Magasinet Finans nr. 7/2009

Finansforbundets magasin nr. 7 2009

skattely i Danmark Det danske finansmiljø hjælper udenlandske rigmænd med ondt i skatten Læs side 14

Mange pensionsopsparinger er blevet mindre over night.

Men det behøver ikke at ødelægge din nattesøvn.

Det er ikke sjovt at bekymre sig om sin pensionsopsparing. Men det har mange forståeligt nok gjort i 2008. Navnlig hvis de, ligesom du og andre ansatte i finanssektoren, har oplevet krisen indefra.

BANKPENSION SER FREMAD

Heldigvis er pension jo en langtidsopsparing, så du trods kriseår stadig kan få en sjov pension, når du trækker dig tilbage. Særligt når du er medlem af Bankpension.

Bankpension har indgået et samarbejde med Letpension; et af branchens nye initiativer.

Vores strategi går ud på at give dig det højest mulige afkast på lang sigt. På kort sigt indebærer det en lidt højere risiko. Men aldrig så høj, at vi går på kompromis med vores økonomiske ansvar. Du kan derfor fortsat sove roligt om natten.

Læs mere på Bankpension.dk

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en

pension

indhold 14 Skattelyet Danmark

24

denlandske rigmænd kører milliarder af kroner gennem danske selskaber U for at undgå at betale skat

22 Kvaliteten skal løftes

bare mandeben er ikke velset

Finansforbundet går i aktion for at forberede investeringsrådgivningen

24 Bare mandeben er ikke velset

å de fleste arbejdspladser er det kun kvinderne, der viser bare ben P i sommervarmen

26 Tennis i Køkkenet

Finansforbundets yngste medlem elsker at have mange bolde i luften

30 TEMA: Sådan bor de finansansatte

sådan bor finansansatte

30-37

allensbæk, Greve og Solrød er de kommuner, hvor der relativt bor flest V finansfolk i Danmark, og markant flere af Finansforbundets medlemmer bor i parcelhuse og villaer end gennemsnittet af befolkningen.

40 Finansiering uden om bankerne

eer-2-peer banker skaber hype og får internettet til at summe af tips, P råd og dåd

46 Husk nu pauserne

En arbejdsdag uden frikvarterer kan være farlig

49 Kreativ omgang med penge

Dansk Pengemuseum viser international pengeseddelkunst

50 Vi er flagrende fugle

Tillidsmænd dygtiggør sig for at modstå krisen

53 Kender du efterlønnens muligheder?

60 Finansjob: man skal følge sit hjerte

60

Man skal følge sit hjerte

idt i finanskrisen sagde bankrådgiver Berit Simonsen sit job op for M at blive selvstændig coach

det faste 4-13

Nyheder

7

leder

38-39

globalt

48

bankhistorie

52

spørgehjørnet

54-55

ajour – om FORBUNDET

56-57

arrangementer for ledige og seniorer

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 7, juni 2009 . Næste nummer fredag 7. august 2009• Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten ­Jørgensen (ansv, redaktør), ­cjo@finans­ forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Sabina Furbo sf@ finansforbundet.dk • Jonatan Lykke-Olesen jlo@finansforbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest 17. august. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Terri­torium.

Finans august 2009

3

Nyheder Flere ældre i sektoren Aldersfordelingen i sektoren har de seneste 15 år ændret sig med en forholdsmæssigt mindre andel af unge og en større andel af ældre medarbejdere, viser tal fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening. I 2008 var gennemsnitsalderen for en finansansat 42,5 år, mens den i 2000 var 41,2.

Tirsdag den 11. august udsendes den nye 50-kroneseddel som den første seddel i rækken af Danmarks nye seddelserie 2009-2011.

Motivet på 50-kroneseddelen er af Sallingsundbroen og Skarpsallingkarret. Den teknologiske udvikling gør, at falskmøntnere hele tiden får bedre værktøjer til at kopiere de ægte sedler. For at være på forkant igangsatte Nationalbanken i 2006 arbejdet med en ny seddelserie med nye sikkerhedselementer. Blandt andet er der en vinduestråd med bevægeligt bølgemotiv. Et andet element er et nyt avanceret hologram, der reflekterer lyset i forskellige farver. Sedlerne er designet af kunstneren Karin Birgitte Lund og har motiver af danske broer og oldtidsfund. For at tilgodese blinde og svagtseende vil der blive trykt ”følemærker” på de nye 100- og 200-kronesedler, hvilket giver bedre mulighed for at skelne sedlerne fra hinanden. Den nye 100kroneseddel kommer til maj næste år. Alle danske pengesedler siden 1945 og frem er fortsat gyldige og kan byttes til pålydende i Nationalbanken. /SF

Foto: Nationalbanken

Ny 50-kroneseddel

Foto: Xxx

Finanstilsynet roser investeringsrådgivningom tobak På baggrund af en temaundersøgelse af Spar Nord Bank, vestjysk Bank, Sydbank og Nordea i februar og marts konkluderer Finanstilsynet, at danske banker ser ud til generelt at have godt styr på de nye MiFIDregler om beskyttelse af investorer. ”Vores konklusion er, at alle de fire banker har procedurer og råd­ givningsværktøjer, som bør sikre, at rådgiverne spørger ind til kundens erfaring og kendskab med investering og til kundens risikovillighed.

Og også, at de tager kundens alder og investeringshorisont med i rådgivningen,” siger Annette Bjaaland Andersen fra Finanstilsynets forbrugerkontor.

Finanstilsynet havde på forhånd fået tilsendt materiale fra bankerne, herunder interne forretningsgange og relevante instrukser til medarbejdere, der yder rådgivning. Undersøgelsen bekræfter også, at stort set alle ”almindelige“ kunder bliver rådgivet til at købe investeringsbeviser, da kunderne dermed opnår en mindre omkostningsfuld spredning af risici end ved investeringer i enkeltaktier.

4

Finans august 2009

nyheder Foto: Stig Stasig Trods boden hæfter Finansforbundets næstformand Kent Petersen sig ved, at Arbejdsretten legitimerer, at forbundet godt må være kritisk over for virksomheder på medlemmernes vegne.

finansforbundet idømt bod på 100.000 kroner Finansforbundet brød overenskomsten med Finanssektorens Arbejdsgiverforening, da forbundet sidste efterår udstillede fire banker, som man ikke mente håndterede fyringer ordentligt, vurderer Arbejdsretten

Finansforbundet er af Arbejdsretten blevet idømt en bod på 100.000 kroner i den såkaldte skamstøtte-sag.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FA, indklagede Finansforbundet for Arbejdsretten, efter at Finansforbundet på sin hjemmeside i november 2008 offentliggjorde en skamstøtte med fire navngivne pengeinstitutter, som ifølge Finansforbundet ikke havde levet op til deres ansvar, da de fyrede medarbejdere i forbindelse med krisen. Efter påtale fra FA fjernede Finansforbundet den fire dage gamle skamstøtte fra sin hjemmeside, men FA krævede stadig Finansforbundet idømt en betydelig bod for, hvad FA kaldte brug af en ”overenskomststridig smædekampagne”. ”Arbejdsretten har nu sagt, at vores skridt var et brud på overenskomsten, og det tager vi naturligvis til efterretning. Men samtidig noterer jeg mig, at Arbejdsretten bekræfter, at faglige organisationer har en ret til at ytre

sig kritisk om deres modpart, uden at det er et brud på loyaliteten“, siger Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet.

Ved vurderingen af sagen indgik på den ene side hensynet til ytringsfriheden og på den anden side hensynet til de generelle freds- og loyalitetsforpligtelser, som kollektive overenskomstforhold indebærer. I dommen og bodsudmålingen på de 100.000 kroner lagde Arbejdsretten vægt på, at det overenskomststridige skridt alene bestod i, at kampagnen havde fået en utilbørlig udformning i form af skamstøtten.

Retten så det som en formildende omstændighed, at skamstøtten kun befandt sig i kort tid på Finansforbundets hjemmeside og straks blev fjernet, efter FA havde klaget over den.

Derudover afviste retten, at kampagnen skulle have medført ”særlige skadevirkninger” for de fire involverede medlemsvirksomheder, som figurerede med logo på skamstøtten.

”Dommen er langtfra så vidtrækkende, som FA havde tolket vores handlinger til at være.

Det er med stor tilfredshed, at vores ret til at ytre os kritisk over for både FA og deres medlemsvirksomheder i forbindelse med fyringsrunder stadig er berettiget, hvis vi oplever, de opfører sig uansvarligt, som vi trods alt havde oplevet de pågældende fire virksomheder gøre i sagen”, siger Kent Petersen og understreger med dommen in mente: ”Vi har fået legitimitet til at være kritiske over virksomheder på vores medlemmers vegne. Det er klart, at der er sat begrænsninger for, hvilke virkemidler vi kan bruge i kritikken. Men vi vil også i fremtiden fortsat forholde os stærkt kritisk til de virksomheder, vi oplever opfører sig uansvarligt i forhold til forhandlinger om afbødeforanstaltninger ved fyringer”. /BV

Finans august 2009

5

nyheder Foto: Xxx

Over 1.000 finansfolk fyret i 2009 EBH Bank, DnB Nord, Gudme Raaschou og Ekspres Bank har før sommerferien delt fyresedler ud til i alt 93 medarbejdere. Siden årsskiftet er 1.032 finansansatte i 43 virksomheder fyret Efter et par stille måneder i april og maj med blot 22 afskedigelser i finanssektoren har fire banker sidst i juni sendt 93 medarbejdere på sommerferie med besked om, at de er fyret.

Dermed er over 1.000 finansansatte i Danmark afskediget i årets første seks måneder.

Ekspres Banks massefyring af 18 medarbejdere kritiseres voldsomt af Finansforbundets næstformand Kent Petersen. Han mener ikke, at bankens ledelse har indgået i reelle forhandlinger med de ansatte om at få gennemført afskedigelserne på den bedst muligt måde, sådan som overenskomsten foreskriver. Derfor har man indkaldt til et såkaldt fællesmøde, hvor hovedorganisationerne FTF og FA deltager. Afhængig af det møde, kan sagen ende i Arbejdsretten. ”Vores bekymring er, at det er ved at blive

en tendens blandt bankerne, at man dropper den ansvarlighed, som normalt har været en del af den danske model. Mens det nærmest er umuligt at fyre folk i Frankrig, så er det forholdsvis nemt i Danmark. Medarbejderne står faktisk utroligt svagt, og derfor er det en forudsætning for modellen, at arbejdsgiverne udviser ansvarlighed, når de ser sig nødsaget til at fyre folk“, siger Kent Petersen til Børsen.

I EBH Bank, som siden slutningen af 2008 har været under statslig administration i Finansiel Stabilitet, kommer afskedigelserne ikke som nogen stor overraskelse. 10 ud af 11 filialer er solgt fra – senest har Sparbank købt EBH Banks filial i København – og efter afskedigelserne af de 29, er der nu blot 32 medarbejdere tilbage for at afvikle resterne af EBH Bank, oplyser fællestillidsmand Villy Thomsen.

Bank DnB Nord, som er et joint-venture mellem norske DnB Nor og tyske Norddeutsche Landesbank, fyrede sidst i juni 26 ud af 94 medarbejdere. Seks af de fyrede har dog fået tilbudt stillinger i moderselskabet DnB Nor. Torsdag formiddag den 18. juni blev 20 fyresedler delt ud blandt 70 medarbejdere i velhaverbanken Gudme Raaschou Bank, som er et datterselskab af det statsligt ejede selskab Finansiel Stabilitet. Sedlerne kom ikke som et chok for medarbejderne, som allerede et par uger i forvejen var blevet adviseret om fyringen i forbindelse med Lån og Spar Banks køb af bankens kapitalforvaltningsaktiviteter og en mindre ind- og udlånsportefølje den 28.maj. I juli fyrede Citybank seks medarbejdere. Dermed har foreløbig 1.032 finansansatte mistet deres job i 2009. /CJO

66 procent flere ledige på et år

ny digital signatur forsinket

Social ansvarlighed i forbundet

Ifølge FTF-A’s seneste ledighedstal fra maj 2009 er ledigheden nu på 1,49 procent blandt Finansforbundets medlemmer. Det svarer til, at 669 i maj var registreret som ledige.

Det er faktisk 66 procent flere end i maj 2008, hvor 403 medlemmer af Finansforbundet var ramt af ledighed (0,9 procent).

En del afskedigede finansfolk er dog stadig i deres opsigelsesperiode og er således ikke registreret som ledige endnu. Derfor må ledighedstallet i statistikken forventes at stige en del i de kommende måneder.

Den nye digitale signatur, som for første gang åbner for både offentlige løsninger og netbankerne, kommer først ud i bankerne til februar og ikke til november, som først bebudet.

Ifølge firmaet bag, DanID, hænger forsinkelsen sammen med, at bankerne ønsker længere tid til at teste systemerne igennem.

Samtidig med at forsinkelsen har signaturen også skiftet navn til NemID.

I forlængelse af Finansforbundets CSR-politik tiltræder forbundet FN’s principper om Global Compact. FN-initiativet er baseret på social ansvarlighed og tager udgangspunkt i sociale og miljømæssige udfordringer på tværs af landegrænser og brancher verden over. Regelsættets ti principper bygger på konventioner inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og korruptionsbekæmpelse. Finansforbundet vil årligt redegøre for de fremskridt, der er sket inden for principperne hen over året.

6

Finans august 2009

leder

ret til god rådgivning Finansforbundets undersøgelse af rådgivning på investeringsområdet viser, at det er nødvendigt at rydde op i de mange strukturerede produkter. Finansforbundet vil have deklaration på produkterne Formand Allan Bang, næstformand Kent Petersen, og næstformand Michael Budolfsen

K

underne har krav på god rådgivning, og rådgiverne har krav på at kunne yde den gode rådgivning. Det er desværre ikke virkelig- heden for alle kunder og rådgivere i dag. De mange kunder, der i løbet af krisen har tabt penge på investeringer, står i kø for at fortælle deres historie, og medierne er ikke sene til at skyde på rådgiverne. Men hvad er hoved og hale på investeringsområdet? Det synes vi, at der er behov for at få afklaret, og derfor har vi gennemført en undersøgelse af rådgivning af strukturerede produkter – produkter, der ikke er ”rene“ obligations- eller aktieinvesteringer.

Der ydes rigtig meget god rådgivning på højt fagligt niveau i sektoren. Men når vi taler om strukturerede produkter, viser undersøgelsen, at knap 30 procent af rådgiverne har oplevet at rådgive om et produkt, de ikke selv forstod til fulde. Og det er naturligvis ikke tilfredsstillende hverken for rådgiveren eller for kunden.

Bankerne har haft vældig travlt med at skrue nogle meget komplicerede investeringsprodukter sammen. Produkter, som ingen rådgiver hverken kan eller skal kunne gennemskue. Og når ledelsen så ikke engang leverer de oplysninger, som rådgiverne har brug for, når de skal vurdere, hvilke kunder der kan bruge produktet, så skal det jo gå galt. Og helt urimeligt falder disse udeladelser og fejl i materialet tilbage på rådgiverne. Men lad os få det helt på det rene: Det er altså arkitekterne bag produkterne, som skal sørge for, at varerne på hylderne er til både at forklare og forsvare. Ikke rådgiverne!

Finansforbundet vil kæmpe for, at vi får en deklaration på strukturerede investeringsprodukter, som blandt andet beskriver risiko, og hvilke kunder rådgiverne bør præsentere produktet for. Og vi ser gerne, at det bliver en uvildig institution uden for virksomhederne, der deklarerer produkterne. På den måde får både kunder og rådgivere optimal tryghed. Finansforbundet har allerede forelagt undersøgelsen for Finansrådet, Forbrugerrådet og Finanstilsynet, og vi vil invitere til et samarbejde for at få lavet en deklarationsordning, som alle kan leve med.

Vi ved, at flere virksomheder har sagt til deres medarbejdere, at ledelsen påtager sig ansvaret for de fejl, der er begået. Finansforbundet ser gerne, at ledelserne og Finansrådet også henvender sig direkte til kunder og offentlighed med det budskab. Vi vil gerne opfordre Finansrådet til nu at træde i karakter og aktivt gå ind i arbejdet for at rydde op på investeringsområdet. Arbejdsgiverne er meget optagede af deres ledelsesret – det ville klæde dem at være lige så insisterende på deres ledelsesforpligtelse.

Finans august 2009

7

nyheder

Hver fjerde tvunget til overarbejde Ifølge en ny rundspørge til 719 medlemmer af Finansforbundet svarer 27 procent, at de altid eller ofte er nødt til at arbejde over. Andelen af finansansatte, som føler sig meget stresset, er steget fra 10 til 12 procent de seneste måneder Trivslen på de finansielle arbejdspladser er for nedadgående, viser en rundspørge til 719 medlemmer af Finansforbundet i juni. Hvor 10 procent i en tilsvarende rundspørge i april svarede, at de er virkelig meget eller ret meget stresset, er tallet nu 12 procent. Bekymringen for at blive arbejdsløs er også øget. Nu svarer 28 procent ja til, at de er bekymret for at blive arbejdsløs, mod 26 procent i april måned og blot 10 procent i en undersøgelse i 2006. Andelen af finansansatte, som altid eller ofte er nødt til at arbejde over, er 27 procent, hvilket er på niveau med undersøgelsen fra april.

Resultaterne i den seneste trivselsundersøgelse bekymrer Finansforbundet. ”Det er ikke overraskende, at mange med-

arbejdere er påvirket af finanskrisen. Vi har jo set, at omkring 50 virksomheder i sektoren tilsammen har fyret over 1.500 medarbejdere det seneste år. Og det har presset mange til at skulle løbe endnu stærkere, end de gjorde i forvejen, for at klare opgaverne. Men det er ikke holdbart, at mere end hver fjerde altid eller ofte føler sig nødsaget til at arbejde over. Jeg frygter, at endnu flere finansansatte vil blive ramt af stress, hvis ikke arbejdsgiverne sørger for en ordentlig bemanding og en ordentlig fordeling af opgaverne“, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, til Nyhedsbrevet Finans.

Omsorgen fra arbejdspladsen og støtten fra leder samt kolleger er ligeledes for nedad­

gående. I trivselsundersøgelsen fra april 2009 svarede 42 procent, at man altid tager sig godt af de ansatte på arbejdspladsen. Nu er andelen skrumpet til 37 procent.

63 procent svarer, at de altid eller ofte kan få hjælp og støtte fra deres nærmeste leder, hvis de har brug for det, mod 65 procent i april.

Og 72 procent (mod 75 procent i april) svarer, at de altid eller ofte kan få hjælp og støtte fra deres kolleger, hvis de har brug for det. ”Selv om talforskellene er forholdsvis små fra april til juni, er der en tendens til, at støtten og omsorgen på arbejdspladsen er vigende. Der ligger helt klart en opgave for virksomhederne i at øge trygheden og trivslen på arbejdspladsen“, mener Kent Petersen./CJO

Talsmand for IBM

FTF-A blandt de billigste a-kasser

Maskinernes indtog i banken

FTF-A er billigst af de seks store a-kasser i Danmark med over 100.000 medlemmer. På listen med samtlige 29 godkendte a-kasser er FTF-A sjettebilligst, viser en ny opgørelse. Årligt udgør administrationsbidraget 996 kroner, hvilket er samme beløb som i 2007. De dyreste a-kasser: Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderne, Funktionærer og Servicefag samt 3FA er næsten dobbelt så dyre.

Skrivemaskiner, kopimaskiner, regnemaskiner, bogføringsmaskiner, mønttællere. Maskiner er der rigeligt af i pengeinstitutterne, og de har været medvirkende til at revolutionere arbejdslivet i en bank eller sparekasse de seneste 100 år.

Det sætter Dansk Pengemuseum, der er en afdeling af Danmarks Industrimuseum i Horsens, nu fokus på i en særudstilling. Udstillingen kan opleves resten af 2009.

I Finans nummer 6 fra juni blev Oluf Nielsen i artiklen om underbetaling af østeuropæiske itfolk hos IBM tituleret tillidsmand. Der skulle imidlertid have stået talsmand, idet medlemmerne af Finansforbundet, som er ansat i IBM, ikke vælger tillidsmænd, men talsmænd.

Finans beklager fejlen.

8

Finans august 2009

Kapitalpension Ratepension Max. fradrag kr. 100.000

Livrenter Skatteloft Bundskat Topskat

PENSION MED FORÅRSPAKKEN 2009 FÅR LIVSVARIGE LIVRENTER STØRRE BETYDNING I PENSIONSRÅDGIVNINGEN Få din viden opdateret - klik ind på ZZZ ¿QDQVXGG GN .

)LQDQVVHNWRUHQV 8GGDQQHOVHVFHQWHU HMHV DI ¿QDQVLHOOH YLUNVRPKHGHU GHU RPIDWWHU JRGW PHGDUEHMGHUH 9L DUEHMGHU SURMHNWRULHQWHUHW RJ XGYLNOHU VnYHO IDJOLJ VRP DOPHQ XGGDQQHOVH 9L DUEHMGHU Sn DOOH QLYHDXHU DQYHQGHU H OHDUQLQJ RJ G NNHU XGGDQQHOVH IUD WUDGLWLRQHOOH ¿QDQVIDJ WLO SHUVRQOLJ XGYLNOLQJ RUJDQLVDWLRQVXGYLNOLQJ VDOJ RJ NRPPXQLNDWLRQ 8GGDQQHOVHVFHQ WUHW GULYHU WLOOLJH HW PRGHUQH RJ SURIHVVLRQHOW NXUVXV RJ NRQIHUHQFHFHQWHU )LQDQVVHNWRUHQV 8GGDQQHOVHVFHQWHU KDU HNVLVWHUHW VLGHQ RJ EHVN IWLJHU JRGW PHGDUEHMGHUH 9L DUEHMGHU XG IUD HW YHOGH¿QHUHW Y UGLJUXQGODJ PHG I¡OJHQGH NHUQHY UGLHU NRPPXQLNDWLRQ NXQGHVHUYLFH GHW KHOH PHQQHVNH VXQG IRUQXIW RJ I OOHVVNDE

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

nyheder

Løn er tabu på arbejdspladsen 88 procent udveksler ikke oplysninger om deres løn med deres kollegaer, viser en rundspørge til 719 medlemmer af Finansforbundet. Forbundets næstformand, Kent Petersen, kalder resultatet tankevækkende og opfordrer til, at man taler åbent om lønnen. FA-direktør mener, det er naturligt, at man holder lønoplysninger for sig selv

Selvom de fleste banker for længst er holdt op med at forbyde kollegial snak om løn, så er lønsnak stadig et tabu på arbejdspladsen. En rundspørge blandt 719 medlemmer af Finansforbundet viser, at ni ud af ti i ringe eller meget ringe grad udveksler oplysninger om løn med kollegaerne. Således svarede 67 procent, at de i meget ringe grad udveksler oplysninger om løn med kollegaer, mens 21 procent svarede, at de i ringe grad udvekslede oplysninger om løn med kollegaer.

Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, kalder resultatet tankevækkende. ”En af de store udfordringer, når vi taler om lige løn for lige arbejde, er i realiteten, at vi har meget svært ved at gennemskue, om der er ligeløn for lige arbejde i de statistikker, vi kan se. Og derfor ville det være ønskværdigt, at der blev talt mere om løn medlemmerne og medarbejderne imellem. Det ville gøre det væsentligt nemmere at konstatere, om der er tale om en reel lønforskel blandt ligestillede kollegaer, og ikke mindst at agere derefter“, siger Kent Petersen.

Han undrer sig over, at pengeinstitutternes ønske om objektiv løndannelse ikke har smittet mere af på kulturen på arbejdspladsen.

10

Finans august 2009

”Når vi taler om objektiv løndannelse, er et af kriterierne netop åbenhed og gennemskuelighed. Det kan der selvfølgelig godt være på den tekniske side, men det er klart, at når der ikke bliver talt om løn, så har kulturen ikke ændret sig. Og det er et problem, idet man mister sammenligningsgrundlaget. Det bliver derfor lidt af en udfordring at få fastsat den rigtige løn, så det bliver en så objektiv løndannelse som muligt. Åbenhed om alle former for belønning i virksomheden tjener alle bedst“, fastslår Kent Petersen.

Den holdning deler man dog ikke hos Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). ”At ni ud af 10 ikke taler om løn med deres kollegaer er ikke overraskende. Mange opfatter deres individuelle løn som noget personligt. Det er heller ikke alle, der vil rykke ud med, hvad de vejer, eller hvor gamle de er. Derfor synes jeg, man fortsat skal respektere den personlige integritet“, siger direktør i FA Steen A. Rasmussen.

Sociolog og arbejdsmarkedsforsker Pernille Tanggaard Andersen fra Syddansk Universitet forsker i lønforhold. Senest viser hendes forskningsprojekt ”Når køn forhandler løn“, at der er en tydelig tendens til, at løn er et

meget tabubelagt emne i dansk arbejdspladskultur. ”En del virksomheder har, selvom det ikke er direkte hemmeligt at snakke om løn, en kultur, der siger, at det taler man ikke om, det er noget, man taler individuelt om med den enkelte arbejdstager. Og så lever vi i en harmoni- og konsensuskultur, hvor vi hellere taler om ligheder end om forskelle. Hele vores liv har vi været vant til, at alle har lige adgang til alt, og derfor kan det være svært at acceptere og tale om forskelle“, siger Pernille Tanggaard Andersen.

Hun advarer om, at den manglende gennemskuelighed i løndannelsen gør værdisættelsen meget individuel. ”Det er vigtigt, at virksomhederne har kommunikeret en række specifikke krav ud til medarbejderne om, hvad de forventer, og hvad eksempelvis ekstra kompetencer eller videreuddannelse giver rent lønmæssigt. Ellers kan det hurtigt blive mere sociale ting, som dit forhold til lederen, der giver udslag, end egentlige faglige begrundelser. Hvis virksomhederne har nogle faste kriterier for, hvad de belønner, ­bliver det heller ikke tys-tys at tale om løn“, mener Pernille Tanggard Andersen. /SF

nyheder finansiel stabilitet overtager roskilde bank Det statslige selskab Finansiel Stabilitet A/S forventes den 10. august at overtage Roskilde Bank fra det afviklingsselskab, Nationalbanken oprettede sidste år. Overtagelsen er dog betinget af, at generalforsamlingen i Roskilde Bank, Konkurrencestyrelsen og Finanstilsynet godkender overdragelsen. Aftalen betyder, at Finansiel Stabilitet overtager ejerskab og forpligtelser i relation til Roskilde Bank samt alle aktier i banken. Derudover indebærer overdragelsen, at Finansiel Stabilitet overtager Nationalbankens mellemværende med Roskilde Bank, der pr. 30. juni 2009 var på 22,4 milliarder kroner, hvoraf aktier i Roskilde Bank udgør cirka 6,7 milliarder kroner, og det ansvarlige lån 1 milliard kroner.I august 2008 overtog Nationalbanken og Det Private Beredskab Roskilde Bank, da det ikke lykkedes at sælge banken. Man stiftede dengang en ny bank med samme navn, der videreførte aktiviteterne i den gamle Roskilde Bank, mens de to nye ejere indskød aktiekapital i den nye bank. Afviklingen af Roskilde Bank vil fortsætte uændret og ikke have nogen betydning for kunderne i Roskilde Bank, oplyser Finansiel Stabilitet. /BV Foto: Stig Stasig

milliardindsprøjtning til islandske banker Den islandske regering har besluttet at tilføre 270 milliarder islandske kroner, svarende til 11,25 milliarder danske kroner, i kapital til landets nødstedte banksektor. En del af pengene skal gå til at betale kreditorerne, efter at landets tre største banker, Glitnir, Landsbanki og Kaupthing, i efteråret måtte reddes af staten. Derudover vil pengene blive brugt til at starte de tre nye banker Islandsbanki (tidligere Glitnir), New Landsbanki og New Kaupthing.

Ifølge Islands finansminister, Steingrimur Sigfusson, vil New Landsbanki foreløbig blive i offentligt eje, mens Islandsbanki og New Kaupthing skal sælges. Regeringen vil tilbyde kontrollerende aktieposter i Islandsbanki og New Kaupthing til de gamle bankers kreditorer og samtidig lade staten bevare mindre aktieposter. Aktiesalget skal være afsluttet ved udgangen af september og er betinget af en godkendelse fra tilsynsmyndighederne. /BV

spionage i storbank En af verdens største banker, Deutsche Bank, erkender, at der er foregået spionage i banken mod flere bestyrelsesmedlemmer og andre enkeltpersoner. En intern undersøgelse i banken afslører fire ”mistænkelige“ tilfælde af spionage, og fire topledere tilknyttet bankens sikkerhedsafdeling er blevet fyret på grund af mistanke om spionage. Det skriver epn. dk. Overvågningen blev iværksat af bankens sikkerhedsafdeling, men foretaget af en ekstern partner. Første tilfælde skulle have foregået i 2001, hvor man udspionerede en journalist og et bestyrelsesmedlem, som var mistænkt for at lække interne informationer til offentligheden.

Herefter foretog man i 2006 en overvågning af en angiveligt aktivistisk og kritisk aktionær, og i 2006/2007 en overvågning af en privatperson, der havde fremsat trusler mod medlemmer af bankens bestyrelse. Derudover udspionerede man i sommeren 2007 et medlem af bestyrelsen.

Statsanklagerne i Frankfurt overvejer i øjeblikket, om man vil indlede en strafferetlig undersøgelse af sagen. /BV

Finans august 2009

11

nyheder

50 virksomheder har søgt om statsstøtte Hovedparten af de største danske banker har lagt billet ind på Bankpakke II. Danske Bank, Nykredit og Jyske Bank ønsker de største lån og tegner sig samlet set for mere end halvdelen af de 63 milliarder kroner, som 50 penge- og realkreditinstitutter i alt har ansøgt om i Bankpakke II

Godt en tredjedel af landets 146 penge- og realkreditinstitutter har sagt ja tak til Bankpakke II. Det viser Økonomi- og Erhvervsministeriets optælling, efter at lånefristen for ansøgninger udløb den 30. juni 2009. Ministeriet har modtaget 50 låneansøgninger for i alt 63 milliarder kroner.

De største danske pengeinstitutter topper listen over de største låneansøgninger. Danske Bank, Nykredit og Jyske Bank udgør top tre og tegner sig samlet set for 38,6 milliarder. FIH Erhvervsbank, Amagerbanken, Spar Nord Bank og Sydbank har også lagt billet ind på lån i milliardklassen af staten. Faktisk er Nordea og Arbejdernes Landsbank de eneste af de ti største banker herhjemme, som har takket nej til pakken. Nordeakoncernen har imidlertid hentet kapital via en aktieemission på 2,5 milliarder euro, blandt andet fra den svenske stat, som også er aktionær i koncernen.

35 af de ansøgte 63 milliarder kroner er allerede blevet udbetalt af Økonomi- og Erhvervsministeriet, mens ansøgningerne for 28 milliarder stadig er under behandling. Ministeriet oplyser, at behandlingen af ansøgningerne vil fortsætte i den kommende tid, således at alle penge- og realkredit- institutter, der opfylder kravene i loven, har fået pengene udbetalt inden årets udgang, som er fristen i loven./BV

Top 15

over låneansøgninger til Bankpakke II Danske Bank Nykredit Jyske Bank BRF Kredit Skibskreditfonden FIH Erhvervsbank Amagerbanken Spar Nord Bank Sydbank Alm. Brand Bank Sparbank Max Bank Sparekassen Lolland Diba Bank Skælskør Bank

Kilde: Listen er baseret på bankernes tilkendegivelser i pressen.

Fakta om Bankpakke II

Frem til den 30. juni 2009 kunne alle solvente penge- og realkreditinstitutter søge om et statsligt kapitalindskud i form af hybrid kernekapital, som de kan indfri efter tre år.

Det statslige kapitalindskud er et lån, der skal forrentes og tilbagebetales. Staten skal have et afkast, der svarer til den risiko, staten får ved at stille kapital til rådighed.

26 mia. kr.

9,5 mia. kr.

3,1 mia. kr.

2,3 mia. kr.

2,0 mia. kr.

1,7 mia. kr.

1,4 mia. kr.

1,2 mia. kr.

1,2 mia. kr.

900 mio. kr.

650 mio. kr.

200 mio. kr.

200 mio. kr.

170 mio. kr.

170 mio. kr.

Den rente, bankerne betaler, vil være forskellig. Den vil være fastsat individuelt for hvert institut og afspejle risikoen for staten ved lånet. Det skønnes, at renten i gennemsnit bliver ca. 10 procent årligt.

I låneperioden begrænses pengeinstitutternes fradrag for direk­tionslønninger. Der indføres et forbud mod aktieoptionsprogrammer og lignende ordninger til direktio-

nen, og eksisterende programmer og deslige må ikke forlænges eller fornys.

I den politiske aftale om Bankpakke II og lovens tilblivelse i januar i år blev det skønnet, at det maksimale lånebeløb i pakken var på 100 milliarder, heraf 75 milliarder øremærket til bankerne. Det maksimale lånebeløb i pakken er senere blevet nedjusteret til 87 milliarder.

Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet.

12

Finans august 2009

nyheder

Nordea er af Højesteret dømt til at indbetale syv millioner kroner til en tidligere filialchefs pensionsordning

Højesteret giver fyret filialchef medhold Højesteret gav tirsdag 23. juni Finansforbundet medhold i, at en tidligere filialchef, som Nordea fyrede efter en længere sygdoms­ periode, har ret til at få en livsvarig pension som følge af den tjenestemandslignende pensionsordning, vedkommende har. Dermed stadfæster Højesteret en dom fra Østre Landsret. Nordea skal indbetale syv millioner kroner på den tidligere filialchefs pensions­ ordning, og Nordea blev også dømt til at betale sagens omkostninger, som i alt beløber sig til 550.000 kroner.

Filialchefen blev afskediget den 17. marts 2005 efter at have været sygemeldt i 21 måneder. Sygemeldingen i foråret 2003 skyldtes ifølge filialchefen og Finansforbundet, at han

fik det psykisk dårligt og følte sig chikaneret af en filialdirektør i banken. Det udviklede sig til en depression, og oveni fik filialchefen voldsomme rygsmerter. Nordea kaldte ham flere gange til møde i banken for at drøfte hans ­jobmæssige fremtid, men filialchefen meldte fra til møderne og havde lægeerklæringer, der underbyggede, at han var alvorligt syg og ikke kunne møde op.

Da Nordea afskedigede filialchefen, som på det tidspunkt var 53 år, stævnede Finansforbundet banken med krav om, at banken skal opfylde det såkaldte utilregneligheds­ pensions­tilsagn, som man havde givet over for filial­chefen. Argumentet er, at det var forhold i banken, som udløste afskedigelsen.

Det ville betyde, at Nordea skulle give ham en straks begyndende livsvarig pension – uden fradrag af nogen art – af samme størrelse som den alderspension, der kunne være ­opnået ved alderen 65 år og seks måneder.

Nordea mener ikke, at filialchefen har krav på denne pension, da afskedigelsen ifølge banken skyldtes, at filialchefen ikke medvirkede konstruktivt til at finde en løsning, hvor han kunne vende tilbage til et job i banken. Fire ud af fem højesteretsdommere gav filialchefen og Finansforbundet medhold. /CJO

HVIS DU EN DAG MISTER JOBBET JO

BS Ø

G

N

IN G

ER DIN A-KASSE KLAR MED FØRSTEHJÆLP TIL DIG!

KU R

SE

R

Meld dig ind i FTF-A, Finansforbundets a-kasse, på www.ftf-a.dk. Eller ring 70 13 13 12.

8987_ann_kampagne_215x126_01.indd 1

11/03/09 15:49:03

pengeflugt

14

Finans august 2009

Skattelyet

Danmark

Udenlandske rigmænd kanaliserer milliarder af kroner ind og ud af Danmark gennem sindrige danske selskabskonstruktioner, som fritager dem for at betale skat. Danmarks finansmiljø har tilmed givet husly til personer med direkte link til illegalt videresalg af atomteknologi.

Danske banker er tilsyneladende stiltiende partnere i udviklingen

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Foto: Territorium

Tæt ved årsskiftet 2002 står en af verdens rigeste mænd, en russisk-amerikaner med navnet Igor Olenicoff, uden for en diskret gul murstensbygning i Omøgade på Østerbro i København. En skatterådgiver fra Liechtenstein er ved hans side.

Milliardæren Olenicoff er på vej ind til det første indledende møde med Danmarks finansielle skyggeindustri, og han har forberedt sig til mødet i flere måneder. Han har besluttet, at hans hårdt tilkæmpede formue ikke skal deles med de amerikanske skattemyndigheder: Han er vant til at kæmpe for sit.

Ordet skattely leder normalt tankerne hen på lyssky forretninger udført med falsk skæg og solbriller i fjerne eksotiske lande. Langt fra Østerbro. Men hjulpet på vej af Danmarks ry for ordentlighed og redelighed er et ofte overset hjørne af det danske finansielle system i al stilhed i gang med at gøre Danmark til en destination som internationalt skattely.

Finans august 2009

15

pengeflugt

Skattelyet

Danmark

Rejsen ind i Danmarks finansielle skyggeindustri, en industri, der helst undgår rampelyset og foretrækker diskretion og stilhed, medfører en tur gennem et finansielt edderkoppespind, der favner hele kloden. Det fører os til København, Schweiz, Liechtenstein, Tyskland, Bahamas, USA, Libyen og Pakistan.

Men første største stop er Omøgade 8 på Østerbro.

På mødet på 2. sal i Omøgade bliver der udtænkt skattekonstruktioner, som verden aldrig har set før, og som få år efter vil true med at ryste den internationale balance mellem de største og mest kendte skattely-destinationer som eksempelvis Schweiz og Liechtenstein. Nøglepersoner i sagen har desuden forbindelser til smugling af atomvåbenteknologi til Libyen og Pakistan.

Blandt verdens 250 rigeste Olenicoff ligner en vejrbidt Marlboro-mand i et jakkesæt, og hans tale er krydret med levende brug af eder og forbandelser.

Han er indbegrebet af det amerikanske ideal, self-made. Hans familie flygtede fra politisk tumult i 1940’ernes Sovjetunionen. Han tilbragte barndomsårene i en iransk mineby, før han kom til New York. I 1970’erne stiftede han Olen Properties i Californien, som skabte en større formue baseret på ejendomsinvesteringer (op til 2007 var han ifølge Forbes blandt verdens 250 rigeste). Folk, der står i vejen for ham, sagsøger han lystigt. Hans hovedsæde i Californien er dekoreret med skulpturer og malerier med motiver fra zarens Rusland. På hans skrivebord står en skulptur af en hund, der angriber en bjørn.

Den her cowboy skal ikke have noget af at betale skat.

Til at hjælpe sig hyrer han Mario Staggl, en rådgiver med base i Liechtenstein. Opgaven er simpel: ”Flyt selskabet til en onshore-enhed, men som giver komplet anonymitet“, skrev Igor Olenicoff i en mail til Mario Staggl i slutningen af 2001.

Rådgiveren fra Liechtenstein, Mario Staggl, er et geni inden for sit felt: En decideret blæksprutte med fingeren på pulsen, når det gælder alverdens skattelovgivninger. Staggl er en solidt bygget mand i slutningen af 30’erne med tæt hår og briller, der synes at klemme hans ansigt sammen. De to typer, russeren og rådgiveren, er meget forskellige, og Mario Staggl sikrer sig ofte, at kommunikationen ikke løber af sporet: ”Din seneste e-mail gjorde det meget klart for mig, at du vil være onshore, men bibeholde en offshore status i forhold til skat?“, spørger han i en mailkorrespondance, som Finans er i besiddelse af.

På almindeligt dansk betyder det, at Olenicoffs formue skulle placeres et sted, der så lovligt ud, men hvor der ikke

16

Finans august 2009

betales skat. Med det opdrag kom Staggl frem til én logisk destination: Danmark.

Skattefrihed til udenlandske selskaber Ved årtusindskiftet fik Danmark regler, der fik skattespekulanterne verden over til pludselig at fatte interesse for Danmark.

På trods af verdens højeste skattesatser så har vi nemlig ­regler, der kan give udenlandske selskaber i Danmark skattefrihed. Hvis man registrerer et holdingselskab i Danmark, er udbytte og eventuelt senere salg skattefrit. Det lyder måske ikke af meget, men det adskiller Danmark på én central præmis fra andre skattely: Det er lovligt. Sagen er, at nok kan eksotiske skattely som Bahamas, Liechtenstein og Schweiz gemme dine penge af vejen. Men du kan til gengæld heller ikke bruge dem. Pengene skal med andre ord blive i skattelyet for at forblive skjult. De danske regler åbner op for, at penge fra enten andre skattely eller fra selskaber kan placeres i danske selskaber, hvorfra de kan investeres, så selskabet reelt får en fortjeneste. Dét udbytte kan udbetales skattefrit. Kort sagt: Penge placeret i Danmark kan give en stille og rolig fortjeneste, som kan forsøde livet – lovligt. Og gjort på den ­rigtige måde kan sorte penge i Danmark give et afkast, der bliver hvidvasket.

Lige før udgangen af 2001 skriver Mario Staggl en mail direkte til Igor Olenicoff: ”Shelton, vores korrespondent i ­Danmark, er indforstået med at indregistrere New Guardian Bancorp, fuldt ud ejet af The Landmark Settlement i Liechtenstein“, lyder det.

Ned Shelton er en australier, der har boet i Danmark i årtier.

Han er en rolig herre med en fattet stemmeføring, vigende hårgrænse og stålindrammede briller. Revisor-looket. Han behersker det danske sprog fuldt ud, og han er det første stop på en rundrejse i Danmarks finansielle skyggeindustri. Ned Shelton rejser verden rundt og underviser i, hvordan man kan ”optimere sin skattekonstruktion“. Kurserne finder sted på glamourøse luksushoteller i Rio de Janeiro, Mexico City, Sao Paolo, Mumbai, London, Amsterdam og SAS-hotellet i København.

Ifølge Ned Shelton er mødet i begyndelsen af 2002 med både Igor Olenicoff og Mario Staggl i Danmark en besynderlig oplevelse på den måde, at russeren Olenicoff og rådgiveren Staggl virker ulogisk uforberedte på mødet. ”De kunne ikke huske, hvem der var deres amerikanske skatterådgiver“, husker Ned Shelton.

Som det senere forløb viser, er sandheden måske snarere, at de helst vil undgå kontakt med amerikanske skatteråd­

givere. En strategi er nemlig allerede lagt: Danmark skal indgå i en plan, der gemmer over én milliard kroner af vejen.

Et virvar af holdingselskaber På mødet på andensalen i Østerbros Omøgade bliver der lagt planer for selskabskonstruktioner, som aldrig er blevet afprøvet før. Konstruktionen er elegant og trækker i lige dele på det unikke danske system og internationale regler i et virvar af internationale holdingselskaber. Takket være Mario Staggls finansielle fodarbejde er ejerstrukturen så konfus, at kun et geni som Mario Staggl kan hitte rede i det. Det nye selskab, New Guardian Bancorp, er ejet af et andet datterselskab, som har hovedkvarter i København, men er ejet af et selskab på Bahamas og styret af en fond i Liechtenstein.

Hvis det virker forvirrende, så er det helt på sin plads. Jo mere kompliceret, jo sværere er det nemlig for de forskellige

”Det kan være svært at gardere sig mod kunder, der giver falske oplysninger. Som udgangspunkt må man jo stole på kunden“.

Peter Stig Hansen, juridisk direktør i Jyske Bank.

landes skattemyndigheder at følge med i, hvad der foregår.

Igor Olenicoff har tilsyneladende også svært ved at følge med i konstruktionerne. Mario Staggl beroliger Olenicoff i en mail: ”For at undgå eksponering, set fra et skattemæssigt synspunkt, så vil jeg anbefale, at aktierne i Bahamas-selskabet ­bliver overført til et dansk holdingselskab“.

Selskaberne bliver indregistreret, og konti oprettet ved både internationale og danske banker til de massive trans­ aktioner. Ned Shelton siger i dag, at han gjorde opmærksom på, at lovligheden bag konstruktionerne skulle tjekkes ved kompetente amerikanske rådgivere, og at han, efter han advarede om farerne omkring konstruktionen, aldrig hører mere fra ­selskabet. Ned Shelton bliver altså tilsyneladende hurtigt kørt ud på et sidespor.

I dag hører historien om Mario Staggl og Olenicoff til de få ting, der kan få Ned Shelton op i det røde felt. ”New Guardian Bancorp blev dannet i begyndelsen af 2002, og New Haven overtog det, kort efter det blev dannet (omkring maj 2002), før det rigtig blev brugt til noget. New

Haven (senere under navnet Equinor) har administreret og givet det en direktør siden 2002“, forklarer Ned Shelton til Finans.

Om Ned Shelton var for godtroende eller lukkede øjnene, er svært at sige. Men faktum er, at planerne, der blev lagt på mødet mellem Ned Shelton, Mario Staggl og Olenicoff tæt ved nytår 2001, muliggjorde, at millioner kunne kanaliseres gennem Danmark – skjult for blandt andet de amerikanske myndigheder. Det skulle senere vise sig, at den plan, der blev udklækket på Østerbro, flere år efter trækker dybe spor i den internationale bankverden.

Stråmand i kongerigets centrum Selskabet Equinor er næste stop i Danmarks finansielle skyggesystem. Equinor ligger et stenkast fra Amalienborg Slotsplads. Meter fra kongerigets absolutte centrum bliver der dog talt engelsk, når telefonen bliver svaret: Nøglepersonerne i Equinor kommer fra forskellige egne af hele verden: England, Skotland, Frankrig og New Zealand.

Chefen er Daniel Reece, en englænder bosiddende i Danmark. En ungdommelig type med et drenget smil. Typen, man drikker en øl med til en fodboldkamp. Han har intet imod at forklare, at hans selskab har stået for driften af New Guardian Bancorp.

Daniel Reece foreslår belevent at sætte os i forbindelse med de personer, der har stået bag Mario Staggls selskab. Det bliver dog aldrig til noget. Mario Staggl har ikke svaret på Finans’ henvendelser.

Fra 2002 og frem til 2007 bliver stadig flere dele af Olenicoffs milliardformue kanaliseret til Danmark. Daniel Reece bliver den centrale stråmand for den danske del af operationen over de næste fem år, og han overtager formelt rollen som direktør fra Mario Staggl. Arbejdet er uglamourøst, men udgør en central rolle i Danmarks finansielle skyggeindustri: Daniel Reece hjælper med at føre millioner ind og ud af landet, og en gang om året skriver han under på årsregnskabet. Men andre dele af Olenicoffs skattekonstruktion kræver mere kreativt arbejde. Bradley Birkenfeld, der var ansat i storbanken UBS, står for den schweiziske del af Olenicoffs svindelnummer. En enkelt gang smugler han diamanter, gemt i en tube tandpasta, ind i USA (Læs side 22-25 i Finans’ juninummer).

Mario Staggl, den reelle leder af de danske skuffeselskaber, begynder dog i den samme periode at arbejde med trans­- ak­tioner af en langt mere dyster karakter – transaktioner, som nærmest får skattefifleri til at virke uskyldigt.

Samtidig med at Mario Staggl bruger det danske system

Finans august 2009

17

pengeflugt

18

Finans august 2009

Skattelyet

Danmark

til at hvidvaske penge for Olenicoff, får en anden kunde Mario Staggl til at bruge sit kreative finansielle fodarbejde til at ­hvidvaske transaktioner, der faciliterer illegalt salg af atomteknologi.

Det viser retssager i Mannheim og Stuttgart i Tyskland: Næste destination i rejsen med Danmarks finansielle skyggeindustri.

Salg af atomvåbendele til Pakistan I vidneskranken i en grå betonbygning i Mannheim i Tyskland sidder i 2006 en af Mario Staggls andre kunder, ingeniøren Gotthard Lerch. Han står anklaget for at have smuglet atomvåbenteknologi til Libyen og Pakistan gennem pakistaneren Abdul Qadeer Khan.

Salget til Pakistan blev gennemført, men transaktionen til Libyen kollapser i oktober 2003, da britiske og amerikanske efterretningstjenester beslaglægger et tysk fragtskib på vej til Libyen. Lasten indeholder talrige centrifuger, der bruges til berigelse af uran i atombomber.

Libyens diktator, Muammar Ghadhafi, slår en handel af med FN: Han dropper ambitionerne om masseødelæggelsesvåben mod at få løftet de økonomiske sanktioner mod landet.

Samtidig udleverer han lister med sine samarbejdspartnere.

Mario Staggls kunde, Gotthard Lerch, står øverst på listen.

Retssagen placerer Mario Staggl i vidneskranken over to omgange for at forklare om det internationale net af trans­ aktioner, som blev stillet til rådighed for Gotthard Lerch.

Senere siger Mario Staggl til det velrenommerede schweiziske blad Neue Zürcher Zeitung, at han ”aldrig opfangede, at noget var mistænkeligt“, og at Gotthard Lerchs transaktioner ”ikke involverede særlig store summer“.

Gotthard Lerch bliver idømt fem et halvt års fængsel i november 2008. USA’s State Department udsteder den 13. januar i år et forbud mod at udføre nogen som helst form for forretning med nogen eller noget, der har forbindelse med Mario Staggls kunde Gotthard Lerch eller Abdul Qadeer Khan.

Efterlyst af Interpol I de afsluttende retsmøder skal Mario Staggl også vidne, men jorden er nu for alvor begyndt at brænde under ham. Særligt på grund af hans kreative konstruktioner med danske holdingselskaber for russeren Olenicoff. Han møder ikke op til retssagen af frygt for at blive anholdt.

Det viser sig nemlig, at de amerikanske skattemyndig­ heder, Internal Revevue Service (IRS), er begyndt at overvåge Olenicoffs transaktioner. Og da IRS begynder at stykke Mario Staggl og Olenicoffs svindelnummer sammen, støder de på

stråmanden Bradley Birkenfeld – ham, der havde smuglet ­ iamanter ind i USA i en tandpastatube. Han bliver anholdt i d maj 2008, og der går ikke lang tid, før han prøver at købe sig fri ved at udlevere både Mario Staggl og Igor Olenicoff. ”Den son of a bitch .... han kvidrer som en papegøje til politiet“, rasede Olenicoff til et lokalt californisk medie.

Både Igor Olenicoff og Bradley Birkenfeld er i dag blevet dømt for at have skjult 200 millioner dollars for det amerikanske skattevæsen. Mario Staggl er blevet internationalt efterlyst af Interpol. Hvis han bevæger sig uden for Liechtenstein, vil han straks blive anholdt og udleveret til USA. Samtidig bliver retssagen i USA om Mario Staggl og Olenicoffs transaktioner et internationalt tilløbsstykke, fordi USA kæder det direkte sammen med et opgør med skattely. Sagen er nu ved at få internationalt diplomatisk efterspil, der er ved at ryste balancen i det internationale finansielle system. Den 1. juli 2008 sender de amerikanske skattemyndigheder, IRS, en helt uventet stævning til Schweiz, hvor dele af Olenicoffs ­formue sideløbende er blevet skjult. Myndighederne kræver alle dokumenter vedrørende 19.000 af storbanken UBS’

”De personager, der konstant afprøver den skattemæssige afgrund, har fået det sværere.

Vi får konstant flere aftaler om udveksling af informationer med andre lande“.

Ivar Nordland, leder af Skatteministeriets internationale afdeling a­ merikanske kunder udleveret. Centralt i anklagen står Bradley Birkenfeld og Mario Staggl – de to kumpaner, der hjalp Olenicoff med at kanalisere millioner gennem Danmark. Sammen har de ifølge stævningen ”hjulpet velhavende amerikanske kunder med at skjule deres aktiver i skattely“, lyder det i stævningen.

Forbindelse til danske banker Sagsakterne fra Tyskland viser, at Mario Staggl har faciliteret den økonomiske side af smugling af teknologi til atomvåben.

Staggl har samtidig brugt danske selskaber til at hvidvaske penge. Staggl brugte ifølge retssagen mod Olenicoff og hans kumpaner danske banker og holdingselskaber til at hvidvaske penge. Det har ikke været muligt at fastslå, hvorvidt Mario

Finans august 2009

19

pengeflugt

Skattelyet

Danmark

Staggl brugte sine danske skuffeselskaber til at kanalisere penge for Gotthard Lerch.

Men set fra en dansk synsvinkel afslørede sagerne ting, som er lidet opmuntrende. For ikke nok med, at vi i Danmark har et finansielt skyggesystem, hvor folk som Ned Shelton og Daniel Reece bruger Danmark som skattely. Men retssagen i USA åbenbarer også linket mellem den finansielle skyggeindustri og Danmarks traditionelle banksystem: De banker, som vi alle bruger.

Linket mellem Danmarks finansielle skyggesystem og det traditionelle banksystem bliver under domsafsigelsen mod Olenicoffs hjælpere beskrevet sådan her: ”Birkenfeld og Mario Staggl accepterede bundter af checks fra amerikanske klienter og faciliterede, at de blev sat ind på konti i en scweizisk bank, Liechtenstein og danske banker“.

”For at undgå eksponering, set fra et skattemæssigt synspunkt, så vil jeg anbefale, at aktierne i Bahamas-selskabet bliver overført til et dansk holdingselskab“.

Mari Staggl, finansiel rådgiver, i en mail til rigmanden Igor Olenicoff Men spørgsmålet er, hvor tætte forbindelser de almindelige danske banker har til transaktionerne? Daniel Reece på­peger, at størstedelen af fortjenesten og arbejdet for udenlandske kunder faktisk går til det traditionelle banksystem i Danmark. ”Vi arbejder mestendels med at indregistrere danske holdingselskaber for ikke-danskere, som vil investere i europæiske aktier og ejendomme, og derfor er omsætningen ikke stor.

Det skaber mest arbejde for danske banker, særligt revisorer og advokater“, lyder det fra Daniel Reece.

Danske banker stiller ikke spørgsmål Banken, der modtog penge fra Olenicoffs og Staggls danske operationer, var Jyske Bank. Banken vil ikke udtale sig om ­konkrete kundeforhold og kan kun udtale sig helt generelt. ”Det kan være svært at gardere sig mod kunder, der giver falske oplysninger. Som udgangspunkt må man jo stole på kunden“, siger Peter Stig Hansen, juridisk direktør i Jyske Bank.

20

Finans august 2009

Han konstaterer, at det desværre ikke altid er nok: ”Hver dag, kloden rundt, er der banker, der bliver snydt“.

Men ude i verden har danske banker ry for ikke at stille flere spørgsmål end nødvendigt. Et af de største og mest populære sites for international skattetænkning, The Offshore Fox, konstaterer med forundring danske bankers holdning til de store summer, der strømmer ind og ud af landet: ”Hvor banker normalt hader den gennemstrømsaktivitet, forventer danskerne det“.

The Offshore Fox konstaterer, at efterspørgslen efter ­danske holdingselskaber har skabt en dynamisk industri for selskabsregistreringer i København. ”Efterspørgsler efter hurtige selskabsdannelser, inklusive åbning af lokale bankkonti, bliver mødt med en hjælpsom attitude og effektivitet“, lyder det rosende fra The Offshore Fox, der i det hele taget er begejstret for det danske system. ”Se på det danske nul-skat-holdingselskab, og skål for det i Carlsberg“, skriver sitet.

Hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet mener dog, at nye regler kan betyde en afgørende forskel i forhold til at stoppe hvidvaskning gennem danske holdingselskaber. Ved årsskiftet blev der indført regler, der udvidede bankernes undersøgelses- og overvågnings­ forpligtelser, så de nu faktisk ikke må indlede forretning med kunder, hvis de ikke kan gennemskue deres selskabskonstruktioner og legitimere de reelle ejere. ”Muligheden for at sløre ejerskabet af værdier gennem anvendelse af konstruktioner med holdingselskaber er blevet besværliggjort med den seneste opstramning, så nu håber vi, at den trafik er stoppet. Så må vi se, hvad næste træk bliver fra de kriminelle personer, der vil hvidvaske udbyttet fra kriminalitet”“, siger Per Fiig, vicestatsadvokat og leder af hvidvasksekretariatet.

På den anden side af Atlanten har statsanklageren, der fik krammet på Olenicoff, fået blod på tanden. I april sagde han, at USA arbejdede på at stævne andre internationale banker, der bistår med at skjule penge. ”Vi har identificeret andre internationale banker i sagen, som vi forventer at sende lignende stævninger”, sagde statsanklageren.

De amerikanske skattemyndigheder har ikke ønsket at svare på, hvorvidt de kommende initiativer vil omfatte de danske banker, som var centrale i sagen mod UBS. En mindre del af researchen til artiklen er udført af freelancejournalist Morten Hansen, Hansen Medier

Danske skattely er voldsomt populære Alene i 1. kvartal af 2009 blev der indført 3,4 milliarder kroner til danske holdingselskaber fra udlandet.

Af Stephan Alsman, freelancejournalist

Spørgsmålet er, hvordan Danmark – et lille land med et endda fremragende ry for redelighed og ordentlighed – er endt i en situation, hvor systemet aktivt bliver brugt som skattely og til at hvidvaske penge for personer, der faciliterer korrupte regimers drømme om atommagt?

James Henry, en amerikansk forfatter, der har specialiseret sig i at afdække, hvordan banker hvidvasker penge i bogen ”The Blood Bankers: Tales from the Underground“, forklarer, at det internationale samfund har brugt definitioner af skattely, som i vid udstrækning lod lande som Danmark operere under radaren. ”Definitionen af et skattely har været højst selektiv. Den udelod mange fremadstormende skattely som for eksempel Dubai, den malaysiske øl Labuan, Estland, Singapore og til dels Danmark, hvis rolle er blevet større på det sidste“, vurderer James Henry.

Det finansielle skyggemiljø i København er tilsyneladende et vitalt og dynamisk miljø, der nyder godt af de danske regler.

De giver mulighed for skatteferie på et niveau, som snildt kan give konkurrence til mere klassiske skattely. Men der én ting, der virkelig skiller Danmark fra resten af verdens skattely: ”Image. Danmark har stadig et fantastisk ry som en stabil, veldrevet, solid og pålidelig nation“, siger Daniel Reece.

Faktisk er det sådan, at miljøet for indregistrering af holdingselskaberne, der bruges til de udenlandske skattemanøvrer, aldrig har summet af mere aktivitet end nu. Ifølge analysebureauet Experian er der i dag 54.682 holdingselskaber i Danmark – en stigning på 220 procent siden 2003. Det indbefatter dog holdingselskaber, som også er danskejede, og tallet vil konstant svinge, da der dagligt er utallige selskaber, der stiftes og lukkes.

Det er ikke småpenge, der ryger gennem Danmark. Et udtræk, som Nationalbanken har foretaget for Finans, viser, at der alene i de første 3 måneder af 2009 blev indført 3,4 milliarder kroner til danske holdingselskaber fra udlandet.

Nationalbankens statistik dækker over såkaldte gennemløbsinvesteringer, hvor transaktionerne til reelle virksomheder eller investeringer er trukket fra. Store dele af de milliarder, der ryger ind på de danske konti, bliver dog trukket ud igen, når de har udført deres skattetekniske funktion.

Flere aftaler med andre lande Ivar Nordland, leder af Skatteministeriets internationale afdeling, peger på, at der kan være mange legitime grunde til, at udlandet ejer et holdingselskab i Danmark. ”Men det er klart, at der kører en problemstilling i forhold til udenlandske ejere, og hvor pengene i sidste ende forsvinder hen. Jeg tror dog, at de personager, der konstant afprøver den skattemæssige afgrund, har fået det sværere. Vi får konstant flere aftaler om udveksling af informationer med andre lande“, siger Ivar Nordland.

Den version af historien giver dog ikke genklang ved den finansielle skyggeindustri: De er yderst positive stemt over for fremtiden. Ifølge både Daniel Reece og Ned Shelton kan Danmark blive et internationalt finanscenter, der servicerer hele verden med finansielle servicer på baggrund af de danske regler for skattefritagelse for holdingselskaber. Ifølge Daniel Reece er den største fordel fraværet af bureaukrati i Danmark: ”Selskaber kan etableres, og aktier og ejendomme kan købes uden langtrukken involvering af revisorer og regering“, lyder karakteristikken.

Finans august 2009

21

rådgivning

kvaliteten

skal løftes 29 procent af investeringsrådgiverne har oplevet at rådgive en kunde om et produkt, som de ikke selv forstod til fulde. ”Foruroligende, men der kan rettes op på problemerne, hvis sektor og myndigheder arbejder sammen“, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen Af Sabina Furbo Foto: Lisbeth Holten

Næsten en tredjedel, 29 procent, af investeringsrådgiverne har ydet rådgivning om et kompliceret investeringsprodukt, som de ”ikke selv har forstået tilstrækkeligt“. Det viser en undersøgelse, som Finansforbundet har foretaget blandt 1.200 investeringsrådgivere.

Undersøgelsen viser ydermere, at salgspres, manglende støtte og vejledning fra ledelse og kollegaer samt en grundig information om produkterne har stor indflydelse på, hvorvidt rådgiveren har været klædt ordentligt på til at rådgive om et produkt. Investeringsrådgivere, der ikke har deltaget i uddannelsesforløb om strukturerede produkter, oplever for eksempel næsten dobbelt så hyppigt, at de ikke har tilstrækkelig forståelse af produktet.

Næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen kalder undersøgelsen foruroligende. ”Men nu har vi fået fakta på bordet, og selvom undersøgelsen er foruroligende, så er den gode nyhed, at vi har fået dokumenteret, hvilke forhold der har indflydelse på kvaliteten af investeringsrådgivningen. Og med den viden kan vi sætte gang i en målrettet indsats for at forbedre vilkårene for rådgivningen. Og hvis virksomhederne, myndigheder og Finansforbundet gør en fælles indsats, så er jeg sikker på, at det vil lykkes“, siger næstformanden.

men, der forstår det til fulde. Derfor undrer det ikke næstformand Michael Budolfsen, at mange investeringsrådgivere oplever, at de ikke kan forstå produktet. ”Det er heller ikke deres opgave, de skal have en sikkerhed for, at det, der står i prospektet, er rigtigt. Jeg plejer at sammenligne det med en tømrer, der får en tegning over et tag på et nybygget hus.

Selvom han følger den slavisk og slår sømmene i alle de rigtige steder, så er der en risiko for, at huset falder sammen. I det tilfælde er det ikke hans skyld, men arkitektens, fordi han har lavet konstruktionen forkert. Det samme er tilfældet med de komplicerede produkter, som rådgiverne sidder med“, siger Michael Budolfsen.

Mange bankrådgivere oplever sure kunder, der ikke kan forstå, hvorfor de har rådgivet, som de har gjort. Næstformanden peger på, at selvom mange ledelser internt i banken har påtaget sig ansvaret for de klager, bankrådgiverne har fået, så ville det klæde dem, at de også gjorde det eksternt. ”For som det er nu, er det rådgiverne, der står for skud igen og igen. Hvis en direktør offentligt erkender sin skyld i det, så er det jo en helt anden situation for rådgiveren og en klar besked til kunderne om ikke at skælde ud på rådgiveren“.

Varedeklaration Ledelsen skal bekende kulør Michael Budolfsen: ”Hvis virksomhederne, myndigheder og Finansforbundet gør en fælles indsats, så er jeg sikker på, at det vil lykkes at forbedre vilkårene for rådgivningen“

22

Finans august 2009

Med de meget komplicerede strukturerede investeringsprodukter, der findes på markedet i dag, er det ofte kun den, der har strikket produktet sam-

Undersøgelsen kommer i kølvandet på et stigende antal sager om forkert rådgivning i forbindelse med komplicerede strukturerede produkter i Ankenævnet og mediernes fokusering på emnet. Seneste

eksempel var de såkaldte Scandinotes, hvor risikoen viste sig at være væsentlig større end det, der var angivet i prospektet. Havde sådan et produkt været deklareret i en uvildig institution i stedet for af dem, som sælger og tjener på produktet, ville rådgiverne, kunderne og bankerne have været forskånet for meget, mener næstformand Michael Budolfsen.

Han foreslår derfor, at låneprodukterne bliver udstyret med en varedeklaration, som en uvildig institution udsteder. En opgave, næstformanden mener kunne ligge under Finanstilsynet med deltagelse af Finansrådet og Finansforbundet. ”Men det væsentlige er, at det bliver en objektiv vurdering, så både kunden og rådgiveren kan være sikre på, at det produkt, de står med, er risikovurderet så objektivt som muligt“.

Andre konkrete tiltag er ifølge næstformanden certificering af rådgiverne og gennemsigtighed i prisdannelsen. Derudover foreslår han også, at spørgsmålet om at forbyde lånefinansieret aktiekøb for private kunder drøftes seriøst.

Tal fra undersøgelsen Finansforbundets rundspørge til 1.200 investeringsrådgivere viser blandt andet, at:

29 procent af investeringsrådgiverne personligt har oplevet én eller flere gange inden for en toårig periode at yde rådgivning om et struktureret investeringsprodukt, som de ikke selv følte, de havde forstået tilstrækkeligt.

39 procent føler sig usikre på nogle dele af arbejdet med strukturerede produkter.

31 procent i dag har en viden, der gør, at de kan se fejl eller mangler i den information, de har fået fra deres arbejdsgiver om strukturerede produkter.

19 procent ville have handlet anderledes i deres arbejde med strukturerede produkter, hvis de havde haft den viden, de har i dag.

7 procent ikke mener, de har den fornødne viden og indsigt i de strukturerede investeringsprodukter.

5 procent har inden for de seneste to år modtaget klager fra kunder over deres rådgivning i forbindelse med strukturerede investeringsprodukter.

Læs mere om undersøgelsen på finansforbundet.dk (klik på nyheder og derefter pressemeddelelser).

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

Sække til sortering

Sikringsboks til sække eller kar

· · · · ·

Mønttælller med rustfrit stålkabinet Reduceret støjniveau Undgå daglig tømning med sikringsboks Separat aflåsning Dansk design CTcoin Penguin

ENKEL G BETJENIN r og For kunde personale

CTcoin Danmark A/S Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoin.dk · ctcoin@ctcoin.dk

Finans august 2009

23

Benspænd

Bare mandeben er ikke velset I langt de fleste danske pengeinstitutter er det kun kvinderne, der viser bare ben i sommervarmen. Selvom slipset flere steder er blevet valgfrit, er det ikke op til mændene selv, om de vil møde op i shorts eller lange bukser. Personaledirektør i Sydbank Niels Møllegaard mener ikke, det er bankens opgave at rykke normerne

Af Jonatan Lykke-Olesen jlo@finansforbundet.dk Foto: iStock

Man skal se pæn og præsentabel ud, når man er ansat i en bank. Det er, hvad man kan sammenfatte af de største danske bankers påklædningspolitikker. Men, hvad pæn og ordentlig indebærer, er op til den enkelte medarbejder. Arbejdspladsens geografiske placering er med til at bestemme, om uniformen hedder slips og skjorte, jeans og T-shirt eller måske shorts.

Men kønnet er også med til at afgøre, hvad man kan bære.

Kvinderne kan nemlig lufte de bare ben i nederdel, når

24

Finans august 2009

s­ ommervarmen bliver kvælende, men mændene skal træde varsomt, hvis de ifører sig korte bukser.

I Sydbanks afdeling på Kongens Nytorv i København sidder Mikael Nørby. Han er privatkunderådgiver og har daglig ­kontakt med kunderne. Om morgenen vælger han oftest et par sorte bukser og en skjorte fra skabet, men han vil gerne have muligheden for at kunne tage et par pæne shorts på om sommeren.

”Jeg spurgte sidste år, om jeg ikke måtte tage et par pæne shorts på. Det var lidt for at provokere, da pigerne jo må have nederdel på“, siger Mikael Nørby.

Svaret var noget lignende, at det ikke var direkte forbudt, men det syntes man ikke lige var o.k. Mikael Nørby kan godt klare sig gennem sommeren i lange bukser, men han peger på det rent principielle i, at der er ligestilling på så mange andre områder, så det kunne der også godt være, når det gælder benklæder. Og så vil han gerne møde sine kunder i øjenhøjde. ”Vi unge har det sådan, at vi gerne vil møde vores ­kunder i øjenhøjde. Og de kommer jo ikke ind i jakkesæt og slips. Kunderne har jo også shorts på“, siger Mikael Nørby.

Skal ikke rykke normer Personaledirektør i Sydbank Niels Møllegaard mener, man skal se det med kundeøjne og gøre, hvad kunderne synes er naturligt. Men at argumentere med ligestilling køber Niels Møllegaard ikke. ”Det er ikke vores opgave at rykke normerne, det er vores opgave at tilpasse os. Her kan man ikke bruge ligestillings­ argumentet og stille kvinder og mænd direkte over for hinanden. Det er almindelig gængs, at man også kan se på på­klædningen, om det er en mand eller en kvinde”, siger Niels Møllegaard.

Han lader de enkelte afdelinger drøfte, hvad der er passende, og er sikker på, at man godt kan finde en lille afdeling i provinsen, hvor det er acceptabelt at bære shorts, men det er det ikke i de store erhvervsafdelinger. Niels Møllegaard er godt tilfreds med de retningslinjer, som Sydbank har for påklædning. ”Jeg er glad for, at det eneste, vi har skrevet, er, du skal være klædt pænt og ordentligt på, så behøver vi ikke lave det om, hver gang kulturen rykker sig“, siger han.

Retningslinjer frem for regler I flere banker er der ingen faste regler for, hvad man må og ikke må. Så fortolkningen af retningslinjerne er op til de ansatte.

I Nordea er det ilde set at bære shorts, men ikke direkte forbudt. Banken ønsker i det hele taget at afspejle den danske befolkning, på nær når det kommer til shorts, fortæller Tina Rønfeldt, som beskæftiger sig med arbejdsliv i Kreds Nordea.

Her er diskussionen om shorts oppe at vende hvert år.

I Jyske Bank er der fri dresscode, men shorts er forbudt, og det er, uanset om man arbejder på hovedsædet i Silkeborg eller i en af afdelingerne. I Fionia Bank er shorts heller ikke ­tilladt, til gengæld kan trefjerdedelsbukser (lange shorts, som går ned over knæerne, red.) til mænd gå an. Her har de diskuteret, om man kan gå på arbejde i sandaler.

Landets største bank, Danske Bank, har ikke noget direkte forbud mod hverken shorts eller sandaler, men forventer, at de ansatte klæder sig, som kunderne lokalt forventer det.

Fik rettens ord I en sag fra Guldborgsund Kommune fra juni 2008 afgjorde Ligestillingsnævnet, at en mandlig økonomiansat i kommunen havde ret til at gå i shorts på arbejde. Manden havde modtaget en skriftlig advarsel fra sin chef, da han var mødt på arbejde i korte bukser for tredje gang, men han kontaktede sit fagforbund HK, som indbragte sagen for Ligestillingsnævnet, som gav manden medhold. Dommerne lagde vægt på, at det klart er i strid med Ligebehandlingslovens paragraf 4 at lave sådanne retningslinjer for påklædning, fordi mænd og kvinder skal have lige arbejdsvilkår. n På ligenaevn.dk kan du finde afgørelsen (afgørelse nr. 23/2008).

Finans august 2009

25

Finansforbundets Benjamin

26

Finans august 2009

T ennis

i køkkenet

1.000 mennesker træder forventningsfuldt ind i Nykredits hovedsæde på Kalvebod Brygge i København. De første kommer i god tid til dagens optræden. Klokken er mellem 8 og 9.

19-årige Dennis Nielsen har allerede været i gang i et par timer i dag. Men forbe­redelserne har været i gang flere uger i forvejen.

Fra klokken 11 begynder de første dommere at indfinde sig på 1. sal, og eksaminationen går i gang. Den kan tage op til tre en halv time. Det er lang tid at være på for Dennis og hans 15 kolleger, men det er også et meget betydningsfuldt erhverv at bespise Nykredits ansatte. For nogle kan frokosten være højdepunktet på en arbejdsdag. Og de ansatte er ikke bange for at give udtryk for, hvis maden ikke passer dem. Nogle vælger at gøre det højlydt og nærmest råbende, mens andre lader indtrykket skinne igennem på de efterladte tallerkner.

Finansforbundets yngste medlem, 19-årige Dennis Nielsen, elsker at have mange bolde i luften.

Som kokkeelev i Nykredits største kantine tryller han med råvarerne. I fritiden bruger han om ugen 16-17 timer på at jonglere med fjerbolde som badmintonspiller, hvor han foreløbig har to danmarksmesterskaber på CV’et Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

Selvom kokkeeleven Dennis ikke nødvendigvis deler kritikken, deler han passionen for maden. Lige siden han var lille, har han lavet mad i hjemmet på Frederiksberg. Og efter en måneds skolepraktikophold på kokke­skolen i Kødbyen vidste han, at han langt fra var færdig med kokkeriet. Den 1. marts 2008 begyndte han på kokkeuddannelsen og fik samtidig en læreplads i Nykredits kantiner. Mindre end et år efter meldte han sig ind i Finansforbundet, hvor han med sine 19 år er yngst blandt de knap 55.000 medlemmer i alt.

Kantinen gav danmarksmesterskab At det blev en læreplads i en kantine frem for en restaurant, var et bevidst valg fra Dennis.

Det betød, at han samtidig kunne pleje sin badmintonkarriere og forsvare sit danmarksmesterskab i herresingle for ungdom, som

Finans august 2009

➼ 27

Finansforbundets Benjamin

”Jeg tror maks., jeg bliver 60 år. Som kok får du dårlige knæ, dårlig ryg og dårlige lunger af alt det, du indånder fra for eksempel en emhætte. Så jeg sætter ikke oddsene så højt på, at jeg bliver så gammel. Men det har jeg ikke noget imod“.

➼

han for første gang fik i 2007 i en alder af 16 år. Ret godt gået af en fyr, som først begyndte at jonglere med fjerbolde som 11-årig. Det skyldtes, at badmintonhallen lå lige ved siden af fodboldstadionet, som han ikke længere gad bruge sin tid på.

I modsætning til lange dage og aftener i en restaurant giver arbejdstiderne i kantinen Dennis mulighed for at fortsætte med ugentligt at lægge 10-12 timer i badmintonhallen som spiller og træner for unge badmintonspirer. I Nykredits største kantine har badmintonkarrieren indbragt Dennis kælenavnet ”Tennis“ blandt de fire kokke, fem smørrebrødsjomfruer, fire køkkenassistenter og endnu en kokkeelev. Og Dennis har taget navnet til sig. Han bidrager gerne selv med at vedligeholde humoren i kantinen og kvitterer gerne med en latter, når en kvik kommentar eller historie byder sig.

Og så har ”Tennis“ lært at tale, samtidig med at han arbejder. I begyndelsen stod skærekniven stille, når kokkene talte til ham. Men det gør den ikke længere, så nu kan han multitaske, som han siger. Han har også arbejdet med sin glemsomhed og er blevet bedre til at holde hovedet koldt, når temperaturen i køkkenet stiger, i takt med at kalveskanken skal braiseres, kartoffelmosen laves, og grøntsagerne fintsnittes og dampes til perfekthed. Og grundtilberedningerne som ovnstegning, pandestegning, braisering med mere er ved at indfinde sig på rygraden godt hjulpet på vej af hans notesbog, hvor gode opskrifter, fif og tips ryger ind i.

Bedst i højt tempo ”Tennis“ elsker at lave mad med kærlighed og kræse for detaljerne. En god dag for ham er derfor at stå for gæstemaden til selskaberne, som minder mest om maden, der bliver serveret på restauranterne. Her kan han eksperimentere med råvarerne og selv byde ind på sammensætningen af menuen, som ­kokken altid har det sidste ord på ligesom alt muligt andet i køkkenet.

Det kan til tider være hårdt at arbejde i køkkenet og have mange bolde i luften. Men jo højere tempo og temperatur i køkkenet, jo bedre. For ”Tennis“ elsker, at der er gang i den.

Han bliver rastløs, når han har ferie, og vennerne beder ham om at slappe af. Han lever, når han kan flyve fra kødgryderne hen til badmintonbanen og selv udfordrer badmintonnettet

28

Finans august 2009

eller lærer andre at gøre det. Et smut hjem og derfra videre hen og mødes lidt med vennerne og senere måske til et kursus eller lignende er en god dag for ”Tennis“. Så kan han med ro i kroppen gå til ro og få maksimumpulsen til hvilepuls for en nat og få energidepoterne genopladet til næste dag.

For selvom han er kok og er glad for mad, spiser ”Tennis” forbavsende lidt. Et rundstykke til morgenmad, et stykke rugbrød og lidt varmt til frokost og en mindre portion aftensmad.

Men han har imidlertid ikke som flere andre kokke selv mistet lysten til at gå igang i køkkenet, når han kommer hjem. Tværtimod, og af og til prøver han nogle af kantinens retter af først i ­hjemmet på Frederiksberg, hvis han har ingredienserne.

Brun sovs en vinder For det meste læser ”Tennis“ blot på lektien, det vil sige opskrifterne til de forskellige retter, mens den rigtige eksamen bliver foretaget i kantinen. Og det sker, at det ikke altid går lige godt. Som når kødet brænder på, picklessovsen bliver for tyk eller lignende. Så forsøger ”Tennis“ at rette op på ­miseren, så godt som han kan. Målet er at blive bedre, og vejen til det mål er ikke ligeud, men fyldt med sving og buler, som man godt kan slå sig på.

Senest fik Tennis fem sting i pegefingeren, da et hvidløg skulle flækkes, og brødkniven smuttede. Det betød en tur på skadestuen og et par dage uden for køkkenet, der gik med at beregne svindet på forskellige råvarer i kantinen.

Da fingeren var i bedring og levede op til hygiejnekravene i køkkenet, blev han igen lukket ind for at trylle med råvarerne og arbejde med grundtilberedningerne, som indgår i enhver koks værktøjskasse, og som er afgørende for, om oksemørbraden smager de ansatte i Nykredit. Og den traditionelle mad er gerne et hit. ”De ansatte er rigtig glade for brun sovs, kartofler og hakkebøf. Vi har en vegetardag og en fiskedag om ugen, og der kan man godt mærke, at de ikke spiser helt så meget, i forhold til hvis der er noget dansk mad på menuen af en eller anden art”.

Personligt er ”Tennis” meget til krydret mad, gerne fra det mexicanske køkken. Det gælder, både når han spiser på

restaurant, som sker en gang hver anden måned, og når han selv skal kokkerere. Til trods for hans meget aktive hverdag spiser han stort set aldrig fastfood. Det har han nu aldrig gjort i stor stil, men efter han er startet i kantinen i Nykredit, køber han aldrig en kebab eller en burger - selv ikke en tidlig morgen på vej hjem efter en bytur med vennerne. Det er simpelthen for klamt, siger han. En pizza kan det blive til en sjælden gang.

Krisen kradser i køkkenet ”Tennis” tænker klart mere over, hvad der er i maden, og bruger gerne mere tid i supermarkedet og hos grønthandleren på at tjekke varedeklarationer og finde de bedste råvarer. Økologiske varer bliver det imidlertid ikke til. Det er for dyrt med en kokkeelevløn på 11.000 kroner før skat. I kantinen i Nykredit har finanskrisen også betydet, at man har skåret ned på madbudgettet og slækket lidt på økologien. Økologiske luksusvarer som for eksempel kapers til 250 kroner glasset er ikke længere at finde på hylden. I køkkenet mærker de også krisen på bestillingerne til interne og eksterne gæste­ selskaber i huset. Prisbevidstheden skinner igennem på bestillingerne, som er blevet mere ydmyge.

Det gode humør i køkkenet har imidlertid ikke ændret sig. Personalet forsøger at holde det kørende fra klokken 6.15 frem til klokken 14.30, hvor arbejdsdagen slutter. Og ”Tennis“ har bestemt ikke fortrudt valget af arbejdsplads.

Senere i hans uddannelse skal han prøve kræfter med a la carte-maden på den hæderkronede københavnske restaurant Geranium, hvor han skal være et lille halvt år. Herefter får Nykredits ansatte igen lov til at smage ”Tennis”’ mad, da han ønsker at vende tilbage og afslutte sin uddannelse i Nykredit.

Men det er restauranttjansen, som ”Tennis” satser på i fremtiden. Når han efter fire år er udlært kok i 2012, er planen at tage til England og arbejde på restaurant et par år og vende tilbage. Drømmen er at blive køkkenchef for en restaurant i Danmark. Et job, som ikke kan forenes med de nuværende 16-17 timer, han ugentligt bruger på sport. En mængde, der er blevet øget, efter ”Tennis“ for nylig er begyndt at løbe 2-3 gange om ugen med en kokkekollega. Det til trods for, at han har dårlig ryg, døjer med sine akillessener, er blevet opereret i det ene knæ og har springerknæ i det andet. Men det stopper ham ikke, hverken på badmintonbanen eller i køkkenet. Han er klar til at gå hele vejen uanset konsekvenserne. For kokkeerhvervet er en hård branche, og ”Tennis” tror ikke, at jobbet tillader, at han runder de 97 år, som Finansforbundets ældste medlem er i dag. ”Jeg tror maks., jeg bliver 60 år. Som kok får du dårlige knæ, dårlig ryg og dårlige lunger af alt det, du indånder fra for eksempel en emhætte. Så jeg sætter ikke oddsene så højt på, at jeg bliver så gammel. Men det har jeg ikke noget imod”. n

Finans august 2009

29

TEMA: Sådan bor de finansansatte

finansvænget Finansansatte bor typisk i parcelhuskvarterer med naboer, der ligner én selv. På en vej med 98 huse i Silkeborg bor der medlemmer af Finansforbundet i 23 husstande, viserFinans’ undersøgelse Foto: Jakob Mark 30

Finans august 2009

Xxx

âžź Finans august 2009

31

TEMA: Sådan bor de finansansatte

forstæder foretrækkes Vallensbæk, Greve og Solrød Kommuner er de steder i landet, hvor der bor flest finansansatte set i forhold til det samlede indbyggertal i kommunerne. I Kalundborg bor der relativt færrest medlemmer af Finansforbundet, viser Finans’ kortlægning af bopæl og boligforhold for forbundets medlemmer

Af Jonatan Lykke-Olesen jlo@finansforbundet.dk

55.448 personer, svarende til 1,3 procent af den voksne danske befolkning, er medlem af Finans­ forbundet. Men i forstadskommunerne rundt om København er koncentrationen af finansansatte væsentligt højere end landsgennemsnittet.

Vallensbæk er ubetinget den kommune med flest finans­ansatte at dømme ud fra Finansforbundets medlemsdatabase. Knap 2,9 procent af de voksne over 18 år fra Vallensbæk er finansfolk. Lige i hælene på ­Vallensbæk kommer Greve, hvor 2,8 procent er beskæftiget i sektoren. Og på tredjepladsen kommer endnu en kommune syd for hovedstaden – Solrød med 2,7 procent. På danmarkskortet på modstående side kan du se, om du selv bor i en kommune med flere eller færre finansfolk end gennemsnittet.

Partner i analysevirksomheden Capacent Henrik Andersen ser det som helt naturligt, at forbundets medlemmer visse steder klumper sig sammen. Det er nemlig underbevidstheden, som er med til at afgøre, hvor man bor. ”Man klumper sig sammen med folk, der ligner en. Det at købe fast ejendom er en meget stor beslutning, så man er rigtig grundig med at vælge, men man vælger også efter nogle kriterier, man ikke er bevidst om. Som eksempelvis, hvor er der folk, der ligner mig i det her kvarter? Hvor er der folk, der tjener nogenlunde ligesom mig? Og hvor er der folk, der har samme værdier som mig?“, siger Henrik Andersen.

32

Finans august 2009

Thorkild Ærø, som er direktør i Statens Byggeforskningsinstitut, har den samme vurdering. ”Vores forskning har gentagne påvist en tendens til, at folk ligner hinanden i ­geografisk analyse. Vi har også diskuteret hvilke mekanismer, der gør, at de her koncentrationer sker. Den sociologiske forklaring er, at vi kan lide at bo sammen med nogen, som har de samme værdier, som vi har“, siger Thorkild Ærø.

Jyske Banks højborg, Silkeborg, kommer som den første ikke-sjællandske kommune ind på en syvendeplads med 2,2 procent finansansatte, men så fortsætter listen igen på Sjælland. Det er også på Sjælland, man finder kommunen med den laveste koncentration af finansfolk. I Kalundborg skal man hilse på 199 voksne over 18 år, før man kan regne

med at møde et medlem af Finansforbundet som nummer 200.

Hvis man kigger på, hvor der er en meget stærk overrepræsentation af finansfolk, er det i omegnskommunerne til København. De bor især i et bælte fra Køge og Greve over Vallensbæk videre til Glostrup, som ender i Egedal og Allerød. Det er et bånd af hele det Danmark, der blev skabt i 60’erne.

Kommunerne fandtes allerede dengang, men skiftede fuldstændig karakter i 60’erne og 70’erne. ”Finansforbundets medlemmer bor i de kommuner, man kan kalde ”velfærdsdanmark“. Det er jo i virkelig­heden et stykke nutidshistorie, vi har foran os“, siger Henrik Andersen.

Og de bor ikke kun i samme område, de bor også i samme boligtype. Således bor 80 procent af de

➼ Vidste du, at:

› 79,5 procent af medlemmerne i Finansforbundet bor i parcelhus, mens 20,5 procent bor i etageejendom eller andet.

› Danske Bank er den virksomhed, der har flest medlemmer af Finansforbundet ansat, nemlig 13.057. › De fleste medlemmer af Finansforbundet arbejder i Københavns Kommune (16.346), mens der er færrest, der arbejder i Læsø Kommune (10).

› Der er 559 medlemmer af Finansforbundet, der bor i udlandet.

(Kilder: Danmarks Statistik og Finansforbundets medlemsdatabase)

Bor du i en kommune med

mange eller få

finansfolk?

Finans har undersøgt, hvor mange af Finansforbundets medlemmer, der bor i de 98 kommuner i forhold til antallet af personer mellem 18 og 105 år i de pågældende kommuner. I gennemsnit er 1,27 procent af befolkningen mellem 18 og 105 år medlem af Finansforbundet Hovedstadskommuner

2,9 Vallensbæk 2,8 Greve 2,7 Solrød

2,5 2,3 2,2 2,2 2,2 2,1

Egedal Allerød Dragør Silkeborg Høje-Taastrup Tårnby

2,0 2,0 1,9 1,8 1,8 1,8 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6

Roskilde Lejre Glostrup Furesø Køge Ballerup Hillerød Skanderborg Hvidovre Hørsholm Herlev Aabenraa

1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1

Rødovre Lyngby-Taarbæk Frederikssund Skive Frederiksberg Ringsted Fredensborg Ringkøbing-Skjern Jammerbugt Gladsaxe Gentofte Næstved Vesthimmerlands Aalborg Ishøj Fredericia Brøndby Rudersdal Morsø Middelfart Albertslund Hjørring Helsingør Lemvig Favrskov Randers Holbæk Mariagerfjord Rebild Holstebro Brønderslev Herning Slagelse Thisted Ikast-Brande Frederikshavn Vejle Vordingborg Faxe Varde Århus Viborg Struer Horsens

1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 0,7 0,6

Odder Odense Guldborgsund Faaborg-Midtfyn Haderslev Stevns Gribskov Norddjurs Syddjurs Københavns Sønderborg Esbjerg Læsø Ærø Assens Billund Nyborg Kolding Lolland Fanø Hedensted Svendborg Tønder Sorø Vejen Bornholm Odsherred Nordfyns Halsnæs Kerteminde Samsø Langeland Kalundborg

Kilder: Finansforbundet og Danmarks Statistik.

Over 2,5 pct. finansfolk 2,1 -2.5 pct. finansfolk 1,6 – 2 pct. finansfolk 1,1 – 1,5 pct. finansfolk 0,6 – 1 pct. finansfolk

I de her kommuner bor der i forhold til indbyggertal procentvis flest medlemmer af Finansforbundet: 2,9 2,8 2,7 2,5 2,3 2,2 2,2 2,2 2,1 2,0

Vallensbæk Kommune Greve Kommune Solrød Kommune Egedal Kommune Allerød Kommune Dragør Kommune Silkeborg Kommune Høje-Taastrup Kommune Tårnby Kommune Roskilde Kommune

I de her kommuner bor der i forhold til indbyggertal procentvis færrest medlemmer af Finansforbundet: 0,6 0,7 0,7 0,8 0,8

Kalundborg Kommune Langeland Kommune Samsø Kommune Kerteminde Kommune Halsnæs Kommune

Finans august 2009

33

TEMA: Sådan bor de finansansatte

”vi kan lide at bo sammen med nogen, som har de samme værdier som os selv“ Thorkild Ærø, direktør for Statens Byggeforskningsinstitut

➼ finansansatte enten i villa eller parcelhus, og kun 20 procent bor i etageejendom. Til sammenligning bor helt op imod 40 procent af ­danskerne på landsplan i etageejendom. ”De kunne sagtens bo inde i byerne, hvor mange af dem arbejder, men det vil de ikke. De vil heller ikke bo i de gamle landmandsbyer, for det er byer i forfald, og det gider de ikke. De kan dybest set godt lide at bo i et parcelhuskvarter, hvor husene ser nogenlunde ens ud, og at haven er pæn”, siger Henrik Andersen.

Thorkild Ærø fra Statens Byggeforskningsinstitut understreger, at valget af bolig også har tydelig sammenhæng med, hvordan man er vokset op som barn. ”Det er grænseoverskridende at skulle bo med børn i en anden kondition end den, man selv er ­vokset op i. Man vil have en præference for noget af det, man selv kender“, siger Thorkild Ærø.

Den bedste alder Gennemsnitsalderen er for Finansforbundets medlemmer steget langsomt, men sikkert fra 39,5 år i 1995 til 44 år i dag. Den samlede arbejdsstyrke har en gennemsnitsalder på 39,5 år. Den forholdsvis høje alder i Finansforbundet har Henrik Andersen også en forklaring på. ”Det er folk i deres bedste alder, og de er både ældre end den samlede arbejdsstyrke og den finansielle sektor generelt. Jeg tror, det hænger sammen med, at der tidligere har været meget få akademikere i forbundet, men de er så småt ved at få fat, og de trækker gennemsnitsalderen en smule op“, siger Henrik Andersen.

34

Finans august 2009

Skærer man det lidt groft ud, er flertallet i Finansforbundet 68-generationen, men ikke den del, der valgte at gå på universitetet og deltage aktivt i ungdomsoprøret, men de, som valgte at gå i lære i banken. Antallet af akademiske medlemmer er ­steget fra 1 procent i 1995 til 3,5 procent i dag.

Trofaste medlemmer Henrik Andersen understreger, at man ikke kan putte lidt over 55.000 medlemmer ned i en kasse og sige, sådan er de. Men der er visse ting, som kendetegner forbundets medlemmer. De er blandt andet meget trofaste. ”Deres faglighed er tættere knyttet til arbejdspladsen, hvis de er udlært der. Kom man i lære i ­Nordea, da man var 18 år, og har været der hele sit liv og i øvrigt tjener godt, så er ens tilbøjelighed til at skifte arbejdsplads meget lille, for en stor del af det, man er værd, det er man værd i Nordea. Man kan ikke lige så nemt tage sin faglighed med over i Danske Bank”, siger Henrik Andersen og fortsætter: ”De lægger mere vægt på et stabilt arbejds­ forhold end det, man kan kalde karriere. De skifter ikke job for 1.000 kroner eller 2.000 kroner mere om måneden. De skifter måske job for 5.000 kroner ekstra, men relationerne på arbejdspladsen og det langvarige liv vinder over det at have en karriere.

Arbejdet er et middel til det gode liv, men det er i fritiden, man lever med vennerne i haven og på ferie”.

Medlemmer i forandring Tager man et kig ind i fremtiden, vil Finansforbundet

de næste 10-15 år ifølge Henrik Andersen forandre sig meget. En tredjedel af medlemmerne er i dag over 55 år, og knap halvdelen er over 50 år. Det betyder, at der vil ske en stor udskiftning, og specielt andelen af akademikerne vil stige. ”Der vil komme væsentligt flere akademikere ind.

Vi snakker ikke 20 procent, men mange. De er nogle andre typer og bor nogle andre steder. Så et realistisk bud er, at der om ti år bor dobbelt så mange medlemmer i en by med over 100.000 indbyggere, end der gør nu”, siger Henrik Andersen.

Også værdierne vil ændre sig ifølge Henrik Andersen, således vil medlemmerne bevæge sig fra det meget traditionelle til det mere moderne de næste ti år. n

Det hedder kvinderne i Finansforbundet: Hanne Helle Lene Kirsten Susanne

745 694 633 618 612

(Anne er det mest almindelige pigenavn i Danmark)

Det hedder mændene i Finansforbundet: Henrik Lars Peter Jens Søren

665 657 605 576 565

(Jens er det mest almindelige drengenavn i Danmark)

bankvejen Et stykke ryddet skov blev i 1996 til 98 byggegrunde, som blev til parcelhuse på Aabenraavej i udkanten af Silkeborg. Det pudsige ved netop denne vej er, at der bor ikke mindre end 23 medlemmer af Finansforbundet i de 98 huse Af Jonatan Lykke-Olesen jlo@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark

Henrik Tonnisen – her sammen med sin kone – fremhæver fællesskabet med naboerne på Aabenraavej.

I nummer 88 bor Birthe Dahl Herskind og hendes to børn. Sammen med en arkitekt var hun selv med til at tegne huset, så der blev god plads til hele ­familien. Dengang var kvarteret bare mark og murbrokker, for Birthe Dahl Herskind var i august 1996 en af de første, som flyttede ind. ”Vi anede ikke, at det var et kvarter med mange bankfolk. Vi vidste kun, at vores egen bankrådgiver også skulle bygge hus hernede, så det er en ren tilfældighed“, siger Birthe Dahl Herskind.

De mange finansmedlemmer på vejen arbejder især i Jyske Bank, som har hovedsæde i Silkeborg. I ti af husene på vejen bor medarbejdere fra Jyske Bank, og det er også der, Birthe Dahl Herskind har været ansat de sidste 25 år. De seneste 5 år i medarbejderafdelingen, hvor hun har været med til at sørge for, at kollegerne har fået deres løn til tiden.

Det var især naturen omkring vejen, der fik Birthe til at købe grund og bygge hus på Aabenraavej.

”Jeg bruger skoven meget, som ligger i forlængelse af haven. Jeg løber eller går lange ture. Naturen er noget af det bedste ved at bo her“, siger Birthe.

En anden god ting er vejfesterne, men med næsten 100 huse kan de ikke samle alle til en stor fest, men holder i stedet flere små. ”Vi har mest haft kontakt med dem, som har børn i samme alder. Folk finder sammen i små naturlige grupperinger, men med så mange familier kan man ikke kende alle“, siger Birthe.

Jyske Bank-kvarteret Et par huse længere henne i nummer 92 bor Henrik Tonnisen sammen med sin kone og deres to børn. ”Om jeg har tid et kvarter? Så må jeg lige slukke hæksaksen“, siger Henrik, som bruger sin fridag i haven, da han svarer sin mobiltelefon.

Henrik er Capacity Manager i JN Data, som står for it-driften i Jyske Bank og Nykredit. Han flyttede

til vejen, da den ældste datter skulle starte i børnehaveklasse. ”Vi ledte efter et sted med andre børn og skole og idrætsfaciliteter tæt på. Det havde huset på Aabenraavej. Huset vender ud mod et åbent område, så der kunne børnene både kælke og lege i skoven”, siger Henrik Tonnisen.

Han havde hørt, at området var kendt som ”Jyske Bank-kvarteret“, men det var ikke derfor, familien valgte huset. Det var for naturen til de voksne og kammeraterne til børnene. Næsten halvdelen af børnenes klassekammerater har boet på vejen eller en af de tilstødende veje, som er forbundet af stier, så børnene har været glade for at bo der.

Henrik fremhæver også fællesskabet med naboerne. ”Vi bruger hinanden til det, man kan kalde ’almindeligt nabobrug’, og så spiser vi sammen af og til og har en årlig vejfest“, siger Henrik.

➼ Finans august 2009

35

TEMA: Sådan bor de finansansatte

Arketypen Bankrådgiver Kirsten Nielsen fra Sydbank i Skærbæk er det tætteste, man kommer på et typisk medlem af Finansforbundet. Hun er kvinde.

44 år gammel og bor i parcelhus. Og så hedder hun Kirsten Nielsen

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark

Et kig i Finansforbundets medlemsdatabase afslører, at baseret på køn, alder, navn og boform er 44-årige Kirsten Nielsen fra Tønder det nærmeste, man kommer det gennemsnitlige medlem af Finansforbundet.

Hun er kvinde. 44 år gammel. Bor i parcelhus, og så hedder hun Kirsten Nielsen, det navn, flest kvinder i Finansforbundet hedder, hvis man både kigger på for- og efternavn. Den 44-årige erhvervskunderådgiver fra Sydbank i Skærbæk var lettere forundret, da Magasinet Finans præsenterede hende for nyheden om, at netop hun poppede op som Finansforbundets typiske medlem. ”Jeg er godt klar over, at vi er en del i Sydbank, som hedder Kirsten Nielsen. Det mærker jeg jævn-

ligt, når der kommer mails og telefonopkald fra kunder. De lander nemlig ofte hos mig, hvorefter jeg må videresende dem til mine navnesøstre. Men at det ligefrem er det mest forekommende navn i hele Finansforbundets medlemsdatabase, det synes jeg da er meget sjovt. At resten så også lige passede på mig – tja, det er vel en tilfældighed”, siger Kirsten.

Kirsten startede som elev i Sydbank i 1984, og ser man bort fra en kort afstikker til Sydbanks afdeling i Åbenrå, har hun arbejdet i Region Tønder siden.

I 1988 blev hun sagsbehandler på erhverv, og også det job har hun holdt ved. ”Jeg kan godt lide at arbejde med lån og kreditter og snakke med kunderne en gang imellem. Det har jeg beskæftiget mig med i mange år. Det at man har

fri i weekenderne, er også noget, man skønner på over tid”, fortæller Kirsten, der er født og opvokset i Tønder.

Familie og venner betyder alt Privat lever Kirsten sammen med Tom, der er kleinsmed på den lokale æggebakkefabrik, og sammen har de datteren Sarah på 16, der i øjeblikket går på sportsefterskole, og sønnen Phillip på 13, der lige er blevet konfirmeret. Kirsten og Tom, der blev gift i 1991, har boet på samme adresse siden 1988, hvor de købte et parcelhus fra 70’erne i Tønder.

Nu, hvor børnene er blevet store, er der blevet mere tid til at bruge fritiden på sig selv. Derfor bliver det til lidt løb og lidt fitness, som Kirsten udtrykker

Undtagelsen Mogens Steffensen arbejder ikke i en bank, han har ingen børn, er ikke gift, og så bor han hverken i lejlighed eller parcelhus, men derimod på en husbåd i Sydhavnen i København

Af Jonatan Lykke-Olesen jlo@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

For fem år siden flyttede Mogens Steffensen ind på en gammel pram i Sydhavnen i København.

Længslen efter at komme tæt på vandet fik ham til at bytte ejerlejligheden ud med en husbåd med havudsigt til alle sider.

36

Finans august 2009

Kirsten Nielsen med sin mand Tom, sønnen Phillip og datteren Sarah.

det, selvom børnene stadig skal transporteres til og fra diverse sportsarrangementer med mere.

En gang om året drages familien Nielsen af sydens sol. Og det er Sydeuropa, der kalder. Oftest tager de flyveren, selvom det da en enkelt gang er blevet til en biltur gennem Europa. Ellers er familie og venner alfa og omega for Kirsten.

Kirsten har været medlem af Finansforbundet, siden hun blev ansat i Sydbank i 1984. Om begrundelsen for medlemskabet siger hun: ”At være medlem af en fagforening giver én en vis tryghed, og det er noget, jeg går meget ind for”. n

”Jeg har altid haft meget med vand at gøre. Jeg har været spejder, sejlet jolle, og så dykker jeg”, siger han.

De mange timer, man bruger udendørs, er for Mogens det største plus ved at bo på en husbåd, men man skal være forberedt på, at en husbåd ikke passer sig selv. Det kræver tid, penge og opfindsomhed at vedligeholde en gammel stålpram fra 1920’erne, men i det lille samfund med 19 husbåde hjælper alle hinanden, når problemerne opstår. ”Når der skal laves ting på bådene under vandet, trækker jeg i dykkerudstyret og giver en hånd. Det kan være en læk i en af træbådene eller noget vigtigt, der er tabt. Der ryger jo af og til noget i vandet”, siger Mogens.

Til daglig er han salgschef i home på Amager, hvor han blandt andet også handler med husbåde.

Men det er ikke husbådshandel, der giver smør på brødet – han sælger cirka én hvert andet år.

Og han forstår godt, hvorfor det kan være svært at flytte fra hus eller lejlighed ud på en husbåd. ”Det er en svær beslutning, det var det også for mig. Når folk køber lejlighed, har de som regel en bror eller en onkel, som kan kigge igennem, om alt er, som det skal være. Det kan man ikke med en husbåd, for der er få, der har erfaringer med dem”, siger Mogens.

De folk, som ender med at købe en husbåd, er kreative folk som skuespillere, kunstnere eller selvstændige. Det er både familier og enlige, der køber, men med det fællestræk, at de er vant til at skulle tro på sig selv og derfor godt tør købe en husbåd.

Husbåden er indrettet med stort køkkenalrum og bad og toilet på dækket. Stue, soveværelse

og pulterkammer er under dækket, hvor der før var store lastrum. Der er trægulve og brændeovn i båden, og hjemmet oser i det hele taget af, at Mogens har sans for kvalitet og har brugt tid på sin båd. Den 40-årige ejendomsmægler med en fortid i Bikuben bor alene, så 117 kvadratmeter er rigeligt. Faktisk er det så meget, at han til ­september flytter over i en mindre båd bare et par kajpladser væk. ”Jeg vil gerne kunne sejle, og det kan denne husbåd ikke. Det er bare en pram. Og så har jeg ikke behov for pladsen”, siger Mogens.

Hans fremtidige hjem er et gammelt serviceskib, som er blevet brugt af Fyr- og Vagervæsenet. Ud over at være hans hjem skal båden sejle Mogens og hans venner på fisketure og ­dykkerture. n

Finans august 2009

37

globalt

”Hvad der den ene dag så ud til at være enden, viste sig den næste dag kun at være begyndelsen“.

John Kenneth Galbraith om krisen i 1929.

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

kritik af MBA’erne Nu er turen også kommet til business-skolerne i det store blame-game om finanskrise. Harvard Business School er blevet stukket i næsen, at mange af den i hvert fald førhen så agtværdige skoles studenter har været indblandet i finansskandaler på højeste plan. Det har startet en selvransagelse og refleksion i hele business school-sektoren, hvor holdningerne spænder lige fra, at skolerne naturligvis stadig skal undervise i komplicerede finansielle produkter, ligesom eksplosionsfare ikke skal stoppe undervisningen i kemi – til at skolerne bør genoverveje deres rolle og deres kursusprogrammer.

Den nyudnævnte dekan på Stanford Business School, Garth Saloner, er ikke i tvivl om, at undervisningsplanerne skal revideres. ”Vi skal uddanne studenterne til at tænke kritisk over de udfordringer, virksomhederne står over for“, siger han til Financial Times.

En anden universitetsmand kritiserer de studerende for at være mere fokuserede på "earning rather than learning", mens en tidligere studerende skyder igen ved at påstå, at Harvard prøver at sælge en Hummer, når det, der er behov for, er en Fiat Cinquecento.

38

Finans august 2009

Magtkampe i korridorerne

Orlov i fem år ”Kunne du tænke dig at bruge mere tid med din familie – for eksempel de næste fem år“.

Det spørgsmål har BBVA, Spaniens næststørste bank, stillet sine 30.000 medarbejdere.

Spørgsmålet er et led i en spareplan, og banken håber, at nogle af medarbejderne vil give afkald på at vise sig på arbejdspladsen i de kommende år. Banken tilbyder til gengæld, at man beholder næsten en tredjedel af sin nu­ værende løn og sin sundhedsforsikring, og at man er garanteret job, når man ønsker at vende tilbage. ”Vi forsøger at tilbyde vore medarbejdere alternativer, men det er åbenlyst, at det også har en omkostningsdæmpende effekt“, sagde Juan Ignacio Apoita, bankens HR-chef, da det nye tilbud blev offentliggjort.

Der er to andre valgmuligheder: En kortere arbejdsuge, hvor lønnen til gengæld er reduceret lidt, og en mulighed for to års orlov for dem, der gerne vil passe børn, pårørende eller tage længerevarende uddannelse.

Spaniens arbejdsminister er ikke udelt begejstret for BBVA's tilbud, da det strider mod den socialistiske regerings forsøg på at lokke spanierne til at gå senere på pension.

For et par måneder siden lød det enslydende: Nu må der international regulering, gennemsigtighed og skrappere tilsyn til, så vi undgår at havne i miseren med finansielle amokløb endnu en gang. Men den seneste tid har vist, hvor svært det er at opbygge en effektiv global tilsynsarkitektur.

Fra det engelske finansministerium lyder den tilforladelige indvending: Ved at etablere et overnationalt tilsyn for eksempel på EU-niveau underminerer man regeringernes mulighed for at forebygge og gribe ind ved optræk til kriser.

Der er en vital forbindelse mellem nationalt tilsyn og nationalt kriseberedskab, og regeringers villighed til at stille skatteborgernes penge til rådighed i redningsforsøg er snævert bundet til nationalstaten.

Sandheden er måske snarere, at skrappere regler og mere tilsyn udtørrer givtige indtægtskilder for de enkelte banker og for de enkelte lande. Ugemagasinet Spiegel forklarer briternes modstand mod regulering med, at det skorter på alternative, fremtidssikrede brancher i landet, og at briterne frygter, at alt for meget ­styring tvinger handlen til Asien eller USA.

globalt

Ratingbureauer i skudlinjen Ratingbureauerne er blevet udnævnt til krisens gemene skurke. De var i lommen på udstederne af lån. Deres magt var enorm, men deres vurderinger havde intet med virkeligheden at gøre: billig bronzespray på lurvede produkter Standard & Poors, Moody’s og Fitch har det ikke nemt for tiden. De kæmper en desperat kamp for deres navn og rygte. ”The big tree“ bliver de kaldt i den internationale fagjargon, og opinionen er imod dem. ”Standard & Poors, Moody’s og Fitch spillede hovedrollen i finansernes forlis“, hedder det kort og godt i ugemagasinet Economist. ”Ratingselskaberne hører til de hovedskyldige i krisen”, siger præsidenten for Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht (svarende til Finanstilsynet) til ugemagasinet Spiegel.

Problemet er, at de tre selskaber, helt op til finanskrisen for alvor væltede ind over os med ­konkurser og sammenbrud, gav både subprimeprodukter og firmaer som Lehman Brothers, AIG, Bear Stearns og Merrill Lynch topkarakterer.

De tre firmaer har domineret markedet totalt, siden de i 1970’erne fik kvalitetsstemplet af SEC, US Securities and Exchange Commission, det amerikanske børstilsyn. Kun Standard & Poors, Moody’s og Fitch blev ”nationalt anerkendte“, og det blev meget vanskeligt for andre at komme ind på markedet.

Ikke alene er der tale om et oligopol eller rettere sagt et triopol, men betalingsstrukturen for bureau-

ernes serviceydelser har også været med til at sprede gift.

Ratingbureauernes opgave er at vurdere kvaliteten af lån og de bagvedliggende virksomheder og endog lande. Det er låntagerne, der betaler vurderingen, men det er långiveren, der skal beskyttes.

Låntageren er interesseret i en høj rating, en god karakter, for den betyder, at der skal betales mindre for lånet, og der skal reserveres mindre kapital til sikkerhed. Karaktererne betyder succes eller sammenbrud. Hvert eneste + eller – i karaktersystemerne med A’er, B’er, C’er og D’er sender milliardsummer i cirkulation. Har et papir på en million euro for eksempel fået karakteren Aaa, behøver banken kun at reservere 5.600 euro, med karakteren Ba1 bliver det til 200.000 euro, og med B1 må banken parkere en hel million euro, som ikke kan bruges til at gøre forretninger med.

Pengene blev rigtig store i forbindelse med ratingen af de nye låneprodukter. Ratingbureauerne tjente penge på at udføre selve ratingen og på at rådgive om dem, og var altså trænere og dommere i samme kamp. Der gik profitmaskine i det. Og selskaberne og de ansatte havde ikke nødvendigvis samme interesser. De ansatte er ikke ansat for evigt, og aflønningsstrukturer belønner på den korte bane.

Bureauernes vigtigste aktiv er derimod deres navn på den lange bane, det, de nu kæmper så desperat for. I en undersøgelse af bureauerne foretaget af SEC blev offentliggjort artige interne e-mails, der viser dilemmaet: ”vi ville rate selv et produkt sammensat af køer“ og ”forhåbentligt er vi alle gået på velpolstret pension, når dette korthus falder sammen“.

At forretningen var lukrativ, viser overskuddene for 2006. Standard & Poors indkasserede 1,2 milliarder dollar, og Moody’s 1,3 milliarder dollar.

I et desperat forsøg på at opgradere deres eget renommé igen og forebygge skrappe indgreb er risikoen nu, at de falder i den anden grøft og med pessimistiske ”lave“ karakterer forstærker og forlænger den finansielle krise, fordi bankerne så skal binde sine penge i produkterne i stedet for at låne dem ud til de produktive virksomheder.

Lige nu virker det, som om bureauerne lykkes med deres strategi og kan fortsætte nogenlunde uantastet. The Fed, den amerikanske nationalbank, har netop bekendtgjort, at den kun accepterer sikkerhedsstillelse, der er vurderet af ”a major rating agency“ i forbindelse med sin overtagelse af giftige aktiver, hvilket ifølge Economist er lig med en af ”de tre store“ /ET

Finans august 2009

39

Det nye kapitalmarked

Finansiering uden om banken

40

Finans august 2009

Det er sjældent, at bankprodukter kan skabe decideret hype og få internettet til at summe af tips, råd og dåd. Men det er faktisk, hvad der er ved ske med peer-2-peer-banker, der tager det bedste fra Facebook og eBay og parrer det med klassisk bank­ virksomhed. Danske initiativer er med helt fremme

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Foto: Scanpix

Den nye type bank kaldes peer-2-peer lending, og lige nu summer området af aktivitet: Netværkstankegangen fra blandt andet eBay og Facebook bliver over hele verden overført til bankhandler mellem private, der mødes på nettet og låner til hinanden.

De identificerer sig mere med tankegangen fra ­Silicon Valley end med Wall Street, og de mener at have skabt et nyt kapitalmarked.

Man kan næsten kalde dem Bank 2.0.

Men det betyder også, at den nye låneform på sigt måske er begyndelsen på en proces, hvor almindelige banker gøres overflødige. Grunddelene i en bank, indlån og udlån, flyttes nemlig helt fra væk almindelige banker og over til internettet.

Danmark indtager en dobbeltsidet rolle, hvor vi både udgør avant­ garden med nogle af de mest succesfulde nye banker inden for området, men også kæmper med store problemer, som har betydet, at danske initiativer har måttet bukke under.

Et af de mest tankevækkende aspekter ved de nye banker er, at samtidig med at flere af de traditionelle banker har brændt milliarder af på at ekspandere over landegrænser, så kan de nye banker operere frit i hele verden.

Afrika skal hjælpes Danmarks bedste eksempel på en peer-2-peer-bank er MyC4, der i dag har over 13.000 kunder i 84 forskellige lande. MyC4’s undfangelse kan ­spores tilbage til London i 2004, hvor en bilhandler og en mentaltræner måtte dele en taxi, fordi metroen var brudt sammen. De to, Tim Vang og Mads Kjær (CEO i Kjær Group, der forhandler biler i Afrika), skulle begge til et kursus med den amerikanske motivationstræner Anthony Robbins.

Tim Vang og Mads Kjær faldt godt i hak på trods af ­forskelligheder i ­baggrund og alder, og de besluttede at ”lave noget“ sammen. Ved ud­gangen af 2006 stod planen klar: ”Den revolution, som eBay udgjorde for loppemarkedet, vil vi gentage for adgangen til kapital“, siger Tim Vang om strategien bag MyC4.

Men der er én vigtig tilføjelse: Det er Afrika, der skal have adgang til kapital.

➼

Finans august 2009

41

Det nye kapitalmarked

➼

42

Kort sagt: MyC4 skal finansiere det umulige. Ikke desto mindre er det i dag bankens forretning. Banken, som egentlig helst ikke vil kaldes en bank, men snarere en markedsplads for kapital (og har Finanstilsynets ord for det), har formidlet 52 millioner kroner i lån til knap 4.000 mindre virksomheder i ­fortrinsvis Uganda, Kenya og Elfenbenskysten. Ja, MyC4 har branchens måske mest ambitiøse formålserklæring: Fattig­ dom skal udryddes inden 2015. Det gør banken ved at få opstartsprojekter i Afrika til at mødes med europæisk finansiering på internetauktioner.

Rent praktisk foregår det på den her måde: En kenyansk kvinde, Lucy Wanjiru Wambui, driver en kosmetikforretning i Nakuru, Kenya. Hun vil gerne udvide forretningen med et større sortiment af kosmetik og fletninger, foruden én ekstra ansat. Det vil samlet set koste 500 euro. Det lyder selvfølgelig ikke af meget, men for Lucy er det en betragtelig sum, og der er umiddelbart ikke mange muligheder for at låne pengene inden for det almindelige banksystem i Kenya.

Finans august 2009

Hun vil tilbagebetale beløbet over de næste ni måneder. Ganske hurtigt i betragtning af, at hendes profit for hele 2008 var 500 euro. Som sikkerhed er der ikke andet end løsøre fra butikken. MyC4’s investorer kan nu byde ind på dele af Lucys lån, og alt efter hvordan de bedømmer hendes kreditværdighed, vil de samlet fastsætte hendes rente. Lucy fik i februar måned samlet nok investorer på en auktion på MyC4, til at hun kunne udvide sin forretning. Lånet endte med en rente på 7,7 procent.

Internetauktioner på lån Overalt i verden bliver der nu eksperimenteret med at holde internetauktioner på lån. Tankegangen bag MyC4 ligner andre peer-2-peer-banker til forveksling, og netop nu, under finanskrisen, er de ved at træde ud at deres barnesko og få bankerne gjort mere professionelle.

I USA har Prosper.com udlånt for over en milliard kroner, og lendingclub.com har udlånt for 165 millioner.

I Europa har særligt Tyskland og Polen været aktive med Smava.com. Kiva.org, der på linje med danske MyC4,

investerer i udviklingslande, har udlånt for 355 millioner kroner.

I en dansk virkelighed er den største hindring for peer- 2-peer-bankerne, at der simpelthen ikke er nok information om låntagere i Danmark. Det tog livet af det første initiativ med peer-2-peer-lån til danskere. Fairrates.dk blev skabt af Arkadiusz Hajduk, en polak, der brugte flere år i Danmark på at få fairrates.dk på benene. Han valgte sidste sommer at smide håndklædet i ringen og sælge sin peer-2-peer-platform til en canadisk konkurrent.

Problemet var, at der i Danmark ikke findes udvidet kre­ dithistorik, som det kendes fra andre lande.

I Danmark er man enten kreditværdig eller ikke-kredit­ værdig, når man er registreret ved det tid­ligere Ribers. Men man kan ikke graduere kreditværdigheden, som kun banker med langvarige kundeforhold kan udvikle. ”Manglen på rigtig kredithistorik og -rating gjorde vores arbejde meget besværligt i Danmark“, siger Arkadiusz Hajduk.

Desuden oplevede han, at danskere er meget tøvende over for at skifte bank, særligt når de er over 25 år.

”Det er en stor udfordring at overbevise en gennemsnitlig bankkunde om, at peer-2-peer-lån kan være en troværdig måde at få et lån eller en investering på“, forklarer Arkadiusz Hajduk, der i dag arbejder med lignende peer-2-peer-projekter i Tyskland og Polen.

Masser af ildsjæle For en nybegynder i denne fagre nye bankverden kan det i første omgang virke lidt forvirrende, at en auktion på internettet skal give tilstrækkelig viden og tillid til den person, man låner penge til. Men en af de ting, man hurtigt finder ud af, er, at man ikke står helt alene.

Den nye form for bankvirksomhed er velsignet af en gruppe ildsjæle, der går op i de nye banker med liv og sjæl – i internetjargon hedder de early adopters. De bruger uanede mængder af tid og ressourcer på at evaluere alle tilgængelige informationer i blogosfæren. Danske MyC4 har eksempelvis en blog som MyC4watch.com, der specialiserer sig i at følge med i alt, hvad der foregår på MyC4.

Hvis en auktion ser suspekt ud, så diskuteres det med

➼

Finanskrisen hjælper peer-2-peer-banker Det morads, som truer med at trække de traditionelle banker ned, ser peer-2-peer-banker som deres store chance. Sagen er nemlig, at én af de største udfordringer er at gøre almindelige danskere opmærksomme på, at der er troværdige alternativer til bankerne. Situationen er nu, at banker har strammet på deres kreditvilkår så voldsomt, at mange pålidelige kunder bliver hægtet af, lyder det fra en­ initiativtager til en dansk peer-2-peer-bank, der nu er videresolgt. ”En almindelig kunde, der for blot et par måneder siden blev budt velkommen med åbne arme, er nu tvunget til at finde andre måder at finansiere forretning, hus eller bil på. Og det kan komme peer-2peer-banker til hjælp“, siger Arkadiusz Hajduk, der sidste sommer videresolgte Fairrates.dk til en canadisk virksomhed.

Clay Shirky, professor i New Media ved New York University og forfatter til Here Comes Everybody, en bog om internettets muligheder, peger på, at under den nuværende finanskrise så oplever særligt opstartsvirksomhederne, at de almindelige renter enten er meget begrænsende, eller at banker simpelthen slet ikke vil låne penge. ”Og når venture-kapitalen ikke er til stede, så må mange ty til alternative former for social kapital, det kan enten være familie eller venner”, siger Clay Shirky, der dog peger på, at peer-2-peer lending eller social bankvirksomhed, som han kalder det, aldrig vil kunne overtage bankernes rolle. ”Ved større lån vil der altid være brug for rigtige banker, der kan håndtere den slags,“ lyder det.

Det amerikanske Lendingclub.com oplyser, at peer-2-peer sitet i oktober 2008 fik 1.200 nye investorer. En tredobling af væksten siden april 2008.

Finans august 2009

43

Det nye kapitalmarked

”Hele systemet er i virkeligheden meget intransparent. Man ved ikke, hvad eller hvem man låner til. Man må stole på systemet“ Alef Arendsen, investor i MyC4

➼

44

garanti på de sites, der følger auktionerne. Det var netop sådan, at et af de mest berømte svindelnumre blev afsløret.

Jessica Wolcott ville på amerikanske Prosper.com låne 20.000 dollars. Hun havde fremragende kreditrating og ville tilbyde en god rente på 15 procent. Alligevel var der ingen, der ville låne penge til pigen, en skønhed i tyverne, der supplerende løn­ indkomsten med modeljob. Et decideret detektivarbejde, foretaget af aktive medlemmer af prosper.com, fik afsløret Jessica Wolcott som en svindler, der var på flugt fra politiet, fordi hun allerede havde afpresset en topdirektør i Pepsi Cola for knap en million kroner.

Eksemplet Jessica Wolcott illustrerer både det bedste og

Finans august 2009

værste ved peer-2-peer-banker: Det er i sidste ende svært at gardere sig mod svindlere, og reelt er der meget lidt indsigt i lånernes motiver og reelle forretning.

Kommunikationen svigtede Den danske succeshistorie inden for peer-2-peer-lån, MyC4, er heller ikke undsluppet de værste faldgruber.

I efteråret 2008 forsvandt en betragtelig del af bankens investeringer fra jordens overflade. Omkring 20 procent af alle de lån, som MyC4 har formidlet, befinder sig i Elfenbenskysten, og låntagerne her betalte pludselig ikke afdrag på deres lån. De lokale samarbejdspartnere, Notre Nation

og Ivoire Credit, som MyC4 benytter til at kreditvurdere og formidle praktiske forhold omkring lån, vendte ikke tilbage på henvendelser.

Blogosfæren summede af aktivitet: MyC4 svarede heller ikke på forespørgsler om, hvad der foregik. For blogosfæren var MyC4’s stilhed næsten værre end de manglende penge fra Elfenbens­kysten.

Bag scenerne arbejdede MyC4 hektisk på at udrede en af de største udfordringer, som koncernen havde været udsat for i sin stadig korte levetid. Organisationens struktur i Elfenbenskysten var praktisk talt kollapset under en alt for kraftig vækst på alt for kort tid. MyC4 sendte medarbejdere til Elfenbenskysten og kæmpede med at få hoved og hale i det hele. Men i travlheden glemte banken at fortælle brugerne om problemet og omfanget af skaderne. ”Vi lærte, at det næsten er vigtigere at fortælle åbent om problemerne end at løse dem. Kommunikationen fejlede i det her tilfælde“, siger MyC4’s finansdirektør, Svend Tottrup.

Finans er i besiddelse af en intern revision fra december 2008, foretaget af MyC4’s lokale samarbejdspartner i Elfenbenskysten, Ivoire Credit. Den peger på helt basale kommunikationsproblemer på snart sagt alle niveauer. Da tre lokale repræsentanter for Ivoire Credit skulle interviewe låntagerne, viste det sig, at adresser var forkerte, og ingen mødte op til aftalte tidspunkter. Det endte med at tage over en måned at komme i kontakt med mindre end 20 procent af låntagerne.

Der var helt banale regnefejl i låneopstillingerne, sprogproblemer gjorde deres til at mudre kommunikationen til både i forhold til MyC4’s arbejdssprog, men også i forhold til forretningsskik. Når MyC4 spurgte til reel indkomst, svarede låntagere med, hvad de håbede på, de ville tjene. Reelle regnskaber eksisterede som hovedregel ikke.

Tab bliver til ulandsstøtte I dag mener MyC4, at selskabet har lært af udfordringerne i Elfenbenskysten. ”Vi var en ukendt opstartsvirksomhed, som i begyndelsen måtte tage til takke med meget små samarbejdspartnere. Og vi må erkende, at flere ikke har været i stand til at håndtere den arbejdsbyrde, som arbejdet med os indebærer“, siger Svend Tottrup, der i dag peger på, at MyC4 har fået større og mere professionelle samarbejdspartnere i Afrika.

I en opstartsfase, hvor alle indtryk farver brugernes oplevelse, var MyC4’s manglende kommunikation i Elfenbens­

kysten en spand kold vand i hovedet på brugerne. ”Vi er mange, der har brokket os over manglende transparens“, lyder det fra Alef Arendsen, en hollandsk it-entreprenør, der på mange måder er en typisk investor i MyC4.

For præcis et år siden begyndte han at blive nysgerrig over for begrebet peer-2-peer lending. Da internettet alligevel er grænseoverskridende, var det for ham ligegyldigt, hvor banken befandt sig, og han fæstnede sig ved danske MyC4.

MyC4’s ambition om at hjælpe den tredje verden passede godt ind i hans tankesæt, hvor fattigdom skal gøres til business. ”Så kunne jeg anskue det lidt mere afslappet. Hvis jeg tabte penge, ja, så gik pengene blot til en anden form for ulandsstøtte“, siger han.

Alef Arendsen nærmede sig de nye peer-2-peer-banker forsigtigt. Han lagde 1.000 euro på bordet og skimmede blot overfladisk de projekter, som han endte med at investere i. Det gik ganske godt, selvom han ikke brugte megen tid på at tjekke, hvem der modtog investeringerne. Han begyndte derfor at opskalere sine investeringer til omkring 5.000 euro og granskede projekterne nøjere. Og det var her, han stødte på sin største frustration: Tanken bag peer-2-peer lending er, at man mødes over nettet og nøje udvælger, hvem man låner penge til. Men virkeligheden er ander­ledes. ”Hele systemet er i virkeligheden meget intransparent. Man ved ikke, hvad eller hvem man låner til. Man må stole på systemet“, siger Alef Arendsen.

På bundlinjen har Alef Arendsen dog ikke noget at klage over: Alt tegner til, at han får et afkast på 13-14 procent på ét års investeringer med MyC4.

Alligevel overvejer han nu at afvikle sine investeringer. Han er nemlig bange for, at peer-2-peer lending er ved at udvikle de samme sygdomme, som har ført til den finansielle krise verden over – manglende transparens og manglende overblik over kreditrisiko. ”Jeg må jo ærligt indrømme, at når jeg har investeret i MyC4, så har det været i blinde, uden at jeg har haft et fuldt overblik over risiciene bag investeringerne. Hvis de mekanismer ikke bliver rettet, og peer-2-peer-banker fortsætter med at videregive lån uden ordentlig indsigt i kreditrisici, så mener jeg ikke, at peer-2-peer lending udfylder sin opgave med et reelt alternativ til almindelig bankvirksomhed“, vurderer Alef Arendsen. n

Finans august 2009

45

arbejdsliv

Husk nu pauserne!

Det kører lige så godt, arbejdet. Du føler dig supereffektiv.

Så du har virkelig ikke tid til at holde frokostpause eller snakke uformelt med en kollega – men det skal du tage dig tid til

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Illustration Datagraf

Du kan ikke rigtig mærke, at du har brug for en pause, så hvorfor holde en? Du snupper i stedet en hurtig bid frokost foran skærmen, for arbejdet kører for dig – du kan slappe af i aften i stedet for. Eller når du bliver gammel.

Men det er en dårlig strategi, advarer forskerne på Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på RUC. For al forskning tyder på, at der skal løbende pauser i arbejdsdagen til, hvis du skal blive ved med at kunne præstere dit optimale. Det kan få både fysiske og psykiske konsekvenser at ignorere behovet for åndehuller, blandt andet i form af stress og øget risiko for at få en blodprop.

At pauser er vigtige, var man ikke i tvivl om før i tiden.

I 1840 havde arbejdere en frokostpause på halvanden time.

I takt med at den enkelte er blevet stadig mere selvstyrende i sit eget arbejdsliv, er pausen svundet ind – og traditionerne med at holde fælles pusterum er mange steder forsvundet. ”Tidligere strukturerede pauserne dagen. Hvis der var kaffe kl. 10 på arbejdspladsen, var der heller ikke nogen, der drømte om at lægge et møde kl. 10. Men nu kører alle hver sin rytme, så møder kan lægges når som helst“, konstaterer lektor Henrik Lambrecht Lund fra Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv.

Uden fælles normer for, hvornår og hvor meget der skal holdes pause, svinder de ind. Ikke kun fordi den enkelte er mere opslugt af sit arbejde og stiller større krav til sig selv, end

46

Finans august 2009

arbejdsgiverne gjorde før i tiden, men også fordi det ikke på samme måde er legalt at pausere. Specielt i fælleskontorer, hvor alle kan se hinanden, kan det være svært at slippe arbejdet for en stund. ”Man skal forsøge at forpligte hinanden kollektivt til at holde pauser. Hvis man ikke vil holde pause, er man usolidarisk, for det går ud over andres mulighed for at holde fast i pausen.

Den er også vigtig, fordi den giver mulighed for kollegial kontakt, og de kollegiale relationer er vigtige – både for arbejdsmiljøet og for, hvor meget der i sidste ende præsteres“, siger Henrik Lambrecht Lund.

Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv har været i marken for at undersøge, hvordan pausekulturen har det i blandt andet finanssektoren. Og den er under pres, fortæller professor Helge Hvid: ”Der er mangel på naturlige pauser i løbet af dagen i bankerne. Det får nogle til at lægge deres egne strategier, så de opnår en lille pause. F.eks. ved at hente de fysiske papirer i en sag stykvis i stedet for i en bunke, så er de sikre på, at de får rejst sig med jævne mellemrum og kommer væk fra computeren. Andre siger, at de ikke skal nyde noget af at holde op med at ryge, for det er noget af det eneste, der legaliserer en pause”.

10 gode råd om pauser Indfør ritualer. For at sikre dig, at du får holdt pauser i løbet af arbejdsdagen, kan det være nødvendigt at indføre dine egne enkle pauseritualer – det kan være på bestemte klokkeslæt, eller du kan gøre det til en fast regel at tildele dig selv en pause, når du har færdiggjort et delelement i dit arbejde. F.eks. når du har læst og besvaret de mails, der venter dig om morgenen.

Indgå aftaler. Snak med dine kolleger om pausens vigtighed. Hjælp med at holde hinanden fast på, at de er nødvendige, og genindfør eventuelt fælles pauser, hvis I ikke længere holder dem.

Bevæg dig. Send ikke mail til kolleger, der sidder tæt på dig. Rejs dig og giv dem beskeden, det giver dig et lille afbræk i arbejdet og kaster måske en lille snak af sig – det er godt for det sociale miljø, som igen er med til at afgøre, hvor godt du og dine kolleger præsterer på arbejde.

Aktiv pause. Du behøver ikke være inaktiv, fordi du holder pause, du skal bare foretage dig noget andet end arbejde. Gå et ærinde udenfor, hvis det er muligt.

Lederen, hold pause. Kulturen på din arbejdsplads er afgørende for, om du får holdt de nødvendige pauser. Hvis du er leder, er det af særlig betydning, at du med eksemplets magt signalerer, at man selvfølgelig skal holde pauser i løbet af arbejdsdagen.

Foreslå en sofa. Bløde afslapningsmøbler i et hjørne af kontoret – evt. ved kaffemaskinen – inviterer til pause.

Spis ikke foran skærmen. Du skal tage dig tiden til at spise sammen med dine kolleger, selv om du er fristet til at arbejde videre, mens du spiser. Uden pauser falder effektiviteten, så også tidsøkonomisk betaler det sig at holde i hvert fald en kort pause, mens du spiser.

Træk vejret. Hvis du er for stresset til at kunne udholde at tage en egentlig pause, så snup alligevel en superkort en – fokuser på vejrtrækningen, og træk vejret dybt og roligt 5-10 gange. Når du har travlt, bliver vejrtrækningen let overfladisk, og de dybe vejrtrækninger vil gøre dig godt og lægge en dæmper på stressniveauet.

Sluk det hele. Hold også pauser fra afbrydelserne. Luk mailboksen ned og sluk mobilen i en afgrænset periode. Bed dine kolleger respektere, at du gerne vil arbejde koncentreret og uforstyrret til et fastsat klokkeslæt.

Land blødt. Efter arbejdstid har de fleste af os en stribe pligter, der venter. Prøv at give dig selv en kort pause, når du kommer hjem, inden du går i kast med dem.

Smæk benene op i sofaen, snak eller leg lidt med børnene, drik en kop the. De ti minutter kan være godt givet ud, for de kan være tilstrækkeligt til at stresse ned og få dig godt gennem ulvetimen.

Finans august 2009

47

arkivet

Bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

Maskiner i banken Teknologisk udvikling forbindes oftest med industri, og inden for den finansielle sektor med edb-udviklingen. Men tidligere har andre teknologiske fremspring gjort visse dele af arbejdet i et pengeinstitut lettere De tekniske hjælpemidler på kontoret er så selvfølgelige, at man helt glemmer, hvordan livet var uden. Skrivemaskinen virker for eksempel i dag på de fleste som noget, arkæologer har gravet op af jorden.

Men det er kun et par årtier siden, at kontorerne gennemtrængtes af den karakteristiske klaprende lyd af hårdt trykte taster og type­ armenes hamren mod papiret i valsen. Tager man et længere skridt tilbage, til slutningen af 1800-tallet, så var skrivemaskinen et af den nye teknologiske tidsalders små vidundere. Al skriven foregik hidtil med håndskrift, men nu fik man muligheden for at skrive hurtigere – og måske pænere – med maskinskrift. Det gav i alle tilfælde et brev lidt mere autoritet, når banken eller sparekassen sendte breve ud.

Og så var det endda en dansker, der var med til at opfinde skrivemaskinen. Præsten Malling Hansen, der var underviser på Det Kongelige Døvstummeinstitut i København, udviklede – inspireret af lignende tidligere forsøg i England – en skrivekugle med 24 taster.

Maskinen vandt stor berømmelse, og Malling Hansen kunne smykke sig med en guldmedalje på Verdensudstillingen i Paris i 1878.

Kopimaskiner lettede arbejdet i pengeinstituttet endnu mere. Når direktøren sendte brev ud, beholdt han altid en kopi til sig selv. Det foregik i 1800-tallet ved, at direktøren sørgede for at anvende særligt kopiblæk, som var almindeligt blæk tilsat gummi og lidt sukker. Herved kunne brevet aftrykkes på et let fugtet papir.

Det var altid elevens opgave at kopiere. Han fugtede et stykke ­silkepapir ganske let, lagde det i kopipressen med brevet ovenpå. ­Herefter drejede han pressen helt i bund, ventede nogle minutter, og

48

Finans august 2009

så var kopien klar. Kunsten var at fugte silkepapiret helt korrekt. Blev det for vådt, tværedes direktørens brev ud, hvilket ikke var så heldigt.

Omvendt, hvis silkepapiret var for tørt, kunne brevet ikke kopieres.

Så det krævede lidt fingerspidsfornemmelse af eleven. Senere kom den roterende duplikator, som spyttede 60-80 ark ud i minuttet, og senere igen fotokopiering med et væld af muligheder.

Regnemaskinen og deciderede bankmaskiner var måske de maskiner, der mest påvirkede arbejdet i en bank eller sparekasse, da de kom frem. De første regnemaskiner blev udbredt i 1890’erne, og de sparede medarbejderne for mange timers hovedregning, når kassen skulle gøres op. Endnu større betydning fik kasseapparater og bogførings­ maskiner, der kom på markedet i 1920’erne. Med sådanne kunne man foretage både bogføring og ajourføring af bankbøger, og i stedet for med håndskrift at indføre transaktioner i protokollerne kunne man nu indtaste oplysningerne på en maskine og efterfølgende indføre de løse ark i en protokol. Det var hurtigere og tidsbesparende.

Især var det tidsbesparende, at de nye maskiner også kunne udføre forskellige automatiske beregninger. For eksempel beregning af ny saldo på kundens konto, tilskrivning af renter og automatisk optælling af forskelligartede ekspeditioner i løbet af dagen, så kassen hurtigt kunne gøres op om aftenen.

Fra 1960 kom der nye kasseapparater, som selv kvitterede i ­bankbogen. Så slap man for at underskrive. Siden kom så edb-alderen, men det er en historie for sig. n

Kunst

Fire af de værker, der kan ses på Dansk Pengemuseum fra den 21. August. Kunstnerne bag er Keith Haring (25 Gylden), Aat Verhoog (10 Cruzeiro), Klaas Gubbels (10 Gylden) og Rob Scholte (de mange små pengesedler).

Kreativ omgang med penge Dansk Pengemuseum viser international pengeseddelkunst Hvad kan kunstnere stille op med penge? Altså sådan helt bogstaveligt talt!

Det spørgsmål stillede de to hollandske kunstnere og ­galleriejere Ria og Lex Daniëls sig. For at finde et svar sendte de 250 forskelligartede pengesedler ud til 250 kunstnere fra hele verden. Resultatet kan ses i en udstilling på Dansk Pengemuseum, der er en afdeling af Danmarks Industri­ museum i Horsens, fra 21. august til 22. november.

Idéen til pengeseddelkunsten stammer egentlig fra Ria og Lex Daniëls søn, Alexander. Tilbage i 1990’erne var den anerkendte hollandske kunstner Keith Haring på besøg i parrets hjem i Amsterdam, og sønnen ønskede en tegning fra kunstneren. Da der ikke lige var et stykke papir inden for rækkevidde, hev Haring en pengeseddel op af lommen og tegnede

en tegning til drengen. Det satte tanker i gang hos forældrene.

Her snart 20 år senere er resultatet en stor international udstilling bestående af 250 værker.

Der er lagt humor, provokationer, kreativitet og omtanke i samtlige pengesedler. Hver lille pengeseddel har gennemgået en transformation fra et stykke værdipapir med en værdi afhængig af konjunkturer til et stykke underfundig kunst med en værdi, der fastsættes af helt andre former for konjunk­turer.

Det er forholdet mellem pengenes værd og kunstens mere ubestemmelige værdier, der sættes på spidsen.

Udstillingen, der er udlånt af det hollandske Geldmuseum i Utrecht, åbnes den 21. august af den hollandske ambassadør i Danmark, Niek van Zutphen. n

Finans august 2009

49

tillidsmand i krisetider

vi er flagrende fugle I en krisetid skal en tillidsmand kunne stå imod al den uro og bekymring, der kommer fra medlemmerne, uden at blive urolig selv. 20 tillidsmænd har været på kursus i den svære samtale

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

De står i en cirkel, og en efter en træder de et skridt frem, så de danner en mindre cirkel, og siger med et ord, hvordan de vil bidrage til dette kursus - Tillidsmand i en krisetid. Der kommer ord som feedback, nærvær, samarbejde, erfaringer.

De 18 kvinder og to mænd er især optaget af at få nye værktøjer, der kan gøre dem bedre i stand til at klare rollen som tillidsmand, når medlemmerne reagerer på deres egen usikkerhed og angst for fremtiden. Det er jo ingen hemmelighed, at der for tiden foregår større og mindre organisationsændringer i flere og flere pengeinstitutter. ”Selv om vi ikke lige nu i Nordea står over for en fyringsrunde, mærker jeg tydeligt, at vores arbejdsgiver i et forsøg på at tilpasse organisationen har gang i et udskillelsesløb ­mellem de rigtig dygtige medarbejdere og så dem, der ikke performer 100 procent. Derfor er rigtig mange medlemmer mismodige, og der er hele tiden brug for mig“, siger Bent Kristensen, der har været tillidsmand i 28 år, helt tilbage fra Privatbanken, hvor han blev valgt første gang i 1981.

Helle Nørhave Pedersen, der er tillidsmand i Jyske Bank, er også taget på dette todages kursus, fordi krisen i den finansielle sektor betyder, at hun er nødt til at ruste sig lidt bedre. ”Lige nu er banken i gang med at oprette supportcentre, som betyder, at medarbejdere skal flyttes til nye afdelinger.

Men nogle skal måske flytte mod deres vilje, så jeg får brug for redskaber fra den svære samtale“, siger Helle Nørhave Pedersen.

På kurset er det meningen, at deltagerne skal forfølge forskellige spor. Et spor er den svære samtale, hvor det handler om, at deltagerne lærer af hinanden gennem øvelser i samtale­

50

Finans august 2009

teknik og kommunikationsteori. Et andet spor er, at man som tillidsmand får kroppen med, når man står over for et medlem, der måske er i krise. Her kan mindfulness skærpe ens opmærksom på en bevidst måde i det aktuelle øjeblik, som en ærlig samtale er.

Træner med meditation I forskellige grader var deltagerne kommet for at få afbalanceret sig selv til at kunne klare rollen som tillidsmand i en krisetid.

Mindfuldness handler om opmærksomhed, nærvær og tilstedeværelse. Mindfuldness betyder at være bevidst tilstede uden at dømme den anden. Man kan lave øvelser, hvor man kan øve sig i ikke at vurdere tanker, følelser og kropsfornemmelser som gode eller dårlige. Man kan træne med meditation, hvor man arbejder med sit åndedræt og prøver at mærke sin krop, sine arme og ben.

Erhvervspsykolog Anne Karin Smidt, der underviste de 20 tillidsmænd, forklarer: ”Mindfuldness vil for den enkelte sige at have adgang til et fyldt sind, som kan rumme både dig selv og andre, som du er i kontakt med. Forudsætningen for at være i god kontakt med andre er, at du har kontakt til dig selv, så du kan adskille den anden fra dig selv. Derfor skal du hele tiden bestræbe dig på at kunne modtage og samtidig kunne adskille dig fra andres følelser og behov“, mener Anne Karin Smidt: ”For at være autentisk – dvs. ægte og troværdig – og kunne indgå i brugbare relationer til kolleger, er en tillidsmand nødt til at udvikle selvindsigt. Selvindsigt handler bl.a. om

Helle Nørhave Pedersen og Bent Kristensen fik flere redskaber til deres tillidsmandsarbejde.

at udvikle kendskab til, hvordan jeg virker på andre. Om det, jeg kommunikerer ud, tager udgangspunkt i den anden og ikke handler om mig selv“, siger hun.

Når der som nu er krise, giver det usikkerhed, uro og bekymringer. Hvad bliver det næste? Det presser tillidsmændene, når medlemmerne begynder at tænke over, hvad der skal blive af dem, og således spørger til mange forhold, som de faktisk slet ikke kan svare på. Eller som det blev sagt af en deltager med en stærk metafor: Vi er flagrende fugle, der ikke ved, hvilken sten, vi skal sidde på.

Husk at holde mund Deltagerne prøvede den svære samtale på hinanden, og de to skuespillere, der legede med, fik situationerne spidset til. Øvelserne viste, hvor vigtigt det er, at man kan holde mund på de rigtige tidspunkter, og at ordene falder på den rigtige måde, fortæller Bent Kristensen, der havde stort udbytte af øvelserne: ”Vi lærte, at det er vigtigt, at vi som tillidsmænd gør et ordentligt forarbejde, ligesom den svære samtale aldrig må blive ren rutine. Hver gang skal du huske, at de medlemmer, der får en fyreseddel, skal hjem til familien og fortælle, at de er valgt fra“, siger Bent Kristensen, der fik mindre ud af mindfulness: ”Det er fint nok at prøve øvelser, hvor du mentalt lærer at slappe af og at kunne komme videre, men jeg har mere brug for den svære samtale“.

Helle Nørhave Pedersen er kommet hjem med flere red­ skaber til sit tillidsmandsarbejde. I den svære samtale lærte de, hvor galt det kan gå, hvis man som tillidsmand bare snakker løs, fordi man tror, at man skal finde løsninger. ”Det virkelig svære er at sidde over for mennesker, hvis situation fuldstændig er krakeleret for dem. Som tillidsmand kan man ikke give dem et nyt job, men man kan være der. Men det er frustrerende ikke at have en løsning“, forklarer Helle Nørhave Pedersen, der stort set har været tillidsmand siden 1991 i forskellige pengeinstitutter. ”Mindfulness var på programmet, fordi det er vigtigt at være i stand til at lukke andre ting ude, når man sidder i de svære samtaler, men du må ikke blive helt opslugt af andre menneskers ulykker“, siger Helle Nørhave Pedersen og slutter: ”Jeg gik derfra med en dejlig ro. Hver dag siden jeg kom hjem, har jeg tænkt og prøvet at slappe af“. n Kurset ”Tillidsmand i en krisetid“ gennemføres igen 24. -25. september i Kolding og 21. – 22. oktober i København.

Læs mere om det på finansforbundet.dk (Kurser & Karriere/uddannelse for tillidsvalgte)

Finans august 2009

51

spørgehjørnet Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Fædreorlov beskytter mod fyring

Forlængelse af barselsorloven

Jeg er ansat i et større pengeinstitut og står for at skulle være far for første gang. Jeg ved allerede nu, at jeg skal holde 4 ugers fædreorlov samt 12 ugers forældreorlov på et senere tidspunkt, som jeg kan forstå, at jeg kan holde med løn. Jeg er blot i tvivl, om jeg er beskyttet mod afskedigelse, som jeg ved, at mødre er i samme situation. Kan I hjælpe?

Jeg har lige født og sidder nu og planlægger min barselsorlov. Jeg vil gerne holde så meget orlov som muligt. Jeg har derfor valgt at udstrække barselsperioden med 14 uger, så jeg kan være hjemme hos mit barn i 60 uger.

Jeg har tidligere haft kontakt med jer og fået at vide, at så skal jeg bede kommunen om at få nedsat dagpengene fra uge 15 efter fødslen, men det vil kommunen ikke. De vil først nedsætte dagpengene efter min lønperiodes ophør og kun efter anmodning fra arbejdsgiver. Hvad gør jeg nu, og kan kommunen det?

Med venlig hilsen Poul E. Andersen

Svar: Som det fremgår af Ligebehandlingsloven, er også mandlige lønmodtagere beskyttet mod afskedigelse begrundet i afholdelse af orlov.

Fædre med gravide koner er omfattet af denne beskyttelse, når de har fremsat krav om orlov. Vær opmærksom på, at beskyttelsen altid først indtræder, når arbejdsgiver er vidende om ønsket om at afholde orlov. Det er derfor vores anbefaling, at du varsler orloven – på skrift – så hurtigt som muligt.

Det er også værd at bemærke, at beskyttelsen ikke indebærer, at man aldrig kan opsiges i forbindelse med orlov. Det er altid en konkret vurdering, om Ligebehandlingsloven er overtrådt, så bliver du afskediget i forbindelse med orlov, bør du straks kontakte Finansforbundet.

Med venlig hilsen Bente Kjær Koch, juridisk konsulent

52

Finans august 2009

Venlig hilsen Susan Nielsen

Svar: Det er desværre jævnligt, at vi møder dette problem. Nogle kommuner tror ofte og vejleder fejlagtigt om, at det kræver fuld dagpengerefusion til arbejdsgiver for at få fuld løn.

Det gør det ikke efter Finansforbundets overenskomst.

For at andre læsere kan forstå svaret til dig, vil jeg kort ridse op, at barselloven giver forældrene mulighed for at udstrække 32-ugers-perioden med dagpengeret. Forældrene kan forlænge perioden med 8 eller 14 uger, således at det samlede beløb for de 40 eller 46 uger svarer til det beløb, som forældrene vil få i de 32 uger.

I den periode efter fødslen, hvor du modtager løn (dvs. 26 uger), skal din arbejdsgiver have dagpengerefusion svarende til mindst 32/46 af det maksimale dagpengebeløb fra jeres kommune. Det har derfor ingen konsekvenser for din ret til fuld løn, at du forlænger barselsperioden med 14 uger, og dagpengene nedsættes fra uge 15, dvs. fra 1. dag i 32-ugersperioden. Det er en overenskomstmæssig ret.

Konsekvensen af kommunernes vejledning er, at du samlet set mister penge.

Det er forældrene, der skal bede kommunen om at udstrække perioden, og fra hvilket tidspunkt det skal have virkning. Det er derfor en fejl, når kommunen fortæller dig, at det kun kan ske efter anmodning fra arbejdsgiver.

Det har intet med arbejdsgiver at gøre.

Du kan finde flere oplysninger om barselsregler på finansforbundet.dk, eller du kan ringe til Finansforbundets socialrådgivere på tlf. 32 96 46 00.

Venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Kender du alle efterlønnens muligheder?

Efterlønnen er ikke kun en ordning, som giver dig mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet før din pensionsalder. Det er også en ordning, som præmierer dig, hvis du fortsætter på arbejdsmarkedet og ikke benytter efterlønnen fuldt ud – eller hvis du slet ikke benytter ordningen

Når din efterlønsalder nærmer sig, sender FTF-A efterlønsbeviset til dig – ganske automatisk. Når du så har fået udstedt efterlønsbeviset, har du følgende muligheder: • At gå på efterløn med det samme • At vente med at gå på efterløn, til du opfylder 2-års-reglen • At gå på supplerende efterløn • At optjene en skattefri præmie Og husk, at hvis du ikke benytter dig af nogen af efterlønnens muligheder, kan du få efterlønsbidraget tilbagebetalt.

Hvis du går på efterløn med det samme og har ret til den maksimale dagpengesats, vil din efterlønssats være 91 % af dagpengenes højeste sats.

Hertil vil der ske fradrag for alle dine pensioner, uanset hvilke type pension der er tale om, og uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden eller ej.

Fradragets størrelse afhænger af pensionstypen. På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside www.bm. dk findes der et efterlønsberegningsprogram, som kan give dig et indblik i, hvor meget du kan få i efterløn.

Et eksempel: En person, der har en kapitalpension på 600.000 kr. og en livsvarig opsat pension på årligt 32.000 kr.

600.000 – 5 % =

30.000 kr.

32.000 – 80 % = 25.600 kr.

55.600 kr.

Bundfradrag trækkes fra 13.000 kr.

42.600 kr.

42.600 kr. – 60 % = 25.560 kr. i årligt fradrag

Maksimal efterlønssats 171.600 kr. – 25.560 kr. = 146.040 kr. i årlig efterløn.

For at få en højere efterlønssats og undgå fradrag for dine pensioner kan du udskyde din overgang til efterlønnen, til du har opfyldt 2-års-reglen.

fradrag for dine arbejdstimer i efterlønnen, i op til 30.000 kr. per kalenderår. Fradraget beregnes ved at dividere din løn op i 195,05 kr.. Arbejder du for eksempel 20 timer a en timeløn på 150 kr. = 3.000 kr.: 195,05 =15 timer, som fradrages i din efterløn.

Skattefri præmie Du opfylder 2-års-reglen, når: • Du har haft dit efterlønsbevis i mindst 2 år • Og har mindst haft 3.120 arbejdstimer fra efterlønsbevisets dato og mindst 2 år frem Den høje efterlønssats svarer til den maksimale dagpengesats, det vil sige 188.400 kr..

Vær opmærksom på, at en faktisk løbende udbetaling af en arbejdsmarkedspension ALTID medfører fradrag i din efterløn, også selv om du opfylder 2-års-reglen.

Supplerende efterløn

Fortsætter du med at arbejde, efter at du har opfyldt 2-års-reglen, optjener du 11.310 skattefri kr., hver gang du har haft 481 arbejdstimer. Den optjente skattefrie præmie udbetales til dig, når du bliver 65 år.

Denne gennemgang af efterlønsregler er generel, og du bør altid kontakte FTF-A for at få konkret rådgivning om dine efterlønsmuligheder. Der findes også særlige regler for deltidsforsikrede. På www. ftf-a.dk kan du læse meget mere om efterlønsordningen, og her finder du også information om, hvor og hvornår FTF-A holder fyraftensmøder om efterløn, hvor du kan tage en ledsager med.

Arbejder du maksimum 29,6 timer om ugen, kan du få supplerende efterløn. For at få supplerende efterløn skal du blot ansøge om at overgå til denne ordning, hvor du hver måned skal indberette til FTF-A, hvad du har haft af arbejdstimer og indtægter. Indberetningen sker via FTF-A’s Tast Selv på www. ftf-a.dk.

Hvor meget efterløn, du kan få suppleret op med, afhænger af, om din timeløn er over eller under 195,05 kr..

Over 195,05 kr. i timen – 1 times arbejde trækkes fra med 1 time i din efterløn. For eksempel: arbejder du 20 timer, giver vi dig 17 timers efterløn a 98 kr. per time.

Under 195,05 kr. i timen – du får et lempeligere

Finans august 2009

53

a jour

når glæde vendes til ærgelse Vi har netop sendt bekræftelses- og afslagsbreve ud til alle de medlemmer, der har søgt et Styrk-dig-selv-kursus. Og igen i år har vi fået en del mails og opringninger fra medlemmer, der er blevet skuffede og selvfølgelig ikke kan forstå, at der ikke er plads på kurset.

Det er rigtig gode og dyre kurser, vi tilbyder vores medlemmer til en egenbetaling af kun 500 kroner.

Om du får en plads på et kursus, afhænger af efterspørgselen og af, hvor meget du tidligere har deltaget i Styrk-dig-selv-kurser. De der har fået pladser indenfor de seneste 2-3 år kommer bagerst i køen, så de, der slet ikke har deltaget endnu, får en chance for at komme med.

En god mulighed for at komme på ønskekurset, er at blive skrevet på ventelisten, da der er mange afbud.

Betragt det som en gave, at du af og til kan være heldig at få en kursusplads – og ikke som en ærgrelse at du ikke lige fik en kursusplads denne gang. Vi gør vores bedste for at være retfærdige.

meddelelser nyheder servicetilbud

Slut med skattefordel ved medarbejderobligationer Tidligere på året bragte vi her i Finans en artikel, der beskrev de skattetekniske forhold ved deltagelse i medarbejderobligationsprogrammer.

Som det fremgik af artiklen, var der på det tidspunkt forhandlinger omkring en ny skattereform.

Skattereformen er i mellemtiden vedtaget, og det indebærer blandt andet, at skattefordelen ved medarbejderobligationer bortfalder fra og med den 1. januar 2010.

Der er dog indsat en overgangsregel, som finder anvendelse, såfremt der inden den 22. april 2009 er indgået aftale mellem medarbejdere og virksomheden om udlodning af obligationer. I det tilfælde kan der godt ske udlodninger i 2010, men kun såfremt aftalen maksimalt løber over 12 måneder.

54

Finans august 2009

Eksempel 1:

Eksempel 2:

I marts 2009 er der indgået aftale om deltagelse i medarbejderobligationsordningen med virkning fra 1. maj 2009 og frem til 30. april 2010. I december 2009 modtager medarbejderen en obligation svarende til det ”opsparede krav” i perioden maj til december 2009, og i april 2010 modtager medarbejderen en obligation svarende til det resterende opsparede krav i perioden januar til april 2010.

Medarbejderen opnår skattefordel på begge obligationer, og begge båndlægges efter de hidtil gældende regler.

Obligationen udstedt i december 2009 båndlægges frem til 1. januar 2015, mens obligationen, der udstedes i april 2010, båndlægges frem til 1. januar 2016.

I maj 2009 indgås aftale med virkning fra 1. juni 2009 om deltagelse i medarbejderobligationsordningen, og ordningen løber i 12 måneder.

I december 2009 modtager medarbejderen en obligation for det opsparede krav i perioden 1. juni til 31. december og fortsætter derefter i perioden januar til maj 2010.

Det opsparede krav fra 2010 kan ikke give en medarbejderobligation med skattefordel og vil derfor skulle tilbagebetales til medarbejderen med junilønnen 2010.

Ny aftale med FA om feriekort Finansforbundet og DFL er enige med FA om at ændre feriekortaftalen, så der fremover gælder samme regler om underskrift på feriekort som på feriebeviser fra Feriekonto-systemet. Det berører de personer, som har skiftet virksomhed i løbet af det seneste ferieår.

Aftalen er en konsekvens af, at Arbejdsdirektoratet har ændret § 20 i bekendtgørelsen om ferie, der skal forenkle regler og reducere virksomheder-

nes administrative byrder.

En lønmodtager i arbejde kan få udbetalt sin feriegodtgørelse, når lønmodtageren har skrevet under på, at feriedagene holdes, og hvornår ferien starter. Lønmodtageren skriver samtidig under på en erklæring om, at man ikke modtager overførselsindkomster for samme periode. Arbejdsgivere skal altså ikke længere skriftligt bekræfte, at medarbejderen holder ferien i den angivne periode. Også

når en lønmodtager har været ramt af en af ferielovens feriehindringer, for eksempel sygdom eller barsel, og derfor ikke har kunnet holde sin ferie, kan lønmodtageren skrive under på feriebeviset, uden at arbejdsgiveren skal bekræfte det.

Lønmodtagere, som ikke er i arbejde, skal dog fortsat have en anden underskrift på feriekontobeviset – eksempelvis fra a-kassen eller den kommunale forvaltning.

Nyt kursus for tillidsmænd: Brand dig til tillid Meld dig til vores nye kursus, og få inspiration til, hvordan du brander dig selv som tillidsmand, så dine omgivelser kender dig for dét, du ønsker.

På kurset arbejder vi med personlig branding og networking.

Brandingprocessen • Hvem er du?

• Hvordan synliggør du det i dit kropssprog, din stemmeføring og i din sprogbrug?

• Hvor gør du det og med hvilket resultat?

tere reaktionerne?

• Hvordan tackle, når det uventede sker, og tage helikopterblikket på?

Networking og smalltalk • Hvad er det?

• Hvorfor er det vigtigt?

• Hvordan gør du og med hvilket resultat?

Mål og milepælsplanlægning • Sæt mål, som skaber forandring for dig som tillidsvalgt i fremtiden.

Det kommunikerende bindeled • Skab troværdighed om din person • Synliggør dine ressourcer, og brug dem aktivt

Kurset er også en oplagt invitation til gode netværkskontakter, som du kan sparre med fremover.

De svære samtaler

Før kurset får du et refleksionsskema, hvor du får mulighed for at tage stilling til dine udfordringer

• Hvordan formidle negative budskaber og hånd-

som tillidsvalgt, så vi har dem at arbejde med på kurset.

Efter kurset får du mulighed for 2 x 1 times rådgivning og coaching over telefonen af underviseren, så du får fat i det, der udfordrer netop dig mest i din hverdag. Efterforløbet sikrer, at kursets gør en forskel for din hverdag.

Tid og sted: 22.-23. september 2009 på Kobæk Strand i Skælskør.

Tilmelding: Du tilmelder dig på www.finansforbundet.dk/kurser & karriere/uddannelse/uddannelsen for tillidsvalgte/specialuddannelsen 2009.

Kursusleder: Susanne Grantzau, konsulent i Finansforbundet.

Underviser: Kristine Blom Hoffbeck, kommunika­ tionsrådgiver, underviser og coach.

verden VERDEN flytter FLYTTER sig, SIG, gør GØR du?

DU? uddan bestyrelsesarbejdet UDDAN dig DIG til TIL BESTYRELSESARBEJDET

www.finansforbundet.dk (Kurser & & Karriere) Karriere). Tilmelding senest 14. august WWW.FINANSFORBUNDET.DK (Kurser

Finans august 2009

55

Ledige og seniorer netværk nordjylland

Cirkusrevyen Vi mødes til middag på den græske restaurant Costa, hvorefter der er cirkusrevy i Aalborghallen med alle de kendte - Lisbeth Dahl, Ulf Pilgaard m.fl.

Tid: Onsdag den 2. september Sted: Restaurant Costa, Ved Stranden 9, Aalborg Pris: Gratis Frist: 25. august Tilmelding: Susanne Skov, tlf.32 96 46 00 eller mail ss@finansforbundet.dk Tildeling af billetter sker efter først til mølle-princippet.

Praktiske spørgsmål kan rettes til Netværk Nordjylland: Birgit Davids, tlf. 98 15 58 04 – 24 23 02 69 eller mail bdavids@gvdnet.dk Husk også at melde afbud hertil så tidligt som muligt, hvis du skulle blive forhindret. netværk midtjylland

Virksomhedsbesøg på Aalborg Distillers og Haven i Hune Ledige medlemmer fra region Nordjylland er også velkomne til at deltage. Vi får en præsentation af Aalborg Distillers og en rundvisning i produktionen samt et besøg i akvavitmuseet med mulighed for at handle i museets butik.

Dernæst kører vi til Haven i Hune kendt fra tv-serien om Anne Just. Vi slutter dagen med et besøg på Svinkløv Badehotel mindre end 200 m fra Vesterhavet.

Arranger evt. fællestransport til busopsamlingsstederne.

Tid: Sted:

Pris: Frist: Tilmelding:

Torsdag den 20. august Kl. 8.00: Syddjurs Busser, Hornbjergvej 10, Hornslet Kl. 8.15: Vejlby Risskov Hallen Kl. 8.30: Randers P-plads v. motorvejen/ landevejen mod Viborg Kl. 9.30: Viborg v. Tinghallen Kl. 11.45: Aalborg v. Kunstmuseet Gratis 14. august 2009 Steen Jensen, tlf. 32 96 46 00 eller mail sj@finansforbundet.dk Oplys medlemsnr., mail-adr., tlf.nr. og mødested

Praktiske spørgsmål kan rettes til Netværk Midtjylland: Bente Randrup, tlf. 97 42 98 11/25 21 43 45 (bedst kl. 1718) mail: bente@vasenti.dk Tove Sejersen, tlf. 86 32 69 76/20 44 66 67 mail: tbsgrenaa@mail.dk Husk også at melde afbud hertil så tidligt som muligt, hvis du skulle blive forhindret.

Seniorgruppen storstrøm

Antvorskov og Bagerimuseet Vi besøger den historiske samling på Antvorskov og ser rytterne gøre klar til deres onsdagsridt igennem Slagelse. Derefter besøger vi bagerimuseet og drikker eftermiddagskaffe med nybagt brød.

Tid: Onsdag 16. september Sted: Nykøbing F. Banegård kl. 7.

Vordingborg Station kl. 7.30

Rønnede til-/afkørsel 37 kl. 8.05

Næstved, Grønnevej, hvor der er gangbro fra stationen kl. 8.25 Pris: 150 kroner, ledsagere 300 Kontonr: 3348-3348412329.

Frist: 16. august Tilmelding: Grete Fagerberg, 55 38 72 45

E-mail: ghf@post11.tele.dk

56

Finans august 2009

Betaling ved check sendes sammen med tilmeldingskupon til ovennævnte eller betaling via netbank kontonr.

2418 6877618879 med oplysning om afsendernavn/tlf.nr.

Eventuelt afbud på selve dagen bedes givet på mobiltlf.

2855 0271. Refusion kan ikke forventes.

Seniorgruppen ribe

Udflugt til Friedrichstadt Vi kan kun være 66 personer - først til mølle. Tag selv kaffe/te med til formiddagspausen. Vi spiser vores medbragte sandwich – øl/vand købes i bussen – efter besøget på Eidersperrwerk.

Derefter til Friedrichstadt og en guidet sejltur. Videre til storkebyen Bergenhusen. Kl. 19 spiser vi i Neukirchen. Drikkevarer for egen regning. HUSK pas.

Tid: Sted:

Pris: Kontonr: Frist: Tilmelding:

Tirsdag 1. september Bus fra Varde Rutebilstation 8.30/22.30 Esbjerg Museumsplads 9.00/22.00 Ribe Vandrehjem 9.30/21.30 Medlem: 100 kr. - ledsager: 300 kr.

6266 790 293, reg.nr. 2430 Fredag den 21. august Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe.

E-mail: midtfenner@stofanet.dk

Seniorgruppen hovedstaden

Stevnsfortet Der er stadig medlemmer, som ønsker at se hvordan vore brave soldater levede under den kolde krig. Husk en varm trøje, der er kun 10 grader nede i de underjordiske gange. Efter rundvisningen spiser vi middag på Højeruplund, hvorefter der bliver lidt tid til på egen hånd at se Stevns Klint, inden vi kører hjem Tid: Sted: Pris: Kontonr: Frist: Tilmelding:

Torsdag 10. september Ingerslevsgade over for DGI-byen kl.8.30 kr. 150,00 kun for medlemmer 1551-2561400213 (husk at anføre navn) 26. august Kaj Hilker Nielsen, Platanhaven 39, 2600 Glostrup. E-mail: kaj0709@gmail.dk

Betaling ved check sendes sammen med tilmeldingskupon til ovennævnte eller betaling via netbank kontonr.

2418 6877618879 med oplysning om afsendernavn/tlf.nr.

Eventuelt afbud på selve dagen bedes givet på mobiltlf.

2855 0271. Refusion kan ikke forventes.

Seniorgruppen Nordjylland

Sensommertur Vi kører til Ebeltoft, hvor vi spiser frokost og får rundvisning på Fregatten Jylland, inden vi går op og ser Ebeltoft, senere middag på Rold Storkro, inkl. to glas vin Tid: Torsdag 10. september Sted: Bus 1: Kl. 9.15/22.05 Kong Chr. Alle, Aalborg Kl. 9.40/21.20 Svenstrup Kl. 9.50/21.10 Støvring Kl. 10.10/20.10 Rold Kl. 10.30/20.30 Hobro

Bus 2: Kl. 7.15/22.35 Frederikshavn Rutebilstation Kl. 8.00/21.50 Hjørring Banegård Kl. 8.30/21.20 Q8, Brønderslev Kl. 8.45/21.05 Vestbjerg, stoppestedet v. købmanden Kl. 9.00/20.50 Nørresundby, Sønderport Kl. 9.15 Kong Chr. Alle, Aalborg Kl. 9.40 Svenstrup, Dyrehospital

Kl. 9.50 Støvring, Shell Kl. 10.10 Rold Kl. 10.30 Hobro Rutebilstation Pris: 175,00 Kontonr: 9002 4565445192 Frist: 24. august Tilmelding: Hanne Hvidegaard, Gl. Hvidegaard, Hvidegaards Ager 5, 9800 Hjørring

E-mail: gl.hvidegaard@mail.dk Evt. afbud til 98 91 10 25 Tilmelding sker enten ved indbetaling på ovennævnte konto eller ved fremsendelse af check.

Seniorgruppen vestsjælland

Teatertur til Folketeatret Vi skal først have en rundvisning bag scenen, hvorefter vi skal have lidt at spise og et glas vin, inden vi ser forestillingen ”Skrump“, som er en ny forestilling skrevet af og med Flemming Jensen.

Tid: Sted:

Pris: Kontonr: Frist: Tilmelding:

Onsdag den 23. september Folketeatret, Nørregade 39 i København Kl. 16.15 åbnes dørene og rundvisningen starter kl. 16.35.

Forestillingen slutter kl. 21.45. Transport er for egen regning.

Medlemmer kr. 150,00 - ledsagere 425,00 3208-3208729454 16. august Bjarnold Hermansen, Ringmosevej 15, Kisserup, 4300 Holbæk, tlf. 59 46 26 27 E-mail: hermsen@os.dk

Seniorgruppen Sønderjylland

Tur til Graasten Slotshave og Kirke Arrangementet er kør selv. Vi starter på Den Gl. Kro med æggekage med tilbehør, hvorefter der er en guidet tur i Graasten Slotshave og Kirke.

Vi slutter af på Den Gl. Kro med Sønderjysk kaffebord samt lidt fortælling om krigen i 1864.

Tid: Sted:

Pris: Kontonr: Frist: Tilmelding:

Onsdag 26. august Kl. 12.30 på Den Gl. Kro, Slotsgade, 6300 Graasten 150,00 pr. deltager Betaling som sædvanlig 19. august Einer Ross Rasmussen, Grønningen 19, 6230 Rødekro. E-mail: aros@webspeed.dk Husk ved tilmelding at oplyse antal deltagere.

Seniorgruppen Århus

I skyggen af mord Foredrag med politiinspektør og efterforskningschef Bent Isager-Nielsen Tid: Sted: Pris: Kontonr: Frist: Tilmelding:

Torsdag 24. september kl. 11.00 på Nilles Kro, Hadstenvej 209, Sabro - derefter spisning kl. 13.00 Gratis, drikkevarer for egen regning 3208-3208729454 15. september Tilmelding: kubjerre@mail.dk eller Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro

Seniorgruppen frederiksborg

Tur til Stevnsfortet og Køge Stevnsfortet repræsenterer et kapitel i Danmarkshistorien, som var præget af en kold tid, besøget vil være fysisk krævende og kræver også en varm trøje, idet der under jorden er ca. 10 gra-

der. Frokost inkl. en øl eller vand indtages på Rødvig Kro. Så køres til Køge, hvor der er en ”fritime” til at opleve Køge by eller havn, inden vi mødes til kaffe m.m. på Skipperkroen på Køge Havn.

anskirken. Derefter er der frokost på café FIC, Vestre Ringvej 100, Fredericia., evt. transport fra Chritianshus til cafèen finder vi ud af.

Tid: Sted:

Tid: Sted:

Onsdag 2. september usafgang fra Carlsbergvej/Hillerød St. kl. 8.00 B hjemkomst ca. kl. 18.00 Pris: kr. 200 - ledsager kr. 575 Kontonr: reg.nr. 2418 kt. 6877 6188 79 Frist: 20. august 2009 Tilmelding: Inge Seidenschnur, Stokkevej 31, 3220 Helsinge, tlf. 48 70 80 12 Der er begrænset deltagerantal, medlemmer har derfor fortrinsret. Tilmelding er bindende, refusion må ikke forventes. Afbud på dagen til 40 86 55 23 (Erik). Husk navn + tlf.nr. ved tilmelding, som sker på sædvanlig måde, brev eller netbank.

Bustur til Jylland Vi vil gerne lave en 3-dage- tur til Jylland i maj 2010, turen vil omfatte 2 overnatninger med halvpension på Skanderborghus, besøg i Den Gamle By, Cafe Hack, Den Japanske Have, kunstmuseet Aros, sejltur på Skanderborg Sø samt kørsel i egen bus. Det kræver min. 30 og maks. 50 deltagere, så din tilmelding vil være vejledende, ønsker du flere oplysninger, kontakt venligst Inge, 48 70 80 12, eller Kirsten, 48 17 46 84.

Tid: Sted:

Onsdag den 5. maj 2010 l. 8.00 fra Carlsbergvej i Hillerød (Hillerød St.), K hjemkomst 8. maj ca. 18.00 Pris: Medlemmer kr. 1.800, ledsager kr. 2.600 Kontonr: reg. 2418 kt. 6877 618879 Frist: 1. september 2009 Tilmelding: Inge Seidenschnur, Stokkevej 31, 3220 Helsinge, tlf. 48 70 80 12 Mod et tillæg vil der være mulighed for enkeltværelse. Priser er vejledende. Ret til ændringer forbeholdes.

Mandag 7. september Kl. 10.30 i Christianshus, Christiansvej 4, Fredericia Pris: Kr. 50 for medlemmer, kr. 200 for ledsagere Kontonr: 9402 4800340373 Frist: 20. august Tilmelding: Karen Meyhoff, Berberisvej 3, 7000 Fredericia E-mail: meyhoff@nrdc.dk Beløbet indbetales på ovennævnte konto med angivelse af navn i rubrikken ”tekst på modtagers kontoudskrift” eller tilmeldingsblanket vedlagt check sendes til ovennævnte.

Seniorgruppen fyn

Sensommertur til Viborg Domkirke og Mønsted Kalkgruber Turen går til Viborg, hvor vi undervejs får formiddagskaffe og rundstykker ved bussen. Vi fortsætter til Viborg Domkirke, hvor der er guidet rundvisning. Ca. kl. 12.45 kører vi til Mønsted Kro, hvor en dejlig menu venter os. Kl. 14.30 aflægger vi besøg i Mønsted Kalkgruber. Ca. kl. 16.00 får vi kaffe med kage ved bussen, inden vi begynder hjemturen. Vi forventer at være i Odense ca. kl. 19.00.

Tid: Sted:

Pris: Kontonr: Frist: Tilmelding:

Seniorgruppen Vejle

Sensommerarrangement i Fredericia Foredrag ved provst Børge Munk Poulsen; ”Det hellige land”. Der vil også være lejlighed til at se Bjørn Nørgaards værk i Christi-

Torsdag den 27. august Busafgang kl. 7.00 fra Svendborg Idrætshal/ Svømmeland, kl. 8.00 fra Odense (Rosengårdcentret gul indgang), kl. 8.45 fra Middelfart (Stavrby Skov).

Medlemmer kr. 100,00 – ledsager (fælles bopæl) kr. 450 inkl. diverse fortæring + øl/vand.

Beløbet indsættes på konto 2376 5495887725 i Nordea.

19. august Lis Larsen, 66 16 14 13 – Georg Juel, 22 11 78 25 – J.E. Jørgensen, 66 16 44 84 – H. Weber Jeppesen, 65 97 43 25 – Carl Ove Olsen, 66 11 81 58.

Seniorgruppen ringkøbing

Besøg på TV/MIDT-VEST kl. 19.00 ankomst, kl. 19.30 aftenens udsendelse, kl. 20.00 rundvisning, kl. 21.00 kaffebord, kl. 21.30 afslutning.

Onsdag den 26. august T V/MIDT-VEST, Søvej 2, 7500 Holstebro (v.

Vandkraftsøen) Pris: Gratis for medlemmer - ledsagerpris kr. 75,00 Kontonr: Benyttes ikke Frist: Mandag 17. august Tilmelding: Kaj Lund-Hansen, Ydunslund 9c, 7620 Lemvig, kajl-h@vip.cybercity.dk Bemærkninger: Telefon 97 82 19 36 & 29 82 54 38. Bedst mellem kl. 9 og 10. Næste arrangement: Bowling i Holstebro onsdag den 28. oktober.

Tid: Sted:

Seniorgruppen roskilde

Udflugt til Stevnsfortet Guidet rundvisning med efterfølgende frokost i Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov tirsdag 22. september. Læs mere om turen og tilmeldingen i næste nummer af Finans, som udkommer fredag 4. september.

Stor interesse for Japan-rejse I Finans nr. 3 spurgte Finans Senior Rejser, om der blandt medlemmerne var interesse for en speciel turistrejse til Japan efterår 2010 i prisleje cirka 35.000 kroner. Der er modtaget så mange positive tilbagemeldinger, at vi tror, rejsen kan gennemføres, og har påbegyndt udarbejdelsen af et dag til dag-rejseprogram, der vil blive tilsendt alle foreløbigt interesserede. Vi modtager fortsat gerne nye uforpligtigende henvendelser, så skriv eller ring til Gunner Schmidt, mail: gunnerlisbeth@post.dk eller tlf. 74 76 14 00.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Netværk Nordjylland Cirkusrevyen, 2. september

Seniorgruppen Ribe Udflugt til Friederichstadt, 1. september

Seniorgruppen Sønderjylland Tur til Graasten Slotshave, 26. august

Seniorgruppen Nordjylland Sensommertur, 10. september

Seniorgruppen Vejle Sensommerarrangement i Fredericia, 7. september

Seniorgruppen Vestsjælland Teatertur til Folketeatret, 23. september

Seniorgruppen Storstrøm Antvorskov og Bagerimuseet, 16. september

Seniorgruppen Ringkøbing Besøg på TV/MIDT-VEST, 26. august

Seniorgruppen Århus I skyggen af mord, 24. september

Seniorgruppen Hovedstaden Stevnsfortet, 10. september

Seniorgruppen Frederiksborg Bustur til Jylland, 5.-8. maj 2010

Seniorgruppen Frederiksborg Stevnsfortet og Køge, 2. september

Netværk Midtjylland Virksomhedsbesøg på Aalborg Distillers og Haven i Hune, 20. august

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Finans august 2009

57

medlemsservice

Stadig feriehuse De 11 feriehuse, Finanssektorens Feriefond i Finans nr. 1 2009 efterlyste lejere til, blev hurtigt lejet ud i hele sommer­ perioden, men der er stadig ledige uger i efterårsmånederne.

Lejeperioden er fra lørdag kl. 14 til den følgende lørdag kl. 11. Lejen er eksklusive el-forbrug, som afregnes efter hjemkomsten direkte til Finanssektorens Feriefond.

Udlejning til pensionister Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du reservere et feriehus, dog tidligst 1 måned før du ønsker at bruge det.

Da flere kan booke samtidig, er du først sikker på at have fået det ønskede hus, hvis du i løbet af seks dage modtager et bekræftelsesbrev.

Ønsker du at leje et af husene, så benyt Finansforbundets hjemmeside www. finansforbundet.dk, hvor du kan finde feriefondens huse og en kalender, som viser, hvornår de enkelte huse er udlejet.

Ebeltoft:

Ebeltoft:

Ebeltoft:

Ålbæk:

Ålbæk:

Øreflak 11 A

Stenagervej 57 A

Stenagervej 57 C

Urfuglevej 18

Oksevej 61

kr. 1.400 pr. uge

kr. 1.600 pr. uge

kr. 1.600 pr. uge

kr. 1.200 pr. uge

kr. 1.500 pr. uge

Forbud mod husdyr

Forbud mod husdyr

samt rygning i huset

samt rygning i huset

Ålbæk:

Ålbæk:

Odsherred:

Odsherred:

Bornholm:

Musvågevej 15

Musvågevej 176

Højby Lyngvej 29

Engsvinget 5

Hasle Marina 31 og 49

kr. 1.300 pr. uge

kr. 1.500 pr. uge

kr. 1.000 pr. uge

kr. 1.400 pr. uge

kr. 1.600/1.500 pr. uge

Forbud mod husdyr

Forbud mod husdyr

samt rygning i huset

samt rygning i huset

58

Finans august 2009

Man skal følge sit hjerte LÌs side 56

Finans august 2009

59

Finansjob

Man skal følge sit hjerte

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark

Med 25 års erfaring fra den finansielle sektor i bagagen vinkede 44-årige Berit Simonsen farvel til sin faste månedlige lønseddel i marts i år og begyndte en ny karriere som selvstændig coach

Ved de naturskønne omgivelser ved Vejle Fjord midt i et sommerhusområde bor 44-årige Berit Simonsen sammen med sin mand, Christian, og deres tre børn på 7, 9 og 12 år i et af de få helårshuse, der ligger i området. For blot fem måneder siden var hjemmet helliget privatlivet. Men fra marts i år har huset også fungeret som arbejdsplads for Berit Simonsen i hendes enmandsfirma 2bee. Et konsulentfirma, der yder coaching, stresscoaching og undervisning i trivsel til både private og virksomheder.

Beslutningen om at forlade en tryg stilling efter 25 år som blandt andet souschef, konsulent og senest backoffice-

60

Finans august 2009

medarbejder i Danske Bank kom under en forældreorlov, som hun havde til gode fra sit mellemste barn. At tiden var inde til forandring, kunne hun mærke, men hvad der skulle ske, var anderledes svært at definere. ”Jeg var på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg havde overskud til andet end børnene, da de efterhånden havde nået en alder, hvor det var muligt. Jeg kiggede tilbage på mit arbejdsliv og tænkte på, hvad det var for nogle ting, der gjorde mig glad.

Hvor kan jeg huske, at tingene har fungeret for mig, og jeg har syntes, at jeg var god til det, jeg gjorde? Så en morgen læste jeg i avisen om det at være coach og coachuddannelsen, og så

Det er vigtigt at forfølge de mål, man har med sit liv, mens man har chancen for det, mener Berit Simonsen, som midt i finanskrisen sagde sit faste job op i banken for at prøve kræfter som selvstændig.

tænkte jeg, at det er da det, jeg skal. At alt det, jeg har lavet indtil nu, har været brikker i et puslespil, som har ført mig hen til det sted, jeg er i dag”, fortæller Berit Simonsen.

Coaching skal være en naturlig del Igennem sit arbejdsliv har Berit Simonsen oplevet både fusioner, sammenlægninger, op- og nedture på de arbejdspladser, hun har været tilknyttet gennem tiden. Hun har undervist ansatte i personlig udvikling, kommunikation og salg og samtidig haft mange opgaver med at lære ansatte op i eksempelvis forsikring.

Da Berit Simonsen sidste år tog den etårige coachuddannelse ved Axept.dk, valgte hun derefter at specialisere sig inden for stress og trivsel, netop fordi hendes mangeårige arbejdsliv har vist hende, at det er der, de største udfordringer for arbejdspladsen ligger i dag. ”Der er meget stress blandt medarbejderne i dag, og netop på det område er coaching en alle tiders metode både til det forbyggende, og når skaden er sket. Det ville være dejligt, hvis det blev en naturlig del af arbejdslivet, at der var en coach tilknyttet arbejdspladsen, for på den måde vil trivslen og arbejdsglæden stige, og sygefraværet falde”, mener Berit Simonsen.

På nuværende tidspunkt er firmaet stadig i opstartsfasen.

Berit Simonsen har en del private kunder, der kommer for at blive coachet, ligesom hun har udført opgaver for offentlige og private virksomheder, men drømmen er at blive tilknyttet flere virksomheder, gerne i den finansielle sektor, som coach eller stresscoach. Heldigvis er der allerede flere interesserede. ”Med min lange erfaring inden for den finansielle verden føles det naturligt at arbejde inden for det felt, som jeg kender så godt. Derudover er den finansielle verden i høj grad påvirket af den globale verden, vi lever i, med det høje tempo og den hurtige udvikling, der følger. Derfor vil jeg gerne være med til at afhjælpe de problemer, som der alt andet lige ligger i de finansielle virksomheder, hvor kravene til de ansatte er store”.

Vil være den, der fortæller For familien Simonsen er det at være selvstændig ikke fremmet. Berit Simonsens mand har nemlig et hegnsmontørfirma.

Kodeordene for at få tingene til at køre med to firmaer, tre

børn og et hus, der skal passes, er prioritering, strukturering og hjælpsomme bedsteforældre, der meget belejligt for familien Simonsens vedkommende bor i huset lige ved siden af. ”Jeg er meget struktureret af natur, men det er klart, at det kan være svært ikke lige at tjekke sin mail. Men det er jo det skønne ved at beskæftige sig med noget, som man virkelig brænder for, at man ser det som mere end et arbejde”.

I en tid, hvor krisen er på alles læber, kan det for nogle måske synes hovedløst at forlade trygheden ved en fast månedlig indkomst. Og selvom Berit Simonsen da også kan mærke, at angsten for, at firmaet ikke kommer op at køre, er til stede, så er hun overbevist om, at det er det rigtige at gøre, fordi hun af erfaring ved, hvilken god virkning coaching har, og der er brug for det.

Filosofien bag Berit Simonsens beslutning er enkel, hun vil være den, der fortæller om sit liv og ikke kun lytter stiltiende, den dag hun sidder i en gyngestol sammen med de andre gamle på plejehjemmet. ”Det var oprindeligt Carsten Mørch (forfatter, red.), der ved et foredrag, jeg var til, brugte det billede til at forklare, at han ikke vil ærgre sig over noget, den dag han sidder i en gyngestol. Og dengang jeg hørte det, løb det mig koldt ned ad ryggen, og jeg tænkte; ja, for fanden, hvor er det vigtigt at følge det, man vil. Det kan godt være, at der er noget af det, der ikke kan blive til noget, men man skal i hvert fald ikke lukke den af, inden man har undersøgt sagen. Der traf jeg et valg om, at jeg ville undersøge mulighederne”. n

Hvad er coaching?

Begrebet coaching er på ganske få år blevet meget udbredt i Danmark.

Inden for branchen er coaching ofte defineret som en professionel samtale, hvor coachen neutralt og ikke-rådgivende styrer processen i mål ved hjælp af åbne spørgsmål. Coaching er ikke rådgivning, vejledning eller terapi, men snarere et objektivt refleksionsværktøj. Ifølge Berit Simonsen er coaching en samtaleform, der skaber udvikling og bevægelse hos den enkelte. Læs mere om Berit Simonsen på www.2bee.dk.

Finans august 2009

61

finansjob

For tredje år i træk leverede BEC gratis internet til Roskilde Festival og fik synliggjort sig for tusindvis af festivaldeltagere. 40 medarbejdere brugte en uges ferie på at hjælpe til ved computerne

BEC vil ikke vente på, at krisen vender. It-virksomheden fokuserer på at vise sig frem som en attraktiv arbejdsplads, så de har det bedst mulige udgangspunkt, når der igen skal kæmpes om de bedste medarbejdere

rekruttering via rockfestival Af Jonatan Lykke-Olesen Foto Casper Balslev

Ét stillingsopslag findes der i skrivende stund på BEC's ­hjemmeside. Men det får ikke den 900 mand store virksomhed til at slække sejlene, når de skal vise omverdenen, hvad virksomheden står for. Tegneserier, stafetløb og frivilligt arbejde på sommerens Roskilde Festival er dele i den strategi, der dels skal skabe fællesskab og god stemning i virksom­heden, men også få folk udefra til at se, at BEC er et attrativt sted at arbejde. ”Vi brander os på at være en fed arbejdsplads med plads til mere end arbejde, for det mener vi er væsentligt. Men et brand kan du ikke købe, det er et billede af, hvem vi er“, siger kommunikations- og marketingdirektør i BEC Tom Espensen.

Magtbalancen skifter Selvom det i øjeblikket er arbejdsgiverne, der står med de bedste kort, lukker BEC ikke ned for de mange aktiviteter for medarbejderne. For når magtbalancen engang skifter, og det igen bliver de ansatte, som står med de bedste kort, skulle man gerne have handlet ansvarligt, da man selv havde magten. ”Tingene vender hele tiden. Lige nu er det arbejdsgiverne, der har det nemmest på jobmarkedet, men man bliver nødt til at se langsigtet på det. ’Bare’ fordi det stormer nu, lukker vi ikke ned for alt det, der er med til at gøre os til en fed arbejdsplads. For når vi engang igen skal ansætte, skulle vi gerne have fremstået som en god og ansvarlig arbejdsplads, da der var krise“, siger Tom Espensen.

Sidste år fik BEC 3.500 ansøgninger, så nu er der blevet sagt stop for uopfordrede ansøgninger. HR-afdelingen kunne ganske enkelt ikke følge med. Men på trods af de mange ansøgninger understreger Tom Espensen, at man ikke kan se de mange aktiviteter som ren markedsføring. ”Alle aktiviteterne udgør det, vi er. Det er både branding og HR, men det er også kulturen i virksomheden, så man kan ikke tænke det som ren markeds- føring. Medarbejderne synes, det er fedt, og det er et langsigtet signal til omverdenen. Så hvis vi lukker ned for sådanne ting, er det ris til egen røv“.

62

Finans august 2009

finansjob

jobfesten fortsatte langt ind i 2008 Selv om finanskrisen i 2008 begyndte at kradse, og pengeinstitutterne fyrede over 600 medarbejdere, steg antallet af beskæftigede i finanssektoren med næsten 3.000 til 69.621

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Antallet af beskæftigede i den danske finanssektor voksede i 2008 til det højeste i 10 år trods finanskrisen, som især bed sig fast i årets fire sidste måneder. Ifølge Finanstilsynet var 69.621 personer ansat i finanssektoren – heraf 47.599 i pengeinstitutter – sidste år. Samlet var det næsten 3.000 flere end i 2007 og hele 11.500 flere end i 2004.

Jobvæksten er bemærkelsesværdig, idet flere banker i løbet af 2008 fik store problemer. 12 pengeinstitutter blev helt eller delvist overtaget af andre, og ifølge Finansforbundets opgørelse over fyringer mistede 639 med- arbejdere deres job i årets løb.

Finanstilsynets tal viser, at antallet af ansatte i pengeinstitutter steg med 2.557 fra 2007 til 2008, og der var også vækst i antallet af job i forsikringsselskaber og investeringsforvaltningsselskaber.

Inden for realkredit er beskæftigelsen stort set uændret med 4.126 i 2008 mod 4.122 året før – men i forhold til 2005 er der forsvundet over 700 job.

De foreløbige prognoser for 2009 tyder dog på, at beskæftigelsen i finans- sektoren er for nedadgående og i særdeleshed inden for pengeinstitutter. Midt i juli er 1.032 medarbejdere i pengeinstitutterne afskediget, og ingen banker eller sparekasser har i større skala søgt efter nye medarbejdere.

chefer har foreningsarbejde i ryggen Ifølge en ny undersøgelse, som Gallup har foretaget for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), har to ud af tre danske erhvervsledere en fortid som aktive i en forening. Langt de fleste har deltaget i foreningsaktiviteter i mere end fire år.

75 procent af de foreningsaktive mener, at foreningsarbejdet har gavnet deres karriere, 60 procent, at det har gjort dem til bedre ledere.

80 procent af de adspurgte ledere vurderer det som noget positivt, hvis en ny medarbejder har ledererfaring fra det frivillige foreningsliv. Samme erfaring gør de sig i Ledernes Hovedorganisation. ”Mange tænker: Det er ikke vigtigt. Men det er det. Og det bør fremgå af ens cv, om man har gået til fodbold eller spejder, om man har været formand for spejderklubben, hvem man har trænet osv.“, siger ledelsesrådgiver Niels Henriksen til Urban.

de fleste ledere klarer krisen godt Kun otte procent mener, ledelsen på deres arbejdsplads har håndteret krisen dårligt eller meget dårligt. Og kun ni procent meddeler, at de har fået et dårligere forhold til deres chef under krisen. Det skriver Berlingske Business med henvisning til en ny undersøgelse fra Gallup, baseret på svar fra 1.125 personer fordelt over hele landet. 40 procent mener, at ledelsen på deres arbejdsplads har håndteret den økonomiske krise godt eller meget godt. 85 procent har ikke forandret det personlige forhold til deres chef. Undersøgelsen siger dog ikke noget om forskellige brancher, hvorfor det ikke er til at se, om ledere i finanssektoren klarer sig bedre eller dårligere end ledere i andre brancher.

Kan du sige skat uden at tænke på penge?

Vi søger kunderådgivere, der kan tænke på mere end penge – til filialerne på Nørrebro, Østerbro, Fyn og i Aabenraa. Se mere på al-bank.dk.

Finans august 2009

63

JURIDISK KONSULENT Finansforbundets sekretariat søger en erfaren konsulent til udstationering i Danske Kreds, som er den faglige organisation i Danske Bank koncernen og en kreds i Finansforbundet. Pü kredskontoret, hvor der er 14 bestyrelsesmedlemmer og 7 ansatte, varetages den daglige drift, sagsbehandling og rüdgivning af medlemmer samt diverse kommunikationsopgaver og administration. Kontoret ligger fü minutters gang fra Høje Taastrup station.

Du vil i samarbejde med en anden konsulent og Finansforbundets rüdgivningsteam primÌrt komme til at arbejde med rüdgivning og vejledning af tillidsmÌnd og medlemmer om lønog ansÌttelsesforhold, funktionÌrlov og ferielov samt overenskomstvilkür.

Du forventes at indgü i et tÌt samarbejds- og sparringsforløb med de politisk valgte bestyrelsesmedlemmer, ligesom du skal bidrage ved forhandlinger og analyser. Ved forhandling af virksomhedsoverenskomst skal du bl.a. bidrage med kravindsamling, formulering samt korrekturlÌsning af den endelige virksomhedsoverenskomst.

KONKRET VIL JOBBET BESTÅ I: s 2�DGIVNING OG VEJLEDNING AF TILLIDSmÌnd i forbindelse med behandling af medlemssager s "EHANDLING AF MEDLEMSSAGER VEDR’rende løn – og ansÌttelsesforhold s 4ELEFONISK R�DGIVNING AF MEDLEMmer s 5NDERVISNING AF TILLIDSM�ND s $ELTAGELSE I mEKSJOBSAMTALER s 2�DGIVNING VEDR’RENDE ARBEJDS OG ansÌttelsesret s 2�DGIVNING VEDR’RENDE %5 direktiver s )NTERN R�DGIVNING AF BESTYRELSEN OG sekretariat.

PERSONLIGE KVALIFIKATIONER: Vi forventer, at du har: s EN POSITIV UDADVENDT OG �BEN TILGANG til arbejdsopgaverne s EVNEN TIL AT ARBEJDE SELVST�NDIGT OG struktureret, at planlÌgge, gennemføre og følge op pü diverse opgaver og aktiviteter.

FAGLIGE KVALIFIKATIONER: Vi forventer, at du har: s EN RELEVANT JURIDISK UDDANNELSE s ERFARING I ARBEJDS OG ANS�TTELSESRET samt sagsbehandling vedrørende løn– og ansÌttelsesforhold s GOD SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMUleringsevne pü dansk süvel som pü engelsk.

Hvis du er interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Danske Kreds sekretariatschef Torben Jensen pü 5152 3852 eller Finansforbundets sekretariatschef Flemming Høyer pü 3296 4600.

Det vil vĂŚre en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en politisk organisation og kendskab til den finansielle sektor.

VI TILBYDER: s %T INTERESSANT OG VARIERET JOB I ET udviklende fagligt miljø s 'ODE MULIGHEDER FOR VIDEREUDDANnelse og kompetenceudvikling s !TTRAKTIVE L’N OG ARBEJDSVILK�R EFTER intern overenskomst.

!.3ÂŒ'.).'3&2)34 !5'534 !NSÂ’GNING MÂ?RKET v*URIDISK KONSULENTv SENDES TIL &INANSFORBUNDET !PPLEBYS Plads 5, 1411 København K, att. HRKONSULENT !NNETTE (OLCK ELLER VIA MAIL til ah@finansforbundet.dk.

Finansforbundet er en kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for 52.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Finansforbundet er et forpligtende fÌllesskab, der understøtter det enkelte medlem i at skabe det bedste arbejdsliv ved at varetage økonomiske, faglige og sociale interesser. Finansforbundet kombinerer et stÌrkt fÌlles vÌrdigrundlag med en decentral struktur, hvor beslutningerne trÌffes tÌt pü medlemmet. Finansforbundets sekretariat har cirka 130 medarbejdere.

64

Finans august 2009

Er DU vores nye

Kundechef - Erhverv?

Til GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling i hovedkontoret i Nuuk, der bestür af et team pü 12 medarbejdere, søges en Kundechef - Erhverv.

Du skal yde rüdgivning pü højt niveau, holde løbende kontakt med, behandle og bevilge  PoRIWEKIV JSV WXEHMK žIVI SK žIVI EJ FEROIRW WX VVI IVLZIVZWOYRHIV JVE F]IVRI YHIRJSV Nuuk og af mindre og mellemstore erhvervskunder i Nuuk.

Du für ansvar for aktivt at pleje din egen kundeportefølje. Du skal derfor vÌre forberedt pü en vis rejseaktivitet til kystbyerne.

Din baggrund Du sidder i dag som erhvervskunderüdgiver med nogle ürs erfaring og er parat til at prøve krÌfter med erhvervskunder indenfor en rÌkke brancher med de faglige og personlige udviklingsmuligheder, dette giver.

GrønlandsBANKEN har hovedsÌde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut.

GrønlandsBANKEN er en �fullservice� bank med mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds. Det er BANKENs politik at vÌre teknologisk i front, hvilket sikres i samarbejde med Bankernes EDB Central, PBS etc..

GrønlandsBANKENs balance er pü godt 4 mia. kr. og vi er 100 kompetente medarbejdere.

GrønlandsBANKENs aktier er noteret pü Københavns Fondsbørs. LÌs mere om os pü www.banken.gl

Dine kompetencer ˆ )VJEVMRK QIH FILERHPMRK EJ IVLZIVZWOYRHIIRKEKIQIRXIV ˆ 7IVZMGIQMRHIH SK YHEHZIRHX ÂŻ SK QIH SZIVWOYH XMP IX WQMP RoV HIX IV QIWX LIOXMWO ˆ %PWMHMK FEROYHHERRIPWI LIVYRHIV WSQ QMRMQYQ *MRERWHMTPSQWXYHMIX ˆ 7XSV WIPZWXÂ&#x;RHMKLIH SK ERWZEVWFIZMHWXLIH Vi tilbyder ˆ )X WIPZWXÂ&#x;RHMKX NSF M IR XVEZP LZIVHEK WSQ ZM JSVZIRXIV HY WIPZ OER SK ZMP TVÂ&#x;KI YHZMOPMRKIR EJ ˆ )X WTÂ&#x;RHIRHI SK H]REQMWO EVFINHWQMPN TVÂ&#x;KIX EJ IR YJSVQIP SQKERKWXSRI ˆ )R QYPMKLIH JSV EX YHZMOPI HMK TIVWSRPMKX SK JEKPMKX M IX QMPN QIH WXSV EOXMZMXIX SK QERKI nye udfordringer ˆ %XXVEOXMZ P REJXEPI IJXIV OSQTIXIRGIV SK MRHWEXW ˆ )X JVMXMHWPMZ HY OER J]PHI QIH WQYOOI WXÂ&#x;VOI SK YJSVKPIQQIPMKI STPIZIPWIV For stillingen gĂŚlder Banken stiller bolig til rĂĽdighed, for hvilken der betales husleje efter de til enhver tid af Grønlands Hjemmestyre fastsatte regler for huslejebetaling. %RWÂ&#x;XXIPWIWZMPOoV M  ZVMKX LIVYRHIV VINWI SK FSLEZIž]XRMRK IJXIV KÂ&#x;PHIRHI VIKPIV  Der tilstrĂŚbes en ansĂŚttelsesperiode pĂĽÂ minimum 3 ür.

Yderligere oplysning om stillingen füs hos: )VLZIVZWOYRHIGLIJ &NEVXYV 2SPW I To XIPIJSR FR$FEROIR KP IPPIV ,6 'LIJ 8LSQEW 2MGSPENWIR To XIPIJSR XWR$FEROIR KP Ansøgning bedes sendt ZME I QEMP To XWR$FEROIR KP

Fü tilsendt vores medarbejder DVD, der beskriver hvordan det er at arbejde i GrønlandsBANKEN og ikke mindst, bo i Grønland med sin familie – kontakt HR Chef Thomas Nicolajsen (tsn@banken.gl)

FAGLIG KONSULENT Annonce 30 timer

Finansforbundets sekretariat søger en erfaren konsulent til udstationering i Kreds Nordea, som er den faglige organisation i Nordea-koncernen og en kreds i Finansforbundet. Pü kredskontoret, hvor der er 10 bestyrelsesmedlemmer og 7 ansatte, varetages den daglige drift, sagsbehandling og rüdgivning af medlemmer samt diverse kommunikationsopgaver og administration. Kontoret ligger fü minutters gang fra Hvidovre station.

Du vil i samarbejde med Finansforbundets rüdgivningsteam primÌrt komme til at arbejde med rüdgivning og vejledning af tillidsmÌnd og medlemmer om løn- og ansÌttelsesforhold, funktionÌrlov og ferielov samt overenskomstvilkür.

Du forventes at indgü i et tÌt samarbejds- og sparringsforløb med de politisk valgte bestyrelsesmedlemmer, ligesom du skal bidrage ved forhandlinger og analyser. Ved forhandling af virksomhedsoverenskomst skal du bl.a. bidrage med kravindsamling, formulering samt korrekturlÌsning af den endelige virksomhedsoverenskomst.

KONKRET VIL JOBBET BESTÅ I: s Rüdgivning og vejledning af tillidsmÌnd i forbindelse med behandling af medlemssager s "EHANDLING AF MEDLEMSSAGER VEDR’rende løn – og ansÌttelsesforhold s 4ELEFONISK R�DGIVNING AF MEDLEMMER s 2�DGIVNING VEDR’RENDE ARBEJDS OG ansÌttelsesret s 2�DGIVNING VEDR’RENDE %5 direktiver.

FAGLIGE KVALIFIKATIONER: Vi forventer, at du har: s ERFARING I ARBEJDS OG ANS�TTELSESRET samt sagsbehandling vedrørende løn– og ansÌttelsesforhold s GOD SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMULERINGSevne pü dansk süvel som pü engelsk.

Det vil vĂŚre en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en politisk organisation og kendskab til den finansielle sektor PERSONLIGE KVALIFIKATIONER: Vi forventer, at du har: s EN POSITIV UDADVENDT OG Ă?BEN TILGANG til arbejdsopgaverne

s E VNEN TIL AT ARBEJDE SELVST�NDIGT OG struktureret, at planlÌgge, gennemføre og følge op pü diverse opgaver og aktiviteter.

VI TILBYDER: s %T INTERESSANT OG VARIERET JOB I ET udviklende fagligt miljø s 'ODE MULIGHEDER FOR VIDEREUDDANnelse og kompetenceudvikling s !TTRAKTIVE L’N OG ARBEJDSVILK�R EFTER intern overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kreds Nordea´s sekretariatschef Christine Asmussen pü 3638 4073 eller Finansforbundets sekretariatschef Flemming Høyer pü 3296 4600.

ANSĂ˜GNINGSFRIST 19. AUGUST $%2 6), ",)6% '%..%-&ÂŒ24 3!-4!,%2 ) 5'% /' Ansøgning mĂŚrket â€?Faglig konsulentâ€? sendes til Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K, att. HRkonsulent Annette Holck eller via mail til ah@finansforbundet.dk.

Finansforbundet er en kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforening for 52.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Finansforbundet er et forpligtende fÌllesskab, der understøtter det enkelte medlem i at skabe det bedste arbejdsliv ved at varetage økonomiske, faglige og sociale interesser. Finansforbundet kombinerer et stÌrkt fÌlles vÌrdigrundlag med en decentral struktur, hvor beslutningerne trÌffes tÌt pü medlemmet. Finansforbundets sekretariat har cirka 130 medarbejdere.

66

Finans august 2009

SÆT EN JOBAGENT PÅ SAGEN! Det kan være godt at kende nogen, der kender nogen. Mød Carlos.

Hvorfor sidde derhjemme og svede tran med blikket rettet stift mod pc-skærmen i håbet om, at der snart dukker et spændende job op hos BEC? Var det ikke en bedre idé at lade jobagenten Carlos holde øje for dig, så du i stedet kan smide stængerne op og nyde sommeren?

Det eneste, du behøver at gøre, er at oprette en prol på www.bec.dk/jobagent – så ordner Carlos resten.

Så snart vi har en ledig stilling, der matcher dine ønsker, får du direkte besked. Meget nemmere kan det vel ikke blive?

Op af stolen, ud af døren, og nyd det gode vejr, mens Carlos tager sig af jobsøgningen.

Don’t call him.

He’ll call you…

Roskilde og Herning l 46 38 24 00 l www.bec.dk BEC – Bankernes EDB Central – er et it-hus for virksomheder i den finansielle sektor. Vi er over 900 ansatte.

97 % af os er tilfredse eller meget tilfredse med BEC som arbejdsplads, og 82 % vil anbefale andre at søge job i BEC.

BEC

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

'41 4VOEIFETTJLSJOH ° OlS EFU WJSLFMJH H MEFS

7 MH '41 4VOEIFETTJLSJOH ° IWJT EV WJM IVSUJHFSF WJEFSF .FE '41 4VOEIFETTJLSJOH CFTUFNNFS EV TFMW IWPS PH IWPSOlS EV WJM CFIBOEMFT FGUFS FO TLBEF %V GlS OFNMJH EJSFLUF BEHBOH UJM CFIBOEMJOH Ql QSJWBUIPTQJUBM FMMFS IPT QSJWBUF CFIBOEMFSF 7PSFT TBHT CFIBOEMFSF TQBSFS EJH PHTl GPS WFOUFUJE 'PS IPT PT LPNNFS TZHEPNTCFIBOEMJOH G S TBHTCFIBOEMJOH .FE EJO '41 4VOEIFETTJLSJOH GlS EV IVSUJH WJTIFE PH MJOESJOH IWJT EV IBS POEU FU TUFE %V LBO CMBOEU BOEFU Gl CFIBOEMJOH IPT FO GZTJPUFSBQFVU FMMFS LJSPQSBLUPS IWJT EV IBS TNFSUFS J NVTLMFS PH MFE 7J IBS BGUBMFS NFE QSPGFTTJPOFMMF CFIBOEMFSF PWFS IFMF MBOEFU 7J GlS EJH WJEFSF J M CFU BG Gl EBHF PH J NBOHF UJMG MEF TBNNF EBH '41 QBTTFS JLLF LVO Ql EJOF QFOHF WJ QBTTFS PHTl Ql EJH - T NFSF PN EJOF GPSEFMF Ql XXX GTQ EL