Magasinet Finans nr. 8/2012 by Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. 8, 2012

Fremtidens filial? Både beliggenheden og størrelsen på filialerne vil i mange tilfælde blive mere beskeden, vurderer fremtidsforsker. Læs side 10

FUSIONEN MELLEM FSP PENSION OG AP PENSION GIVER DIG RÅD TIL MERE

VERDEN STÅR ÅBEN MED EN PENSION, DER RÆKKER TIL MERE

Drømme bliver bare sjovere, når man har råd til at udleve dem. Fusionen mellem FSP Pension og AP Pension giver alle kunder lavere omkostninger. Så kan du spare ekstra op, så din økonomi kan bære dine ønsker til fremtiden. Få råd til mere i det nye AP Pension - så er der plads til at drømme videre. Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk og www.appension.dk

indhold 10 Discountbølge på vej Mange filialer vil fremover ændre størrelse, udseende og geografisk placering, mener fremtidsforsker

14 24 år og filialdirektør Allerede under sin uddannelse som bankrådgiver i Nordea begyndte Frederik Hviid at søge lederjob

24 år filialdirektør

18 Den amerikanske model Paradoksalt nok er danske banker efter krisen på vej væk fra klassiske danske bankdyder og i retning af en amerikaniseret model 22 Vi kan mere end folk tror I BRFkredit i Lyngby gør udviklingshæmmede rent, og blinde svarer telefonerne 26 Hvor god er du til at netværke? Ny test på Finansforbundet.dk kan hjælpe dig til at fremme din karriere 28 Han vil guide dig til livslang succes Headhunter Stephen Bruyant Langer har skrevet en bog, der kan forandre resten af dit liv

tema: Økonomernes forudsigelser

30 Tema: Økonomernes forudsigelser Økonomiske prognoser bliver ofte behandlet, som om de rammer med stor præcision. I virkeligheden rammer de ofte meget langt forbi 40 Trygheden forsvandt Krisen i Spanien har kostet tusinder af job i banker og sparekasser 44 Dobbeltliv med vilde heste Lisbet og Arne Ugilt kombinerer en hverdag i Nordjyske Bank med en fritid omgivet af vilde heste 48 Med koranen på arbejde Unge muslimer er ved at bryde gennem Wall Streets ellers lukkede døre

det faste

dobbeltliv med vilde heste

4-8 Nyheder 7 Leder 38-39 Globalt 50-51 Det juridiske hjørne 52 Finanskronik 53 Arrangementer for seniorer 54-55 Finansforbundet FOKUS 56-58 Finansjob – nyt om job og karriere

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 8 2012. Næste nummer fredag 12. oktober • Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk • Mads Due Anker (DJ) mda@finansforbundet.dk• Mille Morsing mim@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 14. september Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium.

Finans september 2012

Nyheder Finanstilsynet skal være meget forsigtigt med ikke at komme over den grænse, hvor det rent faktisk begynder at drive bank. Tilsynet skal stille krav, men hvordan disse krav bliver opfyldt, må være op til bankerne. Tilsynet er ikke i en position, hvor det nødvendigvis forstår de afledte effekter af at gå ind og dreje på den ene eller anden knap i bankvirksomhedens maskinrum“. Eivind Kolding, ordførende direktør i Danske Bank, til Berlingske Business

Redegørelse om Cibor på vej

Danske Bank vil lukke 100 filialer Fra 2002 og frem til årsskiftet lukkede Danske Bank mere end 300 filialer, og frem mod 2014 vil landets største bank lukke yderligere 100 filialer. Det sker, dels fordi omkostningerne skal mindskes, og dels som en konsekvens af den teknologiske udvikling, hvor netbanker og digitalisering i det hele taget betyder, at kundebehov ændrer sig. Finansforbundets formand, Kent Petersen, advarer dog bankerne mod at tro, at man ved at fjerne filialer reducerer kundernes efterspørgsel efter rådgivning. ”Det er jo vigtigt, at kunderne stadig kan få den rådgivning, de efterspørger, og som de har krav på. Det kan godt være, at filialmedarbejdere som for eksempel bankrådgivere ikke behøver at sidde på en dyr adresse i enhver provinsby, men det kan ikke nytte at skære ned på antallet af rådgivere, hvis kunderne stadig skal have ordentlig service,“ siger Kent Petersen. Samlet set er hver femte filial i Danmark lukket inden for de seneste ti år, så der nu er omkring 1.600 mod 2.019 i 2002. Men tendensen med at lukke filialer er ikke entydig. Arbejdernes Landsbank oplyser således, at man vil åbne yderligere fem filialer i løbet af det næste halve år – blandt andet i områder, hvor andre banker lukker filialer./CJO Læs også side 10-13

Finans september 2012

Flere mediers kritiske dækning af Cibor – den rente, otte banker hver dag indgiver for, hvad de mener, renten skal være, hvis en anden bank ønsker at låne penge hos dem i et år – har ført til en undersøgelse af, om renten er troværdig nok. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) har bedt sine embedsmænd undersøge forholdene omkring Cibor-satsen nærmere. Redegørelsen vil være klar til september og skal danne grundlag for en vurdering af, om der er brug for yderligere indgreb eller undersøgelser.

Reallønnen

faldt for seks ud af ti

Krisen sætter fortsat sit præg på danskernes lønsedler. Nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) viser, at reallønnen for 62 procent er gået tilbage det seneste år. Det svarer til, at seks ud af ti får mindre at købe for. Lønnen steg 1,7 procent i gennemsnit for de ansatte på det private arbejdsmarked fra slutningen af juni sidste år til slutningen af juni i år.

nyheder

Ledige i slem knibe 177 af Finansforbundets ledige medlemmer mister retten til dagpenge ved årsskiftet. En forfærdelig situation, mener Finansforbundets formand, Kent Petersen, der peger på uddannelse og en kortere optjeningsperiode som mulige løsninger på problemet Foto: Jakob Mark

Ud af Finansforbundets 1.410 ledighedsberørte medlemmer står 177 til at miste dagpengeretten, når kalenderåret skifter til 2013. Derudover vil der løbende gennem 2013 være ledige, der hver måned mister dagpengeretten, hvis de ikke kommer i arbejde. På landsplan anslår a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke, at mellem 20.000 og 30.000 arbejdsløse mister retten til dagpenge næste år. Årsagen til det massive antal skal findes i dagpengereformen vedtaget af VK-regeringen og Dansk Folkeparti i 2010, som betød, at dagpengeperioden blev halveret fra fire til to år. Den nuværende S-SF-R-regering og Enhedslisten aftalte i efteråret 2011 en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden med et halvt år for alle, der falder i 2. halvår 2012 – dog maksimalt fire år i alt. Det er den grænse, der nu er nået. ”Det er en forfærdelig situation, specielt set i lyset af den situation, der er på arbejdsmarkedet p.t. Reglerne for kontanthjælp er så skrappe, at en del af dem ikke vil være berettigede til det, så for mange vil det få store økonomiske konsekvenser“, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. Han mener dog ikke, at en forlængelse af dagpengeperioden nødvendigvis er den rette løsning. ”Jeg er principielt ikke imod en forlængelse, der jo vil hjælpe den enkeltes økonomiske situation lige nu og her, men det vigtigste er og må altid være, at de kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Er det ikke muligt, må bedre muligheder for uddannelse og opkvalificering være det væsentligste“, siger Kent Petersen, der gerne så, at uddannelse talte som en så-

kaldt død periode, og at optjeningsperioden forblev på de 26 uger, den er i dag, i stedet for at stige til 52 i januar 2013, som dagpengereformen tilskriver. ”Jeg tror, at der er rigtig mange, der gerne vil arbejde, men vi skal også give dem værktøjerne, så de er attraktive for arbejdsmarkedet, og her er uddannelse nøgleordet“, mener forbundsformanden. Ved redaktionens slutning forhandlede regeringen med arbejdsmarkedets parter i en såkaldt minitrepartsforhandling om en løsning på de mange arbejdsløses situation. /SF

Ekstra hjælp til langtidsledige Før sommerferien besluttede Finansforbundet at bruge 750.000 kroner til en ekstra beskæftigelsesindsats over for de langtidsledige i samarbejde med FTF-A. Den indsats bliver nu skudt i gang. Fælles for den særlige indsats er, at den vil blive målrettet den enkeltes behov og ønsker, samtidig med at der skal skabes en dialog med arbejdsgiverne om at åbne op for alternative job, såsom praktikforløb med mere, samt at opkvalificering og/eller omskoling er en naturlig del heraf. ”Grundlæggende er det mit håb, at vi kan få så mange som muligt i arbejde. Langt de fleste mennesker, der har været i den finansielle sektor, er dygtige og velfungerende mennesker, som der burde være plads til på arbejdsmarkedet“, siger Kent Petersen, der dog erkender, at mange ledige mest af alt trænger til at få energien tilbage. ”Det slider på motivationen, hvis du gang på gang får afslag efter afslag, så en del af indsatsen er også møntet på at give dem en kickstart og forhåbentlig energien og motivationen tilbage ved blandt andet at få nogle aftaler om vikariater eller midlertidige praktikpladser hos virksomhederne“.

Finans september 2012

nyheder

Finansforbundet bliver stadig stærkere Selvom finanskrisen har kostet over 5.000 arbejdspladser i sektoren, og selvom tidsånden generelt ikke er med fagforeninger lige nu, kan Finansforbundet bryste sig af at stå stærkere som faglig organisation end i de foregående fire år. Andelen af medarbejdere i den finansielle sektor, som er medlem af Finansforbundet, var i 2011 på 80,5 procent mod 80,3 i 2010 og 80,2 2009 men to procentpoint højere end i 2008, hvor den var 78,5. ”Det er glædeligt, at vores organisationsprocent er stigende, og det skyldes ikke kun, at flere har behov for at søge i ly i en fagforening under krisen. Vores undersøgelser viser, at medlemstilfredsheden er steget år for år, og vi har vist, at vi er en central spiller i sektoren, der både bekymrer sig om medarbejdernes og om virksomhedernes ve og vel. Derfor er det attraktivt for finansansatte at være medlem af Finansforbundet“, siger forbundsformand Kent Petersen. Organisationsprocenten udregnes ved at dividere antallet af forbundets medlemmer med antallet af potentielle medlemmer i sektoren. Der tages udgangspunkt i antallet af ansatte i virksomheder, som er medlem af FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) og betaler uddannelsesbidrag til Finansforbundet. /CJO

Hvis du hjælper dine kunder og er i stand til det, fordi du kan skaffe funding, så vinder du markedsandele. Så enkelt er det“. Christian Clausen, koncernchef i Nordea, til Jyllands-Posten

Krisen forringer psykisk arbejdsmiljø Fra 2007 til 2012 er der sket en fordobling i antallet af ledere, der vurderer, at det psykiske arbejdsmiljø i deres virksomhed er dårligt – fra 9 procent i 2007 til 18 procent nu. Det viser en undersøgelse foretaget af organisationen Lederne blandt i alt næsten 1.900 ledere fra primært den private sektor. Samtidig er antallet, der bedømmer det psykiske arbejdsmiljø som godt, faldet fra 69 til 52 procent.

Øget fokus på psykisk arbejdsmiljø Et nyt lovforslag fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) giver Arbejdstilsynet ret til at udstede påbud ved dårligt psykisk arbejdsmiljø på samme betingelser, som det i dag er tilfældet med det fysiske arbejdsmiljø. Lovforslaget modtages positivt af Finansforbundet. ”Det er en god nyhed for de ansatte i finanssektoren, at beskæftigelsesministeren er klar med et lovforslag, der ligestiller psykisk arbejdsmiljø med det fysiske arbejdsmiljø. Og det er det, fordi dårligt psykisk arbejdsmiljø er et af de helt store problemer i vores sektor. Problemer med det psykiske arbejdsmiljø har eksisteret og været kendt længe i finanssektoren, men det er nærmest eksploderet i takt med krisen. Bekymrende mange af vores medlemmer beretter om symptomer på stress, og alarmerende mange af dem har stresssymptomer, der er helbredstruende“, siger næstformand Solveig Ørteby og udtrykker håb om, at lovforslaget vil skubbe til arbejdsgivernes lyst til at gøre en aktiv indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø.

Finans september 2012

leder

Leder Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

vi må løfte i flok

Som medarbejder i en finansiel virksomhed mærker man tydeligt, at presset i og mod sektoren er voldsomt i disse år – både fra medier, politikere, forbrugere og aktionærer. Det er nemlig et pres, der ryger direkte videre mod medarbejderne. Og det er et pres, som naturligvis også mærkes på og i Finansforbundet. Siden krisens start i 2008 har sektoren været i en udsat position og tit for alvor placeret midt i skudlinjen. Både i den daglige mediedækning, som mål for politiske initiativer nationalt og internationalt og som genstand for kritiske røster i almindelighed fra forbrugerorganisationer, lovgivere eller borgere med mere eller mindre indsigt i de faktiske forhold. Det er en samfundsdagsorden, som man kan mærke som medarbejder i sektoren. Og som har stillet krav til Finansforbundet om at forklare og forsvare vores medlemmer i den brede offentlighed. Hvordan vi skal være fagforening i dag og i fremtiden, så vi fortsat skaber det bedst mulige arbejdsliv for vores medlemmer, bliver derfor også et centralt omdrejningspunkt på Finansforbundets landsmøde i starten af oktober, hvor 239 delegerede udstikker kursen for Finansforbundets arbejde i det kommende år. Af samme grund udkommer næste nummer af Magasinet Finans i øvrigt også lidt senere end vanligt, så du i midten af oktober kan læse mere om debatterne, udfordringerne og initia tiverne på disse sider. Men lad det være sagt med det samme: Udgangspunktet er ikke nemt. Hverken samfundet eller sektoren er helt i læ af krisens stormvejr, og presset på sektoren og dens medarbejdere er tungt. Her skal vi som organisation løfte opgaven på vores medlemmers vegne. Vi arbejder på at påvirke de ydre rammer og det ydre pres af én eneste grund: For vores medlemmers skyld. På nogle områder skal vi tilbage til udgangspunktet i sektoren – til ansvarligheden for den finansielle infrastruktur og glæden ved at skabe værdi for kunderne. Det er faktisk en helt central samfundsopgave, vi som medarbejdere udfører hver eneste dag. Den skal vi turde stå ved både over for ledelserne og vores omverden. Kravene er store til sektor, virksomhed og medarbejder. Det er under de betingelser, vi som fagforening skal skabe bedst mulige arbejdsvilkår for vores medlemmer, og det er den udfordring, der bliver omdrejningspunktet for Finansforbundets landsmøde. n

Finans september 2012

nyheder

Fremtidens forbund sættes til debat 239 delegerede samles til landsmøde i København den 2.-5. oktober for blandt andet at diskutere, hvordan Finansforbundet skal se ud i fremtiden Finansforbundets 11. ordinære landsmøde, der samtidig er Finansforbundets 20-årsjubilæum, finder sted på et tidspunkt, hvor krisen har varet mere end fire år, har kostet tusindvis af job og mange pengeinstitutter livet. Men frem for at skue tilbage vil hovedtemaet være, hvordan Finansforbundet skal møde fremtiden. Det vurderer forbundsformand Kent Petersen, der glæder sig til at møde tillidsmænd fra hele landet til mere end tre døgns forhåbentlig god debat. ”Sektoren er lige nu inde i en udvikling, der gør det tvingende nødvendigt at debattere, hvad det er for en finansiel sektor, vi ønsker i fremtiden. Ønsker vi en sektor, der alene er

101

optaget af størst mulige afkast til aktionærerne, eller ønsker vi en ansvarlig sektor, der skaber arbejdspladser, tager ansvar for sin rolle i den økonomiske infrastruktur og selvfølgelig afkast til sine ejere. Den debat er ganske afgørende for måden, vi skal være fagforening på, og det kan betyde, at vi fremadrettet skal ændre den linje, vi hidtil har kørt efter“, siger Kent Petersen. Forbundet har de seneste år gennemført et Scenario 2020-projekt, der beskriver forskellige tendenser i sektoren og i samfundet i de kommende otte år, og dette kan også føre til debat om, hvilken type fagforening Finansforbundet skal være i fremtiden, og hvilke ydelser man skal tilbyde medlemmerne.

239 delegerede deltager i landsmødet, der foregår i dagene 2.-5. oktober i Bella Center i København. ”Jeg tror, det bliver et hektisk landsmøde med mange diskussioner, hvor det gerne må vise sig, at der er højt til loftet i forbundet“, siger Kent Petersen. Både han og næstformændene, Michael Budolfsen og Solveig Ørteby, har erklæret sig villige til genvalg, og ved bladets deadline var der ikke opstillet modkandidater. Erhvervsog vækstminister Ole Sohn (SF) samt Nordeas koncernchef ,Christian Clausen, der er formand for den europæiske bankunion, EBF, er blandt gæstetalerne på landsmødet. /CJO

pengeinstitutter tilbage

Årets 9. og 10. fusion i den danske bankverden blev en realitet i august, da først repræsentantskabet i Hunstrup-Østerild Sparekasse stemte ja til at smelte sparekassen sammen med Sparekassen Thy, og siden fulgte repræsentantskaberne i Sparekassen Bredebro og Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse trop og anbefalede en fusion mellem de to sparekasser i Sønderjylland. I 2011 mistede ni pengeinstitutter deres selvstændighed i forbindelse med krak eller fusioner, og spoles tiden fire år tilbage til begyn-

delsen af 2008 – hvor finanskrisen endnu ikke var brudt ud i Danmark – var der 49 flere banker, sparekasser og andelskasser, end der er nu. Det viser en optælling, som Nyhedsbrevet Finans har foretaget. Tilbage vil der nu være 101 selvstændige pengeinstitutter (i det tal tælles banker under Finansiel Stabilitet ikke med), og det er 85 færre, end der var i 2001. /CJO

Fusioner og overtagelser i 2012 › › › › ›

Sparekassen Bredebro og Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse fusionerer Sparekassen Thy overtager Hunstrup-Østerild Sparekasse Sparekassen Kronjylland overtager Sparekassen Østjylland Den Jyske Sparekasse overtager Spar Salling Dragsholms Sparekasse overtager Sparekassen for Arts Herreds

Finans september 2012

› › › › ›

Den Jyske Sparekasse overtager Sparekassen Farsø Møns Bank overtager Fanefjord Sparekasse Bokredit overtager Basisbank Vestjysk Bank og Århus Lokalbank fusionerer Folkesparekassen overtager J.A.K. Andelskasse Varde

mAS master i skat

mASTER i SkAT

“Vil du udvikle dine kompetencer inden for skatteområdet?”

Master i Skat udvikler dine faglige og personlige kompetencer og kvalificerer dig til at håndtere problemstillinger inden for direkte og indirekte skatter på højeste niveau. Master i Skat er en videregående, fleksibel uddannelse, der henvender sig til skatteadvokater, revisorer og andre, der arbejder med skatteforhold for personer og selskaber. Uddannelsen kan anvendes som efteruddannelse til specialisering inden for specifikke fagområder og som obligatorisk efteruddannelse for advokater og revisorer. Tilmeldingsfrist 1.12.2012 til foråret 2013 Yderligere oplysninger Findes på www.masteriskat.dk eller ved kontakt til Helle Ibæk, uddannelseskoordinator, tlf. 72 48 93 26, heib@phmetropol.dk

Fremtidens banker

u o c s i D ge

l ø bå p ej v

rium : Territo st Foto

li cejourna , freelan y rb te s rs C . Ø

Af Ande

Finans september 2012

t n u

Flere filialer vil fremover blive placeret i periferien af byerne, hvor adgangen for kunderne – som besøger bankerne sjældnere – er nemmere, og huslejen lavere, mener fremtidsforsker Jesper Bo Jensen

et er efterhånden kun gamle damer, der tager i banken for at hæve penge, checkhæftet har det ene ben i graven, og de fleste kunder har efterhånden netbank og mobilbank. Flere banker har taget konsekvensen og indført kasseløse filialer, lukket filialer i mindre byer i provinsen og kommunikerer med kunderne primært over mail og telefon. Hvor efterlader det den lokalt forankrede bank, og har kunderne overhovedet brug for, at bankerne stadig er så synlige i bybilledet og på landet, som det trods alt stadig er tilfældet? I 2011 gjorde Sydbank 37 filialer kasseløse, mens åbningstiden er blevet reduceret i andre 32. Og automatiseringen vil stige yderligere i fremtiden, forudser fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, som har mange års erfaring med strategisk planlægning i den finansielle sektor. Det vil sige mere rådgivning over nettet i form af blandt andet videokontakt og dermed endnu færre kunder i filialerne. En af konsekvenserne af en øget automatisering vil ifølge Jesper Bo Jensen være, at flere banker vælger at lægge deres filialer i periferien af byerne, hvor adgangen for kunderne – som besøger bankerne sjældnere – er nemmere, og huslejen lavere. Mens få ”luksusbanker“ vil bibeholde de dyre placeringer på hovedstrøg og centrale pladser i de store byer.

Irma-banker Jesper Bo Jensen sammenligner banksektoren med detailhandlen, hvor vi har set en udvikling mod flere discountbutikker efter Nettomodellen, hvor varerne er i orden, men billige, og hvor butikkerne er rodede og uindbydende, og færre luksusbutikker som Irma, hvor der er gjort noget ud af både kvalitet og indretning. ”Der er en parallel sammenligning i valgmulighederne i den finansielle sektor. Enten er der dyre varer i en dyr iscenesættelse, eller også går man Netto-vejen”. En anden tendens, peger fremtidsforskeren på, er færre filialer. Som Magasinet Finans kunne fortælle i februarnummeret i år, har for eksempel Danske Bank i løbet af de sidste ti år lukket mere end 300 filialer og næsten halveret sit samlede filialantal. Sydbanks antal af filialer har været nogenlunde konstant de seneste fem år. Men det er ikke en garanti for, at Sydbank ikke vil lukke filialer i fremtiden. ”Vi vil altid stille en fysisk mulighed til rådighed for kunden, men filialen er blot én ud af flere måder, du møder din bank på. Netbank og mobilbank har givet nye måder at få adgang til sin bank på, og det har ændret måden at tænke filialer på. Dybest set er netbanken også en filial“, siger Mogens Kristensen, direktør for forretningsprocesser i Sydbank, og fortsætter:

➼

Finans september 2012

Fremtidens banker

ou nt Discg e

bøål p ej v

➼ ”Netbank og mobilbank er en kæmpe service, vi har fået. Hvis vi tog netbanken væk, ville vi opleve et kæmpe servicetab“. Mogens Kristensen nævner, at for få år siden var der et langt større behov for at møde op fysisk i filialerne for at betale girokort, sætte penge ind og tjekke sin saldo. I dag kan man blandt andet aflevere penge i sin døgnboks, og kunderne sidder derhjemme og flytter penge mellem deres konti. Mogens Kristensen forventer, at det billede forstærkes yderligere over de næste fem-seks år, fordi kunderne generelt er meget parate til at tage teknologien i brug på for eksempel iPads og smartphones. ”Det mindsker behovet for fysiske filialer, men det fjerner det ikke. Der vil altid være et behov for rådgivning i de store sager, men det er ikke et problem at køre 10 kilometer, de få gange man skal tale om sin pension. Nogle gange foregår rådgivningen også over telefonen. Beliggenhed betyder ikke så meget“, mener Mogens Kristensen.

Nærhed vigtigere på landet Bankkunderne i provinsen og på landet har dog stadig brug for lokalt forankrede banker. Det mener blandt andre direktør i Danske Andelskasser Jan Pedersen. Ifølge Jan Pedersen er bankens eksistensberettigelse netop, at den er til stede lokalt. Også i de små byer, hvor de andre banker lukker ned. ”Vi kan være til stede derude, fordi vi nyder stor opbakning“, siger Jan Pedersen til Magasinet Finans. Men samtidig har banken dog for nylig lukket otte filialer og er på få år gået fra at have 64 filialer til kun 44 i dag. Ifølge Jan Pedersen skyldes det dels en stadig urbanisering, hvor landområder bliver affolket, der bliver længere mellem gårdene, og butikker lukker og erstattes med storcentre. På samme måde samles

Finans september 2012

bankerne også på færre filialer. Dels er det blevet sværere at drive bank, siden finanskrisen brød ud, anfører han. ”Hvis du havde spurgt mig for fem år siden, hvor vigtig nærhed er, havde svaret været et andet. Før finanskrisen var der ikke så stort et pres på de finansielle institutioner. Vi vil gerne være til stede lokalt, men det skal være rentabelt. Og der er sket et skred, fordi der er et større omkostningsniveau end tidligere“.

Jyder forventer personlighed Jan Pedersen mener i øvrigt, at hans kunder i de mindre byer og landsbyer har et generelt større behov for personlig betjening og for en fysisk filial, de kan besøge, end kunder, der bor i de større byer. ”Det kan godt være, at man ikke længere kan gå ned i sin lokale filial, man kan måske heller ikke cykle. Måske skal man tage bilen 10-15 kilometer. Men vi er der i hvert fald“, slår Jan Pedersen fast og fortæller, at filialerne er gradueret efter størrelse. De større har specialister, som kunderne så må køre lidt længere for at komme til. ”Men vi har også beholdt de ejendomme, hvor vi har lukket filialer – vi har ikke kunnet sælge – så der holder vi også møder, ligesom vi også tager hjem til kunderne. Der er en anden øjenhøjdetilgang end i København og generelt en større forventning om nærhed i Jylland end i København“, siger Jan Pedersen, som tidligere har arbejdet 15 år i København i blandt andet BG Bank og Danske Bank. Direktør i Lokale Pengeinstitutter Jan Kondrup mener også, at der vil være brug for den personlige lokalbank i fremtiden. ”Det handler ikke nødvendigvis om et valg mellem discount og luksus. Snarere om kunsten at se kunden som et helt men-

neske med forskellige behov på forskellige tider”, siger han og fortsætter: ”De lokale pengeinstitutter er kendt for at yde personlig rådgivning i øjenhøjde – bankrådgiveren kender sine kunder, deres familier og udviklingen i lokalsamfundet. Det bygger på tradition, men det bygger også bro til fremtiden, fordi det får kunderne til at føle sig velkomne og alt andet end blot et nummer i rækken. At forretningsmodellen virker, vidner imageundersøgelser om. Her ligger de lokale pengeinstitutter i top, når det handler om loyalitet og kundetilfredshed. Det skal ikke gøre os døve og blinde i forhold til udviklingen, men der er ingen tvivl om, at vi har et solidt fundament at bygge videre på“.

scenarier for fremtidens bank

Møn Direkte Også den lille Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse ønsker at servicere de lokale. Som Magasinet Finans har fortalt om, har sparekassen åbnet tre nye filialer siden 2010 i byer, hvor andre banker har lukket. Og andre endnu tænker anderledes for at komme kunderne i møde. Møns Bank drager således over Dronning Alexandrines Bro for at servicere det stigende antal kunder, som bor på fastlandet. I 2002 åbnede Møns Bank en filial i Præstø, som dermed blev den første filial uden for bankens oprindelige markedsområde. Og på 10 år har banken opnået 35 procent af markedet i Præstø-området, samtidig med at banken har fået flere kunder, som bor endnu længere væk. Enten fordi kunderne er flyttet, eller fordi nye kommer til, fordi de hører om banken. Og for tre år siden startede banken Møn Direkte, hvor tre konsulenter har været ansat til at besøge potentielle kunder. Den fjerde er netop kommet til. ”Det er en serviceydelse, vi har valgt at tilbyde for at gøre det nemt for kunderne at skifte bank, når de bor i et område, hvor banken ikke har filialdækning. Finansielle ydelser som eksempelvis billån kan man trække i en automat, men ved valg af pengeinstitut er det vores erfaring, at den personlige kontakt er kimen til at opbygge en personlig relation mellem banken og kunden“, siger Flemming Jensen, direktør i Møns Bank. For nylig åbnede Nykredit sin nye virtuelle filial Nykredit Direkte, hvor den primære kontakt til 40 procent af Nykredits kunder foregår via telefon og mail. Ifølge Flemming Jensen er det samme overvejelser, der gør sig gældende i Møn Direkte, hvor elektronisk kontakt dog kombineres med personlige besøg i udvalgte situationer. Ifølge Flemming Jensen er det specielt vigtigt at få afdækket kundernes forventninger til det fremtidige samarbejde med banken, mener han. Samtidig muliggør Møn Direkte, at banken kan udvikle sig uden for lokalområdet uden nye fysiske filialer. ”Man skal vurdere omkostninger og indtjening i forhold til konkurrencedygtighed, når man overvejer at åbne en ny filial. Men hvis kunderne er tilfredse uden for områder, hvor banken har filialer, hvad skal vi så bruge filialer til?“. n

Bankerne skal finde ud af, hvor lokale de vil være i frem tiden. Men samtidig må bankerne tage den globale udfordring op. Den balancegang kalder fremtidsforsker Jesper Bo Jensen for glokalisering. Han forudser, at udfordringen blandt andet vil blive løst ved, at de back office-funktioner, der kan udføres i udlandet, vil rykke til Indien og andre lande inden eller omkring 2020. Som det er sket i eksempelvis tekstilindustrien og flybranchen og i øvrigt i den amerikanske banksektor, vil også den finansielle sektor blive tvunget til at udlicitere, mener fremtidsforskeren. Ifølge Mogens Kristensen, direktør for forretnings processer i Sydbank, kan det scenarie ikke udelukkes, men han mener, at bankerne lige så vel kan udnytte de teknologiske muligheder endnu bedre i fremtiden, så det mindsker behovet for den tunge administration, som ligger i back office-funktionerne. ”Hvis vi udvikler de digitale underskrifter kombineret med bedre funktionalitet i netbank og mobilbank, bliver det lettere at bogføre, fordi der vil være et mindre behov for administration“, siger Mogens Kristensen og forklarer, at underskrifter, som er så vigtige i bankforretninger, er administrativt tungt, men hvis man kan digitalisere underskrifterne, så sagerne bliver bogført automatisk, vil meget være vundet. ”Om nogle år har vi måske programmer, som gør, at, når man trykker o.k., er ordren eksekveret uden indblanding. Så it-processer og teknologi kan hjælpe med administration, som fylder meget. Det er en anden vej at gå“, siger Mogens Kristensen og tilføjer, at banksektoren ikke er unik på det punkt, men at han og hans sidestykker i andre banker kan finde inspiration i for eksempel det offentlige og i nethandlen for at lette administrationen. ”Og så er det også en forbedring for kunderne. Hvis administrationen bliver lettere for os, bliver det også lettere for kunden, og vores samspil og samarbejde bliver lettere til gunst for alle parter“. n

Finans september 2012

Portræt

24 år og filialdirektør Allerede under sin uddannelse som bankrådgiver i Nordea begyndte Frederik Hviid at søge lederstillinger, for han vidste, at det var ledelse, han ville Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

Foto: Jakob Mark

ordeas Møllevang-afdeling i det nordlige Aarhus ligner enhver anden filial af banken, men inde bag murene huserer en af bankens yngste filialdirektører – endda en filialdirektør, der blot fem år tidligere var elev i selvsamme afdeling. Titlen er forholdsvis ny – halvanden måned gammel, da Magasinet Finans’ udsendte kommer på besøg lettere forbavset over, at der findes en filialdirektør, der stadig brugte sut, sidst finanssektoren havde en krise i starten af 1990’erne. Men 24-årige Frederik Hviid er heller ikke nogen helt normal 24-årig – det siger han selv. Han er nok lidt mere voksen end de fleste på hans alder – i hvert fald lever han et meget voksent liv: Direktør, gift og indehaver af et sommerhus i Nordjylland, som han og hans mand, som pudsigt nok også hedder Frederik, bruger weekenderne på at renovere. ”Jeg har altid været meget ambitiøs og har altid vidst, at det var ledelse, som jeg ville arbejde med. Jeg var den der type i både folkeskolen og gymnasiet, der var elevrådsformand, skoleredaktør og i det hele taget frontfigur i skoleprojekter og lignende. Men at det var i en bank, jeg skulle være leder, det vidste jeg ikke“, fortæller Frederik i et så hurtigt tempo, at undertegnede må opgive notesblokken og forlade mig på, at diktafonen optager det hele. For Frederik er hurtig – ikke kun i tale. En af de typer, jeg forestiller mig når flere ting på en dag, end jeg selv når på en uge. Han har, siden han som 18-årig sagde farvel til barndomshjemmet i fiskerbyen Esbjerg, haft en hæsblæsende tur op ad den lodrette karrierestige.

Fuld kundeportefølje fra første dag Først skulle gymnasiet suppleres med en etårig hh, under hvilken han arbejdede fuldtid som supervisor i onlinefirmaet JustEat.dk. Det var under hans uddannelse på en såkaldt karrieredag, at han blev klar over, at det var i bankverdenen, han skulle finde sin metier. Egentlig troede han, at det var i speditørverdenen.

Finans september 2012

”Det handler om at sende et klart signal om, hvad man vil, og lade folk forstå, at de skal give dig en chance for at bevise, at du er moden til opgaven“, siger 24-årige Frederik Hviid, der for nylig blev filialdirektør i Nordea.

”Det var sekretariatschefen fra Nordea i Aarhus, der var ude at fortælle, og jeg kan huske, jeg tænkte, det er da det, jeg skal i stedet for. Man lærer jo hele tiden sig selv bedre at kende, og i dag ved jeg, at jeg ville dø, hvis jeg skulle sidde på et spedi tionskontor uden kundekontakt foran en computerskærm”. En elevplads var intet problem. Året var 2007 – lige før krisen satte ind. Der var plads til alle, og det skortede ikke på løfterne om guld og grønne skove. Det var kutyme, at bankerne, inden elevtiden overhovedet begyndte, tilbød de kommende elever et vikariat. Så allerede i foråret, fem måneder før hans egentlige elevtid, sad Frederik bag skrivebordet i en lille afdeling i Aarhus midtby. Han var den eneste kundemedarbejder, havde en fuld kundeportefølje, men ingen viden om kreditvurderinger og kreditkontrakter. ”Jeg havde fået en hurtig oplæring i en anden afdeling en måneds tid og kunne vel lige oprette en netbankaftale. Men set i bakspejlet gav det mig et forspring – det var enormt lærerigt, at jeg på den måde blev kastet ud i det fra dag 1“. Elevtiden blev tilbragt i Møllevang-afdelingen, og herefter kom Frederik til en afdeling i Tranbjerg i en intern stilling i Nordea kaldet BRU – bankrådgiver under uddannelse. Her søgte Frederik de første lederstillinger, som han selv syntes, han var kompetent til. ”Jeg har aldrig lagt skjul på, hvad jeg gerne ville. Jeg tror ikke, at jeg var færdig som elev, før jeg sagde til min chef dengang, at jeg gerne ville være kundegruppeleder og gerne i morgen“.

Fik ledelse ind under huden Frederik kom da også til et par jobsamtaler, men med kun 22 somre bag sig var det nok lige lovligt optimistisk, tænkte han. ”Selvom jeg egentlig har den grundholdning, at jeg ikke vil lade mig diskriminere på grund af min alder, men der skete jo ikke rigtig noget, så jeg parkerede den lidt og tænkte, at jeg nok måtte vente og i stedet søge en fast stilling som bankrådgiver”. Det gjorde han så. Skæbnen skulle så vise sig at spille Frederik

➼

Finans september 2012

Portræt

➼ et puds. Ved den efterfølgende jobsamtale indledte chefen med at sige: ”Jeg forstår ikke, hvorfor I unge har så travlt med at blive bankrådgivere, bliv dog siddende som BRU’er og få noget erfaring“. ”Jeg tænkte, hvad sker der her – er det en reprimande eller hvad? Det var meget mærkeligt. Men så sagde han: ’Jeg har noget andet, jeg vil snakke med dig om. Jeg står og mangler en gruppeleder ude i Viby, og hvis det er noget for dig, så vil jeg gerne tilbyde dig det!’. Jeg var helt oppe at køre! Det var jo det, jeg allerhelst ville!“. Så Frederik begyndte som gruppeleder for syv kundemedarbejdere i et barselsvikariat i Viby. ”Der fik jeg virkelig ledelse i Nordea ind under huden, og jeg fik meget ros fra mine medarbejdere for min indsats. Det var en virkelig fed tid, hvor jeg udviklede mig som leder og fandt min stil“, fortæller Frederik og fortsætter: ”Jeg kan godt lide ledelse, hvor man er tæt på medarbejderne og hele tiden kan reagere på, hvad der sker blandt medarbejderne og de kunder, der træder ind ad døren. Sådan lidt ad hoc-ledelse, om man vil“.

Fik sin helt egen biks Da vikariatet endte, stod Frederik i et vakuum. For krisen havde sat sine tydelige spor i banken, ledige lederstillinger var ikke-eksisterende, og han overvejede, om han skulle gå tilbage som bankrådgiver og få noget mere faglig ballast. I mellemtiden havde Nordea, som et strategisk skridt i forhold til krisen, indledt de første manøvrer mod det, banken kalder ”New Normal“ – en ny fladere struktur skulle gøre banken mere effektiv og sikre den i forhold til den skærpede konkurrence og nye krav om regulering. Det betød blandt andet, at flere afdelinger skulle splittes op i en servicefilial og en rådgivningsfilial. Aarhus skulle blandt andre være first movers, og områdeledelsen manglede en projektleder for et år til at styre processen. Det blev Frederik. ”Det var et fedt job, men meget forskelligartet. Om morgenen kunne jeg sidde i byggemøder med håndværkere og entreprenører, til middag kunne jeg lave et marketingudkast, og om eftermiddagen skulle jeg måske vælge farver til vægge og møbler. Men det gav mig en fantastisk stor viden om Nordea, og hvem man skal ringe til for at få noget igennem, og hvilke beslutningsprocesser der ligger bag. Desuden har jeg fået et kæmpe netværk både inden for og uden for banken“. Da den etårige projektlederstilling stod ved sin ende, blev 16

Finans september 2012

det ledige job som filialdirektør for otte kundemedarbejdere i den nyetablerede servicefilial i Frederiks gamle afdeling slået op. Han greb chancen og fik jobbet. ”Min familie og venner var selvfølgelig helt oppe at køre. Filialdirektør – det lyder jo vildt. Nu ved jeg jo, hvad der ligger bag, og så vildt er det heller ikke, men det er et job, der passer perfekt til mig. Jeg er med til at motivere og udvikle mine medarbejdere til gavn for dem og forretningen, det er helt vildt fedt“, fortæller Frederik, der rent faktisk er den andenyngste i filialen. Alderspræsidenten er hans gamle elevansvarlige, så det var da med en passende portion spændthed, at han troppede op til sin første arbejdsdag. ”Det er jo vigtigt lige at afstemme forventningen og lure stemningen, når man lige starter. Men jeg mener omvendt ikke, at man skal være for ydmyg, for så bliver man hurtigt ham den unge chef, der ikke tør udvise gennemslagskraft og handling. Jeg har stor respekt for de ældre medarbejderes erfaring og har også sagt til Aase (Frederiks gamle elevansvarlige, red.), at jeg har stor respekt for hendes erfaring og kommer til at bruge hende til nogle ting. Men ud over Aase, så er jeg rent faktisk den, der har mest erfaring i banken. Den kan de ikke tage fra mig“, siger Frederik med et smil. Hvad det hele skal ende med, tør Frederik ikke spå om. Han ved dog, at hvis han skal kravle længere op ad rangstigen, så skal der måske nogle vandrette skridt til i form af mere faglig ballast, eksempelvis en diplomuddannelse i ledelse. Koncerndirektør skal han ikke være. Strategisk ledelse er ikke ham. n

Frederiks råd Frederik Hviid har følgende råd til unge, der drømmer om at blive leder:

› › › › › ›

end et klart signal om, at det er det, du vil, S og at du tager det alvorligt, så hvorfor skulle dine omgivelser ikke gøre det? Vær tålmodig, men ikke for tålmodig. Vis initiativ og tag teten. Vær vedholdende. Lad være med at lade dig hæmme af din alder. Find det rette niveau at starte på.

NYHED Sydinvest Indeksobligationer

Når investeringen skal sikre den langsigtede købekraft vores brochure, Central Investorinformation og prospekt og spørge din rådgiver til råds, inden du investerer.

Finanskrisen har ført til store stigninger i statsgælden i mange lande, og centralbankerne har pumpet store summer ud i et forsøg på at stabilisere økonomierne. Denne løsning indebærer en risiko for, at inflationen på længere sigt stiger. Derfor lancerer Sydinvest en ny investeringsmulighed, hvor du kan investere i indeksobligationer fra hele verden.

Lav inflation Inflationen er dog endnu ikke noget problem, og det er ikke givet, at inflationen vil stige. Den lave økonomiske vækst gælder især i de vestlige økonomier, og den er medvirkende til at holde inflationen nede. Men lykkes operationen med at skabe fornyet økonomisk vækst, eller presses priserne fra højere fødevare-, råvare- og energipriser, ligger der en latent risiko for inflation. Hvis du tror, at inflationen vil stige, og gerne vil beskytte din investering mod dette, kan investering i indeksobligationer være en god idé for en del af din opsparing på et tidspunkt, hvor inflation endnu ikke er et problem.

Indeksobligationer er obligationer, hvor kursen reguleres med udviklingen i inflationen. Derfor følger de ikke nødvendigvis kursen på almindelige fastforrentede obligationer. Sydinvest Indeksobligationer investerer i indeksobligationer fra hele verden – både de vestlige økonomier, men også Emerging Markets. På den måde kan du sikre dig mod stigende global inflation.

Husk at tale med din rådgiver Sydinvest Indeksobligationer er velegnet til langsigtet investering med en investeringshorisont på minimum 3 år. Afdelingen forsøger at minimere risikoen, men i al investering gælder, at der medfølger en risiko for negativt afkast. Stiger realrenten, vil kursen på indeksobligationer falde sammen med almindelige obligationer. Du bør derfor læse

Mere information Bestil vores brochure, Central Investorinformation og prospekt gratis på tlf. 74 37 33 00, på www.opsparing.nu eller ved at scanne QR-koden.

Stiger inflationen, vil det være en trussel mod købekraften af din opsparing. Her kan vores nye afdeling Sydinvest Indeksobligationer være en hjælp til at inflationssikre dele af din formue og dermed være en solid byggesten i din opsparing.

Finansielt gearskift

Den

amerikanske

model I et paradoksalt efterspil til finanskrisen er danske banker gået i gang med et udviklingsarbejde, der vil bevæge dem væk fra klassiske danske bankdyder og over mod en amerikaniseret model Af Stephan Alsman, freelancejournalist

Det øverste lag af danske banker arbejder på et finansielt gearskift, der vil føre dem over i arenaen, hvor Goldman Sachs og de andre internationale finansgiganter opererer. Det, der fører dem over i armene på en amerikaniseret model, er to ufravigelige krav fra politisk hold – øget stabilitet og kredit til landets virksomheder. Men bankerne har lige nu svært ved at leve op til forventningerne, og derfor vil de nu prøve kræfter med modellen fra USA, hvor virksomheder finansierer sig gennem kapitalmarkederne. I Danmark er der ellers store traditioner for, at banker finansierer virksomheder. Kilder centralt placeret i danske banker fortæller Magasinet Finans, at de største banker allerede er påbegyndt arbejdet med at organisere sig til at kunne servicere kunder som deciderede investeringsbanker. Modellen, en såkaldt securitationsmodel, hvor forskellige typer gæld inddeles i puljer og videresælges gennem for eksempel obligationer, har dog en blakket fortid. Modellens mest berygtede værktøjer hedder CDO’ere, CMO’ere og

Finans september 2012

f orskellige andre bogstavkombinationer, der har det til fælles, at de alle beskyldes for at stå bag finanskrisen. ”Det er paradoksalt, at det oprindeligt var den amerikanske securitationsmodel, der frembragte finanskrisen. Og nu i forsøg på at rode bod på skaden ender vi med en model, der vil minde mere om USA“, siger Jesper Berg, chef for regulatory affairs i Nykredit. Han deltager i et udvalg under Erhvervsministeriet, der til efteråret skal komme med anbefalinger om erhvervsobliga tioner.

Slankere banker Hvilke forhold er det så, der gør, at bankerne er tvunget til at ændre deres forretningsmodeller? Først og fremmest er det krav til øget kapitalophobning, der allerede nu tvinger en udvikling igennem, hvor banker skærer alt overflødigt væk. Bankerne bliver med andre ord slankere og mere fokuserede på kerneydelser. Men når bankerne bliver tvunget på skrump, så har det overalt i Europa den konsekvens, at bankernes kunder, virksomhederne, også bliver tvunget på skrump. Det har særdeles uheldige følger for hele økonomien, når virksomheder har problemer med at sikre finansiering til udvikling og drift. For bankerne har det givet anledning til et omfattende strategiarbejde. Den hellige gral er at skabe finansiering, der ikke går ind og skaber forpligtigelser på bankernes balancer, og den såkaldte off balance sheet-manøvre er amerikanernes hjemmebane. Her sørger store investeringsbanker som Goldman Sachs for at strukturere långivning i praktiske pakker, som investorer i form af pensionsfonde kan investere i. Pointen er, at Goldman Sachs og ligesindede blot foretager manøvren som rådgiver og praktisk gris. Men de sætter aldrig selv penge på spil. I den nuværende situation, hvor stort set samtlige banker i den vestlige verden fattes penge, er det derfor en model, der vækker interesse. For danske banker er det en udvikling, der både skaber udfordringer, men også muligheder. ”På den ene side er danske banker det, man kan betegne som universalbanker, der har brede ekspertiser. På den anden side er det helt klart, at de fleste danske banker ikke har stor kapitalmarkedsekspertise“, siger Jesper Berg fra Nykredit.

Pensionskasser står på spring I en periode, hvor bankerne oplever, at investeringsmiljøet behandler deres aktier stedmoderligt, er der derfor også stor interesse for at se, hvordan en ny finansieringsmodel vil blive opfattet blandt investorer. Vil for eksempel landets pensionskasser kaste sig over erhvervsobligationer? ”Jeg er nærmest lidt frustreret over trægheden ved bankerne. Der er klart en efterspørgsel ved institutionelle investorer for at indgå i en slags nye partnerskaber med bankerne. Det er noget, vi har været i dialog med dem om i over et par år“, forklarer Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension. For professionelle investorer, som i Danmarks tilfælde ofte er lig pensionskasser, kommer muligheden for en ny type investering som kaldet fra himlen: Afkastet på statsobliga tioner bevæger sig tæt på nul, og aktier er en hårrejsende rutsjetur. De nye obligationer skal placere sig midt imellem. ”Det er en udvikling, der logisk følger af, at bankerne vil skrumpe deres balancer, og der jo stadig er behov for finansiering ude ved landets virksomheder. Spørgsmålet er, hvordan det skal struktureres. Landets allerstørste virksomheder har jo allerede prøvet kræfter med erhvervsobligationer. Men de mindre og mellemstore virksomheder vil skulle indgå i en form for strukturerede produkter, hvor bankerne pakker deres lån sammen i en pakke, som kan sælges til investorer som os“, forklarer Henrik Olejasz Larsen, der dog ikke lægger skjul på, at det netop er her, at der venter et slagsmål med bankerne. For vi taler om det investeringsværktøj, der beskyldes for at stå bag finanskrisen. ”Det er klart, at vi ønsker at undgå nogle af de fælder, som finanskrisen åbenbarede. Vi vil have, at bankerne selv investerer sammen med os og tager nogle af de første tab. Så ved vi, at de foretager en ordentlig kreditanalyse“, lyder det fra Henrik Olejasz Larsen, der dog erkender, at der her er en modsætning af interesser.

Stor udfordring for små banker Et åbent spørgsmål er, hvordan en ny form for erhvervsudlån vil stille konkurrencen mellem små og store banker. En proces, hvor hundreder af erhvervsudlån skal kreditvurderes og inddeles i puljer, er ressourcekrævende og ville umiddelbart give de store banker en hjemmebanefordel.

➼

Finans september 2012

Finansielt gearskift

➼

der kommer realitet i

”Problemet er, at vi har en uhomogen skare af små og mellemstore virksomheder, hvor det vil være en tung administrativ opgave at lave lånepuljer for dem“, siger Jan Kondrup, administrerende direktør for brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter. Foreningen følger nu intenst med i udviklingen for at sikre sig, at de små institutter ikke bliver løbet over ende. “Jeg må indrømme, at vi mere satser på, at den nuværende model med bankfinansiering kommer i gang igen. Men hvis det er sådan, at der kommer realitet i de her planer, så har vi en tradition for blandt mindre pengeinstitutter at finde fælles løsninger“, lyder det fra Jan Kondrup, der peger på Totalkredit som en mulig skabelon for mindre institutter.

de her planer, så har

Dyrere model for virksomheder

“Hvis det er sådan, at

vi en tradition for blandt mindre pengeinstitutter at finde fælles løsninger“. Jan Kondrup, direktør Lokale Pengeinstitutter

Vores oplevelse er, at virksomhederne faktisk efterspørger ganske lidt kredit – simpelthen fordi konjunkturerne har bremset deres aktivitet og investeringer“, siger Anders Jensen, direktør for Nordeas danske bankaktiviteter.

Finans september 2012

Banker med indlånsoverskud har intet problem med at fortsætte med traditionel finansiering. Blandt dem er Nordea. “Jeg må indrømme, at jeg er en smule skeptisk i forhold til både behov og konkurrencedygtighed. Hvis vi kigger på behov, så er det faktisk min overbevisning, at der er tilstrækkelig kredit tilgængelig for danske virksomheder. Vores oplevelse er, at virksomhederne faktisk efterspørger ganske lidt kredit – simpelthen fordi konjunkturerne har bremset deres aktivitet og investeringer“, siger Anders Jensen, direktør for Nordeas danske bankaktiviteter. “Hvis vi så kigger på konkurrencedygtighed, så er det efter min mening ikke givet, at det vil give bedre og billigere betingelser for danske virksomheder. Den almindelige danske virksomhed er en mindre virksomhed, som ikke alene vil kunne få adgang til at udstede virksomhedsobligationer. Det vil være en udfordring at kreditvurdere og sætte en pulje af virksomheder sammen i en securitationsproces. Samtidig er det helt givet, at investorerne også vil have et temmelig højt afkastkrav. Som verden ser ud i dag, vil sådanne modeller blive dyrere for virksomhederne – det er den primære grund til, at de ikke allerede findes i markedet“, lyder det fra Anders Jensen. For udenforstående kan det synes paradoksalt, at politikere, opskræmt af finanskrisen, nu ender med at skubbe bankerne i armene på en amerikansk model. ”Bankerne har haft en nærdødsoplevelse, og det burde ikke komme som en overraskelse for politikere, der har opsat strenge krav om øget kapital, at bankerne nu holder igen med kreditten. At vi så ender ovre i armene på et amerikaniseret system, er jo en konsekvens af, at det er nemmere at regulere det, der er på bankernes balancer. Pengene søger selvsagt over mod modeller, hvor finansieringen så ikke fremstår på balancerne. Det finansielle system er om noget fleksibelt“, lyder det fra Nykredits Jesper Berg. n

”Det er åbenlyst, at der er en udvikling i gang, hvor vi kan blive nødt til at nærme os de regler, der bliver fastlagt i EU. Vi er som den lille by i Gallien, der ikke passer ind i Romerriget”, siger Jesper Berg, Nykredits chef for regulatory affairs.

Banker bliver ensrettet Netop nu er de danske banker i gang med et strategiarbejde, der skal forberede dem på en bølge af nye regler og krav, som er på vej Af Stephan Alsman, freelancejournalist

”Det er den mest gennemgribende omkalfatring af det finansielle system i nyere tid. Ny regulering er nødvendig og naturlig for at sikre en mere robust banksektor i fremtiden, men omvendt er faren, at man ’overdoserer medicinen’ ved at enten at lave reguleringen for stram eller indfase den for hurtigt, således at sektoren begrænses i sin evne til at udfylde sin rolle i samfundsøkonomien: At yde kredit til virksomheder og private”, siger Anders Jensen, chef for Nordeas bankaktiviteter i Danmark. Ifølge Anders Jensen er det åbenlyst, at omstillingen ikke er helt smertefri. ”Forandringstakten er meget voldsom, og det bliver selvfølgelig fulgt af en vis usikkerhed”, siger Nordeas topmand. Balladen om den danske realkredit, der blev truet af EUregler, var blot en forsmag på, hvad der er på vej. Flere og flere regler bliver fastlagt i EU, og det bliver derfor sværere at være anderledes. ”Vi kæmper selvfølgelig for vores interesser, men det er åbenlyst, at der er en udvikling i gang, hvor vi kan blive nødt til at nærme os de regler, der bliver fastlagt i EU. Vi er som den lille by i Gallien, der ikke passer ind i Romerriget”, siger Jesper Berg, Nykredits chef for regulatory affairs, der ofte koordinerer indsatsen i EU med andre banker i Danmark.

Funding ændres fundamentalt I løbet af to år begynder indfasningen af regler, der betyder strammere krav til, hvor bankernes likviditet kommer fra. Det såkaldte interbankmarked vil rangere lavest, og den mest attraktive likviditet vil komme fra helt almindelige indlån fra private eller lange obligationsudstedelser. Det betyder alle-

rede øget konkurrence for at sikre sig almindelige kunders indlån. ”Problemet er, at det simpelthen ikke er klart, om der er nok indlån i markedet til, at alle banker kan få de indlån, de har brug for. Derfor tegner det til, at reglerne vil blive lidt mere lempelige, end det så ud til på et tidspunkt”, siger Anders Jensen og henviser til Basel III-reglerne om Net Stable Funding Ratio, der søger at afgøre, hvilke fundingmetoder der kan siges at være de mest stabile. ”Problemet er, at når alle søger at tiltrække indlån – og i Danmark ser vi jo for tiden indlånsrenter på op til 4 procent – og der ikke er nok til alle, vil resultatet jo let kunne blive mindre kredit til samfundsøkonomien med lavere vækst til følge. Der breder sig en forståelse af, at det måske ikke er ønskeligt”, lyder det fra Nordea.

Bankerne mangler rigtig mange penge De generelle solvenskrav (skitseret i Basel III-regelsættet og senere implementeret til lov gennem EU) tegner til at stige fra 8 procent til op mod 16 procent. Foreløbige beregninger peger på, at det vil sige, at bankerne i EU mangler over 500 milliarder kroner. Bankerne har svært ved at rejse penge blandt investorer, og nogle er derfor tvunget til at sælge alt, hvad der ikke er boltet fast. ”Bankerne bliver derfor mindre, de bevæger sig væk fra at være finansielle supermarkeder til at være langt mere fokuserede, og multinationale banker bliver langt mere fokuserede på hovedmarkederne”, lyder det fra Nykredits Jesper Berg. Bankerne bliver med andre ord langt mere snævre. n

Finans september 2012

Arbejdspladsen

Vi kan mere end folk tror I BRFkredit i Lyngby gør udviklingshæmmede rent, og blinde svarer telefonerne. Og det vinder både virksomheden og medarbejderne på Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

”Jeg føler, at når jeg arbejder her, bliver jeg anset som et normalt menneske. Selvom jeg har en nedsat funktion som lidelse, kan jeg stadig gøre rent, og mit arbejde bliver set. Det betyder noget for mit selvværd og min selvtillid, og så er min mobilitet også blevet bedre, fordi jeg går så meget. På de beskyttede dagtilbud har jeg kun fået at vide, at det kan du nok ikke klare, det der. Og så kommer man herover, og så klarer vi det godt. Vi bliver undervurderet på de beskyttede værksteder – det gør vi ikke her”. Sådan fortæller 41-årige Kristine Dehnhardt, der er født med en lammelse af højre side. Hun er en ud af ti udviklingshæmmede fra Job- og Aktivitetscentret Sandtoften, som hver dag sørger for, at lokalerne på BRFkredits hovedkvarter i Lyngby er skinnende rene, sammen med fem assistenter, en jobcoach og en leder. Rengøringsteamet er i fri konkurrence med andre rengøringsfirmaer, men har lige vundet tre år mere ved udliciteringsrunden. Ligesom de udviklingshæmmede også har fået ansvaret for udendørsarealerne, fordi deres arbejde var så glimrende. Et faktum, der ikke gør selvtilliden mindre hos Kristine og hendes kollega, 40-årige Mette Lundsgaard, der har en medfødt hjerneskade. ”Det er vildt, at vi handikappede kan gøre det bedre end de professionelle, men det er, som jeg altid har sagt, vi handikappede kan mere, end folk tror. Igennem hele min folkeskoletid har jeg fået at vide, at jeg aldrig ville blive til noget. Jeg har mødt en del af mine gamle klassekammerater, og så har jeg sagt til dem: Ved I hvad, den der tese, I havde om mig, kan I

Finans september 2012

godt pakke sammen og smide i skraldespanden. Jeg gør altså rent ude på et rigtig godt firma ude i Lyngby med gode arbejdskollegaer, som værdsætter mig”, fortæller Mette, der samtidig med stolthed i stemmen fortæller, at det lokale, vi sidder i – som rigtignok er skinnende rent – har hun gjort rent tidligere på morgenen.

Kan man yde – skal man yde Corporate Social Responsibility (CSR) er inden for de seneste ti år blevet en del af forretningen i enhver virksomhed med respekt for sig selv. Men i BRFkredit har det sociale ansvar været en del af virksomhedens historie, længe før det blev in at tale om CSR. Allerede for over 50 år siden gav virksomheden tidligere pensionerede ansatte en chance for at komme ind på arbejdsmarkedet igen ved at tilbyde dem at gå til hånde med at bringe de håndførte journaler fra kælderen og op til de rette medarbejdere, og i over 30 år har det været blinde og svagtseende, der har varetaget omstillingen. En af dem er 54-årige Bo Sigsgaard Rasmussen, der er født blind. Han har arbejdet i omstillingen i 34 år under normale ansættelsesvilkår. Ved hjælp af en talesyntese og et brailletastatur navigerer han så let og naturligt som en seende rundt på intranet, kalendere og telefonlister. Hans kollegaer fortæller, at Bo har en udsøgt evne til at høre, hvem der er i den anden ende af røret, inden vedkommende har nået at sige sit første ord. For en udenforstående ser det meget avanceret ud, men for Bo, der

Rengøringsteamet, der består af udviklingshæmmede som Kristine Dehnhardt og Mette Lundsgaard, har i fri konkurrence med andre rengørings firmaer lige vundet tre år mere ved udliciteringsrunden.

er uddannet som telefonist på Dansk Blindeinstitut, er det en naturlighed – og meget nemmere i dag, end da han startede. Her var lysende lamper med en vibrerende funktion sammen med opslagsværker på blindskrift eneste hjælpemidler. ”Tilbage i 70’erne og tidligere var det meget normalt, at blinde og svagtseende varetog den slags funktioner. Faktisk havde vi en beskæftigelse på omkring 300 mennesker rundt om i ministerier og virksomheder. Men det har teknologien gjort noget ved, så i dag er det sværere for blinde og svagtseende at komme ind på arbejdsmarkedet”, fortæller Bo, der i mange år var engageret i Dansk Blindesamfund som kredsformand og hovedbestyrelsesmedlem. Bo håber at kunne fejre sit 40-års jubilæum i virksomheden, og allermest håber han, at han holder, til han er 65. Det sker kun, hvis hans hørelse ikke bliver værre – for hans medfødte øjensygdom har også betydet, at Bo over tid har fået nedsat hørelse. ”Jeg har den generelle holdning, at hvis man kan yde noget, så skal man gøre det. Hvis det er besværligt for nogle grupper, så må man finde det, de er gode til. Folk synes måske, det er flot, at jeg har været ude på arbejdsmarkedet i så mange år, men for mig føles det naturligt. Jeg kunne ikke forestille mig at være førtidspensionist, gå på dagcenter og trække perler på en snor”, fortæller Bo med slet skjult ironi i stemmen.

Honning i Vollsmose For CSR-chef Lene Hjort er det altafgørende, at BRFkredit

afspejler det samfund, som den er en del af. Foruden de handikappede har virksomheden også en del fleksjobbere og andre medarbejdere ansat på særlige vilkår. Det er med til at øge tolerancen og mangfoldigheden blandt medarbejderne. ”Når vi kender de her folk på arbejdet, så har man også et andet forhold til dem, når man møder dem i sit privatliv – måske et mere ligeværdigt forhold. Men medarbejderne begynder også at se, at disse mennesker også er kunder, og dermed øges deres kompetencer jo også”. Men det er ikke kun de udviklingshæmmede og de svagtseende, der er fokus på i BRFkredit. Inden for de seneste ti år har BRFkredit satset mere målrettet på sociale projekter i belastede boligområder. Eksempelvis et projekt i Vollsmose, hvor unge mænd gennem et biavlerforløb og produktion af honning viser, at området har andet at byde på end et dårligt image, og et økonomisk rådgivningsprojekt i tre almene boligområder, hvor beboere, der er i risiko for at blive smidt ud af deres bolig, kan få hjælp og overblik over deres økonomi. ”BRFkredit er en stor långiver til almene områder, så derfor begyndte man at tænke i at lave en social indsats i de mest belastede områder, dels for at hjælpe, dels for at sætte BRF på landkortet i de områder. Det er en mere målrettet indsats end det, man tidligere har gjort, og det har vist sig at være en succes – både i forhold til de konkrete projekter, hvor vi har set, at vi kan gøre en forskel, men også for forretningen og dermed bundlinjen. Vi har kunnet nå nogle kunder, vi ikke har kunnet nå før, og byde på nogle lån, som vi ikke har kunnet før. Vi

Finans september 2012

➼ 23

Arbejdspladsen

Bo Sigsgaard Rasmussen, der er født blind, har arbejdet i omstillingen i 34 år under normale ansættelsesvilkår.

➼

kan se, at vores markedsandele er blevet øget på grund af de projekter”, fortæller Lene Hjort.

Mening i hverdagen For både Mette, Kristine og Bo giver arbejdet hos BRFkredit en meningsfuld hverdag, og de sætter stor pris på, at arbejdspladsen behandler dem som ligeværdige. Som Bo siger, så mener han det dybt, når han siger, at det er en god arbejdsplads. Og for Kristines vedkommende har arbejdet betydet en stor personlig udvikling. ”Jeg er blevet væsentlig bedre til at sige, hvis der er noget, jeg er ked af, fordi jeg føler, mine kollegaer ser og hører mig. Engang jeg gik og vaskede gulv, så var der en kunde, der sagde: ’Her er ingen smalle steder her. Der bliver sandelig gjort rent, det er ikke så tit, man ser det i virksomheder mere’. Så tænkte jeg bare yes! Der blev min dag reddet. Hvorfor skulle jeg gå og bygge med klodser nede på Sandtoften, når jeg kan gå her og faktisk have det rigtigt godt? Det giver mere mening og gør rigtig mange ting for os”, siger Kristine. Men det er ikke kun de handikappede, der får noget ud af arbejdet. For deres såkaldte ”normale” kollegaer er det også meningsfyldt. For den for nylig ansatte projektchef, Thomas Andreasen, har mødet med Kristine og Mette, som gør rent på hans kontor, ligefrem været en øjenåbner. ”Jeg har i mange år tænkt, at det med CSR var lidt en fer-

Finans september 2012

nis, som virksomheder i virkeligheden kun gjorde for at forbedre bundlinjen og imaget. En dag snakkede jeg med Kristine om at arbejde i BRFkredit, og hun sagde til mig, at når man som hende er på kanten af arbejdsmarkedet, så er det utrolig dejligt at kunne komme på arbejde og bare blive accepteret som den, man er. Så forstummer hele snakken om bundlinje og image lidt for mig. Lige pludselig ser man, hvor meget det betyder for dem at komme her, hvor stor forskel det gør for begge parter”, fortæller Thomas. n

BRFkredit BRFkredit er et uafhængigt dansk realkreditinstitut, hvis primære formål er at tilbyde realkreditlån (lån, ydet mod at få pant i fast ejendom) til private kunder, erhvervskunder og kunder inden for det støttede byggeri. BRFkredit har mere end 200 års erfaring i realkredit og er blandt de ældste realkreditinstitutter/kreditforeninger i Danmark. BRFkredit Bank er datterselskab af BRFkredit. Banken tilbyder primært bankprodukter, som understøtter BRFkredit i at tiltrække og fastholde kunder. BRFkredit beskæftiger 747 medarbejdere.

De bedste afdelinger for danske obligationer Sparinvest Korte Obligationer – årets bedste i kategorien DKK Korte Obligationer Sparinvest Mellemlange Obligationer – årets bedste i kategorien DKK Obligationer

Sparinvest Korte Obligationer og Sparinvest Mellemlange Obligationer er kåret som årets bedste afdelinger for danske obligationer af Morningstar ved Fund Awards 2012. Kåringen er en anerkendelse af Sparinvests evne til at levere stabile og langsigtede investeringsstrategier – til glæde for vores samarbejdspartnere og mange tusinde private investorer.

n sparinvest.dk

Karriere

hvor god er du til at netværke? Ny test på Finansforbundet.dk kan hjælpe dig til at blive mere bevidst om, hvordan du fremmer din karriere ved at netværke. Er du den givende, skeptiske, ihærdige eller eventyrlystne netværker? Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Det er ikke længere nok kun at være fagligt dygtig, hvis man vil klare sig på arbejdsmarkedet. Emotionel intelligens er sidestillet i dag, og med det menes din evne til at ”brande” dig og at netværke med de rigtige personer på og uden for din arbejdsplads. Der er skrevet mange bøger, og der holdes mange foredrag om, hvordan du kan fremme din karriere ved at netværke. Og nu har Finansforbundet som den første fagforening fået udviklet en særlig test, der kan give dig et fingerpeg om dine styrker som netværker og om, hvor du kan udvikle dig til en bedre netværker. Testen er placeret på Finansforbundet.dk. ”Nogle er gode til at skabe kontakt til andre mennesker, men får måske ikke solgt sig selv, fordi de ikke er tilstrækkeligt målrettede eller strategiske. Andre kan være rigtig gode til at stille skarpt, men mangle noget i forhold til at være kontaktskabende. Testen indikerer nogle tendenser om, hvordan du er som netværker, og det er vores vurdering, at den vil være værdifuld for rigtig mange medlemmer”, siger Susanne Grantzau, konsulent i Finansforbundet. Testen, der er udviklet i samarbejde med erhvervskvinden og foredragsholderen Soulaima Gourani og konsulentfirmaet Think About It, indeholder cirka 80 spørgsmål og tager 20-25 minutter at komme igennem.

Finans september 2012

Eksempelvis skal du vurdere, i hvor høj grad udsagnet: ”Jeg betragter mig selv som en, der overvejende er rationel og godt kan lide at bore mig ned i problemerne og specialisere mig. Når jeg læser bøger, bliver de nærmest studeret”, passer på dig. Eller om du snarere kan nikke genkendende til dette udsagn: ”Jeg betragter mig selv som en, der overvejende er optaget af at komme i mål med mine projekter. Når jeg læser bøger, bliver de bladret hurtigt igennem for at se, om der er ting, som jeg kan bruge med det samme”.

Bliv mere bevidst Netværk kan være yderst værdifulde for din karriere på din nuværende arbejdsplads og i forhold til at få job i en anden virksomhed. Og hvis du arbejder bevidst med at netværke, vil du kunne opnå gode resultater. Hvis det gælder netværk i din egen virksomhed, kan du for eksempel hive et organisationsdiagram frem og se på, hvem der sidder i hvilke afdelinger, og tegne cirkler om de afdelinger, hvortil du allerede har gode relationer, eller hvor du bør have gode relationer. Næste trin er at markere, hvilke personer i afdelingerne du har gode relationer til, og hvilke personer du bør arbejde på at få gode relationer til, så du kan lykkes med dine opgaver. Susanne Grantzau peger på, at man skal være klar til at give noget af sig selv til andre for at blive en god netværker. ”Hvis du vil have noget igen af dit netværk, skal du også have fokus på selv at give noget“, siger hun. Du kan finde din netværkerprofil ved at tage testen på Finansforbundet.dk. n

HVORFOR SIGE NEJ, HVIS SVARET KAN VÆRE JA?

DANMARKS EKSPORTKREDIT

Street Surff eksporterer gadesurfboards til de nordiske og tyske markeder. På ﬁre år voksede salget fra 11 mio. til over 130 mio. kr. Ikke desto mindre havde Street Surff, som så mange andre mindre eksportvirksomheder, svært ved at få Ja til den nødvendige kredit i banken. Heldigvis blev Nej forvandlet til et Ja takket være en Eks-

portkaution fra EKF. I en tid, hvor kravet til sikkerhed er større end nogensinde, giver EKF dig en ekstra mulighed for at hjælpe dine kunder med ﬁnansieringen af deres internationale forretninger. En garanti fra os dækker typisk 80-95% af risikoen, og vores særlige SMV-garanti for små og mellemstore virksomheder dækker tilmed op til

FREM I VERDEN

100% af risikoen. Siger vi altid Ja? Nej, men alene sidste år gav vi garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske virksomheder for over 30 milliarder kroner. Der er altså god grund til at have EKF i baghovedet, når dine eksportkunder har brug for hjælp til at komme frem i verden. Se hvad der skal til på ekf.dk.

Karriere

Han vil guide dig til livslang succes Formuler din livsambition, genopfind dig selv og hav modet til at forpligte dig til at få den indfriet, lyder opfordringen fra Stephen Bruyant Langer, forfatter til ”Din næste karriere – Headhunterens guide til livslang succes” og foredragsholder på en række af Finansforbundets arrangementer i de kommende måneder Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten

r du klar over, hvor du vil hen med dit liv, og hvad du ønsker at udrette? Eller er du en af de mange, der tilfældigt er havnet i deres nuværende job, ikke umiddelbart kan svare på, hvilken vej de vil vælge, og er tilfredse med at lade tilfældigheder afgøre deres fremtid? Førstnævnte gruppe vil med garanti opleve mere succes og føle sig mere lykkelig livet igennem end sidstnævnte gruppe, fastslår en af Danmarks førende headhuntere Stephen Bruyant-Langer, Senior Client Partner i Korn/Ferry og forfatter til bogen ”Din næste karriere – Headhunterens guide til livslang succes”. ”Alt for ofte har vi mennesker slet ikke fantasi til at forestille os, hvor meget vi kan udrette i det ene liv, vi har til rådighed. Hvis du først er nået derhen, hvor du beskæftiger dig med ting, du selv opfatter som meningsfulde, som er sjove, og som giver energi i stedet for at dræne dine kræfter, så vender du aldrig om. Det største, der findes for mennesker, er nemlig at lykkes med noget, som vi selv føler er værdifuldt”, siger Stephen Bruyant-Langer, der i bogen dels øser af 15 års erfa-

10 gode råd til at få succes og lykke

› › › › › › › › › ›

Vær generøs Vær rummelig og tolerant Vær en interessant samtalepartner Vær direkte og konsekvent i din kommunikation Brug 10.000 timer på at blive excellent til noget Bryd rammen, før du bryder sammen Løb en risiko en gang imellem Find din livsambition Genopfind dig selv Drop flinkeskolen.

(Kilde: ”Din næste karriere” af Stephen Bruyant-Langer).

Finans september 2012

ring som headhunter og rådgiver for topledere, og dels beskriver, hvordan han tog sit eget liv op til revision efter at være blevet fyret som marketingdirektør for Coca-Cola. I de kommende måneder vil mange finansansatte stifte bekendtskab med Stephen Bruyant-Langer og hans bog, idet Finansforbundet har inviteret ham til at dele ud af sine tanker på en række karrierearrangementer for medlemmer og temamøder for tillidsmænd. For uanset hvilken af de to grupper nævnt i indledningen du mener at tilhøre, er der overvejende sandsynlighed for, at bogen og Stephen Bruyant-Langer kan inspirere dig til at få mere ud af dit liv.

Genopfind dig selv En præmis for forfatteren er, at udviklingen nu sker så hurtigt, at fremtiden forlanger omstilling og kræver, at du er parat til at genopfinde dig selv. ”Din fjende består af fire ord: mere af det samme. Men hvis du står stille, taber du. Både i den forstand, at du i dit job gør dig til en, som andre kan skalte og valte med, og at du på et tidspunkt mister så meget markedsværdi, at du kan risikere at ryge helt ud af arbejdsmarkedet”, forklarer Stephen BruyantLanger og opfordrer den bankrådgiver eller kasserer, der har haft 25-års jubilæum og fortsat udtrykker tilfredshed med sit job, til også at tænke ud af boksen og have en alternativ plan i hovedet for de kommende år. At genopfinde dig selv kan for eksempel ske ved, at du tænker uden for din nutid og din branche, og fokuserer på dine personlige og faglige evner og dit netværk. En anden god tankemodel kan være at opfatte dig selv i flere versioner karrieren igennem: version 1.0, version 2.0 osv. Og så bør du aldrig ignorere de teknologiske landvindinger, men tværtimod se sin fremtidige karriere i lyset af de nye teknologier, uanset hvilken branche du befinder sig i.

Din personlige forretningsplan Et andet af Stephen Bruyant-Langers mantraer er, at du bør formulere din livsambition – finde ud af, hvad du vil med dit liv både privat og professionelt. Når du har reflekteret, skrevet, tænkt og omskrevet den, er du klar til at handle for at få livsambitionen opfyldt. I modsætning til en række andre bøger om karriereudvikling rummer ”Din næste karriere” et meget konkret værktøj til, hvordan du gør dig tanker eller træffer beslutninger om din karriere og dit liv. Den personlige forretningsplan, som Stephen Bruyant-Langer kalder redskabet, er en skriftlig, skematisk fremstilling af det coachingsystem, han siden 1996 har udviklet som coach for topledere. Den personlige forretningsplan består af syv dele: Situationsanalyse, trivselsanalyse, kompetenceanalyse, drivkraftanalyse, ambitionsanalyse, udviklingsplan og tidsplan. Når du har reflekteret over de spørgsmål, som analyserne stiller, og besvaret dem – ikke i løbet af en time, en dag eller en uge, men sandsynligvis over en længere periode – er du i besiddelse af en personlig forretningsplan, der stiller dig i en gunstig position til at skabe den ideelle situation for dig selv. Skemaet til den personlige forretningsplan er gengivet som bilag bag i bogen, og derudover har Stephen Bruyant-Langer lanceret hjemmesiden Denpersonligeforretningsplan.dk, hvor en digital version kan hentes. Det tredje og afgørende trin i karriereudviklingen er eksekveringen af din personlige forretningsplan, at have modet til at forpligte sig til at følge den. ”Du skal turde have risikovilligheden og bevæge dig ud af din comfort zone. Som minimum bør du tænke tanken om et andet job end det, du har. Jeg har mødt en del mennesker, som pludselig lyser op, når de taler om deres hobbyer. Du skal forsøge at skabe samme følelse ved jobbet. Målet for alle er at have et arbejdsliv, som du får energi og glæde af”, siger Stephen Bruyant-Langer. n

Foredrag med Stephen Bruyant-Langer

”Hvis du først er nået derhen, hvor du beskæftiger dig med ting, du selv opfatter som meningsfulde, som er sjove, og som giver energi i stedet for at dræne dine kræfter, så vender du aldrig

18. september, kl. 16-19: Hotel Kolding Fjord 27. september, kl. 16-19: Finansforbundet i København 2. oktober, kl. 16-19: Finansforbundet i København (for unge) 9.oktober, kl. 16-19: UCN i Aalborg 6. november, kl. 16-19: Gammel Skovridergård i Silkeborg 14. november, kl. 9-12: Finansforbundet i København (for akademikere) 15. november, kl. 16-19: Finansforbundet i København 6. december, kl. 16-19: Finansforbundet i København (for akademikere) Læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på Finansforbundet.dk

om”, siger Stephen Bruyant-Langer.

Finans september 2012

TEMA

Ă&#x2DC;konomiske forudsigelser

Finans september 2012

fejlskud Økonomiske prognoser bliver ofte behandlet, som om de rammer med stor præcision. I virkeligheden rammer de ofte meget langt forbi Af Jens Sillesen, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

”Vores prognose siger …“ Det er ikke Voldborgs vejrudsigter, politikere og økonomer henviser til, når de tager udtrykket ”prognose” i munden. Det er derimod komplekse makroøkonomiske modeller, der fortæller om fremtiden og et scenarie for udviklingen på en række variable i samfundet. Ofte falder udtalelserne, som om prognoserne har en høj præcision, men det er ikke tilfældet, hvis man kigger bag tallene. Finanskrisen har ikke blot været en svær opgave at håndtere for politikerne, men også for prognosemagerne, erkender chefkonsulent hos Det Økonomiske Råd Dorte Grinderslev. ”Man kan sige, at økonomerne var meget ’enige’ om at tage fejl, og alle blev meget overraskede over, at det gik så galt. Men indimellem sker der ting samtidigt, der påvirker hinanden, hvor ingen med deres sunde fornuft ville sige, at det var det her, der ville ske“, fortæller hun. Når de laver deres prognoser, gør de opmærksom på, at der er store usikkerheder forbundet med dem. Deres halvårlige rapport for dansk økonomi fra november 2008 er et godt eksempel på, hvor skævt prognoser kan ramme blot et enkelt år frem i tiden. De økonomiske vismænd forudså, at der ville ske et fald i bruttonationalproduktet, BNP, i 2009 på 0,5 procent. Virkeligheden blev langt værre. Da regnskabet for året var klart, viste det et fald på hele 5,2 procent.

Finans september 2012

➼ 31

TEMA

Økonomiske forudsigelser

➼

Saldoen på de offentlige finanser endte med et underskud på 47 milliarder kroner mod det forventede overskud på 10 milliarder kroner. Årsagen skal ifølge Dorte Grinderslev findes i, at de variable, som er en del af deres økonomiske model SMEC, havde en fælles tendens i forbindelse med finanskrisen. ”En vigtig del af det at lave prognoser er også at afdække risikomomenter. Hvis alle parametre så viser sig at svinge til den negative side, så får man et mere negativt resultat“, fortæller Dorte Grinderslev.

Alle undervurderede finanskrisen Men selv i perioder med en mere rolig udvikling rammer prognoserne ikke præcist. Et år frem er et fejlskud på omkring en procent af BNP ikke usædvanligt for Det Økonomiske Råd. Det ramte den offentlige saldo galt med 51 milliarder kroner i 2005, og ledigheden var i 2006 34.000 lavere end forventet. Sådan er det for alle, der laver prognoser. Vismændene var ikke alene om at skyde så langt forbi finanskrisens konsekvenser. Alle prognoser undervurderede krisens dybde, og kun meget få økonomer advarede om de ubalancer, der truede økonomien. Jyske Bank var ingen undtagelse, fortæller Ivan Stendal Hansen, som er direktør i Jyske Markets. Han mener, at budskaberne indimellem bliver oversolgt, og tiltroen til, hvad økonomerne reelt kan, er overdrevet. ”Vi skal passe på ikke at forgælde os yderligere, men lad være med at fortælle os, hvordan økonomien udvikler sig frem til 2020“, siger han. Det er ifølge ham slet ikke realistisk at planlægge så langt frem i tiden med den præcision, der ligger i de økonomiske beregninger.

”Danmark er et lille land, der er utroligt påvirket af omverdenen. Vi kan ikke selv planlægge vores økonomiske vækst til at være større end i andre lande som Tyskland. Usikkerheden er for stor“, siger Ivan Stendal Hansen. At udviklingen i udlandet er meget afgørende i Danmark, viser en udregning fra Nationalbanken. BNP-udviklingen i 2009 blev 5,9 procent lavere end forventet i bankens egne prognoser fra 1. kvartal i 2008. En analyse viste, at to tredjedele af denne forskel kunne forklares med udviklingen i eksportmarkedsvæksten. De danske prognoser bruger tal fra internationale organisationer som OECD, Europarådet og IMF. Men det gør dog ikke, at tallene bliver videreført ukritisk i de danske modeller. ”Vi har selv folk, der overvåger de vigtigste eksportmarkeder som Tyskland, Sverige og UK. Vi kigger også på USA, der er det store lokomotiv i verdensøkonomien“, fortæller Ivan Stendal Hansen.

Utroværdige tal fra Grækenland Men hverken Jyske Bank, Nationalbanken eller Det Økonomiske Råd kan selv lave statistiske opgørelser fra alle lande i verden. Der er naturligt usikkerheder på, hvordan økonomien i de enkelte lande vil udvikle sig, og det er klart den største fejlmargin ved de udenlandske tal. Men der er også manipulation i forhold til de historiske tal og forventninger, der danner baggrund for prognoserne. De seneste og mest åbenbare er naturligvis Grækenland, hvor en Pandoras æske åbnede sig og afslørede alverdens dårligdomme i græsk økonomi. Politikerne havde skjult kæmpe milliardlån for befolkningen, og de var udeladt i de statistiske indberetninger.

De økonomiske vismænds fejlskøn Vækst i BNP i %

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Reel

3,0

1,4

1,0

0,7

1,7

3,1

3,9

1,6

-0,9

-5,2

Prognose et år frem

2,2

2,4

1,2

1,9

2,2

2,3

2,4

2,1

1,6

-0,5

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

-47

Offentlig saldo i mia. kr. Reel Prognose et år frem

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Reel

150

145

171

176

157

109

Prognose et år frem

150

141

164

144

170

162

143

114

Ledighed i 1.000

Finans september 2012

”Det er bekymrende, at data fra et land i EU kan være så fejlbehæftede – både når det gælder faktiske tal og deres prognoser. Vi er forvænte i Danmark med et godt statistisk materiale, og jeg håber, at Grækenland er en enlig svale”, siger Dorte Grinderslev. EU overvåger indberetningerne gennem blandt andet deres statistiske afdeling Eurostat. Men eksemplet Grækenland viser, at der er huller i systemet. Ivan Stendal Hansen nikker genkendende til, at der er lande, der er meget utroværdige, når de skal berette om deres egen økonomi. ”Kina manipulerede i årevis med deres økonomiske resultater. Deres tal blev altid taget med en vis mistro. Det var i 90’erne, hvor landet var mere lukket, men det har trods alt forbedret sig”, fortæller Ivan Stendal Hansen.

De mange usikkerheder gør, at det er et svært arbejde at lave økonomiske prognoser mange år frem. ”Det er ikke realistisk, men det er nødvendigt at kigge så langt frem i tiden. Det er nødvendigt for at kunne fastlægge finanspolitikken så præcist som muligt ud fra den information, vi kan fremskaffe. Desværre kan vi ikke sige noget meget præcist om fremtiden – hverken et år eller otte år ud i fremtiden”, siger Dorte Grinderslev. n

Sådan bliver prognoserne til Hos Det Økonomiske Råd laver de økonomiske prognoser og finpudser konstant SMEC – den model, der er deres økonomiske krystalkugle Af Jens Sillesen, freelancejournalist

Det er et lille stykke software, der let kan ligge på en helt almindelig computer. En matematisk model med 600 ligninger og cirka 1.000 variable, som fylder få tusinde linjers programmering. Alligevel bliver resultaterne af udregningerne brugt af politikere, erhvervsfolk, pengeinstitutter og investorer. SMEC er Det Økonomiske Råds model til udregning af de prognoser for dansk økonomi, som de udgiver to gange om året. Det er de fire såkaldte økonomiske vismænd, der står for udregningerne sammen med en håndfuld medarbejdere. ”Prognosemodeller er ikke bare programmer, der bare spytter en færdig prognose ud ved et tryk på en knap“, for-

tæller Dorte Grinderslev, der er chefkonsulent hos Det Økonomiske Råd. De kigger på variable som forbrug, investeringer og beskæftigelse. Ligningerne i modellen beskriver konsekvenserne af udviklingen i variablerne. Men vismændene bruger også deres egne erfaringer, når de skal udarbejde prognoser for dansk økonomi. ”Prognosemodeller er værktøjer. Hvis du som håndværker skal bygge et hus, så er det vigtigt at have noget godt værktøj, men din egen evne til at læse tegningerne og anvende værktøjerne vil have stor betydning for, hvordan dit hus ender

Finans september 2012

➼ 33

TEMA

Økonomiske forudsigelser

➼

med at se ud. Sådan er det også med prognoser“, forklarer hun. Så der er en del subjektive vurderinger i prognoserne. Det vil sige, at der kan komme to forskellige resultater med det samme statistiske input. ”Der findes flere modeller, men selv hvis vi brugte samme model, så ville to institutioner ikke få samme resultat”, fortæller Dorte Grinderslev. Når de laver deres prognoser, laver de også risikovurderinger og kører forskellige scenarier igennem for at vurdere konsekvenserne. Modellerne bliver løbende opdateret. Økonomerne går de fleste modeller igennem en gang hvert eller hvert andet år. Sådan er det også hos Det Økonomiske Råd. Når der kommer

nye statistiske data, holder man dem op mod modellen og undersøger, om sammenhængene stadig holder. Men der er også behov for ændringer ud over det. Nye interesseområder opstår, og så skal modellen udvides. ”Der kommer nye ting til, der bliver mere interessante, på grund af at forskere eller politikere tager dem op. Så forsøger vi at forbedre vores værktøj. Det kan for eksempel være, hvordan arbejdskraften reagerer på ændringer af topskatten”, fortæller Dorte Grinderslev med henvisning til et meget aktuelt eksempel. Så modellen vil altid udvikle sig og finde nye områder, samtidig med at de enkelte dele bliver finpudset for at være så nøjagtige som muligt i forhold de realiteter, den skal beskrive. n

De mest kendte økonomiske modeller SMEC (Simulation Model of the Economic Council) er den model, som Det Økonomiske Råd bruger. Det er en matematisk samfundsøkonomisk model med 600 ligninger og cirka 1.000 variable. Ligningerne beskriver sammenhænge og fastlægger centrale størrelser som produktion, forbrug, investeringer, eksport, beskæftigelse, løn og offentlige finanser.

Finans september 2012

ADAM (Annual Danish Aggregate Model) er nok den mest kendte danske økonomiske model. Den blev udviklet på Københavns Universitet i 1972, men bliver i dag opdateret af Danmarks Statistik. Modellen indeholder cirka 2.500 ligninger og har cirka 3.500 variable. Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet bruger den til fremskrivninger på kort og mellemlang sigt.

DREAM (Danish Rational Economic Agents Model) – modellen bliver brugt af Finansministeriet til langsigtede vurderinger. Det samlede DREAM-system består af fire selvstændige modeller: befolkningsfremskrivningsmodellen, uddannelsesmodellen, befolkningsregnskabet, den økonomiske model DREAM. Formålet med det samlede DREAM-system er at kunne udtale sig om udviklingen i de offentlige finanser på lang sigt. Hele systemet omhandler netop fremskrivningen af det offentliges indtægter og udgifter.

Fejl forplanter sig hurtigt Mindre pengeinstitutter støtter sig til Nationalbankens og Det Økonomiske Råds prognoser Af Jens Sillesen, freelancejournalist

De makroøkonomiske prognoser har ikke bare betydning for finanslove og politiske reformer. Også i den finansielle sektor har de stor indflydelse. De fleste pengeinstitutter kigger i de økonomiske krystalkugler, når de skal beslutte, om fremtiden skal indebære nyansættelser eller fyringer. ”De økonomiske analyser indgår bestemt i vores beslutninger. De viser ikke sandheden, men vi bruger dem i forhold til vores strategiske overvejelser“, fortæller Ivan Stendal Hansen, der er direktør i Jyske Markets. Jyske Bank laver selv sine økonomiske prognoser, og de har indflydelse, når banken planlægger fremtiden og tilpasser organisationen, forklarer Ivan Stendal Hansen. ”Prognoserne er med til at danne basis for, om banken sætter nye aktiviteter i gang. De er en del af vurderingen, når vi laver drøftelser om fremtiden“, fortæller Ivan Stendal Hansen. Han er fuldt ud klar over den usikkerhed, som er forbundet med de økonomiske modeller. Derfor skeler Jyske Bank også til andre analyser end deres egne. ”Vi scanner markedet for økonomiske analyser, men laver også vores egne. Så vi bruger ikke Nationalbanken og de økonomiske vismænds rapporter direkte. Vi læser dem og sammenligner dem med vores egne for at se, om vi afviger meget“, siger Ivan Stendal Hansen. Det skal ikke forstås, som om banken blot laver et gennemsnit. Men når den forsøger at se ind i fremtiden, forsøger den at få så mange betragtninger med i sine vurderinger som muligt. Derfor laver den også flere udregninger end blot det scenarie, som den anser for at være mest sandsynligt. ”Vi bruger i højere grad stresstest med scenarier, hvor faktorer udvikler sig anderledes end forventet. Så kan vi se, hvilke konsekvenser det vil få“, fortæller Ivan Stendal Hansen.

”Vi er kun 240 ansatte, så vi vil aldrig kunne forsvare at afsætte ressourcer til at udarbejde egne prognoser. Så det er godt at få serveret prognoserne fra Lokale Pengeinstitutter“, forklarer risikoansvarlig Flemming Bisgaard Nielsen. Lokale Pengeinstitutter laver mere branchespecifikke prognoser til organisationens medlemmer. ”Vi kigger på tallene fra Nationalbanken. Men det er mest det, vi får gennem Lokale Pengeinstitutter, vi bruger. Det er ligesom en bouillonterning af Nationalbankens prognoser“, fortæller Flemming Bisgaard Nielsen. Selvom Lokale Pengeinstitutter laver sine egne prognoser, danner Nationalbankens og Det Økonomiske Råds prognoser basis for dem. Deres tal bliver brugt til vurderingen af den danske økonomis udvikling. Sådan er det for langt de fleste specialiserede prognoser. Så rammer de store prognoser fra Nationalbanken eller Det Økonomiske Råd forkert, forplanter det sig ud i en underskov af prognoser. Det er prognoser, der også har betydning for Nordjyske Banks strategi – blandt andet i forhold til indlån og udlånspolitik, oplyser bankdirektør Mikael Jakobsen, der dog godt er klar over, at der er stor usikkerhed forbundet med prognoserne. ”Vi kigger på andre prognoser end Nationalbankens, og Lokale Pengeinstitutter laver også prognoser, som indgår i vores overvejelser. Men vi kigger naturligvis også selv på vores lokale område og kører på mavefornemmelsen“, forklarer Mikael Jakobsen fra Nordjyske Bank. Alligevel har prognoserne indflydelse på, om man justerer antallet af ansatte. Sådan er det også i Sparekassen Faaborg, selvom de er klar over usikkerhederne. ”Det er livsvilkårene. Vi kigger selvfølgelig på, hvordan væksten bliver i samfundet, og om det vil smitte af på butikken“, siger Flemming Bisgaard Nielsen. n

En bouillonterning Økonomiske prognoser bliver ikke kun brugt i de store pengeinstitutter, men også i de mindre som Sparekassen Faaborg.

➼ Finans september 2012

TEMA

Økonomernes fejlskud

De ukorrekte modeller De økonomiske prognoser kan ikke ramme præcist. Det skyldes en forkert indgangsvinkel til den økonomiske teori og den måde, prognosemodellerne er bygget på, mener økonomiprofessor Katarina Juselius Af Jens Sillesen, freelancejournalist

Nationalbanken, Finansministeriet og Det Økonomiske Råd er nogle af dem, der laver økonomiske prognoser. De bliver lavet ud fra komplicerede matematiske modeller, der skal hjælpe dem til at ramme så nøjagtigt som muligt. Men disse værktøjer er ikke gode nok, mener Katarina Juselius, der er professor i økonomi på Københavns Universitet og leder af instituttet for ny økonomisk tænkning. ”Alle bruger de samme urealistiske modeller, som ikke passer med det, der sker i virkeligheden. Vi er nødt til at lave dem mere robuste. Den økonomiske teori til at fange de økonomiske omvæltninger eksisterer i høj grad i dag, men den er ikke implementeret i modellerne“, siger Katarina Juselius. Hun mener, at modellerne ikke fokuserer nok på ubalancer i økonomien. De nuværende modeller bygger på en antagelse om, at økonomien vil søge mod en ligevægt – en balance. Men ifølge hende viser empirien, at der kan opstå meget store ubalancer, der eksisterer længere, end teorierne bag modellerne siger. Det kan have katastrofal indflydelse, når politikerne planlægger den økonomiske politik. Stigningerne i boligpriserne fulgte i årtier udviklingen i forbrugerprisindekset med visse udsving. Fra midten af 1990’erne skete der et markant udsving, hvor huspriserne eksploderede. Det var en stor boble, der til sidst bristede og skabte et økonomisk kaos. ”Hvis man havde været mere fokuseret på ubalancerne, så havde man set boligboblen tidligere og måske hævet renten eller på anden måde gjort det dyrere at optage lån, og så var der ikke kommet så stor en boble“, siger Katarina Juselius. I stedet blev priserne presset endnu længere op gennem indførelsen af afdragsfrie boliglån. Men det kræver politisk mod at sige fra og bremse væksten i velstand i opgangstider. ”Når det går opad, så er alle lykkelige. Så vil man jo ikke ødelægge den gode fest, men det er det, man skal“, siger Katarina Juselius.

Finans september 2012

Manglende viden Professoren mener, at det vil være en fordel, hvis økonomerne erkender, at deres viden og evne til at forudsige økonomiens udvikling er meget begrænset. Det vil give en anden adfærd i forhold til den økonomiske politik. ”Modellerne er ikke lavet til at fange de store udsving i økonomien. Derfor var der ingen, der kunne forudse omfanget af krisen”, siger Katarina Juselius. Nationalbanken har givet udtryk for tilsvarende holdninger i deres kvartalsoversigt for 2. kvartal i 2010. ”De modeller, som typisk anvendes, når prognoserne udarbejdes, er baseret på en række økonomiske sammenhænge, som historisk har vist sig at holde nogenlunde”, skriver Morten Spange fra Økonomisk Afdeling og fortsætter: ”Imidlertid bliver økonomien til tider ramt af pludselige vendinger, der ofte hænger sammen med begivenheder på de finansielle markeder, som det var tilfældet med finanskrisen. Sådanne vendinger kan ikke forudsiges ved hjælp af de makroøkonomiske modeller, der anvendes i forbindelse med prog noser”. Katarina Juselius mener, at når der sker en større omvæltning i økonomien, som vi har set de senere år, sker der flere ændringer af strukturerne i økonomien. Med det mener hun, at de sammenhænge, der er mellem økonomiske begivenheder, vil forandre sig. For eksempel vil inflationen ikke nødvendigvis reagere på renten, som den gjorde for 10 år siden – væksten vil måske reagere anderledes på forøget forbrug. Den manglende tilpasning af modellerne skyldes ifølge professoren en konservatisme blandt økonomer. Modellerne vil derfor halte bagud i forhold til udviklingen i de økonomiske strukturer. ”Vi har akkumuleret så mange ubalancer og har så mange kriser, der står og venter på os – klimakriser, energikriser, ressourcekriser, så vi bliver nødt til at se på det her med mere realistiske øjne”, siger Katarina Juselius. n

Afrund mødedagen med bål under åben stjernehimmel Nærvær

Natur

Klima

Gastronomi

Vi har hjertet med og gør os umage for at give dig et dejligt ophold

Si’ natur, og du har essensen af vores 6 hoteller. Vi hedder ikke Sinatur for ingenting

Vi producerer grøn energi med egen skov, CO2-neutralt træflisfyr, vindmølle og solvarmeanlæg

Vores autentiske køkken benytter årstidens lokale råvarer, som vi gerne muligt selv dyrker

Vi tror på, at de bedste omgivelser giver de bedste resultater. Efter en effektiv mødedag kan I klare tankerne, mens I nyder en kop varm kakao og bager snobrød over et knitrende bål i parken. Teambuilding behøver ikke nødvendigvis at være hårdt arbejde.

Mødekoncept 2: Relationen Konferencedøgn inkl. social event som fx aftenbål under stjernerne eller picnic i parken.

Sinatur har 6 forskellige mødekoncepter, så vi kan opfylde dine ønsker, uanset om I har brug for ro eller fart over feltet, om I er 2 eller 190 deltagere eller om I har et par timer eller et helt døgn.

Fra 1.599 kr. pr. person

Så hvorfor ikke holde dit næste møde i moderne lokaler med den nyeste teknik, økologiske specialiteter og noget af Danmarks smukkeste natur lige uden for døren? Læs mere om vores 6 forskellige mødekoncepter på:

sinatur.dk Skarrildhus, v. Herning

Hotel Skarrildhus T/ 9719 6233

Haraldskær, v. Vejle

Hotel Haraldskær T/ 7649 6000

En kæde af 6 hoteller de smukkeste steder i Danmark. Sixtus, Middelfart

Hotel Sixtus T/ 6441 1999

Gl. Avernæs, v. Assens

Hotel Gl. Avernæs T/ 6373 7373

Storebælt, Nyborg

Hotel Storebælt T/ 6531 4002

Frederiksdal, v. Lyngby

Hotel Frederiksdal T/ 4585 4333

globalt I er den første generation, som er vokset op med euroen, og som ikke kender de gamle valutaer. Jeg håber ikke, I kommer til at opleve dem igen”. Mario Draghi, chef for Den europæiske Centralbank, til en gruppe studerende.

Af Bjørn Willum, freelancejournalist, og Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel

Rentefusk koster dyrt Barclays har udskiftet topledelsen, efter at britiske bankmyndigheder idømte storbanken en bøde på 290 millioner pund for rentemanipulation. Kritikken har regnet ned over Barclays, der var med til at manipulere den såkaldte London Interbank Offered Rate (Libor) – den rentesats, banker bruger som reference til at låne hinanden penge. Libor udarbejdes hver dag ved, at The British Bankers’ Association spørger udvalgte banker, hvilken rente de er i stand til at låne penge til. Men under finanskrisen turde mange banker ikke vise, at de kun kunne låne til skyhøje renter – og foregav derfor at kunne låne på bedre vilkår, end sandt var. De britiske finansmyndigheder vil nu udarbejde en ny mekanisme til beregning af Libor, der begrænser risikoen for manipulation. Samtidig foreslår EU’s kommissær for det indre marked, Michel Barnier, at man på EUplan gør det til en overtrædelse af straffeloven at manipulere med referencerenter som Libor og den europæiske ækvivalent Euribor.

Finans september 2012

Tysk køb af kundekartotek

Milliardbøde til Standard Chartered Også Standard Chartered er i vanskeligheder efter anklager om at have skjult 60.000 pengetransaktioner for iranske klienter til en værdi af 250 milliarder dollar. Staten New Yorks finansmyndigheder har truet med at inddrage det britiske pengeinstituts amerikanske banklicens, blandt andet fordi pengeoverførslerne skal være udført for den iranske centralbank i modstrid med en amerikansk embargo mod Iran. Det har angiveligt fået Standard Chartered til at indgå et forlig, hvor banken indvilger i at betale over to milliarder kroner i bøde for at have forsøgt at skjule finansielle aftaler med Iran. I tilgift skal banken, der har hovedkvarter i London, underlægges et tilsyn de næste to år for at sikre, at bankens afdeling i New York har styr på, at den ikke deltager i hvidvaskning af penge. Tidligere på sommeren blev en anden britisk storbank, HSBC, beskyldt for at hvidvaske penge fra mexicanske narkokarteller.

Tyske delstatsmyndigheder fortsætter armlægningen med den schweiziske storbank UBS, selvom et forlig på forbundsniveau er strikket sammen. Ifølge forliget mellem den tyske forbundsregering og UBS skal der af alle tyske kunders skjulte indeståender hos UBS gennemføres en engangsbeskatning på mellem 21 og 42 procent – alt afhængig af formuens størrelse og alder. Men vel at mærke uden at UBS fortæller de tyske myndigheder, hvem synderne er. Og den er man ikke med på i delstatsregeringen i Nordrhein-Westfalen, hvis finansminister, Norbert Walter-Borjans, forsøger at underminere forbundsregeringens forlig, der, som han påpeger, endnu ikke er endeligt ratificeret. Ifølge Financial Times Deutschland har Nordrhein-Westfalen erhvervet sig cd’er med kundekartoteker hos UBS og en mindre schweizisk bank for – stik imod forbundsregeringens aftale – at afsløre skattesnydernes identitet. På en af cd’erne skal der ydermere befinde sig en manual, som UBS brugte til at uddanne deres medarbejdere i rådgivning om skattesnyd.

De hemmelige formuers flugt Singapore satser kraftigt på at blive det nye skattely for Europas formuer og formuende selskaber. Nordiske banker står klar til at servicere selskaber på rekreation fra skatteplagede Skandinavien Europas formuer og formuende selskaber er sendt på tvungen skattesafari på den anden side af kloden, i takt med at de traditionelle skattely som Luxembourg, Schweiz og de engelske kanaløer er blevet presset til at underskrive aftaler med EU. Noget, der betyder, at en bankkonto i Schweiz ikke længere er lig en uoverstigelig mur for europæiske skattemyndigheder. ”Der er et generelt skifte væk fra europæiske skattely over mod Singapore. Det sker, fordi der generelt er kommet meget mere fokus på skattelyene i Europa, og Singapore er her meget mere strikse med at bevare de hemmeligheder, som landets banksystemer giver”, lyder det fra John Christensen, leder af Tax Justice Network, en interesseorganisation mod skattely, og tidligere selv økonomisk rådgiver for skattelyet Jersey. Hans organisation har netop frigivet en diger rapport, hvor en tidligere cheføkonom fra McKinsey har ledet en undersøgelse over verdens førende skattely. Rapportens konklusion er, at der kan være op mod 32 trillioner dollars gemt i verdens skattely. Det svimlende tal dækker over både private formuer og selskabers bankkonti, hvilket svarer til 10 procent af verdens samlede formue. Rapporten The Price of Offshore når frem til sin konklusion ved at indsamle tal fra Bank for International Settlements, BIS, der er en slags centralbankernes centralbank. Samtidig er der en udvikling i gang, hvor de klassiske skattedestinationer bliver afløst af nye entreprenante områder. Baggrunden er, at internationale storbanker, herunder særligt de schweiziske – UBS og Credit Suisse – har fået læsterlige bank af USA på grund af måden, som de skjulte formuer for rige amerikanere på. USA stævnede de schweiziske storbanker og krævede, at de udleverede navnene på deres amerikanske kunder. Det blev et brutalt opgør med årtiers tradition for tys-tys bankoperationer i Schweiz. Det har affødt efterspørgsel efter et nyt sted at gemme formuer.

Og Singapore står klar til at tage imod. Og østaten er usædvanligt godt rustet til opgaven. Singapore selv har en kæmpe formue i statskassen, så de sædvanlige trusler om embargoblokader preller af på bystaten, der er på størrelse med Bornholm. Både virksomheder og private formuer strømmer derfor til Singapore for tiden. Det har alt sammen en direkte effekt, der mærkes i Singapores finansielle centrum. Her ses de største globale banker, der nu spår Singapore en gylden fremtid. Credit Suisse har flyttet deres internationale hovedkvarter

til Singapore, og UBS har også opstillet storstilede operationer i Singapore. Og selv nordiske banker står også klar. Udsigten fra Svenske Handelsbanken ud over Singapore er uovertruffen, og Nordea har også kontorer, der kan servicere den enorme række af danske og nordiske erhvervskunder, der har kontorer i Singapore. Skattefrihed i 10 år – som kan forlænges op til 30 år – har lokket virksomheder som Vestas og Mærsk til at lægge centrale operationer i Singapore./Stephan Alsman

Finans september 2012

Den spanske syge

Trygheden forsvandt Krisen i Spanien har kostet tusinder af job i banker og sparekasser. Afskedigelser har hidtil foregået gennem tidlig pensionering takket være stærke fagforeninger i sektoren. Men næppe meget længere Af Regner Hansen, freelancejournalist Foto: Scanpix

pmærksomhed om Spanien skorter det ikke på, og sådan har det været i mange måneder efterhånden. Europæiske medier rapporterer med tilbageholdt åndedræt om spanske bankers og sparekassers desperate mangel på kapital. I oprulningen af dette drama bliver over 200.000 mennesker ofte overset, selv om de spiller en hovedrolle. Det er medarbejderne i pengeinstitutterne i Spanien.Sådan fortæller Kjartan Hauksson om den dag i 2008, hvor han og en række kolleger blev afskediget i Landsbanki, som få dage inden massefyringen var blevet erklæret konkurs. Den hidtidige praksis betød, at det var en livstidsstilling at få ansættelse i en spansk bank eller sparekasse. Denne praksis fik dødsstødet med den økonomiske og finansielle krise, der har serveret en giftig cocktail bestående af en dybtgående

Det tjener en spansk bankansat Her er en oversigt over vilkårene for ansatte i banker og sparekasser i Spanien. Oplysningerne stammer fra FeS-UGT og Comfia CCOO:

› Arbejdstiden er på 37½ timer per uge. › Der er fem ugers ferie per år. › Lønnen spænder fra 18.000 til 35.000 euro

(134.000-260.000 kroner) om året. I nogle tilfælde op til 55.000 euro (410.000 kroner) per år. Lønspredningen er enorm, og det er svært at give et præcist billede. Anciennitet, særligt ansvar, overtidsbetaling og goder påvirker den endelige værdi.

› Den indeværende overenskomst gælder frem til

2014 og har plads til en årlig lønstigning på 1,251,5 procent trods krisen.

Finans september 2012

omstrukturering af sektoren og dalende forretningsaktiviteter. 30.000 bank- og sparekassefunktionærer har mistet deres job i løbet af krisen. I 2011 alene var det 14.000, og tallet for i år ventes at blive højere. Ikke så sært, at Sebastián Moreno kæmper for at bevare sin ”naturlige optimisme”, da han – iført en mørk polo og smilende øjne bag brilleglassene – tager imod på syvende etage i en kaffebrun kontorbygning nordøst for Madrids centrum. Sebastián Moreno er forbundssekretær i FeS-UGT, den ene af de to store spanske fagforeninger for lønmodtagere i finanssektoren. ”Der er ikke samme tryghed i ansættelsen som tidligere. Den forsvandt med krisen. Før var man sikker på at kunne beholde jobbet, når man først var kommet ind i varmen. Måske kan de unge vænne sig til de nye vilkår – jeg ved det ikke. De har ikke prøvet andet”, siger Moreno, der har en fortid som funktionær i storbanken BBVA. Krisen har tyndet kraftigt ud i antallet af sparekasser i Spanien. Sparekasserne er typisk regionalt baserede og har været drevet af fonde, og overskuddet var øremærket til samfundsmæssige formål i nærområdet. Så vidt så godt – bortset fra at mange sparekasser lod sig involvere i tvivlsomme byggeprojekter, da alle troede på fortsat økonomisk opgang, og de led kolossale tab. Antallet af sparekasser er skrumpet fra 45 til foreløbig 12. Bankerne har ikke været truet på eksistensen på samme måde. Men krisen betyder mindre business, og de fleste banker har som led i besparelser nedlagt filialer og samlet folk i større afdelinger, og de har skåret i medarbejderstaben i den forbindelse. Der findes undtagelser: De største spanske banker er kommet gennem krisen uden voldsomme skrammer, primært fordi de har en vifte af finansielle aktiviteter spredt ud over hele verden. Det er Banco Santander og BBVA. Banco Santander er kåret til verdens bedste 2012 af det britiske finansmagasin Euromoney. Også la Caixa, som i virkeligheden er en sparekasse og Europas største af slagsen, virker solid.

Aktivister, som protesterer imod udsættelse af gældsramte lejere, har her aktioneret i en filial af Banco Santander ved Barcelona.

Ikke-traumatiske løsninger Sebastián Moreno siger, at bank- og sparekassefunktionærer under krisen har draget fordel af at have en høj faglig organisering, nemlig 70 procent, og gode overenskomster. ”Vi har hidtil klaret nedskæringer gennem ikke-traumatiske løsninger, først og fremmest tidlig pensionering af medlemmer, der er mellem 55 og 59 år”, siger Moreno. Samme melding kommer fra José María Martínez, forbundssekretær hos Comfia CCOO – den anden store spanske fagforening i finanssektoren. ”Det er glædeligt, at det lykkedes at lave aftaler med ledelsen på de enkelte arbejdspladser med afsæt i overenskomsten”, siger Martínez. Men fagforeningerne frygter, at deres position bliver undergravet af en arbejdsmarkedsreform, der er gennemført af premierminister Mariano Rajoy og hans konservative Folkepartiet, som har absolut flertal i parlamentet. Sebastián Moreno siger, at Rajoys initiativ går langt ud over skabelsen af en savnet fleksibilitet på det spanske arbejdsmarked. ”Det er blevet lettere for arbejdsgivere at afskedige ansatte uden at skulle give en rimelig begrundelse uden repressalier. Vi tror, at regeringen har ideologisk sigte om at svække den

Overfald og skældsord De ansatte i spanske banker og sparekasser frygter ikke kun for deres job. Der opstår situationer, hvor deres førlighed bringes i fare, fordi frustrerede kunder går amok. Eksempelvis blev tre funktionærer tævet af en vred mand i en Banco Santander-filial i Gandia syd for Valencia i februar. Manden brugte en stump genstand og råbte, mens han slog løs: ”I har ødelagt mit liv!”. Det sker ret hyppigt, at der bliver råbt skældsord efter de ansatte. ”Folk hører beskrivelserne om, hvordan banker og sparekasser har været for risikovillige med pengene. Det er ledelsens ansvar, men det er de ansatte, som kommer til at bøde for det, fordi de er ansigtet udadtil”, siger Sebastián Moreno fra FeS-UGT. Han tilføjer, at fagforeningerne gør deres bedste for at yde psykologisk bistand til forulempede medlemmer.

➼ Finans september 2012

Den spanske syge

Syv ud af ti er medlem af en fagforening

➼

› Der var i alt 223.000 funktionærer i spanske banker og sparekasser ved begyndelsen af 2012. Heraf var de 107.000 ansat i banker, mens en anelse flere – 116.000 – var ansat i sparekasser.

› Ud af det samlede antal ansatte i sektoren er cirka

70 procent fagligt organiseret, hvilket er en meget høj organiseringsgrad sammenlignet med andre brancher. Den spanske fagbevægelse består af to paraplyorganisationer: Nemlig den socialistiske fagbevægelse UGT og den tidligere kommunistiske fagbevægelse CCOO. Hver af disse fagbevægelser har en fagforening under sig for medlemmer, der er lønmodtagere inden for området finansielle serviceydelser, primært banker og sparekasser i Spanien. Det er henholdsvis FeS-UGT og Comfia CCOO.

› FeS-UGT og Comfia CCOO er nogenlunde lige store

og organiserer tilsammen 60 procent af bank- og sparekassefunktionærerne. De er således dominerende. Ydermere arbejder de tæt sammen på nationalt plan. Og ude på de enkelte arbejdspladser har de fælles ledelse.

› De resterende fagligt organiserede i finanssektoren i

Spanien, svarende i alt til 10 procent af samtlige ansatte, er fordelt mellem mindre fagforeninger, som typisk er regionale.

landsdækkende overenskomst og bane vej for, at parterne ordner løn og arbejdsvilkår lokalt”, siger Sebastián Moreno. Han spår et ”varmt” efterår i Spanien. Der kan komme arbejdsmarkedskonflikter, siger han, fordi arbejdsgiverne vil gribe den mulighed, der er givet dem af regeringen, for at slippe billigere fra at fyre folk.

Andre acceptable ordninger ”Det er vigtigt for os, at afskedigelser foregår på basis af aftaler”, siger Sebastián Moreno. Han tilføjer, at tidlig pensionering næppe rækker. Der er ikke nok 55+’ere at tage af længere. Overenskomsten åbner også mulighed for andre ”acceptable” ordninger: Frivillige aftrædelsesordninger, tvunget deltid samt midlertidig suspendering af ansættelsen, hvor folk i en periode forsøger at finde arbejde i en anden sektor, får understøttelse imens og har garanti for at kunne vende tilbage til det gamle job, hvis bestræbelserne slår fejl. ”Vi er på vej ind i en dårlig fase. Hvor slemt det bliver, afhænger også meget af, hvor meget eurolandene er parat til at hjælpe spanske banker med rekapitalisering”, siger José María Martínez fra Comfia CCOO. Begge fremhæver, at fagforeningsledelsen oplever opmuntrende opbakning fra medlemmerne i de svære tider. ”Medlemmerne kan se, at vi er i stand til at opnå bedre aftaler end i andre sektorer, hvor fagforeningerne ikke står lige så stærkt”, siger Martínez. n

Den spanske bankkrise Da bygge- og boligboblen i Spanien bristede, kom mange spanske banker og så godt som alle sparekasser i klemme.

› Bankerne skønnes at have risikable udlån for 156 milliarder euro (1.180 milliarder kroner). Det svarer til ni procent af alle udlån.

› Mange små regionale sparekasser er bukket under og er blevet opslugt i fusioner. Antallet af sparekasser er skrumpet fra 45 til foreløbig 12.

› Den spanske stat etablerede banken Bankia, landets fjerdestørste, på ruinerne af flere sparekasser. Bankia kæmper for overlevelse og er blevet delvist nationaliseret. Bankia har bedt om statslig hjælp på 19 milliarder euro (140 milliarder kroner).

› Den spanske stat har pumpet foreløbig 60 milliarder euro (446 milliarder kroner) i trængte banker og sparekasser. › Den spanske regering har fået løfte om 100 milliarder euro (744 milliarder kroner) i bistand fra eurolandene til rekapitalisering af spanske banker.

› Økonomiske eksperter vurderer, at der er behov for i alt 300 milliarder euro (2.233 milliarder kroner) i hjælp udefra, hvis den spanske banksektor skal klare sig gennem krisen.

Finans september 2012

OpTælle, SOrTere, vekSle, vAlIDere, ServICere, bOgføre, kunDebeTjene, DepOnere, TIDSlåSe, SIkre ....

CASH-In CASH-OuT Samtidig får du og dine kolleger daglig driftsikkerhed, ikke mindst i kraft af den service og store erfaring, der gør CTcoin til en sikker leverandør. CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling og sortering af kontanter i flere end 50 lande.

Arbejdet ved kasseskranken bliver lettere og mere effektivt med den nye generation af Cash-in Cash-out. Den multifunktionelle terminal håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Få to kasser på én gang – og CTS CM18 fylder kun lidt bag skranken. Enheden er ergonomisk, nem at betjene med touch-screen display. Den betjenes fuldt ud af dig, når du sidder bag skranken, og er med til at øge sikkerheden, så du kan koncentrere dig om at have en glad kunde. Den optæller døgnbokse hurtigt og bogfører dem direkte på kundens konto. CTS CM18 gør endda selv kassen op om aftenen.

kontakt os og hør mere eller få en gratis demo: Tlf. 63 12 75 40 eller ctcoindanmark@ctcoin.com

Sikkerhed-in, sikkerhed-out Cash-in Cash-out giver samtidig sikkerhed, fordi kontanterne altid er deponeret i den CEN3-godkendte boks, hvor pengene kan overnatte. CTS CM 18 har desuden tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen ikke behøver at være så stor. Terminalen er integreret gennem SDC og andre datacentraler.

CTCoin Danmark A/S

Helsingborggade 9

Middelfart Sparekasse har allerede gode erfaringer med CTS CM18 og bruger Cash-in Cash-out som et sikkert alternativ til pengeløse afdelinger.

5000 Odense C

63 12 75 40

ctcoindanmark@ctcoin.com

Livsstil

Dobbeltliv med vilde heste En stor sorg fik bankparret Arne og Lisbet Ugilt til at sĂ¸ge efter meningen med det hele. I dag lever parret et dobbeltliv, hvor de til hverdag arbejder i Nordjyske Bank, og i fritiden driver et hestehotel og nyder deres 15 islandske heste, to islandske fĂĽrehunde og tre gĂĽrdkatte Af Heidi Vesterberg, freelancejournalist Foto: Lisbeth Holten

Finans september 2012

Når arbejdsdagen i Nordjyske Bank begynder for ægteparret Lisbet og Arne Ugilt har parret allerede knoklet i timer. Flokken af islandske heste er på græs, stalden dufter af frisk halm, føllet har fået flasken med morgenmælk og de to islandske fårehunde er fodret af. Så stiller Lisbet Ugilt de beskidte støvler på trappen, forsvinder ind i huset i sit ridetøj – og kommer ud som direktionssekretæren i røde sko. Før hun sætter sig i landroveren, ryger et håndklæde ind over førersædet, for at undgå at tage alt for mange hundehår og hestemanker med på kontoret. ”Når man lever sådan et dobbeltliv som vi gør, kan man jo også se det på bilen. Men man behøver måske ikke se det på tøjet også. For os er det fantastisk at kunne kombinere arbejdet i banken med det vilde hesteliv i pagt med naturen, som vi lever herude,” siger Lisbet Ugilt. Til daglig er hun direktionssekretær på deltid, og manden er prokurist i Nordjyske Banks kreditafdeling i Frederikshavn. Udenfor bankens åbningstid forvandler de sig til ejerne af et hestehotel, 15 islandske heste og 2 hyrdehunde. Alt sammen

samlet på gården Sejtræk i Uggerby øst for Hirtshals og med vesterhavskysten som nærmeste nabo.

