Magasinet Finans nr. 7/2013

Finansforbundets magasin nr. 7, 2013

Der er penge i social fremgang Side 40

i t n e g i r i d v i l r t ĂŚ e V dit eg ave en h t a t g vigti ad du Det er plan for, hv med, ig ativ altern eskĂŚftige d nde job vil b t nuvĂŚre nder e forsvi 10 hvis d Side

Møder, konferencer og Danmarks smukkeste natur Sinaturs hoteller ligger steder hvor du ser mere hav, skov, hede og eng, end du ser asfalt og biler.

Vi har mere end 40 års erfaring i møder og konferencer og glæder os til at byde dig indenfor - og udenfor.

Konferencedøgn fra

1.399,-

sinatur.dk

En kæde af 6 hoteller de smukkeste steder i Danmark

Hotel Skarrildhus, Herning T/ 9719 6233

Hotel Haraldskær, v. Vejle T/ 7649 6000

Hotel Sixtus, Middelfart T/ 6441 1999

Hotel Gl. Avernæs, v. Assens T/ 6373 7373

Hotel Storebælt, Nyborg T/ 6531 4002

pr. pers.

Det naturlige ophold

Hotel Frederiksdal, Lyngby T/ 4585 4333

Finans August 2013

leder

Kompetenceudvikling er en god investering

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Som ansat i den finansielle sektor er investeringer, afkast og det med at kigge længere frem end til morgendagen nok ikke helt nyt for dig. Ja, måske er det faktisk en del af dit arbejde at hjælpe kunder med at skabe overblik og fordele ressourcerne, så de ikke kun har noget på kistebunden i dag, men også tænker på værdien om fem, ti eller 30 år.

Det samme perspektiv er man nødt til at overføre til sin kompetenceudvikling som medarbejder i den finansielle sektor. Dine kompetencer er det helt afgørende aktiv for dig og din værdi på arbejdsmarkedet. Og en foranderlig sektor med nye forretningsmodeller og kunderelationer betyder nye krav til medarbejderne – og at de rette kompetencer bliver afgørende.

Hvis man skal investere, kræver det som bekendt, at der er noget at lægge til side. Og det er der ikke, hvis hverdagen er for presset. Et højt arbejdspres og et faldende trivselsniveau betyder ofte manglende overskud til at tænke fremad, fordi kræfterne bruges på at komme igennem den bunke, der ligger foran en.

Det er dårlige vækstbetingelser for både dig som medarbejder – og i øvrigt så sandelig også for virksomheden.

Vi vil fortsætte med at minde virksomhederne om, at de har en helt

grundlæggende pligt til at holde deres vigtigste aktiv ved lige ved at udvikle og uddanne medarbejderne. Og til at sikre plads og rum til, at det er muligt.

Det må jo være det eneste rimelige, når virksomhederne efterlyser højere kompetence- og uddannelsesniveau.

Råstoffet har de allerede, men de skal også være villige til at investere i det.

Som medarbejder er du også selv nødt til at være opmærksom på udfordringen. For det er jo din fremtid, det drejer sig om. Og den bedste form for bagage ligger i et solidt tag i egne kompetencer, og hvor de skal bringe dig hen. Længere inde i dette nummer af Magasinet Finans kan du læse om at have en plan for sin fremtid på arbejdsmarkedet. En plan, der ikke nødvendigvis kun er for den stol, du sidder på nu. Også selvom du er glad for den.

Det betyder at tænke langsigtet og investere i det job, du skal have næste gang. Eller næste gang igen.

Her er og bliver kompetenceudvikling det centrale omdrejningspunkt.

For der er ingen anden vej til at styrke dig selv i både dit nuværende job og i dit næste. Det skal virksomhederne forstå, men det kræver også, at du som medarbejder selv har din egen udvikling in mente. Dine kompetencer, din tryghed og markedsværdi er nemlig i høj grad værd at investere i.

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

3

EffEktivE workflows

Jeg vil have effektive workflows med høJ sikkerhed

Vi løser de store udfordringer...

Finansielle virksomheder som banker og sparekasser producerer enorme mængder dokumenter. Medarbejdere med forskellige arbejdsfunktioner møder dagligt store udfordringer med at håndtere og beskytte fortrolige oplysninger. Udfordringerne består b.la. i: • Et konstant behov for at reducere omkostningerne • Optimering af interne processer for at opnå maksimal effektivitet • Krav om kontinuerlig forbedring af præstationer Konica Minolta kan hjælpe med at etablere effektive workflows med høj sikkerhed, elektronisk arkivering af dokumenter og meget mere.

Ring 72 21 21 21 nu, og hør mere om, hvordan vi kan optimere jeres workflows.

BEdrE Bankprocesser

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk

Finans August 2013

Indhold

Faste sider 3 Leder

34 job og karriere

6 Nyheder

43 månedens bog

30 internationalt

46 Det juridiske hjørne

48 Arrangementer for seniorer 50 Politisk klumme

Foto: Jakob Mark

44

en mentalt styrtebad

Læs om centerchefen fra Nykredit, der blev kaffebarejer side 34

1.200 gange i de seneste 24 år har Henrik Vinther, der er Senior Operations Specialist i NNIT, sprunget ud med faldskærm

10 Har du en plan B? Kun hver fjerde finansansatte har en alternativ plan for, hvad de vil beskæftige sig med, hvis jobbet forsvinder, viser ny undersøgelse.

Det bekymrer Finansforbundet

20 Chefen tænker på trivsel frem for tal Afdelingsdirektør Christian Jungmark fra Spar Nord Lillebælt ser de ansatte og ikke produkterne som bankens vigtigste værdi

24 Jeg overvejede helt at opgive min fædreorlov

32 Risiko-finten er tilbage

Finansforbundets socialrådgiver måtte træde til, da Anders Nørgaard rendte ind i komplicerede barselsregler og forkert rådgivning fra Udbetaling Danmark

En række europæiske banker opdeler deres udlån efter risiko, hvor de så sælger risikoen videre i såkaldte regulatory capital relief trades. Samme finte var med til at vælte Lehman Brothers

26 Big Data bliver stort i sektoren

40 Der er penge i social fremgang

Store mængder data kan bruges til risikovurderinger, forhindre netbankssvindel og give automatiske kreditgodkendelser

Social Finance i London forventer et afkast på 13,5 procent af investeringen i et resocialiseringsprojekt, der skal hjælpe tidligere indsatte til at blive lovlydige borgere

5

6

Nyheder

Finans August 2013

Unge tror på bedre tider 33 procent af danske unge mellem 18 og 34 år har oplevet en forbedring af deres økonomiske situation det seneste år. Det samme siger blot 12 procent af respondenterne over 56 år i en undersøgelse blandt 5.000 danskere, som Nykredit har foretaget. Ifølge undersøgelsen har kvinder flere økonomiske hovedbrud end mænd. Kvinder føler i højere grad end mænd, at den økonomiske situation er blevet dårligere det seneste år, og færre tror på bedre tider forude.

Næsten fri af statsgarantier

Ved udgangen af juni havde danske banker kun seniorgæld liggende, der er forsynet med statsgaranti, for 12 milliarder kroner. Dermed er bankerne godt på vej ud af de forskellige arrangementer med statgarantier, der blev indført i 2009 og 2010 for at hjælpe dem gennem finanskrisen. I de to år bad 50 institutter staten om at udstede garanti for den seniorgæld, som de stiftede for at styrke deres kapitalgrundlag, og staten udstedte garanti for en samlet seniorgæld på 194 milliarder kroner.

Finansforbundet fejrer 75-års jubilæum Finansforbundets forløbere Danske Bankfunktionærers

hvor et af mødernes temaer vil være udviklingen fra

Landsforening (DBL) og Danske Sparekassefunktionæ-

1938 og frem til Finansforbundet anno 2013.

rers Landsforening (DSfL) blev stiftet i henholdsvis

Selve 75-års jubilæet markeres ved en reception

1938 og 1939, hvilket for førstnævntes vedkommende

i Finansforbundet på Applebys Plads 5 i København

er 75 år siden. Det markerer Finansforbundet, der blev

tirsdag den 10. september fra klokken 14 til 16. Her

en realitet 1. januar 1992, på forskellig vis.

vil der være en jubilæumstale af forbundsformand

To erhvervshistorikere, professor Per H. Hansen

Kent Petersen, en tale fra de to forfattere og musi-

fra CBS og Kristoffer Jensen fra Pengemuseet, har

kalsk underholdning af henholdsvis harpe-violin-

skrevet bogen ”Vi kan, når vi skal” om forbundets

duoen Romantic Strings og to rappere, der fortæller

første 75 leveår, der udkommer i september. Bogen

Finansforbundets historie freestyle.

TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans?

Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

vil blandt andet være at finde på en række medlemsmøder, som forbundet inviterer til i løbet af efteråret,

12 mistænkelige transaktioner om dagen

Tidligere bankdirektør idømt fængsel

Hvidvasksekretariatet under Bagmandspolitiet fik i 2012

Retten i Hjørring kendte torsdag den

4.511 indberetninger om mistænkelige transaktioner, hvilket

13. juni tidligere direktør i EBH Bank

er 50 procent flere end året før. Banker, vekselbureauer og

Jens Nielsen skyldig i at have ført

pengeoverførselsselskaber tegner sig for langt størstedelen

markedet bag lyset med hensyn

af indberetningerne, og det stigende antal er mere et udtryk

til den reelle kurs på aktierne i det

for, at man er blevet bedre til at identificere mistænkelighed-

århusianske firma Trifork – som han

erne, end at danskerne er blevet mere kriminelle. Ifølge års-

samtidig var bestyrelsesformand for.

beretningen fra advokaturens særlige hvidvasksekretariat og

Det udløste en dom på tre måne-

sporingsenhed har de to enheder været med til at fratage

ders ubetinget fængsel. Desuden

kriminelle 420 millioner kroner i 2012, mens straffesager har

er den daværende fondschef i EBH

kostet samlet 42 års fængsel.

Bank, Henrik Sylvester Larsen, idømt fængsel i 60 dage.

Sagen er rejst af Bagmands-

Fakta: Flere sager om kursmanipulation Antallet af sager om kursmanipulation steg med 25 procent fra 2011 til 2012, viser Finanstilsynets markedsmisbrugsstatistik. Det samlede antal anmeldte eller påbegyndte sager er dog på niveau med de foregående år, viser statistikken: Anmeldte/påbegyndte sager 2010 2011 2012 Insidersager 36 45 38 – Heraf videregivelse af intern viden 13 4 9 Kursmanipulation 46 40 50 – Heraf strakskursmanipulation 7 4 2 Assistance til andre myndigheder 9 16 12 Total 91 101 100 Kilde: Finanstilsynet

politiet og drejer sig om manøvrer omkring

årsskiftet

2007-2008,

hvor kursen blev løftet. Beviserne består blandt andet i optagelser af samtaler mellem de involverede, skriver Ritzaus Bureau.

Jens Nielsen er stærkt utilfreds med dommen, som han vil anke.

"Jeg er målløs over dommen, for jeg har intet forkert gjort”, siger Jens Nielsen til Nordjyske.

”Mine forventninger til OK 2014 er, at det bliver nogle ret skrappe forhandlinger – forstået på den måde, at jeg forventer en økonomisk ramme, som bliver meget, meget lav” Helle Havgaard, formand for Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) i video på FA’s hjemmeside

44 %

PFA køber Cantobank Den tidligere it-milliardær Erik Damgaards ejendomsbank Cantobank, blev for nylig overtaget af Finansiel Stabiltet.

Men nu er den solgt videre til PFA, som vil omdanne den til den udbetalingsbank, som pensionsselskabet har planlagt igennem længere tid. PFA overtager ikke kunder eller engagementer, men køber udelukkende banklicensen og den tekniske infrastruktur, der er bygget op omkring bankdriften.

Købet er godkendt af Finanstilsynet.

Finans August 2013

Nyheder

Fortæller gerne deres venner, at deres virksomhed er et godt sted at arbejde ifølge en undersøgelse blandt 2.870 medelmmer af Finansforbundet i april. I 2009 var andelen oppe på 61. procent.

Kritikken er ved at ændre sig

Vild med nyheder?

Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt

Flere politikere end tidligere erkender nu åbent, at finanssektoren er en væsentlig faktor, når der skal genereres vækst i samfundet, vurderer Finansforbundets formand, Kent Petersen, efter en meget vellykket deltagelse i Folkemødet på Bornholm

Foto: Stig Stasig

Finansforbundets formandskab deltog i flere gode debatter om finanssektoren, vækst og ledelse på Folkemødet på Bornholm i dagene 13.-16. juni, hvor mere end 60.000 mennesker deltog. ”Det var en god oplevelse at være med og møde mange forskellige lobbyister, politikere og organisationsfolk. Vi var involveret i mange gode debatter, og det var rart at opleve et større debatfrirum med skarpere holdninger, end vi normalt er vant til”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Han tog selv del i en paneldebat om vækst med LO-formand Harald Børsting, Bendt Bendtsen (MEP, K), Peter Christensen (MF, V) og Finansrådets direktør, Jørgen Horwitz, i Finansrådets telt.

Og senere deltog han i en finansbattle om fremtidens finansielle arbejdsmarked med DFL’s formand, Mette Bergmann, FA’s

Kent Petersen i paneldebat med Bendt Bendtsen, Harald Børsting, Jørgen Horwitz og Peter Christensen.

direktør, Mariane Dissing, og direktør i kon-

og LO-formand Harald Børsting i debat-

på medarbejderne som aktiver”, sagde

sulentfirmaet DEA Stina Vrang Elias.

terne medgav, at stigningen i lønsums-

Solveig Ørteby i debatten.

”Noget af det positive, man kan uddrage

afgiften, der er at sammenligne med en

Finansforbundets næstformand, Michael

af de mange politiske debatter på Folke-

ekstra skat på arbejdskraften, er uheldig.

Budolfsen, var i panel med FA-direktør

mødet, er, at den meget skarpe retoriske

Finansforbundet har således ikke opgivet

Mariane Dissing, CFIR’s sekretariatschef,

kritik af sektoren er ved at ændre sig. Nu

på sigt at få afgiften ændret.

Anette

Broløs,

og

designer

Kirsten

Bonde Sørensen for at debattere frem-

er der begyndt at opstå en erkendelse af,

Finansforbundets næstformand, Solveig

at sektoren er en væsentlig faktor, når der

Ørteby, var også i ilden og diskuterede

skal genereres vækst i samfundet. Det

arbejdsmiljøets

vækst-

Kent Petersen er overbevist om, at

blev tydeligst udtalt af oppositionspolitik-

skabelse med blandt andet Dennis Kris-

Finansforbundet også deltager i næste

erne, men i forhold til for et til to år siden

tensen, FOA, og Bente Sorgenfrey, FTF.

års Folkemøde på Bornholm for at syn-

er det et godt signal”, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans.

Han hæfter sig ved, at flere politikere

7

betydning

”Medarbejderne

er

for

pressede,

tidens bankrådgivning.

og

liggøre forbundets politiske holdninger til

stressniveauet er alarmerende højt, og

sektoren og arbejdsmarkedet og for at

det er helt afgørende at få et andet syn

forsøge at påvirke politikerne. /CJO

8

Nyheder

Finans August 2013

Næsten 500 fyringer siden årsskiftet

Omkring 500 finansansatte har modtaget en fyreseddel i årets første seks måneder, viser en opgørelse fra Finansforbundet, der er baseret på indberetninger fra tillidsmænd i virksomhederne. Afskedigelserne er fordelt på 20 virksomheder, men omkring halvdelen af de 500 fyringer har fundet sted i IBM, Nets, Jyske Bank og Finansiel Stabilitet.

I 2012 var det samlede antal afskedigelser 1.703 ifølge forbundet.

Vi sidder for meget En undersøgelse blandt en gruppe voksne med kontorarbejde viser, at de i gennemsnit sidder ned 74 procent af arbejdstiden og 56 procent af fritiden på hverdage, eller i alt 11 timer om dagen. Og det er alt for meget. Det skriver Statens institut for folkesundhed. Internationale undersøgelser peger på, at personer, der sidder ned i over 10 timer om dagen, har en øget risiko for tidlig død, hjertekarsygdom og andre livsstilsygdomme som diabetes.

Faaborg-ansatte glade for købstilbud Sparekassen Sjælland har givet et købstilbud til

så derfor kommer det ikke som sådan som en over-

aktionærerne i Sparekassen Faaborg, som den

raskelse for os”, siger fællestillidsmand Niels Jørgen

skrantende, kapitalhungrende sparekasse i Faaborg

Ellegaard, Sparekassen Faaborg, der er glad for, at

anbefaler sine aktionærer at tage imod.

der lægges op til, at Sparekassen Faaborg fortsætter

I en fondsbørsmeddelelse anfører Sparekassen Faaborg, at begge sparekasser ønsker

som selvstændig datterbank med Fyn som sit forretningsområde.

at udvide forretningsomfanget, at

”Vi kunne sagtens have forestillet os mere

det økonomiske fundament til at

skrækindjagende scenarier. Løsninger, der for

realisere visionerne styrkes, og at

eksempel ville have betydet en lukning af hele

det er en fremtids-sikret konstel-

hovedkontoret. Som det tegner sig nu, er der

lation, der imødekommer kom-

ikke lagt op til fyringer”, siger Niels Jørgen Ellegaard.

mende krav til at drive pengeinsti-

Hvis det hele går glat, bliver de to sparekasser til-

tut i Danmark.

Den

”Vi skal sikre, at tilliden til den finansielle sektor kommer tilbage på det niveau, som den bør være på. Det her er et skridt i den rigtige retning, vurderer vi. Vi er den eneste brancheforening i Danmark, som nu indstiller til medlemmerne, at de bør følge reglerne for god selskabsledelse” Tonny Thierry Andersen formand for Finansrådet til FinansWatch

første

usikkerhed

blandt

sammen Danmarks 10. største bank. Det samlede for-

medarbejderne har lagt sig og er afløst af et mere

retningsomfang vil udgøre cirka 32 milliarder kroner. I

fortrøstningsfuldt syn på købstilbuddet.

Sparekassen Faaborg er der cirka 200 medarbejdere,

”Det er jo noget, der er arbejdet på i mange år,

i Sparekassen Sjælland tæt på 400. /ET

Mange langtidsledige har fået job

Søg en seniorpakke Som led i regeringens aftale om et godt

45 ud af 79 langtidsledige, der valgte at takke ja tak til et

og langt arbejdsliv på arbejdsmarkedet

forløb målrettet den lediges behov og ønsker for opkvali-

er der i 2013 afsat 37 millioner kroner

ficering, som Finansforbundet og FTF-A i samarbejde har

til seniorpakker på arbejdspladser med

etableret, er kommet i arbejde. Skat, Københavns Kom-

under 250 ansatte. Midlerne tildeles

mune, Forsvaret, Danske Bank og Falck er blot nogle af de

efter først-til-mølle-princippet, og derfor

arbejdssteder, de langtidsledige har fundet arbejde på.

gælder det om hurtigt at tjekke, om sådan

Det viser den seneste evaluering af den beskæfti-

en pakke er relevant for din arbejdsplads.

gelsesindsats, som Finansforbundet tilbage i 2012 bevil-

Seniorpakken er støtte til arbejdspladsen

ligede 750.000 kroner til. Det svarer til en succesrate på

til at gennemføre et fastlagt forløb på tre

56 procent, og det glæder Finansforbundets formand Kent

til seks måneder, så man kan blive bedre

Petersen.

til at fastholde medarbejdere på 55 år

”Det er meget positivt at se, at det gavner at give de

og derover. Forløbet består af en række

langtidsledige en ekstra hjælp. Især glæder jeg mig over,

aktiviteter, hvor lederen og seniormedar-

at mange af de langtids-ledige har fået motivationen og

bejdere sammen får afdækket behov,

lysten tilbage. Det er noget, som vi ved, mange af dem

muligheder og forventninger til et godt

har svært ved at opretholde jo længere tid, de går ledige”,

og langt arbejdsliv. Forebyggelsesfon-

siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans.

den dækker arbejdspladsens lønudgifter

Ud af de 79 deltagere har 82 procent har været til en

til de timer, der bruges til at gennemføre

eller flere jobsamtaler, mens tre har valgt at gå på efterløn,

forløbet, kursusudgifter til seniormedar-

en er på sygedagpenge, en på uddannelsesydelse, mens

bejdernes afklaringsforløb og udgifter til

én holder fri for egen reg-ning. 25 er fortsat ledige. /SF

konsulentbistand. Læs mere på Forebyggelsesfonden.dk/seniorpakker.html.

Finans August 2013

Ny sag om kursmanipulation

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) sigter Vestjysk Bank og Sparekassen Himmerland for ved førstnævntes opkøb af Sparekassen Himmerland-aktier i perioden 22. – 30. september 2008 at holde aktiekursen kunstigt høj. Både Vestjysk Banks daværende direktør Frank Kristensen og Sparekassen Himmerland er forundrede over sigtelsen, som de mener, er grundløs.

Tidligere i år blev Sparekassen Himmerlands og krakkede EBH Banks tidligere direktører idømt ubetinget fængsel i en lignende sag. Begge ankede dog senere dommen. Også anklager valgte at anke sagen.

Nyheder

Det hedder MobilePay

Ved en fejl skrev Magasinet Finans i sidste nummer i artiklen om fremtidens mobilbetalinger, at Danske Banks app til at overføre penge til andre brugere hedder mobileplay. Appens navn er MobilePay. Redaktionen beklager.

Finansansatte har stadig mere kundekontakt

Især kontakten via e-mail og telefon er stigende, viser undersøgelse blandt 1.612 medlemmer af Finansforbundet Finansansatte griber i højere grad telefonen

Selvom finansansatte i højere grad har

eller skriver en e-mail, når de skal have

kontakt til kunder via e-mail og telefon,

fat i kunden. Det viser en undersøgelse,

så er der ikke sket et fald i fysiske møder

som Epinion har foretaget blandt 1.612

med kunden. I undersøgelsen svarer 55

deltagere af Finansforbundets medlems-

procent, at udviklingen i face-to-face

panel. Her svarer henholdsvis 73 og 74

kontakt med kunderne er uændret, mens

procent, at de i høj eller meget høj grad

15 procent mener det er stigende eller

kontakter kunderne med telefon og e-mail.

stærkt stigende, og 16 procent mener det

48 procent svarer, at de i høj eller meget

er faldende eller stærkt faldende.

høj grad har face-to-face kundekontakt,

”Svarene i undersøgelsen viser, at

mens 32 procent i ringe grad eller slet ikke

kunderne efterspørger mere kontakt til

har fysisk kundekontakt.

rådgiveren. I takt med digitaliseringen

På spørgsmålet om, hvordan de ansatte

er det ikke overraskende, at flere benyt-

har oplevet udviklingen de seneste to år

ter telefon og e-mail i kundekontakten,

indenfor e-mail, svarer 70 procent at det

men det er interessant, at andelen af

er stigende eller stærkt stigende, mens 31

face to face-møder fortsat er meget

procent mener, at kundekontakt via telefon

høj. Det giver et øget pres på den enkelte

formand Michael Budolfsen til Nyheds-

har været stigende eller stærkt stigende.

rådgiver.”, siger Finansforbundets næst-

brevet Finans. /MM

Mindre omsorg og støtte på jobbet

Nyt samarbejde om outplacement Finansforbundet, FTF-A og rek-

Omsorgen for de ansatte er for nedadgående

Den dårligere trivsel bekymrer Finansfor-

rutteringsfirmaet Amendo har

på de finansielle arbejdspladser, viser en

bundets næstformand Solveig Ørteby, men

indgået en samarbejdsaftale,

sammenligning af Finansforbundets triv-

udviklingen kommer ikke bag på hende.

der skal sikre den nødvendige

selsmålinger foretaget i april 2013 og i 2009. I

”Mange medarbejdere betaler en meget

koordination og sammenhæng i

2009 angav 79 procent, at man altid eller ofte

høj pris for de fyringer og effektiviseringer, en

outplacementindsatsen til gavn

tog sig godt af de ansatte deres arbejdsplads.

lang række finansvirksomheder har gennem-

for de medlemmer, der mister

I år er andelen faldet til 66 procent.

ført de seneste år, hvilket giver sig udslag i,

jobbet på grund af organisa-

Trivslen på de finansiel arbejdspladser er

at flere end nogensinde har helbredstruende

tionstilpasninger.

også faldet, når det handler om social støtte.

stresssymptomer, og at flere bekymrer sig

Med samarbejdsaftalen i hån-

I 2009 svarede 64 procent, at de altid eller

over, om de mister deres job. Tallene viser,

den er det Finansforbundets

ofte kan få støtte deres nærmeste leder. Nu

at mange virksomheder har en stor opgave

klare forventning, at Amendor

er tallet nede på 56 procent. Og andelen der

foran sig med at genopbygge den sociale

dels lever op til kriterierne og

altid eller ofte får social støtte fra deres kol-

kapital og styrke trivslen”, siger Solveig

kodekset i overenskomsten

leger er faldet fra 75 procent i 2009 til 62

Ørteby til Nyhedsbrevet Finans. /CJO

dels er imødekommende for

procent i 2013.

en dialog om kvaliteten med Finansforbundet og FTF-A.

9

Tema: Hvis jobbet forsvinder

Finans August 2013

Har du en plan B?

Kun hver fjerde finansansatte har en alternativ plan for, hvad de vil beskæftige sig med, hvis jobbet forsvinder, viser ny undersøgelse. Det bekymrer Finansforbundets næstformand. ”Som medarbejder bør du have en plan B, så du kan sove trygt om natten. Det handler om at være dirigent i sit eget liv. Med en plan B bestemmer du, hvordan dit arbejdsliv skal forme sig, og ikke din arbejdsgiver”, siger Solveig Ørteby Af journalist Berit Villadsen

Foto: Jasper Carlberg

Finans August 2013

Tema: Hvis jobbet forsvinder

12

Tema: Hvis jobbet forsvinder

Finans August 2013

“Vurderer du ikke løbende, om du er det rigtige sted, tager du dit arbejde for givet. Ligesom med parforholdet. Og det er langt værre, for så værdsætter du ikke, hvad du har”

”Jeg er håndværkeruddannet og vant til, at når et byggeri er færdigt, så bliver man automatisk fyret og ansat på en ny byggeplads. Så jeg har aldrig haft en tryghedsfornemmelse i mit job”, siger 55-årige Per Frostholm Laursen, servicemedarbejder og fællestillidsmand i Finansiel Stabilitet.

Når fyresedlen kommer i Finansiel Einar Baldvin Baldursson, Stabilitet, regner den elektrikerudlektor i arbejdspsykologi dannede Per Frostholm Laursen med at tage afsked med den finansielle sektor, som han stiftede bekendtskab med, da han blev ansat i Roskilde Bank sidst i 1990’erne. Han skal ud at bruge den nyligt rekvirerede uddannelse som fjernvarmemester i et job som vicevært eller ejendomsfunktionær.

Det er imidlertid langtfra alle, der tænker som Per Frostholm Laursen.

Kun 27 procent svarende til lidt ”Medarbejderne er forpligtet til at over hver fjerde har en plan B, en have en plan B, mener Solveig Ørteby, næstformand i alternativ plan for, hvad de vil Finansforbundet. beskæftige sig med, hvis de mister deres job i finanssektoren.

Det viser en undersøgelse, Epinion har lavet for Magasinet Finans blandt 1.386 medlemmer af Finansforbundet.

Kort vej til et nyt job Resultaterne kommer ikke Selvom det er de færreste finansansatte, som bag på Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby. har en plan B, er medlemmerne i højere grad ”Det er udtryk for den flinkeskoleblevet mere optaget af deres karriere. Ifølge en mentalitet, der desværre stadig præger af Finansforbundets tre arbejdsmarkedskonsulenter, sektoren. Og det viser blot, at vi som fagforening skal være Morten Knudsen Stick, er der sket en markant stigning i endnu mere progressive over for vores medlemmer og komefterspørgslen på karriererådgivning til medlemmerne. munikere, hvor vigtigt det er at have en plan B. MedarbejHalvdelen af forespørgslerne kommer fra medlemmer i derne er forpligtet til at have en plan B, så de kan sove trygt job, og den anden halvdel fra ledige. om natten. Det handler om at være dirigent i sit eget liv. Med ”Plan B er langsomt begyndt at optage vores medlemmer mere, fordi de føler sig mere usikre på jobbet. Vi har en plan B bestemmer du, hvordan dit arbejdsliv skal forme afklaringssamtaler med alle lige fra kassemedarbejderen til sig, og ikke din arbejdsgiver”, siger Solveig Ørteby.

Læs mere om jobsøgning, kompetenceafklaring og uddannelsesmuligheder og opret jobagent på Finansforbundet.dk/karriere

filialdirektøren. Og det er i alle aldre. Mange yngre finder ud af, at de måske er havnet det forkerte sted. Og så oplever vi også, at stressramte har brug for at finde et alternativ til deres nuværende job for at komme videre i deres arbejdsliv”, siger Morten Knudsen Stick, som understreger, at en plan B er den korte vej til et nyt job: ”Vi oplever, at de, der ikke har en plan B i sektoren, hænger fast i ledigheden i længere tid. De, der har en plan B, rykker sig hurtigere til et andet sted, fordi de rent mentalt allerede har forberedt sig på noget andet”.

Finans August 2013

Tema: Hvis jobbet forsvinder

13

Fyringer slår hårdere uden en plan B Det er de færreste danskere, der har en strategi

Berøringsangst over for plan B Ifølge psykolog og lektor i arbejdspsykologi ved Stressklinikken på Aalborg Universitet Einar Baldvin Baldursson gør plan B op med vores traditionelle måde at tænke arbejdet på. Tidligere vandt vi for det meste respekt og indflydelse inden for den samme virksomhed. I dag sker det i højere grad ved at skifte job. Og det udfordrer vores relation til vores arbejdsplads. Flere er berøringsangste over for det at tænke i en alternativ karriere. ”Folk tænker relationen med arbejdspladsen som et parforhold og får følelsen af skyld, hvis de søger væk. De tænker, at det er illoyalt at tænke på et nyt job. Men det er det ikke. Tværtimod. Vurderer du ikke løbende, om du er det rigtige sted, tager du dit arbejde for givet. Ligesom med parforholdet. Og det er langt værre, for så værdsætter du ikke, hvad du har”, siger Einar Baldvin Baldursson, lektor i arbejdspsykologi.

Han påpeger, at medarbejderne på det moderne arbejdsmarked i dag altid skal huske på, at stolene på arbejdspladsen er udskiftelige, og det er arbejdspladsen i princippet også.

Det er blot de færreste, der tænker tanken. Ifølge Baldursson burde det moderne menneske begynde at tænke på sin næste arbejdsplads allerede på den første dag i det nye job. ”Det handler om at huske, hvorfor du er, hvor du er. I dag er det en selvfølge at skifte job, mens det i mindre grad er en selvfølge at få øje på, hvorfor du er på din arbejdsplads.

Før et kompetenceregnskab, og vær opmærksom på, hvad du kan, og hvad du lærer, så du er bevidst om, hvilke kompetencer du forlader virksomheden med”, lyder opfordringen fra Einar Baldvin Baldursson. ¢

for, hvad de vil beskæftige sig med efter deres nuværende job. Det viser det danske bidrag til et nyt europæisk forskningsprojekt ”Learning for Career and Labour Market Transitions”, der gennem 21 narrative interviews har undersøgt, hvordan mennesker i midten af deres arbejdsliv håndterer overgange og forandringer i arbejdslivet. ”De fleste af de interviewede er opportunister, når det gælder karrieren. Det vil sige, at de griber de muligheder, der opstår, og flytter sig på den måde mere tilfældigt videre i arbejdslivet. Det er ofte først, når folk er blevet fyret, gået ned med stress eller har oplevet kritisk sygdom, at de begynder at reflektere over, hvad de vil med deres arbejdsliv. Flere af vores interviewpersoner fortalte, at de gerne ville have haft en mulighed for tidligere i deres arbejdsliv at stoppe op og reflektere over, hvordan det havde udviklet sig, før de var havnet i den situation, hvor de var blevet fyret”, siger Pia Cort, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet og forsker på det europæiske projekt.

Interviewene viste også, at opportunisten, der ikke havde en plan B for karrieren, i starten håndterede en fyring væsentligt dårligere end den strategisk tænkende kollega, som havde en plan B. Opportunisten kiggede i højere grad indad og følte personligt ansvar i forbindelse med en fyring, mens den strategisk tænkende oftere tilskrev fyresedlen udenforstående faktorer som markedet og dårlige konjunkturer.

¢

••

14

Tema: Hvis jobbet forsvinder

Finans August 2013

Farvel til bankverdenen En 29 år gammel elevsamtale i Morsø Bank. Det var erfaringen, som 49-årige Johannes Veje kunne trække på, da han begav sig ud i jobjunglen.

50 ansøgninger, tre samtaler og et job er, hvad han kom hjem med Af Berit Villadsen

Da Fjordbank Mors krakkede i juni 2011, røg Johannes Veje med over i Finansiel Stabilitet. Han arbejdede med marketing og it og var tilknyttet bankens stabsafdeling. Han havde fulgt banken i 29 år, og det var en brat opvågning, at hans stol var udskiftelig.

En plan B havde overhovedet ikke været i Johannes’ overvejelser, siden han startede som elev i Morsø Bank. Han var jo glad for sit job i banken, som i 2010 fusionerede med Morsø Sparekasse og blev til Fjordbank Mors.

I december sidste år blev han afskediget i Finansiel Stabilitet. Selvom han arbejdede for, at hans egen stol skulle væk en dag, kom afskedigelsen alligevel som lidt af en overraskelse, da han modtog den. Som tillidsmand havde han forventet, at han skulle være med lidt længere. Men det skulle han ikke. I sin fritstillingsperiode tog han et HR Management-kursus i Holstebro og et C5-regnskabskursus på EUC Nordvest. Efter endt eksamen, i øvrigt den første i 25 år, startede han med at pløje jobannoncer igennem.

Og han søgte meget bredt. ”Som stabsmedarbejder har jeg været bevidst om, at den finansielle sektor er håbløs. Rådgivere og kundemedarbejdere har en chance, det har stabsmedarbejdere ikke. Så jeg havde længe forberedt mig på, at den finansi-

elle branche ikke længere var min. Det har jeg været bevidst om, siden den dag jeg vidste, jeg ikke var med i den sunde del af Fjordbank Mors”, siger den 49-årige Johannes Veje.

”Jeg havde længe forberedt mig på, at den finansielle branche ikke længere var min”, siger Johannes Veje

På usikker grund 50 jobansøgninger blev det til. Tre samtaler og i dag et job uden for sektoren.

Et skræddersyet kombinationsjob, hvor han skal arbejde i administrationen på halvtid hos håndboldligaklubben Mors-Thy Håndbold og på halvtid i en af ligaklubbens moderklubber, HF Mors Håndbold. At hans fritidsinteresse og tidligere foreningsjob som formand i en lokal håndboldklub skulle bane vejen for hans nye job efter 29 år i banken, er stort. ”Det er en rigtig fed fornemmelse, at det kan lade sig gøre. Jeg har aldrig prøvet andet end at være til en elevsamtale. Så jobsøgningen har været en usikker grund, jeg har betrådt. På HR-kurset var der faktisk en del bankfolk, som havde været ledige i 12-15 måneder. Så jeg blev ret nervøs for mig selv efterfølgende. At tingene så går op i en højere enhed, og jeg ender med ønskejobbet, giver en helt særlig følelse i kroppen. Det, at man pludselig ved, at der er en arbejdsgiver, der vil have en. Det kan man slet ikke forklare, før man har prøvet det”, siger Johannes Veje. ¢

Finans August 2013

Tema: Hvis jobbet forsvinder

15

På lånt tid uden en plan B I Finansiel Stabilitet opfordrer lederne deres medarbejdere til at have en plan B. men ikke alle følger opfordringen Af Berit Villadsen

“I nogle afdelinger er de meget åbne og udveksler jobopslag” Karin Sass, HR-chef, Finansiel Stabilitet

Læs mere på Finansforbundet.dk/kompetence

Der bliver ikke længere fældet tårer, når det statslige afviklingsselskab Finansiel Stabilitet har sine kvartalsvise opsigelsesrunder. Selskabets 275 uopsagte medarbejdere ved, at de sidder på lånt tid i det statslige selskab, men det betyder ikke nødvendigvis, at de alle har en plan B. ”Jeg tror, alle herinde tænker tanken, at de skal videre. Men jeg har samtidig en helt klar fornemmelse af, at der er en gruppe af vores medarbejdere, der ikke forholder sig til, at de skal herfra. De tager det, fra den dag de modtager deres opsigelse. Men der er også nogle, som ved, hvad de skal lave efter Finansiel Stabilitet. De har sat netværket i gang og ved, hvor de skal sende ansøgningen hen”, siger Karin Sass, HR-chef i Finansiel Stabilitet og oprindeligt fra Max Bank.

Ofte er det først, når medarbejderne får en opsigelse eller en fratrædelsesaftale, at de aktivt går i gang med at tage en uddannelse, kigge på job eller lignende. Selvom du arbejder for din egen afvikling, er det svært at kigge fremad. Det er der slet ikke overskud til, vurderer Per Frostholm Laursen, fællestillidsmand i Finansiel Stabilitet. ”Der er meget arbejdspres herinde.

Når der er en salgsproces i gang, skal tingene være færdige til en bestemt dato. Så det er først, i det øjeblik du er opsagt, at du har tid til at søge job, fordi hverdagen herinde kræver så meget af den enkelte. Når du kommer hjem fra arbejde, har du ikke overskud til at sætte dig ved en computer, læse annoncer og så videre i din fritid.

Sådan føler jeg det”, siger fællestillidsmand Per Frostholm Laursen.

Åbenhed om at søge væk Ifølge HR-chef Karin Sass forsøger Finansiel Stabilitet at opfordre deres medarbejdere til at have en plan B. Udgangspunktet er, at der skal være højt til loftet, og at medarbejderne frit skal kunne tale om, at de søger et andet job. Der er imidlertid stor forskel på kulturen fra afdeling til afdeling. ”I nogle afdelinger er de meget åbne og udveksler stillingsopslag. Graden af åbenhed afhænger af den enkelte afdelingsleders evne til at motivere medarbejderne til en plan B kombineret med de planlagte afviklingsmål og behovet for medarbejderressourcer. Som leder bevæger jeg mig selv på en knivsæg, hvor jeg skal pushe mine medarbejdere til at søge job og så fastholde dem, fordi jeg har brug for dem til en bestemt dato”, siger Karin Sass. ¢

Kom i gang med en plan B • Lav en kompetencemappe og få overblik over dine kompetencer på www.minkompetencemappe.dk.

