Magasinet Finans nr. 9/2010

Finansforbundets magasin nr. 9, 2010

tvunget til motion Sunde medarbejdere er godt.

Men skal arbejdsgiveren blande sig i den enkeltes udseende og livsstil? Finans­ forbundets medlemmer er ikke enige LÌs side 12

FSP Pension er med dig i alle livets faser

Vi tilpasser din pension til både små og store overraskelser Nogle begivenheder kan planlægges nok så meget og alligevel overraske. Alle ændringer i din tilværelse afføder nye behov for økonomisk tryghed. Det er derfor, vi kan tilpasse din FSP Pension gennem hele livet. Fra singleliv til familieliv. Fra lejlighed til hus. Fra job til job. Fra travlhed til orlov. Og fra lønmodtager til livsnyder. Vi er der hele tiden for at give dig bedre råd til et bedre liv.

Tag vores børnepension som eksempel. Den kan sikre dine børn og stedbørn en månedlig udbetaling, frem til de er 21 år, hvis du kommer ud for et uheld. Det er aldrig rart at tænke på, at der kan ske dig noget. Men det er godt at vide, at din FSP Pension både kan rumme en opsparing og et sikkerhedsnet. Det gør det meget lettere at nyde både små og store overraskelser.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

indhold 12 Må jeg tage en cola, chef?

22

rbejdspladsen har et medansvar for medarbejdernes sundhed, A mener mange medlemmmer af Finansforbundet

18 Optræden til et godt 5-tal

VI ER LETTEDE

Danske Bank bruger performancemålinger som et ledelsesværktøj

22 vi er lettede

Medarbejderne glæder sig over Amagerbankens redning

24 Bank for stenbroen og Strandvejen

e taler om værdier og drømme i Arbejdernes Landsbank, og kunderne D strømmer til

28 Statsgaranti for 195 milliarder

51 pengeinstitutter har sikret sig likviditet med statens hjælp

30 TEMA: landsmøde

Tema: Landsmøde

30-37

249 delegerede mødtes i Aalborg for at diskutere, hvordan Finansforbundet kan blive en endnu bedre fagforening

40 Guld er altid målet

orten Jørgensen vil både være den bedste med Guldfireren M og som finansrådgiver i Nykredit

42 networking i det jordjyske

mkring et havlt hundrede unge mødtes til Finansforbundets karrierebar i O Aalborg

46 Afrika kan ikke vente

Pensioneret Jyske Bank-ansat kører Afrika tyndt i ombygget Toyota

det faste

40

GULD ER ALTID MÅLET

4-11 7 38-39 44 48 50 51 52 53 56-58

Nyheder leder globalt bankhistorie finanskronik spørgehjørnet juristeriet Ajour – meddelelser og medlemstilbud arrangementer for ledige og seniorer Finansjob – nyt om job og karriere

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 9, oktober 2010. Næste nummer fredag fredag 5. november 2010• Udgiver: Finans­forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten ­Jørgensen (ansv, redaktør), ­cjo@finans­forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Jens Sillesen (DJ), jsi@finansforbundet.dk•Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk • Berit villadsen bv@finansfporbundet.dk •Sajeev Shankar ssh@finansforbundet.dk• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest fredag 15. oktober. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Jakob Mark

Finans oktober 2010

3

Nyheder

❜

”Det kan godt være, at vi skal fritage bankerne for selskabss­ kattenedsættelsen. Det er jeg selv fortaler for. Vi skal skabe mest mulig værdi for de producerende virksomheder“ Mike Legarth, finans- og skatteordfører fra de Konservative, til Jyllands-Posten

Tredje massefyring i Alm. Brand Bank Finansforbundet kritiserer Alm. Brand Bank for dårlig ledelse i forbindelse med fyringen af 27 ud af i alt 400 medarbejdere i Alm. Brand Bank sidst i august. Fyringsrunden er den tredje på under to år. ”Jeg kan kun konkludere, at det er et udtryk for dårlig ledelse i Alm. Brand, når virksomheden a hele tre omgange fyrer med­ arbejdere. Det undrer mig også, at fyringer skulle være nød­ vendige, når koncernen netop har opjusteret forventningerne med 200 millioner kroner. Det forekommer besynderligt og meget kortsigtet“, siger næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby.

Finansforbundet har forhandlet med Alm. Brand om vilkår for de fyrede og konstaterer, at virksomheden har valgt at gå lige til grænsen af, hvad en medarbejder som minimum skal tilbydes ifølge funktionærloven. ”Vi har appelleret til ledelsens sociale ansvar. Men det har været for døve ører. Virksomheden tilbyder for eksempel ikke et såkaldt eksternt outplacement-forløb for de fyrede, hvilket ellers er kutyme.

I stedet skal den, der fyrer medarbejderen, også være den, der forsøger at hjælpe vedkommende videre til andet job. Alle kan vel sætte sig ind i de følelser, medarbejderen sidder med i den situation“, siger Solveig Ørteby.

4

Finans oktober 2010

Finansfolk er ældre end gennemsnittet I 1995 var en ansat i finanssektoren i gennemsnit 39,4 år. I 2009 var gennemsnitsalderen 43,2 år, og det er omkring fire år ældre end gennemsnitsalderen for hele den danske arbejdsstyrke. Antallet af medarbejdere i finanssektoren, som har rundet 60 år, er ifølge FA godt 5.000, hvilket svarer til otte procent af samtlige finansansatte.

Fusion godkendt Generalforsamlinger i Skælskør Bank og Max Bank har i august og september godkendt, at de to sydsjællandske banker kan fusionere.

Banken vil blive videreført som Max Bank, og hovedsædet vil ­komme til at ligge i Max Banks nuværende hovedsæde ved havnen i Næstved.

nyheder

Kvinder sakker håbløst bagefter

En kvinde, der som 25-årig bliver ansat i den finansielle sektor, kan se frem til, at hun får 2,8 millioner kroner mindre i livsindkomst end hendes mandlige kollega, der er ansat i samme type job. Det svarer til en uforklaret lønforskel mellem mænd og kvinder ansat i den finansielle sektor på 11,2 procent. Det viser en statistisk analyse af lønforskelle mellem mænd og kvinder ansat i den finansielle sektor, som Finansforbundet har foretaget.

Den urimelighed kan ingen være tjent med, mener forbundsformand i Finansforbundet Kent Petersen. ”2,8 millioner kroner skriger op i ansigtet.

Der skal være en lige lønfordeling uanset køn”, siger forbundsformanden, der forgæves har forsøgt at få Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA ) i tale om en samlet indsats mod at løse problemet.

Men hos FA mener man, at det er et virksomhedsanliggende. Et argument, forbundsformanden har svært ved at acceptere. ”Vi må alle trække i arbejdstøjet og få den grundlæggende urimelighed udlignet. I Fi-

nansforbundet vil vi straks gå i gang med at gennemanalysere problemstillingen og gøre noget ved uligelønnen på baggrund af den analyse. Det er klart, at et samarbejde med arbejdsgiverne ville gavne indsatsen. Jeg tror ikke på, at det bunder i ond vilje, men man skal være mere end blind for ikke at se, at vi her har en urimelighed, som alle har et ansvar for at få løst”, lyder det fra Kent Petersen.

I de 11,2 procent er der korrigeret for forskelle i uddannelsesbaggrund og for, hvilke jobfunktioner der primært varetages af mænd henholdsvis kvinder, samt en række øvrige forhold, der kan tænkes at spille ind på løndannelsen.

Diskrimination, præferencer, sygdomsmønster og andre adfærdsmønstre kan spille ind på analysen. Det er dog ikke sandsynligt, at de er så vigtige, at de kan redegøre for 11,2 procent uforklaret lønforskel. Analysen tyder derfor på, at der findes mekanismer i den finansielle sektor, der systematisk forfordeler kvinder lønmæssigt. /SF Læs også side 37

Foto: Lisbeth Holten

Kvinder ansat i den finansielle sektor tjener i gennemsnit 2,8 millioner kroner mindre end mænd igennem et helt liv.

FORSKELLEN MELLEM MÆND OG KVINDERS INDKOMST Forskel i kr.

Månedlig lønindkomst (2009)

4.412

Månedligt pensions­ bidrag (2009)

717

Gennemsnitlig lønindkomst om året (nutidsværdi)

53.430

Årlig løbende pensionsudbetaling (nutidsværdi)

34.355

Lønindkomst efter 40 år på arbejdsmarkedet Pensionsudbetaling ved levetid på 84 år

2.137.200 652.745

Livsindkomst

2.789.945

Kilde: Danmarks Statistik, 2007-data forsker­ adgang, FA Kønsopdelt lønstatistik, SB Aktuar pensionsmodel 2010 og egne beregninger.

Finans oktober 2010

5

nyheder

banker i risikozonen Hele 40 banker ligger ifølge Finanstilsynet på kant med de nye regler, der skal forhindre fremtidens bankkrak, og de er per brev blevet bedt om at få styr på deres ting inden 2012, når det nye regelsæt træder i kraft. ”Vi har kigget på, hvad der karakteriserede de banker, der kom i problemer under denne krise og den forrige krise. Og der er nogle ting, der går igen. Vi er kommet frem til, hvor-

bank skal undgå – fordelt på fem punkter: Store engagementer, udlånsvækst, forhold mellem ind- og udlån og likviditetsmæssig overdækning samt eksponering til ejendomsbranchen. Ifølge Ulrik Nødgaard vil en stor del af bankerne relativt let kunne bringe deres forhold i orden. Men der er også banker, som har mere alvorlige problemer.

dan vi mener, at bankerne skal ligge – og vi har derfor meddelt de relevante banker, at de skal bringe forholdene i orden”, siger Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, til JyllandsPosten og påpeger, at myndighederne vil kunne tvinge bankerne til at bringe deres risici ned fra 2012.

De nye krav er baseret på den såkaldte tilsynsdiamant, der definerer, hvilke farer en

Arbejdsskadesager vurderes igen

Et stort antal arbejdsskadesager om tilskadekomne, som har arbejdet på deltid, skal formentlig genoptages, oplyser Arbejdsskadestyrelsen. To domme i Højesteret om fastsættelse af årsløn og erhvervsevnetabsprocent for deltidsansatte betyder, at styrelsen nu gerne vil i kontakt med deltidsansatte, som

Fornuftig regulering Christiansborg-forliget om lønregler for bankdirektører og -bestyrelser er et godt kompromis, der tager fat på problemerne på direktionsgangene uden at skyde over målet med regulering af specialfunktioner blandt medarbejderne, mener Finansforbundets formand, Kent Petersen.

I forliget, som kun Enhedslisten står uden for, er indeholdt, at aktieoptioner eller lignende instrumenter højst må udgøre 25 procent af den variable løndel, ligesom der videreføres et loft over den variable løndel på 50 procent af den ­faste løn for direktionen. ”Det er ganske fornuftigt, at forligsparterne har indset, at et isoleret nationalt indgreb på medarbejderniveau ville have kostet konkurrenceevne i forhold til at tiltrække de dygtigste ­hoveder med højt kompetenceniveau. Det har den danske sektor nemlig brug for. Også til en ­internationalt konkurrencedygtig løn“, siger Kent Petersen.

6

Finans oktober 2010

tidligere har fået vurderet en arbejdsskadesag.

Dommene kan betyde, at deltidsansatte har krav på en højere erstatning, end de oprindelig er blevet tildelt. Så ring til Arbejdsskadestyrelsen (tlf. 72 20 60 00 ), hvis du som deltidsansat har haft en arbejdsskadesag til behandling.

❜

”Jørgen Brændstrup blev udpeget til jobbet som bankens administreren­ de direktør i oktober 2008, da den tidligere direktør brat afgik ved døden. På det tidspunkt var verden og særligt fi­ nansverdenen i frit fald.

Jørgen Brændstrup påtog sig opgaven, og når bank­ en eksisterer i dag, er det ikke, som nogen siger, på trods af ham – men på ­grund af ham“.

N.E. Nielsen, Amagerbankens bestyrelsesformand, på bankens generalforsamling

leder

Vi tror på, at Finansrådet vil være så fornuftige at tage imod den udstrakte hånd

Fælles kamp for bedre image Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

Det var ikke solskin, Finansrådets formand, Peter Straarup, varslede, da han gæstede Finansforbundets landsmøde.

Tværtimod var Peter Straarups budskab til landsmødedeltagerne, at mørke skyer stadig hænger over sektoren, og der vil de blive en rum tid. Og bankernes dårlige image gør det ikke lettere for virksomhederne, sagde han. Nej, det tror vi heller ikke. Og vi ved, at det bestemt heller ikke gør det lettere for medarbejderne i sektoren. For medarbejderne er bankens ansigt i mødet med kunden, og selv i private sammenhænge oplever mange finansansatte nærmest at skulle stå til regnskab for selve finanskrisen.

Ansatte i finansielle virksomheder har en høj faglighed og etik. Alligevel er det dem, der ofte står for skud i medierne, når ansvaret for krisen skal placeres. Finansforbundet har kæmpet en brav kamp for at komme til orde i pressen, når der har været angreb på vores medlemmer, og vi har opfordret Finansrådet til at udvise samme ansvarlighed og offentligt vedkende sig sin del af ansvaret og støtte op om deres medarbejdere.

For det er der brug for. Vi har den seneste tid oplevet en stigning i trusler mod især vores kassemedarbejdere. Forklaringen er jo først og fremmest, at mange kunder med dårlig økonomi oplever, at banken er tilbageholdende med bevilling af lån og overtræk. Men det er meget nærliggende at tro, at det dårlige image også har indflydelse på stigningen i trusler mod vores medlemmer.

Bankernes imageproblem går ud over vores medlemmer, og derfor må Finansforbundet også forholde sig til det. Det er klart, at vi hverken kan eller skal påtage os hele ansvaret for at genoprette bankernes image. Medarbejderne og virksomhederne er forbundne kar, når vi taler om image. Medarbejdernes ry påvirker virksomhedens image og vice versa. Derfor er vi parate til at gå ind i et samarbejde med Finansrådet for at tage kampen op. Naturligvis har Finansforbundet og Finansrådet hver deres rolle og hver deres interesser at varetage, og det skal vi holde fast i. Der er ting, vi aldrig bliver enige om. Men på en række områder er der sammenfald af interesser, og der kunne det være rigtig stærkt for begge parter, at vi står skulder ved skulder. Bankernes image er et oplagt emne, men også lønsumsafgiften, rammevilkår og regulering af sektoren burde Finansforbundet og Finansrådet kunne finde fælles fodslag på.

Vi har strakt hånden ud, og vi tror på, at Finansrådet vil være så fornuftige at tage imod den. Det kan måske få skyerne til at skilles og lukke nogle velfortjente solstrejf ind til medarbejderne og virksomhederne. n Finans oktober 2010

7

nyheder

Saxo Bank overtager sparekasse Med købet af mindst 90 procent af aktierne i Brørup Sparekasse vil investeringsbanken Saxo Bank til at være rigtig kommerciel bank.

Banken, som primært lever af valutahandel, har allerede en banklicens, men den nye erhvervelse giver adgang til at servicere eksisterende kunder med almindelige bankprodukter som indlånskonti, kassekreditter og dankort. Saxo Bank tilbyder i alt 209 millioner kroner for sparekassen, der vil blive videreført under sit nuværende navn og logo. En forudsætning for handlen er, at de godt 5.200 garanter accepterer bankens tilbud om at omdanne sparekassen til aktieselskab.

Brørup Sparekasse, der har eksisteret siden 1897, har 68 medarbejdere og har afdelinger i Brørup, Holsted, Vejen, Kolding, Vejle og Fredericia. /BV

Rettelse:

Sydbank og Facebook I Finans september 2010 blev Leif Simonsen i en artikel om banker på Facebook på side 19 citeret for at sige, at Sydbank ikke har planer om at oprette en side på Facebook.

Leif Simonsen er imidlertid ansat i Spar Nord Bank, og der skulle derfor have stået Spar Nord Bank. Sydbank centralt såvel som de enkelte filialer er ikke på Facebook.

Magasinet Finans beklager fejlen.

8

Finans oktober 2010

Hver 10. mobbes på jobbet I en rundspørge til 670 medlemmer af Finansforbundet i september svarer 10 procent, at de inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning på deres arbejdsplads. Det svarer nogenlunde til resultaterne i en tilsvarende undersøgelse gældende hele arbejdsstyrken, som det Nationale Forskningscenter i Arbejdsmiljø foretog i 2005. Her var tallet otte procent.

Men hvor 32 procent af mobbeofrene i den generelle undersøgelse svarer, at de har oplevet mobning fra en leder, svarer 51 procent i Finansforbundets undersøgelse ja til samme spørgsmål. På grund af statistisk usikkerhed kan den reel forskel dog være mindre. ”Det er naturligvis helt uacceptabelt, hvis så mange medarbejdere oplever, at de mobbes af ledere. Og det er en meget overraskende tendens, når mange finansielle virksomheder ellers bryster sig at have en meget dialogbaseret ledelsesform“, siger Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby til Nyhedsbrevet Finans.

Hun peger på, at der i mange virksomheder lægges et stort pres fra topledelsen på ­organisationen, som bevirker, at mange mellemledere direkte eller indirekte tvinges til at skrue bissen på over for medarbejderne.

Dette underbygges af, at 50 procent af de personer i Finansforbundets rundspørge, der er blevet mobbet, angiver, ”at mobningen var udtryk for en magtdemonstration“./CJO

PBS bliver til Nets Efter fusionen i foråret mellem det danske PBS Holding A/S og den norske Norditokoncern har der været arbejdet meget på at gøre den nye koncern til én virksomhed på tværs af landegrænserne.

Nu har medarbejderne i den fusionerede koncern endelig fået et nyt navn og logo som samlende brand. ”PBS vokser sig stærkere og bliver til Nets“, lyder det i kampagnen, der skal lancere den nye koncern, og kulminationen på lanceringen bliver sponsoratet af kvindernes europamesterskab i håndbold til december. Det er som at ”få bolden lige i nettet“, at netop dette mesterskabs værtskab for første gang i historien bliver fordelt på to lande – Danmark og Norge. Du kan læse mere om den nye koncern på www.nets.eu.

ulrik thomsen

Tillidsmand og næstformand i personaleforeningen Ulrik Thomsen, iklædt nyt firmanavn og logo

”Det er både modigt og visionært!

Er det bare noget du ryster ud af ærmet?” prøv Børse 2 uge n gratisr

BØRSEN GIVER GENNEMSLAGSKRAFT Børsen er Danmarks førende erhvervsavis. Hver dag får du nyheder og værdifuld viden.

De mange forskellige sektioner giver specialviden. Og på borsen.dk får du opdaterede nyheder døgnet rundt. Vil du have glæde af Børsens mange værktøjer, så bestil dit eget multimedieabonnement og vågn op til dugfriske erhvervsnyheder.

SMS ”GRATIS” TIL 1231 ELLER Gå IND på BoRSEN.DK/BoRSEN

Tilbuddet gælder kun husstande og virksomheder, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 6 mdr.

Der beregnes porto til udlandet. Abonnementet stopper automatisk efter 2 uger. Sms er til normal trafiktakst.

Dagbladet Børsen, Møntergade 19, 1140 Kbh. K, tlf.: 3332 0102.

nyheder

Filmanmeldelse:

Gordon Gekko er tilbage Steen Jakobsen, økonomisk kommentator og partner i Limus Capital, har set ”Wall Street: Money never sleeps”, hvor især Michael Douglas imponerer

“I once said Greed is good, now it seems it’s legal”.

Instruktøren Oliver Stone har med ”Wall Street: Money never sleeps” igen skabt en film, som rammer lige i hjertet på finansverdenen. I 1987 forsøgte han at lave grin med Yuppie-kulturen og finansverdenen og endte med at skabe FILMEN! Hovedpersonen Gordon Gekko (Michael Douglas) blev kult, og det gjorde hans udtalelse om grådighed også.

Jeg var noget skeptisk, da jeg begav mig til forpremiere på opføl­geren her 23 år senere.

Men til min egen overraskelse sad jeg og nød ”Money never sleeps“, dens intriger og Gekko!

Lad mig sige det kort: Gekko er Michael Douglas, og Michael Douglas er Gekko. Verdens største røvhul. Men han spilles med en sådan overbevisning, at man ikke kan undgå at falde for det. ”Money never sleeps” er relevant for alle, der arbejder i den finansielle branche eller ønsker at forstå den. Troværdigheden i beskrivelsen af finanskrisen anno 2008/2009 er fremragende. Vi ser, hvordan en Bear Stearn/ Lehman-institution bliver taget nedenom og hjem, mens den onde AAA-bank, Churchill Schwartz – leg lidt med ordene, og du finder en bank fra den virkelige verden – spiller hårdt

10

Finans oktober 2010

mod hårdt og får alt for en slik, da verden jo skal reddes med offentlige penge.

Der er fantastprojekter omkring bølgeenergi med vanvittige videnskabsfolk, der får hundredvis af millioner alene på tanken om en god ide. Der er kærlighed, konflikter, idealer og mod på livet, men først og fremmest er der spekulative bobler. Disse kommer i flere former, og hvis filmen har en gennemgående morale, er den, at verden altid har en finansiel boble. Gekko går endda så vidt som til at forudsige, at den næste bliver “Green Energy“ – en konklusion, som ikke falder langt fra denne ydmyge filmanmelders egen mening.

Filmens opbygning er klassisk – Gekko kommer ud af fængslet og ­synes en forandret mand. Han skriver bøger, holder foredrag og spår verdens undergang: “Is everybody drinking the same Kool-Aid?“ ­spørger han. Naturligvis gør de det. For det er mere vores egoer, der styrer, hvor markedet og verden går hen, end rationel tankegang.

Hvordan forklarer man ellers boligboblen i USA? I filmen fortalt ­gennem den unge hovedperson Jacobs mor (Susan Sarandon), som har sagt sit job op som sygeplejerske for at sælge huse på Long Island, men pludselig finder ud af, at markedet ikke går op hele tiden, selvom det burde det jo?

Derefter kommer Gekkos datter i spil. Hun er kæreste med Jacob, en up-and-coming mand på Wall Street, som bliver fascineret af ­Gordon Gekko. Gekko er isoleret fra datteren, da hun mener, han er skyld i hendes brors død (af misbrug).

Gekko kommet tæt på Jacob og laver en djævlens pagt, hvor Jacob skal skaffe Gekko tæt på datteren mod til gengæld at blive hjulpet frem af Gekko. Jeg skal ikke ødelægge plottet, men lad os bare sige, at Gekko ikke er så reformeret, som vi skal tro, og heldigvis for det.

Oliver Stone vælger ikke at røre ved den enorme indflydelse, som offentlige midler spillede i krisen, og det er måske filmens eneste fejl. Filmen ender, som en amerikansk film skal – der er håb for kærlighed, også morfars kærlighed, men det kan også stadig betale sig at være grådig. Retfærdighed sker stadig ikke fyldest, men modsat Oliver ­Stones ønske om at udstille dealerne og bankfolkene som de onde, så har undertegnede gamle Wall Streetkriger konklusionen: Denne krise er ikke forbi endnu – der er altid spekulative bobler – og sidst, men ikke mindst: Hvad lærte vi af krisen i 2008/2009: Ingenting! n ”Wall Street: Money never sleeeps” havde premiere i en række ­biografer landet over 30. september.

Vi er alt det, der sker mellem købt og betalt.

PBS vokser sig stærkere og bliver til Nets.

PBS har skiftet navn til Nets. Men vores vigtigste opgave er stadig den samme: At tage os af danskernes betalinger og sikre at de foregår hurtigt, umærkeligt og sikkert.

med den tilsvarende stærke, norske virksomhed BBS, og er blevet til Nets. Sammenslutningen giver os den styrke, der skal til for at møde den voksende internationale konkurrence.

Millioner af daglige transaktioner Og det er vi blevet rigtigt gode til. På 40 år har vi udviklet og forfinet fysiske netværk, der lynhurtigt flytter penge og informationer digitalt. Og et omfattende system af procedurer og aftaler, der gør transaktionerne sikre og smidige. Det er her danskernes millioner af daglige betalinger og transaktioner foregår – mellem private og forretninger, mellem borgere og det offentlige og virksomheder imellem.

Vokser for at sikre kontinuiteten.

Den forøgede styrke betyder også, at vi kan fortsætte med at tilbyde din virksomhed trygge, effektive og avancerede betalingssystemer. Samtidig med at vores nye nordiske struktur vil være til gavn for virksomheder, der har brug for en international samarbejdspartner. Læs mere på www.nets.eu

Fusionerer med stærke, norske BBS. Til hverdag mærker du os ikke. Vi er bare det, der sker mellem købt og betalt. Og sådan skal det blive ved med at være. Derfor er PBS fusioneret

Vi samler alle aktiviteter, der vedrører kortindløsning hos Teller – et selskab i Nets.

Nets er et af Nordeuropas største selskaber på området for betalinger og betalingssystemer. Kon Koncernen, der årligt håndterer omkring 5 mia. transaktioner, er resultatet af fusionen mellem danske PBS tilsa Holding A/S og norske Nordito AS, der er moderselskab for BBS og Teller. PBS og BBS bliver tilsammen til Nets mens datterselskabet Teller fremover fokuserer på aktiviteter der vedrører indløsning af internationalee betalingskort. Vi fusionerer, fordi vi sammen bliver mere konkurrencedygtige, til glæ glæde både for vores hjemlige og vores internationale kunder.

sundhed

Må jeg

tage en cola,

chef?

En stor del af Finansforbundets medlemmer mener, at arbejdspladsen har et medansvar for medarbejdernes sundhed. Men de vil selv bestemme, om de tager imod de tilbud, arbejdspladsen stiller til rådighed, viser en rundspørge blandt 700 medlemmer Af Sajeev Shankar ssh@finansforbundet.dk

”Hvis man er svært overvægSkal din arbejdsplads bekymre sig om din vægt?

Eller hjælpe dig med at stoppe med at ryge? Er det i orden, at den påpeger, at du måske skal skære ned på alkoholen derhjemme?

Halvdelen af de knap 700 adspurgte i rundspørgen mener, at arbejdspladsen i høj eller i nogen grad har et medansvar for sine ansattes alkoholvaner. Mens lidt over en tredjedel mener, at arbejdspladsen i høj eller nogen grad har et medansvar for sine ansattes adfærd/vaner inden for rygning, mad og svær overvægt.

Undersøgelsen viser også, at medlemmerne er meget splittede omkring, hvor meget ledelsen må prikke til den enkelte medarbejder. En tredjedel mener således, at det er i orden, at virksomheden kommer med opfordringer og sundhedstilbud til den

12

Finans oktober 2010

tig, storryger, har et alkoholproblem eller lignende, mener jeg, at lederen kan blande sig og eventuelt tilbyde hjælp, da det kan give flere sygedage og fravær.

Desuden synes jeg, det bør opprioriteres, at man som ansat dyrker motion og lever nogenlunde sundt“.

Citat fra Finansforbundets rundspørge

enkelte, mens dobbelt så mange mener, at eventuelle sundhedsordninger skal gælde for alle ansatte.

Faglighed frem for sundhed Fire ud af ti mener, at det er relevant og passende, at virksomheden tager en ansøgers generelle sundhed med i betragtning, når de vælger, hvem der skal ansættes, mens seks ud ti mener det modsatte, medmindre det har direkte indflydelse på personens mulighed for at løse sine opgaver. Ifølge finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, bør den generelle sundhed da heller ikke være noget, der er med til at vælge ansøgere fra. ”Hvis ansøgernes sundhedstilstand ikke har betydning for arbejdet, er det ikke i orden, at den indgår i vurderingen. Det bør altid være de faglige

Hvad er din holdning til at tage ansøgeres sundhed med i betragtning ved udvælgelse og ansættelse af nye medarbejdere i virksomheden?

(Vælg gerne flere svar)

39% Det er relevant og passende, at virksom­ heden tager en ansøgers generelle sundhed med i betragtning, når de vælger, hvem der skal ansættes 14% Det er i orden at have en politik om, at virksomheden ikke ansætter rygere 11% Det er i orden, at virksomheden har en politik om, at vægt kan indgå i vurderingen af en ansøger til en ledig stilling

Hvad er din holdning til, at virk­somheden henvender sig direkte til en ansat, som for eksempel ryger eller er overvægtig, med en opfordring om at tage imod et særligt målrettet sundhedstilbud?

31% Det er relevant og passende, at virksomheden kommer med personlige opfordringer og sundhedstilbud til den enkelte medarbejder

Hvad er din holdning til at inddrage sundhed som tema i en medarbejderudviklingssamtale?

40% Det er relevant og passende at diskutere sundhed i en MUS-samtale 45% Diskussion omkring sundhed hører ikke hjemme i en MUS-samtale 14% Ved ikke

61% Der bør ikke gives individuelle udfordringer – sundhedstilbud bør være generelle ordninger for alle 8% Ved ikke

60% Vurderinger af en ansøgers sundhed bør ikke tages med i betragtning ved ansættelser, medmindre det har direkte indflydelse på personens mulighed for at løse sine opgaver 5% Ved ikke

➼ Finans oktober 2010

13

SUNDHED

➼

Svar fra rundspørgen I hvor høj grad mener du, at arbejdspladsen har et medansvar for sine ansattes adfærd/vaner inden for følgende områder?

Rygning I høj eller nogen grad:

36 procent

I ringe grad eller slet ikke:

61 procent

Ved ikke:

3 procent

Alkohol I høj eller nogen grad:

50 procent

I ringe grad eller slet ikke:

47 procent

Ved ikke:

3 procent

Svær overvægt I høj eller nogen grad:

35 procent

I ringe grad eller slet ikke:

60 procent

Ved ikke:

4 procent

kompetencer, man skal vælge ud fra. Jeg tror ofte, det er dem, der lever sundt, der siger, at sundhed godt må spille en rolle. For de har jo ikke noget i klemme“, fortæller hun.

I undersøgelsen blev der også spurgt om, hvorvidt det er relevant og passende at diskutere sundhed i en MUS-samtale. Medlemmerne var næsten ligeligt opdelt i deres svar, dog var der en lille overvægt af dem, der mente, at sundhed ikke hører hjemme i en MUS-samtale. ”Vi skal hele tiden tænke på, hvad konsekvenserne kan blive.

Hvad nu, hvis man pludselig ikke lever op til de sundhedskrav, der står i MUS-samtalen? Kan man så risikere at blive fyret? Det er jo ikke meningen. Vi (Finansforbundet) skal hele tiden huske at være den svages beskytter“, siger Solveig Ørteby.

Hun er dog glad for, at langt de fleste virksomheder stiller en sund kantineordning til rådighed og giver sunde tilbud til medarbejderne. Samtidig minder hun om, at medarbejdere ikke bør begraves i alle mulige og umulige sundhedsvejled­ninger. ”Sundhedsstyrelsen er på vej med en vejledning til særlige søvnanvisninger. Så læste jeg en blog inde på Berlingske, hvor der stod, at vi ikke længere har brug for vores hjerne. Fordi der efterhånden findes vejledninger til alt, så vi behøver ikke at tænke selv længere“, fortæller hun med et smil. n

14

Finans oktober 2010

Sundhed er blevet en religion Fitness på arbejdet, grønt i kantinen og rygestopkurser. Inden for de sidste 10-15 år er kampen mod det usunde for alvor gået i gang på arbejdspladserne. Men den enorme fokus på sundhed kan risikere at udstille de medarbejdere, der ikke passer ind i vores sundhedsidealer.

Sundhed er over det hele. I fjernsynet kan man ikke undgå at støde på diverse programmer, hvor det ultimative mål er at slanke sig. På nettet bombarderes man ligeledes af sunde opskrifter og råd til vægttab. Også på arbejdspladsen har sundhedsfokuseringen vokset sig større og større over det sidste årti, og ved at være sund viser man udadtil, at man har styr på sit liv. Nanna Mik Meyer er sociolog ved Copenhagen Business School, og hun har undersøgt, hvordan sundhed på arbejdspladsen har udviklet sig. ”Gennem de sidste 10-15 år har vores forhold til sundhed virkelig ændret sig. Og i dag har vi fået et nærmest religiøst forhold til sundhed. Vi skal være sunde i alt, hvad vi foretager os.

Sundhed er blevet vores tids metaværdi. Vi måler simpelthen, hvor godt et liv vi har, ud fra vores sundhed. I dag er det sunde lig med det gode, og det usunde er konsekvent noget dårligt”, fortæller hun.

Risiko for marginalisering Sundhedsbølgen kan ifølge Nanna Mik Meyer risikere at opdele medarbejderne i to grupper. ”Hvis man er synligt usund, for eksempel overvægtig, kan man let komme til at føle sig marginaliseret, hvis al snakken på arbejdspladsen går op i sundhed. Man kan risikere, nogle vil få en ”os mod dem”-følelse“, fortæller hun.

Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet, er opmærksom på det mulige problem. ”Der er desværre nogle, der bliver marginaliseret. Som fagforbund er det vores opgave at beskytte dem, der har det sværest. Hvis man bliver ramt af stress eller får en depression, ønsker man jo heller ikke at blive marginaliseret. Så håber man jo, at virksomheden og kollegerne ikke ser skævt til en af den grund, og det er det samme, der er gældende her”, fortæller hun./ SSH

Der skal være plads til fest og farver

”Jeg kan godt frygte, at det ender med, at ar­ bejdsgiveren blander sig i, hvordan man lever sit liv i fritiden“, siger Martin Jensen.

Selvom den 48-årige systemprogrammør Martin Jensen godt kan svinge en badmin­ tonketsjer i ny og næ, frygter han, at sund­ hedsfremmende initiativer på arbejdspladsen kammer over og skaber en sundhedsfanatisme blandt medarbejderne Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark

Systemprogrammør Martin Jensen fra JN Data vil bare gerne kunne vælge ribbenssteg frem for fuldkornspastaen, når frokosten skal indtages. Han vil også gerne kunne drikke en øl sammen med gode kollegaer uden at føle sig som en andenrangs medarbejder, og ja, så vil han gerne ryge en smøg – udendørs forstås – uden at få nedladende blikke og kommentarer som, ”skal du nu ud og ryge igen“?

Martin, 48 år, er en af dem, der mener, at hele sundhedsbølgen er gået for vidt – for selvom han sætter pris på frugtvogne og selv spiller badminton sammen med kollegaer en gang imellem, så mener han, at hyggen er på vej ud af arbejdspladsen. ”Selvom vores fyraftensøl ikke er afskaffet officielt, så løber det lige så langsomt ud i sandet. I stedet vælger kollega-

erne ofte den fysiske udfoldelse frem for det sociale samvær med andre kollegaer – men burde der ikke være plads til begge dele“, spørger Martin, der er bange for, at sundhedsbølgen kammer over i en sundhedsfanatisme, der vil marginalisere dem, der ikke passer ind. ”Alle de her tilbud handler jo dybest set om, at arbejds­ giverne og samfundet gerne vil have medarbejdere, der performer 120 procent hele tiden. Jeg kan godt frygte, at det ender med, at arbejdsgiveren blander sig i, hvordan man lever sit liv i fritiden“, siger Martin.

Husk at leve livet Selv har han altid levet efter sloganet: Man må leve, som man vil, i det omfang man ikke skader andre mennesker. Sådan vil han også foretrække, at det bliver ved med at være. For der skal være plads til fest og farver – det er godt for sammenholdet på arbejdspladsen, mener Martin. ”Jeg tror, at en god bøf og en flaske god rødvin kan være gavnligt for det mentale velbefindende, i ligeså høj grad som motion er godt for kroppen. Askese er måske godt for nogen, men ikke nødvendigvis for alle. Der skal være plads til humor, hygge, fest og farver for at vi kan fungere som hele mennesker. Hvis vi fokuserer for meget på sundheden og glemmer at nyde livet, bliver det hele lidt trist og tomt“. n

Finans oktober 2010

➼ 15

sundhed

➼

Motion øger fællesskabet

Motion og sund kost er med til at skabe fællesskab på arbejds­ pladsen, mener Anette Overgaard.

For 43-årige privatrådgiver Anette Overgaard fra Sparekassen Farsø er det naturligt, at arbejdsgiveren tager et medansvar for de ansattes sundhed og trivsel. Selv benytter hun sig meget af de mange sundhedstilbud, som hendes arbejdsplads tilbyder Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Tao Lytzen

Hver onsdag og søndag tager 43-årige Anette Overgaard løbetøjet på og løber en tur i de grønne arealer i Farsø sammen med almindeligandre borgere i Farsø og gode kollegaer fra Sparekassen Farsø, hvor Anette sidder som privatrådgiver til daglig. Hun har også været en ivrig deltager i diverse ­skridttællerkonkurrencer, spinninghold, golfarrangementer og vægttabshold i arbejdspladsregi. For siden Sparekassen Farsø indgik et samarbejde med Dansk Firma Idræt omkring kost, rygning, alkohol, motion og stress, har Anette været bidt af at dyrke krop og sjæl.

Ikke at hun er fanatisk, men var det ikke for de mange muligheder, som Sparekassen Farsø stiller til rådighed for medarbejderne eksempelvis i form af motion og sund kost, ville Anette ikke dyrke motion så ofte og konsekvent som nu. ”Jeg ville stadig dyrke motion på et eller andet niveau, men ikke som nu, hvor jeg får stort udbytte af at dyrke motion sammen med mine kolleger. Vi har det jo sjovt. Ligeledes ville

16

Finans oktober 2010

jeg og min kollega nok ikke have fået startet løbeklubben i byen, hvis ikke vi havde modtaget opbakning og engagement fra vores arbejdsplads i den forbindelse“, fortæller Anette.

Grænsen går ved indblanding For Anette handler det ikke så meget om sundheden som om samværet med kollegaerne og det, at de er fælles om den sunde linje. ”Det skaber et fællesskab på arbejdspladsen, som er uundværligt. Samtidig oplever jeg også større bevidsthed omkring kost og motion, idet man mere deler oplevelser og gode råd med kollegaer over for eksempel frokosten. Ubevidst kommenterer man den fedtfattige og sunde frokost, samtidig med at man deler sine oplevelser med arbejdskollegaer, ligesom jeg oplever, at man er gode til at få hinanden med til diverse arrangementer og kampagner“, fortæller Anette, der også har påtaget sig rollen som formand for Sundhedsudvalget i Sparekassen Farsø.

Anette ville dog heller ikke bryde sig om, at arbejdsgiveren blandede sig i de ansattes livsstil. ”Det er ikke i orden, hvis arbejdsgiveren blander sig i, om nogen ikke dyrker motion, eller påpeger, at en medarbejder skulle kvitte smøgerne. De initiativer, der er i Farsø Sparekasse, er frivillige, og der bliver ikke kigget skævt til de ­kollegaer, der ikke deltager i noget. Men at mulighederne er der, og arbejdspladsen står til rådighed, hvis man vil ændre på sin livsstil, det er kun positivt – det viser, at de tager et medansvar“. n

P T Y N

R

U OD

KT

Nye attraktive investeringsmuligheder i emerging markets Med Sparinvests nye afdeling Emerging Markets Corporate Value Bonds* får investorer nu adgang til virksomhedsobligationer i emerging markets – et investeringsmarked, som investorer ellers kun har haft adgang til gennem aktier og traditionelle obligationer.

Emerging markets spiller en voksende rolle i den globale økonomi og er blevet en del af porteføljen for mange investorer. Det er altid en god idé at sprede sine investeringer på flere aktivklasser og Sparinvests nye afdeling giver derfor investorer en spændende mulighed for yderligere spredning i emerging markets. n Læs meget mere om den nye afdeling på emc-valuebonds.sparinvest.dk

*Afdelingen er målrettet investorer, der ønsker at have en eksponering mod emerging markets og som er villige til at investere i værdipapirer, hvor risikoen kan være høj.

performance

Optræden til et godt 5-tal Flere og flere virksomheder bruger performancemålinger. Når Danske Bank har fokus på medarbejdernes evne til at give en god kundeoplevelse, så kommer vurderingen til at stå i medarbejdernes performanceaftaler

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten

Er din performance til karakteren 1 eller 2, så er din præstation utilfredsstillende. I Danske Bank er tallet 5 den højeste karakter, som en medarbejder kan få i sin performancemåling.

Danske Bank er en af de virksomheder, der bruger performancemålinger som et ledelsesværktøj, der skal hjælpe medarbejderne til at levere i forhold til de resultater, man ønsker i Danske Bank. Man prøver at styre på output i stedet for som førhen primært at se på, hvad medarbejderne leverer, altså hvor meget tid de lægger i arbejdet.

Bedømmelsen af performance udspringer af en samtale mellem medarbejder og nærmeste chef, som holdes hvert år i første kvartal, forklarer underdirektør i Group HR Niels Frederiksen: ”Når jeg sidder med mine medarbejdere, vil der være ting, jeg kan måle meget klart på og sige, det nåede du, og det nåede du ikke, men meget af det anders raastrup kristensen

vil være en subjektiv vurdering. Vi summer det så op i vores årlige præstationsvurdering, som den enkelte medarbejder får på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst”.

Fra toppen og ned Performance har at gøre med de faglige kompetencer, men i lige så høj grad de personlige kompetencer, der omhandler evner til samarbejde med kolleger, og hvor god man er til at give kunderne god service, når de kommer i banken.

Niels Frederiksen understreger, at en lav præstationsvurdering altid skal forklares, og at lederen skal give medarbejderen forslag til, hvad hun kan gøre for at indfri forventningerne i jobbet. I den forstand er man ikke dumpet: ”Hos os er det et udviklingsværktøj, der sætter fokus på, hvordan medarbejderne kan løfte deres præstation. Vores medarbejdere giver udtryk for, at de faktisk er glade for at få en tilbagemelding, fordi en forudsætning for at kunne præstere godt er, at man kender forventningerne”.

Set fra toppen er ordningen, at koncernens øverste chefer hvert år får en performanceaftale med de mål, de skal arbejde efter. Ligesom Niels Frederiksen holder samtaler med sin chef, så holder Per Skovhus og Tonny T. Andersen samtaler med Peter Straarup en gang om året. Tilsvarende bliver der holdt møder for regionsdirektørerne, der igen holder møder med filialdirektørerne, og på den måde bliver det filtreret ned gennem organisationen.

Målstyring Uanset om du er den unge fremadstormende rådgiver eller den mangeårige stabile medarbejder, har du pligt til at ”performe”. Mens de faglige kvalifikationer tages for givet, er det i høj grad de personlige egenskaber, der bedømmes og belønnes. ”En medarbejder kan jo godt knokle helt vildt og selv synes, at han leverer værdi, mens hverken virksomhed eller leder er tilfreds. Det er værdiskabelsen, man prøver at gå ind at lede og styre på i forhold til performance”, forklarer adjunkt Anders Raastrup Kristensen, Copenhagen Business School.

18

Finans oktober 2010

Kundetilfredshed

Sandhedens time

Med udgangspunkt i en tilbagemelding fra den enkelte rådgivers kunder via MOT (moment of truth) drøftes medarbejderens performance.

Baggrunden for de nye krav i jobbet er markedets hurtigere udvikling, der betyder, at det, medarbejderne leverede sidste år, og som var rigtig godt og skabte værdi, ikke nødvendigvis er det samme næste år. I de virksomheder, som Anders Raastrup Kristensen har kikket på, er performance blevet rygraden i personalepolitikken, fordi lederne kan bruge det til at vurdere, om de har fokus på målene, og til at hjælpe deres medarbejdere til også at holde fokus. ”Målstyring fungerer sådan, at man simpelt hen formulerer store mål for hele organisationen, som bliver delt op og ud på afdelinger, som igen bliver delt ud på medarbejdere. På den måde ved hver medarbejder, hvad de skal levere”.

Interessant er, at medarbejderne faktisk er glade for performancemålinger, fordi de får klar besked om, hvad de forventes at levere. ”Det betyder, at når egne mål er aftalt, kan de selv prioritere arbejdsopgaver og indsats. De begynder at styre sig selv i forhold til at levere på målene, hvilket

➼ niels frederiksen

Både erhvervs- og privatrådgivere bliver målt direkte på deres performance, når kunderne bliver spurgt, hvordan de oplevede mødet med rådgiveren. Det er et godt redskab, siger Nanna Blom fra Kundelinjen Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk

Cirka hver tiende kunde bliver tilbudt at deltage i en undersøgelse, når de har talt med en rådgiver i Kundelinjen. Kunderne svarer på spørgsmål lige fra rådgiverens personlige fremtoning til kvaliteten af rådgivningen. Resultatet af denne MOT(moment of truth)måling bliver lagt i skemaer og diagrammer, hvor man kan se sin egen placering. Det er personlige oplysninger, som ikke er tilgængelige for andre medarbejdere. Dog bliver det offentliggjort, hvor afdelingen ligger sammenlignet med året før. ”Du får sort på hvidt, hvordan du opfattes. Det er et rigtig godt redskab, fordi nogle sidder med den opfattelse, at de giver kunderne en perfekt service. Hvis kunderne så mener noget andet, giver det anledning til at tænke over sin performance”, siger kunderådgiver i Kundelinjen Nanna Blom, der selv har mange vagter om natten og i weekenden.

Før i tiden blev resultatet kørt ud på team, så man kunne sylte sig ind i, at det også er de andres skyld. ”Nu er det sandhedens time: Det er, hvad kunderne synes om dig. Alle de kunder kan jo ikke tage fejl, tænker jeg. Det gør, at folk måske strammer sig en lille smule an og får hængt de dårlige vaner i garderoben”, siger Nanna Blom og peger på den logiske sammenhæng, at har man en dårlig dag, så får man også kunderne i røret. ”MOT-målingen er med til at fortælle, at det kommer an på dig selv, og hvordan du præsterer”, siger Nanna Blom, der ikke er enig med de kolleger, der siger, at det bare er kunderne, der er sure. n

Finans oktober 2010

19

performance

Udviklingssamtalen Bedømmelsen af performance er en samtale mellem medarbejder og leder, der afholdes hvert år i første kvartal. Samtalen bedømmer:

› Hvordan har medarbejderen performet ud fra en vurdering af de påtagne opgaver?

› Hvordan har medarbejderen performet på de fire målepunkter: Samarbejde, kvalitet, kundeservice og effektivitet?

➼ ikke er ensbetydende med, at medarbejderne bare skal lede sig selv”, siger Anders Raastrup Kristensen.

Alle forventes at gå til arbejdet med hud og hår. Det er lederens forventning, men det er også i høj grad en forventning blandt de kolleger, der arbejder sammen, fordi den enkeltes performance i høj grad afhænger af kollegernes performance: ”Der kan altså opstå situationer, hvor medarbejderne bliver ret utilfredse med hinanden, fordi de arbejder sammen med kolleger, som ikke leverer den samme værdi, som de selv synes, at de gør”.

Vigtigt med tilfredse kunder Kenneth Hansen har ikke noget imod, at den årlige performancesamtale går tæt på ham som person.

Man kan hele tiden udvikle sig, siger han Kenneth Hansen, der er privatrådgiver i Tårnby, har det fint med at blive målt på sin performance. Det er både MOT og salgsopfølgning, og om du fungerer i afdelingen. Det hele bliver lagt sammen til en vurdering af din performance. ”De gange, jeg har været til de samtaler, har det været meget fornuftigt. Du får selvfølgelig også nogle udviklingspunkter fremadrettet. Det er fint nok, for hvis det hele bare var godt nok, hvad skal man så arbejde videre p“, siger Kenneth Hansen, der ikke har noget imod, hvis der bliver gået tæt på hans person.

Det kan være noget med den personlige kemi, når kunden kommer ind i afdelingen. Hvordan du præsenterer dem for det budskab, du nu har. Hvordan du skaber fornuftige rammer for et møde, så kunden føler sig tilfreds og tryg til at lægge sine ting frem. ”Eftersom de fleste kunder klarer det meste via netbank og selvbetjening, har du ikke det samme tillidsbånd som en rådgiver, der har siddet i en afdeling med faste kunder i 20 år“, siger Kenneth Hansen, der er helt på det rene med, at han selvfølgelig ikke kan rådgive lige godt på alle områder, såsom pension, investeringer og forsikringer og så videre. ”Når man er 27 år, kan det godt være vanskeligt at forklare en kunde på 55 år, hvordan hun skal gøre med sin pension”. n

Tæt på privatlivet Arbejdsgiverens iver efter at udvikle sine medarbejdere på bestemte måder kan nemt komme tæt på det personlige, når de enkelte medarbejdere skal bedømmes og belønnes på deres personlige egenskaber. ”Når man går væk fra at fokusere på input, altså tid og energi, og begynder at kikke på performance, så åbner man op for, at det er det hele menneske, som lederen skal lede. Spørger lederen til, hvordan du leverer resultater, bliver det også personlige spørgsmål, hvor lederen forholder sig til privatlivet, fordi en medarbejders performance afhænger af det”, siger Anders Raastrup Kristensen.

I Danske Bank er Niels Frederiksen helt på det rene med, at performance-samtalen let bliver personlig, fordi performance har at gøre med, hvordan personen fungerer: ”Vi fortæller vores ledere, at de skal tage ansvar for mennesket som helhed, og at det kan række ud over tidsrummet 8-16. Vi skal tage hensyn, hvis forhold uden for arbejdspladsen spiller ind, selv om det er en balancegang. Men er der ting i privatlivet, som påvirker din præstation i jobbet negativt, vil det være naturligt at drøfte, om virksomheden kan hjælpe”, slutter Niels Frederiksen. n

20

Finans oktober 2010

kenneth hansen

FÅ PAPIR PÅ DINE KOMPETENCER SOM SPECIALIST!

Mere end 500 rådgivere har valgt at gennemføre uddannelsen Eksamineret finansrådgiver.

Vil du også tilhøre denne eksklusive gruppe?

Du opnår: • Høj faglig ballast, så du kan yde en topprofessionel rådgivning • Formidlingsteknikker, som sikrer kundetilfredshed og loyalitet • Kompetencer til gavn for både kunder og pengeinstitut • Personlig udvikling og eksamensbevis, som synliggør dine kompetencer Læs mere på www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

amagerbanken

Glade medarbejdere i Amagerbankens ITog Filialdrift, fra venstre Lisbeth Norsker, Claus Lyder, Tina Olsen, Knud Berggren og Jacob Meidell (forrest halvt med ryggen til).

Foto: Ricky Molloy

22

Finans oktober 2010

vi er

lettede Torsdag den 9. september stod det klart, at Amagerbanken er reddet som selvstændigt pengeinstitut, efter en lang sommer, hvor flere medier og eksperter i flere omgange havde dødsdømt den. ”Det er klart, at vi er lettede over, at det lykkedes at skaffe den nødvendige ansvarlige kapital, som Finansiel Stabilitet havde krævet. Vi har selvfølgelig talt meget om situationen i de seneste måneder og forsøgt at holde stemningen oppe, en del medarbejdere har udtrykt nervøsitet og usikkerhed, men der er også mange – blandt andet jeg selv - som har haft stor tiltro til, at vi nok skulle klare det““, siger Lisbeth Norsker, der er områdetillidsmand for Stabshuset i Amagerbanken.

Mange medarbejdere i filialerne har oplevet stor opbakning fra kunder, som er kommet ind og har fortalt, at de ville deltage i den nye aktieemission. Resultatet blev da også, at Amagerbanken fik fuldtegnet emissionen for næsten 900 millioner kroner, hvilket er klart mere end de 750 millioner kroner, som Finansiel Stabilitet havde krævet tilført i ansvarlig kapital for at give Amagerbanken den nødvendige statsgaranti på 13,5 milliarder kroner. En garanti, der betyder, at banken fortsat kan hente penge på de internationale finansmarkeder.

Som medarbejder i Amagerbanken har det ikke været opmuntrende at læse finanssiderne i avisen i juli og august, men ifølge Lisbeth Norsker har mange også ignoreret avisskriverierne om, at banken ville gå ned. ”Jeg valgte at springe op og falde ned på det, der har været skrevet - men der har uden tvivl været medarbejdere, som har været meget påvirkede af alle avisskriverierne og situationen i sin helhed. Det virkede som om, at meget var grebet ud af den blå luft. Internt i banken er vi løbende blevet informeret om, hvad der er foregået, og informationsstrømmen er blevet bedre efterhånden i forløbet. Jeg har haft tillid til at ledelsen gør, hvad der skal til for at rette banken op, men det er klart, at vi har en udfordring omkring vores image, som vi skal prøve at få rettet op på i den kommende tid“, siger Lisbeth Norsker. /CJO

Finans oktober 2010

23

arbejdsplads

Arbejdernes Landsbank har kørt mere på det sikre, end de fleste andre pengeinstitutter de senere år, og det bærer nu frugt.

Bank for stenbroen og Strandvejen Støvet er pudset af Arbejdernes Landsbank. De taler om værdier og drømme i banken, og kunderne strømmer til uanset størrelse og gørelse. Knap 1.100 medarbejdere arbejder for at udvikle banken, som med overtagelsen af Roskilde Bank har vist, at den kan og vil mere

Af journalist Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

Det går godt i Arbejdernes Landsbank. Kunderne vælter ind af døren. I løbet af de sidste seks måneder har banken fået 1.200 nye kunder om måneden. Heriblandt også kunder med særdeles velpolstrede tegnebøger. Men hvad er det, de kan i landets tiendestørste bank, Arbejdernes Landsbank?

Magasinet Finans er taget på besøg i banken i hjertet af København. Ikke i den historiske Panoptikonbygning inde ved Københavns Hovedbanegård, hvor bankens hovedsæde ligger, men i en af de nye filialer lige ved Rundetårn. En gammel Roskilde Bank-filial, der tilbage i Roskilde Bank-dagene havde en særlig indgang til formuende kunder lige ved siden af Berings

24

Finans oktober 2010

Blomster. Indgangen er der stadig, men den bliver ikke brugt som kundeindgang længere. Hos Arbejdernes Landsbank bruger alle kunderne hovedindgangen uanset størrelse og gørelse.

Og den politik har givet pote hele vejen fra stenbroen til Strandvejen. ”Vi får rigtig mange henvendelser i øjeblikket. En masse kunder kommer ind af døren. De kommer fra alle mulige banker. Og vi får en god snak med dem. Kampagnen om livsværdier, og hvad bruger du dine penge på, gør, at folk har et positivt billede af banken, når de kommer ind af døren. De refererer til den, når de kommer ind af døren. Det gør de også i mit net-

Fra venstre: Kåre Breinholt, filialdirektør Maria-Elena Olman Hjæresen, kasserer og kundemedarbejder Peter Riis Hørsted, kunderådgiver.

”Det er ikke en hindring, at der står Arbejdernes Landsbank på skiltet, og man er ejet af fagbevægelsen. Fra tidligere at være opfattet som støvet har banken flyttet sig rigtig meget både i det offentlige billede og profilmæssigt“.

Kåre Breinholt, filialdirektør

værk. Folk ved meget bedre lige nu, hvem Arbejdernes Landsbank er. Det er noget med værdier og drømme“, siger den 46-årige filialdirektør Kåre Breinholt fra Arbejdernes Landsbank.

Stærk spiller på andelsboligmarkedet Med et halvårsregnskab for 2010, der viser et overskud efter skat på 56 millioner kroner og en pæn kundetilgang, er Arbejdernes Landsbank en af de banker, som har manøvreret sig igennem finanskrisen med færrest skrammer. Bankdirektør Gert Jonassen forklarer bankens succes med, at den ikke har været indblandet i ejendomsspekulationer, pantebrevskarruseller eller andre kreative forretningstiltag. I stedet har banken kørt mere på det sikre. Og den investering synes at være givet godt ud. ”Vi har kunder, der siger, det er et trygt sted at have deres midler. Det er rart at vide, især når du har prøvet det modsatte i Roskilde Bank. Så mens nogle banker står i stampe, og nogle endda er i minus, så er vi parate til at tale forretninger.

Og i det marked, der er nu, har du mulighed for at sortere rigtig godt og grundigt i det. Frem for at skulle slås for at holde på kunderne, så er det her et spørgsmål om at videreudvikle de kunder, der er. Plus at tage imod de nye, der kommer, for der kommer en masse gode forretninger“, siger den 48-årige kunderådgiver Peter Riis Hørsted.

En af bankens primære kundegruppe er andelsboligsegmentet, som der er et stort marked for især i København. Banken har flere års erfaring med andelsboligfinansiering og ønsker at

➼

En omskiftelig bankfilial 29. september 2009 overtog Arbejdernes Landsbank fem gamle Roskilde Bank-filialer med 57 medarbejdere fordelt i Lyngby, Kalundborg, Frederikssund, Roskilde og Køben­ havn. Filialen ved Rundetårn er en af dem.

Oprindeligt åbnede filialen den 10. december 2006 som en del af SEB Bank. 25-30 medarbejdere blev den­ gang ansat som motor for en ekspansiv bank. Den plan blev imidlertid hurtig ændret, og SEB Bank blev sat til salg den 13. december 2006, 12 måneder gammel. I februar 2007 overtog Roskilde Bank SEB Bank og fik en anderle­ des kundeportefølje med, en portefølje, som blandt andet trak tråde tilbage til Codan Bank. Fem ud af de 11 medar­ bejdere i Arbejdernes Landsbank ved Rundtårn er tidligere SEB Bank-medarbejdere, Maria-Elena Olman Hjæresen er en af dem.

Finans oktober 2010

25

arbejdsplads

”Folk ved meget bedre lige nu, hvem Arbejdernes Landsbank er. Det er noget med værdier og drømme“, siger filialdirektør Kåre Breinholt (til venstre), der her taler med nogle af medarbejderne

➼

være prisstyrende og fastsættende for andelsboligmarkedet i hovedstaden. Med købet af de fem gamle Roskilde Bank-filialer har Arbejdernes Landsbank fået flere erhvervskunder og større formuende privatkunder.

Øget kendskab til banken Peter Riis Hørsted sidder med nogle af bankens største privatkunder. Nogle kunder har fulgt med ham helt tilbage fra hans tid i Nordea til Sparekassen Lolland, og herefter igen fra Roskilde Bank til Arbejdernes Landsbank. Og det har været en god udfordring at få kunderne på plads og tilpasset bankens prispakker og løsninger. Ikke mindst fordi de ifølge Peter Riis Hørsted er en lidt anden kundetype, end de er vant til at se i Arbejdernes Landsbank. Men han er glad for, hvor både hans kunder og han selv er landet. Det samme er kasserer og kundemedarbejder Maria-Elena Olman Hjæresen. ”Jeg troede virkelig, jeg havde trukket nitten, da jeg fik at vide, at det var Arbejdernes Landsbank, der skulle overtage os. Jeg kendte ingen, der var kunder i banken, eller som var ansat der. Men det er gået rigtig rigtig godt. Personalemæssigt og menneskeligt har det været helt i tråd med det, jeg kan lide“, siger den 45-årige Maria-Elena Olman Hjæresen, der sammen med sine 10 andre kolleger i filialen har været i Arbejdernes Landsbank i halvandet år nu.

Arbejdernes Landsbank har det sidste par år arbejdet meget for at øge kendskabet til banken både via massive reklamekampagner i tv og med sportssponsorater af blandt andet isligaen og superligaen i fodbold. ”Jeg fornemmer klart, at banken har flyttet sig. Det er ikke en hindring, at der står Arbejdernes Landsbank på skiltet, og man er ejet af fagbevægelsen. Fra tidligere at være opfattet som støvet har banken flyttet sig rigtig meget både i det offentlige billede og profilmæssigt. Og jeg kan med stolthed sige, at jeg arbejder i Arbejdernes Landsbank”, siger den 46-årige filialdirektør Kåre Breinholt fra Arbejdernes Landsbank.

900 medarbejdere til bankstævne Hvert fjerde år afholder Arbejdernes Landsbank et bankstævne, hvor bankens 66 filialers knap 1.100 medarbejdere bliver inviteret for en hel weekend. I år var det tid igen. Knap 900 medarbejdere blev fartet med busser fra hele landet til Silkeborg, hvor stævnet fandt sted. Medarbejderne kunne

26

Finans oktober 2010

møde hinanden på kryds og tværs til diverse aktiviteter og turneringer. Minigolf, kanosejlads, gå tur i naturen med en naturvejleder, byg en tømmerflåde, tag ud og hent et flag og billedkunstnerværksted var nogle af stævnets aktiviteter. Og det blev vel modtaget. ”Vi havde hørt om det her stævne i rigtig lang tid. Det var en fantastisk oplevelse. Vildt imponerende og omfangsrigt. Og der blev ikke sparet på forplejningen. Der var rigeligt at drikke og spise. Man havde faktisk brug for et par fridage bagefter til at fordøje de mange indtryk og mødet med alle de nye kolleger, der virkelig kunne finde ud af at skabe fest og stemning”, siger Maria-Elena Olman Hjæresen. ”Det var fantastisk at se, hvor glade folk er for at være der, hvor de er. Der er et stort sammenhold. Der er rigtig mange mennesker, der har været i banken i mange år. Og jeg tror, de er stolte over den tid, de har haft, også med den nye ledelse og udvikling, hvor man gerne vil være mere synlig. Men uden at stille sig op og sige, her kommer vi. De tager det afbalanceret og meget nede på jorden”, siger kunderådgiver Peter Riis Hørsted. n

Arbejdernes egen bank Med Socialdemokratiets leder, Thorvald Stauning, som stærk fortaler for projektet åbner Arbejdernes Landsbank den 3. juni 1919. Arbejdernes Brændselsforretning, også kaldet Arbejderkul, spiller en væsentlig rolle i oprettelsen af banken. Arbejderkul bliver oprettet i 1916 for at af­ hjælpe et stort behov for kul, og den har behov for en god bankforbindelse under 1. Verdenskrig. Det får den i den nyoprettede Arbejdernes Landsbank, hvor den bliver ho­ vedaktionær og bankens største kunde. Arbejderkul bliver en meget lukrativ forretning, men løber ind i store økono­ miske vanskeligheder i starten af 1920’erne. Hovedaktio­ nærens krise er et stort slag for banken, men med et eks­ tra bidrag på to øre om ugen per medlem fra Arbejdernes Fællesorganisation redder de københavnske arbejdere de­ res egen bank. I 1927 flytter Arbejdernes Landsbank ind i Panoptikonbygningen tæt ved Københavns Hovedbane­ gård, hvor den den dag i dag stadig er hovedsæde for banken.

Der er et sted, hvor finansielle projekter bare fungerer

Her.

Her er der altid adgang til dine projekter og dokumenter. Det er let at oprette og dele arbejdsplaner, og alle projektmedlemmer har et klart overblik. Her finder du alle de værktøjer, du har brug for til at gøre dine projekter til en succes. Stedet hedder Projectplace – Nr. 1 i Europa inden for onlineservice til projektsamarbejde.

Prøv gratis i 30 dage – og læs om vores tilbud til den finansielle sektor på www.projectplace.dk/finans-bank

Where projects just work.

Polstring

Statsgaranti for 195 milliarder 51 danske pengeinstitutter har sikret sig likviditeten de næste tre år gennem individuelle statsgarantier

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk

Likviditet er pengeinstitutternes blod. Uden den pumpende rundt i systemet vil de ikke kunne overleve. Derfor har ordningen med individuel statsgaranti været nødvendig, for at en række ellers sunde pengeinstitutter kunne overleve. ”Pengemarkederne frøs til, da finanskrisen kom.

Ingen har kunnet gå ud at låne uden en statsgaranti, så de har været nødvendige for at sikre likviditet”, siger administrerende bankdirektør i Vestjysk Bank Frank Kristensen.

Hans pengeinstitut har selv trukket på ordningen og har optaget små otte milliarder kroner i lån med statsgaranti. Der er givet tilsagn om i alt 364 milliarder kroner i individuel statsgaranti til de ­danske pengeinstitutter. Det betyder, at penge­ institutterne kan låne op til dette beløb, hvor staten garanterer, at långiveren får sine penge. Hvis et pengeinstitut for eksempel låner 10 milliarder kroner og ikke kan betale, når lånene skal indfries, så vil staten altså gå ind at dække tilbagebetalingen.

Långiveren skal altså ikke vente på sine penge i et eventuelt konkursbo, men får pengene direkte fra den danske stat. Den garanti gør det muligt for danske pengeinstitutter at låne på det internationale pengemarked til en mere rimelig rente. Det er dog ikke gratis for pengeinstitutterne at få individuel statsgaranti. Prisen har indtil 1. juli 2010 været 0,95 procent årligt af det beløb, de låner. Efter denne dato er prisen 1,35 procent. Danske Bank betalte dog en lidt lavere præmie, nemlig 0,8 procent, da de har en international rating. De er et af de pengeinstitutter, der har gjort brug af ordningen. ”Det var noget, vi gjorde sidste år, da krisen var

28

Finans oktober 2010

Den generelle statsgaranti højest. Vi sagde ja tak til at optage funding med tre års løbetid, hvor vi fik individuel statsgaranti. Vi fik en ramme på omkring 100 milliarder kroner“, fortæller Martin Gottlob, der er chef for Investor Relations i Danske Bank.

De har brugt individuel statsgaranti på næsten 39 milliarder kroner i lån, men har ikke brugt ord­ ningen siden juli 2009. ”Forklaringen er den, at markederne bedrede sig, og det viste sig, at vi kunne optage lån lige så billigt uden statsgarantien. Samtidig kunne vi optage lån med længere løbetid end tre år, og dermed kunne vi sikre banken bedre“, siger Martin Gottlob.

Derfor forventer han heller ikke, at banken vil gøre brug af de over 60 milliarder kroner i individuel statsgaranti, der stadig står til rådighed indtil 31.12.2010. Heller ikke hos Vestjysk Bank har man gjort brug af hele tilsagnet på omkring 12,5 milliarder kroner. Så selvom der er givet tilsagn om individuel statsgaranti på 364 milliarder kroner, så vil der blive brugt langt færre garantier. Den 14. september 2010 havde pengeinstitutterne gjort brug af omkring 195 milliarder kroner af deres statsgarantier. For mange af pengeinstitutterne udløber den individuelle statsgaranti i løbet af forsommeren 2013. Det gælder også for Vestjysk Bank. ”Det bliver den store øvelse de næste år at gøre os klar til selv at kunne gå på markedet og låne penge”, siger Frank Kristensen fra Vestjysk Bank.

Han håber på, at fusionen med Bonusbanken og Ringkjøbing Bank vil styrke banken og sikre, at den står stærkt, når de individuelle statsgarantier udløber. n

› Indført med Bankpakke 1 i efteråret 2008 › Staten garanterer ubegrænset for alle indskydere

› Staten garanterer ubegrænset for alle simple kreditorer, såsom obligationskøbere, aktører i dag til dag-penge-markedet og andre former for långivere

›

Udløb 30. september 2010

Den individuelle statsgaranti

› Indført med Bankpakke 2 i januar 2009 › Staten garanterer for 750.000 kroner per indskyder i det enkelte pengeinstitut fra 30. september 2010

› Banker kan søge staten om garanti til udstedelse af obligationer eller lån. Der betales en provision til staten for garantien af den enkelte bank. Garantierne løber maksimalt tre år fra udstedelsen

› Staten kan stille særlige vilkår til banker for opnåelse af garanti

› Ordningen lukker 31. december 2010 › EU-Kommissionen har i foråret 2010 stillet nye krav til ordningen, hvilket har betydet væsentligt strengere krav til ansøgerne og højere provisioner i perioden juli-december 2010 Kilde: Mandag Morgen

Så meget har de enkelte pengeinstitutter lånt med individuel statsgaranti:

Pengeinstitut Per 14. september 2010 FIH Erhvervsbank Danske Bank Amagerbanken Vestjysk Bank BRFKredit DLR Kredit Spar Nord Bank Eik Banki Alm. Brand Bank A/S Arbejdernes Landsbank Max Bank Sparbank Sparekassen Sjælland Sparekassen Lolland Eik Bank Danmark Morsø Sparekasse P/F BankNordik Sparekassen Vendsyssel

Beløb millioner kr.

48.893 38.660 13.523 7.906 7.605 7.478 7.193 6.042 6.000 5.091 3.113 3.021 2.973 2.971 2.495 2.400 2.200 2.197

Pengeinstitut Sparekassen Himmerland Den Jyske Sparekasse Østjysk Bank Skjern Bank Morsø Bank Aarhus Lokalbank Diba Bank Sparekassen Kronjylland Sparekassen Farsø Nordjyske Bank Sammenslutningen af Danske Andelskasser Sparekassen Faaborg Middelfart Sparekasse Sparekassen Østjylland Noroya Sparikassi Totalbanken Sparekassen Hobro Grønlandsbanken

Beløb millioner kr.

2.122 1.931 1.751 1.745 1.715 1.594 1.500 1.500 1.495 1.000 1.000 1.000 984 750 650 500 405 400

Beløb millioner kr.

Pengeinstitut Sparekassen Hvetbo Nordfyns Bank Vordingborg Bank Broager Sparekasse Tønder Bank Basisbank Sparekassen i Skals Cantobank Kreditbanken Vestfyns Bank Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse Hvidbjerg Bank Dronninglund Sparekasse Sparekassen Limfjorden Sparekassen Bredebro Samlet

373 346 300 299 296 273 249 200 150 150 150 149 149 114 100 195.100

Garantierne er i danske kroner, svenske kroner, US dollar og euro og er regnet ud i forhold til kursen den 14. september 2010.

Sms* finans til 1969 og hør mere!

* koster kun alm. sms-takst.

Hvem står klar med penge, sparring og rådgivning, hvis du bliver fyret?

Medlemskab kun 394 kr/md. (263 kr/md efter skat). Tilmeld dig allerede i dag på ftf-a.dk

Finans oktober 2010

29

TEMA: landsmøde

30

Finans oktober 2010

Xxx

t e d j e b r a s m e a k S r y t s l ska

iteten iv t k u . prod ere på orening f g li g r a f e d k stær sses y

for en de pre v r op i et o o e h v n e h r b , e r e iv e d et rbejdsg tid i mø d nogensinde n efter a e n s d e r e e r t å m g t t Pe arup e en nsatte arbejde nd Ken er Stra m er mer a t a d e s m P r r å o f Finansa o d f v h at man lgte en, og endigt ets for s nyva d t å e r d s n og lønn et blive nødv n u a f Fin sforb vil d esøg a r Finan b e r e e Og så d d v r u et ha gear, v dt and n la højere b r øde, de landsm ensen m Krist

a artin D Foto: M

Finans oktober 2010

31

TEMA: landsmøde

Vi skal være en stærk fagforening ”Det bliver sværere at være finansansat. Arbejdsgiverne vil presse for øget effektivisering, og udefra vil både kunder og det offentlige stille nye krav. Vi skal tage fat på alle de områder, der er med til at skabe presset”, siger Finansforbundets nyvalgte formand Kent Petersen

Af ElisabethTeisen et@finansforbundet.dk Foto: Martin Dam Kristensen

Det er en glad Kent Petersen, der nu er blevet valgt til formand med et enigt landsmøde i ryggen. ”Det giver en styrke og et rigtig godt fundament at stå på, som jeg vil bruge på at fortsætte den udvikling, vi har sat i gang“, siger Kent Petersen.

For Kent Petersen ligger der nogle store udfordringer i en tid, der ikke ligefrem er præget af medvind for den finansielle sektor, hverken nationalt eller internationalt:

”Vi er begyndt at sætte flere og flere fingeraftryk på temaer fra medlemmernes hverdag, men skal vi videre af den vej, er det nødvendigt at hæve sig i helikopterperspektiv og påvirke sektorens rammevilkår. Vi skal have politikerne til at forstå, at en velfungerende finanssektor er en afgørende betingelse for, hvordan samfundet udvikler sig, og derfor skal vi have mod og vilje til at sætte vores præg på, hvordan tingene udvikler sig i et bredere perspektiv”.

fra venstre Den nyvalgte formand, Kent Petersen, for Finansforbundet, den nyvalgte næstformand Solveig Ørteby og genvalgte næstformand Michael Budolfsen.

32

Finans oktober 2010

Sværere at være finansansat Branchen er under hårdt pres. Internationalt spøger omfattende reguleringer udover de stramninger, der allerede er en realitet. Nationalt er politikerne indstillet på at tage sig godt betalt og hente penge i den sektor, som ikke kan trække på stor offentlig goodwill. Det pres vil slå ind i virksomhederne og meget hurtigt påvirke medlemmernes vilkår. ”Det bliver sværere at være finansansat. Arbejdsgiverne vil presse for øget effektivisering, og udefra vil både kunder og det offentlige stille nye krav. Vi skal tage fat på alle de områder, der er med til at skabe presset“, siger Finansforbundets nyvalgte formand.

For at lægge vægt bag holdninger og krav er det vigtigt med et stærkt Finansforbund. ”For at være en stærk stemme over for arbejdsgiverne, Christiansborg og øvrige interessenter skal vi være en stærk fagforening. Det betyder, at vi skal være mange. Vi skal have organiseret alle de ansatte i sektoren“.

På landsmødet var Finansrådets formand, Peter Straarup, inviteret. Og hans billede af fremtiden for sektoren var dystert. ”Jeg kan følge hans synspunkter og de dilemmaer, han ridser op. Men jo mere mørk fremtiden ser ud, jo vigtigere er det, at vi arbejder sammen med arbejdsgiverne. Samarbejdet skal op i højere gear end tidligere, og der skal handlinger bag ordene“, siger Kent Petersen.

En af de store udfordringer i den kommende landsmøde­ periode er forhandlingen af ny overenskomst. Og det, vurderer Kent Petersen vil blive hårdt arbejde. ”Arbejdsgiverne vil udfordre os på lønomkostningerne og som Peter Straarup stille krav om løntilbageholdenhed. Vi kan nok hurtigt blive enige om at udvikle fleksibilitet og kompetence. Men prisudviklingen på arbejdskraften bliver en hård nød at knække. Vi skal selvfølgelig – som altid – vise ansvarlighed, når vi fastsætter den generelle lønstigning. Her skal vi have argumenterne i orden, og et rigtigt godt argument er det at dokumentere det kompetenceløft, der er sket. Vi er i stand til at behandle mere og mere komplekse produkter. Det har naturligvis en pris“.

Valg af næstformænd Michael Budolfsen og Solveig Ørteby blev valgt som næstformænd.

Landsmødet betyder også goddag til to nye personer i Finansforbundets hovedbestyrelse. Kreds Nordea har udpeget Toni Madsen til at afløse Ole Lund Jensen, og fra Kreds Nord overtager Rikke V. Henriksen Anne Sommer Grøns plads i hovedbestyrelsen. n

Kontingentet stiger Hovedbestyrelsens forslag om kontingentforøgelse blev vedtaget med et stort flertal, men det skete først efter en grundig debat.

Resultatet er, at kontingentsatserne (månedligt) for alle grupper forøges pr. 1. januar 2011: Heltid: 240 kroner.

Deltid: 175 kroner. (30 timer ugentligt eller derunder) Ledige, heltid: 150 kroner.

Ledige, deltid: 100 kroner.

Elever: 120 kroner.

Hvilende/passive/pensionister: 50 kroner.

Studerende på uddannelser, der retter sig mod den finansielle sektor, kr. 0,00 i studieperioden.

For ledige, deltid sker der yderligere en forøgelse pr. 1. januar 2012 til 125 kroner pr. måned, mens kontingenterne for de øvrige grupper bevares uændret lands­ mødeperioden ud.

Forslaget om kontingentforhøjelser blev fremsat på baggrund af et arbejde i en gruppe under hovedbestyrelsen. Udfordringen var at se, hvilke økonomiske udfor­ dringer Finansforbundet ville have, hvis man ikke gjorde noget, og forudsat at både medlemstallet og antal ansatte i sektoren var uændret.

Det scenarie ville resultere i et underskud på 1,5 millioner kroner i 2011 og 6,4 millioner kroner i 2012, og det ville lægge kimen til en endnu værre situation i fremtiden. Hovedbestyrelsens ambition med den foreslåede kontingentforhøjelse var at forebygge, at Finansforbundet kunne blive tvunget til drastiske tiltag i ­fremtiden.

› › › › › › ›

Straarup: Hold igen med lønkrav ”Det bedste, I kan gøre for sektoren, er at vise tilbageholdenhed. Nu er det sagt.

I har hørt det. Og I vil gøre en stor indsats for at glemme det“, sagde Finansrådets formand, Peter Straarup, til de delegerede på Finansforbundets landsmøde.

I hans tale, der omhandlede den finansielle og økonomiske krise, vurderede han, at væksten vil være svag i mange år fremover. ”Det tager tid at vende udviklingen, og uvisheden og usikkerheden er stor. Vi vil fortsat se mange konkurser, og der vil ske en konsolidering og effektivisering i sektoren”, sagde Peter Straarup.

Hans argument for, at finansansatte skal vise løntilbageholdenhed, er, at de finansielle virksomheder er og vil være presset af høje omkostninger på grund af blandt andet øgede reguleringskrav. ”En omkostning er en omkostning, uanset om den hedder skat på balancen, lønsumsafgift eller lønninger”, understregede Finansrådets formand./ ET

Uddannelse skal være en pligt Under debatten om beretningen var der blandt de delegerede stor tilslutning til, at kompetenceudvikling skal prioriteres højt i forbundets fremtidige arbejde, og flere talte for, at kompetenceudvikling ikke blot skal være en ret, men også en pligt i overenskomsten. ”De rettigheder, vi har til uddannelse, udnyttes ikke. Ledelsen i virksomheden har reduceret kompetenceudvikling til et minimum med henvisning til finanskrisen og har tydeligvis den opfattelse, at uddannelse er en omkostning og ikke en inve­ stering. Men problemet er også, at mange medarbejdere ikke efterspørger kompe­ tenceudvikling. Derfor skal der nytænkning til, og det kunne være, at man i næste overenskomst skal gøre kompetenceudvikling til en pligt i stedet for en rettighed.

Det vil tvinge arbejdsgiveren til at stille uddannelse til rådighed for medarbejderne“, sagde Jannie Skovsen fra Spar Nord Kreds./ CJO

Finans oktober 2010

33

TEMA: landsmøde

Vi skal blande os i

samfundsdebatten Finansforbundets formandskab fik ros for en mundtlig beretning, der kom bredt rundt om emner som efterløn, kompetenceudvikling, regulering, stress og grænseløst arbejde

Af ElisabethTeisen et@finansforbundet.dk Foto: Martin Dam Kristensen

Selv om Finansforbundet på mange måder er inde i en god gænge og har rigtig mange meget tilfredse medlemmer, hvilket de seneste medlemstilfredshedsundersøgelser viser, lagde Finansforbundets formand, Kent Petersen, i sin del af den mundtlige beretning op til, at forbundet i de kommende år skal udvikle sig ”Desværre er succes jo en flygtig størrelse, og hvad der er rigtigt at gøre i dag, kan være helt håbløst i morgen. Derfor skal vi udvikle os. Udvikle vores struktur, vores arbejdsform og ikke mindst vores serviceydelser. Vi skal kunne matche udviklingen i omverdenen og udviklingen i vores medlemsskare og dem, vi gerne vil have med ind i Finansforbundet”, sagde Kent Petersen fra talerstolen til de 249 delegerede på landsmødet i Aalborg Kongres og Kultur Center.

En vigtig forandring er, at Finansforbundet fremover skal blande sig mere i samfundsdebatten. ”Jeg kunne godt ønske mig, at det offentlige system var mere fleksibelt. Hvorfor dropper de ikke den antikverede tankegang, at man ikke kan efteruddanne sig under ledighed?”, spurgte formanden ud i salen. ”Og så er der den hellige ko – efterlønnen. Selvom jeg har stor forståelse for at mange ønsker at fastholde ordningen, så er vi nødt til at reformere den. Ikke afskaffe, men reformere – vi skal turde sige højt – at de, der stadig kan arbejde, også er nødt til det. Det her er kerneområder for fagbevægelsen, og selvfølgelig skal Finansforbundet som fagforening for omtrent 55.000 medlemmer på banen, når fremtidens arbejdsmarked skal tegnes. Derfor skal vi blande os og forsøge at påvirke den politiske dagsorden. Alt andet ville være uansvarligt over for vores medlemmer“, sagde Kent Petersen.

Han slog fast, at en model, hvor man hovedløst sætter arbejdstiden op, er helt uacceptabel. Derimod vil Finansforbundet gerne være med til at se på en frivillig forøgelse af arbejdstiden, under forudsætning af at den går hånd i hånd med øget fleksibilitet for den enkelte.

34

Finans oktober 2010

Han betonede, at Finansforbundet skal være partipolitisk uafhængigt, sådan som man altid har været, men at den uafhængighed ikke må blive en stopklods for, at forbundet blander sig i samfundsdebatten. ”Vi ved, at der kommer markante ændringer på arbejdsmarkedet, og vi ved, at de vil berøre vores medlemmer. Og vi tør godt tage ansvar, og vi tør godt se udfordringerne i øjnene og søge indflydelse til gavn for vores medlemmer. Uanset om vi kan lide det eller ej, så er der ingen vej udenom at gentænke den måde, vores arbejdsmarked er indrettet på.

Medarbejdernes markedsværdi skal højnes Det er ikke fratrædelsesgodtgørelser og opsigelsesvarsler, der sikrer medarbejderne. Det er deres markedsværdi – altså deres mulighed for at finde et andet job, når de har lyst, og når de står og skal bruge det. Og chancen for det mangedobles, hvis de har de opdaterede kompetencer, der ikke er snævert koblet til en enkelt virksomhed, sagde næstformand Michael Budolfsen i sin del af formandskabets mundtlige beretning.

Derfor bekymrer det ham, at efteruddannelsesaktiviteterne er faldet. ”Det er, som om virksomhederne har slået nødgeneratoren til, og alt, hvad der ikke er absolut livsnødvendigt for den daglige drift, er lukket helt ned. Kompetenceudvikling er blevet synonymt med det minimum, som skal til, for at medarbejderne lige nu og her er i stand til at udføre deres funktion. Men det er altså lig med at grave sin egen grav. For der vil ikke gå længe, før virksomhederne har brug for medarbejdere med kompetencer på et højt niveau. Og virksomhederne kan ikke alene løse problemet ved at ansætte universitetsuddannede.

Der vil simpelthen ikke være tilstrækkeligt af dem“, sagde Michael Budolfsen.

Han refererede til undersøgelser, der viser, at der på arbejdsmarkedet i 2019 vil mangle omtrent 110.000 med­ arbejdere med en mellemlang eller videregående uddannelse.

Finans oktober 2010

35

TEMA: landsmøde Finansforbundets nye hovedbestyrelse.

Forreste række fra venstre Rikke V. Henriksen og Haggai Kunisch. Anden række fra venstre Frank A. Olsen, Solveig Ørteby, Kent Petersen og Toni Madsen. Tredje række fra venstre Niels Jørgen Elle­gaard, Michael Budolfsen, Kristian Bengaard, Laila Busted og Ole Skov. Fjerde række fra venstre Carsten Nielsen, Majbritt Garbul Tobberup, Jarl Oxlund og Peter Gaardsdal Sørensen. Bagerst fra venstre Knud Grøngaard og Ib René Holm.

”Beskeden til arbejdsgiverne er ligetil: Sørg nu for at hælde på de medarbejdere, I har, for I får ikke andre. Og jeg kan ikke nok understrege, at kompetenceudvikling er langt mere end blot en omkostning. Det er en helt livsnødvendig investering i fremtiden. Hvis den finansielle sektor i Danmark skal vækste eller bare overleve i en global og digitaliseret fremtid, skal det ske i kraft af de kompetencer, vi kan præstere”, understregede næstformanden.

Finansrådet gemmer sig Michael Budolfsen kom også ind på det omfattende og meget vigtige politiske arbejde, Finansforbundet udfører i internationale fora. Eksempelvis har forbundet bidraget afgørende til at udarbejde det internationale charter for ansvarligt salg og rådgivning, som den internationale fagforeningssammenslutning UNI lancerede i sommer. ”Charteret er blevet fint modtaget herhjemme. Vores egen minister og Forbrugerrådet bakker op om det, og Finanstilsynet beskriver det som et længe savnet initiativ. Paradoksalt nok, så kommer den eneste negative udmelding fra Finansrådet. De mener, at der slet ikke er et behov for sådan et charter. Og det kan jo kun give stof til eftertanke. For hvor er Finansrådet henne, når alle andre taler om regulering og initiativer, der skal få sektoren på rette spor?“, spurgte Michael Budolfsen ud i salen.

Han påpegede, at bankernes dårlige image smitter af på medarbejderne, som må stå for skud i pressen: ”Jeg synes, det er et svigt, når ledelserne ikke stiller op i medierne for deres medarbejdere og forklarer, at det i bund og grund er ledelserne selv, der ikke har levet op til deres ansvar“.

Stress er også arbejdsgivernes problem Stress er noget, Finansforbundet har talt om og kæmpet imod rigtig længe. Men desværre er det stadig en meget nødvendig kamp, for problemet er langtfra forsvundet ude på arbejdspladserne. ”Det er alarmerende, at 37 procent af de ansatte i finanssektoren i den seneste trivselsmåling her fra september måned svarer, at de oplever symptomer på stress – og at hvert ottende medlem faktisk har helbredstruende stress. Det er ganske enkelt uacceptabelt“, sagde næstformand Solveig Ørteby i sin del af formandskabets mundtlige beretning til landsmødet.

Hun understregede, at mange virksomheder i stort omfang

36

Finans oktober 2010

og i stigende grad anerkender, at stressede medarbejdere er et problem. Men hun undrer sig over FA’s (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) indstilling. ”Arbejdsgivernes organisation er anderledes fodslæbende og næsten benægtelsessyge, når det kommer til stressproblematikken. Det er underligt, for ærlig talt burde stressproblematikken jo være en åbenlys fælles sag for hele sektoren.

Derfor må vi også fastholde appellen til FA: Stress skal tages alvorligt, for stress er et problem for både virksomheder og medarbejdere”, sagde Solveig Ørteby.

Hvor skal man tage hen for at holde fri?

Det grænseløse arbejde, hvor opdelingen mellem arbejdsliv og privatliv forsvinder, var et andet tema i næstformandens tale. ”Det er jo fint nok, at man selv kan planlægge sin arbejdstid – men betyder det så også, at al tid bliver potentiel arbejdstid? Og hvis man kan arbejde hjemmefra på den bærbare og sende en mail fra sin mobil, hvor skal man så tage hen for at holde fri?“, spurgte Solveig Ørteby retorisk ud i salen. ”Det er spørgsmål, som vi som fagforbund må forholde os til. Det grænseløse arbejde betyder nemlig også, at 61 procent af vores medlemmer arbejder mere end 37 timer, og at 64 procent altid eller ofte tænker på arbejdet, når de har fri.

Noget tyder altså på, at frihederne kan ende med at blive det stik modsatte. Det grænseløse arbejde bliver det invaderende arbejde. Men hvis arbejdslivet flyder ud – hvad betyder det så for vores rolle som fagforbund? Skal vi så også være forbundet for det hele liv?“, fortsatte hun.

Solveig Ørteby forudser, at det grænseløse arbejde vil blive et vigtigt emne i forbundets politiske arbejde i de kommende år, og at det også kan blive en del af de næste overenskomstforhandlinger. n

Skarp debat om

lønforskelle Det er svært for kredsene at indsamle data fra virksomheder til at lave fyldestgørende lønstatistikker, der kan være med til at skabe klarhed over løngabet mellem mænd og kvinder i sektoren Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

Det har været svært for de enkelte kredse at indsamle data fra de enkelte virksomheder for at udarbejde lønstatitikker, der kunne være med til at give et billede af ligelønssituationen i sektoren. Men de data, der har været tilgængelig har ikke været fyldestgørende. Derfor har Finansforbundet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik lavet en detaljeret analyse af løngabet i sektoren. Den viser, at når man trækker jobfunktion, uddannelse og andre parametre, der kunne tænkes at påvirke løndannelsen, fra, var den uforklarede lønforskel i sektoren på 11,2 procent. Det betyder, at en kvinde ansat i finanssektoren igennem et helt liv, vil få 2,8 millioner kroner mindre i livsindkomst end sin mandlige kollega.

Laila Busted, hovedbestyrelsesmedlem fra Kreds Øst, opfordrede de delegerede til at gøre endnu et forsøg på, at få de nødvendige data fra deres respektive virksomheder - så det bliver muligt at afdække problemet. ”Vi har nu en analyse, der viser, at der er en uforklaret ­lønforskel på 11,2 procent i sektoren. Med den i hånden skal tillidsmanden kræve de data, der er nødvendige fra deres arbejdsgiver. Hvis der er ligeløn i en virksomhed, kan det vel heller ikke være et problem for den pågældende arbejdsgiver at vise de nødvendige løndata. Det er rent faktisk ulovligt, hvis arbejdsgiveren ikke giver lige løn for lige arbejde. Men det er en hård kamp, for det er en problemstilling, der er præget af myter og fordomme“, lød det fra Laila Busted.

For den analyse, som Finansforbundet har foretaget viser jo, at der er en forskel. ”Jeg siger ikke, at det er forkert, hvad Carsten eller andre siger, men jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi kom til en situation, hvor vi fik indblik i de tal, virksomhederne har, så vi sammen kan komme tættere på hvad virkeligheden er. Det her handler jo også om, hvad man tager med i den samlede lønvurdering. Jeg kunne godt tænke mig, at Danske Kreds fik overbevidst deres koncern om, at vi sammen kan se på de tal, for at vi kan få vendt bøtten“. n

laila busted og carsten eilertsen

Intet løngab i Danske Bank Hos Danske Kreds havde man svært ved at genkende en uforklaret lønforskel på 11,2 procent fra Danske Banks ligeløns­ redegørelse. ”Vores løndata viser ikke, at der er det løngab. Vi kan dokumentere stort set lige løn for lige arbejde. Det, der er tale om, er, at det er et ligestillingsproblem – at kvinder arbejder på de lavere niveauer, og mænd på de højere niveauer“, sagde Carsten Eilertsen fra talerstolen.

Forbundsformand Kent Petersen lagde vægt på, at det er et problem, at alle melder hus forbi, som Danske Kreds for eksempel gjorde det ved debatten, når der tales om uligeløn.

Finans oktober 2010

37

globalt

”Anglo-saksiske ban­ ker bliver set som skurkene, men det er i realiteten de tyske banker, der er det europæiske banksy­ stems akilleshæl”.

John Plender, kommentator i Financial Times

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

Bonusskatten var en fiasko

Finanskrisen er kommet til Kabul Et af resultaterne af krigen i Afghanistan – et af de få, vil nogen mene – var en genopbygning af landets mere formelle finansielle sektor. Det var i hvert fald, hvad flere af cheferne i landets nationalbank hævdede. Men også det resultat står til diskussion, efter der i første uge af september startede et run på Kabul Bank, en af landets største og et symbol på den nye æra.

Afghanistan har hidtil været forskånet for finanskrise. Der var masser af likviditet i Kabul af den slags, der følger med en USA-ledet krig og rigelige bistandsmidler. Men en korruptionsskandale kombineret med rygter om uforsig­ tige investeringer i Dubai startede panikken, der fik angste småsparere til at danne kø foran banken i håb om at redde deres penge.

Kabul Bank håndterer lønningerne til de fleste af Afghanistans dårligt betalte offentligt ansatte, herunder ansatte i hæren og i politiet.

Nu frygter mange, at Kabul Banks problemer kun er toppen af isbjerget, og at hele Afghanistans finansielle sektor er bygget på sand.

38

Finans oktober 2010

Ulmende gløder i øst Når brandmænd har slukket en brand, er de meget omhyggelige med at tjekke for gløder, inden de ruller slangerne ind og kører hjem.

Samme agtpågivenhed bør udvises nu, hvor finanskrisen tilsyneladende er inddæmmet, skriver det engelske ugemagasin Economist. Det ryger stadig i Østeuropa, en røg, der antyder, at arbejdet med at stabilisere Europas finanssektor ikke er gjort færdigt.

Der er stadig banker, der oplever alarmerende tab på lån, selvom forudsigelsen var, at tabene langsomt ville blive mindre.

En af årsagerne er, at mange østeuropæiske lånere er blevet usundt afhængige af lån i udenlandsk valuta, især schweizerfranc, som kunne fås til lavere rente. I Ungarn er for eksempel to tredjedele af alle private lån optaget i udenlandsk valuta, og i Letland er det hele 90 procent. Nu er værdien af schweizerfranc imidlertid øget voldsomt i forhold til de lokale valutaer, og dermed er lånene blevet meget dyrere.

Economist vurderer ikke, at udviklingen i øst er decideret truende for Europas banksektor, men den kan meget vel lægge en dæmper på fremgangen.

Englands kontroversielle 50 procents superskat på bonusser i den finansielle sektor på over 25.000 £ slog fejl, fastslog ophavsmanden, tidligere finansminister Alistair Darling, på en konference. Den ændrede ikke sektorens praksis for aflønning, mente Alistair Darling, der indrømmede, at det var meget svært at tøjle de fantasifulde bankfolk.

Den meget udskældte skat blev indført sidste år og udløb i april i år. Den vil næppe blive genindført, i hvert fald ikke under den nuværende konservativt ledede regering. ”Jeg tror, det var en enlig svale, for ærligt talt, de mennesker, vi forsøgte at ramme med skatten, er vældig dygtige til at sno sig og finde på fantasifulde måder at undgå sådan en skat på”, sagde Alistair Darling.

Han rådede imidlertid også sektoren til at være mere lydhør og have mere indføling med den offentlige mening. ”Hvis ikke sektoren lytter, er der risiko for, at nogen gør noget, som måske i efterklogskabens klare lys viser sig ikke at være så god en idé alli­ gevel”.

Kapitalismens sikkerhedsnet Det tyske genforsikringsselskab Munich Re er involveret i stort set alle naturkatastrofer og forsikrer indirekte en fjerdedel af klodens befolkning

Jordskælvet i Haiti, oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf, brandene i Rusland og oversvømmelser i Pakistan – alverdens katastrofer vil afspejle sig i Munich Res regnskaber. Munich Re er verdens største genforsikringsselskab. Der er ikke den katastrofe i verden, som det tyske forsikringsselskab ikke er involveret i. Munich Re betalte ifølge ugemagasinet Spiegel for jordskælvet i San Francisco, for Titanics undergang og for angrebet på World Trade Center.

47.000 medarbejdere over hele kloden er dem, der gør boet op efter små og store katastrofer.

Mere end en fjerdedel af hele verdens befolkning, cirka to milliarder mennesker, er indirekte forsikret hos Munich Re. Men Munich Re sætter ikke bare ind, når skaderne er sket. En omfattende del af selskabets virksomhed er at vurdere risici. Og til det er der ansat en hel hær af fysikere, matematikere, risikoanalytikere og forskere. Hver gang der sker en katastrofe, bliver forløb og følger lagret i firmaets kolossale database, men databaserne fodres også med oplys-

ninger, der kan spore begyndende og mulige katastrofer. Temperaturer, højden på bølger, strømretninger i havene og afsmeltningen fra Himalayas gletsjere ryger ind i databaserne, som registrerer hver sitren, skvulpen og bæven.

Spiegel vurderer, at der ikke findes noget andet sted i verden, hvor den moderne verdens risici bliver udforsket mere intensivt og omfattende end i Munich Res hovedkvarter i München.

Og det handler ikke bare om naturkatastrofer.

Forsikringsselskabet skal også have styr på pirataktiviteter ved Somalias kyst, fluktuationer i det europæiske elnet og en bekymrende udvikling i den arabiske middelklasses spisevaner. Ligesom selvfølgelig den seneste udvikling inden for nanoteknologien, kræftforskningen og transplantationsteknologien er af interesse for forsikringsvirksomheden.

Matematikerne i Munich Re skal vurdere alverdens risici så præcist som muligt. Jo højere risiko, jo højere præmie. Hvor stor er sandsynligheden for, at en 40-årig mand dør af kræft i de kommende 10

år? 0,7 pct. En 50-årig mand? 2,5 pct. En 60-årig kvinde? 3,7 pct. Og det er fysikerne fra Munich Res georisiko-forskningsenhed, der hyppigst dukker op på tysk fjernsyn, når det skal forklares, om denne eller hin naturkatastrofe er affødt af de globale klima­ændringer.

Varen er sikkerhed og tryghed i en ubestandig og utryg verden. Munich Res virksomhed er at spænde et sikkerhedsnet ud under den globale kapitalisme, og det har firmaet nu gjort i 130 år.

Så meget desto pinligere var det, da Munich Re, specialisten i at vurdere risici, tabte rigtigt mange penge på dot com-boblen i 2001. Noget, virksomheden dog ikke har gentaget under den seneste finanskrise. Nu havde man noteret sig, at aktier var risikofyldte, for ikke at tale om CDO’er og CDS’er. Så da mange andre virksomheder i den finansielle sektor måtte notere sig store tab i 2008, kunne Munich Re prale med et overskud på 1,6 milliarder euro, der i 2009 var vokset til 2,6 milliarder euro./ET

Finans oktober 2010

39

Portræt

Guld eraltid målet

Af Kristine Jægesen Wilkens, freelancejournalist Foto: Jasper Carlberg

40

Finans oktober 2010

Morten Jørgensen: Født: 23. juni 1985 Uddannelse: Finansøkonom Job: Rådgiver i Nykredit Medaljer med guldfireren:

Om kort tid rejser Morten Jørgensen sammen med resten af guldfireren til VM, og målet er som altid guld. I sit daglige arbejde som finansrådgiver i Nykredit vil han også være den bedste Når Morten Jørgensen bliver inviteret til fødselsdag eller et andet socialt arrangement, stiller han hver gang det samme spørgsmål til sig selv: Vil det gavne min vej til OL 2012?

Er svaret nej, melder han afbud.

Som fast mand i Danmarks mest kendte robåd, guldfireren, også kaldet letvægtsfireren, har Morten Jørgensen hele tiden fokus på de kommende olympiske lege i London. Og helt specifikt den guld­ medalje, han vil have hængt om halsen, og som båden med skiftende folk ved årerne har vundet ved tre af de seneste fire olympiske lege. ”OL er det største, man kan vinde som roer – det er den medalje, alle roere vil vinde”, siger Morten Jørgensen.

Han har prøvet det, men er ikke mæt. Han vandt OL-guld i Beijing i 2008, og det er det største, han har oplevet.

Halvanden måned før triumfen var han reserve, men blev i 11. time testet mod Bo Brask Helleberg og vandt. ”Jeg var overlykkelig. Fireren er enhver roers drøm – den har vundet stort set alt og er flagskibet i dansk roning og eliteidræt”, siger Morten Jørgensen.

Klar til at tage imod tæsk ”Fireren” blev også hurtigt Morten Jørgensens drøm, da han som 15-årig stoppede med fodbold. En hård tackling og et ødelagt knæ betød pause i op til et år, og det havde teenageren fra Næstved for meget energi til at vente på. Efter et skolearrangement i den lokale roklub overgav han sig – og satte hurtigt et mål, der i jantelovens hjemland nok skal have fremkaldt et overbærende smil eller to. ”Jeg vil til OL i 2012“, sagde 15-årige Morten Jørgensen til en avis – og nåede målet fire år før planlagt. ”Jeg kan lide at stile højt”, fortæller Morten Jørgensen i dag, 10 år ældre. ”Jeg ved, at det kan give bagslag at melde den slags ud, men så tager jeg de tæsk, der måtte komme”.

For selvfølgelig bliver der indimellem stukket til

Morten Jørgensen. Som da båden sidste år kom hjem fra VM med en sølvmedalje. ”Er det ik’ guld­ fireren, I hedder?”, lød kommentaren.

Snart er der VM igen, og endnu en gang er målet guld. For Morten Jørgensen bruger ikke energi på ”hva’ nu, hvis det går galt-tanker“. Han ser fremad og har også sat sig et vovet langsigtet mål: Han vil vinde mere end Eskild Ebbesen, et ikon i dansk rosport.

Så må du jo vide, hvad Eskild Ebbesen har vundet …? ”Han har vundet tre OL-guld, en OL-bronze og seks VM-guld … eller er det syv“, siger Morten Jørgensen og tøver et øjeblik, men kan trøste sig med, at det ”kun” er seks.

› OL-guld, 2008 › VM-sølv, 2009 › Kåret til Årets Fund i 2008 ikke med – sin kæreste, og derfor gør han det naturligvis også i Nykredit. ”Det er sådan, jeg er og altid har været. Jeg vil være den bedste, uanset hvad jeg laver, og når jeg så er i Nykredit, er det dér, jeg kæmper for det”, siger Morten Jørgensen.

Men som på guldfireren er han afhængig af andre for at nå i mål – få et budget til at gå op. ”Jeg er individualist, men intet hold er stærkere end det svageste led, og jeg kan mærke, at jeg kan bringe noget gejst og glæde ind i en opgave og sige ’nu gør vi det sgu’“, fortæller Morten Jørgensen. ”Det er svært at vinde en OL-guldmedalje, det skal man virkelig kæmpe for, men det kan lade sig gøre”. n

Vil være den bedste på jobbet ”Jeg har troen på, at jeg kan gøre det, og jeg går 100 procent efter det”.

Og når Morten Jørgensen siger det, gør han det.

Hans familie og venner kan som udgangspunkt ikke forvente at se ham – jo, på tv og i aviser, som han grinende siger. I lejligheden i Bagsværd ved hans kæreste, at det er ”det her“, han vil, og bærer over med ham, når han render træt og irritabel rundt, fordi han skal ned i vægt op til en konkurrence. Og hans kolleger i Nykredit ved det også – at arbejdet som rådgiver i salgscentret ikke har førsteprioritet, men skal presses ind ved siden af 11 ugentlige træninger og rejser til konkurrencer.

Men Morten Jørgensen er glad for sit arbejde.

Og ikke kun, fordi det gør ham i stand til at dyrke en sport, han ikke kan leve af. ”Hvis det er roning 24/7, bliver det for meget.

Jeg elsker at ro, jeg tror ikke, at jeg kunne leve uden at træne, og bliver rastløs, hvis jeg ikke får trænet en dag. Og jeg søger også orlov et halvt år op til et OL for at kunne fokusere på træningen, men jeg trænger også til at bruge den anden halvdel af hjernen og møde andre mennesker – til at få frisk luft“, siger Morten Jørgensen om den friske luft, han ikke kan få på Bagsværd Sø. Og som i alt andet, han foretager sig, går han efter guldet. Det gør han på cykelstien mod intetanende cyklister, der bare skal hentes, det gør han, når han spiller minigolf mod –

Nykredit:

Det er ingen parkeringsplads

Når man henvender sig i Nykredit Kunde­ service, kan man være så heldig at få en eliteidrætsudøver som kundekonsulent.

Et samarbejde med Team Danmark har skaffet sportsfolk fast og ikke mindst fleksibelt arbejde i Nykredit, men tro ikke, at der er tale om et velgørende sponsorat. ”Det er ingen parkeringsplads – de skal lære det samme som andre på den halve tid“, siger underdirektør Arne Sørensen og fortæller, hvad sportsfolkene blandt andet kan. ”De har en energi, der kommer til udtryk i deres arbejde. De retter deres opmærksomhed mod de mål, der er sat op, og det er slet ikke en option ikke at nå målet“, siger Arne Sørensen og tilføjer, at de skal være holdspillere.

Nykredit har haft 20-25 sportsfolk ansat, og 10, da der var flest. I dag, en finanskrise senere, er der en håndfuld.

Finans oktober 2010

41

karrierebar

Networking i det nordjyske En fredag aften sidst i september mødtes omkring et halvt hundrede unge finansfolk til Finansforbundets karrierebar i Aalborg. Networking var aftenens nøgleord, og det kom til at foregå på en sjov og anderledes måde

Af Sajeev Shankar, ssh@finansforbundet.dk Foto: Lars Horn

Klokken er lidt over fem. Unge mennesker kommer dryssende ind ad døren til Saltlageret, der er en cafe, der ligger i Jomfru Ane Gade i Aalborg. Ved ankomsten får de at vide, at de kan sætte sig sammen med nogen, de ikke kender. Eller med nogen, de kender.

Og det gør de fleste. Altså sætter sig med dem, de er kommet med.

Der får de dog ikke lov til at sidde længe. Den første øvelse på Finansforbundets karrierebar står nemlig for døren, og her skal de gå sammen to og to med en, de ikke kender i forvejen. Efter en meget kort stilhed kan man høre adskillige ”Hej, jeg hedder …. Skal vi gå sammen“?

Susanne Grantzau fortæller de unge om opgaverne. Hun er konsulent hos Finansforbundet, og det er hende, der står bag karrierebaren.

Første øvelse foregår i drømmerummet. Her skal de parvis tale om deres drømmejob. Én drømmer om at arbejde i en af bankens afdelinger ude i verden. En anden drømmer om at blive souschef. Andre har mere overraskende svar. Sygeplejerske. Golfspiller. Ding dong. Klokken ringer, første øvelse er slut. Tid til en ny øvelse og en ny makker. Denne gang skal de på besøg i realistrummet, kan drømmen realiseres? Hvordan skal det lade sig gøre rent praktisk?

Selvom de først lige har mødt hinanden, er samtalerne ærlige, og deltagerne spørger interesseret ind til den andens drømme. Efter realistrummet er det tid til skeptikerrummet. Her snakkes der om forhindringer, udfordringer og problemstillinger. Kritiske spørgsmål kommer frem, og de mødes for det meste af velovervejede svar og nogle få ”ja, det har jeg faktisk ikke tænkt på“. Det hele foregår dog med et smil på læben.

Da klokken ringer for tredje gang, er det tid til en velfortjent pause.

Efter et enkelt tequilashot, skal deltagerne i gang med sidste øvelse. De skal tilbage til drømmerummet med den erfaring, de har fået i de andre rum. Er drømmen stadig den samme?

”Netværk – nøglen til succes“ En af deltagerne i aften er Gitte Christensen. Hun arbejder til daglig i Spar Nords afdeling i Hjørring. En af hendes kolleger fortalte om arrangementet, og hun er taget herind med fire andre. ”Det er virkelig en god måde at møde nye mennesker på. Det er også en rigtig sjov måde, det fungerer på. For det er jo nogle store

42

Finans oktober 2010

spørgsmål, der virkelig sætter tankerne i gang“, fortæller hun. Hun sidder lige nu med en håndfuld andre, og kun én af dem kendte hun i forvejen. Hun er glad for arrangementet, da hun får mulighed for at skabe kontakt til unge fra andre pengeinstitutter, som hun ellers ikke ville have mødt. ”De har måske gjort sig nogle andre erfaringer end mig, så man kan få gode råd af hinanden. Jeg tror også, at et godt netværk kan være nøglen til succes. Hvis man søger et job, og de kender lidt til én i forvejen, tror jeg, det er en kæmpefordel“, siger hun.

De fleste af deltagerne i aften er i midten eller slutningen af tyverne.

Alle er de yderst velklædt. Enkelte af mændene er i jakkesæt. Lidt flere har nøjedes med en skjorte. Umiddelbart ser der ud til at være en relativt ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, med en lille overvægt af mænd. En af dem er Morten Møller. Han er ved at læse til finansøko-

nom på Aalborg Erhvervsakademi og er dermed en af de studerende, der har valgt at dukke op til arrangementet. ”Det har været supergodt. Rigtig spændende“, siger han med et stort smil. Han skal snart ud at finde en praktikplads, og det er en af grundene til, at han er kommet her i aften. ”Det kan være meget svært at finde en praktikplads, så jeg håber på at få nogle forbindelser her. Jeg har allerede fået nogle rigtig gode input“, siger han, inden han fortæller, at han synes, drømmeopgaverne var rigtig gode til at få samtalerne i gang.

Det lader til, at de fleste er enige, i hvert fald fortsætter snakken efter øvelsernes afslutning, og hvem ved, om aftenen hjælper Morten til at finde sin praktikplads. n < Ditte Christensen har nydt godt af at høre om andre unges erfaringer i finansverdenen < Morten Møller var en af de studerende, der havde valgt at kigge forbi karrierebaren. Han håber, at et godt netværk kan hjælpe ham med at finde en praktikplads <

Karrierebaren handlede ikke kun om det faglige,

der var også masser af tid til sjov

Finansforbundet har også holdt en karrierebar i Odense og i København.

Til november er det unge under 35 år i Århus, der får muligheden, inden baren igen kommer forbi København til januar. Målet med karrierebarene er foruden networking at skabe awareness om de unges karrieresituation.

Se mere på finansforbundet.dk/ung.

Finans oktober 2010

43

bankhistorie

arkivet

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum Foto Scanpix

Er der noget at fejre?

I år er det 200 år siden, at den første sparekasse åbnede i Danmark. Dansk Pengemuseum fejrer det med en stor særudstilling. Men er det umagen værd?

Da sparekasseinspektør V.S.V. Faber døde i 1899, stod sparekasserne uden den samlende figur, der havde professionaliseret branchen i 1880’erne og 90’erne. Sparekassebevægelsen oplevede derfor en identitetskrise. Over 500 sparekasser var blevet oprettet som socialfilantropiske foreninger, der dybest set blot skulle være en kasse, hvor den lille mand kunne placere et par spareskillinger i ny og næ.

Men ud over at gemme folks penge, så de ikke ødsledes bort på tant og fjas, så begyndte sparekasserne også at give penge bort til velgørende formål, de begyndte at belære børn og voksne om de lyksaligheder, man opnåede ved at spare penge op, og så begyndte de også at låne penge ud. Til den lille mand, mod rigelig kaution naturligvis, men også til landbruget, andelsbevægelsen og ikke mindst kommunerne og deres byggeprojekter.

Udlånet afspejler, at sparekasserne i slutningen af 1800-tallet var på vej til at blive pengeinstitutter i mere moderne forstand. Men forandringen fra frivilligt drevet lokal opsparingskasse til professionelt pengeinstitut med orden i regnskaberne og revision skabte debat internt i sparekassemiljøet ved århun­ dredeskiftet.

Den fløj blandt sparekasserne, der ønskede at bevæge sig i retning af bankerne og deres friere økonomiske muligheder, fik ikke forløst dette ønske før flere generationer senere. Lovgiverne holdt fast i arbejdsdelingen mellem sparekasser og banker. Og sparekasseånden, som man kaldte den, var stærk. Den grundlæggende socialfilantropiske idé, som bevægelsen var opstået på, levede videre. I fællesskab skabte sparekasserne en række landsdækkende tiltag op gennem 1900-tallet. Der blev

44

Finans oktober 2010

lavet annoncekampagner, lavet plakater med umiskendelige budskaber, udgivet blade til skolebørn, produceret belærende reklamefilm til visning i biografer og skoler, og hvilket barn i Danmark havde ikke et sparemærkehæfte i sin skoletaske foranlediget af den lokale sparekasse? Samtidig delte sparekasserne årligt glade ud af deres overskud til gode formål.

I 1960’erne og 70’erne var sparekasserne hårdt presset af samfundsøkonomiens vækst og bankernes ditto. Noget måtte ske. En lang række sammenlægninger rustede mange sparekasser til industrisamfundets udfordringer, men internt voksede ønsket om frigørelse fra de lovmæssige begrænsninger, sparekasserne var omgivet af. Man ville sidestilles med bankerne. Nye love i 1975 og 1989 sikrede dette.

Sparekasser i dag er derfor væsensforskellige fra deres ophav. Lidt skarpt kan man sige, at ideologien blev skyllet ud med badevandet, og fornemmer man en rest i dag, må man ikke forveksle corporate social responsibility med datidens sociale ansvar, der var uden bundlinjetænkning.

Så er der noget at fejre? Sparekasser har som pengeinstitutter i dag historisk set stor betydning for Danmark og danskernes økonomi både på makro- og mikroniveau. Men de kunne måske lige så godt hedde banker. Kigger man på det historiske værdigrundlag, er det anderledes. I opbygningen af det moderne Danmark har sparekasseånden spillet en vigtig rolle. Ikke bare for Danmark som sådan, men også for den enkelte families muligheder for at sikre sig økonomisk. Så ja, sparekasserne skal selvfølgelig fejres på behørig vis. n Udstillingen ”Flid, fedt og snyd. Sparekasser i 200 år” kan ses fra den 22. oktober 2010 til den 20. marts 2011.

gratis arrangementer eFterår og vinter For unge under 35 år

tilbud til unge Foredrag og musik med isam B. Fredags-event med underholdning og drinks

Outlandish-sangeren taler om ungdom, religion, fodbold og berømmelse. isam bachiri fortæller sin historie fra de unge år på islands brygge og i brøndby Strand. lige fra mødet med Outlandish’s to andre medlemmer til succesen på den danske og internationale musikscene. et kick-off til en sjov aften i byen.

8. oktober Århus / 29. oktober København / 19. november Aalborg / 26. november Odense.

karriereBar

med disney-drømme, netværkscoronas og stærke burritos Holder dine karriereplaner? eller er udløbsdatoen overskredet? er det tid til nye drømme? tag med på Karrierebar, som byder på masser af aktivitet og involvering af dig. Og der bliver også mulighed for at varme op til en skøn fredag aften, som du selv lægger programmet for.

24. september Aalborg / 8. oktober Odense / 19. november Århus / 14. januar København.

Flow i joBBet

en anderledes måde at undgå stress Flow-oplevelser gør os mere glade, mere effektive og mere kreative, når vi går på arbejde. Flow bidrager til psykisk balance og positive sindstilstande, fx optimisme, forhåbning, selvværd, selvtillid og drive. Oplægsholder er psykolog lise August.

20. september Odense / 11. oktober København / 2. november Aalborg / 3. november Århus.

spring køen over Brug dit netværk professionelt

lær at bruge dit netværk professionelt – og opnå dét, du vil! i et anderledes og spændende netværksspil får du nye værktøjer til at bruge i dit netværk, opbygge relationer og styrke dine personlige netværkskompetencer. Her gælder det om at knytte kontakt til så mange som muligt, løse et projekt – og indkassere gevinsten!

29. september København / 13. oktober Aalborg / 3. november Odense / 6. december Århus.

Om arrangementerne: Arrangementerne er gratis og for unge under 35 år med tilknytning til den finansielle sektor. du er velkommen til at invitere din kollega med, selv om hun/han ikke er medlem af Finansforbundet. Husk at alle deltagere skal være tilmeldt. læs mere på www.finansforbundet.dk/ung

Eventyr

Afrika kan ikke vente Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

Karen Margrethe Ashton sagde farvel til arbejdslivet efter 31 år i Jyske Bank/Jyske Finans og rejste med sin mand til Afrika for at køre kontinentet rundt i en ombygget Toyota.

Efter otte måneder på vejene er de hjemme i Silkeborg – men de stikker snart til Afrika igen

”Her er Sarah!“.

En af lærerne i den afrikanske landsby kommer trækkende med en genert elev, der virker beklemt ved situationen.

Karen Margrethe Ashton synes ikke, pigen ligner fotoet af hendes og ægtefællens sponsorbarn. Parret har på deres rundtur i Afrika besluttet sig for at aflægge pigen besøg i Uganda – tilfældigvis på pigens niårs fødselsdag. Det har været et detektivarbejde at finde den rigtige skole, og både lærer, skoleinspektør og pigen selv holder fast i, at den er god nok – hun er deres sponsorbarn.

Den danske kvinde er stadig i tvivl. Besøget har sat hele skolen på den anden ende, og situationen begynder at blive pinlig. Elever hænger ind ad vinduerne til skoleinspektørens kontor og følger samtalen mellem de voksne, og i skolegården er Karen Margrethes mand, John, blevet omringet af hundredvis af ­elever, der vil trykke hånd med en hvid. Det ender med, at parret går med pigen hjem, fulgt af en lærer og en flok nysgerrige skoledrenge, for at hilse på hendes mor. Hun viser sig at være gravid med sit 11. barn og fortæller, at den store familie mest lever af rødder.

46

Finans oktober 2010

Besøget bliver afbrudt af to mænd, der erklærer, at der er sket en misforståelse: Det er alligevel den forkerte Sarah. På det tidspunkt har parret givet pigen alle fødselsdagsgaverne. ”Jeg havde heldigvis lidt papir og kuglepenne, jeg kunne give den rigtige Sarah, da vi endelig mødte hende. Vi forærede hende også en ny skoleuniform.

Det var en stor oplevelse at møde hende, og vi kom derfra med endnu et sponsorbarn – den nye Sarah – så nu har vi to!“, fortæller Karen Margrethe Ashton.

Årelang drøm Den tidligere inkassomedarbejder i Jyske Finans har mange historier fra rejsen i Afrika, som endnu ikke er afsluttet. Parret tog hjem til Silkeborg, da det efter godt otte måneder på vejene blev for koldt at sove i bilens tagtelt, men de vil af sted igen, formentlig til oktober.

Parret har drømt om at køre Afrika tyndt, siden de midt i 1980’erne var ulandsfrivillige i Lesotho. Efter to alvorlige sygdomsperioder i de senere år ville Karen Margrethe gøre noget ved sagen:

Hvor dyrt er det?

Karen Margrethe og John Ashton har brugt cirka 300.000 kroner på bilen – det er muligt at købe en ældre model billigt i Afrika.

› Flybilletter for begge: 12.000 kroner. › Bil- og personforsikring: 40.000 kroner. ”Det er en dejlig frihed hver morgen at vågne op og afgøre med sig selv og hinanden – skal vi blive eller køre videre?“. Karen

› Leveomkostninger i Afrika for parret pr. måned: 10.000 kroner.

Margrethe Ashton og hendes mand, John, kan ikke få nok af Afrika

”Afrika kunne ikke vente længere, der skulle handles“, konstaterer hun.

Derfor forlod hun efter 31 år Jyske Bank/Jyske Finans i september sidste år, da hun blev 60 år. Kort efter tog parret til Afrika og begyndte rejsen i den Toyota Hilux, som John, der oprindelig er bilmekaniker, havde ombygget, så den præcis svarede til deres behov og kan klare de dårlige veje. ”Bilen fungerer fantastisk. Vi vil hellere bo i den end på hotel, for vi har alle vores ting omkring os og sover godt“, fortæller Karen Margrethe.

Med i parrets overvejelser inden turen var, om de kunne holde ud at være så tæt sammen, som bopæl i bilen dikterer: ”Ingen af os hører til de mest rolige, og vi er vant til at have hver sin hverdag og kunne gå en tur hver for sig, hvis der er behov for det. Det går ikke i Afrika, og det er udfordrende indimellem, men ikke mere, end at vi kan klare det“.

Rejs bare I mange år forestillede parret sig at køre hele vejen fra Silkeborg til Cape Town i Sydafrika. Den plan blev desværre forpurret, da danskere ikke kan opnå visum

på grund af Muhammed-tegningerne – og eftersom andre lande i toppen af Afrika var udelukket på grund af krig, måtte ruten revideres få måneder før afrejse: Bilen blev fragtet til Cape Town, hvor rundrejsen begyndte.

En rejse, der har betydet en helt ny og fri livsstil, givet indsigt i levevilkårene i en stribe lande og samtidig har budt på overvældende smuk natur og eksotisk dyreliv lige uden for bilruderne: ”Efter en tid begyndte vi at skære ned på dyreparker. Man når dertil, hvor man henkastet siger: ”Der er en zebra mere“. Så er det sjovere at se dyrene tilfældigt uden for parkerne“, siger Karen Margrethe Ashton, der er særlig vild med elefanter og også fik sat flueben ved blandt andet giraffer, løver og hvaler undervejs.

Hun var spændt på, om hun fik en forsinket reaktion på ikke længere at være erhvervsaktiv ved hjemkomsten i maj, men foreløbig er den udeblevet.

Til gengæld glæder hun sig til at komme tilbage til Afrika. ”Hvis andre skulle gå med overvejelser om at gøre noget tilsvarende, kan jeg kun sige: Gør det! Det kan lade sig gøre for de fleste“. n

Finans oktober 2010

47

finanskronik

To år efter Af Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea Foto: Scanpix

I

skrivende stund er det præcis to år siden, at den store amerikanske investeringsbank Lehman Brothers gik konkurs, og verdensøkonomien efterfølgende blev ramt af den store recession. Det retoriske spørgsmål er, om man skulle have reddet Lehman, som man gjorde det med Bear Sterns. Det pragmatiske svar er, at man fik statueret et eksempel, og at vi nu her to år efter står midt i oprydningsarbejdet efter den gigantiske og gældsfinansierede forbrugsfest. Økonomierne kæmper sig i denne tid langsomt, men sikkert ud af recessionens kløer, understøttet af verdenshistoriens mest lempelige og koordinerede økonomiske politik. Der arbejdes på at gennemføre en ny og bedre regulering af den finansielle sektor, så situationen ikke gentager sig, og EU er rykket sammen i bestræbelserne på at undgå en statsbankerot i de mest gældsplagede lande.

Det er vigtigt at fremhæve, at alle disse begivenheder har fundet sted inden for blot to år, fordi jeg fornemmer en stigende utålmodighed omkring styrken i opsvinget i medierne såvel som på de finansielle markeder. For tiden er der især meget fokus på udviklingen på arbejdsmarkedet. Analytikere mener, at vi befinder os i et jobløst opsving, og at det udgør en betydelig risiko for opsvingets holdbarhed. Logikken er, at den ekspansive økonomiske politik står foran sin afslutning, hvorfor vækstde­ pechen skal gives videre til den private sektor. Men i en periode med stor jobusikkerhed og rigelig kapacitet er der risiko for, at hverken privatforbrug eller investeringsaktivitet kommer op i omdrejninger, og at en ny nedtur derfor står for døren.

48

Finans oktober 2010

Jeg mener alligevel ikke, at det er rimeligt at male fanden på væggen allerede nu. Ingen opsving er jobløse, det tager bare sin tid, før arbejdsmarkedet reagerer på fremgang i produktionen, fordi virksomhederne skal være sikre på, at opsvinget har bidt sig fast, før de nyansætter folk.

Ellers kan man som regel klare sig ved at lade medarbejderne arbejde lidt mere. Sådan har det altid været, og på nuværende tidspunkt er der intet, som tyder på, at udviklingen på arbejdsmarkedet i USA, som er særlig interessant for de finansielle markeder, er anderledes end efter recessionerne i begyndelsen af henholdsvis 1990’erne og dette årtusinde. Dengang blev der også først for alvor skabt nye job langt henne i opsvinget.

Og igen må vi minde os selv om, at verdensøkonomien for blot et år siden var nede i det dybeste hul siden den store depression i 1930’erne, og hente det gamle bibelske udsagn frem fra gemmerne om, at der efter syv fede år kommer syv magre år. For det er den virkelighed, som vi lige nu befinder os i og nødvendigvis må forholde os til.

Derfor bør vi også glæde os over de større eller mindre fremskridt, som verdensøkonomien trods alt tager kvartal for kvartal, og glemme alt om, at vi snart må være på toppen igen. Men det er klart, at også centralbankchefer og politikere må tage ved lære af historien og ikke forcere opstramningen af den økonomiske politik. Ellers er der nemlig fortsat risiko for, at vi kan opleve et nyt tilbageslag i verdensøkonomien. n

Helge J. Pedersen er cheføkonom i Nordea og har i en årrække væ­ ret ansat i banken, både da den hed Unibank og før det Privatbanken.

Sideløbende har han un­ dervist i nationaløkonomi på Københavns Universi­ tet og på Handelshøjsko­ len i København. Helge J. Pedersen er uddannet cand.polit. i 1987.

Gå HJeM-MØDeR HOS

IT-k Lubben DebaTeMne: DIGITaL bankInG OG aRbeJDSMILJØeT

eR Du e-STReSSeT? HvOR ManGe e-MaILS I InbOxen kan Du kLaRe OM DaGen? Den finansielle sektor er ligesom det øvrige erhvervsliv præget af digitalisering inden for en lang række forskellige områder. Digitaliseringen medfører ændrede forretningsgange, skaber optimeringer & effektiviseringer, giver nye forretningsmæssige muligheder, og skaber ikke mindst muligheder for nye dialogformer mellem de ansatte og kunderne.

Men digitaliseringen er på godt og ondt også medvirkende til at transformere det daglige arbejdsmiljø! IT-klubben sætter derfor nu fokus på de daglige arbejdsmiljøkonsekvenser som følge af digitaliseringen. Der sker ved to debat-gå-hjemmøder i hhv. Silkeborg og københavn. På møderne kan du høre forskere fra RuC og fra Syddansk universitet fortælle om deres forskningsresultater på området – og samtidig vil der være debat, hvor du kan give input til forskerne og til Finansforbundet.

Debatmøderne afholdes i Silkeborg den 15. november, og i københavn den 17. november. begge steder fra kl. 17.00 til ca. 19.30 med følgende program: 17:00 - 18:00

Er det dig eller din indbakke der styrer? v/adjunkt anette Grønning, Medievidenskab Syddansk universitet

anette Grønning har skrevet en ph.d. om e-mail som interaktionsform med udgangspunkt i forsikringsbranchen og er medforfatter til bogen ”e-mail-kommunikation”. Hun er forsker og debattør med særlig interesse for e-mail, chat og sms i professionel sammenhæng.

18:15 - 19:15

IKT i spændingsfeltet mellem selvledelse og standardisering, når arbejdet bliver mere grænseløst – Er tendensen indenfor brugen af IKT-systemer i finanssektoren udviklende eller ødelæggende for arbejdsmiljøet? v/ Ph.d. Lektor Henrik Lambrecht Lund, Center for arbejdsmiljø og arbejdsliv, RuC

Henrik Lambrecht har bl.a. medvirket til forskningsprojektet ”IT, køn og psykisk arbejdsmiljø i administrativt arbejde”, hvor der fokuseres særskilt på arbejdsmiljøkonsekvenserne som følge af digitaliseringen i den finansielle sektor.

19:15 - 19:30

Debat & spørgsmål

Læs mere om de forskellige medlemstilbud og tilmeld dig på IT-klubbens hjemmeside. www.finansforbundet.dk/it. På hjemmesiden kan du også med fordel tilmelde dig vores elektroniske nyhedsservice, så du automatisk får nyheder fra IT-klubben direkte på din mail.

spørgehjørnet

Opsagt i ferien Jeg er netop kommet hjem fra 2 ugers sommerferie i Grækenland. Da jeg tømte min postkasse, lå der en opsigelse fra min arbejdsgiver, som skriver, at jeg er opsagt med 3 måneders varsel til udgangen af oktober 2010. Brevet er skrevet den 26. juli 2010 – dagen efter jeg tog på ferie! Jeg har protesteret over for min arbejdsgiver, da jeg for det første ikke mener, at de kan opsige mig, mens jeg er på ferie. Og for det andet mener jeg ikke, at opsigelsen er gældende, før jeg har set den. Min arbejdsgiver siger, de har fulgt alle regler. Hvem har ret?

Med venlig hilsen John Jensen

Svar: Selv om det må være ganske forfærdeligt at få en opsigelse under sin ferie, er der for så vidt intet juridisk forkert i det, din arbejds­ giver har gjort. At man så kan synes, at din arbejdsgiver burde have ventet, til din ferie var slut, er noget andet.

Brevet er dateret den 26. juli 2010 og lå i din postkasse, da du kom hjem fra ferie. Det følger af funktionærlovens § 2, at du kun kan fratræde din stilling ved en måneds udgang.

Det betyder, at hvis din opsigelse skal gælde fra juli, skal den være meddelt dig senest den sidste dag i juli. Det er i den forbindelse tilstrækkeligt, at brevet er kommet frem til dig i din postkasse. Det er ikke et krav, at du også skal have læst brevet inden månedens udgang. Hvis der opstår strid om, hvorvidt en opsigelse er kommet rettidigt frem, er det arbejdsgiveren, der skal løfte bevisbyrden for, at opsigelsen er afgivet til tiden.

Det er altså på grund af disse regler, at arbejdsgiveren vælger at opsige dig under ferien. I modsat fald ville du have krav på løn en måned mere, nemlig frem til udgangen af oktober 2010.

Så længe brevet med sikkerhed er kommet rettidigt frem, opsigelsesvarslerne er overholdt, og opsigelsen i øvrigt er sagligt begrundet, kan vi ikke sige noget til fremgangs­ måden.

I det ligger også, at man desværre ikke er ”fredet“, fordi man er på ferie, og derfor ikke får mulighed for en reel opsigelsessamtale med tilbud om tillidsmandens deltagelse til afklaring af de spørgsmål, man naturligt nok altid har i den situation.

Svensker i dansk a-kasse Jag ska på måndag börja jobba i en bank i Köpenhamn och undrar bara, om det är hos er, jag kan bli medlem i a-kassa? Hva gjör jag?

Med venlig hilsen Lisa Karlsson

Svar: Du kan søge om optagelse i en dansk a-kasse, når du arbejder i Danmark, selvom du vedbliver at bo i Sverige. Du kan gå ind på www. ftf-a.dk og klikke på ”Bliv medlem” og dér søge om optagelse i a-kassen. Det kræver dog, at du har et dansk cpr-nummer. Det kan du få ved henvendelse til Grænsegænger­ centret, som ligger i forbindelse med Skat­ Øresund.

Med venlig hilsen Susanne Ilsøe, konsulent i FTF-A kontakten

Med venlig hilsen Mette Bruun, faglig konsulent

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

50

Finans oktober 2010

Juristeriet

Forbundets eksterne klageinstans En klageinstans er en helt naturlig del af en moderne og professionel fagforening.

Finansforbundet har siden 1. januar 2007 haft en ekstern klageinstans, som kan tage stilling til klager over sagsbehandlingen.

Af Lars Dahl Gulmann, chefjurist og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

At klage! Det kan lyde voldsomt, og mange har måske ikke lyst til at lægge sig ud med deres fagforening. Samtidig kan tanken om at modtage en klage, som skal behandles af en ekstern klageinstans, givetvis få det til at løbe koldt ned ad ryggen på mange sagsbehandlere. Særligt når man ved, at klageinstansen varetages af en af landets førende advokater inden for det ansættelsesretlige område.

Det er derfor vigtigt at understrege, at Finansforbundet IKKE betragter en klage som en sag, hvor forbundet skal forsvare sig over for medlemmet. Derimod er det en anledning til at evaluere, om vi i det konkrete tilfælde har gjort det godt nok.

Indtil nu er fem klagesager afgjort af den eksterne klageinstans. I tre af sa­ger­ne har Finansforbundet fået kritik for sagsbehandlingen, men der har ikke været grundlag for at udbetale erstatning.

De tre sager, hvor der er udtalt kritik, handler om uklar kommunikation i forbindelse med større fyringsrunder/omrokeringer. Afgørelserne understreger dermed behovet for særlig klar kom­munikation i tilfælde, hvor medlemmerne er i en udsat situation.

Det illustreres tydeligt i en sag, hvor medlemmet mente, at hendes opsigelse måske var usaglig. Sagsbehandlerne havde fokuseret på at sikre nogle rimelige fratrædelsesvilkår og i øvrigt tilbud, som kan hjælpe de opsagte i beskæftigelse igen. Dette er helt almindeligt, da afskedigelser på grund af økonomiske problemer som udgangspunkt er saglige, og det derfor er relevant at fokusere på andre

forhold. I enkelte tilfælde kan udvælgelsen af et medlem dog være usaglig, og fireugersfristen for indsigelse mod en opsigelses saglighed er derfor en væ­sentlig oplysning for de opsagte.

Medlemmet henvendte sig til forbundet nogle måneder efter opsigelsen og ønskede, at der blev rejst en sag om usaglig opsigelse. På det tidspunkt var fireugersfristen jo sprunget, og der kunne derfor ikke rejses en sag. Medlemmet klagede over, at de lokale sagsbehandlere ikke havde gjort hende opmærksom på fristen. I forbindelse med klagesagen oplyste sagsbehandlerne, at medlemmet var blevet mundtligt oplyst om fristen på et møde med deltagelse af flere af de afskedigede medarbejdere.

Klageinstansen kritiserede, at fireugersfristen ikke var kommunikeret tilstrækkelig klart, hvilket Finansforbundet i øvrigt havde anerkendt allerede ved fremsendelsen af klagen.

I en anden sag havde tillidsmanden ikke på møder med virksomheden spurgt nok ind til forhold, som medlemmet syntes var relevante – blandt andet hvorfor netop hun skulle fyres. Klageinstansen afgjorde, at de manglende oplysninger ikke havde betydning for, om hun kunne have anfægtet opsigelsen, men kritiserede alligevel, at hendes interesser ikke var varetaget tilstrækkeligt. Afgørelsen er et glimrende eksempel på, at man som sagsbehandler ikke på egen hånd kan afgøre, hvad der er vigtigt for medlemmet. I det konkrete tilfælde kunne medlemmet med de ønskede oplysninger måske have fået større afklaring i forhold til fyringen, end tilfældet ulykkeligvis blev.

Alle sager evalueres naturligvis. Det gælder også klager, som ikke sendes til klageinstansen – enten fordi Finansforbundet er enigt i klagen, og/eller klager er tilfreds med et svar fra sagsbehandleren.

Afslutningsvis kan der være grund til at omtale to af disse sager, som vedrører forholdsvis almindeligt forekommende situationer, hvor sagsbehandleren bør være særlig omhyggelig: I den ene sag var en sagsbehandler ikke opmærksom på at rådgive medlemmet om, at en fratrædelsesaftale ville medføre karantæne i a-kassen. Det er et meget illustrativt eksempel på, at man i forbindelse med fratrædelsesordninger må være omhyggelig med at gennemtænke og forklare konsekvenserne og sørge for at få alle sten vendt.

Den anden sag omhandler et medlem, som blev opsagt og fritstillet med løn.

Medlemmet fik det indtryk fra sin sagsbehandler, at han kunne tage beskæftigelse i en hvilken som helst virksomhed, og tog således opmuntret beskæftigelse hos en konkurrent. Det var ganske problematisk, idet medlemmet jo – uanset fritstillingen – stadig var ansat i det gamle selskab og dermed undergivet den almindelige loyalitetsforpligtelse. Denne brydes ved at arbejde for en konkurrerende virksomhed, og medlemmet blev da også bortvist og mistede løn i opsigelsesperioden. n

Finans august 2010

51

medlemstilbud

a jour

Finansforbundet får nye hjemmesider Finansforbundet – både sekretariatet og kredsene – skal have nye hjemmesider.

De nye hjemmesider skal give os nye bedre muligheder for at opnå de mål, vores webstrategi udstikker: › At gøre vores politiske arbejde synligt › At give medlemmerne og tillidsvalgte direkte adgang til vores kerneydelser

meddelelser nyheder servicetilbud

Det er et projekt, som direkte eller indirekte berører mange, og projektteamet vil derfor gøre meget ud af at fortælle om de fremskridt, projektet gør, de resultater, vi når frem til, og grundende til de beslutninger, der træffes. Alle, der har lyst til at følge med, få indblik og give deres mening til kende, er hermed hjertelig inviteret over på nyhjemmeside.finansforbundet.dk

Besøg fra thailand Omkring 50 repræsentanter – medarbejdere og ledelse – fra den thailandske landbrugsbank Bank of Agriculture and Agricultural Co-operatives (BAAC) besøgte fredag 17. september Finansforbundet for at høre nærmere om forbundet, vores overenskomst, vores uddannelsessystem og vores samarbejde med sektoren.

Gruppen havde hørt om den danske aftalemodel og stærke danske fagforeninger og var derfor interesseret i at hente inspiration til det faglige arbejde i BAAC. Næstformand Solveig

Ørteby, som på billedet omgives af direktøren og fagforeningslederen fra BAAC, bød gruppen velkommen og gav en introduktion til Finansforbundet. Der var mange spørgsmål fra de thailandske kollegaer om vores særlige aftalesystem, og der var stor forundring over fraværet af politisk indblanding i vores overenskomster samt vores høje organisationsprocent.

Under besøget i Danmark besøgte gruppen også Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Merkur Bank.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Netværk Midtjylland Kør selv-efterårstur til Fussingø, 19. oktober

Netværk Nordjylland Efterårstur til Århus – Cafe Hack og Den Gamle By, 14. oktober

Seniorgruppen Region Syddanmark – Sønderjylland Foredrag, biksemad og lottespil, 26. oktober

Seniorgruppen Region Sjælland – Storstrøm Julebowling, 30. november

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

52

Finans oktober 2010

Antal deltagere:

Stiger på i:

Seniorgruppen Region Sjælland – Vestsjælland Julearrangement, 23. november

Seniorgruppen Region Midtjylland – Århus Julefrokost, 24. november

Seniorgruppen Region Midtjylland – Viborg Juletur til Amsterdam, 5. – 8. december

Ledige og seniorer Arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten.

Læs mere om seniorgrupperne på:finansforbundet.dk/seniorer.

Netværk midtjylland

Kør selv-efterårstur til Fussingø

Fussingø Slot og Gods ejes i dag af den danske stat og er underlagt Miljøministeriet. Godsets landbrug drives økologisk. Parken og skoven er åben for offentligheden. Fussingø Slot er i dag et enestående kunst- og kulturcenter, der er ramme om skiftende udstillinger og aktiviteter. Vi guides rundt af Jytte Nielsen fra Fussingø-gruppen. Tag kaffen med – netværksgruppen har eftermiddagsbrødet. Vi slutter dagen på Kongensbro Kro, Gl. Kongevej 70, 8643 Ans By. Kgl. Privilegeret Kro siden 1663, der ligger idyllisk placeret med Gudenåen rislende i baghaven.

Tid: Sted:

19. oktober kl. 13.00 Fussingø Slot, Vasevej 9, Fussingø, 8920 Randers NV. P-pladsen Gammelhaven bag avlsbygningerne mod Ålum Pris: Gratis – drikkevarer for egen regning Frist 10. oktober Tilmelding: Bente Randrup, bente@vasenti.dk eller

tlf. 97 42 98 11, mobil 25 21 43 45 bedst

ml. 17.00-18.00. Oplys navn, medlemsnr.,

mobilnr. og evt. mailadresse

Lone Rasmussen, tlf. 98 18 86 10 eller mail naturligvis@privat.dk Husk også at melde afbud hertil så hurtigt som muligt, hvis du skulle blive forhindret. seniorgruppe: region syddanmark – søndertjylland

Foredrag, biksemad og lottespil

seniorgruppe: region midtjylland

Vi begynder kl. 11.00 med et foredrag af Frode Sørensen, der fortæller om sin tid i Finansforbundet. Derefter ”Biks og bajer”, hvorefter vi afholder lottespil med mange spændende præmier.

– viborg

Tid: 26. oktober 2010 kl. 11 Sted: Holbøl Landbohjem, Holbøl Pris: 100,00 kr. pr. deltager inkl. fire lottoplader Kontonummer: Betaling som sædvanlig Frist: 19. oktober 2010 Tilmelding: Jette Knapp, Birkevej 11, 6300 Graasten

E-mail: jknapp@pc.dk

Juletur til Amsterdam

4-dages busrejse med halvpension. Detaljeret program fremsendes primært via mail.

Tid: 5.-8. december. Afgang om morgenen

fra Thisted, Nykøbing, Skive, Viborg og Århus Pris: 3.250 kr. i dobbeltværelse,

enkeltværelsestillæg 900 kr.

Afbestillingsforsikring er inkluderet. Gæster kan medtages Kontonummer: 9090 0001959123 Frist: 25. oktober 2010

Bemærkninger: Det er et kør selv-arrangement. seniorgruppe: region sjælland

Afbud hertil så hurtigt som muligt, hvis du skulle blive ­forhindret. Bemærk: Julearrangement finder sted den 23. november i Bording.

Pris: Medlem kr. 150,00, ægtefælle/ledsager

kr. 300,00 Kontonummer: 3348-3348412329 Frist: 23.oktober Tilmelding: Grete Fagerberg, 55 38 72 45,

ghf@post11.tele.dk

– storstrøm

Tilmelding: Asger Høgholm - tlf. 97 92 64 80,

Solbakkevej 12, 7700 Thisted,

e-mail: hoeg@holm.mail.dk

Julebowling

seniorgruppe: region midtjylland

Tag med til morgenkaffe, bowling, lotteri og julefrokost.

– århus

Netværk nordjylland

Efterårstur til Århus – Cafe Hack og Den Gamle By

Vi tager toget til Århus Banegård og går herfra til Cafe Hack, hvor optagelsen af det berømte og underholdende radioprogram ”Cafe Hack” med værten Søren Dahl starter kl. 10.30. Under optagelsen serveres brunch. Derefter går turen til Den Gamle By, hvor vi vil få en rundvisning og måske lidt tid på egen hånd samt lidt at styrke os på, inden vi tager toget retur til Aalborg. Forventet hjemkomst først på aftenen.

Tid: 14. oktober kl. 7.50 (toget afgår kl. 8.02) Sted: Aalborg Banegård Pris: Gratis Frist: 6. oktober Tilmelding: Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk

eller tlf. 32 96 46 00 – oplys medlemsnr.,

mailadresse og mobilnr.

Praktiske spørgsmål kan rettes til Netværk Nordjylland: Lisbeth Gravesen, tlf. 98 18 56 56 – 41 57 45 44 eller mail gravesen1@privat.dk Birgit Davids, tlf. 98 15 58 04 – 24 23 02 69 eller mail bdavids@gvdnet.dk

Tid: 30. november kl. 10-ca. 16 Sted: Marielyst Bowlingcenter

Opsamling med bus:

Næstved/Grønvej kl. 8.15

Rønnede kl. 8.35

Vordingborg Station kl. 9.05

Nykøbing F. Banegård kl. 9.35

Afgang Marielyst Bowlingcenter ca. kl. 15.35 Pris: 150,00 kr. for medlemmer og

300 for ægtefælle/ledsager Kontonummer: 3348-3348412329 Frist: 30. oktober Tilmelding: Grete Fagerberg, 55 38 72 45 E-mail: ghf@post11.tele.dk

Julefrokost

Under spisningen underholder pianistinde A. Kvorning Tid: 24.november kl. 12.30 Sted: Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro Pris: Gratis, drikkevarer for egen regning Frist: 12. november Tilmelding: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39,

8471 Sabro Email: kubjerre@adr.dk

seniorgruppe: region sjælland – vestsjælland

Julearrangement

Tag med til formiddagskaffe, bowling og julebuffet.

Tid: Sted:

23. november kl. 10 Slagelse Superbowlingcenter A/S, Bredegade 40, 4200 Slagelse

Finans oktober 2010

53

Finansjob

Sektoren bør investere massivt i uddannelse For tre-fire år siden havde pengeinstitutterne svært ved at få tilstrækkeligt med uddannede bankmedarbejdere, hvorfor man begyndte at ansætte butiksuddannede, som man selv trænede. Manglen på bankuddannede medarbejdere dengang skyldtes ifølge Finans­forbundets næstformand, Michael Budolfsen, at bankerne efter krisen og massefyringerne i begyndelsen af 1990’erne ikke tog nok elever ind. Samme situation med mangel på arbejdskraft risikerer man at stå i om nogle år, når omkring hver fjerde af de nuværende medarbejdere forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension eller efterløn. ”Sektoren er nødt til at investere massivt i kompetenceudvikling. Det gælder både indtag af finanselever, finansøkonomer, bachelorer og akademikere og efteruddannelse af de nuværende medarbejdere, så de er klar til at varetage de kommende arbejdsopgaver”, sagde Michael Budolfsen i en paneldebat på Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) og Finansforbundets fælles konference ”Nye varer på hylden – uddannelse i finanssektoren” onsdag den 1. september.

Opfordringen kommer på et tidspunkt, hvor bulletinerne fra mange finansielle arbejdspladser er, at der skæres ned på kompetenceudvikling, og på et tidspunkt, hvor indtaget af finanselever er meget lavt. I 2010 har finanssektorens virksomheder kun taget 242 elever, hvor man i 2006 og 2007 tog henholdsvis 864 og 761. Selv om antallet af finansøkonomstuderende er steget i det seneste par år, og finansøkonomuddannelsen i år var blandt de ti mest populære uddannelser, er niveauet af unge, der kommer ind i sektoren, en del lavere end i 2006 og 2007.

Underdirektør Mariane Dissing fra FA er enig i, at demografien sætter sektoren over for en udfordring i forhold til kompetenceudvikling i de kommende år. I sit

56

Finans oktober 2010

indlæg i paneldebatten påpegede hun, at problemet snarere er, at der ikke er ordentlig sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på de enkelte uddannelser.

Nogle steder optages der for få unge, og på andre uddannelser optages der for mange i forhold til det antal, sektoren kan aftage.

Selv om en del banker i dag har valgt at tage finansøkonomer ind på bekostning af finanselever, mener hun ikke, at finansuddannelsen er overflødig. ”Finansuddannelsen har en fremtid, men jeg tror ikke, at man overlever med den alene.

Det vil være nødvendigt at læse videre”, sagde Mariane Dissing.

Michael Budolfsen mener heller ikke, at finansuddannelsen skal skrinlægges, men peger på, at udfordringen er at få det teoretiske niveau på uddannelsen gjort tilstrækkeligt højt. /CJO

Michael Budolfsen

Fortsat lav ledighed blandt finansfolk Selv om krisen har kostet omkring 3.000 fi­ nansansatte jobbet det seneste par år, er le­ digheden blandt Finansforbundets medlem­ mer, som er med i a-kassen FTF-A, fortsat relativ lav. I juli 2010 var fuldtidsledigheden 1,47 procent, hvilket ikke er meget mere end niveauet for juli 2009 (1,25 procent).

Under 1.000 medlemmer af Finansforbundet er ifølge FTF-A’s statistik berørt af ledighed, hvilket indikerer, at mange afskedigede er kommet hurtigt videre til nye job, eller at de afskedigede ikke har været forsikret i FTF-A.

Søg i praktik i udlandet Hvis du som studerende ønsker at finde en praktikplads i et andet land, kan du nu også have gavn af dit medlemskab i Finansforbun­ det.

Finansforbundets internationale organisation UNI har i samarbejde med den førende glo­ bale praktikpladsformidler Globalplacement lanceret en ny service, som giver studerende medlemmer adgang til at lægge sin profil på og få adgang til en global database med mu­ lighed for praktikpladssøgning i hele verden. I tilknytning til praktikpladsformidlingen er der lanceret et nyt UNI-pas, som giver supple­ rende service og tryghed i forbindelse med arbejdet eller praktikopholdet i udlandet.

Kontakt Morten Knudsen Stick, tlf. 32 96 46 00, mail: mks@finansforbundet.dk for at høre nærmere.

Pas på lange arbejdsdage Mænd med dårlig kondition, som arbejder mere end 45 timer om ugen, har en forøget risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom. Det konkluderer forskere bag en undersøgelse, som Det Nationale Forskningscenter for Ar­ bejdsmiljø, Bispebjerg Hospital og Syddansk har foretaget. I alt har 5.000 mænd deltaget i undersøgelsen, der er løbet over 30 år.

Mændene er blevet inddelt i tre grupper alt efter deres kondital. Mændene med de høje­ ste kondital har ikke forhøjet risiko for hjertekar-sygdom, selv om de arbejder mere end 45 timer om ugen. Deres risiko er på samme niveau som mænd, der arbejder mindre end 40 timer om ugen.

Assurandører eller andre forsikringsansatte, som har gennemført og bestået erhvervsskademodulerne ”3.34 Erhvervskunden salg og policebehandling”, ”4.16 Risk management og Lønsomhed” og ”4.34 Erhvervskundens typiske behov” eller personmodulerne ”4.15 Personforsikring etablering”, ”4.22 Personforsikring ændring og udbetaling” og ”4.27 Finansiel rådgivning” på Forsikringsakademiet, kan få godskrevet både teori og praksis, hvis du vil læse til professionsbachelor i finans.

Du kan spare op til 1½ år af studiet, alt efter hvor meget uddannelse du har med dig, og hvor ny din uddannelse er.

På samme måde giver Forsikringsakademiet dispensation, hvis du har bestået professionsbachelor med en af forsikringslinjerne og ønsker at tage en uddannelse på Forsikringsakademiet.

Her bør interesserede professionsbachelorer nok spørge Forsikringsakademiet om, hvilke af de nævnte moduler det vil være o.k. at søge dispensation for, i forhold til det job de skal bestride. Årsagen er, at Professionbachelor i Finans ikke er en sælgeruddannelse, og de har ikke nogen erfaring med forsikring, mens de læser.

Fra finansbachelorer til erhvervsrådgivere En undersøgelse om rekruttering af finansøkonomer, som FA har gennemført i juli, viser, at de fleste finansvirksomheder rekrutterer nyuddannede finansøkonomer til job som privatrådgivere og kun i mindre omfang til andre jobfunktioner. Omvendt giver penge- og realkreditinstitutter udtryk for, at de forventer at bruge professionsbachelorerne i finans som erhvervsrådgivere. Den første årgang af uddannelsen dimitterer ved udgangen af 2011.

Undersøgelsen er refereret i rapporten ”finansøkonomerne i den finansielle sektor”, som Finansforbundet, DFL og FA sammen har udgivet i september

Europæisk blåstempling af HD-uddannelsen

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

Genvej til bacheloruddannelse

eR du på Rette SpoR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

Et eksamensbevis på en HD 2. del i Finansiel Rådgivning er blevet mere værd. Uddannelsen er nemlig blevet EFPA-certificeret, hvilket betyder, at HD-eksamensbeviset er blevet blåstemplet af den europæiske uddannelsesorganisation European Finansiel Planning Association, EFPA. Finansforbundet har sammen med FA arbejdet mod at få akkrediteringen i hus, og her glæder man sig over resultatet. ”Det har været en øvelse for os i Danmark at få uddannelsen anerkendt på europæisk plan. Certifikatet forklarer, hvilket uddannelsesniveau folk har. Visionen med certifikatet er at dokumentere, hvilken uddannelsesbaggrund vores medlemmer har. Certifikatet skal gøre det lettere at tage til udlandet og få anerkendt sine kompetencer. Om det åbner flere eller færre døre, ved vi ikke endnu”, siger Søren Petersen, uddannelseskonsulent i Finansforbundet.

EFPA-certificeringen af HD 2. del i Finansiel Rådgivning betyder, at uddannelsen bliver anerkendt på linje med andre europæiske finansuddannelser. Og det kan blive en stor hjælp for de finansuddannede, der rejser ud. I lande uden for Danmark har de svært ved at forstå de danske finansuddannelser og vurdere dem. Det skyldes blandt andet, at det danske uddannelsessystem for den finansielle sektor i høj grad er deltidsbaseret, mens det i for eksempel en spansk og italiensk bank er en selvfølge, at de ansatte er uddannede, før de sætter deres ben i banken../BV Læs mere om EFPA på efpa-europe.org.

Finans oktober 2010

57

Finansjob

Færre kunderådgivere i filialerne 45 procent af Danske Banks kundehenvendelser sker i dag via netbank, mens kun omkring 16 procent af henvendelserne finder sted i en filial, og det er en af årsagerne til, at bankens filialer er reduceret fra 625 i 2000 til 318 i 2010.

Den teknologiske udvikling, som næppe mindskes i de kommende år, præger i høj grad den måde, banken udvikler medarbejdernes kompetencer på, understreger underdirektør Lars Malmberg fra Group HR i Danske Bank. På en konference om uddannelse i finanssektoren, som Finansforbundet, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) sammen holdt onsdag den 1. september, fortalte han, at Danske Bank fremover vil placere færre kunderådgivere i filialerne. ”Vores filosofi om, at filialerne skal kunne det hele, er udfordret af det ændrede kundemønster. Vi har mange kunder, som helst er fri for at komme i filialerne, men hellere vil ordne deres bankforretning på vores netbank eller ringe til vores kundelinje, som er bemandet 24 timer i døgnet. Kundelinjen bliver brugt mere og mere også til relativ kompleks rådgivning, og jeg kan godt forestille mig en fremtid, hvor mere rådgivning vil ske telefonisk, og hvor de medarbejdere, der arbejder i filialerne, bliver mere specialiserede rådgivere”, siger Lars Malmberg.

Udviklingen stiller store krav om efteruddannelse af medarbejderne, og i Danske Bank-koncernen, som årligt bruger et trecifret millionbeløb på kompetenceudvikling, har man valgt at reducere de eksterne uddannelsesomkostninger og flytte mere uddannelse ind i banken.

58

Finans oktober 2010

”Vi har stor fokus på, at uddannelse kan anvendes øjeblikkeligt. Derfor har vi mange små målrettede forløb frem for langstrakte forløb. Og vi sørger for, at lederne er klædt på, både før, under og efter uddannelsen af deres medarbejdere, så de kan være med til at sikre, at den tilegnede viden anvendes. Hvis ikke man gør det, ryger en del af indlæringen, og man spilder en masse penge”, forklarer Lars Malmberg.

Kompetenceudvikling af medarbejderne er således et af de vigtige parametre, som ledere i Danske Bank måles på. Desuden bruger banken en del ressourcer på at præ-teste medarbejderne, så træningen bliver målrettet de rigtige medarbejdere, og så læringsprocesserne kan optimeres.

Finansforbundet er imponeret over den ambitiøse kompetenceudvikling af medarbejderne, som Danske Bank har sat i værk. Men forbundet mener også, at der er nogle grundlæggende sektorproblemstillinger ved den måde, banken kører uddannelse på. ”Det giver lavere mobilitet og ringere fleksibilitet, når uddannelser alene kan anvendes i det eksisterende job, og på sektorniveau giver det ekstra omkostninger, når uddannelserne ikke kan genkendes i andre banker eller andre steder på arbejdsmarkedet. Derfor skal ambitionerne i de enkelte virksomheder også kunne ses i vores fælles uddannelsessystem. Det giver langt den største effekt for både virksomhed og medarbejder”, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen. /CJO

Danskere mest tilfredse med chefen Danskerne er det folkefærd i verden, der er gladest for deres arbejdsgiver. Mere end fire af fem lønmodtagere er tilfredse med chefen 83 procent erklærer sig meget tilfredse eller tilfredse med deres arbejdsgiver, viser en un­ dersøgelse, som rekrutteringskoncernen Randstad har foretaget blandt 26 lande ver­ den over med 1.200 respondenter i hvert land.

På de næste pladser kommer Luxembourg og Norge med 79 procent og Canada med 78 procent, skriver epn.dk Værst står det til i Ja­ pan, hvor kun 41 procent er tilfredse med den, der udbetaler deres løn.

Nej tak til forfremmelse Færre end hver tredje af de danske lønmod­ tagere siger, at de har 'stort' eller 'noget' fo­ kus på forfremmelse, mens hele 68 procent svarer, at det ikke er noget, de går og bruger energi på. Det viser en undersøgelse, rekrut­ teringsfirmaet Randstad har gennemført blandt lønmodtagere i 25 lande, og so refere­ res af Søndagsavisen. Sammen med nord­ mænd og svenskere er danskerne dem, der går mindst op i forfremmelser og chefjob. I den modsatte ende topper lande som Indien og Mexico, men også i Italien og Frankrig er der fokus på at komme op i systemet. I disse lande er over 70 procent optaget af at stige i graderne.

Tænker du på mennesker, når der bliver sagt ressourcer?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller send os en uopfordret ansøgning.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

www.bankpension.dk

Så slap det ud:

Man behøver ikke at være bankansat for at betale 0 kr. i gebyrer Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn.

Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i en investeringsforening, et forsikringsselskab eller i en anden virksomhed, som er tilknyttet finanssektoren.

Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du hos os kan sammensætte din pension, som du vil, få del i vores overskud og slippe for at betale gebyrer.

Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 14 32 09 og få svaret.