Magasinet Finans nr. 9/2009

Finansforbundets magasin nr. 9 2009

vær åben om din løn Hvis kolleger ved, hvad hinanden tjener, kan man forebygge kønsmæssige lønforskelle og fremme en mere retfærdig løndannelse Læs side 12

Vi er med dig hele livet, fra det øjeblik du giver os dit ja

I medgang og modgang Vi er med dig, når dit liv ændrer sig. Når du stifter familie, får børn, køber bolig, holder orlov eller skifter job. Kort sagt dækker vi fra det øjeblik, vi smedes sammen. Vi passer på din opsparing i både medgang og modgang. Og vi er der også for at sikre dig og dine nærmeste, hvis der sker dig noget.

FSP Pension er en fleksibel pensionsordning, som du hele tiden kan tilpasse efter dine behov. Du kan eksempelvis justere din pensionsordning, så den giver dig en højere invalidedækning, mens børnene bor hjemme. Og senere ændre ordningen, så en større del går til opsparing. Valget er dit, og du bestem­ mer. Vælger du os, lover vi at give dig bedre råd hele livet – både i medgang og modgang.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

indhold 12 lønnen frem i lyset

Snakken om løn er farlig og skaber stærke følelser

16 Tab er 15. doblet på et år Landets tolv største banker har til sammen tabt næsten 23 milliarder kroner på lån på kun seks måneder

20

20 ballonskipperen Henning Sørensen satte danmarksrekord i højdeflyvning, samtidig med at han steg i graderne i banken

ballonskipperen

24 Afsløret på håndskriften Håndskrevne trusselsbreve kan føre til opklaring af bankrøverier og andre alvorlige forbrydelser

kinas banker stormer frem

28

28 Kinas banker stormer frem For ti år siden var de ingenting, men nu er de – takket være en gavmild regering – verdens største

34 TEMA: det kontantløse samfund Stærke kræfter arbejder på at lade mobiltelefonen og andre betalingskort overtage alle betalinger. Men er vi klar til at ligge pengesedler og mønter i graven?

46 Endnu et skridt mod den digitale bank

Som det første land i verden har Danmark indført elektronisk tinglysning

48 Tillidsmænd er i høj kurs Hvervet som tillidsmand er i dag mere anerkendt end nogensinde på arbejdspladsen

Tema: det kontantløse samfund

34-43

53 nyt redskab for tillidsvalgte

Finansforbundet udgiver inspirationskatalog om CSR

64 Finansjob: du kan mere end du regner med ­­Hvis du får styr på dine stærke sider, kan du få et mere realistisk og

optimistisk syn på dig selv og dine jobmuligheder

det faste 4-11

Nyheder

7

leder

44-45

globalt

52

bankhistorie

54

spørgehjørnet

56-57

ajour – om FORBUNDET

60-61

arrangementer for ledige og seniorer

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 9, oktober 2009. Næste nummer fredag 6. november 2009• Udgiver: Finans­ forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten J­ ørgensen (ansv, redaktør), ­ cjo@finans­forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk • Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest 15. oktober. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Lisbeth Holten

Finans oktober 2009

3

Nyheder

❜

det altafgørende for en bank er at have en langsig­ tet, stærkt forankret for­ retningsmodel, som også kan holde til rystelser i ned­ gangstider. den reparation af det globale banksystem står vi endnu over for.

Koncernchef Christian Clausen, Nordea, til Berlingske Tidende

staten er medejer af 64 banker 64 pengeinstitutter har valgt at betale for Bankpakke I med aktier, andele eller garantbeviser, og derved er staten blevet en del af ejerkredsen, fremgår det af en meddelelse fra Finansiel Stabilitet, der er statens selskab for syge banker.

Af de børsnoterede banker og sparekasser har 18 valgt at tage staten ind som aktionær, og størst er ejerandelen i Skælskør Bank, hvor Finansiel Stabilitet ejer 7,88 procent af aktierne.

I alt har Finansiel Stabilitet fået 6,9 milliarder kroner i kassen fra garantiprovision, og heraf er 560 millioner kroner i form af aktier, andelsbeviser eller garantbeviser.

De øvrige børsnoterede banker, der har fået staten som medejer, er Vestjysk Bank, Aarhus Lokalbank, Sparekassen Faaborg, Diba, Vordingborg Bank, Djurslands Bank, Sparekassen Hvetbo, Salling Bank, Svendborg Sparekasse, Lollands Bank, Sparekassen Himmerland, Sparekassen Lolland, Føroya Banki, Morsø Sparekasse, Møns Bank og Nordjyske Bank.

Ansatte kritiserer Danske Banks service Billige hvide skjorter er et hit Salget af klassiske hvide skjorter er i 2009 steget med 50 procent fra 220.000 til 330.000 styk hos London-firmaet Charles Tyrwhitt, der er den førende skjorteleverandør til britiske finansfolk.

Virksomheden slog sig oprindelig op i 1986 som et billigt post­ ordre-alternativ til berømte mærker som Thomas Pink og Turnbull & Asser, og den markante fremgang hænger ifølge BBC News tæt sammen med finanskrisen.

4

Finans oktober 2009

Hver femte medarbejder i Danske Bank mener, at bankens håndtering af medarbejdernes egen økonomi er præget af skuffende eller direkte dårlig service. Det viser en undersøgelse, som Danske Magazine (magasin for Danske Bank-koncernens medarbejdere) har foretaget blandt 2.123 ansatte på tværs af brands og enheder. 54 procent betegner ­servicen som god eller fantastisk, 27 procent kalder den acceptabel, mens 19 procent er utilfredse. Personalekunderne er især utilfredse med, at deres rådgiver yderst sjældent har kontaktet dem uopfordret.

Underdirektør Jesper Nielsen i Group Business Development i Danske Bank finder det utilfredsstillende, at hver femte medarbejder oplever at få en dårlig service fra banken. ”Vi ønsker, at vores medarbejdere kan anbefale banken med over­­ be­visning og ikke bare, fordi de arbejder her“, siger han til Danske Magazine.

nyheder

kvinder tjener 12 procent mindre end mænd Den gennemsnitlige lønforskel mellem kønnene er det seneste år blot faldet fra 12,4 til 12 procent, viser tal fra FA. I nogle funktioner tjener mænd op til 30 procent mere end kvinderne. Finansforbundet vil have forskellen belyst

Foto: Territorium Kønnet er fortsat afgørende for, hvor stor lønnen er.

Mere end 30 år efter, ligelønsloven blev indført i Danmark, kniber det fortsat for virksomhederne i finanssektoren at udbetale lige løn for lige arbejde. Den seneste strukturstatistik fra FA (Finanssektorens Arbejdsgiver­ forening) viser, at mænd i gennemsnit tjener 12 procent mere i løn end kvinder i samme jobfunktion. Og det er kun marginalt mindre end i 2007, hvor den kønsmæssige lønforskel i finanssektoren var 12,4 procent.

I arbejdsfunktionen ”rådgivningsarbejde vedrørende omsætning af værdipapirer, va­lu­ta med videre“ er kvindernes andel af mændenes løn kun 70 procent. Kvinder, som er beskæftiget med ”hotline-/IT-teknikerarbejde internt i virksomheden“ er tættest på at få det samme som deres mandlige kolleger, idet de får 96,7 procent af mændenes løn.

Lønforskellene kan i en række virksom­ heder vise sig at være markant større end gennemsnitstallene her. ”Danske Bank og Nordea har tidligere meddelt, at de ingen kønsmæssige lønfor-

skelle har. Hvis man lytter til dem og sammenligner disse to virksomheders størrelse i forhold til resten af sektoren, må det betyde, at man i en lang række mindre og mellemstore virksomheder må have kønsmæssige lønforskelle på 25-30 procent eller mere”, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen.

Han finder det foruroligende, at finanssektoren, som ellers er kendt for at have relativt

gode løn- og arbejdsforhold, halter efter med ligeløn. Ifølge en rapport fra Socialforskningsinstituttet i 2008 er området ”Finansiering og forretningsservice“ den branche med størst lønmæssig skævhed mellem kønnene.

Lønstatistikken fra FA indeholder ikke detaljerede oplysninger for enkeltvirksomheder, og Finansforbundet har ikke selv adgang til lønoplysningerne i virksomhederne. Derfor planlægger forbundet nu en større undersøgelse blandt medlemmerne for at finde forklaringen på de kønsmæssige lønforskelle. ”Selv om den generelle statistik viser det, kender vi ikke til nogen virksomheder, som vil stå ved, at de betaler mere i løn til mænd end kvinder, når de sidder i samme jobfunktion. Derfor har vi i Finansforbundets hovedbestyrelse besluttet at spørge medlemmerne direkte om lønforskelle i en undersøgelse. På nogle arbejdspladser har tillidsmænd også fuld adgang til lønstatistikker, og ad den vej kan vi muligvis også få forklaret, hvor de kønsmæssige lønforskelle er. Det er uacceptabelt med et så stort og uforklarligt gab mellem kvinders og mænds løn“, siger Kent Petersen./SF Læs også side 12-15

Kvinders gennemsnitlige andel af mænds løn i udvalgte jobfunktioner Hotline-/IT-teknikerarbejde internt i virksomheden:

96,7 procent

Privatkunderådgivere:

94,5 procent

Kassererarbejde i bank og sparekasse:

91,6 procent

Hotline- og callcenterarbejde:

95,1 procent

Erhvervsrådgivere:

86,5 procent

Generel finansiel og forsikringsmæssig rådgivning:

83,1 procent

Kreditarbejde vedrørende nødlidende engagementer:

77,6 procent

Rådgivningsarbejde vedrørende omsætning af værdipapirer, valuta med videre:

70 procent

Finans oktober 2009

5

nyheder

færre indbrud i netbanker Antallet af netbankindbrud er i årets første seks måneder faldet med 20 procent fra 40 tilfælde i 2008 til 32. I perioden 1. april til 30. juni er der således kun indberettet et enkelt indbrud, hvor det lykkedes it-kriminelle at slippe af sted med knap 55.000 kroner.

Over 3,5 millioner danskere ordner deres banksager på nettet, og på den baggrund er Finansrådet, der står for statistikken, godt tilfreds med det beskedne antal indbrud i netbanker.

procent lønstigning Inden for finansiering og forsikring steg lønningerne i gennemsnit med fem procent fra andet kvartal sidste år til andet kvartal i år, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Det er markant mere end i resten af den private sektor Finansforbundets næstformand, Kent Pedersen, mener, at lønstigningerne er fuldt forsvarlige. ”Hvis man ser på den indtjening, der er i den finansielle sektor, så ser den egentlig fornuftig ud. Jeg er med på, at der har været et tab af hensættelser, men hvis man ser på den arbejdsindsats, der har været i branchen, så modsvarer den meget godt den lønstig­ ning, vi har fået”, siger han til Nyhedsbureauet Newspaq.

Hver syvende udsat for trusler

bec og sda gør klar fusion BEC (Bankernes EDB Central) og SDC (Skandinavisk Data Center) har indgået en historisk samarbejdsaftale, som på sigt skal føre til en fusion mellem de to selskaber. Selvom målet med det øgede samarbejde er at udbyde konkurrencedygtige og endnu stærkere it-løsninger til selskabernes over 200 danske og udenlandske pengeinstitutter, kan de i alt 1.200 medarbejdere se frem til at ­beholde deres job. ”Der er ingen garantier. Men som det ser ud nu, er der arbejde til alle. De penge, der bliver frigivet ved samarbejdet, skal bruges på nyudvikling. Så på den måde bliver der rimelig meget at lave“, siger BEC’s fællestillidsmand, Ann Baldus- Kunze.

6

Finans oktober 2009

Den økonomiske krise kradser så voldsomt på mange danskere, at de lader deres frustrationer og vrede gå ud over bankrådgiverne.

Således har 15 procent af privatkunderådgiverne – svarende til hver syvende – de seneste seks måneder oplevet, at de er blevet truet i forbindelse med deres arbejde. Det viser en rundspørge, som Finansforbundet har foretaget blandt 722 medlemmer i ­september. Blandt alle deltagere i undersøgelsen har otte procent følt sig truet af kunder det seneste halvår.

Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, mener, tallet er foruroligende højt. ”Vi har ikke tidligere haft en fornemmelse af, at bankansatte er så udsat for truende kunder, som det er tilfældet nu. Det er en meget ubehagelig tendens, der er kommet, med at folk finder det i ­orden at overfuse bankansatte. Tendensen kan meget vel være forstærket af de seneste måneders meget kritiske omtale af ­bankerne i medierne“, siger Kent Petersen.

Indtil videre er det begrænset, hvad Finansforbundet ved om truslernes karakter, og i hvilke situationer de bliver fremsat. Men forbundet vil følge udviklingen nøje og undersøge problemet nærmere i den kommende tid.

leder

❜

tal med hinanden om jeres løn

bryd igennem stillemuren Næstformand Michael Budolfsen, formand Allan Bang og næstformand Kent Petersen

Så er ligeløn igen på dagsordenen. Og med god grund. For nye tal viser, at kvinder stadig tjener væsentligt mindre end deres mandlige kolleger. I finanssektoren er der en helt ­uacceptabel forskel på 12 procent.

FN har denne sommer gennemgået ligestillingsindsatser og deler øretæver ud til Danmark for ikke at leve op til FN’s kvindekonvention mod diskrimination af kvinder (CEDAW). Man skulle jo tro, at det ville få ørerne til at gløde på den ansvarlige minister, Inger Støjberg (V). Men nej, ministeren har ikke tænkt sig at ændre på indsatsen for ligestilling. Hun har blandt andet udtalt til pressen, at det ikke er nødvendigt med større­ åbenhed om løn. Der går hun da helt galt i byen, for åbenhed er en forudsætning for at lokalisere problemet og dermed også en forudsætning for, at vi kan gøre noget ved det.

Finansforbundet kan naturligvis ikke leve med, at vores kvindelige medlemmer halter 12 procent efter ­mændene i løn, og derfor har vi nøje gransket de kønsopdelte lønstatistikker, arbejdsgiverne fører. Udfordringen for os er, at statistikkerne ikke viser, hvordan det står til på den enkelte virksomhed, og når vi spørger i virk­somhederne, så får vi svaret: Her har vi ingen problemer! Men det holder simpelthen ikke, for et eller andet sted må årsagen til forskellen findes.

Hvis vi vil den forskel til livs, så skal vi have hårde fakta på bordet. For det vil være meget svært for en ledelse at fortsætte en forskelsbehandling af kvinder, hvis vi kan påvise den sort på hvidt på lønsedlen. Derfor vil Finansforbundet nu på egen hånd gennemføre en undersøgelse af forskelle i løn til mænd og kvinder blandt vores medlemmer.

Som tillidsmand og medlem kan du også selv gøre noget for at slå hul i den mur af tavshed, der typisk er omkring løn. Tal med hinanden om jeres løn! Åbenhed er vores bedste mulighed for at banke de 12 procent forskel nedad. Og når nu ministeren ikke vil gå i front, så kan vi da heldigvis selv gøre det. n

Finans oktober 2009

7

nyheder Foto: Stig Stasig

massefyring

udløser overarbejde

Få uger efter BRFkredit fyrede og fritstillede omkring 10 procent af medarbejderne, har ledelsen beordret en del af de resterende til at arbejde over, når konverteringsbølgen for realkreditlån sætter ind. Stærkt kritisabelt, mener Finansforbundet

Torsdag den 27. august afskedigede BRFkredit cirka 80 ud af godt 800 medarbejdere på grund af et faldende marked. Alle afskedigede blev fritstillet, og de færre hænder og hoveder i virksomheden kan nu mærkes.

Således har ledelsen i enkelte afdelinger spurgt de resterende medarbejdere, om de er klar til at arbejde over i den allernærmeste fremtid, når konverteringsbølgen for realkreditlån sætter ind. ”Det er klart, at der vil være en periode, hvor man skal tage et ekstra nap, når så mange medarbejdere har forladt virksomheden. Hvis ikke det kunne mærkes, at vi har sagt farvel til et større antal medarbejdere, ville der være noget galt. Men det er indtil videre helt frivilligt, om man vil arbejde over”, siger HR-chef Lars Hilberg fra BRFkredit.

Finansforbundet finder det stærkt kritisabelt, at ledelsen nu forsøger at få de tilbageværende medarbejdere til at arbejde over. ”Det er stærkt kritisabelt, at man både massefyrer og presser de tilbageværende medarbejdere til overarbejde”, siger Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet.

8

Finans oktober 2009

Han har nu indkaldt til organisationsmøde med Finanssektorens Arbejdsgiverforening for at drøfte sagen.

Lars Hilberg understreger, at BRFkredit som udgangspunkt ikke ønsker at beordre medarbejdere til at arbejde over. ”I en enkelt afdeling, hvor der blev opfordret til at hjælpe i den akutte situation, ønskede et par medarbejdere ikke at deltage, medmindre overarbejdet blev beordret. Og det gjorde det så uden mit vidende. Det kan formentlig være udtryk for en eller anden form for tænkt solidaritet med de opsagte, at man ønskede at blive beordret. Men det er fortsat min overbevisning, at vi gjorde det rigtige ved at fritstille de opsagte medarbejdere. Vi er også normalt rigtig gode til at hjælpe hinanden i BRFkredit, hvis det brænder på hos en kollega”, siger Lars Hilberg. ”Indtil videre er det frivilligt, om man vil arbejde over. Men hensynet til vores kunder kommer i første række, og hvis der pludselig bliver meget travlt, kan det godt komme på tale at beordre nogle til at arbejde over”, siger han/CJO

Mere overarbejde under krisen Finansforbundet har gennemført en rundspørge blandt tillidsmænd i finanssektoren for at høre om, hvordan eller om arbejdet har ændret sig under den økonomiske krise.

I virksomheder, som har gennemført fyringer i forbindelse med krisen, er der 31 procent, som ”ofte” eller ”meget ofte” arbejder over. Det tilsvarende tal for virksomheder, der ikke har fyret, er 24 procent.

Efter krisen har 18 procent flere end før oplevet, at det er nødvendigt at arbejde over ”ofte” eller ”meget ofte”.

Tallene viser med andre ord, at der er en tendens til, at fyringer udløser overarbejde. Det er tegn på, at fyringer ikke er begrundet i et faldende aktivitetsniveau, men i et ønske om alene at nedbringe omkostninger. Det betyder så, at de tilbageblevne medarbejdere må løbe meget stærkere.

nyheder

400 nye medarbejdere i Nordea Det blev Nordea, der den 31. august vandt buddet om Fionia Bank. 400 ansatte fra filialerne kommer over i Nordea, mens det ved Finans’ deadline endnu var uvist, hvor mange af de resterende 150 der skal fortsætte i afviklingsbanken Midt i oktober ventes Nordea reelt at overtage Fionia Banks 84.500 kunder med lån for 6,5 milliarder kroner og 400 ansatte i Fionia Banks filialer, når myndighederne endeligt har godkendt handlen, der blev annonceret mandag 31. august.

En del af de resterende 150 ansatte skal være med til at afvikle Fionia Banks 2.000 kunder med risikovedhæftede lån for 10 milliarder kroner, som Nordea ikke overtager.

Afviklingen vil ske i form af en såkaldt rød bank, som er et afviklingsselskab under Finan-

siel Stabilitet. Ved Finans’ deadline var det ikke afklaret, hvor mange af de 150 som får lov til at fortsætte i afviklingsbanken. Nordea forventer, den røde bank vil være afviklet efter ni til tolv måneder. Ud over Nordea var der to banker, som bød på Fionia Bank, da den gik konkurs. Spar Nord samt Lån & Spar Bank sammen med den færøske bank Føroya Banki.

Ifølge fællestillidsmand i Fionia Bank Ole Rasmussen er medarbejderne glade for, at Nordea bliver deres nye arbejdsgiver. ”Jeg kender Nordea og deres kultur, og jeg

tror, medarbejderne vil blive behandlet godt.

Nordea forsøger også at integrere os bedst muligt ved at finde ud af, hvem vi er, og hvad vi kan“, siger Ole Rasmussen, med henvisning til at Nordea er kendt for at have en god personalepolitik.

Det er endnu ikke afgjort, hvad der skal ske med de to bankers filialer på Fyn. Hvorvidt Fionias 29 filialer helt skal lukkes eller integreres med Nordeas 16 filialer, ventes først afgjort om et år, når afviklingen er helt afsluttet. /KH

hvis du en dag mister jobbet

er kU rs

Meld dig ind i FTF-A, Finansforbundets a-kasse, på www.ftf-a.dk. Eller ring 70 13 13 12.

jO

Bs

ø

g

N iN

g

er din a-kasse klar MeD førstehjælp til Dig!

8987_ann_kampagne_215x126_01.indd 1

11/03/09 15:49:03

Finans oktober 2009

9

nyheder

❜

jeg tror at konsolide­ ringen i den danske bank-sektor kommer til at stå på ikke bare i det her efterår, men også i de kommende år på grund af bankpakkeudløb, udløb af garantier og de admini­strative byrder.

Derfor vil der opstå muligheder, som vi vil kigge på.

Administrerende direktør Carsten Andersen, Sydbank, til Jyllandsposten

Medlemsmøder er et tilløbsstykke Finansforbundets medlemsmøder under overskriften ”Krise på hjernen“ er et tilløbsstykke. Ved redaktionens slutning havde 2.500 medlemmer tilmeldt sig de ti arrangementer landet over, hvor én fra Finansforbundets formandskab og hjerneforsker Peter Lund Madsen reflekterer over finanskrisen. Det første medlemsmøde i Aalborg, der var programsat mandag 28. september havde alene 600 medlemmer tilmeldt sig. På side 55 og på finansforbundet.dk kan du læse mere om medlemsmøderne.

Pris til Danmarks bedste nye rådgivere Finansrådet uddelte onsdag 2. september priser til fem bankansatte, der har opnået landets højeste gennemsnit på hver deres finansielle uddannelse. De fem prismodtagere får hver en check på 5.000 kroner for deres flotte resultater, der består af 10- og 12-taller på stribe. Prismodtagerne er:

Foto: Sccanpix

•

•

•

•

Stigende antal dårlige betalere Siden 1. juli har Denitor Registret A/S, der er Danmarks næststørste skyldnerregister, oplevet en stigning på 4.000 registrerede skyldnere. Og prognoserne siger, at der vil komme en stigning svarende til 24.000 registrerede de næste 12 måneder. ”Med de prognoser, der er baseret på den seneste tids udvikling, vil der alene i vores register være flere end 150.000 private danskere inden nytår – mod cirka 125.000 i dag. En stor del af de nye registrerede er mellem 36 og 45 år, og de fleste er mænd. Så umiddelbart ser det ud som om, det er den stigende arbejdsløshed, der for alvor slår igennem i vores register“, vurderer Birger Baylund, administrerende direktør i Debitor Registret A/S.

10

Finans oktober 2009

•

Esben Herold Lange, 28 år, erhvervsrådgiver i Jyske Bank i Skive. Bedste studerende på HD 2. del i Finansiel Rådgivning. Hovedopgave om risikostyring i en erhvervsvirksomhed og tilhørende kredithåndtering, kreditvurdering og rådgivning.

Elly Sandahl Østerbøg, 26 år, trainee i Jyske Bank i Århus. Bedste studerende på Finansøkonomuddannelsen. Hovedopgave om skattereformen og dens indflydelse på dansk økonomi.

Tina Risbjerg Christensen, 25 år, rådgiver i Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse i Billund. Bedste studerende på Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning.

Hovedopgave om finanskrisens påvirkning af danskernes pensionsopsparing, blandt andet konsekvenser af den nye skattereform.

Anton Holmegaard, 22 år, finanselev i Jyske Bank i Nyborg. Bedste studerende på Finansuddannelsen. Fagprøve om modtagelse og kreditrådgivning af nye privatkunder.

Dorthe Andersen, 38 år, kunderådgiver i Sydbank i Hornsyld. Bedste kursist på uddannelsen FlexFinans®. Hovedopgave om pension og personforsikring.

Fra venstre: Anton Holmegaard, 22 år, finanselev i Jyske Bank i Nyborg, uddannelseschef i Finansrådet Peter Frederiksen, Elly Sandahl Østerbøg, 26 år, trainee i Jyske Bank i Århus og Esben Herold Lange, 28, år, erhvervsrådgiver i Jyske Bank i Skive.

...MERE RELEVANT END NOGENSINDE

Personligt lederskab Ledelse og udvikling af den enkelte medarbejder Teamledelse Forandringsledelse Forretningsudvikling og strategisk ledelse i organisationen

FINANSSEKTORENS MASTER I LEDELSE Succesfuld ledelse starter med selvbevidsthed Uddannelsen skiller sig netop positivt ud fra lignende forløb ved markant at styrke lederens selvbevidsthed og virkemidler i stigende komplekse ledelsesudfordringer.

Vi sætter konstant fokus på udvikling og optimering af dine ressourcer og gennemslagskraft, så du skaber både kort- og langsigtede bæredygtige løsninger, som du træner og implementerer i egen organisation.

Nyt hold starter januar 2010 - klik ind på www.finansudd.dk og læs mere...

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 30.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

tabu

12

Finans oktober 2009

lønnen

frem i lyset

Snakken om løn er farlig og skaber stærke følelser. Måske derfor er løn mere tabubelagt end sex og fedme. Næsten 90 procent af Finansforbundets medlemmer udveksler ikke oplysninger med kollegerne om deres løn. I Danske Bank er der stor forskel på åbenheden selv i samme afdeling

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten

En rundspørge blandt 719 medlemmer af Finansforbundet fra juni 2009 viser, at ni ud af ti i ringe eller meget ringe grad udveksler oplysninger om løn med kollegerne. Og der er en stor overvægt blandt dem, der svarer ”i meget ringe grad“. Det er 67 procent, mens 21 procent svarer ”i ringe grad“. Kort og godt: Det er ikke løn, man snakker om over frokosten.

Løn er tabu.

Problemet er måske, at de højt besungne nye, gennemsigtige og retfærdige lønsystemer med pris på stolen og ligeløn ikke er helt så gennemsigtige og retfærdige, at de tåler det klare dagslys. ”Ny løn blev jo oprindeligt skabt i det offentlige, som ville væk fra de systemer, hvor man kun kunne gøre sig fortjent til en lønstigning ved at blive et år ældre. I det offentlige er der ingen mulighed for at lægge slør over lønnen. Alle kan få at vide, hvad kollegaen tjener.

Den finansielle sektor kopierede den nye løn uden at tage åbenheden med, og det giver ­problemer“, siger professor Steen Scheuer, Syddansk Universitet.

Spørgsmålet er selvfølgelig også, hvad der er selvpålagte begrænsninger, dogmer og ­kultur. En ting er sikkert: Det er ikke i overensstemmelse med ligelønsloven, at arbejdsgiveren forbyder sine medarbejdere at tale om løn.

Finans oktober 2009

➼ 13

tabu Eva Mohr og Carsten Trebbien har vidt forskellige oplevelser af, hvor åben man er om løn på deres fælles arbejdsplads i Danske Bank

➼

Eva Mohr og Carsten Trebbien sidder i samme afdeling i Danske Bank, men i hver deres gruppe. Hvor Eva Mohr fornemmer lønnen så tabubelagt, at ikke engang tabuet tages i munden, er der i Carsten Trebbiens gruppe på seks medarbejdere fuld åbenhed. ”Faktisk åbnede jeg selv ballet for tre-fire år siden, fordi jeg fornemmede, at jeg lå i den lave ende“, fortæller Carsten Trebbien. ”Det viste sig, at jeg lå nogle tusinde kroner lavere end flere af de kolleger, der lavede præcist det samme som jeg. Jeg tog det op med både chef og tillidsmand, og hen ad vejen har det hjulpet. Nu er der ikke et nær så stort efterslæb“.

Og ifølge Carsten Trebbien gav påtalen ingen sure miner fra de nærmeste ledere. ”Problemet er selvfølgelig, at løn på stolen aldrig er blevet fuldt implementeret i virksomheden. Medarbejderne kommer mange forskellige steder fra og har hver deres historie og baggrund. Det afspejles stadig i lønnen”.

Eva Mohr siger det endnu tydeligere: ”Ny løn har jo spillet fallit og er slet ikke blevet det ledelsesinstrument, som der var lagt op til. Man har jo ikke villet tage løn fra folk, og det har fagforeningen sikkert bakket op om.

Men det betyder for eksempel også, at tidligere ledere beholder deres løn, selvom de nu arbejder som menige medarbej-

dere uden ledelsesansvar. Faktisk var der en yngre kollega i min gruppe, der fik bekræftet, at han lå i den lave ende, og som fik noget ud af at brokke sig. Men selv kunne jeg aldrig finde på at begynde løndebatten, selvom jeg normalt ikke er konfliktsky. Jeg fornemmer simpelthen, at det ikke ville være populært, og at jeg kunne risikere at komme i den sorte bog.

Ikke sådan at jeg umiddelbart stod i fare for at miste jobbet, men at jeg på den lange bane ville blive husket som uromager.

Det har jeg mit job alt for kært til. Og ledelsen har da ret i, at snakken let skaber konflikt, misundelse, frustration og uro på kontorerne”.

På spørgsmålet om, hvorvidt en leder eksplicit har ytret noget om, at det ikke var legitimt at snakke om løn, svarer Eva Mohr. ”Nej, men det ligger stærkt i kulturen. Jeg er ret sikker på, det ville blive opfattet som en rød klud”.

Hun savner samtidig mere formaliserede sammenhænge, hvor man snakker løn med sin leder.

Et gammelt dogme i banken De meget forskellige vurderinger af holdningen til snak om løn i virksomheden kommer ikke bag på Carsten Eilertsen, næstformand i Danske Kreds. ”Der er jo et gammelt dogme i banken om, at den, der lever

Tilfældighed afslørede lønforskel Servicemedarbejder Astrid Tind, PBS, fik kontant udbytte af at snakke løn med de nærmeste kolleger. ”Det var faktisk lidt tilfældig pingpong omkring købet af en ny bil, der afslørede, at den nye kollega, som jeg var ved at lære op, fik omkring 10 procent mere i løn end mig. For selvom vi ved, at det er lovligt at snakke løn, gør vi det ikke åbenlyst, når en leder udtryk-

14

Finans oktober 2009

keligt har signaleret, at det er en dårlig idé”.

I PBS kigger man sig ifølge Astrid Tind over skulderen og sænker stemmen, når lønsedlen er til debat. Ikke desto mindre gik hun direkte til sin leder og fortalte, at hun syntes, at det var uretfærdigt. Den nye havde samme uddannelse og samme alder som hun selv. De skulle også lave præcist det samme, blot havde hun så meget erfaring, at hun skulle lære den nye op.

Ifølge Astrid Tind blev lederen lettere irriteret, men indrømmede ikke desto mindre, at det var noget, der skulle rettes op på. For Astrid Tind var det også et spørgsmål om ligeløn, for hun var så ”heldig”, at den nye kollega var en mand, og i PBS er der et erklæret mål om ligeløn.

Der er fortsat store forskelle på, hvad gruppens medlemmer får i løn, men selvom de laver det samme, er de knap så sammenlignelige og

skjult, lever godt. Og det ville da slet ikke undre mig, at der er ledere rundt omkring, som sender nogle signaler ud, som let kan tolkes som en bekræftelse af det gamle slogan. Kultur er svær at bryde. Men der skal ikke være nogen som helst tvivl om, at vi i Kredsen har et 100 procent og helhjertet mål om, at der skal være fuld åbenhed om lønnen, og vi vil opfordre til, at man taler sammen om lønningerne. Vi har jordens mest åbne og forståelige lønsystem, der sagtens kan tåle dagens lys.

Kender du din jobprofil, er det evident, hvordan jobbet er ­takseret“.

Og bortset fra at nogle mellemledere kan have misforstået noget, mener han heller ikke, at der fra bankens side skulle være noget som helst til hinder for at tale om løn. ”Jeg kan ikke se, at banken skulle have nogen grund til at lægge låg på lønsammenligninger kolleger imellem, og vi har i Kredsen aldrig kunnet konstatere, at nogle er kommet i ­problemer, fordi de har rejst en sag”.

Halvdelen kender kollegernes løn Undersøgelser viser ifølge Steen Scheuer, at kun cirka halvdelen af funktionærlønnede ved, hvad kollegerne får i løn, 25 procent ved det nogenlunde, og resten har ikke en anelse. ”Arbejdsgiverne vil i mange tilfælde have et ønske om at holde medarbejderne hen i uvidenhed, for har de først en viden, vil de blande sig. Desuden frygter arbejdsgiverne afsmitningen, hvis én har fået forhandlet sig til noget bedre end de andre. Hvis den enkelte leder var kanongod til at kommunikere og fortælle præcist, hvorfor du får den løn, du gør, hvad ledelsen ønsker, og hvad ledelsen værdsætter, så var det måske ikke så nødvendigt at vide, hvad sidemanden får. Problemet er, at det kræver meget stor disciplin og kontrol med, hvordan mellemlederne forvalter løntillæggene, og den er langtfra altid til stede. Tværtimod har mange ledere fortsat svært ved at tale om løn. De synes, det er pinligt, og det er et dårligt grundlag for at kommunikere ordentligt og træffe saglige afgørelser. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne kræver åbenhed og viden. Det er det eneste, der kan sikre, at lønfremgangen gives til dem, der yder og uddanner sig”. n

kan ikke helt så oplagt slå på bestemmelserne om ligeløn, da det er mænd. ”Det er jo rigtigt, hvad min leder siger, at det skaber en dårlig stemning, og jeg spekulerer nogle gange over, om jeg skulle have været så åben om den kamp, jeg førte for lønnen. På den anden side synes jeg ikke, det er mit problem.

Problemet er jo den uretfærdige løn, som ledelsen må stå til ansvar for”.

På PBS er løn ifølge Astrid Tind ikke noget, man forhandler, det er noget, man får, og hun savner ledelsens klare signaler om, at det er

Kønsspecifik lønstatistik Hvis din virksomhed har mere end 35 medarbejdere, skal den hvert år udarbejde en kønsspecifik lønstatistik for arbejdsfunktioner med mere end 10 personer af hvert køn. Alternativt kan din virksomhed vælge at udarbejde en ligelønsredegørelse, der beskriver de vilkår, der har betydning for mænd og kvinders løn, og opstille en handlingsplan for arbejdet med at fremme lige løn.

Den kønsspecifikke lønstatistik skal forelægges samarbejdsudvalget, og typisk vil dette finde sted i løbet af dette efterår. Formålet med statistikken er, at den skal skabe synlighed om lønnen mellem mænd og kvinder og danne grundlag for dialog og samarbejde mellem ledelse og medarbejdere om at reducere eventuelle lønforskelle.

Statistikken eller redegørelsen viser dog ikke alt – den bedste måde til at sikre, at du får den rette løn, er fortsat at drøfte den med kolleger og tillidsmand, så eventuelle forskelle kommer ud i lyset.

For finanssektoren samlet er den gennemsnitlige lønforskel mellem kvinder og mænd på cirka 12 procent – i mændenes favør.

Ligelønsloven Ligelønsloven § 2a: En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videre­gives til enhver.

legitimt at snakke løn. ”For en menig medarbejder er det svært at tale om løn, hvis ledelsen antyder, at man ikke skal. Der er mange mærkværdige mekanismer på spil. For eksempel blufærdighed. Man skal kende hinanden rigtig godt, før man begynder at snakke løn. Mærkeligt nok er det dem, man formoder får den højeste løn, der er mest tilbageholdende med at fortælle, hvad de tjener.

Måske er den høje løn givet under forudsætning af fortrolighed, og måske risikerer de, at åbenhed lægger en dæmper på deres lønudvikling.

Måske er det angst for janteloven. Hvad ved jeg. Under alle omstændigheder skaber det myter og sladder”.

Også fra fællestillidsmanden på PBS, Frank A. Olsen, lyder der en klar opfordring til at tale åbent om lønnen. ”Den eneste måde, vi kan få en tilnærmelsesvis lige og retfærdig løn på og forebygge, at chefens favoritter løber med det hele, er ved at tale sammen”, understreger han.

Finans oktober 2009

15

finanskrise

Tab er

15.doblet på et år Landets tolv største banker har til sammen tabt næsten 23 milliarder kroner på lån på kun seks måneder. Til gengæld er indtægterne på renter og gebyrer steget så meget, at bankerne samlet har et overskud på 3,5 milliarder kroner i første halvår af 2009

OVERSKRIFT Millioner kr.

Resultat før skat 1. halvår 09

1. halvår 08

Nedskrivninger Resultatnedgang på et år

1. halvår 09

Rente og gebyrindtægter, netto

1. halvår 08

1. halvår 09

1. halvår 08 Procentvis ændring

Danske Bank

2.367,0

7.774,0

5.407,0

14.531,0

1.114,0

17.817,0

17.172,0

3,8

Nordea Bank Danmark

1.272,0

2.219,0

947,0

2.894,0

96,0

7.271,0

6.369,0

14,2

Jyske Bank

278,0

1.054,0

776,0

1.144,0

118,0

2.756,0

2.552,0

8,0

Sydbank

426,0

858,0

432,0

650,0

13,0

2.171,0

1.908,0

13,8

FIH Erhvervsbank

384,2

418,4

802,6

832,2

27,7

676,7

758,8

10,8

Nykredit Bank

191,0

267,0

76,0

466,0

85,0

1.333,0

808,0

65,0

Spar Nord Bank

113,5

339,6

226,1

334,0

42,0

1.158,2

873,1

32,7

Amagerbanken

96,5

258,6

162,1

220,7

10,5

572,1

600,1

4,7

Arbejdernes Landsbank

84,5

56,1

28,4

169,0

6,0

624,8

511,4

22,2

995,5

220,0

775,5

1.002,6

3,8

308,2

335,7

8,2

Sparbank

67,9

98,7

30,8

139,7

51,2

439,2

372,4

17,9

Vestjysk Bank

35,7

131,8

96,1

316,5

13,2

527,4

325,7

61,9

3.552,40

13.255,20

-9.702,80

22.699,70

1.458,40

35.654,60

32.586,20

9,4

Alm. Brand Bank

Kilde: Bankernes halvårsrapporter juni 2009 Note: Nykredit Bank og Arbejdernes Landsbank har ændret regnskabspraksis ved årskiftet tallen fra 2008 er halvårsregnskabet juni 2008.

Note: Vestjysk Bank har i årets løb overtaget Bonusbanken og fusioneret med Ringkjøbing Bank.

16

Finans oktober 2009

Af Jakob Thomsen, freelancejournalist

De danske banker tjener stadig penge. Efter årets første seks måneder kunne de 12 største banker præsentere et samlet overskud på 3,5 milliarder kroner før skat. Det positive resultat sker, på trods af at de pågældende banker på kun seks måneder har tabt næsten 23 milliarder kroner på kunder, som ikke kan betale deres lån tilbage. Det viser Magasinet Finans’ gennemgang af de tolv største bankers halvårsrapporter. Hverken Roskilde Bank, Forstædernes Bank eller Fionia Bank er med i opgørelsen.

Da bankerne i 2008 gjorde kasserne op efter første halvår, var der overskud på 13,2 milliarder kroner. På et år er overskuddet altså faldet med hele 9,7 milliarder kroner.

Det er især effekten af tidligere tiders kreditpolitik, som tynger på udgiftssiden. Tab på udlån – de såkaldte nedskrivninger på kundernes lån – er på et år femtendoblet. Nedskrivninger alene har kostet 21,2 milliarder kroner mere i forhold til samme periode sidste år. Og bankerne må altså nu afskrive 22,7 milliarder kroner på tab på udlån. Danske Bank står dog alene for over halvdelen af tabene med 14,5 milliarder på nedskrivningskontoen. Men flere banker har forholdsmæssigt taget endnu større tab i forhold til samme periode sidste år. For eksempel havde Sydbank slet ikke tab på udlån efter de to første kvartaler i 2008. Men ultimo juni i år måtte Sydbank reducere overskuddet med 650 millioner kroner på grund af nedskrivninger på udlån.

Det er dog ikke kun kreditpolitikken og kunderne, som er skyld i bankernes høje nedskrivninger i dette halvår. En del af tabene skyldes nemlig også de kriseramte kolleger i sektoren. Det drejer sig om nedskrivninger på de garantier, som bankerne har forpligtet sig på gennem Det Private Beredskab.

Eksempelvis over for Roskilde Bank. For eksempel har Sparbank nedskrevet 139,7 millioner kroner på udlån og andre tilgodehavender. Men af dem er 21,6 millioner ikke tabt på udlån til bankens egne kunder, men derimod på den kollektive garantiord-

ning, som skal sikre indskyderne i de kriseramte banker.

Arbejdernes Landsbank går frem Af de tolv banker er det kun Arbejdernes Landsbank, som har større overskud end ved halvåret 2008.

Det skyldes blandt andet positive kursreguleringer på bankens værdipapirer. Men derudover har banken også nydt godt af, at andre banker har strammet deres kreditpolitik. ”Vi oplever, at flere banker siger nej til deres kunder, og så er der nogle af dem, der kommer over til os. Vi foretager så en kreditvurdering. Og hvis vi herudfra kan se, at kundeforholdet vil være sundt og bæredygtigt, siger vi ja. Vi har ikke behøvet at kigge på vores balance, da vi har overvægt af indlånsmidler. Vi kan altså låne vores egne penge ud, og derfor har det heller ikke været nødvendigt for os at stramme op på vores kreditgivning. Derudover har vi haft stor succes med vores produkter inden for andelsboligfinansiering, hvor vi konkurrencemæssigt har ligget ret godt i kraft af nogle meget professionelle rådgivere inden for andelsboligområdet”, siger juridisk direktør i Arbejdernes Landsbank Kjeld Gosvig-Jensen.

Selvom de 11 andre banker i undersøgelsen har langt færre penge på bundlinjen end for et år siden, så er der alligevel kun to, som kommer ud af halvåret med regulære underskud. Det skyldes, at det er lykkedes de fleste banker at skrabe flere penge ind for hver vare, de har leveret.

Renter og gebyrer redder overskuddene Det er især stigende indtægter fra renter og gebyrer, som redder bankerne fra at gå i underskud på grund af tabene på udlån. De tolv bankers samlede rente- og gebyrindtægter steg med 3,1 milliarder kroner i forhold til samme periode sidste år. Og den udvikling skyldes ikke, at bankerne har langet flere lån over disken. Tværtimod er de samlede udlån nu

begyndt at falde, mens indtægterne altså fortsat stiger. Prisen på varerne i bankforretningerne er altså blevet dyrere. ”Det skyldes, at rentemarginalen er øget på kundeforretningerne. Alt andet lige er udlånsrenterne steget, og indlånsrenterne er faldet. Bankerne har været nødt til at se, hvor de kan tjene flere penge.

De kan ikke rigtig skære i udgifterne, og samtidig er tabene på udlån steget. Dertil kommer, at sektoren samlet set har udgiftsført 5,5 milliarder kroner til bankpakke 1 alene i årets første seks måneder”, siger bankekspert Bjarne Jensen fra Bjarne Jensen Consult.

Som eksempel på de stigende priser nævner Bjarne Jensen Jyske Banks gennemsnitlige rentemarginal på kundeforretninger, som er steget fra 1,0 til 1,28 i løbet af andet halvår 2008. Og Spar Nord Banks, som er steget fra 1,42 til 1,73 i samme periode.

Han mener, at de stigende renteindtægter er en naturlig følge af den økonomiske krise: ”Der har været en del kævl over de stigende rentemarginaler. Men på den anden side så løber bankerne jo også en større risiko på udlånene for tiden, det kan man jo se på de store nedskrivninger på udlånene. Den risiko tager bankerne selvfølgelig et tillæg for på renten”, siger Bjarne Jensen.

Kun tre af de tolv banker i undersøgelsen har ikke formået at tjene flere penge på renter og gebyrer.

FIH Erhvervsbank, Almindelig Brand Bank og Amagerbanken måtte se deres rente- og gebyrindtægter skrumpe i forhold til første halvår 2008. Og samtidig er FIH Erhvervsbank og Almindelig Brand Bank de to eneste, som måtte gå ud af første halvår med røde bundlinjer. FIH Erhvervsbank fik et underskud på 384 millioner, mens Almindelig Brand Bank indkasserede et underskud på næsten en milliard – 995 millioner kroner.

➼ Finans oktober 2009

17

finanskrise

Negativ

vækst i udlån Det seneste halvår har de 12 største danske banker tilsammen trukket milliarder af kroner hjem fra deres kunder, og for første gang i en årrække har de nu negativ udlånsvækst Af Jakob Thomsen, freelancejournalist

Landets største banker melder for første gang i en årrække om negativ udlånsvækst. Ti af landets 12 største banker har nu færre penge ud at arbejde hos deres kunder i Danmark. Og ser man bort fra svenske Nordeas danske aktiviteter, er de danske bankers udlån samlet faldet med 70 milliarder kroner på kun seks måneder. Det viser magasinet Finans gennemgang af de 12 største bankers halvårsrapporter.

Blandt bankerne i undersøgelsen er det kun Nordea Bank Danmark, som stadig har rigtig gang i udlånsvæksten. Nordea har forøget sine samlede udlån med 11 procent fra 31. december 2008 til første halvår 2009. Fremgangen dækker dog over en del såkaldte reverse-forretninger, som teknisk set betyder, at man regner de samme penge med to gange. Trækker man dem fra, var udlånsvæksten på kundeforretningerne kun på to procent i årets første seks måneder, fremgår det af Nordea Danmarks halvårsrapport. ”Hovedårsagen til at vi fortsat har vækst i udlånene er, at vi hele vejen gennem finanskrisen har været i den situation, at vi ikke behøvede at skele til vores kapitalberedskab. Derudover lavede vi i foråret en aktieemission og er dermed gået fra et højt kapitalberedskab til et meget højt

18

Finans oktober 2009

kapitalberedskab. Det har betydet, at vi kun har behøvet at kigge på kundernes projekter og deres kreditværdig uden at skele til kapitalberedskabet. Vi har været klar, når kunderne har været klar“, siger Chef for Nordeas bankaktiviteter i Danmark Anders Jensen.

Stor negativ vækst i tre banker Også Arbejdernes Landsbank havde en lille positiv udlånsvækst i årets første seks måneder, omend den kun var 0,1 procent.

Spar Nord Bank, Almindelig Brand Bank og Nykredit Bank stod for de største reduktioner i udlånsporteføljerne. De tre banker havde alle en negativ vækst på over 10 procent på det halve år. Også Danske Bank havde negativ vækst på udlånene i de danske aktiviteter. Målt alene på bankens indenlandske udlån faldt porteføljen med tre procent. Og ifølge bankens udvidede rapporteringer, som følge af kravene i bankpakkerne, har udlånsnedgangen ramt såvel erhvervs- som privatkunder. Og det skyldes en opstramning af kreditpolitikken på grund af den økonomiske krise. ”I 1. halvår 2009 har Danske Bank bakket op om og støttet kreditværdige kunder, men der er sket en generel stramning af kreditvilkårene for

mindre kreditværdige erhvervskunder især i segmentet ejendomsdevelopere. De mere usikre økonomiske udsigter har medført ændrede krav til sikkerhedsstillelse og en højere rentemarginal.

For private kunder er kravet til rådighedsbeløb samt belåningsprocent ved køb af fast ejendom uændret på det niveau, som blev fastlagt medio 2008”, skriver Danske Bank.

Naturlig udvikling Udviklingen i udlånene følger den generelle tilbagegang i samfundsøkonomien og derfor kan man vanskeligt tale om en kreditklemme. Derimod er der tale om lavere lånebehov som følge af den økonomiske recession. Og det er en helt naturlig udvikling, siger en ekspert i den finansielle sektor: ”Det er det, man ikke har forstået noget sted i det danske samfund endnu, hverken blandt politikere eller beslutningstagere – nemlig hvor meget Danmark egentlig har været drevet frem af lånefinansiering gennem de sidste 10 år. På den baggrund er det ikke så underligt, at udlånene falder nu hvor bruttonationalproduktet falder. Spørgsmålet er, om der ikke netop burde være et fald. For det, der er mest bemærkelsesværdigt, er, hvordan udlånene kunne stige så

Udlån Milliarder kr.

markant, som de har gjort det sidste årti,“ siger professor Finn Østrup fra Handelshøjskolen i København.

At den danske økonomi det sidste årti i høj grad har været drevet frem af lånefinansiering viser Finn Østrups beregninger af pengeinstitutternes udlån i forhold til den samlede produktion i landet (bnp).

Bankernes udlån til danske ikke-finansielle virksomheder udgjorde 40 procent af landets bruttonationalprodukt i 1999. Mens tallet ved indgangen til år 2009 var steget til 140 procent af bnp. Og en lignende udvikling er der sket i bankernes udlån til danske husholdninger. De er steget fra cirka 70 procent af bnp i år 2001 til 140 procent ved indgangen til 2009. Finn Østrups beregninger er baseret på tal fra Nationalbanken og indgår i en kommende bog om det finansielle system i Danmark. n

1. halvår 2009

31. dec. 2008

Udlånsvækst på 6 mdr. i pct.

1.080,1

1.114,0

-3,0

Nordea Bank Danmark

680,0

613,0

10,9

Jyske Bank

117,1

129,1

-9,3

Sydbank

75,6

82,5

-8,4

FIH Erhvervsbank

67,8

72,1

-6,0

Nykredit Bank

45,8

50,9

-10,0

Spar Nord Bank

40,0

45,4

-11,9

Amagerbanken

23,7

24,5

-3,3

Arbejdernes Landsbank

17,4

17,4

0,1

Alm. Brand Bank

13,1

14,6

-10,3

Sparbank

11,9

13,0

-8,4

Vestjysk Bank

23,8

24,1

-1,2

2.196,3

2.200,5

-0,2

Danske Bank*

i alt

Kilde: De enkelte bankers halvårsrapporter pr. juni 2009. Udlån til amortiseret kostpris. * Alene Danske Banks indenlandske udlån jf. bankens landeopdelte udlånsopgørelse.

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

Sække til sortering

Sikringsboks til sække eller kar

· Mønttælller med rustfrit stålkabinet · Reduceret støjniveau · Undgå daglig tømning med sikringsboks · Separat aflåsning · Dansk design CTcoin Penguin

eNKel G BeTJeNiN r og For kunde personale

CTcoin Danmark A/S Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoin.dk · ctcoin@ctcoin.dk

Finans oktober 2009

19

friluftsliv

ballonskipperen Af Lars Møller, freelancejournalist Foto: Jakob Mark

20

Finans oktober 2009

Henning Sørensen købte sin egen ballon og satte danmarksrekord i højdeflyvning, samtidig med at han steg i graderne i banken. Som 55-årig sagde han op til fordel for et liv som fri mand og ballonskipper

Stilheden. Ballonskipper Henning Sørensen er ikke i tvivl. Stilheden er noget af det bedste ved at flyve ballon. I trætopshøjde, bare 20 meter over hustagene, kan man se og høre alt. Dyrene i skoven, bækkens rislen og børnenes leg, før de stopper og peger op mod ballonen.

Sommetider når Henning Sørensen at snakke med dem, før vinden fører ham hen over næste trætop. Oppe i kurven er der vindstille. Når ballonen glider hen over landskabet med samme hastighed som vinden, er der så stille, at man kan lægge en 100-krone-seddel på kurvens kant, uden den blæser væk.

Ikke at bankmanden Henning Sørensen nogensinde har forsøgt sig.

Penge er ikke noget, han tænker på, når han flyver. Han nyder bare stilheden og spændingen ved at navigere en varmluftsballon, sådan som han har gjort det i 30 år. De sidste ni år som forhenværende bankmand. Henning Sørensen valgte sin egen vej. Han ville ikke ende som flere af kollegaerne – død før tiden.

Flyver mod vinden Stilheden forstyrres kun en gang i minuttet, når Henning Sørensen tænder for gasbrænderen, i fem sekunder, så ballonen ikke taber højde. Andre gange skruer han rigtigt op for gassen og flyver så højt, at han kan se, at Jorden er rund. ”Det er bedre end at sejle“, smiler han. ”Vi har en dimension mere“.

En ballon flyver, som vinden blæser, siger man. Men det er ikke hele sandheden. For det handler om at læse vinden og navigere derefter. Man styrer en ballon ved at finde vindretningen i forskellige højder, forklarer ballonskipperen. Hvis man går 100-300 meter højere op, sommetider flere kilometer op, så blæser vinden ofte i en anden retning. Forskellen kan være op til 90 grader, og på den måde kan Henning Sørensen krydse sig frem til sit mål med stor præcision.

Steg til tops Henning Sørensen er ikke bange for at gå i højden for at finde den rigtige vind.

➼

Som ballonskipper slås Henning Sørensen med naturens mest basale kræfter; tyngdekraften og vind.

Finans oktober 2009

21

friluftsliv

➼ ballonskipperen

22

I 1980 satte han danmarksrekord i højdeflyvning, han kom op i 5.700 meter, hvor luften er tynd, og ­temperaturen nede på minus 25.

Den højderekord har ingen nogensinde slået i Danmark. ”Min kone siger, at den skal jeg ikke selv prøve at slå igen“, fortæller Henning Sørensen.

Dengang var han 36 år og havde en opadgående karriere. Han var netop tiltrådt en ny ­stilling i Provinsbanken som bankdirektør i Horsens. Fem år senere kom han til hovedsædet i Århus som underdirektør, og i den nye Danske Bank blev han i 1990 chef for Finanscentret i Århus. ”Men det var ikke den vej, jeg ville“, fortæller han.I stedet for karrieren valgte han fritiden og blev filialdirektør i Odder.

Fem år senere stoppede han helt. Efter næsten 40 år i samme bank forlod han i 2000 jobbet til fordel for mere tid ­sammen med familien og vennerne i Århus Ballon Team.

Vennerne mødes som regel et par kilometer fra Henning Sørensens hjem i Århus, i Mindeparken lige under dronningens Marselisborg Slot. De skal være mindst fire til at puste den sammenpakkede ballon op med 2,2 tons varm luft. Først når luften når over 100 grader, løfter kurven sig, lastet med tre gasflasker, to brændere og et minimum af teknik.

Gør det, før det er for sent

Flyver solo for at vinde

”Livet slutter jo, og vil man nogle ting, så skal man gøre dem, mens man kan“, siger Henning Sørensen.

Han ville ikke ende som alt for mange mænd over 50: Med arbejde, arbejde, arbejde indtil de en dag dratter om med hjerteslag. ”Flere kollegaer havde banken som den eneste hobby. De havde ikke andet at gå op i, og i gamle dage kunne de blive ved, til de var 70 år. Og to år efter de var gået af, døde de“, siger han.

Som 55-årig valgte Henning Sørensen ikke bare at hellige sig sin hobby, han valgte også mere tid sammen med familie og venner.

Fællesskabet omkring ballonen er en anden stor drivkraft for Henning Sørensen. Både hans kone, Bente Laustsen, og hans datter, Camilla Sørensen, er uddannede ballonskippere, og de tre udgør kernen i Århus Ballon Team, der med 10-15 venners hjælp flyver tre varmluftsballoner.

Hjælperne flyver enten med i kurven, der har plads til maksimalt fire, eller kører bilen på jorden. ”Vi flyver mest om aftenen, en til to timer før solnedgang“, fortæller Henning Sørensen.

Henning Sørensen er beviset på, at man godt kan droppe karrieren – og stadig være ambitiøs. I dag er den 64-årige Henning Sørensen formand for Dansk Ballonunion, nordisk mester og 14 gange danmarksmester i ballonflyvning.

Under konkurrencer flyver Henning Sørensen helst solo. ”Så er der ingen til at forstyrre mig, gå i vejen eller komme med gode råd“, siger han.

Konkurrencerne går typisk ud på at smide en markering tættest på et mål nogle kilometer væk.

De yngre ballonskippere har som regel en bærbar med, som beregner vindforholdene i forskellige højder og fortæller dem, hvor højt de skal flyve, og hvornår de skal smide deres markeringer. Men ikke Henning Sørensen.

Han bruger et gammeldags kort og sin fornemmelse for vind, foruden en højdemåler, et variometer, der måler, når ballonen synker og stiger, og efterhånden også en gps, der måler hastighed, kurs og position.

Ved det seneste danmarksmesterskab i august måtte Henning Sørensen dog nøjes med en 3.-plads, mens hans 33-årige datter, Camilla, vandt mesterskabet foran alle ”de gamle” ballonskippere.

Finans oktober 2009

”Alle aldre kan lide at se en ballon, og når vi lander på en sportsplads eller en mark, så vrimler folk til fra nær og fjern“

Det er ikke farligt at flyve ballon – når bare man respekterer vejret. Henning Sørensen flyver aldrig, når vejret er ustabilt, eller det blæser for meget. Og hans kone gør slet ikke.

Det er let at få en ballon Henning Sørensen købte sin første ballon i Bristol i 1978. For 75.000 kroner. Samtidig fik han en uddannelse som ballonskipper. Han havde aldrig fløjet ballon før, men havde som aktiv svæveflyver og motorflyver en fornemmelse af, at det var noget for ham.

Mindre kan også gøre det. Enhver kan løse billet til en af Henning Sørensens kollegaer, der sender folk i luften for et par tusinde kroner. De største som ”Ballon & Eventyr” har kurve med plads til 15 og gas til mere end to timers flyvning.

I dag er han en af de få, der sælger balloner i Danmark, gennem konens firma, ”Dansk Ballon Reklame“, ligesom det er Henning Sørensen, der har uddannet mange af landets cirka 45 ballonskippere.

En ballon koster 300.000 kroner plus moms, mens skipperuddannelsen løber op i 30.000 kroner. Det er mange penge, men er man to-tre familier, der går sammen, er det inden for rækkevidde. Og får man en god sponsor, kan man faktisk flyve gratis – mod typisk 10-15 sponsorflyvninger om året. ”En ballon giver jo sponsorerne en utrolig eksponering. Forleden var der fire minutter i tv fra en ballonopstigning i Tivoli.

Alle aldre kan lide at se en ballon, og når vi lander på en sportsplads eller en mark, så vrimler folk til fra nær og fjern. n Læs mere på chor.dk/abt/ (Århus Ballon Team), ballonunion.dk og balloneventyr.dk

Finans oktober 2009

23

Trusselsbreve

Afsløret af

håndskriften Kriminalteknisk medarbejder Jytte Storgaard, der beskæftiger sig med Rigspolitiets Arkiv for Anonyme Skrifter, har været med til at afsløre bankrøvere, dokumentfalsknere og terrorgrupper ud fra håndskriften alene Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk

”Kun store sedler. Hurtigt! Jeg er bevæbnet og har tømmermænd”.

Det er ordlyden på et af de mere kuriøse bankrøveribreve, 51-årige Jytte Storgaard får ind på sit kontor på Rigspolitiets Kriminaltekniske Center i København fra landets politikredse.

Sammen med lærlingen Camilla udgør hun den eneste ekspertise herhjemme, når det gælder bankrøveri- og trusselsbreve.

Brevene ligger opmagasineret i Rigspolitiets Arkiv for Anonyme Skrifter, som har eksisteret siden begyndelsen af 1980’erne. I øvrigt oprettet efter tysk model.

Jytte kom til arkivet allerede i 1985 med tre års erfaring som politibetjent. Og hun kender de fleste af brevene i arkivet, som rummer et par tusinde trusselsbreve, hvoraf bankrøveribreve kun udgør en lille procentdel. Bankrøveribreve er den ældste genre inden for trusselsbreve, men er samtidig også den type breve, der er blevet færre af i takt med moderniseringen af bankerne og faldet af bankrøverier siden 1980’erne. ”Da jeg startede for snart 25 år siden, fik vi tit bankrøveribreve. Nu bliver det kun til et par stykker om året. Udviklingen og måden, bankerne er indrettet på, har ændret sig. I dag kan du ikke længere stå i en kø og gemme dig, som man kunne tidligere. Du trækket et nummer og venter. Du har også færre banker i dag. Og ventetiden på at komme til er længere“, siger Jytte Storgaard.

24

Finans oktober 2009

Fra besættere til bankrøvere Før Jytte satte sine ben i arkivet, var hun politibetjent på ­Nørrebro, dengang der var besættere og andet godtfolk, som hun siger. Men arbejdet med treholdsskift passede ikke Jytte, så hun søgte ind til Rigspolitiet, hvor hun ved lidt af et tilfælde kom til at beskæftige sig med håndskrift i blandt andet be­dragerisager.

Mikroskopet, som står på skrivebordet i Jyttes enmandskontor, er enhver kriminalteknikers vigtigste arbejdsværktøj.

Det kan forstørre bogstaver og andre tegn op til 10 gange, hvilket er den optimale forstørrelse, når man samtidig skal bevare overblikket. Jytte benytter sig også ofte af et af Rigspolitiets mikroskoper, der kan forstørre helt op til 200 gange.

Det kan være brugbart, hvis Jytte skal gå helt ned i detaljen på et bogstav og for eksempel skal undersøge sløjfen på et j. ”At lære at skrive kan sidestilles med det at lære at cykle.

Du glemmer det aldrig, men din evne kan svinge, i forhold til hvor meget du øver dig. Der er elementer af den måde, du har lært at skrive på, som går igen hele livet igennem. Elementerne er 100 procent individuelle for den enkelte person. Så det er de små, næsten usynlige detaljer, der er interessante for os. Når man forstørrer dem op, dukker der måske ting op, der ikke skal være der”.

Trusselsseddel skrevet med store bogstaver for at tydeliggøre budskabet,1985.

Trusselsseddel fundet i Privatbanken, 1985.

Forsøg på røveri mod Jyske Bank på Gammeltorv i København.

Røveri mod Unibank i Tikøb, 1987.

Gerningsmanden, en 20-22 årig mand, blev filmet af bankens overvågningskamera, men blev aldrig pågrebet.

Kilde: Robin Engelhardt & Christian Lund(red.): Jeg er bevæbnet og har tømmermænd. Udvalgte trusselsbreve fra Rigspolitiets arkiv. People’s Press 2008

Bedste forfalsker er bankansat Jytte er ikke meget for at løfte sløret for, hvilke elementer hun kigger efter i en håndskrift. Men hun kan dog røbe, at hun blandt andet interesserer sig for skrifttypen i form af skråskrift eller formskrift, mellemrummene mellem bogstaverne, forbogstaverne, ord- og linjedeling, tekstens margen med mere. Det er, som hun siger, hvad øjet først fanger i skriften.

Rigspolitiet fører ikke statistik over, hvor mange sager der bliver opklaret alene på studiet af håndskriften af et trusselsbrev. Ofte indgår studiet som et bevis ud af flere i en sag med for eksempel dna-spor og fingeraftryk. Og det sker gerne en gang om måneden, at Jytte bliver indkaldt som vidne i retten, hvor hun på baggrund af en kriminalteknisk erklæring om håndskriften i en pågældende sag skal uddybe og forklare, hvilke konklusioner hun er nået frem til. Jyttes erklæring kan

i sidste ende være medvirkende til, at den sigtede i en sag ­bliver enten dømt eller frikendt.

Arbejdet med de forskellige sager svinger meget. Nogle forfalskere er nemmere at spore ud fra håndskriften end andre og tager måske et par dage at afsløre. Andre sager kan være langt mere komplicerede og tage flere uger at få bugt med. De sager er typisk dem, som sætter spor i hukommelsen. ”Den bedste forfalsker, jeg har mødt, var en bankansat, som havde forfalsket kundernes underskrift og trukket penge ud af deres konto. Hun var eminent dygtig. Det var så få små detaljer, der var med til at afsløre hende. Det var en sag med rigtig mange underskrifter typisk fra ældre mennesker, som var vant til at skrive deres underskrift og havde gjort det hele livet. Det fældede hende til sidst”.

Finans oktober 2009

➼ 25

Røveri mod Sparekassen på Nørrebrogade i København. Politiets rapport oplyser, at ’gerningsmanden skrev trusselsedlen og henvendte sig til kassen, lagde sedlen, åbnede jakken og foreviste i bukselinningen skæftet fra en pistol eller attrap.

Udbyttet var 15.200 kroner

➼

Fangede terrorgruppe I Danmark forsker man ikke i håndskrift, som man gør i udlandet. En stor del af Jyttes uddannelse kræver derfor, at hun deltager i internationale kurser for at blive opdateret på den seneste viden omkring håndskrift. Forskningen har blandt andet vist, at det ikke er muligt at kønsbestemme skrift eller vurdere, om det er en højre- eller venstrehåndet skriver.

Det samme gælder for tvillinger, der trods så mange andre ­lighedstræk også har en unik skrift. Nogen forskning er mere brugbar end anden. Forskning i typiske forfalskningstræk er særlig relevant for Jytte og hendes kollega.

Når det gælder forfalskninger, har flere europæiske lande stor ekspertise. De førende inden for feltet er gerne lande, som har erfaringer med terrorgrupper, som for eksempel Nordirland har haft med IRA og Tyskland med RAF, Rote Arme Fraktion. Sidstnævnte terrorgruppe har Jytte et helt særligt forhold til. Hun var nemlig på uddannelse i Tyskland, da RAF sendte sit sidste brev om at ophæve fraktionen. ”Det var lidt spændende. Brevet blev fløjet ned til os. Og vi skulle finde ud af, om det var et ægte Rote Arme Fraktionbrev. Der var tre iblandt os, som havde arbejdet med gruppen altid. De vidste, hvad de skulle kigge efter, og kunne bekræfte brevets ægthed”.

Arkivet afslører dig På arkivets vægge længere nede af gangen ses forfalskninger af HT-klippekort til busser, pengesedler, mønter med mere.

26

Finans oktober 2009

Med det blotte øje er der ingen forskel på den ægte og falske version af et HT-klippekort. Men når først kortet kommer under en lup, træder forfalskningen frem. Nogle mere originale og særprægede end andre.

Igennem sin karriere har Jytte stødt på flere gengangere blandt forfalskerne. Nogle har lært af deres tidligere erfaringer og gjort deres senere forfalskninger og trusselsbreve mere raffinerede og sværere at spore. Men der er samtidig også bankrøvere og forfalskere, der fortsætter med at lave de samme fejl. Og her kommer arkivet til sin ret, fordi det i nogle tilfælde er med til at linke nye trusselssager sammen med gamle. Et nyt trusselsbrev kan således være med til at afsløre tidligere uopklarede sager, hvis der er afslørende ligheds­ punkter mellem udformningen og skriften på det nye brev og tidligere breve. Disse opdagelser har flere gange reddet arkivet fra at blive lukket og brevene destrueret.

Og det glæder Jytte. Kendskabet til og interessen for arkivet blev især stor, efter Jytte fortalte om arkivet sidste år i DR2-programmet ”Den 11. Time“. Det førte senere til en bog om trusselsbreve, som blev en succes. Og endnu en er på vej. Når det så er sagt, er Jytte ikke så meget for mediepolemikken. Hun vil hellere rette spotlyset væk fra sig selv og over på dokumenterne og trusselsbrevene, hun modtager. Når de har været i hendes spotlys et stykke tid, finder de nyt liv i ­arkivets grå hængeskuffer, og flere bliver også hængende i hendes eget mentale arkiv, hukommelsen. n

FSP Pension er med dig i alle livets faser

Vi tilpasser din pension til både små og store overraskelser Nogle begivenheder kan planlægges nok så meget og alligevel overraske. Alle ændringer i din tilværelse afføder nye behov for økonomisk tryghed. Det er derfor, vi kan tilpasse din FSP Pension gennem hele livet. Fra singleliv til familieliv. Fra lejlighed til hus. Fra job til job.

Fra travlhed til orlov. Og fra lønmodtager til livsnyder.

Vi er der hele tiden for at give dig bedre råd til et bedre liv.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

Tag vores børnepension som eksempel. Den kan sikre dine børn og stedbørn en månedlig udbetaling, frem til de er 21 år, hvis du kommer ud for et uheld. Det er aldrig rart at tænke på, at der kan ske dig noget. Men det er godt at vide, at din FSP Pension både kan rumme en opsparing og et sikkerhedsnet. Det gør det meget lettere at nyde både små og store overraskelser.

28

Finans oktober 2009

bankgiganter

kinesiske banker stormer frem For ti år siden var de ingenting. Nu er de verdens største. Kinas bankers succes skyldes ikke kun høje kinesiske vækstrater, men i høj grad også en meget gavmild regering, der hindrer reel konkurrence på rentesatser og tilmed sørger for besvær til de udenlandske konkurrenter

Af Thomas Skovgaard Pedersen, freelancejournalist Illustration Mikkel Henssel

Finanskrisen har vendt op og ned på bankverdenens rang­ orden. Amerikanerne er væk fra toppen. Op er i stedet kommet kinesiske banker, en gruppe, som ingen for blot få år siden regnede for noget.

Ifølge den årlige opgørelse af bankverdenens top 1000 er klodens største bank i år kinesisk. Verdens andenstørste bank er også kinesisk. Det samme er verdens tredjestørste, når man ser på deres markedsværdi ifølge magasinet The Banker. Ud over at være kinesiske har de tre banker også noget andet til fælles. Den kinesiske stat ejer over 60 procent af aktierne i dem alle.

Går man blot et årti tilbage, var omverdenens billede af de kinesiske banker et noget andet. Godt nok var de relativt store. Men de var også både ineffektive og tynget af dødelige mængder af nødlidende lån.

Så det er ikke fejlfrihed, der har bragt de kinesiske banker til tops. Det har til gengæld god gammeldags kinesisk statsstyring. Den samme faktor, der i sin tid skabte de store tab.

I Kina kom de nødlidende lån nemlig hverken på grund af et kollapset boligmarked, et sammenbrast aktiemarked eller bare dårlig risikostyring. I det planøkonomiske Kina var

ingen af delene noget, de kinesiske statsbanker beskæftigede sig videre med.

Banker var politiske redskaber Oprindeligt hørte de kinesiske banker til under Kinas centralbank. Og de havde primært én rolle: at lade pengene strømme ud af kassen i den retning, som den seneste femårsplan foreskrev. ”De var politiske redskaber“, siger Keith Pogson, bank­ specialist hos revisionsfirmaet Ernst & Young.

Han har de sidste 15 år arbejdet i både Beijing og Hongkong og forklarer, at med tiden blev Kinas banker delt op, så de lå i lige linje med ministerierne.

Der blev blandt andet oprettet en landbrugsbank til at finansiere udviklingen i landbruget, der blev lavet en industriog erhvervsbank, der tog sig af storindustrien, en bygningsbank tog sig af byggeri, og en bank tog sig af udvekslinger med udlandet, for blot at nævne nogle af dem.

De tre sidstnævnte er nu verdens tre største banker og kaldes på engelsk Industrial and Commercial Bank of China, China Construction Bank og Bank of China.

Finans oktober 2009

➼ 29

bankgiganter

”Sammenlignet med næsten enhver anden institution på kloden svømmer de her institutioner i likviditet”.

Keith Pogson, bankspecialist hos Ernst & Young

➼

Det var netop deres rolle som politik-banker, der var med til at skabe deres mange tab. En af de politikker, der med tiden skulle vise sig at kaste mangen et tab af sig, var en ide om at etablerede en masse store fabrikker inde i midten af Kina.

Store dele af Kina var i perioden fra 1937 til 1945 inva­ deret af Japan. I 1961 var de kinesiske forbindelser til Sovjettoppen blevet direkte dårlige, samtidig havde Kina også problemer med USA og Vietnamkrigen i Syd. Derfor bestemte formand Mao og hans generaler i 1964, at landets militærindustri, der for eksempel leverede dele til landets tanks og lastbiler, skulle placeres dybt inde i Kina.

Dér er der nemlig primært ét landskab: Bjerge. Endda masser af dem, og nogle af dem er mere end fem kilometer høje.

Visdommen bag politikken var, at der kunne ingen udenlandske tropper nå ind. Og de høje bjerge ville også gøre det svært for datidens bombefly at komme tæt på.

Men lægger man en fabrik midt i bjergene, er det hverken et bekvemt sted at få sine råvarer leveret. Ej heller et nemt sted at få sine produkter ud fra.

Så i takt med at Kina i 1980’erne ændrede fokus fra militær- til markedsøkonomi, og væksten rykkede østpå, var der mange af de fabrikker med en meget upraktisk placering, der ikke fik omstillet sig. De endte i stedet som tab på bankernes lånebøger.

Historien om rollen som politisk redskab er dog ikke slut.

Både hvor meget bankerne skal låne ud og til hvilken sektor, er stadig i høj grad bestemt af aktionær nummer ét, styret i Beijing.

Under statens vinger Men med Kinas indtræden i verdenshandels­organisationen WTO skulle det i hvert fald være slut med de tabsgivende lån.

Fra 2007 skulle Kina være klar til at åbne sin banksektor op for udenlandske konkurrenter. Så der skulle en stor oprydning til. ”Det var og er stadig en kæmpe, kæmpe opgave“, siger Thomas Elkjær, der er Nationalbankens udsendte medarbejder i Beijing.

De kinesiske banker skulle også som noget nyt til at vænne sig til en helt ny forretningsmodel og blandt andet tænke på forhold som kreditrisiko. ”Sådan et holdningsskift kan tage en hel generation“, siger Thomas Elkjær.

En opgave, der også blev dømt nærmest umulig af det internationale investorsamfund.

30

Finans oktober 2009

Men det holdt ikke styret i Beijing tilbage. Snarere tvært­imod.

De satte gang i et kapitaliserings-bonanza fra 2003, uvidende om, at deres egne indskud et par år efter ville blive efterfulgt af rekordstore mængder udenlandsk kapital.

Metoderne var mange, og beløbene hidtil usete i kinesisk bankhistorie. Alene i første runde løb direkte kapitalindskud, aktieudstedelser til den nationale sygesikringsfond og afskrivninger op i mere end 78 milliarder US-dollar.

Derefter fulgte en runde for cirka dobbelt så meget af overførsler af nødlidende lån til særligt oprettede selskaber og yderligere afskrivninger. En reformproces, som den sidste af Kinas store fire statsejede banker, Agricultural Bank of China, endnu ikke er færdig med.

Verdens største kapitalrejsning Efter denne effektive omgang førstehjælp til banksystemet tog en række af de kinesiske institutioner sig lige pludselig ud på en helt ny måde for udenlandske investorer: Meget attraktive.

Alene i perioden fra foråret 2006 til foråret 2007 kom udenlandske strategiske investorer med 18 milliarder US-­ dollar til de kinesiske banker.

De amerikanske finansvirksomheder Bank of America, Goldman Sachs, American Express, tyske Allianz samt HSBC var blandt de første, der investerede direkte i de kinesiske banker.

Ud over penge kom de også med viden om, hvordan man henter kapital på børsmarkedet. I en tid hvor pengene på finansmarkederne stadig flød i rigelige mængder, blev den viden hurtigt bragt i spil.

I 2005 begyndte China Construction Bank og Bank of China at hente penge på børsen i Hongkong. China Construction Bank hentede først et beløb, ingen bank i verden havde hentet i 20 år. Derefter rejste Bank of China et beløb så stort, at det gjorde begivenheden til verdens fjerdestørste rejsning af kapital på en børs.

I oktober 2006 slog Industrial and Commercial Bank of China så alle rekorder, da den hentede næsten 22 milliarder US-dollar på børserne i Hongkong og Shanghai. Et beløb, der endnu ikke er overgået.

Pengene fra den kinesiske stat, de stragetiske investorer og midlerne hentet på børserne har gjort de kinesiske bankers situation unik: ”Sammenlignet med næsten enhver anden institution på

kloden svømmer de her institutioner i likviditet“, siger Keith Pogson.

Kan overtage USA’s position De kinesiske banker bader sig dog ikke kun i penge. De svømmer også i kunder. For selvom Kina stadig er et udviklingsland og har en ekstremt høj grad af økonomisk ulighed, har hver kineser allerede i gennemsnit et godt stykke over halvanden

bankkoni hver. Allerede i 2008 var der over 2,2 milliarder bankkonti i Kina.

Ud over mange kunder og mange penge er der også en tredje faktor, der uundgåeligt spiller ind på de kinesiske ­bankers hidtidige vækst og fremtidsperspektiver: Kinas kommunistparti. ”Med deres store hjemmemarkeder, enorme likviditet og regeringens støttepolitik er de kinesiske banker den oplagte

Finans oktober 2009

➼

31

bankgiganter

➼

arving til USA’s krone“, lyder det i årets analyse af den globale bankverden fra The Banker, udgivet af avisen Financial Times.

I Kina sørger præsident Hu Jintao og kommunistpartiet nemlig for med den ene hånd at polstre de kinesiske banker godt, mens regeringen med den anden hånd giver rigeligt med udfordringer for de udenlandske konkurrenter.

Godbidden til bankverdenen i Kina består i helt klare retningslinjer for ind- og udlånsrenter. Den almindelige indlånsrente ligger i øjeblikket på omkring én procent. Udlånsrenten er omkring fem-seks procent. Samtidig går udlånene primært til store statsejede virksomheder, hvor risikoen for reelle tab i praksis er lav. ”Det er derfor, du ser, de her banker får nogle store profitter”, siger Thomas Elkjær.

I samspil med verdens øvrige bankers problemer er det lovgivne rentespænd nemlig en politik, der har bragt de kinesiske banker fremad, når det gælder om at få store sorte tal på bundlinjen.

For seks år siden var der ingen af de kinesiske banker i verdens top 25, når det gjaldt indtjening. I 2008 stod kinesiske banker for tre af de fire største overskud før skat, ifølge The Bankers opgørelse.

Matador uden faste regler Denne kinesiske drivhusregel gælder også udenlandske banker. De må heller ikke bryde med de lovbestemte ind- og udlånsrenter.

Så som et af de få steder i verden med fortsat høj økonomisk vækst kunne Kina lyde som et slaraffenland for enhver udenlandsk bank i en ellers vanskelig tid på andre markeder.

Det er Kina bare ikke.

Det er nemlig ualmindeligt svært at være international bank i Kina. Faktisk er den kinesiske regeljungles bambus så tykke, at de udpeges som den største barriere for vækst for udenlandske banker. Det viser en rundspørge fra revisions­ huset PWC fra juni i år.

Nordea har kontor i Shanghai, og der beskriver Corrado ‑Lillelund Forcellati, chef for erhvervs- og institutionelle kunder, situationen i landet som en helt særlig slags spil, hvor rammerne er faste, mens reglerne ikke er det: ”Hvis du tager matador som et billede, så har du et spillebræt.

Det kan du ikke ændre på“, siger han. ”Men hvordan du spiller spillet – det kan hurtigt ændres”, tilføjer Corrado Lillelund Forcellati om det særegne kinesiske forhold til regler.

Ud over den uforudsigelige regeljungle peger PWC-undersøgelsen også på, at der heller ikke er helt fair konkurrence i forhold til de lokale banker.

32

Finans oktober 2009

Et eksempel på både Kinas hurtigt skiftende spilleregler og et tiltag med en klar slagside i retning mod de udenlandske banker kom i slutningen af november sidste år. Pludselig skulle de udenlandske banker til at betale en meget større skat af penge tjent på forretninger lavet via lån hentet i udlandet.

På spørgsmålet, om det var noget, der var blevet varslet om i forvejen, svarer Handelsbankens chef for cash management i Shanghai, Claus Frandsen: ”Næ“.

I stedet for som tidligere at betale skat af rentemarginen skulle bankerne pludselig betale skat af hele den pålydende rentesats. Vel at mærke med tilbagevirkende kraft for hele 2008. ”Det var ikke særligt spændende“, fortsætter Claus Frandsen på jysk facon: ”Det var jo et meget stort beløb, vi pludselig skulle betale i skat”.

I alt menes beløbet, som de udenlandske banker tilsammen pludselig skulle af med, at være over én milliard US-dollar.

Det var dog for meget for en række af dem. De gik sammen og protesterede. De kinesiske myndigheder lyttede og trak skatten tilbage igen.

Men så gik der omkring et kvartal. Så annoncerede kineserne, at skatten alligevel ville blive opkrævet. Denne gang dog først fra 2009. ”Der var mange aftaler, der skulle genforhandles med ­kunderne. Det var ikke sjovt“, siger Claus Frandsen.

En kinesisk abekonge-bank De fordelagtige forhold for de store kinesiske banker har fået røster i den kinesiske presse til at kritisere dem for at være alt for ensidige og konservative. Eksempelvis findes der i dag ikke nogle store finansielle supermarkeder i Kina.

Det er delvist på grund af den kinesiske lovgivning, men også på grund af, at nogle af de kinesiske spillere simpelthen ikke har opnået, hvad de har sagt de ville. Forsikringskæmpen Ping Ans bestyrelsesformand, Ma Mingzhe, erklærede allerede tilbage i 1998, at svaret på alle virksomhedens vigtige udfordringer var at skabe en international finanskoncern. Men efter mere end ti år er alt, det er blevet til, lidt opkøb på det kinesiske bankmarked.

Selvom Kinas regering kraftigt opfordrer de kinesiske ­virksomheder til at købe op i udlandet, er det langtfra nogen selvfølge, at de kinesiske banker for alvor med stormskridt skulle udvikle sig til internationale storspillere. Landets planøkonomiske fortid gør, at kun ganske få bankfolk i Kina har den nødvendige erfaring. På topniveau i Kina ved man også godt selv, at man stadig kan lære meget af de internationale konkurrenter.

Da China Construction Bank åbnede deres første egentlige filial i New York i juni, gav bestyrelsesformand Guo Shuqing sin egen vurdering af det pludselige skift i hierarkiet blandt verdens banker i form af et kinesisk ordsprog: ”Aben bliver konge – når der ingen tigre er“.

Det var hans vurdering af sin banks status som ledende i verden. n

Statens forlængede arm Driver man bank i Kina, er man ikke bare til for kundernes skyld. Man er også til for den kinesiske stats skyld Af: Thomas Skovgaard Pedersen

Bankverdenens

top 10 1.

ICBC

(Kina)

2.

China Construction Bank

(Kina)

3.

Bank of China

(Kina)

4.

HSBC

(England)

5.

JP Morgan Chase

(USA)

6.

Wells Fargo & Co

(USA)

7.

Bank of America

(USA)

8.

Santander

(Spanien)

9.

Mitsubishi

(Japan)

10. BNP Paribas

(Frankrig)

En listig liste Når Kinas banker er verdens største målt på markedsværdi, er det kun én ud af mange måder at opgøre en banks størrelse på. Vender man blikket mod en række andre mål, såsom kernekapital eller værdien af bankernes aktiver, bliver billedet et andet.

Dertil kommer, at den kinesiske stat stadig er majoritetsaktionær i de store kinesiske banker, hvilket gør, at over halvdelen af bankaktierne slet ikke er i omløb på aktiemarkedet. Nogle mener, dette bidrager til at holde aktiernes værdi uforholdsmæssigt højt.

De forskellige ranglister over verdens banker kan ses på: www.thebanker.com.

De kinesiske myndigheder er nogen, man er i tæt kontakt med, når man er udenlandsk bank i Kina. Ikke bare bureaukratiet tager tid. De kinesiske myndigheder både forventer og kræver, at man hjælper dem med at kontrollere kunderne. ”Det tager lang tid at få licenser”, fortæller chef for cash management i Handelsbanken Claus Frandsen om besværet.

At starte bank i Kina er lig med først at gennemgå den ene procedure, så den anden, så den tredje og så videre. Hver ny aktivitet kræver sin egen licens.

Men tror man, at man har overstået det kinesiske bureukrati, blot fordi man har fået diverse tilladelser i hus, er der noget, man har misforstået. For med dem i hus følger også forpligtelsen til at kontrollere kunderne: ”Vi oplever at være myndighedernes forlængede arm“, siger Claus Frandsen.

Konkret drejer det sig om at holde øje med, at kunderne har papirerne i orden, dokumentationskrav, der sammenlignet med danske forhold er meget omfattende og tidskrævende.

Nordeas chef for erhvervs- og institutionelle kunder i Kina, Corrado Lillelund Forcellati, beskriver forholdet til myndighederne i samme vendinger: ”Som bank i Kina har du en dobbeltrolle: Du driver bankforretning – men du er også en forlænget arm for myndighederne”.

Et eksempel er, når Nordea vil låne nogle penge ud til en kunde, der for eksempel vil købe en maskine til en million US-dollar. Hvor Nordea i andre lande blot kunne overføre pengene til kundens løbende konto, er det i Kina utænkeligt.

I Shanghai skal Nordea først se en faktura eller lignende med beløbet på en million dollar. Først derefter må Nordea overføre pengene, men vel at mærke direkte til kundes leverandør. Låneren ser aldrig selv de lånte penge. ”Med vores venstre hånd giver vi pengene ud i form af en låneaftale. Med vores højre hånd både garanterer og sikrer vi os, at det, venstre hånd har lånt ud, også bliver brugt til det, vi har aftalt”, beskriver Corrado Lillelund Forcellati oplevelsen.

Et andet eksempel er de tilbagevendende møder med de kinesiske embedsmænd om Nordeas lånekvote. Egentlig hedder det sig, at møderne er forhandlinger. Men i praksis er der ikke så meget at forhandle om. For mener den kinesiske centralbank, at der skal mere skub i økonomien, får Nordea en lidt større udlånskvote. Er temperaturen i økonomien ved at blive lige hed nok til kinesernes smag, får Nordea en mindre. Men får Nordea nogensinde så meget, de gerne vil have? ”Det sker aldrig“, siger Corrado Lillelund Forcellati. n

Finans oktober 2009

33

TEMA: det kontantløse samfund

34

Finans oktober 2009

farvel til kontanterne Stærke kræfter arbejder på at lade mobiltelefonen og andre betalingskort overtage alle betalinger. Det vil kunne effektivisere en række forretningsgange og reducere kriminaliteten. Men spørgsmålet er, om vi oprigtigt er klar til at lægge pengesedler og mønter i graven? Foto: Territorium

➼ Finans oktober 2009

35

TEMA: det kontantløse samfund

Ny teknologi kan udrydde kontanter Betaling med mobiltelefon er lige på trapperne. Mobile banking, som fænomenet kaldes, ventes at revolutionere forbrugernes hverdag og vil kunne effektivisere hele finanssektoren. Spørgsmålet er, om det helt vil overflødiggøre kontanter?

Af Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk

Forestil dig at stå i supermarkedet og klare betalingen på to sekunder bare ved at holde din mobiltelefon op foran en ­elektronisk scanner. ”Bip“ siger det, og så af sted. Teknologien findes allerede, og den er godt på vej. Inden for tre år vil særlige chips i mobiltelefonerne gøre det muligt at integrere samtlige plastickort i din mobiltelefon. Du vil med andre ord kunne skifte pungen med mønter, sedler og dankort ud og have det hele på mobiltelefonen. Der er allerede nu kræfter inden for it- og finansverdenen, som arbejder på at afskaffe

munikere trådløst med en elektronisk modtager, nøjagtig som for eksempel et elektronisk adgangskort, der åbner en dør, når det holdes op foran en laserscanner. NFC-chips vil om få år være standard i alle mobiltelefoner og indvarsle det kontantløse samfund, hvor al betaling bliver digital.

Hvorfor kontantløst samfund?

Det er EU-landene, som i mange år har ønsket en harmonisering af betalingsformer. Tanken er blandt andet at gøre EU

”Hvis man indfører mobile banking og kontantløst samfund, vil det give en effektiviseringsgrad, så danske virksoheder vil have konkur­ rencefordel ved at slippe for omkostningen ved kontanthåndtering.

De vil således have nemmere ved at lave forretning i Danmark“.

Mikkel Krogsholm, erhvervskonsulent i CFIR

kontanter og indføre betaling med mobilen inden 2012, og bankerne, forhandlerne og PBS er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på et kolossalt projekt, der har været mange år undervejs og vil revolutionere vores hverdag. Fænomenet er allerede blevet forsøgt med succes i Frankrig og kaldes mobile banking.

Betaling med mobiltelefonen er ikke ukendt herhjemme.

For eksempel er det i dag muligt at betale bus- og togbilletter ved hjælp af mobiltelefonen, men Mobile banking er mere end som så. Teknologien fungerer ved hjælp af en såkaldt NFCchip, som skal sidde i mobiltelefonen. NFC står for Near Field Communication, som kort sagt gør mobilen i stand til at kom-

36

Finans oktober 2009

mere konkurrencedygtig i forhold til USA, og ideen er, at alle transaktioner skal foregå digitalt. Argumentet herfor er, at kontanter koster samfundet mange milliarder, fordi penge skal trykkes, distribueres og tælles, og dertil kommer sikkerheden i form af pengetransport og håndtering. Det er blandt andet den omkostning, som vil blive overflødiggjort. I Danmark arbejder CFIR-initiativet blandt andet for at få indført mobile banking og kontantløst samfund. CFIR skal koordinere implementeringen af den digitale infrastruktur i samarbejde med bankerne, PBS, forhandlerne og mobilbranchen. ”Hvis man indfører mobile banking og kontantløst samfund, vil det give en effektiviseringsgrad, så danske virksomheder

vil have konkurrencefordel ved at slippe for omkostningen ved kontanthåndtering. De vil således have nemmere ved at lave forretning i Danmark“, siger Mikkel Krogsholm, erhvervskonsulent i CFIR. Han tilføjer, at det vil være relativt nemt for de handlende at tilpasse sig den mobile betaling. Det kræver blot et USB stick til den eksisterende kortlæser. Mikkel Krogsholm peger desuden på, at Danmark scorer højt på E-readiness. Det vil sige, at vi er det land, der betaler mest med kort. Tal fra PBS viser nemlig, at hver borger betaler med kort 179 gange om året. Det er med andre ord et udtryk for, at danskerne er trygge ved elektronisk betaling og derfor mere end parate til at tage mobile banking til sig.

Hos PBS glæder man sig også over udsigten til mobil betaling. ”Økonomisk er det jo en fordel både for banker og forretninger at der sker et skifte i retning af elektroniske betalinger frem for fysiske penge. Kontanthåndtering er generelt en tung og omstændelig proces, og nye betalingsformer som kontantløs eller mobil betaling kan samtidig være med til at give en hurtigere gennemstrømning ved koncerter og i butikker, og dermed sikre en hurtigere betjening“, siger pressechef i PBS Søren Winge.

Sikkerheden omkring mobile banking er ifølge Søren Winge i top. Han understreger at PBS vil holde kunderne skadesfri i tilfælde af tyveri og misbrug af mobilen.

lingsservice, det såkaldte Nokia Money, som gør kunderne i stand til at overføre penge ved hjælp af telefonen og en ­pinkode. Der foregår i øjeblikket forhandlinger for at få lavet telefoner med billigere reservedele. Det skal bane vejen for, at man inden for halvandet til to år vil se NFC-chips i samtlige mobiltelefoner verden over.

Den digitale kabale Hvis mobilen helt skal erstatte dankortet, er der en stor kabale, der først skal gå op. For det første skal alle mobiltelefoner være udstyret med en såkaldt NFC-chip. Det kræver også, at de aktører, der skal drive systemet, skal blive enige om fælles retningslinjer for sikkerhed i samarbejde med bankerne, PBS og de handlende samt mobilproducenterne og mobiloperatørerne. Der skal først og fremmest træffes beslutninger om, hvem der skal afholde udgifterne for driften af den digitale betaling. Dernæst skal det besluttes, om mobilen skal fungere som det dankort, vi kender i dag – altså om beløbet skal trækkes direkte fra kontoen, det såkaldte direct debit – eller om der skal være tale om en pre paid-løsning, hvor man sætter penge ind på kortet i stil med taletidskort eller det gammelkendte Danmønt-kort. Desuden skal sikkerheden være i orden. De digitale betalinger skal krypteres, altså sikres med kode for at sikre dem mod misbrug. Herefter bliver det mobiloperatørens opgave at sørge for, at mobilen omgående kan spærres i tilfælde af tyveri. n

Godt for butikkerne Mette Grimm Munck er business innovation manager i Danske Bank og arbejder med at udvikle nye betalingsformer, her­ under mobile banking. Hun arbejder også for CFIR og er overbevist om, at mobilbetalinger vil være godt for forretningerne. ”Jeg tror, butikkerne vil synes, det er en god idé, for kunderne vil kunne blive ekspederet hurtigere, når transak­ tionerne speedes op. Det vil butikkerne gerne have“, siger Mette Grimm Munck.

Hun tilføjer, at fordi man ved køb for mindre beløb, for eksempel under 200 kroner, ikke skal indtaste en pinkode. I stedet skal man blot scanne mobiltelefonen, så er det nok til, at betalingen godkendes. Hun peger på erfaring fra udlandet, der har bevist, at sådan en løsning giver hurtigere ekspedition.

Ifølge Mette Grimm Munck er der en anden bonus ved mobilbetalingsteknologien. Det er nemlig også muligt at integrere rabatkort i mobilen, sådan at rabatten fratrækkes, når man betaler ved kassen. Det er sågar også muligt at scanne en vare i butikken med sin mobiltelefon og se, om den indeholder stoffer, som man er overfølsom over for.

Indtil videre går den finske mobilproducent Nokia foran ved inden for et år at gøre NFC-chip til standard i alle deres mobiltelefoner. Nokia har også som de første i verden lavet en beta-

Hvad er CFIR? CFIR står for Copenhagen Finance IT Region og arbejder for at skabe vækst i København inden for finans og it.

CFIR er en nonprofitorganisation med partnere fra organisationer og institutioner fra finans- og it- sektoren, heriblandt Finansforbundet og Finansrådet.

Finans oktober 2009

37

TEMA: det kontantløse samfund

kassereren er på lånt tid Hvis pengestrømmen i fremtiden erstattes af cifre på en mobiltelefon, er det slut med at have folk til at håndtere kontanterne. Det vil give nye arbejdsområder og styrke bankerne, mener flere eksperter Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk og Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk Foto Territorium

Digital valuta med mobiltelefonen som betalingsmiddel vil åbne for nye forretningsområder, som er attraktive for bankerne. Det mener eksperter fra it- og finanssektoren. Pengeinstitutterne vil nemlig kunne nyde godt af de frie hænder, kontanternes exit vil give, fordi der kan afsættes flere ressourcer til kundepleje og rådgivning.

En undersøgelse foretaget af Norges Nationalbank viste, at omkostningerne ved kontantbetalinger i Norge svarede til ½ procent af BNP. Det svarer til 3 ½ milliard danske kroner. En stor del af omkostningerne ved kontanter er de mandetimer, der skal lægges i at producere, håndtere, transportere og tælle kontanterne. Hvis de nye teknologiske landvindinger får fodfæste, vil en del manuelt arbejde forsvinde fra bankerne. ”Til gengæld tror jeg, at der vil komme en hel anden type arbejdsopgaver. Der vil være mere fokus på rådgivning og kundepleje, så det er nærmere et spørgsmål om, at arbejdsopgaverne vil skifte karakter“, siger underdirektør i Finansrådet Tina Füssel, der ikke lægger skjul på, at banksektoren gerne så, at man i stigende grad gik over til elektroniske betalingsmidler.

Business innovation manager i Danske Bank Mette Grimm Munck peger på, at den nye mobilbetalingsteknologi vil effektivisere bankerne og gøre dem mere konkurrencedygtige samt give behov for flere hænder. ”Når teknologien kommer i drift og udbygges, vil det på sigt reducere omfanget af arbejde med kontanthåndtering, men samtidig vil der opstå nye typer arbejdspladser og nye muligheder“, siger Mette Grimm Munck.

38

Finans oktober 2009

Godt for de ansatte Professor Jan Damsgaard, der er leder af Center for Applied ICT ved Copenhagen Business School og med i CFIR-samarabejdet, er ekspert i mobile tjenester, herunder betaling med mobil, og mener også, at afskaffelsen af kontanter til fordel for digitale penge og mobilbetalinger vil styrke bankerne. Han mener dog, at teknologien først og fremmest vil komme kunderne og de ansatte i bankerne til gode. ”Medarbejderne vil få mulighed for at varetage mere spændende opgaver i form af mere rådgivning og kundekontakt. Der vil blive flere hænder til opgaver, som er sjovere end at sidde og tælle penge“, siger Jan Damsgaard.

Han hæfter sig især ved, at bankansatte ikke længere udsættes for risikoen ved pludselig at stirre ind i løbet på et oversavet jagtgevær. For hvis kontanterne er væk, er der nemlig ikke noget at komme efter for bankrøverne. Teknologien vil også give bankerne en utrolig attraktiv position, i og med at de vil få mulighed for at udvide relationen til kunderne. ”Overgangen fra kontant valuta til digital valuta vil koste arbejdsfunktioner, men samtidig give plads til, at bankerne kan afsætte flere hænder til kundenærhed og kundebetjening. Det vil også give mere arbejde til dem, der skal håndtere de elektroniske betalinger“, siger Jan Damsgaard.

Andre kompetencer I forhold til beskæftigelsessituationen i bankerne er det ifølge næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen ikke så

”Der er ingen tvivl om, at vi også i fremtiden vil se, at kunderne betjener sig selv meget mere. Og det vil alt andet lige betyde, at meget af det manuelle arbejde forsvinder i bankerne. Men vi har stadig behov for de hænder i sektoren, så vi skal have dem videreuddannet og sendt dem videre i nogle andre job“.

Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet

meget et spørgsmål om kontanter eller ikke kontanter, men nærmere et spørgsmål om betjeningskoncepterne: ”Og der er ingen tvivl om, at vi også i fremtiden vil se, at kunderne betjener sig selv meget mere. Og det vil alt andet lige betyde, at meget af det manuelle arbejde forsvinder i bankerne. Men vi har stadig behov for de hænder i sektoren, så vi skal have dem videreuddannet og sendt dem videre i nogle andre job“.

Han peger på, at selvom sektoren igennem de senere år har efterspurgt folk med høje uddannelser, så er der også en del af

den slags, der i dag kan laves maskinelt; eksempelvis digital tinglysning og lignende. De kompetencer, der bliver efterspurgt i fremtiden, vil i højere grad være relationskompe­ tencen. ”Den personlige kompetence, hvor du kan forstå og hjælpe kunden. Og det er der mange af dem, der netop har siddet i kasserefunktioner, der har de kompetencer. Så selvom de måske mangler noget på den faglige side, vil man kunne finde anvendelse for dem andre steder“, siger Michael Budolfsen. n

Finans oktober 2009

39

TEMA: det kontantløse samfund

”Hvis vi går mange hundrede år ud i fremtiden, vil jeg ikke komme med nogle forudsigelser, men på kortere sigt kan jeg ikke se nogen grund til, at kontanter skulle forsvinde.

Vi har haft muligheden for at bruge andre ting end kontanter i utrolig lang tid, og de er ikke forsvundet“.

Henrik Johannsen Duus , filosof ved Copenhagen Business School

40

Finans oktober 2009

pengesedler er svære at slippe Trods indførelsen af dankortet og andre betalingskort har seddelomløbet været konstant stigende i de seneste år. En række økonomer mener, det er urealistisk, at pengesedler vil forsvinde helt inden for de næste årtier Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk og Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk Foto Territorium

Da computeren i sin tid blev opfundet, var der mange, der mente, at det ville føre til det papirløse samfund. Men spådommen viste sig ikke at holde stik. I dag producerer vi mere papir end nogensinde. Nogenlunde samme historie har dankortet. Da det kom frem i starten af 1980’erne, var det ifølge flere eksperter den direkte vej til et kontantløst samfund. Her godt 25 år senere kan vi konstatere, at den spådom heller ikke holdt stik. Godt nok er elektroniske betalingstransaktioner stigende med 796.393.601 transaktioner i 2008 mod 737.160.975 året forinden, men seddelomløbet i samfundet er ikke blevet mindre af den grund, som mange eksperter ellers mente ville ske. Ser man bort fra et lille fald i 2008, som ifølge Nationalbanken sandsynligvis skyldtes opbremsningen i den økonomiske aktivitet, har seddelomløbet været konstant stigende fra godt 37 milliarder i 1998 til godt 55 milliarder i 2008.

Så umiddelbart er der intet i historien, der taler for, at de nye mobile løsninger og andre elektroniske betalingsformer vil få kontanterne til at forsvinde helt fra samfundet.

Danmarks Nationalbank konkluderede i en rapport i 2006, at omkring halvdelen af de cirkulerende kontanter ligger i beholdninger hos borgerne til registrerede transaktioner, i finansielle selskaber og øvrige virksomheder og institutioner.

Den anden halvdel bliver populært sagt syet ind i madrasserne eller brugt i den såkaldte sorte økonomi. Men ingen ved, hvor mange penge vi gemmer, og hvor mange der bliver brugt i den

sorte økonomi, som indebærer alt fra håndværkere uden regning, udlejning af sommerhuse og sort rengøringshjælp til handel uden moms, narkohandel og prostitution.

At seddelomløbet ikke er faldet, som eksperter især inden for den finansielle verden forudsagde, da dankortet vandt frem, kan således skyldes, at den sorte økonomi er i stadig vækst, og/eller det faktum, at borgerne simpelthen ikke er parate til at slippe kontanterne helt endnu.

Kontanter og identitet Ifølge den amerikanske professor Vivianne A. Zelizer fra Princeton University tyder meget på, at penge ikke er et neutralt byttemiddel, som det ofte fremstilles i økonomien, men at penge har en kulturel værdi. I hendes bog ”The social meaning of money” fra 1994 giver hun således et eksempel på, at euroens indtog i den europæiske økonomi netop understreger dette forhold. På trods af at euroen skulle fungere som et homogent betalingsmiddel, viste det sig hurtigt, at de forskellige lande opstillede kriterier for, hvordan euroen skulle se ud i deres land. Mange ville gerne have et bestemt design, som symboliserede deres eget land. Senere blev det dog til, at hvert medlemsland designede en side af euromønten, således er alle pengesedler identiske, men mønterne varierer fra land til land. Men eksempelet viser, at stater til enhver tid søger at varetage og beskytte deres identitet, og at kontanterne er en stor del af det. Og samme forhold til kontanterne, som staten

Finans oktober 2009

➼ 41

TEMA: det kontantløse samfund

pengesedler er svære at slippe ➼

har, har borgerne også, ifølge professoren. Herhjemme så vi jo tydeligt borgernes tilknytning til kontanterne, da der blev stemt nej til indførelsen af euroen.

Filosof ved Center for Markedsøkonomi ved Copenhagen Business School Henrik Johannsen Duus, der til daglig arbejder med blandt andet fremtidsforskning, ser heller ikke et kontantløst samfund i krystalkuglen. ”Der vil stadig være kontanter i et vist omfang, vi vil bare have flere forskellige betalingsmidler. Hvis vi går mange hundrede år ud i fremtiden, vil jeg ikke komme med nogle forudsigelser, men på kortere sigt kan jeg ikke se nogen grund til, at kontanter skulle forsvinde. Vi har haft muligheden for at bruge andre ting end kontanter i utrolig lang tid, og de er ikke forsvundet. Og derfor ser jeg heller ingen tegn til, at de skulle forsvinde i fremtiden. Man har brug for nogle nemme betalingsmidler til småting. Der var en snak om det for mange år siden, da dankortet kom, men i dag tror jeg, at de fleste ser det som urealistisk”.

En holdning, der deles af afdelingschef Karsten Biltoft fra Nationalbanken. ”Der er ingen tegn på, at kontanterne helt forsvinder på trods af indførelsen af elektroniske betalingsmidler. Kigger man uden for Danmark, er der jo heller ikke et eneste land, hvor kontanterne er ved at forsvinde. Så jeg tror ikke, det kommer til at ske inden for en overskuelig årrække”.

Også underdirektør i Finansrådet, og fortaler for et kontantløst samfund, mener, at et kontantløst samfund ligger mange år ud i fremtiden, hvis det nogensinde kommer. ”Det her handler rigtig meget om kultur og vaner. Vi kan se, at der går oftest 10-15 år, inden folk tager nye elektroniske ting til sig. Og at der altid vil være nogen, der aldrig gør det.

Samtidig er der jo stadigvæk mange steder, hvor små butiksindehavere ikke vil tage imod kort eller andre betalingsmidler, især i udkantsområderne”, siger Tina Füssel og peger også på, at selvom det er naturligt for hende at gå uden kontanter, så er det stadig ikke naturligt for mange ældre mennesker. ”Da dankortet blev introduceret i starten af 80’erne, var forventningen, at der i takt med kortets udbredelse ville ske en væsentlig reduktion i brugen af kontanter – en reduktion, som vi fortsat har til gode at se realiseret. Når betaling via mobiltelefonen for alvor bliver udbredt, er der måske håb om, at de unge, som er vokset op med en mobiltelefon, vil være mindre glade for kontanterne end deres forgængere”.

42

Finans oktober 2009

”Der er ingen tegn på, at kontanterne helt forsvinder på trods af indførelsen af elektroniske betalingsmidler.

Kigger man uden for Danmark, er der jo heller ikke et eneste land, hvor kontanterne er ved at forsvinde”.

Karsten Biltoft, afdelingschef Danmarks Nationalbank

Kriminelles fantasi overstiger vores Men det er blot en side af historien, for med argumenter som en formindskelse af kriminaliteten burde vejen til et kontantløst samfund da være lige rundt om hjørnet. Men at kontanter forsvinder, er ikke nødvendigvis lig med en formindskelse af kriminaliteten, mener professor og institutleder ved Det Juridiske Institut ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted.

For selvom han vedkender, at narkokriminalitet, hvidvask og sort arbejde vil få vanskeligere kår, hvis et kontantløst samfund indføres, vil de, der har valgt en kriminel løbebane, bare finde andre veje. ”Man skal aldrig undervurdere kriminelle. Jeg er slet ikke i tvivl om, at de også kan finde på måder elektronisk at overføre midler på, så det kunne skjule deres oprindelige forbrydelse, som jo er det, der sker ved hvidvask. Historien viser, at deres fantasi langt overstiger vores. Da bankerne opgraderede deres sikkerhed ved overvågning og tidslåse, blev det vanskeligere at være bankrøver, men så blev det tankstationerne, der stod for skud. Og fordi de nu har skærpet sikkerheden, ser vi så flere af de her hjemmerøverier. Kriminaliteten ville ikke blive mindsket, bare forandret“, siger professoren.

Claus Larsen, forsker og cand. polit ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, mener, at sort arbejde derimod vil blive påvirket, hvis kontanterne forsvinder. Men han mener ikke det vil forsvinde. Rockwool Fondens Forskningsenheds seneste

rapport om sort arbejde fra 2006 anslår, at værdien af sort arbejde, hvis det i stedet blev lavet hvidt med regning ville svare til tre procent af det samlede BNP i Danmark. Omregnet i kroner og øre svarede det til 46 milliarder kroner. ”Og halvdelen af det sorte arbejde eller mere foregår som en byttehandel, det vil sige, at jeg gør en tjeneste for dig, og du gør en for mig. Det vil sige, at kontanter slet ikke er inde i billedet. Men det er klart, at hvis kontanterne forsvinder, vil den del af det sorte arbejde, der ikke foregår som byttehandel blive vanskeliggjort”, siger han.

Overvågningssamfund Et andet problem, der bliver påpeget af mange eksperter, er graden af overvågning af borgerne. Elektroniske penge er registrerbare i alle henseender, og selvom det er en god ting i forhold til det kriminelle samfund, er det et emne, der er nødt til at blive sat fokus på, mener blandt andre afdelingschef ved Forbrugerrådet Vagn Jelsøe. For selvom han umiddelbart ser nogle store fordele for almindelige mennesker ved et kontantløst samfund, såsom at lette borgernes hverdag, påpeger han, at jo flere ting der foregår elektronisk, jo lettere bliver det også at invadere folks privatliv. ”Der må være grænser for, hvor mange persondata vi ønsker eksponeret. Jo sværere det bliver at agere uden for cyberspace, jo sværere bliver det at opretholde privatsfæren.

Der er i hvert fald brug for en garanti for, at de persondata ikke bliver brugt til andet end det, der er nødvendigt, for at tingene fungerer”, siger han.

Han peger også på, at det er vigtigt, at man ikke taber en restgruppe af ressourcesvage på gulvet i processen. I dag er det for eksempel sådan, at alle har krav på at kunne få en bankkonto, men man har ikke krav på at få et dankort eller en mobiltelefon. ”Jo mere man indretter systemer ud fra bankstyrede systemer, jo mere overlader man jo til bankerne. Og det er dem, der er garanten for, at alle borger kan fungere i samfundet, og der er det vigtigt, at bankerne ikke kan sige nej til bestemte typer af kunder, som man fra en forretningsmæssig betragtning finder uinteressante eller ser som en belastning. I så fald ville de mennesker blive marginaliserede i de almindelige funktioner i samfundet. Det kan man sikkert komme uden om gennem lovgivning, men der ligger i hvert fald noget der, som man skal være opmærksom på”, siger Vagn Jelsøe. n

Svenske bankfolk vil af med kontanter En markant stigning i bankrøverier igennem de sidste otte år i Sverige har fået det svenske Finansforbund til at igangsætte en lands­dækkende kampagne for et kontantløst samfund.

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

Mere end en firedobling i antallet af røverier begået i Sverige i de seneste otte år fik i april i år det svenske Finansforbund til at gå forrest i kampen for et kontantløst samfund. Kampagnen ”Kontantfritt Nu” har i første omgang som mål at eliminere kontanterne i bankerne for at komme bankrøverier til livs.

Bankrøverier og angsten for at blive udsat for et bankrøveri er et alvorligt arbejdsmiljøproblem for de svenske bankansatte, således er antallet af bankrøverier begået i Sverige gået fra blot 24 i 2000 til hele 110 i 2008. Med en markant stor stigning fra 2007 til 2008 fra 40 til 110.

En tendens i stigningen, man også så i samme periode i Danmark.

Projektet, der har samarbejdspartnere blandt andre faglige organisationer inden for blandt andre handel og restaurantbranchen, har i første omgang koncentreret sig om at få budskabet om fordelene ved et kontantløst samfund ud blandt medlemmerne via en hjemmeside og arrangementer rundt om i landet. Til oktober holdes eksempelvis en konkurrence, hvor det svenske Finansforbund udfordrer medlemmerne til at få så mange så muligt til at skrive under på at leve uden kontanter. Og de mange events har ifølge projektleder Sofia Stenfeldt båret frugt. ”Vi kan endnu ikke se, om det har haft en effekt på pengeomløbet i Sverige, men vi kan mærke en forskel i forhold til, hvor meget og hvordan der bliver snakket om kontanter, både blandt vores medlemmer og i mediedebatten”, siger hun.

Nu hvor debatten er i gang, er kampagnens næste mål at få rejst sagen ved Riksdagen. På den måde håber projektlederen på at få de svenske politikere på banen. n

Finans oktober 2009

43

globalt

”Indien har flere studerende med absolutte topkarakterer end hele det samlede antal af studerende i USA”.

Præsentationsvideo fra Sony

Af Elisabeth Teisen et @finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel

Er de store blevet for store

Island betaler milliarder tilbage

”Ingen bank må blive så stor, at den er i stand til at afpresse regeringer”, sagde Angela Merkel, Tysklands forbundskansler op til G20-mødet.

Regeringer har verden over måttet bruge kolossale summer på at redde banker ”too big to fail”. Og derfor er nogle af liberalismens hoveddogmer om størrelse som vejen til effektivitet og innovation kommet under angreb.

Vicepræsidenten for den schweiziske nationalbank SNB, Philipp Hildebrandt, har løftet sløret for, at man overvejer midler til at begrænse bankernes størrelse. Han vurderer, at banker ikke bare er blevet ”too big to fail” men også ”too big to manage”. ”Naturligvis er SNB klar over, at der er fordele ved størrelse. Men hvad angår de store internationale banker, synes de empiriske data også at vise, at disse institutioner længst har overskredet den størrelse, der skal til for fuldt ud at udnytte disse fordele”.

Ingen tror, at SNB er ved at stykke UBS eller Credit Suisse op i småbidder. Snarere åbner han op for internationale regler og rammer, der kan håndtere store tværnationale bankkrak.

Sidst i august vedtog Islands parlament, Altinget, at ratificere aftalen om at betale over fem milliarder dollar tilbage, som britiske og hollandske investorer har tabt i forbindelse med Landsbankis internetbaserede højrenteindlånsprodukt, Icesave.

Ifølge den islandske centralbank vil aftalen koste 1,2 procent af bruttonationalproduktet over de næste 15 år, eller 90.000 danske kroner for hver eneste af de 300.000 indbyggere.

Følelserne gik højt under debatterne op til vedtagelsen. Udgangspunktet var en aftale, som den islandske regering havde indgået med England og Holland i juni, som gik ud på, at Island skulle låne 5,5 milliarder dollar af den britiske og hollandske regering til en årlig rente på 5,5 procent, et beløb svarende til det, de respektive regeringer har brugt til at holde engelske og hollandske sparere skadesløse.

Modstanderne sammenlignede aftalen med Versaillestraktatens ødelæggende erstatningskrav til Tyskland i 1919 og omdøbte Icesave til Iceslave. Men der var for meget på spil til ikke at gribe til lommen: Et muligt EU-medlemskab og landets fremtidige kreditværdighed.

44

Finans oktober 2009

Hybris, Deres Majestæt ”Hvorfor var der ingen, der så det komme”, spurgte Storbritanniens 83 år gamle dronning økonomerne på et besøg hos London School of Economics i november sidste år. Det britiske kongehus havde selv tabt 37 millioner pund på London-børsen på aktiernes rutsjetur, men hun spurgte nok lige så meget på sine undrende undersåtters vegne.

Sidst i juli havde 33 af landets førende økonomer et svar klar til dronningen. I deres brev til regenten skrev de blandt andet: ”Madame. Mange forudså faktisk krisen.

Men ingen forudså dens præcise form, timingen og vildskaben. Og helt centralt var det, at ingen kunne overskue den samlede systemrisiko”.

De giver som eksempel en af de nu delvist nationaliserede britiske banker, der havde ikke mindre end 4.000 risk managers ansat. Nogle af de bedste matematiske hoveder ”tabte jævnligt overblikket af syne”, og man nærede alt for stor tiltro til ”finansielle troldmænd” og deres strategier til at eliminere risici. ”Det er vanskeligt at genkalde sig et større eksempel på ønsketænkning kombineret med hybris”, fastslår økonomerne.

globalt

År 1 efter krisen Ugemagasinet Time pryder midt i september en hel forside med en hånd med krydsede fingre. Det, mener bladet, er det bedste bud på den økonomiske situation lige nu. Et år efter Lehman Brothers fald den 15. september 2008 er det det bedste, verden kan gøre: at krydse fingrene

Med den store amerikanske bank- og finanskoncerns fald holdt skrækslagne bankansatte op med at låne penge ud, for når en så kendt bank som Lehman kunne gå konkurs, vurderede de intet sikkert. Snart lå skibe tomme i havnene. Islændingene væltede regering og centralbankchef. Kina rystede af skræk, i takt med at millioner af ansatte blev fyret fra eksportvirksomheder, der lukkede portene. Og i USA har 6,7 millioner mistet arbejdet siden december 2007.

Worst case-scenariet med en total finansiel og økonomisk nedsmeltning er undgået.

Men det er fortsat for tidligt at sige, om krisens kurve har form som et U, V, W eller L. IMF forudsiger et fald i verdens økonomi på 1,4 procent i 2009, den ringeste præstation siden 2. Verdenskrig. Men små grønne skud springer ud. Japan, Tyskland og Frankrig er kommet sig. Økonomerne revurderer deres forudsigelser for den amerikanske økonomi til at være en smule mere positive, og efter en kortvarig lammelse er Kina igen tilbage på sporet.

Men der er langtfra tale om en tilbagevenden til business as usual. Verden efter krisen er ikke den samme som før. Først og fremmest, vurderer Time, er USA’s rolle i verdens­ økonomien ændret. Vi kan ikke længere satse på den amerikanske forbruger som verdens førende økonomiske drivkraft. Kina, Indien og Indonesien er blevet vigtige spillere, ikke mindst i kraft af indbyggernes forbrug. Kina har blandt andet subsidieret købet af nye biler og husholdningsapparater og er startet på at udbygge et socialt sikkerhedsnet i forsøget på at få kineserne til at spendere i stedet for at spare. Og Indien har på det seneste indgået en række frihandelsaftaler med samme formål.

Vejen ud af recessionen anføres af Asien med hjælp af kinesernes, indernes og indonesernes tegnebøger, konkluderer magasinet.

Men der lurer stadig mange farer og fælder. ”Vi har stoppet blødningen, men det er fortsat ikke klart for mig, om vi har opnået en signifikant forbedring af den globale økonomis helbred”, siger Stephen Roach, chef for Morgan Stanley, Asia, til Time.

En af udfordringerne er at skrue på de forskellige økonomiske knapper i lige præcist det rigtige omfang og den rette hastighed. Centralbankernes rentesænkninger og bank­redninger og regeringernes stimuluspakker og støtte til virksomheder gav nyt liv til økonomien, men kunsten er nu at undgå, at patienten bliver så speedet, at det resulterer i nye bobler, og vi ender med et W. Men selvom de store stimuluspakkers æra får en ende, har synet på forholdet mellem stat og kapital ændret sig fundamentalt. Verdensøkonomien har ikke oplevet en lignende offentlig involvering siden 1970’erne, og krisen har genåbnet debatten om statens og markedets rolle i økonomien. Det får også konsekvenser for hele den finansielle sektors virke i mange år fremover./ ET

Finans oktober 2009

45

Verdenspremiere

Endnu et skridt mod den digitale bank Som det første land i verden har Danmark indført elektronisk tinglysning af boliglån.

Ifølge Domstolsstyrelsen vil staten kunne spare 100 millioner kroner om året, når papirtinglysningen forsvinder, og i bankerne er der udsigt til nye jobfunktioner Af Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk

Det, der før tog op til tre uger, kan nu klares på få minutter ved hjælp af en digital signatur og en computer med internetforbindelse. Tirsdag den 8. september 2009 vil gå over i historien som dagen, hvor der blev indført elektronisk tinglysning. Som det første land i verden skrotter Danmark papirtinglysning af boliglån, og det er der god økonomisk fornuft i. Digitaliseringen anslås at kunne spare staten for 100 millioner kroner om året, når sagsbehandlingstiden nedbringes.

Digital tinglysning har været seks år undervejs. I 2003 besluttede Folketinget og Justitsministeriet sammen med Tinglysningsretten at flytte tinglysningen ud af byretterne, og når det har taget så lang tid at føre ud i livet, hænger det blandt andet sammen med et stort antal medarbejderes oplæring i de nye programmer, og at en lang række sikkerhedsspørgsmål skulle afklares.

Den nye e-tinglysning skal styres fra den ny­oprettede elektroniske tinglysningsret i Hobro.

Alene i 2008 var der 2,5 millioner tinglysninger, svarende til 10.000 om dagen, hvilket har betydet en lang ekspeditionstid, og retspræsident Søren Sørup Hansen mener, det er afgørende, at kunderne sikres en hurtig sagsbehandling: ”De kurser, der ligger til grund for lån, ændrer sig minut for minut. Derfor kan det være proble­ matisk, hvis det tager tre uger at få gennemført en tinglysning, fordi kunden derved risikerer at lide

46

Finans oktober 2009

tab eller gå glip af en gevinst“, siger Søren Sørup Hansen til Finans.

Reglerne for tinglysning er i princippet stadig de samme. Når en borger anmelder en tinglysning, benyttes den digitale signatur til at logge ind i systemet, hvorefter de nødvendige oplysninger indtastes på en hjemmeside.

Herefter kan Tinglysningsretten hurtigt ekspedere anmeldelsen ved hjælp af et edb-program, som kaldes ”eTL-motor“. Programmet, som i virkeligheden er en elektronisk tingbog, behandler sagen ud fra oplysninger om kundens ejendom og andre data knyttet til kundens digitale signatur.

”Den store udfordring var at få Domstolsstyrelsens system til at virke sammen med bankens. Det har ind imellem været svært for bankens systemer at komme igennem til Domstolsstyrelsens tinglysningssystem, og der har også været periodiske problemer med at printe dokumenter ud“, siger Carsten Eilertsen.

Det lykkedes for Danske Bank at finde midlertidige løsninger, så man kunne gennemføre de digitale tinglysninger, og nu kører systemet ifølge Carsten Eilertsen, som det skal.

Han mener, at forberedelsen af den digitale tinglysning har overbelastet en række Danske Bank-ansatte på grund af den måde, man fra det offentliges side har planlagt det på. Blandt andet Hårdt belastede medarbejdere har man måttet rette til i det nødvendige under­ Tina Füssel, underdirektør i Finansrådet, er tilfreds Af Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk visningsmateriale i sidste øjeblik. med forløbet på åbningsdagen og betegner det nye ”Nogle har nærmest arbejdet i døgndrift. Så system som velfungerende: nogle medarbejdere har måtte ”spænde buen ”Alle centraler har kunnet komme igennem på hårdt“, og jeg frygter, at nogle går ned med stress. åbningsdagen og fået lavet de ekspeditioner, der Det er bestemt noget, vi vil holde øje med. Men de skulle foretages. Så vi synes, det er gået nogenyder deres bedste og går langt for at få tingene til lunde, og det ser fornuftigt ud. Der har været nogle at fungere”, siger Carsten Eilertsen. få børnesygdomme, men dem retter vi op på. Det er, hvad man må forvente i et it-projekt af den her størrelse”, siger Tina Füssel, som dog ikke ønsker at Nye arbejdsfunktioner uddybe, hvilke børnesygdomme der er tale om.

Næstformanden for Danske Kreds mener, at den Ifølge næstformand i Danske Kreds Carsten elektroniske revolution i tinglysningen kan åbne op Eilertsen forløb indførelsen af digital tinglysning i for nye arbejdsfunktioner: Danske Bank ikke uden vanskeligheder. ”Jeg kan sagtens forestille mig, at der bliver behov

for nye medarbejdere til supportfunktion, så på den måde tror jeg, det er positivt for beskæf­tigelsen, men udviklingen giver nok også nogle muligheder for besparelser på personalet. Primært i backupfunktioner, hvor der vil forsvinde en del papirgang og administrativt arbejde”, siger Carsten Eilertsen og tilføjer, at Danske Kreds vil holde øje med, at man ikke flytter eller fjerner ressourcer, før besparelserne slår igennem.

For at sikre fuldstændige og korrekte oplysninger

i overgangen til det nye system vil alle indtastninger i første omgang blive nøje krydstjekket med oplysninger fra det tidligere system. Det giver sikkerhed for, at de oplysninger, der indgår i det nye system, er helt korrekte, fremgår det af Domstolsstyrelsen hjemmeside.

Det er Tinglysningsretten, som har det juridiske ansvar for sagsbehandlingen, mens Domstolsstyrelsen, der har bestilt programmerne, laver arbejdet.

Der er i første omgang tale om en indkøringsfase for

digital tinglysning frem til nytår, hvor ordningen til at begynde med kun omfatter tinglysning af boliglån.

Herefter er det meningen, at andre tinglysninger, for eksempel biler og andelsboliglån, også vil blive ordnet elektronisk. n Du kan læse mere om digital tinglysning på www.tinglysning.dk eller www.domstol.dk

Finans oktober 2009

47

Tillidsmandsvalg

En god tillidsmand er problemløser Jeg synes, det er spændende at være med til at påvirke udviklingen i banken, siger Annette Jessen, tillidsmand i Spar Nords filial i Skagen Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Foto: Tao Lytzen

En god egenskab for en tillidsmand er at kunne hive sig op i helikopter-perspektiv og se en sag fra flere sider, mener Annette Jessen, der de seneste fem år har været tillidsmand for 27 kolleger i Spar Nords filial i Skagen. ”Som tillidsmand skal man også turde sige noget og gå i dialog med flere parter. Man skal være åben og ærlig, men jeg mener ikke, det er min opgave at opsøge problemstillinger ved at rende rundt og spørge kollegerne, om de har noget at klage over.

En god tillidsmand er ikke problemfinder, men problemløser”, siger Annette Jessen.

Da hendes forgænger i 2004 spurgte, om ikke det var noget for hende at blive tillidsmand, svarede Annette i første omgang nej. Men efter at have tænkt lidt nærmere over det og efter at have undersøgt, hvordan tillidsmandskollegiet i Spar Nord fungerede, sprang hun til som tillidsmand. Og det har hun ikke siden fortrudt. ”Jeg synes, det er spændende at være med til at påvirke udviklingen, i første omgang i filialen her i

Skagen i det daglige, men også via tillidsmandskollegiet at være med til at påvirke udviklingen i hele banken. Det er en udfordring at hjælpe sine kolleger, og jeg trives godt med det”, fortæller Annette, der har været ansat i Spar Nord siden 1998.

Annettes portefølje som kunderådgiver er lidt mindre end kollegernes på grund af tillidsmandshvervet. Alligevel er der rigeligt travlt, og det kan indimellem give hende dårlig samvittighed. ”Nogle gange ærgrer jeg mig over ikke at kunne bruge mere tid på tillidsmandsarbejdet. Problemet er, at kollegerne også er pressede, og så har jeg ikke altid lyst til at bede dem om at tage nogle af mine kundeopgaver”, siger Annette, der fornemmer, at hun har en god opbakning fra både kolleger og leder.

Medmindre nogle af kollegerne ønsker at overtage hvervet i forbindelse med tillidsmandsvalget i november, regner Annette således med at tage en periode mere som tillidsmand. n

Tillidsmænd er i høj kurs Hvervet som tillidsmand er i dag mere anerkendt end nogensinde på arbejdspladserne, og derfor håber Finansforbundet på, at endnu flere end tidligere vil stille op til tillidsmandsvalget, der finder sted i november i alle finansielle virksomheder Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

1.175 af Finansforbundets cirka 55.000 medlemmer er tillidsmænd, og selv om det tal umiddelbart kan lyde stort, er det langtfra nok til, at alle medarbejdere i finanssektoren har en tillidsmand tæt på sig til at varetage deres interesser og til at involvere sig i virksomhedens udvikling i tæt dialog med ledelsen.

Når der til november er tillidsmandsvalg på arbejdspladserne i finanssektoren, håber og tror Finansforbundets næstformand, Michael Budolf-

48

Finans oktober 2009

sen, at endnu flere har lyst til at prøve kræfter med tillidsmandshvervet. ”Tillidsmandshvervet er i dag mere anerkendt end nogensinde både hos virksomhedernes ledelser og blandt medarbejderne. Under krisen har tillidsmanden spillet en meget vigtig rolle som bindeled mellem ledelse og medarbejdere på arbejdspladsen.

Det er tydeligt, at tillidsmanden ikke længere bare er den, der skal tage sig af fyringer, men også er den person, der bliver lyttet til ved forhandlings-

bordet”, siger Michael Budolfsen.

Han vurderer, at tillidsmandshvervet vil blive endnu mere attraktivt i de kommende år, fordi tillidsmændene får en mere strategisk rolle at spille i virksomheden. Dette stiller naturligvis krav til, at kompetencerne skal være i orden. Her er Finansforbundets tillidsmandsuddannelse et godt fundament at bygge videre på. ”Vi tilbyder måske den bedste tillidsmandsuddannelse i Danmark. Den giver dig nogle værktøjer,

Annette Jessen ærgrer sig nogle gange over, at hun ikke kan bruge mere tid på tillidsmandsarbejdet.

Hvem kan blive tillidsmand?

For at blive tillidsmand skal du opfylde følgende formelle betingelser: Du skal være medlem af Finansforbundet Du skal have været ansat i mindst seks måneder på din arbejdsplads Du må ikke være afdelingsleder Du må ikke være i en opsagt stilling Du må ikke være elev.

› › › › ›

Desuden kræver jobbet, at du er motiveret til at tage ansvar for dine kollegaers overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Det er en stor udfordring, som samtidig giver dig noget tilbage i form af kompetenceudvikling, indflydelse og spændende arbejdsopgaver.

20 arbejdspladser uden tillidsmand Østjydsk Bank A/S Saxo Bank A/S Møns Bank Carnegie Bank A/S Skandinaviska Enskilda Banken Lægernes Pensionsbank Finansbanken A/S Den Almennyttige Andelskasse BankInvest AT&T Global Network

EgnsInvest A/S Ø. Brønderslev-Hallund Sparekasse Hals Sparekasse Rønde og Omegns Sparekasse Tved Sparekasse Sparekassen Balling Spartacus A/S Brøndum Andelskasse Andelskassen Midtthy

Sådan vælger I en tillidsmand Finansforbundet sender materiale ud om tillidsmandsvalget til tillidsmanden eller kontaktpersonen på arbejdspladsen og på hjemmesiden finansforbundet.dk/tillidsmandsvalg. Nedsæt et valgudvalg på arbejdspladsen, som gennemgår det tilsendte valgmateriale og sætter sig ind i aftalen om fagligt arbejde i overenskomsten.

som du kan bruge i mange sammenhænge efterfølgende. Der er talrige eksempler på, at tillidsmænd senere bliver rekrutteret til ledere i sektoren, fordi deres ledelsesmæssige kompetencer og evner til at kommunikere bliver trænet og skærpet på vores tillidsmandsuddannelse”, forklarer Michael Budolfsen. n

Fastsæt derefter en valgdato og offentliggør den. Derefter skal kandidatforslag indkaldes – sørg for, at der er mindst en uges frist. Når kandidatnavnene er meldt ind til jer, skal kandidaternes valgbarhed kontrolleres, og man bør for god ordens skyld også få kandidaternes bekræftelse på, at de er villige til at modtage valg. Fra kandidatlisten offentliggøres, bør der være en uges tid til selve valget, så medlemmerne har tid til at forholde sig til kandidaterne. Eventuelt kan der holdes et valgmøde, hvis der er flere kandidater, så medlemmerne får mulighed for at høre, hvad den enkelte står for.

På valgdagen uddeles stemmeseddel og eventuel returkuvert til alle medlemmer i valgområdet (husk også de medlemmer, der er syge, på orlov eller fraværende af anden årsag). Valgudvalget optæller derefter stemmerne og offentliggør resultatet.

Læs mere om tillidsmandsvalget på finansforbundet.dk

Finans oktober 2009

49

Tillidsmandsvalg

Martin Jensen mener, det er vigtigt med ildsjæle i tillidsmandskorpset.

Jeg vil gøre en forskel Tillidsmandsuddannelsen er guld værd, fordi man blandt andet lærer at se tingene fra den anden side også, mener Martin Jensen, der er områdetillidsmand i JN Data Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Martin Dam Kristensen

Mange skal opfordres flere gange af kollegerne, før de siger ja til at blive tillidsmænd, men der er også nogle, som næsten ikke kunne forestille sig ikke at være tillidsmænd.

Martin Jensen, der er områdetillidsmand på JN Data i Silkeborg, brænder for at være tillidsmand. ”Jeg vil gerne gøre en forskel og har altid været fagligt og politisk engageret. Personligt mener jeg, det er vigtigt med ildsjæle i tillidsmandskorpset.

Det er bedre med tre tillidsmænd, som brænder for det, end seks personer, som kører for halv kraft“, siger han.

Martin har tre tillidsmandskolleger, og tilsammen repræsenterer de 240 medarbejdere på JN

50

Finans oktober 2009

Data, der drifter it for Jyske Bank og Nykredit.

Han er meget begejstret for Finansforbundets tillidsmandsuddannelse og mener, at langt flere medlemmer ville stille op som tillidsmænd, hvis de først fik lejlighed til at snuse til uddannelsen. ”Grunduddannelsen er guld værd. Det er mit indtryk, at mange, som er blevet presset til at blive tillidsmænd af deres kolleger, begynder at brænde for at være tillidsmænd, når de kommer på uddannelsen. Her får man nogle rigtigt gode input til sin personlige udvikling og lærer at se tingene fra den anden side også“, siger Martin.

Evnen til at se tingene fra den modsatte side bruger han selv til daglig på JN Data.

”Jeg har et kanongodt samarbejde med ledelsen.

Vi har mange uformelle snakke, som betyder, at de fleste uenigheder håndteres i opløbet, inden det bliver til konflikter. Det er sjældent, at vi krydser klinger“, fortæller Martin.

Den løbende dialog med især personalechefen betyder, at Martin ikke bruger voldsomt meget tid på at være tillidsmand i hverdagen. Som kollegerne har han rigeligt at se til med arbejdsopgaver.

Ud over at være områdetillidsmand får han også afløb for sit faglige engagement ved at sidde i bestyrelsen for IT-klubben (Finansforbundets brancheklub for it-ansatte). n

hvem skal redde dig ?

Tillidsmanden er arbejdspladsens livredder.

Bak op om din tillidsmand, og bliv selv bakket op! skal i vælge en ny tillidsmand, eller har i en god tillidsmand, du synes skal fortsætte? giv en redningskrans til den kollega, du gerne vil opfordre til at stille op som ny tillidsmand.

eller giv redningskransen som et klap på skulderen til den nuværende tillidsmand.

Finansforbundets medlemmer skal i november 2009 vælge tillidsmænd på landets finansarbejdspladser. læs mere om tillidsmandsvalget på www.finansforbundet.dk.

arkivet

Bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

revolten i Haandværkerbanken I 1908 gik en højtstående bankmedarbejder i København sin bank efter i sømmene. Det var ikke et rart syn, der ventede ham. Bankens personale tog så sagen i egen hånd. Det blev fatalt for dem Haandværkerbanken var en københavnsk bank, der satsede stort under byggeboomet i hovedstaden i begyndelsen af 1900-tallet. I sommeren 1907 blev personalet i banken opmærksomme på, at kassereren ved bankens hovedkasse havde en kassemangel på cirka 200.000 kroner. En uhyrlig sum dengang. Involveret i sagen var ikke bare kassereren, men også kassererens bror, en murermester, samt kassererens far, der var den ene af bankens to direktører.

Disse forhold vakte røre blandt medarbejderne i banken. I sommeren 1908 besluttede kontorchef L. Mikkelsen sig for at kigge sin bank efter i sømmene. Det var ikke noget rart syn, der ventede ham.

Bankens to direktører og fire af bankens bestyrelsesmedlemmer havde selv lån i banken for i alt knap en million kroner. Flere af lånene var stillet uden nogen form for sikkerhed, og desuden betaltes der ikke renter på visse lån. Af lån til private kunder var der uforholdsmæssigt store summer samlet på enkelte hænder, hvor det tydeligt fremgik, at lånene var bevilget til direktørernes private omgangskredse uden forretningsmæssige hensyn. Også her var flere lån udstedt uden sikkerhedsstillelse.

L. Mikkelsens undersøgelse bekræftede personalets mistanker om svindel og uhensigtsmæssige udlån, og de tog nu sagen i egen hånd. En samlet henvendelse til bankens bestyrelse gav intet resul­tat. Derfor formulerede de i fællesskab et opråb til bankens øverste myndighed: Repræsentantskabet. I et brev til repræsentantskabet lyder det blandt andet om bestyrelsens otte medlemmer (heriblandt de to direktører), at de ”ere Bankens Skyldnere for meget betydelige Beløb, og de staa ikke saa frit, uafhængigt og upartisk som de bør, hverken til hinanden indbyrdes eller til Direktionen eller den samlede

52

Finans oktober 2009

Bestyrelse, der har Ansvaret. Hertil kommer, at Laan ofte ere ydede paa en Maade og under en Form, der maa siges at ligge udenfor det Sædvanlige i den Slags Forretningsforhold, og som for Direktørernes Vedkommende er i ligefrem Strid med Bankens Statuter“.

Og så fremdeles udreder bankens personale de øvrige problemer i banken for repræsentantskabet, såsom hemmeligholdelse af udlån, manglende tabsafskrivninger i regnskaberne samt opskrivning af kassebeholdningen for at dække over tab. Nyheden sivede ud i pressen, og man frygtede et run på banken. Derfor blev sagen pludselig livstruende for banken.

På et møde med repræsentantskabet og bestyrelsen lykkedes det bestyrelsen og direktionen at mistænkeliggøre personalet i en sådan grad, at det vedtoges blandt repræsentantskabet, at bankens regnskab skulle godkendes uden bemærkninger – og at det skulle meddeles den ventende presse straks.

Slutteligt blev der nedsat et udvalg, der fik til opgave at gennemgranske bankens regnskaber. De fandt frem til, at der ikke var noget at komme efter. Personalet fik ikke lov til selv at se indholdet af denne undersøgelse. Uofficielt hed det sig, at personalet havde ret i sin kritik.

Den 29. marts 1909 blev hele personalet opsagt. Senere måtte de to direktører også trække sig. Sagen fik stor opmærksomhed i offentligheden og blev kaldt ”Revolten i Haandværkerbanken”.

Er det personalets ansvar at tage affære? Haandværkerbankens personale gav sin mening til kende i 1909: ”Vi mene: Jo! Og tror, at den Offentlige Mening vil besvare Spørgsmaalet paa samme Maade“.

Spørgsmålet er stadig aktuelt. n

CSR

Nyt redskab til tillidsvalgte Finansforbundet vil med udgivelsen af inspirationskataloget ”CSR i den finansielle sektor” klæde tillidsvalgte bedre på til at arbejde med virksomhedens sociale ansvar. Ansvarlig vækst er mere end nogensinde et nøgleord for den finansielle sektor, mener næstformand Kent Petersen

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

CSR (Corporate Social Responsibility) handler om virksomheders integration af etiske, sociale og miljømæssige hensyn i deres måde at drive forretning på. Googler man udtrykket, får man over 53 millioner hits.

CSR er næsten alle vegne, og mange finansielle virksomheder – blandt andre Danske Bank, Nordea og Middelfart Sparekasse – arbejder med CSRaktiviteter. Nu er også Finansforbundet kommet på banen med inspirationskataloget ”CSR i den finansielle sektor”, som henvender sig til tillidsvalgte i virksomhederne. ”Det traditionelle faglige arbejde med fokus på overenskomster prioriterer vi stadig højt, men som tillidsvalgt kan der være god grund til at beskæftige sig med CSR også. Det handler om at arbejde for social og samfundsmæssig udvikling og ansvarlighed, og ansvarlig vækst er mere end nogensinde et nøgleord for den finansielle sektor”, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen.

Tillidsvalgte kan ved at involvere sig i CSR-politikken i virksomheden være med til at forpligte ledelsen til ansvarlig ageren. CSR handler også om at skabe bedre forhold for medarbejderne og at udvikle attraktive arbejdspladser, så for tillidsvalgte er det et væsentligt område at kaste sig over.

Fem centrale CSR-områder Inspirationskataloget sætter fokus på fem centrale CSR-områder: 1. Medarbejderaktiviteter – som eksempelvis kan arbejde med at skabe mangfoldighed på arbejds-

pladsen i forhold til etnisk baggrund, alder, køn og handicap eller aftaler om, hvordan man skaber en god balance mellem arbejde og fritid.

2. CSR i leverandørkæden – som handler om, at virksomheder for at undgå negativ omtale må sørge for, at underleverandører også overholder lovgivning og opfører sig ansvarligt.

3. Samfundsaktiviteter – som er en betegnelse for virksomhedens involvering i forskellige former for partnerskaber, sponsorater og andre relationer med det omkringliggende samfund.

4. Miljø og klima i et CSR-perspektiv – som dels handler om, hvordan finansielle virksomheder påvirker miljøet direkte fra den daglige drift, og dels indirekte gennem udlån og investeringer.

5. CSR i kerneforretningen – som dækker over ansvarlighed i de udlån og investeringer, virksomheden foretager (SRI – Socially Responsible Investment) og etik i rådgivningen.

virksomheder tilsluttet sig FN’s principper for samfundsansvar, Global Compact, som omhandler menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.

CSR’s voksende betydning understreges desuden af, at alle børsnoterede selskaber fremover er blevet pålagt at rapportere om deres samfundsansvar i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet.

Du kan læse mere om CSR på finansforbundet.dk/csr.

CSR på tværs af landegrænser Finansforbundet gør i kataloget opmærksom på, at social ansvarlighed ikke er et isoleret nationalt anliggende. ”Vi oplever til stadighed, at nationalt afgrænsede aftaler om medarbejderforhold og social ansvarlighed bliver sat under pres. Derfor vil vi gerne opfordre vores tillidsvalgte til også at arbejde med CSR på tværs af landegrænser inden for områder som medarbejderforhold, miljø, klima og investeringer”, siger Kent Petersen.

Finansforbundet har i lighed med flere finansielle

Finans oktober 2009

53

spørgehjørnet Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Frihed ved ægtefælles lægebesøg Min mand faldt på badeværelsesgulvet om morgenen. Jeg var derfor nødt til at køre ham til læge. Jeg gav min arbejdsplads besked på, at jeg kom senere.

Lægen vurderede, at han skulle på skadestuen, og jeg var nødt til at køre ham derhen. Hospitalet indlagde ham, og jeg meddelte derfor min arbejdsplads, at jeg desværre ikke kom på arbejde den dag. Mit spørgsmål er nu, om jeg selv skal betale for en sådan dag, eller om jeg har ret til frihed med fuld løn?

Kontanthjælp ved ledighed I forbindelse med en større afskedigelsesrunde på min arbejdsplads er jeg desværre blevet sagt op. Det er kommet som et chok for mig, da jeg har været der i 30 år, og hvad værre er, så er jeg ikke i a-kasse. Af hensyn til min kones og min fremtidige situation må vi lige se på vores økonomi, hvis jeg ikke finder et job lige med det samme. Når jeg ikke er i a-kasse, får jeg vel automatisk kontanthjælp fra kommunen?

Venlig hilsen Morten Jensen

Venlig hilsen Dorte J

Svar Du har ret til at holde fri i en sådan situation. Det fremgår af overenskomstens § 97.

Men du har ikke ret til løn, medmindre der findes særlige aftaler/regler i din virksomhed, eller du kan lave en individuel aftale. Du må derfor bruge en omsorgsdag, feriedag, afspadsering eller fleks – eller trækkes i løn for de timer, du havde fri.

Venlig hilsen Karen Bay, konsulent

Svar Du kan godt henvende dig på kommunen i din situation og ansøge om kontanthjælp. Der er dog ikke automatisk ret til kontanthjælp. Der kan være flere forhold, der gør, at du ikke kan få kontanthjælp på både kort og lang sigt. Du og din kone må ikke have indtægter eller formue, der kan dække jeres behov for forsørgelse. Det være sig din kones eventuelle arbejdsindtægter, formue over 20.000 kroner, formue i form af kapitalpension med videre, friværdi i eget hus, hvis I har det. Der kan desværre være mange grunde til, at du altså ikke kan få kontanthjælp.

Jeg håber, at I økonomisk kan klare det, og at du snart finder dig et nyt job. Du kan læse mere om kontanthjælp på www.borger.dk.

Venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver

54

Finans oktober 2009

Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Krise på hjernen medlemsmøder efterår 2009

Kriser kommer og går, og vi har en tendens til de vil udfordre dig med spørgsmål som: at glemme dem og gentage dem. hvorfor lærer hvordan opstår kriser? vi ikke af dem? hvad kan vi gøre for at undgå kriser?

Kom til medlemsmøde, og oplev finansforbundets formand allan bang og næstformænd, hvorfor er det nødvendigt at regulere michael budolfsen og Kent petersen reflektere sektoren? over det spørgsmål og byde ind med forslag til, hvordan vi bliver bedre til at være på forkant. hvad kan du gøre anderledes?

program Kl. 17.30 serveres en sandwich Kl. 18.00 oplæg og debat Kl. 19.30 buffet Kl. 20.30 underholdning ved peter lund madsen medlemsmøderne slutter ca. kl. 21.30

tid & sted

28. september 2009 aalborg aalborg Kongres & Kultur Center europa plads 4, 9100 aalborg fra formandskabet deltager michael budolfsen

21. oKtober 2009 allerød nordsjællands KonferenceCenter gydevang 39-41, 3450 allerød fra formandskabet deltager Kent petersen

26. november 2009 København den sorte diamant søren Kierkegaards plads 1, 1016 København K. fra formandskabet deltager michael budolfsen

1. oKtober 2009 herning østergaards hotel silkeborgvej 94, 7400 herning fra formandskabet deltager Kent petersen

9. november 2009 nykøbing falster nykøbing falster teater østergågade 2, 4800 nykøbing f fra formandskabet deltager Kent petersen

tilmelding www.finansforbundet.dk senest 14 dage før det møde, du vil deltage i.

8. oKtober 2009 København den sorte diamant søren Kierkegaards plads 1, 1016 København K. fra formandskabet deltager allan bang

12. november 2009 Kolding Comwell Kolding skovbrynet 1, 6000 Kolding fra formandskabet deltager allan bang

19. oKtober 2009 odense radisson sas h.C. andersen hotel Claus bergs gade 7, 5000 odense C. fra formandskabet deltager michael budolfsen

23. november 2009 aabenraa folkehjem Kursuscenter Kongesalen haderslevvej 7, 6200 aabenraa fra formandskabet deltager allan bang

LDT

O AFH

LDT

O AFH

hjernemadsen mød hjerneforsKer og foredragsholder peter lund madsen, som vil disseKere Krisen med foKus på den mennesKelige adfærd.

medlemsservice

a jour meddelelser nyheder servicetilbud

Et opråb til dig og din kollega om mailadresser Da vi har rigtig mange forkerte mailadresser og telefonnumre i vores medlemssystem, vil det lette vores arbejde meget, hvis alle vil have ulejlighed med at tjekke egne stamoplysninger jævnfør nedenstående vejledning. › Gå ind på Finansforbundets hjemmeside: www.finansforbundet.dk › Klik ind på medlemskab og plus › Gå i venstre spalte – klik på medlemskab › Gå i venstre spalte – klik på ret dine stamoplysninger › Skriv de først 5 bogstaver i dit efternavn efterfulgt af dit medlemsnummer (dit medlemsnummer står på dit medlemskort), og tryk Enter › Herefter kan du rette i dine stamoplysninger › Husk at gemme.

Ledige pladser på Styrk dig selv-kursus

Finansforbundets sekretariat går nu i Nykredits fodspor ved at tilslutte sig ligestillingsministerens Charter for flere kvinder i ledelse. Tiltrædelsen af charteret betyder, at Finansforbundet som sekretariat forpligter sig til at arbejde for at få flere kvinder i ledelse. Indsatsen indebærer blandt andet, at forbundet skal udvikle og opstille mål eller måltal for andelen af kvinder på udvalgte ledelsesniveauer inden for et fastsat tidsrum.

Derudover skal forbundet sikre en personalepolitik, der fremmer lige karrieremuligheder for begge køn og tilstedeværelsen af både kvindelige og mandlige kandidater til intern og ekstern lederrekruttering. Indtil videre er Nykredit det eneste pengeinstitut, som har tilsluttet sig charteret, men Danske Bank har tidligere meldt ud, at koncernen overvejer at tiltræde charteret. Læs mere om charteret på www.kvinderiledelse.dk. /BV

56

Finans oktober 2009

Der er 10 ledige pladser på Styrk dig selv-kurset ”Livsstil, mad og motion”, som vi afholder lørdag den 21. november på Krogerup Avlsgård i Nordsjælland i samarbejde med Aarstiderne.

På kurset får du ny inspiration til den daglige madlavning, nye motionsinput, du kan arbejde videre med selv, og en god dag i køkken og natur.

Send en mail til amo@finansforbundet.dk, hvis du vil have en af pladserne.

Foto: Ricky Molloy

Flere kvindelige ledere

medlemstilbud

Karriererådgivning Tænker du over din karriere? Og vil du gerne tættere på drømmejobbet? Som medlem af Finansforbundet kan du få karriererådgivning fra forbundets konsulenter, gennemføre en personlighedstest og bruge it-værktøjet JobSpor til at finde vej til det helt rigtige job

Tilbuddet om karriererådgivning er for dig, der overvejer, hvor du vil hen. Måske har du lyst til faglige udfordringer, måske drømmer du om at blive leder, eller måske vil du noget helt andet. Uanset din situation og ønsker kan du som medlem af Finansforbundet benytte dig af karriererådgivningen.

Det er nemlig vigtigt at blive bevidst om egne kompetencer. Det styrker dig både i forhold til dit nuværende job og den dag, du skal videre. Derfor er der altid god grund til at reflektere over din karriere og de valg og muligheder, du har. Også mens du er i en stilling, som du er glad for.

Som medlem af Finansforbundet har du adgang til nogle konkrete tilbud, der kan

være med til at udvikle din karriere. JobSpor. dk er et it-værktøj, som hjælper med at finde frem til lige præcis det job, der passer bedst til dig. Gå ind på jobspor.dk og opret dig som ”ny bruger”. Som medlem af Finansforbundet kan du bruge licenskoden 2D3C78. JobSpors guide hjælper dig frem til de job, der kunne være relevante for dig i din jobsøgning.

Måske bliver du overrasket og får ny inspiration, og måske får du bekræftet, at du er på rette vej.

En personlighedstest kan også hjælpe dig til at opdage nye veje og muligheder i forhold til din karriere. I mange rekrutteringsforløb indgår en personlighedstest som et værktøj til at sikre, at stillingen og ansøgeren har det helt rigtige match, når det kommer til per-

sonlige egenskaber. Som medlem af Finansforbundet kan du teste din personlighed. Det kan forberede dig til at tage en lignende test i en ansøgningssituation, og det kan gøre dig klogere på dig selv, dine personlige kompetencer og karrieremuligheder. Personlighedstesten giver dig overblik over dine adfærdsmønstre, styrker og begrænsninger, adfærd under pres og stress, motivationsfaktorer og karrieremuligheder.

Har du brug for personlig sparring, er du altid velkommen til at kontakte Finansforbundet.

Du kan både få gode råd over telefonen og ved et personligt møde. Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 eller ss@ finansforbundet.dk for at booke en aftale med en af vores konsulenter.

Udnyt dit medlemskab Finansforbundet har masser af gode medlemstilbud på hylden.

Du kan i de kommende numre af Finans blandt andet læse om, hvordan du kan …

› Spare på forsikringer › Få tilbud på ferierejser › K omme på medlemskurser

› › ›

Få personlig rådgivning Leje billige ferieboliger Få rabat på benzin

› Bruge finansjob.dk › F å bonus i 4.300 butikker

› o g meget mere …

Læs mere om medlemsfordelene på finansforbundet.dk/plus.

Finans oktober 2009

57

medlemsservice

Fra Sankt Petersborg til Moskva Når Finans Senior Rejser i samråd med Albatros Travel har valgt denne rejse som ét af tilbuddene for næste forår, er det hovedsageligt fordi, den med sit indhold af kunst i verdensklasse, placeret i sine oprindelige miljøer med russisk overdådighed og pragt, rummer grundlaget for store oplevelser - dels i Moskva (Kreml), dels i Skt. Petersborg (Eremitage-slottet).

Hertil skal lægges et herligt krydstogt ad Zarens Vandveje, der går gennem både floder og kanaler igennem nogle af Ruslands smukkeste landskaber. Det giver mulighed for at opleve russiske landsbyer med fattige men maleriske ejendomme.

Undervejs vil vi gøre ophold og besøge nogle af Ruslands smukke gamle byer, der alle har spillet en stor rolle i Ruslands farverige historie, og hvor vi bl.a.

H med old øj e f i di oredra n kr eds! g

besøger nogle af de smukkeste løgkuplede kirker, hvis indre er dækket med uvurderlige kalkmalerier og ikoner i alle størrelser.

Dette er en rejse tilbage i tiden, hvor den tids herskere ikke blot sad på magten, men også gennem krige, plyndringstogter og brandbeskatnting af de menige borgere, skabte det gabende svælg mellem rig og fattig, der førte til Revolutionen i 1917 – og dermed til kommunisternes magtovertagelse.

Men det er også en rejse ind i den nye russiske verden, der har åbnet sig mod den øvrige og med stormskridt nærmer sig den levestandard vi kender i dag. På ondt og godt.

Jens Rasmussen, Albatros Travel.

Rejs med Finans Senior Rejser Kizji Onega søen

Ladogasøen Svir

Klassisk krydstogtrejse ad de russiske floder fra Sankt Petersborg til Moskva - 11 dage m/dansk rejseleder

Mandrogi Skt. Petersborg Goritzy

RUSLAND

Volga

Uglitj Jaroslavl Moskva

Flodkrydstogt i Zarens Kølvand Mulighed for tilslutning fra Århus og Aalborg kr. 890,En vandvej mellem Moskva og Sankt Petersborg har været en russisk drøm, lige siden Peter den Store grundlagde sin hovedstad. Først i 1960’erne blev zarens ønsker en realitet. Det kan vi nu nyde godt af på dette krydstogt. Hver dag lægger vi til i en ny by, bl.a. i to af de historisk betydningsfulde byer i den såkaldte Gyldne Ring – en cirkel af fæstningsbyer opstået i middelalderen omkring Moskva til beskyttelse af hovedstaden.

Fra skibets restaurant eller udendørs dæk kan vi nyde livet, mens skove, landsbyer og floddale langsomt glider forbi. Vi sejler med det velrenommerede russiske krydstogtselskab Orthodox, hvis skibe ikke medtager flere passagerer, end at besætningen har god tid til at gøre vores ophold yderst komfortabelt.

Udover den Volga-Baltiske Kanal, skal vi sejle på Europas længste flod, Volga, på floderne Svir og Neva og gennem Europas to største floder, Onega og Ladoga. Vi skal gennem flere sluser,for at komme til det højere beliggende Moskva.

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

58

Finans oktober 2009

Dagsprogram Dag 1 København – Sankt Petersborg, ombordstigning.

Dag 2 Sankt Petersborg. Byrundtur og Peter-Poul-fæstningen.

Dag 3 Sankt Petersborg. Vinterpaladset/ Eremitagemuseet og afsejling.

Dag 4 Mandrogi.

Dag 5 Kizji.

Dag 6 Goritsy.

Dag 7 Jaroslavl.

Dag 8 Uglitj.

Dag 9 Moskva. Den Røde Plads, Novodjevitjijklostret, det russiske statscirkus.

Dag 10 Moskva. Kreml.

Dag 11 Moskva og hjemrejse.

Prisen inkluderer ] Fly København - Skt. Petersborg og Moskva - København med SAS. ] Alle skatter og afgifter. ] Dansk rejseleder. ] Transport, udflugter og entréer jf. dagsprogram. ] 11 dages krydstogt på M/S Litvinov. ] Helpension på skibet. ] Visum til Rusland

Afrejse 21. maj 2010 Pr. pers. i delt udvendig dobbeltkahyt, Main dæk kr. 13.990,Tillæg for Upper dæk kr. 490,Tillæg for Boat dæk kr. 790,Tillæg for enekahyt på Main dæk kr. 2.990,-

Bestilling af rejse og program:

Finans Senior Rejser Kaj Lund-Hansen Tlf. 97821936 kajl-h@vip.cybercity.dk

Rejs med Finans Senior Rejser

Luksus ved Mara-floden Selv om det er mange år siden, vi var drenge, lever vor drengetids helte stadig i vor erindring. Hvem husker ikke, når Tarzan var på programmet? Vi sad med hjertet oppe i halsen og bad til, at Tarzan ville overleve, vi beundrede hans daglige omgang med Afrikas vilde dyr og ønskede, at vi kunne komme til at opleve det samme.

Tarzan er død, men Afrika og dyrene er der stadig. Scenen er sat for verdens måske største naturskuespil ”Afrikas dyr”, der opføres året rundt. Scenen hedder Karen Blixen Camp og er af eksperter betegnet, som én af de smukkest beliggende i et område med stor forekomst af vilde dyr og fugle.

Området kaldes Masai Mara efter Mara floden, som hvert år lader tæppet gå for et fantastisk sceneri, når flere millioner gnuer vandrer tusindvis af kilometer i deres søgen efter frisk græs, altid ad næsten samme rute, der betyder, at de skal krydse Mara-flodens dybe vand, hvor sultne krokodiller gør et stort indhug i flokken.

Foruden dette skuespil er der, på de daglige safari-ture, rige muligheder for at opleve elefanter, løver, næsehorn, giraffer, geparder m.m. I savannens høje græs kommer man meget tæt på dyrenes verden med en afslappet og legende atmosfære. En virkelig nydelse for enhver der oplever det.

Alt dette er rammen omkring Karen Blixen Camp, der består af 22 luksustelte, lavet af kanvas og alle med moderne faciliteter.

Teltene er rejst på trægulve og udstyret med terrasser, hvorfra der er udsigt til floden og en del af dens faste beboere, dyrene.

Vi vil gerne opfordre samtlige medlemmer af Finans Senior til at lade drømmen om at opleve Afrika blive til virkelighed.

Jens Rasmussen, Albatros Travel.

je Hold ø rag d e r o med f reds! i din k

Tag med Finans Seniorrejser til Albatros’ Karen Blixen Camp Nyd livet på Albatros’ Karen Blixen Camp og oplev verdens bedste safariområde, den spektakulære vildtvandring, komfort og afslapning, hvor Afrika er bedst - 9 eller 14 dage Albatros Travels safaricamp i Masai Mara er indbegrebet af den komfortable, luksusbetonede safari, hvor man kan kombinere enestående naturoplevelser med besøg hos farvestrålende kvægnomader, lækker mad og pragtfulde værelser med privat terrasse ned til Mara-flodens flodheste og krokodiller.

Vi rejser direkte til verdens mest spændende og vildtrige safariområde og indkvarteres på Albatros’ førsteklasses lodge, Karen Blixen Camp, for hele perioden.

Vi kan sidde med en bog eller en drink på vores private terrasse, mens vi lytter til flodhestenes grynten i floden eller iagttager drikkende giraffer ved vadestedet overfor. Vi kan stå sent op, nyde en varm brunch og slappe af ved poolen eller med en omgang massage. Vi har masser af tid til at opleve både de galopperende gnuer og jagende løver, og vi besøger naturligvis også Karen Blixens Farm og Museum.

Dagsprogram Dag 1 København - Kenya.

Dag 2 Nairobi - Masai Mara / Karen Blixen Camp.

Dag 3-7 Masai Mara og Koiyaki / Game Drives (safarikørsler), landsbybesøg og skolebesøg.

Dag 8 Karen Blixen Camp – Nairobi/Karen Blixen Museum og Farm. Middag på Carnivore Restaurant.

Dag 9 Hjemkomst.

Masai Mara

Karen Blixen Camp

KENYA Nairobi

Det Indiske Ocean

Mombasa

TANZANIA

Leopard Beach

Prisen inkluderer ] ] ] ]

] ] ] ] ]

Fly København - Nairobi t/r.

Fly Nairobi - Masai Mara t/r.

Alle skatter og afgifter.

6 nætter på Karen Blixen Camp med helpension, dog uden drikkevarer.

1 nat på Mayfair Hotel inkl. morgenmad.

Indkvartering i dobbeltværelse.

Udflugter jf program.

Al nødvendig lokal transport i forbindelse med programmet.

Alle nationalparkafgifter under safarien.

Afrejse 27. marts 2010 Pr. pers. i delt dobbeltværelse kr. 20.990,Juni 2010, kr. 19.990,- (dato følger) Tillæg for eneværelse/telt, kr. 3.590,BadEfErIE

Mulighed for badeferieforlængelse ved Det Indiske Ocean (Mombasa).

Indlogering på et flot 4-stjernet resort lige ned til en hvid sandstrand. Læs mere i det fyldestgørende program. Fem nætter m/ halvpension, fra kr. 4.490,-.

Bestilling af rejse og program:

Finans Senior Rejser

Alex Wagner Tlf. 43 64 75 14 hanne.alex.wagner@4syd.dk

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

Finans oktober 2009

59

medlemsservice Ledige og seniorer Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det på­gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Seniorgrupperne er for seniorer i det p ­ ågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

Netværk Nordjylland

Netværk Hovedstaden

Find dine farver Har du nogensinde tænkt over farvernes betydning? Hvis du klæder dig rigtigt, får du en positiv udstråling. Dine farver skal harmonere og ikke dominere.

Mød op og bliv inspireret af farvekonsulent Dorit Lundsgaard.

Oplev virkningen af det rigtige farvevalg demonstreret på nogle af deltagerne – og bliv klogere på, hvordan du fremhæver dit udseende, så du sender de rigtige signaler i en eventuel jobsamtale. Det er de første tre sekunder, der er de vigtigste i mødet med dine omgivelser. Arrangementet slutter ca. kl. 15.00.

Tid: Tirsdag 3. november kl. 10 Sted: Hotel Scheelsminde, Scheelsmindevej 35, Aalborg, (bybus nr. 16 holder 100 m derfra) Pris: gratis Frist: 19. oktober Tilmelding: Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk eller tlf. 3296 4600 Praktiske spørgsmål kan rettes til Netværk Nordjylland: Lone Rasmussen, tlf. 9818 8610 – 5189 4544 eller mail naturligvis@privat.dk Birgit Davids, tlf. 9815 5804 – 2423 0269 eller mail bdavids@gvdnet.dk Husk også at melde afbud hertil så tidligt som muligt, hvis du skulle blive forhindret.

Seniorgruppen Viborg

Cafe-møde Hermed invitation til cafe-møde, hvor der vil være orientering om nyheder og regler på a-kasse området v/FTF-A, og en arbejdsmarkedskonsulent fra Finansforbundet vil orientere om aktuelle emner. Du vil endvidere have mulighed for at møde andre i samme situation. Arrangementet slutter ca. kl. 14.00.

Tid: Torsdag 5. november kl. 10 Sted: Finansforbundet, Applebys Plads 5, København Pris: gratis Frist: 27. oktober Tilmelding: Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk eller tlf. 3296 4600

Netværk Hovedstaden

Julefrokost Hermed invitation til julefrokost.

Tid: Torsdag 3. december kl. 11.30 Mødested: Vesterbrogade uden for Hovedbanegården Pris: gratis Frist: 20. oktober 2009 Tilmelding: Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk eller tlf. 3296 4600

Juletur til Aalborg Vi spiser brunch hos Føtex i Skive og kører derefter mod Aalborg, hvor der er mulighed for at besøge Utzon Center (tæt på centrum) eller Kunsten eller tid på egen hånd.

Der er frokost på Sohngaardsholm Slot.

Tid: Onsdag 18. november Sted: Afgang Thisted Havn 7.00

Nykøbing Rutbilst. 7.30

Skive Rutebilstation 8.00

Stadionhallen, Viborg 7.30

Alle retur senest 18.30 Pris: Kr.150/250 (ledsager) ekskl. drikkevarer

Kontonummer: 90900001709631 Frist: 2. november Tilmelding: Asger Høgholm, 9792 6480 – Carl Garder, 2010 9000 E-mail: hoeg@holm.mail.dk el. C_Garder@Yahoo.dk

Seniorgruppen Sønderjylland

Bankospil Vi prøver som noget nyt at invitere til bankospil med spisning (biksemad). Vi slutter af med kaffe.

I prisen er inkluderet tre bankokort.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Netværk Nordjylland Find dine farver, 3. november

Netværk Hovedstaden Julefrokost, 3. december

Seniorgruppen Sønderjylland Bankospil, 27. oktober

Netværk Hovedstaden Cafemøde, 5. november

Seniorgruppen Viborg Juletur til Aalborg, 18. november

Seniorgruppen Ringkøbing Bowlingspil i Holstebro, 28. Oktober

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon:

60

Finans oktober 2009

Antal deltagere:

Stiger på i:

Seniorgruppen Frederiksborg Julefrokost, 25. november

Tid: Tirsdag 27. oktober kl. 13.00 Sted: Holbøl Landbohjem. Arrangementet er et kør selv-arrangement Pris: Kr. 100,00

Kontonr. som sædvanlig Frist: 17. oktober Tilmelding: Anita Filbert, Frøslevvej 76, 6330 Padborg

E-mail: buster_f@mail.tele.dk

Seniorgruppen Ringkøbing

Bowling i Holstebro Vi mødes kl. 15.30 og bowler fra kl. 16 til 18. Derefter er der buffet kl. 18.15.

Tid: Onsdag den 28. oktober Sted: Bowl’n’Fun, Holstebro

Mads Bjerresvej 5, Holstebro Pris: Gratis – dog drikkevarer for egen regning Frist: Mandag den 12. oktober Tilmelding: Else Marie Møller, Haydnsvej 94, 7500 Holstebro

Tlf. 4047 2660 – bedst mellem 9 og 10 Bemærkninger: Næste arrangement: Julefrokost onsdag den 25. november.

Seniorgruppen Fyn

Efterårsmøde Vi starter med kaffe og kringle og får derefter besøg af Carl Holst, som blandt andet er regionsrådsformand i Region Syddanmark og formand for Team Danmarks bestyrelse. Han vil tale om emnet ”Fremtidens sundhedsvæsen i Region Syddanmark”. Et emne, som sikkert vil interessere mange af vore medlemmer.

Ca. kl. 12.30 serveres en dejlig middag med en øl eller vand.

Herefter slutter dagens program.

Tid: Onsdag den 21. oktober Sted: Kl. 9.45 Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense Pris: Medlemmer kr. 50,00 – ledsager (fælles bopæl) kr. 260,00 Kontonr.: Beløbet indsættes på konto 2376 – 5495887725 i Nordea Frist: Fredag den 16. oktober Tilmelding: Lis Larsen, 6616 1413 – Georg Juel, 2211 7825 – J.E. Jørgensen, 6616 4484 – H. Weber Jeppesen, 6597 4325 – Carl Ove Olsen, 6611 8158

Seniorgruppen Frederiksborg

Julefrokost Julefrokosten 09 foregår ombord på Scandlines færge Tycho Brahe, hvor vi nyder den store julefrokost med tilbehør, som vil være en buffet med 1 øl/vand + 1 snaps efterfulgt af kaffe, medens vi nyder udsigten på Øresunds blå til både Hälsingborg og Helsingør.

Tid: Onsdag den 25.november kl. 12.10 v/ Scanlines Billetkontor Helsingør Station, 1 sal Pris: kr. 50.-/kr. 250 Kontonr.: reg 2418 kto 6877 618879 Frist: 20.oktober Tilmelding: Inge Seidenschnur Stokkevej 31 3220 Helsinge, tlf. 4870 8012 Tilmelding er bindende og vil foregå efter "først til mølle" pricippet, medlemmer har fortrinsret. Husk navn + tlf.nr. ved tilmelding som sker ved brev eller telefon. Afbud på dagen til Erik på tlf. 4086 5523.

Nyhedsbrevet FiNaNs Få nyheder på skærmen hver tirsdag formiddag – lige meget hvor du er.

Tilmeld dig på finansforbundet.dk under Nyheder

Finans oktober 2009

61

Nyt fra

At springe ud som selvstændig At starte selvstændig virksomhed er en stor beslutning, der kræver, at du grundigt undersøger en række forhold, der senere hen kan få betydning. Et af de forhold er a-kassemedlemskabet og muligheden for at få udbetalt dagpenge, i tilfælde af at driften af den selvstændige virksomhed ikke går som forventet

Som selvstændigt erhvervsdrivende kan du tegne en a-kasseforsikring og opnå samme sikkerhedsnet som lønmodtagere.

FTF-A forsikrer også selvstændigt erhvervsdrivende, hvilket betyder, at du ikke skal skifte a-kasse, hvis du begynder at drive virksomhed – virksomhed, som er din hovedbeskæftigelse eller din bibeskæftigelse.

Efter a-kassereglerne er man selvstændig, hvis man arbejder for egen regning og risiko med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Der er en række forhold, der indikerer, at du er selvstændig, for eksempel hvis du har ansat arbejdskraft, foretager nedskrivninger af varelager, har fradrag for driftsudgifter eller afskriver driftsmidler. Du kan også blive vurderet som selvstændig, hvis du er momsregistreret, opgiver over-/underskud af virksomheden til SKAT, er omfattet af en virksomhedsskatteordning eller deltager i et interessentskab.

Dagpenge samtidig med driften af selvstændig virksomhed Som udgangspunkt kan man ikke få dagpenge, hvis man er selvstændig. Men har man en bibeskæftigelse, kan man søge a-kassen om at få godkendt virksomheden sideløbende med dagpenge. Det er a-kassen, der foretager vurderingen.

For at få tilladelse er det en grundlæggende for-

62

Finans oktober 2009

udsætning, at man kan drive virksomheden ved siden af fuldtidsarbejde som lønmodtager, og uden at der sker ændringer i driften, hvis man får arbejde som lønmodtager. Arbejdet i virksomheden skal kunne udføres uden for normal arbejdstid. Det indebærer også, at du skal kunne overtage lønmodtagerarbejde med en dags varsel.

Bliver din virksomhed vurderet til at opfylde betingelserne, udsteder a-kassen en tilladelse til bibeskæftigelse med dagpengeret. Det er dog sådan, at man kun kan få dagpenge sideløbende med en bibeskæftigelse i op til 78 uger. Efter de 78 uger skal man enten ophøre med sin bibeskæftigelse eller fravælge dagpengene.

Dagpenge og drift af selvstændig hovedbeskæftigelse Så længe du har en selvstændig virksomhed, der er din hovedbeskæftigelse, kan du som hovedregel ikke få nogen ydelser fra a-kassen. Det gælder i første omgang dagpenge og efterløn, men man har for eksempel heller ikke ret til feriedagpenge, selvom man i princippet har optjent dem.

For at få ret til ydelser kræves det, at du endeligt ophører med virksomheden. At ophøre med virksomheden betyder, at virksomheden skal lukkes, sælges eller bortforpagtes/udlejes. Har virksomheden været drevet som et anparts- eller aktieselskab, skal anparterne eller aktierne være solgt, eller

selskabet skal være lukket. De første 3 uger efter virksomhedens ophør kan man ikke få dagpenge.

Det kaldes karensperioden. Hvis virksomheden er gået konkurs eller er i betalingsstandsning, er karensperioden dog kun 1 uge.

Medhjælpende ægtefælle Hvis du arbejder i ægtefællens selvstændige virksomhed, er du som udgangspunkt selvstændig efter a-kassereglerne. Det er uden betydning, om du har en almindelig ansættelseskontrakt og får lønsedler, eller om du slet ikke får løn fra firmaet.

Når du arbejder hos ægtefællen, vil du kun blive vurderet som lønmodtager, hvis der er mere end 20 ansatte i virksomheden, og du ikke har en overordnet stilling. I alle andre situationer vil du være selvstændig – også selvom det er ganske få arbejdstimer.

Kravene er ret strenge, og derfor bør du konkret undersøge, hvordan du står stillet.

I FTF-A har vi en specialafdeling, der rådgiver og varetager sagsbehandling for de selvstændigt erhvervsdrivende. Her kan du henvende dig, hvis du som selvstændig skal have besvaret spørgsmål om optagelse, dagpenge, efterløn og eventuelt virksomhedslukning.

Du kan kontakte FTF-A på telefonnummer 70 13 13 12. n

Du kan mere end du tror

LĂŚs side 63 Finans Finans oktober 2009

63

finansjob Wendy Baltzer fra Jyske Bank, fik lidt ro på efter at have fået gennemgået sine kompetencer.

Du kan mere end du regner med Efter mange år i den samme stilling kan det være svært at få øje på sine egne kompetencer. Men hvis du får styr på dine stærke sider, kan du på en gang få et mere realistisk og optimistisk syn på dig selv og dine jobmuligheder

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto Stig Stasig

”Hvad indeholder den optimale arbejdsdag for dig?“ Det er et af de spørgsmål, erhvervspsykolog Klaus N. Jakobsen plejer at stille, når han hjælper med at kredse kompetencer ind hos ansatte i blandt andet større virksomheder. ”Nogle ved det ret præcist, andre går helt i stå, når de får sådan et spørgsmål. Så går jeg videre med spørgsmål som: ’Hvad skal din dag helst ikke indeholde?’ eller ’Hvad giver dig energi – og hvad dræner dig?’ Når man på den måde går i gang med at finde sine kompetencer, kan man opleve, at man flytter sig, at man får et skub og får en erkendelse af, at man kan mere, end man lige regnede med“, forklarer erhvervspsykologen.

Afklaring af kompetencer kobles i øjeblikket ofte sammen med nedskæring eller omlægninger, og derfor er ikke alle lige begejstrede for at sætte sig til rette over for Klaus N. Jakobsen: ”Men det er altid en fordel at kende sine kompetencer. Desuden er man, som situationen er i samfundet i øjeblikket, nødt til at gøre sig beredt på, at ting kan ændre sig i den arbejdssituation, man er vant til.

Nogle er meget beskedne og kan ikke få sig selv til at sige, at de er gode til noget som helst, andre har et urealistisk forhold til, at de kan noget, de egentlig ikke er specielt gode til. Hvis man får det afklaret, kan man få øjnene op for nye muligheder”.

Nervøsitet Muligheder, som mange er interesseret i at få blik for i finansverdenen i øjeblikket. Steen Jensen, der er arbejdsmarkedskonsulent i Finansforbundet, får et stigende antal henvendelser om kompetenceafklaring: ”Med masser af afskedigelser og omplaceringer er kompetenceaf-

64

Finans oktober 2009

klaring blevet en nødvendighed mange steder. Det rumler i hele sektoren, og mange sidder med en fornemmelse af ’det kan også blive mig’, så vi får mange henvendelser om individuel afklaring af kompetencer“.

Han har netop hjulpet medarbejdere fra Jyske Bank med at afdække deres kompetencer i forbindelse med forestående organisationsændringer. De involverede har først udfyldt en test og derefter haft personlige samtaler med Steen Jensen.

Tillidsrepræsentant i Jyske Banks Vordingborg-afdeling, bankrådgiver Wendy Baltzer, siger, at hendes kolleger har været tilfredse med udbyttet: ”De har været rigtig glade for det. Vi arbejder også selv med kompetenceafklaring i banken, men det her gav noget andet. Kollegerne er glade for, at det er Steen, som kommer udefra, der står for det. Det giver en større frihed til at sige, lige hvad man mener, når man ikke behøver at være bange for, at det kan blive brugt imod en på et senere tidspunkt“.

Wendy Baltzer tog selv imod forbundets tilbud om at finde kompetencer sidste år. ”Jeg har siddet i jobbet i 25 år og kunne ikke lade være at spekulere over, hvor jeg kunne søge, hvis jeg mistede mit job – jeg har jo altid været bankrådgiver. Og det hjalp mig til at få lidt ro på at få gået mine kompetencer igennem; det var meget konkret, der blev sat brancher på. Blandt andet fandt jeg ud af, at jeg måske kunne undervise. Jeg har aldrig undervist, men jeg har aldrig haft noget problem med at fremlægge ting for en forsamling, så det kunne være en mulighed – som jeg måske også kan bruge internt i banken, hvis jeg for eksempel kan undervise på interne kurser ved siden af at være bankrådgiver“. n

Find selv dine kompetencer

En del af overenskomsten

Du har kompetencer i massevis. Ved at afklare dem kan du få nye ideer til, hvor du kan bevæge dig hen fagligt. Her er ideer til, hvordan du kan afklare dine kompetencer ved egen hjælp:

Hvis du vil have hjælp til at afklare dine kompetencer, så grib fat i din tillidsmand, som ved, om der er aftalt retningslinjer for kompetenceafklaring i din virksomhed.

Tag udgangspunkt i dit CV, og udbyg det med en detaljeret liste over opgaver, du har løst, både på arbejde og i fritiden. Eksempelvis kan det være opgaver, du har haft ansvar for løbende – eller noget, du ved enkeltstående lejligheder har stået for. Det kan også for eksempel være et initiativ, du har taget, eller en opgave, du har udført på opfordring – måske har du ændret en arbejdsgang eller strammet den op.

Af den seneste Standardoverenskomst mellem FA og Finansforbundet fremgår det, at kompetenceafklaring skal aftales mellem virksomheden og den faglige repræsentant, så det kan indgå i uddannelsesaftalen og blive en del af medarbejderens uddannelsesplan.

Du kan også få hjælp til at afklare kompetencer hos en af Finansforbundets arbejdskonsulenter.

Du kan eventuelt forestille dig, at du fortæller det til en person, der er meget interesseret i at kende såvel dit arbejdes som din fritids indhold.

Når listen er færdig, går du den igennem for kompetencer. Hvad skal der til, for at en person kan udføre de opgaver, du har stået for? It-viden? Kreativt talent? Målrettethed? Organisatorisk evne? Mange kompetencer kan bruges bredt, hvis du vil søge nyt job.

Sociale kompetencer kan være svære at udpege hos sig selv, men de skal også med – få eventuelt en kollegas hjælp. Tag udgangspunkt i konkrete situationer, hvor du eksempelvis har hjulpet en kollega eller ven eller fået tingene til at glide med din indsats.

Til sidst sammenfatter du de sociale og faglige kompetencer – og er nået frem til dine nøglekompetencer.

Finans oktober 2009

65

finansjob

Frygt for fyreseddel kan gøre dig syg

Guleroden er bedre end pisken Når det gælder om at fremme de ansattes effektivitet på arbejdspladsen, er belønning bedre end straf.

Det har en international forskergruppe efter omfattende studier fundet frem til, skriver epn.dk med henvisning til den svenske avis Dagens Nyheter. ”Jeg er ikke overrasket over resultatet. Som chef kommer man meget længere med gulerødder end med pisken. Når man værdsætter og opmuntrer sine medarbejdere, bliver de mere motiverede og samarbejder bedre”, siger Anki Udd, som er lederkonsulent i den svenske lederorganisation Ledarna. ”I et negativt miljø bliver mennesker bange, hvilket får dem til kun at præstere netop det, som kræves af dem. I et positivt miljø vil de yde lidt ekstra.

Det betyder ikke, at man ikke skal tage fat i eventuelle problemer, men det gælder om at bruge konstruktiv kritik i stedet for straf”, siger hun.

Kronisk bekymring for at miste sit job er værre for helbredet end rygning eller forhøjet blodtryk, viser en omfattende undersøgelse fra University of Michigan.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Social Science and Medicine og er baseret på 1.700 personer, der over en 10-årig periode løbende har fået tjekket deres fysiske og psykiske helse.

Overraskende viser det sig, at de personer, der var evigt bekymrede for at miste jobbet, havde større helbredsproblemer end dem, der faktisk var røget af sadlen. ”Undersøgelsen bekræfter desværre, hvad vi allerede godt ved. Bekymring giver fysiologisk en mild stressreaktion. Er man bange for at miste sit job, kommer kroppen ud af balance, og står det på i tilstrækkelig lang tid, kan det ikke undgå at få følgevirkninger”, siger Bjarne Toftegård, der er forfatter og ekspert i stress, til 24timer.

Den konstante angst kan på længere sigt føre til hjerte-karsygdomme, depression og besvær med at fungere socialt blandt familie og venner.

Forskningsresultaterne er publiceret i tidsskriftet Science.

Erfaren kautionschef Som statslig investeringsfond vil vi spille en synlig rolle i indsatsen for at skabe mere vækst og udvikling i danske virksomheder. Derfor har vi en bred vifte af nansieringstilbud over for iværksættere og mindre og mellemstore virksomheder. Og nu søger vi en erfaren kautionschef til at styrke vores forretningsområde for Vækstkautioner.

Jobbet er krævende. På den ene side er sagerne ofte komplicerede og rummer stor risiko, fordi bankerne siger nej til at nansiere virksomheden, hvis vi ikke er med. På den anden side vil vi gerne give hurtigt svar og samtidig

styre risikoen, så vi kan holde en fornuftig økonomi.

Som Vækstfondens nye kautionschef skal du • besøge virksomheder, foretage kreditvurdering og forhandle vilkår for tilsagn om kautioner med banker og virksomheder • være med til at markedsføre Vækstfonden og vores kautionsprodukter • bidrage til at udvikle forretningsområdet for kautioner • være sparringspartner for virksomheder, pengeinstitutter, eksterne rådgivere og kolleger.

Vi forestiller os, at du • er blandt de skarpeste til at kreditvurdere virksomheder • har kendskab til nansiering af vækstvirksomheder og ejerskifter i mindre virksomheder • har forretningsmæssig forståelse og en konstruktiv tilgang • er aktiv og opsøgende • er holdspiller med evne og vilje til at tage ansvar.

Vi tilbyder • et udfordrende og afvekslende job, hvor du er med til at sætte dagsordenen for vækst og udvikling i danske iværksætter-

• •

virksomheder en dynamisk organisation, som lægger vægt på resultater løn efter kvalikationer.

Du kan læse mere om Vækstfonden på www.vf.dk.

Hvis du er interesseret i at søge stillingen, kan du sende en ansøgning til vicedirektør Rolf Kjærgaard på rk@vf.dk senest 14. oktober 2009 Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at ringe til Rolf på 35 29 86 93.

VÆKSTFONDEN ER MED TIL AT SKABE FLERE NYE VÆKSTVIRKSOMHEDER. VI ER EN STATSLIG INVESTERINGSFOND, DER SIDEN 1992 HAR FINANSIERET VÆKST I OVER 3500 DANSKE VIRKSOMHEDER FOR ET SAMLET BELØB PÅ OVER 6,5 MIA. KR.

kautionschef finans.indd 1

66

Finans oktober 2009

22-09-2009 13:40:11

Meddelelse fra BEC:

SÆT EN JOBAGENT PÅ SAGEN! Det kan være godt at kende nogen, der kender nogen. Mød Carlos.

Nogle gange vader man i jobtilbud fra it-branchen.

Andre gange er der virkelig langt imellem snapsene.

Derfor skulle du overveje at sætte Carlos på sagen.

Mød ham på bec.dk/jobagent. Der kan du oprette en profil og oplyse dine jobønsker. Så snart der sker noget, ved Carlos det. Og så ved du det. At du ved det.

Roskilde l 46 38 24 00 l www.bec.dk BEC – Bankernes EDB Central – er et it-hus for virksomheder i den finansielle sektor. Vi er over 900 ansatte.

97 % af os er tilfredse eller meget tilfredse med BEC som arbejdsplads, og 82 % vil anbefale andre at søge job i BEC.

BEC

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Det sidste pensionsår har ikke været det sjoveste.

Men du kan godt begynde at finde smilet frem igen

Pensionsopgørelserne har for mange været dyster læsning det sidste år, men nu begynder de at se lysere ud. Og den udvikling kan du ligeså godt vænne dig til, hvis du er medlem af Bankpension.

På trods af krisen har vi nemlig holdt fast i den offensive og langsigtede strategi, som de seneste 15 år har givet os et af branchens højeste afkast. Og det giver nu pote.

Siden årsskiftet har vi alene på aktierne opnået et afkast på 22,4 %, og vi er inde i en periode med stabilt stigende vækst. Så du kan roligt finde smilet frem igen og se frem mod en sjovere pension.

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en

pension