Magasinet Finans nr. 6/2014 by Finansforbundet

MĂŚnd pĂĽ randen af sammenbrud Side 29

Finansforbundets magasin nr. 6, 2014

lĂ¸nsnak Ni ud af ti taler slet ikke

eller i mindre grad

med deres kollegaer om, hvad de tjener

forbudT Side 10

Vækstlån gør bankens gode kunder endnu bedre Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som kræver finansiering.

Med Vækstlån deler I derfor risikoen med Vækstfonden, når I udvider bankens udlån til kunderne.

For de kunder, som efterspørger mere finansering, end banken er klar til at komme med, kan et Vækstlån være et godt supplement. Både for banken og kunderne.

Brug Vækstlån, når finansieringsbehovet er over 2 mio. kr. Vækstfonden finansierer små og mellemstore virksomheder i alle brancher. Vækstlån kan bruges til forretningsudvikling, investeringer og ejerskifte.

Vækstlån står som udgangspunkt bagved de sikrede lån og kreditter, I selv yder til jeres kunder.

Ring på 35 29 86 00 for at høre nærmere, eller læs mere på vf.dk.

Leder

Finans Juni 2014

Vi skal turde åbne op! De fleste af os har nok mærket det på den ene eller anden måde. At der er sket noget ret alvorligt med forholdet mellem befolkningen og den finansielle sektor efter det stormvejr, vi med skiftende styrke har været ude i siden efteråret 2008. Meget tyder på, at barometeret trods alt er godt på vej mod det bedre, og sektoren er ved at få fast grund under fødderne. Det viser regnskaberne. Men vores virksomheder har fået nogle ridser i lakken, som ikke går væk af sig selv. Selvom den enkelte borger og bankkunde generelt synes godt om sin bankrådgiver, er den finansielle sektor blevet folkeligt fyord og politisk prygelknabe. Det er sandt for dyden ikke altid hverken ret eller rimeligt, men det er et problem for vores virksomheder, og det er et problem for os. Der er kort sagt behov for at bygge bro over kløften mellem den finansielle sektor og befolkningen. Der er behov for, at vi åbner op og kommer tættere på det samfund, vi faktisk er en vigtig del af. Det er et langt og sejt træk – og det er ikke noget, der sker over natten. Et skridt på vejen er Folkemødet på Bornholm, hvor vi også i år er til stede i en række debatter for at komme i dialog med politikere, vores virksomheder, andre organisationer – og så naturligvis dem, hele arrangementet til syvende og sidst handler om. Nemlig folket. Sammen med Finansrådet er vi i skrivende stund på vej med en række initia-

tiver, hvor vi også tager fat på de grundlæggende spørgsmål om, hvilken sektor vi skal være – og hvad der skal til for at nå derhen. Når du læser dette, er Folkemødet netop overstået, men det videre arbejde fortsætter, for der er lang vej igen og nok at tage fat på. Den fælles indsats for et bedre finansielt Danmark kommer I til at høre mere om. Vi har også inviteret alle medlemmer, der har haft mulighed for det, til morgenmad og debat med os og Finansrådet. Det har vi gjort for at give jer mulighed for at tale direkte til vores brancheorganisation og arbejdsgivere, fordi de helt sikkert kan bruge jeres og vores erfaringer fra hverdagen til noget. Sammen kan vi måske bliver klogere ved at åbne op. Komme tættere på befolkningen, væk fra skammekrogen og ud i øjenhøjde. Mere åbenhed er nødvendigt. Og det er det i øvrigt Formand Kent Petersen, næstformand også, når det kommer til at Solveig Ørteby og næstformand tale om løn med dine kolMichael Budolfsen leger. Det er ikke altid et nemt emne at tage hul på, men find inspiration til at tage fat på det længere inde i dette nummer af magasinet Finans. God sommer!

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

EffEktivE workflows

Jeg vil have effektive workflows med høJ sikkerhed

Vi løser de store udfordringer... Finansielle virksomheder som banker og sparekasser producerer enorme mængder dokumenter. Medarbejdere med forskellige arbejdsfunktioner møder dagligt store udfordringer med at håndtere og beskytte fortrolige oplysninger. Udfordringerne består b.la. i: • Et konstant behov for at reducere omkostningerne • Optimering af interne processer for at opnå maksimal effektivitet • Krav om kontinuerlig forbedring af præstationer Konica Minolta kan hjælpe med at etablere effektive workflows med høj sikkerhed, elektronisk arkivering af dokumenter og meget mere.

Ring 72 21 21 21 nu, og hør mere om, hvordan vi kan optimere jeres workflows.

BEdrE Bankprocesser

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk

Indhold

Finans Juni 2014

Tema: Hemmelig løn Finansansatte taler stort set ikke om løn med deres kolleger. Men det kan være en fordel for både medarbejdere og virksomhed, hvis lønnen kommer ud af skabet, mener eksperter | Side 10 En fighter med hørehandicap Efter ni år som formand for Kreds Nordea har Majbritt Garbul Tobberup kastet sig ud i at kæme for bedre vilkår for hørehæmmede. | Side 18

Foto: Jakob Mark

Vi svarer ikke ærligt Svarene er vidt forskellige i Danske Banks og i Danske Kreds undersøgelser af trivslen blandt medarbejderne | Side 22 Snag – og du vil blive set Sikkerhedsbristen hos Nets i den såkaldte Se og Hør-skandale har sat spot på finansansattes adgang til personfølsomme oplysninger | Side 24

Et stykke Japan lidt udenfor Aarhus

Et tilfældigt møde med en kunde, der havde et lille træ i en skål, har for privatkunderådgiverTorben Tranberg udviklet sig til en livslang interesse for japanske haver. En interesse der bliver levet helt ud i haven i Stavtrup lidt udenfor Aarhus Side 40

FIH’s dage er talte Den 56-årige erhvervsbank vil dreje nøglen om inden for få år | Side 27 Mænd på randen af sammenbrud Den er helt gal med mænds evne til at erkende, når symptomer på stress banker på | Side 29 Ledere rammes også af stress 15 procent oplever stress i en sådan grad, at det kan være decideret skadeligt for helbredet | Side 32 Kunsten at være social Bankernes image og dårlige ry kan i høj grad genoprettes via de sociale medier, viser ny rapport | Side 40

Nyheder

Finans Juni 2014

Finansforbundet holder landsmøde Finansforbundets ordinære landsmøde holdes i dagene den 30. september til den 3. oktober. Landsmødet holdes i Bella Center i København.

Politikere vil bryde Nets monopol Driftsproblemer med NemID og Dankortet, problemer med Java og senest Se og Hør-sagen har sat spørgsmålstegn ved Nets datasikkerhed. Over for Berlingske Business bebuder Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen og Det Konservative Folkepartis finansordfører Mike Legarth, at staten bør bryde Nets monopol på driften af NemID, når den nuværende kontrakt udløber i 2015.

Banker tjente 1,85 millioner i timen Ser man alene på regnskabstallene – og udelader menneske-

Danske Bank nedlægger 75 stillinger

I Danske Banks afdeling Corporates & Institutions er det meldt ud, at 75 stillinger nedlægges. En stor del af disse job findes i Danske Markets. Yderligere 75 stillinger berøres, enten ved at man indgår en frivillig fratrædelse, at medarbejderen tager imod et nyt internt job eller ved at den ledige stilling ikke genbesættes. Afskedigelserne vil rent geografisk rammer bredt i organisationen og omfatte hele Norden samt London.

Følg os på facebook.dk/ finansforbundet

Ros til vækstpakke Regeringens vækstpakke, der har 89 for-

lige indikatorer såsom at mange tusinde har mistet deres job, og

skellige initiativer rettet mod at styrke virk-

at mange medarbejdere bærer rundt på alvorlige stresssymp-

somhedernes rammevilkår, er ifølge for-

tomer – kan det konstateres, at de gode tider er tilbage for en

mand i Finansforbundet, Kent Petersen,

stor del af bankverdenen.

et godt udspil, som trækker Danmark i

De 85 tilbageværende pengeinstitutter, som er under tilsyn

den rigtige retning.

af Finanstilsynet, leverede således tilsammen et overskud på

Han fremhæver især forsøgsordningen

16,2 milliarder kroner før skat – svarende til 1,85 millioner kroner

med kontantløse butikker, der ud over be-

i timen – i 2013. Det er ni milliarder mere end i 2012 og faktisk over

sparelserne og effektiviseringer i butik-

16,5 milliarder kroner mere i overskud end i de fire foregående

serhvervet vil forbedre hjemmemarke-

år tilsammen!

det for innovative kontantløse betalings-

En væsentlig forklaring på de stærkt forbedrede årsregnskaber er, at nedskrivningerne på udlån faldt med 37 procent i 2013 til 17 milliarder kroner mod 27, 2 milliarder kroner i 2012. En anden forklaring er, at landets fem største pengeinstitutter – Danske Bank, Nordea Bank Danmark, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit Bank – i 2013 for alvor fik vendt skuden og således noterede sig for et samlet overskud før skat på 16,1 milliarder kroner. Tallene, som Finanstilsynet for nylig publicerede i rapporten ”Markedsudvikling 2013 – for pengeinstitutter”, viser, at de 11 pengeinstitutter i Gruppe 2 (med en arbejdende kapital over 12 milliarder) tilsammen måtte notere et underskud før skat på 173 millioner kroner. De 18 pengeinstitutter i Gruppe 4 (med en arbejdende kapital på under 250 millioner kroner) havde også underskud på i alt 79 millioner kroner før skat i 2013. Så på trods af det samlede meget positive årsresultat for de danske pengeinstitutter er der stadig en del, som kæmper med at få sorte tal på bundlinjen. /CJO

De ti banker med flest filialer i Danmark

Nordea: 185 Danske Bank: 159 Jyske Bank: 106 Sydbank: 91 Spar Nord: 74 Arbejdernes Landsbank: 69 Nykredit Bank: 57 Handelsbanken: 57 Sparekassen Kronjylland: 42 Danske Andelskassers Bank: 33

”Fra flere og flere sider er der indikationer, som underbygger, at vi kan regne med, at finanskrisen er overstået, og at der er ved at komme mere gang i hjulene herhjemme. Jeg tror og håber, at udviklingen viser, at udtrykket: Selv bag mørkets kyster findes glæde og grønne græsgange, holder. Vi nærmer os de grønne græsgange” Claus E. Petersen, formand for Lokale Pengeinstitutter, på foreningens årsmøde

former. Men også den styrkede adgang til finansiering bakker Finansforbundet fuldt op omkring. ”Udfordringen efter finanskrisen har jo netop været, at mange virksomheder mangler den første kapital og finansiering, som kan bringe dem videre til at få finansiering i bankerne”, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans. Også begrænsningen af brugen af konkurrenceklausuler er et positivt element i pakken. ”Dog er en varighed på 12 måneder stadig alt for høj, ligesom der er behov for, at det bliver tydeligt, hvem der er omfattet af klausuler, og hvordan klausulerne er udformet, for der er behov for øget gennemsigtighed på området”. Men selvom der er gode takter i vækstpakken, er Kent Petersen forundret over, at det samlede vækstudspil har lidt for meget slagside i forhold til den traditionelle industri. ”Tiltag rettet mod videns- og serviceerhvervene er markant fraværende. Det er stadig et problem, at den finansielle sektor ikke bliver set som en vækstskabende del af erhvervslivet. Så man også her skaber administrative lettelser og ikke mindst kigger på lønsumsafgiften, som jo reelt er en beskatning på

(Kilde: Niro Invest)

arbejdspladser”, siger formanden. /SF

Finans Juni 2014

Salling Bank vil spare hver 10. stilling

Udgifterne skal være lavere i Salling Bank, der vil spare hver tiende lønkrone, skriver banken til fondsbørsen. Der er dog ikke lagt op til den helt store fyringsrunde. "Et mindre antal medarbejdere er allerede fratrådt, og da et større antal medarbejdere går på pension i løbet af 2014 og 2015, er resten af personalereduktionen planlagt til at skulle ske ved naturlig afgang," skriver banken. Reduktionen vil ske over de næste to år, og det vil samlet spare koncernen for syv millioner kroner, skriver banken.

Nykredit taber højesteretssag I Sø- og Handelsretten fik Nykredit medhold i forhold til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, men Højesteret underkendte enstemmigt den 3. juni, at Nykredit må sætte bidragssatserne op på realkreditlån for sine privatkunder. Sagen drejer sig om kunder i det “gamle” Nykredit, der i 2003 blev fusioneret med Totalkredit. Dengang blev Nykredit pålagt ikke at hæve bidragssatsen for sine kunder, men Nykredit mente ikke, forbuddet længere er gyldigt.

Nye veje til vækst

Vild med nyheder? Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt

”Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi skaber vækst på det private arbejdsmarked, så vi også får penge til velfærd”, sagde Kent Petersen, Finansforbundets formand og næstformand i FTF, da han præsenterede FTF’s nye vækstudspil Der er behov for vækst især på det private arbejdsmarked, men det forudsætter også om-

Lollands Bank siger farvel til hver syvende

fattende samarbejde og dialog mellem det of-

Efter længere tid med røde tal

fentlige og det private, mener FTF – paraplyor-

på bundlinjen blev Vordingborg

ganisationen for en række fagforeninger, heri-

Bank sidste år fusioneret med

blandt Finansforbundet.

Lollands Bank, og selv om der

”Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi skaber

i første omgang ikke var lagt

vækst på det private arbejdsmarked, så vi også

op til afskedigelser blandt

får penge til velfærd”, sagde Kent Petersen, Fi-

medarbejderne, er tingene nu

nansforbundets formand og næstformand i FTF,

ændret så meget, at 17 ansatte

da han præsenterede FTF’s nye vækstudspil på et temamøde i forlængelse af FTF’s repræsentantskabsmøde torsdag den 15. maj. ”Krisen er ved at vende, virksomhederne

”Det er for eksempel helt oplagt at etablere et videncenter for vækstpartnerskab mellem offentlig og privat”, sagde Kent Petersen på FTF’s temamøde.

tjener penge igen, men jeg ser en risiko for, at det

fratræder deres stilling frivilligt senest i 1. halvår af 2015. Samtidig har bankens bestyrelse og ledelse har i januar lagt en strategi for den fusio-

bliver en jobløs vækst, og for mig giver vækst kun

nelse, beskæftigelsesindsatsen, it, offentlig

nerede bank - som blandt an-

mening, hvis den omsættes til arbejdspladser”.

velfærd som vækstdriver, offentligt-privat sam-

det har betydet, at fire filialer

Det var optakten til en gennemgang af FTF’s

arbejde, grønne løsninger, iværksætteri og en

er lagt sammen med nærmeste

moderniseret servicesektor.

større filial.

nye vækstudspil, der bygger på seks søjler, og

”I og for sig er det ikke enormt komplicerede

”Overordnet set er det rigtig

skal skabes primært i den private sektor.

problematikker, og mange af de forslag, vi kom-

mange stillinger der skæres

• De seks søjler er:

mer med, kan man undre sig over ikke for længst

væk. Udmeldingen om perso-

• Dynamisk sammenspil mellem offentlig og

er realiseret. Det er da for eksempel helt oplagt

nalereduktion og filialluknin-

at etablere et videncenter for vækstpartnerskab

ger kom midt i januar. Det kom

• Offentlig velfærd – en forudsætning for vækst

mellem offentlig og privat”, sagde Kent Petersen.

for den største del af person-

• God infrastruktur for blandt andet transport,

I FTF’s vækstudspil er et af forslagene opret-

alet som en meget stor over-

telsen af et sådant center, som skal styrke viden

raskelse, at der skulle ske så

• Medarbejderne – en forudsætning for vækst

om og brugen af offentlig-private partnerska-

store forandringer - og flere

• Et velfungerende arbejdsmarked – en stærk

ber til specifikke infrastrukturprojekter. Et cen-

syntes også at tilpasningerne

ter, der også kunne udrede modeller for, hvor-

gik meget stærkt”, siger tillids-

dan eksempelvis pensionskasserne kunne indgå

mand ved Lollands Bank, Michael Pedersen til Nyhedsbre-

hvis grundlæggende fundament er, at jobbene

privat

kommunikation og finanser

flexicurity-model • Globaliseringens muligheder.

Foto: FTF

Nyheder

”Der er ikke brug for et quick fix. En offen-

som investorer i offentlig-private partnerskaber.

siv, alsidig, innovativ og ambitiøs vækstpolitik

Også it har en central placering i vækstud-

skal generere vækst på den lange bane”, sagde

spillet, idet det vurderes, at der er et kæmpe

Efter den sidste medarbej-

Kent Petersen.

uudnyttet potentiale inden for digitale løs-

der har fratrådt sin stilling, vil

ninger, specielt i de små og mellemstore virk-

Lollands Bank i alt have 89 an-

somheder. /ET

satte. /KT

FTF’s vækstudspil er et omfattende oplæg med mange konkrete forslag inden for uddan-

vet Finans.

Nyheder

Finans Juni 2014

54 %

Mindre omfang af usikre lån Oplever meget ofte eller ofte, at medarbejderudviklingssamtalen med deres leder er konstruktive, viser en undersøgelse blandt 3.667 medlemmer af Finansforbundet.

Ifølge en gennemgang – foretaget af Jyllands-Posten - af det samlede omfang af udlån og indlån, som Finanstilsynet er bekymret for, så falder omfanget af usikre lån markant. "Vores forventning er, at vi ligesom sidste år også i 2014 vil se faldende nedskrivninger for banksektoren samlet set. Tallene dækker dog over en vis spredning, og samtidig går den økonomiske udvikling ikke lige stærkt i alle dele af landet. Derfor kan vi ikke udstede nogen garanti for, at vi har set de sidste større nedskrivninger – selv om vi naturligvis håber på det”, siger Kristian Vie Madsen, vicedirektør i Finanstilsynet til Jyllands-Posten.

439 finansansatte afskediget på fem måneder Halvdelen af fyresedlerne blev delt ud i Nykredit viser Finansforbundets opgørelse, der er baseret på indberetninger fra tillidsmænd Afskedigelserne i den finansielle sektor

nansforbundet, kan trække på forbundets

fortsætter i højt tempo på sjette år i træk.

beredskab af jurister, socialrådgivere, a-

I årets første fem måneder er der uddelt

kassekonsulenter og arbejdsmarkedskon-

439 fyresedler til finansansatte i 14 virk-

sulenter, som både har stor erfaring og

somheder, viser en opgørelse fra Finans-

ekspertise i at hjælpe afskedigede videre

forbundet, der er baseret på indberetninger

til nyt job eller uddannelse.

fra tillidsmænd.

12.000 arbejdspladser er ifølge Dan-

Nykredit har ført an med afskedigelser

marks Statistik forsvundet inden for

(220), mens Jutlander Bank i forbindelse

branchen ”finansiering og forsikring” fra

med fusionen af Sparekassen Himmerland

4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2013. På trods

og Sparekassen Hobro har sagt farvel til

af de mange fyringsrunder er det lykkedes

40 medarbejdere (heraf er 26 frivillige frat-

at holde ledighedsprocenten blandt finans-

rædelser). Sydbank og Nordea har afske-

folk på et lavt niveau. Fra marts til april er

diget hver 35, og derefter følger Danske

den ifølge FTF-A – Finansforbundsmed-

med 34 og FIH med 23 ifølge opgørelsen.

lemmernes a-kasse – endda faldet fra 2,8

De afskedigede, som er medlem af Fi-

til 2,6. /CJO

”Vi har en stor medarbejderstab, der arbejder med at servicere over en million danskere om året, og de har brug for at kunne tilgå fortrolige data, for ellers ville de ikke kunne udføre deres arbejde. Men vi gør dem også meget klart opmærksom på, at de ikke skal tilgå oplysninger, som ikke har et arbejdsmæssigt formål” Søren Winge, kommunikationschef, Nets, til Dr.dk

Sydbank afskediger 16

Udbredt tilfredshed med Magasinet Finans

Tirsdag den 20. maj fik 16 medarbejdere fra stabs-

85 procent bedømmer Masinet Finans til at være en-

funktioner på Peberlyk i Aabenraa og i Næstved

ten meget godt eller godt i en såkaldt Page Traffic

en opsigelse. Afskedigelserne bekymrer Syd-

Analyse som DG Media har gennemført blandt 372

bank Kreds – den faglige organisation i Sydbank.

medlemmer af Finansforbundet. Det er en markant

”Det er meget beklageligt at Sydbank – pres-

højere andel end i de foregående fire år, hvor tallet

set af aktionærerne - har fundet det nødvendigt at

har svinget mellem 73 og 77 procent. Ifølge undersø-

tage skridt til en afskedigelsesrunde, ikke mindst

gelsen, der er gennemført i april, er der en høj grad af

idet banken siden finanskrisens start har gennem-

læserloyalitet, idet 80 procent har læst alle eller fem

ført en meget stram omkostningsstyring. Det har

ud af de seneste seks blade. 75 procent angiver, at

over de sidste godt fem år betydet en reduktion

de læser mindst halvdelen af Magasinet Finans, når

i antallet af medarbejdere på mere end 20 pro-

det udkommer. Det er er en markant højere andel end

cent”, siger Jarl Oxlund, formand for Sydbank

i de foregående år.

Kreds til Nyhedsbrevet Finans. /CJO

TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

Erhvervsledere stoler mindre på bankerne. Hvad kan du bruge det til? Det handler om at se muligheder. Og hver dag giver Berlingske Business dig nye muligheder. Vi stiller os nemlig ikke tilfredse med bare at rapportere. Vi prioriterer, perspektiverer og afdækker, så du kan træffe de beslutninger, der bringer dig og din virksomhed videre. Det er det, du kan bruge Berlingske Business til.

Berlingske Business / Se muligheder.

3 mdr. abonnement

Spar 782,-

249,− Pr. md.

Samlet engangspris

S Sms ’avis’ til 1929 eller bestil på b.dk/avis

747,-

Papiravis

Apps

E-avis

Web

Det koster alm. sms-takst. Tjenesten udbydes af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 Kbh. 33757575. Tilbuddet gælder kun for husstande i Danmark, der ikke har modtaget avisen de seneste seks måneder

Business.dk

Tema: Hemmelig lĂ¸n

Finans Juni 2014

Tema: Hemmelig lĂ¸n

Tema: Hemmelig løn

Finans Juni 2014

″Det er kun til arbejdsgivernes fordel, når de ansatte ikke taler om deres løn, for hvis lønnen ikke er fremme i lyset, kan ledelserne lede og fordele, som de lyster, uden at skele til, om de rent faktisk overholder gældende lov″ Jeg tjener 40.450 kroner”, er en sætning, som sjældent bliver hørt ude på de finansielle arbejdspladser. En undersøgelse blandt 1.966 medlemmer af Finansforbundets medlemspanel hos Epinion i maj 2014 viser nemlig, at 61 procent slet ikke taler om løn med deres kollegaer, mens 27 procent i mindre grad taler om deres løn på arbejdspladsen. For halvdelen er årsagen, at løn er en personlig sag, mens næsten hver fjerde har oplevet, at deres nærmeste leder har opfordret dem til ikke at tale om løn. I gamle dage kunne det være direkte afskedigelsesgrund, hvis man diskuterede sin løn åbent. Men det er ikke lovligt at forbyde sine medarbej-dere at tale om løn. Funktionærloven fortolkes således, at løn er en privat sag, og når noget er privat, er det op til den enkelte, hvad vedkommende vil gøre med det. Man kan højst gøre opmærksom på, hvilken uformel holdning der hers-ker i virksomheden, når det handler om at drøfte sin løn med andre. Når løn er tabubelagt, er det kun til arbejdsgivernes fordel, mener Finansforbundets formand, Kent Petersen, der ved hver eneste overenskomstforhandling har åbenhed og gennemsigtighed om løndannelse på dagsordenen over for arbejdsgiverne. ”Men det er ikke noget, arbejdsgiverne ønsker. Det i sig selv er jo et argument for, at der er noget for medarbejderne at komme efter, hvis der bliver større transparens i løndannelsen”, siger formanden og peger på, at også medarbejderne kan lægge et sundt pres på arbejdsgiverne ved at snakke åbent om løn ude i virksomhederne. ”Det er kun til arbejdsgivernes fordel, når de ansatte ikke taler om deres løn, for hvis lønnen ikke er fremme i lyset, kan ledelserne lede og fordele, som de lyster, uden at skele til, om de rent faktisk overholder gældende lov”.

Ulogisk med hemmelige lønninger At de ansatte i den finansielle sektor ikke snakker løn med kollegaerne, er et billede, der ikke kommer bag på professor i arbejdsmarked og samfund

Kent Petersen, formand for Finansforbundet

Bent Greve fra Roskilde Universitet. ”At tale om løn i Danmark er generelt enormt tabubelagt, og det er der flere forskellige forklaringer på. På nogle arbejdspladser er det ikke velset, og derfor gør man det bare ikke. En del er bange for at finde ud af, at de får mindre end andre og dermed blive mindre tilfredse i deres arbejdsliv. Mens andre igen opfatter det som dårlig maner at tale om løn”. En undersøgelse, som LO offentliggjorde i marts 2014, viste dog, at 8 ud af 10 danskere synes, det er en god ide at skabe mere åbenhed om lønforskelle på arbejdspladsen. Og der er da også mange fordele at høste ved at tale om løn for både medarbejdere og virksomheder, mener Bent Greve. ”Det vil skabe større arbejdsglæde, hvis du som medarbejder ved, hvad lønniveauet er, og hvad du skal gøre for at få mere i løn. Du undgår også al snakken i krogene, som alligevel foregår, og som skaber en utilfredshed, der mange gange baserer sig på formodninger og gætterier. En tilfreds medarbejder er også mere produktiv, så derfor er det en win-win for begge parter”. Han bakkes op af professor i Human Resource Management (HRM) på Copenhagen Business School Henrik Holt Larsen. ”Det er ulogisk, at mange virksomheder i princippet har hemmelige lønninger, hvis de samtidig tror på, at løn er en motivationsfaktor. Der vil være fordele ved at have åbenhed om lønnen. Ikke mindst fordi ledelsen kan bruge det som styringsværktøj og målestok. Hvis man konstaterer, at ens kollega får mere i løn end én selv, vil man få mulighed for at gå mere målrettet efter at ændre sin arbejdsindsats eller udvikle netop de egenskaber, der synes at være forbundet med høj løn. Og det ville være en mere effektiv måde at håndtere lønspørgsmålet på”, siger Henrik Holt Larsen. ¢

Seks ud af ti taler slet ikke om løn I hvilken grad taler du med dine kolleger om, hvad du tjener? I meget høj grad 0 % I høj grad 2 % I nogen grad 9 % I mindre grad 27 % Slet ikke 61 % Hvad er grunden til, at du ikke taler med dine kolleger om, hvad du tjener? (Spørgsmålet er kun stillet til de, der svarede ”slet ikke” på foregående spørgsmål) Løn er en personlig sag 48 % Min nuværende løn svarer ikke til mine kompetencer 3 % Jeg får en højere løn end mine kolleger 7 % Det vil blive set skævt til af min arbejdsgiver/ leder 12 % Det vil blive set skævt til af mine kolleger 3 % Andet 20 % ved ikke 8 % Har du oplevet, at din nærmeste leder har opfordret til at snakke åbent om din løn til andre kolleger? Ja 1 % Nej 98 % Ved ikke 1 % Har du oplevet, at din nærmeste leder har opfordret til ikke at snakke åbent om din løn til andre kolleger? Ja 22 % Nej 73 % Ved ikke 4 % (Kilde: Undersøgelse blandt 1.966 medlemmer af Finansforbundets webpanel hos Epinion, maj 2014)

Finans Juni 2014

Jeg taler kun om løn med mine nære kollegaer

Tema: Hemmelig løn

Det svarer de

1.966 medlemmer af Finansforbundet, der frivilligt deltager i forbundets medlemspanel hos Epinion, har deltaget i undersøgelsen om løn i maj. Herunder er nogle af deltagernes fritekstsvar på spørgsmålet:

Hvad er grunden til, at du ikke taler med dine kollegaer om, hvad du tjener?

Foto: Nana Reimers

“Det er ligesom en uskreven regel, at du ikke taler åbent om løn, så selvom jeg egentlig synes, at der burde være åbenhed omkring det, så gør du det ikke, for det er ikke kutyme”. Sådan siger 40-årige Compliance Officer Bettina Immergut Wilms fra it-drifts- og teknikcentret JN Data i Roskilde. En gang har hun snakket løn med sine nærmeste kollegaer i forbindelse med udarbejdelsen af nogle jobprofiler. Det kom lidt bag på Bettina, at der var en forskel rent lønmæssigt, selvom der er et stort sammenfald i opgaverne. ”Der er en aldersforskel, som selvfølgelig har indvirkning, men da jeg gik til vores leder og forelagde ham problematikken, var svaret, at det handlede om, hvor god man havde været til at forhandle sig til sin startløn”, fortæller Bettina, der af princip sørger for at få sin årlige lønsamtale med chefen, selvom det indtil videre ikke har haft en afsmitning på lønsedlen. ”Jeg synes, at det er vigtigt, at man bruger de redskaber, man har til rådighed i forhold til at påvirke sin egen løn og få en dialog om, hvad der eventuelt skal til, for at du kan få en bedre løn. Det er ikke, fordi jeg er villig til at sætte alt på spil, men jeg går meget ind for lige løn for lige arbejde, og derfor tænker jeg, at jeg er nødt til at gøre noget selv”, siger Bettina, der har arbejdet i staten i 12 år, før hun kom ind i den finansielle sektor. ”Der var meget mere åbenhed omkring løn i det offentlige – åbenhed om, hvorfor man fik en lønstigning, og åbenhed om, hvad der kunne udløse en lønstigning. Som person er jeg meget for åbenhed i det hele taget, fordi jeg føler, at det skaber en mere positiv stemning, således også omkring lønforhold. Det er min opfattelse, at du skaber en negativ stemning, murren i krogene og konklusioner dannet på baggrund af gætterier, når lønforhold er tabubelagt”. ¢

Bettina Immergut Wilms sørger af princip for at få sin årlige lønsamtale med chefen, selvom det indtil videre ikke har haft en afsmitning på lønsedlen

• ”Det er ikke kutyme”. • ”Arbejdsgiver har klart givet udtryk for, at løn taler man ikke om”. • ”Det er fyringsgrund”. • ”Da jeg blev ansat, fik jeg at vide, at det taler man ikke om”. • ”Mine kollegaer har ikke lyst til at tale om løn. Jeg har forsøgt”. • ”Løn er tabu inden for branchen. Der er også tale om en personlig overvindelse at spørge, for tænk nu, hvis man opdagede, at man fik mindre eller måske endda mere end sin kollega med samme charge. Man lever i lykkelig uvidenhed. Det at blive prissat er meget personligt og ømtåleligt”. • ”Jeg synes også selv, det er mærkeligt, forstår ikke, at der ikke er åbenhed. Ingen ønsker åbenbart at snakke om det”. • ”Jeg mener faktisk, at det ville være sundt at diskutere løn, der er bare ingen, der starter på det”. • ”Jeg synes, at der er meget hemmelighedskræmmeri omkring løn, og da jeg er relativt ny i branchen og den yngste blandt mine kollegaer, tror jeg, at det er bedst at forholde sig lidt passivt. Kunne dog godt tænke mig, at det var anderledes”.

Vidste du: • at det ifølge funktionærloven ikke er lovligt at forbyde sine medarbejdere at tale om løn? • at i den finansielle sektor er lønforskellen mellem kvinder og mænd i samme jobfunktion 8,7 procent ifølge de senest opgjorte tal fra 2012, mens forskellen på det øvrige arbejdsmarked er på 4-7 procent?

Søg råd og vejledning Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du får for lidt i løn i forhold til dine kollegaer, der udfører samme arbejde, så kan du altid tage fat i din tillidsmand eller kontakte Finansforbundets juridiske konsulenter på 3266 1330 og få råd og vejledning.

••

Tema: Hemmelig løn

Finans Juni 2014

Jeg føler mig uretfærdigt behandlet

Bliv klogere på din løn på Finansforbundet.dk/loen

Flere tilfældigheder henledte kvindelig privatkunderådgivers opmærksomhed på, at hun fik væsentlig mindre i løn end sine mandlige kollegaer, der udførte samme arbejde Af Sabina Furbo

”Jeg prøver at lade være med at tænke over det, for det er så demotiverende at gå på arbejde med en følelse af, at du bliver forskelsbehandlet”. Sådan siger privatkunderådgiver Karina Jensen (navnet opdigtet), som til daglig arbejder i en mellemstor bank, hvor hun har arbejdet i en lang årrække. Over en snak med sin kæreste fandt Karina ud af, at hun fik cirka 4.000 kroner mindre end ham, trods det faktum at de arbejder i samme jobfunktion og med samme arbejdsopgaver, men i hver sin filial af banken. Og det er ikke første gang, at Karina er blevet bekræftet i, at hun får mindre end sine mandlige kollegaer. Første gang ligger nogle år tilbage. Her skulle Karina lave en lånesag for en ny mandlig kollega med lavere uddannelse end hende. Her kunne hun konstatere, at hun kun fik 1.500 kroner mere end vedkommende trods sin højere anciennitet og højere uddannelse. Dengang gjorde hun sin nærmeste chef opmærksom på problematikken og fik efter en længere kamp fra chefens side en lønforhøjelse. En anden gang var det en ældre mandlig kollega, som arbejdede under hende, der fortalte, at han fik 120.000 kroner mere om året trods det lavere niveau.

Chefen lagde sig fladt ned På Karinas arbejdsplads er der ikke åbenhed om løn. Rent faktisk har hun flere gange oplevet, at lederne indirekte opfordrer medarbejderne til ikke at tale om løn med hinanden. Men selvom der ikke bliver talt om lønnen, var der flere indikationer, der gav Karina modet til at konfrontere sin nærmeste chef med sin formodning om, at hun lå væsentlig lavere end sine kollegaer. ”Jeg havde virkelig paraderne oppe, men min chef lagde sig fladt ned og sagde: ”Jeg ved det, du

får væsentlig mindre end dine kollegaer og især dine mandlige kollegaer”. Problemet er bare, at det ikke er min chef, der sidder på lønposen, så selvom min chef kæmper min sag, så er det næsten umuligt at få en lønforhøjelse”, fortæller Karina, der har rigtig flotte resultater i de performancemålinger, som bliver foretaget af medarbejderne i banken.

Vil ikke i clinch med arbejdsgiver ”Jeg vil bare gerne anerkendes for den store indsats, som jeg lægger i arbejdet, og jeg er glad for mit arbejde og giver den en skalle hver dag. Men det er klart, at jeg tænker over, om jeg simpelthen skal finde et andet sted at være, for jeg får vitterlig den der følelse af at blive uretfærdigt behandlet”, siger Karina, der har valgt at være anonym, da hun endnu er uafklaret med, hvor langt hun har lyst til at forfølge sagen. ”Jeg har ikke lyst til at gå i clinch med min arbejdsgiver, og jeg synes virkelig, at det er ærgerligt, hvis jeg er nødt til at gå så langt som at lave en sag ud af det. For man burde jo aflønnes efter fortjeneste, ikke efter køn. Men jeg skal også kunne se mig selv i spejlet hver morgen, og det går altså ud over dit selvværd”, siger Karina, hvis chef lige nu har indstillet Karina til en lønforhøjelse, der dog ikke vil bringe Karina op på niveau med sine mandlige kollegaer, men som alligevel vil have stor betydning for Karinas videre færd. ”Hvis jeg ikke får den lønforhøjelse, så må jeg jo tage det alvorligt op til overvejelse at forfølge sagen nærmere”. ¢

Karina Jensens rigtige navn og arbejdsplads er redaktionen bekendt.

Finans Juni 2014

Tema: Hemmelig løn

Min løn er ikke en hemmelighed

Foto: Nana Reimers

”Det handler vel lidt om, hvor åben du er som person. Personligt har jeg intet problem med at fortælle, hvad jeg tjener, hvis jeg bliver spurgt, og jeg kan også forklare, hvorfor jeg tjener, som jeg gør”. Sådan siger 31-årige bankrådgiver Louise Hansen, som til daglig sidder i Nordeas telefonbank i Høje-Taastrup. Men selvom Louise ikke har noget imod at snakke løn, så er det ikke en samtale, som forekommer ret ofte på hendes arbejdsplads. Der har været episoder, hvor hendes kollegaer har undret sig over deres lønninger og i en ”én til én”-samtale har spurgt Louise, hvad hun tjener, og i de situationer synes hun, at det er vigtigt at være åben. ”Det kan jo være, at vedkommende bliver opmærksom på, at lønnen faktisk ikke er så meget anderledes end min, og selvfølgelig kan det også gå den modsatte vej. Men jeg kan altid forklare min løn, fordi vi i Nordea har ny løn, og derfor handler det ofte om, hvilken vej du er kommet ind, og hvilke kvalifikationer du har. Vi kan jo også gå ind og se vores lønspænd som bankrådgiver og den vej få en fornemmelse af, hvor vi skal ligge”, siger Louise, der mener, at der burde være større åbenhed om løn generelt. ”Men igen, det er jo op til den enkelte, hvor privat man har lyst til at være. Jeg tror dog, at det skaber en dårligere stemning, fordi der alligevel bliver snakket rundtom i krogene, og så er det jo en snak, der ofte baserer sig på formodninger og gætterier”. ¢

”Jeg kan altid forklare min løn, fordi vi i Nordea har ny løn, og derfor handler det ofte om, hvilken vej du er kommet ind”, siger Louise Hansen

••

Tema: Hemmelig løn

Finans Juni 2014

Lukkethed skaber uligeløn Lønforskellen i den finansielle sektor mellem kvinder og mænd i samme jobfunktion er højere end på det øvrige arbejdsmarked. Åbenhed om løn er første skridt mod ligeløn, mener eksperter Af Sabina Furbo

Selvom det er ved at være mere end et halvt århundrede siden, at kvinder for alvor kom ind på det danske arbejdsmarked, er der lønforskelle mellem kvinder og mænd, der udfører samme arbejde. På arbejdsmarkedet generelt er lønforskellen mellem mænd og kvinder på mellem fire og syv procent, mens lønforskellen i den finansielle sektor, ifølge de senest opgjorte tal fra 2012, ligger på knap ni procent. Men selvom forskellene er der, er der stadig meget få egentlige sager om ligeløn i sektoren og på arbejdsmarkedet generelt. ”De sidste fem år har der stort set ikke været ført nogen sager om uligeløn ved danske domstole. Og det er ikke, fordi der ikke eksisterer uligeløn. For i lande, vi ellers sammenligner os med – og som i øvrigt har et mindre løngab end i Danmark – føres der mange sager om uligeløn. Fraværet af retssager i Danmark betyder altså ikke, at vi har ligeløn. Sandheden er nok snarere, at vi slet ikke har øje for uligelønnen. Vi kan simpelthen ikke se den på vores arbejdspladser. Synlighed omkring lønnen er første skridt mod ligeløn, og her har arbejdsgiverne en stor rolle at spille ved at lægge de lønstatistikker ud, som de alligevel skal indrapportere”, siger professor i arbejdsmarked og samfund Bent Greve fra Roskilde Universitet. Når der opstår sager, beror det ofte på rene tilfældigheder. I foråret 2014 indgik Finansforbundet eksempelvis et forlig i en ligelønssag, hvor en kvindelig finansansat ved et tilfælde fandt ud af, at hun i fire og et halvt år havde fået lavere løn end sine mandlige kollegaer, som udførte samme arbejdsopgaver. I en anden sag, som ligger to år tilbage, fik en kvindelig medarbejder en klækkelig lønforhøjelse, efter at hun ligeledes tilfældigt fandt ud af, at hun fik lavere løn end sin mandlige kollega i samme jobfunktion, selvom hun var uddannet, og han ikke var. Dengang blev kampen taget af kvindens tillidsmand, som efter en hård kamp med ledelsen hentede lønforhøjelsen hjem.

”Det er til stadighed uhyre svært at opdage lønforskellene, og selvom den nye ligelønslov, som kræver, at virksomheder med ned til 10 ansatte skal lave ligelønsstatistikker, så er det stadigvæk nødvendigt at gøre løndannelse endnu mere åben og gennemsigtig”, siger Kent Petersen.

Ny lov om ligelønsstatistik Tirsdag den 20. maj vedtog regeringen sammen med Enhedslisten og SF en ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder, som betyder, at virksomheder med mindst 10 fuldtidsbeskæftigede nu er omfattet af den kønsopdelte lønstatistik for de jobfunktioner, hvor der mindst er tre mænd og tre kvinder ansat. Som det er nu, er det kun virksomheder med mindst 35 fuldtidsansatte, hvor der er grupper af mere end 10 personer af et af de to køn. Loven træder i kraft i 2015.

Det skal være okay at snakke ligeløn En holdning, som deles af specialkonsulent Kenn Warming fra Institut for Menneskerettigheder. Han har netop med sin kollega Kirsten Precht afsluttet en ny undersøgelse, som har nærstuderet forløbet i 14 ligelønssager, og konklusionen er, at det er svært at føre sag mod ens arbejdsgiver, hvis man har en mistanke om, at man bliver dårligere lønnet end sine kolleger. Det er ifølge ham en af forklaringerne på det lille antal sager om ligeløn i Danmark trods lønforskellene. ”Den første barriere er den manglende åbenhed. Dels den åbenhed, der handler om at tale om løn ude på arbejdspladserne, fordi en større åbenhed sandsynligvis ville føre til, at flere blev opmærksomme på problemet, og det derved også ville blive mere okay at føre en ligelønssag. Dels den åbenhed, der handler om at få adgang til og ikke mindst forstå virksomhedens lønpolitik”, siger Kenn Warming. En af de sager, som rapporten dykker ned i, handlede eksempelvis om en kvinde, der ved et tilfælde fandt ud af, at hendes mandlige kollega fik mere i løn. Hun gik til sin chef, der ikke kunne give en forklaring, hvorefter hun trak på sin faglige organisation og dermed satte yderligere pres på chefen. Denne kom så med en forklaring på forskellen, og kvinden følte egentlig, at den forklaring var fyldestgørende. ”Men den forklaring burde og kunne hun jo have fået tidligere. Nu havde hun fået etableret sig som hende med ligelønssagen, og det fik desværre konsekvenser. Jeg tror, at større åbenhed og gennemsigtighed kan være med til at ordne mange af sagerne i fred og fordragelighed”. ¢

SPAR PENGE 4%

BONUS

10% BONUS

7,5% BONUS

1,6%

BONUS

5,5%

10%

BONUS

Bonus hver dag - kort og godt! Medlemmer af Forbrugsforeningen sparer penge hver dag. Det kan du også. Uanset om det er mobiltelefoni, brændstof til bilen, smykker eller rejser, har du mulighed for at optjene bonus.

Bliv medlem - på fbf.dk

BONUS

5 stærke grunde Optjen bonus 4.600 steder over hele landet – se hvor på fbf.dk

15% BONUS

BONUS

Meld dig ind på fbf.dk

Find bonus, hvor og når som helst – benyt Forbrugsforeningens app

Optjen bonus på stort set alt, i mere end 140 brancher

400 webshops, der har åbent hele døgnet

Bonus på alt i forretningen – også det på tilbud!

Portræt

Finans Juni 2014

En fighter med hørehandicap 48-årige Majbritt Tobberup har fået kam til sit hår. Efter at have fejret sølvbryllup med Nordea, de sidste ni år som kredsformand, skiftede hun i år karriere og blev landsformand for Høreforeningen. Selv fik hun høreapparat som 30-årig og kender på egen krop de daglige udfordringer, det giver Af Berit Villadsen / Foto: Jasper Carlberg

Blå bog 1987 Kasserer i Privatbanken 1995 Tillidsmand i Unibank

”Jeg tog direkte fra et fællestillidsmandsseminar ud til Rigshospitalet for at blive opereret i mit ene øre. Det var i efteråret 2003, samtidig med at Kent Petersen meldte ud, at han året efter stoppede som formand i Kreds Nordea for at blive næstformand i Finansforbundet. Det var specielt, for jeg havde lige fået at vide, at operationen kunne ende med, at jeg blev helt døv på det ene øre, og hvordan skulle det gå, når jeg lige havde sagt ja til at påtage mig formandsposten i Kreds Nordea?” Ordene kommer fra i dag 48-årige Majbritt Garbul Tobberup, og at dømme ud fra, at hun sad på posten som formand for den faglige organisation i Nordea i ni år, må svaret være, at det gik godt. Majbritt fik sine første høreapparater som 30-årig, to år før hun blev valgt ind i Kreds Nordea. Hendes høretab blev konstateret i forbindelse med behandlingen af en bihulebetændelse. Ørelægen fortalte hende, at hun hørte som en 90-årig, og det viste sig, at hun led af øresygdommen otosklerose, samme sygdom som den tyske komponist og pianist Ludwig van Beethoven fik og endte med at blive helt døv af. Så langt er Majbritt langtfra. Operationen hjalp hende til at høre bedre i en periode, men sygdommen har udviklet sig siden, og hun bruger i dag de kraftigste høreapparater på markedet. Høreapparaterne har sammen med en mikrofon været hendes tro følgesvende til arrangementer, kurser og

forhandlinger med ledelsen i Nordea og i Finanssektorens Arbejdsgiverforening. ”Jeg vil hellere præsentere mig som Majbritt Tobberup, end jeg vil præsentere mig som hørehæmmet, men jeg er nødt til at gøre det sidste også. Og jeg er blevet bedre til det ad åre. Hvis jeg ikke gør opmærksom på det, så kommer jeg måske til at virke dum, fraværende eller arrogant, fordi jeg ikke reagerer i situationer, hvor jeg ikke har hørt, hvad der er blevet sagt. Så for mig har det altid været vigtigt at være meget åben om det at have høreapparater”.

Hørehandicappets pris Afhængigheden af høreapparaterne har imidlertid også betydet, at Majbritt har været nødt til at melde afbud til seminarer, fordi det ene af hendes høreapparater var til reparation. Det betød en arbejdsuge uden hørelse og udelukkende mailkorrespondance. Utilstedeligt, mener Majbritt, og et godt eksempel på, hvorfor Høreforeningen har sin berettigelse. Ikke mindst når ventetiden for at blive udredt på audiologisk klinik og få høreapparater ifølge Majbritt nogle steder er helt op til to år. Personligt har Majbritt altid forsøgt ikke at lade sig begrænse af sit hørehandicap. Snarere tværtimod. Hun har hørt til dem med høretab, som har taget kampen med kommunikationen op i stedet for at isolere sig, som nogle med høretab vælger ••

1996 Fællestillidsmand i Unibank 1997 Bestyrelsesmedlem i Unikreds 2001 Næstformand i Kreds Nordea 2004-2013 Formand i Kreds Nordea 2014 Landsformand for Høreforeningen i Danmark Majbritt Tobberup er oprindeligt uddannet isenkræmmer og har haft ”egen” butik i Magasin, hvor hun blandt andet har solgt fransk Maxim-porcelæn og hightechkøkkenudstyr. Hun har også taget en uddannelse i afspændingsmassage og samtaleterapi og er desuden certificeret businesscoach.

Finans Juni 2014

xxxx

”Det er overhovedet ikke forfærdeligt at have et høreapparat. Det er faktisk fuldstændig fantastisk at kunne følge med igen”, siger Majbritt Garbul Tobberup.

Portræt

Finans Juni 2014

at gøre, når kommunikationen bliver svær. ”Når du arbejder 8-10 timer om dagen med et hørehandicap, svarer det rent energimæssigt til, at du har været på arbejde i 16-17 timer, fordi du koncentrerer dig så meget om at lytte. Det er en fordom, at et høretab kun er, at der er skruet ned for lyden. Det bliver også svært at skelne ordene, for eksempel om der bliver sagt Rødovre eller rødhåret. Så du skal hele tiden dobbelttjekke, hvad der blev sagt, og om du forstod, hvad blev der sagt. Og jeg er blevet mere opmærksom på, at mit handicap burde have fyldt mere i mit liv. I forhold til at tage hensyn til mig selv, til at respektere, at jeg hurtigere bliver træt, at jeg har brug for mere søvn og brug for at være i rolige omgivelser for at lade op. Det har jeg været verdensmester i bare at ignorere”.

Sejt at gå med høreapparat De mange timer på jobbet var medvirkende til, at Majbritt sidste år valgte at tage orlov fra banken og give formandsposten i Kreds Nordea videre. Planen var at restituere og finde et 37-timers job. En ambitiøs plan for Majbritt, som altid går all in, når hun skal løse en opgave. Målet om at drosle ned har karrierespringet endnu ikke kunnet honorere. Siden januar har Majbritts liv kun bestået af Høreforeningen, hendes mand, bonusbørn og børnebørn. Vennerne har der ikke været meget energi og overskud til. Økonomien i Høreforeningen er under stærkt pres, og der dukker hele tiden overraskelser op, som giver hende hovedbrud. For hun satte sig i formandsstolen for at skabe forandring i Høreforeningen og gøre en forskel for medlemmerne. Hun vil gerne ændre opfattelsen af foreningen som kun for gamle mennesker. For det er langt fra virkeligheden. Høreforeningen tilbyder ungdomslejr, teenagecamps, småbørnsweekender, tinnitusdage og så videre. Derudover har Majbritt også et stort ønske om at ændre synet på det at bruge høreapparat. Det skal være sejt at bruge høreapparat og være flovt ikke at gøre noget ved et høretab. ”Det er overhovedet ikke forfærdeligt at have et høreapparat. Det er faktisk fuldstændig fantastisk at kunne følge med igen. Når du går ud fra audiologisk klinik med et sæt nye høreapparater i ørene og kan høre fuglene fløjte igen, høre, at det blæser, eller høre bølgerne ved havet, så får du noget livskvalitet tilbage, som du ikke havde tidligere. Og det er så meget mere en gave, end det er et nederlag at skulle sige: Jeg har et høreapparat”. Kampen for bedre levevilkår Høreforeningen har lagt beslag på en stor del af Majbritts tid. Og havde Majbritt i dag vidst, hvor meget økonomien ville optage hende, tvivler hun på, at hun i dag havde sagt ja til jobbet. Når det så

“Jeg vil hellere præsentere mig som Majbritt Tobberup, end jeg vil præsentere mig som hørehæmmet, men jeg er nødt til at gøre det sidste også. Og jeg er blevet bedre til det ad åre. Hvis jeg ikke gør opmærksom på det, så kommer jeg måske til at virke dum, fraværende eller arrogant, fordi jeg ikke reagerer i situationer, hvor jeg ikke har hørt, hvad der er blevet sagt”

Finans Juni 2014

Fakta Vidste du, at … • Mindst 800.000 danskere har problemer med hørelsen. De fleste af disse har god støtte af tekst på tv og anden visuel information. • Cirka 300.000 har et høreapparat og har brug for teleslynger og andre hjælpemidler. • Cirka 50.000 er svært hørehæmmede – og har blandt andet problemer med deres hørehandicap i forhold til at holde fast på et job. Kilde: Høreforeningen

er sagt, er hun glad for, at hun sagde ja. ”Jeg arbejder mere og til en mindre løn end den, jeg fik før. Og hvordan hænger det så sammen? Jamen, det gør det jo heller ikke. Men her kaster jeg noget af mit personlige værdisæt og medmenneskelighed ind i missionen, om jeg så må sige. I Høreforeningen kæmper jeg for livsvilkårene for de mennesker, der ikke kan høre. I Kreds Nordea var det arbejdsvilkårene for de bankansatte, og der er bare en kæmpe forskel. Det giver en større tilfredsstillelse på det menneskelige plan, når du kæmper for at forbedre menneskers evne til at kunne fungere i en hverdag, til at kommunikere med andre og være lige med andre”. ”Til gengæld hænger den der med, hvordan det lige var, at jeg skulle passe på mig selv, og hvordan det lige var, at jeg skulle finde et job, hvor der ikke blev krævet så meget. Jeg kan selvfølgelig justere, men sådan er jeg ikke indrettet. Jeg vil gerne gøre rigtig mange ting her og nu, og det er en livslang læringsproces for mig at prøve at begrænse mig lidt og lytte til, hvad jeg selv har brug for. Og jo, jeg bliver stresset, og det er ikke så godt”.

Undervandsfotograf på Møn Kreds Nordea er et afsluttet kapitel for Majbritt. Men hun afviser ikke at komme tilbage til banken

Portræt

igen. Det har hun indtil februar 2015 at bestemme sig til. Der udløber hendes orlov. Tre måneder senere er hun på valg til formand for Høreforeningen. Og om det bliver Nordea eller Høreforeningen, hun vælger at gå all in på, afhænger meget af den økonomiske situation i Høreforeningen. ”Det er lidt ligesom at skulle vende en supertanker i en sejlrende. Det er et tungt system, og der er ikke så meget at gøre med. Men det er altid sjovt at lære noget nyt, selvom det kræver noget energi. Så hvis jeg kan få Høreforeningen på ret kurs, og hvis jeg kan få skabt en god balance i mit arbejdsliv, så jeg ikke brænder mig selv helt af, for det skal jeg ikke, kan jeg godt forestille mig, at det vil være noget, jeg gør i en årrække”. Oprindeligt er Majbritt født i Stege på Møn, og det er også planen, at hun og hendes mand en dag igen skal tilbage til fødeøen. Isproduktion har været drømmen en overgang, men Møn Is eksisterer allerede. Så det bliver det ikke til. Men måske fotografering og gerne under vand. ”Når du fotograferer, bruger du en anden sans end din hørelse, så hørelsen er ikke på overarbejde. Jeg kan rigtig godt lide at fotografere og særligt under vandet. Det giver bare en eller anden form for afslapning at ligge i vandoverfladen. Og jeg synes, koralrev og fisk er helt vildt fascinerende. ¢

Du ser det først – du kan gøre en forskel Gennem din indsigt i kundernes økonomiske forhold har du en unik mulighed for at opdage ludomani – længe før alle andre. Med de redskaber, du har til rådighed, kan du samtidig hjælpe med at løse problemet. Tal med dine kunder om spilleproblemer og vær med til at forebygge ludomani.

Få viden og værktøjer om ludomani for finansielle rådgivere på talomludomani.dk

Center for Ludomani tilbyder gratis kognitiv behandling i Odense, Århus og København.

Få yderligere information på 70 11 18 10 eller ludomani.dk

trivselsundersøgelse

Finans Juni 2014

Vi svarer ikke ærligt Dårlig trivsel – hvad enten det skyldes mangel på tillid til topledelsen eller en manglende følelse af stolthed – svækker Danske Bank. Problemet er, hvis kritikken ikke bliver rettet mod virksomheden, men mod det enkelte individ selv, mener lektor på Roskilde Universitet Rasmus Willig Af Carsten Rasmussen / foto: Martin Dam kristensen

Mange medarbejdere i Danske Bank oplever ikke at arbejde i en tillidsfuld og anerkendende kultur. I hvert fald er man ikke helt åben om de ting, der fylder på arbejdspladsen, viser en ny trivselsundersøgelse i koncernen, en undersøgelse, som Danske Kreds har gennemført i samarbejde med de øvrige fagforeninger i koncernen samlet under navnet Danske Unions. Det fremgår, at rigtig mange medarbejdere sætter spørgsmålstegn ved bankens egne undersøgelser af medarbejdernes tilfredshed og motivation, og flere svar peger på, at medarbejderne ikke er helt ærlige, når de svarer i bankens årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse. ”Vi svarer ikke ærligt, og vi føler ikke altid, at vi kan gå til vores leder med de problemer, vi oplever. Derfor frygter vi også i Danske Kreds, at ledelsen ikke får alle de informationer, der kan være med til at give ledelsen det bedste grundlag for at styre koncernen”, siger næstformand i Danske Kreds Carsten Eilertsen, der ikke er i tvivl om, at der er en sammenhæng mellem medarbejdernes trivsel og virksomhedens bundlinje. ”Og det er vi faktisk enige med ledelsen i”, siger Carsten Eilertsen og henviser til ledelsens fokus på social kapital: ”Men vi er åbenlyst inde i en dårlig kultur. En gang om året giver ledelsen alle medarbejdere mulighed for anonymt at fortælle, hvad de synes om deres arbejdsliv. Men mange medarbejdere stoler ikke på anonymiteten eller har dårlige erfaringer med den lokale efterbehandling af resultatet, og måske derfor svarer de mere positivt. Og hvad skal ledelsen gøre, når den får de positive signaler tilbage på den anonyme undersøgelse”, spørger Carsten Eilertsen og tilføjer, at ledelsen i Danske Bank faktisk indgår i en rigtig konstruktiv dialog med Danske Kreds om problemer i den årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse.

Manglende stolthed Når kun godt hver tredje medarbejder svarer, at de er stolte over at arbejde i Danske Bank, så er det hverken godt for medarbejdernes performance, deres trivsel eller koncernens resultat. For at føle stolthed skal medarbejderne kende formålet med deres arbejde, og for at kende formålet skal de kende retningen. Men det viser sig, at fire ud af ti ikke har et klart billede af, hvor Danske Bank – eller for den sags skyld deres egen afdeling – er på vej hen. Det mest almindelige synes at være blandede følelser over for at være ansat i Danske Bank. Ifølge Danske Kreds er det svært at forestille sig, at det ikke også påvirker driftsresultatet negativt, og på den baggrund er beskeden klar til koncernledelsen: ”Hvis ledelsen investerer i at gøre retningen mere

”Hvor vi før vendte kritikken udad mod virksomheden, når vi ikke kan nå vores mål, vender vi i dag kritikken indad. Vi bebrejder os selv, for ingen må jo længere sige, at det er virksomhedens skyld”, siger Rasmus Willig, lektor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet.

Finans Juni 2014

tydelig for medarbejderne og investerer i forhold og vilkår, der kan gøre medarbejderne både stolte, trygge og loyale – så er det en investering, der vil give afkast”, vurderer Carsten Eilertsen.

En rituel øvelse Et særligt udviklingstræk i det moderne bankarbejde er en udbredt brug af performancemål som styringsprincip: ”Hvor vi før vendte kritikken udad mod virksomheden, når vi ikke kan nå vores mål, vender vi i dag kritikken indad. Vi bebrejder os selv, for ingen må jo længere sige, at det er virksomhedens skyld”, forklarer Rasmus Willig, der er lektor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet, hvor han blandt andet har forsket i arbejdsmiljø. Han finder det dybt problematisk, når en række fænomener på arbejdspladsen bliver gjort til individets skyld eller ansvar. ”Hvad er det for problemer, som alle medarbejdere peger på i trivselsundersøgelsen? Det er netop det dårlige psykiske arbejdsmiljø, som forhindrer gode præstationer”, siger Rasmus Willig. Hertil kommer krav om, at medarbejderne evig og altid skal være omstillingsparate. Men det kan jo aldrig være den enkeltes skyld, at der sker forandringer på arbejdspladsen. Hvis virksomheden kører medarbejderne ned, bliver der skabt en historie om, at det er den enkeltes skyld, hvis vedkommende ikke kan levere på sine performancemål: ”Når man så får den type undersøgelsesresultater, som Danske Banks medarbejdertilfredshedsundersøgelse viser, tyder noget på, at det ikke fungerer, selv om vi har haft den type samtaler i måske 15 år på arbejdsmarkedet”, siger Rasmus Willig. I Danske Bank er performancemål et vigtigt styringsredskab. Her er du tvunget ud i en konkurrence mod dig selv, hvor du hele tiden skal bevæge dig fremad for at være god nok. Men ifølge Rasmus Willig er det direkte demotiverende at blive spurgt om, hvordan man selv synes, man præsterer, på en skala fra et til fem: ”På en skala fra 1- 5 kan du aldrig svare 5, for det er en latterliggørelse af målingen. Du kan heller ikke svare 1. Mange af den slags undersøgelser er bare en rituel øvelse, der går ud på at svare sådan, som man tror, at klimaet er lige nu, og inden for den ramme, hvor man altid kan forbedre sig”, siger Rasmus Willig og ser her en forklaring på, hvorfor nogle medarbejdere måske ikke har tillid til ledelsen. Skadeligt Ifølge Danske Kreds tyder det på, at en stor del af medarbejderne i Danske Bank ikke oplever at arbejde i en tillidsfuld og anerkendende kultur, hvor åbenhed, tillid og ærlighed er centrale værdier, så

trivselsundersøgelse

Fakta: Det svarer Danske Bank-ansatte 2.700 medarbejdere i seks lande har deltaget i undersøgelsen, som Danske Kreds og de øvrige fagforeninger i banken står bag. Er du stolt over at være ansat i Danske Bank? Ja, meget stolt: 8% Ja, ret stolt: 28 % Både ja og nej: 44 % Nej, kun lidt stolt: 12 % Nej, langt fra: 8% ”Jeg har et klart billede af, hvor Danske Bank er på vej hen?” Helt enig: 12 % Overvejende enig: 49 % Hverken/eller 20 % Overvejende uenig: 16 % Helt uenig: 4% ”Jeg har et klart billede af, hvor min egen enhed/afdeling er på vej hen?” Helt enig: 14 % Overvejende enig: 47 % Hverken/eller 17 % Overvejende uenig: 17 % Helt uenig: 6%

”Hvis medarbejderne ikke trives i deres daglige arbejde, så udfordrer det medarbejdernes muligheder for at performe” Carsten Eilertsen, næstformand i Danske Kreds

medarbejderne tør gå videre op i systemet med arbejdsrelaterede problemer. ”Vi er bange for, at vigtig information ikke flyder så frit, som det burde gøre – og det er skadeligt for koncernen og for os som medarbejdere. Hvis medarbejderne ikke trives i deres daglige arbejde, så udfordrer det medarbejdernes muligheder for at performe – ligesom det i høj grad hæmmer deres velvære i arbejdslivet”, siger Carsten Eilertsen og tilføjer, at selv om undersøgelsen ikke er den endegyldige sandhed, er den et solidt bidrag til det sande billede af trivslen i banken. Han er meget glad for, at ledelsen har taget imod hele kredsens undersøgelse som en invitation til samarbejde. ¢

fortrolighed

Finans Juni 2014

Sikkerhedsbristen hos Nets i den såkaldte Se og Hørskandale har sat spot på adgangen til personfølsomme oplysninger og til ekstratjek hos virksomhederne Af Irene Scharbau, freelancejournalist / foto: mads teglers

Mange i finanssektoren kan huske de dage, hvor man med lethed kunne kigge lidt på kendissers engagementer og få sig en snak om det. Sådan er det generelt ikke længere. Hvis du snager, bliver du set, som nogle af de finansielle virksomheder fortæller i denne artikel – inklusive Nets’ landechef – og så var det alligevel her, det gik galt. Se og Hør-skandalen har sendt harmen på himmelflugt i pressen, og den seneste måned har været spækket med historier om sikkerhedsbrister, manglende moral, politisager og budskaber som: ”Ansatte i banker roder i fortro”Hvis du passer dit job og kun lige oplysninger”. Det skrev Jylgår ind på engagementer lands-Posten i starten af maj. med din arbejdsmæssige Men i dag kan du ikke søge informationer uden at baggrund, så kan du være efterlade dig spor – og dine 100 procent tryg” såkaldte ”logs” bliver underCarsten Eilertsen, søgt. næstformand i ”Der foretages stikprøver Danske Kreds hver dag i forskellig skala. Hver gang vi i logs kan se noget, der falder mistænkeligt ud, bliver det undersøgt, og man skal som medarbejder have en god forklaring på, hvorfor man har kigget på netop det”, siger Nordeas HR-chef Niels Gregers Hansen til Magasinet Finans. I Nordea, som i alle andre banker, underskriver man som medarbejder en aftale om fortrolighedspligt ved ansættelse. ”Det vil være svært at påstå, at man ikke kender den aftale. Desuden har vi for tiden et e-learnings-program, der blandt andet tydeliggør, at man ikke må

Finans Juni 2014

fortrolighed

Se og Hør-skandalen En betroet systemtekniker fra IBM, som Nets havde udliciteret opgaver til, kunne i årevis angiveligt fodre ugebladet Se og Hør med informationer om kendtes færden ved hjælp af deres dankortposteringer. Sagen kom frem i slutningen af april, da en tidligere Se og Hør-journalist fortalte om forholdet i en bog. Ifølge pressen er Nets flere gange blevet advaret om, at det kunne foregå, men har ikke fundet beviser. En frygt for, at også NemID var involveret, er afvist af Digitaliseringsstyrelsen. Sagen har ført til flere anholdelser, også midlertidigt af den tidligere Se og Hør-redaktør Henrik Qvortrup. Der er nu rejst politiske krav om undersøgelser, skærpelser og inddragelse af Digitaliseringsstyrelsen i forhold til Nets.

“Medarbejderne bliver introduceret for vores sikkerhedspolitikker- og procedurer, etiske politikker og retningslinjer, og de skal gennemgå relevant træning” Susanne Brønnum, landechef Nets

”Hver gang vi i logs kan se noget, der falder mistænkeligt ud, bliver det undersøgt, og man skal som medarbejder have en god forklaring på, hvorfor man har kigget på netop det” Niels Gregers Hansen, HR-chef i Nordea

bruge sin viden ud over det forretningsmæssige”, siger HR-chefen. Både Nordea og Danske Bank har oplyst til Jyllands-Posten, at man gennem tiden har bortvist medarbejdere, der har udnyttet deres viden om kunder til egen fordel. ”Bare ved at kigge kan ens nysgerrighed resultere i, at man mister jobbet. Men det er også vigtigt at sige, at alle ikke har adgang til alt. Vi har VIP-locks og andre former for kontrolsystemer, og alt sætter som sagt elektroniske spor”, siger næstformand i Danske Kreds Carsten Eilertsen.

Hvad gik galt? Man må jo spørge Nets, hvorfor i alverden de ikke har kunnet se denne snagen i kendissers færden? For Nets laver nemlig også stikprøvekontroller af logs, oplyser landechef Susanne Brønnum. ••

fortrolighed

Finans Juni 2014

”Der er tale om en betroet medarbejder fra IBM, der har haft en række arbejdsrelaterede adgange til vores systemer, og som angiveligt har brugt disse legitime adgange til ulovlig tilegnelse og videregivelse af fortrolige oplysninger. Vi har i forbindelse med vores igangværende undersøgelser konstateret adfærdsmønstre, som underbygger, at der kan være foregået et sådant misbrug”, siger hun. Altså en betroet it-medarbejder med særlige rettigheder.

Alt har en pris Nets er faktisk – i modsætning til nogle banker – gået langt videre end en underskrevet fortrolighedserklæring som middel mod snagen og misbrug. “Medarbejderne bliver introduceret for vores sikkerhedspolitikker- og procedurer, etiske politikker og retningslinjer, og de skal gennemgå relevant træning”, forklarer Susanne Brønnum. Alligevel gik det galt. It-sikkerhedsekspert Poul-Henning Kamp sagde til Berlingske Tidende i midten af maj, at sagen er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er med kontrol og høj tillid i en virksomhed som Nets. ”Problemet med tekniske løsninger er, at der altid er nogen, der har ansvaret for, at de virker. Der er altid et menneskeligt led. Et eller andet sted sidder der altid en fyr, som har en pris. Og så kan man sørge for, at den pris er meget høj”, sagde han. Den spektakulære sag har fået mange virksomheder – også ud over den finansielle sektor – til at kigge grundigt på deres sikkerhedssystemer, herunder TDC. For den elektroniske udveksling af data er vital. Også for en lille bank som Nordfyns Bank med 100 medarbejdere. ”For to dage siden drøftede vi, om der var behov for en opstramning rent sikkerhedsmæssigt, men vi har gjort meget. Vi har it-samarbejde med Bankdata og kan via logs finde ud af, hvad medarbejderne søger på. Og vi har internt bedt alle medarbejdere sikre, at når de giver oplysninger per telefon eller sms, er personens identitet i den anden ende bekræftet”, fortæller direktør Holger Bruun. Overvågning okay? Men hvordan skal man som medarbejder forholde sig til den overvågning? I SKAT har flere medarbejdere fået en personalesag på halsen, fordi de ikke kunne bevise, at de var inde på en VIP-sag uden at vide, at personnummeret tilhørte en kendis. Og det har givet fagpolitiske advarsler om medarbejdernes retssikkerhed og bigbrother-tendenser. ”Vi mener ikke, man skal føle sig bekymret. Hvis du passer dit job og kun går ind på engagementer med din arbejdsmæssige baggrund, så kan du være

Nets strammer op Som konsekvens af Se og Hør-skandalen har Nets igangsat en række tiltag, som skal skærpe sikkerheden og være med til at forebygge, at noget tilsvarende kan ske igen, oplyser landechef Susanne Brønnum. Man vil gennemgå og vurdere eksisterende adgange til kortdata. En række medarbejdere har jobfunktioner, som kræver adgang til de systemer, der indeholder kortdata og transaktionsdata. Medarbejderne bruger blandt andet adgangen til dagligt at hjælpe tusindvis af danskere rundtom i verden, som har spørgsmål til deres betalingskort. Disse medarbejdere har tavshedspligt og er sikkerhedstjekkede. Et af de kontrolsystemer, som vil blive gennemgået, er overvågningen af logs, som skal sikre, at mistænkelig adfærd hos medarbejdere, som har adgang til fortrolige data, bliver rapporteret og undersøgt. Desuden vil man lave en grundig gennemgang af Nets’ generelle datasikkerhed og datakontrol. Det sker blandt andet ved brug af eksterne revisorer, som skal finde frem til, hvordan kontrolfunktionerne kan forstærkes yderligere hos både Nets og underleverandører for at undgå, at en tilsvarende situation kan opstå.

100 procent tryg. Kun hvis du bevæger dig ud på det skråplan, at du giver informationer videre, der ikke er til dit eget brug”, siger Carsten Eilertsen fra Danske Kreds og tilføjer: ”Jeg er overbevist om, at banken laver kontroller, vi ikke kender til. Men det er glimrende, hvis vi ikke kender alle overvågningssystemer – for sikkerhedens skyld”.

Ikke nok for SKAT Men måske varer det ikke længe, inden den finansielle sektor begynder at kigge på tiltagene i SKAT, der som offentlig myndighed har fået mange klø for snagehistorier. Her nøjes man ikke længere med stikprøver og tro og love-underskrifter fra medarbejderne i forhold til de mange personfølsomme oplysninger om borgerne. Trods et stort antal tjenestemænd, der ellers er omfattet af både tavshedspligt, dekorumkrav og andre aftaler, bliver fem procent af medarbejderne speciallignet hvert år. Deres økonomi bliver gennemgået, så man er sikker på, at de ikke snyder. Desuden bliver en procentdel af disse medarbejderes færden i systemerne gennemgået med en tættekam. Og – ifølge deres særlige afdeling, Sikkerhed – bliver der udført VIP-tjek i et vist omfang hvert år. De, der har været inde at kigge på en kendissag, skal have nogle gode forklaringer på, hvorfor de har været der. Som noget nyt har SKAT dette forår indført en adfærdskodeks, der på omfattende vis pinder ud, hvor man må træde. Samfundets sårbarhed i forhold til data bliver mere og mere tydelig. For elektronisk information er interessant for mange – også for kriminelle, der kan misbruge statens oplysninger. Således rendte en svensk storhacker med danske personnummeroplysninger fra kørekortregisteret sidste år. Det kan man kalde voldsomt snagen. Men ligesom Se og Hør-skandalen blev det opdaget. ¢

Finans Juni 2014

Afvikling

FIH’s dage er talte 25 medarbejdere blev sagt op, da meddelelsen om, at FIH vil blive afviklet inden for en ikke nærmere bestemt årrække, kom den 21. maj. 10 har indgået individuelle aftaler om at fratræde, og 30 følger med de 900 erhvervskunder, som Spar Nord har købt. Tilbage er 95 medarbejdere, som ikke ved, hvor længe de har deres job Af Elisabeth Teisen / Foto: Nana Reimers

Trods de dystre fremtidsudsigter er stemningen blandt medarbejderne ifølge fællestillidsmand Jacob Baggers ikke helt nede i kulkælderen.

t langtrukkent salgsforløb er nu afsluttet. Spar Nord overtager 900 af FIH’s erhvervskunder med et udlån på i alt 2,4 milliarder kroner. Med de kunder følger 30 medarbejdere fra FIH til Spar Nord. Det er langt størstedelen af medarbejderne i FIH’s to jyske filialer i henholdsvis Århus og Fredericia, hvor Spar Nord også overtager lejemålene, og desuden yderligere nogle medarbejdere fra København. Derudover har FIH meldt ud, at man har besluttet at stoppe bankaktiviteterne i forhold til at erhverve nye kunder og yde nye lån. Samtidig er det besluttet, at FIH’s resterende kunder skal afvikles over en ikke nærmere bestemt årrække. Mandag den 2. juni overtog Nykredit Bank 24 kunder med engagementer for i alt fire milliarder kroner. 25 FIH-medarbejdere er umiddelbart blevet sagt op. Yderligere er der indgået individuelle aftaler med 10 medarbejdere om, at man har brug for dem i en kortere periode. Hermed er der omkring 95 medarbejdere tilbage i FIH. Også de går en usikker fremtid i møde. Der er dog ikke sat nogen dato på for, hvornår de kan forvente, at deres job falder bort.

Dels skal salget af kunder til Spar Nord falde helt på plads med diverse myndighedsgodkendelser. Den proces kan godt trække ud til engang i løbet af juli. Dels skal FIH’s it overføres til BEC. I den proces er man netop gået i gang med første fase af to.

Et hårdt og meget personligt slag ”Der er aftalt afbødeforanstaltninger, og overordnet er målet, at medarbejderne skal fritstilles så hurtigt som muligt, når man ser, at der ikke længere er brug for deres arbejdskraft. Som hovedregel vil afskedigede blive fritstillet inden for en måned”, siger fællestillidsmand Jacob Baggers Willemoes til Nyhedsbrevet Finans og fortsætter: ”Stemningsmæssigt har vi ikke været så hårdt ramt som tidligere. Dels har vi prøvet fyringsrunder før, dels har vi jo set det komme. Men det nye i denne fyringsrunde har været, at den har ramt kolleger, der har været her rigtig længe, og det er et hårdt og meget personligt slag”. Medarbejderne i Spar Nord byder de nye kolleger velkommen og glæder sig selvfølgelig samtidig over, at bankens ledelse har meldt ud, at de 30 nye kolleger er ren nettotilgang. Der skal altså ikke fyres medarbejdere i Spar Nord på den bekostning. ”Her synes vi, det er dejligt, at Spar Nord igen har vist muskler til at købe op. Vi glæder os over den styrkede position på erhvervskundeområdet og et nyt vækstpotentiale blandt de små og mellemstore virksomheder”, siger Ole Skov, formand for Spar Nord Kreds. ¢

stress

Finans Juni 2014

Skal man udstille sig selv som svag, eller skal man bare bide tænderne sammen og sige: ”Selvfølgelig kan jeg det, for det plejer jeg at kunne”? Der ligger udfordringen”, siger Jens Lau Nielsen, der havde et stresssammenbrud for seks år siden Af Thomas Davidsen, freelancejournalist / foto: annemette welling

Ombygning – udvendigt og indvendigt 2007 var et usædvanligt hektisk år for Jens Lau Nielsen. Først var der ombygningen af den lille Spar Nord Bank-afdeling, han var leder af, som trak rigtig mange ressourcer. Umiddelbart efter gik han i gang med ombygning i privaten, og den trak ud. De første symptomer på stress meldte sig i den periode. De talte foreløbig med dæmpet stemme, men advarslerne var der. ”Du er ulidelig at være sammen med”, lød det fra konen og børnene. Jens Lau Nielsen var mest af alt bare træt – men også søvnløs. ”Giv mig lidt tid til at få de ting afsluttet”, var det eneste, han kunne sige. Men nærmest på dagen, da huset var færdigt, besluttede man at lukke hans afdeling. De næste tre måneder bestod hans arbejde hovedsageligt i at ringe til kunder og sige, at de skulle flyttes. Når han kørte på arbejde, så haglede sveden af ham. Han kunne vride sin skjorte, når han nåede frem. ”Jeg lægger meget af min identitet i mit arbejde, og det var hårdt at sluge, at afdelingen lukkede. Jeg kunne ikke se mit nye job som privatkunderådgiver som andet end en nedgradering, så det føltes som tortur at skulle ringe kunderne op. Jeg fik kronisk hovedpine, der blev ved og ved. Til sidst kunne jeg ikke holde til det mere og gik til lægen. Han vurderede, at symptomerne var så alvorlige, at jeg blev sendt til scanning med lodret ordre på at lægge mig syg i et par uger, mens jeg ventede på resultaterne”, fortæller Jens Lau Nielsen.

Kan man lægge sig syg? Scanningen viste intet alarmerende. Det var ”bare” stress alt sammen, og lægen ordinerede seks ugers sygemelding. ”Jamen, det kan jeg da ikke!” – det stod slet ikke på Jens Lau Nielsens liste over mulige scenarier, at man sådan kunne lægge sig syg. Men det blev til fire måneders restitution, før han stille og roligt kunne vende tilbage på arbejde. Når han kigger tilbage på forløbet op til sammenbruddet, kan han se, at han

Finans Juni 2014

stress

Mænd på randen af sammenbrud Den er helt gal med mænds evne til at erkende, når symptomer på stress banker på. Der er behov for, at mændene bliver bedre til at lytte efter deres signaler og få gjort noget ved dem – i tide, siger erhvervspsykolog og forfatter Majken Matzau Af Thomas Davidsen, freelancejournalist

”Jeg er stresset for tiden” – vi siger det i flæng. Gerne med et lille opgivende træk på skulderen. ”Sådan er livet, og rigtige mænd har fart på”. I daglig tale er stress blevet et modeord for ikke kunne have gjort så meget andet end det, han gjorde. travlhed. Der kan ligefrem være lidt status i at være stresset – ”En stor del af problemet var jo, at jeg lukkede mig meget i passende doser, naturligvis. inde med tingene. Jeg kunne sagtens have været mere åben For når vi siger, at vi er stressede, mener vi jo ikke: ”Jeg ligomkring det, men ikke uden den viden, jeg har i dag. Man ger søvnløs mellem klokken 1.30 og 4 hver nat og vågner forgør det, man er i stand til at gøre, og på det tidspunkt kunne tumlet op til vækkeuret klokken 6.45. Jeg har hovedpine og jeg kun reagere, som jeg gjorde. ondt i maven meget af tiden, og indimellem er det, som om jeg ikke kan få vejret. Jeg mister mit overblik mere og mere Det handler om tryghed. Det kan føles helt uoverkommeligt på arbejdet og føler mig konstant jaget og under pres”. at skulle gøre noget andet, end man er vant til, for at bryde Det er ikke desto mindre nogenlunde sådan, at rigtig mange et mønster. Skal man udstille sig selv som svag, eller skal man bare bide tænderne sammen og sige: ”Selvfølgelig kan jeg det, har det hver dag i dagens Danmark. Stressekspert Majken Matzau, for det plejer jeg at kunne”? Der ligger udfordringen”, siger der sammen med ernæringsekspert Umahro Cadogan for nylig Jens Lau Nielsen. er udkommet med bogen ”Rigtige mænd går også i sort”, vurderer, at 350.000 mænd lider af I dag har han ikke nær de samme problemer ”En stor del af proklinisk stress, som er noget helt andet, end den med at snakke højt om sin indre tilstand, som blemet var jo, at jeg form for stress, vi snakker højt om. han havde dengang. Som afdelingsleder i Spar Tallet er et pænt stykke over det officielle Nord Personalebank fører han dagligt længere lukkede mig meget inde med tingene. tal, som fortæller, at flere kvinder end mænd telefonsamtaler med kolleger overalt i landet, og han kan ikke lade være med at spørge lidt Jeg kunne sagtens rammes af alvorlig stress. Men tallene snyder, ind, når snakken falder på en presset hverdag. forklarer Majken Matzau. have været mere “Mænd sniger sig uden om stressstatistik”Specielt mænd er nogle klaphatte til at åben omkring det, åbne op og fortælle om, hvordan de har det i kerne. De vildledende tal er udtryk for, at maven og egentlig føler. Vi har meget svært ved men ikke uden den mænd ignorerer symptomerne og håber, de går væk af sig selv. De undgår helst lægen, de at acceptere, at der er ting, vi ikke kan. Jeg har viden, jeg har i dag” beder ikke om hjælp, og de taler ikke om demærket på min egen krop, hvor meget det betyres følelser og psykiske tilstand med deres omgivelser. Derfor der at kunne tale om tingene. For med åbenheden følger, at du bliver de ofte først en del af statistikkerne, når de ligger i amtager ansvar for din tilstand. Og først når du tager ansvar – lægger mærke til, hvordan du har det, og reagerer, hvis du er på vej ud af bulancen på vej til hospitalet”, siger Majken Matzau. balance – kan du bryde den onde cirkel”, siger Jens Lau Nielsen. ¢ Dette afspejles ved, at næsten fire gange så mange mænd som kvinder begår selvmord i Danmark hvert år. ”Alene herudaf kan vi udlede, at mændene har det dårligere end kvinderne. Mange ville kunne være blevet hjulpet, hvis ”Med åbenheden følger, at du tager ansvar for din de havde erkendt deres indre tilstand og havde rakt ud efter tilstand”, siger Jens Lau Nielsen, der er afdelingsleder i hjælp, siger Majken Matzau. •• Spar Nord Personalebank.

stress

Finans Juni 2014

Tallene snyder

Definitionen på stress:

Omkring 12 procent af danskerne lider af alvorlig stress. De er enten sygemeldt eller på kanten til at blive det. Heraf er – officielt – 9 procent mænd og 15 procent kvinder. ”Tallene snyder. Mænd har i dag et større problem med stress end kvinder”, vurderer stressekspert Majken Matzau.

Når belastninger og krav er større end de ressourcer, en person er i stand til at mobilisere. Kilde: Majken Matzau

For meget kamp blemerne og puklerne. Og mere af det, han ikke er særlig vant til at gøre – nemlig at stå ved sin in70 procent af alle ressourcer til stressforebyggelse går til kvinder. Når man tager i betragtning, at mænds dre tilstand, både over for sig selv og sin omverden. deciderede stressammenbrud, som fører til sygemelUden at fornægte den og uden at dulme den i ardinger, lægebesøg eller indlæggelser, alle bliver regibejde, alkohol eller overtræning. Den hemmelighedsfulde mand, der altid svarer streret, så fortæller tallet historien om en meget mar”fint” på spørgsmålet: ”Hvordan har du det?”, skal kant overvægt i kvindernes andel af de resterende ressourcer. Der, hvor man stadig kan nå at forebygge. gøre op med sig selv, om det ikke er på tide at påtage sig en stærkere og mere tidssvarende manderolle, mener Der, hvor en alarme-rende stor del af befolkningen befinder sig: Arbejdsdygtige, men med ondt i maMajken Matzau. ven, søvnløse nætter og en kronisk fornemmelse af ”Det er ikke stærkt at være supermand længere at være jaget vildt. og tro, at man skal redde ”Mænd er trænet til at igno- ”Vi lever i en kompleks samalle andre, mens man rere signaler. En rigtig mand tid, hvor den lukkede mandeselv går mere og mere i stopper ikke op ude på krigssort. Vi lever i en komtype får det sværere. Den marken, fordi han får lidt ondt i pleks samtid, hvor den foden, eller fordi han er bange. nye form for maskulin styrke lukkede mandetype er at være i kontakt med sig får det sværere. Den Han skal overvinde frygten”. nye form for maskulin Det kommer der en meget selv. Derfor skal mænd også enkel strategi ud af: Manden styrke er at være i kontakt blive bedre til at snakke om fortæller sig selv, at “det går nok”, med sig selv. Derfor skal deres følelser med kammeog så fortrænger han ellers, det mænd også blive bedre bedste han har lært, hvad der rater og kolleger” til at snakke om deres følelser med kammeegentlig foregår indeni. “Mænd går til deres psykiske Maiken Matzau, erhvervspsykolog og rater og kolleger. forfatter problemer, på samme måde Det behøver oversom de går til deres andre hovedet ikke at være problemer – som var det en i en overdreven seriøs drage, der skulle slås ihjel. Men eftersom stress stemning eller i en atmosfære af grænseoverskrier en reaktion på en overbelastning, der, specielt dende bekendelser. Det kan foregå stille og ronår det gælder mænd, kommer af for meget ligt, i det tempo man nu har lyst til. Det vigtige er, at man begynder at bryde en urgammel vane ’kamp’, så får de det kun dårligere af at benytte deres sædvanlige metode”, siger Majken Matzau. med at kapsle sine smertefulde følelser inde”, siger Majken Matzau. ¢ Supermand er outdated Kuren er udfordrende. For det, der virker stressforebyggende, er at gøre mindre af det, manden plejer at gøre – nemlig handle og fighte sig gennem pro-

finansforbundet.dk /forsikring

Få op til 2.500 kroners

RABA T på forsikringer i ALKA om gode g in r ik s r Fo f med Alka le a t medlem a f a m t o e s å u g n d u in r nd bundet ha . Derfor ka at. r e g in r Finansfor ik s gningsrab or f e t å d p e le m e a d lk or medlemsf ikringer i A s r o f å f t e bund Finansfor Dine

med

lems

rdele • All i Alka e me husfo dlemmer , der rsikri vælg n Hvis er bil du væ g hos Alk -, in a l , raba tten ger alle tr får en teg dbo- og på 2. e for ning s 500 kron ikringer, srabat. • 7u sætte e d af r ind r vi på di forsi 10 finder n konto kring , at d e er ho s Alk kan få bi • Hv lliger a is du e h a r min du væ i m l u måne ge at beta m to fors d, ud ikring le din en at e for lidt lu sikrin er i Alka, det k ft i b ka g oster udge ttet ekstr er måned n a–d et giv for er

er –

ring e forsik in d k Tje ig! taler s det be

, tjekker , at du r le a f e e v det anb d at ha forbun dele ve r o f e Finans r fle kan få a. om du er i Alk g in r ik s r o dine f 76, 2 66 13 3 å p s il o ringe t ring. Du kan ind på e t k k/forsik dire .d å t g e r d e n ll e rbu inansfo www.f

stress

Finans Juni 2014

Ledere rammes også af stress

Bliv klogere om stress på Finansforbundet.dk/stress

En ny undersøgelse blandt lederne i den danske finanssektor viser, at 15 procent oplever stress i en sådan grad, at det kan være decideret skadeligt for helbredet. Halvdelen arbejder ofte over for at nå alle opgaver Af Klaus Thodsen

Det står skidt til med stressniveauet blandt lederne i finanssektoren. Hver syvende stresser så meget i hverdagen, at det kan have helbredsmæssige konsekvenser. Hovedpiner, søvnløshed og depression er bare nogle af de mange symptomer, der kan følge med, når dagligdagen bliver for stressende. ”Ledelse i dag er helt anderledes, end det var før i tiden. Det er slet ikke nok at være en god faglig leder i dag, man skal også kunne motivere sine medarbejdere og coache dem i hverdagen. Samtidig skal man registrere og dokumentere alt, hvad man foretager sig, og det tager også en masse tid i hverdagen. Det bliver tit til en slags blæksprutteledelse, hvor lederen skal være alle steder på én gang”, siger Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet. Netop de mange krævende opgaver som leder i en sektor, der i forvejen er presset af hyppige fyringsrunder, kan ifølge Solveig Ørteby være medvirkende til, at mange ledere oplever at dagligdagen bliver meget stresset. Dog kan positionen som leder også have en positiv effekt i forhold til stress, mener Solveig Ørteby, der især fremhæver, at de fleste ledere har en langt større bevidsthed om, hvad fremtiden vil bringe, end medarbejderne. Det kan give en større ro i hverdagen, at man er forberedt på, hvordan fremtiden ser ud. ”Man kan sammenligne det med at vente på et forsinket tog. Hvis man ikke ved, hvor længe man skal vente eller hvorfor, bliver de fleste langt mere irriterede og stressede, end hvis de ved, at toget kom-

mer ti minutter for sent. Sådan fungerer det jo også i hverdagen på en arbejdsplads. Det letter stressniveauet, at man kan forberede sig på fremtiden”. Solveig Ørteby fremhæver blandt andet Finansforbundets tilbud om netværk, psykologhjælp og rådgivning som en af de ting, der kan være med til at hjælpe en stresset leder med at tackle hverdagen. Tilbud, som 34 procent af de adspurgte fortæller, at de har benyttet sig af.

Frygt fører til stress En anden grund til, at stressen har fået fat i lederne, kan måske også ses i lyset af, at mere end hver femte leder i finanssektoren frygter for sit arbejde. Frygten for at miste sit job kan i mange tilfælde være en begrundet frygt, da man omkring sig i sektoren, men måske også på selve arbejdspladsen, ser, at kollegerne mister deres job. Og netop kombinationen af et højt dagligt stressniveau og en indre frygt for at miste sit arbejde bidrager ifølge ledelsescoach og stresskonsulent Peter Kofoed til, at mange ledere døjer med stress i hverdagen. ”Det er helt sikkert en medvirkende faktor til stress, når folk frygter for deres job. Stress er jo en slags overlevelsesinstinkt i os, og det aktiveres, når vi føler, at vi er udsat for fare. Så der er ingen tvivl om, at en travl hverdag blandet med frygten for en fyreseddel er en rigtig dårlig blanding”, siger Peter Kofoed.

”Ledelse i dag er helt anderledes, end det var før i tiden. Det er slet ikke nok at være en god faglig leder i dag, man skal også kunne motivere sine medarbejdere og coache dem i hverdagen, siger Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet.

Finans Juni 2014

Sådan svarede lederne 1. ”Med stress menes en situation, hvor man føler sig anspændt, rastløs, nervøs eller urolig eller ikke kan sove om natten, fordi man tænker på problemer hele tiden”. Føler du denne form for stress for tiden? Virkelig meget 3% Ret meget 12 % Noget 22 % Kun lidt 35 % Slet ikke 29 % 2. ”Er du nødt til at arbejde over?” Meget ofte/Altid 21 % Ofte 29 % Nogle gange 35 % Sjældent 13 % Meget sjældent/Aldrig 2 %

stress

To ud af fem assurandører er truet på helbredet I en ny trivselsundersøgelse foretaget blandt 180 assurandører, svarende til mere end hver tiende af Finansforbundets assurandørmedlemmer svarer 42 procent, at de fortiden føler sig ret meget eller virkelig meget anspændte, rastløse, nervøse eller urolige eller kan ikke sove om natten, fordi de tænker på problemer hele tiden. Tallene ryster formanden for Assurandør Kredsen i Finansforbundet Carsten Nielsen. ”Det er skræmmende og helt uacceptabelt. Det kan ikke være meningen, at folk bliver alvorligt syge af at passe deres arbejde, og vi insisterer på, at stress for alvor kommer på dagsordenen lokalt i de selska-

3. Er du bekymret for at blive arbejdsløs? Ja 21 % Nej 79 % (Finansforbundets trivselsmåling blandt 556 leder-medlemmer, april 2014).

ber, hvor problemerne er. Selskaberne er nødt til at indse, at det pres de udsætter assurandørerne for ikke er i orden,” siger han. Ifølge Carsten Nielsen er årsagerne til den dårlige trivsel, at selskaberne presser assurandørerne alt for hårdt. ”Budgetterne stiger hele tiden. Vi skal sælge mere

Samtidig slår Peter Kofoed fast, at stress blandt lederne kan være et problem på mange plan i en virksomhed. Stressen smitter nedad i systemet, og medarbejderne kan i langt de fleste tilfælde tydeligt mærke, om deres leder er stresset, og det forplanter sig hurtigt i en medarbejdergruppe. De oplever, at deres daglige leder bliver mere glemsom, hurtigere bliver irritabel og utålmodig. Ifølge Peter Kofoed er de 15 procent helbredstruede dog ikke nødvendigvis det reelle antal, der sagtens kan være endnu højere. ”Der vil altid være mange, der er ubevidst stressede. Det kan enten være, fordi de ikke kender nok til symptomerne, eller fordi de tilskriver dem noget helt andet”.

Skal løses oppefra Spørger man Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, er der ingen tvivl om, hvor ansvaret for ledernes stress skal placeres. ”Ledelsen og bestyrelsen er nødt til at tage ansvar. Der er slet ingen tvivl om, at det her er et problem, og at det skal løses oppefra”, siger Solveig Ørteby. Også Peter Kofoed mener, at man rundtomkring på ledelsesgangene i bankerne bør tage affære, når personalet lider af stress. ”Stressproblemer skal løses oppefra og ned. Det er direktionens og bestyrelsens ansvar, når personalet mistrives, og det gør det, når der er udbredt stress”, siger Peter Kofoed. ¢

og mere samtidig med, at vi skal lave flere og flere opgaver, som ikke lægger naturligt for os. Vi har flere og flere administrative opgaver, som vi tidligere havde sekretærbistand til såsom opfølgninger til kunder og anden kundekontakt. Der er heller ikke nogen hjælp at hente, hvis der er it-problemer. Selskaberne skærer ind til benet alle steder, og det gør, at assurandørerne er meget overladt til sig selv”, siger formanden for Assurandør Kredsen. /BV

”Stressproblemer skal løses oppefra og ned. Det er direktionens og bestyrelsens ansvar, når personalet mistrives, og det gør det, når der er udbredt stress” Peter Kofoed, streskonsulent

Finans Juni 2014

Internationalt

Penge & politik Den franske økonom Thomas Piketty har med sin bog ”Capital in the Twenty-First Century” sat en ny dagsorden for både økonomer og politikere: Vokser den økonomiske ulighed? Hvad betyder uligheden? Hvad er perspektiverne? Af Elisabeth Teisen

“

Årets eller måske årtiets bog om økonomi”, sagde nobelprismodtager Paul Krugman, da bogen ”Capital in the Twenty-First Century” udkom tidligere på året, og kort efter at den engelske oversættelse udkom, blev Thomas Piketty inviteret til at holde oplæg for Barrack Obamas økonomiske rådgivere. Den 43-årige franske økonoms bog ”Le capital au XXIe siècle” var udkommet allerede i efteråret 2013 i Paris, men der skulle en engelsk oversættelse til, før den røg ind på toppen af bestsellerlisterne og blev modtaget med fanfarer og stor virak af alverdens økonomer som et mesterværk om kapitalismen i det 21. århundrede. Thomas Piketty fik for alvor vendt økonomers og lægmænds blik mod voksende indkomstforskelle, hvor økonomer indtil nu mest har beskæftiget sig med forudsætningerne for vækst eller med egentlige fattigdomsproblemer. Han har indsamlet gigantiske mængder af data om indkomster, velstand og formuer helt tilbage til den franske revolution, og hans konklusion er, at indtægtsforskellene er ved at øges dramatisk efter en række årtier med større udligning.

Vækst over 1,5 procent er en undtagelse Udsagnet er, at afkastet på kapital er betydelig større end afkastet fra lønarbejde, og at nedarvet kapital igen er kommet til at spille en større rolle. Dermed vil indkomstforskellene øges i en grad, så det kan komme til at udgøre et politisk og samfundsmæssigt problem, hvis ikke politikerne griber ind. For at komme frem til det udsagn bruger han den første del af sin bog til at vise, at økonomisk vækst ud over 1,5 procent er undtagelsen snarere end reglen. Problemet er, at der har været en ekstraordinært

lang periode på 30 år siden anden verdenskrig med større vækstrater på grund af et sammenfald mellem stor demografisk vækst og et smadret produktionsapparat, der skulle genopbygges. I sådan en periode kan man komme til at tro, at arbejdsindtægter er økonomiens fundament (der var ikke så meget at arve, og hvis der var noget, skulle det deles mellem mange. Der var derimod stor efterspørgsel efter arbejdskraft, stor vækst og dermed stigende lønninger). Nu derimod, mener Piketty, er vi tilbage i en periode, hvor den nedarvede kapital igen tiltager i betydning. En periode, hvor det bedre kan betale sig at gifte sig med en rig arving end at tage en uddannelse og få sig et job. Hans konklusion er, at den rigeste tusindedel af verdens befolkning, 4,5 millioner mennesker af i alt 4,5 milliarder, i dag ejer tilsammen næsten 20 procent af den globale kapital, og at den rigeste procent ejer halvdelen. Med et lavt sat afkast på 4 procent om året mod en global velstandsvækst på 2 procent vil denne rigeste tusindedel om 30 år have fordoblet deres formuer og eje næsten 40 procent af klodens samlede velstand.

En slags socialdemokrat Efterhånden som den første ståhej har lagt sig, er Piketty blevet kritiseret for ikke at forklare, hvorfor uligheden er et problem, og dernæst for at have været for lemfældig med de data, der skulle bevise den voksende ulighed. I skrivende stund udspiller der sig nærmest en fejde mellem Piketty og Financial Times om hans metode og talgrundlag. Man kunne tro, at Piketty var en modstander af kapitalismen, men han erklærer sig snarere som socialdemokrat. Og i et interview i Politiken med Rune Lykkeberg understreger han, at kapitalisme er en betingelse for personlig frihed: ”Jeg kunne ikke forestille mig en bedre verden, som ikke også er kapitalistisk. Du kan ikke have personlig frihed uden privat ejendomsret. Du skal kunne eje dit hjem og din egen forretning i et frit samfund. Ellers er det ikke frit”. Uanset kritikken, hvor Piketty selv indrømmer, at der er langt dårligere datakilder for formueulighed end for indkomstulighed, men alligevel fastholder, at hans tal dokumenterer betragteligt øgede indkomstforskelle, er der ingen tvivl om, at der fremover blandt økonomer vil være meget større fokus på udviklingen i indtægtsforskellene. Thomas Piketty: Capital in the Twenty-First Century, 686 sider, Cambridge, MA: Belknap Press, 2014. Til efteråret udkommer den på dansk.

Thomas Piketty har indsamlet gigantiske mængder af data om indkomster, velstand og formuer helt tilbage til den franske revolution, og hans konklusion er, at indtægtsforskellene er ved at øges dramatisk efter en række årtier med større udligning.

Foto: Scanpix

Internationalt Too big to jail

Det var en hård afgørelse, der ramte Credit Suisse i en skattesag rejst af det amerikanske justitsministerium. Credit Suisse måtte erklære sig skyldig efter straffeloven i gennem årtier at have medvirket til systematisk skattesnyd, og banken måtte acceptere at betale 2,6 milliarder dollars – cirka 14 milliarder kroner – for til gengæld at undgå at blive tiltalt i en straffesag. Men selvom afgørelsen var hård, er den skruet sammen på en måde, så den ikke underminerer den schweiziske bank. Den har ikke fået inddraget sin amerikanske banklicens, og

den er også sluppet for at udlevere navnene på sine amerikanske kunder. Ifølge Financial Times er de amerikanske myndigheder blevet meget varsomme med at dømme finansielle virksomheder, siden revisionsfirmaet Arthur Andersen i 2002 blev dømt for sit ansvar i Enron-skandalen. Få uger senere måtte det 86.000 mand store revisionsfirma lukke. Hvis sagen om skattesnyd havde truet Credit Suisses overlevelse, kunne det have skabt panik parallelt med panikken i affødt af Lehmann-krakket.

Kæmpernes kamp Deutsche Bank har taget kampen op om at være ”last man standing”, Europas eneste troværdige konkurrent til de store Wall Street-investeringsbanker, efter at krisen har renset ud i de øvrige europæiskbaserede konkurrenter Kort tid efter at engelske Barclays annoncerede,

Ifølge ugemagasinet Der Spiegel kan in-

at der skulle fyres 7.000 medarbejdere fra invest- vestorerne dog trøste sig med, at den tyske

Mange bække små På mindre end ti år er der opstået en masse steder på nettet, hvor folk kan låne penge af hinanden. De såkaldte P2P-lån (peer to peer) var i 2007 stort set ikkeeksisterende. I 2013 var de vokset til tæt på tre milliarder dollars.

mentdelen, der engang var juvelen i bankens for- regering er mere optaget af at skærme den

Finanskrisen, der rystede tilli-

retninger, kunne direktøren for Deutsche Bank, sidste tyske bank med global pondus end at

den til den traditionelle banksek-

Anshu Jain, meddele, at sheik Hamad bin Jas- stille den til regnskab for fortidens synder.

tor, kom på det perfekte tidspunkt

sim, Qatars tidligere premierminister, ville

for P2P-pionererne. Men nu ser det

skyde otte milliarder euro ind i Deutsche

ud, som om det er ved at blive en

Bank. Det var helt klart en fjer i hatten

industri, som også appellerer til de

til den kapitaltrængende bank, som gør

store traditionelle pengeinstitutter

målet om at være Europas førende uni-

og professionelle investorer.

versalbank mere realistisk.

Af Elisabeth Teisen Illustration: Mikkel Henssel

Finans Juni 2014

To tidligere Lehman Brothers-

USA-rivaler som Goldman Sachs og

ansatte, Ashees Jain og Joseph

J.P. Morgan var nemlig begyndt at gå på

Marra, der vurderer, at markedet vil

strandhugst hos Deutsche ved at ud-

vokse til mindst 25 milliarder dol-

nytte deres eget stærkere kapitalgrund-

lars i løbet af de næste fem år, har

lag til at lokke kunder til ved at så tvivl

ifølge Financial Times etableret en

om den tyske storbanks finansielle vel-

fond, der investerer i det, de anser

befindende.

for et boomende aktiv.

Blandt andet de arabiske oliepenge

Og ved den netop afholdte P2P-

gør direktør Jain i stand til at speede

LendIt-konference i San Francisco

forretningerne op og hyre nogle af de

flokkedes bankfolk fra Goldman

fyrede tradere fra de europæiske rivaler.

Sachs, Credit Suisse, J.P. Morgan

Investorerne er dog stadig ikke helt

og mange flere. Det viser sig ifølge

overbeviste om, at Deutsche Bank kan

den engelske avis, at en større og

tage stafetten op, selvom der helt klart

større del af de penge, der stilles

er efterspørgsel efter et europæisk al-

til rådighed på P2P-stederne, fak-

ternativ til de amerikanske storbanker.

tisk kommer fra bankerne. Derfor

Banken har fortsat en høj gældsgrad,

bliver navnet P2P også i højere og

der er stadig usikkerhed om, hvad regu-

højere grad erstattet af nye beteg-

leringen kan komme til at betyde, og

nelser som ”markedspladslån” eller

endelig er der en række udestående

”direkte kundelån”.

retssager, som kan koste banken dyrt –

Regulatorerne ved endnu ikke

blandt andet affødt af Libor-skandalen.

rigtigt, hvilket ben de skal stå på. På

På bankens generalforsamling i maj

den ene side vil de gerne fremme

spurgte en repræsentant for flere insti-

konkurrencen i finanssektoren. På

tutionelle investorer, Hans-Martin Buhl-

den anden side udgør P2P’erne en

mann, således: ”Er der overhovedet en

del af den skyggebanksektor, der

skandale i verden, som Deutsche Bank

vokser, og som kan udgøre en stor

ikke er involveret i?”.

risiko, hvis ikke den reguleres.

Finans Juni 2014

Job & Karriere

Kursus gav fastansættelse 34-årige Chanette Tamminen blev fyret ved Danske Banks massefyringsrunde i 2013. Kun tre måneder efter stod hun med et nyt job på hånden som tester takket være et certificeringskursus, som Finansforbundet udbød til primært ledige medlemmer Af Sabina Furbo

“

Den problemstilling (at vi ikke har papir på, hvad vi kan, redaktionen) har vi jo som testere, idet vi heller ikke har papir på, hvad vi kan. Selvfølgelig påvirker det mig, at banken flytter job til Litauen, fordi det lige så godt kan være mig, der ryger ud. Det er selvfølgelig ikke sjovt at stå i en situation uden arbejde”. Sådan udtalte 34-årige professionelle tester, Group Business Test i Danske Banks afdeling i Høje-Tåstrup, Chanette Tamminen til Magasinet Finans tilbage i juni i 2013. Det skete i forbindelse med et medlemsmøde med Danske Bank Kreds – arrangeret af Kredsen, fordi bankens planer om outsourcing allerede lå i støbeskeen, og Kredsen gerne ville have medlemmerne til at tænke over, om de havde de rette kompetencer, hvis deres job pludselig forsvandt. I november 2013 blev Chanettes frygt så til virkelighed, da hendes arbejde blev outsourcet til Litauen. ”Det var rædsomt, men også en form for lettelse, fordi jeg havde gået med angsten så længe, uden at jeg kunne gøre noget for at påvirke beslutningen. Jeg havde allerede afsluttet min diplomuddannelse i projektledelse som en del af min plan B, fordi jeg gerne ville have noget bredde ind i mine kompetencer, men nu blev det mit altafgørende fokusområde at finde ud af, hvilke kompetencer jeg manglede”, fortæller Chanette, som blev glad, da hun så, at Finansforbundet udbød certificering som tester til ledige medlemmer.

”Jeg har arbejdet i fem år med brugertest af rådgivervendte systemer. Men jeg har bare aldrig fået et stykke papir på mine testkompetencer. Det var jo oplagt at få papir på min kunnen”, fortæller Chanette, der ikke kun fik et certifikat, men også et job som testkonsulent ved konsulentvirksomheden TestHuset.dk. Hvordan det gik til, og ikke mindst hvor hurtigt det gik, overrasker hovedpersonen selv.

Læs mere om karrieremuligheder på Finansforbundet.dk/ karriere

Anbefalet af underviser Chanette blev certificeret som ”ISTQB Test Manager” en fredag og blev ringet op den efterfølgende mandag af TestHuset.dk’s Operation Manager, der gerne ville tilbyde hende jobbet som testkonsulent efter anbefaling fra kursets underviser. Det var nemlig TestHuset.dk, der i samarbejde med Finansforbundet udbød kurset, og underviseren mente, at Chanette ville passe godt ind i deres virksomhed. Rent faktisk var TestHuset.dk ikke de eneste, der ville have fat i Chanette, og hun befandt sig pludselig i en situation, hvor hun havde to job på hånden. ”Det var meget overvældende, og jeg følte mig meget heldig og privilegeret”, siger Chanette, der aldrig nåede at være reelt ledig, før hun stod med et nyt job på hånden, da selve opsigelsen fra Danske Bank først ville blive en realitet 31. maj i år. 1. marts startede hun hos TestHuset.dk.

”Det er dejligt at komme et nyt sted hen og føle, at man kan bidrage til noget. Jeg er blevet bekræftet i, at jeg via min fortid i bankverdenen kommer med en god, solid ballast, som rent faktisk er eftertragtet i andre sektorer. Jeg var faktisk heller ikke klar over, hvor attraktivt det, som jeg arbejder med, er. Danske Bank outsourcede jo arbejdsopgaverne med test, men der er brug for testere mange andre steder. Ikke mindst da test og kvalitetssikring har høj prioritet i forbindelse med implementering af nye it-systemer”. ¢

Jeg er blevet bekræftet i, at jeg via min fortid i bankverdenen kommer med en god, solid ballast, som rent faktisk er eftertragtet i andre sektorer”, siger Chanette Tamminen.

Foto: Stig Stasig

Nykredit søger rådgivere og seniorrådgivere

Vil du være med til at skabe resultater og bidrage til at styrke en bank i vækst? Nykredit er en bank til det hele. Også til rådgivning på højt niveau. I Nykredit er det et afgørende parameter at yde kunderne den bedste rådgivning. Rådgivningen skal afdække alle kundernes økonomiske forhold, så de opnår de bedste langsigtede resultater.

Derfor har vi i Nykredit også behov for de bedste og mest kompetente rådgivere. Rådgivere, der kan sparre med kunderne, se helheder og sammensætte de bedste løsninger - hver gang.

varierer, hvilket giver dig mulighed for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer ved at få et nyt job hos os – og ikke mindst være med til at skabe merværdi med alt det, du allerede kan.

Vi har netop nu ledige stillinger flere steder i landet. Tyngden i stillingerne

Kig ind på nykredit.dk/job og se, om vi har en ledig stol i nærheden af dig.

Finans Juni 2014

Psykologien bag god ledelse Cand.psych. ved Københavns Universitet Henrik Lesley er aktuel oplægsholder på FOKUS-arrangementet ”Få succes som leder” Som leder i en virksomhed mødes man med mange uforudsete udfordringer, der gerne skal løses så hurtigt som muligt, så man som leder kan skabe de bedst mulige resultater. Ved FOKUS-arrangementet ”Få succes som leder” giver cand. psych. ved Københavns Universitet Henrik Lesley dig de nyeste evidensbaserede psykologiske værktøjer, der er afgørende for, at du kan komme godt fra start og få succes som leder. ”For at få succes som leder er det helt afgørende, at man har de rigtige redskaber med sig i rygsækken. Det er det, jeg håber at kunne bidrage med. Fra tidligere arrangementer i Finansforbundet har jeg hørt fra deltagere, at redskaberne i flere tilfælde har givet resultat allerede dagen efter”, siger Henrik Lesley, som i en årrække har arbejdet som erhvervspsykologisk rådgiver og foredragsholder. Henrik Lesley bygger temadagen op omkring psykologien bag ledelse, og fokus ligger på menneskekendskab og udvikling frem for strategiimplementering og projektstyring. ”Der ligger en videnskab bag godt lederskab, men det er ikke en videnskab at blive en god leder. Jeg vil gerne vise folk, at ledelse i bund og grund er noget, alle kan lære. Jeg håber at kunne give lederne på dette arrangement nogle redskaber, så de kan gå hjem og blive endnu bedre i deres arbejde”.

Praktisk Arrangementet finder sted i Finansforbundets lokaler på Applebys Plads 5 på Christianshavn i København den 2. oktober klokken 9.30-16. Prisen er 250 kroner, og der er tilmeldingsfrist 12. september.

Job & Karriere

Giv karrieren et boost Nyt FOKUS-arrangement over seks dage vil styrke din karriere ved hjælp af intuition og tillid

ange kunne nok godt tænke sig at have mere overskud til karrieren uden at gå på kompromis med familieog privatlivet. Karriere & Balance Boost er et forløb, der giver dig nye redskaber til at få mere ud af dit karriereliv uden at skulle arbejde hårdere eller længere. På forløbet lærer du at skabe en modvægt til det analytiske, handlekraftige og resultatorienterede ved hjælp af blandt andet intuition og tillid. ”Vores intuition arbejder meget hurtigere end vores intellekt, men vi er slet ikke trænet i at bruge den, og derfor udnytter vi heller ikke dens fulde potentiale”, siger underviser Anja Westy Larsen. Med forløbet håber Anja Westy Larsen at give deltagerne et nyt syn på det at skabe karriere inden for sit fag uden at skulle gå på kompromis med sit privatliv. ”Jeg vil gerne vise deltagerne i forløbet, at der er en alternativ måde at gøre karriere på. En måde, hvorpå de kan skabe resultater i deres arbejdsliv og stadig have tid og overskud i hverdagen”, siger hun. Anja Westy Larsen er tidligere managementkonsulent og HR-udviklingschef i Københavns Lufthavne og har en lang karriere bag sig med fokus på organisations- og medarbejderudvikling. Som leder og mentor arbejder hun for, at ambitiøse mennesker bringer de ressourcer i spil, som typisk er uforløste og oversete i en traditionel karriere.

”Der er en alternativ måde at gøre karriere på”, siger Anja Westy Larsen.

Praktisk Karriere & Balance Boost finder sted i Finansforbundets lokaler på Applebys Plads. Forløbet varer et halvt år med start den 26. august 2014. Der er maksimum 14 deltagere per hold. Du har spist frokost, når du ankommer til modulerne. Vi serverer en ostemad, kaffe og kage i løbet af eftermiddagen. Datoer i 2014 og 2015: 26. august, 30. september, 4. november, 2. december, 6. januar og 3. februar. Alle dage klokken 13-17, dog klokken 12-18 den 26. august. Forløbet koster normalt 9.000 kroner. Din medlemspris: 2.200 kroner.

Af Klaus Thodsen

Invester i din udvikling Efterårets kurser, temadage og updates er nu planlagt. Læs om de enkelte arrangementer på Finansforbundet.dk/fokus. I de kommende måneder kan du blandt andet tilmelde dig: Kursus Mindfulness og mentale strategier d. 23.-24. august i Skælskør Temadag Lær at håndtere fordomme og holdninger d. 25. august i Næstved

Læs mere og tilmeld dig på finansforbundet.dk /fokus

Temadag Positiv psykologi øger trivslen på jobbet d. 2. september i Aarhus Temadag Fokus og performance med mindfulness d. 2. september i Esbjerg Temadag Visuel og kreativ formidling d. 9. september i København Update Vi er bedst når vi er glade d. 9. september i Herning Temadag Styrk din personlige gennemslagskraft d. 16. september i Billund Update Karriere og personlighed d. 24. september i København Update Succeshistorier – find, skriv og fortæl dine styrker d. 24. september i København Temadag Kreativitet og innovation med mindfulness d. 30. september i Esbjerg Update Motivation og positiv psykologi d. 1. oktober i Odense Temadag At lære og at huske d. 7. oktober i Roskilde Kursus Karriere og personlighed d. 7.-8. oktober + 13. november i København Temadag Skal – skal ikke – ledelse d. 22. oktober i Billund Update 1 sekund foran – bliv mere effektiv med mindfulness d. 11. november i Aalborg Update Hjernen som power tool d. 12. november i Silkeborg Temadag Personlig effektivitet og tidsstyring d. 22. november i Næstved Kursus Styrk din mentale robusthed – Hold fast i gnisten og undgå stress d. 25.-26. november i Silkeborg Kursus Bryd vanen og tænk nyt d. 29.-30. november i Aalborg Update Sådan fungerer positiv psykologi d. 3. december Kolding

Image

Finans Juni 2014

Ku n st e n at væ r e s o c i a l Mere end 180.000 danskere ”liker” deres bank på Facebook, og bankernes image og dårlige ry kan i høj grad genoprettes via de sociale medier, viser ny rapport fra revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG Af Klaus Thodsen / Illustration: Mikkel Henssel

Der bliver stadig færre bankfilialer rundtomkring i landet, og befolkningens tillid til bankerne led et markant knæk som følge af finanskrisen. Alligevel holder danskerne i høj grad kontakten med deres bank, selvom henvendelserne ikke længere sker ved kassen i den lokale filial. Bankerne i Danmark har for længst holdt deres indtog på sociale medier såsom Facebook og Twitter, hvor Saxo Bank, Danske Bank og Nordea er de mest populære banker målt på antal ”likes” fra kunderne. "For de mest innovative banker kan der være store fordele og i sidste ende gevinster at hente ved at anvende de sociale medier innovativt og effektivt. Eksempelvis i forhold til kundeloyalitet og produktudvikling, og så er det en relativt simpel og billig vej mod konkurrencefordele og branding”, siger partner og Head of Banking i KPMG, Henrik Barner Christiansen.

Brug dit image Den mest populære danske bank på Facebook er Saxo Bank med mere end 83.000 ”likes”, mere end dobbelt så mange som Nordea og Danske Bank tilsammen. Banken har gennem de seneste syv år gjort sig som sponsor for Danmarks største cykelhold, og marketingdirektør Henrik Lykkesteen erkender, at det spiller en stor rolle i bankens popularitet på Facebook. Men han nævner også, at Saxo Bank prioriterer tilstedeværelsen på de sociale medier meget højt: ”De seneste par år er de sociale medier blevet et stadig vigtigere kommunikationsredskab for os. Jeg vil mene, at det

nærmest er blevet vigtigere end almindeligt pr-arbejde og et uvurderligt værktøj for os”. Det er dog ikke bare Saxo Bank, der får mange ”likes” fra folk, der ikke er kunde i banken. Rigtig mange forbrugere ”liker” store virksomheder som bankerne på Facebook, og det er der ifølge lektor i virksomhedskommunikation ved Aarhus Universitet Irene Pollach intet mærkeligt i. ”Mange ’liker’ deres bank på Facebook eller andre sociale medier for at få nogle hurtige og gode råd om deres egen økonomi. Det hjælper selvfølgelig også, at man af og til kan vinde nogle præmier. En af de største grunde er også, at vi typisk godt kan lide at blive associeret med store brands og virksomheder som for eksempel banker. Det viser vores netværk noget om, hvem vi er som person”, siger Irene Pollach. At mange mennesker gerne vil associeres med store brands og deres image, er ifølge Henrik Lykkesteen en af årsagerne til, at Saxo Bank har valgt sponsorater inden for cykelsporten og senest Formel 1. Begge sportsgrene henvender sig til en målgruppe, der ofte er ganske pengestærk og tiltales af det meget tekniske aspekt ved sporten. ”Cykling er blevet det nye golf, kan man sige. Det er en slags velhaversport, hvor der lægges stor vægt på udstyr, der ofte kan være meget dyrt. Gennem vores sponsorat har vi fået rigtig mange følgere på de sociale medier, som ikke er kunder. Og vi ser faktisk, at de mennesker, der typisk henvender sig til os gennem for eksempel Facebook, er mennesker, der ikke er kunder, men som gerne vil forhøre sig om produkter eller investeringer”, siger Henrik Lykkesteen. ••

Finans Juni 2014

Så mange ”liker” bankerne Mere end tre millioner danskere har en profil på Facebook og andre sociale medier. Den 25. marts havde disse fem banker flest ”likes” på Facebook: Saxo Bank: 83.839 Danske Bank: 39.570 Nordea: 29.559 Havkatten (Jyske Bank): 18.152 Nykredit: 10.153

xxxx

Image

Finans Juni 2014

Hensynet til kunderne At kunderne via de sociale medier er rykket tættere på banken, ses blandt andet på den nigerianske bank, GTBank, der ifølge KPMG-rapporten er en af frontløberne inden for brugen af sociale medier. Banken er den mest ”likede” bank i Afrika og er at finde på Facebook, Twitter, LinkedIn, Pinterest og Instagram. Gennem sit store engagement på de mange forskellige medier har GTBank ved hjælp af kunderne fået svar på mange af de spørgsmål, der vedrører kundernes egen kontakt med banken. Spørgsmål, som hvor hæveautomater og nye filialer skal placeres, og hvilke produkter der er de vigtigste for kunderne, har via opdateringer på Facebook og fotodelinger på Instagram hjulpet banken med at planlægge fremtidens strategi. Netop muligheden for overvågning af kundernes ønsker og den direkte kontakt, de sociale medier tilbyder, kan give bankerne store fordele i fremtiden, mener KPMG. "Her kan de komme tættere på kunderne og skabe konkurrencefordele i forhold til andre banker. De sociale medier kan dermed bidrage til bundlinjen”, siger Henrik Barner Christiansen. Selv om langt de fleste danske banker er til stede på de sociale medier, er der stor forskel på, hvordan man profilerer sig. Flere banker har oprettet Facebooksider til specifikke kundesegmenter som for eksempel ungdomsrådgivning, og Jyske Bank går på Facebook under navnet Havkatten [Jyske Bank] for at vise bankens profil som en anderledes og uhøjtidelig bank. Hos Saxo Bank er strategien også klar for, hvordan man præsenterer sig selv på eksempelvis Facebook, som er det medie, man satser mest på. Som investeringsbank ligger fokus på en seriøs og saglig kommunikation til kunderne, oftest i form af analyser og vurderinger, som kunderne typisk skulle betale penge for at få andre steder. ”Vi vil gerne opbygge en kritisk masse af kunder på Facebook, der er interesserede i finansverdenen og forstår den. Det er vores mål, at vores følgere skal følge aktivt med, og at de føler, de får noget ud af at følge os på Facebook. Det giver i sidste ende mere oplyste og tilfredse kunder”, siger Henrik Lykkesteen.

Pas på faldgruberne Både i Danmark og i udlandet har mange banker de seneste år arbejdet hårdt på at ændre deres image i befolkningen, men også her er der ifølge Irene Pollach en potentiel faldgrube. Hun pointerer, at bankerne skal have en klar plan med deres tilstedeværelse på de sociale medier. Det er vigtigt, at bankerne kan tilbyde noget, for eksempel i form af rådgivning eller orienteringer til kunderne. Det behøver ikke at være stor informationstung rådgivning, da det lille gode råd tit kan være lige så værdsat. ”Vores følgere skal have noget ud af at ’like’ os, og derfor er vi selvfølgelig meget opmærksomme på, hvad vi deler med dem. Vi vil gerne fortælle gode historier om Saxo Bank, og hvad vi kan tilbyde. Der kommer ingen små sjove historier fra os, for det er ikke det image, vi ønsker os blandt vores kunder”, siger Henrik Lykkesteen. Selvom sociale medier har åbnet en helt ny kanal for bankerne at kommunikere med kunderne på, er der alligevel flere lurende farer, man som bank skal holde sig for øje. Lige så gerne kunderne vil have gode råd til deres egen økonomi, lige så meget har de følehornene ude, når banken begynder at reklamere for sine egne produkter. Og bankerne må indstille sig på, at kritik fra kunderne i fremtiden vil komme i en ny og mere umiddelbar form, end det har været tilfældet hidtil. Derfor er det også vigtigt, at bankerne har en handlingsplan klar, hvis en debat på de sociale medier skulle vende sig imod banken selv. Manglende respons på kundernes henvendelser og klager kan nemt opfattes som ligegyldighed og giver en generel oplevelse af dårlig service, som kan være svær at genoprette. ”Det er utrolig vigtigt, at en bank er opmærksom på, at man kun har ét image i befolkningen. Det dur ikke, at man profilerer sig som en nytænkende og ungdommelig bank på Facebook, men samtidig som meget alvorlig og konservativ i tv-reklamer. En forbruger vil hurtigt anse det for at være utroværdigt og vælge et andet produkt”, siger Irene Pollach. ¢

Finans Juni 2014

månedens bog

Kloden er en lille sårbar størrelse I en meget personlig bog viser professor Steen Hildebrandt nye veje for vækst og ledelse, så vi også kan passe på den sårbare blå klode, børnene og hinanden Af Carsten Rasmussen

I april kom den tredje delrapport fra FN’s Klimafremtid. Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at panel. Den bekræfter alle tidligere advarsler om, komme ud af det dødvande, den globale verden at det er i yderste øjeblik, hvis vi skal nå at bremse står i, er vi nødt til at forlige os med, at både vækst den voldsomme vækst i udledningen af drivhusog bæredygtighed er to helt fundamentale mengasser, så stigningen i den globale temperatur kan neskelige instinkter. holdes under to grader. Tesen i bogen er, at vækst og bæredygtighed ikke Nær samme udgangspunkt har en af Danmarks behøver at være modsætninger: ”Uden vækst, inabsolut førende ledelsesforskere Steen Hildegen bæredygtighed. Uden bæredygtighed, ingen brandt i sin nyeste bog ”Vækst vækst”, som det hedder i bogen, der indeholder mange alvorlige & bæredygtighed”, hvor han aranalyser, men også håb for fremgumenterer for, at den næste fase i samfundets og virksomhedtiden. Bæredygtig udvikling er i ernes udvikling skal være karakhøj grad et spørgsmål om beviteriseret ved bæredygtighed. dsthed hos mennesker og grupI årtier har Steen Hildebrandt per af mennesker. Dybest set været med til at introducere nye mener Hildebrandt, at bæredygledelsesformer og tankegange i tighed kommer inde fra det enerhvervslivet, og hans syn på lekelte menneske. Virksomheder delse og erhverv er gennemsyret og stater består af mennesker, og af et humanistisk syn på samfundsmennesker kan beslutte at ændre livet. I sin nye bog, der godt kan købs- og forbrugsvaner. blive en rigtig Hildebrandt clasVores begær efter vækst hænsic, gør han op med det gamle ger sammen med det at være ”Vækst & bæredygtighed” er økonomiske vækstbegreb, der på menneske. Hildebrandt henviser skrevet af professor Steen det seneste har ført dybe kriser til den amerikanske finansanalyHildebrandt, udgivet på Libris Business. De 376 sider koster og dyb splittelse i verden med sig. tiker og forsker J. Bragdon, der i 299 kroner. sin bog ”Profit for Life” har unSat på spidsen vil Steen Hildebrandt have os til at se ud dersøgt store virksomheder, som over det gamle industrisamtager et økonomisk, miljømæssigt fund og dets forældede ledelsesog socialt ansvar, og som samtidig tænkning. Og han har aldrig været bange for at kan tjene penge. Det er den sunde forretning, hvor tale selv de største erhvervsledere imod. Således profit tjener liv. Disse virksomheder har fået øjnene sagde han i 2009 i Berlingske om Danske Banks op for, at bæredygtighed ikke bare er en naiv bevægordførende direktør: ”Tidligere var Peter Straaelse, men simpelthen en nødvendighed, hvis de vil rup urørlig, men sådan er det ikke længere. Unbestå som virksomheder. Hvorfor? Hildebrandt svader ham er der truffet nogle beslutninger, som rer: ”Kloden er en lille sårbar størrelse, som jeg, har vist sig at være uheldige, og der er valgt nogle mine børn og børnebørn er voldsomt afhængige strategier, som er gået galt”. af. Mennesker og dyr kan ikke leve på kloden unIfølge Hildebrandt er virksomhedernes måde der alle betingelser”. ¢ at håndtere deres ansvar på afgørende for klodens

Hobby

Finans Juni 2014

Et stykke Japan lidt uden for AArhus Et tilfældigt møde med en kunde, der havde et lille træ i en skål, har for proceskonsulent Torben Tranberg udviklet sig til en livslang interesse for japanske haver. En interesse, der bliver levet helt ud i haven i Stavtrup lidt uden for Aarhus Af Klaus Thodsen / Foto: Jakob Mark

Solen bager ned over den lille have i Stavtrup uden for Aarhus, hvor Torben Tranberg, der er proceskonsulent og arbejdsmiljørepræsentant i Sparekassen Kronjylland, siden 2005 har opbygget sit eget lille stykke Japan. Bittesmå træer, små stier og en havedam fyldt med koikarper er som taget ud af et klassisk billede af Japan. ”Jeg havde en kunde, der en dag kom ind i banken for at tale med mig, og han havde et lille bonsaitræ med. Det lille træ, det faldt jeg pladask for, og jeg begyndte hurtigt at interessere mig for det og læse om det, og den interesse har holdt ved, i de 30 år der er gået”, siger Torben, mens han sidder med et glas vin på sin terrasse og engageret fortæller om sin hobby.

Yin og yang Da Torben og konen Aase i 2005 flyttede ind i deres hus i Stavtrup, var det med en klarlagt masterplan om den have, der skulle anlægges helt fra bunden. Grunden var fyldt med store træer, der skulle fjernes, men lidt efter lidt begyndte det at tage form. ”Vi har anlagt nogle små stier rundt i haven, og jorden fra den lille sø, vi har anlagt, er blevet brugt til at lave nogle små jordvolde, der gør, at haven fremstår som et lille bakkelandskab. Det er vigtigt i en japansk have, at det ikke bare er et stykke flad jord. Der skal være nogle bakker, der kan give en illusion af, at den er meget større, end den egentlig er”. Bonsai er et japansk ord, der betyder ”lille træ i en skål”, som er hemmeligheden bag at holde træerne i deres miniatureform. Når rodnettet ikke kan spredes under jorden, og træerne hele tiden beskæres, hæmmes træets vækst og resulterer i, at træerne holdes i deres lille form. Overalt i haven står de små træer, som er Torbens favoritter i sit havearbejde. Det ældste i samlingen er 34 år gammelt, men står alligevel kun små 20 centimeter højt. ”I Japan går træerne tit i arv fra generation til generation, så der er mange træer derovre, der er mange hundrede år gamle”. Og det er ikke bare selve arbejdet med havens træer og planter, der optager Torben. Flere steder i haven finder man store og små stenskulpturer, som Torben selv har hugget ud. Ved en lille vandpost af bambus løber vandet fra bambusrørene ned i en stenskulptur, som Torben selv har hugget i form af yin og yang. Det vigtigste i sådan en japansk have, ud over at det skal

Finans Juni 2014

være smukt at se på, er lyden af det rindende vand. Det er en utrolig behagelig lyd, og den kan give en ro. Det er en af de lyde, man aldrig bliver træt af at høre på”.

Zen giver ro Projektet med den japanske have har med tiden også ført helt uventede interesser med sig for den flittige havemand fra Sparekassen Kronjylland. En stor del af kulturen omkring japanske haver er zenbuddhisme, en slags overordnet filosofi for et menneskes livsførelse. ”Jeg er som sådan ikke zenbuddhist, men jeg er helt sikker på, at man kan lære rigtig meget af det, som kan overføres til vores hverdag”. I jobbet som arbejdsmiljørepræsentant møder Torben med jævne mellemrum kolleger, der føler sig stressede i hverdagen, og der kan nogle ting fra zenbuddhismen være en hjælp for kollegaerne. Han fortæller, at man som person sjældent kun er stresset over sit arbejde, men at det tit er mange ting, der gør, at man kan føle sig stresset i en kortere periode. ”Jeg prøver at hjælpe mine kollegaer med nogle øvelser, for eksempel bare at lukke øjnene og holde sig helt rolig i 30 sekunder. Det hjælper virkelig med at tage toppen af presset. Det er ikke en kur, men det er en hjælp til at få tingene lidt på afstand”. Og metoden til at skabe et rum af indre ro for sig selv overfører han også til privaten, hvor han og konen også dyrker denne form for meditation. Hver dag når arbejdsdagen er omme, og motorcyklerne igen er nået hjem i garagen, sætter Torben og Aase sig en halv times tid på terrassen i haven. Her

Hobby

”Jeg er som sådan ikke zenbuddhist, men jeg er helt sikker på, at man kan lære rigtig meget af det, som kan overføres til vores hverdag”, siger Torben Tranberg.

sidder de i total ro med lukkede øjne, får dagens hændelser lidt på afstand og får den personlige ro tilbage. ”Det er vel en form for meditation, men det handler i virkeligheden mest om at få ro på sig selv. Det kan man jo tit have brug for efter en lang og travl dag”.

Tonstung kampesten ønskes Selvom det efterhånden er småt med muligheden for store nye projekter i haven, har Torben nu stadig et par ideer til, hvad næste skridt skal være. ”Jeg har længe tænkt på, at jeg godt kunne tænke mig at få en stor kampesten på et par tons herind. Så skulle jeg selv hugge den til og gøre den helt perfekt”. Selvom der er lagt mange timer og meget arbejde i haven, ser Torben det ikke som et evighedsprojekt, tværtimod. Selvom han og konen er glade for både deres hus og haven, regner de ikke med at skulle blive boende på deres nuværende adresse resten af deres dage, og skulle haven en dag blive givet videre til nogle andre, vil det ikke være et problem for dem. ”Det er vigtigt, at man ikke hænger for meget ved fortiden, og at man kan give slip. Det er også en del af zenbuddhismen, at det er nu og her, der tæller”. ¢

det juridiske hjørne

Finans Juni 2014

Frem titter solen – og de bare ben Solen skinner, og både mænd og kvinder viser de ellers hengemte kropsdele frem til offentligt skue. Den slags giver nogle gange anledning til kommentarer og sågar berøringer – og nogle gange foregår det endda på arbejdspladsen. Udfordringen opstår, hvis den ene part ikke opfatter seksuelle tilnærmelser af forskellig art som noget rart og positivt

Sexchikane defineres i ligebehandlingsloven som ”enhver uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed”. En arbejdsgiver kan gøres ansvarlig for sexchikane, hvis han selv udøver chikanen, men også hvis en af hans ansatte udøver chikane mod en kollega. Det følger nemlig af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver er forpligtet til i rimeligt omfang at sikre et chikanefrit arbejdsmiljø på arbejdspladsen. En ansat, der krænker en kollega, kan ikke gøres ansvarlig for overtrædelse af ligebehandlingsloven, men kan gøres erstatningsansvarlig efter erstatningsansvarsloven. Hvis et offer for sexchikane fører en sag mod sin arbejdsgiver og chikanøren og vinder, er erstatningen ofte skuffende lav, da der typisk kun er tale om erstatning på op mod kroner 25.000.

Ser vi kun toppen af isbjerget? Der er meget få sager om sexchikane inden for vores sektor, og det samme billede tegner sig for arbejdsmarkedet generelt. Det kan man vælge at tolke positivt, men sandheden er måske, at der foregår ting og sager, som ikke ser dagens lys. Langt hovedparten af de sexchikanesager, der kommer frem, drejer sig om mænd, der chikanerer kvinder. Det betyder ikke, at sexchikanøren ikke kan være en kvinde, men det er bestemt ikke det typiske scenarie. I en enkelt sag blev der taget stilling til, om sexchikane mellem to mandlige ansatte kan være i strid med ligebehandlingsloven. Det var tilfældet, og der kan altså dermed være tale om sexchikanesager i alle tænkelige konstellationer. Som nævnt er det dog traditionelt mænd, der chikanerer kvinder. Undersøgelser viser, at situationen ofte er, at en mand udnytter sin autoritet og magt over for en (ofte yngre) kvindelig kollega, som står i et underordnelsesforhold til manden. Det kan for eksempel være en mentor, der overdriver sin pligt til at hjælpe og guide en ung nyansat trainee. Den unge trainee tør måske ikke sige fra over for manden og fortælle andre om sine oplevelser af frygt for at miste sit arbejde. Frygten for at råbe op og sige fra kan måske også bunde i,

at offeret synes, det er pinligt, at hun ikke selv kan sætte en stopper for chikanen, at hun er usikker på, om hun mon selv kan have medvirket til chikanen, eller at hun er bange for, at andre ikke mener, at der er tale om chikane. Især det sidste kan være en svær hurdle at komme over, for det er jo en subjektiv afvejning, der skal til. Hvornår er en bemærkning eller berøring over grænsen? Er der forskel på situationerne? Det korte svar er; ja! Der kan godt være forskel på, hvordan man kan opfatte en situation, og det kan være afhængig af miljøet på den pågældende arbejdsplads. Lidt karikeret kan man sige, at man må acceptere et friskere sprog, sjoflere vittigheder og side 9-piger, hvis man arbejder på et mekanikerværksted, mens det samme ikke vil være tilfældet, hvis man arbejder på et nobelt advokatkontor eller i en bank. Når det er sagt, er der selvfølgelig også grænser for acceptabel adfærd på diverse værksteder og lignende, men den normale tone og omgangsform på den konkrete arbejdsplads vil kunne tillægges vægt i vurderingen af, om en adfærd kan karakteriseres som sexchikane.

Eksempler på sexchikane Sexchikane kan både være verbal og fysisk. Seksuelle bemærkninger går oftest på udseendet, påklædningen eller personligheden. Eksempler fra det virkelige liv er kommentarer som: ”Har du fået skaft i weekenden?” eller ”Du kan da ikke komme gennem den dør med de patter”. De fysiske krænkelser kan for eksempel være klap i numsen, berøringer af bryst eller al for nær kropskontakt. I en sag fra 2009 var der tale om både verbale og fysiske krænkelser af en klinikassistent ansat hos en tandlæge. Tandlægen havde i flere tilfælde sagt til klinikassistenten, at hun havde en dejlig krop og pæne lår og bryster. Han havde også spurgt, om hun fik den sex, hun skulle have. Når de arbejdede med patienter, lagde han nogle gange sin hånd på hendes lår. Når hun skulle lyse på en plastfyldning og derfor stod ved siden af tandlægen, lænede han sit hoved mod hendes bryst. Endelig havde han flere gange klappet hende bagi.

Finans Juni 2014

? Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Af Rikke Agervig Helles, advokat

Landsretten slog fast, at der ikke kunne være tvivl om, at klinikassistenten havde modsat sig tilnærmelserne, og at det måtte anses for bevist, at der var tale om sexchikane. Klinikassistenten fik en usædvanlig høj godtgørelse på 40.000 kroner.

Må man så slet ikke noget? Nu skal arbejdsmarkedet jo ikke antage en jomfrunalsk karakter, hvor kvinder ifører sig snærende rullekravesweatre og lange (løse) bukser, mens mændene holder blikket stift rettet mod jorden dagen lang. Selvfølgelig skal der være plads til kontorflirteri og dans på bordene til julefrokosten. Grænsen skal bare trækkes, når den ene part ikke er med ”på legen”. Hvad skal man gøre, hvis man føler sig udsat for sexchikane? Sig fra! Det er vigtigt, at man meddeler, at man ikke ønsker den adfærd, man udsættes for – i meget klare og utvetydige toner. Gør man ikke det, risikerer man, at den anden part påstår, at det var noget, man var enige om. Skaf beviser Sørg for, at nogen overhører/ser den uønskede adfærd og måske endda også, når man siger fra. Hvis man får e-mails/sms’er/billeder og lignende fra chikanøren, skal de gemmes. Det kan være slagkraftige beviser i en eventuel senere sag. Få hjælp Det kan være meget svært at håndtere en sag om sexchikane alene. Dels kan man have behov for juridisk rådgivning, men måske også psykologhjælp. Som medlem kan man altid kontakte sin tillidsmand, kreds eller Finansforbundets sekretariat for at få den nødvendige hjælp. ¢

det juridiske hjørne

Ret til frihed med løn til lægebesøg Jeg har gennem længere tid døjet med rygsmerter. Rygsmerterne har (endnu) ikke forhindret mig i at passe mit arbejde, men smerterne tager til henover dagen og jeg er sjældent meget værd efter en fuld arbejdsdag. Det har været vanskeligt at få en tid hos lægen, men det er nu endelig lykkedes. Desværre er den eneste ledige tid en torsdag kl. 13, hvilket min chef er ret utilfreds med, da filialen har udvidet åbningstid om torsdagen. Jeg vil derfor gerne vide, om jeg har ret til at holde fri for at gå til lægen, eller om jeg skal afvente den næste ledige tid – om 4 uger? Min læge mener ikke, at jeg bør vente yderligere 4 uger på en undersøgelse. Venlig hilsen Signe Petersen Svar: Ifølge funktionærlovens § 5 er sygdom såkaldt lovligt forfald, hvilket betyder, at du har ret til fravær med løn under sygdom. Selvom dine rygsmerter på nuværende tidspunkt ikke har hindret dig i at passe dit arbejde, vil dette alligevel kunne henføres under begrebet ”sygdom”, således at du har ret til frihed med løn til lægebesøg og lignende. Det afgørende i den forbindelse vil være, om lægebesøget er et nødvendigt led i din helbredelse. Retten til frihed med løn gælder altså også indledende undersøgelser med henblik på afklaring af ”sygdommens” karakter og fremadrettede behandling. Ligeledes har du ret til frihed til ambulant hospitalsbehandling, behandling hos speciallæge og evt. ordineret behandling ved fysioterapeut eller kiropraktor, så længe dette må anses for fremmende for din helbredstilstand. Lægebesøg mv. skal så vidt muligt foregå udenfor arbejdstiden, og du skal derfor forsøge at planlægge disse, så de er til mindst muligt gene for din arbejdsgiver. Kan lægebesøg ikke placeres udenfor arbejdstiden, vil ydertidspunkterne være oplagte. Er det også umuligt, vil du have ret til fravær i arbejdstiden, men vil i så fald have pligt til at vende tilbage til arbejdet efterfølgende. I din konkrete situation er det således vores holdning, at du har ret til frihed til det forestående lægebesøg, da dette er et nødvendigt led i din helbredelse, og det efter din læges vurdering ikke kan anses for tilrådeligt at vente yderligere 4 uger. Husk også, at din arbejdsgiver kan kræve dokumentation for nødvendigheden af dine lægebesøg mv. Med venlig hilsen Katja Heberg, juridisk konsulent

Transporttid som merarbejde Jeg har deltaget på et teambuildingkursus, som var placeret på en lørdag. I forbindelse med det kursus havde jeg en køretid på to timer. Min normale transporttid til det almindelige arbejdssted er en time. Medregnes hele køretiden som merarbejde, eller fratrækkes den time, som transporttiden er på en almindelig arbejdsdag? Med venlig hilsen Jane Thomsen Svar: Da der er tale om et kursus, som du er blevet pålagt at deltage i på en lørdag, er du berettiget til at få godtgørelse for hele transporttiden og omkostningerne. Venlig hilsen Kim Erdmann, faglig konsulent

Arrangementer

Finans Juni 2014

(Glassalen) klokken 19.30.

gen tager 1 time. Herefter er eftermid-

Tid: Den 27. august kl. 17

dagen fri til spændende oplevelser i og

Sted: Tivoli

omkring Helsingør.

Nykøbing F-revyen

Pris: Medlemmer 200 kr., ledsager 600

Tid: 28. august kl. 11.15

Vi skal til Falster for at se Nykøbing F-

kr.

Sted: Kulturværftet, Allegade, Helsingør

revyen, som tidligere har haft stor suc-

Kontonummer: 1551-2561400213

(tog til Helsingør eller Grønnehave St.)

ces, og hvor man har fået et godt grin.

Frist: 27. juni

Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager 350 kr.

Vi opsamler de sædvanlige steder. Når

Tilmelding til: Alex Wagner, Ørnens Kvt.

Kontonummer: 1551-3719467814

alle er blevet samlet op, kører vi mod

30 b, 2620 Albertslund,

Frist: 1. august

Nykøbing F. På turen mod Nykøbing F

e-mail: Hanne.Alex.Wagner@4syd.dk,

Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj

vil der blive serveret kaffe og hjemme-

tlf. 43 64 75 14

135, 2990 Nivå, tlf. 45 86 55 23 eller

bagt kage, imens vi kan læne os tilbage

Bemærkninger: Oplys navn og med-

40 86 55 23, e-mail: ebm@post9.tele.dk

og nyde turen. Klokken 17 holder vi ind

lemsnummer samt navne på eventuelle

Bemærkninger: Dette arrangement er

på Hotel Falster for at spise en toret-

ledsagere.

kun for 60 personer, og derfor gælder

ters menu – drikkevarer er for egen reg-

Endvidere adressen hvortil billetterne

først til mølle-princippet ved tilmel-

ning. Efter spisningen fortsætter vi til

skal sendes. Billetterne er samtidig be-

ding. Ledsager kommer med, hvis der er

Nykøbing F-revyen, som starter klokken

talt indgang til Tivoli og vil blive frem-

plads. Det er kun medlemmer i Senior-

20. Cirka klokken 22.20 kører vi hjemad

sendt cirka 10 dage før. Medlemmer fra

gruppe Region Hovedstaden –

efter en dejlig oplevelse. Bemærk: Belø-

Sjælland Nord er også velkomne til at

Nordsjælland, der kan tilmelde sig til ar-

bet for turen skal ikke indbetales, før der

deltage i Tivolituren.

rangementet. Ved tilmelding beder vi om

Seniorgruppe Region Sjælland – Vestsjælland

er kommet accept for tilmeldingen. Tid: 22. august Sted: Opsamling af bus følgende steder:

navn, adresse, postnummer og eventuel Seniorgruppe Region Syddanmark – Sønderjylland

mailadresse samt telefonnummer. Seniorgruppe Region Syddanmark – Vejle

Holbæk, Jernbanevej 6, kl. 14.15

Husk næste arrangement 3. september i

Ringsted St., rutebilpladsen, kl. 15.00

Tønder med besøg på Zeppelin Museum

Sorø ved Sorø Hallen kl. 15.15

og lampefabrikken Okholm. Middag på

Bustur til Herning

Slagelse, busterminalen, kl. 15.30

Hostrups Hotel.

Som opfølgning på sidste års tur tager

Pris: 400 kr. for medlemmer, 550 kr. for ledsager Kontonummer: 4398-3556266093*

vi til Herning, guide er igen Jørgen Seniorgruppe Region Hovedstaden – Nordsjælland

Mortensen. Besøg/rundvisning i Jyske Bank Boxen, let frokost, hvorefter guiden

Frist: 20. juli

Tur til Museet for Søfart

vil tage os med på en meget spændende

Tilmelding til: Kirsten Nordbo,

Vi mødes klokken 11.15 ved Kulturværftet,

til dels indendørs tur i Herning by. Mid-

e-mail: kirstennordbo123@gmail.com

Helsingør, i Spisehuset. Klokken 11.30

dag på hjemvejen. Forventet hjemkomst

vil der blive serveret en frokostbuffet + 1

klokken 20-22.

genstand og kaffe/kage. Klokken 13.00

Tid: 27. august

Middag og revy i Tivoli

præcis er der guidet rundvisning på sø-

Sted: Afgang med bus:

Vi mødes til middag i Grøften klokken 17,

fartsmuseet. Vi deles i 2 grupper med

Kl. 7.30 Fredericia Banegård

hvorefter vi overværer Revyperler i Tivoli

30 personer i hver gruppe. Rundvisnin-

Kl. 8.00 Kolding Rutebilstation

Seniorgruppe Region Hovedstaden

Jeg tilmelder mig arrangementet: Seniorgruppe Region Hovedstaden

Seniorgruppe Region Hovedstaden – Nordsjælland

Middag og revy i Tivoli, 27. august

Tur til Museet for Søfart, 28. august

Seniorgruppe Region Sjælland – Vestsjælland

Seniorgruppe Region Syddanmark – Vejle

Nykøbing F-revyen, 22. august

Bustur til Herning, 27. august

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn: Medlemsnr.: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Finans Juni 2014

Kl. 8.30 Borgvold, Vejle Kl. 9.00 Horsens Rutebilstation Pris: 150 kr. for medlemmer, 650 kr. for ledsager Kontonummer: 3618-4800340373 Frist: 14. august Tilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, mail: lissyhehan@gmail. com, tlf. 75 89 31 54 Bemærkninger: Beløbet bedes indsat på ovennævnte konto med angivelse af navn på indbetaler og påstigningssted eller i check til ovennævnte vedlagt tilmeldelsesblanketten. Der serveres kaffe og rundstykker undervejs.

arrangementer

DEt kostEr Dit mEDLEmskAb Finansforbundets kontingent er lavt sammen- Er Du stuDErEnDE? Er Du På orLov? Finansforbundets kontingent er lavt sammenArbejder du med it? lignet med andre fagforeninger, og så kan Medlemskab er gratis for studerende på udHvis du udelukkende modtager dagpenge lignet med 100 andre fagforeninger, så kan det har attraktiv det trækkes procent fra i skat (dog ikke og dannelser, der retter sigFinansforbundet mod den finansielle underen orlov, eller holderdobbelten orlov helt uden at hvis man100 er pensionist og fyldt år). (dog ikke sektor. hvis Arbejder du mere end 8 timer om få penge på kontoen, kan kan du nøjes med at trækkes procent fra 65i skat medlemskabsaftale medindProsa, så du drage ugen i en finansiel virksomhed, skal du dog betale 50 kroner per måned i kontingent og man pensionist og fyldt 65 år). betale kr. 120 kr. om måneden i kontingent fordel af begge forbunds medlemstilbud. Herer er de månedlige satser: stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet • Heltid: 240,00 kr. giver dig. Medlemskab af både Finansforbundet og Prosa • Deltid (30 timer ugentligt eller ArbEjDEr Du mED it? Her derunder): er de månedlige satser: 185 kr. Finansforbundet har enkoster attraktiv 383,00 dobbelt- kr. pr. måned. • Ledige, heltid: 150 kr. medlemskabsaftale med Prosa, så du kan • Heltid: 240,00 kr. • Ledige, deltid: 135 kr. drage fordel af begge forbunds medlemstil• Deltid (30 timer ugentligt eller Er du på orlov? • Elever: 120 kr. bud. Medlemskab af både Finansforbundet derunder): 200 kr. Hvis du udelukkende modtager dagpenge • Hvilende medlemmer/passive/ og Prosa koster 383,00 kr. pr. måned. pensionister: 50 kr. • Ledige, heltid: 150 kr. under orlov, eller holder en orlov helt uden at • Ledige, deltid: 150 kr. få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at • Elever: 120 kr. betale 50 kroner per måned i kontingent og • Hvilende medlemmer/passive/ stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet pensionister: 50 kr. giver dig.

Er du studerende? Medlemskab er gratis for studerende på uddannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksomhed, skal du dog betale kr. 120 kr. om måneden i kontingent

Det er vigtigt at dit medlemskab er registreret korrekt, da det har betydning for dine rettigheder, f.eks. til faglig og juridisk bistand.

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Bankrådgivere kan hjælpe ludomaner Center for Ludomani har iværksat en kampagne, der skal få finansielle rådgivere til at turde spørge til kunden, hvis de har en mistanke om overdrevet spillelidenskab Af Sabina Furbo ”Jeg blev afvist i banken, det var først da

ender med at begå kriminalitet for at opre-

familie. Men et sted, hvor ludomanen ikke

det gik op for min bankrådgiver, at han

tholde deres spilforbrug”, siger leder af

kan skjule sig for omverdenen er blandt

kunne gøre forskellen, at der skete noget”.

forebyggelse og kommunikation på Cen-

andet via banktransaktioner – ikke mindst

Sådan siger en af de mange ludomaner,

ter for Ludomani Benedicte Ejlers til Ny-

fordi størstedelen spiller online i dag.

som Center for Ludomani har interviewet

hedsbrevet Finans.

”Det er ikke fordi bankrådgiveren skal

i en omfattende undersøgelse, som skulle

Hun står bag kampagnen ”Ludomani -

indlede en terapeutisk samtale, men i for-

afdække, hvem ludomanerne kommer i

tal om det”, som henvender sig til de fagar-

vejen snakker en bankrådgiver med de-

kontakt med, og som potentielt kan op-

bejdere, der typisk kommer i kontakt med

res kunder om forbrug og i den samtale

dage misbruget.

ludomanerne – foruden bankrådgiverne,

kan det være et første skridt på vejen at

”Det slog os, at rigtig mange nævnte

skal kampagnen også få fagpersoner in-

henlede opmærksomheden på et forhold-

deres bankrådgivere og banken, som no-

denfor sundhedssektoren, den socialfa-

smæssigt stor pengeforbrug på spil”, siger

gle af de første, der opdagede misbru-

glige verden, fængselsvæsenet og sports-

Benedicte Ejlers, der også mener, at ban-

get, enten fordi kassen var tom eller de

verdenen til at turde tale om ludomani.

ken kan hjælpe ved at administrere kun-

blev afvist at låne flere penge. Mange af

dens økonomi ved eksempelvis at aftale

de ludomaner, der kommer i behandling

Helt almindelige mennesker

hos os, har været i misbruget i mange år.

Ludomani kaldes også for det skjulte mis-

Vi vil gerne have fat i dem endnu tidligere,

brug, dels fordi det er svært at se om ved-

fordi ludomani kan få store konsekvenser

kommende har et problem, dels fordi den

for mennesker, både økonomisk, socialt og

gennemsnitlige ludoman er en helt almind-

fysisk, for ikke at nævne, at rigtig mange

elig mand i 30-40’erne med fast arbejde og

intervaller for udbetalinger på kontoen. ¢

Læs mere om kampagnen på talomludomani.dk

Finans Juni 2014

Klumme

Husker vi lektien fra Roskilde?

på teoretiske indtjeningsmål. et er altså ikke så mange herrens år Problemet er også, at tidssiden, at Roskilde horisonten trækkes tættere og Bank blev kåret til Danmarkstættere på, og det presser tålmester i bankdrift, og jublen inmodigheden voldsomt. Kvartalsgen ende ville tage. I al fald så rapporterne blev indført, for længe rusen stod på. Tømmerat ejerne bedre kunne se virkmændene kom som bekendt somhederne i kortene. Det er hurtigere og ramte hårdere, end jo isoleret set fornuftigt nok. nogen vist havde drømt om, og Men en af konsekvenserne har vi er nogle, der godt kan huske, også været, at man skal igenhvordan og hvorfor det gik helt nem et analytikerhelvede hvert galt. Men er lektien fra Roskilde kvartal. Regnskaberne bliver af Kent Petersen Formand egentlig allerede glemt? bedømt her og nu og udløser Det indtryk er desværre øjeblikkelige (over)reaktioner, skræmmende nemt at få. Afder ikke kan undgå at forplante kast og egenkapitalforrentning sig til bestyrelseslokalerne. Det virker – velsagtens næsten mere har taget overhånd, og det har end nogensinde – som de ledeusunde konsekvenser for den stjerner, der overstråler alting. langsigtede tænkning og forretOg vejen til at nå dem er simpeltningsdrift i vores sektor. hen at barbere omkostningerne. Og så tilbage til Roskilde. Hvor mange medarbejdere der For det var jo sådan set præskal væk for at nå det rette afcis det, der burde være lekkast, er sådan set underordnet. tien. Både fra Roskilde Bank Der skal procenter på bordet til og fra en lang række af krisens analytikere og aktionærer. andre skrækeksempler. For joProblemet er, at det fjerner vist var kreditpolitikken mange fokus fra de grundlæggende steder den udløsende faktor. spørgsmål: Hvilken virksomhed Men kreditpolitikken blev jo vil man gerne være? Og hvilken fordærvet af en årsag: Nemlig værdi er man egentlig sat i verden for at skabe? Det netop den cocktail af snævert fokus på eksplosiv er altså et bredere anliggende, end blot hvor mange egenkapitalforrentning og uendelig kort tidshorisont, som nu igen er på menuen i sektoren. Båret procenter man kan lægge oven i egenkapitalen, og frem af både aktieanalytikere, medier, aktionærer, hvor mange kroner man kan hive ud til aktionæbestyrelser og også store institutionelle investorer rerne. Bankerne er ikke herrer over indtægterne, i uskøn forening. men det er de over udgifterne, hedder det sig. Men det er et visionsløst og ikke særlig konstrukSektoren har brug for at tænke mere forretningstivt ræs mod bunden. Blikket må vendes, og der må filosofi end kapitalfondsfilosofi. At tænke værdistilles skarpt på ny: De finansielle virksomheder må skabelse bredere end at presse enkelte nøgletal tage stilling til, hvordan man skaber værdi i et bretil det yderste. Og for at Læs flere klummer på dere perspektiv – og hvordan man skaber vækst også læse lidt op på lektien finansforbundet.dk/klumme på toplinjen i stedet for udelukkende at fokusere fra Roskilde.

“Sektoren har brug for at tænke mere forretningsfilosofi end kapitalfondsfilosofi. At tænke værdiskabelse bredere end at presse enkelte nøgletal til det yderste”

Følg formandskabet på Twitter. Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Finans Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 6 2014. Næste nummer Fredag 15. august Udgiver Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Klaus Thodsen (DJ) klt@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg Læserindlæg senest mandag 7. juli Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag 54.456 Design Hans Munk og Katrine Kruckow Tryk Aller Forsidefoto Hans Munk Illustration: Jens Hage

Vi er den bank dine kunder helst vil skifte til. Måske skulle du også skifte? Arbejdernes Landsbank er for femte gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

* Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ december 2013.

Se mere på al-job.dk

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

astet k f a r e d ty ”Hvad be r min pensions fo egentlig ? størrelse

Har vi talt om det hele? År efter år vokser vores pensionsopsparing. Spørgsmålet er bare, om formuen vokser med en fart, der gør, at den har den helt rigtige størrelse, når vi får brug for den. Rent faktisk har alle spørgsmål til pension og forsikring, men det er ikke alle, der får talt om det hele, når de kommer ned i banken. Med Letpension bliver spørgsmål om pension og forsikring en naturlig del af alle samtaler om privatøkonomi, og vejen fra råd til handling, har aldrig været kortere.

Scan koden og få mere at vide