Magasinet Finans nr. 8/2013

Finansforbundets magasin nr. 8, 2013

Sammen er vi stĂŚrkest

Finansforbundet fejrer 75 års jubilæum og kan gøre det i bevidsthed om, at man har formået at forhandle lønninger, arbejdstider, ferie og pensionsvilkår, som andre fagforeninger blot kan se på med misundelse Side 3-4 og 12

Finansforbundet gennem 75 år

1950

Flere ansatte I 1950 var der samlet ansat 20.985 personer i banker og sparekasser, mens tallet var vokset til 34.820 i 1970.

1930’erne

1942

Gustav Pedersen

Hestetrukket bus

Gustav Pedersen var socialdemokrat og formand for HK. Han agiterede stærkt for, at bankfunktionærer burde melde sig ind i HK frem for at oprette deres egen organisation.

På billedet ses Gustav Pedersen i mørkt tøj og med stok i front for et 1. maj optog engang i 1930’erne.

Krigen lagde store hindringer i vejen for både sparekasse- og bankfunktionærernes organisationsarbejde. Krigen forhindrede dog ikke, at tilsynsrådet for Sparekassen for København og Omegn kom på den årlige skovtur i 1942.

1926

Personaleforeningerne i de store banker slog sig i 1919 sammen og dannede Danske Bankforeningers Fællesdelegation. De ansatte havde arbejdsdage på 9–10 timer.

1939 1938

Dannelsen af DBL Danske Bankfunktionærers Landsforening (DBL) blev stiftet i 1938. Det var ikke en fagforening i traditionel forstand, men en standsforening, og det ideologiske udgangspunkt var ganske anderledes end i den traditionelle fagbevægelse.

DSfL

Mange sparekassefunktionærer følte et tættere fællesskab med deres egen direktør end med kollegaen i nabobyens sparekasse. Danske Sparekassefunktionærers Landsforening(DSfL) så dagens lys i februar 1939.

DBL’s indsats bar efterhånden frugt: Arbejdstiden var blevet nedsat til 42 timer om ugen.

Lørdags

Banken havde 40 medarbejdere, og der var ingen kvinder blandt medarbejderne. De ansatte stod op ved skrivepulte, skrev posteringerne ind i protokollen i hånden, og der fandtes kun få skrivemaskiner og én regnemaskine i hele banken.

1938

DBL havde fra start fokus på konsekvenserne for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, som indførelsen af ny teknologi kunne have. Bogholderimaskinerne var allerede godt inde i de stor bankers hovedkontorer.

1962

Unge lokkes til bankfaget Unge havde et andet forhold til autoriteter end deres ældre kolleger.

Folder fra 1962.

Med virknin lørdagslukn indført i sto

1959

Ny teknologi 42 timer om ugen

1965

Svendborg Bank

Ægteskabsforbud

1960

F o

I april 1956 var Danmark præget af en storstrejke og en stor demonstration foran Christiansborg.

1923

Direktionerne i banker afgjorde hvornår de mandlige medarbejdere havde økonomisk grundlag for at gifte sig. For kvinderne var det anderledes. Når de giftede sig, måtte de forlade banken.

Da lønforhandlingerne med bankerne gik i hårdknude, udsendte DBL i efteråret 1953 det første strejkevarsel i foreningens historie med opbakning fra 90 procent af medlemmerne.

Strejken 1956

De ansatte i banker og sparekasser var pænt klædt og arbejdede i mange tilfælde i smukke omgivelser, som her i Sparekassen for København og Omegn. De blev hånligt kaldt ”flipproletarer”.

Fællesdelegationen

Første strejkevarsel

1956

Flipproletarer

1919

1953

Datacen

Ligeløn

I 1963 dann 1965 danne en andet gr

Den formelle ligeløn blev endeligt stadfæstet for sparekassefunktionærernes vedkommende med den første kollektive overenskomst i 1959.

Færre banker og sparekasser

1974

Antallet af sparekasser faldt fra 506 i 1950 til 334 i 1970 og af banker fra 159 til 87.

Kvinde

En stor g erne var Her ses Enghave

1976

Teknologien truer I 1976 vedtog DBL en resolution, hvori det hed: ”at mennesket skal prioriteres højere end maskinen”.

Forbrugssamfundet Drømmen om parcelhus, bil og kummefryser krævede to indtægter. I starten af 1950’erne var en tredjedel af bankernes funktionærer kvinder, mens andelen var nået op på omkring 50 procent i 1970.

Af Carsten Rasmussen

Flere filialer Antallet af filialer voksede fra 1.544 i 1959 til 2.758 i 1969.

1984

Kronebankens kollaps At tidligere tiders sikkerhed i ansættelse i pengeinstitutter ikke længere var gældende, blev klart med Kronebankens kollaps i december 1984.

1980’erne

2000

Klaus Riskjær Pedersen og ligesindede udlændinge havde succes med smarte og voldsomt gearede investeringer.

Nogle kom i bankerne som dealere.

Da Realkredit Danmark og Danske Bank fusionerede blev Finansforbundets formand Allan Bang sigtet for videregivelse af fortrolige oplysninger, men blev frikendt ved Højesteret i 2009.

Yuppierne kommer

2008

Insidersagen

Bobleoverenskomsten 1.konfliktvarsel blev sendt af sted, før parterne blev enige om en samlet ramme på 13,36 procent.

Ny dansk rekord.

2002

Flere bankkrak

Uddannelse, uddannelse

Også 6. juli Banken og C&G Banken endte med at krakke.

2008

Landsmødet i 2002 vedtog et politisk program, der klart signalerer betydningen af videre- og efteruddannelse.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Finansforbundets magasin nr. 4, 2008

Realkredit til landbrugs- og byerhvervsejendomme...

Dankort Efter store tekniske udfordringer kunne Dankortet lanceres i 1984.

2003 Bankrådgiveren dukker op

Første fusionstanke

Formanden for DSfL, Frode Sørensen og formanden for DBL, Erik Vegeberg præsenterede deres program for en fusion i august 1984.

...fra kompetente medarbejdere i en handlekraftig og uformel organisation

Sundhedsforsikring

1987

Bankrådgiveren som begreb blev introduceret i Privatbanken i 1980’erne.

Rådgiver Bettina Skovsted Hvidberg i Jyske Bank på Østerbro.

DLR Kredit har altid været den professionelle leverandør af realkredit til dansk landbrug. Vi udbyder nu også lån til bl.a. byerhvervsejendomme og andelsboliger. I fællesskab har vi med succes udviklet og udvidet forretningen i en organisation med en uformel omgangstone, korte beslutningsveje og fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel. Til gavn og glæde for både kunder, aktionærer og medarbejdere. For at fortsætte den gode udvikling har vi brug for flere dygtige kolleger. Måske dig?

Se mere på www.dlr.dk, hvor aktuelle ledige stillinger er opslået.

Den 8.marts 2003 blev der indgået en overenskomst med sundhedsforsikring.

Skulle der ikke lige være en stilling ledig inden for dit kompetenceområde,

63585_Finans_0408_Cover.indd 68 xxxxDLR-finansann-230x242.indd 1

59,5 milliarder før skat

Til sammen havde de 20 største banker igen et fremragende år, viser en analyse af 2007-regnskaberne

er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning alligevel!

er realkredit

læs side 18

Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr @ dlr.dk

29/11/06 15:00:03

2005

I 2005 sendte man 1. konfliktvarsel og den 8. marts indgik FA og Finansforbundet en treårig overenskomst med en samlet ramme på 9,61 procent.

2006

Sekretariatet flytter

Oliekrisen

Fra Langebrogade til Applebys Plads

Oliekrisen i 1973

Det gik ufatteligt godt i den finansielle sektor.

Finansforbundets magasin Finans viste i april heller ikke tegn på at have gennemskuet, hvad der var på vej.

2010

1.konfliktvarsel

1973

27/03/08 14:31:03

Finansforside

1993

This time should be different I februar 2011 holdt Finansforbundet en konference om finanskrisen. En af talerne var Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard. Bankerne har kritiseret tilsynsmyndighedernes rolle under finanskriser.

Industriforbund Finansforbundet organiserede både it-folk, akademikere, bankuddannede, ledere, betjente og rengøringspersonale.

Tryghedsaftaler I 1970’erne begyndte de ansatte i banker og sparekasser for alvor at fokusere på tryghedsaftaler og efteruddannelse.

slukning

ng fra maj 1965 blev ning af pengeinstitutter orkøbenhavnsk.

ntraler

nede sparekasserne SDC, i ede en gruppe banker BEC og ruppe banker Bankdata.

1996

Kvalitet i arbejdet Det tredje landsmøde i april 1996 gik under temaet ”Det gode arbejde”.

1992

1997

Bankerne rekrutterede flere og flere elever blandt unge med en handelsskoleeksamen frem for som tidligere unge med folkeskolens afgangsprøve.

Danske Bankfunktionærers Landsforening og Danske Sparekassefunktionærers Landsforening slog sig sammen i Finansforbundet 1. januar 1992.

I januar 1997 nedlagde hen ved 2.000 ansatte i en række af Danske Banks filialer på Fyn og Jylland arbejdet i protest over endnu en udmeldt fyringsrunde.

Banker og sparekasser ligestillet

Prikkerunder

Med virkning fra 1989 blev banker og sparekasser endegyldigt ligestillet.

Danske Bank ville fyre 1.500 medarbejdere, og det tog ikke Unibank lang tid at lære og fyre 500 medarbejdere.

1989

Finansforbundet dannes

400 nye elever

Finansielle supermarkeder Det finansielle supermarked opstod, da de finansielle virksomheder udover bankforretninger begyndte at tilbyde realkredit og forsikringer.

4

elig kontorassistent

gruppe af kvinderne i bankr ufaglærte kontorassistenter. kontorassistent Elisabeth e i SDS, 1974.

Unibank fyrer Unikreds' formand Kirsten Jensen kaldte planen ”den nye ledelses iskolde magtdemonstration”.

Finansrådet dannes På arbejdsgiversiden slutter Sparekasseforeningen og Bankforeningen sig sammen i Finansrådet 1. januar 1991

Nye åbningstider DBL accepterede at bankerne havde mulighed for at holde åben kl. 17 frem for som hidtil kl.16.

Fleksibilitet og ny løn I 1997 opgav Finansforbundet sin modstand mod fleksible arbejdstider og et nyt lønsystem.

2012

Aldrig igen!

Det kræver fundamental omstilling af forretningsstrategierne at honorere de nye krav til bankerne, og det er en omstilling hver eneste kunde og medarbejder kommer til at mærke, sagde Nordeas koncernchef Christian Clausen, i sin gæstetale på Finansforbundets landsmøde.

”Scener fra et pengeskab” Med en annoncekampagne inspireret af gamle filmplakater søgte Finansforbundet at vinde kampen om den offentlige mening.

Medlemstallet vokser

1991

Arbejdsnedlæggelse

I 1982 havde DSfL 11.000 og DBL omtrent 32.000 medlemmer. I starten af 90’erne var medlemstallet vokset til henholdsvis godt 14.000 og knap 40.000.

1998

Omsorgsdage På landsmødet i 1998: Hver gang omsorgsdage blev nævnt fra talerstolen, rakte medlemmerne i Unikreds fem fingre i vejret.

Den 1. maj Finansforbundets formand, Søren Dalmark, talte i sin egenskab af næstformand for FTF ved et 1. maj arrangement i 1997.

En kold skulder Tidligt i 1998 foreslog Finansforbundet et samarbejde om fælles initiativer, der kunne forbedre finanssektorens vilkår. Men forbundet fik en kold skulder af direktør i Danske Bank og formand for Finansrådet, Peter Straarup.

Finans September 2013

leder

Godt klædt på

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Når man er på rejse, kan man komme ud for lidt af hvert. Derfor afhænger turens succes ofte af det, man har med i rygsækken. For der kan nemlig opstå situationer, hvor det kan vise sig ganske værdifuldt, at man tidligere har oplevet noget lignende og forberedt sig derefter, så man har det rigtige grej til at klare strabadserne.

Den rette bagage er kort sagt afgørende. Sådan er det også på det menneskelige plan, hvor erfaringer og et solidt fundament er helt nødvendigt, når man møder vanskeligheder og udfordringer. Så man ikke lader sig blæse omkuld i lidt stormvejr, men kan modstå de knubs, man møder på vejen.

Som medarbejdere i den finansielle sektor har vi et fællesskab, som i år kan fejre 75-års jubilæum. Det er faktisk en lille menneskealder, hvor vi har udviklet en forening for og af medarbejdere i den finansielle sektor. En organisation, der har haft forskellige ansigter og navne, men som gennem alle årene har været holdt sammen af fællesskabet og de resultater, det har skabt for vores arbejdsvilkår og rettigheder som medarbejdere.

Det er værd at fejre, fordi det er historien om, at man kan opnå noget, hvis man står sammen. Det er også værd at markere, fordi det giver os et uvurderligt grundlag, når det kommer til vilkår og rettigheder som ansatte i sektoren.

Historien er værdifuld som erfaringsbank, fordi den jo har det med at gentage sig. For eksempel er kriser ikke noget nyt fænomen for os som organisation og medarbejdere i sektoren.

Mange af os husker måske situationen i 90’erne, men også flere gange tidligere er vi stødt på alvorlige kriser – og kommet igennem dem. På samme måde er eksempelvis teknologiens indtog og nye muligheder noget, vi har set før.

Det er trods alt ikke voldsomt længe siden, at for eksempel computere eller internettet forandrede vores arbejdsliv grundlæggende med de udfordringer og muligheder, der fulgte med.

Du sidder nu med et nummer af Magasinet Finans, hvor vi dykker lidt længere ned i nogle af de seneste 75 års begivenheder, der har formet vores arbejdsliv og vilkår til det, de er i dag.

Derfor vil jubilæet også blive fejret og markeret – blandt andet på medlemsmøderne, som vi afholder over hele landet i løbet af oktober. Du kan allerede nu melde dig til på Finansforbundet.dk, og vi glæder os til at se dig.

Som fællesskab har vi rigtig meget brugbart med i rygsækken, som vi skal huske på, fordi det har gjort os til det, vi er i dag. Og fordi vi faktisk kan bruge erfaringerne og resultaterne i de udfordringer, vi vil møde i fremtiden.

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 60 www.finansforbundet.dk

5

EffEktivE workflows

Jeg vil have effektive workflows med høJ sikkerhed

Vi løser de store udfordringer...

Finansielle virksomheder som banker og sparekasser producerer enorme mængder dokumenter. Medarbejdere med forskellige arbejdsfunktioner møder dagligt store udfordringer med at håndtere og beskytte fortrolige oplysninger. Udfordringerne består b.la. i: • Et konstant behov for at reducere omkostningerne • Optimering af interne processer for at opnå maksimal effektivitet • Krav om kontinuerlig forbedring af præstationer Konica Minolta kan hjælpe med at etablere effektive workflows med høj sikkerhed, elektronisk arkivering af dokumenter og meget mere.

Ring 72 21 21 21 nu, og hør mere om, hvordan vi kan optimere jeres workflows.

BEdrE Bankprocesser

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk

Finans September 2013

Indhold

Faste sider 5

Leder

40 Job og Karriere

58 Arrangementer for

8 Nyheder

54 HOBBY

36 Internationalt

56 Det juridiske hjørne

60 Politisk klumme

seniorer

52

Han fortæller historier med musikken Mads Langer underholder på Finansforbundets medlemsmøder

12 75 års sejre og nederlag Andre fagforeninger kan med rette se på Finansforbundets opnåede resultater med misundelse, mener forfatter til forbundets jubilæumsbog

24 Miss Shoe i Nordea Den 30-årige fællestillidsmand Natascha Bødker Sørensen har en lidenskab for stiletter og for at støtte kollegerne i Nordeas hovedsæde

28 Rekordlavt antal røverier Bankrøverne har fået det svært, viser statistikken for årets første seks måneder

30 Bevægelse bonner ud på bundlinjen Lån & Spar Bank har sat motion, kost og rygestop på medarbejdernes dagsorden. For sunde ansatte er godt for forretningen

34 Hvor lokal skal man være?

Ikke alle lokale pengeinstitutter holder sig til kirketårnsprincippet. Nogle ekspanderer i nye geografiske områder og har succes med det

38 Europas hemmelige bankkrise Tysklands banker sidder på Europas største kage af dårlige lån og er tvunget til at få ryddet op

7

8

Nyheder

Finans September 2013

Færre ansatte i storbankerne Både Danske Bank og Nordea har markant færre medarbejdere i dag end tidligere. Nordea i Danmark har i dag fem procent færre fuldtidsansatte end for et år siden og i alt 200 færre ansatte. I Danske Bank er antallet af medarbejdere i første halvår af 2013 reduceret med 327, og der er indgået aftale om fratrædelse med yderligere 140 medarbejdere. Oplysningerne stammer fra de to bankers halvårsregnskaber.

Ja til Faaborg-Sjælland-fusion

Det er ikke skadende for konkurrencen, at de to pengeinstitutter Sparekassen Faaborg og Sparekassen Sjælland slår sig sammen. Det har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen meddelt Sparekassen Faaborg, som har offentliggjort godkendelsen i en fondsbørsmeddelelse.

Finanstilsynet og aktionærerne i Sparekassen Faaborg har efterfølgende også givet grønt lys til fusionen.

A-kasser er bedst til at skaffe ledige i job Finansforbundet støtter det opgør med de kommunale jobcentre, som SF og Venstre lægger op til forud for regeringens udspil til en ny beskæftigelsesreform Finansforbundets formand, Kent Petersen, mener, at en del af

”Når regeringen præsenterer sit udspil til en ny beskæfti-

de fire milliarder kroner, der i dag anvendes på de kommunale

gelsesreform, håber jeg, at en del af de midler, der i dag anv-

jobcentre, bør kanaliseres over til a-kasserne.

endes i de kommunale jobcentre, overføres til a-kasserne. Det

”A-kasserne bør udgøre en større del af beskæftigelsesindsatsen. De er tættere på virksomhederne og organisationerne

vil sikre en stærkere beskæftigelsesindsats, hvilket vil være tiltrængt”, siger Kent Petersen.

og har en større føling med arbejdsmarkedet end jobcentrene

Mandag den 19. august foreslog SF’s politiske ordfører,

og vil i langt højere grad skaffe ledige i arbejde”, siger Kent

Jonas Dahl, i Berlingske, at ledige fremover selv skal kunne

Petersen til Nyhedsbrevet Finans.

vælge, hvem der skal stå for deres jobformidling, kontrol og

Han fremhæver FTF-A – de finansansattes foretrukne a-kasse

aktivering – og altså reelt fravælge jobcentrene. Venstre er

– som et eksempel på en a-kasse, der med en aktiv indsats har

positiv over for, at den ledige kan vælge, hvem der har ansva-

formået at skaffe job til ledige. Siden 2008 er omkring 8.000

ret for jobsøgningen.

job forsvundet i den finansielle sektor i forbindelse med finan-

Til oktober fremlægger et ekspertudvalg under Beskæfti-

skrisen, men med en aktiv beskæftigelsesindsats, som både

gelsesministeriet et udkast med anbefalinger til en ny beskæfti-

FTF-A og Finansforbundet har stået for, er det lykkedes at

gelsesindsats, som arbejdsmarkedets parter får mulighed for at

holde ledigheden blandt finansansatte på under 3 procent – og

kommentere, og i januar 2014 forventes beskæftigelsesminister

markant under landsgennemsnittet. Aktuelt er 1.164 finansfolk

Mette Frederiksen (S) at præsentere regeringens udspil til en ny

fuldtidsledige, hvilket svarer til 2,8 procent.

beskæftigelsesreform. /CJO

TIP OS

Har du en god historie til Magasinet Finans?

Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

Forlig mellem Sydbank og aktionærer Sydbank har indgået et forlig med Foreningen af Minoritetsaktionærer i bankTrelleborg, hvor banken tilbyder erstatning til tidligere minoritetsaktionærer i bankTrelleborg for deres krav i forbindelse med børsintroduktionen af bankTrelleborg i 2007 og den senere tvangsindløsning af aktierne i bankTrelleborg.

Forliget betyder, at Sydbank skal betale op til 135 millioner kroner i erstatning og omkostninger, oplyser banken. Omkring 40 millioner kroner vil banken forsøge at få dækket af de professionelle rådgivere, der medvirkede ved udarbejdelsen af prospektet i bankTrelleborg, og/eller det forsikringsselskab, hvor der er tegnet en prospektansvarsforsikring. Som en del af forliget bortfalder de to gruppesøgsmål anlagt mod Sydbank af Foreningen af Minoritetsaktionærer i bankTrelleborg vedrørende mangler i bankTrelleborgs børsprospekt.

“Tiden er vokset fra de alfaderlige autoriteter.

Det er rigtigt, at den rolle havde Danske Bank for ti år siden. Men den alfaderlige autoritet er der ikke nogen, der kan tage i dag. Der er alt for mange gode meninger og holdninger til tingene” Eivind Kolding, ordførende direktør i Danske Bank, til Børsen

FTF-A udvider telefontiden

Fra den 1. oktober vil FTF-A’s Callcenter sidde klar ved telefonerne fra klokken 8 om morgenen til klokken 18 om aftenen mandag til fredag. Der er tale om en udvidelse af telefonbetjeningen med 15 timer om ugen og FTF-A bliver dermed en af de a-kasser, der er lettest tilgængelig for medlemmerne. FTF-A kan som altid fanges på telefon 70 13 13 12.

3.485

Finans September 2013

milliarder kroner udgjorde Danske Banks samlede aktiver per 30. juni 2013. Det svarer cirka til to gange hele Danmarks bruttonationalprodukt.

Vild med nyheder?

Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt

Minister varsler mere regulerinG

Sektoren har ikke umiddelbart fået en hjerteven med udnævnelsen af Henrik Sass Larsen som ny erhvervs- og vækstminister

Nyheder

Foto: Folketinget

Sass Larsen (S), som i begyndelsen af august

Stabilt fald i udlånstab

afløste Annette Vilhelmsen, gør det klart, at det

Økonomisk Ugebrevs gen-

har høj prioritet at forhandle reguleringen af de

nemgang af 20 aflagte bank-

systemisk vigtige banker på plads så hurtigt

regnskaber

som muligt.

Bank og Nordea) for 2. kvar-

Landets nye erhvervs- og vækstminister, Henrik

(ekskl.

Danske

”Det er kolossalt vigtigt med en afklaring.

tal viser, at udlånstabene nu

For så ved alle – også bankerne selv – hvor-

to kvartaler i træk har ligger

dan landet ligger. Der er to måder at klare den

markant lavere end samme

udfordring på. Enten laver vi en kontant opsplit-

periode sidste år.

ning af det finansielle supermarked, som så

Udviklingen afspejler meget

kan køre videre hver for sig. Eller også laver vi

klart en begyndende bedring i dansk økonomi, og at stadig

de her Sifi-regler, og det er det, vi gør. Samtidig skal vi sørge for, at der er så solide branddøre i finansielle institutter, at ilden ikke breder sig, hvis der udbryder brand”, siger Henrik Sass Larsen til Morgenavisen Jyllands-Posten I interviewet lægger han ikke skjul på, at

”Der må ikke igen komme glory days i finanssektoren med vanvittige bonusser", siger Henrik Sass Larsen

være fornuft og balance i udviklingen”, siger Henrik Sass Larsen til avisen.

flere banker har fået de svage udlånsengagementer

under

kontrol, hedder det i analysen. Økonomisk Ugebrevs gennemgang af kvartalsregnska-

branchen vil blive mødt af en kampklædt mini-

Hans hovedbudskab til bankerne er, at de

berne viser, at de tyve bankers

ster, hvis der igen breder sig en lidt for løsslup-

store armbevægelser og udskejelser i form af

udlånstab var mere end halvt

pen mentalitet blandt bankerne.

for ensidigt udlån til enkelte brancher, dårlig

så store som i 2. kvartal sid-

kreditpolitik og kæmpebonusser til banksæl-

ste år. Udlånstabene i seneste

gere som før finanskrisen skal væk.

kvartal i de tyve banker på

”Der må ikke igen komme glory days i finanssektoren med vanvittige bonusser. Jeg vil bekæmpe det benhårdt, hvis der kommer en

”Jeg mener, at banking should be boring.

ny guldgravermentalitet i bankerne, for jeg tror

Og jeg vil gøre alt for at bidrage til, at det bliver

menlignes

ganske enkelt ikke på, at en finanssektor kan

tilfældet”, siger Henrik Sass Larsen til Mor-

udlånstab 2. kvartal sidste år

skabe så meget merværdi fra år til år – der skal

genavisen Jyllands-Posten. /cjo

på 2,4 milliarder kroner.

980 millioner kroner skal sammed

tilsvarende

Jyske Bank accepterer landsretsdom Jyske Bank ankede oprindeligt en dom man at hæve anken, hvorved dommen investeringsbeviser for cirka en milliard fra Østre Landsret, hvor man den 11. står fast, og banken skal nu udbetale kroner. En lang række sager er siden oktober 2011 blev dømt ansvarlig for erstatningen på cirka 800.000 kroner 2011 blevet forligt med forbrugerommangelfuld

rådgivning

med

af

Jyske

salg

Invest

i

forbindelse til investoren anpartsselskabet Dream- budsmandens mellemkomst ved, at ban-

investeringsproduktet haus. Det oplyser advokatfirmaet Advo- kens kunder har fået en erstatning på 80 Hedge

Markedsneu- dan, der repræsenterer investorerne. procent af deres tab, men uden renter

tral. Men fredag den 16. august valgte Jyske Bank har samlet solgt de omtalte og omkostninger.

9

10

Nyheder

Finans September 2013

40.000 færre kunder i Danske Bank

5.500 færre bankfilialer i Europa i 2012

I årets første seks måneder har omkring 40.000 kunder forladt Danske Bank, oplyser banken i forbindelse med sit halvårsregnskab. Det er dog ifølge Danske Bank helt som ventet, når der indføres en ny måde at drive bank på.

Det nye kundeprogram Personal Banking fik 306.000 nye tilmeldinger i andet kvartal, så der nu er 773.665 tilmeldte kunder.

Danske Banks samlede markedsandel på udlån i Danmark er steget til 28,0 procent fra 26,6 procent ultimo 2012.

”Hvis jeg havde lavet noget forkert, ville jeg selvfølgelig fortryde det. Men jeg føler ikke, at jeg har gjort noget forkert” Niels Valentin Hansen, tidligere direktør i Roskilde Bank, til BT

Ifølge tal fra Den Europæiske Centralbank (ECB) forsvandt 5.500 bankfilialer i Europa sidste år i forbindelse med bankers trimninger af forretningen. Antallet af lukninger var i forhold til indbyggertallet højest i kriseramte lande som Grækenland, Cypern, Spanien og Irland. Siden Lehman Brothers krak i september 2008 er omkring 20.000 filialer forsvundet i Europa.

pionerånd hos Coop Bank-ansatte Kundeinteressen er voldsom og travlheden så stor, at der hele tiden blive ansat nye kollegaer for at følge med efterspørgselen 43 medarbejdere knokler i disse uger i Coops hovedsæde i Albertslund med at etablere det første nye pengeinstitut i nyere tid i Danmark. ”Det er lidt hektisk lige nu, men her er rigtig meget pionerånd, og vi tror på, at det nok skal lykkes at skabe en økonomisk bæredygtig bank”, som skaber værdi for medlemmerne, siger Jakob Steen Jensen, nyvalgt tillidsmand for medarbejderne i Coop Bank til Nyhedsbrevet Finans.

1. september begynder yderligere seks medarbejdere, så det samlede medarbejdertal vil nærme sig 50. ”Vi er overrasket over, hvor stor interessen for Coop Bank har været. Da vi sendte breve ud til gamle Coop-kunder med et MasterCard, som skulle fornyes, lå svarprocenten væsentlig over det forventede. Så vi har meget travlt med at få alle ansøgere serviceret. Der er også en del, der

Mange får robotlån i Danske Bank Automatiserede lån eller robotlån, som de også kaldes, udgør nu 45 procent af alle udlån blandt bankens privatkunder, oplyser Danske Bank i forbindelse med offentliggørelsen af sit halvårsregnskab. De såkaldte robotlån betyder, at kunderne ikke behøver at mødes med deres bankrådgiver for at få bevilget et lån. De kan i stedet lave en låneansøgning over nettet, og kort tid efter dukker pengene op på kundens konto.

Den høje andel af udlån på denne måde er bemærkelsesværdig, idet Danske Banks ordførende direktør, Eivind Kolding, for mindre end et år siden introducerede begrebet automatiserede udlån. Danske Bank har et mål om, at 90 procent

opsøger banken selv, fordi de har læst eller hørt om os”, fortæller Jakob Steen Jensen. Åbningstiden er kl. 8-21 fra mandag til fredag samt kl. 10-17 lørdag og søndag, hvilket betyder, at medarbejderne som udgangspunkt skal have en dag om ugen, hvor de er der til kl. 21. Senior rådgivere har weekendvagt hver ottende uge, mens kunderådgivere arbejder en weekenddag hver tredje uge.

Indtil videre koncentrerer Coop Bank sig om de CoopPlus-medlemmer, der skal have udskiftet deres eksisterende MasterCard fra Coop. Men i løbet af efteråret er det planen, at banken åbner for alle 1,3 millioner medlemmer af Coop.

Udover et Coop Mastercard tilbyder Coop Bank en lønkonto (Nemkonto), højrentekonto, Visakort og en kassekredit, og det bliver også muligt at få net- og mobilbank. /CJO

Lidt færre netbankindbrud Mens antallet af netbankindbrud eksploderede i 2012 med 199 indbrud i alt og 95 i første halvdel af året, ser 2013 ud til at blive lidt mindre lukrativ for de digitale forbrydere med 87 indbrud i årets første to kvartaler.

År

Antal indbrud Antal indbrud med tab

2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006

af låneansøgningerne inden for privatområdet

*Kun 1. og 2. kvartal

bliver behandlet automatisk i 2015.

Kilde: Finansrådet

*87 199 10 12 111 251 69 84

38 56 4 6 63 132 32 27

Samlet tab

2.081.422 kr.

6.289.747 kr.

159.668 kr.

433.043 kr.

6.790.191 kr.

6.539.346 kr.

3.045.980 kr.

1.948.556 kr.

Skal din kunde have et Vækstlån?

Som erhvervsrådgiver har du mange kunder med sunde vækstplaner.

Planer, som kræver finansiering.

Hvis du gerne vil have nogen at dele finansieringen med, kan et Vækstlån fra Vækstfonden være løsningen.

Et Vækstlån - er til små og mellemstore virksomheder - er et supplement til den øvrige finansiering - står bagefter i sikkerhederne - er på minimum 2 mio. kr.

Med Vækstlånet kan din kunde udvikle sin virksomhed, og du får et stærkere kundeengagement.

Se Mere På Vf.dk

– statens finansieringsfond

12

Tema: Finansforbundets 75-års jubilæum

Finans September 2013

”Den største udfordring for Finansforbundet er nok at holde fast i fællesskabet, når både den omgivende verden og forbundet selv i stadig højere grad fokuserer på, at medlemmerne er forbrugere eller kunder”, mener Per H. Hansen

Finans September 2013

Tema: Finansforbundets 75-års jubilæum

75 års sejre og nederlag

13

Finansforbundet har været i stand til at forhandle lønninger, arbejdstider, ferie og pensionsvilkår, som andre fagforeninger blot kan se på med misundelse. Hvis Finansforbundet ikke havde eksisteret, er jeg sikker på, at mange medarbejdere ville have haft meget ringere vilkår, siger historikeren, professor Per H. Hansen, der er medforfatter til bogen om forbundets 75-årige historie Af Elisabeth Teisen Foto: Jasper Carlberg ”Vi skal kende vores historie både for at kunne bruge den, men nogle gange også for at kunne frigøre os fra den. Virksomheder og andre organisationer risikerer nemlig at blive fanget i deres egen fortælling. En organisations historiske fortælling kan stå i vejen for forandring, og så må den genfortælles, så der kan skabes nye muligheder”, siger historikeren, professor Per H. Hansen.

Han har sammen med museumsinspektøren på Danmarks Industrimuseum, ph.d. Kristoffer Jensen, skrevet Finansforbundets 75-årige historie, bogen ”Vi kan, når vi skal. Finansforbundets historie”.

Det er ikke noget hædersskrift, de to historikere har forfattet. De betingede sig fuldstændig uafhængighed, inden de gik i gang, og det har de fået. Der bliver ikke leflet for nogen. Det er derfor blevet en beretning om 75 års sejre og nederlag, blindgyder, kloge valg og nødvendig tilpasning.

En beretning om en fagforening, der har skullet omstille sig fra mellemkrigstidens smalhals, 60’ernes vilde vækst, chokket over 90’ernes prikkerunder, 00’ernes tro på, at alt kunne lade sig gøre, til den seneste krise, der for alvor har sat sektoren under pres.

Teknologi, øget konkurrence, prikkerunder, globalisering, fusioner, nye typer medarbejdere, trusler om outsourcing, banklukninger og regulering har været den virkelighed, medlemmer og politikere har måttet forholde sig til. En dagligdag, der konstant krævede nye svar på nye udfordringer.

Det begyndte i 20’erne med den alvorligste bankkrise, Danmark nogen sinde har oplevet. De første personaleforeninger havde set dagens lys, men krak og konkurser og ikke mindst Landmandsbankens totale nedsmeltning fik flere til at se ideen i en sammenslutning af medarbejdere på tværs af bankerne. Smagen af fagforening var dog lige skrap nok for de pæne bankfunktionærer, men tanken om at samle ”standen” appellerede til flere og flere.

Efter mange trakasserier og smertefulde revisioner af forestillingen om, at ansatte i bankerne udgjorde en ganske særlig stand, højt hævet over arbejderklassen, blev DBL, Danske Bankfunktionærers Landsforening, dannet i 1938, og året efter sluttede sparekassefunktionærerne sig sammen i DSfL, Danske Sparekassefunktionærers Landsforening.

I de følgende år var det dog magtpåliggende for politikerne i de nye organisationer at understrege, at organiseringen ikke rykkede ved, at bankfunktionærernes interesser grundlæggende faldt sammen med ledelsens. Med rød retorik og strejketrusler ville man nok have haft problemer med at få de ansatte til at melde sig ind.

Godt nok gik det langsomt i starten, og det blev ikke bedre, da krigen med udgangsforbud og begrænset togdrift lagde hindringer i vejen for agitationsrejser og mødeaktivitet. Men i 1948 var DBL’s medlemstal nået op på cirka 5.500, mens DSfL fortsat var en svag organisation med omkring 1.000 medlemmer. Derfra øgedes organisationsprocenterne støt og roligt. ••

14

Tema: Finansforbundets 75-års jubilæum

Finans September 2013

Kriserne satte kursen ”Den første organisering peger på mønstre, der viser sig at blive gennemgående for bank- og sparekassefunktionærernes foreninger”, siger Per H. Hansen.

For det første er det kriserne, der for alvor kommer til at forme forbundene/forbundet. 30’ernes krise baner vejen for organiseringen. Under 90’ernes krise bliver det helt centralt at begrænse omfanget af masseafskedigelser. Hvad der præcis kommer til at ske i kølvandet på den seneste krise, er det selvfølgelig endnu lidt svært at sige noget om, men jeg kan se konturerne til, at man bakser med at skabe en effektiv modfortælling til arbejdsgivernes stadig mere dominerende fokus på shareholdervalue.

For det andet er samspillet mellem det decentrale og det centrale niveau, mellem kredse og sekretariat, en konstant sten i skoen, som der har skullet files på. De første personaleforeninger var ikke meget for at overføre forhandlingsret til den nye forening, og med de decentrale virksomhedsoverenskomster, som overenskomsten i 2001 åbnede for, blev magtbalancen mellem forbundet og kredsene endnu en gang forrykket.

For det tredje er Finansforbundet og dets forgængere blevet skabt og tilpasset i en konstant dynamik mellem organisationen og den omgivende verden. Verden har forandret sig meget siden mellemkrigstiden, og derfor har forbundet også måttet forandre sig.

Historien om en succes Grundlæggende har Finansforbundets historie været en historie om en succes, understreger Per H. Hansen. ”Finansforbundet, der blev resultatet af fusionen mellem DBL og DSfL i 1991, har i modsætning til mange andre fagforeninger formået at fastholde en høj organisationsprocent.

Forbundet har været i stand til at forhandle lønninger, arbejdstider, ferie og pensionsvilkår, som andre fagforeninger blot kan se på med misundelse. Hvis Finansforbundet ikke havde eksisteret, er jeg sikker på, at mange medarbejdere ville have haft meget ringere vilkår. Og mange af medlemmerne er da også ganske tilfredse med deres fagforening, viser de jævnlige medlemsundersøgelser”.

Men forbundet har også måttet gennem pinefulde og svære omstillingsprocesser. Selvfølgelig kunne man ikke sætte en effektiv barriere for masseafskedigelserne, og forbundet kom derfor på sigt til at satse mere på at hjælpe medlemmerne med kompetenceudvikling. Samtidig skete der en udvikling i samfundet mod større og større individualisering. Fællesskab og solidaritet er ikke i høj kurs, så hele fagforeningstanken kom i modvind. Her har Finansforbundet arbejdet på at tilpasse sig medlemmernes forventninger med individuel karriererådgivning og andre individuelle serviceydelser.

Konstante udfordringer For Per H. Hansen springer en række tydelige dilemmaer i øjnene.

Man kan overveje, om de gode overenskomster med høje lønninger og lange ferier er et tveægget sværd. Arbejdspresset vil alt andet lige øges, når lønningerne stiger, og arbejdsgiverne ensidigt fokuserer på afkast til aktionærerne.

Man kan diskutere, om kampen for at få øget medansvar, for eksempel med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, har givet reel magt til at påvirke udviklingen i virksomhederne.

Det er ifølge Per H. Hansen også et åbent spørgsmål, om Finansforbundet har brugt for mange ressourcer på at blande sig i sektorforhold, som er meget svære at påvirke, når arbejdsgiverne i den magtfulde branche ikke rigtigt vil spille med. ”Men alt i alt har Finansforbundet formået at holde en balancegang mellem at være en stands- og en fagforening, og forbundet har i nogen grad formået at formulere en anden måde at se verden på, en bredere fortælling med et mere langsigtet perspektiv, som et korrektiv til arbejdsgivernes ensidige, kortsigtede fokus på shareholdervalue. En fortælling, som også giver mening for de overvejende borgerlige medlemmer”, siger Per H. Hansen. ”Den største udfordring for Finansforbundet er nok at holde fast i fællesskabet, når både den omgivende verden og forbundet selv i stadig højere grad fokuserer på, at medlemmerne er forbrugere eller kunder. Hvis Finansforbundet skal overleve som fagforening, er det afgørende, at det formår at fastholde fællesskabstanken, og her er der udfordringer nok at tage fat på”.

Dialogen er nødvendig At tiden skulle være løbet fra fagforeninger, er erhvervshistorikeren lodret uenig i.

Presset mod medarbejderne vil ikke blive mindre i de kommende år. Bankerne vil fokusere mere og mere intenst på indtjening og effektivitet i lyset af stadig stigende globalisering, skærpet konkurrence og de øgede udgifter, en strammere regu-lering vil afføde.

Og den fortsatte individualisering kan sætte solidariteten, for nu at bruge et gammeldags ord, under pres. ”Konkurrencestaten har holdt sit indtog, men det betyder ikke, at den danske og europæiske tradition for samarbejde mellem stat, arbejdsgivere og lønmodtagere ikke fortsat har meget at bidrage med. Det samarbejde er vigtigt, hvis vi vil holde fast i et godt samfund med sammenhængskraft og en rimelig social lighed”, siger Per H. Hansen. ¢

Finans September 2013

Tema: Finansforbundets 75-års jubilæum

Finansfolk er noget for sig selv For Finansforbundet er det en balancegang på den ene side at have markante synspunkter og holdninger som fagforening og på den anden side at tilgodese medarbejdernes store loyalitet over for deres virksomhed, siger forbundsformand Kent Petersen Af Elisabeth Teisen Foto: Jasper Carlberg

”Det er en balancegang på den ene side at have markante synspunkter og holdninger som fagforening og på den anden side at tilgodese medarbejdernes store loyalitet over for deres virksomhed”, siger Kent Petersen.

Et af de centrale temaer i historien om Finansforbundet er, at de finansansatte langt hen ad vejen ikke følte sig som alle de andre lønmodtagere, men som en stand hævet over almindelige arbejdere, en stand, der var lidt finere og i særlig grad havde interesser til fælles med arbejdsgiverne.

For eksempel kunne man i ”Danske Bankforeningers Tidsskrift” i 1923 læse følgende linjer, der afslører selvforståelsen: ”Til funktionæren stilles der andre og større krav end til arbejderen, såvel med hensyn til almen dannelse som klædedragt og hele ydre fremtræden, men yderligere forlanges som regel også af funktionæren en større teoretisk indsigt og en, kulturelt set, højere standard end arbejderens”.

En så ukamufleret social fordom finder man nok ikke mange abonnenter på længere, men dog har der i den finansielle sektor været tættere relation mellem medarbejdere og ledelse, end der har været i mange andre brancher. Og dette tætte forhold har

stillet store krav til politikere i fagforeningen, som på den ene side skulle kæmpe for medlemmernes interesser, men som på den anden side skulle holde sig på måtten med kritik af konkrete virksomheder. ”Vi har heldigvis bevæget os væk fra at være en standsforening, men vi oplever stadig, at vores medlemmer har en meget stor loyalitet med de virksomheder, de er ansat i. Det ligger nærmest i de finansansattes dna, og vi skal kommunikere en eventuel kritik af en virksomhed med stor varsomhed, ellers har vi straks medlemmer i røret med et ’no go’. Derfor er det en balancegang på den ene side at have markante synspunkter og holdninger som fagforening og på den anden side at tilgodese medarbejdernes store loyalitet”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Men han mener også, at det er et vilkår, som man som politiker i Finansforbundet skal være i •• stand til at håndtere.

15

16

Tema: Finansforbundets 75-års jubilæum

Finans September 2013

Tilliden blev brudt Samtidig påpeger han, at finansansattes selvforståelse er under opbrud. ”De store fyringsrunder i starten af 90’erne var jo dybt traumatiske, fordi tillidsforholdet blev brudt. Forholdet til virksomheden var langt mere end et ansættelsesforhold, det var en identitetsskabende relation. Derfor oplevede de fyrede det nærmest som en skilsmisse forbundet med stor sorg.”

Og Finansforbundets formand funderer over, om arbejdsgiverne egentlig gør sig klart, hvilket fantastisk aktiv og helt særegen virksomhedskultur de sætter over styr med de tilbagevendende fyringsrunder.

På den anden side gør opbruddet det lettere at være fagforeningspolitiker. Kent Petersen vurderer, at Finansforbundet står stærkere end nogen sinde før. Tilslutningen er stigende, og opbakningen er stor. ”Nu skal vi turde sige, at vi er en fagforening – en organisation, der varetager medlemmernes interesser. Udviklingen og medlemmerne kræver, at vi er klare i spyttet”, siger Kent Petersen.

På mange måder har det været en øjenåbner for Finansforbundets formand at læse Finansforbundets 75-årige historie. ”Det er jo bemærkelsesværdigt at se, at de emner, der var på dagsordenen i 30’erne, i meget høj grad ligner dem, vi kæmper med i dag, selvom det dengang hed noget andet, og niveauet og redskaberne var nogle andre”, siger Kent Petersen.

Dengang hed det ”nervesvækkelse” og ”mekanisering” i stedet for ”stress” og ”teknologi”, men ligeløn … det hed det også dengang.

Det er dog ikke noget, der gør Finansforbundets formand mismodig. Tværtimod viser det ifølge ham, at ”de gode gamle dage” er en fiktion. At der er nogle grundvilkår, som vi må forholde os til, og at Finansforbundet har fat i nogle helt centrale punkter. ”Og på den anden side er der jo også sket rigtigt meget.

Nu må vi organisere os og endda strejke, hvis det skulle komme dertil. Vi skal ikke længere have lov af arbejdsgiveren til at gifte os, og gifte kvinder tvinges ikke til at sige deres job op. Vi har fået gode lønninger, pension, overarbejdsbetaling og regulerede arbejdstider”, siger Kent Petersen.

Glemsomheden er stor Men så er der kriserne, hvor nærmest hver ny bankgeneration fortrænger muligheden, forfærdes, når den kommer, og glemmer, så snart de sidste rystelser har fortaget sig. ”Hver gang mener vi, at den aktuelle krise er helt exceptionel. Men krisen i slutningen af tyverne var lige så dramatisk som den, vi lige har set, og hver gang har dårlig kredithåndtering sat den i gang. Det er utroligt, at man ikke reflekterer mere og lærer at vise mådehold i opgangstider.

Derfor har vi heller ikke set den sidste krise. For Finansforbundet betyder det, at vi altid må være forberedte og stå klar til at hjælpe medlemmerne”, siger Kent Petersen.

Tryghedsaftaler tilsiger historien ikke den store værdi. I 70’erne skete der en vældig udvikling af teknologien med for eksempel Dankort og hæveautomater. Det betød, at bekymringen for voksende arbejdsløshed fyldte meget på foreningernes landsmøder i 70’erne, og der blev i løbet af 80’erne indgået tryghedsaftaler med arbejdsgiverne. De var dog ikke meget mere end hensigtserklæringer, der i realiteten ikke gav de ansatte nogen som helst tryghed, da virksomhederne i starten af 90’erne mente, der skulle skæres i omkostningerne. ”Den type tryghed tror jeg ikke på. Tryghed i 2013 handler om at skabe et trygt arbejdsliv, hvor du som ansat har så mange kompetencer, at du altid kan finde arbejde”, siger Kent Petersen.

Rifterne i de ideologiske bånd mellem virksomhed og ansat påvirker også forholdet mellem det centrale og det decentrale niveau. Det forhold har været til diskussion, lige siden de første personaleforeninger sidst i 1930’erne måtte gå af med beføjelser til den centrale forening. ”Det er en sund diskussion, som skal føres løbende”, siger Kent Petersen, som dog også mener, at der lige nu er fundet en fornuftig balance, hvor det centrale niveau agerer på brancheniveau og som bagstopper for kredsene, mens der er åbnet for stor indflydelse for kredsene på det lokale niveau med mulighed for at indgå aftaler på en lang række områder tilpasset vilkårene i den enkelte virksomhed.

Hvor meget kan vi Det var også i 1970’erne, at man startede arbejdet med at få indflydelse på bestyrelsesniveau i de enkelte virksomheder.

Senere udviklede det sig til et ønske om at påvirke rammerne for hele branchen. Det er et arbejde, som de to historikere problematiserer, men som Finansforbundets nuværende formand ikke vil give køb på. ”Jeg indrømmer, at der er et stykke vej endnu. Finanskrisen har vist, at medarbejdernes repræsentanter ikke altid har været stærke nok til at varetage medarbejdernes interesser for den sunde drift og bæredygtige virksomheder. Det handler om kompetencer, og at medarbejderne skal vælge repræsentanter, der både har viljen og modet til at sige deres mening. Også på brancheniveau er vi langtfra i mål, men jeg mener, det er vigtigt at holde fast, hvis medlemmerne skal sikres arbejde i en branche, der står respekt om, en branche, der ser virkeligheden i øjnene, som vil være med til at rydde op, og som igen bliver en del af det danske samfund og ikke bare opfattes som en bande banditter i habitter”. ”… Men indrømmet. Det er kompliceret”, siger Kent Petersen.

Og så ærgrer han sig i øvrigt over, at det på trods af ualmindeligt mange forsøg gennem alle 75 år ikke er lykkedes at samle branchens lønmodtagerorganisationer endnu. ¢ Finansforbundets 75 års jubilæum markeres ved en reception i forbundets lokaler på Applebys Plads 5 på Christianshavn tirsdag Fortsættes side 18 •• den 10. september kl. 14-16.

VI HJÆLPER DIG MED AT SKABE SUCCES FOR DINE EKSPORTKUNDER

DANMARKS EKSPORTKREDIT

Du er positiv overfor kunden men har brug for ekstra sikkerhed for at kunne sige Ja til finansieringen. Det kan vi hjælpe dig med. Hos EKF har vi særlig fokus på mindre virksomheder, som jagter succes på eksportmarkedet. Med vores hjælp kan du bedre få enderne til at mødes. Hvad enten det drejer sig om driftsfinan-

siering, udvidelse af produktionen eller en finansieringsløsning til den udenlandske køber, kan vi stille en garanti, som dækker typisk 80-95% af risikoen. Vores særlige SMV-garanti dækker tilmed op til 100% af bankens risiko. Se mere på ekf.dk eller ring og få en snak med en af vores rådgivere på 35 46 26 00.

FREM I VERDEN

18

Finans September 2013

Tema: Finansforbundets 75-års jubilæum

Jeg tror, jeg vil være medlem, til jeg dør Da 16-årige Bibi Fabiansen Larsen begyndte i Bikuben i 1966, var det med pen, blæk, karbonpapir og rentebøger. Da hun sluttede i Danske Bank, var det med avanceret teknik og Lean. Hun har været på rundrejse i den finansielle sektor i 46 år og ville ikke have været det eller medlemskabet af Finansforbundet foruden Af Berit Villadsen Foto: Jasper Carlberg

”Jeg har aldrig tænkt nærmere over det med at være medlem af Finansforbundet. Det blev man bare.

Det var lidt ligesom at børste sine tænder og betale husleje”, fortæller 64-årige Bibi Fabiansen Larsen, som gik på efterløn fra Danske Bank sidste år.

Bibi begyndte i Bikuben som 16-årig, og det var en meget genert Bibi, der i 1966 mødte op på Bikubens hovedsæde i Silkegade i København sammen med 50-60 andre nye elever, der skulle fordeles i hele Storkøbenhavn. Næste dag begyndte hun i sparekassens filial i Valby tæt på barndomshjemmet. Et stort øjeblik ikke mindst for Bibis farfar, som var nationalbankkasserer i Aalborg.

Modsat de fleste bankelever var det kutyme, at Bikuben-eleverne rykkede meget rundt mellem sparekassens filialer. Bibis rundrejse begyndte efter et halvt år i Valby. Næste stop var filialen på Frederikssundsvej, som var en af de første Bikubenfilialer, der indførte edb til kassesystemet. Det betød et farvel til pen, blæk, karbonpapir og rentebøger.

”Jeg gik meget op i mit job. Det har jeg altid gjort, og jeg har aldrig været bleg for at arbejde over.

Altid taget ekstraarbejde”, siger Bibi Fabiansen Larsen.

Karrierepige i Kastrup Efter et år på Frederikssundsvej kom Bibi på ”assistanceholdet”, hvor eleverne agerede vikarer. Hun husker tydeligt de mange telefonsamtaler med fru Ibsen fra personalekontoret, som stod for fordelingen. Vikartjansen kunne være alt fra en måned til en eftermiddag i en filial. Så da Bibi i 1969 var udlært som sparekasseassistent, kendte hun en stor del af Bikubens personale i Storkøbenhavn. Og hun var vant til at give den en ekstra skalle på arbejdet. ”Jeg gik meget op i mit job. Det har jeg altid gjort, og jeg har aldrig været bleg for at arbejde over. Altid taget ekstraarbejde. Som karrierepige gik der også meget af min fritid med at tænke på banken og gøre noget for banken. Hvis jeg ikke havde nået ugens arbejde, kunne jeg godt tage ind i banken søndag formiddag og skrive nogle dokumenter og få orden

på nogle ting. Det var ikke hver søndag, men en gang imellem. Det havde jeg ikke noget imod”.

Sparekasseassistenttitlen åbnede dørene til a-kassen, pensionskassen og Danske Sparekassefunktionærers Landsforening (DSfL), det senere Finansforbundet. Og Bibi blev hurtigt hvervet, da tillidsmanden kom forbi. ”I den årgang, jeg er fra, gør du, hvad der bliver sagt og foreslået. Du lytter fornuftigt til, hvad de voksne siger. Så det var helt per automatik, at jeg meldte mig ind. Da jeg så blev lidt mere voksen og fornuftig, tænkte jeg, at det var en fantastisk rar tryghed at have”.

Fra afdelingsbestyrer til tvillingemor Bibi tilbragte den første tid som sparekasseassistent i Marketingafdelingen, hvor hun blandt andet kom med på rejser til Bikubens filialer i Jylland. En spændende tid, hvor Bikuben fusionerede med andre pengeinstitutter. Efter to år kom hun tilbage til livet i en filial, først på Nørreport og senere på Amager.

Sideløbende tog hun diverse kurser, hun kunne komme på. Hun avancerede til ”sparekassefuldmægtig 1” og fik job som souschef, først for Bikubens filial i Amager Centret og siden i Kastrup. Senere blev hun ”sparekassefuldmægtig 2” og fik job som afdelingsbestyrer for syv medarbejdere i Kastrup.

Bestyrerjobbet havde hun i et par år, indtil hun i 1982 til Bikubens 125-års jubilæum mødte Ole Bjørn fra Marketingafdelingen. Han var kommet til efter hendes tid der. ”Vorherre bevares sådan en playboy, der tygger tyggegummi”, tænkte hun, og han ”Vorherre bevares sådan en utilnærmelig bestyrerinde”. Bankbetjentene kunne imidlertid hurtigt fortælle, at der var noget i luften, da der dagligt var intern post fra Marketingafdelingen til Kastrupfilialen.

Og så gik det hurtigt. I løbet af to år blev ••

19

20

Tema: Finansforbundets 75-års jubilæum de gift, købte hus i Virum og fik tvillingepiger. Og det resulterede i et besøg fra regionsdirektøren i Bikubens Amagerafdeling. Beskeden var klar: ”Du kan ikke være tvillingemor og bo i Virum og samtidig være afdelingsbestyrer i Kastrup”.

Sladderen gik, og Bibi blev kontaktet af fællestillidsmanden, som opfordrede hende til at køre en sag. Det burde ikke være en problematik, at hun var afdelingsbestyrer og nybagt mor. Hvornår havde det nogensinde været et pro-blem at være afdelingsbestyrer og nybagt far? Bibi kørte dog ikke en sag. Hun indgik i stedet en aftale om at blive sagt op og genansat to minutter efter i en lavere stilling på deltid i Pantebrevsafdelingen i Store Kongensgade i København. Med sig fik hun et halvt års afdelingsbestyrerløn.

Finans September 2013

Derfor er vi medlemmer Sara Vinding Jakobsen, Viby Jylland, 19 år gammel, studerer til finansøkonom på 3. semester. Blev medlem i august 2012 i forbindelse med studiet.

Hvorfor blev du medlem? ”Jeg blev medlem, fordi jeg gerne vil arbejde i banksektoren. Det er rart at vide lidt om sektoren, inden du kommer ud i den. Den viden får jeg igennem Finansforbundet og bladet, som jeg læser lidt i en gang imellem”.

Hvad har Finansforbundet gjort for dig? ”Ikke noget endnu. Jeg ser medlemskabet som en investering. Sidst læste jeg en artikel om en arbejdsløs, som fortalte, hvor meget Finansforbundet havde gjort for hende. Det er trygt at vide. Så jeg ser medlemskabet som en tryghed, en investering og en god sikkerhed at have,

Elev på ny i Danske Bank Bibi fulgte Pantebrevsafdelingen igennem fusionen med Girobank tilbage i 1995 og Danske Bank i 2000. I oktober samme år valgte hun at tage orlov for at passe sin døende mand. Og det er hun taknemmelig for. Det var fire en halv måned med fuld løn og fuld tryghed, som hun siger. Det var hårdt at komme tilbage. Af flere årsager. Der var nedgang i salget af huse, så der skete ikke så meget på pantebrevsmarkedet. Dertil kom, at arbejdskulturen var under forandring. ”Det var som at blive elev på ny i Danske Bank. I starten følte vi Bikubenfolk, at det kun var Danske Bank, der duede. Vi blev ikke taget helt alvorligt.

Vi var jo bare sparekasseuddannede. De andre var bankuddannede. Vi blev betragtet som overforkælede og lettere snobbede. Vi fik højere lønninger, var mere frie, havde meget større prokura (fuldmagt til at låne penge ud, red.) og havde prøvet meget mere forskelligt. Handelsbankfolkene var meget mere seriøse og fornuftige. Vi andre var mere fjantede og løsslupne”.

Gode chefer lettede ifølge Bibi overgangen til nye systemer og metoder. Det var en udfordring, også da hun som 60-årig skulle arbejde efter Lean, men det blev en succes. Ikke mindst på grund af Bibis sidste chef, som hun omtaler som helt fantastisk. I 2012 valgte Bibi så at gå på efterløn i en alder af 62 år. Da hun gik ud ad døren i Danske Bank, var det ikke længere den generte unge pige, som trådte ind i Bikuben i 1966, men i stedet en larmende ”gammel” kone, der ikke var bleg for at sige sin mening. Og medlemskabet af Finansforbundet – det har hun tænkt sig at beholde. ”Jeg har det sådan, at når nu du har nydt godt af noget, så skal du ikke bare sige det fra. Så jeg tror egentlig, jeg vil være medlem, indtil jeg dør”. ¢

hvis jeg ikke får arbejde, når jeg bliver færdig. Jeg kan jo altid melde mig ud igen”.

Hvad har du gjort for Finansforbundet? ”Ikke noget endnu”.

Erik Jensen, Aalborg, 79 år gammel, pensionist og medlem. Blev medlem i 1950, da han kom i lære i Handels- og Landbrugsbanken i Hjørring.

Hvorfor blev du medlem? ”Det blev man bare, da tillidsmanden kom. Mine øvrige arbejdskolleger var også medlemmer. Det var vi alle sammen. Men jeg blev ikke medlem af en arbejdsløshedskasse. Det blev jeg først i 1980’erne, da kartoffelkuren kom, og det begyndte at kradse lidt".

Hvad har Finansforbundet gjort for dig? ”Der er ingen tvivl om, at Finansforbundet har varetaget vores løninteresser. Omkring 1960 var det magert at være bankmand rent lønmæssigt. Folk flygtede fra banker og sparekasser over til de private erhverv.

I 1960-1961 tog Finansforbundet vores lønforhandlinger op midt i en aftaleperiode, og der fik vi en betragtelig lønforhøjelse. Så blev det lønmæssigt sjovere at være bankmand. Det gjorde også, at der var kolleger, som pludselig vendte tilbage igen.

Finansforbundet har også forhandlet bedre arbejdstider og overarbejdsbetaling på plads. Før 1960 eksisterede overarbejde ikke. Vi fik for eksempel ikke ekstra løn for at arbejde nytårsdag. Det fik vi i 1962.

Tidligere registrerede vi ikke vores arbejde. Du mødte klokken 9.00, og så gik du hjem, når arbejdet var færdigt. Så der er sket meget".

Hvad har du gjort for Finansforbundet? ”Jeg har været tillidsmand i et par år og sørget for, at elever også blev medlemmer. Og så har jeg deltaget i generalforsamlinger. Ellers har jeg ikke deltaget aktivt i noget. I dag tager jeg til seniorarrangementer et par gange om året”.

Finans September 2013

Tema: Finansforbundets 75-års jubilæum

Det går ikke uden ildsjæle Fra start havde ansatte i banker og sparekasser en klar forestilling om, at deres interesser faldt sammen med ledelsens. Ikke desto mindre har rækken af formænd i Finansforbundet og dets forløbere, Danske Bankfunktionærers Landsforening (DBL) og Danske Sparekassefunktionærers Landsforening (DSfL), tacklet de udfordringer, de og deres organisation har stået over for Af Carsten Rasmussen

Vi kommer ikke uden om de mange enestående ildsjæle, der i løbet af 75 års omskiftelig historie har brændt for tanken om at organisere de ansatte i finanssektoren. Uden ildsjæle og uden den faglige organisering, der kom ud af deres indsats, havde meget set anderledes ud i de danske banker og sparekasser.

I 1930’erne var der en stigende utilfredshed især blandt bankernes yngre ansatte med deres arbejdsvilkår og løn, og mange efterlyste en organisation, der kunne varetage deres interesser over for arbejdsgiverne. Organiseringen kom sent. Det var begyndt med Septemberforliget af 1899, og etableringen af det fagretlige system i 1910 havde skabt nogenlunde ordnede forhold for det faglærte og ufaglærte arbejdsmarked.

Den kamp skulle først til at begynde for de ansatte i banker og sparekasser.

C. Johnsen Ikke desto mindre lykkedes det at oprette DBL, som havde sit stiftende landsmøde på restaurant Nimb i Tivoli den 29. maj 1938, hvor C. Johnsen blev valgt som foreningens første formand.

Den første forudsætning for en stærk organisation var medlemmer. Med funktionærloven i rygsækken og med en fordragelig tone og med streg under samhørighed drog Landsforeningens første ildsjæle på hvervningsrejser fra bank til bank og fra by til by, og allerede efter et halvt år var medlemstallet oppe på 2.400.

Trods de vanskelige vilkår for organisationsarbejde under krigen kom DBL’s medlemstal op på 4.616.

Samtidig var der en stigende utilfredshed med ledelsens manglende resultater, der ikke mindst hang sammen med, at DBL skulle varetage både de interesser, som den yngste assistent havde, og dem, som fulgte med posten som kontorchef eller bestyrer.

C. Johnsen var selv filialbestyrer i Landmandsbanken og dermed en del af bankfunktionærernes ”aristokrati”. Hovedparten af bankernes personale og dermed DBL’s medlemmer var imidlertid assistenter. På årsmødet i 1946 valgte C. Johnsen ikke at genopstille.

I 1949 fik DBL strammet vedtægterne og indføjet et afsnit om mulighed for strejke, så DBL kom til mere at ligne en rigtig fagforening. Og med bankbudenes tilslutning fik DBL en organisationsprocent tæt på 95.

Vagn Biilmann DSfL var fra starten i 1939 en forholdsvis svag organisation, der først i 1959 nåede 1.500 medlemmer. Med den første kollektive overenskomst i 1959 opnåede DSfL en formel ligeløn, og senere kom formanden Vagn Biilmann igennem med sparekassefunktionærernes egen pensionsordning, der i 1965 blev den første af sin slags for privatansatte funktionærer. Det skabte respekt om DSfL, som længe stod i skyggen af DBL. 1960’erne bød på store fusionsbevægelser i sparekassesektoren, og fra 1969 til 1974 blev antallet af selvstæn-

dige sparekasser reduceret fra 334 til 202, og man fik nye landsdækkende mastodonter som Bikuben og SDS, der ønskede at konkurrere på lige vilkår med bankerne og komme væk fra sparekassebevægelsens idealistiske traditioner om at opdrage til opsparing og yde lån til velærværdige formål.

Asbjørn Groth I 1969 fik DBL ny formand i form af den 41-årige bankbestyrer Asbjørn Groth fra Amagerbanken. Groth satte sig i spidsen for det synspunkt, at DBL skulle væk fra den kompromissøgende forhandlingsform.

En urafstemning blandt samtlige 18.000 medlemmer viste et klart flertal for opsigelsen af aftalen om frivillig voldgift.

Medlemmerne ønskede et system med strejkeret som på resten af arbejds-markedet, og Asbjørn Groth udtalte med tilfredshed: ”… at vi ikke er en særlig slags mennesker, fordi vi er ansat i en bank. Tankerne om, at der ligger noget odiøst i ordet aktionsret, tror jeg hører fortiden til”. Tredjestandstanken var død.

Samarbejdet mellem DBL og DSfL blev generelt tættere i 1970’erne.

De gik sammen om at påvirke den offentlige mening om pengeinstitutternes åbningstider, og mod slutningen af årtiet dannede man fælles front i spørgsmålet om behovet for •• tryghed i ansættelsen.

21

22

Tema: Finansforbundets 75-års jubilæum Frode Sørensen I lyset af 80’ernes samfundsøkonomiske problemer var man i DSfL slået ind på en kurs, hvor forbundet forpligtede sig til at medvirke til at løse samfundets problemer. Medlemmerne ville det anderledes, så Frode Sørensen blev formand på et program om, at vi ”som fagforening (ikke) skal anbefale indkomstpolitiske løsninger”, og med Frode Sørensen ved roret vendte DSfL tilbage til en mere traditionel fagpolitisk strategi bestående i, at et fagforbund er sat i verden for at sikre sine medlemmers interesser.

I 1984 gik Frode Sørensen sammen med formanden for DBL, Erik Vegeberg, ud med fælles tanker om fusionsplaner mellem bank- og sparekassefunktionærer, der også skulle omfatte forsikringsfunktionærerne i Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL). I et fælles finansforbund skulle forhandlingsretten ligge centralt hos hovedbestyrelsen, men det kunne DFL ikke acceptere, og de sprang fra.

I 1992 var de første finansielle supermarkeder allerede en realitet, og arbejdsgiverne havde allerede dannet en fælles organisation.

Søren Dalmark I 1980’erne pegede udviklingen stadig mere klart i retning af en global dereguleret økonomi, hvor ikke mindst finanssektoren fik friere rammer, end den havde haft i de foregående 50-60 år.

Det var den udvikling, der foreløbig kulminerede i både finanskrise og de store bankfusioner og i dannelsen af Finansforbundet i 1992.

Den prikkerunde, som sejrherren efter finanskrisen, Danske Bank, havde sat i værk i 1992, hvor man bare ville fyre 1.500 medarbejdere, og som snart blev fulgt op af Unibank, var en spand koldt vand i hovedet på de ansatte i de to storbanker. Finansforbundets første formand, Søren Dalmark, var klar over, at en lang tradition for tryghed i ansættelsen var ved at være slut. Nu kunne fyringer ske alene med henvisning til forrentning af egenkapitalen.

På tærsklen til 1993 var der ikke mange lyspunkter, hverken for de ansatte i finanssektoren eller i økonomien generelt, og Finansforbundet skiftede fokus fra massefyringer til andre områder: fremtidens finanssektor, sektorens regnskaber og forholdet til kunderne.

De første trange år efter 1992, hvor finanskrisen gjorde sin virkning, var det småt med lønstigninger. I 1997 opgav forbundet sin modstand

Finans September 2013

mod fleksible arbejdstider og nyt lønsystem, og det blev til en pæn samlet ramme på i alt 6,33 procent, som blandt andet dækkede over fem omsorgsdage om året til alle ansatte. Efter seks år som markant formand trådte Søren Dalmark tilbage på landsmødet i maj 1998.

Allan Bang Det blev Allan Bang, der skulle føre Finansforbundet ind i det næste århundrede. Allan Bang var sammen med de øvrige realkreditfunktionærer blevet medlem af DBL i 1990.

Velfærdssamfundet og den relativt høje grad af økonomisk lighed kom under pres i 00’erne, og ændringer på arbejdsmarkedet stillede spørgsmål ved den såkaldte ”danske model”. Globaliseringen, den internationale konkurrence og det internationale samarbejde påvirkede direkte Finansforbundet og de ansatte i finanssektoren. Oven i sine formandsopgaver var Allan Bang også præsident for både Nordic Financial Unions (NFU) og UNI Finance i flere år.

Samtidig med grænseoverskridende fusioner og overtagelser blev 2000 året, hvor den hidtil største danske finansfusion blev gennemført.

Det skete, da Danske Bank overtog BG Bank og Realkredit Danmark i oktober 2000.

Arbejdsgiverne ville have decentrale lønforhandlinger og overenskomster. Det fik de i 2001. Decentraliseringen af overenskomsterne var en nødvendighed, mente Allan Bang, fordi der var så stor forskel på forbundets største og mindste virksomheder.

De gode tider fortsatte i 2003, hvor de ansatte ud over en lønstigning på 5,7 procent fik sundhedsforsikring og pensionsindbetalingen hævet til 15 procent.

I februar 2008 afgav forbundet 1. strejkevarsel.

Der blev dog ingen konflikt, men en treårig overenskomst med en – viste det sig senere – samlet ramme på 13,36 procent. Samme år bryder finanskrisen ud.

Da Allan Bang i december 2009 meddelte, at han af personlige grunde stoppede som formand, blev næstformand Kent Petersen ny formand for Finansforbundet. Kent Petersen har modtaget faklen og kan føje sig til rækken af ildsjæle, som i mere end 75 år har brændt for at organisere de ansatte i finanssektoren for at skabe gode løn- og arbejdsvilkår. De mål hænger i dag sammen med forbundets ambition om øget indflydelse i finanssektoren og i samfundet generelt. ¢ Kilde: ”Vi kan, når vi skal. Finansforbundets historie”

N

fd a y

n eli

g

Styrk dine investeringer med emerging markets Invester i virksomhedsobligationer fra de nye markeder med Sparinvests nye afdeling Emerging Markets Value Virksomhedsobligationer Udb. Afdelingen giver dig adgang til obligationer udstedt af emerging markets-selskaber og kan tilføje en ekstra dimension til din portefølje, fordi aktivklassen typisk ikke bevæger sig i samme takt som aktier og obligationer fra de modne markeder. Afdelingen benytter value-strategien til

Besøg valuebonds.sparinvest.dk/em

at skabe grobund for attraktive langsigtede afkast ved at investere i virksomhedsobligationer udstedt af undervurderede, men solide, selskaber på de nye markeder.

Sparinvest Emerging Markets Value Virksomhedsobligationer Udb. har første handelsdag den 23. oktober 2013. Hør mere hos en rådgiver i dit pengeinstitut.

24

Portræt

Finans September 2013

Miss Shoe i Nordea Den 30-årige fællestillidsmand Natascha Bødker Sørensen har en lidenskab for stiletter i friske farver og for at være med til at skabe et godt miljø for kollegerne på arbejdspladsen i Nordeas hovedsæde i København Af Berit Villadsen Foto: Mads Teglers

100 par sko. I hvert fald. Det ejer 30-årige Natascha Bødker Sørensen, Account Manager i Nordeas storkundeerhvervsafdeling. De fleste er stiletter. Gerne med farver. Ligesom i dag. Den lyserøde neglelak matcher de pink og blå stiletter.

Tøjet er sort. Håret sat op.

Nataschas computer står i et storrumskontor på tredje etage i Nordeas imponerende hovedsæde på Christianshavn. Godt 2.000 medarbejdere har deres daglige gang her. 75 af dem er Natascha tillidsmand for. Og det har hun været i halvandet år nu. Det var faktisk lidt af en tilfældighed, at hun blev det, og så overhovedet ikke alligevel.

For Natascha har fået fagbevægelsen ind med modermælken. Hun er vokset op hos sin mor, som er faglig sekretær i HK. Og Fælledparken har været hendes legeplads hver 1. maj. Det var derfor en selvfølge, at Natascha blev medlem af Finansforbundet, første dag hun trådte ind i Nordea som bankelev tilbage i 2006. Hun var hvervet på forhånd.

Det var hun også som tillidsmand. Selvom jobbet i Erhvervsafdelingen var forholdsvist nyt, sagde hun ja, da hun i 2011 af den afgående tillidsmand blev opfordret til at stille op. Og det har hun ikke fortrudt. Selvom det har overrasket hende, hvor udfordrende det er at være tillidsmand i et hovedsæde for medlemmer, der fysisk er placeret i andre team og bygninger. ”Kommunikationen kan være rigtig svær. Jeg har måttet indse, at det ikke altid er muligt at nå alle og have en fornemmelse af, hvordan alle har det.

Det kan jeg ikke, når vi ikke sidder sammen fysisk.

Det, jeg kan gøre, er at gøre mig synlig med blandt

andet mails og lade folk vide, at de altid kan komme, når det er nødvendigt. Og det synes jeg bestemt også, at de gør”, siger Natascha Bødker Sørensen.

En buffer for kollegerne Sidste år blev Natascha fællestillidsmand for to andre tillidsmænd, og hun har i dag svært ved at forestille sig ikke at være tillidsvalgt. Hun værner om den gode stemning og arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Det var og er stadig det, som gør, at hun i dag bærer tillidsmandskasketten. ”Jeg blev tillidsmand, fordi jeg synes, at miljøet på arbejdspladsen er vigtigt. Jeg synes, det er godt, at der er nogen, du kan gå hen og øffe til, når du synes, det hele er noget møg. Især i krisetider som nu, hvor vi skal løbe endnu stærkere. Der tør du ikke altid sige til chefen, når det er noget møg.

Der kan jeg som tillidsmand være en buffer for kollegerne. Jeg kan sørge for, at der ikke er nogen, der bliver snydt.

At alle bliver hørt og få bragt de ting, vi helst ikke vil snakke om, på bordet”, siger Natascha Bødker Sørensen.

Hun taler med sine kolleger i dagligdagen, når de mødes ved kaffemaskinen, eller hun lige kommer forbi deres skrivebord og falder i snak. Mere generelle informationer giver hun ••

CV 2013 Suppleant i bestyrelsen i

Kreds Nordea 2012 Fællestillidsmand 2012 Ejer af webshoppen

”Miss Shoe” 2011 Tillidsmand 2011 Account Manager i

Corporate and Institutional

Banking Nordea 2010 Erhvervsrådgiver under

uddannelse (7 måneder) 2008-10 Erhvervskunde medarbejder

(1 år og 6 måneder) 2008 International Support

Officer i Saxo Bank

(7 måneder) 2006-08 Elev i Nordea

(2 år og 1 måned).

Finans September 2013

”Udfordringen er at ændre folks mind-set i forhold til alle de ændringer, der sker i vores branche og i banken Nordea. Vi bliver nødt til at være positivt indstillet over for ændringerne. For de er der, og der kommer flere af dem i fremtiden”, siger Natascha B. Sørensen

Portræt

25

26

Portræt

Finans September 2013

Nataschas råd til tillidsvalgte • V ær klar til at sætte tid af, når der er brug for dig • Hav fokus på dine kolleger især i tider med forandring • Få skabt en god dialog med chefen fra starten, og tag jævnligt en snak • Indgå i netværk med andre tillidsvalgte og få sparring • Tag ja-hatten på og gå forrest, når der er ændringer på vej.

primært i korte, informative mails, som ikke forstyrrer medlemmerne mere end højst nødvendigt. Og så er hun ikke bange for at banke på chefens dør og tale kollegernes sag. Ofte får ledelsen også en ahaoplevelse, når Natascha fortæller, hvilke udfordringer de seneste organisationsændringer har givet afdelingen. Udfordringer, der som regel ikke når ledelsens dør, medmindre Natascha banker på.

Og det gør hun gerne, for dialogen er vigtig for at vedligeholde arbejdsmiljøet og tilliden fra kollegerne og ledelsen. En tillid, det har taget tid at bygge op. Natascha har fra starten forsøgt at ”normalisere” dialogen med ledelsen og tage eventuelle udfordringer i opløbet. For hende er det vigtigt, at hun kan banke på døren til ledelsen, uden at der skal være en presserende og alvorlig grund til det.

“Jeg synes, det er godt, at der er nogen, du kan gå hen og øffe til, når du synes, det hele er noget møg. Især i krisetider som nu, hvor vi skal løbe endnu stærkere.

Der tør du ikke altid sige til chefen, når det er noget møg”

På forkant med fremtiden Natascha kan godt lide at være på forkant med udviklingen.

Og det bliver hun helt naturligt i jobbet som tillidsmand.

Hun bærer indimellem information, som hun ikke altid kan dele med kollegerne. Men så bruger hun sine gode tillidsmandskolleger til at sparre med. Tre fællestillidsmandsgrupper med knap 15 tillidsmænd er gået sammen for at erfaringsudveksle og dele informationer. Og det er en stor hjælp i en hovedsædefunktion, hvor kollegerne arbejder sammen på kryds og tværs og jævnligt rokerer rundt i organisationen.

I løbet af det sidste år har organisationsændringer i Nordea betydet, at Natascha i snit har brugt en dag om ugen på det faglige arbejde for at deltage i møder med kolleger, ledelsen og Kreds Nordea. Det betyder, at Nataschas portefølje på 35 store erhvervskunder, som blandt andet tæller store olie- og energiselskaber, også bliver hjulpet af hendes kolleger.

Tidligere havde Natascha en makker, hvis kundeportefølje hun også kendte i dybden og sparrede med. Det er ændret. I dag skal hun og hendes kolleger supplere hinanden endnu bedre. De skal arbejde i team på 5-6 personer

og kende hinandens kunder og omfang på kryds og tværs. Og det kan godt være en udfordring, når kunderne er koncerner, som er opdelt i utallige datterselskaber og selskabskonstruktioner.

”Miss Shoe” og ”mr. Freestyle” Natascha beskriver sig selv som tryghedsperson, men på trods af det, og godt hjulpet af kolleger og kæresten, kan hun også skrive titlerne suppleant til bestyrelsen i Kreds Nordea og ejer af modewebshoppen ”Miss Shoe” på cv’et. Sko, tasker og tøj er fritidsbeskæftigelsen. Det fandt hendes iværksætterkæreste hurtigt ud af, da de for otte år siden fandt hinanden.

Dengang var det ”miss Shoe”, som mødte ”mr. Freestyle-skiløber”. Stiletter og ski pyntede deres fælles lejlighed. I dag er det kun stiletterne, som på opfordring fra kæresten er kommet helt frem i udstillingsvinduet på internettet.

Skoene er skøre og anderledes. Egenskaber, som Natascha godt kan lide at bruge på arbejdet og i tillidsmandsjobbet. ”Kunne vi gøre det anderledes?”, er et motto, hun forsøger at bruge i jobbet. Som tillidsmand går hun gerne forrest og har ja-hatten på, når der kommer endnu en organisationsændring. ”Udfordringen er at ændre folks mind-set i forhold til alle de ændringer, der sker i vores branche og i banken Nordea.

Vi bliver nødt til at være positivt indstillet over for ændringerne. For de er der, og der kommer flere af dem i fremtiden.

Det bliver spændende at se, om banken er den samme om fem år som i dag. Det tror jeg ikke. Jeg tror, vi bliver meget færre om fem år. Udfordringen er derfor at få folk til at tænke over, hvad vil jeg, hvad kan jeg, og kan jeg bruge det i andre job. Det er sjovere at være på forkant med fremtiden”.

Natascha er selv bevidst om ikke at lægge alle sine æg i én kurv. Derfor udvider hun også gerne antallet af titler på sit cv. Og hun er ikke bange for at gå nye og mere alternative veje, der rækker ud over den finansielle sektor. ”Miss Shoe” er en af dem. ¢

Det kan koste dig dyrt at følge flokken!

I disse tider er der mange, der tror, at investeringer i statsobligationer er det samme som at smide penge ud af vinduet.

Men sådan behøver det ikke at være. Obligationsfonden SKAGEN Tellus består af nøje udvalgte og undervurderede statsobligationer fra hele verden.

Det har vist sig at være en strategi, der virker!

SKAGEN Tellus har siden starten i 2006 leveret et gennemsnitligt årligt afkast på 6,02 % efter omkostninger (pr. 22/7-2013). Det er lige under 2% bedre end referenceindekset – hvert år.

Lammehoved på et fad, 1880.

Af Viggo Johansen, en af Skagenmalerne. Billedet tilhører Skagens Museum.

I SKAGEN går vi mod strømmen, og leder efter undervurderede investeringer over hele verden – både når det gælder aktier, obligationer og ejendomme.

Få et indblik i, hvordan vi finder investeringsmuligheder, hvor andre ikke leder, blot ved at bruge vores sunde fornuft på skagenfondende.dk

Kunsten at anvende sund fornuft Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens dygtighed og fondens risiko.

Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.

28

bankrøverier

Finans September 2013

Rekordlavt antal røverier I årets første seks måneder blev der kun begået 15 bankrøverier, 13 i første kvartal og rekordlave to i andet kvartal. Det er markant under samme periode i 2012 og 2011, hvor der blev begået henholdsvis 41 og 67 bankrøverier i årets første seks måneder. ”Det er en meget positiv udvikling, som vi håber fortsætter”, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby Af Sabina Furbo

​ 013 har indtil videre vist sig at være et særdeles dårligt år 2 for bankrøvere. I årets første halve år har Finansrådet blot registreret 15 røverier mod 41 i samme periode i 2012 og 67 i de første to kvartaler af 2011. Og kigger man på andet kvartal alene, er der kun begået rekordlave to bankrøverier.

Udviklingen vækker glæde i Finansforbundet. ”Det er en meget positiv udvikling, og målet om at få antallet af bankrøverier ned på nul er tættere på end nogensinde. Det er frygteligt som bankansat at være udsat for røveri. Mange er alvorligt mærket af det i lang tid efter, og nogle bliver psykisk invalideret for resten af livet, så vi må blot håbe, at tendensen fortsætter resten af året”, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby.

Kontantløse filialer I de senere år har der fra pengeinstitutternes side været massiv fokus på at begrænse adgangen til kontanter og øge bygningernes sikringssystemer såsom tidsforsinkelseslåse til bankboksen og forbedring af overvågningssystemer. Ikke mindst har etableringen af kontantløse filialer gjort livet besværligt for bankrøverne.

Nordea har i årets første to kvartaler kun oplevet to bankrøverier i modsætning til 11 i samme periode sidste år.

Ifølge sikringskonsulent Jannie Schou fra Nordea Sikring kan indførelsen af såkaldte CashIn/Out-maskiner, hvor personalet helt bliver afskåret fra adgangen til pengene og dermed muligheden for at udlevere dem til røverne, være en af årsagerne til det rekordlave tal. Nordea er det pengeinstitut i Danmark, der for tiden har flest CashIn/Out-maskiner etableret – ud af de 113 filialer med kasse, banken har, er cirka 100 udstyret med en CashIn/Out-maskine. ”Når røverne finder ud af, at der ikke er noget at komme

efter, så er det mindre attraktivt at røve en bank.

Dermed ikke sagt, at det helt afholder dem, for mange er ikke klogere, end at når der står bank uden på skiltet, så er det lig med penge”, fortæller Jannie Schou.

Fremmet samarbejde med politiet Danske Bank offentliggør ikke egne røverital, men henviser til sektortallene. Men også her har de mærket den faldende interesse fra bankrøverne.

Ifølge underdirektør i Internal Services i Danske Bank, John Olsen, er et fremmet samarbejde med politiet i forbindelse med opklaring af bankrøverier en væsentlig årsag til, at antallet af røverier er faldet så markant. ”Sektorens vedvarende store fokus på hele tiden at optimere sikringsforanstaltningerne, ikke mindst inden for øget videoovervågning, har betydet, at politiet opklarer mange flere røverier, finder pengene og forbryderne. Og de gør det ikke mindst langt hurtigere end tidligere”, siger John Olsen.

Finans September 2013

Vidste du, at det er meget forskelligt, hvordan mennesker reagerer på en traumatisk oplevelse såsom et bankrøveri, og det er ikke altid til at se, om en person er påvirket af situationen? Eksempelvis behøver man ikke at græde for at være meget berørt af episoden, og det er forskelligt, hvor lang tid det tager at komme over et kriseforløb. Det vil sige, at der ikke er noget ”rigtigt” eller ”forkert” forløb, men inden for krisepsykologien beskriver man indimellem kriser som fire faser, der hver især rummer nogle bestemte reaktioner og handlingsmønstre:

Chokfasen Reaktionsfasen Bearbejdningsfasen Nyorienteringsfasen Læs mere om krisens fire faser og få andre nyttige råd og vejledning i forbindelse med røverier på www.finansforbundet.dk under ’”bliv klogere på” røverier.

Fakta: En anden mulig årsag til de rekordlave tal skal findes i, at pengeinstitutterne igennem de senere år har lukket mange filialer. Udvalget er mindre, og samtidig er antallet af kunder, som har deres gang i de filialer, der er tilbage, blevet øget. En næsten mennesketom filial er alt andet lige nemmere at røve. ”At pengeinstitutterne lukker filialer, er ikke nødvendigvist positivt, når det medfører afskedigelser, men det er positivt, at vores medlemmer ikke i så høj grad skal frygte at blive udsat for et røveri. Det er mit indtryk, at virksomhederne bruger rigtig mange ressourcer på at forebygge røverier, og sædvanligvis er der stor enighed mellem virksomhed og medarbejdere om, at sikring mod røverier har højeste prioritet”, siger næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby. ¢

2003 er siden nkrøveri a b l ta n A Antal lt erier i a År​ bankrøv

15*​ 2013 71 ​2012 ​116

​2011 ​135 ​2010 ​93

9 ​200 ​109 ​2008 ​71

7 ​200 ​69 ​2006 ​98 ​ 5 0 20 ​121 ​2004 ​182 ​ 3 0 20 rtal. og 2. kva *Efter 1. srådet inan

Kilde: F

bankrøverier

29

30

Arbejdspladsen

Finans September 2013

Bevægelse bonner ud på bundlinjen Lån & Spar Bank har sat motion, kost og rygestop på medarbejdernes dagsorden.

For sunde ansatte er godt for forretningen. Og medarbejderne selv jubler Af Carsten Terp, freelancejournalist

Foto: Ricky Molloy

Lægger man sin vej forbi Lån & Spar Bank i Reventlowsgade i København klokken 11 om formiddagen og sniger sig op på tredje etage, vil man møde et syn, der næppe stemmer helt overens med forventningerne om, hvad man foretager sig i en bank.

For godt nok bliver der ekspederet boliglån, men samtidig er en flok ansatte i færd med at strække en bunke træningselastikker til det yderste.

Det er ikke, fordi banken har taget konkurrencen op med landets fitnesscentre. Derimod er det et udslag af en ny strategi, der blev vedtaget i 2009. Målet var at løfte

Finans September 2013

Arbejdspladsen

Sådan var bankens mål Da Lån & Spar Bank i 2009 lancerede sin nye strategi, var der tre hovedmål: • Lån & Spars basisindtjening skulle øges til 100 millioner kroner om året.

• Lån & Spar skulle ligge i toptre over banker, målt på kundetilfredshed.

• Lån & Spar skulle være blandt de øverste 25 virksomheder i det årlige indeks over medarbejdertilfredshed “Great Place to Work”.

Målene skulle være indfriet i 2013.

basisindtjeningen fra de daværende 40 millioner kroner til 100 millioner. Og det skulle vel at mærke ske uden at drive medarbejderne fra koncepterne i stress og pres. Tværtimod, fortæller underdirektør Keld Thornæs.

“Vi satte et mål om at øge vores indtjening, kundetilfredsheden og medarbejdernes tilfredshed med arbejdspladsen”, siger Keld Thornæs.

“Vi var jo godt klar over, at medarbejderne skulle op i et andet gear. Derfor udviklede vi et koncept, der skulle gøre dem mere robuste – både fysisk og mentalt”.

Ind i intimsfæren Med “Bank i Bevægelse” har Lån & Spar taget et større skridt ind i de ansattes privatsfære, end arbejdsgivere normalt gør.

Efter et indledende helbredstjek, hvor der blandt andet bliver målt BMI og kondital, tilbyder banken de ansatte rådgivning om kost og motion, sundhed og søvn og hjælp til at kvitte cigaretterne.

“Vi går tættere på, end man normalt gør. Men vi gør det for at hjælpe. Og de ansatte har til hver en tid lov til at sige fra”, siger Keld Thornæs.

“Mit job er at sørge for det bedst mulige afkast til aktionærerne. Og i en vidensvirksomhed er medarbejderne den største ressource. Derfor skal de være i den bedst mulige tilstand. Jeg ved godt, det lyder lidt kynisk at udtrykke det på den Anni Nielsen måde. Men så længe man

som medarbejder kan sige fra, kan jeg ikke se nogen problemer i det”, siger Keld Thornæs.

Vægttab i trygge rammer Og den opfattelse deler den 47-årige fuldmægtig Helle Britze.

Hun er udlært i Lån & Spar og har været i banken i 27 år. Hun er en af de fire medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, og hun valgte at kaste sjæl og ikke Helle Britze mindst krop ind i sundhedsprojektet fra begyndelsen.

På daværende tidspunkt vejede Helle Britze 120 kilo. For hende var et slankehold i bankens regi en kærkommen anledning til at få banket vægten ned. Så over to måneder mødtes hun hver tirsdag med 13 kolleger til vejning og rådgivning. Og da kurset var omme efter to måneder, havde hun tabt 13 kilo. Det mener hun ikke, hun havde kunnet klare på egen hånd.