Et nordjysk lille Island Lisbet og Arne Ugilt bor midt i det såkaldte udkantsdanmark. Set her fra gårdspladsen i Uggerby virker det nu mere som verdens centrum. Når parret åbner hoveddøren, går de ud i et levende postkort. Under den store nordjyske himmel står flokken af islandske heste med vind i mankerne og bløde muler. Et sted derude holder de to islandske fårehunde sammen på flokken, og den eneste lyd er fluernes summen samt slaget fra bølgerne , der rammer mod vestkysten. Parrets nærmeste nabo. Der er ikke meget rådden banan over det. ”Man kalder jo også området for Lille Island, fordi vi er så mange, der har islandske heste heroppe. Den islandske hest er jo en vildhest og den passer godt til den barske natur, vi har på vestkysten,” fortæller Arne Ugilt begejstret og uden ret megen jysk tilbageholdenhed.

Finans september 2012

➼ 45

Livsstil

➼

Tabet og vejen tilbage Når Arne og Lisbet går rundt på gården i ridetøj og støvler, ser de ud som de aldrig har laver andet. Og da slet ikke i en bank. De er i starten af 50erne og har begge fejret 25 års jubilæum i Nordjyske Bank. Det var også gennem banken, de mødte hinanden. Indtil for fem år siden kendte parret intet til heste udover barndommens ponyridning i Fårup Sommerland. Med Lisbets søn fra første ægteskab Christian i centrum har de altid levet et aktivt fritidsliv med rejser, vandreture og kajaksejladser. Arne delte glæden ved at klatre med Christian, og sammen har de bl.a. besteget Mount Blanc og Kilimanjaro. I 2004 omkom sønnen under en klatreulykke i Italien på en rejse med sine kammerater. Årene efter var svære at komme igennem, og tomheden var stor Efter nogle måneder fik Lisbet besøg af bankens direktør. Han var fuld af forståelse for parrets sorg, men lod Lisbet vide, at han havde brug for hende i banken. ”Det var det helt rigtige at sige til mig. Alle vil jo gerne føle, at der r brug for dem, og det fik mig til langsomt at vende tilbage til mit arbejde og mine kolleger i Nordjyske Bank,” fortæller Lisbet Ugilt. I et område som Nordjylland er en bank mere end bare en arbejdsplads. Alle kender hinanden, og de fleste har været ansat i banken det meste af livet. Dels fordi der ikke er så meget andet arbejde at vælge imellem, og fordi der er gode muligheder for at skifte fagområde indenfor den samme bank. Arne og Lisbet Ugilt har skiftet job flere gange uden at skifte virksomhed. Og banken betyder meget for dem. ”Vi har altid været loyale overfor banken, og banken har også altid været loyal og en stor støtte for os,” siger Lisbet.

Islænderen han er stærk og sej Det var den islandske hest, der fik dem gennem sorgen. En ven fik Arne ud på sit livs første ridetur, og han smittede Lisbet med sin begejstring. Efter en rejse til Island og mødet med den islandske hest var parret for alvor solgt. ”Islænderen har bare en særlig natur, der passer til os. Den er robust og klarer sig godt i naturen. Jeg har dyrket naturen på mange måder, men til hest oplever du naturen på en helt særlig måde. Du er ikke kun i samspil med naturen, men også med hesten. Du mærker hesten arbejde under dig, og den tætte kontakt med hesten er fantastisk,” fortæller Arne, og Lisbet supplerer: ”Jeg er utrolig fascineret af alle de smukke farver, de har, og de særlige gangarter, tölt og pasgang, som kun islænderen kan. Det er så spændende at arbejde med hestene, og for os var det en helt ny verden. I en alder af 52 skulle jeg pludselig lære, hvordan man lægger sadlen på en hest og rense hove. Men vi har altid sat pris på en spændende udfordring.” I 2008 købte Lisbet sin første islænder, og Arne vallakken

Finans september 2012

Galdur. Nu står der 15 Islandske heste og 3 små føl i folden med den store bjælkestald, Arne selv har tegnet og bygget. Undrer man sig over, hvorfor de ikke kunne nøjes med to heste, får man denne forklaring: ”Jo, men vi startede jo med to heste. Men når den ene var ude at ride, stod den anden jo lidt alene og kedede sig. Så fik vi en selskabshest til den. Men når vi så red begge to, stod selskabshesten jo alene. Og så manglede vi en selskabshest til selskabshesten. Ja, og nu har vi altså 15,” siger Arne Ugilt med slet skjult vestjysk humor. Det er to år siden parret købte gården Sejtræk og siden har de arbejdet non-stop på projektet og i dag rummer gården også en hestepension, og ferielejligheder, der bl.a. fungerer som hestehotel. Et sted, hvor hesteejere kan tage hestene med på ferie for at nyde naturen og den riderute, der går lige forbi gården og videre op gennem hele Nordvendsyssels enestående rideterræn.

Livet på Sejtræk Når parret ser tilbage, står det klart, at de islandske heste er mere end bare en hobby. De har udfyldt det tomrum, der pludselig kom i deres liv. ”Vi var nødt til at finde noget, vi kunne brænde for sammen. Det handler også om glæden ved det basale i livet. Når man har været gennem svære perioder, ved du godt, at det ikke er glitterstadsen, der fylder dig op igen. Jeg kan godt lide arkitekttegnede møbler og dyre middage, men det er ikke det, der fylder mig op. Det gør naturen og den livsglæde, jeg får gennem samværet med hestene og mennesker i det miljø, vi er blevet en del af,” siger Lisbet. Det er lykkedes parret at gøre Sejtræk til et samlingssted for andre med samme passion for Islandske heste. De kvinder, der har deres heste opstaldet på gården, kommer dagligt for at passe deres heste. Og hver søndag er der fælles ridetur gennem klitplantagen og på stranden for de lokale. Nogen undrer sig over, at parret orker dele deres hjem og omgivelser med så mange forskellige mennesker. Men for Lisbet og Arne Ugilt er svaret enkelt: ”Vi er så heldige at have den mest fantastiske natur rundt om os. Vi får ikke noget ud af at sidde og holde naturen, solnedgangen på stranden og rideturen gennem klitplantagen for os selv. Hvorfor skulle vi ikke dele det med andre”? Læs mere om hestene og livet på Sejtræk på hjemmesiden Sejtraek.dk

”Jeg kan godt lide arkitekttegnede møbler og dyre middage, men det er ikke det, der fylder mig op. Det gør naturen og den livsglæde, jeg får gennem samværet med hestene og mennesker i det miljø, vi er blevet en del af“ Lisbet Ugilt

Finans september 2012

KultursammenstĂ¸d

Med Koranen pĂĽ arbejde Tekst og foto: Stephan Alsman, freelancejournalist

Finans september 2012

En gruppe af unge muslimer er ved at bryde gennem Wall Streets ellers lukkede døre. Men kulturmødet er ikke uden udfordringer

enge er gud er det mantra, som unge hvide mænd på Wall Street i årtier har skrevet under på. Men i takt med at USA’s finanscentrum bliver mere etnisk diversificeret, er der én gruppe, der bestemt ikke vil skrive under på Wall Streets motto: Muslimerne. Netop nu er der en udvikling, hvor muslimer prøver lykken på Wall Street. Men for muslimer betyder mødet med pengekulturen på Wall Street et opgør med både deres opfattelse af deres religion og ofte også med den gængse forretningskultur i finansverdenen. De har nu sluttet sig sammen i foreningen Muslim Urban Professionals (Muppies), der tæller over 1.000 medlemmer. ”Det handler om at bibeholde sin identitet i arbejdslivet uden at smække døren i hovedet på kolleger og kunder“, siger Naiel Iqbal, administrator for Muppies og amerikaner af pakistansk afstamning. I dag arbejder han i en hedge fund i New Yorks Midtown. Foreningen Muppies blev stiftet i 2006, for at unge muslimer kunne have et forum, hvor de frit kunne diskutere de udfordringer, de møder på arbejdspladsen. I dag er der blandt den 1.000 mand store medlemsskare også medlemmer uden for finansverdenen, men langt den største del arbejder stadig på Wall Street. At muslimer nu er ved at blive et mere almindeligt syn på Wall Street, hænger ifølge iagttagere sammen med, at der i dag er større gennemstrømning på Wall Street. Ændrede bankregler og mindre bonusser har åbnet Wall Street for et langt bredere udsnit af befolkningen. Herunder muslimer. Gennem foreningen Muppies diskuterer de tvivlsspørgsmål online, men de mødes også én gang om måneden til brunch. Det er en livlig affære, hvor langtfra alt drejer sig om besværlige religiøse overvejelser. Snakken går livligt, og det er tydeligt, at nogle blot ser det som en social anledning, andre er på jagt efter en kone, og atter andre bruger sammenslutningen som et netværk, der måske kan give karrieren et skub. Men hen over bordene bliver der også diskuteret, hvad det egentlig indebærer at være et moderne menneske med en muslimsk baggrund i en pulserende finansindustri.

Sammenstød med alkohol ”Det kan måske lyde overfladisk, men et af de emner, der kan

”Det er en stor fordel for mine kolleger, at jeg ikke drikker. Jeg kan jo huske, hvad der er sket i løbet af aftenen“, siger Naiel Iqbal

være udfordrende, er, at så meget af den sociale omgang foregår i miljøer, hvor alkohol er involveret. Det kræver, at man som muslim har gjort sig klart, hvor ens egne grænser går“, lyder det fra Naiel Iqbal. For muslimer er sammenstødet med alkohol blot et af flere potentielle konfliktpunkter. Mange muslimske kvinder føler sig ubehageligt til mode over at skulle give hånd til fremmede mænd, og hele værdisættet i islam, sharia, bliver konstant udfordret i finansverdenen. Alt efter fortolkning så forbyder Koranen renter, i sharia kendt som riba. I den muslimske verden har man derfor udviklet den såkaldte sukuk, som er sharia-godkendte banktransaktioner. Sådan fungerer det ikke på Wall Street. Og derfor kæmper unge muslimer med at finde balancen. Naiel Iqbal erkender, at det i begyndelsen var noget af en test, da han i 2006 fik sit første job i en større investeringsbank. ”Du er jo i situation, hvor du gerne vil gøre dig til. Og miljøet omkring en fyraftensøl er jo i princippet én lang jobsamtale. Jeg har valgt at se det som en mulighed for at uddybe, hvem jeg er, når jeg må afslå en drink“, siger Naiel Iqbal. Men han erkender, at alene det faktum, at han er villig til at være til stede i et miljø, hvor der bliver drukket, betyder, at han er en moderat muslim. Nogle mener, at det er mustahab (anbefalet) at forlade scenen, når øllerne kommer på bordet. Men mange mener, at det er mubah (tilladeligt) at blive, hvis man blot ikke selv drikker. ”Jeg ser det sådan, at det er en stor fordel for mine kolleger, at jeg ikke drikker. Jeg kan jo huske, hvad der er sket i løbet af aftenen, og jeg er frisk næste dag“, lyder det fra Naiel Iqbal. At der er helt praktiske positive aspekter ved at være muslim på Wall Street (ingen tømmermænd og klar erindring om samtaler med kunder under forretningsmiddagen), betyder også, at det bliver nemmere, når man eksempelvis om fredagen må bede kolleger om at holde skansen, når fredagsbønnen kalder. ”Jeg ser det som et ideal, at man er så afklaret omkring Wall Street, at man som muslim går på arbejde uden at skulle skifte karakter, at man så at sige er konsistent hele vejen gennem. Det er for besværligt at skifte karakter, alt efter hvem man er sammen med“. For Naiel og hans kolleger har mødet med Wall Street betydet en genovervejelse af, hvad religionen betyder for dem, og hvordan de skal tackle de to verdeners krav. ”Balancen er at være så god, som man kan. Men også erkende, at man ikke kan være perfekt hele tiden“, lyder det fra Naiel Iqbal. n

Finans september 2012

det juridiske hjørne

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Sommer, sol og sygdom – del III Af Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator Illustration: Morten Voigt

I Finans nr. 4 skrev vi om de foreslåede nye regler En god ting kan ikke nævnes for ofte – og da slet ikke, når den udvikler sig i en positiv retning. I Finans nummer 4 og nummer 6 skrev vi om de nye regler i ferieloven, som medfører ret til erstatningsferie, hvis man er uheldig at blive syg, efter at ferien er startet. Reglerne trådte i kraft den 1. maj i år og var resultatet af længere tids juridiske og politiske drøftelser, der fulgte i kølvandet på en afgørelse fra EU-Domstolen fra 2009. EU-Domstolen tog i 2009 stilling til en sag om en spanier, der var udsat for en arbejdsulykke, inden han skulle på ferie. Han var efterfølgende syg i en del af sin ferie, og spørgsmålet var, om han havde krav på erstatningsferie. Efter de dagældende danske regler ville en dansk lønmodtager have krav på erstatningsferie i den situation, da det fulgte af ferieloven, at der var krav på erstatningsferie, når sygdom opstod før en feries start. Hvorfor er dommen relevant for danske forhold? Dommen kom til at sætte gang i langvarige drøftelser om den danske ferielov, fordi EU-Domstolen udtalte sig generelt om sygdom under ferie uden at skele til, om sygdommen var opstået før eller under ferien. EU-Domstolen slog fast, at man havde ret til erstatningsferie, selvom sagen egentlig vedrørte en situation, hvor sygdommen var opstået før ferien og fortsatte ind i ferien. Hvad gælder så nu?

Finans september 2012

Som nævnt fik vi med de nye regler per 1. maj 2012 ret til erstatningsferie, også når sygdom opstår, efter at ferien er påbegyndt. Dog følger det af de nye regler, at de første fem dages sygdom er for egen regning – altså en slags karenstid. Sygedag nummer seks og frem medfører ret til erstatningsferie til afholdelse på et andet tidspunkt. De nye regler er i overensstemmelse med arbejdstidsdirektivet, som blandt andet slår fast, at man har ret til mindst fire ugers ferie, hvilket man vil have, hvis man har været syg i fem dage under ferie, da sygedage derudover erstattes. Hvorfor så skrive om dette igen igen? Nu har Østre Landsret taget stilling til, om en lønmodtager, der blev syg under ferie afholdt før 1. maj i år, også skulle have ret til erstatningsferie, selvom reglerne om dette altså ikke var vedtaget – endsige under overvejelse – på det tidspunkt. Hvornår gælder de nye regler fra? Udgangspunktet er, at regler, der vedtages ved lov, gælder fremadrettet og altså ikke har tilbagevirkende kraft. Det er for så vidt logisk nok, da man jo først kan indrette sig efter regler, når man kender dem. Kan ferielovens nye regler så gælde før 1. maj 2012? Det var det store spørgsmål i sagen, som Østre Landsret nu har taget stilling til. Sagen drejede sig om en værktøjsmager, som

skulle holde tre ugers sommerferie fra mandag den 20. juli 2009. To dage inde i ferien kom han alvorligt til skade i en trafikulykke og var syg i resten af sin ferie. Værktøjsmageren sygemeldte sig, da han kom til bevidsthed to dage efter ulykken. Efter at han var fratrådt, krævede han feriegodtgørelse for de 11 dage, han havde været sygemeldt i sin ferie. Arbejdsgiveren afslog kravet under henvisning til ferielovens dagældende regler, som indebar, at risikoen for sygdom lå hos lønmodtageren, i det tilfælde hvor sygdom først opstod, efter at ferien var startet. Kravet blev indbragt for retten, og værktøjsmagerens faglige organisation gjorde gældende, at der skulle betales feriegodtgørelse for de 11 dage, under henvisning til at EU-Domstolen i 2009 havde udtalt, at sygeorlov under fastsat ferie medførte ret til erstatningsferie. Hvad gælder – EU-ret eller dansk lovgivning? Udfordringen i sagen var, at EU-Domstolen havde sagt et, mens dansk lovgivning ikke umiddelbart harmonerede med dette. Landsretten afgjorde, at formuleringen i ferieloven om erstatningsferie ved sygdom opstået før feriens start ikke udelukkede, at man fortolkede loven sådan, at der også var ret til erstatningsferie ved sygdom opstået under ferien. Som følge deraf afgjorde Landsretten, at værktøjsmageren havde krav på at få erstattet de 11 dage, han havde været syg under sin ferie.

Hvis man som medlem af Finansforbun-

det har været syg under ferie inden 1. maj 2012, hvor man sygemeldte sig over for sin arbejdsgiver, anbefaler vi, at man kontakter sin tillidsmand, kreds eller Finansforbundets sekretariat for en vurdering af sagen“

? ? Ferie som ledig uden feriedage tilbage Jeg er blevet opsagt på mit arbejde, men har et halvt års opsigelse. Jeg fratræder den 31. december 2012. I mit opsigelsesbrev står der, at min ferie betragtes som afholdt i min fritstillingsperiode. Jeg har derfor ikke noget ferie på et feriekort, når jeg fratræder. Jeg har bestilt 14 dages skiferie i februar 2013, hvor jeg måske er ledig. Kan jeg holde den ferie, når jeg ikke har flere feriedage på et feriekort? Venlig hilsen Søren Pedersen

Men hov – fik han i pose og sæk? Værktøjsmageren fik alle de 11 dage erstattet. Det betyder, at han faktisk blev stillet bedre, end hvis han havde været omfattet af de nye regler, hvor der er 5 dages sygdom for egen regning, inden der kan blive tale om erstatningsferie. Landsretten nåede til dette resultat ud fra en vurdering af, om den dagældende regel i ferieloven sondrede mellem de fire ugers ferie, som arbejdstidsdirektivet garanterer os alle, og den femte ferieuge, vi danskere nyder glæde af som følge af ferieloven.

Hvad kan vi bruge Landsrettens dom til? Først og fremmest har virksomhedens organisation efter det oplyste anket Landsrettens afgørelse til Højesteret, så indtil videre må vi afvente den endelige afgørelse af spørgsmålet. Hvis man som medlem af Finansforbundet har været syg under ferie inden 1. maj 2012, hvor man sygemeldte sig over for sin arbejdsgiver, anbefaler vi, at man kontakter sin tillidsmand, kreds eller Finansforbundets sekretariat for en vurdering af sagen. n

Svar Du kan godt komme på skiferie i februar 2013. Man kan godt holde fri for egen regning, når man modtager dagpenge. Du skal blot meddele både a-kasse og jobcenter, at du holder fri. Du får naturligvis ikke dagpenge i de to uger, hvor du er på skiferie.. Venlig hilsen Susanne Ilsøe, FTF-A kontakten i Finansforbundet

Finans september 2012

finanskronik

Det er bankernes skyld! Af Peter Nedergaard, professor i statskundskab, Københavns Universitet Foto: Stig Stasig

de sidste tre-fire år er en bestemt erhvervssektor mere end nogen anden blevet udråbt til syndebuk for alverdens økonomiske ulykker, som menneskeheden på det seneste er blevet udsat for. Det er den finansielle sektor. Derfor skal denne sektor ifølge den generelle offentlige og politiske mening underkastes kraftigere regulering, særlige omsætningsafgifter og betale øgede lønsumsskatter. Tendensen er uheldig af to grunde. For det første holder påstanden ikke for en nærmere efterprøvning. Naturligvis har den finansielle sektor andel i de vurderinger og fejlbeslutninger, som førte til finanskrisen, der senere bevægede sig over i realøkonomien. Det samme kan imidlertid siges om nationalbankerne og ikke mindst den amerikanske, når de i alt for lang tid opretholdt et kunstigt lavt renteniveau. Også beslutningstagerne bag ØMU’en har et ansvar for en pengepolitik, som man burde havde forudset ville føre til en skæbnesvanger boligboble i Sydeuropa. Den amerikanske regerings håndtering af Lehman Brothers-sagen kan alle i dag se var ganske fejlagtig, og den var i høj grad dråben, som fik finanskrisen til at flyde over. Endelig førte mange europæiske regeringer en slap finanspolitik, som kastede benzin på et allerede brændende økonomisk bål. Ingen af disse aktører kan rigtigt frasige sig medansvaret for finanskrisen. 00’erne står i dag tilbage som et årti præget af et økonomisk misregimente i store dele af den vestlige verden. Politikerne troede over en bred bank,

Finans september 2012

at man var indtrådt i en helt ny økonomisk tidsalder hinsides tidligere tiders økonomiske kriser. Ja, en tidligere dansk statsminister opfordrede i fuld alvor i 2004 forskere på universiteterne til at bruge tiden på at skrive de økonomiske lærebøger om, således at de passede til den nye økonomiske tidsalder. Det var ikke kun i banklokalerne, at økonomiske Nirvana-forestillinger bredte sig. Når man selektivt gør den finansielle sektor til syndebuk for den nuværende økonomiske krise, er det for det andet uheldigt af den grund, at det spærrer for en rigtig kriseløsning. Ved at parkere skylden for den økonomiske krise hos bankerne alene lægger man op til, at man ved et enkelt politisk håndgreb i form af ekstraordinær regulering og beskatning af den finansielle sektor kan komme ud af den nuværende krise og undgå fremtidige økonomiske kriser. Enkelheden i denne årsagssammenhæng er naturligvis tiltrækkende, hvilket også hænger sammen med, at man hermed undgår at grave alt for meget ned i, om den økonomiske krise og dens overvindelse skyldes mere politisk ubehagelige og grundlæggende faktorer som for eksempel den måde, vi har indrettet velfærdsstaterne på. Summa summarum: Teorien om, at den finansielle sektor er ene- eller hovedansvarlig for den økonomiske krise, er lige så fejlagtig som alle andre syndebukteorier, der med mellemrum har floreret i historien. Og hvad værre er: Det betyder, at perioden, vi skal opholde os i med krise, arbejdsløshed og lavvækst, bliver længere, end den burde være. n

professor Peter Nedergaard Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Peter Nedergaard er samfundsforsker og professor i komparativ politik. Peter Nedergaards forskning fokuserer især på komparativ politik med særlig henblik på europæisk integration og international politisk økonomi. Nedergaard har udgivet et væld af fagbøger og fagartikler om dansk og international politik. Peter Nedergaard er ud dannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 1985.

arrangementer for seniorer Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer

Seniorgruppe Region Hovedstaden

Seniorgruppe: Region Midtjylland

Blodbadet i finanssektoren Dagbladet Børsens finansredaktør Morten Jeppesen kommer med sit aktuelle foredrag. Da vi starter tidligt, vil der være mulighed for kaffe inden mødet. Efter foredraget er der buffet med en øl eller sodavand samt kaffe. Tid: 16. oktober kl. 10 Sted: Brøndby Hallens restaurant og brasserie. Linje 500S går lige til døren. Der vil først være adgang fra kl. 9.30 Pris: 100 kr., husk medlemsnummer Kontonr: 1551-2561400213 Frist: 30. september Tilmelding: Kaj Hilker Nielsen, Platanhaven 39, 2600 Glostrup E-mail: kaj0709@gmail.com

Sort Sol i marsken og Nolde Museum Bustur med formiddagskaffe og picnic. Besøg på Nolde Museet og guidet Sort Sol-fugletur (om fuglene vil). Mulighed for grænsehandel (husk pas). Toretters aftenmenu i Süderlügum. Sen hjemkomst! Tid: 4. oktober Sted: Afgang med bus: Thisted 8.00 Vilsund: 8.10 Nykøbing M.: 8.40 Skive: 9.15 Viborg: 9.50 Pårup Kro: 10.15 Pris: medlemmer 150 kr., medlemmer, ledsager 350 kr. Kontonr: 9255 0759 777 026 Frist: 24. september Tilmelding: Asger Høgholm, Solbakkevej 12, 7700 Thisted, 20836480 E-mail: hoeg@holm.mail.dk

Seniorgruppe Region Midtjylland – Århus:

Højskoledag på Hadsten Højskole Forstanderen byder velkommen og fortæller om skole, rundvisning og kaffe. Derefter foredrag ved Ove Kaj Pedersen om ”Konkurrencestaten”, som også er titlen på hans seneste bog. Han har tidligere fået prisen som årets forskningsformidler. Derefter frokost ca. kl. 12.30, efter frokost bliver der lystig sang. Ca. kl. 15 serveres der kaffe, og arrangementet slutter kl. 16. Tid: Tirsdag den 25. september kl. 9-16 Sted: Hadsten Højskole, Østergade 49, 8370 Hadsten Pris: Gratis Frist: Den 15. september Tilmelding: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro. Email: kubjerre@adr.dk Seniorgruppe Region Hovedstaden

Husk rundvisningen i Frimurerlogen Stamhus Det foregår på Blegdamsvej den 26. september. Mødetid kl. 9.45. Arrangementet er lukket for yderligere tilmelding. Til dem, som ikke har betalt, skal dette ske senest den 10. september til: reg. 4001 kt. 3204902488. Prisen er 50 kroner for medlemmer og 150 kroner for ledsagere. Næste arrangement er torsdag den 25. oktober med besøg på Politimuseet. Julefrokosten er den 22. november.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Region Hovedstaden Blodbadet i finanssektoren, 16. oktober

Seniorgruppen Region Midtjylland Sort Sol i marsken og Nolde Museum, 4. oktober

Seniorgruppen Region Midtjylland – Århus Højskoledag på Hadsten Højskole, 25. september

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn:

medlemsnr:

Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Finans september 2012

F OKUS

skab succes gå fremtiden i møde med teori u ’Lær af livet uden at blive fange af historien’ – det er det centrale budskab i ”teori u”. kurset giver dig en introduktion til professor c. otto scharmers tænkning, der handler om at skabe succes, når fremtidens udfordringer banker på. u-teorien handler om at håndtere fremtiden, så vi bliver medskabende og kreative, når vi bevæger os ind i ukendt land. fremtiden fordrer, at vi tænker ud af boksen og anvender vores kreative muligheder til problemløsning. ellers sidder vi fast i ”mere af det samme”. derfor må vi frigøre os fra vores erfaringer, så de ikke bliver en barriere for udviklingen.

alle kan få glæde af kurset, der vil: • give dig indsigt og inspiration til at optimere dine

samarbejdsevner • øge din kompetence til at navigere socialt • øge din evne til at håndtere forandring • give inspiration til mere livsglæde, energi og kreativitet

kurset udbydes i et samarbejde med kursusvirksomheden ankerhus Gruppen a/s.

kurset introducerer dig til tænkningen, der også handler om glæde, positiv tænkning og om at opnå succes i arbejdet og samarbejdet med andre.

Læs mere og meLd dig tiL på finansforbundet.dk/fokus

i de kommende måneder kan du bLandt meget andet tiLmeLde dig: særligt for ledere

Lederskab på distancen København – 18. september

særligt for akademikere

Karrierenetværk: Træn forandringen, før den opstår København – 19. september

særligt for unge

Karrierelounge med Stephen Bruyant-Langer København – 2. oktober Teori U. Livskunst, nytænkning og resultatskabelse i det nye årtusinde Kolding - 3. oktober

særligt for ledere

Retorik og motivation Børkop – 29. oktober

særligt for unge

Hurtiglæsning Aarhus – 13. november

Finansjob

En specialist med talent Hvad sker der, når man sætter otte skarpe specialister sammen for at lave en ny strategi for kundepleje? Hvis man bruger hele gruppens vidt forskellige kompetencer og kulturelle baggrunde, kommer der for alvor nye og innovative forslag på bordet, mener Viggo Fjordside, som netop har været igennem øvelsen som et led i Danske Banks talentprogram for specialister. Til daglig er han Private Banker i Vejle, hvor han har brugt de sidste 14 år til at specialisere sig i at arbejde med rådgivning af formuende kunder. For et år siden blev han udvalgt til at tage del i bankens

Viggo Fjordside 38 år og ansat i Danske Bank-koncernen på 14. år. Uddannet akademiøkonom fra Handelsakademiet i Kolding. Herefter afdelingschef i BG Bank og nu Private Banker i Danske Bank Private Banking, hvor han rådgiver formuende kunder og højindkomstkunder. Privat har han familie og to små børn.

Finans september 2012

specialistprogram, der skal brede karrierebegrebet ud, sådan at der ikke længere alene følger anerkendelse med at gå ledervejen. ”Vi afsluttede et års uddannelse med et såkaldt action lab, hvor vi skulle bruge vores forskellige baggrunde til at løse en strategisk opgave for koncernen. Vi var sammen i en uge i døgndrift for med hvert vores sprog, kultur og faglighed at løse opgaven”, siger Viggo Fjordside. Overraskende er det ikke selve resultatet, han hæfter sig mest ved. ”Det vilde er, hvor langt man kan komme, hvis vi virkelig får bragt de vidt forskellige kompetencer i spil. Samtidig har det været fantastisk givende at opdage, hvordan jeg selv fungerede i gruppen. Selv blev jeg den uformelle leder i gruppen. Men samtidig fandt jeg også ud af, at jeg nemt påtager mig for mange opgaver, og det gør det sværere at få dem alle fulgt til dørs”, forklarer Viggo Fjordside. Igennem forløbet har der i det hele taget været et stort fokus på personlig udvikling. ”Vi startede med en personlighedstest, som har fungeret som en rød tråd igennem forløbet. Jeg blev overrasket over at finde ud af, at jeg bliver lyttet langt mere til, end jeg selv har vurderet. Det har fået mig til at reflektere over, hvor vigtigt det er, at jeg er præcis i min kommunikation. For eksempel har jeg en tendens til at lave sjov med tingene, men det må jeg skrue lidt ned for, nu hvor jeg er klar over, at mine ord bliver tillagt stor vægt”, siger Viggo Fjordside. Anerkendelsen af jobbet som specialist har også været vigtig, mener Viggo Fjordside. ”Tidligere var specialistjobbet en endestation.

Med det nye program er det tydeligt, at der også er gode udviklingsmuligheder for sådan en som mig. Samtidig betyder det utrolig meget, at ledelsen vil investere kræfter i mig, fordi den ser et potentiale. Det er en kæmpe anerkendelse”, siger Viggo Fjordside, der lige nu ikke har en klar plan for den videre karriere. ”Jeg har ikke en stor strategisk plan for min egen karriere. Men nu tror jeg på, at der kommer flere muligheder her i koncernen. Det er det vigtigste”. / Hanne Hauerselv

Danske Banks talentprogram Deltagerne har vidt forskellige faglige baggrunde som eksempelvis jura, it, kommunikation, økonomi og rådgivning. Den gennemsnitlige erhvervserfaring er 12 år. Aldersfordelingen er mellem 32 og 47 år. Gennemsnitsalderen er 37 år, og fordelingen mellem kønnene er lige. Første hold er netop afsluttet, og andet hold er ved at blive udvalgt. Specialisterne vælges efter kriterier som performance, samarbejdsevner og motivation.

Fremtidens ledere vil blive stillet over for stadig større opgaver og krav. Hvordan kan man for eksempel som leder hjælpe medarbejdere til at blive bedre til selvledelse? Hvordan får man mere effektive, færre og kortere møder? Og hvordan kan man sikre sin egen udvikling som leder, når man fokuserer på at udvikle andre? Disse og mange flere spørgsmål kan man blive klogere på og få hjælp til at arbejde med, når FTF afholder Lederuge 2012 den 1.-5. oktober. Ugen byder på ni forskellige workshopper med fokus på blandt andet personlig udvikling, strategisk ledelse, nytænkning og selvledelse. Alle workshopper varer tre timer og indeholder både en teoretisk og en praktisk tilgang til emnerne. Som deltager vil du få ny viden og lære nye lederkolleger at kende. Du vil gå hjem med praktiske redskaber til brug for din egen udvikling og for udvikling af dine medarbejdere og jeres fælles arbejdsplads. Lederugen foregår i FTF’s lokaler i København, og du kan læse mere og tilmelde dig på: http://www. ftf.dk/kurser/lederuge. /MDA

Velkommen tilbage fra ferie Effektivitetsekspert Dorthe Rindbo giver på epn.dk en række råd, der kan gøre de første dage tilbage på kontoret lidt nemmere: › Book allerede nu din næste ferie – det er vigtigt at have noget at se frem til Gør det nemt for dig selv – start med de lette opga› ver Brug fortsat autoreply på mailen – så bliver du ikke › forstyrret konstant Lad være med at stresse over din indbakke – det er i › virkeligheden kun et fåtal af dine mails, du skal forholde dig til Hold dig fra overarbejde – det er dumt at brænde al › din opsparede energi af den første uge efter ferien

Ny masteruddannelse droppes

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

Styrk dit lederskab ved FTF’s Lederuge

eR du på Rette SpoR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej. Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

Aarhus Universitet har opgivet at oprette et hold studerende på en Master i Financial Management, der ville have været landets første af sin slags. Kun seks personer havde sendt en ansøgning af sted, og universitetet skulle bruge mindst 12 for at oprette et hold. Aarhus Universitet vurderer samtidig, at der ikke vil være behov for at oprette uddannelsen til næste år. Målgruppen for uddannelsen var primært ansatte i pengeinstitutter, som stiler efter en karriere som finansiel leder på højeste ledelsesniveau.

Finans september 2012

Foto: Jakob Mark.

Finansjob

Rekordmange optaget på finansstudier Stadig flere unge vil have en finansuddannelse. 1.341 er i år kommet ind på finansøkonomuddannelsen mod 1.319 sidste år, viser tal fra Uddannelsesministeriet. Det svarer til en stigning på to procent, hvilket samtidig er det højeste antal optagne, siden uddannelsen blev sat i søen i år 2000. Samme tendens gør sig gældende på uddannelsen til professionsbachelor i finans, hvor ni procent flere er optaget i forhold til sidste år. 321 skal således begynde på uddannelsen i slutningen af august. Sidste år kom 294 ind på studiet, der tager tre et halvt år.

Fremgangen blandt finansstuderende vækker glæde hos FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening). ”Overordnet set er det positivt, at så mange unge vil tage en videregående uddannelse, og det er dejligt at se, at finansielle uddannelser er populære. Men det er vigtigt, at antallet af optagede studerende matcher det behov, der er ude i virksomhederne, for at ansætte de nyuddannede om nogle år. Og der kan vi godt se, at det kan blive en udfordring at finde praktikpladser og efterfølgende job til alle, når uddannelsesinstitutionerne har valgt at øge

optaget“, fortæller Charlotte Enevoldsen, der er politisk konsulent i FA. ”Det har tidligere været en udfordring at skaffe nok praktikpladser. Vi ved, at de studerende ofte er meget interesserede i at komme i praktik i pengeinstitutterne. Mange pengeinstitutter gør meget for at skaffe praktikpladser til de studerende for at hjælpe dem igennem deres uddannelse, hvor praktikforløbet er obligatorisk, men der er selvfølgelig en grænse for, hvor mange pladser de kan skaffe“, siger hun./ MDA

Studieledere:

Ingen grund til praktikpanik Selvom der i år er optaget rekordmange studerende på uddannelserne til finansøkonom og professionsbachelor i finans, behøver de studerende ikke at være nervøse for at komme til at mangle en praktikplads og dermed risikere, at de ikke kan færdiggøre deres uddannelse. Det mener netværksformændene for de to uddannelser i hvert fald. ”Selvom pengeinstitutterne måske i forhold til optaget tager forholdsmæssigt færre finansøkonomer i praktik, er der andre brancher, der øger indtaget af praktikanter, så der er måske også et lidt anderledes rekrutteringsgrundlag end tidligere. I vores region tager ejendomsmæglerne mange praktikanter ind, og blandt revision og økonomifunktioner kan vi også registrere et øget indtag af praktikanter“, forklarer Charlotte Koldsø, der er stu-

Finans september 2012

dieleder på Professionshøjskolen University College Nordjylland og netværksformand for finansøkonomuddannelsen. For første gang siden uddannelsen kom til verden i år 2000, oplevede Erhvervsakademi Aarhus i vinter, at samtlige finansøkonomistuderende fik en praktikplads. Og som det er tilfældet for finansøkonomerne, er der også stor interesse i at få en finansbachelor i praktik. Blandt andet i Århus, hvis man skal tro Rikke Christoffersen, der er uddannelseschef ved Erhvervsakademi Aarhus samt netværksformand for finansbacheloruddannelsen. Hun har ingen betænkeligheder ved, at optaget er øget i år, hvor ni procent flere studerende er kommet ind på finansbacheloruddannelsen samlet set. ”På landsplan er der stor interesse for finansba-

chelorerne blandt aftagerne, altså virksomhederne. De har en stor interesse for uddannelsen, og derfor er vi også interesserede i at optage flere studerende. Det glæder Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, at det øgede optag ikke ser ud til at blive en hæmsko for, at de studerende kan skaffe sig en praktikplads og dermed blive færdige med deres finansuddannelse. ”Det er meget tilfredsstillende, at andre brancher også tager ansvar for de studerende. Det er samtidig en stor anerkendelse af niveauet på den uddannelse, som Finansforbundet har været initiativtager til, og en anerkendelse af uddannelsesniveauet i den finansielle sektor“, siger han. / MDA

• For tide

n søger v

i: • Filialche f, Dalum • Erhver v srådgiver , Odense • Kunderå dgiver, St orkbh. • Filialdir ektør, Ho rsens

Vi får flere og flere kunder, derfor har vi brug for nye medarbejdere

Arbejdernes Landsbank er en bank med en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder. Se om vi har et godt job til dig på al-job.dk

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

KREDITSEMINAR Kom til kreditseminar Den 25.-26. oktober afholder Finanssektorens Uddannelsescenter kreditseminar, der i år tager udgangspunkt i daglige og fremtidige udfordringer i sektoren. En række interessante indlægsholdere bidrager med relevant og ny viden inden for udvalgte områder. På seminaret får du derfor: • • • • • • • •

Inspiration til en effektiv organisering af kreditafdelingen Inspiration til risikostyring i praksis Seneste nyt om kapitalkrav og implementering af CRD IV Seneste nyt fra lovgiverne Seneste nyt fra Finanstilsynet Journalistens vurdering af branchen Erfaringer fra rekonstruktioner og konkurser Indsigt i hvem der bliver fremtidens landmand.

Du kan se hele programmet for kreditseminaret på finansudd.dk, hvor du også kan læse om årets landbrugsseminar, som foregår på Skanderborg Kursus- og konferencecenter den 26.-27. september. Tilmelding til begge seminarer kan ske via hjemmesiden eller ved at kontakt os på 8993 3333.

Skovsvinget 10, 8660 Skanderborg, tlf. 8993 3333, www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter