Magasinet Finans nr. 9/2011

Finansforbundets magasin nr. 9, 2011

drevet af frygt Finansfolk er drevet af urgammel overlevelsesfrygt og kÌrlighedsjagt, viser økonomers studier af hjerneaktiviteten LÌs side 12

FSP Pension Plus giver dig råd til mere

Verden står åben med en pension, der rækker til mere Drømme bliver bare sjovere, når man har råd til at udleve dem. Med FSP Pension Plus kan du spare ekstra op, så din økonomi kan bære dine ønsker til fremtiden.

Få råd til mere med FSP Pension Plus - så er der plads til at drømme videre.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

indhold 12 Styr på smerten Neuroøkonomi argumenterer med, at vi efter flere års finanskrise drives af urgammel overlevelsesfrygt og kærlighedsjagt

16 Detektiv for banken

En gruppe på 16 mand i det bankejede selskab Nets opklarer svindel med betalingskort

18

jeg sender altid lys til kunderne

18 jeg sender altid lys til kunderne Mød servicerådgiver Begitte Rasmussen fra Danske Bank, der er clairvoyant 22 gæsten, der ikke ville gå igen For nogle er afdragsfrie lån en meget uvelkommen gæst i den danske boligøkonomi. Men selv om boligfesten er forbi, er gæsten ikke til at få smidt ud 28 To nye kontantcentre på vej

Århus og Høje-Taastrup bliver 350 finansielle arbejdspladser rigere

30 Alder har en betydning

22

En ung chef for ældre medarbejdere kan være en stor udfordring

34 lyt til det, jeg foretrækker Hos Silkeborg Data har brugen af det Jungianske Type Indeks givet mange ahaoplevelser omkring egne og kollegers reaktionsmønstre 38 Tema: Tillidsmandsvalg Aldrig har vi haft så stor brug for tillidsmændene som nu, siger Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby

Gæsten, der ikke ville gå igen

46 Der var også en boble i Danmark Danske banker var selv med til at skabe krisen, mener professor Per Hansen fra CBS

48 Venskab for livet

I 40 år har en gruppe sparekasseskoleelever anno 1971 holdt sammen

det faste

38 Tema: tillidsmandsvalg

4-11 Nyheder og leder 44-45 globalt 50 Bankhistorie 54 3 fede 56-57 Det juridiske hjørne 58 nyt fra it-klubben 62 arrangementer for Seniorer 64-66 Finansjob – nyt om job og karriere

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 9 oktober 2011. Næste nummer fredag 4. november • Udgiver: Finans­forbundet, ­Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten ­Jørgensen (redaktionsleder, DJ), ­cjo@finans­forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Sabina Furbo (DJ),­ sf@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Mette Tolling mto@finansforbundet.dk• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 17. oktober. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.543 i perioden 1. januar-30. juni 2011 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium.

Finans oktober 2011

3

Nyheder Vi har i en periode haft en faldende medarbejderudvikling. Det vil vi også se ind i 2012, men vi har ikke taget stilling til, om der skal nedlægges stillinger. Vi holder et løbende fokus på omkostningerne“.

Henrik Ramlau-Hansen, økonomidirektør Danske Bank til Jyllands-Posten

60 fyret i Amagerbanken 60 af de 159 medarbejdere i resterne af Amagerbanken fik mandag den 29. august at vide, at de er fyret. ”Folk havde set den komme. Som ansat i en afviklingsbank ved vi alle godt, at vi er ansat i et begrænset tidsrum, og folk vidste, at en del kundeaftaler udløber i løbet af efteråret. Men mange havde troet og håbet, at afskedigelserne først ville komme om en måned eller to, og at der ville være tale om færre end de 60, der nu er blevet meddelt“, siger fællestillidsmand John Skafte til Nyhedsbrevet Finans. Han hæfter sig ved, at de afskedigede er blevet tilbudt et outplacementforløb, som Finansforbundet, FA og Finansiel Stabilitet er enedes om i en rammeaftale. Et forløb, som forhåbentlig vil kunne hjælpe de fleste videre til et job i eller uden for sektoren.

Tilbage efter afskedigelserne i Amagerbanken af 2011 A/S er der nu knap 100 medarbejdere./CJO

Fem fyret i Østjylland ”Generelt havde folk ikke regnet med, vi skulle ud at fyre igen. De fyrede er naturligvis trætte af, at det er dem, der er blevet ramt.

De tilbageværende er kede af og ærgerlige over situationen og godt klar over, at vi med færre ansatte skal til at løbe stærkere.

Medarbejderne håber, at fyringerne i sektoren snart er ovre, så vi kan få normale tilstande igen og fuld fokus på vores arbejde“, siger tillidsmand Lone Reinholt Madsen, tillidsmand i Sparekassen Østjylland i forbindelse med fyringen af fem medarbejdere sidst i september.

I begyndelsen af 2008 havde sparekassen godt 230 medarbejdere, nu er antallet af medarbejdere nede på 180. /BV

Syv fyringer i Sydbank Tirsdag den 6. september fik medarbejderne i Sydbanks afdeling for private banking i Gråsten at vide, at afdelingen skal lukkes. Som en direkte konsekvens af dette blev syv medarbejdere afskediget, 11 fik tilbudt andet job i Sydbanks Region Tyskland, og de to sidste medarbejdere i afdelingen fik tilbudt job i bankens hovedsæde på Peberlyk i Aabenraa.

4

Finans oktober 2011

Haggai Kunisch.

150 fyret i Jyske Bank 150 medarbejdere ud af Jyske Banks 3.847 ansatte blev torsdag den 22. september fyret, hvilket sendte chokbølger gennem banken.

Formand for Jyske Bank Kreds Haggai Kunisch finder det trist og uforståeligt, at bankens ledelse fyrer i en tid, hvor alle medarbejdere arbejder på højtryk, samtidig med at banken for blot en måned siden kom med et positivt halvårsresultat på godt 300 millioner kroner. ”Vi vil have stort fokus på, at de medarbejdere, der stadigvæk er i banken, ikke slider sig selv helt ned, for det er klart, at når vi med et mister 300 hænder, så kræver det mere af dem, der er tilbage. Omvendt bliver vi nødt til at stole på, at topledelsen træffer de rigtige beslutninger for banken og dens medarbejdere på sigt“, siger Haggai Kunisch.

Han glæder sig dog over, at de 150 fyrede medarbejdere i Jyske Bank har fået en, for tiden, enestående god fratrædelsesaftale, der både indeholder et outplacementforløb med out­ placementfirmaet AS3 og en uddannelsespulje på tre millioner – cirka 20.000 per fyret medarbejder. /SF

nyheder

fyringssæsonen er sat ind

Ko n

tr ak

t

Formand for Finansforbundet Kent Petersen undrer sig over, at virksomheder vælger at massefyre, når det bevisligt er medarbejderne, der skaber værdi til virksomheden Pengeinstitutterne har i deres jagt på at spare på omkostningerne i den seneste tid genoptaget en gammel disciplin: At fyre medarbejdere. Som det fremgår af opgørelsen her på siden har 296 finansansatte fået en fyreseddel inden for de seneste par måneder, og mange flere fyresedler kan være på vej. Nordea har meddelt, at mindst 500 stillinger i Danmark skal nedlægges inden udgangen af 2012, og Spar Nord har meddelt at 50 stil-

linger skal skæres væk inden årsskiftet.

Selv om den økonomiske krise også rammer de finansielle virksomheder, undrer Finansforbundets formand Kent Petersen sig over de mange fyringer. ”Medarbejderne er jo lidt firkantet sagt bankernes produktionsapparat, og derfor udgør de naturligt nok en væsentlig omkostning, men det er altså de selv samme medarbejderne, der skaber værdi til virksomheden.

Nordea-plan ryster sektoren Nordeas meddelelse mandag 29. august om, at 2.000 af koncernens nuværende 34.000 arbejdspladser skal nedlægges inden udgangen af 2012 gav rystelser blandt de godt 8.900 bankansatte i Danmark og i resten af finanssektoren. ”Det er meget overraskende, for Nordea er jo en af de få banker, der har klaret sig uskadt gennem krisen. Jeg kan kun se fyringerne som en direkte følge af udmeldingen om, at bankens mål er en forrentning på 15 procent af egenkapitalen. Men at drive bank handler forhåbentlig ikke alene om at skabe udbytte til aktionærerne, men også om at betjene kunderne med ordentlig kvalitet. Og når man skærer så benhårdt, er det sandsynligt, at det vil gå ud over den kvalitet, for slet ikke at tale om det pres, det vil betyde for de medarbejdere, der bliver i banken“, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

Mellem 500 og 650 stillinger skal væk i Danmark ved naturlig afgang og ved fyringer.

Kent Petersen er bekymret for at Nordeas måde at prioritere på vil brede sig.

”Jeg er alvorligt bekymret for, at Nordeas handling bliver et dårligt eksempel, som andre banker vil følge. Hvis det udvikler sig til en konkurrence om at skabe maksimal forrentning af egenkapitalen, så er vi tilbage ved fordums tiders synder,“ siger han.

Kreds Nordea og Nordea Danmark er enedes om en aftale om frivillige fratrædelser, som alle medarbejdere frivilligt kan søge indtil den 21. oktober. Aftalen giver ud over opsigelsesvarslet en økonomisk godtgørelse. ”Vi havde naturligvis gerne set, at banken havde givet medarbejderne en større godtgørelse med. Men det helt afgørende for os har været at sikre, at aftalen kunne søges af alle medarbejdere“, siger Majbritt Garbul Tobberup, formand for Kreds Nordea.

Ud over fratrædelsesordningen er parterne blevet enige om et såkaldt jobbortfaldskatalog, der træder i kraft, hvis det kommer til fyringer, og som giver nogle bedre vilkår end dem, der eksisterer i dag. /CJO

Derfor har jeg svært ved at forstå, at virksomheder, der ellers klarer sig rimeligt, vælger at fyre. For på længere sigt kan det få negativ indflydelse på værditilvæksten”, siger Kent Petersen.

Ifølge Finansforbundet har bankerne i årets første ni måneder afskediget 498 medarbejdere. /CJO

296 fyringer

på to måneder 187 fyrede i september Jyske Bank: Sparekassen Østjylland: Finans Nord (Spar Nord Bank): HSH Nordbank: Sparekassen Himmerland: Sydbank: Spar Nord Bank: Sparekassen Limfjorden:

150 5 8 1 10 7 4 2

109 fyrede i august HSH Nordbank: Nørre Nebel Sparekasse: Amagerbanken: Sparbank: Coface: Salling Bank:

1 4 61 28 9 6

Finans oktober 2011

5

nyheder

Vind en rejse til New York Finansforbundet skyder nu en konkurrence i gang, hvor medlemmer, der skaffer et nyt medlem, kan deltage i lodtrækningen om otte studieturspladser til New York Fra den 4. oktober og to måneder frem kører Finansforbundet en konkurrence, hvor alle medlemmer, der skaffer et nyt medlem, kan deltage i lodtrækningen om otte studieturspladser til New York. Konkurrencen skal styrke Finansforbundets eksisterende medlemmers incitament til at anbefale medlemskab til deres kolleger. Konkurrencen tager udgangspunkt i, at tilfredse medlemmer faktisk udgør et rigtig stærkt argument for medlemskab.

Det budskab vil forbundet gerne have medlemmerne til at sprede. ”Indsatsen er et supplement til den indsats, som tillidsmændene allerede yder, og er først og fremmest tænkt som et støttende tiltag målrettet de områder, hvor vi er ikke er så tæt repræsenteret af tillidsmænd – eksempelvis i hovedsæderne. Dermed kommer vi til at gå

på to ben, og tillidsmændene bliver suppleret i deres indsats for at få flere medlemmer, højere organisationsprocent og i sidste ende et styrket Finansforbund“, siger Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet.

På sin vis ser det fornuftigt ud med medlemsudviklingen i Finansforbundet. Fire ud af fem ansatte i sektoren er medlem, og medlemstallet på cirka 54.600 er i modsætning til mange andre fagforbunds medlemstal ikke faldet af betydning de seneste mange år. Men alligevel har forbundet valgt at sætte fuldt blus på hvervning af nye medlemmer og gjort det til det vigtigste politiske indsatsområde i de kommende år. ”Målet er, at alle ansatte i sektoren skal være medlem af Finansforbundet. Vi forhandler overenskomsten, som måske er landets

Flere sager om økonomisk kriminalitet 11 procent flere blev sigtet for økonomisk kriminalitet i Danmark 2010, hvor finanskrisen trak sine spor hen over både private og offentlige finanser, sammenlignet med 2007, hvor den økonomiske optimisme var på toppen. Det skriver Ugebrevet A4, som udgives af LO. Antallet af sager er steget med 30 procent siden finanskrisens indtog, og ifølge eksperter og politi er forklaringen, at flere danskere er blevet kriminelle, og at langt mere fusk afsløres i krisetider.

6

Finans oktober 2011

bedste, vi kender branchen bedre end andre faglige organisationer, og vi har generelt en meget høj medlemstilfredshed, fordi vores ­tilbud og servicer er af høj kvalitet“, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby.

Det er især et ændret rekrutteringsmønster i virksomhederne, som truer Finans­ forbundets medlemstal. Pengeinstitutterne ansætter i høj grad akademikere, som enten er organiseret i andre fagforbund eller ikke er organiseret, og der tages færre finanselever ind, som traditionelt melder sig ind i forbundet. Desuden vælger flere unge at stå uden for fagforeningen. /SF Læs mere om konkurrencen på finans­ forbundet.dk/newyork, eller se side 55.

Insidersager er fordoblet Efter øget fokus i Finanstilsynet er antallet af insidersager steget i ­første halvår af 2011 med næsten 100 procent. Hvor der var 23 in­sidersager i både 2009 og 2010, er der i dette første halvår 22 sager – altså en fordobling. Det er dog ikke alle insidersager, der havner hos politiet, hvis tilsynet vurderer, der ingen sag er. Tilsynet har også haft et større fokus på strakskursmanipulation, og det ser ud til at virke. Hvor der i 2010 var syv sager med strakskursmanipulation, er der det første halvår i år blot en enkel sag.

leder

Det er oprørende, at arbejdsgiverne piber over høje lønomkostninger, for de får rigeligt for pengene“

Finansansatte er deres løn værd Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

Finansansatte kan i disse tider høre sig selv omtalt som omkostninger. Omkostninger, det ifølge virksom­ hederne er nødvendigt at skære ned på. Og det er da også arbejdsgivernes argument, når de skal begrunde de ­massefyringer, vi har set – senest i Jyske Bank. Men er det nu en klog løsning at reducere omkostningerne ved at fyre? Det kan altså diskuteres. For medarbejderne er lidt firkantet sagt de finansielle virksomheders produktionsapparat, og når bankerne gerne vil øge indtjeningen, så giver det ikke mening at skære i antallet af de medarbejdere, der skaber værdierne. For hver time en finansansat arbejder, skaber han en merværdi på knap 700 kroner til virksomheden og ­dermed til samfundet. Det har vi sort på hvidt i en analyse fra Cepos, hvor finansansatte er blandt de mest produktive medarbejdere på det danske arbejdsmarked.

Medierne er ikke blege for at synge med i arbejdsgiverkoret om høje lønninger til medarbejdere i sektoren. Men som det ofte sker, så forenkler medierne virkeligheden, og det spænder ben for et nuanceret og retvisende billede af ­finansansattes løn. Der jongleres blandt andet med nogle høje gennemsnitstal for lønninger i sektoren. Problemet er bare, at det ikke giver mening at tale om gennemsnitslønninger for finansansatte. Og det gør det ikke, fordi spændet mellem lønningerne er så voldsomt stort. Nogle tjener under 300.000 kroner om året, mens andre kan tjene helt op til flere millioner.

Men ja, finansansatte ligger i den pæne ende af lønstatistikken, og det er der gode grunde til. Men de grunde er der ingen, der fortæller om. Det er et faktum, at den generelle stigning i kompetenceniveauet hos finansansatte har udviklet sig betragteligt i de seneste 10 år. Det er altså en ganske væsentlig årsag til de lønstigninger, vi har set i perioden.

Vi taler om rigtigt dygtige, kompetente og specialiserede medarbejdere, og det er klart, at deres kompetencer skal honoreres. Det afspejler sig naturligvis i lønstatistikken.

Det er oprørende, at arbejdsgiverne piber over høje lønomkostninger, for de får rigeligt for pengene. Og hvis virksomhederne var fornuftige, så ville de sætte pris på deres dygtige medarbejdere i stedet for at fyre deres vigtigste ressource og nøgle til at skabe mere værdi i virksomhederne. Vi vil under ingen omstændigheder skamme os over den løn, vi får.

Vi har gjort os fortjent til hver en krone. n

Finans september 2011

7

nyheder

ok 2012 o

Stærkt mandat til OK-forhandling Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden for den enkelte medarbejder og afbødeforanstaltninger er blandt forbundets krav til en ny overenskomst i 2012

Der findes ingen lette overenskomstfor­handlinger, men når Finansforbundet og FA (Finanssektorens Arbejds­ giverforening) efter planen sætter sig til bordet i januar for at blive enige om en ny aftale for de finansansattes løn- og arbejdsforhold, der skal træde i kraft 1. april 2012, tegner det til at blive vanske­ligere end nogensinde at opnå et resultat, som begge parter er tilfredse med.

Den økonomiske krise, afskedigelser i sektoren og fortsat usikkerhed om skatter og regulering er blandt de faktorer, der spiller ind i forhandlingerne. Derfor er Finansforbundets formand, Kent Petersen, glad for, at repræsentantskabet på en aftalekonference tirsdag den 27. september gav ham, det øvrige formandskab og Hovedbestyrelsen et meget skarpt mandat at forhandle en ny overenskomst hjem på. ”Jeg vil gøre mit yderste for, at overenskomstforhandlingerne lander et ansvarligt resultat, som vi alle kan være tilfredse med“, siger han.

Det indebærer på den ene side, at Finansforbundet ikke agter at stille urimelige krav, der tvinger virksomhederne i knæ. På den anden side er det medarbejderne, der betaler en meget stor pris for, at stort set alle virksomhederne prøver at spare sig til overskud. ”Derfor vil vi have fokus på at sikre en ordentlig hverdag for de medarbejdere, der nu er i en situation, hvor de skal løbe stærkere end nogensinde for at løse opgaverne. Det handler både om fleksibilitet og medbestemmelse. Samtidig vil vi sikre, at virksomhederne lever op til deres sociale ansvar og forpligtes til at stille midler til rådighed, så afskedigede medarbejdere får de bedste muligheder for at komme videre i arbejdslivet“, siger Kent Petersen.

Ifølge Finansforbundets aftalekonference er de vigtigste krav ved overenskomstforhandlingen 2012 med FA: Økonomi › Overenskomstresultatet skal indeholde en fornuftig lønudvikling, der som minimum indebærer, at medlemmerne kan bevare deres realløn. › Resultatet kan indeholde individuelle valg mellem stigninger i løn, pensionsbidrag, ferietillæg og frihed.

Struktur › Hvis lønrammen tillader det, kan der afsættes midler til lokale puljer.

Arbejdstid › Den enkelte medarbejders mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden skal styrkes. › Overenskomsten skal i højere grad kunne rumme medarbejdernes behov i forskellige livsfaser.

Kompetence › Medlemmerne skal have ret til individuel kompetenceafklaring. › Medlemmernes muligheder for gennem kompetenceudvikling at øge deres værdi på arbejdsmarkedet skal styrkes.

Faglige aftaler og tillidsvalgtes vilkår › Det skal sikres, at det faglige arbejde kan håndteres forsvarligt og fagligt kompetent › Der skal indføres en udligningsordning mellem virksomhederne i finanskredsene om frihed for kredsbestyrelsesmedlemmer.

Sociale bestemmelser › Overenskomsten skal sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv. › Alle opsagte medarbejdere skal sikres de bedste muligheder for at komme videre i arbejdslivet.

Assurandørområdet › Assurandørernes minimumsløn skal forhøjes. › Der skal være højere minimumskrav til assurandørernes uddannelse.

8

Finans oktober 2011

Med

Jeg lever af at gøre indtryk – også på dine kunder.

Kærlig hilsen Brevet

Et brev er noget særligt. Og det er noget særligt at få et brev. Det gør indtryk og viser dine kunder, at du har gjort dig umage. At du skriver, fordi du vil dem noget. Derfor bliver der lagt mærke til brevet, og det får

dine kunder til at reagere. Et brev bliver altid modtaget med respekt – både når det kommer alene og er i samspil med andre medier.

Læs mere på www.etbrevbetydermere.dk

ET BREV BETYDER MERE

9

nyheder

Den fjerde bankpakke er forhandlet på plads i Folketinget. Pakken skal gøre fusioner i sektoren lettere, men selvom den vil hjælpe nødlidende pengeinstitutter, så skaber den også bekymring hos Finansforbundet

Bankpakke 4 er i hus En ny aftale, der skal hjælpe finanssektoren, er forhandlet på plads i Folketingets finans­ udvalg. Bankpakke 4, som den populært kaldes, skal hjælpe fusioner lettere på vej i sektoren og sikre, at der ikke opstår flere konkurser i kølvandet på finanskrisen.

Bankpakke 4 gør det mere attraktivt at overtage nødlidende pengeinstitutter og styrker medgiftsordningen i forbindelse med fusioner. ”Den udvidede medgiftsordning til pengeinstitutter, der overtager nødlidende banker, kan betyde, at vi forhåbentlig ikke vil opleve flere egentlige krak, og at de større banker ingen undskyldning har for ikke at tage ansvar”, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet.

Der er tre hovedpunkter i Bankpakke 4.

Hvis to banker bliver fusioneret, vil det med

den nye bankpakke være muligt at dele det nødlidende pengeinstitut op i en sund og en usund del. Hvor den sunde del tidligere ville være drevet videre under Finansiel Stabilitet, så kan den nu drives videre af et andet pengeinstitut.

I forbindelse med fusioner vil andre pengeinstitutters lån til de fusionerende pengeinstitutter ofte have en klausul om, at lånet forfalder. Med Bankpakke 4 vil staten give de fusionerende virksomheder mulighed for at få nye lån, så de ikke kommer i likviditetsproblemer som følge af overtagelsen.

Sektoren lover til gengæld ”aktivt at medvirke til at finde løsninger“, hvis der opstår situationer som med Amagerbanken. Der havde det havde været billigere for alle – både pengeinstitutterne og staten, hvis sektoren havde reddet banken.

Pakken bliver modtaget positivt hos Finansforbundet, men næstformand Michael Budolfsen ser også med en vis bekymring på pakkens konstruktion. ”Bankpakken er lavet i et afviklingsperspektiv. Men der er absolut intet formål med, at to sunde og veldrevne pengeinstitutter skal fusionere for at få forlænget deres individuelle statsgarantier. Tværtimod er det forbundet med store omkostninger at fusionere, så det eneste, man får ud af det, er at påføre pengeinstitutter, forbrugere og skatteydere ekstra udgifter. Der er rigtig mange sunde og veldrevne mindre banker, hvis eneste problem er at skaffe likviditet – ikke mindst fordi det internationale lånemarked er frosset til”, siger Michael Budolfsen./ JSI

Bankledelse meldes til politiet Finanstilsynet forbereder en politianmeldelse af Amagerbankens tid­ ligere ledelse med direktør Jørgen Brændstrup i spidsen. Efter en gennemgang af bankens engagementer mener tilsynet, at ledelsen har givet vildledende oplysninger. Det samlede beløb, som den gamle ledelse har givet misvisende oplysninger omkring, ligger ifølge Finanstilsynet på mellem 300-350 millioner. Derudover anklager tilsynet også den gamle ledelse for ikke at overholde instrukser fra tilsynet.

I sidste måned udkom Finanstilsynets ventede rapport om Amager-

10

Finans oktober 2011

bankens kollaps. Gennem 165 sider gennemgår tilsynet i alt fire inspektioner i perioden 2008-2010, hvor der samlet blev krævet nedskæringer for over 1,5 milliarder og forhøjet solvenskrav. Rapporten konkluderer, at det var nye forværringer i en række af bankens engagementer, der blev afgørende for, at banken ikke længere levede op til solvenskravet, og derfor måtte gå over i Finansiel Stabilitet.

Finanstilsynet har på baggrund af erfaringerne fra Amagerbanken taget initiativ til stramninger af reglerne for nedskrivning.

Mød vores kvinde i

HongKong

Velstanden hos den voksende kinesiske middelklasse kommer modersmål, mindskes risikoen for misforståelser, og vi får blandt andet til udtryk ved, at forbrugerne i stigende omfang mere nuancerede svar på vores spørgsmål.” lægger kødprodukter i indkøbskurven. ”F.eks. vokser markedet for Specialviden styrker Louisa Lo oplever på nærmeste hold, når pølser med ca. 14 pct. om året, og markedspositionen kinesiske skyskrabere skyder i vejret efterspørgslen på kvalitetspølser Gennem møderne fik Louisa Lo indblik og butikkernes vareudbud ændres. stiger endnu kraftigere,” fortæller i nogle af de processer og patenter, Den erfaring trækker hun dagligt på som Louisa Lo. På baggrund af hendes selskabet har udviklet. en del af det aktieteam, der rådgiver rådgivning investerede Danske Invest ”Indenlandske konkurrenter kan Danske Invest om investering i Kina.

Kina sidste efterår i en lokal pølse­ ikke umiddelbart kopiere den kvalitet, skindproducent. virksomheden leverer – og udenland­ ske konkurrenter taber på prisen.” Hun vurderer derfor, at virk­ Selskabsmøder på kantonesisk somheden vil nyde godt af et marked, hun forventer vil vokse I den region, hvor virksomheden ligger, taler befolkningen markant over de næste par år. kantonesisk og ikke det kinesiske hovedsprog, mandarin. ”Vi havde fordel af, at vi i aktieteamet selv taler sproget.

Mød Louisa Lo og andre investeringseksperter på Når vi kommunikerer med virksomhedsledere på deres www.danskeinvest.dk.

Knowledge at work

neuroøkonomi

Styr på smerten De voldsomme rutsjeture på markedet bliver beskyldt for at være irrationelle. Men måske er der mening med galskaben. Neuroøkonomi, der er et nyt økonomisk tankesæt, argumenterer med, at vi efter flere års finanskrise drives af urgammel overlevelsesfrygt og kærlighedsjagt Af Stephan Alsman, freelancejournalist Foto: Territorium

I slutningen af august, da markederne for gud ved hvilken gang var dykket katastrofalt, gav Wall Street-traderen JeanPierre Lavalle op. Han solgte sin portefølje og tog til stranden. ”Ingen kan forstå markederne, så det giver ingen mening at blive ved med at forsøge. Jeg tager på stranden“, sagde traderen.

Men selvom de internationale finansmarkeder har været tumultagtige, så peger neuroøkonomi på, at markederne nok kan være uforståelige, men at de ikke er irrationelle.

Det er hovedtesen i et nyt økonomisk tankesæt, der netop nu skaber bølger i cirklen af økonomiske iagttagere. Tankesættet er langt fra den traditionelle økonomi, hvor modeller og teorier hersker. I neuroøkonomi bruger økonomerne hjerneskannere for at se, hvordan hjernen fungerer.

Og de finder her en historie om, hvordan hjernen har urgamle koder, som styrer store dele af finansverdenen.

For at lokke hjernens indre økonom frem findes neuroøkonomer ikke på kontorer, men i laboratorier iklædt hvide kitler.

Det betyder også, at neuroøkonomer er en lidt anden størrelse end traditionelle økonomer.

Interviewaftale med Dr Love Finans har sat økonomen, der stiftede neuroøkonomi, stævne.

Interviewet blev aftalt med følgende besked: Vi kan tales ved på onsdag. Sendt fra Dr Love’s iPhone.

12

Finans oktober 2011

Det gav et godt fingerpeg om, at artiklen om neuroøkonomi ville betyde et møde med den type økonom, hvor slipset er væk og udskiftet med … ja, Dr Love.

Bag den kulørte beskrivelse Dr Love gemmer sig Paul Zak, leder af Center for Neuroeconomic Studies ved Claremont University. Han er blandt en lille gruppe, der for godt 10 år siden grundlagde neuroøkonomi. Baggrunden var, at i 1990’erne blev en række videnskabelige grene rusket godt og grundigt igennem af teknologiske fremskridt, der betød, at den menneskelige hjerne kunne studeres, mens den arbejdede.

Gennem MRI-skanninger kunne videnskabsfolk se, hvilke steder i hjernen der blev aktive, når den blev stimuleret ved forskellige handlinger. Områder som psykiatri og psykologi blev som født på ny. Og ud af det blev også neuroøkonomi født.

Det, der ledte Paul Zak på sporet af, at økonomi måske skulle ses som andet end blot rationelle personer, der handler ud fra egeninteresse, kom gennem et arbejde for Den internationale Valutafond, IMF, hvor han studerede graden af tillid i forskellige befolkningsgrupper og fattigdom. ”Vi kunne helt tydeligt se, at samfund, hvor der er en høj grad af tillid – som i Danmark og andre skandinaviske lande – ofte er blandt de rige lande“, fortæller Paul Zak, som hurtigt blev ledt videre til spørgsmålet om, hvad der egentlig udløser tillid inde i hjernen.

Man kan lære at kontrollere dele af den instinktive frygt.

Det kan være ved at gøre sig bevidst om, hvordan vi reagerer, eller ved at have lang erfaring. De, der kan styre deres reaktion på en fornemmelse af smerte, vil kunne tage risici og mere køligt overveje deres respons“ Paul Zak, leder af Center for Neuroeconomic Studies ved Claremont University

Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx n

➼ Finans oktober 2011

13

neuroøkonomi

➼

”Så at sige udspørge hjernen om, hvordan den reagerer“, ­forklarer han.

Paul Zak, der både er uddannet biolog og økonom, forklarer, at hans venner dengang stærkt frarådede ham hans nye intellektuelle interesse. ”Jeg skal være ærlig og indrømme, at mine venner sagde, at det var totalt idiotisk at satse på så uprøvet et felt. De var bange for, jeg ville ødelægge min karriere. Og det var sådan set et ekko af de traditionelle økonomer, der var meget skeptiske i begyndelsen“, siger Paul Zak, der egentlig godt kan ­forstå den umiddelbare skepsis, som neuroøkonomi blev mødt med. ”Hele processen foregår meget anderledes end i traditionel økonomi, hvor en økonom sidder på sit kontor og opstiller nogle modeller, som han regner på. Til sammenligning så arbejder jeg i dag i et laboratorium, hvor der er 30 laboranter tilknyttet“.

Hvis Paul Zaks venner var skeptiske i begyndelsen, så var de rædselsslagne, da han begyndte at tale om et kærlighedshormon som det centrale i processen om økonomiske valg. ”Jeg definerer neuroøkonomi som studiet af de hjerneprocesser, der finder sted, når der skal træffes et valg. Og sagen er, at det har vist sig, at der er en bestemt neurotransmitter, oxytocin, som styrer vores tillid til modparter“.

Og sådan blev Dr Love født, for oxytocin er også kendt som kærlighedshormonet, der styrer intimitet og sågar i sin syntetiske form kan fremskynde en fødsel.

Kærlighedshormon bestemmer I dag er Paul Zak et kendt ansigt som Dr Love på talkshows i USA. Her forklarer han, hvordan oxytocin styrer centrale dele af beslutningsprocesserne i parforhold.

Men selvom historien om Dr Love og hans kærligheds­ hormon er som skabt til Oprah Winfrey, så er relevansen til finansverdenen og Wall Street måske nok mindre nuttet, men ikke mindre relevant.

For i finansverdenen styrer det samme hormon de beslutninger, der bliver truffet.

Det, som Paul Zak fandt frem til, og som han har beskrevet i bogen Moral Markets, er, at der er tre mekanismer, der træder i kraft ved økonomiske valg og beslutninger. En urgammel

14

Finans oktober 2011

kerne midt inde i hjernen, der styrer lyst og drifter, bliver ak­tiveret. Herefter reagerer hjernens insula-del, der driver frygt og risikovurderinger. Med andre ord: Hjernen overvejer de risici, vi tager for at opfylde vores lyst. Til sidst går frontal cortex forrest i panden i gang med at sætte de to impulser op mod hinanden for at komme frem til et valg.

Hormonet oxytocin er det, der smører frontal cortex til at tro på, at vi kan stole på modparter og træffe en beslutning om at udføre en handel. I laboratorier viser det sig, at hvis forsøgspersoner får indsprøjtninger med oxytocin, er de langt mere tilbøjelige til at indgå handler. Ja, nogle gange vil de ­simpelthen give deres penge væk.

Drevet af frygt Ifølge neuroøkonomi er hjernen kodet med forskellige handlingsmønstre, som kan spores helt tilbage til vores evolutionære udvikling. Eksempelvis er der gode forklaringer på overreaktioner, når folk bliver konfronteret med skræmmende, uforståelige forhold. Frygt var i tidernes morgen en sund måde at reagere på for at overleve. Og det er ifølge Zak resterne af det, som vi nu ser på markederne. ”Vi ser hele tiden ting omkring os, som virker irrationelle, for eksempel den tumult, vi har set på markedet på det seneste – men når vi kigger på, hvordan hjernen fungerer, så virker de ikke så tossede. Hjerner er indkodede til at reagere på ­kaotiske forhold“, siger Paul Zak. Men netop stress og kaotiske situationer nedbryder oxytocin-strukturerne. Derfor bliver markedet nu drevet af den frygt, som er blevet akkumuleret gennem flere års finanskrise. ”Vi er netop gået gennem en voldsom kriseperiode, hvor mange folk i den finansielle sektor har haft oplevelser, som de aldrig troede de skulle opleve. Nogle folk i den finansielle sektor er simpelthen blevet traumatiserede i en grad, der nærmest minder om posttraumatisk stress-syndrom. Efter krisen ser vi, at alle strukturerne for oxytocin er brudt sammen, og derfor er der ingen tillid tilbage i systemet“, siger Paul Zak. Manglen på tillid bliver selvforstærkende, fordi finans­ verdenen er lige så social som andre steder, hvor der foregår interaktion. ”Vi handler socialt. Og den frygt, som vi har set på markedet, smitter“, siger Paul Zak.

Når markederne svinger vildt fra side til side, er det vigtigt at holde sig for øje, at al hjerneaktivitet er styret af følelser. Intet valg kan træffes uden følelser, som kvalificerer valget“ Denise Schulz, leder af konsulenthuset Trader Psyches

Markedsstress udløser smerte Ifølge neuroøkonomer er sagen, at det at være en aktør på de finansielle markeder udløser en hjernestimulans, som er beslægtet med følelsen af smerte. Hjernestudier har vist, at ekstremt markedsstress får de samme centre i hjernen til at reagere, som når man bliver udsat for smerte.

Selvom det kan forekomme ulogisk at have ondt af tradere, hvis velbetalte job det er at handle på markederne, så er den neurologiske impuls, de arbejder med, basalt set den samme, som i tidernes morgen har hjulpet med overlevelse: Frygt for smerte skaber en instinktiv reaktion. Og set fra den vinkel handler finans om at udholde smerte.

Denise Schultz leder konsulenthuset Trader Psyches, der rådgiver ud fra neuroøkonomi. Hun påpeger, at den kraftige følelsesmæssige respons, som folk i finansverdenen oplever, er vigtig at indkalkulere, særligt nu. ”Når markederne svinger vildt fra side til side, er det vigtigt at holde sig for øje, at al hjerneaktivitet er styret af følelser.

Intet valg kan træffes uden følelser, som kvalificerer valget“, lyder det fra Denise Schultz.

Neuroøkonomer gør dog opmærksom på, at selvom vi ­drives af hjernens impulser, så kan det godt betale sig at tage et opgør med hjernen. ”Man kan lære at kontrollere dele af den instinktive frygt.

Det kan være ved at gøre sig bevidst om, hvordan vi reagerer, eller ved at have lang erfaring. De, der kan styre deres reaktion på en fornemmelse af smerte, vil kunne tage risici og mere køligt overveje deres respons“, lyder det fra Paul Zak.

Tæt bånd mellem økonomi og psykologi I det seneste par år er neuroøkonomi gradvist blevet bredere accepteret. Der, hvor studiet af neuroøkonomi måske kan vise sig værdifuldt, er i forhold til, hvordan studiet bringer mennesket tilbage i de økonomiske klasselokaler. I flere årtier har studier af økonomi været præget af teorier og matematiske modeller. Men historisk set har psykologi og økonomi i århundreder været en del af den samme kage. De blev bredt kaldt de moralske videnskaber.

Det var først i det 19. århundrede, at psykologi blev den menneskenære empiriske videnskab, og økonomi blev teoretisk, ja, nærmest matematisk. For neuroøkonomer er den adskillelse i dag tåbelig: ”Det giver simpelthen ikke mening at sidde på et kontor og gætte, når man kan gå direkte til hjernen og spørge den, ­hvordan den reagerer“, lyder det fra Paul Zak. Neuroøkonomi er dog siden dens fremkomst blevet kritiseret for at basere sig på forsimplede værktøjer til at studere hjernen. Eksempelvis har MRI-skanninger af hjernen i lang tid været så langsomme, at de har svært ved at fange de lyn­ hurtige oxytocin-impulser. Paul Zak og andre neuroøkonomer har imødekommet den kritik ved at arbejde uden om hjerneskanninger og arbejde direkte med neurotransmittere. Det vil sige simpelthen at indsprøjte oxytocin i forsøgspersoner og se, hvordan de reagerer.

I dag er der efterhånden en del, der kigger på området. Feltet har fået sin egen interesseorganisation, The Society for Neuroeconomy, og virksomheder som Trader Psyches råd­ giver Wall Street ud fra neurologiske analyser. Ved universiteternes økonomistudier er der flere, der benytter sig af metoden, som Paul Zak var en pioner inden for.

Til tider er interessen så voldsom, at Zak er bange for, at neuroøkonomi er blevet et modefænomen. ”Men efter at hypen er forsvundet, så tror jeg, læren vil være, at man ikke kigger på økonomiske beslutninger uden at tage i betragtning, hvordan vores hjerne fungerer“, siger Paul Zak, der mener, at neuroøkonomiens betragtninger ikke bør ske på bekostning af alle dele af traditionel økonomisk tænkning: ”Bundlinjen er, at alle økonomiske modeller skal have et modsvar til, hvordan vores hjerne fungerer“. n

Finans oktober 2011

15

svindel

Detektiv for banken Når systemerne i Fraud Management slår alarm, går jagten i gang.

En gruppe på 16 mand i det bankejede selskab Nets opklarer svindel med betalingskort. Dagligt finder de mening i myriaderne af betalinger og reddede sidste år bankerne for et trecifret milliontab

Af Mette Tolling, mto@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

Da Jesper Larsen startede med at arbejde med kortsikkerhed i Nets for 26 år siden, var han ene mand på opgaven. Dengang handlede hans job mest om at producere eurocards og derfor meget lidt om sikkerhed. Det var dengang, lommetyvene stadig gik efter pengesedlerne. Men sådan er det ikke længere – heller ikke for Jesper. I dag er han en del af en 16 mand stor gruppe, som opsporer kriminelle miljøer, fanger de små tyve og finder tråde i det uendeligt store netværk af betalinger, der omgiver vores daglige liv. ”Vi ved aldrig, hvad dagen bringer. Det kræver noget af én at være på forkant med udviklingen, og derfor er jobbet ekstremt udfordrende“, siger Jesper, der er Senior Card Fraud Investigator.

Jesper og kollegaernes arbejde har bestemt ikke været forgæves. Sammen sparer de bankerne for millioner af kroner hvert år. Nets regner med, at for hver 1.000 kroner, bankerne taber på bedrageri med betalingskort, sparer eller afværger Fraud Management 3-4.000 kroner. Det svarer til, at Nets sparede bankerne for et trecifret millionbeløb i 2010. ”Fordelen er, at alle bankernes kortoplysninger er samlet hos os. Hvis blot en enkelt bank oplever misbrug med et kort, så kan de ikke se noget system i det. Det kan vi, fordi vi kan overvåge rigtig mange kort, og jo flere kort vi kan overvåge, des flere kriminelle fanger vi“, siger Kristian Stephansen, der arbejder som Fraud Investigator sammen med Jesper.

Kriminel vejledning på nettet I Fraud Management har de med årene fået travlt med at stoppe fuskeriet. Antallet af misbrug af betalingskort på nettet er mere end fordoblet siden 2008. Sidste år blev der svindlet for 12,6 millioner kroner, mens forretningerne i 2008 mistede 5,9 millioner alene på svindel med nethandel, viser oplysninger fra Nets. Fordoblingen skyldes primært, at handel på internettet er steget. ”Internettet har givet en masse muligheder for de krimi-

16

Finans oktober 2011

nelle. Der er internetsider, hvor de kriminelle simpelthen vejleder i, hvordan man udøver kortmisbrug, og der er fora, hvor de kriminelle udveksler oplysninger“, siger Kristian.

Der bliver stjålet for cirka 10 millioner mere sammenlignet med 2002, mens antallet af stjålne kort er næsten femdoblet på otte år. Det første halvår af 2011 blev der stjålet for 15 millioner blot ved stjålne og tabte kort. I alt mistede banker og forretninger næsten 21 millioner de første seks måneder af 2011. ”Jeg tror, tyvene i højere grad er begyndt at gå efter kort i stedet for kontanter ved lommetyveri. For når de går efter kontanterne, ved de ikke, hvad de får – det gør de ved kortet“, vurderer Senior Card Fraud Investigator i Nets Jesper Larsen.

Kriminelt netværk Bag de stjålne millioner er der et netværk af organiseret kriminalitet, der handler med både købte varer fra nettet og stjålne kortoplysninger.

“Der er kriminelle grupper, der organiserer sig og lever af bedragerier med betalingskort. Men vi ser også eksempler på, at 14-15-årige børn har været inde at købe eller misbruge kortoplysninger på internettet“, siger Jesper Larsen.

Det kriminelle netværk kan være svært at finde. Sidste år indledte Nets for eksempel en jagt på et netværk, der gennem falske firmaer havde ansat danske “muldyr“ til at modtage varer, ompakke dem og videresende dem til udenlandske adresser i Østeuropa. De stjålne kortoplysninger havde de fået ved at inficere danske pc’er med vira, der opsnapper brugernes kortoplysninger, når de bliver anvendt.

Mange af de tilfælde, hvor der på ulovlig vis bliver hævet penge på danske kort, foregår i udlandet. ”Det er helt sikkert blevet mere sikkert at anvende dankort i Danmark, efter at chippen er kommet på kortet. Men det forhindrer jo desværre ikke tyvene i at anvende falske kort i udlandet“, siger Jesper Larsen. n

Sådan fusker tyvene › Phishing Svindlerne sender mails ud til internetbrugere, hvor de beder om kort- eller netbankoplysninger – en praksis, som de internationale kortselskaber, Nets og banker aldrig selv anvender. Der er også talrige eksempler på, at danskerne har haft en virus eller en ”trojansk hest” liggende på computeren, som opsnapper, når brugeren anvender kortoplysninger ved et internetkøb.

› Danske muldyr

”Jeg havde nok ikke regnet med, at jobbet var så ud­ fordrende og alsidigt, da jeg startede herinde. Folk bliver her derfor også i lang tid, fordi arbejdet hele

I december 2010 kontaktede Fraud Management i Nets TV 2 for at advare danskere om at lade sig ansætte i falske firmaer, der brugte dem som ”muldyr”. De falske firmaer købte varer i danske internetbutikker med stjålne kortoplysninger, varerne blev sendt til uvidende danskere, som ompakkede dem og videresendte dem til adresser i primært Østeuropa.

tiden udvikler sig”, siger Kristian Stephansen

› Skimming Svindlerne laver også falske kort. Det gør de ved at sætte en ”skinne” på hæveautomaten, som aflæser og gemmer magnetstriben. Pinkoden får de ved at sætte et skjult kamera op, som filmer kunden, der hæver pengene. De falske kort indeholder blot en magnetstribe og en pinkode skrevet med en tuschpen. Kortene kan ikke anvendes i Danmark, da de ikke indeholder en chip. Danske kort bliver derfor anvendt i udlandet.

› Cash-trapping Ligesom ved skimming er der tale om, at tyvene sætter en skinne på hæveautomaten. Ved cash-trapping tager skinnen pengene, og kunden går væk i den tro, at der er sket en fejl.

› Stjålne kort Jesper Larsen har arbejdet i Fraud Management i 26 år. Han var den første, der blev ansat i afdelingen, som har vokset sig større i takt med den stigende

Lommetyveri og udnyttelse af tabte kort er stadig en god forretning for tyvene. Typisk aflurer de kriminelle pinkoden, når kunden foretager en betaling i en forretning. Derefter snupper de kortet og går hen til den nærmeste automat, hvor de hæver det maksimale beløb.

kriminalitet

Finans oktober 2011

17

portrĂŚt

18

Finans oktober 2011

Jeg sender altid lys til kunderne Servicerådgiver Begitte Rasmussen er ikke bare god til kundekontakt. Hun har også kontakt med afdøde og den åndelige verden. I årevis ville hun nu helst være fri. Men i dag kalder hun sig selv for clairvoyant og evnen til at se ind i fremtiden for en gave.

Også den dag hun fik vist billeder af et bankrøveri – og sig selv med en pistol for panden

Af Heidi Vesterberg, freelancejournalist Foto: Lisbeth Holten

Kunder i Danske Bank får mere end kontanter med hjem, når Begitte Rasmussen står bag skranken. Hun sender også gerne lys, glæde og små mentale knus hen over disken. Begitte Rasmussen er heller ikke bare en servicerådgiver med flair for kundekontakt. Hun er også i kontakt med afdøde, clairvoyant vejleder og i stand til at få ”beskeder“ fra den åndelige verden.

Det mener hun i hvert fald selv. De usædvanlige evner bliver også brugt i bankens åbningstid. Ikke til at forudsige faldende aktiekurser eller dårlige betalere, men i den daglige kontakt med kunderne. ”Jeg fornemmer hurtigt, hvordan kunderne har det, og hvem der trænger til ekstra opmærksomhed. Det er ikke en clairvoyance, for jeg ’stiller ikke ind’ på andre uden at få lov, men jeg sender altid lys til kunderne. Jeg vil gerne give lidt glæde og omsorg med på vejen, og lykkes det mig at få tændt lyset i en kundes øjne, er min dag reddet“, siger Begitte ­Rasmussen, der er servicerådgiver i Danske Banks afdeling i Virum.

Sjette sans for øvede Når Begitte Rasmussen er i kontakt med den åndelige verden, mærker hun det som en svag sitren i håndflader og hals. Og så kommer billederne. Billeder af scener fra fortid eller fremtid og masser af symboler. Det kan også være afdøde, skytsengle eller åndelige guider, der viser sig for at give deres besyv med til en clairvoyance. Ifølge Begitte Rasmussen er det som at tænde for en kanal og se en film. Bare uden fjernsyn. ”Jeg åbner for kanalen, og så kommer der noget ned fra en bevidsthed, der er højere end vores. Jeg kan ikke forklare, hvad det er. Det er ligesom luft. Vi kan ikke se luften, men vi ved, at den findes, og vi trækker vejret hele tiden. Vi kender det som den sjette sans, og alle har prøvet at have ’noget på

fornemmelsen’, før det sker. Jeg tror, at alle har den evne. Vi er bare nogle, der har mere adgang til den end andre“, siger hun, der hed Birgitte, indtil hun skiftede navn for at forbedre energien i navnet.

Afdøde i køkkenet Allerede som barn kunne Begitte Rasmussen se afdøde i stuerne og kommunikere med den åndelige verden. Uden at vide, at der var noget særligt ved det. Hun vidste også altid, hvordan andre mennesker havde det – selv om hun ofte helst ville være fri. Da hun var syv år, blev hendes onkel meldt savnet, og mens resten af familien ventede på en forklaring, vidste Begitte Rasmussen, hvad der var sket. ”Jeg så med det samme, at han var død. Det skræmte mig så meget, at jeg i mange år forsøgte at lukke ned for det. Det var ikke altid lige sjovt at se afdøde stå ude i køkkenet midt om natten. Jeg brød mig heller ikke om, at jeg kunne fornemme alt muligt om andre mennesker. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg ikke ville have noget med alt det uhyggelige at gøre.

Jeg ville bare have et helt almindeligt liv“, fortæller Begitte Rasmussen.

Det lykkedes nu aldrig helt. Mens hun havde travlt med det jordnære liv med uddannelse, job og familie, trængte det overnaturlige sig mere og mere på. Og da afdøde begyndte at følge med hende hjem og helt ind på børneværelset, gik hun til en clairvoyant for at få hjælp. ”Jeg var bange for, at jeg var ved at blive skør. Men jeg havde bare de samme evner som den clairvoyante, jeg sad over for, og skulle lære at kontrollere det bedre. Jeg besluttede mig for at tage imod den gave, jeg har fået, og lære, hvordan jeg kan bruge mine evner til at hjælpe andre“.

Siden da har hun taget en uddannelse som clairvoyant,

Finans oktober 2011

➼ 19

portræt

➼

hvor eleverne gennem teori og praktiske øvelser udvikler evnen til at kommunikere med den åndelige verden.

Offer for en bankrøver – to gange Kollegerne i banken kender alt til Begitte Rasmussens hang til ”hokuspokus“, som hun selv udtrykker det. De fleste er skeptiske, men alligevel nysgerrige nok til at lytte efter, når den 47-årige Begitte Rasmussen lukker op for hokuspokus-posen.

Hun rammer nemlig meget ofte plet …

Som da hun ønskede en kollega tillykke med, at han skulle være far – før hans kone havde fortalt ham det. Eller beskrev en anden kollegas hjem i detaljer uden at have set det.

For fem år siden ramte Begitte Rasmussen mere plet, end hun havde lyst til. Hun var lige startet i et nyt job i bankens afdeling i Buddinge og stod bag skranken. Pludselig så hun ­billeder af en mand, der kom farende ind i banken og løb direkte hen imod hende. ”Han var klædt i sort og havde en hvid elefanthue på. I den ene hånd havde han en pistol, som pegede direkte mod mig.

Billederne var meget voldsomme og tydelige, og jeg begyndte at ryste over det hele“.

Hun fortalte det til sin nye chef, der slog det lidt hen, og Begitte Rasmussen valgte at gøre det samme. Tre uger senere stod bankrøveren foran hende igen. Denne gang i virkeligheden. ”Han råbte meget højt, at det var et røveri, og satte pistolen mod min pande. Den eneste tanke, jeg havde, var: ’Åh nej.

Nu skyder han mig’. Det hele foregik, præcis som jeg havde set det tre uger tidligere, og det gjorde mig næsten endnu mere bange. Jeg var i chok og prøvede bare at forsvinde væk fra situationen. Da han havde taget pengene, løb han ud til sin makker udenfor, og jeg gik roligt hen for at låse døren. Og så begyndte jeg at græde …“.

Han tog min tryghed Efter røveriet var Begitte Rasmussen sygemeldt. Bankens ­kriseberedskab stod klar med psykologsamtaler og støtte, men hun var i tvivl om, hvorvidt hun kunne vende tilbage igen. ”Jeg følte, at hele min fornemmelse af tryghed var blevet taget fra mig. Jeg havde det forfærdeligt og så det hele ske igen og igen. Jeg kan ikke huske ret meget fra den periode og håber aldrig nogensinde, det sker for mig igen. Med tiden lærte jeg at se det positive i, at jeg fik lov til at se det, før det skete. Jeg var forberedt og havde set det hele en gang før. På den måde er mit klarsyn en stor gave“, siger Begitte Rasmussen, der nu er tilbage i banken, men i en anden afdeling.

Clairvoyance: Clairvoyance kommer af fransk og betyder: at se klart ­eller klarsyn. Begrebet kan også dække klarhørelse eller klarfølelse. En clairvoyant menes at være i besiddelse af en særlig følsomhed eller evne til at aflæse energier, der omgiver os mennesker. For eksempel aura eller chakraer.

En clairvoyant kan efter sigende med hjælp fra ”den åndelige verden“ guide andre og se ind i fortid eller fremtid – og tidligere liv. Clairvoyante bruger forskellige evner og metoder til at hente råd fra den åndelige verden. Nogle bruger kontakt med vores personlige åndelige guider eller skytsånder. Andre er også i kontakt med afdøde familiemedlemmer, venner eller andre afdøde.

Læs mere på: www. institutforclairvoyance.dk/

manifestation af hendes kontakt med den åndelige verden.

Det gav hende også mod på at sige ja til at deltage i tv-programmet ”Jagten på den 6. sans“ tilbage i 2008. En slags X Factor for clairvoyante, hvor deltagerne blev sat på prøve for åben skærm – og sorteret fra undervejs.

Som en af de første opgaver fik Begitte Rasmussen bind for øjnene, før hun blev ført ned i en kælder i et hus. Hun blev udstyret med et foto i en kuvert, som hun ikke måtte åbne, og blev bedt om at beskrive, hvad der var sket i huset. ”Jeg så meget hurtigt billedet af Peter Lundin. Jeg oplevede det hele gennem ofret Mariannes øjne og så, hvordan hun prøvede at skubbe ham ud ad døren. Jeg får stadig kuldegysninger, når jeg tænker tilbage på det. Jeg meldte mig til programmet for at udfordre mig selv, og det blev jeg. Det er nok det værste, jeg nogensinde har været med til“, siger Begitte Rasmussen, der røg ud efter det fjerde ud af programmets i alt otte afsnit. ”Jagten på den 6. sans“ var først og fremmest et underholdningsprogram, men også et forsøg på at udforske de clairvoyantes evner – eller deres mangel på samme. Selv går Begitte Rasmussen ikke så meget op i, om andre tror på ­hendes evner eller ej. ”Jeg har aldrig bedt om eller ønsket at være kanal for den åndelige verden. Det er en del af mig, og jeg kan ikke lægge det fra mig. Det er en gave, jeg har fået. Men det er mange år siden, jeg er holdt op med at prøve at bevise noget. Jeg kan ikke bevise, at jeg kan se afdøde eller skytsengle. Jeg kan ­heller ikke bevise, at den åndelige verden findes. Lige såvel som andre ikke kan bevise det modsatte …“. n

Testet for åben skærm I dag kalder Begitte Rasmussen røveriet for sin hidtil største spirituelle oplevelse. Det var ikke behageligt, men en stærk

20

Finans oktober 2011

Læs mere om Begitte Rasmussen på: www.begitte.dk

FINANSSEKTORENS MASTER I LEDELSE Personligt lederskab Ledelse og udvikling af den enkelte medarbejder Teamledelse Forandringsledelse Forretningsudvikling og strategisk ledelse i organisationen

... MERE RELEVANT END NOGENSINDE

Succesfuld ledelse starter med personligt lederskab Du får styrket dit personlige lederskab og dine virkemidler, så du kan håndtere selv komplekse ledelsesudfordringer.

Vi sætter fokus på udvikling og optimering af dine ressourcer og din gennemslagskraft, så du skaber både kort- og langsigtede bæredygtige løsninger, som du træner og implementerer i egen organisation. Det giver optimalt udbytte for både dig og virksomheden.

Nyt hold starter januar 2012 - læs mere på www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 100 finansielle virksomheder, der omfatter godt 26.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige Skanderborg Kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 | DK-8660 Skanderborg www.finansudd.dk | 8993 3333

Boligmarkedet

gæsten,

der ikke ville gå igen

For nogle er afdragsfrie lån en meget uvelkommen gæst i den danske boligøkonomi.

Men selv om boligfesten er forbi, er gæsten ikke til at få smidt ud – uden samtidig at smadre økonomien for trængte familier. Set i bakspejlet burde vi ikke have indført afdragsfrie lån, mener tidligere overvismand Peter Birch Sørensen Af Carsten Terp, freelancejournalist 22

Finans oktober 2011

Foto Jakob Mark

relsen udgør mere end halvdelen af samtlige realkreditlån.

Men selv om de hellere havde undværet dem, må de i dag konstatere, at lånene er svære at afskaffe uden samtidig at kaste et ukendt antal boligejere ud i økonomisk kaos.

De afdragsfrie lån er blevet den gæst, som ikke ville gå hjem, da boligfesten sluttede.

Så er der fest

De afdragsfrie lån bør udfases for at få dæmpet de store og skadelige udsving i priserne på boligmarkedet.

Sådan lød meldingen i foråret fra nationalbankdirektør Niels Bernstein. Men dagen var end ikke omme, før Nationalbankens udmelding var skudt ned af økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), som konstaterede, at det var vigtigt ikke at skabe usikkerhed om boligfinansieringen. ”Boligmarkedet er i forvejen skrøbeligt, og vismændene har peget på, at der kan gå en længere årrække, før bolig­ markedet igen har normaliseret sig“, sagde Brian Mikkelsen.

Dermed skar ministeren igennem det dilemma, som bliver rejst af en række økonomer, Finans har talt med. Få af dem er begejstrede for de afdragsfrie lån, der nu otte år efter indfø-

Der var gang i festen fra første sekund. Danskerne gjorde sig klar til at danse, så snart den første tone blev slået an. Og i realkreditinstitutterne var stemningen høj. ”Jo mere vi arbejder med de stående lån, jo mere positive bliver vi“, sagde seniorøkonom Sune Worm Mortensen fra Realkredit Danmark i maj 2003.

Og hans direktør, Thomas Mitchell, stemte i: ”Vi venter os meget af de afdragsfrie lån. Flere end 1.000 er allerede skrevet op til de nye lån, som kan give en besparelse på 2.000 kroner om måneden de første ti år“, sagde han i august 2003.

Og i en analyse to måneder senere anslog Nykredit, at de afdragsfrie lån ville pumpe mindst to milliarder kroner direkte ud i forbrug.

Der var enkelte lyseslukkere, som advarede om, at festen kunne have konsekvenser. Boligpriserne kunne stige. Folk kunne købe for dyrt. Økonomien kunne blive overophedet.

Men frygten blev manet i jorden. I Politiken udtrykte professor i finansiering Michael Møller det herskende syn med ordene: ”Lev stærkt og dø ung er ikke et ordsprog, der appellerer til ret mange unge – og formodentlig slet ikke blandt huskøberne“.

Summa summarum: Boligkøbere er fornuftige folk. De ved, hvad de gør. Og de afdragsfrie lån vil ikke påvirke priserne på boliger i nævneværdig grad.

I dag er boligfesten forbi. Lyset er slukket, musikken klinget ud, og dansk økonomi er sendt til udpumpning.

De spæde pip Muligheden for at kunne tilbyde mere fleksible lån havde længe stået på realkreditinstitutternes ønskeseddel. Og med regeringsskiftet i 2001 blev vejen banet.

Ved valget var oppositionen blevet pulveriseret, så da den borgerlige regering ville stimulere økonomien og give danskerne flere penge mellem hænderne, lød der kun spæde politiske pip.

Som en kilde, der på det tidspunkt var placeret centralt i Økonomi- og Erhvervsministeriet, udtrykker det: ”Regeringen troede jo, at den kunne gå på vandet“.

➼

Finans oktober 2011

23

Boligmarkedet

gæsten,

der ikke ville gå igen

➼

Og med virkning fra den 1. oktober 2003 blev lånemarkedet liberaliseret.

Det var ikke kun på Christiansborg, stilheden larmede.

Også i den offentlige debat var det svært at finde kritiske røster. Men enkelte økonomer manede til forsigtighed. En af dem var lektor i boligøkonomi ved Copenhagen Business School, CBS, Jens Lunde, som advarede mod at udbyde lånene til unge familier. ”Jeg husker det selv, som om jeg ikke gik ud og advarede voldsomt imod det“, siger Jens Lunde i dag: ”Men Finn Østrup gik meget stærkt ud – og dengang syntes jeg også, han advarede for kraftigt. Han sagde jo, at det hele handlede om den månedlige betaling, og derfor vil folk tro, det er meget billige lån. Og så kører markedet helt agurk.

Det var kort fortalt hans budskab. Jeg var sådan lidt mere forsigtig i det og sagde, at det jo sagtens kunne være et godt lån for pensionister. Og set i bakspejlet er jeg sikker på, at han ikke overdrev“, siger Jens Lunde.

Ændrede vilkår giver højere priser Det var i sommeren 2002, at Finn Østrup lancerede sin kritik.

I en artikel i Finansforbundets daværende blad, Finansfokus, beskrev den daværende lektor, dr.merc. risikoen for en prisboble på boligmarkedet, en overophedning af økonomien, og at boligejere kunne komme i klemme, hvis de ikke sparede op i deres boliger. Han beskrev også sine betænkeligheder ved den økonomiske omfordeling, der ville ske, når priserne steg – til glæde for nuværende boligejere, men på bekostning af de kommende. ”Jeg har altid ment, at ændringer i realkreditvilkår vil smitte af på boligpriserne“, siger Finn Østrup, som i dag er professor ved Center for Kredit og Kapitalmarkedsret på CBS, og fortsætter: ”Da jeg skrev den artikel, mente jeg jo at støtte mig på empiriske erfaringer. Da vi i slutningen af Anker Jørgensens periode i 1982 fik nogle kraftige garantier ind under realkredit, fik vi astronomiske stigninger i boligpriserne fra 1983 til 85. Med kartoffelkuren strammede man afdragsvilkårene meget kraftigt, hvilket medførte store prisfald fra 1987-88 til 92. Og da regeringen Nyrup Rasmussen så liberaliserede lånevilkårene fra 1990 til 93, medførte det kraftige prisstigninger. Så jeg mente, der var empirisk belæg for, at boligpriserne ville stige igen, hvis man indførte de afdragsfrie lån“, siger Finn Østrup.

24

Finans oktober 2011

Det synspunkt faldt ikke i god jord hos Realkreditrådet. I en svarartikel i den følgende udgave af Finansfokus skrev da­værende direktør Torben Gjede således, at Finn Østrups artikel var baseret på teoretiske tanker, der ikke tog hensyn til de konkrete forslag og den praktiske virkelighed, de skulle fungere i.

Torben Gjede opridsede, hvordan de afdragsfrie lån ville skabe fleksibilitet i långivningen og give låntagerne flere valgmuligheder. Det ville være en fordel for eksempel i orlovs­ perioder, ved barsel, eller hvis økonomien i perioder strammede til. ”Finn Østrups formynderiske synspunkter og bekymring for, om låntagerne kan handle fornuftigt i egen interesse, taler vist for sig selv“, skrev Torben Gjede: ”Valgfrihed – også på realkreditområdet – er i dag ønskeligt og naturligt“.

Huspriser kan da ikke falde Men Finn Østrup var ikke den eneste, der var bekymret for, om boligejerne kunne håndtere de nye lån.

I Forbrugerrådet var økonom Kåre Emtoft særdeles skeptisk over for den stemning, der herskede. ”På det tidspunkt var der jo annoncer i aviserne, hvor banker og realkreditinstitutter opfordrede til, at man brugte ­merværdien på de afdragsfrie lån til forbrug. Der var sådan en stemning af, at huspriser ikke kunne falde. De ville blive ved med at stige fra nu og i al fremtid“, siger han. ”Men vi var jo nogle, der bed mærke i, at økonomien tit følger cykliske bevægelser, som har en fase på omkring ti år.

Så det var måske ikke så urealistisk, at huspriserne ville falde på grund af renteudsving eller andre forhold. Og så er man jo teknisk insolvent, fordi ens hus er mindre værd, end da man købte det. Men hele det aspekt udelod man bare“, siger Kåre Emtoft, der mener, at lånene blev klart oversolgt.

Vi bor i en boble I sommeren 2007 blussede debatten om de afdragsfrie lån op igen.

Fra sit professorat ved Monash University i Australien havde professor i økonomi Jakob Brøchner Madsen betragtet de danske huspriser siden indførelsen af de afdragsfrie lån. Og når han trak boligpriserne fra 2007 ind i sin egen økonomiske model, var konklusionen klar: Det danske boligmarked befandt sig i en prisboble, og priserne på parcelhuse skulle ned med 40 procent.

På det tidspunkt kostede parcelhuse i gennemsnit 13.700 kroner per kvadratmeter – næsten 6.000 kroner mere end bare fire år tidligere.

Alligevel var hverken arrangører eller deltagere parate til at lukke festen og sende orkestret hjem. Få måneder efter brast boblen.

Jakob Brøchner Madsen mener, at boblens plop er en gevaldig næsestyver til hans kolleger blandt økonomerne. De havde forventet, at folk optrådte økonomisk rationelt, når de skulle købe hus. Dermed var de totalt blinde for den menneskelige psykologi, mener han. ”Det rationelle beslutningsparadigme har domineret alt. Økonomerne har troet, at folk kunne gennemskue deres øko-

nomi, men det kan folk ikke, for det er kompliceret“, siger Jakob Brøchner Madsen.

Mens det er åbenlyst for en økonom, at afdrag på et lån ikke er en omkostning, men en opsparing, har det ikke stået helt så klart for huskøberne, mener Jakob Brøchner Madsen.

De har fokuseret på ydelsen, og jo lavere den var, desto billigere virkede huset, og desto dyrere har de købt.

Og Jens Lunde er enig. Han har måttet revidere sin holdning fra dengang om, at boligejere var forsigtige og gerne ville spare op. ”En økonom er jo ikke i tvivl om, hvad prisen betyder. Og man vil jo synes, det var rart, at man fik afdraget på gælden, så der var lidt friværdi, hvis man en dag skulle sælge. Jeg kunne

➼

350 af jeres erhvervskunder har søgt om Vækstkaution i år Over 350 af jeres erhvervskunder

retningsudvikling, køb eller etable-

har søgt om lån med kaution fra

ring af en virksomhed, kan Vækst-

Vækstfonden. Det er alle tiders re-

kaution derfor være løsningen.

kord og skyldes først og fremmest, at pengeinstitutterne for alvor er

Vækstkaution:

begyndt at bruge kautionerne.

•

dækker 75 pct. af jeres tab efter sikkerheder og øvrige

Foruden bank- og realkreditlån

kautioner på finansiering på

kan Vækstkaution nu også dække

op til 10 mio. kr. For den del af

leasing, factoring og arbejds- og

finansieringen, der overstiger 10

betalingsgarantier, og vi kan

mio. kr., dækker kautionen 65 pct. af tabet.

kautionere for lån på op til 25 mio. kr. Vi yder kaution til virksomheder

•

brancher. Pengeinstitutter over hele

•

er garanteret af staten. Derfor skal I reservere væsentlig min-

landet bruger Vækstkaution i dag,

dre kapital til engagementet.

og tilbagemeldingen er generelt, at ordningen både er hurtig og

udbetales, så snart lånet er misligholdt.

med op til 250 ansatte og til alle

•

har en løbetid på op til 10 år.

ubureaukratisk at anvende.

Læs mere på www.vf.dk, eller ring Kniber det for dine kunder at stille

til en af vores kautionschefer på

tilstrækkelig sikkerhed for lån til for-

35 29 86 00.

finans 215x126.indd 1

23-08-2011 13:19:50

Finans oktober 2011

25

Boligmarkedet

gæsten,

der ikke ville gå igen

➼ ikke forestille mig, at folk ville være så tåbelige, at de ville handle på ydelser i det her spørgsmål“, siger han.

En overrasket overvismand Jens Lunde er ikke den eneste økonom, der har måttet tage ved lære af udviklingen.

Så sent som i marts 2010 forfægtede tidligere overvismand Peter Birch Sørensen i en artikel i tidsskriftet Samfundsøkonomen det synspunkt, at de afdragsfrie låns betydning for boligpriserne var relativt begrænset. På linje med Erhvervsog Økonomiministeriet vurderede han, at lånene kun havde påvirket boligpriserne med fem procent.

Alligevel nagede tvivlen. Boligpriserne i Danmark steg i 2005-06 mere end i andre lande. Og Peter Birch Sørensen følte sig ikke overbevist om, at de eksisterende makroøkonomiske modeller gav den fulde og hele forklaring. Så som ny­ansat vicedirektør i Nationalbanken satte han gang i en ­analyse af boligpriserne efter en ny model. Og resultatet kom bag på ham. ”Jeg måtte revidere min opfattelse“, siger Peter Birch Sørensen: ”Vi kom frem til, at de afdragsfrie lån har bidraget med mellem 15 og 20 procent af prisstigningerne. Det var jeg selv overrasket over“.

Peter Birch Sørensen mener, det var forståeligt, man indførte lånene i en lavkonjunktur med stigende arbejdsløshed. ”Men havde man haft den viden, man har i dag, skulle man ikke have gjort det. Set i bakspejlet var det ikke den rigtige beslutning at stimulere økonomien dengang. Men vi vidste jo ikke bedre“, siger han.

De er kommet for at blive I undersøgelsen anbefaler Nationalbanken, at de afdragsfrie lån bliver udfaset – over en længere periode vel at mærke. For et brat stop for lånene vil have store konsekvenser.

Det sidste synspunkt bakkes op af de andre økonomer, Magasinet Finans har talt med. ”Hvis politikerne afskaffer de afdragsfrie lån nu, er der risiko for, at de ikke bare begår en fejl, men en dobbeltfejl.

Det mest ideelle er at afskaffe dem i opgangstider, men det er der ikke udsigt til med det første“, siger professor Jakob Brøchner Madsen fra Monash University. ”Man skal huske, at en del af stigningen i boligpriserne skyldtes indførelsen af de afdragsfrie lån. Et forbud mod lånene risikerer at skabe et stærkt fald i boligpriserne“, siger Jens Lunde fra CBS.

26

Finans oktober 2011

Realkreditrådet og Realkreditforeningen er enige i, at en udfasning af lånene vil have alvorlige følger. ”Det vil betyde, at danskerne vil miste muligheden for at optimere deres gæld – det vil sige at låne, der hvor det er ­billigst. Og det betyder, at det bliver dyrere at have gæld“, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Og i Realkreditforeningen er hendes kollega, Karsten Beltoft, overbevist om, at afdragsfriheden har hjulpet boligejere igennem svære perioder – for eksempel med arbejdsløshed. ”Sommetider får man fornemmelsen af, at hvis vi ikke havde afdragsfrie og variabelt forrentede lån, så var alting godt på boligmarkedet. Men vi har altså været igennem nogle ret alvorlige kriser, hvor vi kun havde fastforrentede lån med afdrag på hylderne. Med flere instrumenter i værktøjskassen er der en større chance for, at det går bedre på boligmarkedet“, siger han.

Hverken Karsten Beltoft eller Ane Arnth Jensen mener, der er behov for et indgreb over for de afdragsfrie lån. ”Efter vores opfattelse bruger danskerne deres afdrags­ frihed med stor fornuft og meget omtanke“, siger Ane Arnth Jensen.

Og Karsten Beltoft mener, at lånene er kommet for at blive. ”Hvis kunderne ikke kan få afdragsfriheden hos os, så finder de den et andet sted – hvilket vil sige i form af en kassekredit i banken. Så jeg mener, det er godt, lånene er kommet – også for at blive“. n

Master i Skat En videregående fleksibel uddannelse, der henvender sig til personer der arbejder med skatteforhold i den offentlige sektor samt den finansielle sektor, revisorer og skatteadvokater.

Vil du udvikle dine faglige kompetencer inden for skatteområdet?

Master i Skat udvikler dine faglige og personlige kompetencer og kvalificerer dig til at løse opgaver indenfor direkte og indirekte skatter på højeste niveau.

Uddannelsen kan også anvendes som fagspecifik efteruddannelse, så du kan specialisere dig inden for specifikke fagområder.

Tilmeldingsfrist 01.12.2011 til foråret 2012.

Yderligere oplysninger Findes på www.masteriskat.dk eller kontakt: Helle Ibæk, udd.koordinator, tlf. 7248 9326, heib@phmetropol.dk

værdihåndtering

To nye kontantcentre på vej Århus og Høje-Taastrup bliver 350 finansielle arbejdspladser rigere i 2014, når Bankernes Kontantservices to kontantcentre, der erstatter bankernes nuværende værdihåndteringscentraler, står klar Af Berit Villadsen, bv@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

Flere hundrede medarbejdere i landets syv depotbankers ­værdihåndteringscentraler har nu fået vished om, hvor deres fremtidige arbejdsplads skal ligge. For nylig offentliggjorde Bankernes Kontantservice, BKS, at Århus og Høje-Taastrup bliver byerne, som skal huse BKS’ to kontantcentre med i alt 350 medarbejdere. Nyheden er blevet blandet modtaget af medarbejderne. ”Nogle medarbejdere føler sig mere ramt end andre. For medarbejdere, der i dag arbejder i Silkeborg og Viby, betyder det givetvis en øget daglig transport. Det samme gælder for dem, der i dag arbejder på Vesterbro i København og eksempelvis bor i Nordsjælland. Men alene det, at der nu er kommet adresse på kontantcentrene, har givet ro“, siger Bjørn Fabritius, formand for den faglige personaleforening i BKS, til Nyhedsbrevet Finans.

Ifølge BKS’ direktør, Mogens Søndergaard, har der været mange overvejelser bag placeringen af de to kontantcentre. ”Fra byggegrunden i Høje-Taastrup har vores kørende medarbejdere, bankbetjentene, en fin adgang til motortrafiknettet og København, som er vores store marked. Det er ­samtidig et område, der er meget tilgængeligt med offentlig transport for vores medarbejdere. Det samme gælder for Århus, der kommer til at forbinde hele Jylland og Fyn“, for­ tæller Mogens Søndergaard til Nyhedsbrevet Finans.

Succesfuld medarbejderintegration Bankernes Kontantservices 350 medarbejdere skal fordeles nogenlunde ligeligt mellem de to byer, dog med en overvægt til det kommende kontantcenter i Høje-Taastrup, som sam­ tidig også skal huse BKS’ ledelse og stabsfunktioner, som ­tæller omkring 16 medarbejdere.

Selvom bygningen af kontantcentrene først ventes færdig i 2014, er medarbejderoverdragelsen fra landets syv værdihåndteringscentraler og bankerne allerede påbegyndt. 35 ­tidligere medarbejdere fra møntprocessing og møntdistri­

28

Finans oktober 2011

bution i henholdsvis Danske Bank, Nordea og Jyske Bank er flyttet ud i BKS’ midlertidige lokaler i Brøndby og Brabrand.

De havde første arbejdsdag 1. juni, og de har haft nok at se til. ”Det har været en meget turbulent overtagelse. Vi har haft mange begyndervanskeligheder og overarbejde, blandt andet i forbindelse med håndteringen af mønter til nogle af sommerens større festivaler, som faldt sammen med indkøringen af medarbejdere. Men der er faldet pæn ro på nu. BKS har taget godt imod medarbejderne, og jeg synes, at vi hurtigt er blevet til en virksomhed. Frustrationerne og den naturlige nervøsitet, der er i forbindelse med en medarbejderoverdragelse, døde hurtigt ud. I dag går medarbejderne ikke kun til frokost med de gamle kolleger“, siger Bjørn Fabritius, som er formand for den faglige personaleforening i BKS. BKS’ kørselsmedarbejdere kommer til at udgøre omkring 100 af de 350 kommende medarbejdere.

Kontantcenter Vest opføres på 34.000 kvadratmeter i Århus V, mens Kontantcenter Øst opføres i Høje-Taastrup på i alt godt 43.000 kvadratmeter n

En investeringspartner med indsigt i højrentelande

Orden i eget hus er også det, som gør, at man kan have forventninger om en fortsat god udvikling på obligationsmarkederne i højrentelandene.

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

350 300 250 200 150 100 50 0

2004

Husk at tale med din rådgiver Sydinvest HøjrenteLande er velegnet til langsigtet investering med en investeringshorisont på minimum 5 år. Med muligheden for et højt afkast følger også risikoen for negativt afkast. Du bør derfor læse vores brochure, Central Investorinformation og prospekt og spørge din rådgiver til råds, inden du investerer. Det er vigtigt at tage stilling til risikovillighed, tidshorisont og investeringens størrelse i forhold til din samlede opsparing.

Værdiudvikling for Sydinvest HøjrenteLande

2003

Orden i eget hus I højrentelandene er de offentlige finanser og gældssituationen i anderledes god forfatning end på de modne markeder. Det er den væsentligste baggrund for, at Sydinvest HøjrenteLande er kommet så godt igennem året indtil nu.

Spred risikoen Som medlem af Sydinvest får du eksperter til at købe og sælge for dig, og du får glæde af vores viden om svært tilgængelige markeder.

Samtidig kan du være tryg ved, at vi spreder din investering og tilpasser den løbende. Du behøver dermed ikke selv følge markederne i det daglige.

2002

Året har indtil nu budt på en række udfordringer på de finansielle markeder, bl.a. på grund af den store offentlige gæld i en række sydeuropæiske lande, samt nedgraderingen af den amerikanske kreditværdighed. Men der er også mere positive historier på markederne.

Sydinvest HøjrenteLande er skabt til at profitere af denne forventede udvikling.

2001

Sydinvest HøjrenteLande er med et afkast på 7,02 %*) kommet godt igennem et turbulent 2011.

Mere information Bestil vores brochure, Central Investorinformation og prospekt gratis på tlf. 74 37 33 00, på www.opsparing.nu eller sms INVEST til 1241 og få tilsendt vores brochure.

Sms-tjeneste: Pris 0 kr. + alm. sms-takst.

Udbydes af Sydinvest, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, tlf. 74 37 33 00. * ) Pr. 31/8 2011. Der er tale om afkast siden 1/1 2011 med geninvestering af udbytter i afdelingen. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

ledelse

Alder har en betydning Der er 23 år mellem filialdirektør Michael Friis og den ældste medarbejder i teamet, og det udfordrer chefrollen. ”Hvis du kommer som især ung og ny leder med en bankdirektør Varnæs-attitude, hægter du medarbejderne af“, siger han

Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist Foto: Anders Brohus

30

Finans oktober 2011

D

a Michael Friis i januar startede som filial­ direktør i Nordeas Haarby-afdeling på Vestfyn, tænkte han sin attitude rigtig grundigt igennem.

Det var der flere grunde til. ”Ud over at jeg med mine 38 år var en af de yngste i afdelingen, havde jeg både boet og arbejdet på Nørrebro i København. Endelig kom jeg fra Nordea til en tidligere Fionia Bank, så der var god grund til at være lidt ydmyg i starten”, siger Michael Friis. ”Når du kommer ud som ung leder og møder en gruppe, der har været i afdelingen i mange år, er det vigtigt at sende de rigtige signaler fra starten, så du vinder gruppens respekt. For selvfølgelig betyder alder noget. Tænk bare på, at du taler anderledes til en kunde på 20 end en på 60”. ”Min tilgang til gruppen var at skabe et team. I starten kaldte jeg mig da heller ikke filialdirektør.

Jeg synes, at det er en titel, som giver nogle lidt stive billeder på nethinden. I stedet brugte jeg titlen leder, som er lidt blødere og hænger bedre sammen med det signal, jeg gerne vil sende om, at jeg ikke kan gøre det her alene. Jeg har ingen værdi uden mine medarbejdere. Vi fungerer i kraft af hinanden”.

Mellem team og leder ”Jeg tror egentlig først, at jeg trådte rigtig i karakter som leder, efter at jeg fik en klar strategi meldt ud. Jeg har hele tiden været bevidst om, at jeg balancerer mellem at være en del af teamet og leder. Det er en svær balancegang især for min generation, der er opvokset med, at alle skal have et ord indført, og som afskyr alt, hvad der er styrende og manipulerende. Balancen er

svær. Hvis du kommer som især ung og ny leder med en bankdirektør Varnæs-attitude, hægter du medarbejderne af”. ”Hvis vi på den anden side skal tage enhver beslutning i plenum, får du aldrig rigtig greb om lederrollen. Så det er skrøbeligt – især i den første tid, hvor du ikke må træde ved siden af”, siger Michael Friis og reflekterer videre over chefrollen før og nu. ”Min generation kan ikke sige en sætning som: Det her er ikke til diskussion. Men der er ingen tvivl om, at det ville gøre det lettere at træde ind i rollen som den nye førstegangsleder. Til gengæld ville outputtet ikke nærme sig det, vi ser i dag, netop fordi alle tager mere ansvar”, forklarer Michael Friis.

Det hjælper at give noget af sig selv, for hvis vi kan grine sammen, bliver alt lettere“, siger Michael Friis.

Humor er et mirakelmiddel Han har ofte brugt humor som et middel til at møde medarbejderne i øjenhøjde. ”Det hjælper at give noget af sig selv, for hvis vi kan grine sammen, bliver alt lettere. Det er min erfaring fra en periode i Svendborg. Jeg kom fra Nørrebro i København og overtog en portefølje fra en kollega, der efter 40 år i banken gik på pension.

Jeg fandt ud af, at humor var et mirakelmiddel. Når jeg lavede sjov med, hvor jeg kom fra, gav kunderne også lidt af sig selv, og så var dialogen skabt. Den erfaring tog jeg virkelig til mig”.

En anden erfaring er helt at droppe fordommene over for andre mennesker. ”Det kan sagtens være kunden med læderjakken og ring i næsen, der betaler sine afdrag til tiden. Det kan også være medarbejderen på 62, der har den gode energi og de friske ideer”, siger Michael Friis, der på trods af sin bevidste håndtering af alders­ forskellen ikke har undgået at få sin alder italesat i Haarby-filialen. ”Det er egentlig fint, at det bliver nævnt. For eksempel sagde en 59-årig medarbejder en dag til

mig, at han da også interesserede sig for børn. Han har nemlig børnebørn på alder med mine. Så på den måde bliver det bemærket, men jeg oplever det kun positivt“. ”Mit råd til andre er da også at vende aldersforskellen til en fordel. Gør det klart, at du ikke sidder inde med den samme erfaring, som du har efter 40 år i banken, og fortæl, at du ser livserfaring som en ressource. Hvis du samtidig er bevidst om balancen mellem at være leder og på den anden side en ligeværdig del af teamet, så kan det kun gå godt. Når du viser respekt, får du nemlig præcis det samme igen”. n

➼ Finans oktober 2011

31

ledelse

➼

yngste

Når høvdingen er den

Du er i din bedste alder. Du har været på din arbejdsplads i en årrække. Pludselig får du ny chef i midten af 30’erne. Det kan nemt ende med en magtkamp, mener psykolog

Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist

Masser af mennesker oplever at blive overhalet på karriere­vejen. Pludselig er chefen på alder med din yngste søn eller datter.

Ifølge psykolog Josef Guldager kræver det noget særligt af begge parter, når der er en generationskløft mellem chef og medarbejdere.

Det rokker nemlig ved en grundfæstet opfattelse af, at lederen er den mest erfarne – med andre ord skaber det rod i vores indre hierarki. ”Vi får det ind med modermælken. Det er far og mor, der sætter rammen og viser vejen. Det interessante er, at vi gerne vil have en leder. Nogen, der ser os, udvikler os og stiller krav med positiv forventning“, forklarer Josef Guldager. ”Lidt filosofisk kan du sige, at magt faktisk ikke er noget, du som leder tager. Det er noget, du får af medarbejderne. Hvis de ikke giver dig magt, har du simpelthen ingen. Derfor skal du påtage dig lederskabet og gøre dig fortjent til rollen. Og det er altså meget sværere, når du er den yngste på holdet“.

Bare lidt af en drengerøv Især er det vanskeligt for de generationer, der er på vej ind i lederjob nu. ”Mange af de nye, yngre ledere siger ja til ledelsesopgaven, men de tør ikke træde i karakter som ledere. De er selv opvokset med rigtig meget rundkredspædagogik og har fra barnsben lært, at det ikke er god latin at bestemme over andre. Når du så kommer ud som helt ny og ung leder for en generation af medarbejdere, der er vant til, at der sidder

32

Finans oktober 2011

en høvding for bordenden, der ikke er bleg for at skære igennem og træffe en beslutning, så bliver de usikre. Og så kan det ende med magtkampe“.

Når du runder de 50 år, vil du opleve, at der er mange, der overhaler dig rent karrieremæssigt, mener Guldager. Selvom den udvikling er naturlig, vil det ofte føles provokerende at få en ung chef. ”Forestil dig lige, at Asger Aamund træder ind ad døren og proklamerer, at han er din nye chef. Du når dårligt at tælle til ti, før du ved, at han kan klare opgaven. Sammenlign det så med, at en ung, frisk fyr gør samme entré. Så vil du lige overveje, om han føles erfaren nok til, at du vil give din magt til ham.

Er han bare lidt af en drengerøv, tæller det med i din vurdering – og det er ikke på plussiden“, siger Josef Guldager.

Når det sker, er det vigtigt, at den erfarne medarbejder hjælper den unge leder til at træde i karakter – selvom det modsatte både er fristende og nemt. ”Det naturlige er, at vi udfordrer lederen, som vi vejer og finder for let. Men som medarbejder har du lige så stort et ansvar for, at situationen lykkes, som lederen. Du er forpligtet til at hjælpe ham med at blive synlig. Det er så nemt at hænge den usikre leder ud, men det kan være starten på mobning. I stedet skal du gå dialogens vej, også selvom du er irriteret. I den gode dialog er parterne lige, og sammen kan I vende jeres forskelle til en fordel“, siger psykologen og tilføjer, at en eventuel følelse af at være detroniseret af den unge leder er en privatsag, som ikke har noget med lederen at gøre.

”Dine egne sårede ambitioner må du tage i et andet forum. Det er dit private problem, og det vil være uprofessionelt at drage det ind i din relation til den nye leder“.

Sæt ord på alderen Set ud fra den nye leders synsvinkel er situationen en lige så stor udfordring. ”Det er sindssygt svært at komme ind som den nye, unge leder. Selve din entré i jobbet kræver en enorm bevidsthed, så forbered dig grundigt“, anbefaler psykologen.

Han råder til hurtigt at skabe kontakt til gruppen af medarbejdere – også selvom der er flere uger til, at du sætter dig i chefstolen. ”Fortæl om dine holdninger og værdier fra starten. Forklar, hvilke styrker du ser i gruppen, og giv udtryk for, at du har respekt for kulturen”.

I den proces er der også mulighed for at tage fat i problematikken omkring alder. ”Gør det kun, hvis du føler, at det er et spørgsmål, der ligger i luften. Du kan for eksempel sige, at du jo ved, at der er en stor aldersspredning i gruppen, og at det er noget, du har tænkt over i forbindelse med, at du har søgt jobbet. Undgå at problematisere det – nu er der sat ord på, og det giver dig point”, siger psykologen, der i bund og grund mener, at lederskab bør være uden alder. ”Hvis du tør tage lederskabet på dig, så er du den leder, gruppen har brug for. Den, de ser op til, er stolte over, og som de ved klarer ærterne for hele afdelingen”. n

Arbejdsmarkedspensionskonferencen 2011 Det aldersintegrerende samfund og tilbagetrækningsreformer

Deltag på den højaktuelle Arbejdsmarkedspensionskonferencen 2011, som afholdes den 8. – 9. november 2011 på Comwell Borupgaard i Snekkersten (med overnatning).

I år fokuserer vi på to aktuelle temaer: – Arbejdsmarkedspensionernes aftalegrundlag og ændringer af dette.

– Diskussionerne om en tilbagetrækningsreform på baggrund af den ændrede alderssammensætning blandt pensionsordningernes medlemmer.

De to temaer vil blive diskuteret gennem en række oplæg og plenumdiskussioner med nogle af landets førende eksperter og fremtrædende folk fra det politiske miljø og interesseorganisationer.

Hvis du vil deltage eller har spørgsmål til konferencen, skal du kontakte sektionskoordinator Karin Rasmussen på kir@djoef.dk eller på telefon 33 95 98 33.

Konferencen er både for medlemmer og ikke-medlemmer af Djøf.

Læs mere på djoef.dk/amp11

personlighedstyper

lyt til det, jeg foretrækker Samarbejdet mellem mennesker afhænger af, hvilke typer vi er.

Hos Silkeborg Data har brugen af det Jungianske Type Indeks givet mange ahaoplevelser omkring egne og kollegers reaktionsmønstre Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk

Foto: Anders Brohus

Ekstrovert eller introvert? Det er blevet en udbredt talemåde, at vi alle er forskellige typer af mennesker, der er karakteriseret af vores foretrukne måde at være på. Hvor henter man energi – sammen med andre eller alene? Hvordan optræder man i afdelingen – snakkende, handlingsorienteret eller stille, reflekterende?

Hvor en ekstrovert typisk foretrækker at få tilbagemeld­ ingen her og nu, så har den introverte det med at tage tingene i sit eget tempo.

De ekstroverte og introverte indgår i den schweiziske ­psykiater C.G. Jungs typelære fra 1921, der er en teori om bevidsthedens grundfunktion, og hvordan forskellige typer af mennesker er karakteriseret af deres foretrukne måde at ­fungere på. Jungs typologi er i dag blandt andet udmøntet til praktisk brug med JTI – Jungiansk Type Indeks – som HRafdelingen i Jyske Bank har taget i brug i blandt andet Silkeborg Data. ”Det er et lettilgængeligt system at arbejde med. Alle medarbejdere er blevet testet, og når vi får nye folk, bliver de testet, og alt ligger inde på vores sites“, siger funktionsleder Linette Grøn Thygesen, der ud over en almindelig introduktion har været på diverse kurser og arbejdet med JTI i sine tre team.

I Produktudvikling sætter man ikke de enkelte team sammen ud fra profilerne, men når teamet er sammensat, ser de på, hvilke udfordringer profilerne kan give. Det kan løfte sam-

34

Finans oktober 2011

arbejdet i teamet og tage konflikter i opløbet at få et fælles sprog at kommunikere ud fra.

Også PUS-samtalerne bliver bedre, mener Linette Grøn Thygesen. Når leder og medarbejder deler profiler, giver det basis for et godt samarbejde. Når man forstår sig selv og andre bedre, og dermed også forskelle mellem mennesker uden at dømme dem som gode eller mindre gode, er det lettere at bruge forskelligheden positivt i forhold til samarbejde: ”Jeg er ESTP-typen, hvilket vil sige, at jeg henter min energi ved at være sammen med andre mennesker. Jeg er faktaorienteret, og da jeg ikke er så flyvsk, kan jeg have svært ved ting, der ikke hænger sammen med praktisk hverdag”, siger Linette Grøn Thygesen.

Det er ikke kasser Det centrale i JTI er en teori om, at mennesket benytter sig af fire basale bevidsthedsfunktioner: sansning, intuition, tænkning og følelse. Kort sagt fungerer de fire funktioner sådan, at sansningen konstaterer facts; tænkningen analyserer betydningen; følelsen vurderer værdien, og intuitionen vejrer muligheder.

Jungs typologi handler grundlæggende om præferencer, hvilket betyder, at man af forskellige grunde har en vis tilbøjelighed til at foretrække en funktionsmåde frem for en anden.

JTI måler sig frem til 16 forskellige mennesketyper. Alle typer er lige værdige. Ingen er bedre end andre. Men hvad der er

JTI har givet vores team et fælles sprog at kommunikere ud fra, siger fra venstre Linda Ammitzbøll, Brian Søvndal Poulsen og Linette Grøn Thygesen

typisk for en person i en given situation, betyder ikke, at personen optræder sådan hele tiden.

Eller som systemkonstruktør Linda Ammitzbøll forklarer, går JTI ikke ud på at putte mennesker i kasser: Det er sådan, du er. Men det er en fordel, at alle kender hinandens profil, og de i gruppen får et sprog til at tale bedre sammen: ”Det hjælper mig for eksempel i forhold til en kollega, som er meget detaljeorienteret, mens jeg ser på de større hel­ heder. Der ved jeg, at jeg skal tale på en bestemt måde til vedkommende, og jeg ved, at vedkommende er en modsætning til mig”, siger Linda Ammitzbøll og forklarer ud fra sin egen type: ”Det har givet meget at kende mine styrker. Jeg er udadvendt, iderig, kikker på helheder, og så er jeg meget spontan

Jungiansk Type Indeks JTI har sine rødder i den schweiziske psykiater C.G. Jungs teori om otte forskellige mennesketyper. Teorien har opnået stor udbredelse via Myers-Briggs Type Indikator (MBTI), der har haft stor succes i erhvervslivet.

JTI er udviklet af to norske erhvervspsykologer, Hallvard E. Ringstad og Thor Ødegaard. JTI opererer med de samme 16 typer som MBTI.

og åben over for grupper. Min svaghed er, at jeg til tider kan være for åben i forhold til andre mennesker. Men jeg har taget til mig, at der er forskellige grader af åbenhed, og nu vælger jeg få ud, som jeg er fortrolig med, mens jeg er god kollega med resten”, siger Linda Ammitzbøll, der ser det som en styrke, at værktøjet ikke kun er velegnet til at blive bevidst om, hvad man typisk vil vælge, og hvad man typisk ikke vil vælge. Man kan også arbejde med det: ”Faktisk kan man selv vælge, hvad man vil forsøge at være mere af. I de situationer, hvor man har rigtig travlt, der vil man falde tilbage til det, man oprindelig var. Det betyder ikke, at man ikke over tid kan ændre sig så meget, at man får nye værdier”, siger hun og giver mikrofonen videre til sin team­ leder, der også har haft mange ahaoplevelser omkring egne og kollegernes reaktionsmønstre.

Større rummelighed Brian Søvndal Poulsen, der er teamleder for 12 personer, er tænketypen med en rationel tilgang til tingene, siger han selv: ”Jeg er introvert, til de store linjer og tænker abstrakt, så jeg er ikke sådan en, hvor alle krydderierne står på rad og række”, siger Brian Søvndal Poulsen, der som leder er blevet meget mere opmærksom på de udfordringer, der kan være i at kende sin type: ”Når jeg som leder skal stå frem og være meget i kontakt med andre, kan jeg godt mærke, at mit introverte er noget,

Finans oktober 2011

➼ 35

personlighedstyper

➼

jeg skal tage på mig og være mere udadvendt, end jeg egentlig er af natur”.

JTI er med til at åbne nogle øjne, men ikke nødvendigvis med til at give forslag til, hvordan man kan arbejde med forskellene. ”De fleste, der får deres profil, genkender noget i det, ligesom de kan sætte ord på noget, de har mærket i hverdagen, uden at kunne sætte ord på forskellene. Nu kan vi sige, at nogle for eksempel har et større F for følelse eller T for tænkning. Hele indgangsvinklen har været, at der ikke er én profil, der er bedre end en anden. Det giver en rummelighed”.

Men hvis der skal ske organisationsændringer på Silkeborg Data, bliver nye team så sammensat ud fra testresultaterne?

”Nej, det gør vi ikke. Det er primært ud fra de faglige præferencer, og først bagefter går man ind og ser, hvem vi er, der er bragt sammen. At det så er meget bredt sammensat i vores team, det er en positiv tilfældighed. Der er ikke en overvægt af F eller T, og det ser jeg som en styrke, men det er ikke sådan, at vi har sat os ned som team og sagt, hvordan reagerer vi hver især, og jeg har heller ikke sagt, okay, hvordan vil den person reagere. Det er mere overordnet, at jeg reflekterer, at der er noget her, hvordan kan vi imødekomme det”, siger Brian Søvndal Poulsen og understreger, at forudsætningen for at opleve succes med JTI er, at værktøjet ikke misbruges til at udelukke eller stemple nogen. n

personlighed i praksis Bruger arbejdspladsen Jungs typologi til at putte mennesker i kasser efter typer, der kan få job efter det, går det galt, fordi JTI ikke handler om kvalifikationer Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk

Hvis man er føletypen, har man brug for at høre, at chefen er glad for ens arbejde. Men hvis chefen er en udpræget tænketype, tager han måske bare for givet, at hans medarbejdere gør deres arbejde ordentligt. Det Jungianske Type Indeks handler om forskellige mennesketypers måde at fungere på, og det anvendes med succes i Region Syddanmarks Ledelsesakademi, hvor magister i idéhistorie Preben Grønkjær er ansat.

Han har i mere end 30 år arbejdet med Jungs typologi. Typologien handler grundlæggende om præferencer – det, at man af forskellige grunde har en vis tilbøjelighed til at foretrække en funktionsmåde frem for en anden. ”Det er jo en teori eller model, man lægger ned over nogle observationer hos mennesker. Er det natur eller kultur? Jung selv mente, at der måske er nogle medfødte dispositioner, men også, at meget af det skyldes opdragelse og kultur“, forklarer Preben Grønkjær, der er ganske overbevist om, at JTI kan bruges i dialogen om forandringer på arbejdspladsen. Men der er faldgruber, hvis man kaster sig blindt ud i det: ”Hvis man begynder at bruge det ligesom intelligenstest, ”hvis sådan, så er du sådan“, holder det ikke en meter. Både MBTI og JTI er et dialogværktøj, fordi man ikke kan lade sådan et indikatorresultat stå alene. For eksempel i forbindelse med lederkurser har nogen i branchen ladet deltagerne udfylde et skema og så bare udleveret resultatet. Det er værktøjet slet ikke egnet til“, understreger Preben Grønkjær og tilføjer, at det heller ikke kan bruges til at rekruttere personale efter. ”Bruger man typologien til at putte mennesker i kasser og sige, at du er sådan en type, og derfor kan vi bruge dig til

36

Finans oktober 2011

netop det, så går det galt, fordi JTI og MBTI spørger efter præferencer, altså hvilke funktioner man foretrækker at anvende. Når man skal rekruttere, går man efter kompetencer“, siger Preben Grønkjær.

Til gengæld er JTI et rigtig godt redskab i de perioder, hvor der sker voldsomme forandringer på en arbejdsplads. Mange gange er det begivenheder, der objektivt set er stressende, men mennesker reagerer meget forskelligt på den samme påvirkning. Mens den ene glæder sig til det nye it-system, bliver en anden nervøs og usikker. ”Det er interessant at tage højde for, at forskellige typer har behov for forskellige ting for at blive motiveret. Man skal bare huske, at det med typologien kan ikke løse problemerne, men det kan kaste lys over forskellige måder at reagere på.

Når jeg i arbejdsmæssige sammenhænge skal gøre for meget af noget, som jeg ikke har præference for, kan jeg begynde at blive stresset“. n

preben grønkjær, lektor i idéhistorie, region syddanmarks ledelsesakademi

TEMA TR-valg

38

Finans september 2011

vælg en god anfører Aldrig har vi haft så stor brug for tillidsmændene som nu, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, forud for tillidsmandsvalget på de finansielle arbejdspladser i november Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Illustration: Mikkel Henssel

M

”Medlemmerne efterspørger i den grad tillidsmænd ude på arbejdspladserne. Tillidsmænd, der kan være med til at sætte en dagsorden og være medlemmernes talerør i en tid, hvor de er under et enormt pres“, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, med henvisning til de barske vilkår, som finanskrisen har afstedkommet.

Lige nu er risikoen for anden runde af krisen overhængende med massive fyringer og øget pres til følge, også fordi virksomhederne har et enormt fokus på profit og afkast. Derfor håber hun, at det lykkes at få valgt flere end de cirka 1.230 tillidsmænd, som Finansforbundet lige nu har registreret på arbejdspladserne.

➼ Finans oktober 2011

39

TEMA TR-valg

Solveig Ørteby.

➼

”Det er en utrolig turbulent tid, hvor de ansatte er under et pres, som de ikke har oplevet i mange år. Samtidig er sektorens image i bund. Noget, der selvfølgelig også påvirker arbejdsglæden. Tillidsmændene skal kunne stå på mål over for ledelserne, og de skal i det daglige være med til at genskabe arbejdsglæden. Derfor kræver det både mod og entusiasme at være tillidsmand, og det er pinedød nødvendigt, at vores medlemmer har faglige repræsentanter, der ude på den enkelte arbejdsplads kan stå distancen“, siger Solveig Ørteby.

De aktuelle krav affødt af en krisetid ligger i forlængelse af den udvikling, tillidsmandshvervet har været inde i i det seneste årti. Det har længe ikke været nok at ”kende reglerne“. En tillidsmand skal have strategisk forståelse, kunne håndtere konflikter, være nysgerrig og forandringsparat og ikke bare parat, men også være en aktiv medskaber af forandringer. En tillidsmand skal altså også være med til at udvikle politik og sætte dagsorden. Tillidsmandshvervet er kort udtrykt ikke et venstrehåndsjob.

Det kan lyde som gevaldige krav, men det skal man ikke lade sig skræmme af. ”I Finansforbundet har vi jo en god uddannelse, som netop klæder vores faglige repræsentanter på til at håndtere udfordringerne. Derudover skal man ikke undervurdere betydningen af at komme ind i et fagligt fællesskab med netværk, hvor man kan støtte hinanden og udveksle erfaringer“, siger Solveig Ørteby, som også understreger de fine rammer, overenskomsten skaber for at udføre et godt hverv som tillidsmand.

Konstant dialog Solveig Ørteby har selv en lang karriere bag sig som fagligt aktiv. For 20 år siden blev hun valgt som tillidsmand i det nu hedengangne pengeinstitut Bikuben. ”Dengang som nu var det alfa og omega for mig at være i dialog med medlemmerne“, siger Solveig Ørteby.

I sit første tillidsmandshverv var Solveig Ørteby tillidsmand for 200 medlemmer, og på trods af mange senere fjer i hatten som faglig repræsentant – såsom medlemskab af kredsbestyrelser og ikke mindst den seneste næstformandspost i Finansforbundet – er Solveig Ørteby særligt stolt af, at der i hendes område dengang var en organisationsprocent på 99,5. ”Jeg kendte mine medlemmer og snakkede meget med

40

Finans oktober 2011

dem. Derfor havde jeg også mandatet i orden, når jeg gik til ledelsen med et problem, en holdning eller et forslag til ændringer“.

Noget af det væsentligste for en tillidsmand er at interessere sig for medlemmerne og at kunne gå i dialog, slår Finansforbundets næstformand fast. n

Stor opbakning til tillidsmænd Hele 91 procent af Finansforbundets medlemmer mener, at tillidsmanden er vigtig eller meget vigtig.

54 procent svarer meget vigtig, og 37 procent svarer vigtig på spørgsmålet: Hvor vigtig mener du det er, at der er en tillidsmand på arbejdspladsen?

Det viser en rundspørge til 1.357 medlemmer af forbundet, som analyseinstituttet Epinion har foretaget for Magasinet Finans.

64 procent af Finansforbundets medlemmer vurderer endvidere, at den indsats, som deres tillidsmænd yder, er god eller særdeles god. 22 procent forholder sig neutralt til spørgsmålet (”hverken god eller dårlig”) og ni procent ”ved ikke”. Det viser, at Finansforbundets medlemmer overvejende er godt tilfredse med deres tillidsmænd.

84 procent kender deres tillidsmand, og 73 procent har et godt eller særdeles godt forhold til deres tillidsmand. Mange bruger også deres tillidsmand, idet hele 49 procent har haft en dialog med deres tillidsmand inden for det seneste halvår.

Nogle af de temaer, der især brænder på, når man snakker med tillidsmanden er samarbejde og trivsel (33 procent), overarbejde (23 procent) og arbejdstid (21 procent). Også topledelsens strategiske beslutninger udveksler man synspunkter om (11 procent). Derimod er efteruddannelse nok noget, der burde opprioriteres i ­tillidsmændenes dialog med medlemmerne, idet kun fem procent angiver, at de har snakket efteruddannelse med deres tillidsmand. / ET

Chefer er vilde med tillidsmænd Handelsbanken og Sydbank er blandt de virksomheder, som bakker kraftigt op om, at der skal være tillidsmænd på arbejdspladsen Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

I Handelsbanken sætter ledelsen pris på de tillidsvalgte – i en grad så de, der nu er tillidsmænd, af ledelsen opfordres til at tage ud i filialer uden tillidsvalgte for at tale for sagen. ”Vi har et overordentligt godt samarbejde med de tillidsvalgte, og de har en meget stor nytteværdi for både medarbejdere og ledelse“, siger personalechef Ann-Mari Agerlin, der på det seneste SU-møde i banken opfordrede alle filialer til at vælge tillidsmænd. ”Vi har en decentral struktur, hvor hver filial er en bank i banken. Her er det nødvendigt, at medarbejdere og ledelse er i tæt dialog. Forandringer, arbejdsmiljø, nye initiativer, andre måder at gøre tingene på. De diskussioner skal tages lokalt.

Takket være tillidsmændenes gode uddannelse er de rigtig gode sparringspartnere for ledelsen“, siger Ann-Mari Agerlin.

Ann-Mari Agerlin skønner, at kun knap 10 af bankens 54 filialer mangler en tillidsmand, og de får på ledelsens opfordring i de kommende uger besøg af en tillidsvalgt fra en anden filial, som kan fortælle om fordele, og hvad det indebærer at stille op som talsmand for kollegerne. ”Man skal heller ikke være blind for, at de tillidsvalgte får en rigtig god uddannelse. Faktisk får de med den en ballast, som

er en god begyndelse på en lederkarriere i banken, hvis det er det, man vil“, siger Ann-Mari Agerlin.

Rådgiver for medarbejderne Else Guldager, personaledirektør i Sydbank, lægger mere vægt på tillidsmandens rolle som rådgiver og støtte for medarbejderne. ”Jeg er stor tilhænger af den danske model og ser først og fremmest tillidsmanden som én, der i kraft af træning, uddannelse og kompetence kan støtte og bakke medarbejderne op.

Tillidsmændene skal også være med til at sikre, at vi får en personalepolitik, der ’smager rigtigt’“.

I Sydbank er der ganske få områder uden tillidsmænd. ”Men det er bedre at vente på den rette. Der skal lyst og mod til at stille op som tillidsmand, og det er ikke noget, man kan presse igennem. Selvom jeg mener, at alle medarbejdere skal have mulighed for at få rådgivning og komme i kontakt med en tillidsmand, skal der være et vist antal medarbejdere for at holde sig i træning til at klare de sager, der måtte komme. Og når det gælder om at være i dialog med ledelsen om afdelingen som forretning, har vi en masse dygtige medarbejdere, der kan byde ind“. n

➼

Finans oktober 2011

41

TEMA TR-valg

➼

Det er ikke nødvendigt at prale Det kan godt være, at tillidsmand i Max Bank Mogens Pedersen går stille med sejren, men til gengæld får han en masse spændende oplevelser og lærer en masse både på det personlige og faglige plan Af Mette Tolling mto@finansforbundet.dk Foto Stig Stasig

Kan man lide at stå med sejrens palmer og lade rosen fra kollegerne drysse ned over en, hver gang en god beslutning er blevet gennemført, så skal man holde sig fra tillidshvervet. For tillidsmand Mogens Pedersen i Max Bank er tiltroen mellem kollegerne og ham grundlæggende for hans arbejde. Pral er ikke på agendaen. ”Jeg har det godt med at være tillidsmand og samtidig vide, at det ikke er noget, jeg kan eller skal prale af. Man skal jo gerne have opbakningen fra kollegerne uden at prale med de resultater, man har opnået“, siger Mogens Pedersen, der udgør en af de 1.230 tillidsmænd i Finansforbundet. Sammen med tre andre tillidsmænd repræsenterer han 210 ansatte i Max Bank.

Allerede inden han i 1991 blev tillidsmand i Haandværker-, Handels- og Landbrugsbanken, som Max Bank dengang hed, blev han forinden valgt som medarbejderrepræsentant i bankens bestyrelse. Det var i de år, han fik blod på tanden til også at tage skridtet til tillidsmand. Han har desuden siddet i både samarbejds- og sikkerhedsudvalgene i banken. ”Man må sige, at jeg har været ’all around’, og det har været hårdt nogle gange, men det har også været spændende og givende“, konkluderer han.

godt at have viden fra bestyrelsesmøderne. Det har for eksempel givet mig det fulde billede af, hvorfor der skal afskediges medarbejdere. Så kan jeg jo selvfølgelig altid gøre mit bedste for at påvirke, at det ikke bliver 20, men kun 15, der skal afskediges“, siger Mogens Pedersen.

Den garvede tillidsmand fik i særlig grad sin sag for under sammenlægningen mellem Max Bank og Skælskør Bank tidligere på året. Det var under fusionen, at banken valgte at skille sig af med 15 medarbejdere. ”Det var selvfølgelig hårdt at deltage i opsigelserne, men det positive er, at man bruger ressourcerne på, at de berørte kolleger kan komme videre på arbejdsmarkedet og måske få en ny uddannelse. Jeg har set medarbejdere få en positiv oplevelse, fordi det, de laver nu, er de faktisk mere glade for“, siger Mogens Pedersen.

Posten som tillidsmand har blandt andet lært ham at forhandle og har givet ham bedre muligheder for at se en sag både fra ledelsens og medarbejdernes synsvinkel. ”Du lærer igennem hele livet, og arbejdet med at træffe beslutninger, både i bestyrelsen og som tillidsmand, har lært mig en masse, som jeg ofte bruger – både på det private og arbejdsmæssige plan“, siger han. n

Fyringer kan være positive Mogens Pedersens dobbeltrolle som bestyrelsesmedlem og som tillidsmand har været et tveægget sværd. På den ene side har det været en ensom gang, fordi han ikke kunne fortælle kollegerne, hvad der foregik til bestyrelsesmødet, og han kunne ikke fortælle, hvis han havde forhandlet sig frem til et godt resultat. På den anden side har det gjort ham endnu bedre som tillidsmand, og han har udviklet sig personligt. ”Jeg vil sige, at når man går ud af bestyrelseslokalet med en stor indsigt i bankens situation og bagefter som tillidsmand skal til at forhandle med direktionen, så har det været rigtig

42

Finans oktober 2011

Mogens Pedersen har 20 års erfaring som tillidsmand og tager gerne to år mere.

Dialog er vejen frem Selv om Cecilie Søndergaard kun har været tillidsmand i halvandet år, så har hun allerede fået en række gode grunde til, hvorfor det er værd at tage sig tiden til tillidsarbejdet.

Hun er særligt optaget af at styrke dialogen mellem kollegerne og ledelsen Af Mette Tolling, mto@finansforbundet.dk Foto Stig Stasig

Egentlig er det ikke, fordi Cecilie Søndergaard har meget tid.

For når hun ikke arbejder i Asset Management i Nykredit, tager hun uddannelse på CBS i HD Financing. Alligevel vil hun gerne tage sig tiden til at være tillidsmand for kollegerne. ”Det kræver nogle prioriteringer, men jeg synes jo, det er interessant. Det at jeg kan komme med mine gode idéer og være med til at ændre nogle ting og gøre en forskel, det er spændende. Ud over det får jeg også et godt netværk og en dialog med ledelsen”“, siger Cecilie Søndergaard, der er en af de yngste tillidsmænd, med en alder på blot 25 år.

Netop dialogen er noget af det, der interesserer den unge HD’er mest. ”Da jeg meldte mig som tillidsmand, var det, fordi der var nogle ting, som jeg havde lyst til at ændre. Jeg syntes, jeg kunne forbedre dialogen mellem medarbejderne og ledelsen, fordi jeg kunne se, at det var vigtigt, at ledelsen forstod, hvad der foregår blandt medarbejderne“, fortæller hun.

Netværket er afgørende Da Cecilie Søndergaard startede som tillidsmand, vidste hun ikke meget om, hvad jobbet indebar. Hun havde en tro på, at det mest handlede om personsager, men fandt hurtigt ud af, at der er langt mere i det end den enkeltes sag. Hun er derfor meget interesseret i, hvordan Finansforbundet kan være med til at fremme de ansattes kompetencer. Det er en af de fordele, hun fortæller om til akademikerne, der arbejder i hendes afdeling. ”Jeg gør opmærksom på, at akademikerne også kan få noget ud af at være medlem. De kan fremme deres individuelle kompetencer, og de kan være med til at gøre en forskel.

Vores formand går til forhandling med de medlemmer, han har i ryggen, og derfor er det vigtigt, at også akademikerne er medlemmer, så deres interesser er repræsenteret i overenskomsten“, mener hun.

Cecilie Søndergaard er glad for alle de kompetencer, som tillidsmandsuddannelsen indtil videre har givet hende. Men hun mener ikke, de kan stå alene. For hende er det netværket, som hun har fået gennem sit arbejde som tillidsmand, som skaffer hende de bedste resultater for medlemmerne, og som også forbedrer hendes karriere. ”Uddannelsen har selvfølgelig styrket min personlige udvikling. Den har styrket min evne til at argumentere og ­forhandle. Det er alle sammen redskaber, jeg kan bruge. Men jeg kan jo ikke bruge dem, hvis ikke det var for det netværk, som jeg har fået som tillidsmand”, siger hun. n

Cecilie Søndergaard gør akademiker­ ne i hendes afdeling opmærksom på, at de også kan få noget ud af at være medlem af Finansforbundet.

Finans oktober 2011

43

globalt Vi gennemlevede Lehman Brothers.

Jeg ønsker ikke, en tilsvarende trussel skal udspringe fra Europa“.

Angela Merkel, Tysklands kansler (om vigtigheden af, at Grækenland bliver reddet)

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

HSBC fyrer 30.000

UBS fyrer 3.500

HSBC, Europas største bank, vil skære 30.000 job bort i et forsøg på at reducere sine omkostninger. Det sker blandt andet ifølge nyhedstjenesten msnbc.com ved at trække sig fra lande som Rusland, Polen og USA. Den London-baserede bank har allerede skåret 5.000 job bort efter at have omstruktureret forretningerne i Latinamerika, USA, England, Frankrig og Mellemøsten. 25.000 yder­ ligere job forventes at ryge frem til slutningen af 2013. Det svarer til 10 procent af HSBC’s medarbejderstab på i alt 296.000. Bankens 110.000 medarbejdere i Europa og Nordamerika vil skulle bære hovedparten af fyringerne.

Ifølge den nye administrerende direktør, Stuart Gulliver, vil genopretning af banken blive hårdt arbejde, og han vurderer, at der forestår et langt sejt træk, før HSBC er tilbage på sporet, især i lyset af den strammere regulering.

Storbritanniens største fagforening, Unite, har kritiseret den brutale omstrukturering voldsomt set i lyset af bankens pæne overskud, men den administrerende direktør mener ikke, der er noget at fejre.

Schweiz’ største bank, UBS AG, planlægger at fyre 3.500 medarbejdere for at skære 2,5 ­milliarder dollar af de årlige omkostninger. Beslutningen ligger i forlængelse af rivaliserende schweiziske investeringsbankers lignende tiltag.

Alle forbereder de sig til hårde tider i de kommende år. ”Omkostningsreduktionen i UBS er i realiteten en erkendelse af nederlag. UBS hyrede for mange medarbejdere tidligt i 2009 i et forsøg på at genvinde markedsandele, efter den nær var kollapset“, siger Kepler Capital Markets analytiker Dirk Becker til Reuter.

UBS måtte reddes af staten i 2008 efter massive tab. Dengang blev der også fyret, så de 78.000 medarbejdere, der var før krisen, blev reduceret til 64.000, men sidste år voksede ­antallet af medarbejdere atter, så det kom op på 65.700. ”Siden UBS annoncerede sin omkostnings­ reduktion i sommer, er de økonomiske vilkår forværret yderligere, hvilket sandsynligvis vil kræve større omkostningsreduktioner“, siger en anden analytiker til Reuter.

44

Finans oktober 2011

Bank of America fyrer 30.000 USA’s største bank bekendtgjorde midt i september, at den blandt andet ville skære 30.000 job bort i et forsøg på at reducere omkostningerne med fem milliarder dollar.

Det er cirka 10 procent af medarbejder­ staben og ifølge outplacementfirmaet Challenger, Gray & Christmas den største annoncerede medarbejderreduktion i et amerikansk firma i år.

Men Bank of America er langtfra den eneste. Citigroup, ABN Amro, Barclays, Bank of New York Mellon, Credit Suisse, Goldman Sachs, Lloyds og Wells Fargo har alle annonceret, at de vil skære job bort. Cheferne frygter recession nummer to, hvor regeringerne ikke vil være lige så parate til at kaste livliner ud.

Der er ikke umiddelbar udsigt til, at udlånene vil vokse på trods af historisk lave renter.

Forbrugerne frygter gæld efter flere års låneorgier. Andre indtægtskilder synes også at skrumpe, og oven i det hele kommer øget regulering, der både forpligter bankerne til at­ ­ansætte flere medarbejdere, der overvåger og analyserer risici, og til at øge egenkapitalen.

EU’s bank har penge Den Europæiske Investeringsbank (EIB) med en balance på 464 milliarder euro vil gerne udvide samarbejdet med danske banker. Foreløbigt arbejder den sammen med Ringkjøbing Landbobank og Spar Nord om udlån til små og mellemstore virksomheder

Midt i en krisetid med udsigt til øgede kapitalkrav og dyr funding til bankerne, stram finanspolitik og påstået eller reel kreditklemme fik Danmark i august besøg af Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

EIB har penge, og den europæiske bank vil gerne samarbejde med flere store eller mellemstore danske banker. I de sidste år har EIB samarbejdet med Ringkjøbing Landbobank, og anledningen til det seneste besøg er begyndelsen på et nyt samarbejde med Spar Nord med en aftale, hvor EIB lover at stille op til 40 millioner euro til rådighed. Her gælder det først og fremmest programmer, der skal forsyne små og mellemstore virksomheder med kapital som en del af den europæiske økonomiske genopretningsplan. Konceptet er, at EIB kommer med halvdelen af pengene, og det aktuelle pengeinstitut med resten.

Men langsigtet finansiering til små og mellemstore virksomheder er kun en del af EIB’s aktiviteter. Overordnet er det EIB’s opgave som EU’s bank at fremme EU’s politik, nærmere bestemt at fremme en sund, afbalanceret og bæredygtig vækst. ”Vores overordnede mål er at støtte den euro­pæ­iske genopretning ved at finansiere projekter, der stimulerer vækst, innovation og arbejdspladser rettet mod integration, udvikling og økonomisk og social samhørighed mellem EU’s medlemsstater“, siger vicepræsident Plutarchos Sakellaris, EIB, til Magasinet Finans.

I de senere år er EIB’s investering til klimaprojekter vokset voldsomt. EIB’s samlede långivning var i 2010 på 72 milliarder euro, og 19 milliarder af dem gik til finansiering af klimaprojekter. 160.000 små og

mellemstore virksomheder har nydt godt af finansiering fra EIB, og cirka 430 projekter er der investeret i mindre udviklede områder. ”Selvom vi er den største institutionelle investor, er vi ikke store nok til at gøre hele forskellen i den nuværende krise. Men vi gør klart en forskel og kan være en modvægt til stramningen af de offentlige budgetter, vi ser nu i de fleste EU-lande“, siger Plutarchos Sakellaris.

EIB har blandt andet været med til at finansiere Øresunds- og Storebæltsbroen og flere af de store vindmølleparker som Horns Rev I og II. Et andet indsatsområde er innovation, forskning og udvikling. Også på den konto har danske virksomheder fået stillet kapital til rådighed. Det er blandt andet Dong, Danisco og Novo.

Det er primært EU-lande, der får glæde af pengene, men der investeres også i lande, der står på tærsklen til EU, og for nylig er også projekter i de nordafrikanske stater som Tunesien og Ægypten kommet i bogen.”Og vi kommer ikke bare med kapital.

Vi har også ingeniører og andre eksperter, der kan hjælpe med at forbedre projekterne“, understreger Plutarchos Sakellaris.

EU blev stiftet i 1958. Pengene er kommet som éngangsindskud fra de 27 medlemslande. Derudover hviler banken i sig selv. Den har nu en balance på 464 milliarder euro. De 1.900 medarbejdere er næsten alle placeret i Luxembourg. De fleste har en bank- eller økonombaggrund, men omkring 100 er tekniske eksperter. Omkring 30 af de ansatte er ­danskere. /ET

Finans oktober 2011

45

finanskrise

Der var også en boble i Danmark Selv om de hverken jonglerede med subprimelån eller derivater, var danske banker selv med til at skabe krisen, og den enkelte danskers forvandling fra borger til forbruger og investor bærer ifølge professor Per Hansen fra CBS også en del af skylden for finanskrisen

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto Territorium

Professor Per Hansen fra CBS, der blandt andet forsker i bankhistorie og finanskriser, godtager ikke umiddelbart den herskende opfattelse i sektoren af, at finanskrisen i Danmark kom udefra. ”Der var også en boble i Danmark. Vi var selv rigtigt dygtige til at lave rav i den. Mange lokalbanker opførte sig dybt illoyalt over for deres kunder og lokalområde ved at kaste sig ud i hovedløse forretninger, og generelt eksponerede bankerne sig alt for meget med udlånsvækst på 20-25 procent om året og indlån, der slet ikke kunne følge med. Så bank­ krisen, den har vi selv været med til at lave, selvom vi hverken jonglerede med subprimelån eller derivater“, siger Per Hansen, der netop er vendt hjem til København efter et gæsteprofessorat på en af USA’s mest anerkendte business schools, Stern i New York.

Frem for at tale om skyld vil Per Hansen hellere tale om overophedningen som et kulturelt fænomen, som vi alle er inficeret af. ”Der er sket et skift i den måde, vi tænker økonomi på, og måden, vi tænker os selv som mennesker. For 30-40 år siden ville ingen for eksempel have forventet, at jeg som offentligt ansat skulle skænke min pension særlige tanker. Nu forventes det, at jeg selv sammensætter min portefølje, investerer aktivt og løbende forholder mig til kursudvikling og udbytter.

Ligeså begyndte husejere for nogle år siden at diskutere friværdi ved enhver lejlighed, ligesom folk pludselig investerede i ejendomme, ikke for at have et hus at bo i, men fordi de ­forventede, at prisen ville fortsætte med at stige“, siger professoren fra CBS.

46

Finans oktober 2011

Efter år 2000 begyndte mange at tro på prisstigninger i det uendelige. Her burde bankerne ifølge Per Hansen have bremset nogle af urimelighederne, fordi de formodes at have et særligt begreb om at kreditvurdere, men hvis den ene bank sagde nej, gik kunden jo bare over på den anden side af gaden. ”Fra primært at definere os som borgere er vi nu først og fremmest forbrugere og investorer. Det højeste formål er at tjene kassen og score gevinsten. Den nye tids helte er succesrige erhvervsfolk, i 1950’erne var det politikere. Bank­ direktører er blevet store folk med astronomiske gager. Det er ikke længere staten, der forventes at skabe det gode ­samfund. Nu er det erhvervslivet og erhvervsledere, der skal skabe vækst og øge ’kagen’, så vi alle kan få en bid“, siger han.

Konkurrence med måde Selvom Per Hansen generelt bekender sig til fri konkurrence, er han i tvivl, når det gælder finanssektoren: ”Prisen for den fri konkurrence er, at den presser bankerne til at tage alt for store risici, når økonomien går godt, og dermed sætter de hele økonomien på spil. Derfor vil der altid være behov for en hårdere regulering af virksomhederne i den finansielle sektor. Hvis bankerne får for frie tøjler, går det galt“.

Men netop reguleringen kom under hårdt pres, da monetarisme og neoliberalisme afløste en mere afbalanceret tilgang fra omkring 1980. Per Hansen mener, at han kan se nogle parallelle forløb mellem perioden op til den store depression i 1930’erne og den krise, der kulminerede i 2008. ”En voldsom globaliseringsbølge løb forud for begge begivenheder. Finansielle institutioner voksede ude af proportio-

ner med industriproduktionen, og finanssektoren kom til at fylde stadig mere i økonomien. Dengang kaldte man det finanskapitalisme, og i dag bruger man udtrykket ”financiali­ zation“, men på mange måder er det udtryk for det samme. To typiske symptomer er, at gælden i samfundet vokser voldsomt, virksomheders og bankers gearing forøges, og der bliver opfundet nye finansielle produkter som for eksempel derivater”.

Indflydelsesrige lobbyister Skal man mindske risikoen for, at fremtidige finanskriser ryster hele fundamentet, er det nødvendigt med hårdere regulering.

Specielt omkring kapitalkrav og likviditet. ”Men lobbyisterne har stor indflydelse. Både herhjemme og i USA, men især i USA. Der bliver brugt enorme ressourcer på at påvirke lovgivningen. Det er et meget alvorligt problem“, vurderer Per Hansen. ”På trods af både Basel I og II er kapitalkravene i realiteten mindsket, og i nogle banker har gearingen været drevet helt op til en faktor 30. De gode intentioner, der fra starten var i det amerikanske lovforslag fra 2009, Dodd Frank Wall Street

Reform, ser ud til at blive delvis udvandet, i takt med at forslaget gennem halvandet år blev forhandlet i det politiske system, og sådan kommer det måske også til at gå med Basel III“.

Så Per Hansen har ingen illusioner om, at vi på det grundlag undgår fremtidige finanskriser. ”Selvfølgelig får vi kriser. Spørgsmålet er blot, i hvilken form og hvilke spekulationsobjekter der bliver tale om næste gang. Og hvis bankerne føler sig sikre på, at de vil blive reddet, er det et væddemål, bankerne kun kan vinde“.

Nu er vi så i en situation, hvor realøkonomien i hele den vestlige verden har meget store problemer, og hvor både ­politikere og økonomer ser til i afmagt. ”Ingen har noget at lade hinanden høre. I USA strides de uskønt i kongressen, Europas lande har svært ved at blive enige. Lige nu kan for eksempel Europa og IMF ikke engang blive enige om, hvorvidt europæiske banker har brug for mere egenkapital. Det skyldes dels, at der ikke er endegyldige opskrifter på, hvad der skal til, dels at der er forskellige interesser på spil. Kort sagt famler man sig frem, og det gjorde man også dengang i 1930’erne“, siger Per Hansen.n

”Prisen for den fri konkurrence er, at den presser bankerne til at tage alt for store risici, når økonomien går godt, og dermed sætter de hele økonomien på spil”, siger Per Hansen.

Finans oktober 2011

47

kollega og ven

Venskaber for livet For 40 år siden mødtes de på Sparekasseskolen i København, og de samles stadig et par gange om året, selv om de er spredt rundt i landet

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

19 år gammel pakkede en forventningsfuld Tom Lindskog i januar 1971 kufferten hjemme på værelset hos sine forældre i Thy. Foran ham lå en togtur til København, hvor han skulle gå på Sparekasseskolen i to måneder. ”Man kunne vælge mellem at følge et forløb i Aalborg, hvor man kørte hjem hver aften, eller gennemføre det i en mere intensiv udgave i København“, fortæller den nu 59-årige Tom Lindskog, der netop har haft 40-års-jubilæum i Sparekassen Thy, hvor han er informationschef.

Unge Tom var ikke i tvivl; han ville til København.

Og det blev en oplevelse, der stadig står som en af de bedste perioder i hans liv, og samtidig en tid, hvor der blev indgået mange venskaber blandt de unge elever og kolleger, der samledes fra Sjælland og Jylland for at gå på Sparekasseskolen og få titel af sparekasseassistent. Venskaber, som i nogle tilfælde viste sig at være så levedygtige, at de stadig er i hinandens kredse af bedste venner i dag, næsten fyrre år senere.

Luksusliv og byture ”Jeg og en kollega ankom en søndag aften til Hotel Wiking i Bredgade, hvor omkring 20 elever blev indlogeret og skulle bo under hele opholdet. Det var en stor oplevelse for os at få lov til at bo på hotel i to måneder på Sparekassens regning. Vi var

48

Finans oktober 2011

unge og nød det hele. Det var stort for os at stå op hver morgen og af en tjener få serveret morgenkaffe med oste- og rullepølsemadder, ja, der var endda også morgenbrød hver dag. Men den sidste del af opholdet fik vi lov til selv at hente ting i køkkenet, da var vi nærmest som en stor familie, ikke rigtig gæster længere“.

Efter morgenmaden tog de unge elever hver dag i samlet flok til Sparekasseskolen, som lå ved Købmandsskolen på Frederiksberg: ”Jeg synes nok, vi satte lidt fest i den for københavnerne fra morgenstunden. Sådan en flok unge, glade mennesker giver lidt stemning fra sig“, konstaterer Tom Lindskog.

Trods de unges perlende humør og en glubende appetit på at få København vendt på vrangen inden hjemturen, bedyrer Tom Lindskog, at der både blev læst lektier om eftermiddagen på hotellet og lagt energi for dagen, når de var på skolebænken: ”Vi var altid friske til undervisningen. Måske var vi trætte indvendig, men vi kunne klare os med forholdsvis lidt søvn, så vi nåede at komme meget omkring i fritiden. For eksempel tog vi også ture med båden til Sverige – der var meget, vi skulle nå“.

der var ansat i ­Sparekassen Bredebro i Sønderjylland, mellem Tønder og Løgumkloster. Han har siden skiftet erhverv og er blevet ejendomsmægler, men har lige siden været en af Tom Lindskogs bedste venner.

Hans Erik Lindholm fandt sig ikke bare venner, men også en kæreste under opholdet i København, nemlig sin nuværende kone, Inge, der var elev i Ålestrup Sparekasse – hun arbejder nu i Danske Bank i Børkop.

Tom Lindskogs kommende kone, som døde af kræft sidste år, var faktisk også elev på Sparekasseskolen – men på et tidligere hold. For de to udviklede det sig først til et kæresteforhold efter læretiden. Den udkårne hed Grethe Harbo Jeppesen og arbejdede ligesom Tom i Sparekassen Thy, hvor hun med tiden blev afdelings- og gruppeleder og nåede at være ansat i 39 år.

Endnu et par er med i den vennekreds, der har holdt sammen siden opholdet i København, nemlig Dorte – der er økonoma – og Niels Peter Nielsen.

Hun boede i København dengang, mens han var elev i Brovst Sogns Sparekasse i Nordjylland. I dag arbejder han som konsulent inden for den offentlige og finansielle sektor og løser også opgaver for Finansforbundet.

Tre par Blandt dem, han straks ved ankomsten til København var ­faldet i snak med, var Hans Erik Lindholm,

Danmark rundt ”Efter vi elever var kommet hjem til hverdagen,

De bor for langt fra hin­ anden til at ses i hverdagen, men de mødes stadig flere gange årligt, fyrre år efter at de lærte hinanden at ken­ de. Senest var de i juli samlet hos Tom Lindskog (til højre), der her ses sammen med æg­ teparret Inge og Hans Erik Lindholm samt Niels Peter Nielsen (længst til venstre).

➼

havde vi en intens periode, hvor vi så hinanden nærmest hver weekend i et par år – dengang talte det flertallet af os, der havde boet på hotellet sammen. Vi havde virkelig opbygget et sammenhold, der gjorde det værd at rejse efter, så selv om vi først fik fri klokken 20 fredag aften, tog vi gerne rundt og besøgte hinanden rundt om i landet. Vi var også til hinandens gilder, når vi blev færdiguddannet. Med tiden blev vi færre, der sås, men det har

hele mit arbejdsliv betydet, at jeg har haft et godt kontaktnet i sparekasserne rundt om i landet“, konstaterer Tom Lindskog.

De geografiske afstande gør, at vennerne ikke kan mødes i hverdagen, men de har løbende kontakt og holder hinanden opdateret om, hvad der foregår i deres liv. Cirka to gange årligt mødes de og skiftes til at lægge hus til. I juli var det Tom Lindskogs tur til at have gæster i Klitmøller:

”Det handler mest om at mødes og hygge sig sammen, men værterne har som regel også forslag til noget, vi kan se eller gøre i lokalområdet. Her hos mig gik vi ture ved havet, men vi har for eksempel også været på Mandø, og jeg har lige fået et gavekort af de to par til Tønder Festival næste år, hvor vi alle sammen skal deltage“, fortæller Tom Lindskog.

Når vennerne mødes, bliver situationen i finansverdenen altid rundet: ”Det er klart, at vi snakker fagligt – især i de senere år har der jo været meget at snakke om på den front med den udvikling, vi har oplevet. Men det er bare et enkelt element, vi har meget andet at snakke om efter at have fulgt hinanden i næsten 40 år“, siger Tom Lindskog, der sammen med sin kone også har delt oplevelser med det ene af parrene på en ferie i Thailand.

Tanken om en fælles tur til hovedstaden har med mellemrum været vendt, når vennerne er samlet, og senest har de drøftet en jubilæumstur i anledning af, at det snart er fyrre år siden, de mødte hinanden: ”Hotel Wiking eksisterer desværre ikke mere, og det samme gælder vores yndlingsrestaurant, som vi ofte besøgte dengang. Men det kunne blive en god tur alligevel – der er jo mange andre dejlige ting at se og gøre i København i selskab med tætte venner“, smiler Tom Lindskog. n

Finans oktober 2011

49

kollega og ven

➼

En truet relation Venskaber mellem kolleger bliver stadig sjældnere, viser både dansk og udenlandsk forskning. Sammenholdet og solidariteten trues blandt andet af for få fælles pauser og for effektiv arbejdsstruktur, som gør det svært at finde tid og lejlighed til at knytte og styrke de kollegiale bånd

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

Er det naturligt for dig at invitere kolleger med til din runde fødselsdag, eller ser du et par stykker af dem efter arbejdstid indimellem? Så er du heldig. Der bliver flere og flere, der aldrig ser deres kolleger privat og i det hele taget ved meget lidt om dem. Ikke fordi lysten til at være ven med kollegaerne er fordampet, men fordi vi sjældnere har tid og mulighed for at grundlægge venskaber med dem, vi deler arbejdsplads med.

Det er et stort tab – både for den enkelte og for det psy­ kiske arbejdsmiljø, siger professor i arbejdslivsforskning Kurt Aagaard Nielsen fra RUC: ”Gode kolleger er det bedste bolværk mod stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø i det hele taget. Men hvis man skal have empati kollegerne imellem og opbygge en følelse af solidaritet, kræver det, at man kender hinanden tilstrækkeligt godt til, at man ikke kun har en professionel relation. Man behøver ikke nødvendigvis at ses privat, men man skal have kendskab til hinandens private side“.

Sammen med en kollega har han stået for undersøgelser af buschauffører og omsorgsarbejderes forhold til kolleger.

Andre undersøgelser har vist samme tendens i forhold til færre venskabsforhold blandt kolleger, blandt andet amerikanske undersøgelser af ansatte i fødevareproduktion og it-arbej-

Der er ikke længere faste tidspunkter i løbet af arbejdsdagen, hvor man får tid til at snakke med sine kolleger.“

Uden for HR’s rækkevidde Venskaberne skal helst komme nedefra og af sig selv, de kan ikke erstattes af HR-afdelingens forsøg på at skabe sammenhold med fælles bowlingaften eller skovtur, siger professoren.

Til gengæld peger han på en bedre pausekultur som vejen ­tilbage til tidligere tiders tætte forhold kolleger imellem: ”Arbejdstider er gjort fleksible, pauserne er flydende – hele tidsstrukturen på arbejdspladserne er under opbrud. Der er ikke længere faste tidspunkter i løbet af arbejdsdagen, hvor man får tid til at snakke med sine kolleger. I stedet kommer relationen ofte til at handle om, at kollegaen er en person, man overdrager arbejdet til, hvor man selv slipper – og den overdragelse er trimmet så meget, at der kun er plads til det rent funktionelle og allermest nødvendige, ikke til en mere rund snak om tingene“, siger Kurt Aagaard Nielsen.

50

Finans oktober 2011

dere, og professoren er ikke i tvivl om, at der er tale om en generel tendens, som også kan genfindes i den finansielle ­sektor.

Det er en udvikling, som de interviewede i undersøgelserne er kede af: ”Medarbejdere ved godt selv, at venskab med kollegerne er værdifuldt på flere planer. Der er stor opmærksomhed omkring det blandt ansatte, og venskab med kolleger er meget savnet af dem, der ikke har det omkring sig“, konstaterer professoren.

Derfor er han også overbevist om, at større medarbejderinddragelse og -indflydelse på arbejdspladserne vil være en vigtig brik til at sikre en fremtidig arbejdskultur, der gør det lettere at opnå venskab med andre på sin arbejdsplads. n

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

NYHED 2011

Model 701 Møntkar 175 kg

Model 709 sorterer i 9 sække

Model 726 6 sække usorterede

ENKEL G BETJENIN og r e d For kun le a person Sikringsboks til alle modeller

· · ·

CTcoin Penguin tæller med større hastighed CTcoin Penguin har yderligere reduceret støjniveau CTcoin Penguin har indbygget sikringsboks for at undgå daglige tømninger

CTcoin Danmark A/S Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoindanmark.com · ctcoindanmark@ctcoin.com

arkivet

bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

En række fotos fra opførelsen af DiBa i 1936-37 er dukket op på gamle glasplader og udstilles nu i banken

Til Agerdyrkningen, Industrien og Handelens Fremme Overskriften var motivationen for at åbne en bank i Næstved. Men som i mange andre tilfælde skyldtes det også personlige modsætninger og politiske anskuelser Næstved har Danmarks ældste bank, i den forstand at det er den bank her til lands, som kan fremvise den længste historie ubrudt af fusioner. I dag hedder banken DiBa, men da den blev grundlagt for 140 år siden i 1871, var navnet Disconto-, Laaneog Sparebanken for Nestved og Omegn. I daglig tale blot Discontobanken.

Discontobanken var en del af et generelt fænomen. Vækst i landbruget og den gryende industri medførte et økonomisk flow, som man ikke tidligere havde kendt til. Det skabte fra midten af 1800-tallet et behov for institutioner, der kunne håndtere pengetransaktioner, diskontere veksler og udlåne kapital til virksomheder.

Bagmændene var dem, der havde behov for en bank. Det var folk fra den lokale handel, håndværk og industri. Handelsmanden, der eksporterede korn til Hamborg; smeden, som lavede harver til landbruget; fabrikanten, som producerede stoleben på en trævarefabrik.

Men motivationen til at åbne en bank kunne også ligge et helt andet sted end ved det direkte behov, man havde som virksomhed. Især når det gjaldt bank nummer to i en by. Bank nummer to var gerne en protestbank. Man kunne være uenig med den gamle bank om dens forretningsmetoder, eller man kunne have et personligt udestående med dens ledelse. Man kunne også føle sig overset eller ekskluderet og uden adgang til bankens kapital. Mange mindre erhvervsdrivende har således rundt i byerne skabt deres egne banker, fordi de ikke følte sig ordentligt behandlet i banken og ikke fik de lån, de havde brug for. Politiske modsætninger var også gerne en drivende faktor. Venstrebønder beklagede sig over den nedværdigende modtagelse,

52

Finans september 2011

de oplevede i byens bank, hvis ledelse typisk tilhørte Højre – eller Konservative som de hedder i dag. Så gik bønderne sammen om deres egen bank, og landbobanker blev derfor et udbredt fænomen i hele landet.

Det var da heller ikke, fordi der var et akut behov for et nyt pengeinstitut i Næstved i 1871. Der fandtes allerede både en bank og en sparekasse. Men andre ting var på spil. En driftig herre ved navn S.P. Hansen havde i 1848 oprettet et forsikringsselskab, og i 1871 gik han så sammen med en god ven, købmanden Fr. L. Brandt, om at oprette en ny bank. Den eksisterende bank, Industribanken, fungerede efter ”andelsprincippet“: én mand, én stemme. For den konservative S.P. Hansen var det vigtigere, at indflydelsen fulgte pengene, som det normalt er tilfældet i et aktieselskab, og det er sandsynligt, at denne politiske uoverensstemmelse har været den drivende kraft bag Hansens eget bankprojekt: En mere dynamisk bank, hvor stor­ aktionærerne kunne vinde indflydelse på bankens udvikling.

I Næstved undrede man sig over den nye banks fremkomst.

Venstreavisen Næstved Tidende troede ikke på projektets muligheder og forventede, at man fik et roligt arbejdsliv i den nye bank.

Kritikerne fik uret. Den nye bank oplevede fin vækst og fandt sin plads i byen. Det skete ikke bare i Næstved, men også i lignende tilfælde i mange andre byer, hvor den generelle økonomiske vækst i slutningen af 1800-tallet gjorde, at nye protestbanker fik gang på jord. En væsentlig forskel er dog, at hvor de fleste andre banker senere blev opslugt af fusioner, så er banken i Næstved stadig uberørt af andres mellemkomst. n

karriere

Foto: Martin Dam Kristensen Når Per Hansen blogger om aktier på Jyske Banks hjem­ meside, er det for at styrke firmaets brand. samtidig investerer han i sig selv.

Blogging er godt for cv’et 150 blogindlæg har senioraktieanalytiker i Jyske Bank Per Hansen skrevet i det sidste halvandet år.

Og det kan vise sig at være en rigtig god investering. For ud over at det giver ham et sjovt indhold i hverdagen, er det med til at øge synligheden omkring ham. Og det kan være godt for cv’et, viser en ny ph.d.-afhandling. ”På en blog har den enkelte medarbejder mulighed for at formidle sit specifikke fagområde med sin egen skrivestil og billeder. Og det giver en større synlighed end ellers”, siger Annette Agerdal-Hjermind fra Institut for Sprog og Erhvervskommunikation ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Hun har undersøgt brugen af blogs i Patent- og Varemærkestyrelsen, hvor medarbejderne har blogget siden 2005. Hendes konklusion er, at de bloggende medarbejdere – ud over forøget arbejdsglæde – har fået en opmærksomhed, der kan hjælpe dem videre i karrieren. ”Den synlighed, det giver, kan man jo bruge aktivt”, siger Annette Agerdal-Hjermind.

Og det gør en del. Flere medarbejdere, som har forladt Patent- og Varemærkestyrelsen, har anført deres blogerfaringer i cv’et. Men også internt skaber blogs en synlighed, der både kan gavne karrieren og sammenhængskraften i virksomheden. ”Folk sidder med forskellige fagområder og snakker ikke så meget sammen i det daglige. Der kan bloggen være med til at holde folk opdateret. Så den interne værdi er også stor”, siger Annette Agerdal-Hjermind.

Per Hansen har været i Jyske Bank i 22 år, og det er ikke karrierepleje, der står øverst på hans dagsorden – selv om han på ingen måde begræder den synlighed, han får på sin blog Aktiestrategen.dk. ”Det er ikke karrieremuligheder, jeg fokuserer på.

Jeg tænker på, at jeg arbejder i Jyske Banks tjeneste”, siger Per Hansen og fortsætter: ”Jeg har en dagsorden, der hedder oplysning. En dagsorden, der hedder branding. Og så måske noget så ualmindelig gammeldags som god takt og tone”.

Han lægger vægt på, at bloggen giver ham

mulighed for at formidle sin viden om aktieinvestering. Og det er fagligt tilfredsstillende at informere om aktuelt stof i et letforståeligt sprog. ”Jeg synes, det er spændende og sjovt at skrive.

Jeg kan godt lide at jonglere med ordene – og så kan jeg ikke mindst godt lide at få tilbagemeldinger om, at det her er rigtig godt stof. Det er en stor tilfredsstillelse at kunne lave de her ting”, siger han.

I teorien kan der være situationer, hvor blogging kan give skrammer på cv’et, mener Annette Agerdal-Hjermind. Men det kræver, at man forbryder sig mod net-etiketten. For generelt er der højt til loftet i bloguniverset. ”Det er klart, at blogging kun er fremmende, hvis man bruger det konstruktivt. Og diskussioner kan ryge af sporet. Men hvis man svarer så godt, man kan, kan man slippe godt ud af penible situationer”, siger hun: ”Man kan slippe af sted med meget, så længe man holder den gode stil”. / Carsten Terp, freelancejournalist

Finans oktober 2011

53

fede om kaffe Af Sophie-Amalie Berg Møller, erhvervspraktikant

54

Et kaffetørstigt land

Kaffe som solcreme?

Bøndernes bønne

Vi danskere drikker utrolig meget kaffe. Faktisk

Hvis du i længere tid har gået og troet, at kaffe

ligger vi på tredje pladsen over de lande i ver-

var sundhedsskadeligt, og måske derfor har prø-

Kaffe er på verdensplan i dag den næstmest solgte vare og kun overgået af olie. Kaffehandlen

den, der drikker allermest kaffe per indbygger.

vet at skære ned på dit forbrug, så er der nye

omsætter årligt for 70 milliarder dollars. I Dan-

Gennemsnitsdanskeren drikker, ifølge kaffestu-

tider på vej. Nyere forskning viser nemlig, at kaffe

mark køber vi hvert år kaffe til en samlet pris af

die.dk , i løbet af én dag fire kopper kaffe. Vi er

kan vise sig at være sundhedsfremmende og

3,5 milliarder kroner.

kun overgået af Finland, der i gennemsnit drik-

ligefrem have en hæmmende effekt på nogle for-

Det er dog meget få af de penge, der når ud til

ker 4,9 - og Sverige der drikker 4,4 kopper dag-

mer for kræft. Førhen har undersøgelser peget

den bonde, der har brugt timer og kræfter i plan-

ligt. pr. indbygger. I Danmark starter de fleste af

på, at kaffe var skadeligt og kunne danne mave-

tagen, for at vi kan sidde og nyde vores kaffe. For

os dagen med en kop kaffe. De fleste af os drik-

sår, men det viser sig, at der i forskningen ikke var

at råde bod på det køber flere og flere fairtrade-

ker bare den traditionelle filterkaffe, og ”skejer“

blevet taget højde for, om forsøgspersonerne

produkter – for eksempel frugt, juice, honning,

kun ud til caffé latte og cappuccino når vi går på

røg. Det har forårsaget disse negative og misvi-

te, vin og kaffe. Fairtrade aftalen gør, at de små

café. Dog er det danske indtag af filterkaffe fal-

sende resultater. Nu har forskere fra University of

bønder, med de små plantager, også har mulighed

det, men i stedet er salget af kaffe fra ”to-go

Washington, ifølge Videnskab.dk, fundet ud af, at

for at overleve i deres kamp mod deres konkur-

steder“ og den mere avanceret kaffe fra spe-

ATR-proteinet i kroppen spiller en væsentlig rolle

renter med de store organiserede plantager. Fra

cialbutikker steget. I Rom og resten af Italien er

i udviklingen af hudkræft. Det, der er relevant, er,

2006 til 2007 steg salget af fairtrade-produkter

det anderledes. Her drikkes cappucino eller

at koffeinen har en hæmmende virkning på ATR-

i Danmark med 70 procent.

caffé latte som morgenmad, og det er for det

proteinet. Derfor kan dette virke bremsende i

Trods den stigende interesse udgør fairtrade-

meste det eneste, der fortæres om morgenen. I

forhold til udviklingen af kræft. Overlæge Bo

kaffe dog kun en procent af det danske kaffe-

løbet af dagen snupper de sig gerne en hurtig

Bang fra Bispebjerg Hospital mener, det kunne

marked.

espresso, men sidder aldrig og tyller fra en

være interessant at tilføre koffeinen til vores sol-

­termokande, som man gerne ser på danske

creme for at se om det i denne form også ville

arbejdspladser.

medføre en nedjustering ATR-proteinet.

Finans oktober 2011

kom på studietur til

new york

Har du en kollega, som ikke er medlem af Finansforbundet?

Og kan du overbevise ham eller hende om, at det faktisk er en ret god idé at melde sig ind?

Så kan du deltage i en konkurrence om at vinde en af otte pladser på en studietur til New York i marts 2012 med alt betalt.

Vinderne kommer blandt andet helt tæt på de institutioner og mennesker, der har deres daglige gang og virke i New Yorks Financial District.

se hvordan på www.finansforbundet.dk/newyork

det juridiske hjørne

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Kan dumpede rådgivere afskediges?

Af Lars Dahl Gulmann, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

En af finanskrisens mange konsekvenser er en mere intens regulering af Finanssektoren. Foruden krav til solvens, likviditet med videre er der vedtaget nye regler om medarbejdernes kompetencer og krav til uddannelse. Det skal sikre kvalitet i rådgivningen.

Men har reglerne ansættelsesretlige konsekvenser – og kan de ligefrem medføre fyringer?

Det korte svar er både ja og nej. Det vender vi tilbage til efter en kort omtale af de nye regler.

De nye regler findes i ”Bekendtgørelse om kompetencekrav til personer, der yder rådgivning om visse investeringsprodukter”. Reglerne indebærer, at pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber (men ikke forsikringsselskaber) får et ansvar for at uddanne sine medarbejdere og i visse tilfælde lade medarbejdere gå op til en prøve for fortsat at kunne rådgive.

Der sondres overordnet set mellem tre forskellige typer investeringsprodukter (idet der findes en del særregler om produkter, som slet ikke omfattes af reglerne): Grønne produkter (for eksempel danske statsobligationer i DKK) er mindst risikable. Gule produkter (for eksempel strukturerede indlån) er forholdsvis ukomplicerede, men forbundet med en vis risiko for at tabe det investerede beløb. Røde produkter (for eksempel hedgefonde) er komplicerede at gennemskue og/eller med risiko for at tabe et større

56

Finans oktober 2011

Illustration: Morten Voigt

beløb end investeringen. De nye regler foreskriver, at virksomhederne har ansvar for at uddanne alle medarbejdere beskæftiget med gule og grønne produkter. Der skal være særlige forretningsgange for dette, som kan dokumenteres over for Finanstilsynet. For allerede an­satte medarbejdere er ikrafttræden af reglerne 1. august 2012, og for medarbejdere ansat efter 1. august 2011 træder reglerne i kraft med det samme.

Medarbejderne skal ikke op til særlige test, og der vil ikke umiddelbart være ansættelsesretlige konsekvenser af de nye krav. Der skal således ikke udstedes nye ansættelsesbeviser eller på anden måde ændres ved ansættelsesforholdet. Men medarbejderne har dog naturligvis både ret og pligt til at deltage i den relevante uddannelse.

Reglerne vedrørende medarbejdere beskæftiget med røde produkter træder i kraft lidt senere, nemlig 1. december 2011 for nyansatte medarbejdere og 1. december 2012 for allerede ansatte medarbejdere.

De nye regler stiller ikke særlige krav til virksomhederne om at stille uddannelse med videre til rådighed for medarbejdere beskæftiget med røde produkter. Virksomheden skal derimod sikre sig, at medarbejderne består en prøve. Består man ikke den, kan man ikke længere beskæftige sig med røde produkter.

Og her er et paradoks: Medarbejdere beskæftiget med de mest komplicerede produkter har ifølge reglerne ikke særlige rettigheder til uddannelse (da reglerne herom kun er målrettet medarbejdere med grønne og gule produkter). Derimod skal de op til en test, som – hvis de ikke består – betyder, at de ikke kan varetage det arbejde, de helt eller delvist er beskæftiget med, nemlig salg og rådgivning om røde produkter. I den situation kan man umiddelbart godt blive lidt bekymret for de pågældendes ansættelsesforhold.

Nu sættes mange gode kræfter ind på, at det ikke skal gå så galt. Der forhandles mange steder lokalt om rettigheder til uddannelse for disse medarbejdere og/eller muligheder for omplacering, hvis man ikke består prøven. Og man har også ret til at gå op til en ny prøve, idet man dog ved tre dumpede prøver først kan tage prøven et år senere.

Samtidig forbereder flere kursusudbydere – blandt andet Finanssektorens Uddannelsescenter – kurser i såvel grønne, gule som røde produkter samt godkendte test af salg og rådgivning af røde produkter.

Der er derfor ikke umiddelbart grund til panik.

Men man bør som medarbejder spørge sin tillidsmand og eller virksomheden til råds om, hvorvidt man er beskæftiget med røde produkter, og hvilke muligheder man vil få for uddannelse.

”Finansforbundet vil under alle omstændig­ heder altid vurdere eventuelle ansættelses­ retlige sanktioner som følge af ikke-bestået prøve konkret og være beredt til at videreføre sagen over for virksomheden og Finanssektorens Ar­

? ? Krav om fritstilling Har man som ansat i finanssektoren krav på at blive fritstillet i tilfælde af afskedigelse?

Venlig hilsen Søren A. Thomsen

bejdsgiverforening”

Svar Som altovervejende udgangspunkt er det arbejdsgiver, der bestemmer, om man skal fritstilles. Dog kan der i enkelte tilfælde være krav på fritstilling, hvis alle arbejdsopgaver er bortfaldet.

Med venlig hilsen Bente Kjær Koch, Advokat

? Karriereskift og medlemskab af a-kasse Jeg har været medlem af både Finansforbundet og FTF-A, siden jeg blev udlært i banken for fem år siden. Jeg er 27 år i dag og ønsker at skifte karriere. Jeg er blevet optaget på fysioterapeut-uddannelsen og skal starte 1. september.

Uddannelsen gennemføres på SU. Da det er noget af en lønnedgang, jeg får, vil jeg høre, om der er nogen grund til fortsat at betale til a-kassen. Eller findes der en form for rabat, når man er i gang med en uddannelse? Jeg supplerer min SU med et par timers lønnet arbejde i et fitnesscenter et par gange om ugen.

Hilsen Louise Pedersen

Finansforbundet vil under alle omstændigheder altid vurdere eventuelle ansættelsesretlige sanktioner som følge af ikke-bestået prøve konkret og være beredt til at videreføre sagen over for virksomheden og Finanssektorens Arbejdsgiverforening, hvis der ikke er grundlag for sanktionen – for eksempel fordi der ikke er stillet uddannelse til rådighed.

Og man skal som rådgiver af røde produkter være opmærksom på, at man vil få nyt ansættelsesbevis, hvis det fremover er et krav, at man skal bestå en prøve for (fortsat) at beskæftige sig med røde produkter. Det kan man ikke modsætte sig. Men det er en

god ide at drøfte indholdet af det nye ansættelsesbevis med sin tillidsmand, særligt med henblik på at vurdere, om der i ansættelsesbrevet er anført for vidtrækkende (negative) konsekvenser i tilfælde af manglende prøve.

Afslutningsvis kan vi kun råde til, at man tager imod al den uddannelse, som bliver tilbudt, uanset om det vedrører grønne, gule eller røde produkter. Selvom medarbejderne utvivlsomt generelt har et højt fagligt niveau, viser erfaringer fra Norge, at der er behov for uddannelse målrettet sådanne kompetenceprøver. n

Svar: Først og fremmest tillykke med optagelsen på studiet. Jeg synes bestemt, du skal fortsætte dit medlemskab af FTF-A. Hvis det nu viser sig, at studiet slet ikke lever op til dine forventninger, vil du ved ophør af studiet have ret til dagpenge. Du opfylder beskæftigelseskravet som fuldtidsforsikret på 1.924 timer inden for tre år, og du har været betalende medlem i over et år. Hvis du melder dig ud af akassen og herefter dropper ud af studiet, vil du ikke have ret til dagpenge.

Du kan søge om gratis medlemskab af FTF-A under din uddannelse. Det kan du, når du læser på en SU-berettiget uddannelse af mere end 1½ års varighed. Der skal være mere end et år tilbage af uddannelsen. Du skal have et arbejde på mindst en time ved siden af studiet, og dine samlede indtægter må maksimalt være 199.196 kroner per år.

Kontakt FTF-A ved studiestart vedrørende gratis medlemskab, og held og lykke med uddannelsen.

Venlig hilsen Susanne Ilsøe, konsulent i FTF-A-kontakten i Finansforbundet

Finans oktober 2011

57

ÅRSMØDE 2011

IT-KLUBBEN ER MIT JOB PÅ VEJ TIL INDIEN? Kom til IT-klubbens årsmøde og deltag i debatten om globalisering & outsourcing i den finansielle sektor.

Som it-medarbejder i den finansielle sektor oplever man den globale arbejdsdeling i mange forskellige sammenhænge: Samarbejdspartnere, kunder såvel som kollegaer kommer i stigende grad fra forskellige verdenshjørner!

• Og hvordan kan Finansforbundet bedst muligt understøtte vores medlemmer i forhold til at håndtere globaliseringens mange nye muligheder og udfordringer?

Få svarene og deltag i debatten, når IT-klubben afholder eftermiddagsårsmøder med fokus på globalisering & outsourcing i den finansielle sektor!

Det giver nye muligheder for forretningsudvikling i sektoren, og det giver nye muligheder for personlig udvikling for den enkelte medarbejder.

Men samtidig stiller det også nye krav til den enkelte virksomhed og den enkelte medarbejder. Og vi ved, at mange oplever en stigende frygt for, hvorvidt deres job på sigt kan erstattes af outsourcede arbejdspladser i lavtlønslande.

• Men i hvilke sammenhænge spiller globalisering og outsourcing egentlig en rolle i den finansielle sektor i dag – og hvilket omfang har det?

IT -klubben inviterer nu alle Finansforbundets medlemmer til to spændende eftermiddagsårsmøder, hvor vi retter fokus på globalisering & outsourcing i den finansielle sektor.

På møderne kan du på baggrund af Finansforbundets aktuelle globaliseringsundersøgelse høre et spændende oplæg om outsourcingstendenser i den finansielle sektor.

Der afholdes årsmøder mandag den 21. November hos Finansforbundet i København og tirsdag den 22. November hos Bankdata i Fredericia.

På møderne vil IT-klubbens formand Frank Asger Olsen samtidig berette om året der gik og året der kommer hos ITklubben.

Læs mere og tilmeld dig på IT-klubbens hjemmeside www.finansforbundet.dk/it

medlemstilbud

Finanssektorens ferieboliger i 2012 Fra den 12. oktober klokken 10 kan du leje en af fondens ferieboliger i uge 1-20 i 2012. Du kan leje boligerne via hjemmesiden finansforbundet.dk/feriehuse. Når du har booket en feriebolig, får du en mail, der bekræfter din bookning og med information om betaling af lejen samt den nøglekode, du skal bruge for at komme ind i ferieboligen – undtagen for lejligheden i Berlin, hvor du vil få tilsendt en nøgle.

Hvis du vælger en feriebolig, og du alligevel ikke får lejlighed til at booke denne, så kan det skyldes, at der er 2 personer, der er gået i gang med at booke den samme feriebolig på samme tid. I dette tilfælde er det den person, der først klikker på ”booking”, der får mulighed for at booke ferieboligen.

Uge 7 og 8 udlejes ved lodtrækning. Du har mulighed for at oprette et lod til en feriebolig, og selve lodtrækningen foregår

den 26. oktober klokken 10. Alle får direkte besked, om de har fået tildelt en bolig eller ikke.

Er du en af de heldige, der vinder lodtrækningen, men som alligevel ikke vil gøre brug af boligen, så husk straks at give en tilbagemelding herom, så andre kan få glæde af tilbuddet.

Tilbagemeldingen skal ske senest den 2. november.

Den 7. november klokken 10 frigives de ferieboliger, der ikke blev udlejet ved lodtrækningen om uge 7 og 8.

Hold øje med Finansforbundet.dk/feriehuse Udlejning for resten af 2012 frigives i løbet af januar 2012 – hold øje med hjemmesiden og Finans for at se, præcis hvornår udlejningen begynder.

ÅLBÆK: Musvågevej 15, Lodskovvad

Ebeltoft: Stenagervej 57 A, Øer

KØBENHAVN: Frederiksborgvej 17, Kbh NV

Berlin: Schreinerstrasse 32

BORNHOLM: Hasle Marina 31, Hasle

ODSHERRED: Højby Lyng­vej 29, Højby

Rejs med Finans Senior Rejser

Den store USA-rundrejse Storslået rundrejse fra kyst til kyst - med Finans Senior Rejser og dansk rejseleder, 20 dage På denne omfattende Albatros-rundrejse i USA oplever du de berømte storbyer og landets storslåede natur.

Vi starter ud i det østlige USA, hvor vi tager et bid af The Big Apple – New York – og kommer helt tæt på de imponerende Niagara Falls, inden vi dykker ned i Washingtons mange spændende tilbud.

Herefter fortsætter vi til vestkysten, hvor vi tager på opdagelse i de mange smukke og rå nationalparker – Yosemite, Grand Canyon, Bryce Canyon og Zion Nationalpark – og suger til os af storbykultur i Las Vegas, San Francisco og Los Angeles.

Læs mere på www.albatros-travel.dk/finansseniorrejser

Tilmelding: Finans Senior Rejser, Kaj Lund-Hansen, tlf. 97 82 19 36, kajl-h@vip.cybercity.dk

Dagsprogram Dag 1 København – New York.

Dag 2-3 New York. Sightseeing på Manhattan og tid på egen hånd.

Dag 4 Det smukke naturområde Fingerlakes – vingårdsbesøg – Niagara Falls, Canada.

Dag 5 Niagara Falls på den canadiske side. Sejltur ved vandfaldet.

Dag 6 Vandfaldet fra USA-siden – hyggelige Williamsport.

Dag 7-8 Til borgerkrigens slagmark, Gettysburg, og Washington.

Dag 9-10 Fly til San Francisco. Golden Gate Bridge, Chinatown, Fisherman’s Wharf og tid på egen hånd.

Dag 11 Yosemite Nationalpark – Mammoth Lakes.

Dag 12 Gennem ørkendalen Death Valley til spillebyen Las Vegas.

Dag 13 Las Vegas. Tid på egen hånd.

Dag 14 Zion Nationalpark og Bryce Canyon.

Dag 15 Fra Lake Powell gennem navajo-indianernes land til Grand Canyon.

Dag 16 Grand Canyon, indianerboligen Montezuma Castle og Scottsdale.

Dag 17-18 Millionærbyen Palm Springs og Los Angeles. Beverly Hills, Universal Studios.

Dag 19 Los Angeles og hjemrejse.

Dag 20 Ankomst til København.

Afrejse 4. maj 2012 Kr.

25.990,-

Prisen inkluderer

Niagara Falls NEW YORK

Bryce Canyon Yosemite N.P.

San Francisco

UTAH

NEVADA

CALIFORNIEN

Williamsport PENNSYLVANIA

USA

Zion N.P.

Fresno Las Vegas

Lake Powell Grand Canyon

ARIZONA

Los Angeles Palm Springs

Montezuma/ Scotsdale

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

New York

WASHINGTON, D.C.

– – – – – – –

Dansk rejseleder.

Fly København – New York og Los Angeles – København.

Fly Washington D.C. – San Francisco.

Udflugter og entréer jf. program.

Indkvartering i delt dobbeltværelse.

Morgenmad dagligt, øvrige måltider jf. program.

Skatter og afgifter.

Kinas højdepunkter

Tilslutning fra Aarhus/ Aalborg kr. 490,-

Beijings storslåede monumenter og Xians historiske arv - med Finans Senior Rejser og dansk rejseleder, 9 dage Kom med på en rundrejse til Kina allerstørste attraktioner!

I Beijing ser vi bl.a. Den Kinesiske Mur, Ming-gravene, Den Forbudte By og Sommerpaladset, og i Xian oplever vi 2.000 års kinesisk historie inkl. de tusinder af terrakottastatuer, der fulgte Kinas første kejser i graven.

Der står både Pekingopera og Tang-teater på programmet, og så kommer vi også tæt på kinesisk hverdagskultur, når vi besøger et medicinmarked, ser tai-chi og spiser pekingand og hotpot på lokale restauranter.

Dagsprogram Dag 1 Afrejse fra København.

Dag 2 Ankomst til Beijing. Himlens Tempel.

Dag 3 Beijing. Den Himmelske Freds Plads, Maos Mausoleum, Den Forbudte By, Sommerpaladset, Pekingopera.

Dag 4 Beijing. Cloisonnéfabrik, Åndealleen, Ming-gravene, Den Kinesiske Mur og nattog til Xian.

Dag 5 Ankomst til Xian. Medicinmarked, Terrakottahæren, landsbybesøg, hotpot.

Dag 6 Xian. Den Store Vildgås-pagode, bymuren, muslimsk kvarter, Tang-teater.

Dag 7 Xian. Tai-chi, tid på egen hånd og fly til Beijing.

Dag 8 Beijing. Tid på egen hånd og pekingand-middag.

Dag 9 Beijing – København.

Afrejse 13. marts 2012 Læs mere på www.albatros-travel.dk/finansseniorrejser

Kr.

11.990,-

Tilmelding: Finans Senior Rejser, Hanne Hvidegaard, tlf. 98 91 10 25, gl.hvidegaard@mail.dk

BEIJING

Xian

KINA

Prisen inkluderer Dansk rejseleder.

Fly København – Beijing t/r med SAS. Fly Xian – Beijing.

Udflugter jf. program.

Indkvartering på gode hoteller i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse).

– 1 nat på nattog mellem Beijing og Xian.

– Helpension undtagen frokost dag 8 og middag dag 7.

– Skatter og afgifter.

– – – – –

arrangementer for seniorer Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Seniorgruppe: Region syddanmark

Efterårshygge

Sønderjysk lune v. Lorenz Christensen, stegt flæsk med persillesovs og lottospil.

Tid: 18. oktober kl. 11.

Sted: Holbøl Landbohjem.

Pris: 100 kr. inkl. fire lottoplader.

Kontonummer: Som sædvanlig.

Frist: 11. oktober.

Tilmelding: Christian Kronika, e-mail: kronika@post10.tele.dk.

Bemærkninger: Det er et kør selv-arrangement for medlemmer med ledsager.

Seniorgruppe: Region sjælland – vestsjælland

Julefrokost og bowling

Julefrokost og julebowling i Mega Bowl i Holbæk.

Vi nyder julefrokosten kl. 12 og starter bowlingturneringen kl. 14.

Tid: Onsdag den 23. november.

Sted: Mega Bowl i Holbæk.

Vi samler op med bussen følgende steder: Slagelse, Ndr. Stationsvej (busterminalen) kl. 9.40 Sorø, Ringstedvej 20 kl. 10.00 Ringsted Station, Rutebilpladsen kl. 10.40 Holbæk, Jernbanevej 6 kl. 11.20.

Afgang fra Holbæk Mega Bowl kl. 17.00.

Pris: Medlemmer 150 kr. og ledsager 300 kr.

Kontonummer: 3556-3556266093.

Frist: Onsdag den 2. november.

Tilmelding: Kirsten Bagger, e-mail: kirsten.hans.bagger@post.tele.dk.

Bemærkninger: Drikkevarer er for egen regning.

Seniorgruppe: Region sjælland – storstrøm

Stensved/Vordingborg, af-/tilkørsel 41 kl. 9.05 Nørre Alslev, til-/afkørsel 43 kl. 9.20 Nykøbing F. Banegård kl. 9.35.

Tid: Tirsdag den 22. november.

Sted: Superbowling i Marielyst.

Bussen samler op følgende steder: Rønnede, til-/afkørsel 37, parkeringsplads med toilet kl. 8.35

62

Finans oktober 2011

– skive/viborg

Sort sol – marsktur

Pris: Medlemmer 100 kr., ledsagere 250 kr. ekskl. drikkevarer.

Kontonummer: 3348-3348412329.

Frist: 1. november.

Tilmelding: Grete Fagerberg, e-mail: ghf@post11.tele.dk.

Bemærkninger: Frokosten slutter kl. 16, og bussen afgår cirka 20 minutter inden til Nykøbing F. Se evt. hjemme­ siden Seniorfinans.dk.

Seniorgruppe: Region hovedstaden – frederiksborg

Historie, jazz og sejlads

Vi starter med at blive sejlet til det renoverede Søfort Trekroner, hvor vi bliver indført i Danmarkshistorien af vores guide. Derefter indtages skipperlabskovs + dessert i Fortets restaurant. Senere bliver vi afhentet af båden. Om bord bliver vi underholdt af Scandinavian Rhytm Boys, medens vi bliver sejlet gennem havnen og Christianshavns Kanal ned til Sydhavnen for at se byens udvikling fra søsiden. Der sluttes ved Den Sorte Diamant. Der sejles med en overdækket båd med et toilet om bord.

Tid: 13.oktober.

Sted: Vi mødes kl. 10.20 ved Ankeret i Nyhavn og slutter ca. 15.00 ved Den Sorte Diamant.

Pris: Medlemmer 250 kr., ledsagere 400 kr.

Kontonummer: Reg.nr. 4001, kontonr. 3204902488.

Frist: 9. oktober – efter først til mølle-princippet.

Tilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, tlf. 45 86 553, e-mail: ebm@post9.tele.dk.

Bemærkninger: Vær opmærksom på tilmeldingsfristen.

Tilmelding kan også ske til Leo Botn, Nørrevej 9 3230 Græsted, e-mail: lbotn@post.tele.dk, tlf. 48 39 02 05.

Julefrokost

Julefrokosten afholdes om bord på restaurantskibet Saga Queen. Kom og vær med til at indtage en lækker frokost i selskab med gamle kolleger. Arrangementet varer to timer og fører os rundt i havnen. Du er velkommen til at tage din partner med.

Julefrokost og bowling

Årets julefrokost og Superbowling i Marielyst.

Det ene hold spiser morgenmad, medens det andet bowler, og omvendt senere.

Seniorgruppe: Region midtjylland

Tid: Onsdag den 23. november kl. 12.45.

Sted: Vi mødes over for Havnegade 31 i København. Vi er tilbage ca. kl. 15.

Pris: Medlemmer 200 kr., ledsagere 350 kr.

Kontonummer: Reg.nr. 4001, kontonr. 3204902488.

Frist: 21. oktober.

Tilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, tlf.

45 86 55 23, e-mail: ebm@post9.tele.dk, eller til Leo Botn, Nørrevej 9, 3230 Græsted, tlf. 48 39 02 05, email: lbotn@post.tele.dk.

Bustur m. kaffe til grænsen (husk pas), frokost, eftermiddagskaffe, aftensmad, guidet tur til Højer Mølle og Sluse samt fugletræk – sen hjemkomst.

Tid: 24. oktober. Busafgang: Salling-Hallen, Roslev kl. 8.00 Skive Rutebilstation kl. 8.30 Tinghallen, Viborg kl. 9.00.

Pris: Medlemmer 150, ledsagere 350 kr.

Kontonummer: 90900001959123, Sparekassen Thy. Frist: 17. oktober.

Tilmelding: Asger Høgholm, Solbakkevej 12, 7700 Thisted, tlf. 97 92 64 80, e-mail: hoeg@holm.mail.dk.

Bemærkninger: Maks. 50 deltagere. Evt. spørgsmål til Lene Agernem, 21 44 46 34, eller Irma Petersen, 21 47 95 04.

Seniorgruppe: Region hovedstaden

Seniorscenen på Østre Gasværk Teater

Frokostplatte, øl/vand/vin samt underholdning på Seniorscenen (Bent Fabricius-Bjerre og Trine Pallesen) i Østre Gasværks foyer (150 pladser). Dørene åbnes kl. 12.30, frokost kl. 13.00 med kaffe kl. 14.00, underholdningen begynder kl. 14.30.

Tid: 2. november.

Sted: Østre Gasværk Teater, Nyborggade 17, 2100 Kbh. Ø.

Pris: 150 kr. pr. medlem.

Kontonummer: 1551-2561400213.

Frist: 17. oktober.

Tilmelding: Alex Wagner, Ørnens Kvt. 30 B, 2620 Albertslund , e-mail: hanne.alex.wagner@4syd.dk.

Bemærkninger: Medlemmer i Nordsjælland og Region Sjælland er også velkomne. Bus 14, 18 og 1 A til døren.

Gåafstand til Svanemøllen og Nordhavn S-station. Gode parkeringsforhold bag teatret.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Region Syddanmark Efterårshygge, 18. oktober

Seniorgruppen Region Sjælland – Vestsjælland Julefrokost og bowling, 23. november

Seniorgruppen Region Sjælland – Storstrøm Julefrokost og bowling, 22. november

Seniorgruppen Region Hovedstaden – Frederiksborg Historie, jazz og sejlads, 13. oktober

Seniorgruppen Region Hovedstaden – Frederiksborg Julefrokost, 23. november

Seniorgruppen Region Midtjylland – Skive/Viborg Sort sol – marsktur, 24. oktober

Seniorgruppen Region Hovedstaden Seniorscenen på Østre Gasværk Teater, 2. november

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

medlemsmøder efterår 2011

TILBagE TIL FREMTIDEn I løbet af efteråret kan du gennem 12 medlemsmøder over hele landet møde Finansforbundets formandskab, Kent Petersen, Michael Budolfsen eller Solveig Ørteby og få et indblik i fremtiden for vores sektor, påvirkningerne på din arbejdsplads og perspektiverne for den kommende overenskomst.

Som sædvanlig byder på vi også på en bid mad, hyggeligt samvær med kolleger fra andre arbejdspladser i dit lokalområde og et godt grin med Lars Hjortshøj eller Lasse Rimmer.

Meld dig til og få en inspirerende, hyggelig og sjov aften med Finansforbundet og dine kolleger.

TID & STED Tirsdag 4/10-2011 Onsdag 5/10-2011 Tirsdag 25/10-2011 Tirsdag 25/10-2011 Onsdag 26/10-2011 Onsdag 26/10-2011 Mandag 31/10-2011 Tirsdag 1/11-2011

aabenraa, Folkehjemmet afholdt Kolding, Hotel Comwell afholdt København, Bella Center Hillerød, FrederiksborgCentret Vordingborg, Hotel Kong Valdemar Herning, Østergårds Hotel Odense, OCC København, Bella Center

Tirsdag 1/11-2011 Onsdag 2/11-2011 Mandag 7/11-2011 Mandag 7/11-2011

aarhus, Radisson Blu Scandinavia Hotel aalborg, Hotel Hvide Hus Slagelse, Hotel Frederik den II Roskilde, Hotel Comwell

Medlemsmøderne starter kl. 17.30 og slutter 21.30 Se mere om programmet og meld dig til på finansforbundet.dk/medlemsmøder2011

Finans oktober 2011

63

Finansjob

Tættere på drømmejobbet Når du har fundet den stilling, du vil søge, eller fundet ud af, hvilken virksomhed du gerne uopfordret vil søge job i, bør du – før du sætter dig til tasterne og forfatter en ansøgning og et cv – bruge lidt tid på dig selv. ”Det er vigtigt at tage stilling til, hvad man vil sælge sig selv på, og vide, hvem man selv er. Godt nok kan du nå langt ved at spejle dig i stillingsopslaget og ved at tale andre efter munden, men hvis du skal lykkes i jobbet på lidt længere sigt, er det vigtigt både for dig selv og for din arbejdsgiver, at du får sat nogle ord på, hvem du selv er”, siger Kristine Blom Hoffbeck, konsulent i Finansforbundets job- og karrierecenter, som i mange år har beskæftiget sig med personlig branding.

En god øvelse kan ifølge hende være at beskrive sig selv som person med fem ord – for eksempel kompetent, empatisk, humoristisk eller lignende. Dernæst bør man overveje, hvad det er, man vil signalere som person. Her er det oplagt at spørge kolleger og bekendte – men ikke de nærmeste venner – om, hvad de tænker om én som person. ”Det vil hjælpe dig meget i en jobsøgningssituation at have styr på, hvad du signalerer som person, og hvad dine kerneværdier er. Et eksempel på en kerneværdi kan være ’jeg vil gerne have en god balance mellem mit arbejdsliv og privatliv’ eller ’det er vigtigt for mig at gøre en forskel’. Jo mere bevidst du er om dig selv og din persons signaler, jo bedre kan du sælge dig selv i forhold til et nyt job”, understreger Kristine Blom Hoffbeck.

Når det er på plads, kan du roligt sætte dig til tasterne og formulere en ansøgning, som ikke udelukkende skeler til stillingsopslaget eller den virksomhed, du gerne vil ansættes i, men også fokuserer på dine egne styrker. Og du vil også være klædt på til at holde ”elevatortalen”, hvor du på 30-120 sekunder skal forklare chefen, som du møder, hvorfor hun skal ansætte dig.

Styrker har alle – også hende eller ham uden ret meget erhvervserfaring, betoner konsulenten fra Finansforbundet. ”Som ung skal man ikke fokusere på, at man ikke har så

64

Finans oktober 2011

meget erfaring, men på de andre kvaliteter, man i stedet for har. For eksempel gejst, nysgerrighed og mod. Det handler om at tage fat i det lidt, man har, og at få det til at blomstre”, siger Kristine Blom Hoffbeck.

Hun og kollegerne i Finansforbundets job- og karrierecenter er klar med gratis individuel karriererådgivning til medlemmer af forbundet. Job- og karrierecentret tilbyder også en profilanalyse af den enkeltes kompetencer. Det er både en støtte til cv-skrivning, til elevatortalen og til at få formulere sine værdier og dét, man gerne vil signalere i mødet med andre. For det kan være svært at finde de rigtige ord at ’sætte på sig selv’./ CJO Læs mere på finansforbundet.dk under Job & Uddannelse

gode råd 1. Keep it simple! Fem ord og tre værdier er til at huske.

Tænk ind, hvordan de kunne være en styrke i forhold til de krav, jobbet stiller, og skriv det/sig det.

2. Don’t tell it – show it. Undlad at skrive eller sige, at du har humor/er kompetent – vis det ved din adfærd (sprogbrug og kropssprog).

3. Vær tro mod dine værdier. Både virksomheden og du har mest glæde ved at ansætte den, du er, og ikke den, du lader som du er.

4. Tro på det! Der er job til dig derude. Men når der er rift om dem, står du bedst, når du er afklaret med, hvad der gør dig unik.

Motion på jobbet øger produktiviteten Et studie fra Karolinska Instituttet i Stockholm indikerer, at motion i i løbet af arbejdsdagen har en positiv indvirkning på, hvor meget man får udrettet arbejdsmæssigt.

I studiet blev de ansatte opdelt i tre grupper. En gruppe skulle træne to en halv time i løbet af arbejdsdagen, en anden gruppe fik forkortet ugen, mens den sidste arbejdede uændret. Alle øgede produktiviteten skriver chef. se, men motionsholdet oplevede selv, at de kunne præstere mere, samtidig med, at deres sygefravær blev lavere.

Stadig færre finanselever Nye tal fra FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) viser, at antallet af elever i pengeinstitutter endnu engang har taget et dyk i forhold til sidste år. 108 finanselever har banker og sparekasser taget ind i 2011 mod 135 sidste år. I 2006 var antallet af elever i pengeinstitutter over 600. En del af forklaringen på det faldende elevantal er, at finanssektoren ansætter flere finansøkonomer og akademikere.

Danskerne vil selv vælge, hvornår de møder på arbejde og afleverer ungerne i børnehaven. 40 procent ønsker et samfund, hvor åbnings og arbejdstider ikke kun imødekommer den normale 8-16 arbejdsdag, viser en ny undersøgelse fra LO’s Ugebrevet A4. Det er ikke kun et fleksibelt arbejdsmarked, danskerne efterspørger, men også at institutioner som for eksempel skoler og daginstitutioner bør tilgodese en anderledes døgnrytme, end de gør i dag. Hver fjerde dansker føler således, at de skal tilpasse sig en døgnrytme, der er meget anderledes end deres.

60 procent ønsker selv at bestemme deres arbejdstid.

60+ vinder

Utilfredse mænd

flirter på jobbet Mænd der flirter meget på deres arbejde, er generelt mindre tilfredse med deres job end andre, konkluderer en britisk undersøgelse fra University of Surrey, som Magasinet Arbejdsmiljø refererer. ”Udgangspunktet for undersøgelsen var, at vi ville afprøve teorien om, at man kunne flirte sig til karrieresucces. Det var der imidlertid ikke npoget, som tydede på. Til gengæld viste det sig, at der var et sammenfald mellem mænd der var utilfredse med deres arbejde, og dem, der flirtedemest på jobbet“, forklarer psykolog Chadi Moussa, der stod i spidsen for undersøgelsen til Magasinet Arbejdsmiljø.

I alt 201 deltagere i alderen 21-68 fra forskellige brancher var med i undersøgelsen. /CJO

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

yt

8-16 arbejdsdagen er

eR du på Rette SpoR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

frem Aldersfordelingen i finanssektoren har siden starten af 1990’erne flyttet mod ”højre“. Hvor ansatte over 60 år i 1992 udgjorde 2,3 procent af medarbejderstaben, udgør de i 2011 8,3 procent. Selv om der har været afskedigelser i sektoren, har det ikke berørt de ældre ansatte, da finansvirksomhederne i stedet valgte ikke at genansætte, når en medarbejder forlod virksomheden. Omvendt er der færre unge ansat i sektoren end tidligere. Det viser tal fra FA.

Finans oktober 2011

65

DIREKTØR

Er du lederen, der kan videreudvikle Kongsted Sparekasse?

Kongsted Sparekasse er et moderne pengeinstitut lokaliseret i Rønnede med fem ansatte og en samlet balance på knap 300 mio. kr. Sparekassens vigtigste opgave er at yde økonomisk opbakning og rådgivning til private og mindre erhvervsvirksomheder med udgangspunkt i kundernes hverdag og værdier.

SOM DIREKTØR får du et udfordrende og selvstændigt job i en mindre lokal sparekasse med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du er som leder synlig, engageret, visionær og inspirerende med sans for kundepleje og en god fornemmelse for kundens og lokalsamfundets behov.

DU FÅR ANSVARET for den daglige ledelse og udvikling af Kongsted Sparekasse og kan se styrken i at skabe et godt team, som du selv er en del af. Du bliver medansvarlig for det samlede økonomiske resultat og skal fungere som konstruktiv sparringspartner for bestyrelsen. Samtidig er du opsøgende i forhold til nye erhvervskunder.

DU HAR ERFARING fra et lederjob i et pengeinstitut, har en solid indsigt i erhvervsforhold og stor erfaring med kreditrådgivning og finansiering til såvel private som erhvervskunder.

Samtidig er du i stand til at bidrage til og videreudvikle det rådgivningskoncept, som Kongsted Sparekasse arbejder efter med meget tætte relationer til kunderne.

Du har sikkert en god bank uddannelse. Du har i tidligere stillinger bevist dine evner til at lede og udvikle et mindre team med fokus på de krav, der stilles, og respekt for de mennesker, der skal indfri dem.

SOM PERSON er du den åbne og moderne leder, der udviser engagement og skaber tillid. Du evner at motivere dine medarbejdere og andre samarbejdspartnere.

Du er en god kommunikator og trives med den udadvendte og formidlende rolle. Samtidig er du en strategisk og stærk forhandler. Du sætter ambitiøse mål og trives i en verden, hvor nytænkning og kvalitetsrådgivning til kunderne er blandt de vigtigste fokusområder.

VIL DU VIDE MERE Så kontakt Isabella Meyer eller Erik Olesen hos Lisberg Executive Search på telefon 70 150 160. Alle henvendelser behandles fortroligt, og videregives kun efter nærmere aftale med dig.

Send din ansøgning med CV direkte fra opslaget på vores hjemmeside www.lisberg.com.

Læs mere om Kongsted Sparekasse på www.lokalsparekassen.dk

“Søg job hos os, hvis du også tænker på mere end penge”

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Vi er en bank med en sund økonomi, en god kundevækst og en meget høj kundetilfredshed.

Som medarbejder kan vi tilbyde dig et sundt og udviklende arbejdsmiljø, hvor det er let at få indflydelse. Vi søger derfor medarbejdere, der har fokus på mennesker, værdier og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller send os en uopfordret ansøgning.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

www.bankpension.dk

Så slap det ud:

Man behøver ikke at være bankansat for at betale 0 kr. i gebyrer Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn.

Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i en investeringsforening, et forsikringsselskab eller i en anden virksomhed, som er tilknyttet finanssektoren.

Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du hos os kan sammensætte din pension, som du vil, få del i vores overskud og slippe for at betale gebyrer.

Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 14 32 09 og få svaret.