Magasinet Finans nr. 6/2011 by Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. 6, 2011

tro mod jobbet Finansfolk bliver i snit over 13 år på samme arbejdsplads, hvilket er næsten fem år mere end den gennemsnitlige lønmodtager. Læs side 14

www.bankpension.dk

Man behøver ikke være bankansat for at eje sin pensionskasse Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn. Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i et revisionsselskab, et forsikringsselskab, en investeringsforening eller en anden virksomhed, som er tilknyttet finanssektoren. Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du som medlem ejer Bankpension. Det betyder, at du får del i vores overskud, slipper for at betale gebyrer og bliver taget med på råd, når vi udvikler os.

Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 16 40 62 og få svaret.

indhold

en bankmand der slår fra sig

14 Lang tid på samme sted

Finansfolk har høj anciennitet i forhold til andre erhvervsgrupper

18 Nej tak til 400 millioner Pengeinstitutterne har ikke udnyttet de kautionspenge for lån til virksomheder, som regeringen har afsat

22 En bankmand der slår fra sig Torben Keller er dansk boksnings håb til OL 2012. Til daglig slås han med kundeporteføljerne i Spar Nords Åbybro-afdeling 26 Cloud computing vinder frem 28 Nye krav til rådgivere Tusindvis af finansansatte skal nu dokumentere, at de har kompetencerne i orden

Tema: finansiel innovation

36 Tema: finansiel innovation

36-43

Finanssektoren er længere fremme end de fleste andre brancher, hvad angår evnen til at forny sig

46 Kunsten at gøre ingenting Mennesket er designet til jævnligt at synke ned i refleksion, men det kan være sværere, end man tror 48 Klimaet påvirker kreditten Banke rog instituttionelle investorer har blikket rettet mod klimaudfordringerne 52 sådan fylder vi statskassen

FTF udsender visionært oplæg til mere vækst

56 År 0 efter Amagerbanken

Velbesøgt medlemsmøde i Finansforbundet om Amagerbankens krak

det faste

kunsten at gøre ingenting

4-13 7 34 44-45 52 55 56 58-59 62-63 64-66

Nyheder leder bankhistorie globalt 3 fede finanskronik bankhistorie det juridiske hjørne ledige og seniorer Finansjob – nyt om job og karriere

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 6, juni 2011. Næste nummer fredag 5. august 2011• Udgiver: Finansforbundet, pplebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten A Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk •Mette Tolling mto@finansforbundet.dk• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 20. juni. Synspunkter i bladet af-spejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium

Finans juni 2011

Nyheder ”Kapitalkravene bliver stadig større, gearingseffekten bliver mindre. Dermed bliver bankerne som investering betragtet lige så interessante som at drive et vandværk“. ATP’s administrerende direktør, Lars Rohde, til Ritzau Finans

Banker tjente 468.000 kroner i timen

Motion

kan koste dyrt

Skader, der kommer af motionsarrangementer, anerkendes ikke som arbejdsskade. Der er tale om motionstilbud, som den enkelte kan vælge fra eller til, som ikke hører under arbejdspladsens forsikring ved skade. En motionsskade kan kun anerkendes som en arbejdsskade, hvis arbejdsgiveren har pålagt medarbejderen at holde sig i form. Det skriver Magasinet Arbejdsmiljø. Den ansatte bør derfor være opmærksom på egen eller virksom hedens forsikring, før denne kaster sig ud i de mere vilde motionsarrangementer.

Retssag om Amagerbanken på vej En gruppe af tidligere Amagerbanken-aktionærer vil sagsøge både staten og Amagerbankens ledelse med krav om erstatning. Det skriver Dansk Aktionærforening på sin hjemmeside. Det er ikke kun den gamle ledelse, der kan vente en retssag, også den nuværende ledelse, Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet vil gruppen trække i retten. Aktionærforeningen vil ikke deltage i en retssag, men støtter aktionærerne, og opfordrer dem til at vente på, at Erhvervs- og Økonomiministeriets uafhængige under søgelse har afdækket et eventuelt ansvar.

Finans juni 2011

Landets seks største banker trak det samlede resultat før skat for de i alt 123 pengeinstitutter op på 4,1 milliarder kroner i 2010, viser Finanstilsynets opgørelse over regnskaberne. Det svarer til, at pengeinstitutterne tjente 468.000 kroner i timen. I 2009 tabte de tilsammen 1,78 millioner kroner i timen. De seks store banker i gruppe 1 – Danske Bank, Nordea Bank Danmark, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit Bank og FIH Erhvervsbank - leverede tilsammen et resultat før skat på 12,6 milliarder kroner. Til gengæld havde de 12 pengeinstitutter i gruppe 2 et samlet minus på 5,357 milliarder kroner i 2010. Forklaringen er, at både Amagerbanken og Roskilde Bank – som begge havde store underskud – figurerer iblandt dem. De 78 pengeinstitutter i gruppe 3 havde også et samlet minus i 2010 på 3,103 milliarder kroner, hvilket dog er mere end en halvering i forhold til 2009, hvor minusset var på 7,327 milliarder kroner.

sender regning til sektoren Står det til S og SF, bliver det primært bankerne og pensionsselskaberne, der skal betale for danskernes velfærd frem til 2020. I de to partiers 2020-plan, Fair Løsning, skal finanssektoren betale 40 procent af de skatteomlægninger for 24 milliarder, som der lægges op til. De finansielle virksomheder bliver blandt andet pålagt en særlig virksomhedsbeskatning til en værdi af to milliarder, og gennem handelen med værdipapirer regner oppositionen med at hente fire milliarder. ”Bankerne har jo nogle kolossale overskud. Især Nordea, men også Danske Bank. Det er jo fantastiske summer, de har i overskud. Og i øvrigt også fantastiske løsninger. Det er der da en række muligheder for at se på – uden at de af den grund kommer til at lide sult“, siger SF-formand Villy Søvndal til Børsen.

nyheder

Vi skal have flere medlemmer Mange akademikere og unge i finanssektoren er ikke medlem af Finansforbundet, men det bliver de i de kommende år, siger næstformand Solveig Ørteby

Foto: Lisbeth Holten ”Målet er at alle ansatte i sektoren skal være medlem“, siger næstformand Solveig Ørteby.

På sin vis ser det fornuftigt ud med medlemsudviklingen i Finansforbundet. Fire ud af fem ansatte i sektoren, og medlemstallet på cirka 54.600 er i modsætning til mange andre fagforbunds medlemstal ikke faldet af betydning de seneste mange år. Men alligevel har for-

bundet valgt at sætte fuldt blus på hvervning af nye medlemmer og gjort det til det vigtigste politiske indsatsområde i de kommende år. ”Målet er, at alle ansatte i sektoren skal være medlem af Finansforbundet. Vi forhandler overenskomsten, som måske er landets bedste, vi kender branchen bedre end andre faglige organisationer, og vi har generelt en meget høj medlemstilfredshed, fordi vores tilbud og servicer er af høj kvalitet“, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby. Det er især et ændret rekrutteringsmønster i virksomhederne, som truer Finansforbundets medlemstal. Pengeinstitutterne ansætter i høj grad akademikere, som enten er organiseret i andre fagforbund eller ikke er organiseret, og der tages færre finanselever ind, som traditionelt melder sig ind i forbundet. Desuden vælger flere unge at stå uden for fagforeningen.

Finansforbundets hverveprojekt fokuserer derfor på at få flere akademikere til at melde sig ind. Det sker via aktiviteter fra forbundet centralt, fra kredsene og via den enkelte tillidsmand på arbejdspladsen. Solveig Ørteby er overbevist om, at mange akademikere og unge vil melde sig ind i forbundet i de kommende år, når det går op for dem, at Finansforbundets tilbud om rådgivning, service og netværk gør det muligt for dem at lykkes i sektoren. ”Vi har i de seneste otte-ti måneder gennemført en række succesfulde debatmøder, netværksarrangementer og karrierebarer for henholdsvis akademikere og unge, med mange deltagere og positiv tilbagemeldinger. Kendskabet til os er stigende. Nu skal vi bare have eksisterende medlemmer og tillidsmænd til at tage fat i deres kolleger, som ikke er medlemmer endnu, og overbevise dem om, at et medlemskab af Finansforbundet er et godt valg“, siger hun./CJO

hvervning handler om tillid pladsen. Det er det, der får en del til at melde sig ind i Finansforbundet“, fortæller Richard O’Dwyer. Han fører ikke statistik over, hvor mange kolleger han har fået til at melde sig ind i forbundet, men der er tale om adskillige håndfulde siden årsskiftet. ”Jeg er absolut ikke en sælger, men jeg lytter meget til, hvilke behov den enkelte kollega har, men også hvad de ikke vil bruge en fagforening til. Ofte taler jeg med nogle over en længere periode, og der er også nogle, som ikke har lyst til at melde sig ind i forbundet, hvilket jeg selvfølgelig respekterer. Det er min personlige ambition at være en god tillidsmand, som mine kolleger har tillid til. Og det får jeg cadeau for, når de beslutter

at melde sig ind i forbundet“, siger Richard O’Dwyer./CJO

Richard O’Dwyer nyder sine kollegers tillid og er årsag til, at mange af dem melder sig ind i Finansforbundet.

Foto: Casper Balslev

Richard O’Dwyer har det seneste års tid været tillidsmand i Nykredits afdeling for it-udvikling i København. De fleste af hans kolleger er akademikere, som først og fremmest er optaget af de faglige udfordringer i deres arbejde og ikke af, hvilken er sektor de er ansat i. Derfor er mange medlemmer af andre fagforbund end Finansforbundet. Men med personlige samtaler er det lykkedes for Richard O’Dwyer at overbevise mange om, at de er bedre tjent med at være medlem af Finansforbundet. ”Kontingentstørrelse og overenskomstspørgsmålet betyder ikke altid så meget for mine kolleger. Men det er vigtigt for dem at have tillid til mig og føle, at jeg som tillidsmand er der til at bakke dem op på arbejds-

Finans juni 2011

nyheder

Bedste

analytikerhold er … Danske Bank bliver igen i år bedømt til at have det bedste analytikerhold af Økonomisk Ugebrevs BørsmæglerRating for Aktieanalytikere. Nordea, der kommer på andenpladsen, er avanceret fra sidste års femteplads. Det skyldes blandt andet, at Nordea i år hyrede den topratede farmaanalyiker Michael Novod, som også i år blev kåret til Årets Aktieana lytiker. I Danske Markets er otte ud af de 27 analytikere på listen over danske bedste aktieanalytikere.

finansfolk løb stafet BEC’s (Bankernes EDB Central) samarbejdspartnere, kollegaer og kunder løb tirsdag 17. maj for sjette år i træk over målstregen til BEC’s parstafetløb på 3 gange 5 kilometer. Men det sportslige arrangement ved BEC’s hovedkontor i Roskilde får ikke kun pulsen op hos deltagerne, det styrker også samarbejdet mellem parterne. ”BEC-stafet er finansbranchens sociale begivenhed. Her styrker vi båndene mellem mennesker og dermed mellem virksomheder. Så med BEC-stafet fortsætter vi bare arbejdsdagen, hvor samarbejdet er meget tæt med vores kunder“, siger BEC’s administrerende direktør, Leo Svendsen. Efter sveden var tørret af panden, var der barbecue for de aktive kollegaer, kunder og partnere.

Hver 16. mobbes på jobbet 6,7 procent af de ansatte har inden for de seneste år været udsat for mobning på arbejdspladsen, mens 1,6 procent er udsat for ugentlig mobning. Det viser de seneste tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De psykiske og fysiske konsekvenser af mobning kan være alvorlige. Det drejer sig om udvikling af depression, udbrændthed, angst og nervøsitet, og mobbeofret kan opleve følelse af skyld, skam og udvikle ringe selvværd. De fysiske konsekvenser kan være hjerte-kar-sygdomme og fibromyalgi, som er en sygdom, hvor patienten oplever kroniske smerter i muskler og led og har problemer med søvnen.

EU vil ændre indskydergarantien EU arbejder på at ændre det nuværende direktiv om indskydergaranti. Der lægges op til markant reformation af blandt andet den ordning, som vi har i Danmark, hvor bankerne kun giver penge til Indskyder garantifonden, når en bank er gået konkurs. I stedet skal en større del af regningen betales på forskud gennem en form for løbende for sikring. Finansrådet bakker op om en harmonisering af reglerne, men lægger vægt på det vil tage tid at få igennem EU-systemet. Danske Bank og Nordea er også positivt indstillede.

Præcisering

I Finans nr. 5 stod der på side 10, at SDC hidtil har klaret sig igennem finanskrisen uden større fyringsrunder, men at ledelsen den 13. april valgte at afskedige ni medarbejdere i forbindelse med en tilpasning af organisationen. Dette er dog ikke helt korrekt, da fyringerne ingen forbindelse har til finans krisen. SDC meddeler, at fyringerne skyldes, at ledelsen med henblik på at højne kundetilfredshed og kvaliteten på leverancer til SDCs kunder, har valgt at gennemføre en tilpasning af faglige kompetencer, engagement og adfærd i et enkelt område i organisationen.

Finans juni 2011

leder

Den situation, Danmark står i, er alt for alvorlig til, at politikerne fastlåser sig selv og hinanden i bloktænkning“

Lad os vedtage en lilla plan Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

Valget står mellem en blå eller en rød plan for Danmarks fremtid. Sådan bliver det i hvert fald præsenteret af politikerne. Og det er jo ganske forventeligt, at de to fløje i Folketinget på den måde kæmper om regeringsmagten efter det Folketingsvalg, der kommer senest til november i år. Men for Danmark er det et ærgerligt enten-eller. For begge planer har for så vidt noget godt at byde på, og derfor burde vi kunne vælge en tredje plan. For tager vi lidt vækstforslag fra den røde plan og blander det med en ordentlig sjat blå evne til at balancere regnskabet, så ender vi med en lilla plan, der kunne have en rigtig god chance for at få Danmark på fode igen. For uden en ambitiøs vækststrategi vil Danmark blot kunne holde hovedet over vandet. Finansforbundet har sammen med FTF lavet et vækstudspil, der beskriver, hvordan vi gennem innovation, uddannelse og udvidet samarbejde mellem det private og offentlige skal sikre det danske velfærdssamfund, som vi alle sætter så stor pris på. Og den vækst kommer ikke af sig selv. Den skal have en hjælpende hånd. Her spiller den finansielle sektor en kæmpe rolle. For et sundt og veldrevent finansielt system er selve fundamentet for vækst. Desværre ser det ikke ud til, at hverken den blå eller røde fløj helt har forstået betydningen af en velfungerende finansiel sektor. Vi ser en politisk iver til at regulere sektoren, og mange af initiativerne har været helt nødvendige. Men vi skal passe på ikke at overregulere. Danmark er gået enegang med regulering ud over den regulering, der aftales fælles i EU-regi. Tiltag, der vil forringe virksomhedernes rammevilkår, og som dermed vil lægge gift ud for en vækstdagsorden. Det kunne se ud, som om politikerne gennemfører en strafekspedition over for en sektor, der i mange vælgeres øjne er årsagen til den økonomiske krise. Problemet er bare, at den straf, man påfører sektoren, vil sprede sig som ringe i vandet. For hvis det finansielle system ikke fungerer optimalt, kan det ikke støtte op om væksten og den innovation, Danmark har så hårdt brug for. Tværtimod vil en stækket sektor blive en bremse for vækst. Og det kan politikerne vel ikke i ramme alvor være interesseret i? Den situation, Danmark står i, er alt for alvorlig til, at politikerne fastlåser sig selv og hinanden i bloktænkning. Det ville være forfriskende, hvis politikerne arbejdede på en fælles vej renset for hensyn til farver og fløje! n

Finans juni 2011

nyheder

Politisk straffeaktion Finansforbundets formand, Kent Petersen, kritiserer både blå og rød bloks reformplaner, fordi de straffer de mennesker, som har fulgt selvsamme partiers bøn om at spare op til deres pension For Finansforbundets medlemmer betyder regeringens tilbagetrækningsreform en reel afskaffelse af efterlønnen. For uanset om man vælger at begynde sin pensionsudbetaling under efterlønnen, eller om man vælger at udskyde den, så bliver modregningen så stor, at det slet ikke giver mening for et gennemsnitligt medlem af Finansforbundet at gå på efterløn. ”Jeg tror, at mange af Finansforbundets medlemmer vil have svært ved at forstå, at de skal straffes for at have gjort det, politikerne har bedt dem om – nemlig at spare op til pen-

sion. Finansforbundets medlemmer kommer med regeringens tilbagetrækningsreform i realiteten ikke til at kunne benytte efterlønnen, og samtidig skal de nu se i øjnene, at de skal arbejde, til de er 69 år. De betaler simpelthen dobbelt op“, siger Kent Petersen. Også S og SF går efter pensionskronerne. I den 2020-plan, partierne præsenterede mandag 16. maj, fastholder S og SF tidligere planer om, at man vil sætte et loft for pensionsindbetalinger, så indbetalinger over 100.000 beskattes. ”Stort set alle partier har i årevis bedt os

Efterløn og modregning, hvis man ikke får udbetalt egen pension i efterlønsperioden Arbejdsfunktioner

Bank- og sparekassemedarbejder Privatkunde-rådgiver Erhvervskunderådgiver Itmedarbejder

om at spare op til vores pension. Det har arbejdsmarkedets parter taget alvorligt ved at indgå centrale aftaler om at øge pensionsbidragene, og det har vores medlemmer taget alvorligt ved at acceptere, at en stigende del af deres løn gik til pension. Nu straffer man altså lønmodtagerne for at gøre, som der blev sagt. Jeg går ud fra, at politikerne stadig gerne vil have, at vi kan forsørge os selv, når vi forlader arbejdsmarkedet. Men forslaget stikker en kæp i hjulet på motivationen til at spare op“, siger Kent Petersen.

Efterløn og modregning, hvis man får udbetalt egen pension i efterlønsperioden

Efterløn

Fradrag

Efterløn efter fradrag Pr. år

Efterløn efter fradrag Pr. md.

Fradrag i efterløn Pct.

199.164

145.507

53.657

4.471

199.164

170.799

28.365

2.364

199.164

203.096

-3.932

-328

100

199.164

219.950

-20.786

-1.732

100

Arbejdsfunktioner

Bank- og sparekassemedarbejder Privatkunderådgiver Erhvervskunderådgiver Itmedarbejder

Efterløn

Fradrag

Efterløn efter fradrag Pr. år

Efterløn efter fradrag Pr. md.

Fradrag i efterløn Pct.

199.164

159.529

39.635

3.303

199.164

187.259

11.905

992

199.164

222.668

-23.504

-1.959

100

199.164

241.146

-41.982

-3.499

100

Anm,: Beregningerne er foretaget under forudsætning af fuld indfasning af

aftalen om senere tilbagetrækning. Dermed er pensionsdepotet opgjort for

aftalen om senere tilbagetrækning. Dermed er pensionsdepotet opgjort for en

en 64-årig. Der er regnet på samme model for fradrag i efterløn, blot med

64-årig. Det er endvidere antaget, at arbejdsmarkedspensionen udbetales som

en ændret sats fra 60 til 80 pct. modregning af 5 pct. af depotet.

en livsvarig ydelse. Der er regnet på samme model for fradrag i efterløn, blot

Kilde: FA kønsopdelt lønstatistik 2009 opregnet til 2010-niveau med aftalt lønstigning samt pensionsmodel udarbejdet af SB-aktuar (2010).

med en ændret sats fra 50 til 64 pct. modregning af den udbetalte ydelse. Kilde: FA kønsopdelt lønstatistik 2009 opregnet til 2010-niveau med aftalt lønstigning samt pensionsmodel udarbejdet af SB-aktuar (2010).

Pensionskasser afviser banker Det er ikke kun i udlandet, at investorer er forbeholdne over for at investere i danske banker. Også de danske pensionskasser afviser de små og mellemstore pengeinstitutter, som har brug for investorer til deres egne obligationsudstedelser. Det er usikkerheden om, hvad der reelt gemmer sig i bankernes lånebøger, og frygten for store tab, hvis renten stiger, der afholder de store investorer i at sætte deres penge i pengeinstitutterne, skriver Børsen. Tidligere har mange af de små og mellem-

Finans juni 2011

store pengeinstitutter fundet funding i Tyskland, men her er de tyske banker begyndt at lukke kassen. ”Spørgsmålet er også, hvor stor investeringen bliver. Der skal være tilstrækkelig mange penge i det for os til, at det giver mening, så en enkelt bank ville nok ikke kunne bære en investering i vores tilfælde“, siger fondsdirektør i ATP Henrik Gade Jepsen.

Lev op til

de nye krav på gul og grøn Start din uddannelse lige der, hvor det føles rigtigt for dig ... • E-learning-kurser • Tjek-din-viden • Fysiske kurser Klik ind på www.finansudd.dk og læs om mulighederne Hvilke produkter er gule og hvilke er grønne? Få en kort gennemgang af mærkningsordningen via e-learning-kurset Risikomærkning - fri adgang til minikurset på www.finansudd.dk.

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 | DK-8660 Skanderborg 9 www.finansudd.dk | 8993 3333

nyheder

Trådløs betaling på vej

Banker indfører sms-betaling Inden årets udgang vil pengeinstitutterne og Nets være klar med en løsning, hvor forbrugerens penge trukket direkte fra bankkontoen ved en sms-betaling. Det vil gøre det nemmere for virksomhederne at holde styr på regnskaberne, og samtidig bliver det mere attraktivt for andre brancher at benytte sms-betalingen. ”Det kommer til at køre som et normalt betalingsforløb, hvor pengene trækkes på kontoen umiddelbart efter smsbetalingen. Hvad der måske er vigtigere er, at forretningen får deres penge hurtigere, og det vil åbne op for, at flere sektorer vil finde det her interessant“, siger Nets pressechef Søren Winge til Magasinet Finans. Bankernes mobile løsning, som produktet indtil videre hedder, er væsentligt anderledes end sms betalingen, som vi kender den. Beløbsgrænsen bliver sat op fra de nuværende 225 kroner til 1.500 kroner, hvilket åbner op for køb af andre produkter end markedet i dag tilbyder. Nets forventer også, at folk med firmatelefoner vil benytte sig af betalingen, da den ikke længere går gennem teleselskabet. Som sms-betalingen eksisterer i dag, er den både omkostningsfuld og besværlig for virksomhederne at benytte sig af. DSB, som har haft stor succes med sms-betaling, har derfor presset på, for at få aftalen mellem bankerne og Nets i hus. ”Det er vigtigt, at der kommer konkurrence for at skabe en positiv prisudvikling på det her marked“, siger salgs direktør i DSB Niklas Marschall. Han ser en deling af markedet, hvor teleselskaberne vil gå efter de små betalinger, hvor Nets og bankerne vil stå for de /MTO

Finans juni 2011

Nets er ved at have en ny infrastruktur færdig, som gør det muligt at håndtere trådløse betalingskort. I løbet af 2012 vil det tidligere PBS være klar med en løsning, der kan byde betalingskort som Visa payWave og MasterCard PayPass velkommen. Men også mobiltelefoner med NFC-chip vil kunne bruges som betalingsmiddel, skriver Ingeniøren. De nye kort eller telefon skal blot holdes op foran terminalen, hvorefter et signal fortæller kunden, om kortet er registreret. Betalingen vil typisk være en småbetaling op til cirka 150 kroner og vil ikke kræve en pinkode. For beløb over 150 kroner skal pinkoden indtastes og verificeres, som det er tilfældet med Dankort. Uanset hvad vil der være en tidsmæssig besparelse i den kontaktløse betaling.

