Magasinet Finans nr. 8/2010

Finansforbundets magasin nr. 8, 2010

mænd skjuler stress For mange mænd er det et svaghedstegn at være stresset. Derfor tager de på arbejde, selv om de tydeligvis har det skidt Læs side 14

Vi er med dig hele livet, fra det øjeblik du giver os dit ja

I medgang og modgang Vi er med dig, når dit liv ændrer sig. Når du stifter familie, får børn, køber bolig, holder orlov eller skifter job. Kort sagt dækker vi fra det øjeblik, vi smedes sammen. Vi passer på din opsparing i både medgang og modgang. Og vi er der også for at sikre dig og dine nærmeste, hvis der sker dig noget.

FSP Pension er en fleksibel pensionsordning, som du hele tiden kan tilpasse efter dine behov. Du kan eksempelvis justere din pensionsordning, så den giver dig en højere invalidedækning, mens børnene bor hjemme. Og senere ændre ordningen, så en større del går til opsparing. Valget er dit, og du bestem­ mer. Vælger du os, lover vi at give dig bedre råd hele livet – både i medgang og modgang.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

indhold 14 Mænd får da ikke stress

14

om mand snakker man ikke om, at man har det dårligt og ikke kan finde S overskuddet

18 Banker indtager Facebook

J yske Bank og Danske Bank bruger det sociale medie til at komme i kontakt med især unge kunder

20 Slut på dansk finanskrise

mænd får da ikke stress

L ehman Brothers kollaps 15. september 2008 udløste en global bankkrise. Nu afblæser danske økonomer den

22 job med mening i

Tema: KONSOLIDERING

Lone Risbjerg og 14 kolleger fra Nykredit hjælper voldsramte kvinder

26 Et spørgsmål til 10.000 milliarder

32-41

konomer frygter, at store hjælpepakker efterfulgt af store Ø spare­programmer kan føre Europa ud i samme økonomiske afmatning, som Japan oplevede i 1990’erne

30 Finansfolk lever længe

Bankassistenter og valutahandlere har lavere risiko for at dø tidligt

32 TEMA: KONSOLIDERING

ver sjette af de nuværende pengeinstitutter vil være væk inden H 1. januar 2013, forudser 40 sparekasse- og bankdirektører

44 Feminine dyder skal i spil

amarbejde, omsorg og empati bliver lige så vigtigt som vækst, S mener Tina Monberg

46 Bare ikke skolepedel

oskilde Bank er længere fremme end Nova Bank Fyn, når det handler R om kompetenceudvikling af medarbejderne

50 Læserindlæg

Medlemmer skriver om kvindelige ledere og om bestyrelsen i FSP

det faste

44

FEMININE DYDER SKAL I SPIL

4-11 7 42-43 52 54 55 56 58 62-65

Nyheder leder globalt bankhistorie spørgehjørnet juristeriet Ajour – meddelelser og medlemstilbud arrangementer for ledige og seniorer Finansjob – nyt om job og karriere

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 8, august 2010. Næste nummer fredag fredag 8. oktober 2010• Udgiver: Finans­forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten ­Jørgensen (ansv, redaktør), ­cjo@finans­forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Jens Sillesen (DJ), jsi@finansforbundet.dk•Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk • Berit villadsen bv@finansfporbundet.dk •Sajeev Shankar ssh@finansforbundet.dk• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest onsdag 15. september. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium

Finans september 2010

3

Nyheder

❜

Som formand for Finansrådet er min største bekymring at have oplevet de meget aggressive salg til kunder. Det er ikke godt for sektoren, og her har vi som sektor en stor opgave med at overbevise om, at en bank selvfølgelig skal opføre sig ordentligt over for kunderne”.

Peter Straarup, ordførende direktør i Danske Bank, til Berlingske Business

Storbank forbyder ansatte at bande Amerikanske Goldman Sachs har forbudt sine ansatte at bruge bandeord i elektroniske meddelelser.

Mailene vil enten ikke kunne sendes, eller de 34.000 ansatte vil blive draget til ansvar for de nu forbudte ord, der bliver opfanget, når mailene bliver scannet elektronisk, skriver Wall Street Journal. Med forbuddet følger Goldman efter en række af banker, der har gjort det samme. Også storbankerne Citigroup Inc. og J.P. Morgan Chase & Co. har politikker omkring brugen af bandeord. I Citigroup har man således pålagt de ansatte at tage et 10-minutters kursus i, ­hvordan man ”passende kommunikerer elektronisk“.

Danmarks 10 sikreste banker En risikovurdering af 99 danske pengeinstitutter, som analysefirmaet Niro Invest har foretaget for dagbladet Børsen, viser, at de små banker generelt er mere sikre end de store.

Risikovurderingen, som er baseret på 19 nøglefaktorer – heriblandt solvensgrad, egenkapital, eksponering mod ejendomssektoren og årets nedskrivningsprocent – placerer Danske Bank som nummer 18, Sydbank som nummer 19, Jyske Bank som nummer 25 og ­Nordea som nummer 75.

4

Finans september 2010

De 10 sikreste banker er: 1.

Hals Sparekasse

2.

Fanø Sparekasse

3.

Vinderup Bank

4.

Frøs Herreds Sparekasse

5.

Frørup Andelskasse

6.

BankNordik (tidl. Føroya Bank)

7.

Sparekassen Balling

8.

PenSam Bank

9.

Borbjerg Sparekasse

10. Rønde og Omegns Sparekasse

Falske handler

i Capinordic Bank Finansiel Stabilitet kræver 123 millioner kroner af den krakkede Capinordic Bank, efter at en advokatundersøgelse har afdækket, at banken skulle havde foretaget en række handler med moderselskabet Capinordic, som ikke har været på markedsmæssige vilkår.

Fald i antallet af bankrøverier Bankrøverne har taget en forårsslapper efter en meget travl vinter. Det viser nye tal fra Finans­ rådet. Efter et meget kriminelt første kvartal 2010, hvor der blev begået 54 bankrøverier, så faldt tallet i andet kvartal til kun 21 røverier. Det er et fald på 61 procent. Men ifølge Finansrådet er det en udvikling tilbage til en mere normal tilstand. ”Efter vores opfattelse er andet kvartal på det niveau, som vi kender fra tidligere år. Det er før­ ste kvartal, der er usædvanligt“, siger kontorchef Birgitte Mikkelsen fra Finansrådet til Nyhedsbre­ vet Finans.

Det viser en sammenligning med tidligere år da også. I første kvartal 2009 var der 16 bankrøverier, mens der var 27 i andet kvartal. Samlet er der altså tale om en stigning fra 43 bankrøverier i første halvår 2009 til 75 i første halvår 2010./JSI

nyheder

Landsmøde i en brydningstid Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik vil fylde mere end normalt, når 250 delegerede samles til landsmøde i Aalborg den 28.- 30. september. Vi skal forholde os til, hvad for et samfund vi skal leve i fremover, siger forbundsformand Kent Petersen

medlemstal, stigende medlemstilfredshed og en velfungerende organisationsstruktur, hvor der politisk arbejdes med mere sammenhængende strategier end tidligere. Netop derfor er der behov for at diskutere mere samfundspolitiske emner. Og det kan forbundets landsmøde godt holde til uden at fravige princippet om at, Finansforbundet er partipolitisk neutralt, mener Kent Petersen. ”Jeg har godt hørt argumentet om, at så snart man tager stilling, så er man partipolitisk.

Men sund fornuft er ikke nødvendigvis ensbetydende med en partipolitisk farve”, understreger han.

På landsmødet skal kontingentstørrelsen diskuteres, og efter en længere årrække med uændret kontingent (225 kroner om måneden for fuldtidsmedlemmer) er der lagt op til en justering.

De delegerede på landsmødet kan også se frem til at møde et par interessante gæstetalere.

Foto Martin Dam Kristensen

Gode løn- og arbejdsvilkår for medlemmerne er og vedbliver med at være den vigtigste opgave for Finansforbundet at varetage. Derfor vil stigende arbejdspres og stress, som truer mange finansansattes trivsel, være en del af dagsordenen på Finansforbundets landsmøde. Men når omkring 250 delegerede fra forbundets ti kredse fra tirsdag 28. til torsdag 30. september samles i Aalborg Kongres & Kultur Center, vil en bredere politisk diskussion af samfundsudviklingen også være en del af programmet. ”Vores landsmøde finder sted på et tidspunkt, hvor der er masser af opbrud i samfundet. Det er sværere at drive erhvervsliv, job forsvinder til udlandet, og der er tilløb til reformer, som kan ændre arbejdsmarkedet markant.

Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at vi forholder os til, hvad det er for et samfund, vi skal leve i”, siger forbundsformand Kent Petersen.

Han hæfter sig ved, at Finansforbundet indadtil er inde i en god udvikling med et stabilt

”Vi har inviteret Socialdemokratiets formand, Helle Thorning-Schmidt, fordi hun er en central politiker i Danmark, og fordi hendes parti forholder sig meget kritisk over for finanssektoren. Og så vil Finansrådets formand, Peter Straarup, tale om visionerne for sektoren. Jeg glæder mig meget til at høre begge indlæg”, siger Kent Petersen./CJO Du kan fra 28. – 30. september følge med i landsmødet på finansforbundet.dk

Organisationsprocenten stiger I 2009 var 79,3 procent af de ansatte i FAvirksomheder (virksomheder, som er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening) medlem af Finansforbundet, mens det året før blot var 77,7 procent.

En væsentlig forklaring på det, er dog at medlemstallet i Finansforbundet har været stabilt, mens sektoren er blevet reduceret med knap 1.200 medarbejdere på grund af afskedigelser i forbindelse med finanskrisen.

”Fremgangen i organisationsprocenten er et udtryk for at vi har leveret en tilfredsstillende ydelse i forbindelse med krisen i sektoren. Det gør dog ikke at vi skal hvile på laurbærrene. Vi skal glæde os over den stigende organisationsprocent, men den må gerne blive endnu større, da det vil give os en god styrke når der skal forhandles med arbejdsgiverne”, siger Finansforbundets formand Kent Petersen, til Nyhedsbrevet Finans.

Finansforbundets organisationsprocent på knap 80 er meget høj i sammenligning med finansfagforeninger i andre lande. Men selv om andelen af medarbejdere i finanssektoren med medlemskab af forbundet stiger, er det faktiske medlemstal faldet svagt i 2010.

1. juli 2010 havde Finansforbundet 54.553 medlemmer, hvilket er132 færre end 1. januar 2010./CJO

Finans september 2010

5

nyheder

Gode historier

efterlyses!

Dansk Pengemuseum i Horsens efterlyser gode og gerne sjove historier fra folk, der er eller har været ansat i den finansielle sektor. Baggrunden er en særudstilling i anledning af sparekassernes 200-års jubilæum i år, en udstilling, der åbner til oktober på museet.

Hvis det lykkes at indsamle tilpas mange, vil de blive fortalt i et særligt afsnit i udstillingen. Herved vil museumsgæsten få et særligt indblik i det liv, der også foregår bag disken, som man ikke umiddelbart får øje på udefra.

Hvem kan for eksempel vide, at eleven i en østjysk sparekasse hver aften skulle have bogholderens accept på dagens opgjorte kasse ved at skubbe papirerne ind under toiletdøren, hvor bogholderen som regel opholdt sig på det tidspunkt? Eller at selvsamme elev ikke måtte bruge elevatoren til at bære protokoller op og ned fra kælderen til ekspeditionslokalet fire gange om dagen, fordi det sled på elevatoren. Han måtte i stedet bruge trappen. Der var også engang en ung frisørelev, der kom ind i en bank for at veksle en hundredkroneseddel. Kassereren gav hende så fem hundredkronesedler retur, hvortil hun sagde, at hun jo blot havde givet ham en hundredkroneseddel, ikke en på femhundrede. Kassereren lænede sig ud over disken, og man kan forestille sig den skygge, han kastede hen over pigebarnet, da han meget brøsigt sagde, at i banken talte man ikke forkert! Senere på dagen kom en bankelev hen i frisørsalonen og hentede de 400 kroner, der manglede i bankens kasse.

Og sådan findes der et hav af gode historier, og museet i Horsens er klar til at tage imod dem. Der kommer ingen afsender på historien, så man kan frit stå frem. Eneste krav er, at den har en overvejende sandhedsværdi.

Historierne kan sendes til museumsinspektør Brian Wiborg på mail til mail@industrimuseet.dk.

Udstillingen åbner den 22. oktober og vil kunne ses indtil 20. februar 2011.

❜

Helt generelt kan man sige, at det ikke har været kønt. Vi er overraskede over, hvor omfattende ledelsessvigtene har været. Og det gør det ikke mere opmuntrende, at flere af bank-erne er under mistanke for deciderede ulovligheder som kursmanipulation og insiderhandler”.

Henrik Bjerre-Nielsen, adm. Direktør i Finansiel Stabilitet, om de krakkede banker til Berlingske Business

6

Finans september 2010

Ankenævn

sætter tempoet op ”Klag nu, få svar om et år”. Sådan har det været for de privatkunder, der har ment sig uretfærdigt behandlet af de danske pengeinstitutter. Finanskrisen overraskede ikke kun finanssektoren, men også Pengeinstitutankenævnet, der håndterer klager fra de utilfredse bankkunder. Nu ser der dog ud til at være hjælp på vej til de ventende bankkunder. ”Sagspuklen er en udfordring, og ventetiden er stadig op mod et år, men vi ansætter nu tre nye jurister. Det er en fordobling af kapaciteten“, siger Thomas Brenøe, der er direktør og daglig leder af Pengeinstitutankenævnet, til Nyhedsbrevet Finans.

Klagenævnet har i forvejen behandlet flere sager i 2010 end i de foregående år. I 2008 og 2009 var der henholdsvis 442 og 625 sager, der fik en afgørelse, mens tallet i begyndelsen af august allerede er på 478 sager.

Det svarer til omkring 800 sager for hele året. Samtidig er stormen af klager aftagende. ”Der er stadig en sagspukkel på grund af de mange klager, der kom i 2009. Men antallet af klager i 2010 er aftaget“, siger Thomas Brenøe uden dog at kunne sætte tal på.

Antallet af klager til Pengeinstitutankenævnet nåede historiske rekorder i 2009. Hele 1.304 gange modtog nævnet klager fra frustrerede privatkunder, der følte sig snydt af deres pengeinstitut. Blot to år før var antallet kun 338. Finanskrisens klagestorm overraskede klagenævnet, der ikke kunne følge med, og ventetiden på afgørelser steg til omkring et år.

Der var ved årsskiftet 909 sager i bunken af ventende sager. Thomas Brenøe forventer, at de nye jurister begynder den 1. november, og han ser positivt på udviklingen fremover. Han forventer et fald i ventetiden i 2011, men vil ikke sætte længde på den forventede ventetid. /JSI

leder

Arbejdsmarkedet vil ændre sig markant i den nærmeste fremtid

Store forandringer Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

når finansforbundet slår dørene op til landsmøde tirsdag 28. september, er der mange vigtige temaer på tapetet. Hvordan skal fremtidens finansarbejdspladser se ud, og hvordan sikrer vi, at medarbejderne trives, og at deres lønudvikling er fornuftig. Det er nogle af de centrale udfordringer for Finansforbundet og nogle af de temaer, som også lander på bordet, når vi skal forhandle overenskomst i 2012. Men der er også udfordringer, som ikke alene gælder Finansforbundets medlemmer, men hele det danske samfund og arbejdsmarked. For riget fattes penge, og det berører os alle.

I den seneste tid har politikere budt ind med mere eller mindre realistiske løsninger på problemet. Mest blæst har der været omkring S og SF’s forslag under sloganet ”Hvis du har 12 minutter ekstra…”. Det er tvivlsomt, om de tolv minutter kan gøre det, men der er ingen tvivl om, at vi kommer til at diskutere længden af arbejdstid.

Selvom vi på det seneste har været vidne til stigende ledighed, så går der kun ganske få år, før ændringer i alderssammensætningen vil medføre, at rigtig mange forlader arbejdsmarkedet, uden at der er nok nye til at tage over. Det betyder, at færre skal forsørge flere. Så hvis vi skal beholde vores velfærdsydelser, så må vi finansiere dem ved at øge produktiviteten på en anden måde. Det kan blandt andet gøres ved intensiv kompetenceudvikling, ved senere tilbage­ trækning fra arbejdsmarkedet, nedbringelse af sygefravær og ved, at vi alle arbejder lidt mere. Uanset om man kan lide det eller ej, så vil arbejdsmarkedet ændre sig markant i den nærmeste fremtid.

Finansforbundet blander sig ikke i partipolitik, men vores fornemste opgave er at varetage 55.000 medlemmers inter­esser, og derfor er det helt naturligt, at vi spiller ind med vores bud på, hvordan nye tiltag skal skrues sammen.

Finansforbundet har blandt andet et helt konkret forslag til, hvordan længere arbejdstid kombineret med mere fleksibilitet kan være en farbar vej. Vi ved, at mange af vores medlemmer intet har imod at lægge flere timer på jobbet i nogle faser af deres liv mod til gengæld at få mere frihed i andre faser. For Finansforbundet er det afgørende, at der bliver tale om et tilbud, og at der altså ikke er nogen medarbejder, der kan tvinges til at blive lidt længere på arbejdet.

Den slags ændringer på arbejdsmarkedet er helt typiske overenskomstmæssige emner, der får konsekvenser for både medarbejdere og arbejdsgivere, og derfor skal arbejdsmarkedets parter naturligvis have en plads ved forhandlingsbordet – på samme måde som når der skal aftales overenskomster. n

Finans september 2010

7

nyheder

Højesteret afgør sager om medarbejderaktier I dagene 13.-16. september behandler Højesteret ni sager om gratisaktier, favøraktier og obligationsordninger. Dommene, som forventes at foreligge i begyndelsen af oktober, får betydning for mange hundrede af Finansforbundets medlemmer En række sager om tildeling af medarbejderaktier eller -obligationer til tidligere medarbejdere i det år, hvor de har forladt virksomheden, afgøres om kort tid af Højesteret.

Finansforbundet har på vegne af medlemmer, som tidligere har været ansat i Danske Bank, Sparekassen Faaborg, Sparekassen Lolland, Nørresundby Bank, Sydbank, Amagerbanken, Alm. Brand Bank, Nordjyske Bank og Fionia Bank, rejst sagerne, som handler om gratisaktier, favøraktier og obligationsordninger. I en del af sagerne har Finansforbundet fået medhold ved Sø- og Handelsretten, som dog på nogle punkter ikke har været helt klokkeklar.

I forhold til gratisaktier og obligationer skal Højesteret i dagene 13.-16. september vurdere, om gratisaktier/obligationer overhovedet er løn, og i givet fald hvor meget der skal til, for at der er tale om en klar aftale eller sædvane, som har skabt forventninger om tildeling af gratisaktierne/obligationerne, således at man som tidligere medarbejder kan kræve sin andel.

I forhold til favøraktier så bliver det meget interessant at se, om Højesteret følger Sø- og Handelsrettens afgørelser. I samtlige afgørelser om favøraktier har Finansforbundet ikke fået medhold i, at favøraktier er at betragte som løn. Når de ikke betragtes som løn, så har tidligere medarbejdere ikke krav på deres andel.

8

Finans september 2010

Det har været Sø- og Handelsrettens opfattelse, at favøraktier er betinget af en vis egenbetaling, og retten har lagt vægt på, at der i de forelagte sager har skullet betales et beløb, ”der typisk ikke er uvæsentligt efter købets størrelse“. Dette er Finansforbundet ikke enig i, da der efter forbundets opfattelse har været tale om betydelige favørelement- er – i nogle tildelinger har egenbetalingen udgjort mindre end fem procent af aktiekursen.

Med endnu større spænding ventes Højesterets afgørelse i spørgsmålet om båndlæggelse. Dette spørgsmål har betydning for mange andre sager end de ni, der behandles i Højesteret. Spørgsmålet handler om, hvorvidt en arbejdsgiver kan fastholde at båndlægge de medarbejderaktier, der tildeles tidligere medarbejdere, mens de er i opsagt stilling, eller efter at de er fratrådt. Problemstillingen opstår, fordi medarbejderaktier, der tildeles netop denne gruppe tidligere ansatte, ikke er omfattet af de skattebegunstigende regler, og båndlæggelse følger som en betingelse for at opnå skattefritagelsen, som disse tidligere medarbejdere altså ikke opnår.

Mange hundrede medlemmer af Finansforbundet afventer afgørelserne, fordi de enten har et krav mod en af de pågældende virksomheder, eller fordi de har måttet betale skat af værdien af de medarbejderaktier, som

de har fået fra en tidligere arbejdsgiver, samtidig med at den tidligere arbejdsgiver har båndlagt aktierne.

Sagerne har været længe undervejs, og aktiernes værdi ændres hele tiden. På grund af dette har Finansforbundet løbende rådgivet om muligheden for at gøre sine beskattede medarbejderaktier eller sit krav på medarbejderaktier uafhængig af kursudviklingen.

Det gøres ved at skrive direkte til den tidligere arbejdsgiver, hvis man – dersom man havde haft muligheden – ville have solgt alle eller en del af sine medarbejderaktier. Dermed fastlåses aktiernes kurs, og kravet ændres til et erstatningskrav. En sådan meddelelse er bindende, uanset om aktien senere bliver mere eller mindre værd. Meddelelsen skal gives, på det tidspunkt hvor man ville have solgt. Dette råd gælder både de fratrådte medarbejdere, som har fået aktierne tildelt – og hvor den tidligere arbejdsgiver har valgt at båndlægge, men også for de fratrådte medarbejdere, som forbundet har rejst krav for, og hvor sagen endnu ikke er afgjort.

På finansforbundet.dk/medarbejderaktier kan med­lemmer logge sig ind til et udkast til brev, som de kan bruge. /CJO

”Det er både modigt og visionært!

Er det bare noget du ryster ud af ærmet?” prøv Børse 2 uge n gratisr

BØRSEN GIVER GENNEMSLAGSKRAFT Børsen er Danmarks førende erhvervsavis. Hver dag får du nyheder og værdifuld viden.

De mange forskellige sektioner giver specialviden. Og på borsen.dk får du opdaterede nyheder døgnet rundt. Vil du have glæde af Børsens mange værktøjer, så bestil dit eget multimedieabonnement og vågn op til dugfriske erhvervsnyheder.

SMS ”GRATIS” TIL 1231 ELLER Gå IND på BoRSEN.DK/BoRSEN

Tilbuddet gælder kun husstande og virksomheder, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 6 mdr.

Der beregnes porto til udlandet. Abonnementet stopper automatisk efter 2 uger. Sms er til normal trafiktakst.

Dagbladet Børsen, Møntergade 19, 1140 Kbh. K, tlf.: 3332 0102.

nyheder

Guide

Ingen tiltale mod sparekassechef

færre bankansatte på et år

til en sjovere

Den tidligere bestyrelse i Løk­ ken Sparekasse meldte i marts 2009 erhvervskundechefen til politiet på baggrund af en advokatundersøgelse, der rej­ ste mistanke mod erhvervs­ kundechefen om manglende agtpågivenhed og skødesløs­ hed. Men efter måneders ef­terforskning konkluderer poli­ tiet nu, at han ikke har begået noget kriminelt.

Beskæftigelsen i de pengeinstitutter, der er medlem af FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening), faldt med 5,2 procent fra 1. juni 2009 til 1. juni 2010, hvilket i tal svarer til 2.596, viser en opgørelse fra FA. I alt er antallet af medarbejdere i FA’s medlemsvirksomheder reduceret med 2.528 personer fra 70.388 i juni 2009 til 67.860 i juni 2010, hvilket vil sige at antallet af medarbejder inden for realkredit og forsikring er næsten uændret.

70 procent griner mere end fem gange i løbet af deres arbejdsdag, viser en rundspørge blandt 373 deltagere, som Wilke har gennemført for Avisen.dk, og det er ifølge latterguru Thomas Flindt rigtig positivt. Latter giver dig nemlig ikke blot en bedre arbejdsdag – du kommer også til at arbejde mere effektivt.

arbejdsdag

Her er Thomas Flindts tips til en sjovere dag på arbejdspladsen:

Sladder på jobbet kan være godt Ifølge Jeanette Lemmergaard, der forsker i sladderens betydning på Syddansk Universitet, sladrer vi på arbejdspladsen oftest om cheferne, derefter kommer kollegerne, og det er først og fremmest arbejdsrelaterede emner som mødetider og kompetencer, der tales om, når andre medarbejdere er på dagsordenen. Hun mener, det er en misforståelse, når virksomheder indfører en personalepolitik, som slet ikke tolererer den mindste snak i krogene. ”Når jeg var ude på forskellige virksomheder for at observere, opdagede jeg, at mange mellemledere følte, at det bidrog til noget positivt, at deres ansatte sladrede indbyrdes”, fortæller Jeanette Lemmergaard til bladet Ny Viden.

1. Du skal indføre et dagligt frikvarter, hvor du med dine kolleger skal lege dåseskjul, sjippe eller noget helt tredje.

2. Slip tøjlerne, og tillad dig selv at slippe lidt kontrol.

3. Husk at holde pause fra dine ansvarsområder.

4. Tillad dig selv at sige, hvad du har lyst til. Du skal ikke bekymre dig om, hvad andre mener.

5. Tilgiv dine kolleger. Det er umuligt at grine, hvis man har nogle uafklarede uenigheder på arbejdspladsen.

Stressforskere søger svar Er det psykologhjælp, gruppesamtaler eller en snak med chefen, der virker bedst, når man er blevet ramt af stress? Selv om 430.000 danskere anslås at lide af stress, findes der ikke megen sikker viden om, hvordan man hjælper stressramte bedst. Men det vil et projekt i Region Hovedstaden nu forsøge at råde bod på. Arbejdsmediciner og stressforsker Bo Netterstrøm er en af initiativtagerne til projektet, der skal køre de næste to år, og som efter planen skal involvere 280 stressramte. På copestress.dk kan du læse mere om projektet.

10

Finans september 2010

Personligt lederskab Ledelse og udvikling af den enkelte medarbejder Teamledelse Forandringsledelse Forretningsudvikling og strategisk ledelse i organisationen

FINANSSEKTORENS MASTER I LEDELSE

Hvordan håndteres bæredygtig forretningsudvikling med leadership og procesforståelse?

Uddannelsen hjælper dig til at finde svaret - blandt andet ved at fokusere på det personlige lederskab og afprøve nye tiltag og teorier i den virkelige verden - i dagligdagen - i afdelingen ...

Nyt hold starter januar 2011 - læs mere på www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere.

Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

nyheder

Det er godt at være tillidsmand

Rundspørge til 884 tillidsmænd i Finansforbundet viser, at hovedparten trives med deres hverv

mindre end de sammenlignelige tal fra Finansforbundets trivselsundersøgelse blandt alle medlemmer, hvor 13 procent ligger i det felt.

I forhold til den samlede fordeling af Finansforbundets medlemmer er der lidt flere kvinder, der vælger at være tillidsmænd, lidt flere privatkunderådgivere og lidt flere i aldersgruppen 40 til 59 år.

Afgørende motivationsfaktorer for at stille op som tillidsmand er ønsket om at udvikle sig personligt, en opfordring fra kolleger og ønsker om at påvirke arbejdsklimaet, at sikre kollegerne bedre vilkår, præge arbejdspladsen og få indflydelse på arbejdssituationen.

Det viser sig, at mange af de forestillinger, der motiverer, også bliver indfriet.

Tillidsmændene føler faktisk, at deres forventninger om personlig udvikling indfris. De bakkes op af deres kolleger, også efter de er valgt. Hvervet giver mulighed for at forbedre samarbejdet, og de bliver taget seriøst af deres nærmeste ledere.

Dorte Jellestad er forholdsvis ny tillidsmand i Handelsbanken, Park Allé i Brøndby, og hun kan godt nikke genkendende til konklusionerne i undersøgelsen. ”Jeg kan godt lide at være tillidsmand, fordi jeg derved både kan hjælpe mine kolleger til bedre forhold, og fordi det er med til at udvikle mig personligt. Det sker allerede på tillids-

mandsuddannelsen, hvor jeg har fået en masse viden og konkrete værktøjer, som jeg kan bruge i min dagligdag også som rådgiver“, siger Dorte Jellestad og tilføjer: ”Selvfølgelig har jeg indimellem meget travlt, når jeg både skal varetage tillidsmandshvervet og passe mine daglige opgaver som rådgiver. Det kræver en benhård prioritering af tiden, men både kollegerne og bankens ledelse bakker op om mig som tillidsmand, og det er rigtig dejligt“. /ET + CJO Foto Stig Stasig

Tillidsmændene i Finansforbundet er glade for at være tillidsmænd, og hele 80 procent forventer at genopstille. Det er et af de mange positive svar, Finansforbundet har fået i sin store undersøgelse af tillidsmændenes vilkår, holdninger og vurderinger.

Baggrunden for undersøgelsen er, at ansvarsområde MOF (Medlem og forbund) havde behov for bedre at kunne arbejde i og udvikle det rum, tillidsmændene agerer i. ”Der er en masse myter om det at være tillidsmand, og vi vil meget hellere basere vores arbejde på facts end myter, når vi arbejder på at forbedre tillidsmændenes vilkår“, siger Kristian Bengaard, medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse og politisk ansvarlig for ansvarsområdet.

Undersøgelsen blev udført i april i år, og med 884 svar kom besvarelsesprocenten op på 72.

Bemærkelsesværdigt er det også, at mange tillidsmænd vurderer, at de har tid nok til deres arbejde, idet 569 (65 procent) svarer ja til det spørgsmål. Dog er der 241 (27 procent) der mangler tid, mens 68 (otte procent) er i tvivl.

Tilsvarende svarer 71 procent af tillidsmændene, at de slet ikke eller kun lidt oplever stresssymptomer, mens otte procent oplever ret meget eller virkelig meget stress. Det er naturligvis otte procent for mange, men dog

Dorte Jellestad trives med at være tillidsmand i Handelsbanken.

Kun få banker mister indlån Bankernes indlån er generelt set steget i årets første seks måneder, og kun tre ud af 20 banker har mistet indlån. Det fremgår af Nyhedsbrevet Finans’ undersøgelse af de 20 første halvårsregnskaber.

Konkurrencen om indlånene betød en mindre tilbagegang på indlånskontiene i løbet af halvåret hos Sparekassen Faaborg, vestjysk-

12

Finans september 2010

BANK og Nørresundby Bank. Af de tre banker med indlånstab er den største tilbagegang sket hos Vestjysk Bank, som har mistet otte procent af indlånene, hvilket dog skyldes at en enkelt kunde har trukket et stort beløb ud.

Danske Bank og Nordea bank Danmark har haft en samlet indlånsvækst på 7,5 procent i årets første seks måneder. Men mange min-

dre banker har også fremgang, og det er ifølge bankanalytiker Bjarne Jensen fra Bankinfo langt fra givet, at de små pengeinstitutter vil blive tabere, når den statslige indskydergaranti fra Bankpakke I udløber, så det fra 1. oktober kun er nettoindlån op til 750.000 kroner, som dækkes af Indskydergarantifonden. /JTH

Sparinvest VideoCast Besøg videocast.sparinvest.dk, hvor du kan se nye videointerviews hvert kvartal

På videocast.sparinvest.dk har du mulighed for at høre vores porteføljeforvaltere fortælle om status på afdelingerne og strategierne bag vores investeringer.

Se blandt andet chefporteføljeforvalter Jens Moestrup Rasmussen fortælle om, hvordan Sparinvest Value Aktier har klaret sig gennem andet kvartal 2010, eller hør chefporteføljeforvalter Jacob Loiborg fortælle om strategien bag Sparinvest Nye Aktiemarkeder.

n Se alle videointerviews på videocast.sparinvest.dk

arbejdsliv

mænd får da ikke stress Da Per Spiegelhauer gik ned med stress, kom det som et lyn fra en klar himmel for ham selv. Hans kone kunne godt mærke, at der var noget i gære, men at man har det dårligt og ikke kan finde overskuddet, det snakker man ikke om som mand, mente Per

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy

”Det værste var følelsen af at være stemplet for tid og evighed. Stress er en ’pigeting’ – det får man da ikke, når man er mand. Det er sådan en tabersygdom, tænkte jeg“.

Her godt knap et år efter at Per Spiegelhauer kom ud af mørket igen oven på en fire måneder lang sygdomsperiode væk fra arbejdspladen i SPARXPRESS, ser Per helt anderledes på stress, men det er stadig svært for ham at snakke om – og selvom han godt ved, at det er noget pjat, så siger han stadig, at han gik ned med flaget for en tid – ikke at han havde stress. ”Det skaber vel en distance at kalde det at gå ned med flaget. Jeg arbejder på at være mere åben og snakke om tingene, men det føles ikke naturligt for mig at dele personlige ting med andre mennesker – ikke engang min kone“, fortæller Per.

Alkoholen fyldte mere Hvorfor Per gik ned med stress, har han stadigvæk ikke fundet en fuldstændig forklaring på. Godt nok havde han et stort arbejdspres i sit tidligere job, men det nye job som finansmedarbejder i SPARXPRESS var mindre tempofyldt. En mulig forklaring, som han er kommet frem til i samtaler med en psykolog, er, at da hans bedste og eneste kammerat døde for tre år siden, mistede han ikke kun en god ven, men også den eneste samtalepartner i sit liv. ”Han og jeg snakkede om alt. Jeg havde intet problem med at tale om, hvordan jeg havde det på det personlige plan. Nu havde jeg så mistet den ventil, og så hobede tingene sig op“, fortæller Per. Og det var da også det berømte bæger, der flød over, da Per en dag vågnede ude af stand til at tale en fornuftig sætning og huske, hvad han gjorde for blot fem minutter siden. ”Det var så skræmmende. Jeg havde ingen kontrol over, hvad der skete med mig hverken fysisk eller psykisk. Jeg er kontrolfreak, og det gjorde det bare ekstra slemt at stå der og føle sig ude af stand til at gøre noget som helst fornuftigt. Det eneste, jeg kunne, var at sidde i min sofa og stirre ind i væggen“, fortæller Per, der foruden at stirre ind i væggen blev lidt for gode venner med de grønne flasker.

14

Finans september 2010

”Det endte heldigvis ikke ude i et decideret misbrug. Men jeg reagerede vel på en meget mandlig måde. Kan vi ikke klare mosten, så er piller og alkohol at foretrække frem for at grave i sindet for at finde ud af, hvor skoen trykker. Det blev dog ved alkoholen for mit vedkommende og noget, som jeg hurtigt fik lagt på hylden igen“.

God opbakning fra arbejdspladsen Stressen kom som et lyn fra en klar himmel for Per, men ikke for hans kone, der længe havde på fornemmelsen, at der var noget i gære. ”Men jeg vrissede bare af hende og fortsatte i samme dur.

Jeg havde slet ikke på noget tidspunkt i tankerne, at der skulle være noget i vejen andet, end at jeg sov dårligt og havde lidt uro i kroppen“.

Da Per bliver sygemeldt fra sin arbejdsplads, oplever han stor opbakning fra kollegaer og chefen. Chefen i samarbejde med HR sørger for, at han kommer til en psykolog, og flere gange kommer chefen forbi, ”Jeg havde slet ikke på noget drikker en øl sammen med Per og snakker om tidspunkt i tankerne, at der løst og fast. ”Der var intet pres fra hans side – det var skulle være noget i vejen rigtigt godt at mærke, at han tog sig den tid andet, end at jeg sov dårligt og bare snakkede med mig, uden at det handlede om, hvornår og hvordan jeg skulle og havde lidt uro i kroppen“. komme tilbage til arbejdet“.

Efter fire måneder var Per dog nogenlunde klar til at vende tilbage. I første omgang på nedsat tid, som langsomt blev til fuldtid. I dag føler han sig rask, men ved også godt, at han skal passe på. ”Jeg synes selv, at jeg er blevet bedre til at mærke efter, og jeg tror og håber på, at jeg aldrig når helt derud igen. Men det er en lang proces“, slutter Per. n

Per Spiegelhauer begyndte som mange andre mænd at drikke, da han blev ramt af stress.

Finans september 2010

➼ 15

arbejdsliv

➼

låg på følelserne Mænd vil gerne være Tarzan og klare det hele selv. Derfor lægger de låg på deres følelser.

Det betyder, at de oftest er mere syge end kvinderne, når de kommer i behandling

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

Tarzan må være det ultimative symbol på mandighed. Stærk, modig og uafhængig. Han svinger sig gennem junglen og klarer livet helt selv uden hjælp. Det ligger også ofte til den moderne mand, at han skal klare de svære ting selv. At fortælle om personlige ting eller ligefrem få hjælp til det vil for mange mænd være et svaghedstegn. Og så smuldrer Tarzansymbolet.

Færre mænd end kvinder anmelder en psykisk arbejdsskade. Men det betyder ikke, at færre mænd lider af arbejdsrelaterede sygdomme, mener stresseksperter. De er bare dårligere til at anerkende det. ”Det er et svaghedstegn at være stresset, så det holder man helst for sig selv. Derfor henvender mænd sig ofte senere, end kvinder gør, og deres tilstand er dermed blevet dårligere. Men faktisk er det en myte, at stress rammer svage mennesker. Det er i høj grad de stærke, dem, der vil noget med deres karrierer, der bukker under“, fortæller Thomas ­Milsted, leder af Center for Stress.

At mænd er mere syge, når de kommer, oplever man også hos Stressforeningen. ”De er så langt ude, at der skal sættes meget mere intensivt ind med behandling. Ofte kommer de direkte hjemsendt fra arbejde og er blevet fuldtidssygemeldt. Hvis de havde set det komme før, kunne man måske have ordnet det med en deltidssygemelding, men de er så langt ude, at der skal endnu mere til“, fortæller Birgitte Larsen, formand for Stressforeningen.

Knokler igennem Grunden til, at mænd ofte ender helt ude på gravens rand, er ifølge erhvervspsykolog Kitty Dencker, at mænd håndterer stress ved at arbejde endnu hårdere. ”Men det har jo så den bagside, at stressen bliver forværret, fordi de knokler videre på de sidste ressourcer“, siger erhvervspsykologen.

Kvinder håndterer det ganske anderledes. De taler med andre om det, får tilbagemeldinger og gode råd og indsamler viden, på den måde bliver de også mere vidende om, hvad det er, der sker med dem. ”Arbejdet er en stor del af mænds identitet. Hvis de ikke arbejder, hvad er de så? Man kan da ikke gå derhjemme og

16

Finans september 2010

være sygemeldt med noget psykisk pjat, nej, så ville de hellere flække benet på langs, det kan man da forholde sig til“, siger Kitty Dencker.

I Stressforeningen oplever man også, at mænd har sværere ved at forholde sig til de psykiske bivirkninger ved stress end de fysiske. ”De kan bedre forholde sig til, hvis de får hjerteproblemer i forbindelse med stress end depression. Ofte har de også en mere kontant måde at søge rådgivning på. Giv mig en pille, og lad os komme videre. De har sjældent forståelse for, at det tager lang tid, og at det er nødvendigt at lægge sit liv om”, fortæller Stressforeningens formand Birgitte Larsen, der dog også påpeger, at der er ­forskel på, hvor gode mænd er til at erkende stress. ”I København og på Sjælland er mænd væsentlig bedre til at erkende, at de lider af stress. Det tal daler så, når vi kommer til Fyn, og endnu mere, når vi rammer Jylland. Den bløde mand er måske mere anerkendt i storbyen end på landet, hvor en rigtig mand ikke græder. Men som jeg siger til de mænd, så er ­Tarzan død, og Jane lever“. n

Det vidste du ikke om stress

› Stressede mænd har en 30 procent højere risiko for

at dø for tidligt sammenlignet med mænd, som ikke er stressede. For kvinder er der ingen sammenhænge mellem stress og død, med undtagelse af at stressede kvinder ser ud til at have en lidt lavere risiko for at dø af kræft. Det viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

› Mænd og kvinder håndterer det helt forskelligt, når de

bliver udsat for stress på jobbet. Mænd bliver først og fremmest asociale og lukker omverden ude, når presset bliver for stort. Kvinder bliver mere sociale. Det viser et nyt studie fra University of California. Ifølge det øges kvinders empatiske evner under stress. Forskningsleder Maria Mather mener, at det kan forklares med, at kvinders instinkt er at beskytte i stressede situationer, mens mænds er præget af at flygte eller slås.

www.bankpension.dk

Man behøver ikke være bankansat for at eje sin pensionskasse Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn.

Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i et revisionsselskab, et forsikringsselskab, en investeringsforening eller en anden virksomhed, som er tilknyttet finanssektoren.

Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du som medlem ejer Bankpension.

Det betyder, at du får del i vores overskud, slipper for at betale gebyrer og bliver taget med på råd, når vi udvikler os.

Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 16 40 62 og få svaret.

kundefremstød

Banker indtager Facebook En række banker har taget nye metoder i brug for at møde kunderne ved at oprette deres egne sider på Facebook. Nogle af dem yder hjælp og rådgivning med privatøkonomi, mens andre informerer om, hvad der sker i banken. Ekspert mener, det er en god måde at nå de unge kunder på

Af Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk Foto Lisbeth Holten

I en tid med internet og netbank kan det være svært for bankerne at få de yngre kunder ned at møde rådgiverne under fire øjne. Derfor har visse banker fået øjnene op for det sociale forum Facebook for at nå ud til flere kunder. Facebook, der for tiden anslås at huse mindst 2,5 millioner danskeres profiler, er en gratis og effektiv måde for bankerne at kommunikere med omverdenen. Og så er det en oplagt mulighed for bankerne for at nå ud til de unge. Det mener Winni Johansen, lektor i virksomhedskommunikation ved Handelshøjskolen Aarhus Universitet. ”Det er en klar fordel for bankerne at gå ud at møde kunderne der, hvor man ved, de er. Især de yngre. Meget af snakken i medierne går blandt andet på, at de unge er for dårlige til at planlægge deres økonomi, samt at de ikke tør snakke med deres bankrådgiver eller deres familie, når de har brug for hjælp med penge. Der ville jeg som bank tænke: Hvordan kan vi slå bedre igennem her og mødes med de unge på en fornuftig måde? Og der er Facebook en oplagt mulighed“, fortæller Winni Johansen og tilføjer, at alle banker kan få noget ud af at være på Facebook. ”Det kan både bruges til kundepleje, men også til at få fat i nye kunder. Især de yngre kunder, for der er reklamer på Facebook, og det kan skræmme ældre kunder væk, mens de unge er vant til reklamer“, fortæller Winni Johansen.

18

Finans september 2010

Hun mener, det er sandsynligt, at flere pengeinstitutter vil oprette sider på Facebook, der er henvendt til kunderne, i takt med at Facebook bliver stadig mere populært.

Sig hej til Havkatten Jyske Bank er den bank, der har været længst tid på Facebook. For et år siden lavede Jyske Bank sin egen Facebook-side, Havkatten [Jyske Bank], som i starten var henvendt til yngre kunder. Her kan kunden frit henvende sig, give kommentarer eller stille spørgsmål til Jyske Bank. Ifølge marketingkonsulent Bolette Olsen, der er en af hovedkræfterne bag og administrator af Jyske Banks side på Facebook, vil banken gerne nå ud til alle sine kunder via Facebook, dog med respekt for privatlivets fred. ”Vi er meget bevidste om, at Facebook er et privat rum, og vi ønsker ikke at komme masende som store stygge bank for at sælge et mastercard eller et lån. De meget kommercielle budskaber bliver holdt i ultrakort snor. Vi er først og fremmest på Facebook for at komme i dialog med kunderne“, fortæller Bolette Olsen.

Navnet Havkatten skyldes en artikel helt tilbage i 1982, hvor Jyske Bank i Jyllands-Posten blev kaldt havkatten i hyttefadet. Siden har banken taget tilnavnet til sig og i markedsføringen brugt hav- katten som et billede på en anderledes bank,

Rådgivning på Facebook Det er banken, der er juridisk ansvarlig for den rådgivning, der ydes på Facebook-sider, der er oprettet i bankens navn.

Banker, der har oprettet egen side på Facebook:

› Danske Bank, Mind your money

(www.facebook.com/mindyourmoney)

› Jyske Bank, Havkatten

(http://www.facebook.com/jyskebank)

› Sparekassen Himmerland

(http://www.facebook.com/himmerland)

› Merkur Andelskasse › Middelfart Sparekasse

(www.facebook.com/midspar)

”Det her er en mulighed for de unge for at søge rådgivning uden slipseformaliteter“, siger Iben Hansen, der beskæftiger sig med ”Mind

› Vinding Sparekasse Det skønnes, at mindst 2,5 millioner danskere i øjeblikket har en konto på Facebook.

your money“ Danske Banks side på Facebook.

som tænker nyt og innovativt, og som – branchen taget i be-tragtning – spræller og tør svømme mod strømmen.

3.186 mennesker synes i skrivende stund godt om Havkatten, og Bolette Olsen er glad for de mange henvendelser, den dialog, der har været med kunderne, og at tilstedeværelsen på Facebook er en gevinst for Jyske Bank. ”Det er stadig nyt land for os, men her et år efter launch synes jeg, det går godt, og vi er ved at lære mediet, dets muligheder og umuligheder at kende“, siger Bolette Olsen.

Pas på pengene I maj 2010 rykkede også Danske Bank ind på Facebook med siden ”Mind your money”, hvor unge kan henvende sig og få hjælp med deres privatøkonomi.

Banken har fire medarbejdere, som skiftes til at besvare spørgsmål og give gode råd om privatøkonomi til dem, der henvender sig på siden.

En af dem er den 22-årige privatrådgiveraspirant Iben Hansen. ”Jeg synes, det lød som et godt projekt, og jeg fornemmer også på de brugere, som kommer ind på siden, at det er en god ide. Som ung kan det være noget af en jungle, hvis man skal have økonomisk rådgivning, men det her er en mulighed for de unge for at søge rådgivning uden slipseformaliteter. Hvis

jeg som 18-årig havde haft sådan en side, ville jeg have brugt den“, siger Iben Hansen.

Også Sparekassen Himmerland, Middelfart Sparekasse og Merkur Andelskasse har oprettet en side på Facebook.

Følger udvikling De øvrige større pengeinstitutter som Spar Nord, Nordea og Sydbank har endnu ingen planer om at oprette en side på Facebook. Men det betyder ikke, at pengeinstitutterne ikke følger Facebook med en vis interesse. ”Vi har for øjeblikket ingen planer om at oprette en Sydbank-side på Facebook, men vi synes, det er et spændende område, som vi gerne vil følge med i.

Holdningen er, at det er op til de enkelte filialer om de vil være på Facebook, og jeg ved, der er enkelte Sydbank-filialer, der har oprettet sider både for kunder og ansatte“, siger Leif Simonsen, pr-chef i Sydbank.

Hos Nordea er der heller ingen planer om en Facebook-side, i stedet vil banken forholde sig afventende og følge udviklingen med Facebook. Nordea har dog rettet øjnene mod Twitter. Hvis der er nogen, der stiller spørgsmål til Nordea på Twitter, kan banken se det ved hjælp af særlige programmer, man kan abonnere på. Dermed kan banken svare på spørgsmål fra kunder, der ytrer sig på Twitter. n

Finans september 2010

19

finanskrise

Slut!

Af Sajeev Shankar, ssh@finansforbundet.dk

på dansk finanskrise Krakket i den amerikanske investeringsbank Lehmann Brothers 15. september 2008 blev startskuddet til en tid med panik, fyringer og bekymringer. Men her to år efter er det værste ifølge flere økonomer nu bag os, og tilliden bankerne imellem er på vej tilbage

Den 15. september 2008 sprang finanskrisen frem.

Efter at have ligget på lur i flere måneder kunne den ikke gemme sig længere. Med krakket i Lehmann Brothers blev interbankmarkedet på rekordtid nærmest ikke-eksisterende. Tilliden bankerne imellem var forsvundet, og ingen ville låne penge ud, da frygten for, at låneren krakkede, var for stor.

Krise har været begrebet, man ikke har kunnet komme uden om, når man har talt om finans­ verdenens tilstand. Men det er snart ovre ifølge flere danske økonomer. ”Finanskrisen er ved at være overstået. De seneste resultater har været yderst solide. Især når man kigger på de store banker, både i Europa og i Danmark. Der er ingen tvivl om, at de finansielle markeder er ved at finde sig selv, og at adgangen til kapitalfremskaffelse er blevet væsentligt forbedret i forhold til, da krisen var på sit højeste”, siger cheføkonom i Nordea Helge Pedersen.

Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank, er

20

Finans september 2010

enig i denne betragtning, men han minder om, at kun finanskrisen og ikke den økonomiske krise er overstået. ”Den oprindelige form for finanskrise er slut.

Bankernes store problemer med likviditet ser ud til at være ovre nu. Men selve den økonomiske krise er vi ikke kommet igennem. Der er vækst igen, men den er stadig skrøbelig. Den økonomiske krise er ikke endegyldigt bag os”, siger Steen Bocian.

Flere konsolideringer Ifølge Niels Thygesen, professor i økonomi ved Københavns Universitet, har pengepolitikken, især den meget lave rente gennem lang tid, sammen med offentlig kapitaltilførsel og strammere kapitalog likviditetskrav, minimeret risikoen for en lignende krise i de kommende år. ”Man har allerede taget en række forholdsregler for at undgå en tilsvarende krise fremover. Og jeg tror ikke, at denne krise vil resultere i flere bankkrak.

Men vi kan forvente flere sammenlægninger blandt de danske pengeinstitutter. Der er ganske enkelt for mange pengeinstitutter i forhold til vores økonomis størrelse”, siger Niels Thygesen.

Det er ikke kun pengeinstitutterne, der har haft det svært det sidste par år. Antallet af konkurser nåede højder som aldrig tidligere. Selvom renten er rekordlav, og antallet af konkurser nu ser ud til at være stabiliseret, forudser økonomerne ikke, at vi vil se væsentlig færre konkurser lige med det samme. ”Når vi kigger på de økonomiske nøgletal, tyder det ikke på, at antallet vil falde hurtigt. Derimod kan man forvente, at det vil falde langsomt over det kommende par år. Det er blevet nemmere at få økonomien til at hænge sammen, både privat og blandt virksomheder, på grund af de meget lave renter, og det vil trods alt betyde, at flere kan undgå både konkurs og tvangsauktion. Men vi vil ikke se noget markant fald”, siger Steen Bocian. n

Konsekvenser af finanskrisen Antal fyrede finansfolk per januar 2010:

< 3.000

Tvangsauktioner: I perioden september 2008 til juli 2010 var der i alt 8.446 tvangsauktioner (svarende til 367 om måneden.)

C20-indeks: 15.9.2008: 457,66

I årets første syv måneder har der i gennemsnit været 433 tvangsauktioner om måneden.

15.9.2009: 331,61 10.8.2010: 420,20 C20-indekset var i marts 2009 nede på 213, som var bundniveauet under krisen.I dag er aktierne ved at være tilbage på det niveau, de havde inden krisen.

Man skal tilbage til 1994 for at finde den seneste periode med flere tvangsauktioner end nu.

Konkurser:

Renten:

I perioden september 2008 til juli 2010 var der i alt 11.233 erklærede konkurser (488/måned)

24.10.2008: 5,50 procent

I årets første syv måneder har det i gennemsnit været 537 konkurser om måneden.

Der har aldrig tidligere været så mange konkurser som i de sidste to år.

3.4.2009: 2,00 procent 15.1.2010: 1,05 procent Den nationale udlånsrente er faldet med 81 procent siden 24. oktober 2008. Den nuværende rente er den laveste i Nationalbankens knap 200-årige historie (Kilde: Nationalbanken).

Bankpakke II

Bankpakke I

› Alle solvente banker har kunnet søge om statsligt

›

I forbindelse med Bankpakke 1 skulle bankerne betale 15 milliarder kroner i garantiprovision for at låne statens kreditværdighed og dermed sikre bankkundernes penge.

› Alt efter tabenes størrelse kunne bankerne ved bankpakkens vedtagelse risikere at skulle betale op til 35 milliarder kroner for Bankpakke 1.

kapitalindskud frem til 1. januar 2010.

› I alt 43 banker har samlet set lånt knap 46 milliarder kroner til en rente mellem 9 og 11,25 procent.

›

kan bankerne indtil videre forventes samlet set at skulle betale 21,1 milliarder kroner for Bankpakke 1.

Ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriet betaler bankerne således cirka 4,5 milliarder kroner i renteudgifter for de statslige kapitalindskud i henholdsvis 2010 og 2011, det vil sige samlet set 9 milliarder kroner.

Kilde: Finansrådet

Kilde: Finansrådet

› Ifølge en opgørelse fra Finansiel Stabilitet A/S for 1. kvartal 2010

Finans september 2010

21

frivilligt arbejde

job med mening i Jeg er overrasket over, hvor få midler mange af de her kvinder reelt har at leve for, siger afdelings­chef i Nykredit Lone Risbjerg, som tre timer hver 14. dag hjælper sårbare og udsatte kvinder med et voldeligt eller problematisk forhold i bagagen med at få styr på deres økonomiske situation

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

Ved det første møde kryber kvinderne langs væggen. De er nedbrudte, fordi de i årevis har været deres mænds personlig boksebold – enten fysisk eller psykisk. Deres selvværd er i bund, og evnerne til at klare og kontrollere livet selv er gemt langt væk.

Mange af kvinderne har dyb gæld, som følge af at mændene i deres liv har misbrugt deres magt til at få dem til at oprette kreditkort, skrive under på papirer, de knap nok forstod, eller blot overtaget de penge, som kvinden har taget med ind i forholdet. Mange af kvinderne har intet netværk – endnu et resultat af det voldelige forhold. ”Mange er rigtig flove over den situation, som de er landet i. De har svært ved at se mig i øjnene, men i takt med at de oplever, at de får overblikket og kontrollen over deres økonomi tilbage, bliver de stolte og genfinder den styrke, som volden har slået ned“, fortæller afdelingsleder i Nykredit Lone Risbjerg.

Hun er en af de 15 frivillige fra Nykredit, der hver 14. dag i tre timer om aftenen ulønnet hjælper kvinder, der har levet i et voldeligt eller problematisk forhold, med at få styr på deres økonomi.

Den frivillige rådgivning er en del af projekt ”Råd til Livet“. Projektet, der er et samarbejde mellem Mary Fonden, Mødrehjælpen, Nykredit og Foreningen Østifterne, er et mentorbaseret program for udsatte og sårbare kvinder, der har mistet det økonomiske overblik. Foruden de frivillige rådgivere er der også jurister og socialrådgivere tilknyttet projektet.

Børnene betyder alt Det er meget forskelligt, hvordan kvindernes økonomiske overblik er. Nogle har meget dyb gæld, andre har bare brug for lidt generel vejledning i, hvordan der kan spares på det månedlige budget. ”Det kan være simple ting som at tage bussen i stedet for at have bil, få en anden internetordning eller få lagt madbudget. Hos

22

Finans september 2010

andre skal jeg hjælpe med at ringe til kreditorer, som kvinderne skylder penge, og forhandle med dem om afdragsordninger. De har meget svært ved at ringe til kreditorerne og er nærmest bange for deres bank“, fortæller Lone, der trods sine mange år som rådgiver blev overrasket over, hvor få midler kvinderne reelt havde at leve for. ”Der kommer næsten ingenting ind, men rigtig meget ud. Samtidig tilsidesætter de alt, for at deres børn kan få det samme som andre“, fortæller Lone, der ofte får store knus af kvinderne – selv for i Lones øjne små ting. ”Men for dem er det stort, at de endelig kan lægge et madbudget og følge det. Eller få lavet en afdragsordning med en af kreditorerne. Mange af de her kvinder vil jo rigtig gerne betale deres gæld, men har simpelthen mistet overblikket“.

Hjælp til selvhjælp Projektet bliver ikke fulgt med en stor pose penge. Det er heller ikke meningen. Rådgivningen skal være hjælp til selvhjælp, så kvinderne ikke lander ude i samme situation og ikke mindst ender tilbage hos den mand, de forlod. ”Derfor er det kvinderne selv, der skal træffe beslutningen om, hvordan de skal prioritere pengene. Jeg rådgiver blot. Det giver dem også meget større selvtillid“.

Lone, der tidligere har været frivillig inden for idrættens verden, føler, at det, at hun kan bruge sine spidskompetencer i det frivillige arbejde, giver en enorm stor tilfredsstillelse. ”Og så giver det jo mening, at jeg kan hjælpe dem med noget, som har stor betydning for deres fremtidige liv og ikke mindst for deres børn. Det er ikke sikkert, at de ville have fået det nogensinde, førend det var for sent, fordi de ikke ville turde møde op i banken“. n

”Kvinderne skal selv træffe beslutningen om, hvordan de vil prioritere

Lones hjælp har betydet alt

deres penge. Jeg rådgiver blot”, siger Lone Risbjerg.

Da Tina, en ung kvinde i starten af 30’erne, kommer til det første møde med frivillig rådgiver Lone Risbjerg, er det med en pose fyldt af uåbnede regninger.

Hun skylder omkring 300.000 kroner til tre forskellige kreditorer, har to børn, der skal forsørges, en smadret hofte, som er anerkendt som en arbejdsskade, og et forlist forhold til børnenes far.

En mand, hun havde kendt, siden hun var ung teenager, og som på daglig basis gennemtæskede hende gul og blå. Han slog endda en af hendes katte ihjel på samme måde, mens hun gemte sig hjemme hos sin veninde.

Lige fra starten var det Tinas penge, som blev brugt, når der skulle betales indskud til lejlighed. Han betalte aldrig noget. Han solgte stoffer om dagen, hun arbejdede som SOSU-assistent. Dengang var hun altid omhyggelig med sin økonomi, og banken havde intet problem med at låne hende pengene.

Men volden blev værre og værre. Selvom de i perioder bor hver for sig, er han det eneste, hun har, for netværk er der ikke meget af – det blev ødelagt under forholdet med ham. Igennem lang tid har de et forhold, hvor han kommer forbi, når han har lyst, tæsker hende og er væk i perioder. Da Tina bliver gravid, mærker hun en fornyet styrke. Hun får mod til at politianmelde ham, og han bliver fængslet. Da han kommer ud, forlanger han, at hun betaler ham de penge, som han har mistet ved ikke at være i stand til at sælge stoffer i den periode, hvor han var fængslet. ”Det lyder helt tåbeligt i dag, men det eneste, jeg tænkte, var, at hvis jeg lånte de penge, så fik jeg fred“, fortæller Tina, der derfor lånte godt 100.000 kroner af banken.

Det er en del af de penge, der i dag er vokset til 250.000 kroner. Den samlede gæld er i dag er på godt 300.000 kroner. At gælden ikke er vokset, skyldes primært, at Tina sammen med Lone Risbjerg har fået nogle af kreditorerne til at eftergive noget af gælden. Samtidig har Tina ikke længere følelsen af, at afdragene er ubetydelige. Hun har fået sat gælden i system, og hendes månedlige afdrag til mange af de dyre kontokort betyder, at gælden er et overstået kapitel allerede til næste år.

Tina kan i dag ikke arbejde på grund af sin hofte og venter derfor på at få førtidspension. Hun har 3.000 kroner til rådighed til sig selv og sine to børn, hvoraf de 500 bliver puttet i en børneopsparing – for som hun siger, ”mine børn skal have en god start på livet“ – men på trods af omstændighederne føler Tina, at hun for første gang i lang tid har overblikket. Før blev regningerne bare smidt ned i skuffen – nu bliver de åbnet, betalt og puttet i en mappe. ”Den hjælp, som jeg har fået af Lone, er helt fantastisk. Nu har jeg fået noget af min selvtillid tilbage og troen på, at jeg nok skal klare det hele. Min historie er sølle, men det er i virkeligheden ikke noget, jeg ønsker at være, og i dag har jeg svært ved at genkende den kvinde, der blev gennembanket hver eneste dag“. n

(Tina er et opdigtet navn – det rigtige navn er redaktionen bekendt. Enkelte faktuelle detaljer er ændret, så Tinas mand ikke kan genkende hende).

➼

Finans september 2010

23

frivilligt arbejde

424

kvinder hjulpet Ud over at hjælpe rigtig mange kvinder får de frivillige rådgivere i projektet også suppleret deres kompetencer, mener vicedirektør Birgitte Bruun fra Nykredit Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

24

Finans september 2010

Økonomi er en stor magtfaktor i voldelige og problematiske forhold. Derfor er det altafgørende, at de kvinder, der bryder ud af et forhold eller gerne vil bryde ud, får hjælp til at tage magten over deres økonomiske situation. Ellers er risikoen for, at de vender tilbage til den voldelige partner, stor.

Det mener Birgitte Hagemann Snabe, direktør for Mary Fonden, der i 2009 startede projekt ”Råd til Livet“ i samarbejde med Mødrehjælpen og Nykredit. ”Der er cirka 28.000 kvinder, der i dag lever i et voldeligt eller problematisk forhold. 2.000 af dem bruger krisecentrene rundt omkring i landet, og rigtig mange af dem går desværre tilbage til den mand, som de forlod. For Mary Fonden har det været afgørende at finde ud af, hvor vi kunne gøre en stor forskel også for de voldsramte kvinder, som ikke kommer på krisecentrene. ’Råd til Livet’ er et eksempel på, at det innovative sociale partnerskab kan gøre en forskel“, fortæller Birgitte Hagemann Snabe.

Siden projektet startede, er 424 kvinder blevet hjulpet, og ud af de kvinder er antallet af kvinder, der mener, at de kan overskue deres økonomi, mere end fordoblet. Desuden er andelen, der oplever forskellige former for dårlig trivsel, faldet fra 80 til 45 procent. Hver tredje rapporterer, at humøret er godt i det daglige, før projektet var det hver tiende, der følte glæde i det daglige.

På baggrund af de gode resultater har Nykredit og Foreningen Østifterne som finansielle partnere besluttet at fortsætte deres støtte i 2011 og 2012.

Vicedirektør og CSR-ansvarlig i Nykredit Birgitte Bruun mener, at projektet foruden at hjælpe rigtig mange kvinder også er med til at supplere kompetencerne hos de medarbejdere, som har arbejdet som frivillige mentorer. ”Nu er det tilfældigt, at vi har krisetid, men mange af de ting, som vores rådgivere møder i projektet, møder de også i stigende grad i det daglige arbejde. Samtidig får de en uundværlig erfaring, fordi de samarbejder med andre fagfolk. De får også en stolthed og et engagement, som er fantastisk og motiverende“.

Lige nu står omkring 70 rådgivere fra Nykredit på venteliste for at komme med i projektet. n

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

NYHED 2010

Model 701 Møntkar 175 kg

Model 709 sorterer i 9 sække

Model 726 6 sække usorterede

ENKEL G BETJENIN og r e d For kun le a person Sikringsboks til alle modeller

· · ·

CTcoin Penguin tæller med større hastighed CTcoin Penguin har yderligere reduceret støjniveau CTcoin Penguin har indbygget sikringsboks for at undgå daglige tømninger

CTcoin Danmark A/S Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoindanmark.com · ctcoindanmark@ctcoin.com

Genopretning

et spørgsmål til 10.000 milliarder Mens Danmark og Europa kæmper med store spareprogrammer, er tvivlen begyndt at nage: Er vi ved at gentage fejl fra Japan – et land, der fumlede med hjælpepakker og endte med over 10 års økonomisk afmatning

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Foto: Scanpix

Og spørgsmålet er nu, efter to år med hjælpepakker, hvornår Ved skumringstide fyldes hovedbanegården Shinjuku i det man skal vænne sig til normale tilstande. Hvornår er en kold centrale Tokyo op med madrasser og liggeunderlag. Tusinder tyrker for verdensøkonomien på plads? af hjemløse fylder stationen op, så rejsende må trip-trappe “Problemet er, at der i dag er tale om en illusion om normahen over dem. Det er et billede, som er langt fra turistbrochulitet. Hjælpepakkerne medfører den illusion, og det giver ren, som sælger Tokyo som et eksempel på en ren, moderne absurde incitamenter“, siger Kenog velfungerende metropol. neth Rogoff, professor i økonomi Men Japan er på mindre end tyve år gået fra at være en af ver- “Faktisk ser vi indgreb i økono- ved Harvard University og medforfatter til en tommetyk bog om dens mest dynamiske og velsmurte økonomiske maskiner til at mierne, som i forhold til stør- finansielle kriser ­verden over.

Han peger på, at selv om hjældøje med økonomisk afmatning. relse kun kendes fra Kina. På pepakker i begyndelsen gav Noget, der i dag kan ses i gadebilvirksomhedssiden giver det et mening, så er de på sigt uholdbare. ledet.

“Og centralbankernes hjælp til Da Japan fik sin egen finansielle forvrænget indtryk af profit. bankerne er særlig slem. Situatiokrise i 1990’erne, blev der fumlet nen opfordrer til spekulativ med hjælpepakkerne, som blev På sigt vil det vise sig uholdadfærd, hvor folk tror på en illutrukket for hurtigt tilbage. Det bart“. sion om, at gæld kan holde økonomedførte Japans tabte årti, og det Kenneth Rogoff, professor i økonomi ved Harvard University mierne oppe. I USA er det Federal er netop det eksempel, der Reserve, der garanterer alt“, siger skræmmer vestlige iagttagere, når Kenneth Rogoff og fortsætter: spørgsmålet falder på, hvornår Vesten er klar til at bevæge sig “Faktisk ser vi indgreb i økonomierne, som i forhold til størvidere efter de seneste års finanskrise. relse kun kendes fra Kina. På virksomhedssiden giver det et Og det er et spørgsmål til 10.000 milliarder kroner. forvrænget indtryk af profit. På sigt vil det vise sig uholdbart”, Det er beløbet, som i 2009 var blevet delt ud som hjælpevurderer økonomen og henviser til, at det i sidste ende er lanpakker og redningskranse til finanssektoren over hele verden.

26

Finans september 2010

› Den danske regerings genopretningsplan, hvor der skal spares 24 milliarder kroner på blandt andet at halvere dagpengeperioden, risikerer at medvirke til tomgang i økonomien, ligesom man oplevede i Japan.

›› Den konservative regering i England har bedt mange offentlige institutioner om at barbere budgetterne med 25-40 procent.

denes centralbanker, der ­sidder inde med ekstremt risikable aktiver.

En skræmmende lektie Men selv om de fleste i princippet er enige i, at det ville være bedre, hvis systemet kunne klare sig uden hjælpepakker, så er det centrale dilemma, at hvis den finansielle respirator, i form af hjælpepakker, bliver taget fra de syge økonomier for hurtigt eller abrupt, så kan det ende med at tage livet af patienterne.

Lektien fra Japan er skræmmende. I begyndelsen af 1990’erne oplevede Japan en boble, der bristede på meget samme måde, som det skete under den nuværende finansielle krise. Regeringen trådte til og understøttede økonomien i en periode. Men fjernede derefter hjælpen, så økonomien kunne finde sit eget fodfæste. Det viste sig, at den japanske økonomi slet ikke var klar til at stå på egne ben. Landet blevet plaget af deflation – et udtryk for, at priserne falder, og købekraften dermed bliver øget.

Det lyder måske ikke så dårligt, men for økonomer er det et mareridt, fordi det i praksis betyder, at det bedre kan betale sig at udskyde et køb eller en investering – tingene bliver jo hele tiden billigere. I Japan førte det til en situation, hvor landets økonomi reelt gik i tomgang i et helt årti, noget, der senere blev kaldt Japans tabte årti. Virksomheder såvel som husholdninger begyndte at blive opsparere snarere end at

bruge penge – og hjulene i samfundet kørte dermed langsommere.

“Japans fejl er lige så vigtige som landets succes. Hvad der skete i Japan, er både en tragedie og et varsel – hvis det kunne ske for japanerne, hvorfor skulle det så ikke kunne ske her?“, spørger den nobelprisvindende økonom Paul Krugman i sin bog The Return of the Depression Economics.

Grunden til, at Japans eksempel atter en gang bliver nærstuderet af økonomer verden over, er, at midt i en genopretningsfase har både Danmark og særligt Englands nye konservative regering iværksat et stramt oprydningsarbejde – noget, der går imod konventionel visdom – og som i Japan blev beskyldt for at føre til deflation.

Frygten er simpelthen, at Danmark og andre lande i Europa vil gentage fejlen fra Japan.

Europæiske spareprogrammer I Danmark har regeringen præsenteret sin såkaldte genopretningsplan, der ved besparelser i det offentlige forbrug og overførselsindkomster skal spare 24 milliarder kroner. Blandt andet ved at halvere dagpengeperioden.

På lignende facon har den nye konservative regering i England præsenteret et kæmpe spareprogram, der skal reducere efterkrigstidens største underskud på de engelske statsbudgetter. England skal over de næste fem år reducere drifts­

Finans september 2010

➼ 27

Genopretning

› Japan blev i 1990’erne ramt af deflation.

Nu frygter økonomer, at Vesten risikerer det samme.

➼

28

blev fremkaldt af, at ingen på obligationsmarkederne ville underskuddet på de offentlige finanser fra 11 procent af finansiere Grækenlands gæld. bruttonationalproduktet til ingenting. Mange offentlige institutioner har fået besked på at barbere deres budgetter med mellem 25 og 40 procent.

Rygende uenige økonomer Andre europæiske lande, lige fra Irland, Spanien og Portugal For at gøre ondt værre, så bliver problemet kompliceret af, at har også indført spareprogrammer. selv verdens førende økonomer er rygende uenige om, hvor Allerede nu har centralbanken, Bank of England, allerede skidt det egentlig er. For er der overhovedet en fare for at nedjusteret vækstprognosen, blandt andet som følge af de gentage fejlene fra Japan, eller har økonomierne allerede retmassive spareprogrammer. Englands tet sig så meget, at de godt kan stå finansminister, George Osborne, har på egne ben? måttet berolige dem, der frygter, at “Japans fejl er lige så vigtige Den positive fløj mener, at verså massive spareprogrammer kan densøkonomien er på rette spor, og som landets suc ces. Hvad sende England direkte tilbage i en det, vi skal fokusere på, er en mindre recession. Den konservative finans- der skete i Japan, er både en risiko for lidt inflation. På Wall Street minister bebrejder den ­forrige har de nu fået øgenavnet inflationitragedie og et varsel – hvis stas. Det modsatte syn er, at vi er på Labourregering. ”Man gamblede ved at lade den det kunne ske for japanervej mod deflation og endnu sværere økonomiske stabilitet afhænge af økonomiske vilkår – et double dip, ne, hvorfor skulle det så obligationsmarkedernes lune, man som blandt andet euro-krisen blev antog, at investorer verden over ville ikke kunne ske her?“. set som et tegn på. Deflationistas. fortsætte med at tolerere det størDe to fløje bliver på Wall Street Paul Krugman, økonom ste underskud i G20“, sagde George personificeret af Goldman Sachs’ Osborne i en tale i midten af august. unge analytiker-løve, Jan Hatzius, Omvendt peger kritikere på, at der blev udnævnt som den bedste der er et besynderligt dilemma indbygget i den situation, at økonom på Wall Street. En deflationista, der er dybt pessimilandes regeringer er begyndt at udforme finanspolitik ud fra, stisk og opskræmt af Japans eksempel, som han mener kan hvad obligationsmarkederne synes og mener – et fænomen, blive USA’s skæbne. der er blevet tydeligt efter krisen i Sydeuropa, hvor en krise På den anden side står den ældre nestor fra Morgan Stan-

Finans september 2010

ley, Richard Berner. Han mener, at økonomien gradvist vil rette sig i løbet af året, og at virksomhederne rent faktisk har været dygtige til at omstille sig under krisen.

Begge økonomer forudså den nuværende økonomiske krise, men har altså vidt forskellige indgange til, hvor økonomien nu bevæger sig hen.

Deflationistaernes agenda Centralt i økonomernes uenighed er, hvor snittet skal lægges i forhold til de sidste mange års hjælpepakker. Hjælpepakkerne blev anset som nødvendige under krisen, det var der ikke den store uenighed om.

Men de svære beslutninger skal træffes nu. For hvis det virkelig er så galt fat, som deflationisterne påstår, så er det eneste rigtige at få endnu flere hjælpepakker ud over rampen. Og under ingen omstændigheder prøve at spare sig ud af krisen.

Omvendt, hvis økonomien er ved at bedres, så er det måske korrekt at afvikle hjælpepakkerne, så de ikke medvirker til at skabe nye bobler i økonomien.

Det lader til, at det er deflationistaernes agenda, der er i vælten lige nu. Den amerikanske centralbank erkendte i midten af august, at det tydede på, at økonomien havde svært ved at rette sig. Fokus flyttede sig derfor væk fra inflation, over mod deflation.

Ben Bernanke, centralbankens chef, har tidligere selv arbejdet med Japans deflation under titlen: “Deflation: Making Sure ‘It’ Doesn’t Happen Here“. Men hvad enten Ben Bernanke er deflationista eller inflationista, så er problemet lige nu, at centralbankens vigtigste værktøj, renten, allerede er tæt på at være i bund. Det vil sige, at der er meget få ting, de kan gøre.

Og så kan det jo være lige meget, om man er inflationista eller deflationista. n

1/2 FTF-a

* koster kun alm. sms-takst.

Hvem står klar med penge, sparring og rådgivning, hvis du bliver fyret?

Sms* finans til 1969 og hør mere!

Medlemskab kun 394 kr/md. (263 kr/md efter skat). Tilmeld dig allerede i dag på ftf-a.dk

Finans september 2010

29

Sundhed

Finansfolk lever længe Det ser ud til at være en god ide at søge job i en bank, hvis man vil have et langt liv. Både bankassistenter og valutahandlere har lavere risiko for at dø tidligt end de fleste andre faggrupper

Af Henrik Stanek, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

Som bankmand kan du forvente et langt liv. Det samme kan landmænd, skolelærere, sygeplejersker og tandlæger. De har alle en lav dødelighed, mens tjenere, kokke, fiskere og matroser skal passe på. De er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø tidligt på grund af sygdom og ulykker.

I en ny rapport opgør Danmarks Statistik dødeligheden fordelt på erhverv fra 1996 til 2005. Den 1. januar 1996 var der 4.962 kvindelige og 6.468 mandlige valutahandlere samt 7.503 mandlige og 14.871 kvindelige bankassistenter mellem 20 og 64 år. Ti år senere var nogle af dem døde. Men altså ikke så mange som i mange andre fag.

Danmarks Statistik tager udgangspunkt i et dødelighedsindeks på 100 for henholdsvis alle mænd og alle kvinder i erhverv. Kvindelige valutahandlere kan med et indeks på 84 glæde sig over en dødelighed på 16 procent under gennemsnittet. Med indeks 64 stryger deres mandlige kolleger ind på en førsteplads blandt lønmodtagere på mellemniveau foran blandt andre elektroteknikere, sagsbehandlere og korrespondenter.

De mandlige og kvindelige bankassistenter ligger helt i top blandt lønmodtagere på grundniveau.

Mændene placerer sig med et indeks på 56 lige foran politi- og kriminalbetjente og militært personel, mens kvinderne med indeks 73 ligger foran dagplejemødre, sekretærer i sundhedsvæsenet og ekspedienter i detailhandlen.

Bankdirektørerne ligger også under gennemsnittet med et indeks på 73.

30

Finans september 2010

Det må være godt at arbejde med penge Undersøgelsen siger ikke noget om, hvorfor bankfolk har en lav dødelighed. Men professor Elsebeth Lynge fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet er ikke overrasket over, at de kvindelige bankassistenter ligger i top blandt lønmodtagere på grundniveau. ”De har en længere uddannelse og får en bedre løn end de andre faggrupper i kategorien, og de er formentlig også bedre til at passe på deres penge.

Det giver dem alt andet lige en højere levestandard”.

Til gengæld undrer hun sig over, at mændene ligger bedre placeret end betjente og militærfolk. ”Begge steder stilles der krav til helbredet, og jeg forestiller mig, at mandlige bankassistenter ikke er lige så fysisk stærke. Men det må være godt at arbejde med penge”, siger Elsebeth Lynge.

Den lave dødelighed blandt bankfolk kommer heller ikke bag på alderdomsforsker Bernard Jeune fra Syddansk Universitet. ”Valutahandlere bevæger sig nok ikke meget, ud over at de måske ofte rejser sig fra kontorstolen, men de er hverken udsat for kræftfremkaldende stoffer, hårdt arbejde eller er vanvittigt stressede. De har måske travlt, men de har stor indflydelse på deres arbejde, og det har vist en positiv virkning“, siger han.

Bankfolk lever sundt Det vil være rent gætværk at komme med et bud på, hvorfor lige netop bankfolk lever længe, mener

forskningsleder Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed. ”Det var godt for postbudene, dengang de cyklede. Lidt det samme gælder for landmænd, mens fastlåste stillinger ved et samlebånd trækker i den anden retning. Men ellers er det svært at sige, hvad der præcis betyder noget for dødeligheden i det enkelte erhverv, fordi en lang række andre faktorer spiller ind. Hvis folk for eksempel holder op med at ryge, fjerner man en hel masse tidlige dødsfald“, siger Knud Juel.

Også alkohol, kost og motion spiller ind. ”Bankfolk har et stillesiddende erhverv, men måske kompenserer de for det ved at leve mere sundt end andre. Men det er diskussionen om hønen og ægget, for vælger de sunde at blive bankassistenter, eller bliver man sund af jobbet”, spørger Knud Juel.

Noget tyder på, at bankfolk lever sundt. I hvert dør færre af lungekræft i forhold til gennemsnittet. Også når det gælder hjertesygdomme, alkoholisk leversygdom, kronisk lungesygdom og selvmord, ser billedet generelt godt ud. Til gengæld har mandlige valutahandlere og bankassistenter en høj risiko for at dø tidligt af tarmkræft, mens kvindelige valutahandlere ligger pænt over gennemsnittet med brystkræft og kronisk lungesygdom.

Farligt for mænd at være arbejdsløs Man kan ikke holde de to køns dødelighedsindeks op mod hinanden, da mænd sammenlignes med mænd, og kvinder med kvinder. Men kvinder lever i gennemsnit fire-fem år længere end mænd. ”Der skal meget til, før et erhverv kan ændre på det“, siger Bernard Jeune.

Når kvinder lever længere, skyldes det blandt andet, at de har en anden genetik, at kønshormoner virker forebyggende, og at de lever sundere end mænd, der i langt højere grad udsætter sig selv for tobak og alkohol.

Kvinder er også bedre til at modstå modgang. Langvarig arbejdsløshed øger således dødeligheden for mænd, men ikke for kvinder, viser tallene fra Danmarks Statistik. ”Det er en forskel, vi også ser i andre undersøgelser. Mænd er ikke gode til at blive kasseret, så det er også farligere for dem at blive skilt“, siger Knud Juel.

Du kan se opgørelsen fra Danmarks Statistik ved at søge på dødelighed og erhverv på www.dst.dk

Finans september 2010

31

TEMA: konsolidering

Fusioner forude

Selv om finanskrisen ser ud til at lakke mod enden, kan danske pengeinstitutter ikke føle sig sikre på at overleve som selvstændige virksomheder i de kommende år. Direktørerne for 40 banker og sparekasser vurderer i snit, at hver sjette pengeinstitut vil være væk 1. januar 2013. Foto: Territorium

Xxx

TEMA: konsolidering

22 færre banker om to år Antallet af selvstændige pengeinstitutter vil falde fra de nuværende 125 til 103 inden udgangen af 2012, lyder den gennemsnitlige vurdering fra 40 bank- og sparekassedirektører. Øgede administrative byrder kan få især mindre pengeinstitutter til at slå sig sammen

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk

Det virker som en maxi-version af sangen om de ti små cyklister. Et efter et forsvinder pengeinstitutterne i Danmark i en lang række, der ikke synes at ville tage nogen ende. For ti år siden var der 185 – i dag er der kun 125. En rundspørge blandt direktørerne i 40 pengeinstitutter viser en forventning om, at tendensen vil fortsætte. Når nytåret bliver skudt ind til 2013, så vil der kun være 103 topbosser til at poppe champagneflasker. Det svarer til, at hvert sjette pengeinstitut forsvinder. ”Der er måske en nedre grænse for, hvor mange penge­ institutter der kan være i Danmark, men vi er ikke nået i nærheden af den endnu“, siger bankeksperten Bjarne Jensen.

Han forudser også, at konsolideringen vil fortsætte i de kommende år.

Direktør Jan Kondrup fra foreningen Lokale Pengeinstitutter (LOPI) forventer også et fald i antallet af pengeinstitutter. ”Antallet af pengeinstitutter vil falde, men slet ikke i det lyntempo, som nogle tidligere har forventet. Jeg mener, at vi er ovre det værste i forbindelse med finanskrisen, så der vil blive færre, der er tvunget til fusioner. Det vil mere være ­frivillige sammenlægninger“, siger Jan Kondrup.

At to sunde pengeinstitutter vælger at slå sig sammen for at skabe en endnu bedre forretning ser han som positivt. ”Vi begræder sjældent mistede medlemmer, for oftest vil der være tale om frivillige fusioner inden for vores egen kreds, der har sigte på at bevare det lokale særpræg. Vi tæller ikke kun vores medlemmer, vi vejer dem også“, siger Jan Kondrup.

Han peger på, at foreningens medlemmer fortsat har en andel af detailmarkedet på omkring 25 procent, og det forventer han også, at de har om to år.

34

Finans september 2010

Færre fusioner end ventet Selvom direktørerne forudser, at der vil forsvinde 22 penge­ institutter, så er det langtfra en given ting, at det vil være udviklingen. I 2008, da der var 140 pengeinstitutter i Danmark, lavede Finans en tilsvarende rundspørge. Dengang var forventningen, at der ville være 105 pengeinstitutter tilbage 1. januar 2011. Altså 35 pengeinstitutter færre. Her få måneder før er faldet kun på 15 – altså kun halvt så stort som ­forventet.

Der er flere grunde til, at det ikke er gået så galt som ­forventet. Ud over at bankdirektører generelt kan være et ­folkefærd med et usædvanligt sort livssyn, så har Bankpakke II med den lettere adgang til kapital utvivlsomt holdt en række betrængte pengeinstitutter flydende.

Michael Budolfsen, der er næstformand i Finansforbundet, mener, at fusioner kan være positive for medarbejderne. ”Hvis der er meget små funktionsområder, kan det betyde, at medarbejdere må skifte pengeinstitut for at få ønske­jobbet. Men hvis der indgås fusioner, giver det mulighed for, at medarbejderne kan videreudvikle sig i deres eget penge­ institut“.

Han frygter heller ikke for medlemmernes arbejdspladser. ”Det er klart, at der vil være en rationaliseringsgevinst for pengeinstitutterne på kort sigt, og det kan koste arbejdspladser. Men det gælder om at skabe bæredygtige arbejdspladser på lang sigt og ikke bare at holde fast i det eksisterende“, siger Michael Budolfsen.

Mere elektronisk papirnusseri Der har været meget fokus på de mindre pengeinstitutters

”Vi begræder sjældent mistede medlemmer, for oftest vil der være tale om frivillige fusioner inden for vores egen kreds, der har sigte på at bevare det lokale særpræg. Vi tæller ikke kun vores medlemmer, vi vejer dem også”.

Jan Kondrup, direktør for Lokale Pengeinstitutter

situation i medierne, og flere pengeinstitutter forventer da også, at det er i den ende af skalaen, at konsolideringen vil finde sted. Det er de administrative regler, der især er en byrde for de mindste pengeinstitutter.

Selvom de fleste af de mindste pengeinstitutter i Finans’ rundspørge var optimistiske, så var der også enkelte direk­ tører, hvor ord som Basel og Mifid fik de små hår i næsen til at krølle. De internationale krav til rapportering stiger, og Basel III med nye kapitalkrav er allerede godt undervejs. Med udgangen af 2012 skal det tredje trin af reguleringsraketten implementeres. Det kan give problemer for mindre penge­ institutter – også i Danmark. ”Vi lever i en tid, hvor alt skal være stort. Det er en ulempe i et lille land. Det kommer kraftigt til udtryk i EU, hvor de ­tænker i større enheder. Reglerne bliver måske lavet til små pengeinstitutter, men i Danmark er det dem, vi kalder store“, siger Bjarne Jensen.

Flere direktører peger dog på, at de får stor hjælp til at nedbringe de administrative byrder, blandt andet gennem LOPI. ”Mange administrative byrder er nemmere at klare end i gamle dage, fordi de lader sig løse edb-mæssigt og i fællesskaber, og her laver vi stordrift bag vore medlemmer“, siger Jan Kondrup fra LOPI. Han regner med, at medlemmerne af LOPI vil kunne klare skærene. ”Der har været en syndflod af nye regler, og det har de ­klaret. De nye byrder fra Basel III m.v. bliver ikke så slemme“, siger Jan Kondrup.

Spørger man pengeinstitutterne selv, så er selvtilliden da

også i orden. Der er i alt ni pengeinstitutter, der forventer at være en del af en fusion før 2013. Heraf er der seks, der forventer at opkøbe, et enkelt der regner med at blive opslugt i en fusion og to der forventer at være en del af en fusion uden at kunne sige om de bliver det fortsættende pengeinstitut.

Så troen på egne overlevelsesevner overgår troen på naboens.Spørger man pengeinstitutterne selv, så er selvtilliden da også i orden. Der er i alt ni pengeinstitutter, der forventer at være en del af en fusion før 2013. Heraf er der seks, der forventer at opkøbe, et enkelt, der regner med at blive opslugt i en fusion, og to, der forventer at være en del af en fusion uden at kunne sige, om de bliver det fortsættende pengein­ stitut. Så troen på egne overlevelsesevner overgår troen på naboens.

Følgende pengeinstitutter er siden august 2008 lagt ind under Finansiel Stabilitet:

› › › › › › ›

Roskilde Bank EBH Bank Fionia Bank Løkken Sparekasse Gudme Raaschou Bank Capinordic Bank Straumur Burdaras Investment Bank hf

Finans september 2010

35

TEMA: konsolidering

Farvel til etteren Den første bankpakke, der spændte et sikkerhedsnet under kundernes indestående, udløber 30. september. Det er dog ikke noget, der får direktørerne til at tabe nathuen som følge af mareridtsbevægelser. Samtlige pengeinstitutter melder, at de næsten intet har mærket til kunder, der har flyttet indeståender.

Men flere udtrykker nervøsitet for mediedækningen. Hvis pressen går i selvsving, kan det måske påvirke kunderne, så de efterfølgende flytter deres indskud. Pengeinstitutterne fortæller om enkelte forespørgsler fra kunder, men netop mest fra nye

kunder, der forsøger at shoppe renten op. Hos Mybanker.biz, hvor kunder kan tilbyde banker deres penge på en form for auktion, mærker de den nye grænse på 750.000 kroner. ”Vi har ikke et eneste beløb, der går ud over 1. oktober, hvor der ikke er fuld dækning“, fortæller direktør John Norden.

Mybanker har omkring 10.000 kunder, og omkring 43 ­milliarder kroner er udbudt det seneste år. 63 procent er ­privatkunder, mens resten er erhvervskunder. ”Man kan sige, at vores kunder er meget bevidste kunder, men det er en meget klar tendens“, siger John Norden.

Fusioner og overtagelser siden august 2008

› Andelskassen Himmerland fusionerer

› Nordea overtager Fionia Bank › Nordea, Spar Nord og Arbejdernes

› Sparekassen Hobro overtager Den

› Den Jyske Sparekasse overtager

› Nordjyske Bank overtager Løkken

› Sparekassen Lolland og Finansbanken

› Folkesparekassen overtager Rødding

› Nordjyske Bank overtager Øster

› Sparekassen Midtfjord, Sparekassen

med Andelskassen Vesthimmerland

› Andelskassen Varde fusionerer med Thorstrup Andelskasse

Sparekassen Løgumkloster J.A.K. Sparekasse

› Frøslev-Mollerup Sparekasse overtager Sparekassen Nordmors

› Handelsbanken overtager Lokalban-

Sparekasse

Brønderslev Sparekasse

› Nykredit overtager Forstædernes Bank

› Lån & Spar Bank overtager Gudme

› Saxo Bank overtager E*TRADE Bank › Slagelse, Andelskassen J.A.K. overta-

› Max Bank fusionerer med Skælskør

› Slagelse, Andelskassen J.A.K.

› Morsø Bank overtager Sparekassen

› Sparekassen Djursland fusionerer

ken

Raaschou Bank Bank

Mors

36

Landsbank overtager Roskilde Banks filialer

Finans september 2010

ger Brenderup J.A.K. Andelskasse

overtager Thisted Andelskasse ??? med Agri Egens Sparekasse

Lille Sparekasse

›

Sparekassen Kronjylland overtager Tved Sparekasse fusioner

Thy, Nørresundby Bank, Sparekassen Vendsyssel og Sparekassen Himmerland overtager EBH Banks filialer

› Sparekassen Vendsyssel

(fusion med Ulsted Sparekasse)

› Vestjysk Bank fusionerer med Ringkjøbing Bank

›

Vestjysk Bank overtager Bonusban-

ken

(Kilde: Finansrådet, Lokale Pengeinstitutter m.fl.)

Det svarer direktørerne Sådan fordeler svarene sig i Finans’ anonyme rundspørge til direktørerne i 40 mindre og større pengeinstitutter.

-89

5

90-99

4

100-109

15

110-119

13

120-

2

Ved ikke/vil ikke svare

1

Ja

2

Ja, bliver opkøbt

1

Ja, køber op

6

Nej

23

Ved ikke/vil ikke svare

8

Hos LOPI mener man, at tallene skal tages med et gran salt. ”Man skal passe på med at generalisere ud fra så lille et segment. Det er ikke repræsentativt, og man mærker ikke den store usikkerhed ude på markedspladsen”, siger Jan Kondrup.

I rundringningen er svaret da også, at de eksisterende kunder rykker meget lidt på sig. Flere pengeinstitutter fortæller også, at de har været proaktive og selv har kontaktet kunder, der har mere end de 750.000 kr. stående og rådgivet dem til en omlægning til andre finansielle produkter. ”Et velfungerende finansielt system skal bygge på tillid og tryghed. Om kort tid er der ingen steder, hvor man har fuld statsgaranti. Det vil kun være i kommunistiske systemer, hvor alle banker er statsejet”, siger Jan Kondrup.

Men Bjarne Jensen forventer, at den ændrede indskydergaranti vil få indflydelse fremover. Selvom indskydergarantien nu vil være cirka 750.000 kroner mod 300.000 kroner før finanskrisen, så mener han, at folk vil være vænnet til sikrere tider med ubegrænset dækning. Især i forhold til erhvervslivet vil det få indflydelse. ”Erhvervsvirksomhederne vil være mere kritiske. Krisen har vist, at det kan være problematisk for virksomheder at være i et pengeinstitut med problemer. Før var det bankerne, der kreditvurderede kunderne. Nu vil det gå begge veje, så bankerne også bliver kreditvurderet”, siger Bjarne Jensen. n

Finans september 2010

37

TEMA: konsolidering

Fonde værner mod opkøb af banken Er din bank en lækkerbisken for investorer, der gerne vil være bankejere?

Krisetider kan være tilbudssæson på markedet for banker. Men nogle banker har opstillet værn mod overtagelsesforsøg fra fremmede aktionærer

Af Jakob Thomsen, freelancejournalist

En selvstændig bank eller en salgbar bank. Det kan være ­afgørende for en hovedrig investors appetit på at opsluge en aktionærejet bank. Det handler om de rammer, banken har for aktionærernes ejerskab. En banks aktier er naturligvis til salg. Men om hele banken dermed også er til salg, er et andet spørgsmål. En villig køber må ud over prisen på bankens aktier også vurdere, om det vil være muligt at få den fulde kontrol over banken. Flere banker har bevidst udlagt forhindringer på vejen for en senere køber, da de blev oprettet som aktieselskab, og en del af aktierne blev lagt i en fond. For eksempel i forbindelse med omdannelsen fra en sparekasse til et aktieselskab. Fonden kan bruges som et middel til at sikre selvstændighed. Om det er godt eller skidt for aktiekursen, er usikkert, men for bankens medarbejdere kan overtagelsesværn give tryghed og stabilitet i hverdagen.

Ud over en stærk og målrettet fond er stemmelofter på bankens aktier et andet ofte anvendt værn mod uønsket overtagelse. ”Det er de to værnsmuligheder, der er for en bank, der er delvist ejet af en fond: Stemmelofter – eventuelt kombineret med et højere flertalskrav for vedtægtsændringer. Og så en fondsstruktur med en formålsparagraf, som kræver en eller anden form for selvstændighed for banken“, siger professor Caspar Rose fra Copenhagen Business School.

Begrænsning af aktionærernes rettigheder For at en køber kan få succes med sin overtagelse af banken, vil det ofte kræve, at man kan ændre bankens navn, det over-

38

Finans september 2010

ordnede formål med banken, placeringen af bankens hovedsæde og bestemmelserne for aktiekapitalen. Det er regler, der er besluttet i bankaktieselskabets vedtægter. Og derfor vil vedtægtsændringer ofte være et naturligt element i en ­overtagelse eller fusion. Hvis vedtægterne i forvejen begrænser muligheden for at ændre vedtægterne, vil det altså være en knast på vejen mod en vellykket overtagelse.

Regler, der sætter grænser for store aktionærers stemmeret eller stiller krav om et større enigt flertal på general­ forsamlingen, kan derfor fungere som et værn mod overtagelsesforsøg. Men i tilfælde, hvor banken er i en alvorlig økonomisk krise, vil det ofte være i samtlige aktionærers interesse at finde en løsning og komme uden om knasterne.

Derfor er stemmeretsbegrænsninger og flertalskrav heller ikke lige så effektive værn mod opkøbere som en stærk og mål­rettet fond. ”Ejer- og stemmelofter kan man afskaffe på bankens generalforsamling. Men fonde kan ikke bare opløses. Så muligheden for, at banken kan overtages, afhænger meget af formuleringen i fundatsen“, siger Caspar Rose, der dog peger på, at det i ekstreme situationer vil kunne lade sig gøre at lade fondens aktier indgå i en handel.

Fondsejerskab med snævre formål Fundatsen er fondens vedtægter. Af fondens formål vil det ofte fremgå, hvordan den indflydelse, som fondens beholdning af bankens aktier giver, skal bruges. Og selvom de fleste bankfondes fundatser er formuleret rimeligt fleksibelt, så er

”Ejer- og stemmelofter kan man afskaffe på bankens generalforsamling. Men fonde kan ikke bare opløses”.

Caspar Rose, professor Copenhagen Business School

der eksempler på, at formuleringerne giver en eventuel op­køber et klart signal om, at det svar, han vil få, hvis han sender et tilbud på banken, er ”nej tak“. ”Et eksempel kunne være, hvis man i fondsvedtægterne har begrænset bankens aktiviteter til et bestemt geografisk område. Hvis banken skal have hjemsted i en bestemt by, eller man kun kan have filialer i et bestemt område. Så jo mere bastante og ultimative, formålsformuleringerne er, jo sværere vil det være at overtage banken“, siger Caspar Rose.

Det vel nok mest kendte og mest ekstreme eksempel på en sådan bastant og ultimativ formulering er Jyske Banks to velgørende fonde Jyske Banks Almennyttige Fond og Jyske Banks Medarbejderfond, som blev stiftet i 2003. Formålet med fondene er ”at medvirke til at bevare Jyske Bank som en selvstændig dansk bank med både vedtægtsmæssigt og faktisk hjemsted i Silkeborg“.

God selskabsledelse Hvordan en ledelse og bestyrelse bør forholde sig til overtagelsesforsøg på et aktieselskab indgår i de officielle anbefalinger for god selskabsledelse. Heraf fremgår det, at en bestyrelse, så snart den bliver vidende om, at et overtagelsesforsøg er under opsejling, skal oplyse aktionærerne om det, sådan at de selv kan tage stilling til, om de ønsker at sælge deres aktier.

Anbefalingerne siger også, at bestyrelsen ikke bør afskære generalforsamlingen fra at tage stilling til overtagelsesforsøg.

Reglerne om god selskabsledelse er ikke lov, men lovgivningen omkring selskaber, hvis aktier handles på markedet, foreskri-

ver, at et selskab skal forklare sig, hvis det vælger ikke at følge anbefalingerne på nogle af punkterne. I vores eksempler på fondsejede banker har flere af ledelserne forklaret, hvorfor banken er afvisende over for overtagelsesforsøg.

Værn er en fordel for medarbejderne I økonomisk teori har det været diskuteret, om værn mod overtagelse er en fordel eller en ulempe for aktionærerne.

Altså om prisen på aktierne generelt er lavere, fordi det er sværere at opkøbe et selskab og bruge ejerskabet til at indsætte en ny ledelse. Det kunne for eksempel være, at en stor investor havde et bud på en ny ledelse, som var mere kompetent til at komme ud af en krise. ”Økonomisk teori er ikke entydig på det område. Der er nogle, der argumenterer for, at det kan være en fordel for aktionærerne, fordi overtagelsesværn kan presse prisen op i forbindelse med et opkøb. Men den sammenhæng er ikke bevist“, siger Caspar Rose.

Men ud over at overtagelsesværn ofte vil være en fordel for den siddende ledelse i banken, så mener Caspar Rose også, at det kan være i bankens medarbejderes interesse: ”For medarbejderne er det en fordel, fordi de ikke hele tiden behøver at frygte, hvad en eventuel nyindsat ledelse kan finde på. Og de kan være rimeligt sikre på, at der ikke pludselig bliver ændret noget over natten. Så for medarbejderne giver det stabilitet og tryghed”. n

Finans september 2010

39

TEMA: konsolidering

Tre svære overtagelser Magasinet Finans har gennemgået vedtægterne og fundatserne for en række banker med fondsejerskab. Vi har bedt professor Caspar Rose kommentere på mulighederne for, at en investor succesfuldt vil kunne overtage disse banker.

Sparekassen Faaborg A/S Aktieselskabet Sparekassen Faaborg A/S er delvist ejet af Fonden for Sparekassen Faaborg. Fonden sidder på 39 procent af bankens aktier.

Fonden har følgende formål: a) at videreføre Sparekassen Faaborgs virksomhed i Sparekassen Faaborg A/S, således at dette til stadighed fremstår som et konkurrencedygtigt og velkonsolideret pengeinstitut, og b) at vælge fem medlemmer til repræsentantskabet i Sparekassen Faaborg A/S. Herudover har fonden som sekundære formål c) at udøve anden virksomhed, herunder gennem investeringer i aktier eller andre kapitalandele og konvertible obligationer i erhvervsdrivende virksomheder af enhver art.

Ved de under b) nævnte valg skal fondens bestyrelse varetage hensynet til en ligelig geografisk repræsentation i Sparekassen Faaborg A/S' virkeområder og herved hense til vægten af selskabets aktiviteter i dets lokalkredse.(…)

Ejerloft: Ingen aktionær må eje mere end 15 procent af selskabets aktiekapital uden bestyrelsens samtykke. Bestyrelsen kan give samtykke til, at Fonden for Sparekassen Faaborg ejer mere end 15 procent.

Stemmeretsbegrænsning: Hvert aktiebeløb på 100,- kroner giver én stemme. Men én aktionær kan dog maksimalt afgive 400 stemmer.

Flertalskrav: Det kræver 2/3 kvalificeret flertal at ændre vedtægterne.

Professor Caspar Roses vurdering af muligheden for at opkøbe Sparekasssen Faaborg: ”Formuleringen i fondens fundats er ikke så rigid, som man

40

Finans september 2010

umiddelbart vil antage. Det kan dog godt være en hæmsko, hvis banken kommer i økonomiske problemer og skal overtages. Men i praksis er formuleringen så løs, at det vil kunne klares, for hvad vil det sige at ’varetage hensynet til en ligelig geografisk repræsentation i virkeområdet’ – det kan fortolkes”.

Samlet vurdering: ”Sparekassen Faaborg er rimelig svær at overtage, det skyldes primært den store ejerandel i Faaborg Sparekasses fond. Men det er ikke umuligt i praksis”.

Sparekassen Himmerland A/S Aktieselskabet Sparekassen Himmerland er delvist ejet af Fonden for Sparekassen Himmerland. Fonden sidder på 75 procent af aktiekapitalen.

Fondens primære formål er • at videreføre Sparekassen Himmerlands virksomhed gennem Sparekassen Himmerland A/S, så dette til stadighed fremstår som et konkurrencedygtigt og velkonsolideret pengeinstitut.

Fondens sekundære formål er • at udøve anden virksomhed – eventuelt gennem datterselskaber – gennem investeringer i aktier eller andre kapitalandele og konvertible obligationer af enhver art samt gennem investeringer i fast ejendom og lignende.

• at virke til gavn for almennyttige og almenvelgørende formål efter bestyrelsens frie skøn.

Ejerloft: Banken har kommenteret sit ejerloft i rapporten om implementeringen af anbefalingerne for god selskabsledelse: ”Anbefalingerne om kapital- og aktiestruktur følges del-

vist. Aktionærerne er for en stor dels vedkommende også kunder i Sparekassen Himmerland A/S. Der gælder for aktionærerne generelt en stemmeretsbegrænsning på 2.000 stemmer og et ejerloft på 5 procent”.

Stemmeloft: I modsætning til de andre banker i eksemplerne er der dog også en stemmeretsbegrænsning på aktier i Fonden for Sparekassen Himmerland. Fonden kan nemlig maksimalt afgive stemmer svarende til 5 procent af aktiekapitalen, selvom den altså ejer 75 procent.

Flertalskrav: Ændringer af vedtægterne kræver 2/3 kvalificeret flertal.

Professor Caspar Roses vurdering af Sparekassen Himmerlands værn: ”Det er en lokal bank, der er lokalt forankret. Der er en stemmeretsbegrænsning på 5 procent, men fonden er også selv omfattet af den begrænsning. Det er meget fint, for det viser, at fonden er solidarisk med de mindre aktionærer. Fonden ejer 75 procent af aktiekapitalen, så i praksis vil den dog være meget svær at overtage. Men set fra et aktionærdemokratisk synspunkt er der ikke noget problem”.

Jyske Bank A/S Jyske Bank besluttede i 2003 at stifte to fonde. Den ene uddeler penge til almennyttige formål, og den anden uddeler til fordel for nuværende og tidligere medarbejdere i Jyske Bank. Ledelsens erklærede idé med at stifte dem er dog at opstille værn mod uønsket overtagelse. Og det fremgår også af det sekundære formål, som er ens i de to fonde.

Formålet er ”at medvirke til at bevare Jyske Bank som en selvstændig dansk bank med både vedtægtsmæssigt og faktisk hjemsted i Silkeborg”.

Endvidere står der i fundatserne, at formålet ”skal varetages af fonden og fondsbestyrelsen, også selvom fonden herved handler afvigende fra, hvad umiddelbare økonomiske interesser ville tilsige, f.eks. ved, at fonden afslår at acceptere et uinviteret tilbud på salg af bankens aktier, selv om tilbudskursen ligger over den aktuelle børskurs”.

Derudover har Jyske Bank indført en række værn i aktieselskabets vedtægter: Ejerloft: 10 procent af aktiekapitalen.

Stemmeloft: Stemmeretsbegrænsning på 4.000 stemmer.

Hvert aktiebeløb på 10 kroner giver en stemme.

Flertalskrav: Forslag om vedtægtsændringer kræver ¾ kvalificeret flertal.

Tilstedeværelseskrav: Forslag om vedtægtsændringer kræver generelt, at mindst 90 procent af aktiekapitalen er til stede på generalforsamlingen, og at ¾ af aktiekapitalen stemmer for. Forslag om bankens frivillige opløsning eller fusion, hvor Jyske Bank opsluges af et andet pengeinstitut, kan kun vedtages med disse regler.

Professor Caspar Roses vurdering af Jyske Banks værn: ”Jyske Bank har nærmest befæstet sig selv. Og banken er næsten umulig at overtage. Men banken har heller ikke lagt skjul på det. Banken har klart meldt ud, at man ønsker selvstændighed, og at man for eksempel ikke vil have en eller anden bykonge til at kontrollere banken. Så aktionærerne har hele tiden vidst, hvad de gik ind til. Den åbenhed er værd at rose”. n

Danske bankfonde Ud over de tre eksempler findes flere erhvervsdrivende fonde, som har delvist ejerskab af deres bank: Spar Nord Fonden, Lån og Spar Fond, Morsø Sparekasse Fonden, Fonden for Svendborg Sparekasse, Spar Vest Fonden, Fonden for Sparekassen Hvetbo, Fonden for Sparekassen Lolland, Nordea-fonden, Fionia Fond (kan i øjeblikket ikke opfylde sit formål), ebh-fonden (under konkurs)

Finans september 2010

41

globalt ”Risiko er ikke der. Det er lige her. Det er ikke i de eksotiske dele af verden, det er i den vestlige civilisations vugge. I dag er det asiatiske, brasilianske og indiske banker, som er godt polstrede og konservativt drevne“

Zachary Karabell, forfatter til bogen ”Sustainable Excellence“

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

Sommer med stress Mens vi almindelige fodtudser har ligget på stranden og har slappet af, har mange af ledelserne i de europæiske storbanker været i højeste alarmberedskab. EU havde fundet det klogt at stressteste 91 af de største banker i unionen – banker, der tilsammen repræsenterer to tredjedele af Europas bankaktiver – for at genskabe tilliden til den europæiske banksektor.

Stresstesten skulle vise, hvor godt bankerne er polstret til at klare økonomiske skrækscenarier med faldende bruttonationalprodukter og aktiekurser og stigende arbejdsløshed og renter.

I alt syv af 91 undersøgte banker bestod ikke testen, og særligt så det sort ud for de spanske banker, idet fem af de syv er spanske sparekasser. De to sidste er den tyske Hypo Real Estate og den statskontrollerede græske bank ATEbank.

Der har siden været kritik af stresstesten for at være for lempelig og for at være skræddersyet, så flest mulige banker slap igennem. Ikke desto mindre må den anses for at være et meget ambitiøst forsøg på at teste en branche på tværs af grænser.

42

Finans september 2010

Storindustrien dropper bankerne

Santander på opkøb Selvom den spanske finanssektor fik skrammer i stresstesten, viste den også spanske Santander som en af Europas sundeste banker, der har styrke og kapital til at gå på opkøb blandt mindre velkonsoliderede branchefæller.

Santander har indgået en foreløbig aftale med britiske HSBC om at købe for 4,3 milliarder dollar billån i HSBC’s problemramte amerikanske selskab for forbrugslån. Derudover køber den spanske bank 318 filialer af Royal Bank of Scotland, filialer koncentreret i Nordvestengland.

Også i Tyskland styrker Santander positionerne, idet den i juni købte 173 filialer af svenske SEB for 555 millioner euro. Ligesom rygter vil vide, at den er på opkøb i Sydamerika.

Selvom Santanders halvårsregnskab viste et svagt fald i bankens nettooverskud i forhold til sidste år, var England et lyspunkt med en stigning på 10 procent i overskuddet før skat fra spaniernes tidligere opkøb af Abbey, Alliance & Leicester og en del af Bradford & Bingley.

Siemens planlægger nu ifølge Financial Times at oprette sin egen bank og er dermed endnu et eksempel på, at storindustrien vil gøre sig uafhængig af bankfinansiering efter den finansielle krise. Siemens vil bruge en banklicens til at udvide sine finansielle forretninger og sine finansieringskilder, men også til at kunne deponere sin kontantbeholdning i Bundesbank.

Det handler ifølge en talsmand fra Siemens om større fleksibilitet, flere serviceydelser inden for finansiering af salg, bedre risikostyring, og at Bundesbank anses for at være en sikker havn for kontanter.

Siemens bliver én af de første industrivirksomheder uden for bilindustrien, der får egen banklicens. En sådan licens åbner mulighed for at tage mod indskud, yde lån og trække på nationalbanken.

Både BMW og Volkswagen ejer banker, der understøtter salget af biler med leasing og finansieringstilbud. De supplerede deres forretning med at modtage indskud, da bilgiganterne under finanskrisen havde behov for at udvide deres finansieringsmuligheder.

Pengenes magt Siden begyndelsen af 2009 har de tre megabanker JPMorgan Chase, Morgan Stanley og Goldman Sachs brugt 15,4 millioner dollar på lobbyvirksomhed Lobbyisterne har kronede dage. Det var big business, da finansreformen skulle forhandles i hus i USA, og spillet er langtfra slut. Love skal påvirkes både nationalt og internationalt. Lige nu er især Basel-komitéen, der er ved at barsle med skrappere krav til kapital og likviditet, målet for lobbyisternes indsats.

Diskussionen om det rimelige i at drive lobbyvirksomhed er intens i USA. Da Obama kom til, stækkede han deres adgang til hans administration, og han brugte ord til at beskrive deres virke, som han ikke engang har brugt om BP. Ikke desto mindre blomstrer lobbyismen som aldrig før.

Der er kommet lidt mere åbenhed om, hvem de er, og hvordan de opererer. Både firmaerne og deres ansatte er registreret.

Der er således 1.900 lobbyfirmaer med base i Washington med over 11.000 lobbyister, der koncentrerer deres indsats om de amerikanske lovgivere. Sidste år lå firmaernes indtægter på samlet 3,49 milliarder dollar. Det var ifølge ugemagasinet Time mere end dobbelt så meget som i 2001.

Af de 11.000 lobbyister arbejder cirka 2.000 alene for finanssektoren. Det er næsten fire for hvert medlem af henholdsvis Repræsentanternes Hus og Senatet.

Selvom det har været lidt op ad bakke med at påvirke lovgiverne omkring den amerikanske finansreform, har lobbyisterne hen ad vejen fået udvirket vigtige ændringer i formuleringer, i beregningsmetoder og i kraft af længere overgangsordninger, så de nok har været deres dagløn værd for opdragsgiverne.

For eksempel har de tre megabanker JPMorgan Chase, Morgan Stanley og Goldman Sachs brugt 15,4 millioner dollar på lobbyvirksomhed siden

begyndelsen af 2009. For en stor dels vedkommende på at få ændret bestemmelserne om, at banker, der får støtte af centralbanken, ikke må handle værdipapirer til egen fordel. På den konto stod de til at miste 4,5 milliarder dollar i profit. Efter grundig bearbejdning gik lovgiverne med til at lade dem investere 3 procent af deres kapital i aktie- og hedgefonde. Analytikere skønner, at det vil reducere deres årlige tab til 1,6 milliarder dollar. Altså en besparelse på cirka 2,9 milliarder dollar.

Når det har været lidt småt med at påvirke reformerne i Washington, skyldes det den store offentlige bevågenhed og vælgernes bitterhed over finansgiganternes adfærd. ”Der er kun én ting, politikerne bekymrer sig mere om end penge, og det er stemmer. Så når en sag virkelig fanger vælgernes interesse, så må lob-

byisterne tage bagsædet”, siger medlem af kongressen Barney Frank, der sammen med senator Christopher Dodd har stået i spidsen for forhandlingerne om den største finansreform siden reguleringerne efter depressionen i 30’erne.

En af forklaringerne på lobbyisternes øgede magt er, at lovene bliver mere og mere komplekse.

Den nye finansreform fyldte for eksempel 2.319 sider, hvor en omfattende handels- og monopollovgivning i 1914 kunne nøjes med otte sider, og en stor socialreform i 1935 kunne klares med 28 sider.

Lobbyisterne vil selv sige, at de informerer lovgiverne, så der ikke kommer utilsigtede konsekvenser ud af velmente forslag. Problemet er bare den store ubalance. Den amerikanske forbrugerorganisation havde kun råd til at sætte tre advokater på arbejdet med finansreformen./ET

Finans september 2010

43

Ledelse

Feminine dyder skal i spil Fremtidens virksomheder skal kunne skabe vækst, samtidig med at de er bæredygtige. Det kræver, at de systemer, som virksomheder er bygget op omkring, skal ændres fundamentalt, og at feminine egenskaber som samarbejde, omsorg og empati bliver lige så vigtig en del, som det mere maskuline princip om vækst, mener den internationalt anerkendte mediator Tina Monberg Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten

Coaching, facilitatorer, personal leadership, CSR, bæredygtighed – det er buzzwords, som de fleste medarbejdere på en moderne arbejdsplads har stødt på. Men selvom tendenserne har været en del af moderne virksomhedsledelse i de sidste ti år, så er der ikke blevet lavet fundamentalt om på opbygningen af virksomhederne, der stadig er opbygget efter de ældgamle principper om tredelingen af magten – den lovgivende (topledelsen), den udøvende (mellemlederne) og den dømmende (controlleren).

At forene det mere maskuline princip om vækst med de mere kvindelige principper om empati, samarbejde og omsorg bliver altafgørende for de fremtidige virksomheders overlevelse, mener Tina Monberg, der er partner i mediationcenter a/s, uddannet mediator fra Harward Law School, psykoterapeut, tidligere advokat og efterspurgt international foredragsholder. Hun har som forfatter til mere end fem bøger om nye relations- og samarbejdsformer hjulpet organisationer og virksomheder til at fungere i fremtidens multisamfund. Hun holder igennem efteråret foredrag om ledelse med fokus på kønskompetencerne for Finansforbundets medlemmer. ”Begreber som bæredygtighed og Corporate Social Responsibility (CSR) bliver endnu vigtigere i fremtiden. Der er mange virksomheder, der tænker, nej, vi er i krise, det kan vi ikke tænke på nu. Mange reagerer med at skabe endnu flere regler og love for

44

Finans september 2010

at kunne kontrollere mere – et meget maskulint karaktertræk. Men det har aldrig været vigtigere, for kunderne og medarbejderne ønsker at være i en virksomhed, der opfører sig ordentligt. I fremtiden er virksomhederne nødt til at tænke i både egne og fællesskabets interesser”, siger Tina Monberg.

Men det kræver, at virksomhederne er villige til at kigge på hele organisationskulturen. ”Vi kan ikke løse de problemer, vi står over for, med samme tankegang, som skabte dem. Mange virksomheder vil gerne arbejde med bæredygtighed, men lægger for eksempel deres CSR-politik i PR-afdelingen, hvor det så får lov at blafre som en udefinerbar størrelse, der ikke er forankret i hele virksomheden”.

The Butterfly Effect Fremtidens virksomhed skal have en klart defineret ramme, hvor mål, visioner, værdier og bæredygtighed står klart for alle i virksomheden. Den ramme skal ledelsen skabe. Men det er op til medarbejderne selv, hvordan de vil udfylde den ramme. I fremtidens virksomheder skal mellemlederen være en coach, der støtter og hjælper medarbejderen til at være den bedste version af sig selv, mens en facilitator skaber kommunikationen mellem dem, der definerer rammen, og dem, der skal udføre den.

Denne form for system kalder Tina Monberg for

”The Butterfly Effect“ – den ene vinge er dem, der skaber rammen, den anden er dem, der udfylder rammen, og kroppen er dem, der kommunikerer viden mellem de to vinger. Det hierarkiske system bliver således afløst af et mere helhedsorienteret system, hvor dem, der sætter rammen, ikke kan træde ind over dem, der udfører den, eller omvendt – fordi en sommerfugl ikke kan flyve med kun en vinge.

Et af de eneste eksempler på en virksomhed, der har evnet at samle alle de nye moderne ledelseskoncepter under et system, er Handelsbanken ifølge Tina Monberg. Handelsbanken har til trods for krise og stærk konkurrence i 38 år i træk nået deres mål om at have højere rentabilitet end gennemsnittet. Banken er bygget op således, at hver afdeling selv må bestemme, om de har røde eller blå stole, om de vil fokusere på erhvervsrådgivning eller privatrådgivning – så længe det er inden for og opfylder rammen. ”Men det kræver, at topledelsen slipper taget og tror på, at medarbejderne kan løse opgaverne tilfredsstillende inden for den givne ramme. Jeg tror på, at især den nye generation af unge vil kræve den form for virksomhed – en virksomhed, hvor de kan have meget ansvar, men også en virksomhed, hvor det, man laver giver mening – både i forhold til en selv og i forhold til samfundet”. n

I fremtiden er virksomhederne nødt til at tænke i både egne og fælles- skabets interesser“, siger Tina Monberg.

Et tårn kan ikke stå for evigt For hver legoklods, der bygges oven på hinanden, stiger risikoen for et kollaps.

Et tårn kan ikke vokse i al evighed. Det er en naturlov, at det vil vælte. Medmindre tårnet har et fundament – en platform, som understøtter tårnet og skaber den sammenhæng, som gør, at tårnet kan blive endnu højere.

Tårnet – det horisontale – er det maskuline princip, mens fundamentet er det vertikale – det feminine princip. I naturen går det princip igen – både hos mennesker, dyr og planter. Som hos han-sikapalmen, hvis gule blomst er høj og falloslignende, mens hun-sikapalmen spreder sin blomst i en oval vertikal platform. ”Det handler ikke om enten eller, men både og. Det maskuline har brug for det feminine og omvendt. Ligesom et voksende tårn må vælte, vil stilstand også dø. En virksomhed kan ikke overleve på vækst alene, men må understøttes ved hjælp af bæredygtighed og samarbejdsevner. Men en virksomhed kan ikke leve på at være bæredygtig og god til at samarbejde”, fortæller Tina Monberg.

Finans september 2010

45

nye kompetencer

BARE IKKE SKOLEPEDEL Senest i 2015 vil Nova Bank Fyn være afviklet som egentlig arbejdsplads, og de 120 medarbejdere, der er ansat i dag, vil til den tid have fundet nye attraktive job. Sådan er visionen, hvis kompetencerne får det rigtige løft Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet Foto: Alex Tran og Stig Stasig

Kunne du tænke dig at blive arbejdsmarkedskonsulent? Skolepedel eller meritlærer? Eller hvad med en regnskabsuddannelse? Nogle medarbejdere i Roskilde Bank og Nova Bank Fyn har måske ikke lyst til at fortsætte i den finansielle sektor, når deres midlertidige arbejdspladser lukker og slukker, så de uddanner sig til nye job.

Det er nu to år siden, at Roskilde Bank måtte opgive ævred som selvstændig bank, for siden at få følgeskab af blandt andre Fionia Bank ind i det statslige afviklingsselskab Finansiel Stabilitet.

Her er eneste formål at begrænse tabene og hjælpe kunderne videre til en ”rigtig“ bank og så ellers sørge for, at medarbejderne kan omsætte deres kompetencer over i nye job, i takt med at opgaven er løst.

For de 210 medarbejdere i Roskilde Bank er der fokus på, at de bankfaglige kompetencer bliver bredere funderet, og frem til 2012 kan den enkelte også vælge at uddanne sig helt ud af finanssektoren. ”Holdningen hos ledelsen er, at medarbejderne skal forlade Roskilde Bank med de bedste kvalifikationer“, siger tillidsmand Else Strandgaard, der selv skal i gang med at uddanne sig til arbejdsmarkedskonsulent.

Helt så konkret er fremtiden ikke for de 120 medarbejdere i

Nova Bank Fyn, som vil blive afskediget løbende i takt med afvikling af kunder, outsourcing eller nedlæggelse af forretningsområder. Vi forventer at sige farvel til de sidste med­ arbejdere om 4-5 år, siger fællestillidsmand Bo Petersen: ”Hidtil har en lang række medarbejdere oplevet et enormt pres, og kræfterne har mest været koncentreret om dem, vi har sagt farvel til. De afskedigede har fået tilbudt et rigtig godt outplacementprogram. I samarbejdsudvalget er det fastslået, at vi umiddelbart efter sommerferien skal arbejde på at sammensætte og forhandle en aftale på plads for de øvrige. Jeg kan godt forstå, hvis nogle har følt en vis frustration under det forholdsvis lange forløb indtil videre“, siger Bo Petersen.

Kun vindere Der vil blive afskediget medarbejdere løbende i takt med nedbringelsen af kundemassen, så den helt store ledelsesmæssige udfordring er ifølge personaledirektør Thorkild Christiansen at fastholde medarbejdere, der er helt på det rene med, at jo hurtigere de arbejder, jo hurtigere de afvikler, jo hurtigere lukker banken: ”På den korte bane ønsker vi, at medarbejderne får kompetencer, som de har konkret udbytte af. Og hvis man kan kombinere det, at banken får noget ud af det i form af kompetencer,

UDDANNELSER TIL NYE JOB

Else Strandgaard

46

Finans september 2010

Senest i 2012 vil Roskilde Bank være af-

dem attraktive til et job efter Roskilde

viklet som egentlig bank. Det er planen,

Bank.

og derfor er både ledelse og medarbejde-

”Vi har en masterplan for, hvordan man

re helt på det rene med, at bankens 210

trapper ned på antallet af medarbejdere.

medarbejdere skal sendes videre til andre

Hver gang der falder funktioner væk,

arbejdspladser med styrkede kompeten-

prøver vi at rykke rundt på med­arbej­

cer. Derfor er holdningen, at medarbej-

derne“, siger tillidsmand Else Strandgaard.

derne skal tage de uddannelser, som gør

Frem til 2012 kører banken et kompe-

Bo Petersen

de ansatte kan bruge i banken, samtidig med at det kan hjælpe dem videre i en anden sammenhæng, så er der kun vindere i det spil”, siger Thorkild Christiansen og nævner i øvrigt det outplacementforløb, der blev aftalt med Finansforbundet i september 2009 i forhold til de medarbejdere, der har en kort ansættelse.

Ifølge fællestillidsmand Bo Petersen har alle afskedigede fået tilbudt rådgivning og vejledning om uddannelsesmulig­heder: ”Der har været gode møder med Finansforbundet, hvor de afskedigede har fået rådgivning og svar på spørgsmål om uddannelse. Det er mit håb, at det bliver gentaget for de resterende medarbejdere. Der har udover outplaceprogrammet været god hjælp fra Finansforbundet, som har været arrangeret nogle større møder, hvor de afskedigede har fået rådgivning og svar på spørgsmål om uddannelse. Det er mit håb, at det bliver gentaget for de resterende medarbejdere“.

Fri til uddannelse Foreløbig har banken startet et kursusforløb om faglige emner i maj 2010, som fortsætter med konkurser og rekonstruktioner i august. Hidtil har viden om tvangsauktioner, konkurser og rekonstruktioner ikke fyldt meget hos bankfolk. ”Vi har en aftale om et kursusforløb, hvor medarbejderne bliver rigtig dygtige til den slags, og de kompetencer kan de i rea-

Thorkild Christiansen

liteten bruge efter Nova Bank Fyn i større virksomheder“, forklarer Thorkild Christiansen og tilføjer, at banken er i færd med at aftale et forløb i forhandlingsteknik for at give med­arbejderne flere redskaber til at håndtere de negative kunderelationer: ”Hvor man normalt ville finde positive løsninger, så er det måske lukning af engagementet, der er den eneste løsning. Der vil vi styrke de personlige kompetencer i at håndtere kunder i den situation“.

Til gengæld er ingen medarbejdere kommet i gang med egentlige kompetencegivende uddannelser. ”I hvert fald mangler vi at have gjort os klart, hvad de skal kvalificeres hen til, så der skal vi have gjort os nogle tanker og vil formodentlig gerne i dialog med Finansforbundet“, siger personaledirektøren, der er helt på det rene med, at med­arbejderne efter overenskomsten har ret til ti dages fri til uddannelse uden løn, men ingen bruger det: ”Nu er vi forholdsvis large med at give fri til uddannelse.Men hvis der kommer en medarbejder og beder om x uger fri, og det i øvrigt er en uddannelse til skolepedel, så vil jeg lige overveje, hvordan det hænger sammen i forhold til dagligdagen i banken“, siger Thorkild Christiansen og opfordrer medarbejderne til ikke selv at sætte begrænsninger, men komme til ledelsen med ideerne. n

tenceprogram, som giver mulighed for, at

hvorefter aftenerne må tages i brug.

vores nye kollegaer nogle, som har opsagt

man kan uddanne sig ud af finanssek­toren.

Samtlige medarbejdere er tilbudt karri-

et fast job for at tiltræde en stilling her i

Det er kommet i stand mellem Ledelse,

ereafklaringsprogram. Ønsker medarbej-

Roskilde“, siger Else Strandgaard været i

HR og SU. Roskilde Bank bruger blandt

derne ikke at tage imod tilbuddet her og

banken i ni år.

andet Finansforbundet konsulenter i den-

nu, vil kompetenceafklaringen igen indgå

”Medarbejderne kan få al den hjælp, de

ne proces.

som en del af det outplacementprogram,

vil have, og det går efter vores motto om,

Enkelte kollegaer er allerede gået i gang

alle medarbejdere tilbydes i forbindelse

at det skal være ’ordentligt og redeligt’,

med at uddanne sig, for eksempel til ad-

med en afskedigelse.

og hermed menes både for kunder og

vokatsekretær, siger Else Strand­gaard.

”Roskilde Bank har altid været en at-

medarbejdere“./CR

Typisk er der skoledag én gang ugentlig,

traktiv arbejdsplads. Faktisk er der blandt

Finans september 2010

47

nye kompetencer

tre mænd der vil videre Klaus Terman, Kim Kristensen og Sune Hasseltoft har ingen ambitioner om at lukke og slukke i Nova Bank Fyn Af Anders C. Østergaard, freelancejournalist

Kim Kristensen (i midten) er begyndt på en masteruddannelse i ledelse, mens Klaus terman og og Sune Hasseltoft er tilknyttet Fynske Talenter, som er en to-årig uddannelse under projektet Udvikling Odense

48

Finans september 2010

Nova Bank Fyn blev etableret 1. december 2009 i kølvandet på salget af Fionia Bank til Nordea. Bankens mål er at udvikle de bedste af kunderne, så de kan finde en ny bank, og afvikle de dårligste med mindst muligt tab.

Banken har efter planen afviklet sine aktiviteter i 2014/15. Nova Bank Fyn, som er en del af statens afviklingsselskab Finansiel Stabilitet, har i øjeblikket cirka 100 medarbejdere, fordelt på cirka 45 kundemedarbejdere og 55 i stabsfunktionerne.

Finanssektorens master i ledelse er et eksempel på et fastholdelsestilbud fra Nova Bank Fyn, og det har it- og administra­ tionschef Kim Kristensen taget imod. Han ser uddannelsen som et springbræt til at komme videre. ”Når jeg er færdig i oktober 2011, vil jeg være 49 år, og så er det måske tiden at komme videre, inden jeg kommer op i halvtredserne. Og jeg har bestemt ikke nogen ambitioner om at være den, der lukker og slukker”, siger Kim Kristensen.

Han er enig med bankens ledelse i, at de ansatte skal fastholdes ved hjælp af uddannelse i stedet for at få tilbudt bonus. ”En bonus er som at tisse i bukserne. Det gør os kortvarigt lykkeligere, men det gør os ikke dygtigere, og så bringer det os ikke noget”, siger Kim Kristensen, som ud over at være medarbejder og leder også er valgt til bestyrelsen af sine ­kolleger. Men han slår fast, at det ikke er af loyalitet, at han roser bankens fastholdelsespolitik. ”Jeg havde lagt planen for den her master i 2006, men jeg var faktisk ved at miste troen på, at det ville blive til noget. Så jeg blev overrasket over, at jeg fik ja”, indrømmer han og fortsætter: ”Det er de færreste af os, der skal slutte vores karriere her, så i stedet for kun at diskutere, hvordan man kan dygtiggøre sig i det job, man sidder i, taler vi også om, hvordan man kan gøre sig parat til det næste job. Jeg synes, det er positivt, at vi kan være så åbne omkring det”

Presser citronen Klaus Terman er it-medarbejder og en af dem, banken gerne vil holde på. Han er en af tre, som har fået betalt deltagelsen i talentprogrammet Fynske Talenter, som varer i alt to år indtil sommeren 2011. Han forsøger at få så meget ud af tiden i Nova Bank Fyn som muligt. ”Jeg forsøger da at presse citronen. Jeg kunne for eksempel godt tænke mig også at få betalt en master i it. Det vil give mig højere uddannelse og samtidig gøre mig mere klar til en lederstilling”, siger Klaus Terman, som dog ikke føler sig mere bundet end som så. ”Det binder mig kun, indtil jeg ikke gider være bundet læn-

gere. I princippet er jeg jobsøgende, men jeg har købt mig noget tid, så jeg kan tillade mig at være kræsen. Hvis drømmejobbet kommer, er jeg til at snakke med”.

”Ikke synd for os” Chefrådgiver Sune Hasseltoft er et andet af de fynske talenter. Den mulighed er han glad for at have fået, men for ham er det jobindholdet, der er det primære argument for at blive i banken. ”Jeg har stadig meget, jeg kan få med herfra. Jeg bliver skarp i kreditgivning, konkurser og betalingsstandsninger og lærer meget om for eksempel forhandlingsteknik. Og gennem talentforløbet får jeg værktøjer, som jeg kan bruge, hvis jeg skulle blive leder en dag”, forklarer han og tilføjer, at han ikke har travlt med at komme videre.

”Det er de færreste af os, der skal slutte vores karriere her, så i stedet for kun at diskutere, hvordan man kan dygtiggøre sig i det job, man sidder i, taler vi også om, hvordan man kan gøre sig parat til det næste job“.

Kim Kristensen, it- og administrationschef

”Der er mange, der synes, det er synd for os, at vi er havnet i en afviklingsbank, men jeg oplever det langtfra som negativt at være her. Det giver mig mange muligheder, og jeg har ro til at tage næste skridt”.

For Klaus Terman er det også det faglige, der tæller. Og så er signalværdien vigtigere end den økonomiske værdi af en uddannelse. ”Det er et skulderklap fra min arbejdsgiver, som gør, at jeg føler mig værdsat. Så det har en stor psykologisk effekt“. n

Finans september 2010

49

læserindlæg

Pensionister i bestyrelsen

Af Frode Sørensen, tidligere landsformand i DSfL og 1. viceformand i Finansforbundet på vegne af nogle aktive FSP-pensionister

Finanssektorens Pensionskasse (FSP) (tidligere Sparekassesektorens Pensionskasse) har eksisteret siden 1965, hvor sparekassesektoren fik indført obligatoriske pensionsbidrag i overenskomsten. De seneste to års generalforsamlinger har været præget af omfattende ændringer af kassens vedtægter med henblik på en forenkling og reduktion af de mange forskellige afdelinger (2009). I år var der tale om ændringer, som havde størst konsekvens for valg til bestyrelsen, tidligere var bestyrelsens sammensætning otte generalforsamlingsvalgte, én udpeget af Finansforbundet, og én udpeget af Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), de ti medlemmer af bestyrelsen udpegede en formand, som i mange år ikke kom fra sektoren. Med argumentet, at det var nødvendigt at professionalisere bestyrelsen, havde samme stillet forslag om, at der fremover kun skal være ni bestyrelsesmedlemmer, en reduktion på to. Generalforsamlingen skal fremover vælge fem, hvoraf én skal have særlig regnskabskyndig baggrund, og Foreningen af danske Lokalbanker skal udpege tre direktører, der skal komme fra medlemssparekasser/-banker, som fortsat ­tilmelder nye medarbejdere til FSP.

50

Finans september 2010

Selvom der formelt er medlemsdemokrati på general­forsamlingen, så er selve valghandlingerne meget dygtigt organiseret af tillidsmændene fra Nordea, Danske Bank og Spar Nord, så det er lige så svært for generalforsamlingen at få valgt et medlem til bestyrelsen i FSP, som det er på Danske Banks generalforsamling, og indrømmet – jeg kunne som formand for sparekassefunktionærerne fra 198392 med rette også beskyldes for at have organiseret valg til FSP’s bestyrelse, af den simple årsag at Danske Sparekassefunktionærers Landsforening (DSfL) ønskede, at kassen skulle være obligatorisk for alle ansatte i sparekassesektoren.

Fusioner og lovændringer har indebåret, at forskelle mellem banker og sparekasser er udjævnet, og det er interessant at konstatere, at fem af de ni valgte bestyrelsesmedlemmer alle har tætte relationer til Finansforbundets kredse, de tre er endog medlem af forbundets hovedbestyrelse. Det er derfor uhyre interessant, såfremt det er et formelt signal om, at FSP eventuelt efter en fusion med Bankpension skal danne fundamentet for en sektorpensionskasse.

Som afslutning et lille pip fra nogle af os, der nu er begyndt at nyde af pensionskassens frugter som pensionister, antallet er nu så stort, og det vil stige markant de næste 5-8 år, at der kommer et pres for en væsentlig bedre kommunikation til aktive pensionister, ikke mindst med baggrund i 2-3 års manglende regulering af pensionerne, som kan frygtes at vare ved. Jeg vil opfordre pensi-

onskassens ledelse og bestyrelse, men også Finansforbundet, som nu er markant placeret i ­kassens bestyrelse, til at sørge for, at informationsniveauet til kassens godt 2.500 pensionister bliver markant bedre. Kassens formue på omkring 21 milliarder kroner er af naturlige årsager sammensat således, at aldersgruppen +55 ”ejer“ hovedparten af kapitalen, derfor vil det også være helt naturligt, at pensionister får sæde i FSP’s bestyrelse, så det arbejder vi på. n

Kvindelige ledere skal turde være kvinder Af Helle Kühl, teamleder i Nykredit

Ligestilling mellem kvindelige og mandlige ledere er konstant til debat. Debatten er entydig og handler for det meste om, at kvinder er underrepræsenteret i forhold til mænd i ledelserne og bestyrelserne både i den offentlige og i den private sektor.

Mændene har gennem deres historiske magtposition været toneangivende for italesættelsen af diskursen om, at mænd udelukkende har adgang til magt og til de besluttende organer. Diskursen er meget kompleks og består af mange udsagn, og den bliver formet gennem de relationer, som skabes på kryds og tværs

mellem de enkelte udsagn. Måske har tilblivelsen af diskursen ikke været et bevidst valg fra mændenes side, men der kan være tale om en gradvis voksende proces, hvor den ene handling lægger grunden til den næste gennem flere hundrede år. Diskursen har haft den samme kerne af sandhed og falskhed i mange årtier, og det er først inden for de sidste 50 år, reel massiv modstand mod diskursen om, at alene mænd er topledere, opstår.

Jeg tror, at debatten om kvinder i ledelse i medierne, og i samfundet generelt, er med til at yde en god og tiltrængt modstand mod den gældende diskurs.

Men vi må også konstatere, at debatten ikke er nok. Det går langsomt med den ligelige kønsfordeling i toppen af Danmark. Jeg tror, at fire grundlæggende forhold er afgørende for fordelingen af kønnene i toppen af dansk erhvervsliv: › Mænd har siddet på magten og har været beslutningstagere igennem meget lang tid. Mænd sidder forsat

overvejende på magten, og mænd kommer stadig i større udstrækning end kvinder til tops. Der er en tendens til, at mænd vælger mænd (eller kvinder, der ligner dem selv). Den såkaldte Rip, Rap og Rup-effekt. › Kvinder og mænd vælger forsat karrierer, som underbygger diskursen. Den overvejende del af kvinder søger fortsat traditionelle kvindefag, og mænd tilsvarende. › I 2006 er det fortsat kvinderne, som trækker det største læs, når det kommer til husarbejde. Det er min antagelse, at kvinder ikke i samme udstrækning som mænd ønsker en erhvervskarriere som topledere, fordi de har svært ved at identificere sig med de værdier og normer (skabt af mændene), som gør sig gældende på topposterne i rationelt ­styrede virksomheder.

Og netop kvindernes manglende lyst til at søge (top)leder­stillingerne er, efter

min mening, den største barriere for at få flere kvinder i ledelse.

Debatten i medierne, lovgivningen og charter for flere kvinder i ledelse er gode supplementer, men kan ikke alene ændre på kvindernes lyst til at søge lederstillingerne.

Hvis vi får flere kvinder ind i ledelserne på mændenes præmisser, hvor er så mangfoldigheden henne? Det er efter min mening ikke mangfoldighed, der kommer i bestyrelseslokalerne, når der ansættes kvinder, der leder, agerer og i det hele taget har en hverdag identisk med mændenes.

Det er tydeligt, at den eksisterende diskurs er under pres, og at kvinderne har overtaget debatten, men mændenes magt i diskursen er fortsat stærk. Der skal skubbes til diskursen. Det skal accepteres, at mange kvinder leder anderledes end mænd. Jeg tror, at det altafgørende skub skal ske indefra. Af kvinder, der tør være kvinder, også når de leder. n

gå hjem-møde

akademikere i finanssektoren

Boligmarkedet – ny BoBle eller stærkt comeBack?

Erik Nielsen, cheføkonom i goldman sachs, fortæller om udviklingen på det internationale boligmarked med fokus på Usa, storbritanien, tyskland og det øvrige europa. erik nielsen er en af de højest placerede bankøkonomer i den internationale finansverden.

John Madsen, cheføkonom i nykredit, giver sit bud på boligmarkedet i danmark netop nu. risikerer vi en ny boligboble på grund af de rekordlave renter? og hvad betyder de mange nybyggerier i københavn og de andre store byer for stabiliseringen af boligmarkedet?

Onsdag d. 15. september kl. 16.30 – 18.30. dansk design center, h.c. andersens Boulevard 27, 1553 købehavn V. Arrangementet er gratis og åbent for både medlemmer og ikke-medlemmer, så tag din kollega med. finansforbundet byder på en sandwich inden debatten.

Tilmelding er nødvendig – og skal ske senest d. 10. september på: www.finansforbundet.dk/akademiker

Finans september 2010

51

bankhistorie

arkivet

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum Foto Scanpix

C.F. Tietgen.

den største bankmand Mange bankmænd har præget sektorens udvikling i 150 år.

Men kun én af dem har fæstnet sig i vores fælles hukommelse

Læser man den knap tre sider lange artikel i Den Store Danske Encyklopædi om bankvæsen, optræder kun et enkelt personnavn: C.F. Tietgen. Selvom adskillige bankmænd var fremtrædende i 1800-tallets Danmark, så var Tietgens mange bedrifter uden sidestykke i samtiden, og mange trækker endda linjer helt op til i dag.

Landets førstemand, som var et af de prædikater, han fik, blev født i Odense i 1829. Efter at have stået i lære hos en manufakturhandler rejste han i 1849 til Manchester, hvor han arbejdede for et handelsfirma. I 1855 var han tilbage i Danmark og København som grossist, og i 1857 lagdes grundstenen så til Privatbanken, for hvilken han på opfordring blev direktør.

Privatbanken blev stiftet på et tidspunkt, hvor kun nogle få banker eksisterede ud over Nationalbanken. Kun sidstnævnte var mere end godt 10 år gammel. I England havde Tietgen oplevet industrialiseringen for fuld kraft, og i det tilbagestående bondeland Danmark var man så småt på vej i samme retning.

Det gav muligheder.

Som direktør for Privatbanken var Tietgen særdeles foretagsom, og han var mere forretningsmand end en klassisk bankmand. Privatbanken blev det finansielle redskab, Tietgen havde brug for til at søsætte sine store projekter. På den måde var han offensiv inden for både bankvæsen og industri og formåede at lade de to sektorer gøre hinanden gavn på mest optimal vis.

Privatbanken blev som bank et brud på samtidens almindelige forståelse af en bank. Tietgen gjorde den til en investeringsbank, hvor andre banker til at begynde med var mere konservative. Men Privatbanken blev inspiration for øvrige banker i de følgende årtier, hvor risikovillig kapital og investeringer i industrien blev manges varemærke.

52

Finans september 2010

Usædvanlig var også Privatbankens konkrete medvirken ved stiftelsen af industrielle aktieselskaber. Således var Privatbanken og Tietgen foruden finansieringen direkte involveret i selve oprettelsen af en lang række virksomheder. Af de væsentligste kan nævnes Det Forenede Dampskibs-Selskab, Store Nordiske Telegraf-Selskab, De Danske Sukkerfabrikker, Tuborg, flere private jernbaneselskaber, Faxe Kalkbrud, De Danske Spritfabrikker, De Forenede Bryggerier, Kjøbenhavns Telefon-Selskab samt B&W. Som nogle af virksomhedernes navne antyder, var de opstået ved fusioner eller gav indtryk af at have landsdækkende karakter. En af Tietgens centrale strategier var da også at skabe monopolagtige virksomheder, så konkurrence fra andre virksomheder kunne begrænses.

Trods samtidens og eftertidens storladne ord om Tietgen blev han også udsat for kritik. Eftertidens kritikere har peget på, at hans imperium blev skabt på baggrund af manglende offentligt tilsyn med bankvæsenet dengang, og i det hele taget mangelen på en lovgivning om bankers virke, hvilket gav Tietgen meget frie hænder til at tænke og handle lige rigeligt kreativt efter vore dages målestok. Manipulation med aktier var der ingen lovgivning imod, og Tietgen benyttede sig af det, blandt andet ved at lække forkerte oplysninger om sine virksomheder til pressen for kunstigt at skrue aktieværdien i vejret. I samtiden beskyldtes han for magtmisbrug og blev kaldt Stormogulen, og han havde da også en minister på en hemmelig lønningsliste.

Kritikken skal dog ikke fjerne essensen i Tietgens virke, som ikke sås lige hverken før eller siden. C.F. Tietgen døde i 1901. n

særligt for ledere temadage: ledelse i balance gå hjem-møder: en kønnere ledelse ledelse i bAlAnce det er en ledelsesmæssig udfordring at motivere og inspirere medarbejderne til at yde deres bedste og selv bevare gejsten og en sund balance i privatlivet. i lyset af den aktuelle økonomiske recession forstærkes behovet for, at du som leder er klædt på til at tackle denne udfordring.

en kønnere ledelse – ledelse med fokus på kønskompetencerne ønsker du at finde en ny konstruktiv vej i din ledelse, hvor vi bryder tabuet om, at vi alle er ens? og ønsker du at finde ud af hvordan du gennem din ledelse kan skabe samspil og synergi­ effekt ved at sætte fokus på vores forskellighed?

god ledelse handler basalt set om at kunne skabe positive resultater gennem andre. skellet mellem succes og fiasko beror imidlertid på, hvordan du som leder formår at bringe de forhåndsværende ressourcer i spil til størst mulig gavn for den daglige opgaveløsning. det er ikke effektiv ressourceudnyttelse, hvis effektiviseringsstrategierne resulterer i sygdom, fejl og dårligt samarbejdsklima.

dette gå hjem­møde sætter fokus på ledelse, hvor alle kompe­ tencer kommer i spil, samtidig med at unødige konflikter og modsætningsforhold mellem køn kan undgås.

temAer

temAer

instruktør

instruktør

· At kunne navigere i balance og træffe rigtige beslutninger i forandringer · At skabe forståelse for at bruge sine personlige kompetencer i den proffesionelle rolle som leder · At kunne holde fokus i ledelsen · At kunne modstå ødelæggende ubalance og stress

det handler om at finde en mere inkluderende og bæredygtig måde at tænke og lede på, hvor det, at vi er forskellige, er en fordel for alle.

· At få viden og forståelse for vores køns spidskompetencer · At finde dine egne spidskompetencer · At lede med fokus på diversitet · At finde ud af hvad et samspil mellem vores kompetencer kan skabe

franz cybulski, konsulent, green og Andersen erhvervs­ psykologi

mediator, advokat og exam. psykoterapeut tina monberg, mediationcenter.dk

tid og sted

tid og sted

Alle dage kl. 9.30 – 16.30

Alle dage kl. 17.00 ­ 20.00

Mandag den 11. oktober – Børkop Tirsdag den 12. oktober – København Mandag den 25. oktober – Aalborg Mandag den 1. november – København Tirsdag den 2. november – Aarhus

Mandag den 8. november – Aarhus Tirsdag den 9. november – Middelfart Tirsdag den 23. november – København Onsdag den 24. november – Aalborg

Tilmeldingsfrist den 10. september 2010 www.finansforbundet.dk/ledere

Tilmeldingsfrist den 10. september 2010 www.finansforbundet.dk/ledere

For at blive gjort opmærksom på Finansforbundets tilbud til ledere skal du være registreret som leder. Er du i tvivl om, hvorvidt du er registreret som leder, eller om din emailadresse mv. er korrekt, så tjek dine medlemsoplysninger på www.finansforbundet.dk/ledere

spørgehjørnet Bente Kjær Koch, advokat

Tilbud om fratrædelse Jeg er ansat i et større pengeinstitut og er blevet tilbudt en fratrædelsesaftale. Jeg kan ikke få oplyst, om alternativet til at indgå denne aftale er, at jeg vil blive opsagt, men det har jeg nu nok på fornemmelsen, at jeg bliver. Jeg er nu i tvivl om, om jeg bør skrive under på fratrædelsesaftalen?

Med venlig hilsen Lasse W. Olsen

Svar Det er et spørgsmål, som vi jævnligt bliver stillet i Finansforbundet. For at kunne give et fyldestgørende svar er det nødvendigt med flere oplysninger, men grundlæggende anbefaler vi ikke, at man skriver under på en fratrædelsesaftale uden først at have rådført sig med sin tillidsrepræsentant eller med Finansforbundet. Det er væsentligt at vide noget om årsagen til, at du har fået tilbud om en fratrædelsesaftale. En aftale skal som udgangspunkt indeholde de vilkår, som man i forvejen har krav på i forbindelse med en afskedigelse, det vil sige varsel, godtgørelse med videre efter overenskomst og funktionærlov og eventuelle andre aftaler. Herudover er det Finansforbundets opfattelse, at der bør være ”noget ekstra” i en fratrædelsesaftale, for eksempel i form af ekstra godtgørelse, fritstilling, betalt uddannelse eller andet. Man skal

være særligt opmærksom på, at der i mange fratrædelsesaftaler står, at aftalen indgås til fuld og endelig afgørelse. Det betyder, at man ikke kan rejse et krav mod arbejdsgiver, ud over hvad der allerede er aftalt.

Mange medlemmer vælger dog alligevel at indgå en fratrædelsesaftale, enten fordi det efter en vurdering af alle aspekter er en fordel eller af personlige årsager.

Endelig skal man kontakte a-kassen for at få at vide, om indgåelse af aftalen vil få konsekvenser for dagpenge eller efterløn.

Med venlig hilsen Bente Kjær Koch, advokat

Ret til fri på barns første sygedag Jeg er blevet tilbudt ansættelse i en virksomhed fra 1. oktober 2010 og har netop fået min ansættelseskontrakt tilsendt. Der står ikke noget i kontrakten om, at jeg har ret til fri på barns første sygedag. Jeg troede, at man i Danmark automatisk havde ret til at holde fri med løn, hvis ens barn bliver sygt?

Svar Frihed med løn ved barns sygdom kræver, at du er omfattet af enten en kollektiv eller individuel aftale, der sikrer dig denne ret. Hvis din kommende arbejdsgiver har overenskomst med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), er du via Standardoverenskomsten mellem FA og Finansforbundet sikret ret til to dage med løn for at kunne passe et sygt barn.

Hvis du ikke er under overenskomst, skal det fremgå af din ansættelseskontrakt eller af lokale regler på din arbejdsplads, at du har ret til fravær med løn ved barns sygdom. Fraværet kan også være aftalt i form af en ret til omsorgsdage.

Har du hverken ret til barns sygedage eller omsorgsdage, gælder lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, hvorefter du har ret til at holde fri ved ”akut opstået sygdom”. Det er en betingelse, at det er nødvendigt af hensyn til barnets tarv og foreneligt med forholdene på din arbejdsplads. Loven giver ”ret til fravær”.

Men du får ikke automatisk ret til løn, når du er hjemme hos dit syge barn. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at du giver din arbejdsgiver besked i så god tid som muligt, inden du skulle have mødt på arbejde.

Med venlig hilsen

Med venlig hilsen

Peter Willumsen

Mette Bruun, faglig konsulent

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

54

Finans september 2010

Juristeriet

Opsagt – hvad så?

Da de færreste har prøvet det før, kan det være meget svært at finde ud af, hvad man skal eller kan gøre, når man bliver præsenteret for en opsigelse. Et godt råd er at bruge sin tillidsmand

Af chefjurist Lars Dahl Gullman og juridisk koordinator Rikke Agervig Helles

Mange oplever en opsigelse som noget, der kommer som et lyn fra en klar himmel, og bliver derfor naturligt nok meget rystede i situationen. Vi hører ofte fra medlemmer, at de bagefter ikke kunne huske noget af det, der foregik, mens opsigelsen blev givet.

Derfor kan vi kun anbefale, at alle vores medlemmer benytter sig af den overenskomstsikrede ret til at få en tillidsmand med til opsigelsessamtalen. Tillidsmanden kan være øjne og ører under samtalen og en god sparringspartner bagefter, hvor alle reaktionerne vælter ind.

Underskrift eller ej?

En opsigelse er som regel skriftlig, og de fleste arbejdsgivere beder om at få en underskrift på modtagelsen. Det er der som udgangspunkt ikke noget problem i. Det er først, hvis man ved sin underskrift bekræfter indholdet af opsigelsen eller vedkender sig noget i opsigelsen, at man bør holde sig tilbage. For at undgå enhver tvivl kan man tilføje; ”Der kvitteres for modtagelsen, men ikke for indholdet” i forbindelse med sin underskrift.

Hvad er begrundelsen for opsigelsen?

En del arbejdsgivere vælger at give opsigelsen uden at skrive en begrundelse. Det er ikke et krav, at begrundelsen står i selve opsigelsen, men man har krav på at få en skriftlig begrundelse, hvis man beder om det.

Vurdering af begrundelsen En opsigelse kan begrundes i to ting – enten virksomhedens forhold eller ens egne forhold. Virksomhedens forhold dækker over blandt andet omstruktureringer, rationaliseringer og nedskæringer. Et oplagt og aktuelt eksempel er opsigelserne begrundet i finanskrisen. Egne forhold kan være nærmest hvad som helst, man som medar-

bejder kan bebrejdes, for eksempel sam­ arbejdsvanskeligheder, manglende performance og adfærd.

Lidt generelt kan man sige, at en opsigelse begrundet i virksomhedens forhold er sværere at angribe. Det er i udgangspunktet meget vanskeligt at bestride en opsigelse, der er begrundet i et behov for nedskæringer i kølvandet på finanskrisen. I den situation vil der som udgangspunkt være et sagligt behov for opsigelser, og virksomhederne har forholdsvist fri adgang til at vælge mellem de ansatte. Dog er der nogle grupper af medarbejdere, der nyder en særlig beskyttelse mod opsigelse – eksempelvis gravide, barslende og tillidsvalgte – ligesom virksomhederne bør lægge vægt på anciennitet ved udvælgelsen.

En opsigelse begrundet i egne forhold kan selvfølgelig også være saglig. Hvis man eksempelvis modtager en opsigelse be­grundet i arbejdsvægring (for eksempel fordi man har nægtet at deltage i et projekt), og man tidligere har fået en advarsel vedrørende det samme, ja, så kan det være helt sagligt og dermed en opsigelse, man er nødt til at acceptere.

En opsigelse begrundet i egne forhold bør altid vurderes konkret og individuelt, da en opsigelse, der umiddelbart kan virke saglig, måske ikke er det, når man får gransket forholdene nærmere og hørt lidt mere om, hvordan forholdene egentlig har været på arbejdspladsen. Måske burde man have fået en advarsel, inden der kunne skrides til opsigelse. Måske kan arbejdsgiveren ikke dokumentere sine påstande, der ligger til grund for opsigelsen.

Hvis man er det mindste i tvivl, bør man bede sin tillidsmand og/eller Finansforbundet vurdere opsigelsen.

Hvad kan Finansforbundet gøre?

Hvis man bliver opsagt, kan man altid bede Finansforbundet vurdere, om opsigel-

sen er saglig. Hvis vi mener, at der kan være tale om en usaglig opsigelse, vil vi tilbyde at bringe sagen videre til forhandling med Finanssektorens Arbejdsgiverforening, hvor vi vil forsøge at få en godtgørelse for usaglig afskedigelse.

Mange har læst eller hørt om høje godtgørelser i forbindelse med opsigelser og sætter næsen op efter lignende, men er måske ikke opmærksomme på, at godt­ gørelser for usaglige opsigelser er meget forskellige, afhængigt af hvem der opsiges, og hvad den individuelle situation er. For eksempel vil opsigelse af en gravid eller barslende kunne udløse meget høje godtgørelser på op mod 1½ års løn, mens opsigelser af ”helt almindelige” funktionærer, som altså ikke nyder en særlig beskyttelse mod opsigelser, typisk udløser godtgørelser på mellem ½ månedsløn og op til maksimalt seks måneders løn. I praksis er det sjældent, at godtgørelserne overstiger en-to måneders løn ved opsigelse af en medarbejder med en anciennitet på under 10 år.

HUSK – HUSK – HUSK – fireugersreglen Det er MEGET, MEGET vigtigt, at man er opmærksom på, at der løber en fireugersfrist, fra man har modtaget en opsigelse, til Finansforbundet skal have bedt FA om at få opsigelsen forhandlet på et organisationsmøde.

Overskrides fristen, vil Finansforbundet ikke kunne ­rejse krav om godtgørelse for usaglig afskedigelse.

Det kan være en rigtig god ide at prøve at løse en tvist om en opsigelse lokalt. Det kan tillidsmanden gøre, og tillidsmanden kan aftale, at fireugersfristen udsættes, så man ikke mister muligheden for at få sagen bragt ­videre til en forhandling mellem organisationerne, hvis en løsning ikke kan findes.

Finans august 2010

55

medlemstilbud

a jour meddelelser nyheder servicetilbud

Rabat til dinnershow Medlemmer af Finansforbundet, som også er medlem af Forbrugs­ foreningen har mulighed for at overvære forpremieren på Wallmans dinnershow i perioden 2. – 11. september i Cirkusbygningen i København. Wallmans dinnershow byder i år på artister, som har deltaget i musicalopsætninger som Chicago og Cats og prøvet kræfter med internationale succeser som Melodi Grand Prix og Cirque du Soleil.

Udover en velkomstdrink får medlemmer af Forbrugsforeningen 100 kroners rabat på drikkevarerne. Du skal ringe på tlf. 33 16 37 00 for at bestille billeter. På wallmans.dk kan du læse mere om showet.

Input om seniorlivet Det giver energi at reflektere over senkarrieren, formulere ønsker og behov for de sidste, men også meget vigtige år på arbejdsmarkedet, og samtidig forberede sig på livet efter arbejdslivet. BEC i Roskilde sætter fokus på seniorpolitik ved et fyraftensmøde i september og har i den forbindelse inviteret konsulenter fra Finansforbundet og FTF-A til at holde et indlæg.

Formålet med mødet er at give et indblik i, hvad overenskomsten giver af muligheder i forhold til seniorordninger, og hvilke muligheder efterlønsordningen giver.

Finansforbundet udgav i efteråret 2008 et livsfasekatalog, hvor man med formulering af otte livsfaser lagde op til en grundlæggende nytænkning i synet på medarbejderne, som kan skabe et bedre arbejdsliv for alle. Ud over at berøre denne livsfasetankegang vil ­forbundets konsulenter på mødet hos BEC give inspiration til, hvad man som medarbejder skal gøre sig af tanker i forhold til overgangen til ”den 3. alder“, og hvad ledere og med­arbejdere i fællesskab skal gøre sig af tanker i forhold til overgangen til ”den 3. alder“.

56

Finans september 2010

Hjælp til uforskyldte økonomiske problemer Er du havnet i en situation, som du ikke kan overskue – og som du ikke har mulighed for at klare økonomisk? Så har du som medlem af Finansforbundet mulighed for at få hjælp og støtte gennem Finansforbundets Centrale Hjælpefond.

Hjælpefonden kan yde støtte til dig, hvis du uforskyldt har økonomiske problemer, som forhindrer dig i at komme videre med dit liv i den ­retning, du har brug for. Støtten kan gives i form af tilskud eller lån til værdigt trængende, og der er tidligere uddelt støtte til f.eks. psykologbehandlinger, rekrea­tionsophold og andre lignende formål.

For at komme i betragtning til at få støtte er det et krav, at du er eller har været ansat i en

virksomhed tilsluttet Finanssektorens Arbejds­ giverforening. Hvis du er tidligere ansat, skal du have været i arbejde i minimum to år inden for de seneste fem år, før støtten søges, men uanset om du er blevet opsagt eller selv har sagt op, har du mulighed for at ansøge om en del af hjælpefondens midler.

Hvis du vil søge hjælpefonden om støtte, kræver det, at du udfylder en særlig blanket, hvor du bl.a. redegør for din situation og opstiller et grundlæggende budget. Blanketten kan du finde på www.finansforbundet.dk/hjælpefonden.

Har du spørgsmål eller vil høre nærmere, kan du kontakte Linda Eriksen på telefonnummer 32 96 46 00 eller le@finansforbundet.dk.

meDlemStilbuD Fra

it-klubben For alle FinanSForbunDetS meDlemmer – men Specielt it-Faggruppen i Finansforbundet oplever vi, at en stigende andel af vores medlemmer til daglig beskæftiger sig med drift og udvikling af it-systemer. Siden år 2000 er der således blevet ca. 1000 flere itmedlemmer i Finansforbundet og i dag udgør medlemsgruppen omkring 5200.

Finansforbundets it-klub er et fagligt fællesskab for it-medlemmerne, hvorigennem der udføres en særlig indsats for at vare-

• • • • •

50% rabat på Computerworld Dobbeltmedlemskabsaftale med PROSA Rabat på IT-litteratur fra MVBooks Rabat på IT-faglige kurser hos Microworld Karriereafklarings- og kompetenceudviklingsforløb for it-folk • Kursus i opbygning af simple hjemmesider

tage netop deres interesser. Der fokuseres bl.a. på økonomiske og faglige emner i relation til overenskomsterne, og der søges medindflydelse på samfunds- og virksomhedsforhold for denne medlemsgruppe.

Derudover udbyder it-klubben en række målrettede medlemstilbud og arrangementer, så vi løbende kan styrke kompetencerne og det faglige netværk. Se her eksempler på medlemstilbud:

• Debatarrangementer og gå hjem-møder om eksempelvis hjerneforskning, nanoteknologi, it-sikkerhed og den nyeste udvikling indenfor software og it-løsninger. I efteråret 2010 kan man bl.a. blive klogere på Sharepoint 2010, iPad’s og iPod’s samt arbejdsmiljøkonsekvenserne som følge af den fortsatte digitalisering i den finansielle sektor.

læs mere om de forskellige medlemstilbud og tilmeld dig it-klubbens elektroniske nyhedsservice på hjemmesiden www.finansforbundet.dk/it

Ledige og seniorer Arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten.

Læs mere om seniorgrupperne på:finansforbundet.dk/seniorer.

Netværk syddanmark

Frello – fiskeri og fornøjelser

Turen går til Esbjerg via Varde. Der vil være kaffe og brød i bussen. Vi skal besøge Varde Museum med guide og se maleren Otto Frellos fantastiske malerier, derefter kører vi til Henne, hvor vi får en let frokost, og derfra går turen til Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Imens vi drikker kaffe, får vi en introduktion til museet, hvorefter vi på egen hånd kan nyde de flotte omgivelser. Vi kører hjemad kl. 17.00.

Tid: Tirsdag 16. september Sted: Opsamling med bus:

Dannebrogsgade, Odense kl. 8.00

Afk. 63 OK-tanken, Kolding kl. 9.00 Pris: Gratis Frist: 10. september Tilmelding: Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk

eller på tlf. 32 96 46 00. Husk at oplyse, hvor du står på samt telefonnr.

Kanalrundfart

Netværk Hovedstaden arrangerer Kanalrundfart d. 29. september 2010, og vi mødes ved fiskerkonen tæt på Højbro Plads. Allan Mylius Thomsen vil være guide på turen og på vanlig hyggelig vis fortælle om området og historien.

Selve sejlturen tager cirka to timer (vi sejler i egen båd), og bagefter vil der være lidt spiseligt med tilbehør.

Mandag 29. september kl. 15.45

bdavids@gvdnet.dk Husk også at melde afbud hertil så hurtigt som muligt, hvis du skulle blive forhindret.

Seniorgruppe Region syddanmark – sønderjylland

Netværk Nordjylland

Kør selv-tur til Sønderborg-området

Terapihaven Aurora

Vi besøger terapihaven Aurora – en have med helende virkning. Haven er beliggende tæt ved vandet i Nørholm lige uden for Aalborg. Efter en rundvisning i haven vil indehaver Annette Wibæk fortælle om, hvordan haven bruges som en del af et behandlingstilbud til stressramte. Vi indtager frokosten i terapihaven. Herefter er der mulighed for at nyde haven på egen hånd eller gå en tur ned til stranden, hvor vi – som et af de få steder i Danmark – kan finde ”perlesten”. Husk praktisk fodtøj.

Tid: Sted:

Netværk hovedstaden

Tid:

Sted: Fiskerkonen, Højbro Plads Pris: Gratis Frist: 17. september Tilmelding: Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk

e ller tlf. 3296 4600. Husk at oplyse medlemsnr. eller CPR-nr.

Torsdag 23. september kl. 9.30 Kunstmuseet, Kong Christians Allé 50, 9000 Aalborg Pris: Gratis Frist: 14. september Tilmelding: Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk

eller tlf. 32 96 46 00 – oplys medlemsnr.,

mailadresse og mobilnr.

Praktiske spørgsmål kan rettes til Netværk Nordjylland: Lone Rasmussen, tlf. 98 18 86 10 – 51 89 45 44 eller mail naturligvis@privat.dk Birgit Davids, tlf. 98 15 58 04 – 24 23 02 69 eller mail

Se og oplev det historiske Dybbølcenter og Alsion (koncertsal, universitet og forskerpark) Tid: Sted:

Tirsdag 14. september Vi mødes kl. 13.45 på Dybbølcenter Dybbøl Banke

kl. 16.30 Rundvisning på Alsion

kl. 18.00 Spisning på Alsion Pris: 125 kr. pr. person Kontonr.: Betaling som sædvanlig Frist: 9. september Tilmelding: Bent Hach, Tyttebærvej 4, 6430 Nordborg E-mail: benthach@sport.dk Seniorgruppe Region midtjylland – århus

Underholdning

Tidl. professor v. handelshøjskolen Nils Willemoes underholder med temaet ”Brug dit humør, inden du dø“.

Tid: Onsdag 15. september kl. 10.30 Sted: Bowl’n’Fun, Skanderborgvej 226, Viby J.,

frokost kl. 13.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Netværk Hovedstaden Kanalrundfart, 29. september Netværk Syddanmark Frello – fiskeri og fornøjelser, 16. september Netværk Nordjylland Terapihaven Aurora, 23. september

Seniorgruppe Syddanmark – Vejle Virksomhedsbesøg, 22. september

Seniorgruppe Region Sjælland Foredrag om Roskilde Banks Krak, 26. oktober

Seniorgruppe Region Sjælland Efterårstur til Sorø Akademi, 17. september

Seniorgruppe Region Syddanmark Kør-selv tur til Sønderborg område, 14. september

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

58

Finans september 2010

Antal deltagere:

Stiger på i:

Seniorgruppe Region Nordjylland Buffet og bowling.

Aalborg, 12 oktober Hobro, 12. oktober Thisted, 13. oktober Hjørring, 14. oktober

Seniorgruppe Region Midtjylland Underholdning, 15. september

Pris: Gratis, drikkevarer for egen regning Kontonr: Gratis Frist: 10. september Tilmelding: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro E-mail: kubjerre@adr.dk

Pris:

Seniorgruppe Region syddanmark – vejle

Virksomhedsbesøg

Guidet rundvisning på Danish Crown i Horsens (frakørsel 55 fra motorvejen), varighed ca. 2½ time med efterfølgende frokost inkl. 1 snaps, 1 øl/vand samt kaffe og småkager på Restaurant Møllebæk, Gl. Kattrupvej 2, 8751 Gedved.

Tid: Onsdag 22. september Sted: Kl. 10 foran hovedindgangen til Danish Crown,

Østbirkvej 2 i Horsens Pris: 50 kr. for medlemmer, 300 kr. for ledsagere Kontonur.: 9402 4800340373 Frist: 12. september Tilmelding: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum E-mail: lissyhansen@dlgpost.dk Bemærkninger: Tilmelding ved overførsel af beløbet til ovennævnte konto (husk navn) eller check vedlagt tilmeldingsblanket til ovennævnte. Evt. praktiske oplysninger kan fås på tlf. 75 66 52 14 hos Mona Dam. Seniorgruppe Region nordjylland

Buffet og bowling

Hobro, tirsdag den 12. oktober 2010 kl. 15.30 hos Bowl’n Fun, Jyllandsgade 15, Hobro Thisted, onsdag den 13. oktober 2010 kl. 16.30 hos Bowl’n Fun, Kirkegårdsvej 6, Thisted Hjørring, torsdag den 14. oktober 2010 kl. 11.30 hos Bowl’n Fun, Ringvejen 10, Hjørring 50 kr. pr. medlem

Kontonr.: 9002-456 54 45192.

Husk at oplyse navn og sted ved indbetalingen Frist: Torsdag den 30. september 2010 Tilmelding: Ved indbetaling til konto eller ved fremsendelse af check E-mail: finans.nord@gmail.com Bemækninger: Betaling ved check sendes til Hanne Hvidegaard, Gl. Hvidegaard, Hvidegaards Ager 5, 9800 Hjørring.

Evt. afbud kan ske til Hanne Hvidegaard, tlf. 98911025 eller 29796929.

Seniorgruppe Region nordjylland

Datoer for arrangementer i 2011

Reserver allerede nu følgende datoer: Torsdag den 26. maj – forårstur Torsdag den 8. september – efterårstur Torsdag den 1. december – julefrokost Nærmere information og tilmelding vil blive annonceret senere.

Så er der mulighed for en hyggelig bowlingtur med efterfølgende buffet.

Seniorgruppe Region sjælland – storstrøm

Tid og sted: Aalborg, tirsdag den 12. oktober 2010

kl. 15.30 hos Seaport, Strandvejen 7, Aalborg

Foredrag med journalist og redaktør på Børsen Morten

Foredrag om Roskilde Banks krak

Jeppesen, som har skrevet bogen Blændværk, som dækker Roskilde Banks sammenbrud. Det er historien om inkompetence, sammenspisthed og grådighed.

Tid: Tirsdag den 26. oktober kl. 12 Sted: Ringsted Kongrescenter, Nørretorv 22,

4100 Ringsted Pris: 100 kr. for medlemmer og 150 kr. for ledsager Kontonr.: 3348-3348412329 Frist: 26. september Tilmeldiing: Grete Fagerberg, 55 38 72 45 E-mail: ghf@post11.tele.dk Bemærkninger: Der bliver serveret en varm ret og kaffe/ te til foredraget, drikkevarer for egen regning.

Seniorgruppe Region sjælland – roskilde

Efterårstur til Sorø Akademi

Vi starter med en rundvisning i Sorø Klosterkirke, og derefter er der frokost i ”Tre Konger”. Herefter besøger vi Sorø Akademi og slutter dagen af med kaffe i ”Tre Konger”.

Hjemkomst ca. kl. 18.00.

Tid: Fredag den 17. september Sted: Solrød kl. 9.00, Hyrdehøj, Roskilde kl. 9.30 Pris: Medlemmer kr. 75

Ledsagere kr. 150 Kontonr.: Reg. 3191, konto 3191551273 Frist: Fredag den 10. september Tilmelding: Birgit Cady Larsen, Irishaven 2,

4070 Kirke Hyllinge E-mail: birgit_cady@pc.dk Bemærkninger: Begrænset antal, først til mølle ... Husk ved tilmelding at opgive påstigningssted samt telefonnummer.

Nyhedsbrevet FiNaNs

Få nyheder på skærmen hver tirsdag formiddag – lige meget hvor du er.

Tilmeld dig på: finansforbundet.dk under Nyheder

Finans august 2010

59

Finans Senior Rejser præsenterer: En Safari når den er bedst En rejsearrangørs fornemste opgave er at skabe rejser med et indhold af unikke oplevelser. Der er næppe noget som det, der kan få en gruppe personer til at føle sammenhold og få lyst til at diskutere oplevelserne med hinanden. Kort sagt få et øget socialt samvær.

Når Finans Senior Rejser sammen med Albatros Travel præsenterer denne safari, er det samtidig et besøg i et af jordens skønneste lande, hvor vi skal bruge megen tid på at spejde efter nogle af Sydafrikas vilde dyr, blandt dem The Big Five – elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard. Herud-

over er tilstedeværelsen af giraf, flodhest og mange smukke antilopearter ikke en sjældenhed.

Vi kører rundt på savannen i åbne jeeps – ledsaget af erfarne jægere og rejseledere – og finder dyrene der, hvor de er, i deres naturlige omgivelser. Vores base er den eksklusive Edeni Bush Camp, der består af 13 kanvastelte på træterrasser med en dejlig udsigt til floden nedenfor. Alle telte har privat bad og toilet.

Herudover vil vi besøge den verdensberømte Kruger Nationalpark, der er på stør-

relse med Jylland, med velanlagte veje og safari-spor alle vegne. Det gør det muligt at komme tæt på vandhullerne, hvor dyrene kommer for at drikke.

Endelig venter den berømte Panoramarute på at vise os, hvorfra den har fået sit navn.

I det hele taget er vores dagsprogram virkelig spændende og underholdende læsning.

Det vil vi meget gerne sende til dig gratis og portofrit, hvis du følger informationen i annoncen på denne side og kontakter vores repræsentant.

Albatros’ Big Five safari i Sydafrika Eksklusiv Big Five safari i Kruger-området og enestående oplevelser på Panorama-ruten - med dansk rejseleder, 10 dage Denne eksklusive rejse byder på enestående safarioplevelser i et af Sydafrikas smukkeste områder. I det private Edeni Vildtreservat i Limpopo-povinsen venter store, klassiske safarioplevelser. På turen kan vi opleve det kendte vildt som elefant, bøffel, giraf, løve, leopard, gepard og mange antilopearter. På samme tur bydes der på enestående naturoplevelser på Panorama-ruten samt en dagstur til den verdensberømte Kruger Nationalpark. ’’Hele verden i et land” er blot et af mange mundheld, der benyttes om Sydafrika. Meget få lande har et så varieret og betagende udbud af seværdigheder som netop Sydafrika. Variationen i dyrelivet, landskaberne, ZIMBABWE folkeslag er klimaet, kulturen og de mange forskellige nærmest uden sidestykke.

BOTSWANA

SYDAFRIKA

MOZAMBIQUE Edeni Vildtreservat Kruger Nationalpark Blyde River Canyon

Johannesburg

Dagsprogram Dag 1 København – Johannesburg.

Dag 2 Mpumalanga – Edeni Vildtreservat.

Dag 3 Safaridag i Edeni Vildtreservat.

Dag 4 Panorama-ruten.

Dag 5 Safaridag i Edeni Vildtreservat.

Dag 6 Safari i Kruger Nationalpark.

Dag 7 Besøg på vildtprojekter m.m.

Dag 8 Safari og afslapning i Edeni Vildtreservat.

Dag 9 Edeni – Johannesburg.

Dag 10 Hjemkomst.

Afrejse 23. februar 2011 Kr.

Prisen inkluderer: Dansk rejseleder, fly København – Johannesburg t/r, skatter og afgifter, overnatninger i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse), safarier og udflugter jf. program, måltider jf. program.

Rejs med hjerte, hjerne og holdning LESOTHO

Finans september 2010

16.490,-

Læs mere om Edeni Vildtreservat på www.edeni.com

SWAZILAND

60

Rejs med Finans Senior Rejser

Bestilling af rejse og program:

Finans Senior Rejser Kaj Lund Hansen, Tlf.: 97 82 19 36 kajl-h@vip.cybercity.dk

Egypten Gennem mange år har Egypten været genstand for arkæologers og andre videnskabsmænds store interesse.

Danske arkæologer har ved deres deltagelse i udgravninger været med til at kaste lys over livet, som det formede sig for tusinder af år siden.

Opdagelsen af de egyptiske kongegrave og fundene i dem har levendegjort de gamle egypteres liv fra fødsel til død. Mange af de pragtfulde genstande, der i tidens løb er fundet, kan ses på museer verden over – men bedst i Cairos Egyptiske Museum.

Vi håber, at annonceteksten samt denne korte introduktion virker som en appetitvækker, så du får lyst til at læse hele turens program. Hvis du kontakter vores repræsentant, som er nævnt i annoncen, vil det gratis og portofrit blive sendt til dig.

Vi begynder ved de fantastiske pyramider i Giza, hvor den store, gådefulde sfinx vogter nidkært over pyramidernes hemmeligheder. Vi fortsætter i faraoernes fodspor i Luxor med Kongernes Dal og det imponerende Karnak-tempel. I Aswan sejler vi mellem klippeøerne og besøger Isis-templet. Og i Cairo går vi på opdagelse på Det Egyptiske Museum, hvor vi bl.a. ser Tutankhamons imponerende gravskatte, og besøger basaren, hvor vandpiber, te og friskpresset limonade bidrager til den eksotiske stemning.

Dagsprogram Dag 1 Billund – Cairo, Egypten.

Dag 2 Sfinksen og pyramiderne ved Giza, Sakkara og Memphis.

Dag 3 Cairo – Luxor. Ombordstigning. Udflugt til Østbredden.

Dag 4 Krydstogt, Luxor – Edfu. Udflugt til Vestbredden.

Dag 5 Krydstogt, Edfu – Aswan. Udflugt til Edfu- og Kom Ombo-templerne.

Dag 6 Krydstogt, Aswan. Isis-templet, den gamle og nye Aswan-dæmning.

Dag 7 Aswan, fra borde. Den Ufuldendte Obelisk, Det Nubiske Museum.

Dag 8 Aswan. Dag på egen hånd og tog til Cairo.

Mulighed for køb af udflugt til Abu Simbel.

Dag 9 Cairo. Det Egyptiske Museum, Citadellet, det islamiske Cairo, Khan el-Khalili-basaren.

Dag 10 Cairo på egen hånd. Mulighed for køb af udflugt til Alexandria).

Dag 11 Cairo – Billund.

Afrejse 22. marts 2011 Kr.

13.490,-

Alexandria Cairo Giza

EGYPTEN

n

En sejltur på Nilen er som at sejle gennem Egyptens spisekammer og fuldender billedet af et land, der trods udviklingen i verden har formået at fastholde sin identitet som et af verdens førende kulturlande.

MIDDELHAVET

På Albatros’ store Egypten-kulturrejse oplever du alle de klassiske højdepunkter. Rejsen inkluderer et dejligt krydstogt på Nilen med helpension, togrejse fra syd til nord og indkvartering på gode hoteller.

le

I Kongernes Dal ligger kongegravene som lange korridorer hugget dybt ind i klipperne.

Væggene er smykket med scener, der viser, hvordan solguden om natten sejler på underverdenens flod og ved denne rejse bliver yngre. I privatgravene er der helt enestående malerier, som fremstiller dagliglivet på den tid.

Kulturrejse med alle de største seværdigheder i Cairo, Luxor og Aswan samt spændende Nilkrydstogt - Med dansk rejseleder, 11 dage

Ni

Vores rejseleder Torben Holm Rasmussen, en af Danmarks mest kendte egyptologer, er derfor den ideelle rejseleder på vores spændende tur til Egypten. Han har viet hele sit liv til Egypten og dets historie.

Det klassiske Egypten

Nilen

Beretningerne om de enorme pyramider og Sfinxen er stadig genstand for hele verdens interesse. Hvad var formålet med at skabe dem? Var det religiøst eller politisk? Hvordan kunne de overhovedet opføres med de redskaber, som på den tid var til rådighed?

Kun eksperter kan svare på disse og mange andre spørgsmål.

Rejs med Finans Senior Rejser

Luxor

DET RØDE HAV

Edfu Aswan

Prisen inkluderer – Dansk rejseleder.

– Fly Billund – Cairo t/r og Cairo – Luxor.

– Sovetog Aswan – Cairo.

– Udflugter jf. program.

– Fem nætter på hotel.

– Fire nætter på krydstogtbåd.

– Morgenmad på hotellerne i Cairo og Aswan.

– Helpension på krydstogtet, aften- og morgenmad på nattoget.

– Visum.

– Skatter og afgifter.

Al indkvartering er i delt dobbeltværelse/-kahyt/-kupe.

Enkeltværelse / - kahyt / - kupe kan bestilles mod tillæg.

Bestilling af rejse og program:

Finans Senior Rejser Gunner Schmidt, Tlf.: 74 76 14 00 gunnerlisbet@post.tele.dk

Udflugt til Abu Simbel Kr. 1.990,Udflugt til Alexandria Kr. 590,-

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

Finans august 2010

61

Finansjob

Mange finansansatte overvejer af og til at blive selvstændige, viser henvendelserne til Finansforbundets jobog karrierekonsulenter, men få gør noget ved det.

En af dem, som har taget springet, er Erik Rasmussen, der i juni gik i luften med sit eget firma, LoanSensor, som har ambition om at blive Danmarks førende virksomhed inden for uafhængig og uvildig realkreditrådgivning. ”Jeg har i 15 år været obligationsinvestor i henholdsvis PKA og Carnegie Asset Management, men har i nogen tid overvejet at prøve noget nyt for min personlige og faglige udviklings skyld. Jeg havde et stort ønske om en mere varieret arbejdsdag samt ikke mindst at have kontakt med mange mennesker“, siger Erik Rasmussen og fortsætter: ”Ideen til LoanSensor opstod, da jeg i forbindelse med finanskrisen fik omlagt mit eget realkreditlån, så jeg fik reduceret min gæld med 20 procent. Ingen i min omgangskreds havde formået noget tilsvarende, og da jeg opdagede, at omkring 200.000 boligejere har samme type lån, som jeg havde, sprang jeg ud i at etablere en uafhængig og uvildig rådgivningsvirksomhed. Jeg indså, at der er et stort behov for hjælp til den danske boligejer med realkreditlån med noget, som opleves som kompliceret og tidskrævende, hvor der samtidig er store gevinstmuligheder”.

Fysisk befinder LoanSensor sig i Lyngby, men det er underordnet, idet virksomheden udelukkende yder rådgivning per telefon eller via internettet til en pris af 79 kroner om måneden.

Indtil videre er Erik Rasmussen alene om at drive virksomheden med støtte fra freelancere inden for blandt andet kommunikation og softwareengineering og en topersoners bestyrelse. Men han håber med tiden at få råd til og brug for flere medarbejdere. ”Som selvstændig har jeg en noget længere arbejds-

62

Finans september 2010

Foto Stig Stasig

Sin egen chef

Musik øger produktiviteten Hver anden dansker hører musik, mens de ar­ bejder, og tonerne får os til at få flere opgaver fra hånden, skriver Urban med henvisning til en undersøgelse, som Analyse Danmark har fore­ taget for TDC. Det er dog vigtigt, at musikken er selvvalgt, hvis den skal have en gavnlig ef­ fekt. For butiksansatte, som står i musikken hele dagen, kan tonerne i baggrunden i stedet føre til stress og irritation ifølge lektor Nicolai Graakjær fra Aalborg Universitet.

Flere bachelorer på vej Den 3 ½ år lange Professionsbachelor i Fi­ nans, som så dagens lys i 2008, har 260 søgt ind på i år mod 238 sidste år, hvilket svarer til en fremgang på 8,8 procent.

”Jeg havde et stort ønske om en mere varieret arbejdsdag samt ikke mindst at have kontakt med mange mennesker“, siger Erik Rasmussen..

uge, end da jeg var ansat. Jeg arbejder oftest på kontoret til klokken 18 eller 19, og der er også en del aftenmøder, men det er på den sjove måde, at man har travlt, fordi du er din egen chef“, siger han.

Om LoanSensor bliver en økonomisk succes, er for tidligt at vurdere, men ifølge Erik Rasmussen er der med omkring 1 million danskere med realkreditlån potentielt masser af kunder til hans virksomhed. ”Som nævnt handler det i første omgang mest om, at jeg ville prøve noget nyt. Selv om min gamle arbejdsplads var fantastisk, kunne jeg som 45-årig ikke se mig selv sidde i den samme snævre specialistrolle mange år endnu.

Jeg håber naturligvis, at LoanSensor kan blive en god ­indtægtskilde, og skulle jeg blive rig af det, vil jeg have det helt fint med det. For mine indtægter kommer jo af, at jeg har tilfredse kunder, som jeg hjælper med at tjene penge på at omlægge deres realkreditlån, så ydelsen eller gælden reduceres“, siger Erik Rasmussen med et smil. /CJO

Vi flekser som aldrig før Når der er behov for det, kan 1,6 millioner danskere tage tidligt fri og i stedet arbejde længere en anden dag. Flekstid er blevet så populært, at hver tredje dansker i dag har ordningen, viser Danmarks Statistiks arbejds­ markedsundersøgelse. Fra 2005 til 2009 er der kommet 123.000 flere på flekstid.

13 bachelorer uden praktikplads Med en ekstra indsats fra især uddannelses­ stederne lykkedes det at nedbringe antallet af studerende på den første årgang af pro­ fessionsbachelorer i finans uden praktikplads fra 30 til 13 i løbet af sommeren. I juni blev der slået alarm, da cirka hver fjerde af de i alt 121 studerende manglede en virksomhed, hvor de kan tilbringe deres fem måneder lan­ ge praktik her i efteråret. I Århus og Aalborg er det lykkedes at skaffe en praktikplads til alle studerende, mens 13 studerende fra Odense og København må belave sig på pro­ jektpraktik, hvor de skal skrive en større op­ gave i samarbejde med en virksomhed for at bestå semestret.

1.336 har i år søgt om at læse Finansøkonom mod 1.140 sidste år, hvilket svarer til en fremgang på 17 ­procent, vi­ ser tal fra Undervisningsministeriet. Det er det højeste ansøgertal, siden den to år lange finansøkonomuddannel­ se blev etableret i 2000.

Omkring halvdelen af de uddannede finansøkonomer ventes at få job i pengeinstitutter, mens de øvrige hoved­ sagelig vil blive beskæftiget inden for ejendomshandel, revision, skat og ejendomsadministration.

Det faktiske optagelsestal efter den koordinerede tilmel­ ding er 1.212 på finansøkonomuddannelsen.

Finansøkonomuddannelsen udbydes på skoler 13 steder i landet – Aalborg, Thisted, Århus, Herning, Hobro, Holste­ bro, Kolding, Esbjerg, Silkeborg, Odense, Lyngby, Næstved og København.

Der oprettes hold på Professionsbachelor i Finans i Aal­ borg, Århus, Odense og København.

Mange flere vil læse it I år optager universiteterne 19 procent flere til it-bacheloruddannelser end sidste år, og dermed er it-fagene dem, der oplever den største frem­ gang samlet set, viser tal fra Universitets- og Byggestyrelsen. Samlet set optager landets uni­ versiteter – det vil sige Aarhus Universitet, DTU, CBS, ITU, Københavns Universitet, Syddansk Uni­ versitet og Aalborg Universitet – i år 1.823 stu­ derende på it-uddannelserne. IT-Universitetet (ITU) i København er det universitet, som oplever den største procentuelle fremgang i it-studeren­ de. Institutionen optager i år 63 procent flere end sidste år.

Sådan bliver din arbejdsdag effektiv

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

flere vil læse til finansøkonom

eR du på Rette SpoR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

Hvis udsigten til at holde frokostpause med kollegaerne får dig til at give arbejdet en ordentlig skalle, er du ikke alene.

Hewlett Packard har lavet en medarbejderundersøgelse for at finde ud af, hvad der får dem til at arbejde mest effektivt. Og både morgenmad, lækker indretning og fysisk aktivitet har en positiv effekt: 1. God udluftning – 89 procent 2. Morgenmad – 79 procent 3. Frokost med kollegerne – 78 procent 4. Friskbrygget kaffe – 67 procent 5. Lækker indretning – 61 procent 6. Frisk vand – 59 procent 7. Potteplanter/blomster – 55 procent 8. Aktiviteter med kollegerne uden for arbejdstiden – 45 procent 9. Fysik træning – 45 procent 10. Kort vej til restauranter og butikker – 36 procent Procentsatsen angiver, hvor mange medarbejdere der har angivet den pågældende faktor for vigtig i forhold til produktivitet. Kilde: chef.se

Finans september 2010

63

Finansjob

Foto Jasper Carlberg

Færre vil læse HD i Finansiel Rådgivning

Karrierebar i Aalborg og Odense Finansforbundet holder karrierebar for unge under 35 år fredag 24. september i Aalborg og fredag 8. oktober i Odense. Her kan du over netværkscoronas og stærke burritos blive udfordret på dine karrieredrømme og møde andre unge finansfolk, som du kan netværke med. Du må gerne tage en ven eller kollega med – uanset om det er en, der er medlem af Finansforbundet eller ej. Yderligere information og tilmelding via finansforbundet.dk/karrierebar

I modsætning til finansielle heltidsuddannelser som Finansøkonom og Professionsbachelor i Finans er der i år færre ansøgere til at læse HD i Finansiel Rådgivning. Blot 157 har søgt ind på uddannelsen mod 202 sidste år, hvilket svarer til et fald på 22 procent, oplyser FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening). Da de studerende til HD(FR) primært er blandt ansatte i den finansielle sektor, som får uddannelsen finansieret af deres arbejdsgivere som efteruddannelse, kan en forklaring på tilbagegangen være den generelle afmatning i den finansielle sektor.

En anden årsag kan også være, at man fra de finansielle virksomheders side har valgt at bruge en bredere vifte af HD-specialer afhængigt af det konkrete behov, medarbejderne har, skriver FA i sin nyhedsmail.

gratIS annOncerIng på FInanSjOb.dk Søger din virksomheder praktikanter? Og vil du have din annonce ud til motiverede ansøgere, der går målrettet efter et job i den finansielle sektor?

Se mere på finansjob.dk og kontakt Susanne Skov på ss@finansforbundet.dk for nærmere information om gratis annoncering af praktikantstillinger.

Så skal du bruge finansjob.dk – og lige nu kan du faktisk gøre det ganske gratis.

FInanSjOb.dk - dIt jOb- Og karrIerecenter

64

Finans september 2010

Finansledere er bedre uddannet Finansforbundets ledermedlemmer bliver bedre og bedre klædt på til deres første lederjob. I løbet af to år er andelen af ledere, der har gennemført en lederuddannelse, før de blev ledere, vokset markant fra 25 procent til 39 procent. Det er en af hovedkonklusionerne på rapporten ”Lederpejling 7: Finans-ledernes lederuddannelser samt erfaringer med og holdninger til innovation“.

Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet, glæder sig over den positive udvikling: ”Det er godt at se, at så stor en del af lederne har en forudgående lederuddannelse. Sektoren har været god til at spotte ledere og sat lederprogrammer i gang. Og det er godt. Især fordi man som leder har haft mulighed for at sige, det er ikke mig at være leder“, siger hun til Nyhedsbrevet Finans.

Rapporten er en del af en større internetbaseret FTFundersøgelse og er baseret på 210 respondenter, som alle er ledermedlemmer i Finansforbundet. Ud over den stigende interesse for lederuddannelse viser undersøgelsen også, at lederne i den finansielle sektor har en tendens til at lukke sig mere om sig selv sammenlignet med andre ledergrupper. Når det gælder uddannelse og innovation, søger lederne således kun efter interne netværk, interne coaches med mere, og det ser Solveig Ørteby som et problem. ”Lederne skal arbejde mere for at komme ud af bankfamilien og sektoren generelt og tale med andre i private eller offentlige virksomheder. For den dag, de ikke er i sektoren, hvor skal de så gå hen og få et job? Det handler meget om netværk, men også om at få nogle gode ideer“, siger næstformanden.

Finansforbundet har cirka 4.000 ledermedlemmer. /BV

Flere jobannoncer på nettet I juli var der 15.000 jobannoncer på nettet, hvilket er 2.000 flere end måneden før, og også 2.000 flere end samme periode sidste år. Det viser tal fra Dansk Jobindex, som er baseret på en søgemaskine, der finder frem til samtlige jobannoncer annonceret på internettet, både hos AF’s Jobnet, de private jobbørser og firmaernes egne hjemmesider. Selv om der er fremgang at spore, er der langt op til opsvinget. Til sammenligning blev der i slutningen af 2007 oprettet 32.000 nye annoncer hver måned.

Hos os er der fokus på din udvikling – uanset hvor dygtig du er

Privatrådgiver til Rønne Afdeling Bliv en del af et team med fælles ansvar for Danske Banks privatkunder i Rønne – og en bank med en stærk position på Bornholm. Vi fordeler opgaverne ud fra hinandens styrker og interesser, så grib chancen for et skræddersyet job, der vil udfordre din evne til at give kunderne gode oplevelser.

På torvet i Rønne får du 34 kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen. Vi er den foretrukne bank for mange privat- og erhvervskunder i lokalområdet, og vi arbejder i samme hus som Realkredit Danmark og Danica Pension – så det faglige miljø er i top.

Sammen om kunden I samarbejde med teamet rådgiver du kunderne med fokus på at give dem mere, end de forventer. Du kommer hele vejen rundt om kundens økonomi og kan tilbyde løsninger fra et bredt produktudvalg. Du er god til at knytte tætte bånd mellem kunde og bank og trives med den direkte kundekontakt.

Ikke mindst gør du en aktiv indsats for at få nye kunder, og dit arbejde lykkes i høj grad, fordi du er udadvendt og gør dit til at få teamsamarbejdet til at køre på skinner. Du kan både være nyuddannet eller mere erfaren, så længe du har evnerne og lysten til at lære vores kunder og produkter godt at kende.

Interesseret?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til souschef Kim Håkansson på 45 13 46 68. Søg senest den 13. september 2010.

Læs mere, og søg online på

www.danskebank.com/job Danske Bank-koncernen er en af Nordeuropas førende finansielle virksomheder med over 20.000 medarbejdere i blandt andet Danmark, Norge, Sverige, Nordirland, Irland, Finland og Baltikum.

Finans september 2010

65

Vil du være vores

nye kollega ?

Og vil du være med til vores vision – Grønlands bedste virksomhed med afsæt i vores værdier:, engageret, kompetent, ordentlig og rummelig, så har vi følgende stillinger ledige:

Vi søger

GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut.

GrønlandsBANKEN er en ”fullservice” bank med mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds. Det er BANKENs politik at være teknologisk i front, hvilket sikres i samarbejde med Bankernes EDB Central, PBS etc..

GrønlandsBANKENs balance er på godt 4 mia. kr. og vi er over 100 kompetente medarbejdere. GrønlandsBANKENs aktier er noteret på Københavns Fondsbørs. Læs mere om os på www. banken.gl

Erhvervsrådgiver, Nuuk Privatrådgiver, Nuuk Privatrådgiver, Sisimiut Vi kan tilbyde En spændende og udviklende arbejdsplads, præget af en uformel omgangstone.

Mulighed for personlig og faglig udvikling i et miljø med stor aktivitet og med mange nye udfordringer.

Et fritidsliv du kan udfylde med smukke, stærke og uforglemmelige oplevelser. Vi tilstræber en ansættelsesperiode på minimum 3 år. Gode ansættelsesvilkår og en engageret personaleforening.

Ansættelsen sker i øvrigt efter overenskomst med Finansforbundet.

Du kan læse mere om hver stilling og om GrønlandsBANKEN på www.banken.gl.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Få tilsendt vores medarbejder DVD, der beskriver hvordan det er at arbejde i GrønlandsBANKEN og ikke mindst, bo i Grønland med sin familie – kontakt HR Chef Patricia Lund Olsen (plo@banken.gl)

Tænker du på mennesker, når der bliver sagt ressourcer?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning og sund bankforretning. F.eks. har vi p.t. en ledig stilling som: • Filialdirektør til filialen i Holstebro.

Læs mere på al-bank.dk.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600 7873 - 230x232 4F:.

16/12/09

15:05

Side 1

Realkredit til landbrugs- og byerhvervsejendomme…

…fra kompetente medarbejdere i en handlekraftig og uformel organisation DLR Kredit er professionel leverandør af realkredit til det danske erhvervsliv.

Vi har korte beslutningsveje og fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel til gavn og glæde for både kunder, aktionærer og medarbejdere.

Læs mere om DLR Kredit på www.dlr.dk Nyropsgade 21· 1780 København V Tlf. 7010 0090 · Fax 3393 9500 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk