Magasinet Finans nr. 7/2011

Finansforbundets magasin nr. 7, 2011

Fanget i forbryderes net

Snesevis af bankfolk i Irland har side 2008 vĂŚret udsat for tigerkidnapninger. I Middelfart blev en bankmand ligeledes overfaldet af en person, der ville tage hans familie som gidsel, mens bankmanden skaffede ham penge fra banken.

LĂŚs side 10

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

NYHED 2011

Model 701 Møntkar 175 kg

Model 709 sorterer i 9 sække

Model 726 6 sække usorterede

ENKEL G BETJENIN og r For kunde le persona Sikringsboks til alle modeller

· · ·

CTcoin Penguin tæller med større hastighed CTcoin Penguin har yderligere reduceret støjniveau CTcoin Penguin har indbygget sikringsboks for at undgå daglige tømninger

CTcoin Danmark A/S Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoindanmark.com · ctcoindanmark@ctcoin.com

indhold 10 I kidnapperes vold

16

En lukket kreds under kritisk lup

nesevis af irske bankfolk er blevet opsøgt af kriminelle og truet til at røve S den bank, de arbejder i, i bytte for deres kidnappede familiemedlemmer.

14 Mere fokus på god rådgivning

Finansforbundet skal fremover i endnu højere grad fungere som rådgiver for det enkelte medlem

16 En lukket kreds under kritisk lup Ni af Wall Streets største virksomheder er mistænkt for at have dannet et kartel for handel med derivater

20 Budbringeren Hans Henrik Hovmand har ansvaret for, at millionvis af børspriser dagligt bliver sendt til og fra dealerne i Danske Bank 24 HR-direktørens dagsorden

24

HR-direktørens dagsorden

Rigide arbejdstidsregler og faste mødetider skal væk, mener HR-direktørerne i landets to største pengeinstitutter

28 Medarbejdere i chok

Fjordbank Mors krak er et hårdt slag for de 215 medarbejdere

30 Tema: Socialt ansvarlige fyringer Arbejdsgiverne skal være med til at sikre, at medarbejderne kommer godt

videre efter en fyring, mener Finansforbundet 40 Livsfaser ind i MUS-samtaler

BRFkredit har indarbejdet livsfasetankegangen i de årlige medarbejdersamtaler

43 De flyttede deres grænser

Syv medlemmer arrangerede deres eget 40 timers extreme event-kursus

44 270.000 omdrejninger på pedalerne

Finansfolk var stærkt repræsenteret på Team Rynkeby velgørenhedstour til Paris

det faste Tema: Socialt ansvarlige fyringer

30

4-9 Nyheder 7 Leder 38-39 Globalt 42 3 fede 46 Læserindlæg 47 Bankhistorie 48-49 Det juridiske hjørne 50-51 Ledige & Seniorer 54-58 Finansjob – nyt om job og karriere

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 7 august 2011. Næste nummer fredag 2. september • Udgiver: Finans­forbundet, ­Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten ­Jørgensen (redaktionsleder, DJ), ­cjo@finans­forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Sabina Furbo (DJ),­ sf@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Mette Tolling mto@finansforbundet.dk• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 12. august. Synspunkter i bladet af-spejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium

Finans august 2011

3

Nyheder ”Det er godt for Danmark, at der er mange banker. Men det er også godt for Danmark, at bankerne ikke er så skrøbelige, at de er ved at vælte om, for de kan tage andre med sig.

Vi skal finde den rigtige balance, men markedet skal helst selv finde den. Vi har ikke nogen intentioner om at gribe ind”. Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) til Berlingske Business

Flere anmeldelser af hvidvask

Udbredt stress blandt finansansatte

36 procent af de ansatte i finanssektoren oplever symptomer på stress i den seneste trivselsmåling fra maj 2011, som Finansforbundet har gennemført blandt 671 medlemmer.

Andelen af personer, som har helbredstruende stresssymptomer (det vil sige føler sig ret meget eller virkelig meget stressede) er 13 procent, hvilket er på niveau med lignende undersøgelser fra 2010. ”Det er meget bekymrende, at så mange af vores medlemmer føler sig stressede. Men egentlig er det ikke underligt, når man tænker på, at virksomhederne har fyret over 3.000 medarbejdere under finanskrisen. Det har helt sikkert betydet, at mange skal løbe stærkere for at klare opgaverne”, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, til Nyhedsbrevet Finans.

Rundspørgen tegner et billede af, at finansansatte er underlagt et hårdt pres. Hver fjerde siger, at de altid eller ofte er nødt til at arbejde over, og 53 procent angiver, at det altid eller ofte er nødvendigt at arbejde i et højt tempo. Dette kan også aflæses på kvaliteten. Således angiver 15 procent, at de altid eller ofte er nødt til at gå på kompromis med kvaliteten for at nå deres arbejde, mens 34 procent nogle gange må gå på kompromis med kvaliteten./CJO

4

Finans august 2011

Hvidvasksekretariatet modtog sidste år 2.316 indberetninger om mulig hvidvask af penge fra pengeinstitutter, vekselkontorer og virksomheder, der overfører penge. Det er næsten 1.000 flere end i 2007, men stigningen betyder ikke nødvendigvis, at der florerer flere sorte penge end tidligere. ”Jeg tror såmænd ikke, at der er betydeligt mere kriminalitet nu end i 2007, men der har været mere fokus på muligheden for at indberette”, siger politikommissær Jens Andresen fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet til Ritzau.

I 359 tilfælde videregav Hvidvasksekretariatet i 2010 indberetninger til politiet, SKAT og Finanstilsynet.

Boligejere uden a-kasse kan ikke få kontanthjælp Hvis man er blandt de 165.000 boligejere, som ikke er medlem af en a-kasse, kan man blive tvunget til at belåne friværdien eller sælge huset, hvis man bliver arbejdsløs. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at omkring 300.000 danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede, og ser man specifikt på boligejerne, er det hele 87 procent svarende til 165.000, der vil stå uden mulighed for at få hjælp af det offentlige, skriver AE på deres hjemmeside.

nyheder

Niende krak på tre år

Med Fjordbank Mors’ krak sidst i juni er ni danske pengeinstitutter krakket siden sommeren 2008. ”Det er tragisk, at vi endnu en gang må se et pengeinstitut smide håndklædet i ringen. Ikke mindst for medarbejderne, som ikke ved, om de er købt eller solgt. Finansforbundet følger sagen tæt i samarbejde med bankens tillidsmænd, og vi har sat hele vores beredskab i gang, så vi kan hjælpe medarbejderne gennem den svære tid, der kommer”, siger næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby. ”Medarbejderne har kæmpet loyalt i en lang og svær tid, og derfor er det naturligvis endnu sværere at se, at alle de gode kræfter ikke har båret frugt”, siger Solveig Ørteby og opfordrer ledelsen til at tage hånd om medarbejderne.

Over 2.400 medarbejdere i Roskilde Bank, Ebh Bank, Løkken Sparekasse, Gudme Raaschou, Capinordic, Fionia Bank, Eik Bank, Amagerbanken og Fjordbank Mors har været vidner til, at deres virksomhed pludselig har drejet nøglen om og er blevet overtaget af det statslige selskab Finansiel Stabilitet.

En stor del af de pågældende medarbejdere er dog i dag i job andre steder. Ifølge Finansiel Stabilitets seneste årsrapport beskæftigede man 576 medarbejdere i 2010 – heriblandt optræder afviklingsselskaberne for Eik Bank, Amagerbanken og Fjordbank Mors dog ikke. /CJO

Foto: Bo Lehn Nielsen

Med Fjordbank Mors som seneste eksempel har over 2.400 medarbejdere oplevet, at deres pengeinstitut er krakket siden august 2008

Antal medarbejdere på konkurstidspunktet Roskilde Bank: 650 – august 2008 Ebh Bank: 265 – september 2008 Løkken Sparekasse: 50 – februar 2009 Gudme Raaschou: 70 – juni 2009 Fionia Bank: 550 – august 2009 Capinordic: 32 – marts 2010 Eik Bank Danmark: 118 – november 2010 Amagerbanken: 470 – februar 2011 Fjordbank Mors: 215 – juni I alt: 2.420

Læs også side 28.

Flere end ventet får job i BankNordik I maj meddelte Bank Nordik, at man ville overtage 160 af de cirka 400 tilbageværende medarbejdere, da man købte Amagerbanken, men i slutningen af juni stod det klart, at 200 medarbejdere følger med over i Bank Nordik. ”Det er meget positivt, at der bliver job til flere end først antaget. Vi er omkring 170, som fortsætter i Amagerbanken under Finansiel Stabilitet, og så har omkring 100 selv søgt væk til andre job, siden banken gik ned i februar”, fortæller fællestillidsmand i Amagerbanken John Skafte.

Kort efter Finanstilsynets godkendelse af købsaftalen meldte BankNordik ud, at den lukker 12 af de i alt 25 filialer, som Amagerbanken havde. ”Fremover vil 13 styrkede filialer betjene Amagerbankens kunder. Heraf seks på Amager og fem i det øvrige Københavnsområde, hvortil kommer filialerne i Aarhus og Odense. 11 af bankens mindre enheder i hovedstadsområdet sammenlægges med nærtliggende filialer, som derved får øget bredde, styrket kompetence og bedre lønsomhed”, skriver Amagerbanken i en pressemeddelelse.

Navnet fastholdes indtil videre, så der på filialerne står ”Amagerbanken, en del af BankNordik”. /CJO

Finans august 2011

5

nyheder

Storrumskontorer

plaget af

sygdom Deler man kontor med andre, har man markant flere sygedage, end hvis man sad for sig selv på et enmandskontor. Sammenhængen er afdækket af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse til godt 2.400 kontoransatte.

Sammenlignet med medarbejdere i enmandskontorer havde personer i tomandskontorer 50 procent mere sygefravær, i tre- til seksmandskontorer var tallet 36 procent, og i storrumskontorer var det 62 procent, skriver Magasinet ­Arbejdsmiljø.

”Der vil være banker, der er nødt til at indse, at dagene, hvor man i høj grad kan støtte sig på udenlandsk funding, er ovre, og at de vil være nødt til at ændre deres forretningsmodel“ Nationalbankdirektør Nils Bernstein til Bloomberg

Saxo Bank slår banker sammen Saxo Bank har besluttet at fusionere sine to enheder, Saxo E-bank og Brørup ­Sparekasse, og fremover markedsføre bankforretningen under navnet Saxo Privatbank. Sammenlægningen ventes gennemført i løbet af september.

Investeringsbeviser skal varedeklareres Det skal være nemt at sammenligne investeringsbeviser – ikke kun inden for landegrænserne, men også på tværs af landegrænserne, mener EU, og derfor skal investeringsforeninger fra hele Europa senest fra sommeren 2012 indføre det nye dokument ”central investorinformation”.

Det to sider lange dokument skal beskrive, hvad investeringen indeholder, hvad den koster, hvad den har givet i afkast, og hvor stor risikoen har været. Et nøgleelement i central investorinformation er en helt enkel risikoskala, hvor hver enkelt afdeling skal indplace¬res på en skala fra 1 til 7. De mest kursstabile beviser får påklistret et 1-tal. Et 7-tal indikerer, at afdelingens afkast svinger betydeligt fra år til år – men det indebærer til gengæld bedre afkastmuligheder end afdelinger i den anden ende af skalaen. Investeringsforeningerne skal måle risikoen uge for uge. Hvis en afdeling i en firemåneders periode har tilhørt en anden risikokategori, skal foreningen opdatere dokumentet med det samme. Du kan læse mere om varedeklarationen på InvesteringsForeningsRådets hjemmeside ifr.dk.

6

Finans august 2011

leder

Hvis hjernen aldrig får ro til at oplade, så bliver vi ineffektive, og det er hverken vi selv eller vores arbejdsplads tjent med“

Tag din ferie alvorligt Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

De fleste af os er allerede tilbage eller på vej tilbage fra ferie, og det kan få en til at fundere over, hvorfor det nu lige er, vi holder ferie. Svaret kan virke indlysende – fordi det er dejligt! Men vores ferie har også det formål at restituere os. I dag arbejder rigtig mange af os i et hæsblæsende tempo, og ligesom en maratonløbers krop har brug for at restituere sig efter et løb, så har vores hjerner brug for at komme sig oven på mange måneders hård hjernegymnastik.

Det er helt afgørende for vores trivsel, at vi en gang imellem kan slukke helt for arbejdet og slå hjernen på standby. Derfor er det vigtigt, at vi tager ferien alvorligt. Vi bliver nødt til en gang imellem at hive stikket ud, pakke arbejdspc’en ned og lade mobilen løbe tør for strøm. Og det er der mange, der har svært ved at gøre. Vi skal lige ind og tjekke arbejdsmails, og vi kan da også lige besvare et mobilopkald. Det tager jo kun et par minutter. Men det er altså en dårlig ide. For de mails, man får læst, og de opkald, man tager, vil rumstere i baghovedet, og så er hjernen altså på arbejde, selvom kroppen måske slapper af i hængekøjen.

Og det er ikke bare vores trivsel, der bliver bedre af at holde ferie – vi bliver også bedre til at klare vores arbejdsopgaver, hvis vi formår at sætte hjernen på standby for en tid. For når hjernen får ro, så giver det plads til at tænke nyt. Det er derfor, vi kan opleve at komme tilbage fra en ferie og pludselig se nye løsninger på opgaver og problemstillinger, vi ellers var gået i hårdknude med.

Vi er mange, der drives af et stort engagement i vores arbejdsplads og vores arbejdsliv, og derfor kan det være så svært at slippe arbejdet, når vi holder fri. Men vi gør os selv en bjørnetjeneste, hvis vi ikke gør det. For hvis hjernen aldrig får ro til at oplade, så bliver vi ineffektive, og det er hverken vi selv eller vores arbejdsplads tjent med. Derfor skal vi tage ferien lige så alvorligt som arbejdet. n

Finans august 2011

7

nyheder

Ølkøb uden penge Ved hjælp af sms- eller NFC-betaling kunne gæsterne på årets Roskilde Festival selv skænke øl op ved den såkaldte ølvæg

Foto: Jasper Carlberg

Til de festglade festivalgæster på landets største festival, Roskilde Festival, kom øllet i år i en ny variant. Firmaet Pay4it opsatte i samarbejde med NFC Danmark, Roskilde Festival og Tuborg festivalens første ølvæg.

Konceptet var enkelt: Sms din bestilling, og tank en øl.

“Det er fedt, der er jo ikke nogen kø, og jeg ville klart bruge det andre steder, hvis det var der”, sagde festivalgæsten Kim Poulsen, med en skummende øl i hånden.

Roskilde Festival er ikke ene om at eksperimentere med nye betalingsformer.

Også Faaborg og Skanderborg Festival har indført sms-betaling af de våde varer, og det er der god grund til. Sms-betaling er tidsbesparende i forhold til kontantbetaling, og det kan løse problemet med kødannelse foran ølboderne. Kunden slipper for at have kontanter på sig, og der er ingen byttepenge, der skal tilbage i pungen.

Alternativt til sms-betalingen kunne gæsterne også sætte penge ind på et NFC (Near Field Communication)- kort og her-

efter bippe sig frem til en øl. Den løsning var dog ikke så populær, da pengene var bundet til ølvæggen.

Pay4it, der står bag ølvæggen, har også en række andre løsninger til sms-betaling.

Det er blandt andet parkeringsautomater, bycykler og vaskemaskiner, hvor det er oplagt at sætte et system op, hvor kunderne ikke behøver at have småmønter på sig for at købe servicen.

“I år tester vi, om ølvæggen fungerer, og Roskilde Festival er det perfekte sted at lave den test, for det er her, man har den maksimale belastning. Hvis det virker her, så kan det virke alle steder”, sagde Rene Lundbæk, der er chef for Pay4it.

CFIR (Copenhagen Finance IT Region), CBS og Innovation Lab havde også forskere ude på festivalpladsen for at undersøge, hvordan systemet fungerede, og hvad folk syntes om det. De vil komme med deres resultater af undersøgelsen til efteråret./ MTO

Realkreditten reddet på stregen Det var frygtet, at EU-Kommissionens forslag til nye regler om kapital, kapitaldækning og likviditetsstyring for kreditinstitutter – det såkaldte CRD IV-forslag – ville blive en bombe under det danske realkreditsystem, men faren er foreløbig drevet over. Finansforbundet glæder sig over, at EU-Kommissionen har valgt at lytte til både fagbevægelse og branche, der har gjort en kæmpe indsats for at fortælle EU om den danske realkreditmodel, som er vital for boligmarkedet og for samfundet. ”Finansforbundet har sæde i GEBI, som er en rådgivende gruppe for Kommissionen i reguleringsspørgsmål, og vi har tillige brugt

8

Finans august 2011

meget energi på møder med politikere i EU og på at arbejde gennem vores nordiske og europæiske hovedorganisation. Den indsats ser ud til at have båret frugt, for med forslaget kan danske realkreditobligationer nu på linje med statsobligationer tælle med i bankernes likvider”, siger forbundets næstformand, Michael Budolfsen, og tilføjer: ”Det betyder, at bankerne fortsat vil være interesseret i realkreditobligationer, og dermed sikrer det danskernes muligheder for at finansiere deres boligkøb på fornuftig vis, samtidig med at det afværger et boligmarked i frit fald”.

DEN NYE LEDER Lederen som person Lederen og medarbejderne Lederen som forandringsagent

NYT HOLD STARTER DEN 31. OKTOBER 2011

Ledelse handler om personlige egenskaber og gennemslagskraft.

Det handler også om grundlæggende færdigheder, du kan lære.

Er du ny leder eller souschef, giver Den nye leder dig et fundament at stå på.

Klik ind på www.finansudd.dk og tilmeld dig.

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 | DK-8660 Skanderborg www.finansudd.dk | 8993 3333

Bankansattes sikkerhed

vold I kidnapperes Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Territorium

I Irland og Nordirland skilter bankansatte ikke med, at de arbejder i en bank af frygt for at blive opsøgt af kriminelle og truet til at røve den bank, de arbejder i, i bytte for deres kidnappede familiemedlemmer. Siden 2008 har der været 46 tigerkidnapninger i Irland

10

Finans august 2011

”Det var søndag aften … da en bil kørte op af vores indkørsel.

Jeg troede, det var en af mine venner, som havde sagt, han måske ville kigge forbi i den weekend, så jeg åbnede døren. Tre hætteklædte mænd skubbede mig tilbage ind i huset. Jeg følte noget ramme min mave. Jeg kiggede ned og så, det var en pistol. (…) Jeg spurgte dem, hvad de ville, og manden med pistolen sagde: Banken”.

En bankansat i Irland fortæller om, hvordan han og hans kone i september 2000 blev udsat for en såkaldt tigerkidnapning.

Den dengang 25-årige bankmand og hans kone blev natten over holdt som gidsler i deres eget hjem. Næste dag blev konen bortført, og manden tvunget til at skaffe penge på sit arbejde i banken i bytte for konen. Tigerkidnapning hedder hændelsen, som er en bankansats værste mareridt. Ligesom tigerne i naturen overvåger og forfølger kidnapperne deres ofre i en lang periode, før de slår til. Det er ikke ualmindeligt, at kidnapperne har brugt tre eller seks måneder på at planlægge en tigerkidnapning oftest ved brug af insiderinforma­tioner.

Selvom episoden med den unge bankmand er 11 år gammel, kunne den lige så godt være foregået i dag. Siden begyndelsen af det 21. århundrede er tigerkidnapninger af bankfolk blevet et arbejdsvilkår i Irland, på samme måde som bankrøverier er det i Danmark. Det ene år stiger antallet af hændelser, det næste år falder det, gerne påvirket af, hvilke andre former for kriminalitet politiet har succes med at begrænse.

Siden 2008 er 46 tigerkidnapninger blevet rapporteret i Irland, størstedelen i den finansielle sektor.

bor’. Jeg kunne ikke lade være med at være ekstra opmærksom på mine omgivelser, især når jeg kørte fra og til arbejde”, fortæller Eileen Gorman.

Bankfolk søger andre job

Bankansatte har truslen inde på livet Før 1980 var tigerkidnapning en forholdsvis sjælden hændelse, men antallet af hændelser er steget op igennem 1980’erne koncentreret omkring pengetransporter i London, Manchester og Nordirland. I 1990’erne oplevede flere detailbanker også at blive udsat for tigerkidnapninger. Fra 2000 og frem til i dag er udbredelsen af tigerkidnapninger steget dramatisk både i forhold til antal, mængden af penge involveret, påvirkede virksomheder og geografisk ramte områder. Ud over Storbritannien har tigerkidnapning bredt sig til lande som Belgien og Irland.

Grundet adgangen til kontanter har det i Irland og Nordirland særligt været bankansatte, der har været mål for tigerkidnapninger. Og bevidstheden om muligheden for at opleve en tigerkidnapning ligger latent hos de bankansatte. Det fortæller de to fagligt aktive Moya Cotton og Eileen Gorman, som begge arbejder i Nordirland for Northern Bank, som er ejet af Danske Bank. ”Vi kender alle en, som har oplevet en tigerkidnapning”, siger Moya Cotton, som arbejder i en filial i et tyndt befolket landbrugsområde.

Eileen Gorman er mellemleder i et callcenter i Belfast. Hun husker det særligt fra sin tid i en filial i den vestlige del af Belfast. ”Jeg var meget opmærksom på muligheden for tiger kidnapning. Især, hvis en kunde truede mig med ’Jeg ved, hvor du

Selvom Eileen Gorman i dag arbejder i et callcenter, fortæller hun ikke hvem som helst, at hun arbejder i en bank. For at undgå tigerkidnapninger er det almindelige sikkerhedsforanstaltninger for bankansatte i Irland og Nordirland ikke at skilte med bankjobbet. Tigerkidnapning er en meget traumatiserende hændelse, der rammer de involverede, deres familier og kolleger meget hårdt. De involverede bankansatte føler oftest, at de svigter familien, deres arbejdsplads og sig selv, og det tager tid at komme ovenpå igen.

Ifølge det irske fagforbund IBOA – The Finance Union er det ikke alle banker, der er lige forstående over for deres medarbejdere i den situation. Fagforbundet har stadig sager kørende med banker, som har afvist at give psykologbistand over en længere periode til bankansatte udsat for tigerkidnapning. ”Historien viser, at bankansatte har forladt sektoren på grund af tigerkidnapning. Det er synd for sektoren og et dårligt signal at sende. Bankerne skal tage sig af deres folk og tænke langsigtet, når det gælder bearbejdningen af en tigerkidnapning”, siger forbundssekretær Larry Broderick i IBOA – The Finance Union.

På fagforbundets hjemmeside kan de bankansatte læse, hvordan de kan forebygge at blive mål for en tigerkidnapning både i forhold til sikkerheden hjemme og på vej til arbejde.

265 millioner kroner røvet En af de mest kendte tigerkidnapninger blev begået i december 2004 i Northern Banks hovedsæde i Belfast.

Kidnapperne tilbageholdt to Northern Bank-ansattes familier og fik igennem de to ansatte adgang til banken.

Grundet den forestående julehandel fik røverne et astronomisk højt udbytte på 26,5 millioner pund sterling – svarende til 265 millioner danske kroner.

Som følge af røveriet ændrede Northern Bank designet på dens sedler, som den sendte i cirkulation fire måneder efter røveriet. De røvede pengesedler blev således gjort værdiløse. Røveriet og kidnapningen er aldrig blev opklaret.

➼ Finans august 2011

11

Bankansattes sikkerhed

➼ Larry Broderick tror, at udviklingen hen imod kontantløse banker vil begrænse antallet af tigerkidnapninger i den finansielle sektor. Og udviklingen er så småt undervejs. Danske Banks National Irish Bank i Irland er for nylig blevet kontantløs.

Banken har indgået en aftale med de lokale posthuse om, at kunderne kan hente kontanter her. Og netop posthusmedarbejdere i Irland oplever for øjeblikket en stigning i antallet af tigerkidnapninger.

IBOA – The Finance Union tror ikke, at den finansielle sektor helt kan undgå tigerkidnapninger af bankmedarbejdere.

Den forsøger derfor kontinuerligt at have fokus på området.

Det samme gør Moya Cotton og Eileen Gorman fra Northern Bank. For dem er tigerkidnapning et arbejdsvilkår, de lever med, og de to fagligt aktive forsøger at udbrede opmærksomheden på emnet og klæde deres kollegaer så godt på som muligt til at forebygge og håndtere en eventuel tigerkidnapning. n Artiklen er baseret på oplysninger fra IBOA – The Finance Union, fagligt aktive bankansatte i Irland og Nordirland og konsulentfirmaet Control Risks, der er specialist i risikorådgivning og i flere år har arbejdet med tigerkidnapning på globalt plan.

Bankstrejke som følge af kidnapning I den nigerianske delstat Akwa Ibom State, som befolkningsmæssigt er på størrelse med Danmark, truede de bankansatte i februar med at gå i strejke på ubegrænset tid, hvis ikke delstatsregeringen øgede sikker­heden omkring de ansatte. Det skete efter en bølge af kidnapninger af bankansatte i den nigerianske delstat.

I 2010 blev mere end 15 bank­ansatte kidnappet i Akwa Ibom State.

12

Finans august 2011

Dansk bankmand forsøgt kidnappet En søndag aften i december blev afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasse Claus Hansen opsøgt i sit hjem af en bevæbnet mand, som havde planer om at få ham til at udlevere sparekassens penge Af Berit Villadsen bv@finansforbundet Foto: Jakob Mark

I april 2010 søger en 51-årig økonomisk trængt mand på nettet efter danske pengeinstitutter. Nyheden om kåringen af Middelfart Sparekasse som Danmarks bedste arbejdsplads og pengeinstitut dukkede op på hans computerskærm. Manden klikkede og kom ind på sparekassens hjemmeside. På listen over afdelinger stod Middelfart som den første. Manden klikkede igen, og under listen over Middelfart-afdelingens medarbejdere spottede han, hvem der havde en direktørtitel. Valget faldt på Claus Hansen, afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasse.

Den 51-årige mand noterede navnet, og så begyndte otte måneders planlægning af et bankrøveri og kidnapning. To gange var han forbi Claus Hansens hus i Middelfart. Men først tredje gang havde han mod til at føre sine planer ud i livet. Iført hue, falsk hår og skæg begav han sig søndag aften den 12. december 2010 ind i afdelingsdirektørens hus et par kilometer fra hans endelige destination, Middelfart Sparekasse.

Med sig havde han en 19 siders liste med navne og adresser på flere af sparekassens medarbejdere og oplysninger om Claus Hansens naboer. Planen var klar. Bevæbnet med attrappistol, strømpistol, bombeattrapper, teaterblod og meget mere ville han kidnappe direktøren og få ham til at udlevere sparekassens penge i Middelfart. Så langt kom han dog aldrig. Efter at kidnapperen først

”Politiet var hurtig til at fortælle mig, at jeg ikke måtte tro, at det var min person, men min funktion, han var efter.

Og det har jeg det rigtig godt med”, siger Claus Hansen.

havde truet Claus 13-årige datter, Thea, med den falske pistol og siden Claus selv, fik Claus overmandet kidnapperen og frataget ham adskillige af hans effekter.

klik på computeren, det er skræmmende”, siger Claus Hansen, som i dag forsøger at lægge oplevelsen helt bag sig.

Du kan ikke gemme dig Stor opbakning fra kolleger Mandag morgen, dagen efter episoden, var han på arbejde igen. Det var vigtigt for ham at få en normal hverdag op at køre igen, ligesom det også var vigtigt at fortælle kollegerne hans historie, frem for at de skulle få den fra andre i forskellige versioner. Opbakningen var stor fra kollegerne, der som hans telefonpassere fungerede som filter for omverdenen. Det var en stor hjælp for Claus Hansen selv at kunne vælge, hvem han ville tale med dagen efter den dramatiske hændelse.

Den 13. april 2011, godt et år efter kidnapperen begyndte sin oprindelige planlægning af kidnapning og røveriforsøg mod et dansk pengeinstitut, fik kidnapperen sin dom. Tre års ubetinget fængsel for kidnapningsforsøg af Claus Hansen. Dommen i sig selv har Claus Hansen det lidt ambivalent med. Især hvis han tænker på, hvad udfaldet af en reel kidnapning kunne have ført til. Vilkårligheden i valget af ham som kidnapningsoffer har han det til gengæld godt med. ”Politiet var hurtig til at fortælle mig, at jeg ikke måtte tro, at det var min person, men min funktion, han var efter. Og det har jeg det rigtig godt med, at det ikke er en, som har set sig sur på mig, efter jeg har afsluttet et lån eller lignende. Men fire

Kidnapningsforsøget har fået sparekassen til at diskutere, hvorvidt billeder og navne på medarbejderne stadig skal ligge på sparekassens hjemmeside. Det skal de, og den beslutning har afdelingsdirektør Claus Hansen det godt med: ”Du kan ikke gemme dig på nettet. Der dukker noget op omkring dit navn på en eller anden vis. Har du en ledende funktion i banken som jeg, eller har du været formand for en forening eller lignende, så står der frygtelig mange artikler om dig. Og så er det ikke svært at finde informationer om dig. Det kan du ikke ændre, og det gælder om at være indforstået med det”.

Et halvt år efter episoden er hans sanser stadig skærpede.

Han er især ekstra opmærksom på, hvilke biler der færdes tæt på hjemmet i Middelfart.

Ifølge Finansrådet er kidnapningsforsøget det første af sin art i en dansk bank, og rådet forventer ikke, at der kommer flere kidnapningsforsøg i fremtiden.”Det giver ikke mening at kidnappe bankfolk, fordi systemerne er indrettet sådan, at en enkeltperson ikke har adgang til pengene. Det hjælper derfor heller ikke at kidnappe en afdelingsdirektør”, siger Birgitte Mikkelsen, kontorchef i Finansrådet. n

Finans august 2011

13

finansforbundet

Mere fokus på god rådgivning Finansforbundets rolle skal ændres, så det i endnu højere grad kommer til at fungere som rådgiver for det enkelte medlem og hjælper det med at lykkes i dets arbejdsliv. Og det vil kræve mere fleksibilitet i de kommende overenskomster, siger forbundsformand Kent Petersen Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten

Når nye medlemmer slutter sig til Finansforbundet om fem eller ti år, vil en stor del af fagforbundet se anderledes ud, end det gør anno 2011. Det er forbundsformand Kent Petersen helt overbevist om, selv om han egentlig er udmærket tilfreds med den måde, forbundet har navigeret sig gennem de seneste års turbulens i finanssektoren på. ”Vores position og situation er ikke så ringe endda. Medlemstallet er stabilt, og organisationsprocenten er stigende.

Vores undersøgelser viser, at medlemstilfredsheden er steget år for år, og vi har vist, at vi er en central spiller i sektoren, der både bekymrer sig om medarbejdernes og om virksomhedernes ve og vel“, siger Kent Petersen og fortsætter: ”Men det er uambitiøst bare at forsøge at holde den nuværende standard. Der er altid noget, der kan gøres bedre.

Finansforbundet er en organisation i bevægelse, og vi skal følge sektorens udvikling og matche dens udvikling“.

Overenskomsten skal være udviklingsværktøj Medarbejdersammensætningen forandrer sig hastigt i sek­ toren i disse år. Virksomhederne tager mange akademikere ind, og til gengæld falder antallet af traditionelle finanselever markant. Som industriforbund – en organisation, der tegner overenskomst for alle medarbejdergrupper i sektoren – går Finansforbundet efter at organisere flest muligt i sektoren. ”Det er almindelig sund fornuft at melde sig ind i en fag­ forening, og det er logisk, at man melder sig ind, dér hvor overenskomsten er, hvilket for alle finansansattes vedkommende vil sige Finansforbundet. Jo flere vi er, jo stærkere står vi, når vi går til arbejdsgiverne for at forhandle overenskomst“, siger Kent Petersen Ændringen i medlemssammensætningen vil få betydning for den måde, forbundet arbejder på. ”Jeg tror, at vi om nogle år i højere grad kommer til at fungere som rådgiver for medlemmerne, hvor udfordringen vil

14

Finans august 2011

være, hvordan Finansforbundet bedst kan hjælpe dig med at lykkes i dit arbejde. Og det gør vi bedst ved at sørge for nogle fleksible rammer om arbejdslivet for den enkelte. Det betyder så også, at vi som fagforening vil bevæge os længere væk fra at se overenskomsten som et kontrolværktøj til i fremtiden at se den som et udviklingsværktøj”, vurderer formanden.

Kent Petersen ser ingen problemer i at ændre dette fokus, fordi ”den finansielle sektor overordnet er kendetegnet ved, at der er et godt samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere”.

Mere fleksibel arbejdstid De fleksible rammer om arbejdslivet for den enkelte skal der åbnes op for i overenskomsten – og gerne allerede i den overenskomst, som Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) sætter sig til forhandlingsbordet med i januar 2012. ”I dag regulerer overenskomsten den kollektive fleksibilitet, sådan som den også gjorde for ti år siden. Men arbejdslivet har udviklet sig enormt i de senere år, og jeg ser gerne, at vi i overenskomsten indfører fleksible muligheder for, at den enkelte medarbejder individuelt kan arrangere sin arbejdstid”, siger Kent Petersen.

Det grænseløse arbejde er en realitet. Mange arbejds­ opgaver kan takket være udbredelsen af mobile bredbånd udføres uafhængigt af tid og sted, og dybest set kan mange medarbejdere i finansvirksomheder lige så godt udføre deres opgaver om eftermiddagen eller aftenen og burde ikke være tvunget til at møde på kontoret hver morgen kl. 8. ”Selv sidder jeg nogle gange og arbejder en søndag eftermiddag eller aften og holder til gengæld fri på et andet tidspunkt. Jeg er ikke blind for, at der er en fare for, at det grænseløse arbejde breder sig, så forskellen mellem arbejdsliv og privatliv udviskes, hvis ikke man indimellem husker at holde

"Når medlemmernes hverdag forandrer sig, kræver det, at vi som deres faglige organisation også skal forandre os", siger Kent Petersen

helt fri. Men måske kan vi tilrettelægge det i overenskomsten, så den enkelte medarbejder kan vælge sig ind på forskellige arbejdstidsrammer“, forklarer Kent Petersen og tilføjer: ”Når medlemmernes hverdag forandrer sig, kræver det, at vi som deres faglige organisation også skal forandre os”.

Opsparing til orlov med fuld løn Han er godt klar over, at løn fortsat står meget højt på mange medlemmers ønskeseddel til en ny overenskomst – det gør den næsten altid. Og traditionen tro vil Kent Petersen og de øvrige forhandlere fra forbundet gøre, hvad de kan, for at forhandle et godt resultat hjem, men lønstigningerne har også en bagside, understreger han: ”Hvis lønnen skal øges markant, stilles der også større krav til produktiviteten. Og når der skal løbes endnu stærkere på arbejdspladserne, end der allerede gøres nu, vil flere blive syge, og det er jo ikke meningen. Jeg mener derfor, vi skal

overveje, om der er bedre måder at udnytte den økonomiske ramme på. Det kunne for eksempel være en idé, at vi hver måned frem for at spare op til medarbejderobligationer af lønnen sparede op til orlov, som man så kunne holde for eksempel et halvt år af med fuld løn, når man har været ansat i ti år, eller et helt år, når man har været ansat i 20 år“, siger Kent Petersen.

Han forventer, at forhandlingerne med FA om en ny overenskomst, der skal træde i kraft 1. april 2012, bliver benhårde, når det gælder økonomien. Men han håber, det bliver nemmere at nå til enighed om mere fleksible rammer for arbejdstiden. ”Lige nu er arbejdsgiverne fokuseret på at dokumentere gode regnskaber. Men det kan ikke nytte at hænge fast i krisetænkning. Arbejdsgiverne bliver nødt til at tænke langsigtet og få øjnene op for de krav, der vil være til at drive virksomhed om to, fem eller ti år“. n

Finans august 2011

15

Undersøgelse

En lukket kreds under kritisk

lup

Ni af de største finansvirksomheder på Wall Street er under mistanke for at have dannet et kartel for handel med derivater – de såkaldte credit default swaps – der indbringer milliarder af dollars. EU-Kommissionens under­sø­gelse fører til en lille loge af ni bankfolk i New Yorks Midtown Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

Hver den tredje onsdag i måneden mødes en lille elite på ni bankfolk fra Wall Street i New Yorks Midtown. Identiteten på de ni medlemmer er ukendt, på trods af at medlemmerne af den såkaldte “risk committee” arbejder på øget transparens i handlen med et af verdens mest brugte finansielle instrumenter.

Det finansielle instrument, de arbejder med, er så essentiel en del af Wall Streets profitmaskine, at bankerne foretrækker at mørklægge identiteten på de ni bankfolk.

Sammen koordinerer de den globale handel med derivater. Og EU mener nu, at medlemmerne gør det så godt, at det måske er kriminelt. I hvert fald har de iværksat en undersøgelse om mulig karteldannelse.

Bankfolkenes arbejdspladser er en opremsning af de mest prominente institutioner på Wall Street: Goldman Sachs, JP Morgan, Morgan Stanley, Deutsche Bank, UBS, Barclays, Credit Suisse, Bank of America og Citigroup.

EU-Kommissionen argumenterer, at det er en gruppe, der basalt set styrer prisdannelsen på derivater. “Kommissionen vil undersøge, om investeringsbankerne ((….)) har sammenfaldende interes-

16

Finans august 2011

ser eller holder en så dominerede position, at de kontrollerer den finansielle information”, lyder det fra kommissionen.

Og hvorfor er det nu så vigtigt? Svaret er, at fordi derivater indgår i prisdannelsen af så mange produkter og ydelser, så koster det samfundet milliarder. Milliarder, som banker skummer som profit ved at styre handlen.

Det vides ikke præcist, hvor meget bankerne tjener på derivater. Men markedet er på omtrent 600.000 milliarder dollars, hvoraf anekdoter fra tidligere tradere taler om en indtjening på en promille – altså profit i størrelsesordenen 600 milliarder dollars.

Masseødelæggelsesvåben For at forstå, hvordan et projekt om øget transparens kan ende som en EU-sag om karteldannelse og forvridning af konkurrencen, så er det nødvendigt at se på baggrunden for handlen med derivater.

De derivater, som EU-Kommissionen nu undersøger, er de såkaldte credit default swaps, der basalt set fungerer som forsikring mod tab eller stigende priser. Det flytter en risiko fra en part til en anden,

når for eksempel et flyselskab køber et derivat for at sikre sig mod stigninger i brændstofpriser i den kommende sæson. De kan på den måde bruges til at spekulere i alt fra virksomheder til udviklingen i priser på korn, brændstof og andre råstoffer. De bliver også brugt som et udtryk for kreditværdighed for virksomheder og sågar stater.

Op til krisen eksploderede brugen af derivater, og de blev hurtigt udpeget som en central årsag til, at krisen eskalerede i så voldsomt et omfang. Den berømte investor Warren Buffet kaldte dem sågar “finansielle masseødelæggelsesvåben”.

Ironisk set var det frygten for et kollaps inden for derivater under krisen, der skabte grobunden for, at storbankerne sammen etablerede månedlige møder i deres risk committees. Tilsynsmyndighederne oplevede, hvordan derivater skabte kaos over hele den finansielle verden i september 2008, og derfor kom de med et påbud om, at bankerne skabte en markedsplads, en børs, hvor derivaterne kunne handles i fuld åbenhed.

Ind på scenen trådte en af verdens største hedgefonde, Citadel Group, og foreslog åben prissætning på derivater ved at oplyse priserne løbende

âžź Finans august 2011

17

Undersøgelse

➼ elektronisk. Som det kendes fra handlen med aktier.

Det skulle ske i samarbejde med Chicago Mercantile Exchange.

En central pointe er her, at åbenhed og konkurrence aldrig er godt for bankernes fortjeneste. Når kunderne elektronisk kan se, hvilke priser der er i markedet, og hvem der tilbyder dem, så kan de jo lige så godt gå uden om banken og sælge direkte.

Reaktionen var da også mere end lunken fra bankernes side. Den slags var nemlig set før. Robert E. Litan er professor i konkurrenceret, og i 1990’erne arbejdede han for de amerikanske myndigheder med at optrevle et finanskartel, der styrede handlen med aktier på USA-børsen, Nasdaq. Da først de hemmelige aftaler var blevet afsløret, og elektroniske handler indført, faldt gebyrerne, og dermed finanshusenes indtjening, til en tyvendedel af, hvad de var før.

“Når der er aftalt spil i et marked, eller nye aktører holdes ude, fører det til øgede gebyrer og dermed øgede omkostninger for de tusinder af produkter, der direkte eller indirekte påvirkes af det her marked”, siger Robert E. Litan.

Banker i lynmanøvre Med lektien lært fra 1990’erne gik bankerne i gang med en lynhurtig manøvre. De gik til angreb på Citadels idé om åben elektronisk prisdannelse. Bankerne tog deres egen enhed, Intercontinental Exchange, ICE, og droppede samarbejdet med andre. De udstyrede den med deres egne repræsentanter – dem, der mødes hver den tredje onsdag i måneden – og nægtede at give priser til andre end et tredje selskab, som de ejer i fællesskab, et selskab, der hedder Markit. At de på den måde ikke ville handle med andre, lyder måske som noget, som skulle stå enhver frit for, men bankerne bag ICE og Markit sidder tilsammen på tæt ved 90 procent af verdensmarkedet for credit default swaps.

Slutresultatet er i dag, at de største banker styrer de ledende risk committees i to af de største børser for derivater i USA. Det skulle ifølge EUKommissionen gøre dem i stand til at styre handlen med derivater. Og det er da også netop ICE og Markit, der nævnes i EU-Kommissionens undersøgelse.

Hverken Citadel eller modparten Markit, der er nævnt i kommissions-undersøgelsen, har ønsket at bidrage med en kommentar. ICE valgte at ignorere

kommissionens anklager, mens Markit i en pressemeddelelse udtalte, at selskabet, “ikke var bevidst om de sammenfald af interesser, som kommissionen beskriver”.

En anden aktør er ikke i tvivl om, at de ni bankfolk i New Yorks Midtown var blevet sat i verden for at styre handlen med derivater. Finanshuset Bank of New York Mellon, som administrerer formuer for professionelle investorer, ville selv gerne ind på området, men finanshuset oplevede, at døren var lukket. I amerikanske medier udtrykte Bank of New York Mellon stor bitterhed over at være lukket ude fra det profitable selskab. Under henvisning til de over 25.000 milliarder dollars, som banken har under administration, sagde den ansvarlige for indsatsen, Sanjay Kannambadi, til New York Times: “Vi er ikke helt små. Alligevel får vi at vide, at vi ikke er kvalificeret. Det finder vi helt tosset”.

Hvis EU’s konkurrencemyndigheder lykkes i at bevise karteldannelse – og kommissionen har tidligere udfordret giganter som Google og Microsoft – så er den overordnede konsekvens, at bankerne pludselig kan miste et af deres største indtægtsområder. n

Man fjernede bremserne

Bankers kontrol med børsen

Denis Hughes, der under finanskrisen var formand for The New York Federal Reserve – en afdeling af den amerikanske centralbank – mener, at myndig­hederne var magtesløse i forhold til at gribe ind mod derivater.

Virksomheder, der arbejder på at udjævne effekten af ekstreme udsving på råvarer, kan bruge et derivat til købeforsikring mod udsving i priser.

“Derivaterne muliggjorde, at gearingen (gældssætningen, red.) kunne stige fra 10 procent til 30 procent i den finansielle sektor. Problemet var, at mange af de her mekanismer basalt set stod uden for myndighedernes kompetenceområder, vi havde begrænsede muligheder for at træde ind.

Sagt med andre ord: Vi havde simpelthen ikke magten”, forklarer Denis Hughes.

18

Finans august 2011

Han mener derfor, at kravet om øget transparens og kontrol med derivater er på sin plads.

“Over de sidste ti år har finanssektoren vænnet sig til en voldsom afskaffelse af regler, der var baseret på en tiltro til markedskræfternes gode natur. Man fjernede bremserne, og vi så resultatet med krisen. Men bankerne prøver stadig at lade som om, intet er sket”, siger den tidligere formand for The New York Federal Reserve.

Oven på den finansielle krise kom der pres på for at etablere børser, der vil sikre større åbenhed. En børs ville stå mellem bankerne, der udfører handlerne. Bankerne må samtidig stille sikkerhed for de handler, der udføres.

Børsen ville samtidig stå for åbenhed, hvor priserne er transparente. Men hvis det stadig er bankerne, der kontrollerer børserne, så bestemmer de både, hvilke gebyrer bankerne tage for handlen, og hvad børstransaktionen skal koste. Og nok så vigtigt bestem-

mer bankerne, hvilke typer derivater der skal handles gennem børsen, og hvilke der stadig kan handles uden om – hvor sidstnævnte er det klart mest profitable for bankerne.

EU-Kommissionen argumenterer, at de store banker allerede har sat sig så grundigt på børserne, at de reelt har blokeret al uønsket handel og styrer markedet.

TEmAmøDE FOr AKADEmiKErE

VErDEnSøKOnOmiEn VæKST EllEr DOuBlE DiP? Finansforbundet sætter scenen for en spændende debat om den nationale og internationale økonomi. En af Wall Streets mest ansete økonomer, danskeren Torsten Sløk giver et vue ud over verdensøkonomien netop nu.

Vil den græske gældskrise trække hele Europa ned i et double dip? Hvordan vil de sløje amerikanske økonomiske nøgletal påvirke verdensøkonomien? Og er råvarepriserne nu nået så højt op, at de truer med at slå det skrøbelige opsving i stykker?

Danmark er i recession og halter langt efter vores naboer

Tyskland og Sverige, når det gælder økonomisk vækst. Danske Banks cheføkonom Steen Bocian og Sydbanks cheføkonom Jacob Graven giver deres bud på dansk økonomi netop nu.

Du får en enestående mulighed for at få et overblik over de vigtigste økonomiske tendenser.

Ordstyrer for debatten er finansredaktør på TV2 Ole Krohn.

TiD Og STED: Mandag d. 22. august kl. 9.00 – 11.30

Arrangementet er gratis og kun for medlemmer af Finansforbundet.

Finansforbundet, Applebys Plads 5,1411 København K. Arrangementet starter med morgenbuffet mellem kl. 9.00 – 9.30.

Tilmelding er nødvendig – og skal ske senest d. 18. august på www.finansforbundet.dk/akademiker

PortrĂŚt

Budbringeren Hans Henrik Hovmand har ansvaret for, at millionvis af børspriser dagligt bliver sendt til og fra dealerne i Danske Bank, og det krÌver mere end almindelig teknologisk snilde Af Mette Tolling, mto@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

Teknologien fylder meget i Hans Henrik Hovmands arbejdsliv.

20

Finans august 2011

En mand kigger på en svimlende datastrøm, der stryger hen over skærmbilledet i en rasende fart. På de to midterste skærme er der flere vinduer åbne. Et mailprogram; et vindue med et par kolonner og rækker af tal, der forandrer sig, navne, der skifter; et Excel-ark; en skriverude og så vinduet med tallene, der flyver over skærmen.

Hans Henrik Hovmand arbejder som Market Data Manager i Danske Banks Ejby-afdeling i Glostrup. Han sørger for, at data om handlen med værdipapirer – priser, bud og køb – bliver sendt fra banken ud til markedsdata-leverandører som Reuters og Bloomberg. Han har også sammen med sine kolleger i afdelingen ansvaret for, at dealerne i Danske Bank kan se løbende markedsdata fra børserne. I alt er der 5.000-6.000 ansatte, der er afhængige af Hans Henriks og afdelingens arbejde.

Den erfarne dataspecialist har haft rigtigt travlt, for mængden af information om priser på værdipapirer – markedsdata – er de sidste fem år steget fra 63 millioner beskeder til 600 millioner beskeder om dagen. Derfor har banken besluttet at ansætte en ekstra medarbejder, der kan hjælpe til med de store datamængder.

Hvis du skulle forklare dit arbejde til et barn, hvad ville du så sige?

Det spørgsmål tænker Hans Henrik lang tid over: ”Jeg tvivler på, man kan forklare det til et barn”, siger han, inden han smågriner af sit eget svar. ”Men jeg plejer at sige til voksne, at du har sikkert set på tv de her folk, der sidder inde i bankerne med en hel masse skærme og to telefoner og råber og skriger. De data, der er på de skærme, de er enormt dyre. Det, jeg gør, er, at jeg køber de data og sørger for at få dem så billigt som muligt for banken, og jeg sørger for, at de, der har brug for dem, de får dem, og de, der ikke har brug for dem, de ikke får dem”.

Hvis nogen i banken har mulighed for at se data, som der ikke er betalt for, og en leverandør opdager det, så ligger der en kæmpebøde i postkassen til banken. En situation, Hans Henrik næppe gerne vil stå i.

Det ændrer sig hele tiden En stor indtægtskilde for børserne er salget af markedsdata.

Men børserne ligger i dag i hård konkurrence. Internettet og den globale handel med værdipapirer har ført til, at børserne må kæmpe for deres overlevelse. Det er en kamp, der i høj grad handler om markedsdata. Dealerne er også blevet mere kvalitetsbevidste og har i dag behov for at få vist en hel række af bud og priser på aktier og obligationer. Sammen med langt flere handler er det en væsentlig årsag til, at markedsdata de sidste år er vokset fra 63 til 600 millioner beskeder om dagen. ”Det, der er sket, er, at der kommer utrolig mange regelændringer fra børserne, og det er sådan noget, du skal tage højde for i forhold til din dealer. Til at starte med kunne man se visse data gratis, men nu tager børserne penge for flere og flere af de data. Det vil sige, at hvis jeg har en fornemmelse af, at der sidder nogle dealere derude, som bruger den her service, som før var gratis, så er jeg nødt til at fortælle dem, at de nu skal bestille de her data”, forklarer han.

Hans Henrik opererer med 15 til 20 programmer om dagen, men som han tilføjer diplomatisk, ”er det altså også inklusive Excel og Word”. Der er omkring 150 børser, som han skal kende, og han skal vide, hvem i Danske Bank der har brug for hvilke data. Samlet set er der over 100 leverandører af markedsdata, han og kollegerne i afdelingen skal tage stilling til.

Tonen er vigtig Mens Hans Henrik fortæller om arbejdet, afbryder telefonen.

Det er en leverandør, der vil tjekke, om de data, banken sender, er i orden. Mens han taler med kvinden i den anden ende af røret, skulle man ikke tro, han har masser at lave. Hans Henrik har en behagelig stemme, han er venlig i telefonen, griner lidt, er tålmodig og taler lidt om sommerferien.

Efter samtalen går turen ind til Danske Banks hovedafdeling, hvor han har et par møder. I taxaen forklarer han, at det er vigtig at holde en god tone med leverandørerne. Nogle gange er det leverandørerne, der skal gøre Hans Henrik en tjeneste,

➼

Finans august 2011

21

Portræt

Når jeg tænker på, hvad der sker i de følgende systemer, hvis jeg trykker på et par knapper, synes jeg, det er ufattelig fedt. Bare følelsen af, at når du trykker på en knap, så sker der noget på op til 6000.000 skærme rundt om i verden, den er da ubetalelig“

➼

så det gælder om at stryge dem med hårene. ”De gider ikke, hvis det er en sur en, der sidder i den anden ende”, siger han.

Hans Henrik er 50 år og har arbejdet syv år som Market Data Manager i Danske Bank. Før har han beklædt lignende stillinger hos først Sydbank, så Nordea samt to år i et engelsk firma. I alt 22 år på arbejdsmarkedet, og han har ikke i sinde at stoppe inden for branchen, for han er tydeligvis en mand, der kan lide sit arbejde. ”Jeg synes, det er spændende, og jeg kan lide miljøet i dealerrummet, når jeg er der. Vi har det bedste udstyr, de bedste programmer, de hurtigste dataforbindelser. Det giver en masse udfordringer, og jeg skal kende virksomheden godt. Og så er jeg god til det, jeg laver – i al beskedenhed. Det er jeg, fordi jeg kan lide mit arbejde. På den måde er det lysten, der driver værket”.

Teknologien imponerer At Hans Henrik er dedikeret til sit arbejde, viser sig tydeligt, da vi kommer ind til Danske Banks hovedsæde ved Holmens Kanal. Her når vi lige akkurat at få frokost. Det er ikke altid, Hans Henrik når at få mad midt på dagen, og i dag er han nær ved at glemme det. Efter en lynfrokost når Hans Henrik akkurat en planlagt videokonference med to ansatte i Indien, der har problemer med at få de programmer, Hans Henrik arbejder med, til at fungere. Billedet af de indiske kollegaer på den anden side af jorden er knivskarpt, lyden går perfekt igennem, og Hans Henrik kan følge med på deres skærm, der bliver vist under billedet af de to. Efter 20 minutter har han forklaret systemet til dem.

Hans Henrik er i godt humør efter konferencen. I et andet liv ville han have været den perfekte lærer. Han er dygtig til at forklare, og det er tydeligt, at han kan lide det. Men han er også en mand, der lader sig imponere over de teknologiske vidundere, og som han kommenterer på vej fra konferencen, ”er det utroligt, hvor god kvaliteten af billedet og lyden kan være, når man tænker på, hvor langt de er væk”.

22

Finans august 2011

Til slut går vejen forbi dealerrummet. Det er først og fremmest dem, der har brug for al den data, Hans Henrik tager sig af. Derfor er han også her en gang om ugen. Vi må tale lavt, for dealerne er koncentrerede og skal ikke forstyrres. De fleste har op til seks skærme og to telefoner. Aktiekurver hakker sig gennem skærmene, og talrækker stråler grønt mod fokuserede blikke. ”Des mere jeg kan gøre med teknologien, desto bedre har jeg det, og des mere jeg kan gøre med en knap, desto bedre er den. Når jeg tænker på, hvad der sker i de forskellige systemer, hvis jeg trykker på et par knapper, synes jeg, det er ufatteligt fedt. Bare følelsen af, at når du trykker på en knap, så sker der noget på op til 600.000 skærme rundt om i verden, den er da ubetalelig”, siger han med et smil på læben.

Hvis Hans Henrik ikke var begejstret for teknologien, ville han nok heller ikke blive i jobbet som Market Data Manager, for her fylder teknologien mere og mere. I dag tager den nok mellem 60 og 70 procent af arbejdsmængden, mener Hans Henrik. ”Vi er dybt afhængige af teknologi. Hvis vores computer for eksempel ikke fungerer, så kan vi bare ikke lave mere.

Måske en 20 minutters manuelt arbejde, og det er det. Jeg ville ikke kunne se en kontrakt eller se data, jeg ville dårligt kunne ringe til nogen. Så derfor er vi også uadskillelige mig og min T 400”, siger Hans Henrik, mens han stryger den bærbare med håndfladen. n

Mængden af børsdata eksploderer På fem år er antallet af børsinformationer steget med en halv milliard om dagen.

Børser og mæglere kæmper med at håndtere de enorme datamængder, og handlen med værdipapirer er blevet en dyr forretning for bankerne

Af Mette Tolling, mto@finansforbundet.dk

Engang fløj duer informationer om priser på værdipapirer frem og tilbage mellem børserne i Paris og Berlin. I dag ordner avancerede programmer den del af arbejdet på et splitsekund. Men de teknologiske muligheder har også en slagside, for mængden af markedsdata er steget kraftigt, og det er blevet en omkostningstung forretning for bankerne. Danske Bank oplyser, at udgifter til markedsdata er steget med en tocifret procentdel hen over de sidste tre år.

Dagligt blev der i 2010 i gennemsnit sendt næsten 600 millioner beskeder om dagen. Det er en stigning på godt 850 procent på blot fem år. I 2005 blev der dagligt sendt cirka 63 millioner beskeder om dagen. For 10 år siden lå den daglige markedsdata på blot syv millioner, og i 1995 var der kun en million beskeder om dagen. ”Det er en stor udfordring for virksomhederne og børsmæglerne at opretholde den infrastruktur, der skal understøtte volumenen af datamængder. Der skal en masse teknologi til at rumme og flytte fire millioner beskeder i sekundet”, siger ekspert i markedsdata Adam Honoré, der er analytiker i det uafhængige analysefirma Aite Group i USA. Han henviser til de seneste tal fra Marketdatapeaks.com, der tæller alle de data, der suser til og fra de store børser og handelspladser. I april talte man rekordhøje fire millioner beskeder på et sekund.

Prismonopol For investorerne og banker, der benytter sig af markedsdata, er det med årene blevet en dyr forretning for dem at handle med værdipapirer. Virksomhederne skal købe data fra flere forskellige børser, og så skal de også købe flere data end tidligere, fordi dybden (rækken af bud på et værdipapir) i markedet er afgørende for en god handel. I Danske Bank oplever man for eksempel i afdelingen for markedsdata, at børser tager penge for flere data end før.

Problemet er, at der ikke er en ordentlig konkurrence på markedet. De alternative handelspladser, som Mifid-direktivet fra EU ganske vist gav plads til i 2007, konkurrerer med børserne,

men hvad angår data, er det stadig børserne, der sidder med den største håndfuld data og derfor enerådigt kan bestemme prisen. ”Børserne har stadig monopol over deres data, fordi folk er afhængige af dem, og det kan børserne udnytte på prisen. Hvis du for eksempel vil vide, hvad der sker på det danske marked, så bliver du nødt til at hente data fra Nasdaq OMX (fondsbørsen, red.). På den måde har de magten til at tage den pris, de har lyst til”, siger Niki Beattie, der er administrerende direktør for rådgivningsfirmaet The Market Structure Partners.

Det billede kan Suzanne Dahl, Head of European Product Management and Strategy i Købanhavns fondsbørs NASDAQ OMX ikke genkende. ”Det er selvfølgelig ikke rigtigt. Der er alternativer til at handle hos os. Der er kommet mange nye markedspladser i Europa, og de handler jo nogle af de samme papirer som os, så vi kan ikke bare sætte priserne, uden at det også får en betydning”, siger hun

Konkurrerer på data Den store stigning i markedsdata er der flere forklaringer på.

High-frequency trading – en særlig form for automatisk computerhandel – har skubbet mængden af data i vejret. Som Magasinet Finans fortalte i maj, aflyser high-frequency traderne cirka 90 procent af alle handler, og det pumper enorme mængder af data ud i systemerne. Data, der rummer bud på værdipapirer, men aldrig bliver til handler. Men også det fragmenterede marked har presset datamængden op. Nye handelspladser i Europa og USA gør, at børsmæglerne skal hente data fra flere steder end et enkelt, som det var før i tiden.

En tredje årsag, som man sjældent taler om, er, at børserne, for at gøre sig selv attraktive over for køberne af data, selv presser datamængderne op. Børsmæglerne stiller i højere grad krav til at få indsigt i dybden af markedet. Det vil sige, at de ønsker at se en række bud på et bestemt værdipapir i stedet for blot at se salget på papiret. n

Finans august 2011

23

kompetence

HR-direktørens dagsorden Ledere i den finansielle sektor skal kunne motivere deres medarbejdere mere end ellers krævet. HR-direktørerne fra de to største banker giver deres opsang til de faste mødetider og rigide arbejdstidsregler, der kan stå i vejen for medarbejderne

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy

Helle Havgaard hører til den kategori af HR-direktører, der aldrig nøjes med at stikke en finger i vejret og afgøre, hvilken vej vinden blæser. Som HR-direktør i Danske Bank er hun optaget af, hvordan banken kan genvinde kundernes gunst efter sektorens nedtur under finanskrisen. ”Vi ved, at kundefokus er altafgørende, og det betyder, at vores kunder forventer, at vi har ekspertise og kompetence, så vi er i stand til at lede dem vej gennem junglen af problemstillinger. Men det er ikke tilstrækkeligt at være den klogeste eller bedste boligrådgiver, hvis man ikke forstå, hvad det er for en kunde, man stå over for”, forklarer Helle Havgaard fra sit kontor med udsigt til Danmarks Nationalbank.

Men er det overhovedet nyt? Vi skal tilbage til klassiske kerneværdier, siger hun: ”Det er at bruge vores kompetencer til at forstå kundens situation og altid sikre, at vores rådgivning er til kundens fordel. Taler vi pension, skal kunden føle sig helt tryg ved, at vores råd er relevant for deres situation, og ikke fordi banken vil sælge pension”.

Den finansielle sektor lever af tryghed. Hvis ikke kunden kan være tryg, køber han ikke et produkt, så den tryghed må sektoren ikke gå på kompromis med. Når certificering står højt på den politiske dagsorden, er det for at sikre, at de rigtige kompetencer er til stede. ”Jeg føler mig ikke rigtig ramt, fordi alle vores medarbej-

24

Finans august 2011

dere bliver uddannet hvert eneste år, så jeg er ikke nervøs for en dumpeprocent, fordi vi har investeret millioner i træning. På den anden side har politikerne trang og lyst til at regulere og sørge for, at vores hverdag som borger i samfundet bliver mere enkel, men det giver også en falsk tryghed, så jeg ser egentlig ikke bankens ansvar afløst af offentlig regulering”.

Helle Havgaard ser en udvikling, som kører helt uafhængig af den finansielle krise, og som går på, at rigtig mange af de simple opgaver bliver digitaliseret. Man vil se en hastig udvikling, hvor man automatiserer alt det, man overhovedet kan. ”Det får jo indflydelse på de opgaver, der bliver tilbage, og det vil sige, at de rådgivningssituationer og interaktioner, vi fysisk har med vores kunder, bliver vanskeligere og vanske­ ligere på den gode måde. De bliver mere komplekse, og de bliver alt det, man ikke kan sætte it til, fordi relationer og tillid er centralt”, siger Helle Havgaard, der har ansvaret for, at bankens 22.000 medarbejdere har fokus på kunderne og samtidig bliver mere og mere specialiserede: ”Hvis du tager den meget lange brille på og kigger langt ud i fremtiden, bliver vi mere specialiserede, fordi opgaverne til stadighed bliver mere komplekse, så en rådgiver kan ikke vide alt.”

Men hvordan udvikler banken den menneskelige side? ”Vi træner vores lederkorps til at håndtere konflikter og finde måder, hvorpå de kan være inddragende og kommunikerende, fordi det simpelt hen er af stor betydning for vores

Selv om det ikke er en festfabrik, så kan Danske Bank ikke nå et ordentligt finansielt resultat, hvis ikke det er sjovt at gå på arbejde, siger HR-direktør Helle Havgaard

➼ Finans august 2011

25

kompetence

➼

resultat, at vores medarbejdere er engagerede og motiverede på de opgaver, de skal løse. I Danske Bank er kravene til ledelseskompetencerne for opadgående, og hele nøglen er, at en leder er i stand til at få ting til at ske gennem andre mennesker. Selv om det ikke er en festfabrik, så kan Danske Bank ikke nå et ordentligt finansielt resultat, hvis ikke det er sjovt at gå på arbejde”.

Ikke på klokkeslæt Et af de strategiske projekter, Helle Havgaard har sat i værk, er at beskrive de kompetencer, banken skal bruge i fremtiden.

HR-direktøren har set i øjnene, at hverken akademikere eller bankelever bliver så længe hos banken, som de gjorde i gamle dage for 25 år siden, så Helle Havgaard bliver nødt til at kigge andre steder for at hente arbejdskraft og kompetence. I år har banken taget flere akademikere, end de har taget elever.

En tilsvarende ændring sker omkring arbejdets organisering. ”Skiftet fra industrisamfundet til vidensamfundet ændrer mentaliteten om at arbejde fra 8 til 16 hver dag. Vi har jo kunder og åbningstider, og vi har en kundelinje i døgndrift, så det er en fordel, at nogle tjekker ind på alle tider af døgnet. Vores liv bliver meget mere individualiseret, og vi kommer til at udfordre de faste mødetider”, mener Helle Havgaard og tilføjer, at grænserne bliver mere flydende, og med mobil og computer

26

Finans august 2011

kan du udføre opgaver uden at være fysisk på arbejdspladsen. ”Ledelsesopgaven skifter fra en kontrolsfære til en interessesfære. De flydende arbejdstider betyder måske, at du som medarbejder er på kontoret, når chefen ikke er der, fordi du arbejder på projektet i stedet for klokkeslættet”.

Et helt kompendium Hos Nordea sidder HR-direktør Niels Gregers Hansen klar til leg, og engagementet er tilsvarende stort, når man spørger til det grænseløse arbejde, for her bliver fagforeningen skældt ud for at bureaukratisere omkring arbejdstid. ”I overenskomsten er der jo alle mulige bestemmelser for, hvornår man skal arbejde, og hvad man kan få i tillæg. Det er jo et helt kompendium at komme igennem. Hvorfor kaster vi det ikke op i luften, for vi er måske en af de eneste sektorer ud over det offentlige, der har så stramme regler, i stedet for at sige, vi stræber efter, at du arbejder 37 timer, men om det er 40 den ene uge og lidt mindre den næste uge, det må du selv finde ud af”, siger Niels Gregers Hansen og tegner en trekant i luften: ”Banken har behov for mere fleksibilitet, men det har medarbejderne også, ligesom kunderne har brug for fleksibilitet, så jeg tænker på hele trekanten”.

Man forstår, at banken som arbejdsgiver aldrig ville have gavn af at drive rovdrift på sine medarbejdere, fordi man ikke tror på, at det lønner sig hverken på kort eller lang sigt:

Hvis vi fastholder nogle rigide arbejdstidsregler over for potentielle medarbejdere, så bliver vi fravalgt som sektor“ HR-direktør Niels Gregers Hansen

”Hvilken betjening giver en rådgiver, der føler sig udnyttet og udsat for rovdrift? Hvis man ikke vil være fleksibel, taber man i kampen om fremtidens arbejdskraft. Hvis vi fastholder nogle rigide arbejdstidsregler over for potentielle medarbejdere, som vi kommer i konkurrence om med andre sektorer, så bliver vi fravalgt som sektor, og så taber Finansforbundet også”, forudser Niels Gregers Hansen, der bestemt ikke ser regler som en sællert, hvis man vil hente akademikere som medlemmer. I den forbindelse er Niels Gregers Hansen også bekymret over interessen for sygefraværsstatistikker, for hvornår er man egentlig syg? ”Hvis man bliver hjemme, fordi man ikke er helt frisk, og så lige svarer på otte mail, før man lægger sig ind igen, er man så syg? Man kan konstatere, at man ikke er mødt på arbejde, og det behøver man sådan set heller ikke, fordi mange kan have hjemmearbejdsdage. Mens Finansforbundet går meget op i, hvornår man har hjemmearbejdsplads, tror jeg, at folk tænker mere sådan: Kan jeg få en laptop, så jeg kan svare mail om aftenen, når børnene er lagt i seng, hvis jeg har lyst til det, og næste dag møder jeg måske klokken ti. Det er den kvalitet, de unge vil have”.

Medfødt gen Enhver snak om, at den finansielle sektor skal genvinde fagligheden, bliver pillet ned af Niels Gregers Hansen. Hvis man spørger den almindelige kunde, der går ned til sin sædvanlige bankrådgiver, så oplever de ikke, at der er tabt i faglighed. ”Derimod er der en politisk agenda om bankernes rolle og ansvar for finanskrisen, så lad dem, der har forstand på det, hygge sig med den del af diskussionen”.

Den anden del handler ifølge Niels Gregers Hansen om at finde de rigtige kompetencer: Kan man møde kunderne? ”Hvis vi taler performance, mener vi både den faglige og den personlige del. Det faglige er at sørge for at træne nogle bestemte discipliner på nogle bestemte produkter. Den personlige del handler i høj grad om ledelse, fordi det er lederen, der kan observere, træne og hjælpe medarbejderne i forhold til at udvikle de personlige kompetencer”.

Ikke desto mindre er Nordea også i færd med at hæve det samlede uddannelsesniveau. I princippet er der tre rekrutteringskanaler til banken. Der er elever, finansøkonomer og finansbachelorer samt akademikere. I takt med at udbuddet af

finansøkonomer og finansbachelorer bliver større, siger man i Nordea, at hvis vi kan få nogle på et højere uddannelsesniveau allerede fra starten, hvorfor skulle vi så ikke tage det?

Niels Gregers Hansen skærer pointerne ud i skarpe vendinger. ”Hvis man siger, at vores medarbejdere skal blive bedre, så ligger der en kritik af det, de gør i dag, og det er der ingenlunde tale om. Men vi har et fælles ansvar for, at fagligheden er knivskarp i forhold til kunden”.

Men hvordan finder man de personlige styrker og sorterer svagheder fra? ”Når man ansætter, kikker man efter nogle med et medfødt gen for at virke tillidsvækkende, serviceminded og kundeinteresserede frem for alt. Når vi henter finansøkonomer, er det helt oplagt, at en del af ansøgerne slet ikke interesserer sig for kunden, men de er interesseret i tallene. Hvis man tager dem og sætter dem ud i fronten, går man galt i byen”.

Service eller rådgivning Men både rådgivning og service kræver sit rum. Og her er Nordea godt i gang med at gennemgå sine filialer med henblik på at dele filialer op efter to hovedfunktioner. Nogle filialer bliver gjort til rådgivningshuse, hvor man kan få rådgivning og ikke andet, og kunden skal i øvrigt booke tid. Andre bliver rene servicehuse, hvor kunder kan hæve penge, rejsevaluta og så videre. Nogle af dem vil være fysisk i den samme location, men der vil også være nogle, hvor man siger, her opretholder banken ikke en rådgivningsfunktion, der må man så køre lidt længere. ”Derfor skal vi dele os op i de funktioner, hvor vi kan udnytte den enkelte medarbejders spidskompetencer. En medarbejder, der bare er supergod til at møde kunderne ved skranken, skal være et sted med den type af opgaver, som ikke er tunge rådgivningsopgaver. Modsat har vi hardcore specialister i alt, hvad der er rådgivning”.

Performance i betydningen at kunne præstere og give sit yderste – det har altid eksisteret i den tid, Niels Gregers Hansen har været i finanssektoren: ”De nye generationer vil i højere grad end tidligere have klar besked om, hvor de står. Det med at få en præcis vurdering af svagheder og styrker er blevet meget mere efterspurgt og legitimt”, slutter Nordeas HR-direktør. n

Finans august 2011

27

bankkrak

Fjordbankens medarbejdere i chok Søndag 26. juni kastede Fjordbank Mors håndklædet i ringen, og Danmark fik sit andet bankkrak i 2011. ”Jeg gik fuldstændig i stå“, siger fællestillidsmand Johannes Veje Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Bo Lehm

Til morgenmødet mandag 27. juni for over 200 medarbejdere i Fjordbank Mors var der så stille, at man ville kunne høre en knappenål falde til gulvet. I sandhed en meget trykket stemning.

På mødet var beskeden til personalet, at Fjordbank Mors er krakket på samme måde som Amagerbanken, så statens skraldespandsselskab, Finansiel Stabilitet, nu tager over på Mors.

Det blev resultatet, efter at repræsentanter fra Fjordbank Mors, Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet havde forhandlet om, hvordan afviklingen skal forløbe, efter at banken besluttede at lade sig afvikle i henhold til reglerne i Bankpakke III. ”Jeg gik fuldstændig i stå“, siger fællestillidsmand Johannes Veje, der nu sammen med de seks andre tillidsmænd måtte finde ud af, hvordan de skulle møde deres kolleger denne mandag morgen.

På trods af alle bekymringer tog kollegerne det med ophøjet ro. Efter at Fjordbank Mors midt på fredagen meddelte, at man havde fået standset handlen med bankens aktier og obligationer på baggrund af rygter og et kursfald. Børspausen skete på anmodning af banken selv. ”Der var mange, der var kede af det eller ligefrem i chok. Nu har vi haft weekenden til at køle lidt ned. De spørgsmål, der kom fra medarbejderne her til morgen, var stort set af faglig karakter omkring forholdet til kunderne, så på den måde kan man få ubehaget lidt væk fra sig selv“, forklarer Johannes Veje.

De fleste af de 73.000 kunder i den nye Fjordbank Mors af 2011 A/S kommer ikke umiddelbart til at mærke forskel. Alle medarbejdere følger i første omgang med over i den nye bank.

Finansiel Stabilitet har udpeget en ny bestyrelse for det nye datterselskab med Ole Jørgensen som ny bestyrelsesformand. ”Vi skal finde nye hjem til de mange kunder i Fjordbank Mors, og det samme håber vi kommer til at lykkedes for medarbejderne“, sagde Ole Jørgensen på pressemødet, hvor han

28

Finans august 2011

blev bistået af den tidligere Jyske Bank-direktør Visti Nielsen, der er indsat som direktør: ”Den almindelige daglige bankforretning fortsætter vi med, bortset fra at vi ikke tager nye kunder ind. Det gør man ikke i en afviklingsbank“, sagde Visti Nielsen, der ikke lagde skjul på, at især de mange landbrugskunder kostede på nedskrivningerne, idet Fjordbank Mors har 14 procent af sit samlede udlån til landbrugssektoren. Da Mors har landets højeste jordpriser, har mange landmænd belånt deres jord langt over, hvad de kan få for jorden. Fjordbank Mors kom ud af 2010 med

Dagen efter Fjordbank Mors’ krak var fællestillidsmand Johannes Veje (til venstre) og kollegerne Gerda Kusk og Svend Poulsen sammen med godt 215 andre medarbejdere klar til at arbejde loyalt for kunderne

1.585 landbrugskunder af i alt 10.013 kunder med lån i banken.

Finansiel Stabilitet håber at få kunderne og de ti filialer afsat hurtigst muligt. Foreløbig er Aarhus-filialen, som beskæftiger 15 medarbejdere, solgt til Sparekassen Kronjylland.

Stort tab for hele lokalområdet Denne mandag har kunderne været utrolig forstående over for den situation, vi sidder i som medarbejdere, fortæller rådgiver Gerda Kusk: ”Weekenden har gjort, at vi var knap så chokerede her til morgen, som vi var fredag aften. Der er mange, der tænker på, hvad sker der nu på Mors. Jeg tænker ikke bare på banken som min egen arbejdsplads, men også på alle de kunder, det går ud over“, siger Gerda Kusk, der påpeger, at tabet er stort for hele lokalområdet, som Mors er, fordi de to pengeinstitutter har givet utrolig meget til kultur og foreningsliv på øen.

Uden tvivl tænker rigtig mange på den støtte til foreningslivet, som har været en fast del af bankens bidrag til lokalsamfundet. ”I dag mandag har kunderne været utrolig forstående over for den situation, vi sidder i som medarbejdere. I må have haft det skrækkeligt i weekenden, siger de“.

Svend Poulsen, der har arbejdet i både den tidligere Morsø Sparekasse og Morsø Bank, siger: ”Jeg har altid været stolt af min arbejdsplads og har gerne villet sige, hvor jeg kommer fra”.

Medarbejdernes vilkår er uændrede i det nye selskab, understreger Johannes Veje og tilføjer: ”Nu skal jeg følge op på dagen og få gang i dialogen med den nye ledelse, som vi faktisk ikke kender noget til“.

Fællestillidsmanden har lagt en stor indsats i at få talt problemerne igennem med de andre seks tillidsmænd, der jo står i første række og må tage de første slag, hvis medarbejdere og kunder bliver urolige på en ø, hvor 90 procent af morsingboerne er kunder i Fjordbank Mors, der således har siddet tungt på bankmarkedet og forhindret andre banker i at krydse Limfjorden. Men nu er konkurrenterne på vej. n

Sagt efter krakket: ”Udviklingen på Mors viser, at med den økonomiske udvikling herhjemme i ejendomsmarkedet, landbrug, detailhandel og så videre sker der løbende forværring af låneporteføljerne. Ikke mindst i de banker, som har et svagt udgangspunkt.“ Ulrik Nødgaard, direktør for Finanstilsynet

”De kriseramte banker skal have en hjælpende hånd. De skal nemlig hjælpes til at blive lukket, hvis de ikke nu selv tager hånd om det. Der er jo ikke nogle af disse banker, der er et problem for landet. Men det er noget rod, at der ikke er blevet ryddet op.“ Johannes Raaballe, lektor på Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet

”Situationen omkring Fjordbank Mors er kedelig, men der er sikret en redelig og ordentlig afvikling af banken. De danske banker er generelt sunde og velkonsoliderede, og der er sket – og sker – en stor indsats for at styrke indtjeningen og kapitalgrundlaget samt mindske sårbarheden.”

Nationalbankdirektør Nils Bernstein

”Staten er ved at bringe Danmark i en situation, hvor vi ender som Island, hvor kreditvurderingen af bankerne er meget lav. Vi er under pres på pengeinstitutternes rating, og der er fokus på det danske realkreditsystem og så videre.”

Jan Kondrup, direktør i Lokale Pengeinstitutter

Fakta om Fjordbank Mors Fjordbank Mors så dagens lys i 2010 og er en fusion mellem Morsø Bank og Morsø Sparekasse.

Bankens filialer på Fur, i Durup, Glyngøre og Roslev er blevet solgt til Sparbank, mens Sparekassen Thy har overtaget filialerne i Thisted og Struer. Filialen i Aarhus blev lige før krakket solgt til Sparekassen Kronjylland. Tilbage er nu hovedsædet og filialerne på Mors.

”Man kunne jo for fire år siden have sagt, at vi ikke vil have alle de landmænd og vil ikke have forretninger, der ligger langt væk. De var jo smarte i Morsø Sparekasse. De skulle jo finansiere projekter for jeg ved ikke hvor mange ejendomsspekulanter.”

Bjarne Jensen, bankanalytiker, BJ Consult

Finans august 2011

29

TEMA socialt ansvarlige fyringer

30

Finans august 2011

Et pænt farvel ”Der skal simpelt hen være penge til at sikre, at medarbejderne kommer videre“, mener Finansforbundets formand, Kent Petersen, som ikke lader sig påvirke af arbejdsgivernes økonomiske beklagelser, når han sidder til forhandlinger om massefyringer Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Territorium

E

fterhånden er der en god tradition i branchen for at handle socialt ansvarligt, når virksomheden er nødt til at fyre med­ arbejdere. Men vi ser også en tendens til, at nogle virksom­ heder er blevet mere mådeholdne i deres ansvarlighed, i takt med at krisen trækker ud“, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. ”Den socialt ansvarlige fyring“ kom for alvor på dagsordenen de sidste måneder i 2008. Det blev mere og mere klart, at den internationale finanskrise også ville få danske dønninger. De første massefyringer ramte uventet og hårdt. Finansforbundets formandskab måtte oftere og oftere til organisationsmøder med Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Snart dannede der sig en forhandlingspraksis, hvor der fra medarbejderside især blev lagt vægt på outplacementordninger, der skulle hjælpe de ramte hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet.

➼ Finans august 2011

31

TEMA socialt ansvarlige fyringer

➼

Det blev afgørende ikke bare passivt at underkaste sig krisens logik, og praksissen mundede i december 2008 ud i et ”Kodeks for håndtering af massefyringer i finanssektoren“. Ifølge kodekset skal der først og fremmest undersøges alternativer til fyringer sammen med tillidsmand og Finansforbundet. Kan fyringerne ikke undgås, skal der tages hensyn til sociale og personlige forhold, der skal tilbydes psykologhjælp, hjælp til at komme videre i arbejdslivet, ekstraordinær økonomisk kompensation, og endelig skal virksomheden slippe den fyrede medarbejder med det samme og stille vedkommende frit.

Kodekset satte sit præg på de efterfølgende forhandlinger, og især outplacementordninger har betydet, at rigtigt mange af de omkring 3.500, der blev fyret med finanskrisen som begrundelse, nu er i job igen.

Kortfristet forældelsesdato ”Jo hurtigere vores medlemmer kommer i job igen, jo bedre.

Og bedst er det, hvis det sker, inden opsigelsesvarslets udløb.

Den barske realitet er, at forældelsesdatoen er kortfristet, og at arbejdsløsheden har det med at bide sig fast, hvis man overskrider den“, siger Kent Petersen.

Af den grund er det også meget sandsynligt, at især outplacementordninger bliver et krav til de kommende overenskomstforhandlinger. Det kan for eksempel være i form af en forsikringsordning, tegnet af arbejdsgiveren. ”Der skal simpelt hen være penge til at sikre, at medarbejderne kommer videre. Kunderne er sikret, hvis en bank går ned.

Medarbejderne skal naturligvis også sikres“, siger Kent Petersen, der ikke lader sig påvirke af arbejdsgivernes økonomiske beklagelser, når han sidder til forhandlinger om massefyringer.

32

Finans august 2011

”Det koster det, det koster. Der er en ledelsesret, en ledelsespligt og et ledelsesansvar. Det har konsekvenser at hyre og fyre, og det har omkostninger“.

Forlængede opsigelsesvarsler ser Finansforbundets formand derimod intet perspektiv i. ”Grundpillen i den danske model er fleksibiliteten, og jeg synes ikke, det ville være fornuftigt at forlænge pinen, hvis arbejdsgiveren har fundet det nødvendigt at fyre. Det er langt vigtigere at give medarbejderne de bedste muligheder for at finde nyt arbejde“, siger Kent Petersen.

Via en aktiv beskæftigelsesindsats vurderer Finansforbundets formand, at det er lykkedes af få ni af ti fyrede i arbejde igen. Og godt nok frygter Kent Petersen flere fyringer i de næste to til tre år, i takt med at flere virksomheder tvinges til at reducere balancen, men går man blot et par år længere frem, kan situationen sagtens blive den, at arbejdsgiverne igen kommer til at mangle medarbejdere, når de store årgange går på pension. n

Hvad er en masseafskedigelse En arbejdsgiver er underlagt reglerne i lov om varsling ved masseafskedigelser, hvis der er tale om en masse­ afskedigelse. Der er tale om en masseafskedigelse, hvis 1.

Virksomheden beskæftiger mellem 20 og 100 lønmod­ tagere, og mindst 10 af disse påtænkes afskediget inden for et tidsrum af 30 dage.

2.

Virksomheden beskæftiger mellem 100 og 300 lønmodtagere, og mindst 10 procent af disse påtænkes afskediget inden for et tidsrum af 30 dage.

3.

Virksomheden beskæftiger over 300 lønmodtagere, og mindst 30 af disse påtænkes afskediget inden for et tidsrum af 30 dage.

På dybt vand Lene Bisgaard Marner kom godt videre fra en afskedigelse i HSH Nordbank til et nyt job i Nykredit og giver fratrædelsesordningen en del af skylden

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

”Jeg var forberedt, og det var fuldstændigt forudsigeligt. Da vi solgte den sidste realkreditobligation i HSH Nordbank, var der ikke mere til mig at lave. Alligevel var det superhårdt og rigtig svært, da jeg fik min opsigelse“, fortæller Lene Bisgaard Marner, der som Head of Quants havde ansvar for obligationsanalyser og risikoberegninger.

Hun havde faktisk efter otte år i banken set frem til, at hun ved hjælp af den gode fratrædelsesordning kunne få et tiltrængt pusterum i karrieren. Et pusterum, hun ville bruge til at tænke sig om og finde ud af, hvad hun allerhelst ville. ”Jeg havde været meget stålsat på, at min identitet ikke skulle være afhængig af, hvad jeg arbejdede med eller af min position som leder. Alligevel gik jeg i panik“, indrømmer Lene Bisgaard Marner.

Hun talte meget med sin tillidsmand, René Christensen, i den periode, og han sendte hende videre til karriererådgiverne i Finansforbundet. ”Jeg blev grundlæggende i tvivl om, hvad det var, jeg var god til, og jeg havde brug for at spille bold op ad nogen. Det var rådgiverne i Finansforbundet rigtigt gode til“, siger Lene Bisgaard Marner, der i den periode tog imod alle de tilbud, hun kom i nærheden af. ”Der var ikke noget, jeg følte mig hævet over, fordi jeg havde en lang videregående uddannelse, og det var nok det, der reddede mig“.

Lene Bisgaard Marner stod med 30.000 kroner i hånden, der var en del af HSH Nordbanks fratrædelsespakke. De skulle bruges fornuftigt. Hun gik i gang med et outplacmentforløb, men det blev kort. ”Konsulenten var alt for firkantet. Uden overhovedet at sætte sig ind i, hvem jeg egentlig var, og hvad jeg havde lyst til, blev jeg straks proppet ind i en boks. Og jeg var jo stadig i tvivl, så ham kunne jeg slet ikke bruge“.

Blandt andet fik coachen Lene Bisgaard Marner, der var tidligere basketspiller på eliteplan, til at genoptage boldspillet og til gennem spillet at finde frem til de værdier, hun satte pris på, og som motiverede hende.

Otte måneder efter Lene Bisgaard Marner havde fået sin opsigelse i HSH Nordbank, tiltrådte hun et nyt job i Nykredit. ”Men jeg har stadig et hul i hjertet, når jeg tænker tilbage på min gamle arbejdsplads. Jeg har et stort blødt punkt for hele den virksomhedskultur, der var i banken, og sådan er vi mange, der føler det. En stor taknemmelighed over for, hvordan vi blev behandlet“, siger Lene Bisgaard Marner, der fortsat mødes med mange af sine tidligere kolleger. ”Det at blive set og påskønnet, ikke bare i det daglige arbejde, men også når vejene skilles. Det er så vigtigt. Det kunne mange virksomheder lære noget af“.

Lene Bisgaard Marner er glad for, at hun nu er ude på den anden side. ”Jeg kan godt lide udfordringer, og livet er blevet rigere af at have været ude, hvor jeg ikke kunne bunde. Men jeg havde glemt, hvor ubehageligt det er, mens man står i det. Her er en ordentlig fratrædelsesordning uvurderlig, så man ikke oven i det store psykologiske pres skal have et ekstremt økonomisk pres”. n

”Jeg har stadig et hul i hjertet, når jeg tænker til­bage på min gamle arbejdsplads“, siger Lene Bisgaard Marner

Passionerne skal med Lene Bisgaard Marner fandt selv frem til en erhvervspsykolog, der havde en mere rummelig tilgang. ”Det fik jeg til gengæld rigtig meget ud af. Vi snakkede meget om, hvem jeg var som privatperson. Om, hvornår jeg var så engageret, at jeg glemte tid og sted. Om, hvor mine passioner var“.

➼ Finans august 2011

33

TEMA socialt ansvarlige fyringer

➼

De skulle fandeme ikke bare fyre os HSH Nordbank har skilt sig af med mange medarbejdere i forbindelse med beslutningen om at lukke aktiviteterne i København helt ned inden årets udgang. Men det sker på en meget socialt ansvarlig facon, påpeger tillidsmand Rene Christensen Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

Er medarbejdere skakbrikker, der bliver fejet af brættet, når der ikke længere er brug for dem, eller er det mennesker, hvor hvert eneste individ har en værdi og en værdighed – også når ledelsen har truffet dispositioner, der gør, at den ikke længere har brug for de medarbejdere, den ansatte, da tiderne så lysere ud?

René Christensen er ikke tvivl, og det er kernen og det, der er motivationen i hans virke som tillidsmand i HSH Nordbank.

Fyringer har været en helt central aktivitet i hans tillidsmandskarriere. Han blev valgt som tillidsmand i november 2008, umiddelbart efter at der var kommet besked fra hovedsædet i Tyskland om, at banken skulle reducere kraftigt. Knap var han tiltrådt i det nye hverv, før der kom en ny besked om, at banken helt skulle ud af sine nordiske aktiviteter og dermed lukke det nordiske hovedkontor i København – i første omgang allerede i 2010. Den definitive lukning blev senere udskudt til ultimo 2011.

En ordentlig aftale Den dramatiske besked til bankens medarbejdere var straks blevet fulgt op af forhandlinger om masseafskedigelser mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FA og Finansforbundet. Forhandlinger, der allerede i september 2008 førte frem til en god og ordentlig aftale om fratrædelser: • Minimum tre måneders opsigelse til alle, selvom banken havde mange unge ansat i uddannelsesstillinger uden lang anciennitet.

• Tre måneders løn ud over hvad overenskomst og funktionærlov fastsatte.

• 30.000 kroner til outplacement per person.

• Lov til at beholde mobiltelefonen.

34

Finans august 2011

• Mulighed for hurtigt at blive fritstillet. ”Selvom medarbejderne var godt tilfredse med ordningen, var der røre i banken. Medarbejderne kunne ikke forstå, at alt det, de havde været med til at bygge op, bare skulle smides på gulvet. 20 sælgere var blevet fyret som de første. Men alle andre spurgte: ’Hvad med mig?’. Det var i den situation, jeg valgte at stille op som afløser for den tillidsmand, der rejste“, fortæller René Christensen.

Der var på det tidspunkt omkring 200 medarbejdere i København, og det var en bredt sammensat skare af alt lige fra kantinemedarbejdere til analytikere og jurister. ”Grundlæggende var alle kede af det, men kollegerne tog det meget forskelligt. Det var ofte dem med kortest uddannelse, der var mest ulykkelige, fordi de var mest bange for, at det ville blive svært at få et nyt job. Men det tog også grumt på accountmanagere, som i den grad havde været med til at bygge banken op. I den anden ende af skalaen var der dem, der sagde: ’Fint, jeg er smuttet. Jeg finder mig hurtigt et nyt job’“.

Gulerødder Da René Christensen havde været tillidsmand ét år, måtte han til forhandlingsbordet om nye fratrædelsesaftaler.

Det var nu blevet klart, at banken først ville lukke med udgangen af 2012, og det var magtpåliggende for ledelsen at motivere medarbejdere til at blive i banken, der åbenlyst var en blindgyde. Det var naturligvis et godt udgangspunkt for forhandlingerne set med medarbejdernes briller. ”Det var min holdning, at vi skulle have det, vi havde krav på, og gerne lidt mere. De skulle fandeme ikke bare fyre os.

For mange var banken nærmest deres liv, og de havde inve-

steret utroligt meget i deres arbejdsplads. Banken skulle vise social ansvarlighed. Fra en tidligere arbejdsplads havde jeg set, hvor brutalt fyringer blev grebet an, og jeg havde set de ødelæggende virkninger af den behandling på de mennesker, det gik ud over. Det ville jeg ikke stå model til“, siger René Christensen.

Og banken viste sig socialt ansvarlig. Den gik med til en række goder ud over det, der oprindeligt var forhandlet igennem i ”grundpakken“ fra september året før.

Der kom en række bestemmelser om bonusudbetalinger, en præmie for at blive, til banken lukkede, ingen krav om modregning, hvis man skulle finde nyt job i opsigelsesperioden, ingen krav om, at man skulle holde sin ferie i opsigelsesperioden, og derudover en række individuelle ordninger, der skulle

sikre, at nøglemedarbejdere blev til den bitre ende. ”Det var helt klart en fratrædelsesordning, der lå i toppen af det, vi havde set i sektoren, og mange medarbejdere kom ligefrem i et dilemma, for de ville gå glip af en masse, hvis de sagde op selv“, fortæller René Christensen.

Direktør Niels Sindberg har ikke trang til at pudse glorien og gøre sig mere ”socialt ansvarlig“, end han synes berettiget. ”Man betaler jo ikke for noget uden grund, og vi havde helt klart en egeninteresse i at holde på medarbejdere til at sikre en forsvarlig afvikling og flytning af vores forretningsvolumen, som på daværende tidspunkt udgjorde over 100 milliarder kroner. Det koster at sikre sig mod operationel risiko i en situation som vores“, siger Niels Sindberg.

Kodeks For god outplacement Finansforbundets kodeks indeholder retningslinjer, som en virksomhed som minimum bør efterleve, ved tilbud om outplacement

1. Valg af outplacementfirma og udformning af outplacementaftale bør aftales med den faglige repræsentant.

2. Outplacementforløbet bør varetages af en tredjepart uden for virksomheden 3. Informationsmøder hvor outplacementfirmaet informerer de afskedigede om deres tilbud, bør tidligst ligge ca. en uge efter afskedigelsen.

4. Den indledende kontakt mellem den afskedigede og outplacementfirmaet bør være en individuel samtale, der afholdes inden beslutningen om outplacement skal træffes.

Denne samtale kan finde sted så

snart den afskedigede ønsker det, fra og med dagen for afskedigelsen.

5. Medarbejderen bør have en rimelig frist til at træffe beslutning om outplacement, hvilket er ca. 14 dage, men samtidig må beslutningen ikke udskydes unødigt længe.

6. Virksomheden må kun på medarbejderens eget initiativ, eller på medarbejderens forudgående accept, udlevere private kontaktoplysninger til outplacementfirmaet.

7. Outplacementfirmaet bør forpligte sig til at behandle følsomme oplysninger om medarbejderne og virksomheden fortroligt.

8. Outplacementfirmaer, der benytter persontest, bør følge branchens etiske normer for dette og udelukkende lade hertil certificerede konsulenter udføre testen. Resultaterne af en test skal altid præsenteres for den testede på en

forståelig måde og med mulighed for dialog, spørgsmål og kommentarer fra den testede.

9. Outplacement skal tage udgangspunkt i den afskedigedes behov og individuelle målsætninger.

Den afskedigede skal tilknyttes en fast konsulent/kontaktperson. Der skal som minimum tilbydes 8 samtaler af 1-2 timers varighed.

10. Det er vigtigt at outplacementforløbet indeholder afklaring af både faglig og per¬sonlig kompetencer og præferencer, såvel som praktiske værktøjer til jobsøgning, udarbejdelse af CV/ ansøgninger, og praktisk træning i jobsamtale og anvendelse af netværk.

11. Netværks – og temaaktiviteter kan indgå som supplerende elementer i det samlede outplacement forløb.

➼ Finans august 2011

35

TEMA socialt ansvarlige fyringer

På mange måder synes jeg, HSH Nordbank kunne komme i en glasmontre som det gode eksempel på, hvordan man gør, når man skal fyre medarbejdere. Men uden den professionelle hjælp fra medarbejderne i Finansforbundet havde jeg ikke kunnet køre det her igennem, og jeg siger stakkels de kolleger, der ikke er medlem af Finansforbundet”.

En ekstrem begivenhed

➼

Egeninteresse eller ej. René Christensen er godt tilfreds med den arbejdsgiver, der tænker på, hvordan medarbejderne skal komme videre. ”En fyring er en ekstrem begivenhed i den enkeltes liv.

Selvom man er forberedt. Selvom det sker som led i en massefyring, som ikke bør rokke ved den enkeltes værdi som menneske og som arbejdskraft. Og på trods af gode fratrædelsesaftaler“, siger René Christensen. ”Og der blev bakket op fra flere sider. Finansforbundet og FTF-a arrangerede medlemsmøder, hvor alle blev informeret om, hvad der sker ved en fyring. Om regler, men også om psy-

”En fyring er en ekstrem begivenhed i den enkeltes liv.

Selvom man er forberedt“, siger René Christensen.

36

Finans august 2011

kologi, helt ned til detaljerne om, hvad der sker i lokalet, når man kommer ind til den skæbnesvangre opsigelsessamtale.

Alligevel kommer det som et chok for de fleste, og nogle reagerer på måder, så man slet ikke kan kende dem. Helt uventet.

Formodentligt også for dem selv“.

Men chokket er til at overvinde. Dagen efter en fyring har René Christensen en opfølgningssamtale med sin kollega, for ingen kan huske, hvad der egentlig blev sagt. Og derefter kommer tiden til at se frem.

Mange strenge ”Det handler om mennesker, og mennesker har det med at blive deprimerede, hvis de føler, at de intet er værd. Derfor er det også helt uvurderligt, at både Finansforbundet og FTF-a står klar med rådgivning og hjælp til at komme videre. Jeg har set nogle helt fantastiske forløb med kolleger, der var helt nede. De græd og kunne slet ikke se en vej ud. Efter ganske få møder med professionelle, der forsikrede dem om deres værd og hjalp dem med at se nye muligheder, var de som forvandlede og havde fået gejsten tilbage“, siger René Christensen.

Det er et kunststykke at fyre på en ordentlig måde, og det kræver lige så stor professionalisme som alle andre forretningsområder.

René Christensen er ved at være én af de professionelle. 30 fyringer har han været med til, og der kommer flere. Han får dårligt nok tid til at tænke på, hvad der skal blive af ham selv, når turen kommer til ham. ”På mange måder synes jeg, HSH Nordbank kunne komme i en glasmontre som det gode eksempel på, hvordan man gør, når man skal fyre medarbejdere. Men uden den professionelle hjælp fra medarbejderne i Finansforbundet havde jeg ikke kunnet køre det her igennem, og jeg siger stakkels de kolleger, der ikke er medlem af Finansforbundet”. n

Flyt fra fortiden til fremtiden Outplacementkonsulenten kan hjælpe med at afklare, hvad den opsagte kan og har lyst til. Mange finansansatte har kompetencer og erfaringer, som også kan bruges i andre brancher Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Der er indgået aftaler om outplacement i langt de fleste tilfælde, når Finansforbundet har været inddraget i forhandlinger om fratrædelsesvilkår ved massefyringer. Mere mundret, omend med lidt flere ord, kunne man kalde outplacement for hjælp til at komme videre til et nyt job efter en afskedigelse. ”Helt grundlæggende handler outplacement om at flytte sig fra fortiden til fremtiden. Fra, at tabet af det job, man havde, fylder det hele, til, at kandidaten kommer gennem krisen med livslysten i behold og magter at se fremad“, siger Lykke Frese, der er udviklingschef i FTF-A og har det overordnede ansvar for FTF-A’s tilbud om outplacement.

Krisen skal vendes, og fokus flyttes, og det, outplacementkonsulenten kan hjælpe med, er at få afklaret, hvad den opsagte kan og har lyst til. Kompetencer og erfaringer skal oversættes, så de kan bruges i andre job og måske i nye brancher. ”Mange finansansatte har en opfattelse af, at de kun kan arbejde i pengeinstitutter, men i virkeligheden har de en bred vifte af kompetencer og erfaringer, som kan bruges rigtigt mange steder. De er servicemindede, har solide kompetencer inden for økonomi, og samtidig har de en omhyggelig og grundig tilgang til deres arbejdsopgaver. Det er solide kvalifikationer og kompetencer, der er meget bredt anvendelige“, siger Lykke Frese, der fortæller om, hvordan for eksempel en række ældre medarbejdere, hvoraf flere var kvinder, der havde siddet i kassen i et pengeinstitut, alle fik job inden for andre brancher, efter at de var blevet afskediget.

Håndholdt indsats Typisk består et outplacementforløb af 10-12 individuelle møder, hvor man starter med at afklare kompetencer, behov og drømme. Derefter går man mere konkret til værks med at finde mulige job, formulere CV’er, skrive ansøgninger og træne jobsamtaler. Gennem hele forløbet mødes den afskedigede med samme konsulent, og et forløb strækker sig normalt over tre-fem måneder.

”Det er jo noget af en udfordring, hvis ikke man har søgt job i 25 år. Hvor finder man overhovedet jobbene nu om dage, og også måden at skrive ansøgninger på har ændret sig. Målet er at komme til samtale, og konsulenten er med hele vejen“, siger Lykke Frese.

Den bærende tanke i outplacement er, at de mentale processer med at komme videre til et nyt job skal kickstartes ­allerede i opsigelsesperioden. ”Der er jo en frygtelig sandhed, der hedder, at ledighed avler ledighed. Jo længere tid du går ledig, jo længere putter en potentiel arbejdsgiver din ansøgning ned i bunken. Derfor er det så vigtigt at komme i gang hurtigt. De bedste jobchancer ligger i opsigelsesperioden, altså mens du i realiteten stadig er ansat“, siger Lykke Frese.

Derfor er outplacement så effektivt et middel til at komme videre til det næste job. Et outplacementforløb går i gang umiddelbart efter afskedigelsen og ikke først, når opsigelsesperioden er udløbet.

Stil krav Der er gode og mindre gode outplacementforløb på markedet. Derfor har Finansforbundet formuleret et ”Kodeks for god outplacement i finanssektoren”, der blandt andet understreger, at outplacement skal tage udgangspunkt i den afskedigedes behov og individuelle målsætninger, og at den afskedigede skal tilknyttes en fast konsulent/kontaktperson.

Kodekset er primært rettet mod arbejdsgiverne, der skal vælge outplacementudbyder, samt de faglige repræsentanter, der skal forhandle outplacement som en del af en fratrædelsespakke.

FTF-A og Mercuri Urval er gået sammen om at tilbyde outplacement- og karriererådgivning for afskedigede medarbejdere, og det er en ordning, som Finansforbundet har valgt at anbefale i håbet om, at det vil blive sektorens foretrukne udbyder af god outplacement. n

Finans august 2011

37

globalt Hvis jeg skylder dig et pund, er det mit problem, men hvis jeg skylder dig en million, er problemet dit”.

John Maynard Keynes Af Bjørn Willum, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

Frygt for amerikansk statsgæld

Gaddafis tabte milliarder

Risikoen for, at den amerikanske regering løber tør for penge, har fået kreditvurderingsbureauet Fitch til at true med at nedvurdere USA’s statsgæld.

Landet nåede i midten af maj det nuværende kreditloft på 14,29 billioner dollar, og kun takket være ”ekstraordinære tiltag” – såsom at tage lån i offentligt ansattes pensionskasser – har regeringen undgået teknisk betalingsstandsning.

Men disse krumspring udskyder blot problemet til 2. august. Og hvis ikke Kongressen inden da har givet grønt lys til at hæve kreditloftet, risikerer USA at miste sin AAA-vurdering, advarer Fitch. Moody’s og Standard & Poor’s har været ude med lignende advarsler.

Hvis USA selv i få timer er ude af stand til at indfri udløbne obligationslån, kan det ryste tilliden til de grønne dollarsedler og gøre det dyrere at låne penge – ikke kun for myndighederne, men også for amerikanske forbrugere og virksomheder, hvis rentesatser typisk afhænger af kursen på statsobligationer.

Allerede inden det internationale samfund begyndte at indefryse Muammar Gaddafis aktiver i udlandet, havde vestlige banker formøblet en del af Libyens oliemilliarder gennem dristige spekulationer. Det gjaldt navnlig den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, der i første halvår 2008 fik statsfonden Libyan Investment Authority med på at investere 1,3 milliarder dollar i særlige investeringsfonde med høj risiko.

Men allerede inden Lehman Brothers krakkede samme efterår, var de libyske investeringer hos Goldman Sachs styrtdykket i værdi, skriver Wall Street Journal.

Et vidne fortæller til den amerikanske avis, at statsfondens vicedirektør på et møde med Goldman Sachs’ repræsentanter i Tripoli opførte sig ”som en rasende tyr”. Dagen efter forlod de panikslagne amerikanske medarbejdere Libyen under beskyttelse af en sikkerhedsvagt.

Da forhandlingerne brød sammen i midten af 2010, havde den libyske statsfond kun cirka 25 millioner dollar til gode – to procent af det oprindelige indskud.

38

Finans august 2011

Schweiz beslaglægger Det skal være slut med at lade alverdens diktatorer bruge Schweiz som deres sorte sparegris, hvor de sikkert kan gemme formuer af vejen. I hvert fald når de først er blevet jaget på porten.

Fremover vil en afsat diktator få indefrosset sine aktiver i schweiziske banker, og pengene vil derefter blive sendt retur til vedkommendes hjemland i henhold til en ny lov.

Loven er inspireret af Haitis Jean-Claude Duvalier, der blev sat fra magten i 1986.

Schweiziske myndigheder beslaglagde derefter diktatorens indestående i schweiziske banker, men da det haitianske justitsvæsen ikke fungerede, blev Duvalier aldrig dømt, og man endte med at måtte give ham pengene tilbage.

Siden begyndelsen af 2011 har schweiziske myndigheder indefrosset 410 millioner schweizerfranc tilhørende ægyptiske Hosni Mubarak, 70 millioner franc fra Elfenbenskystens Laurent Gbagbo, 60 millioner franc fra tunesiske Ben Ali samt 360 millioner franc indsat af inderkredsen omkring libyske Muammar Gaddafis inderkreds.

Irske bankfolk under pres Da den irske økonomi bankede derudad med tocifrede vækstrater, kunne alt lade sig gøre. Bankerne tilbød forbrugerne 100-procent-lån og mere til. Det satte finanskrisen en stopper for. I dag kører den irske økonomi på nødgenerator, og banksektoren ligger i ruiner

I 1990’erne drønede den irske økonomi derudad. Fra 1995 til 2000 havde den keltiske tiger en gennemsnitlig vækst på 10 procent. Store udenlandske virksomheder som Dell, HP, Intel, Microsoft og Google red med på bølgen. Farten på økonomien kunne aflæses direkte i boligpriserne, som steg med 100 procent i perioden fra 2005 til 2007, hvor boomet var på sit højeste. Byggeprojekt på byggeprojekt blev sat i gang.

Alt kunne lade sig gøre i Irland. Der var ingen grænser. Heller ikke hos bankerne, som lokkede forbrugerne med 100-procent-lån og mere til. Forbruget steg og steg, og de få kritiske røster, der var om, at en økonomi med fire millioner mennesker ikke kunne opretholde et så omfattende forbrug, blev opfattet som tåbelige, ja nærmest upatriotiske. En hån mod den irske drøm.

I dag kører den irske økonomi på nødgenerator.

Finanskrisen har suget energien ud af den keltiske tiger. Ufærdige byggeprojekter vidner om den økonomiske braklægning/tørke. Virksomheder lukker ned, andre flytter produktionen. Arbejdsløsheden er på 14,7 procent. Boligpriserne er tilbage på niveauet før krisen, men falder stadig. Og mange irere er efterladt med lån, de ikke kan betale, og huse, de ikke kan sidde i.

Den irske banksektor, der uhæmmet red med på ejendomsbølgen, ligger også i ruiner. De nationale banker står over for en gennemgribende restrukturering. 31. marts i år meddelte den irske finansminister, at de nuværende seks nationale banker skal skæres ned til to såkaldte søjlebanker, der skal være det nye fundament for den irske økonomi. Størstede-

len af de irske bankansatte ved ikke, om de er købt eller solgt. Siden finanskrisens start i 2008 er 7.000 ud af ca. 50.000 job forsvundet fra den finansielle sektor, svarende til godt 14 procent af arbejdsstyrken. Ifølge det irske fagforbund IBOA The Finance Union står yderligere mindst 5.000 bankansatte til at miste deres job.

Alt sammen som en del af genopretningsplanen af sektoren.

De allerede annoncerede fyringer i bankerne kan imidlertid godt blive til flere, hvis EU yderligere strammer skruen om den irske økonomi. Sammen med Den Internationale Valutafond er det EU, der holder den irske økonomi oven vande. De gav sidste år Irland tilsagn om en lånesum på 85 milliarder euro, hvoraf Irland gennem den statslige pensionsfond selv skal stå for de 17,5 milliarder euro. Renten er på 5,83 procent.

Alt imens landet kæmper med at betale gæld og renteudgifter, forsøger irerne at klare dagen og vejen. Og bankerne har de ikke meget tilovers for. Den irske banksektor har efterladt landet med et gigantisk hul i statskassen, som generationer af irere skal forsøge at begrænse størrelsen af.

10-20 år er et af buddene på, hvor lang tid det vil tage at få genoprettet den irske økonomi.

Og selvom ansvaret for krisen i høj grad ligger hos bankernes ledelser og bestyrelser, er det den irske bankansatte, der mærker frustrationerne, som ansigtet udadtil på den maskine, der kørte Irland over og

solgte ud af den irske drøm. Ifølge IBOA The Finance Union har mere end 80 procent af medarbejderne i den irske finanssektor oplevet verbal chikane eller trusler inden for de seneste 12 måneder. Medarbejderne i filialnettet er hårdest ramt. 93 procent af medarbejderne i filialnettet har oplevet verbal chikane eller trusler. For medarbejdere i stabsfunktioner er tallet 70 procent. /BV

Finans august 2011

39

Trivsel

Livsfaser ind i MUS-samtaler Som en af de første virksomheder i den finansielle sektor har BRFkredit indarbejdet livsfasetankegangen i de årlige medarbejdersamtaler. Også andre arbejdspladser har taget godt imod udspillet fra Finansforbundet Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Jasper Carlberg

Hvilken livsfase er du i? Hvis du ikke har svaret parat, kan det måske give dig en sundere balance mellem arbejdsliv og privatliv at overveje det.

Det mener Finansforbundet, der har opfordret virksom­ hederne i sektoren til at udvikle personalepolitiske tilbud, der imødekommer individuelle behov, som medarbejderne har i otte forskellige faser af arbejdslivet – faser, der er uafhængige af alder.

Blandt dem, der er kommet i gang med at bruge livsfasetankegangen konkret, er BRFkredit, der sidste år introducerede begrebet i forbindelse med de årlige medarbejdersamtaler. Inden samtalerne blev medarbejderne bedt om at overveje, hvilken livsfase de var i, og hvad det betød for deres ønsker til hverdagen på jobbet. Spørgsmålene blev præsenteret som en mulighed for at få en dybere dialog med sin leder, men hvordan det fungerede i praksis, vides endnu ikke: ”Vi har ikke målt på, hvordan livsfasetankegangen er blevet modtaget blandt medarbejderne. Det er helt nyt og skal lige prøves nogle gange – øvelse gør mester. Grundlæggende er vores indstilling, at det kan være relevant for nogle medarbejdere at drøfte, hvor de er i livet, og hvad det betyder i forhold til deres arbejdssituation”, fortæller HR-chef i BRFkredit Lars Hilberg.

40

Nye emner Han understreger, at det er et tilbud og ikke noget, medarbejderne partout skal drøfte med deres leder. ”Men når både ledere og medarbejdere på forhånd ved, at det er en mulighed at drøfte livsfaserne, giver det et gensidigt alibi for at tage emnet op – og det kan åbne for vigtige emner, der måske ellers ikke var blevet berørt”, siger Lars Hilberg. ”Mange børnefamilier har for eksempel meget travlt – det er ikke ensbetydende med, at det skal gøres til et problem.

Men hvis det er ved at udvikle sig i den retning, kan man tage drøftelsen om, hvordan man i fællesskab kan gøre noget for at bedre situationen. Hvis medarbejderen er interesseret i det”, siger HR-chefen, der mener, at samtaler om livsfaserne i bedste fald kan være win-win situationer – medarbejderne bliver mindre belastede, og virksomheden får mere velfungerende medarbejdere.

Laila Busted, der er personaleforeningsformand i BRFkredit, er også glad for at have fået livsfaserne med i medarbejdersamtalerne: ”Det kan være en god måde at få åbnet for ­snakken på og sikre sig, at den enkelte medarbejder bliver opmærksom på de muligheder, der er i BRFkredit, som de kan have glæde af i

Otte livsfaser

›

Livsfaserne kobler forskellige behov, værdier og ønsker til forskellige faser af livet, og der er efter grundigt analysearbejde blandt sektorens med­arbejdere udviklet otte:

›

Finans august 2011

›

msorgsfasen: Der opstår behov for at tage sig af en på­ O rørende. Oftest handler det om, at medarbejderen har fået et barn, men det kan også handle om eksempelvis syge forældre. eve livet-fasen: Man er opslugt af fritidsaktiviteter, rejser, L kulturaktiviteter, frivilligt arbejde – typisk har man endnu ikke fået børn, eller også er de flyttet hjemmefra.

Fuld fart frem-fasen: Fokus på arbejdet og på at opnå resultater, som kan omsættes i karrierefordele.

forskellige faser. De otte faser er kun eksempler – man kan være i mange forskellige livsfaser og flere på en gang, så man skal ikke føle, at man skal klemmes ned i en af dem”.

Også i andre virksomheder i sektoren er man sporet ind på livsfaserne som et værktøj til bedre trivsel blandt medarbejderne. Blandt andet i Spar Nord, hvor faserne vil blive inddraget, når der skal drøftes personalepolitik og -goder. I Nordea har lederne i Account Products Services også taget livsfaserne med i de årlige medarbejdersamtaler.

Fremtidens tankegang Formand for Finansforbundet Kent Petersen er glad for, at livsfasetankegangen er ved at finde fodfæste: ”Grundtanken er, at der skal ske en bevægelse væk fra at bruge anciennitet og alder som målestok i såvel personalepo-

› › ›

Udviklingsfasen: Udfordringer og faglig udvikling er omdrejningspunktet. Man brænder for sit arbejde og arbejder gerne meget.

Refleksionsfasen: Hvad nu? Spørgsmålet melder sig, man er veletableret både privat og professionelt og mangler nye udfordringer.

Kroppen siger stop-fasen: Dårligt helbred og risiko for at måtte opgive karrieren.

litik som overenskomst – der skal gøres op med forestillingen om, at jo ældre du er, des mindre fleksibel er du. Livsfaserne forholder sig ikke til alder, for uanset om du er 38 eller 68 år, kan du komme ud for kriser, have brug for uddannelse eller være i en periode med masser af energi til arbejde”.

I de kommende år skal der udvikles redskaber til at få livsfasebegrebet omsat til håndgribelig virkelighed rundt om på arbejdspladserne, men Kent Petersen er ikke i tvivl om, at der er stort potentiale i tankegangen: ”Jeg glæder mig til at følge med i – og følge op på – de erfaringer, man gør sig i blandt andet BRFkredit de kommende år.

Det tager tid at omsætte livsfasetankegangen til praksis, og der findes ingen facitliste, men jeg tror, at den vil få stor indflydelse på både personalepolitik og kommende overenskomster”. n

› ›

det hele-fasen: Oplevelse af splittelse mellem arbejde Vil og familie og fritidsliv. Man har ikke tid nok.

Turbulensfasen: Når flere afgørende begivenheder i livet falder sammen, for eksempel børn, der flytter hjemmefra, og forældre, der dør.

Læs mere under finansforbundet.dk/livsfaser

Finans august 2011

41

fede

sportslige

udfordringer Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk

Skakboksning

Sepak Takraw

Undervandsrugby

Det lyder helt absurd at spille skak og bokse på

Direkte oversat betyder Sepak Takraw ”spark bold”.

Lungekapacitet, styrke og udholdenhed er nøgleordene

samme tid. Men ikke desto mindre er det, hvad

Sporten er også kendt som ”kick volleyball” og kan

for undervandsrugby. Sporten blev opfundet i 1961 af

skakboksning går ud på. Den underlige hybrid­

dateres tilbage til det 15. århundrede. Sparketek-

en tysker ved navn Ludwig von Bersuda. Sporten er

sport blev opfundet i 2001 af Lepe Rubingh,

nikken er altafgørende i den fascinerende sport,

mest udbredt i Skandinavien og Nordeuropa. Den fysi-

som, inspireret af en tegneserie, satte sig for at

hvor det ene saksespark afløser det andet. Sporten

ske kontakt og hurtigheden har undervandsrugby til

kombinere boksning og skak i en sport.

er populær i Sydøstasien, men er også udbredt i

fælles med rugby på land.

Sporten består af 11 runder med skiftevis 4

lande som Canada, USA og Japan.

En kamp består af to gange 15 minutters effektiv

minutters skak og 3 minutters boksning. Imel-

Banen er på størrelse med en badmintonbane og

spilletid med en pause på 5 minutter mellem de to halv-

lem runderne er der en pause på et minut, hvor

har et net på samme højde som et badmintonnet.

lege. To hold bestående af seks spillere i vandet og seks

skakbordet flyttes frem og tilbage i bokserin-

De to hold har tre spillere på banen ad gangen. Lige-

udskiftere på kanten dyster mod hinanden.

gen, og spillerne tager boksehandskerne af og

som i volleyball må spillerne have tre berøringer

Spillet foregår i den dybe ende af svømmebassinet med

på. Skakrunderne spilles med skakur, hvor hver

med bolden, før de returnerer den. Serven er et

en saltvandsbold og to metalkurve som mål. I modsæt-

spiller har en betænkningstid på 12 minutter.

saksespark. Det modsatte hold kan returnere bol-

ning til almindelig rugby må spillerne i undervandsrugby

Spillet vindes ved knockout, skakmat eller

den ved at bruge en hvilken som helst del af krop-

godt aflevere bolden fremad. Der udskiftes frit og efter

udløb af tid. Hvis skakpartiet ender remis, vinder

pen med undtagelse af armene fra skulderen og

behov. Spillerne bærer snorkler og skal holde vejret

spilleren med flest point fra bokserunderne. Der

ned. Der spilles bedst af tre sæt til 21.

under vandet mellem 10 og 45 sekunder, så det kræver

afholdes både europamesterskaber og verdens-

Tjek videoer af sporten ud på YouTube. Eller

en god kondition.

mesterskaber i skakboksning. Og du behøver

oplev kampen live. Hold øje med datoen for ver-

Der afholdes danmarksmesterskab, europamester­

ikke rejse langt for at følge en kamp live. London

densmesterskabet, som hvert år afholdes i Thai-

skab og verdensmesterskab i undervandsrugby. I Dan-

og Berlin afholder flere kampe.

land.

mark findes der over 40 klubber fordelt i hele landet.

Tjek kommende events på

Du kan tjekke kommende turneringer og

Find en klub tættest på dig på

http://wcbo.org.

events på http://takrawusa.com/events.

www.uv-rugby.dk.

html.

42

Finans august 2011

Fritid

De flyttede deres grænser Syv medlemmer arrangerede og gennemførte deres eget 40 timers extreme event-kursus i Frederikshavn Af Lars Holbæk

Finansforbundet udbyder mange spændende Styrk dig selv-kurser. Et af dem er et tredages extreme event-kursus. Sidste efterår var vi en flok, der var af sted i Sverige på netop sådan en extreme event. Af hensyn til overraskelseselementet for kommende deltagere vil vi ikke fortælle om de konkrete oplevelser. Alle var enige om, at det var en kæmpe oplevelse, hvor vi fik testet nogle grænser af.

I Sverige var vi delt op i flere smågrupper, og i vores syvmandsgruppe gav turen blod på tanden for flere oplevelser. Desværre er det kun muligt at komme med én gang med Finansforbundet, men det skulle ikke stoppe os.

Med brug af en stor mængde vennetjenester og gode forbindelser kunne vi således i starten af maj mødes i Frederikshavn til næsten 40 timers extreme event fra fredag aften til søndag middag. Målet var klart, det skulle være sjovt, det skulle flytte grænser, og det skulle være hårdt.

Naturen omkring Frederikshavn giver perfekte muligheder for sådan en weekend. Området har både strand, skov og omkring 95 højdemeter i bakkerne omkring byen.

Og udfordrende det blev det.

I perioden blev der tilbagelagt omkring 100 kilometer med march, løb og på cykel.

Og aktivitetslisten var lang: › stafetmarch med oppakning › flere cykel-/løbsstafetter i bakkerne › stafet i havkajakker › stafet med poster, der skulle hentes i havet (7 grader)

› r øgdykning og ophold i rum med oliebrand på brandskolen › klatring › orienteringsløb › morgenyoga i skoven › svømmeforhindringsbane

Og i rette extreme-stemning så var det hele naturligvis med et minimum af søvn og mad.

Hvad giver det at deltage?

Mange af vores kollegaer har rystet på hovederne over vores begejstring over disse oplevelser. Hvad er det lige, vi får ud af det? Det handler især om oplevelsen af at flytte sine grænser for, hvad du tør, og hvad din krop faktisk kan holde til. Og når det så sker i en skøn natur og sammen en gruppe fantastiske mennesker, så går det hele bare op i en højere enhed.

Vi er helt sikkert klar til flere udfordringer.

BRING IT ON. n

Deltagerne i extreme event i Frederikshavn: Ole Bøgh Johansen, Danske Bank, Gitte Christiansen, Nykredit, Marianne Juhl Nielsen, Middelfart Sparekasse, Kenneth Bråthen, SOS, Bodil Falk Thomsen, Spar Nord, Mads Sørensen, Spar Nord, Lars Holbæk, Spar Nord.

Finans august 2011

43

Cykling

270.000 omdrejninger på pedalerne Den finansielle sektor var stærkt repræsenteret, da Team Rynkeby i juli sendte knap 600 cykelryttere på velgørenhedstour til Paris. I spidsen for et af holdene fra Aalborg kørte Stig Nicolaysen fra Sparekassen Himmerland Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Lars Horn

”Vi har siddet i alt 57 timer i sadlen, tilbagelagt 1.405 kilometer, forbrændt 23.800 kalorier – og taget 270.000 pedalomdrejninger. Især det sidste synes jeg lyder af noget!”.

Netop hjemvendt fra Paris gør 51-årige Stig Nicolaysen status over sit holds indsats i årets Tour de Paris til fordel for Børnecancerfonden. Til daglig er han rådgiver i Sparekassen Himmerland og dermed en af de mindst 25 repræsentanter fra den finansielle sektor, der efter arrangørernes vurdering var med i Team Rynkeby i år: ”Vi har altid mange ryttere med fra den finansielle sektor og også mange sponsorer fra sektoren”, siger teammanager Carl Erik Dalbøge.

Han peger på, at mange pengeinstitutter har tradition for at støtte velgørenhed, og at det lokale islæt med hold over hele landet også er med til at sikre sponsorater fra pengeinstitutter, der kan bruge det aktivt i lokal markedsføring.

Indsamling har førsteprioritet For Stig Nicolaysen er cykling det halve liv. Han har dyrket sporten og deltaget i løb i over 20 år, er spinninginstruktør i flere fitnesscentre og medlem af to cykelklubber for at være sikker på at få nok træningsdage – så da det første hold fra Aalborg i Team Rynkeby-regi skulle sammensættes sidste år, var han så godt som selvskrevet.

Oplevelsen gav mod på en mere fremtrædende rolle i år, hvor han har været træningsansvarlig for teamet fra Aalborg og medlem af Team Rynkebys styringsgruppe. Derfor var han også med til at

44

Finans august 2011

udvælge de 42 lokale deltagere blandt 150 ansøgere: ”Formålet er ikke løbet som sådan, det er at samle penge ind til Børnecancerfonden. Derfor sørger vi for at udvælge de deltagere, der kan sikre interesse om løbet og penge i kassen”, forklarer Stig Nicolaysen, der glæder sig over, at man alene i Aalborg har indsamlet omkring en million kroner mod 600.000 kroner sidste år.

Fri bar undervejs Samtidig er det en helt speciel oplevelse at deltage i løbet, fortæller Stig Nicolaysen, der tog tjansen med at ligge i spidsen for sit hold hele vejen til Paris: ”Holdet er en sjov blanding af mennesker, fra pensionister over kommunaldirektør til meget veltrænede yngre ryttere. På turen til Paris er det det svageste led, der sætter hastigheden. Det er en social tur, men det er også udfordrende for mange af deltagerne, og jeg havde også selv lidt krise, da vi havde modvind og sidevind på 3.-4.-dagen”.

Det sociale giver sig blandt andet udtryk i fri bar på overnatningsstederne undervejs på den ugelange tur, som dog varer otte dage for deltagerne fra Aalborg, som har 200 kilometer ekstra at bekæmpe: ”Vi mødte andre hold på de forskellige overnatningssteder, det er meget hyggeligt. Mange går tidligt i seng, men erfarne cykelryttere kan godt holde ud til efter midnat og køre igen tidligt næste morgen”, siger rådgiveren, der dog måtte lægge ud med en Panodil en enkelt morgen efter en lidt for våd aften.

Det kunne ikke aflæses på holdets hastighed – de holdt en meget flot gennemsnitsfart på cirka 27 kilometer i timen og var forskånet for uheld, bortset fra at en enkelt rytter efter et styrt måtte sidde i følgebil med bøjede ribben. Selv han kørte dog de sidste kilometer, hvor alle rytterne samledes ved Concorde-pladsen i Paris og kørte ad Champs-Élysées til målet. ”Det var et fantastisk syn, da vi cyklede sammen gennem Paris, 584 cykelryttere klædt i gult. Vi fylder nogle kilometer, og folk vinker, smiler og fotograferer os, og mange hundrede familiemedlemmer tager imod os ved målet”.

Familietur Om Stig Nicolaysen også næste år er at finde blandt deltagerne, er uafklaret. Det administrative arbejde og trænerjobbet har slugt mange timer af hans tid, men omvendt også været meget tilfredsstillende og skabt gode kontakter: ”Der er efterhånden adskillige, jeg har hevet af cyklen og ind i banken for at skrive en overførselsanmodning under. Så jeg har helt sikkert fået nye kunder den vej”.

Rådgiveren er dog fristet af andre og større cykeludfordringer, men nu har hans 23-årige søn vist interesse for at deltage i Team Rynkeby næste år: ”Hvis han holder fast i det, og jeg samtidig kan få Helle (samleveren, red.) med i en servicevogn, kunne det blive en hel familietur. Så er jeg frisk på en tur mere”. n

Stig Nicolaysen, der til daglig er rådgiver i Sparekassen Himmerland, har kørt cykelløb i over 20 år og vil ikke afvise, at han kører de 1.400 kilometer til Paris igen næste år

Team Rynkeby Team Rynkeby er et dansk velgørenhedscykelhold, der hver sommer kører 1.200 kilometer fra Danmark til Paris for at samle penge til Børnecancerfonden – deltagerne fra Aalborg kører godt 1.400 kilometer.

Holdet blev stiftet i 2002 af medarbejdere fra Rynkeby Foods, der også er holdets hovedsponsor.

I år bestod Team Rynkeby af 584 cykelryttere og mere end 120 hjælpere, fordelt på 11 danske og to svenske hold.

Deltagerne på Team Rynkeby er motionscyklister af begge køn, i alle aldre og med vidt forskellige job. Finanssektoren er godt repræsenteret med omkring 25 deltagere.

Sidste år indsamlede Team Rynkeby 4,72 millioner kroner til Børnecancerfonden, i år ventes det endelige beløb at blive mere end det dobbelte.

Finans august 2011

45

læserindlæg

Er gruppeforsikringen nu så fordelagtig?

Af Knud Andersen, pensionist, Nørresundby

Jeg har været tilfreds kunde i forbundets gruppeforsikringsordninger helt fra den spæde start med gruppeliv og har samlet samtlige mine forsikringer i gruppeordningerne, efterhånden som det er blevet muligt.

De har desværre alle været i brug. Spændende fra røveri i Saigon over råd- og rørskader til indbrud i sommerhus samt diverse skader under bilforsikringen.

I alle tilfælde har jeg fået en eksemplarisk betjening hos forsikringsselskabet, så dette pip er bestemt ikke udtryk for nogen form for utilfredshed på dette område.

For så vidt angår prisen på mine forsikringer har jeg gennem årene været tryg på grund af en tilbagevendende oplevelse med de forsikringsselskaber, der fra tid til anden har henvendt sig telefonisk for at få mig til at skifte. I disse tilfælde har jeg ladet dem snakke, og på et tidspunkt kommer så altid deres spørgsmål om, hvor jeg har forsikret. Når jeg så har fortalt det, er samtalen stort set altid sluttet af med, at det kunne de nok ikke gøre bedre.

Det er imidlertid ikke længere den næsten sikre afslutning på en sådan salgssamtale.

Derfor har jeg nu prøvet at lade sælgeren fremsende et tilbud på mine forsikringer, og ganske kort fortalt har jeg konstateret, at jeg kan spare et ikke ubetydeligt årligt beløb ved et skifte. Jeg erkender, at jeg ikke minutiøst har sammenlignet vilkårene i samtlige forsikringer, men det sidst modtagne vil jeg nemt kunne leve med.

Imidlertid har jeg ikke den mindste lyst til at skifte, da jeg som nævnt er særdeles tilfreds med den behandling, jeg har fået hos Tryg. Endvidere tror jeg, at det er en fordel at være forsikret som medlem af

46

Finans august 2011

en aktiv gruppe af forsikringstagere. Det leder mig frem til mit egentlige formål med dette brev; nemlig spørgsmålet om, hvorvidt vore forsikringsordninger nogen sinde har været i udbud hos flere selskaber.

Jeg kan ikke frigøre mig for en antagelse om, at når et andet selskab kan give mig et konkurrencedygtigt tilbud på individuelle forsikringer, så kunne de måske gøre det endnu mere fordelagtigt, såfremt de skulle give tilbud på gruppeordninger? Det fremgår af forbundets hjemmeside, at vi er ”en gruppe, der traditionelt har få skader”, og det må da være guf for et forsikringsselskab.

Til sidst nogle konkrete spørgsmål: Hvor mange forsikrede er vi i ordningen?

Hvor mange policer? Hvad er den samlede præmiesum?

Har ordningerne været i licitation? Hvis nej, hvorfor så ikke?

Svar: Det er rigtigt, at gruppeforsikringen i Finansforbundet ikke er helt så fordelagtig, som den var engang. I hvert fald ikke for alle medlemmer. Finansforbundet har historisk haft en ret lille prisvariation, hvilket var almindeligt, da ordningen blev grundlagt. I dag er det imidlertid sådan, at mange selskaber laver en individuel pris baseret på, hvilken risikogruppe man tilhører. Det betyder, at nogle af Finansforbundets medlemmer kan få billigere forsikringer et andet sted, mens der for andre er en meget stor besparelse ved at tegne gennem Finansforbundet.

Det er, som du bemærker, ikke så tilfredsstillende, da et af formålene med gruppeordninger er, at alle Finansforbundets medlemmer gerne skulle have en fordel af at tegne forsikring gennem Finansforbundet frem for de kommercielle selskaber.

Derfor er der også en revision undervejs af forsikringerne, som vil blive introduceret til efteråret, hvor

nogle priser vil blive justeret ned, og andre vil blive justeret op. Samlet skulle det gerne medføre en bedre balance i ordningen, så færre får den oplevelse, du har haft. Alle forsikringstagere vil få direkte besked om, hvad det konkret vil komme til at betyde for dem.

Lidt malurt i bægeret er der dog, for hele forsikringsbranchen lider i dag under stigende udgifter til skader, der skyldes mange forhold, men ikke mindst de hårde vintre har spillet ind. Det betyder, at det fremover vil blive dyrere at forsikre sig, også gennem Finansforbundet, da vi har en forpligtelse til at sikre, at ordningen løber rundt, og at forbundet ikke sætter penge til på at tilbyde forsikringer til medlemmerne.

Omvendt kan vi heller ikke tjene på det.

Konkret om ordningen kan jeg oplyse, at vi p.t. har cirka 15.000 forsikrede, der tilsammen har 75.000 policer til en samlet præmiesum på cirka 175 millioner kroner.

Kontrakten med Tryg er indgået for en femårig periode, senest i 2009, hvor der blev lavet en undersøgelse af mulighederne for at tegne gennem andre selskaber. Den undersøgelse endte til Trygs fordel.

En tilsvarende undersøgelse vil blive gennemført, når kontrakten skal genforhandles, hvilket påbegyndes i 2012.

Afslutningsvis kan jeg nævne, at vi lægger stor vægt på, at skadesbehandlingen er til kundens fordel, og at medlemmerne kan være sikre på at få de erstatninger, de har krav på. Andre selskaber kan have lidt strammere forsikringsbetingelser og flere forbehold i skadesbehandlingen, hvilket kan være nødvendigt, hvis de skal kunne tilbyde lavere priser end Finans­ forbundet.

Jeg håber, at det også fremover vil være fordel­ agtigt for dig at være forsikret gennem Finansforbundet. n Venlig hilsen Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet

arkivet

bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

Frederiksborg Amts spare og Laanekasse

Da bankerne gik i krig med sparekasserne Bankerne betragtedes som det store dyr i Åbenbaringen for 100 år siden.

I hvert fald hvis man spurgte sparekasserne. Sparekasserne var derimod et forstokket og konservativt levn fra en svunden tid. Hvis man spurgte bankerne I 1896 begyndte en højkonjunktur i Danmark. Det fik antallet af banker til at stige, og ude i stationsbyernes nye banker og i banker med base i købstæderne var man ganske vækstivrige. Der blev tænkt i investeringspotentialer, og jo større kapital bankerne kunne få ud at arbejde, des større indtjeningsmuligheder havde man. Derfor gik man målrettet efter frisk kapital. Her blev privatkunder et oplagt mål.

Men bankerne var som institution slet ikke tænkt til at rumme private kunder. Privatkunder var sparekassernes domæne, og det var endda noget, lovgivningen sagde. Sparekasserne var nemlig via sparekasseloven af 1881 privilegerede på den måde, at de havde stempelfrihed på kontrabøger fra privatkunder. Det vil sige, at der ikke skulle stemples af myndighederne i sparekassebøgerne, når kunder indsatte sparepenge, og derfor skulle der heller ikke betales gebyr for et sådant stempel.

Det privilegium havde bankerne ikke. For at omgå denne regel oprettede en række banker sparekasseafdelinger inde i banklokalet. På den måde opnåede man den såkaldte stempelbegunstigelse fra staten.

Det var et stort problem for sparekasserne. Bankerne, som havde privilegier på givtige forretningsområder som diskontering af veksler og investering i aktieselskaber, kunne tilbyde langt højere renter, end sparekasserne formåede. Sparekassernes virksomhed var slet ikke forretningsorienteret, og man var kun interesseret i at holde både ind- og udlånsrenten så lav som muligt og til gengæld sikre kunden så stor sikkerhed som muligt.

Men det blæste mange kunder på, og banker med sparekasseafdelinger vandt andele på bekostning af sparekasserne.

Disse to modsætninger i den finansielle sektor blev for alvor spillet ud mod hinanden, da staten fra 1903 efter årelangt pres fra sparekasserne ikke gav nye banker med sparekasseafdelinger stempelbegunstigelse længere.

Det skabte et politisk modpres fra bankerne. Men de banker, der allerede havde fået stempelbegunstigelse før 1903, fortsatte med at drive sparekassevirksomhed, og de anvendte ­målrettet og aggressiv markedsføring – efter datidens målestok – for at lokke flere privatkunder til.

I 1919 vedtog regeringen en ny sparekasselov og en banklov, som fratog sparekasserne deres privilegium på stempelbegunstigelse. Samtidig blev det slået fast, at sparekasserne ikke måtte drive bankvirksomhed – underforstået at de ikke måtte få adgang til de finansielle områder, der var risikable, men ­dermed også potentielt givtige. Et klart lovmæssigt nederlag til sparekasserne.

Bankernes vækst og sparekassernes tab af markedsandele fortsatte indtil cirka 1920. Bankerne førte sig indtil da frem som driftige, kapitalstærke enheder, som skabte gode forretninger for alle. Sparekasserne holdt fast i, at kundens sikkerhed samt dennes adgang til billige penge var vigtigst af alt. I 1920’erne faldt bankernes korthus sammen. Over 80 banker gik konkurs eller blev rekonstrueret. Dermed vandt sparekasserne lidt af det tabte tilbage, men især blev bankerne den store moralske taber i dette spil. De stod tilbage som prygelknabe for alle ­økonomiske dårligdomme i 1920’erne, mens sparekasserne solede sig som klassens artige dreng med rene hænder. n

Finans august 2011

47

det juridiske hjørne

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Pas på aftaler om ændret ansættelse Af Lars Dahl Gulmann, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Funktionærloven giver funktionærer nogle særlige rettigheder, som øvrige lønmodtagere ikke automatisk har. Det drejer sig blandt andet om forholdsvis lange opsigelsesvarsler, beskyttelse mod usaglig opsigelse og fuld løn under sygdom.

Funktionærlovens regler er ufravigelige, hvilket betyder, at en virksomhed og en medarbejder ikke gyldigt kan aftale vilkår, som stiller medarbejderen dårligere end funktionærlovens bestemmelser.

I finanssektoren er alle medarbejdere, som arbejder i en virksomhed, der er medlem af FA, beskyttet af funktionærloven. Det gælder også medarbejdere, som ikke er funktionærer i henhold til definitionen heraf i loven. Det skyldes, at det i overenskomsterne med FA er aftalt, at funktionærloven gælder for alle medarbejdere.

Derfor er alle medarbejdere sikret rettighederne efter funktionærloven. Det betyder, at en virksomhed ikke kan ”overtale” en medarbejder til at indgå en aftale om, at der for eksempel kun skal være halv løn under sygdom, eller at opsigelsesvarslet fra virksomhedens side kun skal være to måneder.

Sådanne aftaler vil uden videre være ugyldige, og medarbejderen vil i de nævnte eksempler altid kunne kræve fuld løn under sygdom og de længere

48

Finans august 2011

Illustration: Morten Voigt

opsigelsesvarsler, som funktionærloven giver ret til (tre måneders opsigelsesvarsel efter seks måneders ansættelse, som stiger gradvist til seks måneders varsel).

Det har en stor betydning, at funktionærlovens regler er ufravigelige – både når en medarbejder skal ind på arbejdsmarkedet, under ansættelsen, og når man forlader virksomheden.

Det siger sig selv, at det i en ansættelsessituation er af overordentlig stor værdi, at virksomhederne ikke kan ”friste” en ansøger – der måske har haft svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet – med en stilling, hvis ”blot” medarbejderen vil acceptere nogle vilkår, der er lidt ringere end lovens.

Funktionærlovens ufravigelighed sikrer simpelthen, at reglerne ikke udhules i krisetider, hvor jobsøgere ”sælger ud af” velerhvervede rettigheder.

Tilsvarende har det selvfølgelig stor betydning, at man efter seks måneders ansættelse ved, at man ikke kan miste sit arbejde fra den ene dag til den anden, idet virksomheden er forpligtet til at give et varsel på mellem tre og seks måneder alt afhængig af anciennitet. Samtidig har det stor værdi, at man kan anfægte opsigelsens saglighed og få tilkendt en godtgørelse, hvis ansættelsen

måtte være usaglig. Foruden den økonomiske kompensation i tilfælde, hvor afskedigelsen er sket uretmæssigt, har reglen i sig selv en præventiv effekt, derved at virksomheder holder mere igen med at afskedige på usagligt grundlag, end det ellers ville være tilfældet.

Ikke sjældent er det dog således, at en virksomhed i stedet for at opsige en medarbejder tilbyder medarbejderen en fratrædelsesaftale på nærmere angivne vilkår – eller simpelthen en ny aftale om ansættelse på nogle andre vilkår.

I den ”rene” opsigelsessituation er der ingen tvivl om, at funktionærloven gælder. Man kan således ikke opsige en medarbejder med for eksempel to måneders opsigelse. Man kan heller ikke opsige en medarbejder med det korrekte varsel på for eksempel fire måneder, men bestemme, at lønnen i opsigelsesperioden skal være lavere end hidtil.

Hvis en virksomhed ikke ønsker at opsige medarbejderen, men ”blot” at nedsætte lønnen, er der i realiteten tale om en opsigelse med tilbud om ansættelse på de nye (ringere) vilkår. Derfor skal en sådan vilkårsændring varsles med funktionærlovens opsigelsesvarsel, og medarbejderen har ret til at sige nej til at fortsætte med at arbejde på de nye

En virksomhed og en medarbejder kan ikke gyl-

?

digt indgå aftaler, der stiller funktionæren ringere end Funktionærlovens bestemmelser.

En ny dom fra Højesteret viser imidlertid, at dette ikke ubetinget er tilfældet ved indgåelse af aftaler om ændrede ansættelsesvilkår”.

? Forlængelse af prøvetid Jeg blev ansat i en mindre sparekasse i Jylland for tre måneder siden. I min kontrakt står, at jeg er ansat på prøve. Desværre har jeg været ramt af en slem halsbetændelse, der har betydet 14 dage i sengen. Nu vil sparekassen forlænge min prøvetid med en måned. Må de det? Og er det i det hele taget lovligt med prøvetid? Jeg troede faktisk, det var afskaffet i finanssektorens overenskomst.

Med venlig hilsen Jette Sørensen

Svar Der er ikke i overenskomsten noget til hinder for, at en arbejdsgiver og en medarbejder aftaler prøvetid. Vilkåret om prøvetid skal bare stå specifikt i din kontrakt, og det lyder det jo, som om det gør i din. Reglerne om prøvetid findes i Hunktionærlovens § 2, stk. 5, og af dem følger også, at du og din arbejdsgiver ikke kan aftale en prøvetid, som er længere end tre måneder, ligesom I heller ikke kan forlænge den allerede aftalte prøvetid – i hvert fald ikke med betydning for dit opsigelsesvarsels længde.

Så når du har været ansat i tre måneder, har du krav på et varsel på en måned, og efter fem måneders ansættelse har du krav på et varsel på tre måneder.

Med venlig hilsen Mette Bruun, juridisk konsulent

vilkår efter opsigelsesvarslets udløb.

Det er imidlertid i de ovennævnte situationer, at det i praksis kan være muligt at indgå aftaler, som ikke til fulde overholder funktionærlovens bestemmelser om opsigelsesvarsler.

Højesteret har i en ny dom af 20. juni 2011 fastslået. at en aftale mellem en medarbejder og en virksomhed om at gå 8.000 kroner ned i løn om måneden – som skulle træde i kraft straks – var gyldig. Dermed fandt Højesteret, at aftalen ikke var i strid med funktionærlovens regel om, at ændringen skulle ske med tre måneders varsel for den pågældende medarbejder. Tilsvarende kan man ikke ganske udelukke, at en aftale mellem en virksomhed og en medarbejder om at fratræde med to måneders varsel efter omstændighederne vil kunne være gyldig.

Højesterets afgørelse er ikke uproblematisk. Man kan naturligvis hævde, at det er en naturlig konsekvens af, at medarbejdere kan opsige deres stilling med en måneds varsel, og at funktionærloven ikke forhindrer en virksomhed i at acceptere en medarbejders ønske om at fratræde med endnu kortere varsel.

Det er dog nok en forholdsvis sjælden begivenhed.

Tværtimod faktisk. Situationen vil ofte være, at medarbejderen befinder sig i en presset situation, hvor man føler, at alternativet til at acceptere en aftale om ændrede vilkår vil være en egentlig opsigelse fra virksomhedens side. I det lys er afgørelsen ikke behagelig læsning. Det må derfor være afgørende for en sådan aftales gyldighed, at det bevismæssigt kan lægges til grund, at medarbejderen frivilligt har ønsket aftalen og ikke følt sig presset af virksomheden med en opsigelse hængende over hovedet.

I Finansforbundet vil vi følge retsudviklingen tæt og arbejde for, at funktionærlovens regler ikke udhules. Samtidig råder vi alle medlemmer, der præsenteres for et tilbud om en aftale om ændrede vilkår eller fratrædelse, om at søge rådgivning hos tillidsmanden, Kredsen eller i Finansforbundets sekretariat. n

? Ferie under en sygeperiode Jeg har været syg i fire måneder fra mit job, og jeg har lige været hos min læge, der har sygemeldt mig yderligere to måneder. Nu er det sådan, at jeg for længe siden har planlagt to ugers ferie i Frankrig med min familie, og ferien vil jeg stadig gerne holde. Kan jeg det, når jeg er sygemeldt?

Med venlig hilsen Trine Madsen

Svar Har du planer om at holde ferien som planlagt, er det vigtigt, at du kontakter jobcentret og får en godkendelse herfra. Så kan det godt lade sig gøre. Du skal også orientere din arbejdsgiver om, at du har tænkt dig at holde ferien som planlagt, da de så ikke skal have sygedagpengerefusion i den periode.

Det betyder, at du vil blive betragtet som raskmeldt i ferieperioden og fortsætte sygemeldingen efterfølgende, hvis du fortsat er uarbejdsdygtig. Det er der intet i vejen for.

Det er dig, der skal informere kommunen om, at du ønsker ferie, og de skal godkende ferien, idet det skal være foreneligt med sygedagpengeopfølgningen og ikke forhale helbredelsen.

Holder du ikke ferie, har du ret til at udsætte ferien, fordi du er sygemeldt før feriens start.

Med venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Finans august 2011

49

Ledige og seniorer Arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten.

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Seniorgruppe: Region Sjælland – Storstrøm

Cirkusrevyen 2011

Forestillingen er kl. 18.00, og vi spiser en tapasmenu på La Casa kl. 16.00.

Tid: 27. august.

Sted: Opsamling ved følgende steder:

Nykøbing Falster kl. 11.20

Nørre Alslev af-/tilkørsel 43 kl. 11.35

Stensved, af-/tilkørsel 41 kl. 11.50 Rønnede til-/afkørsel 37 den store p-plads kl.

12.20 Pris: 350 kr. for medlemmer og 450 kr. for ledsagere.

Kontonr: 3348 3348412329.

Frist: 13. august.

Tilmelding: Grete Fagerberg, 55 38 72 45, e-mail: ghf@post11.tele.dk.

Bemærkninger: Ring til Grete, hvis der er et problem.

Arrangementet er ikke inkl. drikkevarer. Se mere om arrangementet og kommende arrangementer på vores hjemmeside seniorfinans.dk.

Seniorgruppe: Region Midtjylland

Minikrydstogt til Oslo

Kæmpefærge fra Frederikshavn og retur, alle måltider om bord inkl. drikkevarer – stor byrundtur samt tid på egen hånd i Oslo, 2 x overnatning i lækre kahytter (kun underkøjer), returkørsel til afgangsbyer onsdag formiddag.

Tid: Mandag 10. oktober til onsdag 12. oktober.

Sted: Busopsamling fra kl. 12 i Århus, via Silkeborg, Viborg, Skive, Nykøbing, Thisted, Fjerritslev og Åbybro.

Pris: Ledsager kan frit medtages – enhedspris 1.800 kr., tillæg for enekahyt 360 kr., afbestillingsforsikring inkl.

Kontonr: 9090 0001959123.

Frist: Mandag 22. august.

Tilmelding: Asger Høgholm, Solbakkevej 12, 7700 Thisted, tlf. 97 92 64 80, e-mail: hoeg@holm.mail.dk.

Bemærkninger: Maks. 55. deltagere.

Sekundær kontakt: lena.frandsen@jubii.dk, 86 94 60 01.

Seniorgruppe: Region Hovedstaden – Bornholm

Udflugt til Bornholms Tekniske Samling

Turen går til Bornholms Tekniske Samling, Borrelyngsvej 48, Allinge. Museet fremstår udvidet og nyrenoveret.

Herefter kl. 12.30 den overdådige fiskebuffet inkl. en øl eller vand samt kaffe på Nordbornholms Røgeri, Kæmpestranden 2, Allinge.

50

Finans august 2011

Tid: 30. august kl. 10.30.

Sted: Bornholms Tekniske Samling, Borrelyngsvej 48, Allinge.

Pris: Medlemmer gratis – ledsager 250 kr.

Kontonr: 0650 4374119104.

Frist: 19. august.

Tilmelding: Bent Nielsen, Rolighedsgade 13, Rønne eller 56 95 19 59, e-mail: beni@post.dbunet.dk.

Bemærkninger: Husk at minde jeres bornholmske finanskolleger om arrangementet.

Bemærkninger: Husk at oplyse navn og opsamlingssted ved indbetalingen.

Betaling ved check sendes til Hanne Hvidegaard, Gl. Hvidegaard, Hvidegaards Ager 5, 9800 Hjørring.

Evt. afbud kan ske til Hanne Hvidegaard, tlf. 98 91 10 25 eller 29 79 69 29.

Seniorgruppe: Region Syddanmark – Sønderjylland

Besøg på Frøslev Træ Seniorgruppe: Region Nordjylland

Tur til Sæby og Frederikshavn

Vi kører til Volstrup Kirke ved Sæby, hvor præsten vil fortælle om kirken, inden vi fortsætter til Sæbygaard, hvor der er rundvisning. Der serveres håndmadder og drikkevarer, inden vi kører til Cloostårnet og lidt rundt i den særlige natur. Der sluttes af med middag på Restaurant Franks i Sæby Havn kl. 17. Drikkevarer er for egen regning. Busserne kører hjemad omkring kl. 19.00.

Der vil være bustransport med opsamling fra nedennævnte steder.

Tid: Torsdag 8. september.

Sted (Opsamling med busser): Kl. 8.40: Aabybro, p-plads, hovedvejen v. Hotel Søparken Kl. 8.55: Buslommen, Vestbjerg Kl. 9.15: Brønderslev, Q8-tanken Kl. 9.40: Hjørring, banegården Kl. 10.15: Frederikshavn, rutebilstationen Kl. 10.30: Volstrup Kirke Kl. 8.25: Hobro, rutebilstation Kl. 8.45: Rold, v. Rold Gl. Kro, rundkørslen Kl. 9.00: Støvring, Shell Kl. 9.15: Svenstrup, dyrehospitalet Kl. 9.30: Aalborg, Kunsten, Kong Chr. Allé Kl. 9.45: Nørresundby, Sønderport Kl. 10.30: Volstrup Kirke Kl. 6.45: Nykøbing Mors Kl. 7.15: Havnen, Thisted Kl. 8.00: Fjerritslev p-holdeplads v. T-kryds Hovedvej 11, Aggersundvej syd for Fjerritslev Kl. 8.15: Skovsgård, buslommen v. hovedvejen Kl. 8.35 Aabybro, p-plads hovedvejen v. Hotel Søparken, skiftes til anden bus Pris: 125 kr. pr. medlem.

Kontonr: 9002 4565445192.

Frist: Torsdag 25. august.

Tilmelding: Ved indbetaling til konto eller ved fremsendelse af check.

E-mail: finans.nord@gmail.com.

Frøslev Træ er en virksomhed med moderne forarbejdning af træ og hegn, huse og fremstilling af brandimprægneret træ m.m. Efter kaffe og rundvisning fortæller K. Asmussen om den gamle grænseovergang ved Rønsdam og bommelaug. Derefter middag på Bov Kro. Tid: Tirsdag 30. august kl. 14.

Sted: Frøslev Træ, Korshøjvej 2-10, 6330 Padborg.

Pris: 100 kr. pr. deltager.

Kontonr: Betaling som sædvanlig.

Frist: 22. august.

Tilmelding: Bent Hach, Tyttebærvej 4, 6430 Nordborg, e-mail: benthach@sport.dk.

Bemærkninger: Det er et kør selv-arrangement.

Seniorgruppe: Region Midtjylland – Ringkøbing

Møltrup Optagelseshjem (kør selv-tur)

Besøg på Møltrup Optagelseshjem. Starter med fortælling om hjemmet samt film om arbejdet på stedet. Herefter rundvisning.

Der afsluttes med kaffe og hjemmebag.

Tid: 25. august kl. 14.

Sted: Møltrupvej 70, 7480 Vildbjerg.

Pris: Medlemmer gratis. Ledsager 60 kr.

Betales ved tilmelding.

Kontonr: 9585 6446871151.

Frist: 15. august.

Tilmelding: Birthe Mikkelsen, tlf. 86 86 16 10, mobil 30 13 74 41, e-mail: bm-etj@mail.tele.dk.

Bemærkninger: Maks. deltagerantal 50, så først til mølle.

Seniorgruppe: Region Syddanmark - Fyn

Kør selv- tur til Krengerup Slot

Vi mødes kl. 9.30 ved parkeringspladsen ved Hørvævsmuseet på Krengerup, Nårupvej 30, 5620 Glamsbjerg.

Rundvisning på Hørvævsmuseet, som ligger i en af sidebygningerne i nær tilknytning til Krengerup Slot. Museet

er oprettet i 1993-1995 med maskiner fra 1930. Det er et arbejdende museum, og vi får demonstreret en jacquard-styret maskinvæv. Det er en stor oplevelse med de mange gamle væve. Dernæst får vi en rundvisning på det smukke Krengerup Slot med den store bindingsværksavlsgård fra 1772.

Efter rundvisningen slutter vi af med en spisning på Fangel Kro ca. kl.13.30.

Tid: Torsdag den 25. august kl. 9.30 Sted: Nårupvej 30, 5620 Glamsbjerg Pris: Medlemmer 100 kr., ledsager (fælles bopæl) 300 kr.

Kontonr: Beløbet indsættes på konto 2376 5495887725 i Nordea, med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer.

Frist: Sidste frist for tilmelding er torsdag den 18. august. Tilmeldingsprincip først til mølle.

Tilmelding: Lis Larsen 66 16 14 13 - Poul Andresen 65 94 26 44 - H. Weber Jeppesen 65 97 43 25.

Kl. 13,30 bytter grupperne. Sluttidspunktet vil være ca. kl. 14,45. Arrangementet er på grund af trapper i klosteret ikke egnet for kørestolsbrugere.

Tid: 7.september kl.10 Sted: Vi mødes ved domkirkens hovedindgang Pris: Kr. 150,- for medlemmer, ledsagere kr. 300,Tilmelding efter "først til mølle".

Kontonr: reg.nr. 4001 kto.nr. 3204902488 Frist: 20.august Tilmelding: Leo Botn Nørrevej 9 3230 Græsted tlf.

48390205 Email: leo.botn@post.tele.dk eller Erik Mathiesen Lindehøj 135 2990 Nivå mail ebm@post9.tele.dk Tlf. 4586 5523 eller 4086 5523 som også kan bruges ved et evt. afbud.

Bemærkninger: Efterårets arrangementer vil være besøg i Frimurernes Stamhus, dette er lukket for tilmelding, til de tilmeldte, husk jeres dato! 13. oktober er der Havnetur, med jazz, besøg på Trekroner samt spisning. 23. november julefrokost ombord på Saga Queen i Københavns Havn, husk at reservere datoerne

Seniorgruppe: Region Hovedstaden Seniorgruppe: Region Midtjylland – Århus

Nordsjælland

Bjergbankens Cabaret

Besøg i Roskilde Domkirke og Kloster

Efterårets første tur går til Roskilde Domkirke og Roskilde Kloster, her står guider klar til at fortælle os om bygningerne og deres historie. Rent praktisk bliver vi delt op i to hold, så det ene ser domkirken og det andet ser klosteret.

Når første rundvisning er overstået spises der en "Bryggergryde" incl. en øl, eller en vand eller et glas vin.

Bjergbankens Cabaret er et nyt populært, festligt, folkeligt og fornøjeligt show udført af pensionister. Vi starter med frokost kl. 12,00 derefter underholdning hvor der serveres kaffe og the.

Tid: Onsdag den 14. september kl. 11.45 Sted: Nilles Kro, Hadstenvej 209, 8471 Sabro.

Busrute 111 går næsten til døren.

Pris: Gratis, drikkevarer for egen regning.

Frist: 1. september Tilmelding: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro Email: kubjerre@adr.dk.

Til Sydamerika med Finans Senior Rejser Et længe næret ønske om at arrangere en eventyrlig rejse til Sydamerika for Finans Senior Rejser er ved at være en realitet. Programmet for turen, der er planlagt til oktober 2012, ventes færdigt senest 1. september i år. Forventet pris er cirka 31.000 kroner per person i delt dobbeltværelse.

Rejsen ventes at strække sig over tre uger og vil indeholde besøg til Peru, Bolivia og Chile, som hver for sig har en enestående kulturarv, der hvert år besøges og beundres af millioner af turister.

Har du lyst til at vide mere om rejsen, kan du kontakte Albatros Travel, E-mail: grupper@albatros-travel.dk og bede om løbende at blive holdt orienteret om projektet. Det er naturligvis helt uforpligtigende for dig.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Region Sjælland – Storstrøm Cirkusrevyen 2011, 27. august Seniorgruppe Region Midtjylland Minikrydstogt til Oslo, 10. – 12. oktober

Seniorgruppen Region Hovedstaden Bornholm Udflugt til Bornholms Tekniske Samling, 30. august Seniorgruppen Region Nordjylland Tur til Sæby og Frederikshavn, 8. september

Seniorgruppen Region Syddanmark – Sønderjylland Besøg på Frøslev Træ, 30. august Seniorgruppe Region Midtjylland Ringkøbing Møltrup Optagelseshjem (kør selv-tur), 25. august

Seniorgruppe Region Hovedstaden – Nordsjælland Besøg i Roskilde Domkirke og Kloster, 7. september Seniorgruppe Region Midtjylland Århus Bjergbankens Cabaret, 14, september

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Finans august 2011

51

Rejs med Finans Senior Rejser

Indien

Imperiets Juvel

Inklusive helpension

Paladser, templer og tigre i det nordlige Indien - med dansk rejseleder, 9 dage

Oplev Indiens pragtfulde, farverige kaos, de store landskaber, de travle og summende byer og nogle af verdens mest betagende kulturskatte. Albatros har sammensat en rejse, der viser nogle af Indiens mest dragende facetter.

Vi besøger det nordvestlige hjørne af Indien, hvor Delhi, Jaipur og Agra danner en historisk og kulturel trekant.

En eventyrlig verden af gamle forter, sydende basarer, smukke paladser og landsbyer, hvor befolkningen stadig lever på kanten af en anden tidsalder.

På denne rejse har vi yderligere indlagt et besøg i Ranthambore Tigerreservat, hvor vi har gode chancer for at opleve den indiske tiger. Et af rejsens andre højdepunkter er det berømte Taj Mahal, som majestætisk og smukt viser sig frem som symbol på kærligheden mellem mennesker. Undervejs til Agra gør vi stop ved endnu en UNESCO-seværdighed: den forladte ruinby Fatehpur Sikri, hvor monumenter, templer og moskeer tavst fortæller historien om Stormogulrigets betydeligste hersker, der i en fart fik opført en overdådig hovedstad for snart efter at forlade den igen.

Turen gennemføres med erfaren dansk rejseleder, som har dybdegående kendskab til landets historie og kultur.

Dagsprogram Dag 1 Afrejse fra Billund.

Dag 2 Ankomst til Delhi og byrundtur.

Dag 3 Delhi – Agra. Agra Fort.

Dag 4 Agra – Taj Mahal, Fatehpur Sikri – Ranthambore Tigerreservat.

Dag 5 Ranthambore Tigerreservat. Safari morgen og eftermiddag.

Dag 6 Ranthambore – Jaipur. City Palace og Vindenes Palads.

Dag 7 Jaipur. Elefantridetur til Amber Fort og basar.

Dag 8 Jaipur – Delhi. Afskedsmiddag.

Dag 9 Delhi – Billund.

NEP AL

DELHI Jaipur

Agra Fatehpur Sikri Ranthambore Tigerreservat

INDIEN

Afrejse 17. november 2011

Kr.

10.990,-

Tillæg for enkeltværelse kr. 1.990,-

Goa

Tilmeldingsfrist 29/8 Finans Senior Rejser Alex Wagner Tlf.: 43 64 75 14 hanne.alex.wagner@4syd.dk

Læs mere på www.albatros-travel.dk/finansseniorrejser

Prisen inkluderer Dansk rejseleder, Fly Billund – New Delhi t/r, udflugter jf. program, indkvartering på hotel i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse), helpension, skatter og afgifter.

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

MedleMStilbud FrA

it-klubben

MObile APPS i FinAnSSektOren – 3-dages Introduktionskursus til udvikling af apps til iPhone, iPad og Android Vi gentager succesen! Denne gang den 12.,13. og 14. September i Aarhus. lær mere om udvikling og anvendelse af apps i den finansielle sektor! et af de hastigst voksende forretningsområder inden for finansiel it er finansielle applikationer til tablets og smartphones som iPad, iPhone eller Andriod. Og hvis du skal lykkes i en sektor, der er præget af global konkurrence, er det helt afgørende, at dine kompetencer understøtter morgendagens vækstområder! i samarbejde med MicroWorld-netCom tilbyder it-klubben nu et tre dages kursusforløb, hvor du bliver klædt på til at udvikle apps til både Apples iOS (iPhone og iPad) og Googles Android Platform. kurset henvender sig til Finansforbundets medlemmer og vil have fokus på apps i den finansielle sektor.

Forløbet er todelt og starter med 1½ dags introduktion til iPhone og iPad app-udvikling. Herefter følger 1½ dag med introduktion til udvikling af Android apps.

Pris: 500 kr. pr. deltager. Kurset er kun for medlemmer af Finansforbundet.

Deltagerantallet er stærkt begrænset, og der forudsættes en vis programmeringserfaring. Læs mere og tilmeld dig efter først til mølle princippet på www.finansforbundet.dk/it. Her kan du også tilmelde dig IT-klubbens elektroniske nyhedsservice, så du fremover automatisk får nyheder fra ITklubben direkte på din mail.

Finansjob

Bankmand lost in translation Rusland er en anden verden, og Nicolai Franck fik et chok fra dag ét, da han i 2008 skulle have adgang til systemerne på sin nye arbejdsplads i Danske Banks filial i Skt. Petersborg. Han skulle bruge noget så simpelt som et password, men det kunne it-manden da ikke sådan udlevere. ”Jeg skulle spørge min chef, om han kunne sige til sin chef, at jeg skulle have et password. Jeg stampede i gulvet, men der var jo en underliggende grund til det. Jeg havde ikke fået min arbejdstilladelse, og hvis arbejdstilsynet kom forbi, kunne det give problemer for banken”.

Nicolai Franck, som i januar 2011 fik ansvaret for at starte et nyt kontor op i Moskva, har siden lært at bremse op og stikke en finger i jorden i stedet for at råbe højt og gennemtrumfe sin vilje som den, der bestemmer. Ifølge ham selv er han kun blevet sur for alvor en enkelt gang, da en kvindelig kollega bad Nicolai tale russisk, for ”du arbejder i en russisk bank”. ”Ja, men vores kunder opererer med engelsk som deres virksomhedssprog, og vi er en nordeuropæisk bank. ’Hvis du ikke forstår det, kan du blive turistguide’, sagde jeg. Hun blev ked af det, og jeg blev ked af det og måtte sige undskyld bagefter. Men det sjove var, at dagen efter kom der to piger fra samme afdeling, der sagde: ’Nicolai, du er den bedste manager, vi har her i banken, fordi du er den stærke, og du kan træde i karakter’. De var trygge, for her var en, der turde vise handlekraft”, fortæller han og fortsætter: ”Magtdistancen i Rusland er utrolig stor, så chefen bestemmer. Jeg har været mellemleder i Skt. Petersborg og er nu chef for Moskva-kontoret, og

54

Finans august 2011

når jeg med min danske konsensustilgang spørger dem, der er et niveau under: ’Kunne vi gøre det sådan her?’, tænker mange: ’Hvorfor spørger han om det, det er da ham, der skal vide det’. De tænker ikke over, at jeg spørger for at forbedre mit beslutningsgrundlag”.

Alt er fuldt lovligt Nicolai Franck prøver også at lære russerne at være mindre regelrette. Selv bøjer han i hvert fald gerne reglerne, hvis det giver mening i forhold til kundens forretning. Som da en kunde havde glemt sin kode til den digitale signatur, så han ikke kunne betale for en forretning. ”Russeren tænker, at kunden er ude på at lave ulykker, indtil det modsatte er bevist, men min tilgang er, at kunden skal betale sine penge til tiden, ellers mister han sin forretning. Så jeg skal være fleksibel”, forklarer Nicolai Franck, som gennemførte betalingen uden at have modtaget al den påkrævede dokumentation, fordi kunden ellers ville have tabt et betydeligt beløb. En fax og et par supplerende telefonopkald klarede udfordringen. ”Det er pragmatiske løsninger og sund fornuft.

Jeg vil godt understrege, at alt, jeg laver, er fuldt lovligt. Jeg ser blot reglerne fra kundens side. Betyder written form for eksempel underskrevet og udskrevet originaldokument med stempler, eller er en e-mail nok? Og er det en god instruks? Basalt set er alle instrukser lavet for at undgå, at virksomheder i Rusland laver slyngelstreger, men der er ingen af vores kunder, der laver slyngelstreger”. / Anders C. Østerby, freelancejournalist

Nicolai Franck er 34 år og har været ansat i Danske Bank siden 2005.

Danske Bank begyndte sin russiske aktivitet i Skt. Petersborg i 2007 i form af et datterselskab, som servicerer bankens nordiske erhvervskunder på det russiske marked. Filialen har 45 medarbejdere, langt de fleste russere.

1. januar i år åbnede banken et kontor i Moskva. Foreløbig er der tre ansatte på kontoret.

Uhøflig opførsel er lig med magt Hvis du opfører dig, som om du kan tillade dig hvad som helst på din arbejdsplads, så vil folk omkring dig opfatte det, som om du har magt. Det viser en ny hollandsk undersøgelse, der er blevet udført på universitetet i Amsterdam. Her fandt forskerne ud af, at hvis folk bryder de gængse regler for blandt andet god opførsel, så bliver det opfattet, som om de er magtfulde.

Erhvervspsykolog Jane Bruun mener ikke, at det er overraskende, at vi opfatter det, som om den uhøflige opførsel er lig med mere magt. ”Når man bryder regler, som andre naturligt indordner sig under, så bliver det opfattet som en magtdemonstration, hvor man indirekte siger, ’jeg er mere end jer’”, siger hun til alive.dk.

Behov for flere it-udviklere It-udvikling og projektledelse er centrale funktioner i finans-it virksomhederne, og fremover vil en række af de store finans-it virksomheder i hovedstadsområdet få behov for flere it-udviklere – især inden for it-arkitektur og it-design. Det fremgår af rapporten ”it- og finansvirksomheders kompetencebehov”, som Oxford Research har udført for projektet ”Job og Kompetencer i Øresundsregionen”. Rapporten består af ni interviews med udvalgte finans-it virksomheder – herriblandt Danske Bank, Nordea, Nykredit, Saxo Bank og BEC.

De nyuddannede fra landets universiteter og handelshøjskoler står i kø for at komme ind på Danske Banks graduate-forløb kaldet Danske Graduate. 3.100 ansøgninger til 90 pladser – mere end 34 ansøger pr. ledig plads – lyder bankens opgørelse på, og det er det største antal ansøgninger i bankens historie til det største antal udbudte pladser. ”Det er klart min vurdering, at de nyuddannede generelt hellere vil ansættes i et graduate-stilling frem for i et almindeligt job. Til forskel fra en almindelig ansættelse bliver graduate-kandidaterne igennem forløbet en del af et netværk, hvor de får et dybere kendskab til banken. Vi har dage, hvor vi samler kandidaterne på tværs af de forskellige områder. Her får de muligheden for at netværke og lære andre at kende fra koncernen”, siger Danske Banks Senior HR-specialist Ole Bech-Petersen til Nyhedsbrevet Finans.

Graduate-forløbet tager typisk mellem 12 og 21 måneder.

De mest søgte graduate-stillinger er inden for HR, forretningsudvikling og projektledelse. Visse specialiserede stillinger inden for finansiering er blandt de mindre søgte. Langt de fleste af bankens graduate-kandidater helt tilbage fra 2002 arbejder i dag stadig i banken./BV

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

3.100 nyuddannede søger ind i Danske Bank

eR du på Rette SpoR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

spændende workshopper for ledere FTF’s lederuge 2011 løber af stablen i uge 40 fra mandag 3. til fredag 7. oktober. I alt er der programsat ni workshopper a tre timers varighed i tidsrummet klokken 9.15-12.15 eller klokken 13-16, som alle finder sted i FTF’s lokaler midt i København.

Emnerne er blandt andet ”Mødeledelse på den fede måde“, ”Lederretorik – vær heldig med vilje“, ”Konfliktløsning som ledelsesansvar“ og ”Optimal teamledelse“. Ledermedlemmer af Finansforbundet er meget velkomne til at tilmelde sig en eller flere af de udbudte workshopper. Du kan læse mere om lederugen på finansforbundet.dk/ledere, hvorfra der linkes til de enkelte workshopper, pris og tilmelding (først til mølle-princippet).

Finans august 2011

55

Finansjob

Flere kvindelige ledere Knap en procent flere kvindelige ledere om året. Det har været tendensen siden 2006, hvor 26 procent af alle ledere i den finansielle sektor var kvinder. I 2011 er 30 procent af alle ledere kvinder ifølge tal fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

En anelse mere end på arbejdsmarkedet generelt, hvor andelen af kvindelige ledere udgør 28 procent.

I Nordea, hvor kvinder udgør 32 procent af koncernens ledere i Danmark, har man valgt helt at stoppe med at lave konkrete initiativer rettet mod flere kvindelige ledere, blandt andet fordi udviklingen nu peger i den rigtige retning. ”Som vi ser det, kan der ikke være en ­eneste medarbejder i Nordea, der kan være i tvivl om, at vi i Nordea gerne ser flere kvindelige ledere. I stedet for arbejder vi med den enkelte medarbejder ud fra situationen, og derfor er det også vigtigt, at lederne ser ledelsespotentialet hos medarbejderne og spørger en ekstra gang ind til det. Som jeg ser det, er

det bare et spørgsmål om tid, for kvinderne har vinden i ryggen“, siger HR-chef Niels Gregers Hansen til Nyhedsbrevet Finans.

Formand for Finansforbundet Kent Petersen glæder sig over tallene, men advarer imod at hvile på laurbærrene. ”Det er opløftende at se, at andelen af kvindelige ledere i den finansielle sektor fortsat stiger år for år.

Det er vigtigt, at virksomhederne udnytter hele talentmassen. Det er også vigtigt, at virksomhederne fortsat har fokus på området. For det må ikke blive en sovepude, at det nu går så godt“, siger formanden for Finansforbundet, Kent Petersen.

Selvom det ser ud, som om kvinderne er ved at hægte sig godt fast på ledelses­posterne, så er faktum, at hvis stigningen fortsætter i samme tempo, vil der gå tyve år, før der er lige så mange kvindelige som mandlige ledere i finanssektoren. /SF

Hver anden ny Danske Bank-leder skal være kvinde Hver anden ny leder, som Danske Bank udnævner fra nu af og indtil 2015, skal være kvinde, hvis koncernens mål om at hæve andelen af kvindelige ledere i alt fra 35 til 37 procent skal blive mødt.

Målet er sat med udgangspunkt i bankens nuværende medarbejderomsætning, og det er på alle ledelsesniveauer, kvinderne skal ind. Andelen af kvinder i den øverste ledelse skal stige fra 18 procent til 22 procent, kvinder som ledere for andre ledere skal stige fra 24 til 27 procent, mens andelen af øvrige ledere skal stige fra 40 til 42 procent.

For at understøtte dette mål har Danske Bank igangsat en række initiativer, såsom ændret bankens

56

Finans august 2011

rekrutteringspolitik, så der altid skal være en mandlig og en kvindelig kandidat til et givent lederjob, samt fjernet alderskriteriet for talentprogrammerne, så kvinder, der gerne vil prioritere børn i en del af deres karriere, på et senere tidspunkt kan komme i betragtning til et talentprogram.

Men Danske Bank ansætter ikke kvinder alene på grund af kønnet, understreger HR-direktør Helle Havgaard. ”Vi vælger stadigvæk ud fra kvalifikationer og ikke køn. Men vi vil gerne sikre os, at vi har gjort en indsats for også at finde passende kvindelige kandidater til jobbet“, siger hun til Nyhedsbrevet Finans.

Det er især på topledelsesniveau, skrævvridningen finder sted i ­Danske Bank – ligesom det er tilfældet både i resten af den finansielle sektor og på arbejdsmarkedet generelt. ”Jeg skal ikke udelukke, at der findes konstruktioner i banken, der hindrer, at kvinder får bragt deres talent i spil, men appetitten skal også komme fra kvinderne selv. De foreløbige undersøgelser, som vi har lavet internt i banken, viser dog, at netop den appetit er noget større hos mændene, når vi snakker topledelse“, siger Helle Havgaard. /SF

Ledere ansætter tit den forkerte To ud af tre ledere har mindst én gang ansat den forkerte person til jobbet. Og syv ud af ti ledere har medarbejdere ansat, som de gerne ville fyre, hvis loven gav dem mulighed for det. Det viser en repræsentativ undersøgelse blandt norske ledere og medarbejdere foretaget af rekrutteringsbureauet Proffice.

De høje tal kommer slet ikke bag på arbejdsmarkedspsykolog og leder af Center for arbejds- og organisationspsykologi Einar Baldursson. ”Vi bruger personlighedstest som en del af rekrutteringen som aldrig før. Samtidig er mange test faktisk blevet dårligere til at komme med en kvalificeret vurdering af den pågældendes personlighed. Det giver selvfølgelig fejlansættelser, hvis man læner sig op ad en test i stedet for selv at vurdere. I princippet kunne man næsten lige så godt trække lod, når det fungerer sådan”, siger Einar Baldursson til alive.dk.

Selvtillid og netværk giver succes Gode eksamenspapirer er vigtige, men ikke afgørende for din videre karriere. Men hvis du er fyldt med selvtillid og er god til at netværke, er vejen tilsyneladende banet for succes i erhvervslivet, konkluderer en rapport, som to specialestuderende har udarbejdet i samarbejde med en række organisationer, herunder Erhvervs- og Byggestyrelsen.

I undersøgelsen, der omfatter personlighedsanalyser af 92 virksomhedsledere, viser især tre karaktertræk sig afgørende for evnen til at skabe vækst.

De mest udtalte er: • 76 procent er proaktive og har en solid tro på egne evner • 74 procent er gode netværkere • 60 procent er risikovillige, men sætter sig ind i detaljerne

En god leder har humor Lederens evne til at bruge humor i hverdagen har stor betydning, mener 76 procent af de adspurgte ledere i en rundspørge til 3.040 ledere, som Lederne har foretaget. ”Humor spiller en væsentlig rolle som leder, da det virker motiverende, når der bliver kommunikeret med et smil. Samtidig er det med til at skabe et arbejdsmiljø, hvor mennesker trives”, siger Michael Uhrenholt, ledelsesrådgiver i Lederne til alive.dk.

Tungest vejer dog evnen til at tage ansvar. 95 procent af lederne peger på dette som den vigtigste ledelseskompetence. Derefter kommer evnen til at skabe samarbejde og at træffe beslutninger.

Kreditansvarlig til entusiastisK virKsomhed i væKst Würth Leasing, et internationalt leasingselskab i Würth-

Læs mere om jobbet på www.wuerth.dk

gruppen, søger en forretningsorienteret kreditansvarlig med lyst til at være med i en rivende udvikling.

Ansøgningsfrist den 18. august 2011.

Würth Leasing tilbyder kunder og leverandører attraktive finansielle leasingløsninger af alle former for investeringer. Læs mere om Würth Leasing på www.wuerth-leasing.dk

Finans august 2011

57

Finanssektorens Uddannelsescenter søger to nye medarbejdere

BRÆNDER DU FOR BOLIG? Brænder du for områderne bolig og formidling og har interesse for kredit, har vi et spændende job til dig.

Din primære opgave bliver at udvikle og afholde kurser inden for boligområdet. Vi forventer, du har et indgående kendskab til boligområdet, erfaring fra pengeinstitut, relevant teoretisk viden og kan lide at fordybe dig og deltage i udviklingsaktiviteter. Ønsker du at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte: Teamleder Bent Erichsen på telefon 6029 5433 Underdirektør Lis Jacobsen på telefon 2968 3583 Send din ansøgning og cv via mail til centrets personaleafdeling: personale@finansudd.dk senest den 15. august kl. 8.00.

Ansøgningerne bliver behandlet løbende. Mærk din ansøgning: Bolig

BRÆNDER DU FOR PENSION? Brænder du for og har et indgående kendskab til pensionsområdet, kan du få et spændende arbejdsliv på Uddannelsescentret.

Du er nysgerrig og fordyber dig gerne i nye regler og udviklingstendenser og er derved på forkant med ny viden. Du kan lide at udvikle og formidle og finder det naturligt at deltage i udvikling af bl.a. e-learning og nye koncepter. Ønsker du at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte: Teamleder Mariann Bjerre på telefon 2968 3563 Underdirektør Lis Jacobsen på telefon 2968 3583 Send din ansøgning og cv via mail til centrets personaleafdeling: personale@finansudd.dk senest den 1. september kl. 8.00.

Ansøgningerne bliver behandlet løbende. Mærk din ansøgning: Pension

Fælles for de to jobs

Du har gode samarbejdsevner og lægger vægt på at være en del af et fællesskab. Du trives i et travlt miljø, er initiativrig og ansvarsbevidst og har god humor. Du har indlevelsesevne og kan formidle og kommunikere på en levende og inspirerende måde - kort sagt, du brænder igennem.

Vi tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et spændende undervisningsmiljø.

Begge stillinger fordrer en god kombination af viden og erfaring, og du får stor kontakt med centrets medlems- og kundekreds, når du skal afdække behov og tilrettelægge målrettede kursusaktiviteter.

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 | DK-8660 Skanderborg www.finansudd.dk | 8993 3333

Kan du sige skat uden at tænke på penge?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller send os en uopfordret ansøgning.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

FSP er medlemmernes egen pensionskasse

Investering til medlemmernes bedste I 1. halvår af 2011 sagde 85 % af medlemmerne ja til at følge bestyrelsens anbefaling om at skifte til markedsrente, hvor vi kan investere langsigtet uden de mange snærende bånd, som gælder for traditionelle pensionsordninger.

FSP har de seneste år givet vores medlemmer et af markedets bedste afkast i markedsrente.

Forklaringen er, at FSP er ejet af medlemmerne, og vi har derfor kun ét fokus i investeringspolitikken, nemlig at sikre vores medlemmer den bedst mulige pension.

Læs mere om de gode resultater på www.fsp.dk