Forsøg med mobilbetalinger I løbet af 2011 og 2012 vil Nets med en række samarbejdspartnere og 1.000 testpersoner eksperimentere med forskellige typer af betaling med mobiltelefonen. Forsøgene foregår i Nets’ lokaler i Ballerup og udføres af CFIR (Copenhagen Finance Region) i samarbejde med Innovation Lab, IBM, Cellpoint Mobile, CBS, Danske Bank, Finansrådet og Nets. ”Projektet handler om at undersøge ny måder at konvertere fysiske betalinger til elektroniske betalinger. Og vi er selvfølgelig interesserede i området, fordi vi tror, at elektroniske betalinger fortsat vil udgøre en stigende del af fremtiden“, siger pressekonsulent fra Nets Michael Juul Rugaard til Magasinet Finans. /MTO

”Vi skal ikke foretage opkøb eller overtage andre banker, dels fordi vi næppe får lov til det af konkurrencemyndighederne, dels fordi vi tror, at det tjener bankens aktionærer bedst, at vi vokser ved egen kraft. Vi kan godt blive lidt større i Danmark. Men jeg forventer den største vækst i forretningsomfang i Sverige, Norge og Finland“. Danske Banks ordførende direktør, Peter Straarup, til Økonomisk Ugebrev

Forbered dig til rød certificeringsprøve Fysiske kurser af en dags varighed - med cases fra hverdagen: • Terminsforretninger, futures og certifikater den 3. oktober 2011 • Optioner den 27. oktober 2011 • Swaps den 7. november 2011

Uddannelsescentret vil udbyde rød certificeringsprøve

Klik ind på www.finansudd.dk og tilmeld dig. Hvilke produkter er røde? Få en kort gennemgang af mærkningsordningen via e-learning-kurset Risikomærkning - fri adgang til minikurset på www.finansudd.dk.

Skovsvinget 10 | DK-8660 Skanderborg www.finansudd.dk | 8993 3333

nyheder

Hård tid for 400 Amagerbank-ansatte Efter nyheden om BankNordiks overtagelse af Amagerbanken venter endnu et par måneders nervepirrende ventetid for de fleste af de godt 400 Amagerbank-ansatte, før de ved, om de er sikret job af den nye ejer

tage en rundtur til samtlige filialer og sammen med chefer og filialdirektører sætte det for dem bedste hold. Nogle steder vil det blive nødvendigt at lægge filialer sammen, som for eksempel i Odense, hvor begge banker er repræsenteret. ”Selvfølgelig er vi da glade for, at Amagerbankens filialnet er solgt samlet, men der kommer en hård tid for medarbejderne“, siger John Skafte. John Skafte er i kontakt med fællestillidsmanden i BankNordik, Kenneth Samuelsen, som han kender godt fra kredsbestyrelsesarbejdet i Kreds Øst. Også Finansforbundet vil være aktiv deltager i forhandlingerne om, hvordan medarbejdernes vilkår varetages bedst muligt. Fra Amagerbankens kollaps i februar i år til nu har omkring 75 medarbejdere sagt op./ET

”Det er træls, at vi tilsyne ladende ikke kan undgå fyringer i et større omfang”, siger fælles tillidsmand John Skafte.

Arbejdsretten frikender Nykredit Arbejdsretten afsagde onsdag 19. maj dom i en sag om Nykredits ageren i forbindelse med virksomhedens overtagelse af medarbejdere fra Forstædernes Bank. Arbejdsretten fandt ikke, at Nykredits lønnedsættelser for godt og vel 100 medarbejdere over foråret og sommeren 2009 kunne betragtes som et kollektivt kampskridt. ”Umiddelbart er det et skuffende resultat. Finansforbundet bragte sagen for Arbejdsretten, fordi vi naturligvis altid må forfølge en sag, hvor vi mener, en arbejdsgiver foretager et ulovligt kampskridt. Og det

Finans juni 2011

vil vi gøre igen, selvom Arbejdsretten i denne konkrete sag ikke var enig i vores vurdering”, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet. Finansforbundet bragte sagen for Arbejdsretten, da Nykredit efter fusionen med Forstædernes Bank præsenterede medarbejderne fra Forstædernes Bank for kollektive lønnedsættelser på mellem 7 og 19 procent. Finansforbundet vurderede, at Nykredits handling kunne sidestilles med en kollektiv afskedigelse, og dermed var det et ulovligt kampskridt.

Foto: Lisbeth Holten

Det blev ikke den udløsning af spændingen, som medarbejderne i Amagerbanken havde håbet på, da salget af banken til BankNordik blev offentliggjort onsdag den 18. maj. Rigtig længe har medarbejderne i den plagede bank gået i uvished, og den uvished fortsætter formodentligt et par måneder endnu. De omkring 400 nuværende medarbejdere har fået at vide, at BankNordik forventer at overtage 160 medarbejdere. Nogle af dem, der ikke kommer med i den nye bank, kan forvente at blive overført til ”den røde bank“, der skal forvalte de cirka 200 kunder og en balance på 13 milliarder kroner, som BankNordik har frabedt sig. ”Det er forfærdeligt træls, at vi tilsyneladende ikke kan undgå fyringer i et større omfang. Det er frygteligt frustrerende for de medarbejdere, der nu igennem lang tid har knoklet loyalt for banken og for kunderne, ikke mindst for at fremme et bedst muligt salg”, siger John Skafte, fællestillidsmand og medarbejderrepræsentant i bestyrelsen. I den næste tid vil ledelsen i BankNordik

Ikano Bank har testet, om det løfter salget, når man kombinerer breve og e-mails. Testen viste, at kunder, der både modtog breve og e-mails, i højere grad åbnede, læste og huskede budskaberne fra Ikano Bank. Kombinationen af medier gav pote – og en stigning i salg på 101%. Læs hele casen på www.etbrevbetydermere.dk

ET BREV BETYDER MERE

loyalitet

lang tid på samme sted Ansatte i pengeinstitutter bliver i gennemsnit 4,7 år længere på samme arbejdsplads end den gennemsnitlige lønmodtager. Tallene kommer ikke bag på arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, der mener, at sektoren generelt har gode arbejdsforhold. På den anden side er der fare for, der ikke kommer frisk viden ind i virksomheden Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

Finans juni 2011

Foto: Territorium

Du starter i banken, og du pensioneres fra banken. Det er en sætning, mange ældre i den finansielle sektor kan nikke genkendende til. At sætningen ikke nødvendigvis er et levn fra gamle dage, viser en rundspørge til ti store og mellemstore banker, som Magasinet Finans har foretaget. Således er den gennemsnitlige anciennitet for medarbejderne i Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Nykredit Bank, Vestjysk Bank, Middelfart Sparekasse, Nordjyske Bank, Sparbank, Sparekassen Kronjylland og Sparekassen Sjælland 13,3 år på nuværende tidspunkt. Det er 4,7 år mere end på det generelle arbejdsmarked, hvor lønmodtagerne, ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, havde en anciennitet på 8,6 år i 2008. Og mens lavkonjunkturen med større arbejdsløshed til følge det seneste par år har haft en vis betydning for, hvor ivrig arbejdsstyrken er for at skifte arbejdsplads, så forklarer den ikke hele den store forskel mellem den generelle lønmodtager og finansansatte. Til sammenligning skete der et fald i den gennemsnitlige anciennitet for den almindelige lønmodtager på 0,3 år fra 2005 til 2008. En periode præget af højkonjunktur og lav arbejdsløshed. Tallene kommer ikke bag på arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen. I grundstruktur sammenligner han finanssektoren med den offentlige sektor, hvor medarbejderne også typisk har en høj gennemsnitsanciennitet set i forhold til den private sektor. ”Finanssektoren adskiller sig på mange måder fra resten af den private sektor, forstået på den måde, at der er gode arbejdsforhold, god forhandlingstradition mellem arbejdsgiver og lønmodtager, en god overenskomst, fokus på personalets trivsel og god løn. Derudover er nogle af virksomhederne i sektoren også ganske store organisationer med mange udviklingsmuligheder. Alt sammen incitamenter for, at medarbejderne bliver hængende på arbejdspladsen“, siger arbejdsmarkedsforskeren.

Høj intern mobilitet Højdespringerne er da også typisk de store banker, hvor der er gode interne udviklingsmuligheder, såsom Danske Bank og Nordea. Her er gennemsnitsancienniteten henholdsvis 18,3 år og 16,6 år. I Danske Bank, som i mange andre banker, er det eksem-

pelvis kutyme, at alle ledige stillinger først bliver slået op internt. ”Der har altid været en høj grad af intern mobilitet i Danske Bank, og så lever den traditionelle betragtning om, at en gang bank, altid bank også hos os – i hvert fald hos den ældre del af medarbejderne. Vi forventer, at der vil komme et opbrud på sigt, især fordi mange af dem med høj anciennitet går på pension inden for en overskuelig periode. Men Danske Bank er så stor en organisation med mange udviklingsmuligheder, at banken stadigvæk vil være en attraktiv arbejdsplads“, siger underdirektør i HR Bent Jespersen.

➼

Så lang er den gennemsnitlige ansættelsestid

› Nordjyske Bank 21,5 år › Danske Bank (i Danmark) 18,3 år › Nordea 16,6 år › Vestjysk Bank 13,34 år › Jyske Bank 13,27 år › Sparekassen Kronjylland 12 år › Middelfart Sparekasse 10 år › Sparbank 10 år › Sparekassen Sjælland 9,2 år › *Nykredit Bank 8,6 år › Gennemsnitsanciennitet for alle ti banker 13,3 år

› *Nykredit Bank har eksisteret i forholdsvis kort tid i forhold til de andre banker, da den først blev etableret i starten af 1990’erne.

Finans juni 2011

loyalitet

➼ Men også de mellemstore banker kan være med. Nordjyske Bank render med førstepladsen i Magasinet Finans’ rundspørge. Medarbejderne har her en gennemsnitsanciennitet på hele 21,5 år. Det kommer ikke bag på den nyudnævnte direktør, Mikael Jakobsen. ”Jeg kan helt tydelig mærke, at medarbejderne er rigtig glade for deres arbejdsplads. Historisk set har der også altid været en god ledelse i banken. Samtidig har vi inden for de senere år udvidet med flere filialer og flere bankområder, såsom etableringen af et finanscenter. Vi er derfor efterhånden oppe i en størrelse, hvor der er gode muligheder for at udvikle sig internt i organisationen“, siger direktøren. Bankdirektøren erkender dog, at den høje anciennitet også dækker over, at banken har en høj gennemsnitsalder. Samtidig har banken i år af omkostningshensyn fravalgt elevindtag. ”Det er klart, at selvom det er en kæmpe fordel for os og kunderne, at vi har medarbejdere, der i den grad er loyale over for både virksomheden og kunderne, så må det ikke blive en sovepude. Det er vigtigt, at vi også får de unge ind i organisationen, men i år har vi rent budgetmæssigt prioriteret at spare på elevindtaget i stedet for at spare på eksisterende medarbejdere“, siger Mikael Jakobsen.

”Der er ingen tvivl om, at hvis jeg havde været utilfreds med noget, så havde jeg taget mit gode tøj og gået“, siger Birgit Westhoff, der havde 25-års jubilæum i maj.

Sværere at rekruttere Ifølge Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) var gennemsnitsalderen i august 2010 43,5 år. FA’s beskæftigelsesundersøgelse fra 2010 viser blandt andet, at hvis det det nuværende tilbagetrækningsmønster fortsætter, vil sektoren de næste fem år sige farvel til omkring 15 procent af medarbejderne. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen peger netop på, at selvom det er godt for virksomheden, at der er en høj grad af loyalitet fra medarbejdernes side, samtidig med at der er opbygget en stor rutine og viden internt i organisationen, så betaler virksomhederne også for den lave personaleomsætning. ”Der er dels risiko for, at virksomheden bliver for statisk, fordi der ikke kommer nok friskt blod og dermed ny viden ind i organisationen. Samtidig bliver der kamp om den nye generation, fordi det er små årgange, der skal tage over fra nogle meget store årgange. Selvom den finansielle sektor ligger foran i forhold til at rekruttere og fastholde medarbejdere på grund af de gode arbejdsforhold, så vil den stadig skulle kæmpe, og derfor skal der også satses på rekruttering allerede nu“, siger Flemming Ibsen, der dog ikke køber den med, at den nye generation er mindre loyal over for arbejdspladsen. ”Det vil stadigvæk være muligt at rekruttere stabil arbejdskraft. Det, der måske er anderledes, er, at de unge vil kræve mere af en god arbejdsplads. For dem vil det være altafgørende, at arbejdspladsen kan give dem udviklingsmuligheder, samtidig med at der er en god ledelse, der træder i karakter, er udviklingsorienteret, sætter mål og motiverer“. n

Finans juni 2011

Lene Bigum Christensen, der kan fejre 25års jubilæum til august, er glad for det ansvar hun har fået på arbejdspladsen, og muligheden for at præge de opgaver, hun synes er interessante.

Der har aldrig været grund til at skifte I Sparekassen Sjælland kan 12 medarbejdere alene i år fejre 25-års jubilæum, heriblandt den ordførende direktør. ”De erfarne medarbejdere er det klister, der holder organisationen sammen“, lyder det fra HR-chef Betina Theilgaard Krohn Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

Foto: Stig Stasig

Den røde løber var rullet ud foran hovedindgangen til Sparekassen Sjællands afdeling i Algade i Holbæk, da 51-årige souschef Birgit Westhoff kunne fejre sit 25-års jubilæum i sparekassen den 1. maj i år. Og den skal rulles ud igen i august, hvor også 57-årige marketingkoordinator i sparekassens hovedsæde i Holbæk Lene Bigum Christensen har 25-års jubilæum. I det hele taget er der stor risiko for, at sparekassens røde løber er slidt, når året er omme. For hele 12 medarbejdere ud af i alt 289 medarbejdere fordelt på 20 filialer skal i år fejres med pomp og pragt. Heriblandt den nyudnævnte ordførende direktør, Lars Petersson, som for 25 år siden startede som elev i sparekassen. Og det er da også udviklingspotentialet og friheden til at kaste sig over lige det, man ønsker, der har fået både Birgit og Lene til at blive i sparekassen i så mange år. ”Jeg har fået lov til at tage alt det ansvar, jeg ville, og i høj grad være med til at præge de opgaver, som jeg har brændt for. Derfor har der heller ikke været nogen grund til at skifte“, fortæller Lene. Samme oplevelse har Birgit – det, på trods af at hun har fået flere gode og lønmæssigt attraktive tilbud fra andre dele af sektoren. ”Man kan ikke gøre alt op i penge – det er ikke det, der har betydning i det store billede. For mig har det betydet meget, at jeg har kunnet bruge den store erfaring, jeg har fået gennem årene, til at hjælpe kollegaerne. Skifter du, går den erfaring jo tabt“.

Fælles projekt Selvom Sparekassen Sjælland ikke har en decideret fastholdelsespolitik, så tror HR-chef Betina Theilgaard Krohn heller ikke, at det er nødvendigt. Nøgleordene er, at arbejdspladsen har en tydelig politik for personlig og faglig udvik-

ling, der fokuserer på de medarbejdere, sparekassen har. ”Den demografiske udvikling viser, at vi om få år vil mangle arbejdskraft i sektoren, og det er altafgørende for os, at vi bevarer de gode medarbejdere, vi har, og det gør vi bedst ved at udvikle deres kompetencer, så de kan matche sparekassens behov i fremtiden“, siger HR-chefen, der også tror på, at de erfarne medarbejdere er gode for organisationen i kraft af deres rolle som kulturbærere. ”Vi tror på, at hvis medarbejderne føler sig som en del af et fælles projekt, så vil de også brænde mere for det. De erfarne medarbejdere er det klister, der holder organisationen sammen. Så handler det også om at have fokus på trivsel og styrke det interne netværk“. Netop gode kollegaer er sammen med en god og tydelig ledelse, trivsel og et godt arbejdsklima nøgleord, som de to jubilarer sætter på, når de skal beskrive, hvorfor de har valgt at blive i sparekassen. Fleksibilitet er et andet. Som da Birgit betingede sig, at hun, efter at hun havde brugt aftener og weekender i Fredericia, fordi sparekassen skulle overgå fra SDC til Bankdatas it-systemer, kunne tage på en tremåneders jordomrejse sammen med mand og børn. Eller som da Lene gerne ville bruge sin sproguddannelse til at blive en del af et vikarkorps for danske oversættere i Den Europæiske Centralbank. Andre plusord for de to kvinder har været muligheden for at arbejde tæt på hjemmet, have tid til fritidsaktiviteter, som har fyldt meget hos begge, og følelsen af at være havnet på den rette hylde. Men hverken Lene eller Birgit har villet blive for enhver pris. ”Der er heller ingen tvivl om, at hvis jeg havde været utilfreds med noget, så havde jeg taget mit gode tøj og gået. Men det har bare aldrig været tilfældet“, fastslår Birgit. n

Finans juni 2011

Væksthjælp

nej tak til 400 millioner Banker og sparekasser har ikke brugt alle de penge, som regeringen i erhvervspakken fra 2009 satte af til dansk erhvervsliv. I alt har pengeinstitutterne undladt at udnytte over 400 millioner kroner i kautionspenge for lån til nystartede og etablerede virksomheder. Kun ni pengeinstitutter tilbyder Kom-i-gang-lån Af Mette Tolling mto@finansforbundet.dk

Finans juni 2011

Der skal gang i erhvervsmaskineriet. Det var regeringens klare budskab, da erhvervspakken blev vedtaget i 2009. Den indeholdt blandt andet 1,6 milliarder kroner til vækstkautionslån samt 90 millioner til Kom-i-gang-lån (KIG-lån). Pengene, der forvaltes af Vækstfonden, skulle motivere banker og sparekasser til at give lån til virksomheder med en vis risiko. Men det har knebet med at udnytte Vækstfondens kau tionspenge. 25 procent af pengene til vækstkautioner blev ikke anvendt, mens næsten 10 procent af pengene til KIGlånene står uberørte hen for 2010. I alt tilbyder blot ni pengeinstitutter KIG-lån. Det ærgrer Håndværksrådet, der mener, at det kun er et begrænset antal pengeinstitutter, der har taget lånemulighederne til sig. Vækstkautionen er skruet sådan sammen, at virksomheder kan låne op til 10 millioner i banken, mens Vækstfonden, der forvalter pengene, kautionerer for 75 procent af pengene. Det samme gælder KIG-lån, der er øremærket banklån op til en million til nystartede virksomheder. Tanken er, at penge institutterne kan give lån til virksomheder med en højere risikoprofil uden at tære for meget på egne kapitalreserver. Finansrådets forklaring på, at pengeinstitutterne ikke har udnyttet det fulde kautionsbeløb, er, at de generelt er blevet mere forsigtige i deres udlån. Med andre ord har de virksomheder, der har søgt om lånene, været for risikofyldte.

Den forklaring er cheføkonom Jacob Thiel fra Håndværksrådet ikke enig i. ”Det kan de ikke dække sig ind under. Jeg er helt med på, at der er virksomheder, der er meget risikofyldte. Men det kan ikke forklare, at bankerne er tilbageholdende. Der er rigtig mange virksomheder, der ligger i gråzonen, hvor vækstkaution ville være oplagt for bankerne at benytte sig af“, siger Jacob Thiel.

Det er op til pengeinstitutterne Vækstfondens egen forklaring er, at de enkelte filialer ikke har haft godt nok kendskab til Vækstfondens produkter. ”En væsentlig årsag er, at kendskabet til mulighederne først skulle bredes ud til pengeinstitutterne og erhvervsorganisationerne. Vi har derfor haft et stort arbejde i at fortælle om Vækstfondens muligheder. Og det har virket, for vi kan se, at der har været langt flere kautionsansøgninger i slutningen af 2010 end i starten“, siger vicedirektør i Vækstfonden Rolf Kjærgaard. Pengeinstitutterne har i 2010 lavet otte gange så mange vækstkautioner og halvt så mange KIG-lån end året forinden. I alt har Vækstfonden stillet kautionspenge på næsten 1,3 milliarder. Men selv om der er sket meget, så mener Håndværksrådet stadig, at pengeinstitutterne bør informere erhvervs

➼

2010

2009

2008

2007

334

Vækstkaution i millioner kroner

1.200

114

131

Kom-i-gang-ån, antal indgåede

144

136

139

Vækstkaution, indgåede kautioner

Kom-i gang-ån, i millioner kroner

Vækstkaution

kom-i-gang-lån (kig-lån)

Vækstfonden kautionerer for 75 procent af bankens lån på op til 10 millioner og giver lånet til både nye og etablerede virksomheder med vækstpotentiale. Lånet skal godkendes af Vækstfonden, som til gengæld tager en stiftelsesprovision på 2 procent af garantibeløbet samt en årlig præmie på 1,25 procent. Af virksomheder, der har benyttet vækstkaution, kan nævnes Baresso og Pippi børnetøj.

Iværksættere og virksomheder, der skal være under tre år gamle, kan opnå lån op til en million med kautionsdækning på 75 procent fra Vækstfonden. Pengeinstituttet er forpligtiget til også at yde erhvervsrådgivning til virksomheden. Iværksætteren betaler en engangspræmie på 3 procent af lånets hovedstol til Vækstfonden. Bevillingskompetencen ligger ved et KIG-lån hos banken.

Finans juni 2011

Væksthjælp

➼

”Det er en god ordning til at hjælpe rådgiverne mere om produkterne. Det iværksættere i gang, som har for lidt skyldes, at Håndværksrådets medlemegenkapital, og hvor vi som bank har mer oplever, at rådgivningen om de forbrug for ekstra sikkerhed. Alle vores skellige produkter – eller mangel på erhvervsrådgivere kender derfor prosamme – varierer fra afdeling til afdeling. ”Alle vores erhvervsråd- dukterne fra Vækstfonden til fingerspid”Vi opfordrer bankerne til at koordiserne“, siger direktør for Dronninglund nere indsatsen internt. Det er klart, at givere kender produkSparekasse Villy Sørensen. den enkelte rådgiver ikke kan holde sig terne fra Vækstfonden At der i dag blot er ni pengeinstitutter, orienteret om alle de produkter, som der tilbyder KIG-lånene, undrer Villy findes. Banken må derfor understøtte til fingerspidserne“ Sørensen. Han mener, at kautionspenden enkelte medarbejder med informaVilly Sørensen, direktør for Dronninglund Sparekasse gene fra Vækstfonden hjælper til at tion”, mener Jacob Thiel. sætte gang i erhvervslivet i det område, På Vækstfondens egen opgørelse hvor banken har sine filialer. Den udvikover, hvilke pengeinstitutter der er ling er også en, som banken profiterer af. bedst til at udnytte dens produkter, er ”Vi er en del af området, og derfor vil vi gerne bidrage til der ligeledes et billede af, at der er pengeinstitutter, der er aktivitet i regionen. For når det går godt for vores kunder, går pionerer inden for kautionsprodukterne, mens andre holder sig også godt for os“, forklarer Villy Sørensen. tilbage. En af dem, der sidste år fik et KIG-lån, er virksomheden ”Det kan også være banker på tværs af landet, hvor det har Deco Flame, der producerer bioætanolpejse. Virksomheden været udvalgte filialer, der har været dygtige til at rulle de her havde eksisteret i et år, da den fik et KIG-lån af Dronninglund lån ud. Så det er meget drevet af de lokale kræfter, og i hvor Sparekasse. I dag arbejder seks ansatte i Deco Flame, som høj grad det enkelte pengeinstitut har taget vækstkaution ind eksporterer miljøvenlige designerbrændeovne til ni lande. i deres strategi“, fortæller Rolf Kjærgaard. ”Det har betydet, at vi fik likviditet til at udvikle nye ting og prøve andre ting af rent salgsmæssigt på nye markeder. Så vi Lokal sparekasse tager kegler har rigtig meget glæde af det. Vi ville nok stadig eksistere, hvis At lokale kræfter bærer kautionslånene, kan ses i tallene fra vi ikke havde fået lånet, men vi havde nok ikke eksporteret til Vækstfondens årsrapport, der blev offentliggjort 4. maj i år. så mange lande, som vi gør nu”, siger direktør for Deco Flame Den viser, at der er markant forskel på, hvor mange kautionsKjell Thomsen. lån der er givet i de enkelte regioner. Både Håndværksrådet og Ifølge statistikkerne har Deco Flame med KIG-lånet lyse Vækstfonden er enige i, at de regionale forskelle ikke har udsigter i fremtiden. Historisk set har iværksættere, som har noget at gøre med et særligt behov i visse regioner. Forskelfået KIG-lån, haft en højere overlevelsesprocent end gennemlene skyldes derimod, at enkelte pengeinstitutter har taget snittet. En analyse lavet af Vækstfonden viser, at 85 procent lånene ind i deres forretningsstrategi. af virksomheder med KIG-lån stadig eksisterer efter tre år. En Sydbank har for eksempel været dygtige til at benytte undersøgelse fra Erhvervs- og Boligstyrelsen fortæller, at vækstkautionslån og har derfor medvirket til, at Region Sydnystartede virksomheder har en overlevelsesprocent på 64 danmark står for 28 procent af alle vækstkautioner. I lang tid efter tre år. har Region Nordjylland tilsvarende stået for en stor del af I 2010 blev der ydet 144 KIG-lån med 81,7 millioner i landets KIG-låne – hele 44 procent. kautionspenge. Det er lidt mere end 8 millioner under det Den høje andel skyldes, at Dronningelund Sparekasse har beløb, som der var bevilliget. Ligesom de 400 millioner til sine afdelinger i Region Nordjylland. Sparekassen, der blot har vækstkautionerne vil Vækstfonden forsøge at få pengeinsti96 ansatte, har, siden lånene blev introduceret i midthalvfemtutterne til at lave lån ud af dem inden udgangen af 2011. n serne, stået for mellem 30 og 50 procent af hele landets KIG-lån. I dag ligger de på 32 procent.

Finans juni 2011

Findes dit drømmejob i Danmarks 5. største bank? Bliv en del af en bank i vækst - lige nu søger Nykredit kundeorienterede rådgivere til vores Privat- og Erhvervscentre i hele landet. Klik ind på Nykredit.dk/job og se dine muligheder i dit lokalområde.

Portræt

slår fra sig en bankmand

der

Torben Keller er dansk amatørboksnings største håb til OL 2012, men til daglig er det kundeporteføljerne i Spar Nords Åbybro-afdeling, han slås med. Magasinet Finans har taget med ham til træning i Pandrup Bokseklub og hørt nærmere om den unge bankmands bokserdrømme Af Jens Sillesen, freelancejournalist

Håndtrykket er fast, da Torben Keller henter mig på Aalborg Banegård lørdag formiddag. Det havde jeg næsten også forventet af en bokser, der kæmper for at kvalificere sig til de Olympiske Lege. Den boksende bankmand er dansk amatørboksnings største håb til den første plads ved OL siden 1996. Da den sorte Hyundai I30 kører af sted, er det mod Pandrup. Den lille by 30 kilometer nordvest for Aalborg er hjemsted for en af Danmarks bedste bokseklubber. Det er her, Torben Keller sliber sit talent i ringen til. På vej ud af Aalborg falder snakken hurtigt på OL næste år i London. Det er Torbens helt store drøm og den, han har haft fokus på i de seneste fire år. Ingen turnering er mere prestigefuld i amatørboks-

Finans juni 2011

Foto: Jakob Mark

ningen. Men naturligvis har arbejdet i Spar Nord også stor betydning for ham. Han arbejder i Åbybro-afdelingen omkring 20 kilometer nordvest for Aalborg på vejen til Pandrup. Kunderne ved godt, at Torben er en talentfuld bokser, så de bliver ikke overraskede, hvis han sidder med blå øjne eller buler i ansigtet, når de kommer til møde med ham mandag morgen. Selv de gamle damer spørger til, om han har vundet. ”Mine kolleger giver mig en god opbakning, og jeg er glad for mit arbejde i banken. Men det er boksningen, der er min førsteprioritet, og det ved folk godt“, fortæller Torben. Det har de vidst i banken fra hans første arbejdsdag. Spar Nord blev sponsor for Pandrup Bokseklub,

mens Torben ledte efter en uddannelse, han skulle i gang med. Så var det naturligt, at banken var et sted, Torben kunne begynde. ”Der har hele tiden været en forståelse fra direktøren og bankens ledelse for, at jeg har haft brug for fleksibilitet i forhold til boksningen“, siger Torben.

Chancerne er gode At kvalificere sig til OL er meget svært. Torben skal nå til kvartfinalen ved VM i Baku, Aserbajdsjan, til september. Mislykkes det, så er der kun én chance mere ved en kvalifikationsturnering i foråret 2012. I alt kommer kun otte europæere med til OL i Torbens vægtklasse, weltervægt – 69 kilo.

➼

Det hænder, at Torben Keller møder op på a rbejde i Spar Nord, hvor han fungerer som ungdomsrådgiver, med et blåt øje. Hans tid er dedikeret bokse træning, og han træner som regel to gange om dagen. Målet er OL 2012

”Der er sindssygt mange gode europæere, så der er hård kamp om pladserne”, forklarer Torben. Selvom det er svært, så føler Torben, at hans chancer er gode. Ved det seneste VM i 2009 nåede han netop kvartfinalen. Der slog han verdens nummer fire, Oscar Molina. Det er indtil nu karrierens sportslige højdepunkt. Mexicaneren blev slået med 9-4. I kvartfinalen måtte Torben strække våben, da han tabte knebent med 5-2 til den senere verdensmester Jack Culcay fra Tyskland. Det flotte resultat ved VM har fået Team Danmark til at støtte ham økonomisk. Det gør, at han nu kun arbejder 20 timer om ugen mod 32 timer før. Det er vigtigt for ham. For det er ikke bare fysisk hårdt at bokse, det kræver også tid.

Således træner han i lange perioder to gange om dagen. ”Før kunne jeg have svært ved at nå det hele. Nu kan jeg få hverdagen til at hænge sammen“, fortæller Torben. Men det bliver svært at realisere drømmen. For Torben er ikke rangeret højt nok på verdensrang listen til at kunne blive seedet blandt de otte første. Så lodtrækningen vil være afgørende. Rammer Torben ind i en af de lavest seedede, så er det realistisk, at han kan slå sig igennem.

Fra sort bælte til boksning Vi kommer frem. Pandrup Bokseklub ligger i et industrikvarter i byen. Klokken nærmer sig 12. Tor-

ben låser op og begynder at klæde om. En helt ung bokser kommer ind. Det er Frederik på 15 år. Han er helt spinkel, og der er intet i hans ydre, der får en til at tænke på boksning. Også han giver pænt hånd til os andre. Torbens træner, Thomas Kyø, dukker op sammen med et par stykker andre. Som 12-årig fik Torben det sorte bælte i taekwondo. Men reglerne sagde, at han skulle ven te for at komme videre, og ventetiden skulle gå med et eller andet. Hans storebror var begyndt i den lokale bokseklub i Skærbæk i Sønderjylland. Så det blev der, Torben fik tiden til at gå. Det stod hurtigt klart, at han virkelig havde talent for nævekamp. I sit første år vandt han det danske mesterskab for begyndere, og så var ret-

Finans juni 2011

portræt

slår fra sig en bankmand

der

➼

ningen for hans sportskarriere lagt. Hans far kørte ham de omkring 60 kilometer til Åbenrå tre gange om ugen. Nu bor Torben i Aalborg og træner i Pandrup. Det har han gjort siden 2004.

Masser af teknik Træningen går i gang. Bokserne begynder med let opvarmning. På væggene hænger der plakater fra tidligere stævner og avisartikler om de bedste af bokserne. De lokale stjerner bliver hyldet. Torben er af dem, og tanken om at blive professionel efter OL i 2012 rumsterer i hovedet på ham. ”Jeg vil ikke være professionel for enhver pris. Men hvis jeg kan få et tilbud fra Sauerland, vil det være interessant”, forklarer Torben og refererer til den store tyske promotor, der har stævner på TV 2. Bokserne går i gang med skyggeboksning. De danser rundt og sender slag af sted mod en usynlig modstander. Træningen varmer både kroppen op og indøver bevægelsesmønstre. Thomas Kyø retter lidt på Frederik. Hans venstrehånd hænger lidt lavt, når han slår. Det er vigtigt at slå slagene teknisk korrekt, så de rammer hurtigt og præcist. Samtidig åbner et slag altid bokserens forsvarsstilling, så modstanderen får mulighed for at slå kontra. ”Boksning er ikke bare slagsmål. Det er ikke ligesom, når folk slås i byen. Det kræver en masse teknik”, fortæller Torben. Nu begynder træning med plethandsker. Thomas Kyø har nogle handsker på, der er åbne og kan fungere som slagpuder for Torben. Når Thomas rækker en åben hånd frem, skal Torben ramme den. ”En to under”, siger Thomas til Torben. Torben slår en klassisk venstre-højre-kombina-

Finans juni 2011

tion, hvorefter Thomas hurtigt svinger handsken mod Torbens hoved. Bokseren dykker under den og står klar igen. ”Pas på, svinget ikke bliver for stort“, lyder det fra træneren. Selvom Torben føler sig meget knyttet til området, så ved han godt, at det har sine begrænsninger. Der er et par gode boksere i Pandrup tæt på Torbens vægt at sparre med, men indimellem må han lave aftaler med boksere fra andre klubber. Blandt andre den tidligere professionelle europamester Christian Bladt, der træner i Aarhus. De er i samme vægtklasse, så det er en perfekt træningsmakker. Da jeg spørger ham, om Pandrup er godt nok til en professionel tilværelse, kommer svaret prompte: ”Nej, det er det heller ikke nu. Det nytter ikke at sparre med de samme to. Man lærer hinanden at kende for godt, og der kommer ingen overraskelser. Men jeg kan lide at være her, og jeg har kompetente trænere“.

Dryppende af sved Da sparringen går i gang, er det Frederik, der står foran Torben. Torben kunne let stoppe den 15-årige knægt, der bokser i 50-kilo-klassen. 19 kilo mindre end Torben. Så Torben må holde meget igen i slagene og kun markere dem. Sparringen har dog alligevel værdi. For den lille, unge bokser er lynhurtig. Det presser Torben til at bevæge sig hurtigere end mod en modstander på hans egen vægt. Blusen er efterhånden gennemvædet af sved fra den hurtige træning, og Torben tager blusen af og hænger den på tovene. Den muskuløse overkrop er som så mange andre bokseres prydet af store tatoveringer. Motiverne kommer fra den japanske manga-tegneserie Hajime no Ippo, ”Det

› Navn: Torben Keller › Alder: 24 år › Landsholdsbokser › Klub: Pandrup Bokseklub › Vægtklasse: weltervægt – 69 kilo › K ampe: cirka 150, heraf cirka 120 sejre

› Resultater: Dansk mester 2008-2009-2010. Nordisk mester 2009+2011. VM-kvartfinale 2009

› Mål: OL 2012

første skridt“. Den handler om en ung studerende, der bliver en succesfuld bokser. Lige nu er den hårde træning tydeligvis ved at trække det sidste ud af Torben. Sammen med de øvrige boksere laver han en øvelse, der inkluderer englehop og armstræk i et rasende tempo. Han skærer ansigt af smerte. Hans krop syrer til, og det er næsten ren vilje, der får ham igennem. Da han er færdig, kaster han sig ned på gulvet med armene smidt ud til siden. Der er ikke mere. Klokken har passeret 13.30, da vi går ud til bilen for at køre mod Aalborg igen. Alle siger pænt farvel med håndtryk, før vi kører de 30 kilometer tilbage til Aalborg. Endnu et lille skridt på vej mod drømmen er taget, men Torben har et nyt skridt at tage hver dag det næste år. n

Hvorfor det er muligt at slå markedet Det har længe heddet sig, at det ikke er muligt at slå aktiemarkedet over en længere årrække, mener kritikere af den aktive forvaltning og tilhængere af passive fonde. Det er da også en påstand, der passer på de fleste aktivt forvaltede aktiefonde. Men faktisk er der enkelte, som formår at levere mer-afkast over længere tidsperioder. SKAGEN tilhører denne kategori, for så vidt kritikerne kan acceptere, at 17 år som aktiv forvalter er længe nok til, at resultaterne ikke kan være held! Eller sagt på en anden måde: Sandsynligheden for at vinde i lotto over så mange år er særdeles lille. Det mer-afkast SKAGEN har opnået skyldes ikke held men derimod, at vi er gode til at anvende vores investeringsfilosofi, nemlig at gå efter aktier der er Undervurderede, Upopulære og Underanalyserede.

I SKAGEN Fondene er den ideelle investering: • Undervurderet • Upopulær • Underanalyseret

Skaber afkast på kriser og bobler Nogle af de bedste resultater har vi opnået i perioderne efter voldsomme fald

i aktiemarkederne – eksempelvis efter Asien-krisen sidst i 90’erne, efter 9/11 og finanskrisen i 2008. Finanskrisen gav os blandt andet mulighed for at investere i bankaktier, der var både Undervurderede, Underanalyserede og i den grad Upopulære. I de passive fonde er man tvunget til at købe alle aktierne i et indeks til markedspris, uanset om de er dyre eller billige. Fondene bliver dermed trukket ved næsen efter aktiekurserne hele vejen til tops og ned igen. Som aktive forvaltere kan vi derimod vælge at undervægte en sektor eller helt undgå den, hvis vi har et negativt billede af sektoren eller selskaberne. Har råd til at være langsigtede En vigtig brik i SKAGENs succes som aktiv forvalter er, at forvaltningsselskabet er partnerejet, og at porteføljeforvalterne også har investeret egne midler i fondene. De centrale porteføljeforvaltere og nøglemedarbejdere bliver belønnet med aktier i forvaltningsselskabet SKAGEN AS, og de kan derfor tænke og handle langsigtet, både når det gælder investeringer og ansættelsesforhold. Som aktive forvaltere anvender vi grundige analyser, en langsigtet investeringshorisont og identifikation af mulige bobler

i markedet. På det grundlag mener vi, at det er muligt at opnå højere afkast end sit referenceindeks, også efter alle omkostninger.

Åge K. Westbø Viceadministrerende direktør

Fakta om SKAGEN SKAGEN Vekst Gennemsnitligt årlig afkast siden start: SKAGEN Vekst: 17,1 procent Referenceindekset: 9,9 procent (Oslo Børs Benchmark Index/ MSCI AC Total Return Index) SKAGEN Global Gennemsnitligt årlig afkast siden start: SKAGEN Global: 17,2 procent Referenceindekset: 1,6 procent (MSCI World All Countries Index) SKAGEN Kon-Tiki Gennemsnitligt årlig afkast siden start: SKAGEN Kon-Tiki: 21,1 procent. Referenceindekset: 10,9 procent (MSCI Emerging Markets Index) Alle afkast er opgivet efter omkostninger per 31. marts 2011.

Læs mere om SKAGEN Fondene på www.skagenfondene.dk eller ring på 70 10 40 01 Kunsten at anvende sund fornuft

Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens dygtighed og fondens risiko. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.

it-drift

Cloud computing vinder frem Banksektoren kommer til at se mere til cloud computing i fremtiden. Men teknologien, der automatiserer dele af itdriften, truer med at gøre finanssektorens driftsfolk arbejdsløse Af Berit Villadsen, bv@finansforbundet.dk Foto: Scanpix

I fremtiden skal it leveres som en vare over internettet, ligesom strøm i dag leveres gennem et stik i væggen og vandet igennem hanen. Fænomenet hedder cloud computing og er en automatisering af it-driften. I stedet for selv at skulle drive datacenter, vedligeholde applikationer og systemer kan pengeinstitutterne købe det hele igennem et abonnement på nettet hos en skyleverandør som for eksempel Amazon, Google eller IBM. I bankerne er brugen af cloud computing stadig begrænset. Det skyldes især håndteringen af følsomme kundeinformationer. I Nykredit har man i et par år benyttet sig af lukkede skyer, hvor bankens it-drift er automatiseret, men stadig foregår via bankens private datacenter til forskel fra åbne skyer, hvor itdriften foregår på skyleverandørens datacenter, der for eksempel kan være placeret i USA, Tyskland eller Japan. Ifølge senior infrastrukturarkitekt Peter Frandsen fra Nykredit er det p.t. relativt lidt, den finansielle sektor benytter sig af cloud computing, men han har store forventninger til fremtiden. ”Som det ser ud nu, venter vi på bedre sikkerhedsløsninger, før vi begynder at kigge seriøst på åbne skyløsninger til vores kerneydelser som vores netbank, handelssystemer og andre finansielle transaktionssystemer. Men det bliver mere og mere almindeligt at have private skyer – det benytter vi allerede en del“, siger Peter Frandsen. I Finansforbundet er IT-klubbens formand, Frank Olsen, ikke udelt begejstret for udsigten til en øget brug af cloud computing i den finansielle sektor. Han er bekymret for fremtiden for forbundets godt 1.500 driftsfolk, der passer og driver den maskinpark, der i fremtiden kan blive overflødig. ”Vi vil gå arbejdsgiverne på klingen for at få svar på, hvilke it-ydelser der er brug for fremover i den finansielle sektor. Og det gerne i god tid, før kniven falder, og bankernes maskinpark

Finans juni 2011

er blevet lagt ud i skyen. En del af it-medarbejdernes driftsopgaver bliver overflødige, og det kan let komme til at koste jobbet for nogle af it-medarbejderne på sigt, hvis der ikke udøves rettidig omhu“, siger Frank Olsen. Han ser det som en opgave for både arbejdsgivere og arbejdstagere at få omskolet folk. Der vil forhåbentlig opstå flere nye og måske mere interessante opgaver for it-medarbejderne i fremtiden, men ifølge Frank Olsen er problemet imidlertid, at flere finansielle virksomheder ikke har et klart billede af, hvad de har brug for i fremtiden, og hvilke kompetencer it-folkene skal tilegne sig. n

Fakta om cloud computing • Åbne skyer (public clouds) benyttet af forskellige kunder, der deler infrastruktur og software fordelt på adskillige servere. Skyen er placeret i et eksternt datacenter hos en skyleverandør, som løbende sørger for at vedligeholde og opdatere datacentret. • Lukkede skyer (private clouds) er et datacenter typisk dedikeret til en enkelt kunde og er fysisk placeret hos kunden selv eller hos en hosting-partner. I modsætning til åbne skyer er adgangen til ressourcer begrænset til udvalgte brugere. • Ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet Rambøll tror halvdelen af de adspurgte danske virksomheder ikke på cloud-teknologierne, mens 45 procent af virksomhederne forventer at påbegynde anvendelsen af cloud-baserede løsninger i løbet af de næste tre år.

HD i Finansiel Rådgivning – Med undervisning i Aalborg og Aarhus Kombiner arbejde, fritid og familieliv HD i Finansiel Rådgivning på Aalborg Universitet er ikke en traditionel aftenuddannelse. Den er tilrettelagt på en helt speciel måde, hvor undervisningen ﬁnder sted ca. hver 3.-4. uge i dagtimerne og vil som hovedregel ligge på hverdage med start kl. 9 og i moduler af 4-9 timers varighed. På studiet benyttes IT og virtuelle lektioner, hvilket i høj grad effektiviserer hjemmearbejde og muliggør forberedelse på de tidspunkter, der passer ind i de studerendes øvrige aktiviteter, såsom arbejde og familieliv. Vi tilbyder ﬂeksibel undervisning i både Aalborg og Aarhus, så hvis du er forhindret i at deltage i en lektion på det valgte

undervisningssted, er du velkommen til at tage lektionen tidsforskudt det andet sted. Synes du studiet lyder interessant, og har du lyst til at vide mere, kan du se hvad tidligere studerende siger om forløbet. Find ﬁlmen om uddannelsen på adressen: www.hdfr.dk Giv os lige under 7 minutter af din tid, og du vil være overbevist! Studiestart i uge 35 / Ansøgningsfrist d. 1. august 2011.

Se ﬁlmen på

www.hdfr.dk

Aalborg Universitet • HD studiet • Fibigerstræde 4 • 9220 Aalborg Ø • Tlf. 9940 8049 • ck@business.aau.dk • www.hdfr.dk

kompetenceudvikling

Nye krav til rådgivere Tusindvis af finansansatte skal nu dokumentere, at de har kompetencerne i orden, når en bekendtgørelse om rådgivning i forbindelse med investeringsprodukter træder i kraft 1. juli. På Finanssektorens Uddannelsescenter er man klar med en række tilbud til berørte rådgivere Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Bedre rådgivning om investeringsprodukter, så kunderne bliver mere bevidste om de risici, der kan være forbundet med deres investeringer, har i nogen tid været et bredt politisk mål. Fra 1. juli2011 træder en ordning i kraft, der deler investeringsprodukterne op som et trafiklys. De grønne er produkter med lav tabsrisiko og lav kompleksitet – for eksempel danske statsobligationer og danske realkreditobligationer. De gule er produkter, hvor man kan tabe hele hovedstolen, men hvor kompleksiteten er lav – for eksempel børsnoterede aktier og investeringsforeninger. Ligesom det røde lys i trafikken er de røde produkter dér, hvor man skal være ekstra på vagt. Med røde produkter kan man tabe mere end hovedstolen, eller kompleksiteten kan være meget høj – for eksempel finansielle instrumenter, pantebreve, unoterede aktier og obligationer. Flere pengeinstitutter er allerede i gang med at ruste deres rådgivere – primært inden for investering til privatkunder – til de nye tider, og med på sidelinjen er Finanssektorens Uddannelsescenter, der har mange års erfaring med at levere skræddersyede kurser og efteruddannelse til finansfolk. ”Vi samarbejder med stort set alle pengeinstitutter om efteruddannelse af medarbejdere, og vi er i fuld gang med at sammensætte en ’værktøjskasse’ med forskellige tilbud, der kan sikre rådgivernes kompetenceniveau i forhold til investeringsprodukter“, fortæller underdirektør Lis Jacobsen fra Finanssektorens Uddannelsescenter.

Krav til rådgivning om gule og grønne produkter Tilbuddene er opdelt i to grupper. En for de grønne og gule produkter og en for de røde produkter.

Finans juni 2011

Der er ikke krav om certificering på det gule og grønne område, men alle pengeinstitutter er ifølge bekendtgørelsen forpligtet til: • at udarbejde en forretningsgang for systematiske uddannelsesforløb • at kunne dokumentere, at rådgivere har gennemført uddannelsesforløbet. Finanssektorens Uddannelsescenter tilbyder tre typer uddannelse til rådgivere inden for gule og grønne produkter. E-learningkurser, hvor der blandt andet undervises i emner som investeringsforeninger, aktielovgivning og obligationslovgivning, fysiske endagskurser i Jylland eller Sjælland eller på den enkelte virksomhed,med cases fra rådgivernes hverdag, dialog og erfaringsudveksling, og endelig vil man også opbygge et testunivers, hvor rådgiverne kan teste deres egen viden og kompetencer. ”Vi opretter testuniverset på nettet i et lukket kredsløb, så den enkelte rådgiver kan logge sig på og tjekke sin viden i forhold til at rådgive om gule og grønne produkter. Vi forventer, at mange vil bruge det, fordi prøven kan danne grundlag for, om man bør uddanne sig yderligere via e-learning eller andet”, fortæller chefkonsulent Morten Vibe-Pedersen fra Finanssektorens Uddannelsescenter. Han vurderer, at de fleste investerings- og privatkunderådgivere umiddelbart er godt klædt på til at rådgive om gule og grønne investeringsprodukter, og at prøven vil bekræfte den enkelte i dette. ”Yngre rådgivere er ofte veluddannede men kan mangle

Mindst fem procent af medarbejderne rådgiver iføl ge Finanssektorens Uddannelsescenter om røde in vesteringsprodukter, og de skal fremover op til en prøve. Ved gule og grønne investeringsprodukter kan rådgivere nøjes med at gennemføre et uddannel sesforløb.

noget i praktisk erfaring, mens mere modne rådgivere har masser af erfaring, men kan have nogle huller i den teoretiske viden“, forklarer Morten Vibe-Pedersen.

Træningsbane klar i efteråret Rådgivningen om de røde investeringsprodukter er mere kompliceret, og her har myndighederne i bekendtgørelsen bestemt, at rådgivere skal bestå en certificeringsprøve for at kunne betjene kunder. Finanssektorens Uddannelsescenter anslår, at mindst fem procent af pengeinstitutternes medarbejdere rådgiver om røde investeringsprodukter (derivater, strukturerede obligationer mv.), men til gengæld skal disse medarbejdere bestå en test, som indføres 1. december 2011 for at være kvalificeret til at rådgive om røde produkter. ”Vi er i tæt dialog med Finanstilsynet og en række neutrale faglige personer, blandt andet professorer fra de højere læreanstalter om tilrettelæggelsen af prøven. Til oktober forventer vi at have en ’træningsbane’ klar, hvor investeringsrådgivere kan logge sig på og træne forud for den egentlige prøve“, siger underdirektør Lis Jacobsen. Selve certificeringsprøven bliver netbaseret, og der vil blive udpeget en ansvarlig person i hvert pengeinstitut, som skal sørge for, at prøven bliver gennemført sobert og redeligt. For små virksomheder og fondsmæglervirksomheder vil der blive arrangeret en eksamenslignende prøve flere steder i landet. Hvis du sidder og får lyst til at blive ordentlig klædt på hele vejen rundt om investeringsrådgivning, kan du overveje at tage uddannelsen til Eksamineret finansrådgiver - Investering, som Finanssektorens Uddannelsescenter udbyder. Den strækker sig over 13 kursusdage fordelt på seks-otte måneder, og den vil kvalificere dig til at bestå prøven for røde investeringsprodukter. Du kan læse mere om uddannelsen på side 65 eller på hjemmesiden for Finanssektorens Uddannelsescenter finansudd.dk. Her kan du også læse mere om de tilbud centret har i forhold til rådgivning om røde, gule og grønne investeringsprodukter. n

Finans juni 2011

økonomi

Fra dollar til

berkshares

7.000 indbyggere i Berkshire i det nordlige USA har siden 2006 haft deres egen møntfod berkshares, som på grund af finanskrisen er blevet mere og mere populær Tekst og foto: Stephan Alsman, freelancejournalist

Når man kører gennem hovedbyen Great Barrington i Berkshire County, minder den måske om de fleste andre små byer i Massachussets: Små idylliske træhuse, der for manges vedkommende stammer tilbage fra tiden omkring den amerikanske borgerkrig. Det er først, når den besøgende kigger en ekstra gang, at den afgørende forskel træder frem: Der er ingen kædebutikker, ingen Starbucks, McDonald’s eller andre af de store nationale og internationale kæder, der efterhånden har overtaget alle strøggader i Amerikas små og mellemstore byer. Og det er her, at det bliver klart, at Great Barrington og Berkshire har grebet udviklingen anderledes an. Området er indædt lokalpatriotisk. På femte år har man nu sin egen møntfod. Møntfoden berkshares, printet på farvestrålende papir, har det formål at understøtte lokale forretninger og at skabe

Finans juni 2011

en alternativ økonomisk cirkulation af penge. Essentielt er det et eksperiment, der er udsprunget af frustrationen ved at se landområder affolket. Og samtidig er det et udtryk for lokalbefolkningens fandenivoldskhed. På et tidspunkt, hvor globaliseringen raser, giver Berkshire et eksempel på, hvordan økonomi ikke blot er tunge analyser af globale trends, men kan vendes om til at være direkte handlingsanvisende. Økonomi som en praktisk disciplin. ”Vi så udviklingen og indså, at ideen om at brokke os til politikerne i Washington var håbløs. De er alt for langt væk og tænker i så store baner, at det aldrig er rettet mod o“, siger Susan Witt, en af de stiftende kræfter bag berkshares. ”Med berkshares prøver vi at skabe en enhed, der i skala passer til regionen og de særlige produktionsmåder og -enheder, som regionen arbejder med. Møntfoden er så skrædder-

Susan Witt, der grundlagde møntfoden Berkshares, foran ”centralbanken”, hvorfra hun dagligt tjekker de deltagende bankers balance.

syet til området, at vi håber, at kapitalen vil recirkulere mere på grund af vores egen møntfod“, siger hun. I efteråret 2006 betød det tankesæt, at et mindre legat blev startskuddet på en massiv indsats for at skabe deres egen møntfod. Én berkshare er i dag lig med én dollar. Dog er der indbygget en rabat i systemet sådan, at hvis man køber berkshares i den lokale bank for 100 dollars, så får man 105 berkshares. Et incitament til at bruge møntfoden og en rabat, som de lokale handlere, der deltager i eksperimentet, giver brugerne. I dag er der knap 800 butikker, der tager imod berkshares, 17 banker kan veksle mellem dollars og berkshares, og i alt har der været 2,8 millioner berkshares i omløb. Faktisk er det The Federal Reserve System, der trykker berkshares. USA’s lovgivning tillader nemlig, at man kan trykke sine egne alternative pengesedler – af historiske grunde er mønter dog ikke tilladt. Ideen om en alternativ møntfod er dog langtfra enestående. Indtil 1700-talletbrugte var råvarer som guld, sølv eller kobber basis for regionale betalingsenheder i de fleste vestlige samfund Og selv efter introduktionen af papirpenge, hvor det enkelte land garanterer værdien af valutaen, en såkaldt fiat-

valuta, har det været almindeligt, at der florerede alternative betalingsmetoder i krisetider. Under USA’s store depression vrimlende det med alternative betalingsmetoder. Og da Argentinas valuta kuldsejlede omkring årtusindskiftet, blev der etableret strukturerede byttehandelssystemer. På sit højeste levede 3 millioner argentinere gennem Global Barter Network, som systemet blev døbt. Den økonomiske krise, der for alvor tog fart i 2008, blev på en og samme tid et gennembrud og en udfordring for Berkshares. Den massive administrative byrde, der fulgte i kølvandet på projektet, var hidtil blevet dækket af fondsmidler, som med ét forsvandt. Men samtidig eksploderede antallet af butikker, der var villige til at handle med berkshares. ”Når krisen rammer, så er virksomheder generelt mere villige til at acceptere alternative måder at kommunikere med potentielle kunder på”, siger Susan Witt.

En filosofisk pointe Grundlæggerne af Berkshares lægger ikke skjul på, at berk shares i dag lige så meget udgør et filosofisk undervisningsværktøj som et reelt praktisk betalingsmiddel. Og den finte er brugere i området udmærket klar over. Der kan ikke betales

➼

Finans juni 2011

økonomi

➼ med kort, og returpenge er besværlige, fordi Berkshares ikke opererer med mønter. Den filosofiske bagage, som Berkshares trækker på, er tankesættet, som den tysk-britiske økonom og filosof Ernst Friedrich Schumacher gjorde populær under sloganet small is beautiful. Han var elev under den berømte økonom John Maynard Keynes, men brød med ham og den ortodokse økonomis tankesæt. I stedet fokuserede han på arbejde som en meningsgivende aktivitet snarere end som produktivitet. Ernst Friedrich Schumacher mente, at de store internationale økonomiske strømninger har den endestation, at individet bliver frataget værdighed i en evig jagt på billige produkter. Mindre enheder, og endda mindre teknologisk udvikling i bestemte zoner, kan betyde mere aktive lokalsamfund og myndiggørelse. ”Der er så meget fokus på det globale for tiden. Vi prøver at skubbe pilen lidt i den modsatte retning ved at fokusere på det regionale“, siger Susan Witt, der griner lidt af spørgsmålet, om regionen Berkshire ikke risikerer at isolere sig fra den omkringliggende verden. ”Helt ærligt, så er vi stadig så små, at det blot udgør et lille forsøg på at få folk i tale om vores lokalsamfunds skæbne”, siger hun.

Centralbank i miniskala Men hvis Berkshares har et filosofisk islæt, så har stifterne måttet erkende, at filosofien om egen møntfod fulgtes med en meget praktisk virkelighed. ”Vi troede måske lidt naivt, at når berkshares først var ude i marken, så kørte det af sig selv. Men virkeligheden er, at det konstant skal masseres og promoveres”, siger Susan Witt, der i dag er Berkshares’ praktiske altmuligmand. Hver morgen tjekker hun eksempelvis, hvordan de deltagende bankers balance ser ud. ”Og her til morgen var der en bank, der ikke havde nok berkshares. Så måtte jeg indløse berkshares i en bank for at udligne forskellen. Det foregår ved at køre i bil mellem de to banker”, siger Susan Witt, der i en alder af 65 er et vandfald af energi. ”Reelt er det jo et job som en centralbank, der skal udføres i miniskala hver morgen. Det var der ingen, der havde tænkt på, da vi begyndte eksperimentet”, griner Susan Witt. Planerne er på sigt, at Berkshares skal til at udstede lån til lokale handlende. Det er lidt uklart, hvordan det skal gribes an. For hvor skal pengene komme fra? Kan man lade seddelpressen rulle? Det er et led i en større plan, hvor berkshares skal

Finans juni 2011

frigøres af dollars, så de kommer til at flyde frit. Det skal foregå ved, at berkshares’ værdi bliver fastsat ud fra en lokal enhed, der kunne være alt fra et kilo ost eller et dusin æg. På den måde er ideen, at de ekstra penge i omløb bliver modsvaret af en lokal produktiv enhed. ”Det er jo gået op for os, hvor abstrakt en størrelse penge og valuta i virkeligheden er. Nogle i bestyrelsen siger ’bare tryk nogle flere penge’. Og det jo essentielt, hvad mange regeringer i virkeligheden har gjort. Så hvordan vil vi være anderledes, og hvad betyder vores valg? Det er nogle gange svært at overskue“, siger Steffen Root, bestyrelsesmedlem for Berkshares. Netop Steffen Roots cykelbutik Berkshire Bike & Board illustrerer dog også et indbygget dilemma i ideen om en selvstændig møntfod. For samtidig med at Steffen Root utrætteligt taler om fordelen ved den lokale valuta, så er han omgivet af cykler, der alle kommer fra Kina eller Taiwan. ”Det er lidt uklart, hvordan jeg betaler for mine cykler, hvis vi har en frit flydende valuta, som kun kan bruges her i lokalområdet“, lyder det fra cykelhandleren. n

Højrefløjen kaster sig over alternativ møntfod Gruppen bag berkshares er vant til, at deres møntfod får opmærksomhed fra hele landet. Det er trods alt USA’s største alternative møntfod. Men på det seneste er opmærksomheden kommet fra en uventet kant. Den yderste højrefløj i amerikansk politik, repræsenteret af den såkaldte Tea Party-bevægelse, tager jævnligt kontakt til Berkshares for at starte deres egne projekter. Det sker, selv om berkshares er alt andet end højreorienteret. På sedlerne står fire nøgleord med stort: Bæredygtighed, økologi, fællesskab og økonomi. Emner, som i en amerikansk virkelighed ikke alle passer til højrefløjen, som tværtimod aktivt modarbejder tiltag for at reducere eksempelvis CO2-udslip. Tea Party-bevægelsen er da heller ikke pludselig blevet tiltrukket af bløde værdier som bæredygtighed og økologi. Den yderste højrefløj i USA er anti-statsmagt ud i det ekstreme, og de ser i berkshares en mulighed for at minimere indflydelsen på en central statslig institution: Trykningen af penge.

EftEruddannElsE

finansiel Investér rådgivning HD 2.del i din humane kapital DI P LO M

Vælger du at give dig i kast med en HD-specialisering, så foretager du en sikker investering i din fremtid. Finansiel rådgivning Specialet er målrettet medarbejdere inden for den finansielle sektor og giver en grundig indføring i de centrale begreber til brug ved den kundevendte rådgivning med henblik på selvstændig håndtering af relevante problemstillinger. Studiestart Omkring 1. september, dvs. uge 35 Søg nu og senest 1. august. Kontakt HD-studiet på tlf. 65 50 13 17, skriv en e-mail: hdfr@sam.sdu.dk eller få mere at vide om HD-studierne på www.blivhd.dk

f orsknI ngsbasErEt

EftEruddannElsE

arkivet

bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn.

Sparekasser i identitetskrise Vi kender alle teenageren, der oplever en identitetskrise i overgangen mellem barn og voksen. Der befandt sparekasserne sig også i slutningen af 1800-tallet, og sporene trækker tråde helt op til i dag Alle 550 danske sparekasser blev oprettet, så den lille mand havde en mulighed for at lægge småpenge til side. Det skete ud fra en social tankegang om at sikre de fattigste bedre livsbetingelser. Man ville ikke tjene penge i sparekasserne. Spændet mellem ind- og udlån holdtes så lavt som overhovedet muligt, og ledelsen var som oftest ulønnet. Sparekassernes overskud blev sikret i reservefonden, og en del foræredes til velgørende formål. Allerede i 1870’erne var der i sparekassebevægelsen skabt en glorificerende fortælling om sparekassernes filantropiske virkelyst og bandlysning af forretning. En fortælling, som vandrede internt i bevægelsen, og som var med til at danne et selvbillede, der dog hurtigt blev udfordret af virkeligheden. For disse smukke idealer sløredes, efterhånden som sparekasserne voksede i størrelse, og en ny generation af sparekassefolk kom til. Mange så et forretningspotentiale i sparekassernes kapital og ønskede, at man kunne agere som banker i stedet. Noget, lovgivningen forhindrede. Den senere nationalbankdirektør Marcus Rubin var en af de første til at klandre sparekasserne for ikke at stå ved deres oprindelige idégrundlag. I 1875 anførte han, at hvor sparekasserne oprindeligt var tiltænkt ”fjerde stand“, så var kontihaverne i sparekasserne nu kun for 2/5’s vedkommende husmænd, arbejdere og deslige. Samme år anførte en anden fremtrædende person fra sektoren, at sparekassernes veldædige og filantropiske virke til gavn for den mindre mand ikke længere var sparekassernes drivende motiv. I stedet, mente han, var sparekasser blevet bekvemme institutioner for bankforretninger for deres egne ledende personer.

Finans juni 2011

Denne kritik har utvivlsomt skurret i mange ører rundt om i sparekasserne, men den antyder, at sparekassebevægelsen var begyndt at flytte sig et nyt sted hen. Selv sparekassernes førstemand, sparekasseinspektør Faber, var ude med riven. Han skrev i 1884 i Sparekassetidende, at sparekasserne havde flyttet sig fra deres oprindelige formål: ”Fortrinsvis at være et Opbevaringssted for de tjenende og arbejdende Klassers Sparepenge”. For eksempel havde bysparekasser kun kontortid to gange ugentligt klokken 8-10 om formiddagen. Hvordan skulle en arbejder kunne anvende en sparekasse med de åbningstider? Og når mange sparekasser samtidig havde et relativt højt mindstebeløb for indskud (32 skilling), så havde den fattige ikke nogen praktisk mulighed for at spare op. Faber mente, at sparekasserne skulle tage deres virke op til revision og finde tilbage til de oprindelige tanker og tænke mindre på forretning og udlånsmuligheder. Men lige det modsatte skete op gennem 1900-tallet, hvor 1989-loven blev klimaks i kampen, da sparekasserne endelig kunne springe ud som banker. Nogle af de gamle værdier ser man dog stadig dryp af. Ikke mindst når mindre pengeinstitutter skal sælge sig selv: Man slår på det lokale kendskab, den personlige nærhed, ansvaret for lokalsamfundet, sponsering af lokale idrætsklubber, pengenes sikkerhed, og at det ikke er bundlinjen, der tæller. De smukke idéer er 200 år gamle, men de led en langsom død fra 1875 til endelig jordfæstelse i 1989. Men, paradoksalt nok, i salgs øjemed er de stadig lyslevende. n

Finanssektorens Projektlederuddannelse Projekter i praksis Forandring Forankring ECTS Certificering

Nyt hold starter den 29. august 2011

Skal du lede større projekter og blive endnu bedre til at agere og lede i en kompleks og foranderlig verden? Deltag på Finanssektorens Projektlederuddannelse og få de rette redskaber til at navigere projekterne i sikker havn ... Klik ind på www.finansudd.dk og tilmeld dig.

Skovsvinget 10 | DK-8660 Skanderborg www.finansudd.dk | 8993 3333

TEMA finansiel innovation

Finans juni 2011

Opfinderen er bankens trumfkort Det vælter frem med opfindelser og nye tiltag i finanssektoren, som både virksomhederne og kunderne drager fordel af. Sektoren er længere fremme end de fleste andre brancher, hvad angår evnen til at forny sig Af Mette Tolling mto@finansforbundet.dk Foto: Territorium

en danske finanssektor har historisk set haft en særlig evne til at udvikle smarte digitale løsninger. Dankort, Betalings service, netbank, NemID og netbankapplikationer til mobil telefonener nogle af de produkter og tiltag, der gennem de seneste årtier har givet sektoren førertrøjen, når det gælder innovation. Forklaringen på succesen skyldes unikt samarbejde mellem institutterne, et højt investeringsniveau i innovation og omstillingsparate kunder. Investeringer i innovation har i årenes løb været støt stigende. Ifølge Danmarks Statistik investerede finanssektoren i 2009 4,6 milliarder i forskning og innovation, hvilket udgør lidt over otte procent af det samlede erhvervslivs investeringer i innovation. Det ligger sammenlignet med andre sektorer på et højt niveau, da finanssektoren beskæftiger fem procent af de privatansatte. Investering i innovation per medarbejder er derfor høj.

