Magasinet Finans nr. 7/2014 by Finansforbundet

Bankdyder bekæmper fattigdom | Side 30 Finansforbundets magasin nr. 7, 2014

Hvor godt performer du?

Performancemålinger bliver mere udbredt, og det er en udvikling, som ikke alle finansansatte bryder sig om. Privatkunderådgiver Katcha Larsen er bevidst om, at målingerne presser hende til at yde lidt ekstra Læs side 10

Vækstlån gør bankens gode kunder endnu bedre Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som kræver finansiering.

Med Vækstlån deler I derfor risikoen med Vækstfonden, når I udvider bankens udlån til kunderne.

For de kunder, som efterspørger mere finansering, end banken er klar til at komme med, kan et Vækstlån være et godt supplement. Både for banken og kunderne.

Brug Vækstlån, når finansieringsbehovet er over 2 mio. kr. Vækstfonden finansierer små og mellemstore virksomheder i alle brancher. Vækstlån kan bruges til forretningsudvikling, investeringer og ejerskifte.

Vækstlån står som udgangspunkt bagved de sikrede lån og kreditter, I selv yder til jeres kunder.

Ring på 35 29 86 00 for at høre nærmere, eller læs mere på vf.dk.

Leder

Finans August 2014

En del af løsningen Når du læser dette, er ferien gået på hæld for de fleste af os, og arbejdet godt i gang efter nogle forhåbentlig gode stunder med familie, venner, sol og sommer. Med ro til at lade batterierne op og nyde livet – og måske også tid til refleksion og eftertanke. Det har vi alle sammen brug for i en hverdag, hvor det går stærkt. Det har man som enkeltperson. Men det har man også som virksomhed og sektor. Fra tid til anden er det fornuftigt at vende de grundlæggende spørgsmål. Hvilken opgave er man sat i verden for at løse som finansiel virksomhed? Hvad betyder det at være ansat i den finansielle sektor, og hvad er perspektiverne for vores arbejdspladser? Finanssektoren har været igennem en turbulent tid, hvor den slags perspektiver og visioner har haft trange kår i skyggen af krise, regulering, nedskæringer, afskedigelser og imageudfordringer. Men der er brug for at vende skråen. Både i og uden for sektoren er det tid til at finde en mere konstruktiv og visionær vej fremad. Som ansat i den finansielle sektor gør du nemlig en forskel. Ikke kun for din virksomhed og dine kunder, men også for samfundet som sådan. Det kan du læse mere om i ”Det Finansielle Danmark”, som er vedlagt dette nummer af Magasinet Finans. ”Det Finansielle Danmark” er blevet til i et samarbejde mellem Finansrådet og Finansforbundet og blev lanceret på Folkemødet på Bornholm i

maj, hvor vi mødte en række folketings-politikere til debat om den finansielle sektors samfundsmæssige rolle, om tilliden til sektoren – og om hvordan vi kommer videre her oven på finanskrisen. Det var en givtig debat, men indholdet og fundamentet er værd at fastholde og bygge videre på. Og det er positivt, at vi sammen med vores virksomheder har formuleret nogle visioner for sektoren og samspillet med samfundet. De fleste af jer er også kommet tilbage fra ferie til en virksomhed, hvor der nu tales mindre om nedskrivninger og mere om opkøb, vækst eller kundefokus. Det er i allerhøjeste grad velkomment, men der er også brug for fortsat at minde virksomhederne i sektoren om, at de strategiske værktøjer stadig for ofte hentes fra krisekassen. Der er behov for flere visioner og færre automatløsFormand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby ninger. Der er brug for, at og næstformand Michael Budolfsen vores arbejdsgivere investerer i medarbejdernes kompetencer og udvikling i en fælles og konstruktiv vej fremad. Og at medarbejderne her ses som aktiver og medspillere – og ikke bare produktionsapparat og omkostningsposter. Vi er nemlig i allerhøjeste grad også en del af løsningen.

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

En strandpromenade. 1896. Af Michael Ancher. Skagen Museum. (Beskåret/manipuleret).

Vi holder fast i vores filosofi mens verden forandrer sig hastigt Mens andre hopper på bølgen af de seneste markedstendenser eller haster af sted for at nå kvartalsvise salgsmål, gør vi det modsatte. SKAGEN Fondene er grundlagt på tålmodighed, og vi ignorerer kortsigtede mål. I stedet tager vi os tid til at gennemsøge hele verden efter de bedste investeringer, som ofte er både upopulære, undervurderede og underanalyserede. Det er sådan, vi finder potentielt skjulte værdier og leverer det bedst mulige langsigtede og risikojusterede afkast til vores kunder. Kom med på vores unikke investeringsrejse – kontakt os på telefon 70 10 40 01 eller besøg os på www.skagenfondene.dk

Kunsten at anvende sund fornuft

Indhold

Finans August 2014

Gulddreng med jord under neglene

”Da jeg startede i banken, var det sådan, at det var lettere at få tilgivelse end tilladelse. Vi tænkte os om, når vi handlede, og gik det galt, fik vi tilgivelse. I dag er det nemmere at få tilladelse end at få tilgivelse, siger Steen Alva-Jørgensen fra Danske Markets, der begyndte sit arbejdsliv som jord- og betonarbejder, inden han for 27 år siden blev bankelev i Den Danske Bank | Side 20

Tema: Performance Performancemålinger breder sig, og det er en udvikling, som ikke alle finansansatte bryder sig lige meget om | Side 10

Foto: Mads Teglers

Fleksjobber fik erstatning efter fyring Finansforbundets jurister hjalp Gitte Hansen, hvis afskedigelse var et brud på forskelsbehandlingsloven | Side 18 Du kan altid bede om en lønforhandling Tips til hvordan du individuelt forhandler løn med din chef | Side 24

Banker kan ikke forny sig selv hurtigt nok De globale investeringer i virksomheder, der udvikler finansiel teknologi, stiger eksplosivt lige nu, og for første gang er en række store internationale banker blandt investorerne | Side 26 Bankdyder bekæmper fattigdom Bankmandens værktøjskasse tegner til at skulle udgøre en central rolle i forsøget på at få løftet Afrika ud af sin fattigdomsfælde | Side 30

Oprør mod det monetære system Den virtuelle valuta bitcoin deler vandene hos banker, regeringer og borgere både i Danmark og resten af verden | Side 40 Det bedste af to verdener Stefan Nielsen deler sin tid mellem at være professionel håndboldspiller og erhvervsrådgiver i Nordea | Side 44

Nyheder

Finans August 2014

Ny næstformand i Finansrådet

Sag mod Danske Bank-ansatte droppet

Nordeas hidtidige repræsentant og nuværende næstformand i Finansrådets bestyrelse, Anders Jensen, har forladt sin stilling som direktør i Nordea. Som en konsekvens af dette er administrerende direktør Peter Lybecker fra Nordea Bank Danmark indtrådt i Finansrådets bestyrelse, hvor han indtager posten som næstformand.

Følg os på facebook.

175

millioner kroner har Finansiel Stabilitet foreløbig brugt på honorarer til de advokater, der har stået for undersøgelse af 12 sammenbrudte banker samt erstatningssager mod otte af dem.

To ledere, der i februar blev sigtet for at medvirke til kursmanipulation, blev i begyndelsen af juli endegyldigt renset af Bagmandspolitiet og kunne vende tilbage til deres job, som de havde været suspenderet fra. Yderligere fire Danske Bank-ansatte er fortsat sigtet i sagen, der handler om, at medarbejdere i Realkredit Danmark og Danske Markets ifølge Bagmandspolitiet har samarbejdet om at manipulere med obligationshandler tilbage i 2009.

Fyringsrunde i Jyske Bank møder kritik ”Rent principielt harmonerer det ikke særlig godt, at man betegner fusionen mellem Jyske Bank og BRFkredit som et vækstscenarie, hvorefter man gennemfører en fyringsrunde”, siger Haggai Kunisch, formand for Jyske Bank Kreds, om de 92 afskedigelser, Jyske Bank gennemførte mandag den 16. juni 113 dage efter at Jyske Bank købte BRFkredit og meddelte, at det

”Det er svært at se begrundelsen for at fyre i

og på at udvikle forretnin-

Indland, hvor der lige nu er rigtig travlt. Konsekvensen

gen, gennemførte Jyske

vil være, at folk skal løbe endnu stærkere, hvilket kan

Bank en fyringsrunde.

gå ud over trivslen”, siger Haggai Kunisch.

Mandag den 16. juni fik 92

Ud over de 92 fyringer mandag bebuder Jyske

medarbejdere en fyresed-

Bank nedlæggelse af yderligere 85 stillinger i det

Jyske Bank Kreds – den faglige

Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, til Berlingske Business

og i kundevendte funktioner.

skete med fokus på vækst

del, og det møder kritik fra

”Over en bred kam vil de fleste banker fokusere på at skære i omkostningerne – og herunder primært på medarbejderne. Men kommer der et rigtigt opsving, vil kun de banker, der har en attraktiv niche, have penge til at genansætte”

satte i Jyske Bank Indland – både i stabsfunktioner

personaleorganisation i banken.

kommende år. Jyske Bank Kreds og Finansforbundet vil i den kommende tid forsøge at hjælpe de afskedigede medarbej-

”Rent principielt harmonerer det ikke særlig godt,

dere godt videre. Haggai Kunisch roser i den forbin-

at man betegner opkøbet af BRFkredit som et vækst-

delse banken for at have udvist ansvarlighed ved at

scenarie, hvorefter man gennemfører en fyringsrunde.

stille et pænt beløb til rådighed for uddannelse for

Det er både kedeligt og svært at forstå for medar-

hver enkelt afskedigede.

bejderne, også når man tager i betragtning, at Jyske

De afskedigede, som er medlem af Finansforbun-

Bank trods konjunkturerne leverer pæne regnskabs-

det, kan trække på forbundets beredskab af juris-

tal”, siger Haggai Kunisch, formand for Jyske Bank

ter, socialrådgivere, a-kassekonsulenter og arbejds-

Kreds, til Nyhedsbrevet Finans.

markedskonsulenter, som både har stor erfaring og

25 af de 92 fyresedler blev delt ud til tidligere BRFkredit-ansatte, mens de øvrige især ramte an-

ekspertise i at hjælpe afskedigede videre til nyt job eller uddannelse. /CJO

Uforståeligt at hvert 10. job skal væk I forbindelse med massefyringen den 16. juni

medarbejderne, der genererer vækst og om-

gjorde Jyske Bank det klart, at målet på sigt er

sætning”, siger Kent Petersen, der mener,

at nedbringe antallet af medarbejdere fra 4.444

at bankerne er forblændet af den krise-

ultimo maj til cirka 4.000. Et sparemål, som Finansforbundets formand, Kent Petersen, finder uforståeligt. ”Det giver ingen klar mening at tale om vækst og udvikling af forretningen, når man bebuder, at hver tiende stilling skal skæres væk. For det er jo

styring, der har hersket de seneste fem til syv år. ”Bankerne skal kunne understøtte den vækst, der kommer, og vi skal sikre, at bankerne kan leve op til de stigende krav til rådgivning om finansielle produkter”, siger han.

Finans August 2014

Markant færre indbrud i netbanker

Det er i årets første tre måneder lykkedes at dæmme betydeligt bedre op for de it-kriminelle, der forsøger at bryde ind i privates og virksomheders netbanker. Blot seks indbrud og forsøg på indbrud har Finansrådet registreret, og i fire tilfælde er det lykkedes tyvene at slippe afsted med til sammen 69.450 kroner. Det står i skarp kontrast til 2013, hvor der blev registreret 176 indbrud og forsøg på indbrud med et samlet tab på næsten 5,3 millioner kroner. I 2012 var tallet endnu højere – 199 netbankindbrud med et samlet tab på næsten 6,3 millioner kroner.

Nyheder

Ny FA-formand

Torben Laustsen, 55 år og direktør i Nordea, afløste i juni Helle Havgaard som formand for FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening). FormandsØskiftet er en konsekvens af, at Helle Havgaard med udgangen af juni stoppede som HR-direktør i Danske Bank. Samtidig afløste bankdirektør Lars Mørch fra Danske Bank Anders Jensen fra Nordea som næstformand for FA.

CSR-samarbejde i Nordea lagt på is Nordea Union Board (som består af de faglige organisationer i Sverige, Norge, Danmark, Polen og Finland) har markeret sin utilfredshed med bankens CSR-arbejde ved at melde sig ud af bankens CSR Stakeholder Board. Beslutningen har været undervejs længe, og der er ifølge Kreds Nordeas formand, Toni Madsen, mange grunde til, at det radikale skridt nu er taget. ”For det første er CSR ikke særlig højt på agendaen i Nordea. Banken udgiver en CSRrapport hvert år, og vi er gode til at spare på papiret og slukke lyset, men ud over det er det Der var stor interesse for at følge paneldebatterne i Finansteltet

Sektoren er også folkelig

begrænset, hvad der gøres i forhold til medarbejderne. Gennem de seneste år er det blevet mere og mere klart for os, at den sociale dialog i Nordea bliver mere og mere udfordret. Som vi har påpeget i andre artikler, så mener vi ikke, at der længere arbejdes for at have en kultur, hvor medarbejderne

Finans er også for folket. Det blev slået fast på Folkemøde

føler sig værdsatte, og hvor der tages hånd om medarbejdernes

den 12.-15. juni i Allinge, hvor rigtig mange besøgende var forbi

udvikling og employability”, siger Toni Madsen.

”Finansteltet”, hvor Finansrådet, Finansforbundet, Finanssek-

Kreds Nordea og de øvrige fagforeninger i Nordea Union Board

torens Arbejdsgiverforening og Realkreditforeningen indbød

håber stadig, at der kan komme noget godt ud af CSR-samar-

til folkelige debatter om mange hjørner og lag af den finansi-

bejdet med bankens repræsentanter.

elle sektor. Finansforbundets formand, Kent Petersen, og næst-

”Det kræver bare, at vi sammen redefinerer, hvad CSR skal være

formænd, Michael Budolfsen og Solveig Ørteby, debatterede

i og for Nordea. Vi ønsker, at der bliver mulighed for at genoptage

finanssektor, arbejdsmarked og fagbevægelse i en række paneler.

den sociale dialog og viljen til samarbejde”, siger Toni Madsen.

’Vi bruger Folkemødet til at komme ud over rampen med de cen-

store eller små samarbejder. Derfor giver dagene i Allinge rigtig

Nationalbanken advarer mod boligboble

god mening, for det er en imponerende folkefest med rigtig, rigtig

I nogle af de største byer stiger boligpriserne allerede nu så kraf-

meget substans, som vi kan bruge i vores politiske arbejde”, siger

tigt, at politikerne burde overveje indgreb, mener Nationalbanken.

Kent Petersen. /KL

”Der er behov for skærpet overvågning af boligmarkedet. Der er

trale politiske temaer, vi arbejder med, og til at skabe nye relationer til andre, der måske kunne være en kommende partner i

ikke noget i det niveau i boligpriserne, som vi opfatter som faretruende, men der er en drivkraft i det, som man skal holde godt øje

Tre banker som danskerne overvejer at skifte til

Arbejdernes Landsbank 11 % Nordea 11 % Coop Bank 8% Hele 39 % af de adspurgte 5.054 personer svarede, at de ikke ved, hvilken ny bankforbindelse de ville overveje. (Kilde: Bankanalysen 2014 foretaget af Analyse Danmark)

med”, siger Per Callesen, nationalbankdirektør, til Jyllands-Posten. Priserne på ejerlejligheder i København by er steget næsten 20 procent fra midten af 2012 til slutningen af sidste år. Renten vil være tæt på nul i et godt stykke tid, og boligmarkedet indeholder selvforstærkende mekanismer som den lave boligskat, der kan puste endnu mere til priserne, advarer Nationalbanken. Derfor bør regeringen skride ind med stramninger allerede næste år og undgå samme skæbne som VK-regeringen, der forpassede chancen for at stramme finanspolitikken i 2005, lyder det fra Nationalbanken.

Nyheder

Finans August 2014

Fejl i behandling af arbejdsskader

Kammeradvokaten har fundet fejl i sagsbehandlingen af mange arbejdsskadesager vedrørende erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har foretaget. Derfor genoptages de konkrete sager. Hvis du har en mistanke om, at du har fået en forkert afgørelse, kan du på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside Ask.dk læse om, hvordan din sag kan blive genoptaget. Du kan også kontakte Finansforbundets socialrådgivere på tlf. 32 96 46 00. Vild med nyheder? Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt

Jyske Bank anlægger voldgiftssag mod Nykredit Jyske Bank finder det uberettiget, at Nykredit og Totalkredit ekskluderede banken fra Totalkredit-samarbejdet, da Jyske Bank købte BRFkredit. Derfor har banken anlagt en voldgiftssag mod Nykredit og Totalkredit. På spil er de cirka 250 millioner kroner, som Jyske Bank årligt har fået i beholdningsprovision for de 60.000 Jyske Bank-kunder, der i alt har realkreditlån i Totalkredit for cirka 83 milliarder kroner eller godt 15 procent af Totalkredits samlede udlån. Afgørelsen i voldgiftssagen ventes at falde i 2015.

29 pengeinstitutter forsvundet på 30 måneder Med Sparekassen Djurslands overtagelse af Vistofte Sparekasse pr. 30. juni er 29 pengeinstitutter forsvundet som følge af overtagelser og sammenlægninger siden 1. januar 2012

”Min største interesse er, at medarbejderne er glade. Det er svært at holde medarbejdermøde med 30.000 i forskellige lande, men jeg gør alt hvad jeg kan for at komme rundt og møde medarbejderne” Christian Clausen, koncernchef i Nordea til Berlingske Business

Mandag den 30. juni forsvandt pengeinstitut

Selv om der blot er tale om årets anden overta-

nummer 29 på de seneste 30 måneder, idet

gelse i bankverdenen – Jyske Banks opkøb af

Vistofte Sparekasse fra den dag at regne

BRFKredit (og BRFKredit Bank) var den første –

bliver en del af Sparekassen Djursland. Overta-

er der alligevel tale om lidt af et jubilæum. Siden

gelsen sker som følge af Vistofte Sparekasses

1. januar 2008 – det år finanskrisen ramte Dan-

forgæves forsøg på at løfte solvensen fra ni

mark – er 70 pengeinstitutter forsvundet som

procent til de krævede 20.5 procent. Formelt

følge af fusioner, opkøb eller krak.

skal fusionen først godkendes på repræsent-

Tilbage er i dag 81 selvstændige pengeinsti-

antskabsmøder i august og efterfølgende

tutter i Danmark ifølge Finanstilsynets opgørelse

af Finanstilsynet og konkurrencemyndighe-

(85 ved udgangen af 2013, og siden er BRFKredit

derne. Overtagelsen vil herefter blive gennem-

Bank, Funder Fælles Andelskasse, FS Bank og

ført med tilbagevirkende kraft til netop 30. juni.

nu Vistoft Sparekasse væk).

Fusioner og overtagelser fra 2012 – 30. juni 2014 2014 (2) • Sparekassen Djursland overtager Vistoft Sparekasse • Jyske Bank overtager BRF kredit 2013 (11) • Folkesparekassen overtager Funder Fælles Andelskasse • Sydbank overtager DiBa Bank • Sparekassen Hobro og Sparekassen Himmerland fusionerer til Jutlander Bank • Sparekassen Faaborg bliver en datterbank af Sparekassen Sjælland • Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank fusionerer til Fynske Bank • Lollands Bank og Vordingborg Bank fusionerer til Lollands Bank • Andelskassen i Kærup-Janderup fusionerer med Andelskassen i Oksbøl. • Folkesparekassen overtager Ebeltoft Andelskasse • Cantobank overtages af Finansiel Stabilitet • Møns Bank overtager Kongsted Sparekasse • Jyske Bank overtager Spar Lolland

2012 (16) • Rønde og Omegns Sparekasse overtager Helgenæs Sparekasse • Den Jyske Sparekasse overtager Sparekassen Skals • Sydbank overtager Tønder Bank • Sparekassen Thy overtager Boddum-Ydby Sparekasse • Spar Nord overtager Sparbank • Salling Bank fusionerer med Vinderup Bank • Sparekassen Vendsyssel overtager Sparekassen Hvetbo • Sparekassen Himmerland overtager Vokslev Sogns Spare- og Laanekasse • Sparekassen Thy overtager Hunstrup-Østerild Sparekasse • Sparekassen Kronjylland overtager Sparekassen Østjylland • Den Jyske Sparekasse overtager SparSalling • Dragsholms Sparekasse overtager Arts Herreds Sparekasse • Den Jyske Sparekasse overtager Sparekassen Farsø • Møns Bank overtager Fanefjord Sparekasse • vestjyskBANK og Århus Lokalbank fusionerer • Folkesparekassen overtager J.A.K. Andelskasse Varde

Swipp vil overhale MobilePay

Den mobile betalingstjeneste Swipp, der drives af 81 danske banker, giver nu udviklingen en spand kul i forsøget på at indhente Danske Banks MobilePay, skriver Børsen. Swipp er langt efter på brugerantallet med cirka 350.000 aktiverede konti mod 1,2 millioner brugere af MobilePay. Men Swipp satser på, at man kan lande en lang række aftaler med erhvervsdrivende, som kan bruge løsningen til at modtage betaling fra kunder. ”Vi venter klart at komme op på siden af konkurrenterne. Det vil ikke undre mig, hvis vi har flere erhvervsaftaler ved årets udgang end vores konkurrent”, siger Sydbank-direktør Niels Skylvad, der sidder i Swipp-styregruppen, til Børsen.

565

Finans August 2014

finansansatte er blevet afskediget i årets første seks måneder ifølge en opgørelse fra Finansforbundet, der er baseret på indberetninger fra tillidsmænd

Sektoren bidrager til samfundet

TIP OS

Hvis du har brug for at ranke ryggen, har brug for

Vi har brug for en ny, mere åben og mere konstruktiv

skyts, næste gang du som finansansat bliver skældt

begyndelse, og det var Folkemødet en god lejlighed

ud til et middagsselskab eller bare gerne vil forstå sek-

til at præsentere vores fælles bud på – ikke mindst

toren bedre, så er det værd at kaste et blik på pub-

fordi det også handler om at bygge bro over kløften

likationen ”Det finansielle Danmark – en del af løsnin-

mellem den finansielle sektor og befolkningen. Men

gen”, som udsendes sammen med denne udgave af

vi ser også initiativet som et håndslag på konkrete

Magasinet Finans.

indsatser, der peger fremad.’, siger

Her kan du blandt andet læse om sektorens rolle som formidler af kapital, som innovatør, skaber af arbejdspladser, spydspids for megen digitalisering og

forbundet. ”Finansforbundet og Finansrådet har en fælles interesse i at

ske statskasse.

få genoprettet den tillid, som kunderne mistede til os under

nansrådet og Finansforbundet, og den blev præsen-

krisen. Vi har haft et rigtig godt

teret for offentligheden på folkemødet på Bornholm.

samarbejde omkring ’Det

’Vores virksomheder har fået nogle ridser i lak-

Finansielle Danmark’, som

Det fi nans ielle – En Da del a f løsn nmark ingen

ken, som ikke går væk af sig selv. Selvom den en-

understreger, at vi er en sek-

kelte borger og bankkunde generelt synes godt om

tor, der lytter og går i dialog med omverden

sin bankrådgiver, har sektoren et problem i forhold til

og tager medansvar for at finde løsninger på centrale

omverdenen. Og det er et problem for vores virksom-

udfordringer i det danske samfund”, siger Finans-

heder, som smitter voldsomt af på medarbejderne.

rådets direktør Jørgen Horwitz.

Storbanker er polstret til hård krise De store danske banker er godt rustet, også hvis der pludselig kom endnu en hård økonomisk krise, viser Nationalbankens seneste stresstest af de store danske banker. “De fem systemisk vigtige banker, der står for 85 procent af markedet, er velkapitaliserede, også i en hård recession. Der vil være et begrænset kapitalbehov i nogle af de ikke-systemiske institutter, men de står for otte procent af markedet, og det er vores vurdering, at de ikke udgør en trussel mod den finansielle stabilitet. Deres problemer vil kunne løses ved forretningsmæssige tiltag som overtagelse eller fusion eller ved en afvikling, uden at det vil få negative konsekvenser for den finansielle stabilitet i Danmark”, sagde nationalbankdirektør Lars Rohde ifølge FinansWatch på et pressemøde ved præsentationen af den seneste finansielle stabilitetsrapport.

Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

Kent Petersen, formand for Finans-

ikke mindst som en betragtelig bidragyder til den danPublikationen er udgivet i et samarbejde mellem Fi-

Nyheder

Ny bestyrelse for Finanstilsynet Finanstilsynet har fået en bestyrelse, der skal afløse Det Finansielle Råd, og tage stilling til blandt andre principielle afgørelser og politianmeldelser, som tilsynet foretager. Erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S) har udpeget professor dr. Jur. Mads Bryde Andersen fra Københavns Universitet som formand. De øvrige i bestyrelsen er professor David Lando fra CBS, tidl. direktør i Danske bank Jakob Brogaard, tidl. direktør i Topdanmark Jan Hoffman, økonomidirektør i Bestseller Lise Kaae, vicedirektør i Nationalbanken Jens Lundager og finansdirektør i Erhvervs- og Vækstministeriet Christian Ølgaard. Det syvende og sidste bestyrelsesmedlem ventes udpeget i løbet af august.

”Der er et pres på sektoren, fordi renten er tæt på nul, der er overkapacitet, kunderne holder igen med at efterspørge, og der er et skift over mod digitale løsninger. Det presser forretningsmodellerne i sektoren, og derfor er effektiviseringer blevet den store dagsorden” Michael Rasmussen, koncernchef i Nykredit, til Jyllands-Posten

xxxx

Finans August 2014

Presset til at yde lidt ekstra

Finans August 2014

Nordea vil styre mig den vej, de mener, der giver mest indtjening, siger privatkunderådgiver i Nordeas afdeling i Allerød Katcha Larsen om bankens brug af performancemålinger som et ledelsesværktøj Af Carsten Rasmussen / Foto: Jasper Carlberg

”Banken vil styre mig den vej, de mener, der giver mest indtjening. Det er fint, at de vil have det sådan, bare jeg har friheden til at gøre det på min måde”. Det siger privatkunderådgiver i Nordeas afdeling i Allerød, finansøkonom Katcha Larsen, om bankens brug af performancemålinger som et ledelsesværktøj. Målinger og systemer, der afgør, om de er gode nok, og udmåler belønning, er hverdag for en privatkunderådgiver i Nordea. ”Vi bliver målt på forskellige måder. For eksempel på at vi skal have ti kundemøder om ugen med de rigtige kunder. Efterfølgende bliver vi målt på udfaldet af mødet, der både indebærer efterbehandling og et ordentligt referat”, fortæller 32-årige Katcha, der med sine cirka 500 kunder svarende til cirka 320 familier har nok at se til. ”Inden mødet har jeg kørt alt igennem, hvad vi har på kunden om boliglån, forsikring, pension for at finde de muligheder, der er mest relevant for kunden”. Mens en privatkunderådgiver ifølge Katcha bare er god til indholdet, så kan antallet af møder være et pres: ”Vi følger en struktur, det er Nordeas måde at gøre det rigtige på. Presset ligger i at få det antal møder, du skal have. Det er jo ikke sjovt, når en kunde siger, ’nej, det føler jeg ikke behov for’. Og

Tema: Performance

kunden spørger måske, hvorfor jeg tager det op, når det nu ikke er deres behov”, fortæller Katcha, der sælger møderne på, at de sammen med kunden ser på de muligheder, der kan være. Efter mødet med kunden skal der skrives referat. ”Vi har som mål at give kunden en god oplevelse, men for mig at se er det en kontrol, at man vil have dokumentation for, at jeg har talt forsikring, pension, realkreditlån. Det er jo en kontrol af, at jeg følger den linje, der nu er lagt for mig. Det er for at sikre, at jeg kommer hele vejen rundt om kunden. Her dokumenterer referatet, at jeg har talt med kunden om det”.

Fokus på lønnen Bedømmelsen af hendes performance udspringer af en årlig samtale mellem Katcha og nærmeste chef. Det er en medarbejdersamtale, der hos Nordea kaldes PDD, hvor medarbejderen også bliver bedømt på sin performance. ”Inden samtalen har vi begge to forberedt os, og til sidst skal vi blive enige om, hvilken karakter på en skala fra et til syv jeg skal have. Det er jo ikke altid, at vi er enige, men jeg kan rigtig godt lide den del, der går på, hvad jeg kan gøre for min udvikling”. Til gengæld er der meget fokus på lønnen, og det synes Katcha er rigtig ærgerligt: ”Karaktererne munder ud i et gennemsnit, som i princippet viser, om du skal have noget mere i løn. Det er ærgerligt, når performancedelen bliver flyttet over på lønnen. Udviklingssamtalen skulle jo bruges til at finde de steder, hvor jeg ikke er så god, så jeg kan blive bedre”. Personligt lægger Katcha meget vægt på de lidt blødere værdier, for en ting er at kunne udfylde sin salgsliste, men hvis du ikke har forståelse for andre mennesker eller kan være social på din arbejdsplads, mangler der noget: ”Jeg lægger meget vægt på det personlige. Derfor er jeg kunderådgiver. Jeg kan lide at være sammen med mennesker, og jeg kan lide at snakke, så kundemøder må gerne fylde mest i min hverdag. At yde god rådgivning munder jo også ud i salg på en eller anden måde. Hvis kunden tænker, ’hvor er det godt at høre’, så vil de også have produktet. Det er jo det, der driver mig hver dag, fordi jeg får noget salg ud af samtalen”. ••

Tema: Performance

Finans August 2014

Giv mig frihed Efterhånden er Nordeas værdier godt indarbejdet i alt, hvad Katcha Larsen gør. Hun tænker på samarbejde, forholdet til sine kolleger, at hendes godt 500 kunder er tilfredse og glade. Det mødes hun med sin chef om en gang om måneden: ”Vores møde hver måned er okay, og det stresser mig ikke. Men det er belastende, hver gang vi alle sammen kaldes sammen og får at vide, at vi i afdelingen ikke lever op til målene”. På spørgsmålet om, hvorvidt hun ville nå det samme uden møderne, siger hun: ”Det tror jeg ikke. Men det er en hårfin balance, hvor banken presser os lidt for at yde lidt ekstra uden at presse så meget, at vi går ned på det. Det kan være svært”. Langt hen ad vejen har Katcha friheden til at gøre ting på den måde, hun synes, der kommer mest muligt potentiale ud af. ”Vi har jo forskellige kvaliteter. Hvis banken vil have mig til at performe, så bliver de også nødt til at give mig frihed til at gøre det på min egen måde. Bortset fra hver gang der kommer nye ting – der kan det være svært lige at overskue, hvordan gør jeg det på min måde”. Katcha Larsen er også tillidsmand i Allerød. I den egenskab har hun også et overblik over, hvordan de andre medarbejdere har det. Det viser sig at være meget blandet: ”Nogle lever bedre under presset end andre. Men vi skal indstille os på, at presset ikke bliver mindre, så vi må finde vores personlige måde at håndtere det på. Det er især presset fra aktionærerne, der tynger os”, siger Katcha Larsen og tilføjer: ”Det skal være sjovt at gå på arbejde, så man har lyst til at tage af sted hver morgen. Selvfølgelig brænder jeg ikke for at komme på arbejde hver eneste morgen, men de fleste dage. Men nogle af mine kolleger har det svært med alle de målinger. Måske især den ældre generation, der generelt ikke er lige så forandringsparate som de unge”. ¢

Forskellen mellem fiasko og succes Hos Nordea er performance management sat i system. Ifølge HR-chef Niels Gregers Hansen har performance altid været vigtigt, når man leder medarbejdere, og nu er der bare kommet en form for legitimitet i at have målbare krav til performance: ”Performance er jo lig med målopfyldelse og succes. Hvis ikke man har medarbejdere, der performer, opnår man ikke sine mål, og virksomheden får ikke succes. Forskellen mellem succes og fiasko er den performance, der ydes hos den enkelte medarbejder og den enkelte leder”, siger Niels Gregers Hansen. I Nordea bliver alle medarbejderne fra top til bund målt: ”Vores individuelle performance går jo igen i vores udviklingssamtale, hvor vi hver især bliver omsat til ansvarsområder, hvor vi bliver målt på de accountabilities, der er sat op for os. Alle har en jobbeskrivelse med ansvarsområder. Fra top til bund”. Det er hele tiden en øvelse at hæve den barre, at kræve højere performance og gøre den enkelte bedre, siger Niels Gregers Hansen: ”Uanset hvor gamle vi er, eller hvor længe vi har været i jobbet, er det en personlig og menneskelig tilfredsstillelse at præstere godt”, siger Niels Gregers Hansen, der knytter performance tæt sammen med Nordeas strategiske mål: ”Det hænger sammen på den måde, at vores overordnede strategiske mål er brudt ned i forhold til den enkelte medarbejder, altså det er den enkeltes bidrag, der samlet set skal opfylde vores strategiske mål. Når vores strategiske mål er at skabe gode kundeoplevelser, så bliver vi målt på at skabe kundeoplevelser. Det gør forhåbentligt, at vi alle sammen strenger os an”.

Finans August 2014

Tema: Performance

Målinger breder sig

Fakta: Sådan opleves målinger af performance 1.219 medlemmer af Finansforbundets panel hos Epinion har i juni deltaget i en undersøgelse om performancemålinger.

Foto: Jasper Carlberg

I hvilken grad oplever du, at antallet af performancemålinger på din arbejdsplads er steget eller faldet inden for de seneste to år? Kraftigt stigende 38% Stigende 44% Hverken stigende eller faldende 17% Faldende 0% Kraftigt faldende 0% Ved ikke 1% Hvilke udsagn passer bedst på din oplevelse af at få vurderet din performance (muligt at sætte flere krydser) Det er stressende 32% Det er o.k. og ikke noget, jeg tænker så meget over 31% Det er lidt irriterende at blive målt og vurderet 28% Jeg er glad for den feedback, målingerne giver mig 25% Det styrker min arbejdsindsats 15% Det gør mig mere effektiv i mit arbejde 14% Det er ubehageligt 11% Ved ikke 1%

82 procent af de finansansatte oplever, at antallet af performancemålinger på deres arbejdsplads er steget inden for de seneste to år. Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen efterlyser reel ledelse frem for kontrol. ”Det kan virke som om, at man i mange virksomheder er mere optaget af det, der kan måles, end af det der kan opleves”, siger han Af Carsten Jørgensen

Et markant flertal af de 1.219 finansansatte, rende banker, bruger eksempelvist ikke budgetter – der har deltaget i den undersøgelse om perforog rådgiverne har ikke salgsmål. Man skal huske på, at mancemålinger, som Epinion har gennemført i juni, et pengeinstitut er en relationsvirksomhed, hvor det oplever at antallet af performancemålinger på deres handler om at skabe gode oplevelser for kunden. Unarbejdsplads er taget til dersøgelsen her tyder på, de seneste to år. 38 proat man i mange virksomcent svarer kraftigt stiheder er mere optaget af gende, mens 44 procent det, der kan måles, end af det der kan opleves”, betegner fænomenet som stigende. siger Michael Budolfsen. 52 procent måles på Som det fremgår af tabellen oplever mindst fire forskellige 32 procent perfortyper performance på deres arbejdsplads. mancemålinger som ”Svarene i undersøstressende. Omvendt gelsen indikerer, at der svarer 25 procent, at de bliver brugt meget tid er glade for den feedog mange ressourcer back, som målingerne på at kontrollere, giver dem. Næsten hver tredje (31 promåle og overvåge medarbejdernes indsats. cent) svarer, at det er Spørgsmålet er, om o.k. at få vurderet deres man er ved at afskaffe performance, og at de ledelsesbegrebet og ikke tænker så meget ikke længere tror på, at over det. en god leder naturlig”Det er naturligvis vis kan følge med i, et problem, at 32 prohvad hendes eller hans cent oplever performedarbejdere laver”, mancemålingerne som siger Finansforbundets stressende. Det går ud næstformand Michael over både trivsel og ”Det er et problem, at 32 procent oplever performancemålingerne som stressende”, Budolfsen. produktivitet. Alle taber siger Michael Budolfsen. Han har forståelse for, så at sige på det. På den at finansvirksomhederne positive side tæller, at har fokus på bundlinjen men mener ikke, at måling performancemålinger er med til at give anerkenaf medarbejdernes performance er nødvendigt for delse og feedback, og det handler jo netop også at drive en virksomhed effektivt. om god ledelse”, mener Finansforbundets næst”Handelsbanken, der er en af de bedst præsteformand. ¢ ••

Tema: Performance

Finans August 2014

Vi skal alle “performe” Performance management handler grundlæggende om at lede medarbejdere på baggrund af målbare informationer. Det virker, fordi performancestyring er stærkt adfærdsregulerende Af Carsten Rasmussen / Foto: Jasper Carlberg

Det er ligegyldigt, om du er ung og stræbsom eller en mangeårig stabil medarbejder. Skal du klare dig på arbejdsmarkedet, skal der ”performance” til. Alle skal vi yde vores bedste – og ikke nok med det – vi må hele tiden forbedre os, og derfor har performance management i stigende grad vundet indpas i den finansielle sektor, hvor det bruges på forskellige måder. ”Derfor kommer disse performancesystemer frem, fordi man er meget mere fokuseret på output og resultat, så man begynder at styre på det”, siger adjunkt Anders Raastrup Kristensen, der forsker i selvledelse og arbejdsliv på Copenhagen Business School. For den enkelte medarbejder kommer det i høj grad til at handle om præstation og resultat: ”Performer bliver et ord, vi bruger om mennesker, der fokuserer så stærkt på resultatet, at de ikke spilder tiden ved kaffeautomaten, hvis ikke det er en del af en opgave”, forklarer Anders Raastrup Kristensen og tilføjer, at performancestyring egentlig er et redskab, man i virksomheden bruger til at understøtte udviklingen af medarbejdere via samtale og dialog.

Skal være målbart Den enkelte medarbejder har typisk nogle specifikke mål, som bliver fastsat i samarbejde med vedkommendes leder, og medarbejder og leder kan så diskutere sig frem til en handlingsplan for at opnå målene. Hvad er det for kompetencer, du skal have, og hvis du ikke har dem, hvordan kan du så udvikle dem. Så laver man en udviklingsplan for, hvad du som medarbejder skal udvikle for på sigt at levere til virksomheden. Dertil kommer hele ledelsesdimensionen, som handler om, hvordan medarbejderne når deres mål: ”Man taler meget om, at målene i hvert fald skal

være målbare. Hvis du er sælger, er det nemt at gøre op i penge. Hvor mange lån har du fået igennem? Men andre ting er svære at måle: Bidrager du til, at kunderne har tillid til vores bank? At vi er tilgængelige? Det er forhold, som kan være meget vigtige for banken, så banken faktisk tjener penge, selv om det kan være vanskeligt at måle direkte i forhold til den enkelte bankansattes arbejde”. Når man taler om, at det skal være målbart, har det betydning for, hvordan medarbejderne fungerer indbyrdes: ”Når man bliver målt på sin egen person, bliver man mere opmærksom på, om dem, man arbejder sammen med, bidrager de til min personlige performance? Der er nogle, man gerne vil arbejde sammen med, og andre, man bestemt ikke vil arbejde sammen med. Der er også projekter, man gerne vil arbejde med på, fordi man kan se, at det her projekt kan give mig noget”. Performancesystemer bruges meget forskelligt, siger Anders Raastrup Kristensen: ”Der er ingen grund til at være bange for systemet som sådan, men man kan godt blive bange for den måde, systemet bliver brugt på. Mange medarbejdere er glade for at få nogle pejlemærker, så de ved, hvor de skal tage deres opgaver hen, og de har en mere tæt dialog med deres leder”.

Sælger mere Seniorforsker på Danmarks Tekniske Universitet Kasper Edwards, der har forsket i sammenhængene mellem adfærd og performance, siger, at performancestyringssystemer betyder, at medarbejderen styrer sig selv, sælger det, som virksomheden mener er det rigtige, og i og med at man også kan måle på den enkelte, motiveres den enkelte til at sælge mere. ”Man kan jo lave performancestyring på forskellige måder, men mange steder er det enten i volu-

”Der er ingen grund til at være bange for systemet som sådan, men man kan godt blive bange for den måde, systemet bliver brugt på”, siger Anders Raastrup Kristensen, der forsker i selvledelse og arbejdsliv på Copenhagen Business School.

Finans August 2014

Tema: Performance

men, det vil sige, hvor stor lånevolumen har du formidlet, eller i antal – hvor mange forsikringer har du solgt?” Ser man i faglitteraturen, er der ikke noget, som umiddelbart tyder på, at virksomheder, der har indført performancestyring, skulle performe bedre. Kasper Edwards siger: ”De får det, de måler på. Og nogle gange bliver spørgsmålet, om de vil have det, de får”. Nykredit har gennemgået en rivende udvikling i deres performancestyringssystem fra starten i 2005, hvor der var fokus på styksalg. Det handlede ikke om, at man skulle leve op til antal styk af et givent produkt, og resultatet var knyttet til bonus. Det betød, at medarbejdere ikke samarbejdede, fordi de kun blev målt individuelt. Var man i en salgskæde, var der fare for, at ens salg havnede hos en kollega. ”Har man simple performancemål, som folk kan gennemskue, så superoptimerer de. Hvis jeg kan se, at jeg bare skal lave x antal salg, så vælger jeg at lave de salg, som er nemmest, men det er ikke sikkert, at de salg overhovedet giver benefit til virksomheden”.

Påvirker altid adfærd Performancestyring er stærkt adfærdsregulerende, specielt når det knyttes til en eller anden form for bonus. Så har du både pisk og gulerod på samme tid, siger Kasper Edwards og tilføjer: ”For mig er den overordnede konklusion, at man kan individualisere og industrialisere arbejdet fuldstændigt med at lave performancestyring. Problemet er bare, at det ikke er sikkert, at man tjener penge på det. Skal man lave performancestyring, skal man arbejde med nogle komplekse mål”. Centralt i alle performancestyringssystemer ligger et antal Key Performance Indicators (KPI), som løbende måler og danner grundlag for styring. Forskningen viser tydeligt, at performance management påvirker adfærd, men også at resultatet af den adfærd måske ikke er ønskelig. Vi ved, at performance management-systemer virker, og de er stærkt adfærdsregulerende. ”Det er dermed et stærkt ledelsesværktøj, som ingen virksomhed kan sidde overhørig. Men det skal bruges med omtanke, ellers risikerer de at gøre mere skade end gavn. Skade kan være direkte i form af manglende omsætning eller for høje omkostninger. Det kan også være indirekte i form af forværret trivsel med nedgang i innovation, performance og øget medarbejderomsætning”, siger Kasper Edwards. ¢ ••

Tema: Performance

Finans August 2014

Okay at blive målt og vejet Helena Søgaard Heinze er 38 år og privatkunderådgiver i Nykredit i Taastrup, hvor hun sidder med pluskundesegmentet, og hun bliver målt på det, hun laver. ”Vi har hele tiden dialog omkring, hvordan vi kan blive bedre. Min chef interesserer sig for meget andet end bare tallene, fordi den nye direktør i Nykredit vil have kunden i centrum hele vejen”, siger Helena Søgaard Heinze. Kundetilfredshed er også en måde at blive målt på, og sådan en måling banker jo igennem med det samme, og det har Helena Søgaard Heinze det okay med: ”Efter et kundemøde, enten det er på telefon eller et fysisk, kan min kunde blive ringet op for at give sin mening om, hvordan rådgivningen har været på en skala fra et til 10. Det resulterer i nogle karakterer, som jeg ender med at blive målt på”, forklarer Helena Søgaard Heinze, der går meget op i, hvordan oplevelsen er for kunden. ”Og den er ikke anonym, så vi får den jo. Vi kan jo se, hvad den enkelte kunde har sagt på de enkelte områder. Det er klart, at når man får en måling tilbage, der ikke er så pæn, så må man tage det til efterretning, for det er jo en måde at udvikle sig på”. ”Nu kan jeg godt lide det. Faktisk tror jeg ikke, at man kan have et job som mit uden at have det okay med at blive målt og vejet hele tiden”, mener hun. Helena Søgaard Heinze synes, at de her målinger er meget sjove. Når målingerne ikke er anonyme, kan man måske genkalde situationen. Men kan man bruge det kollegiale system? ”Vi er gode til at støtte hinanden, og selv om man har fået en dårlig vurdering, kan man spørge de andre, hvordan de gør”, slutter Helena Søgaard Heinze.

Selvfølgelig skal vi måles

Det er en udfordring at have 700 kunder, som den 28-årige privatkunderådgiver Troels Finnemann har i Sydbank på Store Torv i Århus, når han hele tiden bliver målt på sine salg, og når salgsopfølgningen drejer sig om performance, hvor han bliver målt på rigtig mange ting. ”Banken måler mig på performance og bundlinje, hvilket kan være nemmere end at måle på god rådgivning. Kundetilfredsheden måler vi nu via et spørgeskema efter hvert kundemøde, så hver rådgiver får en direkte feedback – på netop rådgivningen. Salg må aldrig komme før den gode rådgivning”, siger Troels Finnemann. I Sydbank bliver en rådgiver målt på antal nye kunder, hvor mange penge de får lånt ud, hvor mange omlægninger og handel med boliger, hvor mange nye pensioner – for hvert af områderne har Troels Finnemann egne mål. ”Hvis jeg gør det rigtig godt på ét af kundeområderne, gør det måske ikke så meget at ligge lidt lavt på et andet. Selvfølgelig skal man måles, og for mig at se er forskellen fra tidligere mere hyppigheden af opfølgning, som betyder, at jeg oftere får de her mails med tips og værktøjer med gode ideer til, hvordan jeg kan sælge mere”. Det pres, der kommer fra kunderne, og som man er vant til, kan godt tage til, i takt med at der bliver mere pres på internt fra, siger Troels Finnemann: ”Som rådgiver har man været vant til at kunne styre sin egen hverdag, men der får vi nu flere direkte anvisninger på, hvordan vi skal arbejde”. I Sydbank er der ikke knyttet løn til, hvis man når sine mål. ”Jo mere man bliver målt, jo mere passer man også sit eget skrivebord, så vi skal virkelig gøre en stor indsats for at blive ved med at være et hold, der hjælper hinanden”, siger Troels Finnemann.

Af Carsten Rasmussen / Foto: Jasper Carlberg og Martin Dam Kristensen

Diplomuddannelse i

ledelse

Har du brug for at få styrket nogle af dine kompetencer? Har du overvejet at starte på en Diplomuddannelse i ledelse (bachelor-niveau)?

•

Opstart: 1. september 2014 – Køge/Næstved Eller har du bare brug for et enkelt fag på Diplomuddannelsen i ledelse? Så kan du med fordel tage et valgfagsmodul.

• •

Med start 9. oktober 2014 udbydes følgende enkeltfag/valgfag: Ledelse og filosofi  Viden- og innovationsledelse  Økonomisk ledelse Ledelse og styring i politisk styrede organisationer  Ledelse og coaching p fag.Ved bestået eksamen giver faget 5 ECTS point. 28 lektioner – pr. Valgfagsmoduler starter igen i november 2014.

Tilmelding og beskrivelse af fagene på

CENTERFORDIPLOMLEDELSE.DK

eller kontakt Ursula Poulsen, TEL 5667 0478, info@centerfordiplomledelse.dk

Lyngvej 19 | 4600 Køge | Tel 5667 0400 | khs@khs.dk | www.khs.dk

finansforbundet gør en forskel

Finans August 2014

Fleksjobber fik erstatning efter fyring 49-årige Gitte Hansen fik fem og en halv måneds erstatning ved et forlig, efter at hun blev fyret fra sit arbejde gennem 16 år som tjener ved Comwell Klarskovgaard. Finansforbundet kunne nemlig bevise, at fyringen var et brud på forskelsbehandlingsloven Af Sabina Furbo / Foto: Nana Reimers

16 år. Så længe havde Gitte Hansen arbejdet som tjener på konferencecentret Klarskovgaard, som indtil 2006 tilhørte Nordea. En arbejdsplads, som hun var superglad for, og hvor relationerne til kollegaerne var tætte. En arbejdsplads, der, da Gitte tilbage i 1999 blev udsat for en arbejdsskade, fandt plads til hende i en fleksjobordning, hvor Gitte kunne nøjes med at arbejde de 18,5 timer per uge – og ikke mere end 7 timer i træk – som hun kunne klare. Men selvom Gitte ikke mere kunne klare et fuldtidsjob, passede hun sit arbejde til punkt og prikke. Hun havde næsten ingen sygedage, og hun følte selv, at hun udviste stor fleksibilitet, inden for de begrænsninger hun nu engang havde. Alt dette ændrede sig dog markant i starten af 2012, hvor der skete en stor udskiftning i chefrækkerne, og Gitte, som arbejdede morgenvagter i restauranten, også fik en ny chef. Langsomt men sikkert følte Gitte, at hun blev mere og mere kørt ud på et sidespor. Ofte blev Gitte sat på vagter på otte og ni timer – og ikke de syv timer, som det er vurderet, hun kan klare. Til et møde med den nye chef fik hun at vide, at hun var ”en klods om vagtplanen”, og i det hele taget følte Gitte sig nedgjort af den nye chef, der ikke mente, at Gitte var fleksibel. Når hun kom hjem fra arbejde, kunne hun ikke andet end at lægge sig på sofaen. Familie og venner rådede hende til at sige op, men Gitte, som altid har elsket sin arbejdsplads og ikke mindst har gode, tætte veninder blandt kollegaerne, blev ved.

Fyret med løs begrundelse På et tidspunkt forlanger Gittes nye chef et møde med Gitte og kommunen, hvor hendes skånebehov skal revurderes, hvilket de bliver. Konklusionen er dog de samme i forhold til arbejdstid, men Gitte foreslår selv, at hun kan komme ind i frokosten, hvis det er nødvendigt. Det afviser Gittes chef.

I september 2013 bliver Gitte afskediget med et halvt års opsigelse med begrundelsen om, at der skal ske nedskæringer. Det sker, på trods af at to tredjedele af Gittes løn bliver betalt af kommunen, og kort tid forinden har den nye chef endvidere fundet plads til en ny medarbejder i restauranten. Et par dage efter at Gitte var blevet fyret, opdagede hun, at et møde, som Gitte havde fået at vide var uden løn og frivilligt, hvorfor hun ikke mødte op, var obligatorisk. Alle andre var blevet kaldt til mødet via vagtplanen og dermed med løn. ”Det var dråben. Jeg vidste bare, at jeg ikke kunne gå på arbejde i det halve år, som min opsigelsesperiode lød på”, fortæller Gitte, der har en lægeerklæring, der viser, at hun fik et klassisk nervesammenbrud i forbindelse med fyringen. ”Jeg kunne psykisk ikke klare mere. Når jeg skulle af sted, fik jeg angstsymptomer med hjertebanken. Det var bare helt forkert det hele”, fortæller Gitte, der henvendte sig til Finansforbundet for at få rådgivning.

Brud på lov om forskelsbehandling Meget hurtigt spottede Finansforbundets jurister, at der var tale om et brud på forskelsbehandlingsloven, som slår fast, at enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder eller national, social eller etnisk oprindelse er i strid med loven. Begrundelsen var, at arbejdspladsen ikke var indstillet på at opfylde de nødvendige skånebehov og ikke konkret har kunnet begrunde hvorfor. ”Jeg havde faktisk aldrig tænkt over, at der kunne være en sag. Mit ærinde med at ringe til forbundet handlede mere om at finde ud af, om jeg kunne undgå at skulle arbejde i min opsigelsesperiode, men det var bare så rart, at der var nogen, der kunne se, at det, jeg havde været igennem, ikke var efter bogen”,

”Jeg er simpelthen så lykkelig, det handler ikke om pengene, men om retfærdighed”, siger Gitte Hansen.

Finans August 2014

finansforbundet gør en forskel Læs mere om fleksjob på www.finansforbundet.dk under Bliv klogere på fleksjob. Eller kontakt Finansforbundets rådgivere på 3296 4600.

Sværere at fyre langvarigt syge

fortæller Gitte, der havde rigeligt med dokumentation for den behandling, som ledte til fyringen. Samme dokumentation kunne arbejdspladsen ikke frembringe, og derfor blev der hurtigt indgået forlig i sagen, der betød, at Gitte Hansen fik fem og en halv måneds løn i erstatning. ”Jeg er simpelthen så lykkelig, det handler ikke om pengene, men om retfærdighed. At det her beviser, at det ikke var mig, der var noget galt med. Finansforbundet har virkelig været der for mig, og selvom jeg faktisk tidligere har tænkt på at melde mig ud, fordi min daværende arbejdsplads overgik fra Nordea til Comwell, så er det 100 procent sikkert nu, at Finansforbundet kan regne med mit kontingent resten af mit liv”. ¢

En dom fra EU-Domstolen fra i år har gjort det endnu sværere for arbejdsgivere at fyre medarbejdere med langvarige sygdomme. Dommen slår klart fast, at arbejdsgivere er forpligtede til at lette arbejdet for de syge ved for eksempel at tilbyde nedsat arbejdstid, pauser, fleksibel arbejdstilrettelæggelse, hæve-sænke-bord, og hvad der ellers måtte være behov for. ”Et rummeligt arbejdsmarked er af stor betydning, derfor er det nødvendigt, at arbejdsgiverne udviser et stort hensyn, så der også er plads til dem, der trods sygdom ønsker at bidrage. Derfor er det også vigtigt for både arbejdsgiver og medarbejder, at parterne indgår i faktiske drøftelser om, hvilke tiltag der muliggør en fastholdelse af medarbejderen. Når en medarbejder bliver langvarigt syg, må det på et tidligt tidspunkt afklares, hvilke muligheder medarbejderen har for tilbagevenden, hvilke potentialer medarbejderen har, og hvad det kræver af parterne. Arbejdsgiver har på sin side en pligt til at undersøge, hvilke tiltag der kan gøres, og hvilke muligheder der er for offentlig støtte”, siger jurist Mette Bruun fra Finansforbundet. Overholder arbejdsgiver ikke denne forpligtelse, kan der være tale om brud på forskelsbehandlingsloven. ¢

Portræt

Finans August 2014

Gulddreng med jord under neglene For 27 år siden begyndte Steen Alva-Jørgensen som bankelev i Den Danske Bank. To år senere arbejdede Holte-drengen med bankens valutaforretninger i Frankfurt. I dag er han 49 år gammel og arbejder i Danske Markets i København, hvor han sammen med syv kolleger er med til at styre Danske Banks likviditet Af Berit Villadsen / Foto: Mads Teglers

En byggeplads i 1984. Jord- og betonarbejdere klædt i overalls, solide arbejdssko og hjelme. Jord og støv fyger rundtomkring, mens de med mukkerter i hånden tæver løs på en betonmur, der skal ryddes. Den nykårede matematiske student fra Holte Gymnasium Steen Alva-Jørgensen er en af dem. Og bestemt ikke den typiske jord- og betonarbejder. Det vidner morens sportsvogn om, som Steen har parkeret på byggepladsen. Kollegerne på byggepladsen havde da også svært ved at greje Steen, det halve år han var der. ”De havde det lidt svært med mig på den der byggeplads. Så kommer du der fra ”Halte”, sagde de. Men jeg var fysisk meget stærk og kunne arbejde lige så hårdt som dem, og det tror jeg de fik en eller anden respekt for. Det var muligt, de var stærkere end mig, men de var ikke lige så udholdende, men jeg kunne også godt se en ende på det. Jeg vidste, jeg skulle i Livgarden, og så tog jeg selvfølgelig seks uger på ski, inden jeg startede i Livgarden. Det der med Holte fornægter sig ikke”, griner han. Steens fysik var for den klassiske jord- og betonarbejder også grundlagt et atypisk sted. På Furesøen. I kajak. 12 gange om ugen på højt plan sammen med andre unge håbefulde roere i Holte Roklub, hvoraf flere senere vandt verdensmesterskaber og deltog ved OL. Steens højdepunkt i rokarrieren var deltagelsen i nogle World Cup-løb med de bedste i verden.

Vi giver mere, end vi tager I dag er Steen Alva-Jørgensen 49 år gammel, og han har skiftet mukkerten ud med en telefon, en computer og tre skærme, som han ivrigt følger med på ligesom de knap 300 andre kolleger i det åbne kontorlandskab i Danske Markets i Danske Banks hovedsæde på Kongens Nytorv i København. Steen sidder i Moneymarkets and Liquidity, som er et team på otte, som styrer bankens likviditet. Det indebærer mange daglige handler med moneymarketprodukter og diverse valuta. Når markederne lukker, er det Steen og hans kollegers job at sikre, at Danske Banks beholdninger af diverse valutaer er i balance. De er med til at sikre, at bankens internationale ry er godt. At banken ikke skylder penge på sine konti i Bank of America, Deutsche Bank og så videre. Kunsten er at købe valutaer eller obligationer fra andre banker til den laveste rente og få en god profit ud af at sælge dem til andre. Profit/loss-balancen er afgørende, og den bliver Steen og kollegerne dagligt bedømt på. Det er et konkurrencepræget arbejdsmiljø, og det trives den gamle konkurrenceroer fint i. Kontorlandskabet er domineret af mænd. I Steens team er de syv mænd og en kvinde. Det tænker han dog ikke videre over. Men han husker, hvordan en typisk arbejdsdag på 10-12 timer i London var årsagen til, at han og hans ekskone i ••

”Jeg tænker i plan B. Men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, for jeg er så glad for at være, hvor jeg er”, siger Steen Alva-Jørgensen.

Finans August 2014

xxxx

Portræt

Finans August 2014

sin tid valgte at tage tilbage til Danmark, da de skulle være forældre. Alternativet var, at deres datter skulle opdrages af en au pair og kun opleve sine forældre fra lørdag morgen til søndag aften. I dag fylder Steens datter 14 år, og han har to bonusbørn på 16 og 21 år sammen med sin kæreste fra en anden branche. Steens arbejdstider er stadig i den lange ende. Det generer ikke Steen. Stillingen kræver en vis fleksibilitet fra medarbejderne, når det kommer til lange arbejdstider, og medarbejderne giver ifølge Steen mere, end de tager. Den almindelige arbejdstid er fra klokken 8 til 17, hvor markederne lukker.

Frankfurt banede vejen for Danske Markets Steen møder typisk ind lidt før klokken 8 for sammen med sine kolleger at danne sig et overblik over bankens positioner. Og han vender typisk hjem efter klokken 17, medmindre han har afstemningsvagt indtil klokken 18. Men det er ikke ualmindeligt, at kontorlandskabet er befolket allerede fra klokken 6 og indtil klokken 21-22 om aftenen. Det afhænger af, hvad der sker især i den finansielle verden. Er en bank i vanskeligheder, kan det have stor betydning for tiltroen til valutaen og rentemarkederne i den pågældende banks land. Dagen efter Amagerbankens krak summede stort set samtlige computere i kontorlandskabet allerede klokken 6. Fleksibiliteten afspejler sig til gengæld også i lønnen, som ligger over den almindelige bankløn. Hvor meget vil Steen ikke ud med. Flere af Marketsmedarbejderne har bonus som en del af deres løn, og Steen oplever et voksende globalt pres i retningen af en kultur, hvor bonus udgør en mindre del af den samlede pakke. Det er blevet andre tider, siden Steen tilbage i 1987 blev elev i Den Danske Bank i Gentofte. En elevplads, han er overbevist om, han fik på baggrund af sin korte karriere som jord- og betonarbejder og i Forsvaret. Ifølge Steen var livet på byggepladsen det altoverskyggende emne til elevsamtalen. Efter elevtiden fik Steen tilbudt et udlandsophold i Den Danske Banks afdeling i Frankfurt i 1989, og det banede vejen for hans karriere. I Frankfurt blev han ansat i en back office funktion i en afdeling, som stod for afviklingen af bankens valutaforretninger, og her havde Steen kontakt med bankens dealere. En kontakt, som senere fik ham ind i en dealerstilling i Arbitrageafdelingen (senere Obligationer og Valuta og det nuværende Danske Markets) på Kongens Nytorv, hvor han sidder i dag. Et konkurrencepræget og til tider hektisk miljø, der kræver, at man kan holde hovedet koldt og tungen lige i munden, særligt i forhold til reguleringen, som i stigende grad præger Steens arbejde.

Plan B på trapperne Bankidentiteten fylder meget hos Steen og har fyldt meget også socialt især efter finanskrisen. Han mener, at kritikken har været alt for hård, og han giver konsekvent svar på tiltale, når han til endnu en julefrokost bliver mødt med spørgsmål omkring banksektoren og i særdeleshed Danske Banks rolle og ansvar i forbindelse med finanskrisen. ”Kritikken af bankerne har fyldt meget på stoltheden og på hele ens identitet. Og det er der også mange, der bliver udfordret på nu, fordi de er blevet afskediget. Mange har mødt deres kone eller mand via jobbet, og der er mange par, du ser socialt, som du kender fra jobbet. Når du så pludselig bliver fyret, er det ligesom at blive ekskluderet fra et socialt fællesskab. Det er, hvad jeg hører fra folk, som er blevet afskediget. De føler sig udenfor i omgangskredsen, som stadigvæk er fra deres tidligere verden i banken. Og jeg tror også, at det ville fylde meget for mig, hvis jeg blev fyret”. Steen er med sin alder og uddannelsesbaggrund ved at være en sjældenhed i Danske Markets. Den traditionelle fødekæde til Markets er ikke længere som Steen bankuddannet. Ifølge Steen er der stadig et par stykker, som kommer til Markets fra filialnettet, men langt størstedelen kommer fra universitetet eller handelshøjskolen. Det betyder også, at gennemsnitsalderen er stigende, og Steen er med sine 49 år med til at trække den op. Og alderen er et særdeles ømt punkt for ham, især fordi den sammen med udviklingen i markedet og den stigende jobusikkerhed gør, at han føler sig tvunget til at tage sit arbejdsliv op til revision. Til trods for at han føler sig 10-20 år yngre, end dåbsattesten viser. ”Jobusikkerheden er voldsomt stor, så ja, jeg tænker i plan B. Men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, for jeg er så glad for at være, hvor jeg er. Det er det, der er så svært. Jeg kan lide min hverdag, mine kolleger og mine opgaver, men jeg kan bare også se, hvordan det er gået de senere år. Og derfor er det naivt ikke at tænke over en plan B. Men jeg er ikke rigtig kommet til en konklusion af, hvad min plan B er. Så jeg har den ikke liggende. Men jeg vil gerne have en med håbet om ikke at komme til at bruge den”. ¢

Blå bog 1987 Bankelev i Den Danske Bank i Gentofte. 1989 Arbitrageafdelingen i Den Danske Bank i Frankfurt. 1990/1991 Arbitrageafdelingen i Den Danske Bank i København. 1994 Moneymarkets i Den Danske Bank i New York. 1995 Arbitrageafdelingen i Den Danske Bank i København. 1997 Moneymarket and Liquidity i Den Danske Bank i London. 2000 Finansafdelingen i Danske Bank i København. 2001-2006 Nordea Markets i Nordea i København. 2006 -2014 Danske Markets i Danske Bank i København.

BeHOlD kOnTAnTerne – Og kunDerne med en sikker Cash-in Cash-out løsning fra CTcoin Tyvenes mareridt

Multifunktionel maskine

Stor driftssikkerhed

Med den multifunktionelle Cash-in Cash-out maskine CTS CM18 er pengesedlerne altid deponeret i en CEN3-godkendt boks, hvor de kan overnatte. Maskinen har tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen kan minimeres.

Arbejdet bliver lettere. Den multifunktionelle maskine håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Maskinen optæller og bogfører døgnboksen og gør endda selv kassen op om aftenen.

CTS CM18 er fleksibel og driftsikker. Med maskiner fra CTcoin får du en høj grad af service og erfaring, som også er med til at give dine medarbejdere stor driftssikkerhed i det daglige arbejde.

Sikring mod falske sedler under tælling. Maskinen skaber tryghed hos personale og kunder.

Maskinen er tidsbesparende og kundekontakten kan bevares under tællingen.

CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling af kontanter i mere end 50 lande.

De ByDer OgSå kunDer MeD kOnTAnTer VelkOMMen:

Hos Middelfart sparekasse har vi investeret i Cash-in Cash-out maskiner til alle vores afdelinger primært på grund af sikkerheden. Berit Kristiansen, Administrationschef

Med CTS CM18 i alle vores afdelinger har vi fået langt mindre pengehåndtering. Sedler er straks på plads bl.a. i forbindelse med døgnboks optælling.

Investeringen i CTcoins Cash-in Cash-out maskine til alle vores afdelinger har givet optimal effektivitet i kassefunktionen. Morten Vestergaard, Underdirektør

John Flemming Hansen, IT-chef

grATIS DeMO: kontakt os på tlf. 63 12 75 40 eller ctcoindanmark@ctcoin.com

CTcoin Danmark A/S

I Holkebjergvej 138

5250 Odense SV

63 12 75 40

ctcoindanmark@ctcoin.com

Løn

Finans August 2014

Du kan altid bede om en lønforhandling Mere end hver tredje vurderer deres egne lønforhandlingsevner som dårlige eller meget dårlige, viser en undersøgelse blandt 1.966 finansansatte. Og det er skidt, for man kan både få brug for at forhandle løn, hvis arbejdspladsen har individuelle lønforhandlinger, hvis man får nyt job, eller hvis ens nuværende stilling ændrer sig væsentligt Af Sabina Furbo / Foto: Mads Teglers

VIDSTE DU at Finansforbundet har løntabeller og en lønberegner, hvor du kan tjekke dit lønniveau på www.finansforbundet.dk? Du skal blot huske, at disse oplysninger ikke kan stå alene, men skal ses i sammenhæng med dine specifikke kvalifikationer, den pågældende virksomheds forhold, geografiske placering og konkurrencesituationen i øvrigt. Læs mere om løn og lønforhandling på finansforbundet.dk under Bliv klogere på løn.

Kun 16 procent mener, at de har ”gode” eller ”meget gode” lønforhandlingsevner. 41 procent af de finansansatte vurderer deres egne evner som lønforhandler som ”hverken gode eller dårlige”, mens 25 procent vurderer deres evner som lønforhandler som ”dårlige”, og 11 procent vurderer deres evner som ”meget dårlige”. Det viser en undersøgelse, som Magasinet Finans har foretaget blandt 1.966 medlemmer af Finansforbundets medlemspanel hos Epinion i maj 2014. For mange vil det derfor være oplagt at forbedre deres evner til at forhandle løn. ”Der er rigtig mange situationer, hvor ens lønforhandlingsevner kommer i spil. Man kan i princippet altid bede om en lønforhandling, og en del medlemmer har ret til en årlig lønsamtale. Og får man et nyt job, eller bliver ens nuværende stilling ændret væsentligt, så er det vigtigt at være klædt ordentlig på til en lønsnak”, siger siger Finansforbundets chefforhandler, Marianne Kjær. Hun peger på, at rigtig mange lønforskelle blandt medarbejdere, som udfører samme arbejde, ofte handler om, hvor god man har været til at forhandle sig til en god startløn, men også hvorvidt man udnytter de muligheder for lønforhandlinger, der er i ens virksomhed.

Åbenhed skaber bedre muligheder I sidste nummer af Magasinet Finans var temaet ”Åbenhed om løn”. Her kom det frem, at ni ud af ti ansatte slet ikke eller i mindre grad taler med deres kollegaer om, hvad de tjener. Men netop åbenheden kan være første skridt til at forberede sig til en lønsamtale, siger Marianne Kjær. ”Det er svært at skabe en kultur, hvor åbenhed om løn er en selvfølge. Ikke desto mindre kan åbenheden give en erfaring, som man kan tage med sig ind til en eventuel lønsamtale. Sidder man eksempelvis og tror, at alle får det samme som en selv, og man så pludselig bliver opmærksom på, at det ikke er tilfældet, så kan man bruge det som en vigtig baggrundsviden i lønsamtalen”, siger chefforhandleren og påpeger, at ledelsen har viden om lønforholdene, og derfor bør man som medarbejder også forsøge at danne sig et overblik over lønniveauet i virksomheden. ”Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at løn ikke altid er 100 procent retfærdig. Det kan ikke altid forklares, at en kollega tjener mere end du. Det kan skyldes det tidspunkt, den pågældende er blevet ansat på, eller at kollegaen har været dygtig til at forhandle. Derfor kan forskelle i lønniveau ikke stå alene, men bør anvendes som et blandt flere argumenter for, at man skal have en lønudvikling”. I det hele taget er forberedelse alfa og omega, siger chefforhandleren.

”En lønforhandling vil ofte starte med et nej. Det er vigtigt, at du ikke lader dig slå ud af et afslag. I stedet er det en god idé at stille mange spørgsmål, for eksempel til hvad du kan gøre for, at du på sigt kan få den ønskede lønforbedring”, siger Marianne Kjær, chefforhandler i Finansforbundet.a

Finans August 2014

Løn

”Det handler om at kunne argumentere for, hvorfor du skal have mere i løn, og her er det vigtigt at indsamle viden i form af statistikker, viden om særlige forhold i din branche og din virksomhed, hvordan det generelt går i virksomheden og klarhed over, hvad ens kollegaer får, så du kan vurdere, hvor meget du skal forlange. Dernæst skal du tænke i, hvad du vil fremhæve som begrundelse for, at du bør have en lønstigning. Det kan eksempelvis handle om konkrete resultater, du har opnået, eller hvordan du bidrager til at nå virksomhedens mål”.

”Det kan ikke altid forklares, at en kollega tjener mere end du. Det kan skyldes det tidspunkt, den pågældende er blevet ansat på, eller at kollegaen har været dygtig til at forhandle. Derfor kan forskelle i lønniveau ikke stå alene, men bør anvendes som et blandt flere argumenter for, at man skal have en lønudvikling”

Giv ikke op Men det er også vigtigt, at man forbereder sig mentalt på at være vedholdende og ikke straks giver op, hvis man indledningsvis får et nej. ”En lønforhandling vil ofte starte med et nej. Det er vigtigt, at du ikke lader dig slå ud af et afslag. I stedet er det en god idé at stille mange spørgsmål, for eksempel til hvad du kan gøre for, at du på sigt kan få den ønskede lønforbedring. Ved at blive klogere på, hvad din ledelse lægger vægt på, kan du nemlig bedre blive opmærksom på eventuelle åbninger, der kan vise sig under samtalen”. Og er det fuldstændig umuligt at overbevise sin leder om, at man skal have mere i løn, så skal der tænkes i alternativer, er chefforhandlerens råd. ”Kontanter er ikke den eneste måde at få mere i lønposen på. Der kan også indgås aftaler om fri bil, fri telefon, fri avis, diverse kontingenter/abonnementer, øvrige personalegoder, it-udstyr med mere”. Og er alternativerne også umulige at få fat i, så er det rent faktisk uden for forhandlingslokalet, at du har de bedste muligheder for at påvirke din chef til at give dig en lønstigning. Det er derfor en god idé, at du løbende gør din chef opmærksom på de resultater, du opnår i hverdagen. ¢

Innovation

Finans August 2014

Banker kan ikke forny sig selv hurtigt nok

De globale investeringer i virksomheder, der udvikler finansiel teknologi, tredobledes i 2013 i forhold til 2008. Nu involverer en række store internationale banker sig for første gang økonomisk og kreativt i unge innovative start-ups, i erkendelse af at de ikke selv kan forny sig hurtigt nok

Af Nils Elmark, freelancejournalist, London / Illustration: Mikkel Henssel

Der er sket en eksplosion i de globale investeringer i unge virksomheder, der udvikler moderne finansiel teknologi – det, som i daglig tale går under betegnelsen fintech. Det fremgår af en ny Accenture-rapport offentliggjort i forbindelse med London Technology Week, der fandt sted, lige inden bankverdenen gik på sommerferie. I rapporten ”The Boom in Global Fintech Investment” fortælles, at der sidste år på verdensplan blev investeret næsten tre milliarder dollars i ”fintech-sektoren”. Det er en tredobling i forhold til 2008, hvor tallet var 930 millioner dollars, og man regner ikke med, at kurven flader ud de første mange år. I første kvartal af 2014 var de samlede fintech-investeringer således oppe på 1,7 milliarder dollars, hvilket er det højeste niveau nogensinde; og det skønnes, at investeringerne i 2018 vil fordobles yderligere til mellem seks og otte milliarder dollars. Indtil for få år siden var investorerne i nye fintech-firmaer alt andet end banker, der havde deres egne investeringer og problemer at slås med. Det var typisk

venturefonde, teknologivirksomheder og angel investors, som satte penge i nye unge virksomheder, der gennem ny teknologi arbejdede på at ødelægge bankernes forretningsmodeller, lige fra måden de servicerer deres kunder på, til måden kunderne betaler for varer på nettet og i butikkerne på. Men nu er bankerne – i hvert fald de store internationale banker – kommet på banen og tager aktivt del i den disruptive (forstyrrende) fintech-investering, og væksten er samtidig flyttet fra Silicon Valley til Europa og i særdeleshed London, der er på vej til at udvikle sig til Europas fintech-cluster (klynge af fintech-virksomheder).

Udklækningsfabrikker i London Det er finanskrisen, som er årsag til den bølge af innovation, de mange fintechfirmaer repræsenterer, og som vi ser lige nu. Efter en periode med nedskæringer har bankerne erkendt, at de behøver at drive forretningen på en ny måde, og at de måske ikke selv skal stå for hele værdikæden. Mere end hver anden bankdi-

rektør mener, at de mest succesfulde innovationstiltag inden for de seneste to år er skabt gennem partnerskaber eller fusioner med andre selskaber. ”Bankerne har indset, at de ikke selv kan generere fornyelsen indefra. De er derfor begyndt at søge uden for deres egne organisationer efter nye firmaer, som kan give dem en innovativ indsprøjtning”, siger redaktøren af Financial News, Gren Manuel. Det sker i særdeleshed gennem de såkaldte ”fintech-acceleratorer”, der er udklækningsfabrikker for nye finansvirksomheder. Her trimmes og udvikles unge finansielle start-ups over en tremånedersperiode, inden man sender dem videre til potentielle investorer. I 2012 startede Accenture sin London Fintech Innovation Lab efter amerikansk forbillede med opbakning fra 20 finansielle institutioner fra begge sider af Atlanten. Sidste år åbnede Level39 sin accelerator i Canary Wharf. I juni i år havde Barclays så kickoff for sin Techstar Accelerator, og i august gik danske Carsten Kølbæks StartupBootcamp ••

Finans August 2014

xxxx

Innovation

Finans August 2014

på vingerne med hans fintech-accelerator, der økonomisk bakkes op af MasterCard, Lloyds, Rabobank og russiske SBT Venture Capital. Det er med andre ord fire udviklingscentre inden for to år med opbakning af nogle af de allerstørste spillere i finansverdenen. At det sker i London, hænger ikke mindst sammen med, at London er verdens finanshovedstad, hvor alle de store finanshuse er repræsenteret, og hvor der er investorer til at bringe talenterne videre; men også sproget spiller formentlig en rolle. I modsætning til fransk, tysk og spansk taler alle engelsk, og når man ser på listen over nye startups i Barclays program, kommer deltagerne da også fra hele Europa omend ikke fra Danmark – endnu?

I en tidlig fase af processen Der er ved at blive skabt et økosystem bestående af entreprenører, investorer og banker, hvis tiltrækningskraft er voksende. Væksten i investeringer fordobles hvert år, og bankerne kan koble sig direkte på byens nye fintech-cluster, hvor iværksættere udvikler et bredt spektrum af nye løsninger. Endnu er London og resten af Europa i den tidlige fase af processen: Halvdelen af alle investeringer i 2013 var første runde finansieringer. Altså spritnye firmaer, som fik deres første kapitaltilskud. Siden kommer udfordringen med at finde endnu større investeringer til at bringe de unge firmaer op på næste niveau, hvor de reelt kan gøre en forskel i markedet. I det nye fintech-cluster kan etablerede banker kapitalisere på den tid og de penge, som iværksætterne allerede har investeret i deres produkter. For en bank betyder det, at den kan skære flere år af sin ”time-to-market”. Hvorfor udvikle en helt ny platform eller et nyt produkt, når man billigt kan overtage, hvad en iværksætter har skabt? Og formentlig er det skabt bedre, end man selv kunne have gjort. For de etablerede banker er de nye acceleratorprogrammer ensbetydende med ny inspiration. ”Vi har mødt mennesker, som fornyer systemet, og vi har fået strålende ideer, som vi ellers aldrig ville have fået”, udtalte

CIO Alistair Grant fra Citibank i forbindelse med London Technology Week.

Ny fintech-kapital fra de store banker Men bankerne nøjes ikke blot med at kigge på. De er også begyndt at investere og købe ind, og det er sket inden for de seneste år. Sidste år blev der etableret nye fintech-venturefonde med en samlet kapital på over en milliard dollars, og tendensen fortsætter. I juli offentliggjorde Ana Bovin fra Banco Santander, at hendes bank havde etableret en ny fond på 100 millioner dollars, som skal investere i fintech-virksomheder over hele kloden. Og i maj rapporterede Wall Street Journal, at HSBC også havde etableret en fintech-venturefond på 200 millioner dollars. Dermed følger de to banker i hælene på russiske Sberbank, spanske BBVA og American Express, der alle har etableret fintechventurefonde på 100 millioner dollars. Banco Santander har beregnet, at indtil for nylig stod bankerne for blot 10 procent af fintech- investeringerne, mens venturekapitalisterne tog sig af resten. Dette mønster er under forandring. De store banker ønsker ikke længere at forære den sidste kilometer til bankfilialen til hverken de unge entreprenører i T-shirts eller teknologigiganterne. Google er også en spiller på fremtidens finansmarked Bankerne er ikke ene om at identificere ideer og finde partnere for fremtiden. Google har investeret ikke mindre end 125 millioner dollars i peer-topeer-udlånsplatformen Lending Club, der startede i 2008 som en af de første apps på Facebook. Lending Club ønsker at være det for fremtidens bankverden, som Amazon er for bogmarkedet. Lending Club formidlede sidste år lån for 2,1 milliard dollars og er på Forbes’ toptiliste over America’s Most Promising Companies i 2014. Så hvis peer-to-peer-markedet fortsat udvikler sig positivt, vil Google have investeret sig til en aktie i væksten. Men Banco Santander i Storbritannien har besluttet sig for at give amerikanerne kamp til stregen og indgik for nylig et partnerskab med FundingCircle, der er den britiske pendant til Lending Club.

Nordiske virksomheder med på vognen Ser man på Norden, er det foreløbig de svenske iværksættere, som bedst har formået at begå sig i konkurrencen om risikovillig kapital: iZettle og Klarna er eksempler på fintech-start-ups, der har hentet hundredvis af millioner, og senest er et lille analysefirma Katalysator optaget i Barclays nye acceleratorprogram. Men der er også danske virksomheder med i opløbet. Wallmob, som udvikler e-handelsløsninger på tablets, blev efter to års eksistens i begyndelsen af 2014 købt for over 100 millioner kroner af norske Visma. Bancore hentede sidste efterår over seks millioner euro fra den malaysiske investor Formis, og det lille danske peerto-peer lending site, Lendino, der blev lanceret for et par måneder siden, regner med, at det nok skal lykkes at hente kapital til at vækste firmaet. ”Foreløbig har vi finansieret opstarten selv, men vi er i gang med at finde kapital til ekspansion. Mulighederne for at hente venturekapital er meget beskedne i Danmark – de er bedre i London og bedst i USA – men vi har faktisk mange positive tilbagemeldinger fra både danske og udenlandske investorer, som tror på vores forretningsmodel”, siger en af Lendinos stiftere, Asger Trier Bing. I første omgang forsøger Lendino af skaffe omkring en million dollars, så man kan få ordentligt fodfæste på det danske marked. Fintech-virksomheder skal i sagens natur matche lokale markeder med lokal lovgivning, og de er ikke så velegnede til at rulle ud internationalt som for eksempel spil eller praktiske apps. ”Vi satser på Danmark; her er masser af muligheder for os, og vi kan altid tænke internationalt, når vi er etableret”, siger Asger Trier Bing.

Innovation xxxx

Finans Finans August 2014August 2014

Google har en aktiv kapitalfond, som sidste år investerede over 300 millioner dollars i 75 forskellige projekter, heraf syv forskellige fintech-start-ups, blandt dem endnu et peer-to-peer-site, LendUp, og to selskaber, der beskæftiger sig med kryptovalutaer: Buttercoin og Ripple Labs. Oven i investeringerne i de mange start-ups kan man lægge de 300 millioner dollars, som Google har investeret i sin egen e-tegnebog. Listen over banker, som satser på de nye fintech-start-ups, vokser dag for dag. Banco Santander investerede sidste sommer således fem millioner euro i svenske iZettle med det formål at integrere iZettles kompetencer på mobilbetalinger i det britiske marked. Det skete, samtidig med at American Express investerede i iZettles britiske konkurrent SumUp, som også BBVA har investeret i. Nu samarbejder alle tre selskaber om at introducere mobilbetalinger på det latinamerikanske marked. American Express har på salomonisk vis ikke blot investeret i iZettle; man har

også sat penge i SumUp plus en række andre start-ups. Mønstret er klart: For at komme hurtigt på markedet indgår aktørerne alliancer og kæmper om at sikre sig en plads fremme i feltet, når starten på fremtiden går.

Bankerne på vej med ny strategi Brian Larsen, som er stifter af Bancore, der har stor succes med virtuelle betalingskort i Afrika, Sydøstasien og snart introducerer sine finansielle servicer i Caribien, mener, at der inden for det seneste år er sket et markant skift i de store bankers tilgang til markedet og ny teknologi. ”Bankerne har opdaget, at verden har ændret sig. Benægtelsesfasen er overstået, og man har erkendt, at verden ikke er, som den var, at den ikke bliver det igen, og at man faktisk gennem ny teknologi kan ændre kundernes adfærd – også til deres egen fordel. Dernæst har bankerne erkendt, at deres eksisterende forretningsmodel ikke er velegnet til en voksende gruppe af deres kunder. For

ikke ret lang tid siden smed de nærmest de urentable kunder ud. Nu vil de gerne have dem ind i folden igen”, siger Brian Larsen og fortsætter: ”Banker mister kunder eller er ude af stand til at udnytte nye kundesegmenter, fordi deres eksisterende systemer er for tunge. Men når de kobler sig sammen med nye innovative partnere, får de adgang til kunder, som de ellers ikke ville kunne servicere. Det er derfor, bankerne er begyndt at investere i de unge virksomheder eller indgå partnerskaber. Det oplever vi selv. Vi opererer over store dele af kloden, og for blot et år siden blev vi afvist af mange banker, som nu stiller deres banklicens til rådighed, fordi vi med vores nye teknologi kan etablere kontakt til nye markeder”. Aktuelt er Bancore, der blev omtalt i Finans nummer 3/2014, ved at etablere sig som en afgørende aktør på det nigerianske marked. ¢

Du ser det først – du kan gøre en forskel Gennem din indsigt i kundernes økonomiske forhold har du en unik mulighed for at opdage ludomani – længe før alle andre. Med de redskaber, du har til rådighed, kan du samtidig hjælpe med at løse problemet. Tal med dine kunder om spilleproblemer og vær med til at forebygge ludomani.

Få viden og værktøjer om ludomani for finansielle rådgivere på talomludomani.dk

Center for Ludomani tilbyder gratis kognitiv behandling i Odense, Århus og København.

Få yderligere information på 70 11 18 10 eller ludomani.dk

Finans August 2014

Internationalt

Bankmandens værktøjskasse tegner til at skulle udgøre en central rolle i forsøget på at få løftet Afrika ud af sin fattigdomsfælde. Mobilfinans introducerer nu klassiske bankdyder til et finansielt sultent Afrika. Og det skaber resultater, der vækker opsigt – ikke mindst blandt hjælpeorganisationer Af Stephan Alsman, freelancejournalist

Jo, du læste rigtigt: Bankmanden har nøglen til at løse verdens fattigdomsproblemer. Efter fem år i imagemæssig deroute for banker kan det virke utroligt, at det netop er bankmandens kompetencer, som nødhjælpsbranchen nu ser det store håb i. Men baggrunden er den deprimerende, at man efter 40 års forsøg med at få nødhjælpsarbejde til at virke er ved at opgive ævred. At få fattige modtagerlande ind i en positiv cirkel har vist sig at være en gordisk knude – meget lidt har virket. Men nu viser det sig, at teknologiske landvindinger får adgangen til banker skubbet i vejret – og dét gør forskellen. ”At være fattig i Afrika betyder langtfra, at man ingen penge har. Men folk har ikke kunnet flytte pengene rundt – infrastrukturen har simpelthen manglet”, forklarede Rodger Voorhies på en konference i New York for nylig. På vegne af Bill and Melinda Gates Foundation, en af verdens største private hjælpeorganisationer, fremlagde han, hvordan såkaldt mobilfinans ændrer landskabet i Afrika. I Afrika er det kun rundt regnet 20 procent af befolkningen, der har en konto i en bank. Ofte er det helt grundlæggende den fysiske afstand til en

bank, der gør forskellen. Men 90 procent af kontinentet er dækket af mobilmaster. Og da mobilnettet blev parret med behovet for finansielle servicer, opstod det, som Rodger Voorhies i en artikel i tidsskriftet Foreign Affairs døbte ”A Mobile Finance Revolution”. ”2,5 milliarder mennesker har ikke adgang til finansielle servicer. Og det skaber et basalt problem, fordi de så ikke kan gribe de muligheder, der opstår. Eller skabe buffere til uforudsete begivenheder. Men mobilfinans har ændret det, fordi der pludselig er billig og nem adgang til den finansielle infrastruktur”, lyder det fra Rodger Voorhies.

Kenya overhaler Danmark med mobilbetaling Startskuddet blev givet i Kenya i 2007, hvor teleselskabet Safaricom lancerede en service, der skulle gøre det nemmere at betale afdrag på et mikrolån over telefonen – Kenya tog ydelsen til sig, men ikke som det var planlagt. Mikrolånene døde en stille død, men folk fandt ud af, at selv de mindste overførsler til familie og venner – eller sågar betaling for en pose mel – skete nemmere, hurtigere og sikrere over telefonen. Systemet hedder M-Pesa. M for mobil, og ••

Mobilfinans – hvordan virker det? Selv den mest simple mobiltelefon virker. På telefonen bliver der opladet penge, som i realiteten fungerer på samme måde, som en opladning af taletid fungerer i Danmark. Forskellen er blot, at værdien af optankningen kan sendes videre med en sms. Dermed bliver det en værdi, der kan handles som valuta. Når telefonvalutaen skal omdannes til kontanter, går man til en forhandler, der også fungerer som vekselkontor. Folk med en telefon kan altså både have en opsparing og sende penge til andre. I dag er der alene i Kenya op mod 80.000 taletidsbutikker, der kan håndtere M-Pesa.

Foto: Colourbox

Internationalt

Finans August 2014

Internationalt

Pesa er swahili for penge. Basalt set er det tankesættet fra taletid, der er blevet omdannet til penge. Her i Danmark ser vi taletid som en forudbetaling af en service – telefonopringninger. Men i Afrika pillede man lagene af og kaldte det mobil opbevaring af kapital. Systemet åbnede også op for, at den kredit, der er på telefonen, kan handles per tekstbeskeder. Og dermed blev revolutionen for mobilfinans født. Det er en succes, der faktisk giver baghjul til mange ilande. I dag er det således nemmere at betale med mobilen for en taxatur i Kenya end i Danmark. Men nødhjælpssamfundet lagde mærke til noget andet. På et kontinent hvor adgangen til banker altid har været yderst begrænset - knap 20 procent af befolkningen i Afrika subsahara har en bankkonto - betød MPESA et brud med tidligere tiders måde at overføre penge. Kontanter blev tidligere givet til buschauffører, der gav kontanterne videre når destinationen var nået. MPesa betød en nemmere og langt sikrere måde at overføre penge. Reelt blev brugerne en del af en finansiel infrastruktur. Pludselig kunne folk afregne hurtigt og pålideligt, og de kunne endda indgå finansielle kontrakter som forsikringer. I dag er M-Pesa-transaktioner dækket af bagvedliggende banker, og folk er dermed blevet en del af det finansielle system. Nødhjælpsbranchen taler om et skifte i graden af finansiel inklusion.

Mikrofinans blev for dyr Det er ikke første gang, at nødhjælpsbranchen har udnævnt dele af finansverdenen til redningsmænd. Sidste gang gjaldt hypen mikrofinans, altså små lån til forretningsfolk. En af foregangsmændene inden for mikrofinans fik endda en Nobelpris. Men som Voorhies påpeger, så har det senere vist sig, at der er alvorlige mangler og problemer ved mikrofinans. Selv ved lån i ministørrelsen er det nødvendigt at have en finansiel infrastruktur. Og da den ikke var til stede, blev mikrofinans alt for dyrt. Faktisk var den årlige rente ofte over 100 procent på mikrofinans. Erfaringerne viser derfor, at mikrofinans slet ikke har fået den effekt, som folk har håbet på. ”Fordi der ingen finansiel infrastruktur var, eksisterede der heller ikke data på folk, og det gjorde, at lånene fremstod som meget usikre og derfor blev ekstremt dyre. Mobilfinans skaber både en finansiel historik for brugerne og har reduceret omkostningerne til basale banktransaktioner med op mod 90 procent”, lyder det fra Rodger Voorhies. Mobilfinans er derfor historien om, hvordan de etablerede banker på den ene side ikke formåede at nå ud til folk i Afrika. Men det er også historien om, hvordan en finansiel infrastruktur gav klassiske bankdyder en mulighed for at gro fra neden. Emner som kredithistorik, forsikring, pengeoverførsler – alt sammen meget basalt, men noget, der gør en forskel.

”Mobilfinans blev opdaget af folk selv, der begyndte at bruge telefonerne til at overføre penge. Og det gør en forskel, når folk, der tidligere var isolerede finansielt set, pludselig bliver deltagere i en større markedsplads. Vi ser, at folk får større råderet over deres finansielle liv, og det gør dem i stand til at træffe bedre beslutninger”, lyder det fra Rodger Voorhies.

Spørgsmålstegn ved donationer For nødhjælpsbranchen har ideen om, at basal infrastruktur kan trumfe faktiske donationer, været noget af en kamel at sluge. For det sætter spørgsmålstegn ved hele den del af nødhjælpsarbejdet, der er baseret på donationer. Og den nyeste forskning i, hvad der fungerer inden for nødhjælpsarbejde, understøtter den pointe. ”Meget nødhjælp handler om at donere ting og sager. Men ting og sager er en dårlig erstatning for penge. Sagen er, at det faktisk er mere effektivt at give dem rede kontanter”, forklarer Christopher Blattman, professor ved Columbia University, der har forsket i området. “Vi sender i dag eksperter til andre kontinenter for at finde ud af, hvad folk har brug for. De skriver rapporter og kører rundt i store firehjulstrækkere. Det, vi har fundet ud af, er, at det simpelthen giver bedre resultater at give folk rede penge, så de selv kan beslutte, hvad de har brug for. Når de selv får ansvar for det, viser det sig, at folk er ganske fornuftige økonomisk til at håndtere deres eget liv”, forklarer professor Blattman, der deltog i samme konference som Rodger Voorhies. Ifølge professor Blattman viser forskning, at den økonomiske fordel er så stor, at valget kan stå mellem en donation på eksempelvis én ko til en familie svarende til en værdi af omkring 3.000 dollars (når forundersøgelse, undervisning, konsulenthjælp og opfølgning er talt med) eller uddeling af 300 dollars til 10 familier. Det er samme logik, der blev taget i brug, da flygtninge fra Syrien væltede ind i Libanon. FN’s flygtningeråd UNHCR fandt ud af, at det var mere hensigtsmæssigt at uddele hævekort med penge på end nødhjælpsrationer. Det fik simpelthen et helt forretningsliv til at sprudle i flygtningelejrene. Christopher Blattman forklarer: “I det øjeblik folk kan låne til 10 procent over en længere årrække, så begynder den økonomiske udvikling at tage fart. Og mobilfinans er et led i den økonomiske ansvarliggørelse af de her mennesker. Lærepengene fra mobilfinans er, at den største forskel mellem os og fattige i Afrika er, at de er fattige. I det øjeblik de bliver inkluderet i en finansiel struktur, så er de akkurat lige så ansvarlige og fornuftige som alle andre”, lyder det. ¢

Hvor stor betydning har mobilfinans fået? Selvom mobilfinans langtfra kun eksisterer i Afrika, så er det her, at fænomenet for alvor har fået vind i sejlene. I lande som Kenya var det i 2012 op mod 86 procent af den voksne befolkning, der brugte mobilfinans. I 2013 udgjorde transaktioner over mobilfinans 35 millioner dollars dagligt. Ganget op årligt svarer det til en fjerdedel af Kenyas BNP. M-Pesa er den første store succes for mobilfinans i Afrika, men i dag er der omkring 60 lignende servicer i andre lande på kontinentet. For bankerne, der kunne se, at de blev kørt agterud, blev M-Kesho et initiativ, der skulle rette op på det. Før var der i Kenya begrænset adgang til banker, fordi små landsbyer ude på landet ikke havde filialer. M-Pesa har linket sig op til det etablerede bankvæsen gennem initiativet M-Kesho, hvor infrastrukturen bag M-Pesa bliver kombineret med en normal bankkonto i en bank. På den måde er der nu ved at ske en fusion mellem mobilfinans og den etablerede bankverden.

Internationalt Konkurrent til Verdensbanken

Kina viser muskler og er klar til at oprette en rival til Verdensbanken. Kinesiske ledere har i mange år været utilfredse med, at deres stemme ikke talte i internationale organisationer som Verdensbanken, IMF og Den asiatiske Udviklingsbank i overensstemmelse med landets økonomiske magt. Derfor planlægger Kina nu at oprette Asian Infrastructure Investment Bank med en startkapital på 100 milliarder dollars. Indtil videre har ifølge Financial Times 22 lande – blandt andet flere velhavende stater i Mellemøsten – vist inter-

Finans August 2014

esse for at deltage i det, der betegnes som et opgør med det amerikanske økonomiske verdensherredømme. Som en start vil den nye bank fokusere på at bygge en moderne version af ”Silkevejen”, den gamle handelsrute, der forbandt Europa og Kina, og anden regional infrastruktur som en jernbane fra Beijing til Bagdad. Det økonomiske skaktræk kommer, samtidig med at en FN-rapport forudsiger, at Kinas investeringer i andre lande for første gang i år vil overstige de interne investeringer.

Bøde til BNP Paribas sprænger alle rammer Frankrigs største bank er idømt en bøde på 8,9 milliarder dollars for at lave forretninger med Iran, Sudan og Cuba fra 2004 til 2012

Konkurrence på rating

I takt med at USA i højere grad bruger økono-

”De 9 milliarder dollars, som i dag vandrer

til Verdensbanken – Kina og de

miske sanktioner i stedet for direkte våbenmagt

ud ad døren, er jeres penge”, sagde rigsadvo-

øvrige Briklande vil have de-

over for regimer, USA helst så væltet, har landet

kat James Cole efter dommen rettet til ban-

res eget ratinginstitut, der også

også gjort mere ud af at forfølge lande, insti-

kens aktionærer.

på den front gør op med domi-

tutioner og virksomheder, som bryder sank-

”… og indtil aktionærer forlanger af deres di-

nerende kreditvurderingsinsti-

rektioner, at de udpeger ledere, som skaber en

tutter som Standard & Poor’s,

Således fik i 2012 Standard Chartered en

sund kultur med overholdelse af regler og love, vil

Moody’s og Fitch. De ”vestlige”

bøde på 667 millioner dollars, og den holland-

pengene fortsætte med at vandre ud ad døren”.

ratingbureauer bliver anklaget

tionerne.

ske ING Bank en bøde på 619 millioner dollars

for at fokusere for meget på de

for at have handlet med stater som Cuba og Iran.

etablerede økonomier og for

I juli sprængte Frankrigs største bank, BNP

ikke at give fair vurderinger af

Paribas, alle hidtidige rammer ved at acceptere

Af Elisabeth Teisen / Illuistration Mikkel Hennssel

Og ikke nok med en pendant

projekter i Briklandene.

en bøde på 8,9 milliarder dollars for forretninger

Rusland og Kina er de dri-

med Iran, Sudan og Cuba fra 2004 til 2012. Yder-

vende kræfter i det projekt, og

ligere er det besluttet, at banken udelukkes fra

det er Ruslands problemer i

dollartransaktioner i et år med start fra januar

Ukraine, som har skubbet sam-

2015. 13 personer bliver sagt op, andre må ac-

arbejdet videre. De vestlige

ceptere degraderinger og bonusbeskæringer.

sanktioner har givet russernes

Udelukkelsen fra dollartransaktioner bliver en

planer om at gøre sig fri af

ordentlig bet for BNP’s olie- og gasfinansie-

Vestens vind i sejlene.

ring. Det betyder, at BNP’s kunder bliver nødt til

”I begyndelsen skal bu-

at bruge konkurrerende banker til at sende be-

reauet vurdere russisk-kine-

talinger igennem det finansielle system i USA.

siske investeringsprojekter for

Dog slap banken for helt at få inddraget sin li-

at tiltrække investorer fra for-

cens til at drive forretning i USA.

skellige asiatiske lande”, oply-

Bødens størrelse er bestemt af over-

ser det russiske finansministe-

trædelsernes omfang, at de blev begået helt

rium på vegne af finansminis-

bevidst og med direktionens vidende, at de blev

ter Anton Siluanov til Finan-

forsøgt kamufleret, og at banken også i opkla-

cial Times.

ringsprocessen har været meget lidt samarbejds-

Da Standard & Poor’s sæn-

villig. Samtidig har der været en tendens til, at

kede vurderingen af Rusland

bøderne til banker er vokset siden 2008 i takt

til en enkelt grad over ”junk-

med myndighedernes behov for at vise muskler

status”, blot to måneder efter

over for den finansielle sektor.

Ruslands anneksion af Krim,

”En uhørt bøde for en uhørt optræden”, sagde

gav Rusland udtryk for, at den

en repræsentant fra det amerikanske justitsmini-

lave vurdering var politisk bes-

sterium ved pressekonferencen i kølvandet på

temt. En påstand, som bu-

afgørelsen.

reauet selvfølgelig pure afviste.

Finans August 2014

Job & Karriere

Sparring hjalp fysiker til finansjob Arnold Skimminge er glad for, at han benyttede Finansforbundets rådgivning om jobansøgning og cv. Det hjalp ham til jobsamtale og siden job som Senior Controller i Nordea Markets

Kort efter sparringen om hans jobansøgning og cv med forbundets karrierekonsulent blev Arnold Skimminge inviteret til sin første jobsamtale vedrørende et job i en bank.

Af Carsten Jørgensen

rnold Skimminge begyndte 1. august nyt job som Senior Controller i Nordea Markets i København, og det kan han til dels takke Finansforbundets karrierekonsulent Susanne Grantzau for. I foråret, hvor Arnold sad i en forskerstilling på Hvidovre Hospital, kontaktede han nemlig Susanne Grantzau for at få rådgivning om, hvordan han skulle udforme sin ansøgning og sit cv, så det kunne kvalificere ham til en jobsamtale i den finansielle sektor. ”Jeg er uddannet fysiker og matematiker og har en ph.d. i informatik, og efter i en årrække at have arbejdet på Hvidovre Hospital ønskede jeg at søge ind i finanssektoren. Susanne læste min ansøgning og mit cv igennem og hjalp mig med at skære det til, så det var vinklet på et job i sektoren. Kort efter blev jeg inviteret til min første jobsamtale vedrørende et job i en bank”, fortæller Arnold, der er 38 år. Fredag den 1. august begyndte han sit nye job som Senior Controller i Nordea Markets. Et job, som han glædede sig meget til at starte i, da Magasinet Finans talte med ham sidst i juni. ”Jeg glæder mig til at prøve noget nyt og især at få hurtigere respons på de beregninger og modeller, jeg udarbejder, end jeg har været vant til på hospitalet. Her kan der gå flere år, før der kommer et færdigt resultat ud”, forklarer Arnold. Han var ikke opmærksom på det tilbud om sparring ved jobansøgning og cv, som Finansforbundet tilbyder, før en af hans venner – som allerede arbejder i sektoren – gjorde ham opmærksom på det. ”Det er en rigtig god service, som jeg kan anbefale andre jobsøgende at benytte sig af. Det kan være med til at give det lille ekstra, så man kommer til jobsamtale”, siger Arnold Skimminge. ¢

Få sparring om ansøgning og cv indenfor 24 timer Finansforbundet kan hjælpe dig med at målrette dine ansøgninger og dit cv, så du kan forøge dine chancer for at komme til samtale. På hverdage kan du inden for 24 timer få telefonisk sparring omkring din ansøgning og dit cv, så du får de bedste muligheder for at målrette din ansøgning til det job, du søger. Vi har valgt at bruge FTF-A som samarbejdspartner, da de har stor erfaring med at hjælpe ansøgere på vej mod nye job. Det er erfarne jobrådgivere fra FTF-A, som giver dig feedback på din ansøgning og dit cv. Sådan gør du Send følgende oplysninger til finans.ansoegning.cv@ftf-a.dk: • ansøgning • cv • jobopslag eller et link til den stilling, du søger (søger du uopfordret, kan du sende et link til virksomheden) • dit telefonnummer Jobrådgiveren vil ringe dig op indenfor 24 timer på hverdage.

Job & Karriere

Jeg vil flytte mennesker Som bare 23-årig fik Kasper FeyHansen sit første lederjob, da han fik overdraget nøglerne og ansvaret for det lokale supermarked. Siden er han trådt ind i finanssektoren, hvor han er blevet en af Danske Banks yngste filialdirektører Af Klaus Thodsen

er er gået godt og vel ti år, siden Kasper Fey-Hansen første gang kunne kalde sig selv for leder på sin arbejdsplads. Dengang var det som daglig leder i supermarkedet Aktiv Super i Aarhus, hvor interessen for en karriere som leder startede. I dag er Kasper 33 år, filialdirektør i Danske Bank i Hobro, gift og far til to små piger. ”Jeg er ud af en købmandsfamilie, så det var et oplagt sted at starte mit arbejdsliv. Men der fandt

”Hvis medarbejderne smiler, når de kommer på arbejde, og smiler, når de går hjem igen, så tror jeg på, at de også bliver en bedre arbejdskraft”, siger Kasper Fey-Hansen, der med sine 33 år er en af Danske Banks yngste filialdirektører.

jeg også ud af, at det ikke var det, jeg helst ville. Så jeg tog en uddannelse som finansøkonom på Erhvervsakademi Dania, og fem år efter at jeg blev færdig på skolen, blev jeg direktør her i Hobro”, fortæller han.

Værdi i alt Da snakken falder på, hvad der i bund og grund gør en god leder, svarer Kasper ikke i overordnede

Finans August 2014

strategier eller refererer til tykke bøger om, hvordan man bliver en god leder. ”Jeg tror på, at medarbejderne skal have værdi i deres hverdag. De skal have et godt arbejdsmiljø, og det er mit ansvar, at de får det. Hvis de smiler, når de kommer på arbejde, og smiler, når de går hjem igen, så tror jeg på, at de også bliver en bedre arbejdskraft. Jeg vil gerne flytte mennesker og udvikle gode medarbejdere, for det tror jeg på skaber de bedste resultater”. At skabe et godt arbejdsmiljø er dog ikke den eneste udfordring, man står over for, når man bliver den nye chef for en gruppe mennesker, der ofte har arbejdet sammen i mange år. Kaspers nye medarbejderstab var meget veluddannet, og i mange tilfælde var de meget ældre end han selv. ” ”Det kræver en stor faglighed at komme ind som den unge leder i en bank, hvor dine medarbejdere i mit tilfælde alle var ældre end mig. Man er jo afhængig af medarbejdernes tillid, og det kræver en god portion ydmyghed og lidt fingerspitzengefühl. Det er klart, at man ikke bare kan komme som helt nyuddannet og tro, at alle vil falde i svime over dine nye ideer”.

Store udfordringer At starte som helt ung leder i en etableret virksomhed kan i sig selv være en vanskelig opgave. I Kaspers tilfælde blev opgaven dog endnu mere vanskelig, da han efter et års tid i direktørstolen stod foran opgaven med at gennemføre en sammenlægning af to filialer. Det betød, at der skulle findes en ny stol til samtlige ansatte i de to filialer, og selvfølgelig helst uden at der skulle afskediges medarbejdere. ”Det gav da lidt sved på panden at sidde som ansvarlig for hele det projekt. Men i sidste ende gik det rigtig godt, og alle fik en plads i banken. De eneste to, vi lokalt sagde farvel til, var så heldige begge at få nye stillinger i Danske Bank, som de selv havde søgt og ønsket sig gennem længere tid. Så det var en utrolig god oplevelse, at det endte så godt”. Næste skridt Kasper er i en ung alder nået langt i karrieren, men præcis hvad næste karrieremål skal være, har han ikke lagt sig fast på endnu. Nu handler det først og fremmest om at gøre Danske Bank i Hobro til så god en filial som muligt. ”Jeg har mit fokus på Hobro, det er der ingen tvivl om. Næste skridt kunne jo være at blive leder i en endnu større filial, men det er gætterier lige nu. Jeg er selvfølgelig ambitiøs og et konkurrencemenneske, men jeg har også to små piger derhjemme, og de er selvfølgelig klart min første prioritet”, siger Kasper Fey-Hansen. ¢

Finans August 2014

Job & Karriere

FOKUS-arrangementer breder sig til efteråret Finansforbundets fagligt og personligt udviklende arrangementer vil nu løbe af stablen endnu flere steder. ”Medlemstilfredsheden med arrangementerne er helt i top, og jeg håber på, at vi med efterårets program når endnu flere medlemmer”, siger næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby

FOKUS arrangementer

Af Sabina Furbo

Kreativitet og innovation med mindfulness” i Esbjerg, ”Vi er bedst når vi er glade” i Herning og ”Lær at håndtere fordomme og holdninger” i Næstved. Det er blot tre eksempler på FOKUS-arrangementer, som rykker ud i det ganske land til efteråret. For det er Finansforbundets ambition at nå endnu længere ud med FOKUS-arrangementerne, som siden 2012 har været med til at understøtte medlemmerne i deres faglige og personlige udvikling med både kurser, temadage og morgen- og fyraftensmøder. ”FOKUS-arrangementerne er en stor succes, og medlemstilfredsheden med FOKUS er helt i top, så jeg håber på, at vi med efterårets program når endnu flere medlemmer”, siger næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby og henviser til dels den årlige medlemstilfredshedsundersøgelse, dels de evalueringer af samtlige arrangementer, som bliver lavet, hver gang et arrangement er blevet afholdt. Her har hele 59 procent i gennemsnit givet udtryk for, at de var ”meget tilfredse” med arrangementet, mens 38 procent i gennemsnit har angivet, at de var ”tilfredse” – et tårnhøjt tilfredshedsniveau på 97 procent. ”Vi ved, at vi har nogle virkelig kvalificerede og professionelt udførte tilbud til vores medlemmer, og det er fantastisk, at det også

I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig

“Vi ved, at jo mere vores medlemmer bruger os, jo mere tilfredse er de med deres medlemskab generelt”, siger Solveig Ørteby.

er medlemmernes opfattelse. Samtidig ved vi, at jo mere vores medlemmer bruger os, jo mere tilfredse er de med deres medlemskab generelt, så jeg håber meget på, at endnu flere vil gøre brug af deres medlemskab til efteråret”, siger Solveig Ørteby. Selvom efterårets program i endnu større grad kommer ud i det ganske land end tidligere, så er der stadig områder, hvor FOKUS ikke rammer. Derfor har Finansforbundet besluttet, at hvis et medlem eller en gruppe af medlemmer kan samle 20 medlemmer eller flere, så rykker Finansforbundet det FOKUS-arrangement, som de ønsker, ud til deres nærområde. Eneste betingelse er, at arrangementet er åbent for alle medlemmer i området. Hvis det lykkes at samle de 20 medlemmer, skal du kontakte kursusadministrator Anne Merete Oldenburg på amo@finansforbundet.dk med dit ønske. ¢ Se og tilmeld dig efterårets FOKUS-arrangementer på www.finansforbundet.dk/fokus.

26/8 • NYA: karriere & Balance Boost København 26/8 • Din karriere - din fremtid København 27/8 • ATP løfter sløret for investeringsstrategi – København 1/9 • Coaching – få inspiration til at påvirke din arbejdsdag positivt København 2/9 • Positiv psykologi øger trivslen på jobbet - Aarhus 2/9 • Motivation og positiv psykologi Aarhus 3/9 • Ledelse – er det noget for dig Næstved 9/9 • Whistleblower og sektorens image København 9/9 • Vi er bedst når vi er glade Herning 10/9 • Vi er bedst når vi er glade Billund 10/9 Ledelse med et kundeperspektiv Finansforbundet Læs mere og tilmeld dig på Finansforbundet.dk/fokus

Foto: Lisbeth Holten

Nykredit søger rådgivere og seniorrådgivere

Kan du rådgive hele vejen rundt om kundens økonomiske forhold? Nykredit er en bank til det hele, og vi sætter en ære i at yde den bedste rådgivning for vores kunder. Rådgivningen skal afdække alle kundens økonomiske forhold, så der altid opnås den bedste langsigtede løsning. Derfor har vi i Nykredit også brug for de mest kompetente rådgivere, der formår at se samlet på boligfinansiering, opsparing, pension og daglig økonomi.

Vi har travlt og søger netop nu rådgivere til vores centre flere steder i landet. Hvad enten du er privat- eller erhvervsrådgiver, tilbydes du en stilling, hvor der er fokus på, at dine faglige og personlige kompetencer løbende udvikles til gavn for dig og Nykredits mange kunder. Kig ind på nykredit.dk/job og se, om vi har et spændende job i nærheden af dig.

Finans August 2014

Job & Karriere

Nyt netværk for projektmanagere

Veluddannede arbejder mest

Finansforbundet er i fuld gang med at udvikle med-

I 1970´erne var højtuddannede mænd og kvinder dem,

lemstilbud, der er særligt målrettet projektmanagere

der arbejdede mindst. I dag er det omvendt, skriver

i finanssektoren.

Magasinet Arbejdsmiljø.

Som projektmanager kan man allerede nu tage

De højest uddannede har i alt øget deres samlede

det certificerede coachforløb til Project Manager,

arbejdstid fra fem timer og 50 minutter til seks timer

som forbundet udbyder i samarbejde med Attrac-

og ti minutter om dagen fra årtusindskiftet til i dag.

tor. Desuden kan man som projektleder få stort ud-

Samtidig arbejder højtuddannede i Norden omkring

bytte af de arrangementer om ”Excellente præsen-

20 minutter længere end lavtuddannede ifølge en un-

tationer”, som udbydes den 3.-4. november, og ”Pro-

dersøgelse fra University of Oxford.

fessionelt mentorforløb”, som udbydes via Finansfor-

Ifølge Helge Hvid, professor ved Roskilde Univer-

bundet.dk/fokus. Og i løbet af efteråret planlægger

sitet, skyldes udviklingen, at arbejde er gået fra at være

forbundets konsulent Susanne Grantzau at etablere

en byrde, som først og fremmest blev pålagt dem, der

de første netværksgrupper for projektledere – Net-

stod ringest på arbejdsmarkedet, til at være et privi-

work of Financial Project Managers – hvor man sam-

legium, som tilfalder de bedst stillede.

men med projektledere i andre virksomheder kan udveksle erfaringer.

”Før var arbejdet i højere grad lagt ind i nogle rammer, hvor karriereforløbet var nogenlunde fastlagt. Man

Et andet initiativ går ud på at arrangere en halvdags-

startede for eksempel som bankelev, blev bankassis-

konference for projektledere med fokus på de emner

tent, så fuldmægtig og så videre. I dag har de højtud-

og udfordringer, projektledere i den finansielle sektor

dannede i mange tilfælde et arbejde, der er en stor

har i deres hverdag.

del af deres identitet. Og man er nødt til hele tiden at

Hvis du arbejder som projektleder og har lyst til at

vise sit individuelle værd. Der er øget konkurrence.

bidrage med input til netværk og konference, er du vel-

Og man skal finde sin særlige profil og specialisere

kommen til at kontakte Susanne Grantzau direkte på

sig”, siger Helge Hvid til magasinet.

telefon 32 66 14 36 eller mail: sg@finansforbundet.dk.

Helge Hvid påpeger dog, at der er flere modsatrettede bevægelser i gang på samme tid. Selvom danskerne lægger stadig mere tid på deres arbejde, fordi de har nogle ret hektiske opgaver, de skal have løst, så har mange et ønske om at få mere fritid især i form af ferie. /ET

Brok kan ødelægge arbejdsmiljøet Sure og negative bemærkninger på arbejdspladsen påvirker de fleste danskere. Således bliver 55 procent af os påvirket “i høj grad” eller “i nogen grad” af kollegabrok, viser en undersøgelse blandt 767 personer, som analysebureauet Wilke har gennemført for Avisen. dk. Kun hver tiende siger, at de slet ikke lader sig påvirke af brok. Ifølge Lars Ginnerup, der er erhvervspsykolog med speciale i positiv psykologi, kan vedvarende brok skabe en meget dårlig stemning på arbejdspladsen og tage lysten og energien fra medarbejderne. “Det kan være en ubehagelig tornado i et arbejdsmiljø. Hvis man bare brokker sig og ikke lægger op til en løsning eller er konstruktiv, så bliver det udelukkende til negativ energi, og det er ubehageligt for de fleste, så det er naturligt, at folk siger, det påvirker dem”, siger han til Avisen.dk.

Stærke tilbud for ledere Efterårets kurser, temadage og updates målrettet leder-medemmer er nu planlagt. I de kommende måneder kan du blandt andet tilmelde dig: 19.-20. 9 Kursus – Mental robusthedstræning / Børkop 29. 9 Update Mindfull ledelse / København 2. 10 Temadag Få succes som ny leder / København 21. 10 Temadag Paradoks-ledelse / København 27. 10 Update Mindfull ledelse / Børkop 28. 10 Temadag Paradoksledelse / Børkop 4. 11 Temadag Paradoksledelse / Aarhus 10. 11 Update Mindfull ledelse / Aalborg 12. 11 Update Mindfull ledelse / Aarhus 25. 11 Temadag Paradoks-ledelse / Aalborg Læs mere om de enkelte arrangementer og tilmeld dig på Finansforbundet.dk/ ledere

Finans August 2014

månedens bog

Ledelse kan forebygge stress Thomas Milsted har i årevis arbejdet med trivsel og stress på danske arbejdspladser, og med sin nyeste bog vil han inspirere ledere til at komme stress og psykisk nedslidning i forkøbet – til gavn for virksomhedens succes Af Carsten Rasmussen

Det står mere og mere klart, at ledelse kræver nye medarbejder, i bevidsthed om at mennesker er kompetencer for at kunne navigere i det væld af grundlæggende forskellige, og at præstationer og ydeevner altid vil være under indflydelse af, hvad forandringer, kaos og usikkerhed, vores tid er der sker i livet som helhed. præget af. I takt med at store dele af befolkningen I kølvandet på den øgede psykologiske forbunbliver mere og mere veluddannede, selvbevidste og selvansvarlige, vil der fremover være grænser dethed opstår behovet for en ny type lederskab. for, hvor ringe ledelse medarbejderne vil finde sig Det, der er væsentlig for en god leder, er, at hun i. Sådan skriver Thomas Milsted i sin nyeste bog har forståelse for egne og andres følelser. Det hand”Arbejdsglad – sådan skaber du bedre resultater ler om at erkende, at medarbejdere er mennesker med glade medarbejdere”. og ikke små maskiner, der den Thomas Milsted skriver direkte ene perfekte arbejdsdag efter den til den leder, som vil prøve at tage anden performer 100 procent. medarbejderbrillerne på, fordi Derfor anbefaler Milsted, at en han grundlæggende opfatter leder tilegner sig psykologisk indmedarbejderne som en væsentlig sigt, så han til stadighed kan opressource og som afgørende for muntre og inspirere sine medorganisationens succes. arbejdere til at yde deres bedste. I dag oplever flere og flere En leder af i dag skal snarere være medarbejdere at være psykoen dygtig menneskekender og logisk forbundne med deres sparringspartner end bedreviarbejdsplads. De er ekstremt dende og magtsyg. loyale og leverer begejstring og I bogen får Thomas Milsted engagement på jobbet. Dermed således skabt en intim og hyg“Arbejdsglad” er skrevet af er arbejdspladsen for mange gelig atmosfære – et rum samThomas Milsted og udgivet på blevet identitetsskabende i stemen med den leder, der gerne Gyldendal Business. De 202 det for udelukkende et lønmodvil hjælpe sine medarbejdere til sider koster 300 kroner. bedre trivsel. tagerarbejde. Derfor kan ledelsesstilen få Det er ikke en bog, der beafgørende betydning for stress høver at blive brugt fra første til og mistrivsel, og Thomas Milsted sidste linje – den kan fungere som tager da også udgangspunkt i den forberedelse til processer på arstress, der de sidste 15 år har været støt stigende, bejdspladsen. De mange spørgeguider kan bruog som ikke skyldes svage medarbejdere, men at ges ved personalemøder eller på temadage, hvor arbejdsvilkårene er blevet mere belastende. Forskafdelingen arbejder med trivsel. Det er Milsteds ning viser, at de fire væsentligste årsager til, at medgrundtanke, at arbejdsglæde er det bedste værn arbejdere går ned med stress, er tidspres, ledelmod stress, og han er overbevist om, at et godt arsesstil, utryghed og manglende balance mellem bejdsmiljø gavner bundlinjen. arbejdsliv og livet i øvrigt. For eksempel giver bogen konkrete anvisninger Derfor er det Thomas Milsteds udgangspunkt, på, hvad man som leder kan gøre, hvis man for ekat ansvaret for at udvikle stress ikke kan bebrejdes sempel vil arbejde med anerkendelse, social støtte den enkelte, og at den gode leder formår at skabe eller forventningsafstemning, og hvordan man kan fleksible rammer, der kan tilpasses den enkelte håndtere forandringer. ¢

Bitcoins

Finans August 2014

Oprør mod det monetære system

Meningerne er mange, og fordommene sikkert lige så mange, når snakken falder på den virtuelle valuta bitcoin, der under stor bevågenhed deler vandene hos banker, regeringer og borgere både i Danmark og resten af verden Af Klaus Thodsen / Illustration: Ollanski

Papercraft: Ollanski / Set and photo: Ollanski and Elfriede

Finans August 2014

xxxx 41

Bitcoins

Finans August 2014

Det hele startede, da Satoshi Nakamoto, der menes at være et dæknavn for en eller flere personer, den 3. januar 2009 lancerede verdens første bud på en global valuta, der er uden tilknytning til vores nuværende finansielle system. Valutaen er fri og uafhængig, i og med at hverken centralbanker eller regeringer har nogen indflydelse på valutaen. En valuta, der konstant stiger og falder i værd, og som beskattes i USA, mens den herhjemme ikke anerkendes som en rigtig valuta. Nogle kalder den begyndelsen på et nyt monetært system, mens andre siger, at den bruges til hvidvaskning af narkopenge og andre tvivlsomme forretninger. Meningerne er altså mange om bitcoins, der over de seneste år har spredt sig fra at være én valuta til at findes i utallige afskygninger i utallige lande. Ikke desto mindre har Danmark nu fået sin egen bitcoinbørs, der åbnede i begyndelsen af juni. Navnet er Crypto Coins Exchange Denmark, og direktør Ronny Boesing regner med, at fremtiden for den danske børs ser lys ud. ”Vi har helt sikkert store forventninger til vores børs. En bitcoinbørs fungerer som bindeled mellem køber og sælger af bitcoins og andre cryptocoins, og da vi har en klar forventning om, at bitcoins kun bliver større i fremtiden, regner vi da også med, at børsen bliver en stor succes”, siger direktør Ronny Boesing.

”Bitcoins helt store fordel frem for almindelig valuta er, at den er decentraliseret. Der er ingen regering, nationalbank eller private banker, der kontrollerer bitcoin, som vi for eksempel kender det fra den danske krone. Bitcoin er fuldstændigt brugerdrevet” Ole Bjerg, lektor ved CBS

Rigtig eller falsk valuta At bitcoins er kommet for at blive, er lektor og ekspert i penge og kapitalisme ved Copenhagen Business School (CBS) Ole Bjerg heller ikke i tvivl om. Han ser den virtuelle valuta som en slags oprør mod det eksisterende monetære system, som vi kender det i dag, og beskriver bitcoins som en krydsning mellem kontanter og elektroniske penge. ”I forbindelse med finanskrisen står det klart for enhver, at vores nuværende monetære system langtfra er fejlfrit, og at kriser kan have store konsekvenser

for både mennesker og samfund, som vi har set det hele verden over”, siger Ole Bjerg. Oprøret mod det nuværende monetære system kommer ifølge Ole Bjerg, fordi mange mennesker har mistet tilliden til både nationalbankernes og de private bankers evne til at styre nationer og økonomier uden om kriserne. ”Bitcoins helt store fordel frem for almindelig valuta er, at den er decentraliseret. Der er ingen regering, nationalbank eller private banker, der kontrollerer bitcoin, som vi for eksempel kender det fra den danske krone. Bitcoin er fuldstændigt brugerdrevet”. Det er dog langtfra alle, der deler Ole og Ronnys optimistiske syn på bitcoin. Hos Nationalbanken anerkendes den ikke som en regulær valuta, og her advarer man danskerne mod at investere i den. Nationalbanken har tidligere sammenlignet bitcoins med glasperler og kaldt dem en virtuel valuta uden værdimæssigt holdepunkt. ”Man kan ikke sige, at bitcoin er en rigtig valuta. Den er ikke udstedt af en centralbank, som kronen er styret af Nationalbanken. Vi ser i stedet bitcoin som et aktiv på linje med at eje et maleri”, siger Kristian Kjeldsen, afdelingschef hos Nationalbanken. Men den udlægning køber Ole Bjerg ikke. Han mener, at bitcoin har vist sig som en reel og gangbar valuta, der også allerede har vundet indpas og er blevet en accepteret valuta mange steder i

Hvor kommer bitcoin fra?

Typer af virtuel valuta

Der er samlet set omkring 13 mil- derne” på udkig efter et num-

Hvis man gik rundt og troede, at nemt. Det giver også mulighed

lioner bitcoins på markedet, men mer, der giver et resultat med

virtuel valuta bare var bitcoins, for hurtigere transaktionsgange

da bitcoin netop ikke kontrolleres et bestemt antal på hinanden

så tager man fejl. Der er nem- end bitcoin Den har en værdi på

fra ét centralt sted, ligger det helt følgende nuller i det.

lig et væld af virtuelle valutaer, lige omkring 50 kroner i skri-

præcise tal lidt hen i det uvisse.

Den minearbejder, der finder

og det er slet ikke alle, der ud- vende stund. Du skal bare ikke

Og hvor alle disse 13 millioner i det rigtige svar på disse bereg-

springer af bitcoinkonceptet. forvente at kunne betale med

det hele taget kommer fra, er en ninger, får en belønning for sit

Nogle er internationale, mens din litecoin – det er kun muligt

lidt indviklet historie:

arbejde i form af 25 bitcoins.

Bitcoins skabes i en pro- Denne proces kaldes ”at løse

andre holder sig inden for na- ganske få steder på nettet. tionens egne grænser. Her er Peercoin: Den har en værdi på

ces, der kaldes mining (mine- blokken”. Når blokken er ble-

et lille overblik:

drift), hvor en computer gen- vet løst, genstarter processen,

Litecoin: Hvis bitcoin er guld, par særlige kendetegn, og nogle

tagne gange løser en række og minearbejderne begynder at

er litecoin sølv, siges det. Lite- mener, at den grundlæggende

beregninger, der er designet til lede efter den næste løsning.

coin er baseret på bitcoinpro- er bedre end bitcoin – eller i

at være vanskelige at løse, men Der bliver i gennemsnit løst en

tokollen, men i modsætning til hvert fald lige så god. Mine-

som fører til et konkret svar. I blok hvert tiende minut, hvorved

bitcoin er litecoin designet til at driftprocessen er langt mere ef-

tekniske termer er ”minearbej- 25 Bitcoins bliver skabt.

gøre minedrift relativt billigt og fektiv end bitcoins, og den har

cirka 12 kroner. Peercoin har et

Bitcoins xxxx

Finans Finans AugustAugust 2014 2014

verden. For mens den i Danmark ikke anerkendes, står det anderledes til i for eksempel USA. Her beskattes bitcoins på lige linje med dollars. ”Jeg synes, det er meget defensivt at afvise bitcoin som en valuta. Vi ser jo også for eksempel, at flere store danske banker ikke vil arbejde sammen med virksomheder, der handler med bitcoins. Men som jeg ser det, er det den vej, udviklingen går. Bitcoin er simpelthen teknisk overlegen i forhold til konventionelle betalingssystemer”, siger Ole Bjerg.

Fordomme Kritikerne af bitcoins har i flere år haft travlt med at advare mod farerne ved bitcoins og de tilsyneladende lyssky aktiviteter, de bliver brugt i forbindelse med. Farerne bliver ofte nævnt ved, at bitcoin ikke er en almindelig og konventionel valuta, og at der allerede har været betydelige udfordringer ved systemet. Som for eksempel da den store børs Mt. Gox tidligere på året gik konkurs og resulterede i, at mange bitcoinejeres opsparinger forsvandt fra den ene dag til den anden. ”Brug af bitcoin er forbundet med en række risici. Bitcoin er hverken omfattet af indskydergaranti eller forbrugerbeskyttelseslovgivningen. Betalinger med bitcoin er ikke reguleret i lovgivningen, og man er som bruger ikke omfattet af betalingstjenestelovens bestemmelser, der beskytter mod misbrug og lignende”,

tilføjet en række sikkerheds-

siger Kristian Kjeldsen. En anden fordom, som bitcoinentusiasterne ofte må forholde sig til, er rygterne om, at den virtuelle valuta i høj grad bruges til mere lyssky forretninger på nettet. Forretninger, der inkluderer narko- og våbenhandel, lejemord og andre former for grov kriminalitet. Da bitcoin ikke bliver reguleret fra centralt hold, og da handlerne ikke kan spores, som vi for eksempel kender det fra almindelig internethandel, mener mange kritikere, at bitcoin giver kriminelle en gylden mulighed for at handle uden fare for at blive opdaget.

”Man kan ikke sige, at bitcoin er en rigtig valuta. Den er ikke udstedt af en centralbank, som kronen er styret af Nationalbanken. Vi ser i stedet bitcoin som et aktiv på linje med at eje et maleri” Kristian Kjeldsen, afdelingschef hos Nationalbanken

”Der har været nogle dårlige historier, det kommer vi ikke udenom. Jeg tror på, at gennemsigtighed er vejen frem for bitcoins, og det vil vi også praktisere på vores børs, hvor vi arbejder efter dansk lovgivning, hvilket jeg ser som en stor fordel. Man kan nok ikke helt afskaffe, at nogle vil begå ulovligheder, men man kan gøre det så svært for dem som muligt. Det mener jeg er vejen frem for bitcoins”, siger Ronny Boesing. Ingen ved, præcis hvor mange danskere der har investeret deres penge i bitcoin, men den har så småt vundet indpas i Danmark, og der kan betales med den virtuelle valuta i mere end 50 forretninger rundtomkring i landet. Selvom banker og bitcoinentusiaster ikke ser ud til at enes om den virtuelle valutas berettigelse eller muligheder, skal man ifølge Ole Bjerg dog ikke frygte for vores nuværende monetære systems fremtid. Han ser ikke kronen eller dollaren som værende i fare for at blive udkonkurreret, men snarere at de fysiske penge har fået en pendant i den virtuelle verden. ”Man skal ikke se bitcoin som noget, der skal gøre det af med kronen eller dollaren, men som en sideløbende valuta, der fungerer sammen med den. Den udspringer af en utilfredshed med centralbankernes såvel som de private bankers styring af pengeskabelsen. Det er en slags økonomisk anarki, der kan ende med at redde kapitalismen fra sig selv, da den simpelthen ændrer spillets regler”, siger Ole Bjerg. ¢

Bitcoin-Jesus og tropeøen Han er både tidligere ameri- coin-Jesus siden 2009 har tjent

På Saint Kitts and Nevis kan

funktioner, der gør det meget

kansk straffefange og tidligere en formue på at investere i. Han han i stedet glæde sig over

sværere for minedriftgrupper

amerikansk statsborger. Hans købte bitcoins i tusindvis, da de den meget lave skat og sam-

at drage fordel af systemet.

rigtige navn er Roger Ver, men var 1 dollar værd per styk – i dag tidig slippe for det, han kalder

Ripple: Ripple er ikke baseret

på internettet er han mest kendt har én bitcoin en kurs på cirka "regeringers overtrædelser af

på bitcoinprincippet. Det er

som Bitcoin-Jesus, og han har 600 dollars.

også den mest unikke af de

for tiden et tilbud til dig, mig

store cryptovalutaer, fordi det er

og alle andre, der går rundt og amerikanske statsborgerskab,

langt mere end bare en valuta.

synes, at vi får lidt rigeligt regn- da man som amerikaner skal be-

Der er en valutadel kaldet rip-

vejr for vores skattekroner.

Han opgav tidligere på året sit

tale amerikansk skat, ligegyldigt

ple, der er lidt ligesom bitcoins.

”Køb en ejerlejlighed i den lille hvor i verden man har hjemme.

Den anden del er et betalings-

caribiske østat Saint Kitts and Derfor har han nu slået sig ned

netværk, hvorigennem man

Nevis, og få et nyt pas og stats- på øgruppen i Det Caribiske Hav

forbindes med troværdige kon-

borgerskab oven i hatten!”

takter, man kan sende og modtage ripplebetalinger fra.

for at slippe for det både dyre

Hele herligheden kan naturlig- og indviklede skattesystem for vis købes for bitcoins, som Bit- udenlandsamerikanere.

privatlivet".

Hobby

Finans August 2014

Det bedste af to v rdener Efter nærmest at være vokset op i den lokale sportshal blev Stefan Nielsen professionel håndboldspiller i blandt andet Viborg. I dag deler han sin tid mellem håndboldkarrieren og jobbet som erhvervsrådgiver i Nordea Af Klaus Thodsen / Foto: Martin Dam Kristensen

“Vi spillede på hjemmebane i Champions League mod Hamborg, en af Europas største klubber, og der var over 4.000 tilskuere, der skabte en ekstraordinær stemning i Viborg Stadionhal. Det var virkelig en uforglemmelig oplevelse”, siger Stefan Nielsen og har svært ved at skjule en vis stolthed over oplevelsen med at spille Champions League-håndbold for Viborg i 2007. Han tilbragte i alt seks sæsoner i Viborg HK, inden klubbens økonomiske situation betød lukning af det populære ligaherrehold og tvang ham til at finde en ny klub at spille i. Naboklubben Skive tilbød ham en kontrakt med en balance mellem den civile karriere og håndboldkarrieren og løb derfor med venstrefløjens underskrift på en kontrakt før starten af sæsonen 2013/2014. ”Det har været en rigtig skidt sæson for holdet og mig personligt. Jeg har været skulderskadet, og vi endte med at rykke ned i 1. division. Alt i alt en møgsæson. Vi har fået hentet spændende nye spillere, og jeg forventer en topplacering i sæson 2014/2015, hvor en oprykning på ingen måde er urealistisk”.

Talent og hårdt arbejde Han er vokset op i en meget sportsinteresseret familie, og som barn spillede han håndbold, fodbold og stort set al anden sport, han kunne komme i nærheden af. Men lidt efter lidt blev det håndbolden, hvor talentet var størst, han valgte at satse på. ”Jeg havde et godt talent, men talent i sig selv fører jo ingen steder. Man skal arbejde hårdt for at opnå resultater. Det er dem, der har viljen og den seriøse tilgang, der opnår de bedste resultater. Ikke bare i sportens verden, men i alle aspekter i livet”. Efter at have forladt den lille lokale klub tog Stefan i teenageårene springet til Herning forenede Håndboldklubber (nu HC Midtjylland). Herfra gik turen videre til sammenslutningen mellem klubber fra Herning og Ikast, hvor han spillede i landets bedste ungdomsrækker i flere år, ligesom han var en fast del af ungdomslandsholdene. Som 21-årig skiftede han til Viborg, en af Danmarks største klubber, hvor han siden spillede de næste seks år. ”Den største oplevelse i min karriere har helt sikkert været at spille i Champions League. Vi spillede mod Hamborg, ZTR Zaporozhye fra Ukraine og Chehovski Medvedi, som næsten er alle fra Ruslands landshold. Det var nogle store kampe og virkelig gode oplevelser, som jeg også lærte rigtig meget af som spiller”. Lige nu er der dog langt til Champions League for Stefan og Skive, der efter en dårlig sæson må tage til takke med den næstbedste række i den kommende sæson. ”Forhåbentlig kan vi rykke op igen hurtigst muligt. Vi har været underdogs det meste af denne sæson, så det bliver noget helt andet pludselig at være favoritter. Men jeg tror på, at vi nok skal komme op igen”. Noget i baghånden Interessen for økonomi har været der siden årene på handelsskolen i Ikast, og derfor valgte Stefan at uddanne sig til finansbachelor sideløbende med karrieren som professionel håndboldspiller. Siden skiftet til Skive er han begyndt at arbejde fuld tid i Nordea i Viborg og spiller derfor håndbold som halvtidsprofessionel. ”Det har altid været vigtigt for mig at have noget ved siden af håndbolden. Jeg tror, min hverdag ville være for ensfor-

Finans August 2014

Hobby

Klubkarriere: 2000-2007: Ikast FS 2007-2013: Viborg HK 2013-: Skive FH Landsholdskarriere: 27 kampe og 66 mål for diverse ungdomslandshold. 19 kampe og 60 mål for ynglingelandsholdet.

mig, hvis det hele handlede om at spille håndbold. Så jeg valgte fra starten af min karriere, at jeg ville læse eller arbejde ved siden af”. Dog var det ikke udelukkende for at give hverdagens lidt ekstra indhold, at Stefan valgte at tage en uddannelse ved siden af. Da han ikke kan se sig selv fortsætte i håndboldens verden, når karrieren en dag er ovre, var det vigtigt for ham at få en uddannelse. ”Jeg ville tage en uddannelse, mens jeg stadig havde motivationen til det. Hvis jeg stopper med at spille, når jeg er midt i trediverne, tror jeg, det vil være rigtig svært at begynde at gå i skole igen. Nu kan jeg både spille håndbold og have et job, som jeg er rigtig glad for”.

Karriere versus karriere Selvom Stefan har skruet et hak ned for håndbolden i Skive, fylder den stadig en stor del af hans hverdag. Han bruger cirka tyve timer ugentligt på træning, styrketræning og transport til og fra træning. Oven i det kommer så selve kampen i weekenden, der ofte kan betyde, at han må tilpasse arbejdstiden i banken, hvis der er kamp i for eksempel København, hvor der er mange timers transport. ”Selvfølgelig bliver det i sidste ende til mange timer. Men jeg nyder spillet og vil derfor gerne ofre timerne herpå. Jeg ser altid frem til at få harpiks på hænderne efter en lang arbejdsdag, for håndboldspillet og det sociale aspekt med holdkammeraterne har stor betydning for glæden ved håndbolden. Omvendt ser jeg frem til at møde i banken dagen efter igen,

“Jeg må indstille mig på skæve arbejdstider og møde tidligt eller gå sent for at få plads til håndbolden, men det har jeg det fint med”.

for det er et arbejde med mange bolde i luften og utallige udfordringer. Min tilværelse betyder, at jeg må indstille mig på skæve arbejdstider og møde tidligt eller gå sent for at få plads til håndbolden, men det har jeg det fint med”. Stefan er afklaret med, at når karrieren på håndboldbanen en dag er ovre, så er han også færdig med sport på topplan. Han har ikke ambitioner om et job som træner, fysiktræner eller fysioterapeut i en af de større klubber, men ser frem til en civil karriere. Alligevel indrømmer han også, at han nok ikke helt kan slippe håndbolden 100 procent. ”Håndbolden er stadig og har altid været en rigtig stor del af mit liv. Og når jeg engang stopper min karriere, bliver jeg da også ved med at spille på hyggeniveau”. ¢

det juridiske hjørne

Finans August 2014

Kan man spise og drikke sig til en beskyttelse mod opsigelse? Handicap kan være et vidt begreb. Spørgsmålet er, om henholdsvis et overforbrug af alkohol og fedme kan yde den enkelte beskyttelse i forskelsbehandlingsloven

Det har været en skøn, nærmest tropisk sommer med oplagte muligheder for at hygge med lækker mad fra grillen, et glas kølig hvidvin eller to og afrunding med en kæmpe is. Efter en lang, varm sommer med masser af mad og drikke er det fristende at spørge sig selv: Kan man mon spise og drikke sig til en sikker plads på arbejdsmarkedet? Det kan måske lyde lidt søgt, men ikke desto mindre har sommeren budt på to spændende sager, som kan give stof til eftertanke. Begge sager drejer sig om medarbejdere, der er blevet opsagt, og hvor der har været en tvist om, hvorvidt de pågældende var handicappede eller ej. Hvis man er handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, nyder man særlig beskyttelse mod opsigelse. Ikke dermed sagt at man ikke kan opsiges, men lidt forenklet sagt kan en opsigelse begrundet i handicappet udløse en godtgørelse til den opsagte. Handicap er ikke defineret i forskelsbehandlingsloven, og begrebet har været genstand for ganske mange sager, siden beskyttelsen kom ind i loven for 10 år siden. Nogle handicap er lettere at kategorisere, men i løbet af de seneste år har en lang række sager vist, at handicap kan være et vidt begreb. De seneste to sager kan være med til at udvide begrebet yderligere. I den ene sag tog Østre Landsret stilling til, om bortvisning af en kvindelig tandplejer var uberettiget eller ej. Tandplejeren havde været ansat i ti år og blev bortvist, efter at hun havde udført en skadelig tandrensning på en 19-årig mand. Under tandrensningen havde tandplejeren rystet så meget på hænderne, at hun ikke kunne kontrollere ultralydsinstrumentet, som ramte tandkødet og flænsede det flere steder. Arbejdsgiveren bortviste tandplejeren, med den begrundelse at tandplejeren efter arbejdsgiverens opfattelse havde abstinenser og lugtede af alkohol. Tandplejerens faglige organisation anlagde sag mod arbejdsgiveren og påstod, at bortvisningen var udtryk for forskelsbehandling, fordi tandplejeren var diagnosticeret alkoholiker og dermed måtte være omfattet af beskyttelsen af handicappede i forskelsbehandlingsloven.

Overforbrug af alkohol Landsretten fandt det bevist, at tandplejeren i en årrække havde haft et overforbrug af alkohol. Tandplejeren havde tidligere været på et behandlingshjem for alkoholikere og var tilknyttet Anonyme Alkoholikere – begge dele med arbejdsgiverens viden og opbakning. Tandplejerens alkoholforbrug havde ved flere lejligheder været drøftet blandt andet i forbindelse med MUS-samtaler de to foregående år. Landsretten konstaterede derefter, at der imidlertid ikke var bevis for, at det årelange overforbrug havde medført, at tandplejerens funktionsevne havde været varigt nedsat, hvorfor der ikke var tale om et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Afgørelsen er interessant, selvom tandplejeren ikke blev anset for handicappet, fordi den er konkret begrundet i tandplejerens forhold. Det kan derfor ikke ud fra afgørelsen afvises, at en alkoholiker kan anses for handicappet og dermed beskyttet, hvis den pågældende på grund af sin alkoholisme har en varigt nedsat funktionsevne. BMI på over 40 er et handicap I en anden sag er det store spørgsmål, om fedme kan være et handicap. Sagen drejer sig om en kommunal dagplejer, der blev opsagt efter 15 års ansættelse. Dagplejeren anlagde sag med påstand om, at opsigelsen var begrundet i hans fysik, mens kommunen påstod, at begrundelsen var faldende børnetal i kommunen. Dagplejeren vejede på opsigelsestidspunktet 160 kilo og havde et BMI (Body Mass Index) på 54. I forbindelse med sagens behandling er EU-Domstolen blevet spurgt, om fedme kan være et handicap, og der er nu kommet et fingerpeg om, hvilket udfald der kan forventes fra EUDomstolen. Generaladvokaten, der udarbejder forslag til EUDomstolens afgørelser, har anført, at handicapbegrebet ikke alene er et lægeligt begreb. Man skal også anlægge en social vurdering, hvor man undersøger, om et handicap medfører barrierer i relation til arbejdslivet. Generaladvokaten udtaler derudover, at personer med et

Finans August 2014

? Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Af Rikke Agervig Helles

det juridiske hjørne

Frihed ved barns indlæggelse på hospital Min søn er 6 år. Han er født med klumpfødder. Han skal ind at opereres. Tidspunktet er september eller oktober 2014. Da han skal opereres i begge ben, skal han sidde i kørestol i en periode på op til seks uger. Min kone og jeg påtænker at tage fri tre uger hver. Er det rigtigt, at jeg har følgende muligheder: 1.

Jeg kan søge orlov til pasning af nærtstående.

2. Jeg kan søge orlov med løn ved børns ophold på hospital eller ambulant behandling. Her har jeg ret til 2 ugers løn efter overenskomsten. 3. Jeg kan søge tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens paragraf 42. Jeg vil høre, hvordan jeg griber situationen an.

BMI på over 40 kan anses for handicappede, da ”fedmen har nået en grad, hvor den i samspil med holdningsmæssige omgivelsesbestemte barrierer hindrer fuld og effektiv deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre arbejdstagere som følge af de fysiske og/eller psykiske begrænsninger, som fedmen medfører”. Generaladvokaten mener altså, at der skal være en sammenhæng mellem en medicinsk begrænsning og konsekvensen i forhold til det arbejdsmæssige og sociale liv. Det skal bemærkes, at der som nævnt er tale om et forslag til afgørelse, så en endelig afklaring skal retfærdigvis afvente EU-Domstolens afgørelse. Hvis EU-Domstolen følger forslaget, vil den danske domstol derefter skulle tage stilling til, om dagplejeren – ud over et BMI på over 40 – også er hindret fuld og effektiv deltagelse i samfundslivet som følge af de begrænsninger, fedmen medfører. Denne vurdering vil være konkret ud fra dagplejerens situation og kan altså uanset resultat ikke overføres direkte på enhver opsigelse af overvægtige medarbejdere. Når det er sagt, er det dog af væsentlig betydning, hvis EU-Domstolen når frem til, at fedme kan anses for et handicap omfattet af forskelsbehandlingsloven. Ud fra de to sager er det ikke muligt entydigt at sige, om alkoholisme og fedme er handicap, men det må konstateres, at det ikke umiddelbart kan afvises. Som i enhver anden opsigelsessituation anbefaler Finansforbundet, at man kontakter sin tillidsmand, kreds eller Finansforbundets sekretariat, hvis man bliver opsagt og er i tvivl om, hvorvidt opsigelsen er saglig. Et godt råd er også at nøjes med at kvittere for modtagelsen af en opsigelse uden samtidig at acceptere indholdet.

Venlig hilsen Thomas Nielsen

Svar: Efter Finansforbundets overenskomster har du ret til frihed med fuld løn i op til 14 dage i forbindelse med din søns hospitalsophold og efterfølgende periode med behandling og pleje hjemme. Dernæst har du efter overenskomsten mulighed for frihed i op til 13 uger, hvis du kan få dagpenge efter barselslovens paragraf 26. Her er det ligeledes frihed med fuld løn, men din arbejdsgiver får da dagpengerefusion gennem Udbetaling Danmark. Betingelsen for dagpenge efter barselslovens paragraf 6 er, at forløbet med indlæggelse og efterfølgende behandling/pleje hjemme varer mindst 12 dage. Umiddelbart vil jeg pege på paragraf 26 som den løsning, der stiller dig bedst, og din arbejdsgiver vil kunne få dagpengerefusion fra starten af dit fravær. Derimod ved jeg ikke, hvordan din kone vil være stillet, da det kan være forskelligt fra dig, alt efter hvor hun er beskæftiget og eventuel overenskomst. Det er op til Udbetaling Danmark at vurdere, om betingelsen for paragraf 26 i barselsloven er opfyldt, og jeg vil derfor foreslå, at du i god tid henvender dig til Udbetaling Danmark for at få det på plads. De andre bestemmelser, du har fundet frem til, kan også være relevante. Der er lidt forskellige betingelser for henholdsvis paragraf 118 og paragraf 42 i serviceloven, og de økonomiske rammer er også forskellige. Hvis du har brug for yderligere rådgivning omkring din situation, vil jeg derfor foreslå, at du kontakter en af Finansforbundets socialrådgivere. Venlig hilsen Birgit Larsen, socialrådgiver

Arrangementer

Finans August 2014

store brunch med udvalg af diverse

vejen v. Søparken

brød og kaffe, te, mælk og juice, der-

Kl. 8.10 Nørresundby, Sønderport

Tur til outlet-center og Radiomuseum

efter underholdning ved Erik Sletting.

Kl. 8.25 Aalborg, Kunsten, Kong Chr. Allé

Vi skal besøge outlet-centeret i Ring-

Pris: Gratis, øvrige drikkevarer for egen

Kl. 8.40 Svenstrup gl. dyrehospital

sted, herefter er der frokost og senere

regning

Bus 3: Kl. 6.50 Skovgårdsvej, buslomme

besøg på Ringsted Radiomuseum. Her

Frist: 8. september, angiv venligst

på A11

får vi en guidet rundvisning, hvor man

medlemsnr.

Kl. 7.05 Fjerritslev, rutebilstationen

løfter sløret for, hvorledes “Krøniken” og

Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen

Kl. 7.35 Thisted, pølsevognen

andre tv-produktioner er blevet til. På

39, 8471 Sabro. E-mail: kubjerre@adr.dk

Kl. 8.20 Nykøbing Mors, rutebilstationen

Seniorgruppe Region Sjælland

Pris: 150 kr. pr. medlem – kun adgang for

museet drikker vi kaffe, inden turen går hjem igen.

Seniorgruppe Region Syddanmark – Fyn

medlemmer

Tid: 11. september

Efterårsmøde i Næsbyhoved Skov

Kontonummer: 9001-4565445192

Sted: Afgang Solrød St. kl. 9.30. Afgang

Vi inviterer til nogle spændende timer i

Frist: 26. august

Hyrdehøj, Roskilde, kl. 10.15.

Næsbyhoved Skov. Vi starter med kaffe

Tilmelding til: Sker ved indbetaling til

Forventet hjemkomst ca. kl. 17.30

og brød. Ca. kl. 10.30 får vi besøg af Per

klubbens konto.

Pris: Medlemmer 100 kr. og for ledsagere

Larsen, tidligere chefpolitiinspektør ved

E-mail: finans.nord@gmail.com

(i det omfang, der er plads) 350 kr.

Københavns Politi. Per Larsen er nu en

Bemærkninger: Betaling ved check

Kontonummer: 3191 3191551273

meget aktiv pensionist, han er bl.a. næst-

sendes til Vinni Hansen, Sorthøj 157,

Frist: 1. september

formand for Kræftens Bekæmpelse, og

9000 Aalborg. Evt. afbud skal ske ved

Tilmelding til: Tonni Smidt, Teglovnsvej

medlem af Dansk Boldspil-Unions etiske

mail eller tlf. 29 82 31 45.

27, 4100 Ringsted. E-mail: tjsmidt@os.dk

udvalg, så der venter os et spændende

Næste arrangement er kør selv-tur til Aros

Bemærkninger: Man er først registreret,

foredrag. Kl. 12.30 serveres en dejlig

Kunstmuseum, Århus, den 29. oktober.

når både tilmelding og betaling er til-

middag med 1 glas vin/øl/vand.

gået os.

Tid: 9. september kl. 10 Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52,

Seniorgruppe Region Syddanmark – Sønderjylland

Seniorgruppe Region Midtjylland – Viborg/Skive

Odense

Kør-selv tur til TV Midt-Vest

Pris: Medlemmer 100 kr., ledsager

Arranger eventuelt selv samkørsel til TV

Kør selv-tur til Tønder

(fælles bopæl) 350 kr.

Midt-Vest i Holstebro.

Besøg på Zeppelin Museum, Gas-

Kontonummer: 6845–1717398 i Syd-

Tid: 18. september kl. 15.45

værksvej 1, Okholm lampefabrik, Hånd-

bank (bemærk nyt kontonummer). Husk

Sted: TV-Midt Vest, Søvej 2, 7500 Hol-

værkervej 5, middag på Hostrups Hotel.

at angive det ved tilmeldingen oplyste

stebro (ved hovedindgangen). Arrange-

Tid: 3. september kl. 10.30

nummer

mentet slutter ca. kl 19.00

Sted: Zeppelin Museum, Gasværkvej 1,

Frist: 4. september

Pris: Medlemmer: 100 kr., ledsager 225

6270 Tønder

Tilmelding til: Lis Larsen, 66 16 14 13,

kr. (i prisen er inkluderet to genstande)

Pris: 150 kr. pr. person

Poul Andresen, 65 94 26 44, Jørn Hvol-

Kontonummer: 9255 0759 777026

Kontonummer: 4652 4652207375

bæk, 66 15 83 12, Synnøve Andersen,

Frist: 5. september

Frist: 25. august

62 61 81 13, Carl Ove Olsen, 66 11 81 58,

Tilmelding til: Asger Høgholm, Solbak-

Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhus-

Georg Juel, 22 11 78 25.

kevej 12, 7700 Thisted. Tlf. 97 92 64 80

vej 11, 6330 Padborg.

E-mail: georg@sydfynsmail.dk

E-mail: hoeg@holm.mail.dk

E-mail: hanshenrik@galle.dk Bemærkninger: Der er et begrænset

Seniorgruppe Region Nordjylland

Seniorgruppe Region Hovedstaden

antal pladser, så først til mølle-princippet

Tur til Ree Park, Ebeltoft

Foredrag i det Berlingske Hus

gælder. Husk betaling ved tilmelding.

Besøg i Ree Park, hvor der vil være kør-

Journalisten og forfatteren Peer Kaae

sel med safaribiler m.m., frokosten

fortæller om Axel Strøbyes spændende

spises i parken. På vej hjem spiser vi af-

liv. Efter foredraget er der en lettere an-

tensmad på Purhus Kro.

retning med 1 øl/sodavand eller 1 glas

Musikalsk foredrag

Tid: 11. september

vin. Mødet slutter kl. 14.00

Musiker og komponist Erik Sletting

Sted: Bus 1: Kl. 6.50 Frederikshavn, rute-

Tid: 23. september kl. 10

fortæller i sit musikalske foredrag anek-

bilstationen

Sted: Det Berlingske Hus i foredrags-

doter og historier fra tiden med musik-

Kl. 7.30 Hjørring, Mammutpladsen

salen (indgang i Pilestræde 34)

kollega Flemming Bamse Jørgensen.

Kl. 7.55 Brønderslev, Q8-tanken

Pris: 100 kr., kun for medlemmer, husk

Han giver naturligvis også musikal-

Kl. 8.15 Vestbjerg, buslommen

medl. nr.. Begrænset til 80 deltagere, så

ske smagsprøver på gode Bamsehits.

Kl. 8.45 Støvring, Shell

først til mølle.

Tid: Onsdag 17. september kl. 11

Kl. 9.00 Rold

Kontonummer: 1551-2561400213

Sted: Låsby Kro, Hovedgaden 49,

Kl. 9.30 Hobro

Frist: 6. september

8670 Låsby. Vi starter med kroens

Bus 2: Kl. 7.55 Aabybro, p-plads, hoved-

Tilmelding til: Kaj Hilker Nielsen, Platan-

Seniorgruppe Region Midtjylland – Århus

Finans August 2014

arrangementer

haven 39, 2600 Glostrup

ning i Emil Nolde udstillingen

Frist: 27. august

E-mail: kajhilker0709@gmail.com

Tid: 16. september.

Tilmelding til: Leif Petersen, p.t.

Sted: Bus:

Baunevænge 1, Pedersker, 3720

Nykøbing F. Cementen kl. 7.45

Åkirkeby. Tlf. 3042 9054.

Nørre Alslev til /afkørsel 43 kl. 8.00

E-mail: leif.leif.petersen@gmail.com

Seniorgruppe Region Hovedstaden Nordsjælland Alder ingen hindring med Judith Rothenborg

Stensved til/afkørsel 41 kl. 8.15

En forestilling der griber fat i genkende-

Rønnede til/afkørsel 37 kl. 8.45

lige myter om alder, både de gode og de

Pris: Medlem 200 kr., ledsager 300 kr.

Whisky og Boxen

dårlige, med sprælsk fandenivoldskhed,

Kontonummer: 4515–3348412329

Gør smagsløg, snakketøj og bentø-

alvor, humor, sange, hjerne- gymnastik,

Frist: 29. august

jet klar til vores årlige udflugt. Vi kører i

glimt i øjet, visdomsord og en dans. Lige

Tilmelding til: Grete Fagerberg

bus - 50 personer - til Stauning Whisky,

noget for os pensionister! Forestillingen

E-mail: ghf@post11.tele.dk

hvor vi hører og smager på whiskyen.

varer 1 time og 40 min. inkl. Pause.

Bemærkninger: På vej til Louisiana

Herefter til Restaurant Stauning Havn,

Tid: 15. september kl. 13.45

holder vi en pause hvor vi drikker mor-

hvor vi får vores frokost. Drikkevarer for

Sted: Galaksen Værløse Bymidten 48

genkaffe med 1 rundstykke. Frokosten

egen regning. Så videre til Boxen i Hern-

3500Værløse.

spiser vi i Cafe’ Louisiana (drikkevarer

ing, hvor vi bliver vist rundt i en time. På

Pris: 100 kr. pr. medlem, ledsager 150 kr.

for egen regning) og på hjemturen ser-

hjemturen stop ved Skjern Enge, hvor vi

Kontonummer: reg 1551 kto.3719467814

veres kaffe med kage.

får kaffe og Newelstang.

Frist: 25. august Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990Nivå E-mail: ebm@post9.tele.dk Brug venligst mail ved tilmelding.

Seniorgruppe Region Syddanmark – Ribe

Tid: 11. september kl. 8.30 Seniorgruppe Region Hovedstaden Bornholm

Sted: Korskroen. Der er kaffe m.m. i bussen. Forventet hjemkomst kl. 18.30

Besøg i Bornholms Sommerfuglepark

Pris: Medlem 250 kr., ledsager 450 kr.

Vi mødesi sommerfugleparken hvor der

Kontonummer: 2430 - 6266 790 293.

Seniorgruppe Region Sjælland Storstrøm

vil være rundvisning v/ Flemming Jensen

Frist: 28. august

af ca. en ½ til en hel times varighed.

Tilmelding til: Ane Marie Bertramsen,

Besøg på Kunstmuseet Louisiana

Derefter vil der være mulighed for selv at

Korsbrødregade 8, 6760 Ribe

Storstrømsgruppen skal se Louisianas

gå rundt i parken. Kl. 13.00 serveres der

E-mail: finansribe@hotmail.dk

betydelige samling af moderne kunst.

en frokostbuffet incl. vand, øl, vin ad libi-

Bemærkninger: Næste arrangement er

Der er særudstilling med Emil Nolde

tum samt en kop kaffe hos Restaurant

julefrokost i Skads Forsamlingshus den

(1867-1956), som er en af de vigtigste

Breno, Hovedgaden 3 E, Snogebæk.

27. november.

repræsentanter for tysk ekspression-

Tid: 3. september 2014 kl. 11

isme, men hans nære tilknytning til Dan-

Sted: Gl. Rønnevej 14 b, 3730 Nexø.

mark gør ham også til en del af dansk

Pris: Medlemmer gratis, ledsager 300 kr.

kunsthistorie Der er arrangeret rundvis-

Konto nr.: 0650 - 4374 119 104

Læs mere på: finansforbundet.dk/seniorer

Jeg tilmelder mig arrangementet: Seniorgruppe Region Sjælland

Seniorgruppe Region Hovedstaden

Tur til outlet-center og Radiomuseum, 11. september

Foredrag i Det Berlingske Hus, 23. september

Seniorgruppe Region Syddanmark – Sønderjylland

Seniorgruppe Region Hovedstaden - Nordsjælland

Kør selv-tur til Tønder, 3. september

Alder ingen hindring med Judith Rothenborg, 15. september

Seniorgruppe Region Midtjylland – Århus

Seniorgruppe Region Sjælland - Storstrøm

Musikalsk foredrag, 17. september

Besøg på Kunstmuseet Louisiana i Humlebæk,

Seniorgruppe Region Nordjylland

16. september

Tur til Ree Park, 11. september

Seniorgruppe Region Hovedstaden - Bornholm

Seniorgruppe Region Midtjylland – Viborg/Skive

Besøg i Bornholms Sommerfuglepark, 3. september

Kør-selv tur til TV Midt-Vest, 18. september

Seniorgruppe Region Syddanmark – Ribe Whisky og Boxen, 11. september

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn: Medlemsnr.: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Finans August 2014

Klumme

Min hverdag er også europæisk

a du i slutningen tage beslutninger, der ender på af maj satte dit vores arbejdspladser, og derfor kryds ved EU-pararbejder vi med at kvalificere lamentsvalget, var du med til deres grundlag for at træffe de rigtige. Uden at forklejne poliat sammensætte en gruppe af politikere, der kommer til at tikerne er det en enorm optræffe ret så vigtige og indflygave, som vi ikke løfter alene, men også via vores internatiodelsesrige beslutninger. Både for os som ansatte i den finannale samarbejdspartnere i Nordic Financial Unions og UNI sielle sektor og for dig som helt almindelig borger i Danmark Europa Finance. i øvrigt. For uanset hvordan Et nyt parlament med mange af Michael Budolfsen Næstformand vi ser på det – og uanset om EU-skeptikere, mange fra yderBruxelles kan virke langt væk fløjene og rigtig mange nyvalgte, som nu skal i gang med at – er indflydelsen på dig og din hverdag kolossal. lovgive. Det vil nok være for Det er en stor del af det, jeg blåøjet, hvis vi tror, at der ikke arbejder med: At påvirke der, igen fokuseres på finanssekhvor der bliver truffet besluttoren – så vi skal i arbejdstøjet igen. ninger, der slår igennem på For første gang har vi nu en rammerne for dit arbejdsliv. samlet europæisk fagbevægelse, Det er ingen nyhed, at den finansielle sektor og finanskrisen der har udtrykt behov for, at hænger meget tæt sammen i sektoren skal tjene penge – og skabe job. Både i og uden for bevidstheden hos rigtig mange finanssektoren. Den holdning af vores folkevalgte politikere. skal vi have skabt forståelse for Sådan er det også i Bruxelles, og opmærksomheden, tilthos Kommissionen – og ikke agene og fokus på vores sektor mindst i Parlamentet. Når vi vil påvirke og have indflydelse på lovhar været voldsom og ikke altid lige tynget hverken af konstruktivitet eller den nødvendige indsigt i giverne, skal vi være tæt på. Der er ingen anden vej. For at gøre en indsats for at sikre kvalificerede sektorforhold og -mekanismer. politiske beslutninger på de områder, der har beNu har vi så et nyt parlament. Det ”gamle” har siddet i fem år og har været dybt indfarvet af krisen. tydning for dig og dit arbejde – og for at sikre en Men hvordan vil en ny forsamling så se på finansforståelse af, at fundamentet for den finansielle seksektoren? Følger arvegodset med, eller er det med tor er muligheden for at skabe fornuftige forretninger med medarbejderne som afgørende aktiver. nye briller? Alle er egentlig enige om, at en dårlig finanssektor skader den europæiske økonomi Som min er din hverdag også europæisk, og der– og så er svaret fra os, at vi derfor må forme en for engagerer vi os i, hvad der foregår i Bruxelles. god finanssektor. Og vi påvirker de beslutLæs flere klummer på Der er brug for viden om og forståelse af sektoren ninger, der ender med finansforbundet.dk/klumme at påvirke dig. og for vores funktion. Politikerne kommer til at

Når vi vil påvirke og have indflydelse på lovgiverne, skal vi være tæt på. Der er ingen anden vej

Følg formandskabet på Twitter. Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Finans Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 07 2014. Næste nummer Fredag 12. september Udgiver Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Klaus Thodsen (DJ) klt@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg Læserindlæg senest mandag 25. august. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag 54.456 Design Hans Munk og Katrine Kruckow Tryk Aller Forsidefoto Jasper Carlberg

For tiden søger vi: filialchef til filialen i Mimersgade

Stort ansvar, indflydelse og kort vej til toppen. Lyder det som en god arbejdsplads? Arbejdernes Landsbank er for femte gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

* Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ december 2013.

Se mere på al-job.dk

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

flere n o i s n e p ”Jeg har steder. Kan det ge forskelli t samle dem? ig a betale s

Har vi talt om det hele? Når man har haft ansættelse forskellige steder igennem livet, har man ofte flere forskellige pensionsordninger. Spørgsmålet er, om ikke det kunne betale sig at samle dem? Rent faktisk har alle spørgsmål til pension og forsikring, men det er ikke alle, der får talt om det hele når de kommer ned i banken. Med Letpension bliver spørgsmål om pension og forsikring en naturlig del af alle samtaler om privatøkonomi, og vejen fra råd til handling, har aldrig været kortere.

Scan koden og få mere at vide