Magasinet Finans nr. 8/2011

Finansforbundets magasin nr. 8, 2011

3 ĂĽr efter

Den 14. september 2008 gik den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers konkurs og sendte verdens finansielle markeder ind i en dødsspiral.

LĂŚs side 10

FSP Pension er med dig i alle livets faser

Vi tilpasser din pension til både små og store overraskelser Hos FSP Pension kan du altid tilpasse din pension til din aktuelle situation. Opstår der små eller store ændringer i livet som f.eks. familie eller huskøb, er vi klar til at rådgive om ændring af din opsparing, så den passer til dit liv lige nu.

Og husk, at hos os er du sikret selv under orlov - for børn skal der altid være tid og plads til.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

indhold 12 Da gorillaen blev sendt til tælling ”Ordet konkurs er slet ikke en del af mit ordforråd”, lød det fra Lehman Brothers’ virkelighedsfjerne topchef, Richard Fuld, få timer før investeringsbankens konkurs

24

pinligt at være bankansat?

24 Pinligt at være bankansat?

Mere end hver femte har inden for det seneste halve år følt, det var pinligt at være ansat i sektoren viser undersøgelse 28 Da jobbet forsvandt 3.076 medlemmer af forbundet er blevet fyret i forbindelse med krisen.

Mød tre af dem her

34 Man kunne have lagt sig ned Mediernes dækning af bankerne under krisen har været hård, men fair, vurderer to redaktører 36 Det værste er overstået Den kommende Bankpakke IV kan give sektoren en ny og bedre bane at spille på, mener Finansforbundets formand

38 Hvad har vi lært?

Anders Dam, Morten Bødskov, Jørgen Horwitz, Bent Naur og Jesper Rangvid forholder sig til krisen

42 Den svære dans Ifølge professor fra CBS Caspar Rose bør reguleringen være skrappest i opgangstider

42

den svære dans

56

bliv optimist og få mere ud af livet

45 Tilsyn bør granske ledelserne Finanstilsynet bør bevæge sig længere ind i ledelsesrummet i de danske pengeinstitutter, mener Finansforbundet 48 Formel 1-biler hører ikke hjemme i trafikken

Tre amerikanske økonomer om, hvad der skal til for at forhindre en ny bankkrise 50 Nyt europæisk ratingbureau på vej

Tyske forretningsfolk forsøger at etablere en konkurrent til de amerikanske ratingbureauer

det faste

4-9 Nyheder 7 Leder 54 Læserindlæg 55 Bankhistorie 58-59 Det juridiske hjørne 62 arrangementer for Seniorer 64-66 Finansjob – nyt om job og karriere

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 8 september 2011. Næste nummer fredag 7. oktober • Udgiver: Finans­forbundet, ­Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten ­Jørgensen (redaktionsleder, DJ), ­cjo@finans­forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Sabina Furbo (DJ),­ sf@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Mette Tolling mto@finansforbundet.dk• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 14. september. Synspunkter i bladet af-spejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium. Retouch af forsidefoto: Werkstette.

Finans september 2011

3

Nyheder ”Vi drikker gerne kaffe med dem, der indbyder. Det er ikke sådan, at vi er på frier­ fødder, men vi kan godt se, at der kan være perspektiver i at lave et større fynsk penge­ institut. Det kan jeg godt se ideerne i, efter vi ikke har Fionia mere“.

Arne Jakobsen, adm. direktør i Vestfyns Bank, til Finanswatch

Månedsløn på 44.500 gør dig lykkelig Forskere på det amerikanske universitet Princeton er lykkedes med at finde frem til, hvor mange penge du skal tjene, for at lykken topper. Ved et lønniveau på, hvad der svarer til cirka 33.000 danske kroner, stiger humøret og den almene tilfredshed med livet. Følelsen af tilfredshed med livet fortsætter med at stige proportionelt, indtil du rammer 44.500 kroner om måneden i indkomst, har forskerne analyseret sig frem til på baggrund af svarene fra 450.00 amerikanere.

Tjener man mere end 44.500 kroner om måneden, viser forskningen ikke tegn på, at man bliver gladere eller mindre stresset.

Den tydeligste konsekvens af at have en lav løn er ifølge det amerikanske studie, at det forværrer livskriser som skilsmisse, sygdom eller ensomhed, skriver den svenske erhvervsavis Chef.

Tre ud af fire bruger netbank Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at det nu er tre ud af fire danskere mellem 16 og 74 år, der anvender netbank, og at særligt de unge har fået øjnene op for fordelene ved at bruge netbank. Hvor det sidste år kun var halvdelen af teenagerne mellem 16 og 19 år, der brugte netbank, er dette tal nu oppe på 65 procent. Tallene viser, at udviklingen blandt de unge går mod ikke blot at bruge internettet til spil og underholdning. Hos de ældre mellem 60 og 74 år er der ligeledes sket en markant stigning i brugen af netbank fra 48 procent til 56 procent. Sidste år var det 71 procent af Danmarks befolkning mellem 16 og 74 år som helhed, der brugte netbank.

Skrappere tilsyn med udlån Finanstilsynet har iværksat en indsamling af en række supplerende oplysninger om de største udlån i samtlige af landets pengeinstitutter for at vurdere, om institutterne har foretaget de fornødne nedskrivninger.

De nye oplysninger drejer sig blandt andet om sikkerhedsstillelsen i bankernes store ejendomsrelaterede udlånsengagementer, andelen af

4

Finans september 2011

udenlandske ejendomsengagementer, K/S-engagementer og pantebrevsengagementer. ”Kreditoplysningerne dækker en række af de udlånsområder, som notorisk har været med til at bringe banker i problemer gennem de sidste tre år”, siger Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, i en pressemeddelelse.

nyheder

Finansansatte:

Høj risiko for ny krise Hver tredje vurderer, at der er en høj risiko for en ny finanskrise inden for de næste tre-fem år med bankkrak og massefyringer, mens halvdelen vurderer risikoen som fifty-fifty, viser rundspørge til 459 medlemmer af Finansforbundet Risikoen for at der kommer en ny finanskrise med bankkrak og massefyringer inden for de næste fem år er høj, mener 34 procent. Omvendt vurderer kun hver syvende (14 procent), at risikoen er lav, mens halvdelen vurderer risikoen som fifty-fifty.

Det viser en rundspørge blandt 459 medlemmer af Finansforbundet, som Epinion har gennemført i perioden 30. juni til 12. juli – altså før aktieuroen som følge af den amerikanske gældskrise og før lanceringen af den nye bankpakke så dagens lys.

Finansforbundets formand Kent Petersen deler ikke flertallets negative syn, men han medgiver, at den nuværende økonomiske situation er meget usikker. ”Vi er i en økonomisk krise, og hvis ikke USA får styr på sin økonomi, får vi en verdensomspændende krise. Omvendt er der nogle rigtige

tanker i det udspil til Bankpakke IV, som økonomi- og erhvervsministeren har fremlagt, som kan give en tiltrængt stabilisering af den finansielle sektor, afhængig af, hvordan den endelige pakke bliver”, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans.

Det er muligt, at man kan undgå flere bankkrak, men ifølge Finansforbundets formand vil man i den kommende tid sandsynligvis se en række tvungne fusioner mellem pengeinstitutter, hvor en stærk virksomhed overtager en svag. En ny finanskrise tror han ikke på her og nu. ”Der er så mange scenarier lige nu. I en lang række virksomheder er der tendenser til vækst, så man skal ikke kun fokusere på aktiepriserne, som nogle medier gør lige nu”, siger Kent Petersen /CJO

En halv million frygter at gå fallit Den økonomiske krise har bidt sig fast i de fleste danskeres bevidsthed, og frygten for, at situationen udvikler sig til det værre, er udbredt. Således svarer 13 procent af de voksne danskere – svarende til godt 500.000 personer – at de er sikre på, at en ny krise vil bringe dem i en situation, hvor de ikke kan betale deres faste udgifter.

Det viser en undersøgelse blandt 2.168 repræsentativt udvalgte danskere mellem 18 og 70 år, som Analyse Danmark har udført for Ugebrevet A4.

Næst efter de ledige frygter selvstændige mest for deres privatøkonomi på baggrund af uroen i verdensøkonomien. 47 procent af de selvstændige forventer, at krisen får konsekvenser for deres privatøkonomi, og hver femte selvstændig anser det for sandsynligt eller meget sandsynligt, at de kommer i en situation, hvor de ikke kan betale deres faste udgifter i tilfælde af en krise.

Finans september 2011

5

nyheder

Andelen af ansatte i finanssektoren som er medlem af forbundet

2010:

80,3%

2008:

78,5%

Forbundet styrket ud af krisen 54.269 medlemmer har Finansforbundet per 1. juli i år, og selv om det er nogle hundrede færre end ved årets start og lidt færre end i 2010 og 2009, kan forbundet med god grund argumentere for, at man er kommet styrket ud af krisen.

I forhold til 1. juli 2008, umiddelbart før Roskilde Banks krak og en lang stribe fyringer i sektoren satte ind, er medlemstallet nemlig steget med 135 (fra 54.134 til 54.269), selv om antallet af medarbejdere i sektoren ifølge FA er faldet med cirka 4.000 i samme periode.

Finansforbundets styrkede position understreges af, at organisations­ procenten – andelen af ansatte i finanssektoren som er medlem af forbundet – er steget fra 78,5 i 2008 til 80,3 i 2010. ”Det er glædeligt, at vores organisationsprocent er stigende, og det skyldes ikke kun, at flere har behov for at søge i ly i en fagforening under krisen. Vores undersøgelser viser, at medlemstilfredsheden er steget år for år, og vi har vist, at vi er en central spiller i sektoren, der både bekymrer sig om medarbejdernes og om virksomhedernes ve og vel. Derfor er det attraktivt for finansansatte at være medlem af Finansforbundet“, siger forbundsformand Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans.

Han forventer, at organisationsprocenten vil stige i de kommende år. ”Det er almindelig sund fornuft at melde sig ind i en fagforening, og det er ­logisk, at man melder sig ind dér, hvor overenskomsten er, hvilket for alle finans­ ansattes vedkommende vil sige Finansforbundet. Jo flere vi er, jo stærkere står vi, når vi går til arbejdsgiverne for at forhandle overenskomst“, siger Kent ­Petersen./CJO

6

Finans september 2011

”Ingen kan være tjent med, at der er flere banker, der går ned og dermed signalerer ustabilitet.

Hidtil har hverken sektoren eller enkelte banker været klar til at gå ind og tage ansvar – og før vi kan komme med mere fra politisk side, er vi nødt til at få en forpligtigelse fra sektoren, der garanterer, at de er klar til at rydde op“ .

Morten Østergaard, finansordfører for Det Radikale Venstre, til FinansWatch

procent færre røverier i 2011 Omkring hver tredje dag i årets første seks måneder har bankrøvere begivet sig ind i pengeinstitutter for at true sig til penge. Ifølge Finansrådet, som registrerer antallet af bankrøverier i tæt samarbejde med politiet, blev der i årets første seks måneder begået 63 bankrøverier mod 75 i samme periode sidste år. Det svarer til et fald på 16 procent. ”Det er frygteligt som bankansat at være udsat for røveri. Mange er alvorligt mærket af det i lang tid efter, og nogle bliver psykisk invalideret for resten af livet. Derfor er det positivt at konstatere, at antallet af røverier er faldende, og jeg håber, at tendensen fortsætter resten af året”, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, til Nyhedsbrevet Finans./ CJO

leder

Visse steder fantaseres der igen om egenkapitalforrentninger på 15 eller 20 procent, og så er spørgsmålet, om sektoren egentlig har lært noget“

Er lektien lært?

Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

Det er snart tre år siden, at Lehman Brothers krakkede, og den økonomiske krise for alvor tog fart. Årene herefter har været turbulente for os i den finansielle sektor, og i løbet af sommeren er det igen blæst op omkring økonomien og sektoren. For at komme tilbage på sikker kurs er det afgørende, at sektoren lærer af krisen og tager ansvaret som finansiel infrastruktur alvorligt.

Fornuftige politiske reguleringsrammer er helt nødvendige forudsætninger for vores arbejde i den finansielle sektor. Her skal de rigtige værktøjer findes frem på de rigtige tidspunkter: Det er i opgangstider, at reguleringsskruen skal strammes, mens krisetider kalder på mere varsomme redskaber. Det nytter ikke at halte bagefter. Regulering skal skabe stabilitet og vækst frem for det modsatte.

Den finansielle sektor er nemlig en afgørende vækstdriver for økonomien og skal svinge i takt med samfundsøkonomien. Økonomisk vækst i samfundet kan ikke finde sted, hvis der er krise i finanssektoren. Vi må kræve, at lovgiverne tager ansvaret for at skabe ordentlige politiske betingelser for sektoren. Det handler om at bevare arbejdspladser og om at skabe betingelserne for vækst i lokalområderne og i samfundet som helhed.

Men det er også nødvendigt, at sektoren selv er sit ansvar bevidst. Visse steder fantaseres der igen om egenkapitalforrentninger på 15 eller 20 procent, og så er spørgsmålet, om sektoren egentlig har lært noget. Javist, den finansielle sektor består af virksomheder, der skal tjene penge og agere forretningsmæssigt sundt. Men funktionen som bærende økonomisk infrastruktur forpligter alvorligt.

Det var jo netop den ensidige fokusering på en større og større egenkapitalforrentning, kombineret med en særdeles liberal regulering, der overophedede sektoren, og hvis vi har lært noget af de seneste tre år, må det først og fremmest være, at sektorens ansvar rækker og favner bredere end kortsigtede aktionærgevinster.

Det er derfor ikke tid til hverken politiske hovsaløsninger og valgflæsk eller til at hytte egne skind i sektoren og lade usikkerheden blive de stores kamp mod de små. Ansvaret skal løftes i fællesskab, hvis der igen skal sikker finansiel grund under sektoren og samfundsøkonomien. n

Finans september 2011

7

nyheder

Banker skal ikke svine hinanden til Konkurrerende banker sendte usande rygter i omløb om vestjyskBANK i kølvandet på Fjordbank Mors’ krak i et forsøg på at kapre såvel kunder som medarbejdere. Branchen bør holde sig for god til den slags, mener HR-direktør Michael Thorup Madsen fra vestjyskBANK ”Har du hørt, at de ikke har fået løn ovre i banken”? ”Var det ikke en god idé at skifte til vores bank, inden vestjyskBANK lukker”? ”Kom over til os, og arbejd i en sikker bank i stedet for at blive i vestjyskBANK”.

Sådan lød en række opfordringer til vestjyskBANKs medarbejdere og kunder i dagene efter Fjordbank Mors’ krak sidst i juni, hvor flere medier kraftigt antydede, at vestjyskBANK kunne blive den næste bank, der krakkede. Opfordringerne kom imidlertid fra ansatte i konkurrerende pengeinstitutter, hvilket vestjyskBANKs HR- og kommunikationsdirektør, Michael Thorup Madsen, mildest talt finder temmelig usmart. ”Konkurrence er sundt, men skal vel foregå på en fair og ordentlig måde. Ud over at passe den daglige forretning og kæmpe med medierne, der bringer unuancerede historier med spektakulære overskrifter, er det åbenbart også ved at blive almindeligt, at man skal bru-

ge kræfter på at mane usande rygter, som konkurrerende pengeinstitutter sender i omløb, i jorden. Den adfærd mener jeg ikke er i orden”, siger Michael Thorup Madsen til Nyhedsbrevet Finans.

Han påpeger, at vestjyskBANK som flere andre pengeinstitutter har en funding-udfordring, men driften er der ingen problemer med. Konkret har mediedækningen og rygtestormen om vestjyskBANK ikke betydet, at medarbejdere er rejst, men nogle kunder er blevet så påvirket, at de har skiftet til et andet pengeinstitut. ”Nu gik det ud over os, men det kunne lige så godt være gået ud over nogle andre. Mit ærinde er at appellere til, at vi i banksektoren udviser et fælles ansvar for at højne sektorens image. Tilbage i begyndelsen af 1990’erne, hvor vi havde den sidste bankkrise, oplevede jeg ikke nær den samme aggressive adfærd virksomhederne imellem, som der tilsynela-

dende vinder frem nu”, siger Michael Thorup Madsen.

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, tager afstand fra, at konkurrerende pengeinstitutter tager ufine metoder i brug mod hinanden for at kapre medarbejdere og kunder. ”Man skal konkurrere fair og square inden for de rammer, markedet har udstukket. Det klæder ikke nogen i sektoren at sprede usande rygter om konkurrenten, sådan som vestjyskBANK har oplevet. Vores medlemmer har generelt en rigtig høj etik, og man skal som medarbejder også huske på, at man sagtens kan komme til at sidde i et andet job i en anden virksomhed om nogle år. Også af den grund skal man ikke gøre konkurrerende banker til sine personlige fjender”, siger Michael Budolfsen./ CJO

Syge af dårligt indeklima Åndedrætsbesvær, udslæt på hænder og ben, nyseture, rindende næser og kløe i øjnene. Det var blot nogle af generne flere af medarbejderne i GrønlandsBANKEN oplevede efter, at banken i april 2009 flyttede ind i et nyt hovedsæde i Nuuk til et tre-cifret millionbeløb. I dag har 37 ud af bankens 78 ansatte i hovedsædet anmeldt en arbejdsskade på grund af udslæt eller problemer med luftvejene. Alle anmeldere har arbejdet i lokaler med gulvtæpper.

Igennem Teknologisk Institut i Danmark bliver banken i 2010 opmærksom på, at flere finansvirksomheder har haft lignende indeklimaproblemer, der skyldes limen på gulvtæpperne.

8

Finans september 2011

Henover sommeren 2010 udskifter banken både limen og tæpperne med andre tæpper. Generne fortsætter imidlertid. I begyndelsen af 2011 beslutter GrønlandsBANKEN derfor at erstatte tæpperne med trægulv og linoleum. Det har fået størstedelen af generne til at stoppe til glæde for medarbejderne, der har været igennem en hård proces. ”Efter tæpperne er blevet fjernet, er der blevet mere ro blandt medarbejderne. Folk snakker ikke så meget om det, som før. Men jeg tror ikke, at usikkerheden helt er forsvundet, da ingen med sikkerhed kan sige, hvad der har udløst indeklimaproblemerne”, siger tillidsmand Jacobine G. Poulsen, som er tilknyttet

GrønlandsBANKENs hovedsæde i Nuuk.

GrønlandsBANKENs administrationsdirektør Carsten Th. Pedersen forstår godt medarbejdernes frustrationer. ”Det er noget af det værste, jeg har været igennem. Det har dog været positivt at opleve, at folk er hamrende loyale. På trods af indeklimaproblemerne har vi haft et meget lavt sygefravær”, siger administrationsdirektøren.

Ifølge GrønlandsBANKEN har cirka en tredjedel af de berørte medarbejdere fået anerkendt deres lidelse som en arbejdsskade./BV

Jeg kan få folk op af stolene.

Det ved Den Grafiske Branche, så de brugte mig til at få gang i debatten.

Kærlig hilsen Brevet

Med en kreativ direct mail til marketing- og kommunikationschefer fik Den Grafiske Branche skabt debat og vist, at der er power i print. Budskaberne om tryksagen som det stærkeste

pushmedie blev læst af 59 % af modtagerne og fik 26 % til at overveje flere tryksager i mediemixet. Se hele casen på www.etbrevbetydermere.dk

ET BREV BETYDER MERE

9

finanskrisen

10

Finans september 2011

tiden efter bomben Lehman Brothers konkurs søndag 14. september 2008 satte sig dybe spor i de finansielle markeder verden over. Op til 3-årsdagen for verdenshistoriens største krak sætter Magasinet Finans fokus på finanskrisen.

Du kan på de næste 42 sider blandt andet læse historien om, hvorfor det gik helt galt i Lehman Brothers. Du kan møde tre af de 3.076 danske finansfolk, som har mistet deres job som følge af krisen.

En række aktører i og omkring sektoren forholder sig til, hvad krisen har lært os.

Mediernes dækning af krisen, sektorens image, ratingbureauernes magt og den nuværende og kommende regulering af sektoren er også genstand for journalistisk behandling.

God læselyst!

➼ Finans september 2011

11

finanskrisen

➼

Da gorillaen blev sendt til tælling ”Ordet konkurs er slet ikke en del af mit ordforråd”, lød det fra Lehman Brothers’ virkelighedsfjerne topchef, Richard Fuld, få timer før bankens konkurs. Verdenshistoriens største bankkrak den 14. september 2008 blev personificeret af en ledelse i total isolation Af Stephan Alsman, freelancejournalist Foto: Territorium. Retouch: Werkstette

Det var først en uge efter Lehman Brothers’ konkurs, at den øverste chef, Richard S. Fuld, blev ramt af virkeligheden. Den kom i form af en knytnæve, der sendte ham direkte til tælling på gulvet i gymnastiksalen i Lehmans hovedkvarter på Manhattan.

Efter konkursen 14. september 2008, der sendte verdens finansielle markeder ind i en dødsspiral, havde den tidligere topchef, Richard Fuld, besluttet at slappe af med lidt motion.

En Lehman-ansat, der pumpede jern i et hjørne af gym­na­ stiksalen, var gået op og langet ham en lige højre midt i ansigtet: Tilbagebetaling.

Historien om Lehman Brothers’ konkurs er historien om Richard Fuld og hans enestående evne til at undgå folk, der kunne advare ham om investeringsbankens fatale kurs. En bank, der havde overlevet en borgerkrig, to verdenskrige og den store depression.

Nok stod Richard Fuld ikke personligt bag alle Lehmans fejlslagne investeringer – Lehman var måske endda ikke den værste på hele Wall Street – men ingen andre steder isolerede topchefen sig så voldsomt. Da Richard Fuld besøgte gym­na­ stiksalen, var det første gang i årevis, at han havde bevæget sig ned, hvor de almindelige ansatte færdedes.

Lehmans topchef foretog dagligt krumspring for at sikre total isolation fra sine ansatte. Hver morgen foregik der en lille dans ved hovedindgangen til Lehmans domicil i New Yorks Midtown. Privatchaufføren ringede til vagterne i foyeren, som så dannede en ring om en elevator, der blev reserveret til den

12

Finans september 2011

ankommende Richard Fuld. Han blev derefter eskorteret hen til sin private elevator, hvor han blev fragtet til 31. etage.

Uden på noget tidspunkt at have været i kontakt med sine medarbejdere.

På 31. etage var Richard Fuld isoleret i sådan en grad, at fredag den 12. september – to dage før Lehmans kollaps – var han overbevist om, at Lehman sad med gode kort på hånden. ”Da vi fredag bevæger os ind i weekenden, er der intet, der fortæller mig, at Lehman er på vej til at kuldsejle. Vi havde kapital, og vi havde aktiver. Lehman var ikke et selskab på vej til konkurs. Punktum,“ sagde Richard Fuld i en telefonsamtale med The Financial Crisis Inquiry Commission, hvis udskrift Magasinet Finans er i besiddelse af.

