Magasinet Finans nr. 6/2012

Finansforbundets magasin nr. 6, 2012

Billedet skal ændre sig Den respekt, der for nogle år siden var forbundet med at være ­bankansat, skal tilbage Læs side 10

OpTælle, SOrTere, vekSle, vAlIDere, ServICere, bOgføre, kunDebeTjene, DepOnere, TIDSlåSe, SIkre ....

CASH-In CASH-OuT Samtidig får du og dine kolleger daglig driftsikkerhed, ikke mindst i kraft af den service og store erfaring, der gør CTcoin til en sikker leverandør. CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling og sortering af kontanter i flere end 50 lande.

Arbejdet ved kasseskranken bliver lettere og mere effektivt med den nye generation af Cash-in Cash-out. Den multifunktionelle terminal håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Få to kasser på én gang – og CTS CM18 fylder kun lidt bag skranken.

Enheden er ergonomisk, nem at betjene med touch-screen display.

Den betjenes fuldt ud af dig, når du sidder bag skranken, og er med til at øge sikkerheden, så du kan koncentrere dig om at have en glad kunde. Den optæller døgnbokse hurtigt og bogfører dem direkte på kundens konto. CTS CM18 gør endda selv kassen op om aftenen.

kontakt os og hør mere eller få en gratis demo: Tlf. 63 12 75 40 eller ctcoindanmark@ctcoin.com

Sikkerhed-in, sikkerhed-out Cash-in Cash-out giver samtidig sikkerhed, fordi kontanterne altid er deponeret i den CEN3-godkendte boks, hvor pengene kan overnatte.

CTS CM 18 har desuden tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen ikke behøver at være så stor. Terminalen er integreret gennem SDC og andre datacentraler.

CTCoin Danmark A/S

I

Helsingborggade 9

Middelfart Sparekasse har allerede gode erfaringer med CTS CM18 og bruger Cash-in Cash-out som et sikkert alternativ til pengeløse afdelinger.

I

5000 Odense C

I

63 12 75 40

I

ctcoindanmark@ctcoin.com

indhold

14

skarpt øje for ejendomme

10 billedet skal ændres Den respekt, der for nogle år siden var forbundet med at være bankansat, skal tilbage 14 Skarpt øje for ejendomme Vurderingschef Jørn Aagaard-Hansens ekspertise i ejendomsmarkedet har ofte stor betydning, når Finanstilsynet gennemgår pengeinstitutternes u ­ dlånsbøger 18 arbejdstid sættes på udsalg Regeringen vil i de forestående trepartsforhandlinger have øget arbejdstide

Krystallen på Kalvebod Brygge

26

20 Når jobbet flytter 100 km væk It-medarbejdere fra må belave sig på længere transport, når deres arbejdsplads flytter fra Fredericia til Silkeborg 22 Op af skyttegraven DSUs afgående formand Peter Hummelgaard Thomsen og Finansforbundets formand Kent Petersen debatterer finanskrisen 26 300 unikke pladser Krystallen på Kalvebod Brygge er et prisbelønnet arkitektonisk bygningsværk og moderne arbejdsplads for Nykredit-ansatte 30 Tema: Langtidsledige finansfolk Antallet af langtidsledige medlemmer i Finansforbundet stiger markant, og en stor del risikerer at miste deres dagpenge ved årsskiftet 38 Island på rette kurs Det går hurtigere frem for den islandske økonomi, end de fleste havde ventet 42 Grib dagen Den nye overenskomst har åbnet for større fleksibilitet – både i den enkelte arbejdsdag og i arbejdslivet set over en længere periode

tema: Langtidsledige ­finansfolk

30

46 Nye bøger om bankdrift og kontanter Den 6. udgave af Dansk Bankdrift er på gaden, og så går Wireds redaktør ­David Wolman til angreb på kontanter 48 Her står du som mellemleder Hver anden leder i finanssektoren kæmper med at finde den rette balance ­mellem kontrol og tillid

det faste 4-9 Nyheder 7 Leder 36-37 Globalt 45 Finanskronik 50-51 Finansforbundet FOKUS 52-53 Det juridiske hjørne 54 Arrangementer for seniorer 55 Medlemstilbud 56-58 Finansjob – nyt om job og karriere

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 6 2012. Næste nummer fredag 3. august • Udgiver: Finans­forbundet, ­Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten ­Jørgensen (ansv. red.), ­cjo@finans­forbundet.dk • Carsten ­Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Sabina Furbo (DJ), ­sf@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk• Mille Morsing mim@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 22. juni. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium.

Finans juni 2012

3

Nyheder På markeder med god konkurrence skal aktørerne se det som deres fornemste ­opgave at tvære hinanden ud. Det skal de arbejde på hver dag, men det er bare ikke det, vi ser på bankmarkedet. Der er i stedet ofte en kultur, hvor man mere ser hinanden som kolleger“.

Agnete Gersing, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, til Berlingske Business

Få fusioner i EU-landene

Der er fart på konsolideringen i den danske banksektor. I 2003 var der 176 selvstændige pengeinstitutter, i dag er der 103 (fraregnet alle de seneste overtagelser samt de banker, der er havnet i Finansiel Stabilitet). Det er et fald på 48 procent. Men selvom flere aktører i den danske finanssektor taler om, at konsolidering er uundgåelig og helt nødvendig, er det ikke et mønster, der går igen i alle lande.

Tal fra European Banking Federation viser, at det samlede antal banker i de 27 EU-lande blot er faldet med 12 procent i perioden 2003 til 2010.

I Holland, Island og Cypern er antallet af banker reduceret endnu mere end i Danmark i perioden 2003 til 2010. Omvendt er der etableret et stigende antal banker i de østeuropæiske lande i perioden.

Antal banker i udvalgte EU-lande i 2003 og 2010

Danmark Holland Tyskland Storbritannien Italien Spanien Slovakiet Litauen Samlet for alle EU-lande

2003 176 147 2.465 356 788 348 21 13 5.020

(Kilde: European Banking Federation)

4

Finans juni 2012

2010 123 86 2.093 327 760 337 29 22 4.440

-30 procent -42 procent -15 procent -8 procent -4 procent -3 procent +38 procent +69 procent -12 procent

Fusion på Møn i andet forsøg I første forsøg lykkedes det ikke at skaffe tilstrækkeligt med flertal på repræsentantskabsmødet i ­Fanefjord Sparekasse, men på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde onsdag den 2. maj var flertallet hjemme.

Dermed bliver den lille Fanefjord Sparekasse nu lagt sammen med Møns Bank. Sammenlægningen medfører ikke umiddelbart afskedigelser.

IBM fyrer 170 medarbejdere Onsdag den 23. maj afskedigede IBM i Danmark 170 medarbejdere svarende til fem procent af de i alt cirka 3.500 fastansatte på heltid. Afskedigelserne, der er bredt fordelt på alle afdelinger og også omfatter en del mellemledere, kommer efter flere års dårlige regnskaber.

Formanden for den faglige personaleforening, Oluf Nielsen, ærgrer sig over, at ledelsen har valgt at fyre så mange medarbejdere, men han roser IBM for at udvise stor ansvarlighed over for de berørte personer. ”IBM har opført sig helt efter bogen og fulgt funktionærlovens bestemmelser samt de overenskomster og aftaler, der er indgået. Derudover får hver af de afske­ digede et ekstra kontantbeløb på 30.000 kroner samt outplacement for 30.000 kroner. Desuden fritstilles medarbejderne øjeblikkeligt uden modregningskrav ligesom betaling for fire feriefridage udbetales kontant ved fratrædelsen“, siger Oluf Nielsen. /CJO

nyheder

Flere går ledig

i lang tid I marts i år var der 622 langtidsledige medlemmer, det er 100 mere end for et år siden. Finansforbundet vil nu sætte ind med en ekstra beskæftigelsesindsats

Selvom ledighedsprocenten på 2,5 for Finansforbundets medlemmer er en del lavere end landsgennemsnittet, så gemmer der sig an­-

Antal langtidsledige og gennemsnitligt antal ­ledighedsuger – marts 2012

Antal

langtidsledige

I alt:

Gennemsnitligt antal ledighedsuger

37 22 31 13 519 622

43 46 48 51 99 90

Kilde: FTF-A og Finansforbundets egne beregninger

derledes dystre tal bag ved. 622 eller halv­ delen af Finansforbundets ledige medlemmer var i marts 2012 såkaldt langtidsledige – det vil sige, at de har en ledighedsperiode på mere end 9,6 måneder bag sig. Det viser tal fra a-kassen FTF-A. Der er 100 flere langtidsledige end i marts 2011, og derudover har gruppen i gennemsnit været ledige i knap 91 uger, hvilket er meget tæt på den maksimale dagpengeperiode på to år. I forhold til gennemsnittet for andre faggrupper er en større del af ledige finansforbundsmedlemmer langtidsledige. ”Det er meget bekymrende tal, og det er tvingende nødvendigt, at vi sætter ind nu, for vi kan bare konstatere, at jo længere tid folk er væk fra arbejdsmarkedet, jo sværere er det at komme ind. Ikke for at nævne, at mange er i reel fare for at miste deres forsørgelsesgrundlag inden for en overskuelig tid“, siger formand for Finansforbundet Kent Petersen.

Medarbejdere 2010 2011 Ændring Danske Bank *: Nordea Bank Danmark: Jyske Bank: Sydbank: Spar Nord Bank: Arbejdernes Landsbank: Nykredit Bank: vestjyskBANK: FIH Erhvervsbank: BankNordik: I alt: * Koncerntal.

21.522 7.968 3.847 2.284 1.471 1.040 847 632 355 353 40.319

(Kilde: Pengeinstitutternes årsregnskaber)

21.320 7.885 3.809 2.152 1.397 1.053 817 606 341 529 39.909

-202 -83 -38 -132 -74 13 -30 -26 -14 176 -410

I Finansloven 2012 besluttede den nuværende regering sammen med Enhedslisten at gennemføre en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden med et halvt år, således at ingen mister deres dagpenge i 2012, men langt de fleste af Finansforbundets 622 langtidsledige medlemmer vil have opbrugt deres dagpengeperiode ved årsskiftet 2012/2013.

Det betyder, at de foruden at miste deres ­forsørgelse også mister muligheden for at deltage i en beskæftigelsesindsats fra kommunen og/eller a-kassen.

Finansforbundet har derfor netop vedtaget at bevillige 750.000 kroner til igangsættelsen af en ekstra beskæftigelsesindsats over for de langtidsledige i samarbejde med FTF-A. Fælles for Finansforbundets særlige indsats for de langtidsledige er, at den vil blive målrettet den enkeltes behov og ønsker. /SF Læs tema side 30-35

Færre job i de store banker Sydbank og Jyske Bank var i september og oktober 2011 gennem store fyringsrunder, så det er næppe overraskende for nogen, at antallet af medarbejdere samlet set falder i de største pengeinstitutter. Men i alt forsvandt kun godt 400 arbejdspladser sidste år, viser Nyhedsbrevet Finans gennemgang af årsregnskaberne .

Der var i 2011 39.909 ansatte mod 40.319 året før. Et fald på en procent, hvilket er en fortsættelse af den trend, der har været efter finanskrisen begyndte i 2008.

Det er kun Arbejdernes Landsbank og BankNordik, der har flere ansatte i 2011 end i 2010. Men for BankNordiks ved­ kommende skyldes det, at pengeinstituttet købte store dele af den krakkede Amagerbank i løbet af 2011.

Finans juni 2012

5

nyheder

Bjørn Wahlroos.

Det er utrolig vigtigt for væksten uden for de store byer, at der er en stærk repræsentation af mindre institutter. Hvis man skal sikre finansie­ ringen til mindre og mellemstore virksomheder og til private husholdninger ude i yderområderne, så er det ikke nok med de store banker“.

Jan Kondrup, direktør for Lokale Pengeinstitutter, til FinansWatch

EU-lande enige om skrappere kapitalkrav Økonomi- og finansministrene fra samtlige 27 EU-lande enedes tirsdag de 15. maj om det såkaldte kapitalkravsdirektiv, der rummer en række nye, skærpede krav til 8.300 europæiske banker og kreditinstitutter.

Det væsentligste krav er, at bankerne skal have otte procent såkaldt ­sikker kapital af deres aktiver. Det betyder, at bankernes kapital sætter en grænse for, hvor stor en risiko de kan påtage sig. Der bliver også opstillet nye regler for bankernes udbetaling af bonus og dividender.

De krav forventes at blive genstand for nye slagsmål, når aftalen nu skal forhandles videre med EU-Parlamentet, der har krævet markante begrænsninger af bonusordningerne.

Bankerne tjente for lidt i 2011 11 af de 113 pengeinstitutter, som Finanstilsynet førte tilsyn med i 2011, havde en negativ basisindtjening (resultat før nedskrivninger, kursregu­ lering og resultat af kapitalinteresser). I år kan tallet vokse til 30 penge­ institutter, hvis sektorens gennemsnitlige nedskrivninger på 1 procent af udlån og garantier fra 2011 fortsætter. Øges nedskrivningerne til 2 procent af udlån og garantier svarende til en væsentlig forværret makro­ økonomisk situation på niveau med 2009, der var det hidtil værste år under finanskrisen, vil 80 institutter ikke have tilstrækkelig basisindtjening.

Det fremgår af Finanstilsynets årlige notat om pengeinstitutternes regnskaber ”Markedsudvikling 2011“. Situationen for landets samlede banksektor er med andre ord fortsat meget skrøbelig. Pengeinstitutternes samlede overskud blev i 2011 på 3,6 milliarder kroner mod 4,1 milliarder kroner året før. Faldet er bemærkelsesværdigt, idet de samlede nedskrivninger ”kun“ beløb sig til 24 milliarder kroner i 2011 mod 36 milliarder i 2010. /CJO

6

Finans juni 2012

15 procent i ­afkast er ikke ­noget astronomisk mål Nordeas farverige og kontroversielle bestyrelsesformand Bjørn Wahlroos er manden, der har krævet en egenkapitalforrentning på 15 procent i den i forvejen veldrevne bank, hvilket har ført til en spareplan med nedlæggelse af 2.000 stillinger. På det årlige møde for tillidsmænd fra Nordea-fagforeningerne i de forskellige lande i Haikko i Finland gjorde han det klart, at et afkast på 15 procent ikke er noget astronomisk mål for Nordea: ”Jeg er overbevist om, at Nordea vil levere noget nær 15 procent afkast til investorerne, sådan som opererer nu“, sagde Bjørn Wahlroos med henvisning til, at man i 1908’erne, hvor han startede sin karriere i finanssektoren, ofte havde afkast i den størrelse.

Han appellerede til, at medarbejderne i Nordea med deres indsats skal skabe så meget værdi for aktionærerne, at Nordea bliver investorernes kæledægge frem for andre banker.

Og så lagde Bjørn Wahlroos ikke skjul på, at fagforeninger ikke lige er hans kop te. ”I en moderne verden er det mindre behov for fagforeninger end tidligere. Men jeg accepterer, at vi fortsat har fagforeninger, og at de er en modpart, som vi må forholde os til.

Og nogle gange er det også godt“, sagde han. /Svein Åge Eriksen

leder

Leder Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Skattereform med rigtigt fokus

Regeringen har for nylig løftet sløret for noget af indholdet i en skattereform.

Umiddelbart ser det fornuftigt ud i forhold til at imødekomme nogle af de udfordringer, som Danmark står over for. Det er i hvert fald rigtigt set at kigge på, hvordan vi tænker skat.

De to vigtigste ændringer er den højere grænse for, hvornår man skal betale topskat, og det forhøjede beskæftigelsesfradrag. Og det er de helt rigtige håndtag at skrue på, for de understøtter forudsætningerne for et velfærdsdanmark i fremtiden: At flere skal arbejde længere. Allerede nu er vi ganske tæt på at vende den tunge ende nedad, så der er flere folk på pension, kontanthjælp, dagpenge og så videre, end der er folk i arbejde. Og det siger sig selv, at et samfund med en sådan skæv fordeling af forsørgere og forsørgede er dømt til at mislykkes.

Det højere beskæftigelsesfradrag vil sætte en streg under, at det kan betale sig at arbejde frem for at blive forsørget af det offentlige, og hævningen af topskat-loftet vil gøre medarbejdere mere tilbøjelige til at tage en ekstra tørn, når de sidst tjente kroner ikke topbeskattes. Det er skridt i den rigtige retning.

Derudover er timingen rigtig fornuftig, for forhandlinger om skattereform bør ske parallelt med tre-partsforhandlingerne. Der er nemlig en sammenhæng. Vi har allerede erfaret, at regeringen ønsker at inddrage et par af vores feriedage – uden lønkompensation. Det er en svær pille at sluge for arbejdstagerne, men den kan muligvis glide ned, hvis medarbejderne bliver kompenserede via skattereformen.

Men der er også lidt malurt i bægeret, for vi har endnu ikke hørt, hvordan skattereformen skal finansieres. Vi, der er ansat i finanssektoren, kan godt frygte, at politikerne vil få den dårlige idé, at en ekstra skat til den finansielle sektor vil løse den side af sagen. Her bliver vi nødt til at advare. For cocktailen af ny regulering med eksempelvis krav til bankernes kapital og en øget skattebetaling kan få store samfundsmæssige konsekvenser og blandt andet betyde et nøk opad for en kreditklemme. Det kan godt være, at staten får penge i kassen, men det kan komme til at koste dyrt for de danske virksomheder, som bankerne ikke kan yde kredit til. Politikerne må lægge sig i selen for at finde den rigtige balance mellem øgede krav til skattebetaling og sektorens levedygtighed som vækstdriver i samfundet.

Og så en bøn til politikerne: Find en anden måde end lønsumsafgift til at inddrive skat. Det er direkte tåbeligt at bruge en metode, der giver et incitament til at fyre medarbejdere. Der er så mange andre muligheder. n

Finans juni 2012

7

nyheder

Ledere udsat for stort arbejdspres Over halvdelen af lederne i finanssektoren arbejder ofte eller meget ofte over

Foto: Lisbeth Holten

Generelt er det hårde tider i finanssektoren med vigende indtjening, usikkerhed om frem­ tiden og nedskæringer, og det er noget, der påvirker mange lederes stressniveau. I en trivselsmåling, som Finansforbundet har foretaget blandt 629 ledermedlemmer, angiver 73 procent således, at de ofte eller meget ofte er nødt til at arbejde i meget højt tempo. 54 procent må ofte eller meget ofte arbejde over (34 procent nogle gange), og når det kommer til egentlig stress, svarer 14 procent, at de føler det ret meget eller virkelig meget, mens 24 procent svarer, at de føler noget stress for tiden.

Disse tal viser, at ledere i finanssektoren er pressede i deres arbejdsliv og ofte endnu mere end ansatte. Men undersøgelsen viser også, at lederne på trods af presset generelt trives godt.

57 procent svarer, at de i høj grad trives

godt på deres arbejdsplads for tiden, og 34 procent svarer, at det passer nogenlunde, mens kun ni procent svarer, at de trives mindre godt eller slet ikke trives. ”Det er bekymrende, at så mange af vores ledermedlemmer er udsat for stort arbejdspres og meget overarbejde. Det vidner om, at man mange steder måske har skåret for meget ned i forbindelse med de mange fyringsrunder under krisen. Men det er samtidig bemærkelsesværdigt, at lederne på trods af presset giver udtryk for, at de trives godt på deres arbejdsplads. Det kan hænge sammen med, at de som ledere har stor indflydelse på deres arbejde og oplever, at de leverer resultater. Og det er rigtig positivt.

