Magasinet Finans nr. 8/2009

Finansforbundets magasin nr. 8 2009

fældet på gangarten Flere bankrøvere afsløres af deres kropssprog Læs side 14

Sig ja - til en fornuftig pensionskasse

Kan man elske nogen, man kun tager for pengenes skyld?

Mere end 17.000 ansatte i banker og sparekasser har indgået fornuftsægteskab med FSP Pension. Og når vi spørger dem i kundeundersøgelser, får vi at vide, at de er meget tilfredse. Især når det gælder investering, service og rådgivning. At vi giver bedre råd, kommer kunderne til gode. For vi er 100 % kundeejet, og udbyttet skal ikke deles med aktionærer.

Vi tror på forhold, der skal passes og plejes gennem årene. Det betyder, at du som kunde kan regne med os både i medgang og modgang. Du kan vælge os, fordi vi deler din opfattelse af værdierne i tilværelsen. Eller du kan tage os alene for pengenes skyld. I begge tilfælde lover vi at give dig bedre råd til et bedre liv.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

indhold 14 afslørende kropssprog

28

Videooptagelser af bankrøverier kan blotlægge afgørende detaljer ved gerningsmændendes kropssprog

18 Dem vi bedst kan undvære

mab'ere risikerer erstatningskrav

Danske Bank afskedigede 220 medarbejdere tirsdag 11. august

22 Gitte er en af gutterne Mød Gitte den eneste kvindelige fører af værditransporter hos Danske Bank i Glostrup 28 Trussel mod medarbejdervalgte Finansforbundet har endnu ikke afklaret, hvorvidt medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal støttes, hvis der rejses strafferetslig sag mod bankbestyrelsen

30-37

30 TEMA: Mande- og kvindejob Omkring 60 procent af de bankansatte er kvinder, men blandt supportmedarbejderne er tallet næsten 100 procent. Omvendt er der klar overvægt af mænd blandt erhvervsrådgiverne

40 Et passende job til en kvinde Iwona Cichocka fortæller om livet i og uden for Nordea i Gdynia i Polen, hvor hun er kunderådgiver

Tema: Mande- og kvindejob

44 vi har opført os småtosset i flok Finanskrisen er et udtryk for overmod snarere end grådighed, mener Hjerne-Madsen, der holder foredrag på forbundets medlemsmøder i den kommende tid 54 finansjob: Skuespiller med dealerblod Pernille ørsted forlod jobbet som succesfuld aktiedealer, fordi hun bogstavelig talt havde svært ved at sidde stille en hel dag 57 Finansjob: rekordoptag af finansstuderende

44

Vi har opført os småtosset i flok

Markant flere vil læse til finansøkonom og til professionsbachelor i Finans

det faste 4-13

Nyheder

7

leder

38-39

globalt

43

bankhistorie

48-49

spørgehjørnet

50-51

ajour – om FORBUNDET

52

arrangementer for ledige og seniorer

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 8, september 2009 . Næste nummer fredag 2. oktober 2009• Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten ­Jørgensen (ansv, redaktør), ­cjo@ finans­forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Sabina Furbo sf@ finansforbundet.dk • Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest 14. september. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • For­ sidefoto: Terri­torium.

Finans september 2009

3

Nyheder

❜

Det er en fantastisk hård krise, og vi har ikke set noget som den i en 70-årig periode. jeg tror, at verden vil have lært så meget, at det vil tage lang tid, inden vi får sådant et slag igen.

Danske Banks ordførende direktør Peter Straarup til Jyllands-Posten.

bankdirektører frygter ny krise Flertallet af bankdirektørerne forventer, at det næste år til halvandet byder på negativ vækst og flere bankkrak, skriver JyllandsPosten på baggrund af en rundspørge, som 44 af 106 adspurgte bankdirektører har deltaget i.

I alt frygter knap 70 procent af landets bankdirektører, at en ny og lignende finanskrise atter vil hærge sektoren. ”Vi skal nok få en ny - men anderledes – finanskrise”, siger landechef Peter Schütze fra Nordea til avisen.

Handelsbankens danske topchef er enig. ”Jeg har svært ved at se, hvorfor vi ikke skulle havne i en krise igen. Ting har det med at gentage sig, og hukommelsen er kort.

Hvis vi ser, hvad der ramte bankerne, var det nogle af de samme ting, vi så i 1990’erne”, siger adm. direktør Frank Vang Jensen fra Handelsbanken til Jyllands-Posten.

færre røverier i år Efter fem år med et faldende eller stagnerende antal bankrøverier steg antallet voldsomt med over 50 procent fra 2007 til 2008. Men nu ser det heldigvis ud til at gå den rigtige vej igen. I årets første seks måneder har bankansatte 45 gange været konfronteret med bankrøvere, mens tallet i samme periode i 2008 var 57.

Næsten 1.900 fyringer siden krisens start Finanskrisen rammer de ansatte i landets finansvirksomheder hårdt.

Med Danske Banks massefyring af 220 medarbejdere i forbindelse med offentliggørelsen af halvårsregnskabet tirsdag 11. august er antallet af fyrede finansansatte oppe på 1.893 de seneste 16 måneder. I februar afskedigede Danske Bank 350 medarbejdere, og i alt har landets største bank skilt sig af med 570, svarende til næsten en tredjedel af samtlige fyrede siden finanskrisens start.

4

Finans september 2009

705 af Finansforbundets medlemmer (svarende til 1,57 procent) var ifølge FTF-A ramt af ledighed i juni måned. Tallet, som kun dækker de finansansatte, som er medlem af A-kassen, er det højeste i næsten to år. En del af de medlemmer, som er blevet fyret i de seneste måneder, er dog fortsat i deres opsigelsesperiode, således at de endnu ikke tæller med i statistikken. Læs også side 18.

nyheder

Forbundet slæber Nordea i Arbejdsretten Manglende lønudbetalinger og fejl i pensionsindbetalinger er blot nogle af de problemer, som medarbejderne i Nordea har oplevet, efter Nordea sidste år outsourcede sin lønadministration.

Problemerne er ikke blevet løst, derfor ønsker Finansforbundet sagen prøvet i Arbejdsretten.

Hos Nordea afventer man sagen med sindsro

hovedorganisationen FTF kom på banen. Men heller ikke her kunne parterne blive enige.

Hos Nordea afventer man sagen med sindsro. ”Det er jo ingen hemmelighed, at det har været en svær indkøring. Men det, der er det glædelige, er, at det aldrig har gået så godt, som det gør nu. Antallet af uløste sager er det laveste nogensinde, hvis ikke de alle sammen er løst. Derfor undrer det os såre, at når alting er på plads, at fagforeningen tager det skridt, som de nu engang har gjort. Vi anerkender, at der har været nogle problemer, men det mener vi, at vi har fået fuldstændigt løst“, siger personalechef i Nordea Niels Gregers Hansen.

Kredsformand Majbritt Tobberup anerkender, at Kredsen har haft en god dialog med bankens danske ledelse undervejs. ”Men det har desværre ikke været nok til at få rettet de mange fejl tilfredsstillende. For uanset hvad, så er dette stadigvæk et spørgsmål om mængden af fejl og den tid, det har taget at rette op på fejlene“, siger kredsformanden.

Sagen er indholdsmæssigt stort set identisk med den meget omtalte sag i Københavns Kommune for nogle år siden, hvor kommunen blev idømt en alvorlig bod på flere millioner kroner. Bodsudmålingen i den sag skal dog ses i lyset af, at problemerne var af væsentlig større omfang. /SF

Foto: Scanpix

Manglende lønudbetalinger og feriepenge, forkerte pensionsudbetalinger og manglende fratrædelsesgodtgørelser. Problemerne har hobet sig op, siden Nordea i oktober sidste år valgte at outsource sin lønadministration til det eksterne selskab Zalaris. På trods af at der både er blevet holdt organisationsmøde og fællesmøde, er der ikke blevet bragt orden i sagerne. Finansforbundet kalder det for overenskomstbrud og ønsker nu sagen prøvet i Arbejdsretten. ”Det er klart vores holdning, at sagen skal føres videre. Vi mener, det er overenskomstbrud, når lønnen ikke er disponibel for med­ arbejderen til tiden, som det står i overenskomsten. Desuden siger ferieloven, hvornår man skal have sit feriekort. Der er sågar eksempler på fejl, som er opstået i november sidste år, og som først er blevet rettet op til et halvt år senere“, siger formand i virksomhedskredsen Nordea under Finansforbundet Majbritt G. Tobberup. Hun anerkender, at der kan være begyndelsesvanskeligheder, og at der opstår fejl, når der bliver indført nye systemer. ”Men vi er ikke med på, at fejlene fortsætter, og at det tager så lang tid at rette dem.

Desuden har servicen over for medarbejderne været ringe. Man er ikke vendt tilbage. Eller der er nye fejl i rettelserne”, lyder det fra kredsformanden.

Den 22. juni mødtes Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgivere til organisationsmøde om sagen. Parterne var ikke enige om, at der er tale om overenskomstbrud, hvorfor sagen gik videre. Den 9. juli var der fællesmøde, som er næste instans, hvor

Finans september 2009

5

nyheder

Medlemsfremgang fortsætter Finansansatte strømmer fortsat til fagforeningen. Siden 1. juli 2004, hvor Finansforbundets medlemstal lå på 49.136, er tallet steget uafbrudt. Per 1. juli 2009 er tallet 54.845, hvilket svarer til en medlemsfremgang på 12 procent på bare fem år. Tallet er det højeste i forbundets 17-årige historie.

56

billioner kroner har bankredninger kostet Verdens regeringer er nu oppe på at have brugt 10,8 billioner dollar (svarende til 56,9 billioner kroner) på at redde finanssektoren ud af kreditkrisen. Det rapporterer BBC på baggrund af den seneste opgørelse fra IMF, den internationale valutafond. De rige lande i G20-gruppen har tilsammen brugt 9,2 billioner dollar på bankredninger.

udbredt nepotisme på danske arbejdspladser Hver ottende dansker har oplevet, at deres chef ansatte et familiemedlem eller en nær ven – udelukkende på grund af tilhørsforholdet til chefen. Det viser ny undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4.

Nepotisme er blevet så udbredt i det danske samfund, at mange har oplevet, at chefens familie eller venner får et job, de kun er kvalificerede til, fordi de kender chefen. Ifølge undersøgelsen oplever 37 procent et dårligere arbejdsmiljø på grund af nepotisme, og 35 procent har mistet tilliden til deres chef. ”Det, at det giver dårligere arbejdsmiljø, skal man som chef være opmærksom på. Det er vigtigt at vide, at nepotisme har negative konsekvenser. Det har konsekvenser for virksomheden, det har konsekvenser for den, der kommer ind på et forkert grundlag, og det falder tilbage på den, der har anbefalet en ven eller et familiemedlem, hvis det viser sig, de ikke er kompetente”, siger netværkschef i juristernes og økonomernes fagforbund, DJØF, Lars Brittain.

Arbejde er vigtigere end penge Mindre end hver femte dansker vil holde op med at arbejde, hvis de vinder den store gevinst, viser en undersøgelse, som er foretaget af Rambøll/Analyse Danmark for Jyllands-Posten. Blot 18 procent svarer bekræftende på spørgsmålet: ”Ville du holde op med at arbejde, hvis du blev økonomisk uafhængig?”. 57 procent svarer, at de vil fortsætte med at arbejde, og 25 procent er i tvivl. Holdningen til at arbejde er skiftet på få årtier, mener arbejdspsykolog og lektor ved Aalborg Universitet Einar Baldursson. ”Hvis du havde stillet det spørgsmål for blot 20 år siden, ville procentfordelingen have været omvendt. Vi er kommet af med forestillingen om et tvangslignende forhold med arbejdspladsen som et sted, hvor vi blev forbrugt. I dag mener vi, at vi vokser og henter energi gennem vores arbejde”, siger Einar Baldursson til Jyllands-Posten.

konsolidering tager fart Når Fionia Bank (efter redaktionens deadline) efter alt at dømme overtages af Spar Nord Bank eller af Nordea, vil det reelle antal selvstændige pengeinstitutter være under 130.

Tidligere i år er Gudme Raaschou Bank overtaget af Lån & Spar Bank, EBH Banks filialer er solgt til en række andre nordjyske pengeinstitutter, Løkken Sparekasse er overtaget af Nordjyske Bank og Lokalbanken er overtaget af Handelsbanken. Desuden har Den Jyske Spare-

6

Finans september 2009

kasse overtaget Sparekassen Løgumkloster, mens Den Lille Sparekasse er blevet opslugt af Sparekassen Hobro. Til sammenligning var der i 1992 222 pengeinstitutter ifølge Finanstilsynet.

Siden 2005 har 51 pengeinstitutter mistet deres selvstændighed i forbindelse med de i alt 56 fusioner, der har været. Det viser en opførelse Nyhedsbrevet Finans har lavet på baggrund af oplysninger fra blandt andre Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter.

leder

❜

politikere demonstrerer deres uvidenhed om sektoren

højsæson for stemmefiskeri Næstformand Michael Budolfsen , formand Allan Bang og næstformand Kent Petersen

ethvert politisk parti og enhver såkaldt ekspert med respekt for sig selv skal i disse tider ­åbenbart have en mening om finanssektoren og ikke mindst et forslag til, hvordan den skal se ud i fremtiden.

Det er prisværdigt og nødvendigt, at de folkevalgte og de vise professorer byder ind med forslag, som skal ­forhindre, at vi igen havner i en finansiel krise. Desværre er der for det meste tale om skud fra hoften, som åbenbarer en rystende uvidenhed om sektoren, og som måske mest af alt handler om at fiske stemmer ved at vise befolkningen, at man sandelig er handlekraftig.

Når Socialdemokraterne for eksempel vil forbyde de såkaldte finansielle supermarkeder for at skabe mere konkurrence, som i sidste ende skal gøre det billigere for kunderne, så demonstrerer partiet sin mangel på indsigt i strukturen i den finansielle sektor. For som det er i dag, er de tre områder: bank, realkredit og forsikring slet ikke blandet sammen i den pærevælling, som Socialdemokraterne tydeligvis forestiller sig. Alle områder har deres helt egne regler og er som sådan allerede adskilt. Derfor giver det hverken mening eller effekt at erstatte et supermarked med tre købmandsbutikker.

Når det gælder de såkaldte eksperter, så er de en fast ingrediens i artikler om finanskrisen og sektoren.

Men mange af de vurderinger, eksperterne strør om sig med, vidner om, at de ganske vist har de ypperste ­teoretiske færdigheder, men at de ikke er i trit med den virkelighed, der udspiller sig uden for universitetets mure.

Det er vigtigt, at vi lærer af den krise, vi har været igennem, men lad os bygge rammerne for fremtidens finanssektor på et fundament af grundige og kompetente overvejelser. Det kan altså kun lade sig gøre, hvis sektorens egne folk bliver inddraget. I Finansforbundet tror vi på dialog med alle interessenter i og omkring den finansielle sektor, og vi har stillet vores viden om sektoren til rådighed for de politiske ordførere. Vi venter stadig på, at de gør brug af det tilbud. n

Finans september 2009

7

nyheder

sæt klistermærke på rådgivningen Investeringsprodukter skal udstyres med en varedeklaration, så bankrådgiveren nemt kan overskue, hvor stor risiko en kunde løber. Finanstilsynet afviser ideen Når hver tredje investeringsrådgiver oplever, at de ikke til fulde forstår de investeringspro­ dukter, de foreslår kunden at sætte sine spa­ repenge i, må produkterne udstyres med en varedeklaration. Det mener Finansforbundet på baggrund af forbundets undersøgelse blandt investeringsrådgivere, som afslørede, at mange ikke har tilstrækkelig viden om de produkter, de rådgiver om. ”Produkterne er blevet for komplicerede, og derfor kan en varedeklaration på de kom­ plicerede investeringsprodukter være med til at forbedre vilkårene for investeringsrådgiv­ ning“, siger næstformand Michael Budolfsen. ”Kunderne har krav på god rådgivning og rådgiverne på at kunne give den. Det er klart, at det er ledelsens ansvar at skabe forhold, der fremmer en ordentlig rådgivning af kun­ derne, men Finansforbundet vil meget gerne gå aktivt ind i at løse problemerne“, siger Michael Budolfsen, der foreslår, at produk­ terne skal deklareres af en uvildig institution som Finanstilsynet, der kan garantere en objektiv risikovurdering, som både kunden og rådgiveren kan føle sig sikre på.

Men i Finanstilsynet kan man ikke forestille sig et system, hvor en myndighed sidder og kategoriserer efter risiko. ”Tænk på, hvor mange finansielle produk­ ter, der findes. Hvis der skulle være en myn­ dighed, som sad og kategoriserede dem, ville det være en meget stor opgave. Noget andet

8

Finans september 2009

er også, at det jo ville fritage pengeinstitut­ terne fra et ansvar, fordi de bare kunne hen­ vise til, at myndighederne har ansvaret for kategoriseringen. Det må være den virksom­ hed, der udbyder produktet, der også skal have ansvaret for, at det er kategoriseret kor­ rekt“, siger vicekontorchef Ulla Brøns Peter­ sen fra Finanstilsynets kontor for forbruger­ spørgsmål. For øvrigt tvivler hun på, at der vil være politisk vilje til, at det offentlige plud­ selig skulle påtage sig det ansvar at sætte sig ind i alle disse produkter og dernæst kategori­ sere dem.

I dag har bankerne prospektpligt, men så kommer der 200 sider, som kun fagøkonomer forstår. Finanstilsynet har været inde i over­ vejelser om, hvorvidt man kan etablere en ordning, så produkterne, der sendes på mar­ kedet bliver opdelt i kategorier efter hvor stor en risiko, der er forbundet med en investering i produktet. ”Selv om risiko kun er ét aspekt af produk­ terne, er det især her, det er gået galt, fordi kunderne ikke præcist kendte eller forstod risikoen ved de produkter, banken havde på markedet“, forklarer Ulla Brøns Petersen.

Bankernes interesseorganisation, Finans­ rådet, mener, at der allerede i dag er krav til banken om at sørge for, at der er en ordentlig og sober beskrivelse af produktet med dertil hørende risici. ”Vi kan ikke forestille os, at en offentlig

myndighed sådan skal godkende de produk­ ter, banken skal sælge“, siger Søren Gade, underdirektør i Finansrådet, der opfordrer til at få efterlevet de eksisterende regler. ”Jeg tror ikke, at en sådan deklaration kan erstatte en ordentlig og sikker rådgivning fra banken. Det er vigtigt, at banken sikrer, at medarbejderne er uddannet og informeret på et niveau, som gør, at bankrådgiveren er ordentligt klædt på til at rådgive om produk­ terne“, siger Søren Gade.

Hos Forbrugerrådet er der til gengæld fuld støtte til ideen om varedeklaration. Det er den eneste vej frem i en stadig mere kompleks verden, hvor der hele tiden dukker nye pro­ dukter op. ”Det vil være rart med et klistermærke af en udefra, der kan deklarere om risikoen“, siger Carsten Holdum, cheføkonom i Forbru­ gerrådet og tilføjer: ”Om det lige skal være Finanstilsynet, eller man også skal have nogle andre eksperter med, det er Forbrugerrådet helt åbne over for.“ I Finansforbundet siger Michael Budolfsen, at problemet med at rådgive om de komplice­ rede investeringsprodukter ikke løses ved at gøre, som vi plejer: ”Finanstilsynet og Finansrådet burde være mere optaget af at sikre gode rammer for rådgivning, end af hvor meget arbejde, der ligger i det for dem selv.“ /CR

nyheder

bestyrelser på skolebænken 47 personer har tilmeldt sig den nye bestyrelsesuddannelse, som Finansforbundet sammen med tre andre aktører i finanssektoren og Aalborg Universitet har etableret for at styrke kompetencerne i bestyrelserne Den seneste tids debat om bestyrelsesansvar i krakkede banker som bankTrelleborg, Roskilde Bank og Løkken Sparekasse har sat fokus på bestyrelsesmedlemmernes rolle. Debatten har givet genlyd i den finansielle sektor, som er gået sammen med Aalborg Universitet om at oprette en ny ”Bestyrelsesuddannelse for finansielle virksomheder“.