48 timer senere skrev selvsamme mand under på konkursbegæringen, som skulle blive verdens største konkurs, sende chokbølger gennem den globale økonomi og få USA, verdens største økonomi, til at nationalisere vitale dele af finansverdenen.

Fra Queens til toppen af Wall Street Richard Fuld blev født i 1946 i den fattige New York-bydel Queens. På Wall Street var det faktum allerede noget, der gjorde ham anderledes. Han gik ikke på de fine eliteuniversiteter, hvor Wall Streets finansfolk normalt rekrutteres fra. Richard Fuld studerede på et universitet i bjergstaten Colorado.

”Da vi fredag bevæger os ind i weekenden, er der intet, der fortæller mig, at Lehman er på vej til at kuldsejle. Vi havde kapital, og vi havde aktiver. Leh­ man var ikke et selskab på vej til konkurs. Punktum“.

Richard Fuld, topchef for Lehman Brothers

I bogen A Colossal Failure of Common Sense beskriver den tidligere vice president i Lehman Brothers, Lawrence McDonald, hvordan Richard Fuld kæmpede sig op i systemet ved at brutalt at udrydde og nådesløst forfølge konkurrenter.

Det instinkt var så udviklet, at han på Wall Street fik tilnavnet ”The Gorilla“. Han var lille og tæt af statur, men havde dybtsiddende øjne og en lang pande, der ”fik ham til at ligne en gorilla, der kunne angribe når som helst“.

Fra begyndelsen var hans indstilling præget af holdningen ”dem mod os“. Og ifølge hans nærmeste blev det fulgt op af en krigsretorik, hvor Lehman blev beskrevet som ”moderskibet,” og ”hver dag er en slagmark, hvor man bliver nødt til at dræbe fjenden, som ellers vil dræbe os“.

”Snarere end at trække sig tilbage foretager Lehman en bevidst beslutning om at fordoble væddemålet. Det betød, at Lehman gentagne gange og i betragteligt omfang overskred selskabets egne kontroller og grænser for risiko“, var konklusionen i en 2.300 sider lang udredelse om Lehmans kollaps, den såkaldte Valukas-rapport.

Risikoen på Lehmans bøger steg fra 41 milliarder dollars i juli 2007 til 708 milliarder dollars i januar 2008.

For at finansiere Lehmans enorme gæld måtte Lehman hver dag gå ud i markedet og låne penge. Valukas-rapporten kommer frem til, at Lehman i 2008 måtte låne 200 milliarder dollars dagligt.

Sminkede regnskaber Vejen til succes er brolagt med gæld Richard Fuld førte noget af sit eget mindreværdskompleks videre i Lehmans virksomhedskultur. Lehman Brothers var den fjerdestørste investeringsbank, et godt stykke efter giganter som Goldman Sachs og J.P. Morgan. Og i Richard Fulds optik var Lehman Brothers konstant i fare for at blive jordet af de store.

Som om det ikke var nok, så var Wall Street i slutningen af 1990’erne blevet invaderet af en ny type investeringshuse, kapitalfonde, der voksede sig store på rekordtid. Den største af dem alle, Blackstone, var endda styret af to tidligere Lehman-medarbejdere, som Fuld havde skilt sig af med.

Richard Fuld var besat af tanken om, at det var essentielt at matche de store for at overleve. Han kunne se, at i boom-årene blev handlerne større og større. Den trend ville han følge.

Størrelse var da heller ikke noget problem. Alle på Wall Street satte gearingen i vejret – kort sagt, de lånte penge til at spekulere for.

Forskellen var blot timingen.

Da de andre konkurrenter i 2006 og 2007 begyndte at være nervøse og begyndte at sælge fra, da begyndte Lehman for alvor at købe op.

Den slags kræver tillid, og Lehman fandt i et hjørne af virksomheden det nærmeste, man kan komme på en tillidsmaskine: En ny kvindelig finansdirektør, Erin Callan.

Hun kunne med kvindelig charme indgyde tillid. Blond og fashionabel blev Callan fra den ene dag til den anden en kæledægge på Wall Street. ”Lehmans new straight shooter“, som finansavisen Wall Street Journal skrev i et portræt.

I det første regnskab, hun præsenterede, leverede hun varen til overmål. Den 29. januar 2008 præsenterede hun i klare vendinger en rekordstor omsætning på 60 milliarder dollars og et overskud på over fire milliarder dollars.

Markedet jublede. Det var på samme tid, at de fleste andre investeringsbanker var begyndt at nedskrive værdien af deres investeringer. Lehman havde tilsyneladende så meget savoir faire, at virksomheden kunne tjene penge, når alle andre kuldsejlede.

Men det skulle vise sig, at Erin Callan stod for mere end blot at indgyde tillid. ”For at købe mere tid og for at beholde markedets livsvigtige tillid, så gav Lehman vildledende oplysninger om selskabets finansielle tilstand“, lyder det i Valukas-rapporten.

➼

Finans september 2011

13

finanskrisen

➼

Finten, der blev brugt til at sminke regnskaberne, blev internt kaldt for repo 105. Som en intern e-mail blandt to Lehmanansatte i finansafdelingen beskrev repo 105: ”Det kaldes repo 105, og du kan repo en position for en uge, hvor det fremstår som et reelt salg for at lette på balancen“.

Med andre ord: Op til aflæggelsen af et regnskab sælger Lehman gæld til et datterselskab i et par dage og køber det så tilbage igen, efter at regnskabet er fremlagt. Vupti! På den måde var der mindre gæld og flere penge i kassen, da regnskabet blev fremlagt. ”Alt, hvad der foregik, var sådan set lovligt. Problemet var, at reglerne var blevet så udvandede, at alt for mange tricks kunne lade sig gøre“, siger Denis Hughes, formand for bestyrelsen i New York Fed under finanskrisen. New York-afdelingen af USA’s centralbank har til ansvar at overvåge Wall Streets aktiviteter, og Denis Hughes kender Lehman-chefen personligt, da Richard Fuld sad i den samme Fed-bestyrelse. I dag siger Denis Hughes: ”Jeg tror, de blot kørte det helt til grænsen“.

De fleste på Wall Street benyttede samme tricks, men forskellen var, at Lehman Brothers gjorde det fuldstændigt skjult.

En praksis, der betød, at det var umuligt at vide, hvordan bankens økonomi reelt så ud. Valukas-rapporten graver endda i spørgsmålet om, hvorvidt bestyrelsen havde indsigt eller overblik over, hvad brugen af repo 105 betød for Lehmans balancer. Valukas-rapporten vurderer, at da Lehman Brothers påstod af have 41 milliarder dollars i rede kontanter, så var det reelle tal i nærheden af to miliarder dollars.

Topchef med skyklapper På trods af regnskabsmanipulation blev det sværere og sværere at overbevise markedet om, at Lehman mirakuløst kunne trodse alle trends. I marts 2008 kollapsede Bear Stearns og måtte tvangsreddes af J.P. Morgan. Det blev faciliteret af amerikanske skattekroner.

Knap en måned efter Bear Stearns’ kollaps flyttede fokus

14

Finans september 2011

âžź Finans september 2011

15

finanskrisen

”Alt, hvad der foregik, var sådan set lovligt. Pro­ blemet var, at reglerne var blevet så udvandede, at alt for mange tricks kunne lade sig gøre“.

Denis Hughes, formand for bestyrelsen i New York Fed under finanskrisen, om Lehman Brothers’ manøvrer

➼

over til Lehman. Selv nu viser Lehmans topchef sig ude af stand til at tolke kortene, som han sad med.

Den 22. april spiser Richard Fuld en middag med USA’s finansminister, Henry Paulson. Efter mødet iler Fuld til tasterne og skriver i en mail til sin juridiske rådgiver Tom Russo om den store anseelse, som Lehman nyder ved de amerikanske myndigheder. Fuld er sikker på, at de vil hjælpe Lehman på samme måde som Bear Stearns. ”Vi er et stort navn i Finansministeriet“, skriver han for at beskrive stemningen.

Det skulle vise sig at være en fatal fejlvurdering. Henry Paulson har ved flere lejligheder senere pointeret, at stemningen langtfra var så kælen. Snarere prøvede finansministeren at gøre det klart for Fuld, at han var nødt til at sælge Lehman.

Richard Fuld begyndte at isolere sig fra resten af koncernen, netop på det tidspunkt hvor Wall Street – og Lehman Brothers selv – var inde i en eksplosiv udvikling, hvor eksotiske instrumenter og formler blev grundlaget for investeringer.

Derivater med eksotiske navne som Soft Vanilla SWAP, CDS og CDO’ere blev almindelige. Internt i Lehman betvivlede flere, at manden i elfenbenstårnet, Richard Fuld, havde overblik over, hvad det reelt betød.

Mytteri på hemmeligt møde Helt centrale medarbejdere i Lehman prøver adskillige gange at komme i kontakt med Fuld og forklare ham situationens alvor. Forgæves. De ender med selv at forlade virksomheden.

Navne som Alex Kirk, Larry Mc­Carthy og Michael Gelband vækker ikke almindelig genkendelse, men på Wall Street vakte det furore, da det kom frem, at de alle forlod koncernen.

Iagttagere var også højlydt begyndt at undre sig over miraklet på Wall Street: Lehman Brothers, der trodsede alle markedstendenser og leverede overskud, mens alt på markedet gik nedad. Ved udgangen af maj var bankens aktiekurs næsten halveret siden årets begyndelse.

16

Finans september 2011

Kvartalsregnskabet den 9. juni 2008 fik boblen til at briste.

Lehman kunne ikke længere forsvare at nægte nedskrivninger af deres investeringer. Tabet blev på 2,8 milliarder dollars.

Men allerede få dage før, den 5. juni, mødtes lederne af næsten alle Lehmans afdelinger på en privat klub på New Yorks Upper East Side. Dagsordenen var at stille et ultimatum til topledelsen: Der skal ryddes op.

Den 11. juni blev planen fra det hemmelige møde eksekveret.

Herbert McDade tog elevatoren op til Richard Fulds 31. etage.

Han var blevet udpeget til at fortælle topchefen, at virksomheden skulle skifte kurs med øjeblikkelig virkning.

Beretninger fra tidligere ansatte i virksomheden fortæller om en Richard Fuld, der modtager nyheden om mytteriet med forbavselse og ukarakteristisk resignation.

Samme dag klokken tre om eftermiddagen bliver den øverste ledelsesgruppe samlet. Efter kun seks måneder på posten bliver finansdirektør Erin Callan udskiftet. Og Richard Fulds tro lejesvend gennem 20 år, Joe Gregory, bliver også vist ud gennem døren. Richard Fuld rejste sig uden et ord og forlod mødet.

Et sommerudsalg uden gode tilbud Nogle af de stærke kræfter, der tidligere havde forladt virksomheden, blev hentet ind for at forsøge at redde virk­ somheden. Da de gennemgår bøgerne, bliver de chokerede over, hvor meget gæld Lehman har ophobet.

Juli bliver et levende helvede for Lehman. Det nye red­ ningsteam forsøgte i et hektisk tempo at frasælge investeringer. Ofte med betragtelige tab. Og markedet havde tabt tilliden til Lehman.

I en senatshøring erindrede Richard Fuld perioden.

“Ubegrundede rygter vedblev med at samle sig om Leh­ man. Og selve eksistensen af en investeringsbank afhæn­ger af tillid til rettidig betaling og opfyldelse af løfter og kontrakter.

Uden den tillid er der ingen bank, der kan eksistere. Det tab af

➼

Er du vores nye kreditkonsulent ?

Og vil du være med til at arbejde for vores vision - at blive Grønlands bedste virksomhed?

Til vores centrale kreditafdeling i Nuuk, søger vi en kreditkonsulent til snarlig tiltrædelse.

Arbejdsopgaverne vedrører primært erhver vskunder og omfatter: – kvalitetssikring af større kreditsager til forelæggelse for direktion og bestyrelse – selvstændig bevilling af lånesager fra erhvervsafdelingen – sparringspartner for erhvervsafdelingen – opfølgning og overvågning af kreditgivningen til erhvervssegmentet – kreditmæssige rapporteringer og analyser – implementering af nye kreditværktøjer – diverse ad-hoc opgaver på kreditområdet Vi for venter: at du har solid krediterfaring fra pengeinstitut eller lignende at du har en god uddannelsesmæssig baggrund (finansøkonom, HD el.lign.) at du kan arbejde analytisk og struktureret at du kan arbejde selvstændigt Vi tilbyder: en attraktiv og vellønnet stilling i et solidt pengeinstitut med gode muligheder for personlig og faglig udvikling en stilling i en velfungerende kreditafdeling, med høje kreditmæssige standarder, hvor du har stor indflydelse på din egen arbejdsdag og vil blive inddraget i bankens overordnede kreditmæssige tiltag en arbejdsplads med en uformel omgangstone der tager afsæt i vores værdier; engagerede – rummelige – ordentlige og kompetente Tlf. 70 1234 www.banken.gl

For stillingen gælder Ansættelse sker efter overenskomst mellem Grønlands Arbejdsgiverforening og Finansforbundet.

Banken stiller bolig til rådighed efter gældende regler fastsat af Grønlands Selvstyre.

Ansættelsesvilkår i øvrigt, herunder rejse og bohaveflytning, er efter gældende regler.

Der tilstræbes en ansættelsesperiode på minimum 3 år. Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Kreditdirektør John Jakobsen, telefon + 299 347785, jj@banken.gl.

Ansøgning sendes til: GrønlandsBANKEN, HR Chef Patricia Lund Olsen, plo@banken.gl snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Med venlig hilsen GrønlandsBANKEN

Få tilsendt vores medarbejder DVD, der beskriver hvordan det er at arbejde i GrønlandsBANKEN og ikke mindst, bo i Grønland med sin familie – kontakt HR Chef Patricia Lund Olsen (plo@banken.gl)

finanskrisen

”I tager gas på os? I vil altså flytte pengene fra den venstre lomme til den højre lomme og lade som om, det løser noget?“.

Muhammed Grimeh, ansat i Lehman Brothers, om ledelsens desperate redningsforsøg

➼

tillid blev en selvopfyldende profeti, selv om det var ubegrundet og irrationelt“, sagde Richard Fuld.

I august var det klart, at et salg af Lehman Brothers var den eneste udvej. En koreansk køber blev bragt på banen, Korean Development Bank. Den 22. august var der en koreansk minister, der bekræftede interessen for Lehman Brothers.

Koreanerne gav et reelt bud på 4,4 milliarder dollars. Knap tre uger før Lehman gik konkurs, vendte Richard Fuld fingeren nedad for handlen. Han ville have tre gange så meget.

De første uger af september blev en hvirvelvind af begivenheder. Først blev de to amerikanske boliglånsgiganter Fannie Mae og Freddie Mac nationaliserede. Dagen efter, den 8. september, udgav Lehman sit halvårsregnskab ti dage tidligere end planlagt. Det viste et kæmpetab. Fuld prøvede at bevare en optimistisk tone. ”Vi har tidligere redet stormen af“, sagde han under en telekonference.

I et sidste redningsforsøg var der lavet en plan, hvor Lehmans dårlige investeringer skulle flyttes over i et separat selskab. Da den plan blev præsenteret internt i virksomheden, rejste en ansat, Muhammed Grimeh, sig op og råbte. ”I tager gas på os? I vil altså flytte pengene fra den venstre lomme til den højre lomme og lade som om, det løser noget?“.

Det skinnede igennem, at det var en desperat ide. Næste dag ringer J.P. Morgan Chase, der har ageret daglig bank for Lehman, og udbeder sig sikkerhed i rede kontanter. Lehman står pludselig og skal skaffe fem milliarder dollars i kontanter, ellers lukker J.P. Morgan reelt forretningen.

Lehmans sidste weekend Fredag den 12. september har Lehman akkurat samlet nok kontanter sammen til at holde sig i live til fyraften. Sent på dagen spredte der sig pludselig en stemning af lettelse. Den amerikanske centralbank, Fed, udvidede betingelserne for, hvad der kunne bruges som sikkerhed. ”Euforien varede omkring en halv time, hvorefter en af mine gutter kommer tilbage til mig og siger, ’du nægter at tro

18

Finans september 2011

på det – Fed lader alle andre end Lehman stille nye sikker­ heder’“, forklarede Richard Fuld i en telefonsamtale med The Financial Crisis Inquiry Commission.

Weekenden blev en lang spurt for at få Lehman solgt. Selv på det alleryderste stod det klart, at Richard Fuld ikke kunne se realiteterne i øjnene. ”Da vi står over for den weekend, var der intet tidspunkt, hvor jeg troede, at Lehman ville gå konkurs. Set fra mit synspunkt havde vi en solid kapitalbase, sikkerhed og likvide midler. Så ordet konkurs var slet ikke en del af mit ordforråd.

Det må jeg indrømme“, sagde Fuld om forløbet.

Richard Fuld var selv blevet sat på sidelinjen. For­hand­ lingerne om at sælge Lehman var blevet flyttet til New Yorkafdelingen af Fed i New Yorks Downtown. Her havde USA’s finansminister, Henry Paulson, samlet samtlige bosser fra Wall Street. Undtagelsen var Richard Fuld, der måtte vente på nyheder i Lehmans hovedkvarter.

Målet var at få samlet sammen til en redningsplan for Lehman Brothers før weekendens afslutning. Det stod hurtigt klart, at det politiske klima udelukkede at lade skattepenge redde Lehman. Alle topcheferne i rummet vidste dog også, at det var i deres interesse at få Lehman afviklet fornuftigt gennem et salg. Konsekvenserne ved et kollaps var uover­ skuelige.

Først var Bank of America udset til at købe Lehman. Men Bank of America trak følehornene til sig og købte Merrill Lynch i stedet for – en handel, der bogstaveligt talt blev arrangeret på få minutter. Bank of America vurderede, at Lehman simpelthen var for stor. Den britiske bank Barclays blev nu kørt i stilling. Under voldsomt pres fra Henry Paulson og Timothy Geithner gik topcheferne fra de andre investerings­ banker med til at stille op mod 40 milliarder dollars til rådighed for Barclays’ køb. ”Da jeg gik hjem lørdag aften, var jeg sikker på, at vi havde en handel“, siger Richard Fuld.

Britisk afslag Klokken 10.15 søndag morgen sendte Fulds næstkommanderende, Herbert McDade, en mail til Fuld: ”Det lader til, at der er et problem“.

Fuld ringede fluks til finansministeren. ”Paulson fortæller mig, at der er et stort problem. Jeg spørger ham derefter, om der er noget han kan gøre. Han siger, han vil arbejde på det. ’Fint’, siger jeg. ’Ring tilbage’. Det er muligvis den sidste samtale, jeg havde med ham“, erindrede Fuld til The Financial Crisis Inquiry Commission.

De britiske tilsynsmyndigheder nægtede at godkende Barclays’ opkøb af Lehman. Frygten var, at råddenskab fra USA ville inficere det britiske system.

Senere søndag får Richard Fuld en opringning fra Lehmans tilsynsmyndighed, SEC. Beskeden er, at de skal begære sig konkurs.

Fuld var chokeret. Han havde til det sidste regnet med, at Paulson ville have givet Lehman en hjælpende hånd.

Lehmans kollaps blev kulminationen på finanskrisen. Dagen efter Lehmans kollaps måtte verdens største forsikringsselskab, AIG, reddes af USA’s regering. En måned fulgte, hvor det globale finansielle system stort set holdt op med at have en puls. Vestlige lande nationaliserede banker og udfærdigede hjælpepakker til det finansielle system i et omfang aldrig tidligere set.

Efter 42 år i Lehman kunne Richard Fuld ikke bare forlade Lehman. I ugerne efter konkursen mødte han stadig op på kontorerne for at bistå med udredningen af konkursen. Lige indtil den dag, hvor en af de kolleger, han aldrig havde mødt, langede ham en knytnæve i ansigtet. n

350 af jeres erhvervskunder har søgt om Vækstkaution i år Over 350 af jeres erhvervskunder

retningsudvikling, køb eller etable-

har søgt om lån med kaution fra

ring af en virksomhed, kan Vækst-

Vækstfonden. Det er alle tiders re-

kaution derfor være løsningen.

kord og skyldes først og fremmest, at pengeinstitutterne for alvor er

Vækstkaution:

begyndt at bruge kautionerne.

•

dækker 75 pct. af jeres tab efter sikkerheder og øvrige

Foruden bank- og realkreditlån

kautioner på finansiering på

kan Vækstkaution nu også dække

op til 10 mio. kr. For den del af

leasing, factoring og arbejds- og

finansieringen, der overstiger 10

betalingsgarantier, og vi kan

mio. kr., dækker kautionen 65 pct. af tabet.

kautionere for lån på op til 25 mio. kr. Vi yder kaution til virksomheder

•

brancher. Pengeinstitutter over hele

•

er garanteret af staten. Derfor skal I reservere væsentlig min-

landet bruger Vækstkaution i dag,

dre kapital til engagementet.

og tilbagemeldingen er generelt, at ordningen både er hurtig og

udbetales, så snart lånet er misligholdt.

med op til 250 ansatte og til alle

•

har en løbetid på op til 10 år.

ubureaukratisk at anvende.

Læs mere på www.vf.dk, eller ring Kniber det for dine kunder at stille

til en af vores kautionschefer på

tilstrækkelig sikkerhed for lån til for-

35 29 86 00.

finans 215x126.indd 1

23-08-2011 13:19:50

Finans september 2011

19

finanskrisen

Noget var på færde Nykredits bankdirektør Georg Andersen og daværende økonom i Nationalbanken Jesper Berg var blandt de få danske finansfolk, som allerede i 2007 advarede om krisen Af Stephan Alsman, freelancejournalist Foto: Territorium. Retouch: Werkstette

20

Finans september 2011

Da bankdirektør Georg Andersen fra Nykredit er på vej på ferie i sommeren 2007, sker der noget, der pludselig ryster et ellers stille marked. Bear Stearns lader kreditlinjer til to hedgefonde komme i tvivl. Efter flere års boom-tider ryster det markedet så voldsomt, at det giver genlyd tværs over Atlanten, helt hen til markedsafdelingen i Nykredit på Kalvebod Brygge. Georg Andersen oplever, at han ikke længere blot kan sælge ud af porteføljen. Han kan med andre ord ikke vælge, hvornår tab eller profit skal realiseres. For en markedsdeltager er det lig med, at barometret dykker og viser stiv kuling. ”At vi pludselig var nødt til at lade vores beholdninger gå til udløb, var noget, vi aldrig havde set før. Da vidste vi, at noget var på færde“, siger Georg Andersen i dag.

Det skal senere vise sig, at han ikke er den eneste, der nærer tvivl om markedernes holdbarhed. Ovre i Nationalbanken står Jesper Berg i markedsafdelingen, hvor de finansielle institutioner låner kort, og ser på et marked ude af balance. ”Vi havde svært ved som markedsdeltagere at tale med andre økonomiske iagttagere. De kiggede på de økonomiske nøgletal, der ikke viste nogen problemer. Holdningen var dengang, at markedsdeltagere er nogle opskræmte høns, der panikker ved nogle få points udsving“, siger Jesper Berg, der i dag har skiftet jobbet i Nationalbanken ud med et job i Nykredit.