Men de ni procent, der ikke trives særligt godt, vil vi fremadrettet have fokus på“, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, til Nyhedsbrevet Finans. /CJO

Solveig Ørteby

EU støtter

forbundets mærkesag

EU-Parlamentets ”Economic and Monetary Affairs Committee“, ECON, støttede på sit møde i maj Finansforbundets krav om, at finansansatte, der indberetter uregelmæssigheder eller deciderede lovbrud i en whistle­ blowerordning, skal sikres beskyttelse og anonymitet. For det første, fordi beskyttelse og anonymitet er forudsætningen for, at medarbejdere overhovedet vælger at indberette noget, for det andet for at sikre, at

8

Finans juni 2012

en whistleblower ikke får problemer, når han i fremtiden søger nye job. ”Jeg er meget glad for ECON’s opbakning. Det viser, at vi rent faktisk kan flytte noget, når vi samarbejder på nordisk og europæisk plan, og det er jo en enorm tilfredsstillelse, at vi har musklerne til at få noget igennem EU-systemet“, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen. /ET

Grobund for vækst og udbytte

VEJEN TIL RÅDGIVERJOBBET

Få bevis på dine kompetencer Den nye overenskomst giver mulighed for meritgivende uddannelse. Grundlæggende FinansUddannelse kan være det oplagte valg.

Dit udbytte:

Målgruppe:

• Komprimeret finansuddannelse på 18 måneder (kursusdage plus praktik i virksomheden)

• Du er over 25 år

• Individuelt uddannelsesforløb • Kompetenceafklaring • Offentligt anerkendt uddannelsesbevis.

• Du har ingen finansiel baggrund • Du har behov for kompetenceløft • Du har beskæftiget dig med finansielt arbejde i mere end to år.

Uddannelsen foregår på IBC i Kolding og starter ultimo september 2012. Tilmelding er senest 6. august 2012.

Du kan læse mere om uddannelsen på www.finansudd.dk, eller du kan kontakte teamleder Carsten Ginnerup Jensen på mail cgj@finansudd.dk eller tlf. 8993 3371.

Skovsvinget 10, 8660 Skanderborg, tlf. 8993 3333, www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter

Image

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Territorium

Finans juni 2012

10

Den respekt, der for nogle år siden var forbundet med at være bankansat, skal tilbage. Ærlighed og åbenhed over for kunderne og mere klar kommunikation om sektorens ansvarlighed og samfundsengagement kan styrke imaget, mener deltagerne i Finansforbundets medlemspanel

Billedet ­ skal ­ændres I

nden for det seneste halve år har 21 procent i høj grad eller nogen grad oplevet, at det var pinligt at være ansat i finanssektoren, og fem procent har i høj grad eller nogen grad skjult synlige tegn (for eksempel tasker med logo) på deres ansættelse, når de har bevæget sig i det offentlige rum.

Et flertal af de 1.730 personer i Finansforbundets medlemspanel, der har deltaget i Epinions rundspørge om image, har dog ikke følt lignende negative oplevelser i forbindelse med deres job. Men der hersker et udbredt ønske om et bedre image for sektoren. ”Åbenhed og ærlighed”. ”De skyhøje fratrædelsesordninger til direktører skal væk”. ”Lad være med at have så overdrevet meget fokus på salg”. ”Vær mere åben omkring, at det er en forretning, man driver”. ”Få fortalt nogle succeshistorier i stedet for alle de dårlige sager”. Sådan lyder nogle af de anonyme forslag og opfordringer fra deltagerne i rundspørgen til, hvordan sektorens image kan forbedres. ”Det er positivt at læse alle kommentarerne i undersøgelsen. Medlemmerne vil gerne have meget åbenhed og yde sober rådgivning, så kunderne ved, hvad de får, og hvad de

betaler for det. De efterlyser fokus på ansvarlighed, og at historierne om, hvordan pengeinstitutterne gør en forskel i deres nærområde og for deres kunder, kommer mere frem i lyset. Det er præcis de dagsordener, vi i Finansforbundet vil sætte og gerne i samarbejde med brancheorganisationer som Finansrådet, Lokale Pengeinstitutter og de enkelte virksomheder”, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet.

➼ Finans juni 2012

11

Image

➼

”Den respekt, der for nogle år siden var om det at være ansat i en bank, skal vi have tilbage“, understreger han.

Delte meninger om imageudviklingen Hele 60 procent af deltagerne i rundspørgen vurderer, at sektorens image i dag er dårligere eller meget dårligere end for tre år siden. 23 procent svarer, at imaget er det samme, og 16 procent mener, at det i dag er bedre eller meget bedre.

Michael Budolfsen vurderer selv, at sektorens image anno 2012 er bedre end i 2009. ”For tre år siden domineredes mediernes dækning af bankerne i høj grad af historier om strukturerede investeringsprodukter, som relativt få kunder havde tabt penge på, og hvor man i nogle tilfælde med god grund kunne stille spørgsmål ved kvaliteten af produkterne og i nogen grad den rådgivning, der lå bag. Der var langt mindre fokus på, hvorfor aktionærerne ikke havde holdt bedre øje med ledelserne i de pengeinstitutter, der krakkede som følge af en usund jagt på vækst. Ingen stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor Løkken Sparekasse, Roskilde Bank og EBH Bank skulle involvere sig voldsomt i det københavnske ejendomsmarked. I dag er mediedækningen noget bredere“, mener Finansforbundets næstformand.

De gode historier skal frem 37 procent af deltagerne i forbundets medlemspanel mener, at finanssektorens organisationer og virksomheder bør gøre mere for at forbedre sektorens image. ”Forklar, hvad vi gør godt for samfundet, og vær bedre til at forklare, hvorfor vi skal have et stort overskud, og hvordan udgifterne til diverse bankpakker berører regnskabet“, lyder et par af opfordringerne. Og det er opfordringer, Michael Budolfsen tager til sig. ”Vi og andre organisationer i sektoren har ikke været gode nok til at forklare offentligheden den afgørende rolle, pengeinstitutterne har i den økonomiske infrastruktur og i samfundsøkonomien. Der har været for få historier fremme om, hvordan banker understøtter erhvervslivet og privatkunder, så hjulene kan holdes i gang, og for lidt fokus på, hvordan pengeinstitutter gør en stor forskel for lokalsamfund med støtte til idræt og kultur med videre. De gode historier om sektoren skal fortælles, og det vil vi bestræbe os på at gøre i den kommende tid“, siger han.

Betydningen af god rådgivning En af de gode historier, som sektoren bør fokusere på, er ifølge Michael Budolfsen den samfundsmæssige betydning af god rådgivning. ”Vi har en vigtig rolle i forhold til at uddanne finansielle forbrugere. De samfundsmæssige konsekvenser af dårlige finansielle forbrugere er store. Derfor bør pengeinstitutterne sørge for at give alle – unge, ældre, velhavende og ikke-velhavende – adgang til god, sober økonomisk rådgivning“, påpeger Michael Budolfsen.

Han og sektoren kan glæde sig over, at kundetilfredsheden

12

Finans juni 2012

med bankerne ikke er så ringe endda, som man skulle tro – efter en halv snes bankkrak, fem statslige redningspakker og mediefokusering på dårlig rådgivning. 88 procent af bankkunderne er således meget tilfredse eller tilfredse med at være kunde i lige nøjagtig deres bank, viser en undersøgelse blandt 1.955 personer i Berlingske Researchs MediaPanel her i foråret. n

Det svarer medlemmerne 1.730 personer i Finansforbundets medlemspanel har ­deltaget i den rundspørge om image, som Epinion har foretaget for Magasinet Finans i april.

Her er nogle af svarene:

Hvordan vurderer du, at finanssektorens image er i den brede offentlighed?

Rigtig godt: 2 procent Godt: 28 procent Hverken godt eller dårligt: 32 procent Dårligt: 35 procent Meget dårligt: 3 procent

I hvilken grad har du inden for det seneste halve år ­oplevet, at du synes, det var pinligt at være ansat i den ­finansielle sektor?

I høj grad: 2 procent I nogen grad: 14 procent I mindre grad: 25 procent Slet ikke: 59 procent

I hvilken grad har du inden for det seneste halve år ­oplevet, at andre mennesker har reageret negativt i ­forhold til din ansættelse i den finansielle sektor?

I høj grad: 2 procent I nogen grad: 19 procent I mindre grad: 31 procent Slet ikke: 46 procent Ved ikke: 1 procent

Hvordan tror du, at finanssektorens image vil udvikle sig i de kommende to-tre år?

Det vil blive markant bedre: 6 procent Det vil blive lidt bedre: 58 procent Det vil ikke ændre sig: 27 procent Det vil blive lidt dårligere: 6 procent Det vil blive markant dårligere: 0 procent Ved ikke: 3 procent

”Jeg tror, det er vigtigt, at sektoren bliver bedre til at informere om, hvordan bankerne fungerer, og hvordan de kan rådgive mange f­ orskellige mennesker. I gamle dage lånte man bare penge ud.“ lyder det fra Thor Hoffmann Jensen.

Det er nemt at sige at det er bankens skyld Thor Hoffmann Jensen, der er kundechef i Nykredit Erhverv, oplever ofte, at folk kritiserer bankerne over en bred kam uden at have reel viden om, hvordan en bank fungerer Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Foto Stig Stasig

32-årige Thor Hoffmann Jensen, der er kundechef i Nykredit Erhverv i Glostrup og tidligere har været både privat- og erhvervsrådgiver i Forstædernes Bank, mærker tydeligt på egen krop det ændrede image, sektoren har fået efter finanskrisen. ”Når man før 2008 sad til et middagsselskab og fortalte, at man arbejdede i en bank, troede folk, at man var kedelig og nørdet med tal. I dag møder jeg opfattelsen, at en bank er det nemmeste sted, man kan arbejde, fordi ’banken ikke kan gå ned’. Folk er generelt fordomsfulde, og deres viden er præget af det, de læser i medierne, som ikke altid er nuanceret og helt korrekt“, siger Thor Hoffmann Jensen.

Selv er han ikke typen, der skjuler over for sine omgivelser, at han er ansat i en bank, og han har også ofte diskuteret boligmarked og udlånspolitik med folk, han møder i private sammenhænge. ”Her på det sidste er jeg dog blevet noget træt af det – især når folk sætter sig selv som offer og banken som den store stygge ulv – for mange har altså ikke den helt store forståelse for, hvordan et pengeinstitut fungerer. Det er meget nemt for folk at sige, at det er bankens skyld. Når de hører om

en, der har fået afslag på et lån, hedder det generelt, at banker ikke vil låne penge ud. Men jeg ville ønske, at vi blev spurgt noget mere af folk, som vil låne“, siger Thor Hoffmann Jensen, der som kundechef har ansvar for Nykredits håndtering af små og mellemstore virksomheder på Vestegnen.

Han oplever, at nogle kunder mangler økonomisk realitetssans. Det kan være en person, der forventer at kunne spadsere ind i banken og låne en million kroner til at etablere en virksomhed med en endog temmelig luftig forretningsplan.

Eller et par, der vil have grønt lys til at købe en bolig til 3,5 millioner kroner, hvor hele realkreditlånet og boliglånet skal være afdragsfrit, for at budgettet hænger sammen. Og når banken smækker kassen i for et entreprenørselskab, der har haft underskud tre år i træk, er det heller ikke noget, der høster opbakning. ”Der skal en lidt bedre forståelse for, hvad man skal bruge en bank til. Flere tror, det er et sted, man først skal gå hen, når det går dårligt, og man er havnet i et skyldnerregister. Men det er helt forkert. Vi vil jo gerne kontaktes noget før og rådgive bredt om finansiering, så vi kan hjælpe kunderne bedst muligt“, siger kundechefen. n Finans juni 2012

13

PortrĂŚt

14

Finans juni 2012

Portræt

Et skarpt øje for ejendomme Optimistiske lånebøger og halvfærdige byggeprojekter er blot nogle af de syn, der møder den 65-årige vurderingschef Jørn Aagaard-Hansen fra Finanstilsynet, når han kommer på institutbesøg rundt i landet i forbindelse med hans overvågning af ejendomsmarkedet

Af Berit Villadsen, bv@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy

Lejligheder, parcel- og rækkehuse, sommerhuse, erhvervsejendomme, store butikscentre, landbrugsejendomme og forlystelsesparker. 65-årige Jørn Aagaard-Hansen har med sin iPhone foreviget dem alle i sit arbejde som vurderingschef i Finanstilsynet. Store mængder af billeder ligger i Finanstil­ synets elektroniske arkiv over fast ejendom til salg og udleje i Danmark og til dels også danskejede ejendomme til salg i udlandet, primært i Tyskland, England, Skotland og Sverige.

Arkivet spiller en afgørende rolle for Jørn og hans to vurderingskollegers arbejde med at værdiansætte fast ejendom for hele den finansielle sektor i Danmark, herunder penge- og realkreditinstitutter, pensionskasser og forsikringsselskaber.

Fælles for de udvalgte ejendomme i arkivet er, at de har en god standard, er lige til at flytte ind i og lever op til nutidens krav.

Ved at sammenkøre arkivet med kvartalsvise salgslister fra Skat kan Finanstilsynet udregne niveauet for lejepriser og afkast ud fra forskellen imellem salgsopstillingsprisen og den aktuelle salgspris. Prisen på en typisk ejendom bruger Jørn

Vurderingschefer har typisk en byggeteknisk baggrund kombineret med en baggrund som for eksempel ejendomsmægler. Jørn Aagaard-Hansen er udlært tømrer, bygningskonstruktør og ejendomsmægler. Efter et par år først i et entreprenørfirma og ­siden et arkitektfirma blev han i 1973 ansat som vurderingsinspektør i Privatbanken, den senere Unibank og Nordea. Her havde han en l­ære­periode på et par år, hvor han fulgte en erfaren vurderingschef.

og hans kolleger som reference og sammenligningsgrundlag for at værdiansætte andre ejendomme i lignende kategorier.

Og Jørn elsker sit job. ”For en ejendomsinteresseret som mig er der som ansat i Finanstilsynet adgang til et eldorado af ejendomme, jeg har mulighed for at bevæge mig rundt i“, siger Jørn Aagaard-Hansen, vurderingschef i Finanstilsynet.

Svære ejendomsvurderinger Jørn og hans to vurderingskolleger i Finanstilsynet skal kunne tage ejendomstemperaturen på hele landet og vide, hvad den samme ejendom koster i København, Holstebro, Sønderborg og Maribo. Derfor bruger han meget tid på at overvåge ejendomsmarkedet. Han gennemgår ejendomsannoncer i landets aviser, tjekker internetportaler som Boliga, Boligsiden og Oline, kontakter lokale ejendomsmæglere og rejser land og rige rundt.

Store landbrugsejendomme med en svine- eller kvægbesætning på flere hundrede er nogle af de sværeste og mere komplicerede ejendomme at værdiansætte, fordi de ud over et stuehus også rummer driftsbygninger og jord. Store butikscentre eller forlystelsesparker kan også give lidt sved på panden. Især hvis de er unikke bygninger i stil med Operaen eller Christiansborg, og der således ikke er noget sammenligningsgrundlag for værdiansættelsen.

I de tilfælde spiller bygningernes byggeomkostninger også ind ud over de traditionelle parametre som beliggenhed, kvadratmeterstørrelse, stand og mulighed for alternativ anvendelse. At kontor- og lagerbygninger kan laves om til hoteller og lejligheder eller omvendt, tæller for eksempel op i den samlede vurdering og værdiansættelse.

➼

Finans juni 2012

15

Portræt

➼

Jørn blev ansat i Finanstilsynet i 1993 efter at have arbejdet som vurderingschef i Privatbanken/Unibank i 17 år. Ansættelsen skete på politisk opfordring fra den ejendomsmægleruddannede politiker Kirsten Jacobsen fra Fremskridtspartiet, der undrede sig over, at Finanstilsynet ingen ejendomseksperter havde ansat. Jørn fik en varm velkomst i Finanstilsynet, som på daværende tidspunkt kæmpede med reminiscenserne efter ejendomskrisen i 1987, som igangsatte en prismæssig rutsjetur på ejendomsmarkedet.

Ifølge Jørn er der mange lighedspunkter mellem ejendomskrisen i 1990’erne og finanskrisen. Fælles for kriserne er blandt andet en naiv tro på, at de løbende prisstigninger på ejendomme ville fortsætte i en uendelighed. Det skete imidlertid ikke, og resultatet er siden blevet færre pengeinstitutter og mere arbejde til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.

Som vurderingschef i Finanstilsynet har Jørn og hans undersøgerkolleger været på inspektion i adskillige pengeinstitutter. Og deres kritiske gennemgang af optimistiske lånebøger med stor ejendomseksponering kan have stor indflydelse på, om pengeinstitutter i sidste ende må opgive deres selvstændighed. ”Det har været enormt spændende rent fagligt dels at se, hvordan ejendomspriserne er faldet, og dels at se, hvordan institutterne har fulgt udviklingen og handlet både før og efter krisen. De institutter, der efterfølgende er blevet overtaget af Finansiel Stabilitet, er også dem, hvor vi blev mest overrasket over, hvor optimistiske de har været i forbindelse med værdiansættelsen af ejendomme“, siger Jørn Aagaard-Hansen.

Byggeefterslæb fra finanskrisen

sporene fra finanskrisen. Synet af byggetomter og fundamenter til ufærdigbyggede ejendomsprojekter møder stadig Jørn og hans kolleger, når de tager på ejendomskig rundt i landet.

Og det gør de meget. For de skal løbende holde øje med, hvordan ejendomsmarkedet opfører sig. ”I øjeblikket bruger vi meget tid og energi på at spore, om der er nogen tendenser til, at priserne på fast ejendom begynder at stige. Det gælder for os om at være så hurtigt ude som muligt, når ejendomspriserne stiger eller falder. Vi skal både følge markedet op og ned. Men vi reagerer ikke før markedet.

Vi er meget opmærksomme på, at det ikke er os, der sætter eller påvirker markedet“, siger Jørn Aagaard-Hansen.

Vurderingschefen bruger knap halvdelen af sin arbejdstid uden for kontoret hos Finanstilsynet på Østerbro i København.

Enten på inspektion i et af landets pengeinstitutter sammen med en eller to undersøgere fra tilsynet. Eller alene på markedsovervågning rundt i hele landet fra Skagen til Gedser. Det betyder også, at Jørn om året har 50-60 overnatningsdage, hvor han er væk fra hjemmet i Valby.

Selvom alderen siger 65 år, har Jørn ingen planer om at stoppe. Han bliver ved, så længe udfordringerne og lysten til at arbejde stadig er der. I fritiden bruger Jørn en del tid på at vedligeholde familiens gamle hus i Valby, dertil kommer to børn og tre børnebørn samt en passion for at rejse mindst to gange om året.

Kina og Asien er Jørn og hans kone velbevandret i. Næste udfordring er De Vestindiske Øer. Og selvom ethvert nyt land byder på nye ejendomme, har Jørn ikke svært ved at give øjnene, iPhonen og notatpennen et hvil. Så bidt er han trods alt heller ikke af ejendomme. n

Det er ikke kun i institutternes lånebøger, at Jørn er stødt på

På tilsynsorlov i Letland og Litauen I 2001-2003 tog Finanstilsynets vurderingschef, Jørn Aagaard-Hansen, på to års orlov til de tidligere sovjetlande Letland og Litauen. Opholdet var en del af et EU-projekt, hvor Jørn og en kollega skulle hjælpe de pågældende landes finansministerier med at lave en realkreditlovgivning ud fra et dansk forbillede. Opholdet var en unik oplevelse for Jørn. ”Det var utrolig spændende at arbejde i to tidligere østlande med en helt anden samfundsopbygning end

16

Finans juni 2012

vores, og hvor alle ejendomme fra sovjettiden var blevet nationaliseret og siden privatiseret. Der var et kæmpe behov for at renovere ejendommene, som letterne og litauerne nu kunne få tilbage i privateje. Ejendommene var jo ikke vedligeholdt i de 50 år, hvor de var ejet af staten“, fortæller vurderingschef Jørn Aagaard-Hansen fra Finanstilsynet.

Jørn og hans kollega fik set en masse lettiske og litauiske ejendomme og fik hjulpet deres lettiske og litauiske

kolleger blandt andet med at lave bekendtgørelser om, hvordan de skulle værdiansætte ejendomme, der skulle tages til pant af et realkreditinstitut, og hvordan de skulle føre tilsyn med, at reglerne blev overholdt. Derudover uddannede de lettiske og litauiske medarbejdere til at kunne føre inspektioner i pengeinstitutter og til at lave ejendomsvurderinger i deres lokale tilsyn.

Der findes en anden vej, når du vil investere.

Den hedder value.

Læs mere på valuevejen.dk Du kan også scanne koden:

Sparinvest blev etableret i 1968 som Danmarks første børsnoterede investeringsforening. I slutningen af 1990’erne begyndte Sparinvest at beskæftige sig med value-investering. I dag forvalter Sparinvest over 70 milliarder kroner, har kontorer i syv lande og er internationalt anerkendt for sine value-kompetencer.

Aktiekurser, tal og trends. Sådan kender du måske investering. Men hvad nu hvis du kunne gå en anden vej?

Nogle investorer ser alene på aktiekursen – går den op, eller går den ned? De forsøger at forudsige markedets udvikling, og det gør de med skiftende held.

Med value går du en anden vej. Her skal du ikke spekulere på kursen i morgen. Value-investering er baseret på grundige analyser af den enkelte virksomheds reelle værdi. Ligger kursværdien mindst 40% herunder, så køber value-investoren aktien. For erfaringen viser, at kursværdien før eller siden vil afspejle virksomhedens reelle værdi. Når det sker, er kursmålet nået, og aktien sælges med fortjeneste. Value-investering handler derfor et langt stykke hen ad vejen om grundighed og tålmodighed.

Der er altså to veje: Spekulation i kurser – eller investering i værdi.

Hvilken vej går du?

Trepartsforhandling

Arbejdstid sat på udsalg Regeringen beder om, at man i de forestående trepartsforhandlinger finder fire milliarder kroner ved at forøge arbejdstiden. Blandt andet er to helligdage i spil.

Den idé duer bare ikke i finanssektoren, hvor ledigheden kun ser ud til at stige

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto Lisbeth Holten

Tanken om, at danskerne skal arbejde sig ud af krisen, begyndte med de 12 minutters ekstra arbejdstid om dagen fra S-SF’s valgoplæg. I det gældende regeringsgrundlag står tydeligt, at de forestående trepartsforhandlinger mellem regering, fag­ bevægelse og arbejdsgivere skal skaffe 20.000 par hænder ekstra i 2020 og fire milliarder til statskassen.

Blandt de fleste danske nationaløkonomer er der enighed om regeringens ambitioner. Den grundlæggende udfordring er, at de offentlige udgifter er for store i forhold til indtægter, og spørgsmålet er, hvordan man får bragt balance i regnskabet. ”Hvis jeg arbejder mere, tjener jeg mere og skal betale mere i skat, så indtægtssiden stiger i det offentlige budget, og dermed løser det nogle af dansk økonomis problemer“, forklarer professor Michael Svarer, Aarhus Universitet.

Den anden fordel ved et øget arbejdsudbud er, at der kan blive produceret mere, samtidig med at et øget arbejdsudbud kan holde lønstigningerne nede. ”Ambitionen om løntilbageholdenhed er den mest effektive måde at forbedre konkurrenceevnen på sammen med at øge arbejdsudbuddet. I forhold til konkurrenceevnen er det en ­fordel, hvis de danske lønninger ikke stiger så meget som i udlandet, så vi ikke behøver at sætte priserne op“, siger Michael Svarer.

I øjeblikket ligger arbejdsløsheden på godt 6 procent, hvilket betyder, at et øget arbejdsudbud ikke er gavnligt for ledigheden. ”Hvis man får flere hænder på arbejdsmarkedet, og der ikke er efterspørgsel efter arbejdskraft, kan det betyde, at ledigheden stiger på kort sigt. Men nationaløkonomer regner med, at når konjunkturen bliver normal, vil et øget arbejdsudbud også give øget beskæftigelse. Men umiddelbart har vi ikke brug for flere hænder på arbejdsmarkedet“, siger økonomiprofessor Michael Svarer.

Opkvalificering Ifølge Finansforbundets formand, Kent Petersen, er der ikke

18

Finans juni 2012

Den danske model Den danske model er under pres. Det gælder den flexicurity, der giver erhvervslivet meget frie rammer til at organisere en fleksibel produktion, ansættelsesbeskyttelsen er lav, og de sociale hensyn få, idet sikring og service, som for eksempel uddannelse af arbejdskraften, generelt er et offentligt anliggende.

lige nu behov for at udvide arbejdstiden og sløjfe en eller to helligdage. Det er selvmodsigende at sætte arbejdstiden op, uden hensyn til at ledigheden har bidt sig fast. ”Det aktuelle problem er ikke manglende arbejdsudbud.

Derfor er det også omsonst at sætte den generelle arbejdstid op, som jungletrommerne har lydt et stykke tid. På længere sigt bliver der utvivlsomt behov for, at vi arbejder mere“, siger Kent Petersen og minder om, at regeringens tanker om øget arbejdstid oprindeligt indgik som led i en vækst- og investeringsstrategi.

Dygtige, veluddannede og produktive medarbejdere er Danmarks vigtigste råstof, og den ressource skal der ikke ­sløses med. ”Hvis vi på sigt vil have flere til at arbejde mere og i længere tid, er der behov for at styrke indsatsen for et sundt og holdbart arbejdsmiljø. Her kan trepartsforhandlingerne bruges til at se på arbejdsmiljøloven, så den både i ord og praksis ligestiller det fysiske og psykiske arbejdsmiljø“, siger Kent Petersen og understreger: ”Lige nu må indsatsen for at få udnyttet ressourcerne, skabe vækst og få mennesker i job være en absolut hovedprioritet i trepartsforhandlingerne. Det kræver nytænkning og vilje fra alle parter, hvis vi skal styrke mulighederne for uddannelse og opkvalificering. Som faglig organisation er vi stærkt optaget af at sikre vores medlemmers værdi på arbejdsmarkedet“, siger Kent Petersen, der er formand for medarbej-

”Det er omsonst at sætte den generelle arbejdstid op, som jungletrommerne har lydt et stykke tid“, siger Kent Petersen

derne i en sektor, hvor mere end 5.000 medarbejdere har mistet jobbet siden krisens start. Hvem kan forestille sig, at medlemmerne skal bifalde, hvis færre nu skal arbejde mere?

Rigtig meget er på spil i de forberedelser, som inden udgangen af maj skal munde ud i det kommissorium, der skal fungere som køreplan for trepartsforhandlingerne.

Første spadestik Finansforbundets hovedorganisation, FTF, har betingelser med i tasken til trepartsforhandlingerne med regeringen. FTF har for længe siden spillet ud med et krav om centralt opbyggede partnerskaber, så de faglige organisationer inddrages i videreudviklingen af den offentlige sektor med blandt andet effektivitet og kvalitet i velfærden. Desuden ønsker FTF ligesom LO øgede investeringer i efteruddannelse og kompetenceudvikling.

Endelig er FTF som hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte parat til at arbejde mere – men først når ledigheden er faldet.

Netop ledigheden gør det helt centralt for Finansforbun-

Trepartsforhandlinger

det, at vi får en sammenhængende beskæftigelsesindsats, som er langt mere individuel tilrettelagt i et samarbejde mellem a-kasse, fagforening og jobcenter, siger Kent Petersen: ”Det handler om, at indsatsen skal være tidlig og effektiv, så vi sikrer de ledige hurtigt videre i nyt job. Der er større chance for at komme i job, hvis den ledige må bruge ledighedsperioden til at opkvalificere sine kompetencer“.

En ambitiøs trepartsaftale lægger fundamentet til, at den danske models succes på arbejdsmarkedet også kan bruges til at få den økonomiske politik på ret kurs. Det skal dels vurderes på, om en aftale skaber vækst og investeringer nu, og dels er det et spørgsmål, om trepartsforhandlingerne tager første spadestik mod en skattereform: ”En skattereform giver god mening, da skatten i høj grad må siges at være et arbejdsmarkedspolitisk instrument, der kan være med til at løse en del af den hovedudfordring, der er lagt for forhandlingerne. Og der er god ræson i at diskutere de adfærdsregulerende elementer i beskatningskilder forud for en egentlig skattereform“, understreger Kent Petersen.

Det værste scenarie for de faglige organisationer er, at man i trepartsaftalen sætter arbejdstiden op, og at ledigheden efterfølgende viser sig ikke at falde som ventet i de kommende år. n

› De tre parter i en trepartsforhandling er regeringen, ­arbejdsgiverne og lønmodtagerne.

› Aftalen skal levere 20.000 personer i ekstra arbejdskraft og 4 milliarder kroner i statskassen. Det står i ­regeringsgrundlaget.

› Pengene skal forvaltes til offentlige udgifter til

­uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske initiativer.

› Historie. I 1987 skabte den borgerlige regering med Poul Schlüter et nyt system med arbejdsmarkeds­ pensioner på hele arbejdsmarkedet til gengæld for ­løntilbageholdenhed.

Pris på en helligdag Beregninger fra Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk ­Erhverv viser, at en afskaffelse af store bededag vil give et ekstra arbejdsudbud på omkring 10.000 personer og forbedre de offentlige finanser med cirka 2 milliarder ­kroner. Fjernelse af helligdage er ikke overenskomststof, men beslutningen skal vedtages i Folketinget, der ved at sløjfe to helligdage har fire milliarder kroner hjemme.

Finans juni 2012

19

Virksomhedsoverdragelse

Når jobbet flytter 100 kilometer væk 95 medarbejdere fra Bankdata i Fredericia blev sidste år virksomhedsoverdraget til JN Data og skal fra påsken 2013 arbejde i Silkeborg. Systemkonsulent Claus Holmelin Høyer kan godt få lidt panderynker ved udsigten til at få 145 kilometer til arbejde

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Anders Brohus

Når Claus Holmelin Høyer starter bilen hver morgen i sit hjem i Tommerup på Fyn (mellem Odense og Middelfart) for at køre på arbejde i Bankdatas lokaler i Fredericia, er han fremme i løbet af en halv times tid. Men om mindre end et år skal han forvente at bruge mellem halvanden time og en time og 45 minutter hver vej til sit arbejde.

Han og 94 kolleger fra Bankdatas driftsafdeling blev 1. marts 2011 virksomhedsoverdraget til JN Data. Umiddelbart skete der ingen større ændringer for medarbejderne på det tidspunkt, de fortsatte med de samme arbejdsopgaver, og arbejdsstedet var fortsat Bankdata i Fredericia. Men fra og med påsken i 2013 skal hele afdelingen fysisk flytte til Silkeborg – godt 100 kilometer væk. ”Tanken om at skulle bruge så meget ekstra tid på transport til og fra arbejdet næste år kan godt give mig lidt panderynker. Jeg er meget glad for mit arbejde og mine kolleger, men den lange transporttid giver meget mindre fritid i de lyse timer“, siger Claus Holmelin Høyer, 49 år og systemkonsulent hos Bankdata – og nu JN Data – i de seneste 11 år.

20

Finans juni 2012

”Jeg har ikke lyst til at flytte bopæl. Dels er konjunkturerne for at sælge hus ikke særligt gode lige nu, jeg har fortsat et hjemmeboende barn, og det er også på Vestfyn, at jeg har mit netværk“, uddyber han.

En stor del af de oprindelige 95 medarbejdere i driftsafdelingen får ligesom Claus Holmelin Høyer lang transporttid til arbejdet næste år, da de er bosat i Fredericia-området, på Fyn eller i Sønderjylland. Omkring 15 er således søgt væk i det seneste år, så der nu er cirka 80 tilbage. Claus Holmelin Høyer øjner en mulighed for at arbejde i JN Datas afdeling i Roskilde. ”Det vil tage omkring halvanden time med tog fra Odense til Roskilde, men hvis jeg kan arbejde i toget hver vej, vil jeg ofte kunne være hjemme omkring klokken 17 hver dag, og det vil jeg kunne leve med“, siger han.

Tættere på jobbet For Kim Bruun, 44-årig systemkonsulent i driftsafdelingen, kan flytningen til Silkeborg næsten ikke gå hurtigt nok. Han

”Jeg er meget glad for mit arbejde og mine kolleger, men den lange transporttid giver meget mindre fritid i de lyse timer“, siger Claus Holmelin Høyer.

bor i det nordlige Århus og har i mange år pendlet 104 kilometer hver vej til arbejdet på Bankdata i Fredericia. ”Jeg boede oprindelig i Vejle, da jeg blev ansat på Bankdata i 1995 men flyttede til Århus, da jeg mødte min kone. Jeg er med i en kørselsordning til Fredericia med nogle andre, men jeg har ofte overvejet at finde et andet job på grund af den lange transporttid, siger han og tilføjer: ”De gode arbejdsforhold og kolleger på Bankdata har jeg dog vægtet højest. Men jeg glæder mig til kun at få en god halv times transport til arbejdet næste år“.

I modsætning til en del af sine kolleger har Kim Bruun fået tilsagn om, i hvilken afdeling i Silkeborg han skal arbejde til næste år, og integrationen med de nye kolleger er i fuld gang.

Blandt andet holder man afdelingsmøder via videokonference hver 14. dag.

Flytning meldt ud i god tid Mogens Steffensen, underdirektør i JN Data for områderne Kunder, Kommunikation og HR, erkender, at flytningen fra Fre-

dericia til Silkeborg kan have negative konsekvenser for en del medarbejderes hverdag. Han hæfter sig ved, at et paritetisk udvalg med repræsentanter fra medarbejderside har haft et godt samarbejde om virksomhedsoverdragelsen, herunder de rammer som flytningen af medarbejderne skal håndteres under. ”Vi prøver at tage så meget hensyn til medarbejderne som muligt. Vi har meldt flytningen ud i rigtig god tid i foråret 2011, hvilket er to år, før medarbejderne fysisk skal flytte her til Silkeborg. Og det er helt bevidst, så folk har en mulighed for at indrette sig på det“, siger Mogens Steffensen.

De berørte medarbejdere kompenseres med en ulempegodtgørelse i en periode, og JN Data og medarbejdernes repræsentanter i det paritetiske udvalg har aftalt, at en del af transporttiden indregnes som arbejdstid, i seks måneder efter flytningen har fundet sted i 2013. ”Vi håber, at alle flytter med fra Fredericia til Silkeborg, men er forberedt på, at nogle måske vil søge andre job tættere på deres nuværende bopæl. Hvis det sker, må vi forsøge at dække os ind med andre folk“, siger Mogens Steffensen. n

Finans juni 2012

21

Efter finanskrisen

Op

af ­skyttegraven En af sektorens skarpe kritikere, DSU-formand Peter Hummelgaard Thomsen, debatterer finanskrisen og dens efterspil med Finansforbundets formand Kent Petersen Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

P

olitikere og bankfolk er ikke ligefrem to alen af et stykke, når det handler om, hvor stram reguleringen af sektoren bør være, hvor hårdt og hvordan sektoren skal beskattes, og om sektoren har et større ansvar for krisen end politikerne.

Magasinet Finans idé med at lade en af tidens skarpe politiske kritikere af sektoren Peter Hummelgaard Thomsen, der har stået i spidsen for DSU i fire år, duellere – på ord forstås – med Finansforbundets formand Kent Petersen kan på forhånd ligne endnu en skyttegravskrig. Men samtale fremmer som bekendt forståelsen, og på 45 minutter udvikler der sig tilta-

”Det har aldrig v ­ æret meningen, at ­finanssektoren ­skulle ­være ­motoren i samfunds­økonomien, men den skal være olien, som får motoren til at fungere“.

Peter Hummelgaard Thomsen, afgående formand for DSU

gende enighed om, hvad der gik galt under finanskrisen, og hvordan vi skal komme videre.

Peter Hummelgaard Thomsen, som kort før bladet her udkom trådte tilbage som formand for DSU (Danmarks Socialdemokratiske Ungdom), holdt tidligere på året et indlæg for Kritiske Aktionærer på Danske Banks generalforsamling, hvor han langede ud efter bankens samfundssind. ”Der er for lidt selvransagelse i sektoren efter finanskrisen.

Det er den første krise, jeg har oplevet. Mange i mit miljø har mistet deres arbejde, og jeg savner generelt en debat, om hvordan vi håndterer ansvaret for krisen. Jeg har ikke behov for en undskyldning, men det er for mig et udtryk for fatal mangel på samfundssind, at Danske Banks cheføkonom taler for en halvering af dagpengeperioden og opfordrer til løntilba-

22

Finans juni 2012

Man skal lige huske på, at bankkrisen ikke har k ­ ostet skatteyderne noget. Staten står tværtimod til at få en gevinst på op mod ti ­milliarder kroner, hvis ­Finansiel Stabilitet forvalter afviklingen af de k ­ rakkede banker fornuftigt i de k ­ ommende år“.

Kent Petersen, formand for Finansforbundet

geholdenhed, hvorefter banken bevilger direktionen lønstigninger på omkring 35 procent. Her ville det klæde landets største bank at holde igen“.

Kent Petersen: ”Jeg er helt enig i, at lønstigningerne til direktionerne i sektoren kan kritiseres. Det er meget dårlig timing, at mange bankdirektioner får så markante lønstigninger lige nu, og det er ikke det bedste signal at sende på et tidspunkt, hvor sektorens image i forvejen er presset. Men i forhold til ansvaret for krisen skal du huske på, at det var politikerne, der sidst i 1990’erne liberaliserede forretningsmulighederne, så banker kunne investere i derivater og andre højspekulative produkter. I Danmark var finanssektoren med til at generere boligboblen, men ellers var det dårligt kredithåndværk og nogle eksempler på meget dårligt drevet pengeinstitutter i Roskilde Bank og Ebh Bank, der fik krisen til at eskalere.

Ikke højspekulative forretninger på samme måde som i den angelsaksiske finanssektor“.

Peter Hummelgaard Thomsen: ”Den debat, jeg har stået i spidsen for, er en europæisk debat om finanssektoren. Jeg er enig med dig i en hel del. Vi har haft nogle politikere, og der har været nogle dominerende politiske filosofier, som har betydet, at der blev dereguleret mere og mere. Men vi skyder også hårdt på de danske banker, fordi de hæver gebyrerne, fyrer medarbejdere og bevilger store lønstigninger til direktionerne.

Jeg ønsker i virkeligheden mere et værdiopgør end et opgør med enkelte banker. Mange danske banker har opført sig klart bedre end udenlandske banker. Men overordnet gælder det om at få sunde banker over hele Europa. Derfor håber jeg, vi i EU får indført en skat på finansielle transaktioner, som kan begrænse højfrekvent handel med værdipapirer og anden

spekulativ adfærd, som ikke skaber mere værdi i sig selv“.

Kent Petersen: ”En balanceret beskatning af finansielle transaktioner kan der være god mening i. Og hvis alternativet er at hente pengene på en lønsumsafgift, er det absolut at foretrække en finansskat, som du beskriver det. Jeg har meget svært ved at forstå logikken i, at man vil beskatte arbejdskraft ekstra med en lønsumsafgift.

Det er vigtigt, at den finansielle sektors værdi for samfundet anerkendes. At bankerne har denne overskudslegitimitet, at de låner penge ud og genererer vækst i samfundet. Og man

Finans juni 2012

➼ 23

Efter finanskrisen

➼ skal være sig bevidst, at pengeinstitutterne har en stor interesse i at sikre, at dansk økonomi fungerer godt.

Jeg er enig i, at det kan være tiltrængt med et værdiopgør.

Vi har i Finansforbundets formandskab selv taget hul på værdidebatten på en række medlemsmøder, hvor vi spørger, om det virkelig fortsat er to biler, to badeværelser og samtalekøkkener, vi hver især skal stræbe efter. Eller om der kunne være noget andet, vi kunne gå op i?“ Peter Hummelgaard Thomsen: ”Vi skal tænke vækst som ’mere Aalborg Portland og mindre Goldman Sachs’. Vi skal have produktion, der skaber mere værdi i samfundet, og det får vi ikke ved, at en bankmand sidder bag en skærm og udfører spekulative investeringer. Det har aldrig været meningen, at finanssektoren skulle være motoren i samfundsøkonomien, men den skal være olien, som får motoren til at fungere“.

Kent Petersen: ”Man skal lige huske på, at bankkrisen ikke har kostet skatteyderne noget. Staten står tværtimod til at få en gevinst på op mod ti milliarder kroner, hvis Finansiel Stabilitet forvalter afviklingen af de krakkede banker fornuftigt i de kommende år. Det er vigtigt, at reguleringen af finanssektoren sker på en måde, så bankerne kan understøtte væksten i erhvervslivet, og det sker ikke, hvis EU-reguleringen og den nationale regulering bliver så skrap, at der kommer en kreditklemme. Lige nu tager reguleringen næsten overhånd, og der er en reel risiko for, at pengeinstitutter går ned, selv om de reelt ikke burde. Det er for letkøbt at sige, at det hele er

24

Finans juni 2012

finanssektorens egen skyld“.

Peter Hummelgaard Thomsen: ” Men der hersker en broder-ed mellem finansielle virksomheder, som gør, at hele sektoren går imod ethvert tilløb til politisk indgreb. Når man ser på bankernes rolle anno 2012, synes jeg, det er en fair diskussion, om bankerne skal være store forretninger med både realkredit, forsikring og bank på hylden, eller om man skal dele dem op“.

Kent Petersen: ”Jeg er helt uenig. Problemet er ikke, at bankerne også driver realkredit- og forsikringsvirksomhed.

Der kan tværtimod være masser af fornuft i, at man har forskellige forretninger, ligesom Mærsk kan nyde godt af olieindtjeningen, når det går mindre godt med containerrederierne.

Men man kunne overveje at trække højrisikoprodukter ud af bankerne“.

Peter Hummelgaard Thomsen: ”Lad mig prøve at opsummere. For det første er det vigtigt, at vi alle lærer noget af krisen. For det andet skal vi tage en værdidiskussion, og for det tredje skal der skabes balance i den regning, der skal betales for at komme på fode igen. Det er retfærdigt at bankerne også skal beskattes mere, for langt de fleste af os skal holde for. ”Jeg er enig med dig i, at man ikke kan skære alle banker over en kam. Derfor tror jeg også det er vigtigt at vi fremhæver de banker som optræder ansvarligt, samtidig med vi kritiserer dem som optræder uansvarligt“.

Kent Petersen: ”Der er brug for fælles fodslag. Måden vi – bankfolk og politikere - taler til hinanden på er temmelig kompliceret. Jeg vil medgive, at der i højere grad burde være en selvransagelse i sektoren. Finansrådet burde som brancheorganisation have været mere på banen. Det vil være tiltrængt, at både aktørerne i sektoren og politikerne kommer op af skyttegraven og arbejder sammen om fælles, fornuftige løsninger“. n

HVORFOR SIGE NEJ, HVIS SVARET KAN VÆRE JA?

DANMARKS EKSPORTKREDIT

Street Surff eksporterer gadesurfboards til de nordiske og tyske markeder. På fire år voksede salget fra 11 mio. til over 130 mio. kr. Ikke desto mindre havde Street Surff, som så mange andre mindre eksportvirksomheder, svært ved at få Ja til den nødvendige kredit i banken.

Heldigvis blev Nej forvandlet til et Ja takket være en Eks-

portkaution fra EKF. I en tid, hvor kravet til sikkerhed er større end nogensinde, giver EKF dig en ekstra mulighed for at hjælpe dine kunder med finansieringen af deres internationale forretninger. En garanti fra os dækker typisk 80-95% af risikoen, og vores særlige SMV-garanti for små og mellemstore virksomheder dækker tilmed op til

FREM I VERDEN

100% af risikoen. Siger vi altid Ja? Nej, men alene sidste år gav vi garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske virksomheder for over 30 milliarder kroner. Der er altså god grund til at have EKF i baghovedet, når dine eksportkunder har brug for hjælp til at komme frem i verden.

Se hvad der skal til på ekf.dk.

Arbejdspladsen

26

Finans juni 2012

300

unikke Pladser Krystallen på Kalvebod Brygge er et prisbelønnet, anerkendt arkitektonisk bygningsværk. Det er også en miljøvenlig arbejdsplads for 300 finansansatte i Nykredit Af Heidi Vesterberg, freelancejournalist Foto: Lisbeth Holten

Nykredits prisbelønnede bygningskonstruktion af glas og stål på Kalvebod Brygge i København er imponerende. Alligevel er det lyden, der gør allermest indtryk. Eller rettere manglen på samme. Indvendigt er Krystallen stort set et gigantisk åbent kontorlandskab fordelt på seks etager med en åben skakt, der går ned gennem alle etager. Her sidder mere end 300 mennesker og passer deres arbejde, taler, svarer telefoner og rådgiver Nykredits kunder. Alligevel er lydene bløde og dæmpede.

Som om alt i den store stålkonstruktion foregår på en blød skovbund. ”Vi har fra starten lagt vægt på lyset, indeklimaet og især på akustikken. For eksempel er alle skriveborde og skabe beklædt med lyddæmpende materialer. Det er en udfordring at skabe et godt arbejdsmiljø i en bygning som denne, men vi er godt tilfredse. Der er ofte kamp om de bedste pladser på en arbejdsplads, men jeg tør godt påstå, at alle 300 pladser i Krystallen er unikke”, siger Thomas Boisen, direktør i Nykredit Ejendomme A/S. Udsigten over Københavns Havn og byens tårne er i hvert fald unik. Og lige så overvældende som dagslyset, der strømmer ind i bygningen fra alle sider.

Det er en fantastisk arbejdsplads.

Især på grund af lyset, udsigten over havnen og akustikken.

Nelly Deschamps Bachmann, ­erhvervsrådgiver, 37 år

Skifter udtryk efter vejret Krystallen er en udvidelse af Nykredits hovedsæde på Kalvebod Brygge. Bygningen kom i brug i 2011 og fungerer som en samling af bankens kundevendte funktioner. Set udefra svæver bygningen over jorden og støtter sig til tre punkter. Den er tegnet til at skifte udtryk efter vejet. Glasfacaden reflekterer lyset forskelligt, alt efter om det er gråvejr, skyet eller solskin.

Indvendigt bidrager den topmoderne, minimalistiske indretning med hvide vægge, nøgne gulve og hvide skriveborde til en tidløs, svævende fornemmelse. Bortset fra de tre selv-

➼ Finans juni 2012

27

Arbejdspladsen

➼ stændige møderum er der få lukkede døre i bygningen. Medarbejderne kommer aldrig til at skændes om, hvorvidt persiennerne skal være oppe eller nede. Det bestemmer de nemlig ikke selv. ”Vi har et anlæg, der registrerer sollyset udenfor, og hvornår de udvendige persienner bliver foldet ud. Persiennerne kan godt være nedrullede i den ende af bygningen og oppe i den anden. Alt efter lyset udenfor”, fortæller Thomas Boisen.

Det samme gælder belysningen. Dagslyset bliver udnyttet fuldt ud, og er det gråvejr eller mørkt udenfor, skruer anlægget op for den kunstige belysning for at sikre de anbefalede 300 lux på skrivebordene. Derudover er alle skriveborde udstyret med bordlamper, og belysningen kommer fra energibesparende LED-diode-pærer.

Fleksibilitet og bæredygtighed Kodeordene for Krystallen er fleksibilitet og bæredygtighed.

Alle borde og elementer er mobile, og tekniske installationer er gemt i gulv og loft, så lokalerne hurtigt kan laves om alt efter fremtidens opgaver og behov. Bæredygtigheden går gennem alt i bygningen. Fra materialer til opsamling af regnvand, der skyller gennem toiletterne, solcellerne på taget samt en naturlig afkøling, hvor bygningen hver nat trækker frisk og kølig ind til næste dag. Ifølge Thomas Boisen er det med til at gøre Krystallen til et bud på en moderne, fremtidssikret bygning. ”Ud over selve de æstetiske, visuelle oplevelser og den velfungerende arbejdsplads formår Krystallen at kombinere en transparent bygning med et meget lav energiforbrug. Det giver en flot, bæredygtig helhed. Vi er også med til at vise vores kunder i byggebranchen, at det kan lade sig gøre”. n

28

Finans juni 2012

Jeg blev især overrasket over ­akustikken og det dæmpede lydniveau i bygningen. Vi ­sidder mange i et stort, åbent rum, men man bliver ikke forstyrret, når andre rundt om en taler ­eller ­svarer på telefonen“.

Troels Nielsen, kreditspecialist, 48 år:

Hæder til Krystallen Krystallen er tegnet af arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen og har allerede modtaget flere priser. Senest har læserne af ArchDaily, verdens største arkitekturnetværk, kåret Krystallen som Årets Byggeri 2011.

Springvandet og pladsen foran K ­ rystallen er skabt af SLA landskabsarkitekter. Læs mere om Krystallen på: Nykredit.dk

Finans juni 2012

29

Ude i kulden Antallet af langtidsledige medlemmer i Finansforbundet stiger markant, og en stor del risikerer at miste deres dagpenge ved årsskiftet.

Derfor der brug for en ekstraordinær beskæftigelsesindsats, mener Finansforbundets formand, Kent Petersen

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark

622

eller halvdelen af Finansforbundets ledige medlemmer var i marts 2012 såkaldt langtidsledige – det vil sige, at de har en ledighedsperiode på mere end 9,6 måneder bag sig. Antallet af langtidsledige er endvidere steget med 100 personer siden marts sidste år, og gruppen af langtidsledige har i gennemsnit været ledige i knap 91 uger, hvilket er meget tæt på den maksimale dagpengeperiode på to år.

Havde det ikke været for den nuværende regerings beslutning om at gennemføre en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden med et halvt år, således at ingen mister deres dagpenge i 2012, ville denne gruppe stå til at miste dagpengeretten om 13 uger. Som det er i dag, er fristen forlænget til årsskiftet for de fleste af Finansforbundets langtidsledige.

Lavkonjunktur i den finansielle sektor og samfundet generelt er medvirkende årsager til, at antallet af langtidsledige eksploderer. Når der så oven i købet er blevet skåret i dagpengeperioden, og politikerne har vedtaget en efterlønsreform, der betyder, at folk skal blive længere på arbejdsmarkedet, er der brug for en ekstraordinær beskæftigelsesindsats, mener Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Derfor har Finansforbundet vedtaget at bruge 750.000 kroner til en ekstra beskæftigelsesindsats over for de langtidsledige i samar-

30

Finans juni 2012

TEMA

Langtidsledige finansfolk

➼

➼ Finans juni 2012

31

TEMA

Langtidsledige finansfolk

➼ bejde med FTF-A. Fælles for Finansforbundets særlige indsats for de langtidsledige er, at den vil blive målrettet den enkeltes behov og ønsker. ”Vi kan blot konstatere, at den almindelige beskæftigelsesindsats, som a-kassen og jobcentrene i dag yder, ikke er i stand til at bremse den kedelige udvikling. Vi kan altid sætte spørgsmålstegn ved, hvor smart det var at forkorte dagpengeperioden og lave efterlønsreformer i nedgangstider – faktum er i hvert fald, at vi er nødt til at gøre noget ekstraordinært nu, for at vi ikke skal efterlade en gruppe mennesker helt isoleret fra arbejdsmarkedet”, siger Kent Petersen.

Formand for FTF-A Knud Grøngaard erkender, at der må nye metoder til, hvis antallet af langtidsledige skal falde, eller det blot skal undgås, at en stor gruppe mennesker falder uden for systemet. ”Det er en meget vanskelig tid, som vi er inde i. Men i FTF-A er vi optaget af dels at finde alternative arbejdsmarkeder til de ledige, dels forbedre mulighederne for uddannelse for de ledige. Det sidste er desværre også blevet forringet, hvilket er enormt ærgerligt i en tid, hvor mange kunne have god nytte af eksempelvis omskoling”.

Mere uddannelse Indsatsten vil som nævnt blive målrettet den enkeltes behov og ønsker, men fælles for indsatsen gælder, at der dels skal skabes en dialog med arbejdsgiverne om at åbne op for alternative job, såsom praktikforløb med mere, dels skal også opkvalificering og/eller omskoling være en naturlig del heraf.

Især det sidste kan være nødvendigt, da mulighederne for, at de langtidsledige kan vende tilbage til den finansielle sektor, er små. ”Afskedigelserne og konsolideringen i sektoren ser desværre ikke ud til at stoppe foreløbig, hvilket betyder, at der også bliver færre og færre arbejdspladser i sekto-

32

Finans juni 2012

Vi kan altid sætte spørgsmålstegn ved, hvor smart det var at forkorte dagpengeperioden og lave efterlønsreformer i nedgangstider – faktum er i hvert fald, at vi er nødt til at gøre noget ekstraordinært nu, for ikke at efterlade en gruppe mennesker helt isoleret fra arbejdsmarkedet“.

Kent Petersen, formand for Finansforbundet

ren”, siger Kent Petersen, der erkender, at det ikke bliver nogen nem opgave i en tid, hvor andre sektorer er lige så hårdt ramt som den finansielle. ”Men derfor bliver en del af opgaven også at få arbejdsgiverne til at tage del i den indsats, dels fordi de har et samfundsansvar, dels fordi demografien viser, at vi i fremtiden vil få brug for flere hænder. I det lys må også de være interesseret i, at folk er tilknyttet arbejdsmarkedet”.

Det grå guld hårdt ramt Ud af de 622 langtidsledige medlemmer, som Finansforbundet har, er 392 over 50 år. Værst ser det ud for de 50-59-årige, der tæller 292 langtidsledige, mens der er 97 langtidsledige over 60 år. ”Vi ved, at det er væsentlig sværere at få nyt arbejde, jo højere op i alderen vores medlemmer kom-

mer, i en tid med lavkonjunktur. Og vi ser desværre også en tendens til, at det netop er denne gruppe, der er stærkt repræsenteret ved afskedigelsesrunder i sektoren. Det er paradoksalt, når især arbejdsgiverne har talt så varmt for efterlønsreformen, at de i samme åndedrag sender så mange over 50 år ud i arbejdsløshedskøen”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen, der især er bekymret for den gruppe, der ligger mellem 50 og 55 år. ”De er ikke en del af efterlønsordningen på de gamle vilkår, og med en pensionsalder, der indtil videre ligger på 67 år, så har de 10-15 år mere på arbejdsmarkedet. Er de samtidig langtidsledige og har en risiko for at miste deres dagpengeret, så risiker mange at lande i en decideret økonomisk krise”.

Finansforbundets formand håber på, at den netop vedtagne ekstra beskæftigelsesindsats over for langtidsledige, som Finansforbundet vil igangsætte, får rykket ved de dystre tal. ”Vi snakker om en gruppe, der på grund af deres alder har en enorm erfaring og en fleksibilitet modsat mange yngre børnefamilier, og derfor burde de være attraktive for en arbejdsgiver. Vi kan bare konstatere, at sådan ser virkeligheden ikke ud. Vi må ind at se på, hvad vi kan gøre for den enkelte, og så håbe på at få arbejdsgiverne i dialog, så de også tager deres del af ansvaret”.

377 af de 622 lantidsledige er kvinder, mens 245 er mænd. Derimod er der ikke den store kønsforskel at spore, når man kigger på de langtidslediges gennemsnitsalder, som ligger på 49,6 år for kvinder og 49,1 år for mænd. Langt det største antal langtidsledige er bosat i hovedstadsregionen, hvilket drejer sig om 218 personer. Dernæst kommer Midtjylland, Syddanmark, Sjælland og Nordjylland med henholdsvis 129, 104, 101 og 70 personer. Kigger man nærmere på de kommuner, hvor der er ti langtidsledige eller derover, er der i alt 17 kommuner, og antalsmæssigt er der flest langtidsledige i byerne København, Aalborg og Århus. n

Ledigheden falder svagt For første gang siden juli 2011 falder ledigheden blandt Finansforbundets medlemmer igen, viser de seneste tal fra FTF-A. I april var ledighedsprocenten på 2,4, og antallet af fuldtidsledige var 1.037. Måneden før var tallene 2,5 procent og 1.078.

Marts 2012

April 2012

2,5

2,4

Antal fuldtidsledige

1078

1037

Antal berørte ledige

1310

1352

Ledighedsprocent (fuldtid)

Giv os

et job Fire forskellige mennesker. Fire forskellige skæbner. Men fælles for Linda, Bent, Tove og Preben er, at de er i fare for at miste deres dagpenge inden for kort tid, at de er +50, og at de ville give deres højre arm for at komme tilbage på arbejdsmarkedet Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

Kontorassistenten ”Jeg føler mig vraget, set ned på og føler mig i øjeblikket meget modløs. Man hører igen og igen, at arbejdsløse bare skal finde sig et arbejde, men hvor f… skal jeg finde det henne?”.

Sådan siger 53-årige Linda fra Kastrup, der for snart tre år siden mistede sit arbejde som kontorassistent gennem 13 år på grund af nedskæringer i Amagerbanken. Igennem de sidste knap tre år har hun søgt omkring 500 stillinger, været tilknyttet fem vikarbureauer og taget kurser i engelsk, kommunikation og administration. Indtil videre er det eneste, hun har opnået, et par vikarjob her og der og en enkelt jobsamtale – til trods for at hun har søgt alt fra rengøring til kontorjob.

