Magasinet Finans nr. 8/2008

Finansforbundets magasin nr. 8, 2008

Nyt syn på arbejdslivet Finansforbundet har med en formulering af otte livsfaser lagt op til en grundlæggende nytænkning i synet på medarbejderne Læs side 20

4JH KB UJM FO GPSOVGUJH QFOTJPOTLBTTF

,BO NBO FMTLF OPHFO NBO LVO UBHFS GPS QFOHFOFT TLZME .FSF FOE BOTBUUF J CBOLFS PH TQBSFLBTTFS IBS JOEHlFU GPSOVGUT HUFTLBC NFE '41 1FOTJPO 0H OlS WJ TQ SHFS EFN J LVOEFVOEFST HFMTFS GlS WJ BU WJEF BU EF FS NFHFU UJMGSFETF *T S OlS EFU H MEFS JOWFTUFSJOH TFSWJDF PH SlEHJWOJOH "U WJ HJWFS CFESF SlE LPNNFS LVOEFSOF UJM HPEF 'PS WJ FS LVOEFFKFU PH VECZUUFU TLBM JLLF EFMFT NFE BLUJPO SFS 7J USPS Ql GPSIPME EFS TLBM QBTTFT PH QMFKFT HFOOFN lSFOF %FU CFUZEFS BU EV TPN LVOEF LBO SFHOF NFE PT ClEF J NFEHBOH PH NPEHBOH %V LBO W MHF PT GPSEJ WJ EFMFS EJO PQGBUUFMTF BG W SEJFSOF J UJMW SFMTFO &MMFS EV LBO UBHF PT BMFOF GPS QFOHFOFT TLZME * CFHHF UJMG MEF MPWFS WJ BU HJWF EJH CFESF SlE UJM FU CFESF MJW - T NFSF PN EJOF GPSEFMF Ql XXX GTQ EL

indhold Nyheder Finanskrisen har kostet 2.500 mia.

Leder Katastrofal bankledelse Krisen der ikke ville klinge af Den amerikanske subprime-krise har rundet et år Mennesker er langt mere end deres alder Finansforbundet lancerer ny livsfasepolitik Familieånden i Frøs En lille jysk sparekasse hævder sig blandt landets bedste arbejdspladser Globalt Uetiske investeringer i fødevarer Bliver medarbejderne set, hørt og forstået Jyske Bank har en dybere mening med at rose Kulturarven er i fare Pengeinstitutterne er for dårlige til at bevare interiører Ægtepar føler sig dårligt rådgivet Fik medhold i klage over mangelfuld rådgivning i FTF-A Spørgehjørnet Regler for opsigelse i prøvetiden Medlemsservice Attraktive rabatter hos FolkeFerie Medlemsservice Nyt fra IT-klubben Medlemsservice Arrangementer for Ledige & Seniorer Finansjob Drømmejob i Sydfrankrig

Til fitness med hjernen

Tema: Ytringsfrihed

24-27

32-39

Hjernetræning kan være med til at forebygge stress

Det er en menneskeret at kunne ytre sig frit, men ikke alle finansansatte føler, de har ret til at sige deres mening

04 07 14 20 28 39 42 48 50 52 54 55 56 58

Dramaet om dankortet

47 For 25 år siden indførtes dankortet efter en længere diskussion for og imod

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 8, september 2008, 17. årgang • Næste nummer 3. oktober 2008 • Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten ­Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Christian Kjær ck@finansforbundet.dk • Mads Anker (DJ), mda@finansforbundet. dk Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest onsdag den 17. september. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 54.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territotium

Finans september 2008

3

Nyheder

Kokain på pengesedler 94 procent af de spanske eurosedler indeholder spor af kokain. I gennemsnit er der 155 mikrogram per pengeseddel, oplyser kemikere fra Valencias Universitet. Tyske eurosedler indeholder kun en femtedel af den mængde kokain, der i gennemsnit er på spanske eurosedler.

Der foreligger ikke nogen tal for danske pengesedler.

Foto: Scanpix

Finanskrisen har kostet 2.500 mia.

Et år efter finanskrisens start runder regningen nu 500 milliarder dollar svarende til over 2.500 milliarder kroner. Ifølge det internationale nyhedsbureau Bloomberg har mere end 100 banker og finanshuse været direkte involveret i krisen med store nedskrivninger til følge.

Og der er ingen garanti mod, at regningen bliver endnu større. ”Det fortsætter med at sprede sig fra den ene til den anden, så det er vanskeligt at vide, hvornår disse nedskrivninger stopper“, siger en analytiker i London til nyhedsbureauet.

Finanssektorens krise har dog ikke efterladt et tilsvarende stort tomrum i pengekassen. Det er således lykkedes at rejse 353 milliarder dollar i frisk kapital, svarende til, at der mangler ”mere beskedne“ 148 milliarder dollar i det samlede regnestykke. Pengene er blandt andet kommet fra rige investorer og fonde i Mellemøsten, der har investeret massivt i den globale banksektor. De største tabere på finanskrisen er ifølge Bloomberg Citigroup, Merrill Lynch og UBS, der samlet har sat over 150 milliarder dollar til.

Økonomispil til børn Danske Bank lancerer deres første håndgribelige del af bankens program for finansiel forståelse, undervisningsspillet pengeby.dk, som henvender sig til børn i alderen 5-7 år. Undervisningsspillet går ud på at tjene penge ved at sortere pakker på posthuset og samle æbler i en plantage og bruge pengene på for eksempel at købe tøj og legetøj eller spare dem op til tidsrejser. På den måde håber Danske Bank, at børnene lærer at styre deres egen økonomi. ”Børnene bliver stillet over for nogle valg, hvor de skal prioritere brugen af deres penge. Det giver dem en basal finansiel forståelse, hvor de lærer, at penge skal tjenes, før de kan bruges“, siger Henrik Normann, der er direktør for Danske Bank DK. Han henviser i øvrigt til, at halvdelen af børnene i alderen fem til syv år i dag får lommepenge, og at 90 procent af dem selv bestemmer, hvad pengene skal bruges til. Og det er i det lys, vigtigheden af en ­finansiel forståelse hos poderne skal ses. Pengeby.dk er blevet til i ­samarbejde med en række organisationer og institutioner som for eksempel Red Barnet og Danmarks Matematiklærerforening./MDA

4

Finans september 2008

nyheder

Ansatte står sammen Medarbejderne vil arbejde hårdt for at få gjort Roskilde Bank klar til et salg i fremtiden, siger fællestillidsmand Linda Larsen

Foto: Christoffer Regild Fællestillidsmand Linda Larsen.

Nyheden om, at Nationalbanken og Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Sparekasser og Andelskasser overtager Roskilde Bank, som konsekvens af at der ikke var fundet interesserede købere til banken, blev modtaget meget forskelligt af de 650 medarbejdere mandag den 25. august.

Ifølge fællestillidsmand Linda Larsen var der både eksempler på den begejstrede medarbejder, der synes, at der er kommet en god løsning på bankens problemer, og på den, der synes situationen er flov. ”Der er nogle medarbejdere, der har svært ved at identificere sig med en bank, der ikke har haft styr på forretningen”, forklarer hun.

På et informationsmøde for bankens medarbejdere i Roskildehallerne var stemningen dog præget af kampgejst og sammenhold. ”Formålet med mødet var at fortælle medarbejderne, at vi er nødsaget til at stå sammen. Situationen gør det nødvendigt. Vi skal få styr på butikken”, siger Roskilde Banks administrerende direktør Søren Kaare-Andersen, som igennem salgsprocessen har været i daglig kontakt med Nationalbanken, som iværksatte redningsplanen for banken.

Ifølge redningsplanen vil den nuværende Michael Budolfsen Roskilde

Bank træde i betalingsstandsning, og aktiviteterne i banken overdrages til den nyetablerede bank med det midlertidige navn ”Den Nye Bank”. Den nyetablerede bank forventes at ændre navn til Roskilde Bank A/S og har til formål at drive bankvirksomhed og fortsætte som hidtil med den overdragne virksomhed. Samtlige medarbejdere overgår til Den Nye Bank Linda Larsen har opskriften klar for, hvordan medarbejderne kommer videre efter udmeldinger om lemfældig kreditpolitik og griskhed i Roskilde Bank: ”Vi får nu nogle helt nye og klare procedurer, vi skal arbejde efter. De har ikke været der før, men nu skal de bruges og dermed får medarbejderne muligheden for at gøre de rigtige ting rigtigt”.

Ifølge Linda Larsen er medarbejderne klar til at arbejde hårdt for at få gjort Roskilde Bank klar til et salg i fremtiden. Både for deres faglige stoltheds skyld, men også for at jage håbet om, at deres egne medarbejderaktier en dag skal blive penge værd igen.

Søren Kaare-Andersen, som fortsætter som direktør i Den Nye Bank, bebuder en kulturændring.

"Hvis vi formår at gribe momentet, kan vi ændre

kulturen hurtigt. Det er klart, der ikke sker en kulturændring over night. Men der er skabt grobund for at skabe den”, understreger Søren Kaare-Andersen.

For at rette kursen op er banken blevet tilført seks kreditmedarbejdere udefra. Nordea, Danske Bank og Nykredit har hver stillet to medarbejdere til rådighed i oprydningen af Roskilde Banks dårlige forretningsengagementer. Det sker blandt andet for, at de resterende medarbejdere kan koncentrere sig om de sunde kunder, som er bankens hovedkundegrundlag.

I Finansforbundet følger man løbende udviklingen i Roskilde Bank. ”Vi stiller hele vores apparatur til rådighed. Det kan være uddannelsesrådgivning, karriererådgivning eller socialrådgivning. Vi er i tæt dialog med de tillidsvalgte og Linda hernede, og vi stiller op med alt det, som de har behov for. Vi er indstillet på tæt dialog med virksomheden i forhold til, at det vil være bedst for alle parter, at aktiviteterne sker i et godt samarbejde”, understreger næstformand Michael Budolfsen. /MDV + BV Læs også Lederen side 7

Finans september 2008

5

nyheder Foto: Lars Bahl

Et bankrøveri hver tredje dag I årets første otte måneder er der begået næsten 80 røverier mod pengeinstitutter, hvilket er markant flere ende de to foregående hele år.

Ny hjemmeside giver gode råd til røveriramte

På siden kan man eksempelvis få anvisninger til, hvordan man som kollega til en røveriramt kan yde psykisk førstehjælp i minutterne efter røveriet. Der er vejledning til, hvordan man anmelder røveri som ansat, og skal man vidne i en røverisag, kan man læse mere om, hvad der kræves af dig, og hvordan en retssag forløber.

Du kan klikke dig ind på Finansforbundets røverihjemmeside på finansforbundet.dk/røveri /CJO

Antallet af bankrøverier er steget eksplosivt hen over sommeren. Siden Finans i juni skrev, at antallet af bankrøverier stagnerede – med henvisning til 23 begåede røverier i årets første kvartal – har en bølge af røverier skyllet hen over danske pengeinstitutter. Pr. 30. juni var der ifølge Finansrådet begået 58 røverier, og i perioden 1. juli til 15. august er der begået yderligere 19 bankrøverier, viser magasinet Finans’ optælling.

Dermed er der allerede begået flere bankrøverier i år end i 2007 og 2006, hvor tallene var henholdsvis 71 og 69. Nordea og Danske Bank, som er blandt de hårdest ramte banker, bebuder nu, at man vil fjerne kontanter fra filialer og gøre dem til rene rådgivningsbanker.

Finansforbundet har for nylig lanceret en ny hjemmeside, som er fyldt med gode råd til de røveriramte, deres pårørende og kolleger, samt til tillids- og sikkerhedsrepræsentanter.

Nedskrivninger øget med 6.890 procent

1,1 kreditkort pr. dansker

En cykel til alle bankansatte

Royal Bank of Scotland – den næststørste bank på de britiske øer – øgede sine nedskrivninger med ikke færre end 6.890 procent fra 86 millioner pund i første halvår 2007 til intet mindre end 5.925 millioner pund i første halvår af 2008. Det resulterede samtidig i det første underskud i banken i 40 år – et minus på 761 millioner pund, skriver Nyhedsbureauet Direkt.

Royal Bank of Scotland købte sidste år ABN Amros investeringsenhed og asiatiske aktiviteter for 22 milliarder dollar.

Antallet af kreditkort er øget kraftigt i de senere år, og ifølge en opgørelse fra juni er der nu 5,8 millioner kreditkort i omløb blandt danskerne. Det er næsten 400.000 flere end i 2007, og 2,5 millioner flere end i 2000. Detr er især Mastercard og VisaDankort, der udstedes flere af i bankerne. Det traditionelle Dankort uden kredit er derimod på retur. Siden 2000 er der blevet næsten en halv million færre traditionelle dankort.

Motion og sundhed står højt på dagsordenen i mange finansvirksomheder, og i den norske bank Sparebank 1 Midt-Norge har man valgt at sætte direkte handling bag ordene. Samtlige 1.100 ansatte har fået foræret en cykel af banken, som de opfordres til at bruge flittigt.

Således har Sparebank1 Midt-Norge arrangeret sin egen cykelrute over fjeldet ved Oppdal.

Banken bruger knap fem millioner kroner på initiativet, skriver Finansfokus, der udgives af det norske finansforbund.

6

Finans september 2008

leder

Katastrofal bankledelse Situationen i Roskilde Bank er trist for både aktionærer, lokalsamfund og medarbejdere. Det er også en ulykkelig sag, der kaster mørke skygger over hele den finansielle sektor. Men bankens skæbne er alene et udtryk for enorme svigt i den basale bankledelse og fatal mangel på risikostyring Formand Allan Bang, næstformand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

M

andag den 25. august kom meddelelsen om, at Nationalbanken og Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker var trådt til med en omfattende redningsaktion af Roskilde Bank. Situationen var langt værre end den chokerende melding fra juli om forventede tab i nærheden af en milliard kroner på udlån til fejlslagne byggeprojekter. Efter en omfattende revisionsgennemgang kunne bankens ledelse nu konstatere, at bankens bøger var så belastede, at der kunne lægges mindst endnu en milliard til tabene, og at ingen potentielle købere vil røre banken med en ildtang.

I Roskilde slås man nu for at redde stumperne, så banken på sigt kan sælges. Hvor lang tid det vil tage, og om det vil lykkes, er der ingen, der ved med sikkerhed. Men at driften af banken nu er nationaliseret og i hænderne på Nationalbanken er ikke set i Danmark siden Landmandsbankens krak i 1920’erne.

Det er i allerhøjeste grad en problematisk situation, der ikke kan undgå at påvirke hele den finansielle sektor. Ikke mindst på omdømmet. Derfor er det vigtigt at slå fast: Sagen om Roskilde Bank handler ikke om en sektor i krise, men om voldsomt hasarderet og fejlslagen virksomhedsdrift. Når man gambler højt, kan man også tabe stort. Det gælder overalt i erhvervslivet, og derfor er Roskilde Bank ikke et symptom på en finansiel sektor i generel krise.

Der har været sagt og skrevet en hel del om ledelsens rolle i sagen, men når der skal gøres status, er der ingen andre steder at placere ansvaret. Roskilde Bank blev kørt af sporet som følge af dårlig bankledelse, der tilskyndede den ”lemfældige kreditkultur”, som nationalbankdirektør Nils Bernstein bemærkede. I jagten på hurtige gevinster, der kunne presse aktiekursen i vejret, var ingen risici tilsyneladende for store. Og med en så voldsom eksponering over for byggeprojekter, der var nærmere venturekapital end almindelig bankforretning, styrtdykkede kreditkvaliteten sammen med ejendomsmarkedet. Det er et problem, som kun den øverste ledelse kan være ansvarlig for.

Men medarbejderne i Roskilde Bank mærker naturligvis også til efterdønningerne. Selv om der umiddelbart ikke er planer om fyringer, så stiger medarbejderne nu om bord i et tog med ukendt endestation. Og det er svært. Finansforbundet er derfor i tæt dialog med tillidsfolkene og har oprettet et omfattende kriseberedskab. Vi vil gøre vores for at støtte medarbejderne i en tid, hvor de skal arbejde op ad bakke for at genoprette Roskilde Bank.

Finans september 2008

7

nyheder

Digitale opslagstavler vinder frem Foto: Jakob Mark

Detailhandelen har brugt dem længe. Og nu har også bankerne fået øjnene op for det såkaldte indoor-tv. En slags digital opslagstavle, der giver mulighed for at brande banken over for de kunder, der kommer ind i filialen.

Sparekassen Østjylland i Århus er et af de mange pengeinstitutter, der har investeret i indoor-tv.

8

Finans september 2008

”Vi ønskede at give vores kunder en let adgang til informationer om sparekassens mange tilbud fra kontomuligheder og rådgivning til for eksempel ændringer af arveloven. Samtidig kan det være med til at give dem en god oplevelse i sparekassen”, siger markedssupporter i Sparekassen Østjylland Lasse Christensen./CK

nyheder

Nedskæringer i IBM Et større antal medarbejdere er blevet præsenteret for fratrædelsesordninger.

Finansforbundet er klar med rådgivning og hjælp til berørte medlemmer

IBM, der med 6.200 ansatte er en af landets største it-arbejdspladser, er i gang med en større sparerunde, som koster adskillige medarbejdere jobbet.

Informationschef i IBM Marie-Louise Arnfast bekræfter, at man har tilbudt en række medarbejdere fratrædelsesordninger, men ønsker ikke at oplyse hvor mange. Ifølge Computerworld skal i alt 190 stillinger skæres bort. ”Initiativet sker i forlængelse af, at vi over længere tid har gennemført en række omstruktureringsprojekter, som skal optimere vores it-service over for kunderne. Disse projekter nærmer sig nu deres

afslutning, og vi har som følge heraf en ubalance, når vi kigger på vores ressourcesituation. Som regel løser vi den slags udfordringer gennem interne rokader, men i sjældne tilfælde og i begrænset omfang tilbyder vi også frivillige fratrædelsesordninger som supplement”, siger Marie-Louise Arnfast.

Stefan Jørgensen, formand for personaleforeningen i IBM-SDC mener hverken forberedelsen eller gennem,førelsen af besparelserne har været perfekt. ”IBM lever ikke op til medarbejdernes beret- tigede forventninger til hjælp og rådgivning i en

sådan situation. Man siger, at man vil optimere it- servicen over for kunderne. Det kan jeg ikke forstå, når man også giver tilbuddet til medarbejdere i afdelinger, hvor der er meget travlt, ja ligefrem måske overarbejde“, siger Stefan Jørgensen.

Flere af de medarbejdere, som er tilbudt fratrædelsesordninger, er medlemmer af Finansforbundet. ”Vi ser bekymret på udviklingen og hjælper vores medlemmer, så godt vi kan, med rådgivning“, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen. /CJO

Nordiske banker undviger krisen

Påbud til banker

2.700 danskere pr. bankfilial

En gennemgang af 48 nordiske bankers halvårsresultater foretaget af Månedsbrevet Bankinfo viser, at kun fire regnskaber er direkte negative. De fire banker med negative resultater er, ifølge Bankinfo, Fionia Bank med fire millioner kroner, Hvidbjerg Bank med minus en million, Max Bank med et underskud før ekstraordinære hensættelser og skat på 24 millioner kroner samt Alm. Brand Bank med minus 220 millioner kroner.

Finanstilsynet har tre gange i årets første kvartal udstedt et såkaldt ”mere alvorligt“ påbud til finansielle virksomheder. I alle tilfælde vedrørte påbuddene ændring af årsregnskaber eller ændring af regnskabspraksis, fremgår det af Finanstilsynets Kvartalsnyt. 127 gange i første kvartal 2008 gav Finanstilsynet ”alvorlige” påbud, som for en stor dels vedkommende drejede sig om bedre styring. I alt har 88 pengeinstitutter fået et alvorligt påbud, mens livsforsikringsselskaber og pensionskasser tegnede sig for 19.

Danmark har et langt mere udbygget filialnet af pengeinstitutter end de øvrige nordiske lande. I gennemsnit betjener en dansk filial knap 2.700 danskere, mens en finsk i gennemsnit betjener næsten 3.200 indbyggere. Sverige har færrest filialer i forhold til befolkningens størrelse. Her er der en filial per 4.500 indbyggere, mens man i Norge har en filial af et pengeinstitut for hver 3.800 indbyggere.

Det viser tal fra Nordisk Bankstatistik 2006.

Finans september 2008

9

nyheder

Finansansatte:

Vi kan ikke ytre os frit

12 procent af Finansforbundets medlemmer føler, arbejdspladsen hæmmer dem i at bruge deres ytringsfrihed, viser rundspørge.

Overraskende, lyder det fra bankerne. ”Uheldigt”, mener Finansforbundet

111 ud af 950 af Finansforbundets medlemmer oplever, at deres arbejdsplads direkte eller indirekte begrænser deres mulighed for at skrive læserbreve, deltage i politiske aktiviteter, ytre deres meninger offentligt eller på anden vis bruge deres ytringsfrihed. Det fremgår af en rundspørge om ytringsfrihed, som magasinet Finans har foretaget. 75 procent af de adspurgte, svarende til 722 personer, oplever sig til gengæld ikke begrænsede af arbejdspladsen. ”Jeg er overrasket over, at det alligevel er så stor en procentdel, der oplever ansættelsesforholdet som en barriere og føler sig begrænsede i at ytre sig. Det er ærgerligt, for det er ikke det, der er vores tilgang til det”, siger Knud Nørbo, HR-direktør i Jyske Bank.

Hos Finansforbundet kalder man netop den del af undersøgelsens resultat for ”uheldig” og ”bekymrende”, men minder samtidig om, at konkrete tilfælde med problemer omkring ytringsfriheden i bankerne er sjældne. Hvis man alligevel kommer i tvivl om, hvorvidt man kan ytre sig om et konkret emne, anbefaler Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, at man spørger en af bankens tillidsvalgte, om der kan opstå problemer i det konkrete tilfælde. På baggrund af undersøgelsen anbefaler han ligeledes sektoren klart at definere, hvad de ansatte kan ytre sig om, og hvad man gerne ser dem holde sig fra. ”Virksomhederne er nødt til klart at definere, hvad medarbejderne kan ytre sig om, og hvad de ikke kan sige, så medarbejderne ved,

hvad de har at forholde sig til”, siger Kent Petersen.

Han erkender, at det også er på kanten at diktere, hvad de ansatte må sige under ansættelsesforholdet. ”Men jeg synes alligevel, det er bedre, at det er tydeligt beskrevet for de ansatte. Og så giver det samtidig mulighed for at tage diskussionen for de fagligt valgte”, siger næstformanden og anbefaler de ansatte at henvende sig til Finansforbundet, hvis de føler, de har fået en uretmæssig mundkurv på af banken. ”Og hvis vi vurderer, der er en sag, så kører vi den. For vi er selvfølgelig meget optagede af retten til at ytre sig”, siger Kent Petersen.

