Magasinet Finans nr. 7/2008

Finansforbundets magasin nr. 7, 2008

Kvinder til tops I løbet af fem til ti år er der en rimelig chance for, at der sidder kvinder i direk­ tionerne i de fleste større finansvirksomheder Læs side 14

”Jeg arbejder i Bankpension, og vi er kun 21 ansatte“ Vi ved det godt. Man bliver ikke festens midtpunkt ved at fortælle om Bankpension.

Det er i orden. For så interessant er emnet jo heller ikke. Med mindre selvfølgelig man er ansat i en finansiel virksomhed, som er medlem af Bankpension.

Så kan man nok holde sig vågen længe nok til at høre, at vi siden 1991 har præsteret at have en omkostningsprocent, der er blandt markedets laveste.

Det giver jo flere penge i pension.

Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

indhold Nyheder 6.000 flere bankfolk på fem år

Leder Bestyrelsen skal holde trit Integrationsprojekt sættes i bero Efterspørgslen på nydanskere er aftaget Kvindekamp på ledergangen De største banker har sat fokus på at få flere kvindelige ledere En fredag med Roskilde-syge Medarbejdere i Roskilde Bank i chok Muren omkring netbankerne er høj Intensiv kamp mod netbanktyverier Nyt selskab med 121 banker i ryggen Letpension er klar til at indtage pensionsmarkedet Globalt Arbejdsnarkomaner på afvænning Kampen om ungdommen Klumme om bankhistorie Medlemsservice Stadig feriehuse Faglig oprustning i Spar Nord Ledelsen bakker op om flere tillidsmænd på fuld tid Spørgehjørnet Sygemeldt under ferie Medlemsservice Landsmøde i Finansforbundet Medlemsservice Nyt fra IT-klubben Medlemsservice Arrangementer for Ledige & Seniorer Medlemsservice Særligt for ledere Stress er ikke et modefænomen Positiv respons på stressvejlederuddannelse

Svensk offensiv på det danske bankmarked

26-29 Swedbank har allieret sig med FDB for at kapre danske kunder

Tema: Ejendomsmatadorerne

32-39 Tusindvis af danskere bor eller arbejder i bygninger, som er ejet af banker.

Danske Bank har ejendomme for over 13 milliarder kroner i Danmark, mens Nordeas ejendomme er vurderet til knap det halve

04 07 12 14 20 22 30 40 42 43 44 46 48 49 50 52 57

En god leder kan styre andres følelser

53-56 Medarbejdere og ledere har behov for at få snakket om følelser, mener Erik Veje Rasmussen

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 7, august 2008, 17. årgang • Næste nummer 5. september 2008 • Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten ­Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Jakob Thomsen jth@finansforbundet.dk • Mads Anker (DJ), mda@finans- forbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest fredag den 15. august. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 54.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium

Finans august 2008

3

Nyheder

Industri er hot – banker er not Danske økonomi-studerende foretrækker job hos A.P. Møller-Mærsk.

Carlsberg, Novo Nordisk og Vestas frem for i finanssektoren. Danske Bank er som højest placerede finansvirksomhed helt nede på en 11.-plads ifølge en undersøgelse, som det internationale konsulenthus Universum har gennemført blandt i alt 6.500 studerende, og som Økonomisk Ugebrev refererer.

Finansansatte er gode liv Bankfolk har generelt et stærkt helbred, konkluderer en undersøgelse fra Finanssektorens Pensionskasse (FSP). Især er det påfaldende, at de kvindelige FSP-kunders risiko for at få brystkræft er op mod 60 procent lavere end gennemsnittet for danske kvinder, noterer læge Henrik Horwitz sig på baggrund af sammenligninger af FSP’s udbetalinger med tal fra Cancerregisteret og med en lignende analyse af Pension­ Danmarks udbetalinger. ”Også tal fra fx Danmarks Statistik bekræfter, at bankassistenter har en lavere dødelighed end resten af befolkningen. Det vil sige, at de bliver ældre. Alt i alt tyder det på, at finansansatte lever et sundt liv, så de både holder sig mere raske og lever længere end gennemsnittet af danskerne. Men det vil kræve flere undersøgelser, hvis man skal komme med et mere kvalificeret bud på, hvad det er, der gør sig ­gældende”, siger Henrik Horwitz. Undersøgelsen viser også, at konstateringen af en kritisk sygdom ikke er det samme som en dødsdom.

80 procent lever fortsat efter fem år, og efter fire år har 12 procent af forsikringsmodtagerne fået udbetalt invalidepension. /ET

6.000 flere bankfolk på fem årom Antallet af medarbejdere i pengeinstitutter og realkreditinstitutter er steget fra godt 43.000 personer i 2003 til over 49.000 i 2007, ­op­lyser Finanstilsynet. Stigningen er sket, selvom antallet af banker og sparekasser i samme periode er faldet fra 176 til 147.

Opgørelsen, som Finanstilsynet har foretaget for de finansielle ­virksomheder, man har ført tilsyn med i perioden 2003-2007, viser endvidere, at de finansielle virksomheder i Danmark samlet har tjent næsten 614 milliarder kroner før skat i den femårige periode.

2005 og 2006 har været de mest indbringende år, og størst ­for­tjeneste har gruppen af investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger og hedgeforeninger haft. I 2005 havde disse ­således et overskud før skat på 95,5 milliarder kroner, mens beløbet i 2006 faldt med en tredjedel til 63,9 milliarder kroner.

Bankernes bedste år til dato er 2006, hvor resultatet beløb sig til 42,4 milliarder kroner før skat, mens resultatet faldt til 39,7 milliarder kroner sidste år.

4

Finans august 2008

Nyhed

Fem banker dømt i sagen om medarbejderaktier Selvom Finansforbundet fik helt eller delvist medhold i fem ud af ni sager om medarbejderaktier og – obligationer til tidligere ansatte, har man besluttet at anke dommene til Højesteret for at få klarhed på nogle principielle områder i dommene

Sø- og Handelsretten dømte torsdag den 19. juni fem ud af ni banker til i en række ­tilfælde at udlodde medarbejderaktier eller –obligationer til tidligere ansatte. Fire andre banker blev frifundet.

De dømte banker er Lollands Bank, Sparekassen Faaborg, Fionia Bank, Sydbank og ­Sparekassen Lolland (medarbejderobligationer). I de enkelte domme for hver bank er der en række nuancer. Finansforbundet får således ikke medhold i at alle tidligere medarbejdere, som man har kørt sagen for, skal have med­ arbejderaktier eller – obligationer. Fire andre banker, som Finansforbundet ligeledes har stævnet, er blevet pure frikendt af Sø- og Handelsretten. Det drejer sig om Amagerbanken, Nørresundby Bank, Nordjyske Bank og Alm. Brand Bank.

Selv om Finansforbundet som udgangspunkt er tilfreds med domsafsigelsen og dens stadfæstelse af Jyske Bank-dommen fra december 2005, som har udløst sagerne mod andre finansielle virksomheder, har man efterfølgende besluttet at anke dommene. ”Efter at have gået dommene efter i sømmene må vi konstatere, at der også er nogle områder, hvor præmisserne er for uklare. Det drejer sig blandt andet om størrelsen af det såkaldte fastkurselement samt principperne for tildelingstidspunktet“, siger Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet.

Domsafsigelsen fra Sø- og Handelsretten stadfæstede en tidligere dom fra Jyske Banksagen fra 2005, som fastslog, at fratrådte medarbejdere har ret til udlodning af gratis medarbejderaktier. Retten forholdt sig dog anderledes til de medarbejderaktier, som tildeles medarbejdere til en særlig favorabel kurs. Reelt set kan denne rabat dog være så stor, at det

kan være svært at se forskel på gratis medarbejderaktier og de såkaldte favøraktier. Det er blandt andet dette favørkurselement, som Finansforbundet vil have klare retningslinier for Der er i de ni domme også uklarheder omkring, hvorvidt den forholdsmæssige tildeling skal relateres til optjeningsåret eller tildelingsåret. Normalt er det ganske fast praksis, at ­eksempelvis bonus anses for erhvervet i op­ tjeningsåret, mens der i dommene fra Sø- og Handelsretten ikke er klare præmisser for fastsættelse af tildelingstidspunktet. ”Det var nogle uklarheder i dommene fra Sø- og Handelsretten, og dem vil vi gerne have helt på det rene. Vi har rigtig mange sager ­omkring Funktionærlovens §17a, der også rækker ud over medarbejderaktier, og derfor er det nødvendigt for os at få helt klare linier fra Højesteret“, siger Kent Petersen.

Han betegner sagen om udlodning af med­ arbejderaktier og -obligationer til tidligere ansatte som den største medlemssag i Finansforbundets historie. Flere end 2.500 medlemmer har kontaktet forbundet, og kravene om medarbejderaktier og -obligationer fra tid­ligere ansættelsesforhold vedrører nu 42 virk­somheder.

Foruden sagerne mod de ni nævnte banker skal Sø- og Handelsretten behandle en sag om medarbejderaktier til tidligere ansatte i Danske Bank, og Finansforbundets advokat, Jakob Goldschmidt, har netop udtaget stævning mod Trygvesta Forsikring A/S og Max Bank. /CJO

Du kan læse mere om medarbejder­ aktie­sagen på finansforbundet.dk.

Finansforbundets næstformand Kent Petersen: ”Det var nogle uklarheder i dommene fra Sø- og Handelsretten, og dem vil vi gerne have helt på det rene”

Finans august 2008

5

nyheder

Sag om intern viden for Højesteret Procesbevillingsnævnet har imødekommet Finansforbundets ansøgning om at få prøvet sagen om videregivelse af intern viden mod forbundsformand Allan Bang og hovedbestyrelsesmedlem Knud Grøngaard ved Højesteret eller i forhold til fremtiden. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal have en reel sikkerhed for, at de kan søge råd hos deres fagforening. Det er vi nødt til at kæmpe for, at de også kan fremadrettet. Landsretsdommen gav ikke tilstrækkeligt klare retningslinjer for de medarbejdervalgtes muligheder for at rådføre sig med deres bagland, og det rammer i sidste ende alle medlemmer. Derfor er vi tilfredse med at få sagen prøvet ved Højesteret“, siger Allan Bang, formand for Finansforbundet. Sagen behandles i Højesteret den 30. april 2009.

Landets højeste retsinstans skal nu tage stilling til den principielle sag om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers ret til at rådføre sig med deres fagforening.

Den 15. januar 2008 stadfæstede Østre Landsret med fire stemmer mod to Københavns Byrets dom fra november 2006 over Finansforbundets formand, Allan Bang, og tidligere kredsformand og medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i RealDanmark Knud Grøngaard.

De blev hver idømt en bøde på 5.000 kr. for videregivelse af intern viden i forbindelse

med Danske Banks overtagelse af RealDanmark i 2000.

Selvom dommen blev stadfæstet i landsretten, var præmisserne i landsrettens dom anderledes end i byretten. I landsretsdommen fremgår det nemlig, at det er i orden at videre­ give intern viden til sit bagland, men at det i Allan Bangs og Knud Grøngaards tilfælde var sket for tidligt. Det er blandt andet uklar­ hederne omkring dette forhold, der nu skal prøves ved Højesteret. ”Den uklarhed kan vi ikke leve med, hverken i forhold til det, der skete for otte år siden,

Bankdirektører fyret af imagehensyn

Grønne planter i kontormiljøet

Føroya Banki har fyret de to bankdirektører Carlo Chow og Kim Linnemann, mindre end et år efter de tiltrådte. Afskedigelserne hænger ifølge Berlingske Business sammen med, at Føroya Bankis image risikerer at lide skade, når retsopgøret efter Sydbanks overtagelse af bankTrelleborg oprulles.

Carlo Chow og Kim Linnemann forlod bankTrelleborg sidste sommer, og gruppen af mindretalsaktionærer fra bankTrelleborg overvejer at stævne de to direktører for deres ­andel i bankTrelleborgs deroute.

Personer, som arbejder i et kontormiljø med grønne planter, oplever en forbedring af reaktions­ evnen på 12 procent sammenlignet med personer, som arbejder i et plantefrit miljø. Det skriver Financial Times med henvisning til undersøgelser fra blandt andet Washington State University.

Andre helbredsmæssige gevinster ved at dele kontor med grønne planter er, at blodtrykket falder, og man hurtigere kommer sig over stress.

Færre arbejder over I første kvartal i år arbejdede 21 procent af lønmodtagerne mere end deres aftalte arbejdstid, oplyser Danmarks Statistik. Dermed nærmer man sig niveauet fra 2005 på 19 procent, mens tallet i både 2006 og 2007 lå noget højere. Antallet af lønmodtagere, der arbejder ekstra, er således faldet med 100.000 fra første kvartal 2007 (632.000 personer) til samme tidspunkt i år (530.000 personer).

6

Finans august 2008

leder

Bestyrelsen skal holde trit Enhver medarbejder i sektoren ved, at bankdrift er blevet en kompleks affære, der stiller store kompetencekrav. Sagen om Roskilde Bank viser, at det er helt vitalt, at også bestyrelsen har kompetencerne til at holde trit med forretningen Formand Allan Bang, næstformand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

I

Roskilde Bank har man gennem de seneste år redet på en eksplosiv vækstbølge, der har været så tæt koblet til ejendomsmarkedet, at 43 procent af bankens udlån var placeret i forskellige ejendomsprojekter. Desværre viste det sig, at nogle af de største projekter også var nogle af de mest risikable, og derfor er Roskilde Bank havnet i en situation, der er yderst beklagelig for både aktionærer, lokalsamfund og medarbejdere.

I sådanne situationer skal der placeres et ansvar, og det må i sagens natur først og fremmest ligge på øverste ledelsesniveau. Siden meddelelsen om bankens forventede tab på i nærheden af 900 millioner kroner og Nationalbankens første likviditetsgaranti siden 2. verdenskrig har både direktionens og bestyrelsens rolle været under behandling i medierne. Den tidligere direktion har med store aktieudlodninger tiltrukket sig megen opmærksomhed og har selvfølgelig en del af ansvaret for bankens udvikling. Men selvom direktionen træffer de daglige ledelsesbeslutninger, er der ingen tvivl om, at bestyrelsen er øverst ansvarlig. Også for at sikre, at den modtager tilstrækkelig information fra direktionen, som Finanstilsynet har påpeget.

Bestyrelsen i Roskilde Bank er solidt forankret i det lokale opland. Det kendes også fra mange andre banker, og den lokale forankring er på mange måder både naturlig og fornuftig. Her findes mange uformelle kompetencer og et netværk, der kan være af stor værdi i en bestyrelse. Det skal man både anerkende og have respekt for. Men forretningen Roskilde Bank er gennem de seneste år ændret i en grad, der stiller store krav til gearingen af bestyrelsen. Når den lokale bank pludselig vokser ud af de lokale rammer, må generalforsamlingen sikre, at sammensætningen af bestyrelseskompetencerne vokser med.

Roskilde Bank er på mange måder et særtilfælde, men langtfra den eneste bank, der er vokset eksplosivt. I løbet af de seneste måneder har vi desværre også hos bankTrelleborg set en trist historie fra sektoren, hvor virksomhedens topniveau mistede grebet om forretningen. Også dette eksempel understreger, at det er pinedød nødvendigt, at bestyrelserne spiller en aktiv og åben rolle – også omkring de incitamenter, man giver sin daglige ledelse.

Derfor er problemstillingen omkring bestyrelsens funktion også interessant i et bredere perspektiv. I tiden, der kommer, er det helt afgørende, at generalforsamlinger og bestyrelser bevarer overblikket og sikrer, at kompetenceniveau og -sammensætning svarer til de udfordringer, som forretningen står over for. Det står tilbage som den helt centrale lektie fra sagen om Roskilde Bank.

Finans august 2008

7

nyheder

finanssektoren på roskilde festival Masser af musik. Glade gæster. Vidunderligt vejr. Årets Roskilde Festival havde det hele. Også repræsentanter fra den danske finansverden. For når festivalgæsterne løb tør for penge, kunne de skaffe ekstra forsyninger i Roskilde Banks hæveautomater. Og når de ville tjekke vejrudsigt, nyheder og mails, kunne de slå vejen forbi en af BECs tre internetcafeer på festivalen og få stillet nysgerrigheden. /MDA Foto: Jasper Carlberg

8

Finans august 2008

nyheder

Flere kvinder på lederposterne De største banker arbejder aktivt på at få flere kvindelige ledere, og det går tilsyneladende den rigtige vej om end langsomt. Nykredit har som den foreløbig eneste finansvirksomhed tiltrådt charter for flere kvinder i ledelse og forpligtet sig til målrettet at arbejde for at få flere kvinder ind i sin ledelse

Andelen af kvindelige ledere i bankerne er svagt stigende. Det viser en rundringning, magasinet Finans har lavet blandt de største banker herhjemme. I løbet af de seneste fire år er andelen af kvindelige ledere vokset med tre til fire procentpoint, så kvinderne nu udgør knap hver fjerde eller tredje lederpost i bankerne. Og står det til bankerne, skal den procentdel gerne fortsætte med at vokse.

Nykredit har i flere år arbejdet for at øge antallet af kvindelige ledere i sin ledelse. Og som noget nyt har Nykredit i år tiltrådt charter for flere kvinder i ledelse, som er lanceret af ligestillingsminister Karen Jespersen. Ved at tiltræde charteret forpligter koncernen sig til at arbejde for at få flere kvinder ind i dens ledelse. Og det arbejde er udmundet i konkrete tiltag i Nykredit. ”At vi har tiltrådt charteret, har betydet, at vi fortsat har fokus på køn og det at øge andelen af kvinder i Nykredits ledelse. Charteret har også givet os en anledning til at kigge på vores måltal i forhold til andelen af kvinder i ledelse og stramme dem. Så målene bliver mere ambitiøse. Derudover har vi besluttet at stille krav om at få præsenteret såvel mandlige som kvindelige kandidater til lederstillin-

ger, når vi arbejder med headhuntere. Der skal minimum være en repræsentant fra hvert køn til stillingerne. Beslutningen gælder også vores interne stillinger“, siger vicedirektør i Nykredit Birgitte Bruun, som også er formand for Nykredits arbejdsgruppe ”Karriere, Køn og Kultur“.

I 2007 lancerede Danske Bank projektet ”Women in Progress“, hvor kvinder blev indstillet af deres ledere til at deltage. 19 kvinder deltog i projektet, som sluttede i maj i år.

Målet med initiativet er, at 75 procent af de deltagende kvinder inden for et år efter initiativets afslutning skal være i et lederjob eller en mere kompleks stilling. Indtil videre har 55 procent af deltagerne nået det mål. Når det gælder Danske Banks samlede medarbejdersammensætning af ledere, ønsker banken ikke at have et konkret måltal. ”Vi vil på alle poster rekruttere den mest kompetente og forventer, at en stigende andel af vores ledere vil være kvinder. Det er derfor også sandsynligt, at vi vil se en kvinde på en absolut toppost – direktion eller eksekutivkomite i løbet af fem til ti år“, lyder det fra underdirektør i Danske Bank Søren Rahbek.

Og måske får Nykredit selskab af Danske

Bank i charteret for flere kvinder i ledelse inden for den nærmeste fremtid. ”Danske Bank har gennem et stykke tid levet op til indholdet i charteret og deler gerne viden og erfaringer. Derfor er det naturligt for os at overveje at tiltræde charteret”, siger Søren Rahbek.

Ifølge charteret for flere kvinder i ledelse skal man blandt andet sikre en personalepolitik, som fremmer kvinders og mænds lige karrieremuligheder, og fastsætte et minimum for antallet af kvindelige kandidater, hvis der bliver gjort brug af headhuntere til rekruttering af ledere.

På hjemmesiden kvinderiledelse.dk kan du læse mere om charteret for flere kvinder i ledelse. /BV

Læs Mere på side 14

Kvinder i Nykredit

Ledelsesniveau:

1996

2004

2007

Mål 2010

Koncern-, vice- og underdirektør 3 procent Afdelings- og kontorchefer 14 procent Gruppe- og teamledere

15 procent 13 procent 33 procent

13 procent 16 procent 38 procent

25 procent 30 procent 40 procent

Finans august 2008

9

nyheder

De bedste hoveder arbejder i bankerne Bankansatte har bedre eksamenskarakterer end ansatte i andre brancher, de er hurtigere færdige med deres uddannelser, og alligevel har de mere erhvervserfaring end ansatte i andre brancher Foto: Scanpix

Af analysen fremgår det også, at bankansatte generelt er en smule yngre end ansatte i andre brancher, når de har afsluttet deres uddannelse og fundet deres første job. Og selvom bankansatte er relativt hurtigere færdige med deres uddannelse, har de som oftest en større erhvervserfaring fra studiejob og lignende, når de træder ind på arbejdsmarkedet. ”Vores konklusioner er baseret på tal fra Danmarks Statistik, som vi har adgang til. Vi har foretaget beregninger ud fra en stikprøve på 33,3 procent af befolkningen”, forklarer kontorchef i Finansrådet Niels Storm Stenbæk, som er en af forfatterne bag analysen.

Alderen for bankansatte ved afslutningen af uddannelsen – med alderen for gennemsnittet af alle brancher nævnt i parentes – er: Almen gymnasial og erhvervsgymnasial 20,3 (19,9), erhvervsfaglig 23,1 (24,9), kort videregående 25,1 (25,7), mellemlang videregående 29,0 (28,0), bachelor 24,8 (25,6), lang videre­ gående 28,1 (29,0). /CJO

Medarbejdere i banksektoren har i gennemsnit en eksamenskvotient, der er 0,27 karakterpoint højere end gennemsnittet for medarbejdere i andre brancher.

Var landsgennemsnittet for eksamenskvotienter fra gymnasieuddannelser for eksempel

8,0 i et år, ville de studenter, der senere fik ansættelse i banksektoren, have et karaktergennemsnit på 8,27.

Det oplyser Finansrådet i forbindelse med en analyse af lønpræmier, som man har foretaget.

Efter barsel følger ferie

Bank investerer millioner i cykelsport

Nej til pengeoverførsel fra mobilen

”Bjarne er en af de absolutte frontfigurer i kampen mod doping, og var vi ikke trygge ved, at det var sådan, ville vi ikke stå her”, lød det fra Saxo Banks direktør, Lars Seier Christensen, på pressemødet, hvor det kom frem, at banken de næste tre år bliver hovedsponsor for Bjarne Riis’ cykelhold, det nuværende Team CSC. Flere medier gætter på, at sponsoratet koster Saxo Bank omkring 50 millioner kroner om året. Direktør Thomas Badura fra Sponsor People betegner ifølge Berlingske Tidende Bjarne Riis’ cykelhold og Saxo Bank som et perfekt match.

Selv om der findes 3,3 milliarder mobiltelefonabonnenter i verden, vil 71 procent af dem end ikke overveje at bruge mobiltelefonen, hvis de skal overføre penge via banken eller købe ind online. Det skriver Business.dk med henvisning til en undersøgelse, som Unisys Corporation har gennemført i marts blandt 13.296 forbrugere i 14 lande verden over. De nordiske lande er dog ikke blandt de adspurgte. For flertallets vedkommende er begrundelsen, at de ikke har tillid til, at forbindelsen er sikker.

Ansatte der har holdt barselsorlov på dagpenge, men som har fortsat pensionsindbetalinger under orloven, kan have ferie til gode. Det har Søog Handelsretten fastslået i en dom, som giver Finansforbundet og en kunderådgiver i Sparekassen Djursland medhold. Sparekassen har efterfølgende anket dommen.

Finansforbundet vil gerne kontaktes af medlemmer, der kan være omfattet af afgørelsen.

Det kan ske til Julie Svanehøj på telefon 32661424/mail js@finansforbundet.dk

10

Finans august 2008

nyheder

Foto: Jasper Carlberg

En Arne Jacobsen til 1,3 milliarder Udviklingen på boligmarkedet har også begunstiget Danmarks Nationalbank på Havnegade.

På syv år er værdien af bygningen, der er et af Arne Jacobsens hovedværker, fordoblet Matrikel nummer 311 i Øster Kvarter i København er en ægte Arne Jacobsen. Formodentlig en af de allerdyreste af slagsen. Nationalbankens bygning, som den internationalt berømte arkitekt tegnede i 1960’erne, er nemlig 1,3 milliarder kroner værd. I hvert fald ifølge den offentlige ejendomsvurdering. Og den vurdering er en god forretning for Københavns ­Kommune. For det indbringer den slunkne ­kommunekasse 13 millioner kroner om året.

Hele Danmarks Nationalbank-bygning er ­lige som det øvrige ejendomsmarked steget markant de senere år. For bare syv år siden

var bygningen på Havnegade 5 kun det halve værd.

Efter bankens udvidelse i 1978 rummer bygningen et samlet areal på 47.994 kvadratmeter, hvilket giver en kvadratmeterpris på godt 28.000 kroner per kvadratmeter.

Bygningen blev opført i flere etaper med start i 1965. Den første etape var et nyt seddeltrykkeri. Da Arne Jacobsen døde i 1971, overtog arkitektfirmaet Dissing+Weitling byggeriet, som stod endeligt færdigt i 1978. Man kan komme på besøg i Nationalbankens bygning og opleve Arne Jacobsens arkitektur

og design. Det meste af bankens interiør, som for eksempel dørhåndtag, ure og armaturer, er også designet af arkitekten. På grund af sikkerhedshensyn er det dog strengt forbudt at tage billeder inde i bygningen, hvis man ­skulle komme på besøg derinde.

På trods af den berømte arkitekt og den gode adresse ved Københavns Kanal er Nationalbanken ikke det kosteligste hovedsæde i den danske finansielle sektor. Se, hvem der sidder i de dyreste mursten, inde i bladet. /JTH Læs side 32-39

Finans august 2008

11

rekruttering

INTEGRATIONSPROJEKT SÆTTES I BERO De sidste to år i træk har finanssektoren bidraget til at integrere over 60 nydanskere på det danske arbejdsmarked igennem et integrationsprojekt. Men på trods af succesen sættes integrationsprojektet nu på standby. Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, ærgrer sig over, at projektet ikke fortsætter: ”I en sektor som vores med over 60.000 ansatte burde virksomhederne kunne afsætte ressourcer til en pulje på 30-50 mennesker“ Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto Jakob Mark

Når de 19 nydanskere på Finanssektorens andet integrationshold i år bliver færdige med ­uddannelsen, lukker de døren efter sig. Og døren bliver ikke åbnet mere i år af bankerne. Det er meldingen fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet. Til trods for stor succes med det årlige integrationsprojekt fort-

sætter projektet ikke i bankerne. ”Integrationsprojektet i bankerne genstarter ikke efter sommerferien. Først og fremmest fordi der ikke har været virksomheder, der har haft mulighed for at gå i gang med det“, lyder det fra Hans Jørgen Steffensen, konsulent fra FA, Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, ærgrer sig over, at projektet ikke fortsætter. ”Jeg er stolt over, at vi i branchen har bi­ draget til at løse den samfundsmæssige inte­ gra­tionsudfordring ved at deltage i to integra­ tionsprojekter. Derfor er det ekstraordinært skuffende, at virksomhederne ikke har større vilje til at fortsætte den gode tendens. I en sektor som vores med over 60.000 ansatte burde virksomhederne kunne afsætte ressourcer til en pulje på 30-50 mennesker. Det burde kunne løses af en branche som vores. Hvis virksomhederne aktivt vil involvere sig i CSR-politik, er det naturligt for dem at tage et medansvar og involvere sig i integrationsprojektet“, understreger Kent Petersen.

Ud over Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet er Finansrådet initiativtager til integrationsprojektet, som første gang blev lanceret i 2006 med stor tilslutning.

I 2007 startede et nyt hold på det etårige ­projekt, hvor nydanskere i løbet af et år med virksomhedspraktik, mentorstøtte og sprog­ uddannelse får en fod inden for på en finansiel arbejdsplads.

Tilbageholdenhed i bankerne Næstformanden fra Finansforbundet har generelt været glad for projektet, men der har også været flere kritikpunkter, som et eventuelt fremtidigt integrationsprojekt skal tage højde for. ”Projektet kræver menneskelige ressourcer til at imødekomme den aftalte mentorordning og det særligt intensiverede uddannelsesforløb med danskundervisning. Selvom der var flere virksomheder, der gjorde det rigtig godt, så vi

12

Finans august 2008

desværre også eksempler på arbejdspladser, der ikke var gearet til at have en nydansker i projektet. Vi har oplevet eksempler på virksom­heder, hvor deltagerne i projektet ikke har mødt deres mentor, eller kun mødt mentoren en gang, fordi der var travlt, og det er ikke godt nok“, påpeger Kent Petersen.

Hans Jørgen Steffensen forventer, at integrationsprojektet fortsætter i starten af 2009 med bankerne som aktører: ”Vi har fået gode tilbagemeldinger fra virksomhederne, som gerne vil deltage aktivt i projektet. Det er altså ikke manglende lyst fra virksomhedernes side, men mere et spørgsmål om, at man har brug for en pause, hvor man kan overveje situationen.

Mentorordningen og undervisningsforløbet stiller krav til virksomhedernes ressourcer, ligesom danskkundskaberne har været et problem. Derudover overvejer mange virksomheder i øjeblikket behovet for nye medarbejdere, og virksomhedernes tilbageholdenhed med ansættelser omfatter alle grupper af medarbejdere, herunder også nydanskere. Men vi forventer, at projektet starter igen i bankerne til næste år omkring februar 2009.

Starttidspunktet har vi ændret fra efteråret til vinteren, da det giver et praktisk problem i virksomhederne, når mange nye medarbejdere skal starte samtidigt i job og uddannelsesforløb“, siger konsulenten fra FA. Den melding bliver taget godt imod af Finansforbundets næstformand. ”Vi er mere end positivt indstillet over for at fortsætte i år 2009, under forudsætning af at der bliver skabt ordentlige vilkår og rammer for nydanskerne. Vi vil gerne leve op til målsætningen i projektet, som er at skabe arbejdspladser til borgere i samfundet, som har svært ved at få fodfæste på det danske arbejdsmarked, at udfylde hullet med manglen på arbejdskraft og at sikre, at bankerne også afspejler den mangfoldighed, der er i befolkningen“, siger Kent Petersen. n

FAKTA OM INTEGRATIONSPROJEKTET Første integrationsprojekt fra 2006-2007

› 56 nydanskere blev udvalgt ud fra

ca. 600 ansøgere og budt velkommen i 14 virksomheder 48 ud af de 56 har gennemført projektet 14 deltagere endte i realkredit, og 34 i pengeinstitutter

› ›

Andet integrationsprojekt fra 2007-2008

FlexFinans® – den rigtige vej til rådgiverjobbet Ønsker du at uddanne dig til finansrådgiver indenfor bank eller pension? Er du kontor-, butiks- eller salgsuddannet eller ansat i finanssektoren uden erhvervsuddannelse?

– Så er FlexFinans® den bedste og mest målrettede uddannelse i sektoren. Under uddannelsen vil du fx med en bankprofil få udviklet dine kompetencer inden for bolig, investering, pension og personforsikringer. Samtidig får du naturligvis merit for allerede opnåede erhvervskompetencer, så forløbet kun varer mellem 15 og 18 måneder.

Efter uddannelsen får du titlen Finansassistent, der er anerkendt i hele sektoren. FlexFinans® er med i overenskomsten med Finansforbundet.

Er du interesseret eller har brug for rådgivning, så kontakt Finansrådets uddannelsesafdeling på tlf. 3370 1000. Du finder datoer og yderligere information på www.finansraadet.dk/kurser.

› 19 nydanskere blev valgt › 17 ud af 19 er fortsat i integrationsprojektet, som slutter ultimo september

› 4 deltagere er endt i realkredit, og 13 i pengeinstitutter

Finans august 2008

13

Ligestilling

p책 ledergangen

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig, Lene Esthave, Ricky Molloy Illustration: Datagraf

14

Finans august 2008

Flertallet af medarbejderne i finanssektoren er kvinder, men på lederniveau er færre end hver tredje en kvinde. Og det er ikke godt nok, erkender flere af de største virksomheder, som derfor har oprettet særlige programmer for kvindelige ledere

Kvindelige ledere er i fokus i de største banker herhjemme, og der bliver flere af dem. Det viser en undersøgelse, maga­sinet Finans har foretaget blandt de seks største banker herhjemme.

I løbet af de seneste fire år er andelen af kvindelige ledere i bankerne vokset med tre til fire procentpoint, så næsten hver tredje eller fjerde lederpost i bankerne nu bliver bestridt af en kvinde.

Fremgangen imponerer dog ikke Camilla Funck Ellehave, ph.d. i køn og organisation, som sammen med professor fra Danmarks Pædagogiske Universitet Dorte Marie Søndergaard tidligere har undersøgt køn og ledelse i den finansielle sektor. ”Det er et relativt beskedent fremskridt, hvis man over­hovedet kan kalde det et fremskridt i en kvindedomineret sektor. Problematikken omkring køn og ledelse er ikke ny i den finansielle sektor, og der har været søsat mange initiativer. Men det ligner, at de ikke producerer særligt store resultater“, siger Camilla Funck Ellehave.

I jagten på resultater har de to største banker herhjemme; Danske Bank og Nordea, hvor henholdsvis godt hver fjerde og knap hver tredje leder er en kvinde, iværksat særlige leder­udviklingsprojekter for kvinder. I Danske Bank har man i maj i år afsluttet sit første projekt, hvor 19 kvinder deltog. Målet med projektet var, at 75 procent af deltagerne inden for et år efter projektets afslutning skulle være i en ledende stilling eller et mere komplekst job. Og indtil videre har 55 procent allerede rykket sig. I Nordea har man også kørt et tilsvarende lederudviklingsprojekt i hvert af de forskellige nordiske lande.

I Danmark deltog 19 kvinder. Fælles for begge bankers projekter var, at deltagerne i forløbet blandt andet blev tilknyttet en mentor og indgik i netværk.

Men spørger man Camilla Funck Ellehave, skal der mere end enkelte tiltag til, før ledersammensætningen i bankerne også afspejler medarbejdersammensætningen: ”Lederudviklingsprogrammer kun for kvinder kan være smaddergode i nogle henseender. Jeg tror for eksempel, at mentorordninger kan virke, hvis det giver en ny adgang til beslutningstagerne for den enkelte. Men det kan ikke stå alene, og det kan kun være første skridt. Det er ikke nødvendigvis et skridt, der kan flytte læsset“, siger hun og uddyber: ”Når man laver lederudviklingsprogrammer kun for kvinder, kan man også være med til at isolere gruppen og udpege kvindelige ledere som noget anderledes. Det kan være rigtig godt for dem, som deltager. Men man kan godt frygte, at man skaber flere problemer for de kvinder, som går med en lederdrøm og ikke er kommet med i programmet. Fordi den isolerede gruppe får al opmærksomheden, og ingen samler de kvinder, som ikke kom med, op“.

➼ Finans august 2008

15

Ligestilling

➼

Nykredit i charter for flere kvinder i ledelse Mens man hos Danske Bank og Nordea har iværksat særlige lederinitiativer for kvinder for at nære lederfødekæden, har man i Nykredit forsøgt at tænke kønsproblematikken ind i organisationens struktur. Som den eneste finansielle virksomhed har Nykredit tiltrådt ligestillingsminister Karen Jespersens charter for flere kvinder i ledelse. Ved at tiltræde charteret har Nykredit på syv punkter forpligtet sig til at sikre, at kvinder og mænd har lige muligheder for at gøre lederkarriere. Nogle af punkterne handler blandt andet om, at pengeinstituttet skal opstille måltal for andelen af kvinder i ledelsen, skabe gunstige rammer for karriereudvikling og dele erfaringer på området med andre virksomheder. ”Ledersammensætningen skal på sigt afspejle sammensætningen af medarbejdere. I Nykredit arbejder vi med tre niveauer, og vi har høje ambitioner med alle niveauer. Vores mål på de første niveauer med team- og gruppeledere er særligt høje, fordi de danner fødegrundlag for de øvre niveauer“, fortæller Birgitte Bruun, som er vicedirektør i Nykredit.

Ambitionen om at tænke køn ind i hele bankens organisation, mener Camilla Funck Ellehave, er den rette vej for at få flere kvindelige ledere i bankerne: ”Hvis organisationen er i stand til at få øje på kvindelige talenter, vil det sprede sig. Det er vigtigt, at man som bank ser det som en organisationsproblematik og ikke som kvindernes problem, at man mangler kvindelige ledere. Og det er afgørende, at man som bank synes, det er en dårlig forretning ikke at få øje på halvdelen af det talentmateriale, man har“.

Flere kvinder på topposter i fremtiden I Danske Bank overvejer man at tiltræde charteret, mens flere andre af de andre adspurgte banker endnu ikke har taget ­stilling til charteret endnu. En af dem er Nordea.

”Vi har et mål om at øge antallet af kvinder på lederposter. På visse jobkategorier som for eksempel filialdirektører er vi godt på vej. På niveauerne over er der stadig lang vej endnu. Men vi tror, at vi for det første har fat i noget af det rigtige med Female Programmet og den generelle opmærksomhed, som der rettes mod udfordringen. For det andet, og måske det allervigtigste, så har vi tiden med os, fordi de kvinder, der ”rammer“ arbejdsmarkedet i disse år, er meget bevidste om, at de også vil karriere. Og også bevidste om, at det kan og skal kombineres med et familieliv. Der hvor det flytter noget, er på det tidspunkt, hvor kvinderne for alvor melder sig, fordi der i familien også er reel ligestilling. På det tidspunkt bliver programmer og særlige tiltag overflødige“, siger personalechef Niels Gregers Hansen fra Nordea. Så udviklingen er på vej.

Og bankerne er optimistiske, når det gælder køn og karriere.

I de tre adspurgte banker – Jyske Bank, Spar Nord og ­Danske Bank – hvor kvinderne er helt fraværende ved direk­ tionsbordet, udelukker man ikke, at der i løbet af fem til ti år også er en kvinde med til at træffe de store strategiske beslutninger for bankens og de ansattes fremtid.

Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Dorte Marie Søndergaard finder det ikke usandsynligt, at vi engang i fremtiden vil se lige så mange kvinder som mænd, der er ledere. ”Det er et stort projekt, men der er intet objektivt eller logisk til hindring for, at kvinder og mænd vil kunne lede og blive ledere i samme omfang. Hvis man er interesseret i det. Det er et spørgsmål om at ændre på kulturelle forestillinger om køn og dermed på alle de afledninger, der sker i forhold til kønning af kompetencer, arbejdsfelter, motivationsstrukturer, og hvad det nu ellers er, der guider folks gensidige evalueringer på arbejdsmarkedet“, siger Dorte Marie Søndergaard. n

Kvindelige ledere i finanssektoren Banker Nordea (i Danmark)

16

Andel kvindelige ledere

Andel kvindelige ledere

Andel kvindeligt

i 2004 (*2005)

i 2008 (* 2007 )

ansatte

i direktionen

28 % *

31 %

53 %

13 % (1/8) (gælder hele koncernen)

Andel kvinder

Danske Bank (i Danmark)

Ikke opgjort

26 % *

52 %

0 % (0/4)

Jyske Bank

23 %

27 %

53 %

0 % (0/4)

Nykredit

20 %

23 % *

47 %

17 % (1/6)

Sydbank

Ikke opgjort

27 %

59 %

25 % (1/4)

Spar Nord

Ikke opgjort

Ikke opgjort

55 %

0 % (0/3)

Finans august 2008

Fra sælger til salgschef 1. oktober sidste år tog 35-årige Mette Skovgaard Nielsen et kvantespring op ad karrierestigen. Hun gik fra at rådgive og sælge pensioner til kunder til at blive salgschef for tyve mennesker i Danica Pension. Lederjobbet er Mettes første, og hun er overbevist om, at det var deltagelsen og hendes gode resultater i ”Woman in progress“, Danske Banks talentforløb målrettet kvindelige talenter med potentiale for ledelse, der gjorde udslaget. ”Det har helt klart gjort en forskel for mig. Min deltagelse i forløbet har betydet, at jeg har turdet kaste mig ud i et lederjob på rimeligt højt niveau, og at folk har turdet tage en chance med mig“, siger Mette Skovgaard Nielsen.

Sammen med 18 andre kvinder fra slutningen af 20’erne til begyndelsen af 40’erne deltog hun i det etårige talent­forløb fra maj/juni sidste år til maj i år. Målet for projektet var, at 75 procent af deltagerne i forløbet skulle få et lederjob i løbet af et år efter projektets afslutning, og indtil videre har 55 ­procent af deltagerne ligesom Mette fået et lederjob.

I Danica Pension er Mette den eneste kvindelige salgschef ud af ti, fordelt over hele landet. Ud over at salgserhvervet er meget mandsdomineret, tror Mette, at der er flere for­ klaringer på, hvorfor der er så få kvindelige ledere: ”Det er mere normalt at se en mand stå på podiet end en kvinde. Derfor er det heller ikke naturligt for en kvinde at tænke som det første, der vil jeg stå. En anden ting er, at rigtig mange ældre mandlige chefer finder det helt naturligt at tale ledelse med unge mænd til medarbejdersamtaler. Det gør de bare ikke med kvinder. Og det tror jeg, at et program som det her kan bidrage til at ændre. Det kan tvinge dem til også at spotte ledertalenter blandt kvinder“.

Sammen med sin mand, Lasse, som også har et lederjob i banken, har Mette to små børn på henholdsvis tre og seks år.

Men hun ser ikke familien som en hindring for en lederkarriere.

Hun mener, at det handler om planlægning og prioritering og ikke mindst ens forventninger til sig selv og rollen som mor og karrierekvinde. ”Det handler lige så meget om kvindernes kamp med sig selv. Er det okay at have købekage med i børnehaven i stedet for hjemmebag? Er det okay at tage hurtig aftensmad udefra?

Er det okay at bruge sin løn på hjemmeservice? Jeg har ven­ inder, som siger, nej, vi vil ikke have en fremmed ind i vores hjem og gøre rent. Hos os betaler vi for sådan nogle ting, og det giver en ro. Og så har vi gode venner eller bedsteforældre, der en gang imellem kan hente børnene. Det skal man have en holdning til. Så er vi på, når vi er sammen med dem. Det er en øvelse at være til stede, hvor du er. Og for mig handler det om, at plusserne i jobbet er større end det, jeg giver køb på“.

Mette har store ambitioner med ledelse og vil gerne senere i sin karriere kunne arbejde med ledelse på et højere strategisk niveau.

Men hendes førsteprioritet er at udvikle sig som salgschef, som hun beskriver som et drømmejob lige nu. n

Fakta

› Mette Skovgaard Nielsen, 35 år › Gift og har to børn på tre og seks år › Ansat i Danske Bank-koncernen

1994 – 1999: Privatkunderådgiver Danske Bank

1999-2007: Pensionskonsulent og eksamineret assurandør i Danske Bank

2007-? Salgschef i Danica Pension

➼ Finans august 2008

17

Ligestilling

➼

Eneste kvinde i direktionen Da 49-årige Karen Frøsig var ung og ambitiøs advokatfuldmægtig, spejdede hun forgæves efter kvindelige rollemodeller på direktionsgangene. I dag udgør hun selv en. 1. maj i år blev hun Sydbanks første kvindelige direktionsmedlem nogensinde.

At det skulle ske for en kvinde i hendes generation, kom som en overraskelse. ”Jeg havde ikke forventet, at vi ville se en kvinde i Sydbanks direktion i min tid. Jeg havde forventet, at det ville ske i min datters generation. Så udviklingen er gået hurtigere, end jeg troede. Og det er jo positivt“, siger Karen Frøsig, og forklarer udnævnelsen som en kombination af flere ting: ”For at komme hertil kræver det held og hårdt arbejde. Dels at man nogle gange er heldig at komme de rigtige steder, og at man bliver hjulpet på vej af gode chefer. Jeg har tidligere siddet i den centrale ledelse som den eneste kvinde, og jeg har aldrig følt, at det har været en barriere, at jeg var en kvinde.

Jeg forsøger at udnytte det positivt og ser det som en styrke, at jeg kan byde ind med noget andet end mændene“.

Det betyder meget for hende, at hun kan agere som rollemodel for andre kvinder og sende et signal om, at kvinder også kan sidde på direktionsgangen i banken. ”Da jeg var ung, ville jeg ønske, at der havde siddet nogle flere kvinder på direktionsgangen. Det ville have været en hjælp, hvis der var nogen, man kunne kigge efter. Jeg har kørt et parallelkarriereforløb med min mand i et advokatfirma, og der har jeg tænkt, hvordan bliver man gammel på en fornuftig måde i det her som kvinde? Hvornår begynder man at gå i plisseret nederdel i stedet for cowboybukser? Hvordan sker det?“ Det er dog ikke kommet dertil endnu, at Karen har overvejet at købe sig en plisseret nederdel. I stedet har hun forsøgt at skabe sin egen profil med afslappet og præsentabelt tøj. ”Jeg er ikke interesseret i at blive betragtet som et tøjstativ, der kommer forbi. Helle Thorning Schmidts tøj bliver betragtet mere end Anders Fogh Rasmussens, og det er lidt af en uskik. Så de fleste dage er jeg mest neutralt klædt i sorte bukser, men jeg kan også komme i en rød nederdel, hvis jeg har lyst til det, og det giver da en anden effekt“.

På hjemmefronten er Karen gift med Karsten, der er medejer af et advokatfirma i Esbjerg. Sammen har de to teenagebørn på 16 og 17 år. Gode naboer, venner og bedsteforældre

18

Finans august 2008

har hjulpet med, at Karen og Karstens karrierer kunne køre sideløbende med familielivet. Hjælpende hænder med at hente og bringe børnene og andet har givet forældrene mere overskud til at være nærværende, når de var hjemme og på lange, intense ferier.

Og selvom hun gerne ville have været til stede, da hendes datter var luciabrud, eller søn var ridder i børnehaven, så forsøger Karen at være pragmatisk omkring de valg og fravalg, hun træffer i jobbet og familien. I forhold til sin familie og sine omgivelser håber Karen, at hun som kvinde på direktionsgangen kan gøre en forskel. ”Jeg håber, det kan betyde, at når pigerne begynder som unge eller ældre i banken, kan de se, at vejen frem er ens, uanset om man er dreng eller pige. At mulighederne er åbne, og at det er op til én selv, hvor man vil ende. Jeg tror, mange piger, inklusive jeg selv, ubevist har følt, at der var en eller anden grænse for dem, og det er rart, at den bliver brudt“.

Om ti år håber Karen, at hun stadig sidder i Sydbanks direktion, om det til den tid bliver i en plisseret nederdel, ved hun ikke. n

Fakta

› Karen Frøsig, 49 år › Gift og mor til to børn på 16 og 17 år › Ansat i Sydbank

1983-1986: Advokatfuldmægtig 1996-1998: Fuldmægtig i Privatbankens juridiske sekretariat 1998-1991: Kontorchef i Topdanmark ­koncernen 1991-1994: Sekretariatschef i Aktivbanken 1994-2008: Chefjurist i Sydbank 2008-? Medlem af Sydbanks direktion og ansvarlig for kunder, betalingsformidling, forretningsprocesser og personale/it samt udvalgte linjer i banken

Fakta

› Trine Thorn, 38 år › Gift og mor til to børn på fire og seks år › Ansat i Nordea-koncernen 1999-2008: Leder af forskellige kommunikations- og salgsudviklingsafdelinger i Nordea 2008 -

Afdelingsdirektør i Nordea Liv og Pension

Afdelingsdirektør med ambitioner Bare det ikke bliver et kvinde­ fnidderprojekt. Det var 38-­årige Trine Thorns første tanke, da hun gik ind i Nordeas lederudviklingprojekt, ”Female Programme“. Og det blev det ikke. I stedet blev Trine mødt af ambitiøse kvinder, der ligesom hende selv havde lederambitioner. Kurset forsøgte at klæde Trine og de 18 andre deltagere på til at kunne lede på et strategisk niveau. Og Trine er begejstret for ”Female Programme“, fordi det skilte sig ud fra så mange andre lederkurser. ”På lederkurser er fokus normalt på, hvordan kan du være en god leder for dine kolleger og for Nordea. Her var fokus på mig som leder. Hvad jeg gerne ville, og det var interessant. Jeg er 38 år gammel, og man når ikke altid at reflektere, hvilken retning skal du gå. Det har kurset været god til“.

Det godt et år lange kursus betød, at Trine sidst i forløbet bevægede sig fra en mellemlederstilling i Nordeas afdeling for kommunikation og salgsudvikling til en stilling som afdelingsdirektør i Nordea Liv og Pension for otte mennesker. Og kurset gav hende en indsigt i, hvad det vil sige at være leder på et højere niveau. ”Du sætter dagsordenen for, hvornår du vælger at lægge møder og holde telefonmøder. Det kan have stor betydning, hvis du skal aflevere børn eller er dårlig til at møde tidligt

­ andag morgen. Du planlægger selv din tid, og jeg kan for m eksempel holde telefonmøde med mine nordiske lederkolleger i morgenkåbe fra 8.00-10.00. Og hvis jeg midt på dagen har brug for at lukke døren, gør jeg det. Så hele strukturen i arbejdslivet er anderledes“.

På privatfronten er strukturen som leder på et højere niveau også anderledes. Trines mand har også et job, hvor han arbejder meget, og med to børn på henholdsvis fire og seks kræver det en stor grad af planlægning og fleksibilitet.

En hjemmearbejdsplads giver Trine mulighed for den nødvendige fleksibilitet til selv at hente og bringe børnene og arbejde om aftenen. ”Alt kan lade sig gøre, hvis man planlægger sig ud af det.

Men det kræver også, at man ikke skal være ked af at hente børnene fem minutter i lukketid. Jeg har forenet mig med det, så længe jeg kan se, at mine børn trives“.

Og hvis det står til Trine, er jobbet som afdelingsdirektør kun et skridt på vejen. ”Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville være leder. Som leder vil jeg gerne så højt op som overhovedet muligt, hvor det ­stadigvæk er interessant. Hvor jeg kan have indflydelse, gøre en forskel og flytte virksomheden. Jeg kan lide at gøre en forskel og tage fat. Og det vil kun være dejligt at se mig som den første danske kvinde i Nordeas koncerndirektion“. n

Finans august 2008

19

Roskilde Bank

En fredag med Roskilde-syge Selv om Roskilde Bank er sat til salg, er der stadig 100.000 kunder, der skal passes af de 650 medarbejdere, der også skal tage sig tid til at bearbejde den kendsgerning, at deres gode arbejdsplads er kørt ud over afgrunden

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Christoffer Regild

For mange kom meddelelsen som et chok. Efter 124 år er det slut med Roskilde Bank. ”Nogle begynder at græde. De er rigtig kede af, at det kunne gå så galt for banken”, fortæller fællestillidsmand Linda Larsen fra det morgenmøde fredag den 11. juli, hvor medarbejderne i Roskilde Bank blev kaldt sammen for at blive orienteret om et af de værste mareridt i nyere tid i den danske banksektor.

Med 43 procent af det samlede udlån på 32,5 milliarder kroner bundet til ejendomsmarkedet, hvoraf en del er risikable udlån til bygge- og ejendomsprojekter, valgte banken at give op. Den 10.-største bank i Danmark, Roskilde Bank, blev sat til salg, og som direktør Søren Kaare-Andersen sagde: ”Hvis vi ser på det i dag, var der bestemt lån, vi ikke skulle have givet”.

Kun en time før, klokken halv otte, fik tillidsmænd og chefer en kort orientering fra direktør Søren Kaare-Andersen: ”Der var nogle enkelte spørgsmål, som blev besvaret”, fortæller Linda Larsen, hvorefter cheferne gik ud i deres team og de 18 filialer og fortalte medarbejderne om bankens vej mod den dybe krise, inden banken åbnede for kunderne, der sikkert allerede havde hørt nyheden i morgenradioen. ”De første dage, især fredag, blev vi bombarderet med kundehenvendelser. I de filialer, hvor jeg kom rundt, kunne jeg mærke på kollegerne, at de, efterhånden som dagen skred frem, fik beroliget kunderne. Jo mere vi fik talt med kunderne, jo mere rolige blev vi også selv. Der er noget psykologi i at få talt om det, der er sket, igen og igen”, siger Linda Larsen, som under hele forløbet har haft tæt kontakt med bankens Team

20

Finans august 2008

HR, hvor der blev sat ekstra bemanding på for at være klar, hvis medarbejdere havde brug for noget. Men for mange var den første reaktion ifølge Linda Larsen, ”at man var stum af overraskelse”, og ”Det var mærkeligt, at det kunne ske”.

Kriseberedskab Det sætter mange tanker i gang, når medarbejderne får at vide, at deres virksomhed er sat til salg. Den første opgave for Team HR er at beslutte, hvilken form for kriseberedskab der skal være til at tage sig af medarbejderne. Roskilde Bank er medlem af Codan Care med adgang til psykologhjælp, og Team HR har konsulenter, der er trænet i at rådgive mennesker, fortæller personalechef Søren Enggaard: ”Foreløbig har der ikke været behov for psykologisk hjælp”, siger han og forklarer det med, at virksomhedskulturen i banken hænger meget sammen: ”Man er rigtig gode til at støtte hinanden og få talt sammen. Også på tværs af medarbejdere og ledere. Her er en kultur til at få bearbejdet problemerne, ligesom vi har opfordret medarbejderne til at blive lidt efter lukketid og måske over et lille glas få snakket sammen om dagens begivenheder”, siger Søren Enggaard, der er overbevist om, at det samler en masse usikkerhed og tvivl op, så uanset kriseberedskab er organisationen faktisk ganske god til at bearbejde disse kriser.

Men hvad med mig, mit job og min fremtid? Det er nogle af de spørgsmål, der presser sig på hos bankens 650 medarbejdere. Team HR har samlet de mange spørgsmål og svar og sendt det ud på bankens intranet: ”Det handler om at genetablere en form for tryghed og en

”Jo mere vi fik talt med kunderne, jo mere rolige blev vi også selv”, fortæller fællestillidsmand Linda Larsen fra Roskilde Bank

fornemmelse for, at der er styr på tingene. Derfor er informationsdelen så vigtig i første fase”, siger Søren Enggaard.

Også de otte tillidsmænd står klar. ”En af vores tillidsmænd er rundt i hovedsædet et par gange om dagen for at høre, hvordan det står til, mens andre kører ud i filialerne på Sjælland”, siger Linda Larsen, der dog først her på fjerdedagen mærker lidt uro og nervøsitet blandt medarbejderne: ”Nu da den første storm er ovre, kan de begynde at tænke lidt på sig selv.

Vi har ikke holdt et stort møde, fordi der jo ikke er noget konkret. Den dag, der står en køber, kan vi diskutere”.

Avis-rygter Hvordan kan personalet i Roskilde Bank undgå at vide, at banken i et stykke tid har været i en anstrengt situation? Sidst Linda Larsen, der er medarbejdervalgt til bankens bestyrelse, var til bestyrelsesmøde i juni, er Roskilde Bank solvent og likvid, og banken har en god og solid forrentning, og kvartalsregnskabet fra marts viste, at de var dygtige til at tjene penge.

Så er det, man begynder at kikke på de nedskrivninger, der skal være til halvårsregnskabet, og så sigter bagmandspolitiet en stor kunde, Kenneth Schwartz Thomsen, for skattesvindel, og pressen skriver om ejendomsselskabet Centerplan. ”Man kan jo godt have røde tal på sit regnskab og alligevel klare det”, siger Linda Larsen, der efterhånden havde svært ved at ignorere de dårlige historier, der blev bekræftet den 11. juli: ”Ude i min afdeling i Kr. Hyllinge blev kollegerne næsten lettet, for nu er det ikke rygter i avisen mere. Nu er det en realitet”.

Lige siden den 11. juli har medarbejderne ligget vandret for at informere kunderne om den helt usædvanlige situation. Det er jo kun sket en gang før siden 2. Verdenskrig, at Nationalbanken går ind og laver en likviditetsgaranti, ved at spænde et sikkerhedsnet ud under Roskilde Bank.

I en redegørelse til fondsbørsen har Roskilde Bank erkendt, at bankens rutiner og forretningsgange ikke altid kan holde trit med væksten. Nu står problemerne med den manglende kreditstyring til at koste banken et tab på omkring 900 millioner kroner.

Fællestillidsmand Linda Larsen har ingen kommentarer til anklagerne om, at der i forbindelse med lån ikke har været den nødvendige indsigt og opfølgning fra bankens ansatte. ”Hvor skulle den enkelte medarbejder vide fra, hvad man gør, når det ikke stod nogen steder? Medarbejderne gør det, de får besked på, og gør det i øvrigt på den måde, de kan læse sig til. Vores set-up til at håndtere den enorme vækst har ikke været kørt ordentligt ind”, siger Linda Larsen.

Lige nu er det store spørgsmål, hvad der kræves for at få en køber til den kriseramte bank. Der er næsten 100.000 privatkunder, og de almindelige erhvervskunder uden for ejendomssektoren er en god og sund forretning. Der er dygtige rådgivere. ”Vi er en lokal bank, og det mærker vi på kunderne. Dagligt har vi fået chokolade og søde hilsner fra kunderne. Hver gang vi får en krammer, hjælper det på medarbejdernes selvfølelse”, siger Linda Larsen, der nu sammen med sine kolleger ser frem til en løsning, der er positiv for de ansatte, uanset en køber er dansk, eller om køberen er en udenlandsk bank, der vil have en ordentlig fod ind på det svære danske marked. n

Finans august 2008

21

SIKKERHED

22

Finans august 2008

MUREN

omkring netbankerne er høj Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel

Kampen mod netbanktyverier er intensiv, og den er permanent. De seneste to år er der registreret over 250 angreb på danske netbanker. Selv om tyvene er sluppet af sted med knap fem millioner kroner, vurderer Finansrådet, at netbankerne generelt er sikre

Tre millioner danskere har netbank, og det ville være en katastrofe for bankerne, hvis kunderne pludselig mistede tilliden.

Bankerne har i den grad gearet deres organisationer til, at kunderne ordner en stor del af deres daglige transaktioner over nettet, at det ville være helt uoverskueligt, hvis den udvikling pludselig vendte.

Det er grunden til, at der bruges summer til at sikre netbankerne, som langt overstiger de beløb, der hidtil er blevet svindlet for. Og det er derfor, bankerne ikke alene dækker ­privatkundernes tab ved netbanktyveri, men også afstår fra at opkræve den ”selvrisiko“ på 1.200 kroner, som de gør i ­tilfælde af kortkriminalitet.

Det første registrerede netbankangreb fandt sted i tredje kvartal 2006, og allerede i kvartalet efter var der 76 angreb, hvoraf 23 lykkedes. Netbanktyvenes udbytte det år var 1,7 millioner kroner i alt. I 2007 var der 177 forsøg. Heraf lykkedes de 85, og udbyttet var på samlet 3,2 millioner kroner. ”Det lyder måske voldsomt, men det er det ikke, når man ser det i forhold til, hvor mange kunder der har netbank. Penge har altid tiltrukket kriminelle, og indtil videre er netbankkriminaliteten beskeden i forhold til al den anden kriminalitet rettet mod at få fingrene i andres penge. Og der er da heller ikke noget, der tyder på, at det har skræmt kunderne væk“, siger kontorchef i Betalingsformidlingsområdet Birgitte Mikkelsen, Finansrådet.

En undersøgelse fra februar i år, offentliggjort i Computerworld, viser, at 95 procent af danskerne vurderer, at sikker­ heden omkring deres netbank er god eller meget god.

Muren omkring netbankerne er høj, men de kriminelle har stiger. Og der foregår en indædt kamp om på den ene side at lukke ude og på den anden side at klatre over. Billedet er Birgitte Mikkelsens, der på hele sektorens vegne overvåger udviklingen. ”Problemet er, at jeg sagtens kunne lave et 100 procent sikkert system. Men jo vanskeligere det bliver for tyvene at bryde barriererne, jo mere går det ud over brugervenligheden.

Det er den balance, vi hele tiden skal afveje“, siger chefen for netbanksikkerhed i Nordea, Martin F. Andersen. ”Vi har alverdens metoder: irisgenkendelse, fingeraftryk, stemmegenkendelse, og vi kunne sågar bruge blodprøver.

Men for kunderne tæller det i første omgang mest, at netbanken er let at bruge“.

Raffinerede indbrudsforsøg Mailen med den vedhæftede fil, der indeholder et spion­ program til at aflure handlinger og passwords på nettet, har hidtil været den gængse måde at tiltvinge sig adgang til andres netbank på – også kaldet phishing (en sammentrækning af phony og fishing). Og fra de første let gennemskuelige forsøg er metoderne blevet mere raffinerede.

Finans august 2008

➼ 23

SIKKERHED

MUREN

omkring netbankerne er høj ➼

Nu ser brevene ganske officielle ud, er formuleret korrekt og har et budskab, der kan få mange til lige at klikke på den vedhæftede fil. Sidste år satte for eksempel en meget troværdig udseende mail fra Tele2 med besked om et skyldigt beløb med vedhæftet faktura alle netbank-ansvarlige i alarmberedskab.

Mailen var sendt ud til cirka 250.000 danskere.

Takket være et samarbejde mellem alle landets banker og CSIS, en virksomhed specialiseret i at overvåge it-kriminalitet, blev det hurtigt opdaget, og bankerne kunne inden for en time efter afsendelsen advare mod angrebet på deres hjemmesider og netbankforsider.

CSIS, der har specialiseret sig i e-crime og antiphishing, hjælper via rammeaftaler med både Finansrådet og den ­svenske pendant, Bankforeningen, alle banker i Danmark og Sverige med at finde og neutralisere trusler mod netbankerne. ”Mailen med den vedhæftede fil med spyware eller trojanske heste, som det også kaldes, ser vi stadig eksempler på“, siger it-sikkerhedsspecialist Peter Kruse fra CSIS og ridser et par helt nye bekymrende tendenser op: ”Det er dels en ny metode med at bruge harmløst udseende hjemmesider til at overføre programstumper med spyware og skadelig kode. Det kan være alt, for eksempel hr. og fru Jensens hjemmeside, hvor der ved besøg på hjemmesiden

” Jo vanskeligere det bliver for tyvene at bryde barriererne, jo mere går det ud over brugervenligheden. Det er den balance, vi hele tiden skal afveje “ Martin F. Andersen, chef for netbanksikkerhed i Nordea

24

Finans august 2008

misbruges huller i populære programmer som Adobe, Flash, Java og Quick Time. Dels ser vi en kommercialisering af programmer designet til netbankindbrud. De bliver solgt på nettet i hele pakker med support, opdatering og hele molevitten, ofte fra Kina og Rusland. Det betyder, at netkriminalitet fra at være noget, der kræver specialistviden, nu risikerer at blive hvermandseje, noget, man let kan bruge uden de store it-kompetencer og uden at skulle investere alverden“, for­ klarer Peter Kruse.

Som i al anden konkurrence konkurrerer disse udbydere både på pris og kvalitet. Det vil sige, at de konkurrerer om at gå ”under radaren” og snige sig uden om kendte sikkerhedsværn. ”Derfor må vi regne med, at vi fremover vil se flere angreb foretaget af almindelige småkriminelle, og at en del af berigelseskriminaliteten ’ude i samfundet’ vil bevæge sig over på nettet“, advarer it-sikkerhedsspecialisten.

Muldyrene bliver fanget Men lige meget hvilke metode man bruger, kræver stort set al netbankkriminalitet en ”kontant-del“. En hvilken som helst elektronisk overførsel kan spores. Derfor skal pengene ud af det lukkede system. Her kommer ”muldyrene“ ind i billedet.

Et muldyr er en person, der mod en mindre andel stiller sin konto til rådighed, indvilliger i at hæve pengene og ­efterfølgende sende dem ud af landet via et pengeover­ førselsfirma som for eksempel Western Union.

Og det er via denne trafik, der er en begrundet formodning om, at megen netbankkriminalitet har sit udspring i Rusland og det øvrige Østeuropa. Det er nemlig ofte her, pengene skal sendes til. ”Muldyrene” bliver altid fanget. Som regel bliver de op­daget inden for ganske få minutter, efter kunden og vi har registreret tyveriet fra kontoen. Længere tid tager det ikke at spore en elektronisk transaktion“, siger Birgitte Mikkelsen.

”Er der først én, som har tiltvunget sig adgang, kan vedkommende styre din mus, kopiere, slette, læse og følge adfærd. Hvad som helst. Og der er meget, der kan forvandles til penge”.

Peter Kruse, IT-sikkerhedsspecialist i CSIS

Hvad der sker i den anden ende, fortaber sig i tågerne. Men ligesom narkomiljøet har sine kurerer, og den økonomiske ­kriminalitet har sine stråmænd, er det et gæt, at det også her er ”muldyr“, der står for afhentningen af pengene.

Ligesom mailene med spyware bliver de mails, der sendes ud for at kapre muldyr, mere og mere raffinerede. ”I starten var det det rene volapyk, som det ikke tog mange splitsekunder at gennemskue. Nu ser de ofte forholdsvis tilforladelige ud med tilbud om for eksempel at blive ”donation-collector“ for det amerikanske Røde Kors eller ”financial representative“ på freelance-basis. Det er lige ­præcis i det øjeblik, et ”muldyr“ står ved skranken for at hæve 20-30-40.000 kroner, at det gælder om at være på sin post som bankmedarbejder“, siger Martin F. Andersen fra ­Nordea og fortsætter: ”Heldigvis har vi opdaget mange, fordi medarbejderne er kvikke, og fordi vi har gjort en stor indsats for at informere.

Vi har endda oplevet tilfælde, hvor medarbejderne var så ­hurtige, at muldyret blev anholdt på vej ud af filialen“.

Digital signatur til netbanker Ligesom de kriminelle trapper op, gør bankerne det også.

Endnu benytter de danske banker sig af forskellige måder at sikre deres netbanker på, men det er højt prioriteret at finde en fælles løsning. Den digitale signatur kan være et skridt på vejen. Lige nu er TDC og PBS sammen ved at lægge sidste hånd på udviklingen af en digital signatur, der skal kunne ­bruges både i det offentlige og som adgangskode til net­ bankerne. ”Lad os se, hvad der kommer“, siger Martin F. Andersen forsigtigt, med de mange polemikker om signaturen in mente.

Digital signatur eller ej, så er der meget, der taler for en ­to-komponent-løsning, hvor man både skal have sin kode/ signatur og noget fysisk ved siden af. Det kunne være en læser til chipdankortet eller et lille kort, en tæller, en

­ obiltelefon eller en hvilken som helst anden ”ting“, der m kan forsyne én med en ny kode, hver gang man skal på sin netbank. ”Der er også banker, der griber ind på en anden front ved at sende deres kunder en sms, hvis der bliver foretaget en usædvanlig transaktion fra deres konto“, fortæller Birgitte Mikkelsen.

Et par råd til brugerne Uanset hvem man snakker om netbanksikkerhed med, så kommer de med et par råd, som de ville ønske, at alle danskere fulgte: Du skal sikre din computer med firewall og antivirus­ programmer, og du skal opdatere både disse programmer, operativsystemet og tredjeparts-programmerne. ”Ikke at gøre det er som at lægge sit hus midt på Rådhuspladsen uden lås for døren“, siger Martin F. Andersen. ”Ikke mindst de seneste angreb via tredje-partsprogrammer som for eksempel Adobe, Java og Quick Time betyder, at du også skal huske at opdatere dem. Mange springer over, fordi det tager tid, og fordi de tror, at det bare handler om nye funktionaliteter. Som regel handler det om at eliminere sårbarheder i det eksisterende program. Derfor er det klogt at gøre det til en vane at opdatere hver gang“, siger Peter Kruse, der understreger, at det ikke bare handler om penge fra netbanken, men i princippet om alt det, man gerne vil bevare, og som har værdi på computeren: ”Er der først én, som har tiltvunget sig adgang, kan vedkommende styre din mus, kopiere, slette, læse og følge adfærd. Hvad som helst. Og der er meget, der kan forvandles til penge. Det kan være alt lige fra virksomheders regnska- ber, fusionsplaner og intellektuel ejendom til billeder af dine børn“. n

Finans august 2008

25

arbejdspladsen

Svensk offensiv på det danske bankmarked Swedbank deler værdier med ”Bank med hjerte“, som er den etiske og miljøbevidste bank, den svenske storbank har etableret i samarbejde med FDB. Men Swedbanks danske direktør indrømmer, at det primære formål med at deltage er at komme ind på det danske privatkundemarked Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

26

Finans august 2008

”Selvfølgelig har vi lige skullet føle hinanden på ­tænderne, og nogle syntes, det var lidt mærkeligt, at jeg ikke var ekspert på det bankfaglige. Men hvorfor skulle jeg være det, når mine medarbejdere ved alt om bank“ Janne Langebeck, Key Account Manager

Der er ikke så mange omsvøb hos Swedbanks direktør i ­Danmark, Peter Nordblad, når han skal forklare, hvorfor man i samarbejde med Coop Danmark har etableret initiativet ”Bank med hjerte“. ”For os er det en måde at gnave os ind på privatkunderne“, siger han. ”Vi ville aldrig have indledt sådan et samarbejde med COOP i Sverige, for her ville vi have kannibaliseret vores eget kundegrundlag, og det er formodentlig også derfor, det ­hverken har været relevant for Danske Bank eller Nordea at samarbejde med FDB om projektet i Danmark“, fortsætter Peter Nordblad.

For svenskerne, der har været i Danmark siden 1999 – i de første år som ejer af FIH – er FDB’s omkring 1,6 millioner kunder en lækkerbisken.

Hidtil har bankens danske afdeling, der blev etableret i 2005, haft pendlere og svenske virksomheder som målgruppe og har været ganske succesfuld med det. Men det danske privatkundemarked er svært at komme ind på.

FDB tegner Bank med Hjerte. Det er FDB’s logo, brand og værdier, der dominerer. Swedbank har på den baggrund skræddersyet et tilbud til FDB med indtil videre tre produkter.

Et miljøbillån, en Fairtrade-opsparingskonto og et lån til at energioptimere boligen. Miljøbillånet ydes udelukkende til biler i miljøklasse A, B og C, biler, der kører mindst 14 kilometer på literen, mens Fairtrade-opsparingskontoen giver en rente på tre procent til medlemmet og én procent til Max Havelaar. ”Swedbank er ret langt fremme med etisk forsvarlige produkter og miljøtiltag, men det er ikke en topprioritet i en grad, at man ikke ville kunne finde noget at klandre os for. Bank med Hjerte er vi gået ind i for at tjene penge og komme ind på det danske marked, og det er FDB’s værdier, vi løfter frem“, siger Peter Nordblad, der om ikke andet er ærlig.

Største svenske bank målt på kunder Værdier eller ej. Selve konceptet med at være bank for særlige grupper er noget, Swedbank har erfaring med. Banken har dybe rødder i de svenske spare- og andelskasser, og indtil for omkring 10 år siden blev den opfattet som en decideret lønmodtagerbank, der også bød kunden med en mere beskeden økonomi velkommen.

Det er baggrunden for, at Swedbank er den største svenske bank, hvis man måler på antallet af kunder, filialer og ansatte, men som bliver overhalet på balancen af nogle af de andre svenske banker, som også er gået målrettet efter det store erhverv.

Finans august 2008

➼ 27

arbejdspladsen

Svensk offensiv på det danske bankmarked ...

➼

28

Cirka 100.000 af Swedbanks tre millioner svenske kunder er kunder, fordi de er medlemmer af foreninger, for eksempel fagforeninger, som har særlige aftaler med Swedbank – et forretningskoncept, som Swedbank også gerne vil udbrede i Danmark.

Men over de seneste 10-15 år har Swedbank langsomt skiftet image til at være en moderne international storbank, der er meget stærk i Baltikum og Østeuropa. Skiftet blev markant, da det, der var Föreningssparbanken, i 2000 købte en del af Hansabank, der var den største bank i Estland, Letland og Litauen. I 2005 købte Föreningssparbanken resten og ­skiftede året efter navn til Swedbank. Sideløbende er banken blevet markant repræsenteret i det nordvestlige Rusland og i Ukraine. Så stærkt, at banken regner med, at de to områder i 2010 vil være en del af bankens hjemmemarked, ligesom Sverige og Baltikum er nu.

Swedbank har nu i alt 9 millioner privatkunder og næsten en halv million virksomheder – primært centreret omkring Østersøen, men koncernen har også kontorer i Japan, USA, Spanien, Ukraine og Luxembourg.

Det er altså en ekspansiv og dynamisk bank, FDB har indledt samarbejde med. En bank, der gerne så hele Øster­sø­ området som sit hjemmemarked.

være en leder, der tager udgangspunkt i de individuelle og situationsbestemte behov. ”Udfordringen er at finde personen lige nu og hjælpe den enkelte til blive bedre, hvis der er behov for det, men i øvrigt have tillid til, at opgaverne bliver løst, når de er uddelegeret.

Det skal være dejligt at gå på arbejde, og det har vi brugt en del tid på at snakke om. Alle kom jo med erfaringer fra andre job, og de fleste har en meget sikker fornemmelse for, hvad der gør arbejdet godt, sjovt eller surt. Ærlighed og det at få tingene op på bordet, er alle enige om, er vigtigt, og vi prioriterer det også højt at være sammen socialt uden for arbejdstid“, tilføjer Janne Langebeck.

Men ellers har en af de vigtigste udfordringer for Janne Langebeck været at planlægge processer, it og forretningsgange: ”En af de store udfordringer ved at starte noget nyt er at få det hele til at spille sammen. Der skal være styr på it, og det kræver en enorm opmærksomhed at sikre, at man får det, som man vil have det. Samtidig skal man have så meget overblik over processerne, at man kan skabe en fornuftig hverdag for medarbejderne, selvom man ikke aner, hvor meget der bliver at lave. Man kan både få alt for travlt og alt for lidt at lave. Så der skal være nogle ’bufferopgaver’“.

Et nyt team

Privatkunder er utroligt loyale

Stormagtsdrømme eller ej. Lige nu sidder der seks nye med­ arbejdere i den særlige afdeling af Swedbank på Kalvebod Brygge i København, med udsigt over en lille sidegren af det vand, der er verdenshavet i Swedbanks imperium. Og de har blod på tanden og synes, opgaven er sjov.

De er alle danskere – en betingelse, FDB stillede – og de fleste af dem har en bank-baggrund. Undtagen deres daglige leder, key account manager Janne Langebeck, der kommer fra forsikring, og – kan man fornemme – har fået kam til sit hår med at lede fem bankuddannede. Det tager hun helt roligt, selvom der har været et par standpunkter, der har skullet ­prøves af. ”Selvfølgelig har vi lige skullet føle hinanden på tænderne, og nogle syntes, det var lidt mærkeligt, at jeg ikke var ekspert på det bankfaglige. Men hvorfor skulle jeg være det, når mine medarbejdere ved alt om bank. Jeg har til gengæld været med til at starte noget nyt før. Jeg er god til struktur og planlægning, og så kan jeg lide at være leder for et team af voksne mennesker, der alle er forskellige“, siger hun.

For Janne Langebeck er kunsten ved at være leder at forstå sine medarbejdere og deres forskellighed og på den baggrund

Om medarbejderne har haft for meget eller for lidt, vil hverken hun eller Peter Nordblad afsløre. Begge understreger, at man arbejder på den lange bane. Privatkunder flytter man ikke fra den ene dag til den anden. ”Privatkunder er utroligt loyale. Enten skal de være meget misfornøjede med noget konkret, eller også skal man komme med et helt unikt tilbud eller produkt“, siger Peter Nordblad, der også indrømmer, at det skorter på det unikke i dagens bankverden: ”De fleste bankprodukter ligner jo hinanden, men derfor tror vi på vores idé om at komme med et favorabelt tilbud, der er koblet op på en idé om ansvarlighed. Den etiske dimension – håber vi – vil sikre loyaliteten, i modsætning til hvis vi bare kom med et slagtilbud, der konkurrerede på prisen“.

Indtil videre er erfaringen, at renten betyder meget på udlånet, men at det da er fint, hvis man også kan få det etiske med. De, der vælger en Fairtrade-konto, er til gengæld mere hard core-etikere, der gerne vil ofre noget personligt for en mere fair handel med bønderne i den tredje verden.

Finans august 2008

Den etiske bankmand Henrik Kjærgaard er en af de medarbejdere, der blev tiltrukket af at være med til at starte noget nyt.

Oprindeligt er han uddannet i Spar Nord, men siden har han prøvet mange aspekter af det finansielle jobmarked. Han har blandt andet arbejdet i Gudme Raaschou, Alm. Brand Bank og nogle år som ejendomsmægler – og derudover har han sideløbende taget en bachelor i teologi. ”Det var først og fremmest muligheden for at være med til at starte noget nyt op i et mere internationalt klima, kombineret med at jeg kunne bruge mine erfaringer med kredit­ vurdering, som appellerede til mig. Men det etiske aspekt er også vigtigt. Jeg tænker selv over, hvad jeg køber, og jeg har hele tiden haft behov for at beskæftige mig med lidt flere dimensioner af livet. Det er min drøm på et eller andet tidspunkt at gøre teologistudiet færdigt“, siger Henrik Kjærgaard.

I starten studsede han lidt over at få en chef, der ikke ­vidste meget om bank. Men der gik ikke lang tid, før han så pointen, og behøver han faglig sparring, er der ikke mere vandtætte skotter mellem ”Bank med Hjerte“ og Swedbank, end at han kan få den sparring, der er brug for, hos én af de i alt 32 ­kolleger.

Og det lyder, som om der er alvor bag Janne Langebecks ord om, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Henrik Kjærgaard fortæller imponeret om alle de sociale aktiviteter, der på få måneder har ført til, at de seks medarbejdere fra ”Bank med Hjerte” er blevet integreret med resten af med­ arbejderstaben i Swedbank, Danmark.

Der har været fester, virksomhedsbesøg hos nye kunder som for eksempel Carlsberg, løbeklub, fælles tilslutning til kampagnen ”Vi cykler til arbejde“ og et kajakgrundkursus, der har rustet medarbejderne til at manøvrere i farefulde vande. n

”Privatkunder er utroligt loyale.

Enten skal de være meget misfornøjede med noget konkret, eller også skal man komme med et helt unikt tilbud eller produkt “ Peter Nordblad, direktør

Fakta om Swedbank

› Swedbank er af de største banker i Sverige og Baltikum med ni

millioner privatkunder og næsten en halv million virksomheder.

Koncernen har derudover også kontorer i resten af Norden, Japan, USA, Spanien, Ukraine, Rusland og Luxemborg.

› I Danmark har Swedbank haft kontor siden 2005. › Swedbank har to kontorer i København - i Fields og på Kalve-

bod Brygge. Swedbank har 31 ansatte i Danmark, hvoraf seks er ansat i Bank med hjerte.

Finans august 2008

29

pension

Nyt selskab med 121 banker i ryggen Efter to års forberedelser er letpension næsten klar til at sælge pensioner til danskerne. Enkle produkter og gennemskuelige omkostninger skal gøre selskabet til en sværvægter på pensionsmarkedet

Af Jakob Thomsen jth@finansforbundet.dk

Målsætningen er klar for det nye pensionsselskab, letpension.

Det skal være let at forstå sin pension, og omkostningerne skal være gennemskuelige. Det koncept skal bane vejen for, at letpension kan etablere sig på et marked, der er præget af dårlig konkurrence og høje adgangsbarrierer. Og ifølge en pensionsekspert er der faktisk gode muligheder for, at det projekt kan lykkes. ”På den ene side er det svært at komme ind på markedet, fordi det er så segmenteret og præget af tvungne arbejds­ giverpensionsordninger. På den anden side har de eksisterende selskaber gødet jorden godt for et nyt selskab, fordi de har gjort det så uigennemskueligt. Letpension burde have en let gang på jorden, hvis de virkelig kan gøre pension gennem-

skuelig. Pension er jo egentlig ikke mere indviklet, end at et egern kan finde ud af det. Det handler om at samle til forråd“, siger professor i pensionsøkonomi Anders Grosen fra Handelshøjskolen i Århus.

Og med 121 pengeinstitutter i ryggen mener direktøren for selskabet, at det har den rette styrke til at overvinde barriererne og sætte sig på den del af markedet, som ligger ud over de overenskomstbestemte pensionsordninger. ”Det er jo et faktum, at der kun er få kommercielle pen­ sionsselskaber, der opererer på den frie del af pensionsmarkedet. Der er under 10 selskaber, og historisk set går der lang tid imellem, at nogle nye forsøger at komme ind på markedet.

Vi tror på, at vi kan komme ind på markedet ved at gøre det

Lettere at rådgive om pension Mere end 12.000 rådgivere i 121 pengeinstitutter bliver inden længe en del af det nyskabende pensionsselskab, letpension. Selvom selskabet er blevet forsinket på grund af vanskeligheder med at udvikle et nyt it-system, så er ambitionerne stadig store. På kun to år skal selskabet opnå en position blandt de fem største pensionsselskaber på den del af pensionsmarkedet, som ikke stammer fra overenskomstbestemte pensionsordninger. Det er de mange rådgivere, spredt over hele landet, der skal skabe den succes. ”Som udgangspunkt er det pengeinstitutterne, der har al kundekontakten ligesom med Totalkredit-konceptet. Vi leverer et rådgivningsværkstøj, som ejervirksomhederne dog ikke er tvunget til at bruge“, siger administrerende direktør i letpension Mikael Vest.

30

Finans august 2008

På trods af at der nu skal sælges mere pension, så kommer det ikke til at betyde mere arbejde for den enkelte medarbejder. Det mener i hvert fald Leif Larsen, der er bestyrelsesformand i det nye pensionsselskab. ”Formålet med de nye it-systemer, vi kommer med, er jo at gøre det langt lettere for den enkelte medarbejder at håndtere pensioner, så det skulle gerne betyde, at man kan få langt flere aftaler igennem ved det samme tidsforbrug. Eller at man bruger mindre tid på det samme arbejde.

Så forhåbentlig kommer det til at betyde en lettere måde at håndtere pensionsrådgivning og pensionssalget på“, siger bestyrelsesformanden, der til daglig er koncerndirektør i den største af ejer-

”Pension er jo egentlig ikke mere indviklet, end at et egern kan finde ud af det. Det handler om at samle til forråd“.

Anders Grosen, professor i pensionsøkonomi

let at forstå sin pension. Derudover har vi den gode distribu­ tionskraft via det store filialnet. Og så starter vi på en frisk, så vi ikke skal tage hensyn til gamle aftaler eller eksisterende it-systemer”, forklarer administrerende direktør i letpension Mikael Vest.

It-forsinkelser Selvom der er fordele ved at basere selskabet på et helt nyt it-system, så er det alligevel et område, der har budt ejerne på anstrengelser og resulteret i flere forsinkelser af letpen­sionprojektet. Det nye pensionssystem skal kunne tale sammen med fire forskellige it-systemer, som bliver brugt ude i de banker og sparekasser, der udgør distributionskanalen for selskabet. Den udfordring har allerede kostet over 200

virksomhederne, nemlig Jyske Bank. Han understreger, at det nye forretningsområde ikke giver behov for at ansætte flere medarbejdere i Jyske Bank.

Livslang pension er bedst De nye produkttyper giver dog behov for at løfte rådgivernes kompetencer. Og det skal et nyt stort uddannelsesprogram sørge for. I løbet af foråret blev de første 75 medarbejdere uddannet til at være letrådgivere og let+rådgivere. Et af de nye produkter, som letrådgiverne skal lære om, er livrenteproduktet, som betyder, at kunden sparer op til en årlig pensionsydelse, som han får udbetalt, fra han går på pension, til han dør. Og netop det produkt gør det ifølge en

millioner kroner. Godt 160 konsulenter har været knyttet til opgaven, der snart har strakt sig over to år. ”Udvikling tager tid. Det at gøre pension let kræver nytænkning. Og vi har ikke baseret det på noget eksisterende.

Det tager længere tid, end vi har regnet med, til gengæld er vi helt sikre på, at det, der kommer ud af det, bliver let for kunderne“, siger Mikael Vest.

På grund af de fire forskellige edb-systemer bliver der ­heller ikke tale om en bing-bang-lancering af letpensions ­produkter. I stedet vil salget starte løbende, indtil systemet kører på alle de fire systemer. Og først herefter vil det store markedsføringsbrag, der skal gøre letpension kendt i hele ­landet, blive sat i gang. n

pensionsekspert lettere at sælge pension ud fra en moralsk betragtning. ”Man må håbe, at livrenteproduktet bliver grundstammen i det nye selskabs produktportefølje. Det er jo et genialt produkt for kunden, fordi man så ikke behøver at gætte på, hvor gammel man bliver.

Med kapital- og ratepensionerne er man jo nødt til at have en ekstra buffer til alderen efter firs. Med letpension bliver de 121 pengeinstitutter opdraget til at sælge livrente med rate og kapital som de ­supplerende produkter. Så på den måde bliver det også meget rarere at være rådgiver“, siger professor i pensionsøkonomi på Handels­ højskolen i Århus Anders Grosen. n

Finans august 2008

31

TEMA: Ejendomsmatadorerne

32

Finans august 2008

Dyre adresser Tusindvis af danskere bor eller arbejder i bygninger, som er ejet af banker. Danske Bank har ejendomme for over 13 milliarder kroner i Danmark, Nordeas ejendomme er vurderet til knap det halve, mens FIH Erhvervsbanks ejendomsportefølje er godt tre milliarder kroner vÌrd Foto: Jasper Carlberg

Finans august 2008

âžź

33

TEMA: Ejendomsmatadorerne

Bankerne har sat 35 milliarder i mursten Det er ikke alene bekymringen for kundernes afdrag på boliglån, der får den finansielle sektor til at holde et vågent øje med boligmarkedet for tiden. Mange banker er nemlig selv store ejendomsbesiddere og har enorme beløb bundet i udlejningsboliger Af Jakob Thomsen jth@finansforbundet.dk

Virksomhederne i den finansielle sektor i Danmark ejer ejendomme for milliarder af kroner. Ifølge de offentlige ejendomsvurderinger ejer banker, sparekasser og andelskasser boliger og udlejningsejendomme for godt 35 milliarder kroner, mens de reelle værdier kan være meget større end det. Det viser magasinet Finans' undersøgelse af finanssektorens ejendomsbesiddelser.

Ud over pengeinstitutternes egne filialer er der oftest tale om investeringsejendomme, som pengeinstitutterne ejer med henblik på at tjene penge på udlejning og videresalg. De finansielle virksomheder beskæftiger sig således med udlejning af såvel lejligheder til private, kontorlokaler til erhvervsvirksomheder samt butikslokaler til detailhandlen.

En af de helt store ejendomsinvestorer er Danske Bank –koncernen, som blandt andet er medejer af Ejendomsselskabet af Januar 2002, der har en portefølje på 768 lejligheder primært i det indre København. Ifølge Danske Banks årsrapport er den portefølje godt en milliard værd, mens den offentlige ejendomsvurdering ligger på knap 800 millioner kroner.

Inflationssikret afkast Langt de største af Danske Banks ejendomme ligger i forskellige selskaber under datterselskabet Danica Pension. Blandt andet Danica Ejendomsinvest og Danica Butikscentre, som ejer storcentre geografisk fordelt over det meste af landet. ”For os som pensionsselskab er det en fordel at have ejendomsinvesteringer, fordi vi derved spreder risikoen på vores investeringer. Ejendomme giver stabile afkast og svinger ikke i takt med aktiemarkedet. Derudover er udlejningsejendomme en realværdisikring, fordi lejekontrakterne er prisindekseret og derfor følger udviklingen i inflationen, samtidig med, at de giver et pænt afkast ”, siger investeringschef i Danica Pension Jens Dalskov.

Ifølge de offentlige vurderinger ejer Danske Bank boliger og butikker for mere end 13 milliarder kroner, mens den reelle

34

Finans august 2008

værdi er langt højere. Alene værdien af Danica Pensions ejendomme udgjorde ved årsskiftet en markedsværdi på næsten 19 milliarder kroner, ifølge pensionsselskabets egne vurderinger.

Alligevel mener Jens Dalskov ikke, at bankkoncernens ejendomsportefølje øger bankens eksponering mod det stagnerende ejendomsmarked, som i den senere tid har haft en negativ indflydelse på Danske Bank-aktien. ”Der er stor forskel på ejerboligmarkedet og markedet for udlejningsejendomme. På det seneste har vi set vigende priser på ejerboligmarkedet, mens der har været mere interesse for boligudlejningsmarkedet. På markedet for investeringsejendomme er markedsprisen også afhængig af, hvilke lejeaftaler, der ligger. Værdien af en ejendom er derfor en kombination af fremtidige lejeindtægter og af murstenene”, forklarer Jens Dalskov.

Og at lejeindtægterne er en faktor, som adskiller udlejningsejendomme fra det øvrige boligmarked, er lektor i økonomi, Morten Skak, fra Syddansk Universitet enig i. Men han mener dog ikke, at investeringsejendomme dermed afskærmer de finansielle virksomheder fra nedgangen på boligmarkedet. ”Selvom om man har de her lejekontrakter i for eksempel erhvervslejemålene, så kan firmaer jo gå konkurs. Og kontrakterne kan løbe ud. Og hvis man så står i en lavkonjunktur med generelt faldende ejendomspriser, så kan det blive svært at få dem lejet ud igen. Så alt i alt vil prisdannelsen på udlejningsejendomme sikkert være mere træg end på ejerboligmarkedet. Men udlejningsejendomme vil formodentligt alligevel følge de generelle konjunkturer i samfundsøkonomien”, siger Morten Skak, der også er projektleder på Center for Bolig og Velfærd.

Sidste år genererede de københavnske lejligheder i Ejendomsselskabet af Januar 2002 et underskud på 99 millioner kroner.

Leasing og optioner Også FIH Erhvervsbank har investeringsejendomme på sin balance. Og her er der næsten udelukkende tale om erhvervslejemål. ”Banken ejer et par sommerhuse selv. Resten er forskellige leasingaftaler, hvor vi har finansieret fast ejendom. Det er typisk erhvervskunder, som ikke selv ønsker at eje, og så gør vi det for dem. Det her er skruet sammen på en sådan måde, så vores risiko er forholdsvis behersket. Vi er ikke ejendomsinvestorer”, siger administrerende direktør Lars Johansen og forklarer, at leasingaftalerne ofte er forbundet med en købsoption for kunderne. Det betyder, at det er kunden og ikke

Ejer

banken, der har fordelen, hvis boligmarkedet udvikler sig gunstigt. Ved udgangen af 2007 var FIH’s investeringsejendomme opgjort til en regnskabsmæssig værdi i balancen på 1,1 milliarder kroner, mens den offentlige vurdering af ejendomsporteføljen var sat til knap 3 milliarder kroner. Banken beregner den regnskabsmæssige værdi er ejendomme blandt andet på baggrund af en tilbagediskontering af de fremtidige indtægter.

Lejligheder på Frederiksberg En anden bank, Roskilde Bank, som ved årsskiftet havde 42 procent af sine udlånsportefølje relateret til ejendomsmarke-

Antal ejendomme

➼

Ejendomsværdi

1) Danske Bank Danske Bank A/S og BG Bank A/S

227

3.572.521.400

Danica Pension Ejendomsinvest ApS

78

2.029.060.000

Danica Ejendomsselskab APS

34

1.668.429.100

269

1.238.010.000

81

1.024.960.000

768

784.595.000

Danica Butikscenter A/S Lyngby Storcenter APS Ejendomsselsk af Januar 2002 A/S Diverse selskaber

443

2.921.009.900

Danske Bank i alt

1.900

13.238.585.400

532

3.563.434.900

2) Nordea Nordea Pension Danmark Fonden Tietgenkollegiet

1

543.000.000

Nordea Liv & Pension

48

521.266.000

Nordea Ejendomsinvestering A/S

35

445.710.000

Diverse selskaber

81

1.346.011.300

Nordea i alt

697

6.419.422.200

3) Fih Erhvervsbank A/S

106

2.943.107.100

3

166.000.000

75

2.167.477.500

4) Nykredit Nykredit Bank A/S Nyrekdit ejendomme og Nykredit Realkredit Nykredit i alt 5) Jyske Bank i alt 6) Danmarks Nationalbank 7) Sydbank i alt

78

2.333.477.500

163

1.723.084.900

8

1.491.200.000

108

928.660.400

8) A/S Arbejdernes Landsbank

40

716.720.000

9) BRF Kredit A/S

39

524.270.000

10) Spar Nord i alt

69

412.054.500

Top 10 ejendomsinvestorer i alt

3.208

30.730.582.000

Øvrige banker og sparekasser mm.

1.245

4.676.964.300

I alt kr.

4.453

35.407.546.300

Kilde: De offentlige ejendomsvurderinger Finans august 2008

35

TEMA: Ejendomsmatadorerne

”For os som pensionsselskab er det en fordel at have ejendomsinvesteringer, fordi vi derved spreder risikoen på vores investeringer. Ejendomme giver stabile afkast og svinger ikke i takt med aktiemarkedet “ Jens Dalskov, investeringschef i Danica Pension

➼ det, står også selv som ejer af flere boligejendomme på gode adresser på Frederiksberg, blandt andet på Frederiksberg Allé og på Drosselvej.

Banken ejer Ejendomsselskabet Hersegade A/S, som beskæftiger sig med udlejning af lokaler, og i 1. kvartal 2008 overtog banken det nødlidende ejendomsselskab Lovvej Aps, som er i gang med at færdiggøre 12 mindre boliger. Derudover er Roskilde Bank medejer af selskabet BOLIGmægleren A/S, som er serviceselskab for bankens samarbejde med 18 ejendomsmæglerforretninger. Selskabet leverer serviceydelser til ejendomsformidling og skal sikre forretningsgrundlaget for bankens aktiviteter på boligområdet. Det er dog Roskilde Banks målsætning, at den høje eksponering mod ejendomsmarkedet skal reduceres over de kommende år. Således skal den ejendomsrelaterede del af udlånsmassen begrænses til 25 procent i løbet af de kommende fem år, fremgår det af bankens kvartalsrapport.

Ren bank En af de store banker, der slet ikke ønsker at blive associeret med ejendomsmarkedet, er Nordea Bank Danmark. Banken ejer dog ejendomme for godt seks milliarder kroner ifølge de offentlige vurderinger. Men langt hovedparten er formueinvesteringer fra pensionsselskabet Nordea Pension. Bankdirektør i Nordea, Peter Schütze, forklarer over for Finans, at der ligger en strategisk beslutning om, at den nordiske bank ikke ønsker at være udsat for op- og nedgange på boligmarkederne i Norge, Sverige, Finland og Danmark. Derfor ejer banken som hovedregel ikke ejendomme for bankens egne midler, heller ikke domiciler og filialer. Det er en beslutning, der er taget af hensyn til bankens investorer. ”Vi vil gerne have, at Nordea-aktien bliver set som en ren bankaktie og ikke som en aktie, der er eksponeret imod ejendomsmarkedet”, siger Peter Schütze.

De mindre banker, sparekasser og andelskasser i undersøgelsen er også i varierende omfang ejendomsbesiddere. Men i alt tegner de ti største boligejere sig for 30 af de 35 milliarder kroner, som den finansielle sektor har stående i mursten ifølge de offentlige vurderinger. n Roskilde Banks ejendom på Drosselvej på Frederiksberg 36

Finans august 2008

Kostelige hovedsæder Der er ingen smalle steder, når bankerne slår sig ned. Mange af dem vælger at placere sig på dyre adresser og gerne med udsigt over vandet.

Alene de ti største domiciler i den finansielle sektor er fem milliarder kroner værd Af Jakob Thomsen, jth@finansforbundet.dk

Udsigt over Øresund, Københavns havnefront eller Silkeborgsøerne. Eller en fin adresse i hjertet af byen. Pengeinstitutterne i Danmark bor dyrt. I hvert fald har bankdirektørerne deres kontorer i bygninger for milliarder. Alene de ti dyreste hovedsæder i den finansielle sektor er fem milliarder kroner værd.

Det fremgår af de offentlige vurderinger af finansdomicilerne fra oktober sidste år.

Det er især på de fornemme kontoradresser i centrum af hovedstaden, at bankerne har de kostelige hovedsæder.

Helt på toppen af listen ligger Nordea Danmarks hovedsæde på Christiansbro med udsigt over Københavns havneløb.

Bygningen blev i oktober sidste år værdisat til 1,7 milliarder kroner i den offentlige ejendomsvurdering. Men bygningen består også af hele fem fingre – det oprindelige såkaldte Ørkenfort samt fire nye, der blev tegnet af Henning Larsens tegnestue og opført i 1998-1999. Ud over Nordea bor også Realdania-fonden og Slots- og Ejendomsstyrelsen til leje i de seksetagers bygninger ved kanalen, der i alt rummer 50.000 kvadratmeter kontorer. Det er nemlig slet ikke Nordea selv, der ejer hovedsædet. Og ifølge bankdirektør Peter Schütze fra Nordea er det udtryk for en klar strategisk overvejelse, at Nordea er lejer og ikke ejer i sit eget hovedsæde. ”Vi har i Nordea truffet en beslutning om, at vi som hovedregel ikke vil eje vores domiciler og filialer. Vi vil gerne ses som en virksomhed, der driver bankforretning, og ikke som ejendomsbesidder”, siger Peter Schütze.

Derfor solgte Nordea i sin tid det gamle Ørkenfort til ejendomsselskabet ATPEjendomme, der også kom til at stå for den

Hovedsæder: Nordea Danske Bank

nye tilbygning. ”ATP købte grunden ved siden af vores eksisterende hovedsæde, og vi aftalte med dem, at de byggede vores nye hovedsæde, mod at vi til gengæld indgik en lang lejekontrakt med dem”, siger Peter Schütze.

Jyderne er med Også FIH Erhvervsbank og Nykredit Bank bor til leje på dyre adresser ved Københavns kanal. Men regionalbankerne i Jylland kan også være med, når det gælder hovedsæder til flere hundrede millioner kroner. Jyske Bank har lavet moderne tilbygninger til hovedkontoret på Vestergade i Silkeborg sådan, at direktionen i dag har kontorer med direkte udsigt ud over Silkeborgsøerne. Og selvom Jyske Banks hovedsæde ifølge BBR-meddelelsen ligger på en giftgrund, er bygningerne med sø-udsigten nu 381 millioner kroner værd og er dermed det fjerdedyreste hovedsæde blandt virksomhederne i den finansielle sektor.

Men det er ikke kun virksomhederne, der residerer i eksklusive hovedkontorer. Også finanssektorens interesseorganisationer kan gøre sig gældende i konkurrencen om, hvem der har de dyreste huse.

Finansrådets hus i Amaliegade, kun et stenkast fra Dronningens residens og Amaliehaven, ligger på en sjetteplads med 271 millioner kroner.

Også udgiveren af dette blad ligger i den dyre ende. Med et hus ved Christianshavns Kanal kommer Finansforbundet ind på en ellevteplads med en ejendomsvurdering på 119 millioner kroner. n

➼ Adresse

Ejendomsvurdering

Strandgade 3, København (ejes af atp-ejendomme)

1.706.000.000

Holmens Kanal, København

940.000.000

Langelinie Allé 39-43, København (bor til leje)

527.000.000

Vestergade 8-10, Silkeborg

381.000.000

Vesterbrogade 5, København

276.000.000

Amaliegade 7, København

271.000.000

Kalvebod Brygge 39, København

269.000.000

Nykredit

Kalvebod Brygge 20, Københavvn (ejes af Kalvebod Hus)

225.000.000

Sydbank

Peberlyk, Aabenraa

148.000.000

Skelagervej 15, Aalborg

139.000.000

FIH Erhvervsbank Jyske Bank Arbejdernes Landsbank Finansrådet HSH Nordbank ag

Spar Nord Kilde: De offentlige ejendomsvurderinger

Finans august 2008

37

Tema: Ejendomsmatadorerne

Danske Bank ejer 14 butikscentre Danske Bank ejer butikscentre i nærmest hver en del af landet via koncernens pensionsselskab Danica Pension. Og de er et godt investeringsobjekt, fastslår Danica Pensions investeringschef

Af Jakob Thomsen jth@finansforbundet.dk

Når du tager på shoppingtur i dit lokale butikscenter, er det meget sandsynligt, at du går rundt i et af Danske Banks lokaler. Koncernens pensionsselskab, Danica Pension, er nemlig landets største ejer af butikscentre.

Butikscentrene dækker over 300.000 kvadratmeter ­bygningsareal fordelt på 15 butikscentre. Heraf ni i Stor­ københavn, tre på Sjælland og tre i Jylland.

Storcentrene er cirka 8,7 milliarder kroner værd og indgår i Danica Pensions samlede ejendomsportefølje på knap 19 milliarder kroner. Det er pensionskundernes penge, der er ­placeret i butikscentrene. Og lejeindtægterne på lokalerne ­sikrer dem et godt afkast. ”Hvad angår butikscentre, så ser vi nogle klare fordele i at investere i den del af detailmarkedet, som for tiden tiltrækker forbrugerne i høj grad. Der er stordriftsfordele ved at have butikscentre frem for mindre butikker på gadeplan”, siger Jens Dalskov, der er investeringschef i Danica Pension, som er et 100 procent ejet datterselskab af Danske Bank.

Ifølge investeringschefen er centrene også at betragte som rene udlejningsforretninger, der kører helt uafhængigt af de rent bankmæssige forretninger. Og derfor har konkurrerende banker også lige så gode muligheder for at placere en bankfilial i et af Danicas butikscentre, som Danske Bank selv har, forklarer han.

Risikospredning For Danske Banks pensionsselskab er butikscentre et godt investeringsobjekt at have som supplement til aktie- og obligationsporteføljerne. Centrene har den fordel, at indtægterne og dermed pensionskundernes afkast ikke svinger så meget som på aktiemarkedet. ”Det handler om at sprede sine investeringer. Vi har tre

38

Finans august 2008

typer ejendomsinvesteringer: Boligudlejning, erhvervsudlejning og butikscentre. Og de tre områder svinger ikke i takt.

Derudover er udlejningsejendomme en realværdisikring, fordi lejekontrakterne er prisindekseret og derfor følger udviklingen i inflationen, samtidig med at de giver et pænt afkast“, siger han.

Og selv om butikscentre i sidste ende er afhængige af de kunder, der kommer og shopper i dem, så mener en aktieanalytiker heller ikke, at de mange milliarder, der er bundet i de store ejendomme på erhvervsudlejningsmarkedet, eksponerer Danske Bank-koncernen mod det nedadgående ejendoms­ marked. ”Hvis man i et ekstremt scenario forestiller sig en meget stigende arbejdsløshed og en markant nedgang i købekraften, så butikscentre begynder at stå tomme, så vil de her ejendomsbesiddelser formodentligt også påvirke Danske Bankkoncernen, men det er slet ikke et scenario, som vi forestiller os i øjeblikket“, siger Christian Hede fra Jyske Banks aktie­ analyseafdeling, der til daglig blandt andet følger Danske Bank-aktien.

Lejer ud til FA Ud over butikscentrene ejer Danica Butikscentre også udlejningsboliger til private – for eksempel en ejendom på Sankt Pedersvej i Hellerup. Og de gør sig også i erhvervslejemål til firmaer og interesseorganisationer. For eksempel har Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) til huse i en af Danica Butikscentres ejendomme. FA, der er Finansforbundets overenskomstpartner, bor nemlig til leje på deres adresse i Store Kongens Gade 81, i et hus, der altså ejes af Danske Banks pensionskunder. n

Dansk Banks butikscentre

› › › ›

Amager Center City 2, Høje-Taastrup City Vest, Århus Frederiksberg Centret (ejerandel 67 procent)

› Glostrup Storcenter › Helsingør Bycenter › Hvidovre Stationscenter › Hovedbanegårdens

Forretningscenter, Kbh. (ejerandel 50 procent)

› › › › › ›

Ishøj Bycenter Kolding Storcenter Lyngby Storcenter Nørrebro Bycenter, Kbh. Randers Storcenter SlotsArkaderne, Hillerød (ejerandel 90 procent)

› Vestsjællands Centret, Slagelse

Finans august 2008

39

globalt ”Trods alle finanssystemets talentfulde deltagere, trods alle dets rigelige udbytter er det dumpet på markedspladsen“ Tidligere amerikansk centralbankchef Paul Volcker

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix

UBS-ansatte risikerer spjældet i USA Den svejtsiske storbank, UBS, har ifølge Financial Times bedt medarbejdere, der har arbejdet i bankens tidligere private banking-team, der servicerede rige amerikanere, om ikke at rejse ind i USA. De risikerer at ryge i spjældet. Anbefalingen kommer, efter at en af enhedens tid­ ligere chefer af de amerikanske myndigheder er blevet tiltalt for at hjælpe amerikanske milliardærer med at slippe for at betale skat.

Mange af afdelingens medarbejdere har sagt op på grund af de undersøgelser, der er i gang, og fordi de ifølge Financial Times ikke er tilstrækkeligt overbeviste om, at UBS vil hjælpe dem, hvis de bliver arresteret. ”Mange af os har på fornemmelsen, at vi er undværlige“, siger en tidligere medarbejder til den engelske avis.

Milliardprojekter står i kø Fremtidige infrastrukturprojekter bliver en af de store udfordringer i det 21. århundrede, fordi de vil være større og mere komplekse, end noget vi før har set.

Nick Chism, partner og chef for KPMG’s globale afdeling for infrastruktur, vurderer over for månedsmagasinet The Banker, at der hvert år frem til 2030 skal bruges mellem fire og seks procent af det globale bruttonationalprodukt på infrastruktur. Det vil sige mere end 30.000 milliarder dollar.

Blandt de største projekter er en tunnel under Beringstrædet, der forbinder Rusland og USA til en pris på omkring 65 milliarder dollar, en udvidelse af Panama-kanalen til en pris af 5,25 milliarder dollar, seks nye byer i Saudi Arabien, der skal tiltrække ikke-olie-investeringer og skabe en million nye job til i alt 170 milliarder dollar.

Projekter, der vil forandre verden, og som også kræver, at bankerne – ud over at vurdere

risici – kan arbejde på tværs af grænser og arbejde sammen, da mange projekter overstiger den enkelte banks formåen.

Kæmpe tysk bankfusion på vej De to næststørste tyske banker, Commerzbank og Dresdner, Bank har ifølge Handelsblatt indledt den såkaldte due diligence-proces, som er fusionernes svar på at udarbejde en tilstandsrapport.

En sammensmeltning af Commerzbank og Dresdner Bank vil skabe en bank på størrelse med Deutsche Bank, og hverken EU-Kommissionen eller de tyske konkurrence­myndigheder

40

Finans august 2008

ventes at ville lægge hindringer i vejen for en fusion.

Analytikere har længe peget på behovet for konsolidering på det tyske bankmarked, som er et af Europas mest opsplittede. Men processen skrider kun langsomt frem, da mange pengeinstitutter har en stærk lokal forankring, der gør det svært at overtale andelshavere, garanter og aktionærer til at sælge til større konkurrenter.

globalt

Arbejdsnarkomaner på afvænning

Af Louise With, freelancejournalist

De kan finde på at aflyse en stor familiefest eller tage hjem midt i bryllupsrejsen, hvis det brænder på. De kan sende e-mails klokken tre om natten, men glemme både morgenmad og frokost. USA er ramt af arbejdsnarkomani, og støttegrupper til de arbejdsafhængige på blandt andet Wall Street skyder op i mange byer

I New York møder de op på en aftenskole hver fredag klokken 18 for at tale om deres misbrug.

De er afhængige af jobbet. Nogle af dem i en grad, så det er umuligt at leve et almindeligt liv.

Og præcis som drankere og andre misbrugere, så er de begyndt at oprette støttegrupper og hjælpe hinanden. ”Begyndere er altid velkomne“, står der på de Anonyme Arbejdsnarkomaners hjemmeside. Og begyndere er der åbenbart en del af, for møderne griber om sig. Ifølge hjemmesiden holdes der p.t. møder i 35 byer i 19 amerikanske stater.

USA’s kreditkrise og de efterfølgende massefyringer har sat fokus på arbejdsnarkomanien i den amerikanske banksektor. På Wall Street kunne en arbejdsuge i forvejen løbe op i 80-100 timer for de mest ivrige.

Nu er tusinder blev afskediget i de store banker og finanshuse. Selv de forsigtige optællinger ender på den dystre side af 30.000 fyringer på et år. Så de ansatte, der er tilbage, begynder

næppe at gå tidligt hjem lige foreløbig. På en konference arrangeret af finanssektorens brancheorganisation SIFMA blev det for nylig diskuteret, hvordan man undgår, at der nogensinde opstår en kreditkrise igen. Et forslag gik på at indføre en uges tvungen ferie hvert år for alle i sektoren. Vel at mærke en ferie uden mobil, e-mail og internet.

For det nytter jo ikke meget, hvis chefen ­sidder i sommerhuset og sender de samme instrukser til medarbejderne, som han ville gøre fra kontoret. Eller at børsfolkene handler aktier hjemme fra sofaen.

Erhvervspsykologen Ken Siegel siger til avisen USA Today, at der altid har været arbejdsnarkomani, men at den teknologiske udvikling har gjort problemet værre. ”I dag kan man tage arbejdet med under ­bruseren eller i badekarret. Ingen flugt er mulig.

Nogle mennesker føler, at hvis de ikke arbejder på den måde, så vil de fejle eller yde en ringere

indsats. De har kun fokus på næste mål, næste opgave”.

Der findes ingen samlet opgørelse for arbejdstiden på Wall Street. Men i 2006 bragte Harvard Business Review en undersøgelse, der giver et fingerpeg.

Forskerne interviewede godt 1.500 fuldtidsansatte fra de øverste seks procent af lønskalaen. 35 procent af dem arbejdede mere end 60 timer om ugen, og 10 procent arbejdede mere end 80 timer.

Undersøgelsen fandt en særlig gruppe af såkaldte ekstrem-arbejdere, som bruger over 60 timer hver uge på jobbet og har en uforud­ sigelig arbejdsmængde. De arbejder hurtigt og har ofte deadlines. De har ansvar for indtjening, tab og ansatte, og de er ofte på rejse. Af de godt 1.500 interviewede gjaldt det ca. hver femte.

Ekstrem-arbejderne findes i finanssektoren, men også i store virksomheder, i medieverdenen og blandt advokater og rådgivere. I denne gruppe svarede 48 procent, at de arbejder mere end for fem år siden – i snit knap 17 timer mere hver uge.

Næsten to tredjedele af dem mente, at de ville være sundere, hvis de arbejdede mindre. To tredjedele fik for lidt søvn, og over halvdelen sagde, at arbejdet står i vejen for forholdet til deres børn.

Kan de så ikke bare lære at holde mere fri?

Der er ikke meget, der tyder på det. Ifølge en undersøgelse fra Harris Interactive droppede 51 millioner amerikanere eller 35 procent af arbejdsstyrken en del af ferien i fjor. Godt en tredjedel havde dårlig samvittighed over at holde fri.

Finans august 2008

41

arkivet

Bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

Kampen om ungdommen

I 1960’erne opstod en helt ny, attraktiv kundegruppe, der havde penge på lommen: De unge

Udviklingen gik stærkt i Danmark i 1960’erne. Industrien voksede eksplosivt, og samfundet blev rigere og rigere. I takt hermed opstod et nyt fænomen i befolkningen: de unge. Efter konfirmationen blev man ikke længere voksen. Så blev man ung, og det var i det tidsrum mellem konfirmation og ægteskabets indgåelse, at ungdommen fandt sin egen platform med penge på lommen og verden for fødderne.

Det var ikke småpenge, der var i de unges lommer. Slet intet at regne mod nutidens unge, men alligevel: I 1965 havde 553.000 unge ugifte danskere et årligt rådighedsbeløb på cirka 2,5 milliarder kroner, hvoraf 21 procent blev sparet op. Et rådighedsbeløb i stærk vækst.

Ungdommens fyldte tegnebøger gav også muligheder for penge­ institutterne. Bankerne var de første til at opdage den nye, attraktive kundegruppe, og det fik sparekasserne til at fiske i samme farvand. Som en reaktion på tre af landets store bankers massive reklamekampagner i biograferne landet over nedsatte Sparekasseforeningen i november 1967 et ”hurtigt arbejdende ungdomsudvalg“. Ungdomsudvalgets opgave bestod i at iværksætte nogle initiativer, der kunne få den ­ danske ungdom til at lade deres penge flyde ad sparekassernes veje.

Først undersøgte man de unges forhold til sparekasserne. Gennem en interview-undersøgelse af en række unge med vidt forskellig ­baggrund viste det sig, at de unges indtryk af sparekasserne ikke var udpræget positivt. Sparekasserne blev betegnet som ”passive“ og ”umoderne”. Til gengæld kendte alle adspurgte sloganet: ”De unge går i Handelsbanken”, hvilket i yderligere grad foranledigede sparekasserne til at gøre noget ved ungdomssagen.

42

Finans august 2008

Det sted, man kunne ramme ungdommen direkte, var i biograferne, hvor bankerne som nævnt allerede kørte reklamefilm i massevis. Derfor kørte man hver fjerde uge i 1969 en 30 sekunders reklamefilm i alle landets biografer.

Forinden havde man i sparekasseugen i 1968 uddelt et gratis ungdomsblad ”Ung i dag“, som indeholdt korte, seriøse artikler om familieøkonomi, samfundsøkonomi og uddannelsesforhold, alt sammen i en for tiden moderne opsætning, der tiltalte de unge.

Der blev tillige afholdt en række ungdomsmøder landet over på den internationale sparedag den 31. oktober 1968. Disse møder fik stor opbakning og vidnede om et behov blandt de unge om at få information om pengesager. Reklameindsatsen gjaldt ikke kun biograferne.

Man lavede desuden kampagner for forskellige opsparingsmuligheder, uddannelseslån og bosætningslån, ikke mindst fordi bankerne i disse år vandt betydelige markedsandele på dette område.

Hvorvidt disse initiativer fik en gavnlig effekt for sparekasserne, skal der ikke gisnes om her, men de vidner om en forandring i den finansielle sektor, hvor både banker og sparekasser før 1960’erne dels var passive modtagere af folks sparepenge, dels var restriktive kreditorer til private og erhvervslivet.

I løbet af få år forandredes kulturen i pengeinstitutterne til mere aggressiv markedsføring og mere rådgivning samt flere forretnings­ områder i pengeinstituttet. En udvikling, som ungdommen dengang fik at mærke, og som i høj grad endnu er i gang på mange andre fronter. n

medlemsservice

Stadig feriehuse De 10 feriehuse, Finanssektorens Feriefond i Finans nr. 1 2008 efterlyste lejere til, blev hurtigt lejet ud i hele sommer­ perioden, men der er stadig ledige uger i efterårsmånederne.

Lejeperioden er fra lørdag kl. 14 til den følgende lørdag kl. 11. Lejen er eksklusive el-forbrug, som afregnes efter hjemkomsten direkte til Finanssektorens Feriefond.

Udlejning til pensionister Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du reservere et feriehus, dog tidligst 1 måned før du ønsker at bruge det.

Da flere kan booke samtidig, er du først sikker på at have fået det ønskede hus, hvis du i løbet af seks dage modtager et bekræftelsesbrev.

Ønsker du at leje et af husene, så benyt Finansforbundets hjemmeside www. finansforbundet.dk, hvor du kan finde feriefondens huse og en kalender, som viser, hvornår de enkelte huse er udlejet.

Ebeltoft:

Ebeltoft:

Ebeltoft:

Ålbæk:

Ålbæk:

Øreflak 11 A

Stenagervej 57 A

Stenagervej 57 C

Urfuglevej 18

Oksevej 61

kr. 1.400 pr. uge

kr. 1.600 pr. uge

kr. 1.600 pr. uge

kr. 1.200 pr. uge

kr. 1.500 pr. uge

Forbud mod husdyr

Forbud mod husdyr

samt rygning i huset

samt rygning i huset

Ålbæk:

Ålbæk:

Odsherred:

Odsherred:

Bornholm:

Musvågevej 15

Musvågevej 176

Højby Lyngvej 29

Engsvinget 5

Hasle Marina 31

kr. 1.300 pr. uge

kr. 1.500 pr. uge

kr. 1.000 pr. uge

kr. 1.400 pr. uge

kr. 1.600 pr. uge

Forbud mod husdyr

Forbud mod husdyr

samt rygning i huset

samt rygning i huset

Finans august 2008

43

tillidsmænd

John Lundsgaard (tv.) og Ole Skov

Faglig oprustning i Spar Nord På en historisk generalforsamling i Spar Nord Kreds femdobledes antallet af fuldtidsarbejdende kredsbestyrelsesmedlemmer. Banken bakker op om oprustningen, blandt andet fordi man har et mål om, at tillidsmænd skal kunne blive direktører i banken

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Michael Bo Rasmussen

En af de hurtigst afviklede generalforsamlinger i Spar Nord Kreds’ historie onsdag den 28. maj udmøntede sig i et historisk resultat. Kun 30 minutter tog det de 23 tilstedeværende delegerede at vælge fem kredsbestyrelsesmedlemmer, som skal bruge fuld arbejdstid på fagligt arbejde.

Hidtil har kun kredsformand Ole Skov været fuldtids tillidsmand for Spar Nord Kreds’ 1.353 aktive medlemmer. Men siden mandag den 2. juni har han haft selskab af næstformand Jannie Skovsen, Jan Høholt Jensen, Beate Lund-Hansen og Tina Grønlund Jespersen. ”Jeg er meget tilfreds med, det er lykkedes at få valgt fem kredsbestyrelsesmedlemmer på fuld tid. Det betyder, at kvaliteten af det faglige arbejde i Spar Nord vil blive forbedret

44

Finans august 2008

væsentligt, og at vi i endnu højere grad vil komme ud over rampen i forhold til medlemmerne“, siger Ole Skov.

Set gennem fagforeningsbriller er en femdobling af antallet af fuldtidsarbejdende tillidsmænd en stor sejr. Men hvordan er det lykkedes at få ledelsen i Spar Nord med på ideen, som fjerner flere ansatte fra de daglige arbejdsopgaver i banken? ”Rent matematisk mener vi, at der bruges de samme ­ressourcer på fagligt arbejde i banken som hidtil. Nu er det bare færre, som trækker en større del af læsset, hvilket kan være med til at professionalisere tillidsmandsarbejdet”, svarer ­bankdirektør John Lundsgaard og uddyber: ”Vores virksomhedskreds har i et stykke tid været bagud i forhold til udviklingen. Spar Nord har ekspanderet meget

unødvendige konflikter. Hvis der for eksempel er stof i overenskomsten, som forhindrer en aftale, som ledelsen ønsker, er det godt at få det frem“, siger John Lundsgaard.

Men samarbejdet har også et andet formål. ”Det er et erklæret mål for Spar Nord at have en struktur, hvor også tillidsmanden kan blive direktør. Den strategi har vi kørt med i 17-18 år efterhånden”, siger John Lundsgaard, som selv har en fortid som tillidsmand og fællestillidsmand i banken og hovedbestyrelsesmedlem i Finansforbundet.

Resultatet af den tætte dialog mellem ledelse og tillidsmænd er ifølge bankdirektøren, at der kommer færre uoverensstemmelser ud i det offentlige rum. Uenighederne for­bliver interne.

Det bekræfter Ole Skov. ”En gang imellem bliver vi formelle på møderne med ledelsen. Der er en del ting, vi kan være uenige om, men det er vigtigt at være enige om, hvordan man skal være uenige“, siger kredsformanden, der ikke frygter, at meningsforskellene mellem ledelsen og tillidsmændene skal forsvinde.

Både John Lundsgaard og Ole Skov forventer et fortsat godt samarbejde gennem den nye kredsstruktur. n

de seneste fem-seks år, og i mange af de nyåbnede filialer har vi ikke ment, det var nødvendigt at vælge tillidsmænd – ud fra en filosofi om, at medarbejderne i filialerne havde valgt både Spar Nord og deres chef til. Det retter vi op på nu“.

Ole Skov er enig i, at der samlet ikke bliver brugt flere ­ressourcer på fagligt arbejde end tidligere. ”Der sker en række ændringer. Ansvarsområder samles på færre personer, vi dropper at holde et fast månedligt tillidsmandsmøde, men nøjes med to 12-12-møder om året og opretter i stedet geografiske netværk for tillidsmændene, hvor vi fem fuldtidsarbejdende fra kredsen vil være ankermænd“, forklarer han.

Fra tillidsmand til bankdirektør Som noget unikt i finanssektoren knytter Spar Nord tillidsmændene tæt til ledergruppen, idet de deltager i leder­ møderne lokalt.

Derudover deltager kredsformand Ole Skov og næstformand i Spar Nord Kreds Jannie Skovsen i møderne for direktørgruppen i banken. ”Vi tager tillidsmændene med til møderne for at hindre

BESTIL DEN NYE OVERENSKOMST Standardoverenskomsten 2008 er nu trykt, og kan bestilles via denne kupon, eller via hjemmesiden www.finansforbundet.dk/publikationer under ”Løn og arbejdsforhold”.

Vi har denne gang valgt at trykke overenskomsten i tre bind.

Første bind ”Standardoverenskomst 2008” indeholder de bestemmelser der har betydning for de fleste medlemmer.

Andet bind ” Særbestemmelser for enkelte virksomheder 2008” indeholder særaftaler for børsmæglerselskaber, leasing- og finansieringsselskaber, kursusejendomme og forskellige navngivne virksomheder.

Tredje bind ” Protokollater og faglige aftaler 2008” indeholder aftaler der primært har betydning for tillidsvalgte og ledelser, fx Aftale om fagligt arbejde, SU-aftaler og aftaler der danner grundlag for lokalaftaler.

BESTILLING AF DEN NYE OVERENSKOMST Antal: Standardoverenskomst 2008

Navn:

Særbestemmelser for enkelte virksomheder 2008

Adresse:

Protokollater og faglige aftaler 2008

Postnr.:

By:

Send kuponen til Finansforbundet, att.: Intern Service, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Finans august 2008

45

spørgehjørnet Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Bonusstørrelse ved fratrædelse Jeg har ret til bonus. I min kontrakt står, ”Den årlige bonus fastlægges af direktionen. Bonusstørrelse kan gøres afhængig af opfyldelse af kriterier fastlagt af direktionen senest 1. marts for det igangværende kalenderår“.

Jeg og tre andre medarbejdere har modtaget 75.000,- i bonus både i 2006 og i 2007.

Hvordan er jeg stillet, hvis jeg selv opsiger min stilling eller bliver sagt op?

Venlig hilsen Gerda Jacobsen

Svar: Finansforbundet får mange sager om bonus ved fratrædelse, hvor virksomheden enten vælger at udbetale bonus med et langt lavere beløb end forventet eller helt udelader at udbetale bonus.

Med en formulering som i din kontrakt er det vanskeligt at bevise, hvilket størrelse bonus du har krav på. Jeg vil derfor anbefale, at du får præciseret, hvilke mål du/afdelingen/ sektionen skal opfylde for at opnå bonus, og hvordan bonus beregnes. Det gør det lettere at beregne bonus, såfremt målene er objektive, og udgangspunktet for eksempel årets

46

Finans august 2008

resultat, omsætning m.v.

Det er vigtigt at få ind i kontrakten, når den indgås, men det kan også ske undervejs i form af en allonge til kontrakten. Du skal sikre dig, at du har dokumentation enten på skrift eller per mail. Husk også, at du ved fratrædelse har krav på feriegodtgørelse af bonusbeløbet.

dets hjemmeside under finansforbundet.dk.

Søg under barsel, og her står ”gennemgang af barselsreglerne”, som er indarbejdet de seneste ændringer fra 1. april 2008. Herudover kan du finde en FAQ om barsel på hjemmesiden.

Venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Venlig hilsen Karen Bay, organisationskonsulent

Pjece om barselsregler Jeg fik engang en pjece omkring barselsregler.

Jeg vil gerne bestille en ny, da jeg har lånt den ud og ikke fået den igen. Jeg kan ikke finde pjecen under de publikationer, som jeg kan bestille eller downloade.

6. ferieuge ved jobskifte Jeg har sagt mit job op og har sidste dag den 31. juli. Jeg skal starte mit nye arbejde i et andet pengeinstitut den 1. august. Nu er jeg kommet i tvivl om, hvad der sker med min 6. ferieuge i forbindelse med jobskiftet.

Venlig hilsen Richard Poulsen

Venlig hilsen Lone Jensen

Svar: Tak for din mail. Gudskelov, at du ikke kan finde pjecen. Den er nemlig ikke aktuel længere.

Vi har ikke længere en barselspjece i papir.

Derimod kan du hente pjecen på Finansforbun-

Svar: Jeg er glad for, at du stiller netop det spørgsmål.

Af Standardoverenskomsten § 53 stk. 1 fremgår, at såfremt du fratræder før den 1. august i det aktuelle ferieår – som løber fra den 1. maj 2008 til den 30. april 2009 – har

spørgehjørnet

Bente Knudsbøll, socialrådgiver

du ret til yderligere 1 feriedag, som skal holdes i din opsigelsesperiode. Hvis du ikke kan afholde feriedagen i opsigelsesperioden på grund af øvrige medarbejderes planlagte fravær, skal feriedagen undtagelsesvis udbetales kontant.

Venlig hilsen Torben Freifeldt, juridisk konsulent

Sygemeldt under ferie Jeg er sygemeldt på 4. uge på grund af stress, og der er desværre ikke udsigt til, at jeg kan raskmeldes i nærmeste fremtid. Min psykolog mener, at jeg tidligst kan vende tilbage til mit arbejde i august. Nu nærmer ferietiden sig, og jeg har med min familie planlagt en ferietur til Rom i 14 dage. Mit spørgsmål er nu, om jeg kan holde ferie, når jeg er sygemeldt?

når du er syg, men omvendt kan man godt tage midlertidigt ophold i EØS lande med sygedagpenge og dermed løn. Derfor må der altid skelnes mellem den situation, hvor man holder ferie efter ferielovens regler og den situation, hvor man blot opholder sig midlertidigt et andet sted end sin bopæl.

I dit tilfælde er ferien planlagt, inden du blev syg. Her anbefaler vi ofte, at man holder den som planlagt, dvs. at man holder den som ferie ifølge ferieloven, idet denne løsning ikke giver så meget ”støj på linien” som det tilfælde, hvor du er sygemeldt under ferien. Du skal huske, at du skal have godkendelse fra både arbejdsgiver og kommune, hvis du holder ferie i en sygeperiode, da arbejdsgiver får refusion for sygedagpengene når du får løn under sygdom.

Torben Freifeldt, juridisk konsulent

God bedring Venlig hilsen Bente Kjær Koch

Venlig hilsen

advokatfuldmægtig

Jennifer Skov Larsen

Svar: Det er altid nogle overvejelser værd, hvad man skal gøre som sygemeldt under ferie.

Som udgangspunkt kan du ikke holde ferie,

Finans august 2008

47

a jour landsmøde i finansforbundet Finansforbundet holder sit 9. ordinÌre landsmøde pü Aalborg Kongres & Kultur Center den 21.-24. oktober 2008.

Ifølge vedtÌgterne for Finansforbundet, § 11, stk. 3, skal forslag til behandling pü landsmødet vÌre formanden i hÌnde senest fem uger før landsmødets pübegyndelse. Vi gør opmÌrksom pü, at eventuelle forslag fra ikke-delegerede skal stilles gennem enten en kreds eller en delegeret.

Forslag sendes til formand Allan Bang, Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

meddelelser nyheder servicetilbud

generalforsamling i Sydbank Kreds Sydbank Kreds afholder ekstraordinÌr general­ forsamling onsdag den 3. september kl. 19 pü Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding.

Dagsorden i henhold til vedtÌgterne Valg af dirigent Valg af stemmeudvalg Indkomne forslag Ændring af § 4, stk. 7, BestyrelsessammensÌtning Eventuelt

Kredsens ekstraordinĂŚre generalforsamling er ĂĽben for alle medlemmer, som samtidig hermed indkaldes.

Alle medlemmer har taleret. Aktive (herunder ledige) og hvilende medlemmer har stemmeret. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Indkaldelse vil blive fremsendt til samtlige medlemmer.

Aktive og hvilende medlemmer skal, for at fĂĽ stemmeret pĂĽ generalforsamlingen, have tilmeldt

sig skriftligt, süledes at tilmeldingerne er Sydbank Kreds i hÌnde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Tilmelding til generalforsamlingen skal vĂŚre Sydbank Kreds, Kirkeplads 2, 6200 Aabenraa i hĂŚnde senest den 26. august.

Med venlig hilsen Sydbank Kreds

LĂŚserne er godt tilfredse med finans SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

Generelle holdninger til bladet: • 79 procent vurderer Finans som et meget godt eller godt blad. 15 procent som hverken godt eller dürligt, mens tre procent bedømmer bladet som dürligt. • 54 procent lÌser halvdelen eller mere af Finans.

(Gennemsnit for alle blade – herunder dem man

betaler for i kiosk eller pr. abonnement - 45 pro'41 1FOTJPO FS NFE EJH J BMMF MJWFUT GBTFS cent) • 60 procent af lÌserne bruger 30 minutter eller mere pü at lÌse bladet. (Gennemsnit for alle blade 56 procent). Den gennemsnitlige lÌsetid er 22 minutter. • Fem procent vurderer, at kvaliteten af Finans i maj 2008 er meget bedre end for et ür siden. 33 procent vurderer at kvaliteten er bedre, 33 procent vurderer niveauet til at vÌre det samme, mens en procent vurderer, at kvaliteten i dag er dürligere.

(28 procent svarer Ved ikke).

7J UJMQBTTFS EJO QFOTJPO UJM • 7ClEF TNl PH TUPSF PWFSSBTLFMTFS 5 procent opfatter journalistikken i Finans som meget god eller god. 19 procent svarer hverken eller, mens en procent vurderer journalistikken som dürlig (seks procent svarer ved ikke). /CJO ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

/PHMF CFHJWFOIFEFS LBO QMBOMžHHFT OPL Tl NFHFU PH BMMJHFWFM PWFSSBTLF "MMF žOESJOHFS J EJO UJMWžSFMTF BG GÂ&#x;EFS OZF CFIPW GPS Â&#x;LPOPNJTL USZHIFE %FU FS EFSGPS WJ LBO UJMQBTTF EJO '41 1FOTJPO HFOOFN IFMF MJWFU 'SB TJOHMFMJW UJM GBNJMJFMJW 'SB MFKMJHIFE UJM IVT 'SB KPC UJM KPC 'SB USBWMIFE UJM PSMPW 0H GSB MÂ&#x;ONPEUBHFS UJM MJWTOZEFS 7J FS EFS IFMF UJEFO GPS BU HJWF EJH CFESF SlE UJM FU CFESF MJW

Finans august 2008

Ă˜KONOMISK VENSKAB

Cdm s½ssd qdk`shnm ldc jtmcdm hmcdmenq Oqhu`sd A`mjhmf uhk aqdcd rhf nf akhud gudqc`f enq l`mfd a`mj, q‹cfhudqd h eqdlshcdm- LÆS SIDE 22

-žT NFSF PN EJOF GPSEFMF Ql XXX GTQ EL

63586_Finans_0508_Cover.indd 68 8480_FSP_General_Prod_230x242.indd 1

48

5BH WPSFT CÂ&#x;SOFQFOTJPO TPN FLTFNQFM %FO LBO TJLSF EJOF CÂ&#x;SO PH TUFECÂ&#x;SO FO NlOFEMJH VECFUBMJOH GSFN UJM EF FS lS IWJT EV LPNNFS VE GPS FU VIFME %FU FS BMESJH SBSU BU UžOLF Ql BU EFS LBO TLF EJH OPHFU .FO EFU FS HPEU BU WJEF BU EJO '41 1FOTJPO ClEF LBO SVNNF FO PQTQBSJOH PH FU TJLLFSIFETOFU %FU HÂ&#x;S EFU NFHFU MFUUFSF BU OZEF ClEF TNl PH TUPSF PWFSSBTLFMTFS

Ehm`mrenqatmcdsr l`f`rhm mq- 4+ 1//7

16/04/08 10:12:27

22/04/08 13:59:16

Foto: Territorium

Magasinet Finans für et fint skudsmül af lÌserne i en sükaldt Page Traffic Analyse, som annoncebureauet DG Media har gennemført pü Finans nr. 5 (udgivet maj 2008) for at fü lÌsere til at vurdere annoncerne i bladet og artikler, layout og fotos.

310 medlemmer af Finansforbundet har medvirket i undersøgelsen – hvilket er 50 procent flere end normalt i denne form for undersøgelse.

NYT FRA VOK’erne i hus med stor opbakning Alle sektorens 14 VOK’er er nu aftalt, og langt de fleste er stemt hjem. Endda med overvældende flotte stemmeprocenter og ikke mindst rigtig mange ja-stemmer.

Blandt de større virksomheder fører Jyske Bank med en stemmeprocent på 88, hvoraf 98 procent stemte ja. I Nykredit var stemmeprocenten 78, hvoraf 97 procent stemte ja, i Nordea stemte 74 procent, og heraf var 92 for den nye VOK, mens 66 procent af medarbejderne i Danske Bank stemte, og af dem stemte 87 procent ja.

Tre temaer har domineret forhandlingerne om de nye VOK’er: Kompetenceudvikling, arbejdstid og puljernes størrelse.

Stort set alle virksomheder har drøftet kompetence og herunder, hvordan man kan bruge rammeaftalen i den nye STOK om den enkelte medarbejders ret til at få kompetenceafklaring. To virksomheder har konkret drøftet at udvikle nye lønsystemer, der i højere grad gør kompetence til et parameter for indplacering.

Puljernes størrelse har selvsagt også været diskuteret de fleste steder, og her har der generelt været større vilje fra arbejds- givernes side til at lægge flere penge i puljen.

Til gengæld har de også ønsket flere midler til at vedligeholde lønsystemet og færre midler til de generelle stigninger.

Endelig har temaet arbejdstid været på dagsordenen overalt, hvor mulighederne i STOK’ens nye rammer for individuel fleksibel arbejdstid er drøftet. Der er flere forskellige modeller. Længst er de gået i Danske Kreds, som måtte søge hovedbestyrelsen om dispensation til en vidtgående forsøgsordning, der i de fleste tilfælde giver den enkelte medarbejder mulighed for meget stor fleksibilitet i at tilrettelægge sit arbejde./ ET

It-funktioner fylder en markant del af hverdagen i den finansielle sektor – og en stadig voksende del af Finansforbundets medlemmer arbejder til daglig med it. IT-klubben er Finansforbundets betegnelse for de aktiviteter, som forbundet afholder med fokus på it-medlemmerne. IT-klubben er ikke en lukket klub – alle medlemmer med interesse for it kan deltage i aktiviteterne.

LÆS MERE PÅ WWW.FINANSFORBUNDET.DK/IT. PÅ HJEMMESIDEN KAN DU OGSÅ TILMELDE DIG VORES IT-NYHEDSSERVICE OG BLIVE LØBENDE OPDATERET OM AKTIVITETER I IT-KLUBBEN. s (AR DU STYR PÍ HVOR DINE KOMPETEN-

CER KAN BRINGE DIG HEN -ULIGHED FOR KOMPETENCEAFKLARING ER EN DEL AF DEN NYE OVERENSKOMST I standardoverenskomsten for 2008 er der lagt øget vægt på, at medarbejderne kan få foretaget kompetenceafklaringsforløb i forbindelse med medarbejdernes uddannelsesplaner. Vi opfordrer til, at it-medlemmerne gør brug af de nye muligheder til at få afklaret deres formelle og uformelle kompetencer. I den forbindelse kan vi henvise til vores karriereudviklingskursus for it-medlemmer, der finder sted fra den 14. til den 16. november. s /UTSOURCING AF IT ARBEJDSPLADSER n

HVAD BETYDER DET FOR DIG Tendensen til outsourcing af it-funktioner i Finanssektoren er en naturlig konsekvens af den specialiserede internationale arbejdsdeling. Som it-medarbejder kan outsourcingstendenserne få store konsekvenser for din dagligdag. Finansforbundet arbejder derfor løbende for forbedring af vores it-medlemmers

vilkår i lyset af den globale udvikling.

Finansforbundet er eksempelvis fra 2008 repræsenteret i den internationale sammenslutning af it-fagforeninger UNI-IBITS . Omdrejningspunktet for arbejdet i UNI-IBITS er først og fremmest den grænseoverskridende arbejdskraft – og gennem vores aktive deltagelse i UNIIBITS vil vi varetage vores medlemmers udfordringer som følge af den øgede internationale arbejdsdeling. På IT-klubbens hjemmeside kan du eksempelvis downloade UNI-Europas håndbog om offshore outsourcing for medarbejderrepræsentanter og fagforeningsfolk. s )T MEDLEMSM DER I EFTERÍRET Finansforbundet vil i efteråret 2008 arrangere en række faglige medlemsmøder forskellige steder i landet.

Eksempelvis vil hjerneforsker Peter Lund Madsen den 6. oktober levere et af sine underholdende faglige oplæg på et medlemsmøde i Trekantområdet.

Læs mere om vores kommende medlemsmøder på hjemmesiden.

Ledige og seniorer Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det på­gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten.

Arrangementer fra Senior-grupperne er for seniorer i det ­pågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

Netværk HOVEDSTADEN

Frokost på Viva Frokostarrangement på Restaurant Viva, en charmerende restaurantbåd, der har en af Københavns bedste placeringer ved Langebro med udsigt til Den Sorte Diamant. Her skal vi nyde en god frokost.Se evt. mere på www.restaurantviva.dk.

Med de nye regionsopdelinger er kontaktgruppen meget spændt på antallet af tilmeldinger, samt om der er deltagere, som gerne vil være hjælpere til kommende arrangementer.

Tid: 21. august, kl. 12.30 Sted: Restaurant Viva,

Langebrogade Kaj 570, København K.

(Tæt på Finansforbundet og Danisco) Pris: Gratis Frist: 14. august Tilmelding Susanne Skov, Finansforbundet, tlf. 3296 4600 eller mail ss@finansforbundet.dk Netværk nordjylland

Sejltur til Hals og besøg på Voergaard Slot Under sejlturen med m/s Kysten fra Aalborg til Hals, der varer ca. 2½ time, drikker vi kaffe. Vi spiser frokost i Hals, hvor der også er torvedag om onsdagen. Først på eftermiddagen kører vi til slottet, hvor der er rundvisning i ca. en time. Forventet hjemkomst mellem kl. 18 og 18.30. Se evt. www.sejlture.dk/ kysten og www.voergaardslot.dk Tid: 20. august, kl. 9.15 Sted: Aalborg Havn ved Restaurant Elbjørn Pris: Gratis Frist: 17. august Tilmelding: Susanne Skov, Finansforbundet, mail ss@finansforbundet.dk eller tlf. 3296 4600. Spørgsmål eller afbud kan rettes til: Birgit Davids tlf. 9815 5804/ 2423 0269, mail bdavids@gvdnet.dk eller Lone Rasmussen tlf. 9818 8610, mail naturligvis@privat. dk. Mulighed for kørselsgodtgørelse ud over 25 km.

Cirkusrevyen Traditionen tro indbydes du til revyen med alle de kendte – Lisbeth Dahl, Ulf Pilgaard m.fl. Tildeling af billetter sker efter først til mølle-princippet.

Tid: Sted:

50

27. august Aalborg Kongres & Kultur Center

Finans august 2008

Vi mødes kl. 19.30 i foyeren Pris: Gratis Frist: 20. august Tilmelding: Susanne Skov, tlf. 3296 4600 eller mail ss@finansforbundet.dk.

Praktiske spørgsmål kan rettes til Netværk Nordjylland: Birgit Davids, tlf. 9815 5804/2423 0269 eller mail bdavids@gvdnet.dk. Husk også at melde afbud hertil så tidligt som muligt, hvis du skulle blive forhindret.

Netværk midtjylland

”Kør selv tur” til Viborg ...

Vi mødes ved Golf Salonen, Randersvej, hvorfra vi kører med ”Folkebladstoget” gennem gågaderne og den gamle bydel. Herefter sejltur på Viborg-søerne med ”Margrethe I”, hvor der serveres kage til jeres medbragte kaffe. Turen går derefter til Bibelhaven og Domkirken. Vi spiser kl. 18.00 i Brygger Bauers Grotter, Sct. Mathias Gade 61. Arranger evt. fællestransport.

Tid: 27. august, kl. 13.00 Sted: Randersvej 2, Viborg Pris: Gratis – ledsager kr. 300,Frist: 19. august Tilmelding: Kirsten Overgaard, Katterhøjvej 3, 8270 Højbjerg.

Tlf. 8627 1227 - mobil 4018 4395 - mail kov@pc.dk Seniorgruppen vestsjælland

Efterårstur 2008 Turen går til Menstrup Kro - revy Tid: 3. oktober Sted: Busafgang:

Holbæk/Administrationscentret kl. 15.45

Ringsted/stationen

kl. 16.30

Sorø/Super Best, Ringstedvej kl. 16.45

Slagelse v. busterminalen kl. 17.15

Menstrup Kro

kl. 18.00

Hjemkomst ca. kl. 23.15 i Slagelse,

Ringsted ca. 00.00 og Holbæk 00.45.

Pris: 300,-, ledsager kr. 450,Frist: 17. august Tilmelding: Bjarnold Hermansen, Ringmosevej 15, Kisserup, 4300 Holbæk. Tlf. 5946 2627 eller send en mail hermsen@os.dk.

etaling vedlægges tilmeldingen icheck eller indB sættes på kontonr. 3208-32088729454 (husk at skrive navn – ikke efterårstur).

Seniorgruppen ribe

Udflugt til Samsø Program: Rundstykker og en dram på rasteplads nær Vejle.

På færgen, som sejler kl. 11.55, får vi sandwich/kage/kaffe/te.

Vi ankommer til Samsø 13.15, hvor en guide stiger på bussen.

Middag på restaurant ”Ved Kæret“ i Nordby. Færgen sejler fra Samsø kl. 19.50. Drikkevarer er for egen regning, tag selv kaffe/te med til formiddagspausen.

Tid: 10. september Sted: Busafgang/hjemkomst:

Ribe Vandrerhjem

kl. 7.45/00.15

Esbjerg Museumsplads kl. 8.15/23.45

Korskroen

kl. 8.35/23.25

McDonald’s, Vejen

kl. 9.00/23.00 Pris: kr. 200,-, ledsager kr. 400,Frist: 1. september Tilmelding: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe.

Mail: midtfenner@stofanet.dk

Betaling: Check, kontant eller til konto i Nordea

2430 6266790293.

Seniorgruppen hovedstaden

Guidet tur til Koldkrigsmuseum Stevnsfort Vi skal se og høre om, hvordan livet formede sig på Stevns­ fortet. Vi kommer bl.a. ned i de underjordiske gange, og her er kun 12 graders varme, så husk en varm trøje. Efter omvisningen kører vi til Højeruplund, hvor vi får middag med 1 øl/sodavand.

Bag-efter bliver der tid til på egen hånd at gå rundt ved Stevns Klint, inden vi slutter i restauranten med kaffe. Hjemkomst ca. kl. 17.

Tid: 16. september kl. 8.30 Sted: DGI Byen Pris: kr. 150,Frist: 27. august Tilmelding: Kaj Hilker Nielsen, Platanhaven 39, 2600 Glostrup

eller pr. mail lisbethogkaj@tiscali.dk

Betaling bedes indsat på konto nr. 1551 2561400213 eller vedlagt i check (husk at påføre navn).

Begrænset ­deltagerantal – først til mølle

Seniorgruppen fyn

Sensommertur til Fåborg Museum Vi skal besøge Fåborg Museum, hvor vi får introduktion til ­samlingerne. Parkering på havneområdet. Vi har ca. to timer på egen hånd. Vi mødes kl. 12.30 til middag på restaurant Skovlyst, Svanninge Bakker. Vi slutter af med kaffe, mens ­naturvejleder Jesper Vagn Christensen fortæller om området.

Tid: 21. august kl. 9.45 Sted: Fåborg Museum Pris: kr. 75,-, ledsager kr. 260,Frist: 13. august Tilmelding: Lis Larsen: 6616 1413,

J.E. Jørgensen: 6616 4484,

H. Weber Jeppesen: 6597 4325

Ingvard Petersen: 6594 2119,

Carl Ove Olsen: 6611 8158

Betaling bedes indsat på

konto nr. 2376 5495887725

John Kirkvald er udtrådt af seniorgruppen Frederiksborg, og i stedet er Erik Mathiesen blevet formand – tlf. 4586 5523, mailadr. ebm@post9.tele.dk Seniorgruppen vejle

Sensommertur til Horsens Guidet rundvisning på Industrimuseet i Horsens i grupper a 25 pers. af 1 times varighed. Se også www.industrimuseet.dk. Der er p-muligheder ved museet. Vi spiser stegt flæsk og persillesovs inkl. en øl/vand og en snaps på Cafe Dolly, ­Havneallé 55, Horsens med efterfølgende kaffe. Cafeen ligger i gå-afstand fra museet.

Seniorgruppen frederiksborg

Tur til Skåne Bustur til Skåne med sejltur (varighed 1 time) på Rønne Å, som kaldes den skånske Amazonflod. Herefter frokost på restauranten i Ängelholms Hembygdspark, som er et populært sted med gamle huse. Derefter kører vi til Kullahalvøen til det hyggelige traktørsted ”Flickorna Lundgren“ på Skæret, hvor vi slutter med kaffe og kage. Hjemkomst kl. 18.30 i Hillerød.

Tid: Sted: Pris:

Frist:

Tilmelding: Inge Seidenschnur, Stokkevej 31, 3220 Tisvilde­ leje, tlf. 4870 8012. Betaling bedes indsat på konto nr. 2418 6877618879 eller vedlagt i check (husk at påføre navn/tlf.nr.). Evt. afbud på dagen bedes meddelt Inge Seidenschnur på mobil 2071 4915.

10. september 2008 kl. 07.45 Hillerød Station, Carlsbergvej kr. 175,- ledsager kr. 545,-.

Medlemmer har fortrinsret 22. august 2008

Tid: 8. september, kl. 11 Sted: Industrimuseet, Gasvej 17-19, Horsens Pris: kr. 50,-, ledsager kr. 200,Frist: 20. august Tilmelding: ­ Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum

Tlf. 7589 3154.

Betaling vedlægges tilmeldingen i check eller indsættes på konto nr. 9402 4800340373

(husk at skrive navn) Seniorgruppen Nordjylland

tur (3,5 km) fra vejen til Knuden og Mårup Kirke. Foredrag i kirken. Derefter Palmestranden i Frederikshavn med spisning af håndmadder eller Bangsbo Fort og/eller Bangsbo Park. Kl. 17 spiser vi helstegt pattegris med salat og drikkevarer i Kærets Lade, Frederikshavn.

Tid: 20. august

Bus 1 - nord Kl. 09.00/19.10 Kl. 09.20/19.30 Kl. 09.40/19.50 Kl. 10.00/20.10

Frederikshavn Rutebilstation Sindal Apotek Hjørring Banegård Q8, Brønderslev

Bus 2 – syd Kl. 08.25/21.15 Kl. 08.40/21.00 Kl. 08.55/20.45 Kl. 09.10/20.30 Kl. 09.25/20.15 Kl. 09.40/20.00 Kl. 09.55/19.45

Hobro Rutebilstation Rold Gl. Kro Støvring v/Shell Svenstrup gl. Banegård Kg. Chr. Alle – Kunstmuseet Sønderport, Nørresundby Vestbjerg - købmanden

Pris: kr. 100,Frist: 12. august Tilmelding: Hanne Hvidegaard, Gl. Hvidegaard,

Hvidegårds Ager 5, 9800 Hjørring

Mail gl.hvidegaard@mail.dk

Betaling vedlægges tilmeldingen i check

eller indsættes på konto nr. 9002 4565445192

(husk at skrive navn, adresse og påstigningssted)

Evt. afbud til tlf. 9817 5132/2261 1053.

Deltagerantal er maks. 100

Rubjerg Knude eller Mårup Kirke samt Frederikshavn Bustur til Rubjerg Knude eller Mårup Kirke. Spadsere- eller bus-

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Netværk Hovedstaden Frokost på Viva, 21. august

Netværk Midtjylland "Kør selv tur", 27. august

Seniorgruppen Hovedstaden Tur til Stevnsfortet, 16. september

Seniorgruppen Frederiksborg Tur til Skåne, 10. september

Netværk Nordjylland Sejltur til Hals, 20. august

Seniorgruppen Vestsjælland Efterårstur 2008, 3.oktober

Seniorgruppen Fyn Sensommertur til Fåborg Museum, 21. august

Seniorgruppen Vejle Sensommertur til Horsens, 8. september

Netværk Nordjylland Cirkusrevyen, 27. august

Seniorgruppen Ribe Udflugt til Samsø, 10. september

Seniorgruppen Nordjylland Rubjerg Knude eller Mårup Kirke samt Frederikshavn, 8. september

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Finans august 2008

51

medlemsservice

Særligt for ledere

Har du ledelsesansvar? Så kan du deltage i temadage, gå-hjem-møder og kurser særligt målrettet ledere. Her kan du få faglig inspiration fra interessante oplægsholdere om emner, der er relevante for din ledelsesfunktion, og du har mulighed for at danne netværk med andre ledere fra finanssektoren.

meddelelser nyheder servicetilbud

Temadage: Få tingene til at ske – nu!

Gåhjemmøder: Tid til ledelse

Kursus: Ledelse af virkelyst

Som leder er det en konstant udfordring at motivere sine medarbejdere og skabe en højere grad af trivsel og arbejdsglæde i det daglige arbejde i teamet/afdelingen. DUET Teatret vil føre dig gennem en række øvelser, mindre oplæg, afprøvninger, lege, snakke og refleksioner omkring motivation, som vil give dig stof og vilje til at komme mere ud over ”scenekanten”.

Tid til ledelse kommer ikke af sig selv! Dette gåhjemmøde sætter fokus på, hvordan du finder tiden, og hvordan du bruger den langt bedre ud fra mottoet: Skynd dig langsomt, og gør det rigtigt første gang!

Vi kender alle teorierne om motivation og arbejdsglæde, men alligevel kniber det en gang imellem med at holde gejsten oppe i dagligdagen. Dette todages-kursus vil være en vekselvirkning mellem oplæg, refleksion og afprøvning af konkrete metoder til skabelse af virkelyst i dagligdagen..

Blandt temaerne er: • Hvad består trivsel og arbejdsglæde af?

• Øvelser i motivation, kommunikation, improvisation, kropssprog og gennemslagskraft • Tre konkrete værktøjer til at skabe og styrke motivation og retning • Hvordan håndterer man den særlige indsats og den særlige udfordring med en mindre motiveret medarbejder?

• Personlig fremtræden Instruktører Henrik Lauge, konsulent, stifter og leder af DUET Teatret.

Ivonne Cadovius, skuespiller, dramatiker og projektleder i DUET Teatret.

Tid og sted Alle dage kl. 9.30-16.30 7. oktober - København Radisson SAS Scandinavia Hotel Tilmelding senest 1. september

Instruktør Henrik Lesley, cand.psych., certificeret coach og erhvervspsykologisk rådgiver i SEB Gruppen A/S. Tid og sted Alle dage kl. 17.00-20.00 1. oktober - København Radisson SAS Scandinavia Hotel Tilmelding senest 1. september 20. oktober – Aalborg Hotel Hvide Hus Tilmelding senest 1. september

8. oktober - Kolding Hotel Koldingfjord Tilmelding senest 1. september

17. november – Århus Radisson SAS Scandinavia Hotel Tilmelding senest 15. september

5. november - København Finansforbundet Tilmelding senest 15. september

18. november – Kolding Scandic Kolding Tilmelding senest 15. september

10. november – Århus Radisson SAS Scandinavia Hotel Tilmelding senest 15. september 11. november – Aalborg Hotel Hvide Hus Tilmelding senest 15. september

52

Temaer: • Det indre og ydre lederskab • Personlige værdier og styrker som ledelsesværktøj • Fra primal- til frontalledelse: Tag hele hjernen med på arbejde • Styrer du din kalender, eller styrer den dig? Få et konkret værktøj

Finans august 2008

Blandt temaerne er: • Metoder, processer og redskaber til at skabe virkelyst hos medarbejderne. Hvordan kan du konkret bruge dem i dagligdagen?

• Ledelsesmæssig kommunikation og dens betydning for virkelyst hos medarbejderne • Metoder til at styrke egen motiverende ledelsesmæssige dialog - i den daglige dialog, på møder, ved udviklingssamtaler og i mange andre situationer • Plan for dit eget arbejde med at øge virkelysten hos medarbejderne. Når vaner vinder over planer – udfordringen af egne og medarbejdernes vaner og adfærd Instruktør Konsulent Gert Jensen, Connector.

Tid og sted 12.-13. september 2008 Ledernes Konferencecenter Odense Læs mere om arrangementerne på finansforbundet.dk/ledere fra torsdag 7. august, hvor du også kan tilmelde dig. Temadage og gåhjemmøder er gratis at deltage i for medlemmer.

På hjemmesiden kan du få viden og inspiration om forskellige lederrelevante forhold, og du kan tilmelde dig vore tilbud målrettet ledere.

For at blive gjort opmærksom på Finansforbundets tilbud til ledere skal du være registreret som leder.

Er du i tvivl om, hvorvidt du er registreret som leder, eller om din e-mail-adresse m.v. er korrekt, så tjek dine medlemsoplysninger på finansforbundet.dk/medlem.

LĂŚs side 54

Foto: GettyImages

En god leder kan styre andres følelser

finansjob

En god leder kan styre andres følelser Medarbejderne og lederne i bankverdenen virker som ens typer, selvom de ikke er det. Netop derfor er der et stort behov for at få snakket om følelser og åbnet op, mener elitehåndboldtræner og direktør Erik Veje Rasmussen

Af Anders Jørgensen, freelancejournalist Foto: Jakob Mark

”Det er vigtigt, at lederen forstår, at den enkelte medarbejder typisk vil tage udgangspunkt i sin egen motivation og behov, når vedkommende arbejder i et team. Derfor kan det jo godt være, at de elsker at arbejde i teamet. Lederen skal bare vide, hvad der motiverer den enkelte“, siger Erik Veje Rasmussen.

Han er håndboldtræner for Aarhus GF, tidligere skolelærer og HR-chef i et advokatfirma og nuværende direktør for skovirksomheden MBT. Han holder mange foredrag, blandt andet for ledere på finanssektorens uddannelsescenter i Skanderborg. ”Jeg prøver at give dem en forståelse for, hvad vi selv har med i vores rygsæk, når vi tolker verden, og at det er vores generaliseringer, vi ser med. Men det er ikke nødvendigvis sådan, den ser ud for andre. Det er helt centralt for at forstå dine medarbejdere. Vi er nødt til at grave lidt dybere for at forstå, hvad der gemmer sig bag de forskellige opfattelser og reaktioner“, siger han.

Det med at arbejde i team og være optaget af egne behov er et mønster mellem mennesker, der står endnu tydeligere i elitesportsverdenen, hvor man kan tale om, at egoister vælger at arbejde sammen med de andre egoister i holdsport. Erik Veje har det med at bruge metaforen, at en håndboldspiller typisk hellere vil score ti mål og se sit hold tabe end at sidde på bænken og se sit hold vinde. ”Den erkendelse kunne man sikkert også få noget godt ud af nede i banken. Du er nødt til at se virkeligheden i øjnene og give den enkelte en reel motivation for at indgå i teamet“, siger Erik Veje Rasmussen.

Vi sidder ved køkkenbordet i hans villa i Risskov. Han er en grundig mand, når han først kommer i gang, og veksler mellem at trække sig tilbage i tænksomhed for at finde den rette for-

54

Finans august 2008

mulering, tale passioneret og rejse sig fra stolen og tegne fiktive eksempler på væggen. ”Vi går alle sammen og laver reparationer på os selv i større eller mindre grad. Vi har brug for at føle os elsket. Nogle mere end andre. Jeg læste et sted, at samtlige amerikanske præsidenter har været afvist af deres fædre eller mistet dem, mens de var børn. Det er da interessant for, hvad der har drevet dem i deres embede“, siger han.

En af hans hovedpointer er, at vi ikke kan blive gode ledere, hvis vi ikke forstår vores egne følelser og de andres. ”Ledelse handler i bund og grund om at kunne styre andres følelser. Det kan være svært, hvis man ikke har nogen fornemmelse af, hvad der motiverer medarbejderne, gør dem kede af det, bange eller glade. Så kan du ikke bringe dem i nogen retning“, siger Erik Veje Rasmussen og nævner, at det grundlæggende er svært at flytte folk. ”Vores opfattelser af, hvordan verden er skruet sammen, er svære at rokke ved. Vi har det med fra vores første leveår, og det kræver virkelig meget at ændre på“.

Kikser på det psykologiske plan ”Hvis du hele tiden er optaget af at reparere på dig selv, kan du ikke være skarp på de andres følelser. Men ledelse er jo mange ting, og du kan sagtens være dygtig til for eksempel at skære ind til benet med det organisatoriske af den grund“.

Erik Veje kommer med eksempler på, hvad der kan gå galt.

En leder, der frygter at miste kontrol, kan gå ind og bremse et dygtigt selvkørende team. En anden kan have et stort behov for at være en del af teamet og vil derfor ikke tage ledelseskasketten på. Det mener han er typisk dansk, at vi så gerne vil

”Jeg læste et sted, at samtlige amerikanske præsidenter har været afvist af deres fædre eller mistet dem, mens de var børn. Det er da interessant for, hvad der har drevet dem i deres embede”

➼ Finans august 2008

55

finansjob

”Jeg vil vove den påstand, at mindst 90 procent af alle konflikter skyldes misforståelser”.

➼

være i øjenhøjde. Det er altid på det psykologiske plan, at det kikser med ledelsen. For eksempel når lederen skal gøre noget, som vedkommende ikke har lyst til at gøre. ”Det er, ligesom når jeg kigger hen ad bænken, og der sidder en mand, som ikke var inde sidste kamp og heller ikke kommer ind denne gang. Han er tydeligvis ked af det. Men min opgave er at sørge for, at vi vinder den kamp. Hvis ikke jeg er bevidst om, at jeg har det dårligt med, at han sidder der, begynder jeg at finde på dårlige undskyldninger for, hvorfor vi har brug for at sætte ham på banen. Så laver han måske noget lort efter et minut, og jeg må tage ham ud igen. Det kræver, at du kender dig selv, at styre sådan noget“.

Erik Veje afviser, at der findes faste definitioner på det gode lederskab: ”Godt lederskab handler om din værktøjskasse, og hvad der er i den. Nogle har kun den store hammer. Andre har en stærk indfølingsevne. Jeg siger, at der helst skal være nok værktøj i den. For mit vedkommende veksler jeg fra at være den stærke og synlige leder til at være den næsten usynlige leder. Det er afhængigt af, hvad jeg synes er bedst for holdet”, siger han og nævner, at gruppevisualisering er meget brugt i hans kasse.

Farligt med for meget harmoni Erik Vejes måder at tale om ledelsesgerning på har en tone af, at man skal finde harmonien. ”Jeg arbejder ikke for at skabe harmoni for harmoniens egen skyld. Det er for at vinde kampe og opnå resultater! Det kan tit forplumre diskussionen om HR og trivsel, at der sidder nogle hardcore folk i lokalet og ikke forstår det“.

Han indskyder, at for meget harmoni og succes kan være farligt, fordi man mister skarpheden og ikke er opmærksom på faresignalerne. Det er der, man glemmer at løbe hjem i forsvaret.

Man kan i øvrigt sagtens opnå resultater med en hård og kontant ledelsesstil og eksempelvis spille på medarbejdernes frygt for at miste jobbet – ikke mindst i krisetider. Et sådant lederskab kræver også kendskab til eget og andres følelsesregister. Det er bare ikke god ledelse i Vejesk forstand. ”Det optimale er, at vi på arbejdspladsen kan sige, ’det, du sagde før, gør, at jeg føler sådan og sådan, hvordan var det i grunden ment’? Du kan ikke forhindre, at der opstår situatio-

56

Finans august 2008

ner og bliver sagt en masse ting, som gør nogle kede af det eller vrede. Men kan vi nå derhen, at der er en åbenhed, og det ikke er noget, vi skal bede om lov til, men tør spørge hinanden, er vi nået langt. Den tilstand er svær at opnå”, siger han og fortsætter: ”Langt de fleste ting, der bliver hængende, og som giver dårligt klima, skyldes alt det, vi ikke får sagt. Jeg vil vove den påstand, at mindst 90 procent af alle konflikter skyldes misforståelser“, siger Erik Veje Rasmussen.

Det er i øvrigt hans indtryk, at arbejdspladser i finansverdenen er kendetegnet ved, at der sidder mange mennesker i jakkesæt og slips i et stille lokale, hvor der er en fælles accept af tonen, og hvordan man skal være. ”Medarbejderne og lederne virker som ens typer, selvom de ikke er det. Netop derfor tror jeg, at der er et stort behov i bankverdenen for at få snakket om følelser og åbnet op”, gætter han.

Unge mangler selvværd Erik Veje ser et stort problem i tiden. De unge mennesker bliver proppet med selvtillid, mens det kniber gevaldigt med selvværdet. ”Det er et af vor tids store problemer, som jeg synes, jeg støder på virkningen af mange steder. Mange af de unge mennesker kommer med en masse selvtillid. De har fået meget ros og materielle ting og er gode til at præstere. Men det basale selvværd har de desværre ikke med i rygsækken. Forældrene har ikke brugt nok tid på dem, og den korte tid, de er sammen, bliver brugt på at rose. Det gør, at de er utroligt stærke på overfladen, men når vi kommer et skridt længere ned til det eksistentielle, er der afgrundsdybt tomt“, siger Erik Veje Rasmussen.

Han ser det nærmest som en forbandelse. Hvis du ikke har selvværdet, er det svært at give det videre, og så kører det gennem generationer. Selvværdsfølelsen handler dybest set om følelsen af at være elsket som den, man er, og ikke som det, man kan præstere. ”Problemet er, at hvis du mangler den grundlæggende tro på dig selv, kommer du til at bruge en stor del af dit liv på at reparere på det. Det kan være gennem selvbeskyttelse, manglende mod til at snakke om følelser eller måske aggressiv adfærd“, siger den tidligere HR-chef. n

Uddannelse

Stress er ikke et modefænomen Tilbagemeldinger fra de første deltagere på Finansforbundets stressvejlederuddannelse er meget positive. Nu udbydes to nye forløb af den seks dage lange uddannelse

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Finansforbundet har nu uddannet sine første 25 stressvejledere, der har været igennem en pilotuddannelse på i alt seks dage fordelt på tre moduler. Hovedbestyrelsen har netop besluttet at gøre uddannelsen, der blev udbudt i samarbejde med Center for Stress, til et permanent tilbud til tillidsmænd, sikkerhedsrepræsentanter og ledere.

Deltagernes vurdering af stressvejlederuddannelsen var meget positiv. Det gjaldt for både ledere, sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter. Alle gav udtryk for, at de var ”tilfredse” eller ”meget tilfredse“ med uddannelsen. Og alle – undtagen én, der var tilfreds i ”nogen grad“, – gav udtryk for, at de ”i høj grad“ eller ”i meget høj grad“ fik det forventede udbytte af uddannelsen.

Uddannelsen kommer rundt om emner som viden om og forståelse af stress, hvordan stress påvirker os, hvordan man på alle niveauer tager ansvar for stress og endelig på stressvejlederens arbejdsfelt og virkemidler. ”Det var et fantastisk kursus, hvor vi fik nogle indsigter, der kan bruges i en hverdag, hvor flere og flere rammes af stress.

Det var virkelig en gave at få lov at deltage“, siger en af deltagerne på pilotkurset, tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant Lotte Vinge, Nordea. ”Noget af det vigtigste var at lære de første tegn på stress at kende, så vi bliver i stand til at gøre en indsats, inden folk går ned med stress. Og noget af det første jeg vil gøre, når jeg kommer på arbejde igen, er at fortælle mine kolleger om, hvad jeg har lært. For det handler meget om at være opmærksom, ikke bare på sig selv. Måske er det netop de andre, der skal fortælle én, at den er gal, og det er vigtigt, at vi alle tager det ansvar på os“.

Hun skal efter kurset dels fremlægge sine nye indsigter for koncernledelsen og dels være med til at formulere en stressvejledning.

Og netop vigtigheden af at tale om stress, at gøre det synligt og skabe en accept omkring det som et alvorligt problem, alle har ansvar for, var en vigtig indsigt på kurset. ”Nogle omtaler stress som et ’modefænomen’. Men det er det ikke“, siger Lotte Vinge: ”Flere og flere rammes. Og det skal have opmærksomhed.

Stress er ikke noget, der smitter, fordi vi taler om det“.

Næstformand Kent Petersen, Finansforbundet, er meget tilfreds med, at uddannelsen nu er gjort permanent, og han understreger vigtigheden af, at stressvejlederne bliver brugt i hverdagen. ”Jeg håber på, at virksomhederne er bevidste om, hvilken ressource de nye stressvejledere kan være for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø“.

Det første forløb er tre moduler henholdsvis den 1.-2. oktober, 13.-14. november og 8.-9. december 2008. Tilmeldingsfristen er den 12. august 2008.

Det andet forløb er tre moduler henholdsvis den 3.-4. november, 11.-12. december 2008 og 12.-13. januar 2009.

Her er tilmeldingsfristen den 14. september 2008.

Du kan tilmelde dig på finansforbundet.dk via denne sti: / kurser & karriere/uddannelse/uddannelse for tillidsvalgte/ specialuddannelsen 2008 (der finder ud oplysningerne og tilmeldingsblanket). n

Alle burde komme på kurset ”Kurset er med til at skabe den opmærksomhed og fokus, der skal til, hvis vi for alvor skal gøre en indsats mod stress“, siger projektchef Anita Buch-Larsen, ebh bank. ”Vi fik så meget viden om stress og indsigt i de redskaber, man kan bruge til at modvirke stress, at jeg synes, at alle medarbejdere burde komme på sådan et kursus. Det var en stor glæde at blive så klog på et så vigtigt emne“, siger projektchefen, der er så heldig at være ansat i en bank, hvor ledelsen har højeste opmærksomhed på stressens svøbe.

Finans august 2008

57

finansjob

sprogkursus for nydanskere Hvis du som nydansker deltager eller har deltaget i finanssektorens integra­tions- projekt, har du mulighed for gratis at få et online kursus i dansk, dansk fagsprog og kommunikation. I samarbejde med sprogcenter Hellerup ud­byder Finansforbundet et sprogkursus, som skal træne nydanskeres sprog og kommunikation i samtale og forhandling med kunder og kolleger. Kur­sisterne får trænet deres fagsprogskompetence, diskuteret uskrevne og skrevne regler på en arbejdsplads og lærer at smalltalke og indgå i sociale relationer. Kurset er tilrettelagt som et e-learnings-kursus på i alt 30 lektioner og foregår via pc fra arbejde eller hjemme i i alt seks timer om ugen.

For at deltage i kurset skal man have gode it-færdigheder, have afsluttet Dansk- uddannelse 3 eller et tilsvarende niveau og være organiseret i Finans­forbundet.

netværk for nydanskere Det kan være svært at begynde på en ny arbejdsplads. Særligt svært kan det være, hvis man kommer fra et andet land og ikke helt mestrer sproget og kulturen. Derfor har Finansforbundet oprettet et netværk for nydanskere, som deltager eller har deltaget i finanssektorens integrationsprojekt, som har givet flere nydanskere en fod inden for på en finansiel arbejdsplads. Tanken med netværket er at følge op på projektet og støtte ­integrationen af deltagerne på arbejdsmarkedet, som ofte kan føle sig lidt ensomme på en ny arbejdsplads. ”I netværket oplever nydanskerne en samhørighed og et fællesskab, når de mødes og kan udveksle erfaringer. Det kan være svært at vænne sig til en ny kultur og arbejdsplads.

Mange nydanskere kommer fra østeuropæiske lande og Asien, hvor der er en anden kultur.

Man er opdraget i et andet system, hvor man er mere autoritetstro og har en opfattelse af, at når en leder siger noget, er det ikke til diskussion, man sætter ikke spørgsmåls­tegn ved det. Det gør, at det kan være vanskeligt at begå sig i det daglige på en dansk arbejdsplads, hvor der er en mere uformel kultur, og man er vant til, at de ansatte selv tager mere initiativ“, siger Morten Knudsen Stick, som er arbejdsmarkedskonsulent i Finansforbundet og er en af flere initiativtagere til projektet.

Indtil videre har netværket holdt to møder på et halvt år. 30 nydanskere deltog på det første møde i februar, som handlede om integration til arbejdsmarkedet og betydningen af en fagforening. 24 nydanskere deltog på netværkets andet møde i maj om, hvordan man danner netværk og holder dem ved lige. Til efteråret løber endnu et netværksmøde af stablen. Indtil videre står Finansforbundet for netværket, men intentionen er, at netværket på sigt skal være selvkørende, og at deltagerne selv skal stå som initiativtager til møderne.

Vores kunder er forskellige.

Det samme er vores ledige stillinger

Som Danmarks største firmapensionsselskab har vi faglige udfordringer til dygtige fagfolk inden for mange områder.

Vi har løftet overliggeren i PFA Pension. Flere års ubrudt vækst og gode resultater har ikke alene skabt værdi for vores kunder. Det har også betydet, at vi nu sætter os mere ambitiøse mål end tidligere. Vi vil ikke alene være størst, men også bedst på alle relevante punkter.

Derfor søger vi skarpe, faglige profiler, der kan bidrage til yderligere udvikling. Du er hermed inviteret til at gøre en forskel.

LÆS OM PFA SOM ARBEJDSPLADS OG SE VORES LEDIGE STILLINGER PÅ PFA.DK

PFA Pension Sundkrogsgade 4 2100 København Ø Telefon 70 12 50 00 pension@pfa.dk www.pfa.dk

Bygger på forståelse 58

Finans august 2008

KUNDERÅDGIVER

Mangel på arbejdskraft har toppet Små pengeinstitutter har fortsat problemer med at få ledige stillinger besat, mens mellemgruppen af lokale og regionale banker melder om, at den værste mangel på arbejdskraft har toppet. ”Rekrutteringsproblematikken, som man talte om for et års tid siden, har toppet”, siger kommunikationschef Lisbeth Nielsen fra Lokale Penge­ institutter til Økonomisk Ugebrev.

Over for ugebrevet oplyser to små virksomheder, Faster Andelskasse ved Skjern i Vestjylland samt Sønderhå-Hørsted Sparekasse i Nordjylland, at de har svært ved at få besat ledige job.

Ny jobdatabase for kvindelige ledere Jobindex, der er Danmarks største jobportal, har netop lanceret en særskilt cv database for kvindelige ledere kaldet Topkvinder.dk, hvor virksomheder der ønsker at rekruttere kvinder til topposter i virksomheden kan gå ind og håndplukke de feminine talenter, skriver borsen.dk.

Ideen stammer ifølge direktør Kaare Danielsen fra virksomhedens norske rekrutteringschef, der måske nok har ladet sig inspirere af, at man i Norge har kvoter for, hvor mange kvinder der skal indtage landets ledelses- og bestyrelsesposter.

Der er kvinder med minimum en 3-årig videregående uddannelse, en MBA/ MPA, HD eller tre års ledererfaring, som interesserede virksomheder vil støde på, hvis de kigger nærmere på topkvinder.dk.

KEDER DU DIG I BANKEN..?

- OG KUNNE DU TÆNKE DIG EN SPÆNDENDE OG ANDERLEDES HVERDAG? Alex og Rune, som arbejder i vores kunderådgivningsteam hvorfra vi sælger services og tillægsydelser, mangler en kollega, gerne med erfaring i rådgivningssalg.

Som kunderådgiver bliver din primære opgave, i tæt samarbejde med salgsafdelingen, at servicere kunden.

Du skal vejlede kunden omkring finansiering og rådgive omkring de ekstraservices og muligheder Bilernes Hus tilbyder sine kunder.

Fremtidens leder skal se godt ud Fremtidens ledere skal, ifølge fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, se godt ud, hvis de skal kunne tiltrække og fastholde kommende generationer. ”At se godt ud behøver ikke at være, at du fysisk er smuk, men det betyder, at du som leder skal være en rollemodel for, hvordan det er at være i den her virksomhed. Du er kulturbærer for virksomheden, og folk skal kunne se, at de kan få deres liv til at hænge sammen”, siger hun i et interview i magasinet Lederne.

Anne Skare Nielsen peger på, at de fremtidige generationer på arbejdsmarkedet vil vægte familielivet højt – derfor er det også vigtigt, at virksomhedens frontfigur ikke render rundt med mavesår og for højt blodtryk og aldrig ser sin familie. ”Hvis du spørger unge mennesker i dag, hvad de prioriterer højest, er det familien. Vi får en ungdomsgeneration ind på arbejdsmarkedet nu, som har familien som deres absolutte primære succeskriterium. Det vil sige, at de vil søge de steder hen, hvor de kan få lov til at være en familie, hvor de ikke skal gå på kompromis, og hvor det faktisk er tilladt at få børn”, mener fremtidsforskeren.

Derudover vil der være opgaver af administrativ karakter omkring opfølgning på kunder, kundetilfredshed og diverse salgsstatistikker.

Hvis det lyder interessant kan du læse mere om jobbet på vores webside:

www.BILERNESHUS.dk

BILERNES HUS i Silkeborg er Danmarks største bilhus under et tag. Vi har p.t. 12 nyvognsforhandlinger, meget stor HELLE afdeling med bedre brugte biler, er autoriseret serviceværksted for 13 bilmærker og har meget store, velfungerende og topmoderne værkstedsfaciliteter.

Har du lyst til at læse mere om huset og om hvad dine 145 nye kolleger laver, kan du gå ind på www.bilerneshus.dk

Bredhøjvej 5 · 8600 Silkeborg · Telefon 72 100 200 www.bilerneshus.dk

Finans august 2008

59

du

Er den medarbejder vi søger?

”DET ER PÅ FREDERIKSBERG” - du kan blive en del af succesen i Morsø Sparekasse

ERHVERVSKUNDECHEF Vi søger en erhvervskundechef med reference til filialdirektøren.

Du bliver ansvarlig for at opbygge en dynamisk og effektiv erhvervsafdeling. Den bestående portefølje skal serviceres og udbygges. Du evner at analysere eksisterende og potentielle kunders finansielle struktur og rådgiver seriøst og kvalificeret med henblik på at sammensætte optimale finansieringsløsninger.

Du kan dokumentere gode resultater og har solid erfaring med rådgivning og salg til erhvervskunder. Du har dit uddannelsesmæssige fundament fra pengeinstitut og har eventuelt udbygget din viden med relevant finansierings- og/eller afsætningsmæssig uddannelse.

Der lægges op til en krævende og selvstændig stilling med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.

PRIVATKUNDERÅDGIVER TIL PENSION Vi søger privatkunderådgiver med stor interesse for pensionsområdet. Det optimale vil være, hvis du i dit nuværende job har høstet en væsentlig erfaring inden for området. Og har du områder inden for pension, hvor du ønsker et kompetenceløft, vil vi selvfølgelig være garant for, at dette sker.

Lønnen vil svare til dine kvalifikationer og være i henhold til overenskomst mellem Finansforbundet og FA. Uddybende spørgsmål kan rettes til filialdirektør Bent Kristensen på telefon 33 26 88 70 eller på mobil 20 81 95 95.

Send din ansøgning, CV og andre relevante informationer til:

Morsø Sparekasse - Personaleafdelingen HR-chef Poul Pedersen Kirketorvet 1, 7900 Nykøbing Mors pp@morsoesparekasse.dk

www.morsoesparekasse.dk

- gode forbindelser holder...

For begge stillinger er det vigtigt, at du udover din brede erfaring på dit speciale, er serviceminded, vedholdende, kvalitetsbevidst og helt naturligt i besiddelse af et godt humør. Til gengæld kan vi tilbyde dig et spændende job i en dynamisk organisation med gode incitamentsprogrammer.

afdeling for mere end 100 pengeinstitutter. Vore arbejds-

MORSØ SPAREKASSE

Vi er i dag 10 friske medarbejdere, der alle har det til fælles, at vi bærer rundt med de egenskaber, der gør os til en succes.

Afdelingen på Frederiksberg åbnede i november 2006 og har lige fra starten haft stor succes – en succes vi gerne vil dele med nye kolleger, og søger derfor:

Forvaltningsinstituttet arbejder som godkendt forvaltningsområder er ikke-erhvervsdrivende fonde, værgemålsmidler, båndlagt arv og gave og rentenydelseskapitaler.

Dine kvalifikationer: ·

du er bank/sparekasseuddannet

·

du har kendskab til depot og værdipapirer med rådgivning af privatkunder

·

du arbejder selvstændigt og struktureret og er god til at prioritere

Vi er en mindre organisation med gode arbejdsforhold, stor fleksibilitet og korte beslutningsveje.

Kendskab til vore arbejdsområder vil være en fordel, men ikke nogen betingelse.

Har du lyst til at arbejde i en mindre og uformel organisation så send os dit CV. På vor hjemmeside www.Forvaltningsinst.dk kan du læse mere om vore arbejdsområder.

Kirketorvet 1 • 7900 Nykøbing Mors • Telefon 9670 1500 • hk@morsoesparekasse.dk

Morsø Sparekasse A/S har i dag 163 medarbejdere fordelt på 14 filialer, som geografisk er placeret på Mors og Fur, i Salling, Århus og København samt en fjernkundeafdeling, der betjener kunder udenfor filialnettet. Sparekassen er en attraktiv arbejdsplads, hvor udvikling sættes i højsædet, og vi stiller krav til hinanden i forhold til engagement, kompetence, videnssøgning, forandringsparathed og fleksibilitet. Udover den faglige kompetence er der hele tiden fokus på det gode arbejdsmiljø.

Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter Toldbodgade 33, 3. · 1253 København K Tlf. 33 69 17 77

Vidste du det?

VP leverer løsninger og know how inden for værdipapir- og investoradministration. Som værdipapircentral er VP det centrale sted for registrering af værdipapirer i Danmark. VP’s systemer er medvirkende til, at værdipapirhandlen kan foregå hurtigt, billigt og til gavn for udstedere, handlere og investorer.

Visionære finansfolk søges Favner du de store fremtidsvisioner?

VP er en international virksomhed med en produktlinje, som høster stor anerkendelse i både den danske og internationale finanssektor. Vi er inde i en rivende udvikling og midt en proces, hvor vi er ved at realisere visionerne.

Vil du være med til at føre VP ind i fremtiden, og kan du forvandle idéer til virkelighed, så er du måske den, vi søger. Vi søger profiler indenfor kerneområdet; håndtering af aktier og obligationer, så hvis du vil være med til at virkeliggøre de store visioner i en international virksomhed, så har vi måske jobbet.

AKTIER OG OBLIGATIONER AMBITIØS KVALITET

VP er kendt for at yde et særdeles højt forretningsmæssigt serviceniveau over for vores kunder, og det skal du naturligvis være med til at fastholde.

Kontakt Carsten Mohr på tlf. 4358 8730, hvis du vide mere om stillingerne og visionerne.

Læs mere om stillingerne og søg online

www.vp.dk/karriere

Helgeshøj Allé 61, P.O. Box 20, DK-2630 Taastrup T: +45 4358 8888, F: +45 4371 2003

Kalvebod Brygge 47 · 1560 København V · Tlf. 33 52 52 52 · www.forbank.dk

Gør det noget, det også er sjovt?

I september 2007 deltog 94 % af medarbejderne i Forstædernes Bank i en stor trivselsundersøgelse.

8 ud af 10 trives rigtig godt, er særdeles motiverede og meget engagerede. Trivsel og loyalitet scorer 6,2 på en 7-punktskala.

Det placerer Forstædernes Bank på en alle tiders top 3 blandt de virksomheder, som tidligere er undersøgt i Danmark. Og som nummer 1 i den danske banksektor.* Jobs med indbygget trivsel: www.forbank.dk/job

*Analysen er gennemført af Enalyzer A/S. Enalyzers kunder tæller over 30 % af de 300 største virksomheder i Danmark.

Forstædernes Bank er en selvstændig og uafhængig bank med base i Storkøbenhavn og siden maj 2007 også i Århus. Rådgivningen står i centrum og fremhæves, når kunderne anbefaler banken til andre. Banken har 20 rådgivningscentre, 600 medarbejdere og 20.000 aktionærer. Den rangerer som landets 8.-største bank.

ER DU EN ILDSJÆL OG BRÆNDER FOR VI HAR FORRYGENDE TRAVLT OG SØGER Hvem er vi?

Hos os træder du ind i et udfordrende og udviklende samspil med eksperter inden for de pengeinstitutfaglige områder, personlig kompetenceudvikling, strategi og ledelse.

Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor det at undervise og udvikle medarbejdere i den finansielle sektor er i højsædet.

Vi værdsætter en god og uformel tone, hvor professionalisme, godt samarbejde og humor præger hverdagen.

Det fælles fokus er, hvordan vores kursister bedst trænes og udvikles til nutidens og fremtidens job. En del af kursusaktiviteterne foregår i kundens lokalområde, og du må derfor være indstillet på en del rejseaktivitet.

Hvem er du?

Som person er du kendetegnet ved åbenhed, engagement og begejstring, som i undervisningssituationen betyder, at du formår at “brænde igennem” med dine budskaber.

Du kan lide at fordybe dig, hvorfor du også helt naturligt er på forkant med ny viden. Du trives i et travlt miljø, og samarbejdet med kolleger om idéudvikling og fælles sparring giver dig glæde og inspiration.

Ansøgning Du kan læse mere om os på www.finansudd.dk. Send din ansøgning og cv til centrets HR-afdeling, mrk. “Pensionsrådgivning”, “Formuerådgivning” eller “Jura”. Du kan også sende ansøgningen via mail: personale@finansudd.dk.

Ansøgningerne bliver behandlet løbende.

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af ca. 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 25.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler og gennemfører såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Læs mere på www.finansudd.dk

UDVIKLING OG FORMIDLING? DERFOR TRE NYE KOLLEGER

Pensionsrådgivning

Formuerådgivning

Jura

En af dine vigtigste opgaver bliver at omsætte nye regelsæt inden for pensionsområdet til anvendelig praksis. Det er en forudsætning, at du har brancheerfaring og et indgående kendskab til pension.

Du har en god forsikringsforståelse - gerne på topniveau og bliver vores ekspert på området.

Du kommer blandt andet til at undervise inden for området Eksamineret finansrådgiver - Pension.

Du kommer til at undervise på Eksamineret finansrådgiver - Formuerådgivning.

Du har en baggrund som investerings-, pensions- eller formuerådgiver, hvor du tager dig af de mere komplicerede rådgivningssituationer. Du har måske suppleret din pengeinstitutbaggrund med en HD, eller alternativt har du en uddannelse som cand. merc., cand. oecon. eller lignende.

Du bliver en del af en juridisk gruppe på fire personer, og du kommer til at undervise på en lang række kurser inden for de juridiske discipliner.

Du har nogen erfaring med pengeinstitutjura og evner at tænke på tværs af fag. Du har en uddannelsesmæssig baggrund som cand. jur. eller cand. merc. jur.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Susanne Døssing

Claus Godt Hansen

Jens Peter Christensen

Jens Peter Christensen

Finanssektorens Uddannelsescenter - Skovsvinget 10 - 8660 Skanderborg - Telefon 8993 3333

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte: Dorrit Sidenius Dorthe Møller Kaad

SERVER- OG DRIFTSANSVARLIG

Er du vores nye server- og driftsansvarlige? �Den gamle� har søgt nye udfordringer.

Vores IT sektion, som bestür af 5 medarbejdere, søger en ny kollega, som für det selvstÌndige ansvar for drift og optimering af vores serverpark, databaser og netvÌrk.

FAGLIGE KVALIFIKATIONER OG ERFARINGER: Du har en relevant IT mĂŚssig baggrund, hvor du mĂĽske kommer fra en lignende stilling, eller blot gennem tiden har oparbejdet en del kompetencer indenfor server og netvĂŚrksdrift. Du har godt kendskab til flere af de teknologier, som vi arbejder med:

Vi har virtualiseret størstedelen af vores servere til at køre pü VMware ESX Server 3.5 og Microsoft Windows Server 2003 R2. I dag anvender vi büde Oracle og MS SQL databaser, men Oracle udfases og fremtidige systemer baseres pü MS SQL.

s 6-WARE %38 SERVER s -ICROSOFT 7INDOWS SERVER s -3 31, s 3HAREPOINT s %XTREME SWITCHE 6LAN

Da vi benytter IP telefoni internt og udbyder flere trüdløse netvÌrk er vores Extreme switche konfigureret med flere vlan. Samtidig er vi midt i et Sharepoint projekt baseret pü MOSS 2007.

PERSONLIGE KVALIFIKATIONER: Du er stabil og struktureret i din müde at arbejde pü, og besidder evnen til at se muligheder frem for begrÌnsninger. Derudover er du: s FOKUSERET OG SERVICEMINDED MEN HAR SAMTIdig plads til et godt grin s UDADVENDT OPS’GENDE OG KONTAKTSKABENDE s INDSTILLET P� AT ARBEJDE ET STED HVOR DER ER et højt aktivitetsniveau.

VI TILBYDER: s %T JOB I ET VELFUNGERENDE TEAM PR�GET AF højt humør og stor faglighed s !NSVAR STOR SELVST�NDIGHED OG GODE UDVIKlingsmuligheder s $ELTAGELSE I ’VRIGE )4 OPGAVER I ET HUS MED over 100 brugere s !TTRAKTIVE L’N OG ANS�TTELSESVILK�R EFTER intern overenskomst.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte enten afdelingschef Lars Broberg eller IT koordinator Preben Bensen pĂĽ 3296 4600.

ANSĂ˜GNINGSFRIST 29. AUGUST 2008.

INDLEDENDE SAMTALER I UGE 37.

Ansøgning mÌrket �Server og drift� sendes til Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K, att. HR-konsulent Annette Holck eller via mail til ah@finansforbundet.dk

Finansforbundet er en kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforening for 52.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Finansforbundet er et forpligtende fÌllesskab, der understøtter det enkelte medlem i at skabe det bedste arbejdsliv ved at varetage økonomiske, faglige og sociale interesser. Finansforbundet kombinerer et stÌrkt fÌlles vÌrdigrundlag med en decentral struktur, hvor beslutningerne trÌffes tÌt pü medlemmet. Finansforbundets sekretariat har cirka 130 medarbejdere.

Til dig, der har det bedst med at se resultater…

Ildsjæl. Personlighed. Ambition. Vinderinstinkt. Det er ingen skam at ville fremad – og i Jyske Bank har vi banet vejen for dig med store mål.

Der er masser at gå efter, og mulighederne er mange. I ind- og udland. I afdelinger – men også i større netværk, der udveksler viden og drager nytte af hinandens kompetencer.

Det er ikke bare ord. Kig forbi og få en god fornemmelse af det hele – og se, om vi er til noget. Tjek fx mødelokalet ”Scorerummet” med bordfodbold, hvor vi altid er klar på en ny udfordring. Hvad med dig?

Lige nu søger vi rådgivere og ledere, der altid er klar til at tage kam-

pen op.

• Leder fx Funktionsleder, erhverv i Århus , Hillerød og Svendborg Funktionsleder, privat i Bagsværd, København og Sønderborg • Erhvervsrådgivere til fx Birkerød, Charlottenlund, Randers, Silkeborg, Vejle og Viborg • Investeringsrådgivere til fx Odense, Gibraltar og Silkeborg • Bankrådgivere til fx København, Skanderborg og Ålborg

Tjek jyskebank.dk/job

Se de mange muligheder på jyskebank.dk/ job. Søg gerne uopfordret - der kommer hele tiden flere spændende job til.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

'41 1FOTJPO 1MVT HJWFS EJH SlE UJM NFSF

)WPSGPS UBHF TPVWFOJST NFE IKFN OlS EV LBO UBHF C SOFC SOFOF NFE VE %FS FS NBOHF QMVTTFS WFE BU CMJWF QFOTJPOJTU /PHMF BG EFN FS NFSF UJE UJM BU GPSL MF EJH TFMW PH EJOF O SNFTUF .FE '41 1FOTJPO 1MVT LBO EV TQBSF FLTUSB PQ Tl EJO LPOPNJ LBO C SF EJOF GSFNUJETES NNF %FU LBO W SF BU EV WJM UBHF C SOFC SOFOF NFE Ql GFSJFS )PMEF UJEMJHFSF PQ NFE BU BSCFKEF &MMFS TLJGUF UJM FO OZ CPMJH 7FSEFO FS lCFO NFE FO QFOTJPO EFS S LLFS UJM NFSF .FO TPN PHTl TLBM S LLF M OHFSF GPSEJ WPSFT MFWFBMEFS FS TUJHFOEF - T NFSF PN EJOF GPSEFMF Ql XXX GTQ EL

)WJT EV JOECFUBMFS LS PN NlOFEFO FS EJO OFUUPVEHJGU LVO DB LS 4LBUUFGSBESBHFU ¾OBOTJFSFS SFTUFO '41 1FOTJPO 1MVT HJWFS EJH ¿FSF NVMJHIFEFS GPS BU TVQQMFSF EJO QFOTJPOTPSEOJOH %V LBO CFEF EJO BSCFKETHJWFS PN BU HF EJOF NlOFEMJHF JOECFUBMJOHFS %V LBO PQSFUUF FO QSJWBU PSEOJOH IWPS EV TFMW JOECFUBMFS EJSFLUF UJM '41 0H EV LBO W MHF BU JOECFUBMF FOHBOHTCFM C 7BMHFU FS EJU ° WJ FS LMBS UJM BU HJWF EJH CFESF SlE UJM FU CFESF MJW ° ClEF VEF PH IKFNNF