➼ Finans juni 2011

TEMA finansiel innovation

➼

Men investeringsniveauet i innovation er blot en del af forklaringen på, at den danske finanssektor er godt med i udviklingen af nye produkter. For eksempel står Dankortet som et unikt eksempel på en løsning, der fik sin succes, fordi den blev bakket op af samtlige pengeinstitutter og det offentlige. Et samspil, der er særegent for Danmark. Til regnestykket tæller også, at danskerne er utroligt åbne over for digitale løsninger, forklarer Anette Broløs. Hun er sekretariatschef for CFIR (Copenhagen Finance IT Region). Et samarbejdsorgan, der arbejder for at bringe mere forskning og innovation til finansog it-området i Danmark. ”Når vi kan begå os herhjemme, så er det måske, fordi vi har været gode til at få samarbejdet til at fungere. Her tænker jeg ikke kun på samarbejde i sektoren, men også samarbejde mellem det offentlige og private. Sektoren har også været god til at udnytte den høje grad af digitalisering i Danmark, hvor borgerne har en høj grad af tillid til nye systemer og derfor er vant til at tage løsninger til sig. På den måde er det lettere at skabe vækst og innovation for finanssektoren“, siger Anette Broløs, der også har skrevet en ph.d. om innovation i finanssektoren. Innovation i finanssektoren er en bred størrelse. Udover itprodukter som applikationer til mobiltelefonen er der også tale om finansielle produkter. Men uanset hvilke produkter der er på udviklingsbordet, kræver det stadig involvering af itteknologi. Teknologisk udvikling inden for sektoren er derfor et af de helt store fokusområder. ”Teknologisk udvikling har en stor betydning for innovationen, da teknologien er involveret i alle produkterne. Det skyl-

”Sektoren har været god til at udnytte den høje grad af digitalisering i Danmark, hvor borgerne har en høj grad af tillid til nye systemer og derfor er vant til at tage løsninger til sig“ Anette Broløs, sekretariatschef for CFIR

des, at selve produkterne er teknologiske. Det kan være nye låneformer eller nye beregningsmodeller. Men også når man skal levere serviceydelser til kunderne, er it involveret i projektet, fordi de fleste servicer bliver leveret elektronisk”, forklarer Anette Broløs.

Danmark i førerfeltet Nykredit er en af de banker, der har taget innovation inden for it-teknologi til sig, og her bekræfter direktør for koncernudvikling og it Lars Mathiesen, at it-teknologi fylder rigtig meget. Han oplyser, at it typisk fylder 2/3 af et innovationsprojekt i Nykredit. Virksomheden blev derfor for andet år i træk i år kåret som Danmarks mest digitale virksomhed. Foruden Nykredit lå 4 andre banker med på top 7-listen over digitale virksomheder.

Hjemmedyrket eller købt Når der skal skabes nyt i den finansielle verden, er der forskellige holdninger til, hvor meget og på hvilke niveauer pengeinstituttets egne medarbejdere skal involveres. I Nykredit er der en tyrkertro på, at al innovation skal styres af virksomheden. ”Man kan ikke købe en black box og så bare håbe på, at det virker. Innovation skal passe til virksomheden. Hele idéudviklingen, processen og arkitekturen skal styres internt, og kunder,

Finans juni 2011

medarbejdere, leverandører og analytikere skal inddrages“, siger Lars Mathiesen, direktør for IT Udvikling i Nykredit. Når det kommer til udførelsen, er der dog ifølge Lars Mathiesen større frihedsgrader. Her kan man tage hele skalaen i anvendelse fra at lave det hele

selv til at købe det hele ude i byen. I Nykredit er innovationen sat i system. Der er en idébank på nettet, hvor både kunder og medarbejdere kan bidrage, og først ledelsen og siden medarbejderne har været på kursus i konceptet ”at tænke nyt“.

”Vi bruger mere end 10 procent af vores omkostninger til it. Og hvis vi så snakker it-innovation, så er det cirka 70 procent af vores it, der drejer sig om innovation. Det kan være produkt, processer eller integration. Det er jo en ekstrem høj rate, man ser i finanssektoren og specielt hos os“, siger Lars Mathiesen. I Nykredit udvikler de inden for tre områder. Integration er det ene, hvor systemerne digitaliseres, så brugen af papir og overflødige indtastninger bliver unødvendig. Det andet er udvikling af internationale standardsystemer. Stigende regulering fra EU og Basel kræver nye og komplicerede systemer, og det har skabt en trend, hvor danske banker i stigende grad må samarbejde med udenlandske partnere, fortæller Lars Mathiesen. Det tredje område handler om brugergrænseflader og rummer blandt andet det emne, der er på de flestes læber, nemlig mobile banking. Det er derfor det område, som både medarbejdere og forbrugere lægger mest mærke til. Det er også her, at Danmarks styrke ligger. ” Lige præcis på det område er vi længere fremme end den øvrige verden“, siger Lars Mathiesen.

Gavner samfundet Men digitalisering og intelligent software er blot en del af de løsninger, finanssektoren udvikler. Innovation handler også om finansielle produkter, organisatorisk udvikling og forretningsmodeller. Det drejer sig med andre ord om, hvilke kundetyper bankerne bejler til, og hvilke trends der gennemstrømmer sam-

”Det vigtige er at skabe en kultur og nogle værktøjer, så det at generere nye idéer bliver en del af hverdagen, og det handler om alt fra nye kontotyper, gebyrstruktur, arbejdsprocesser og produkter“, siger Lars Mathiesen.

Trillebøren genbruges For Danske Banks it-direktør, Peter Trier Schleidt, er det derimod vigtigt, at man ikke opfinder trillebøren hver gang. ”Hvis der er nogen ude i verden, der har opfundet den trillebør, vi skal bruge, så trækker vi på dem. Enten lægger vi opgaven ud, eller også ansætter vi

fundet. Bankerne arbejder derfor også på, hvordan produkter og servicer bliver målrettet en kundegruppe. ”Når man er nede i den konkrete udvikling, så er kunderne dem, der er bedst til at komme med ideerne. Det er dem, der bruger produkterne, og så får vi den rigtige kundeoplevelse ud af det. Vores fokus er at udvikle ting, der er til gavn for kunderne“, fortæller Lars Mathiesen. Men det er ikke blot kunderne, der har glæde af finanssektorens innovative evner. De nye produkter fra sektoren har også en positivt afsmittende effekt på samfundet. ”NemID og den elektroniske tinglysning er to eksempler på, at der bliver lavet et samarbejde, der giver muligheder for anvendelse både for den offentlige og private sektor. Man kan diskutere, om man kan lide NemID, men det er en løsning, der giver bred adgang, og det gør det nemt at lave nye løsninger. For eksempel bliver det relativt nemt for en virksomhed at lancere en net-ydelse, da virksomheden kan bruge en adgangskode, som folk har i forvejen. På den måde giver den type samarbejde mulighed for, at man kan lave forretningsudvikling ikke kun i bankerne, men andre steder i erhvervslivet“, forklarer Anette Broløs fra CFIR. Et andet godt eksempel er Dankortet, hvis succes ikke finder sin lige i udlandet. Nets, der ejer Dankortet, oplyser, at der er omkring 4,5 millioner aktive Dankort og Visa/Dankort. Det svarer til, at alle danskere over 18 år har mere end et kort. Den høje andel af danskere, der benytter sig af kort – også til de små indkøb, minimerer brugen af kontanter, og det sparer samfundet for penge. Brugen af kontanter er nemlig en dyr affære sammenlignet med det elektroniske betalingskort. n

videnskonsulenter midlertidigt, som overdrager viden til vores egne medarbejdere. Når vores egne medarbejdere så har suget til sig, siger vi farvel til konsulenterne. Hvis det er områder, vi ikke er specialiserede i, kan vi også finde på helt at outsource opgaven“. Men ifølge Peter Schleidt er trenden generelt, at mere og mere købes ude i byen, og at der bliver egenudviklet mindre. Men også i forbindelse med innovationer købt ude vil eksisterende medarbejdere blive inddraget i at integrere det købte i bankens systemer. På den måde vil der være ny viden og færdigheder at

hente også for bankens medarbejdere. Da bankens mobilapplikation skulle udvikles, blev der for eksempel indgået partnerskab med to eksterne firmaer. Omkring funktionaliteten leverede et udviklingshus i en periode to medarbejdere, som sammen med bankens egne medarbejdere udviklede funktionaliteten. Designet af brugergrænsefladen blev derimod lagt helt ud. ”Men sådan noget kan også ændres over tid. Hvis vores mobilbank bliver rigtig stor, er det meget sandsynligt, at vores egne udviklere overtager mere og mere“, siger Peter Trier Schleidt./ET

➼ Finans juni 2011

TEMA finansiel innovation

10 gange så høj vækst

Finans juni 2011

Siden 2000 har finanssektoren haft en årlig gennemsnitlig vækst på 6 procent i timeproduktiviteten, mens den for Danmark som helhed blot har været på 0,63 procent Af Mette Tolling mto@finansforbundet.dk

Det er ikke kun forbrugeren, der har glæde af de digitale løsninger, som den finansielle sektor fremtryller. Også det højhellige bruttonationale produkt (BNP) vokser sig lidt større som følge af de smarte løsninger. Sektoren har haft den højeste produktivitet per time arbejdet – kaldet timeproduktivitet – inden for hovedserviceerhverv siden 2001, og det smitter af på samfundsøkonomien. Timeproduktiviteten er en betegnelse for, hvor meget der produceres per time arbejdet, og den er vigtig for det samlede regnskab for BNP. Siden 2000 har den danske finanssektor oplevet en gennemsnitlig vækst på små 6 procent, hvilket er højt sammenlignet med de øvrige lande i euroområdet. Regnet om i kroner og øre svarer det til, at der produceres for 757 kroner per time arbejdet. Væksten i finanssektoren falder på et tørt sted, for i Danmark ligger timeproduktiviteten relativt lavt i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med. Siden 2000 har Danmark således oplevet en gennemsnitlig vækst på blot 0,63 procent i timeproduktivitet.

produktionen. Arbejdsgang, organisation og teknologiske fremskridt – altså innovation – er udslagsgivende for, at totalfaktorproduktiviteten er høj. Det betyder blandt andet, at ansatte inden for sektoren skaber mere værdi end ansatte inden for andre sektorer. Her har den finansielle sektor oplevet en vækst på 6,8 procent. Sammenlignet med hele den private sektor er 6,8 procent meget højt. Det private erhverv har nemlig oplevet en ganske lav fremgang på kun 0,7 procent i totalfaktorproduktiviteten siden 2000. I forhold til de øvrige eurolande og USA er det et meget lavt tal. Faktisk har niveauet for totalfaktorproduktiviteten i Danmark været dalende siden 1995. Hvad tallene viser, er, at danske pengeinstitutter er gode til at tage viden til sig – både fra udlandet og fra de nationale konkurrenter. Hvis en bank for eksempel har udviklet en smart applikation til mobilen, og en anden bank benytter sig af produktet, så er der gevinst på totalfaktorproduktiviteten. Det kan også være et smart låneprodukt, der er kommet på markedet, og som tiltrækker nye kunder til bankerne.

Effektiv arbejdsgang har del i æren

Den offentlige sektor kan drage fordel

Årsagen til den positive udvikling for finanssektoren er en høj vækst i totalfaktorproduktiviteten, der fortæller, hvor effektivt arbejdskraften og kapitalbeholdningen anvendes i

En anden årsag til den høje vækst i timeproduktiviteten for sektoren er store investeringer i it og kommunikationstek nologi, også kaldet IKT-kapitalen. Også her bidrager den finansielle sektor positivt til samfundsøkonomien. Mens det samlede erhvervsliv bidrager til IKT-kapitalen med 0,84 procent, gør den finansielle sektor det med 2,9 procent. Produkter som NemID, systemer, der understøtter den digitale tinglysning, og hele digitaliseringsdelen af betalingsinfrastukturen hører under IKT-kapitalen. I Finansrådet mener man, at den offentlige sektor kunne drage fordel af erfaringer fra den finansielle sektor ved at investere i mere IKT-kapital. Blandt andet sætter Finansrådet pris på kommunernes igangværende arbejde med at skabe fælles it-løsninger. Men de mener også, at der kan gøres mere både i kommunerne og i resten af staten. På den måde kunne de offentlige udgifter nedbringes. n

Timeproduktivitet årlig vækstrate i procent

0 1

-5 Finansiering og forsikring

markedsmæssig økonomi i alt

Finans juni 2011

➼ 41

TEMA finansiel innovation

➼

Tempoet skal sættes op Finans og tele er det 21. århundredes helt centrale sektorer, men finanssektoren er nødt til at skrue innovationstempoet op for at holde konkurrenter fra andre brancher bag ved sig, mener teleanalytiker John Strand Af Elisabeth Teisen, et@finansforbundet.dk Foto Stig Stasig

”Vi er kun lige ved begyndelsen, stadig i it-alderens barndom. Men det er nu, det begynder at gå hurtigt“, spår teleanaly tiker John Strand. ”Finanssektoren har hidtil gjort det meget godt uden dog at være imponerende. Innovationstempoet skal skrues op”, siger direktøren for Strand Consult, der dog ikke vil tilslutte sig hylekoret, der spår sektorens snarlige død, ædt af telegiganter og it-virksomheder. Så længe vores løn går ind på en lønkonto i en bank, er teleselskaber og andre ikke en reel trussel mod pengeinstitutterne, mener John Strand. Det er fortsat i bankerne, man kan tegne pensionsordninger, købe hus og få rådgivning, samtidig med at den enorme konkurrence mellem teleselskaberne betyder, at folk skifter mellem teleudbyderne i et væk. Men i det næste store slag, kampen om mikrobetalingerne, ville de to sektorer, finans og tele, stå stærkere ved at arbejde sammen i stedet for at bekrige hinanden, er analy tikerens vurdering. ”Finans og tele er i virkeligheden det 21. århundredes helt centrale sektorer. Det er den smidige måde at udføre finansielle transaktioner på og den uhindrede adgang til at informere og kommunikere, der vil drive udviklingen frem. Derfor har de to sektorer et enormt ansvar“, siger John Strand.

Finans juni 2011

Konkret bør det for eksempel ikke vare længe, før vi får Dankort og det nye rejsekort ned på mobiltelefonen. Teknologien (NFC, Near Field Communikation) er klar, og det vil være af stor værdi for kunderne.

Da far var dreng Tre store kvantespring har drevet udviklingen i vores økonomiske interaktion frem, så vi nu kan sidde og smågrine vantro over, hvordan man håndterede betalinger for bare 15-20 år siden. For det første skete der i løbet af 1980’erne en liberalisering af kapitalbevægelserne, som gjorde det muligt at placere indskud i udenlandske banker og købe udenlandske værdipapirer. Så kom Dankortet i 1984, og som det tredje spring kom netbankerne i 1990’erne. Spring, der tilsammen har revolutioneret sektoren både i forholdet til kunderne og som arbejdsplads. John Strand fortæller om det bøvl, der var, da hans bedstefar efter krigen ville købe en Buick. Der måtte sendes ansøgning med redegørelse og begrundelse til Nationalbanken for at få adgang til de dollar, der skulle til for at købe den amerikanske bil. Da John Strand selv startede som erhvervsdrivende, måtte han i banken hver dag inden klokken fire for at indløse checks. Nu logger han på netbanken på det tids-

punkt af døgnet, som passer ham, og han betaler for sin pakke tyggegummi med det samme plastikkort over hele verden. ”De forskellige plastikkort og netbankerne har været fantastiske opfindelser for forbrugerne og for den finansielle sektor, og begge dele har haft en uvurderlig indflydelse på verdensøkonomien. Hastighed og sikkerhed er øget. Kunderne er i højere grad blevet ”procumenter“, konsumenter, der selv producerer deres ydelser. Og også for den enkelte bankmedarbejder har det været en revolution. Det har været en teknologisk revolution, som har krævet en enorm omstilling“.

Krigen er i gang Men tid til at hvile på laurbærrene er der ifølge John Strand ikke. ”Det er nu, slaget om mikrobetalingerne skal slås. Der er allerede stærke spillere på markedet som PayPal, Google Checkout, Apple og Microsoft, og hvis ikke bankerne kender deres besøgelsestid, og hvis teleselskaberne alt for længe sidder og fedter med, hvem der skal tjene på hvad, bliver de hægtet af“, siger John Strand. Her efterlyser han meget mere innovation fra bankerne. ”Hverken plastikkortene eller netbankerne er jo danske opfindelser. Det, der skal ske, skal ske globalt, med løsninger, der implementeres på tværs af grænserne. Bankerne skal vise det politiske system og kunderne, at de er proaktive. Der er for eksempel ikke tvivl om, at Danske Banks markedsføring af sin mobilbank har været med til at profilere banken. Men nu skal der mere funktionalitet ind i mobil- og netbankerne. Kombinationen af, at vi har fået NemId, og at det offentlige stiller meget mere information til rådighed, giver uanede muligheder, som ikke er udnyttet. Hvorfor har bankerne for eksempel ikke en service på linje med boliga.com, hvor man kan se prisudviklingen på husene i et område, kombineret med informationer om, hvad det koster at bo i kommunen? Den finansielle sektor er simpelt hen nødt til at være den drivende kraft. Den har ressourcerne“, siger John Strand.

Mangel på forskning Så er spørgsmålet, om medarbejderne i tilstrækkeligt omfang har kompetencerne. Professor David Lando, CBS, er leder af Dansk Forskerskole i Finansiering, og han ville ønske, at finanssektoren i Danmark i højere grad støttede finansforskningen ved de højere lære anstalter. ”Godt nok har blandt andre Danske Bank og Nykredit støttet ved forskellige lejligheder, men beløbene tåler slet ikke

”Den finansielle sektor er nødt til at være den dri vende kraft. Den har ressourcerne“ siger teleanaly tiker John Strand.

sammenligning med, at der for eksempel i Sverige er afsat 630 millioner svenske kroner (penge, der kommer fra regeringen, bankerne og universiteterne) til at støtte finansforskningen over de næste ti år, eller i Norge, hvor overskuddet fra salget af Oslo Børs indgik i det såkaldte ’Finansmarkeds fondet’, der blev suppleret med overskuddet fra salget af den norske værdipapircentral, så fonden i 2007 nåede op på over 200 millioner norske kroner“. For David Lando handler det ikke først og fremmest om at forske i konkrete temaer, men nok så meget om at kunne tiltrække de bedste forskere, der kan undervise og inspirere, så de studerende lærer at tænke, ræsonnere og udtrykke sig, så de nye idéer bliver transporteret fra læreanstalterne ud i sektoren. Emnerne trænger sig på. Lige fra forståelse af, hvordan en finanskrise udvikler sig, hvordan man kan spore, at en krise er på vej, til nye finansprodukter, monetær politik og modeller for risikostyring og prisfastsættelse. Men det vigtigste er at udvikle et frugtbart miljø, så der skabes synergi mellem teoretikere og praktikere. ”I Danmark er det næsten, som om finanssektoren ønsker at købe aflad og hellere støtter mange – meget ærværdige – projekter, som dog intet har med finansverdenen at gøre“, siger David Lando. n

Finans juni 2011

globalt Den finansielle sektor er innovativ, selv i de måder den kommer i problemer på“. Professor Raghuram G. Rajan, forfatter til ”Fault Lines“.

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet og Bjørn Willum, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

Go east, young moneyman

Katastrofer koster kassen

Under denne manende overskrift skriver ugemagasinet The Economist, at unge ambitiøse bankfolk i højere grad søger mod Asien og til en vis grad mod Latinamerika. ”Det er måske uden for de finansansattes komfortzone, men det er der, jobbene kommer“, skriver ugemagasinet. Marchen mod øst er blevet mere markant efter krisen. Ifølge rekrutteringsfirmaet Sheffield Haworth kom 31 procent af de eksterne ansatte i Asiens finansverden fra England og USA i 2010, mens det kun var otte procent året før. Østen lokker ikke blot på grund af større vækstrater, men også på grund af, at der her er større jobsikkerhed. Samtidig er det blevet sværere at få visum til USA og England, og så er der skatten. Tjener man 400.000 dollar i Hongkong, kan man selv beholde 85 procent, mens det kun er 55 procent i London. Nogle advarer dog om, at Østen kan blive mindre attraktiv, hvis Kinas økonomi begynder at ramle. Men der skal meget til at ryste den generelle formodning om, at det er her, finansindustriens fremtid ligger.

Første kvartal 2011 har været en hård nyser for verdens største genforsikringsselskab, Munich Re. Jordskælv og tsunami i Japan har kostet gruppen 1,5 milliarder dollar, og den omkostning kom efter oversvømmelser i Australien og jordskælv i New Zealand. Selskabets finanschef, Jörg Schneider, erkendte over for Financial Times, at det var den vanskeligste start på et år, firmaet havde oplevet i meget lang tid, men vurderede samtidig, at Munich Re kunne komme ud med et overskud på årsbasis. Munich Re bekræftede en formodning om, at naturkatastrofer ville komme til at koste selskabet 2,7 milliarder euro i de første tre måneder, langt over de 200 millioner euro, firmaet normalt budgetterer med. Også april har givet store omkostninger med tornadoerne i USA, som formodes at komme til at koste mellem 100 og 150 millioner euro. Og som man kunne forvente, annoncerede forsikringsselskabet, at naturkatastroferne ville presse priserne for genforsikring op. Swiss Re, Munich Res største rival på området, kunne berette om lignende dystre resultater.

Finans juni 2011

Skjulte interesser Hvis eurozonen var en gammeldags familie, ville Tyskland være den strenge far, der beordrede de umulige unger til ikke at bruge alle lommepengene på én gang, skriver The Economist. Det kan synes rimeligt, i betragtning af at Tyskland tegner sig for en stor del af de dyre hjælpepakker. Men hjælpepakkerne forekommer som ugens tilbud, i sammenligning med hvad der vil ske, hvis Grækenland, Irland og Portugal går konkurs. Den totale tyske finanssektor har således 27 milliarder euro på spil i de vaklende eurolande. Det meste af byrden ved statsbankerotter ville skulle bæres af pengeinstitutter i de ramte lande selv. Bank of England har regnet ud, at en nedskrivning af gælden med 50 procent i Grækenland, Irland, Portugal og Spanien vil tilintetgøre 70 procent af egenkapitalen i græske banker, halvdelen i spanske og portugisiske banker og omkring 10 procent i tyske og franske banker. Og det vil i anden omgang ramme tyske banker, idet bankerne i de udsatte lande skylder de tyske banker dobbelt så meget, som deres regeringer skylder.

Tæppet væk under sladretaskerne En tidligere hedgefondchef er kendt skyldig i insiderhandel, der omfatter nogle af Wall Streets mest prominente firmaer. Afgørelsen er en stor sejr for den amerikanske regering, og den vurderes at have betydning for forfølgelse af andre insidersager på begge sider af Atlanten

Da Raj Rajaratnam, den tidligere chef for hedge fonden Galleon, blev kendt skyldig i insiderhandel den 11. maj, var det næsten en lige så stor sejr for den amerikanske regering som tilintetgørelsen af Osama bin Laden ti dage før. For siden krakket har det været småt med Obama-regeringens sejre over Wall Street. Sagen mod Raj Rajaratnam vurderes at have stor betydning. Det har ofte været svært at bevise insiderhandel, hvorfor det offentlige i vid udstrækning har afholdt sig fra at rejse sagerne. Med denne afgørelse vurderes det, at den offentlige anklager har fået blod på tanden, og at en lang række sager vil følge. Raj Rajaratnam blev anklaget i oktober 2009 efter at have fået aflyttet sine telefonsamtaler i ni måneder i løbet af 2008. Efter syv ugers domsforhandlinger og 45 fældende telefonsamtaler her i foråret faldt afgørelsen, der kendte ham skyldig i alle 14 tiltalepunkter. Anklagerens påstand var, at illegale oplysninger og tips gav Raj Rajaratnam gevinster og forhindrede tab til en værdi af 60 millioner dollar. Hans Galleon Group blev en milliardforretning på bekostning af almindelige investorer, som ikke havde samme adgang til oplysninger om planlagte fusioner, opkøb og regnskabsresultater. Det pinlige for Wall Street er, at han havde et kæmpe netværk af fortrolige fra nogle af de mest prominente firmaer. Blandt andet Rajat K. Gupta, tidligere direktør i Goldman Sachs, Procter and Gamble og McKinsey. En af de mange båndede telefonsamtaler afslører, hvordan Gupta få minutter efter et bestyrelsesmøde i Goldman Sachs ringede Raj Rajaratnam op for at fortælle om en kæmpe investering i firmaet. Et minut senere købte Galleon 175.000 aktier i Goldman, som, da markedet lukkede, og informationen blev offentlig, steg

900.000 dollar i værdi. Senere blev der sladret om, at et positivt kvartalsregnskab var på trapperne. En hurtig handel indbragte Raj Rajaratnam 13,6 millioner d ollar på den konto. Vurderingen er, at aflytningerne var med til at sikre den offentlige anklagers sejr i sagen, der uden dem kunne have været svær at gennemføre. Nogle af de mennesker, som havde optrådt på båndene, erklærede sig skyldige og vidnede mod ham. Sagen er et gennembrud for telefonaflytninger i såkaldte ”white-collar crimes“. Forsvarerne kæmpede hårdt mod, at de blev brugt i retssalen, ved at hævde, at FBI’s aflytninger baserede sig på en fejlagtig dommerkendelse. Og da den ikke gik, var hovedargumentet, at Raj Rajaratnam bare gjorde sin pligt ved at stille spørgsmål og indhente information, der allerede cirkulerede i finansens høje verden. ”Det sker hver eneste dag på Wall Street. Det er der ikke noget forkert ved“, sagde forsvarsadvokaten til juryen. Men den købte juryen altså ikke.

”Båndene varslede den anklagedes fald, en anklaget, som var blandt de bedste og skarpeste, en af de bedst uddannede, mest succesfulde og privilegerede professionelle i landet. Men som så mange andre lod han grådighed og korruption forårsage faldet“, sagde statsanklager Preet Bharara i en erklæring. Straffen udmåles den 29. juli. Raj Rajaratnam forventes at blive idømt 16 til 19 års fængsel. Og så vil dommen formodentligt blive anket. /ET

Finans juni 2011

Restitution

kunsten

at gøre ingenting At gøre ingenting er stort set umuligt for mange af os – opstår en tidslomme, fylder vi den hurtigt op med gøremål. Det slider på helbredet på den lange bane, for mennesket er designet til jævnligt at synke ned i refleksion

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Lisbeth Holten

”Kunne du gå hjem, låse døren, slukke og lukke for al elektronisk underholdning, computer, telefon og mobil, og bare være i dit eget selskab? En hel weekend?”. De fleste svarer nej, når eksistens- og erhvervspsykolog Karen Schultz stiller dem spørgsmålet. Selv om de er stressede og i gang med at slide sig selv psykisk, virker tanken om ikke at foretage sig noget og være overladt til sit eget selskab så længe angstprovokerende: ”Flertallet er ude af træning med at gøre ingenting. De har ingen erfaring i, hvad det vil byde på, og forestiller sig, at det sikkert vil fremkalde melankoli eller tristhed og være en ubehagelig oplevelse”. Genetisk er vi imidlertid konstrueret til at stene igennem indimellem. Stenalderfolket havde tid til at stirre tomt ind i ilden, og i landbrugssamfundet havde man, trods sliddet, heller ikke svært ved at finde stunder til at glo huller i luften. I dag er tiden til – og accepten af – ikke at foretage sig noget nærmest ikkeeksisterende. At spare tid er et argument, vi er meget lydhøre over for, og som bruges i mange sammenhænge – eksempelvis i forhold til netbank. Selv helt små tidsbesparelser optager sindene. Det er en nyhed, der skaber overskrifter, når Google introducerer en søgemaskine, der sparer brugerne for 2-5 sekunder per søgning.

Lad lykken gro ”I dag handler det i vores del af verden om at være på og om det, vi gør. De stille sysler er der ikke læn-

Finans juni 2011

gere tid til, og de færreste kan finde ud af at gøre ingenting. Vi er hele tiden i gang og stormer i retning af alt, der er effektivt, men er til gengæld nølende med at bruge tid på at gøre noget positivt for os selv, hvis det ikke straks giver belønning. Et begreb som refleksion bliver trukket frem og studeret som et mærkeligt dyr og skyndsomt sat på hylden igen”, siger Karen Schultz. Men refleksion bør ikke være noget abstrakt for den enkelte, for alle har brug for den. Karen Schultz sætter lighedstegn mellem refleksion og at gøre ingenting eller stille sig selv i ro – og lover, at det er værd at bruge tid på. Det kan blandt andet forebygge psykisk nedslidning og gøre dig bedre til at balancere mellem det grænseløse arbejde og privatliv: ”Vi skal lære at respektere, at der ikke er en øjeblikkelig gevinst ved alting, og at tro på, at der er noget grundlæggende, som vi ikke kan ændre, ved den måde, vi er skabt på. Vi har behov for refleksion. Belønningen er glæden ved livet i al dets enkelthed, det er ikke så kompliceret. Refleksion er at lade lykken gro under sine fødder. At finde ud af, at man er tilfreds med det, man har”, siger Karen Schultz, der er selvstændig med Karen-Schultz.dk, men for nylig har været igennem et længere sygdomsforløb og selv blev meget udfordret af at være tvunget til at gøre ingenting. ”Jeg blev fornærmet og krænket over at være ude af stand til at præstere. Sygdomsforløbet lærte mig mere om bare at være til stede. Hvis man øver sig på det, kan man forebygge stress og fornem-

”Det bedste er at kunne synke ned i dét ikke at skulle noget, uden hele tiden at have for øje at der er en afgrænset tid sat af til det“. Karen Schultz, psykolog

melsen af, at livet løber af med en. Det er nyttigt at kunne for alle mennesker, også af helt praktiske grunde, for før eller siden får vi alle brug for at kunne være i vores eget selskab og ikke foretage os noget – for eksempel når vi bliver tvunget til at sidde to timer og vente på andre i en eller anden situation. Så kan det jo ikke nytte, at man flipper fuldstændig ud over at være inaktiv”.

Wake up call Selv om refleksion stadig er et fremmedelement for mange, oplever Karen Schultz, at der er en bevægelse i retning af, at flere får forståelse for nødvendigheden af den: ”Nogle sætter ind i kalenderen, at lørdag klokken 16 og en time frem skal de gøre ingenting. Det er en måde at vænne sig til refleksion på, men det bedste

er at kunne synke ned i dét ikke at skulle noget, uden hele tiden at have for øje at der er en afgrænset tid sat af til det – det skal udtømme sig selv, til man ikke gider mere”. En del danskere har ufrivilligt fundet goderne ved refleksion i forbindelse med finanskrisen, mener psykologen: ”Mange har fået et wake up call i den forbindelse. Blandt andet kan jeg iagttage det blandt nogle af mine kolleger, der ligesom jeg selv arbejder på konsulentbasis. Tidligere styrtede mange rundt og fakturerede gerne 40 timer om ugen, men flere har hjulpet af omstændighederne fundet ud af, at det ikke er nødvendigt at arbejde så meget. Grådigheden er aftaget, og der er tegn i sol og måne på, at flere får øje på refleksion som dét, det er: En snusfornuftig måde at være god ved sig selv på”. n

Lær at gøre ingenting

Prøv at lukke ned for alt

– computer, telefoner, tv, musik, spil. Lås døren, og vær alene med dig selv.

Sæt tid af til at gøre ingenting

for dig selv i kalenderen en time eller to med jævne mellemrum.

Gå en tur i grønne omgivelser.

Drop musik i ørerne, hvis du er i naturen, lyt til dens lyde i stedet.

Løb er også en mulighed, men tag ikke tid, og løb meget langsomt.

Finans juni 2011

Miljø

klimaet påvirker kreditten Banker og institutionelle investorer har rettet blikket mod klimaudfordringerne. Som formidlere af kapital og virksomheder, der lever af at vurdere risici, er de fremtidige klimascenarier et centralt område for deres forretning. Nu prøver de også at råbe politikerne op Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Illustration Mikken Henssel

Hvor skal vi bygge vores diger? Hvor skal vi lade havet sluge husene? Borgere i Østersøområdet har allerede taget hul på diskussionerne, og de skal i de næste år inddrages i kommunernes planlægning af, hvordan vi afbøder klimatruslen. Lignende initiativer er på vej i mange andre lande. Men mens politikerne har svært ved at finde vejen ud af diskussionerne om, hvad der skal gøres, og hvem der skal betale, bliver virksomhederne mere og mere determinerede. Her er banker og pensionsselskaber nogle af de centrale aktører. ”Vi har i det mindste overstået den fase, hvor vi skulle diskutere, om der overhovedet er et problem. Nu er der langt hen ad vejen en fælles forståelse af, at klimatruslerne er alvor, og at de vil påvirke vores samfund grundlæggende i de kommende år. At vi vil se økosystemer bryde sammen, voldsomme regnskyl, oversvømmelser, tørke, stigende have og store migrationsbølger. Og at der skal bruges rigtigt mange penge. Både til at afbøde effekterne af det, vi allerede har rodet os ud i, og til at holde temperaturstigningen på de to grader, som blev aftalt som et mål – godt nok uforpligtende – i København”, siger Anne Søgaard Melchiorsen, der er civilingeniør med speciale i miljø og ansvarlig for klimapolitik og -strategier i Danske Bank.

Benhård økonomi For banker som formidlere af kredit og for investorer som formidlere af kapital er klimaet derfor blevet et helt centralt fokusområde. Ikke drevet af etik og moral, men af helt klare økonomiske interesser. Skal man låne penge til eller skyde penge i en virksomhed, skal man vurdere risici. Og det er risici, lige fra om bygningerne

er truet af oversvømmelser, om der er en fremtid for produkterne til regningen for energien og for udslippet. ”Der er ved at ske nogle meget interessante forskydninger på klimaområdet“, siger analysechef i ATP Ole Beier Sørensen, der er uddannet geograf. ”Der er nu en tendens til, at virksomhederne er mere fremme i skoene end de offentlige myndigheder. Samtidig flytter klimaspørgsmål fra CSR-afdelingerne til direktionsgangene. Det er ikke længere et spørgsmål om omdømme og markedsføring, men et spørgsmål om, at energieffektivitet er penge på bundlinjen og bedre konkurrenceevne”. Derfor har nogle af Europas største investorer og pengeinstitutter sluttet sig sammen i IIGCC (Institutional Investors Group on Climate Change), der blandt andet har sat sig som mål at råbe politikerne op. Ole Beier Sørensen er formand for foreningen, der tegner medlemmer som ATP, HSBC, BNP Paribas, Nordea, PKA og Sampension. Medlemmerne forvalter kapital for over 15 bil lioner dollar. ”Problemet er, at selv om flere og flere virksomheder arbejder aktivt med klimaet, er uklare politiske mål en hæmsko for rationelle beslutninger”, siger Anne Søgaard Melchiorsen. ”I IIGCC søger vi at gøre politikerne forståeligt, at forudsætningen for, at virksomhederne for alvor tør satse, er de tre gode principper TLC; nemlig transparency, longevity og credibility eller på dansk: gennemsigtighed, holdbarhed og troværdighed. Man skal for eksempel ikke gøre som Spanien, der satte et rigtig godt og ambitiøst program i gang for solpaneler, men efterfølgende på baggrund af finanskrisen ændrede de aftalte afregningstariffer for strømmen med tilbagevirkende kraft. Pro-

➼

Finans juni 2011

Miljø

Roadmap 2050 Klimakommissær Connie Hedegaard har netop offentliggjort en plan for et EU med 80 til 95 procent mindre CO2-udledning i 2050. Første trin på vejen er en 25 procents reduktion i 2020. Begge trin skal nås udelukkende ved at bruge ”hjemlige initiativer“, det vil sige ved at etablere grøn energi og gennemføre energibesparelser i EU-landene selv frem for at købe sig til resultaterne udefra i form af såkaldte CO2-kreditter. Roadmap 2050 er godkendt af Kommissionen. Nu skal den forhandles af EU’s miljø- og klimaministre og af Europa-Parlamentet.

➼

grammet har været et vigtigt fremstød for solpaneler, men den ændrede afregning har været utrolig skadelig for tilliden. Ikke bare i Spanien, men i hele Europa”, siger Ole Beier Sørensen.

Behov for trillioner Vi taler om en industriel revolution af hidtil uset skala. Der skal bruges helt ufatteligt store beløb til at omstille til en lowcarbon-økonomi. Og de penge skal for 80 til 85 procents vedkommende komme fra private investorer. Bloomberg New Energy Finance vurderer sammen med World Economic Forum, at der skal bruges 500 milliarder dollar om året frem til 2020 for at holde temperaturstigningen på de to grader, som blev aftalt i København, og Det Inter nationale Energiagentur vurderer, at der skal investeres 18 trillioner dollar i low-carbon-teknologier frem til 2035 for at holde målet. Tilliden til politikerne bliver derfor helt afgørende for, hvor meget og hvornår investorerne vil investere i klima. ”Så både som formidlere af kapital og som virksomheder, der lever af at vurdere risici, skal vi kende vores besøgelsestid”, siger Anne Søgaard Melchiorsen. ”Faktisk er der en utroligt spændende udvikling i gang. Op til 2009 var klimadiskussionen meget drevet af angst, og det er meget svært at drive nogen til handling ved at skræmme dem. Nu er der ved at komme en meget mere positiv dagsorden. Det handler om vækst, arbejdspladser og velfærd, og her kan ikke bare virksomhederne bedre se sig selv, men også de såkaldte BRIK-lande, Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Alle vil være med, og lederskabet på de grønne teknologier bliver en kampplads mellem verdensøkonomiens aktører”, siger Ole Beier Sørensen. ”Som den engelske sociolog Anthony Giddens påpeger, tilførte Martin Luther King borgerrettighedsbevægelsen meget mere dynamik med sin ’I have a Dream’-tale, end hvis han havde holdt en ’I have a Nightmare’-tale. Og det er heldigvis der, vi er ved at være i dag”.

Priserne på CO2 skal op Men vi kommer ikke uden om, at handlen med og prisen på CO2 fortsat er et af de væsentligste instrumenter til at fore-

Finans juni 2011

bygge ukontrollable temperaturstigninger. Og her er vi på noget usikker grund, påpeger Anne Søgaard Melchiorsen. ”Med Kyoto-aftalen var der sat et bindende mål for, hvor meget emissionerne skulle reduceres fra 2008 til 2012. Man blev hverken i København eller Cancún enige om en bindende protokol til afløsning af Kyoto-aftalen. Så fra 2012 får bankerne, der har været med til at skabe en finansiel infrastruktur til handel med CO2-kvoter, svært ved at agere. Godt nok går EU enegang og fortsætter kvotesystemet, uanset om der er en international aftale eller ej. Men rigtig volumen får handlen jo ikke, før mange flere er med”. ”Noget af det værste for omstillingen til den nødvendige low-carbon-økonomi vil være en lav pris på CO2-kvoter og på olie. Oliepriserne er der, som tingene ser ud nu, ikke noget problem med, og hvis priserne på CO2-kvoterne kunne komme op på 40-50 dollar (per ton) ville det virkeligt motivere virksomhederne til at spare på energien”, siger Ole Beier Sørensen. ”Men selv nu, hvor de ligger på omkring 35 dollar, er de en vigtig drivkraft, og flere og flere virksomheder melder sig ind i Carbon Disclosure Project (CDP), som ATP er nordisk partner for”. 551 institutionelle investorer med værdier for i alt 71 trillioner dollar står bag CDP, og omkring 3.000 virksomheder måler og offentliggør deres emissioner og klimastrategier gennem CDP med det mål at reducere udslippene af CO2. ”Rationalet bag CDP er, at kun det, man måler, har man en chance for at forholde sig til. For os indgår klimaet næsten altid i investeringsovervejelserne, og vi involverer os altid i en dialog med virksomheden om strategi og udvikling på klimaområdet, hvis det er større og langsigtede investeringer, vi overvejer. Her er en tilslutning til CDP et fast punkt på dagsordenen”, siger Ole Beier Sørensen. ”Klimaforandringerne giver store udfordringer for planeten. Vi skal engagere os. Jo hurtigere vi kommer i gang, jo mindre dramatisk bliver det”. ATP forvalter 500 milliarder kroner og er dermed Danmarks største institutionelle investor, blandt de fire største i Europa, og også på verdensplan er ATP med i eliten med en plads mellem de 14 største. n

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

NYHED 2011

Model 701 Møntkar 175 kg

Model 709 sorterer i 9 sække

Model 726 6 sække usorterede

ENKEL G BETJENIN og r e d For kun le a person Sikringsboks til alle modeller

· · ·

CTcoin Penguin tæller med større hastighed CTcoin Penguin har yderligere reduceret støjniveau CTcoin Penguin har indbygget sikringsboks for at undgå daglige tømninger

CTcoin Danmark A/S Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoindanmark.com · ctcoindanmark@ctcoin.com

vækstoplæg

sådan fylder vi statskassen Sygeplejersker, skolelærere, bankrådgivere og mange andre faggrupper kan få sat fart i vækstmotoren og dermed tjene statskassen, mener FTF Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk

Hvordan kan der skabes bedre rammer for, at den offentlige og private sektor kan mødes og udvikle nye ideer? Det spørgsmål har FTF – hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte – sat sig for at besvare. ”Den almindelige opfattelse er, at det private tjener pengene, og det offentlige bruger dem. Men den offentlige sektor skaber også værdi, og derfor kommer vi med et ønske om bedre samspil”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen, om det vækstudspil, som FTF har lagt frem. Som partipolitisk uafhængig hovedorganisation går FTF ikke af vejen for at komme med løsninger, der også kan gøre ondt på den offentlige sektor. Det sker i erkendelse af, at økonomisk vækst er en forudsætning for velfærd, og erfaringerne fra de seneste 50 år, hvor velfærdsstaten er opbygget, er, at menneskelig vækst og økonomisk vækst fungerer fint sammen.

Finans juni 2011

Men krisen i 2009 førte til en historisk negativ vækst i Danmark, og vækst er en forudsætning for at bevare og udvikle velfærd. Derfor er der ifølge FTF brug for en offensiv vækststrategi for Danmark, der kan opretholde og udvikle virksomhedernes konkurrenceevne og kvaliteten af de velfærdsydelser, som den offentlige sektor leverer.

Den særlige danske måde For at væksten skal stige, skal rammebetingelserne for bedre uddannelse, innovation og skat eksempelvis være i orden, påpeger Kent Petersen, der også er næstformand i FTF, der repræsenterer 450.000 privat- og offentligt ansatte. Et hovedbudskab i vækstudspillet er, at den offentlige sektor ikke bare består af udgiftstunge velfærdsområder. ”Vi skal åbne danskernes øjne for, at den offentlige sektor også er investering i vækst på langt sigt. Den offentlige sektor

sørger for, at der i fremtiden er tilstrækkelig og kompetent arbejdskraft, der kan løfte fremtidens innovative opgaver. Både med at uddanne befolkningen og at holde dem sunde og raske“, siger Kent Petersen. Men det er et problem, når løsningerne bliver hæmmet af en stærk opdeling i sektorer. Beskæftigelsespolitik spiller for eksempel ikke godt nok sammen med uddannelses- og erhvervspolitik. Uddannelsessystemet inddrager i helt utilstrækkelig grad forhold på arbejdsmarkedet og i virksomhederne: ”For det er ikke godt nok, at der er folk nok, de skal også have de rigtige kvalifikationer“, siger Kent Petersen. I øvrigt understreger Kent Petersen de styrker, som det private erhvervsliv får ud af den særlige danske måde at organisere fællesskabet på. ”Når den offentlige sektor leverer gode rammebetingelser for virksomhedernes konkurrenceevne, så kan vi også styrke den offentlige sektors muligheder for at levere god kvalitet til gavn og glæde for alle. Hver eneste dag bidrager FTF’s medlemmer til samfundet, som det sker, hver gang fysioterapeuten får os på benene igen, så vi kan passe vores job“, siger Finans forbundets formand.

Nye alliancer FTF, der blandt andet repræsenterer skolelærere, pædagoger, sygeplejersker, politibetjente og bankansatte, har forskellige forslag til, hvordan man får penge til at sætte gang i vækst motoren. Ikke mindst skal sygefraværet ned – der er i Danmark gennemsnitligt 150.000 sygemeldte hver dag, hvilket svarer til fem procent af arbejdsstyrken. Hertil kommer udgifter til behandling og det produktionstab, der følger med sygefraværet. I oplægget lægger FTF op til at bruge flere penge nogle steder – for eksempel ved at investere markant mere i uddannelse.

”Vi skal åbne danskernes øjne for, at den offentlige sektor også er investering i vækst på langt sigt“, siger Kent Petersen

Vi ved fra undersøgelser, at uddannelse bidrager til vækst, og aktive og bevidste investeringer er en måde igen at fylde statskassen på. En fremadrettet ophævelse af skattestoppet på boligområdet vil bidrage til finansiering af vækstinitiativerne. Den finansielle infrastruktur spiller en vigtig rolle for forretningsudvikling og vækst i samfundet. Men der er brug for at optimere samspillet mellem bankerne og den lokale og regionale erhvervsservice. Uden den private sektor er der ingen penge til offentlig velfærd, men der er brug for nye alliancer på arbejdsmarkedet. Det offentlige og private er forbundne kar, og i Danmark kan vi få det til at flyde endnu bedre med viden og ideer imellem de to sektorer. Ifølge Kent Petersen kan den offentlige og private sektor skabe ekstra værdi i tæt samspil om større infrastrukturprojekter som veje og broer, som vil forbedre de generelle vækstrammer i samfundet. Det kunne ske ved offentlig-privat partnerskab (OPP), hvor det offentlige udbyder design, finansiering, byggeri, drift og vedligeholdelse som en samlet opgave til en privat investor for eksempel fra pensionssektoren. n

Finans juni 2011

fede sundheds

trends Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

Spis i mørket

Bad som de gamle romere

Lær om dine egne og dyrenes sanser

synsindtryk veje tungere end både duft og smag.

I det gamle Rom dækkede ”termer” over

Har du nogensinde spekuleret i, om dine sanser var

Med andre ord, når vi ikke kan se, hvad vi spiser og

store bassiner, hvor romerne kom for at bade,

bedre end gennemsnittet, om du for eksempel er en

drikker, har vi meget sværere ved at sanse, hvad vi

dyrke sport og slappe af. Det handlede om at

superdufter, en smagsspecialist eller måske har

spiser og drikker. Derfor lyder idéen om en mørk-

være god ved sig selv og være sammen med

powersyn? Eller undrer det dig, hvorfor hunde kan

lagt restaurant betjent af blinde tjenere som det

andre. Bassinerne var store og havde forskel-

høre frekvenser, som ikke er hørbare for dig? Så

rene galimatias eller i hvert fald som en stor rense-

lige temperaturer. I dag forbinder de fleste

burde denne sommerferie byde på et smut forbi

riregning. Ikke desto mindre kører en af Berlins

termiske bade med steder som Budapest,

Experimentarium i København. Lige nu har de en

mest populære restauranter med netop dette kon-

Island og Østrig. Men nu kan danskerne også

særudstilling under titlen ”Sanser – dine, mine og

cept. Gæster, der har besøgt ”Unsicht-Bar”, kan

lade deres sanser forkæle. Hotel Vejlefjord har

dyrenes”, der kører indtil september 2011. Her kan

fortælle, at når synet er væk, så bliver de andre

bygget syv bassiner og sansebrus med dråber

du gennem 40 aktiviteter teste dine egne sanser og

sanseoplevelser endnu mere fremtrædende, og det

og stråler bygget af granit i brynet af bøge-

sammenligne dem med andre mennesker og dyrs

skulle efter sigende være en stor oplevelse at lade

skoven. De store flader af natursten former

sanser. Bliv for eksempel udstyret med biens UV-syn,

lært adfærd erstatte af en hel ny spiseoplevelse.

bassiner, huler og gange. Hvert bad, hver

og se, om du kan finde nektar i en blomst. Sammen-

Hvis Berlin ikke er en del af rejseplanerne, har

hule, hvert rum byder på en sanseoplevelse

lign din hørelse med familiens, og se frekvenserne

København også fået sin egen blinderestaurant –

for sig. For eksempel i lys-badet, hvor blå,

grafisk. Ræk tunge, og se dine smagsløg i et kæmpe-

”Dark Waiter” hedder stedet, men som endnu kun

røde, gule og grønne lys farver vægge og loft

spejl. Og for de modige kan du blive udstyret med

er åben for selskaber efter aftale.

i psykedeliske mønstre. Mammut-bruserens

slangens øjne og find de fem rotter, der gemmer sig

gigantiske vandstråler masserer kroppens

under gulvet. Alle over tre år kan få noget ud af

Læs mere om ”Unsicht-Bar” på

ømme muskler hårdt, mens Panorama-badet

udstillingen.

www.unsicht-bar.com og om

er en lise for øjet.

Vi mennesker orienterer os i så høj grad ved hjælp af vores syn, at vores hjerne er kodet til at lade

”Dark Waiter” på www.darkwaiter.dk

Du kan læse mere på Læs mere om de termiske bade på www.hotelvejlefjord.dk

Finans juni 2011

www.experimentarium.dk

Medlemstilbud

Ferieboliger i Berlin og Sydfrankrig Ansatte i finanssektoren har nu også mulighed for at leje en ferielejlighed i Berlin eller i Provence gennem Finanssektorens Feriefond. Du booker dem via Finansforbundets hjemmeside, finansforbundet.dk/feriehuse, hvor du også kan se, hvad det koster at leje

Ferielejlighed i Provence Lejligheden er beliggende i den lille by Maubec for foden af bjergkæden Luberon i Sydfrankrig. Der er tale om en gammel vingård, som med nænsom hånd er blevet omdannet til i alt syv ferieboliger. Fonden har en aftale om leje af en af de syv lejligheder – Valentin – og der er tale om en luksuslejlighed på 1. sal med 30 kvadratmeter stor, helt ugenert tagterrasse og storslået udsigt til Mont Ventoux og Luberon-bjergene. Lejligheden indeholder en dejlig opholdsstue med fransk altan til den indre gård, veldisponeret køkken, 3 soveværelser, 2 badeværelser med bruseniche, flot trappe til hems med ekstra toilet og håndvask og adgang til tagterrassen. Der er aircondition, parabol-tv, opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler. Huset er udstyret med en grill samt alt nødvendigt indbo. I Maubec er der en lille købmand, to bagere, og der findes en hyggelig restaurant og café/bar med bouleplads. 3 kilometer væk ligger en lidt større by – Cavaillon – hvor alle indkøbsmuligheder er til stede. Der er rige indkøbsmuligheder samt mulighed for cykel-, vandre- og bilture og badning i den nærliggende større by Cavaillon 8 km fra Maubec.

Ferielejlighed med tagterrasse i Berlin Fondens ferielejlighed i Berlin ligger på Schreinerstrasse 32 i bydelen Friedrichshain i den sydøstlige del af Berlin centrum tæt på bydelen Kreuzberg. Det smukke hjørnehus ligger lige ved den grønne oase Schleidenpark og kun et stenkast fra shoppingcenteret ”RingCenter”. Lejligheden er en taglejlighed med egen tagterrasse på cirka 20 kvadratmeter. Selve lejligheden består af en stue med sovesofa, 2 soveværelser med dobbeltsenge samt moderne køkken og bad. Lejligheden er udstyret med alt nødvendigt indbo og service, tv og havemøbler på tagterrassen. Der er elevator i ejendommen. I Samariterviertel, hvor denne ejendom ligger, finder man ligeledes den af børnene eftertragtede dragelegeplads – Drachenspielplatz. Bemærk, at husdyr og rygning er ikke tilladt i lejligheden. Lejen er 3.500 kroner for en uge og 1.750 kroner for en halv uge (torsdag – søndag eller søndag – torsdag)

Læs mere om ferieboligerne på finansforbundet.dk/feriehuse

Lejen er 3.500 kroner for en uge.

Finans juni 2011

Akademikere

År 0 efter Amagerbanken En dårlig ledelse og en usund kreditkultur var hovedårsagen til Amagerbankens krak. Det var en af de pointer, som de centrale aktører omkring Amagerbanken leverede til et godt besøgt medlemsmøde i Finansforbundet Af Elisabeth Theisen, et@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

162 deltagere havde valgt at bruge en eftermiddag på at møde nogle af de centrale aktører omkring Amagerbankens dramatiske rutsjetur på Finansforbundets arrangement ”År nul efter Amagerbanken“. Det var Henning Kruse Petersen, formand for Finansiel Stabilitet, Ulrik Nødgaard, Finanstilsynets administrerende direktør, og storinvestor Karsten Ree, Finansforbundet havde inviteret til debat om tiden op til og efter Amagerbankens krak. Og ville man have indsigt i nogle af de centrale mekanismer i finanskrise og bankredninger, var det det rigtige sted at investere sin eftermiddag. ”Aldrig har jeg oplevet så mange konspirationsteorier som i forbindelse med denne lukning, og processen har været svær at forstå“, sagde Finansforbundets formand, Kent Petersen, i sin velkomst. Og konspirationsteorierne var, hvad de to repræsentanter for de offentlige myndigheder, Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, forsøgte at mane i jorden.

At gå på vandet var nemt Henning Kruse Petersen og Ulrik Nødgaard gav begge en beskrivelse af den giftige cocktail, der skal til for at køre en bank ned, elementer, der i deres optik til overflod var at finde i Amagerbankens gamle ledelse. Første faresignal er den manglende kreditkultur og den ukontrollerede vækst, og næste er den høje eksponering på boligmarkedet. Og så fulgte ellers beskrivelsen af yderligere indikatorer i en lind strøm: Dårlige fundingmodeller, manglende fokus på kvalitet og likviditet, bonusordninger med usunde incitamenter til at sælge, optionsordninger til ledelsen, regler for hensættelse, der tillader at præsentere bundlinjer ude af trit med virkeligheden, et hav af nye produkter, som

Finans juni 2011

ikke engang ledelserne forstår, og stemmeretsbegrænsninger, der fører til indavl i bestyrelserne. ”Alle de banker, der er havnet hos os, er forskellige, men der er alligevel fælles træk: Kreditkulturen har lidt en krank skæbne. Umådeholden ekspansion, hvor det at gå på vandet synes som en af de nemme discipliner, og den for store eksponering på ejendomsmarkedet. Endelig har der været tale om de factoénmandsdirektioner med bestyrelser, der ikke har evnet at leve op til deres ansvar“, sagde Henning Kruse Petersen, der også kunne berette, at han var blevet skuffet og overrasket over kvaliteten i de banker, han var kommet tæt på.

fra venstre: Karsten Ree, Henning Kruse Petersen og Ulrik Nødgaard debattere de Amagerbankens krak foran 162 tilhørere i Finansforbundet.

Forsvarede Finanstilsynet Ulrik Nødgaard reflekterede over, om det danske Finanstilsyn nu virkelig var så meget dårligere end finanstilsynene i Sverige og Norge, hvor sektoren var sluppet lettere gennem krisen. For ham var en væsentlig forklaring, at boligmarkedet i Danmark havde oplevet en meget mere markant op- og nedtur. Og han gjorde opmærksom på, hvordan tilsynet havde gjort et hæderligt forsøg på at lukke Amagerbanken allerede i 2009, hvor det dog i sidste øjeblik var lykkedes at finde en investor. Ulrik Nødgaard understregede, at Finanstilsynet er en offentlig myndighed, der skal være meget sikker på, at tingene er uopretteligt elendige, før man skrider til så dramatisk en handling at lukke en virksomhed. Samtidig havde man med en ledelse at gøre, der, overalt hvor man kunne slippe af sted med det, gik til kanten og lagde slør ud. Og det i en økonomisk situation, der blev forværret gennem perioden. Henning Kruse Petersen støttede sin kollega fra Finanstilsynet med en kontant udmelding: ”Kritikken af Finanstilsynet er at rette smed for bager. Det er alene den gamle ledelse, der har truffet de beslutninger, der førte til afgrunden. Det er helt urimeligt at forvente, at de omkring 200 medarbejdere i FT kan røntgenfotografere forholdene i banker i løbet af en uges tilsyn, hvor tusindvis af bankfolk og ledelser bevidst gemmer sager. Det offentlige kan ikke dække alle risici af. Man kan ikke forhindre en ledelse i at køre en virksomhed ned. Det vil ske igen, men forhåbentlig først, når vi er gået på pension. Ansvaret hviler på, og beslutninger træffes af ledelse og bestyrelse. Glem aldrig det!“.

Hvad skal vi med 100 pengeinstitutter? Ulrik Nødgaard håber fremover at kunne fange flere risici og kriser i opløbet med den nye tilsynsdiamant, der især fokuserer på antallet af store engagementer, udlånsvækst og boligeksponering. ”Vi prøver at lære noget af dette. Derfor har vi sat nogle grænser op for, hvor store risici bankerne fremadrettet må tage. Med Bankpakke III er der forsøgt at lave et system, der skaber en sund sektor. Og ja, en af konsekvenserne er, at danske investorer får sværere ved at funde sig, men det er hensigtsmæssigt, at de, der skal låne bankerne penge, tænker sig om. Der er ikke længere nogen garanti for at få dækket sine tab. Det er grænseoverskridende, og vi skal naturligvis følge udviklingen nøje. Hvis markederne fryser til, må vi agere, men hvis det blot betyder, at det bliver lidt dyrere, så er det en omkostning, der er værd at tage med”, sagde han. Den tankegang var Henning Kruse Petersen enig i. ”Vi ved ikke, hvordan situationen ser ud om tre, fire år. Muligvis vil der komme en runde af kollapser mere med udløbet af de individuelle statsgarantier. Men så må vi tage det med. Hvad skal vi også med 100 pengeinstitutter i Danmark? 12-15 er så langt rigeligt”, kom den skånselsløse afskedssalut fra Henning Kruse Petersen, der ønsker en bred konsolidering i sektoren og ser det som en absolut nødvendighed. n

Finans juni 2011

det juridiske hjørne

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Vikarer er ikke altid omfattet af overenskomst Af Lars Dahl Gulmann, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Vikarer udgør en stadig stigende del af lønmod tagerstyrken i Danmark. Det er imidlertid uklart, hvilke rettigheder og pligter vikarer har i forhold til den virksomhed, hvor de arbejder. Et EU-direktiv kan ændre på dette, men gennemførelsen i Danmark trækker ud. Indtil for få årtier siden var det ved lov forbudt at anvende vikarer via et vikarbureau. Det forekommer utænkeligt i dag, hvor vikaransættelser via vikarbureau bliver mere og mere almindeligt. Det er dog tilsyneladende – endnu – ikke voldsomt udbredt i den finansielle sektor. Der kan også her være gode grunde til at ville ansætte – og ansættes som – vikarer. Som vikar bør man dog altid skaffe sig klarhed over, hvilke rettigheder der er i forbindelse med udsendelse til den finansielle virksomhed. Når man er vikar, kan man ansættes direkte af den virksomhed, som har brug for midlertidig assistance. Dette er juridisk set ganske ukompliceret. Man er ansat af virksomheden, og man har samme rettigheder som sine kolleger i henhold til overenskomster og lovgivning. Der er dog i finanssektoren aftalt enkelte undtagelser, blandt andet med hensyn til uddannelses-

Finans juni 2011

Illustration: Morten Voigt

planer, og de almindelige opsigelsesvarsler gælder naturligvis ikke. Det, denne klumme handler om, er en anden type vikarer – nemlig de vikarer, som er ansat af et vikarbureau og sendes ud for at arbejde på en finansiel virksomhed. Rettigheder og pligter er her noget mere komplicerede, som følge af at man er ansat af en virksomhed (vikarbureauet), men udfører arbejde for en anden (den finansielle virksomhed). Hvem har rettigheder og pligter i forhold til hvem i dette trepartsforhold? Det ligger fast, at man har krav på et ansættelsesbevis af vikarbureauet, og at lønnen udbetales fra denne virksomhed. Samtidig har Højesteret fastslået, at man ikke er funktionær, hverken i forhold til den virksomhed man arbejder på eller vikar bureauet. Overenskomster gælder normalt for alt arbejde udført på virksomhederne. Men selvom man som vikar arbejder på lige fod med de fastansatte kollegaer og skal efterleve de samme instrukser fra den samme chef, er man som nævnt teknisk set ikke ansat af den virksomhed, man arbejder i. I nogle brancher – for eksempel blandt elektrikere og metalarbejdere – er dette uden betydning, og

overenskomsten gælder dermed på lige fod som de andre ansatte. Det er imidlertid ikke tilfældet i den finansielle sektor. Som udsendt medarbejder (vikar) via et vikarbureau er man ikke automatisk omfattet af overenskomsten. Når man som vikar hverken er omfattet af overenskomst eller funktionærloven, har man ikke automatisk krav på løn under sygdom, krav om saglighed i opsigelsen, en forholdsvis andel af bonus/medarbejderaktier ved fratræden m.v. I mange tilfælde vil både vikarbureau og den finansielle virksomhed dog formentlig være indstillet på at yde dette. Man bør derfor spørge ind til overenskomstmæssige rettigheder i forbindelse med overvejelse af et tilbud som vikar i en virksomhed i den finansielle sektor. Hvis svaret er, at overenskomsten ikke gælder, bør man spørge, hvilken praktisk betydning dette har for eksempelvis opsigelsesvarsel, pension, uddannelse, løn under sygdom m.v. Man kan også med fordel rette henvendelse til Finansforbundet, Team Rådgivning. Hermed har man mulighed for at aftale nogle vilkår, som passer til en situation – og i øvrigt træffe valg om ansættelse på et oplyst grundlag.

? ? Fuld løn under barsel

” Når man som vikar hverken er omfattet af overenskomst eller funktionærloven, har man ikke automatisk krav på løn under sygdom, krav om saglighed i opsigelsen, en forholdsvis andel af bonus/medarbejderaktier ved fratræden m.v.“

EU har i 2008 vedtaget et direktiv om vikarer, der har til formål at beskytte vikaransatte. Direktivet medfører en væsentlig forbedring af vikarers rettigheder. Det bærende princip i direktivets artikel 5 er, at for så vidt angår væsentlige løn- og ansættelsesvilkår skal vikarer ligestilles med de øvrige ansatte på den virksomhed, hvori de faktisk arbejder. Gennemførelsen af direktivet kan ske ved aftale mellem arbejdsmarkedets parter, hvilket kan medføre en vis fleksibilitet i forhold til ligebehandlingsprincippet. Der er dog en række tekniske problemstillinger, som har betydet, at de fleste brancher – herunder finanssektoren – på nuværende tidspunkt ikke har kunnet opnå enighed om en aftalemæssig gennemførelse. Det betyder, at direktivet bliver gennemført ved lov i Danmark. Loven skal være vedtaget senest i december i år. Gennemførelsen vil få betydning for en række af de ovennævnte problemstillinger. Det vil vi derfor skrive mere om i denne klumme, når den tid kommer. n

Jeg er bankuddannet og ansat i et privat investeringsfirma, hvor der ikke er overenskomst. Jeg er gravid med mit 3. barn og går på barsel midt i juli måned. I min ansættelseskontrakt står der intet om mine vilkår under barsel. Kan jeg påregne at få fuld løn i hele min barsel? Med venlig hilsen Mette M. Andersen

Svar Hvis ikke du er omfattet af overenskomst, og der ikke er aftalt noget særskilt i din ansættelseskontrakt, har du som funktionær krav på halv løn fire uger før forventet fødsel og 14 uger efter fødslen. Du skal dog være opmærksom på, at det i dag er et krav, at alle arbejdsgivere er medlem af en barselsfond. Hvilke regler der gælder, er afhængig af, hvilken barselsfond din arbejdsgiver er medlem af. Hyppigst forekomne barselsfond på det private arbejdsmarked er reguleret i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked og gælder for arbejdsgivere, som ikke er medlem af anden godkendt barselsfond. Kort fortalt kan arbejdsgiver få refusion for løn til ansatte, der får hel eller delvis løn under barsel og er berettiget til barselsdagpenge. Der er dog et loft på den maksimale refusion; maks.142 kroner i timen, hvilket svarer til 22.767 kroner om måneden. Endelig vil det altid bero på en forhandling mellem dig og din arbejdsgiver, hvilke vilkår der skal gælde i din barsel. Du kan læse mere om barselsudligning på barsel.dk. Du er også velkommen til at ringe til Team Rådgivning for råd og vejledning. Med venlig hilsen Bente Kjær Koch, juridisk konsulent

? Høj efterløn og manglende timer Jeg blev desværre afskediget fra mit arbejde i oktober 2010 og har været fritstillet i hele min opsigelsesperiode. Om tre måneder fylder jeg 62 år. Jeg har været ansat 30 timer per uge i banken og har, siden jeg fik mit bevis, dokumentation for 2.730 timers arbejde. Jeg har udsigt til at få tre måneders fuldtidsarbejde på en campingplads i nærheden, men det starter først om to måneder. Jeg når derfor ikke at have arbejdet sammenlagt 3.120 timer, inden jeg fylder 62, og vil derfor ikke have ret til den høje efterløn – er det ikke korrekt forstået? Med venlig hilsen J. Sørensen

Svar Nej, det er ikke korrekt. Det er ikke afgørende, at de 3.120 timer er erhvervet, inden du fylder 62 år. Kravet for at få den høje efterløn som fuldtidsforsikret er, at du har haft dit efterlønsbevis i mindst to år, og derudover skal du kunne dokumentere 3.120 timers arbejde. Der er altså ikke en tidsfrist for de 3.120 timers arbejde. I dit tilfælde vil du have ret til den høje efterløn, når dit vikariat er ophørt. Med venlig hilsen Susanne Ilsøe, FTF-A Kontakten i Finansforbundet

Finans juni 2011

Ledige og seniorer Arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

netværk syddanmark

Kør selv-tur til Odense

Vil du med til Odense Zoo og se giraffen? Vi mødes ved Odense Aafart ApS, hvorfra vi sejler en stemningsfyldt tur op ad Odense Å til Zoo, hvor vi bl.a. skal fodre girafferne. Frokosten nydes på Carlslund Kro, hvorefter vi går et lille stykke gennem smuk natur tilbage til Zoo, hvor flere oplevelser samt kaffe venter. Vi er tilbage ved vore biler ca. kl. 16.50. Tid: 22. juni Sted: Filosofgangen 26, Odense kl. 9.45 (ankomst i egne biler) Pris: Gratis Frist: 14. juni Tilmelding: Susanne Skov, Finansforbundet, ss@finans forbundet.dk eller tlf. 3296 4600. Husk at oplyse medlemsnr. eller CPR-nr.

Seniorgruppen region sjælland

Bemærkninger: Der holdes undervejs følgende pauser: Kl. 16.00-16.30 rasteplads lige før Haslev, ligeledes på tilbageturen ca. 15 min. Ankomst Nykøbing Falster kl. 17.30. Revyen slutter kl. 22.15, afgang Nykøbing Falster ca. 22.30 Tilmeldingsprincip først til mølle, da der er begrænsede billetter.