25 procent af de adspurgte i magasinets Finans’ rundspørge, svarende til 238 personer, forventer, at det ville give dem problemer i ansættelsesforholdet, hvis de skrev et læserbrev med holdninger, som virksomheden er uenig i.

39 ud af 950 adspurgte medlemmer af Finansforbundet, svarende til 4,1 procent, har i konkrete tilfælde været uenige med arbejdsgiveren i, hvad de måtte eller ikke måtte sige i offentligheden. Af de 39, som har oplevet problemer med ytringsfriheden, angiver ni, at uenigheden har haft konsekvenser i form af advarsler eller lignende. /CK

Læs tema side 32-39

Udstilling om Dankortet Dansk Pengemuseum, der er en afdeling af Danmarks Industrimuseum i Horsens, fortæller i en særudstilling fra 30. august til 3. november historien om Dankortet, som i disse dage fejrer 25 års fødselsdag. På udstillingen kan man se og læse historien om Dankortets tilblivelse og den heftige debat, der fulgte Dankortet fra 1981 til 1985 samt kortets udvikling og de pædagogiske og reklamemæssige tiltag, der gjordes for at få danskerne til at anvende kortet. Desuden kan man opleve forskellige TV-klip og reklameindslag fra 1980’erne, ligesom man kan se en samling af de forskellige terminaler, der har været anvendt gennem tiden. I uge 42 kan man tage børnene med på museet og få deres tegninger trykt på et “børnedankort”. Museet har åbent alle ugens dage fra kl. 11-16.

10

Finans september 2008

”Jeg arbejder i Bankpension, og vi er kun 21 ansatte“ Vi ved det godt. Man bliver ikke festens midtpunkt ved at fortælle om Bankpension.

Det er i orden. For så interessant er emnet jo heller ikke. Med mindre selvfølgelig man er ansat i en finansiel virksomhed, som er medlem af Bankpension.

Så kan man nok holde sig vågen længe nok til at høre, at vi siden 1991 har præsteret at have en omkostningsprocent, der er blandt markedets laveste.

Det giver jo flere penge i pension.

Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

Finans september 2008

11

nyheder

20 procent færre finanselever i år Finanssektoren har reduceret antallet af finanselever med 147 personer i forhold til sidste år, og 231 i forhold til 2006. Selv om bankerne rekrutterer flere finansøkonomer, er det samlede elevindtag faldet. Det finder Finansforbundet betænkeligt

I 2007 tog bankerne 739 ind ad den tradi­ tionelle elevvej, men i år er der kun udsigt til 592 ifølge Finansrådet. Det svarer til et fald på 20 procent, og i forhold til 2006, hvor pengeinstitutterne ansatte 823 nye finanselever, er der 28 procent færre i år.

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, undrer sig over det markante fald. ”Bankerne skal passe på, at de ikke igen kommer ud i en situation, hvor de mangler rådgivere, sådan som det har været tilfældet tidligere. Det kan godt være, at man har tilpas med bankrådgivere lige nu, men det er ikke sikkert, man har nok om fem år, hvis ikke man uddanner nogle flere nu. Mange tusind bankansatte vil nemlig trække sig tilbage på grund af alder i løbet af de kommende år“, siger Michael Budolfsen.

Danske Bank er en af de finansvirksom­ heder, som i år tager færre finanselever ind.

Banken ansatte sidste år cirka 90 finanselever, mens det i år bliver til godt 60 – svarende til et fald på 30 procent. ”Det lavere antal finanselever i år hænger

sammen med, at vi har en noget lavere personaleomsætning end finanssektoren generelt. I Danske Bank skal vi være med til at uddanne den arbejdskraft, som der er behov for, og det mener jeg, at vi lever fuldt op til. Men når der generelt tages færre finanselever ind end tidligere, er det også et udtryk for, at den traditionelle elevuddannelse er under pres fra finansøkonomuddannelse og finanstrainées”, siger Bent Jespersen, underdirektør i Danske Banks HR-afdeling.

Jyske Bank har besluttet helt at droppe traditionelle finanselever og tager i stedet finansøkonomer ind. Netop finansøkonom­ uddannelsen er et hit blandt unge. Antallet af nye finansøkonomstuderende er således steget med 10 procent – fra 899 i 2007 til 991 i år. Men det er stadig færre end i 2006 og 2005, hvor henholdsvis 1.042 og 1.015 påbegyndte uddannelsen.

Som det fremgår af tabellen under artiklen her, er tendensen dog stadigvæk, at bankerne samlet set tager færre elever og finansøkonomer ind i år end i de foregående år.

”Det kan hænge sammen med, at der er kommet et skift i forventningerne til frem­ tiden ude i bankerne. Og så tager man også anderledes profiler ind. For eksempel ansætter man flere akademikere, og flere med en fortid som butiksansatte kommer også ind som kundemedarbejdere via Flexfinansuddannelsen”, siger kontorchef Peter Frederiksen fra Finansrådet.

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, mener ikke, at bankernes regnskaber for første halvår af 2008 indikerer, at der er brug for færre bankansatte fremover. ”Aktiviteten i sektoren er uændret. Faktisk øger bankerne indtægterne på renter og gebyrer, og det er tegn på, at den traditionelle bankforretning fortsat går godt. Derfor er der ikke noget fornuftigt argument for at bremse op og tage færre elever ind, end man har gjort tidligere”, siger Michael Budolfsen. /CJO

Nyansatte finanselever og finansøkonomer i bankerne i perioden 2004-2008 2004:

Finanselever

Finansøkonomer

I alt

529

56

585

2005:

664

131

795

2006:

823

190

1.013

2007:

739

324

1.063

2008:

592

942

350*

(Kilde: Finansrådet) *. Tallet er baseret på dimittend-tallene fra de enkelte skoler. 56-58 procent af dimittenderne får ifølge statistikken job i pengeinstitutter.

Michael Budolfsen.

12

Finans september 2008

L ANG SYNET INVEST E

R

I

Lang sigt er ikke så langt, som det lyder Helt enkelt handler det om at sætte investeringerne optimalt sammen – uanset om pengene skal være investeret i 3 eller 20 år.

Læs mere om langsigtede investeringer på sparinvest.dk, hvor du også kan deltage i vores jubilæumsquiz.

N

G

År 2 efter subprime-krisen

krisen Af Louise With, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

der ikke ville klinge af

De mest optimistiske analytikere har allerede lagt kreditkrisen i graven flere gange, men i august rundede krisen sin 1-årsdag, og den gør stadig ingen tegn til at takke af. Finans tegner et øjebliksbillede af USA’s skrantende økonomi, et år efter at boligboblen bristede

Solen har skinnet på Wall Street og resten af New York, men det er mildt sagt ikke solskinsnyheder, der har præget USA’s økonomi denne sommer.

Aktiemarkedet har tabt og tabt - med de amerikanske finansaktier i spidsen for nedturen. De største banker og finanshuse har sendt kvartalsregnskaber på gaden med nye milliardtab på bundlinjen. Og heller ikke på boligmarkedet er der nogen optimisme at hente: Stadig flere tvangsauktioner og stadig flere heftige prisfald.

At sige, at det har været en turbulent sommer i USA’s og hele klodens finansielle hovedstad, er nærmest en underdrivelse.

Da investeringsbanken Bear Stearns tilbage i marts måned var tæt på kollaps og blev solgt til spotpris til JP Morgen

14

Finans september 2008

Chase, mente mange ellers, at det værste af kreditkrisen nu var fortid. Regeringen vedtog en stimulanspakke og sendte skattelettelser i omløb for godt 100 milliarder dollar - og en forsigtig optimisme bredte sig. Flere analytikere mente, at USA’s økonomi kunne være i bedring allerede i anden halvdel af 2008.

I dag, få måneder senere, tales der mere om en mulig global recession. Og der tales om, hvorvidt krisen i USA kan være W-formet, så der er endnu en nedtur på vej – et såkaldt ”double dip“, før det går opad igen. Hvad er der sket?

Bølger af tvangsauktioner Kreditkrisen begyndte på USA’s overophedede og overbelånte boligmarked, og det er også stadig boligmarkedet, der har

hovedrollen, vurderer Torsten Sløk, direktør i analyseafdelingen hos Deutsche Bank i New York. ”Så længe der er usikkerhed om, hvor langt huspriserne skal ned, så er der også usikkerhed om alle de værdipapirer, der er forbundet til boligmarkedet – og dermed især om bankerne, fordi de ligger inde med mange af de her usikre papirer, ikke mindst realkreditobligationer“, siger han og fortsætter: ”Når huspriserne en dag begynder at stabilisere sig, så kommer der en anden klarhed. Som det ser ud nu, så er huspriserne allerede faldet cirka 18 procent fra toppen i 2006, og det er det største fald nogensinde. Nu er spørgsmålet så: Kan det blive meget værre? Og det kan det muligvis godt, men vi tror, at vi har den største del af tilpasningen bag os“.

Nye tal fra analysebureauet RealtyTrac viser, at antallet af indledte tvangsauktioner steg med 55 procent fra juli 2007 til 2008. I alt fik en ud af hver 464 amerikanske boligejere et varsel om tvangsauktion.

Og hvad værre er: Nu er det ikke kun de risikable subprimeog Alt-A-lånere, der er i problemer. Også de såkaldte primelånere, som burde være de sikreste på markedet, begynder at komme bagud med betalingerne i langt større tal end hidtil, viser data fra bureauet LoanPerformance. Samtidig klarer

➼ Finans september 2008

15

År 2 efter subprime-krisen

og ideologiske slagsmål af den ophedede slags – dem vender vi tilbage til.

Stor beholdning af giftigt affald

gruppen af lånere fra 2007 sig op mod tre gange så dårligt som dem, der tog et boliglån i 2006, og det har givet ny frygt for, at endnu en bølge af tvangsauktioner er på vej.

Desperationen blandt USA’s boligejere er til at få øje på – også for politikerne i kongressen, som sidst i juli rykkede ud med en redningsplan, der skal hjælpe 400.000 boligejere med at omlægge til billigere og mindre risikable lån.

Planen gav også førstehjælp til de to realkredit-giganter Fannie Mae og Freddie Mac, der tilsammen ejer eller garanterer op mod halvdelen af alle boliglån i USA. Statsgarantien til de to vaklende giganter kom dog ikke i hus uden både politiske

16

Finans september 2008

For USA’s banker og finanshuse er problemet først og fremmest, at de stadig ikke kan sætte præcise tal på deres tab – heller ikke selvom kreditkrisen nu er godt et år gammel, hvis man regner efter de første hasteindgreb fra den amerikanske og europæiske centralbank i august 2007.

Så længe det er usikkert, hvor mange husejere der skal igennem en tvangsauktion, så kan der heller ikke sættes nogen sikker værdi på alle de værdipapirer, der har forbindelse til boligmarkedet – de har fået tilnavnet ”toxic waste”: giftigt affald.

Finanshuset Merrill Lynch (ML) var en af de mest aktive spillere på markedet for opkøb af boliglån, der blev pakket, skåret i skiver og solgt videre som komplekse værdipapirer – en populær og givtig forretning for bankerne under de senere års stejle optur. Men da boligboblen brast, brændte ML inde med store mængder af de såkaldte Collateralized Debt Obligations eller CDOs. I løbet af 2008 har direktør John Thain adskillige gange erklæret, at papirernes værdi nu var nedskrevet så meget, at der umuligt kunne opstå nye tab eller behov for ny kapital – og hver gang har han måttet tage ordene i sig igen.

I august besluttede Thain så at skille sig af med det ”giftige affald” en gang for alle. Han solgte CDOs for 30,6 milliarder dollar – til en salgspris på 6,7 milliarder eller blot 22 procent af den nominelle værdi. Køberen, en investor i Texas, fik sågar ML til at finansiere 75 procent af købet selv.

Thain ville åbenbart meget gerne af med papirerne. Ifølge direktøren så har de tegnet sig for over 50 procent af ML’s samlede tab det seneste år, og nu håber han at kunne se fremad. Men på Wall Street har salget rejst spørgsmålet om, hvorvidt andre banker ligger inde med tilsvarende eller endnu større mængder giftigt affald?

Spekulative angreb mod enkelte banker Psykologi og tillid er afgørende på ethvert finansmarked – og endnu mere afgørende i krisetider, forklarer Torsten Sløk: ”Vi kan jo ikke udelukke, at der kan dukke flere dårlige nyheder op. Det er svært at vide, om de banker, som går ud og offentliggør deres tab - er de langt foran konkurrenterne med at nedskrive? For så vil jeg da anbefale at købe deres aktier. Eller er de langt bagefter? For så vil jeg selvfølgelig

”Hvis der sker et voldsomt uheld på motorvejen, så må man også handle - redde ofrene og flytte vraget, før man begynder at spekulere over, om vejen eller bilen er bygget forkert”.

Torsten Sløk, direktør i analyseafdelingen hos Deutsche Bank i New York.

anbefale at sælge. Det er i bund og grund det, vi ikke ved: Er der stadig nogle, der gemmer på dårlige nyheder?”

Usikkerheden har givet grobund for livlige rygter og en fokus på enkelt-aktier, som Sløk ikke har set tidligere, fortæller han: ”Det mest overraskende har nok været, at vi har set en række spekulative angreb mod enkelte banker – præcis som det, der ramte Bear Stearns i marts og gjorde alle andre meget nervøse. Pludselig er der kommet enormt stor opmærksomhed om nogle enkelte detaljer i nogle enkelte meddelelser og regnskaber. Bankerne er blevet meget forsigtige og holder meget øje med hinanden. Mange aktier er utroligt billige, men købelysten er ikke stor for tiden”.

De dårlige nyheder stopper imidlertid ikke her. For krisen og uvisheden på bolig- og finansmarkedet kan hurtigt brede sig som ringe i vandet til resten af USA’s og klodens økonomi, advarer den internationale valutafond IMF.

Privatforbruget kan ikke stoppe krisen IMF-direktør Jaime Caruana offentliggjorde for nylig fondens seneste kvartalsrapport om klodens økonomiske tilstand. Og han advarede om, at selvom finanssektoren har rettet ind, offentliggjort store tab og rejst ny kapital, og selvom klodens politikere og centralbanker har reageret, så er finansmarke-

Et år med kreditkrisen Juni-juli 2007: To hedgefonde under den amerikanske investeringsbank Bear Stearns lider store tab på investeringer på det amerikanske boligmarked. Den tyske bank IKB krakker. Flere amerikanske rating-agencies begynder at nedvurdere de såkaldte subprime-obligationer.

August 2007: Den franske bank BNP Paribas suspenderer flere investeringsfonde. De kortsigtede kreditmarkeder tørrer ud, og 9. august skrider Den Europæiske Centralbank ind med 95 milliarder euro i krisehjælp. Også den amerikanske centralbank, The Fed, sætter en kriseplan i værk.

derne stadig skrøbelige, og der er fortsat risiko for en negativ økonomisk spiral – både i USA og resten af verden.

Når bankerne bliver forsigtige, så bliver det sværere at låne for både boligkøbere, forbrugere og virksomheder. Det giver svagere økonomisk vækst, som igen gør bankerne nervøse og får dem til at låne mindre ud - og så har vi spiralen nedad. ”Boligmarkedet er i centrum i den proces, så hvis man kan få bremset prisfaldene på amerikanske boliger, så vil det fjerne en meget vigtig faktor i den gensidige negative effekt”, siger Caruana.

Men hvis boligpriserne bliver ved at falde, hvem kan så vende udviklingen?

Tidligere har privatforbruget været en usvigeligt sikker motor for både USA’s og klodens BNP-vækst. De amerikanske forbrugere har gennem årene trukket USA ud af adskillige kriser. Men også forbrugerne er hårdt ramt denne gang, forklarer Torsten Sløk. Deres huse og aktieinvesteringer falder i værdi.

Mad og benzin er blevet dyrere, og det er blevet sværere at få kredit i banken.

Hverken fra finanssektoren, fra boligmarkedet eller fra forbrugerne ser der altså ud til at være en redning på vej lige foreløbig. Men hvad så med politikerne?

➼

September 2007: Britiske Northern Rock meddeler, at den er i problemer, og det udløser lange køer af bekymrede kunder – i det første ”run” på en britisk bank i 140 år. Banken bliver siden nationaliseret i februar 2008.

Juli 2008: Spekulation om realkreditinstitutionerne Fannie Mae og Freddie Mac tvinger USA’s regering til at rykke ud med endnu en redningsplan og garantere ubegrænset statslig kredit til Fannie og Freddie i foreløbig 18 måneder.

Efteråret 2007: De store amerikanske finanshuse offentliggør milliardtab, og flere topdirektører træder tilbage.

August 2008: Institute for International Finance vurderer over for Financial Times, at kr editkrisen indtil videre har kostet 476 milliarder dollar i tab og nedskrivninger, og at finansvirksomhederne har måttet rejse ny kapital for 354 milliarder dollar.

Den internationale valutafond, IMF, vurderer, at krisens omkostninger samlet set kommer op i nærheden af 1.000 milliarder dollar.

Marts 2008: Tvivl og rygtedannelser om, om investeringsbanken Bear Stearns driver banken ud på kanten af kollaps. Med hjælp fra regeringen og The Fed bliver banken solgt til JP Morgan Chase.

Fed stiller en garanti på 29 milliarder dollar.

(Kilder: Financial Times, IMF, Deutsche Bank)

Finans september 2008

17

År 2 efter subprime-krisen

“Vi er ikke ude af skoven endnu. Der er stadig store problemer, men vi tror, at huspriserne når bunden inden for det næste år. Banksektoren kan vise sig at være mere problematisk, fordi der stadig er denne usikkerhed om, hvad bankerne gemmer på”.

Torsten Sløk, direktør i analyseafdelingen hos Deutsche Bank i New York.

Redningsplan for 29 milliarder dollar Bush-regeringen har fået kritik for at have sovet i timen og reageret alt for sent på de første faresignaler i fjor. Nu får den til gengæld kritik for at være for aktivistisk.

Især finansminister Henry ”Hank” Paulson og centralbankdirektør Ben Bernanke har været i vælten de seneste måneder.

Først med redningsplanen for Bear Stearns og en offentlig garanti på 29 milliarder dollar tilbage i marts. Og dernæst med redningsplanen for Fannie Mae og Freddie Mac, som giver Finansministeriet mulighed for at yde ubegrænset statslig kredit til de to realkredit-kæmper, ligesom ministeriet kan opkøbe deres aktier om nødvendigt.

Fannies og Freddies aktier kom i løbet af juli under massivt pres, da der opstod rygter om, at de ikke har tilstrækkelig kapital til at modstå det stigende antal tvangsauktioner. Paulson har dog understreget, at statens garanti er et signal til investorerne kloden over, og at den måske aldrig kommer i brug i praksis. Men på Wall Street er et flertal af analytikerne ikke overbevist. De tror, at Fannie og Freddie får brug for de statslige støttekroner inden længe.

I løbet af august så redningsplanen nærmest ud til at have den modsatte effekt. Paulson håbede at berolige investorerne, men i stedet blev de endnu mere usikre og sendte Fannies og Freddies aktiekurser ud i nye styrtdyk, så der ved redaktionens slutning næsten dagligt var rygter om, at regeringen ville tage affære.

Senator: Redningsplan er ren socialisme Både i politiske og akademiske kredse har Bear Stearns- og især Fannie-Freddie-redningsplanen vakt heftig debat. Her vokser bekymringen for, at regeringen så at sige har nationaliseret risikoen, mens de private investorer får lov til at beholde

18

Finans september 2008

fortjenesten. Med andre ord: Det er banker og investorer, der har løbet for store risici og scoret fortjenesten de seneste trefire-fem år, og nu er det så skatteyderne, der sidder tilbage med regningen.

Den republikanske senator Jim Bunning gik i et hidsigt øjeblik så vidt som til at kalde planen for ren ”socialisme”. Mens andre er tilfredse med det, de ser som et opgør med årtiers amerikansk frimarkeds-tænkning og deregulering for enhver pris. På Wall Street mener flertallet, at regeringen har reageret, som den burde, vurderer Torsten Sløk: ”Alternativet var nogle virkeligt alvorlige negative konsekvenser for USA’s økonomi, og derfor kan man sige, at der var nok ikke noget alternativ. Hvis der sker et voldsomt uheld på motorvejen, så må man også handle - redde ofrene og flytte vraget, før man begynder at spekulere over, om vejen eller bilen er bygget forkert”.

Men er der bedre tider på vej? Torsten Sløk afviser tanken om en W-formet krise eller et såkaldt ”double dip”.

Han og kollegerne i Deutsche Bank tror ligesom centralbanken The Fed på, at USA’s boligmarked runder lavpunktet i første halvår af 2009. ”Vi tror på, at krisen får en U-form, hvor vi befinder os et sted på bunden p.t. Vi er ikke ude af skoven endnu. Der er stadig store problemer, men vi tror, at huspriserne når bunden inden for det næste år. Banksektoren kan vise sig at være mere problematisk, fordi der stadig er denne usikkerhed om, hvad bankerne gemmer på”. n

Vol Væ vo V5 0 rdi 550 2,0D S am .000 Lim i te k let præ r. + m d Edi mie ang tion "O sum e p 9 5 0 e n g e ce a n R p .00 0 k ræ m i a ce " er r.

VIN

D!

Deltag gratis i Danmarks mest realistiske aktiespil Spillet kører fra d. 24/9 2008 til d. 4/2 2009.

Sidste frist for tilmelding er d. 28/10 2008.

Der er mange gode grunde til at spille med: ■ ■ ■ ■ ■ ■

Samlet præmiesum: 950.000 kr.

Hovedpræmie: Volvo V50 2,0D m. powershift. Værdi: 550.000 kr.

Vind kolde kontanter hver uge Test dine investeringsstrategier – gratis og risikofrit Realtidskurser på borsen.dk Prøv kræfter med alternative investeringsområder som råvarer og optioner

Børsen i mediea 6 mdr. + fspiller k 1.495 kr un .

SPAR 42 %

Tilmeld dig gratis nu på: borsen.dk/aktiespil Øg dine vinderchancer – abonnér på Børsen Som abonnent på Børsen får du fire spillebeviser i stedet for ét i vores aktiespil. Lige nu kan du få Børsen i 6 mdr. + en Creative Zen 8 GB Medieafspiller for kun 1.495 kr. Du sparer 42%.

Tilbuddet gælder kun husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 6 mdr. Der beregnes porto til udlandet. Ved levering på virksomhedsadresse er prisen 1.695 kr.

Sponsor: Enkel og billig aktiehandel

Creative

Ze n 8 G

B

personalepolitik

Mennesker er langt

alder

mere end deres

Finansforbundet har med en formulering af otte livsfaser lagt op til en grundlæggende nytænkning i synet på medarbejderne, der skal skabe et bedre arbejdsliv for alle

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

20

Det kan forekomme banalt at konstatere, at mennesker er langt mere end deres alder. Alligevel har personalepolitikker i høj grad været bygget op omkring alder med seniorpolitikkerne som det tydeligste eksempel.

Finansforbundet lægger nu op til et helt nyt syn på med­ arbejderne med formuleringen af et livsfasekatalog, der forhåbentligt kan inspirere medarbejdere, tillidsvalgte og virksomheder til at kaste boldene op i luften og skabe nye ideer til, hvordan virksomhederne bedst imødekommer deres medarbejdere som hele mennesker med individuelle behov.

De otte faser, der ifølge Finansforbundet er mere egnede til at tænke individer og behov ind i personalepolitikken, er: Omsorgsfasen, Leve livet-fasen, Fuld fart frem-fasen, Udviklingsfasen, Refleksionsfasen, Kroppen siger stop-fasen, Vil det hele-fasen og Turbulensfasen.

Det sker ud fra en erkendelse af, at man nu om dage bliver forældre både som 20-, 30-, 40- og 50-årige. At man kan lide store tab i form af skilsmisser og dødsfald både som 20-årig og som 60-årig, og at man kan have behov for tid til at yde omsorg eller nyde livet både som ung og som ældre.

lag for, at virksomhederne mere åbent og lydhørt kommer medarbejderen i møde“, siger Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet.

Inspirationen til livsfasekataloget er ikke kommet som en åbenbaring fra oven. Den bygger dels på en analyse af mere overordnede sociologiske udviklingstendenser, og dels på en analyse af den viden om medlemmerne, som forskellige medlemsundersøgelser har beriget Finansforbundet med. ”Det er jo helt åbenlyst, at institutioner og traditioner er under opbrud. Aldrig har kernefamilien ændret sig så meget, aldrig før har der været så mange singler, og også kønsrollerne knager i fugerne. Vi forstår os selv på nye måder. Vi lader os ikke i samme grad som tidligere sætte i bås på baggrund af datoen på en fødselsattest“, siger Kent Petersen.

Vi bliver ældre. Vi skal arbejde længere, og kravet om livslang læring er uden for enhver diskussion. Til gengæld er vi ikke på samme måde som tidligere indstillet på at udskyde drømmerejsen, arbejdet i den velgørende organisation eller hobbyen, vi brænder for, til en fjern fremtid. Vi vil have fylde og perspektiv i vore liv her og nu.

Traditioner i opbrud

Livsfaser med i OK-forhandlinger

”I de mange år, jeg har forhandlet overenskomster og andre aftaler, har det slået mig, hvor tilbøjelige vi er til at segmentere os selv og hinanden efter nogle ydre kriterier som fx alder.

Med vores oplæg til en ny tankegang håber vi at skabe grund-

”Det er på den baggrund, vi har defineret de otte livsfaser. Og det er med udgangspunkt i dem, vi håber, at virksomhederne i fremtiden i højere grad kan blive i stand til at skabe motivation, livsglæde og dermed arbejdsglæde“, siger Kent Petersen.

Finans september 2008

Find dig selv

Livsfaserne er ikke betinget af alder, men mere af din livssituation og dine individuelle behov. I Finansforbundets livsfasekatalog er der kortlagt otte livsfaser.

Hvor er du selv? I én eller flere på én gang? Nu? Om et år?

Omsorgsfasen Måske har du fået børn. Men der kan også opstå behov for, at du tager dig af en ægtefælle, forældre eller børnebørn. Alvorlig sygdom eller akutte problemer kan komme pludseligt. Derfor er det en fase, du kan komme i med kort varsel. Her vil du prioritere at bruge din tid på familien frem for arbejdet eller karrieren.

Leve livet-fasen I ”Leve livet-fasen“ har du et stort behov for at bruge tid på spændende og udfordrende aktiviteter. Rejser, sport, kulturoplevelser, foreningsarbejde og andre former for frivilligt arbejde er eksempler på fritids-interesser, der kan optage dig. Det kan også være en halvprofessionel karriere inden for kunst eller sport.

Fuld fart frem-fasen Der skal fuld fart på karrieren. Dit fokus ligger på arbejdet og på at opnå resultater, som kan omsættes i karrierefordele. Din energi er rettet mod at nå mål i arbejdssfæren, og du nedprioriterer andre områder. I denne fase har du måske en lederstilling, eller du arbejder dedikeret på at få det.

Udviklingsfasen Faglig udvikling er omdrejningspunktet i Udviklingsfasen.

Her brænder du for at gøre dit arbejde så godt som muligt. Ikke fordi det giver mulighed for forfremmelse, men fordi arbejdet er spændende i sig selv. Det er indholdet i arbejdet, men også den anerkendelse, der følger med at være fagligt dygtig, der tæller for dig.

Refleksionsfasen Hvad nu? Spørgsmålet melder sig, når du ikke er udsat for de store begivenheder i livet, og du er veletableret både i arbejdslivet og familielivet. Når du ikke er tvunget til at udvikle dig ved at reagere på begivenheder i livet, åbner der sig muligheder for mere proaktivt at forme dit arbejds- og fritidsliv.

Kroppen siger stop-fasen Hvis kroppen siger stop, vil du opleve begrænsninger i forhold til dine muligheder i arbejdslivet. Bliver du ramt af stress, fysisk/psykisk nedslidning, sygdom eller ulykke, har det store konsekvenser for, hvilke arbejdsfunk­ tioner du kan udfylde, og hvordan dit videre arbejdsliv og privatliv tegner sig.

Vil det hele-fasen I ”Vil det hele-fasen“ vil du gerne nå det hele – både at have et familieliv med børn og overskud, samtidig med at du vil udvikle din karriere. Måske ønsker du også at have et godt fritidsliv med sociale aktiviteter og plads til dine særlige interesser.

Turbulensfasen Her oplever du at blive ramt af flere vigtige livsbegivenheder inden for samme tidsrum. Livsbegivenhederne kan påvirke dig så meget, at de får konsekvenser for dine behov og ønsker i forhold til arbejds­pladsen. Det kan eksempelvis være dødsfald i familien, skilsmisse, alvorlig sygdom, børn flytter hjemmefra, ny bolig eller ny familie.

➼ Finans september 2008

21

Personalepolitik

Mennesker er langt

alder ➼

mere end deres

På sigt ønsker Finansforbundet at udforme en egentlig livs­ fasepolitik. ”En politik på området skal formuleres i politiske ansvarsområder og forsamlinger, og jeg håber, at debatten bliver taget op på det kommende landsmøde. Jeg er også helt sikker på, at tankegangen vil komme til at præge kommende overenskomstforhandlinger“, siger Kent Petersen.

Allerede nu har den netop aftalte overenskomst skabt en del muligheder. Befinder man sig i en fase med stor lyst til at investere mange kræfter på arbejdet, kan man bruge de nye arbejdstidsbestemmelser. Er der private projekter, man vil realisere, kan man tage fat i de nye orlovsbestemmelser, og er man i en vanskelig og krisefyldt fase af sit liv, kan man udnytte mulighederne for kortere arbejdstid. ”Men vi kan blive endnu bedre til at skabe gode rammer.

Også på den lange bane skal vi være kreative, nytænkende og fleksible“, siger Kent Petersen.

Arbejdsgivere må gøre noget usædvanligt Peter Plougmann, direktør for New Insight, som har bidraget med de større sociologiske analyser og været med til at formulere kataloget for Finansforbundet, mener, at tiden er den helt rigtige til at bryde aldersbåsene ned og skærpe lydhør­heden for den enkelte.

22

Finans september 2008

Kent Petersen

”Arbejdsgiverne mangler arbejdskraft. Hvis de vil fastholde og tiltrække, må de gøre noget ud over det sædvanlige, og det kan tanken om livsfaser inspirere til. Selv en økonomisk nedtur kommer ikke til at lægge en mærkbar dæmper på behovet for den kompetente og kreative medarbejder. Og under alle omstændigheder er det svært at rulle goder tilbage, som én gang er slået igennem“, siger han.

Peter Plougmann har allerede set eksempler på, at mindre virksomheder i sektoren er ved at forlade deres senioraftaler, fordi medarbejderne føler sig stigmatiserede ved at få sat senioretiketten i panden.

Men han roser Finansforbundet for at være den første fagforening, der systematisk og struktureret har skabt en samlet idé for betingelserne for et bedre arbejdsliv. n Læs hele livsfasekataloget på finansforbundet.dk/livsfase

FINANSSEKTORENS MASTER I LEDELSE Den 2-årige uddannelse omfatter fem læringsfelter og et alumni-netværk: 1. Personligt lederskab 2. Ledelse af den enkelte medarbejder 3. Ledelse af teams 4. Strategisk ledelse i organisationen 5. Forandringsledelse Læs mere på www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 25.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

hjernetrĂŚning

24

Finans september 2008

For at sikre os, at vi holder til et langt, spændende og udfordrende arbejdsliv, kan vi gribe til mange forskellige strategier. En af de nyeste hedder træning af hjernen

Til fitness med Af Lone Nyhuus, freelancejournalist Foto Christopher Regild

Jo bedre form vi er i, jo bedre bliver vi til at udføre vores arbejde. Det er efterhånden en gammelkendt sandhed. At den holdning har vundet indpas i danske virksomheder, kan man se af de mange tilbud om motion, frugtordninger, kildevand, fælles løbetræning og meget, meget mere, som tilbydes til de ansatte. ”Men hvad med træning af hjernen, vores største arbejdsredskab? Hvordan kan det være, at man kan træne sin krop på hvert et gadehjørne, men ikke hjernen?“.

Det spørgsmål stillede administrerende direktør i Frank­ linCovey nordic approach Jannick B. Pedersen i en kronik i Søndagsavisen tilbage i 1999. På det tidspunkt var han chef for HR-afdelingen i Carl Bro Gruppen A/S, og dagen efter kom der et svar. Psykolog Erik Hoffmann troppede op hos Carl Bro Gruppen. Han sagde, at han godt kunne træne hjernen, og med sig havde han en maskine til at måle hjernebølgerne. ”Jeg havde mediteret gennem mange år, og da jeg fik elektroderne på hovedet, kunne jeg se, at det var det samme, der skete, som når jeg mediterede. Forskellen var bare, at her kunne jeg ikke kun fornemme, hvad der skete i min hjerne“, husker Jannick B. Pedersen og fortsætter: ”Ni ud af 10 kan ikke finde ud af at meditere. De bliver ­frustrerede. Med hjernetræning kan du se, hvad der sker, og du kan meget præcist træne det, du ønsker og modsat meditation – hvor de fleste kun træner alfa- kan du også træne beta- og gamma-bølger“.

Træning på katte Det apparat, som Erik Hoffmann troppede op med, var et biofeedback-apparat. Teknikken så for første gang dagens lys i 1960’erne, hvor forskere på et amerikansk universitet fandt ud af, at hvis man bad et menneske om at træne sine alfabølger, ville det få lettere ved at slappe af. Gennem forsøg med katte fandt man senere ud af, at de katte, som var blevet belønnet, når de satte deres hjerners alfa-bølger i gang, også var blevet mere modstandsdygtige over for medicinsk påførte epileptiske anfald. Hjernen var simpelthen blevet stærkere.

Forsøg blev nu gjort på mennesker, og det viste sig, at både epileptikere, børn med ADHD (hyperaktivitet) og kroniske alkoholikere kunne hjælpe sig selv ved at træne deres hjerner.

Hvis man tog springet fra alfa til træning af hjernens beta- og gamma-bølger, øgede det evnen til at fokusere og yde toppræstationer hos højtydende idrætsfolk, professionelle soldater og videnskabsmænd.

Jannick B. Pedersen så potentialet i neurofeedbacken, og med den faste overbevisning om, at vi her kunne tale om den næste bølge af HR-redskaber, fik han Erik Hoffmann og hans kone, psykoterapeuten Inger Spindler, til at åbne et træningscenter for hjernen, Mental Fitness. I dag holder hjernetræningen til i kontorlokaler på H.C. Ørstedsvej, de oprindelige stiftere er gået på pension, og virksomheden ledes af Søren Bo Andersen, cand.psych., ph.d., og Bo Jacobsen, tidligere elitesvømmer og civiløkonom. Som formand for bestyrelsen sidder

Finans september 2008

➼ 25

hjernetræning

Til fitness med

➼

Jannick B. Pedersen, og nu arbejdes der målrettet på at gøre virksomheder opmærksom på, hvad hjernetræning kan udrette for deres medarbejdere, når det gælder øgning af performance og mindskning af symptomer på stress.

Perfekte mennesker ”Hvor det tilbage i 1970’erne, hvor biofeedback-teknikken først kom frem, mere handlede om at være i en afslappet tilstand, handler det nu om at øge den ydre nytteværdi for hjernen. Det er et udtryk for, at de samfundsmæssige krav til os er skruet mere og mere op“, påpeger ledende hjerneforsker ved Københavns Universitet Jesper Mogensen.

Han fortsætter: ”Derudover er det også et udtryk for, at vi lige nu er i en tid, hvor alt skal hedde neuro. Neuropædagogik, neuroøkonomi. Neuro er den rigtige videnskab, og vi, der beskæftiger os med det, er sådan nogle i hvide kitler og med store maskiner. I modsætning til dem, som ellers lærer dig at meditere, så virker det, at nogen måler på hjernen, meget mere eksakt og mere stuerent“.

Bortset fra de hvide kitler og de store maskiner mener Jesper Mogensen ikke, at der er den store forskel på mange af de meditationsteknikker, der har vundet indpas, og så neurofeedbacken: ”Men ved at give folk dette fysiologiske feedback – lige nu er du i den og den tilstand – og ved lære dem at koncentrere sig om feedback-resultaterne kan man - med lidt lykke og lidt held – efterhånden lære at komme i samme tilstand uden at få feedbacken. Det giver folk nogle redskaber til at komme i den tilstand. Og det er godt. Hvad også er godt, er, at bivirkningerne af det her er ikke-eksisterende“.

Ny fitness-bølge Nej, bivirkninger er der ingen af. Men virkninger! Og dem er bestyrelsesformand Jannick B. Pedersen ikke i tvivl om. ”Du kan blive et mere stabilt, et stærkere og mere robust menneske. Bedre i stand til at modtage verdens stød. Vi tror også, at vi kan øge performanc. Det kan vi ikke dokumentere.

Men vi ved, at hvis man holder sig i god form, så holder man længere. Og vi kan se, at vores evne til at træffe beslutninger og holde fokus øges. Vi kan tage flere beslutninger og tage dem hurtigere. Vi kan skære igennem lidt før“.

Hvad bestyrelsesformanden også tror på, er, at hjerne­ træning snart bliver ganske mainstream. ”For 20 år siden var der ingen, der ville tro på, at der ville være så mange fitness-centre, som der er nu. Ude i fremtiden vil det blive lige så normalt at gå til hjernetræning som at gå til fysisk træning“.

26

Finans september 2008

Sådan foregår hjernetræning Hos Brain Value starter neurofeedback med, at man får lavet et kort over sin hjernes funktioner. Det sker ved, at man udstyres med en slags badehætte, hvor der er påsat 19 ­elektroder. Elektroderne forbindes med en computer. Med henholdsvis lukkede og åbne øjne måles hjerneaktiviteten og dermed også hjernens evne til at give slip på ikke-væsentlige tanker.

Målingerne sammenlignes med målinger fra en database.

Her kan man se, om hjernen opfører sig normalt i forhold til ens køn og alder. Man får også et objektivt billede af, hvordan hjernen fungerer. Derefter kan man sammenholde dataene med sine egne ønsker om, hvad man gerne vil være bedre til.

Skal det være øget performance, større modstandsdygtighed over for stress, eller vil man droppe sit store alkoholforbrug eller måske sove bedre.

På baggrund af dataene og ens egne ønsker udarbejdes der en træningsprotokol. Her fastlægges, hvilke af hjernens bølger man skal træne, og ved hvilken frekvens. Altså hvilke hjernebølger man ønsker at øge, og hvilke man ønsker at hæmme. For eksempel havde denne artikels skribent udtrykt et ønske om at øge sin følelse af nærvær. Hun blev rådet til at at træne sin evne til at fremkalde alfabølger (nærvær, kreativitet og sammenhæng) og samtidig hæmme theta- (trance) og beta-bølgerne (mental aktivitet).

Selve træningen sker ved, at man atter får hæftet elek­ troder på sit hoved – denne gang ikke 19, men kun fem. Med lukkede øjne forsøger man nu at få sin hjerne til at ramme de ønskede bølger. Når det sker, spiller computeren en tone, der er rar at høre på. Når det ikke sker, er der blot stilhed. Det samme gælder, når man træner gamma-bølgerne. Det er dem, som øger vores evne til at præstere hurtigt og præcist.

De første træningssessioner foregår på centret, men derefter kan man sidde foran sin computer og træne online. For at mærke forbedringer skal man gennem ca. 15 træningssessioner, for at kunne måle objektive forbedringer på hjernens funktioner skal man gennem 30. Ud af de 100 mennesker, som har været gennem et forløb hos Brain Value, fortæller fire ud af fem, at de mærker en klar forbedring af deres hjernes måde at fungere på. n

Links til hjernetræning

› › ›

www.brainfitness.dk www.brain-value.dk www.hjernetraening.dk

Hjernetræning hjalp mod stress Jeg har fået mere energi, er blevet mere fokuseret, koncentreret og mere klar – også over for mine to teenagebørn, siger Gitte Nørrevang, der på opfordring fra sin arbejdsgiver prøvede en pakke hjernetræning, da hun tidligere på året var sygemeldt med stress Af Lone Nyhuus, freelancejournalist Foto Christopher Regild

”Jeg var ked af det, jeg kunne ikke sove om natten, og jeg blev alt, alt for følende. Jeg gik simpelthen ned. Med stress!“.

Sådan husker den 43-årige gruppeleder og ansvarlige for Topdanmarks gruppelivsafdeling Gitte Nørrevang tilbage på februar måned. Det var en sort måned. Men en måned, som i sidste ende viste sig at blive begyndelsen på en række gode vaner og starten på et godt bekendtskab. Et bekendtskab med en anden og bedre side af hende selv.

Det var Gitte Nørrevang selv, som meldte ud til sine kolleger og chefer, at nu var den gal. ”Gå hjem, slap af, kom først igen, når du er klar“, lød ordene fra arbejdspladsen. Fra sin praktiserende læge blev hun med det samme udstyret med en måneds sygemelding og en besked om, at hun bare kunne komme igen og få den forlænget.

Topdanmarks pensionsordning havde netop indgået en samarbejdsaftale med den privatejede hjernetræningsvirksomhed, Brain Value. Formålet var at se, om man kunne finde en effektiv behandling for de mange medlemmer af ordningen, der hvert år rammes af stress. Gitte Nørrevang blev spurgt, om hun kunne tænke sig at prøve en ”pakke“ hjernetræning. ”Jeg har aldrig været meget til meditation og den slags. Så jeg tænkte, at det var noget værre hokuspokus“, husker Gitte Nørrevang.

På trods af sin skepsis lavede hun en aftale om at gå ind i et forløb.

Formulerede mål I forbindelse med den første undersøgelse og behandling blev hun bedt om at formulere en række mål for sin hjernetræning.

Hun valgte at ønske mere energi, mere glæde, mere motiva-

tion og koncentration i sin måde at være på. De meget følende sider af sig selv ville hun til gengæld godt have mindre af. ”Så fik jeg den der badehætte med de 19 elektroder sat på hovedet. Ja tak, hr. lærer, og så begyndte jeg at grine“.

Allerede ved den første øvelse, der fulgte efter kortlægningen, kunne Gitte Nørrevang dog mærke en forskel. Bare det at sidde stille og roligt, med lukkede øjne, og det, at hun gennem computerens belønnende lyde bliver hjulpet til at fokusere på, hvordan hendes hjerne arbejder, oplevede hun som starten på en stor frihed. Efter 17 ud af de planlagte 20 behandlinger kan hun mærke en klar fremgang. ”Jeg har fået mere energi, er blevet mere fokuseret, koncentreret og mere klar – det gælder også over for mine to teenagebørn – og jeg har fundet mere hvile i mig selv. Om natten sover jeg også bedre. Nu ved jeg, hvad det er for en tilstand, jeg skal søge ind i, og jeg ved, at hvis jeg begynder at føle mig stresset igen, kan jeg lynhurtigt finde ind til dette alfa-stadie“, siger Gitte Nørrevang, der mener, at det største udbytte af hjernetræningen ikke så meget er, at hun har fået sin fulde arbejdsevne igen. ”Træningen har hjulpet mig til at stille store og vigtige spørgsmål. Om hvad vil jeg med mit liv. Om hvad der gør mig glad“, siger Gitte Nørrevang, der er i gang med at lægge en strategi for, hvordan hun kan fortsætte med at træne sin hjerne hjemme hos sig selv. Hvad angår arbejdspladsen har hun også taget sine forholdsregler: ”Jeg har fundet en stor oppustelig hammer, som jeg har lagt henne på kontoret. Til mine kolleger og ansatte har jeg sagt, at hvis en af dem opdager, at den gamle Gitte er på vej tilbage, så skal de slå mig oven i hovedet med hammeren. Det gode, som der er sket med mig, det må jeg ikke slippe“. n

Finans september 2008

27

Arbejdspladsen

Familieånden

i Frøs

Frøs Herreds Sparekasse befinder sig blandt Danmarks bedste arbejdspladser, når det gælder et godt arbejdsmiljø. Det er ikke en kantineordning, fitnesscenter eller høje lønninger, som trækker, men et fleksibelt fællesskab, som giver plads til medarbejdere med forskellige sko og størrelser Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Lene Esthave

Når man træder ind i en af Frøs Herreds Sparekasses ni filialer i Sønderjylland, kan man på en god dag møde de 119 med­ arbejdere klædt i ensfarvet firmatøj. På udvalgte dage og måneder i vinter-halvåret lufter medarbejderne Frøsuniformen. Og sådan har det været i knap 20 år. Firmatøjet illustrerer meget godt det fællesskab og den teamånd, som medarbejderne taler om, når de skal forklare, hvorfor ”Frøs“, som medarbejderne betegner sparekassen, de sidste tre år har ­ligget i top fire i Great Place To Work Institutes vurdering af Danmarks bedste arbejdsplads. ”Det er særligt at være i ’Frøs’. Vi har lidt familieånden. At vi kører i team, gør, at man salgsmæssigt ikke hele tiden er fokuseret på den enkelte, men mere på teamet. Og der følges ikke op konstant, som jeg har hørt, man gør andre steder. Det, tror jeg, betyder meget. At man ligesom har roen til det. Vi er fokuseret på et mål, men man bestemmer selv, hvordan man kommer hen til målet. Og der er tillid til, at man gør det rigtige“, siger den 45-årige fællestillidsmand og boligkonsulent MaiBritt Cassøe Fig, som har været i sparekassen i knap 11 år.

Solveig Kjær Hansen er blevet udlært i sparekassen i 1979.

Hun er hovedkasserer i sparekassens hovedsæde i Rødding og har fulgt ”Frøs“ på nærmeste hånd over halvdelen af sit 51-årige liv. Fra de var 20 til nu 119 medarbejdere. Hun tilskriver det gode arbejdsmiljø en særlig Frøsånd:

28

Finans september 2008

”Jeg tror, vi brænder for vores ’Frøs’ og de ting, der sker. Vi har det godt, ingen tvivl om det. Personaleforeningen og sparekassen er gode til at lave arrangementer, og vores familier er altid blevet involveret på kryds og tværs. Og det betyder meget. Det er nok også en del af Frøsånden i det. Jeg føler næsten, vi er en stor familie, som kender hinanden på godt og ondt. Vi kan spørge til hinandens halvdel og børn. Det er rart at kunne gøre det“.

Opskriften på et godt arbejdsmiljø I vurderingen af Danmarks bedste arbejdsplads indgik be­greber som troværdighed, respekt, retfærdighed, stolthed og fællesskab. For 25-årige privatkunderådgiver Jesper Tanggaard Schmidt er det er vigtigt at være på en arbejdsplads med et mangfoldigt og rummeligt fællesskab, hvor man som medarbejder har en stemme. Det søgte han, da han for halvandet år siden kom til sparekassen efter at have været fire år i Nordea, Frøs’ eneste konkurrerende pengeinstitut i Rødding. Og hans forventninger til sparekassen er mere end blevet indfriet. ”Det betyder meget, at man føler sig velkommen. At de er glade for en. At man bliver værdsat for det arbejde, man gør, mere end man kan se, at der kommer en fast månedsløn. Man er ikke bare en rådgiver, der sidder på en plads et sted og skal udføre et arbejde. Man har også muligheden for at blive hørt.

Jesper Tanggaard Schmidt, 25-årig privatkunderådgiver, søgte en arbejdsplads med et mangfoldigt og rummeligt fællesskab. Det fik han i Frøs. Her står han sammen med fællestillidsmand Mai-Britt Cassøe Fig.

Det betyder, at man får medbestemmelse og kan spørge kritisk ind til nogle ting og dermed kan ændre, hvilken vej vi går i.

Det er vigtigt, og det er også lidt det, man er her for“, siger den unge rådgiver.

Han har tidligere talt med andre deltagere fra Danmarks bedste arbejdsplads, som forventede, at Frøs’ topplacering i vurderingen af et godt arbejdsmiljø måtte være ensbetydende med en god kantineordning eller et godt fitnessrum i kælderen. Det måtte den 25-årige rådgiver imidlertid afvise. I Frøs oplever han i stedet, at opskriften på et godt arbejdsmiljø er måden, man behandler medarbejderne på. ”Det vil være fint med en kantineordning, men det er åbenbart ikke noget, der scorer nok til det. Det er nok i stedet, at man plejer os på en måde, som folk ikke tager som en selvfølge. Man får lidt ekstra. Jeg føler, at jeg har nogle folk, der bakker mig op i afdelingen, men også uden for afdelingen. Hvis der er noget, man ikke synes er i orden, er der en at gå til. Og man, føler man bliver taget seriøst“.

Og den unge rådgiver føler, at han i Frøs kan gå i en rummelig sko, som ikke klemmer, og hvor der er plads til, at han kan udvikle sig selv og den portefølje, han sidder med.

Skostørrelserne til medarbejderne arbejder sparekassens personalechef Bente Graae meget med. Hun forsøger hele tiden at sørge for, at skoene passer den enkelte medarbejder.

Er der sten eller andre ting, der trykker, forsøger hun at fjerne dem. Det gælder også privatrelaterede spørgsmål om alt fra vægt- og alkoholproblemer til knas i ægteskabet. Sparekassen går således gerne ind og finansierer en vægtkonsulent eller en parterapeut. Ifølge personalechefen handler et godt arbejdsmiljø især om at tænke anderledes. ”Alt er muligt, hvis man tænker anderledes. Derfor eksisterer for eksempel ’Jubii’. De har formået at skabe noget, hvor medarbejderne får indflydelse. Vi ser også, hvad Microsoft gør for deres medarbejdere, og kigger i udlandet blandt andet til USA for at blive inspireret. Det er vigtigt, at jeg løbende bliver udfordret i synet på, hvordan vi kan udvikle ’Frøs’. Jeg tror, succes kommer af hårdt arbejde“, siger Bente Graae.

Plads til folk med forskellige sko Jesper Tanggaard Schmidt sætter stor pris på, at der er respekt for medarbejdernes forskellighed, og at der er plads til såvel en ung rådgiver, der, som han, er fremme i skoene, som en anden type rådgiver, som er mere forsigtig og tilbagetrukket.

Kend din kollega Det ser ud til, at det har stået på hårdt arbejde i sparekassen.

I personalechefens tid har Frøs mere end fordoblet antal medarbejdere og kunder. Alene i 2007 kom 4.123 nye kunder til.

Finans september 2008

➼ 29

Arbejdspladsen

➼

Og sparekassens logo, isfuglen, er dukket op flere og flere ­steder i det sønderjyske. I dag er ’Frøs‘ blandt de 20 største sparekasser i Danmark.

Udviklingen er sket i takt med løbende investeringer i ­medarbejderne både af faglig og personlig karakter. Sparekassen tilbyder således også sine medarbejdere at deltage på diverse kurser om livsstil, personlig udvikling med mere.

Ofte bliver ægtefæller og børn også inddraget. Og det giver noget ekstra, fortæller Jesper Tanggaard Schmidt. ”For os, der kommer udefra, er det en stor oplevelse at komme med til sociale arrangementer. Når man ser folk, får man et indtryk af dem. Men når man kommer til at snakke med dem eller høre dem snakke, finder man måske ud af, at man tog fejl af dem. Så man vinder noget internt. Det giver også noget, at man kender hinanden privat. At man ved, at it-manden ikke kun er ham, som har travlt med at få systemerne til at køre. Han er også far og har en kone. At ægtefæl-

lerne er med, gør også, at man taler om ting, der ikke er bankrelaterede, og det er en utrolig styrke. At man har noget sammen, når man kommer tilbage igen fra et arrangement”.

Frøsfuglen flyver langt I ’Frøs‘ i Rødding har isfuglen sat sit præg. Som pauseskærm på bankbetjentens computer og som model for sparekassens sparebøtte og på diverse Frøsflag, som vajer i lokalsamfundet.

Den lokale forankring betyder meget for sparekassen, som forsøger at opretholde og pleje sin lokale identitet ved at sponsere omkring 150 forskellige sports- og kulturarrangementer.

Sparekassen arrangerer blandt andet såkaldte Frøsløb i flere af de ni byer, hvor den er repræsenteret. Her er der gerne tradition for, at en medarbejder ved løbets startlinje tager Frøsdragten på og agerer isfugl. Et andet sted, isfuglen flyver, er på spillerdragterne på fodboldsværen hos superligaklubben

Måling af medarbejdernes tilfredshed Great Place to Work Institute i Danmark kårede i november 2007 de 50 bedste arbejdspladser i Danmark. Heriblandt var ikke færre end otte virksomheder med relation til finanssektoren: Middelfart Sparekasse (nr. 2), Frøs Herreds Sparekasse (nr. 4), Roskilde Bank (nr. 8), GE Money Bank (nr. 30), Skjern Bank (nr. 33), Citibank (nr. 36), Totalbanken nr. (41) og Finansrådet (nr. 44).

Ifølge modellen er en god arbejdsplads et sted, hvor medarbejderne har tillid til lederne, er mest stolte over deres arbejde og føler fællesskab med deres kolleger.

Læs mere på greatplacetowork.dk

30

Finans september 2008

Esbjerg eller på håndboldbanen hos KIF i Kolding og Bo Spellerberg, hvis kæreste en overgang var ansat i Frøs. Den lokale tilstedeværelse og synlighed fastholder og trækker også nye kunder til. ”I Rødding er ’Frøs‘ deres sparekasse for mange af dem.

Og kunderne er glade for afdelingerne. En kunde sagde, da han kom ind i Haderslevafdelingen, at han blev så glad, for alle vidste, hvem han var som kunde. Det var ligesom at komme ind i en familie. Jeg har også mødt nogle kunder, som kom fra Odense og købte hus i Kolding. De valgte ’Frøs‘, da de kom til Kolding, fordi de havde set navnet på bandereklamer på landsdækkende tv”, fortæller Mai-Britt Cassøe Fig. Logoet vækker også genkendelighed hos fællestillidsmandens egen seksårige datter, som ved synet af isfuglen altid udbryder: Se mor, ’Frøs‘“.

Lokal forankring giver stolthed Personalechef Bente Graae håber, at Frøsfuglen flyver helt til tops i vurderingen af Danmarks bedste arbejdsplads. Hun

forsøger at gøre sit til at pleje personalet og bevare et godt arbejdsmiljø. Hun fungerer som et socialt sikkerhedsnet eller ventil, som medarbejderne altid kan komme til med alt lige fra deres problemer og bekymringer til deres ønsker og drømme om fremtiden. Derudover bruger hun meget tid på rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Og hvis det står til 51-årige Solveig Kjær Hansen, er Frøs også en del af hendes fremtid. ”Vores direktør har været her i 25 år. Det har jeg også. Og jeg håber, jeg har helbredet til at blive ved, og at det stadig går Frøs godt. Jeg håber, at Frøs bevarer sin selvstændighed og stadig bliver ved med at være lokal. Jeg er stolt over at sige, at jeg arbejder i et lokalt pengeinstitut“.

Stoltheden deles også af den unge rådgiver og fælles­ tillidsmanden. Sidstnævnte glæder sig til at få firmatøjet på igen til vinter. Ifølge Mai-Britt Cassøe Fig er vinteruniformen på plads. Den står på sorte slacks, jakke og rød bluse. Og det bliver kanon, mener fællestillidsmanden. n

DANMARKS MEST ANVENDTE Til fremtidens banker og butikker

Salg Dagsleje Langtids leje Leasing

Flexi Mobil

Flexi Combi Flexi Solo

CTcoin.dk A/S Odense Tlf. 63 12 75 00 · København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoin.dk · ctcoin@ctcoin.dk

Finans september 2008

31

TEMA: ytringsfrihed

32

Finans september 2008

Hvad mĂĽ du sige?

Det er en menneskeret at kunne ytre sig frit, men i praksis skal man passe pĂĽ med at sige sin personlige mening om hvad som helst, nĂĽr man er ansat i finanssektoren

Foto: Territorium

Finans september 2008

âžź

33

TEMA: ytringsfrihed

sandhedens pris At stå frem som whistleblower kan koste meget dyrt: Job, økonomi, ægteskab og helbred.

Men det er prisen værd, mener en mand, der har prøvet hele møllen på egen krop

Af Morten Hansen, freelancejournalist Foto: Scanpix

Per-Yngve Monsen mistede sit job som økonom i Siemens i Norge, da han afslørede, at Siemens overfakturerede sine regninger til det norske forsvar. Afsløringen kostede blandt andet den daværende norske forsvarsminister jobbet, og Siemens er dømt til at betale mere end 70 millioner kroner tilbage til den norske stat.

Det hele begyndte i 2002. På det tidspunkt var PerYngve Monsen 38 år, far til to børn og divisionsøkonom i Siemens’ norske afdeling. Et selskab med 3.200 ansatte og en fast kontrakt med det norske forsvar.

Familien havde netop købt et rækkehus i en forstad til Oslo, og familien Monsen havde dermed stor gæld. I sit daglige arbejde opdagede Per-Yngve Monsen, at der var noget galt. Siemens overfakturerede forsvaret og snød dermed sin kunde for store beløb. De norske skatteydere betalte overpris for, at det norske forsvar kunne holde sig forsynet med computere. Senere har det vist sig, at Siemens brugte en del af overbetalingen på at smøre forsvarets top.

Tre gange gjorde Per-Yngve Monsen sine chefer opmærksom på problemet. Han fik hver gang at vide, at det skulle han ikke blande sig i – beløbene skulle nok blive afstemt med forsvaret.

I januar 2004 sender Per-Yngve Monsen en anonym mail til cheferne i Tyskland, hvor hovedkvarteret ligger. Det får toppen i Siemens til at gennemføre en klapjagt på den – på det tidspunkt - anonyme muldvarp. De finder ud af, at det er Monsen, der står bag, og han får sparket. Fyret og bortvist øjeblikkeligt i september 2004.

Tildelt pris for ytringsfrihed Han beslutter at trække Siemens i arbejdsretten for uretmæssig fyring. Samtidig er han klar over, at Siemens og det

norske forsvar vil forsøge at lukke munden på ham. Derfor beslutter han at gå til pressen. Han vælger den norske avis Verdens Gang, der bringer historien på forsiden i februar 2005.

Skandalen bryder ud i lys lue, og Monsen er i løbet af blot en dag verdensberømt i Norge.

Men så begynder problemerne. ”Mit ægteskab havarerede næsten. Vi kom under et meget hårdt pres. Både økonomisk og mentalt. Og jeg fik store problemer med helbredet. Kraftig hovedpine, søvnløshed, angstanfald og pludselige, men stærke smerter“, fortæller Per-Yngve Monsen, der i dag både har reddet sit ægteskab og er blevet af med de uforklarlige, pludselige smerter sammen med dødstruslerne, der fulgte i kølvandet på medieomtalen.

I arbejdsretten tager sagen et halvt år. Men whistlebloweren vinder over det multinationale selskab. Han bliver tilkendt en erstatning på 1,5 millioner norske kroner. Den norske forsvarsminister bliver tvunget til at gå af, og Siemens må betale mere end 70 millioner kroner tilbage til den norske stat.

39 måneder efter fyringen er Per-Yngve Monsen igen i arbejde. Denne gang som økonom i Oslo Kommune.

Han har status af folkehelt i Norge, og i februar 2008 lancerede Per-Yngve Monsen sin bog ”Muldvarp i Siemens“, der med det samme blev en bestseller og allerede er trykt i andet oplag. Den 8. april 2008 blev Per-Yngve Monsen tildelt Fritt Ords pris på 400.000 norske kroner.

Fritt Ord er en organisation i Norge, der arbejder for ytringsfriheden. Hvert år hædrer organisationen en person, som har gjort noget ekstraordinært for ytringsfriheden – i år er det Per-Yngve Monsen. n

Ordet whistleblower Ordet kommer fra USA, hvor heltestatus for længst er givet til dem, som det hæftes på. Ifølge en definition er det ”et almindeligt menneske, som udviser bemærkelsesværdigt mod“. En ”whistle-blower“ offentliggør forbrydelser og magtmisbrug, der begås i institutioner, som vedkommende selv arbejder i.

De anvender den mest fundamentale menneskeret: At man skal følge samvittighedens bud.

34

Finans september 2008

Per-Yngve Monsen:

Måske er jeg blevet et bedre menneske Hvilke omkostninger har det haft for dig at stå frem? ”Det er meget risikabelt at være whistleblower. Du udsætter dig for store fysiske og psykiske påvirkninger. Utallige nætter uden søvn, mange bekymringer og rædsler for, hvordan det hele skal ende. Familiebåndene bliver sat på store prøver, og ikke mindst går det kraftigt ud over dit helbred. Jeg blev ramt af angstanfald og kraftige smerter, som kom pludseligt og uden forvarsel. Økonomien bliver sat på store prøver, fordi det koster mange penge at føre retssager, især på grund af dyre advokatsalærer. Jeg har også modtaget drabs- og voldstrusler. En del af min personlighed er forandret, men ikke nødvendigvis til noget værre. Måske er jeg blevet et bedre menneske og bedre i stand til at sætte mig ind i andre menneskers situation. Så alt er ikke negativt“.

Hvorfor valgte du at gå til medierne? ”Var jeg ikke gået til medierne, ville Siemens og det norske forsvar kunne have forberedt et samarbejde med det mål at uskadeliggøre mig som whistleblo-

wer. Hvis de på et tidligt tidspunkt var blevet enige om en fælles kontraktforståelse, ville det blive umuligt for mig at vinde sagerne i retssystemet. Det norske forsvar ønskede ikke, at det skulle komme frem, at de var blevet narret, fordi det var det samme som at indrømme, at de ikke havde kontrol med milliardprojektet. Desuden ønskede de heller ikke, at der blev sat fokus på den omfattende smøring af vigtige personer i forsvarstoppen, som Siemens stod bag“.

Hvad er din anbefaling til andre, som ligger inde med en betændt viden: Skal man stå frem eller bøje nakken i forhold til sin arbejdsgiver? ”For et velfungerende demokratis skyld er det vigtigt, at man tør at sige fra. Hvis de kritiske forhold drejer sig om store pengesummer, vigtige og mægtige ledere samt virksomheders renommé, skal man være yderst forsigtig med, hvordan man går frem.

Chancen for, at du ender som et offer, er vældig stor. Alligevel vil jeg opfordre folk til at stå frem, men de må sikre sig, så godt de kan“. n

Finans september 2008

➼ 35

TEMA: ytringsfrihed

Hensynet til arbejdsgiveren er vigtigst Som ansat i finanssektoren er der grænser for, hvad du kan ytre dig om. Træder du forkert, kan det have konsekvenser for karrieren, og i yderste konsekvens kan du blive fyret Af Christian Kjær ck@finansforbundet.dk

Det er lidt af en gråzone, hvad du som bankansat offentligt kan ytre dig om. Dine muligheder for at ytre dig afhænger blandt andet af, hvilken jobfunktion du har. Jo mere du har med kunderne at gøre, des mere skal du overveje, hvad du siger, lyder ­vurderingen fra de større banker.

Almindelige politiske ytringer, der afspejler holdninger fra Enhedslisten over Socialdemokraterne til Dansk Folkeparti er ikke et problem. Hvis ytringerne bliver mere yderligtgående, befinder man sig til gengæld i en flydende gråzone. ”Hvis man er kunderådgiver eller filialdirektør, og man identificeres med Nordea i byen, så har man én spilleplade. Hvis man har en mere tilbagetrukket rolle og bor et helt andet sted end der, hvor man arbejder, og man i øvrigt ikke er identificerbar med Nordea, så har man en anden spilleplade til at ytre

sig“, siger HR-chef i Nordea Niels Gregers Hansen og slår fast, hvornår grænsen stensikkert er overskredet: ”Hvis man med sine handlinger eller udtalelser skubber en hel kundegruppe væk, kan det være meget svært at vinde dem tilbage, så der går grænsen i hvert fald“, siger han og bakkes op af kollegaen i Jyske Bank, HR-direktør Knud Nørbo. ”Vi har helt generelt en holdning til, at man skal være opmærksom på, at man repræsenterer banken. Og det gør man også nogle gange gennem sine fritidsaktiviteter. Det kan godt være, man selv kan skelne mellem privat- og arbejdsliv, men det er ikke sikkert, andre kan“, siger Knud Nørbo og understreger, at medarbejderne i Jyske Bank skal ytre sig meget kontroversielt, førend det får konsekvenser for ansættelsesforholdet.

Racisme er ikke velset Han nævner racistiske eller meget religiøse synspunkter som eksempler på områder, der kan være kontroversielle at ytre sig om. ”Men det kan variere. Det er svært at vurdere, hvad man kan sige, og hvad man ikke kan sige. Og det er også derfor, vi ikke har en positivliste og en negativliste over, hvad man må, og hvad man ikke må sige. Du må gerne være indremissionsk, men du kan jo også blive utroligt missionerende og forsøge at pådutte andre din holdning. En ting er, hvad du selv har af holdninger. Det blander vi os ikke i. Men hvis man begynder at agitere yderligtgående holdninger meget, meget kraftigt, samtidig med at man også er kraftigt eksponeret via sit arbejde, så skal man tænke sig væsentligt om“, siger Knud Nørbo, der mener, det sender nogle signaler, når man går

Finansansatte om ytringsfrihed En del af de 952 deltagere i magasinet Finans’ rundspørge om ytringsfrihed har benyttet muligheden for at kommentere emnet ytringsfrihed anonymt. Her er et udpluk af kommentarerne:

”Der er ’en uskrevet lov’ om, at vi skal være delvist kønsløse”. ”Hvis man grundlæggende er uenig med virksomhedens politikker og måden at drive virksomhed på, så bør man vel finde sig et andet job”.

36

Finans september 2008

meget aktivt ind i noget, om det så handler om yderligtgående religiøse foreninger eller frivilligt arbejde i den lokale fodboldklub.

Han anbefaler medarbejderne at spørge den nærmeste chef, hvis man er i tvivl om, om man er ved at ytre sig ud på usikker grund. ”Vi er en butik, som er baseret meget på tillid, og det betyder, at vi skal være tillidsvækkende. Men hvis man ofte ytrer sig meget kontroversielt, så vækker man nok mere mistillid hos nogle end tillid“, siger Knud Nørbo, der peger på, at konsekvensen i meget yderligtgående tilfælde kan blive en fyring. ”Hvis den måde, man lever sit private liv på, påvirker det professionelle liv så meget, at det ikke kan forenes, kan vi jo blive nødt til at drage en konsekvens af det“, siger Knud Nørbo og understreger, at det skal være meget grelt, før han kan forestille sig den situation.

Tillidsmand: Nej tak til stramme regler Som ansat i Danske Bank er mulighederne for at ytre sig yderligtgående ligeledes afhængige af, ­hvilket job du bestrider. ”Det er hovedsageligt, hvis medarbejderne har med kunder at gøre, at der kan komme nogle konflikter. Hvis man ytrer sig på en måde, så det kan komme i konflikt med den hverdag, man i øvrigt fungerer i, så kan der i ekstreme situationer være tilfælde, hvor vi må finde en mere tilbagetrukket stilling til medarbejderen“, siger Bent Jespersen, HR-chef i Danske Bank, der i 2006 var scene for den måske største sag herhjemme omhandlende ytringsfrihed i bankverdenen. Dengang blev en erhvervsrådgiver fyret fra landets største bank, da han i Ekstra Bladet blev fremstillet som koordinator for Dansk Front.

Og selvom det stadig er svært at vide, hvad man som bankansat kan ytre sig om, mener formanden

Hver fjerde vil undlade at skrive kritiske læserbreve 952 medlemmer af Finansforbundet har for­ holdt sig til deres ytringsfrihed i magasinet Finans rundspørge

› Nej, jeg har ikke undladt at deltage i

Oplever du, at din arbejdsplads, direkte eller indirekte, begrænser din mulighed for at skrive læserbreve, deltage i politiske aktiviteter, ytre dine meninger offentligt, eller på anden vis bruge din ytringsfrihed?

›

› › ›

Ja: 12 procent (111 personer) Nej: 76 procent (723) Ved ikke: 12 procent (118)

Har du inden for de seneste 12 måneder undladt en eller flere af følgende aktiviteter, af hensyn til reaktioner fra din arbejdsplads? Jeg har undladt at...

› Skrive et læserbrev med holdninger som virksomheden er uenig i: 3 procent (24)

› Deltage i politiske demonstrationer som

nogle af de nævnte aktiviteter: 85 pro­ cent (776)

Er der nogle af de følgende aktiviteter, som du forventer, ville give dig problemer i dit ansættelsesforhold? Det ville give mig problemer at...