Og sektoren har taget godt imod tilbuddet. 47 personer med tilknytning til banker og forsikringsvirksomheder har tilmeldt sig uddannelsen, og det glæder tovholderen på den nye uddannelse, Lars Krull, som er forsker på Aalborg Universitet og i flere år har arbejdet med videreuddannelse af ansatte i den finansielle sektor. ”Der er ingen tvivl om, at uddannelsen er efterspurgt, fordi der er mange kommende bestyrelsesmedlemmer, som gerne vil have et

kompetenceløft. Uddannelsen klæder dem på til at kunne spørge ind til og deltage meningsfuldt i diskussionerne om virksomheden. De bliver i stand til at vurdere den type virksomhed, de er i, og hvordan den adskiller sig fra andre. Derudover får de blandt andet indsigt i lov om finansiel virksomhed og juraen omkring bestyrelsesansvar“, siger Lars Krull.

Uddannelsen er målrettet valgte bestyrelsesmedlemmer og formænd samt suppleanter og kommende bestyrelsesmedlemmer og er blevet til i et samarbejde mellem Finansforbundet, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL), Forsikring og Pension, Finansrådet og Aalborg Universitet.

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, glæder sig over samarbejdet, der har ført til den nye uddannelse. ”Kompleksiteten i bestyrelsesarbejde er

hastigt stigende, og vi ved, at fremtiden vil stille fortsat øgede krav til alle medlemmer i bestyrelsen. Ikke mindst når vi taler sektorkonsolideringer. Derfor opfordrer jeg til, at man i alle bestyrelser forholder sig til, hvordan man kan forøge kompetenceniveauet, ligesom det vil være naturligt at kommunikere med aktionærer og garanter om, hvordan bestyrelsens kompetencer matcher de udfordringer, den enkelte virksomhed står over for“, siger Michael Budolfsen.

Bestyrelsesuddannelsen udbydes som et samlet forløb i fem moduler, men modulerne kan også gennemføres enkeltvis. Hvert modul foregår over to sammenhængende dage med undervisning i København og Århus i perioden september til maj 2010. /BV Læs også side 28.

hvis du en dag mister jobbet

kU rs er

Meld dig ind i FTF-A, Finansforbundets a-kasse, på www.ftf-a.dk. Eller ring 70 13 13 12.

jO

Bs

ø

g

N iN

g

er din a-kasse klar MeD førstehjælp til Dig!

8987_ann_kampagne_215x126_01.indd 1

11/03/09 15:49:03

Finans september 2009

9

nyheder

Finanskrise udløser babyboom Mareridtet om krakkede banker og en truende statsbankerot har fået islændingene til at søge tilflugt under dynerne – og det har medført et rekordstort antal fødsler. Indtil nu er fødselstallet steget med 3,5 procent i år, og det tegner til at blive det højeste i over 50 år, skriver den britiske finansavis Financial Times.

Derimod falder antallet af bryllupper markant. Folk har ikke råd til at gifte sig, og derfor er der i år kun holdt halvt så mange bryllupper som i første halvår af 2008.

præcisering om myC4 I artiklen om peer-2-peer-banker ”Finansiering uden om banken” i Finans’ augustnummer var der nogle forkerte tal om MYC4. Den danske peer-2peer-bank har i dag 15.000 kunder i 94 lande og ikke 13.000 kunder fordelt på 84 lande, som der stod i artiklen.

I artiklen nævnes et eksempel på et lån til en kenyansk kvinde, der driver en kosmetikforretning, hvor renten på lånet angives til 7,7 procent. Oven i dette skal dog lægges administrationsomkostningerne. Finans beklager fejlen.

10

Finans september 2009

højeste antal klager over bankerne

bankerne får skyld for krisen I en meningsmåling, som analysefirmaet Interresearch har foretaget for Søndagsavisen blandt 1.166 danskere, svarer hele 63,8 procent, at det er bankernes overdrevne risikovillighed, som er skyld i krisen.

Kun 14,8 procent mener, at krisen skyldes den økonomiske politik, som den danske regering har ført. ”Det, må man sige, er en sejr for regeringens eget synspunkt, nemlig at krisen er noget, der er kommet udefra”, siger professor ved Copenhagen Business School Finn Østrup til Søndagsavisen.

Han peger på, at Danmark er det land ud af i alt 16 lande, hvor færrest indbyggere giver deres egen regering skylden.

Ifølge en undersøgelse foretaget af World Public Opinion mener for eksempel 41 procent af englænderne, at deres regering har et stort ansvar for krisen.

Ifølge den danske undersøgelse mener 37,1 procent, at forbrugerne selv bærer ansvaret gennem overdrevet forbrug.

Med knap 900 klager i årets første otte måneder har 2009 allerede skrevet sig ind i historien som det år, hvor flest har klaget til Pengeinstitutankenævnet over dårlig rådgivning i banken. Hidtil har 1994 toppet med 844 klager. For at undgå en eksplosion i sagsbehandlingstiden har ankenævnet fordoblet bemandingen i sekretariatet fra fire til seks medarbejdere, og samtidig udnævnes en ekstra næstformand. ”Der er tale om en meget voldsom stigning i sagsantallet. Og vi kan ikke byde bankkunderne, at behandlingstiden kommer væsentlig op”, siger nævnets afgående formand, højesteretsdommer Peter Blok, til Jyllands-Posten.

Det er blandt andet uheldige Roskilde Bankaktionærer, sparekassegaranter i Løkken Sparekasse og i Spar Mors samt kunder i Jyske Banks mislykkede hedgefond, som bombarderer ankenævnet med klager. Udvidelsen af ankenævnet betales af pengeinstitutterne, som finansierer den løbende drift.

❜

Jeg ville ikke udelukke, at der er sunde virksomheder, der har svært ved at få lan. Men ser vi på det samlede billede, så mener vi ikke, der er tale om en kreditklemme.

Nationalbankdirektør Nils Bernstein til Ritzau

Mange pensionsopsparinger er blevet mindre over night.

Men det behøver ikke at ødelægge din nattesøvn.

Det er ikke sjovt at bekymre sig om sin pensionsopsparing. Men det har mange forståeligt nok gjort i 2008. Navnlig hvis de, ligesom du og andre ansatte i finanssektoren, har oplevet krisen indefra.

Bankpension ser fremad

Heldigvis er pension jo en langtidsopsparing, så du trods kriseår stadig kan få en sjov pension, når du trækker dig tilbage. Særligt når du er medlem af Bankpension.

Bankpension har indgået et samarbejde med Letpension; et af branchens nye initiativer.

Vores strategi går ud på at give dig det højest mulige afkast på lang sigt. På kort sigt indebærer det en lidt højere risiko. Men aldrig så høj, at vi går på kompromis med vores økonomiske ansvar. Du kan derfor fortsat sove roligt om natten.

Læs mere på Bankpension.dk

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en

pension

nyheder

Klar til at trække Ekspres Bank i Arbejdsretten Finansforbundet mener, at Ekspres Bank har brudt forhandlingsforpligtelsen ved ikke reelt at forhandle om afbødeforanstaltninger i forbindelse med massefyring i juni Da Ekspres Bank i foråret varslede afskedigelse af 18 ud af 120 medarbejdere, blev Finansforbundet indkaldt til forhandlinger om afbødeforanstaltninger, sådan som loven om masseafskedigelser foreskriver.

Men for første og hidtil eneste gang i løbet af finanskrisen har det været nødvendigt for forbundet at afbryde forhandlinger uden resultat, som følge af at virksomheden ikke har villet kompensere medarbejderne tilstrækkeligt. Og Finansforbundet er nu klar til at trække virksomheden i Arbejdsretten. En enig hovedbestyrelse gav tirsdag den 18. august forbundets forhandlere, der ledes af næstformand Kent Petersen, mandat til at trække Ekspres Bank i Arbejdsretten, hvis et

kommende møde mellem parterne endnu en gang ender uden resultat. ”Ekspres Bank har efter vores opfattelse brudt forhandlingsforpligtelsen. Vi mener, de er mødt op til forhandlingerne med et låst mandat og ikke har haft en reel vilje til at rykke sig“, siger Kent Petersen.

Det eneste tilbud om kompensation til de afskedigede er ifølge Finansforbundet så indholdsløst, at det ikke er mere værd end de tre måneders opsigelse, som de afskedigede automatisk er sikret.

Hvorvidt forbundet gør alvor af truslen om at køre arbejdsretssag mod Ekspres Bank, afklares inden for den nærmeste tid, når parterne har holdt et fællesmøde mere. /CJO

flere overfald mod danske bank-ansatte Foto: Territorium

I år har Danske Bank allerede registreret 21 tilfælde af vold eller trusler mod ansatte.

I hele 2008 var der 14

Danskerne lader i stigende grad vreden over deres økonomiske situation gå ud over bankrådgiveren, når de ikke kan få det ønskede lån eller overtræk. Allerede inden 2009 er overstået, melder Danske Bank om 21 tilfælde af vold eller trusler mod ansatte, mens tallet sidste år var 14. Hvis den nuværende tendens fortsætter, svarer det til en stigning i antallet af overfald på over 300 procent i forhold til 2008. Eksemplerne spænder fra verbale overfusninger til direkte vold og trusler.

Enkelte bankrådgivere har sågar oplevet at blive forfulgt af vrede kunder. En del af forklaringen er ifølge Danske Banks chef for fysisk sikkerhed, Egil Blaabjerg, den økonomi-

12

Finans september 2009

ske situation kombineret med et generelt holdningsskred hos nogle danskere, som synes, det er i orden at overfuse en bank­ ansat. Danske Bank indfører nu kursus i konflikthåndtering for de ansatte. Hos Finans­ forbundet kender man alt til problemet: ”Vi hører flere og flere meldinger om ansatte, der bliver udsat for truende og voldelig adfærd fra kunderne,“ siger Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet til Jyllands-Posten.

Han mener, tendensen forstærkes af især den seneste tids megen kritiske omtale af finanssektoren i medierne. /KH

nu StARteR dAnmARkS meSt ReAliStiSke AktieSPil Deltag gratis i Danmarks mest realistiske aktiespil med over 500 forskellige investeringsmuligheder. Vis, hvad du dur til, når du køber og sælger aktier, råvarer eller optioner. Spil mod dine venner og kollegaer i puljer med blogfunktion.

Ikke-abonnenter spiller med 1 investeringspulje a 250.000 kr.

Abonnenter kan teste forskellige investeringsstrategier med deres 4 puljer a 250.000 kr. i kampen om æren og de mange præmier. Spillet kører fra d. 30/9 2009 til d. 3/2 2010.

Meld dig til allerede nu på borsen.dk/fin.

VIND LEXUS IS 250 Med 2,5 liters V6 motor til en værdi af 590.000 kr. – og masser af pengepræmier. Samlet præmiesum på 750.000 kr.

SPAR 49% Få Børsen i 6 mdr. + digitalt TOSHIBA HD-videokamera for kun 1.495,-*

borsen.dk/fin

* Tilbuddet gælder kun husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de seneste 6 måneder. Der beregnes porto til udlandet. Ved levering på virksomhedsadressen er prisen 1.645 kr.

Forbryderjagt ganganalyse

14

Finans september 2009

Afslørende kropssprog Bankrøveres identitet afsløres i flere tilfælde på deres gangart.

Forskere fra Københavns Universitet er på baggrund af videooptagelser i stand til at kortlægge detaljer i gernings­ mændenes kropssprog, hvilket er en vigtig hjælp i politiets opklaringsarbejde

Af Jens Sillesen, freelancejournalist Foto: Territorium

Sverige var i chok i september 2003. Den svenske udenrigsminister Anna Lindh var blevet dræbt i et stormagasin i Stockholm. En mand havde stukket hende ned, men var i første omgang undsluppet. En mistænk var anholdt, men der var ingen reelle tekniske beviser mod ham, og han nægtede sig skyldig.

Der var ingen dna, ingen fingeraftryk, og det tøj, han bar på videoerne, var væk. Overvågningskameraer viste ham flere steder i stormagasinet, men hans ansigt var delvist skjult af en kasket, så det var ikke muligt at lave en identifikation. Manden var den tredje mistænkte, der var blevet anholdt på 14 dage.

Det var anden gang, en svensk toppolitiker var myrdet. Først Oluf Palme i 1986 og nu Anna Lindh 17 år efter. Denne gang måtte gerningsmanden ikke slippe. Så alle metoder blev brugt, og svensk politi søgte hjælp på tværs af Øresund.

Finans september 2009

➼ 15

forbryderjagt

➼

To danske eksperter blev fløjet ind. Deres opgave var at afgøre, om manden på overvågningskameraerne var den samme som den mistænkte. Ekspertise: ganganalyse.

Videoovervågning kan ikke bare identificere mennesker på deres ansigter, men også på den måde, de går på. Ligesom vi alle har forskellige fingeraftryk, så er vores gang også unik. Små detaljer, der er usynlige for det utrænede øje, kan fælde selv den mest maskerede gerningsmand.

Ganganalyse var en helt ny teknik, som danske forskere havde udviklet året før Anna Lindh-mordet. Den skulle nu stå sin første internationale test i en mordsag, der tiltrak sig opmærksomhed fra hele verden.

Retsmediciner Niels Lynnerup var en af de to forskere. Han husker stadig, hvordan politifolkene tydeligt var mærkede af situationens alvor.

På politigården i Stockholm lavede det svenske politi optagelser af den mistænkte Mijailo Mijailović ud fra Niels Lynnerup og hans daværende kollega Jens Vedels instrukser. De skulle sammenlignes med optagelserne fra stormagasinet.

Unik gang Benlængde, skulderhøjde, armlængde. Kroppens dele bliver målt, og den mistænktes gang bliver filmet. Det er de små unikke detaljer i ethvert menneskes gang, der gør, at forskerne kan identificere en person. Hvor meget bøjer vi i knæet og anklen eller føddernes bevægelser. ”Ganganalyse er langtfra så eksakt som dna eller fingeraftryk, men vi kan give et stærkt indicium på, om det er den mistænkte“, forklarer Niels Lynnerup om det arbejde, han og kollegaen Peter Kastmand Larsen laver.

De bruger gerne flere videooptagelser, og gennem avanceret computertrigonometri danner de en tredimensionel model af gerningsmandens gang.

Niels Lynnerup kan ikke angive en sikkerhed i procenter på ganganalyse, som man kan med dna-beviser. Det er stadig blot en faglig vurdering. Men da de også kan angive højde og bredde på en person med 1-2 centime-

16

Finans september 2009

ters nøjagtighed under optimale omstændigheder, så er analysen stadig meget præcis.

Hos politiet viser de da også deres tilfredshed ved at bruge ganganalysen ofte.

Niels Lynnerup og Peter Kastmand Larsen har 2-3 sager om måneden, og i omkring en tredjedel af sagerne bliver de indkaldt som vidner i retten.

Spjættende gangart Selvom politiet gør stor brug af teknikken, så var det et tilfælde, der gav fødsel til den i 2002. ”Politiets efterforskningsmetoder er i deres natur meget konservative. De kan ikke udvikle nye efterforskningsmetoder til hver sag“, siger Niels Lynnerup. ”Det er altid frygteligt, når nogen bliver dræbt, men for ganganalysen var det en sådan forbrydelse, der blev gennembruddet“, fortsætter han.

Under et bankrøveri i Ålsgårde i Nordsjælland blandede en kunde sig og væltede en motorcykel, der var tænkt som flugtmiddel.

Da røverne opdagede det, skød de og dræbte manden. Niels Lynnerup arbejdede på det tidspunkt med identificering af mennesker ud fra ansigtsfotos, men da røverne bar styrthjelme, så var det ikke muligt at se røvernes ansigter. Politiet bad ham om at kigge på, om der var et eller andet på overvågningsvideoerne, der kunne bruges. Det var der.

Mens den ene røver hoppede om bag kasserne for at få fat i pengene, gik den anden frem og tilbage i billedet et minut, og hans gang var speciel. ”Vi lagde mærke til, at han overstrakte i knæet og gik på en spjættende måde“, fortæller Niels Lynnerup.

Det gav ideen til at identificere kriminelle på deres gang. Politiet filmede den mistænkte til et rockertræf, og da Niels Lynnerup gennemgik videomaterialet, var der en tydelig lighed med den gangart, som personen fra bankens kameraer havde. ”Det var et stort øjeblik, da det gik op for os, at det her virkelig var noget, der kunne bruges til at fælde kriminelle“, fortæller Niels Lynnerup.

For bankrøverne blev det et langt øjeblik.

De blev ikke mindst fældet af ganganalysen

og blev hver idømt 16 års fængsel for røveriet og drabet.

Selvom ganganalyse er forskning og videnskab, så er det ikke bare kolde, stringente betragtninger. ”Vi ser personale, der blive slået, sparket og truet. Når en røver truer en ansat med en brødkniv og skriger ham ind i ansigtet, så tænker jeg på, hvordan jeg selv ville reagere“, fortæller Niels Lynnerup.

Når de er ude på gerningsstederne, taler de nogle gange med personalet, og det gør et stort indtryk på ham.

Julepynt hjælper røvere De gode resultater har gjort, at interessen for ganganalyse er begyndt at sprede sig. I Holland har de trådt i de første af danskernes fodspor, og Niels Lynnerup har også undervist i Norge, Spanien og England. Det er dog langsomt, at ringene breder sig i vandet.

Forskningen har også skabt interesse i sikringsbranchen. Den måde, overvågningskameraer bliver sat op på i pengeinstitutter, kan være afgørende for, om en bankrøver bliver fældet. Det er bedst, hvis gerningsmanden bliver filmet i fuld figur, og der er et ”krydsfelt“. Altså hvor to kameraer samtidig filmer fra forskellige vinkler.

Korrekt opsætning er dog ikke altid nok.

De bliver indimellem blokeret, så det ikke er muligt at lave en identifikation. Men hvor det i film er røverne, der sætter overvågningskameraer ud af drift, så er det i virkeligheden oftere de ansatte, der er synderne. Julepynt og reklameskilte er blandt synderne. ”De ansatte tænker ikke så meget på kameraerne. De sidder der jo og samler støv til daglig“, forklarer Niels Lynnerup.

Det største problem er dog, at bankernes kameraer bliver flyttet eller udskiftet efter et røveri. Når forskerne skal lave målinger af en røvers gang, så måler de nøjagtigt, hvilken vinkel og højde kameraerne filmer fra. Selv om de kan skyde sig ind på det fra optagelserne, så giver det en større usikkerhed. Derfor er det et problem, hvis kameraerne bliver justeret eller udskiftet, som det indimellem sker efter et bankrøveri eller et indbrud.

Fremtiden går videre For Peter Kastmand Larsen og Niels Lynnerup er ganganalyse ikke kun bundet til opklaring af forbrydelser. De arbejder sammen med Biomekanisk enhed på Københavns Universitet. På længere sigt håber de, at ganganalyse blandt andet kan bruges til forbedring af operationer af børn med spasticitet. Også i forbindelse med genoptræning efter operationer for slidgigt ser de muligheder. I dag bruger lægevidenskaben scanninger for at vurdere resultatet af operationer, men en gang i fremtiden håber de, at det vil kunne laves gennem videooptagelser, hvor det ikke bare er et statisk billede af et menneske, men et dynamisk, hvor bevægelserne kan analyseres og bruges til at øge kirurgernes viden.

Men lige nu er det især som hjælpere til lovens håndhævere, at forskningen bliver

brugt. I sagen med Anna Lindh endte det med, at Mijailo Mijailovic´ afgav en tilståelse, og det blodstænkte tøj blev fundet. Så Niels Lynnerup var ikke en del af retssagen, men ganganalysen havde endnu en gang vist sin træfsikkerhed. ”Vi udtaler os altid med forbehold, men vi har aldrig været så sikker som i den sag“, siger forskeren.

Men Niels Lynnerup ser videre perspektiver i ganganalysen. På samme måde som scanninger af øjets iris kan omdannes til talkode, så håber han, at det i fremtiden vil blive muligt at omdanne ganganalyse på samme måde. Det vil gøre det muligt at oprette et arkiv, hvor politiet kan søge på de kriminelles gang. Men det er ikke noget, der står lige for døren. Der kommer ifølge forskeren til at gå mere end ti år, før det bare er i nærheden. n

Antallet af bankrøverier i Danmark 1999

169

2000

221

2001

208

2002

222

2003

182

2004

121

2005

98

2006

69

2007

71

2008

109

2009*

45

Tallet for 2009 er kun for første halvår. Ifølge Finansrådet er 60 procent af røverierne i 2008 opklaret.

Finansforbundet og Finansrådet støttede forskningen i ganganalyse med hver 250.000 kroner i 2004. I dag er den selvfinansierende gennem betaling fra politiet.

www.difko.dk

anParTsvurderInG

Kender I værdIen af jeres banKKunder?

Flere banker er ikke klar over, hvilke værdier kunderne ligger inde med i forbindelse med anpartsinvesteringer. Det er derfor vigtigt at få vurderet kundernes anparter, så man bliver bekendt med værdierne og de ricisi, der er ved anpartsinvesteringer.

Hør hvordan I kan følge med i jeres kunders anpartsværdier og få foretaget anpartsvurderinger.

Kontakt direktør Søren Sørensen på telefon 76 28 28 21 eller på mail sos@difko.dk.

Finans september 2009

17

Massefyring

Dem, vi bedst kan undvære Sommeren går på hæld, og regnskabssæsonen melder om nye fyringer. Danske Bank tøvede ikke med straks efter halvårsregnskabet at fyre 220 medarbejdere, så omkostningerne bliver skåret hurtigt ned

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

18

Finans september 2009

”Fyringerne giver ikke overarbejde. Hvis det var sådan, havde vi ikke afskediget.

De seneste måneder har det ligget omkring én procent“.

Underdirektør i Danske Bank, Bent Jespersen

”Vi fyrede i hele Danmark. Det var alt fra servicerådgivere, privatkunderådgivere og valutarådgivere. Valget faldt på de personer, banken vurderede, vi bedst kunne undvære”.

Underdirektør i Danske Bank Bent Jespersens korte svar til, hvem de 220 medarbejdere er, der den 11. august gik hjem med en fyreseddel: Den eneste begrundelse, der blev givet, var, at banken er nødt til at se på omkostningerne, så man får mest muligt ud af sine medarbejdere.

Det er blot seks måneder siden, at Danske Bank iværksatte 350 fyringer efter et forfærdeligt år 2008 med finanskrise og fald i bankens aktiviteter, men nu hvor halvårsregnskabet viser fremgang i basisdriften og et fald i driftsomkostningerne i koncernens danske del, så undrer det Finansforbundet, at man fyrer lige netop blandt de medarbejdere, der varetager den almindelige bankdrift i filialerne. ”Der kan jo ikke være mindre at lave, når forretningen er i vækst. Derfor frygter jeg, at det vil gå ud over de medarbejdere, som bliver tilbage. Derfor vil vi holde ekstra skarpt øje med stressniveauet og omfanget af overarbejde”, siger Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet.

Fyret i hver anden filial Der er store forskelle på, hvilke medarbejdertyper der er fyret.

Der er for eksempel en klar overvægt blandt de fyrede, som er servicerådgivere. Det er dem, banken har til at klare kasseekspedition og forefaldende forespørgsler. Alle de sporadiske henvendelser. ”Vi har set et markant fald i de transaktioner, der er omkring kassen, og derfor er servicerådgiveren en type, der bliver

mindre brug for, ligesom der er en del privatkunderådgivere og seniorrådgivere imellem, og kun få filialer har fyret mere end én rådgiver. Vi har fordelt det ligeligt på ni regioner med godt 20 personer i hver. Da der er 360 filialer, kan man også sige, at der er blevet fyret i hver anden filial”, forklarer Bent Jespersen, der over for Danske Kreds har dokumenteret den nedgang, der har været i de spontane ekspeditioner. ”Bankens politik tilsiger, at man gerne vil have, at såkaldte brødløse ekspeditioner, som man ikke tjener penge direkte på, vil man gerne have, at kunderne selv roder med, så det er uberørt af menneskehænder i banken”, siger næstformand i Danske Kreds Carsten Eilertsen, der ikke er overrasket over, at i fyringsrunden, som man i banken har kaldt ”organisatoriske tilpasninger”, udgør servicerådgiverne en væsentlig gruppe.

En anden stor gruppe er dem, der beskæftiger sig med rådgivning af privatkunder. Selv om det er knap så udtalt, så er de ekstra repræsenteret blandt de fyrede. Det skyldes aktivitetsnedgangen, som man tilskriver finanskrisen, der ikke mindst har dæmpet den store boligomsætning, altså manglende lyst hos banken og kunderne til at låne penge. ”Danske Kreds har fået forelagt tal på det og sagt, at det er andre typer produkter, man sælger i krisetid. På den måde låner du ikke til så mange nye ting, men lægger måske det om, som kunden har, fordi så bliver det en mere rentabel kunde.

Det synes vi i Danske Kreds ikke, at banken har taget tilstrækkeligt højde for i deres interne beregninger”, siger Carsten Eilertsen.

Både gamle og unge En sidste kategori er de medarbejdere i finanscentrene, hvor der helt klart har været en voldsom nedgang i valutahandlen, der betyder, at valutabordene er nedlagt i regionerne og samlet til ét i København. De fylder ikke så meget blandt de 170, som er fyret i filialnettet, men procentdelen af fyrede blandt valutarådgivere er stor, så kategorien valutarådgivere er hårdt ramt.

Det har været diskuteret, om banken især har afskediget blandt de ældre medarbejdere. Hertil siger Bent Jespersen: ”Aldersfordelingen blandt de fyrede er fuldstændig identisk med koncernens aldersgennemsnit på 40-44 år. Udgangspunktet har været, hvem vi bedst kunne undvære i de enkelte afdelinger, så der er ikke skelet til alder”, siger han og henviser til bankens seniorpolitik, hvor man hører de ældre medarbej-

Finans september 2009

➼ 19

Massefyring ❰❰ Næstformand i Danske Kreds Carsten Eilertsen er ikke overrasket over, at servicerådgiverne udgør en stor gruppe af de fyrede.

❰ Underdirektør Bent Jespersen, Danske Bank: ”Der er blevet fyret i hver anden filial“.

➼

dere, om de kunne være interesseret i at fratræde. Det sidste år har man indgået cirka 40 ordninger.

Finansforbundet har lovet at holde skarpt øje med mængden af overarbejde efter fyringsrunden, der kan give mangel på arbejdskraft i visse områder. Hertil siger Bent Jespersen: ”Der har ikke været nævneværdigt overarbejde siden 5. februar. Fyringerne giver ikke overarbejde. Hvis det var sådan, havde vi ikke afskediget. De seneste måneder har det ligget omkring én procent. Men selvfølgelig er der lommer med øget aktivitet i en periode, hvor det giver lidt overarbejde”, siger Bent Jespersen og henviser til beordret overarbejde i forbindelse med e-Tinglysning, som Domstolsstyrelsen pludselig satte turbo på for at afslutte den 20. august.

Fyringsrunderne er ikke en dramatisk stor reduktion i forhold til, hvad der plejer at være af naturlig afgang. Men sådan er det ikke nu, hvor den naturlige afgang er meget lille. Der er ikke mange, der søger beskæftigelse andet sted, så arbejdsmarkedet har været meget dødt. På helårsbasis venter banken at blive 1.000 færre medarbejdere.

Som nat og dag Når det gælder selve det at melde opsigelserne ud, så har banken både denne gang og sidste gang haft en meget flot proces sammen med Danske Kreds. Det blev effektivt afviklet, og det er det bedste for alle medarbejdere, at man får budskabet hurtigt ud. ”Vi har fået meget ros fra de faglige organisationer”, siger Bent Jespersen.

Roserne kommer direkte fra næstformand i Kredsen Solveig Ørteby: ”Sidste fyringsrunde den 5. februar og denne runde den 11. august er fuldstændig som nat og dag. De laver slet ikke de samme fodfejl, og ledelsen er meget opmærksom på alle ting. Der er blevet lyttet til os, og jeg er helt målløs over, at der er ændret så meget på fem måneder”, siger Solveig Ørteby, der ikke er i tvivl om, at Kredsen ikke får så mange sager som sidst, hvor man havde 26 sager: ”Denne gang har man været inde og kikke på hver enkelt person. Er det nu den rigtige? Holder vi os inden for Finansforbundets kodeks for fyringer, så de ikke får ballade. Det har banken gjort. De vil ikke have dårlig omtale i pressen eller flere af den slags sager, vi har kørt siden februar”, siger Solveig Ørteby.

Banken besluttede at rykke erhvervsrådgiverne i Realkredit Danmark sammen med rådgiverne i bankens finanscentre, så man kunne fyre 48, men man har faktisk fået nogle omplaceret, så det endelige tal bliver mindre: ”Nogle andre ville gerne have en fratrædelse, så andre er blevet genansat. Banken er meget fleksibel til at få de her ting løst. Hen over sommeren er der blevet arbejdet med at få folk ind i andre funktioner”, forklarer Solveig Ørteby.

For de personer, der får andet job i koncernen, annullerer man fyringen og indgår en ny aftale. Da der er tale om et nyt job, tager man ikke sin gamle løn med. n

Det kom som et lyn ”Vi var en lille filial på otte alt inklusive, så vi regnede slet ikke med fyringer”, fortæller Nikolaj Mørkebjerg, der som den eneste i afdelingen måtte gå hjem med en fyreseddel i hånden den 11. august.

Nikolaj Mørkebjerg var ansat som bankassistent og aspirant i en filial i Ølstykke. For at blive privatkunderådgiver skulle han begynde at læse HD, men selv om han var aspirant, sad han som rådgiver. ”Det kom som et lyn. Det havde jeg ikke set

20

Finans september 2009

komme, og i afdelingen var vi ret sikre på, at kom der en fyringsrunde, ville det ikke være i filialerne, og slet ikke hos os. Vi synes, at vi gjorde det godt i afdelingen“, siger Nikolaj Mørkebjerg, der med sine kun 30 år kunne have grund til at forvente, at hvis banken ville fyre i Ølstykke, så ville det ikke blive ham, for i forhold til en garvet rådgiver var han billig arbejdskraft. ”Min chef var rigtig berørt af det, da han skulle give mig fyresedlen. Ikke desto mindre

sidder jeg og tænker, at det er et forkert sted, de går ud og fyrer. Det er os i filialerne, der skal lave pengene. Så bare at fyre en på 30 år er helt galt, eftersom der er mange, der går på pension inden for de næste år“, siger Nicolaj Mørkebjerg, der ikke lægger skjul på sin skuffelse: ”Jeg er rigtig ked af det. Vi står og skal have barn til nytår, og vi sidder i hus, så det er hele min verden, der ramler“.

Fremtidens formue- og investeringsrådgivning

SEMINAR DEN 11. - 12. NOVEMBER 2009 Der varsles om nye tider for formue- og investeringsrådgivningen!

Fremtidens rådgivning bliver derfor også omdrejningspunktet på årets seminar om formue- og investeringsrådgivning med mulighed for at vælge mellem aktuelle indlæg afhængigt af dit fokusområde.

Deltag på seminaret og få fundamentet til at sætte de rigtige rammer for den fremtidige rådgivning.

Klik ind på www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 30.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

bankbetjent

gitte er en af

gutterne

Til december kan 44-årige Gitte fejre 25-års jubilæum i banken og 21 år som daglig fører af en værditransport. Det har været udfordrende at være eneste kvinde i betjentstuen hos Danske Bank i Glostrup. Men med årene har Gittes stædighed, humor og ligefremhed gjort hende til en af gutterne

Af Berit Villadsen, bv@finansforbundet Foto: Sif Meincke

22

Finans september 2009

13 nye ansigter i betjentstuen Siden Gitte havde første dag i betjentuniformen i 1988, er der blevet outsourcet en masse betjentopgaver og skåret kraftigt i antallet af bankbetjente i landets pengeinstitutter. Så hvervet har i lang tid været omtalt som uddøende.

Det bragte derfor glæde i betjentstuen, da Danske Bank besluttede at lægge tømningen af bankens pengeautomater ind under betjenttjenesten. Det betød 13 nye stillinger, som blev videreformidlet gennem bankens egne medarbejdere og resulterede i 200 ansøgninger. Der var nogle kvinder iblandt, men ingen af dem klarede cuttet, og det ærgrer Gitte sig over. For en enkelt kvindelig kollega kunne være meget rart. Når det så er sagt, glæder hun sig over de nye ansigter ved bordet. ”Normalt har vi skullet af med folk. Og det har ikke været rart. Så det er virkelig positivt, at der kommer nye kolleger, for så ved du, at det går fremad“, siger Gitte, som ikke kan se sig selv i andre uniformer end bankbetjentuniformen.

For den 44-årige bankbetjent Gitte (hvis efternavn er redaktionen bekendt) er en god dag på jobbet en dag, hvor alting bare kører.

Hvor bilens mange værdier skifter ejere med et smil. Hvor trafikken ikke driller. Hvor røveri­ bekymringer ikke melder sig. Hvor vejret er godt. Og hvor gode betjentkolleger lader høre fra sig. På sådan en dag får hitsangene fra favoritkanalen på Radio 100 FM en ekstra stemme.

Selvom Gitte hører ind under Danske Bank i Glostrup, tilbringer hun det meste af sin arbejdsdag på de sydvestsjællandske veje.

Efter en kop morgenkaffe med kollegerne i betjentstuen i Glostrup pakker Gitte og kollegerne bilerne og triller alene af sted mod dagens filialer. For Gitte venter typisk en tur

på cirka 250 kilometer og besøg hos 12-16 sjællandske filialer. Radioen holder hende med selskab. Mens det kollegiale fællesskab er på langdistance.

Men sådan var det ikke, da Gitte begyndte i jobbet tilbage i 1988. Dengang var betjentene altid to om en tur med værditransporten. Det ændrede sig imidlertid i 1996, hvor øgede sikkerhedsforanstaltninger og effektivisering gjorde, at betjentene fik eneture. Lidt ærgerligt, mener Gitte, som første gang bar betjentuniformen som 24-årig i Handelsbanken, det nuværende Danske Bank. Bortset fra to kvindelige kolleger i det jyske er hun i dag som dengang stadig den eneste kvindelige bankbetjent i Danske Bank i Glostrup. Og det vakte ikke udelt begejstring, da hun for 21 år

Finans september 2009

23

bankbetjent

gitte er en af

gutterne

siden trådte ind ad døren til kørselsafdelingen.

Dengang var det uhørt at se en kvinde i bankbetjentuniform. Kvinderne befandt sig i stedet i posten, i kørselsafdelingens naboafdeling, hvor de bragte post til bankens forskellige afdelinger. ”Da jeg startede, var der mange gamle betjente, og jeg tror, de havde det lidt svært i starten med, at der nu pludselig kom en pige.

Så et eller andet sted havde jeg en følelse af, at jeg skulle kunne tingene dobbelt så godt som mine kolleger. Det var hårdt, men jeg blev, fordi jeg er så stædig. Jeg giver ikke op“.

Eneste kvinde i uniformen De første år arbejdede Gitte sammen med sin far, som også var bankbetjent. For ham var det også specielt at se sin lille pige færdes i den mandeverden, som betjentstuen var. For Gitte var den første tid også en udfordring.

Men den lidt reserverede modtagelse holdt hende ikke tilbage, og efterhånden fik hun sin egen stemme i betjentstuen og tabte sit hjerte til kørselsafdelingen. ”Da jeg arbejdede i posten, var det kun

24

Finans september 2009

damer, og det må jeg indrømme, at jeg havde det lidt svært med. For sådan en gruppe damer hvisker og tisker, og det ligger slet ikke til mig. Jeg synes, tingene, skal frem i lyset. Er man utilfreds med noget, må man sige det direkte. Det er mænd bedre til. Men mænd sladrer til gengæld lige så meget som kvinder.

De gør det bare mere åbenlyst“.

Selvom Gitte i dag efter 21 år i uniformen stadig er den eneste kvindelige bankbetjent i betjentstuen i Glostrup, føler hun ikke, at hun stikker ud. ”Jeg har altid været en drengepige, så der skal en del til at lukke munden på mig. Jeg snakker på samme måde som de andre. Ind­ imellem får de så pludselig øje på, at det er en pige, der sidder der. Ellers er jeg jo bare en af gutterne“.

Et job med muller i Med værditransporten fragter Gitte kufferter, som kan veje op til 25 kilo, ud til filialerne. Det er hårdt arbejde først at pakke bilen med de mange kufferter og siden tømme den igen efter en dags arbejde. Dertil kommer det, der

er midtimellem. Besøgene i filialerne, som oftest indebærer mange trappeture med kufferterne for at nå frem til det helligste i bankerne, bankboksen. Så fysikken har meget at sige. Især som kvinde. ”Første gang jeg kørte mønttur og kom ind i en afdeling, så gloede de, skal jeg love for. Og sagde, du kan da ikke slæbe alt det mønt.

Men det kunne jeg godt. Jeg kunne jo bare tage lidt mindre. For lige meget hvordan du vender og drejer det, vil jeg aldrig være lige så fysisk stærk som mine kolleger. Det kan jeg ikke umiddelbart gøre noget ved“.

Den øgede sikkerhed og eneturene har medført flere og tungere løft med kufferterne, især ved af- og pålæsning af bilerne.

Ud over at styrke musklerne har de mange års slid imidlertid også sat sig i Gittes albuer, som af og til brokker sig. Andre af hendes kolleger mærker det i skuldre, knæ og ryg.

Jeg kunne lige så godt køre med gulerødder Gitte ved aldrig, hvor mange penge hun transporterer. Som bankbetjent fragter hun

Du kan investere med følelser...

Godt jeg ikke ventede!

Jeg udnytter denne korrektion til at øge min beholdning.

Fantastisk! Til den her lave kurs fordobler jeg min beholdning.

Hvis jeg venter længere, går jeg glip af en god handel. JEG KØBER! Aha, kursen stiger. Jeg må hellere holde øje med markedet.

Nu må Finanstilsynet da snart på banen!

Øv, øv, øv! JEG KØBER igen – det er stadig billigere end sidst.

Jeg vidste, det her ville ske.

OK, den retter sig.

Jeg venter, til den kommer tilbage.

Den falder igen, bare vent!

Hvad sker der?

Nu er det nok. JEG SÆLGER – og jeg rører aldrig aktier igen!

Godt jeg solgte...

...eller have en strategi Man siger ofte, at følelser er investorens største fjende, for hans følelser får ham til at træffe forkerte valg – og forkerte valg koster. Markedets bevægelser kan ikke forudsiges. Nøglen til succes er derfor at have en strategi, der tager højde for markedets udsving, og holde sig til den.

Læs mere om den følelsesbetonede investor på mysparinvest.dk, hvor du også kan finde aktuelle interviews om investering.

Hvad sagde jeg?

bankbetjent

gitte er en af

gutterne

Mødte sin mand som 8-årig På hjemmefronten kalder Gitte sig enlig mor til tre drenge på 45, 15 og 11 år. Den ældste af sine ”drenge“ mødte hun på en campingplads i Nordsjælland som 8-årig. Og venskabet udviklede sig senere til kæresteri, som stoppede, da de blev 14 år.

Fire år senere blev Gitte og hendes mand imidlertid introduceret for hinanden igen igennem en fælles ven fra campingpladstiden. Og denne gang slap de ikke hinanden og fik to sønner.

Campinglivet har de holdt fast i. Da deres ældste søn blev født, købte de en campingvogn. Og den opholder familien sig i hver weekend uanset vind og vejr på selvsamme campingplads, hvor de i sin tid blev introduceret for hinanden ved en tilfældighed.

Gitte bruger meget tid sammen med familien, og det er et fast ritual, at hun hjælper drengene med deres lektier, når hun kommer hjem fra arbejde.

26

Finans september 2009

blot kufferterne, som andre nøjsomt har optalt og pakket med penge og valuta. ”Jeg kunne lige så godt køre rundt med gulerødder. Det er ikke penge for mig. Det er ikke mine penge som dem, jeg har i min egen taske. Det er nogle andres, der skal fragtes herfra og dertil på den mest sikre måde. Det er mit ansvar“.

Og ansvaret forpligter. Især i et job, hvor det ikke er ualmindeligt, at ansvaret bliver udfordret af folk, som ser værditransporten som en uimodståelig bil fuld af muligheder, der kan forsøde tilværelsen. Alene i 2008 blev der begået 109 bankrøverier. Og flere af betjentene i kørselsafdelingen har også oplevet et røveri. Det gælder også Gittes pensionerede far og Gitte. For Gittes vedkommende skete det for 15 år siden for hende og en kollega ved et supermarked.

Gitte havde lige hentet supermarkedets omsætning, da en umaskeret mand satte en

pistol i maven på hende og bad hende om at udlevere kufferten i hendes hånd. Gitte gjorde, som røveren bad om, og slog efterfølgende alarm. Det samme gjorde hendes kollega, som befandt sig på førersædet i bilen.

Dengang kørte bankbetjentene nemlig altid to i en pengetransport, mens de i dag kører alene. Gitte udpegede efterfølgende røveren hos politiet.

Kender sit gadebillede Røveriepisoden sidder stadig i kroppen på Gitte, som har fået psykologhjælp efter røveriet ad to omgange. Første gang var lige efter røveriet, hvor hendes verden gik i stå, efter politiet kom, og hun havde udpeget røveren.

Anden gang var to år senere, da hendes verden igen brød sammen, efter hun hørte om et voldsomt overfald på en værditransport i Nordea, hvor nogle blev slået ned. Hændelsen mindede hende om den ubehagelige ople-

velse, og det hjalp at få talt om tingene igen.

Men Gittes krop husker stadig røveriet. ”Jeg har det ikke godt, når der er nogen, som går lidt for tæt op ad mig, når jeg står og skal ind i kassen. Hvis det sker, bliver jeg helt stiv“.

Som andre bankbetjente er hun meget opmærksom på sine omgivelser, når hun fragter de værdifulde kufferter frem og tilbage fra bankens hovedsæde og ud til filialerne. ”Jeg kigger efter biler og mennesker. Om der er biler, der følger efter mig, eller om der sidder folk i parkerede biler. Er der noget her i gadebilledet, der ser forkert ud. Når du kører den samme tur, ved du præcist, hvordan dit gadebillede skal se ud. Derfor vil du også opdage, hvis der er noget, som er anderledes.

Noget, der ikke plejer at være der“.

Kollegerne er det bedste ved jobbet Gitte er meget glad for sine kolleger. Faktisk nævner hun dem som det bedste ved jobbet som bankbetjent. Det gælder både kollegerne i betjentstuen og kollegerne i de filialer, hun

besøger på sin faste rute for at udveksle penge, valuta og post. Selvom betjentkollegerne kan køre både i København og på Fyn, holder Gitte og et par kolleger gerne kontakten via telefonen. Kollegial snak på en sur dag kan få humøret frem igen.

I modsætning til flere af sine kolleger, som kører byture, kommer Gitte ikke hjem til betjentstuen for at spise frokost og tage af sted igen. Det kan ikke lade sig gøre, eftersom Gitte ligesom tre andre kolleger kører langtur.

Frokosten indtages gerne i bilen. Køletasken er hendes tro følgesvend og holder smørrebrødet koldt. Og det hænder, at kollegerne i de forskellige afdelinger bidrager med kirsebær fra haven eller andet godt. ”Jeg har et smaddergodt forhold til de afdelinger, jeg kommer i. De er rigtig søde alle sammen. De er kolleger, ligesom mine kolleger i betjentstuen er det. Jeg tror også mange gange, de bruger mig lidt til at trække vejret med. Jeg ser og hører ting. Når vi går ned i kælderen, kommer frustrationerne gerne. Og dem lægger jeg gerne øre til, for at de kan få lettet

trykket. På den måde bruger de mig, ligesom jeg bruger dem, hvis jeg oplever ting på turen, som jeg har brug for at komme af med“.

En tur i asfalten For nogle år siden fik Gitte selv brug for lidt kollegial omsorg, da hun kørte galt med pengetransporten. Forhjulet røg i rabatten, og bilen væltede ned på den ene side og kurede langs midterrabatten. En slem oplevelse, men med hjælp fra et par stærke lastbilchauffører kom Gitte uskadt ud af den totalskadede bil.

Senere blev hun hentet af chefen. I tiden efter eneulykken kørte Gitte herefter med en kollega for en periode, indtil hun igen følte sig klar til at tage turen alene.

Efter endnu en dag på farten ruller Gitte pengetransporten ind bag de sikrede porte i Glostrup. Her bliver Gitte mødt af et par kolleger, som hjælper hende med at tømme bilen og bringe dagens høst sikkert i hus. Og så står den igen på kaffe i betjentstuen, hvor der er tid til at samle op på dagens begivenheder. n

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks Sikringsboks til sække eller kar

· Mønttælller med rustfrit stålkabinet · Reduceret støjniveau · Undgå daglig tømning med sikringsboks · Separat aflåsning · Dansk design CTcoin Penguin

CTcoin Danmark A/S Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoin.dk · ctcoin@ctcoin.dk

eNKel G BeTJeNiN og r e d n For ku le a n o pers

Sække til sortering

Bankkollaps

trussel mod medarbejdervalgte Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i de kollapsede banker ebh-fonden, Roskilde Bank, bankTrelleborg og Løkken Sparekasse risikerer erstatningskrav, hvis der rejses erstatningssager eller straffesager mod bestyrelserne. Bestyrelsesmedlemmer hæfter nemlig solidarisk, hvis de dømmes

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

Illustration: Mikkel Henssel

I kølvandet på de mange bankkollapser, der har været det seneste års tid, er der i øjeblikket risiko for, at der rejses erstatningssager og/eller straffesager mod bestyrelserne i ebh-fonden, Roskilde Bank, bankTrelleborg og Løkken Sparekasse. Hvis sagerne rejses, og bestyrelserne bliver dømt, risikerer MAB’ere (medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer) erstatningskrav, fordi bestyrelsesmedlemmerne hæfter solidarisk, uanset om der er tale om aktionærer eller medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Finansforbundet rådgiver de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i det regelsæt, der foreligger på området, og rådgiver dem juridisk i, hvordan de skal forholde sig. Hvorvidt Finansforbundet vil gå ind og støtte de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, hvis der rejses en strafferetslig sag, er endnu ikke afklaret. ”Udgangspunktet er, at vi ikke fører strafferetslige sager, men alene ansættelsesretslige sager. Men det er klart, at vi også har en interesse i at understøtte vores medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, så derfor har vi sagt, at udgangspunktet er, at med de retningslinjer in mente følger vi sagen, og så vurderer vi, efterhånden som sagerne udvikler sig, hvor langt vi går med”, lyder det fra næstformand i Finansforbundet Kent Petersen.

Han understreger, at det er en ny type sager, som den finansielle verden står over for: ”Som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem har du en pligt til at sætte dig ind i, hvad det er for et ansvar, som du har, hvilke opgaver der skal løses og så videre som i ethvert andet job. Gør man ikke det, og handler man oven i købet strafbart, så ville forbundet, hvis det var i et almindeligt ansættelsesforhold, ikke gå ind og hjælpe. Så vi er nødt til at gå ind og vurdere, om der er noget særegent i denne situation, og hvorvidt det er forsætligt eller ikke forsætligt”.

Havde ikke set det komme Bestyrelsesansvaret er i de senere år blevet skærpet i dansk retspraksis, selvom der på lovgivningsområdet ikke er sket

28

Finans september 2009

ændringer siden starten af 1990’erne, blandt andet som en konsekvens af Nordisk Fjer-sagen. Tendensen ved domstolene har ifølge en skrivelse fra den landsdækkende advokatkæde Ret og Råd været en skærpelse ud fra håndteringen af de eksisterende regler.

En bestyrelse kan ligeledes i tilfælde af en indtrådt konkurs blive gjort ansvarlig, hvis driften af selskabet burde have været stoppet på et tidligere tidspunkt i stedet for en videre drift, der resulterer i yderligere tab for selskabet og i sidste ende især et større tab for selskabets kreditorer. Retspraksis på området er ikke entydig, men der er en tendens ved domstolene til at vurdere bestyrelsesansvaret ganske strengt i de tilfælde, hvor bestyrelsen - velvidende om, at selskabet befinder sig i en krisesituation - foretager handlinger, der bevidst begunstiger nogle, for eksempel kreditorer på bekostning af andre, ifølge Ret og Råd.

Finanstilsynet har netop i disse dage stillet krav om, at der i en bestyrelse skal sidde en revisionskyndig person for at undgå lignende situationer i fremtiden. Derudover anbefaler Finansforbundet, at bestyrelserne tegner en ansvarsforsikring, som kan gå ind og dække i de forhold, hvor der er handlet uforsætligt. Blandt de nævnte banker har eksempelvis ebhfonden ikke haft en sådan forsikring, mens der er tvivl om, hvorvidt ansvarsforsikringen dækker i Løkken Sparekasse, da den sidste regning til forsikringsselskabet ikke er blevet betalt.

Ud over anbefalingerne om forsikring vil Finansforbundet i fremtiden have et større fokus på, hvordan medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan undgå at komme i en lignende situation i fremtiden. ”Vi må vel erkende, at vi som resten af familien Danmark har haft meget svært ved at forestille os, at denne her situation skulle opstå. Men det er noget, vi skal have større fokus på i fremtiden i de kurser, vi tilbyder de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, netop for at sikre, at der ikke i fremtiden opstår lignende situationer”, siger næstformand Kent Petersen.

Læs også side 9.

Her risikerer bestyrelserne straffesag og/eller erstatningssag

› Ebh-fonden: Bliver i øjeblikket

undersøgt. Der forventes en snarlig rapport om, hvorvidt der kommer en straffesag og/eller erstatningssag.

› Roskilde Bank: Der er lavet en

advokat­rapport, hvor det bliver anbefalet, at der føres en straffesag og erstatningssag.

› Løkken Sparekasse: En garant­

forening har varslet en erstatningssag.

› BankTrelleborg: En gruppe

minoritets­aktionærer har anlagt et gruppesøgsmål mod Sydbank, Fonden for bankTrelleborg og Finanstilsynet.

Finans september 2009

29

TEMA: Mande- og kvindejob

Fastlåste kønsroller Ifølge et nyt forskningsprojekt har bankerne konstrueret to vidt forskellige verdener på arbejdspladsen ud fra kønsstereotyper: Den ofte ensomme jæger/rådgiver – og familiegruppen i supportafdelingen, der klarer det sure og rutineprægede

Foto: L. Holten & Zeuth

30

Finans september 2009

Xxx

âžź Finans september 2009

31

TEMA: Mande- og kvindejob

To verdener på samme arbejdsplads It har forandret bankverdenen inden for de seneste ti år. Men stik mod alle intentioner har udviklingen skabt et større skel mellem de job, som mænd og kvinder typisk varetager

Af Birgitte Ramsø Thomsen, freelancejournalist Foto: L. Holten & Zeuth

Arbejder du med sagsbehandling, er din sidemand højst sandsynligt ikke en mand. Og er du erhvervsrådgiver, skulle der være en god chance for en fodboldsnak i frokostpausen med dine mandlige kolleger. For mænd er sandsynligvis i overtal.

Finanssektorens job er opdelt efter køn. Og den arbejds­ deling har nye it-muligheder kun været med til at forstærke, viser ny forskning. ”Det er forbavsende, så lidt der bliver reflekteret over det.

Kønsstereotyperne betragtes som naturlige“, siger Helge Hvid, professor i arbejdsmiljø ved Roskilde Universitet.

Han har været med til at lave projektet ”It, køn og psykisk arbejdsmiljø“ (se boks) og har særligt beskæftiget sig med banksektorens organisering af lånesager.

Her er salg/kundekontakt og papirarbejde mange steder blevet adskilt, i takt med at nye workflow-systemer er indført. Nogle steder flyttet ud i backofficefunktioner i selve afdelingen eller filialen og nogle steder centraliseret i helt separate enheder.

Omkring 60 procent af de ansatte i bankerne er kvinder, men blandt supportmedarbejderne er tallet næsten 100 ­procent. Omvendt er der en klar overvægt af mænd blandt erhvervsrådgiverne og lidt flere kvinder end mænd blandt ­privatrådgiverne.

Det er ikke i sig selv it-systemernes skyld, siger forskerne.

32

Finans september 2009

Vores fasttømrede forestillinger om, hvad mænd og kvinder er gode til, har klaret resten med at fordele kønnene i hver sit rum: Mændene klarer det udadvendte og konkurrence­ betonede salg, og kvinderne sidder og nusser med detaljerne bagefter.

Den ensomme jæger og familien I forskernes rejse rundt til fire forskellige banker fik de præsenteret en højst enslydende beskrivelse af, hvordan arbejdsforholdene adskiller sig. Man har konstrueret to verdener ud fra kønsstereotyper: Den ofte ensomme jæger/rådgiver – og familiegruppen i supportafdelingen, der klarer det sure og rutineprægede.

Rådgivning/salg i afdelingerne fik hæftet ord som dynamisk, udadvendt, individuelt, konkurrenceorienteret på sig – det er arbejde, som giver høj prestige og høj løn og beskrives som maskulint. I den centraliserede, opfølgende sagsbehandling har man rutinepræget arbejde, som er indadvendt, orienteret mod gruppen og fællesskabet, det giver lav prestige og lav løn og beskrives som feminint.

En undersøgelse fra Finansforbundet i 2006 dokumenterer yder­ligere, at sagsbehandlerne har mindre indflydelse og faglig udvikling, men til gengæld får mere social støtte fra deres team.

➼

Fakta om projektet Forskningsprojektet ”It, køn og psykisk arbejdsmiljø“ har undersøgt sammenhængen mellem it-systemer i daglig brug, køn og kontrol (forstået som indflydelse) i administrativt arbejde i finanssektoren og i kommunale jobcentre. Der er lavet i alt 35 individuelle interviews i fire banker med fokus på lånesager, som cirka halvdelen af alle bankansatte beskæftiger sig med.

Der er store forskelle på, hvordan it bruges, og hvordan bankerne har ­organiseret sig med de nye muligheder for at splitte processerne op.

To pengeinstitutter i undersøgelsen har centraliseret sagsbehandlingen, så den er effektiviseret og standardiseret i to landsdækkende centre. I den ene bank har sagsbehandlerne ikke deres ”egne“ sager, men laver brud-

stykker af en sag, som i princippet kan overtages af andre. I den anden bank servicerer centrene bestemte filialer, og sagsbehandleren gennemfører hele sagsbehandlingen selv. I en tredje bank er sagsbehandlingen stadig i filialerne, og grænserne mellem sælgere og back-office- medarbejder varierer. Den fjerde, mindre, bank har ikke skarpe grænser mellem sælgere og back-office-personale. Arbejdsdelingen varierer derimod fra afdeling til afdeling og fra person til person – og er afhængig af tidspres og ledig kapacitet.

Projektet er lavet i samarbejde mellem Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv, Roskilde Universitet og SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Finans september 2009

33

TEMA: Mande- og kvindejob

➼

Når forskerne spurgte, hvorfor den kønsopdeling findes, var der – efter nogen eftertanke – tre sammenhængende begrundelser: Tradition er én. Tidligere var pengeinstitutterne også delt op i ­indlån/udlån, hvor kvinderne sad, og den finere erhvervsdel, hvor der sad mænd. Og den opdeling er fortsat.

Dernæst handler det om, at kvinder, som prioriterer familien, har nemmere ved at komme på deltid og flekstid i administrationen. Og for det tredje er der de biologiske forskelle: Groft sagt, mænd er konkurrenceorienterede, og kvinder er mere tilbageholdende. Mænd går efter prestige, mens kvinder efter nogles opfattelse har en højere moral og derfor ikke bryder sig om jobbet som sælgere. Mænd kan ”klare presset“, mens kvinder er mere nærtagende og dermed udsat for stress. Men også udtrykt med omvendt fortegn: Kvinder er mere ansvarsbevidste, omhyggelige, perfektionistiske, detaljeorienterede og kan holde flere bolde i luften end mænd. Derfor er de særlig egnede til det administrative arbejde.

Sæt spørgsmålstegn ved myter Men forklaringerne holder ikke vand, mener forskerne. ”Det er nemt at slå de argumenter ned med andre rationelle argumenter”, mener Helge Hvid. Traditioner har stået for fald overalt inden for banksektoren. Men kønsarbejdsdelingen består.

Seniorforsker Helle Holt fra SFI har forsket i kønsarbejdsdeling i mange år og har som deltager i projektet også undret sig. Nogle kønsstereotyper skal vi være dygtigere til at sætte spørgsmålstegn

ved, siger hun. For eksempel den om, at kvinder ikke er ”naturlige“ sælgere. ”Ser man sig om i det danske samfund, er kvinder jo i den grad idealarbejdskraft i rigtig mange sælgerfunktioner; hele detailhandlen er jo befolket af kvinder. Men pludselig bliver det til: Vi ved jo alle, at kvinder ikke kan sælge“, siger Helle Holt.

Den anden myte er, at der er mere fleksibilitet og forudsigelighed i administrationen end i filialerne. ”Men mændene i filialerne har noget af det mest fleksible arbejde, hvor de selv bestemmer meget af tiden inden 10 og efter 16. Kvinderne havde derimod rigtig store problemer med at være fleksible over for familien, fordi de i langt højere grad var afhængige af, at bunkerne skulle være taget, inden de kunne gå hjem. Og man skulle møde ind inden halv ni, hvor arbejdsopgaverne blev fordelt“, fortæller Helle Holt. ”Der er heller ikke noget i selve arbejdet, der tilsiger, at man ikke kunne have deltid i salg. Men det har man bare ikke. Allerede deri definerer man, at den slags arbejde er fuldtids og passer godt til mænd”, siger Helge Hvid.

Helle Holt peger også på, at over tre fjerdedele af kvinderne i de besøgte administrative enheder faktisk var ude over den alder, hvor der skal hentes børn.

Det har en negativ konsekvens, at arbejdet med sagsbehandlingen bliver omtalt som kvindearbejde. ”Mange af de kompetencer, som kvinderne har, italesættes ikke

Henning skaber kontakten Henning Christensen har været 24 år i Jyske Bank, primært som erhvervsrådgiver. Blandt andet fordi han er god til at skabe kontakt til kunderne, har rådgiveropgaven været kombineret med opsøgende salg, og lige nu bruger han det meste af sin tid på at skabe den første kontakt til nye potentielle kunder, som siden skal plejes af kollegaerne i afdelingen. ”Jeg er god til at ramme kundernes sprog og kemi – og rimelig god til at få aftaler med hjem”, siger han.

34

Finans september 2009

Henning Christensen har altid holdt af den store frihedsgrad i jobbet, hvor han kan disponere sin arbejdsdag, næsten som det passer ham. Det bliver til en blanding af papirarbejde i banken, besøg hos nye kundeemner og sparring med kolleger.

Han er knap så begejstret for det administrative arbejde. ”Jeg kan godt lide, at vi har nogle backupsupport-funk­tioner, som tager sig af det administrative – som de til gengæld kan lide. Sådan er vi jo forskellige”.

Han tror på, at det er en kombination af biologi og tradition, der har sendt kvinder og mænd i hver deres rådgiverretning. ”Men det har længe været under ændring. Der kommer flere – og dygtige – kvinder ind som erhvervsrådgivere. De har en anden dialog med mænd, som de fleste erhvervskunder stadig er”, siger han.

Kvinderne kan bløde dialogen op og få afleveret et måske kedeligt budskab og alligevel få accept af det, mener han.

som faglige kompetencer, men mere som naturlige kompetencer.

Kvinder – ved vi jo alle – elsker rutine og er gode til detaljer. Det kommer til at lyde en lille smule negativt. Men hvor de samme kompetencer, hvis det havde været mænd, italesættes som noget fantastisk. Og ofte er højt lønnet i andre job. Det forbandede ved stereotyper er, at vi siger: ’Det, som er naturgivent, det behøver heller ikke honoreres’, siger Helle Holt.

Sidsel Lond Grosen har i sin ph.d.-afhandling fra RUC særlig set på, hvordan administrativt arbejde bliver betragtet som simpelt frem for komplekst. Man vil gerne have det automatiseret og får ofte overbetonet, hvor ens sagerne er, selv om de faktisk indebærer mange personlige vurderinger. ”Noget af det, kvinder kan, bliver meget selvfølgeligt. Det er noget, kvinder kan, fordi de er kvinder, siger man i stedet for at se det som den faglighed, det er. Det ligger jo ikke i generne, at man ved, hvordan en lånesag skal håndteres“, siger hun.

Men hvorfor sidder vi stadigvæk fast i de ”gamle“ stereotyper, hvis de ikke har noget at gøre med det reelle job­indhold?

Det bunder i, at man på arbejdspladserne ikke betragter kvinderne som fuldgyldige medlemmer af arbejdsmarkedet, mener Helle Holt. ”Man har en forventning om, at kvinderne prioriterer familien, og manden er hovedforsørger – kvinden er medforsørger. Både kvinder og mænd agerer i forhold til de forventninger”, siger Helle Holt.

Helge Hvid understreger, at der ikke er tale om en konspiration fra sexistiske arbejdsgivere:

”Blandingen af kvinder og mænd giver en god kemi, og man har vel bare ventet på, at kvinderne fik modet og interessen for at arbejde med erhvervskunder”.

Henning Christensen er samtidig sikker på, at jobbet som privatkunderådgiver ikke er noget for ham: ”Der er vel stadig noget mere følelsesmæssigt i privatkunderne. Det er mere et spørgsmål om tro, tillid og kendskab, om kunden skal bruge 6.000 eller 13.000 til privatforbrug. Det kan jeg

”Det er jo alle på arbejdspladsen, der er med til at skabe og ved­ ligeholde den opdeling. Det er noget, der sætter sig igennem bag om ryggen på alle involverede”.

Store forskelle i branchen Den fastfrosne kønsarbejdsdeling er et problem, fordi man ikke nødvendigvis får placeret rette person på rette sted, mener Helge Hvid.

Det er både mænd og kvinder, som fanges i de forestillinger, der gør sig gældende omkring kønnet. ”Hvis man bliver betragtet som den individuelle person, man er, er der større chancer for, at man får et job, der passer til ens kompetencer og lyster“, siger professoren fra RUC. Fra medarbejdernes udsagn ved forskerne også, at der er mange, som sidder i ”back-office”, der gerne vil have kontakt til kunderne en gang imellem. Der er også folk i salgsleddet, der godt kunne tænke sig ikke at ”være på” som sælger hele tiden.

Helge Hvid understreger, at der er store forskelle i branchen – og i de fire cases – på, hvor vandtæt opdelingen mellem salg og dokumentarbejdet er. I nogle banker er der større mulighed for at etablere arbejdsfunktioner, som passer til den enkelte.

- Set ud fra hensyn til arbejdsmiljø, fleksibilitet og læring er det en bedre måde at organisere det på”, konkluderer Helge Hvid. n

➼

ikke gennemskue. I erhverv kan vi bedre forholde os nøgternt til regnskaber og budgetter”. n

Henning Christensen, 51 år, erhvervsråd­giver i Jyske Bank, Taastrup, hvor erhvervsafdelingen består af fem mænd og fem kvinder.

Finans september 2009

35

TEMA: Mande- og kvindejob

Skævhed er svær at udrydde I den ideelle verden havde vi en mere ligelig kønsfordeling, siger Jyske Banks HR-strateg.

Men Jyske Bank vil ikke tvinge kvinder til at søge over i erhvervsrådgivning Af Birgitte Samsø Thomsen, freelancejournalist Foto: L. Holten & Zeuth og Jakob Mark

En kvindelig erhvervsrådgiver tilhører ofte et mindretal i sin gruppe. Jargon, omgangstone og samtaleemner er derfor af gode grunde præget af de mænd, som er i overtal. ”Det er en skævhed. Det er lidt en fremmed verden at bevæge sig ind i. I det øjeblik, der var balance, så ville der være en mere ligelig påvirkning”, siger Jyske Banks HR-strateg, Poul Bonde Jensen.

36

Finans september 2009

I banken kan man godt nikke genkendende til de karrieremønstre, som forskerne har beskrevet. Selv om Jyske Bank ikke har udskilt lånesagsbehandlingen i centrale supportcentre, ligesom de heller ikke har callcentre som i andre store banker, findes også her en tydelig opdeling i, hvilke jobtyper kønnene fordeler sig på. Visse arbejdsopgaver som valuta- og fondsadministration har længe været samlet i supportafdelinger, som

mest er befolket af kvinder. Hvad enten det handler om kvinder i erhverv eller ledelse, har Poul Bonde Jensen en tilsyneladende cirkelslutning som forklaring på den kønsopdelte tilstand. ”Grunden til, at vi har så få kvindelige ledere eller erhvervsrådgivere er, at vi har så få kvinder at rekruttere af til de job.

Pointen er, at du skal op på en vis kritisk masse – og heldigvis ser den ud til at være på vej”, mener han og henviser til, at der bliver flere og flere kvindelige erhvervsrådgivere og ledere.

Samler opgaver i servicecentre I Jyske Bank kan man dog også godt se fordelene i at effektivisere arbejdsopgaverne. I løbet af efteråret og vinteren samles nogle af de administrative medarbejdere derfor i servicecentre. ”Det er funktioner, der kræver specialistviden. Der er tale om nogle opgavetyper, hvor der er en facitliste. Der er spilleregler og forudsætninger f.eks. inden for tinglysning, der kan sættes op i en tjekliste. Den type opgaver, hvor der er tilpas mange, samler vi, så vi kan rendyrke de kompetencer, der skal til.

Intentionen er at få en større produktivitet og et lidt mere rent fokus i afdelingsnettet, hvor det kommer til at handle netop om kunderådgivning og salg”, forklarer Poul Bonde Jensen.

Skader er svære at lappe på ”Vi har ikke planlagt det, men det kan da godt være, at der bliver en overrepræsentation af kvinder i servicecentrene. I den ideelle verden havde vi en nogenlunde ligelig fordeling på alle kompetenceområder og jobfunktioner. Men vi besætter stillinger først og fremmest ud fra en kompetencevurdering. Vi har ikke nogen positiv eller negativ forskelsbehandling.

Når vi har en interesse i at få flere kvinder frem, så skyldes det et ønske om at få noget mere kompetence. Manglen på kvinder fx i højere ledelsesniveauer må være udtryk for, at der er nogle talenter, vi spilder.

Skævheden handler i Poul Bonde Jensens optik om tradition og kulturelle forestillinger. Han mener, at der tidligere er sket skader i forhold til bestemte karrieremønstre. ”Det skyldes nogle beslutninger om karriere, ansættelser og udnævnelser, som er truffet for mellem ti og 35 år siden.

Der bliver truffet nogle karrieremæssige valg på et tidspunkt, hvor man ikke gør sig klart, at man fravælger en ledelses­ mæssig karriere, en høj løn eller noget andet. Det, man prioriterer, er kortsigtede, men også væsentlige, overvejelser om at få et familieliv til at hænge sammen, transporttid, mulighed for deltid. Det er ikke heldigt, men så længe vi sidder i den skævhed, er den altså svær at udrydde. De skader kan vi ikke rette op på nu. Vi vil ikke til at tvinge kvindelige kolleger, som helst vil arbejde med administrative opgaver, til at rådgive erhvervsvirksomheder om millionkreditter”, siger han. n

Jeg kan lide at fordybe mig Berit Schledermann fandt for cirka 20 år siden ud af, at arbejdslivet i en afdeling ikke var det, der tændte hende mest. ”Jeg blev testet og fandt ud af, at jeg nok mere var til en anden slags job end at snakke pension og bolig og budgetter med kunderne”.

I første omgang var det et fravalg, men det blev efterhånden et tilvalg. ”En test kan godt gøre én klar på nogle ting. Jeg vidste, jeg skulle specialisere mig. Og med administration af udenlandske værdipapirer ramte jeg faktisk rigtigt i første hug.

Fondsservice, Corporate Actions ”passer papirerne” og har ikke direkte kundekontakt, men kontakt til medarbejderne i fx Jyske Invest og private banking-afdelinger. Jeg kan godt lide det med at få lov – uden at have kunderne stående – til at fordybe mig i ting”.

Tingene må godt både være komplekse, og der må også godt være noget, der er et flow i, hvor man får meget fra hånden, forklarer hun. ” Samtidig kan jeg godt lide tanken om, at det er hele verden, man er i berøring med”.

For at arbejde i Fondsservice skal man være struktureret og have overblik, når hele verden reagerer med mange ting på få dage. Og have engelskkundskaberne i orden.

I det hele taget er der mange ting, der skal tolkes, læses og forstås. ”Du skal kunne lidt regler og arbejdsgange for at arbejde her. Og det er vigtigt, at du ikke har lyst til et job med den nære kundekontakt. Du skal være afklaret med, at det ikke er det, du vil i en bank. Jeg har haft en kollega, som savnede den, og hun er vendt tilbage til afdelingsnettet”, fortæller Berit Schledermann.

Kønsfordelingen har ifølge hende mest med tradition at gøre. ”Jeg tror, at mænd ikke forestiller sig, at der er en karriere her. Det er der, men det er en meget specialiseret karriere. Og vi har nogle meget karriereorienterede kvinder her”.

Berit Schledermann, 49 år, er team­leder i Fondsservice, Corporate Actions i Jyske Banks hjemsted i Silkeborg.

Afdelingen har 29 ansatte, heraf er fire mænd.

Finans september 2009

37

globalt

”Kreditten er økonomiens blod; kontrollen over kreditten er kontrollen over hele samfundet“.

Upton Sinclair, forfatter

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel

Et amerikansk bankkrak hver tredje dag

Verdens tre største banker er kinesiske

Bankerne fortsætter med at bukke under på stribe i USA. Fredag den 14. august kom nummer 74 i år – svarende til et bankkrak hver tredje dag i 2009! Offeret var Colonial med hovedsæde i delstaten Alabama og 346 filialer i staterne Florida, Georgia, Alabama, Nevada og Texas. Colonial er den største bank, som er gået ned i år. Hovedparten af bankens aktiver er blevet overtaget af konkurrenten BB&T. I 2008 var der 25 bankkollapser, mens kun tre banker kuldsejlede i 2007. I 2005 og 2006 var der slet ingen krak.

Ifølge børsanalytiker Richard Boce fra Rochdale Securities i den amerikanske delstat Connecticut kan 150 til 200 amerikanske yderligere kollapse inden årets udgang.

De mange konkurser er allerede ved at skabe problemer for den amerikanske nationalbanks redningspulje for banker (FDIC).

Alene de foreløbig tre største bankkonkurser - BankUnited Financial Corp i maj samt Colonial BancGroup Inc og Guaranty Financial Group Inc i august - har kostet nationalbanken 10,7 milliarder dollars, svarende til 55,5 millioner kroner, skriver nyhedsbureauet Reuters.

For første gang i de 39 år, thebanker.com har udarbejdet sin Top1000-liste over verdens største banker, havde de 25 største banker i 2008 et underskud. Underskuddet løb op i 32,7 milliarder dollar. Største underskud leverede Royal Bank of Scotland (59,3 milliarder dollar) efterfulgt af Citigroup (53 milliarder dollar) og Wells Fargo (47,7 milliarder dollar). I den modsatte retning trak de kinesiske banker ICBC, China Construction Bank og Bank of China som målt på markedsværdi er verdens tre største. Sidstnævnte har i forhold til 2007 skubbet britiske HSBC Holdings væk fra tredjepladsen. Eksempelvis havde China Construction Bank sidste år et overskud før skat på 17, 5 milliarder dollars, hvilket var en fremgang på 26,9 procent i forhold til 2007. 98 procent af bankens forretning foregår i Kina, men China Construction Bank kigger nu også mod udlandet. I juni åbnede banlken nye afdelinger i Londpon og New York.

Finans bringer i et af de kommende numre en større artikel om de kinesiske megabanker, som blandt andet også står for salg af el, vand og gas til den kinesiske befolkning.

38

Finans september 2009

Krakket Island fortryder intet ”Vi fortryder ikke den økonomiske boble. Vi fortryder ikke visse personers ekstravagante luksusliv, vi fortryder ikke de enorme lønninger, som visse personer i finansverdenen fik. Nu viser den smertefulde side sig, og samfundet betaler prisen med lavere levestandard, men islændingene tilpasser sig hurtigt”, siger finansminister Steingrimur Sigfusson i et interview med borsen.dk.

Steingrimur Sigfusson, der tilhører den politiske venstrefløj, satte sig i stolen som finansminister i februar med den klare opgave at bringe Island på fode efter kollapset.

De seneste måneder har budt på en politisk maraton af tiltag, herunder en aftale om genopbygning af bankerne, en ansøgning om EUmedlemskab og en aftale med arbejdsmarkedets parter om håndteringen af situationen, der blandt andet har medført en for Island historisk høj ledighed på 8,5 procent. ”Den islandske økonomi viser evne til at tilpasse sig meget hurtigt, og det kan meget vel blive en af vores styrker, når vi bevæger os ud af krisen”, siger Steingrimur Sigfusson.

globalt

bonusfesten fortsætter Selvom det finansielle system var nede på knæ for mindre end et år siden, så er de fede lønchecks og bonuspakker igen tilbage på Wall Street. En enkelt trader i kriseramte Citigroup har tilsyneladende krav på 100 millioner dollars. Det Hvide Hus tager situationen op Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

For politikere må der være tale om et gensyn med et gammelt mareridt. Mens cheferne for de største amerikanske banker i foråret med stor fanfare erklærede, at de havde lært af deres fejl, og fremtiden bød på langt mere ydmyge bonusser, så har de i dag – blot få måneder senere – glemt deres ædruelige snak: De store bonusser er tilbage.

Flere af de største finanshuse har tilbagebetalt deres støtte fra den amerikanske regering gennem TARP-programmet, hvilket bevirker, at administrationens begrænsninger på bonusser ikke gælder. TARP-programmet, Troubled Asset Relief Program, gav mulighed for, at den amerikanske regering kunne opkøbe eller forsikre dele af de kriseramte koncerner.

Goldman Sachs tilbagebetalte deres TARP-lån og præsenterede få dage efter et chokerende godt halvårsregnskab – det bedste i selskabets 140 års levetid. Og gemt i regnskabet var også budskabet, at Goldman Sachs sigter mod rekordstore løn- og bonuspakker. Af en samlet omsætning på 23 milliarder dollars vil Goldman Sachs udbetale 11,5 milliarder dollars i løn og bonus. Det er kun for første halvår 2009. På højden i 2006 udbetalte selskabet i alt for 16,6 milliarder

dollars i løn og bonus.

Goldman Sachs har knap 30.000 ansatte, og lønpakken giver dermed en gennemsnitsløn på over 2 millioner danske kroner. For et halvt år. En stigning på 33 procent i forhold til sidste år. Goldman Sachs’ topchef, Lloyd Blankfein, sagde ellers i april, at branchens aflønningsmodeller før krisen ”i bakspejlet ser grådige og egoistiske ud”.

Situationen skaber voldsomme bølger i USA, for som kritikere argumenterer, så ville Goldman Sachs ikke kunne tjene så mange penge, var det ikke for de favorable lån og hjælpepakker, som selskabet modtog fra skatteyderne under finanskrisen. Ganske vist har Goldman Sachs betalt TARP-pengene tilbage, men selskabet har stadig lånt 28 milliarder dollars gennem favorable FDICstøttelån, det såkaldte FDIC Temporary Liquidity Guarantee Programme. Et program, som Goldman Sachs ikke lægger skjul på, var essentielt for at holde selskabet oven vande, da finanskrisen var på sit højeste. ”Det var absolut essentielt for at forhindre et kollaps i hele den finansielle sektor”, sagde Goldman Sachs’ talsmand, Lucas van Praag, til medier i New York. ”Det her er politisk eksplosivt. For offent-

ligheden virker det, som om de er tilbage med fede bonusser, mens almindelige folk er arbejdsløse. Og det har de sådan set ret i”, sagde Eliot Spitzer, tidligere guvernør og vagthund for Wall Street. Men Goldman Sachs er udmærket klar over, at de bevæger sig på en knivsæg i forhold til en decideret PR-krise. ”Vi er klar over det. Vi ved, at vi lever i en usikker tid, hvor mange er arbejdsløse”, sagde David A. Viniar, Goldman Sachs’ CFO under regnskabsfremlæggelsen, hvor hans kommentar til aflønningen var kortfattet. ”Vi betaler for performance”.

I august kom det frem, at Citigroups stjerne­trader, Andrew Hall, ifølge sin kontrakt har krav på rystende 100 millioner dollars. Forklaringen er, at hans enhed inden for Citigroup, Phibro, der handler med råvarer, fik meget store fortjenester på spekulation i oliefutures. New York Times rapporterede, at den situation er så ømtålelig, at den blev taget op på højeste sted i Det Hvide Hus. Citigroup, der har modtaget 45 milliarder dollars i støtte fra regeringen uden at betale noget tilbage, skulle være i overvejelser om simpelthen at sælge enheden for at skaffe sig af med PR-problemet.

Finans september 2009

39

Bankrådgiver i Polen

Et passende job til en kvinde Det er svært som enlig mor at gøre karriere. Hvis man har en mand, er det lettere, mener Iwona Cichocka, 39 år og bankrådgiver i Nordea i Gdynia i Polen. Her fortæller hun om livet i og uden for banken

Af Mette Staal, freelancejournalist Foto: René Strandbygaard

På facadevinduerne er der plakater, der lokker med løftet om ”en god bank, små afdrag“. Og når man først har vovet sig forbi de to uniformerede vagter ved bankens indgangsdør, har fundet frem til det lille kontor med matterede glasvægge og har fået sat sig i stolen over for Iwona Cichocka, begynder man at tro på, at banken er god. Smilet i de lyseblå øjne, det afslappede business dress og arbejdspapirerne, der ligger parat på det ryddelige skrivebord, indgyder tillid.

Iwona Cichocka er kunderådgiver i den ene af Nordeas ­filialer i Gdynia i det nordlige Polen. Hun er 39 år og har en uddannelse i skibsværftsøkonomi. Da hun var færdig med sin femårige uddannelse på universitetet, valgte hun at søge arbejde som bankassistent i stedet for at satse på en karriere inden for den noget mere usikre skibsværftsindustri. ”For 15 år siden var arbejde i en bank noget, der passede godt til en kvinde: Arbejdstiderne var gode, og det var stabilt arbejde”, forklarer Iwona Cichocka på et tydeligt, men lidt tøvende engelsk. ”Men jeg har først og fremmest valgt at arbejde i en bank, fordi jeg godt kan lide at yde service. Og så kan jeg godt lide forandringer i jobbet. Det er med til at udvikle mig“.

Mindst fem kundemøder om dagen De første syv år efter sin eksamen arbejdede Iwona Cichocka i forskellige polske banker – som kassemedarbejder, som udlandsmedarbejder og til sidst som gruppeleder. I Nordea

40

Finans september 2009

FÅ BANKFOLK ER ORGANISERET Kun 12,5 procent af de cirka 150.000 bankansatte i Polen er medlem af en fagforening. Det er lidt under middel, for totalt set er cirka 16 procent af alle polakker i arbejde medlem af en fagforening.

Cirka halvdelen af de organiserede bankfolk er medlem af den tværfaglige fagforening Solidaritet, hvor der er en speciel sektion for bankansatte. Også Polens anden store fagforening, OPZZ, har mange bankmedlemmer. Desuden er der en række mindre fagforeninger, som organiserer bankansatte.

MANGE POLAKKER UDEN BANKKONTO Mange polakker får stadig deres pension bragt ud med posten, og langtfra alle har en bankkonto. Det er ikke gjort officielt op, hvor mange der er uden egen bankkonto, men et skøn fra en polsk bankmedarbejder går på, at der kun i omkring 60 procent af alle husholdninger er en person med bankkonto.

Bank Polska, som Nordea hedder i Polen, startede hun som rådgiver for mindre erhvervskunder, og de seneste år har hun arbejdet som ledelsesassistent med ansvar for velhavende privatkunder.

Som kunderådgiver skal Iwona Cichocka åbne konti og ­kreditkort for kunderne, sørge for overførsler, forberede lånedokumenter, forslå investeringer med mere. Hun har ansvar for 380 kunder, som hun skal holde mindst ét årligt møde med for at afdække deres behov og orientere om ­bankens nye produkter. Disse møder bliver ofte fulgt op af nye møder, hvor hun sammen med kunderne laver mere konkrete planer om investeringer, lån og så videre. Og endelig er der så de møder, som finder sted på kundernes initiativ.

”Jeg har først og fremmest valgt at arbejde i en bank, fordi jeg godt kan lide at yde service. Og så kan jeg godt lide forandringer i jobbet. Det er med til at udvikle mig“

➼

Finans september 2009

41

Bankrådgiver i Polen

➼

”Det er en ny politik, at vi selv skal tage initiativ til mindst ét møde om året. Tidligere kom kunderne, når de ville, og så måtte de vente i køen. Nu skal de ringe i forvejen, så jeg har tid”, siger Iwona Cichocka og fortæller, at hun minimum har fem kundemøder om dagen.

Selvom de mange møder kræver en del opfølgning, bruger hun kun cirka 20 procent af sin tid på back office-opgaver. En del af papirarbejdet klarer to assistenter, som er ansat til at hjælpe de fire kunderådgivere i afdelingen, der med sine 42 medarbejdere er den største afdeling i Nordea Bank Polska.

Social pakke er tiltrækkende Iwona Cichocka kendte ikke meget til Nordea, da hun søgte job i banken. Men arbejdet virkede mere spændende end det, hun havde. ”Desuden havde Nordea en social pakke, som var tiltrækkende. For eksempel privat sundhedsforsikring, julegaver, bonus til jul, gode arbejdstider og god løn“, forklarer Iwona Cichocka.

Hun opdagede hurtigt, at der er stor forskel på at arbejde i en polsk og en skandinavisk bank. ”Organisationskulturen er meget anderledes. I Nordea er vi et team, og vi har et godt sammenhold med vores kollegaer.

Det er en stor oplevelse. Det gør, at man føler sig fri i sit arbejde. Sådan en ånd var der ikke i de andre banker”.

Selvom hun arbejder i en skandinavisk bank, er hun ikke medlem af en fagforening, og hun er bestemt ikke vant til at tale om sin løn. Derfor bliver hun lidt paf, da hun bliver spurgt om, hvor meget hun får i løn. ”Vi taler helst ikke om lønnen. Det er en slags firmahemmelighed“, siger hun efter en tænkepause, men lader sig dog over-

tale til at røbe, at lønniveauet for kunderådgiverne er mellem 3.500 og 5.000 zloty om måneden før skat. Det svarer til 7.000-10.000 kroner. Skatten, fortæller hun, er 18-30 procent.

40 timers arbejdsuge Ligesom de andre fuldtidsansatte i banken arbejder Iwona Cichocka 40 timer om ugen. Hvis der er overarbejde, skal det afspadseres, og det passer hende udmærket, for hun vil også gerne have tid til sin datter og sine venner. Hun er fraskilt og bor sammen med sin 11-årige datter i en lejlighed – tæt på sin mor. Datteren tager hjem til mormor efter skoletid, så derfor føler Iwona Cichocka sig ikke så presset i hverdagen. ”Men jeg prøver at organisere mine weekender og ferier sammen med min datter. Jeg arbejder mange timer hver dag, så vi har ikke meget tid sammen i hverdagen“, siger Iwona Cichocka og tilføjer, at hun også sætter pris på at læse en god bog - og en gang imellem mødes med sine venner for at gå i biografen, på restaurant eller på diskotek.

Selvom Iwona Cichocka er enlig, og tiden af og til er knap, satser hun på fortsat at udvikle sig på jobbet. Derfor har hun suppleret sin uddannelse i skibsværftsøkonomi med en diplomuddannelse i ledelse og jura, og desuden har hun deltaget i interne ledelseskurser i Nordea. ”Engang med tiden vil jeg gerne være afdelingsbestyrer.

Men så er det nødvendigt, at man kender til alle de forskellige områder i banken, og at man kan organisere arbejdet for de ansatte. Og det kræver erfaring“. ”Det er svært som enlig mor at gøre karriere. Hvis man har en mand, er det lettere“, mener Iwona Cichocka. n

Ekspansion sat på standby Da Nordea i starten af 2006 skød en kæmpe offensiv i gang i Polen, havde Nordea Bank Polska 44 filialer. Planen var, at der ved udgangen af 2009 skulle være i alt 200 filialer i de større byer i Polen. Indtil finanskrisen satte ind, fulgte Nordea planen, og ved udgangen af 2008 havde banken i alt 145 filialer i landet. Nu har banken imidlertid bremset op, så i dag har Nordea Bank Polska 158 filialer – og der er foreløbig ikke planer om at åbne flere filialer. Der er ikke fyret medarbejdere som følge af finanskrisen, men banken har bremset forsigtigt op.

42

Finans september 2009

”Tidligere kunne vi få gratis engelskundervisning før eller efter arbejdstid og få en diplomuddannelse.

Det er suspenderet i år for at spare”, fortæller kunderådgiver Iwona Cichocka som eksempel på, at der spares.

Banken er også blevet mere forsigtig omkring udlån, og nogle sponsorater er taget op til overvejelse. ”Vi giver ikke penge til hvem som helst. Men vi støtter for eksempel stadig det lokale teater i Gdynia og den årlige jazzfestival i Szczecin”, fortæller

Joanna Krawczyk-Golba, som er kommunikationsmedarbejder i Nordea Bank Polska.

Hvis man skal dømme efter regnskabet for sidste år, har Nordea Bank Polska dog ikke akutte problemer: I 2008 havde banken et udbytte på 136,4 millioner zloty (272,8 millioner kroner) efter skat, og det er næsten en fordobling af nettoudbyttet i forhold til året før. Indtægterne fra erhvervskunder og privatkunder er omtrent ligeligt fordelt.

arkivet

Bankhistorie

Sparegrisen der overlevede branden i år 1900.

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

At spare i en bøsse Siden 1902 har danske pengeinstitutter givet kundernes børn en sparebøsse med hjem.

Og længe før da har det været en integreret del af vores selvforståelse, at vi skal lære at spare op Bankerne og sparekasserne overtog en gammel skik og gjorde den til sin egen. De ældste sparebøsser kender man helt tilbage fra 300 før Kristus i Babylon, så fornuftig omgang med penge er ikke kun en moderne tankegang. Dengang og helt op til vor moderne tids begyndelse fandtes der ikke pengeinstitutter, ligesom sparebøssen dengang heller ikke var tiltænkt børn. Sparebøsserne blev lavet i ler af pottemageren i forskellige udformninger, stod hjemme hos høj som lav og fungerede enten som et værn mod utilsigtede udgifter eller opsparing til nogle af livets større investeringer som møbler, bolig eller fester. Også i kongehuset havde man sparebøsser. Frederik den Fjerdes sparebøsse, en 14 centimeter høj trææske betrukket med skind og prydet med guldtryk, kan ses på Rosenborg.

Sparebøssen, som er det mest udtrykte middel til opsparing, vi kender, har også andre familiemedlemmer med tilsvarende spareprincip. Vi kender stadig kirkebøssen, og man har også haft fattigbøsser, laugsbøsser og ligbøsser. Sidstnævnte gjaldt opsparing til begravelser.

I 1800-tallet opstod bank- og sparekassevæsenet i Danmark, og sparetanken og opdragelseselementet heri blomstrede især blandt sparekasserne. Og nu skulle også børnene læres at spare op og få et fornuftspræget forhold til penge. Der blev for eksempel oprettet skolesparekasser, som siden afløstes af de mere praktiske sparemærker.

I samme periode opstod begrebet ”sparegris”. At det var en gris, som blev det mest kendte symbol på sparebøssen, stammer fra den sammenhæng, børn ofte oplevede i hjemmet på landet. Her var børn godt klar over, at jo mere føde man puttede ned i grisens mave, des mere voksede den til bordets glæder senere. Derfor var grisen et

oplagt pædagogisk symbol for nyttig opsparing. Den første kendte beskrivelse af en sparegris i Danmark er H.C. Andersens eventyr ”Pengegrisen” fra 1854.

Efter århundredeskiftet tog sparekasserne og senere også bankerne sparebøssen til sig og gjorde den hurtigt til deres egen. Dermed blev sparebøssen institutionaliseret og gik fra at være et unikt produkt fra pottemagerens hånd til at blive masseproduceret på metal- og plastfabrikker.

Landmandsbankens nyåbnede sparekasseafdeling begyndte i 1902 som den første her i landet at dele sparebøsser ud til børnene.

Sparekassen opbevarede nøglerne til sparebøssen, og på givne tidspunkter skulle børnene møde op og aflevere de opsparede mønter.

Siden blev det dog almindeligt, at børnene selv bestemte tidspunktet for grisens slagtning.

Sparebøsser findes i et utal af udformninger, selvom grisen vel er den mest gængse. I Dansk Pengemuseums samling findes et væld af arter. Missiler fra den kolde krigs tid, tegneseriefigurer, kendte turistattraktioner, kendte bygningsværker, forskellige dyr osv. En af dem er grisen på billedet øverst. Denne sparegris tilhørte skorstensfejermester Peter Marius Olesen, der som 21-årig flyttede ind i et lille hus i Badstuestræde i Horsens. I året 1900 raserede en voldsom brand det meste af gaden, og fra Peter Marius Olesens hjem blev der blot reddet to ting ud: Et stueur og sparegrisen.

Efterfølgende blev der sat en indsamling i gang blandt byens borgere, og skorstensfejermester Olesen modtog den flotte sum af 520 kroner og 35 øre. Pengene blev dog ikke lagt i sparegrisen, men blev sat ind på en konto i sparekassen. n

Finans september 2009

43

44

Finans september 2009

finanskrisen

vi har opført os småtosset i flok Finanskrisen er et udtryk for overmod snarere end grådighed, siger hjerneforskeren Peter Lund Madsen, der i efteråret holder foredrag på Finansforbundets medlemsmøder rundt omkring i landet

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

”Hej, det er Peter Lund Madsen. Vi har en aftale klokken 15 i dag. Hvis jeg ikke lige er der klokken 15 præcis, så er det, fordi min cykel er punkteret, skal nemlig ud at cykle nu“.

Sådan lød det i min telefon den torsdag eftermiddag, hvor jeg halvanden time efter – og til tiden – havde en interviewaftale med hjerneforskeren, der af mange bliver kaldt verdens flinkeste mand. Selv kalder han sig for neurotiker. En neurotiker med en stor fascination af menneskets hjerne og den historie, den kan fortælle om den menneskelige adfærd.

Og det er da også i den anledning, at Finans’ udsendte har sat Peter Lund Madsen, hjerneforsker, tv-vært, foredragsholder med mere, stævne. For manden, der er blevet kendt for sin store viden om hjernen og ikke mindst sit måske kryptiske, men sympatiske væsen, kan måske give svaret på et af tidens helt store spørgsmål; hvordan kunne vi danskere investere i samtalekøkkener, speedbåde og diamanthalsbånd til lille Balter for luftmillioner tjent på friværdi? Er det menneskets grådighed, der har lagt kimen til den så omtalte finanskrise? ”Det er mere overmod end grådighed. Og så er vi meget mere flokdyr, end vi går og tror. Man tænker, hold da op, jeg har tjent 12.000 kroner om måneden skattefrit de sidste to år, fordi mit hus er steget så enormt meget. Det har min nabo også, og min kollega med. Så bliver vi i enormt godt humør og skynder os ud og bruger en masse penge. Selvom vi et eller andet sted godt ved, at penge ikke kommer sådan helt af sig selv, så kan vi godt overbevise os selv om, at det gør de så i det her tilfælde. Når flokken siger, ej det kører, så synes vi det også. Vi bliver grebet af overmod og opfører os småtosset i flok“, siger Peter Lund Madsen.

Mennesket er styret af følelserne Men vi kan ikke flyve, og penge kommer ikke nemt, det er sund fornuft. Desuden ved vi både fra biblen og kapitalistisk

økonomisk teori, at der er syv magre og syv fede år, og sådan er det i al uendelighed. Så hvorfor var vi ikke bedre forberedte? Det er, fordi vi er styret af vores følelser meget mere, end vi går og tror, siger hjerneforskeren. Analyserer man, hvordan mennesket træffer beslutninger, så træffes langt de fleste beslutninger nede i det ubevidste. Fornuften bruger vi langt hen ad vejen til at forklare, hvorfor vi gjorde, som vi gjorde, snarere end til at træffe de rette beslutninger. ”Det er den primitive del af hjernen, der får os til at gøre ting, der er irrationelle eller ufornuftige. Det vil sige, at vi gør en masse ting uden at tænke nærmere over det. Den anden side af det er, at vi analyserer virkeligheden både på det konkrete plan og det følelsesmæssige plan. For eksempel ved jeg, at jeg sidder her og snakker med dig, det er det konkrete, men følelsesmæssigt ved jeg, at jeg sidder her, og du virker flink, så det kører som sådan en understrøm. Så når vi går til en situation, dømmer vi den både ud fra det konkrete og det følelsesmæssige, og vores virkelighedsopfattelse er derfor mere ­usikker, end vi tror, og netop derfor er det nemt at bilde sig selv ting ind. Vi har levet i sådan en boble af optimisme og vanvittig overflod. Så da boblen bristede, ja, så bruger vi vores fornuft og siger, hvorfor så vi ikke det komme?“, lyder den lange forklaring.

Så det er naturlig menneskelig adfærd? ”Ja, jeg er sikker på, at der også har været flintestensbobler i Stenalderen, hvor de har siddet og handlet med flintesten og har skullet handle med nogen, der kom sejlende. Og det har de set frem til, men så kom de ikke sejlende, og så bristede deres boble om velstand i den situation. Det er sådan set alment menneskeligt at mønstre en ukuelig optimisme”.

Og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, at vi ikke så det komme, mener hjerneforskeren. ”Sådan tror jeg det er, og sådan tror jeg det bliver ved med

Finans september 2009

➼ 45

finanskrisen

”Man regner jo med, at banken og direktøren i særdeleshed gør det rigtige, hvis han lige pludselig ikke gør det, så skal der nogle gange ret meget til, førend man stopper op og siger, ’hov nu arbejder jeg ikke for en god sag længere, nu bruger jeg min energi på noget dårligt, for ham manden er ikke rigtig klog’”.

➼

at være, og jeg synes faktisk også, det er meget fint. Grundlæggende er det en meget god vekselvirkning, at man indimellem bliver mindet om, at nej, du kan ikke flyve, og om et par år kan vi så glæde os over, at det stiger igen”, siger Peter Lund Madsen, der selv fandt tiden før krisen stressende. ”Jeg synes ikke, det var særlig rart, der hvor det hele var så euforisk. Det var for pengefikseret, og det var lidt stressende, hvis man ikke selv ejede en bolig”.

Den kritiske sans Men nu er boblen bristet, og der er ikke megen plads tilbage ved håndvasken. Alle er sure, ikke mindst på deres bank eller bankrådgiver. Og også det er naturlig menneskelig adfærd, siger hjerneforskeren. For mennesket skal altid have en syndebuk, og da handler det ikke om retfærdighed, men om et basalt behov for at være sure på nogen. ”Og det er banken og bankrådgiverne nu. Og så er det jo også sådan, at jo mindre folk kender til en sag, jo nemmere har de ved at udtale sig skråsikkert om tingene. Jeg kan levende forestille mig, at det må være dødssygt for de bankansatte at møde sure kunder og blive holdt ansvarlig for det ene og det andet ved fester eller middage. Det er jo ikke de bankansattes skyld, at der er krise“, siger Peter Lund Madsen og indskyder, at han altid er ekstra sød ved sin bankrådgiver netop af samme grund.

Men man kan vel ikke komme udenom, at der har siddet nogle bankdirektører og forvaltet kunderne og bankens penge uansvarligt. Og at nogle banker har haft en blind loyalitet fra deres medarbejdere? ”Det, som mennesker kan, til forskel fra dyr, er, at de kan samarbejde på et meget, meget højt niveau. Det er det, der gør, at vi er i stand til at indgå i meget indviklede hierarkier, få en så stor, kompleks struktur som en bank til at fungere. Hvor folk gør det, de skal. Og en af de mekanismer, mennesket har, er, at det er i stand til at kunne forestille sig noget, der er større end sig selv. At vi har evnen til at sige ’jeg arbejder ikke kun for mig selv, men for noget, der er større end mig selv’. På et hospital er det afdelingen, i en bank er det BANKEN og det, der tegner og repræsenterer banken”, siger hjerneforskeren.

Og bankfolk tilhører, forestiller Peter Lund Madsen sig, på samme måde som læger inklusive ham selv, den type, der

46

Finans september 2009

kan lide systemer og er i stand til at arbejde i meget skrappe hierarkiske systemer, hvor loyalitet er et must. ”Man regner jo med, at banken og direktøren i særdeleshed gør det rigtige; hvis han lige pludselig ikke gør det, så skal der nogle gange ret meget til, førend man stopper op og siger, ’hov, nu arbejder jeg ikke for en god sag længere, nu bruger jeg min energi på noget dårligt, for ham manden er ikke rigtig klog’“.

For den kritiske sans er meget mindre fremherskende i hjernen, end man skulle tro, siger hjerneforskeren. ”Det handler om fortrængninger. Mennesket vil altid søge at have det godt. Hvis man har det godt et sted, så vil man altid til en vis grad forme virkeligheden sådan, at man kan blive ved med at have det godt“, slutter han. n

Peter Lund Madsen

› Uddannet læge i 1987 og dr.med. i 1993. › Han har hovedsageligt arbejdet med at undersøge

hjernens aktivitetsniveauer under søvn, drømme, stress og afslapning og har skrevet disputats om hjernens energistofskifte under forskellige bevidsthedstilstande.

›

P.t. uddanner han sig til psykiater.

› Peter Lund Madsen er også kendt under navnet

”HjerneMadsen” efter en række tv-udsendelser med samme titel, som blev vist på DR2. Siden har han medvirket i flere tv-programmer, han har udgivet et enkelt album, ”hjernesange”, og sammen med sin bror, Anders Lund Madsen har han skrevet og optrådt i forestillingerne ”Mr. Nice Guy”, ”Enden er nær” og ”Gæster fra Rødby”.

› Peter Lund Madsen er tildelt Rosenkjærprisen i

2005 og Modersmål-Prisen i 2006 og er en af Danmarks mest populære foredragsholdere.

›

Han er 49 år.

Krise på hjernen medlemsmøder efterår 2009 Kriser kommer og går, og vi har en tendens til at glemme dem og gentage dem. hvorfor lærer vi ikke af dem?

hvordan opstår kriser?

Kom til medlemsmøde, og oplev finansforbundets formand allan Bang og næstformænd, michael Budolfsen og Kent petersen reflektere over det spørgsmål og byde ind med forslag til, hvordan vi bliver bedre til at være på forkant. de vil udfordre dig med spørgsmål som:

hvorfor er det nødvendigt at regulere sektoren?

program Kl. 17.30 serveres en sandwich Kl. 18.00 oplæg og debat Kl. 19.30 Buffet Kl. 20.30 underholdning ved peter lund madsen

hvad kan du gøre anderledes?

medlemsmøderne slutter ca. kl. 21.30

hvad kan vi gøre for at undgå kriser?

* nB. møderne i herning, København og Kolding starter 1 time senere kl. 18.30

tid & sted 28. septemBer 2009 aalborg aalborg Kongres & Kultur Center europa plads 4, 9100 aalborg fra formandskabet deltager michael Budolfsen 1. oKtoBer 2009 * herning østergaards hotel silkeborgvej 94, 7400 herning fra formandskabet deltager Kent petersen 8. oKtoBer 2009 * København den sorte diamant søren Kierkegaards plads 1, 1016 København K. fra formandskabet deltager allan Bang 19. oKtoBer 2009 odense radisson sas h.C. andersen hotel Claus Bergs gade 7, 5000 odense C. fra formandskabet deltager michael Budolfsen

21. oKtoBer 2009 allerød nordsjællands KonferenceCenter gydevang 39-41, 3450 allerød fra formandskabet deltager Kent petersen 9. novemBer 2009 nykøbing falster nykøbing falster teater østergågade 2, 4800 nykøbing f fra formandskabet deltager Kent petersen 12. novemBer 2009 * Kolding Comwell Kolding skovbrynet 1, 6000 Kolding fra formandskabet deltager allan Bang

26. novemBer 2009 * København den sorte diamant søren Kierkegaards plads 1, 1016 København K. fra formandskabet deltager michael Budolfsen 14. deCemBer 2009 århus radisson sas scandinavia hotel margrethepladsen 1 8000 århus C fra formandskabet deltager Kent petersen

23. novemBer 2009 aabenraa folkehjem Kursuscenter Kongesalen haderslevvej 7, 6200 aabenraa fra formandskabet deltager allan Bang

tilmelding www.finansforbundet.dk senest 14 dage før det møde, du vil deltage i.

hjernemadsen mød hjerneforsKer og foredragsholder peter lund madsen, som vil disseKere Krisen med foKus på den mennesKelige adfærd.

spørgehjørnet Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Forebyggelse af influenzaepidemi

så alle er klar over, hvad de skal/kan gøre, hvis de bliver influenzaramt.

Medierne har efterhånden gjort grundigt opmærksomme på, at influenza A er på vej og vil ramme hårdt med mange sygemeldte til følge. Jeg har spekuleret lidt på, hvad man egentlig gør, hvis for eksempel ens barn eller ægtefælle bliver syg, uden at man selv bliver syg? Skal man blive hjemme for ikke at smitte sine kollegaer? Og har man i givet fald ret til løn, hvis man bliver hjemme uden selv at være syg i den situation?

Venlig hilsen

Venlig hilsen Anne Johansson

Svar Som udgangspunkt er fravær på grund af sygdom lovligt forfald, og man vil derfor være berettiget til sædvanlig løn, mens man selv er syg. Så langt så godt. Hvis man bliver pålagt at blive hjemme på grund af andres sygdom, vil man også være berettiget til sædvanlig løn, men det er afgørende, at man decideret bliver bedt om at blive væk fra arbejdspladsen.

Hvis man af egen drift vælger at blive hjemme – for eksempel af hensyn til sine kollegaer – vil man ikke have krav på sædvanlig løn under fraværet. Dog vil man kunne blive hjemme for at passe et sygt barn i to dage med løn i medfør af Standardoverenskomstens § 95. Det kan i øvrigt være en god ide at drøfte disse spørgsmål på arbejdspladsen,

48

Finans september 2009

Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Institutionsplads under barselsorlov I min kommune kan de ikke sige mig, hvornår jeg kan få en vuggestueplads til mit barn. Vi får sent besked om det, men de har lovet mig en plads i slutningen af min orlov, og senest når jeg skal starte på arbejde. Hvad sker der med min barselsorlov, hvis jeg får tilbudt en plads, før orloven er forbi?

Jobrådgivning i FTF-A Jeg blev afskediget i januar 2009. I begyndelsen var jeg meget optimistisk med hensyn til det at finde et nyt job. Denne optimisme er efterhånden ved at forsvinde, da jeg, efter seks måneders intensiv jobsøgning, endnu ikke har fundet et nyt job.

Er der mulighed for at få hjælp til min videre jobsøgning i FTF-A eller hos andre aktører?

Venlig hilsen Kirsten Overgård

Svar I FTF-A har vi jobrådgivere ansat til at få dig hurtigt i job igen. Dem kan du altid kontakte, hvis du ønsker råd og vejledning i, hvordan du forbedrer dine muligheder for at få et job.

Hos jobrådgiverne kan du for eksempel få:

Venlig hilsen Karen Andersen

Svar Hvis kommunen tilbyder dig en vuggestueplads til dit barn, mens du stadig er på barselsorlov, er der intet i vejen for at sige ja til pladsen og at holde din barselsorlov som planlagt. Du er også bundet af det, som du har varslet over for din arbejdsgiver, med hensyn til hvornår du vender tilbage, medmindre andet aftales.

Venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver

• Hjælp til afklaring af jobmål • Sparring på din jobsøgning • Feedback og inspiration til dine ansøgninger og dit cv • Hjælp til forberedelse af jobsamtalen • Information og vejledning om aktiveringsmuligheder • Rådgivning om og inspiration til brancheskift • Viden om uddannelses- og gode beskæf­ tigelsesmuligheder • Tilbudt aktuelle job.

Du kan kontakte vores jobrådgivere telefonisk eller booke en tid til en samtale. På FTF-A.

spørgehjørnet

dk finder du telefonnummer og mailadresse på vores jobrådgivere.

Venlig hilsen Bodil Rheder, konsulent i FTF-A Kontakten

ikke havde krav på at få de resterende to ugers ferie med på feriekort.

Kan det virkelig passe, at jeg ikke er berettiget til de sidste to ugers ferie, som fremgår af min lønseddel?

Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Venlig hilsen

Fri til konens lægebesøg Min kone er i fertilitetsbehandling, hvilket jo kan betyde mange lægebesøg, hvor jeg forventes at deltage. Kan jeg holde fri til dette og samtidig få løn? Jeg er ansat i et pengeinstitut og er omfattet af Standardoverenskomsten.

Venlig hilsen Poul V. Hansen

Svar Nej, der er desværre ikke i overenskomsten mulighed for at holde fri med løn, når du følger din kone til behandlingerne.

Med venlig hilsen Bente Kjær Koch, juridisk konsulent

Krav om ferie ved fratrædelse Jeg blev færdig som finansøkonom i 2008 og startede som trainee i banken den 1. august 2008. Efter traineeperioden blev jeg ansat i et barselsvikariat frem til 30. september 2009.

På grund af besparelser i banken har jeg nu fået at vide, at jeg ikke kan blive fastansat, når vikariatet udløber.

Jeg har holdt tre ugers sommerferie, men da jeg spurgte, hvad jeg har krav på i forbindelse med min fratrædelse, fik jeg at vide, at jeg har holdt den ferie, jeg var berettiget til efter overenskomsten, og at jeg ikke havde krav på mere, medens jeg er ansat og heller

Liselotte

Svar Ifølge § 87 i standardoverenskomsten ”kan nyuddannede finansøkonomer de første seks måneder ansættes som trainee og følger i så fald feriebestemmelserne i §§ 56 og 57”, som også gælder for elever. § 56 stk. 1 c. siger, at ”elever gives 25 dages ferie i det ferieår, der følger efter ferieåret, hvor ansættelsen har fundet sted. I stk.

2 hedder det videre, at hvis eleven ikke har optjent feriegodtgørelse for alle feriedagene, gives ferie med løn i de resterende feriedage.

Der ses herved bort fra feriegodtgørelse optjent ved fritidsarbejde”.

Meningen har været at sikre, at de elever/ finansøkonomer, som fortsætter i virksomheden hele det følgende ferieår efter ansættelsen, kan holde ferie med løn, selvom de ikke har optjent ferien. Du har altså ikke krav på at holde de resterende to ugers ferie eller få dem med på et feriekort.

Den ferie, du har holdt indtil nu, er ikke holdt efter ferielovens bestemmelser, men efter overenskomsten, fordi du ikke har optjent ferien efter ferielovens regler.

Vewnlig hilsen

Bodil Rheder, konsulent i FTF-A Kontakten

Rikke Agervig Helles, juridisk konsulent

Kurt Wahl, faglig konsulent

Kurt Wahl, faglig konsulent

Finans september 2009

49

a jour Slut med papirkatalog for tillidsvalgte

meddelelser nyheder servicetilbud

Er dit barn ordentligt forsikret?

Hvert år kommer 30.000-32.000 børn til skade i de danske folkeskoler, hvilket svarer til 150 ulykker hver eneste skoledag, viser tal fra Center for Ulykkesforskning. Mange tror, at deres barn er forsikret gennem en kollektiv ulykkesforsikring i kommunen, når de er i skole. Men langtfra alle kommuner har sådan en forsikring. Og selv hvis kommunen har en kollektiv forsikring, er dækningen sandsynligvis ikke særlig stor.

Som medlem af Finansforbundet har man adgang til en attraktiv forsikring, som dækker alle familiens børn under 21 år, og som dækker, hvis barnet får varigt men på mindst 5 procent.

Læs mere om børneulykkesforsikringen på finansforbundet.dk.

Der er link til forsikringer direkte fra forsiden.

50

Finans september 2009

Hvert år bruger forbundet mange penge på vores kursuskatalog. I år har vi valgt at hoppe på miljøvognen. Det betyder, at du ikke får tilsendt et papirkatalog. Fremover læser du om vores kurser til tillidsvalgte på finansforbundet.dk under kurser & karriere. Det er også her, du melder dig til. Som en blid overgang har vi valgt at lægge kataloget som en pdf fil på hjemmesiden. Filen vil ligge på nettet i begyndelsen af november. Vi håber naturligvis, at du også vil bidrage til et grønt miljø. Det gør du ved, at lade kataloget ligge på din computer i stedet for at skrive det ud.

Medlemsmøder i Sydbank Kreds og Jyske Bank Kreds Der afholdes medlemsmøder i Jyske Bank Kreds og Sydbank Kreds i efteråret. Du har mulighed for at møde din kredsbestyrelse og debattere aktuelle emner, spise sammen og blive underholdt af filosoffen John Engelbrecht.

Medlemsmøderne begynder med en lille snack fra kl.

17.00. Selve mødet med kredsen begynder klokken 17.30.

Der vil være middag og underholdning fra 19.00 - 21.00.

Du kan tilmelde dig mødet ved at gå ind på kredsens hjemmeside – sydbankkreds.dk eller jyskebankkreds.dk – og vælge hvor og hvornår du vil deltage.

Tid og sted: 28/09: SI-Centret i Aabenraa 27/10: Hotel Arnbjerg i Varde (kun Sydbank Kreds) 02/11: Hotel Falster i Nykøbing Falster (kun Jyske Bank Kreds) 03/11: Hotel Schaumburg i Holstebro 04/11: Radisson SAS i Silkeborg 09/11: Hotel Hillerød i Hillerød (kun Jyske Bank Kreds) 10/11: Scandic Copenhagen i København 16/11: Radisson SAS i Odense 18/11: Comwell i Kolding (Kun Sydbank Kreds) 24/11: Hotel Frederik II i Slagelse 25/11: Hotel Hvide Hus i Aalborg

medlemstilbud

Særligt for ledere Gåhjemmøder Etik og ledelsesfilosofi under finanskrisen

Personlig etik og filosofi udgør naturligt et væsentligt element i lederrollen – man kommer som leder ikke uden om at forholde sig til, hvad der er rigtigt og forkert, eller til spørgsmålet om, med hvilke midler man kan gå efter hvilke mål.

Imidlertid gør den finansielle krise det ekstra påtrængende at have fokus på etik netop nu: Sektoren har fået buler i troværdigheden, sædvanlig praksis har mistet legitimitet, fremtiden er

måske blevet mindre sikker, og det er i højere grad blevet nødvendigt at prioritere.

På en række gåhjemmøder i efteråret tager vi derfor emnet etik og ledelse op. Du får en inspirerende indføring i, hvad etik er, og hvordan etik konkret kan bruges som værktøj til at håndtere modsatrettede synspunkter og konflikter i en travl hverdag som leder.

PROGRAM Introduktion til praktisk filosofi og etik Du bliver introduceret til den praktiske filosofi som en konkret og direkte anvendelig metode til at udvikle lederskab. Etikken er vores fundament for gode beslutninger - for etik handler om, hvad der er godt og dermed retfærdigt, rimeligt, ordentligt og så videre – også når det gælder ledelse.

De store etikker – Dyds-, nytte- og pligtetik Når vi træffer beslutninger, vælger vi mellem forskellige muligheder. Vi vurderer, at noget er bedre end noget andet. Men hvilke kriterier er det, vi lægger til grund for vores valg? – Og hvilke kriterier lægger andre til grund for deres vurdering af de valg, vi træffer? Hvilke etikker er i spil blandt dine medarbejdere, samarbejdspartnere, kunder og så videre?

Lederens personlige etik Alle mennesker har en etik. Derfor er det nyttigt at blive klar over, hvilken etik vi hver især har, og hvad det betyder i hverdagen.

Etik som ledelsesredskab Alle beslutninger har en etisk dimension – og ved at blive klogere på den har du mulighed for at blive en bedre leder, der træffer bedre beslutninger.

INSTRUKTØR Michael Højlund Larsen er civilingeniør fra DTU og master fra DPU med speciale i filosofi og ledelse. Han har siden 1991 arbejdet med udvikling af ledelse og ledere i både private og offentlige virksomheder. Michael er forfatter til bogen ”Praktisk filosofi og ledelse” (Børsens Forlag) samt medforfatter til ”Samtalebogen” (Gyldendal).

Se www.ryanoghojlund.dk.

16. november – København Finansforbundet Tilmelding senest 12. oktober 23. november – Odense Hotel Plaza Tilmelding senest 8. oktober 24. november – Aalborg Hvide Hus Tilmelding senest 12. oktober Gåhjemmøderne er gratis for medlemmer, og du kan tilmelde dig arrangementet på www.finansforbundet.dk/ledere.

TID OG STED Alle dage klokken 17.00-20.00.

9. november – Århus Hotel Scandic Plaza Tilmelding senest 8. oktober

For at blive gjort opmærksom på Finansforbundets tilbud til ledere skal du være registreret som leder. Er du i tvivl om, hvorvidt du er registreret som leder, eller om din e-mail-adresse med videre er korrekt, så tjek dine medlemsoplysninger på finansforbundet.dk/ledere.

Finans september 2009

51

Ledige og seniorer Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det på­gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Seniorgrupperne er for seniorer i det p ­ ågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

Netværk Syddanmark

Seniorgruppen Roskilde

Seniorgruppen Hovedstaden

Sensommertur til solskinsøen Vi skal en tur til Bornholm, hvor vi med bus skal se nogle af øens seværdigheder. Vi stopper blandt andet ved Nyker Rundkirke, Hammershus Slotsruiner og Svaneke Røgeri m.m. Der er middag på Hotelpension Verona i Sandvig og et mindre traktement på færgen hjem fra Rønne til Ystad.

Udflugt til Stevnsfortet Guidet tur i Undergrunden på Koldkrigsmuseum Stevnsfortet med efterfølgende frokost på ”Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov”. Man går cirka tre kilometer, og der er kun cirka 10 grader i Undergrunden, Stevnsfortet, så medbring en trøje eller lignende.

Spændende øtur i Syddanmark Besøg på den lille hyggelige Årø, hvor der blandt andet dyrkes vin, som vi skal smage efter en fantastisk rundtur med guide på øen. Efter en let frokost tager vi videre til Als via færgen i Ballebro, hvorefter vi skal udfordres i Danfoss Universe.

Tid: Tirsdag den 29. september Sted: Ingerslevgade over for DGI-byen præcis kl. 6.30

Hjemkomst kl. ca. 19.30 Pris: kr. 200 – kun for medlemmer

Kontonr.: 1551-2561400213 Frist: 15. september Tilmelding: Anne Marie Matthiesen,

Gl. Køge Landevej 267, 7. tv.,

2650 Hvidovre,

mail: matthiesen267@youmail.dk Begrænset antal deltagere, derfor først til mølle-princippet. Betaling ved check sendes sammen med tilmeldingskupon til ovennævnte med oplysning om navn og tlf.nr.

Tid: Tirsdag den 22. september Sted: Hyrdehøjcenteret i Roskilde kl. 8.15, Solrød Station kl. 8.45 Pris: Medlemmer kr. 100,-. Ledsager kr. 450, Kontonummer: Reg.nr. 3191- konto 3191551273 (Inga Nielsen) med angivelse af afsender Frist: 11. september Tilmelding: Søren Højgaard, Fuglebakken 11, 4000 Roskilde, e-mail: soeren_hoejgaard@hotmail.com Der er begrænset deltagerantal – medlemmer har fortrinsret, og ved overtegning gælder først til mølle-princippet”.

Tid: Tid: Torsdag den 17. september Sted: Bus fra Dannebrogsgade, Odense kl. 6.30.

Opsamling ved afkørsel 63 mod Kolding ved OK-tanken kl. 7.30 samt ved afkørsel 68 v.

Haderslev kl. 8.00. Herefter skal vi med færge til Årø. Bussen forventes retur i Odense ca. kl. 19.30.

Pris: Gratis Frist: 10. september Tilmelding: Susanne Skov, Finansforbundet, ss@finansforbundet.dk eller på tlf. 3296 4600. Husk at oplyse, hvor du står på bussen, samt telefonnummer.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Roskilde Udflugt til Stevnsfortet, 22. september

Seniorgruppen Hovedstaden Sensommertur til solskinsøen, 29. september

Netværk Syddanmark Øtur i Syddanmark, 17. september

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon:

52

Finans september 2009

Antal deltagere:

Stiger på i:

Sprang fra gylden karriere som aktiedealer LĂŚs side 54

Finans Finans september 2009

53

Finansjob

skuespiller med dealerblod

54

Finans september 2009

Efter syv år i bankverdenen, de sidste fire år som succesfuld aktiedealer, tog 34-årige Pernille Ørsted springet og realiserede barnedrømmen om at blive skuespiller. Væk var den trygge hverdag med en stabil økonomi, en fast kæreste og en jobidentitet, men alligevel var karrierespringet det hele værd Af Berit Villadsen, bv@finansforbundet.fk Foto: Ricky Molloy

Da 34-årige Pernille Ørsted var lille, drømte hun om at stå på en scene badet i spotlys. Hun elskede at danse og optræde for sin familie. Men da hun med en studenterhue i rygsækken og et halvt års studieophold i Firenze skulle vælge karriere, blev det bankscenen, Pernille som 19-årig trådte ind på. Men barnedrømmen om de skrå brædder forlod hende aldrig. Det vender vi tilbage til senere.

Begge Pernilles forældre arbejdede i den finansielle sektor, så det var ikke helt fremmed for Pernille at blive bankelev i en Bikuben-afdeling i Bagsværd. Efter et halvt år i forstaden med gode kolleger følte Pernille imidlertid, at forstaden og BG-filialen var for små. Hun savnede mere spillerum på en større scene. Og det fik hun. Først i BG Banks hovedkontor i Lyngby og siden på Frederiksberg, hvor hun fik lov at prøve kræfter med investering. Siden blev hun dealertrainee og fik plads ved bankens store dealerbord på Højbro Plads.

Pulsen i lokalet passede godt til Pernille. 50 dealere med hver fire skærme og kimende telefoner. Det var en verden, hvor der blev besteget bjerge hver dag og købt eller solgt, alt afhængig af om aktierne var på vej ned eller op. En verden, hvor Pernille ikke på samme måde som i det traditionelle rådgiverjob skulle forholde sig til et bestemt rådighedsbeløb.

En dansende aktiedealer Pernille var meget konkurrenceminded og kæmpede om at være den bedste ved dealerbordet med drengene, som hun husker som nogle ret hårde hunde. De var ligesom hende tiltrukket af spændingen i jobbet, hvor millionbeløb dagligt skiftede hænder. Og det kildede i maven, når hun indimellem skulle handle for 100 millioner. Den cocktail tiltrak hende.

Det samme gjorde dansescenen, som hun begyndte at optræde på som 23-årig, nogenlunde samtidig med at hun begyndte i dealerjobbet. De mange aftener, weekender og endog nætter med street og funk i dansesko til danseshows på festivaler og diskoteker fungerede som modvægt til det meget stillesiddende dealerjob. Oftest sad Pernille og steppede ved bordet eller gik frem og tilbage, mens hun talte i telefon.

”Det sværeste for mig var i virkeligheden at skulle sidde stille så mange timer om dagen. Og det var også en af grundene til, at jeg stoppede. De mange timer foran skærmene giver meget aktivitet i øjnene og hovedet, men kroppen dør.

En god aktiedealer går ikke fra sin plads, spiser sin madpakke der og sidder stille. Og for mig, som rigtig godt kan lide at bruge min krop, var det rent fysisk meget svært”.

Tilbage til spotlyset De indledende skridt til at tage afsked med aktiescenen tog Pernille i 2000, hvor hun efter fem år i BG Bank takkede ja til nye udfordringer i den hollandske bank Insinger de Beaufort.

Banken prøvede at slå igennem i København. Det lykkedes ikke, og banken tilbød Pernille at arbejde for bankens italienske kunder i Amsterdam. Jobtilbuddet satte Pernille i et personligt dilemma. Hun valgte at gå linjen fuldt ud: Sagde ja tak og slog op med sin faste kæreste.

I Holland fik Pernille levet dealerjobbet fuldt ud. Der var meget rejse- og mødeaktivitet, og der var dage, hvor hun følte, at hun næsten var på 24 timer i døgnet. Det var skidesjovt, men også udmattende. Og efter et år havde Pernille fået styret sin aktielyst. Hun var mæt og ville hjem. Tilbage i Danmark var det tid til den store selvransagelse mellem drømme, penge og karriere. Og Pernille valgte at vende bøtten på hovedet og tage springet tilbage til barndommens spotlys. ”Skuespillet og dansen var det, jeg havde allermest lyst til.

Jeg synes, det er vigtigt at forfølge sine drømme. Og jeg har bestemt ikke fortrudt det. Hvis ikke jeg havde gjort det nu, ville jeg have haft brug for at gøre det, når jeg var 56, eller også ville jeg blive en sur gammel dame. Det har jeg ikke lyst til. Så vil jeg hellere blive en gammel dame, der kan sige: Jeg gjorde det sgu! Jeg levede drømmen 100 procent ud”.

Gav de tunge drenge baghjul Pernilles vej til de skrå brædder var næsten lige så broget, som hendes vej til aktiescenen i sin tid var. Et godt benarbejde og en del telefonopkald til indflydelsesrige personer åbnede

➼

Finans september 2009

55

finansjob

CV Pernille Ørsted

› 1993 Matematisk student med italiensk på højt niveau

› 1995-1997 Elev i BG Bank i

Bagsværd ½ år, ½ år elev på BG Banks hovedsæde i Lyngby og BG Bank på H.C. Ørstedsvej

›

1998-2000 BG Markets på Højbro Plads

› 1998-?: Begyndte at danse funk og

street. Fra 2006 og frem har det været cubanske danse, primært salsa og reggaeton. Sidstnævnte er en blanding af reggae, hiphop, dance med mere. Har blandt andet taget private dansekurser på Cuba

› 2000-2002: Insinger de Beaufort, hollandsk bank.

Første år i København, næste år i Amsterdam

› 2002-2008: Uddannet skuespiller › 2008-?: Workshops, shows, undervisning, foredrag i salsa og reggaeton

➼

døren til dealerbordet og gjorde, at Pernille, som den eneste med en ren bankfaglig baggrund og en påbegyndt HD i bagagen, blev dealertrainee i BG Markets. De resterende 19 optagne trainees havde alle en akademisk eller tung faglig baggrund. Men det skræmte hende ikke dengang. ”Først tænkte jeg, kan de andre mere end mig? Kan jeg følge med? Men det sjove var, da vi havde været der en uge, fortalte nogle af de tunge drenge, der har været vant til at sidde og nørkle med tal og store kolonner, at de var bange for at tage telefonen. Mens jeg tog røret første dag og sagde hallo. Jeg vidste, der var nogen lige ved siden af mig, som jeg kunne spørge om hjælp”.

Pernilles ukuelige gåpåmod og optimisme førte hende også ind på skuespilscenen. Et afslag fra Statens Teaterskole fik hende til at opsøge forskellige skuespilskoler og selv sammen ætte sin uddannelse. Og efter seks års oplæring på de skrå brædder kan hun i dag kalde sig skuespiller.

Drømmens pris I skuespiljobbet føler Pernille, hun kan leve sin kreative side og personlighed fuldt ud. En personlighed, som ved dealerbordet

56

Finans september 2009

af og til tittede frem i form af en pink eller grøn spadseredragt iblandt de sorte og grå jakkesæt. Men vejen til de skrå brædder har ikke været nem. ”Det koster noget at gå efter de ting, man gerne vil. Jeg har opgivet en stabil økonomi, et fast parforhold og en jobidentitet. Det var ikke noget dårligt liv dengang. Men det var meget forudsigeligt og meget ’rigtigt’ i forhold til, hvordan samfundet er. Der er prestige i at have en sød mand med karrieren i orden og to søde børn eller fem”, siger Pernille og uddyber: ”Det er sværere at gøre noget helt anderledes og stadig være omgivet af en masse af de mennesker, der også var i mit liv, da jeg var i banken. For lige pludselig falder jeg udenfor. Så går jeg ikke med strømmen, gør det forventelige eller det sikre. Så det har også haft en pris, og det er så spørgsmålet, om man er villig til at betale den”.

Venter på karrieregennembrud I dag er Pernille igen i et fast parforhold, og tanken om børn er kommet tættere på. Men som nyuddannet selvstændig skuespiller vil hun gerne vente et par år for først at få gang i skuespilkarrieren. Og det gør hun p.t. ved at netværke. Det handler om at blive set og kendt og forhåbentligt at blive spurgt om en masse job. Et gennembrud på filmscenen kan hjælpe karrieren rigtig godt på vej. Et af Pernilles store mål er da også at være med i en stor dansk film inden 2011. Men hun er også åben for at arbejde med teater eller selv sætte et stykke op.

Mulighederne er mange, og Pernille lader sig ikke begrænse, når hun tænker fremtid. Det har hun aldrig gjort.

Mens hun venter på gennembruddet på skuespilscenen, lever Pernille primært af sin dans. Og så har hun faktisk også så småt åbnet døren til aktieverdenen igen. Et par telefonopkald fra investeringsmiljøet har betydet, at hun overvejer igen at sætte kulør på dealerbordet, men så vil det kun blive for et par dage om ugen, understreger hun. Hun har fundet frem til den scene, hun har det bedst på. ”Som skuespiller udvikler min verden sig hele tiden. Den bliver større og større. Jeg er i stand til at se flere nuancer af mig selv og verden omkring mig og lære om mennesker, og hvordan de fungerer. Skuespillet og min dans er det, jeg allerhelst vil”. n

”Det sværeste for mig var i virkelig­heden at skulle sidde stille så mange timer om dagen. Og det var også en af grundene til, at jeg stoppede. De mange timer foran skærmene giver meget aktivitet i øjnene og hovedet, men kroppen dør.

finansjob

rekordoptag af finansstuderende Antallet af finansøkonomstuderende og studerende på professionsbacheloren i finans er over­raskende steget med henholdsvis 11 og 21 procent. Til gengæld er elevtallet på finans­ uddannelsen faldet med næsten 70 procent, og den udvikling skal vendes, mener Finansforbundet Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk

Med den seneste tids negative omtale af den finansielle sektor og rådgivning havde landets erhvervsakademier, som udbyder de ­videregående finansielle uddannelser som professionsbachelor i finans og finansøkonomstudiet, frygtet en tilbagegang i søgningen til uddannelserne på 10-20 procent. Men landets studerende ville det anderledes.

Det viser de nyligt opgjorte optagelsestal for landets uddannelsesinstitutioner. Både finansøkonomstudiet og den et år gamle professionsbachelor i finans oplever en stigning i antallet af ansøgere. 201 unge er blevet optaget på professionsbacheloren mod 166 sidste år (en fremgang på 21 procent), mens finansøkonomstudiet for andet år i træk kan notere 11 procent fremgang fra 991 optagne i 2008 til 1.103 optagne i år, som er det højeste tal nogensinde. Finansrådet glæder sig over den positive udvikling.

”Tallene er over al forventning. Det er dejligt, at de mange negative skriverier, der har været om at være ansat i banker og så videre, ikke kan læses i negative tal. Det kunne vi have frygtet. Man kan se på tallene, at der er en tendens til, at folk i disse lidt usikre tider søger ind og får sig en uddannelse og også vælger en uddannelse direkte rettet mod den finansielle sektor. Det er rigtig godt“, siger uddannelseschef i Finansrådet Peter Frederiksen.

Elevtallet i frit fald Mens fremtiden tegner godt for de finansielle videregående uddannelser, er den traditionelle elevuddannelse, finansuddannelsen, under stærkt pres. De seneste tal fra Finansrådet viser, at elevtallet i den finansielle sektor er blevet mere end halveret. I år har bankerne kun optaget 137 elever mod 413 sidste år, en reduktion på knap 70 procent.

Set i lyset af den økonomiske finansielle krise i slutningen af 2008 kommer den kraftige reduktion i elevantallet i 2009 ikke bag på Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen. Han understreger imidlertid, at reduktionen stiller ekstra krav til virksomhederne de næste år. ”Vi synes, udviklingen er stærkt bekymrende, men vi kender også baggrunden for, at tallet er så lavt, som det er i2009. Og det må vi have forståelse for.

Når det så er sagt, skal der være ekstremt fokus på, at det efterslæb, vi har i elevoptaget, skal vi have korrigeret fra 2010 og fremefter.

Vi skal op på niveau, og bankerne skal i hvert fald have firedoblet det antal elever, de tager ind næste år“, siger Michael Budolfsen.

SiddeR dU i dRØMMejobbet…eLLeR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR Finans september 2009 57

finansjob

FTF-A:

Vi søger SPAREKASSEDIREKTØR

Nye regler

Da vores nuværende direktør går på efterløn til april 2010, søger vi en dynamisk og udadvendt person.

for lediges jobsøgning

Jobbet:

Vi tilbyder:

Som direktør forventer vi, at du • kan opstille målsætning for sparekassen og følge op • kan profilere sparekassen udadtil • kan inspirere, motivere og lede medarbejderne • vil deltage aktivt i samarbejdet med finansielle samarbejdspartnere på professionelt niveau

• en spændende og udadvendt stilling i en selvstændig sparekasse • en inspirerende stilling karakteriseret ved frihed under ansvar • en stilling med muligheder for udvikling af sparekassen • løn efter kvalifikationer

Vi forventer, at du: • er brancheuddannet og fagligt kompetent på både privat- og erhvervsområdet • er ansvarsfuld, tillidsvækkende og udadvendt person, der kan matche vore kunder • har gode lederevner • yder en engageret og effektiv indsats i hverdagen • går målrettet efter resultater

Yderligere oplysninger kan indhentes hos formanden for sparekassens bestyrelse Anker Høgh Rasmussen, på telefon 40 18 65 79.

Skriftlig ansøgning vedlagt CV sendes pr. mail til: job@lokalsparekassen.dk eller Søby-Skader-Halling Spare -og Laanekasse, att. bestyrelsen Vestersøvej 1, Søby, 8543 Hornslet.

Ansøgningsfrist er 5. oktober 2009: Mærk kuverten ”Ansøgning”.

Kravet om, at man skulle søge 4 job om ugen, er blevet ændret per 3. februar 2009. Nu skal der i stedet aftales en plan for jobsøgning med a-kassen. Inden for de første uger efter at man er blevet ledig, sender FTF-A en skriftlig orientering om de specifikke krav, der stilles for at være aktivt jobsøgende i arbejdsløshedslovgivningens forstand. Blandt andet informerer vi om, at jobsøgningen skal være seriøs og realistisk, og at man skal søge job uden for eget faglige område.

Man skal også booke tid til en vejledningssamtale. Vejledningssamtalen skal holdes inden for de første tre uger, efter at ledigheden er indtrådt. Til vejledningssamtalen skal der medbringes eksempler på jobansøgninger.

Målet med at medbringe jobansøgningseksemplerne er at sikre, at jobsøgningen er realistisk og seriøs, men også for at kunne give sparring og forslag til forbedringer og derved optimere jobsøgningen.

Til vejledningssamtalen aftales planen for jobsøgningen med en FTF-A medarbejder. Plan for jobsøgningen er individuel og skal blandt andet indeholde oplysninger om:

› Hvilke jobområder man er til rådighed for › Hvordan man skal være jobsøgende › Inden for hvilke geografiske områder man skal søge › Jobønsker › Kompetencer og kvalifikationer.

Man skal fortsat komme til en rådighedssamtale hver tredje måned. Det er under rådighedssamtalen, at FTF-A sikrer sig, at man lever op til de lovmæssige krav, for at der kan udbetales dagpenge. Planen for jobsøgningen er omdrejningspunktet for rådighedssamtalen. Under rådighedssamtalen revideres eller aftales en ny plan for jobsøgning frem til den næste rådighedssamtale om tre måneder.

SØBY-SKADER-HALLING SPARE- OG LAANEKASSE - det lokale pengeinstitut

Sådan er man til rådighed for arbejdsmarkedet: Sparekassen er et selvstændigt pengeinstitut beliggende 7 km fra Hornslet. Vi er en indskydersparekasse og har eksisteret i 137 år som en aktiv medspiller i lokalområdet. Vi er lige nu 5 medarbejdere. Sparekassen her en balance på ca. 180 mio.kr. og ca. 1500 kunder.

› Tilmelding til jobcentret på første ledighedsdag på www.jobnet.dk.

Tilmeldingen skal bekræftes hver syvende dag

› CV’et på www.jobnet.dk senest tre uger efter at man er blevet ledig › Man skal møde op til de samtaler, som både jobcentret og

FTF-A indkalder til › Aktiv jobsøgning, som skal være realistisk og seriøs › Aftalerne i plan for jobsøgning skal overholdes Læs mere på ftf-a.dk eller ring til FTF-A Kontakten i Finansforbundet på tlf. 32 96 46 00

58

Finans september 2009

_stillingsopslag_direktør_105x257_finans.indd 1

14-08-2009 10:25:33

NYE ANSIGTER. NYT HÆFTE. En finanskrise er altså ikke nok til, at alle smil stivner hos BEC. Siden sidst har vi udvidet vores bygninger og fået en del nye medarbejdere. Så der er selvfølgelig en masse historier, der trænger til at blive fortalt.

Derfor udsender vi nu opfølgeren til vores første tegneseriehæfte.

Du kan møde alle de gammelkendte ansigter, men også stifte bekendtskab med nogle helt nye som for

eksempel sekretæren Lærke, traineen Sissel og karrierekvinden Tatjana.

Du finder tegneserien på bec.dk. Se den som pdf – eller bestil den som et rigtigt hæfte.

Og når du alligevel er inde på hjemmesiden, kan du lige så godt oprette en profil hos jobagenten Carlos.

Hvem ved? Måske kommer du med i hæfte nr. 3.

Roskilde l 46 38 24 00 l www.bec.dk BEC – Bankernes EDB Central – er et it-hus for virksomheder i den finansielle sektor. Vi er over 900 ansatte.

97 % af os er tilfredse eller meget tilfredse med BEC som arbejdsplads, og 82 % vil anbefale andre at søge job i BEC.

BEC

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Realkredit til landbrugs- og byerhvervsejendomme...

...fra kompetente medarbejdere i en handlekraftig og uformel organisation DLR Kredit har altid været den professionelle leverandør af realkredit til dansk landbrug. Vi udbyder nu også lån til bl.a. byerhvervsejendomme og andelsboliger. I fællesskab har vi med succes udviklet og udvidet forretningen i en organisation med en uformel omgangstone, korte beslutningsveje og fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel. Til gavn og glæde for både kunder, aktionærer og medarbejdere. For at fortsætte den gode udvikling har vi brug for flere dygtige kolleger. Måske dig?

Se mere på www.dlr.dk, hvor aktuelle ledige stillinger er opslået.

Skulle der ikke lige være en stilling ledig inden for dit kompetenceområde, er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning alligevel!

er realkredit Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr @ dlr.dk