“Jeg har det bedst med, at der er en, der svinger pisken over mig”, siger Helle Britze: “Man ved jo godt, at man skal lægge sin kost om. Men for mig virkede det, at der var en, der skruede det sammen for mig”.

Hun tilføjer, at det også var en hjælp for hende, at hun gik til vejning sammen med kolleger, som hun kender og føler sig tryg ved.

“Det er jo dejligt, at man kan støtte hinanden. Det er måske ikke så let at krænge sig ud i selskab med nogle helt •• fremmede”, siger Helle Britze:

31

32

Arbejdspladsen

Finans September 2013

Sådan er det gået • L ån & Spar har haft stigende basisindtjening. I 2012 tjente banken 104,1 millioner kroner.

• Lån & Spar ligger i 2012 på en delt andenplads med Sydbank i en årlig undersøgelse af kundetilfredshed.

• Lån & Spar ligger i 2012 nummer 20 i indekset “Great Place to Work”.

Hertil kommer, at antallet af medarbejdere med for højt BMI, kondital under middel eller for meget kolesterol i blodet er faldende. Medarbejderne spiser overordnet mere grønt, færre søde sager, får mere motion og søvn nok. Og færre ryger.

Ifølge Keld Thornæs har det medført, at sygefraværet er faldet fra otte til fire dage om året.

“Og der gik jo også konkurrence i den om, hvem der kunne tabe mest. Så satte vi et pulsur, en løbe-Tshirt eller grøntsager fra Aarstiderne på spil”.

De ansatte er med på råd Bankens sunde linje nyder stor opbakning blandt medarbejderne, fortæller fællestillidsrepræsentant Anni Nielsen. Det skyldes ikke mindst, at de ansatte har været inddraget fra starten.

“Vi har haft en utrolig god dialog med ledelsen”, siger Anni Nielsen.

En politik, der betyder nul rygning i arbejdstiden, gav murren i krogene visse steder.

“Men de rygere, som ikke har lyst til at stoppe, kan ryge i pauserne – så længe det ikke sker på bankens område. Og det er der ingen, der ser skævt til”, siger Anni Nielsen.

Hun afviser, at de ansatte føler sig presset til at dyrke motion og tabe sig.

“Ledelsen har meldt ud, at det er et tilbud til de ansatte. Og sådan er det også blevet modtaget.

Det er jo så også min opgave at holde det sådan, at det ikke bliver et pres. For der er rigeligt andet, der presser medarbejderne”, siger Anni Nielsen.

Alle kan sige nej I direktionen pointerer Keld Thornæs, at målet er at få 90 procent af medarbejderne med på vognen. Og det vil lægge et indirekte pres på de ansatte. Men det er alfa og omega, at den enkelte medarbejder kan sige nej til at deltage.

“Der er no hard feelings i forhold til de, der ikke ønsker at tage imod vores tilbud. Det er et tilbud, og det har ingen indflydelse på ens ansættelse i banken”, siger Keld Thornæs.

På samme måde vil overvægt ikke stå i vejen for en ansættelse i Lån & Spar Bank, understreger han. For selv om han er parat til at træde ind i privatsfæren for at gavne både medarbejderne og banken, er der en grænse, mener han.

“Vi skal ikke screene for, om folk er syge, før de bliver ansat. Og vi skal ikke have en politik med, at vi ikke vil have folk med et BMI over 25. Den slags spiller slet ikke i min verden”, siger Keld Thornæs.

Helle Britze er klar igen For Helle Britze blev slankekurset starten på en ny tilværelse.

Kiloene fortsatte med at rasle af, og et halvt år efter kurset havde hun tabt 31 kilo. Men så gik det galt.

Efter 12 års pause genoptog den tidligere håndboldpige sin yndlingssport, men det kunne knæene ikke holde til.

Først røg det venstre – i to omgange – så det højre.

Nu er hun opereret i begge knæ – og har taget 20 kilo på.

Den nedtur har ikke afskrækket hende.

“Jeg vil gerne tabe de kilo. Så hvis der kommer et nyt slankehold, er jeg klar igen”, siger Helle Britze. ¢

BeHOlD kOnTAnTerne – Og kunDerne med en sikker Cash-in Cash-out løsning fra CTcoin Tyvenes mareridt

Multifunktionel maskine

Stor driftssikkerhed

Med den multifunktionelle Cash-in Cash-out maskine CTS CM18 er pengesedlerne altid deponeret i en CEN3-godkendt boks, hvor de kan overnatte. Maskinen har tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen kan minimeres.

Arbejdet bliver lettere. Den multifunktionelle maskine håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Maskinen optæller og bogfører døgnboksen og gør endda selv kassen op om aftenen.

CTS CM18 er fleksibel og driftsikker.

Med maskiner fra CTcoin får du en høj grad af service og erfaring, som også er med til at give dine medarbejdere stor driftssikkerhed i det daglige arbejde.

Sikring mod falske sedler under tælling.

Maskinen skaber tryghed hos personale og kunder.

Maskinen er tidsbesparende og kundekontakten kan bevares under tællingen.

CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling af kontanter i mere end 50 lande.

De ByDer OgSå kunDer MeD kOnTAnTer VelkOMMen:

Hos Middelfart sparekasse har vi investeret i Cash-in Cash-out maskiner til alle vores afdelinger primært på grund af sikkerheden.

Berit Kristiansen, Administrationschef

Med CTS CM18 i alle vores afdelinger har vi fået langt mindre pengehåndtering. Sedler er straks på plads bl.a. i forbindelse med døgnboks optælling.

Investeringen i CTcoins Cash-in Cash-out maskine til alle vores afdelinger har givet optimal effektivitet i kassefunktionen.

Morten Vestergaard, Underdirektør

John Flemming Hansen, IT-chef

grATIS DeMO: kontakt os på tlf. 63 12 75 40 eller ctcoindanmark@ctcoin.com

CTcoin Danmark A/S

I Holkebjergvej 138

I

5250 Odense SV

I

63 12 75 40

I

ctcoindanmark@ctcoin.com

34

forretningsstrategi

Finans September 2013

Hvor lokal skal man vĂŚre?

Finans September 2013

forretningsstrategi

Flere lokale banker krakkede under finanskrisen, fordi de aggressivt forsøgte at ekspandere uden for deres nærområde.

Derfor anbefaler Finanstilsynet, at lokale banker holder deres forretning inden for det område, der kan ses fra kirketårnet.

Magasinet Finans’ opgørelse viser dog, at flere lokale banker alligevel ekspanderer med filialer i København og Århus Af Mille Morsing

foto: polfoto

Det vakte en del røre, da Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, sidste år udtalte, at lokalbankerne skal holde sig til kirketårnsprincippet og kun lave forretninger, som kan ses fra toppen af byens kirketårn, hvis de vil undgå indblanding fra Finanstilsynet. Udtalelsen kom i kølvandet på en finanskrise, der i høj grad har været præget af lokalbanker, som krakkede på stribe. Storstilet salg af garantbeviser og aktier og risikofyldte udlån til ejendomsspekulanter i geografiske områder langt fra kirketårnet fik banker som Roskilde Det betyder dog ikke, ”Vi er nødt til at ekspandere Bank, EBH Bank, Løkken at Middelfart Sparekasse for at overleve. Hvis spareSparekasse og Fionia Bank skal plastre hele landkorkassen ikke havde bevæget tet til med filialer. I stedet til at bukke under. Netop sig over til Trekantområdet for kirketårnsprincippet derfor kom Ulrik Nødgaard for tyve år siden, så havde arbejder sparekassen med også med sin formaning til timeglasprincippet, som lokalbankerne.

Middelfart Sparekasse været betyder, at alle afdelinger Men på trods af alvorsen meget lokal sparekasse ordene vælger nogle lokalskal ligge inden for en i dag. Hvis den overhovedet banker fortsat at udvide times kørsel fra Middelfart. havde eksisteret” deres markedsområde. En Nordjyske Bank, Sparekassen Kronjylland og Sparekasopgørelse, som Magasinet Martin Nørholm Baltser, direktør i Middelfart Sparekasse sen Vendsyssel er også nogle Finans har foretaget blandt af de banker, som har valgt 37 lokale pengeinstitutter, at søge ud over kommuneviser, at ti banker har placeret grænsen og placere sig i for eksempel Århus eller København, sig uden for sigte af deres eget kirketårn, mens 27 stadig holder men især Ringkjøbing Landbobank er kendt for sin aggressive sig til lokalområdet. ekspansionsstrategi. Banken ligger halvt ude i Vesterhavet og Spørgsmålet er derfor, om det er bedst for lokalbankerne at passe deres eget kirketårn for at undgå en har derfor ikke kunnet læne sig op ad en storby med vækst, gentagelse af finanskrisen. og med halvdelen af nærområdets beboere som kunder var det ikke muligt at vokse sig større i baghaven. Derfor valgte Griber opturen Landbobanken for 15 år siden at udvide forretningen til et Middelfart Sparekasse er en af de ti banker, som ekspanderer. større område. Men en ekspansion betyder heller ikke her, at For to år siden etablerede sparekassen sig i Horsens og der nødvendigvis skal åbnes en filial i hver by.

Odense, og filialerne er allerede overskudsgivende. I august ”I starten af 00’erne blev der generelt etableret mange måned åbnede sparekassen derfor filialer i Esbjerg og Århus filialer i landet, og vi var bange for, at tiden egentlig var løbet som led i deres vækststrategi. Direktør Martin Nørholm Baltfra, at man kunne etablere en afdeling fra bunden. Så hvis ser tror på, at finanskrisen er ved at komme til vejs ende, og vi skulle vokse og gøre det helt fra Vestjylland, var vi nødt til det derfor er det helt rigtige tidspunkt at ekspandere. at komme med nogle nicheprodukter, der var værd at rejse ”I et konjunkturforløb er det mere interessant at etablere sig efter”, fortæller Landbobankens direktør, John Fisker, og ved bunden på vej op, end det er på toppen og på vej nedad. nævner vindmøller, lægepraksisser og private banking som •• Derfor står vi det rigtige sted på banen til at gribe opturen”. deres væsentligste nicheprodukter.

35

36

forretningsstrategi

Finans September 2013

”Geografi kan ikke kompensere for kompetencer, og uanset hvilken bank man driver, så er det vigtigt at have de rigtige kompetencer” Lars Krull, seniorrådgiver fra Aalborg Universitet

De lokale lokalbanker Broager Sparekasse Djurslands Bank Dragsholm Sparekasse Dronninglund Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Frøslev-Mollerup Sparekasse Hals Sparekasse Hvidbjerg Bank Klim Sparekasse

Kreditbanken Langå Sparekasse Lollands Bank Møns Bank Nordfyns Bank Nørresundby Bank Rise Sparekasse Salling Bank Sparekassen Balling Sparekassen Bredebro

Sparekassen Djursland Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn Sparekassen Thy Svendborg Sparekasse Totalbanken Vestfyns Bank Vordingborg Bank Østjydsk Bank

De ekspanderende lokalbanker DiBa Bank Middelfart Sparekasse Nordjyske Bank Ringkjøbing Landbobank

Skjern Bank Sparekassen Himmerland Sparekassen Hobro Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Vendsyssel Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse

Om tabellen: Opgørelsen er lavet på baggrund af 37 lokale pengeinstitutter med flere end en filial. Regionale og landsdækkende pengeinstitutter er udeladt fra opgørelsen.

I opgørelsen er der skelnet mellem banker, som følger kirketårnsprincippet og holder sig til sit lokalområde, og banker, som ekspanderer og eksempelvis åbner filialer i København eller Århus eller i en helt anden landsdel. Selvom nogle lokalbanker er repræsenteret i et større geografisk område, så er de stadig vurderet som lokalbanker, fordi de har holdt sig til et område, som giver mening i forhold til at være en lokal bank.

Holder sig til lokalområdet Kompetencer er det vigtigste ”Vi er i lokalområdet, fordi Mens nogle lokalbanker har vokUanset om lokalbanker vælger at eksdet har vi kompetencerne seværk, er der stadig en del banker, pandere eller fastholde kirketårnsprintil, og dér kan vi drive en cippet, så er det, ifølge seniorrådgiver som holder sig til kirketårnsprincipfornuftig bank med gode pet. En af dem er Nørresundby Bank, fra Aalborg Universitet Lars Krull, hvis nærområde er Region Nordjylvigtigt at have de rette kompetencer. resultater” land. Bankens direktør, Andreas Ras”Geografi kan ikke kompensere for Ole Bak, direktør i Djurslands Bank mussen, tror på, at væksten kommer kompetencer, og uanset hvilken bank igen, men det betyder ikke, at han skal man driver, så er det vigtigt at have de ud at finde nye græsgange. rigtige kompetencer. Man kan godt være ”Vi behøver ikke at finansiere ejenen lokal bank og ekspandere med succes, domme på Amager, for når væksten fordi man har kompetencerne til det, begynder igen, så kommer den også men omvendt er det ikke givet, at fordi til Nørresundby og Aalborg. Der er vi man er en god lokal bank, så er man også egentlig ret godt placeret modsat de Guds gave til resten af markedet”. banker, som ligger en del kilometer fra de store Formanden for Lokale Pengeinstitutter og direktør i Den byer”, siger bankdirektøren fra Nørresundby Bank.

Jyske Sparekasse Claus E. Petersen mener også, at bankerne Djurslands Bank har heller ikke planer om et kun skal gøre det, som de er gode til, og at kirketårnsprincippet ekspansionseventyr. Efter at have været på Djursikke nødvendigvis skal ses som en geografisk begrænsning. land i over 100 år udvidede banken for 15 år siden ”Kirketårnsprincippet skal ses som en metafor for, at man sit markedsområde til også at gælde Århus, men kun skal låne penge ud til noget, som man har forstand på. de skal ikke videre ud i landet.

Der er ikke noget galt i at finansiere projekter, som ligger ”Vi er i lokalområdet, fordi det har vi kompelængere væk, hvis man har kompetencer i organisationen tencerne til, og dér kan vi drive en fornuftig bank til det”, siger Claus E. Petersen og påpeger, at kirketårnsmed gode resultater. Fordelen er jo, at når man princippet opstod i kølvandet på en finanskrise, hvor flere har været længe i et område, så kender man en banker havde risikofyldte udlån i områder, de ikke havde stor del af de mennesker, både på privat- og erhkompetencer til. vervsområdet, som man beskæftiger sig med”, Ekspansioner går netop galt, når banker øger deres geografiske dækning og samtidig tager kunder, som andre banker siger direktøren for Djurslands Bank, Ole Bak.

Finans September 2013

forretningsstrategi

Historisk pres på lokalbankerne ikke vil røre ved. Det mener Per H. Hansen, som er professor i bankhistorie ved Copenhagen Business School (CBS). ”Risikoen ved ekspansion opstår, når man vil ind på et mættet marked. Den hurtigste måde at ekspandere på er jo ved at tage større risici, og det kan for eksempel være ved at tage de kunder, som andre banker ikke vil røre ved”.

Det handler om overlevelse Der er forskellige bevæggrunde for, hvorfor nogle lokalbanker vælger at ekspandere eller blive i lokalområdet, og for nogle banker har en ekspansion betydet overlevelse, mens det for andre har været den visse død. ”Jeg tror, det er vigtigt for organisationens egen skyld, at den er i udvikling, og hvis man ikke vokser, så kommer man hurtigt til at gå hårdt på omkostningerne”, mener Landbobankens direktør, John Fisker.

Djurslands Bank, som har 30 procent af deres forretninger i Århus, ser da heller ingen grund til at ekspandere rent geografisk, men bankens direktør, Ole Bak, mener ikke, at alle lokalbanker nødvendigvis skal holde sig til deres lokalområde. ”Det afhænger af bankens kompetencer, og hvis nogle lokalbanker har kompetencer til at ekspandere ud over lokalområdet, så skal de gøre det. Min grundholdning er, at man skal gøre det, som man har forstand på. Derfor har vi også valgt at blive i vores lokalområde”, siger han.

Nørresundby Bank nyder godt af væksten i Danmarks fjerdestørste by, Aalborg, og har derfor heller ikke haft behovet for at søge ud, selvom det til tider var fristende. ”Jeg må da indrømme, at i årene op til finanskrisen tænkte vi ofte på, om vi ikke var risikovillige nok, fordi mange andre havde fart på. Men set i bakspejlet, så var det jo klogt, at vi holdt os til vores strategi”, siger Andreas Rasmussen, direktør i Nørresundby Bank.

I Middelfart Sparekasse erkender direktør Martin Nørholm Baltser, at ekspansion er dyrt, men nødvendigt for at udvikle forretningen, så den kan stå mål med de eksterne krav, der kommer. ”Vi er nødt til at ekspandere for at overleve. Hvis sparekassen ikke havde bevæget sig over til Trekantområdet for tyve år siden, så havde Middelfart Sparekasse været en meget lokal sparekasse i dag. Hvis den overhovedet havde eksisteret”. ¢

Lokale banker og sparekasser opstod i sin tid for at betjene lokalområdet. Her kunne man sætte penge ind, hæve penge, og hvis man var heldig; låne penge. Fra 1850’erne og frem steg antallet af banker og sparekasser, men fra mellemkrigstiden toppede antallet, og derfra gik det kun nedad.

Fra 1960’erne gik det rigtig stærkt. Danmark blev et industriland, økonomien forandrede sig, og virksomhederne blev større. Derfor blev der også stillet større krav til pengeinstitutterne, og det gjorde det sværere for mindre banker at overleve. ”Den finansielle forandring, der er foregået de sidste 20-30 år, er først og fremmest økonomisk, men også kulturelt betinget. Der er kommet meget mere fokus på penge og investeringer.

Almindelige mennesker har fået mere brug for rådgivning til deres pensioner og investeringer, og det kræver en ekspertise, som kan være svært at få i den lille lokale bank, fordi de ikke har økonomien og ekspertisen til at tilbyde den service.

Samtidig kommer der fra statslig side større krav til blandt andet rapporteringer, og det skaber et omkostningspres, som kan være sværere at sluge for en lille bank end en stor. Løsningen kan være at opgive sin selvstændighed eller ekspandere, så reelle omkostninger bliver mindre ved at blive spredt ud på flere kunder”, fortæller professor i bankhistorie ved CBS Per H. Hansen.

Det er dog ikke kun fusioner og opkøb, som har reduceret antallet af pengeinstitutter. Bankkriser har også været med til at rense ud. Under finanskrisen i 2008 og fremad måtte 12 banker dreje nøglen om, og de konkurser var et resultat af kraftige ekspansioner med en unormal vækst, ejendomsspekulationer og salg af aktier og garantbeviser til bankens egne kunder. Men selvom nogle banker slog sig slemt på ekspansionseventyret, så skal alle banker dog ikke afholde sig fra at udvide forretningen. Ifølge Per H. Hansen kræver det, at man har en fornuftig forretningsmodel. ”Jeg håber i hvert fald, at finanskrisen vil få lokalbankernes ledelse til at tænke sig bedre om og lave en ordentlig forretningsstrategi, hvis de vil ekspandere”. ¢

37

38

internationalt

Finans September 2013

Europas hemmelige bankkrise Tysklands banker har som Europas duksedreng dikteret skæbnen for Grækenland, Italien og Spanien. Men i virkeligheden sidder de selv på Europas største kage af dårlige lån og er nu tvunget til en brutal erkendelse: Der skal gøres hovedrent – og det kan påvirke hele Europa Af Stephan Alsman, freelancejournalist

Heraus! Ud! Gå hjem! Stemningen på generalforsamlingen i Tyskland næststørste bank var langtfra stereotyp kølig tysk nøgternhed. Deltagerne på generalforsamlingen svinede topchefen for Commerzbank, Martin Blessing, til.

Hvis den opførsel kan virke lidt atypisk, ikke blot for bankverdenen, men også for en klassisk tysk afmålthed, så må man forstå, at det, der blev præsenteret for bankens ejere, blev opfattet som aldeles utysk: Banken var grundlæggende på vej til at krakke og var blevet reddet med en milliardindsprøjtning af den tyske stat.

Og nu, efter fem års finanskrise, stod bankens topchef, Martin Blessing, og forklarede, at udsigten sådan set ikke var blevet bedre. Tværtimod. Reelt var store dele af banken til salg. I størrelse og symbolsk vigtighed svarer det til, at der blev sat et ”Til salg”-skilt på facaden af Danske Bank.

Desværre er sandheden, at sygdommen i de tyske banker strækker sig langt ud over Tysklands andenstørste bank, Commerzbank. Også giganten Deutsche Bank kæmper.

Og de ekstremt vigtige ”Landesbanken” – en særlig tysk bankform, der funder og servicerer tusinder af almindelige sparekasser – er også i problemer.

Baggrunden er, at tyske banker var blandt de mest ivrige investorer i finanskrisens mest giftige produkter. Synderne kan henføres til fortiden, men det er nu, regningen skal betales, fordi de kommende kapitalkrav tvinger bankerne til at skaffe sig af med de rådne dele.

Det er den erkendelse, der får iagttagere til at tale om Europas hemmelige bankkrise.

Et maskeradespil Selv siger bankerne, at kuren består i at frasælge ”non core assets”. Det dækker over dårlige aktiver og lån. For kritikere er den snak et maskeradespil.

“Det er en omgang sludder. Der er ikke nogen forret-

Illustration: Mikkel Henssel

ning, der er ”non core”. Alle dele hører med til en forretning og tæller. Det, de mener, er, at nogle dele er blevet uprofitable”, siger Dieter Hein, en uafhængig bankanalytiker, der de sidste 20 år har analyseret de tyske banker.

“De påstår, at de dårlige dele af forretningen er baseret på ‘fair value’, altså en fair markedspris. Det antyder, at de kan sælge det hele her og nu. Men selv Deutsche Bank siger jo, at det vil tage år at afvikle de dårlige aktiver. Det vil reelt sige, at der en forskel på, hvad banken siger, og virkeligheden”, siger Dieter Hein.

Han betegner det som et kollektivt selvbedrag, hvor ingen tør sige det, alle ved – en slags kejserens nye klæder. For Tyskland er situationen penibel. Sideløbende med at de tyske bankers problemer er holdt hemmelige, har Tyskland ført kniven over for banker og regeringer i den sydlige periferi af Europa: Grækenland, Italien og Spanien.

Et opgør er på vej De tyske bankers problemer er holdt i skak, ved at man i flere omgange har placeret enorme porteføljer af dårlige lån i statslige afviklingsselskaber. I et høringssvar i den tyske Bundestag kom det frem, at den tyske stat på toppen i 2010 havde hjulpet banker overalt i Tyskland med 337 milliarder euro. Det er en tredjedel mere end Danmarks samlede nationalprodukt.

Den tyske stats engagement i bankerne er siden faldet en smule, men selv efter massiv statshjælp er en del banker stadig pilrådne. Og bankerne er bange for at pille ved råddenskaben.

Det får iagttagere til at pege på, at opgøret er på vej i Tyskland, og at det meget vel kan blive blodigt.

“I værste fald kan det føre til en systemkollaps. Investorer og bankkunder indser de europæiske bankers bluffnummer, og det vil føre til, at bankerne ikke har andet valg end at erkende, at de er underdrejede”, skrev Vincent Deluard, ••

Finans September 2013

internationalt

39

40

internationalt

Finans September 2013

Andel af dårlige lån i procent af totale lån

2008 2009 2010 2011 2012

Tyskland Danmark 2,9 1,2 3,3 3,3 3,2 4,1 3 3,7 - 4

Kilde: Verdensbanken

analytiker ved Ned Davis Research, i en analyse.

Det er muligt, at dén diagnose klinger lidt dommedagsagtigt. Men de fleste iagttagere peger på, at i betragtning af, hvor mange dårlige lån der er i de tyske banker, så er det et faktum, at landets banksektor har været langsom til at gå i gang med oprydningsarbejdet.

“Diskussionen hos os går altid ud på, om vi kan sælge en portefølje uden at blive alvorlig ramt på vores profit-loss ratio”, sagde Martin Blessing under en præsentation i New York i juni.

Konsekvenserne er i en europæisk sammenhæng, at nogle tiltag er blevet parkeret på sidelinjen. Der har længe været talt om nødvendigheden af en fælles bankmyndighed i EU. Udsalg under den bogførte værdi Tyskland har set en fælles bankmyndighed som nødven“Basel III-regelsættet er på vej, og hvis bankerne ikke opfylder dig for at skabe tillid til banksystemerne i periferilandene, EU’s solvenskrav, ja, så kan de simpelthen ikke fortsætte som men har været mere skeptisk over for dens rolle i relation banker”, siger Bent Jørgensen, leder til tyske banker, især de mindre og mellemstore – frygten har været, at hvis en af PwC’s Business Restructuring Services-afdeling i Danmark, der har central bankmyndighed skulle ind over, været medforfatter på en europæisk kunne det blive et endda meget brutalt rapport om frasalg af de såkaldte møde for nogle af de tyske banker. non core assets.

“Det er tydeligt, at mange af de tyske “Tyskland har den største andel i banker ikke er ovre deres balanceproblemer – selv i Deutsche Bank har de Europa, og når vi kigger på både non meldt ud, at de har et stykke igen. De core assets og dårlige lån, så taler siger så, at de gerne vil tackle problemer vi om trillioner, som Tyskland har på deres egen måde, og de har råd til været tilbageholdende med at sælge det. Det har reelt købt mere tid til deres fra”, lyder det fra Bent Jørgensen. banker”, vurderer Jesper Berg, underdiBaggrunden kan meget vel være Bent Jørgensen, leder af PwC’s rektør i Nykredit, der følger udviklingen en frygt for, hvilke konsekvenser Business Restructuring Servicesafdeling i Danmark. på regelområdet i EU. dårligdommen vil føre med sig.

“Bankerne har set et marked med Et varsel for danske banker? recession og relativt få købere til På linje med Tyskland er der meget, deres non core-aktiviteter – og samtidig fået lave pristilbud på deres der tyder på, at den danske finanssektor aktiver. Den situation ville i yderste også skal i gang med at sælge ud af de konsekvens medføre, at der skulle dårlige aktiver. sælges til under den bogførte værdi. Det prøver man at “Det kan godt være, at Tyskland vækker opmærksomhed undgå ved at arbejde videre med lånene”, forklarer Bent Jøralene på grund af mængden af dårlige lån dernede. Men der gensen og henviser til, at denne problematik har man set i er ingen tvivl om, at det er et varsel om en proces, der også hele Europa. skal i gang herhjemme. I bankerne såvel som i Finansiel Stabilitet vil vi se, at frasalget vil tage fart over det næste stykke At der foregår en vis lurepassen, lægger selv topchefen for tid”, vurderer Bent Jørgensen fra PwC. ¢ Commerzbank ikke skjul på.

”Når vi kigger på både non core assets og dårlige lån, så taler vi om trillioner, som Tyskland har været tilbageholdende med at sælge fra”

Finans September 2013

internationalt

Der er brug for penge – mange penge Europas største banker bliver nødt til at reducere deres aktiver med 661 billioner euro, og de skal skaffe 47 billioner euro i ny kapital i løbet af de næste fem år, hvis de skal leve op til de nye reguleringstiltag, der skal forhindre fremtidige skatteyderbetalte redningsaktioner. Tallene stammer fra en analyse foretaget af Royal Bank of Scotland (RBS) og refereret i Financial Times. Analysen

peger på Deutsche Bank, Crédit Agricole og Barclays som de store internationale banker, der har mest brug for ny kapital.

Samlet skal Europas banker ifølge RBS reducere deres aktiver med 3,2 trillioner euro inden 2018 for at efterkomme Basel III. RBS vurderer, at opgaven vil være størst for de mindre banker, der tegner sig for godt 80 procent af reduktionen. Resultatet vil

Yellen versus Summers

Præsident Obama skal udpege en ny chef for The Fed i løbet af efteråret i et kritisk øjeblik for hele verdensøkonomien

uvægerligt blive vanskeligere lånevilkår for Europas små og mellemstore virksomheder. ”Der er stadig for meget gæld i de europæiske økonomier, og det viser sig i bankernes balancer.

Det væsentligste problem er, at bankerne ikke har kapital nok til at afskrive de lån”, siger en analytiker fra Berenberg Bank til Financial Times.

Systemiske forsikringsselskaber De store forsikringsselskaber har hidtil i vid udstrækning ligget under regulatorernes

Der er efterhånden ved at udskille sig to

radar. Men nu er turen også

kandidater i kapløbet om den prestige-

kommet til dem. I juli udpegede

fyldte og magtfulde post som direktør

Financial Stability Board (FSB)

for den amerikanske nationalbank, Fed-

ni globale forsikringsselskaber

eral Reserve eller bare The Fed. Det er

som systemiske, altså til fare

henholdsvis vicebankdirektør i Fed, Janet

for landenes finansielle sys-

Yellen, og tidligere finansminister under

tem, hvis de skulle krakke.

Clinton, Lawrence Summers.

Præsident Obama forventes at udpege

Metlife,

Prudential

Ben Bernankes efterfølger i løbet af efter-

Financial og AIG fra USA,

året. Selv er præsidenten citeret for, at

Generali fra Italien, Aviva og

man skal skære en salami meget tyndt

Prudential fra England og

for at opdage forskellen på de to, og få

kinesiske Ping An.

forventer, at det på kort sigt vil gøre den

Selskaberne

er

ifølge

store forskel, hvem der bliver valgt. Alli-

ugemagasinet Economist ikke

gevel ventes valget med stor spænding,

vilde med at blive udpeget som

fordi det er en af de mest centrale poster

systemiske. Læs: højere kapi-

med indflydelse ikke bare på amerikansk,

talkrav. De påstår, at forsik-

men på hele verdens økonomi.

ringsvirksomhed er af en helt

De to væsentligste overordnede opgaver for den amerikanske centralbankdirektør er at sikre en stabil inflation og understøtte beskæftigelsen.

Illustration: Mikkel Hennssel

Det er franske AXA, tyske Allianz,

anden kaliber end fætrene i bankverdenen.

Det, der ifølge Economist især bekymrer regulatorerne,

Siden krisen har den amerikanske cen-

er opsparingslignende produk-

tralbank holdt renten ekstremt lav, og det

ter med garanterede afkast

har langsomt sat gang i væksten. Den nye

som for eksempel livrenter, og

centralbankdirektør skal på et eller andet

så har mange forsikringssel-

tidspunkt hæve renten til et mere normalt

skaber investeringsafdelinger

niveau, når økonomien kan bære det, og det

til at akkumulere de aktiver,

bliver et kritisk øjeblik for verdensøkono-

der skal bruges til eventuelle

mien. ”Det mindste fejltrin her kan afsted-

erstatninger.

komme hastige og dramatiske skader på

FSB er den internationale

verdens økonomi”, skriver Financial Times.

organisation, der blev dannet

Bernanke har siddet på posten i to

efter G-20-topmødet i Lon-

perioder, hans embedsperiode udløber

don i 2009 til at overvåge og

endeligt med udgangen af januar 2014.

komme med anbefalinger til et

Af Elisabeth Teisen, Journalist

mere sikkert finansielt system på globalt plan.

41

42

job & karriere

Finans September 2013

Jeg manglede at blive forstået Da Suzanne Bauerfeind blev ramt af to dårlige arme, der umuliggjorde en tilbagevenden til jobbet som rådgiver i Jyske Bank, satte hun sig til at udvikle sit eget unikke koncept for MUS-samtaler.

Det er hun nu i gang med at udbrede via sit eget konsulentfirma Af journalist Carsten Jørgensen Foto: Jens J. Essendrop

20 års karriere som rådgiver af privatkunder, boligfagansvarlig og private banking-rådgiver i Jyske Bank i Ringsted, Slagelse og Køge fik en brat ende for Suzanne Bauerfeind, da hendes højre arm en dag i 2010 pludselig ikke virkede. ”Det begyndte med en sitren i fingrene, og det resulterede i, at jeg pludselig ikke kunne løfte højre arm op til tastaturet.

Det kan ikke være rigtigt, tænkte jeg, og så arbejdede jeg blot videre med venstre arm de næste tre uger, indtil den også stod af”, fortæller hun.

Suzanne havde overhørt kroppens signaler og var ramt af musearme, tennisalbuer og en ødelagt skulder, som sandsynligvis kunne relateres til stress. ”Jeg er ekstremt visuelt Året før – i 2009 – var hun vendt tilbage til jobbet efter orienteret og har ofte barselsorlov med sit tredje undret mig over, at man i barn, og hun mærkede straks, Jyske Bank altid bruger at meget var forandret som tavlen over for kunder, når følge af finanskrisen. noget skal forklares, men ”Hvad der før havde været gode kunder, var nu ramt sjældent bruger tavlen til af økonomiske problemer. personalesamtaler" Kompleksiteten var steget, der skulle bruges mange ressourcer på papirarbejde efter hver rådgivningssamtale, og jeg havde sværere ved at overskue mine arbejdsopgaver og følte ikke, at jeg havde den samme rolle som tidligere, hvor jeg kunne fokusere på at rådgive og tale med kunderne”, erindrer hun.

Suzanne var meget glad for sine ledere og sine kolleger, men formåede trods flere forsøg ikke at komme tilbage på jobbet, selv om det var det, hun ville. Armene lystrede ikke, og efter et halvt år indgik hun med vemod en frivillig fratrædelsesordning med Jyske Bank. ”På mange måder havde jeg det som blommen i et æg med mit job, men jeg fik ikke kommunikeret godt nok om

mine udfordringer i arbejdet, da jeg vendte tilbage fra barsel. Jeg følte inderst inde, at jeg manglede at blive forstået. Jeg havde gennem lang tid gået på kompromis med mine værdier, jeg brugte alt for lidt tid på den rådgivning, jeg elskede, og det administrative arbejde, som drænede mig for energi, fyldte desværre mere og mere i hverdagen”, siger Suzanne, der i dag er 41 år.

Ekstremt visuel Efter sin opsigelse begyndte hun at tænke over, hvad der skulle til, for at hun kunne være blevet i banken og trives. Hun stoppede op omkring emnet MUS-samtale, som hun oplevede var alt for overfladisk og ikke gav det store udbytte. ”Jeg tænkte, at det måtte helt sikkert kunne gøres bedre og besluttede at gøre noget ved det”, siger Suzanne.

På nettet gav hun sig til at læse om udviklingssamtaler, og mens hun tog en uddannelse i coaching, begyndte hun at udvikle sit eget koncept for, hvordan en god MUS-samtale skal foregå. ”Jeg er ekstremt visuelt orienteret og har ofte undret mig over, at man i Jyske Bank altid bruger tavlen over for kunder, når noget skal forklares, men sjældent bruger tavlen til personalesamtaler.

Derfor tegnede jeg en skabelon for en MUS-samtale, som bygger på det såkaldte livshjul med forskellige farver og spørgsmål, hvor der i høj grad fokuseres på, at samtalen gøres meget individuel og nærværende, samtidig med at resultaterne kan aflæses overskueligt. Det er for mig at se ikke så vigtigt at tale om udviklingsmål tre-fem år frem i tiden, hvis ikke man forstår hinanden nu og her”, siger Suzanne.

I 2011 – efter to års udvikling af sit eget visuelle

Finans September 2013

job & karriere

Læs mere om Suzanne Bauerfeind og hendes firma på Satisfactor.dk.

samtalekoncept – etablerede Suzanne sin egen virksomhed SatisFactor. MUS+, som konceptet hedder, er testet af en række virksomheder og ledere, som Suzannes ægtemand har kontakt til som selvstændig konsulent, og tilbagemeldingerne var udelukkende positive.

Det er for mig at se ikke så vigtigt at tale om udviklingsmål tre-fem år frem i tiden, hvis ikke man forstår hinanden nu og her”, siger Suzanne Bauerfeind, der har udviklet et unikt koncept for MUS-samataler.

Vurderinger vises på resultattavle ”MUS+ henvender sig til virksomheder, der ønsker at udvikle deres medarbejdere ved hjælp af åben dialog. Jeg har flere advokatfirmaer, forsikringsselskaber og sågar en skole blandt mine kunder, men vil også meget gerne have pengeinstitutter til at bruge det – ikke nødvendigvis i hele organisationen, men i enkelte afdelinger, hvor der er stort sygefravær, dårlig trivsel eller stor personaleudskiftning. Jeg tror, at der sidder mange finansansatte i samme situation, som jeg sad i, hvor de ikke føler sig forstået, og dem vil jeg gerne hjælpe”, fortæller Suzanne, der indimellem stadigvæk har problemer med sine arme og hyppigt får dybdebindevævsmassage.

Grundlaget for Suzannes og SatisFactors MUS+ koncept er et visuelt værktøj, der gør MUSsamtaler mere konkrete og effektive. Kernen er en ”resultattavle”, hvor medarbejderens vurdering af en række emner som anerkendelse, samarbejde, ledelse, arbejdsglæde, arbejdsindhold med videre registreres, så både den enkelte medarbejders og hele medarbejdergruppens vurderinger nemt kan aflæses, og hvor eventuelle generelle tendenser træder synligt frem.

Udover MUS-samtalen kan MUS+-konceptet, som ifølge Suzanne altid kan tilpasses den enkelte arbejdsplads behov og ønsker, anvendes til trivselssamtalen, afklaringssamtaler for stressede medarbejdere eller for mellemlederen, som ofte står lidt alene.

Suzanne Bauerfeinds nedtur ved at måtte opgive sit job i banken er på få år vendt til noget positivt med etablering af eget firma, der hjælper og udvikler mennesker. Blot mangler der en ting: ”Jeg savner kolleger og det sociale samvær, der følger med. Hidtil har jeg været alene i SatisFactor, men vi skal snart være flere. Målet er at vokse”, siger hun. ¢

43

44

job & karriere

Finans September 2013

Hård kamp om talenter Flere virksomheder måtte gå med tomme hænder efter forårets rekruttering af finansbachelorpraktikanter.

Derfor vælger eksempelvis Topdanmark at starte rekrutteringen af praktikanter et år i forvejen Af Berit Villadsen

Fakta om finansbacheloruddannelsen

Uddannelsen tager 3½ år. Den er sammensat af et grundforløb, et internationalt modul, en branchespecialisering, et praktikforløb og et bachelorprojekt.

Finansbachelorer får typisk arbejde inden for bank, realkredit, forsikring, ejendomshandel og revision, hvor de varetager komplekse rådgivnings-, salgsog konsulentopgaver. Du kan læse til finansbachelor fire steder i landet – i Aalborg, Århus, Odense og København.

21-årige Julie Antonsen har allerede sagt ja tak til praktik i 2014.

Riften om finansbachelorerne er nu så stor, at flere virksomheder tager hul på rekrutteringen af finansbachelorpraktikanter et helt år i forvejen. En af dem er Topdanmark, der i år havde 14 praktikpladser, men kun fik besat 10 af dem. ”Vi havde 19 til samtale, og kvaliteten var ret høj.

Vi ville gerne have ansat dem alle sammen. Men da vi kontaktede dem efterfølgende, havde flere allerede fået praktikpladser andre steder. For at sikre, at vi får flere praktikanter til næste år, er vi derfor som noget nyt allerede gået i gang med rekrutteringen. Normalt rekrutterer vi først i februar/ marts. Men i år har vi besluttet at starte et år i forvejen for at få de skarpeste knive i skuffen. Seks praktikpladser er allerede kommet i hus, og vi overvejer, om vi skal få hele holdet sat allerede nu”, siger HR-konsulent Grete Flinker Bisgaard fra Topdanmark til Nyhedsbrevet Finans.

21-årige Julie Antonsen er en af de seks finansbachelorstuderende fra Erhvervsakademiet Lillebælt, som Topdanmark har indgået en praktikaftale med i 2014. På opfordring fra studiet sendte hun Topdanmark en ansøgning, kom til samtale og fik en praktikplads. Om et år skal hun dagligt pendle fra hjemmet i Odense til Topdanmark i Ballerup, og tanken om det kan godt give lidt sommerfugle i maven. ”Det er rart at have praktikken på plads et år i forvejen, men samtidig bliver du også nervøs for, om det er det rigtige sted, du har valgt at søge, når du kun har været på uddannelsen i et år. Jeg vil jo heller ikke have, at det går galt. Men jeg fortryder ikke, at jeg har gjort det. Jeg glæder mig meget

til at skulle i gang”, fortæller 21-årige Julie Antonsen, som lige er begyndt på sit tredje semester på finansbacheloruddannelsen og dermed er knap en tredjedel henne i studiet, som tager tre et halvt år.

Den store efterspørgsel har betydet, at erhvervsakademierne i Århus og København i år har valgt at optage et hold finansbachelorer mere end normalt.

Hos University College Nordjylland (det tidligere Nordjyllands Erhvervsakademi) og Erhvervsakademiet Lillebælt er optaget dog uændret. ”Vi kunne godt optage tre hold, men vi synes, der skal være seriøse praktikpladser nok at få. Når vi får åbnet døren til flere virksomheder i industrien og det offentlige, er jeg sikker på, at vi også øger med et ekstra hold. Indtil videre holder vi lidt igen. Vi er meget opmærksomme på ikke at udvande uddannelsen, men at bevare en høj kvalitet”, lyder det fra Jacob Mentz, vicedirektør i internationale relationer på Erhvervsakademiet Lillebælt.

Partneraftaler giver praktikaftaler Topdanmarks tidlige rekruttering af 21-årige Julie Antonsen og fem af hendes klassekammerater er en del af Topdanmarks partneraftale med Erhvervsakademiet Lillebælt. Erhvervsakademiet har de sidste fem år indgået partneraftaler med store virksomheder med henblik på at få uddannet, rekrutteret og siden ansat finansbachelorer i faste stillinger. Sydbank var den første virksomhed, Erhvervsakademiet Lillebælt indgik partneraftaler med. Siden er store finansielle spillere som Danske Bank og Nordea også kommet til. I samspil med erhvervsakademiet bliver de studerende tidligt tilbudt studenterjob, praktikplads og måske i sidste ende også en fast stilling. ¢

Kan du vinde nye kunder?

Senior erhvervsrådgivere til hele landet Kan du opdyrke nye relationer og skabe ny forretning uden at gå på kompromis med den professionelle rådgivning? Og vil du arbejde i en af landets største finansielle virksomheder, hvor bankområdet er i konstant fremgang?

Så har vi jobbet til dig.

Din primære opgave bliver at tiltrække nye erhvervskunder. Du får sideløbende ansvar for en mindre portefølje af eksisterende kunder, som du skal pleje og udvikle, men dit hovedfokus bliver opsøgende relationsopbygning rettet mod nye kunder.

Via din karriere i den finansielle sektor har du fået solid erfaring med rådgivning af og salg til erhvervskunder, og du har vist, at du kan skabe og vedligeholde langvarige relationer. Du har derfor også allerede et eksisterende netværk og bred viden om finansielle løsninger.

Læs mere om jobbet og livet i Nykredit på nykredit.dk/job

46

job & karriere

Finans September 2013

Ny MBA for mellemledere og specialister Niels Brock har lanceret en ny MBA-uddannelse, som ikke kun henvender sig til topchefer med dybe lommer. Simone Wejlemand, der er filialdirektør i Nordea, vil udbygge sine ledelsesmæssige kompetencer på uddannelsen Af Mille Morsing Foto: nana Reimers

I september går uddannelsesinstitutionen Niels Brock i luften med en ny Master of Business Administration-uddannelse (MBA), som adskiller sig fra de klassiske MBA-uddannelser ved også at

give mellemledere og specialister en mulighed for at få den eftertragtede uddannelse. Ifølge dekan på Niels Brock Lasse Wiberg er den nye uddannelse særligt egnet for ledere, som i stigende omfang får flere ledelsesopgaver og mere ansvar, eller specialister, som involveres i projekter på tværs af organisationen. ”Forandringer er blevet et grundvilkår i arbejdslivet, og særligt den finansielle sektor befinder sig i en brydningstid. Nye rammer for finansiel rådgivning, import af udenlandsk arbejdskraft blandt banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og pensionsselskaber har affødt behov for nye kompetencer”, siger Lasse Wiberg, der mener, at uddannelsen derfor er særligt attraktiv for finansfolk.

Niels Brock har indtil videre oplevet en stor interesse for uddannelsen, og man er allerede i gang med at fylde næste hold med studiestart den 27. september. Populariteten skal blandt andet findes i prisen. Typisk kan en MBA-uddannelse godt løbe op i en halv million kroner, hvor den nye MBA-uddannelse på Niels Brock kun koster 125.000 kroner. Prisen har man holdt nede ved at skære dyre, anerkendte MBA-forelæsere fra og derimod udbyde undervisningen med egne undervisere. Undervisningen foregår, modsat andre MBA-uddannelser, på dansk med udgangspunkt i international litteratur, og alle opgaver skrives på dansk. Det vil, ifølge Lasse Wiberg, også appellere særligt til mellemledere og specialister, fordi de ofte ikke er fortrolige med at udtrykke

Simone Wejlemand håber, at MBA’en vil give hende en bredere vifte af viden og erfaring inden for ledelse og områder som Business Strategy og Finance and Economics

Finans September 2013

job & karriere

Er du interesseret i at vide mere om den nye MBA-uddannelse, så kan du læse mere på www.nielsbrock.dk/mba eller kontakte dekan Lasse Wiberg på 23 21 46 49

sig på akademisk engelsk, da det ikke er en del af deres hverdag.

Plads til familie og karriere En af de nye MBA-studerende på Niels Brock er Simone Wejlemand, som er filialdirektør i Nordeas afdeling på Islands Brygge i København.

Hun har siden færdiggørelsen af sin HD i organisation og ledelse i 2012 gået med tanken om at starte på en MBA-uddannelse. ”Med en MBA ville jeg kunne bygge videre på mine nuværende ledelseskompetencer og samtidig få en bredere vifte af viden og erfaring inden for andre områder som Business Strategy og Finance and Economics. Det vil give mig et indblik, som jeg kan bruge i mit nuværende og fremtidige arbejdsliv”, fortæller Simone Wejlemand.

Simone foreslog selv sin leder, at hun gerne ville efteruddannes, og godt en måned efter deres

Om MBA-uddannelsen: MBA-uddannelsen er en toårig deltidsuddannelse, som udbydes af Niels Brock og Middelsex University London. Den består af seks fagmoduler og et MBA-projekt. Der anvendes forskellige undervisningsformer som dialogbaserede forelæsninger, cases, gruppearbejde og projekter med udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer.

Der er forskellige måder at finansiere MBA-uddannelsen på. Man kan selv betale hele beløbet, få uddannelsen betalt af arbejdsgiver eller gøre brug af bruttolønsordningen, hvor værdien af uddannelsen, som firmaet betaler, bliver modsvaret af en nedgang i bruttolønnen (løn før skattetræk). Samtidig kommer medarbejderen selv til at betale mindre i skat, og derved kan man spare op imod halvdelen af uddannelsens pris.

samtale blev MBA-uddannelsen på Niels Brock udbudt. ”Jeg synes, uddannelsen lød interessant, til dels på grund af studiets opbygning – som tillader, at der er tid til at varetage sit arbejde og privatliv, samtidig med at jeg kan dygtiggøre mig og blive inspireret inden for nye fagområder”, fortæller Simone Wejlemand. ¢

DET KOSTER DIT MEDLEMSKAB Finansforbundets kontingent er lavt sammenlignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke hvis man er pensionist og fyldt 65 år).

Her er de månedlige satser: • Heltid: 240,00 kr.

• Deltid (30 timer ugentligt eller derunder): 185 kr.

• Ledige, heltid: 150 kr.

• Ledige, deltid: 135 kr.

• Elever: 120 kr.

• Hvilende medlemmer/passive/ pensionister: 50 kr.

ER DU STUDERENDE? Medlemskab er gratis for studerende på uddannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksomhed, skal du dog betale kr. 120 kr. om måneden i kontingent ARBEJDER DU MED IT? Finansforbundet har en attraktiv dobbeltmedlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds medlemstilbud. Medlemskab af både Finansforbundet og Prosa koster 383,00 kr. pr. måned.

ER DU PÅ ORLOV? Hvis du udelukkende modtager dagpenge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig.

Det er vigtigt at dit medlemskab er registreret korrekt, da det har betydning for dine rettigheder, f.eks. til faglig og juridisk bistand.

47

48

job & karriere

Finans September 2013

Ledere skal rustes mentalt Mental robusthed er ikke noget, man enten har eller ikke har. Det er en psykologisk færdighed, som kan trænes, og det er nødvendigt for at møde det moderne arbejdslivs mange udfordringer, siger psykolog og direktør i Center for Mental Robusthed, Eva Hertz, som underviser i to FOKUS-arrangementer for ledere Af Sabina Furbo

”Der er ingen, der slipper let fra noget i det moderne arbejdsliv.

Der er et stort arbejdspres, og forventningerne til medarbejderne er store"

Eva Hertz

Da 130 kampsoldater fra livgarden sidste år tog til Afghanistan, fik de mere end viden om strategisk krigsførelse med i rygsækken. Forinden havde de nemlig, som de første danske soldater herhjemme, gennemgået et 40-timers undervisningsprogram med afsæt i positiv psykologi, hvor målet var at styrke deres mentale robusthed. Og noget tyder på, at det var en god investering.

I hvert fald viser de foreløbige resultater, at flertallet af soldaterne i højere grad end før oplever, at de nok skal klare sig, når de møder vanskeligheder, at de har nogle at støtte sig til, når der er brug for det, og at de sjældnere føler sig paniske, rædselsslagne, fortvivlede eller fortabte. Endvidere har flertallet også lettere ved at falde i søvn eller sove igennem.

Nu kan ledelse i den finansielle sektor forhåbentlig ikke sammenlignes med krigsførelse, men ikke desto mindre viser både den hjemlige

forskning og forskning fra USA, at det kræver mental robusthed at holde fast i gnisten, kunne udvikle sig og undgå stress i tider med forandringer og pres, hvad enten din arbejdsplads er slagmarken eller den moderne arbejdsplads med dets krav om evig forandring, effektivisering og fleksibilitet.

Det fortæller psykolog og direktør i Center for Mental Robusthed, Eva Hertz, som blandt andet er ophavskvinde til det træningsprogram i mental robusthed, som de danske soldater har været undervist i. ”Der er ingen, der slipper let fra noget i det moderne arbejdsliv. Der er et stort arbejdspres, og forventningerne til medarbejderne er store. WHO regner med, at stress er den mest almindelige og alvorlige sygdom i 2020.

En epidemi, som vil kræve flere ressourcer end eksempelvis aids. Det skyldes, at den rammer vores vigtigste ressource, nemlig vores hjerne. Derfor er vi nødt til at holde fast i den mentale robusthed for at kunne klare mosten. Det er som med soldaterne en forebyggende nødvendig indsats”, fortæller Eva Hertz, som til efteråret vil undervise ledere i mental robusthed på to FOKUS-arrangementer.

Øge arbejdsglæde og trivsel Ret beset handler mental robusthed om at træne psykologiske færdigheder, på lige fod som vi træner vores fysiske formåen. Igennem indsigt i egne psykologiske ressourcer, og hvordan disse bringes i spil, får deltagerne konkrete værktøjer til at øge deres mentale robusthed. Kurset er ikke et vidundermiddel, der straks øger deltagerens psykologiske robusthed, målet er at give

Finans September 2013

job & karriere

Efterårets lederkurser Kursus: Mental robusthed for ledere København 4.-5. oktober Børkop: 1.-2. november Temadag: Ledelse i forandring København 2. oktober og 18. november Fredericia 8. oktober Århus 29. oktober Aalborg 5. november Temadag: At trives som leder København 8. oktober og 11. november Århus 22. oktober

værktøjerne til selv at kunne træne sin mentale robusthed. Derfor får alle en personlig træningsapp med hjem og en VIA-rapport med indgående beskrivelse af deltagerens styrker. ”Vi ved fra nyere forskning, at hjernen er plastisk, det vil sige, at vi kan opretholde og udvide dens kapacitet, men som det er med muskler, skal færdighederne trænes for at opnå den øgede arbejdsglæde og trivsel, som i sidste ende er med til at forebygge stress”, fortæller Eva Hertz.

For at målrette undervisningen til den finansielle sektor har hun interviewet repræsentanter fra denne sektor for at kunne pinpointe de væsentlige udfordringer, som ledere i den finansielle sektor har.

Aalborg 30. oktober Kursus: Krop, autoritet og personligt lederskab Skælskør 26.-27. oktober Temadag: Ny som leder i finanssektoren København 28. oktober Update: Ledelse på distance København 5. november.

Læs mere og tilmeld dig kurserne på www.finansforbundet.dk under arrangementer og ledere.

”Det er en gruppe – især mellemledere – som føler et meget stort pres – ikke mindst på ressourcerne. Der er konstant krav om effektivisering, og nedskæringer og organisationsforandringer er konstante. Derudover er der en målkultur, som ikke altid stemmer overens med ledernes egne værdier og etik. Men for at være en god leder er det vigtigt, at du er i stand til at håndtere din egen usikkerhed, førend du kan håndtere medarbejdernes. Og det er blandt andet her, den mentale robusthed spiller ind”, fortæller psykologen og påpeger, at træningen foruden at øge trivsel og arbejdsglæde øger lederens performance, styrker samarbejdskulturen og styrker lederens fokus, målorientering, innovation og kreativitet. ¢

Kommende FOKUS-arrangementer I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig: 24/9

Skiv så du når dine mål – lær at arbejde

strategisk med dine tekster - København

Medlemstilbud

Gratis karrieremagasin Penge og Privatøkonomi har i samarbejde med Finansforbundet udgivet et karrieremagasin med en række artikler, der kan hjælpe dig videre til et bedre arbejdsliv. ef ter

25/9

Fokus University (En serie på 4. sidste onsdag i

måneden august- november) - København

1/10

Update: HD i Finansiel rådgivning - introduktion -

stærke kompetencer udvider dine jobmuligheder

- København

Læs m Finan ere og tilm sforb unde eld dig på t.dk/f okus

Rekvirer magasinet på hjemmesiden Penge.dk/ Finansforbundet

åre t

2013

www

. peng

e . dk

Karrierem agasin i samarbejd e med

6f tGilenevteje edere j

ob

• Sådan blive • Marked r du headhuntet sfør dig selv • Løft ka rrieren me på nettet d en MB • Slå dø A ren ind til din ny • LinkedIn e stilling er et mu st for dig • Dine re ferencer er guld værd – brug dem

49

50

job & karriere

Finans September 2013

Akutpakke hjalp ikke ledige finansfolk 74 procent af 163 ledige medlemmer af Finans-

dagpenge. Senere kom den såkaldte akut-job

forbundet mener i ”ringe grad” eller ”slet ikke”,

pakke, hvor Regeringen sammen med DA, KL

at tilbuddene i Akutpakken har været relevant

og Danske Regioner gennem en ekstraordinær

for dem i forhold til at komme i beskæftigelse,

indsats ville målrette 12.500 akutjobs til ledige,

og kun seks har fået et såkaldt akutjob. Det

der frem til juli 2013 havde 13 uger eller mindre

viser en undersøgelse blandt ledige omfattet

tilbage af deres dagpengeperiode, eller der har

af Akutpakken, som FTF-A har foretaget.

opbrugt deres ret til dagpenge.

Tallene ligger i tråd med resten af FTF-A’s

At den ekstraordinære indsats for de

medlemsskare omfattet af pakken – her mente

berørte ledige ikke har givet den ønskede

72 procent, at pakken i ringe grad eller slet ikke

effekt, kommer ikke bag på Finansforbundets

har været relevant for dem, mens kun 25 ud af

formand Kent Petersen.

de 529 medlemmer i undersøgelsen har fået

”Hjælpen bestod i virkeligheden bare af mere af det samme, som allerede blev tilbudt

et akutjob.

Akutpakken blev forhandlet hjem af be-

de ledige. I stedet for kortvarige løsninger,

skæftigelsesminister Mette Frederiksen (S),

bestående af mere af ingenting, er der behov

som afsatte 332 millioner kroner i 2012 og 2013

for et kursskifte i beskæftigelsespolitikken,

til blandt andet at oprette et særligt jobbered-

som i højere grad fokuser på de lediges behov

skab i a-kasser og jobcentre, hvis opgave var

for varig beskæftigelse” siger Kent Petersen til

arbejdsløse, der er på vej til at opbruge retten til

Nyhedsbrevet Finans. /SF

8.500 ansøgninger til 235 job i Danske Bank og Nordea

Kent Petersen

Stor efterspørgsel på finansbachelorer 376 unge starter i år på finansbachelor-

branchen har virkelig taget dem til sig”,

uddannelsen, og det er en stigning på

fortæller seniorkonsulent hos FA, Michael

15 procent i forhold til sidste år, hvor 321

Boas Pedersen.

Unge akademikere kæmper hårdt

slap gennem nåleøjet. Erhvervsakademi

I Finansforbundet er man glade for

om pladserne på de såkaldte gradu-

Aarhus er et af de uddannelsessteder,

den stigende efterspørgsel på finans-

ate-programmer hos Danske Bank

som i år har valgt at optage flere finans-

bachelorer.

og Nordea.. I år har bankerne til sam-

bachelorer og færre finansøkonomer.

”Det er positivt at optaget til finans-

men modtaget 8.500 ansøgninger

Ifølge uddannelseschefen for finansøko-

faglige uddannelser er stigende, da der

til de 235 stillinger, der er opslået,

nom- og finansbacheloruddannelsen på

- til trods for krisens spøgelse - i frem-

skriver Berlingske Business.

Erhvervsakademi Aarhus, Rikke Chris-

tiden vil være et behov for veluddannede

”Jeg kan ikke udelukke, at der er

toffersen, har de i år satset stærkere på

medarbejdere i sektoren. Vi har stadig

nogen, som har valgt Danske Bank

finansbachelorerne, fordi der er en stor

en demografisk udfordring - ikke så stor

fra på grund af den storm, der har

efterspørgsel fra arbejdsmarkedet.

som før krisen, men dog stor nok til at vi

været omkring os. Men faktum er, at

”Finansbachelorerne

er

blevet

så

er nødt til at have et tilstrækkeligt stort

vi aldrig har fået så mange ansøg-

efterspurgte, fordi de adskiller sig fra

rekrutterings grundlag til at kunne mætte

ninger til vores graduate-forløb som

finansøkonomerne ved at være mere

den kommende efterspørgsel. Jeg tror

i år. Vi oplever tilmed, at mange rea-

akademiske”, siger Rikke Christoffersen

ikke de behøver være så bekymrede for

gerer positivt på udsigten til at bidrage

til Nyhedsbrevet Finans.

jobsituationen, når de engang er færdige

til de store forandringer, der sker i

Hos FA (Finanssektorens Arbejds-

banken i disse år”, siger HR-direktør

giverforening), har de også bemærket den

i Danske Bank Helle Havgaard til Ber-

øgede interesse for finansbachelorerne.

lingske Business.

med deres uddannelse”, siger Finansforbundets formand Kent Petersen.

I år blev der optaget 1.273 på finan-

”Både den finansielle sektor og andre

søkonomuddannelsen, og det er et lille

sektorer er begyndt at interessere sig

fald i forhold til sidste år, hvor der blev

for finansbachelorer, og især forsikrings-

optaget 1.341. /MM

52

underholdning

Finans September 2013

Han fortæller historier med musikken Mads Langer bruger musikken til at udtrykke sig og fortælle historier.

Til efteråret har du mulighed for at opleve ham til en intimkoncert på fem af Finansforbundets medlemsmøder Af Mille Morsing Foto: Jasper Carlberg

Mads Langer ankommer til interviewet i god tid. Han er smilende og iført tøj som taget ud af et modemagasin og med et hår så højt, at selv Dylan McKay fra Beverly Hills 90210 ville blive misundelig. Men på trods af det glittede ydre, så kan man stadig mærke drengen fra Skive med de tætte familierelationer under overfladen. Den dreng, som stadig ses med gamle skolekammerater og hyldes, når han kommer til hjemegnen og optræder. Passionen for musik lyser ud af Mads Langers øjne, når han fortæller om sin musikalske opvækst, hvor forældrene sang for ham som spæd, og han selv begyndte at spille, i det øjeblik han kunne nå tangenterne på klaveret. Som barn skrev og fortalte han gyserhistorier for sine skolekammerater, og da han var ti år, skrev han sine første sange. Selvom der er gået lang tid siden gyserhistorierne, så ser 29-årige Mads Langer stadig sig selv som lidt af en historiefortæller. ”Jeg sætter mig ikke ned for at skrive et hit, men fordi jeg har et behov for at udtrykke mig. Jeg tænker ikke over, hvad sangen kan blive til, for jeg tror på, at lytterne kan mærke, hvis det virker konstrueret. Derfor prøver jeg bare at lade inspirationen flyde frit, og så rammer man nogle gange noget, som bliver en ørehænger”, fortæller Mads Langer, som bruger det meste af døgnets timer på at skrive og producere sange. Så mange, at han til sit nyeste album ”In These Waters” havde 80 at vælge imellem. ”Der er nogle, der bruger tre år på at skrive 12 sange til en plade. Jeg er mere impulsiv med min musik og vil hellere skrive en masse og så hen ad vejen finde ud af, hvilke sange der skal sættes sammen til et album for at få den perfekte helhed”.

Fascineret af ord Ideerne til sangene kommer ofte fra situationer i Mads Langers eget liv, og han bliver ofte fascineret af ord og sætninger, som bliver til små digte tilsat sælsomme melodier.

Hans musik bliver ofte beskrevet som følsom pop, men der er ofte også blandet genrer som rock, soul og elektronisk musik ind i numrene. ”Jeg har altid syntes, det var vigtigt at være fordomsfri omkring musik. Jeg elsker alle typer musik, så længe de er dybfølte og ærlige, og jeg tror også, jeg kommer til at lave mange forskellige plader i min karriere”.

Valget om at synge på engelsk har også altid været meget bevidst. Siden barndommen har Mads Langer talt engelsk og lyttet meget til engelsk musik, som har været inspirationskilden til hans egen musik. Samtidig har han altid haft i tankerne, at han gerne ville prøve kræfter med en international karriere. ”Jeg har altid elsket eventyr og vil gerne opleve verden, og så vil jeg gerne nå ud til så mange mennesker som muligt med min musik. I udlandet er der også større markeder og flere muligheder end herhjemme”, siger Mads Langer og fortæller samtidig, at selvom en international karriere er på trapperne, så føler han sig også snart klar til at lave et dansksproget album.

Godt forhold til banken Til efteråret kan Mads Langer opleves på fem af Finansforbundets medlemsmøder, og selvom publikum ikke vil være mere end et par hundrede finansfolk, så føler Mads Langer, at de små koncerter giver ham stor værdi, fordi han kan komme tilbage til udgangspunktet. Da det bare var ham og en guitar på scenen. ”Ved intimkoncerterne kan jeg være mere spontan, fordi det foregår under mere løse former. Jeg snakker mere mellem numrene og fortæller om mine sange, og hvad jeg har oplevet med dem. Jeg griber de bolde, der er i nuet, og den stemning, som er i rummet”.

Selvom Mads Langer er en af Danmarks store popstjerner og på vej til en international karriere, så har han ikke glemt lokalfølelsen om sin hjemegn, og det er også vigtigt for ham at være kunde i den lokale bank. ”Jeg er stadig kunde i Salling Bank i Skive. De har bakket mig op hele vejen, også dengang jeg startede min musikkarriere og havde brug for lidt hjælp til at få det hele til at hænge sammen”. ¢

Finans September 2013

”Jeg elsker alle typer musik, så længe de er dybfølte og ærlige, og jeg tror også, jeg kommer til at lave mange forskellige plader i min karriere”, siger Mads Langer.

underholdning

53

54

hobby

Finans September 2013

Fejø forever

Kim Hansen er femte generation født på Fejø, og da afdelingsdirektøren i Jyske Bank fandt en håndfuld postkort fra øen, begyndte han at interessere sig for Fejøs historie. Så meget, at Kim Hansen i dag administrerer en hjemmeside og har skrevet en bog om øen nord for Lolland Af Kristine Jægesen Wilkens, freelancejournalist

Året var 1884, da Fejøs præst ansøgte Ministeriet for Kirkeog Undervisningsvæsenet om at få ansat en graver for at få standset de nærmest anarkistiske tilstande i nedgravningen af de døde på øen. Niels Ewaldsen berettede i sit brev til ministeriet, at det var blevet skik at grave, omtrent hvor man havde lyst, med det resultat, at man til tider gravede, hvor der kun få år forinden var nedsænket kister.

Ansøgningen blev imødekommet, og Hans Hansen blev ansat som graver. Da han efter 20 år som graver døde, overtog hans hustru Kirstine hvervet i yderligere 19 år, og så kom turen til sønnen Andreas Hansen, der var Fejøs graver til sin død i 1955. Derefter blev hans søn Hans Hansen graver, men så var det slut!

Som den første i Hansen-slægten greb Hans Hansens søn ikke spaden.

Kim Hansen arbejder som afdelingsdirektør i Jyske Bank, men tilknytningen til øen nord for Lolland har han bevaret. Han endte faktisk med at købe det hus, hans forfædre havde boet i som gravere, og Kim Hansen dyrker i dag Fejø som sin hobby.

Firkantet af Fejø ”De fleste af de mennesker, som i dag bor på Fejø, har ingen erindring om øen, og derfor synes jeg, det er vigtigt at fortælle Fejøs historie, så den ikke går i glemmebogen”, siger Kim Hansen, der er forfatter til en bog om øen og indehaver af den velbesøgte hjemmeside www.fejoe.info. Der går ikke

Foto: Jasper Carlberg

en dag, hvor Kim Hansen ikke tjekker sin hjemmeside, og han får hele tiden idéer til nye emner, han vil kaste sig over. ”Hvis min kone er af sted for at passe børnebørn, så bliver jeg fuldstændig opslugt, fordi den ene historie tager den anden – historierne griber hele tiden ind i hinanden, også min historie. Så sidder jeg foran computeren, til jeg bliver firkantet i hovedet, men jeg kobler fuldstændig af”, fortæller Kim Hansen.

Fejø løber i Kim Hansens årer. Han blev født på Fejø i 1955 og tilbragte sin barndom på øen, indtil han som 16-årig flyttede for at gå i gymnasiet på Sorø Akademi. Som klassisk sproglig student med græsk og latin inde bag huen valgte Kim Hansen at søge ind på teologi, da han flyttede til København for at læse.

Men den unge fyr fandt studiet og sine medstude-rende en smule for troende – selv var han bare interesseret i den historiske dimension – og efter et år valgte han teologi fra til fordel for arkæologi. Her blev det imidlertid også kun til et enkelt år. ”Det var et spændende studie – men brødløst! Efter de to år skyldte jeg 40.000 kroner i studielån, og da man nærmest blev uddannet til arbejdsløshed som arkæolog, kunne jeg ikke overskue at fortsætte”, siger Kim Hansen.

Fra teologi til tal Han tog i stedet en højere handelseksamen på Niels Brock og senere en HD i finansiering og søgte ind i banksektoren. Kim Hansen havde fuld fart på sin karriere i vekselererbranchen,

Finans September 2013

”Man kommer vidt omkring, når man læser historie, og får en forståelse for, hvorfor mange ting sker rundt om i verden”, siger Kim Hansen, der er bidt af lokalhistorie om Fejø

og på et tidspunkt blev villaen i Ordrup ved Charlottenlund suppleret med et sommerhus på Fejø – og det var ikke et hvilket som helst hus, men det hus, hans forfædre generation efter generation havde beboet som gravere.

Og et par år senere besluttede Kim Hansen og hans kone at sætte tempoet i livet ned og ikke bare besøge Fejø i weekender og ferier. Familien, der nu også talte to små børn på 5 og 2 år, flyttede permanent til Fejø. En helt anden ø end den, han voksede op på. ”Da jeg var barn på Fejø i slutningen af 1950’erne og i 1960’erne, boede der 1.000 mennesker på øen, og da vi flyttede tilbage i 1988, var der 600 tilbage. Da jeg var barn, var der syv købmænd, en brugsuddeler, en slagter, to bagere og to manufakturhandlere – i 1988 var der én købmand”,

hobby

fortæller Kim Hansen om den historie, han siden begyndte at dykke dybt ned i.

På et samlermarked fandt han en håndfuld postkort fra Fejø. De var taget forskellige steder, men på to af dem optrådte den samme fotograf, og så blev Kim Hansens nysgerrighed vakt – for hvem var den fotograf? Sådan begyndte arbejdet med bogen Postkort fra Fejø, som Kim Hansen sammen med endnu en Fejø-entusiast udgav i 2004.

Efter små tre år på Fejø, hvor Kim Hansen havde pendlet fra Fejø til Jyske Bank i Nykøbing F, valgte familien Hansen at flytte til fastlandet. Kim Hansen havde fået tilbudt en stilling som souschef og syntes ikke, at det nye job var foreneligt med en pendlertilværelse.

I dag har familien dog stadig et fritidshus på Fejø beliggende i en gammel frugtplantage på 1 hektar med egen strand og plads til fiskeri – Kim Hansen slipper aldrig Fejø, og han bruger både sin specialviden om øen og sin almene historiske interesse i sit arbejde. ”Man kommer vidt omkring, når man læser historie, og får en forståelse for, hvorfor mange ting sker rundt om i verden. Og når folk drillende spørger til mine to afbrudte studier, plejer jeg at sige: ’I krisetider ved jeg, hvor jeg finder en god bøn, og jeg kan grave efter de dybe argumenter, når jeg skal give et afslag’. Det siger jeg selvfølgelig i sjov, men der er noget om det, for man får en dybde, når man kender historien – en skæv vinkel på livet”. ¢

55

56

det juridiske hjørne

Finans September 2013

Du må ikke skade din arbejdsgiver Der er sjældent tvivl om, at man som lønmodtager generelt har pligt til at optræde loyalt i virksomheden.

Det er mere den konkrete handling, hvornår man har overtrådt sin loyalitetsforpligtelse, der kan give problemer Slår man op i Gyldendals store danske encyklopædi, er ordet loyalitet afledt af latin; legalis, som defineres som lovlydighed og trofasthed over for blandt andet arbejdspladsen.

Der er sjældent tvivl om, at man som lønmodtager generelt har pligt til at optræde loyalt i virksomheden. Det er mere den konkrete handling, hvornår man har overtrådt sin loyalitetsforpligtelse, der kan give problemer. Der er ingen lovgivning, der regulerer omfanget af loyalitetsforpligtelsen i et ansættelsesforhold, og det er ikke muligt at komme med en færdigstrikket løsning på, hvornår en vis handling er en overtrædelse af loyalitetsforpligtelsen. Det vil altid bero på den konkrete situation, hvad parterne har aftalt, og hvad der gælder ifølge retspraksis og eventuelle kutymer på området.

Loyalitetsforpligtelsen er gensidig i et ansættelsesforhold, men det er oftest medarbejderens loyalitetsforpligtelse over for arbejdsgiveren, der giver anledning til problemer.

Overordnet må man ikke udsætte sin arbejdsgiver for skade. Det kan være i form af dårlig omtale eller konkurrerende handlinger over for virksomheden. Det er mest under ansættelsen, at der kan opstå sager om overtrædelse af loyalitetsforpligtelsen, men der kan også være situationer i tilknytning hertil, hvor loyalitet som begreb spiller en rolle.

Før ansættelsen Har man en underskrevet ansættelseskontrakt, ligger der mellem parterne en tilkendegivelse om, at begge parter er indstillet på at påbegynde samarbejdet på tiltrædelsestidspunktet og loyalt arbejde for et tilfredsstillende samarbejde.

Det indebærer, at man som lønmodtager har pligt til at tiltræde stillingen som aftalt og i modsat kan fald blive mødt med et erstatningskrav fra arbejdsgiveren. Omvendt har arbejdsgiveren også pligt til at modtage arbejdsydelsen. Hvis han fortryder undervejs og nægter at lade den nye medarbejder påbegynde ansættelsen som aftalt, kan der blive tale om erstatning i form af løn i opsigelsesperioden.

Under ansættelsen Loyalitetsforpligtelsen gælder såvel internt som eksternt i virksomheden. Internt kan være i forhold til ledelsen og de øvrige medarbejdere, hvor man har pligt til at samarbejde til gavn for virksomheden og rette eventuel utilfredshed direkte til ledelsen og ikke uden om ledelsen, på en måde der umuliggør samarbejdet. Både arbejdsgiveren og medarbejderen er forpligtet til at holde en rimelig omgangstone, set i forhold til den kultur og tone der er på arbejdspladsen.

Eksternt skal man opføre sig loyalt i forhold til kunder og forretningsforbindelser, og man må ikke omtale virksomheden negativt udadtil.

Konkurrerende handlinger vil som udgangspunkt altid være et brud på loyalitetsforpligtelsen. Det kan være i form af enten opstart eller drift af selvstændig konkurrerende virksomhed eller på anden måde arbejde for konkurrenten.

Konkurrerende virksomhed som enten selvstændig eller lønmodtager giver især anledning til problemer ved fritstilling. Her er det værd at bemærke, at selv om man befinder sig i en opsigelsesperiode, og man er fritstillet, er man stadig ansat. Hvis ikke der gives særskilt tilladelse til det, er alle former for konkurrerende virksomhed i strid med loyalitetsprincippet og kan medføre bortvisning.

Efter ansættelsen Når ansættelsen ophører, og man ikke længere får løn fra arbejdsgiveren, kan man frit tage ansættelse i konkurrerende virksomhed eller opstarte konkurrerende virksomhed, medmindre man er omfattet af en kunde- eller konkurrenceklausul. Man er dog stadig omfattet af markedsføringsloven og må derfor for eksempel ikke tage kontakt til tidligere kunder med henblik på overtagelse af disse. Man er også stadig underlagt tavshedspligt og må ikke benytte sig af erhvervshemmeligheder fra tidligere ansættelse.

Finans September 2013

?

Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Af advokat Bente Kjær Koch

det juridiske hjørne

Rettigheder som vikar Jeg er jobsøgende og søger både faste jobs og vikariater.

Jeg er blevet i tvivl om, hvorledes mine rettigheder er ved ansættelse i vikariat. Er det de samme regler, som gælder for fastansættelse i henhold til Funktionærloven, altså for eksempel opsigelsesvarsel, prøvetid, ferie, barn syg osv.

Med venlig hilsen Betinna Hansen Svar: Hvis du bliver ansat indenfor sektoren bliver du som vikar automatisk omfattet af overenskomstens bestemmelser, hvilket betyder at du har krav på samme vilkår i ansættelsen som en fastansat medarbejder. Udover at være omfattet af overenskomsten, er du tillige omfattet af de almindeligt gældende ansættelsesretlige regler, såsom Funktionærloven, Ferieloven og Ansættelsesbevisloven.

Den eneste reelle forskel fra en almindelig ordinær ansættelse er, at du som vikar bliver ansat for en tidsbegrænset periode. Det betyder, at ansættelsen ophører uden varsel eller særskilt opsigelse ved periodens udløb. Hvis du tilbydes et fast job i forlængelse af et vikariat skal du være opmærksom på, at din løn og ansættelsesanciennitet skal regnes fra vikariatets start.

Loyalitetspligten og sociale medier Vi ser flere og flere sager, hvor arbejdsgiveren har opsagt eller bortvist en medarbejder for udtalelser på de sociale medier. Generelt gælder loyalitetsforpligtelsen både i arbejdstiden og i fritiden, og man skal derfor være meget varsom med, hvad man får lagt på Facebook, YouTube eller andet medie.

Man kan tænke sådan, at indholdet skal kunne tåle at blive sagt helt åbent og direkte til chefen.

Sanktioner Hvis man overtræder sin loyalitetsforpligtelse, kan det medføre en sanktion i form af påtale, advarsel eller opsigelse. I grove tilfælde kan overtrædelsen sågar medføre en bortvisning. Hvilken sanktion der i den pågældende situation må accepteres som berettiget, vil bero på en konkret vurdering.

Man kan ikke på forhånd sige, hvilke former for overtrædelse der berettiger en given sanktion. Jo mindre forseelse, jo mildere sanktion.

Kontakt Finansforbundet Hvis man kommer i en situation, hvor arbejdsgiveren påstår, at man har overtrådt sin loyalitetsforpligtelse, eller man i det hele taget er i tvivl, anbefales det, at man straks tager kontakt til sin tillidsmand, kreds, faglige repræsentant i virksomheden eller Finansforbundet for at få råd og vejledning. ¢

Hvis du bliver ansat gennem et vikarbureau, vil du som udgangspunkt – men kun som udgangspunkt - også være sikret samme vilkår som resten af medarbejderne i den virksomhed, hvor du kommer til at arbejde.

Vær opmærksom på, at du under alle omstændigheder har krav på en kontrakt, der redegør for dine vilkår. Og husk, du er altid velkommen til at sende kontrakten ind til os, inden du siger endeligt ja til et nyt job, så vi kan sikre, at du får de bedst mulige ansættelsesvilkår.

57

58

Arrangementer

Finans September 2013

Seniorgruppe: Region Hovedstaden –

mangeårige liv – herunder tiden som

Kontonummer: 1551-3719467814

Bornholm

direktør ved Amagerscenen og Det

Frist: 15. september

Kongelige Teater.

Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj

Sensommertur til Rispebjerg

Tid: 1. oktober klokken 10.00 (dørene

135, 2990 Nivå, telefon 4586 5523 eller

Sensommertur til Rispebjerg med guide

åbnes først klokken 9.30)

4086 5523, e-mail: ebm@post9.tele.dk

Svend Kramp. Varighed cirka 1½ time.

Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby

Bemærkninger: Deltagerantal maks. 50.

Derefter frokost klokken 13.00 på res-

Stadium 10, 2605 Brøndby

taurant «Den lille havfrue» i Snogebæk.

(bus 500S lige til døren og gode

Seniorgruppe: Region Midtjylland –

Tid: 26. september klokken 11

parkeringsforhold)

Ringkøbing

Sted: Vi mødes på parkeringspladsen

Pris: Gratis – og der er kun adgang for

ved Rispebjerg. Kørsel mod Rispebjerg

medlemmer (oplys venligst medlems-

Rundvisning og foredrag i Herning

kan ske ad vejen over for Pouls Kirke

nummer)

Rundvisning i Jyske Bank Boxen i Hern-

Pris: Medlemmer gratis,

Frist: 23. september

ing. Middag på Hotel Eyde med efterføl-

ledsager 225 kroner

Tilmelding til: Esther Haugaard,

gende foredrag med tidligere chefpoliti-

Kontonummer: 0650-4374 119 104

Kærbyvej 135, 2610 Rødovre,

inspektør Per Larsen.

Frist: 20. september

telefon 6085 2157,

Tid: 8. oktober 2013

Tilmelding til: Leif Petersen, p.t.

e-mail: estherhaugaard2@gmail.com

Sted: Klokken 9.50 mødes vi ved

Baunevænge 1, Pedersker, 3720

Jyske Bank Boxen, Kaj Zartows Vej 7,

Åkirkeby, mobil 3042 9054, e-mail:

Seniorgruppe: Region Hovedstaden -

7400 Herning

leif.leif.petersen@gmail.com

Nordsjælland

Klokken 12.00 middag på Hotel Eyde,

Bemærkninger: Som tidligere nævnt

Torvet 1, 7400 Herning

arbejder vi på vort julearrangement,

Tur til Sorø og Ringsted

Pris: 100 kroner for medlemmer,

en tur i Rønne Teater torsdag den 28.

Vi besøger klosterkirken og klosteret

325 kroner for ledsager

november til forestillingen “Oliver Twist”.

samt Sorø Akademi, hvor vi bliver indført

Kontonummer: 7652-1259218

Herom meddelelse senere i Finans.

i dets historie. Derefter køres til Ring-

Frist: 30. september

sted til en lækker frokost efterfulgt af en

Tilmelding til: Olaf Siggaard, telefon

guidet rundvisning i Skt. Bendts Kirke.

9712 8925/4070 9120, e-mail:

Der afsluttes med en kop kaffe.

siggaard@teliamail.dk

Seniorgruppe: Region Hovedstaden Foredrag med Jan Hertz

Tid: 19. september

Frokost og et spændende og ind-

Sted: Afgang fra Carlsbergvej i Hillerød

levende foredrag med teaterdirek-

(over for Hillerød Station) klokken 07.30.

tør, skuespiller og foredragsholder

Hjemkomst cirka klokken 18

Jan Hertz. Han vil fortælle om og

Pris: 150 kroner for medlemmer,

underholde med små historier fra sit

350 kroner for ledsagere

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Jeg tilmelder mig arrangementet: Seniorgruppen Region Hovedstaden - Bornholm

Seniorgruppen Region Hovedstaden - Nordsjælland

Sensommertur til Rispebjerg 26. september

Tur til Sorø og Ringsted 19. september

Seniorgruppen Region Hovedstaden

Seniorgruppen Region Midtjylland - Ringkøbing

Foredrag med Jan Hertz 1. oktober

Rundvisning og foredrag i Herning 8. oktober

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Medlemsnr.:

Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

New York • Washington DC. • Niagara Falls/Toronto • Island • 10 dage xxxx RABAT 1000 kr. som Finans September 2013

medlem af Finansforbundet

GRATIS billet til Maid of the Mist • Bestil inden 30.09

Tag med på denne fantastiske tur til den vestlige verdens centrum. Rejsen giver et indgående indblik i byernes seværdigheder, historie og daglige liv. Vi bevæger os rundt i byerne med metro, bus, taxi og til fods og oplever byernes puls. Efter disse storbyer besøger vi Niagara Falls før vi afslutter med den storslåede Islandske natur.

Afrejse: 09. maj - 19. maj 2014 Pris pr. person: Kr. 20.995 Dag-for-Dag 09. maj: Billund – New York. Afrejse. Gåtur i New York 10. maj: New York. Ellis Island/Frihedsgudinden, South Street Historical District, Brooklyn Bridge.

11. maj: New York. Etniske kvarterer, Ground Zero, Financial District, Wall Street , Rockefeller center m.m.

12. maj: New York – Washington DC. Arlington kirkegården.

13. maj: Washington DC. US Capitol, Det Hvide Hus, masser af museer, tid på egen hånd m.m.

Prisen inkluderer: • Fly: Billund-New York//Toronto-Keflavik-Billund.

• Overnatninger på hoteller som nævnt i dbl. værelse.

• Lufthavnsskatter, afgifter og brændstoftillæg pr. 16.07. 2013 • Dansktalende rejseleder på hele rejsen.

• Udflugter som beskrevet.

Tillæg for enkeltværelse kr. 4.650

14. maj: Washington DC – TorontoNiagara Falls. Amish-folket.

15. maj: Niagara Falls.

16. maj: Niagara Falls - Island. Sightseeing i Toronto.

17. maj: Island. Den Blå Lagune, sightseeing i Reykjavik.

18. maj: Island. Udflugt gennem den islandske natur med gejsere, Gulfoss vandfaldet, Thingvellir nationalpark, aftenen på egen hånd i Reykjavik.

19. maj: Island - Billund. Ankomst til Billund midt på dagen

• Sejltur til Liberty Island og Ellis Island • Kørsel i Subway sammen med rejselederen.

• New York City – Washington DC med bus.

• Halvdagsrundtur med bus i Washington DC • Washington DC. til Niagara Falls med bus

• Niagara Falls til Toronto med bus • Sightseeing i Toronto • Udflugt på Island • Morgenmad dagligt.

Bemærk! Rejsen starter og slutter i Billund lufthavn. Udrejse fra København kan arrangeres. Mere om rejsen på www.ourworld.dk Tilmelding til rejsen! Er du medlem af Finansforbundet skal tilmeldingen foregå direkte til Kaj Lund-Hansen telefon 97 82 19 36 eller email: kajlund@mail.dk. Bemærk venligst! • Maksimal deltagerantal er 23 personer • Vi skal bede om kopi af gyldig pas.

Kontakt: Tlf.: 97 42 50 40 info@ourworld.dk www.ourworld.dk

59

60

klumme

Finans September 2013

Forebyggelse er bedre end helbredelse

Hvad skal der til for at have et godt med – og ikke mindst gribe de arbejdsliv som ansat i den finansimuligheder, der også byder sig. elle sektor? Og hvordan kan vi Vi kommer simpelthen længst Af Kent Petersen, som fagforening fortsat underved at være på forkant.

Formand støtte vores medlemmer i det?

For vi kan lige så godt indse, Det gik jeg og tænkte lidt over at fremtiden stiller krav. Krav oppe i den svenske natur her til den enkelte medarbeji løbet af sommeren, mens jeg ders parathed til at efter- og fiskede, legede lidt håndværker videreuddanne sig med sigte og koblede af fra den hverdag, på at matche nye job og kompetencebehov. Måske også job, der nogle gange er hektisk, og der kan ligge uden for sektoren. hvor daglige gøremål og opgaver Livstidsstillingerne findes ikke jo ofte afløser hinanden. længere, og den enkelte medarOg netop en fornuftig hverbejder skal indstille sig på, at dag på arbejdspladsen for dig jobfunktioner og jobkrav konsom medlem er jo det, vi som stant er i forandring. faglig organisation arbejder for Det er sådan set ikke et at sikre. Det har vi faktisk gjort vilkår, der alene gælder for i rigtig mange år, som du måske den finansielle sektor. Forandogså har læst om inde i magasinet, men der er jo ingen tvivl ring som grundvilkår er en om, at det finansielle arbejdspræmis for at være på arbejdsmarked udvikler sig hurtigt og markedet i almindelighed. gennemgår drastiske foranSom medarbejder skal man dringer i disse år. Det stiller forberede sig på, at man skal nye krav til dig – og det stiller kunne håndtere forandring – dermed også nye krav til os som og kunne skifte job. din faglige organisation.

På et mere mobilt arbejdsmarked bliver Da jeg selv startede som elev i sin tid, var det ”employabilityen” afgørende. Altså evnen til at at få en stilling i banken jo faktisk mange steder kunne indgå i et job og dermed også have en opfattet som nærmest en livstidsansættelse. Det er værdi på arbejdsmarkedet. Den er man nødt til at næsten unødvendigt at nævne, at det mildt sagt investere i som medarbejder, for det er den, der ikke helt er sådan længere. Sektoren, virksomheder afgørende for dit næste job. erne og arbejdslivet er forandret, og nu og da kan Her skal vi som faglig organisation måske også man sådan set godt tage sig selv i at ønske sig tilspille en mere aktiv rolle, og det er et område, bage til gamle dage, hvor alting jo har det med at hvor vi skal undersøge, om vi kan gøre mere, tage sig lidt bedre ud. end vi allerede gør. Det er en stor opgave, men Men det er som bekendt svært at sætte tiden som faglig organisation bliver det afgørende at i stå. Og det er heller ikke løsningen at prøve. I bidrage til at styrke vores medlemmers markedsværdi og arbejdsliv. Det kræver noget af dig – og stedet skal vi som medarbejdere og som organidet kræver noget af os. sation håndtere de udfordringer, der følger

Livstidsstillingerne findes ikke længere, og den enkelte medarbejder skal indstille sig på, at jobfunktioner og jobkrav konstant er i forandring.

Finans Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening.

ISSN 0907-0192 Nr. 8 2013.

Næste nummer 4. oktober 2013 Udgiver Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Mille Morsing (DJ) mim@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg Læserindlæg senest mandag 16. september.

Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag 54.456 Design Hans Munk og Katrine Kruckow Tryk Aller Forside Tak til fotograferne

For tiden søger vi bl.a.: filialdirektør til filialen i Viby

Vi er den bank dine kunder helst vil skifte til. Måske skulle du også skifte?

Arbejdernes Landsbank er for fjerde gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder. * Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ uge 38, 2012

Se mere på al-job.dk

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

appension.dk/seniorliv

FÅ OVERSKUD TIL DET GODE SENIORLIV Online-magasinet Seniorliv sætter fokus på den sidste del af arbejdslivet og overgangen til en aktiv tilværelse som pensionist.

I Seniorliv kan du blandt andet: - se videoer om pensionsøkonomi - få gode råd til at planlægge din senkarriere - blive inspireret til et sundt liv – fysisk og mentalt.

Læs magasinet på appension.dk/seniorliv