› Skrive et læserbrev med holdninger som virksomheden er uenig i: 26 procent (238)

› Deltage i politiske demonstrationer som virksomheden er Imod: 17 procent (155)

› Melde mig ind i bestemte politiske parti­ er: 4 procent (40)

› Stille op til valg til folketing, kommunal­ bestyrelse, regionsråd, menighedsråd, skolebestyrelser eller andet: 5 procent (44)

virksomheden er Imod: 1 procent (6)

› Melde mig ind i et bestemt politisk parti: 1 procent (8)

›

Stille op til valg til folketing, kommunal­ bestyrelse regionsråd, menighedsråd, skolebestyrelser eller andet: 1 procent (11)

› Give udtryk for mine private holdninger i offentlige debatter, folkehøringer eller lignende: 4 procent (36)

Andet: 9 procent (79)

› Give udtryk for mine private holdninger i offentlige debatter, folkehøringer eller lignende: 11 procent (98)

› Nej, ingen af disse aktiviteter ville give

mig problemer i min ansættelse: 59 pro­ cent (542)

›

Andet: 9 procent (79)

➼ ”Jeg diskuterede helt privat med en genbo. Han ’meldte’ min holdning til min afdelingsleder, hvorefter jeg fik en reprimande af min leder om at opføre mig ordentligt offentligt – selvom det var i privat regi“. ”Er i virkeligheden mere bekymret for enkelte kunders reaktion end for arbejdsgivers reaktion, såfremt jeg markerede mig offentligt”.

Finans september 2008

37

TEMA: ytringsfrihed

➼

for Danske Kreds, Per Alling Toubro, ikke, det er nødvendigt at lave yderligere retningslinjer for, hvad man må sige. ”Jeg går absolut ikke ind for, at man laver nogen stramme regler på det her område“, siger han og understreger, at stramme regler efter hans overbevisning vil gå ud over netop ytringsfriheden. Til gengæld vi han på næste møde i bankens samarbejdsudvalg diskutere, om informationen til medarbejderne er god nok.

Bankansatte har lang snor Formand for Jyske Bank Kreds Haggai Kunisch er ligeledes klar i mælet, når han vurderer de bankansattes ret til at ytre sig: ”Ligesom alle andre har de bankansatte ret til at ytre sig om alt det, de har lyst til. Der skal ikke være nogen retningslinjer.

Så vil jeg hellere køre en sag og afgøre det via en domstol“, siger Haggai Kunisch, der forventer, at der skal særdeles meget til, før bankerne blander sig: ”Jeg tror, du skal markant længere ud end Enhedslisten og Dansk Folkeparti, førend banken blander sig. Men hvis du optræder i det offentlige rum med noget, som er imod de gængse holdninger i det danske samfund, så løber du nok ind i problemer“, siger han og understreger, at en organisation som Hizb-ut-Tahrir nærmer sig grænsen, selvom organisa­ tionen er lovlig. ”Hvis du nærmer dig noget mere eller mindre odiøst som Hizb-ut-Tahrir, hvor der også er diskussioner om, hvorvidt det skal forbydes, så tror jeg, du vil få en henstilling til at overveje, om du har den rigtige arbejdsplads“. n

”Jeg har oplevet en sag, hvor udtalelser på Facebook blev betragtet som illoyalitet over for banken”. ”Jeg er nu ansat i et mindre pengeinstitut, hvor jeg ikke føler begrænsninger i min ytringsfrihed. Tidligere var jeg ansat i en nordisk finanskoncern, hvor jeg blev skarpt kritiseret på grund af ytring omkring opsætning af vindmøller”.

38

Finans september 2008

Ingen regler for privatansattes ytringsfrihed Ansatte på det private arbejdsmarked har ingen lov- eller overenskomstbestemte regler at holde sig til, hvis de vil ytre sig offentligt Af Christian Kjær ck@finansforbundet.dk

Der er ingen klare regler for, hvad privatansatte må og ikke må ytre sig om. Det betyder, at anlagte sager bliver afgjort ved almindelige retslige overvejelser over, hvad der må være gældende mellem medarbejderen og arbejdsgiveren. ”Der er ikke nogen specifikke regler om privatansattes ytringsfrihed, hverken i lovgivningen eller i overenskomst­ bestemmelserne“, siger lektor i arbejdsret ved Aarhus Business School Martin Gräs Lind.

Han peger på, at de ikke-eksisterende regler på området skaber en indirekte praksis, som tager udgangspunkt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. ”De privatansatte har kun Den Europæiske Menneske­ rettighedskonvention og grundlovens bestemmelser, som handler om generelle normer i samfundet. Men de regulerer også kun de privatansattes forhold indirekte“, siger Martin Gräs Lind, der mener, det kan virke paradoksalt, at der ikke findes sådanne retningslinjer i et demokrati, hvor man lægger vægt på ytringsfriheden.

På grund af de manglende retningslinjer forstår han også, hvis privatansatte er i tvivl om, hvad de kan ytre sig om sideløbende med deres ansættelse.

”Det havde været nemmere for de privatansatte, hvis de kunne slå op i en lovbestemmelse og dér læse om reglerne – eller i en overenskomst. Men de regler findes ikke“, siger ­Martin Gräs Lind, der peger på muligheden for at nedsætte en ekspertkommission, som kan undersøge området - præcis som det skete i det offentlige. ”I det offentlige nåede en ekspertkommission frem til, at reglerne var gode nok. Til gengæld var de ansatte ikke klar over, hvordan reglerne var. Derfor var de nervøse og turde ikke tage bladet fra munden“.

Reglerne i det offentlige blev altså bibeholdt, mens man nu har øget fokus på oplysning om, hvad de offentligt ansatte må ytre sig om. ”Man kunne også nedsætte en kommission, som undersøgte forholdene for ytringsfrihed på det private arbejds­ marked for på den måde at belyse, hvilke regler der gælder.

Og da vil man så formentlig nå frem til, at der ikke gælder specifikke regler. Højst nogle højere rangerede principper, som er lidt uklare. En undersøgelse kunne måske skabe et fokus, som gjorde, at der blev taget initiativer til nogle lov­ bestemmelser“, mener Martin Gräs Lind. n

”Hvis man generelt er uenig i virksomhedens holdninger og derfor ytrer sig mod virksomhedens værdier og holdninger, er man nok ansat i det forkerte firma. Jeg ser ikke et problem i, at jeg kan have et andet syn på noget, bare det ikke tager et omfang, hvor vi er mere uenige end enige“.

Finans september 2008

39

globalt Kapitalisme uden kriser er som kristemdon uden helvede Warren Buffet, amerikansk investor og forretningsmand

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix

kapitalstærke arabiske kvinder

UBS, det må i undskylde Onkel Sams lange arm har fat i kraven på den schweiziske storbank UBS og alle de ansatte, der har været involveret i en trafik, der skulle hjælpe rige amerikanere til at blive endnu rigere ved at snyde for at betale skat.

Da USB’s finansdirektør i afdelingen for Global Wealth Management, Mark Branson, var til forhør i Senatets undersøgelsesudvalg midt i juli, sagde han ifølge Financial Times: ”Vi tager ansvar for vores overtrædelser, og vi vil ikke forklejne dem. På UBS’ vegne undskylder jeg og forpligter banken til at tage de nødvendige forholdsregler for, at det ikke gentager sig“.

Hans vidneudsagn følger oven på en undersøgelse, der foreløbigt har strakt sig over et halvt år. Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at USA mister omkring 100 milliarder dollar i skatteindtægter på grund af snyd, der involverer internationale transaktioner.

40

Finans september 2008

Sharia-lån som buffer mod økonomisk krise Under overskriften ”Islamiske banker kan mildne den økonomiske krise“ udvikler en artikel i dagbladet Information den teori, at islamisk finansiering med renteforbud kan dæmme op for økonomiske nedture.

Selv om islam forbyder renter, er det stadig tilladt at tjene penge på at låne penge ud.

Handler det fx om et huskøb, vil banken købe huset til kunden og udleje det over en periode til en fast pris, der svarer til købsprisen samt fortjeneste. Når huset er betalt ud, overdrages ejerskabet til kunden. ”Krakket på boligmarkedet i USA kom, fordi man lånte for mange penge til mennesker, der ikke kunne betale tilbage, og det ville ikke være sket i samme grad inden for sharia-finansiering“, siger Niels Mølgaard, der er chef for Amanah, det første finansieringsinstitut i Skandinavien, der kun opererer efter sharia-principper, til dagbladet.

Arabiske kvinder er ved muffen. I hvert fald en del af dem. Og flere har mere forstand på økonomi end mange af deres vesterlandske søstre, hvis man skal tro ugemagasinet Time. Magasinet refererer en undersøgelse fra Barclays Wealth, der viser, at arabiske kvinder er dem, der er mest fortrolige med at investere i fonde, har mest styr på ejendomme og mest viden om pension.

The Middle East Economic Digest vurderer, at kvinder omkring Golfen kontrollerer noget i nærheden af 246 milliarder dollar, et beløb som ventes at vokse til 385 milliarder dollar inden 2011. I 2007 kom et studie fra Verdensbanken frem til, at en tredjedel af de kvindeejede virksomheder i de Forenede Arabiske Emirater genererede overskud på over 100.000 dollar om året. Så store overskud opnåede kun 13 procent af amerikanske virksomheder ejet af kvinder.

De arabiske kvinder er et interessant marked for banker. For eksempel har Dubai Islamic Bank adskillige afdelinger udelukkende for kvinder, afdelinger, der mere ligner kurbade end banker.

globalt

uetiske investeringer i fødevarer Spekulation i fødevarer får priserne på ris, hvede og sojabønner til at stige, og det er uetisk på linje med investeringer i klyngebomber og andet militært isenkram, mener RUC-lektor Peter Oksen og bankekspert Bjarne Jensen Ris, soja, majs og hvede er blevet investeringsobjekter, i takt med at andre markeder skuffer.

Mens WPF, FN’s fødevareprogram, desperat forsøger at skaffe midler til at købe fødevarer til at stille den værste sult hos de ramte, er råvarebørsen i Chicago blevet det nye eldorado for spekulanter. ”Spekulationen driver priserne op, og det er helt klart uetisk“, siger Peter Oksen, lektor i Internationale Udviklingsstudier på RUC. Bankekspert Bjarne Jensen melder også helt fra på den måde at anbringe sine penge på: ”Det kan da ikke nytte, at de rige bliver ved med at rage til sig, når de fattige sulter“.

ABN Amro lancerede i begyndelsen af maj et nyt investeringsprodukt baseret på fødevarer og reklamerede ifølge ugemagasinet Der Spiegel med, hvordan Indiens eksportforbud for ris betød, at verdens lagre af ris var reduceret til et minimum – og at banken nu gjorde det muligt at spekulere i Asiens primære fødemiddel. Ligesådan har blandt andre Deutsche Bank, Barclays Bank og Lehman Brothers skabt forskellige ”agro-produkter“, fordi, som chefen fra Lehman Brothers siger til avisen Financial Times: ”Det er drevet af en historie, som investorer kan forholde sig til. Historien om stigende efterspørgsel, knaphed og de relaterede klimaforandringer“.

De store prisstigninger på basale fødevarer og specielt på hvede, ris og sojabønner, som udgør så stor en del af kosten i den tredje verden, har været forsidestof hen over sommeren. Prisstigninger på op til 200 procent bare i år. Og da fødevarer udgør en stor del af husholdningsbudgettet for familier i den tredje verden, er mange havnet i en situation, hvor de ikke har råd til det daglige brød.

Fødevarekrisen har bredt sig fra Bangladesh til Sydafrika i det, ugemagasinet The Economist har kaldt ”The silent tsunami“.

Verdensbanken vurderer, at fødevarekrisen har skubbet yderligere 105 millioner mennesker ud i absolut fattigdom.

Der mangler ikke forklaringer. Den økono­ miske vækst i fx Kina og Indien med deraf øget efterspørgsel. Anvendelsen af afgrøder til bio­ ethanol.

Samtidig med at ekstreme vejrforhold og eksportrestriktioner mindsker udbuddet og rykker den balance mellem udbud og efterspørgsel, der kunne holde priserne stabile. ”Men det er alt sammen forklaringer af ­strukturel karakter, der ikke kan forklare den eksplosionsagtige vækst i den sidste tid“, siger Peter Oksen og peger dermed på den kolossale vækst i spekulationen:

”For et par år siden var mængden af korn, der blev handlet, 20 gange større end det, der faktuelt blev høstet. Nu er den 80 gange større end den reelle høst“, siger han.

Forklaringen er, at investering og spekulation i fødevarer foregår gennem futures-kontrakter, som kan handles mange gange, inden høsten er i hus. Man får ikke leveret et ton korn ved gadedøren, når kontrakten udløber. Og det er netop denne manglende sammenhæng mellem investeringen og den fysiske levering, der ifølge Bjarne Jensen burde gribes ind over for, for at sikre mere ro om prisdannelsen.

Mellem de to yderpunkter – producent og forbruger – sidder der altså en hærskare af investorer og spinder guld på spådomme og forventninger – herunder en masse pensionsselskaber. ”Produkterne er så komplicerede, at det er uhyre svært at sætte præcise tal på spekula­ tionens konsekvenser for de priser, forbrugerne skal betale. Men spekulationsopkøb er med til at presse prisen på futures op, og prisen på futures har konsekvens for spotprisen, den pris, som landmanden kan få for sit korn på en given dag“, siger Peter Oksen. /ET

Finans september 2008

41

ledelse og anerkendelse

BLIVER MEDARBEJDERNE SET, HØRT OG FORSTÅET I Jyske Bank forsøger de at vise, hvordan anerkendelse er andet og mere end helt overfladisk at hædre og hylde. Der er en dybere mening med at give ros. Funktionsleder Annette Skjødt er overbevist om, at medarbejderne vokser til gavn for virksomheden

Rikke Steffensen.

Anette Stendrup.

Katja Sivertsen.

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark

Hvem vil ikke gerne anerkendes? Før i tiden blev en medarbejder anerkendt for 25 års tro tjeneste – så var der guldur.

Men i dag er anerkendelsen blevet en kompliceret affære, så ikke engang mere i løn er nok. Til gengæld tyder meget på, at hvis man får anerkendelse i sit arbejde, er det nærmest vigtigere end at stige i løn. ”Mange undersøgelser af, hvordan man tiltrækker nye medarbejdere, viser, at det faktisk ikke er lønnen, der er det vigtigste parameter. Det handler om indflydelse og uddannelsesmuligheder, og at medarbejderne bliver accepteret og anerkendt for det, de er. Det tror jeg også giver en større ­tilfredshed i forhold til at give dem 500 kroner mere om måneden“, siger Annette Skjødt, der er funktionsleder i ­Kompetenceudvikling hos Jyske Bank i Silkeborg.

I Jyske Bank forsøger man at vise, hvordan anerkendelse er andet og mere end helt overfladisk at hædre og hylde. Der er en dybere mening. Hvis Annette Skjødt skal sætte det på spidsen, så giver ros og anerkendelse kun mening, hvis det er ærligt ment. I Jyske Bank mener de det og har derfor skrevet metoden, den såkaldte systemiske anerkendelse ind i ­bankens HR-politik. At arbejde systemisk betyder at se på systemer og relationer mellem mennesker, og grundholdningen bag ordene er, forklarer Annette Skjødt: ”At alle gør det bedste, de kan – ud fra deres billede af verden.“ Da banken for syv år siden var i gang med at udvikle

42

Finans september 2008

­ US-værktøj og fratrædelsesskemaer, blev de i HR-afdelingen P nysgerrige på, hvordan de kunne bruge AI, den anerkendende samtale. ”Det var vores første møde med metoden, og den viste sig at give rigtig god mening”, siger Annette Skjødt, der har været med til at brede tankegangen ud til de medarbejdere i organisationen, der sidder i HR. Filosofien er, at man skal fokusere på muligheder og ressourcer frem for problemer, fejl og mangler.

Folk vokser og åbner sig Senest er den systemiske tankegang brugt i bankens store projekt ”Skab overskud“, der går ud på at skabe overskud frem for stress. ”Det handler om at skabe sammenhæng mellem medarbejderen som det hele menneske og forretningen, fordi de er ­hinandens forudsætning”, forklarer Annette Skjødt og tilføjer, at projektet er kommet ud til alle medarbejdere. Temaet er på hjemmesiden med værktøjer, spil og gode historier for, hvordan man kan arbejde med at skabe overskud. ”Om medarbejdere og ledere kan få øje på det systemiske?

Det kan de nok ikke bogstaveligt, men det er ikke en ambition, at alle medarbejdere skal manøvrere i den systemiske tankegang.”

Ikke desto mindre er Annette Skjødt overbevist om, at den anerkendende metode virker.

”Mennesker vokser af at blive anerkendt for det, de nu er som mennesker. Når man er bedre tilpas, giver det bedre resultater og en bedre organisation med kollegerne. Jo mere medarbejderne mærker det her, jo tættere kommer vi på at få skabt en kultur, hvor vi i almindelighed bruger et anerkendelsessprog, der handler om at være nysgerrig på andre ­mennesker. Det med at blive set, hørt og forstået finder de fleste mennesker sig rigtig godt tilpas med“, mener Annette Skjødt og understreger, at hvis vi har den indstilling, at folk har en god intention, bliver det en helt anden måde at kommu­ nikere på.

Men det systemiske er ikke religion i Jyske Bank, men bliver brugt, hvor det er hensigtsmæssigt. For eksempel på de ­forløb, som bankens ledere er på, bruges en anerkendende ‑tilgang, fremhæver Annette Skjødt: ”Vores ledere er jo medarbejderudviklere, og det er en god tilgang, når man skal have folk til at vokse og til at åbne sig. Uanset hvor i organisationen de sidder.”

”Det gode er, at det er med til at skabe overskud, at man er anerkendende over for hinanden og tager udgangspunkt i det positive. I hvert fald virker det på mig selv“, siger Rikke Steffensen.

Så i Jyske Bank er det ud med fejlfindingsmetoden og ind med den anerkendende form, siger en anden medarbejder i Østergade: ”Det er ikke sådan, at jeg tænker, at HR har en filosofi, mens hverdagen er helt anderledes, men det virker, og jeg lægger mærke til det. Jeg føler mig set“, siger Katja Sivertsen, der har masser af eksempler på, at kolleger får ros eller et klap på skulderen. Andre gange er det mere arrangeret med et møde, hvor man fortæller historier. Øvelsen består i at overføre gode oplevelser til andre aktiviteter. ”I de situationer sidder man ikke og venter på det dårlige budskab. Hvis man kan begrunde, hvorfor noget er godt, i stedet for de ofte brugte tomme ord ”godt gået“, så får jeg lyst til at gøre noget mere, når jeg ved, at der bliver sat pris på det“, slutter Katja Sivertsen. n

Janteloven lagt ned I Jyske Banks afdeling i Østergade i Århus kører de med en vision om, at stress ikke er noget, de ønsker i afdelingen, fordi her sørger de for at tage vare på hinanden i tide. Den udfarende kraft er afdelingsleder Anette Stendrup: ”I min hverdag forsøger jeg at bruge mine evner til indlevelse over for mine medarbejdere, så jeg svæver over vandene som en god sky og har fokus på trivsel og arbejdsmiljø“, siger Anette Stendrup.

Hvis en medarbejder hænger lidt, tager afdelingslederen en snak. Er der problemer i teamet? Kan jeg gøre noget som leder? Eller er det noget på hjemmefronten? Det er spørgsmål, der skal stilles. ”Formålet er at kende medarbejderne rigtig godt. Anerkendelse er jo at arbejde med at får den enkeltes selvværd op på et højt niveau gennem ros“, siger Anette Stendrup, der ser en særlig opgave i at få lagt Janteloven ned.

I de enkelte team sørger afdelingen hele tiden for, at medarbejdere kan fortælle de små gode historier. Har man haft en succes, får man ros for at fortælle om den, så alle kan høre og anerkende. Det er den der åbenhed, hvor man gerne må tro, at man er noget. ”I den her tankegang forsøger vi hele tiden at fremhæve alt det gode, for det skal vi fortsætte med at gøre. Når vi fortæller succeshistorien, skaber det noget livsglæde og godt humør i medarbejdergruppen”, understreger Anette Stendrup.

Sat pris på det Et eksempel på anerkendende ledelse er at give en medarbejder en udfordrende opgave. Rikke Steffensen, der kom fra Sydbank, hvor hun havde beskæftiget sig med Appreciative Inquiry, AI, holdt et indlæg i afdelingen om at være aner­ kendende og på den måde skabe overskud.

Annette Skjødt.

Systemisk tænkning i Jyske Bank Der tænkes i hele systemer og relationer mellem men­ nesker. Relationerne – de måder vi er sammen på og betydningen heraf – er i fokus, og ingen relationer er ens. Grundholdningen er, at alle gør det bedste de kan – ud fra deres billede af verden

Finans september 2008

43

ledelse og anerkendelse

Nür mennesker bliver usynlige Det er dyrt, hver gang en leder lader en medarbejder blive ramt af usynlighed. Manglende anerkendelse af medarbejdere kan koste virksomheden pü bundlinjen, mener direktør Thorkild Olsen Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Territorium

44

Finans september 2008

”Fordi anerkendelse eksisterer i kommunikationen, og det er modtageren, der bestemmer, hvad afsenderen har sagt eller gjort. Så en leder kan ikke vide, når han giver ros og feedback, om det opleves som anerkendelse. Derfor er en leder henvist til at finde brugbare metoder og værktøjer.”

Thorkild Olsen

Ros og anerkendelse fra lederen er mange steder noget, ­medarbejderne må kigge langt efter. Undersøgelser viser, at halvdelen af medarbejderskaren ikke bliver anerkendt for et godt stykke arbejde, selv om man ved, at anerkendelse er vigtig for arbejdsglæden og loyaliteten over for virksom­ heden.

Hvis ikke der er en kultur for anerkendelse, kan det gå alvorligt ud over medarbejdernes motivation, trivsel og sygefravær. Samtidig kan det ramme virksomhedens kvalitet og effektivitet og i yderste konsekvens påvirke, om tallet på bundlinjen bliver sort eller rødt. Derfor er ledelsen tvunget til at handle, og i sådan en situation vil det være oplagt at ty til anerkendelse som bevidst ledelsespraksis. Det mener Thorkild Olsen, der er direktør for konsulentvirksomheden Villa Venira og har bevæget sig rundt i private og offentlige organisationer i ti år. ”Anerkendelse har en effekt i retning af, at det enkelte menneske formår at gøre noget fagligt og personligt relevant.

Det stimulerer den kommunikation, der foregår mellem ansat og leder, når der aftales løsninger eller korrigeres handlinger, der kan forplante sig som en samværsform, der har god effekt på bundlinjen“, siger Thorkild Olsen.

I dag bliver en medarbejder i finanssektoren mødt med mange forventninger, som handler om involvering og om at fungere i team og projekter, og samtidig får mange medarbejdere overdraget et stort ansvar for virksomhedens drift.

Direktør Thorkild Olsen.

Finans september 2008

➼ 45

ledelse og anerkendelse

➼

”Ledere leder efter nye og relevante responser til med­ arbejderne, når ledelse ikke længere bare er at give ordre.

Derfor bliver anerkendende praksis en kommentar på tids­ ånden”, mener Thorkild Olsen, der også har en mere videnskabelig tilgang til begrebet.

Ramt af usynlighed Begrebet anerkendelse har den tyske sociolog Alex Honneth analyseret. Hvis anerkendelse handler om ”at blive set“, så kan man også blive ”ikke set“, og denne usynlighed har nogle meget stærke effekter i forholdet mellem mennesker.

I et moderne samfund leveres anerkendelse fra tre kilder: en personlig, en politisk og den sociale på arbejdsmarkedet.

Når man er anerkendt som arbejdstager på en arbejdsplads, anerkendes man for sine særlige egenskaber og sit bidrag til fællesskabet. Når man så værdsættes af andre for det, man er og kan yde, er det positivt for ens selvværd. Samtidig finder Axel Honneth ud af, at når der indtræder usynlighed i folks liv, har det direkte negative konsekvenser for oplevelsen af selvværd.

Det udløser en berettiget kamp for anerkendelse. Honneth taler om en omvendt procedure: Jeg ønsker anerkendelse, men måden, jeg kæmper på, gør, at jeg hele tiden kommer længere og længere væk fra den! ”Gennem de mange ledere og konsulenter, som jeg coach­er, støder jeg på forskellig måde at være medarbejder på eller forskellige strategier, som de tager i anvendelse, og som kan forekomme uhensigtsmæssige, men jeg forstår det som en kamp for anerkendelse. Det er en påmindelse til både leder og medarbejder om at holde øje med intentionen og ikke bare se på selve adfærden hos det menneske, man sidder over for.

Derfor skal vi på jagt efter intentionen bag en bestemt måde at tale eller gøre noget på“.

Thorkild Olsen mener, det er en fejl, når ledere ikke anerkender, men lader medarbejdere blive ramt af usynlighed. Der foregår så mange forandringer, ikke bare organisatorisk, men også hvad der er gældende måde at være på. Fusioner og omlægninger gør det måske uklart, hvem lederen egentlig er. ”Der er en heftig rytme, så det er svært at etablere rammer, så man kan få respons. Når man har svært ved at få lov til at fortælle, hvad man er optaget af, kan man have svært ved at få sin faglighed i spil“, siger Thorkild Olsen og giver nogle eksempler på forskellige strategier: Jeg melder mig mandagssyg. Jeg er defensiv i forhold til alle forandringer. Jeg allierer mig med bestemte kolleger. ”Når mennesker føler sig gjort usynlige, gør de ting, de aldrig havde troet. Det er de ikke stolte af, men så længe chefen ikke har vist forståelse, er de så at sige nødt til det“, forklarer Thorkild Olsen.

46

Finans september 2008

Der går pænhed i den For en medarbejder kan det være svært at vide, hvor man skal kalde anerkendelsen frem. Målene flytter sig, så vi ikke ved, hvilke færdigheder eller hvilken indsats der skal til. ­Hvornår er man fleksibel? Og fleksibel nok? Anerkendelse eksisterer som ros og enighed. Det er klap på skulderen og svarer til det, mange kalder værdsættelse. Men det er aldrig nok at give skulderklap, hvis det ikke samtidig står ­fuldstændig klart, hvilke kriterier der udløser ros. ”Det batter noget, når en leder også anerkender der, hvor han er uenig, undrer sig eller måske bliver anfægtet“, siger Thorkild Olsen og tilføjer, at der er risiko for, at der går ­pænhed i den. Man får skabt et sprogligt tyranni: ”Vi skal tale pænt, konstruktivt og positivt. Det kommer ud af ledelsesredskabet Appreciative Inquiry, der er en invitation til at holde øje med det, der virker, men ofte misforstået i ­retning af, at vi kun må tale på den måde. Det værste er, at man lærer en slags dobbeltkommunikation, hvor man kan sige alt det grimme på en meget pæn måde“, siger Thorkild Olsen.

Det handler ikke om at score Meget anerkendelse bliver til en belønning for at rette ind og være loyal over for lederen – og ikke nødvendigvis bidrage med det, man kan. Det kan gå hen og blive meget teknisk i form af scoreskemaer eller rosemøder en gang om ugen. ”Det bliver rigtig grimt med tiden“, siger Thorkild Olsen, der også har mødt ledere med en ide om, at de kan give ­anerkendelse, der løftes over som en gave til medarbejderen.

Men anerkendelse kan vi aldrig vide, hvornår vi har givet, siger Thorkild Olsen: ”Fordi anerkendelse eksisterer i kommunikationen, og det er modtageren, der bestemmer, hvad afsenderen har sagt eller gjort. Så en leder kan ikke vide, når han giver ros og ­feedback, om det opleves som anerkendelse. Derfor er en leder henvist til at finde brugbare metoder og værktøjer“.

Hvis en arbejdsplads er et socialt fællesskab, som priori­ terer mennesker, skal en leder, der vil bruge anerkendende kommunikation, holde øje med andre menneskers intentioner, forklarer Thorkild Olsen: ”Når vi er vidner til, at der sker noget, så oversætter vi det lynhurtigt til en årsag, som vi lægger ned i personen eller organisationen som nogle bestemte egenskaber. For eksempel at personen er et ’brokkehoved’ eller ’forræder’. Men det bliver en usynlighed, fordi personen også er alt muligt andet: Mor til to drenge. Aldrig syg. Hvis man skærer en person ned til en enkelt egenskab, fungerer det som filter over for alt, hvad en person siger og gør”, forklarer Thorkild Olsen og ­henviser til, at der eksisterer mange hjælpetricks for en leder. n

arkivet

Bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

Dramaet om Dankortet

Den 1. september 1983 var det D-dag. D for Dankort, der kom til live som et lille forkætret plastikkort og siden gik sin sejrsgang ned i lommerne på næsten alle danskere For den almindelige dansker er Dankortet noget nær det mest selvfølgelige element i hverdagen. Knap 200 gange om året anvender gennemsnitsdanskeren kortet. Dankortets succes havde den finansielle sektor allerede forudset i begyndelsen af 1980’erne, da kortet lagdes i støbeskeen. Det var praktisk for kunderne og detailhandelen, og den finansielle sektor kunne se frem mod store besparelser på den forventede nedgang i håndteringen af checks. Men succesen lod alligevel vente på sig, for ikke alle var lige begejstrede for den fagre nye kortverden.

Forbrugernes talerør, Forbrugerrådet, havde som sådan ikke noget imod Dankortet, men var alligevel bekymrede for konsekvenserne. Ville svage sjæle ikke overforbruge med et Dankort og risikere økonomisk ruin?

Ville danskerne øge deres daglige forbrug og få mindre råd til varige forbrugsgoder? Og hvad med dem, der ikke kunne få et Dankort, ville de ikke blive synlige i betalingskøen og mistænkeliggjort?

Samtidig lå det Forbrugerrådet stærkt på sinde at få skabt en offentlig debat på området og få lavet en lovgivning, der sikrede, at pengeinstitutterne ikke kunne videregive oplysninger om kundernes indkøbsvaner til staten eller andre aktører. Og så var der det med betalingen for brugen af Dankortet. Hvis detailhandelen skulle betale for kortets drift, ville den betaling så ikke bare blive lagt oven i varepriserne, så det reelt var forbrugerne, der endte med at finansiere Dankortet?

Detailhandelen var heller ikke begejstret for Dankortet. Lange og besværlige forhandlinger stod på over flere år mellem detailhandelens repræsentanter og pengeinstitutterne. De små butikker ville ikke betale for dyre online-systemer, men blev imødekommet af ”fluesmækkeren“.

Generelt ville detailhandelen ikke betale for noget som helst, og især de store butikskæder og supermarkederne satte hælene i. Først da onlinesystemerne indførtes i 1985, og lovgivningen på området fastslog, at udstederen af betalings- og kreditkort også skulle påtage sig finansieringen af kortets drift, blev Dankortet indført hos detailhandelens mastodonter.

Sideløbende med forhandlingerne om Dankortet rasede der en heftig offentlig debat. Især fra den politiske venstrefløj, men også fra almindeligt teknologiforskrækkede danskere, bølgede angrebene frem mod pengeinstitutterne og Dankortet. Der blev talt om ”kontrol­ samfund”, ”overvågningssamfund“, ”det pengeløse samfund“ og ”Big Brother” inspireret af George Orwells roman ”1984”, hvis tema mange så realiseret i Danmark med indførelsen af Dankortet. I princippet var frygten måske ikke ubegrundet, men lovgivningen tog de nødvendige hensyn, og Registertilsynet godkendte Dankort-systemet uden an­mærkninger.

Efterhånden som Dankortet blev almindeligt brugt rundt i landet i løbet af slutningen af 1980’erne, stilnede debatten også af. Men spørgsmålet om, hvem der skal finansiere Dankortets drift ulmer stadig, som det senest sås i 2005, hvor pengeinstitutternes indførelse af et 50-øres gebyr for hver Dankort-transaktion medførte et ramaskrig så højt og en boykot så markant fra forbrugerne, at et politisk indgreb blev nødvendigt.

Dankortets succes fortsatte imidlertid, og kun de færreste danskere tænker i dag på den kritik, Dankortet mødte i sin barndom. Det sidder jo bare der i tegnebogen ganske uskyldigt og venter til næste gang, indkøbsvognen er fuld. n

Finans september 2008

47

FORTIDSMINDER

KULTURARVen I FARE Fra 1940’erne og frem er der et gabende stort hul i bankernes kulturarv.

Og det er sidste udkald, hvis den skal reddes, advarer Danmarks Pengemuseum Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Dansk Pengemuseum

Fakta om Danmarks Pengemuseum Danmarks Pengemuseum åbnede i 2006 og er en afde­ ling under Danmarks Industrimuseum. På pengemuseet kan man opleve en bank fra 1930 og skiftende særud­ stillinger.

I 2009 skal Danmarks Pengemuseum overtage National­ bankens museum, og pengemuseet arbejder på at få bygget en helt ny museumsbygning, der skal fortælle hele den finansielle sektors historie.

Læs mere på pengemuseet.dk

48

Finans september 2008

Når interiøret i banken skal skiftes ud som følge af en fusion eller tidens tand, er det oftest klenodier som gamle regne­ maskiner, fyldepenne og skrivemaskiner, som bliver bevaret.

Stole, skriveborde, skranker og andre møblementer, som sætter rammerne for de bankansattes hverdag, ryger typisk på lossepladsen. Og med dem bankernes kulturarv. Det mener Brian Wiborg, museumsinspektør på Danmarks Pengemuseum i Horsens, som er stærkt bekymret for bankernes kulturarv og historie. ”Bankernes kulturarv er i fare. Hvis den ikke allerede er tabt. Jeg er i tvivl, om der findes et banklokale fra 1940 og frem. Vi har fine samlinger fra alt fra før 1940. Derefter er der et gabende stort hul. Hvis bankerne inden for de næste fem til ti år ikke får samlet noget ind fra de sidste 50 års bank­ historie, er alt væk. Så har vi ikke mulighed for at fortælle de sidste 50 års bankhistorie. Jeg synes, det står grelt til. Det er, som om der ikke eksisterer den samme fornemmelse for den nyeste kulturarv som for den ældre“, siger museums­ inspektøren.

Hos Danmarks største bank, Danske Bank, ryger bankens klenodier igennem Adam Grandjean, bankens kurator igennem fem år. Han sørger for at arkivere og registrere bankens mu­seumssamling, som er lukket for offentligheden. Hver gang Danske Bank fusionerer, filialer lægges sammen og møblementet skal udskiftes, bliver Adam Grandjean kontaktet. Og han forstår godt museumsinspektørens udmelding. ”Det er et generelt problem i bankerne i Danmark og Europa, at ressourcer på arkiver, arkivalier og lignende bliver lavt prioriteret. Man spørger, hvorfor skal man gemme det, når man ikke er en museumsvirksomhed, men en finansiel virksomhed? Men ud fra et historisk synspunkt er det uhel-

NYHEDS BREVET FINANS digt, at der ikke er en større vilje til at registrere ting, også for forskningens skyld. Men det kommer nok på et tidspunkt, hvor man begynder at scanne ting ind. Men det skal jo betales“, siger kuratoren fra Danske Bank, Adam Grandjean.

Bankerne mangler historisk bevidsthed Brian Wiborg har flere forklaringer på, hvorfor han som museumsinspektør mangler historiske genstande og møbler fra bankerne. ”Den finansielle sektor har ikke haft en bevidsthed om at bevare sin egen historie. Det kan sagtens være af økonomiske årsager, og bankerne har måske ikke følt et behov for at ­fortælle deres egen historie. Hvilket er paradoksalt, når man tænker på, at den altid har haft en uvurderlig betydning for samfundet. Men jeg tror, det vender, i takt med at bankerne bliver opmærksomme på at fortælle den positive historie om sig selv“, siger museumsinspektøren.

Han forklarer skellet fra før og efter 1940’erne ud fra, at tiden før 40’erne typisk var præget af rigtigt håndværkerog snedkerarbejde, mens møblerne i 1960’erne og 1970’erne mere var finér og som sådan ikke havde nogen materiel værdi som de mørke mahognimøbler med mere. Den forklaring kan Adam Grandjean godt nikke genkendende til. ”Hos os har vi gemt nogle af vores første edb-maskiner og hulkortmaskiner. Men bankmøblementer fra 1960’erne og 1970’erne er jeg bange for er røget ud. Vi har ikke bevidst gemt en stol eller et skrivebord siden 1940. Det har ikke været interessant at gemme. En stol er en stol. Man synes ikke, den har nogen møbelarkitektonisk interesse.

Men vi har gemt fotografier fra filialerne, som viser, hvordan stilen på møblerne i bankerne skifter“, siger Adam Grandjean.

Han tror, at en anden del af forklaringen på den manglende prioritering af bankhistorien hos bankerne skal findes i forholdet til kunderne. ”Det hænger nok på en eller anden måde sammen med bankhemmeligheden. At kundernes materiale ikke må gives fri til almindelig granskning. Men derfor kan man jo godt gemme møblerne“, påpeger han. n

Abonner på Nyhedsbrevet Finans og modtag hver tirsdag nyheder om nanssektoren og Finansforbundet direkte i din mailboks

TILMELD DIG PÅ WWW.FINANSFORBUNDET.DK

Finans september 2008 annonce nyhedsbrev.indd 1

49

15-11-2007 10:3

A-kassen

Ægtepar føler sig dårligt rådgivet Lindy Johansen og Dinna Storgaard Henriksen fra Juelsminde har af Arbejdsmarkedets Ankenævn fået medhold i en klage over mangelfuld rådgivning fra FTF-A om dagpenge

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Man skal spidse ører og være meget opmærksom, når man henvender sig til FTF-A for at få vejledning omkring dagpenge og efterløn, lyder opfordringen fra Lindy Johansen og Dinna Storgaard Henriksen fra Juelsminde, som begge er medlemmer af Finansforbundet. I flere tilfælde mener de, at de er blevet mangelfuldt rådgivet af a-kassen.

Den 7. juli fik parret medhold i en klagesag ved Arbejdsmarkedets Ankenævn, efter at både FTF-A og Arbejdsdirektoratet havde voteret anderledes. Dinna Henriksen havde efter en ledighedsperiode taget sig et 30-timers job og var her i kontakt med FTF-A for at høre, om jobbet havde negativ indflydelse på efterløn og senere dagpenge. Her er beskeden, at der intet er i vejen for at tage jobbet.

Derefter afmelder hun sig på arbejdsformidlingen som jobsøgende.

Da Dinna Henriksen et år senere bliver ledig og igen skal på dagpenge, får hun beskeden, at der skal beregnes ny dagpengesats. Denne nye sats viser sig at være 52 kroner mindre om dagen. Da hun undrer sig og spørger hvorfor, får hun at vide, at hun jo selvfølgelig skulle være blevet stående registreret som fuldtidssøgende.

Det er manglende rådgivning, mener Dinna Henriksen.

Beløbet er ikke stort, men det er princippet.

Påstand mod påstand Indtil ankenævnets afgørelse har det været påstand mod påstand, da der i sagen kun har været telefonisk kontakt

50

Finans september 2008

­ ellem ægteparret og FTF-A. Der foreligger derimod skriftligt m svar på, at den reducerede arbejdstid ikke har nogen indflydelse på eventuel overgang til efterløn.

Afgørelsen betyder, at Dinna Storgaard Henriksen får efterbetalt de manglende dagpenge.

Ifølge Lindy Johansen, som ved siden af sin efterløn arbejder på deltid som investeringsrådgiver i Egns-Invest, er der flere situationer, hvor FTF-A ikke vejleder korrekt. ”Vi har måttet sige farvel til fire dages feriedagpenge i en senere sag, fordi jeg ikke kunne få hjælp til beregning og dokumentation af feriedagpenge. Og jeg har også oplevet, at de ikke har kunnet vejlede korrekt om dagpenge ved overgang til efterløn. Min kritik er ikke ment som ’en spand skidt i hovedet’ på FTF-A, men det er ærgerligt ikke at kunne få ­korrekt rådgivning. Når man ringer derind, er det oftest en ny person, man taler med, og aldrig den samme sagsbehandler, hvilket også kan opleves som meget forvirrende“, siger Lindy Johansen.

FTF-A: Generelt høj medlemstilfredshed Forsikringschef Flemming Stenhøj Andersen, der er ansvarlig for sagsbehandlingen i FTF-A, siger om sagen:. ”Det er uklart, hvad der er sagt i samtalen mellem vores sagsbehandler og Dinna Storgaard Henriksen. Men nu har ankenævnet brugt sin kompetence til at lade tvivlen komme Dinna til fordel. Det kan vi kun være tilfredse med. Jeg vil også gerne undskylde, hvis der i samtalen er afgivet vigtige oplys-

ninger, som der skulle have været et telefonnotat på. Det skal der naturligvis altid være“, understreger Flemming Stenhøj Andersen og henviser til, at Arbejdsmarkedets Ankenævn i modsætning til a-kassen har en kompetence til at lade tvivlen komme medlemmet til gode. ”Vi taler hver dag med 800-900 mennesker på telefonen, og vi bestræber os hele tiden på at yde den bedst mulige rådgivning. Men vi kommer også til at lave fejl, og i det sidste års tid har der været omkring 10 klagesager om mangelfuld eller fejlagtig vejledning. Derfor vil jeg også gerne have flere oplysninger fra Dinna, så vi kan undersøge, hvad der er sket.

For vi skal selvfølgelig hele tiden arbejde på at blive bedre“, siger FTF-A’s forsikringschef.

Han henviser desuden til den seneste benchmarkings­ rapport fra Arbejdsdirektoratet fra december 2007, hvor 528 medlemmer af FTF-A er blevet bedt om at vurdere servicen fra

a-kassen. Her svarer 78 procent, at a-kassens medarbejdere giver en tilfredsstillende service (kun 10 procent er utilfredse, mens de resterende svarer hverken/eller). ”Vi har generelt nogle rigtigt dygtige medarbejdere. Når vi opererer med et callcenter, hvor sagsbehandlere på skift modtager telefonhenvendelser fra medlemmerne frem for at lade en bestemt sagsbehandler følge hvert medlem, hænger det sammen med, at sagsbehandlerne som udgangspunkt alle kan svare på de samme spørgsmål. Samtidig betyder denne struktur, at FTF-A kan fastholde positionen som Danmarks fjerdebilligste a-kasse. Hvis hvert medlem skulle have en fast sagsbehandler, ville svartiderne på telefonen blive markant dårligere, ligesom at der kunne blive ophobet en stor mængde sager hos den enkelte sagsbehandler, når denne var fra­ værende“, forklarer Flemming Stenhøj Andersen. n

RAMT AF RØVERI? ER MIN REAKTION ATYPISK? SKAL RØVERI ANMELDES SOM ARBEJDSSKADE? HVORDAN STØTTER JEG BEDST MIN KOLLEGA? HAR VI TJEK PÅ SIKKERHEDEN? På www.finansforbundet.dk/røveri finder du information til den røveriramte, kollegaer og pårørende.

Om typiske følelser og reaktioner hos en røveriramt, hensigtsmæssig adfærd under et røveri, forebyggelse, regler for TV-overvågning, politiets efterforskning, det juridiske efterspil og meget andet.

Finans september 2008

51

spørgehjørnet Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Syg i sommerferien Jeg fyldte 50 år i sommer og havde i den anledning inviteret min nærmeste familie på ferie i juli. Søndag inden vi skulle rejse, blev jeg syg med streptokokker og havde det rigtig dårligt. Min mand mente, vi skulle aflyse ferien, men vi endte med at tage af sted alligevel. Nu, hvor vi er vel hjemme igen, fortæller en kollega, at jeg kunne have sygemeldt mig og gemt ferien til senere. Kan det passe?.

Venlig hilsen Denise Hansen

Svar Hvis man bliver syg inden en feries start (dvs. inden mandag morgen i dit tilfælde), kan man sygemelde sig og få erstatningsferie på et senere tidspunkt. Man skal være opmærksom på, at man skal nå at sygemelde sig over for sin arbejdsgiver senest ved normal arbejdstids begyndelse, for at sygdommen kan anses for at være en lovlig feriehindring.

Hvis man sygemelder sig inden en feries start, vil man kunne få erstatningsferie på et senere tidspunkt. Hvis man bliver rask i den periode, hvor man ellers skulle have holdt ferie, skal man principielt raskmelde sig og meddele, om man ønsker at holde resten af sin ferie – eller møde på arbejde og dermed

52

Finans september 2008

gemme hele ferien til et senere tidspunkt. For god ordens skyld skal jeg oplyse, at sygdom kun er en lovlig feriehindring, hvis man bliver syg (og sygemelder sig) inden feriens start.

Man kan altså ikke flytte ferie, hvis man bliver syg under ferien.

Venlig hilsen Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Regler for opsigelse i prøvetiden Har vi aftalt regler for opsigelse i prøvetiden i Standardoverenskomsten? Jeg har prøvet at kigge i den, men kan ikke umiddelbart se noget om opsigelsesvarsler.

prøvetid sker opsigelse altid til en måneds udgang), men opsigelsesvarslet skal kunne indeholdes i prøvetiden. Det vil sige, at der mindst skal være 14 dage tilbage af prøve­ tiden på tidspunktet for opsigelsen.

Hvis der er mindre end 14 dage tilbage, vil arbejdsgiveren ikke kunne opsige med 14 dages varsel, men i stedet med en måneds varsel til en måneds udgang.

Hvis der ikke står noget om medarbejderens opsigelsesvarsel under prøvetid i kontrakten, vil opsigelse fra medarbejderens side kunne ske med dags varsel. Det kan aftales, at medarbejderen også skal give 14 dages varsel, idet det i givet fald skal fremgå af kontrakten.

Venlig hilsen Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Venlig hilsen Eva Djurhus

Svar Reglerne om opsigelsesvarsler fremgår af Funktionærloven. Hvis det er aftalt i ansættelsesbeviset/-kontrakten, at der er prøvetid, vil opsigelse fra arbejdsgivers side være 14 dage. I prøvetiden kan opsigelse godt ske til en vilkårlig dag i måneden (uden for

Udbetaling af optjent ferie efter opsigelse Jeg har fået tilbudt en ny stilling og skal sige mit nuværende job op. Jeg har været ansat i mange år og fratræder med vemod, men må sande, at jeg ikke kan holde til arbejdspresset, som er vokset med årene. Selvom sommeren lakker mod enden, har jeg ikke nået at holde

spørgehjørnet

Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

ferie, fordi arbejdsopgaverne ikke har tilladt det. Jeg ved, at jeg får al min ferie med på et feriekort, men jeg regner ikke med at kunne afholde det hele hos min nye arbejdsgiver – det er jo trods alt en del uger, der er tale om.

Mister jeg det, jeg ikke når at holde, eller kan jeg på en eller anden måde få det udbetalt?

Tilkaldt på jobbet under en ferie Må en arbejdsgiver gerne ringe og høre, om man kan møde på arbejde i en akutsituation, mens man holder ferie? Hvis det sker – må man så hjælpe, hvis man gerne vil?

Med venlig hilsen Brian Karlshøj

Venlig hilsen Luisa Hansson

Svar Det følger af Ferielovens § 34 b, stk. 2, at en lønmodtager har mulighed for at få udbetalt ferie, som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieårets start. Det vil sige, at du kan få udbetalt din optjente ferie helt eller delvist, afhængig af om du når at holde noget af ferien hos din nye arbejdsgiver.

Du skal søge om at få ferien udbetalt ved at udfylde en blanket, hvor du blandt andet skriftligt erklærer, at ansættelsesforholdet er ophørt.

Blanketten kan hentes på www.adir.dk fra 1. maj 2009. Det er vigtigt, at du sørger for at få ansøgt om at få ferien udbetalt inden 30. september 2009, idet du ellers vil miste kravet på grund af forældelse.

Svar En arbejdsgiver kan aldrig kræve, at man kommer på arbejde, når man har påbegyndt sin ferie. Hvis en lønmodtager selv ønsker at komme på arbejde i sin ferie – uden at arbejdsgiveren har presset lønmodtageren utilbørligt – er der for så vidt ikke noget til hinder for det. I denne situation vil jeg anbefale, at man sørger for at få aftalt, hvordan der skal forholdes med den tid, lønmodtageren bruger på arbejde i sin ferie.

Venlig hilsen Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Venlig hilsen Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Finans september 2008

53

a jour meddelelser nyheder servicetilbud

Attraktive rabatter hos FolkeFerie Finansforbundet og FolkeFerie har indgået en samarbejdsaftale, som betyder af medlemmer af Finansforbundet nu kan få rabat på at holde ferie med FolkeFerie – uanset om det er i Danmark eller i udlandet.

Aftalen indebærer, at du kan få 13 procent i rabat, hvis du bestiller et ophold på et af FolkeFereis ni feriecentre i Danmark. Alle ferie­ centre ligger max. 500 meter fra vandet og har familievenlige tilbud som legepladser, hoppepuder, fodboldbaner og tennisbaner.

Hvad angår udlandsrejser FolkeFerie kan du få 300 kroner i rabat pr. person, når rejsen er købt mindst 30 dage før afrejse. Udover de populære feriecentre på Malta (hvor FolkeFeries huse er pris­ belønnede) og Tenerife, byder Folkeferie i den kommende vinter på destinationer som Tenerife, Sharm El Sheikh, Gran Canaria og Malta.

En anden populær mulighed er rundrejser i for eksempel Thailand, Kina eller Cuba. På finansforbundet.dk kan du læse mere om rabatterne og tilbudene fra FolkeFerie.

Medarbejderaktier: Skriv til din tidligere arbejdsgiver I kølvandet på Sø- og Handelsrettens domme om tildeling af medarbejderaktier til tidligere ansatte i ni pengeinstitutter i juni, råder Finansforbundet nu medlemmer, som er berørt af sagen om medarbejderaktier at skrive direkte til deres tidligere arbejdsgivere for at få afklaret, om aktierne er båndlagte.

Sø- og Handelsrettens dom torsdag den 19. juni 2008, hvor fem banker helt eller delvist blev dømt til at udlodde medarbejderaktier til tidligere medarbejdere, var ikke klokkeklar på en række punkter.

Selvom Finansforbundet som udgangspunkt var tilfreds med dommen, har man valgt at anke otte af de ni til Højesteret, da blandt andet størrelsen på det såkaldte fastkurselement samt grundlaget for beregningen af den forholdsmæssige andel af ­medarbejderaktier var uklare.

Til gengæld er Sø- og Handelsrettens dom klar, hvad angår båndlæggelsen. En række banker har valgt at båndlægge de aktier, de har tildelt til ­medarbejdere, der er fratrådt eller som var i opsagt

54

Finans september 2008

stilling på tildelingstidspunktet. Hvis der er tale om gratisaktier, er de båndlagt i syv år, mens perioden for båndlæggelse er fem år for favøraktier. Disse medarbejdere er i øvrigt blevet mødt med beskatning af de tildelte aktier.

Ifølge Sø- og Handelsrettens dom er det ikke rimeligt, at bankerne båndlægger aktier, der ikke tildeles skattefrit, hvilket vil sige, at fratrådte medarbejdere burde kunne få deres medarbejderaktier i hånden nu.

Spar Nord og Fionia Bank har allerede givet tid­ ligere ansatte deres medarbejderaktier i åbent depot uden båndlæggelse.

Af hensyn til de medlemmer, som har modtaget medarbejderaktier, efter de er fratrådt, har Finansforbundets advokat Jakob Goldschmidt nu sendt et brev til FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) for at høre, om arbejdsgiverne vil anke den del af dommen, der handler om båndlæggelse.

Hvis bankerne anerkender, at medarbejderaktier

til fratrådte medarbejdere ikke må båndlægges, vil mange hundrede medlemmer af Finansforbundet kunne få deres aktier i hånden. Og det er særdeles vigtigt – så de i en turbulent tid for bankaktierne har mulighed for at undgå tab.

FA har i skrivende stund ikke svaret på, hvordan man forholder sig til spørgsmålet om båndlæggelse.

Derfor råder Finansforbundet nu medlemmerne til at skrive direkte til deres tidligere arbejdsgivere, hvis de – dersom de havde haft muligheden – ville have solgt alle eller en del af deres tildelte med­ arbejderaktier.

Dette råd gælder både de fratrådte medarbejdere, som har fået aktierne tildelt –og hvor den tidligere arbejdsgiver har valgt at båndlægge, men også for de fratrådte medarbejdere, som forbundet har rejst krav for, og hvor sagen endnu ikke er afgjort. På finansforbundet.dk kan du fra klikke dig ind på medarbejderaktier og (med dit medlems­ login) finde udkast til brev.

nyt fra it-klubben It–funktioner fylder en markant del af hverdagen i den finansielle sektor – og en stadig voksende del af Finansforbundets medlemmer arbejder til daglig med it. IT-klubben er Finansforbundets betegnelse for de aktiviteter, som forbundet afholder med fokus på it-medlemmerne. IT-klubben er ikke en lukket klub – alle medlemmer med interesse for it kan deltage i aktiviteterne.

LÆS MERE PÅ WWW.FINANSFORBUNDET.DK/IT. PÅ HJEMMESIDEN KAN DU OGSÅ TILMELDE DIG VORES IT-NYHEDSSERVICE OG BLIVE LØBENDE OPDATERET OM AKTIVITETER I IT-KLUBBEN.

Legater fra Rejsefond Alle medlemmer af Finansforbundet har mulighed for at få en økonomisk håndsrækning, hvis de går med planer om at videreuddanne eller efteruddanne sig et sted her i landet eller i udlandet.

Finansforbundets Rejsefond kan søges af alle medlemmer af Finansforbundet, der har behov for støtte til studier med relation til arbejdet i sektoren.

Der er ikke på forhånd lagt loft over antallet af stipendier, og legaterne tilpasses ansøgernes behov og studiernes art og omfang. Vi gør opmærksom på, at der er cirka 13.000 kroner til rådighed for uddeling, og at der ikke uddeles legatportioner på under 2.000 kroner. Der uddeles legater to gange årligt, og den næste uddeling sker ultimo april.

Skriftlig ansøgning med oplysning om studiet, det økonomiske behov samt om tidligere praktiske og teoretiske uddannelser sendes til Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 København K senest den 14. oktober 2008.

En betingelse for at få et legat er, at man efter studiet udarbejder en rapport til Finansforbundet, som belyser studiets indhold og forløb.

Alle ansøgere får skriftlig orientering efter uddelingen af legatportionerne.

IT-klubbens medlems-gå-hjemmøder i efteråret 2008 Finansforbundet vil i efteråret 2008 afholde en række faglige medlemsmøder forskellige steder i landet. På medlemsmøderne har du mulighed for at dele viden og erfaringer med dine kollegaer fra andre virksomheder, du kan høre ITklubbens formand, Steen Lund Olsen, fortælle om IT-klubben, du kan høre om de mange gode muligheder, dit medlemskab af Finansforbundet i øvrigt giver dig, og samtidig kan du høre spændende faglige oplæg fra forskellige oplægsholdere: • D en 6. oktober afholder vi et medlemsmøde i Fredericia, hvor du kan høre Peter Lund Madsen – ”HjerneMadsen“ – fortælle om forskellen på mænds og kvinders hjerner. Peter Lund Madsen har en doktorgrad i hjerneforskning og har fortalt om hjernen i forskellige succesrige tv-programmer (bl.a. HjerneMadsen, Sjælen på vrangen, Hjerner i spil m.m.).

• D en 10. november afholder vi et medlemsmøde i Aalborg, hvor du kan høre Morten Bay fortælle om de nyeste itgadgets og ungdommens brug af moderne teknologi og netværk. Morten Bay har bl.a. skrevet bogen Generation Netværk, der handler om de ungdomsårgange, der aldrig har set verden uden internet og mobiltelefoner.

Medlemsmøderne er gratis for medlemmer af Finansforbundet.

Medlemsmøderne afholdes som gå-hjemmøder fra kl. ca. 16.00 til 18.00.

Du kan læse mere information om medlemsmøderne og tilmelde dig på hjemmesiden www.finansforbundet.dk/it

Ledige og seniorer Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det på­gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Seniorgrupperne er for seniorer i det p ­ ågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

NETVÆRK SYDDANMARK

Seniorgruppen roskilde

Eventyrlige Mandø og enestående ”sort sol“ Vi skal med guide opleve Mandøs enestående smukke natur og høre om øens spændende kultur. Derefter kører vi til Rudbøl Grænsekro, hvor vi får en let anretning, inden vi med guide ser det imponerende naturfænomen ”sort sol”. Husk pas, da vi måske skal krydse grænsen. Der vil blive serveret en let picnic på Mandø, og I kan selv medbringe kaffe/brød eller andet i bussen.

Bussen er retur ca. kl. 23 i Dannebrogsgade, Odense.

Tid: 18. september Sted: Mandøvej 31, Vester Vedsted, som er mødestedet kl. 10.45, hvis du selv kører.

Bussen afgår: Dannebrogsgade kl. 8.00 Afk. 63 v.OK-tanken kl. 9.00

Afk. 68 v.Haderslev kl. 9.30 Pris: Gratis Frist: 10. september 2008 Tilmelding: Susanne Skov, Finansforbundet, ss@finansforbundet.dk eller tlf. 3296 4600 Husk at anføre, hvor I står på, eller om I kører selv. netværk sjælland

Venter på far Vi mødes til middag på Karsberg, Gl. Torv 1, Slagelse, og kl.

20.00 skal vi opleve ”Venter på Far” i Slagelse Musikhus.

Tid: 1. november kl. 17.45 Sted: Karsberg, Gl. Torv 1, Slagelse Pris: Gratis Frist: 1. oktober Tilmelding: S usanne Skov, Finansforbundet, ss@finansforbundet.dk eller tlf. 3296 4600

Tur med damptog i Hedeland Vi kører med toget gennem Hedeland. Vi gør holdt undervejs og får sandwich og vin. Vi stopper også ved en af søerne for at strække ben m.v. Arrangementet forventes afsluttet ca. kl.

13.30, men man er velkommen til at fortsætte på egen hånd i Hedeland.

Tid: 25. september kl. 10.30 Sted: H edehusgård Station, Brandhøjgårdsvej 2, Hedehusene Pris: Gratis, ledsager kr. 75,Frist: 15. september Tilmelding: S øren Højgaard, Fuglebakken 11, 4000 Roskilde, tlf. 4636 4020/mobil 2855 5341 Betaling bedes indsat på konto nr. 3191 3191551273 eller vedlagt i check (husk at påføre navn). seniosgruppen sønderjylland

Foredrag om Kaj Munk Vi får besøg af den kendte foredragsholder Knud Tarpgaard, Vedersø, der vil fortælle om digterpræsten Kaj Munk, som havde sit virke i Vedersø. Der fortælles om træk fra Kaj Munks levnedsløb fra barndommen på Lolland og fra tiden som sognepræst i Vedersø samt hans forfatterskab. Foredraget er ledsaget af lysbilleder. Efter foredraget er der spisning. Det er første gang, vi prøver ”kør selv”-arrangement, og vi håber, at det har interesse. Prisen er også tilpasset hertil.

Tid: 25. september kl. 16 Sted: Folkehjem, Haderslevvej 7, Aabenraa Pris: kr. 75,Frist: 15. september

Tilmelding:

E iner Ross Rasmussen, Grønningen 19, 6230 Rødekro

seniosgruppen århus

Bjarne Nielsen Brovst Vi skal høre foredraget ”Jysk humor fra Aakjær til Hausgaard“.

Tid: 23. september kl. 14 Sted: Restaurant Friheden – indg. Skovbrynet Pris: Gratis Frist: 16. september Tilmelding: S vend W. Andersen, de Mezasvej 1, 8000 Århus C seniosgruppen frederiksborg

Besøg på Nationalbankens Museum Vi har fået mulighed for 2 guidede ture på bankens museum.

Kom og se museet, inden det flyttes til Horsens. Antal deltagere er min. 10 og maks. 30 pr. tur. Medlemmer har fortrinsret.

Tid: 23. oktober kl. 15.15 præcis 29. oktober kl. 15.15 præcis Sted: Havnegade 3, Nationalbankens port Pris: Gratis Frist: 1. oktober Tilmelding: P å grund af bankens sikkerhedsprocedure skal tilmelding være skriftlig til Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå eller ebm@post9.tele.dk. Husk at påføre navn og tlf.nr. Evt. spørgsmål til arrangementet kan ske på tlf. 4086 5523 eller 4586 5523.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Netværk Syddanmark Eventyrlige Mandø 18. september

Netværk Sjælland Venter på far, 1. november

Seniorgruppen Roskilde Tur med damptog i Hedeland 25. september

Seniorgruppen Sønderjylland Foredrag om Kaj Munk 25. september

Seniorgruppen Århus Bjarne Nielsen Brovst 23. september

Seniorgruppen Frederiksborg Besøg på Nationalbankens museum 23. oktober

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

56

Finans september 2008

Antal deltagere:

Stiger på i:

Under fremmede himmelstrøg LÌs side 58

Finans september 2008

57

Udstationeret

Drømmejob i Sydfrankrig Henrik Linde nyder tilværelsen som udstationeret bankmand på Danske Banks kontor i Cannes. Herfra opsøger han og rådgiver danskere i området, som derefter bliver betjent fra Danske Banks afdeling i Luxembourg

Af Carsten Sivertsen, freelancejournalist

Julebasaren i den danske kirke, golfmatchen og vandreturene i bjergene er med til at skabe det netværk, som den ene af Danske Banks to repræsentanter i Cannes, Henrik Linde, nu har været en del af i godt to år.

Med et kontor i den centrale del af byen og med et lejet hus i forstaden Mougins har Henrik, hustruen Janne og datteren Frederikke skabt sig en god tilværelse i en del af verden, hvor mange danskere gerne vil tilbringe en del af deres til­ værelse eller måske hele livet.

Henrik har gjort turen med fra Bikuben-tiden, hvor han som ung cand.polit. fik sit første job, og mens han ser tilbage på en karriere, der også en tid bragte familien til Luxembourg, tøver Henrik ikke med at konstatere, at han har fået et drømmejob: ”Vi har det godt hernede, og det er med streg under ’vi’.

For at flytte fra Danmark er en beslutning, som hele familien skal tage. Janne droppede sit job som ergoterapeut og er i dag hjemmegående. På mange måder kan man sige, at banken ansatte én person, men har fået to, fordi Janne er med i mange af mine aktiviteter. Det kan være de middage, som jeg spiser med kunder, der skal have rådgivning. Eller det kan være, når vi tager på vandretur med medlemmer af den danske klub eller står i boder ved basaren i kirken. For mig er det helt afgørende at have et stort netværk, og i modsætning til et 9-17-job hjemme i Danmark er arbejdet hernede et fuldtidsjob“.

Kompetent rådgiver Danske Bank har ikke licens til at drive bank i Frankrig, og Henrik Lindes job er at være den kompetente rådgiver, der åbner døre til kunder, som så bliver betjent fra Luxembourg. Herfra servicerer 120 kolleger alle udlandsdanskere uanset bopæl: ”Jeg er sparringspartneren, som også hjælper kunden

58

Finans september 2008

videre til revisoren, advokaten eller hvem, der nu kan sikre den bedste løsning for ham. Kunden skal vide, at han gennem os har adgang til en bred vifte af specialister”.

Gode kontakter finder Henrik Linde selv i blandt andet den danske klub, Club Danois, og i golfklubben: ”Engang syntes jeg, at golf mest var for gamle mænd, som var gået på pension, men når du går fire timer sammen med en anden på golfbanen, kommer du til at kende ham rigtigt godt, og så er det et godt udgangspunkt for at ringe næste dag og diskutere forretning”.

Mødes hjemme hos kunderne Selv om Henrik Linde har hele Frankrig som arbejdsområde, så er det primært ved Cote d’Azur, kunderne er. De fordeler sig groft sagt i to grupper, nemlig de fastboende og de, der bor der en del af året: ”Jeg møder sjældent kunderne på kontoret. Det er bedre at mødes hos dem, så jeg ser deres hus, deres bil og hører familiens livshistorie. Og så går vi naturligvis videre til at tale om formueforhold, pension, arveregler, personbeskatning, skat af afkast, forsikringsordninger m.m. Vi kommer hele vejen rundt, så jeg får de bedste muligheder for at pege på de rigtige løsninger. Det kommer mig til gode, at jeg i årene i først Bikuben, siden BG Bank og nu Danske Bank har haft med alle de væsentlige områder at gøre lige fra almindelig rådgivning til for eksempel pensionsspørgsmål og investering”.

Et af Henrik Lindes råd er, at ingen skal flytte til Frankrig af økonomiske årsager: ”Du skal flytte hertil, hvis du kan lide kulturen, klimaet, menneskene, vinen, kunsten og maden. Først derefter skal du se på det økonomiske”.

Kontoret i Cannes har yderligere en medarbejder, og det er

svenske Anneth Nilsson, der tager sig af de svenske kunder.

Men trods den begrænsede repræsentation og det store markedsområde så giver baglandet og de 120 kolleger i Luxembourg både Anneth og Henrik den nødvendige sikkerhed for professionalisme. Det er det samme bagland, som blandt andet kollegerne på den spanske solkyst trækker på. I Fuengirola sidder der to danske og en svensk repræsentant for Danske Bank.

Rådgivning på tværs af grænserne Hvorfor kan man i øvrigt ikke bare henvende sig til en fransk bank, når man er på vej til at etablere sig i Frankrig? Det er der efter Henrik Lindes mening nogle gode grunde til: ”Når du kommer herned som dansker, har det stor betydning, at din rådgiver kender det sted, du kommer fra, og det sted, du kommer til. Vi har den nødvendige ekspertise til at følge kunderne på tværs af grænserne, og det er en ekspertise, som du ikke kan forvente at finde i en fransk bank. Dertil kommer, at vi har gode forbindelser til fem-seks danske advokater, som driver virksomheder hernede. Det er eksperter, som vi henviser til, så kunderne kan få den korrekte rådgivning om juridiske problemer og om for eksempel skattespørgsmål. Det samme gælder ejendomsmæglere, hvor vi henviser til danske mæglere, som vi har tillid til, og som er fortrolige med de franske regler. ”Husk, at der er tale om store værdier, og det kan være kostbart at tage fejl. God rådgivning kan hjælpe kunderne uden om skærene og sikkert i havn”.

Dansk Bank har den politik, at udstationeringer aftales for perioder af tre år. Det betyder, at familien Linde i realiteten kun har under et år tilbage af den nuværende periode. Men man skal ikke være mesterpsykolog for at opfange, at en forlængelse af opholdet i Sydfrankrig ligger Henrik på sinde: ”Det er vigtigt, at du har familien med dig på udstationering, men det betyder omvendt også, at der er børn, som skal have mulighed for at afslutte deres skolegang. Desuden er der den væsentlige kommercielle vurdering, at jo mere du arbejder dig ind i markedet, desto mere kan du skabe værdi for banken”. n

Hvis du vil vide mere om udstationering En udstationering kan give nye udfordringer, muligheder for at udvikle sine færdigheder, lære nye sprog, besøge nye steder og opnå indsigt i kulturelle forskelle. Men der er også en masse praktiske spørgsmål om eksempelvis skat, udstationeringskontrakt, og social sikring at tage stilling til. Ønsker du at vide mere om udstationering, kan du klikke dig ind på hjemme­ siden udstationering.dk, som rådgiverfirmaet Inwema ApS driver. Her kan du finde svar på en række af de vigtigste spørgsmål om udstationering.

Finans september 2008

59

finansjob Finansfolk fusker med CV’et

Nye retningslinjer for optaget til HD’en

17 procent af de jobsøgende i den britiske finanssektor er parat til at pynte lidt på kvalifikationerne i håb om at forbedre chancerne for at få et givent job. Det konkluderer det britiske firma Powerchex. Firmaet, der hjælper finanssektoren med at screene ansøgere, har undersøgt, hvor mange ansøgere der har fejl i deres CV. Folk, som er gift, snyder oftere end singler, og i aldersgruppen over 50 år foregår der mere fusk med CV’er end blandt yngre, skriver Berlingske Tidende.

Ifølge Powerchex er CV-fusk mest udbredt blandt briter. 26 procent har hang til at pynte på deres CV, mens det gælder 18 procent af øvrige europæere og kun 12 procent af amerikanerne.

Retningslinjerne for optaget af studerende til Handelshøjskolernes Diplomuddannelse, HD anden del er blevet strammet op. Det sker for at lette administrationen med uddannelserne på skolerne. Ifølge de nye retningslinjer kan studerende med en Aakademiuddannelse i Finansiel Rådgivning i rygsækken starte på at læse HD anden del i Finansiel Rådgivning.

Nyt er dog et krav om, at man skal gennemføre Dataanalyse svarende til et halvt semester. Hvis de studerende ydermere har haft Erhvervsøkonomi som valgfag, har de adgang til alle HD-linijer. Fremover vil kravet om Dataanalyse blive indarbejdet i modellen for akademiuddannelsen, så studieforlængelse undgås.

Ud over Aakademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning åbner finansøkonom- og markedsføringsøkonomuddannelsen også døren ind til HD anden del studiet. Finansøkonomerne har carte blanche til alle HD-linijer, mens markedsføringsøkonomerne skal have haft driftsøkonomi og statistik som valgfag, før de kan vælge og vrage mellem de forskellige HD-linijer. /BV

300.000 skifter job om året Ifølge den seneste forskning fra Center for Corporate Performance på Handelshøjskolen ved ÅAarhus uUniversitet er det årlige niveau for jobseparationer i den private sektor i Danmark på næsten 30 procent. Det vil sige, at op mod 300.000 personer ud af den private sektors arbejdsstyrke på cirka 1,25 millioner personer forlader deres job hvert år.

Vores kunder er forskellige.

Det samme er vores ledige stillinger

Som Danmarks største firmapensionsselskab har vi faglige udfordringer til dygtige fagfolk inden for mange områder.

Vi har løftet overliggeren i PFA Pension. Flere års ubrudt vækst og gode resultater har ikke alene skabt værdi for vores kunder. Det har også betydet, at vi nu sætter os mere ambitiøse mål end tidligere. Vi vil ikke alene være størst, men også bedst på alle relevante punkter.

Derfor søger vi skarpe, faglige profiler, der kan bidrage til yderligere udvikling. Du er hermed inviteret til at gøre en forskel.

LÆS OM PFA SOM ARBEJDSPLADS OG SE VORES LEDIGE STILLINGER PÅ PFA.DK

PFA Pension Sundkrogsgade 4 2100 København Ø Telefon 70 12 50 00 pension@pfa.dk www.pfa.dk

Bygger på forståelse 60

Finans september 2008

finansjob Ny type unge til finanssektoren Ifølge Den Koordinerede Tilmelding er 167 studerende blevet optaget på den nye 3 ½ år lange fuldtidsuddannelse Professionsbachelor i Finans. Studiet gennemføres på fire uddannelsesinstitutioner i henholdsvis København, Århus, Aalborg og Odense. Uddannelsen er en alternativ vej ind i den finansielle sektor og er oprettet for at tiltrække en ny type unge, som er interesseret i en længere finansiel uddannelse, og som hidtil har valgt at læse HA med henblik på cand. merc. på en handelshøjskole.

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, glæder sig over den nye uddannelse. ”Det er godt, at vi nu har fået en offentlig uddannelse på et højere niveau, der er målrettet finansielt arbejde. Sektorens rekrutteringsønsker og behov flytter sig hele tiden. Vi ved, at der efterspørges rådgivning om komplekse produkter hele tiden, og det kan en specialiseret uddannelse, som Professionsbacheloren i Finans imødekomme”.

Den nye uddannelse giver de studerende mulighed for et studieophold i udlandet, idet den harmoniseres med uddannelser i andre lande. Professionsbacheloren i Finans giver de studerende et indblik i organisations- og kundepsykologi, salg og kommunikation samt internationale forhold. Det er intentionen, at den nye fuldtidsuddannelse på længere sigt kan blive udbudt på åÅben uUddannelse, så ansatte i sektoren kan læse en professionsbachelor på deltid, ligesom de i dag kan læse en HD, samtidig med at de arbejder.

Optagelseskravet til uddannelsen er en gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse som for eksempel finansuddannelsen. /BV

Idérig holdspiller med godt fodarbejde konsulent med interesse for bankvirksomhed I banksektoren er uddannelsesniveauet generelt højt og lysten til at dygtiggøre sig stor. Vores uddannelsesområde står derfor på tæer for at lave kvalitetsuddannelser og -kurser til den finansielle sektor. Får du lyst til at være med, og har du relevante indspark, er der plads på holdet nu.

Du har enten relevant erfaring fra en finansiel virksomhed gerne med erhvervskunder og/eller også har du en akademisk baggrund fx fra en handelsskole. Afhængig af dine kompetencer bliver du primært tilknyttet enten Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning eller vores bankfaglige kurser.

Analytiske evner og interesse for bankvirksomhed/ erhvervsøkonomi er under alle omstændigheder en forudsætning. Vi forventer, at du også er stærk i kommunikation. Derudover skal du kunne dit kram; elske at ideudvikle, ‘sælge ind’, koordinere og få enderne til at mødes og sætte et flot punktum efter dine arbejdsopgaver.

På det personlige plan er du et positivt, udadvendt menneske, der naturligt tager både initiativ og ansvar og oser af overblik. Du er selvigangsættende, men har samtidig stor respekt for holdindsatsen.

Vi tilbyder dig gode kolleger, afvekslende opgaver og et uformelt hus med stor fleksibilitet i hverdagen. Vi har attraktive personalevilkår i en moderne organisation, der sætter medarbejdertrivsel og humor højt.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til uddannelseschef Peter Frederiksen 3370 1143 eller kontorchef Mille Østerlund på 3370 1132.

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Vi forventer at afholde samtaler løbende. Send derfor snarest muligt og senest søndag den 15. september 2008 din ansøgning.

Ledere savner anerkendelse

Læs den fulde annoncetekst på www.finansraadet.dk

Kun 46 procent af Danmarks 1.linjeledere føler sig tilpas værdsat og anerkendt, viser en undersøgelse, som Ledernes Hovedorganisation og Handelshøjskolen ÅAarhus Universitet har foretaget i Det danske Ledelsesbarometer. ”En anerkendende virksomhedskultur er nødvendig for at sikre motivation og engagement på ledergangen og blandt medarbejderne. Ved at give sig tid til at sætte sig ind i hinandens situationer skaber man positive og ligeværdige relationer mellem medarbejderne, mellemlederne og topledelsen, hvor alle føler, de bliver respekteret,”, siger Henrik Kongsbak, ledelsesrådgiver i Ledernes Hovedorganisation til ugebrevet Lederne Mandag.

Finansrådet er interesseorganisation for banker og sparekasser i Danmark.

Medlemsvirksomhederne har afgørende betydning for samfundsudviklingen, og det er Finansrådets væsentligste opgave at skabe gode rammevilkår for sektoren.

Vores kerneværdier er fremsyn, professionalisme, samarbejde og arbejdsglæde, og vi lægger vægt på, at vores medarbejdere trives og udvikles i Finansrådets Hus.

Finans september 2008

61

nykredit.dk/job

Tænk nyt

2 administrative medarbejdere til Liv & Pension

”Nykredit er en mangfoldig og resultatorienteret arbejdsplads med fokus på trivsel.”

Har du lyst til at arbejde inden for pensionsområdet?

I Liv & Pension har vi ansvaret for at oprette og administrere de pensionsordninger, som kunderådgiverne på vores centre tegner til vores kunder. Du får ikke direkte kundekontakt, men bliver en vigtig brik i serviceringen af vores kunder.

Erfaren pensionsmedarbejder Du har en bank- eller forsikringsbaggrund og har erfaring med at håndtere forskellige opgavetyper inden for pension. Har du erfaring fra administration af værdipapirer i pensionsdepot, afregning af PAL-skat og generel pensionsadministration, er det en fordel.

Medarbejder med lyst til at arbejde med pension Du har en bank- eller forsikringsbaggrund og har måske allerede kendskab til pensionsområdet – eller har erfaring fra andre administrative bankopgaver, fx tinglysning eller salgssupport. Det vigtigste er, at du har interesse for og lysten til at fordybe dig inden for vores område.

For begge stillinger gælder Du kommer til at indgå i et dynamisk og velfungerende team på 14, hvor vi når vores servicemål ved at producere i samlet flok.

Vi tilbyder flekstid, attraktiv pensionsordning, frokostordning, workout-faciliteter og masser af socialt samvær. Vi har til huse på Kalvebod Brygge tæt ved Københavns Hovedbanegård.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt stedfortræder Anne Friisgaard, 44 55 97 23 / frii@nykredit.dk eller underdirektør Allan Rømer, 44 55 25 62/ aroe@nykredit.dk Send din ansøgning og cv mærket ”8459” (Pensionsmedarbejder) og ”8510” (Medarbejder) ved at udfylde det vedhæftede ansøgningsskema eller sende en ansøgning til Personalecentret, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V. Send din ansøgning snarest og skriv gerne, hvor du har set annoncen.

Vi siger Tænk nyt. Det står som en konstant udfordring til os selv, men er også en opfordring til vores kunder om at bryde med vanetænkning. Det kræver en åben kultur og medarbejdere, der tør tage et ansvar, og som tror på, at samarbejde og udvikling skaber de bedste betingelser for alle. Vi er 3.600 kolleger, og vores aktiviteter spænder over bank, realkredit, forsikring, pension og ejendomsmæglervirksomhed.

Læs mere på nykredit.dk.

Pension pĂĽ dagsordenen Til Medlemsafdelingen i administrationsfĂŚllesskabet mellem

Ţ %V FS M¡TOJOHTPSJFOUFSFU

Arkitekternes pensionskasse, MP Pension – Pensionskassen

Ţ %V U¡S UBHF CFTMVUOJOHFS

for Magistre og Psykologer og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og DyrlÌger søger vi pensionsrüdgivere, der

SĂŚrligt for stillingen som rĂĽdgiver med projektarbejde:

brĂŚnder for rĂĽdgivning og pensionsrĂĽdgivere, der brĂŚnder for projektarbejde.

Ţ %V CS¼OEFS GPS BU W¼SF NFE UJM BU VEWJLMF WPSFT OZF medlemssystem

AdministrationsfĂŚllesskabet blev etableret med virkning fra

Ţ %V BSCFKEFS TUSVLUVSFSFU PH FS WBOU UJM BU U¼OLF J QSPDFTTFS

1. januar 2008, og vi er ca. 70 medarbejdere, der har til huse

Ţ %V IBS HFSOF FSGBSJOH NFE BU VEBSCFKEF LSBWTQFDJŝLBUJPOFS

pü Lyngbyvej 20. Du kan i høj grad vÌre med til at püvirke den fremtidige forretning.

og testcases Ţ %V LBO MJEF BU VOEFSWJTF CSVHFSF Ţ %V FS HPE UJM BU TBNBSCFKEF Q¤ UW¼ST J PSHBOJTBUJPOFO

Hvem er vi?

I Medlemsafdelingen er vi 25 medarbejdere, der brĂŚnder for at

Vi tilbyder:

give vores medlemmer den bedste service og rĂĽdgivning, bĂĽde

Ţ &O TQ¼OEFOEF TUJMMJOH J FO PSHBOJTBUJPO J VEWJLMJOH

over telefonen, ved personlige møder pü Lyngbyvej og rüdgivning

Ţ &U HPEU BSCFKETLMJNB NFE FO ¤CFO PH VGPSNFM PNHBOHTUPOF

ude i landet. Visionen for Medlemsafdelingen er høj performance

Ţ &O VHFOUMJH BSCFKETUJE Q¤ UJNFS JOLM GSPLPTU

inden for det faglige, det personlige og det sociale. Vi er en

Ţ (PEF M¡O PH BOT¼UUFMTFTWJML¤S PH TFMWG¡MHFMJH FO HPE

afdeling med mange løbende udviklingsopgaver. Et af vores største projekter er udviklingen af et nyt administrativt it-system til at understøtte vores mülsÌtning om at kunne yde den bedst

pensionsordning Ţ .VMJHIFE GPS BU VEWJLMF EJH C¤EF QFSTPOMJHU PH GBHMJHU WJB relevante kurser og uddannelse

mulige rĂĽdgivning overfor vores medlemmer.

Südan søger du Hvem leder vi efter?

Send din ansøgning med CV senest mandag 15. september

Ţ %V FS VEEBOOFU GPSTJLSJOHTNFEBSCFKEFS JOEFO GPS MJW PH

2008 pü mail til personale@unipension.dk eller til �Personale-

pension

afdelingenâ€?, Unipension, Lyngbyvej 20, 2100 København Ă˜.

Ţ %V IBS MZTU UJM BU JOEH¤ J UFBNT Ţ %V IBS MZTU UJM BU SFKTF SVOEU J MBOEFU PH HJWF JOEJWJEVFM rüdgivning Ţ %V IBS MZTU UJM BU IPMEF GPSFESBH PN QFOTJPO

Har du spørgsmül til stillingerne, kan du ringe til medlemschef Ann-Jeanette Bakbøl eller udviklingschef Anne Stokholm pü

Ţ %V IBS FU QPTJUJWU MJWTTZO

Arkitekternes Pension (AP), MP Pension – pensionskassen for magistre og psykologer (MP) og Pensionskassen for jordbrugsakademikere og dyrlÌger (PJD) er medlemsejede pensionskasser, med i alt 75.000 medlemmer. Siden 1. januar 2008 har vi arbejdet sammen i et administrationsfÌllesskab. Vi tilbyder moderne og eksible arbejdsmarkedspensioner, og det er vores mül at yde medlemsservice i topklasse, have lave administrationsomkostninger og prÌstere høje afkast til vores medlemmer.

Souschef til central kreditfunktion Som souschef i Kreditkontoret bliver du en central person i SPAR LOLLAND´s kredit- og risikostyring.

Jobbet

I samarbejde med bl.a. kreditchefen kommer du til at deltage i løsningen af en bred vifte af kreditrelaterede opgaver og problemstillinger, herunder - kreditovervågning og risikostyring samt fortsat udvikling og optimering af processerne - kreditgennemgange og kreditmæssig sparring med kunderådgiverne - udvikling af nye forretningskoncepter mv.

Kvalifikationer

Du ser stillingen som et led i din videre finansielle karriere eller som en mulighed for at anvende dine tilegnede kreditmæssige kompetencer i nye, dynamiske rammer. Du - har en relevant finansiel/videregående uddannelse - har godt kendskab til kreditvurdering af specielt erhvervskunder - er engageret, brænder for opgaverne og arbejder analytisk og struktureret.

Vi tilbyder

Et spændende job i et positivt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor opgaverne udføres i en kombination af selvstændighed, teamwork og sparring på flere niveauer, og hvor du er tæt på beslutningsprocesserne.

Interesseret

Vil du vide mere om mulighederne i jobbet, er du velkommen til at kontakte kreditchef Nils Westerholt på tlf. 54 97 12 41, mobil 24 28 25 41 eller via e-mail til nw@sparlolland.dk. Du kan også læse mere om SPAR LOLLAND på www.sparlolland. dk. Ansøgning med relevante faglige og personlige data sendes via e-mail til dirsek@sparlolland.dk eller med post til Sparekassen Lolland A/S, Nygade 4, 4900 Nakskov, att.: Direktionssekretariatet senest den 22. september 2008.

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

GrønlandsBANKEN har lige nu 3 spændende udfordringer til dig!

Filialchef Du er salgs- og kundeorienteret af natur og tager selv initiativ til at skabe relationer til både nye og eksisterende kunder samt bankens samarbejdspartnere. Du er målrettet og kan lide at fejre succeser, ligesom du som leder tager hånd om medarbejdernes præstationer på en motiverende og fremadrettet facon.

GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut.

GrønlandsBANKEN er en ”fullservice” bank med mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds. Det er BANKENs politik at være teknologisk i front, hvilket sikres i samarbejde med Bankernes EDB Central, PBS etc..

GrønlandsBANKENs balance er på godt 4 mia. kr. og vi er 100 kompetente medarbejdere.

GrønlandsBANKENs aktier er noteret på Københavns Fondsbørs. Læs mere om os på www.banken.gl

Marketsleder Som leder af Marketsafdelingen vil du komme i kontakt med kollegaer i hele banken og udføre/lede opgaver af meget forskellig karakter. Du vil til stadighed møde udfordringer af intellektuel, menneskelig og teknisk karakter.

Du skal derfor have masser af gå på mod og et stort arbejdspensum. Du vil referere til direktionen.

Erhvervsrådsgiver Du skal yde rådgivning på højt niveau, holde løbende kontakt med, behandle og bevilge lånesager for stadig flere og flere af bankens større erhvervskunder fra byerne udenfor Nuuk og af mindre og mellemstore erhvervskunder i Nuuk. Du får ansvar for aktivt at pleje din egen kundeportefølje. Du skal derfor være forberedt på en vis rejseaktivitet til kystbyerne.

Læs mere på www.banken.gl

Få tilsendt vores medarbejder DVD, der beskriver hvordan det er at arbejde i GrønlandsBANKEN og ikke mindst, bo i Grønland med sin familie – kontakt HR Chef Thomas Nicolajsen (tsn@banken.gl)

M/K AN DFO

L

Job hos BEC: Erfaren programleder til BEC’s Capital Markets Projekt

BEC søger et mandfolk af ikke nærmere bestemt køn til stilling som programleder i Roskildes største erhvervsvirksomhed.

Sæt i gang, drenge og piger!

BEC søger en erfaren og dygtig programleder, der kan løfte og styre BEC’s Capital Markets Program fra start til slut. Du bliver en del af et team af meget erfarne program- og projektledere og indgår i BEC’s projektledercenter. Du får ansvaret for ledelse af komplekse og tværorganisatoriske programmer og projekter.

Om jobbet I BEC er vi i gang med at etablere et stort strategisk projekt, hvor vi sammen med vores kunder løfter det teknologiske fundament for Handel og Depotområdet til et højt internationalt niveau.

Vi har brug for en programleder, der selvstændigt driver Capital Markets Projektet. Capital Markets Projektet skal forny store dele af systemporteføljen i Forretningsområdet Handel og Depot, og der skal implementeres en helt ny standardløsning kaldet Calypso platform i BEC. Om dig Du har solid erfaring som programleder eller overordnet projektleder på større komplekse programmer eller it- og forretningsprojekter, og du kan dokumentere gode resultater. Du er evt. certificeret projektleder.

Vi forventer, at du:

v udfører den overordnede planlægning af programmet, herunder organisering, rolle- og ansvarsfordeling, overordnede beslutningsprocesser, risikostyring, kvalitetssikring, kommunikation og kontakt med underleverandører

v udarbejder programmets business case og står for den løbende opfølgning

v varetager den daglige ledelse af og kommunikation

med de projekter, der indgår i programmet, ved at koordinere, motivere, målstyre, følge op og give feedback samt styre afhængigheder projekterne imellem v leder programmet udadtil ved at kommunikere og forhandle med programmets omverden, synliggøre programmet og tale programmets sag v leder samarbejdet med leverandøren af det nye standardsystem samt interne underleverandører v håndterer forandringsstrategier v sikrer programmets fremdrift i samarbejde med projektlederne af projekterne, programejer og programstyregruppe v udfører overordnet opfølgning med fremdriftsmåling, risikostyring og kvalitetsstyring.

Du kan håndtere ændringer undervejs, og alligevel når du i mål. Du prioriterer inddragelse af og forventningsafstemning med kunden højt. Samtidig er du god til at manøvrere tværorganisatorisk og opbygge relationer baseret på tillid, empati og samarbejdsevner.

Om os Vi tilbyder dig de samme gode vilkår som andre arbejdspladser. Men derudover har vi lidt mere at byde på – nemlig vores kultur. BEC er en professionel, faglig stærk, proces- og kundeorienteret virksomhed med fokus på både BEC’s og vores kunders forretning. Samtidig lægger vi vægt på at have det sjovt med hinanden og med vores kunder. Vi er en succesfuld virksomhed med succesfulde kunder – og så er vi ikke (særlig) selvhøjtidelige…

Kontakt os Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i Handel & Depot Anette Gade Andersen på tlf. 96 26 67 89 eller 61 56 67 89 eller områdechef for projektledelse Susanne Lentz på tlf.

46 76 32 03 eller 61 61 26 86.

Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt.

Send din ansøgning via www.bec.dk/job

Læs tegneserien om ståltøsen Karen og find dit nye job på www.bec.dk/job

BEC Personaleudvikling l Havsteensvej 4 l 4000 Roskilde l 46 38 24 00 l www.bec.dk BEC - Bankernes EDB Central - er et dansk full service it-hus. Vi er ejet af 71 pengeinstitutter. Vores kundeliste tæller flere hundrede virksomheder inden for bank, realkredit, pension, forsikring mv. Vi er over 900 ansatte, og i 2007 omsatte vi for over 1 mia. kr.

BEC

Du behøver ikke pakke noget ind ...

Som rådgiver i Jyske Bank behøver du ikke pakke noget ind. Det har vi gjort for dig – i æsker, der inspirerer og knytter bånd til kunderne.

• Kreditmedarbejder til Silkeborg og Private Banking i København

Mellem afdelingerne er der også stærke bånd. Du bliver del af et stærkt netværk af afdelinger, der giver dig både faglig inspiration, personlig udvikling og helt nye karrieremuligheder.

• Formuerådgivere til fx Aabenraa Privat og Odense Privat og Erhverv

Det er ikke bare ord. Kig forbi og få en god fornemmelse af det hele.

• It-entusiaster til hjemstedet i Silkeborg

Lige nu søger vi rådgivere, der er

Tjek jyskebank.dk/job

klar til at pakke ud i Jyske Bank.

• Erhvervsrådgivere til fx Greve, Lyngby, København, Vejle, Viborg og Århus.

Landbrugsrådgiver til Odense.

• Bankrådgivere til fx Århus, Aalborg, Skanderborg og Frederiksværk

• Ledere til fx Roskilde, Herning, Bagsværd, Frederiksberg, Hammel og Silkeborg

Se de mange muligheder på jyskebank.dk/ job. Søg gerne uopfordret – der kommer hele tiden flere spændende job til.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Realkredit til landbrugs- og byerhvervsejendomme...

...fra kompetente medarbejdere i en handlekraftig og uformel organisation DLR Kredit har altid været den professionelle leverandør af realkredit til dansk landbrug. Vi udbyder nu også lån til bl.a. byerhvervsejendomme og andelsboliger. I fællesskab har vi med succes udviklet og udvidet forretningen i en organisation med en uformel omgangstone, korte beslutningsveje og fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel. Til gavn og glæde for både kunder, aktionærer og medarbejdere. For at fortsætte den gode udvikling har vi brug for flere dygtige kolleger. Måske dig?

Se mere på www.dlr.dk, hvor aktuelle ledige stillinger er opslået.

Skulle der ikke lige være en stilling ledig inden for dit kompetenceområde, er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning alligevel!

er realkredit Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr @ dlr.dk