• Jobspor: Find ud af, hvad du vil og kan, og find de job, som matcher dine ønsker og kompetencer, på onlineprogrammet jobspor på Finansforbundets hjemmeside (klik ”Bliv klogere på jobsøgning og kompetenceudvikling” og ” Bliv klogere på dine kompetencer”).

• Personprofil: Få lagt en personlighedsprofil og find ud af, hvor du har dine stærke og svage sider. Få et konkret bud på, hvilke brancher og job dine kompetencer og interesseområder matcher.

Kontakt Finansforbundet.

• Få en rådgivningssamtale: Book en face to face-samtale med en arbejdskonsulent fra Finansforbundet og få afklaret dine kompetencer, og hvor du er på vej hen.

••

16

Tema: Hvis jobbet forsvinder

Finans August 2013

Nedtælling til massefyring Rationaliseringer, offshoring og fyringer i Danske Bank betyder, at hundredvis af medarbejdere står over for et jobskifte. Danske Kreds inviterede til medlemsmøde i Høje-Taastrup og stillede spørgsmålet: Har du de rigtige kompetencer, hvis dit job forsvinder?

Af Carsten Rasmussen Foto: Stig Stasig

Det ku’ vær’ så godt – og så’ det faktisk skidt.

Historien om at have medarbejdere med de rigtige kompetencer handler ikke kun om at kende sin plan B, hvis man ikke kan blive i sin nuværende stilling. Den handler også om at kende til Danske Banks planer om rationaliseringer og offshoring. Topledelsen i Danske Bank omtaler det selv som en revolution. Og så handler det om den pligtopfyldende, loyale medarbejder gennem mange år, som typisk ikke har nogen form for videreuddannelse: ”Man skal bare huske, at banken ikke altid fortsætter med at være tilsvarende loyal. Det eneste, banken sørger for, er, at man er kvalificeret til at udføre det arbejde, man sidder med.

Sidemandsoplæring betyder jo, at man lærer fra sin sidemand, så man kan det samme. Derfor skal alle gøre sig klar med en plan B, så de er klar til at flytte til et nyt job, hvis deres tidligere kompetencer bliver overflødige”, sagde næstformand i Danske Kreds Carsten Eilertsen på mødet mandag den 10. juni for medlemmer af Finansforbundet i Retail Services, Transaction Services og System Helpdesk i Høje Taastrup, det første af fire møder, som i alt 450 medlemmer tilmeldt sig.

For Danske Bank har meddelt, at 230 stillinger nedlægges og flyttes til Litauen. Derudover rationaliseres 90 stillinger væk.

Det er Danske Kreds sådan set ikke tilfreds med, sagde Carsten Eilertsen: ”Vi mener, at koncernen i hvert fald har et moralsk ansvar

for at kæmpe for at bevare flest mulige arbejdspladser i Danmark. Desuden er der blandt medarbejderne en kæmpestor loyalitet og forandringsvillighed”.

Det bedste hold Danske Kreds havde faktisk inviteret bankens ledelse til at deltage på medlemsmøderne om plan B, men ledelsen takkede nej. Derfor har Magasinet Finans bedt direktør i Danske Bank Helle Havgaard svare på, hvorfor Danske Bank vælger offshoring og flytter administrative bankopgaver til Litauen. ”Vi skal drive en effektiv bank for at være konkurrencedygtige både i forhold til kunder og i forhold til investorer. Ved at samle operationsaktiviteter i vores Group Service Litauen (GSL) enhed i Vilnius, kan vi harmonisere processer på tværs af Danske Banks operationsenheder, samtidig med at vi reducerer omkostningsniveauet”, siger Helle Havgaard og præciserer, at i tilfældet GSL er der tale om, at banken flytter opgaver fra én Danske Bank-enhed til en anden Danske Bank-enhed på en anden lokation, hvilket medfører, at der nedlægges stillinger i Danmark. ”Det er den lokale ledelses ansvar i samarbejde med HR at sætte det bedste hold af medarbejdere til de opgaver, der ligger i de respektive afdelinger. Vi har i dag meget dygtige medarbejdere, og vi skal hele tiden sikre, at vi har de dygtigeste medarbejdere.”

Finans August 2013

Find det personlige Den gode historie, som Kredsen forsøger at fortælle sine medlemmer ved hjælp fra FTF-A og Finansforbundet, er, at der faktisk er alternativer. ”Der er ingen, der kan vide, hvor længe vi har job i koncernen. Vores budskab er, at I skal tænke på jer selv. I skal være lige så loyale over for jer selv, som I er over for Danske Bank”, sagde medlem af bestyrelsen i Danske Kreds Kirsten Guntofte og opfordrede deltagerne til at få skrevet alle de sidemandsoplæringer, de har været udsat for, for det kan bruges i andre jobfunktioner.

Nøglen til at komme et andet sted hen, også uden for finanssektoren, er at få styr på sine egne personlige kvaliteter og kvalifikationer. ”Man skal måske ikke bare tænke ud af sektoren, men på at opkvalificere sig ind i Danske Bank, fordi bankens fremgang i høj grad er afhængig af, at vi som medarbejdere er indstillet på at kompetenceudvikle os”, sagde Kirsten Guntofte.

Blandt andet Finansforbundet har tilbud til medlemmerne om at blive kompetenceafklaret og få rådgivning i forhold til den fremtidige karriere, fortalte arbejdsmarkedskonsulenterne Steen Jensen og Morten Knudsen Stick: ”Finansfolk er nogle af de bedste til at lære nyt, så vores medlemmer bliver ofte værdsat mange steder. Desuden er finansfolk typisk gode til den personlige kontakt og gode til at tale med mennesker”, sagde Steen Jensen, inden han satte deltagerne til at tale sammen for at få fat i deres egen motivation, som ganske simpelt er, hvad man kan lide at beskæftige sig med.

Medlemmerne opfordres til at bruge Finansforbundets kompetenceafklaringskurser, ligesom man af forbundets arbejdsmarkedskonsulenter kan lære, hvordan man laver en god ansøgning, får optimeret sit cv, og ikke mindst hvordan man går til en jobsamtale.

Også FTF-A har rigtig gode erfaringer med at få medarbejdere videre i job, fortalte Anne Rasmussen: ”Det handler om at finde ind til de ting, der betyder noget for dig. Det handler om at sætte mange tanker i gang, og det kan blive en lang proces, og du skal være både åben og ærlig i denne opsøgende periode”, sagde Anne Rasmussen. ¢

17

Der er ikke sat ansigter på ”Selvfølgelig påvirker det mig, at banken flytter job til Litauen, fordi det kan lige så godt være mig, der ryger ud”, siger Chanette Tamminen Af Carsten Rasmussen Chanette Tamminen har taget en projektlederuddannelse for at få mere bredde i sine karrieremuligheder.

På spørgsmålet om, hvorvidt koncernen føler et moralsk ansvar over for medarbejdere, der har tjent virksomheden loyalt i måske 35 år, siger Helle Havgaard: ”Banken anerkender til fulde det engagement, som medarbejderne har lagt og lægger i banken i dag. Vi har et ansvar over for medarbejderne, som vi tager alvorligt.

Det har vi blandt andet gjort via initiativer, hvor vi hjælper medarbejderne med at blive mere bevidste om deres faglige og personlige kompetencer (projekt Indsigt), og ved at hjælpe dem til at finde et andet job i eller uden for koncernen”, siger Helle Havgaard.

Alle ledige job slås op på bankens interne jobside (Jobmarket). Som et eksempel havde banken inviteret medarbejderne til ”åbent hus” i en afdeling, hvor der var flere ledige job.

Tema: Hvis jobbet forsvinder

”Vi ved, at tre stillinger skal til Litauen. Måske flere”, siger 33-årige Chanette Tamminen, der arbejder i Group Business Test, som er en del af System Helpdesk.

Hun er uddannet finansøkonom og blev for 11 år siden ansat som rådgiver i en filial men flyttede for fem år til sit nuværende job, da der skulle ske noget nyt. Hun har gennemført og selv betalt en diplomuddannelse i projektledelse. ”Når du arbejder inden for test, bliver du let meget specialiseret, så projektlederuddannelsen giver mig mere bredde i mine karrieremuligheder”, siger hun med henvisning til bankens planer om outsourcing: ”Derfor sidder vi ligesom andre afdelinger og skal lave overdragelse på, hvad der kan outsources til Litauen”.

Chanette Tamminen kom til mødet om plan B på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er sat ansigter på, hvilke medarbejdere banken kan undvære. ”Mødet om plan B er et rigtig godt initiativ fra Danske Kreds, selv om mit udbytte måske ikke var så stort, fordi jeg har været i gang med den proces. Men det var godt at få nævnt de muligheder, der ligger i jobspor og karriererådgivning”.

Hvordan bruger medarbejderne efterfølgende det, de har lært i Danske Bank, men som de ikke har papir på? ”Den problemstilling har vi jo som testere, idet vi heller ikke har papirer på, hvad vi kan”, siger Chanette Tamminen og tilføjer: ”Selvfølgelig påvirker det mig, at banken flytter job til Litauen, fordi det kan lige så godt være mig, der ryger ud. Det er selvfølgelig ikke sjovt at stå i en situation uden arbejde”. ¢

••

18

Tema: Hvis jobbet forsvinder

Finans August 2013

Ingen kan føle sig sikker Litauen kommer ind, fordi banken skal spare, men jeg vil gerne blive i banken, så jeg vil kæmpe for min sag, siger Lone Pihl Af Carsten Rasmussen

Foto: Stig Stasig

55-årige Lone Pihl har været ansat i Danske Bank i 37 år og føler sig usikker på grund af outsourcing til Litauen, fordi banken svinger sparekniven og vil nedlægge stillinger i Retail Service.

Det er ikke nemt, når man er glad for sit job og i mange år har lagt sit engagement og sin tilværelse i Danske Bank, men det ville være dumt ikke at komme til medlemsmøde i kantinen i Høje-Taastrup for at høre nærmere om Danske Kreds’ planer, siger Lone Pihl til Magasinet Finans: ”Litauen kan berøre os alle sammen, og ingen kan føle sig sikker. Selv om jeg er ejerskiftesælger og sidder i telefongruppen, kan jeg sagtens ryge ud, når banken nedlægger stillinger”, siger hun.

Som rådgiver har Lone Pihl altid kunnet lide at arbejde med mennesker, men efter fire bankrøverier ville hun ikke længere være i filial, så for 11 år siden kom hun til Bolig Service, hvor hun er glad for at arbejde med kunder og boliger.

”Jeg tager en dag ad gangen”, siger Lone Pihl.

(Lyserød cardigan)

”Jeg er i Låne & Bolig Service/Telefongruppen, hvor jeg jævnligt bliver flyttet rundt og sat til at udføre mange forskellige typer af opgaver, men jeg gør altid en dyd ud af at lave det, jeg får besked på”.

Lone Pihl har ikke tænkt på en såkaldt plan B: ”Jeg tager en dag ad gangen. Det hele kommer jo op, fordi banken skal spare, men jeg vil gerne blive i banken, så jeg vil kæmpe for min sag”, tilføjer Lone Pihl og fortæller, at hun ikke har fået efteruddannelse af banken ud over sidemandsoplæring og Indsigt.

Hun roser Danske Kreds for et interessant møde om plan B med gode informationer til den situation, hvor man måske ikke kan blive i sin nuværende stilling. ¢

BeHOlD kOnTAnTerne – Og kunDerne med en sikker Cash-in Cash-out løsning fra CTcoin Tyvenes mareridt

Multifunktionel maskine

Stor driftssikkerhed

Med den multifunktionelle Cash-in Cash-out maskine CTS CM18 er pengesedlerne altid deponeret i en CEN3-godkendt boks, hvor de kan overnatte. Maskinen har tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen kan minimeres.

Arbejdet bliver lettere. Den multifunktionelle maskine håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Maskinen optæller og bogfører døgnboksen og gør endda selv kassen op om aftenen.

CTS CM18 er fleksibel og driftsikker.

Med maskiner fra CTcoin får du en høj grad af service og erfaring, som også er med til at give dine medarbejdere stor driftssikkerhed i det daglige arbejde.

Sikring mod falske sedler under tælling.

Maskinen skaber tryghed hos personale og kunder.

Maskinen er tidsbesparende og kundekontakten kan bevares under tællingen.

CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling af kontanter i mere end 50 lande.

De ByDer OgSå kunDer MeD kOnTAnTer VelkOMMen:

Hos Middelfart sparekasse har vi investeret i Cash-in Cash-out maskiner til alle vores afdelinger primært på grund af sikkerheden.

Berit Kristiansen, Administrationschef

Med CTS CM18 i alle vores afdelinger har vi fået langt mindre pengehåndtering. Sedler er straks på plads bl.a. i forbindelse med døgnboks optælling.

Investeringen i CTcoins Cash-in Cash-out maskine til alle vores afdelinger har givet optimal effektivitet i kassefunktionen.

Morten Vestergaard, Underdirektør

John Flemming Hansen, IT-chef

grATIS DeMO: kontakt os på tlf. 63 12 75 40 eller ctcoindanmark@ctcoin.com

CTcoin Danmark A/S

I Holkebjergvej 138

I

5250 Odense SV

I

63 12 75 40

I

ctcoindanmark@ctcoin.com

20

Portræt

Finans August 2013

Chefen tænker på trivsel frem for tal Hos Spar Nord Lillebælt er det de ansatte og ikke produkterne, som er bankens vigtigste værdi. Direktør Christian Jungmarks fornemmeste opgave er derfor at sikre, at hans folk trives og ikke siger op – redskaberne hedder arbejdsglæde og holdindsats Af Kristine Jægesen Wilkens, freelancejournalist

Da Spar Nord i Fredericia for nylig skulle flytte sit børnehjørne til fordel for et nyt kontor, greb bankdirektør Christian Jungmark selv værktøjet, da kontoret og det nye børnehjørne skulle opbygges, males og indrettes. ”Hvorfor gider du?”, blev han undrende spurgt. Men Christian Jungmark gad godt!

I en tid med fokus på effektivitet og besparelser ville bankdirektøren gerne spare de 10.000-20.000 kroner, det ville koste at hyre en tømrer og en maler, men Christian Jungmarks motivation var først og fremmest glæde. ”Jeg havde lyst til at gøre det, og det gav mig glæde at se udbyttet – og den glæde var større, fordi jeg selv havde lagt kræfter i projektet. Så får man større ejerskab”, fortæller Christian Jungmark.

Det er hans filosofi og den filosofi, han som leder praktiserer over for sine ansatte, der tæller 14 i Fredericia og 7 i Middelfart.

Personer foran produkter Christian Jungmark har valgt at markedsføre banken på netop de mennesker. De mennesker, som kunderne møder, og ikke på de produkter, banken tilbyder.

Foto Martin Dam Kristensen

”Måske kender folk de landsdækkene bankers logoer, men de kender ikke selve bankerne –det forholder sig lige omvendt med os”, siger bankdirektøren, som i 2004 fik ansvar for at åbne en filial i Fredericia – og skaffe overskud inden for tre år. Det lykkedes efter blot 11 måneder, og de syv ansatte har i dag dobbelt så mange kolleger. Plus de syv, som i 2007 var med, da Christian Jungmark åbnede endnu en filial, denne gang i Middelfart. ”Selv om vi er relativt nye i Fredericia, er vi ekstremt kendte i byen, og jeg tror på, det er, fordi vi prioriterer den personlige relation til kunderne. Det får vi kunder på – 80 procent af vores kundetilgang skyldes ambassadøreffekten”, som Christian Jungmark formulerer det.

Bankdirektøren er bevidst om, at det fokus gør banken særlig følsom. Hvis en rådgiver skifter job, vil det ikke være unaturligt, at rådgiverens kunder følger med ham over i den nye bank, da kunderne netop er knyttet til personen og ikke produkterne. ”Derfor er min fornemmeste opgave at sørge for, at mine medarbejdere ikke siger op. Jeg skal sørge for, at de mærker gejst, at de har udfordringer nok, og at de føler arbejdsglæde – de skal simpelthen bare trives”, siger Christian Jungmark. ••

Christian Jungmark • •

•

•

Direktør i Spar Nord, område Lillebælt.

46 år og opvokset i Virum. Var ikke vild med at gå i skole, men blev student (matematisk og biologisk) og tog derefter et sabbatår, hvor han arbejdede som handicaphjælper.

Kom i lære i Sparekassen SDS i Gentofte i 1986 og blev udlært i Lyngby.

Tog traineeophold i intern revision med base i sparekassens kontor ved Vesterport i København og kørte Sjælland tyndt. Efter et år flyttede han til Bispebjerg-afdelingen, hvor han var rådgiver i knap to år.

I 1990 flyttede Christian Jungmark vestpå med sin kone, der ville hjem til Fredericia. Han fik job i Odense i Unibank, der opstod som en fusion mellem

• •

•

Sparekassen SDS, Andelsbanken og Privatbanken.

I 1993 kom han tættere på hjemmet, da han blev souschef i Nordea i Nørremark-afdelingen ved Vejle og siden boligansvarlig for Vejle-regionen.

I 1997 blev han boligkonsulent i Nykredit i Fredericia. Senere souschef og til sidst centerchef, inden han i november 2004 gik i gang med at åbne Spar Nord i Fredericia. Her er han chef for 14 ansatte, og siden 2007 har han også åbnet og ledet Spar Nord i Middelfart med syv ansatte.

Christian Jungmark er gift og far til en pige og en dreng på henholdsvis 19 og 21 år.

Finans August 2013

Portræt

Jeg er meget sjældent sur eller negativ, for jeg tror ikke på, at det gavner noget.

Man bruger en masse energi uden at få noget igen”, siger Christian Jungmark.

21

22

Portræt

Finans August 2013

Glade Chefer Christian Jungmark er medlem af netværket Glade Chefer, hvis målsætning blandt andet er at sætte fokus på glade chefers betydning for virksomhedens resultater og at samle glade chefer, som prioriterer at lede gennem positive værdier og relationer: ”Det handler ikke kun om at sætte arbejdsglæde øverst på dagsordenen for idealismens og medarbejdernes skyld. Det handler om den positive synergi, arbejdsglæden afføder. Glade medarbejdere er mere produktive, innovative og servicemindede”, skriver Glade Chefer på netværkets hjem-

Og det er lige netop det, der er hans største fokus. Christian Jungmark bombarderer ikke sine medarbejdere med opfølgninger på det arbejde, de udfører. ”Jeg er en chef, der går ekstremt meget ind for at give medarbejderne frihed under ansvar. Jeg forventer, at de selv tænker, at de selv tager initiativ til at skaffe kunder, og at de selv får idéer til, hvordan vi markerer os i markedet. Jeg tror for eksempel heller ikke på, at medarbejderne hele tiden skal måles på deres produktsalg og forholde sig til, hvorfor de kun har fire og ikke fem møder i kalenderen, eller hvorfor de kun har åbnet to og ikke fire konti. Jeg forventer, at mine medarbejdere ved, hvad der er målet, og jeg mener, det er mere motiverende, at de selv lægger en plan for, hvordan de når det, frem for at jeg gør det”, siger Christian Jungmark.

Produktsalg er heller ikke i fokus de fire gange om året, bankdirektøren sidder over for hver enkelt medarbejder til en samtale. Her følger Christian Jungmark op på den oversigt, der for hver måned viser, hvor mange kunder og hvor mange penge den enkelte rådgiver har hevet ind til Spar Nord, men det er så også det. ”Vi taler først og fremmest om, hvordan vi har det. Jeg spørger, hvordan medarbejderen har det, og hvordan arbejdsmængden er. Om han kunne tænke sig, at noget var anderledes, eller om der er noget, jeg skal være særlig opmærksom på, eller noget, jeg burde gøre anderledes.

Det handler om den enkeltes velbefindende frem for den enkeltes performance, for hvis den enkelte trives, følger resultaterne ofte med”, siger Christian Jungmark.

Forskellige, men ligeværdige Så kan det godt være, at Spar Nord i Fredericia og Middelfart i perioder vælger at have fokus på et særligt produkt som eksempelvis livrenter, men så sker det på holdniveau. ”Vi er alle et tandhjul i en stor maskine og lige vigtige for, at maskinen kører optimalt. Vi laver forskelligt arbejde, men vi er ligeværdige. Og vi er afhængige af, at alle præsterer for at kunne lykkes. Rådgiveren kan ikke præstere, hvis kundemedarbejderen ikke gør det, og hvis kundemedarbejderen ikke føler sig værdsat, præsterer han ikke optimalt. Nogle medarbejdere tjener penge til banken, og andre er en udgift, men det er, fordi de ikke har kundekontakt – de er stadig lige så

meside. ”Arbejdsglæde er god business”, lyder budskabet fra Glade Chefer, stiftet i 2010 af erhvervsleder Iver Tarp, der ud over flere bestyrelsesposter beskæftiger sig med netværket på fuldtid. ”Jeg synes, det er spændende og inspirerende at mødes med andre ledere, som har en positiv tilgang til det at være leder, og som arbejder med at tackle de forskellige udfordringer med et smil på læben – det er nemlig ikke umuligt”, siger Christian Jungmark. www.gladechefer.dk

vigtige som de andre”, siger Christian Jungmark.

Den ligeværdighed er et vigtigt element i hans lederskab.

Når man føler sig værdsat, er man alt andet lige mere glad og tilfreds. ”Vi fungerer bedre, når vi er glade og tilfredse, og så skal jeg ikke bruge tid på brandslukning og sygefravær, men får derimod ro til at udvikle forretningen”.

Christian Jungmark er opmærksom på at være positiv. Det hjælper både ham og de ansatte igennem den modgang, de to Spar Nord-afdelinger i Lillebælt som alle andre velfungerende forretninger indimellem oplever. ”Jeg er meget sjældent sur eller negativ, for jeg tror ikke på, at det gavner noget. Man bruger en masse energi uden at få noget igen. Når edb-systemerne ikke virker, nytter det ikke noget at blive sur, for der er intet, vi kan gøre. Vi må bare få det bedst mulige ud af situationen. Jeg bruger meget energi på at flytte fokus fra det, vi ikke kan påvirke, til det, vi kan påvirke”, siger han.

Og der er meget, medarbejderne kan påvirke i Spar Nord.

Christian Jungmark er opmærksom på at lade sine medarbejdere komme med indspark til hovedkontoret, og han ved, at de bliver lyttet til. ”Spar Nord har en ekstremt flad ledelsesstruktur, og det er en motivationsfaktor for mig og holdet, at vi er tæt på højeste niveau – min nærmeste chef er bankens koncerndirektør, John Lundsgaard”, siger Christian Jungmark.

Det flade hierarki hersker også i Spar Nord Lillebælt. I Fredericia-afdelingen, hvor Christian Jungmark har sin hverdag, sidder direktøren ude blandt sine medarbejdere, fordi hans kontor nu bliver brugt som mødelokale. ”Jeg har også kunder og vil gerne opleve dagligdagen i banken, og mange ting bliver løst hen over skrivebordene.

Desuden sætter jeg pris på, at jeg kan hilse på kunderne, når de kommer ind ad døren. Det gør en forskel, at jeg lige kan nikke over til dem, så de føler sig velkomne – at de ikke som andre steder skal føle, at de helst ikke skal komme”, siger Christian Jungmark.

Derfor sidder bankdirektøren ude i det åbne kontorlandskab, og derfor svingede han hammer og pensel, da børnehjørnet skulle flyttes. ¢

MEDLEMSMØDER 2013 Finansforbundet fejrer i år 75 års jubilæum og kigger ind i en fremtid i forandringens tegn. Hvad kan vi bruge 75 års historie til?

Hvilke krav, muligheder og udfordringer står vi over for som ansatte i den finansielle sektor? Og hvordan vil det komme til udtryk i forårets overenskomstforhandlinger?

Mød kolleger fra andre virksomheder og Finansforbundet til en aften med fagligt indspark og hyggeligt samvær, hvor vi også byder på et måltid mad og musikalsk underholdning fra enten Mads Langer, Isam B eller Tim Christensen.

Medlemsmøderne finder sted over hele landet, og du tilmelder dig nemt på finansforbundet.dk/medlemsmoeder

TID OG STED Alle arrangementer starter kl. 17.30 MANDAG 7/10 Det Kongelige Bibliotek Søren Kierkegaards Plads 1, København K MANDAG 7/10 Ringsted Kongrescenter Nørretorv 22, Ringsted ONSDAG 9/10 Nordsjællands Konferencecenter Gydevang 39-41, Allerød ONSDAG 9/10 Odense Congress Center Ørbækvej 350, Odense MANDAG 21/10 Folkehjem Restaurant & KursusCenter Haderslevvej 7, Aabenraa MANDAG 21/10 Aalborg Kongres Center Europa Plads 4, Aalborg TIRSDAG 22/10 Hotel Comwell Vestre Kirkevej 12, Roskilde TIRSDAG 22/10 Hotel Falster Skovalleen, Nykøbing S ONSDAG 23/10 Østergaards Hotel Silkeborgvej 94, Herning MANDAG 28/10 SAS Radisson Blu Margrethe Pladsen, Århus TIRSDAG 29/10 Vejle Torvehallerne Kirketorvet 10-16, Vejle ONSDAG 30/10 Bojesen A/S Axelborg, Vesterbrogade, København V

24

Finansforbundet gør en forskel

Finans August 2013

Læs mere på Finansforbundet.dk/rådgivning

Jeg overvejede helt at opgive min fædreorlov

Finansforbundets socialrådgiver måtte træde til, da seniorkunderådgiver Anders Nørgaard rendte ind i komplicerede barselsregler og forkert rådgivning fra Udbetaling Danmark i forbindelse med forlængelse af sin barselsorlov Af Sabina Furbo

Foto: Mads Teglers

”Det værste af hele det her forløb er, at jeg følte, at det her var så besværligt, at det næsten kunne være lige meget. Jeg overvejede helt seriøst at droppe det, for jeg orkede ikke at bruge al min tid på det”.

Sådan siger 35-årige seniorrådgiver i BRF Bank i Lyngby Anders Nørgaard om det forløb, der fulgte i kølvandet på en ellers lykkelig omstændighed, nemlig fødslen af ønskebarnet Caroline den 25. januar i år.

Anders ønskede at tilbringe tid sammen med Caroline uden en mors indblanding og med mulighed for 12 ugers fuld løn, som overenskomsten i den finansielle sektor giver medarbejdere mulighed for. Så var de økonomiske bekymringer også lagt på hylden. Men der var et andet problem. Som borger i Københavns Kommune kræver det som minimum et års ventetid, hvis man vil være sikker på at få sit barn passet i en vuggestue i nærområdet, så derfor ønskede Anders og hans kone Sarah at forlænge den fælles dagpengeberettigede orlovsperiode fra de normale 32 uger til 40 uger – det vil sige med otte uger ekstra.

Det, der komplicerer sagen, er imidlertid, at den fulde løn er afhængig af, at arbejdsgiveren samtidig får en dagpengerefusion, der svarer til mindst 32/46 af den maksimale dagpengesats. Og en forlængelse vil nedsætte dagpengene.

Spørgsmålet var, om det alligevel var tilstrækkeligt. Derfor greb Anders knoglen og ringede til Udbetaling Danmark, som siden 1. december 2012 har udbetalt barselsdagpenge til forældre på orlov i stedet for kommunerne. ”Det kunne ikke lade sig gøre”, lød svaret.

Oplevet det før Det var ikke første gang, Anders havde fået et negativt svar. Da Caroline bliver født, sker det ved akut kejsersnit, men lægerne rammer fejlagtigt Sarahs blære, og der går hul i den. Resultatet

bliver, at Sarah er sengeliggende de første otte dage af Carolines liv, og derfor må Anders tage over. Spørgsmålet er så, om Anders kan indtræde i morens barsel, eller om han skal bruge sin egen orlov og derfor må vinke farvel til en af de to uger, som parret skulle have sammen, når de kom hjem med Caroline. ”Nej, du kan ikke indtræde i morens barsel”, lyder svaret fra Udbetaling Danmark.

Begge svar – både nu og dengang – er dog forkerte. Anders kan godt indgå i morens barsel, når hun er sengeliggende, og Anders kan godt få fuld løn under sin orlov, selvom han forlænger orloven med otte uger, får Anders at vide af en af

Det har du ret til •

•

•

• •

Ifølge barselloven har forældre ret til 32 ugers forældreorlov med barselsdagpenge tilsammen. Derudover har moren ret til fire ugers orlov før fødslen og 14 ugers orlov efter fødslen, mens faren har ret til to uger i forbindelse med fødslen – alt sammen dagpengeberettiget.

Efter barselsorlovens paragraf 10 har forældre ret til tilsammen at forlænge den fælles pulje – de 32 uger med barselsdagpenge – med otte eller 14 uger. Barselsdagpengene nedsættes, med virkning fra det tidspunkt hvor forældrene anmoder Udbetaling Danmark om det.

Det samlede barselsdagpengebeløb, der på dette tidspunkt endnu ikke er udbetalt under forældreorlov, fordeles på de resterende uger inklusive forlængelsen.

Mandlige medarbejdere i den finansielle sektor har via overenskomsten ret til 12 plus fire uger med fuld løn, hvis dagpengerefusionen udgør mindst 32/46 af det maksimale dagpengebeløb. Det betyder, at det for Finanssektorens medarbejdere kan være en fordel, at dagpengene nedsættes, i den periode hvor der udbetales løn under orlov.

Bliv klogere på regler og rettigheder ved graviditet, barsel og adoption på Finansforbundet.dk/ansaettelsesvilkaar Du er også altid velkommen til at kontakte socialrådgiverne på telefon 32 96 46 00 eller sende spørgsmål per mail til post@ finansforbundet.dk.

Finans August 2013

Finansforbundet gør en forskel

”Det er takket være Finansforbundet, at jeg kan afholde min orlov her til november uden økonomiske bekymringer”, siger Anders Nørgaard.

Finansforbundets socialrådgivere. I det første tilfælde med indtrædelse i barslen kan Anders nøjes med et par samtaler med Udbetaling Danmark efter sparring med socialrådgiveren, før de må give Finansforbundet ret. Da forlængelsen af den dagpengeberettigede periode er på tale, bliver det straks mere kompliceret.

Der er uenighed om, hvornår barselsdagpengene skal nedsættes fra.

For på trods af at Anders, efter kyndig vejledning fra Finansforbundets socialrådgiver, får sendt både skema over de forskellige datoer, hvor orloven skal holdes, udskrifter af barselloven og bestemmelserne i finanssektorens overenskomst på området til Udbetaling Danmark, får han svar i øst og vest.

Udbetaling Danmark beklager Da han efter adskillige henvendelser både på mail og per telefon stadig ikke får den ønskede bekræftelse på, at han kan forlænge orloven med løn, beder han om at få lov til at tale med afdelingslederen. På samme tid sender Finansforbundet et brev til Udbetaling Danmark, hvor forbundet adresserer, at mange medlemmer får fejlagtige oplysninger i forbindelse med forlængelse af orloven, og beder Udbetaling Danmark om at rette i sin vejledning til Finansforbundets medlemmer.

Først da kommer der hul igennem. Afdelingslederen henvender sig personligt til Anders og forsikrer ham om, at den bedste mand sættes på sagen, og samtidig modtager Finansforbundet et brev fra Udbetaling Danmark, hvor de beklager, at:

”… nogle af vores kunderådgivere tilsyneladende ikke har været tilstrækkelig lydhøre over for jeres medlemmers ønsker og ikke har været opmærksomme på, at der er overenskomster, hvor det er en fordel for lønmodtageren, at nedsættelsen af barselsdagpengene starter i den periode, hvor der udbetales løn under orloven”.

Anders Nørgaards kommentar: ”Det kan jo ikke være rigtigt, at man skal spille med musklerne, førend man kan få den korrekte rådgivning. Jeg kan takke Finansforbundet for, at jeg kan afholde min barsel uden økonomiske bekymringer, men gad vide, hvor mange der vælger at opgive på forhånd, fordi det er så besværligt?

Jeg ved, at jeg var tæt på”. ¢

25

26

it-revolution

Big Data bliver stort i sektoren Finans August 2013

Store mængder data kan bruges til risikovurderinger, forhindre netbankssvindel og give automatiske kreditgodkendelser. Begrebet hedder Big Data og kan meget vel blive fremtidens it-revolution. Flere finansielle virksomheder bruger allerede elementer af Big Data, men teknologien er ikke i sig selv revolutionerende, så hvorfor er det blevet så populært?

Af Mille Morsing

Du har måske prøvet at se på tøj i en webshop for derefter at se selvsamme tøj i en reklame på en anden hjemmeside. I stedet for standardiserede reklamer, der favner bredt, bruger virksomhederne nu dine data fra andre hjemmesider til at målrette deres markedsføring og appellere til for eksempel det tøj, der netop interesserer dig. Det kaldes Big Data og dækker over de store mængder struktureret og ustruktureret data, som du efterlader, når du køber en bog, tjekker vejret, synes godt om en opdatering på Facebook eller finder vej på et kort på nettet. De oplysninger kan virksomhederne bruge til at forbedre deres forretningsgange.

Og der produceres rigtig meget data. IBM vurderer, at der hver dag bliver produceret 2,5 milliarder gigabytes verden over, og 90 procent af verdens samlede datamængde er skabt alene over de sidste to år, og mængden forventes at blive fordoblet hvert tredje år. Derfor tales der i disse år rigtig meget om Big Data, og om hvordan man kan bruge de eksplosivt voksende data.

Men det er ikke noget nyt fænomen. Virksomheder har i årevis indsamlet og udnyttet data. Først talte alle om Data Warehouse, så var det Business Intelligence, og nu er storebroderen Big Data på alles læber.

Selvom kært barn har mange navne, og teknologien i grunden stadig er den samme, så er der alligevel sket et skift. Mængden af data er vokset, modeller er blevet mere komplicerede, og arbejdsgangene har ændret sig.

Tilgængeligt data og billig hardware Tidligere lå de forskellige data i hver deres silo, men nu arbejdes der på tværs af siloerne, og databasen er blevet én stor kasse med blandet viden, der skal sammensættes, så det giver mening. Disse data kan være interne som kundeinformation, opkald til callcentre, transaktioner, men også eksterne data som sociale medier og webcrawling, hvor man tager data fra andre hjemmesider til at optimere sine datamodeller.

Et eksempel er Amazon. Verdens måske førende webbutik bruger Big Data-elementer til at anbefale nye køb til kunder baseret på viden

Finans August 2013

it-revolution

"R책dgiveren kan basere sin beslutning p책 150 tidligere sager, mens en database kan have erfaring fra millioner af lignende sager, og det udvider grundlaget for beslutningen betragteligt" Christian Igel, professor ved Datalogisk Institut

27

28

it-revolution

Finans August 2013

Hvad er Big Data?

Der findes mange forskellige definitioner på Big Data, og ikke alle er enige om, hvad begrebet omfatter. Nogle mener, at det er Big Data, når man har en enorm mængde data til rådighed, mens andre mener, at det er kompleksiteten af data, der afgør, om det er Big.

Big Data dækker over værktøjer, som bruges til at håndtere store komplekse mængder data. Disse data kan være både struktureret og ustruktureret og bruges til at optimere forretningsgange.

Big Data kan for eksempel bruges til: • Kreditvurdering • Afsløring af svig • Målrettet marketing • Konkursforudsigelser • Kreditkortgodkendelse

om tidligere køb, kundens profil og andre kunder, som har købt lignende produkter.

Professor i datamining og machine learning ved Datalogisk Institut Christian Igel mener, at Big Data er blevet så stort, fordi hardware er blevet billigere og data mere tilgængeligt. ”Mængden af tilgængelig digital information vokser, og finansielle virksomheder indsamler og opbevarer data mere systematisk – og jo flere data man har tilgængelige, jo mere præcise kan systemerne blive”, siger Christian Igel og fortæller samtidig, at succeshistorier som Amazon og Google også har været med til at give andre virksomheder blod på tanden.

kan hjælpe med udviklingen af modeller. ”Vi har længe kendt til den måde at lave modeller på, som kaldes machine learning, men med projektet fik vi bekræftet, at vi kan bruge en ny teknologiplatform til formålet. Jeg ser en masse potentiale i Big Data, men de konkrete fordele ligger længere ude i fremtiden”, siger chef for Danske Banks Risk and Credit Models, Karsten Bo Malten, og fortæller samtidig, at Danske Bank er i gang med at opbygge infrastrukturen til at håndtere de mange ustrukturerede data.

Projektet var en succes, men selvom computeren kunne træffe beslutningerne uden menneskelig indgriben, så mener Christian Igel ikke, at vi i fremtiden helt skal forlade os på data og analysemodeller. ”Computere kan træffe meget præcise beslutninger og finde komplekse mønstre, som mennesker ville overse, men i visse tilfælde vil den rigtige beslutning kræve information, der ikke kan trækkes ud af databasen.

“Jeg ser en masse Her kommer mennesket ind i bilpotentiale i Big Data, ledet, fordi vi kan reagere ud fra sund men de konkrete fornuft og intuition”.

Computeren giver et lån Flere finansielle virksomheder er også begyndt at se på mulighederne ved Big Data, som for eksempel vil kunne bruges til at vurdere, om kunden skal have et ekstra lån, og om en hacker prøver at bryde ind i netbanken. I fremtiden kunne man også forestille sig, at hvis du søgte efter biler på internettet og fordele ligger skrev statusopdateringer om, at du var længere ude Store kræfter på spil træt af at tage bussen, så kunne der Nordea er også en af de banker, som dumpe en mail ind med et tilbud fra i fremtiden”. har taget Big Data til sig. I Nordea banken om et billån.

Karsten Bo Malten, bruger de teknologien til risikovurEt andet eksempel er, når kunder chef for Danske Banks Risk and Credit Models dering, blandt andet til Credit Value skal kreditvurderes af bankrådgivere.

Adjustment, som er modpartsrisikoen Det vil være en subjektiv vurdering ved market to market-forretninger, baseret på rådgiverens uddannelse og og Value at Risk, som er et estimat udviklet til at forudsige erfaring, men med Big Data vil beslutningen i høj grad ligge det maksimalt tænkelige tab. Her laver de tusindvis af simhos computeren, der baserer resultatet på objektiv statistik. ulationer på forskellige markedsudfald, men med så store ”Rådgiveren kan basere sin beslutning på 150 tidligere mængder data kræver det også stærke computerkræfter at sager, mens en database kan have erfaring fra millioner af holde styr på dem, fortæller Charles Tye, der er manager lignende sager, og det udvider grundlaget for beslutningen for Nordeas Fixed Income, Derivatives and Risk Systems, betragteligt. Kombineret med menneskelig erfaring vil det IT Capital Markets. derfor føre til bedre beslutninger”, fortæller Christian Igel, ”Udfordringen kommer, når vi er nødt til at opdatere risici som netop har lavet et forskningsprojekt med Danske Bank, i realtid med nye transaktioner eller undersøge resultaterne hvor de udelukkende brugte en database til at foretage nærmere for at forstå dem. Resultaterne er nemlig ikke kreditvurdering. lineære, og en ny transaktion kan enten forhøje eller miniTanken bag projektet var, at i stedet for en formaliseret mere den samlede risiko for hele porteføljen, hvilket betyder, kreditvurdering, der blev krydstjekket med data efterfølgende, så skulle processen være komplet datastyret med data at vi skal behandle en potentielt stor mængde transaktioner, fra tidligere lånesager. Selvom Danske Bank i flere år har hver gang vi laver en beregning”, fortæller Charles Tye. brugt modeller til at assistere risiko- og kreditvurdering, så For at kunne beregne de store mængder data bruger Nordea in-memory-servere. Normalt har man data liggende på bekræftede projektet med Datalogisk Institut, at teknologien

Finans August 2013

diske og lader så databasesoftwaren læse og skrive til diske, efterhånden som der bliver behov for det, men med inmemory-teknologi kører databaserne automatisk i ram, hvilket går hundrede til tusinde gange hurtigere.

