Magasinet Finans nr. 8/2014 by Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. 8, 2014

Vi kan gøre en forskel Louise Byssing og Jens Erik Bjørn fra Danske Bank er blandt det hastigt voksende antal compliancemedarbejdere i bankerne, der skal få juraen og forretningen til at arbejde sammen. Deres indsats kan både forbedre bankernes image og økonomi. Side 10

Venskab med chefen kan være noget rod Side 42

Vækstfondens lån og kautioner gør bankens gode kunder endnu bedre Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som af og til kræver mere finansiering, end banken er i parat til at komme med. Ved at lade Vækstfonden stå for den yderste del af finansieringen kan I reducere bankens risiko, udvide jeres forretning og hjælpe kunderne videre. Jørgen Lund har fx brugt et Vækstlån og bankfinansiering til at købe Jydsk Planteservice. Brug Vækstkaution, når der er brug for finansiering på op til 2 mio. kr., og din kunde ikke kan stille sikkerheder nok. Brug et Vækstlån fra Vækstfonden til at styrke bankens egen finansiering, hvis behovet overstiger 2 mio. kr.

Brug Ansvarlige lån til at styrke din kundes egenkapital og dermed også bankens engagement. Brug Vækstgaranti, når din kunde skal stille garantier over for egne kunder, leverandører eller fx et leasingselskab. Vi har desuden særlige løsninger målrettet til landbrug, iværksættere og nystartede virksomheder med behov mikrofinansiering. Ring til en af vores erhvervskunderådgivere for at høre, hvordan Vækstfonden kan hjælpe dine kunder. Det er helt uforpligtende.

Ring på 35 29 86 00 for at høre nærmere, eller læs mere på vf.dk

Leder

Finans September 2014

Ret blikket fremad Sommerens halvårsregnskaber har faktisk givet god grund til at glæde sig over et overordnet positivt billede af sundhedstilstanden i den finansielle sektor. Nu skal blikket rettes fremad og de konstruktive visioner fra ledelserne på bordet – og samme øvelse kommer vi selv til at lave på Finansforbundets landsmøde i slutningen af september. Sundhedstilstanden i sektoren er markant stærkere end for et par år eller fire siden, er den overordnede konklusion fra halvårsregnskaberne. Det er selvfølgelig også gode nyheder for os som medarbejdere, for der er brug for fornuftige forretninger i den finansielle sektor. Men problemet er, at det er vanskeligt at få øje på visionerne for, hvordan forretningen og sektoren udvikles. Et altoverskyggende omkostningsfokus slår igennem på bundlinjerne – men det kniber med at få gang i væksten og toplinjen. Vi har om nogen mærket på egen krop, at der er gået mere end bare almindeligt til stålet i oprydningsarbejdet i sektoren gennem de seneste år, og det har haft konsekvenser internt i virksomhederne. Af den negative slags. De positive kortsigtede effekter viser sig nu på bundlinjerne – men hvad med de langsigtede? Der er i den finansielle sektor i allerhøjeste grad brug for at finde andre værktøjer frem fra kassen. Der er behov for at tænke fremad og for at stoppe det, der er blevet kaldt ræset mod bunden. For hvor ender vi, hvis fokus alene er på omkostninger?

Det kan i hvert fald godt ende med at udhule den konkurrencefordel, man som etableret virksomhed i sektoren har over for potentielle, stærke, nye spillere på markedet. Facebook, Google, Amazon eller en helt fjerde er ikke det første, man tænker på, når man taler om den finansielle sektor i dag. Men som du også kan læse mere om længere inde i bladet, kan det meget vel blive det. I den situation er kunderelationerne, rådgivningen, lokalkendskabet og erfarings- og kompetenceopbygningerne i sektorens virksomheder den afgørende forskel. Det er kerneydelsen. Hvis de aktiver ses som omkostninger, knækker den gren, man sidder på. Det perspektivproblem kommer vi også til at tage fat på ved Finansforbundets landsmøde i slutningen af september. Her skal vi defiFormand Kent Petersen, nere den politiske kurs for næstformand Solveig Ørteby din fagforening i de komog næstformand Michael Budolfsen mende år. Og vi er også selv nødt til at rette blikket fremad – og tage vores del af ansvaret. Men vi vil også diskutere, hvordan vi får andre til at løfte deres del: Det er tid til at vende defensiv til offensiv. Der er brug for visioner og vækst i den finansielle sektor.

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

Fru Brøndum læser i Biblen, 1909. Af Michael Ancher. Tilhører Skagens Museum (beskåret/manipuleret).

Vi serverer kun vores egne yndlingsretter Vi har vores helt egen smag, når det gælder investeringer. Og vi deler med glæde ud af den. Det er derfor, vi udelukkende tilbyder håndplukkede produkter, som vi også selv investerer i. Uanset om du er erfaren eller investerer for første gang, kan du være sikker på, at vi deler dine mål. Hør, hvordan vi kan give dig værdi for pengene, på telefon 70 10 40 01, eller læs hele menuen på www.skagenfondene.dk.

Kunsten at anvende sund fornuft Historiske afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens dygtighed og fondens risiko. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Informationer om bl.a. omkostninger og risikomærkning, finder du i fondenes prospekter og Central Investorinformation, som er tilgængelig på www.skagenfondene.dk

Indhold

Finans September 2014

Tema: Compliance

Siden finanskrisen er bankernes complianceafdelinger vokset i betydning og størrelse. Ambitionen er at leve op til lovgivningen og ikke mindst at forbedre bankernes image og økonomi Side 10

50 år på samme arbejdsplads ”Det værste, jeg ved, er uretfærdighed. Jeg har oplevet det mange gange i min karriere, og det påvirker mig hver gang”, siger Bente Nannestad, der lige har fejret 50-års jubilæum i Nordea Side 18

Nets og nedskrivninger bag resultatvækst De største bankers overskud voksede markant i årets første halvdel Side 22

Vi forhandler benhårdt om gode aftaler ATP’s topchef, Carsten Stendevad, stillede op til debat om ATP’s rolle med Finansforbundets medlemmer Side 27

Giganter udfordrer bankerne Flere af verdens største internetaktører er på vej med finansielle services Side 28

Danske banker nøjes med en lille bid af kagen De udenlandske banker sidder tungt på markedet for eksportfinansiering med statsstøttet risikoafdækning Side 40

Venskab med chefen kan være noget rod

Privatliv og arbejdsliv kan være meget svært at holde adskilt, og det bliver ofte medarbejderen, der betaler prisen, vurderer arbejdspsykolog Side 42

På eventyr i Danmarks bedste fodboldrække

Hobro emmer af fodboldfeber. Det gør det lettere for Superligaholdets målmand, Jesper Rask, at komme i snak med kunderne i Spar Nord, hvor han lige har færdiggjort sin toårige erhvervstrainee Side 46

En gammeldags succeshistorie

Om vi tjener fem millioner eller 15 millioner på et år, er sådan set ligegyldigt, lyder det fra Frørup Andelskasse, der med en solvens på over 30 procent er et af landets mest solide pengeinstitutter | Side 24

Nyheder

Finans September 2014

60.000 danskere er dollarmillionærer Antallet af danske dollarmillionærer var ved årets begyndelse 16,4 procent højere end i 2012. Helt nøjagtigt skal 60.200 danskere bruge fem fingre eller flere til at tælle millionerne. I 2012 var tallet ”kun” 51.700, viser en opgørelse fra Capgemini Sogetis og RBC Wealth Managements årlige World Wealth Report. Kun formuen målt i værdi af kontanter, opsparing, værdipapirer og pensionsmidler samt værdi af andre ejendomme minus gæld tæller med i regnestykket.

17,3

milliarder kroner lyder danskernes misligholdte gæld på. Beløbet er den gæld, som virksomheder indberetter til RKI, at danskerne ikke betaler til tiden. For bare tre år siden var beløbet kun 12,5 milliarder kroner.

Overtagelse på Djursland godkendt Repræsentantskaberne for henholdsvis Vistoft Sparekasse og Sparekassen Djursland har godkendt, at de to pengeinstitutter går sammen med Sparekassen Djursland som det fortsættende institut. Finanstilsynet har også givet grønt lys.

Sektoren roses for sin digitalisering Den finansielle sektor er nu den vigtigste

ved at følge med kundernes skift til smart-

italisering ind i deres strategi, og det kan

drivkraft i forhold til kundeintimitet (nærhed

phones og tablets. Alle 18-25 årige har ad-

blive et problem for dem”, siger Ejvind Jør-

til kunden og skræddersyede produkter mv.)

gang til smartphones, for de 26 – 35-årige

gensen, direktør i Rambøll.

og vækstorienterede forretningsstrategier,

er tallet 88 procent, for de 36- 45-årige

De nye fremskridt inden for it åbner

lyder det i den årlige temperaturmåling af

83 procent, mens 62 procent af de 46-

også op for nye forretningsmodeller, hvor

den danske it-branche, "IT i Praksis 2014",

55-årige bruger smartphones. Og to ud

nye spillere – eksempelvis Google, Face-

som Rambøll og Dansk IT står bag.

af tre i alderen 18 – 45 har adgang til tab-

book, Apple og Amazon – vil konkurrere

Ifølge rapporten vurderer syv ud af ti

lets, så for virksomhederne er der et stort

med bankerne om kunderens loyalitet. To

top-ledere i den finansielle sektor, at virk-

uudnyttet potentiale i at møde kunderne

ud af fem finansielle virksomheder svarer

somhedens fremtid er afhængig af evnen

dér, konstaterer rapporten.

bekræftende på, at de føler sig truet af

til at udnytte digital teknologi. Og to ud af

”Digitalisering er en gamechanger, og

nye forretningsmodeller. For virksomheder

tre finansielle virksomheder har i høj tilpas-

40 procent af de finansielle virksomheder

generelt er tallet kun en ud af fem, hed-

set services til pc (eksempelvis netbank),

svarer i undersøgelsen, at deres digitale

der det i ”IT i Praksis 2014”. /CJO

mens hver fjerde har tilpasset deres ser-

strategi er en del af deres forretnings-

vices til tablet eller smartphone.

strategi. Men der er også mange mindre

Generelt har virksomhederne svært

pengeinstitutter, som ikke har tænkt dig-

Læs også side 28

Djurslands Bank vinder ungepris

Stor kampagne om BedreBolig

Djurslands Bank i Grenaa er blevet kåret

til at energirenovere og dermed fremtidssikre deres hjem. Bed-

som Østjyllands bedste arbejdsplads for unge under 18 år. Jobpatruljen Østjylland står bag prisen, som er foretaget på baggrund af virksomhedsbesøg og interview. Banken har seks ungarbejdere, som ordner post og hjælper banken med markedsføring. Ifølge Djursland Banks marketingkonsulent Mette Hollesen er de unges primære opgave at ordne den daglige post for hele bankens hovedkontor i Grenaa. Derudover er de også tilknyttet marketingsafdelingen, hvor de er med til at ideudvikle og senere deltage i kundeevents, som banken afholder. De har derudover en lang række andre forefaldne opgaver. Og de unge er en stor hjælp.

Boligejere opfordres i en kommende landsdækkende kampagne

”Årsagerne til Europas økonomiske modgang er vores forkærlighed for organisering og regulering. Bankkrisen er et godt eksempel. Amerikanerne løste problemerne, mens vi bygger en bankunion”

reBolig hedder ordningen, der er etableret som en del af rege-

Björn Wahlroos, bestyrelsesformand i Nordea, til Sveriges Radio P1

ringens Vækstplan.dk , og markedsføringen., som skal stimulere efterspørgslen på lån til energirenovering, igangsættes i oktober af Energistyrelsen. Bankrådgiverne forventes at få en aktiv rolle i BedreBoligordningen, og allerede nu bliver pengeinstitutterne kontaktet og orienteret om intitiativet.

Tre år med negativ vækst i udlånene Jyske Bank skiller sig positivt ud fra de øvrige Gruppe 1-pengeinstitutter med udlånsvækst i perioden 2011-2013.

2011 2012 2013

Danske Bank:

-2,30 -4,00 -10,70

til at brainstorme på markedsføringsak-

Jyske Bank:

13,00 9,20 5,00

tiviteter på for eksempel Facebook eller

Nordea Bank Danmark:

Instagram. Vi bruger dem også til at finde

Nykredit Bank:

”To af de ældste piger er rigtig gode

ud af, om der er et nyt onlinemedie, vi skal

-26,00 -3,50 -5,80 8,20 -10,70 -7,60

markedsføre os på. De kan fortælle os,

Sydbank:

-8,60 0,23 -5,70

hvad de unge gerne vil have og er rigtig

Samlet udlånsvækst:

-7,34 -3,04 -7,74

gode til at ramme den lidt yngre målgruppe også”, siger Mette Hollesen. /BV

(Kilde: Finanstilsynet)

Finans September 2014

UBS går efter rige danske kunder

Den schweiziske storbank UBS rykker nu ind på det danske bankmarked for wealth management, skriver Børsen. Ifølge Børsens oplysninger er UBS Wealth Management verdens største spiller på markedet med mere end 11.000 milliarder kroner under forvaltning. Til sammenligning håndterer Nordea og Danske Bank, der i dag tilsammen sidder på 70 procent af det danske marked, henholdsvis 595 og 314 milliarder kroner inden for samme område.

Nyheder

Pensionsformue på 3.100 milliarder

Følg os på facebook.

Danskernes pensionsformue fortsætter med at vokse med stor hast og har nu rundet svimlende 3.100 milliarder kroner, skriver Berlingske Business. Tallet er et skøn af AE-rådet på baggrund af nye tal fra Danmarks Nationalbank. I gennemsnit svarer det til, at hver dansker har en pensionsformue på 553.000 kroner.

Forbundet udstikker den fremtidige kurs Omkring 225 delegerede samles til Finansforbundets landsmøde i dagene 30. september – 3. oktober. Forbundsformand Kent Petersen forventer gode debatter om svære emner forud for vedtagelsen af Finansforbundets kommende strategi

Vild m

ed ny heder Tilme ? ld dig nyhed sbrev et Fin finan ans sforb u under ndet.dk aktue lt

Hvordan sikrer Finansforbundet, at det enkelte medlem kan få et trygt arbejdsliv på det finansielle arbejdsmarked? Hvordan skal Finansforbundet forholde sig til udviklingen i sektoren? Skal der bruges flere ressourcer til at følge og påvirke den internationale regulering, der stadig vokser? Og hvilke alliancer skal forbundet vælge og være en del af i fagbevægelsen? Sådan lyder nogle af de spørgsmål og problemstillinger, som de omkring 225 delegerede til Finansforbundets landsmøde, der finder sted i dagene 30. september – 3. oktober i Bella Center i København, kan eller skal tage stilling til. ”Dette landsmøde bliver utroligt spændende, fordi vi står midt i en brydningstid. For første gang i seks år er der ikke finanskrise, mens vi holder landsmøde. Men spørgsmålet er nu, hvilken vej virksomhederne

”Dette landsmøde bliver utroligt spændende, fordi vi står midt i en brydningstid. For første gang i seks år er der ikke finanskrise, mens vi holder landsmøde”, siger Kent Petersen.

skal vælge for at komme ud af finanskrisens skygge. Samtidig sker der på samfundsniveau en masse, som

direkte ude fra arbejdspladserne om de problemstil-

påvirker vores medlemmer direkte eller indirekte. Er

linger, man som finansansat er udfordret af”, siger

konkurrencestaten ved at afløse velfærdsstaten, hvilket

Kent Petersen.

risikerer at føre til mere social ulighed, og hvordan

Inden landsmødet forventes at vedtage Finansfor-

sikrer vi at en kommende vækst fører flere job med

bundets nye indsatsområder torsdag den 2. oktober,

sig og ikke bliver til en jobløs vækst? Som fagforening

har de delegerede også mulighed for at høre Danske

skal vi også forholde os til, hvilke alliancer og hvilken

Banks administrerende direktør, Thomas Borgen, og

hovedorganisation vi fremadrettet ønsker at være til-

De Konservatives nye formand, Søren Pape Poulsen,

knyttet”, siger forbundsformand Kent Petersen.

som begge er inviteret til at tale.

Finansforbundets strategi for de kommende år

Foto: Jasper Carlberg

debatteres både i plenum i landsmødesalen og i en

Et andet aktuelt punkt på landsmødets dagsorden bliver Finansforbundets employabilityprojekt.

række mindre debatfora, hvor de delegerede fra for-

”Det er en saga blot at tale om ansættelsessikker-

bundets kredse involveres mere aktivt. Denne ar-

hed. Beskæftigelsessikkerhed – også kaldet employ-

bejdsform blev med stor succes anvendt på forbun-

ability – er fremtiden. Det handler om, at vi vil tage an-

dets seneste landsmøde.

svar for, at det enkelte medlem kan få et trygt arbejds-

”Jeg forventer dybt engagerede delegerede til

liv ved, at hun eller han konstant arbejdslivet igennem

landsmødet, og at arbejdsprocessen vil drives frem

vil være en attraktiv arbejdskraft, fordi hun eller han

af de delegeredes energi. Hver enkelt stemme på et

løbende tilegner sig kompetencer”, siger Kent Pe-

landsmøde er vigtig, og det er også vigtigt for mig og

tersen om projektet, hvor medlemmerne tilbydes in-

den øvrige ledelse at høre de stemmer, der kommer

dividuel rådgivning om deres arbejdsliv. /CJO

TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

Nyheder

Finans September 2014

Konsolidering breder sig

Pensions- og forsikringsselskaber forsvinder lige så hurtigt fra landkortet som bankerne, viser en ny opgørelse fra Forsikring & Pension, som Jyllands-Posten refererer. For 10 år siden var der eksempelvis 41 pensionsselskaber, men det er kun de 23 af dem, som er i live i dag. Det er næsten en halvering. Også forsikringsselskaberne har svært ved at holde sig oven vande. På 10 år er der forsvundet 48 selskaber fra landkortet, så der i dag kun er 76 tilbage.

Finansiel Stabilitet: Slut med kunder næste år “Det er vores ambition, at der ikke er nogen kunder, som vi kalder det, der skylder os penge næste år,” siger Henrik Bjerre Nielsen til Ritzau Finans, efter at Finansiel Stabilitet har offentliggjort sit halvårsregnskab. Regnskabet viser et overskud på 383 mio. kr. mod et underskud på 193 mio. kr. i samme periode sidste år. Det afspejler, at afviklingen af de aktiver, selskabet har fået ind gennem tiden, går bedre end ventet, forklarer direktøren. Seks måneder inde i 2014 er der ca. 1.600 hovedkunder tilbage med samlet engagement for 9,9 milliarder kroner.

Finanstilsynet: Bankchefer er sluppet for billigt

”I min optik står finanssektoren over for en af de største forretningsmæssige udfordringer i flere årtier. De største konkurrenter, vi ser i fremtiden, er ikke banker. Det er nye aktører som blandt andre Google og Amazon, men også andre typer firmaer som Starbucks. Evnen de har til at bygge digitale økosystemer op er en potentiel alvorlig trussel for bankernes indtjeningsniveau” Tonny Thierry Andersen, bankdirektør i Danske Bank, til Berlingske Business

Danske bankdirektører og bestyrelser er sluppet

prøve nye bestemmel-

for billigt i det retsopgør, som nu kører på sjette

ser i retten. Finanstil-

år efter finanskrisen, mener Finanstilsynet. I en

synets direktør, Ulrik

ny rapport, som konsulentfirmaet McKinsey har

Nødgaard, ønsker ikke

lavet for Rigsadvokaten, og som DR Nyheder har

at uddybe kritikken. Ifølge

fået aktindsigt , er Finanstilsynet blandt andet cit-

DR Nyheder mener Finanstilsynet blandt

eret for følgende om bagmandspolitiets arbejde:

andet, at bagmandspolitiet generelt har været

“Banksagerne bliver ikke varetaget med til-

mere optaget af at føre enkle sager om kursma-

strækkelig kvalitet. Der bliver ikke taget nok

nipulation i stedet for at prøve nye grænser i lov

af de svære, principielle sager. For meget

om finansiel virksomhed af frygt for at tabe de

fokus på interne ressourcer i stedet for at af-

store og meget tidskrævende sager.

Færre finansansatte udsættes for røverier I den første halvdel af 2014 skete der bare 13 bankrøverier i Danmark. Det laveste antal nogensinde. Til sammenligning var 16 filialer udsat for bankrøveri i de første tre måneder af 2013. Det historisk lave antal røverier vækker glæde hos Spar Nord Bank, hvor man gennem en årrække har haft stor fokus på at øge sikkerheden. ”Vi er rigtig glade for, at antallet af bankrøverier fortsætter med at falde. Et røveri kan være en voldsom og traumatiserende oplevelse for en medarbejder, og vi er selvfølgelig rigtig glade for, at færre og færre oplever det”, siger Lea Magnusson, sikringsansvarlig i Spar Nord, til Nyhedsbrevet Finans. Hun fremhæver bankernes mange tiltag for at mindske risikoen for røverier og det faktum, at der er flere pengeløse filialer, som hovedårsagerne til, at antallet af røverier gennem en årrække er faldet markant. Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, glæder sig også over, at der bliver længere mellem de danske bankrøverier. Hun er ligesom Lea Magnusson især glad for, at færre af Finansforbundets medlemmer rammes af de psykiske mén, et røveri kan medføre. ”Det er rigtig glædeligt, at færre af vores medlemmer bliver udsat for bankrøveri. Et møde med en bankrøver kan medføre en utrolig stor psykisk belastning, som vi ved, at nogle aldrig kommer sig over. Jeg er sikker på, at det øgede fokus på sikkerhed og de pengeløse filialer er hovedårsagen til, at vi ser et fald igen i år. Jeg forventer da også, at tallet fortsætter med at falde i de kommende år”, siger Solveig Ørteby til Nyhedsbrevet Finans. /KT

Har du forsikret dine børn? Børn er ikke forsikret af kommunens forsikringer, når de leger i skolegården eller i fritidsordningen. Selvom de kommunale forsikringer ophørte med at dække helt tilbage i januar 2012, er der stadig mange forældre, der ikke er klar over det. Det er ofte tænderne, det går ud over, når børn leger eller dyrker sport, og skaderne kan vise sig lang tid efter ulykken. Og det er dyrt at udbedre tandskader. Hvis dit barn slår en fortand ud i frikvarteret, og du ikke selv har forsikret barnet, ja, så står du helt alene med tandlægeregningen. Med en børneulykkesforsikring er dine børn dækket 24 timer i døgnet, også i skolen, institutionen, til sport eller på fritidsjob. Som medlem af Finansforbundet kan du få særlige medlemsfordele hos Alka. Du kan ringe til Finansforbundet på telefon 32 66 13 76 og få et konkret tilbud på forsikringer.

ikke g e j t a et om g o n r af e % 0 3 ”Er d e g u n br a hed k m e r o s e k g r n i v æ l min a r f t e d oversku n? o i s n e p l ti

Har vi talt om det hele? Fra næste år kan private erhvervsdrivende bruge optil 30% af deres overskud til indbetaling på en Letsikring af indtægt ved pension, med fuld fradragsret. Så der er stadig muligheder, selvom man ikke længere kan gøre det samme på en ratepension. Alle har spørgsmål til pension og forsikring, men det er ikke alle, der får talt om det hele når de kommer ned i banken. Med Letpension bliver spørgsmål om pension og forsikring en naturlig del af alle samtaler om privatøkonomi, og vejen fra råd til handling, har aldrig været kortere.

Scan koden og få mere at vide

xxxx

Finans September 2014

e g a m i e r d e b d o m t d i r k Et s

Finans September 2014

Siden finanskrisen er bankernes complianceafdelinger vokset i betydning og størrelse. Fra at have været et nichebaseret område tilknyttet værdipapirområdet er complianceafdelingerne blevet en fast integreret del af livet i bankerne. Ambitionen er at leve op til lovgivningen og ikke mindst at forbedre bankernes image og økonomi.

Tema: Compliance

Bonusfest, valutaspesikre, at vi som bank ikke kulation, kreditsager, overtræder lovgivningen, konkurser, bankkrak. De hvilket er betryggende mange negative historier for både vores kunder om banker har kostet på og medarbejdere”, siger Christel Breum, complibankernes imagekonto. Resultatet er en gryende anceansvarlig for Nordea mistillid til bankerne i beBank Danmark. folkningen, men også fra Fra at have været et politisk side, som har benichebaseret område tilknyttet værdipapirområtydet en øget regulering Af Berit Villadsen / Foto: Jasper Carlberg af banksektoren og givet det skal compliancemedtravlhed hos bankernes arbejderne i dag involcomplianceafdelinger veres i stort set alt, hvad rundtomkring i landet. Markedsmisbrugsloven, MIFID, hvidbankerne foretager sig. De har ansvaret for at kontrollere, at banken og dens medarbejdere til enhver tid overholder den vaskregulativet, god skik, regler med mere har sat compligældende lovgivning. Opdager de fejl og mangler, er det deanceafdelingerne på overarbejde og markant øget bemandingen i afdelingerne samt sat compliance øverst på dagsorres job at rapportere det til ledelsen i den pågældende filial eller forretningsområde og underrette bankens direktion og denen i bankerne. i særlige tilfælde Finanstilsynet. ”Der er kommet langt større fokus på compliance fra myn”I Spar Nord tager vi ud på kontroller i filialerne. Opdager vi dighedernes side i de senere år, og den øgede regulering fejl eller mangler, fortæller vi i en god tone vores kolleger, hvorgør, at vi i dag bruger langt flere ressourcer på compliance end tidligere og også kommer til det i fremtiden. Det gør vi dan de skal rette op på tingene. De får en rapport, hvor de får for i højere grad at kunne dokumentere, hvad vi laver, hvorfortalt, hvad de skal gøre i fremtiden. Og det, jeg hører, er, at dan vi rådgiver vores kunder, styrer forretningen, håndterer der er en god stemning. Der bliver spurgt meget, når vi er ude. Så det foregår i en meget positiv ånd, når vi er på kontrolbesøg”, risici og så videre. Vi er sådan set meget positive over for fortæller compliancechef i Spar Nord Karin Duerlund. udviklingen, fordi vi ser compliance som et redskab til at ••

Tema: Compliance

Finans September 2014

har samtidig også sat fokus på Milliardbøder og compliancefunktionens værdiimagetab skræmmer Hvad er compliance? skabende rolle. Det nyder compliDet øgede fokus på bankernes forCompliance betyder ”efterlevelse” af de love, retninger har i udlandet resulteret ancemedarbejderne godt af i dag. bestemmelser, normer, standarder og etiske regeli kæmpebøder i million- og mil”Vi er blevet langt mere acsæt, som virksomheder skal eller vælger at overliardklassen. Listen over negacepterede i organisationen, holde. Compliance er uafhængig og hjælper ledelsen tive sager, som er kommet frem end vi var tidligere, hvor mange med at minimere risikoen for, at virksomheden begår efter finanskrisen, er omfangshavde opfattelsen af compliance lovovertrædelser, og derigennem undgå økonomiske rig. Internationalt har der været som en ekstra revision. I dag har tab og tab af omdømme. Compliance foretager sager om rentemanipulation med vore kolleger fået en langt bedre risikovurderinger og kontroller og anbefaler på bankernes lånerenter, vildledning forståelse for, hvad vi skal, og denne baggrund risikobegrænsende foranstaltaf kunder i forbindelse med køb hvad de kan bruge compliance ninger som for eksempel ændringer til forretningsog salg af produkter, manipulatil”, siger complianceansvarlig i gange, systemer, processer, undervisning med tion med guldpriser og bankers Sydbank Lone Frederiksen. videre. Herudover har Compliance ansvaret for aktive deltagelse i skatteunddra”Tingene har ændret sig at rapportere om eventuelle lovovertrædelser til meget over tid. Folk er blevet gelse af blandt andet amerikanledelsen og eventuelle myndigheder. ske kunder. Kæmpebøderne og de klogere på, hvad compliance er, mange negative historier skræmde seneste år. Det kan vi se på mer banksektoren, som forsøger at værne om sit hårdtprøvede vores aktivitetsniveau og de henvendelser, vi får. Oven på den image, og her spiller complianceafdelingerne en vigtig rolle. finansielle regulering og krise får vi i dag væsentlig flere henIfølge Niels Thor Mikkelsen fra Group Compliance i Danske vendelser end tidligere. Folk vil hellere være sikre i deres sag. Man laver ikke bare en ny brochure eller et nyt produkt uden Bank er compliancefunktionen globalt set blevet opnormeret, særat få tjekket det med Compliance. Man er bevidst om, at det ligt i de internationale banker, som har været pålagt store bøder. er vigtigt, at man gør det”, fortæller Søren Skyum Elbert, afDen internationale udvikling har også betydet en opstramning af konsekvenserne ved manglende regeloverholdelse i Danmark. delingsdirektør for compliance i Jyske Bank. ”At Finanstilsynet er begyndt at offentliggøre deres påbud, og at der bliver givet flere bøder i udlandet og også herhjemme, Fra modspiller til medspiller gør, at compliance imagemæssigt er blevet en større udfordring. Compliancemedarbejderne har inden for det seneste par år brugt flere ressourcer på at sikre, at de blev informeret og inFor laver du fejl, risikerer du at blive hængt ud i offentligheden. Og ingen har lyst til at hænge sit vasketøj ud til offentlig skue”, volveret i de rigtige projekter. Og det er ifølge Caspar Rose, siger Niels Thor Mikkelsen fra Group Compliance i Danske Bank. professor i selskabsledelse og finansielle markeder på Copenhagen Business School, nøglen til, at compliancefunktionen kan skabe værdi for forretningen. Han mener, at en øget opComplianceansatte er mere accepterede Finanskrisen har været en helt afgørende faktor for complimærksomhed omkring compliancefunktionen er en god inanceafdelingernes vækst. Den øgede regulering fra såvel navestering for bankernes brand både internt og eksternt. ”Det er vigtigt, at bankerne får kommunikeret ud i organitionalt som internationalt hold har givet ekstra arbejde, men

Vejen til det sikre job

Mere end 9.000 job er forsvundet i den finansielle sektor, siden finanskrisen brød ud i 2008. Er du ledig, eller overvejer du at videreuddanne dig inden for sektoren, er det oplagt at overveje complianceområdet. Ifølge professor i selskabsledelse og finansielle markeder fra Copenhagen Business School (CBS) Caspar Rose er det den rette vej at gå. ”Væksten i compliancefolk er en global tendens, vi ser ikke kun hos finansielle virksomheder, men også i andre store virksomheder. Jeg plejer altid at sige til mine studerende: Hvis I vil have jobsikkerhed, skal I specialisere jer i compliance. Der kommer mere af den slags, og det er herfra og så til al evighed. Samfundet og produkterne bliver mere og mere kompliceret, og vi får mere og mere lovgivning ikke kun fra Danmark, men også EU, som gør, at compliance vokser, og jeg kan ikke se, at det skulle blive mindre igen. Tværtimod, det er kommet for at blive, og det er ikke noget, man bare ruller tilbage”, siger Caspar Rose.

Størstedelen af medarbejderne i bankernes complianceafdelinger er typisk akademikere med en juridisk eller økonomisk baggrund. Der sidder også bankuddannede, som har videreuddannet sig, men de er et fåtal, men det behøver de ikke nødvendigvis at være, mener professoren fra CBS. ”Det er oplagt, at man tager fat i de bankuddannede og kigger på, hvordan man kan bygge oven på deres bankuddannelse, så de kan bidrage til complianceafdelinger. Det duer ikke, at det kun er djøf’ere/akademikere, som er ansat i bankernes complianceafdelinger. Man har også brug for folk med praktisk erfaring fra banken, der har stået face to face med kunderne ude i filialerne. Jeg mener, at der er et kæmpebehov i finanssektoren for at skræddersy en videreuddannelse inden for compliance for bankfolk og også forsikringsfolk, fordi det er en speciel disciplin, som der kommer meget mere af i fremtiden”.

Finans September 2014

sationen, at compliance er en værdiskabende forretning og ikke blot en omkostning, forretningen har for at overholde loven. At compliancefunktionen kan skabe complianceprocesser, der er mere effektive og mindre bureaukratiske end konkurrenternes og derigennem kan styrke bankens brand ved at skabe mere arbejdsglæde, mere profit og minimere risikoen for retssager”, siger Caspar Rose. En af udfordringerne for compliancemedarbejderne er i den henseende at blive opfattet som en værdiskabende funktion frem for en showstopper og en politimand, der spænder ben for kollegernes produktudvikling. ”Det er vigtigt at få forretningen som medspiller frem for modspiller. Vi er der jo for at hjælpe forretningen, og vi bruger mange kræfter på kulturdelen. Der er ikke behov for at revolutionere hele Nykredit, men vi forsøger at få hver enkelt kollega, vi taler

Tema: Compliance

Compliance-ansatte i de seks største banker 2014 2007 Danske Bank*: 22 (+2 deltid) 19 (+1 deltid) Nordea*: 35 17 ** Jyske Bank: 6 (+ 11 deltid) 3 Sydbank: 4 1 Nykredit: 5 2 Spar Nord: 2 (3 fra 2015) 1 *. Antallet gælder den danske del af banken. ** Tallet er fra 2012. Kilde: Bankernes egne oplysninger

“At Finanstilsynet er begyndt at offentliggøre deres påbud, og at der bliver givet flere bøder i udlandet og også herhjemme, gør, at compliance imagemæssigt er blevet en større udfordring. For laver du fejl, risikerer du at blive hængt ud i offentligheden. Og ingen har lyst til at hænge sit vasketøj ud til offentlig skue” Niels Thor Mikkelsen, Group Compliance i Danske Bank. med, til at tænke lidt mere i risici i en travl hverdag. Det er bedre at gøre tingene rigtigt første gang i stedet for at bruge fem gange så lang tid på at reparere et eller andet område, som er rigtigt svært at reparere, når skaden er sket”, siger Annelise Warrer, afdelingsdirektør for compliancefunktionen i Nykredit-koncernen. ”Regler er en ting. En anden ting er at have en kultur, som sikrer, at du holder dig inden for lovgivningen. Jeg mener personligt, at en af de helt centrale ting for os i complianceafdelingen er, at vi i høj grad skal være kulturbærere. Det nytter ikke noget at have nogle regler i banken, hvis medarbejderne ikke forstår dem helt ind i deres dna og ved, hvordan de skal agere i bestemte situationer. Regler løser ikke i sig selv nogen problemer, hvis ikke medarbejderne præcis ved, hvordan de skal opføre sig i forhold til dem”, siger Niels Thor Mikkelsen fra Group Compliance i Danske Bank. ¢ ••

Seminar om compliance for tillidsvalgte Finansforbundets årlige seminar for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af SU den 27.-28. oktober handler i år om compliance i teori og praksis. Som deltager får du et indblik i, hvordan finanssektoren i dag bruger compliance. Hvilken rolle spiller compliance for forretningen? Og hvordan kan du som tillidsvalgt samarbejde med compliance funktionen? Emnet bliver belyst, så det giver mening både som medlem af bestyrelsen i virksomheden og/eller i samarbejdsudvalget. Læs mere og tilmeld dig på Finansforbundet.dk.

Tema: Compliance

Finans September 2014

Kundernes og bankens vagthund Kunderne, kolleger, bankens forretning, direktionen, Finanstilsynet og pressen. Der er mange interesser og interessenter i spil, når complianceafdelingen i Danske Bank er på arbejde. Risikoanalyser, kontroller og undervisning er en del af dagligdagen, og der er sjældent to dage, der er ens Af Berit Villadsen / Foto: Jasper Carlberg

På Lersø Park Alle i København sidder tre Compliance Officers i et storrumskontor med cirka 50 medarbejdere. Compliancemedarbejderne er tilknyttet Danske Bank Personal Business/Business Banking i Danmark, Realkredit Danmark og Nordania Leasing og sidder lige op ad bankens kommunikations- og marketingafdeling. Alle har en akademikerbaggrund; Louise Byssing og Jens Erik Bjørn er cand.merc.jur. fra Copenhagen Business School og Nina de Fine Børthy er cand.scient.pol fra Aarhus Universitet. Fælles for de tre kolleger er, at de har arbejdet andre steder i banken, før de kom til compliance: Intern revision, kreditafdelingen og HR. Og de er passionerede omkring compliance. ”I Compliance er vi meget optaget af, hvordan vi kan få juraen og forretningen til at arbejde sammen og samtidig bidrage til en god kundeoplevelse. Det bedste ved jobbet er, at vi kan være med til at gøre en forskel. Vores arbejde kan være med til at sikre, at kunderne får den rådgivning, som lovgivningen foreskriver”, siger Compliance Officer Louise Bys-

Rent fagligt går vi ikke på kompromis med lovgivningen”, understreger Jens Erik Bjørn.

sing, men det er ikke altid lige nemt at forklare kollegerne: ”Nogle har den oplevelse, at vi er lidt irriterende i Compliance, men langt de fleste opfatter os som gode og reelle sparringspartnere og kan godt se, at vi er værdiskabende. Det er en udvikling, der er sket langsomt, og som vil fortsætte over de kommende år. Det er hele tiden en proces at sikre, at vi kommer med i de rigtige fora og projekter. Men vi er godt på vej. Tidligere kunne vi godt møde mandag morgen og læse på portalen (intranettet, redaktionen), at nu havde banken lanceret et nyt investeringsprodukt. Hvor vi tænkte; okay, det kunne være rart, at vi var blevet orienteret. I dag er det ret sjældent, at vi får ahaoplevelser på portalen, som regel er vi orienteret om det, der kommer. Compliance er også organisatorisk rykket et skridt nærmere ledelsen og har i dag direkte reference til et medlem i direktionen”, fortæller Louise.

Kundernes vagthund Arbejdsdagen som compliancemedarbejder kan være uforudsigelig, og typen af arbejdsopgaver varierer meget: henvendelser fra kolleger, risikovurdering af nye produkter, risikoanalyser, undervisning, implementering af ny lovgivning og kontroller. Andre dage må de smide, hvad de har i hænderne, fordi en konkret sag kræver deres fulde opmærksomhed på et givent område. De fleste kontroller, complianceafdelingen udfører, sker på baggrund af forskellige dataudtræk. Louise kan fra sin computer i København kontrollere, om bankens forretningsgange for for eksempel investeringsrådgivning blev overholdt ved et kundemøde i en hvilken som helst af bankens filialer. Arbejdsopgaverne og kontrollerne er hele tiden bestemt, ud fra hvad afdelingen har ressourcer til, og hvor complianceafdelingen vurderer, at risikoen for lovbrud er højest. Handlen med værdipapirer er et af de områder, der optager mange ressourcer. Det er et meget reguleret område, der kræver meget dokumentation, hvilket også gør området lettere

15 ”Det bedste ved jobbet er, at vi kan være med til at gøre en forskel. Vores arbejde kan være med til at sikre, at kunderne får den rådgivning, som lovgivningen foreskriver”, siger Louise Byssing.

at kontrollere for complianceafdelingen. Banken har for eksempel udarbejdet en investeringsprofil, som samtlige rådgivere skal udfylde, når de yder investeringsrådgivning.

Kontroller til forhandling Når Compliance laver risikoanalyser og kontroller, samarbejder de i høj grad med forretningen. Ambitionen er at undgå lovbrud og derigennem økonomiske tab og ikke mindst imagetab, for eksempel på baggrund af kundeklager, retssager, bøder og negative historier i pressen. Compliancemedarbejderne sparrer gerne med hinanden om risikovurderinger. De arbejder ud fra en trafiklysskala, hvor grønt udgør en lav risiko for lovbrud og rødt en høj risiko for lovbrud. Banken ønsker ikke at befinde sig i det gule eller røde område, der bliver derfor reageret hurtigt, hvis complianceafdelingen finder, at de eksisterende foranstaltninger er utilstrækkelige til at sikre overholdelse af lovgivningen. Forholdene er gerne forbedret, inden rapporten er færdigskrevet. Og det har compliancemedarbejderne det fint med. ”Jeg synes, det er positivt, hvis forretningen reagerer hurtigt og følger vores anbefalinger om at nedbringe risikoen på et område. Rent fagligt går vi ikke på kompromis med lovgivningen. Vi kigger på, hvad risikoen for den manglende overholdelse af lovgivningen er lige nu. Vurderer vi, at risikoen er høj, reagerer forretningen typisk hurtigt, så risikoen ofte allerede er reduceret, når rapporten kommer”, siger Jens Erik Bjørn. ¢ ••

Tema: Compliance

Finans September 2014

Enmandsafdelingen Birgit Andersen er ene om at tage sig af compliance i Nordfyns Bank, men gør ofte brug af sit netværk af compliancemedarbejdere i andre mindre pengeinstitutter Af Klaus Thodsen / Foto: Stig Stasig

Hos de små og mellemstore banker, der arbejder under helt andre vilkår end landets største, er compliance også noget, man tager alvorligt. Det er et lovkrav, at der som minimum skal være én medarbejder, og i flere af landets mindre banker er det netop bare én person, der udgør complianceafdelingen, men det er ifølge bankerne selv langtfra et problem. Birgit Andersen sidder alene med ansvaret for compliance i Nordfyns Bank, men alligevel føler hun sig ikke fagligt isoleret. ”Jeg har et rigtig godt samarbejde med flere andre mindre pengeinstitutter her på Fyn og i Jylland, så jeg kan altid ringe til en ven, hvis der er noget, jeg har brug for et par friske øjne på. Og det vil jeg altid foretrække frem for at gøre noget, jeg måske ikke føler mig helt sikker på”, siger Birgit Andersen. Netop i samarbejdet med andre småbanker, hvor kollegerne ofte sidder i en lignende situation, alene med compliance og intern revision, kan muligheden for at kontakte sin kollega i en anden bank være en stor hjælp. Samarbejdet med de andre lokale banker på Fyn er kommet i stand som følge af kurser, der blev arrangeret af foreningen Lokale Pengeinstitutter, hvor mere end 70 banker og sparekasser er repræsenteret. At der er kommet øget fokus på complianceområdet, som fra flere sider er blevet kritiseret for at være både for bureaukratisk og omstændeligt, ser man i Nordfyns Bank kun som en god ting. Her ser man ingen problemer i, at bankerne skal gå sig selv efter i sømmene, tværtimod. ”Jeg synes, det er en god ting. I virkeligheden er al denne kontrol jo kommet nu, fordi den nogle gange ikke var tilstrækkelig førhen. Kontrollen har altid været der, men mere som en afstemningskontrol. Nu kontrollerer vi, om kunden forstår produkterne, om kunden har fået alle de nødvendige oplysninger. Vi kontrollerer, om vi har indsamlet nok

”I virkeligheden er al denne kontrol jo kommet nu, fordi den nogle gange ikke var tilstrækkelig førhen”, siger Birgit Andersen

oplysninger om kunden til at kunne give den bedst mulige rådgivning. Vi prøver at indhente det, vi selv har forsømt, kan man sige”, siger Birgit Andersen, der samtidig er tillidsmand i banken.

Svært at være internt politi Selvom der generelt er en stor forståelse og værdsættelse af compliance internt i bankerne, kan det ifølge Birgit Andersen til tider være et svært arbejde, når man skal agere ”internt politi” og komme med den løftede pegefinger, når noget skal laves om eller rettes til. ”Jo tidligere man tager fat i problemerne, jo bedre er det. Det er naturligvis lidt irriterende for den, der skal lave arbejdet om, men medarbejderne forstår jo udmærket, hvorfor det bliver påpeget. Det er vigtigt, at man samarbejder om at finde den helt rigtige løsning frem for at komme som en showstopper. Det fører sjældent noget godt med sig”. ¢

VI SØGER TIDLIGERE BANKFOLK I HELE DANMARK Selvom du har forladt banken, kan du fortsat bidrage med din viden og bankerfaring. Erfarne bankfolk søges til vores Partner Program. Meget fleksible arbejdstider. Mange små og mellemstore virksomheder er fanget i kreditklemmen og opsparerne får nærmest ingen rente. Hvad med at bringe dem sammen på internettet og skære bankerne ud, således at virksomheder får deres lån og opsparerne får bedre renter? Dette er ideen bag Flex Funding. Vi har udviklet en unik online markedsplads for penge, hvor vi matcher sunde virksomheder, der søger om lån med långiv ere, som ønsker bedre renter. Alle virksomheder bliver online kreditvurderet i en solid kreditmodel, som er et mix af tradi tionel kreditvurdering og avancerede matematiske processer. Vi kan give svar på låneansøgninger inden for få minutter, hvor vi opdeler virksomhederne i 5 risikoklasser, fra meget lav risiko til gennemsnitlig risiko. Øvrige virksomheder frasorteres. Virksomhederne opnår deres lån på vores auktion, hvor mange långivere tilbyder at udlåne mindre beløb. Flex Funding match er lånebeløbet med de långivere, som har tilbudt de laveste renter og ordner etablering af lånet, dokumenter og sikker heder. Vi administrerer også lånene med opkrævning af de månedlige ydelser, som vi fordeler til alle långivernes konti hos os. IT-systemet og platformen er egenudviklet med baggrund i teamets indgående erfaringer fra førende online banker. Partnere med god erfaring og interesse i rådgivning Vi ønsker at samarbejde med seriøse og tillidsvækkende part nere, som vil medvirke til at øge kendskabet til Flex Funding i deres lokalområde. Vi vil give dig den fornødne indlæring til vores koncept, it-platform og løbende support. Vi søger partnere inden for følgende områder: Erhvervsrådgivere til små og mellemstore virksomheder Som partner skal du hjælpe eller motivere små og mellemstore virksomheder til at søge om lån på vores online platform. Det kan enten være overførsel af dyre banklån eller etablering af nye lån til mange formål. Det vil være en fordel, hvis du har et godt lokalt netværk, men ikke nogen betingelse.

Vores call-center kan til enhver tid hjælpe dig med at finde de relevante virksomheder, som den kontakter og booker møder på dine vegne. Kunderådgivere til kunder med opsparing Vi ønsker at samarbejde med seriøse og tillidsvækkende partnere, som vil medvirke til at øge kendskabet til vores koncept blandt opsparere i deres lokalområde, så de motiveres eller hjælpes til at få en højere rente på vores online platform. For at give dem den optimale tryghed medvirker du til at sikre, at de har den fornødne erfaring og får det fornødne kendskab til at kunne forstå långivning og at det er i overensstemmelse med deres risikoprofil. Derfor gennemgår de en online egnethedstest inden de første gang får adgang til vores markedsplads. Testens resultat angiver, hvordan de bør fordele deres formue i værdipapirer, lån og kontanter generelt samt specifikt hvilken type virksomhed og risikoklasse, de bør låne til. Betaling Vi betaler dig et fast beløb for enhver låneansøgning, som bliv er bevilget og effektueret og en variabel provision i forhold til, hvor meget dine kunder udlåner. Din indtjening, som godt kan blive høj, er således afhængig af din indsats. Du er din egen arbejdsgiver, så vi stiller ikke krav til arbejdstider. Du arbejder hjemmefra eller fra eget kontor for du behøver kun en pc med office-pakken, en internetadgang og en telefon. Vil du deltage i vores Partner Program, hvor du samtidigt er med til at præge en spændende ny finansiel virksomhed med et kæmpe vækstpotentiale, så send venligst en email til: Partner@flexfunding.com Flex Funding A/S Lindegårdsvej 51, 1. 2920 Charlottenlund

Flex Funding A/S er en ny finansiel Crowd-Lending virksomhed, som vil udbyde finansielle tjenester med tilladelse fra Finanstilsynet. Se mere på www.flexfunding.com

portræt

Finans September 2014

50 år på samme arbejdsplads ”Det værste, jeg ved, er uretfærdighed. Jeg har oplevet det mange gange i min karriere, og det påvirker mig hver gang. Om det var direktør Hoffmann eller er en moderne ledelse, der ikke behandler folk retfærdigt, så vil jeg altid reagere. Det ligger meget dybt i mig”, siger Bente Nannestad, der lige har fejret 50-års jubilæum i Nordea og de seneste 11 år siddet i Kreds Nordeas bestyrelse Af Klaus Thodsen / Foto: Mads Teglers

Hver dag når direktør Hoffmann gik hjem, fik han en af de mandlige elever til at bære sin mappe for sig. Han måtte følge Hoffmann hele vejen hjem hver eneste dag”. Sådan starter en af historierne, man kan høre, når man spørger ind til tiden i slutningen af 1960’erne, hvor Bente Nannestad arbejdede i Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegns Enghave Plads-afdeling. ”Mange af direktørerne var simpelthen små konger dengang. Man kunne ikke bare sige dem imod eller tage fat i sin tillidsmand, hvis man var utilfreds, det var ikke kutyme dengang”. Det hele var startet nogle år tidligere, i 1964, hvor den bare 16-årige Bente Nannestad havde sin første arbejdsdag ved skranken i Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, der i dag er kendt som Nordea. Samme år som The Beatles gav koncert i KB-Hallen, og The Rolling Stones udgav deres første album.

En enorm udvikling Meget er sket på de 50 år, der er gået, siden Bente havde første arbejdsdag i banken. Den teknologiske udvikling har forandret det daglige bankarbejde på alle tænkelige måder, og når Bente i dag kigger tilbage på sine første år i banken, er der ikke meget, der er det samme. ”Dengang sad vi med store tykke bøger og en

blyant til at notere alting med. Alt skulle regnes ud i hovedet, og bøgerne skulle stemme hver dag. Ellers måtte vi gøre det hele om. Det var enormt omstændeligt arbejde. Man kan slet ikke sammenligne bankarbejde i dag med dengang. Det er forandret på alle måder”. Langsomt begyndte teknologien dog at vinde indpas i dagligdagen. Ankermaskinen blev indført og lettede meget af det omstændelige arbejde fra medarbejdernes skuldre. ”Det var helt banebrydende at få den maskine. Nu behøvede vi ikke at sidde og stemple alting mere, det klarede maskinen. Når man ser på det i dag, er det utroligt, at sådan en maskine kunne være så stort et fremskridt, men det var den virkelig”. Det var ikke bare teknologien, der ændrede banken, også de generelle ændringer, der skete i samfundet, begyndte at snige sig ind i bankverdenen. I slutningen af 60’erne og starten af 70’erne ændredes også opfattelsen af, hvordan en ung bankdame kunne se ud. Tidligere havde de kvindelige ansatte altid været meget tilknappede i deres påklædning, ingen bare arme og ben. ”Vi piger i afdelingerne ringede sammen og aftalte, at vi alle ville tage lange bukser på den næste dag. Det var noget nær en revolution inden for bankverdenen, at sådan noget skete. Vi havde fået at vide, at hvis vi

”Mange af direktørerne var simpelthen små konger dengang. Man kunne ikke bare sige dem imod eller tage fat i sin tillidsmand, hvis man var utilfreds, det var ikke kutyme dengang”, siger Bente Nannestad om sine første år i bankverdenen i 1960’erne.

Finans September 2014

portrĂŚt

portræt

Finans September 2014

kom i lange bukser, ville vi blive sendt hjem. Vi aftalte derfor, at vi alle kom i lange bukser, for så kunne han jo ikke sende os alle sammen hjem”. På den måde blev direktøren nødt til at acceptere, at de kvindelige ansatte havde ændret deres egne arbejdsforhold, uden at han blev taget med på råd. ”Det var en tid, hvor det var fuldt ud accepteret, at man røg cigarer i åbningstiden og drak øl i pauserne, men lange bukser til kvinder, det var uacceptabelt. I dag prioriterer vi da heldigvis anderledes”.

”Mange af landmændene kunne godt være lidt skeptiske over for hende den unge københavner, de skulle tale med. Men jeg måtte jo bare vise dem, at jeg havde styr på mine ting. På den måde vinder man hurtigt folks tillid. Det lærte jeg også hurtigt, da jeg sad ved skranken som 16-årig. I en bank lever man af kundernes tillid”.

At gøre en forskel Arbejdet med at skabe tillid og trygge forhold begyndte langsomt at fylde mere og mere, og ikke Turen på landet bare over for kunderne. Bente blev tillidsmand Som 24-årig tog Bente et af karrierens vigtigste og senere fællestillidsmand i Nordea. Efter at have prøvet at dele tiden mellem jobbet som erhvervsskridt, da hun blev stedfortræder i Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegns Jægerspris-afdeling. Det rådgiver og jobbet som fællestillidsmand endte var et stort skridt op ad karrierestigen for den unge hun i 2003 med at stille op til Kreds Nordeas bestyrelse. Hun blev valgt ind og Bente, men omstillingen fra de fine adresser i hjertet af Købenkunne arbejde på fuld tid for ”Man kan sige, at jo mere havn til de mere landlige ommedlemmerne. en tillidsmand har at lave, ”Det begyndte simpelthen givelser i Frederikssund gav jo dårligere står det til. Så også visse udfordringer. at være svært at få tid til begge der er virkelig noget at ”Jeg var vant til, at man så ud dele. Det var et svært valg, for på en bestemt måde og gjorde jeg var så glad for at lave begge kæmpe for i de her år, der tingene på en bestemt måde i dele. Men jeg ville gerne gøre nok er de sværeste, jeg København, men det var noen forskel og hjælpe mine kolhar oplevet i alle mine år” get helt andet at komme til leger, og det har jeg på ingen måde fortrudt”. Frederikssund. Det var meget på landet dengang, i forhold til Med en karriere i finanshvad det er i dag. For en københavnerpige som mig verdenen på 50 år har Bente oplevet, at stort var det en stor omvæltning”. set hvert eneste aspekt af sektoren har ændret Bente lærte hurtigt værdien af at passe ind i sig. Men selvom langt de fleste forandringer har sine omgivelser. Så den moderne pige trak sweatværet til det bedre, indrømmer Bente da også, eren over hovedet og gik på arbejde i sine træsko at der er nogle ting, der altid vil kunne få hende op af stolen. og faldt til i sin nye hjemby. Klientellet i den nye af”Det værste, jeg ved, er uretfærdighed. Jeg har deling var også et ganske andet, end Bente havde oplevet det mange gange i min karriere, og det påværet vant til fra København. Væk var de fine forretningsfolk i jakkesæt, og ind var kommet de nordvirker mig hver gang. Om det var direktør Hoffsjællandske landmænd. mann eller er en moderne ledelse, der ikke behand-

Bente Nannestad 18 år gammel, da hun havde to år bag sig i Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn.

Blå bog 15. august 1964 Ansat i Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn 1971 Udnævnt til fuldmægtig i Sønderbro-afdelingen 1972 Stedfortræder i Jægerspris-afdelingen 1991 Valgt som tillidsmand 1998 Valgt som fællestillidsmand 2003 Valgt ind i Kreds Nordea

Finans September 2014

ler folk retfærdigt, så vil jeg altid reagere. Det ligger meget dybt i mig”. At ville kæmpe mod uretfærdigheder var det, der oprindeligt fik hende til at påtage sig hvervet som tillidsmand. Det var vigtigt, at medarbejderne havde en, de kunne gå til, hvis de havde det dårligt på arbejdspladsen eller på anden måde havde problemer. Et hverv, der ikke var fokus på, da Bentes karriere startede. Og der er blevet mere og mere brug for tillidsmændene rundtomkring i sektoren. Fyringer eller frygten for fyringer er blevet en stor del af hverdagen for mange finansansatte, og det giver Bente nok at lave som sagsbehandler. ”Man kan sige, at jo mere en tillidsmand har at lave, jo dårligere står det til. Så der er virkelig noget at kæmpe for i de her år, der nok er de sværeste, jeg har oplevet i alle mine år. Det er krisen kombineret med den øgede effektivisering, der gør, at mange job går tabt”. Den travle hverdag, hvor hun er i kontakt med mange medarbejdere, der af den ene eller anden grund har det dårligt på arbejdspladsen, er for Bente et tegn på, hvor vigtigt hendes job er. ”Selvfølgelig er det hårdt, at så mange ikke trives, men samtidig er det utrolig dejligt at mærke, at man rent faktisk gør en forskel i folks liv”.

portræt

”Vi piger i afdelingerne ringede sammen og aftalte, at vi alle ville tage lange bukser på den næste dag. Det var noget nær en revolution inden for bankverdenen, at sådan noget skete. Vi havde fået at vide, at hvis vi kom i lange bukser, ville vi blive sendt hjem. Vi aftalte derfor, at vi alle kom i lange bukser, for så kunne han jo ikke sende os alle sammen hjem” Fremtiden lurer om hjørnet At karrieren efter 50 år begynder at gå på hæld, er ikke gået Bentes næse helt forbi, selvom hun nødigt vil sætte en dato på, hvornår det endeligt er slut. ”Jeg er stadig meget glad for mit arbejde, men jeg kan da godt afsløre, at jeg ikke fortsætter ti år mere”. Der er da heller ingen fare for, at Bente kommer til at kede sig, når hun engang forlader Nordea. Hun er for nylig blevet farmor for første gang, og hun går allerede med tanken om at involvere sig i frivilligt arbejde, for eksempel med udsatte børn. Arbejdet med at gøre en forskel for andre er svært at slippe. ”Så længe jeg føler, at jeg har energi til det, vil jeg engagere mig i mine omgivelser”. ¢

Du ser det først – du kan gøre en forskel Gennem din indsigt i kundernes økonomiske forhold har du en unik mulighed for at opdage ludomani – længe før alle andre. Med de redskaber, du har til rådighed, kan du samtidig hjælpe med at løse problemet. Tal med dine kunder om spilleproblemer og vær med til at forebygge ludomani.

Få viden og værktøjer om ludomani for finansielle rådgivere på talomludomani.dk

Center for Ludomani tilbyder gratis kognitiv behandling i Odense, Århus og København.

Få yderligere information på 70 11 18 10 eller ludomani.dk

halvårsregnskaber

Finans September 2014

Nets og nedskrivninger bag resultatvækst

Bankernes overskud voksede markant i årets første halvdel. Men det var salget af Nets og et fald i nedskrivningerne, der trak resultaterne op. Indtjeningen på renter og gebyrer står i stampe, viser Finans’ opgørelse af de ti største bankregnskaber. Lavrenteøkonomien og digitalisering presser bankerne til at fokusere på omkostningerne, siger bankforsker Af Jakob Thomsen, freelancejournalist

De største bankers samlede overskud steg med 40 procent til 14,9 milliarder kroner i årets første halvår. Men det var fortjenesten på sektorens salg af Nets, der sammen med lavere nedskrivninger på dårlige lån udgjorde tre fjerdedele af bankernes resultatvækst. Rente- og gebyrindtægterne fra bankdriften trak kun cirka 13 procent af den samlede resultatfremgang på 4,5 milliarder kroner i forhold til sidste års halvårsresultater. Det viser Finans’ gennemgang af de ti største bankregnskaber. Ni ud af de ti banker i opgørelsen har indtægtsført den positive kursregulering af deres unoterede aktier i Nets, da kursen på aktierne blev aftalt. I alt giver merværdien af aktierne en positiv resultateffekt på 1,6 milliarder kroner for de ni banker. Det er mere end en tredjedel af den samlede resultatvækst. Kun Nordea Bank Danmark har ikke indtægtsført den forøgede kursværdi fra Nets-salget. ”Salget af Nordea Banks andel på 20,7 procent i Nets Holding til et konsortium bestående af Advent International, ATP og Bain Capital blev afsluttet den 14. juli. Nordeas provenu af frasalget bliver cirka 3,5 milliarder kroner, hvoraf den skattefri gevinst på cirka 2,8 milliarder kroner vil blive indtægtsført som ’andre indtægter’ i årets tredje kvartal”, skriver Nordea i sin halvårsrapport. Ud over Nets-effekten er bankernes overskudsfremgang hjulpet fremad af færre hensættelser til tab. Nedskrivninger på udlån er 5,5 milliarder kroner mindre end samme periode sidste år. Kun Jyske Bank og Arbejdernes Landsbank har højere

Netto rente- og gebyrindtægter Ændring Resultat før skat Ændring Nedskrivninger Millioner kr. 1. halvår 14 1. halvår 13 1. halvår 14 1. halvår 13 1. halvår 14 1. halvår 13 1 Danske Bank A/S 13.444 12.811 633 7.823 5.034 2.789 1.048 2.097 2 Nordea Bank Danmark A/S 7.106 7.103 3 2.300 2.188 112 620 1.237 3 Jyske Bank A/S 2.940 3.157 -217 2.736 1.213 1.523 967 602 4 Nykredit Bank A/S 1.594 1.404 190 178 565 -387 29 153 5 Sydbank A/S 2.120 2.146 -26 632 502 130 442 674 6 Sparnord Bank A/S 1.261 1.441 -181 492 292 200 201 394 7 Arbejdernes Landsbank A/S 741,8 712,2 30 184 270 -86 158 84 8 Ringkjøbing Landbobank A/S 445 421 24 321 245 77 40 61 9 Sparekassen Kronjylland 451 458 -7 139 84 55 98 154 10 Jutlander Bank A/S 360 229 131 98 6 92 108 81 i alt 30.462 29.883 580 14.904 10.399 4.504 3.712 5.537

Kilde: Bankernes halvårsrapporter Anmærkning: Opgørelsen er baseret på regnskabstallene fra de enkelte institutters moderselskaber

Finans September 2014

nedskrivninger end sidste år. Også Jutlander Bank har regnskabsteknisk højere nedskrivninger, men reelt er der tale om et fald på 36 millioner kroner, hvis man holder dem op mod Sparekassen Hobros og Sparekassens Himmerlands samlede nedskrivninger før fusionen til Jutlander Bank, skriver banken. I alt er nedskrivninger på udlån 1,8 milliarder kroner lavere og udgør dermed 40 procent af de ti bankers resultatfremgang.

Indtjening på indlån halter Derimod går det trægt med indtjeningen på den almindelige bankdrift i 1. halvår. Indtjeningen på renter og gebyrer er samlet set steget med kun 2 procent til godt 30 milliarder kroner. Dermed bidrager nettorente- og gebyrindtægterne med 13 procent af stigningen i de ti bankers resultat før skat. Finans har spurgt bankekspert og seniorforsker ved Aalborg Universitet Lars Krull, hvorfor bankerne ikke tjener flere penge på den primære bankdrift, når nu det går lidt bedre i samfundsøkonomien. ”Bankerne har jo traditionelt haft to indtjeningsben. Udlånsbenet har altid været det væsentligste – altså renteindtægterne fra udlån. Men man har jo også kunnet tjene penge på at modtage indlån og placere dem enten i det korte pengemarked eller i det lange pengemarked. Men med den situation, vi har i dag med lave renter, tjener man ikke penge på indlån, medmindre man kan låne dem ud igen. Det betyder, at man mangler indlånsindtjeningen. Så tilbage er der kun renteÆndring

Nets-effekt

-1.049 1.000 -617 365 189 -124 9 -232 148 -193 178 74 39 -21 10 -56 33 28 21 -1.825 1.627

Udlån (balancepost) 1. halvår 14 1. halvår 13 Ændring 894.030 956.880 -62.850 227.411 237.840 -10.429 133.155 127.337 5.818 46.694 50.236 -3.542 67.831 67.974 -143 36.935 37.648 -713 8.152 18.382 -230 14.283 12.569 1.714 10.261 10.420 -159 8.107 5.732 2.375 1.456.859 1.525.018 -68.159

halvårsregnskaber

indtægterne fra udlån og gebyrer”, siger Lars Krull. Ifølge Finans’ opgørelse over de ti bankers samlede udlånsaktiver er der tale om et lille fald i udlånene. Kun Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank har en større udlånsmasse end i samme periode sidste år (se tabellen nedenfor). Jutlander Banks udlånsfremgang skyldes igen fusionen – reelt er der tale om et fald på 6,9 procent, oplyser banken. I forhold til samme periode sidste år har bankerne udlånt færre penge. Burde de ikke i stedet låne flere penge ud, når nu det alene er udlånene, der genererer indtjeningen? ”Jo, men det er jo sådan, at alle kunder, der kan kvalificere sig til at få et lån, de får et lån. Bankerne er jo blevet beskyldt for at have stimuleret forkerte låntagere før krisen. Altså at have givet lån til nogle, som ikke var kvalificerede til at få et lån. Og det er man jo påpasselig med, at det ikke sker igen”, siger Lars Krull. Men bankerne kan vel ikke blive ved med at have resultatfremgang alene på lavere nedskrivninger og ekstraordinære indtægter som salget af Nets? ”Nej, det kan de jo ikke, der skal være en balance i bankdriften. Og det er også derfor, at der har været så stort fokus på omkostninger. På den anden side skal man jo også passe på med omkostningsreduktion, sådan at man ikke sparer steder, hvor der genereres flere indtægter, end der er omkostninger”, siger Lars Krull. Forventer du, at det er denne situation, vi kommer til at se et stykke tid fremover – altså stagnerende indtægter fra primærdriften og omkostningsreduktion? ”Det er ikke bare sådan, at vi har haft en krise, som nu er overstået. Det er vigtigt at være opmærksom på, at samtidig med krisen har sektoren gennemgået en digitalisering, som er gået rigtig stærkt. Det betyder, at de behov, kunderne har, er væsentligt anderledes end for fem år siden. Der kommer mærkbart færre kunder i filialerne, fordi kunderne kan mere og mere selv. Og der er det klart, at nogle pengeinstitutter har indset den udvikling allerede i år 2005 og derfor allerede var startet på at tilpasse sig. For dem virker omkostningstilpasningerne blot som en naturlig udvikling, og de får ikke særlig meget kritik. Men for andre pengeinstitutter kommer det som en pludselig erkendelse, at der er for lidt at lave i filialerne. Og så virker omkostningsreduktionerne meget drastiske. Men det er klart, at vi har at gøre med en branche, hvor det digitale nu for alvor virkelig begynder at tage fat”, siger Lars Krull. ¢

arbejdspladsen

Finans September 2014

”Vi er sat i verden for kundernes skyld, ikke for at tjene penge til os selv eller aktionærerne.” siger direktør Jesper Hansen.

Finans September 2014

arbejdspladsen

Om vi tjener fem millioner eller 15 millioner på et år, er sådan set ligegyldigt, lyder det fra Frørup Andelskasse på Østfyn, der med en solvens på over 30 procent er et af landets mest solide pengeinstitutter Af Klaus Thodsen / Foto stig stasig

En gammeldags

succeshistorie Lige foran Frørup Andelskasse Arena, hvor den lokale fodboldklub har hjemmebane, finder vi et af de danske pengeinstitutter, der er kommet bedst gennem finanskrisen. Frørup Andelskasse har en solvens på over 30 procent og har under hele krisen leveret fornuftige resultater. Det er sket uden store kunder, uden nye og smarte forretninger, men derimod med ind- og udlån til private kunder og lokale forretninger. ”Vi ligger mellem de to små byer Frørup og Tårup, der tilsammen har omkring 1.500 indbyggere. Vi har én filial og fjorten ansatte. Og det er sådan set det”, siger direktør Jesper Hansen. Jesper Hansen har været direktør i Frørup siden maj 2013 og kom fra en stilling i Jyske Bank. Han overtog fra den tidligere direktør, der havde siddet for bordenden i atten år og med sikker hånd havde styret den lille andelskasse gennem den værste krise i mange år.

Frørup og resten af verden Da Jesper Hansen tiltrådte i Frørup Andelskasse, var han fuldt ud klar over, at denne lille andelskasse ikke bare havde klaret sig gennem krisen med skindet på næsen, men faktisk klaret sig væsentlig bedre end stort set alle andre pengeinstitutter i Danmark. ”Der var da en lille smule ærefrygt, da jeg tog over som direktør. Frørup havde et rigtig godt ry i området, og jeg vidste udmærket, at jeg ikke skulle komme og ændre en masse ting”. Jesper Hansen overtog ledelsen af et pengeinstitut, hvor medarbejderne følte en helt usædvanlig grad af sikkerhed i deres arbejde, mens deres kolleger ude i sektoren mange steder frygtede for fyringer og nedskæringer. I Frørup havde der derimod ikke været en fyring i årevis. ”De følte sig meget sikre i deres job. På den måde kan man sige, at krisen var noget, der foregik ude i den store verden, mens man her i Frørup fortsatte, som man altid havde gjort”. Privatrådgiver Claus Bjørnskov er enig med sin direktør og fortæller, at man i Frørup Andelskasse ikke har mærket noget til krisen, hvad angår fyringer eller nedskæringer. ”Vi oplever helt sikkert en stor tryghed her. Jeg kan slet ikke mindes, at der på noget tidspunkt har været bekymringer om fyringer eller den slags. Vi vidste jo, at banken klarede sig godt”. Da overskuddet blev for stort I Frørup Andelskasses bekendtgørelse står der intet om, hvor meget aktionærerne skal tjene, eller hvor meget indtjeningen skal stige med hvert år. Der står derimod, at andelskassen skal ”tjene kunderne bedst muligt”. Og det er ifølge direktør ••

I Frørup har man med bare fjorten ansatte skabt nogle af de bedste resultater i landet gennem hele krisen.

arbejdspladsen

Finans September 2014

Jesper Hansen det, man arbejder ud fra. ”Om vi tjener fem millioner eller 15 millioner på et år, er sådan set ligegyldigt. For vi er ikke sat i verden for at skabe overskud for os selv. Vi skal tjene vores kunder, så godt vi overhovedet kan”. Jesper Hansen fortsætter herefter med at fortælle en historie, fra før han selv tiltrådte i banken. På en generalforsamling havde en andelshaver taget ordet og i en tale talt imod en kedelig udvikling. Han mente simpelthen, at banken havde fået for stort et overskud, og at pengene efter hans mening arbejdede bedre ude hos kunderne. ”Det siger rigtig meget om den tankegang, der er her i Frørup. Vi driver bank for kundernes, andelshavernes og lokalområdets skyld, ikke for at tjene penge til nogle aktionærer”, siger Jesper Hansen.

Enkelt og måske en smule gammeldags Selvom hverken Jesper Hansen eller Claus Bjørnskov er meget for at bruge ordet ”gammeldags” om Frørup Andelskasse, bliver de begge enige med sig selv om, at det i bund og grund nok er den bedste måde at betegne bankens måde at lave forretninger på. ”Vi har kun meget basale produkter, som er det, vores kunder efterlyser. Vores kunder er lønmodtagere, landmænd, lokale håndværksmestre, mekanikere og den slags. Der er sjældent brug for andet end helt almindelige bankforretninger”, siger Claus Bjørnskov. Man bruger de lokale medier til at tiltrække nye kunder, man deltager i bankmesser, men Claus og Jesper fortæller samtidig, at den bedste reklame, de får i lokalområdet, er den, de eksisterende kunder giver dem. ”Vi får ofte nye kunder, der har fået os anbefalet af venner,

der er kunder hos os. Det er vi utrolig glade for, det er jo den bedste reklame, man kan få”, siger Jesper Hansen. Og Claus Bjørnskov er da heller ikke i tvivl om, hvad det er ved Frørup Andelskasse, der gør, at mange helt almindelige mennesker på Østfyn ser den som et godt alternativ til de store banker. ”Jeg tror da helt sikkert, det er, fordi vi driver simpel og enkel bankforretning, som folk kan forholde sig til. Hvis vi ikke forstår de nye produkter, så tilbyder vi dem heller ikke til kunderne. Det er jo nok lidt gammeldags, men måske har mange almindelige kunder fået nok af bankprodukter, de ikke selv kan gennemskue”.

Midt i udkanten Med en placering i det lidt tyndtbefolkede Østfyn, hvor der er langt mellem de store virksomheder, er direktør Jesper Hansen udmærket klar over, at han arbejder i det, der bliver kaldt Udkantsdanmark. ”Det er der ingen tvivl om. På sin vis ville Frørup Andelskasse kunne klare sig langt bedre, hvis vi lå på Vestfyn, hvor der er højere aktivitetsniveau i et større opland og med flere virksomheder, end der er her. Men så handler det om at tilpasse sig omgivelserne, og det har vi altid været gode til”. Han fortæller, at selvom Frørup Andelskasse på sin vis sagtens kunne gå ud og finansiere boliger i for eksempel København eller Odense, er det et område, der ligger langt fra bankens filosofi. En filosofi, der bygger på det lokalt forankrede frem for at spekulere i projekter langt hjemmefra. ”Vi kunne sagtens finansiere et byggeri i København, men det strider imod alt, hvad vi står for. Jeg tror, at den bedste måde at drive en bank som vores på er at blive dygtig på nogle få områder og ikke tænke, at man skal være bedst til alting”. ¢

Finans September 2014

investeringer

ATP: Vi forhandler benhårdt om gode aftaler “Vi har en samfundsmæssig betydning, men vi er ikke blåøjede”, lød det fra ATP’s topchef Carsten Stendevad ved et debatarrangement med Finansforbundets medlemmer den 27. august Af Elisabeth Teisen / Foto: Christoffer Regild

”Stadig må én ud af to danske pensionister nøjes med folkepensionen og de godt 24.000 kroner om året, man får fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) efter et helt liv på arbejdsmarkedet. Derfor er de mest afgørende parametre for ATP sikkerhed, forudsigelighed og lave administrationsomkostninger”, sagde Carsten Stendevad, der roste det danske pensionssystem og den forudseenhed, arbejdsmarkedets parter havde, da de for 50 år siden dannede ATP, der skulle give ”lidt mere at leve for”. Selv om betydningen af de overenskomstaftalte arbejdsmarkedspensioner stiger, vil der ifølge Carsten Stendevad stadig være én ud af tre, der ikke har anden opsparing end ATP om 30 år. ”Vi er sat i verden for at sikre danskerne gode pensioner. Der skal være et afkast, Så ATP, der med sine tæt på 700 det er det første og det sidste hensyn, vi skal tage. Naturligvis med respekt for milliarder kroner er en af Europas lovgivning og internationale konventioner”, sagde Carsten Stendevad. største pengetanke, føler sig forpligtet til at sikre stabile og gode afkast, nøje afveje sikkerhed i internationale konventioner”, sagde Carsten Stendevad. forhold til afkast og holde administrationsomkostningerne Da Kent Petersen, formand for Finansforbundet, rejste på et minimum. Faktisk kan ATP prale med administrationsspørgsmålet om samfundsansvar og ansvar for arbejdspladser omkostninger på 65 kroner per medlem om året, hvor gennemi forbindelse med ATP’s investeringer i den finansielle sektor, snittet i branchen er 7-800 kroner. fik han samme svar. ”Vi vil forvalte vores rolle på den mest ordentlige måde. Vi Renterne er en udfordring vil gerne være konstruktive medlemmer af samfundet, men vi For at indfri garantier skal ATP tjene en masse penge i et miljø har ikke eksplicitte politiske holdninger, og vi vil værne om vores uafhængighed og handlefrihed”. med rekordlave renter. Derfor har ATP i den seneste tid også kastet sig ud i mere direkte investeringer. Den rolle mener Carsten Stendevad også, ATP har levet ”Helst ukontroversielle sager som DONG og Nets”, sagde op til i forbindelse med investeringerne i DONG og Nets, de Carsten Stendevad med et grin og blev hurtigt alvorlig igen, to største enkeltinvesteringer i danske virksomheder i ATP’s da han blev bedt om at gøre rede for principperne. historie, men trods alt stadig en meget lille del af ATP’s in”Ved at gå direkte ind kan vi både sikre et afkast og spille en vesteringer i 2014. forhåbentlig konstruktiv rolle i dansk erhvervsliv. Vi er ikke sat i ”Det ville være meget lettere for os bare at investere i ameriverden for at drive politik. De politiske aspekter hører hjemme kanske aktier, men vi mener faktisk, at vi i de to sager har spillet i Folketinget. Vi er sat i verden for at sikre danskerne gode penen konstruktiv rolle. Infrastruktur er noget, vi har forstand på. Vi har en samfundsmæssig betydning, men vi er ikke blåøjede, sioner. Der skal være et afkast, det er det første og det sidste hensyn, vi skal tage. Naturligvis med respekt for lovgivning og og jo, vi forhandler benhårdt om gode aftaler”, sagde han. ¢

nye aktører

Finans September 2014

Giganter udfordrer bankerne Hvorfor ikke have Facebook-profil og bank ét og samme sted eller betale dine regninger med Apple-penge? Flere af verdens største internetaktører er på vej med finansielle servicer. Bankernes svar bør være at styrke rådgivningen mener Finansforbundet Af Klaus Thodsen / Illustration: Mikkel Henssel

Finanskrisen er dårligt nok overstået, før en ny trussel mod pengeinstitutternes eksistens kan være på vej. Men hvor mange almindelige danskere har haft svært ved at finde hoved og hale i finanskrisen, så kommer den nye store trussel mod den finansielle sektor fra et område, de fleste danskere kender særdeles godt. Google, Apple og Facebook er bare nogle af de nye teknologigiganter, der forventes at gøre deres indtog i bankverdenen inden for en overskuelig fremtid. Ifølge Financial Times søgte Facebook i foråret 2014 om licens til at blive elektronisk pengeinstitut i Irland, hvilket vil gøre det muligt for de irske brugere af Facebook at overføre penge til enkeltpersoner i resten af Europa. ”Der sker enormt meget på området lige nu. Det ville ikke komme bag på mig, hvis Facebook eller Apple vil begynde at drive bankvirksomhed på en eller anden måde inden for en overskuelig fremtid”, siger Ole Bjerg, lektor og ekspert i penge og kapitalisme ved Copenhagen Business School. Direktør i Danske Bank Tonny Thierry Andersen forventer også, at de store teknologigiganter vil gå ind i bankverdenen før eller siden. ”Det er helt sikkert et scenarie, vi tager meget seriøst. Når Facebook ansætter PayPals tidligere administrerende direktør (David Marcus, redaktionen), må man forvente, at noget er under opsejling”, siger han til Magasinet Finans.

Truslen Mediegiganten Apple offentliggjorde i slutningen af 2013, at over 800 millioner mennesker har en iTunes-konto, og at langt de fleste, men dog ikke alle, har deres kreditkortoplysninger gemt hos Apple. ”Apple har utrolig nem adgang til kundernes oplysninger, da millioner handler på for eksempel iTunes hver dag. Det er selvfølgelig en kæmpe fordel for dem”, siger Tonny Thierry Andersen. Mens vi i dag ser vores valuta som en del af vores selvstændighed eller euroen som det, der binder medlemslandende sammen i et valutafællesskab, kan alt dette ændre sig, hvis eksempelvis Apple vælger at gå ind i bankverdenen. Selvom Ole Bjerg ser det som sandsynligt, at for eksempel Apple eller Facebook begynder at drive bankvirksomhed i fremtiden, er det ikke et scenarie, han hilser velkommen. Det kan forandre det monetære system helt ned i fundamentet. ”Hvis Apple begynder at drive en form for bank, forventer jeg, at den også lancerer sin egen valuta. Dermed vil Apple også eje valutaen, mens bankerne i Danmark jo ikke ejer den danske krone. Det vil give Apple en stor fordel, da den dermed har fuld kontrol over sin valuta. Jeg kan være bekymret for, hvordan Apple vil udnytte det”. Det er ikke bare de store teknologigiganter, der har bevæget sig ind på bankernes territorium. Også virksomheder ••

Finans September 2014

nye aktĂ¸rer

nye aktører

Finans September 2014

som den amerikanske kaffegigant Starbucks har bevæget sig i den retning. Faktisk regnes Starbucks for en af de tyve største banker i USA målt på indlån. Næsten hvert tredje køb ved Starbucks i USA sker via kædens loyalitetskort og de ”stars”, man samler ved hvert køb. Sagt på en anden måde involverer hvert tredje køb ikke traditionelle penge, men indsamlede ”Starbucks-penge”. De amerikanske forbrugere benytter sig af denne betalingsmåde i så høj grad og sætter så mange penge ind på disse kort, at Starbucks’ indlån har gjort den til en af landets største banker. Men det er ikke kun på den anden side af Atlanten, at de store virksomheder begynder at træde ind i bankernes verden. Herhjemme har Lego i samarbejde med Bestseller taget initiativ til udlån til mindre danske virksomheder, da de mener, at de danske banker prioriterer disse kunder alt for lidt. Dette nye forretningsinitiativ burde ifølge Ole Bjerg være et vink med en vognstang for bankerne i Danmark. ”Det burde være et enormt wake-up call for bankerne. Hvor dårlig er man til at være bank, når Lego og Bestseller kommer og overtager ens forretning? Hvor dårlig skulle Lego være til sit arbejde, før Danske Bank ville begynde at fremstille legetøj?”

Suveræniteten i farezonen Faren for bankerne ligger altså ikke bare i at blive udfordret i det eksisterende banksystem, men at man ved at udvikle nye teknologier eller måske endda valutaer fuldstændigt kan underminere de traditionelle banksystemer og staters suverænitet. At verdens største virksomheder spekulerer i at udvikle deres egne valutaer, er i visse tilfælde allerede blevet en realitet. Tidligere i 2014 lancerede Amazon valutaen Amazon Coins specifikt designet til at købe apps på platformen Kindle, der er et stykke hardware til at læse elektroniske bøger. Flere eksperter har siden udtalt, at en virksomhed, hvis globale indtægter overstiger 70 milliarder dollars, mere end mange landes bruttonationalprodukt, ved at lancere sin egen valuta kan skabe en ”skyggeøkonomi” uden om det etablerede system. ”Penge og suverænitet har altid hængt sammen. Det er vores stat, der ejer og kontrollerer vores valuta, og ikke de store virksomheder. Det vil i stigende grad ændre sig, hvis det bliver en realitet, at flere af verdens største virksomheder vil drive bankforretning eller udvikle egne valutaer”, siger Ole Bjerg. På sin vis er det dog langtfra en ny ting, at mange slags valutaer fungerer side om side. I 1860 menes der at have været i omegnen af 8.000 forskellige slags valutaer i USA, og disse var sat i cirkulation af omkring 1.600 banker og virksomheder. Først ved udbruddet af Den amerikanske borgerkrig fik regeringen fuld kontrol over landets valuta. En kontrol, der nu kan vise sig langsomt at glide den og bankerne af hænde. Både i USA og i Danmark.

”Siden 2008 har lovgiverne og sektoren haft styrket fokus på at sikre gode produkter og god rådgivning. Det er det, bankerne bør fokusere på i konkurrencen med de nye aktører” Michael Budolfsen, næstformand, Finansforbundet

Kamp om kunderne Det er ikke bare Apple, der har mange hundrede millioner brugere hver eneste måned. Facebook, som efter sigende har søgt om licens i Irland, anslås at have omkring 1,2 milliarder brugere hver måned, og af disse er mere end 700 millioner et smut forbi deres profil minimum én gang i døgnet og har dermed også et meget stærkt forhold til Facebook som medie. ”Vi ved, at mange danskere allerede er tæt knyttet til de sociale medier, og at koblingen mellem sociale medier og en bank derfor kan virke oplagt. Men vi ved også, at over 1,6 millioner danskere benytter MobilePay, og vi ved, at danskerne fortsat har meget stor tillid til deres bank. Så jeg føler, at vi er klar til at tage kampen op med for eksempel Facebook”, siger Tonny Thierry Andersen. Rådgivning er bankernes bedste våben Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, tager også truslen fra de store teknologivirksomheder alvorligt, men tillader sig dog også at tvivle på, at mange forbrugere vil skifte deres nuværende bank ud med en af de nye aktører. ”Personligt bryder jeg mig ikke om at give Facebook eller Google indblik i mine betalingsstrømme. Når jeg ser de myriader af pop-up-annoncer, der kommer, fordi jeg har været inde at se på et par cykelsko, kunne jeg lige forestille mig, hvad jeg ville blive udsat for, hvis de havde fuld indsigt i mit købsmønster”, siger Michael Budolfsen.

nye aktører ”Når Facebook ansætter PayPals tidligere administrerende direktør, må man forvente, at noget er under opsejling” Finans September 2014

Han mener, at bankerne er nødsaget til at tage denne nye trussel alvorligt, men er samtidig fortrøstningsfuld på bankernes vegne, da de har mange fordele, som de nye aktører på markedet ikke kan prale med. Den personlige kontakt til bankrådgiveren kan vise sig at være afgørende for bankerne i fremtiden. ”Siden 2008 har lovgiverne og sektoren haft styrket fokus på at sikre gode produkter og god rådgivning. Det er det, bankerne bør fokusere på i konkurrencen med de nye aktører. Internettet er jo nok kommet for at blive, så det handler om at kunne give kunden personlig betjening af en veluddannet rådgiver, uanset om det er ved et møde eller på nettet”, siger Michael Budolfsen. Han bakkes op af Tonny Thierry Andersen, der ligeledes mener, at bankernes satsninger på rådgivning om for eksempel pension og bolig er det, der giver bankerne en stor fordel, hvis de store teknologivirksomheder går ind i bankverdenen. ”Generelt synes jeg, at de danske banker er rigtig godt forberedt på dette scenarie. Vi har et indgående og professionelt kendskab til vores kunder, som Apple ikke har. Det skal vi udnytte til vores fordel”. ¢

Tonny Thierry Andersen, direktør i Danske Bank

Få op til 49.600 kroner om måneden – tegn FTF-A Lønsikring til HALV PRIS i hele 2014. Få mere at vide om den nye FTF-A Lønsikring. Sms* Lønsikring til 1980, så ringer vi dig op. Eller ring direkte til os på 70 13 13 00. Læs mere på ftf-a.dk

A-KASSE FOR ANSATTE I FINANSSEKTOREN

Finans September 2014

Mobil bank på hjul Normalt forbinder vi begrebet ”mobilbank” med digitale løsninger. Men i Indonesien tager de det helt bogstaveligt. BRI, verdens største mikroudlåner og Indonesiens mest profitable bank, har sat filialer på hjul og har nu en flåde på 565 satellitforbundne lastbiler, som de besøger kunderne med, kan Financial Times fortælle. Derudover tøffer nogle filialmedarbejdere rundt på

Internationalt både i projekt ”bank på båd”. En del af bankens 115.000 medarbejdere har dog fastere grund under fødderne, idet der også er 10.000 filialer til at betjene de i alt 50 millioner kunder i det folkerige land. ”Tilgængelighed og enkelhed er nøglen til vores forretning”, siger direktøren for mikro-, små og mellemstore virksomheder i BRI, Djarot Kusumayakti, til Financial Times. Konkurrenterne har set lyset i ideen, og ud over at

gafle sig ind på mikromarkedet, er de nu også begyndt at investere i lastbiler. En ”bankbil” koster omkring 50.000 dollars og er meget mere omkostningseffektiv end en landfast filial. Der skal ikke betales leje, og man kan spare på antallet af medarbejdere. Men det er vigtigt, at man bemander fartøjerne med de rigtige medarbejdere. Når der ikke er databaser til rådighed, skal de ud i lokalområdet og indhente referencer hos naboer, landsbyledere og religiøse overhoveder, før de yder lån.

Helligåndens bank opgiver ånden

De portugisiske tilsynsmyndigheder måtte på overarbejde i sommervarmen for at kreere en løsning, så den kriseramte Banco Espirito Santo ikke udløste en ondsindet spiral i eurozonen

Bank må bløde ”Det største civile forlig med en

Agurketid har man ikke døjet med på redak-

enkelt virksomhed i USA’s histo-

tionerne denne sommer. Heller ikke de

rie”. Sådan beskrev det amerikan-

finansielle markeder lå døsige hen. Midt på

ske justitsministerium forliget, hvor

sommeren blev de voldsomt rystet af pro-

Bank of America accepterede at

blemer i den portugisiske Banco Espirito

betale 16,7 milliarder dollars.

Santo, ”Helligåndens Bank”. Espirito Santo-

Det er endnu en milepæl i den

familien er Portugals mest betydningsfulde

amerikanske regerings forsøg på

forretningsdynasti, der for portugiserne er,

at holde bankerne ansvarlige for

hvad Rockefellerne er for amerikanerne.

finanskrisen i 2008.

Men familiens fald fra tinderne midt i juli

Bank of America måtte bløde

var dramatisk og sendte en skælven gen-

for salg af usikrede realkreditlån,

nem hele eurozonen.

som ifølge myndighederne førte til

Familiedynastiet har interesser i mange

finanskrisen.

sektorer – foruden den finansielle er de

”Det er et historisk skridt i vores

engageret i sundhed, hoteller, resorts, en

igangværende bestræbelse på at

schweizisk bank, energiprojekter i Brasilien,

beskytte det amerikanske folk mod

kvægfarme, ejendomshandel og telekom-

finansiel svindel”, sagde Eric Holder,

munikation. Banken, som dynastiet ejede 25

den amerikanske justitsminister,

procent af, var involveret hele vejen rundt

samtidig med at han understre-

i imperiet på en ikke helt reglementeret

gede, at forliget ikke udelukkede

facon. Pludselig opdagede den portugisiske

strafferetslige sigtelser mod ban-

nationalbank, at det ikke stod godt til, nær-

ken eller dens ansatte.

mere bestemt tegnede det til tab på næsten

Forliget på 16,7 milliarder dol-

fem milliarder dollars. Tilsynsmyndighederne

lars betyder, at Bank of America

måtte på overarbejde i sommervarmen og

ifølge Financial Times nu har be-

fik kreeret en løsning i en fart, så man und-

talt i alt over 50 milliarder dollars i

gik en ondsindet spiral i eurozonen.

forlig siden 2009.

De sunde aktiviteter blev overført til

Banken arvede i vid udstrækning

den forholdsvis nye Novo Banco, mens

sine problemer i forbindelse med

alle de giftige engagementer – herunder

købet af det Californien-baserede

forretningerne med det smuldrende fami-

Countrywide Financial i 2008. Stif-

lieforetagende – bliver i en bank, der be-

teren af det firma, Angelo Mozilo,

holder navnet Banco Espirito Santo, men

bliver nu gransket af anklagemyn-

retteligt burde hedde Fandens Bank.

dighederne. Forældre skal være

En bank, der skal afvikles så hurtigt som

forsigtige med at give deres børn

muligt. For at undgå en systemisk nedsmelt-

så prætentiøse navne, ligesom

ning er der skudt 4,9 milliarder euro i Novo

man skal vare sig, når man navn-

Banco fra Portugals bankredningsfond.

giver virksomheder.

Af Elisabeth Teisen / Illustration: Mikkel Henssel

Test

Finans September 2014

Hjælp til at holde styr på

kalorierne Der er et væld af apps omkring vægttab til smartphones og tablets. Men hvad skal en app kunne, for at du når i mål med at tabe de overflødige kilo? Af Jim Würtz Hemmje

Enhver ved, at motion holder en i form, men helt konkret opnås vægttab ved at bruge flere kalorier, end du indtager. Derfor har Magasinet Finans valgt at anmelde fire apps, som hjælper dig med at holde styr på kalorierne. Tre af disse er gratis apps, og en enkelt skal købes for et lille beløb. Ved indledende test står det klart, at gratis betyder at betale med e-mailadresse og navn. En permission, som det kaldes, giver udbyderne tilladelse Kalorietæller, Vægttab.nu

FatSecret, FatSecret DK

Positivt: Kalorietælleren er gra-

Positivt: Alle funktioner er gratis, og ud

tis, og en hurtig beregning ud fra dit

over at have de samme funktioner som

nuværende mål og din vægt af det

Lifesum-kalorietælleren har FatSecret

maksimale antal kalorier, du bør indNavn: Kalorietæller Producent: Vægttab.nu Mobilplatform: iOS/Android/Windows Pris: 0,00 kroner Navn: Lifesum Producent: ShapeUp Club AB Mobilplatform: iOS/Android/web Pris: 0,00 kroner Navn: FatSecret Producent: FatSecret DK Mobilplatform: iOS/Android/ Windows/Blackberry Pris: 0,00 kroner Navn: KCals Producent: André Cancian Mobilplatform: iOS/Android Pris: 5,56-13,00 kroner

til at sende dig nyhedsbreve og holde dig løbende orienteret om deres øvrige produkter. Fælles for dem alle er deres grundfunktion. Du skal indtaste din højde, alder og vægt, og så er du i gang. Med disse oplysninger beregner de, hvilket dagligt kalorieindtag du må have. Du kan indtaste fødevarer eller retter, som du indtager på en dag, og den motion, du udfører. Med de data beregner kalorietællerne mængden af fødevarer, du må indtage, i forhold til den motion du udfører dagligt.

yderligere tre funktioner, som giver dig

tage, er nemt og hurtigt.

mulighed for hurtigt at tilvælge varer fra specifikke res-

Negativt: De funktioner, som du kan tilkøbe, er alt

tauranter og supermarkeder og populære varer. Layou-

for dyre, i forhold til de muligheder de giver. At du

tet er ikke det flotteste, men udvikleren har fokuseret

skal købe flere fødevarer og opskrifter for at få en

på funktionalitet, og det er lykkedes rigtig godt. Den

bedre database at søge i, tenderer bondefangeri.

er nem at navigere rundt i fra start.



Negativt: Det er svært at påpege noget negativt, da kalorietælleren opfylder det fulde behov på en nem og overskuelig måde. Og så er alle funktioner og muligheder tilmed gratis.

 KCals, André Cancian

Lifesum, ShapeUp Club AB

Positivt: Du skal ikke logge ind eller

Positivt: Med Lifesum-kalori-

registrere dig for at komme i gang.

etælleren får du rigtig mange mu-

Du skal dog betale et lille beløb for

ligheder i gratisudgaven. Den har

denne app. Når du åbner den, står

et flot layout og en lang række mu-

det med det samme klart, at denne app kun er en

ligheder for at tracke dit daglige indtag. Der er en

kalorietæller, og at der ikke er så meget udenom.

kalender, hvor alle dine oplysninger om motion og

Det kan vi godt lide, for du får, præcis hvad du be-

indtag bliver lagret, og du kan gå tilbage til hvilken

taler for, uden at blive overrasket af nyhedsbreve

som helst dag og sammenligne dine indtastede data.

og tilkøb af funktioner.

Ud over det er der en diætfunktion med flere forskel-

Negativt: Det er fra udviklerens side helt indforstået,

lige diætmuligheder. Den kan guide dig til, hvor lang

at du i forvejen ved, hvordan man tæller kalorier og

tid du kan faste for at forbrænde optimalt, og vise

bruger værktøjet til at kontrollere din vægt. Du kan

dig, hvordan sammensætningen af proteiner, kulhy-

ikke sætte dig et mål, men i stedet kan du holde kon-

drater og fedt bør være i forhold til diæten.

trol med, hvordan du taber et kilo om ugen. Da ud-

Negativt: I og med at der faktisk er voldsomt

vikleren går ud fra, at du i forvejen ved, hvad appen

mange muligheder og funktioner i denne app, kan

kan, så er brugerfladen meget forsimplet.

den virke uoverskuelig til at starte med.





Finans September 2014

Job & Karriere

Du skal være proaktiv Selvom 44-årige Lisbeth Sand Gamst ikke har haft en decideret plan for sin karriere, har hun altid været meget bevidst om at dyrke sine stærke sider, få bredde i sine kompetencer og netværke. Det er, sammen med et øje for at gribe de muligheder, der kommer forbi, grunden til, at hun i dag sidder som afdelingsdirektør i Nykredit IT Af Sabina Furbo / Foto: Nana Reimers

“

Hvis du gør det, som du er bedst til, og det, som motiverer dig, så får du også et arbejde, som er sjovt at stå op til, når vækkeuret ringer”. Sådan siger Lisbeth Sand Gamst, der altid har tænkt i næste skridt i sin karriere, inden andre kom og tog beslutningen for hende. Allerede tilbage i 1992, hvor Lisbeth blev uddannet som sparekasseassistent i Spar Nord i Aalborg, var hun bevidst om, hvad hun skulle efterfølgende. ”Det var egentlig ikke, fordi jeg havde en decideret plan for, hvor jeg skulle ende. Men jeg vidste, at hvis jeg skulle blive i en filial, så ville jeg gerne arbejde med erhvervskunder eller investeringskunder. En anden interessant vej var dealerverdenen, og under et år efter at jeg var udlært, søgte jeg en stilling i back office i Spar Nords handelsafdeling, fordi jeg vidste, at flere havde brugt det som springbræt til at blive dealer i Arbitrageafdelingen”, fortæller Lisbeth, der allerede fik muligheden for at tage springet ni måneder efter, hvor hun landede et job som trainee som rentedealer på Moneymarket. I 1999 foretog hun endnu et karriereskifte, da hun fik et job som rentedealer i Nykredit Markets og samtidig med det flyttede fra Aalborg til hovedstaden. ”Jeg havde handlet i seks år og vidste bare, at der skulle ske noget nyt. På det tidspunkt var Nykredit ’up and coming’, og deres marketsafdeling var ved at blive startet op, så jeg tænkte, at her kunne man virkelig være med til at præge tingene – ikke mindst fordi det var et mindre sted end eksempel-

vis Danske Bank eller Nordea – så du kunne få lov til at brede dig over flere ting og være med til at tage flere beslutninger”.

Udvide sine kompetencer I flere år arbejdede Lisbeth som Market Maker i et meget mandsdomineret miljø, hvor handler med finansielle instrumenter susede frem og tilbage, men også et arbejde, hvor de hektiske perioder hurtigt kunne erstattes af stille perioder, hvor mange så muligheden for at lægge benene på skrivebordet. Men ikke Lisbeth. ”Jeg gik til chefen og spurgte, om han ikke havde noget, jeg kunne give mig til i de stille perioder, og på den måde blev jeg efterhånden superbruger på forskellige systemer. Et arbejde, som indeholder et mere projektminded tankesæt. Derfor var det naturligt, at

“Det handler om at være meget selvbevidst og ikke være bange for at bevæge sig i et arbejdsliv”, siger Lisbeth Gamst.

Job & Karriere

Coachuddannelse til medlemspris Nu kan du få en EMCC akkrediteret certificeret coachuddannelse gennem Finansforbundet. Uddannelsen som løber over et år, indeholder 18 kursusdage, 3 coachingsamtaler og en afsluttende eksamen og udbydes i starten af 2015 i samarbejde med Rambølls kursus og konsulentfirma Attractor. jeg tog kurser om projektdeltagelse, og senere blev det til projektledelse. Jeg tror faktisk, at jeg var den eneste, der brugte af kursusbudgettet i min afdeling i den periode”, smiler Lisbeth, som aldrig har været bange for at spørge om lov til at tage et kursus for at få mere bredde i sine kompetencer. ”Jeg har været heldig at arbejde i virksomheder, hvor kurser og netværk har været prioriteret, og det har haft stor værdi for mig at suge al den inspiration fra de forskellige kurser, som jeg har deltaget i. Samtidig med at jeg fik netværket rigtig meget”. I 2010 landede hun sit første deciderede lederjob i Markets, hvor hun skulle være bindeled mellem Markets og it-afdelingen. Og i forbindelse med organisationsændringerne i Nykredit i april 2014 blev hun spurgt, om hun ville være afdelingsdirektør i Sell-side Support, som er en del af Nykredits it-afdeling, som supporterer Markets. Adspurgt om, hvad hun tror har været opskriften på hendes succes, er svaret proaktivitet tilsat en smule held. ”Jeg har altid været meget proaktiv i forhold til at tænke i næste job, men også ved hele tiden at kigge kritisk på mig selv og spørge mig selv, om jeg virkelig brugte mine stærke sider, og hvis nej, hvad der så skulle til, for at jeg fik udnyttet mine styrker. Det handler vel egentlig om at være meget selvbevidst og ikke være bange for at bevæge sig i et arbejdsliv. Men jeg har også været heldig, at der er nogen, der har set mig”. ¢

Normalt koster uddannelsen 60.000 eksklusiv moms, men gennem Finansforbundet kan du få hele uddannelsen til 35.200 kroner. Formålet med at udbyde den certificerede uddannelse er at give medlemmerne tænke- og handleværktøjer til at navigerer i komplekse kommunikative udfordringer. Du får styrket og videreudviklet dine kompetencer, så du kan planlægge, gennemføre og evaluere coaching samtaler både i én-én-samtaler og i coaching af grupper og teams. Du vil lære at styre en samtale på procesniveau og arbejde med en lang række spørgeteknikker inden for de systemiske, anerkendende og løsningsfokuserede coachtilgange. Og ikke mindst vil du lære at reflektere over egen brug af værktøjer og metoder, og hvordan valg af metoder har direkte indflydelse på coachsamtalen og dine handlemuligheder. Du kan læse mere om uddannelsen og tilmelde dig på Finansforbundet.dk/coaching. Hvis du blot vil snuse til begrebet coaching, så udbyder Finansforbundet også en række gå-hjem møder, temadage og todages-kurser, hvor fokus er på at bruge coaching, som motor til eksempelvis at få indflydelse, brænde igennem på møder og styrke ens kommunikative evner. (Se nedenstående liste) /SF

Finans September 2014

FOKUS Temadag: ”Coaching: Styrk dine evner som projektleder” København 14. oktober FOKUS Update: ”Brænd igennem til møderne” København 10. november Billund 12. november Århus 20. november København 2. december FOKUS Temadag: ”Coaching: Nøglen til succes og indflydelse” København 11. november Århus 14. november FOKUS kursus: ”Styrk din kommunikation” Silkeborg 18.- 19. november Skælskør 27. - 28. november

Læs mere og tilmeld dig på Finansforbundet.dk/ coaching

Finans September 2014

Job & Karriere

De sætter kurs mod finanssektoren Mona Maisala Legêne Jensen og Laila Natasha Vejs er blandt de unge, der netop er begyndt på en finansuddannelse. Rekordmange er i år begyndt på uddannelserne Professionsbachelor i Finans, Finansøkonom og Financial Controller

”Jeg forventer at møde en masse spændende, kloge mennesker, som har noget at byde ind med på studiet”, siger Mona Maisala Legêne Jensen, som netop er begyndt at læse Professionsbachelor i Finans

Af Berit Villadsen / Foto: Stig Stasig

inanskrise, dårlig medieomtale og et ridset image afskrækker ikke landets unge, når de skal sætte deres uddannelseskryds. Det mærker de på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, som udbyder finansielle uddannelser. Årets tal fra Den Koordinerede Tilmelding til de videregående uddannelser, herunder Finansøkonom, Professionsbachelor i Finans og Financial Controller, viser et rekordoptag. 30-årige Mona Maisala Legêne Jensen, bosiddende i Holbæk, er en af de 2.121 uddannelsesansøgere, som i år er blevet optaget på en finansiel uddannelse. Efter en årrække som butikschef i Netto bestemte hun sig for at komme tættere på sin drøm om at blive revisor. I samråd med sin kæreste besluttede hun sig for at søge ind på finansøkonomuddannelsen på hovedstadens erhvervsakademi Cphbusiness. Den 30. juli fik Mona sammen med resten af landets håbefulde unge besked om sin studieplads. På landsplan blev 1.415 optaget på finansøkonomuddannelsen mod 1.337 sidste sommer. Det højeste antal nogensinde. Men det var langtfra alle, der fik plads. På Monas foretrukne studiested Cphbusiness havde 496 ansøgere krydset finansøkonomuddannelsen af som deres førsteprioritet, 370 af dem blev optaget på finansøkonomstudiet. Mona var ikke en af dem, og det var helt planlagt.

Professionsbachelor i Finans hitter Efter syv år besluttede Mona og hendes kæreste i juni måned at gå fra hinanden. Og så valgte Mona i sidste øjeblik at ændre sit uddannelseskryds på nettet. Og det fortryder hun ikke. Første september skal hun sammen med 147 andre studerende begynde at læse Professionsbachelor i Finans på Cphbusiness, og hun glæder sig.

”Det bliver rigtig spændende. Økonomi og tal har altid interesseret mig. Jeg forventer at møde en masse spændende, kloge mennesker, som har noget at byde ind med på studiet. Nu er det det, som jeg skal lave de næste tre et halvt år. Og så må jeg bare tage den derfra. Jeg skal også flytte hjemmefra, da min kæreste og jeg har boet i hus sammen. Så for mig er det lidt ligesom at starte helt forfra igen. Og det bliver i virkeligheden nok også meget godt. En ny bolig er ofte en naturlig del af det, når folk begynder at læse”, siger Mona Maisala Legêne Jensen til Nyhedsbrevet Finans I alt 541 uddannelsesansøgere havde ligesom Mona Jensen Professionsbachelor i Finans som førsteprioritet, og selvom de fire uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen, samlet set har optaget 27 procent flere studerende end sidste år, har flere måttet gå forgæves, særligt i Århus og København. 477 er blevet optaget på uddannelsen indtil videre.

Stadig ledige uddannelsespladser Selvom mange finansinteresserede uddannelsesansøgere har måttet gå forgæves, er der ifølge Den Koordinerede Tilmelding stadig plads at få, hvis du er åben over for at rykke teltpælene op. Jylland kan stadig tilbyde plads som finansøkonom og financial controller. ••

Nykredit søger rådgivere og seniorrådgivere

Kan du rådgive hele vejen rundt om kundens økonomiske forhold? Nykredit er en bank til det hele, og vi sætter en ære i at yde den bedste rådgivning for vores kunder. Rådgivningen skal afdække alle kundens økonomiske forhold, så der altid opnås den bedste langsigtede løsning. Derfor har vi i Nykredit også brug for de mest kompetente rådgivere, der formår at se samlet på boligfinansiering, opsparing, pension og daglig økonomi.

Vi har travlt og søger netop nu rådgivere til vores centre flere steder i landet. Hvad enten du er privat- eller erhvervsrådgiver, tilbydes du en stilling, hvor der er fokus på, at dine faglige og personlige kompetencer løbende udvikles til gavn for dig og Nykredits mange kunder. Kig ind på nykredit.dk/job og se, om vi har et spændende job i nærheden af dig.

Finans September 2014

Job & Karriere

Flere finansbachelorer i job

Laila Natasha Vejs har droppet sin bacheloruddannelse i hebraisk til fordel for uddannelsen som financial controller.

For 29-årige Laila Natasha Vejs fra København er geografien imidlertid afgørende for studievalget, da hun har et barn på fire år. For godt to år siden blev hun opmærksom på uddannelsen som financial controller, men da uddannelsen kun blev udbudt i Jylland, valgte hun en bacheloruddannelse i hebraisk i stedet for. Sidste efterår opdagede hun ved et tilfælde, at hovedstadens erhvervsakademi Cphbusiness også havde valgt at udbyde uddannelsen, og så var hun ikke i tvivl om, hvor hun i år skulle sætte sit uddannelseskryds. Og optagelsesbrevet var kærkomment. ”Jeg havde en stor forventning om at komme ind, men jeg turde ikke håbe på noget, før jeg stod med papiret i hånden. Så jeg er meget glad. Jeg kan godt lide regnskab, budgetter og tal. Jeg kan også godt lide, at man kan få en løsning på tingene og få klare resultater rimelig hurtigt, og jeg forventer at lære en masse på uddannelsen. Jeg har endnu ikke overvejet, hvor mit drømmejob er. Jeg tager det et skridt ad gangen”, fortæller Laila Natasha Vejs, som nu har afbrudt sin bacheloruddannelse til fordel for uddannelsen som financial controller. ¢

Fakta: Optag på finansielle uddannelser 2014 Finansøkonomuddannelsen: 1.415 (i 2013 og 2012 var tallene henholdsvis 1.337 og 1.341). Finansbacheloruddannelse: 477 (i 2013 og 2012 var tallene henholdsvis 376 og 321). Financial Controller-uddannelsen: 229. (Kilde: FA)

Fra 2013 til 2014 er beskæftigelsen er andelen af finansbachelorer i job steget fra 55 procent til 64 procent, mens ledigheden i samme periode er faldet fra 16 til 12 procent. Det viser en opgørelse over beskæftigelsessituationen for finansbachelorerne et år efter, de er dimitteret. Opgørelsen tager udgangspunkt i finansbachelorer dimitteret i 2012 og 2013 og er lavet af landets fire erhvervsakademier, som uddanner finansbachelorerne. Den positive udvikling kommet ikke bag på de to erhvervsakademier, som uddanner flest finansbachelorer. Meldingen fra Erhvervsakademi Aarhus og Cphbusiness i København er, at der er en voksende interesse for uddannelsen især fra den finansielle sektor, som aftager størstedelen af de færdiguddannede finansbachelorer. ”Kendskabet til uddannelsen er blevet større og de tilbagemeldinger vi får fra virksomhederne, som har haft praktikanter, er at de er rigtige dygtige og meget egnede, og det har selvfølgelig en indflydelse på Læs mere på beskæftigelsen. Klarer de sig godt i prakfinansforbundet.dk /fokus tikken, får de typisk studiejob på praktikstedet efterfølgende, og hvis det er muligt, og så en traineeplads, når de er færdiguddannet. Rigtig mange af vores studerende får desuden et studiejob, hvor de har været i praktik. Især pengeinstitutterne bruger dem flittigt,” siger Maria Aggerholm Mols, udI den kommende tid kan du blandt dannelsesleder fra Erhvervsakademi Aarhus. meget andet tilmelde dig ”Nye uddannelser tager tid at få ind under huden. Den første årgang var meget speciel. 20/10 Der sad vi sammen med aftagerne og ”spil• Update Dansk Økonomi – holdbarhed på kort og langt sigt lede kort” om de studerende, fordi virksomKøbenhavn hederne ikke vidste, hvad de kunne. Siden da 22/10 er der kommet hul igennem, fordi branchen • Temadag Ledelse – er det noget for dig har fundet ud af, hvor dygtige finansbacheBillund lorerne er. Så vi kan sige, at den første år22/10 gang har banet vejen for de andre og været • Temadag Design din næste karriere – med effektive værktøjer rigtige gode ambassadører. Helt fra starten har modul 1 der været en positiv udvikling og et samspil, København hvor både erhvervsakademierne og virksom29/10 • Update Finansforbundet Univerhederne har lært meget. Den første årgang sity – Bankunionen, en god idé for har været med til at brande uddannelsen og Danmark? givet et større indblik i, hvordan virksomhedKøbenhavn 8/11 erne kan bruge finansbachelorerne,” siger Bo • Temadag Din karriere – din fremtid Steen Larsen, områdechef for økonomi og København finans fra Cphbusiness. /BV

FOKUS arrangementer

BeHOlD kOnTAnTerne – Og kunDerne med en sikker Cash-in Cash-out løsning fra CTcoin Tyvenes mareridt

Multifunktionel maskine

Stor driftssikkerhed

Med den multifunktionelle Cash-in Cash-out maskine CTS CM18 er pengesedlerne altid deponeret i en CEN3-godkendt boks, hvor de kan overnatte. Maskinen har tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen kan minimeres.

Arbejdet bliver lettere. Den multifunktionelle maskine håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Maskinen optæller og bogfører døgnboksen og gør endda selv kassen op om aftenen.

CTS CM18 er fleksibel og driftsikker. Med maskiner fra CTcoin får du en høj grad af service og erfaring, som også er med til at give dine medarbejdere stor driftssikkerhed i det daglige arbejde.

Sikring mod falske sedler under tælling. Maskinen skaber tryghed hos personale og kunder.

Maskinen er tidsbesparende og kundekontakten kan bevares under tællingen.

CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling af kontanter i mere end 50 lande.

De ByDer OgSå kunDer MeD kOnTAnTer VelkOMMen:

Hos Middelfart sparekasse har vi investeret i Cash-in Cash-out maskiner til alle vores afdelinger primært på grund af sikkerheden. Berit Kristiansen, Administrationschef

Med CTS CM18 i alle vores afdelinger har vi fået langt mindre pengehåndtering. Sedler er straks på plads bl.a. i forbindelse med døgnboks optælling.

Investeringen i CTcoins Cash-in Cash-out maskine til alle vores afdelinger har givet optimal effektivitet i kassefunktionen. Morten Vestergaard, Underdirektør

John Flemming Hansen, IT-chef

grATIS DeMO: kontakt os på tlf. 63 12 75 40 eller ctcoindanmark@ctcoin.com

CTcoin Danmark A/S

I Holkebjergvej 138

5250 Odense SV

63 12 75 40

ctcoindanmark@ctcoin.com

eksportfinansiering

Finans September 2014

Danske banker nøjes med en lille bid af kagen De udenlandske banker sidder tungt på markedet for eksportfinansiering med statsstøttet risikoafdækning. Staten har garanteret lånefinansieret eksport for 40 milliarder kroner – til blandt andre vindmøller – over de seneste fire år, men kun godt en milliard er udlånt af danske banker, viser en opgørelse, som Magasinet Finans har udarbejdet Af Jakob Thomsen, freelancejournalist

Danske banker må blive hjemme, når store danske virksomheder som Vestas og FLSmidth drager ud i verden på eksporteventyr med statsgarantier i hånden. Finansiering af vindmølleparker og cementfabrikker med eksportstøtte fra statens Eksport Kredit Fonden (EKF) er nemlig et marked, der i det store og hele er forbeholdt globale udenlandske banker. Ud af eksportprojekter for næsten 40 milliarder kroner, som EKF har garanteret over for de långivende banker, er det kun godt en milliard, som er udlånt af danske banker, viser Magasinet Finans’ opgørelse over statens eksportkreditgarantier fra EKF over de seneste fire år. Det er særligt de store projektfinansieringssager inden for vindenergi, der fylder i EKF’s garantiportefølje. Disse projekter stiller krav til langfristet finansiering i op til 16 år og er

Udenlandske banker fylder mest i EKFs garantiportefølje Udenlandske banker Danske banker Banker i alt Mio. kr. stk. Mio. kr. stk. mio. stk 2014 2.526 7 87 25 2.613 32 2013 13.067 29 459 70 13.526 99 2012 12.525 28 367 45 12.892 73 2011 10.304 20 93 19 10.397 39 2010 503 4 57 3 560 7 38.925 88 1.063 161 39.988 249

Danske banker har flere, men små eksportforretninger hos EKF Danske banker Danske Bank Jyske Bank Sydbank Sparbank Nordea Bank Danmark Øsjtjydsk Bank Øvrige danske banker I alt

stk. 44 31 29 2 19 1 35 161

Mio. Kr. 401 183 118 94 92 47 128 1.063

Kilde: Eksport Kredit Fonden, http://www.ekf.dk/da/om-ekf/ EKF-i-tal/Sider/Forretninger. aspx Anmærkning: 1) Opgørelsen er lavet på baggrund af de sager, hvor EKF garanti dækker et banklån. 2) Opgørelsen dækker EKFgarantier og lån udstedt i perioden 1.7. 2010 til 1.4 2014 3) I opgørelsen indgår også de såkaldte eksportlån, hvor EKF både stiller fundig og garanti til rådighed for banken. Det drejer sig om i alt 16,6 mia. kr. fordelt på 24 sager, hvoraf en er via en dansk bank.

typisk på mellem en halv og 1,5 milliard kroner. Men selvom et udlån til sådan en eksportforretning har den mindst mulige risikovægt i bankens solvensopgørelse på grund af statsgarantien fra EKF, så har danske banker ikke projektfinansieringssager i den størrelse. De danske bankers eksportfinansieringsafdelinger er ikke gearet til den slags sager, forklarer EKF: ”Målt i antal har vi en klar overvægt af sager med danske banker, men i kroner og øre er det de store internationale projekter, der fylder. For eksempel de store vindmølleparker, som bliver opført rundtom i verden med danske møller, hvor vi hjælper køberne med at få finansieringen på plads, mod at de lægger deres ordrer hos danske virksomheder. På de projekter er det typisk store internationale banker, vi samarbejder med. Det skyldes, at de danske banker meget naturligt er bedst repræsenteret i Nordeuropa og i Skandinavien og derfor ikke opererer de steder i verden, hvor mange af projekterne ligger. Og så kræver det ofte en international kapacitet og et setup, som vi oplever, at de fleste danske banker ikke har”, siger afdelingsdirektør i EKF’s kundeafdeling, Morten Sørensen. De udenlandske banker er registreret som långivende bank i 88 af de 249 sager i opgørelsen, men tegner sig for 97 procent af udlånsmassen på 40 milliarder kroner, som EKF har garanteret. Det er eksempelvis banker som HSBC, KfW IPEXBank og Citibank. De danske banker er dog långivere i næsten dobbelt så mange sager, men står altså kun for tre procent af de EKF-garanterede lån målt i kroner.

Projekter i udlandet kræver særlige kompetencer Landets største bank, Danske Bank, har fået EKF-garantier på 401 millioner kroner af sine udlån til eksportforretninger de seneste fire år. Her genkender man billedet af de udenlandske bankers dominans på finansieringen af de store eksportprojekter med lange kredittider. ”En af årsagerne er, at det kræver lokalt kendskab og specifikke kompetencer at styre sådan et projekt og sammensætte den nødvendige finansieringsaftale. Det kan godt være,

Finans September 2014

at der er en risikoafdækning og i nogle tilfælde også en funding fra staten. Men det betyder ikke, at det så er risikofrit for banken. Dels er der en risiko på, om selve projektet bliver afviklet, som ligger ud over den andel, EKF dækker. Dels tager vi en juridisk risiko – en såkaldt dokumentrisiko – da det er banken, som har ansvar for at sammensætte finansieringsaftalen. Derfor kræver det særlige kompetencer inden for de enkelte projektområder som for eksempel vindmølleparker eller cementfabrikker”, siger underdirektør Søren Haugaard, der er chef for Danske Banks Trade Finance-afdeling. Han peger desuden på, at Danske Bank er aktiv med Trade Finance-afdelinger i 13 lande. Det er derfor også et strategisk valg at fokusere på de lande, hvor banken selv er etableret, og hvor de største kunder er. ”Danske Bank er den førende nordiske bank på det, vi kalder Trade Finance, som er finansiering af eksportforretninger med kredittider op til to år, men typisk i den helt korte ende op til tre måneder. På disse korte forretninger har vi selv kreditkapacitet. Vi har styr på vores bankmodparter og tager derfor oftest forretningerne uden risikoafdækning fra EKF. Vi har den slags korte forretninger med cirka 4.000 banker i cirka 150 lande. Det er en naturlig del af vores almindelige forretninger”, siger Søren Haugaard.

De fleste eksportkunder er SMV’er Jyske Bank er den danske bank, der har den næststørste risikoafdækning af lånefinansiering hos EKF. Seniorfagansvarlig i Jyske Banks Trade Finance-afdeling, Emil Menke, peger på, at efterspørgslen efter de forskellige EKF-produkter også afhænger af bankens kundetyper: ”Vores kundemasse er små og mellemstore virksomheder (SMV). Vi har ikke de store virksomheder i bøgerne som vindmøller og cementfabrikker. SMV’erne er oftest ikke ude på de lange kredittider, og det betyder, at vi selv i stort omfang kan påtage os risikoen for vores kunder. Det kræver en kritisk masse for at kunne begynde på markedet for eksportrelateret projektfinansiering. Men det er et forretningsområde, vi i Jyske Bank er ved at udvikle mere”, siger Emil Menke. For få år siden styrkede EKF sin indsats over for netop små og mellemstore virksomheder som Jyske Banks eksporterende erhvervskunder. Størstedelen af de 183 millioner kroner udlån til eksportforretninger, som banken har fået afdækket hos EKF, er netop på de særlige vilkår, som ligger i de nye SMV-garantier. ”SMV-garantien er et godt produkt, som eksportørerne er glade for at benytte, fordi det letter deres muligheder for at sælge på længere kredittider end ellers. Og det gør, at køberen i udlandet ikke skal ned i sin bank og stille garantier, han bliver blot bedømt på sit regnskab direkte i EKF”, siger Emil Menke. Ud over den ene milliard i garantiafdækning på lånefinansieringen har de danske banker tegnet rembursgarantier hos EKF for 745 millioner kroner de seneste fire år, mens de udenlandske banker har forsikret remburser for 122 millioner kroner. ¢

eksportfinansiering

netværk

Finans September 2014

Det kræver høj etik og evne for balancegang at folde et venskab ud mellem medarbejder og chef. Privatliv og arbejdsliv kan være meget svært at holde adskilt, og det bliver ofte medarbejderen, der betaler prisen, vurderer arbejdspsykolog Af Birgitte Aabo

Foto: Colourbox

Finans September 2014

”Tak for i lørdags! Det var utrolig hyggeligt – og maden var helt suveræn!” Hvis en af dine kolleger bøjer sig frem over bordet i den fyldte kantine og med et stort smil siger tak for sidst til chefen, er der en vis risiko for, at det påvirker dig eller nogle af de omkringsiddende negativt. For en ting er venskaber mellem ligestillede kolleger, noget langt mere delikat at håndtere er venskab med chefen: ”Det sender et signal om, at de to har noget rart sammen, som vi andre ikke er en del af. Hvad snakker de to mon om sammen, når de ses privat? Og kan han eller hun finde på at sladre til chefen, når vi andre ikke er til stede? Det vil være den almindelige reaktion at stille sig selv og kollegerne den slags spørgsmål,” siger arbejds-psykolog Anton Eg.

netværk

Hej chef – vil du være min ven?

Hovedparten af lederne på de danske virksomheder har ingen problemer med at være venner med medarbejdere på sociale medier, viser en under-søgelse fra interesseorganisationen Lederne fra i år. To ud af fem ledere vil dog vælge at takke nej, hvis venneanmodningen kommer fra en medarbej-der, som referer direkte til lederen. Det forbehold skyldes ifølge en ledelsesrådgiver formentlig en usikkerhed om, hvordan man skal håndtere det virtuelle venskab, hvis det eksempelvis bliver nødvendigt at fyre den pågældende medarbejder.

Hans holdning er, at det som udgangspunkt er vanskeligt at etablere et godt venskab mellem en chef og en medarbejder, der refererer direkte til selvsamme chef. ”Venskaber mellem chef og medarbejder er grundlæggende et ulige forhold. Chefen har jo magten til at fyre sin ven, og det er i konflikt med det, der ellers gælder for private relationer: det skal helst være jævnbyrdigt for at fungere godt. Hvis der er et venskabeligt og godt miljø på en arbejdsplads, kan man godt være venner i nogle sammenhænge, men så snart der opstår problemer, har vi balladen. Og mange banker er jo pressede og har været ude i effektiviserings- og fyringsrunden, og i sådan en situation kan venskabet blive udfordret. Begge parter kan føle sig bundet af uhensigtsmæssige hensyn og loyalitetsfølelse.”

Grillhygge og skideballe I Spar Nord definerer man sig i høj grad som en arbejdsplads, hvor man kan være venner, og der stilles mange muligheder til rådighed for medarbejderne for at understøtte, at de danner relationer indbyrdes. De kan blandt andet mødes om fri-tidsinteresser som sport, kultur og vinsmagning. En af dem, der ind imellem bruger tilbuddene, er direktør for forretningsudvikling, Ole Søholm Jensen. Han har 60 medarbejdere under sig, men har dog aldrig dyrket egentlige venskaber med nogen af dem - det er mere på bekendtskabsplan: ”Nogle af dem deltager i nogle af de samme arrangementer, men jeg er ikke som sådan venner med dem. Det handler nok mest om noget praktisk, i og med at jeg indtil for nylig boede langt fra min arbejdsplads, for jeg ville ikke se noget problem i at være venner med medarbejdere – jeg synes, det er nemt at skelne mellem det formelle og det uformelle.” Bankens HR-teamchef, Jette Nørsøller Uhrenholt, fortæller, at der på arbejdspladsen eksisterer venskaber på tværs af chef-medarbejder rollerne, som har fungeret uden problemer i årevis: ”Vi er i en branche, hvor vi ansætter medarbejdere på deres stærke evne til at danne relati- ••

netværk

Finans September 2014

oner, og vi har også leogså være, hvis man fx har et problem med sit dere, der har de evner. En god ven – I nogle tilfælde danner arbejdsmiljø. Man får og kommende medarbejder de venskaber med ansværere ved at stå på I en del tilfælde er venskabet mellem medarbejder og chef satte i deres afdeling. sin ret og ringe til sin allerede etableret, inden de får en arbejdsrelation. Hver ottende dansker har nemlig oplevet, at deres chef ansatte Vi har regler, hvis det fagforening, som man et familiemedlem eller en nær ven på grund af deres tilhørshandler om ægte- eller ellers ville gøre, hvis forhold. Nepotisme trives dermed glimrende på de danske der var opstået prokærestepar, det skal vi arbejdspladser, viser en undersøgelse, der blev foretaget for Ugebrevet A4 i 2009. blemer med arbejdsogså rent juridisk have, hvis der kan opstå habiliforholdene. ” tetsproblemer. Men når Der er også fordele det gælder venskaber, tillader vi, at de ansatte kan ved at være venner med chefen. Man kan opnå være de mennesker, de er. For vi forventer, at de har en bedre arbejdsrelation og som medarbejder evne og dømmekraft til at vurdere, hvor grænsen kan man måske føle sig mere tryg og være mere går og dele det op i det arbejdsrelaterede og det direkte overfor sin chef. Problemet er dog at holde private. Det er nødt til at være opdelt, så man kan balancen, så de øvrige medarbejdere ikke får en udfylde to forskellige roller i hinandens selskab, mistanke om, at deres kollega i kraft af venskabet opnår særlige fordele. men det er bedre end at afskærme sig fra de relationer, man har lyst til at indgå i.” ”Både chef og medarbejder skal kunne signalere, at der ikke er skjulte dagsordHvor grænsen går, kan man ikke sætte nogen fast norm for, mener hun: ner og holde sig til det kollegiale på arbejds”Det ved du kun, hvis du er inde i den relation: pladsen. Men det er en særdeles svær balancegang, hvornår er det passende, og hvornår kammer det og det kræver meget god etik af begge parter,” siger over? Vi oplever, at både ledere og medarbejdere arbejdspsykologen. er i stand til at håndtere det. Det skal være sådan, at selv om man har været sammen til grill lørdag Armslængdeprincip aften, kan chefen uddele en skideballe mandag Den nødvendige etik til at håndtere venskaber melmorgen, hvis det er nødvendigt.” lem chef og medarbejder har man i Danske Bank, siger Bent Jespersen, underdirektør i bankens HRGrænseløst rod afdeling. Han har været ansat i Danske Bank i 47 år - heraf 27 år indenfor HR - og erindrer ikke, at Det indebærer også, at man som medarbejder omden type venskaber har givet problemer: vendt skal være parat til at tage imod en reprimande ”Jeg kan ikke komme i tanke om et eneste tilfra sin gode ven chefen. Selv om begge parter kan komme i vanskelige situationer på grund af venskafælde, hvor det har været et problem, som er blebet, er det i sidste ende medarbejderen, der er den vet taget op af medarbejdere. Og vi har så meget tillid til både ledere og andre medarbejdere, at vi sårbare part, pointerer arbejdspsykolog Anton Eg: regner med, at de har fornuft til at afgøre, hvor ”Generelt roser vi os i Danmark for at være mindre formelle og have grænsen går. Det er ikke noget vi som såfladere struktur end i På ferie med chefen andre lande. Man bedan regulerer - vi ville En chef i en af de store banker, som ikke vil nævnes ved høver jo kun gå til tyske ikke kunne kontrollere navn, fortæller, at han generelt bevidst har holdt sig fra at arbejdspladser for at det og vil heller ikke. indgå venskaber med medarbejdere. Med en undtagelse – engang tog han på en rejse i fritiden med en af dem, der finde en anden kultur, Min oplevelse er, at er ansat under ham: hvor man er Des med der er et armslængdebåde kolleger og cheprincip, og at man som ”Det føltes helt naturligt på det tidspunkt, at vi tog en rejse sammen og havde vores respektive ægtefæller med. fer på arbejdspladsen. chef er lidt tilbageholDet har ikke udviklet sig til, at vi er begyndt at komme hos Men det kan også blive dende med at gå ind i hinanden jævnligt af den grund. Jeg behandler ham ikke så fladt og grænseløs en venskaber med medaranderledes på arbejde end tidligere, og det har heller ikke påvirket min indstilling til ham. Medarbejderne har nogle struktur, at det bliver bejdere. Og hvis chef og mål, de skal indfri, og hvis han ikke levede op til det, ville noget rod. Og bliver medarbejder hygger sig det have fuldstændig samme konsekvenser for ham, som der problemer, er det med fisketur eller fælles for alle andre. Der er ingen forskel.” som regel medarbejmiddage, er det ikke noKunne man ligefrem forestille sig, at du behandler ham deren, der er den mest get, man trækker med lidt strengere for at sikre, at ingen skal tro, at han bliver udsatte. Ikke kun fordi sig ind i arbejdet. Man forfordelt? vennen har magten til holder det private og ar”Sådan ville nogle chefer måske reagere, ikke mig”. at fyre én, det kunne bejdslivet adskilt.” ¢

Månedens bog

Finans September 2014

Alle skal vi være kreative En arbejdsdag bliver både sjovere og mere meningsfyldt, når vi får gode ideer. Men der skal mere end plancher på væggen til for at skabe et kreativt miljø, lyder budskabet i bogen ”I bad med Picasso” Af Carsten Rasmussen

“I bad med Picasso – Sådan bliver du mere kreativ” er skrevet af Lene Tanggaard og Christian N. Stadil, udgivet på Gyldendal Business 2012. De 286 sider koster 300 kr.

Politikerne ser kreativitet som svaret på fremtidens vækst, og arbejdsgiverne efterspørger kreative medarbejdere, der er i stand til at få nye ideer og at omsætte disse ideer til produkter, der kan sælges. Derfor har jeg fundet en bog fra 2012 af professor Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet og den buddhistisk inspirerede Hummel-direktør Christian Stadil, der forsøger at forstå kreativitet ved at tilbyde tips og tricks og lokke hemmeligheder ud af en række kreative danske personligheder, der er lykkedes inden for film, musik, kunst og erhverv. De færreste ville vel forvente, at advokater kan eller bør være kreative, men det kan de være. ”I bad med Picasso” handler om, hvordan kreativitet er en vækstfaktor og et ”must” i forhold til at knække samfundsudfordringer. Mange arbejdspladser hyrer konsulenter og laver temadage med det formål at gøre medarbejderne mere kreative. Fint nok! Men der skal mere til end plancher på væggen for at skabe et kreativt miljø. Bogen kobler interview med ledere og praktikere fra forskellige brancher med nyere forskningsresultater, og på den måde bliver kreativitet et mere praktisk begreb for de betingelser, der giver nye ideer, som når Legodesignere fortæller om at koble børns leg med forretningsdrift. Eller man kan læse, hvad forfatteren Jørgen Leth tænker, når han skal skabe en ny film. Måske har mange af os alt for længe ladet os tynge af den forestilling, at kreativitet er en form for begavelse, som kun nogle af os er født med, og at det især er kunstnere og videnskabsmænd, der er kreative. Bogens

titel refererer til Picassos forkærlighed for at gå i bad, når han ville have gode ideer. En pointe, der bliver slået fast igen og igen, er omskrivningen af den fortærskede sætning ”at tænke ud af boksen”, der i bogen bliver til ”at tænke på kanten af boksen”. At tænke ud af boksen kan man ikke efter de to forfatteres opfattelse bruge til så meget, fordi resultatet kommer til at ligge for langt fra virkeligheden. Ude i det blå! Hvem kan i virkeligheden finde på nye og brugbare ideer på områder, vi ikke rigtig kender til? Nej, det er, når vi både kender rammer og regler, at vi kan bryde dem med et højere formål, og så er man nemlig på kanten af boksen, hvor der kan opstå fantastiske nye muligheder. Forfatterne definerer kreativitet ”som at kombinere og sætte virkeligheden sammen på nye måder”. I bogen er en vigtig pointe, at der i en kreativ proces på en arbejdsplads er brug for folk med mange forskellige evner, og det gælder også analytiske kompetencer. En vigtig erfaring, Tanggaard og Stadil uddrager fra virksomheder som Lego, Noma, Hummel og Danmarks Radio, er betydningen af medarbejder- og kundeinvolvering for at skabe kreative miljøer. Hvordan bliver man så kreativ? Ifølge denne bog: Løb en tur, lyt til musik, tag et bad eller en lur. Så finder du en løsning, når du mindst venter det. ¢

Hobby

Finans September 2014

Med en overvældende debut i Superligaen har fyraftensprofferne fra Hobro fået byen til at emme af fodboldfeber. Det gør det lettere for holdets målmand, Jesper Rask, at komme i snak med kunderne i Spar Nord, hvor han lige har færdiggjort sin toårige erhvervstrainee Af Henrik Stanek, freelancejournalist Foto: Jakob Mark

Med sejre over blandt andre F.C. København og Brøndby har oprykkerne fra Hobro IK for alvor stemplet ind i Superligaen. Fodboldeksperter havde ellers spået, at holdet ville rykke ud af landets bedste fodboldrække med det laveste antal point nogensinde. ”Vi havde ikke turdet håbe på så god en start, som vi har fået. Omvendt troede vi ikke på, at vi ville rykke ned med et brag, for vi er tømret rigtig godt sammen. Vi tror på os selv og har allerede 25 procent af de point, der skal til for at overleve”, siger Jesper Rask. Det er ikke tilfældigt, at han sætter procenter på. Som erhvervstrainee i Spar Nord i Hobro er den 1,96 meter høje målmand vant til at omgås tal. Stort set samtlige spillere i Hobro er blevet vejet og fundet for lette af andre klubber. Det gælder også Jesper Rask, der som 19-årig fik en fuldtidskontrakt i AGF. Her var han tredjemålmand, og da hans kontrakt udløb, netop som århusianerne rykkede ud af Superligaen i 2010, blev han sparet væk. ”Selv om jeg havde set den komme, er det aldrig rart at blive kasseret. Heldigvis manglede Hobro en målmand, og det var det helt rigtige for min udvikling at komme til at spille betydningsfulde kampe. Mange situationer ligner hinanden, så jo flere gange jeg skal vurdere, om jeg skal gå ud og bokse en bold væk, jo bedre bliver jeg til det. Men jeg har stadig en følelse af, at jeg skal vise, hvad jeg har i mig. Det kendetegner mange af os. Vi vil vise, at vi er gode nok”. Alligevel fryder den 26-årige målmand sig ikke over, at AGF igen rykkede ud af Superligaen, mens han selv tog turen den anden vej med Hobro. ”Jeg havde en fantastisk tid i AGF og er ked af, at klubben er rykket ned”.

Gik målrettet efter job i Hobro Med klubskiftet gik Jesper Rask fra at træne tidligt på dagen til først at gå i gang klokken 17. Derfor begyndte han at læse finansøkonomi i Århus, og da han skulle i praktik, var det oplagt at søge mod Hobro. ”Jeg skulle til flere samtaler, og den første var i Spar Nord. De var næsten sikre på, at de ville ansætte mig, men jeg kunne ikke vente et par dage med at få endeligt svar, for jeg skulle til en ny samtale næste morgen. Så bad de mig vente uden for døren, og få sekunder senere sagde vi ja til hinanden”, fortæller Jesper Rask, der netop har afsluttet sin toårige erhvervstrainee og fortsætter i banken som erhvervsrådgiver. Spar Nord er hovedsponsor for de lokale fodboldhelte, men målmanden betoner, at han fik jobbet på regulær vis. ”Det har selvfølgelig ikke været et minus, at jeg spiller i Hobro, men jeg er målbevidst og har altid haft et billede af, hvordan jeg skulle få job og

”I banken vurderer jeg afkast i forhold til risici, og det gør jeg også på banen: Skal jeg løbe ud af feltet og sparke bolden væk, eller er det for risikabelt?”, siger Jesper Rask.

Blå bog Klubkarriere: 1994-2000: Hørning IF 2000-2010: AGF 2010-: Hobro IK Favorithold: Real Madrid og Manchester United. Favoritspillere: Iker Casillas, Manuel Neuer og Petr Čech (alle målmænd).

Finans September 2014

fodbold til at hænge sammen. Det er lykkedes helt perfekt. Efter oprykningen træner vi klokken 15, og jeg er gået ned på 27 timer i banken. Sådan vil jeg gerne have det, for så kan jeg være hjemme i Århus klokken 18 og har bedre tid til at se min kæreste, familie og venner”. Han vil hverken undvære banken eller fodbold. ”Mit arbejde bliver aldrig ensformigt, og når det i perioder ikke kører for os på banen, giver jobbet i banken mig noget andet at tænke på”, siger Jesper Rask, som har prøvet at skrabe bunden af 1. division med Hobro.

Overvejelserne går igen Når trætheden indimellem melder sig, kan Jesper Rask godt misunde sine kolleger i de andre klubber i Superligaen. Omvendt ved han, at det kan være svært at fylde al den fritid ud, som følger med fodbold på fuld tid. Desuden har han et job, når fodboldkarrieren er forbi. Derfor skal der et virkelig godt tilbud til for at lokke ham til en klub i udlandet. ”Jeg skal vise et stabilt niveau i Superligaen i et stykke tid, før det overhovedet bliver aktuelt. Jeg vil heller ikke sige ja for enhver pris. Det skal være en klub, som tror på mig, så jeg bliver førstevalg. Det gælder også, hvis der skulle komme et tilbud fra en anden superligaklub”, fastslår Jesper Rask. Når Hobro spiller en hverdagsaften, holder Jesper Rask fri fra banken, så han kan sove længe, løbe en tur og tænke kampen igennem: Hvad er modstanderne gode til? Skyder de udefra, eller dribler de ind i feltet? Overvejelser, der ikke adskiller sig fra jobbet i Spar Nord.

Hobby

”I banken vurderer jeg afkast i forhold til risici, og det gør jeg også på banen: Skal jeg løbe ud af feltet og sparke bolden væk, eller er det for risikabelt? Eneste forskel er, at jeg skal beslutte mig på et splitsekund, og at konsekvensen kommer lige bagefter. Det giver et sus af adrenalin, som tiltaler mig”.

Fik chefen på ryggen At Jesper Rask er vant til at stå til ansvar for sine valg på banen, også når det går galt, smitter af på hans job i banken. ”Jeg har ingen problemer med at skulle træffe store beslutninger på bankens vegne. Samtidig er jeg en holdspiller, og det er vigtigt, at vi hjælper hinanden med at skabe resultater i banken”. At hele byen spejler sig i fodboldsuccesen, giver yderligere en fordel. ”Det gør det nemt for mig at komme i snak med kunderne. Den tid, jeg bruger på at tale om fodbold, er givet godt ud, for det skal være en god oplevelse at være kunde i banken”, siger Jesper Rask, der på få måneder har oplevet de to største højdepunkter i sin karriere. ”Min største oplevelse er sejren over FCK. Både fordi vi vandt 3-0, og fordi de trak sig tilbage på banen, i frygt for at det skulle blive 4-0, så deres fans til sidst begyndte at klappe ad os. Det var min første kamp i Parken, og der var masser af vores egne tilhængere blandt tilskuerne, så omgivelserne spillede også ind. Det var også stort, da vi sikrede oprykningen i Brønshøj. Da kampen blev fløjtet af, stormede vores fans på banen, og den første, jeg havde på ryggen, var min chef fra banken”. ¢

det juridiske hjørne Ret til at passe kærestens ? syge barn Finans September 2014

Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Jeg bor sammen med min kæreste og hans søn, som er fire år. I sidste uge var min kærestes søn syg, og min kæreste havde ikke mulighed for at passe ham. Jeg meddelte derfor min arbejdsgiver, at jeg passede den lille dreng. Der var tale om en dag, og da jeg kom på arbejde, fortalte min leder, at jeg ikke havde ret til fravær ved barns sygdom, og at jeg måtte bruge en omsorgsdag. Har min leder ret? Med venlig hilsen Line Holm Hansen

Jeg vil anbefale dig at kontakte din tillidsmand eller dit HR-/ personalekontor for at høre, hvad der gælder hos jer.

Svar: Nej, du har samme rettigheder ved barns sygdom som forældre, hvis du har et forældremyndighedslignende forhold til barnet. Det har du, når barnet bor hos jer. Reglen fremgår af standardoverenskomstens paragraf 81, stykke 4. Her fremgår det også, hvilke regler der gælder for dig ved din kærestes søns sygdom. Karen Bay, faglig konsulent

Begravelsesfri med løn? Jeg er ansat som privatrådgiver i en bank. Min far er desværre netop død efter længere tids sygdom. Jeg har anden etnisk baggrund end dansk, og min far skal begraves i Tyrkiet. Har jeg ret til begravelsesfri med løn og i givet fald hvor længe? Med venlig hilsen Aylin

Svar: Hverken funktionærloven eller standardoverenskomsten giver dig denne ret. Ofte følger det imidlertid af interne regler på arbejdspladsen, at man som medarbejder kan holde fri ved deltagelse i begravelse af nærtstående familiemedlemmer. Det kan være nedskrevet enten i en lokalaftale eller i en personalehåndbog, alternativt kan det stå i din ansættelseskontrakt. På nogle arbejdspladser gives der ret til frihed uden løn. På andre gives der ret til frihed med løn i én dag, og atter andre har ret til frihed med løn i to dage, hvis begravelsen involverer rejseaktivitet. Har du behov for flere dage end den ene eller de to, du har ret til, kan du prøve at aftale dig frem til resten.

Med venlig hilsen Mette Bruun, juridisk konsulent

Støtte fra hjælpefond Finansforbundets Centrale Hjælpefond kan yde støtte til dig, hvis du uforskyldt har fået økonomiske problemer. Støtten kan gives i form af tilskud eller lån. Det er en betingelse, for at du kan få støtte, at du er eller har været ansat i en virksomhed tilsluttet FA. Hvis du er tidligere ansat, gælder det, at du skal have været i arbejde i minimum to år inden for de seneste fem år, før støtten søges. Du kan søge støtte, uanset om du er blevet sagt op eller selv har sagt op. Er du kommet i en situation, hvor du har behov for hjælp, kan du søge hjælpefonden om støtte ved at udfylde en ansøgningsblanket, som du kan finde på Finansforbundets hjemmeside under Medlemsservice/Rådgivning. Du kan også kontakte Medlemsservice på telefon 32 66 13 76 for at få tilsendt et ansøgningsskema.

det koster dit medlemskab Finansforbundets kontingent er lavt sammenlignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke hvis man er pensionist og fyldt 65 år). Her er de månedlige satser: • Heltid: 240,00 kr. • Deltid (30 timer ugentligt eller derunder): 200 kr. • Ledige, heltid: 150 kr. • Ledige, deltid: 150 kr. • Elever: 120 kr. • Hvilende medlemmer/passive/ pensionister: 50 kr.

Er du studerende? Medlemskab er gratis for studerende på uddannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksomhed, skal du dog betale kr. 120 kr. om måneden i kontingent

Er du på orlov? Hvis du udelukkende modtager dagpenge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig.

Arbejder du med it? Finansforbundet har en attraktiv dobbeltmedlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds medlemstilbud. Medlemskab af både Finansforbundet og Prosa koster 383,00 kr. pr. måned.

Det er vigtigt at dit medlemskab er registreret korrekt, da det har betydning for dine rettigheder, f.eks. til faglig og juridisk bistand.

Finans September 2014

arrangementer

gen om Storm P. og efter en lille pause

Rothenborg, der griber fat i genkende-

foredrag om skuespiller Jørgen Rygs liv.

lige myter om alder, både de gode og de

Bagefter vil der blive serveret en 2-retters

dårlige, med sprælsk fandenivoldskhed,

Foredrag og lottospil

middag med en genstand til og kaffe.

alvor, humor, sange, hjernegymnastik,

Kør selv til Bov Kro, hvor der vil være

Tid: Torsdag den 2. oktober kl. 10

glimt i øjet, visdomsord og en dans. Lige

foredrag af folketingsmedlem Hans Chr.

(dørene åbnes kl. 9.30)

noget for os pensionister! Forestillingen

Schmidt om livet i Folketinget. Middag

Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby

varer 1 time og 40 min. inkl. pause.

(egnsret) og det traditionelle lottospil.

Stadion 10

Tid: 15. september kl. 13.45

Tid: 20. oktober kl. 10.30

(Bus 500S kører lige til døren, og der er

Sted: Galaksen, Bymidten 48, 3500

Sted: Bov Kro

gode parkeringsforhold)

Værløse

Pris: 150 kr. pr. deltager

Pris: 150 kr. kun for medlemmer – husk

Pris: 100 kr.

Kontonummer: 4652-4652207375

at anføre medlemsnr.

Kontonummer: 1551-3719467814

Frist: 5. oktober

Kontonummer: 1551-2561400213

Frist: 14. september

Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Ny-

Frist: Fredag den 19. september (ingen

Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj

husvej 11, 6330 Padborg,

tilbagebetaling efter sidste frist)

135, 2990 Nivå, e-mail:

e-mail: hanshenrik@galle.dk

Tilmelding til: Esther Haugaard, Kær-

ebm@post9.tele.dk

Bemærkninger: Husk betaling ved

byvej 135, 2610 Rødovre, tlf. 60 85 21 57,

Brug venligst mail ved tilmelding.

tilmelding og navn i tekstfeltet.

e-mail: estherhaugaard2@gmail.com

Seniorgruppe Region Syddanmark – Sønderjylland

Seniorgruppe Region Hovedstaden Foredrag med skuespiller Henning Hansen

Seniorgruppe Region Hovedstaden – Nordsjælland

fra Det rullende Teater i Århus

Teater om alderens udfordringer

Der vil være to foredrag: Først fortællin-

En forestilling med skuespiller Judith

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Jeg tilmelder mig arrangementet: Seniorgruppe Region Syddanmark – Sønderjylland

Seniorgruppe Region Hovedstaden – Nordsjælland

Foredrag og lottospil, 20. oktober

Teater om alderens udfordringer, 15. september

Seniorgruppe Region Hovedstaden Foredrag med skuespiller Henning Hansen, 2. oktober Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn: Medlemsnr.: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Tjek din løn

Stiger på i:

Med Finansforbundets lønberegner ”Tjek din løn” kan du se gennemsnitslønninger for en lang række områder og jobkategorier i finanssektoren. Tallene er så tæt på en aftalt månedsløn, som vi kan komme. Men da det er statistik, kan det kun blive et pejlemærke. Læs mere og prøv lønberegneren på Finansforbundet.dk/loen

Finans September 2014

Klumme

Er der stadig plads til originalerne? Vi lever i en tid, hvor intet er nogøre op med. Først og fremmest get værd, hvis det ikke kan sættes fordi det grundlæggende ikke på tal og sammenlignes med angiver mening at måle og veje det og andre. ”Benchmarks”, alting. Ikke alt kan kvantificesom det jo hedder på nydansk. res. Og det bliver problematisk, Det er ikke så mange år når perspektivet dominerer omsiden, at man begyndte at tale råder, hvor det gør mere skade end gavn. Fordi det bliver til et rigtig meget om PISA-test i folkeskolerne. Nu havde man pres, som mange måske hverken en kvantitativ test og et letkan eller vil leve op til. Og fordi det jo ikke levner nogen plads forståeligt tal for, hvor dygtige til originalerne. folkeskoleeleverne var, og man kunne derved placere dem på Målekulturen gør nemlig af Solveig Ørteby Næstformand en passende plads i forhold til ikke kun det hele lidt mere kedebørn fra andre lande. Underligt. Den kommer også til at forstået: Konkurrenterne. koste for samfundet, der går glip Vi ser det også på vores araf ressourcer, som ikke passer bejdspladser, hvor styringen ind i skemaet. For virksomhedaf vores ”performance” er en erne, der spilder tid på kontrol, helt særskilt ledelsesdisciplin. som kunne være blevet brugt på Vi ved jo godt alle sammen, at udvikling. Og for os alle samvi skal præstere noget hver dag. men, fordi det lægger en dyne Performe. Og det er sådan set af præstationspres og konkurogså okay, at ledelsen sikrer sig, rencetænkning på områder, at der leveres. Det er jo deres hvor det ikke hører hjemme. ansvar. Men de minutiøse Derfor bør vi også bruge målinger for at få en kvalitativ målingerne meningsfuldt. Og score på indsatsen, som så kan acceptere, at ikke alting kan sammenlignes og analyseres, måles og vejes. Vi kunne starte skal altså bruges med omtanke. på arbejdspladsen. Vi har brug Og som bekendt er det ikke alfor et arbejdsliv baseret på tiltid en god idé hele tiden at hive gulerødderne op lid mellem leder og medarbejder. Finansansatte er af jorden for at se, hvor meget de er vokset. kompetente, faglige og veluddannede mennesker, Målekulturen sætter sit tydelige aftryk, allerede som ønsker at gøre det bedst muligt for den virkinden man overhovedet får jobbet. Vi skal kunne somhed, de er ansat i. Og som leverer varen. dokumentere resultater – helst også fra vores fritid. Derfor bør man også se på – og måle medFor der skal komme noget ud af det, vi foretager os, arbejderne efter – kvalitet, resultater og kundetilfredshed med et langsigtet perspektiv baseret som kan kvantificeres. Ellers tæller det ikke rigtigt. Det bliver til selvmåling. Når man opgiver maratonpå en grundlæggende tillid og plads til mangtider på ansøgningen. For hvor stopper det? Hører foldighed. Også selvom det bliver mere komblodtryk, BMI og ”bodyage” også med i vurderinpliceret end et enkelt Læs flere klummer på gen af en medarbejder? tal, der er så dejlig finansforbundet.dk/klumme Nej, vel? Det er en bevægelse, vi alle sammen burde nemt at håndtere.

Målekulturen gør livet kedeligere, og samfundet går glip af ressourcer, som ikke passer ind i skemaet

Følg formandskabet på Twitter. Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Finans Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 08 2014. Næste nummer fredag 17. oktober Udgiver Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Klaus Thodsen (DJ) klt@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg Læserindlæg senest mandag 29. september. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag 54.456 Design Hans Munk og Katrine Kruckow Tryk Aller Forsidefoto Jasper Carlberg

For tiden søger vi: • filialchef, kunderådgivere og kundemedarbejder til ny filial på Gammel Kongevej • kunderådgiver til filialen i Rødovre

En stærk økonomi og Danmarks mest tilfredse kunder. En god arbejdsplads for dig? Arbejdernes Landsbank er for femte gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder. * Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ december 2013.

Se mere på al-job.dk

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

DER SKAL MERE END MEL OG SMØR TIL AT BAGE 12 MIO. SMÅKAGER I DØGNET

DANMARKS EKSPORTKREDIT

Jacobsens Bakery i Hedensted har succes. Derfor besluttede direktør Jan Jacobsen at investere i en fordobling af produktionen. Det krævede et anlægslån i banken, som vi kautionerede for. For

Jacobsens Bakery betød det, at det var nemt at få Ja til lånet. For banken betød det mere forretning, mindre risiko og en glad kunde. Hvad enten det drejer sig om lån til udvidelse af produktionen, drifts-

FREM I VERDEN

ﬁnansiering eller en ﬁnansieringsløsning til en udenlandsk køber, kan vi stille en garanti til banken, så din kunde kan få Ja til den rigtige løsning. Se hvad der skal til på ekf.dk