Hun søger, fordi hun skal, men hun har efterhånden tabt modet. Kender svaret, siger hun. Og så er hun bange. Bange, fordi hun har udsigt til at miste sin dagpengeret. Linda kan nemlig ikke få kontanthjælp, fordi hun er gift og ejer et sommerhus. Problemet er bare, at manden er førtidspensionist som følge af to alvorlige kræftsygdomme, og sommerhuset har stået til salg i over et år. Så pengene er små, og hvis der ikke sker noget snart, vil parret kun lige akkurat kunne betale huslejen for den lejelejlighed, som de bor i. ”Jeg havde aldrig troet, det skulle overgå mig. Jeg har arbejdet, siden jeg var 13 år, og i dag sidder jeg efter 35 års ægteskab og seriøst overvejer at lade mig skille fra min mand, så vi på den måde kan få et forsørgelsesgrundlag.

Det er helt vildt langt ude”. n

➼

Finans juni 2012

33

TEMA

Langtidsledige finansfolk

➼

34

Systemudvikleren

HR-partneren

”I starten af min ledighedsperiode var jeg meget kræsen i forhold til de job, jeg søgte, men nu handler det om ren overlevelse, så jeg søger alt, hvad jeg kan komme i nærheden af”, fortæller 54-årige Bent fra en lille by i nærheden af Fredericia.

Bent har, siden han for lidt over to år siden blev afskediget fra sit job som systemudvikler i Serviceløn A/S på grund af nedskæringer, været i to løntilskudsjob, dels som pædagogmedhjælper, dels som hjælpelærer for specialbørn i en folkeskoleklasse. Han har søgt fabriksarbejde, lagerarbejde og som skolefotograf. Milevidt fra den it-verden, som han har befundet sig i siden 1987. Men hver gang har han fået at vide, at fordi han er funktionær, så kan han da ikke finde ud af at arbejde med folk på gulvet, og så kan de desuden ikke betale den løn, han er vant til. ”Som om det betyder noget”, siger Bent.

Når han søger job inden for den verden, han kender, så lyder svaret: ”Vi vil gerne have en, der er yngre. En, som vi kan forme”.

Hans seneste overlevelsestaktik er at starte på social- og sundhedshjælperuddannelsen efter sommerferien. Om han kommer ind, bliver afgjort i juni. Hvis ikke, må han erklære sig konkurs med det hus, han har elsket at bo i i mange år– for sælges kan det ikke. I den lille by, han bor i, har flere huse været til salg i lang tid. Presset er ved at være for meget. Antidepressiv medicin har været en nødvendig del af Bents hverdag et stykke tid nu. ”Jeg er en stolt person, der altid har lagt vægt på at være selvforsynende og beskæftiget, men i dag skammer jeg mig.

Selvom jeg rationelt set godt ved, at det ikke er min skyld, at der ikke er plads til os på 50 plus”. n

”Det er frustrerende at stå med lysten og viljen til at bruge de kvalifikationer, som man har, og så ikke få lov”.

Sådan siger 55-årige Tove fra Holte, der blev opsagt fra sit arbejde som HR-partner i BEC gennem fem år på grund af nedskæringer. Hendes cv er langt, og det skorter ikke på erfaringer. Men hun er oppe imod en yngre generation, der modsat Tove har en akademisk uddannelse og alderen med sig.

Søger hun job, der ligger under hendes kvalifikationer, bliver afslaget ofte fulgt med en ekstra sætning: ”Vi er bange for, at du vil komme til at kede dig”.

Hun er overrasket over, hvor svært det er at finde et job, og med en mand, der også har mistet sit arbejde, gruer hun nu også for, hvad fremtiden vil bringe, når dagpengene stopper med at tikke ind på kontoen.

Hun er på eget initiativ gået i gang med en masteruddannelse i HR – for at få papir på sin kunnen. Men også fordi A-kassens tilbud om aktivering, jobsøgningskurser og computerkurser måske passer godt til ledige uden basale faglige kompetencer, men for en, der har arbejdet hele sit liv, været med til at ansætte adskillige medarbejdere og arbejdet på computer, siden maskinen gjorde sit indtog i den moderne verden, synes disse tilbud som spild af penge og tid. I det hele taget føler hun, at hun er landet i en verden, der er lagt an på dem, der bruger systemet, og ikke dem, der vitterlig ønsker at arbejde. ”Jeg er slet ikke færdig med arbejdslivet. Jeg har altid forestillet mig, at jeg skulle arbejde 10-15 år endnu, jeg er vildt parat, men løber panden mod en mur. Det er frustrerende, men jeg er nødt til at tro på, at det kan lade sig gøre”. . n

Finans juni 2012

Storkundechefen ”Man skal have en speciel psyke for at kunne gå så lang tid uden at miste modet, men det er enormt vigtigt at holde sig skarp på sin faglighed og sine faglige relationer, skabe en hverdag og bevare troen på, at det nok skal lade sig gøre”.

Sådan siger 50-årige Preben fra Århus, der selv valgte at forlade Nykredit for knap halvandet år siden, da han stod til at miste ledelsesansvar, efter at Nykredit overtog Forstædernes Bank.

Storkundechef, centerdirektør, afdelingsdirektør, kontorchef er blot nogle af de titler, der står på det alenlange cv. Han har søgt stillinger i København, Luxembourg, Malmø og Oslo – for som politikerne siger, jobsøgende skal være mobile. Han holder dagligt kaffemøder med folk med de rette forbindelser, afsøger jobmarkedet, holder sig skarp på, hvad der sker.

De rekrutteringsfirmaer, han er i kontakt med, siger, de ikke forstår, hvorfor han ikke er i job. Hans egen erfaring er, at afslagene kommer af tre årsager. Enten er han overkvalificeret, eller han mangler papir på sin kunnen modsat unge akademikere, der søger samme lederstillinger, eller også er han ikke lokalt forankret. Den sidste forklaring har han fået tre gange inden for de seneste 14 dage på jobansøgninger til virksomheder langt fra hans bopæl. Så meget for mobiliteten – det gælder i hvert fald ikke inden for lederjob, siger han. Og ja, så er arbejdsmarkedet sønderbombet. Men han fortryder ikke sin beslutning, og han går ikke på kompromis i forhold til at søge andet end lederjob – for det er det, han elsker, det, han brænder for. Og så har han en god økonomi og vil kunne klare sig, den dag dagpengene stopper.

Men han vil have et job. ”Jeg føler mig som en travhest, der står og stamper i jorden, utålmodig efter at komme i gang. En fuldblodshest med masser af erfaringer klar til at øse af”. n

Finans juni 2012

35

globalt Formålet med økonomiske prognoser er at få astrologi til at fremstå som en troværdig videnskab“ John Kenneth Galbraith (1908-2006), amerikansk økonom

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

Spanske banker på spanden

Aktionærerne rører på sig

Den spanske premierminister Mariano Rajoy forsikrede ifølge Financial Times ved sin tiltrædelse om, at ikke en eneste euro mere af skatteydernes penge ville blive brugt til at redde banker for. Det løfte har han måttet tage op til revision efter nedsmeltningen af Bankia, sparekassen, der tegner sig for 10 procent af landets bankindskud og er landets tredjestørste bank.

Redningspakken vil formodentlig koste i omegnen af 50 til 75 milliarder kroner.

Bankia blev dannet i 2010 af en fusion mellem syv kriseramte regionale sparekasser, som bragte en masse dårlige lån til mislykkede ejendomsprojekter på solkysten ind i Bankias regnskaber. Og siden er det bare gået nedad med ejendomspriserne.

Spørgsmålet er, om Bankia er en enlig svale, eller om den spanske regering skal redde flere banker. Hvis det bliver tilfældet, kan det skabe alvorlige rystelser i den i forvejen hårdt belastede økonomi. Ifølge Financial Times ligger spanske banker inde med problematiske ejendomslån for omkring 180 milliarder euro.

For et par måneder siden var det demonstranterne i Occupy-bevægelsen, der skældte ud på finanssektoren. Nu er også aktionærerne begyndt at protestere. Deres protester retter sig først og fremmest mod eksorbitante lønpakker til direktionerne.

Citigroups administrerende direktør, Vikram Pandit, måtte lide den tort at få stemt sin lønpakke på 15 millioner dollars ned, og et par dage senere skete det samme på den anden side af Atlanten, da Barclays chef, Bob Diamond, måtte bøje sig for investorprotester og give afkald på en ”skatte-udligningspakke” på 5,75 millioner pund. Det samme er sket i flere forsikringsselskaber og pengeinstitutter i de seneste måneder, og ifølge ugebrevet Economist er der flere af den slags dramaer i pipelinen i den kommende tid.

Investorernes lunte er blevet kortere i takt med lavere afkast, samtidig med at politikere opfordrer aktionærerne til at gøre deres indflydelse gældende og holde direktionerne ansvarlige.

36

Finans juni 2012

Islandske banker på sporet Nya Landsbanki, en af de regeringsstøttede islandske banker, der blev dannet efter krakket i 2008, kommer sandsynligvis på børsen til næste år. Ligesådan er det ikke usandsynligt, at de to andre nye banker på Island, Arion Banki og Islandsbanki, bliver børsnoteret i 2013 og senest i 2014. Det ville være en milepæl på vejen tilbage på sporet, skriver Financial Times.

Alle tre banker blev dannet med hjælp af regeringen i 2008 for at overtage de reddede indenlandske aktiver fra de fejlslagne banker Kaupthing, Glitnir og Landsbankinn. De er nu ejet af regeringen og af de gamle bankers kreditorer.

Nyhederne om børsnoteringerne kommer i kølvandet på positive vurderinger af den islandske banksektor fra både IMF og ratingbureauet Fitch.

Islands oppustede banksektor var før krakket ti gange større end Islands BNP. Nu er bankernes størrelse kun en femtedel af deres førkrisestørrelse og stort set kun rettet mod hjemmemarkedet. Læs også side 38–41.

Lys på skyggebankerne Selskaber, der er konstrueret, så de ikke er underlagt tilsyn og regulering, vokser

I takt med at reguleringen af den finansielle sektor bliver konkret og udmønter sig, begynder opmærksomheden at samle sig om hele den del af kapitalmarkedet, som er konstrueret sådan, at virksomhederne her har været friholdt for tilsyn og regulering, de såkaldte skyggebanker.

I 2010 anslog man, at skyggebankerne sad på omkring 46 billioner euro (omkring 300 billioner kroner) på verdensplan. Det svarer til 25-30 procent af den samlede finanssektor.

Selve begrebet lugter af noget odiøst, mafiøst og suspekt. Og det kan en ”skyggekonstruktion“ selvfølgelig være, men det behøver ikke at være tilfældet. Nogle af skyggeselskaberne er såmænd skabt af bankerne selv – og ja, måske for at unddrage sig skat, tilsyn, krav til kapitalgrundlag eller andre mindre glorværdige motiver. Men også kreditkortselskaber, investeringsfonde og pantebrevsselskaber hører under kategorien skyggebanker. De tager ikke mod indskud, som almindelige banker.

Ikke desto mindre optræder de typisk som mellemled mellem investorer og låntagere.

Området bliver i EU’s grønbog om emnet defineret som ”det kreditformidlingssystem, der omfatter enheder og aktiviteter, der ikke er omfattet af det almindelige banksystem”. Altså en slags ”alt det andet“, hvilket jo hverken er præcist eller konkret.

Det kan være • Enheder til særlige formål, der kan udføre funktioner vedrørende omdannelse af likviditet og/ eller løbetidsændring, for eksempel Special Investment Vehicles (SIV) og andre Special Purpose Vehicles (SPV).

• Pengemarkedsfonde og andre slags investeringsfonde, der tager imod en form for indskud.

• nvesteringsfonde, der giver kredit eller bruger lånekapital, for eksempel de såkaldte hedgefonde.

• Finansieringsvirksomheder og værdipapirselskaber, der giver kredit eller garantier.

• Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der udsteder eller garanterer kreditprodukter.

Specielt SIV’er og SPV’er er sjældent uskyldige konstruktioner. Vi lærte dem at kende i starten af finanskrisen, hvor det kom frem, at store investe-

ringsbanker solgte puljer af lån, i dette tilfælde de såkaldte subprime-lån, ind i et til formålet oprettet selskab. Da priserne på boligmarkedet begyndte at falde, trak SIV’erne bankerne med ned ad slisken.

Omvendt fremfører nogle, at skyggebanker kan være nyttige i en situation, hvor mange banker skal skrue balancerne ned.

På grund af skyggebankernes vækst og det manglende tilsyn har EU-Kommissionen holdt en offentlig høring og udgivet en grønbog for at øge forståelsen af, hvad skyggebanker er og gør, og hvilken form for regulering eller tilsyn der kan være brug for. ”Intentionen er selvfølgelig god nok, men man skal være klar over, at jo mere man regulerer, jo mere tilbøjelige vil pengene være til at drive over i nye uregulerede konstruktioner. Det er som muterende mikroorganismer, og myndighederne vil hele

tiden være bagefter. Penge er som vand og luft, jo mere man prøver at gribe fat, jo mere siver mellem fingrene. Og jo mere avancerede økonomierne bliver, jo hurtigere går det“, siger underdirektør Jesper Berg, Nykredit.

Næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen vurderer, at det er vigtigt og meget positivt, at der kommer fokus på aktiviteterne i skyggebanksektoren. ”Det er vigtigt, at der er lige vilkår at konkurrere på, og at der ikke er ekstra incitamenter for virksomhederne til at flytte forretninger ud til uregulerede områder. Det kan give større risici og mere ustabilitet, og dermed risikerer vi reelt set, at hele formålet med regulering af den finansielle sektor skrider. En sund og stærk finansiel sektor er altafgørende for den realøkonomiske vækst“, siger Michael Budolfsen./ET

Finans juni 2012

37

Efter krisen

Island p책 rette kurs

Af Sajeev Shankar, freelancejournalist Foto: Stig Stasig og Sajeev Shankar

38

Finans juni 2012

”Jeg vidste godt, at med min uddannelse og erfaring skulle det nok gå“, siger Kjartan Hauksson, som er tilbage i job i den islandske nationalbank

For knap fire år siden brød isen sammen under den finansielle sektor på Island. Kort tid efter kunne det mærkes i hele samfundet. I dag går det bedre med økonomien. Bedre, end islændingene havde turdet håbe på. Og bedre, end eksperterne havde forudsagt

D

et var ligesom på et slagteri. Folk blev taget ind som på et samlebånd og fyret. Alle i min afdeling stod pludselig uden job”.

Sådan fortæller Kjartan Hauksson om den dag i 2008, hvor han og en række kolleger blev afskediget i Landsbanki, som få dage inden massefyringen var blevet erklæret konkurs.

I dag viser han stolt frem på sin nye arbejdsplads i centrum af Reykjavik.

Han arbejder nemlig i den islandske nationalbank, hvor han gør brug af den erfaring, han opnåede gennem sine otte år som lånerådgiver i udenlandsk valuta i Landsbanki.

Ligesom for Kjartan går det også fremad for den nationale økonomi, og de dystre fremtidsudsigter, som økonomiske eksperter fra både ind- og udland pålagde Island, er ikke gået i opfyldelse.

“Den væsentligste grund til den gode udvikling er, at vi samarbejdede med IMF (Den Internationale Valutafond, red.) og de nordiske regeringer. Det havde to positive konsekvenser. For det første havde vi jo virkelig brug for lånene.

For det andet gav det en tillid til omverdenen til, at Island ville løse sine økonomiske problemer på en ansvarlig måde”, fortæller Thorolfur Matthiasson, som er professor i økonomi og leder af det økonomiske fakultet ved Islands Universitet.

De økonomiske tal indikerer, at tingene går fremad på Island. Efter at arbejdsløsheden toppede i januar 2010 og ramte 9,5 procent, er den i dag omkring 7 procent. Stadig højere, end islændingene er vant til, men et godt stykke under de 10,8 procent, som er gennemsnittet for eurolandene. Når man kigger på landets bruttonationalprodukt, går tingene også i den rigtige retning. Det årlige BNP faldt markant både i 2009 og 2010, men sidste år steg det med 3,1 procent.

“Vi er i dag tilbage på samme niveau som i 2004, når det gælder reelle ressourcer per person. Og der var i hvert fald ingen, der klagede dengang. Selvom det selvfølgelig er hårdt for dem, som har været ledige i flere år, så har vi det altså stadig rigtig godt her på Island”, siger Thorolfur Matthiasson.

Stor tro på sig selv Foruden økonomiske hjælpepakker har en stærk vilje og hårdt arbejde bragt det smukke land med de få indbyggere på rette kurs igen. Kjartan Hauksson tvivlede ikke på sig selv efter fyringen, og han vidste, at hans ledighed ville være kortvarig.

“Jeg havde selvfølgelig et worst case scenario i baghovedet, hvori jeg ville være ledig i længere tid. Men jeg var hele tiden overbevist om, at jeg nok skulle få et job igen. Jeg vidste godt, at med min uddannelse og erfaring så

skulle det nok gå. Jeg tror, det har været sværere for dem, der ikke har en uddannelse”, fortæller Kjartan, der foruden at være dansk gift også er uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen i Århus. Lige da han fik fyresedlen, tænkte han på at søge lykken i Danmark, men hans kone overtalte ham til at give det en ekstra chance på Island. I dag er både han og konen glade for den beslutning, og selvom den økonomiske krise til tider har taget hårdt på Kjartan, har den også lært ham noget.

“Da jeg arbejdede i Landsbanki, havde jeg mindre tid til at være sammen med familien. Men jeg må sige, at når man går igennem sådan noget her, så prioriterer man familien højere. Jeg tror også, at folk på Island er blevet mindre materialistiske efter krisen”, siger Kjartan.

Thorolfur Matthiasson er enig i, at man på Island tænkte for meget på materielle goder tidligere, men han er også trist over, at islændingene ikke så deres problemer i et større perspektiv.

“En af de ting, vi skar ned på i statsbudgettet i 2009, var ulandshjælpen.

Det kunne næsten få mig til at græde, for indtil da havde vi hjulpet med at give mad på bordet til rigtig mange mennesker i Namibia. Vi var et af de rigeste lande i verden, og så tænkte vi alligevel, at vi ikke kunne hjælpe dem længere.

For os betød krisen, at vi måtte nøjes med at spise på en mindre dyr restaurant. For dem var vores ulandshjælp forskellen mellem liv og død. Mange har manglet perspektiv og udelukkende sammenlignet sig med, hvordan man selv havde det, da tingene var allerbedst. Når man bor på en ø, som vi gør, så kan man nogle gange glemme verden omkring sig”, fortæller han.

Euro eller kronen?

Selvom Thorolfur Matthiasson er optimistisk for Islands økonomiske fremtid, ser han en afgørende udfordring i de kommende år. Den islandske krone. Da krisen på Island var værst, ønskede flertallet at tilslutte sig EU, men efter at have set de store økonomiske problemer i flere eurolande siger flertallet nu, at de vil stemme nej til en EU-folkeafstemning. Det er dog ikke en holdbar løsning, fortæller Thorolfur Matthiasson.

“Folk har det med at glemme ting efter 10-20 år. Hvis vi beholder kronen, så kan jeg se det hele gentage sig i fremtiden. Det er umuligt at basere vores fremtidige økonomi på den islandske krone. Vores økonomi er alt for lille til, at den kan have sin egen valuta. Hvis vi skal være realistiske og vil undgå at have en industri, der kollapser hele tiden, så kan vi ikke blive ved med at holde fast i kronen. Selvom der også vil være udfordringer ved at indføre euroen, så er alternativet langt mere risikabelt”, siger han. n

➼ Finans juni 2012

39

Efter krisen

Når jobbet forsvinder, kommer

ensomheden I september sidste år blev 57 medarbejdere fyret i Arion Bank.

En del af dem har fundet nye job, andre har været mindre heldige. Hver uge mødes godt 15 af de ledige i et medborgercenter i Reykjavik. For at rådgive og støtte hinanden.

Men også for at have noget at se frem til i en hverdag, der til tider kan føles ensom Af Sajeev Shankar, freelancejournalist Foto: Stig Stasig

F

lere gange i løbet af ugen tager Sigurbjörg Hjalmarsdottir sin bærbare computer under armen og begiver sig hen mod det spektakulære musikhus i centrum af Reykjavik. Hun bryder sig ikke om at sidde derhjemme og skrive sine ansøgninger, det kan hurtigt føles ensomt. I musikhuset er der plads til at fordybe sig, uden at dette akkompagneres med den skræmmende stilhed, der findes hjemme.

“Når du er arbejdsløs, føler du dig ekskluderet fra samfundet, for alle andre er på arbejde. Jeg er nødt til at være steder, hvor der er andre mennesker, for at føle mig som en del af fællesskabet“, fortæller hun.

Det er nu snart otte måneder siden, hun og en række medarbejdere blev fyret fra Arion Bank. Det kom som et chok for hende, da hun fandt ud af, at hun ikke længere var ønsket i banken.

“Det føltes, som om jeg var blevet afvist. Jeg kunne ikke forstå det, jeg havde arbejdet der i 12 år og været en rigtig god medarbejder. Det føltes bare som et slag i ansigtet“, fortæller hun.

Hun føler ikke, at banken håndterede fyringen på en ordentlig måde.

“Det foregik meget kynisk. Jeg skulle stoppe den samme dag, som jeg fik beskeden. Det var, som om jeg fik at vide, at nu var den del af mit liv bare lukket. Det betød meget for mig at arbejde i banken, og pludselig skal man acceptere, at de ikke længere har brug for en. Det var ikke let“, fortæller Sigurbjörg.

Siden sin fyring har hun skrevet over 30 ansøgninger, men stadig uden held. Hun vil helst finde et nyt job i finanssektoren, men det er ikke længere et krav, siger den regnskabsuddannede Sigurbjörg.

“Det skal dog være et godt job“, tilføjer hun.

Hvert tredje medlem blev fyret I de sidste fire år har i alt 1.800 medlemmer af det islandske Finansforbund, SSF, mistet deres job. Det svarer til en tredjedel af det medlems-

40

Finans juni 2012

tal, SSF havde inden krisen. Der har bestemt været nok at se til for Sigurður Albert Ármannsson, som er en af de kun tre medarbejdere på SSF’s kontor i Reykjavik.

“Der har været en masse arbejde, men naturligvis også mange bekymringer igennem denne tid. Men som fagforbund synes jeg, vi har løst vores opgave. Hver gang der var optræk til brud på overenskomsten, lykkedes det os at forsvare denne, på intet tidspunkt blev overenskomsten brudt”, fortæller han.

Selvom de mange afskedigede har følt sig frustrerede, har de værdsat den hjælp, SSF har givet dem. I en uafhængig undersøgelse fore­ taget af Islands Universitet i november 2008 spurgte man de medlemmer, der var blevet fyret, om, hvordan de syntes, SSF havde tacklet denne situation. 71 procent svarede, at SSF havde beskyttet deres interesser godt eller meget godt, mens syv procent sagde, at fagforbundet havde fejlet.

Sigurður er glad for, at medlemmerne føler, at de har kunnet hente hjælp hos SSF, for som han siger: “Det er let for mig at sige, at vi har gjort et godt stykke arbejde. Men det er medlemmernes holdning, der betyder noget. Når medlemmerne giver udtryk for, at de har været positive over for det arbejde, vi har lavet, så føles det som en belønning for os“.

Han er klar over, at der trods alt er en grænse for, hvor meget fagforbundet har kunnet hjælpe.

“Vi kunne ikke løse deres problemer og give dem et nyt arbejde.

Men vi kunne vise medfølelse, respekt og give dem støtte. Vi opfordrede dem også til at tage imod psykologhjælp og tilbød dem gratis kurser. Men det er klart, at problemerne ikke forsvinder, men forhåbentlig har vi været med til at give nogle værktøjer, der kan hjælpe dem“, fortæller Sigurður.

Boost til egoet I dag er Sigurður dukket op til det ugentlige møde, som en gruppe af tidligere medarbejdere i Arion Bank holder, for at svare på deres spørgsmål.

En af de tidligere medarbejdere er Ingibjørg Jona Gardusdottir. Hun havde arbejdet 11 år i Arion Bank, da hun blev fyret sidste år. Det ugentlige møde med gruppen er noget, hun altid ser frem til.

“Når jeg mødes med gruppen, giver det et boost til mit ego. Hvis man er inde i en dårlig periode, er de andre gode til at hive ens humør op igen. Møderne giver os optimisme og en tro på, at vi godt kan få et job igen“, fortæller hun.

Ingibjørg har dog besluttet sig for at søge udfordringer uden for finanssektoren nu.

“Efter jeg blev fyret, fik jeg lavet en test, der skulle fortælle mig, hvilke slags job jeg passer til. Da jeg var færdig med at svare på spørgsmålene, spurgte intervieweren mig, hvorfor jeg dog havde arbejdet så lang tid i den finansielle sektor, for det passede slet ikke med de svar, jeg havde givet“, fortæller hun med et smil.

Og de fyrede bankansatte på Island har været rigtig gode til at finde

job i andre sektorer. Der er nemlig stor efterspørgsel på dem fra andre brancher.

“De ansatte i bankerne er dem, der er bedst uddannet her, og det betyder, at når der ikke er brug for dem i banksektoren længere, så finder de job andre steder, for der er en masse virksomheder, der er interesseret i deres kompetencer“, forklarer Sigurður Ármannsson.

Han tror ikke, at de bankansatte på Island skal frygte fyringer i den kommende tid.

“Det er altid svært at spå om fremtiden, men jeg tror, at den generelle følelse er, at bankerne har nået en størrelse, der er kommet for at blive. I hvert fald for den nærmeste fremtid“, siger han.

I stedet opfordrer han bankerne til at holde godt øje med deres medarbejderes helbred.

“Det er vigtig, at vi får skabt opmærksomhed omkring udbrændthed blandt medarbejderne. Det er en af de vigtigste udfordringer netop nu, for vi ved, at mange har haft en alt for stor arbejdsbyrde, som både har været stressende, og som potentielt kan have indflydelse på helbredet. Derfor er en af vores store opgaver nu og her at sørge for, at bankerne tager dette problem alvorligt“, siger han. n

Finans juni 2012

41

Arbejdstid

Grib dagen Livet er en sammensat størrelse, der ikke altid kan passes ind i stramme tidsskemaer.

Derfor har den nye overenskomst åbnet for større fleksibilitet – både i den enkelte arbejdsdag og i arbejdslivet set over en længere periode Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto Territorium

Den nye overenskomst giver en lang række muligheder for større fleksibilitet.

Målet er, at medarbejderne i højere grad kan få en balance mellem arbejdsliv og privatliv. At der skal være plads til alle de små hændelser i livet, der ikke nødvendigvis passer ind i tidslagte skemaer, og plads til at udleve drømmene, der også hører med til det hele liv. Der skal være plads til at give børnene en god start i dagsinstitutionerne ved at følge dem på vej. Der skal være plads til forberedelserne til den store familiebegivenhed og plads til jordomrejsen, uddannelsen eller til bare at koble af. Og endelig giver reglerne mulighed for, at du generelt får en mødetid, der passer til dine behov. Hensigten er ikke, at alle skal arbejde på alle tidspunkter af døgnet.

Mulighederne er udmøntet i tre aftaler om: nyt arbejdstidssystem, flekstid og timebank.

Aftalerne kan forekomme komplekse, da vi er i en sektor med mange forskellige virksomheder med mange individuelle behov. Og grundlæggende forpligtede Finansforbundet sig under forhandlingerne til, at de nye aftaler ikke skulle indskrænke virksomheders allerede etablerede forretningskoncepter.

Det skal altså fortsat være muligt at drive telefonbank med døgnbetjening, it-afdelinger med udvidet arbejdstid eller tilbyde kunderne weekend- og aftenbesøg. Men hvis man ikke gjorde det i forvejen, er medarbejderne ikke forpligtet til at stille sig til rådighed for at arbejde på skæve tidspunkter.

Lokale aftaler

Nyt arbejdstidssystem

› Det enkelte medlem får placeret sin arbejdstid af arbejdsgiveren mellem klokken 8 og 17 (service/teknikere dog mellem klokken 6 og 17).

› Du er frit stillet med hensyn til at indgå en aftale i tidsrummet fra ­klokken 6 til 20.

› Når du indgår den slags aftaler, skal du være opmærksom på, på hvis

initiativ det sker. Hvis det er dig selv, der har behov for den varierede arbejdstid, giver det ikke tillæg. Er det arbejdsgiverens behov, at du ­arbejder uden for rammen klokken 8 til 17, udløser det fuldt tillæg.

› Hvis der indgås en lokalaftale på virksomheden om arbejde på det be­

lastende tidspunkt mellem klokken 20 og klokken 6 om morgenen, ”udvidet aftalt arbejdstid“, skal det nøje præciseres, hvem der er omfattet, og hvor og hvornår det er nødvendigt. Når den kollektive aftale er indgået, skal der indgås en individuel aftale, hvis du er omfattet af den udvidede tid.

42

Finans juni 2012

De nye regler giver den faglige repræsentant og den enkelte medarbejder større indflydelse på arbejdsdagens udformning. Så lad dette være en opfordring til, at alle forholder sig til, hvad de har af behov for at få arbejdsliv og privatliv til at gå op i en højere og mindre stressende enhed.

I overenskomsten er der fastlagt nogle overordnede rammer, men der er også lagt op til, at disse rammer kan udfyldes lokalt med en lokalaftale, så den enkelte virksomhed og medarbejdergruppe kan få bestemmelser, der passer til dens virkelighed. ”Jeg er meget glad for de nye aftaler, som jeg opfatter som gode eksempler på, hvor arbejdslivet er på vej hen”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. ”Der skal være større fleksibilitet, så medarbejderne kan få plads til det, de prioriterer, samtidig med at virksomheder kan få dækket deres behov for arbejde på skæve tidspunkter. Det er første gang, vi får et aftalesæt, som giver den lokale faglige repræsentant og den enkelte medarbejder så stor indflydelse på arbejdstiden. Det er stærke værktøjer, som jeg inderligt håber vil blive benyttet af tillidsvalgte og medarbejdere ude på virksomhederne til gavn for alle parter”. n

Flekstid

› Den giver dig ret til at møde lidt tidligere eller senere og gå ­tilsvarende tidligere eller senere. › Kun i det omfang flekstid er uforeneligt – altså uladsiggørligt – med virksomhedens drift, kan virksomheden sige nej.

› Virksomheden har en forpligtelse til at planlægge, så det kan l­ade sig gøre.

Timebank

› Den giver mulighed for at sætte

”timer i banken“. Det er ifølge aftalen mer-/overarbejdstimer og tillæg herfor, erstatnings­frihed for arbejde udført på søgnehelligdage, flekstid og o ­ msorgs­dage, alle tillæg såvel tids- som kontanttillæg, bortset fra skifteholdstillæg.

› I aftalen er der fastsat et maksimum på 481 timer. Men ved en lokalaftale kan antallet af timer både udvides og begrænses.

› Hvis arbejdsgiveren vil have begrænset

antallet af timer eller t­ ypen af timer, der kan sættes i banken, er det en begrænsning af fleksibiliteten, som I bør have en form for kompensation for.

› Timerne kan bruges til orlov, deltid i en periode eller bare være opsparing.

› Timerne er sikrede. De kan for eksempel ikke modregnes, hvis du bliver sagt op.

› Du har ret til at afspadsere, senest tre

måneder efter at du har fremsat dit ønske.

› Vil du bruge dine timer til mere indgri-

bende tidsændringer som deltid eller orlov, har du ret til en plan, senest tre måneder efter at du har fremsat dit ønske.

Finans juni 2012

43

Kompetenceudvikling

Stærkt tilbud til it-medlemmer Finansforbundet og DANSK IT har indgået en aftale, der giver forbundets it-medlemmer gratis adgang til konferencer, kurser, publikationer med videre i landets største professionelle netværk for it-professionelle

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

Finansforbundets mange tusinde it-medlemmer får nu gratis adgang til et hav af nye kompetenceudviklingsmuligheder, så de kan lykkes bedre i deres arbejdsliv som it-professionelle i den finansielle sektor.

Onsdag den 2. maj underskrev DANSK IT – landet største professionelle netværk for it-professionelle – og Finansforbundet en strategisk partnerskabsaftale, som betyder, at ­forbundets it-medlemmer gratis kan melde sig ind i DANSK IT og få adgang til et hav af konferencer, kurser, påvejhjem­ møder, netværk, publikationer med videre. ”Vores samarbejde med DANSK IT giver os mulighed for at tilbyde vores voksende skare af it-medlemmer en række attraktive tilbud om kompetenceudvikling, hvoraf flere vil være skræddersyede til it-ansatte i finanssektoren. Alliancen med DANSK IT vil mange tusind medlemmer af Finansforbundet kunne få udbytte af, og det ligger helt i tråd med vores

mål om at fremstå som Danmarks bedste og stærkeste fagforening“, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

For DANSK IT, der i dag har 5.000 medlemmer, indebærer aftalen med Finansforbundet, at foreningens medlemsgrundlag vil vokse betydeligt. ”Det er en lykkelig situation for os, at vi med aftalen her kan få tilgang af flere tusind medlemmer. Der er ingen tvivl om, at tilgangen fra Finansforbundet vil være med til at præge DANSK IT’s tilbud fremover“, siger Klaus Kvorning-Hansen, formand for DANSK IT, og bebuder, at man nu vil oprette et fagråd for finans-it.

I forvejen har DANSK IT en række fagråd for blandt andre projekt-, program- & porteføljeledelse, it-sikkerhed samt itdrift og -service, som hver især arbejder for at fremme bevidstheden for hvert sit felt, og som blandt andet står for at sammensætte konferencer, kurser og netværksaktiviteter inden for feltet.

DANSK IT er en forening, der ifølge sine vedtægter arbejder for at fremme anvendelsen af informationsteknologi til gavn for både samfundet og den enkelte bruger af teknologien. Og en forening, der skaber rammerne for dig, der gerne vil sætte fokus på dit videre it-profes­ sionelle karriereforløb. Du kan læse mere om foreningen på Dit.dk.

It-medlemmer af Finansforbundet vil modtage et brev med yderligere informationer om, hvordan de gratis registrerer sig som medlem af DANSK IT og dermed får adgang til de spændende tilbud om kompetenceudvikling. n

DANSK IT’s formand, Klaus Kvorning Hansen, og Finansforbundets formand, Kent Petersen, glæder sig over det fremtidige samarbejde

44

Finans juni 2012

finanskronik

Vi har haft en lang stille periode Af Michael Møller, professor, CBS

B

ankfolk ved, at mange mennesker lever hele deres liv med en livsløgn om, at de lige netop nu har usædvanligt store udgifter, men at det vil blive bedre i fremtiden. Derfor er de pågældende altid et par månedslønninger bagud.

Mange bankfolk har en tilsvarende livsløgn. De tror, at vi i de senere år har været gennem en usædvanligt volatil periode for økonomien i almindelighed og bankvæsenet i særdeleshed, og at der sker noget helt nyt.

Vi har nok en tendens til at glemme, hvor volatil fortiden har været. Det sidste årti har været ret stabilt, hvad enten vi sammenligner med de foregående 50 år eller de foregående 200 år. Omsvingene i 1970’erne, med oliekrise og arbejdsløshed, i 1980’erne, med store skattereformer, gigantiske fald i inflation og rente og liberaliserede bankmarkeder og i 1990’erne, med blandt andre mega bankfusioner kan sagtens i dramatik konkurrere med de sidste 10 års udvikling. De kommende års bank­ fusioner vil være små sammenlignet med udviklingen for godt 20 år siden.

Hvad vi oplever, er ikke enorme og pludselige paradigmeskift. Udviklingen i de kommende år tyder på fusioner, rationaliseringer og færre ansatte i banksektoren, men ikke i dramatisk omfang. Udviklingen er snarere præget af langvarige trends.

De sidste mange skattereformer, fra 1980’erne og fremefter, med stadig mindre begunstigelse af gæld i almindelig og gældsfinansieret pensionsopsparing i særdeleshed, har alle trukket i retning af en mindre finansiel sektor. Den seneste skattereform,

inklusive loft over ratepensionsindbetalinger, er beskeden i forhold til de foregående skattereformer.

Den lange trend i retning af stadig lavere rente, som nu har varet 30 år, har ligeledes trukket i retning af mindre gældsfinansieret pensionsopsparing.

Ved lav rente er gevinsten som følge af skatteasymmetri (højere fradragsret for banker end skat på afkast af pensionsmidler) beskeden før omkostninger og helt væk efter omkostninger.

Edb, faldende personlig betjening og mere ”selfservice“ er igen en langsigtet trend, der trækker i retning af en mindre finansiel sektor og specielt i retning af færre ansatte i filialerne. Øgede dokumentations- og indberetningskrav, med større krav til risikostyring og indberetning til finanstilsyn og mere dokumentation af al kunde­ rådgivning, er ligeledes en langsigtet trend, som trækker i retning af bankfusioner. Men udviklingen har gået i retning af færre pengeinstitutter, så langt tilbage noget menneske kan huske. Øgede kapitalkrav: Uden at foregribe begivenhederne sker der en stramning. Men det er at overdrive kapitalkravenes betydning, hvis man tror, at det har afgørende betydning for antal ansatte i finanssektoren.

Lavkonjunktur: Det er let at overdrive, hvor meget vi har lavkonjunktur i øjeblikket. Set over de sidste 10, 20 eller 30 år er den nuværende arbejdsløshed ikke høj.

Så moralen er: Vær forberedt på, at der kan ske noget helt uventet. At tingene ændrer sig, er det eneste stabile i denne verden.

Michael møller Michael Møller, professor ved Institut for Finansiering, CBS, medlem af Nationalbankens bestyrelse, formand for SIFI-udvalget, har skrevet bøger og artikler om blandt andet privatøkonomi og Dansk Realkredit gennem 200 år.

Finans juni 2012

45

nye bøger

Ændrede regler fik bankerne til at vakle Af Ole Schmidt Pedersen, partner i Firstline Communication og har tidligere været kommunikationschef i Finansrådet

Det blev skæbnesvangert for mange pengeinstitutter, at reglerne for kapitaldækning blev ændret fra et ”forsigtighedsprincip“ til et ”neutralitetsprincip“. Reglerne blev indført i 2005, og de pålagde pengeinstitutterne først at nedskrive de økonomiske tab i regnskaberne, når tabene var uundgåelige. Resultatet var, at mange pengeinstitutter gik durk ind i finanskrisen med for spinkle nedskrivninger, som førte til lukning, tab og fyringer.

Problemet er indgående behandlet i den nye udgave af den voluminøse 6. udgave af Dansk Bankvæsen, som fire erfarne forfattere netop har udgivet, og de lægger ikke fingrene imellem i deres kritik af aktørerne bag de nye regler: ”Den forhastede og meget nidkære gennemførelse af disse regler betød, at pengeinstitutterne stod langt svagere rustet, da krisen startede i 2007, end ved krisens begyndelse i 1990’erne, hvor der var foretaget hensættelser efter det gamle forsigtighedsprincip“, lyder dommen fra forfatterne, som blandt andet trækker et af de mest kendte tilfælde, Roskilde Bank, frem som eksempel.

I 2006 påbød Finanstilsynet således Roskilde Bank at ændre sit regnskab og at udsende en fondsbørsmeddelelse, hvori banken skulle oplyse, at den havde været for forsigtig og konservativ i sin værdiansættelse af sine udlån. Det gav banken mulighed for at vokse, den fik en bedre rating og en ny likviditetsline på to milliarder euro.

To år senere, da den finansielle krise indtraf, krakkede banken.

46

Finans juni 2012

Bogen bruger i sagens natur megen plads på konsekvenserne af den finansielle krise og de danske løsninger, blandt andet i form af Bankpakke 3, der ofte betegnes som bad timing eller fejlslagen dansk enegang, der har gjort mere skade end gavn. Men kritikken retter sig også mod pengeinstitutterne, hvor forfatterne peger på de faresignaler, man skal være opmærksom på i enhver bank eller sparekasse. Opmærksomheden er summeret op i ni hovedpunkter under en fælles overskrift dårlig ledelse.

Dansk Bankvæsen er på over 550 sider, og hvis man som læser er på jagt efter letbenet underholdning, går man forgæves. Bogen er til gengæld en letlæselig, men grundig introduktion til langt de fleste væsentlige aspekter af bankernes rolle i samfundet, lovregulering, bankdrift, bankregnskaber, revision, tilsyn og internationale forhold.

Det er med andre ord en bog, der henvender sig til mennesker, der arbejder med eller i den finansielle sektor.

Og efter at Finanstilsynet har spillet ud med krav om særlige kompetencer til medlemmerne af pengeinstitutternes bestyrelser, har den måske fået yderligere relevans. Så er man nyt medlem af en bankbestyrelse og ”lost in regulations“, er det ikke en dum ide at investere i ”Dansk Bankvæsen“. n

Dansk Bankvæsen. Cato Baldvinsson, Torben Bender, Kim BusckNielsen, Flemming Nytoft Rasmussen.

Udgivet af Karnov Group, pris 696 kroner eksklusive moms.

Det eneste tyngende argument imod digital be­

taling er, vurderer David Wolman, at det er mindre synligt og mindre håndgribeligt end fysiske penge.

Kontanternes bagside Af Regner Hansen, freelancejournalist

I århundreder har penge været synonymt med små metalskiver og aflange papirlapper. Men meget taler for at droppe sedler og mønter og rykke ind i en ny æra, der modsvarer den digitale udvikling.

Sådan er konklusionen i den nye amerikanske bog The End of Money, som er skrevet af David Wolman.

Wolman er redaktør ved magasinet Wired, og han er grundlæggende positiv over for ny teknologi. Men som en god journalist sætter han sig for – uhildet – at undersøge alle aspekter af debatten om kontant versus digital.

Her er de argumenter imod fysiske penge, som han graver frem: Ikke kun lugter de lidt – sedler og mønter er mellemstationer for sygdomme. Der er fundet rester af stafylokokbakterier på 94 procent af alle amerikanske dollarsedler.

Pengesedler kan også overføre virus.

Det koster verdens lande enorme beløb at holde fysiske penge i omløb. I flere tilfælde er der tale om op mod én procent af bruttonationalproduktet, skriver Wolman. Islandske analytikere har beregnet, at det er fem gange så dyrt at håndtere kontanter som kreditkort.

Desuden er der betydelige miljøomkostninger ved at fremstille især mønter, som jo overvejende er baseret på nikkel, kobber og zink. Et stort nikkelproducerende område i Sibirien udleder lige så meget svovldioxid til atmosfæren hvert år som Frankrig, og det bidrager til sur regn.

Læg hertil, at det er de forkerte personer og grupper fra en samfundsmæssig betragtning, der har mest glæde af sedler og mønter. Det er alle inden for følgende lyssky kategorier: Sort arbejde, sortbørshandel, skatteunddragelse,

korruption blandt embedsmænd, bankrøveri, narkohandel og terrorisme. Årsagen er, at kontanter ikke nødvendigvis efterlader sig spor, når de bliver brugt som betalingsmiddel.

Det skønnes ifølge Wolman, at undergrundsøkonomien i Italien udgør 20 procent af bruttonationalproduktet. Og selv i lande som USA og Tyskland – ja, Tyskland – nærmer andelen sig et tocifret procenttal.

Mobilpenge Når David Wolman kommer til, hvad der taler for digital betaling, så står strømliningen af handel og service overvældende centralt. Hertil kommer hans opdagelse af, at digital betaling er til særlig fordel for verdens fattige. Dels springer de et udviklingstrin over, nemlig fysiske banker og pengeautomater. Dels skærmer de sig mod røveri og afpresning.

Wolman skriver fra Kenya, hvordan halvdelen af den voksne befolkning benytter de såkaldte M-Pesa (M er for mobil, og Pesa er swahili for penge). Det er en måde at overføre penge på fra mobiltelefon til mobiltelefon ved hjælp af koder og sms. En internetforbindelse er ikke nødvendig.

Det eneste tyngende argument imod digital betaling er, vurderer David Wolman, at det er mindre synligt og mindre håndgribeligt end fysiske penge. Masser af psykologisk forskning viser, at vi bruger kontanter med større omtanke, end når vi vifter med kreditkortet, og når vi handler på nettet. ”Billederne“ af beløbenes størrelse mangler. Men mon ikke der kunne findes en løsning på det inden for den selvsamme nye teknologi? n

David Wolman: The End of ­Money: Counterfeiters, P ­ reachers, Techies, Dreamers – and the Coming Cashless Society.

240 sider. Da Capo Press, 2012

Finans juni 2012

47

Lederkonference

Her står du som mellemleder At være mellemleder er en udfordring. Du skal lede nedad, opad og udad, og du befinder dig i et krydspres af modsatrettede forventninger. Hver anden leder i finanssektoren kæmper med at finde den rette balance mellem kontrol og tillid, viser nye tal Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

D

et vrimler med mellemledere i den finansielle sektor.

Hvis vi definerer mellemledelse som ethvert niveau, som har medarbejdere under sig, er vi klar over, at de befinder sig i et krydspres. Nedefra er selvledelse og specialister en konstant udfordring, og oppefra bliver mellem­ lederen bedt om at kontrollere og indsamle dokumentation. ”Hvor den hidtidige mellemleder fandt sine opgaver i faglig ledelse og driftsledelse, så øges behovet for en type mellemleder, for hvem ledelse i sig selv bliver det primære arbejdsområde“, sagde Peter Plougmann, sociolog og direktør i New Insight, på Finansforbundets velbesøgte lederkonference i maj.

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at ni ud af ti ledere i finanssektoren trives godt med deres arbejde, uanset at arbejdspresset er steget, ligesom 64 procent af lederne oplever et stigende krydspres af modsatrettede forventninger og krav. Det viser en ny undersøgelse, hvor 628 ledere blandt Finansforbundets cirka 4.000 ledermedlemmer har svaret. ”Finanskrisen har gjort det vanskeligere at være leder som følge af et øget pres i dagligdagen og den tillidskrise, der er omkring sektoren”, sagde Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, da han præsenterede de nye resultater.

48

Finans juni 2012

82 procent af lederne oplever i større eller mindre grad en stigende udfordring i at finde den rette balance mellem kontrol og tillid i forhold til deres medarbejdere. Til gengæld er stress ikke en faktor, der er steget nævneværdigt for lederne i årene fra 2006 til 2012.

Krumtap Forinden havde professor Michael Møller kridtet banen op for en finanssektor, hvor vi må indstille os på, at der kommer til at ske mere de næste ti år end i det sidste kedelige, begivenhedsløse årti, der har været præget af business as usual. ”Alle banker skal tænke på at slanke sig, for det bliver magre tider med færre bankansatte og færre banker, så den helt store udfordring for de tusindvis af ledere i sektoren bliver ledelse under ’skrump’, og det vil sige, at lederne får til opgave at motivere de dygtige medarbejdere til at blive i virksomheden og motivere de andre til at rejse i passende takt, så man undgår fyringsrunder“, sagde Michael Møller om sektorens ændrede rammebetingelser.

Ifølge Peter Plougmann kommer mellemlederen til at spille en ny og central rolle for virksomhedernes succes. Han kalder ligefrem mellemlederen for fremtidens organisatoriske ”krumtap“.

Traditionelt er det mellemlederens styrke at kende sit område til bunds og dermed være på det rene med, hvor der er potentialer for omkostningsreduktion og kvalitetsforbedringer. Men ifølge Peter Plougmann er der en transformation i gang, hvor den faglige ledelse træder i baggrunden og erstattes af fokus alene på ledelse: ”Hvor den hidtidige mellemleder har set sine opgaver i faglig ledelse og driftsledelse, så øges behovet for en type mellemledere, for hvem ledelse udgør en faglighed i sig selv“, sagde Peter Plougmann om den professionalisering af mellemlederrollen, der er på vej. ”Udfordringen for jer som mellemledere er at skulle lede mennesker, der kan være klogere end jer selv. Opgaven er at

inspirere, motivere og lede faglige specialister, så deres viden udnyttes bedst muligt i virksomheden”, understregede Peter Plougmann, der dog stadig ser fordele i mellemledere med høj faglig viden. For eksempel er der også fremover behov for bløde kompetencer som for eksempel selvledelse og sociale færdigheder i mødet med kunderne. Uanset hvad banken satser på, så har kunderne fortsat en forventning om personlig service.

top ledelse

Tværgående samarbejde

mellem­ leder

kunder

Tillid er godt ”Det kan være vanskeligt for lederen at finde de svære balancepunkter mellem kontrol og tillid, så de to styringsformer understøtter hinanden frem for at underminere hinanden“, sagde adjunkt ved Institut for Statskundskab Caroline Howard Grøn. På den ene side fungerer en organisation bedst, hvis den er flad og tillidsbaseret, men på den anden side står virksomheder i dag over for massive dokumentationskrav fra især myndigheder.

Det gør det svært at være leder i en moderne organisation, hvor det ikke bare handler om tid og penge: ”Det handler om den motivation, der er drivkraft for mennesker, og styring, som er evnen til at få alle til at trække i samme retning“, sagde Caroline Howard Grøn om den ud­fordring, mellemlederen står i, hvor topledelsen har brug for kontrol. Så det bliver mellemlederens opgave at indsamle in­formation om tingene, så det bliver dokumentation. Med­arbejderne vil typisk efterspørge nogle retningslinjer for arbejdet.

På den måde kommer mellemlederen til at sidde i et krydspres, fordi de omfattende krav om kontrol og dokumentation

medar­ bejdere

trækker i en anden retning end forestillingen om selvledelse og veluddannede medarbejdere, der med ledelsens tillid i ­ryggen selv træffer en række væsentlige afgørelser. Langt de fleste medarbejdere trives med at blive mødt med tillid, men det er ikke alle ledere, der kan finde balancen mellem selv­ledelse og ”ingen” ledelse. ”Problemet med kontrol er, hvis medarbejderne ikke forstår kontrollen. Kontrol kan blive til bureaukrati, og det værste er, når medarbejderne føler, at kontrollen sætter spørgsmålstegn ved deres kompetencer”, understregede Caroline Howard Grøn, der sagtens kan se tillid og kontrol spille positivt sammen, vel at mærke hvis medarbejderne har tillid til kontrollen, for ellers virker den ikke. n

Finans juni 2012

49

det juridiske hjørne

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

SOMMER, SOL OG SYGDOM – DEL II Af Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator Illustration: Morten Voigt

I Finans nr. 4 skrev vi om de foreslåede nye regler om erstatningsferie ved sygdom opstået under ferien. Nu er reglerne vedtaget og er trådt i kraft med virkning fra 1. maj 2012.

For ferie afholdt efter 1. maj 2012 er det nu sådan, at man har mulighed for at få erstatningsferie, når man har været syg i mere end 5 dage under ferie i løbet af ferieåret. De første 5 dages sygdom er for egen regning, forstået sådan, at disse 5 dage anses som afholdte feriedage, selvom man har været syg. De 5 dage behøver ikke at være i sammenhæng eller under samme ferie. Man regner dagene over hele ferieåret, så alle sygedage under ferier afholdt i et ferieår (fra 1. maj til 30. april det efterfølgende år) regnes med i opgørelsen.

Hvor syg skal man være for at kunne få erstatningsferie?

Der er ikke ændret i dette i forhold til sygdom opstået før en feries start. Det vil sige, at man skal være uarbejdsdygtig i forhold til sit konkrete arbejde for at kunne få ret til erstatningsferie.

Er det kun ved sygdom, der kræver lægebehandling, at man kan få erstatningsferie?

Der er ikke krav om, at sygdommen kræver egentlig lægebehandling, før man kan få erstatningsferie.

Man skal, som nævnt ovenfor, altså ”bare“ være uarbejdsdygtig i forhold til sit arbejde (og kunne dokumentere dette ved en lægeattest eller lignende dokumentation).

50

Finans juni 2012

Det vil sige, at man ikke behøver at være sengeliggende eller være i febervildelse for at kunne sygemelde sig og få ret til erstatningsferie. Kravet er, at man ikke ville kunne møde på arbejde, hvis man ikke havde ferie.

Skal man møde på arbejde, når man er blevet rask igen?

Ligesom hvis man bliver syg inden en ferie, skal man også ved sygdom opstået under en ferie som udgangspunkt møde på arbejde igen, når man bliver rask. Også selvom man for så vidt stadig har ferie.

Der er imidlertid ikke noget i vejen for, at man vælger at fortsætte sin ferie i forlængelse af raskmeldingen. Det skal man så bare meddele sin arbejdsgiver, at man gør, samtidig med at man raskmelder sig.

Kan man nøjes med at ringe og sygemelde sig?

Normalt skal man bare sygemelde sig per telefon eller mail, afhængig af hvilke regler eller aftaler om sygemelding der findes på arbejdspladsen. Hvis man bliver syg under ferie, er det ikke nok bare at ringe til sin arbejdsgiver og sygemelde sig. I dette tilfælde skal man ifølge de nye regler have lægelig dokumentation for sygdommen – for eksempel i form af en lægeerklæring (også kaldet friattest), journaludskrift fra et hospital eller andet, der indeholder en lægelig vurdering.

Det gælder også, selvom man måtte befinde sig i udlandet.

Det er vigtigt, at man sygemelder sig fra 1. sygedag, da de 5 dage først regnes, fra den dag man har sygemeldt sig. Hvis man først får sygemeldt sig på 3. sygedag, er de første 2 sygedage altså ikke med i regnskabet, og man vil først have ret til erstatningsferie efter 7 sygedage.

For at sikre dokumentation for, at man har sygemeldt sig, anbefaler Finansforbundet, at man sygemelder sig (eller bekræfter sin telefoniske sygemelding) per mail. Dermed undgås tvivl om, hvornår man har sygemeldt sig, og deraf følgende usikkerhed om, hvornår de 5 dage skal regnes fra.

Kravet om lægelig dokumentation er ifølge beskæftigelsesministeren blandt andet indført for at sikre en faglig vurdering af en vis tyngde, før der kan rejses krav om erstatning for sygdom under ferie.

Hvad gør man, hvis man har ligget i koma efter en bilulykke og først får sygemeldt sig, når man vågner op igen?

Hvis man reelt har været forhindret i at sygemelde sig på 1. sygedag, kan der ske undtagelse fra ovenstående. Det vil for eksempel være i tilfælde af ulykke, svær tilskadekomst eller lignende. I disse tilfælde kan der være ret til erstatningsferie efter 5. sygedag, selvom man ikke fik sygemeldt sig på 1. sygedag.

Det anbefales, at man sikrer sig dokumentation for, at man har været forhindret i at sygemelde sig på 1. sygedag.

Hvis man bliver syg under ferie, er

det ikke nok bare at ringe til sin arbejds­ giver og sygemelde sig. I dette tilfælde skal man ifølge de nye regler have ­lægelig dokumentation for sygdommen

? ? Udbetaling af efterløns-/fleksydelsesbidrag I den seneste tid har der været meget i medierne om muligheden for kontant og skattefrit at få udbetalt efterløns- og/eller fleksydelses­ bidrag i perioden fra den 2. april til og med den 1. oktober. Jeg har fået brev om muligheden fra både min tidligere a-kasse og kommunen, men nu er jeg forvirret. Jeg er 55 år, og jeg har været i fleksjob siden 2006.

På det tidspunkt fik jeg overført min anciennitet fra efterlønsordningen til fleksydelsesordningen, og jeg meldte mig ud af a-kassen. Kan jeg stadig gå på fleksydelse som planlagt, hvis jeg vælger at få udbetalt efterlønsbidraget?

Venlig hilsen Finn Rasmussen

Svar Jeg kan godt forstå din forvirring, og det er vigtigt at få truffet den rigtige beslutning. Fravælger du ordningerne, kan du ikke senere tilmelde dig igen. Du fravælger altså for altid din mulighed og ret til fleksydelse, hvis du får udbetalt dit efterlønsbidrag og/eller fleksydelsesbidrag. Du kan på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside beregne fleksydelsen, hvis du er født efter den 1.1. 1956. Hvis du er født før den 1.1. 1956, kan fleksydelsen beregnes på Borger.dk. Din kommune og din tidligere a-kasse har pligt til at informere dig, så ret henvendelse til dem, hvis du er i tvivl om dit valg.

Venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Hvad gør man i tilfælde af jobskifte?

Hvis man skifter arbejde i ferieåret og har haft sygedage under ferie hos den tidligere arbejdsgiver, skal man dokumentere over for sin nye arbejdsgiver, at man har haft en eller flere sygedage, som skal tælle med i regnskabet hos den nye arbejdsgiver.

Har man for eksempel haft 3 sygedage under sin sommerferie hos arbejdsgiver A og efterfølgende 3 syge­dage under sin efterårsferie hos arbejdsgiver B, skal arbejdsgiver B give 1 erstatningsfridag, da man når op på i alt 5 sygedage i ferieåret, mens man er ansat hos arbejdsgiver B. Hvis arbejdsgiver A har afstået fra sin ret til at kræve lægeerklæring for

sygdom opstået under ferie, kan det være svært at dokumentere sygedagene over for arbejdsgiver B. I dette tilfælde må man sikre sig, at arbejds­ giver A vil bekræfte, at der har været 3 sygedage under ferie i ansættelsen.

Hvis man som medlem af Finansforbundet er i tvivl om, hvordan man skal forholde sig i tilfælde af sygdom, der opstår, mens man holder ferie, anbefales det, at man kontakter sin tillidsmand, kreds eller Finansforbundet for rådgivning hurtigst muligt. Generelt skal man dog altid sørge for at sygemelde sig over for arbejdspladsen på den 1. sygedag. n

? Tillidsmand med til møde om løn Forleden dag blev jeg kaldt til møde hos min chef og regnede med, at det var et almindeligt statusmøde, som vi plejer at holde. Jeg blev dog noget overrasket og fortørnet, da jeg trådte ind i lokalet og så, at afdelingens tillidsmand allerede sad i lokalet. Hun har altså vidst før mig, at jeg skulle ind til dette møde, som jo så viste sig at være et møde, hvor min chef ønsker at sætte mig ned i løn. Jeg synes, det er meget upassende, at tillidsmanden skal vide noget om mig, og især uden at jeg har givet tilladelse. Kan det virkelig være rigtigt, at det skal fungere sådan?

Venlig hilsen Poul Vinter

Svar I forbindelse med den nye overenskomst er der lavet en ændring for tillidsmandens deltagelse i møder, hvor en leder ønsker at sætte en medarbejder ned i løn. I den gamle overenskomst skulle det tilbydes medlemmet, at tillidsmanden deltog i mødet, men i den nye overenskomst, som er trådt i kraft per 1. april 2012, skal tillidsmanden som udgangspunkt være til stede, og den ansatte kan så fravælge tillidsmanden. Denne ændring er lavet som bedre sikring af den ansattes rettighed i forhold til tidligere.

Venlig hilsen Anette Fischer, faglig konsulent

Finans juni 2012

51

F OKUS

stiL skarpt på Din uDVikLing Finansforbundet Fokus er den nye, samlede betegnelse for alle arrangementer i Finansforbundet-regi.

Fællesnævneren er kurser, seminarer, gå-hjem-møder og netværk, der klæder dig på fagligt og personligt.

se de spændende tilbud i kalenderen overfor, eller hold dig løbende opdateret på finansforbundet.dk/fokus

CoaCH Din karriere - og kom tættere på Din DrØm Hvis du har brug for hjælp til at definere dine karrieredrømme og planlægge en målrettet proces hen mod dem - så er en karrierecoach måske lige noget for dig.

Vi tilbyder et forløb på fem sessions af en times varighed. Det koster i alt 2.000 kroner. Vi udbyder et begrænset antal coachingforløb efter først-til-mølle princippet, så skynd dig, hvis du vil gøre brug af tilbuddet.

Forløbet med karrierecoachen er individuelt og tager udgangspunkt i det, der er vigtig for dig i forhold til din karriere. Det hele foregår over telefonen eller skype, hvor din coach støtter dig i at skærpe bevidstheden om din karrieredrøm og hjælper dig med at finde en vej til at få den opfyldt. Din coach hjælper dig til at reflektere, og det bidrager til, at du selv finder svarene.

Læs mere og meLD Dig tiL på finansforbundet.dk/fokus

i De kommenDe måneDer kan Du bLanDt meget anDet tiLmeLDe Dig: Styrk din indre energi med sport 2.6. Humlebæk Karriere to go for alle medlemmer – Christian Bitz 14.6. Århus Finance summer university, Matematisk modellering 13.8. København særligt for it-medarbejdere

Finance Summer university, Machine learning, pattern recognition og datamining 13.8. København

arrangementer for seniorer Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer

Seniorgruppe Region Sjælland – Vestsjælland

Tur til Ærø Besøg på Rise Bryggeri med prøvesmagning, lidt at spise for derefter at køre og se og nyde de smukke steder på Ærø.

Blandt andet Voderup Klint, Skjoldnæs fyr, Vitsø, Søbygaard og Marstal. Vi drikker eftermiddagskaffe med hjemmebag ­under turen. Rundtur i Ærøskøbing med den lokale vægter som guide, resten af tiden på egen hånd, cirka ½ time. Med færgen hjem klokken 17.45 hvor der spises lidt aftensmad, som er medbragt fra Ærø.

Tid: 23. august.

Sted: Bussen starter i Holbæk, Jernbanevej kl. 7.00.

Afgang fra Ringsted Station, Rutebilpladsen kl. 7.45.

Afgang fra Sorø, Ringstedvej 20 kl. 8.00.

Afgang fra Slagelse, Ndr. Stationsvej (busterminalen) kl. 8.20.

Pris: Medlemmer 275 kr., ledsagere 375 kr.

Kontonummer: 3556-3556266093.

Frist: 2. august.

Tilmelding til: Kirsten Bagger, e-mail: kirsten.hans.bagger@post.tele.dk.

Bemærkninger: Drikkevarer er for egen regning.

Seniorgruppe Region Midtjylland – Ringkbing

Sommerudflugt til Livø (kør selv-tur) Sejltur til Livø, sejltid cirka 25 minutter. Der serveres en øl/

vand om bord. Klokken 12 frokost inklusive en genstand på Livø Kro, herefter rundvisning og fortælling om, hvad øen/byen tidligere har været anvendt til. Klokken 15 eftermiddagskaffe med varm kringle. Klokken 16.30 afgang fra Livø med færgen. Klokken 18 2-retters menu inklusive en genstand på Restaurant Marina, Fjordvej, Hvalpsund, 9640 Farsø.

Tid: 14. august.

Sted: Rønbjerg Færgeleje, 9681 Ranum kl. 10.45.

Vi sejler kl. 11.00 præcis.

Pris: Medlemmer gratis, ledsager 450 kr.

Betales ved tilmelding, ingen refusion ved afbud.

Kontonummer: 9585-6446871151.

Tilmeldingsfrist: 1. august.

Tilmelding til: Irene Hald, tlf. 97 42 85 76, e-mail: irenehald20@gmail.com – dog helst via mail.

Seniorgruppe Region Syddanmark – Ribe

Sommerspil i Varde I år er det musicalen ”My Fair Lady”, vi skal overvære. En af de populæreste musical-klassikere, der nogensinde er skrevet.

Vi får så se, om professor Higgins har held til at ændre blomsterpigen Eliza Doolittles arbejderklasse-engelsk, så folk tror, hun tilhører overklassen.

Tid: 4. juli kl. 17.

Sted: Hotel Arnbjerg i Varde, Pavillonen. Drikkevarer bestilles – er for egen regning. Vi er klar til at ­spise kl. 17.30. Forestillingen begynder kl. 20.

Pris: Medlem 150 kr., ledsager 415 kr.

Kontonummer: 6266 790 293, reg.nr. 2430, Nordea.

Frist: 22. juni (husk at tilmelde, før du betaler).

Tilmelding til: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe, e-mail: finansribe@hotmail.dk.

Bemærkninger: Næste arrangement er på Gram Slot den 30. august. Annonceres i Finans 3. august.

Seniorgruppe Region Sjælland

Bustur til Kullen Vi skal besøge Höganäs keramik, inden vi spiser frokost hos Rut på Skäret. Derefter kører vi til det store fyrtårn på Kullen, hvor der vil blive lejlighed til at nyde den særprægede natur.

Herefter finder vi et hyggeligt sted, hvor vi kan nyde en kop kaffe og en lille kage, inden vi kører hjemad.

Tid: 19. juli Sted: Afgang fra Solrød station kl. 7.30 og Hyrdehøj i Roskilde kl. 8.00. Hjemkomst ca. kl. 18.00.

Pris: 100 kr. for medlemmer og 450 kr. for ledsager.

Kontonummer: Reg: 3191, konto: 3191 551 273 Frist: 5. juli Tilmelding til: Arne Sørensen, Pileskovvej 23, 2635 Ishøj, e-mail: 2as@pc.dk Bemærkninger: Maks. antal deltagere er 75, og ledsagere kan deltage i det omfang, der er plads. Husk ved tilmelding ar oplyse medlemsnumre for alle deltagere, navn, adresse, mobilnr. samt påstigningssted.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Region Sjælland – Vestsjælland Tur til Ærø, 23. august

Seniorgruppe Region Midtjylland – Ringkøbing Sommerudflugt til Livø (Kør selv-tur), 14. august

Seniorgruppen Region Syddanmark – Ribe Sommerspil i Varde, 4. juli

Seniorgruppen Region Sjælland Bustur til Kullen, 19. juli

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

54

Finans juni 2012

Antal deltagere:

Stiger på i:

Medlemsservice

Endnu en lejlighed i Berlin

Get away for to på Kobæk Strand

Finanssektorens Feriefond har siden foråret 2011 udbudt en ferielejlighed i Berlin, og det har været et meget populært tilbud blandt medlemmerne.

Derfor har Feriefonden købt endnu en ferielejlighed lige i hjertet af Berlin – på Danneckerstrasse i bydelen Friedrichshain. Lejligheden ligger i en klassisk ejendom, der er helt nyrenoveret og istandsat med sans for de historiske detaljer.

Lejligheden kan lejes for en uge ad gangen for 3.500 kroner per uge eller som en miniferie for 1.750 kroner. Miniferien kan gå fra søndag til torsdag eller fra torsdag til søndag.

Du kan booke lejligheden på Feriefondens hjemmeside www.finanssektorensferiefond.dk fra onsdag den 6. juni 2012 klokken 10.00, og første leje­periode starter søndag den 10. juni. / Foto: Kasper Jensen

Finansforbundets kursuscenter har et slagtilbud til medlemmer af forbundet. En overnatning i standard dobbeltværelse, to-retters menu i restauranten og morgenmad for kun 999 kroner for to personer (normalpris 1.500 kroner). I tilbuddet, der gælder resten af 2012, indgår også, at man kan medbringe op til to børn for kun 249 kroner per barn.

Kobæk Strand ligger kun et stenkast fra Storebælt (få kilometer fra Skælskør) på en 34.000 m² stor naturgrund lige ud til en sandstrand. Så man kan vælge at smutte ned og tage en forfriskende dukkert, gå en tur langs vandet eller nyde solnedgangen. Restauranten serverer en lækker to-retters menu, som I kan nyde med panoramaudsigt over Storebælt.

Læs mere om kursuscentret på Kobaek-strand.dk.

Nyhedsbrevet FiNaNs Få nyheder på skærmen hver tirsdag formiddag – lige meget hvor du er.

Tilmeld dig på finansforbundet.dk under Aktuelt

Finans juni 2012

55

Finansjob

Hjælpende hånd til nyuddannede ledige Ledighedsberørte FTF-A-dimittender fra finanssektoren januar 2012

Region/antal ugers ledighed

0-12

13-26

27-38

>39

Hovedtotal

Hovedstaden

2

4

3

8

17

Midtjylland

8

11

14

15

48

Nordjylland

4

7

14

13

38

Sjælland

2

1

3

4

10

Syddanmark

6

6

8

7

27

22

29

42

47

140

Hovedtotal Kilde: FTF-A.

Det er svært for blandt andre nyuddannede finansøkonomer og professionsbachelorer i Finans at få benet indenfor på arbejdsmarkedet. 140 nyuddannede dimittender fra finanssektoren var således ledige i januar 2012 – ud af dem havde 118 været ledige i mere end tre måneder.

Derfor falder de knap 1,4 millioner kroner, som Finansforbundet får af de ti millioner kroner, som regeringen afsatte i finansloven til FTF’s beskæf­ tigelsesindsats over for nyuddannede, på et tørt sted, mener Finansforbundets formand, Kent Petersen. ”De her penge gør det muligt for os at lave en ekstra indsats over for de nyuddannede ledige, der rækker ud over den almindelige beskæftigelsesindsats. Og det er vigtigt ikke kun for de unge selv, men det er også enormt vigtigt for samfundet, at der gøres en indsats her og nu, så vi ikke taber en generation på gulvet. Ikke mindst fordi demografien

56

Finans juni 2012

viser, at vi i fremtiden vil få brug for al den kvalificerede arbejdskraft, vi kan få“, siger han.

Finansforbundet vil i første omgang koncentrere sig om ledige nyuddannede med mere end tre måneders ledighed. De nyuddannede ledige vil blive tilbudt virksomhedspraktik i op til otte uger, relevante kurser – eksempelvis et specialefag på akademiuddannelsen i finansielle forretninger – og et coachingforløb. Derudover foretager FTF-A en særskilt virksomhedsopsøgende indsats. Hvert forløb vil blive tilpasset den enkelte. ”Men for at indsatsen skal blive en succes, er det vigtigt, at arbejdsgiversiden også giver sit besyv med. Derfor vil vi forsøge at få arbejdsgiversiden i dialog om det her, så vi i fællesskab kan løfte denne opgave”, siger formand Kent Petersen.

Nyuddannede ledige medlemmer af Finansforbundet vil blive kontaktet efter sommerferien via brev. /CJO

Facebook ­afslører jobansøgere En jobansøgers Facebook-profil giver et bedre billede af en persons sindelag end de almindelige personlighedstest, der normalt bliver brugt til rekruttering.

Det skriver Magasinet Arbejdsmiljø på baggrund af forskning fra professor Donald Kluemper fra Northern Illinois University i USA. Dermed giver det god mening, når arbejdsgiverne lurer på jobkandidaterne via de sociale medier. ”I personlighedstest vil folk ofte skrive det, de tror er det socialt acceptable svar. Det er sværere at gøre på Facebook, for der vil dine venner fange dig i det“, siger Donald Kluemper til Magasinet Arbejdsmiljø.

Forskerne bad jobsøgende udfylde test, der skulle undersøge karaktertræk som samvittighedsfuldhed, udadvendthed, omgængelighed, åbenhed og følelsesmæssig stabilitet.

Et kontrolpanel blev bedt om at besvare samme spørgsmål på basis af et kort ophold på kandidaternes Facebook-side. Et halvt år efter blev kandidaternes nye arbejdsgivere bedt om at karakterisere dem. Forskerne fandt, at Facebook-evalueringerne var i langt større overensstemmelse med chefernes vurderinger end de personlighedstest, som kandidaterne havde udfyldt.

til en god karriere

Glem alt om, at du kan komme til tops med hårdt arbejde. Det er langt lettere og mere effektivt at smigre sig til succes, mener professor Jeffrey Pfeffer, der forsker i magt ved Stanford University og for nylig har udgivet bogen ”Power“. ”Mange mennesker kan ikke lide at smigre for ledelsen, fordi de synes, det er fedteri. Men det skader kun dem selv. Smiger er ekstremt vigtig, når man skal bygge sig en magtbase. Smiger virker, fordi vi alle sammen naturligt kan lide dem, som får os til at føle os bedre. Og så etableres der en ubevidst forventning om gengæld. Hvis du smigrer din chef, skylder han dig noget den anden vej”, siger Jeffrey Pfeffer til Ledelseidag.dk.

Hvis man er god til at smigre, er det ligegyldigt, om man er god til sit job, ifølge professoren. ”Jeg har i min forskning set tonsvis af eksempler på folk, som har gjort et fantastisk job, og som alligevel er røget ud. Og omvendt kan jeg nævne dig stribevis af dårlige ledere, som er avanceret til topposter, fordi de forstod at sno sig”, siger Jeffrey Pfeffer til Ledelseidag.dk

www.finansjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

Fedt dig

eR du På Rette sPoR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Pia Hansen på 3266 1374 ph@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

Godt forhold til chefen Der var engang, hvor dårlige forhold på arbejdspladsen betød, at de ansatte gik til tillidsrepræsentanten eller til fagforeningen. Men det gør de ikke i dag – i stedet går medarbejdere til chefen.

I en ny undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Ugebrevet A4, svarer seks ud af ti, at de vil gå til deres nærmeste chef, hvis de skal udtrykke sig kritisk om forholdene på arbejdspladsen. Kun godt hver tredje – 35 procent – vil gå til fagforeningen eller tillidsrepræsentanten. Undersøgelsen viser samtidig, at

godt fire ud af fem lønmodtagere mener, at der er en positiv tone mellem chefen og dem selv.

Kun syv procent mener ikke, at tonen er positiv.

Rasmus Willig, lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet, mener, at den positive tone lægger slør over magtforholdet mellem chef og medarbejder. ”Når tonen mellem chef og lønmodtager skal være positiv, kan det betyde, at magtforholdet skjules. Men det er stadig chefen, der bestemmer og har magten“, siger han til Ugebrevet A4.

Finans juni 2012

57

Finansjob

Ny finans-it-uddannelse går i luften Dansk Akademi for Finansiel IT (DAFIT) hedder det pilotprojekt, der efter sommerferien letter fra landjorden for på sigt at blive den kærkomne tværfaglige finans-it-uddannelse, som en række virksomheder i finanssektoren efterspørger Projektet er et samarbejde mellem Københavns Universitet, CBS og IT-Universitetet. Saxo Bank har meldt sig som sponsor og case-virksomhed for de studerende, og initiativtager til det hele er CFIR (Copenhagen Finance IT Region), hvis overordnede mål er at skabe vækst og innovation mellem finans og it. ”Ideen til DAFIT udspringer af det kompetencearbejde, der har været udført i CFIR i det seneste par år. Virksomheder har i vores spørgeundersøgelser efterlyst mere tværfaglig viden hos nyudklæk-

kede kandidater fra it-uddannelserne, og det ønske vil vi forsøge at opfylde med uddannelsen her”, siger Mikkel Freltoft Krogsholm, erhvervskonsulent ved CFIR. For eksempel er det et udbredt ønske fra finansit-virksomhederne, at it-folk får mere forretningsforståelse og en bedre forståelse for helheden, så det ikke kun er specialister, der rekrutteres. ”I den igangværende diskussion om outsourcing og offshoring af it-opgaver, som potentielt kan betyde udflytning af mange it-arbejdspladser, vur-

deres det, at en mere tværfaglig finans-it-uddannelse kan være med til at styrke finans-it-virksomhederne i Danmark og bevare job her i landet”, siger Mikkel Freltoft Krogsholm.

DAFIT henvender sig til studerende, som er tæt på at afslutte deres kandidatuddannelse. I første omgang er forløbet tilrettelagt som et halvt semester, men bliver pilotprojektet en succes, vil DAFIT med stor sandsynlighed udvikle sig til at udgøre et helt semester på en kandidatuddannelse./ CJO

DEt kostEr Dit mEDLEmskAb Finansforbundets kontingent er lavt sammenlignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke hvis man er pensionist og fyldt 65 år).

Her er de månedlige satser: • Heltid: 240,00 kr.

• Deltid (30 timer ugentligt eller derunder): 175 kr.

• Ledige, heltid: 150 kr.

• Ledige, deltid: 125 kr.

• Elever: 120 kr.

58

Finans juni 2012

• Hvilende medlemmer/passive/pensionister: 50 kr.

Er Du stuDErEnDE? Medlemskab er gratis for studerende på uddannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksomhed, skal du dog betale kr. 120 kr. om måneden i kontingent ArbEjDEr Du mED it?

Finansforbundet har en attraktiv dob-

beltmedlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds medlemstilbud. Medlemskab af både Finansforbundet og Prosa koster 383,00 kr. pr. måned.

Er Du På orLov? Hvis du udelukkende modtager dagpenge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig.

“Søg job hos os, hvis du også tænker på mere end penge”

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Vi er en bank med en sund økonomi, en god kundevækst og en meget høj kundetilfredshed.

Som medarbejder kan vi tilbyde dig et sundt og udviklende arbejdsmiljø, hvor det er let at få indflydelse. Vi søger derfor medarbejdere, der har fokus på mennesker, værdier og sund bankforretning. Vi har p.t. følgende ledige stillinger: · Erhvervsrådgiver til Esbjerg · Kundemedarbejdere til Storkøbenhavn · Kunderådgiver til Holstebro.

Læs mere på al-bank.dk.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

FUSIONEN MELLEM FSP PENSION OG AP PENSION GIVER DIG RÅD TIL MERE

VERDEN STÅR ÅBEN MED EN PENSION, DER RÆKKER TIL MERE

Drømme bliver bare sjovere, når man har råd til at udleve dem.

Fusionen mellem FSP Pension og AP Pension giver alle kunder lavere omkostninger. Så kan du spare ekstra op, så din økonomi kan bære dine ønsker til fremtiden.

Få råd til mere i det nye AP Pension - så er der plads til at drømme videre.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk og www.appension.dk