Seniorgruppen region syddanmark – ribe

Sommerspil i Varde

I år gælder det ”Syv Brude og Syv Brødre“ – en amerikansk musical med squaredance og sus i skørterne, store danseoptrin og en handling, der kalder smil og latter frem hos publikum i alle aldre. Vi møder syv ungkarle, der lever en rigtig mandetilværelse med mandehørm på en afsides farm i Rocky Mountain-bjergene. Vi møder servitricen Milly, der påtager sig at få nogle pæne og ordentlige fyre ud af dem, ja måske endda få dem gift. Mon det lykkes?

Derefter guidet – dansk – rundtur på Dannevirke og lidt tid på egen hånd. Vi slutter dagen med en 3-retters menu på 26. etage på Wikingturm i Schleswig. Tid: Mandag den 29. august Sted: Afgang med bus således: 6.00 – Varde Banegård 6.30 – Museumspladsen Esbjerg 7.00 – Ribe Vandrerhjem Hjemkomst: Ribe: 20.30 – Esbjerg: 21.00 – Varde 21.30 Pris: Medlem: 300 kr., ledsager: 675 kr. Turen gennemføres ved mindst 50 deltagere. Så betal først, når I får besked på mail. Ta’ selv termokande med kaffe/te med. Vi har rundstykker og en lille en til halsen. Kontonummer: 6266 790 293 i reg.nr. 2430, Nordea Frist: Søndag den 24. juli – bemærk den tidlige tilmelding. Tilmelding: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe. Email: midtfenner@stofanet.dk

seniorgruppe region midtjylland

– vestsjælland

Nykøbing Falster Revyen

Revy og spisning i Nykøbing Falster Revyen (drikkevarer for egen regning). Tid: 26. august Sted: Opsamling med bus følgende steder: Holbæk, Jernbanevej 6 kl. 13.55 Slagelse (busterminalen), Ndr. Stationsvej kl. 14.45, Sorø, Torvet kl. 15.10, Ringsted Station (rutebilpladsen) kl. 15.35 Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager 350 kr. Kontonummer: 3556 3556266093 Frist: 20. juli 2011 Tilmelding: Kirsten Bagger. E-mail: kirsten.hans.bagger@post.tele.dk

Tid: Mandag den 4. juli kl. 17 Sted: Hotel Arnbjerg i Varde, Pavillonen Drikkevarer bestilles – for egen regning – og vi er klar til at spise kl. 17.30 Forestillingen begynder kl. 20 Pris: Medlem 150 kr., ledsager 400 kr. Kontonummer: 6266 790 293 i reg.nr. 2430, Nordea Frist: Søndag den 19. juni Tilmelding: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe. E-mail: midtfenner@stofanet.dk Bemærkninger: Husk at tilmelde, før du betaler.

Sejltur på Eideren, besøg på Dannevirke m.m.

Sejltur på Eideren fra Kiel til Rendsburg med brunchbuffet om bord.

– ringkøbing

Sommerudflugt (Kør selv-tur)

Vi starter med eftermiddagskaffe i cafeen på Varde Museum, derefter guidet rundvisning fra kl.15.00 til kl. 16.00. Kl. 17.30 buffet på Hotel Arnbjerg, Arnbjerg Allé 2, 6800 Varde. Kl. 20.00 Sommerspil Syv Brude til Syv Brødre på friluftsscenen. Tid: 30. juni kl. 14 Sted: Varde Museum, Kirkepladsen 1, 6800 Varde Tilmelding til E-mail: bsc@energimail.dk Bemærkninger: Eventuelle spørgsmål, kontakt Bodil Schjelde. Tlf.: 97191534, mobil: 25525534.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Netværk Syddanmark Kør selv-tur til Odense, 22.juni

Seniorgruppe Region Midtjylland – Ringkøbing Sommerudflugt (Kør selv-tur), 30. juni

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Finans juni 2011

Antal deltagere:

Stiger på i:

Seniorgruppen Region Sjælland – Vestsjælland Nykøbing Falster Revyen, 26. august

Seniorgruppen Region Syddanmark – Ribe Sommerspil i Varde, 4. juli Sejltur på Eideren og besøg på Dannevirke, 29. august

ny t FRa:

it-klubben CFiR uDvikleR FRemtiDenS FinanS/it-aRbejDSplaDSeR en status om Copenhagen Finance it Region´s arbejde en sektor præget af globalisering og outsourcing kræver fokus på at udvikle fremtidens finansielle arbejdspladser her i landet. Derfor har Finansforbundet sammen med en række partnere oprettet organisationen Copenhagen Finance it Region (CFiR), som løbende arbejder for at skabe vækst og inno vation i krydsfeltet mellem Finans og it. (www.cfir.dk) CFiR er godt i gang med at udvikle og styrke vores konkur rencedygtige nicher og styrkepositioner, som skal udnyttes internationalt til at skabe ny vækst og nye arbejdspladser i den danske finans/it sektor. eksempelvis har CFiR: •

•

Skabt et nyt stærkt samarbejde mellem danske forsknings miljøer og finans/it sektoren til gavn for den langsig tede innovationsevne – bl.a. i form af forskningscenteret HipeRFit som har modtaget over 30 mio. kr. fra det strategiske forskningsråd. (www.hiperfit.dk)

•

Sat fokus på kompetencebehovet i fremtidens finansit vækstområder og arbejdet intenst på at oprette et Dansk akademi for Finans it (DaFit), som skal være en ud dannelsesmæssig overbygning i krydsfeltet mellem finans og it.

•

afholdt en række spændende netværksarrangementer med fokus på fremtidens finansit.

Oprettet et spændende eksperimentarium for udvikling af fremtidens betalingsløsninger hos netS i ballerup.

Få mere at vide på finansforbundet.dk/it, hvor du også kan tilmelde dig fyraftensmødet om digitale muligheder og brugersikkerhed den 21. juni. tilmeld dig itklubbens elektroniske nyhedsservice, så du fremover automatisk får nyheder fra itklubben direkte på din mail. Læs mere på FinansForbundet.dk/it

Finansjob

Find drømmejobbet på Facebook Er du en af dem, som tænker Facebook, Twitter, LinkedIn – det orker jeg ikke. Så kan du gå glip af drømmejobbet. De sociale medier er nemlig de helt rigtige steder at være, hvis du er jobsøgende eller jobnysgerrig. Det fortæller Natasha Friis Saxberg, forfatter, webentreprenør og medejer af internetvirksomheden Gignal. Hun rekrutterer selv ansatte gennem sociale medier. ”Som selvstændig på nettet søger jeg kun folk via sociale medier som Twitter, Facebook eller LinkedIn. Det er mit foretrukne medie. Det koster ikke noget, og udbyttet og kvaliteten af rekrutteringen på de sociale medier er ret høj, fordi det er netværket, der går i gang med at hjælpe, både når du er jobsøgende og jobtilbyder. Og netværket har ikke nogen økonomisk interesse i at formidle et job. Det er ren og skær formidling, hvor folk gerne vil hjælpe, fordi det er en, de kender“, siger Natasja Friis Saxberg. Ifølge webentreprenøren er LinkedIn.com stedet at starte. LinkedIn fungerer som en online-cv-portal, hvor du kan lave et udførligt og detaljeret cv, skrive om dine faglige interesser og online indhente anbefalinger fra gamle kolleger, arbejds givere, samarbejdspartnere eller studiekammerater. Via LinkedIn beder du din gamle kollega om at skrive nogle ord om dig. Ord, der giver en fremtidig arbejdsgiver et bredere billede af, hvad du kan. Når først dit cv er lavet, handler det om at finde andre, du kender på LinkedIn, og oprette et netværk. Et netværk, som igennem første, andet eller tredje led kan føre dig til drømmejobbet. Når først du har din LinkedIn-profil på plads, så kan du i din ansøgning altid linke til dit online-cv, når du søger jobbet. Hvis du er særlig interesseret i bestemte virksomheder, kan du følge dem på de sociale medier, de er på. Er de på Twitter, Facebook eller andre steder, er det her, du skal bruge din energi og dagligt holde dig opdateret med, hvornår de slår job op. ”Twitter bliver brugt i lige så høj grad til rekruttering som Facebook, fordi den er klar og tydelig at formidle på. Face-

Finans juni 2011

Natasha Friis Saxberg forfat ter, webentrepre nør og medejer af internetvirksom heden Gignal rekrutterer kun ansatte gennem sociale medier.

book er ret underholdningsorienteret og har en mere mudret kommunikation, mens Twitter er mere tematisk og lige på i forhold til kommunikationen. Går du ind på en Facebookstrøm, kan det være svært at få øje på jobopslaget. På Twitter er det ret tydeligt. Derudover er Facebook også et lukket netværk. Har jeg 100 personer i mit netværk, er der kun 100 personer, som ser det, medmindre de sender det videre. Lægger jeg et opslag på Twitter, er det åbent for alle“, siger Natasha Friis Saxberg. Hun råder desuden de jobinteresserede i at tænke kreativt, når jobansøgningen skal laves. En videoansøgning på 60 sekunder kan være en måde at komme igennem nåleøjet på til en eftertragtet stilling. Hvis du ikke selv føler dig tryg ved at stille dig op foran kameraet, kan du få en god ven, som virker troværdig, til at interviewe dig. ”En video er sjovere at kigge på og giver mig som jobtilbyder en større fornemmelse af personen. Du kommer allerede der til jobsamtale“, siger Natasha Friis Saxberg og tilføjer, at videoen ikke behøver at være superprofessionelt lavet. /BV

Effektivt arbejde to timer om dagen E-mails, spontan snak på gangen og ineffektive møder fylder me get i vores arbejdsdag. Faktisk bruger vi kun to timer af en gen nemsnitsarbejdsdag på otte timer på effektivt meningsfuldt arbej de. Det viser en repræsentativ undersøgelse af svenskernes ar bejdsdag på kontoret, som er foretaget af konsulentvirksom heden Ming Company. Og arbejdsdagen ser ikke meget anderledes ud for danskerne, vurderer arbejdsmarkedspsyko log og leder af Center for ar bejds- og organisationspsykologi, Einar Baldursson. ”Med det øgede fokus på hele ti den at kommunikere er vi blevet mindre effektive, fordi vi hele ti den, skal fortælle andre, hvad vi foretager os og tænker“, siger Ei nar Baldursson til alive.dk.

Arbejdsløshed tager hårdt på mænd Mænd har sværere ved at takle arbejdsløshed end kvinder. En ny undersøgelse fra AKF (Anvendt Kommunal Forskning) fortæller, at risikoen for at dø eller blive al vorlig syg stiger markant, når en mand mister sit arbejde. En af år sagerne er, at mænd i højere grad lægger deres identitet i arbejdet. Mange mænd er deres job; deres identitet er at være på den eller den virksomhed, og derfor slår det meget hårdt, hvis de ryger ud.

Unge finansfolk er ikke tilfredse med at sidde bag et skrivebord og udføre rutineprægede opgaver. De vil konstant have udfordringer og frem over stepperne i de danske finansvirksomheder. Det dokumenteres i FTF’s Ungdomsuddannelse 2011, hvor 11.260 unge under 35 år fra FTF’s medlemsorganisationer har givet deres besyv med om deres arbejdsliv. Heraf er 697 af deltagerne unge i finanssektoren. 48 procent af de unge finansfolk angiver således gode karrieremuligheder som vigtigste årsag til, at de valgte en uddannelse inden for finanssektoren. Og 53 procent nævner de gode

karrieremuligheder som noget, der i høj grad er vigtigt, nu hvor de er ansat. 20 procent svarer, at det i høj grad er vigtigt for deres karriere, at de kan blive leder (36 procent svarer i nogen grad), mens andre peger på faglig specialisering som en vigtig drivkraft. 50 procent svarer således, at det i høj grad er vigtigt for deres karriere, at de kan specialisere sig fagligt. Lønnen spiller ikke overraskende også en stor rolle for unge finansfolk. Kun en procent svarer, at en god løn kun har lidt betydning, mens 50 procent angiver, at det har stor betydning for deres karriere, at lønnen er god/CJO

Bliv eksamineret finansrådgiver Til august begynder nye hold på uddannelsen ”Eksamineret Finansrådgiver – Investering”, der udbydes af Finanssektorens Uddannelsescenter. Uddannelsen omhandler viden, som deltagerne kan gå hjem og bruge i hverdagen, når de rådgiver inden for investeringsområdet. På uddannelsen skabes forbindelsen mellem analysefunktionens informationstunge verden og kundens verden, hvor investeringsbeslutningen skal træffes af kunden ud fra dennes behov, økonomi og risikoprofil. Målet er, at rådgiveren kan vise, at de er i stand til at skabe et grundlag, hvorpå kunden kan træffe sin investeringsbeslutning og tage ejerskab for de risici, investeringsbeslutningen medfører. Undervejs tilegner rådgiverne sig viden via kompetenceprøver, og rådgiverne skal løbende arbejde med en kundecases, hvor de

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

Unge finansfolk har lederambitioner

eR du på Rette SpoR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej. Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

tillærte værktøjer bruges i rådgivningen af kunden. Eksamen er en tung investeringskunde, hvor behovene skal afdækkes, og de investeringsmæssige problemstillinger, der afdækkes, skal udmønte sig i et løsningsforslag fra råd giveren, som skal præsenteres for kunden. Uddannelsen ”Eksamineret Finansrådgiver – Investering“ vurderes at leve op til de kommende kompetencekrav for investeringsprodukter i den grønne og gule risikokategori, samtidig med at uddannelsen kvalificerer rådgiverne til at gå til den officielle certificeringsprøve for de relevante produkter i den røde risikokategori. Læs mere om uddannelsen og tilmelding på finansudd.dk.

Finans juni 2011

nyt fra FTF-A

Gratis medlemskab af FTF-A for unge Melder du dig som gratis medlem af FTF-A, mindst 1 år før du er færdig med uddannelsen, slipper du for 1 måneds karantæne. Følg skemaet og se, om du allerede nu kan blive gratis medlem

Du læser til finansøkonom eller finansbachelor og er under 29 år

Du er finanselev og under 29 år

Du har mindre end 1 år tilbage af din uddannelse

Du har mere end 1 år tilbage af uddannelsen

Du kan optages efter dimittend rettigheder

Du har mindre end 1 år tilbage af din uddannelse

Du kan optages efter dimittend rettigheder

Du har ikke et studiejob

Du har et studiejob

Dine samlede indtægter inkl. SU er maks. 199.196 kr. i år

Dine samlede indtægter inkl. SU er mere end 199.196 kr. i år

Du kan blive gratis medlem af FTF-A

Du kan ikke blive gratis medlem af FTF-A

Du kan pt. ikke blive optaget i FTF-A*

Du har ikke andre indtægter end din elevløn

Du har andre indtægter end din elevløn

*For at blive optaget i en a-kasse kræves der mindst 1 arbejdstime inden for 14 dage fra indmeldelsesdato. Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, hvor kravet om arbejde for at blive optaget i en a-kasse ophæves. Ophævelsen af denne regel kræver en lovændring, som forventes at træde i kraft 1. januar 2012. Følg med på www.ftfa.dk, hvor der løbende sker opdateringer om nye regler m.m.

Du kan blive gratis medlem af FTF-A

Du skal betale alm. kontingent, hvis du skal være medlem

Dimittendrettigheder Hvis du har mindre end 1 år tilbage af din uddannelse, kan du stadig nå at blive medlem af FTF-A på fordelagtige vilkår. Normalt skal du have været medlem af en a-kasse et helt år for at få ret til dagpenge. Hvis du melder dig ind i FTF-A som dimittend, får du ret til dagpenge allerede efter 1 måned. Dimittendrettigheder opnår du, hvis du melder dig ind i FTF-A SENEST 14 dage efter endt uddannelse. For finanselever gælder 14-dages-fristen fra datoen for elevkontrak-

Finans juni 2011

tens ophør. Finansøkonomer og finansbachelorer har 2 valgmuligheder for, hvornår 14-dages-fristen skal gælde: enten fra datoen for udstedelsen af eksamensbeviset eller fra den dato, hvor alle karakterer er givet. Som nyuddannet på dagpenge vil du få en sats svarende til 82 procent af den maksimale dagpengesats, det vil sige 628 kroner per dag i 2011. Du kan meldes ind på ftf-a.dk/bliv-medlem.

Vil du være rådgiver i fremtidens bank? NYT JOB

Djurslands Bank søger proaktive og fagligt kompetente rådgivere til bankens fjernkundeafdeling, PlusBank, så vi kan fortsætte vores otte vækst. Rådgivning og udvikling af spændende koncept

Du tilbydes en spændende og anderledes stilling

PlusBank henvender sig til privatkunder uden for bankens markedsområde med sund fornuft i økonomien samt selvstændige læger og tandlæger. I PlusBank tilbyder vi individuelle og eksible løsninger, som er baseret på bankens værdi om Aktiv Kunderådgivning.

... med stor mulighed for indydelse. Som arbejdsplads byder vi på gode muligheder for faglig og personlig udvikling, fagligt kompetente kolleger og en række attraktive medarbejdergoder. Læs mere om Djurslands Bank som attraktiv arbejdsplads på www.djurslandsbank.dk. Læs også om din nye arbejdsplads på www.plusbank.dk

Rådgivning i banken, hos kunden og via internettet PlusBank er en lial af Djurslands Bank og er placeret centralt i Aarhus, men der kan med jævne mellemrum holdes kundemøder på decentrale adresser, f.eks. hjemme hos kunden. Du får også mulighed for at rådgive dine kunder via bankens avancerede internetløsning. Som nansrådgiver i PlusBank skal du...

•

være opsøgende over for nye kundeemner og derved opbygge og udvikle din egen kundeportefølje • være innovativ og være med til at give sparring og nye ideer til videreudvikling af fjernkundeafdelingen • udføre Aktiv Kunderådgivning Vi forventer, at du... • • • •

er fagligt velfunderet inden for bolig, pension og investering er udadvendt, positiv og tillidsvækkende er proaktiv og trives med opsøgende salg er eksibel i forhold til anderledes arbejdstider og evt. rejseaktivitet • har erfaring med nansiering af læge-/tandlægepraksis – eller har lyst til at lære det • har air for it

Interesseret? Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte: Afdelingschef Jørn Steenfeldt, tlf. 8630 3165 - mobil 5130 3118 eller HR-chef Dorte Vestergaard, tlf. 8630 3141 - mobil 2174 7198. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, der naturligvis behandles fortroligt, snarest muligt og senest den 20. juni 2011 via job@djurslandsbank.dk Vi behandler ansøgningerne løbende og forbeholder os muligheden for at indgå aftale med de rette kandidater inden ansøgningsfristens udløb. Din nye arbejdsplads DJURSLANDS BANK er en solid, selvstændig lokalbank i vækst med en balance på 6,5 mia. kroner. Vi er ca. 200 medarbejdere, der fra lialer i Aarhus og på Djursland tilbyder vores kunder et totalt sortiment af nansielle produkter og højt kvaliceret rådgivning. Læs mere på www.djurslandsbank.dk og www.plusbank.dk

Ekspres Bank søger erfaren teamleder til Operations Ekspres Bank Ekspres Bank A/S er en af de førende udbydere af udlån i Danmark - direkte overfor slutbrugere samt ved indgåede samarbejdsaftaler med detailkæder – senest er Ekspres Bank A/S startet op i Norge med det samme koncept. Banken er en del af LaSer gruppen med ejerskab af såvel BNP Paribas som Galerie Lafayette – og er hermed en del af én af de største finansielle virksomheder i Europa. Ekspres Bank A/S beskæftiger i dag omkring 140 medarbejdere på kontoret lige ved Høje-Taastrup station. Koncernsproget er engelsk. Stillingen Teamlederen får ansvaret for at opbygge et kreditvurderingsteam, der skal håndtere vores større usikrede lån på op til 500.000 kr. Derudover får Teamlederen ansvaret for vores norske medarbejdere, herunder blandt andet at udbygge vores service i den norske del af forretningen. Teamlederen er ansvarlig for ledelsen af medarbejderne, herunder coaching og motivation samt opfølgning på teamets performance. Der er tale om et udviklende job med mange berøringsflader af væsentlige aspekter inden for kredit og kundeservice. Vores forventninger til dig: Som Teamleder skal du varetage den daglige ledelse af et team af kundeservicemedarbejdere. Dette indebærer udover ledelse også sikring af kvaliteten på kreditvurdering, udbetalinger, kundeservice samt overvågning af Operations prioriteringer. Du skal være med til at skabe og fastholde et motiverende arbejdsmiljø og søge at sikre en motivationskultur via løbende coaching, rådgivning og udvikling af teamet. Via samarbejde med ledelsen og andre Teamledere skal du være med til at planlægge og gennemføre afdelingens arbejdsopgaver. Et vigtigt element heri er at du skal være med til at fastlægge og monitorere afdelingens performance og kapacitetsplanlægning. Dine faglige kvalifikationer og erfaring: • Du har en bankfaglig baggrund • Du har ledelseserfaring fra en bankfilial, kundeservice eller lignende • Du er god til at motivere medarbejdere • Du er god til problemløsning og har gode forhandlingsevner • Du har flair for tal Dine personlige kvalifikationer: • Du er resultatorienteret • Du er teamorienteret • Du er motiverende • Du er struktureret • Du er markedsorienteret • Du er omstillingsparat Ekspres Bank tilbyder Ekspres Bank tilbyder et udfordrende og udviklende job i en international koncern med gode karrieremuligheder såvel nationalt som internationalt. Ekspres Bank har stor fokus på medarbejdertrivsel og tilbyder en konkurrencedygtig løn, der modsvarer de stillede krav, samt attraktiv pensions- og ferieordning. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Operations David Kraul på telefon 4121 0614. Ansøgning Send en ansøgning sammen med dit CV til job@ekspresbank.dk, senest den 17. juni 2011. Mærk din ansøgning: Teamleder Operations.

Tænker du også på chokolade, når der bliver sagt overtræk?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning og sund bankforretning. F.eks. har vi p.t. følgende ledige stillinger: • Kunderådgiver til ﬁlialen i Hillerød. • Kunderådgivere til ﬁlialer på Amager og i Storkøbenhavn. Læs mere på al-bank.dk.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

FSP Sundhedsforsikring – når det virkelig gælder

Vælg FSP Sundhedssikring – hvis du vil hurtigere videre FSP Pension passer ikke kun på dine penge; vi passer også på dig. Med FSP Sundhedssikring sparer du ventetiden og er sikret direkte behandling på privathospital, kiropraktor eller hos private behandlere. Vi sørger for, at du kommer i behandling i løbet af få dage – og i mange tilfælde samme dag.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk