringen, mens Finansforbundet skal yde rådgivning og vejledning til de ansatte om uddannelsesmuligheder med videre.

Roskilde Bank giver de ansatte mulighed for at tage de uddannelser, som skal til for at de står bedst muligt på arbejdsmarkedet, når tiden i Roskilde Bank er overstået – herunder op til dage fri til uddannelse uden løn. ”For det første er det utrolig rart at se en virksomhed, der i den grad er med til at løfte sit ledelsesansvar og give medarbejderne de kompetencer, som vil gøre dem i stand til at klare sig på et i forvejen hårdt trængt arbejdsmarked. For det andet er det en stor anerkendelse, at vi som fagforening kan indgå som samarbejdspartner i den proces“, siger næstformand i Finansforbundet, Michael Budolfsen.

Han peger på, at Finansforbundet i forhold til mange andre aktører både kender arbejdsmarkedslovgivningen, uddannelsesmulighederne og sektoren: ”Det gør os i stand til at yde rådgivning af stor faglig kvalitet, og det er noget, som virksomhederne ikke kan få andre steder”, siger Michael Budolfsen.

Vi skal stadig være attraktive For Søren Enggaard, underdirektør for HR, Support og Kommunikation i Roskilde Bank, var det helt naturligt at inddrage Finansforbundet.

46

Finans juni 2010

”Den ydelse vi her får Finansforbundet til at hjælpe os med, er jo egentlig ikke meget anderledes end den ydelse, som Finansforbundet tilbyder deres medlemmer, den dag de står uden job. Men vi er jo i den særlige situation, at vi med sikkerhed ved, at vi en dag skal sende vores medarbejdere videre til et nyt job. Med dette initiativ begynder vi så småt at forberede denne dag. Det har derfor været naturligt at inddrage forbundet sammen med en anden ekstern partner på dette tidlige tidspunkt i processen, så vi i god tid får rustet vores ansatte til et jobskifte. Det kan være med til at reducere en arbejdsløshedsperiode - ja, måske ligefrem til helt at undgå den“, siger Søren Enggaard.

Han mener endvidere, at det er helt naturligt, at banken påtager sig opgaven med at styrke medarbejdernes kompetencer, selvom banken lukker og slukker. ”Vi siger, at vores opgave er at lukke banken på en ordentlig og redelig måde. Det gælder ikke blot i forhold til vore kunder og vores ejere. Det gælder også overfor medarbejderne, der hjælper til med at løse denne opgave. Man kan sige, at vi på en måde er i en situation, hvor vi har medarbejderne til ”låns“.

Derfor har vi også en forpligtelse til at dygtiggøre dem, mens vi har dem. Målet er at levere dem tilbage til arbejdsmarkedet med styrkede kompetencer. Det gavner i sidste ende alle mest. Og så handler det også om, at forblive en attraktiv arbejdsplads, hvor man har lyst til at arbejde, fordi man bliver dygtigere af at være her“, slutter Søren Enggaard. n

Det bedste fra to verdener

Virksomhedsobligationer Value-strategi Afkast Strategien bag value-aktier kan også bruges på obligationer Sparinvest High Yield Value Bonds er blandt Europas bedste afdelinger inden for globale virksomhedsobligationer*. Den ekstremt lave konkursrate for de selskaber, der ligger i porteføljen, har bevist, at value-tilgangen giver højere afkast og større sikkerhed for investeringerne.

n Læs mere på valuebonds.sparinvest.dk

* Tredje bedste afdeling inden for globale virksomhedsobligationer over tre år.

Kilde: Citywire 31. marts 2010. Historiske afkast er ingen garanti for de fremtidige afkast.

Finans juni 2010

47

fĂŚllesskab

Vild med dans i kantinen Hver mandag skubbes kantinebordene sammen for at skabe plads til danseundervisning hos BRFkredit Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Jasper Carlberg

48

Finans juni 2010

dyrk dine ”Blandt de andre dansere er der mange kolleger, som jeg aldrig har snakket med tidligere. Det er en god oplevelse at have sammen, når man møder dem på gangen eller andre steder, smiler man til hinanden på en anden måde“.

Susanne B. Nielsen

Danseskoene er med i Susanne B. Nielsens taske, når hun tager på arbejde om mandagen. Bevægelsesfriheden i dagens påklædning er også gennemtænkt, for lige efter arbejde skal hun danse med kollegerne i kantinen. ”Det er dejlig nemt. Hvis jeg skulle gå til danseundervisning ude i byen, tror jeg ikke, jeg fik det gjort – specielt ikke, fordi min mand ikke er meget for at danse“, siger Susanne B. Nielsen, der er systemansvarlig i it-udvikling og en af veteranerne på BRF’s ”vild med dans“-hold, der bliver undervist af Thomas Evers Poulsen fra tv-programmet.

Foreløbig har det kørt tre gange, og hver gang har hun har deltaget i selskab med en af sine mandlige kolleger som fast dansepartner. I øjeblikket deltager 23 par, fordelt på to hold.

Udbyttet er ikke alene, at de danser bedre end nogensinde: ”Blandt de andre dansere er der mange kolleger, som jeg aldrig har snakket med tidligere. Det er en god oplevelse at have sammen, når man møder dem på gangen eller andre steder, smiler man til hinanden på en anden måde, det er rigtig rart. Andre ser man i arbejdsmæssige sammenhænge og runder lige de seneste trin, inden man går i gang med et møde. Det giver en god stemning“, konstaterer Susanne B. Nielsen.

Vild med dans-holdene løber over ti eftermiddage og rundes af med afdansningsbal i kantinen, hvor der også er fælles middag, inden alle danser på tværs af de normale par: ”Der er ingen konkurrence, vi får alle et diplom. Det er jo bare for sjov. Men parrene gør alligevel meget ud af det og klæder sig på, så tøjet matcher partnerne imellem. Det har i det hele taget været helt suverænt, så jeg håber, det fortsætter”, siger Susanne B. Nielsen.

Det krævede dog i begyndelsen lidt overvindelse for nogle af parrene at danse nærmest offentligt i den glasoverdækkede kantine, men det vænnede de sig til – og nu øver nogle af dem også uden musik på kontorerne indimellem, fortæller Susanne B. Nielsen: ”Nogle af os tager lige en halv time og finpudser trinene, når vi har muligheden“. n

kolleger Det vrimler med tilbud om sociale arrangementer på finansarbejdspladserne. Det styrker forholdet til kollegerne og kan ifølge erhvervspsykolog medvirke til at fastholde medarbejderne på arbejdspladsen Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

”Jeg skal på sushikursus i næste uge med mine kolleger – det er noget, mit arbejde har arrangeret”.

Noget i den stil sætter mange af os pris på at kunne fortælle vores omgivelser. For det giver en følelse af at være værdsat som medarbejder, når der er sociale aktiviteter på arbejdspladsen, siger erhvervspsykolog Søren Bræmer-Jensen. Han kender finanssektoren særlig godt i kraft af en årrække som ansat i uddannelsesafdelingen i den daværende Sparekassen SDS: ”Det er en god fornemmelse at kunne sige til sin omgangskreds, at arbejdspladsen arrangerer spændende ting efter arbejde. Man føler sig lidt forkælet og værdsat. Og det er med til at opbygge en stolthed over arbejdspladsen at være et sted, hvor medarbejderne bliver påskønnet på den måde”.

Mange har muligheden for at opnå den fornemmelse, for tilbuddene er mangfoldige, og kreativiteten stor rundt om i sektoren, når det gælder sociale arrangementer efter arbejdstid. En traditionel bowlingaften er stadig populær, men mange steder lægges der energi i at finde på noget, der er nyt og oppe i tiden. Uanset indpakningen giver de sociale aktiviteter anledning til at knytte stærkere bånd til sine kolleger: ”De fleste synes, at det er dejligt at være sammen med kollegerne på en anden måde – at se nye sider af hinanden. Der dannes venskabelige bånd eller endda bånd, der næsten er familiære. Hvis man har mødt en kollega fra en anden afdeling på bowlingbanen, er det heller ikke så svært at henvende sig til ham om noget fagligt sidenhen”, konstaterer erhvervspsykologen, der dog også minder om, at det ikke er alle, der har lige meget tid og lyst til at dyrke kollegerne i fritiden. ”Det kan være et pres for nogle, som ikke har så meget tid. De vil egentlig helst være fri, men omvendt ved de, at det giver de andre ekstra facetter i sammenholdet, som de ikke vil gå glip af”.

Forholdet til kollegerne er ikke alene af stor betydning i det daglige, det er også afgørende for, hvor længe vi bliver på en arbejdsplads, siger Søren Bræmer-Jensen: ”Når man søger et nyt arbejde, er det som regel arbejdsopgaverne, man går efter. Men forholdet til kollegerne er ofte det, der fastholder en på arbejdspladsen. Man vil ikke undvære dem“. n

Finans juni 2010

49

fællesskab

Næsten som en stor familie De sociale arrangementer styrker fællesskabet i Nørresundby Bank, og det er altafgørende for erhvervsrådgiver Rene Lynge Porsborgs trivsel

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Martin Dam Kristensen

”Måske lyder det lige lovligt positivt, men sådan er stemningen altså“.

Erhvervsrådgiver Rene Lynge Porsborg er meget entusiastisk og klar over, at det for udenforstående kan lyde, som om han smører rigeligt tykt på for at fremhæve Nørresundby Bank, hvor han har arbejdet på hovedkontoret i fire år. For eksempel er han ikke bleg for at sammenligne sammenholdet på arbejdspladsen med en families: ”Jeg har arbejdet i en større bank før, og den helt afgørende forskel for mig er, at her gider vi virkelig hinanden på tværs af hele banken og interesserer os oprigtigt for hinanden afdelingerne imellem. Det tror jeg til dels hænger sammen med bankens lokale forankring og det, at medarbejderne er stolte af at arbejde her. Derfor er der også stor opbakning om sociale arrangementer af alle slags“, fortæller 35-årige Rene Lynge Porsborg.

Blandt de arrangementer, personaleforeningen og idrætsforeningen står for, er blandt andet aftener med vinsmagning, kurser i chokoladefremstilling, fest på Dronninglund Slot, golfdag, sejltur på Limfjorden, curlingarrangement og fælles udflugt til EM-kvindehåndboldkamp. ”Mange af arrangementerne er kun for ansatte ud fra den betragtning, at man får snakket mest med kolleger, hvis man ikke har partner med. Men der er også familiearrangementer, for eksempel en årlig tur til Fårup Sommerland. Den skal jeg og min familie med på i år, vores datter er to år, så nu kan hun begynde at få noget ud af det“, siger Rene Lynge Porsborg Arrangementerne uden for arbejdstiden styrker sammenholdet. ”Senest var der en bowlingaften for drengene og en aften med smykkefremstilling for pigerne.

50

Finans juni 2010

Rystet sammen med kollegerne Medarbejderforeningen Jyske Fritid er med til at bringe ansatte i Jyske Banks forskellige afdelinger tættere på hinanden Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Martin Dam Kristensen

Og næste gang bliver det fælles morgenmad og bagefter squash for begge køn“, fortæller erhvervsrådgiveren, der tidligere har været leder i en større bank og gerne vil være det igen. ”Men det er ikke et ønske, der er stort nok til at flytte mig – jeg har faktisk fået tilbud. Der skal meget til, for jeg tror ikke på, at jeg kan finde sådan et sammenhold andre steder. Hvis jeg for eksempel går til mine kolleger og siger, at jeg har brug for at få fri torsdag og fredag i næste uge, kan jeg være sikker på, at en af de andre melder sig til at komme i stedet for mig. Vi er villige til at ofre os lidt for hinanden, for vi ved, at vi får det igen, når vi har brug for det“.

Den stemning medarbejderne imellem får både bank og kunder noget ud af, mener Rene Lynge Porsborg: ”Når kunder kommer til møder hos os, fornemmer de lynhurtigt på den rå og humoristiske tone, at vi har det godt sammen. Det er et rigtig godt afsæt for et møde, hvad enten man har noget positivt eller knap så godt at skulle fortælle kunden“. n

Rene Lynge Porsborg yderst til venstre er ikke bleg for at sammenligne sammenholdet på arbejdspladsen med en familie

Selv om Frank Balslev var omgivet af kolleger, da han fredag 22. januar fandt sig et sæde i bussen, der skulle fragte dem til skiområdet Zell Am See i Østrig, kendte han ikke rigtig nogen af dem på forhånd. Men det blev der gjort noget effektivt ved på pisterne og til afterskiing i løbet af ferien, der var arrangeret af medarbejderforeningen Jyske Fritid. ”Det var en udbytterig tur for mig, en blanding af skiferie og pleje af netværk. Det giver en anden, mere uformel og god indgang til kollegerne, at man kender dem fra en helt anden sammenhæng“, konstaterer Frank Balslev, der arbejder i Jyske Bank i Silkeborg i afdelingen for IT Teknologi og Infrastruktur.

På turen, der talte 53 medarbejdere fra hele landet, blev han rystet sammen med kolleger, han ikke sidder sammen med i det daglige.

Senest var der meget stor interesse for forpremieren på den danske film ’Parterapi’“.

Biografturen er et af de mange arrangementer, hvor medlemmer af medarbejderforeningen kan købe en – lidt dyrere – billet til en gæst eller partner. I nogle tilfælde er det op til kollegerne indbyrdes at arrangere, hvis de vil følges eller mødes, mens andre arrangementer er baseret på at få det fulde sociale udbytte som gruppe. n Frank Balslev

1.400 i Legoland Selv om turen var en succes, er det ikke sikkert, den gentages – der lægges vægt på at give medarbejderne overraskelser fra år til år. ”Vi vil ikke lade for mange ting gå igen, men der er enkelte arrangementer, vi ikke tør pille ved.

Som den tilbagevendende tur til Legoland med familie. Den plejer at samle op til 1.400 deltagere”, fortæller Frank Balslev, der både er bruger af tilbuddene og formand for Jyske Fritid Midt, der dækker Midtjylland.

Andre tilbud er havfiskeri, rideture, teaterudflugter og tilbud om at lære at rulle sushi. ”De mest populære arrangementer er dem, der rammer noget aktuelt og lægger sig op ad noget hot. Som da vi havde foredrag om virkelighedens livvagter, mens serien Livvagterne kørte i tv.

Finans juni 2010

51

fællesskab Susanne Larsen, Marianne Ekenberg, Karin Juul Hagdrup og Mette Egedal Bruun var alle med i gruppen bag Nykredits revy for mange år siden og dannede så stærke relationer, at de stadig ses privat.

Venskaber i revygruppen I Nykredit arrangerede man en revy-gruppe for de ansatte, og det har knyttet bånd mellem kollegerne, som har udviklet sig til venskaber. Andre ansatte dyrker fælles løb i fritiden

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Jasper Carlberg

Stærke venskabsbånd blev knyttet, da Mette Egedal Bruun kom med i revygruppen på sin arbejdsplads for over 25 år siden. Så stærke, at hun stadig møder tre af kvinderne fra gruppen privat, selv om det er flere årtier siden, at de sidst skabte en revy i fællesskab. ”Vi har det simpelthen ekstremt sjovt i hinandens selskab. De er mine bedste Nykredit-veninder, ingen tvivl om det. Vi har en enorm samhørighed, støtter hinanden og snakker fortroligt – og vi har mange gode minder sammen“, siger Mette Egedal Bruun, der i dag er hos Nykredit i Roskilde.

De fire kvinder, som alle stadig arbejder i Nykredit, var for et kvart århundrede siden alle beskæftiget med udlån og lærte hinanden at kende på den måde, men venskabet udviklede sig med revyarbejdet.

Kvinderne blev efterhånden spredt rundt i virk-

52

Finans juni 2010

somheden, og ingen af dem havde rigtig tid til revy­ arbejdet længere. De sås stadig indimellem i Nykreditsammenhænge, men det slog ikke til i længden, så de besluttede sig for den nuværende model, hvor de inviterer hinanden hjem på skift hvert kvartal – til frokost eller middag og en god kollega-veninde-snak.

Løbende samvær En anden type samhørighed dyrkes i øjeblikket mange steder i Nykredit, der er sponsor for Copenhagen Marathon – nemlig løbetræning. Blandt de aktive er Rune Stenhøj Atzen, der er erhvervskundechef i Århus. Han træner med kolleger og har også deltaget i en workshop om løb, arrangeret af arbejdspladsen: ”Ud over at jeg blev klogere på, hvordan man løber maraton, og fik lavet en sundhedsprofil, gav det mig også en god mulighed for at møde og

snakke med kolleger, jeg ikke kendte på forhånd. Vi har oprettet en fælles dagbog for løbegruppen, og vi følger lidt op på hinanden og hører, hvordan det går. Løb bringer mange forskellige typer af emner med sig – forleden var der en kollega, der havde stoppet en spritbilist på sin løbetur. En anden havde problemer med at få tid til at løbe, og så vender man problematikken med løb og familie og giver hinanden ideer til, hvordan man alligevel får tid“.

Undervejs i træningen har Rune Stenhøj Atzen deltaget i et par løb sammen med to nære kollegaer – specielt i forhold til den ene af dem er der ”gået rimelig meget konkurrence i den“: ”Det giver os noget andet at snakke om end det arbejdsmæssige – faktisk snakker vi så meget om det, at jeg tror, kollegerne omkring os er ved at få nok. Men det bringer os endnu tættere sammen arbejdsmæssigt, at vi deler løbeoplevelserne“. n

finanskronik

bevar din sunde kritiske sans Af Ulrik Nødgaard, direktør i Finanstilsynet Foto Lisbeth Holten

S

om reaktion på finanskrisen er konturerne for en ny virkelighed ved at tegne sig for den finansielle sektor og i særdeleshed for bankerne. En virkelighed med strammere regulering, større kapitalkrav og styrket forbrugerbeskyttelse.

Der er nye regler på vej både fra Folketinget og EU. Finanskrisen er langtfra et overstået kapitel. Vi forventer i en rum tid fremover at kunne aflæse konsekvenserne af krisen i bankernes regnskaber.

Danske pengeinstitutter nedskrev kolossale 58 milliarder kroner på udlån i 2009, og også i 2010 forventer vi betydelige nedskrivninger på bankernes udlån til både private og erhvervskunder.

Der er altså god grund til at holde fast i, at der er behov for markante ændringer af spillereglerne, så vi kan undgå en gentagelse af de senere års forløb.

Vi skal naturligvis ikke forfalde til at være bagudskuende, men vi skal holde fast i læren fra finanskrisen – også når økonomien igen går fremad, og optimismen breder sig.

Den danske finanskrise følger langt hen ad vejen sporene fra krisen i starten af 1990’erne. Det var ikke subprimelån eller investeringer i komplicerede strukturerede produkter, der knækkede halsen på den håndfuld banker, der i dag er overtaget af staten. Derimod var det i vid udstrækning dårligt kredithåndværk og overdreven optimisme, ofte ført ud i livet gennem ensidige og risikable satsninger på udlån til ejendomsprojekter og pantebreve.

Der er i øjeblikket et lovforslag på vej gennem Folketinget, som på afgørende områder vil styrke Finanstilsynets indgrebsmuligheder. Vi får nu Folketingets mandat til at vurdere, om bankernes forretningsmodeller er sunde og holdbare – og til at gribe

ind over for banker, der gentagne gange overhører vores advarsler om en for høj risikoprofil. Sideløbende med det vil vi i langt højere grad offentliggøre vores risikovurderinger, så nyhedsmedier, kunder og aktionærer kan være med til at lægge pres på bankledelser med appetit på usund risikotagning.

Oprydningen i den finansielle sektor har desværre også afsløret en voldsom stigning i sager, hvor helt almindelige privatkunder har tabt deres sparepenge på investeringer i produkter, som de ikke forstod rækkevidden og risikoen af. I nogle af sagerne er det i bedste fald et åbent spørgsmål, om deres rådgivere i bankerne har haft den nødvendige forståelse for, hvad det var, de solgte til kunderne.

Det er naturligvis bankernes ledelser, der har ansvaret for en sund og forsvarlig drift og for, at kunderne får en ordentlig behandling. Men finanssektorens mange medarbejdere spiller selvsagt en uhyre vigtig rolle. Det er jer, der sidder ansigt til ansigt med kunderne og skal rådgive dem. Også her er der initiativer på vej, der skal sikre kunderne mod uhensigtsmæssige privatøkonomiske beslutninger.

De to væsentligste initiativer er en ny risikomærkning af investeringsprodukter og en certificeringsordning for rådgivere, som betyder, at komplicerede investeringsprodukter kun må sælges af medarbejdere med en særlig viden på området.

Derudover har det stor betydning, at I bevarer jeres sunde kritiske sans i dialogen med de enkelte kunder, så ingen kommer til at sidde med en større økonomisk risiko, end de med rimelighed kan bære.

Og at I siger fra, hvis I bliver præsenteret for nye smarte produkter, som I ikke inderst inde er overbeviste om er i kundernes interesse.

ulrik nødgaard direktør i Finanstilsynet siden januar 2009. Han har tidligere været finansdirektør i Økonomiog Erhvervsministeriet fra 2005 til 2009.

Ulrik Nødgaard er 40 år og uddannet cand.oecon.

Finans juni 2010

53

Akademikere i finanssektoren

Ingen køber hele fisk Med bankpakken sørger Finansiel Stabilitet for at skære nødstedte banker i stykker og sælge de sunde dele, forklarede direktør i Nationalbanken Jens Thomsen på Den Sorte Diamant, hvor 100 akademikere i den finansielle sektor kom til gåhjemmøde

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

Det er halvandet år siden, at den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers fik lov til at gå bankerot, så der blev totalt panik på det globale finansmarked. Alle havde regnet med, at den amerikanske stat ville redde banken. Det undergravede hele den tillid, som hele systemet bygger på, og vi fik en egentlig krise. Siden hen gik alverdens myndigheder ind og holdt hånden under bankerne med diverse bankpakker.

Vi er i Den Sorte Diamants mødelokale Blixen, og dagens emne er finanskrisen, arrangeret for akademikere i finanssektoren. I salen sidder knap 100 akademikere for at høre, om vi er på vej mod lysere tider eller et hurtigt double-dip?

Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet, lægger for med at kridte banen op: ”Finansforbundet vil meget gerne i dialog med jer akademikere. I dag gælder det den finansielle krise.

Der er ingen fagforening i Danmark, der har brugt flere ressourcer på finanskrisen end Finansforbun-

54

Finans juni 2010

det. Vi ved ikke, hvilken reguleringsmodel politikerne vælger, men det bliver på de områder, som I sidder med til daglig“, siger Michael Budolfsen, med henvisning til at mange af de akademiske medarbejdere er placeret centralt i bankerne.

Siden finanskrisen ramte Danmark i efteråret 2008, er staten blevet medejer af mere end 60 pengeinstitutter, og samtidig har staten givet bankerne en ubegrænset statsgaranti for indlån og andre simple krav, men den udløber den 30. september.

Selv om det kan blive alvorligt for mange banker at skulle stå på egne ben fra den 1. oktober, så var der masser af godt humør hos den veloplagte ordstyrer, Ole Krohn fra TV2 Finans, og de to oplægsholdere – cheføkonom Steen Bocian, Danske Bank og direktør Jens Thomsen, Nationalbanken.

Med støtte i et PowerPoint-show viste Jens Thomsen med en lind strøm af nøgletal, hvordan Danmark langsomt er på vej ud af krisen. Mens

bruttonationalproduktet (BNP) kom ud med et minus på 5,1 procent i 2009, så er Nationalbankens prognose for 2010 et plus på 1,3 procent og et plus på 1,9 procent i 2012.

Kan bankkriser forudsiges, spørger Jens Thomsen og bladrer frem i sine PowerPoint, der viser, at blandt de pengeinstitutter med den største udlånsvækst og det største udlån til ejendomsmarkedet var også dem, der fik størst tab, og flere af dem er ophørt med at være selvstændig bank.

Forårsfornemmelser ”Hvornår er krisen så ovre – det vil jeg slet ikke svare på”, sagde Jens Thomsen, der dog viste, at BNP er tilbage på sit tidligere topniveau i år 2012, inden han overlod scenen til cheføkonom Steen Bocian, der langt mere frejdigt var overbevist om, ”at vi er igennem den finansielle krise“. ”Kreditmarkedet er i markant bedring, i og med at renteniveauet er lavt. Udlånet til erhverv er sti-

Fra venstre Jens Thomsen, Michael Budolfsen og Steen Bocian

gende, ligesom forbrugerne låner livligt, og det er især realkreditlån. Banken er ikke længere en stopklods, som da krisen eksploderede i hovedet på os“, sagde Steen Bocian, inden han slap forårstegnene løs: ”Danmark er i vækst, og produktiviteten stiger.

Men den økonomiske del af krisen, der rammer almindelige mennesker, er nok ikke overstået.

Blandt andet kommer ledigheden til at stige yderligere“, sagde Steen Bocian og tilføjede, at gældsproblemet betyder, at uanset alle forårsfornemmelser og optimisme fra en cheføkonom, så har politikerne et udestående med en alt for stor offentlig sektor.

Fra salen kom spørgsmål til økonomernes viden om, hvad der var årsagerne til finanskrisen. ”Krisen boblede ud på de lange lån, så derfor bliver det ejendomsmarkedet, der igen vil stå for en ny krise. Boligpriserne er på vej op, og de kan give problemer, når renten skal normaliseres på et højere niveau“, svarede Steen Bocian.

Men hvorfor var der ingen af de ansvarlige, de så finanskrisen komme? Hvordan kunne Roskilde Bank bare få lov til at køre ud over kanten, uden at Finanstilsynet greb ind, ville en anden have svar på. ”Så længe Roskilde Bank tjente mange penge, var det svært for Finanstilsynet at bryde ind. Der var ingen regler, der sagde, at man ikke måtte udlåne 50 procent mere hvert år“, forklarede direktøren fra Nationalbanken.

Fileterede fisk Flere indlæg fra salen drejede sig om statens hjælp til bankerne, der hidtil har bygget på den naturlov, at det vil skabe helt uoverskuelig panik, hvis man bare lader banker falde. Ikke desto mindre forventer Jens Thomsen, at der fortsat bliver færre banker i Danmark, men det har været en udvikling, der har været i gang i mange år.

I øvrigt fik vi Bankpakke 1 efter ønske fra Finansrådet. Ordningen har været finansieret af finans­

Ole Krohn, TV2 Finans

sektoren. I denne pakke indgår Finansiel Stabilitet, som sørger for at skære nødstedte banker i stykker, så de sunde dele kan sælges videre. Eller som Jens Thomsen forklarede: ”Man køber ikke hele fisk, men fileterede fisk. Det er også, hvad bankerne helst vil have“.

Selv om de fremmødte akademikere ikke fik det endelige svar, kunne alle blive lidt klogere på finanskrisens konsekvenser. ”Arrangementet var godt og levede op til mine forventninger, så jeg vil gerne komme igen til et andet møde“, sagde Thea Steenberg, Danske Bank.

Også Morten Eriksen fra Danske Capital havde et spændende møde: ”Selv om de godt kunne have gået dybere ned i emnet, for så havde det været helt i top“. n

Finans juni 2010

55

spørgehjørnet Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Askesky kan ikke rykke ferien Jeg har heldigvis ikke været besværet af den islandske askesky – endnu – men er alligevel lidt bekymret for, hvad den kan betyde for min sommerferie, hvis den skulle dukke op igen. Jeg har hørt en del om, at folk har måttet holde ekstra feriedage, fordi de ikke kunne komme hjem fra en ferie. Kan det virkelig passe? Man er jo ikke selv skyld i, at luftrummet lukkes på grund af askeskyen. Kan man rykke sin ferie til senere, i håbet om at askeskyen er lettet til den tid?

Med venlig hilsen L. Dalum

Svar Du er ikke den eneste, der er bekymret for, om ferien ryger sig en tur på bekostning af askeskyen. En del af vores medlemmer har allerede været berørt af askeskyen, da den lagde sig over Danmark i april måned. Svaret til dem alle var – desværre – at ferien ikke kan kræves rykket eller afregnet kontant, selvom man var forhindret i at komme af sted på grund af en force majeure-situation (hvilket askeskyen var). Andre var heldige at komme af sted på ferie, men oplevede i stedet at være strandet uden mulighed for at komme hjem til hverdagen med arbejde, skole med videre. Disse medlemmer var måske ikke umiddelbart så ærgerlige, som de kunne være,

56

Finans juni 2010

men de måtte desværre se i øjnene, at de ganske vist kunne udeblive fra arbejde uden at blive bortvist, men at fraværet samtidig var selvbetalt. Det vil sige, at de skulle bruge yderligere feriedage, afspadsering eller om­sorgsdage til at dække de ekstra dage i sol, vand og sand. Der er en undtagelse til dette; nemlig hvis der findes en lokal aftale om, at man får løn under fravær på grund af force majeure. Dette bør man selvfølgelig tjekke, om man har på sin arbejdsplads. Nu ved man aldrig med askeskyer, og vulkaner er næppe ikke til at stole på, så lad os lige slå fast, at det er meget vigtigt, at man sørger for at kontakte sin arbejdsgiver, hvis man ikke kan komme på arbejde, og det skyldes en askesky (eller en anden force majeure-situation). Gør man ikke det, risikerer man bortvisning, fordi man er udeblevet fra arbejde.

Jeg håber, at du kommer ordentligt af sted på din ferie – og hjem igen.

Venlig hilsen Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Forlængelse af fædreorlov Jeg er blevet far til tvillinger, som er født 10 uger for tidligt. Lægerne skønner, at de skal være indlagt i mindst 8-10 uger. Vi har fået at vide, at min kones barselsorlov forlænges

med børnenes indlæggelsesperiode i op til 3 måneder, men at min fædreorlov ikke kan forlænges. Vi har begge brug for at være mest muligt på hospitalet i denne periode. Hvad har jeg af muligheder?

Venlig hilsen Morten Andersen

Svar Tillykke med tvillingerne! Selv om din kone holder barselsorlov med barselsdagpenge i børnenes indlæggelsesperiode, har du som far mulighed for at få dagpenge efter barsellovens § 26. Det er en betingelse, at børnenes sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital i 12 dage eller mere, hvilket jo gør sig gældende i jeres situation. Du skal kontakte kommunen om denne mulighed.

Får du bevilget orlov med dagpenge efter § 26, kan du efter Finansforbundets standardoverenskomst få op til fuld sædvanlig løn fra din arbejdsgiver i perioden, dog højst 13 uger. Herudover betales der pensionsbidrag, optjenes ferie og anciennitet.

Venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Juristeriet

Tvungen ferie under fritstilling Mange medlemmer har svært ved at forstå, at den periode, hvor de er fritstillet, kan tælle som ferie

Af Lars Dahl Gulmann, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Hvis man er blevet opsagt efter lang og tro tjeneste, vil man ofte synes, at man er blevet straffet nok af den arbejdsgiver, man har arbejdet loyalt for igennem en årrække. Mange bruger fritstillingsperi-oden til at slikke deres sår og prøver at finde andet arbejde. Ikke ret mange tænker over – eller ved – at deres arbejdsgiver regner med, at de holder ferie, mens de er fritstillet.

Arbejdsgiveren er faktisk i sin gode ret til at anse mest mulig ferie for afholdt i en fritstillingsperio-de – og det endda uden decideret at sige eller skrive noget om det i opsigelsen. Endnu værre er det, hvis de opsagte har været heldige at finde andet arbejde meget hurtigt og inden udløbet af opsigel-sesperioden, for det kan betyde, at man ikke får overført noget ferie til sin nye arbejdsplads.

Hvordan kan alt dette nu ske?

Reglerne er sådan, at en arbejdsgiver kan fritstille en medarbejder – og det er arbejdsgiveren fuldt ud berettiget til at bestemme uden at tage hensyn til medarbejderens ønsker. Når en arbejdsgiver fritstiller en medarbejder, følger der en hel masse med fritstillingen, som arbejdsgiveren ikke er forpligtet til at oplyse om. Man kan aftale sig ud af følgerne, men det kræver en UDTRYKKELIG aftale, som bør være skriftlig.

Har man ikke aftalt andet, vil en fritstilling betyde: 1. at den fritstillede ikke må tage arbejde i konkurrerende virksomhed i fritstillingsperioden, 2. at den fritstillede skal forsøge at begrænse arbejdsgiverens udgifter til løn ved at finde andet arbejde, 3. at den fritstillede skal afholde mest mulig ferie.

Vi kan ikke komme nærmere ind på punkt 1 og 2 hér – selvom de er nok så interessante og meget vigtige at være opmærksom på.

Punk 3 betyder, at en arbejdsgiver ved at fritstille en medarbejder samtidig har varslet afholdelse af mest mulig ferie i henhold til ferielovens regler om varsling af ferie. Det følger af disse regler, at hovedferien (tre uger) skal varsles med mindst tre måneders varsel, mens resten af ferien (to uger) skal varsles med en måneds varsel.

Som et eksempel på, hvor galt det være, kan man forestille sig Anders, der bliver opsagt og fritstil-let den 28. februar.

Anders har fire måneders opsigelsesvarsel og skal altså endeligt fratræde den 30. juni.

Anders havde på opsigelsestidspunktet to ugers ferie, der skulle holdes inden 30. april, hvor ferie-året slutter. Anders’ tidligere arbejdsgiver er berettiget til at anse disse to ugers ferie for afholdt, da varslingen om afholdelse af ferie er givet ved fritstillingen den 28. februar – altså mere end en må-ned før.

Det er selv fra lønmodtagerens side forståeligt nok, da ferien jo alligevel skulle afholdes inden ferieårets udløb.

Langt værre bliver det med den nye ferie, som Anders har ret til at holde efter 1. maj. Anders reg-nede med, at den skulle holdes på normal vis – med tre uger i børnenes skoleferie og de sidste to uger fordelt på henholdsvis efterårsferie og en skiferie i skolernes vinterferie. Dér kommer Anders til at planlægge anderledes, da hans tidligere arbejdsgiver kan anse det hele for afholdt inden udlø-bet af opsigelsesvarslet.