De to tvivlere tager en beslutning om, at hvis de skal råbe deres kolleger op om, hvad de er overbevist om er en kommende orkan, så må de stå sammen.

I september 2007 inviterer Nationalbanken Nykredits Georg Andersen over til Nationalbankens grå bygning for at redegøre for den dystre diagnose om, at verdensøkonomien er på vej ned i et sort hul. Jesper Berg og Georg Andersen ser det som et forsøg på, fra hver deres side af branchen, at få deres kolleger til at indse, at et finansielt uvejr er på vej.

Men de oplever snart, at det er svært, ja, umuligt, at fortælle kolleger, hvad der er på vej. ”I løbet af 2007 var det ikke sådan, at tilsyn, Nationalbanken eller kolleger var bekymrede. Men omvendt, så kunne vi heller ikke være sikre – markederne steg jo i lang tid i efteråret 2007. Og når jeg skal være helt ærlig, så troede vi også, at det

drejede sig om en Rich Man’s Crisis, altså hvor finansielle institutioner får tæsk, men den reelle økonomi går fri“, lyder det fra Georg Andersen.

Troen på, at krisen kun ville berøre de finansielle markeder, får et alvorligt knæk i sensommeren 2008, hvor de to amerikanske boliglånsgiganter Fannie Mae og Freddie Mac bliver reddet af USA. En uge senere kommer det kollaps, der får de resterende 85 procent af økonomiske iagttagere til at anerkende, at noget er pilråddent. Lehman Brothers krakker. ”Når man kører ind i en mur, så er der ligesom ikke længere nogen grund til at diskutere, om der er en mur. Diskussionen om en mulig krise stoppede sådan set først med Lehmans kollaps”, siger Georg Andersen i dag.

Ovre i Nationalbanken går der også hul på bylden. Roskilde Bank er i løbet af sommeren kollapset, og alle må indse, at noget er på færde. Ikke at der dermed er tid til, at Jesper Berg kan hæve armene i triumf. ”Der var ingen tvivl om, at den danske finanssektor kæmpede for livet – på linje med resten af verdens finansielle institutioner. Og Nationalbanken holdt hånden under dem. Alene i november intervenerede Nationalbanken for 70 milliarder kroner for at sikre kronen“, erindrer Jesper Berg.

Selvom markedsafdelingen i Nykredit på daværende tidspunkt indkasserede en belønning for at have satset rigtigt, så er triumfen efter Lehman Brothers pludselig forvandlet til en frygt for, at modparterne overhovedet kan betale, hvad de skylder. ”Det var et ragnarok på gulvet. En daglig tsunami af nyheder, hvor ingen vidste, hvor risikoen lå. Det var kun ved dagens afslutning, at vi kunne gå det hele igennem og se, om nogen af vores modparter var blevet ramt“, forklarer Georg Andersen.

De to kritiske herrer, der i dag begge færdes på Nykreditkontorer på Kalvebod Brygge, mener dog, at oplevelsen af Lehmans krak har gjort sektoren mere robust. ”De unge folk i branchen, der oplevede krisen, de lærte mere end andre lærer på 30 år. Og det, man kan tage med sig i dag, er, at vi har set, at det utænkelige kan ske“, siger Georg Andersen. n

Georg Andersen,

jesper berg,

Bankdirektør nykredit

nykredit

Finans september 2011

➼

21

finanskrisen

Peter Rostrup-nielsen

Modellen knagede Vi havde ikke forestillet os den steppebrand, der opstod, siger Peter Rostrup-Nielsen, risikoansvarlig i Danske Bank, som mener, at bankens model har vist sig holdbar Af Stephan Alsman, freelancejournalist

I lang tid troede Danske Bank sig sikker for finanskrisen. ”Vi tænkte, at det var en særlig amerikansk syge, som vi jo ikke var eksponerede over for. Vi havde ikke forestillet os den steppebrand, der opstod“, siger Peter Rostrup-Nielsen, Danske Banks risikoansvarlige.

Danske Bank var en af de danske banker, der for alvor havde internationaliseret driften. Opkøb i Finland og sågar et opkøb i et epicenter for finanskrisen, Irland, var finansieret med de nyeste metoder i bankverdenen. Eksotiske derivater som Collateralized Debt Obligations – CDO’er – og Special Investment Vehicles – SIV’ere – var alle en del af bankens værktøjer.

Fornemmelsen i Danske Bank var dog, at den brand, der for alvor var ved at få fat på de internationale markeder, var noget andet end deres egen forretning. ”Indtil foråret 2008 opererede vi stadig med to separate spor: En finanskrise på de internationale markeder og så den hjemlige danske økonomi. Da så udviklingen accelererer hen over foråret – og vi ser krakket i Roskilde Bank – dér havner vi i en perfect storm, hvor de to spor smelter sammen. Kunderne bliver mere og mere pressede, og den internationale krise på finansmarkedet kører nu synkront. Kollapset i Lehman Brothers bliver så nedsmeltningen“, forklarer Peter Rostrup-Nielsen.

I september 2008 fryser alle markeder til, og pludselig må Danske Bank til ikke blot at gennemgå egen forretning, men også modparternes forretning. ”Det var en periode, hvor jeg tror, at ét år med den erfaring, vi fik, gælder for 10 almindelige i en bankmands liv. Vi måtte lynhurtigt lære nye begreber – ikke blot for at forstå,

22

Finans september 2011

hvad der skete ved vores modparter, men også for at fortælle omverdenen, hvor vi stod henne. Alle sad og kiggede efter, hvor sorteper var“, lyder det fra Peter Rostrup-Nielsen, der ikke føler, at Danske Bank blev særligt udsat for kritisk opmærksomhed under krisen. ”Vi var ekstremt opmærksomme på vores likviditet og skruede selvfølgelig ned for mange engagementer. Men det var nu ikke sådan, at vi satte prop i alt. Internt kæmpede vi for at konstruere handlingsplaner ud fra scenarier, vi udarbejdede.

Desværre viste det sig, at det blev værre end vores grundforestilling. Da Lehman krakkede, vidste vi, at det blev alvorligt. Men længden og dybden var vi ikke klar over“, lyder det fra Danske Banks risikoansvarlige.

I måneder efter Lehmans krak kæmpede Danske Bank for at sikre likviditet til driften.

Vi har selvfølgelig altid overblik over, hvor lang tid vi kan holde driften kørende – hvordan afløbsprofilen ser ud på et givent tidspunkt. Og vi bevægede os længere ind i det forløb end vi havde gjort tidligere. I dag vil jeg ikke betegne det sådan, at vi stod med ryggen mod muren i forhold til simpelthen ikke at kunne finansiere butikken. Der var stadig flere håndtag, der endnu ikke var trukket“, siger Peter RostrupNielsen.

Er Danske Bank så en anden bank i dag? ”Nej, Danske Bank er stadig den samme. Modellen har vist sig holdbar. Der var ting, såsom timingen af irske opkøb, der var uheldige. Men kernen i Danske Bank er den samme“, siger Peter Rostrup-Nielsen. n

Oplevede boom fra sidelinjen For Nordea var perioden fra 2005-2007 i virkeligheden mere pinsom, fordi man mistede kunder på at skrue ned for blusset, mens konkurrenterne skruede op Af Stephan Alsman, freelancejournalist

Nordea så til med forundring, da Danmark for fem-seks år siden gik amok i et boligboom. Danskere, såvel som konkurrerende banker, gik amok i en rus, der var fyret op under med alt for billige lån. ”Når jeg tænker tilbage til perioden 2005 til 2007, så var det en ganske vanskelig periode for os. Valgene dengang var virkelig ret pinsomme. Vi mistede kunder på vores tilgang”, siger Peter Schütze, Nordeas daværende landechef for Danmark og i perioden omkring finanskrisen også formand for Finansrådet.

Mens mange konkurrerende banker voksede voldsomt og gerne hjalp deres kunder med at finansiere kreative ejendomsprojekter og lånefinansierede aktieinvesteringer, så tog ­Nordea udgangspunkt i mavefornemmelsen. ”Mange i orga­nisationen huskede Nordeas svære tider i 1990’erne, og vi valgte derfor at skrue meget ned for blusset i perioden. Og det betød, at vi blev opfattet som konservative“, siger Peter Schütze.

Ja, Nordea fremstod som klassens kedelige duks. ”I branchen var der nærmest en konkurrence om, hvem der kunne vokse balancerne mest. Selv Nationalbanken kom i foråret 2008 med en stabilitetsredegørelse, som var relativt positiv“, siger Peter Schütze.

Selvom om Peter Schütze som formand for Finansrådet skulle komme til at arbejde indgående med finanskrisen, så var perioden med Nordeas enegang det, som Peter Schütze husker som det sværeste. ”Perioden inden krisen var på det personlige plan sværere.

Fra 2005 til 2007, hvor alle buldrer af sted, gik vi mod trenden. Og der var simpelthen middagsselskaber, hvor jeg måtte sidde og forsvare vores mere konservative tilgang“.

Selvom Nordea under boomet allerede havde valgt en konservativ kurs, så ventede der alligevel mange svære valg. ”Diskussionen omkring bankpakkerne var en alvorlig overvejelse

for os. For vi havde jo ikke det store behov. Vi havde et nettooverskud af likviditet i Danmark. Men omvendt kunne vi jo risikere at stå som den eneste bank i Danmark, hvor indskud ikke var garanteret, og derfor traf vi valget om at gå med“, siger Peter Schütze i dag.

Peter Schützes vurdering er, at selvom krisen var brutal, så vil forandringerne muligvis komme branchen til gode. ”Kravene til kapital og likviditet vil ændre branchen, og det vil særligt ramme mindre banker. I dag må man nok spørge, om mindre pengeinstitutter, der endda ikke er ratede, selv skal manøvrere på de internationale lånemarkeder“.

Når Peter Schütze ser tilbage på perioden, så er der ingen tvivl om, at på det personlige plan var krisen udmattende. I Kina er der et ordsprog, der siger, at man bør ønske at leve i spændende tider. Men Peter Schütze er blevet kureret for trangen til spænding. ”Krisen, og ikke mindst perioden 2005 til 2007, er bestemt ikke er noget, jeg behøver at opleve igen“. n

➼ peter schütze

Finans september 2011

23

finanskrisen

Pinligt at være bankansat?

Tre år efter krisens udbrud er bankerne stadig langt fra at have samme tillid fra kunderne som før finanskrisen, og det mærker medarbejderne. Mere end hver femte har følt, det var pinligt at være bankansat, viser undersøgelse

24

Finans september 2011

Af Berit Villadsen, bv@finansforbundet.dk Foto: Territorium. Retouch: Werkstette

Den danske banksektor er hårdt ramt på imagekontoen. Tre år efter finanskrisen kæmper de danske banker stadig med at forbedre deres eget og sektorens image. Det viser en analyse, som analyseinstituttet YouGov har lavet for Magasinet Finans.

Siden finanskrisens udbrud i efteråret 2008 har bankerne oplevet et stort tab af image, og sektoren er kun langsomt på vej op igen. ”Jeg tror ikke, at banksektorens image kommer længere ned, så skal det være, fordi der er en af de store banker, der krakker. Men det kommer til at tage tid at nå tilbage til imaget før krisen, fordi banksektoren er blevet så tæt forbundet med krisen og i folks bevidsthed har fået så meget skyld hæftet på sig. Så længe vi konstant bliver mindet om finanskrisen i form af kreditsager, konkurser, bankkrak og økonomisk recession, kommer bankerne som helhed ikke tilbage til den position, de havde før finanskrisen, hvor vi syntes, at vores bank var en stabiliserende faktor i økonomien“, siger Lars Gylling, nordic marketing manager i YouGov. I udlandet har bankkrakkene – særligt med Amagerbanken, hvor indskydere tabte penge – været genstand for stor opmærksomhed og gjort det endnu sværere for bankerne at skaffe funding og som sektor at komme ovenpå igen. Men herhjemme har bankkrakkene ikke isoleret set haft en effekt på sektorens dårlige image. Det viser YouGovs analyse, og det kommer ikke bag på næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen. ”Det er finanskrisen og sagerne om dårlig rådgivning og salg af strukturerede produkter, der har trukket ned. Derfor er det også svært at komme op igen. Der ligger stadig en masse sager i ankenævnet eller hos domstolene, som ikke er afsluttet. Så sektoren slæber stadig rundt med et image om, at det er rigtig fælt at komme ind i sin bank. Underligt nok. For set fra vores side har den dårlige ledelse af Roskilde Bank, Amagerbanken, EBH Bank og Løkken Sparekasse haft væsentlig større økonomiske konsekvenser for det danske samfund”, siger Michael Budolfsen.

Ifølge YouGovs analyse mener 61 procent af danskerne, at bankerne har en stor del af skylden for finanskrisen. Knap tre ud af fire angiver, at finanssektoren har fået et dårligere ry under krisen, og 39 procent angiver, at de direkte har mistet tilliden til banksektoren under finanskrisen. YouGovs analyse stemmer godt overens med resultaterne fra Finansforbundets seneste trivselsundersøgelse blandt medlemmerne fra maj.

Tre ud af fire medlemmer oplever, at sektorens image er blevet forringet eller markant forringet siden krisen, og flere er selv blevet direkte konfronteret med imagetabet.

30 procent af medlemmerne har i nogen eller høj grad oplevet, at folk i sociale sammenhænge har reageret negativt i forhold til deres ansættelse i den finansielle sektor. Mere end hver femte i sektoren har inden for det seneste halve år følt, at det var pinligt at være ansat i den finansielle sektor. Knap 10 procent har sågar forsøgt at skjule synlige tegn på deres ansættelse i det offentlige rum, for eksempel ved at gemme deres taske med virksomhedens logo. Tallene overrasker i nogen grad Finansforbundets næstformand. ”Vores medlemmer er engagerede i deres arbejde og deres profession, så det er naturligt, at de bliver personligt påvirket af den dårlige omtale i medierne – også selv om de ikke selv har haft nogen dårlige sager. Men jeg troede faktisk, der var flere, der dukkede nakken. Det har vi hørt flere eksempler på.

Derfor er det positivt, at de er klar over, at de gør et godt og sobert stykke arbejde og godt kan håndtere, hvis de til gadefesten eller familiesammenkomsten får lidt kommentarer, hvis de fortæller, de arbejder i sektoren. De ved godt, at de dårlige sager og de store problemer ikke skyldes rådgiverne, men dårlig ledelse“, siger Michael Budolfsen.

Vent på bedre tider Ifølge Henrik Merkelsen, lektor i public relations ved Copenhagen Business School, er de dage ovre, hvor flere kunder betragtede banken som en autoritet på linje med skattevæsnet. Finanskrisen har fjernet kundernes ubetingede tillid til

Finans september 2011

➼ 25

finanskrisen

➼

banken, og det giver udslag i dårlige imagemålinger, fordi bankernes image i høj grad er baseret på tillid. Og det tager længere tid at bygge tilliden op, end det gør at miste den. ”Tillid skal opbygges over lang tid. Det er ikke noget, man kan snakke sig ud af med kommunikation alene, hvor bankerne i store aviskampagner forsøger at overbevise folk om, at nu har de styr på det. Det troede folk jo også, at bankerne havde før krisen. Tværtimod kan en kampagne have en rigtig dårlig utilsigtet effekt, hvor folk tænker, nu skal de have pudset deres image af. Det allervæsentligste for enhver banks image er troværdighed, sikkerhed og pålidelighed. Folk skal opleve og blive bekræftet i, at bankerne er ordentlige, og føle, at de godt tør betro deres penge til dem“, siger Henrik Merkelsen.

Han tror derimod godt, at et internt brandingprojekt kan være en god ide og bidrage til, at medarbejderne ranker ryg-

gen og bliver lidt mere glade for deres job. Udadtil tror han mere på, at bankerne skal tilbage til de klassiske bankdyder med styr på forretning, kreditter og kapital. ”Enhver bank skal sørge for at holde sit på det tørre og undgå at gå under. Og så må sektoren ellers vente på, at de banker, som stadig er sårbare, enten klarer sig eller bukker under. Så længe der bliver ved med at være nogen, der bukker under, bliver folks bekymring holdt ved lige. Når det så er sagt, kan bankerne glæde sig over, at de har et produkt, ingen kan undvære. Folk har stadig brug for penge og de finansielle ydelser, bankerne kan tilbyde. Så måske skal man også passe på med ikke at lægge alt for meget vægt på imagemålinger.

Historisk set shopper kunderne ikke mellem bankerne, så den enkelte aktør bliver ikke ramt vanvittigt hårdt“, siger Henrik Merkelsen. n

Nordeas image scorer højest Ved indgangen til finanskrisen i efteråret 2008 havde Danske Bank den bedste imagescore blandt de store banker. Det ændrede finanskrisen på. Siden er bankens image langsomt steget til nu at være på niveau med Jyske Banks og Sydbanks. ”Danske Bank har på mange måder været eksponent for finanskrisen. Danske Bank er jo den store, solide danske folkebank og finansinstitution, og det har åbenbart skuffet danskerne, at den blå bank viste sig ikke at være bedre til at drive bank end resten af branchen. Især sagerne med dårlig kreditvurdering har ramt Danske Bank ekstra hårdt på imaget“, siger Lars Gylling, nordic marketing manager i analyseinstituttet YouGov. Mens Danske Bank har fået mange tæsk gennem finanskrisen, har krisen ikke påvirket konkurrenten Nordeas image synderligt. Sammen med Nykredit, som i undersøgelsen både dækker over realkredit og bank, har Nordea klaret sig bedst ud af finanskrisen i Danmark. Det undrer ikke Lars Gylling. ”I modsætning til Danske Bank har Nordea været forskånet for mange af de uheldige sager. De små tilløb, der har været, er aldrig rigtig blevet til noget. Dertil kommer, at Nordeas image som den stabile, lidt stille og konservative bank, der som brand måske ikke giver så mange pluspoint i opturstider, har givet banken en masse gratis point i en krisetid som nu“, siger Lars Gylling.

26

Finans september 2011

Overhalet af nordiske naboer Danmark halter bagud på imagekontoen. Imagemæssigt har banksektorerne i vores nordiske nabolande klaret sig væsentligt bedre igennem krisen. En sammenligning mel­ lem de nordiske banksektorer viser, at der er vendt op og ned på styrkeforholdet blandt de nordiske lande. Den fin­ ske banksektors image er blevet væsentligt forbedret siden finanskrisens start. Før finanskrisen scorede den fin­ ske banksektor lavest på den nordiske banksektors image­ konto. I dag fører finnerne klart, efterfulgt af Norge, Sverige og Danmark. ”Den svenske banksektor har været hårdt ramt af Swed­ banks nedtur, der på mange måder kan sammenlignes med Danske Banks, men ’helingsforløbet’ ser ud til at foregå noget hurtigere end i Danmark. Jeg tror, at årsagen til den danske banksektors dårlige placering skal findes i de man­ ge og spektakulære konkurser i den danske banksektor.

Det har gjort sektorens problemer meget synlige, og det har også givet sig udslag i, at hovedparten af danskerne mener, at bankerne har en stor del af skylden for finans­ krisen“, siger Lars Gylling fra analyseinstituttet YouGov.

Master i Skat En videregående fleksibel uddannelse, der henvender sig til personer der arbejder med skatteforhold i den offentlige sektor samt den finansielle sektor, revisorer og skatteadvokater.

Vil du udvikle dine faglige kompetencer inden for skatteområdet?

Master i Skat udvikler dine faglige og personlige kompetencer og kvalificerer dig til at løse opgaver indenfor direkte og indirekte skatter på højeste niveau.

Uddannelsen kan også anvendes som fagspecifik efteruddannelse, så du kan specialisere dig inden for specifikke fagområder.

Tilmeldingsfrist 01.12.2011 til foråret 2012.

Yderligere oplysninger Findes på www.masteriskat.dk eller kontakt: Helle Ibæk, udd.koordinator, tlf. 7248 9326, heib@phmetropol.dk

finanskrisen

Da jobbet forsvandt 3.076 medlemmer af Finansforbundet er blevet fyret i forbindelse med krisen. Mange har fundet nye udfordringer både inden for og uden for sektoren, andre er gået selvstændige, mens de, der har kunnet og villet, har valgt efterløn eller pension. Og så er der den gruppe af afskedigede, der stadig leder efter et job. Her kan du læse tre forskellige fortællinger om den dag, livet ufrivilligt tog et skift for Bente Petersen, Stefan Knudsen og Torsten Nielsen Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig, Martin Dam Kristensen og Territorium

Leder stadig efter et job

Bente Petersen

28

”De, der sidder på toppen, får et gyldent håndtryk og et los i røven, vi fik bare et los – og så kan man jo snakke om, hvem der har været skyld i, at tingene gik så dårligt”.

Ordene kommer fra 56-årige Bente Petersen, der i januar 2010 måtte se sig om efter et nyt arbejde, da hendes arbejdsplads Skælskør Bank gennem tre år grundet dårlig økonomi måtte slanke organisationen for at forberede sig til den førstkommende sommers fusion med Max Bank. ”Det kom meget bag på mig. Jeg vidste jo godt, at der ville blive fyringer, men jeg var den eneste med stor erfaring i den forholdsvis nye filial i Sorø, som jeg arbejdede i.

Det var rigtigt hårdt, fordi jeg blev fritstillet og derfor bare skulle pakke mine personlige ting sammen og gå hjem med det samme. Men det værste var, at jeg følte, at jeg svigtede de aftaler, jeg havde med mine kunder, og svigtede de kollegaer, der blev tilbage“, fortæller Bente, der, på trods af at hun har to gode uddannelser som både rådgiver og assurandør, endnu ikke har fundet et nyt job.

Finans september 2011

”Det er som at lede efter en nål i en høstak, også selvom jeg har søgt meget bredt. Der er perioder, hvor jeg er virkelig frustreret over at få det ene afslag efter det andet.

Jeg har haft tider, hvor jeg har syntes, at det var helt formålsløst at sende en ansøgning ud, man ved blot drukner i mængden“.

Og selvom Bente er, som hun selv udtrykker det, ”ved godt mod” nu, så ligger frygten for, at hun stadig er ar­bejdsløs efter næste sommer og derfor ikke dagpengeberettiget, altid i baghovedet. ”Jeg er ikke træt af arbejdsmarkedet – jeg føler virkelig, at jeg har meget mere at give. Jeg har arbejdet i 39 år og har altid gjort en dyd ud af at passe mit arbejde og gøre mit bedste. Men selvom jeg føler, at min erfaring er et plus, ved jeg, at der er mange arbejdsgivere, der kun ser min alder, som en ulempe“, siger Bente, der i værste fald må gå fire år i den offentlige ledighedsmølle, før hun kan trække stikket ud og gå på efterløn. ”Men det er da ærgerligt, når man nu gerne vil arbejde“. n

âžź Finans september 2011

29

finanskrisen

➼

Valgte at gå på efterløn

Stefan Knudsen

”Jeg måtte hellere spille det sikre kort“, sådan tænkte 60-årige driftsassistent Stefan Knudsen, da han i september sidste år sammen med de øvrige medarbejdere i Bankdata i Fredericia fik beskeden om, at driftsafdelingen på syv mand i Bankdata skulle outsources til Kommunedata som led i Bankdatas konsolideringsproces for at stå stærkere i en krisetid.

Godt nok kunne den seks mand store afdeling få lov til at få et job hos Kommunedata i Århus, men i en alder af 60 år fandt Stefan ikke to timers transport dagligt særligt tiltalende. Ej heller udsigten til at skulle igennem arbejdsløshedsmøllen var for ham videre attraktiv, selvom Stefan egentlig havde planlagt at blive ved med at arbejde, til han var 62. ”Men det var ikke livet for mig. Jeg fik en fin fratrædelsesordning grundet min alder, og selvom det var lidt af et økonomisk puslespil, så kunne vi godt klare den, så jeg

tænkte, at det nok ikke var helt dumt at få tid til børnebørn, have og motion“, fortæller Stefan, der dog måtte igennem en svær periode lige efter beskeden. ”Det fylder rigtig meget at blive afskediget. Der var jo et stykke tid, hvor jeg stadig skulle møde op i Fredericia, og stemningen i afdelingen var meget trykket. Man tænker enormt meget over det, og i starten havde jeg svært ved at falde i søvn om aftenen. Det var svært, den dag jeg skulle sige farvel, især fordi jeg havde været der så mange år“, fortæller Stefan, der lige akkurat ikke nåede at holde 25-års-jubilæum i Bankdata.

I dag er han dog overordentlig tilfreds med sin beslutning og nyder at få tid til alle de ting, som han ikke havde tid til i en travl hverdag. ”På en måde kan man sige, at jeg ikke føler, at jeg har mistet noget – nok nærmere fået noget – nemlig tiden til at nyde livet og mine nærmeste“. n

Realiserede sin drøm

torsten nielsen

30

”Det er jo fantastisk, at jeg nu har muligheden for at fokusere på de ting, som jeg gerne vil fokusere på“.

For 52-årige Torsten Nielsen blev fyringen i 2010 fra Fortis Commercial Finance, hvor han havde arbejdet som customer service officer i seks år, et kærkomment spark i bagpartiet. For han havde længe ønsket at kunne leve af sin helt store passion – den alternative verden. Helt specifikt hypnose og clairvoyance – to områder, han allerede havde taget uddannelse inden for. ”Jeg havde egentlig planer om at drosle lige så stille ned med mit faste arbejde, indtil jeg sådan økonomisk set kunne være sikker på, at jeg kunne gå selvstændig. Derfor var jeg også helt afklaret, allerede fem minutter efter jeg blev afskediget. Der var jo bare nogen ’deroppe’, der havde taget beslutningen for mig“.

Lige nu er Torsten stille og roligt ved at bygge sit firma ”Esteria” op hjemme i huset i Haslev. Han har mange planer,

Finans september 2011

men en af hans drømme er, at han på sigt også kan hjælpe folk, der har svært ved at få arbejde. ”Mange gange kan der være mentale blokeringer, som forhindrer folk i at få det arbejde, de gerne vil have, og det liv, de gerne vil leve. Ved hjælp af hypnose kan man lokalisere de blokeringer, få ryddet op i dem og langsomt bygge de ting, der mangler, op – som eksempelvis selvtilliden“, fortæller Torsten, der også renser huse for ”spøgelser“ – eller afdøde, som Torsten omtaler dem – hjælper folk til rygestop og meget andet. ”Jeg synes, det er spændende, så jeg keder mig ikke. Men jeg tjener selvfølgelig ikke så mange penge på det endnu, men satser da på, at jeg kommer til at kunne leve af det. Jeg savner bestemt ikke det gamle ’otte til fire-job’. Jeg kan godt lide, at jeg kan planlægge min egen tid. Det giver mig følelsen af frihed. Jeg ved, at det ikke bliver nødvendigt at komme ud på det almindelige arbejdsmarked igen“. n

Færre job i bankerne Krisen har kostet 3.076 finansansatte deres arbejde, og meget tyder på, at der i fremtiden vil blive endnu færre arbejdspladser inden for den finansielle sektor. Finansforbundets formand appellerer til virksomhedernes sociale ansvar i forbindelse med fyringer Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

3.076 medlemmer er blevet fyret i forbindelse med krisen, viser en opgørelse, som Finansforbundet har lavet. Og der er ikke meget, der tyder på, at det vil blive bedre. I august udtalte således Danske Bank og Nordea til Jyllands-Posten, at de regner med en nedgang i medarbejderstaben i det kommende år.

Og med en teknologisk udvikling, der i fremtiden vil overflødiggøre endnu flere job i sektoren, samt endnu en økonomisk krise ventende i kulisserne kunne fremtiden næsten ikke se mere dyster ud.

Men der er dog stadig mange lyspunkter – for mens ledighedsprocenten for den almindelige lønmodtager i juni var på 5,9, så var den ”kun“ på 2,3 for medlemmer af Finansforbundet. Og forbundets egen undersøgelse blandt afskedigede medlemmer viser, at otte ud af ti er kommet relativt hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, peger på, at en effektiv beskæftigelsesindsats fra forbundets side kombineret med en ordentlig og værdig fratrædelsesordning, hvor medlemmet bliver fritstillet samt får en pose penge til et outplacementforløb, er nøglen til succesen. ”At medlemmerne får mest mulig hjælp til hurtigt at komme videre i beskæftigelse, er en af vores kerneydelser, og det er et af de emner, som vi meget gerne vil tage op til næste overenskomstforhandling, så det bliver en rettighed for alle, der er omfattet af Finansforbundets overenskomst, og ikke

Finansforbundet står klar Verden stopper ikke, fordi du bliver fyret. Faktisk er der rigtig mange muligheder, og dem kan du få overblik over ved at kontakte Finansforbundet eller se på hjemmesiden www.finansforbundet.dk. Hjælpen kan du også få, selv­ om du blot ønsker at give dit job eller din ansættelse et eftersyn.

› Du kan få hjælp til personlig og faglig afklaring om di­ ne fremtidige job- og karrieremuligheder.

› Du kan få hjælp til at afklare dine faglige og personlige kompetencer, inden du beslutter, om du skal søge et nyt job eller efteruddanne dig.

› Hvis der er tale om en decideret fyringsrunde, står Fi­ nansforbundet klar med et beredskab, der med kort varsel kan sætte ind. Beredskabet skal støtte og rådgi­ ve medlemmer og tillidsvalgte, der bliver berørt af af­ skedigelse og fusion. I beredskabet sidder blandt an­ det juridiske rådgivere, forhandlere, a-kasse, socialrådgivere og arbejdsmarkedskonsulenter klar til at yde rådgivning.

➼ Finans september 2011

31

finanskrisen

➼

kun dem, hvor det lykkedes forbundet at forhandle fornuftige fratrædelsesaftaler med den enkelte virksomhed hjem. Målet er, at vi vil have ni ud af ti i arbejde igen – og selvom det er ambitiøst, mener vi, at det er muligt“, siger Kent Petersen, der appellerer til virksomhedernes sociale ansvar. ”Vi er gået fra, at det var statens ansvar, at folk kom i arbejde igen, til, at den kun tager et begrænset ansvar. Det betyder alt andet lige, at virksomhederne må være deres samfundsansvar bevidst og yde hjælp til, at fyrede medarbejdere kommer hurtigere i beskæftigelse igen“.

Forbedret beskæftigelsesindsats Finansforbundet lavede i efterdønningerne på krisen i december 2008 et ”Kodeks for håndtering af massefyringer i finanssektoren“, som først og fremmest opfordrer til, at der undersøges alternativer til fyringer sammen med forbundet og tillidsmand. Kan fyringerne ikke undgås, skal der tages hensyn til sociale og personlige forhold, der skal tilbydes psykologhjælp, hjælp til at komme videre i arbejdslivet, ekstraordinær økonomisk kompensation, og endelig skal virksomheden slippe den fyrede med det samme og stille vedkommende frit.

Efterfølgende har det vist sig, at især penge til outplacementordninger har hjulpet rigtig mange tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor har Finansforbundet allieret sig med konsulentfirmaet Mercuri Urval i samarbejde med FTF-A for at styrke beskæftigelsesindsatsen.

Finansforbundet vil foruden de allerede etablerede muligheder for ledige, såsom informationsmøder, individuelle medlemssamtaler og karriererådgivning, afholde 12 temamøder rundt om i landet med start i efteråret 2012, for ledige, som både indeholder et arbejdsmarkedsrelevant/uddannelsesfagligt input og et netværksaspekt. Læs mere på finansforbundet.dk under job og uddannelse. n

32

Finans september 2011

Fakta om opsagte under krisen Finansforbundet foretog en undersøgelse blandt opsagte som følge af krisen i september/oktober 2010. Undersøgelsen fik 617 svar. Nedenstående er udpluk af undersøgelsens resul­ tater.

› 44 procent af de opsagte har fundet ny beskæftigelse.

20 procent er ledige, mens 12 procent er gået på efterløn.

3 procent er stadig i opsigelsesperioden.

› 59 procent af de opsagte er kvinder, og gennemsnits­ alderen er 52 år.

› Jobfunktionerne kassetjeneste/kundemedarbejder, fonds/ valuta og administration har været hårdest ramt.

› De opsagte har i tiden frem til opsigelsen i langt mindre grad deltaget i efteruddannelsesforløb af mere én dags varighed i forhold til medlemmerne generelt.

› 57 procent af de opsagte har fundet job inden for den finansielle sektor – enten i samme jobfunktion, eller også har de måttet søge ”nedad” efter job.

› 42 procent har fundet job uden for sektoren. › Der er tegn på, at uddannelsesniveauet ved opsigelsen har en positiv betydning for muligheden for ny ansættelse.

› 44 procent af de 77 personer, der er gået på efterløn, angiver, at de ikke ville have valgt at gå på efterløn nu, hvis de ikke var blevet opsagt.

temamøde for akademikere

på NEDTUR?

Danmark er fortsat hårdt ramt af den økonomiske nedtur, og boligmarkedet viser store svaghedstegn med et rekordhøjt udbud af boliger til salg.

Hvordan vil det gå for boligmarkedet i resten af 2011?

Kan den lavere rente redde boligmarkedet eller den faldende realløn få markedet til at fryse fast?

Mød debatpanelet bestående af Nykredits cheføkonom John Madsen og BRF Kredits cheføkonom Ulrikke ekelUnd.

Og hvordan vil EU og ratingbureauernes skepsis overfor rentetilpasningslån påvirke markedet?

Ordstyrer for debatten er finansredaktør på TV2 ole krohn.

aarhUs Tirsdag d. 13. sepTeMber Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus

københavn Tirsdag d. 20. sepTeMber Ingeniørforeningen, IDA Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V

arrangementet er fra kl. 16.30 – 18.00.

Du kan netværke over en sandwich fra kl. 16.00.

Arrangementet er gratis og kun for medlemmer af Finansforbundet.

Tilmelding er nødvendig og skal ske senest 3 hverdage før arrangementet på www.finansforbundet.dk/akademiker.

finanskrisen

Man kunne have lagt sig ned Mediernes dækning af de danske pengeinstitutter under krisen har været hård, men fair, vurderer to redaktører. ”Man kunne have lagt sig ned. Det ville have givet bankerne en troværdighed, som de mangler i dag“, mener erhvervskommentator Niels Lunde Af Anders C. Østerby, freelancejournalist Foto: Territorium. Retouch: Werkstette

De danske mediers dækning af finanskrisen og de danske banker de seneste tre år har været fair, og den kritik, der har været, har været berettiget. Det mener erhvervskommentator ved Politiken Niels Lunde, som i sine klummer i avisen selv har været ude med riven efter de danske banker og deres måde at agere og kommunikere på under krisen. Selv har han ikke skrevet noget, han har haft grund til at fortryde. ”Hvis noget af dækningen har været aggressiv fra mediernes side, hører det med, at forløbet omkring bankpakkerne har været hermetisk lukket. Politikerne havde deres særlige grunde, fordi der var meget på spil, men medierne blev nødt til at gå mere aggressivt til bankerne på grund af deres lukkethed under forhandlingerne. Men kritikken blev ikke uberettiget af den grund“, mener Niels Lunde, der efter interviewet er blevet ansat som chefredaktør på Børsen.

Han mener dog ikke, at bankerne generelt er specielt lukkede. Han oplever, at det er nemt at komme til at tale med bankdirektørerne, men: ”De er uvillige til at ændre adfærd og til at diskutere, om de har gjort noget forkert. De holdt fast i, at krisen kom udefra, og at de blev uskyldigt ramt, og det er jo faktuelt forkert.

Endnu i dag har de svært ved at indse, at de selv havde et ansvar”, lyder kritikken fra Niels Lunde, som mener, at bankerne burde have ladet være med at skyde ansvaret fra sig. ”Man kunne have lagt sig ned. Det ville have givet bankerne en troværdighed, som de mangler i dag“.

Niels Lunde peger på, at det ”elendige“ image, bankerne har i dag i befolkningen, koster indflydelse hos politikerne. ”Befolkningen er jo også vælgere, og når bankerne står dårligt i befolkningens øjne, står de også svagt på Christiansborg. For eksempel kritiserede bankerne forløbet omkring ATP’s køb af FIH, og jeg vil tro, at de havde en god sag rent juridisk, men politisk havde de ikke en chance“.

Sølle forestilling Anders Krarup, som er tidligere journalist og redaktør på både DR og TV 2, og som de seneste mange år har rådgivet og

34

Finans september 2011

undervist i blandt andet krisekommunikation, mener, dækningen fra især to-tre dagblade har været fair, men at det fra resten af dagbladsmarkedet har været ”en blød og sølle forestilling“. ”Mange journalister har manglet den økonomiske uddannelse og indsigt, så de har skullet skrive om noget, de ikke havde forstand på“, siger Anders Krarup.

Ligesom der var forskel på mediernes dækning, ser han også forskelle i den måde, bankerne har taklet krisen på rent kommunikativt. ”I den ene grøft har vi EBH Bank, som var på kant med sandheden også i den formelle kommunikation. I den anden grøft var der for eksempel Danske Bank, som klappede sammen. De anede ikke, hvad de skulle gøre, hverken i den store krise eller i den lille krise“, siger Anders Krarup med henvisning til Stein Bagger-sagen som symbolet på ulykkerne og uansvarligheden.

Bankernes kommunikation udadtil har under finanskrisen ifølge Anders Krarup været præget af mangel på empati og en navlebeskuende tilgang til krisen. ”Der manglede en forståelse for, at problemet blev kundernes. Jeg har ikke hørt nogen sige det, jeg har kun hørt, at det var en forfærdelig situation for bankerne“, siger han.

Spørgsmålet er så, om bankerne har lært noget af krisen.

Ifølge Anders Krarup har nogle tillagt sig en lidt større ydmyghed, men der er ikke afgørende nyt i måden at kommunikere på, og kunderne vil ikke opleve nogen forskel, mener han. Niels Lunde svarer på det spørgsmål ved at se på kommunikationen fra topcheferne i de tre store danske banker. ”Straarup har vist tøvende selverkendelse, men jeg er i tvivl, om han mener det. Peter Schütze (nu forhenværende topchef i Nordea, red.) har ikke fundet grund til at undskylde, og han har da også noget at have det i, selvom Nordea også har tabt penge på udlån. Og Anders Dam fra Jyske Bank har ikke erkendt nogen skyld i bankens tab på 800 millioner kroner i hedgefondsagen. Så jeg er i tvivl, om de har lært noget“. n

Danske Bank: Ingen tudekiks Spørger man hos Danske Bank, hvordan man der har oplevet dækningen af krisen, mener afdelingsdirektør i bankens kommunikationsafdeling Anders Klinkby, at der både har været eksempler på fremragende journalistik og eksempler præget af, at finanskrisen er kompliceret stof. Han mener også, at medierne havde tendens til at beskrive krisen ud fra danske forhold, selv om finanskrisen var kendetegnet ved, at den udspillede sig internationalt. ”Men er det ikke relevant for danske læsere at læse om dan­ ske forhold?“ ”Jo, men det er også relevant at beskrive sammenhængen mellem danske og internationale forhold”, siger Anders Klinkby og afviser, at han dermed er med til at fraskrive banken ansvaret. ”Vi beder ikke om nogen tudekiks. I starten gik det ret hårdt for sig, men vi har ikke følt os uretfærdigt behandlet. De fejl, der har været fra journalisternes side, har været baseret på misforståelser“.

Hvis Anders Klinkby skal pege på et område, der har givet anledning til selvransagelse i forløbet, handler det ikke om

kommunikationen med omverdenen og journalisterne, men om den interne kommunikation. ”Det, vi tager med os, er, at vi skal bakke op om medarbejderne så meget som muligt i situationer, hvor de er udsat for ekstremt pres udefra, så de for eksempel har svar på rede hånd over for kunderne. Ikke at vi ikke gjorde en kæmpe indsats, men man kan ikke undervurdere behovet“. n

Finansansatte: For negativ mediedækning 56 procent af de finansansatte mener, at mediedækningen af finanskrisen har været for negativ over for bankerne.

32 procent vurderer, at dækningen har været fair, og fem procent mener, at dækningen har været for positiv over for bankerne. Det viser en rundspørge blandt 459 med­ lemmer af Finansforbundet, som Epinion har foretaget for Magasinet Finans.

Finans september 2011

35

finanskrisen

Det værste er forhåbentlig overstået Finansansatte har været igennem en koldkrigsperiode, hvor de af medier og politikere over en bred kam blev skældt huden fuld. Men nu er den værste del af krisen forhåbentlig overstået, og den kommende Bankpakke IV kan give sektoren en ny og bedre bane at spille på, mener Finansforbundets formand, Kent Petersen

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Efter to år med rekordregnskaber, mangel på medarbejdere og udbredt optimisme i 2006 og 2007 i den danske finanssektor udviklede 2008 sig til et annus horribilis – rædslernes år – med Roskilde Banks og EBH Banks krak og nok så væsentligt Lehman Brothers’ krak, der gav rystelser i pengeinstitutter verden over.

Siden har det ikke været særligt sjovt at være ansat i den danske finanssektor. Over 3.000 medarbejdere har mistet deres job som en direkte følge af krisen, og til familiefester og sammenkomster har det ikke været et hit at fortælle sin borddame eller -herre, at man arbejder i en bank. Men det bliver det forhåbentlig igen. ”Det har været en voldsom opbremsning for en sektor, hvor det ellers er gået godt. Jeg tror, at det værste nu er ved at være overstået. Og jeg er glad for, at der her i Danmark både har været en politisk modenhed og en faglig modenhed i sektoren, som har betydet, at vi er sluppet relativt billigt. Det

”Jeg er glad for, at der her i Danmark både har været en politisk modenhed og en faglig modenhed i sektoren, som har betydet, at vi er sluppet relativt billigt gennem krisen”, siger Kent Petersen

36

Finans september 2011

kunne være gået langt værre, hvis ikke der havde været en modenhed til på kort tid at lave et så stort indgreb, som Bankpakke I var“, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Han mener, at den danske finanskrise var en del af en global krise, og påpeger, at den nuværende økonomiske krise kan udvikle sig til en verdensomspændende krise, hvis ikke USA får styr på sin økonomi. Men grundlæggende tror Kent Petersen på, at det nu går den rigtige vej igen.

Mere positive vinde mod sektoren ”Regeringens udspil til en Bankpakke IV ser meget fornuftigt ud. Det er rigtigt set at give sunde banker mulighed for at overtage usunde banker, inden de krakker. Og det er meget positivt, at pakken ser på de mere psykologiske aspekter af krisen. Der er nu en mere udbredt bevidsthed om, hvor vigtig tilliden til den finansielle sektor er, i forhold til for et par år siden”, siger forbundsformanden og fortsætter: ”Nu har der været en koldkrigsperiode i to-tre år, hvor finansansatte ifølge politikere og medier var nogle værre nogle. Men det er, som om flere politikere og journalister nu er blevet bevidst om, at finanssektoren er meget vigtig for den finansielle infrastruktur, og at hvis den finansielle infrastruktur fryser til, så rammes en masse andre i samfundet”.

Kent Petersen mener, at der nu langt om længe har bredt sig en bevidsthed blandt politikere og journalister om, at finanssektoren også er et aktiv for samfundet, og at sektoren kan være med til at redde dansk økonomi. ”Bankpakke IV kan være med til at give sektoren en ny og

Det mener finansansatte om krisen 459 medlemmer af Finansforbundet har deltaget i en rundspørge om finanskrisen, som Epinion har foretaget for forbundet i perioden 30. juni til 12. juli

Uenig: 5% Meget uenig: 2% Meget enig: 30%

Hverken/ eller: 13%

Hvordan har finanskrisen påvirket dit arbejdsliv?

(Tilladt at krydse flere svarmuligheder af)

› Arbejdspresset er steget: 44% › Jeg har måttet undvære lønstigning eller bonus: 40% › Kollegaer er blevet afskediget: 37% › Krisen har ikke eller kun perifert ændret mit arbejdsliv: 34% › Min arbejdsglæde er blevet mindre: 20% › Jeg har mistet mit job: 5% › Jeg har selv valgt at skifte job: 3% › Jeg har måttet gå ned i løn: 3% › Andet: 8% › Ved ikke: 1%

Enig: 49%

”Jeg har tillid til, at ledelsen og bestyrelsen i min virksomhed kan styre virksomheden uden om en ny krise“.

Meget enig: 2%

Ved ikke: 2% Meget uenig: 7%

Enig: 21%

Uenig: 26%

bedre bane at spille på”, siger han og understreger dog, at pakken i skrivende stund 23. august ikke på plads endnu, og at der også er en risiko for, at finanssektoren bliver brugt som bold i valgkampen af begge fløje.

Hverken/eller: 42%

Staten som aktiv ejer af banker ”Vi mener, at staten – for eksempel via et udviklingsselskab under Finansiel Stabilitet – skal gå mere aktivt ind i kriseramte banker og blive medejer og stille kapital til rådighed. Historisk set var det en succes, da den svenske regering gik ind med aktiekapital i Nordbank i begyndelsen af 1990’erne og på den måde reddede det, der senere blev til Nordea”, siger Kent Petersen.

Han mener, at alle pengeinstitutter skal være omfattet af muligheden for, at staten i en periode kan gå ind og føre aktivt ejerskab. ”Intentionen er ikke, at staten skal eje et helt pengeinstitut, men ved at blive medejer i en periode kan de pengeinstitutter, hvor driften er sund, men hvor man har problemer med at ’funde’ sig, reddes. Og på sigt kan det endda blive en god forretning for staten”, mener Kent Petersen.

Forbundet har præsenteret ideen for flere politikere og håber, at den kan blive bragt ind i forhandlingerne om Bankpakke IV eller blive brugt i en fremtidig model for stabilisering af sektoren. ”Jeg mener, ikke at forslaget er så radikalt, at nogen af de politiske fløje kan afvise det. Vores intention med forslaget er at sikre en større stabilitet i sektoren, som både kan være til gavn for vores medlemmers arbejdspladser, men så sandelig også for hele samfundets bedste”, understreger Kent Petersen. n

”Jeg har tillid til, at Folketinget og tilsynsmyndighederne kan regulere sektoren, så en ny krise kan undgås”.

Meget enig: 2%

Ved ikke: 3%

Enig: 14%

Meget uenig: 9%

Uenig: 31%

Hverken/eller: 42%

”Jeg har tillid til, at EU kan regulere sektoren, så en ny krise kan undgås”.

Finans september 2011

37

finanskrisen

38

Finans september 2011

Hvad

har vi lært?

Fem personer i og omkring finanssektoren forholder sig til finanskrisen Af Elisabeth Teisen og Carsten Jørgensen et@finansforbundet.dk og cjo@finansforbundet.dk Foto: Territorium. Retouch: Werkstette

Morten Bødskov, finansordfører for Socialdemokraterne:

”Vi har igennem de sidste cirka 7-8 år været vidne til en finansiel sektor, der har handlet groft uansvarligt. Kombinationen af alt for lemfældig kreditvurdering og meget voldsomme stigninger i udlånsvækst og indlånsunderskud har gjort mange banker ekstremt sårbare.

Det må være den vigtigste lære af finanskrisen, og det skal vi holde os for øje i årene, der kommer.

Det er nødvendigt med gennemgribende ændringer af spillereglerne for banker, sparekasser og andre finansielle virksomheder i Danmark. Anstændighed og mådehold skal være de afgørende værdier i alle dele af den finansielle sektor”.

Har vi forhindret nye finanskriser? ”Først og fremmest skal vi have gennemført en grundig analyse af den finansielle krises årsager og betydning for det danske samfund. En række andre lande – blandt andre England – har gennemført sådanne analyser og på den baggrund foreslået konkrete stramninger. Vi må desværre konstatere, at regeringen assisteret af Finansrådet har været afvisende over for forslaget. Derudover vil vi have kapitaliseret bankerne bedre. Særligt de store systemisk vigtige banker skal polstres bedre. Vi skal sikre, at bankerne ikke vælter så let“. n

Finans september 2011

➼ 39

finanskrisen

➼ Jørgen A. Horwitz, direktør i Finansrådet:” Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank:

”Kimen til finanskrisen blev lagt for 10 år siden.

Det var for at afbøde de negative økonomiske konsekvenser af 11. september 2001, at vi blev vidne til en voldsom likviditetsudpumpning, først og fremmest i den amerikanske økonomi. Et urealistisk lavt renteniveau forvrængede det sædvanlige forhold mellem aktivers afkast og risiko, og sammen med et stort gearingselement fik vi betydelige prisbobler på aktier og især fast ejendom.

Samtidig opbyggede pengeinstitutterne i Danmark meget store indlånsunderskud og skabte dermed en dyb afhængighed af ekstern funding.

Denne eksplosive cocktail er formentlig grunden til, at finanskrisen blev større og dybere end forudset“.

Har vi forhindret nye finanskriser? ”Hvis man med finanskrise mener pengeinstitutter, der går ned på grund af dårligt kredithåndværk og manglende evne til at leve op til myndighedskrav, så er vi ikke igennem finanskrisen endnu.

Jeg forventer, at der over de næste to-tre år vil ske yderligere konsolidering på det danske bankmarked, blandt andet når Bankpakke II udløber i 2013, og statslig kapital og garantier skal indfries.

Internationalt set har myndigheder og politikere haft svært ved at finde fodslag i løsningen af de problemer, der fulgte med finanskrisen. Især har der manglet en fælles tilgang til at genskabe det finansielle system og sikre en rettidig afvikling af nødlidende pengeinstitutter“.

40

Finans september 2011

Vi må erkende, at vi red med på en lidt for optimistisk bølge i hele den vestlige verden op til krisen. Der var høj fart på økonomien, og der var lån, der ikke skulle have været bevilget. Vi har også lært, at vi har en opgave med at gøre danskerne bevidste om bankernes rolle. Ikke alene er bankerne produktive virksomheder, der bidrager til vækst, skaber arbejdspladser og yder store skattebetalinger – også mere end deres størrelser tilsiger. Bankerne er også et meget vigtigt rammevilkår for resten af samfundet. Vi er ved at lære, at hvis bankerne lider, så sætter det sig i realøkonomien.

Spørgsmålet er, om nogen havde været i stand til at agere anderledes, selv hvis de havde kunnet forudse finanskrisen – hvad jo ingen har. Men hvis en bankledelse i 2004 kunne se ind i en glaskugle, der viste alle de ulykker, der ville ramme verden, ville den pågældende ledelse ikke have været i stand til at ”stå af”. Sådan er konkurrencesituationen jo. Hvis en bankledelse siger nej til udlån, mens andre siger ja – så dør den. Først bliver den kritiseret af kunderne, som går hen i en anden bank og låner. Det koster på indtjeningen. Det vil medføre kritik fra analytikere og investorer, hvilket fører til kritisk medieomtale.

En vigtig lære er også, at den korte likviditet er en knap ressource for bankerne. Det blev meget tydeligt efter Lehmann Brothers’ kollaps og var for eksempel ikke noget, den eksisterende regulering var synderlig opmærksom på”.

Har vi forhindret nye finanskriser? ”Bankpakke I gjorde uden tvivl, at det ikke gik endnu værre, end tilfældet var. Og Bankpakke II var med til at sikre, at der fortsat kunne lånes ud til kreditværdige kunder. Vi skal rose vores politikere for, at de har handlet hurtigt og samlet. Men vi vil foreslå, at man nu forbereder sig på at lave mere helhedsorienterede løsninger, herunder fælles krisehåndtering.

Det er dog sikkert, at der kommer nye finanskriser. Det kan nok så megen regulering ikke forhindre. Vi kan nemlig ikke vide med sikkerhed, hvor de opstår“.

Jesper Rangvid, professor i finansiering, Copenhagen Business School:

Bent Naur, direktør i Ringkjøbing Landbobank og formand for Lokale Pengeinstitutter:

”Hovedlæren af denne finanskrise er ligesom de forrige kriser, at banker er kommet til at låne penge ud til nogen, som ikke kan betale tilbage. Samtidig er det igen kendetegnende, at det især er lån til ejendomssektoren, der har været hovedskurken, herunder især lån til driftige ejendomsspekulanter og større ikke-bæredygtige projekter, der ofte har ligget langt uden for bankernes normale forretningsområde.

Læren er – hvor basalt det end lyder – at det grundlæggende handler om at forstå sine kunder, at forstå det marked, geografiske område eller nicheområde, som man beskæftiger sig med – og ikke mindst at forstå og respektere sine egne begrænsninger. I Ringkjøbing Landbobank, hvor jeg kommer fra, plejer vi at sige, at vi kun låner penge ud til det, som bankdirektøren kan forstå på en halv time.

Mere kompliceret behøver det ikke at være”.

Har vi forhindret nye finanskriser? ”Ser vi på den række af nye love og regler, der er kommet eller nu er på vej i kølvandet på krisen for at værne mod lignende hændelser, er mange af dem ganske fornuftige.

Eksempelvis de skærpede solvenskrav om mere ren egenkapital og mindre vægt på hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital, mere fokus på likviditetsstyring og nye nedskrivningsregler, der minder om de gammeldags hensættelsesregler.

De mange nye love og regler vil i vidt omfang kunne sikre os mod en krise som den, vi netop har været igennem. Men man skal huske, at to kriser aldrig er helt ens, og på et eller andet tidspunkt vil vi igen opleve en ny krise. Det fortæller historien os. Det kan vi ikke regulere os fra. Det er det samme som med influenza- og andre virusepidemier. Man kan vaccinere mod det kendte, men ikke mod det ukendte“.

”Det måske vigtigste, vi har lært, er, at finansielle institutioner skal være så robuste, at tab i økonomisk dårlige tider ikke betyder, at de enten ikke kan udføre deres normale aktiviteter eller, i endnu værre fald, kommer så tæt på fallittens rand, at de må reddes med skatteborgernes midler. Problemet er jo, at når store dele af de finansielle institutioner kommer i problemer, har det voldsomme afledte effekter på resten af økonomien. Samtidig er det svært at forudsige præcist, hvornår aktivpriser (huspriser, aktiekurser, obligationskurser) falder, og recessioner rammer. Derfor skal vi i første omgang sørge for, at de finansielle institutioner er bedre rustet til at kunne klare tab.

Det næste, vi har lært, er, at store gældsmængder i samfundet kan koste samfundet dyrt: Når husholdninger har for meget gæld, kan de måske komme til et punkt, hvor de ikke kan klare rentebetalingerne; når finansielle institutioner er for gearede (har for meget gæld), kan de måske ikke klare, når der kommer tab på udlån; når lande har for meget gæld, kan de få problemer med at optage ny gæld, og vi ser voldsomme stigninger i renterne. Alt i alt vil vi derfor se, at det bliver dyrere at finansiere høje gældsniveauer, det vil sige, der vil komme en mere realistisk pris på risiko, og finansieringsomkostningerne vil stige. På den anden side vil dette måske også betyde, at der ikke bliver optaget så meget gæld, og samfundene på den måde bliver mere robuste“.

Har vi forhindret nye finanskriser? ”Jeg tror ikke, at man kan forhindre finansielle kriser. Men man kan mindske sandsynligheden for, at de kommer, mindske regningen, når de kommer, og gøre samfundet bedre forberedt på deres komme. Og her er vi kommet et stykke. Der kommer nye regler for, hvor meget kapital finansielle institutioner skal holde, for, hvor likvide de skal være, og for, hvordan finansielle institutioner skal holde endnu mere kapital, når det går (for) hurtigt i økonomien. Alt sammen gode tiltag.

Der er dog stadig nogle mangler. Blandt andet mangler vi regler for, hvordan vi bedre inddæmmer systemisk vigtige finansielle institutioner, og hvor meget kapital de skal holde”“.

Finans september 2011

41

finanskrisen

42

Finans september 2011

Den svære dans Som en linedanser, der under cirkusdugen fornøjer tilskuerne med svajende kunster, må de, der regulerer de finansielle markeder, gøre lignende akrobatiske øvelser. Ifølge professor fra CBS Caspar Rose bør regu­ leringen være skrappest i opgangstider Af Mette Tolling, mto@finansforbundet.dk Foto: Territorium. Retouch: Werkstette

Da finanskrisen ramte, stod det med ét klart, at dansen på linen ikke var særlig vellykket. I årtier havde verdens ledere sluppet de frie markedskræfter løs, og med et snuptag lå de og kravlede rundt i savsmuldet. I årene efter har de børstet støvet af jakkesættene og prædiket om reformer og over­vågning af pengeinstitutters kreditværdighed. Kapitalbuffer, risikoråd og rådgivningsregler er i dag på dagsordenen, men det måske i en grad, så det er skadeligt for økonomien. Det mener professor Caspar Rose fra Copenhagen Business School (CBS). ”I stedet for at stille høje krav i nedgangstider bør man være mere lempelig, hvorimod i opgangstider bør man stille skrappere krav. Altså en modeffekt, så man ikke har et konstant krav til kapitalen, der ikke tager hensyn til den økonomiske udvikling“, siger Caspar Rose til Magasinet Finans.

Det er naturligt, at regulering bliver udtænkt i nedgangstider, siger han. Problemet med den trend er, at det er som at fratage linedanseren sin balancestang. Hvis øko-

➼ Finans september 2011

43

finanskrisen

➼

nomien i forvejen har det dårligt, er det ekstra pinefuldt, når lovgiverne stiller skrappe krav til pengeinstitutterne. ”Det gælder om at linke det finansielle system med den generelle økonomiske udvikling, og det kræver et internationalt samarbejde. Man bør i højere grad se regulering af den finansielle sektor ud fra hele samfundsøkonomien og ikke kun ud fra den finansielle sektor“, uddyber professoren.

Gode principper Caspar Rose remser en række gode tommelfingerregler op, når finanssektoren skal lægges i tøjler. Den første er åbenhed.

De nye certificeringsregler roser han for at være et godt eksempel på, hvordan kunder får en mulighed for at vurdere produkterne og får tillid til bankens forretninger.

Regulering må heller aldrig blive ideologisk, siger han. ”Under finanskrisen var man præget af en meget stærk ideologi, hvor man havde en ekstrem mangel på rationale. Det samme gælder for vores eget land i dag, hvor man lige pludselig vil indføre skat på finansielle virksomheder. Jeg kan ikke se det rationelle argument i det“, siger han.

Caspar Rose understreger også, at reglerne skal være simple nok til, at folk rent faktisk forstår dem. En udvikling han mener, er ved at gå i den forkerte retning. For eksempel er kapital- og solvenskravene til pengeinstitutter, forsikrings- og pensionsselskaber så komplicerede, at institutterne døjer med at leve op til dem. ”Når man laver finansiel regulering, bør man undgå en stor mængde komplicerede regler. Der er en fare ved, at man laver tingene meget komplicerede, for så skaber man en falsk tryghed“, forklarer han.

Til sidst er det også vigtigt at skabe et incitament for dem, der håndhæver reguleringen. ”Det er lidt mærkeligt, man har et tilsyn, hvor man ikke rigtig har dyrket incitamenter, hvorimod incitamenter har været en stor del af den finansielle sektor. Så man skal også sørge for, at der er nogle dygtige embedsmænd, der kan formulere regler, der er virkeligt effektive. En embedsmands succeskriterier er ikke at lave den mest effektive regel, men at lave regler, som virksomheden overholder. Det er ikke en kritik af embedsmanden, men det er bare sådan, systemet er indrettet. Så det handler både om at lave regler, der sikrer incitamenter i sektoren, og som sikrer incitamenter for dem, der udfører tilsynet“, slår Caspar Rose fast.

Regulering er en politisk sag En af professorens kæpheste er overregulering. Han mener, at Danmark skal være meget varsomt med at stille strengere

44

Finans september 2011

Caspar Rose arbejder til daglig som professor på CBS – for det meste med emner som selskabsledelse, virksomhedsøkonomi og selskabsret. Han har også arbejdet i DI og Danske Bank.

Han er også en aktiv deltager i den offentlige debat og har derfor givet flere interviews og er fast blogger på netavi­ sen 180Grader.dk og på borsen.dk. Her har han haft flere indlæg om regulering inden for den finansielle sektor.

krav til pengeinstitutterne, end andre lande gør. Finanstilsynets handlemuligheder er blevet kraftigt forøget siden krisens udbrud, og danske pengeinstitutter kan derfor ikke konkurrere på lige fod med andre europæiske banker. ”Udformningen af regler skal ske internationalt, og der tror jeg nok Danmark er gået for langt. Det er både i forhold til aflønning af medarbejdere, offentliggøre undersøgelser, hvad man må og ikke må i forhold til bankpakker og så videre“, siger han.

Hvis sektoren vil undgå overregulering, er svaret ifølge Caspar Rose, at politikerne skal afgive noget af deres magt og lade sektoren regulere sig selv. ”Når politikerne kommer ind over, så har de andre dagsordner. Det kan være, at de vil hjælpe landbruget eller tilgodese et sygehus og så videre. Så det må være op til sektoren selv at holde orden i eget hus. Fordi sektoren selv har jo en egeninteresse i at bremse usunde banker“, forklarer han.

Han frygter, at politikerne i Danmark fortsat vil regulere mere, end hvad godt er, i de kommende år. ”Jo flere krak vi får, des mere politisk pres kommer der på regulering, for hvem kan være imod? Forstil dig en politiker, der siger, ”jeg vil ikke stramme op, jeg vil løsne“. Det er bare ikke noget, der sælger. Det går slet ikke i denne her medieverden, politikerne opererer i. Hvordan skal politikerne forklare Bankpakke 3 i medierne, når de kun får 30 sekunder? Det er det alt for kompliceret til“, siger han Men nogen skyld vil han ikke placere. ”Det er en måde, vi har indrettet vores system på, også det politiske system. Så jeg vil ikke placere nogen skyld overhovedet. Hvem har skylden for overregulering? Det har vi alle – også forskere, der siger god for et eller andet forslag. Og det er heller ikke nogen relevant diskussion. Hvordan kommer vi tilbage på sporet, det er det, det drejer sig om“. n

Fakta om regulering Af Mette Tolling, mto@finansforbundet.dk

Disse fire områder inden for regulering har størst betydning for sektoren:

• Kapital- og likviditetskrav (BASEL III) Basel-standarden, som ligger til forhandling i EU nu, stiller skrappere krav til, hvor mange penge bankerne skal have liggende på kistebunden, og hvordan likviditeten skal regnes ud.

Som det ser ud, vil solvenskravet fortsat være på 8 procent.

Til gengæld vil der blive indført en kapitalbuffer, der kan variere fra 2,5 til 5,0 procent afhængig af konjunkturerne. Det vil sige, at bankerne skal have flere penge i lommen for at låne penge ud. Bankernes egenkapital hæves fra 2 til 4,5 procent.

I Danmark har diskussionerne om Basel III særligt handlet om likviditetsdelen. Basel III-standarden indeholder krav til en likviditetsbuffer, banken kan trække på i kortere perioder med nedgang. Humlen ligger i, hvordan bufferen skal sammensættes. Basel III-standarden har sat et loft på, hvor stor en andel af ikke-statsobligationer bufferen kan indeholde. I danske banker er bufferen for det meste sammensat af en stor del realkreditobligationer, og det vil således være et stort problem at opfylde likviditetsstandarden. Med Europa-Kommissionens udspil fra juli ser det dog ud til, at man i EU kan vægte realkreditobligationer på højde med statsobligationer. Den hellige grav er dermed vel forvaret.

Basel III-standarderne vil blive indfaset mellem 2013 og 2019.

ind til kundens behov og kendskab til for eksempel lånet.

I Finansforbundet har man i samarbejde med Finanstilsynet, Finansrådet og andre organisationer arbejdet på at indføre certificering af bankrådgivere, der sælger investeringsprodukter, og mærke produkterne efter, hvor risikable de er. Bankrådgivere, der ønsker at rådgive om de såkaldte røde produkter, skal bestå en prøve, der certificerer dem i rådgivning om komplekse investeringsprodukter. For alle bankrådgivere gælder det, at deres arbejdsgiver skal sørge for, at de har den rette uddannelse til deres stilling i pengeinstituttet.

• Tilsynsområdet Et stærkere tilsyn er også en nødvendig ingrediens i cocktailen, der skal sikre Europas finansielle fremtid. EU har derfor styrket et fælles europæisk tilsyn (ESFS), der binder nationale tilsynsmyndigheder sammen. EU har også oprettet et risikoråd, der skal overvåge risiko i finansielle virksomheder på tværs af landene. Fra Danmark er Nationalbanken og Finanstilsynet medlem i rådet.

I Danmark har Finanstilsynet fået styrket beføjelserne på en lang række punkter og kan bl.a. afsætte en dårlig ledelse.

Tilsynet kan ligeledes kræve forhøjede risikobetingede individuelle kapitalkrav, eksempelvis krævede Finanstilsynet et kapitalkrav på 19 % af Fjordbank Mors lige inden bankens kollaps. Overordnet er Finanstilsynet blevet mere fokuseret på risikoafdækning i bankerne og kan kræve, at pengeinstitutterne offentliggør Finanstilsynets vurderinger.

• Investorbeskyttelse (MiFID-direktivet) Det såkaldte Mifid-direktiv blev allerede vedtaget før krisen, i 2007. Meningen var at fremme handlen med værdipapirer på tværs af landegrænser. En af måderne at gøre det på var at indføre en højere grad af investorbeskyttelse. Men før direktivet fik lov at virke, brød finanskrisen ud, og EU besluttede at lave en ny udgave af Mifid, som formentlig skal forhandles under det danske EU-formandskab i 2012.

Den større grad af investorbeskyttelse betyder blandt andet, at bankrådgiveren skal sørge for, at kunden får og forstår den korrekte information om for eksempel et lån, at der skal tegnes en profil på kunden, og at rådgiveren skal spørge

• Krisehåndtering Den fremtidige debat vil kredse om, hvordan EU ønsker at håndtere fremtidige bankkrak. Danmark gik sidste år foran og udarbejdede Bankpakke 3, hvor nødstedte pengeinstitutter kommer over i Finansiel Stabilitet. Den kontroversielle del var, at regeringen lod indskydere og seniorgældsinvestorer tabe store summer til forskel fra andre lande. I EU ønsker man muligvis også en fond, som kan tage sig af store bankkrak.

Fokus for Danmark er i første omgang, at de danske banker kan finansiere sig på linje med andre europæiske banker. Det kræver, at EU gør en lignende manøvre som Danmark. n

Finans september 2011

➼ 45

finanskrisen

➼

Tilsyn bør granske ledelserne Finanstilsynet bør bevæge sig længere ind i ledelsesrummet i de danske pengeinstitutter for at sikre, at lederne har de rigtige kompetencer til at manøvrere deres virksomheder ud af krisen, mener Finansforbundet Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, kan godt følge professor Caspar Roses pointe om, at reguleringen af sektoren bør være skrappest i opgangstider og mere lempelig i krisetider. ”Reelt risikerer man at tage livet af flere pengeinstitutter end nødvendigt, hvis man bliver ved med at øge kravet om mere kapital. Jeg tvivler også på, om nogle af de banker, der er gået ned under finanskrisen, ville have kunnet overlevet, selv om de havde opfyldt de fremtidige kapitalkrav. Når det er sagt, er det fornuftigt med gradvist øgede kapitalkrav, sådan som der er lagt op til i ”Basel III“, siger Michael Budolfsen.

Finansforbundet er enigt med Finansrådet i, at der skal være en ”level playing field” – at finansvirksomhederne i Europa stilles lige, når det gælder regulering, så danske pengeinstitutter ikke stilles dårlige konkurrencemæssigt end svenske eller tyske pengeinstitutter.

Afgørende for væksten

Michael Budolfsen

46

”Det bliver interessant at se, hvad EU-Kommissionen spiller ud med af regulering i den kommende tid også i forhold til diskussionen af, hvor stram eller slap reguleringen bør være i krisetider og opgangstider. Europa-Parlamentet og de nationale lovgivere skal derfor være opmærksomme på, at en regulering skal skabe stabilitet og vækst frem for det modsatte. Det kan simpelthen ikke være i lovgivernes interesse“, siger Michael Budolfsen og tilføjer: ”Den finansielle sektor er en afgørende vækstdriver i alle samfund, derfor er det politisk vigtigt for alle at skabe fornuftige rammer for pengeinstitutterne. Der findes ikke eksempler på samfund, som har krise i finanssektoren og økonomisk vækst i resten af samfundet“.

Finansforbundet var den første aktør i sektoren til at komme med et samlet bud på regulering, da man i oktober 2009 fremlagde udspillet ”På ret kurs“ med 16 kon-

Finans september 2011

krete tiltag om blandt andet kunderådgivning, ledelse, tilsyn og bankpakker. Og forbundet forsøger at gøre sin indflydelse så stærkt gældende som muligt på reguleringen af sektoren. Eksempelvis har Finansforbundet været med til at pege på certificering af bankrådgivere samt varedeklaration på investeringsprodukter, som begge er tiltag, der er vedtaget og i gang med at blive implementeret.

I EU har Finansforbundet fået sæde i det såkaldte GEBI-udvalg – Group of Experts in Banking Issues – der skal være med til at sikre en direkte kommunikation mellem Kommissionen og finansielle virksomheder, forbrugere og andre interessenter. Udvalgets arbejde består i at rådgive Kommissionen omkring de reguleringstiltag, som Kommissionen påtænker at udarbejde.

Kig mere på ledelsen Når man kigger på de danske pengeinstitutter, der er krakket de seneste tre år, står det ifølge Michael Budolfsen klart, at en af hovedårsagerne er dårlig ledelse i de pågældende pengeinstitutter. Derfor mener han, at Finanstilsynet i sit tilsyn af danske finansvirksomheder skal kigge nærmere på ledelsen. ”Med deres nye strategi er Finanstilsynet godt på vej i ­forhold til at vurdere virksomhedernes forretningsmodel, men de skal gå længere ind i ledelsesrummet og vurdere, om ­kompetencerne i bestyrelsen også matcher den model, som virksomheden driver sin forretning efter. Det bør være klart for en generalforsamling eller et repræsentantskab, hvilke kompetencer hvert enkelt medlem har for at sidde i bestyrelsen. En generel rapportering fra Tilsynet til generalforsamling eller repræsentantskab om virksomhedens tilstand og ud­fordringer vil også forbedre muligheden for en dialog med ledelsen, og fokusering på kompetencer vil være til gavn for både virksomhed, medarbejdere, kunder og ejere“, siger Michael Budolfsen. n

medlemsmøder efterår 2011

TILBAgE TIL FREMTIDEn Vejen frem for finansansatte, finanssektoren og finansforbundet I løbet af efteråret kan du gennem 12 medlemsmøder over hele landet møde Finansforbundets formandskab, Kent Petersen, Michael Budolfsen eller Solveig Ørteby og få et indblik i fremtiden for vores sektor, påvirkningerne på din arbejdsplads og perspektiverne for den kommende overenskomst.

Som sædvanlig byder på vi også på en bid mad, hyggeligt samvær med kolleger fra andre arbejdspladser i dit lokalområde og et godt grin med Lars Hjortshøj eller Lasse Rimmer.

Meld dig til og få en inspirerende, hyggelig og sjov aften med Finansforbundet og dine kolleger.

TID & STED Tirsdag 4/10-2011 Onsdag 5/10-2011 Tirsdag 25/10-2011 Tirsdag 25/10-2011 Onsdag 26/10-2011 Onsdag 26/10-2011 Mandag 31/10-2011 Tirsdag 1/11-2011 Tirsdag 1/11-2011 Onsdag 2/11-2011 Mandag 7/11-2011 Mandag 7/11-2011

Aabenraa, Folkehjemmet Kolding, Hotel Comwell København, Bella Center Hillerød, FrederiksborgCentret Vordingborg, Hotel Kong Valdemar Herning, Østergårds Hotel Odense, OCC København, Bella Center Aarhus, Radisson Blu Scandinavia Hotel Aalborg, Hotel Hvide Hus Slagelse, Hotel Frederik den II Roskilde, Hotel Comwell

Medlemsmøderne starter kl. 17.30 og slutter 21.30

Se mere om programmet og meld dig til på finansforbundet.dk/medlemsmøder2011

finanskrisen

Formel 1-biler hører ikke hjemme i trafikken Tre fremtrædende økonomiske iagttagere fra USA, Amar Bhidé, Raghuram Rajan og Steven Ricchiuto, giver her deres bud på, hvad der skal til for at forhindre en ny bankkrise Af Stephan Alsman, freelancejournalist

Udlån uden eksotik De sidste års vækst i finanssektoren baserede sig ifølge professor Amar Bhidé på metoder, hvor forholdet mellem lån til investeringer og en bank, der yder en service-ydelse, er blevet fjernet. ”Banker har skubbet underlige fisk som CDO’er, CDS’er og andre størrelser rundt. Og hvad det alt sammen peger på, er, at finansverdenens produkt er kommet for langt væk fra realøkonomien. Jeg taler om det helt simple banksystem, der begynder, når nogen vil have et lån”, siger Amar Bhidé, selv tidligere trader på Wall Street og i dag professor på Tufts University og forfatter til bogen ”Sensible Finance.“ ”Finansverdenen troede, at de kunne drive bankvirksomhed med stordriftsfordele – som Ford, der opfandt samlebåndet. Men den personlige kontakt er vital for et sundt system – at banken kender dem, de låner penge til“, lyder det fra Bhidé.

Problemet er, at den slags personlig kontakt er dyr. ”Det prøvede de store banker at omgå ved blot at hyre ti tradere, som fyrede op under derivaterne. Det gjorde institutioner som JP Morgan og Citigroup ti gange større. Men bidrager de ti gange mere til økonomien? Det tvivler jeg på”, siger Amar Bhidé, der mener, at netop den mekanik var det, der gjorde systemet ekstremt sårbart under krisen.

De eksotiske metoder bevirkede, at tilsyn i praksis blev umuligt.

48

Finans september 2011

”De ting, som Wall Street kastede sig over, blev uigennemsigtige. Og hvor tilsyn før var fra sag til sag, så udfærdigede myndighederne nu brede retningslinjer. Resultatet så vi under krisen: De ting, som ikke behøvede tilsyn, blev overreguleret.

Og hvad der manglede tilsyn, blev slet ikke reguleret“.

Amar Bhidé erkender, at hans idé om et tilsyn, der endevender alle bankers engagementer fra ende til anden, vil blive meget dyrere. Det vil kræve mange flere mandetimer. Men hans pointe er, at de eksotiske metoder, som banker og finansinstitutioner i dag benytter, fremover skal udskilles fra almindelige banker. ”Jeg siger ikke, at alle Wall Streets eksotiske metoder ikke bør finde sted. Men de bør isoleres totalt fra alt, hvad der kan berøre almindelige mennesker, realøkonomien og stabiliteten af systemet. Det er som en Formel 1-bil. Den slags biler kører du heller ikke i morgentrafikken. De skal isoleres på særlige baner, og sådan bør det også være for finanssektoren“.

Samfundet skal reformeres ”Selvfølgelig var der grådige bankfolk og tilsynsmyndigheder uden rygrad. Men det siger intet om krisen, for verdenshistorien er befolket med grådige bankfolk og nyttesløse myndigheder“, siger Raghuram Rajan, professor ved Chicago University og tidligere cheføkonom i Den Internationale Valutafond, IMF. Han har i bogen ”Fault Lines“ beskrevet, hvordan det, ifølge

”Jeg siger ikke, at alle Wall Streets eksotiske metoder ikke bør finde sted. Men de bør isoleres totalt fra alt, hvad der kan berøre almindelige mennesker, realøkonomien og sta­ biliteten af systemet.

AMAR BHIDÉ, PROFESSOR

hans optik, er for simpelt at bebrejde banker for finanskrisens misere. ”Der var kræfter uden om finansverdenen, som bidrog til krisen. Det siger jeg ikke for at holde hånden over bankfolk, men for at gøre opmærksom på, at vi bliver nødt til at have et bredere blik for, hvad der skabte krisen, hvis vi skal forhindre fremtidige kriser“, lyder det fra Raghuram Rajan.

Han peger på to forhold, der i særdeleshed var medvirkende til krisen. I USA var det – på linje med Danmark – en udtalt politik, at man ville bruge boligmarkedet som løftestang i økonomisk politik. Pludselig kunne folk gennem boligen låne penge, de aldrig før havde været i nærheden af. Det faldt sammen med, at den amerikanske centralbank ydede økonomisk støtte i et omfang, som det ikke var set i nyere tid. Centralbanken satte i praksis renterne så lavt, at systemet blev oversvømmet af penge. ”Tilsammen skabte det incitamenter, som koblet med Wall Streets kreativitet udgjorde en perfect storm. Og hvis vi skal sikre os mod en ny krise, så bliver vi nødt til at forstå, at individuelle valg – foretaget af forskellige aktører som bankfolk, offentligt ansatte og almindelige husejere – måske alle var rationelt begrundet, men at det finansielle system var skruet sådan sammen, at rationelle valg kunne føre til enorme risici“.

I Rajans optik er de kommende lovforslag for den finansielle sektor alle udmærkede. Men det centrale er sådan set ikke, hvordan finanssektoren bliver styret i et og alt. Det er i højere

grad, hvordan regeringens rolle i forhold til ejendomssektoren bliver defineret fremover.

De mindre banker har nøglen ”Virkeligheden er, at det ikke går meget bedre, end da krisen rasede på sit højeste. Økonomien er simpelthen ikke i stand til at dække de checks, som optimistiske økonomer og politikere udskriver“, lyder det fra Steven Ricchiuto, chefanalytiker ved Mizuho Securities i New York. ”Banker har i dag mere kapital. Men de har brug for endnu mere for at matche deres dårlige lån. Vi er inde i en periode, hvor bankerne stadig prøver at rode sig ud af deres problemer.

Det er en proces, der foregår i mindre regionale banker over hele USA. Men pointen er også, at det er dem, der er nøglen til hele økonomien. Det er dem, der kan skabe job“, siger Steven Ricchiuto, der begrunder sit fokus på mindre bankers problemer med, at det er dem, der afgør forbrugernes skæbne. ”Bankerne vånder sig oven på problemerne i ejendomssektoren. Og forbrugerne betaler prisen. Bankerne, som styrer strømmen af kredit til forbrugerne, er slet ikke i stand til at lade boligejere gældsætte sig. Sandheden er, at mange, der i dag er husejere, ikke vil være husejere i fremtiden“.

Og det betyder ifølge Ricchiuto, at familiernes opsparing bliver nødt til at stige. ”Forbrugernes økonomi er i dag hårdt ramt. Så dem, der taler om krisen i fortid, de tager fejl. Vi er slet ikke kommet fri af krisen endnu“. n

Finans september 2011

49

finanskrisen

Nyt europæisk ratingbureau på vej Tyske forretningsfolk forsøger at etablere en europæisk konkurrent til de amerikanske ratingbureauer. Blandt salgsargumenterne er, at det kan modvirke en ny finanskrise Af Bjørn Willum, freelancejournalist

Det er ikke mange år siden, at ratingbureauerne levede uden for den store offentligheds søgelys.

Men så kom finanskrisen og flyttede Moody’s, Standard & Poor’s og Fitch fra de lyserøde erhvervssider til avisernes hovedsektioner.

De “tre store“ havde nemlig blåstemplet investeringer i amerikanske subprimelån, der var givet til boligejere en masse uden synderlig skelnen til deres mulighed for at tilbagebetale lånet.

Konsekvenserne for verdensøkonomien var som bekendt katastrofale, og tilliden til ratingbureauerne led et alvorligt knæk.

Så slemt, at EU-Kommissionen vil forsøge at stable en europæisk konkurrent på benene, selvom det endnu ikke er klart, hvorvidt man foretrækker en privat eller offentligt finansieret model.

For tiden barsler to tyske konsortier af forretningsfolk med at nedsætte hver deres europæiske ratingbureau, og det ene af dem er så langt fremme i processen, at man satser på at udarbejde de første kreditvurderinger allerede i andet kvartal næste år.

Det fortæller projektets initiativtager Markus Krall fra konsulentfirmaet Roland Berger i München, hvis kongstanke er at lade investorerne betale.

50

Finans september 2011

“Hidtil har det jo været sådan, at det er udstederne af obligationer, altså låntagerne, der betaler for kreditvurderingerne, og dermed opstår en interessekonflikt, der jo også lå til grund for den globale finanskrise. Nemlig at ratingbureauerne havde et incitament til at give realkreditlånene i USA gode kreditvurderinger, da udstederne betalte dem – og betalte dem rigtig godt“, fortæller Markus Krall.

"Vi ser indførelsen af dette system, hvor investorerne betaler, som nøglen til at løse problemet, og det har alle en interesse i – også investorerne, bankerne, forsikringsselskaberne og pensionsselskaberne", siger Krall. “For selvom det hidtil har været obligationsudstederne, der har betalt for kreditvurderingerne, bliver udgiften til syvende og sidst givet videre til investorerne ved, at de får et mindre afkast af de obligationer, de køber“.

Ingen perfekt løsning Engang betalte investorerne faktisk de tre store ratingbureauer for at kreditvurdere banker, industrivirksomheder eller offentlige myndigheder, hvis obligationer de overvejede at investere i. Men modellen døde, blandt andet fordi kopimaskinen gjorde det muligt at kopiere kreditvurderingsrapporterne og flere og flere undslog sig for at betale.

For at undgå dette ”freeriderproblem“ forsøger Krall at få

"Hidtil har det jo været sådan, at det er udstederne af obligationer, altså låntagerne, der betaler for kredit­ vurderingerne, og dermed opstår en interessekonflikt, der jo også lå til grund for den globale finanskrise”.

Markus Krall, konsulentfirmaet Roland Berger i München

EU-Kommissionen til at indføre et krav om, at alle institutionelle investorer fremover enten skal udføre egne interne kreditvurderinger – hvilket kun de rigtig store spillere har midler til – eller abonnere på ydelser fra et uafhængigt ratingbureau.

Men selv hvis det lykkes at stable et investorbetalt ratingbureau på benene, er risikoen for interessekonflikt ikke helt elimineret.

“Investorerne har også en agenda. Der er bare tale om håndtering af en anden type konflikt“, siger Martin Winn, vicedirektør hos Standard & Poor’s, med henvisning til at investorer har interesse i, at ratingbureauerne giver gode karakterer til obligationer, som de har investeret i, for at undgå, at de falder i værdi.

Interessekonflikten forsvinder heller ikke, hvis EU-landene går sammen om at finansiere et offentligt ratingbureau. For “hvem vil tro en kreditvurdering foretaget af en regering selv?“, spørger Financial Times retorisk i en leder. ”Den perfekte løsning findes ikke“, siger Edgardo TorijaZane fra investeringsbanken Natixis. ”Der vil altid være et pres for at få gode ratings“. n

FAKTA om ratingbureauerne: Standard & Poor’s ejes af den amerikanske mediekoncern McGraw-Hill. Hovedkvarter i New York.

Moody’s ejes af en række investorer, hvoraf de største er kon­ glomeratet Berkshire Hathaway (12,5 %) og det amerikanske investeringsselskab Capital World Investors (12,4 %). Hoved­ kvarter i New York.

Fitch ejes af den franske finanskoncern Fimalac (60 %) og den amerikanske mediekoncern Hearst (40 %). Dobbelt hoved­ kvarter i New York og London.

Bureauerne offentliggør ikke deres modeller til beregning af kreditvurderinger, som de opdeler i lidt forskellige kategorier.

Fælles for dem er dog, at ratingen ”AAA” er den bedste, at en virksomheds obligationer aldrig vil kunne opnå en højere rating end dets hjemland, og at kreditvurderingen betales af udste­ deren af obligationen, altså låntageren.

Bureauernes indflydelse er cementeret ved lov i både Europa og USA, hvor der er stramme grænser for, hvor stor en del af kapitalen investeringsfonde, forsikringsselskaber og banker må have investeret i obligationer, der er dårligt ratede af de tre.

Finans september 2011

51

finanskrisen

Magtfulde ratingbureauer på anklagebænken De tre store amerikanske ratingbureauer har med deres kreditvurderinger været med til at tvinge flere europæiske lande i knæ. Nu vil EU stække deres magt Af Bjørn Willum, freelancejournalist

De opfører sig amoralsk, irrationelt og uansvarligt ved at forværre den gældskrise, der har bragt europæiske lande som Grækenland nær fallittens rand.

Sådan har kritikken de seneste måneder regnet ned over de tre store ratingbureauer Standard & Poor’s, Moody’s og Fitch.

“Vi kan ikke have en situation, hvor et kartel af tre ame­ rikanske virksomheder bestemmer skæbnen for hele natio­ naløkonomier og deres borgere“, erklærede EU’s justits­ kommissær Viviane Reding eksempelvis. ”Enten må de tre ratingbureauer splittes ad, eller også må der skabes nogle europæiske og asiatiske konkurrenter“. Årsagen til vreden er, at de tre amerikanskbaserede ratingbureauer – der totalt dominerer markedet for kreditvurdering – i flere omgange har justeret europæiske landes kreditværdighed ned under gulvbrædderne.

Lande som Grækenland, Portugal og Irland er nemlig så forgældede, at de selv på meget langt sigt formentlig vil være ude af stand til at nedbringe gælden, der dermed stiger og stiger og dermed en dag uvægerligt fører landene ud i statsbankerot.

Mener altså ratingbureauerne.

Problemet er, at selv hvis analysen er forkert – altså hvis det ikke står så slemt til, som ratingbureauerne hævder – kan deres vurderinger ende som selvopfyldende profetier.

For i det øjeblik bureauerne beslutter at nedjustere et lands rating, forlanger investorerne straks højere rente for at kompensere for den antagede højere risiko. Dermed stiger landenes udgifter til at vedligeholde gælden, statsbudgetterne forværres, og de risikerer en ny nedgradering.

Hvorved den onde spiral kan fortsætte nedad.

52

Finans september 2011

”Det er som at skubbe til nogen, der står på randen af en slugt“, opsummerede den økonomiske samarbejdsorganisation OECD’s cheføkonom Pier Carlo Padoan i den italienske avis La Stampa. ”Vi er et termometer, der afspejler kreditværdigheden. Hvis kreditværdigheden falder, gør vurderingerne det også. Og at fjerne eller ødelægge termometeret vil ikke ændre temperaturen“, lyder forsvaret fra Martin Winn, vicepræsident i Standard & Poor’s.

For lidt erfaring Det store spørgsmål er derfor, om ratingbureauernes termometer fungerer korrekt? Nej, mener kritikere i navnlig Europa.

Blandt andet EU’s kommissær for det indre marked, Michel Barnier, der anklager ratingbureauerne for at “kreditvurdere et land på samme måde som man kreditvurderer en virksomhed“.

Og for ikke at tage tilstrækkeligt højde for, at de øvrige EUlande har hjulpet både Grækenland, Portugal og Irland med store nødlån til lave rentesatser. ”En virksomhed kan forsvinde, men en stat forsvinder aldrig“, samtykker Nicolas Petit, professor i konkurrenceret fra Liège-universitetet i Belgien. ”Så selvom Grækenland blev svigtet af Den Europæiske Union i morgen, ville Grækenland under alle omstændigheder kunne fortsætte med at opkræve skatter og dermed betale sin gæld, selvom det måske ville tage 50 år“.

Ratingbureauerne mangler også erfaring på området, påpeger Edgardo Torija-Zane, økonom i den franske investeringsbank Natixis.

“På virksomhedsområdet har de kreditvurderet i hundrede år, og der kender de fallithyppigheden. De ved også, hvilke

”Vi er et termometer, der afspejler kreditværdig­ heden. Hvis kreditværdigheden falder, gør vur­ deringerne det også. Og at fjerne eller ødelægge termometeret vil ikke ændre temperaturen“ MARTIN WINN, VICEPRÆCIDENT I STANDARD & POOR'S

sektorer der er blevet ramt hvornår, og kan derfor nogenlunde regne på risikoen“, siger Edgardo Torija-Zane, der påpeger, at fænomenet med at kreditvurdere sydeuropæiske lande derimod er relativt ny. ”I 1960’erne købte udenlandske investorer ikke gæld i Spanien eller Grækenland, ligesom det eksempelvis heller ikke var muligt for franske banker at investere i græske eller portugisiske banker. Det blev først muligt med liberaliseringen, og så opstod problemet med risikovurdering af disse lande“.

Dertil kommer, at de tre ratingbureauer alle har hovedkvarter i USA, hvilket har givet anledning til mistanke om forskelsbehandling. ”USA har samme problemer som Europa, men bliver alligevel behandlet anderledes. Det virker logisk, at de er under pres fra de amerikanske myndigheder“, mener Torija-Zane.

Vil stække magt Problemet er, at Europa i høj grad har lagt sin økonomiske skæbne i hænderne på de tre amerikanske firmaer.

Europæiske banker, pensionsselskaber og investeringsfonde er nemlig blevet underlagt regler, der gør, at de af sikkerhedsårsager kun må have en begrænset del af kapitalen investeret i dårligt ratede værdipapirer.

Når ratingbureauerne placerer et land i kategorien ”below investment grade“ – i daglig tale kendt som ”junk“ – får det nærmest mekaniske dommedagskonsekvenser, da de institutionelle investorer på én gang tvinges til at sælge ud af de pågældende landes statsobligationer.

Det efterlader et lille udbud af risikovillige långivere, der kræver ågerrenter på både 10, 15 og 20 procent, som Grækenland, Portugal og Irland har måttet erfare.

Regningen bliver ikke kun betalt af de pågældende landes skatteydere, men også af de øvrige lande i eurozonen, der har holdt hånden under de tre lande med store redningspakker.

Og det er en uholdbar situation, mener Barnier, der til november præsenterer en række initiativer, der skal stække de tre dominerende bureauers magt, ikke mindst i krisetider.

Skal kunne sagsøges Blandt andet skal der indføres en undtagelse, så de institutionelle investorer kan fortsætte med at investere i dårligt ratede obligationer fra lande, der har indgået aftale om nødlån med EU eller den Internationale Valutafond.

Derudover skal der gives adgang til at sagsøge ratingbureauerne på EU-niveau. ”Vi overvejer muligheden af at holde ratingbureauerne juridisk ansvarlige, hvis de ikke har foretaget deres vurderinger i henhold til de foreskrevne metoder“, fortæller en kilde i EU-Kommissionen.

Og sidst, men ikke mindst, har Barnier bakket op om skabelsen af et europæisk ratingbureau.

Livet bliver dog svært for en ny aktør, advarer professor Petit, der påpeger, at kommissionen dog har vid adgang til at regulere markedet, ligesom man har gjort på softwareområdet, hvor Microsoft blev tvunget til at udlevere tekniske oplysninger til konkurrenterne: ”Vi er i nogenlunde den samme kontekst med hensyn til ratingbureauerne, der hver har deres egne metoder og modeller til kreditvurdering, og som, hvis man beviser, at de misbruger deres dominerende position eller har indgået kartelaftaler, kan tvinges til at overdrage essentielle oplysninger til nye konkurrenter“. n

Finans september 2011

53

læserindlæg

Fusioner frem for krak Af Bjarne Busgaard, Dyssegård

Yderligere to bankkrak i 2011 får tankerne hen på, hvornår stopper dette?

Hvor informeret er medarbejdere og kun­der i de mindre danske pengein­ stitutter om deres egen banks situation?

Som ansat i finansektoren i 35 år, blandt andet med ansvar for rådgivning i mange år og som tillidsmand, må jeg sige, at jeg undres.

Hvor sårbar er virksomheden, og hvilke udefrakommende ting kan påvirke virksomheden negativt og i værste fald true dens eksistens?

Hvis ikke bankens ledelse samt bestyrelse har kendskab til dette, hvem har så?

Som det fremgår af Finans nummer 7, har mange af medarbejderne fra de tid­ ligere lukkede pengeinstitutter efterfølgende fået job – også inden for finanssektoren, men hvad med fremover?

Kunne man forestille sig, at der ville være medarbejdere, som ville skifte job, så­fremt man var klar over, at ens bank ”ikke havde det så godt“, og derved undgå en opslidende situation med alt, hvad der følger med omkring et bankkrak?

Såfremt man er en ansvarlig virk­ somhed, er man nødt til at tilpasse virksomheden til de ”faktiske forhold“,

54

Finans september 2011

og ikke som tingene var bare for få år tilbage.

Jeg sidder ikke med en krystalkugle, som kan vise, hvordan fremtiden udvikler sig, ej heller løsningen for, hvad der er det rigtige at gøre, men når man ser på antallet af mindre pengeinstitutter i Danmark og samtidig ser på de skærpede krav, der i dag stilles til alle banker, så vil der være flere, som ikke kan følge med udviklingen fremadrettet.

Jeg ser det derfor som et ansvar for bestyrelsen for Lokale Pengeinstitutter at hjælpe dens medlemmer, alle de ansatte samt alle de kunder, som har deres bankforretninger der, så de ikke kommer i samme situation som de allerede krakkede banker.

Jeg kan huske, at jeg for nogle år siden spurgte den daværende formand for Finansforbundet Allan Bang, hvad han troede, der ville ske med de mindre pengeinstitutter på sigt. Han fortalte, at han havde været til møde med bestyrelsen for Lokale Pengeinstitutter og der foreslået, at ”man over en årrække skulle sørge for at tilpasse sig den glo­-bale udvikling, og at han mente, at der fremover måske kun var plads til en tredjedel af de nuværende institutter“.

Svaret på dette var ifølge Allan Bang temmelig entydigt, at ”det skulle han (Finansforbundet) ikke blande sig i“.

Meget tyder imidlertid på, at han havde ganske ret, og at fusioner er den mest optimale løsning for at klare sig i fremtiden. Man kan jo drage en del paralleller til andre virksomheder samt til sportens verden, hvor en fusion kan være den eneste løsning, hvis man skal kunne klare sig i konkurrencen.

Samtidig er det også vigtigt, at de institutter, der skal bestå fremadrettet, gør det klart for omverdenen, hvilke kompetencer banken besidder, og hvilke områder man ikke påtager sig at rådgive sine kunder om.

Jeg håber, at mine linjer vil være med til at fortsætte en debat på alle de niveauer, som det er nødvendigt for. Alle bærer et ansvar for at hjælpe sektoren med de kommende års udfordringer. n

arkivet

bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

Stor strid om et lille ord I 1956 blev ordet ”spar“ genstand for en strid mellem Københavns Kreditbank og sparekassesektoren. Danske avislæsere fulgte hovedrystende med på sidelinjen

Alex Brask Thomsen blev en kendt og kontroversiel figur i Danmark i spidsen for Finansbanken i 1960’erne og 70’erne.

Sans for vovet annoncering og tæft for mediehåndtering blev nogle af hans kendetegn. Begge dele viste han prøver på allerede i 1956, hvor han netop havde overtaget sin første bank, Københavns Kreditbank. Den 15. januar 1956 indrykkede Københavns Kreditbank en annonce i flere københavnske dagblade. Heri hed det: ”SPAR og De naar deres Maal, men SPAR til Danmarks højeste Bankrente“.

Det kan virke som en temmelig uskyldig annoncetekst, men det var det slet ikke. Sagen var nemlig den, at ordet ”spare“ måtte en bank slet ikke anvende. Det ord havde sparekasserne patent på. Tilbage i 1937 havde regeringen vedtaget en ny sparekasselov. Med denne var det lykkedes sparekasserne at opnå eneret på at anvende ordet ”spare” i navne og reklamevirksomhed.

Dagen efter indrykningen af annoncen henvendte Spare­ kassetilsynet sig til Københavns Kreditbank og krævede annonceringen standset øjeblikkeligt. Kreditbankens ledelse med Brask Thomsen i spidsen og Sparekassetilsynet nåede ikke umiddelbart til nogen enighed ved et møde den 17. januar. Fra bankens side mente man, at man med en bred fortolkning af lovens ordlyd sagtens kunne forsvare at anvende ordet ”spare“, som man havde gjort. Desuden anvendte andre jo også ordet ”spare”. Blandt andet Finansministeriet, og skulle finansministeren så slæbes i retten, spurgte man retorisk.

Sparekassetilsynet mente modsat, at lovens motiv, at skelne mellem ”rigtige” sparekasser og andre, var sagens kernepunkt, hvorfor man mente, at banken uretmæssigt havde anvendt ordet. Man opfordrede derfor banken til at finde andre måder at reklamere på.

Brask Thomsen fodrede aviserne med sin mening om sagen, og dagbladene var ikke sene til at himle med øjnene over denne for dem groteske sag. Måtte man nu ikke længere opfordre folk til at spare op?

Sparekassetilsynet sendte så, meget belejligt, sagen videre til Handelsministeriet. I Sparekasseforeningen, der var spare­ kassernes fælles interesseorganisation, besluttede man sig til at forholde sig tavse. Pressens håndtering af sagen som en farce foranledigede dem ikke ligefrem til at gå ind i sagen, og man undlod fuldstændig at svare på alle deres henvendelser. I stedet håbede man, at sagen med Sparekassetilsynet og Handels­ ministeriets mellemkomst ville falde ud til fordel for sparekasserne. Og så hæftede man sig ved den pointe, at Kreditbanken var en lille opkomling, som man ikke følte kunne true sparekasserne.

En yderligere part i sagen var bankernes forening, Danske Bankers Fællesrepræsentation. Her var man på ingen måde begejstret for sagen, for Københavns Kreditbank var slet ikke medlem af bankforeningen, og kom det til en retssag, var bankforeningen tvunget til at støtte Kreditbanken og Brask Thomsen. Det havde man ikke lyst til.

Handelsministeriet sigtede mod en blød landing, hvilket lykkedes i begyndelsen af februar 1956. Der faldt ingen principiel afgørelse, så brugen af ordet ”spare“ var nu ikke længere et privilegium for sparekasserne.

Sagen fik to vindere: Københavns Kreditbank, som dygtigt tilranede sig masser af gratis omtale i medierne, samt avis­ læserne, der fik sig et godt grin af en stor sag om et lille ord. n

Finans september 2011

55

psykolog

Bliv optimist og få mere ud af livet

Det handler ikke om at blive jubeloptimist, men blot om at blive i stand til at fokusere på mulighederne i stedet for forhindringerne, siger erhvervspsykolog Lars Ginnerup Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

Foto: Casper Balslev

17 sekunder. Længere tager det ikke, før nye hvide blod­ legemer pibler frem, og immunforsvaret bliver stærkere. Det er ikke motion, sund kost eller for den sags skyld medicin, vi her snakker om, men noget så enkelt og simpelt som at se på et billede af Mother Teresa. Vel at mærke hvis du, i det øjeblik du ser billedet, tænker på alt det gode, hun har gjort. Hvis du omvendt tænker, ”det er også forfærdeligt med al den fattigdom“, som Mother Teresa også er et udtryk for, så får du selvsagt ikke samme gevinst.

Groft set kan mennesker deles op i to kategorier: Optimisterne og pessimisterne. Optimisten opfatter en fiasko eller en kedelig hændelse som en isoleret hændelse – det er lokalt og forbigående. En pessimist tænker helt modsat – fiaskoen er en varig tilstand, som blot bekræfter pessimisten i egen uheldsvangre skæbne. Omvendt vil pessimister tænke succeser som en enlig svale, som et lykketræf, mens optimisten vil se det som en varig tilstand.

Positiv psykologi kaldes begrebet, der ser på, hvordan mennesket kan optimere sit liv ved at fokusere på de positive sider. ”Man ved fra mange års forskning, at i en organisation under pres vil en tredjedel arbejde videre for fuld kraft, mens de andre to tredjedele vil frygte fremtiden. De vil arbejde langsommere, og nogle af dem vil decideret give op – de vil blive stressramt og langtidssygemeldt. Vi ved i dag, hvad der er forskellen på den tredjedel, der arbejder videre uforstyrret og måske endda overgår deres egne og andres forventninger, og de to tredjedele, der bliver forstyrret. Det handler i høj grad om, hvorvidt du er optimist – om du vælger at fokusere på de

56

Finans september 2011

muligheder, der til enhver tid er“, siger erhvervspsykolog og prisbelønnet ekstern lektor ved CBS Lars Ginnerup, der i løbet af efteråret holder en række temadage for ledere i Finans­ forbundet under titlen ”Ledelse med overskud”.

Fra superpessimist til optimist Selvom pessimisme er en fortolkningsstil eller tilbøjelighed, som er 40 procent arveligt betinget, er der ingen grund til at fortvivle. ”Vi ved, hvordan man kan flytte folk fra en tilbøjelighed til pessimisme til at få et mere optimistisk livssyn. Det er ikke så meget de hændelser, som vi kommer ud for, som måden, vi håndterer dem på, som gør forskellen. Derfor vil pessimisterne kunne lære at blive optimister med vilje. Det handler ikke om at blive jubeloptimist, men det handler om at indse, at det, du fokuserer på, får du mere af“, siger Lars Ginnerup, der ikke kun i kraft af sin titel ved, hvad han taler om. For han var selv, som han siger det, superpessimist. ”På en skala fra nul til ti, hvor nul er selvmordskandidat, og ti er total ekstase, og fem er neutral, lå jeg for et par år siden på tre – altså lettere ulykkelig. I kraft af at jeg har arbejdet med mit livssyn, er jeg i dag oppe på en otte-ni stykker“.

Men han kom ikke sovende til sin lykketilstand. For du skal konstant være opmærksom på, at du tænker optimistisk på tingene. Lidt som en slankekur, hvor det måske er nemt at tabe 10 kilo, men sværere at bevare vægttabet. Men langsomt vil du, fordi du ser mere optimistisk på tingene, få flere positive oplevelser.

Inden for positiv psykologi taler man om positivitetsraten.

”På en skala fra nul til ti, hvor nul er selvmordskandidat, og ti er total ekstase, og fem er neutral, lå jeg for et par år siden på tre – altså lettere ulykkelig. I kraft af at jeg har arbejdet med mit livssyn, er jeg i dag oppe på en otte-ni stykker“, siger Lars Ginnerup.

Det er antallet af positive følelser divideret med antallet af negative følelser. Du skal have tre gange så mange positive følelser som negative for at trives, og hvis du skal blomstre, så skal du op på fem eller seks gange så mange positive følelser som negative.

Være der for hinanden i medgang Selvom det nok er svært at bevare de nye vaner, er selve værktøjerne meget simple. Du kunne for eksempel hver dag ved fyraften skrive tre gode hændelser fra dagen ned og dele det med en kollega. I ville så begge gå hjem med flere positive følelser i stedet for negative.

En anden god ting for rigtig mange er at melde sig ud af de, med erhvervspsykologens ord, udsigtsløse kampe, som de deltager i hver eneste dag. De kampe, hvor det eneste, det gælder om, er at få ret, skønt det ”bedste”, der kommer ud af det, er, at man kan hovere over for andre og derved skabe flere negative følelser. Den hurtigste måde at få færre negative følelser på i for eksempel et team er at aftale, at nu skal vi

glæde os over det, der går godt, i stedet for at pege fingre ad syndebukken, hvor vi kan tørre ansvaret af for det, der gik knap så godt. ”Vi er så vant til at tænke i problem- og konfliktløsning, men i stedet burde vi være bedre til at være der for hinanden i medgang. Kommer en kollega og fortæller, at han eller hun er blevet forfremmet, skal du fortælle, hvor glad du er på vedkommendes vegne, også gerne i kropssprog – den negative måde at reagere på er at være destruktiv ved for eksempel at sige; ’nu skal du ikke glæde dig for tidligt, for du kommer aldrig hjem før kl. 20’“, siger Lars Ginnerup, der påpeger, at ved indbyrdes at reagere aktivt og konstruktivt på gode nyheder fortalt af andre opbygger og forstærker vi gode forbindelser. ”For eksempel vil ledere, der forstår at give fuld opmærksom bare et halvt minut, når medarbejdere fortæller noget positivt fra deres privatliv eller arbejdsliv, få medarbejdere, der yder mere og glædes mere ved deres arbejde“.

Det lærte de for eksempel i et callcenter i en dansk finansiel virksomhed. Callcentret havde 30 ansatte og to mellemledere, og de var langt bagud i målopfyldelse. Mellemlederne gjorde en dyd ud af at påtale alt det, der ikke foregik optimalt.

Da mellemlederne igennem en konsulent lærte at fokusere på det, der gik godt, og lagde stilen helt om, skete der på to måneder en fordobling af produktiviteten udtrykt i indekstal fra 60 til 120. n Se også side 63

Finans september 2011

57

det juridiske hjørne

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Retten er sat Af Lars Dahl Gulmann, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

I Finans fra januar 2011 berettede vi om med­ arbejderes skriverier på Facebook og andre sociale medier og de mulige konsekvenser, en lidt for frisk tone kunne tænkes at have for ansættelsesforholdet.

Vi har (lykkeligvis) ikke haft sager for vores medlemmer inden for denne kategori, men det kan man ikke sige sig helt fri for i andre brancher.

I den ene sag var en sygeplejerske blevet så træt af arbejdspresset på sin arbejdsplads, at hun følte trang til at udtrykke sin uforbeholdne holdning på sin Facebook-profil. Hun skrev blandt andet om en patient, som hun kaldte en ”uønsket diagnose/ forekomst“, fordi pågældende mødte op i afdelingen for ortopædisk kirurgi for at få en leverbiopsi.

Om en patient, som skulle have drop med sove­ middel, skrev hun; ”… til gengæld sov vedkommende også RIGTIG godt i resten af min vagt …”.

Sygeplejersken blev efterfølgende opsagt, fordi ledelsen mente, at hun havde brudt sin tavshedspligt i forhold til patienterne. Sygeplejersken var ikke enig og indbragte opsigelsen for en faglig voldgift med krav om godtgørelse.

Dommeren mente, at udtalelserne var ”mindre heldige” og kunne efterlade det indtryk, at patienter med visse diagnoser var uønskede i afdelingen, og at personalet gav patienter drop med sovemiddel for at lette deres arbejde. På trods af dette mente dommeren ikke, at opsigelsen var saglig, da pa­tienterne ikke kunne identificeres ud fra syge­ plejerskens oplysninger. Dermed kunne syge­ plejersken ikke anses for at have overtrådt sin

58

Finans september 2011

Illustration: Morten Voigt

tavshedspligt. Ytringerne på Facebook kunne der­ med ifølge dommeren højst berettige en advarsel.

Lad det med det samme være sagt, at resultatet ikke nødvendigvis ville være det samme, hvis et af vores medlemmer skrev noget lignende om virksomhedens kunder. Ud over at alle sager skal vurderes konkret og individuelt og allerede derfor vil kunne få forskellige udfald, vil i hvert fald ét forhold være væsentligt anderledes end i sygeplejerske-sagen – nemlig det forhold, at kunder i finanssektoren i langt højere grad frit kan vælge til og fra og skifte bank/forsikringsselskab efter forgodtbefindende. Kundernes tilstedeværelse er for så vidt virksomhedernes grundlag for over­ levelse, og dette må forventes at kunne få betydning ved vurderingen af udtalelser på nettet.

En anden sag vedrørte en sælger, der var blevet opsagt og fritstillet på grund af besparelser.

Sælgeren fik ved en fejl ikke ændret indstillingerne på sin Linkedin-profil, så alle beskeder blev automatisk videresendt til hans arbejdsmail – også efter opsigelsen. I opsigelsesperioden loggede sælgeren på Linkedin og skrev en svada om virksomheden og nogle velvalgte ord om opsigelsen, som han sendte til en medarbejder hos virk­ somhedens største kunde. På virksomheden kunne man så læse beskeden via den fratrådtes arbejdsmail.

Virksomheden bortviste sælgeren, da de mente, hans udfald var groft illoyale – også fordi han særskilt var blevet pålagt ikke at tage kontakt til virksomhedens kunder i forbindelse med opsigelsen.

Dommen var klar: Bortvisningen var berettiget.

Det mest interessante ved sagen er for så vidt ikke, at handlingen anses for illoyal, da den slags tirader om en virksomhed til dennes største kunde alt andet lige vil være illoyale og dermed noget, man som opsagt medarbejder skal holde sig for god til.

Værd at bemærke er det derimod, at dommeren øjensynlig ser bort fra det forhold, at kor­ respondancen ifølge sælgeren var af privat karakter, og virksomheden dermed overtrådte person­ dataloven og straffeloven ved at læse og gøre sig bekendt med skriveriernes indhold.

Dommen understreger dermed, at man ikke frit og uden risiko kan skrive, hvad man vil – selvom man måtte mene, at der er tale om privat korrespondance.

Dommen giver i øvrigt anledning til at andet relevant spørgsmål, nemlig: Hvor længe kan en arbejdsgiver berettiget holde en opsagt med­ arbejders arbejdsmail åben og læse indkomne mails?

Datatilsynet har netop udstedt retningslinjer for, hvornår arbejdsgivere har adgang til fratrådte medarbejderes mailkonti.

Det følger blandt andet af retningslinjerne, at arbejdsgiveren kun må holde en fratrådt med­arbejders mailkonto aktiv så kort tid som muligt. Det er jo umiddelbart en noget upræcis melding, men ifølge retningslinjerne skal perioden fastsættes på baggrund af den fratrådte medarbejders stilling og funktion og kan maksimalt være på 12 måneder. Dette må forstås sådan, at jo højere og vigtigere en stilling, jo længere kan perioden være uden dog at overstige 12 måneder.

En arbejdsgiver skal naturligvis overhol­ de både persondataloven og straffeloven og altså undlade at læse medarbejderes private korrespondance – det gælder både for ansat­ te og opsagte medarbejdere”

? ? Hovedferie i opsigelsesperioden Kan min arbejdsgiver forlange, at jeg holder min hovedferie i opsigelsesperioden? Ferien er allerede planlagt til afholdelse i september måned. Jeg er ikke blevet opsagt endnu, men jeg frygter en opsigelse. Jeg har været ansat i banken i knap to år.

Venlig hilsen Helene Andersen

Perioden skal regnes fra den dag, medarbejderen ikke længere har adgang til sin arbejdsmail, hvilket i fritstillingstilfælde vil sige allerede fra fritstillingstidspunktet, selvom medarbejderen måtte have en opsigelsesperiode med løn derefter. Arbejdsgiveren er også forpligtet til at sætte et autosvar på mail­kontoen med besked om, at med­arbejderen er fratrådt. Arbejdsgiveren skal også fjerne oplysninger om medarbejderens mailadresse fra virksomhedens hjemmeside.

Når alt dette er sagt, skal en arbejdsgiver naturligvis overholde både persondataloven og straffeloven og altså undlade at læse medarbejderes private korrespondance – det gælder både for ansatte og opsagte medarbejdere. Det betyder, at en arbejdsgiver skal holde op med at læse, straks det bliver klart, at der er tale om privat korrespondance. Det kan være lettere at gennemskue i nogle situationer end andre, og en arbejdsgiver kan derfor i værste fald nå at læse en del, før det bliver åbenbart, at det læste er privat. For at undgå tvist om dette opfordres alle til at skrive PRIVAT i emnelinjen på mails. Da emnelinjen læses først, vil arbejdsgiveren ikke berettiget kunne læse videre.

Vores råd til medlemmerne er derfor: Tænk jer godt om, hvis I skriver om jeres arbejde, kunder, kollegaer med videre. Alt skal kunne tåle at blive læst af enhver. n

Svar Du oplyser, at du har været ansat i banken i cirka to år, dette berettiger dig til et opsigelsesvarsel på tre måneder. I henhold til ferieloven bortfalder tidligere varslet hovedferie, såfremt opsigelsesvarslet er på tre måneder eller derunder.

I dit tilfælde vil den tidligere aftale bortfalde, da dit opsigelsesvarsel er på mindre end tre måneder. Din ferie kan desuden ikke varsles på ny, da hovedferien skal varsles med tre måneder, og der skal i din opsigelsesperiode være plads til både varslet og hovedferien. I din situation vil din arbejdsgiver dermed ikke kunne forlange, at du afholder din hovedferie i opsigelsesperioden.

Med venlig hilsen Nimra Khilji, juridisk konsulent

? Sygemeldt med restferie til gode Jeg er lige fratrådt min stilling som kasserer efter godt 23 års ansættelse. Jeg blev opsagt og fritstillet efter at have været sygemeldt siden midten af januar 2011. Jeg er desværre fortsat sygemeldt og ved ikke rigtig, hvad fremtiden byder på. Inden jeg blev syg, nåede jeg at afholde fire ugers ferie, hvad sker der med den resterende ferie og med sjette ferieuge og omsorgsdage, som jeg ikke nåede at afholde?

Hilsen Jette Olsen

Svar: Når man er sygemeldt, så kan man ikke holde ferie samtidig. Derfor vil den ikke afholdte ferie (den ferielovsberettigede ferie) i dit tilfælde blive afregnet på et feriekort, altså den sidste uge af de fem uger.

Med hensyn til sjette ferieuge så kan du, stadig på grund af den fortsatte sygemelding, jo ikke afholde den, og derfor har du ret til at få den udbetalt.

De omsorgsdage, som du ikke har nået at afholde, vil blive udbetalt.

Venlig hilsen Anette Fischer, faglig konsulent

Finans september 2011

59

a jour

Aktiviteter FOr uNge - efterår 2011 Kom videre i dit arbejdsliv!

Nyt om gruppeforsikringer

Deltag i efterårets arrangementer for unge: September Karriere Lounge - strategisk karriereudvikling Der er brug for unge talenter i finanssektoren. Få inspiration til hvordan du bliver endnu mere attraktiv og stærk i jobbet.

OktOber LønforhandLing - din personlige lønstrategi Du får ikke den løn du fortjener, men den du forhandler dig til! bliv skarp til at gennemføre en lønforhandling.

NOvember SmaLLtaLK - et professionelt arbejdsredskab Succes i dag handler i høj grad om evnen til at skabe forbindelser med andre mennesker.

Læs mere på www.finansforbundet.dk/ung

60

Finans september 2011

De godt 25.000 medlemmer, som benytter Finansforbundets gruppeforsikringer i Tryg, har allerede modtaget eller vil modtage et brev i løbet af september, der orienterer om omlægningen af forsikringerne.

Hovedparten af de cirka 17.000 medlemmer, som har en bilforsikring i ordningen, kan se frem til, at prisen på forsikringen falder. Prisfaldet, der i gennemsnit er på fem procent, skyldes blandt andet en ny struktur, som tager hensyn til bilmærke og -model, selvrisiko, brugerens alder og bopæl og den årlige kørelængde.

Til gengæld vil priserne på ulykkes-, indbo- og villaforsikringer stige i 2012 med 15 procent. Prisstigningerne skyldes øgede erstatningsudgifter som følge af mange og dyre skader – blandt andet oversvømmelser – og så har den nuværende gruppeforsikringsordning haft underskud i de senere år, hvilket det er nødvendigt at rette op på. Finansforbundets forsikringer vil dog fortsat være blandt de billigste på markedet.

Mere i erstatning for psykiske mén Fremover udløser svære psykiske skader - det vil sige skader, hvor der både er symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion og anden psykisk sygdom normalt 35 procent i erstatning for varigt mén mod i dag 25 procent. Procenten er ligesom i dag vejledende og kan derfor også i nogle sager blive højere end de 35 procent. Det afhænger af den konkrete vurdering i hver sag. Ændringen er især møntet på at hjælpe soldater, som vender tilbage fra krigsområder med svære psykiske skader, men den kan også få betydning for fx medarbejdere i pengeinstitutter, der har været udsat for røveri, idet det nye punkt i den vejledende méntabel ikke kun gælder for soldater, men for alle, som har fået psykiske mén på grund af deres arbejde.

Den nye ménprocent er blevet til efter anbefaling fra en lægefaglig ekspertgruppe, som samlet har vurderet hele ménområdet omkring psykiske arbejdsskader.

Gå-HJeM-MøDer HOS

it-klubben Gå hjem møder om Grøn it i den finansielle sektor! - Hvad kan i gøre for at skåne miljøet og spare tid og penge på jeres it-miljø?

i dag findes teknologien og produkterne, der kan nedbringe omkostningerne, såvel som de miljømæssige belastninger ved den måde vi arbejder med it.

Det drejer sig ikke kun om at spare penge, men i lige så høj grad om at skåne naturen så meget som muligt. Det handler bl.a. om at formindske strømforbruget, dokumentere og være klar hvis ulykken sker, og at kunne genanvende så meget som muligt af kasseret udstyr.

· Og hvad kan du i din virksomhed gøre for at gøre it-miljøet grønnere? · Og hvordan kan vi også gøre det nemmere for os selv, som itfolk i dagligdagen med drift, dokumentation og beredskabsplan, så vi kan være mere proaktive i virksomheden og spare penge?

Få svarene på it-klubbens gå hjem-møder om Miljørigtig it!

· Med hvad er egentlig miljørigtig it, og hvilke perspektiver ligger der i det for samfundet og den enkelte virksomhed?

it -klubben inviterer nu alle Finansforbundets medlemmer til to spændende gå hjem-møder, hvor vi retter fokus på Miljørigtig it i den finansielle sektor.

Der afholdes gå hjem-møder den 11. oktober 2011 hos JN Data, Silkeborg, og den 12. oktober 2011 hos Danske Bank, Ejby.

På gå hjem-møderne kan du høre et spændende oplæg fra firmaet DC10, som vil fortælle overordnet om miljørigtig it, og hvad man kan gøre for at indføre det. Se mere på dc10.dk.

Samtidig kan du høre oplæg fra Jn Data/Danske bank med fokus på deres overvejelser og tiltag i forhold til Miljørigtig it.

Læs mere og tilmeld dig på IT-klubbens hjemmeside www.finansforbundet.dk/it

arrangementer for seniorer Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Seniorgruppe: Region Sjælland

Seniorgruppe: Region Syddanmark – Vejle

Seniorgruppe: Region Hovedstaden

Kulturdag

Bustur til Sprogø

Marielyst Højskole/Fuglsang Kunstmuseum

Besøg med rundvisning på Carlsberg og efterfølgende frokost i Bar Jacobsen. Derefter går vi samlet til ­Bjælkehuset i Søndermarken, hvor der serveres eftermiddagskaffe/-te og lagkage. Herefter går vi samlet op og ser Jesuskirken lige over for Søndermarken i Valby.

Den kostbart udstyrede kirke blev opført i 1884-91 efter forbillede fra domkirken i Poitiers i Vestfrankrig, hoved­ sagelig for midler skænket af brygger Carl Jacobsen.

Oplev den lille ø i Storebælt med guide med efterfølgende frokost på Majorgaarden – Den Gamle Kro i Oure. Der er kaffe og rundstykke på udturen.

Bustur til Marielyst Højskole. Rundvisning. Frokost med øl/ vand eller vin. Kl. ca. 13.30 køres til Fuglsang Kunstmuseum. Guidet rundvisning. Kaffe med kage.

Hjemkomst til Høje-Taastrup kl. ca. 17.

Tid: 15. september kl. 10.

Sted: Carlsberg Besøgscenter, Gamle Carlsbergvej 11, 2500 Valby.

Pris: Gratis for medlemmer, ledsagere 295 kroner.

Kontonummer: Reg: 3191, konto: 3191551273.

Frist: 8. september.

Tilmelding: Arne Sørensen, Pileskovvej 23, 2635 Ishøj, tlf. 40 92 84 38.

E-mail: 2as@pc.dk.

Bemærkninger: Husk at oplyse navn og mobiltelefonnummer ved tilmeldingen.

Tid: 28. september.

Opsamling med bus: Kl. 7.00 Horsens Rutebilstation Kl. 7.30 Vejle Borgvold Kl. 8.00 Kolding Rutebilstation Kl. 8.30 Fredericia Banegård Pris: 150 kr. for medlemmer, 600 kr. for ledsagere.

Kontonummer: 9402 4800340373.

Frist: Da der er begrænset deltagerantal, er der kun telefonisk tilmelding på tlf. 75 89 31 54 den 16. september kl. 10-12.

Tilmelding: Kun per telefon – se ovenfor.

E-mail: lissyhansen@dlgpost.dk.

Tid: 28. september kl. 9.

Sted: Høje-Taastrup Station, afgang med De Grønne Busser.

Pris: 100 kr. per medlem.

Kontonummer: 1551-2561400213.

Frist: 14. september.

Tilmelding: Alex Wagner, Ørnens Kvt. 30 B, 2620 Albertslund.

E-mail: hanne.alex.wagner@4syd.dk.

Bemærkninger: Turen er begrænset til 50 personer (en bus), først til mølle.

Kommende arrangementer: 2. november Østre Gasværk (Seniorscenen) og 24. november julefrokost i Brøndby.

Bemærkninger: Forventet hjemkomst mellem kl. 16.30 og kl. 18. Såfremt der er interesse for det, har vi en tur på hånden 29. september 2012.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Region Sjælland Kulturdag, 15. september

Seniorgruppen Region Syddanmark – Vejle Bustur til Sprogø, 28. september

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

62

Finans september 2011

Antal deltagere:

Stiger på i:

Seniorgruppen Region Hovedstaden Marielyst Højskole/Fuglsang Kunstmuseum, 28. september

SærLIGT fOr LEDERE TEMADAGE: LEDELSE MED OVErSKuD GÅ HjEM-MøDEr: LEDELSE I DET GrænSELøSE ArBEjDSLIV LEDELSE MED OVERSKUD

LEDELSE I DET GRÆNSELØSE ARBEJDSLIV

Positiv psykologi skaber motivation og livsglæde ved at fastholde fokus på præcis de forhold, der giver overskud og begejstring.

Men positiv psykologi er mere end blot positiv tænkning. Det er en ny tilgang, der kan omsættes i praksis i kraft af virksomme værktøjer, som kan skabe mere trivsel, engagement og arbejdsglæde i det daglige arbejde i teamet/afdelingen.

I det grænseløse arbejdsliv er de traditionelle rammer om arbejdet forsvundet. Vi har ikke en fast arbejdstid, og vi får ikke en veldefineret opgave.

TEMAER Introduktion til teori og praksis omkring positiv psykologi • Optimistisk forandring – hvordan du kan forlænge succesoplevelserne og begrænse de negative tanker og følelser • Hvordan får du det bedste ud af dig selv og dine medarbejdere – flow, læring og udvikling • Højt præsterende teams – hvordan skaber vi betingelserne for dem?

• Workshop til opjustering af den psykologiske kapital • 5 konkrete værktøjer til ledelse med overskud, som du kan aktivere i hverdagen INSTRUKTØR Lars Ginnerup, cand.psych. og prisbelønnet ekstern lektor på Copenhagen Business School. Lars er pionér som positiv erhvervspsykolog og efterspurgt som foredragsholder, facilitator, procesdesigner TID OG STED Alle dage kl. 9.30 – 16.30 Mandag 24. oktober - København Onsdag 26. oktober - Børkop Mandag 31.oktober- Aalborg Tirsdag 8. november- Århus Tirsdag 22. november - København

Lederen skal sørge for, at medarbejderne hele tiden er bevidste om målet for arbejdet, og forklare ændringer i målet for dem, så de fortsat kan levere på de rigtige opgaver. Medarbejderne skal ledes til at gøre det rigtige. Lederen skal holde medarbejderne fast på målet, sørge for at gruppen samlet leverer på målet, og lede medarbejderne til at kunne lede sig selv.

TEMAER • Ledelse af medarbejdere ved at sætte fokus på kerneopgaven og værdiskabelse i din ledelse • Sammenhængen mellem din personaleledelse og strategisk ledelse – få tid til at lede dine medarbejdere • Trivsel i lederrollen ved at blive mere bevidst om, hvordan du leder dig selv • Inspiration til, hvordan du kan arbejde med det grænseløse arbejdslivs udfordringer som stress og balance mellem familie- og arbejdsliv som en integreret del af din daglige ledelse INSTRUKTØR Anders Raastrup Kristensen, ph.d. og adjunkt på CBS. Anders forsker i ledelse af selvledende medarbejdere og har senest udgivet bogen ”Det grænseløse arbejdsliv – at lede de selvledende medarbejdere”

Deltagelse er gratis for medlemmer af Finansforbundet.

TID OG STED Alle dage kl. 17.00 – 20.00 Mandag 14.november - København Tirsdag 15. november - Vejle Onsdag 23. november - Århus Tirsdag 29.november – Aalborg

Tilmeldingsfrist den 12. september www.finansforbundet.dk/ledere

Tilmeldingsfrist den 12. september www.finansforbundet.dk/ledere

For at blive gjort opmærksom på Finansforbundets tilbud til ledere, skal du være registret som leder i vort medlemssystem. Er du i tvivl om, hvorvidt du er registreret som leder, eller om din mail-adresse m.v. er korrekt, så tjek dine medlemsoplysninger på finansforbundet.dk/ledere Finans september 2011

63

Finansjob

Ansvaret for karrieren er dit eget Arbejdsmarkedet forandrer sig radikalt i disse år. Flere ge­nerationer er repræsenteret på arbejds­pladsen, opgaverne bliver mere komplekse, du skal forholde dig til flere mennesker, og din chef har som oftest for travlt til at følge med i, hvad du laver.

Det sidste kan være et problem for dem, der satser på at gøre karriere, og derfor er det vigtigt, at man indstiller sig på, at man selv har ansvaret for sin karriereudvikling, mener virksomhedsrådgiver, foredragsholder og forfatter Soulaima Gourani. ”Det er ikke længere nok kun at være fagligt dygtig. Emotionel intelligens er sidestillet i dag, og med det menes din evne til at ’brande’ dig og at netværke med de rigtige personer på og uden for din arbejdsplads“, siger Soulaima Gourani, der holder foredrag om personlig branding og networking i Finansforbundets karrierelounge tirsdag 27. sep­tember på Applebys Plads i København.

Hun anbefaler, at du til en start formulerer en strategi for, hvor du vil hen med dit liv personligt, fagligt og professionelt inden for en horisont på et-tre år. ”En sådan strategi giver dig en retning og gør det nemmere for dig at få hjælp til at komme derhen, hvor du vil.

Samtidig bør du også blive bevidst om, hvad dine styrker eller kernekompetencer er“, forklarer Soulaima Gourani.

Derefter er det en god idé at hive et organisationsdiagram frem over sin virksomhed og se på, hvem der sidder i hvilke afdelinger, og tegne cirkler om de afdelinger, hvortil du allerede har gode relationer, eller hvor du bør have gode relationer. Næste trin er at markere, hvilke personer i afdelingerne du har gode relationer til, og hvilke personer du bør arbejde på at få gode relationer til, så du kan lykkes med dine opgaver. ”Det er vigtigt at få et systematisk overblik over sine relationer, og jeg anbefaler, at man gør det hver tredje

64

Finans september 2011

måned. Mange medarbejdere får gode ideer til at løse ­konkrete opgaver, men det kniber med at få ideerne solgt.

Det kan et godt netværk hjælpe dig til“, siger Soulaima Gourani, der blandt andet er forfatter til bogen ”Tag magten over din karriere“.

Den bedste måde at styrke relationen til en vigtig kollega i en anden afdeling på er, hvis andre kan introducere dig eller anbefale dig til den pågældende. Men ellers må du selv tage kontakt til vedkommende, sæt dig for eksempel ved siden af den pågældende til frokost i kantinen, eller find ud af, hvad du vil og kan give vedkommende, som er nyttigt for ham eller hende. ”Der er ingen tvivl om, at de, der er dygtige til at bygge relationer, hurtigere opnår resultater end dem, der ikke har relationer. Man sparer tid og vil hurtigere og mere målrettet kunne løse sine opgaver, når man kan trække på et godt ­netværk i sin virksomhed“, understreger Soulaima Gourani.

Du kan læse mere om karriereloungen den 27. september og melde dig til på finansforbundet.dk under medlemstilbud og derefter arrangementer. /CJO

Til Afrika for at lære om finans Seks finansbachelorer fra Erhvervsakademi Aarhus er taget til Tanzania for at være i praktik på tanzaniske finansvirksomheder.

To af praktikpladserne er hos CRDB Bank, der ifølge Erhvervs­ akademi Aarhus er opbygget med en dansk bank som forbillede. Andre to studerende er i praktik hos mikrofinansieringsvirksomheden Tujijenge. De sidste to studerende skal prøve kræfter med henholdsvis at købe og sælge boliger hos en ejendomsmægler og udvikle et økonomistyringssystem i en økonomiafdeling. ”Vi har allerede lang erfaring med at sende studerende til Kina og andre dele af Asien. Afrika er det nye Kina. Vi tilbyder det seneste nye til vores studerende. Unge i dag vil gerne tjene penge, men samtidig også redde verden. De to ting kan kombineres i en uddannelse med et praktikophold i Afrika som finansbachelor”, siger projektleder Ulla Haahr.

Praktikopholdet varer seks måneder./ BV

Danskerne arbejder mindst i EU

Soulaima Gourani

I Danmark arbejder vi i gennemsnit 37,7 timer om ugen. Det er langt under rekordholderne i England, der med en arbejdsuge på 42,2 timer, knokler 4,5 time mere end danskerne, skriver Magasinet Arbejdsmiljø.

Unge strømmer til uddannelser, der kvalificerer dem til job i den finansielle sektor.

Således er 1.319 i år optaget på finansøkonomuddannelsen – 107 flere end sidste år, svarende til en fremgang på 8,8 procent flere, viser tal fra Undervisningsministeriet.

Det er det højeste antal optagede, siden den to år lange finansøkonomuddannelse blev etableret i 2000.

Fremgangen på uddannelsen til professionsbachelor i finans, der først så dagens lys i 2008, er endnu større. 294 er i år kommet ind på den 3 ½ år lange uddannelse – 55 flere end sidste år, svarende til en stigning på 23 procent.

Sværere at skaffe praktikpladser Hidtil er det lykkedes at skaffe nok praktikpladser til finansøkonomer og professionsbachelorerne i finans. Og de studerende på bacheloruddannelsen, som ikke har kunnet finde en praktikplads i en virksomhed, har kunnet klare sig videre ved at skrive en opgave på skolen.

Men den mulighed er nu afskaffet.

Derfor risikerer den øgede tilstrømning til finansuddannelserne i år ifølge FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) at føre til mangel på praktikpladser. ”Det er positivt, at der er stor interesse blandt unge for at søge ind i den finansielle sektor, men den aktuelle situation på det finansielle arbejdsmarked kan gøre det vanskeligt at finde tilstrækkeligt med praktikpladser”, siger underdirektør ved FA Mariane Dissing til Nyhedsbrevet Finans og påpeger, at det er forbundet med et væsentligt ressourceforbrug for virksomhederne at have praktikanter.

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

Flere unge søger mod finanssektoren

eR du på Rette SpoR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

”Vi har i sektoren selv været med til at udforme finansuddannelserne, og derfor er det vigtigt, at vi i sektoren også bakker op om at stille det fornødne antal praktikpladser til rådighed for de studerende. Det håber jeg, at virksomhederne fortsat er i stand til, selvom der nu er udsigt til, at de skal tage lidt flere praktikanter ind”, siger Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen.

De finansielle virksomheder bør ifølge ham ikke kun skele til, om de efterfølgende kan tilbyde fast job til de praktikanter, de tager ind. ”Også samfundsmæssigt har virksomhederne en forpligtelse til at hjælpe unge til at få en uddannelse, så de unge står bedre rustet til at få job. Skulle man efter sin uddannelse ende i ledighed, er det langt bedre at være ledig med en uddannelse end at være ledig uden en uddannelse”, siger Michael Budolfsen./ CJO

Finans september 2011

65

Finansjob

206 afskedigelser siden 1. januar I årets første syv måneder er der i gennemsnit blevet afskediget en medarbejder om dagen, viser en opgørelse over fyringer, som Finansforbundet har udarbejdet på baggrund af indberetninger fra tillidsmænd i virksomhederne. Lindorff, som blandt andet beskæftiger sig med inkasso, og FIH Erhvervsbank har til sammen tegnet sig for 84 af de 206 afskedigelser, som det fremgår af listen under artiklen her.

De foregående år har antallet af afskedigelser været større end i år, men ifølge Finansforbundets formand Kent Petersen er der en betydelig risiko for, at fyringerne i finansvirksomhederne vil tage til i den kommende tid. ”Med de scenarier der foreligger for sektoren, er det svært ikke at forestille sig, at der vil være færre udbudte arbejdspladser om et eller to år. Men det er uklart om det vil ske ved fyringer eller ved naturlig afgang. Aktuelt tales der meget om konsolidering, og når en virksomhed overtager en anden virksom-

hed betyder det også ofte, at der skæres stillinger fra”, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans.

Han glæder sig dog over, at det er lykkedes få en stor del af de omkring 3.500 afskedigede finansfolk siden 2008 videre i andre job. Således var den seneste ledighedsprocent fra juni blandt medlemmer af Finansforbundet på 2,3 procent – hvilket er markant mindre end den gennemsnitlige ledighed på 5,9 procent i samme måned. ”Vi kan ikke forhindre virksomhederne i at fyre, men vi gør alt hvad vi kan for at sikre vores medlemmer bedst muligt med outplacement, så de står godt rustet til at komme videre til andre job. Samarbejde mellem FTF-A, Finansforbundet og Mercuri Urval om outplacemnet for afskedigede fungerer rigtig godt. Undersøgelser viser, at mange finansansatte kan bruges andre steder på arbejdsmarkedet end i den finansielle sektor”, siger Kent Petersen./ CJO

Fakta: 206 fyringer i 2011 (1. januar – 31. juli) Lindorff: FIH Erhvervsbank: AT&T: Max Bank: Den Jyske Sparekasse: Eik Bank: BankNordik: SDC: Ikano Bank: HSH Nordbank: DbN Nord: Ebh Bank: Sparbank: Codan: Spar Salling: Sydbank:

49 35 17 14 14 12 10 9 8 8 8 7 7 4 3 1

Erfaren kautionschef til Vojens Vi søger en kautionschef med erfaring fra penge- eller realkreditinstitut til Vækstfondens kontor i Vojens. Den nye kautionschef skal have bred krediterfaring med erhvervsvirksomheder.

Vækstkaution er statens kaution til sunde virksomheder, som har behov for ekstra sikkerhed for lån til forretningsudvikling.

Vores kautionschefer kreditvurderer komplicerede lånesager med høj risiko, hvor finansieringen oftest står og falder med, om virksomheden opnår Vækstkaution. Vi samarbejder derfor tæt med virksomhederne og pengeinstitutterne.

Tempoet er højt, og vores arbejde har stor bevågenhed lokalt såvel som nationalt.

VI TILBYDER • en udfordrende og afvekslende stilling, hvor du får berøring med mange spændende danske vækstvirksomheder.

• en dynamisk organisation, som lægger vægt på resultater.

• løn efter kvalifikationer.

VI FORVENTER • at du har kendskab til finansiering af vækstvirksomheder og ejerskifter i mindre og mellemstore virksomheder.

• •

•

at du har forståelse for forretningsudvikling. at du er en aktiv og udadvendt holdspiller med evne og vilje til at tage ansvar. at du har et bredt netværk blandt pengeinstitutter og virksomheder.

Vores kautionschefer besøger virksomheder, foretager kreditvurderinger og forhandler vilkår for tilsagn om kaution. Vi er aktive og imødekommende sparringspartnere for virksomhederne, deres penge- og realkreditinstitutter og eventuelle eksterne rådgivere.

Har du de rette kompetencer, og kan du se dig selv i rollen som virksomhedernes og pengeinstitutternes sparringspartner, hører vi meget gerne fra dig.

ANSØGNING Send din ansøgning til Susana Siff Petersen ssp@vf.dk. Deadline er 20. september 2011.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte erhvervschef Anders Chr. Andersen på 21 61 55 56.

LÆS MERE PÅ WWW.VF.DK

Vækstfonden er en statslig inVesteringsfond, der medVirker til at skabe flere nye VækstVirksomheder Ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. i samarbejde med priVate inVestorer har fonden siden 1992 medfinansieret Vækst i 3.700 danske Virksomheder for et samlet tilsagn på ca. 10 mia. kr.

kautionschef finans.indd 1

66

Finans september 2011

23-08-2011 13:17:53

“Søg job hos os, hvis du også tænker på mere end penge”

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Vi er en bank med en sund økonomi, en god kundevækst og en meget høj kundetilfredshed.

Som medarbejder kan vi tilbyde dig et sundt og udviklende arbejdsmiljø, hvor det er let at få indflydelse. Vi søger derfor medarbejdere, der har fokus på mennesker, værdier og sund bankforretning. Vi har p.t. følgende ledige stillinger: · Kundemedarbejder til filialen i Nyborg · Investeringschef til bankens investeringsafdeling.

Læs mere på al-bank.dk.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

ER DU OPDATERET? Landbrugsområdet: - Erfaringer med landbrugsregnskabet - Forventninger til fremtidens drift - Situationen her og nu Kreditområdet: - Input til forretningsmodellen - Nedskrivningsreglerne og store engagementer - Rapportering til direktion og bestyrelse

DELTAG PÅ AKTUELLE SEMINARER I EFTERÅRET Hvad bringer morgendagen på landbrugsområdet?

Mød blandt andet den nye formand for Landbrug & Fødevarer og hør hans bud på fødevareerhvervets fremtid.

Landbrugsseminar den 14. - 15. september 2011.

Er forretningsmodellen hensigtsmæssig?

Hør blandt andet om erfaringerne fra Finanstilsynets seneste inspektioner og få et praktisk eksempel på retningslinjerne for kreditmæssig rapportering til direktion og bestyrelse.

Kreditseminar den 25. - 26. oktober 2011.

Tilmeld dig på www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 100 finansielle virksomheder, der omfatter godt 26.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige Skanderborg Kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 | DK-8660 Skanderborg www.finansudd.dk | 8993 3333