Men det er ikke kun danske banker, der flirter med Big Data. Den islandske bank Landsbankinn har også haft succes med at bruge mønstergenkendelse i et Big Data-system til at overvåge sine kunders transaktioner for at forhindre netbankssvindel. Banken bruger loginmønstre fra 250 millioner brugere fra 8.000 banker verden over til at opdage, hvis der foregår noget usædvanligt på kundernes bankkonti. Det kan være, hvis kunder overfører et beløb, på et tidspunkt hvor de normalt aldrig logger på, eller overfører mere, end de plejer. Systemet kan opdage de mistænkelige transaktioner og dermed ringe eller sende en sms til kunder, som verificerer, at det er dem, som foretager transaktionen.

it-revolution

Data prissætter ejendomme I en ikke så fjern fremtid kan det meget vel tænkes, at computermodeller præcist kan forudsige, hvad en ejendom er værd, hvis den skulle handles nu.

Virksomheden e-nettet har udviklet en analysemodel baseret på elementer fra Big Data, som kan værdisætte fast ejendom. Modellen prissætter ejendommene med udgangspunkt i data fra offentlige registre, demografisk data og udbudsdata fra ejendomsmæglerne. Modellen anvendes i dag til vurderinger, hvor der ikke er krav om fysisk

Big Data er kommet for at blive Selvom virksomheder og it-professionelle taler meget om fordelene ved at indsamle en masse data, mener Christian Igel, at det er vigtigt, at virksomhederne først finder ud af, hvad de skal bruge al den information til, før de bruger penge og kræfter på at indsamle det. ”Man er nødt til at vende det på hovedet og starte med at finde behovet. Hvad vil jeg tilbyde mine kunder? Hvordan vil jeg forbedre min forretning? Derefter skal man se på, hvordan de nødvendige data kan indsamles. Hvis man bare indsamler data, fordi alle andre gør det, så vinder man ingenting”, siger Christian Igel og påpeger, at virksomheder ikke behøver at bruge enorme ressourcer på at høste ustruktureret data fra sociale medier for at udnytte Big Data. ”Internt kundedata er allerede værdifuld viden, så hvis virksomhederne gør deres hjemmearbejde, holder sig opdateret og bringer deres system op til dataming standarder, er de allerede godt placeret i forretningslandskabet”.

Big Data er talk of the year, men det er ikke bare en trend, der vil blive glemt om et par år. Det er en udvikling, mener Christian Igel, og han ser ingen grund til, at virksomheder stopper med at indsamle data. ”Jeg forventer en øget grad af dataindsamling, og når virksomheder begynder at opbevare mere data, vil vi se en lang række nye anvendelser. Fra et forskningsperspektiv er der mange spændende udfordringer i at udvikle metoder til at trække nyttig viden ud af kæmpe databaser. På uddannelsesområdet ser vi også, at studerende lærer mere dataanalyse end for bare få år siden”. ¢

fremmøde på ejendomme. Der er dog stadig et stykke vej, før man helt kan undvære at være fysisk til stede på ejendommen. ”Modellen kommer til kort, når det gælder de subjektive vurderinger af ejendommens tilstand. Hvor gammelt er køkkenet, eller er der hul i taget? Det kan man jo kun se, når man står derude. Alle de her ustrukturerede data vil vi gerne have fat i, fordi det kan løfte modellen endnu mere”, siger e-nettets forretningsudvikler Anders Hvid, som gerne vil skabe samarbejdskoalitioner på tværs af sektoren for at dele disse data. ”Det er jo ikke et konkurrenceparameter at værdiansætte ejendomme, og lidt forenklet findes der kun én sandhed. Derfor burde sektoren arbejde sammen om både datadeling og modeller. I dag vurderes en ejendom først af ejendomsmæglere, derefter af pengeinstitutter og til sidst af SKAT. Det er spild af ressourcer”.

Modellen fungerer i dag, som et støtteværktøj for professionelle aktører, og ifølge Anders Hvid vil den inden længe kunne afløse en del af de fysiske besigtigelser. ”Jo flere data modellen medtager, jo stærkere bliver den. Om vi på sigt vil opleve modelbaserede udbudspriser, er svært at forudsige, men ikke umuligt. I sidste ende er den rigtige pris dog fortsat, hvad en given køber vil betale, på det tidspunkt ejendommen er udbudt”. ¢

29

30

internationalt

Finans August 2013

Risikofinten er tilbage Presset af kapitalkrav er en række europæiske banker begyndt at ty til en af finanskrisens mest berygtede finter. De opdeler deres udlån efter risiko og sælger så risikoen videre i såkaldte regulatory capital relief trades. En bank har flyttet risikoen på bankens egne ansatte Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

Risikoen er for høj, derfor skubbes den videre i systemet.

Hvis det lyder bekendt, så er det ikke helt forkert. Det var den teknik, der sendte hele finanssystemet til tælling, da Lehman Brothers gik ned. Dengang kaldte man blot risikofinten for CDO’ere. Problemet var, at nok blev risikoen spredt, men hele systemet blev udsat for et finansielt chok.

Bankerne kalder det godt nok ikke længere for CDO’ere, men metoden er den samme. Nu kaldes det blot for regulatory capital relief trades.

Foreløbig er det en række af de største banker i Europa, der har prøvet sig frem med den type handler. Blandt dem er Deutsche Bank, UBS, Credit Suisse, Royal Bank of Scotland og Standard Chartered. Typisk er det hedgefonde, der overtager risikoen.

Velsignelsen er selvfølgelig, at risikoen bliver mindre for banken. Og når risikoen bliver mindre, skal banken også have mindre kapital opsparet – og derfor kan det frigøre kapital til at investere i andre forretninger.

Carolina Moura-Alves, partner i Ovid Capital, en hedgefond, der specialiserer sig i handlerne, påpeger, at teknikken ikke kun aflaster bankernes trængte kapitalreserver, men har den fordel, at bankerne kan bibeholde sine kundeforhold.

For det er kun risikoen, der sælges videre. Ikke selve udlånet. ”Når man tager det i betragtning sammen med det forhold, at handlerne skal godkendes af de finansielle myndigheder, så giver det en idé om, hvorfor bankerne i dag ønsker det her værktøj. Selv de nordiske banker er begyndt at spørge ind til det”, forklarer Carolina Moura-Alves, der dog ikke vil nævne navne på nordiske kunder.

Forsikring dyrere end potentielt tab Kommende bankregler befaler, at bankerne skal øge deres kapitalbeholdninger. Alt efter hvem man taler med, skal europæiske banker rejse mellem 2.200 og 4.400 milliarder kroner i ekstra kapital. Bankerne kan så prøve at rejse penge på interbankmarkedet. Hvis banken er alt andet end kernesund,

så er det i bedste fald en meget besværlig manøvre. Og reduktion af gæld og udlån ved frasalg af forretningsgrene eller låneporteføljer kan i et presset marked være ganske kostbart.

Derfor står bankerne tilbage og kigger på muligheden for at købe kostbar forsikring. Der er angiveligt tilfælde, hvor banker har købt forsikring, der var dyrere end det potentielle tab på deres udlån – op mod 15 procent af risikoen, der frasælges.

Carolina Moura-Alves forklarer, at grunden til, at fonde som hendes kan skabe en forretning i det miljø, er, at alternativerne om muligt er endnu værre. Det betyder dog, at det har skabt øget aktivitet inden for handlerne, og priserne er derfor blevet lavere på det sidste, siger hun. ”Indtil videre er det de største banker, der har skabt opmærksomhed med de her handler, men vi ser, at mindre, regionale spillere er ved at komme i gang. De burde være de ideelle kandidater, eftersom det ofte er dem, der har det sværest på kapitalmarkederne”, lyder det fra Carolina Moura-Alves.

Europæiske banker fører an Selvom der nærmest ligger en implicit anklage i at påpege, at bankerne nu bruger nogle af de hyperkomplicerede teknikker, der forstærkede finanskrisen, så er spørgsmålet, om det overhovedet er muligt at undgå dem. Før sommeren fik såvel britiske banker som Danske Bank påbud om at rejse milliarder i ekstra kapital. ”Man må nok forvente, at nogle banker vil kigge nærmere på det, efterhånden som de bliver mere pressede på de kommende kapitalkrav”, siger Jesper Berg, der som underdirektør i Nykredit følger nye trends og regler i EU-regi.

Han understreger, at nogle tiltag er helt legitime. ”Grænsen mellem helt legitimt at afdække forretningsmæssige risici og så foretage off balancesheet-manøvrer, der minder om det, vi så op til finanskrisen, går dér, hvor man udnytter huller i lovgivningen”, lyder det fra Jesper Berg.

Paradoksalt nok er det de europæiske banker snarere end de amerikanske, der nu kaster sig over at skubbe deres ••

Finans August 2013

internationalt

31

32

internationalt

Finans August 2013

Sådan foregår regulatory capital relief trades Bankerne opdeler deres udlån i puljer, alt efter hvor risikable de er. Hedgefonde bliver så betalt for at dække for potentielle tab i de puljer, som de overtager risikoen ved. Jo mere risikable puljerne er, jo dyrere er handlen med hedgefonden. Prisen kan i nogle tilfælde ligge på 15-16 procent af den samlede risiko.

Fordelen for banken er, at de bevarer forholdet til kunden bag udlånet, fordi det kun er risikoen, der flyttes, ikke selve lånet. Og samtidig reducerer det bankens risiko. Handlerne er en slags forsikring, der løfter risikoen ud af bankerne.

risiko videre til andre. Op til finanskrisen var det særReelt er det svært at få indsigt i, hvor aktivt danske banker ligt amerikanske banker, der opererede under en model, afsøger mulighederne inden for regulatory capital relief der blev døbt originate-to-distribute. Det dækker over, at trades. Bankerne forhandler dem privat med hedgefondene bankerne udlånte massivt til blandt andet subprime og så og holder dem nede i størrelsesordenen 300-600 millioner solgte lånene og risikoen videre. Europa har til nu været kroner. En størrelsesorden, der gør, at bankerne kan holde præget af det modsatte regime, originate-to-hold, hvor handlerne under radaren. bankerne har udstedt lån og beholdt “Jeg tror, der sidder CFO’er i danske “Jeg tror, der sidder dem på bøgerne. banker, som gerne vil benytte sig af de De amerikanske banker har her tilbud. Men de vil næppe stå frem CFO’er i danske banker, endnu ikke meldt ud, at de vil opeog fortælle om det. Erindringerne fra som gerne vil benytte rere under Basel III-reglerne, der vil finanskrisen om den her type konstruksig af de her tilbud. tioner er stadig for ømtålelige”, lyder skærpe kravene til kapital i bankerne.

Men de vil næppe stå det fra Per Grønborg, aktieanalytiker Kort sagt, så er det i Europa, kapitalfrem og fortælle om det. ved Danske Bank Markets. kravene for alvor strammer, og det er her, bankerne for alvor har beholdt Han vurderer dog, at handlerne Erindringerne fra finansrisikoen på bøgerne. meget vel kan foregå allerede i dag. krisen om den her type Kritikere påpeger, at banker atter en “Vi kan se, at specielt de svenske konstruktioner er stadig bankers gang begår ulogiske krumspring for at risikovægte løbende falder for ømtålelige”. omgås risikobegrænsninger. For ville ganske pænt. Et eksempel er Nordea, det ikke være nemmere blot at låne der efter årsrapporten pludselig annonPer Grønborg, aktieanalytiker Danske Bank cerede, at man kunne reducere sine mindre ud til shipping, hvis en bank har risikovægtede aktiver med 35 milliarder for megen risiko inden for shippingaktiviteter? euro (261 milliarder kroner, red.), uden Frygten for, at bankernes manøvrer at de i nævneværdig grad var villige til at ikke er andet end sminkning af risikofortælle om, hvordan det kan lade sig regnskaberne, har fået både Baselgøre. Det er sandsynligt, at der foregår komiteen og den amerikanske centralbank til at udtrykke flere regnskabsmæssige finter bag lukkede døre, end vi umiddelbart kender til, men om det også omfatter capital relief bekymring over det reelle indhold i handlerne. ”Noget, der trades, er umuligt at vurdere”, lyder det fra Per Grønborg. stiller spørgsmål ved graden af risikoreduktion, og om det er foreneligt med ønsket om stabilitet og sundhed i systemet”, Risiko flyttet over på ansatte skrev den amerikanske centralbank.

At bankerne over de næste år vil foretage endda meget fiffige Regnskabsmæssige finter bag lukkede døre manøvrer for at få deres kapitalkrav til at matche risikoen, Hvilken fremtid vil handlerne få i Danmark? Danske Banks blev måske mest tydeligt illustreret af Credit Suisse, der simpelthen flyttede kreditrisikoen over på bankens ansatte. erfaringer er ikke et opmuntrende eksempel. I forbindelse med De ansattes bonus på 750 millioner dollars blev bundet opkøbet af finske Sampo Bank før finanskrisen solgte Danske op på nogle af bankens mest risikable udlånspuljer. Banken Bank for over 300 milliarder kroner risiko i form af CDO’ere. betaler så en årlig procentsats, mod at de ansatte påtager sig Danske Bank endte med at indløse CDO’erne i 2010. at dække for kunder, der ikke betaler.

Alligevel vurderer en kilde i en af de største danske banker På den måde fik Credit Suisse flyttet risikoen over på de over for Finans, at det kun er et spørgsmål om tid, før danske ansatte. Noget nytænkning er der trods alt stadig i branchen. ¢ banker vil prøve kræfter med det. Simpelthen af nødvendighed.

Finans August 2013

internationalt

Dyre oversvømmelser Oversvømmelserne i Central- og Østeuropa bliver dyre for forsikringsselskaberne. Midt i juni vurderede Europas største forsikringsselskab, Allianz, at det regnede med at skulle udbetale 500 millioner euro for ødelæggelser forvoldt af især Donau og Elben. Regningen for en tredjedel af det beløb vil blive sendt videre til genforsikringsselskaber.

J.P. Morgan har vurderet, at genforsikringsselskabet Munich Re skal af med et lige så stort beløb som Allianz.

Ikke desto mindre steg prisen på begge selskabers aktier umiddelbart efter de dystre skøn. En anonym kilde fra branchen sagde i den forbindelse til Financial Times, at oversvømmelser – bortset fra de tragiske dødsfald, der følger – er godt nyt

for forsikringsselskaber. ”Det er en påmindelse om, hvorfor det er nødvendigt at forsikre sig. Og det legitimerer, at de sætter præmierne op”.

Alene i Tyskland er omkostningerne af ratingbureauet Fitch vurderet til 12 milliarder euro. Den tyske regering opretter en fond til støtte for de skadelidte på op til otte milliarder euro.

Bankunionen er udskudt Bankunionen blev lanceret med trompeter og fanfarer for godt et år siden – og planen var, at den skulle gennemføres hurtigt. Sådan kommer det ikke til at gå

Ideen om en bankunion blev lanceret, i forbindelse med at che-

En ægte bankunion kræver tre søjler, skriver ugemagasinet The

fen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, erklærede,

Economist: Fælles tilsyn, fælles retningslinjer og midler til at redde

at han ville gøre det, der var nødvendigt, for at redde euroen.

banker, der er i knibe, og en fælles indskyderfond. Nu forsøger

Til gengæld ville bankerne blive nødt til at underkaste sig et

Tyskland og Frankrig i fællesskab at reducere det til halvanden

reformprogram, der sikrede disciplin og forebyggede ”moral

søjle og så ”bede til, at bygningen holder”, skriver ugemagasinet.

hazard” – altså at man slækker på påpasseligheden, fordi man

Det halter med fælles myndighed og en fælles pulje til at håndtere

Tekst: Elisabeth Teisen

Illustration: Mikkel Henssel

ved, at man bliver reddet under alle omstændigheder.

fejlslagne banker, og den fælles indskydergaranti er endnu læn-

Det overordnede formål var at bryde den onde cirkel mellem

gere ude i horisonten. Dermed vil svage stater være fristede til at

banker og stater, der forarmedes, fordi de følte sig tvunget til at

sidde anvisningerne fra det fælles tilsyn overhørige. Stabiliteten vil

bruge skattekronerne på at redde den finansielle sektor.

være truet. Og så er vi tilbage ved start.

De summer om Tyrkiet Mange internationale banker vil godt have et ben ind i Tyrkiet. De tyrkiske banker er generelt i god stand.

Landet er et af de eneste i Europa, der har en god økonomisk vækst, og Istanbul er i gang med at udvikle et finanscenter med sin egen variant af Canary Warf på den asiatiske side af Bosporus-strædet.

I foråret konkurrerede verdens største bank, Industrial & Commercial Bank of China, med Commercial Bank of Qatar om at købe Alternatifbank.

Det blev araberne, der løb med byttet.

Potentielle købere nyder godt af, at en række europæiske og amerikanske banker er nødt til at sælge deres andele i den tyrkiske banksektor på grund af belastede balancer i hjemlandene. Blandt andet vurderes det i The Economist, at National Bank of Greece er under pres for at sælge Finansbank, som er Tyrkiets ottendestørste bank. Det vil give alvorlige

dønninger i Tyrkiets finansielle sektor, der er forholdsvis koncentreret, i og med at de ti største banker sidder på 83 procent af udlånet.

Ruslands største bank, Sberbank, er en af de aggressive, der satser stort i nabolandet.

Sberbank har for nylig købt Deniz-bank, Tyrkiets tiendestørste, af den likviditetsplagede belgiske bank Dexia og har overtaget 22 filialer, som Citibank måtte skille sig af med.

33

34

job & karriere

Finans August 2013

Fra direktør til barista For halvandet år siden kunne du møde 50-årige Jesper Holm Andersen i centerdirektørstolen i Nykredit i Hjørring. Men en omstrukturering gjorde ham overflødig, så i dag står han bag disken i sin helt egen kaffebar i hjertet af Aalborg. Her langer han byens bedste bønner over disken og har det bedre end nogensinde Af Sabina Furbo

Foto: Martin Dam Kristensen

Kender du det, når man smager en kaffe, som man ved, er noget helt specielt, en kaffe, som virkelig får alle smagssanserne op på mærkerne og får dig til at føle dig hensat til en lille parisisk cafe, på trods af at du sidder i hjertet af Aalborg i lille Dannevang? Sådan føler Magasinet Finans’ udsendte, da jeg gæster Aalborgs nyeste kaffebar ”Kochs Kaffebar” og får serveret vel nok den bedste cappuccino, jeg nogensinde har smagt. ”Kunsten er, at der skal sukker oven på mælken på det helt rigtige tidspunkt, det vil sige, når den er så varm, at den smelter, så det faktisk bliver en lille småkage, som man kan sidde og spise med en ske”, forklarer kaffebarens ejer, Jesper Holm Andersen.

Ti forskellige slags bønner findes på hylderne i den lille 24 kvadratmeter intime kaffebar i Algade. De kommer fra hele verdenen - lige fra Guatemalas højland til Andesbjergens skråninger og indonesiske vulkanøer. Kun de bedste bønner er gode nok, når aalborgensernes kaffetørst skal slukkes, og de finder vej til Aalborg City via selvsamme kaffeleverandør, der leverer til kongehuset. For Jespers mission er at lære de sindige nordjyder, at en kop kaffe ikke bare er en kop kaffe. ”Det er vigtigt for os, at vi adskiller os fra de kaffekæder, som allerede er fuldt repræsenteret i gadebilledet”, forklarer Jesper.

Og der er noget, der tyder på, at missionen er lykkedes trods de kun tre måneder på landkortet. Kaffebarens caffe latte bliver allerede omtalt som ”byens bedste”, og kunderne

sådan en almindelig tirsdag eftermiddag kommer ind og ud i en lind strøm. Men skulle næsten tro, at det var en erfaren barista og iværksætter, der står bag disken.

Rent tilfælde I virkeligheden er Jesper bankmand. I hvert fald tidligere. 25 år i den finansielle sektor, mestendels som mellemleder og senest som centerdirektør i Nykredit i Hjørring, er det blevet til, førend tiderne med omstrukturering og effektivisering gjorde Jesper overflødig i en proces, hvor privat og erhverv i Nykredit skulle lægges sammen. ”Det var den rigtige beslutning at lægge de to segmenter sammen, og køre videre med én direktør, men det var selvfølgelig træls at komme i klemme.. Men man må jo bare sige, at det er beslutningen, og det er der jo ikke noget at gøre ved”, fortæller Jesper nøgternt om afskedigelsen i januar 2012.

Jesper er ikke en mand, der græder over spildt mælk, det er tydeligt. Det handler om at komme videre. Uddannelsespuljen, som fulgte med fratrædelsen, brugte Jesper til at tage en uddannelse som ejendomsmægler, og bag hjemmets fire vægge begyndte de første indledende tanker om at forfølge en gammel drøm om at blive selvstændig ”inden for et eller andet”. Ejendomsmæglerbranchen halter om end mere end den finansielle, så det stod hurtigt klart, at det ikke var der, kortene skulle lægges lige nu. En annonce i den lokale avis om et lille forretningslokale til leje på det helt

35

”I virkeligheden er det her jo et retrætejob, som mange drømmer om. En lille biks, hvor de er deres egen herre. Nu blev det bare ti år tidligere og i Aalborg og ikke på Mallorca”, siger Jesper Holm Andersen

rigtige sted samt datteren Christinas erfaringer som barista hos kaffekæden Baresso blev udslagsgivende for, at Jesper i dag står bag disken. Og så en god portion økonomisk sans akkumuleret igennem de mange år i den finansielle sektor. ”Der er ikke mange banker, der i disse tider går ind og støtter op omkring opstart af sådanne små forretninger, men jeg vidste, hvor stort forarbejdet og hvor gennemtænkt projektet skal være, før den økonomiske støtte følger”, forklarer Jesper, der tog det som en selvfølge at lave budget og regnskaber. ”Men jeg kan da godt se nu, at det jo ikke er en selvfølge for alle iværksættere”, siger Jesper, der anerkender, at det heller ikke er alle iværksættere, der kan tillade sig at have is i maven og ikke forvente afkast fra dag et.

Et langt arbejdsliv har givet en økonomisk ballast, som ikke er mange nystartede virksomhedsejere forundt. Konkret erfaring med lederrollen og evnen til at kommunikere med mange forskellige typer medarbejdere er også en kompetence, Jesper har med i bagagen. Kundeservice er selvklart et must i kaffebaren som i banken. ”Som medarbejder i den finansielle sektor har du rigtig mange kompetencer, som du ikke lige

kan se kan bruges andre steder, men det kan de. Det handler i virkeligheden om at tænke ud af boksen”.

Jeg tæller ikke timerne I dag kører far og datter kaffebaren sammen, når Christina da ikke lige er på sit studie på Aalborg Universitet. Fire studerende er med til at dække de øvrige timer, og så giver de to yngre søskende på 15, tvillingerne Amalie og Frederik, også en hånd med en gang imellem.

Et familieprojekt er det efterhånden. Og når Jesper ikke er bag disken, skal der laves regnskaber og bestilles varer.

Næsten alle samtaler omkring spisebordet handler om kaffebaren. Om hvad der kan gøres bedre, hvilke nye produkter der kan tilføjes, hvilke nye tiltag der skal laves.

Jesper tæller ikke timer. Men hvis han gjorde, arbejdede han nok meget mere end tidligere, erkender han. Men han har det også bedre. Meget bedre.

Det på trods af at mange i hans omgangskreds har skulet lidt. For hvordan kan man være tilfreds med at eje en kaffebar, når man har været direktør? Men det er et prestigetab, som Jesper slet ikke ser, tværtimod. ”For mange kan det måske opleves sådan, men det er slet ikke det, jeg føler. I virkeligheden er det her jo et retrætejob, som mange drømmer om. En lille biks, hvor de er deres egen herre. Nu blev det bare ti år tidligere og i Aalborg og ikke på Mallorca”. ¢

36

job & karriere

Finans August 2013

Servicen gik fløjten Helle Katkjær traf et radikalt karrierevalg for knap ti år siden, som hun ikke har fortrudt et øjeblik Af Elisabeth Teisen

Foto: Ricky Molloy

19½ år fik Helle Katkjær i den finansielle sektor.

Det var fint, men pludselig fik Helle nok. Da hun startede i 1985, var der ifølge Helle fokus på service, men langsomt sneg der sig mere og mere salg ind. Så sprang hun fra. ”Det var et weekendkursus i Finansforbundet tilbage i 2001, der gjorde mig bevidst om, at jeg ikke var der, hvor jeg ønskede at være resten af mit arbejdsliv. Vi skulle forestille os, hvor vi ville være et par år ud i fremtiden. Og det gik op for mig, at jeg skulle have et job, der lagde vægten på service i stedet for salg. Jeg ville aldrig blive en helhjertet sælger. Jeg ville altid have det dårligt med for eksempel at føle mig presset til at sælge en kapitalpension til en person, der kun lige havde til dagen og vejen”, fortæller Helle Katkjær, der i 2004 fik et job som skolesekretær på Isefjordskolen i Holbæk. Her er hun stadig, og her har hun fundet takten igen.

Som udgangspunkt var Helle Katkjær uddannet som kontorassistent på arbejdsformidlingen, men i 1985 blev hun ansat som kasserer i Bikuben. ”I starten gik det rigtig fint. Jeg fik udfordringer og lov til at uddanne mig. I 1991 var jeg blevet sparekasseassistent, og efter fusionen med Girobank underviste jeg endda medarbejdere fra Girobank i salg. I ni år tog jeg toget fra Holbæk til København for at komme på arbejde, og jeg var glad for det.

Men så kom børnene, og mine prioriteringer blev nogle andre. I første omgang førte det til job i BG Bank lidt tættere på hjemmet nær Holbæk, Asnæs og Højby.

Det var godt, men langsomt øgedes salgspresset, og samtidig med at den ældste kom i skolealderen, BG Bank fusionerede med Danske Bank, og tredje barn var på vej, blev tankerne om jobskifte mere alvorlige”.

Allerede efter weekendkurset i Finansforbundet var Helle Katkjær begyndt at arbejde med tanken om at

blive skolesekretær, så mens hun var på barsel med nummer tre, søgte hun og fik jobbet som skolesekretær på skolen i Holbæk. ”Her har jeg igen fundet noget af det, jeg godt kunne lidt ved jobbet som kasserer i 1990’erne. Her har jeg kontakt til elever, lærere og forældre. Her kan jeg hjælpe nogen med noget eller få noget til at ske”.

Nyt job – ny uddannelse Efter et par år i det nye job fik Helle Katkjær igen lyst til at blive fagligt dygtigere, og hun tog uddannelsen Kommunom, den uddannelse, som Finansforbundet nu udbyder en del af til arbejdsløse medlemmer. ”Det er en rigtig god uddannelse som indgang til offentlig administration, hvor man blandt andet får en fornemmelse for hele det politiske system, og hvordan bevillinger bliver til. I banken var det vigtigste at tjene penge. I det offentlige handler det om at få midlerne til at strække længst muligt. Det er helt forskellige tilgange”, vurderer Helle Katkjær.

På basisåret har man fagene økonomi, organisation og psykologi. Derefter specialiserer man sig, og for Helle Katkjær var valget naturligt overbygningen ”skolesekretær”, hvor hun har lært om hele folkeskoleområdet. Lovgivning, bevillinger og politiske værktøjer. Hun har skrevet projekt om vikardækning – hvordan det kan gøres bedre til færre kroner – og hun har skrevet opgave om kravene til skolesekretærerne i fremtiden med baggrund i en ny skolestruktur fra august 2012.

Konklusionen er, at Finansforbundets kursus dengang for næsten 10 år siden satte skub i et skift med kvalitet. Skift til en ny karriere, der godt nok medførte en lønnedgang, men som gav Helle en fleksibilitet, frihed og nattesøvn, som hun godt vil betale for med toppen af lønnen. ¢

Finans August 2013

Helle Katkjær trives med at være skolesekretær.

job & karriere

37

38

job & karriere

Finans August 2013

Bliv bedre til at holde et oplæg Krop, stemme, udstråling og vinkling af dit budskab er afgørende for, om du når ud til tilhørerne med dit oplæg, mener teaterinstruktør Helle Brokjær og journalist Maria Larsen, som er aktuelle med FOKUS-arrangementet ”Styrk dit budskab og din performance” Af Carsten Jørgensen

Foto: Lisbeth Holten

Et klart budskab afleveret med tydelig stemme og levende kropssprog på en måde, så tilhørerne begejstres – det er noget, mange oplægsholdere kunne ønske sig at mestre. For mange er det en svær disciplin at holde gode, fængende oplæg, og de får nu chancen for at blive bedre til det, når dramaturg og teaterinstruktør Helle Brokjær sammen med journalist og kommunikationsrådgiver Maria Larsen holder oplæg om, hvordan man styrker sit budskab og sin performance. Det sker ved en FOKUS temadag mandag den 30. september i København og i Silkeborg tirsdag den 29. oktober. ”Som publikum ønsker vi ikke at se en robot, der læser en tale op. Vi vil se mennesket bag, og derfor vil deltagerne på temadagen blive kastet ud i en række øvelser, der fokuserer på den enkeltes udstråling. Det kan blandt andet handle om kropssproget og stemmeføringen og om, hvordan du kan skabe begejstring”, fortæller Helle Brokjær, der både arbejder som teaterinstruktør og som underviser med speciale i personaleudvikling. ”Et andet godt tip forud for dit oplæg er at formulere dit hovedbudskab i en enkelt sætning. Ved at vinkle skarpt på det, du vil fortælle, bliver du mere klar på indholdet, og så kan du bedre improvisere under oplægget”, supplerer Maria Larsen, der ud over at være selvstændig kommunikationsråd-

”Sprog og performance kan trænes, så du trænger bedre igennem med dit budskab til en forsamling”, siger Maria Larsen (til venstre) og Helle Brokjær.

giver er tilknyttet Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som underviser.

Maria Larsen sætter deltagerne i gang med små skriveøvelser, hvor det handler om at fortælle historier kort og præcist uden brug af abstrakte ord og udtryk.

Helle Brokjær bruger sin baggrund som dramaturg og teaterinstruktør til at få deltagerne til at arbejde med centrene – eksempelvis vejrtrækning helt ned i lungerne eller visualiseringsøvelser, der kan hjælpe dem, der er nervøse for at tale til større forsamlinger.

”Alle kan blive bedre til mundtlig og skriftlig formidling, hvis man bliver bevidst om de virkemidler, krop, stemme, udstråling og sprog tilsammen indeholder”, siger Maria Larsen og Helle Brokjær.

De to undervisere har tidligere undervist erhvervsfolk og ansatte i regionerne i at blive mere skarpe og bevidste i deres kommunikation, og nu glæder de sig til at give deres værktøjer videre til finansansatte. ¢

Finans August 2013

job & karriere

Kommende arrangementer I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig:

Morgenmøder – København

21/8

Hvor bliver opsvinget af? , København

28/8

Personlig effektivitet og tidsstyring, Silkeborg

28/8

Finansforbundet University (det er en serie

31/8 -1/9

Positiv psykologi. Kobæk Strand

på 4, sidste onsdag i måneden august -

10/9

Positiv psykologi, Fredericia

november

21/9 – 22/9 Karriereudvikling, Århus

Under fremmede himmelstrøg

å dig p meld okus il t g o /f mere et.dk Læs forbund s n a Fin

Et nyt FOKUS-arrangement giver dig indblik i, hvilke muligheder og udfordringer en international karriere giver, og gør dig klogere på, hvor meget kultur, sprog og netværk fylder. Forberedelse er nøgleordet, fortæller kursusleder Peter Horn Af Berit Villadsen

Skal/skal ikke. Det kan være en svær beslutning at tage, om man skal gøre international karriere. Er du i tvivl, kan FOKUS-arrangementet ”Sådan skaber du en international karriere” onsdag den 2. oktober i København være noget for dig.

Kurset gør dig klogere på, om du skal satse på en karriere i udlandet eller i Danmark. Kurset ledes af direktør Peter Horn, Peter Horn & Co., Director Malene Brøndberg, Counting Performance (London), og rådgiver Ulla Kloster, Kloster Consulting (London), som alle har erfaringer med at arbejde i udlandet.

Ifølge Peter Horn giver arrangementet deltagerne et indblik i, hvilke lande og virksomheder der er relevante for dem. De får en generel indsigt i kravene til sprogfærdigheder, kulturforståelse, arbejdsmiljøer og en indgang til både private og professionelle netværk.

Derudover får de en personlig tjekliste, som de kan bruge til at vurdere, om en international karriere vil passe ind

i deres sociale og familiemæssige tilværelse. Personligt har Peter Horn både gode og dårlige erfaringer med at arbejde i udlandet. ”Det har overrasket mig, hvor nemt det kan være at gøre international karriere, hvis du har forberedt dig grundigt – også mentalt. Og hvor svært det kan blive, hvis du ikke har gjort dit hjemmearbejde ordentligt. Du skal sætte dig ordentligt ind i kultur, miljø og jobindholdet, præstationskrav og arbejdstid. Generelt arbejder du en del mere, hvis du vil gøre karriere i de internationale miljøer”, siger Peter Horn.

Og så er der lige det med sproget, der for de fleste også kan vise sig at være en barriere i sig selv. ”Mange danskere har en opfattelse af, at de taler et godt engelsk, tysk, fransk eller spansk. Det er sjældent tilfældet. De fleste bør derfor investere i sprog- og kulturundervisning på højt niveau, før de rejser. De skal også sætte sig ind i, hvad det vil sige at arbejde i udlandet, og forstå den adfærd, de skal

udvise for at blive accepteret. Godt humør er o.k., men humor, ironi og satire? Glem det”, lyder rådet fra Peter Horn.

Torsdag den 26. september er der et FOKUS Update på tre timer om samme emne i København. Læs mere og tilmeld dig Finansforbundet.dk/fokus

Sådan forbereder du dig bedst på en international karriere •

Er du single? Som single er det vigtigt, at du hurtigt får skabt sociale relationer i det land, du kommer til. Det er også vigtigt, at du fastholder kontakten til dit netværk i Danmark.

•

Rejser du med børn? For at dine børn kan klare sig i forhold til andre på destinationen, er det vigtigt, at du undersøger, hvilke uddannelsesmæssige og sociale muligheder destinationen tilbyder.

•

Rejser du med en partner? Det er vigtigt, at din partner får den beskæftigelse, han eller hun gerne vil have. Ifølge Peter Horn laver nogle internationalt rettede par egentlige ”samlivskontrakter”, hvor de skiftes til at gøre karriere i ind- og udland. Partneren, der ikke er der for at gøre karriere, bruger typisk opholdet til at have et job, at videreuddanne sig eller at dyrke en fritidsinteresse.

39

40

social finans

Finans August 2013

Der er penge i social fremgang

Finansvirksomheden Social Finance i London forventer et afkast på 13,5 procent af investeringen i et resocialiseringsprojekt, der skal hjælpe tidligere indsatte til at blive lovlydige borgere. ”Vi er sat i verden både for at skaffe kapital til sociale projekter og skabe størst muligt afkast af investorernes penge”, siger salgsdirektør Martin Rich, der har en fortid som Investment Banker Af Nils Elmark, freelancejournalist

Når de indsatte i det engelske fængsel Peterbo-rough Prison slippes ud i friheden efter endt afsoning, bliver de ikke mødt af en velkomstkomité eller sluset ind i et resocialiseringsprogram. Næh, de får 50 pund på vej ud ad porten, og med den startkapital forventes de at klare sig i deres nye karriere som lovlydige borgere. Det kan derfor næppe undre, at 80 procent af fangerne vender tilbage bag tremmer allerede inden for to år. Ikke just en målgruppe, noget investeringsfirma i City ville råde sine kunder til at sætte penge i!

Det er ikke desto mindre, hvad Martin Rich gør. Han er salgsdirektør i finansvirksomheden Social Finance, der er et af de mange innovative finansieringsalternativer, som lige nu skyder op overalt i London. Jeg stiftede første gang bekendtskab med Martin Rich ved et møde om “Kickstarter Economy” i hightechiværksætterområdet omkring Silicon Roundabout, og vi har aftalt at mødes under mere civiliserede forhold på cafeen Kaffeine på Great Titchfield Street skråt over for Social Finances kontor.

Martin Rich er ikke nørd eller ngo’er. Han er professionel finansmand med en dobbelt masterdegree fra Cambridge, og inden han begyndte at skaffe investorer til Social Finance, arbejdede han i 12 år som Investment Banker, først for UBS Warburg og siden for HSBC og J.P. Morgan.

“Vi er en nonprofit social investment bank, men vi er ikke godgørende. Social Finance er sat i verden både for at skaffe kapital til sociale projekter og størst muligt afkast af inves-

torernes penge; for at lykkes med det lancerede vi i slutningen af 2010 et nyt finansielt instrument, social impact bonds – eller SIB”, forklarer Martin Rich og fortsætter: “Stadig flere mennesker i samfundet er på vej ud over kløften på grund af arbejdsløshed eller andre sociale problemer, men det er først, når de berørte borgere falder ud over kanten, at det offentlige griber ind. Det skyldes ikke dårlig vilje hos myndighederne, men mangel på kapital. Fængselsmyndighederne ville hellere end gerne etablere resocialiseringsprogrammer; de har bare ikke pengene.

Det er her, vi kommer ind i billedet”.

Social Finance Ltd. • Etableret i 2007 med det formål at opbygge et socialt investeringsmarked i Storbritannien. Virksomheden udbyder social impact bonds (SIB) og tilbyder bred rådgivning inden for social investering, udviklingen af nye finansielle modeller og investeringsstrukturer.

• Har 45 ansatte.

Læs mere på Socialfinance.org.uk

Finans August 2013

Gennem en række investorer har Social Finance hentet fem millioner pund til et seksårigt resocialiseringsprogram ledet af en paraplyorganisation, One Service, der siden 2011 har kunnet hjælpe indsatte tilbage til en tilværelse uden for murene. ”Vi har indgået en aftale med Justitsministeriet om, at de besparelser, der følger af, at færre indsatte vender tilbage til arresten, deles med investorerne.

Hvis One Service således er i stand til at reducere tilbagefaldet blandt fangerne med mindst 7,5 procent i forhold til en kontrolgruppe, får investorerne deres penge tilbage. Er det mindre, vil hele investeringen være tabt; så ordet “bond” er faktisk lidt skidt valgt. Men hvis resocialiseringsarbejdet bliver så vellykket, som One Service og investorerne tror, kan afkastet vokse til en årlig forrentning på 13,5 procent. De fem millioner pund kan blive til otte millioner over en seksårig periode», fastslår Martin Rich.

Stor politisk interesse Social Finance og dets social impact bonds følges nøje af den britiske regering, og også globalt er der opmærksomhed om projektet. Første evaluering foretages efter fire år – altså til næste år –

social finans

Martin Rich betegner det som en fantastisk oplevelse for ham personligt, at hans arbejde som investment banker har fået et socialt indhold.

og hvis den er positiv, vil mange lande formentlig gå i fodsporene på Peterborough-projektet.

Social Finance har etableret en søsterorganisation i USA, og Obama-regeringen afsatte således 100 millioner dollars til en tilsvarende ordning i det nuværende finansår. Forslaget kom dog ikke igennem kongressen, men den amerikanske regering arbejder fortsat på at introducere modellen. Andre steder i Europa arbejder man også med ideen omkring social impact bonds.

Det spændende ved social impact bonds er, at de skaffer privat kapital til en økonomisk presset offentlig sektor og fremmer en gunstig samfundsudvikling. Det skaber en win-win-situation hele vejen rundt og repræsenterer en ny offentlig finansieringsmodel.

“Det er også nødvendigt. Banksystemet fungerer ikke lige nu; den finansielle sektor skal genfinde balancen og har brug for at retablere sin legitimitet i samfundet. Bankerne har glemt deres kunder og arbejder for egne penge og egen vinding. Det handler for meget om kvartalsregnskaber og for lidt om en langsigtet udvikling”, mener Martin Rich.

••

41

42

social finans

Finans August 2013

Forbindelsen mellem borgerne og deres penge Forbindelsen mellem borgerne og deres penge skal ifølge salgsdirektøren fra Social Finance genskabes. ”Almindelige mennesker betaler til velgørende organisationer, der for eksempel støtter orangutangerne på Borneo, samtidig med at de uden at vide det har pensionspenge i internationale selskaber, som rydder de regnskove, hvor orangutangerne lever. Denne voksende afstand mellem moderne mennesker og deres penge kombineret med, at det etablerede finanssystem har tabt sit kundefokus, har skabt grobund for en række nye finansielle initiativer, hvoraf vores social investment bank blot er et eksempel”, siger Martin Rich.

Social Finance beskæftiger 45 medarbejdere og har indtil videre kun lanceret fire social investment bonds. Et andet projekt handler om at tage bedre hånd om 2.500 udsatte teenagere i Nordvest-england.

Derudover har man været rådgiver for stribevis af andre tilsvarende projekter, og forventningen er, at der kommer mange flere i fremtiden.

Martin Rich tror, der vil blive skabt en masse arbejdspladser i den “nye” finanMartin Rich, salgsdirektør, sielle sektor, hvor kulturen Social Finance vil være anderledes end den nuværende, men hvor der vil være behov for alle de samme kompetencer, som dygtige bankfolk besidder i dag.

“Alle de professionelle kompetencer kan umiddelbart overføres til de nye finansvirksomheder.

Det er blot mentaliteten, som er anderledes. Jeg laver i virkeligheden det, jeg altid har lavet, men for mig personligt er det en fantastisk oplevelse, at mit arbejde som Investment Banker nu har fået et socialt indhold. Jeg vil så afgjort ikke kunne gå tilbage til den etablerede finanssektor i City efter dette her”, siger han. ¢

"Hvis resocialiseringsarbejdet bliver så vellykket, som One Service og investorerne tror, kan afkastet vokse til en årlig forrentning på 13,5 procent."

Danske kommuner vil udbyde sociale obligationer Af Jakob Thomsen, freelancejournalist

Gode erfaringer fra London får nu en række danske kommuner til at øjne muligheder for at bruge social impact bonds (SIBs) til at tiltrække risikovillig kapital til at finansiere kommunale projekter, som kan skabe bedre livsvilkår for borgerne og samtidig spare penge på de offentlige budgetter. ”Det vi har overvejet er sådan noget som genoptræning eller at undgå at folk bliver genindlagt efter at have været på sygehuset. Vi ved jo, hvad det koster at få en borger indlagt.

Jeg kan godt lide tanken om at spare nogle af de penge ved at få en privat sundhedsaktør til at gøre en indsats, og en del af besparelsen så går tilbage til dem, der har investeret,” siger Rådmand i Ålborg byråd, Tina French Nielsen (V) der fornylig deltog i et seminar om SIB hos Erhvervs- og Vækstministeriet sammen med seks andre kommuner, hvor også Jane Newman fra Social Finance i London fortalte om de britiske erfaringer med SIB. ”Forebyggelse er typisk et område, som lider i den klassiske offentlige indsats, fordi der er lang vej til man ser effekterne af indsatsen. Så her er det fornuftigt at tænke mere kommercielt i stedet for, at kommunerne kompenserer for et problem, som allerede er opstået,” siger Thomas Hammer-Jacobsen, der er en af partnerne i SocialKontrakt og bestyrelsesformand i Copenhagen Living Lab, som rådgiver offentlige og private virksomheder i at samarbejde om velfærdsinnovation.

Bort set fra finansieringen har Social Kontrakt samme koordinerende rolle i forhold til SIB, som Social Finance i London.

En af de potentielle investorer er den Obelske Familiefond, som hvert år donerer mere end 150 millioner kroner.

Direktør i fondet, Søren Bojer Nielsen, er umiddelbart positiv over for idéen. Men han advarer samtidig kommunerne om at tænke sig godt om: ”Der er nødt til at være en meget umiddelbar sammenhæng mellem indsats og afkast. For ofte vil det være sådan, at når en kommune investerer i en forebyggelsesindsats over for unge, så opstår besparelsen et andet sted i samfundet – måske i Kriminalforsorgen. Derudover skal kommunerne huske at sætte penge til side til at betale afkast”, siger han. ¢

Finans August 2013

månedens bog

Selvledelse er ikke lyst og behov ”Strategisk selvledelse – Ledelse mellem frihed og forretning” afdækker dilemmaer mellem at lede sig selv ud fra egen personlige lyst og i forhold til virksomhedens interesser Af Carsten Rasmussen

Hvad er et bankarbejde? sonlige opfattelse af arbejdet, eller hvad de selv har For 25 år siden havde bankfunktionæren fri, når mest lyst til at arbejde med. Forfatterne anbefaler, hun forlod banken. I dag har en bankrådgiver at man skriver en liste med sine arbejdsopgaver ikke nødvendigvis fri, når hun går ud ad bankens og noterer, hvilke opgaver der skaber værdi for dør. Arbejdet følger os hele vejen hjem. Forskning forretningen. viser, at de gode ideer kan opstå i toget eller under Bogen retter også den udbredte misforståelse, bruseren efter en løbetur. at selvledende medarbejdere ikke har brug for Kan man forestille sig en arbejdsplads, hvor ledelse. De har bare brug for en anden type medarbejderne pludselig holdt op med at lede sig ledelse. I stedet for industrisamfundets ledere, selv? Næppe! Alt ville gå i stå, hvis der gav ordrer, er der brug for medarbejderne hver morgen ledere i konstant dialog. skulle stille sig i en lang kø foran Her er det lederens opgave lederens dør for at få besked på, at give medarbejderne et skarpt hvad de skulle lave i dag. perspektiv på, hvordan de vælger I den finansielle sektor har de rigtige opgaver. Og i forhold stadig flere medarbejdere en til sin egen rolle må en leder høj grad af indflydelse på eget stille sig selv dette spørgsmål: arbejde, så de må betragtes som Når min medarbejder forpligter selvledende medarbejdere. Men sig på det her mål, hvad skal jeg hvordan leder man overhoveså forpligte mig på, for at han det selvledende medarbejdere? kan nå det? spørger Anders Raastrup KrisAnders Raastrup Kristensen tensen og Michael Pedersen, og Michael Pedersen kommer begge adjunkter på CBS. Sammen også med eksempler på, hvordan At dele ledelsesansvaret har de skrevet bogen ”Strate-gisk selvledende medarbejdere ikke betyder, at der ikke er nogen ledelsesopgaver, som selvledelse”, der hele vejen holder skal ledes. Undgå ”føleledelse” lederen udfører alene. fast i, at medarbejderne og led– hvor medarbejdernes følelser erne skal dele ledelsesansvaret. er genstand for ledelse. Eller ”At dele ledelsesansvaret ”mikroledelse” – hvor lederen betyder, at der ikke er nogen direkte bestemmer, hvordan en ledelsesopgaver, som lederen opgave skal løses eller prioriteres. udfører alene. Medarbejderne kan være involvForfatterne forsøger hele tiden at give konkrete eret og tage del i alle ledelsesopgaver. (----) og brugbare eksempler på fænomenet strategisk Medarbejderne og lederne deler ikke bare et selvledelse, der kan hjælpe medarbejdere og ledere fælles ansvar for, at arbejdsopgaverne bliver med at holde fokus på den fælles sag: Hvad arbejudført tilfredsstillende. De deler også et ansvar for der vi for, og hvordan bidrager mine egne opgaver udviklingen af virksomhedens forretning, hvilket til at skabe værdi for os som afdeling eller virksomhed. Det er sød musik, når det viser sig, at virksombetyder, at de deler et ansvar for den sag eller det heder, der er gode til at skabe forståelse af den fælles mål, som de arbejder for”.(Side 85). sag, har succes med at skabe en virksomhed, hvor For at medarbejderne kan lede sig selv stratemedarbejderne trives og opnår gode resultater. ¢ gisk, kan de ikke tage udgangspunkt i deres per-

43

44

Hobby

Finans August 2013

Et mentalt styrtebad

1.200 gange i de seneste 24 år har Henrik Vinther sprunget ud med faldskærm.

Det giver ham et mentalt afbræk sidste flyet. Han råber farvel, men Vi sidder fem mennesker på gulfra jobbet som Senior vet i et lille propelfly. Stuvet sammen det bliver slugt af vinden. Pludselig med benene trukket godt op under er han væk. Der hænger han ude Operations Specialist hagen, så der er plads til alle. Tre nervøse i den frie luft, båret af en faldskærm. i NNIT

elever, som skal springe for anden gang, For mig er flyveturen skræmmende nok, Henrik Vinther, som er dagens instruktør, og og bare tanken om at hoppe frivilligt ud af Af Mille Morsing Magasinet Finans’ udsendte. Piloten gør klar til flyet er vanvittig. Men for 50-årige Henrik er Foto: Jakob at lette flyet, som bumper af sted over en knoldet det bare helt normalt. Han har nemlig prøvet det Mark græsmark. Eleverne stirrer fikseret på flyets vægge.

1.200 gange før.

Jeg kigger febrilsk rundt på dem, for hvis jeg ser på fly”På den ene side skal man være fuldstændig fokuseret ets vægge, bliver jeg endnu en gang bevidst om, at de er på situationen, men samtidig er der også en total frihed, lappet sammen med gaffatape. når man flyver rundt i luften. Alle dagens spekulationer Piloten gasser op og trykker på forskellige knapper. På bliver blæst væk, der er ingen tanker om besværlige kunder, den ene styrepind sidder en gammel tennisbold i stedet tekniske problemer eller sure chefer. Det er bare væk”, for et rat. De nervøse jokes bliver erstattet af en anspændt fortæller Henrik, der sammenligner faldskærmsudspring tavshed. Højdemålere, håndtag og liner tjekkes en sidste med et mentalt styrtebad fra sit daglige arbejde som Senior gang. Vi stiger i højden, og flyet puster og stønner som en Operations Specialist i NNIT (Novo Nordisk IT). gammel bil. Jeg skal ikke springe, men alligevel er jeg bange.

Her sørger han for driften af kundernes servere og giver Heldigvis har jeg en faldskærm og et femminutters kursus virksomheder sin faglige ekspertise på området. med, hvis der sker noget.

Den første gang Da højdemåleren viser 1.000 meter, åbner Henrik Vinther flyets dør, og hele kabinen bliver presset sammen af Selvom Henrik har sprunget i 24 år, så husker han stadig luft. Eleverne gør klar til at springe, mens jeg dukker mig og den første gang. Han havde lige fuldført et maraton med borer knoerne ned i flyets gulv. Jeg er bange for at falde ud en kammerat, og de havde brug for en ny udfordring. Kammeraten meldte dem til et begynderkursus i den lokale faldaf flyet, mens eleverne gør det frivilligt. skærmsklub, og pludselig befandt Henrik sig i 600 meters Eleverne springer ud, en efter en. Henrik forlader som den

Finans August 2013

Hobby

”Det handler om at komme ud af komfortzonen og gøre det, man er bange for. Det er der, man udvikler sig”, siger Henrik Vinther

højde. Klar til sit første spring, som ikke var uden startvanskeligheder. Instruktøren var under uddannelse, og da Henrik skulle springe, var der en sky under flyet. Man skal have jordsigt, når man springer, så flyet måtte foretage en rundflyvning mere, mens Henrik sad halvvejs ude af flyet. ”Jeg fik godt med mælkesyre i armene, fordi jeg klamrede mig til flyet, og jeg skulle i hvert fald ikke springe nogen steder. Da jeg så sprang, og skærmen foldede sig ud, var der bare en total stilhed. Det var fantastisk”.

Henrik havde ikke planlagt at fortsætte som faldskærmsudspringer, men efter et par begynderspring med rund skærm måtte man flyve med firkantet skærm, som modsat en rund skærm er styrbar, og det skulle han bare lige prøve. Ved sjette spring fik man lov til at opleve frit fald. Det skulle han også bare lige prøve. ”Hvad jeg ikke vidste dengang, var, at når man først har prøvet frit fald, så sidder det i blodet, og man bliver ved”.

Giver noget tilbage Den euforiske følelse, der er ved de første spring, aftager, jo mere rutineret man bliver, og derfor betyder det meget for Henrik at kunne give den oplevelse videre til de nye elever. ”Når førstegangsspringere kommer ned, så bobler de nærmest over. Øjnene kører rundt i hovedet, fordi de er helt oppe at køre, og det giver mig en stor glæde at være en del af deres lykke”.

Henrik har også brugt faldskærmsudspringene som inspiration til at coache andre. Han har holdt foredrag, både nationalt og internationalt, hvor han lærer andre at turde overskride deres grænser og gøre noget, som de er bange for. ”Det er min erfaring, at man kan få mennesker til at gøre ting, som de aldrig troede de turde. Det handler om at komme ud af komfortzonen og gøre det, man er bange for.

Det er der, man udvikler sig”.

Faldskærmsudspring er, ifølge Henrik, en vanedannende sport, og derfor skal der ikke gå alt for lang tid mellem springene, og han vil fortsætte, så længe kroppen kan klare det. Normalt er faldskærmsudspringere nogle, man forbinder med adrenalinjunkier, der udfordrer døden, men Henrik synes ikke, det er meget anderledes end at dyrke sejlsport eller golf. ”Jeg flyver rimelig konservativt, og jeg vil gerne lande sikkert, så jeg kan få et spring mere. Jeg kan en sjælden gang tænke over, at jeg kan dø af det, men jeg ved efterhånden, hvad sporten går ud på, og hvor sikkert det er, så jeg er ikke bange”.

Da Henrik var på sit højeste, sprang han 100 gange om året, men nu bliver det kun til 25 gange årligt. Han er dog stadig engageret i Midtjysk Faldskærmsklub og har også brugt 43.000 kroner på at købe sin egen dragt og faldskærm.

Men han har stadig ikke fået hustruen med på hobbyen. ”Jeg har da købt et tandemspring til hende, men hun har ikke fået det brugt endnu”, griner Henrik. ¢

45

46

det juridiske hjørne

Finans August 2013

Arbejdsgiverens skrappeste sanktion At blive bortvist fra sin arbejdsplads er nok noget af det værste, man kan komme ud for i sit arbejdsliv. Ud over at det er en traumatisk oplevelse for de fleste, har det også nogle umiddelbare økonomiske konsekvenser Heldigvis er det ikke hver dag, Finansforbundet får en henvendelse fra et medlem, der er bortvist. Men det hænder selvfølgelig. At blive bortvist fra sin arbejdsplads er nok noget af det værste, man kan komme ud for i sit arbejdsliv. Ud over at en bortvisning er en traumatisk oplevelse for de fleste, har det også nogle umiddelbare økonomiske konsekvenser.

Bliver man bortvist fra sin arbejdsplads, betyder det, at man fratræder med øjeblikkeligt varsel, og man har kun krav på løn og eventuel optjent bonus frem til bortvisningsdagen. Man har derfor ikke krav på hverken opsigelsesvarsel eller fratrædelsesgodtgørelse, hvis bortvisningen altså er berettiget. En bortvisning er derfor den skrappeste sanktion, arbejdsgiver har over for sin medarbejder.

Berettiget eller uberettiget?

Det første, man skal gøre, er at få undersøgt, om bortvisningen er berettiget. Hvis man har selv den mindste tvivl, må man – skriftligt – protestere over for arbejdsgiver. Det kan være i form af en mail, hvor man skriver til arbejdsgiver, at man ikke mener, at bortvisningen er berettiget, og at man derfor overgiver sagen til Finansforbundet. Den faglige repræsentant bør naturligvis også inddrages.

En bortvisning er kun berettiget, hvis der er tale om grov misligholdelse af ansættelsesforholdet. Om misligholdelsen er så grov, at en bortvisning ikke kan anfægtes, vil bero på en meget konkret vurdering. En årsag til bortvisning kan for eksempel være: • Illoyalitet, herunder konkurrerende aktiviteter.

• Adfærd, der én gang er givet en advarsel for.

• Økonomiske uregelmæssigheder.

• Løgn/fortielse af relevante forhold.

• Ulovlig udeblivelse eller bortgang.

• Lydighedsnægtelse.

• Indtagelse af rusmidler.

• Tyveri.

Interne retningslinjer Hvis begrundelsen for en bortvisning er, at man har forbrudt sig mod nogle interne retningslinjer i virksomheden, skal det stadig vurderes, om dette forhold i sig selv vil være en væsentlig

misligholdelse, for at bortvisningen vil være berettiget. Dette gælder også, selv om der for eksempel står i en personalehåndbog, at visse overtrædelser vil føre til bortvisning.

Beskyttelsen i funktionærloven og retspraksis på området vil altid være gældende og skal iagttages ved en samlet vurdering af, om en bortvisning er berettiget. Men personalehåndbogen kan naturligvis indgå som et af de elementer, man ser på ved vurderingen.

Hvad kan Finansforbundet gøre?

Når vi i Finansforbundet modtager en henvendelse fra et bortvist medlem, går vi i gang med at indsamle alle relevante oplysninger i sagen.

Ud over alt skriftligt materiale er det også udtalelser fra den faglige repræsentant og fra medlemmet selv. Det er som udgangspunkt medarbejderen, der skal bevise, at bortvisningen er uberettiget. Men bevisbyrden vælter hurtigt over på arbejdsgiveren, der skal kunne dokumentere, at der er et sagligt grundlag for en bortvisning.

Som ved usaglig opsigelse har man intet krav på at få sit job tilbage, selv om bortvisningen ikke er berettiget. Herefter er der udelukkende et økonomisk mellemværende tilbage mellem parterne.

Hvis der er den mindste tvivl om, hvorvidt bortvisningen er berettiget, og den lokale forhandling ikke har ført til noget resultat, skal der begæres et organisationsmøde mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Husk at overholde fireugersfristen, der gælder, fra bortvisningen er modtaget.

I sagens natur er det langtfra altid, vi bliver enige om sagen på organisationsmødet. I tilfælde af uenighed gælder det som altid, at det er muligt at videreføre sagen ved enten faglig voldgift eller de civile domstole, hvis der er juridisk grundlag for det.

Bortvisning uberettiget, men saglig opsigelse Hvis det forhold, der har ført til bortvisningen, ikke kan anses for at være så grov en misligholdelse, at en bortvisning er berettiget, skal det vurderes, om forholdet er af en sådan karakter, at det kan føre til en saglig opsigelse.

Er det tilfældet, har man krav på løn i opsigelsesperioden og

Læs flere juridiske klummer på Finansforbundet.dk/juridiskhjoerne

Finans August 2013

?

Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Af advokat Bente Kjær Koch

skal desuden stilles, som om man var blevet opsagt og fritstillet. Det betyder, at man ikke skal stille sin arbejdskraft til rådighed for arbejdsgiver i opsigelsesperioden, men man har en tabsbegrænsningspligt, det vil sige pligt til at begrænse arbejdsgivers tab mest muligt. Man skal derfor være jobsøgende og skal kunne dokumentere, at man søger job.

Bortvisning uberettiget og usaglig opsigelse Anses bortvisningen for at være uberettiget og på en måde, så forholdet ikke engang ville kunne føre til en saglig opsigelse, skal man stilles, som om man er usagligt opsagt. Det vil sige, at man har krav på løn i opsigelsesperioden samt eventuel fratrædelsesgodtgørelse ifølge overenskomst og funktionærloven og derudover en godtgørelse for usaglig afskedigelse.

Passivitet Hvis arbejdsgiver mener, at en medarbejder har begået et forhold, han anser for at være så groft, at han vil skride til bortvisning, må han gøre det straks. Hvis ikke arbejdsgiver gør det, tror medarbejderen, at handlingen er accepteret.

Derfor kan det være, at en situation, som normalt vil være grov misligholdelse, alligevel ikke berettiger til en bortvisning, fordi arbejdsgiver ikke har reageret tids nok.

Højesteret har tidligere statueret passivitet i en sag, hvor en medarbejder havde kastet en urtepotte efter sin direktør i ophidset tilstand. Medarbejderen blev bortvist ni dage efter hændelsen, hvilket var så sent, at bortvisningsretten var fortabt.

Skulle det ske, at man bliver bortvist, skal man kontakte sin faglige repræsentant og Finansforbundet for at få en vurdering af, om der skal rejses en sag for uberettiget bortvisning.

det juridiske hjørne

Hemmelighed om lønnen Jeg føler det, som om alle mine mandlige kolleger får mere i løn end mig, og vi sidder side om side og udfører det samme stykke arbejde. Vores arbejdsgiver ønsker ikke, at vi taler om vores løn, så det er blevet tabu at tale om det – kan det virkelig være rigtigt, at det skal være så hemmelighedsfuldt, hvem der får hvad?

Mvh. H. Hansen

Svar: Det følger af ligelønslovens § 2a, at en lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om sine egne lønforhold. Det vil sige, at din arbejdsgiver altså ikke kan give jer mundkurv på.

Det er i strid med ligelønsloven, hvis der på grund af køn finder lønmæssig forskelsbehandling sted. Hvis der på din arbejdsplads ikke er skriftlige retningslinjer for, hvordan lønnen fastsættes for den enkelte medarbejder, så stilles der større krav til det bevis, som arbejdsgiveren skal føre for at bevise, at der ikke finder forskelsbehandling sted på din arbejdsplads.

Hvis du føler, at du bliver forskelsbehandlet, er du meget velkommen til at henvende dig til Finansforbundet, så det kan blive vurderet i din konkrete situation.

Mvh. Christina Nøhr Lørrits, advokat

47

48

Arrangementer

Finans August 2013

Seniorgruppe Region Syddanmark –

Odense

tager os med på sightseeing i Herning.

Sønderjylland

Pris: Medlemmer 100 kr., ledsager

Kultur-natur fra "Jens Vejmand" til motor-

(fælles bopæl) 300 kr.

vej. Fra får på heden til moderne tekstilin-

Museums- og virksomhedsbesøg på Nordals

Kontonummer: Beløbet indsættes på

dustri. Fra "jordhule til Boxen", Messecen-

Vi besøger Jollmands Gård – Danmarks

konto 2376-5495887725 i Nordea

ter Herning og supermoderne arkitektur.

eneste kroggård fra ca. år 1700 under op-

med angivelse af det ved tilmeldingen

Fra bymiljø til vild natur. Fra "Den sovende

bygning – samt virksomheden Linak, der

oplyste nummer

Lenin til Elia" og fra landsbyidyl til univer-

producerer hydrauliske hæve- og sænke-

Frist: 27. august

sitetsby. Alt sammen kogt sammen med

elementer med eksport til hele verden.

Tilmelding til: Lis Larsen, 66 16 14 13 –

fællessange og jysk humor! Og ikke at

Tid: 27. august kl. 14.30

Poul Andresen, 65 94 26 44 –

forglemme: Fra gold lynghede til dybblåt

Sted: Kør selv til Jollmands Gård,

J.E. Jørgensen, 66 16 44 84 –

badevand og snehvide sandstrande! +

Møllegade, Holm, 6430 Nordborg

Synnøve Andersen, 62 61 81 13 –

meget mere... Frokost og eftermiddag-

Pris: 150 kr. pr. deltager

Carl Ove Olsen, 66 11 81 58 –

skaffe på Østergårds Hotel. Forventet

Kontonummer: 4652 4652207375

Georg Juel, 22 11 78 25.

hjemkomst kl. 18-20.

Tilmeldingsfrist: 20. august

E-mail: georg@sydfynsmail.dk

Tid: 29. august

Tilmelding til: Bent Hach, Tyttebærvej 4, 6430 Nordborg.

Sted: Kl. 9: Rutebilstationen, Kolding Seniorgruppe Region Sjælland

E-mail: benthach@sport.dk

kl. 9.30: Fredericia Banegård kl. 10: Vejle, Borgvold

Bemærkninger: Rundvisning m. guide

Besøg på TV2 og Tidens Samling

kl. 10.30: Rutebilstationen, Horsens

på Jollmands Gård og Linak. Middag

Vi kører med bus til Odense, hvor vi

Pris: 100 kr. for medlemmer, 300 kr. for

på Friends på Storegade i Nordborg,

starter med at besøge TV2. Efter film

ledsager

slut ca. kl. 21.30.

og rundvisning spiser vi frokost på res-

Kontonummer: 9402 4800340373

taurant "Under Lindetræet". Derefter

Frist: 14. august

begiver vi os til Tidens Samling, som er

Tilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej

et museum om det moderne Danmark.

111, 7171 Uldum.

Violinisten Kim Sjøgren underholder

Den permanente udstilling viser møbler

E-mail: lissyhehan@gmail.com

Seniorgruppe Region Midtjylland – Århus

Arrangementet begynder med under-

og hverdagsting, som vi alle husker.

Bemærkninger: Beløbet bedes indbetalt

holdning, hvorefter der serveres kaffe/te

Særudstillingen i år har emnet: Daells

på ovennævnte konto – husk at angive

med boller og kage.

Varehus. En kop kaffe skal der også

indbetalers navn – eller sendt i check til

Tid: Torsdag den 12. september kl. 14

være tid til, inden turen går hjem igen.

ovennævnte.

Sted: Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471

Tid: 24. september

Sabro

Sted: Afgang fra Hyrdehøj i Roskilde

Seniorgruppe: Region Syddanmark –

Pris: Gratis (drikkevarer for egen regning)

(Kvicklys parkeringsplads) kl. 7.15 og fra

Ribe

Frist: Bindende tilmelding senest

Solrød Station kl. 7.45. Forventet hjem-

1. september

komst ca. kl.18.30

Bustur til Sprogø

Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen

Pris: Medlemmer 150 kr, ledsagere ( i

Vores udflugt i år går til Sprogø, hvor

39, 8471 Sabro.

det omfang der er plads) 650 kr.

man jo skal have tilladelse til at komme.

E-mail: kubjerre@adr.dk

Kontonr: Reg. 3191, kontonr. 3191551273

Og det har vi. Vi ser øens seværdigheder

Frist: 1. september

og hører dens historie ved en lokal guide

Tilmelding til: Tonni Smidt, Teglovnsvej 27,

fra 13 til 16. Vi har sandwich med, som vi

4100 Ringsted.

spiser ved Lillebælt. Efter Sprogø får vi

Efterårsmøde i Næsbyhoved Skov

E-mail: tjsmidt@os.dk

kaffe ved bussen. På hjemturen serveres

Vi inviterer til nogle spændende timer i

Bemærkninger: Husk at opgive medlems-

en 2-retters menu i Harndrup Forsam-

Næsbyhoved Skov. Vi starter med kaffe

nummer, navn og telefonnummer samt

lingshus. Drikkevarer for egen regning

og brød. Ca. kl.10.30 får vi besøg af filosof

påstigningssted ved tilmeldingen. Ved

under hele turen. I bussen kan købes øl

og foredragsholder John Engelbrecht,

afbud ring da venligst på tlf. 46 35 89

og vand. Vi er hjemme ca. kl. 20.

Vejle. Emne: ”Livet længe leve også i den

42 eller 60 15 89 42. Deltagerantallet er

Tid: 29. august

3. alder” – om humor – livsmod i hverda-

begrænset.

Sted: Kl. 9.45 afgang fra Museumspladsen i

Seniorgruppe Region Syddanmark – Fyn

Esbjerg, kl. 10.00 opsamling ved Korskroen.

gen. Fra barndommens gade til alderdommens serenade. Mød op og få et fornyet

Seniorgruppe Region Syddanmark –

10.20 opsamling i Vejen ved McDonalds.

og forynget livssyn. Kl. 12.30 serveres en

Vejle

Husk at oplyse, hvor du stiger på.

Pris: Medlem 250 kr., ledsager 450 kr.

dejlig middag med 1 glas vin/øl/vand.

Tid: 4. september kl. 10

Sensommerudflugt med bus

Kontonr: 6266 790 293, reg.nr. 2430

Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52,

Vores lokale guide Jørgen Mortensen

Frist: 19. august

Finans August 2013

arrangementer

Tilmelding til: Jens Peter Juhl, Midtfenner

jen v. Hotel Søparken

dato i oktober. Det nye møde vil blive

11, 6760 Ribe.

Kl. 9.10 afg. Nørresundby, Sønderport

annonceret i Finans’ september-nummer.

E-mail: finansribe@hotmail.dk

Kl. 9.25 afg. Aalborg, Kunsten, Kong

Bemærkninger: Der er plads til maks.

Chr. Allé

Seniorgruppe Region Sjælland -

49 deltagere. Næste arrangement er

Kl. 9.40 afg. Svenstrup, gamle station

Storstrøm

julefrokosten i Skads Forsamlingshus

Kl. 10.30 ank. Mariager by

den 28. november.

Bus 3:

Besøg i De Japanske Haver

Kl. 7.30 afg. Skovgårdsvej, buslomme

Vi besøger Sydfyn, hvor Peter og Anne

på A11

har gjort deres drøm om japanske haver

Seniorgruppe: Region Nordjylland

Kl. 7.45 afg. rutebilstationen, Fjerritslev

til virkelighed. Desuden skal vi smage på

Sensommertur til Mariager

Kl. 8.15 afg. Thisted, pølsevognen

den japanske mad.

Vi kører til Mariager, hvor vi skal på flere

Kl. 9.00 afg. Nykøbing Mors, rutebilsta-

Tid: 27. august

rundvisninger i Mariager by med guider,

tionen v. havnen

Sted: Bussen samler op følgende steder:

og hvor vi også spiser vores frokost.

Kl. 10.15 afg. Hobro, rutebilstationen

Nykøbing F,. Cementen kl.6.35

Derefter kører vi til Mariager Saltcen-

Kl. 10.30 ank. Mariager by

Nørre Alslev til/af kørsel 43 kl.6.50

ter, hvor der er rundvisning i minen og

Pris: 125 kr. pr. medlem (kun adgang for

Stensved, til/af kørsel 41 kl. 7.05

sydehytten, og der vises en film. Der

medlemmer) Drikkevarer til middagen er

Rønnede, til/af kørsel 37 parkplads med

bliver serveret smagsprøver i butikken.

for egen regning.

toiletter kl. 7.35

Hvis rundvisningen fravælges, vil der

Kontonummer: 9002-456 54 45192

Næstved, Parkeringspladsen Grønvej,

være mulighed for at få et bad i saltba-

Frist: 29. august

hvor der er gangbro fra stationen kl. 7.55

det, så husk badetøjet. Dagen slutter

Tilmelding: Ved indbetaling til konto eller

Pris: 25+ kr. for medlemmer, ledsagere

med middag på Hotel Amerika, Østersk-

ved fremsendelse af check. Husk at

350 kr.

oven, Hobro, hjemturen starter ca kl. 19..

oplyse navn og opsamlingssted.

Kontonummer: 4515-3348412329

Tid: 12. september

E-mail: finans.nord@gmail.com

Frist: 13. august

Sted: Bus 1:

Bemærkninger: Betaling ved check

Tilmelding til: Grete Fagerberg

Kl. 7.55 afg. Frederikshavn,

sendes til Vinni Hansen, Sorthøj 157,

E-mail: ghf@post11.tele.dk

rutebilstationen

9000 Aalborg. Evt afbud kan ske til Vinni

Bemærkninger: Der vil blive serveret kaffe/

Kl. 8.35 afg. Hjørring, banegården

Hansen, tlf. 29 82 31 45.

the og et rundstykke når vi kommer til Storebælt, vi spiser frokost i De Japanske

Kl. 9.00 afg. Brønderslev, Q8-tanken Kl. 9.20 afg. Buslommen, Vestbjerg

Seniorgruppe Region Hovedstaden

Haver, og inden turen går tilbage vil der blive serveret eftermiddagskaffe med kage.

Kl. 9.45 afg. Shell, Støvring Kl. 10.00 afg. Rold

Arrangement udsat

Kl. 10.30 ank. Mariager by

Et planlagt arrangement i Brøndby Hallen

Bus 2:

tirsdag den 17. september har desværre

Kl. 8.55 afg. Aabybro, p-plads, hovedve-

måttet udsættes til en endnu ikke fastsat

Jeg tilmelder mig arrangementet: Seniorgruppe Region Syddanmark – Sønderjylland Museums- og virksomhedsbesøg på Nordals, 27. august Seniorgruppe Region Midtjylland – Århus Violinisten Kim Sjøgren underholder, 12. september Seniorgruppe Region Syddanmark – Vejle Sensommerudflugt med bus, 29. august

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Seniorgruppe Region Sjælland Besøg på TV2 og Tidens Samling, 24. september Seniorgruppe Region Syddanmark – Ribe Bustur til Sprogø, 29. august Seniorgruppe Region Nordjylland Sensommertur til Mariager, 12. september Seniorgruppe Region Sjælland – Storstrøm Besøg i De Japanske Haver, 27. august

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

49

50

klumme

Finans August 2013

“Sådan er det jo”…?

Af Solveig Ørteby, lads, er vi langt ud over rimeNår man er presset, mister man næstformand lighedens grænser. Men trivoverskud til at håndtere de sel og arbejdspres er også et udfordringer, man står over for. socialt problem, fordi det jo Det er, når man har gang i for bliver endnu vanskeligere at mange ting i køkkenet på samme mobilisere kræfterne til at tage tid, at sovsen brænder på. hånd om andre. Stress påvirker Sveden på panden kan man også den måde, vi er sammen tørre af, når middagen står på på som kolleger. Mens der i bordet, og det ender jo ofte 2009 var 75 procent, der altid med, at gæsterne hygger sig eller ofte fik social støtte fra alligevel. Den slags sunde og deres kolleger, er tallet nu falkortvarige pres kan få adrenalinen til at køre og faktisk få det til 62 procent. Og i 2009 os til at præstere mere, når svarede 64 procent, at de altid der er behov for det. Men det eller ofte kan få støtte fra deres er noget, man kun kan klare i nærmeste leder, mens tallet nu en periode. Bliver det ved for er 56 procent. længe, har det helt anderledes Det sociale kapital i virksomhederne er afgørende for alvorlige konsekvenser. trivslen og overskuddet. Både ”Sådan er det jo”, sagde hos medarbejderne og på bundøkonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager som linjen. Derfor skal vi også have bekendt om konsekvenserne virksomhederne til at forstå, at af regeringens dagpengeforrin”sådan er det jo” altså ikke er gelser for noget tid siden. Det godt nok. Der skal simpelthen er desværre lidt den samme gøres noget ved problemet. tilgang, der ser ud til at præge Presset på trivslen tærer sektorens virksomheder, når på det personlige overskud det kommer til presset på hos den enkelte og på samarbejde og sammenhold. Det medarbejderne. Det ser i al er ikke acceptabelt. Derfor fald sådan ud i vores trivselsundersøgelse, som viste, at næsten kan vi heller ikke sige det nok: hver femte medarbejder i sekVirksomhederne skal huske, at toren lider af helbredstruende medarbejderne er virksomhedernes helt afgørende aktiv, som stress. Det siger sig selv, at det er grundlaget for forretningen. er helt uacceptabelt, for her er For sådan er det jo faktisk! presset på den enkelte blevet Men husk også selv på det så stort, at man ikke alene ikke samme. Dårlig trivsel på arbejdspladsen har konkan håndtere sine egne opgaver – man er ikke sekvenser for dig selv og dine omgivelser – så længere i stand til at passe på sig selv. sørg også for at passe på jer selv og hinanden.

Når man ligefrem bliver syg på sin arbejdsp-

Det sociale kapital i virksomhederne er afgørende for trivslen og overskuddet.

Både hos medarbejderne og på bundlinjen. Derfor skal vi også have virksomhederne til at forstå, at ”sådan er det jo” altså ikke er godt nok. Der skal simpelthen gøres noget ved problemet.

Finans Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening.

ISSN 0907-0192 Nr. 7 2013.

Næste nummer 6. september 2013 Udgiver Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Mille Morsing (DJ) mim@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg Læserindlæg senest mandag 12. august.

Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag 54.456 Design Hans Munk og Katrine Kruckow Tryk Aller Forsidefoto Jasper Carlberg

For tiden søger vi: kundemedarbejder til Storkøbenhavn andelsboligrådgiver til filialen på Amager andelsboligrådgiver til filialen på Enghave Plads kunderådgiver til filialen på Randersvej i Aarhus Nord kundemedarbejder til filialen på Randersvej i Aarhus Nord kunderådgiver til filialen i Nykøbing Falster

Vi er den bank dine kunder helst vil skifte til. Måske skulle du også skifte?

Arbejdernes Landsbank er for fjerde gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder. * Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ uge 38, 2012

Se mere på al-job.dk

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

appension.dk/seniorliv

FÅ OVERSKUD TIL DET GODE SENIORLIV Online-magasinet Seniorliv sætter fokus på den sidste del af arbejdslivet og overgangen til en aktiv tilværelse som pensionist.

I Seniorliv kan du blandt andet: - se videoer om pensionsøkonomi - få gode råd til at planlægge din senkarriere - blive inspireret til et sundt liv – fysisk og mentalt.

Læs magasinet på appension.dk/seniorliv