Magasinet Finans nr. 7/2012 by Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. 7, 2012

sådan lukkes en bank Finanstilsynet skrider til lukning af et pengeinstitut, når der ikke er andre løsninger på problemet Læs side 10

OpTælle, SOrTere, vekSle, vAlIDere, ServICere, bOgføre, kunDebeTjene, DepOnere, TIDSlåSe, SIkre ....

CASH-In CASH-OuT Samtidig får du og dine kolleger daglig driftsikkerhed, ikke mindst i kraft af den service og store erfaring, der gør CTcoin til en sikker leverandør. CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling og sortering af kontanter i flere end 50 lande.

Arbejdet ved kasseskranken bliver lettere og mere effektivt med den nye generation af Cash-in Cash-out. Den multifunktionelle terminal håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Få to kasser på én gang – og CTS CM18 fylder kun lidt bag skranken. Enheden er ergonomisk, nem at betjene med touch-screen display. Den betjenes fuldt ud af dig, når du sidder bag skranken, og er med til at øge sikkerheden, så du kan koncentrere dig om at have en glad kunde. Den optæller døgnbokse hurtigt og bogfører dem direkte på kundens konto. CTS CM18 gør endda selv kassen op om aftenen.

kontakt os og hør mere eller få en gratis demo: Tlf. 63 12 75 40 eller ctcoindanmark@ctcoin.com

Sikkerhed-in, sikkerhed-out Cash-in Cash-out giver samtidig sikkerhed, fordi kontanterne altid er deponeret i den CEN3-godkendte boks, hvor pengene kan overnatte. CTS CM 18 har desuden tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen ikke behøver at være så stor. Terminalen er integreret gennem SDC og andre datacentraler.

CTCoin Danmark A/S

Helsingborggade 9

Middelfart Sparekasse har allerede gode erfaringer med CTS CM18 og bruger Cash-in Cash-out som et sikkert alternativ til pengeløse afdelinger.

5000 Odense C

63 12 75 40

ctcoindanmark@ctcoin.com

indhold 10 lukketid Finanstilsynet fortæller om processen forud for lukningen af et pengeinstitut

14 Williams kollaps Investeringsrådgiver William Larsen gik ned med stress og depression og var overladt til sig selv af det kommunale system, indtil han fandt på at kontakte Finansforbundet

Lukketid

18 Unfair at lade de ansatte betale bankskatten Finansforbundet kæmpede hårdt for at forhindre en stigning i lønsumsafgiften 22 Pengene ved verdens ende Hvad gør forskerne på Antarktis, når de skal have penge? 24 Bankrådgivere i hård konkurrence Tre ud af fem har inden for de seneste måneder oplevet, at kunder har skiftet til en konkurrent 26 Tema: fleksible finansansatte Mere end to ud af tre er tilfredse med deres mulighed for at bestemme placeringen af deres arbejdstid, og med omfanget af overarbejde i deres job 34 den gamle boss er død Morgendagens medarbejder er partnere, og de nye ledertyper hverken kommanderer eller bestemmer 36 Storbanker på anklagebænken UBS, Citigroup, Barclays og flere andre af verdens største banker er mistænkt for at fuske med LIBOR

tema: fleksible finansansatte

det faste

storbanker på anklagebænken

4-9 Nyheder 7 Leder 32-33 Globalt 42-43 Finansforbundet FOKUS 44-45 Det juridiske hjørne 46-47 Arrangementer for seniorer 48-50 Finansjob – nyt om job og karriere

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 7 2012. Næste nummer fredag 31. august • Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk• Mille Morsing mim@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 10. august. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium.

Finans august 2012

Nyheder Den faldende rente og krav om øget lønsumsafgift lægger et dobbelt pres på sektoren. Så pilen peger i retning af, at beskæftigelsen skal yderligere nedad“. Steen A. Rasmussen, direktør i FA, til Berlingske Business

Nu falder antallet af røverier

Nyt råd

skal forhindre finanskriser Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) har besluttet at nedsætte et systemisk risikoråd, der skal overvåge de systemiske finansielle risici, så man kan undgå fremtidige finanskriser. Nationalbanken får formandsposten i det nye råd og har der udover yderligere en plads. Derudover skal rådet bestå af to repræsentanter fra Finanstilsynet, tre repræsentanter fra de økonomiske ministerier samt tre eksterne eksperter med viden om finansielle forhold.

Finansforbundet

holder

landsmøde Finansforbundets 11. ordinære landsmøde holdes den 2.-5. oktober 2012. Landsmødet holdes i Bella Center i København. Der er indkvartering på Bella Sky Comwell, der ligger i tilknytning til Bella Center.

Finans august 2012

Bankansattes risiko for at blive udsat for røveri er igen for nedad gående, hvis man skal tro statistikken. I årets første tre måneder blev der ifølge Finansrådet begået 21 røverier mod pengeinstitutter, og det er markant færre end i samme periode sidste år (33 røverier) og mere end en halvering i forhold til første kvartal i 2010 (55 røverier). Udviklingen vækker glæde i Finansforbundet. ”Det er positivt, at antallet af røverier nu falder, men jeg håber, det kommer endnu længere ned. Det er frygteligt som bankansat at være udsat for røveri. Mange er alvorligt mærket af det i lang tid efter, og nogle bliver psykisk invalideret for resten af livet“, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, til Nyhedsbrevet Finans. Bankrøverier er uden tvivl et af de farligste arbejdsmiljøproblemer, ansatte i pengeinstitutterne kan komme ud for, og Finansforbundet anslår, at hvert fjerde af dets medlemmer på et tidspunkt i deres arbejdsliv kommer i berøring med et røveri enten direkte eller ved, at kolleger oplever det. /CJO

nyheder

fyringer siden nytår IBM, Nykredit og Danske Bank har afskediget flest medarbejdere i årets første seks måneder. I alt har 18 virksomheder fyret tilsammen 622, viser en opgørelse fra Finansforbundet Antallet af afskedigelser blev næsten fordoblet i andet kvartal i forhold til første kvartal. 215 finansansatte mistede deres job i årets første tre måneder, mens 407 blev præsenteret for en fyreseddel i perioden 1. april til 30. juni. Det viser en opgørelse, som Finansforbundet har udarbejdet på baggrund af indberetninger fra tillidsmændene i de enkelte virksomheder. IBM (170), Nykredit (110) og Danske Bank (99) tegner sig for mere end halvdelen af de 622 afskedigelser, der er fordelt på 18 virksomheder. En af de hårdt ramte virksomheder er Alm. Brand Bank, som i sin fjerde fyringsrunde på fire år tog afsked med 21 medarbejdere sidst i maj. Og det var ifølge tillidsmand Susanne Larsen en hård omgang for banken, der i flere omgange i medierne er dømt meget tæt på afgrunden. ”Jeg tror, vi alle er indstillet på, at omskiftelig heden og turbulensen vil være et vilkår, når man arbejder i den finansielle sektor, i en del år endnu. Men vi bider tænderne sammen og holder fast. Vi vil jo alle gerne det her med banken, og vi er mange, der er glade for, at ledelsen ikke bare smider håndklædet i ringen, men holder fast og tror på det med banken”, siger Susanne Larsen til Nyhedsbrevet Finans. Tillidsmanden har ros til bankens ledelse for at holde medarbejderne informeret om udviklingen i det omfang, det nu lod sig gøre, og hun er glad for, at det i denne fyringsrunde lykkedes at få en outplacementordning med eksterne konsulenter til de fyrede. ”Vi har ikke fået mere, end vi havde krav på i

henhold til overenskomsten, men jeg synes, det er et fremskridt, at vi har fået mulighed for at få hjælp af professionelle konsulenter“, siger Susanne Larsen, der dog ikke forventer, at der nu er ro på. I Sparekassen Kronjylland sagde man tirsdag den 19. juni farvel til 25 medarbejdere. Afskedigelserne skyldes købet af Sparekassen Østjylland i april, og da det gav en del overlap med filialer og to hovedsæder, kom meddelelsen ikke som et chok for medarbejderne. ”Det generelle indtryk er, at medarbejderne er glade for, at det trods alt kun blev 25, der blev opsagt, selvom det aldrig er rart at sige farvel til gode kolleger. Siden købet har vi jo været i en periode med stor usikkerhed, og vi havde sådan set forberedt os på et langt højere antal. Så set i det lys er der lettelse at spore“, siger fællestillidsmand i Sparekassen Kronjylland Jens Stampe Dahl, der dog påpeger, at grunden til, at antallet af afskedigede ikke blev højere, er, at sparekassen hen over det næste års tid siger farvel til 32 medarbejdere, der valgte at benytte sig af muligheden for et fratrædelseskatalog. ”Det har været tydeligt, hvad der skulle foregå, og der har ikke været nogen kritik af den måde, afskedigelserne er blevet udført på. Det betyder dog ikke, at der ikke har været frustrationer og ærgrelse over det skete – det ligger i situationen“, tilføjer Jens Stampe Dahl. Efter afskedigelserne og de frivillige fratrædelser vil Sparekassen Kronjylland fortsat beskæftige over 600 medarbejdere og være blandt de 10-12 største pengeinstitutter i Danmark./CJO+ET+SF

Antal afskedigelser i første halvår 2012 IBM:

170

Nykredit:

110

Danske Bank:

Nordea:

FS Finans:

FIH Erhvervsbank:

Sparekassen Kronjylland:

Alm. Brand Bank:

Fjordbank Mors:

Sparinvest:

Den Jyske Sparekasse/Sparekassen Farsø: 14 BankNordik:

Aarhus Lokalbank/vestjyskBANK:

Carnegie:

Amagerbanken:

Sparekassen Himmerland:

Frøs Herreds Sparekasse:

Spar Nord Bank:

I alt:

622

(Kilde: Finansforbundet)

Finans august 2012

nyheder

Når man ser tilbage på bankernes regnskab, så har de jo erkendt, at de var for vidtløftige op til krisen. Derfor mener jeg, at det er sundt, at der er et Finanstilsyn, som giver et retvisende billede af banksektoren, så der ikke kommer en situation, hvor bankernes bøger gemmer på dårligdomme. Det er vigtigt for, at der er en høj tillid til bankerne og den danske stat“. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) til Finanswatch

Lavt fravær

kan forklares med frygt

Mange dropper fysiske besøg i banken 38 procent af bankkunderne har ikke været i den fysiske bank inden for det seneste år, og ni procent har aldrig haft et møde med en bankråd giver. Det viser en undersøgelse, som Epinion har udført for Nykredit. Undersøgelsen viser, at kun 13 procent har været i deres bankfilial inden for den seneste måned.

Netbanktyve

rører på sig igen Mens antallet af fysiske bankrøverier er faldet i 2012, er der et stigende tilfælde netbankindbrud. I årets første tre måneder blev der registreret 29 indbrud i netbanker via kundernes pc, hvilket er flere end i hele 2011 og 2010, hvor der blev begået henholdsvis 10 og 12 netbankindbrud. I alt slap it-kriminelle af sted med 2.316.543 kroner fordelt på 10 af de 29 indbrud i årets første kvartal.

Finans august 2012

Finansansatte har mindre fravær end tidligere, viser den seneste fraværsstatistik fra FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening). I 2011 havde kvinder i gennemsnit 8,6 fraværsdage, og mændene 4,6 fraværsdage, hvilket for begge køn er mindre end de foregående fire år. Statistikken viser også, at ansatte i pengeinstitutter og realkredit har mindre fravær end ansatte på forsikringsområdet. ”Det er naturligvis positivt, at fraværet er så lavt for sektoren, som det er tilfældet. Men forklaringen kan meget vel være, at mange bankansatte går på arbejde, selv om de er sløje“, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, til Nyhedsbrevet Finans. ”Den seneste af vores trivselsmålinger viser, at 36 procent af de ansatte er bekymret for at blive arbejdsløse, og den bekymring kan presse mange til at gå på arbejde, selv om de er syge. I sådan en situation kan den enkelte tænke, at det er vigtigt at være synlig på arbejdspladsen og at vise, at man knokler, selv om hun eller han ville have bedre af at blive hjemme en dag eller to“, mener Solveig Ørteby. Fraværsstatistikken fra FA omfatter fravær med betaling til medarbejderen i form af løn eller delvis løn/dagpenge som følge af medarbejderens egen sygdom, børns sygdom, arbejdsulykker, barselsorlov, omsorgsdage, plejeorlov, kursus og skole med videre. /CJO

leder

Leder Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Bund under krisen? Velkommen tilbage efter en sommer, I forhåbentlig har nydt i fulde drag. Nu venter efteråret, hvor vi skal tilbage i arbejdstøjet i en sektor, der stadig er præget af den krise, som ikke ligefrem har vist sig at forsvinde som dug for solen. Det er ikke for meget sagt, at tiderne næppe bliver som før 2008 igen lige med det samme. Men det er heller ikke euforien, jubeloptimismen – og nogle steder tankeløsheden – fra midt00’erne, vi har brug for nu. Der er dog heldigvis flere elementer, som skaber en behersket optimisme og tro på en bund under krisen. I løbet af foråret kunne vi se kvartalsregnskaber, der gav forsigtige løfter om mere stabilitet. Derfor er det heller ikke helt grebet ud af den blå luft, at vi kan have berettigede forhåbninger om fornuftige halvårsregnskaber. Vi har naturligvis alle brug for, at der kan drives forretning og tjenes penge i den finansielle sektor. Men lad os også minde de utålmodige – og glemsomme – blandt aktionærer og ledelser om, at vejen frem er stabil vækst med ansvarlighed og perspektiv snarere end hurtige gevinster. Det kræver også rigtige rammer. Og både på europæisk og nationalt niveau er vi i høj grad afhængige af, at lovgivere og tilsyn finder balancen og viser den nødvendige omtanke. EU står over for store udfordringer, og nationalt er Christiansborg i gang med væsentlige reformer, hvor tungen skal holdes lige i munden. Derfor er det også paradoksalt, at skattereformen inden sommerferien indeholdt øget lønsumsafgift i den finansielle sektor. Det er en Christiansborg-beslutning, der har konsekvenser for vores arbejdspladser. Derfor har vi kæmpet hårdt imod afgiften, hvilket du også kan læse mere om i dette nummer af Magasinet Finans. Vi har sagt det mange gange, men ansvarlighed er og bliver et nøgleord for sektoren. Det har vi selv udvist i overenskomstforhandlingerne, men det er også et krav, vi må sende videre: Både til ledelse og aktionærer, så fokus holdes på langsigtet og stabil vækst frem for ensidig jagt på voldsomme egenkapitalforrentninger, og til de lovgivere, der må give sektoren de rette rammer og den nødvendige ro til for alvor at komme på sikker grund igen. n

Finans august 2012

nyheder

så meget

tjener dine kolleger En erhvervsrådgiver fik i 2011 i gennemsnit næsten 7.000 kroner mere om måneden (inklusive pension) end en privatrådgiver

Hvis du kun går efter pengene i dit arbejdsliv, kan det bedst betale sig at gå efter at blive leder. I gennemsnit lå månedslønnen på 70.449 kroner (inklusive pension, men eksklusive genetillæg) i 2011 for de 7.412 ledere, der optræder i FA’s (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) Strukturstatistik. Det har de 73 grupper med lønmodtagere uden ledelsesansvar, som beskrives i statistikken, svært ved at hamle op med. Den største medarbejdergruppe ”Generel rådgivning af privatkunder inden for finans, pension og forsikring“, som omfatter 9.444

personer, tjente i gennemsnit 42.460 kroner om måneden sidste år. Det var knap 7.000 kroner mindre end de 3.300 erhvervsråd givere i gruppen ”Generel rådgivning af erhvervskunder inden for finans, pension og forsikring“, som i gennemsnit havde en månedsløn på 49.343 kroner i 2011. Løntallet i statistikken er inklusive pension, men uden genetillæg. Den største it-medarbejdergruppe ”Rådgivning og programmering inden for softwareudvikling“, som omfatter 2.451 personer, havde i gennemsnit en månedsløn på

Markant færre kasserere Fra 2005 til 2010 blev antallet af kassemedarbejdere og serviceassistenter i pengeinstitutterne reduceret fra cirka 11.000 til under 7.000. FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) forklarer i sin årsberetning for 2011 det drastiske fald med kundernes stigende brug af netbank og dermed ændrede adfærd samt konsolideringen i sektoren. Konsolideringen har ifølge FA betydet, at både antallet af banker og filialer er faldet med godt 25 procent de seneste ti år. Og så er antallet af danskere med en homebankingaftale steget eksplosivt. I 2005 havde cirka 2,5 millioner danskere en aftale, og i 2010 havde 3,8 millioner – godt 50 procent flere – homebanking eller netbank, om man vil.

Finans august 2012

55.100 kroner. De 2.906 medarbejdere i gruppen ”Kundebetjening og kassererarbejde i finansvirksomheder“ tjente noget mindre med en gennemsnitsløn på 33.550 kroner om måneden – inklusive pension, men eksklusiv genetillæg. FA’s Strukturstatistik er baseret på oplysninger for omkring 51.500 medarbejdere i sektoren i kalenderåret 2011. Formålet med den er at give virksomhederne et redskab til at benchmarke egne lønforhold. Du kan se statistikken på Fanet.dk (klik på statistik derefter statistikker og lønstatistik). /CJO

Storbank indgår milliardforlig Storbanken Barclays er gået med til at betale en bøde på 2,67 milliarder kroner for at slippe for en retssag om manipulation af LIBOR-renten. Sagen involverer en række udenlandske storbanker – heriblandt Deutsche Bank, HSBC og JP Morgan Chase – og handler om den ledende interbankrente Libor (London Inter Bank Offered Rate), som er den rente, bankerne bruger, når de låner af hinanden, og som er den vejledende rente, når rentesatsen på lån med variabel rente skal fastsættes. Anklagen er, at en række banker – heriblandt Barclays – skulle have koordineret deres tilbagemeldinger til London, hvor Libor hver dag fastsættes som en gennemsnitskurs, hvor man trækker de fire laveste og de fire højeste rentesatser fra og finder niveauet ud fra gennemsnittet af kurserne fra midtersegmentet. Såvel Barclays topchef Bob Diamond som bestyrelsesformanden Marcus Agius trak sig fra deres poster i kølvandet på forliget. Læs mere om sagen på side 36-39.

CHALLENGED BY THE NEW WORLD? The Executive MBA program at Copenhagen Business School provides the tools and personal competencies to enable rising executives to deliver growth and lead their companies in a time of complex challenges and turbulent markets. This advanced Executive MBA program has been developed in close dialogue with the business community and includes focus on innovation, entrepreneurial skills and the ability to strengthen enterprises through change processes. We operate in an innovative and inclusive teaching environment, based on world-class business research and partnerships with global enterprises and other leading business schools.

Information Meeting 23rd August 2012 Personal Meeting at your convenience Register via www.cbs.dk/embainfo For more information: 路 Call us on +45 3815 6021 路 Visit our website www.cbs.dk/emba

banker i krise

Lukke

tid Det er ikke noget drømmejob at lukke banker, og når Finanstilsynet gør det, er det fordi, det ikke kan ser andre løsninger på problemet Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

Finans august 2012

et er en barsk oplevelse, når et pengeinstitut bliver lukket. Det er hårdt for de ansatte, for ledelsen, for kunderne, for aktionærerne og for hele lokalområdet. Siden finanskrisen slog igennem i Danmark i 2008, har Finans tilsynet lukket omkring 20 pengeinstitutter. ”Det er bestemt ikke vores drøm at lukke banker. Når vi gør det, er det, fordi vi absolut ikke kan se nogen anden løsning på problemerne“, siger vicedirektør Julie Galbo i Finanstilsynet. Hun er helt klar over det store ansvar, der hviler på en offentlig instans, der griber til at lukke en privat virksomhed, og hun påpeger, at der faktisk sjældent har været nogen, der har anfægtet Finanstilsynets beslutninger, når tilsynet først har taget det ultimative skridt. Helt konkret vil et besøg fra tilsynet forløbe sådan, at et pengeinstitut får et brev om, at tilsynet vil komme på inspektion i løbet af ti til tolv uger. Det er hel normal procedure, som sker med

jævne mellemrum – noget oftere, hvis pengeinstituttet er vurderet risikabelt, og sjældnere, hvis pengeinstituttet er vurderet solidt. Af brevet vil det fremgå, hvad tilsynet har tænkt sig at fokusere på ved det kommende besøg. Engagementer over en vis størrelse er et fast element. Derudover kan det være stikprøver på særlige engagementer, forretningsgange og bestyrelsesprotokoller. Når dagen oprinder, kommer der, hvis det drejer sig om et mindre eller mellemstort pengeinstitut, omkring tre medarbejdere fra Finanstilsynet, som i en uge eller to gennemgår bøgerne. I ugerne forinden har også de forberedt sig og er blevet klædt på af Finanstilsynets analyseafdeling ”Nogle gange kan vi godt fornemme, at der er lidt panik, fordi det har været svært at skaffe de regnskaber fra erhvervskunder, som vi har efterlyst, og som sådan set bør være ved sagen uafhængigt at vores besøg“, beretter Karen Dortea Abelskov, der er chef for undersøgerkontorets afdeling for gruppe III- og gruppe IV-banker. ”Og allerede det vil virke alarmerende. Det er ikke sjældent, at der er en sammenhæng mellem, at det går ned ad bakke for et pengeinstitut, og at der sker en markant forringelse af informationsmaterialet. Det tyder på, at man er ved at miste grebet“.

naturligvis også haft en dialog med ledelsen og bestyrelsen. Dialogen om kunden er altafgørende. Det er pengeinstituttets medarbejdere, der kender de særlige forhold. Vi skal være sikre på, at vi har forstået problemerne til bunds og ikke har overdrevet risici“, siger Karen Dortea Abelskov. Det sker selvfølgelig også, at tilsynets folk hurtigt opdager, at der simpelt hen ikke er penge tilbage i instituttet. ”En gennemgang af instituttets største engagementer kan hurtigt afsløre en katastrofal kurs, og så handler vi hurtigt. Naturligvis ikke uden, at direktion og bestyrelse både i pengeinstituttet og i Finanstilsynet har været inde over. Men vi arbejder hele tiden under et tidspres. Den erkendelse, vi har, ligger jo også i instituttet, og derfor er der risiko for, at vigtig viden siver. På den baggrund kan nogle blive stillet dårligere end andre i en konkurssituation, hvis det er lykkedes for ’insidere’ at ’løbe med kassen’ – altså at der starter et run på banken“, siger Karen Dortea Abelskov.

”Det er ikke sjældent, at der er en sammenhæng mellem, at det går ned ad bakke for et pengeinstitut, og at der sker en markant forringelse af informationsmaterialet“, siger Karen Dortea Abelskov.

Proces under pres Efter besøget tager tilsynets medarbejdere hjem og bearbejder sammen med kolleger det, de har fundet. Forholder det sig, som de har mistanke om, sådan, at kunde xx, som har haft underskud i de seneste tre år, og hvis egenkapital er væk, ikke har en chance for at rette virksomheden op? Er ejendommene, der ligger til sikkerhed, urealistisk vurderet? Hvordan prissætter man en iskiosk i Løkken, et butikscenter i Slagelse eller en villa i Nordsjælland? ”Vurderingerne skal trykprøves. Der skal nye øjne på. Vi skal være stensikre i vores vurderinger. Og der er kolleger i Finanstilsynet at trække på, som ikke beskæftiger sig med andet end at vurdere ejendomme, selskabskonstruktioner, kautionsforhold og krydsende garantier“, siger Karen Dortea Abelskov. Den proces må helst ikke tage mere end omkring tre uger. ”Mens vi har været på inspektion ude i pengeinstituttet, har vi

➼ Finans august 2012

banker i krise

sådan lukkes en bank ➼

Det er også baggrunden for, at hele processen er meget lukket. Nogle ledere vil gerne informere deres medarbejdere om situationen. Men det kan ikke lade sig gøre. ”Kommer det så vidt, reagerer ledelser meget forskelligt. For nogle er det som et granatchok. Det er meget emotionelt og et meget svært budskab at modtage. Det kan godt være, de deler vores vurdering af det enkelte engagement, men opfatter det som små knolde, der nok skal blive ryddet af vejen. Der er en blokering mod at erkende, at tallene på de dårlige engagementer skal lægges sammen, og at der ikke længere er benzin på motoren. At kassen i realiteten er tom. Nogle bliver vrede og råber og skriger. Andre bliver meget kede af det. Og i den pressede situation skal der tages meget svære og meget hurtige beslutninger“, siger Julie Galbo.

Luftkasteller pustes omkuld Det gør heller ikke erkendelsen lettere, at bankdirektører er ansat til og gearet til at drive forretning, til at få tingene til at vokse. Pludselig skal der være et helt andet fokus. ”Mennesker er jo grundlæggende optimistiske og kigger mere på potentialet end på, hvad realiteterne er her og nu. Men Finanstilsynet er sat i verden for at tegne et billede af den aktuelle risiko med en ikke for lang tidshorisont. Vi ser på, hvad ejendommen er værd her og nu. Ikke om, hvad den måske kan sælges til om 10 år. Det kan være, den til den tid slet ikke kan sælges, fordi der i mellemtiden er bygget noget, der bedre modsvarer fremtidens behov. Vi vil have fugle i hånden og tæller ikke dem på taget. Opturen, der måske kommer i morgen, kornpriserne eller flæskepriserne, der måske stiger til næste år, eller ejendomsmarkedet, der måske retter sig, kan vi ikke bruge til så meget. Pengeinstituttet har nogle forpligtelser over for kunder her og nu, og de skal kunne indfris“, siger Julie Galbo. Men risiko er et skøn, understreger vicedirektøren. ”Der er ikke kun én sandhed med to streger under. Og vi må aldrig lukke et pengeinstitut, der kan køre videre. Vi er klar over konsekvenserne. Kunder og aktionærer taber penge, medarbejdere mister job. Konkret er det den ældre dame, der mister sin opsparing, eller det unge par, der taber udbetalin-

Finans august 2012

”Nogle bliver vrede og råber og skriger. Andre bliver meget kede af det“, siger Julie Galbo, vicedirektør i Finanstilsynet om reaktionen hos ledelser, der modtager Finanstilsynets kedelige budskab.

gen til det hus, de har kigget på. Det er ikke en let beslutning, og vi skal være sikre. Baggrunden for at kræve et pengeinstitut lukket er, at tabene ville blive endnu større, hvis det fortsatte. Større for kunderne, for aktionærerne og i sidste ende for staten“.

Privat løsning er at foretrække Når Finanstilsynets ansatte kan se noget, som pengeinstituttets ledelse har svært ved at erkende, er det ifølge Julie Galbo og Karen Dortea Abelskov, fordi de kommer med en objektivitet og har et andet perspektiv. ”Vi går fra lånebog til lånebog og kan genkende de dårlige idéer, de dårlige konstruktioner og den dårlige type engagementer. Vi er nede i maskinrummene i pengeinstitutter på stribe, og jeg vil hævde, at vi kan se forskel på det solide pengeinstitut, der blot er ramt af konjunkturerne, og de pengeinstitutter, der har taget for store risici. Der er en force i at vandre fra pengeinstitut til pengeinstitut“, siger Karen Dortea Abelskov. Langt at foretrække er ifølge de to repræsentanter fra Finanstilsynet, at pengeinstituttet, inden det kommer så langt, finder en privat løsning, altså lader sig opkøbe eller fusionere. Men, indrømmer de, det er en svær tid. Bankerne er for tiden meget forsigtige, når de skal vurdere andre bankers lånebøger, og der er en tendens til, at man afventer overførslen til Finansiel Stabilitet, fordi de dårlige engagementer så kan efterlades. ”Det er selvfølgelig en konsekvens af bankpakkerne, og dem er der sagt meget skidt om. Men man skal ikke glemme, at en meget væsentlig effekt af bankpakkerne er, at de har friholdt kunderne for den skrækkelige oplevelse, det er at stå uden bankforbindelse mandag morgen med et dankort, der ikke virker“, siger Karen Dortea Abelskov. n

Nykredit Ă¸nsker alle en god Copenhagen Pride MĂ¸d Nykredit til Copenhagen Pride den 18. august 2012

En mangfoldig arbejdsplads

finansforbundet hjælper

williams

kollap 48-årige William Larsen, der lider af angst, stress og depression, blev overladt til sig selv af det kommunale system, da det havde udtømt dets muligheder for at hjælpe ham tilbage på arbejdsmarkedet Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy

Sammenbrud Det er en ganske almindelig dag i 2006 hos en helt almindelig familie i Havdrup. Den 42-årige familiefar William Larsen står op og spiser morgenmad, tager tøj på og er på vej ud af døren til sit arbejde som finansiel- og investeringsrådgiver i banken, da han pludselig kollapser og finder sig selv liggende på gulvet ude af stand til at tale eller tænke en eneste tanke. Lægens diagnose er klar. William lider af angst, stress og depression og må langtidssygemelde sig fra sit arbejde. Diagnosen kommer som et chok for William. Godt nok har han igennem lang tid oplevet et stigende pres på arbejdspladsen, og arbejdet som investeringsrådgiver ændrer sig fra at handle om rådgivning til at handle mere og mere om salg. Kompetencer, der passer dårligt til William. For han er ikke sælgertypen – sikkert ikke kynisk nok, som han udtrykker det. Samtidig sker der store organisationsændringer i banken, som betyder, at William i en periode oplever skiftende chefer – op til 20 forskellige over kort tid. Derudover kommer han til skade med sit knæ og får en diskusprolaps. Han har næsten konstante smerter og hovedpine og får hele tiden infektioner. Den daglige rejse til banken bliver et helvede for William. Men det er først, da William kollapser, han reelt forstår, at noget er rivende galt. Han prøver at komme tilbage. Men magter det ikke. Er på vej ind i en dyb depression og bliver langtidssygemeldt igen. Sammen med Finansforbundet får han strikket en fratrædelsesordning sammen i juni 2007. Han tænker, at et skift af arbejdsområde måske er det, der skal til. Så i oktober 2007 får han arbejde som Private Banker i en anden bank. Desværre er det ikke den rette medicin. For William kan slet ikke finde ud

Finans august 2012

af at sætte de fornødne grænser, hænger på for lang tid og arbejder mere, end han bør. William kollapser for anden gang, kun fire måneder efter han er startet på sin nye arbejdsplads. Lægen advarer William om, at hvis han fortsætter på den her måde, så kan han ikke garantere, at han overlever. ”Jeg bliver fanget i en ond spiral, som kun går nedad. Det langvarige stressforløb tærer så hårdt på mit sind og min hjerne, at jeg ikke længere kan huske mennesker og begivenheder, som sker dagen før. Ikke noget godt udgangspunkt, da hukommelsen og relationerne er så godt som altafgørende i mit job. Det er, som om min hjerne brænder, når jeg bliver udsat for stress og i pressede situationer, og den dag i dag må jeg tage medicin for at standse nedbrydningerne“, fortæller William.

Kaos I februar 2008 modtager han en fyreseddel fra sin nye arbejdsplads og bliver en del af det kommunale system med sygedagpenge, arbejdsprøvning og talrige vurderinger og undersøgelser af arbejdsevne. Problemet er blot, at arbejdsprøvningerne magter han slet ikke. Han er angst, og menneskelige relationer kan han slet ikke klare. Alle, der presser ham, opfatter han som fjender. Har mest lyst til at få lov til at passe sig selv. Medicinsk behandling af hans depression bliver forsøgt af flere omgange, dog uden at der sker en væsentlig forbedring. Heller ikke en psykolog har den ønskede effekt. Samtidig slås han med sine fysiske skavanker, som kræver genoptræning og smertebehandling. Men historien er den samme – intet hjælper. En arbejdsevnevurdering af William, som Solrød Kommune

â&#x17E;ź Finans august 2012

finansforbundet hjælper

➼

bestiller ved det selvstændige konsulentfirma KIA PRO tilbage i september 2008, slår fast, at William allerede på det tidspunkt har været stressbelastet igennem de sidste ti år, og at hans arbejdsevne er skadet. Alligevel skal der gå flere år, før han får en førtidspensionering. Da kommunen føler, at alle deres muligheder for at få William tilbage på arbejdsmarkedet er udtømte, vælger de at stoppe hans sygedagpenge. William står nu uden indtægt. Han kan ikke førtidspensioneres, og kontanthjælp kan han ikke få, så længe han er gift og bor i eget hus. Hans kone og to børn er i forvejen belastet af Williams situation, og de manglende penge gør kun familiens hverdag endnu mørkere. 10.000 kroner mangler de hver måned for at få tingene til at rende nogenlunde rundt. William, der indtil nu har fået penge til psykolog og genoptræning af sit knæ og sin ryg fra sin private sygeforsikring, er nødt til at bruge de penge til dagligdagens fornødenheder. Men det er ikke kun kommunen, William slås med. Den private arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring vælger at trække sig, da de mener, hans tilstand er kronisk. Endnu en hjælp er forsvundet, og det er ydermere i en situation, da økonomien i familien er noget nær fatal. Han skal selv søge invalidepension, men det kan han ikke få, før den kommunale afgørelse foreligger. Han skal selv melde sine psykiske skader til Arbejdsskadestyrelsen. A-kassen, som han altid har været medlem af, kan heller ikke hjælpe, fordi han nu er overgået til det kommunale system som sygemeldt. Han må hele tiden selv sondere terrænet for muligheder. En situation, der er umulig for en person, der er så depressiv, at selv helt banale hverdagsting som at tømme en opvaskemaskine føles som en matematikeksamen.

Lys ”Det var ikke noget liv, det var ren overlevelse. Jeg magtede intet, kunne intet. Alligevel var der så mange ting, jeg skulle forholde mig til. Det er det værste, jeg nogensinde har oplevet“. Sagen er gået i hårdknude. Kalenderen viser slutningen af 2009. William aner ikke, hvad han skal gribe og gøre i. Han ved, som tidligere tillidsmand, at Finansforbundet har jurister siddende, og vælger at ringe derind. Det er først her, at William erfarer, at Finansforbundet også har socialrådgivere siddende, der netop kan yde hjælp til selvhjælp, give støtte og rede ting ud for medlemmer i sociale sager. ”Bente Knudsbøl (en af Finansforbundets to socialrådgivere, red.) var den første person i den her årelange kamp, som jeg oplevede havde indsigt, empati og indlevelse i min situation. Hun var en, jeg kunne læne mig op ad. Hun kunne forbinde og sætte tingene i perspektiv og stille min situation op på en menneskelig og faglig måde. Hun fik tag om myndighederne både ved tale og skrift og støttede mig helt enestående“. Med Bentes hjælp får William endelig styr på sin situation.

Finans august 2012

Bente kan ikke lave mirakler, men hun kan sørge for, at William får den hjælp, han har ret til og behov for i forhold til kommunen. Hun sørger også for, at William får søgt om invalidepension og førtidspension, så han kan få en indtægt. Alligevel skal der gå hele 25 måneder, efter kommunen afskar ham fra sygedagpengene, til han igen får en indtægt. Alene sagsbehandlingen om førtidspension i kommunen varede ni måneder, fra William søgte.

Ro I januar 2012 vurderer en speciallæge i psykiatri, at behandlingsmulighederne i forhold til Williams situation er udtømte, og hans psykiske tilstand kronisk. I marts 2012 får William endelig den førtidspension, som har betydet, at der er kommet ro på økonomien og ro på tilværelsen. Det er den rette medicin for både William og hans familie, der har genfundet troen på, at de kan leve som en familie sammen igen. William er stadig bitter over, at det velfærdssamfund, som han altid har troet på og støttet, ikke kunne hjælpe ham, da han havde brug for det. ”Set i bakspejlet kunne jeg godt have brugt Finansforbundets socialrådgivere noget før i sagsforløbet, men omvendt tænkte jeg egentlig kun på Finansforbundet som fagforening, når jeg var i arbejde. Nu ved jeg, at Finansforbundet i allerhøjeste grad også kan hjælpe, hvis man er på vej ud af job, som i min situation. Bente blev min store redning. Der var ikke andre, jeg kunne gå til og få den hjælp, som jeg behøvede. Uden hende tror jeg ikke, at jeg havde magtet at kæmpe videre“. n

Brug forbundets socialrådgivere Har du spørgsmål om arbejdsskader, sygdom, fleksjob, førtidspension, barsel og adoption, orlovsmuligheder ved børns sygdom, orlovsordninger til pasning af nærtstående og døende? Så kan det være en god idé at kontakte Finansforbundets socialrådgivere. Hjælpen kan bestå i alt fra et konkret svar til at bistå i forhold til offentlige myndigheder, klagesager med mere. Det aftales i den enkelte sag, hvordan man gør. Socialrådgiverne tager ikke med til samtaler i kommunerne, men de kan hjælpe dig med at forberede dig til dem. Henvendelser behandles anonymt i forhold til arbejdsgiverne. Du kan kontakte socialrådgiverne på telefon 32 96 46 00 eller sende spørgsmål per mail til post@finansforbundet. dk. Det er også muligt at bestille tid til en personlig samtale, hvor du er velkommen til at have en bisidder med – for eksempel en tillidsrepræsentant eller ægtefælle.

Der findes en anden vej, når du vil investere. Den hedder value.

Læs mere på valuevejen.dk Du kan også scanne koden:

Sparinvest blev etableret i 1968 som Danmarks første børsnoterede investeringsforening. I slutningen af 1990’erne begyndte Sparinvest at beskæftige sig med value-investering. I dag forvalter Sparinvest over 70 milliarder kroner, har kontorer i syv lande og er internationalt anerkendt for sine value-kompetencer.

Aktiekurser, tal og trends. Sådan kender du måske investering. Men hvad nu hvis du kunne gå en anden vej? Nogle investorer ser alene på aktiekursen – går den op, eller går den ned? De forsøger at forudsige markedets udvikling, og det gør de med skiftende held. Med value går du en anden vej. Her skal du ikke spekulere på kursen i morgen. Value-investering er baseret på grundige analyser af den enkelte virksomheds reelle værdi. Ligger kursværdien mindst 40% herunder, så køber value-investoren aktien. For erfaringen viser, at kursværdien før eller siden vil afspejle virksomhedens reelle værdi. Når det sker, er kursmålet nået, og aktien sælges med fortjeneste. Value-investering handler derfor et langt stykke hen ad vejen om grundighed og tålmodighed. Der er altså to veje: Spekulation i kurser – eller investering i værdi. Hvilken vej går du?

Lønsumsafgift

Unfair at lade de ansatte betale bankskatten I fire uger kæmpede Finansforbundet bravt med store annoncer og læserbreve i dagblade, analyser og lobbyisme mod den konsekvens af skattereformen, at bankerne vælger at fyre medarbejdere for at spare på lønsummen. Det lykkedes ikke, men til gengæld lover Skatteministeriet at undersøge effekten af lønsumsafgiften Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto Scanpix og Lisbeth Holten

Kampagnen mod

skatteaftalen

Margrethe Vestager i Politiken: ”Det her med at beskatte den finansielle sektor, det kan man godt gøre. Man skal bare lade være med at gøre det på en måde, der er mere forvridende end andre måder.“

27.maj

Finans august 2012

ed sin skatteaftale den 22. juni, ”Danmark i arbejde“, skaber S-SF-R-regeringen grobund for, at bankerne måske afskediger 600 medarbejdere. Finanssektoren skal nemlig betale en del af regningen i form af en stigning i lønsumsafgiften til 12,3 procent, der gør det dyrere at have med arbejdere, så bankerne får et incitament til at fyre. Det foregår sådan: Lønsumsafgiften beregnes som en procentdel af det beløb, der udbetales i løn til medarbejderne. Den direkte kobling mellem afgift og medarbejdere er alt andet lige et voldsomt incitament for virksomhederne til at fyre medarbejdere. Forhøjelsen af lønsumsafgiften er beregnet til at give et provenu på 300 milliarder kroner stigende til 650 milliarder kroner i 2021, og stigningen kommer, samtidig med at bankerne i stor stil er i gang med at reducere og skære til for netop at reducere omkostninger. I Finansforbundet havde man svært ved at tro, at regeringen kunne mene, at medarbejderne i finanssektoren skal betale regningen for bankskatten med deres job. Så straks efter at regeringens skatteudspil blev kendt, kastede Finansforbundet sig den 31. maj ud i en kampagne med det budskab,

at øget lønsumsafgift vil koste arbejdspladser og skatteprovenu.

Vestager slår til De første advarsler var ude i medierne nogle dage forinden. Den 24. maj forlød det i dagspressen, at regeringen var klar med sit udspil til en skattereform, og at den som ventet ville indeholde en regning til den finansielle sektor. I Finansforbundet håbede man på, at regeringen ville vælge et provenu fra en ny skat på bankernes balance frem for højere lønsumsafgift. Søndag den 27. maj tonede den radikale økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager, frem i Politiken og forklarede, at man godt kan øge beskatningen af den finansielle sektor – det skal bare ske med en vis omhu, fordi øget lønsum kan være med til at forvride brug af teknologi og det at bruge medarbejdere. Selv om regeringen med andre ord var bevidst om, at øget lønsumsafgift rammer de bankansatte, ønskede Margrethe Vestager ikke at bruge den oplagte anledning til at ændre skatteopkrævningen til en skat på de finansielle virksomheders balance, sådan som Finansforbundet længe har arbejdet for.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt præsenterer et skatteudspil, hvor en del af finansieringen hentes ved at hæve lønsumsafgiften med 1,8 procentpoint til 12,3 procent

29.maj

Tirsdag den 29. maj blev en øgning af lønsums afgiften til 12,3 procent præsenteret som en del af regeringens udspil til skattereform.

Kampagne skudt i gang Torsdag den 31. maj udkom Børsen, Politiken, Berlingske og JyllandsPosten med helsides annoncer, hvor Finansforbundet argumenterer imod lønsumsafgiften, fordi det er en afgift, der er skadelig for beskæftigelsen og væksten i Danmark. De store annoncer under overskriften ”Lad bankerne betale – ikke de ansatte“ fortsatte hen over weekenden. Formanden i Finansforbundet, Kent Petersen, forklarer, at det ikke er fair at lade de ansatte i sektoren betale bankskatten med deres job, når der findes alternativer, som virker i andre europæiske lande, og som har en mere fornuftig adfærdsregulering indbygget. Det var et helt usædvanligt skridt for Finansforbundet at gennemføre en kampagne, mens skatteforhandlingerne stod på. Men ikke mindst som følge af finanskrisen er situationen, at der i den danske offentlighed er en udbredt opfattelse af, at finanssektoren skal betale mere. I de dage hvor annoncerne rullede i de store

Børsen, Politiken, Berlingske og Jyllandsposten udkommer med helsides annoncer, hvor F inansforbundet argumenterer imod at hæve lønsumsafgiften.

31.maj

Finans august 2012

Lønsumsafgift

➼ dagblade, selv i Ekstra Bladet, blev der arbejdet på højtryk i politisk afdeling i Finansforbundet. Ud over pressearbejdet blev lobbyindsatsen kørt via kontakter til politikere i alle Folketingets partier og via direkte henvendelse til finansministeren, økonomiog indenrigsministeren, skatteministeren og erhvervs- og vækstministeren. Det har givet respons fra stort set alle Folketingets politiske partier, men i Finansforbundet er man bekymret for, at politikerne har samme holdning som Margrethe Vestager, der ellers som gæstetaler på Finansforbundets landsmøde i 2010 gav udtryk for, at hun forstod ulempen ved lønsumsafgiften, da hun sagde: ”Skatten skal ikke være baseret på antal medarbejdere, men på virksomhedens styrke“.

Ikke illoyal På forhånd havde Finansforbundet forventet at få reaktioner på en kampagne med en vis kant i forhold til virksomhederne. Reaktionen kom den 6. juni på lederpladsen i Børsen, hvor Steen Leth Jeppesen angreb kampagnen for at være illoyal over for arbejdsgiverne og for at mangle økonomisk indsigt. Enhver form for beskatning udløser omkostningsbesparelser, der kan ramme medarbejderne, skrev den tidligere direktør fra Forsikring og Pension.

Vi er ikke illoyale, svarede formanden, Kent Petersen, den 8. juni, fordi en forhøjelse af lønsumsafgiften med stor sandsynlighed kan koste i hvert fald 600 ansatte deres job. Derfor er det i høj grad loyalitet, når Finansforbundet går i brechen for sine medlemmer. Eller som Kent Petersen havde formuleret det i sit brev til alle tillidsmænd i anledning af de store annoncer i dagbladene, er lønsumsafgift en helt uacceptabel måde at inddrive skat på, fordi den skaber direkte incitament til at skære i medarbejderstaben, hvilket medfører fyringer frem for vækst: ”Vi håber, at det ikke er for sent at tale politikerne til fornuft“, skrev formanden, mens han stadig håbede på, at fornuften sejrede. De danske medier gjorde ikke meget ud af emnet. Enkelte aviser skrev om analysen fra seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet, der viser, at de mindre banker bruger flere medarbejdere til at drive forretningen med og dermed bliver ramt hårdere end storbanker, der har færre medarbejdere i forhold til balancen. Ifølge Lars Krull betyder en stigning i afgiften til 12,3 procent, at indtjeningen i bankerne skal øges med 10.500 kroner om året per bankansat for at sikre den nuværende indtjening.

”En skat er en skat“ Lige siden lønsumsafgiften blev indført i 1988, har bankerne og Finansforbundet været enige om at kæmpe imod afgiften, og man har sammen set på alternativer. Men i forbindelse med den genopretningsplan, hvor VK-regeringen i maj 2010 vedtog at øge lønsumsafgiften til 10,5 procent fra 2011, sprang Finansrådet i målet og sagde ja tak til mere lønsumsafgift. Til Finansforbundets store frustration har bankernes organisationer lige siden afvist enhver fælles ide om en skat på forretningen som et muligt alternativ. En skat på virksomhedernes balance er nemlig ikke bundet op på lønudgiften. Men Finansrådet er ikke interesseret: ”En skat er en skat“, er det korte svar. UNI Global Union, der er en verdensomspændende faglig organisering og blandt andet repræsenterer ansatte inden for finanssektoren, har hjulpet Finansforbundet med at få overblik over de alternativer til lønsumsafgiften, der ikke har samme utilsigtede skadevirkning for beskæftigelsen. I Danmark er Finansforbundet alene med den dagsorden, men en balanceafgift er indført i flere andre europæiske lande som Sverige, Storbritannien, Frankrig, Ungarn og Østrig. Fordelen ved at

Kampagnen mod

skatteaftalen

Leder i Børsen kritiserer Finansforbundets kampagne for mangel på økonomisk indsigt. Enhver øget beskatning vil ramme de bankansatte.

6. juni

Finans august 2012

Finansforbundets formand, Kent Petersen, svarer i Børsen, at det ikke er fair at lade de ansatte i sektoren betale bankskatten med deres job.

Gruppeformand i SF, Pernille Vigsø Bagge, skriver i Politiken, at det kun er rimeligt, at bankerne betaler lidt ekstra i en tid, hvor vi som samfund har været med til at holde hånden under dem.

8. juni

beskatte balancen er, at når sektorens samlede balance er konstant, så kan staten regne med at have et lige så stabilt skatteprovenu.

Samfundsansvar Naturligvis skal finanssektoren bidrage til samfundet på linje med andre sektorer. Desværre havde SF’s gruppeformand, Pernille Vigsø Bagge, misforstået kritikken af lønsumsafgiften i Politiken den 8. juni. Som næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen svarede den 13. juni, er balanceskat et muligt alternativ, hvis de ansatte i sektoren ikke skal betale bankskatten med deres job. Balanceskat byder på en måde, hvor staten kan være sikker på sin indtægt, for statens provenu vil jo smuldre mellem fingrene, hvis bankerne vælger at fyre medarbejdere som en konsekvens af skatteforhøjelsen. Den finansielle sektor betaler i dag omkring 4 milliarder kroner i lønsumsafgift om året, forklarer seniorøkonom i Finansforbundet Maria Würtz, der har beregnet, at det samme provenu kan hentes ved at beskatte den samlede balance i den finansielle sektor med cirka 0,04 procent. Den samlede balance er relativt stabil og udvikler sig normalt i samme retning som den økonomiske udvikling.

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen svarer i Politiken, at SF’eren ikke forstår, at lønsumsafgift er en strafafgift på arbejdskraften og incitament til at fyre medarbejdere.

13. juni

Og til arbejdsgivernes påstand om, at en udgift er en udgift, siger Maria Würtz, at personaleomkostningerne i sektoren udgør cirka 54 procent af de samlede udgifter. Altså relativt højt. Hvis staten i stedet løftede afgiften over på andre poster, ville det give virksomhederne anledning til også at se på andre udgiftsposter end alene medarbejderne.

En lille solstråle Faktisk har både SF og Socialdemokraterne været inde på, at en yderligere beskatning af finanssektoren skal anvende overskuddet som beskatningsgrundlag. Før valget i 2011 oplevede Finansforbundet, at oppositionen S og SF var meget enige med forbundet i, at lønsumsafgiften er skadelig for beskæftigelsen, og det har Finansforbundet arbejdet på at fastholde, både gennem kontakter til partierne og via en offensiv i pressen, forklarer politisk sekretær John Vagn Nielsen, der har deltaget i mange møder med de politiske partier såvel som erhvervsordførere om andre beskatningsformer. Finansforbundet har fået aktiv støtte fra FTF, hvor formanden, Bente Sorgenfrey, finder det fuldstændig uforståeligt, at man i en tid, hvor målet er at skabe nye job, øger lønsumsafgiften, som virker stik modsat.

Fredag den 22. juni indgik regeringen en skatte reform med Venstre og Konservative, der letter topskatten og øger beskæftigelsesfradraget. Det er bare trist, at bankansatte skal betale. Den eksisterende lønsumsafgift i den finansielle sektor øges gradvist til 12,3 procent i 2021. Stigningen vil allerede i 2013 give et merprovenu på 300 millioner kroner, stigende til 650 millioner – kroner i 2021. Der sker dog et tilbageløb, idet en højere lønsumsafgift medfører et lavere overskud og dermed lavere selskabsbeskatning. Hertil kommer, at der allerede i udspillet er indregnet en adfærdseffekt (læs: fyringer) svarende til 40 millioner kroner, hvilket betyder, at det anerkendes, at en stigning isoleret set kan koste 600 job i sektoren. Uanset at regeringen fik sin skatteaftale i hus med slagside, er der et mindre lyspunkt, idet Finansforbundet er stillet i udsigt, at en udvalg under Skatteministeriet vil undersøge effekterne af lønsumsafgiften og se på, hvorledes et andet skattegrundlag vil virke på beskæftigelsen. Så faldt der alligevel en solstråle på de ansatte i sektoren. n

Regeringen aftaler skattereform med Venstre og Konservative, der letter topskatten og øget beskæftigelsesfradraget. Finansieringen rammer de finansansatte, idet lønsumsafgiften kan koste arbejdspladser.

22. juni

Finans august 2012

Kolde kontanter

Pengene ved verdens ende Hvad gør forskerne på Antarktis, når de skal have penge – for de har naturligvis ikke naturalieøkonomi, hvor de bytter pingviner og snebolde?

Af Jens Sillesen, freelancejournalist

Ross Island. En isklædt og forblæst klippeø godt 50 kilometer fra Antarktis’ kyst. Størstedelen af året er den som låst fast af metertykke isflager kun 1.360 kilometer fra Sydpolen – blot fire gange afstanden fra Skagen til grænsen. Det var her, at Robert F. Scott i 1911 begyndte sit episke kapløb med Roald Amundsen om at blive det første menneske på Sydpolen. Efter at være slået af nordmanden sultede og frøs han ihjel på vej tilbage blot få hundrede kilometer fra Ross Island. Nu kan man stikke sit plastickort i en af de to pengeautomater fra den amerikanske bank Wells Fargo for at få kontanter til at købe varmt tøj og kalorier i mange afskygninger for. ”En af sponsorerne for nogle videnskabelige forsøg, der blev udført på McMurdo-stationen, spurgte os, om vi ville installere en pengeautomat som en service for de ansatte stationeret der“, fortæller David Parker, der er Vice President i Wells Fargos division for filialer og pengeautomater. McMurdo-stationen er den største forskerbase i Antarktis. Med omkring 200 beboere i vinterperioden og 1.000 om sommeren er der et naturligt, men begrænset behov for penge. Selvom markedet er minimalt, så var udfordringen for spændende for Wells Fargo, og siden 1999 har Ross Island været det sydligste sted i verden, man kan bruge sit kreditkort.

Finans august 2012

Der er næsten 4.000 kilometer til den nærmeste bank i New Zealand langt mod nord, så det er ikke folk fra Wells Fargo, der står for driften.

Intet hævegebyr ”Nogle af folkene på isen er uddannet til at udføre almindelig vedligeholdelse som rengøring, ordne sedler, som sidder fast, og den slags“, forklarer David Parker. En gang hvert andet år sender banken en mand den lange vej for at lave en total gennemgang af maskinerne. Der er kun flyforbindelse om sommeren, og som alle, der skal til Antarktis, skal teknikeren gennem både en fysisk undersøgelse og en tandlægeundersøgelse plus en mindre psykologisk undersøgelse. Det sker i det tilfælde, at flyet ikke kan komme tilbage, og personen bliver nødt til at overvintre. Pengene i maskinen kører som i et lukket kredsløb og for lader aldrig øen. De handlende afleverer omsætningen, og så kan de hæves igen. Og ved verdens ende er det billigt at hæve. ”Alle, der bor der, anvender pengeautomaten gratis uanset deres bankforbindelse til Wells Fargo“, siger David Parker. Så pengene kan bruges på nogle frames på den lokale bowlingbane uden yderligere omkostninger end baneleje og drikkepenge til manden, der rejser keglerne ved håndkraft. n

Diplom i vurdering er åben for tilmelding

Undervisere med stort branchekendskab

Modul 1 Lejevurdering af boliger, kontorer, produktionslokaler og butikker Modul 2 Investeringsteori

2. semester

1. semester

Sune Worm Mortensen, afdelingsdirektør i Nykredit og Morten Marott Larsen, cheføkonom i Ejendomsforeningen Danmark, underviser begge i faget Investeringsteori på uddannelsen, og de er glade for den store interesse virksomhederne viser for uddannelsen. Samspillet mellem ejendomsmarkedet og den finansielle sektor er vigtig og mere krævende end nogensinde før. Uroen på de finansielle markeder, de generelle vækstbetingelser og ikke mindst lovgivningen og reguleringen indenfor området, stiller større krav og udfordringer til branchernes

af studerende giver et spændende og udfordrende studiemiljø, hvor man med fordel har mulighed for at blive fagligt inspireret og udfordret, og hvor man ikke alene skaber gode kontakter udenfor eget firma, men også udenfor ens brancheområde. Desuden er uddannelsen meget brugervenlig og praktisk rettet, hvilket giver konkrete værktøjer, der kan bruges i dagligdagen. Simones arbejdsplads ser ligeledes frem til at drage nytte af Simones tilegnede viden og ekspertise fra uddannelsen.

Networking og praktiske værktøjer De studerende kommer ikke sovende til deres resultater. Uddannelsen er på niveau med en HD 2. del, og læses på tilsvarende vis ved siden af jobbet. Simone Holm fra uddannelsens årgang 2011 er dog ikke i tvivl om, at hendes hårde slid vil gavne hende fremadrettet: Jeg har indtryk af at både de studerende samt underviserne på uddannelsen, har draget stor nytte af den netværksudvidelse, det har givet at deltage. Den blandede skare

Modul 3 Vurdering af investeringsejendomme Modul 4 Vurdering af brugerejendomme og særlige vurderinger

FA K TA

Optagelse Tilmelding til uddannelsen åbner hvert år i juni måned, og første undervisningsdag ligger ultimo august/ primo september. Tilmelding foretages på Erhvervsakademiet Lillebælts hjemmeside: www.eal-tilmelding.dk. Uddannelsessteder Aarhus & Lyngby Vil du vide mere Få mere at vide om uddannelsen og dine muligheder: Uddannelseskonsulent Sofie Erdmann se@de.dk, tlf. 32 64 45 35

Modul 5 Internationale vurderingsprincipper Valgfag 1 Vurdering af igangværende virksomheder Modul 6 Metode og videnskabsteori

4. semester

ansk Ejendomsmæglerforening har i samarbejde med Erhvervsakademi Lillebælt og Erhvervsakademi Aarhus brugt mange ressourcer på at få uddannelsen skudt i gang. Det har givet konkrete resultater i form af meget positive tilbagemeldinger fra både undervisere og studerende.

fælles dynamik. En god uddannelse kan skabe det nødvendige fundament for forståelse af denne dynamik, og derfor er det positivt, at der er kommet en relevant uddannelsesmulighed i vurdering af erhvervsejendomme, fortæller Sune Worm Mortensen, der ligeledes tilføjer, at det faktum at det er markedsdeltagere, der underviser og fastlægger pensum, gør at Diplom i vurdering sikrer brancherelevans og praksisnærhed. Morten Marott Larsen kan også se fordelene i en fælles forståelse mellem brancherne og påpeger, at investering er en nødvendighed i arbejdet på investeringsejendomsmarkedet. Han ser derfor uddannelsen som en oplagt mulighed for at skabe en samlet forståelse for området.

3. semester

Uddannelsen opnår stadig større opmærksomhed hos vurderingsinspektører landet over, hvilket afspejler sig i øget søgning mod uddannelsen.

Afgangsprojektet

kamp om kunderne

Bankrådgivere i hård konkurrence Seks ud af syv bankrådgivere har inden for de seneste tre måneder oplevet, at kunder har forsøgt at presse priserne ned med henvisning til konkurrenternes priser, og tre ud af fem har oplevet, at kunder har skiftet til en konkurrent

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Konkurrencen mellem pengeinstitutterne er blevet hårdere de seneste år, og i de kommende år vil konkurrencen blive yderligere skærpet. Sådan lyder vurderingen fra et flertal af de 1.140 rådgivere i Finansforbundets medlemspanel, som har deltaget i den rundspørge om konkurrencesituationen i sektoren, som Epinion har gennemført. 84 procent har inden for de seneste tre måneder oplevet, at kunder har forsøgt at presse priserne eller gebyrerne ned med henvisning til konkurrenternes priser. Og 60 procent har inden for de seneste tre måneder oplevet, at kunder rent faktisk har skiftet til en konkurrent. ”Svarene i undersøgelsen viser, at der hersker stor konkurrence mellem pengeinstitutterne, og at kunderne er meget aktive i markedet. Det er bemærkelsesværdigt, at så mange rådgivere har oplevet kunder, der taler pris og skifter pengeinstitut“, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen. 65 af de adspurgte rådgivere vurderer, at der enten er stor forskel eller en del forskel på priser og gebyrer i pengeinstitutterne. Og hvad angår rådgivning, vurderer 75 procent, at der enten er stor forskel eller en del forskel på rådgivningen i pengeinstitutterne.

De små lever af god rådgivning Claus E. Petersen, der er formand for Lokale Pengeinstitutter og direktør i Den Jyske Sparekasse, genkender de vurderinger. ”Både min egen virksomhed og andre medlemsvirksomheder i Lokale Pengeinstitutter mister kunder som følge af prisforskelle. Prisen betyder rigtig meget, og vi må nok erkende,

Finans august 2012

at det er svært at være billigst, når man vil tæt på kunden i form af mange filialer. Men hvis vi i vores selvforståelse ikke er de billigste, så er vi til gengæld de bedste“, siger Claus E. Petersen med et smil. Service og rådgivning er ifølge ham det vigtigste konkurrenceparameter for små og mellemstore pengeinstitutter. ”Vi har i min sparekasse oplevet at miste kunder til større pengeinstitutter på grund af prisforskellen, men flere er efter nogen tid kommet tilbage, fordi de savnede den tætte kontakt til en rådgiver, sådan som de tidligere havde haft hos os“, siger Claus E. Petersen.

Kritik af konkurrencen Konkurrencespørgsmålet i banksektoren blev i maj sat på dagsordenen af direktøren i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing. I et interview med Berlingske Business sagde hun, at bankmarkedet ofte er præget af en kultur, hvor man mere ser hinanden som kolleger end som konkurrenter. ”De mange små banker er faktisk en indikation på, at konkurrencen ikke er særlig hård, for de påfører ikke de store et effektivt konkurrencepres. Set med konkurrencebriller ville markedet med stor sikkerhed have det bedre, hvis der var væsentligt færre aktører, der hver især var noget større“, sagde Agnete Gersing. Claus E. Petersen har svært ved at tage udsagnet seriøst, og Michael Budolfsen finder det helt forkert at inddrage konkurrenceparameteret i en debat om konsolidering. ”Hendes udtalelser må mere være udtryk for en personlig holdning, end at de bygger på faktuel viden“, siger næstformanden i Finansforbundet. n

Det svarer de: 1.140 medlemmer af Finansforbundets medlemspanel, der har rådgivning af kunder – private såvel som erhverv – som en væsentlig del af deres arbejdsområde, har deltaget i Epinions rundspørge

Hvordan vurderer du, at konkurrencen med de andre penge institutter har ændret sig siden finanskrisen indtrådte?

Hvad forventer du, der vil ske med konkurrencen med de andre pengeinstitutter i løbet af det næste par år?

Blevet meget hårdere:

13%

Blevet meget hårdere:

22%

Blevet lidt hårdere:

40%

Blevet lidt hårdere:

48%

Uændret:

22%

Uændret:

22%

Blevet lidt mindre:

20%

Blevet lidt mindre:

Blevet meget mindre:

Ved ikke:

Har du inden for de seneste tre måneder oplevet, at kunder har forsøgt at presse priser eller gebyrerne ned med henvisning til konkurrenternes priser?

Har du inden for de seneste tre måneder oplevet, at kunder har truet med at skifte til en konkurrent?

Har du inden for de seneste tre måneder oplevet, at kunder rent faktisk har skiftet til en konkurrent?

Nej

Ved ikke

74%

84%

24%

14%

60% 36% 3%

Med din erfaring, hvor stor forskel vurderer du, der er på priser og gebyrer mellem de forskellige pengeinstitutter?

Med din erfaring, hvor stor forskel vurderer du, der er på rådgivningen i de forskellige pengeinstitutter?

Store forskelle:

12%

Store forskelle:

31%

En del forskelle

53%

En del forskelle

44%

Kun små forskelle:

33%

Kun små forskelle:

21%

Ingen eller næsten ingen forskelle:

Ved ikke::

Finans august 2012

TEMA fleksible finansansatte

smidige finansfolk 73 procent af de finansansatte er meget tilfredse eller tilfredse med deres mulighed for at bestemme placeringen af deres arbejdstid, og 67 procent er tilfredse med omfanget af overarbejde i deres job Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Foto: Jakob Mark

edarbejderne i den finansielle sektor er uhyre smidige, når det gælder arbejdstid. Kun 34 procent har oplevet, at der i den seneste arbejdsuge har været fuld overensstemmelse mellem de faktiske og de aftalte møde- og sluttidspunkter på jobbet, mens de resterende – to tredjedele – har udvist en eller anden form for fleksibilitet. Og 25 procent af de adspurgte i Finansforbundets rundspørge blandt 2.374 medlemmer svarer, at de alle ugens fem dage har afveget fra de aftalte tidspunkter enten om morgenen eller om eftermiddagen eller begge dele. I rundspørgen giver 73 procent udtryk for, at de er meget tilfredse eller tilfredse med deres mulighed for at bestemme placeringen af deres arbejdstid, og 67 procent er tilfredse med omfanget af overarbejde i deres job.

➼ 26

Finans august 2012

â&#x17E;ź Finans august 2012

TEMA fleksible finansansatte

➼

”Svarene i undersøgelsen viser, at der allerede er stor fleksibilitet på mange finansielle arbejdspladser, og det er positivt, fordi det både er til medarbejdernes og virksomhedens fordel. Men svarene understøtter også, at der kan være behov for fleksible rammer om arbejdstiden, sådan som vi har fået indført i den nye Standardoverenskomst, der trådte i kraft 1. april“, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. Han peger på, at overenskomsten indeholder bestemmelser om flekstid, som giver ret til at møde lidt tidligere eller senere og gå tilsvarende tidligere eller senere. Kun i det omfang, flekstid er uforeneligt – altså uladsiggørligt – med virksomhedens drift, kan virksomheden sige nej. En anden bestemmelse går på, at det enkelte medlem får placeret sin arbejdstid af arbejdsgiveren mellem klokken 8 og 17 (service/teknikere dog mellem klokken 6 og 17). Men den enkelte er frit stillet til at indgå en aftale i tidsrummet fra klokken 6 til 20, hvis det passer bedre ind i vedkommendes dagligdag. Og så er der timebanken, hvor man kan lægge merarbejdssaldo, overarbejde, omsorgsdage, flekstid med videre ind, som man så kan vælge at få udbetalt som penge eller som fridage på et senere tidspunkt.

Arbejdet er tilpasset privatlivet ”Fleksibiliteten er kommet for at blive. Måden, vi vælger at indrette vores arbejdsliv på, så det harmonerer med vores familieliv og privatliv, er vigtig for vores trivsel“, siger Kent Petersen og fortsætter: ”Selvfølgelig skal der være en balance i den fleksible arbejdstid, så man ikke arbejder så meget, at man risikerer at blive syg af det. Men det er vigtigt, at den enkelte har mulighed for at tilpasse sin arbejdstid i forhold til den livsfase, vedkommende befinder sig i. Som småbørnsforælder har man måske ikke lyst og mulighed for at arbejde ekstra, men det kan man måske have, når børnene er blevet store og flyttet hjemmefra“, forklarer forbundsformanden. På mange virksomheder har man op til sommerferien forhandlet lokalaftaler, der skal omsætte bestemmelserne og hensigterne om fleksibel arbejdstid i Standardoverenskomsten til virkelighed for medarbejderne. Det er ikke lykkedes lige godt alle steder, men Finansforbundets formand tror på, at det kun er et spørgsmål om tid, før fleksibiliteten for alvor bliver udbredt. ”Hvis vi ser et par overenskomstperioder frem, er jeg overbevist om, at både arbejdstagere og arbejdsgivere vil finde det

Finans august 2012

Fleksibiliteten er kommet for at blive. Måden, vi vælger at indrette vores arbejdsliv på, så det harmonerer med vores familieliv og privatliv er vigtig for vores trivsel“. Kent Petersen, formand for Finansforbundet

attraktivt med fleksibel arbejdstid. Lige nu har nogle arbejdsgivere måske svært ved at se alle fordelene, men det er en ligeværdig aftale, som både gavner den enkelte medarbejder og virksomheden“, siger Kent Petersen. Medarbejderne i Danske Bank har taget fleksibel arbejdstid til sig. I flere år har man haft en timebank, og den er især populær blandt it-medarbejderne. 1.517 i Group IT gjorde brug af timebanken i juni, og havde en gennemsnitlig saldo på 60 timer. ”Det er et udtryk for, at medarbejderne har taget fleksibel arbejdstid til sig. Mange arbejder lidt ekstra 9-10 måneder om året og går så måske ned i tid i sommermånederne for at få mere tid til fritidsinteresser“, siger Steen Lund Olsen, formand for Danske Kreds.

BEC har fokus på overarbejde På BEC er man i mål med forhandling af fire lokalaftaler, der udmønter overenskomstbestemmelserne om arbejdstid. Blandt andet har man aftalt, at de cirka 487 medarbejdere kan sætte helt op til 481 timer (svarende til tre måneders arbejde) i timebanken. Timer, som de kan vælge at få frihed eller penge for på et senere tidspunkt. Ifølge fællestillidsmand Ann Baldus-Kunze er der stor tilfredshed med aftalerne om mere fleksibilitet på begge sider af bordet. ”I BEC er der stor bevågenhed på, hvordan overarbejdet udvikler sig, om der er flere tilfælde af stress end tidligere. Overarbejdet er faldet en smule det seneste stykke tid, men det er svært at afgøre, om det er et reelt fald eller om nogle medarbejdere ikke registrerer deres overarbejde. Dette råder timebanken forhåbentlig bod på fremover“, siger Ann BaldusKunze. n

”Jeg har en klar holdning til, at overarbejde ikke kan fortsætte i det uendelige. På et tidspunkt kan man ikke arbejde effektivt mere, og man begynder at lave fejl“, siger Bent Sten Jakobsen.

Mange ekstra timer på jobbet Lanceringskonsulent Bent Sten Jakobsen har hundredvis af overarbejdstimer i forbindelse med konverteringen af Jyske Bank til Bankdata, men han er meget bevidst om, at overarbejdet ikke må tage overhånd Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Anders Brohus

Hver 14. dag tager Bent Sten Jakobsen og de øvrige 10-12 medarbejdere i dokumentprojektet en lang onsdag, hvor de arbejder til klokken 21 på Bankdata i Fredericia for blandt andet at teste, hvordan gældsbreve, kreditkontrakter og andre dokumenttyper til Jyske Bank fungerer på Bankdatas itplatform. Alt skal være på plads til K-dag – fredag den 12. oktober – hvor konverteringen af Jyske Bank til Bankdatas itplatform finder sted.

”På det seneste er den lange onsdag udvidet til hver uge, og nogle gange har vi flere lange dage i samme uge. Derudover kobler jeg mig også ofte op hjemme om aftenen for at svare på mails med videre. Så jeg arbejder meget i forbindelse med konverteringsprojektet“, siger Bent. Han anslår, at han siden oktober 2010, hvor projektet med Jyske Bank blev søsat, har haft omkring 600 overarbejds timer. Overarbejdet er blevet udbetalt i rede penge – i over-

➼

Finans august 2012

TEMA

mobil fleksible banking finansansatte

➼

ensstemmelse med en særlig bonusaftale, der er indgået mellem ledelsen og medarbejderne på Bankdata – men pengene er ikke den største motivation for Bent. ”En stor del af bonussen tager skattefar, men jeg har forkælet mig selv med at købe en ny mountainbike, og så har mine døtre fået nye computere. Men motivationen for at arbejde ekstra her og nu er, at det er utroligt spændende at være en del af så stort et konverteringsprojekt. Det er noget helt specielt. Jeg har tidligere været med til at konvertere Sparekassen Sjælland sidst i 1990’erne, og det var også spændende, men kan ikke sammenlignes med det, vi er i gang med nu“, siger Bent.

Man skal huske at sige fra Han er dog meget bevidst om, at overarbejdet ikke må tage overhånd. ”Jeg har en klar holdning til, at overarbejde ikke kan fortsætte i det uendelige. På et tidspunkt kan man ikke arbejde effektivt mere, og man begynder at lave fejl. Jeg har selv

oplevet dagen efter en ti timer lang arbejdsdag at møde på arbejde og opdage, at de sidste ting, jeg lavede dagen før, ikke var helt i orden. Man skal huske at lytte til kroppens signaler og sige fra. I projektgruppen er vi også gode til at holde øje med hinanden og sige til, når vi kan se eller fornemme, at en kollega ikke er helt på toppen“, fortæller Bent. Den 48-årige it-konsulent har selv mærket symptomer på, at arbejdet var ved at tage overhånd. ”I maj havde jeg en periode, hvor jeg havde en feberagtig fornemmelse i kroppen, og hvor jeg så gearede ned, så meget det nu var muligt“. Sommerferien for Bent har været lidt kortere i år end normalt på grund af projektet, men i slutningen af november – når konverteringsprojektet forhåbentlig er vel overstået – har han planer om at holde noget mere ferie med sin kone og børn. Forinden venter dog en hård slutspurt i de kommende måneder frem til den 12. oktober og i ugerne efter, hvor der kan være nogle ting, der skal rettes og justeres. n

Masser af overarbejde på Bankdata Danmarkshistoriens største it-projekt er konverteringen af Jyske Bank til Bankdatas it-platform blevet kaldt. Projektet indebærer flytning af cirka 1½ million kunder, 2½ million konti, 3 milliarder historiske posteringer og 160 millioner historiske dokumenter fra Jyske Banks datacentral til Bankdata. Det hele finder fysisk sted fredag den 12. oktober klokken 21, hvor hundredvis af it-medarbejdere i de efterfølgende halvandet døgn skal lukke samtlige Jyske Banks hæveautomater og netbank ned og få de nye it-systemer til at fungere. Men forud vil der være gået to år, hvor en meget stor del af Bankdatas medarbejdere har knoklet for at have alting klar til konverteringen. Og det har betydet masser af overarbejde til medarbejderne. ”Vi har ikke noget præcist tal for, hvor mange overarbejds timer konverteringsprojektet løber op i. Men det er mange tusind. For øjeblikket skønner man, at over halvdelen af de 250 medarbejdere i udviklingsafdelingerne yder mellem 15

Finans august 2012

og 25 procent mere end deres normale arbejdstid“, siger tillidsmand Jens Erik Jensen. Han og den faglige personaleforening har indgået en bonusaftale med Bankdatas ledelse gældende for både 2011 og 2012. Medarbejderne kan maksimalt tegne sig for 150 overarbejdstimer på et år. 150 overarbejdstimer udløser en bonus på 20.000 kroner, mens 100 overarbejdstimer udløser 10.000 kroner. Omkring 400 medarbejdere har hvert år tegnet en bonusaftale, som er kommet i stand, fordi Bankdata stod over for en ekstraordinær opgave, og så virksomheden i forbindelse med konverteringen ikke først skulle ansætte en masse nye folk for dernæst at fyre dem igen efter konverteringen. ”Der er en meget stor gejst og fællesskabsfølelse omkring projektet, som alle ønsker skal lykkes. Men omvendt er vi meget opmærksomme på, at ingen medarbejdere skal brænde ud eller køre sig selv helt ned på grund af overarbejde. Og indtil videre er det lykkedes“, siger Jens Erik Jensen.

Er du vores nye erhvervsrådgiver? – i Hele Grønlands BANK

Til GrønlandsBANKENS erhvervsafdeling i hovedkontoret i Nuuk, søger vi en engageret erhvervsrådgiver der kan yde rådgivning på højt niveau. Den person vi søger evner at præge den positive udvikling, og arbejde målrettet for at sikre en professionel kundetilgang. Det sker gennem salg, service og rådgivning til vores erhvervskunder, så vi sammen når vores mission om at blive Hele Grønlands BANK. Jobbet Jobbet består i løbende at holde kontakt med, behandle og bevilge lånesager for stadig flere og flere af bankens større erhvervskunder fra byerne udenfor Nuuk og af mindre og mellemstore erhvervskunder i Nuuk. Du får ansvar for aktivt at pleje din egen kundeportefølje og kan med din solide erfaring bidrage til teamet. Din baggrund Du sidder i dag som erhvervsrådgiver med flere års erfaring og er parat til at prøve kræfter med erhvervskunder indenfor en række brancher med de faglige og personlige udviklingsmuligheder, dette giver. GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut. GrønlandsBANKEN er en ”full-service” bank med mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds. GrønlandsBANKENs balance er på godt 4 mia. kr. og vi er over 100 kompetente medarbejdere. GrønlandsBANKENs aktier er noteret på Københavns Fondsbørs. Læs mere om os på www.banken.gl

Dine kompetencer  Solid erfaring med behandling af erhvervskundeengagementer  Serviceminded og udadvendt – og med overskud til et smil, når det er mest hektisk  Videregående finansuddannelse gerne med en HD  Stor selvstændighed og ansvarsbevidsthed Vi   

tilbyder Et selvstændigt job i en travl hverdag som vi forventer, du selv kan og vil præge udviklingen af Et spændende og dynamisk arbejdsmiljø præget af en uformel omgangstone En mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt i et miljø med stor aktivitet og mange nye udfordringer  Attraktiv lønaftale efter kompetencer og indsats  Et fritidsliv du kan udfylde med smukke, stærke og uforglemmelige oplevelser For stillingen gælder Banken stiller bolig til rådighed, for hvilken der betales husleje efter de til enhver tid af Grønlands Selvstyre fastsatte regler for huslejebetaling. Ansættelsesvilkår i øvrigt, herunder rejse og bohaveflytning efter gældende regler. Der tilstræbes en ansættelsesperiode på minimum 3 år. Yderligere oplysninger om stillingen fås hos: Erhvervskundechef Lars Gaasvig, på telefon +299 347770 (lga@banken.gl) – eller HR Chef Patricia Lund Olsen, på telefon +299 347804 (plo@banken.gl) Ansøgning bedes sendt via mail til plo@banken.gl

Vi glæder os til at modtage din ansøgning snarest muligt.

globalt ”Europa er som et par, der ikke kan beslutte sig til at gifte sig, men i stedet har valgt at åbne en fælles bankkonto for at se, hvordan forholdet udvikler sig“. Professor i økonomi Kenneth Rogoff, Harvard University

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

”Too big to understand“

FBI jagter insiderhandlere

Tabet på to milliarder dollar i USA’s største bank, JPMorgan, har skabt dønninger i sektoren. Tabet, der blev afsløret i maj, kom tilsyneladende bag på ledelsen, der kaldte det en pinlig fejl, der skyldtes sjusk og dårlig dømmekraft. Professor Henry Hu, University of Texas, der arbejder for Securities and Exchance Commission i USA, ser det snarere som udtryk for, at der måske er opstået banker, der er – ikke ”too big to fail“, men ”too big to understand“. I en rapport refereret i Financial Times skriver han: ”Nu har avanceret teknologi imidlertid ikke bare gjort pengestrømme og finansielle produkter så komplekse, at de er svære at beskrive, men også de finansielle aktører selv er blevet så komplekse, at de ikke er i stand til at håndtere informationsstrømmene. Hvis det 21. århundredes finansielle system er blevet for komplekst til at skildre, så er det måske på tide at indse, at nogle virksomheder er for komplekse til at eksistere“, konkluderer han.

FBI og Securities and Exchange Commission (vi er i USA) fik deres hidtil største skalp i bæltet, da en jury på otte kvinder og fire mænd i juni erklærede Rajat Gupta skyldig i medvirken til insiderhandel. Rajat Gupta har haft stillinger som administrerende direktør i McKinsey og direktør i Goldman Sachs. Han blev dømt for at have lækket informationer om forhold i Goldman Sachs til sin forretningsforbindelse Raj Rajaratnam, der sidste år blev idømt 11 års fængsel for insiderhandel. Juryen lagde til grund, at der var et mistænkeligt tidssammenfald mellem telefonsamtaler og handler. Nogle gange drejede det sig blot om minutter. Sagen er et led i en lang række sager, der startede i 2007, da den offentlige anklager erklærede det for sit mål at stoppe illegal handel med aktier og i det hele taget rydde op på Wall Street. Indtil videre er der arresteret 60 personer, og en FBI-ansat er i Financial Times citeret for at vurdere, at der, med alt det materiale, der er samlet, formodentlig vil køre sager de næste fem år.

Finans august 2012

Blame game over dammen Nerverne er på højkant, og tonen er skærpet mellem Europa og USA, når der snakkes finanskrise. På G20-mødet i Mexico i juni lagde formand for EU-Kommissionen José Manuel Barroso diplomatiet bort, da han fra flere sider følte sig belært om, hvordan europæerne burde løse euro-krisen: ”Denne krise startede ikke i Europa … denne krise startede i Nordamerika, og en stor del af vores finansielle sektor blev smittet af, hvordan skal jeg udtrykke det, uortodoks praksis fra nogle grene af det finansielle marked. Vi vil ikke belæres om demokrati eller om, hvordan vi skal håndtere økonomien“. Fra USA angriber politikere og regulatorer på den anden side London som arnestedet for finanskrisen og lover skrappere tværnational regulering i kølvandet på, at amerikanske JPMorgan Stanley Chase led et tab på 2 milliarder dollar i sin London-baserede investeringsafdeling.

En bankunion nærmer sig Vigtige ingredienser er forslag om et fælles tværnationalt tilsyn, en EU-indskydergaranti-ordning og en fælles redningsfond

Illustration: Mikkel Henssel

Så har de europæiske skatteborgere igen måttet til lommerne. I juni måtte de spanske banker reddes i huj og hast med et EU-lån på 100 milliarder euro. Lånet bliver offentlig spansk gæld, og det fik de internationale lånemarkeder til at kræve en rente på syv procent for at låne penge til den spanske regering. Altså et tveægget sværd, der viser den tætte sammenhæng mellem krise i den finansielle sektor og gældskrise i EU-landene. Fra oktober 2008 til oktober 2011 har EU-Kommissionen godkendt støtteforanstaltninger til finansielle institutioner for et beløb på 4,5 billioner euro (svarende til 37 procent af EU’s bruttonationalprodukt). ”Dette har forhindret en massiv bankkrise og økonomiske forstyrrelser, men det har bebyrdet skatteyderne med en forværring af de offentlige finanser uden at besvare spørgsmålet, hvordan problemet med store grænseoverskridende banker skal løses“, skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse. Det er baggrunden for, at Kommissionen, med José Manuel Barroso i spidsen, har intensiveret arbejdet med at indføre en bankunion. Vigtige ingredienser er forslag om et fælles tværnationalt tilsyn, en EUindskydergarantiordning og en fælles redningsfond. Alle forslagene har været oppe at vende før, men de er faldet stækkede ned på grund af nationale modstande. Nu har den uendelige strøm af kriser imidlertid gødet jorden i en grad, så flere iagttagere vurderer, at en bankunion kan være på vej hurtigere, end nogen havde drømt om. Det er blevet åbenbart, hvordan banker på fallittens rand kan trække de stater med sig ned, som bankerne havde satset på som redningskranse. Netop den tætte sammenhæng mellem banker og stater taler for et overnationalt tilsyn. De nationale autoriteter kan være for tæt på, for afhængige eller for glade for deres nationale banker til i tide at ville se problemerne i øjnene. ”Fælles tilsyn er afgørende for tillid mellem landene“, siger Michel Barnier, kommissær for det indre marked og EU’s ”topregulator“, til Financial Times. Tilsynet skulle have magt til at lukke en hvilken som helst stor bank i EU, påføre investorerne tab og

opsplitte banken hen over en weekend – også imod nationale regeringers vilje. Det betyder på den anden side også, at der må være en fælles europæisk økonomisk bagstopper, som kan stille indskydergarantier og dække andre eventuelle udgifter. Bruxelles foreslår en fælles fond, hvor midlerne skal komme fra en afgift på bankerne. Her er dog et problem med politiske knaster. Selv efter at bankerne har betalt til sådan en fond i en årrække, vil den ikke være stor nok til at betale gildet ved en større systemisk krise (alene indskud på almindelige løn- og opsparingskonti i eurozonen beløber sig til fem billioner euro). Det betyder altså, at der i en periode må skulle være en implicit offentlig garanti – læs: Skatteydere i Tyskland og andre kreditorlande skulle være parate til at garantere indskyderne i spanske, italienske eller portugisiske banker. Tyskerne vil altså have tilsyn først og eventuelle

fælles fonde bagefter. Men de vil dog heller ikke lade deres politisk magtfulde regionale sparekasser underlægge et sådant overnationalt tilsyn. Frankrig har stillet sig positivt over for et fælles tilsyn over store banker og har foreslået, at man kan bruge ESM’s (European Stability Mechanisn) 500 milliarder euro direkte til at rekapitalisere banker i stedet for at gå vejen over lån til stater. Men også her tøver Berlin. Den britiske finansminister, George Osborne, støtter en bankunion, der, som han siger, er den naturlige forlængelse af euroen. Læs: ”Det er ikke noget, vi englændere vil være med i“. Argumentet for at englænderne måske alligevel kunne rokkes i deres modstand er, at de ved at deltage i en fælles bankunion ville sikre sig, at der var flere til at dække landets indskydergarantier på 20 milliarder pund./ET

Finans august 2012

ny bog

Den gamle boss er død Morgendagens medarbejdere er partnere, og de nye ledertyper hverken kommanderer eller bestemmer, men er drevet af virksomhedens formål, og han eller hun kan begejstre andre til at arbejde for samme sag. En sådan leder eller medarbejder bliver kaldt en ”unboss“ i en ny bog

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto Michael Daugaard

i spilder tiden med at arbejde i organisationer, der er forældede i al deres bureaukrati, kontrol og bedre viden. Fremtidens succesfulde virksomheder gør en dyd ud af at involvere kunder og medarbejdere – og dropper de store kontrolsystemer, der hænger ved fra det gamle industrisamfund, der alligevel ikke længere er bæredygtigt. ”Unboss“ er titlen på en bog, der vil starte en bevægelse og flytte Danmark og danske virksomheder ind i en ny tid, hvor formålet og menneskene er vigtigere end profit frem for alt. Forfatterne er den 65-årige forretningsmand Lars Kolind og den 26-årige management-konsulent Jacob Bøtter, der mener, at morgendagens leder skal spille en helt anderledes rolle end i det gamle industrisamfund. Det er her, at ordet ”unboss“ kommer ind: ”En unboss er tæt på at være det modsatte af en traditionel boss forstået som en arketype, som vi kender, uden at det er en specifik person. Det bygger på, at det er rigtig svært at være den klassiske boss, der tager alle beslutninger selv, hvorimod den nye ledertype involverer alle medarbejdere og er et centrum for inspiration med sine gode spørgsmål“, forklarer Jacob Bøtter med en opfordring om, at de gammeldags ledere træder til side og giver plads, så deres medarbejdere får frie hænder til at udfolde deres faglighed og lysten til at inddrage andre aktører mere aktivt, for eksempel gennem internettet og de sociale medier.

Tilgængelig for alle Virksomheder, der har unbosset deres måde at arbejde på, findes allerede. Dog kun i brudstykker som Skype og Wikipedia. ”Vi har ikke fundet den hellige gral eller en organisation, som gør de ting på en ny måde, som vi alle sammen bare kan gøre efter – sådan én findes ikke“, siger Jacob Bøtter. Et brudstykke kunne være det gratis onlinebaserede leksikon Wikipedia, som stort set har udkonkurreret det trykte

Finans august 2012

28-binds-leksikon, som vi kender det, fordi Wikipedias formål har været at gøre viden tilgængelig for alle – gratis. En lille amerikansk T-shirt-virksomhed, Threadless, er et eksempel på morgendagens kommunikation. Kunderne viser hver dag 800 nye T-shirt-design. Mange af dem har kunderne siddet derhjemme og tegnet. Kunderne klikker og stemmer på de design, de kan lide og ønsker at købe, og de bliver sat i produktion. Pludselig er kunderne lige så meget medarbejdere som dem, der er ansat i virksomheden, der ikke bare sælger produkter til kunderne, men skaber værdi sammen med kunderne, forklarer Jacob Bøtter. Problemet er bare, at traditionelle ledere er bange for den slags. De mister nemlig kontrol. Men en unboss har et bredere syn. Han eller hun opfatter sin organisation som ubegrænset: Den ubegrænsede organisation omfatter mange flere end dem, der er ansat og får løn.

Vi er kapitalister ”Det kræver ledere, der frem for at være drevet af deres hvide

BMW og en stor løn er drevet af et formål, der er vigtigere end overskuddet til aktionærerne. Der er flere eksempler på virksomheder, der er blevet store, fordi de havde et formål, som står over profitten, og de har tjent flere penge end mange andre“. Unboss-projektet er et opgør med industrisamfundets tankegang om profit frem for alt. Men de to forfattere agter ikke at sætte kapitalismen ud af spil. ”Vi er begge kapitalister, som tror på, at markedsøkonomien er bedst til at skabe progressive virksomheder, og at virksomheder med de bedste formål også er dem, som kan tjene flest penge. Derfor tror vi ikke på organisationer, der kun eksisterer, fordi ejerne skal være rigtig rige“, understreger Jacob Bøtter. Hvis formålet er at levere rent vand som for eksempel med Grundfos-pumper, og hvis man agerer smart, kan man tjene mange penge. Stort set alle virksomheder har potentiale til at udvikle et højere formål – også banker. Kunderne er ret interessante for det system, som en bank er, siger Jacob Bøtter og henviser til en meget anderledes bank, Zopa, der med succes står for 3-4 procent af alle udlån i Storbritannien. Når 500 englændere går sammen om at låne x-antal kroner til et andet mennesker, er det ikke, som vi kender det fra mikrolån i ulande, fordi de har ondt af nogle mennesker, men fordi de selv vil tjene penge. ”Den her nye ledelsesdisciplin er fremtiden for den finansielle sektor, fordi sektoren i dag lider under mangel på formål”, siger Jacob Bøtter.

Middelklassen tjekker ind Bogen er et resultat af den unbossede tankegang. I 2011 – 100 år efter Frederick Taylor med sine banebrydende studier af samlebånd på bilfabrikker konkluderede, at mennesket er dumt og dovent og derfor har brug for regler, kontrol og disciplin – inviterede Bøtter og Kolind 46 personer til en 48 timer lang virtuel jamsession, hvor de fremlagde deres unboss-koncept. De modtog 381 kommentarer, som de lagde på nettet. Mere end 100 personer har været med til at skabe bogen. Det er forfatternes påstand, at de mest succesrige virksomheder baserer deres eksistensberettigelse på at have glade, motiverede medarbejdere, der har redskaberne og de nødvendige remedier til rådighed. Mens industriarbejderen arbejder for ejeren, er videnarbejderen forvandlet til partner, mener forfatterne. ”Flere og flere har måske fem job. Deres arbejdsindsats ændrer sig fra at være ansat et sted fra 8 til 16 til at være dedikeret til bestemte grupper, hvor formålet giver dem mening“, forklarer Jacob Bøtter og giver et spark til alle stive systemer, hierarkier og faggrænser. ”Lige pludselig bliver det rigtig svært at have alle de overenskomster og regler for, hvordan man må arbejde. Men der vil være organisationer, som måske aldrig mærker de her forandringer. Dem overlader vi til sig selv. Men resten af verden, som er den store nye middelklasse, er klar til at tjekke ind“, slutter Jacob Bøtter. n

Finans august 2012

Fifleri

Storbanker

på anklagebænken UBS, Citigroup og flere andre af verdens største banker er under mistanke for at fuske med LIBOR (London Interbank Offered Rate), der er grundlaget for udregningen af renteniveauet for milliarder af handler og finansielle kontrakter hver eneste dag

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

et fyger med anklager om fusk i den internationale finansverden. Nøgletallet, der angiveligt er blevet fiflet med, er så centralt, at der reelt er tale om selve maskinrummet i international finans, der nu er blevet manipuleret. For at få et indtryk af, hvor vigtigt den finansielle verden anser sit mest centrale nøgletal for at være, kan man se på, hvilke metoder den er klar til at tage i brug for at forhindre, at det nogensinde skulle blive sat ud af drift. De få personer, der står for at indsamle nøgletallet, har fået indlagt separate telefonlinjer i deres private hjem for at sikre, at de kan indsamle tallet selv i tilfælde af et terrorangreb. Kontoret i det centrale London Docklands, hvor indsamlingsarbejdet foregår, har en nøjagtig kopi 150 kilometer væk, hvor der altid er personale klar til at indhente talmateriale fra verdens største og mest magtfulde banker. Nøgletallet er så centralt for den daglige drift af finansverdenens transaktioner, at hverken brand, terror eller andre katastrofer må sætte det ud af drift. Tallet er London Interbank Offered Rate, også kaldet LIBOR. Så usexet som det end må lyde, så er det tallet, der er til grund for udregningen af renteniveauet for milliarder af handler og finansielle kontrakter hver eneste dag. Vi taler om huslån, billån, erhvervsudlån og endda studielån. Donald MacKenzie,

økonom ved University of Edinburgh, anslår, at LIBOR ligger til grund for handler for 300 trillioner dollars, svarende til knap 300.000 kroner for hvert enkelt menneske på kloden. Men på trods af bankernes omhu med at sikre sig, at terrorangreb ikke vil sætte LIBOR ud af kraft, så lader det nu til, at den værste trussel kommer fra bankerne selv. En lang række myndigheder i USA, Japan, Schweiz, England og Canada undersøger nu, hvorvidt bankerne selv har fiflet med tallet.

Private søgsmål med milliard krav Det er blevet efterfulgt af en lang række private søgsmål, hvor investorer og bankkunder påstår, at bankernes talfifleri har kostet dem milliarder. Selv om hverken undersøgelser eller søgsmål er bragt til ende, så tegner der sig allerede nu et billede af, at de største banker står til at få en kæmpe lussing. Schweiziske UBS var den første bank, der så at sige angav sig selv og indvilligede i at hjælpe de schweiziske myndigheder med at finde ud af omfanget af fifleriet. I februar stod der i bankens regnskab, at banken fik begrænset immunitet mod at hjælpe i efterforskningen af ”potentielle brud på konkurrenceklausuler i forbindelse med LIBOR og TIBOR“. (LIBOR er det toneangivende nøgletal, men hvert land har sin egen parallel. TIBOR er Tokyos nøgletal, og CIBOR er den danske pendant, red.).

➼

Finans august 2012

Fifleri

“De mønstre, vi så, da vi kiggede på LIBOR, var meget mærkelige. Bankerne, der indberettede til LIBOR, bevægede sig alle sammen fuldstændigt synkront. Selv om det teoretisk er muligt, så er sandsynligheden for, at alle banker bevæger sig fuldstændigt samme sted hen på fuldstændigt samme tidspunkt, nærmest umulig“ Rosa Abrantes-Metz, statistiker ved New York University, Stern School of Business

➼

Da først UBS besluttede sig for at spille med åbne kort, kom Citigroup og Barclays også på banen. Men andre banker, der angiveligt er i søgelyset, er JP Morgan Chase, HSBC, Deutsche Bank, Royal Bank of Scotland og Lloyds Banking. I midten af maj kom det frem, at Lloyds har bortvist medarbejdere som følge af fifleriet. Men selv om skeletterne lige nu vælter ud af bankernes skabe, så strækker historien sig flere år tilbage. Da finanskrisen begyndte at rulle i løbet af sommeren 2007, rykkede LIBOR sig nemlig ikke. Og i en situation, hvor soliditeten bag bankernes udlån blev draget i tvivl, skulle bankenes låneomkostninger angiveligt stige, i takt med at de blev anset for at være mere risikable. Det skete ikke, og på et møde i Bank of England, Englands centralbank, i november 2007 blev fænomenet med en “mistænkeligt lav“ LIBOR diskuteret. Det blev fulgt op af en artikel i Wall Street Journal, der beskrev, at LIBOR ikke rykkede sig, selv om det stod klart, at en bankkrise var ved at udfolde sig. Det tvang LIBORs fædrene ophav, British Bankers’ Association, til at agere. De sagde, at der nu ville komme fart i en undersøgelseskommission. Det var et tydeligt signal til bankerne om at få styr på fifleriet. Næste dag skød LIBOR i vejret for første gang.

Mærkelige mønstre Det stod lysende klart, at noget uldent foregik med LIBOR. En af dem, der nu satte sig for at undersøge, hvad der foregik, var Rosa Abrantes-Metz. Hun er statistiker ved New York University, Stern School of Business, og hun specialiserer sig i at afsløre fifleri og manipulation ved statistiske sammenligninger. “De mønstre, vi så, da vi kiggede på LIBOR, var meget mærkelige. Bankerne, der indberettede til LIBOR, bevægede sig alle sammen fuldstændigt synkront. Selv om det teoretisk er muligt, så er sandsynligheden for, at alle banker bevæger sig fuldstændigt samme sted hen på fuldstændigt samme tidspunkt, nærmest umulig“, siger Rosa Abrantes-Metz.

Finans august 2012

Et system baseret på ærlighed Et nøgletal, der ligger til grund for finansielle kontrakter for op mod 300.000 milliarder dollars, er ikke baseret på faktiske data, men bankernes mundtlige fingerspidsfornemmelse. Og ærlige indberetninger. Sådan foregår det: London Interbank Offered Rate, eller LIBOR, er skabt til at danne sig et overblik over bankernes egne finansieringsomkostninger. De fleste banker låner hos hinanden, og derfor betyder højere finansieringsomkostninger også, at det bliver dyrere for kunderne i bankerne. De fleste former for lån i banker relaterer sig derfor til LIBOR. I betragtning af hvor vigtigt nøgletallet er, så er metoden, det bliver udregnet efter, nærmest oldnordisk. Der skal hver dag findes rater for 15 forskellige løbetider i 10 forskellige valutaer. Men i stedet for blot at se på faktiske afregninger, så blev det i 1980’erne besluttet, at det var bedre at spørge bankerne selv, hvordan de vurderede situationen. Det er den britiske bankorganisation British Bankers’ Association, svarende til Finansrådet, der står bag en simpel opringning til de omkring 20 banker (oftest de største i bankverdenen), der indgår i LIBOR-panelet. De mest yderliggående udsving bliver udelukket efter et dobbelttjek; der bliver simpelthen ringet til banken med det yderligtliggende bud og spurgt, om det er en fejl. Derefter bliver der udregnet et gennemsnit, som er dagens LIBOR.

På et tidspunkt, hvor finansverdenen stod tæt ved afgrunden, blev det derfor klart, at et af de mest centrale pejlemærker måske ikke fungerede. Men bankerne var tilsyneladende så syltet ind i deres eget fifleri, at dydens rette vej ikke længere var tilgængelig. I et interview med Bloomberg Television beskrev Barclays-strategen Tim Bond udfordringerne ved et opgør med fifleriet: “De rater, som blev angivet til British Bankers’ Association, blev en smule separeret fra virkeligheden. Vi havde en uge i september, hvor vores finansdirektør, som tager sit ansvar alvorligt, sagde ‘Okay, jeg har fået nok af det her, jeg opgiver vores rigtige låneomkostninger.’ Så kom der en række avisartikler, der påstod, at vi havde svært ved at finansiere os“. Men hvis ovenstående eksempel giver indtryk af fifleri, der nok ikke er efter reglerne, men måske forståeligt nok i en situation, hvor enhver tale om finansieringsproblemer reelt kunne true en banks eksistens, så tyder den nuværende retssag i Canada på, at ikke alt fifleri havde til hensigt at sikre bankernes overlevelse. I Canada viser retsdokumenter, at bankerne angiveligt både koordinerede raterne mellem hinanden og kommunikerede dem videre til deres tradingafdelinger, så de med viden om forestående rateændringer kunne matche deres investeringer.

De canadiske retsdokumenter viser, hvordan en ”trader A“, der kom fra en unavngiven bank, der nu samarbejder med myndighederne (sandsynligvis UBS, red.), sendte beskeder til en kollega i Royal Bank of Scotland, RBS. “Trader A forklarede til en RBS-trader, hvem han samordnede med, og hvordan han havde manipuleret yen LIBOR. Trader A forklarede om sine positioner og sit ønske om bestemte bevægelser i yen LIBOR. Han gav instruktioner til RBS-traderen om at få RBS’ yen LIBOR-indberetninger linet op med hans ønsker. RBS-traderen bekræftede kommunikationen og sagde, han ville følge op. Trader A og RBS-traderen indgik transaktioner, der samordnede deres tradinginteresser i forhold til yen LIBOR“, lyder det i retsdokumenterne. Kort sagt: De samordnede deres handler og fik deres banker til at indberette til LIBOR, hvad der passede dem. For det første bør banker ikke koordinere deres forfalskninger af lånerater, for det andet skal der i banker være såkaldte vandtætte skotter mellem handelsfolkene og bankens egen finansafdeling. De skal ikke tale med hinanden om forestående planer. “Hele skandalen omkring LIBOR eskalerer lige for tiden. Der kommer hele tiden nye anklager frem, og jeg tror, der vil gå år, før vi har et klart overblik over, hvad der er foregået“, siger Rosa Abrantes-Metz, professoren fra New York University, i dag. “Essentielt så opstår problemerne, fordi systemet omkring LIBOR gør det muligt for bankerne at fuske. Bankerne kan jo forfalske det vigtigste nøgletal i industrien ved blot at lyve“.n

Hvem taber og vinder på fifleriet? “Det tegner til, at de, der har modtaget renter af LIBOR, har tabt penge, mens de, der skyldte bankerne penge, har vundet. Men af langt større konsekvens – og det er her, at spørgsmålet om retslige konsekvenser kommer i spil – er, at hvis bankerne har koordineret deres indberetninger, så har de jo i praksis sat markedet ud af spil. De har kunnet matche deres investeringer i forhold til, hvordan de har forfalsket raterne”, siger Rosa Abrantes-Metz, professor i økonomi ved New York University, Stern School of Business, der har skrevet flere videnskabelige artikler om emnet. En af dem, der nu sagsøger bankerne, er byen Baltimore i USA. Baltimore lånte penge til at renovere kloakker og udtog samtidig en renteforsikring på over en halv milliard kroner, så udsving i renterne ikke ville komme som en overraskelse. Hvis LIBOR har været manipuleret, så vurderer byen, at den har tabt et flercifret millionbeløb årligt. Andre byer har udtaget lignende forsikringer, så det samlede erstatningsbeløb kan ende op i størrelsesordenen 250 milliarder kroner.

Finans august 2012

nyt fra forbundet

Applebyprisen uddelt

International toppost

til Michael Budolfsen Et enigt NFU Management Board har udpeget Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, til UNI Europa Financevicepræsident. UNI Europa Finance repræsenterer omkring 1,5 millioner finansansatte fra 100 finans- og forsikringsforbund i Europa. Med den dagsorden og fokus på den finansielle sektor, der stadig præger hele den europæiske økonomi, er det vigtigt, at forbundet er med i de øverste besluttende organer. ”Min nye post giver både NFU og Finansforbundet en enestående mulighed for at sætte en nordisk orienteret dagsorden for den vej, vi ønsker UNI Europa Finance-arbejdet skal gå“, siger Michael Budolfsen.

Over 2.500 nye medlemmer Finansforbundets hovedbestyrelse fastsatte et mål for landsmødeperioden 2010 til 2012 om, at 25 procent af ikke-medlemmerne – de personer, som er beskæftiget i den finansielle sektor inden for pengeinstitutter og realkredit, og som ikke er medlem af forbundet, skulle hverves. Det svarer til 2.479 nye medlemmer. Ultimo maj 2012 havde Finansforbundet fået 2.531 nye medlemmer, hvilket betyder, at målet er nået fire måneder inden landsmødet.

Finansforbundets hvervepris, ”Appleby-prisen“, uddeles én gang hvert halve år til den kreds, der gennem det seneste halvår har opnået den højeste indmeldelsesprocent set i forhold kredsens hvervepotentiale. Formålet med prisen er at motivere til konstant fokus på hvervning af nye medlemmer og at udtrykke anerkendelse til den kreds, der opnår de bedste hververesultater. Prisen gik også denne gang til Spar Nord Kreds, der hermed har fået prisen to gange. Prisen uddeles næste gang i december 2012.

DEt kostEr Dit mEDLEmskAb Finansforbundets kontingent er lavt sammenlignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke hvis man er pensionist og fyldt 65 år). Her er de månedlige satser: • Heltid: 240,00 kr. • Deltid (30 timer ugentligt eller derunder): 175 kr. • Ledige, heltid: 150 kr. • Ledige, deltid: 125 kr. • Elever: 120 kr.

Finans august 2012

• Hvilende medlemmer/passive/pensionister: 50 kr. Er Du stuDErEnDE? Medlemskab er gratis for studerende på uddannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksomhed, skal du dog betale kr. 120 kr. om måneden i kontingent ArbEjDEr Du mED it? Finansforbundet har en attraktiv dob-

beltmedlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds medlemstilbud. Medlemskab af både Finansforbundet og Prosa koster 383,00 kr. pr. måned. Er Du På orLov? Hvis du udelukkende modtager dagpenge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig.

ÅRETS BEDSTE TILBUD

TIL DE IT-PROFESSIONELLE I DEN FINANSIELLE SEKTOR! Bliv gratis medlem hos DANSK IT – og bliv en del af Danmarks stærkeste netværk for it-professionelle Finansforbundet og DANSK IT (DIT) har pr. 1. juni 2012 indgået en unik strategisk alliance, der har til formål at styrke mulighederne for de it-professionelle i den finansielle sektor. Aftalen indebærer, at du som medlem af Finansforbundet gratis og uden nogen form for dikkedarer kan blive medlem af DANSK IT. Normal pris: kr. 1385,- om året. Aftalen indebærer yderligere, at Finansforbundet og DANSK IT i fællesskab laver en markant opprioritering i forhold til at udvikle kompetenceudviklingstilbud og arrangementer specielt målrettet de it-ansatte i den finansielle sektor.

•

DIT er i dag landets største it-professionelle forening med mere end 5.600 medlemmer. DIT repræsenterer medlemmernes interesser på den politiske scene og udbyder netværk, konferencer, gratis fyraftensmøder og meget andet.

•

Som medlem af DIT kan du styrke dit netværk, udvikle dine kompetencer, skabe nye karrieremuligheder og være med til at præge it-udviklingen i Danmark. Uanset om du er udvikler, arkitekt, projektleder, driftsmand eller it-chef eller noget helt andet.

DANSK IT afholder eksempelvis hver måned 3-4 gratis fyraftensmøder for medlemmer, der sætter fokus på aktuelle it-faglige spørgsmål som eksempelvis forandringsledelse, brugerinddragelse eller kravmodellering. Læs mere om hvordan du bliver gratis medlem hos DANSK IT på www.finansforbundet.dk/DIT.

F OKUS

FAGFORENINGEN FOR IT-PROFESSIONELLE I DEN FINANSIELLE SEKTOR!

F OKUS

stiL skarpt på din udvikLing Finansforbundet Fokus er den nye, samlede betegnelse for alle arrangementer i Finansforbundet-regi. Fællesnævneren er kurser, seminarer, gå-hjem-møder og netværk, der klæder dig på fagligt og personligt. se de spændende tilbud i kalenderen overfor, eller hold dig løbende opdateret på finansforbundet.dk/ fokus

FinansForbundet Fokus byder i eFteråret på en række spændende tEmadagE tiL dig, der er Leder i sektoren: EffEktiv lEdEr – kom ud af driftsfældEn! tager den ene driftopgave den anden, mens tanker om udvikling og strategi fortoner sig i horisonten? må du ind imellem tage aftener og weekender i brug for at skabe de nødvendige resultater? temadagen henvender sig til alle ledere, der oplever udfordringer med at få tiden til at slå til. du får indsigt i 10 træk, der karakteriserer effektive ledere, og vi går konkret til værks i form af udvalgte tips og metoder, der kan styrke din effektivitet i dagligdagen og hjælpe dig ud af driftsfælden. 11. oktober – København 15. november – Koldingfjord 21. november – København 14. januar 2013 – Århus 15. januar 2013 – Ålborg

Læs mere og meLd dig tiL på finansforbundet.dk/fokus

særligt for lEdErE

lEdErskab på distancEn

rEtorik og motivation for lEdErE

der er i distanceledelse nogle spilleregler, fokusområder og værktøjer, som du skal være særligt opmærksom på.

du kender det godt. du har gennemgået mål, nøgletal og handlingsplaner i tyve punkter med powerpoint og hele pivtøjet. de stillede ingen spørgsmål. alligevel sker der noget andet, end det du ønsker. på temadagen får du redskaber til at skabe resultater gennem motivation og arbejdsglæde. du styrker din personlige gennemslagskraft og lærer at formidle budskaber, så de bliver taget alvorligt og husket.

på temadagen vil vi fokusere på, hvad der skal til for at distanceledelse lykkes. der tages udgangspunkt i deltagernes hverdag og de udfordringer, den enkelte oplever i det daglige samarbejde med medarbejderne. 18. september – København 10. oktober – Århus 23. oktober – København

ny lEdEr i finanssEktorEn en ny leder skal på kort tid definere og skabe sit personlige ledelsesrum. på temadagen stiller vi skarpt på det særlige i at være ny leder i finanssektoren i en tid med usikkerhed. du vil gå fra dagen med større klarhed over, hvem du er som leder, og hvad du kan gøre for at styrke dit ledelsesrum. du vil blive præsenteret for konkrete ledelsesværktøjer, cases, inspiration, og så vil der være mulighed for at diskutere, udveksle erfaringer og netværke med andre ledere i samme situation som dig. 22. oktober – Århus 12. november - København

29. oktober – Børkop 31. oktober – København 5. november – Ålborg 6. november - København 14. november – Århus

det juridiske hjørne

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Ude af øje – ude af sind Af Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator Illustration: Morten Voigt

Uhmmm – duften af baby, synet af de bittesmå fødder, hvor huden krøller lidt i svangen, lyden af de små knirk fra babyen, der sover den sødeste søvn. Babyer er dejlige, synes de fleste, og der skal være fred og ro til at passe og pleje dem i deres første tid. Men hvad går man egentlig glip af, mens man tuller rundt derhjemme med baby, bleer og gylp? Og er det ret og rimeligt, at man ”bliver glemt“, fordi man ikke er på arbejde i en periode? Nej, siger Højesteret. I hvert fald ikke, hvis barslen betyder, at man ikke bliver indbudt til MUSsamtale og lønforhandling samtidig med sine kolleger. Højesteret har for nylig taget stilling til dette i en sag om en kvindelig indkøbsassistent, som ikke blev indkaldt til den årlige MUS- og lønsamtale, som blev afholdt med kollegerne, mens hun var på barsel. Da hun kom tilbage efter endt barsel, fik hun på den efterfølgende MUS- og lønsamtale en lønforhøjelse på 700 kroner. Kvinden var utilfreds med lønstigningen, da den var lavere end andres. 14 dage efter hun havde beklaget sig, blev hun opsagt på grund af samarbejdsvanskeligheder. Det fik kvinden til at rette henvendelse til sin fagforening, som anlagde sag mod arbejdsgiveren. Der var tre spørgsmål i sagen, som Højesteret skulle tage stilling til.

Den manglende lønstigning Det første var, om arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet kvinden i strid med ligelønsloven ved ikke at

Finans august 2012

indkalde hende til MUS- og lønsamtale og dermed ikke give hende en lønstigning, som de fleste af hendes kolleger fik. Det fremgår af ligelønsloven, at mænd og kvinder skal have samme løn – og lønvilkår – for samme arbejde. Bevisbyrden er delt, forstået sådan, at hvis en lønmodtager mener, at arbejdsgiveren ikke efterlever dette, skal lønmodtageren vise, at der er en formodning om, at der finder forskelsbehandling sted. Hvis lønmodtageren kan det, skal arbejdsgiveren bevise, at alle behandles lige. I sagen var der altså krav om, at kvinden kunne løfte en del af bevisbyrden ved at påvise faktiske omstændigheder, der kunne skabe en formodning om forskelsbehandling. Det mente Højesteret at kvinden kunne, da det var dokumenteret, at størstedelen af hendes kolleger fik lønforhøjelse til deres lønsamtaler, der blev holdt under hendes barsel. Derefter skulle arbejdsgiveren bevise, at den manglende lønforhandling ikke havde rod i kvindens barsel. Det kunne arbejdsgiveren ifølge Højesterets afgørelse ikke, og dermed afgjorde Højesteret, at arbejdsgiveren skulle efterregulere kvindens løn, da arbejdsgiveren havde overtrådt ligelønslovens regler.

løn, mod at blive opsagt, netop fordi de har krævet dette. Det giver god mening, da man jo nødig skal frygte at miste sit arbejde, fordi man stiller krav om ens behandling. Hvis man bliver opsagt inden for et år, efter at man har krævet ligeløn, væltes bevisbyrden over på arbejdsgiveren, som skal bevise, at opsigelsen ikke er begrundet i ligelønskravet. I sagen var spørgsmålet, om kvindens protest mod lønstigningen, som var lavere end andre kollegers, kunne anses for at være et egentligt krav om ligeløn. Kvinden havde blandt andet skrevet til sin chef, at hun var skuffet over lønstigningen, og at hun mente, at hun ikke var indstillet til en større lønstigning på grund af sin afholdte barsel. Selvom hun ikke udtrykkeligt havde rejst krav om ligeløn, fandt Højesteret, at hendes protest var et krav om ligeløn. Da der således var rejst krav om ligeløn, og kvinden blev opsagt umiddelbart derefter, skulle arbejdsgiveren bevise, at opsigelsen ikke skyldtes kravet om ligeløn. Opsigelsen var begrundet i samarbejdsvanskeligheder, men arbejdsgiveren kunne ikke bevise disse og blev derfor dømt også for dette. Højesteret fastsatte godtgørelsen for opsigelsen til seks måneders løn.

Godtgørelse for opsigelsen

Ligebehandlingsloven

Det andet spørgsmål, Højesteret tog stilling til, var, om kvinden havde krav på godtgørelse, fordi hun var blevet opsagt. Der findes en særlig bestemmelse i ligelønsloven, som skal beskytte medarbejdere, der kræver lige-

Det tredje spørgsmål i sagen var, om det var i strid med ligebehandlingsloven, at kvinden ikke havde fået tilbudt en lønsamtale ligesom sine kolleger, fordi hun var på barsel. Det følger af ligebehandlingsloven, at mænd og

Annonce?

Det er forskelsbehandling ikke at indkalde

barslende kvinder og mænd til den årlige

MUS- og løn-samtale, bare fordi de er på barsel“

? Adoption i udlandet Min mand og jeg skal adoptere et barn fra Etiopien, og vi skal selv hente vores barn i Etiopien. Hvordan er vi stillet med hensyn til frihed, løn og dagpenge i denne periode? Venlig hilsen Rikke Nielsen

Svar Adoptanter, der skal til udlandet for at hente deres barn, har mulighed for fravær med barselsdagpenge i op til fire uger før modtagelsen af barnet. Opholdet i udlandet kan forlænges med op til fire uger, hvis det skyldes grunde, der ikke kan tilregnes adoptanterne. Altså maksimalt otte uger. Begge forældre har ret til fravær med barselsdagpenge under opholdet. Hovedregelen for ret til barselsdagpenge er betinget af, at man opfylder et beskæftigelseskrav om at have været tilknyttet arbejdsmarkedet i mindst 13 uger før fraværet og i den periode have arbejdet i mindst 120 timer. Barselsdagpenge kan ydes til og med den dag, hvor de formelle betingelser er opfyldt for at tage barnet ud af landet.

kvinder skal behandles lige, for så vidt angår arbejdsvilkår. Det betyder blandt andet, at der ikke må være forskel på mænd og kvinder i forhold til lønsamtaler. Højesteret afgjorde, at manglende indkaldelse til lønsamtale under barsel var en forskelsbehandling i strid med ligebehandlingsloven, og fastsatte en godtgørelse for dette på 10.000 kroner. Dommen er vigtig, da den er udtryk for, at forpligtelsen til at behandle mænd og kvinder lige i forhold til løn er meget vidtgående. Derudover fastslår den, at det er forskelsbehandling ikke at indkalde barslende kvinder og mænd til den årlige MUS- og lønsamtale, bare fordi de er på barsel.

Dommen fastslår arbejdsgiverens forpligtelse til at indbyde til samtalen, men den bars lende kan naturligvis svare, at han eller hun gerne til vente, til barslen er slut, hvis det passer bedre.

Vores råd: Hvis man som barslende medlem oplever, at kollegerne indkaldes til MUS- og lønsamtale, mens ens egen postkasse og indbakke er gabende tom for indbydelser, skal man kontakte sin tillidsmand, kreds eller Finansforbundets sekretariat, så det kan blive afklaret, om man er blevet glemt. n

Det er en betingelse for ret til fravær, at adoptionen er formidlet af en godkendt organisation. Efter overenskomsten er der ret til orlov med løn i denne dagpengeberettigede periode. I kan læse mere om rettighederne ved adoption – både før og efter modtagelsen af jeres barn – på Finansforbundets hjemmeside. I skal se under ”genveje til”, hvor der står om barsel og adoption. Yderligere spørgsmål kan rettes til Finansforbundets socialrådgivere. Hav en god orlov. Venlig hilsen Bente Knudsbøl socialrådgiver

Finans august 2012

Ledige og seniorer Arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Netværk Nordjylland

Seniorgruppe Region Nordjylland

Netværk Århus/Midtjylland

Sensommertur til Lille Vildmose

Gram Slot har været igennem en gennemgribende restaurering og fremstår i dag som en alsidig virksomhed med blandt andet kulturaktiviteter og et stort, moderne økologisk landbrug. Vi får en rundvisning af direktør Svend Brodersen. Vi mødes i de pragtfulde omgivelser ved slottet klokken 10, hvor vi får vores kaffe. Rundvisningen starter klokken 11, og vi slutter med frokost klokken 13.

Turen går til naturområdet Lille Vildmose, hvor vi skal opleve Centret, biografen og med det gamle tørvetog ud i mosen. Der bliver serveret frokost i Cafe Soldug, og efter frokost er der bustur med guide ud i mosen til Toftesø og Portlandmosen. Vi slutter dagen med middag i Røverstuen i Rebild, hvorefter vi kører hjemad klokken 19. Egen kikkert samt praktisk påklædning og solidt fodtøj kan med fordel medbringes.

Tid: 30. august klokken 10. Sted: Gram Slot, Slotsvej 51, 6510 Gram. Pris: Medlem: 150 kroner. Ledsager: 350 kroner. Kontonr: 6266 790 293, registreringsnummer 2430, Nordea. Frist: 19. august. Tilmelding til: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe, e-mail: finansribe@hotmail.dk.

Seniorgruppe Region Syddanmark – Fyn

Efterårsmøde på Fangel Kro

Vi starter med kaffe og kringle. Derefter får vi besøg af foredragsholder Niels Ole Frederiksen, der over emnet ”Rytterkongen Christian den 10. – skurk eller helt”? på sin lune og underfundige facon vil berette om de mange myter og legender, der knytter sig til kongen. Christian den 10. var konge i en dramatisk tid, blandt andet 1. verdenskrig, påskekrisen 1920 og ikke mindst den fem år lange tyske besættelse. Det bliver vi måske alt sammen meget klogere på. Vi glæder os til et par spændende timer. Cirka klokken 12.30 middag med 1 glas vin/øl/vand. Tid: 5. september klokken 9.45. Sted: Fangel Kro, Fangelvej 55, Odense S. Pris: Medlem: 100 kroner – ledsager (fælles bopæl): 285 kroner. Kontonr: Beløbet indsættes på konto 2376 – 5495887725 i Nordea, med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer. Frist: 24. august. Tilmelding til: Lis Larsen, 66 16 14 13 – Poul Andresen, 65 94 26 44 – J.E. Jørgensen, 66 16 44 84 – Synnøve Andersen, 62 61 81 13 – Carl Ove Olsen, 66 11 81 58 – Georg Juel, 22 11 78 25. E-mail: georg@sydfynsmail.dk.

Tid: 6. september. Sted: Bus 1: Kl. 7.45 Frederikshavn, rutebilstationen Kl. 8.10 Hjørring, banegården Kl. 8.35 Brønderslev, Q8-tanken Kl. 8.50 Buslommen, Vestbjerg Kl. 9.10 Svenstrup, dyrehospitalet Kl. 9.20 Shell, Støvring Kl. 10.00 Lille Vildmose Bus 2: Kl. 8.05 Rutebilstationen, Fjerritslev Kl. 8.50 Aabybro, p-plads, hovedvejen ved Hotel Søparken Kl. 9.10 Nørresundby, Sønderport Kl. 9.20 Aalborg, Kunsten, Kong Chr. Allé Kl. 10.00 Lille Vildmose Bus 3: Kl. 7.15 Thisted, pølsevognen Kl. 7.45 Nykøbing Mors, rutebilstationen ved havnen Kl. 9.00 Hobro Rutebilstation Kl. 9.20 Hadsund Rutebilstation Kl. 10.00 Lille Vildmose Pris: 125 kroner per medlem. Kontonr: 9002-456 54 45192. Husk at oplyse navn og opsamlingssted ved indbetalingen. Frist: 21. august. Tilmelding: Ved indbetaling til konto eller ved fremsendelse af check. E-mail: finans.nord@gmail.com. Bemærkninger: Betaling ved check sendes til Vinni Hansen, Sorthøj 157, 9000 Aalborg. Eventuelt afbud kan ske til Vinni Hansen, telefon 29 82 31 45.

Seniorgruppe Region Midtjylland – Viborg/SkIve

Kommende arrangementer

Torsdag 4. oktober: Sort sol – fugletur til marsken. Onsdag 21. november: Julefrokost/bankospil – Hjarbæk Kro – selvtransport. Søndag 9. december-onsdag 12. december: Juletur til Berlin. Prima hotel på Ku’dam/halvpension/udflugter inklusive. Pris: 2.000 kroner, depositum 500 kroner indbetales senest 15. september på konto 9255 – 0759 777 026. Detaljeret dagsprogram kan rekvireres på hoeg@holm. mail.dk. Arrangementerne vil blive annonceret særskilt i kommende numre af Finans. Alle arrangementer er med ledsager og udgår fra Thisted. Seniorgruppe Region Sjælland

Efterårstur til Jægerspris Slot

Turen går til Jægerspris Slot, hvor der vil være rundvisning. Efter rundvisningen bliver der lejlighed til en tur i parken. Derefter kører vi til Gerlev Kro, hvor vi får lidt at spise og slutter af med kaffe med mere. Hjemkomst cirka klokken 18.00. Tid: 13. september. Sted: Solrød Station klokken 8.45, Hyrdehøj, Roskilde klokken 9.15. Pris: Ledsager 400 kroner, ledsagere er velkommen i det omfang, der er plads. Kontonr: 3191-3191551273. Frist: 29. august. Tilmelding til: Birgit Cady Larsen, Irishaven 2, 4070 Kirke Hyllinge, e-mail: birgit_cady@pc.dk. Bemærkninger: Husk ved tilmelding at opgive navn, adresse, telefonnummer samt medlemsnummer og påstigningssted. Seniorgruppe Region Sjælland

Cirkusrevyen 2012

Forestillingen er klokken 18, og vi spiser en tapasmenu i restaurant La Casa klokken 16. Tid: 25. august. Sted: Opsamling ved følgende steder: Nykøbing F., Cementen klokken 11.20 Nørre Alslev, af-/tilkørsel 43 klokken 11.35 Stensved, af-/tilkørsel 41 klokken 11.50 Rønnede, af-/tilkørsel 37 den store p-plads klokken 12.20 Pris: 350 kroner for medlemmer og 450 kroner for ledsagere. Kontonr: 3348 3348412329. Frist: 11. august. Tilmelding til: ghf@post11.tele.dk

Finans august 2012

Seniorgruppe Region Syddanmark – Vejle

Sensommerudflugt til Karup

Seniorgruppe: Region Syddanmark

Seniorgruppe: Region Hovedstaden

– Sønderjylland

– Bornholm

Det er lykkedes at få en aftale med Flyvestation Karup om en guidet rundvisning på flyvestationens område. Vi skal blandt andet se hundetræningscentret, flyvevåbnets redningseskadrille samt brand- og redningstjeneste, derefter frokost i Propellen (messen). Da det er en forsvars- og redningsstation, vi besøger, kan ændringer forekomme. Formiddagskaffe med rundstykker i bussen. Eftermiddagskaffe på hjemturen.

Besøg hos Hans A. Petersens Teglværk og Nydambåden

Tid: 6. september. Sted: Busopsamling følgende steder: Kl. 7.00 Rutebilstationen, Kolding Kl. 7.30 Banegården, Fredericia Kl. 8.00 Borgvold, Vejle Kl. 8.30 Rutebilstationen, Horsens Pris: 100 kroner for medlemmer, 400 kroner for ledsagere. Kontonr: 9402 4800340373. Frist: 24. august.

Tid: 11. september kl. 10 Sted: Kør selv arrangement. Vi mødes kl. 10 hos H.A. Petersens Teglværk, Nybølnorvej 14 6310 Broager. Kør til Nybøl, drej af mod Broager i rundkørslen, og fortsæt cirka 2 km og drej mod Nybølnor. Pris: 50 kr. pr. deltager Frist: 6. september

Vi besøger Hans A. Petersens Teglværk, som har specia liseret sig i specialsten og har lavet sten til Tivolis Hovedindgang, Skuespilhuset, Den Sorte Diamant, A. P. Møller Skolen Slesvig og mange flere. Hvis vejret tillader det, får vi frokost i det fri, og derefter skal vi se den nye Nydambåd, som søsættes i august 2013

Tilmelding til: Chr. Kronika tlf. 74 44 21 02 E-mail: kronika@post10.tele.dk

Tilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, e-mail: lissyhehan@gmail.com.

Sensommertur

Tur til radarstationen i Segen, hvor vi får lejlighed til at se stationen og få indblik i historien. Vi starter kl. 12.30 med "skovfrokost" inkl. to genstande og kaffe. Efter et par hyggelige timer begiver vi os til radarstationen, Segenvej 31, Årsballe, 3700 Rønne, hvor vi skal være kl. 15. Vi håber på en udbytterig dag. Tid: 29. august kl. 12.30 Sted: Christianshøjkroen, Segenvej 48, 3720 Åkirkeby. Pris: Medlemmer gratis, ledsager 250 kr. Kontonr: 0650 - 437084 119 104 Frist: 23. august Tilmelding til: Leif Petersen, pt. Baunevænge 1, Pedersker, 3720 Åkirkeby, Tlf. 30 42 90 54, evt. 29 78 25 11. E-mail: leif.leif.petersen@gmail.com Bemærkninger: Begrænset antal tilmeldinger 25-28.

Bemærkninger: Da der er begrænset antal deltagere, er der på telefontilmelding 15. august klokken 10-12 på telefonnummer 75 89 31 54. Navn og adresse skal oplyses ved tilmelding, da det kræves for adgang til flyvepladsen.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Region Syddanmark - Ribe Besøg på Gram Slot, 30. august

Seniorgruppen Region Sjælland Efterårstur til Jægerspris Slot, 13. september

Seniorgruppen Region Nordjylland Sensommertur til Lille Vildmose, 6. september

Seniorgruppen Region Sjælland Cirkusrevyen 2012, 25. august

Seniorgruppen Region Syddanmark - Vejle Sensommerudflugt til Karup, 6. september

Seniorgruppen Region Hovedstaden – Bornholm Sensommertur, 29. august

Seniorgruppe Region Syddanmark - Sønderjylland Besøg hos Hans A. Petersens Teglværk og Nydambåden, 11. september

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn:

Medlemsnr.:

Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Finans august 2012

Finansjob

Specialisten er i høj kurs Det seneste år har 28 håndplukkede specialister i Danske Bank gennemgået et særligt talentprogram, der på en gang skal gøre dem dygtigere og anerkende deres arbejde. ”Det at være specialist i Danske Bank er præcis lige så værdifuldt som at være leder med 200 mand under sig. Vi er i et komplekst marked, hvor vi har brug for at have de bedste folk om bord. Derfor vil vi gerne tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere. Talentprogrammet er et skridt på vejen imod at anerkende specialistens rolle, som er lige så vigtig som lederens, der engang var den eneste rigtige karrieremulighed i branchen“, siger HR-direktør Helle Havgaard. Anerkendelse af specialisten på lige fod med lederen er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. ”Det handler ikke bare om at uddanne en særlig gruppe medarbejdere. Vi justerer også titelstruk

Finans juni 2012

turen for at skabe anerkendelsen. Det betyder blandt andet, at specialister nu kan få en direktør titel på visitkortet“. De medarbejdere, der blev udvalgt til at tage del i første runde af programmet, har vidt forskellige faglige baggrunde. Men fælles for dem er, at de alle hver især har et særligt talent ud fra Danske Banks egen definition. ”De har alle leveret eminente resultater, de har et stort potentiale og er villige til at tage ansvar for mere komplekse opgaver. De har samtidig gode sociale færdigheder, hvilket er helt grundlæggende, for det kan ikke nytte noget, at du er en fantastisk analytiker, hvis du ikke har evnen til at arbejde på tværs af fag, forretningsområder og landegrænser. På den måde er det her ikke en talentkonkurrence – det handler alt sammen om, at vi i sidste ende skal kunne levere bedre resultater for kunderne”, siger Helle Havgaard.

Sværere at finde den rette specialist end leder Professor Henrik Holt Larsen, CBS, udkommer her i august med bogen Talent Management. Han mener, at sektorens fokus på specialistkarrieren primært skyldes erkendelse af, at det er utilstrækkeligt kun at beskæftige sig med karriereudvikling for ledere. ”Derved har man nemlig gjort de 80 procent af medarbejderne til et B-hold, hvilket i sig selv er frustrerende for specialisterne, men også meget uhensigtsmæssigt, idet virksomheden er massivt afhængig af dem“, siger han. ”De fleste brancher har været ret tonedøve på dette punkt. Vi er fascineret af den ledelsesmæssige rulletrappe. Det er finere at være leder end noget andet, der har været prestige forbundet med både at deltage i og være tilrettelægger af ledelsesmæssig karriereudvikling, og der har ikke været en erkendelse af den betydning, som specialister har“,

sen, professor på CBS, har sektoren erkendt, at det er utilstrækkeligt kun at beskæftige sig med karriereudvikling for ledere.

forklarer Holt Larsen, der også mener, at udviklingen hænger sammen med, at det faktisk kan være sværere at finde de rette specialister end de rette ledere, og at virksomheden er meget sårbar, hvis en specialist med unik kompetence af stor strategisk betydning forlader virksomheden. Han tror, at der vil komme stor anerkendelse af specialisterne i fremtiden. ”Vi ser nu flere eksempler på karriereprogrammer, hvor man på samme tid udvikler ledere sammen med grupper af specialister. Hvori disse specialistgrupper består, vil variere med branchens behov. I en finansiel virksomhed vil det typisk være den fagprofessionelle specialist og den gudsbenådede kunderådgiver“.

Vi søger tryghed gennem kompetencer Det er ikke tilfældigt, at vi pludselig dyrker og anerkender specialisternes arbejde. Det mener trendforsker Stine Brahm Lauritsen, fra CPHlondon, der fra sin base i England rådgiver virksomheder om danske og internationale livstilstrends. ”Danmark tilpasser sig den internationale scene. Hvis vi skal begå os her, er vi nødt til at være meget skarpe på, hvad vi tilbyder, for overalt i verden søger kunderne tryghed igennem kompetencer. Det gælder både den enkelte forbruger, og når kunden er en stor koncern – alle vil behandles af de bedste specialister, som har en reel, dybdegående viden. Den trend er affødt af, at vi lige nu føler afmagt over for mange ydre faktorer, som skaber

rammerne for vores liv. Når det sker, søger vi de kompetente hænder“. “Samtidig er der ved at ske et væsentligt skift i vores syn på prestige, som bevæger sig mere fra udelukkende at være et monetært begreb til også at omfatte viden. Hvor vi før så mere traditionelt på karriereposter og statussymboler, er vi nu mere nuancerede. Vi anerkender i højere grad, at viden og sociale kompetencer er attråværdige på lige fod med dyre biler og boliger“, forklarer hun og tilføjer, at vi samtidig lever i en tid, hvor vores individuelle ”uniqueness“ er i høj kurs. ”Denne trend reflekteres også i vores valg af karriere – og hermed i specialistrollen. Det bliver en prestigesag at kunne stå frem og være specialist – ja, endda et magtfænomen på lige fod med at være leder“. /hanne hauerslev

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

Ifølge Henrik Holt Lar-

eR du på Rette SpoR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej. Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

Danske Banks talentprogram Deltagerne har vidt forskellige faglige baggrunde som eksempelvis jura, it, kommunikation, økonomi og rådgivning. Den gennemsnitlige erhvervserfaring er 12 år. Aldersfordelingen er mellem 32 og 47 år. Gennemsnitsalderen er 37 år, og fordelingen mellem kønnene er lige. Første hold er netop afsluttet, og andet hold er ved at blive udvalgt. Specialisterne vælges efter kriterier som performance, samarbejdsevner og motivation.

Finans august 2012

Finansjob Foto: UCN

Xxxxxxxx xxxxxxxx Karrierearrangement trak fulde huse Over 100 studerende – heriblandt mange finansøkonomer – fik onsdag den 23. maj på University College Nordjylland (UCN) i Aalborg værdifulde input om deres fremtidige karriere af erhvervskvinden og foredragsholderen Soulaima Gourani. Ifølge studieleder Charlotte Koldsø fra UCN indgød Soulaima Gourani de unge tiltrængt optimisme og mod på deres fremtidige karriere, selv om jobudsigterne lige nu ikke er de bedste. ”En af hendes vigtige pointer er, at udviklingen går så hurtigt i dag, at det ikke længere nødvendigvis er en kvalifikation at have 15 års erhvervserfaring, og det er jo et budskab, som går rent ind hos de unge. Hun indskærpede også, at

Rekordhøj ledighed Ledigheden blandt Finansforbundets medlemmer steg i juni til 2,7 procent – svarende til 1.173 fuldtidsledige – og det er den højeste ledighedsprocent i mere end seks år. I maj var ledighedsprocenten 2,6, hvilket også er en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til måneden før. I de foregående 12 måneder – fra april 2011 til 2012 – har ledigheden ligget stabilt på mellem 2,2 og 2,5 procent, viser statistikken, som kan ses på FTF-A’s hjemmeside Ftf-a.dk.

Finans august 2012

man som studerende skal sige til sig selv: Hvilket job vil jeg gerne ud og skabe, i stedet for – hvilket job vil jeg gerne have. Det er også noget, som de finansøkonomstuderende tog til sig“, fortæller Charlotte Koldsø. Bag arrangementet stod Finansforbundet og FTF-A, der begge ser det som en af deres fornemste opgaver at hjælpe medlemmerne til at lykkes i arbejds livet. Om aftenen gentog man succesen fra eftermiddagen, da der ligeledes på UCN blev afholdt et karrierearrangement for alle uddannede medlemmer af Finansforbundet, hvor Soulaima Gourani holdt foredrag om kunsten at netværke. Her deltog også over 100 medarbejdere fra sektoren. /CJO

Over 9.000 har fået deres efterløn udbetalt Flere end halvdelen af de 25.220 medlemmer af Finansforbundet, der har betalt eller betaler efterlønsbidrag, ser ud til at fortsætte i efterlønsordningen. Den 11. juni havde 9.424 medlemmer svarende til 37,4 procent meldt sig ud af efterlønsordningen og har nu fået deres indestående udbetalt skattefrit. Det viser tal fra FTF-A, der er a-kasse for Finansforbundets medlemmer. I alt har FTF-A udbetalt 1.195.000.000 kroner (knap 1,2 milliard) siden 1. april til 29.304 medlemmer af a-kassen. Det svarer til 37,6 procent af dem, der har haft mulighed for at få pengene udbetalt, og tallet for Finansforbundets medlemmer er altså meget tæt på gennemsnittet. FTF-A forventer kun, at tallet vil stige svagt frem mod 1. oktober 2012, hvor fristen for skattefri udbetaling udløber. Finansforbundets formand, Kent Petersen, har forståelse for, at mange fortsat vælger at blive i efterlønsordningen.

”Det kan være et svært valg for den enkelte at træffe, da der både kan være gode argumenter for at få sine penge udbetalt her og nu og for at blive i ordningen. Når forholdsvis mange holder fast i efterlønnen, er det et udtryk for, at efterlønnen trods forringelserne fortsat giver en ekstra tryghed på et usikkert arbejdsmarked“, siger han til Nyhedsbrevet Finans. Som udgangspunkt anbefaler FTF-A medlemmerne at blive i efterlønsordningen, fordi den fortsat indeholder en række goder. Men den er ikke lige attraktiv for alle, og her spiller alderen ind. FTF-A har derfor opdelt sine anbefalinger til medlemmerne i fire grupper efter alder. De fire grupper er: Over 58 år, 56-58 år, 49-55 år og 48 år eller yngre. Læs mere om efterløn på Ftf-a.dk./ CJO

Hver

dansker har et ekstra job Flere end hver 12. dansker arbejder ekstra, og det er primært mænd med mellemlange og lange uddannelser, der har ekstra arbejde, viser nye tal fra Eurostat fra 2011. Folk med lange uddannelser bijobber ofte med foredrag, skribentvirksomhed eller ekspertviden, mens folk med mellemlange uddannelser typisk har en særlig evne eller en særlig mulighed for at bijobbe.

For tiden s

øger vi: • Fondssp ecialist • Kundem edarbejd er

Vi får flere og flere kunder. Derfor har vi brug for nye medarbejdere

Arbejdernes Landsbank er en bank med en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder. Se om vi har et godt job til dig på al-job.dk

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

FUSIONEN MELLEM FSP PENSION OG AP PENSION GIVER DIG RÅD TIL MERE

VERDEN STÅR ÅBEN MED EN PENSION, DER RÆKKER TIL MERE

Drømme bliver bare sjovere, når man har råd til at udleve dem. Fusionen mellem FSP Pension og AP Pension giver alle kunder lavere omkostninger. Så kan du spare ekstra op, så din økonomi kan bære dine ønsker til fremtiden. Få råd til mere i det nye AP Pension - så er der plads til at drømme videre. Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk og www.appension.dk