Anders’ tidligere arbejdsgiver har jo med fritstillingen varslet afholdelse af mest mulig ferie. Fra 1. maj har Anders ny ferie, og med varslingen i februar har arbejdsgiveren mulighed for at kræve ho-vedferien afholdt i juni (da der er 3 måneder fra 28. februar til 1. juni). Derudover kan den resteren-de ferie (de to uger, Anders ville bruge til efterårsferie og skiferie) holdes i maj, da der er mere end 1 måned fra 28. februar til 1. maj. Arbejdsgiveren har altså overholdt varslerne på henholdsvis tre og en måned, og resultatet er, at Anders ikke har mere betalt ferie til resten af det pågældende fe-rieår.

Reglerne er endda sådan, at ferien kan anses for afholdt – uanset om Anders holder den eller ej! Det vil sige, at hvis Anders starter nyt arbejde i april og ikke synes, at han kan belemre sin nye arbejds-giver med at holde en masse ferie som det første – ja, så er ferien tabt, og Anders får den ikke med på feriekort.

Det skal retfærdigvis siges, at ferien dog ikke kan anses for afholdt, hvis man har haft en lovlig feriehindring i fritstilling­ sperioden. Det kan for eksempel være sygdom.

Note: Denne artikel må ikke tages som udtryk for juridisk rådgivning, og vi vil altid anbefale og opfordre til at kontakte Finansforbundet eller din kreds/tillidsmand for at få personlig rådgivning.

Finans juni 2010

57

arkivet

bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

Bonde og plov.

Fra mange små til få store En kendt børnesang handler om 10 cyklister, der endte med at være en enkelt cyklist på cykeltur. Måske børn i fremtiden vil synge om banker i stedet

Engang var der kun Nationalbanken. Den blev oprettet efter statsbankerotten i 1813 for at sikre et velfungerende pengevæsen i Danmark. I midten af 1800-tallet opstod der så et behov for finansielle institutioner, der kunne varetage pengetransaktioner. Det var i kornsalgsperioden, hvor driftige kornhandlere havde gode tider med salg til alle havne i Europa. Men det var praktisk besværligt med pengene; dyrt, usikkert og upraktisk at transportere fysisk. Derfor kom nyopståede banker til hjælp, og flere større købstæder fik oprettet en bank i 1850’erne.

Ikke så lang tid efter fik bankerne en ny funktion. Som aktieselskab skulle den akkumulerede kapital ud at arbejde, så aktionærerne kunne få et godt afkast. Den gryende industri var et oplagt investeringsobjekt, og med C.F. Tietgen og Privatbanken som vejviser engagerede bankerne sig lystigt i den voksende industri. Antallet af banker steg i takt hermed, efterhånden som industri, handel og pengemarkedet efterlyste modig kapital.

Omkring år 1900 toppede antallet i Danmark ved omkring 200 selvstændige banker. Små og store blandt hinanden med klar arbejdsdeling og geografisk begrænsning. I 1920’erne mistede bankerne deres uskyld med godt 80 konkurser og rekonstruktioner. Træerne i industrien voksede ikke ind i himlen.

Herefter gik antallet stille nedad, men stærkt fra 1960’erne.

Danmark oplevede en højkonjunktur af usete dimensioner i det årti, og bankerne havde svært ved at følge med volumenmæssigt.

Bankerne var vant til at have penge nok at låne ud af, men med inflation og stærk vækst i industrien oplevede mange pludselig at måtte sige pænt nej til låneansøgninger fra ellers så faste kunder i butikken. For at opretholde slagkraft kastede man sig over hinanden i fusioner og opkøb for at kunne mætte et

58

Finans juni 2010

sultent pengemarked. Processen foregår stadig, og banklandskabet ser helt anderledes ud i dag end for blot 40 år siden. For eksempel er den før så traditionsrige lokale købstadsbank nu en saga blot.

Sparekassernes forløb har foregået parallelt hermed. Først var der en. Det var Holsteinborg Sparekasse, oprettet i 1810.

Flere kom til som et byfænomen, men fra 1860’erne oprettedes sparekasser i enhver afkrog af Danmark. Inden 1. Verdenskrig fandtes der cirka 550 sparekasser her til lands. De blev oprettet som et socialt værn. Som den lille mands mulighed for at lægge lidt til side. Danmark var et ludfattigt bondeland, og det var før, staten tog sig af de svage i samfundet. Civilsamfundet gjorde det i stedet, og man talte om ”sparekasseånden”, ”hjælp til selvhjælp“ og så videre.

Men sparekasserne var også pengeinstitutter, og de kunne ikke blive ved med at leve lykkeligt isoleret fra bankernes mere realitetsbundne verden. Bankerne vandt ind på sparekassernes kundekreds, og omvendt ønskede mange sparekasser at få reservefonden ud at yngle i forretningsområder med større afkast. Konkurrencen mellem de to institutionsformer eskalerede i 1950’erne, og også blandt sparekasserne måtte man finde sammen i større enheder for at kunne håndtere udviklingen.

Mod cirka 750 selvstændige pengeinstitutter i Danmark for 100 år siden er der nu mindre end 140 tilbage under nye navne og former. Det er dog relativt mange, når man sammenligner med andre lande, men også når man sammenligner med andre brancher, for eksempel mejerier og slagterier, hvor antallet kan tælles på to fingre mod over hundrede tidligere.

Hvor mange pengeinstitutter er der mon om 100 år? n

MEdlEMSTIlbud fra

IT-K lubbEn WEEKEndKurSuS: byg dIn EgEn hjEMMESIdE IT-klubben afholder nu igen et af vores meget populære byg-din-egen hjemmesidekurser. Kurset afholdes som et weekendforløb den 4. og 5. september 2010 i Vejle.

Kurset har til formål at give deltagerne grundlæggende færdigheder indenfor opbygning af simple hjemmesider med et Open Source CMS system, samt generel viden og færdigheder indenfor grafik og billeder til internettet.

Efter endt kursus har deltageren oprettet sin egen hjemmeside, og vil have lært at vedligeholde den og tilpasse sine egne billeder til at lægge ud på hjemmesiden på internettet.

Målgruppen for kurset er almindelige it-brugere, der har lyst til at lære hvordan man opbygger en simpel personlig hjemmeside med udgangspunkt i gratis tilgængelig software. det kræver ingen specielle it-færdigheder at deltage i kurset, men det er en fordel hvis man har almindeligt brugerkendskab i forhold til at bevæge sig rundt på internettet, manøvrere i filsystemer etc. deltagelse i kurset koster 500 kr. Overnatning og forplejning er inkluderet i prisen. der er begrænset deltagerantal på kurset. Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet.

IT-KlubbEn udbydEr dETTE MEdlEMSTIlbud, fOrdI VI MEnEr, allE fInanSfOrbundETS MEdlEMMEr hElE TIdEn SKal haVE MulIghEd fOr aT få dEl I dE MangE nyE dIgITalE MulIghEdEr. fInanSfOrbundETS IT-Klub

læs mere om de forskellige medlemstilbud og tilmeld dig på IT-klubbens hjemmeside. www.finansforbundet.dk/it. På hjemmesiden kan du også med fordel tilmelde dig vores elektroniske nyhedsservice, så du automatisk får nyheder fra IT-klubben direkte på din mail.

Finansforbundets fremtid til debat

a jour

Finansforbundet holder sit 10. ordinære landsmøde fra tirsdag 28. september til fredag 1. oktober 2010 i Aalborg Kongres & Kultur Center, hvor omkring 250 delegerede udstikker rammerne for forbundets arbejde i de kommende år.

meddelelser nyheder servicetilbud

Stor interesse for Styrk dig selv-kurser Det er altid med stor spænding, vi afventer, hvordan nye kurser og tiltag bliver modtaget. Skulle vi have nogen som helst tvivl om, hvorvidt kursustilbuddene er de rigtige, bliver det gjort til skamme, når vi ser tilmeldingsbunkerne.

Heldigvis har vi – også til efterårets kurser – fået fantastisk mange tilmeldinger. Især de nye kurser hitter. Der er rigtig mange, der gerne vil lære at ”bruge mere Pippi power”, endnu flere, der vil ”være sunde med nydelse og forøge deres ydelse“, og også mange, der trænger til et ”frikvarter“.

Du får besked om, om du har vundet i det store lotteri og fået en plads på det ønskede kursus i midten af juni måned. Vi skifter medlems- og kursussystem lige i begyndelsen af måneden, og der kan derfor godt lige gå lidt længere tid, end du er vant til, før du hører fra os. Så hav tålmodighed, og glæd dig til, at vi bliver endnu bedre rustet til at styre kurserne, og at du på sigt selv kan se dine tilmeldinger og rette og ændre på nettet.

2010

STYRK DIG SELV KuRSER EfTERåR

10

15

16

fRIKVaRTER

BLEER, KaRRIERE oG foDBoLD

Who’S ThE Man?

Giv dig selv tid til refleksion, bliv klar over dine vigtigste livsværdier og hvordan du

I en travl hverdag med karriere og småbørn

bedst. Planlæg din succes – mand!

kan leve efter dem.

handler det om at prioritere og leve godt

125478_Styrk Dig Selv 13.indd 1

60

Finans juni 2010

Maskulin kommunikation, når den virker

med valgene.

13/04/10 14.20

Tjek din løn På finansforbundet.dk under Job & Uddannelse har du mulighed for at se, hvordan du ligger lønmæssigt.

Vi har lagt gennemsnitslønninger for en lang række områder og jobkategorier i finanssektoren ind, som er beregnet på tal indsamlet af FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) i 2008. I skemaet skal man vælge et arbejdsområde, en stillingsbeskrivelse og en discokode (discokoden er Danmarks Statistiks kategorisering af job). Du kan få oplyst din discokode hos personalefunktionen.

Ikke alle stillinger er lige godt afspejlet i statistikken. Hvis du synes, at dit job bedst dækkes ved en kombination af flere discokoder, kan du samle tal for dem, der dækker bedst, og selv beregne gennemsnittet. Tallene er så tæt, vi kan komme på en aftalt månedsløn. Men da det er statistik, kan det kun blive et pejlemærke.

Ledige og seniorer Arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten.

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Netværk Nordjylland

Kør selv-tur til Nationalpark Mols Bjerge

Naturvejleder Jens Reddersen vil guide os i en del af Danmarks storslåede landskaber. Agri Baunehøj er med sine 137 m det højeste punkt i Mols Bjerge. Vi følger de bugtede grusveje og stier ind i området og vil opleve en afvekslende natur med tæt skov og åbne hedebakker med vidt udsyn over Molslandets kyst.

Dernæst kører vi mod ”Friland“ – et bolig- og livsstilseksperiment ved Feldballe på Djursland. Husene bygges af natur- og genbrugsmaterialer. Tag kaffen med – Netværksgruppen har eftermiddagsbrødet. Vi slutter dagen på restaurant ”Bag Søjlen“ i Rønde.

Tid: Tirsdag d. 22. juni kl. 13.00 Sted: P-pladsen, Agri Baunehøj Vej –

ad Gildespollen 300 m øst for byen Agri Pris: Gratis Frist: 14. juni Tilmelding: bente@vasenti.dk eller tlf. 97 42 98 11,

mobil 25 21 43 45 Evt. afbud hertil så hurtigt som muligt.

Netværk Nordjylland

Sommertur til Tversted Klitplantage og Rhododendronparken

Turen går til Tversted Klitplantage. Midt i plantagen ligger Tversted Søerne – en kontrast, man næppe forventer at finde på dette sted. Søerne er et yndet tilholdssted for gråænder, blishøns og rørhøns. Lige ved søerne er et udkigstårn, hvorfra hele plantagen kan ses. Frokost på Restaurant Tannishus i Tversted. Herfra kører vi til Rhododendronparken i Brønderslev.

Deltagerantallet afgør, om det bliver en bustur, eller om vi benytter offentlige transportmidler. Mulighed for at støde til i Brønderslev eller Tversted efter aftale.

Tid:

Onsdag d. 16. juni 2010 kl. 8.30 – hjemkomst ml. kl. 17 og 18 Sted: Kunstmuseet, Kong Christians Allé 50, 9000 Aalborg Pris: Gratis Frist: 10. juni Tilmelding: Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk

eller tlf. 32 96 46 00 – oplys medlemsnr.,

mailadresse og mobilnr.

Praktiske spørgsmål kan rettes til Netværk Nordjylland: Lone Rasmussen, tlf. 98 18 86 10 – 51 89 45 44 eller mail naturligvis@privat.dk Birgit Davids, tlf. 98 15 58 04 – 24 23 02 69 eller mail bdavids@gvdnet.dk Evt. afbud hertil så hurtigt som muligt.

Seniorgruppe Region Hovedstaden

Sensommertur til Birkegårdens Haver

Vi skal på en dejlig køretur gennem det sjællandske landskab til Bromølle Kro, hvor vi spiser til middag inkl. 1 øl/

sodavand. Herefter kører vi til Birkegårdens Haver ved Ruds Vedby. Her skal vi besøge den flotte blomsterhave.

Tid: Onsdag den 18. august Sted: Vi kører fra DGI-byen kl. 9.30 og fra HøjeTaastrup Station kl. 10.00. Vi er hjemme igen ca. kl. 17.00. Husk at anføre påstigningssted Pris: 200 kroner – kun for medlemmer Kontonr: 1551-2561400213 – husk at angive navn Frist: 31. juli Tilmelding: Kaj Hilker Nielsen, Platanhaven 39,

2600 Glostrup E-mail: kaj0709@gmail.com

Vi møder sexhungrende ældre enker, kedelige revisorer, en yderst feminin instruktør og hans ”højrehånd“ og alle de andre skæve eksistenser.

Tid: Tirsdag den 6. juli kl. 17.30 Sted: Hotel Arnbjerg i Varde, Pavillonen

Drikkevarer bestilles – for egen regning

– og vi er klar til at spise kl. 18.

Forestillingen starter kl. 20.

Pris: Medlem 150 kroner, ledsager 400 kroner Kontonr: 6266 790 293 i reg.nr. 2430 Frist: 18. juni Tilmelding: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe E-mail: midtfenner@stofanet.dk Bemærkninger: Husk at tilmelde, før du betaler.

Seniorgruppe Region Midtjylland – Århus

Arrangementer i resten af 2010

15. september: Nils Willemoes underholder på Bowl’n Fun 24. november: Julefrokost på Sabro Kro Seniorgruppen Region Midtjylland – Ringkøbing

Revyperler på Stribe

Busafgang fra Høje Tåstrup Station kl. 11.00. Middag i Rødvig kl. 12,30. Efter middagen er der lejlighed til at besøge fiskeri-og lystbådehavn. Revy i Kulturhuset k. 16.00. medvirkende Dario Campeotto, Anne Herdorf, Kirsten Nordholt og John Martinus. Det er muligt at medtage en ledsager. Begrænsede pladser.

Tid: Torsdag den 24. juni Sted: Kulturhuset i Rødvig på Stevns.

Pris: 300 kr, ledsager 500 kr.

Kontonr: 15512561400213 Frist: 10 juni Tilmelding: Alex Wagner, Ørnens Kvt. 30 B,

2620 Albertslund Email: alexw@4syd.dk Seniorgruppe Region Syddanmark – Ribe

Sommerspil i Varde

I år gælder det ”The Producers“. Det er en glad og festlig musicalfarce med iørefaldende musik og store danseoptrin, der kalder både smil og latter frem hos publikum i alle aldre.

Heldagsudflugt til Hjerl Hede (kør selv-tur)

Hjerl Hede er målet for årets sommerudflugt. Guidet rundvisning i landsbyen. Derefter går turen til Skyttegården, hvor der serveres frokost. Efter frokost tid på egen hånd til at besigtige sommerlevendegørelserne. Dagen afsluttes med historisk middag på Skyttegården.

Tid: Tirsdag 10. august Sted: Hjerl Hede, Hjerl Hedevej 14, 7830 Vinderup

Vi mødes ved hovedindgangen kl. 10.00,

morgenkaffe kl. 10, guidet rundvisning kl. 11,

frokost kl. 13, historisk middag kl. 17.

Pris: Medlemmer gratis, ledsager 400 kroner

Betaling ved tilmelding, drikkevarer for egen regning.

Kontonr: 9585-6446871151 Frist: Onsdag 30. juni Tilmelding: Bodil Schjelde, tlf. 9719 1534, mobil 2552 5534, Irene Hald, mobil 3112 6163 E-mail: bsc@energimail.dk Bemærkninger: Telefontilmelding mellem kl. 9.00-10.00 – dog helst via mail.

Jeg tilmelder mig arrangementet: Netværk Midtjylland Kør selv-tur til Nationalpark Mols Bjerge, 22. juni

Netværk Nordjylland Sommertur til Tversted Klitplantage og Rhododendronparken, 16. juni

Seniorgruppen Region Hovedstaden Sensommertur til Birkegårdens Haver, 18. august

Seniorgruppen Syddanmark – Ribe Sommerspil i Varde, 6. juli

Seniorgruppen Region Hovedstaden Revyperler på stribe, 24. juni

Seniorgruppen Region Midtjylland Ringkøbing Heldagsudflugt til Hjerl Hede (kør selv-tur), 10. august

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Finansjob

Foto: Stig Stasig

Læg dit CV på finansjob.dk Over 550 personer har lagt deres CV på finansjob.dk, der er Finansforbundets jobportal med nye stillingsannoncer hver uge. Men mange flere bør overveje at gøre det, fordi de kan have et godt udbytte af det. ”Selvom du sidder i et godt job, kan der være fornuft i at lægge sit CV ind på finansjob.dk.

Det er naturligvis helt anonymt, men det giver arbejdsgivere mulighed for at kigge på dine kvalifikationer og for eksempel skrive, at de synes, at du har et godtCV”, siger Morten Knudsen Stick, der er arbejdsmarkedskonsulent i Finansforbundet.

Netværk skal plejes og udvides Netværk til andre mennesker er guld værd for hende og ham, som vil finde et nyt job eller vil udvikle karrieren. Det ved man i finansjob.dk – dit job- og karrierecenter, og derfor var netværk emnet på det cafemøde, 45 medlemmer dukkede op til onsdag den 12. maj i Finansforbundets hus i København.

På programmet var blandt andet et særligt netværksspil, ”Networkers“, der er udviklet af virksomheden Adeo.

Deltagere i spillet får forskellige roller i en virksomhed, og så gælder det om at begå sig i sociale netværk på tværs af de daglige strukturer i deres organisation. Reglerne findes på de kort, deltagerne modtager, og deltagerne skal selv forsøge at finde ud af reglerne, hvilket de kun kan gøre ved at dele deres viden fra deres kort med ­hinanden.

Derfor blev de fremmødte medlemmer nødt til at gå rundt og snakke med hinanden og lære, hvordan de kan bruge deres forskellige baggrunde og kompetencer til at udvide netværket. ”Spillet åbnede op for, at man kan komme på tværs af hinanden på en ny måde, og jeg har lært noget nyt“, siger

62

Finans juni 2010

41-årige Jørgen Skov, der er teamleder i Nykredit.

64-årige Tove Sørensen, som tidligere har været i Nationalbanken, deltog i arrangementet af nysgerrighed og for at få inspiration til at bruge et netværk i sin selvstændige virksomhed, hvor hun hjælper mennesker, der har været udsat for en traumatisk oplevelse, for eksempel bankrøveri, opsigelse eller lignende. ”Jeg kom for at udvide mit eksisterende netværk, og det har været spændende at prøve det fra en ny vinkel”, fortæller Tove Sørensen.

Både Jørgen og Tove har været tilfredse med arrangementet, men de savner, at der bliver gjort mere for, at deltagerne kan danne et netværk under og efter selve kurset. ”Det kunne være sjovt, hvis vi kunne få et netværk, samtidig med at vi lærer om, hvordan man netværker”, fortæller Jørgen og er enig i, at det kan sammenlignes lidt med speeddating, hvor man kun får kort tid til at mødes og snakke og lære personer at kende.

Finansforbundets cafemøde gentages onsdag den 9. juni i Vejle./KH

Jobagent kan udløse gavekort Tjek din markedsværdi med en jobagent på finansjob.dk. Det er let, anonymt og gratis.

Jobagenten giver dig overblik over jobmarkedets kompetence- og karrieretrends. Er det trends, du kan leve op til? Eller har du brug for at udvikle eller uddanne dig? Udnytter du dit potentiale og dine muligheder i din virksomhed? Eller kan du tage initiativ til nye arbejdsopgaver eller rokere til en ny jobfunktion?

Hvis du opretter en jobagent før 15. juni 2010, deltager du i lodtrækningen om gavekort til biograf og popcorn. Vi trækker lod inden 1. juli, og du modtager dit gavekort med posten, hvis du er en af de heldige.

Hver fjerde arbejder på deltid 17.000 flere danskere gik ifølge Danmarks Statistik på deltid i løbet af 2009, hvilket ifølge lektor og ekspert i arbejdsmarkedsforhold ved Roskilde Universitet Henrik Lund skyldes, at danskerne føler sig mere pressede end tidligere. ”I og med at arbejdspresset er steget, er der også folk, der har brug for at koble ud. Vi har et arbejdsmarked, der bliver mere og mere performanceorienteret. Der er stigende krav til, at man skal være på. Hele tiden skal man måles, vejes og vurderes af sin arbejdsgiver”, siger Henrik Lund til Dagbladenes Bureau.

I alt er 690.000 i dag på deltid, hvilket svarer til godt en fjerdedel af de arbejdende danskere.

En undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation viser, at mange ledere og medarbejdere er venner med hinanden på Facebook og andre sociale netværkssider på internettet. Ifølge undersøgelsen svarer næsten syv ud af ti ledere, 68 procent, ja, når der klikker en venneanmodning ind på de sociale medier fra medarbejdere og kollegaer.

Men det bør de ikke gøre, mener ledelsesrådgiver Michael Uhrenholt fra Ledernes Hovedorganisation. ”Det er sjældent en god idé, at ledere og medarbejdere er venner på et socialt netværk, og både som leder og medarbejder bør man tænke sig grundigt om, inden man udsender og accepterer venneanmodninger. Som leder er det som udgangspunkt klogest at have et professionelt forhold til medarbejderen frem for at mikse forholdet med privatsfæren. Kommer der eksempelvis en tvist, vil det ofte for begge parter være bedst, hvis tvisten ikke bliver påvirket af private relationer“, siger Michael Uhrenholt til epn.dk.

Finanskrisen og den stigende ledighed har fået flere danskere til at forsikre sig mod de økonomiske følger af at miste jobbet, viser nye tal fra Forsikring og Pension.

Ved udgangen af 2009 havde knap 25.000 flere danskere end året før købt en arbejdsløshedsforsikring. Dermed når det samlede antal privatforsikrede op på 95.000 personer, og ifølge Forsikring og Pension har selskaberne i 2009 udbetalt erstatninger ved ledighed på cirka 275 millioner kroner.

Selvom stigningen lyder af meget, så er der stadig tale om et forholdsvist beskedent antal forsikrede. ”Antallet af danskere med en privat forsikring mod arbejdsløshed udgør under fem procent af de godt to millioner personer, der betaler til en a-kasse”, vurderer analysechef hos Forsikring og Pension Jan V. Hansen over for Børsen.

Hver anden føler sig ikke klædt på til fremtiden

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

Undgå venskab med chefen på Facebook

Flere forsikrer sig mod arbejdsløshed

eR du på Rette SpoR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

Kun 46 procent af medarbejderne i finanssektoren mener, at de i høj grad er i besiddelse af de nødvendige kompetencer til at varetage fremtidige arbejdsopgaver, viser en undersøgelse, som Teknologisk Institut har foretaget for Copenhagen Finance IT Region.

It-medarbejderne i finanssektoren er den gruppe, som i størst grad giver udtryk for, at de har et væsentligt eller et stort kompetenceudviklingsbehov. Og de er samtidig den gruppe, der er mindst tilfredse med kompetenceudviklingsmulighederne. 883 medarbejdere, som er organiseret i Finansforbundet, DJØF eller PROSA, er blevet stillet en række spørgsmål om uddannelse og efteruddannelse, og udover it-medarbejdere er de opdelt i en gruppe for ledere og en gruppe for analyse, rådgivning og service, hvor bankrådgivere antalsmæssigt er dominerende.

Kun 46 procent af de adspurgte mener, at de i høj grad er i besiddelse af de nødvendige kompetencer for at varetage fremtidige opgaver, og hver fjerde er utilfreds med de kompetenceudviklingsmuligheder, de har i dag. Blandt it-medarbejdere er det hver tredje, og det kan tyde på, at der er et særligt behov for at udvikle nye tilbud til it-medarbejdere, konkluderer første delrapport i projektet ”Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it” rapporten“, som CFIR har iværksat.

Med i projektet er Finansforbundet, PROSA, DJØF, Finansrådet, DI ITEK og Københavns Universitet, som er et at de initiativer, CFIR har sat i værk i bestræbelserne på at styrke vækst og innovation inden for finans- og it-sektoren og gøre København til Nordeuropas førende finansmetropol./CJO

Finans juni 2010

63

Finansjob

Tusindvis af job kan være på vej væk

Privatrådgivere til København Trænger du til nye udfordringer? Bliv en del af et stort rådgiverfællesskab, og få spændende opgaver, der udfordrer og udvikler dig. Som rådgiver hos os har du god tid til at fokusere på kunderne og tage hånd om deres ønsker og behov. Vi har i øjeblikket ledige job i Københavnsområdet.

Kom med på holdet Du vil indgå i et team med tre til seks kolleger, hvor du er med til at vedligeholde og ikke mindst udvikle kundeporteføljen. Aktivt gør du dit til at pleje relationen til vores nuværende kunder og tiltrække nye. I har fælles ansvar i teamet for at indfri jeres mål og beslutter selv, hvordan I vil nå dem.

En stor del af det administrative arbejde bliver klaret centralt, så du får god tid til kunderne. Du rådgiver udadvendt, opsøgende og helhedsorienteret og har fokus på at give kunderne mere, end de forventer. Du ved, at du når længst med et smil på læben og går gerne foran som et godt eksempel i teamet – for du har ambitioner om at udvikle både dig selv og teamets præstation.

Lad os høre fra dig Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte HR-partner Marianne Dupont på 45 13 89 01.

Læs mere, og søg online på

www.danskebank.com/job Danske Bank-koncernen har mere end 20.000 medarbejdere i bl.a. Danmark, Norge, Sverige, Nordirland, Irland, Finland og Baltikum.

64

Finans juni 2010

Parveen Chodha.

Foto: Mikkel Freltoft Krogsholm

Hos os er det ikke et spørgsmål om, hvor meget ansvar du får, men hvor meget du vil tage

CFIR (Copenhagen Finance IT Region) blev i 2009 stiftet som en nonprofitorganisation af 14 læreanstalter, brancheorganisationer og fagforeninger – heriblandt Finansforbundet – for at styrke vækst og innovation inden for finans- og it-sektoren og gøre København til Nordeuropas førende finansmetropol. Og den udfordring er ikke blevet mindre af, at finans- og it-sektoren er påvirket af globaliseringen, og at den tendens vil forstærkes yderligere med udsigt til øget outsourcing i de kommende år.

Det kom frem på et temamøde – Finance-IT-Tuesday om fremtidens finans-it-servicer – som CFIR holdt i Finansforbundets lokaler tirsdag 27. april.. Parveen Chodha, uafhængig it-analytiker med base i Doha i Qatar, opridsede i et indlæg, hvor udbredt outsourcing/offshoring af it-servicer allerede er i dag, og pegede på, at tendensen vil blive forstærket yderligere i de kommende år. ”I dag er det muligt at outsource 20-30 procent af alle danske job til ­billigere lande, og andelen er muligvis endnu højere inden for finans-it- servicer. Så godt som alle større virksomheder får leveret servicer fra en tredjepart. Selv Microsoft har outsourcet nogle af deres interne it-­ servicer“, sagde Parveen Chodha til de cirka 40 mødedeltagere fra finansog it-branchen.

I 2008 udgjorde det globale offshoringmarked 55 milliarder dollars, og ifølge Parveen Chodha ventes det at vokse med 20 procent om året i de næste fem år. Den primære årsag er virksomhedernes ønske om at reducere omkostningerne, andre argumenter for outsourcing er at få adgang til større faglig ekspertise og et ønske om at koncentrere sig om sine kerneaktiviteter. ”Ingen it-virksomheder vil klare sig godt om 10 år uden at outsource dele af deres opgaver. I fremtiden vil vi se, at beslutningen om outsourcing vil blive taget hurtigere, at implementeringen vil ske hurtigere, og at man vil indgå kortere kontrakter med flere leverandører og sprede sin risiko ved at operere med forskellige destinationer. Kina, Indien, Østeuropa og Latinamerika vil ikke være de eneste destinationer, for eksempel vil et land som Egypten være et interessant alternativ med mange højtuddannede ­it-folk“, sagde den indiskfødte analytiker, der har en fortid som teknologi­ redaktør på magasinet The Banker.

Globalisering er ifølge Finansforbundets formand, Kent Petersen, en trussel, hvis ikke vi forstår at skaffe de rette vækstbetingelser og kompetencer inden for finans-it. ”Det er afgørende, at politikerne får sat kompetenceudvikling af med­ arbejderne højt på dagsordenen, og at der skabes gode rammebetingelser for sektoren. Og fra Finansforbundets side vil vi presse på for, at det sker“, siger Kent Petersen./CJO

Nye karriereambitioner Søger du en ny karriere inden for den finansielle verden? Så er du måske vores næste rådgiver, projektkonsulent eller controller. I Nykredit søger vi ambitiøse medarbejdere med indgående kendskab til branchen, som kan styrke og udvikle vores forretning i professionelt samarbejde med kollegaer, kunder og samarbejdspartnere. Se alle de spændende stillinger på Nykredit.dk/job.

Vi er 4.600 kollegaer, der sammen omsætter viden til nye løsninger i et arbejdsmiljø, hvor du konstant bliver udfordret og har gode muligheder for at udvikle dig.

Hvad enten du arbejder inden for realkredit, bank, forsikring eller som ejendomsmægler, vil du møde mennesker, der er gode til at tænke nyt.

I Nykredit bygger vi vores forretning på finansiel bæredygtighed, hvor balance og langsigtede relationer er i fokus.

Vi er både rummelige og resultatorienterede, og vores uformelle professionalisme går hånd i hånd med vores ambition om at være blandt de mest attraktive og krævende arbejdspladser i Danmark.

Meget mere end en arbejdsplads

GrønlandsBANKEN søger en privatkunderådgiver med lyst til at prøve kræfter med det grønlandske samfund og aktivt deltage i vores vision om at blive Grønlands bedste virksomhed Er DU vores nye privatkunderådgiver ?

Vi har brug for dig til vores rådgivergruppe i Nuuk afdeling, hvor vi er 17 engagerede medarbejdere med hver vores kundeportefølje.

Jobbet er alsidigt, men består primært i at servicere og rådgive afdelingens privatkunder aktivt og ansvarsfuldt.

Du deltager i afdelingens øvrige opgaver. Gennem din erfaring vil du også være en naturlig sparringspartner for vores yngre rådgivere.

Din baggrund Du har erfaring med at servicere og rådgive privatkunder og har du kendskab til BEC’s systemer er dette en fordel, men ingen betingelse.

Vi er i gang med en proces omkring fire nye værdiord, der fremover skal tegne GrønlandsBANKENS ånd. Derfor forventer vi at du er ordentlig, kompetent, engageret og rummelig.

Du har følgende kvalifikationer: GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut.

GrønlandsBANKEN er en ”fullservice” bank med mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds. Det er BANKENs politik at være teknologisk i front, hvilket sikres i samarbejde med Bankernes EDB Central, PBS etc..

GrønlandsBANKENs balance er på godt 4 mia. kr. og vi er 100 kompetente medarbejdere.

GrønlandsBANKENs aktier er noteret på Københavns Fondsbørs. Læs mere om os på www.banken.gl

●

●

●

●

●

Alsidig bankuddannelse, herunder Finansdiplomstudiet Flere års erfaring som privatkunderådgiver Stor selvstændighed og ansvarsbevidsthed Serviceminded og udadvendt – med overskud til smil Evne og lyst til at lære nyt og lære fra dig

Vi tilbyder En spændende og udviklende arbejdsplads, præget af en uformel omgangstone. Mulighed for personlig og faglig udvikling i et miljø med stor aktivitet og med mange nye udfordringer.

Et fritidsliv du kan udfylde med smukke, stærke og uforglemmelige oplevelser.Vi tilstræber en ansættelsesperiode på minimum 3 år.

Gode ansættelsesvilkår og en engageret personaleforening.

Ansættelsen sker i øvrigt efter overenskomst med Finansforbundet.

Ansøgning Yderligere oplysning om stillingen fås hos filialleder Jørgen Ehlig Petersen, på telefon +299 347721 (jpe@banken.gl) eller personalechef Patricia Lund Olsen, på telefon +299 347804 (plo@banken.gl) Vi glæder os til at modtage din ansøgning via mail til plo@banken.gl snarest muligt.

Få tilsendt vores medarbejder DVD, der beskriver hvordan det er at arbejde i GrønlandsBANKEN og ikke mindst, bo i Grønland med sin familie – kontakt personalechef Patricia Lund Olsen (plo@banken.gl)

Tænker du på mennesker, når der bliver sagt ressourcer?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller send os en uopfordret ansøgning.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

FSP Sundhedssikring – når det virkelig gælder

Vælg FSP Sundhedssikring – hvis du vil hurtigere videre Med FSP Sundhedssikring får du direkte adgang til behandling på privathospital eller hos private behandlere. Vores sagsbehandlere sparer dig for ventetid. For hos os kommer sygdomsbehandling før sagsbehandling.

Med din FSP Sundhedssikring får du hurtig vished og lindring, hvis du har ondt et sted. Du kan blandt andet få behandling hos en fysioterapeut eller kiropraktor, hvis du har smerter i muskler og led. Vi har aftaler med professionelle behandlere over hele landet. Vi får dig videre i løbet af få dage - og i mange tilfælde samme dag. FSP passer ikke kun på dine penge, vi passer også på dig.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk