Magasinet Finans nr. 9/2012

Finansforbundets magasin nr. 9, 2012

et stærkt ståsted ? ”Stå stærkere”. ”Nykredit er en bank”. ”Rimelig stor. Rimelig rar”. Finansielle slogans hælder mere til den kedelige side end til det smarte, og det kan være helt bevidst.

Læs side 10

Vi har regnet på danskernes pensionsafkast.

Den almindelige funktionær kan få

=302.002,- MERE

HVOR MEGET MERE KAN DU OG DINE KOLLEGER GÅ PÅ PENSION MED? Vi har regnet på pensionsafkastet i 10.000 danske virksomheder og fundet ud af, at de este kan få langt mere ud af deres opsparing.

Derfor har vi lavet en afkastberegner, så du nemt kan se, om det også gælder din virksomhed.

Lav din beregning på mereafkast.dk

indhold 10 Hellere kedelig end smart

Det kan give bagslag at lyde for smart, lyder en lære af krisen.

Derfor er finansielle slogans nu mere til den kedelige side

24

14 Finanselever er en del af mikset

Nykredit og Sparekassen Sjælland er blandt dem, der har valgt at holde fast

i eleverne – de er for gode at slippe

Rådgiver og pizzabud

22 Revolutionen der blev væk

121 pengeinstitutter stiftede i 2006 selskabet Letpension med ambitionen

om at revolutionere pensionsbranchen. Men sådan gik det ikke

30

tema: Landsmøde

24 Rådgiver og pizzabud

Spar Nord tilbyder at levere pizza og rådgivning hjemme hos kunderne 26 Bankkongernes sikkerhedsnet

Pengeinstitutter, hvor der er stemmeretsbegrænsning, har generelt klaret sig

dårligst gennem krisen 30 Tema: Landsmøde

Finansforbundets landsmøde prioriterede arbejdet for at fastholde

beskæftigelsen i sektoren 40 Selvledelse kører bedst uden føleri

Ledere for selvledende medarbejdere skal udøve en meget aktiv form for ledelse 44 Vi går mod lysere tidere

Økonomien vil gå fremad – dog klart langsommere i euroområdet, lyder det

samstemmende fra tre økonomer 48 Jeg brænder for at hjælpe andre

Kundeambassadør Pernille Hirshals var som frivillig mentor årsag til, at bulgarske

Mariana Christensen fik et job 50 Kortspil i arbejdstiden

Finansforbundet vil puste nyt liv i debatten om det grænseløse arbejde

r.indd

Bagside 12

e

ybels

det faste

ider.i Bags

ndd

sider.in dd 47

Bag

ford

19

tet nti

ide

2012

29-0821:21:14

12

8-20

29-0

2012

29-08-

stru k og st tur yring

:14 21:21

21:21: 15

50

Kortspil i arbejdstiden

4-8 Nyheder 7 Leder 38-39 Globalt 52 Ajour – Nyt fra forbundet 54 Arrangementer for seniorer 55 Finansforbundet FOKUS 56-58 Finansjob – nyt om job og karriere

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 9 2012. Næste nummer fredag 2. november • Udgiver: Finans­forbundet, ­Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten ­Jørgensen (ansv. red.), ­cjo@finans­forbundet.dk • Carsten ­Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Sabina Furbo (DJ), ­sf@finansforbundet.dk • Mads Due Anker (DJ), mda@finansforbundet.dk• Mette Tolling mto@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 18. oktober. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design Katrine Kruckow og Hans Munk • Tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium.

Finans oktober 2012

3

Nyheder ”Der skal ingen tvivl være om, at en af de erfaringer, man bør høste, er, at aktieoptioner og bonusordninger i den finansielle sektor ikke er godt. Jeg har meget svært ved at se, at man som ansat i finanssektoren skal kunne styre sin egen indtægt via options- og bonusordninger” Henning Kruse Petersen, afgående formand for Finansiel Stabilitet, til Børsen

Banker har god selskabsledelse

Flere indbrud i netbanker I første halvår af 2012 er der registreret 94 indbrud i netbanker via kundernes pc, hvilket er markant flere end de foregående år. I 2011 og 2010 var der henholdsvis 10 og 12 indbrud.

I alt slap it-kriminelle af sted med 2.691.612 kroner fordelt på 21 af de 94 indbrud i årets første to kvartaler.

Pengeinstitutterne holder dog den enkelte privatkunde skadesløs.

Virksomheder inden for finanssektoren har succes med at gennemføre anbefalinger om god selskabsledelse. En undersøgelse fra CBS, der er på vej til at blive offentliggjort, slår fast, at virksomhederne følger op på 92 procent af alle anbefalinger, hvilket er en tak bedre end gennemsnittet for andre sektorer. ”Vi er noget overraskede. Hvis man kigger på pressen og mediernes fokus, så skulle man tro, at det stod slemt til med finanssektoren, men de klarer sig faktisk meget godt”, siger professor i selskabsledelse og finansiering ved CBS Caspar Rose, der er forfatter til undersøgelsen, til Nyhedsbrevet Finans. / MTO

Mere økonomisk kriminalitet

4

Finans oktober 2012

Finanstilsynet har siden finanskrisens indtog fået mere og mere travlt med sager om markedsmisbrug, såsom kursmanipulation og insidersager, der anmeldes fra borgere, virksomheder, værdipapirhandlere og andre tilsynsmyndigheder. Sidste år var der samlet set 101 sager, der endte på Finanstilsynets bord, mod 91 i 2010. Efter første halvår af 2012 er 57 sager kommet under tilsynets kritiske lup.

Ser man på tiden før finanskrisen, tegner der sig et helt andet billede. Her blev 45 sager undersøgt i 2006 og 68 i 2007.

Fordoblingen af sager siden 2006 kommer ikke bag på partner i PwC Ole Fabricius, der er

nyudnævnt leder af PwC’s forensics-afdeling, der hvert andet år udarbejder rapporten ”The global economic crime survey”. ”Presset økonomi er ofte den motiverende faktor bag økonomisk kriminalitet, hvad enten det drejer sig om en presset privatøkonomi eller virksomhedsøkonomi. Finanskrisens personalebesparelser og administrative nedskæringer kan bestemt også spille en ikke ubetydelig rolle, i det omfang at omkostningsbesparelser medfører et forringet kontrolmiljø og reduceret sikkerhedsniveau i virksomhederne og dermed øger mulighederne for at begå økonomisk kriminalitet”, forklarer Ole Fabricius.

nyheder

Fusioner kan være den bedste løsning Fællestillidsmændene Ole Skov og Rikke Henriksen finder grundlæggende fusionen mellem Spar Nord og Sparbank rigtig positiv

Spar Nord og Sparbank fusionerer, såfremt generalforsamlingerne i november samtykker, og bliver med en balance på cirka 80 milliarder kroner omtrent halvt så stor som Danmarks tredjestørste pengeinstitut, Sydbank.

De to banker har tilsammen cirka 1.700 medarbejdere, og med udmeldinger om forventede synergier på omkostninger i omegnen af 100 millioner kroner er vurderingen, at det vil koste mellem 85 og 100 stillinger.

Det bekymrer selvsagt de to fællestillidsmænd Ole Skov, Spar Nord, og Rikke Henriksen, Sparbank, der henholdsvis er formand for Spar Nord Kreds og næstformand i Kreds Nord. ”Først og fremmest er det dog vigtigt at sige, at vi er rigtigt tilfredse med fusionen. Det skaber en ny stærk bank med en stærk markedsposition. Men selvfølgelig er vi bekymrede over udsigten til tabet af mange arbejdspladser”, siger Ole Skov.

Også for Rikke Henriksen er fusionen først og fremmest positiv. ”Med al den regulering og nye krav, der konstant hagler ned over sektoren, tror jeg, det er den beslutning, vi er bedst tjent med”, siger hun.

Siden meddelelsen om fusionen blev givet tirsdag den 18. september, har ledelsen og tillidsmændene forhandlet et frivilligt fratrædelseskatalog på plads, som udløser henholdsvis én måneds løn til

Salling og Vinderup går sammen

medarbejdere, der fratræder og fritstilles omgående, eller tre måneders løn til medarbejdere som vælger at arbejde i opsigelsesperioden. Medarbejdere over 50 år modtager pensionsbidrag svarende til 12 måneders arbejdsgiver- og medarbejderbidrag. Endelig oprettes der en uddannelsespulje på en million, som fratrådte medarbejdere og afskedigede kan søge midler fra til kompetenceudvikling.

Bekymringen har selvsagt allerede ramt de medarbejdere og ledere, der i dag er beskæftiget i de fusionerede bankers hovedsæder og i de byer, hvor der er filialoverlap. På hovedsædeniveau har banken meldt ud, at de to bankers stabs- og supportenheder lægges sammen i Aalborg, og at den fremtidige optimale organisering sammensættes ud fra hensynet til ”det bedste team”.

På trods af udsigten til fyringer på den korte bane ser Finansforbundet positivt på den kommende fusion, og Finansforbundets formand, Kent Petersen, er overbevist om, at jobbene nok skal komme tilbage. ”Det er dejligt at opleve, at der er selskaber, der kan fusionere, uden at det skal ind under Finansiel Stabilitet. Og selvom det er trist, at det kommer til at koste arbejdspladser i første omgang, tror jeg, at det på den lange bane kan skabe flere job, fordi det nye pengeinstitut har potentiale til at skabe ny vækst”.

Siden årsskiftet har der været 14 overtagelser og fusioner blandt pengeinstitutter. / ET + CJO

Rikke Henriksen.

Ole Skov.

”I aftalegrundlaget for fusionen er der ikke lagt

sunde pengeinstitutter med en stærk likviditet.

op til afskedigelser, hvilket vi medarbejdere na-

Salling er langt den største bank med 95 medarbej-

turligvis er glade for. Det er generelt mit indtryk,

dere mod Vinderups 14 ansatte. Den nye bank vil

at nyheden om fusionen blandt kollegerne er

få en balance på omkring tre milliarder kroner og et

Salling Bank og Vinderup Bank, der blandt andet

blevet modtaget positivt”, siger tillidsmand Mi-

indlånsoverskud på 500 millioner kroner. Fusionen

konkurrerer med Sparbank i Skive-området, med-

chael Kjærulf fra Salling Bank.

vil betyde, at Salling Bank bliver den fortsættende bank, og at navnet Vinderup Bank altså forsvinder.

delte den 12. september, at de vil fusionere.

Målet med fusionen er at skabe en endnu større lo-

Målet er, at fusionen er på plads inden udgangen af

kal aktør, og det pointeres, at der er tale om to

2012. /CJO

Finans oktober 2012

5

nyheder

Der kommer måske et bankkrak eller to mere, men det bliver slet ikke i det omfang, vi har set. Det vil også være udtryk for, at vi virkelig er på spanden, for vi har jo allerede set halvstore banker som Roskilde Bank, Amagerbanken og Fionia Bank med balancer på 30-40 milliarder kroner gå ned” Jakob Brogaard, kommende formand for Finansiel Stabilitet, til Berlingske Business

Jyske Bank tilbyder kompensation Jyske Bank tilbyder 1.100 utilfredse investorer, der er gået sammen i et gruppesøgsmål efter at have tabt penge på Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer, en kompensation svarende til 80 procent af deres tab. Ifølge Jyske Banks ordførende direktør, Anders Dam, er det fortsat bankens opfattelse, at der ikke generelt er begået ansvarspådragende fejl, men i lyset af procesrisikoen og udsigten til langvarige sagsforløb finder man det rimeligt at løse sagen med et forlig.

Markant færre bankrøverier

Ved 7. skridt skvulper kaffen Kender du det? – du har lige hentet en frisk kop kaffe på arbejde og bevæger dig nu tilbage mod din plads.

Du går forsigtigt, synes du, men alligevel lykkes det dig at spilde. Hver gang.

Forskere fra University of California i Santa Barbara satte sig for at finde årsagen til, at vi spilder kaffen fra koppen, når vi går med den. Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Physical Review og blev udført af ingeniøren Rouslan Krechetnikov og hans student Hans Mayer, der fik ideen på en konference, hvor deltagerne gik rundt mellem hinanden og spildte kaffe ned ad sig selv og på deres dokumenter.

Krops- og gangbevægelser blev registreret af et kamera og en meget følsom sensor, og undersøgelsen viste, at man med almindelig gang og en kop eller et krus med standardstørrelse på 10 centimeter i højden og 7 centimeter i diameter sandsynligvis vil spilde mellem hvert syvende og tiende skridt.

Alder, fysik og ganghastighed spiller selvfølgelig også en afgørende rolle, og konklusionen er, at problemet kan undgås ved at fylde mindre i koppen og holde øje med den, mens man går langsomt med kaffen.

6

Finans oktober 2012

I årets første seks måneder blev der ifølge Finansrådet begået 44 røverier mod pengeinstitutter, og det er markant færre end samme periode sidste år (67 røverier) og næsten en halvering i forhold til første halvår i 2010 (75 røverier). Udviklingen vækker glæde i Finansforbundet. ”Det er positivt, at antallet af røverier nu falder, og udviklingen må gerne fortsætte. Ambitionen bør være at få antallet ned på 0. Det er frygteligt som bankansat at være udsat for røveri.

Mange er alvorligt mærket af det i lang tid efter, og nogle bliver psykisk invalideret for resten af livet”, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, til Nyhedsbrevet Finans.

Stadig flere pengeinstitutter vælger at gøre flere filialer kasseløse, og det kan ifølge Solveig Ørteby være en forklaring på det faldende antal røverier. ”Placeringen af filialer kan også have en stor betydning for risikoen for røverier, og hvis Danske Bank som varslet begynder at placere filialer på 1. sal i stedet for på gadeniveau, vil det også kunne føre til færre røverier”, siger Solveig Ørteby. / CJO

leder

Leder Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Vi arbejder for dig Udfordringerne for medarbejderne i sektoren er voldsomme, og der er mere end nogensinde brug for de rigtige rammer og muligheder for medarbejderne i den finansielle sektor. På Finansforbundets landsmøde i starten af oktober var 239 delegerende fra hele landet samlet for at skabe det politiske fundament for arbejdet for forbundets medlemmer i de kommende to år. Det var et landsmøde, der var anderledes end normalt. Fordi vi går ind i en landsmødeperiode, som heller ikke bliver, som den plejer.

Finansiel virksomhed handler om mennesker - både når det gælder kunder og medarbejdere. Vi har behov for at være stolte af at være ansatte i en sund, finansiel sektor, hvor vi som medarbejdere er et fundament og et aktiv. Vi vil ikke kun være omkostninger, der kan skæres til efter aktionærernes forventninger til egenkapitalforrentning. Og det skal vi blive ved med at forklare virksomhederne.

Vi skal arbejde mod at skabe trivsel og det bedst mulige arbejdsliv for vores medlemmer i en sund sektor. Det kommer man ikke sovende til, og vi er ikke blinde for, at vi har mistet over 5.000 arbejdspladser i sektoren siden krisens start. Det er naturligvis en kerneopgave for os at tage hånd om de medlemmer, der rammes af ledighed.

Men der er kun en vej frem – og det er at være på forkant med efterspørgslen efter kompetencer. Vi har en kerneopgave i at ruste vores medlemmer til fremtidens jobs.

Det skal vi løfte i samarbejde med virksomhederne, og vi er mere end klar til at tage dialogen og kampen.

At skabe de bedst mulige rammer for det moderne arbejdsliv er det helt afgørende pejlemærke for Finansforbundet. Vejen dertil er ikke at lukke os om os selv, men at fortsætte med at engagere os, at påvirke og at skabe resultater gennem de nødvendige og relevante samarbejder og alliancer. Det betyder også, at vi skal tage medansvar for samfundsudviklingen og arbejdsmarkedspolitikken – for eksempel på dagpengeområdet og omkring den danske arbejdsmarkedsmodel – fordi det har betydning for vores medlemmer.

Derfor skal vi også arbejde for, at reguleringsrammerne omkring virksomhederne i sektoren er rimelige og fair. Vi har ikke brug for mere regulering, men bedre regulering. Igen af eneste grund: Fordi det har betydning for arbejdspladserne i sektoren og det daglige arbejdsliv for vores medlemmer. ¢

Finans oktober 2012

7

nyheder

Vind en rejse til London Finansforbundet skyder en konkurrence i gang, hvor medlemmer, der skaffer et nyt medlem, kan deltage i lodtrækningen om otte studieturspladser til London.

Fra den 12. oktober og to måneder frem kører Finansforbundet en konkurrence, hvor alle medlemmer, der skaffer et nyt medlem, kan deltage i lodtrækningen om otte studieturspladser til London. Finansforbundet introducerede allerede sidste år en tilsvarende konkurrence, som resulterede i mange nye medlemmer. Tanken bag kampagnen er at lade de bedste ambassadører for forbundet, nemlig medlemmerne, fortælle de nye kolleger om fordelene ved at melde sig ind i Finansforbundet. ”Vi må jo erkende, at det ikke længere er sådan, at alle nyansatte i sektoren per automatik melder sig ind i Finansforbundet. Derfor må vi hele tiden sørge for at gøre ikke-medlemmerne opmærksomme på, at det er en god ide at melde sig ind i forbundet. Så den her type hverveaktivitet er kommet for at blive.

Tillidsmændene yder allerede en stor indsats, men der er områder, hvor der ikke er så tæt en repræsentation af tillidsmænd – eksempelvis i hovedsæderne, og der giver det rigtig god mening, at medlemmerne kommer på banen. Resultatet af sidste års kampagne viste da også, at vi fik en del nye medlemmer netop i

8

Finans oktober 2012

hovedsæderne“, siger Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet.

Medlemsudviklingen i Finansforbundet er på sin vis udmærket i modsætning til mange andre fagforbund. Fire ud af fem ansatte i sektoren er medlem af Finansforbundet, og medlemstallet på knap 55.000 har været stabilt de seneste mange år. Men det går ikke at læne sig tilbage og tro, at sådan vil verden se ud fremover, siger Solveig Ørteby. ”Sektoren ændrer sig i disse år. Sammensætningen af medarbejdergrupper er under forandring. Vi ser især, at bankerne efterspørger og ansætter langt flere akademikere, mens andelen af traditionelt bankuddannede falder. Og vi bliver nødt til også at favne de nye grupper, hvis vi vil bevare et stærkt Finansforbund”.

Og det er vigtigt med et stærkt mandat, når man skal forhandle overenskomsten hjem for alle ansatte i sektoren. Derfor er det så afgørende for Finansforbundet, at organisationsgraden er høj. ”Målet er, at alle ansatte i sektoren skal være medlem af Finansforbundet. Vi forhandler overenskomsten, som måske er landets bedste, vi kender branchen bedre end andre faglige organisationer, og derfor er Finansforbundet det naturlige valg for alle ansatte i sektoren. Og det skal vi sørge for at fortælle“, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby.

Konkurrencen kører fra fredag den 12. oktober til onsdag den 12. december. Der vil blive udtrukket fire vindere ad to omgange, så jo hurtigere man skaffer et nyt medlem, jo større er chancen for at vinde studieturen til London. / AW

Læs mere om konkurrencen på Finansforbundet.dk/london.

CBS Executive MBa

Extraordinary vision starts with you The Executive MBA program at Copenhagen Business School provides the tools and personal competencies to enable rising executives to deliver growth and lead their companies in a time of complex challenges and turbulent markets.

This advanced Executive MBA program has been developed in close dialogue with the business community and includes focus on innovation, entrepreneurial skills and the ability to strengthen enterprises through change processes.

We operate in an innovative and inclusive teaching environment, based on world-class business research and partnerships with global enterprises and other leading business schools.

Find out more: Info meeting 31 st Oct in Copenhagen Personal meeting when you please Call us +45 3815 6002 or register via www.cbs.dk/embainfo

Markedsføring

Finansielle slogans er til den kedelige side. Måske har marketingfolket lært, at det kan give bagslag at lyde for smart. Den nye slogantrend efter finanskrisen er derfor at fokusere på kundens behov frem for sin egen ekspertise

Af Anders C. Østerby, freelancejournalist

Danske Banks tidligere slogan var nærmest storskrydende, men ”Gør det du er bedst til – det gør vi” endte med at have en boomerangeffekt. ”Stå stærkere” lyder det nu noget mere beskedent. ”Et slogan handler om, hvad man kan sige om sig selv. Man kan enten tale om sin egen ekspertise og faglighed, om sin pålidelighed og retskaffenhed, eller man kan slå på goodwill, og hvad man kan gøre for kunden. Danske Bank sagde i sit tidligere slogan: ’Vi er gode til at være bank’. Det var de ikke, og så mistede de troværdighed”, forklarer Poul Erik Flyvholm Jørgensen, lektor i kommunikation ved Aarhus Universitet, som har forsket i bankers imagereklamer.

Det er en international tendens at skifte det gamle slogan, som hylder egne herligheder, ud med et, der fokuserer på kundens tarv. For eksempel har den engelske bank Barclays ændret sit slogan fra ”Fluent in finance” til ”It’s our business to know your business”. ”Nu er det kunden, der er i centrum, og der er et viperspektiv, som signalerer samarbejde”, forklarer Poul Erik Flyvholm Jørgensen.

10

Finans oktober 2012

Timme Bisgaard Munk, ph.d. og redaktør for Kommunikationsforum.dk, peger på, at branchen generelt har mistet samfundets tillid, og derfor har man de sidste tre-fire år flyttet sig fra selvsikkerhed til ydmyghed.

Ifølge professor i retorik ved Københavns Universitet Christian Koch skal man i sit slogan give et argument for at være kunde. Det handler altså ikke bare om at lyde smart – måske særligt ikke for virksomheder i finanssektoren. ”Efter finanskrisen er det en større udfordring at tilbyde kunden en grund, som de samtidig kan leve op til. De må ikke love for meget. Så undergraver det deres troværdighed”, siger Christian Koch.

Magasinet Finans har bedt de tre eksperter om at vurdere ti forskellige finansslogans. Mange af dem er til den kedelige side og svære at huske. Men som Timme Bisgaard Munk siger: ”Kedelig kommunikation er ikke nødvendigvis et problem i den sektor. Det viser, at man ikke tager nogen chancer”.

Da ns ke Ba nk :

”S t å s t æ r k e r e ” vet Timme Bisgaard Munk: ”Ingen har gennemle deres og , imagetab og tillidskrise som Danske Bank øje til det brandingposition har ændret sig fra det kæph en særlig ydmyge. Det nye slogan skriver sig ind i Der spilles på ns. sloga dansk tradition for underspillede svært at det det relative og det defensive, hvilket gør t absolut kritisere sloganet, fordi der ikke siges noge eller bombastisk”. komme Poul Erik Flyvholm: ”En banks værdier bør være skal n til udtryk i et slogan, hvis kommunikatione værdiskatroværdig. En af Danske Banks værdier er spiller også Det . godt er ramm belse, så det her slogan truet. er i nom på, at folk synes, at deres privatøko dig”. Det af os ”Du kommer til at stå stærkere, vi tager ydmygt og er radikalt anderledes end det gamle, mere hult, fordi mindre arrogant. Men det klinger også lidt sætte at ved skud Danske Bank har skabt sit over s økoerne udlånsrenten op. Dermed udhuler de kund kommet til at nomi, og det er Danske Bank selv, der er stå stærkere. Det er ikke troværdigt”.

No rde a:

”G ør de t m ul ig t”

Timme Bisgaard Munk: ”Som bank kan man vælge at tale til livsnyderen eller snusfornuften, og Nordea har her fokus på at låne ud.

Det er traditionel bankkommunikation, fordi det handle r om at muliggøre drømmen med banken som gavegiver. Det er klassisk og kedeligt, men har fokus på den positive relation til banken”.

Christian Koch: ”Det er temmelig uspecifikt. Man kan låne penge, og når man får et lån, bliver det muligt at gøre det, man gerne vil. Men det kan man også sige om andre banke r”.

Sy dB an k:

”H va d k a n v i g ø r e f o r d ig ?”

Poul Erik Flyvholm: ”Sloganet mikser ekspertise og goodwill, og der er et stærkt og præcist fokus på kund en”.

Christian Koch: ”Det er et signal om tjenstvillig hed. Om at være åben over for og at imødekomme kund en, være serviceminded og lytte til kundens behov. Det er et effektivt slogan, hvis de kan leve op til det. Det signalerer noge t konkret”.

Spa rek ass en Kro njyl lan d:

”R im el ig st or .

Rim el ig ra r”

r Timme Bisgaard Munk: ”Det er lidt kikset jysk humor. De forsøge de at stille sig bedst muligt i forhold til deres markedsposition. For stedet I fail’. to big ’too er ikke de at ingen, mindre banker er udfordr er de lokale og slår på nærheden og en okay størrelse”.

Christian Koch: ”Det er godt. Det siger: ’Vi er store nok, vi kommer ikke i problemer. Men vi er ikke så store, at vi er ligeglade med dig. Vi er ikke Danske Bank eller Nordea’. Det sender til et signal om at være store nok til at være solide, men små nok det har så at have øje for de personlige behov hos kunden. Og en god lyd og rytme”.

Merk ur Ande lska sse:

”Fæ lle s ans va r”

k fællesskab. Sloganet har Timme Bisgaard Munk: ”Det er en CSR-bank, hvor man har et ideologis sig i opposition til resten. fokus på ansvar og fællesskab, og med det prøver banken at positionere Men sloganet er svært at huske”. det er et CSR-element, Christian Koch: ”Jeg forstår det ikke, fælles ansvar over for hvad? Hvis ”. kryptisk lovlig lige der er budskabet, er det ikke klart ud fra sloganet . Det er

Finans oktober 2012

11

Markedsføring

BRFkr edit:

”En god ven af hus et”

Timme Bisgaard Munk: ”Jeg synes, det er et godt slogan.

Det menneskeliggør relationen mellem realkredit og husejeren, det signalerer fællesskab og en familiær, social relation”.

Poul Erik Flyvhom: ”Det hentyder til den gammeldags bankrådgiver, som man havde tillid til, og som betyder noget for folk. Men det er næsten for meget.

Det er et slogan, der gør det godt, hvis man ikke synes, det bliver for kvalmt”.

Christian Koch: ”Det er et ordspil med en gammel talemåde. Det er en husven, en, man kender godt, samtidig med at det er realkredit , der låner til huset.

Det minder om et gammelt slogan: ”Vi skaffer penge til huse”, som også havde to forskellige betydninger. Det er en gammel effekt, som gør, at man kan huske det”.

Rea lkr edi t Da nm ar k:

”F je rn tv iv le n” Poul Erik Flyvholm: ”Det spiller på folks frygt og angst.

Kunden er i fokus, men det er for defensivt. Det er et dårligt slogan”.

Christian Koch: ”Det er underligt. Tvivlen om hvad, hvad er det, der er tvivlsomt? Det lyder som noget tomt sludder. Jeg er i hvert fald for dum til at forstå, hvad det hentyder til”.

Nyk red it Ba nk :

Try g:

”D et ha nd le r om at væ re Tr yg ”

Timme Bisgaard Munk: ”Det er godt. De lover psykologisk tryghed. Det er en platform, de har arbejdet på i mange år. De tager ejerskab på tryghed, og det er blevet et stærkt og visionært brand”.

Christian Koch: ”Tryg har nogle meget smagfulde tv-reklamer, som handler om, at de redder kunderne, inden ulykken rammer, men det er jo noget sludder. Sloganet har en genkendelseseffekt, men det siger ingenting. Alle forsikringsselskaber handler jo om økonomisk tryghed i tilfælde af ulykker”.

”N yk re di t er en Ba nk ”

Timme Bisgaard Munk: ”Det er et vanvittigt dårligt slogan. De gentager navnet ved at konstater e, at de er en bank . Det er helt håbløst. Man skal ikke forklare, men fortælle om løftet til kunderne”.

Poul Erik Flyvholm: ”Så har vi ikke sagt for meget. Det er underforstået, og vi skal selv fortolke. Besv æret læsses over på læserne. Der er en risiko for, at man siger ’nå’ og går videre. Det er det ringeste af de ti sloga ns”.

Christian Koch: ”Det har en specielt formål, fordi de nu også er en bank. Det formål har det formentlig t opfyldt meget godt . Men det siger ingenting. Der er intet smart ved det, der er ingen argument eller forde l, det er bare en oplysning, som bliver blæst ud over samfunde t”.

ArBejde rnes LandsBa nk:

”Bygg er på sund e værd ier”

hvad som helst. Hvis de havde sagt: Poul Erik Flyvholm: ”Vi skal selv gætte, hvad værdierne er. Det kan være ’Du kan altid regne med os’, havde det for eksempel betydet integritet”. bygger på arbejderbevægelsens Christian Koch: ”Det lyder, som om der er en vis mening med det. De underskud og er gået ned. Der til sig værdigrundlag. De stiller sig i modsætning til andre, som har spekuleret r bag, og de ikke opfører sig lige så er et skær af idealisme, som fungerer som argument, hvis der er realitete tankeløst og spekulativt som de andre”.

12

Finans oktober 2012

VElKommEN Torsdag den 8. november: ■ odense kl. 13.00 ■ Aarhus kl. 18.00 Fredag den 9. november: ■ Aalborg kl. 9.00 ■ København kl. 17.00

Kom til premiere på SKAGENs helt nye globale aktiefond Den 8. og 9. november afholder vi fire eksklusive møder, hvor vi præsenterer vores første nye aktiefond i 10 år – ejendomsfonden SKAGEN m².

Med SKAGEN m² inviterer vi dig til at investere i børsnoterede ejendomsselskaber over hele verden sammen med os. På lang sigt udvikler ejendomsmarkedet sig anderledes end aktier og obligationer. Derfor kan SKAGEN m2 være et godt supplement til at skabe bedst muligt risikojusteret afkast i din portefølje.

Så er du interesseret i et solidt fundament for dine investeringer, så kom og mød vores porteføljeforvalter Peter Almström, og hør om dine muligheder som investor.

Få mere information og tilmeld dig ved at ringe til os på 7010 4001, eller send en e-mail til kundeservice@skagenfondene.dk Bemærk, at der er begrænset antal pladser!

Kunsten at anvende sund fornuft

m²

Rekruttering

Madeleine HillerstrÜm var güet i gang med uddannelsen til finansøkonom, men sprang fra for i stedet at blive finanselev i Nykredit. Et skift, hun er meget tilfreds med

14

Finans oktober 2012

Jeg kom hjem efter første arbejdsdag med et kæmpestort smil Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

Foto: Stig Stasig

”Jeg har lært mere her i afdelingen i løbet af en enkelt uge end i løbet af et helt år på akademiet”.

21-årige Madeleine Hillerström er begejstret efter sin første uge i Nykredits Center City. Og ikke i tvivl om, at det var rigtigt for hende at droppe finansøkonomuddannelsen og i stedet blive finanselev: ”Det var for teoretisk, jeg lærer bedre ved at erfare i praksis”.

Eleven har allerede deltaget i flere kundemøder, og en enkelt gang har hun også dristet sig til at tage ordet i den forbindelse: ”Det handlede om netbank, og jeg ville gerne tilføje noget. Det fik jeg lov til, men mit hjerte bankede godt nok voldsomt – foreløbig er min rolle mest at sidde med og lære”.

Nervepirrende konkurrence Spændingen inden første arbejdsdag har været bygget op over en længere periode. Flere hundrede søgte elevplads hos Nykredit, hvoraf 25 deltog i en

bedømmelsesworkshop: ”Det var nervepirrende. Vi var konkurrenter, men skulle arbejde sammen i grupper, mens vi blev observeret. Man føler sig meget heldig, når man bliver udvalgt efter sådan et forløb”, siger Madeleine Hillerström.

Hun har et vist kendskab til Nykredit i forvejen – både hendes bror og far arbejder i koncernen, og hun har ikke på noget tidspunkt ladet sig påvirke af krisetider i forhold til sit uddannelsesvalg: ”Måske betyder det, at man skal gøre en ekstra indsats som elev. Og det er jeg parat til”.

Blomster og morgenbrød Madeleine Hillerström flyttede fra Silkeborg til København med sin kæreste få uger før jobstart.

Hun lagde ud med tre dages introforløb, inden hun spændt mødte på sin arbejdsplads i Ny Østergade.

Her blev hun mødt med velkomstbuket og præsentationsrunde over morgenbrød:

”Jeg var nervøs for, at de andre ville synes, at mit jyske var træls at høre på – jeg har følelsen af lille jyde, der er kommet til storbyen. Men det har der ikke været noget af, alle snakker med mig. Jeg kom hjem fra første arbejdsdag med et kæmpestort smil”, siger Madeleine Hillerström, der også betragter det som en ekstra bonus at arbejde i centrum og kunne spotte kendte mennesker uden for vinduerne. ”Det har været en fantastisk start. Jeg har allerede fået lov til at stå for kontakten til en familie i en boligsag og lægge budget for dem. Selvfølgelig ser min vejleder det igennem – men det er dejligt, at jeg så hurtigt har fået mulighed for at arbejde med noget rigtigt”.

Finanselever hører med i mikset År for år bliver der længere mellem finanseleverne i sektoren. Nykredit og Sparekassen Sjælland er blandt dem, der har valgt at holde fast i eleverne – de er for gode at slippe Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

Med let fugtige håndflader ser 21-årige Morten Poulsen en kunde nærme sig. Det er kun en uge siden, han begyndte som elev i Sparekassen Sjællands filial i Ringsted, og nu skal han træde i karakter som kunderådgiver for første gang. ”Da jeg så, at kunden blev henvist til mit bord, fik jeg lidt svedige hænder. Han ville oprette en konto til sin søn og kunne jo ikke vide, at jeg er helt ny, og

han forventede selvfølgelig at få professionel hjælp.

Heldigvis gik det uden problemer, og det var en god oplevelse at komme så hurtigt i gang med rigtigt arbejde – det har jeg længtes meget efter, mens jeg studerede”, siger den nye elev. Han opgav at tage en bachelor i økonomi efter et semester på CBS for i stedet at gå i gang med to år som finanselev.

Dermed er han en af kun 51 unge, der har fået

ansættelse som finanselev i penge- og realkreditinstitutter i år - en halvering i forhold til sidste år og mindre end en tiendedel af det antal, der blev taget ind i 2007. En udvikling, der delvis skyldes krisen og færre arbejdspladser i sektoren, men også, at finansøkonomer siden 2004 har vundet indpas på bekostning af finanselever mange steder, ikke mindst i de store banker.

Finans oktober 2012

15

Rekruttering ”Allerede nu, efter den første uge, føler jeg, at jeg er en del af teamet”, siger Morten Poulsen, nystartet finanselev i Sparekassen Sjælland.

Den bedste uddannelse Finanselevuddannelsen har dog stadig varme tilhængere, og blandt dem er Bettina Krohn, HR-chef i Sparekassen Sjælland: ”Vi synes, at elevuddannelsen er god og absolut værd at holde fast i. Måske tager det længere tid, før vi har en fuldt kørende medarbejder, som kan indgå i teamet af kunderådgivere, men til gengæld er det en mere dybdegående uddannelse end den, finansøkonomerne får. Eleverne kommer rigtig godt rundt om alt det, vi har brug for – der er en god vekselvirkning mellem praktik og skoleophold. Når en elev for eksempel skal have om boligområdet under et skoleophold, sørger vores elevvejledere for, at de både er klædt på til det forinden og får afprøvet det i praksis bagefter. Det fungerer rigtig godt”.

Et godt miks Sparekassen Sjælland tager typisk mellem tre og fem elever årligt, dog kun to i år. Sparekassen har også et varierende antal finansøkonomer i tre måneders praktik – foruden fastansatte finansøkonomer: ”Vi har ikke fravalgt finansøkonomer, men tilvalgt elevuddannelsen. Jeg synes også, at vi som sektor har en forpligtigelse til at uddanne unge mennesker og et ansvar for at vise dem, at de kan få en fremtid i vores branche. Måske varer det heller ikke så længe, som mange regner med, før vi begynder at mangle arbejdskraft, og så bliver det også en styrke at have været med til at præge og uddanne de unge”, vurderer HR-chefen.

Hos Nykredit har man også valgt at holde fast i finanseleverne, fortæller Jeanette Helligsøe, afdelingsdirektør for rekruttering og karriere samme sted: ”Vi har selvfølgelig overvejet vores valg, siden trenden går i retning af færre elever i sektoren generelt.

Men vi har igennem mange år altid haft elever og været glade for dem, så vi har på nuværende tidspunkt ingen planer om at skifte til udelukkende at ansætte

16

Finans oktober 2012

finansøkonomer. Vi sætter pris på en blanding af finanselever, finansøkonomer og finansbachelorer”.

Nykredit har i år taget syv finanselever ind. Et lille hold i forhold til de normale 12 elever, men ikke et udtryk for, at Nykredit er ved at sadle om, forsikrer afdelingsdirektøren. ”Vi har ingen præferencer for den ene eller anden uddannelsesmodel, vi vil bare have de bedste og dygtigste, og det viser erfaringen, at vi får med et miks af forskellige tilgange. Elever kommer helt friske, uden en masse teori, og vi kan selv lære dem op – og efter den toårige finansuddannelse fortsætter de på akademiuddannelsen i finansiel rådgivning, så de får et godt fundament. Omvendt har finansøkonomerne en tungere ballast, når de begynder hos os. I sidste ende kommer der lige gode privatrådgivere ud af det, vi har ikke kunnet spore nogen forskel – nogle lærer bare bedst på den ene måde, andre på den anden”.

Med, hvor det sker Finansøkonomerne er kun i praktik i tre måneder, og ikke alle ansættes bagefter, i modsætning til finanseleverne, der som udgangspunkt alle vil kunne blive i Nykredit efter uddannelsen.

Tilbage i Sparekassen Sjællands Ringsted-filial lægger Morten Poulsen vægt på, at han med afsæt i rollen som finanselev får mulighed for at folde sig ud i mange forskellige retninger:

”Jeg behøver ikke at være privatrådgiver resten af livet, uddannelsen kan også åbne for blandt andet ledelse på forskellige niveauer. Og samtidig får jeg lov til at udføre et arbejde undervejs, som har værdi for andre – jeg er med i erhvervslivet og får også løn imens”, siger han om fordelene ved skiftet fra økonomistudiet til elevtilværelsen.

Han har længe vidst, at han på en eller anden måde ville beskæftige sig med økonomi, men CBS blev lige lovlig tørt og bogligt for ham. Så da det gik op for ham, hvilke muligheder der var i at lægge ud som finanselev, var det en let beslutning at bytte hverdagen som studerende ud med rollen som yngste mand i Ringsted.

Her skal han primært tage sig af de unge kunder, når han er kommet lidt mere ind i tingene: ”Allerede nu, efter den første uge, føler jeg, at jeg er en del af teamet. Jeg følger min vejleder, men jeg kan også spørge alle de andre til råds, og de lægger opgaver på mit skrivebord, som de mener, at jeg er klar til.

Det er ikke slavearbejde, jeg udfører – jeg føler, at jeg har en funktion og er vigtig at have siddende”.

HVORFOR SIGE NEJ, HVIS SVARET KAN VÆRE JA?

DANMARKS EKSPORTKREDIT

Street Surff eksporterer gadesurfboards til de nordiske og tyske markeder. På fire år voksede salget fra 11 mio. til over 130 mio. kr. Ikke desto mindre havde Street Surff, som så mange andre mindre eksportvirksomheder, svært ved at få Ja til den nødvendige kredit i banken.

Heldigvis blev Nej forvandlet til et Ja takket være en Eks-

portkaution fra EKF. I en tid, hvor kravet til sikkerhed er større end nogensinde, giver EKF dig en ekstra mulighed for at hjælpe dine kunder med finansieringen af deres internationale forretninger. En garanti fra os dækker typisk 80-95% af risikoen, og vores særlige SMV-garanti for små og mellemstore virksomheder dækker tilmed op til

FREM I VERDEN

100% af risikoen. Siger vi altid Ja? Nej, men alene sidste år gav vi garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske virksomheder for over 30 milliarder kroner. Der er altså god grund til at have EKF i baghovedet, når dine eksportkunder har brug for hjælp til at komme frem i verden.

Se hvad der skal til på ekf.dk.

Pension

Letpension år for år

Da de små og mellemstore pengeinstitutter lancerede ideen om deres eget pensionsselskab, Letpension, blev der talt om en revolution af en konservativ branche. Seks år efter kan man konstatere, at revolutionen udeblev, men bankerne tabte en milliard kroner

Af Carsten Terp, freelancejournalist

2006: 28. februar stifter 121 lokale og regionale pengeinstitutter Letpension med en kapital på 500 millioner kroner. Den tidligere filialchef for Jyske Bank i Horsens Mikael Vest ansættes som administrerende direktør. Han har stået i spidsen for arbejdsgruppen bag etableringen af Letpension. I direktionen sidder også tidligere seniorrådgiver i Jyske Bank Jørgen Gawinetski.

Han afløses i juni af tidligere underdirektør i Danica Pension Tina Dindorp.

Det er i januar 2006, at budskabet om revolutionen forkyndes. Og som altid i den finansielle sektor er ordbrugen behersket: “En kreds af pengeinstitutter arbejder hen imod en etablering af et fælles livsforsikrings- og pensionsselskab under navnet Letpension”, hedder det i den fælles pressemeddelelse fra Året Regionale Bankers Forening og ender med Lokale Pengeinstitutter. på et underskud r ne Men under de diskrete vendinger io 22,7 mill r te ligger et ønske om at male det knaskroner ef skat . tørre, støvetgrå begreb pension op med pangfarver og gøre det sexet, sprødt og ikke mindst let at forstå.

I dag – seks et halvt år og en finanskrise senere – er Letpension endt som et distributionsselskab, der formidler pensionsgiganten PFA’s produkter til de lokale og regionale pengeinstitutter.

18

Finans oktober 2012

“Letpension skal nok blive en succes”, siger Søren Andersen, aktuar og administrerende direktør i konsulentvirksomheden Invensure: “Selskabet er endt der, hvor det burde have været fra starten. Men den milliard, som pengeinstitutterne har smidt ind i selskabet, ser de aldrig igen”, siger han.

Hegn om kunderne Letpension bliver født i lyst mere end i nød.

Vi skriver 2005, og ingen har endnu drømt om noget så usandsynligt som en global finansiel krise. Finansfolk kan gå på vandet, og der ligger forretningsmuligheder og venter bag hvert gadehjørne.

Det er i dette frodige klima, en gruppe bankfolk får en ide.

De vil gøre pension enkel. Forankret i de lokale og regionale pengeinstitutter har Totalkredit siden stiftelsen i 1990 sat sig

”Pengene var rigelige dengang, så man har brugt dem – ikke fordi man ville være ødsel, men fordi man mente, det var en god investering. Det har så bare vist sig, at det ikke var den rigtige vej”.

Niels Tørslev, direktør i Letpension

Den vilde laks

på 35 procent af markedet for realkreditlån. Hvorfor ikke gøre det samme på pensionsområdet?

Hvis en kunde har nået grænsen for, hvor meget han kan sætte ind på sin kapital- og ratepension, har bankerne på det tidspunkt kun den mulighed at foreslå opsparing i frie midler eller fast ejendom – eller at sende kunden i hænderne på en af storbankerne, som allerede har et livsforsikrings- og pensionsselskab.

Bevares; der ligger produkter fra selskaber som PFA og Topdanmark på bankernes hylder. Men de er komplicerede og fylder ikke meget i de ansattes bevidsthed.

Med ideen om at etablere sit eget pensionsselskab kan de mindre og mellemstore banker slå en håndfuld fluer med ét smæk; De kan øge omsætningen – og dermed indtjeningen. De 2007: kan indhegne kunderne, så de ikke Aktionærerne render til de store konkurrenter. Og skyder endnu 200 de kan revolutionere pensionsmarkemillioner kroner det ved at give kunderne et samlet ind i selskabet. overblik over deres opsparing til Året alderdommen. En kunde kan ender med have klatpensioner fra foret underskud på skellige ansættelser, ATP, 160,5 millioner opsparing i frie midler, ratekroner efter og kapitalpensioner og friværdi skat. i ejerboligen. Med få klik skal en bankrådgiver kunne samle og regne på disse oplysninger – og dermed for første gang gøre pension overskueligt for menigmand.

Mikael Vest bliver manden, der skal gøre drømmen til virkelighed.

Fra april 2005 står den driftige filialchef hos Jyske Bank i Horsens i spidsen for den arbejdsgruppe, der skal udvikle konceptet. Mikael Vest har ingen erfaring med pension, men han er fantastisk til at fortælle historier.

“Han er en entreprenørtype – kreativ og god til at tænke ud af boksen, og så er han god til at motivere folk og begejstre dem for nye tanker. Han tager ikke noget for givet, og han er strategisk godt tænkende”, siger bestyrelsesformanden for Letpension, Jens Ove Nielsen, til Berlingske i januar 2006.

Samtidig vurderer bestyrelsen, at det vil vække for meget opsigt, hvis man går ud og henter en tung kandidat fra pensionsbranchen. Så er det bedre at tænke nyt – eller som det lyder på selskabets første generalforsamling: “Hellere en vild laks end en død sild”.

Fra juni det år får han en makker med mange års erfaring med pension, den tidligere underdirektør fra Danica Tina Dindorp. Det er bestyrelsens tanke, at hun skal fungere som drivanker, som en kilde udtrykker det.

Fatman, Disney og meditation Letpension skal nå solen. Og det skal ske i ét hug.

Kulturen i selskabet er dynamisk og innovativ. Her er ingen ledelseshierarkier, og de ansatte har ingen jobbeskrivelser. I stedet skal de byde ind på de områder, de mener de kan bidrage til.

Samarbejder med de traditionelle partnere i den konservative pensionssektor bortdømmes som fætter-kusine-fester.

Derimod indgår Master Fatman, Walt Disney og meditation i de kreative processer.

Under mottoet ”Hvis det er prøvet før, duer det ikke” tager man fat på at udvikle helt nye pensionsprodukter, der sætter den enkelte kunde i fokus. Der skal laves it-platforme, som i

Finans oktober 2012

19

Pension

2008: Bestyrelsen konstaterer, at det har været dyrere end ventet at realisere de systemmæssige visioner.

I december fratræder de to direktører Mikael Vest og Tina Dindorp.

Ny direktør bliver direktøren for Regionale Bankers Forening, Jørgen Reske-Nielsen, som fra 1. januar 2009 suppleres med direktør for Bankpension Niels-Ole Ravn. Samtidig indgås der strategisk samarbejde med Bankpension. Året ender med et underskud på 195,3 millioner kroner efter skat.

Men selv om bestyrelsen har droslet ambitionerne for selskabet ned, fastholdes det overordnede mål om at nå solen.

Nu behøver himmelfarten bare ikke at foregå i ét stræk.

Den nye strategi er også præget af udefrakommende faktorer. Selv om finanskrisen endnu ikke har åbenbaret sig i sit fulde omfang, er risikoviljen og investeringslysten i pengeinstitutterne kraftigt aftagende. Og samtidig er skrappere krav om en større kapitalbeholdning i forsikrings- og pensionsselskaber på vej.

Over de næste måneder opsiger de nye direktører halvdelen Himmelfarten modereres af konsulenterne, og omkostningerne til drift af selskabet mindMen udvikling koster. skes markant, og den første version af rådgivningssystemerne På nuværende tidspunkt kommer i drift i pengeinstitutterne. Men løfterne til offentlighehar de lokale og regionale Året ender med den binder: De lovede pensionsprodukter skal lanceres, og de pengeinstitutter skudt 700 et undersk skal på hylderne i bankerne i år. Derfor skyder ejerne millioner efter pensionsud på 550,4 mill io ner endnu 300 millioner ind i Letpension. drømmen. Og i sin korte 2009: kroner efte r Men de nye direktører har ikke altid levetid er Letpension alleI april fratræder skat . fælles dagsordener, og samarbejdet rede to gange udkommet Jørgen Reske-Nielsen. Senere knager hurtigt. Allerede i april er Jørmed årsregnskaber, der viser fratræder Niels-Ole Ravn. Ny direkgen Reske-Nielsen fortid i Letpentrecifrede millionunderskud. Det er tør bliver den tidligere direktør for Totalsion. Et halvt år senere følger bestyrelsen ikke tilfreds med. kredit Niels Tørslev.

I samme forbindelse indgås der strategisk samNiels-Ole Ravn efter.

Så da Letpension går ind i 2009, arbejde med PFA, og Letpension drives herefter Ingen af dem har ønsket at er de to direktører afløst af Jørgen som et distributionsselskab, der formidler og diudtale sig til denne artikel.

Reske-Nielsen fra Regionale Penstribuerer PFA’s produkter til pengeinstituttergeinstitutters Forening og Nielsne. Blandt andet som følge heraf nedskrives Ole Ravn fra det velrenommerede Drømmen får en ende værdien af it-udviklingsprojekter og pensionsselskab Bankpension.

Niels Tørslev er egentlig ved at trække nogle skatteaktiver med tilsamHverken Mikael Vest eller Tina sig tilbage. Men den mangeårige direktør men 400 millioner Dindorp har ønsket at udtale sig til for Totalkredit er ikke svær at overtale til at kroner. denne artikel. beskæftige sig med pension på en anden måde.

Tilsammen har det nye makkerpar i direktionen “Det var åbenbart, at noget af det, vi havde dokumenteret erfaring med pensionsdrift, udvikling og gjort med Totalkredit, var det, der skulle gøres med Lethåndtering af samarbejder med eksterne partnere. Nu skal de pension. Derfor turde jeg også godt sige: ’Lad os se, om ikke vi hamre en spuns i det hul, pengene fosser ud af. kan få det her til at lykkes’”, siger Niels Tørslev. samspil med pengeinstitutternes fælles databaser gør bankrådgiverne i stand til at give kunderne et totalt overblik over deres samlede opsparing til alderdommen. Og igennem korte kursusforløb baseret på e-learning skal de bankansatte uddannes til at rådgive om og sælge pension.

Men hovedparten af udviklingen lægges i hænderne på eksterne konsulenter. Mens den faste stab består af 25-30 ansatte, er 160 konsulenter hyret til udviklingsopgaver.

20

Finans oktober 2012

“Selskabet er endt der, hvor det burde have været fra starten. Men den milliard, som pengeinstitutterne har smidt ind i selskabet, ser de aldrig igen”.

Søren Andersen, administrerende direktør i konsulentvirksomheden Invensure

“Min opgave var jo at tage essensen af noget, der var lagt for stort ud, og bringe den essens ind i nogle strukturer, der kunne fungere – og så være tilfreds med, at det fungerede, i stedet for at forvente, at det ikke bare fungerede, men også strålede samtidig”, siger han.

Og med Niels Tørslev i direktørstolen sker der forandringer.

Der indgås et strategisk partnerskab med Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab, PFA, og med en reduceret stab flytter Letpension ind i PFA’s domicil i Sundkrogsgade.

I praksis betyder partnerskabet, at Letpension fremover skal formidle PFA’s produkter til de lokale og regionale pengeinstitutter. Og i 2010 omstruktureres Letpension. Pensionsselskabet lukkes, mens it- og holdingselskabet slås sammen til ét selskab. Her ender pengeinstitutternes drøm om at have deres eget pensionsselskab.

Forenkling blev til komplicering I pensionsbranchen har forløbet omkring Letpension vakt hovedrysten.

“Man troede, at man havde et guldæg. Men opgaven var ikke til at løfte. Derfor har man brugt en milliard kroner på ingenting. Det er spild af penge”, siger Jørgen Svendsen, aktuar og partner i konsulentvirksomheden Sejer & Svendsen.

“Man blev ved med at sætte folk ind, som ikke havde nogen ide om pension. De undervurderede, hvor svært pension er.

Og så er det løbet løbsk”, siger han.

Og Søren Andersen fra konsulentfirmaet Invensure er enig: “Ideen var at forenkle pension, men de har bare gjort det hele mere komplekst. De anede ikke, hvad de lavede”, siger han.

“De store vindere i det her er de konsulenthuse, som har været inde over”, siger Søren Andersen.

Og direktør Niels Tørslev erkender, at forløbet omkring Letpension ikke har været kønt.

“Jeg tror, at man har fejlvurderet kompleksiteten og måske

villet forny og revolutionere mere, end godt var, fordi man idemæssigt kunne se, det burde kunne lade sig gøre. Men den virkelighed, hvori man skal implementere det, har bare været så meget sværere, end man har troet”, siger han.

Og formanden for bestyrelsen, bankdirektør i Jyske Bank Niels Erik Jakobsen, er enig i, at ambitionerne har været for store: “Man har villet differentiere sig på både produkter, indhold, måder at sælge på og måder at undervise medarbejdere på.

Men det er begrænset, hvor meget man kan revolutionere på én gang”, siger Niels Erik Jakobsen.

2010: Som følge af Både bestyrelsesformanden og samarbejdet med PFA direktøren insisterer imidlertid på at stopper Letpension salget ryste fortiden af sig. Ingen af dem af selvstændige pensionsvar med i de ekstatiske produkter. Samtidig skæres Året der markant i selskabets dage, hvor medvind ender med omkostninger. var en selvfølge, og et undersk ud p å penge var rigelige.

58,8 millio ner De understrekroner efte r ger, at de har haft skat .

Nu står Letpension rigtigt

til opgave at lave en turnaround for selskabet – og at det er lykkedes.

Finans oktober 2012

21

Pension

2011: Letpension omstruktureres. I den oprindelige struktur bestod Letpension af et holdingselskab med de to datterselskaber Letpension IT A/S og Letpension Livs- og Pensionsselskab A/S. Nu lukkes pensionsselskabet, mens it-selskabet lægges sammen med holdingselskabet. Dermed slukkes drømmen om et selvstændigt pensionsselskab. Nu er Letpension også organisatorisk et selskab, der distribuerer PFA-produkter og leverer den nødvendige it-platform til pengeinstitutternes rådgivning.

Året ender med et underskud på 24,2 millioner kroner efter skat.

“Letpension skal nok blive en succes. Det er jeg ikke i tvivl om”, siger Niels Tørslev.

I dag er medarbejderne færre, omkostningerne minimeret, og Letpension distribuerer produkter fra markedets største leverandør direkte til kunderne i 75 lokale pengeinstitutter samt de store regionale, Arbejdernes Landsbank, Spar Nord og Jyske Bank. Og selv om 2012 også vil gå i minus, forventer Niels Tørslev, at Letpension allerede næste år får plus på bundlinjen.

Begge iagttagere er da også enige om, at Letpension i dag står godt i markedet.

“Ved at lægge begrænsninger på rate- og kapitalpensioner har lovgiverne slagtet bankernes pensionsprodukter. I stedet fokuserer de på livrenter, som banker ikke kan levere. Men de, der er med i dette samarbejde, kan tilbyde livrenter gennem Letpension. Og jeg tror faktisk, at det bliver en succes”, siger Søren Andersen.

Og Jørgen Svendsen mener, at Letpension i dag står der, hvor selskabet burde have placeret sig fra starten – bare med en milliard kroner mindre, som kunne have været brugt på at skaffe nye kunder og give kunderne bedre rabatter.

Niels Tørslev erkender da også, at tingene kunne have været gjort anderledes.

“Pengene og tiden kunne være brugt bedre. Og der er da nok mange, der er ærgerlige over, at de ikke har de penge.

Men pengene var rigelige dengang, så man har brugt dem – ikke fordi man ville være ødsel, men fordi man mente, det var en god investering. Det har så bare vist sig, at det ikke var den rigtige vej. Og så må man jo på et eller andet tidspunkt sige: ’Nu må vi gøre det anderledes’”, siger Niels Tørslev: “Måske kunne man have gjort det tidligere. Det skal jeg ikke kunne vurdere. Vi har gjort det nu, så hurtigt som vi kunne. Vi har vendt en virksomhed med meget store omkostninger til en meget mere målrettet virksomhed med meget mindre omkostninger”. ¢

22

Finans oktober 2012

Samlet

underskud på de seks år:

1.011,9 millioner kroner.

MAS master i skat

“Vil du udvikle dine kompetencer inden for skatteområdet?”

Master i Skat udvikler dine faglige og personlige kompetencer og kvalificerer dig til at håndtere problemstillinger inden for direkte og indirekte skatter på højeste niveau.

Master i Skat er en videregående, fleksibel uddannelse, der henvender sig til skatteadvokater, revisorer og andre, der arbejder med skatteforhold for personer og selskaber.

Uddannelsen kan anvendes som efteruddannelse til specialisering inden for specifikke fagområder og som obligatorisk efteruddannelse for advokater og revisorer.

tilMeldingSFriSt: 1.12.2012

Yderligere oplYSninger: FindeS på www.masteriskat.dk eller ved kontAkt til Helle ibæk, progrAMkoordinAtor. tel.: 3815 2996. e-MAil: Hi.Stu@cbS.dk

Rådgiver og pizzabud Spar Nord tilbyder at levere pizza og rådgivning hjemme hos kunderne i et forsøg på at tiltrække flere privatkunder. Finans har mødt en af de rådgivere, der har prøvet turen som pizzabud og rådgiver

Af Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten

”Vi grinte lidt af det til at begynde med. Det med at tage en hjelm på, hoppe op på scooteren med pizzaer bagpå og køre ud til kunderne med aftensmaden er jo ikke noget, vi ellers har gjort så meget i”, siger Danila Nielsen, der er privatkunderådgiver i Spar Nords afdeling i Køge, om dengang hun første gang hørte om bankens nye pizzatiltag.

Konkurrencen mellem pengeinstitutterne er skærpet de seneste år og vil kun blive hårdere i løbet af de kommende år.

Da Spar Nord samtidig har en ambition om at lokke 10.000 nye privatkunder til om året, skulle der et kreativt tiltag til.

Den 10. juli lancerede banken tilbuddet om at flytte kundemødet hjem til de familier, der er interesseret i at få gennemgået deres privatøkonomi i private og trygge rammer. Og for at gøre det nemmere for familien tilbyder banken også at tage pizza eller andre former for aftensmad med. ”Vi arbejder ud fra en vækststrategi, så det er en del af vores

24

Finans oktober 2012

mentalitet, at vi hele tiden skal opleve fremgang – også på kundesiden. Vi har som mål at få 10.000 nye kunder i 2011, 2012 og 2013, så det kræver nogle nye tiltag. Vores nye takeawaykoncept er et af mange tiltag, vi har gjort for at sikre denne tilgang”, siger Leif Lind Simonsen, der er pressechef i Spar Nord. ”Det, vi gerne vil, er at fjerne en barriere for, at et møde ikke blev til noget. Og i sidste ende skal vores tiltag gerne ende ud i et møde med en af vores rådgivere”, siger han.

Danila Nielsens vej ind i Spar Nord var gennem finansøkonomstudiet. Til at begynde med var hun ikke fuldstændig klar over, i hvilken retning studiet skulle bringe hende, men hun var dog helt sikker på, at hun ville have så meget kundekontakt som muligt. ”Jeg har selv fået noget rigtig dårlig rådgivning engang, så jeg tror faktisk, at det triggede lidt i retningen af, at jeg gerne ville sørge for at give kunderne en god rådgivning og en god oplevelse. Og det bedste ved at arbejde i en bank er faktisk alle

Danila Nielsen har foreløbig gode erfaringer med at yde rådgivning og pizza hjemme hos kunderne

de kunder, man har, og de kundeforhold, man får opbygget. Jeg kan rigtig godt lide den tætte relation til kunderne. Det, at man kan følge deres udvikling, høre deres historie og forsøge at hjælpe dem lidt på vej. Det er spændende”, forklarer hun.

God premiere Da kollegaerne og Danila Nielsen havde grinet færdig, efter at de første gang hørte om bankens nye pizzatiltag, reflekterede hun over den nye funktion i jobbet. Og da muligheden opstod, sprang hun på scooteren og tog hjem til nogle kunder med aftensmad og lånedokumenter. ”Jeg kunne godt se ideen i det, selvom det måske ikke lige var noget, jeg jublede over, da jeg først hørte om det. Men min første oplevelse med det gik supergodt, og det passede kunderne rigtig godt, at jeg kom ud til dem og havde aftensmaden med til dem og deres børn, for det er netop sådan en familie, der har svært ved at få passet bankbesøget ind i deres travle hverdag”, siger Danila Nielsen.

Mødet gik godt. Familien var glad for at få besøg af banken i form af Danila Nielsen, og i og med at det foregik hjemme hos familien, var de mere afslappede, og det var med til at gøre mødet bedre. ”Det var en rigtig god måde at komme tættere på kunderne på, ved at mødet blev holdt hjemme hos dem. Man møder dem jo på en helt anden måde, og man lærer meget mere om dem, når man ser, hvordan de bor, og møder deres børn, som oftest ikke er med i banken. Kunderne var samtidig bestemt mere afslappede, end når de er til møde i banken.

Derhjemme bliver de nok lidt mere trygge og sikre og stiller flere spørgsmål. Så et eller andet sted bliver det et bedre møde”, fortæller Danila Nielsen.

Bankernes største imageproblem handler ikke om, at de er overfolkelige eller overnærværende, og jeg synes, at man skal se vores nye tiltag i det lys” Leif Lind Simonsen, pressechef i Spar Nord

Altid en balancegang Pizzatiltaget er blevet mødt positivt blandt Spar Nords kunder. I hvert fald dem i Køge, fortæller Danila Nielsen. Ideen har dog også mødt undren, skepsis og hovedrysten. Men tiltaget skal være med til at tegne billedet af, at Spar Nord er en bank, der tænker anderledes og prioriterer tilgængelighed og nærvær højt. Og dermed er det i tråd med bankens ideer og værdier, forklarer Leif Lind Simonsen. ”Det er altid en balancegang. Jeg tror, at det i det nuværende marked er meget vigtigt, at vi prioriterer tilgængelighed og folkelighed meget højt. Der er selvfølgelig tiltag, der falder i kategorien som useriøse og uprofessionelle, men her mener jeg, at vi er inden for grænsen. Bankernes største imageproblem handler ikke om, at de er overfolkelige eller overnærværende, og jeg synes, at man skal se vores nye tiltag i det lys”, siger han. ¢

Finans oktober 2012

25

26

Finans oktober 2012

Stemmeretsbegrænsning

Bankkongernes sikkerhedsnet Pengeinstitutter med professionelle storaktionærer med en indflydelse svarende til deres ejerskab har generelt klaret sig bedre gennem krisen end pengeinstitutter, hvor der er stemmeretsbegrænsning

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel

Magt forsvinder ikke. Den siver andre steder hen. Det er professor Ken L. Bechmanns, CBS, væsentligste anke mod stemmeretsbegrænsninger, der var tænkt som et værn mod magtfulde aktionærer og fjendtlige overtagelsesforsøg. I tilfældet danske pengeinstitutter er professoren ikke bange for at sætte adresse på: til bankdirektører, der på den konto bliver alt for enerådende.

Han har siden 2008 forsket i stemmeretsbegrænsningernes effekt – ikke mindst deres rolle i den finansielle krise. ”Jeg sætter ikke lighedstegn mellem stemmeretsbegrænsninger og dårligt drevne pengeinstitutter. Men alt andet lige har pengeinstitutter med professionelle storaktionærer med en indflydelse svarende til deres ejerskab klaret sig bedre gennem krisen. Eksempelvis var forrentningen af egenkapital i 2008 i gennemsnit 2,45 procent for banker med en storaktionær, mens den kun var -9,87 procent for banker uden en storaktionær; en forskel, der både er betragtelig og statistisk signifikant”, siger Ken L. Bechmann.

Før krisen satte ind i 2008, var der 44 børsnoterede banker i Danmark. Heraf havde 38 stemmeretsbegrænsninger. I løbet af de seneste år er næsten hver fjerde forsvundet.

Reglerne om at begrænse storaktionærers stemmeret har deres udspring i den gamle andelstankegang med ét hoved én stemme. Stemmeretsbegrænsninger var snarere normen end undtagelsen i 1800-tallet, hvor C.F. Tietgen ifølge professor i bankhistorie Per Hansen, CBS, var den første, der brød med

princippet om begrænset stemmeret i aktieselskaber i de selskaber, han stiftede fra 1870’erne. ”Nu er det jo et brud med en normal måde at drive et aktieselskab på, og man ser det i Danmark stort set ikke uden for den finansielle sektor. I udlandet er sådanne bestemmelser endnu mindre udbredte. Det passede måske godt i et samfund, hvor man kendte hinanden, og hvor man drev bank efter kirketårnsprincippet. Men nu har de fleste pengeinstitutter et helt andet forretningskoncept, hvor reglerne hjælper til med at skabe enevældige bankkonger og virksomheder drevet i modstrid med almindelig god corporate governance”, siger Ken L. Bechmann.

For Ken L. Bechmann har reglerne været med til at skabe uheldige magtkoncentrationer hos direktører, der alt for ofte blev til bankkonger, og som desværre i en række tilfælde havde uheldige karakteristika såsom grådighed, storhedsvanvid eller egenrådighed. ”Lokale konger, der troede, at de kunne gå på vandet, og som blev forblændet af magten og den succes, som de havde i årene inden krisen”, som han bramfrit udtrykker det.

My way – or the high way ”Advokatundersøgelserne i forbindelse med de seneste bankkrak har vist, at alt for meget magt har været samlet hos en direktør, der ikke er blevet holdt i ave af en kompetent og uafhængig bestyrelse. Omkvædet har været ”my way – or the high way. Der har ikke været bremseklodser”.

Finans oktober 2012

27

Stemmeretsbegrænsning De mindre aktionærer, der ejer en aktie for at kunne købe billig valuta og for at få et lille traktement ved årets generalforsamling, må ifølge Ken L. Bechmann krydse fingre for, at der er et par storaktionærer, der har evnen, lysten og viljen til at sørge for en fornuftig sammensætning af bestyrelsen. Men de store aktionærer holder sig borte, når de ikke får indflydelse. ”Der er tvært imod en klar indikation på, at det er direktørens venner, der kommer i bestyrelsen. Og de kan såmænd være kompetente nok, men de er jo ikke tilstrækkeligt uafhængige af direktøren. Vi så jo for eksempel i Roskilde Bank, hvordan bestyrelsesmedlemmer endte med at måtte trække sig, fordi de ikke følte, de kunne løse deres bestyrelsesopgaver”, siger Ken L. Bechmann.

Nogle har nævnt uhensigtsmæssige bonusordninger som en bidragende årsag til finanskrisen. Men ifølge Ken L. Bechmann er de snarere et symptom end en årsag. Et symptom på, at en direktør er blevet for mægtig og har bevilliget sig selv et alt for rundhåndet honorar. ”De aflønninger er aldrig kommet i stand på aktionærernes initiativ. De danske banker med de største aflønningsskandaler er banker med stemmeretsbegrænsninger, hvor en direktør har fået både i pose og i sæk. Det har ikke været kompetente storaktionærer eller en uafhængig kompetent bestyrelse, der har lavet disse lønpakker.

Desuden var skaden med alt for voldsom udlånsvækst sket, inden de fleste af bonusordningerne blev indført. Det er to sider af samme sag: for meget magt hos en direktør, der ikke bliver udfordret af bankens bestyrelse”.

Når man har stemmeretsbegrænsningerne, er de meget svære at komme af med. Jyske Bank har for eksempel omkring 250.000 aktionærer. Hvis reglerne skal ændres, skal 90 procent af dem møde op og stemme for. Det er de facto umuligt. ”Ikke engang ATP, som var en pænt stor aktionær i Jyske Bank, kom for nogle år siden igennem med sine krav om at komme af med reglerne om stemmeretsbegrænsninger, så det endte med, at ATP stemte med fødderne og solgte sine aktier. Ingen nuværende aktionærer har taget stilling for stemmeretsbegrænsningerne, og når ikke engang ATP kan komme igennem med en afskaffelse, så er der langt igen. Kun når en Karsten Ree kommer Amagerbanken til undsætning med en hel pose penge, man godt vil have fingrene i, kan man finde ud af at ændre dem, når det er den betingelse, han stiller – men her var det tydeligvist for sent”, siger Ken L. Bechmann. ”Det er lidt tragikomisk, at staten godt kan se ulemperne ved stemmeretsbegrænsningerne i de tilfælde, hvor den selv vil ende som storaktionær, men tøver med at fjerne dem over en bred kam”.

Selv håber Ken L. Bechmann på, at selskabsloven ændres, så det bliver ulovligt for bankerne at sætte begrænsninger på, hvor stor en ejerandel eller hvor mange stemmer en aktionær kan opnå.

28

Finans oktober 2012

Henning Kruse Petersen, der efter interviewet her er gået af som formand for bestyrelsen i Finansiel Stabilitet, er ikke begejstret for reglerne, der begrænser aktionærers stemmeret. På formandsposten har han været meget tæt på det, der er gået galt i den finansielle sektor siden finanskrisens begyndelse. ”Jeg har meget svært ved at se begrundelserne for dem.

Konsekvensen er en ledelsesstruktur, der er selvsupplerende og meget let risikerer at blive en lille smule selvtilstrækkelig.

Det harmonerer ikke med, at det faktisk er en kompliceret sag at drive pengeinstitut, og at det bestemt ikke bliver mindre kompliceret i fremtiden. Stemmeretsbegrænsningerne er ikke en positiv faktor i det spil”, siger han og tilføjer: ”Jeg mener ikke, at stemmeretsbegrænsningerne er den eneste årsag til, at det er gået galt for så mange pengeinstitutter, men de er bestemt en medvirkende årsag”.

Frem for en egentlig lovændring ville han dog foretrække, at investorer stemte med fødderne, altså holdt sig væk fra selskaber med stemmeretsbegrænsninger.

Et forsvar for det lokale Claus E. Petersen, direktør i Den Jyske Sparekasse og formand for Lokale Pengeinstitutte, køber ikke argumenterne mod stemmeretsbegrænsninger. Han mener ikke, det er bevist, at pengeinstitutter med stemmeretsbegrænsninger har klaret sig dårligere under krisen. ”Det er lidt som at sige, at der bliver købt mange is, fordi der er mange mariehøns – hvor sammenhængen jo er varmen. Ser man bort fra de rationelle og økonomiske argumenter, har det vitterligt stor betydning for et lokalsamfund med et lokalt pengeinstitut.

Lokalsamfundet har notorisk en vigtig finansieringskilde. Hvad ville for eksempel Silkeborg være uden Jyske Bank, eller Grindsted uden Den Jyske Sparekasse. Det har betydning for erhvervslivet, for antallet af arbejdspladser, for sport og for kultur med et lokalt pengeinstitut”.

Heller ikke argumenterne om selvsupplerende, selvtilstrækkelige bestyrelser, der står i vejen for en fornuftig konsolidering, kan han kende fra sin virkelighed. ”Der er sket et kompetenceløft i de senere år, kompetencerne tages meget seriøst, og der er stor bevidsthed om, at bestyrelsen skal være bredt funderet. Og når bestyrelsen er kompetent, og ledelsen har fremlagt en fornuftig forretningsstrategi, så kommer de professionelle investorer også med penge. Endelig mener jeg ikke, at finanskrisen har vist nogen automatisk sammenhæng mellem sundhed og størrelse. Nordea, Frørup Andelskasse og Ringkjøbing Landbobank er vidt forskellige, men alle sunde pengeinstitutter”, siger Claus E. Petersen, der altså heller ikke er enig i, at regler om stemmeretsbegrænsninger lægger hindringer i vejen for udviklingen af en sund finanssektor. ¢

De bedste afdelinger for danske obligationer Sparinvest Korte Obligationer – årets bedste i kategorien DKK Korte Obligationer Sparinvest Mellemlange Obligationer – årets bedste i kategorien DKK Obligationer

Sparinvest Korte Obligationer og Sparinvest Mellemlange Obligationer er kåret som årets bedste afdelinger for danske obligationer af Morningstar ved Fund Awards 2012. Kåringen er en anerkendelse af Sparinvests evne til at levere stabile og langsigtede investeringsstrategier – til glæde for vores samarbejdspartnere og mange tusinde private investorer.

n sparinvest.dk Finans august 2012

29

TEMA

landsmøde 2012

30

Finans oktober 2012

Politisk udvikling 239 delegerede søsatte på landsmødet 15 nye indsatsområder, der skal styre Finansforbundets faglige og politiske kurs i fremtiden. Forud var gået en længere proces, der på nyskabende vis inddrog de delegerede

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

Stemningen i landsmødesalen var tæt på klimaks onsdag efter midnat. På talerstolen stod en træt, men også lidt euforisk formand, og bagved klappede Hovedbestyrelsen ad en veloverstået proces, hvor alle delegerede havde været involveret i udarbejdelsen af de nye indsatsområder, som Finansforbundet skal arbejde med i den kommende landsmødeperiode. ”Som forbund er vi faktisk ret enige om, hvad vi mener, og hvor vi vil hen”, sagde Kent Petersen om det nye program, der skal komme tættere på de enkelte medlemmers hverdag med de udfordringer, de oplever.

De 239 delegerede var indstillet på, at de ikke som til tidligere tiders landsmøder skulle nøjes med at debattere allerede beskrevne indsatsområder for den kommende landsmødeperiode. For nok så væsentligt havde formanden, inden processen for alvor gik i gang, understreget: ”Det er en politisk proces, hvor alt kan ske, men det vigtigste er, at når vi rejser hjem, har vi alle et ejerskab til indsatsområderne”.

Det nye arbejdsprogram – se punkterne i boksen på næste side – siger meget klart, at Finansforbundet er en del af samfundet – og derfor skal varetage medlemmernes interesser gennem politisk påvirkning af de rammer, der påvirker vores

Finans oktober 2012

31

TEMA

landsmøde 2012

medlemmers hverdag. I disse år er tilliden til de finansielle virksomheder på et historisk lavt niveau, og det påvirker vores medlemmer: ”Vi er som fagforbund for alle medarbejdere i den finansielle sektor klar til at tage medansvar for samfundsudviklingen og rammerne om vores medlemmers hverdag gennem de nødvendige og relevante samarbejds- og alliancepartnere”.

En sektor under forandring Programmet tager udgangspunkt i, at den finansielle sektor er under forandring, og derfor skal Finansforbundet konstant søge at påvirke de reguleringsrammer for sektoren nationalt og internationalt, der har betydning for vores medlemmers arbejdsliv.

Og nok så væsentligt, understreges det i programmet, er udgangspunktet, at vi som medarbejdere er fundament i sektoren og ikke kun omkostninger.

Desuden er solidaritetselementet vigtigt for vores overenskomststruktur, da Finansforbundet er fagforening for hele sektoren: ”Vi skal udvikle fremtidens overenskomst, så den kan rumme alle medlemstyper og blive ved med at være en stærk, fælles ramme for forskelligheden og tage vare på alle faser af arbejdslivet”.

På arbejdspladserne gælder det om at skabe de bedst mulige rammer for det moderne og fleksible arbejdsliv for vores medlemmer. Derfor arbejder Finansforbundet for, at alle medlemmer har kompetencer, der styrker deres markedsværdi og employability. Der skal være job til vores medlemmer – uanset hvor, står der i programmet.

Desuden er ledelse og ledernes trivsel og vilkår vigtige – både for lederne som særlig medlemsgruppe og for medlemmerne generelt. God ledelse skaber trivsel for alle vores medlemmer, er Finansforbundet overbevist om.

Et forpligtende fællesskab Det fjerde store indsatsområde handler om forbundet. Her gælder det, at alle medlemmer skal kunne se sig selv i forbundet, og vi skal sikre, at forbundets tilbud matcher de forskellige medlemsgruppers behov: ”Vores medlemmer skal følges gennem hele deres arbejdsliv, og Finansforbundet skal være et forpligtende fællesskab med plads til forskellighed”, hedder det i programmet for de nye indsatsområder, der blev enstemmigt vedtaget på landsmødet. ”De fleste siger, at papiret om indsatsen i den kommende landsmødeperiode faktisk afspejler de områder, vi har arbejdet med”, sagde Kent Petersen. ¢

32

Finans oktober 2012

De 15 indsatsområder Samfund • Vi skal udøve politisk påvirkning og indflydelse, og vi skal via en aktiv kommunikationsindsats synliggøre og skabe forståelse for vores ageren og resultater over for medlemmerne.

• Vi skal arbejde for at styrke og udvikle den danske arbejdsmarkedsmodel.

• Vi skal fokusere på at styrke forståelsen for sektorens funktion i samfundet.

Sektor • Vi skal arbejde for fair regulering af sektoren – gennem de nødvendige samarbejdsrelationer og indsatser.

• Vi skal udvikle fremtidens overenskomst, så den kan rumme alle medlemstyper og blive ved med at være en stærk, fælles ramme for forskelligheden og tage vare på alle faser af arbejdslivet.

• Vores sektor er under forandring, og Finansforbundet skal være det enkelte medlems holdepunkt gennem en sammenhængende og effektiv beskæftigelsesindsats.

• Vi skal arbejde for at forbedre sektorens image til gavn for vores medlemmer gennem de nødvendige samarbejdsrelationer og indsatser.

Arbejdsplads • Vi skal være på forkant med de kompetencer, der efterspørges i fremtiden, gennem dialog med virksomhederne og medvirke til at uddanne vores medlemmer til jobskifte.

• Vi skal styrke trivslen hos det enkelte medlem og synliggøre den sociale kapital i virksomhederne.

• Vi skal skabe de bedst mulige rammer for det moderne og fleksible arbejdsliv for vores medlemmer.

• Vi skal fokusere på ledelse og anvise veje og værktøjer for at påvirke ledernes forhold i virksomheden.

Forbund • Vi skal arbejde med at udvikle tillidsmandsrollen for at sikre endnu mere kompetente tillidsmænd.

• Vi skal løbende vurdere, om vores organisationsstruktur og politiske grundlag er det mest optimale.

• Vi skal sikre en stærk organisering blandt andet ved hvervning af tillidsmænd og medlemmer.

• Vi skal sikre, at forbundets tilbud matcher de forskellige medlemsgruppers behov.

Fællesskabet skal stå sin prøve

Et meget fokuseret landsmøde prioriterede arbejdet for at fastholde beskæftigelsen i sektoren og for at hjælpe de medlemmer, der trods indsatsen rammes af afskedigelser

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Det var en dristig proces. Ikke som til sædvanlige landsmøder, hvor meget er handlet af, inden de delegerede indtager deres pladser. Dette landsmøde skulle involvere og engagere. Og det lykkedes. ”Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet. Debatten var meget fokuseret på branchens situation. De indsatsområder, vi sammen formulerede og blev enige om, handler om, hvordan vi kan skabe bedre rammer både for sektoren og for det enkelte medlem i hverdagen. Vi havde en god og spændende debat om hele beskæftigelsessituationen – om de kolleger, der er blevet fyret og om, hvordan det påvirker at have en fyringstrussel hængende over hovedet”, siger Finansforbundets formand Kent Petersen.

Meget af forbundets arbejde i de kommende to år kommer - på baggrund af landsmødets beslutninger – til at handle om, hvordan man kan håndtere de udfordringer endnu bedre. En opsigelse må ikke medføre, at hverdagen bliver ødelagt, og livet kommer til at ligge i ruiner. Finansforbundet vil gøre sit bedste for at medlemmerne ikke kommer i den situation, og forbundet skal være der for dem, der trods indsatsen kommer der. ”Det kræver, at vi tager ansvar og involverer os på samfundsniveau og sektorniveau, og at vi på arbejdspladserne er med til at sikre medlemmernes kompetencer og gode rammer for det moderne arbejdsliv”, siger Kent Petersen.

Ikke mindst hele beslutningsprocessen styrker i formandens optik arbejdet mod det fælles mål. ”Alle delegerede var utroligt dedikerede, de tog ejerskab, og vi går nu herfra med en klar forståelse af en fælles opgave”, siger Kent Petersen, og understreger, at al god politikskabelse handler om at give rum for medindflydelse og om at tage den. ”Stemningen på landsmødet var naturligvis præget af den

” Vi skal sikre medlemmernes kompetencer og gode rammer for det moderne arbejdsliv”, siger Kent Petersen.

situation, sektoren nu på snart femte år står i. Mange delegerede kommer fra virksomheder, der har været i problemer og repræsenterer medlemmer, der er fyret eller fyringstruede. Det betyder også, at alle er meget bevidste om deres ansvar og om, at det er nu, fællesskabet skal holde”, siger Kent Petersen.

I politikkens ånd var landsmødet ikke en lukket seance.

Christian Clausen, koncernchef i Nordea, og erhvervsminister Ole Sohn bidrog med synsvinkler fra virksomhederne og fra samfundet. ”Indlæggene viste os, at vi har en fælles udfordring i at bringe sektoren tilbage på sporet, og jeg tror, vi kan nå langt, hvis vi arbejder sammen selvom vi ikke altid er enige om metoderne”, siger Kent Petersen. ¢

Finans oktober 2012

33

TEMA

Læs mere om landsmødet og se videoindslag og billeder på Finansforbundet.dk/lm2012

landsmøde 2012

Vi tænker anderledes nu

Fuld valuta for kontingentet

Alle flår i den sunde bankdrift

Krisen er nærmest blevet en permanent følgesvend, og den har sat sig mentalt, slog Finansforbundets formand Kent Petersen fast i sin mundtlige beretning til de 239 delegerede på Finansforbundets landsmøde tirsdag den 2. oktober. ”Vi tænker simpelthen anderledes, end vi gjorde for ganske få år siden”, sagde Kent Petersen og konstaterede, hvordan den nye dagsorden har sat sit præg på arbejdet på Christiansborg med omfattende reformer til følge.

Her har Finansforbundet både et ansvar for og en pligt til at være medspiller. ”Vi har et ansvar over for vores medlemmer om at varetage deres interesser. Vi har kompetencerne og ressourcerne til at løfte vores del af ansvaret for det samfund, vi er en del af. Og derfor har vi også pligten til at påtage os vores del af det!”, sagde Kent Petersen.

Konkret kom Finansforbundets involvering i den forløbne landsmødeperiode blandt andet til udtryk i kampen mod en øget lønsumsafgift. En kamp der dog trods utraditionelle midler og en stor indsats ikke førte til meget i første omgang.

Kent Petersen ærgrede sig også over de kuldsejlede trepartsforhandlinger, hvor den langsigtede tænkning og det visionære fokus tabte kampen om dagordenen til en debat om feriedage, fire milliarder og fnidder. Et alvorligt slag mod den danske aftalemodel, der også kom i spil i sommerens konflikt om Vejlegården. ”Selve substansen i sagen om Vejlegården er jo fundamental for hele vores system. Vi kan simpelthen ikke bare acceptere, at en virksomhed kan shoppe rundt efter den billigste overenskomst”, sagde forbundsformand.

”Vores medlemmer er vores kunder, vores grundlag og udgangspunktet for alle aktiviteter. Og vores medlemmer er tilfredse med det, vi leverer, vi har ikke problemer med at fastholde medlemmerne”, sagde Solveig Ørteby i sin del af beretningen på Finansforbundets landsmøde.

Ganske vist eksisterer en fagforening på markedsvilkår, men der er også mere end økonomi på spil: ”Hvis organisationsprocenten falder, er det ikke kun indtægter, der ryger. Det er vores legitimitet til at repræsentere medarbejderne i den finansielle sektor”, sagde Solveig Ørteby, der ikke har intentioner om et Finansforbund som blot en forsikrings-, service- og indkøbsforening. Det er ikke svaret på tidens udfordringer.

Tillidsmanden er typisk et nyt medlems første møde med Finansforbundet. At være tillidsvalgt er et arbejde, der kræver konstant kompetenceudvikling og personligt engagement, og at man er klar til at løfte ansvaret. ”I Finansforbundet skal vi klæde tillidsmanden på til opgaven. Derfor har vi gennemført en ret omfattende restrukturering af hele tillidsmandsuddannelsen, som bliver en klasse for sig”, garanterede Solveig Ørteby og slog en tyk streg under, at der aldrig må være tvivl om, hvor loyaliteten ligger, når eller hvis tingene spidser til: ”Loyaliteten skal blive i Finansforbundet og hos medlemmet – og uanset ens karriereambitioner i virksomheden, skal man selvfølgelig være i stand til at håndtere det dilemma.”

På den ene side står lovgiverne med kapitalkrav om øget polstring, mens aktionærerne på den anden forlanger store afkast på egenkapitalen. Det er vanskeligt at forene. Vi skal arbejde for, at det ikke bliver samfund, kunder og medarbejdere, der kommer til at betale prisen for tovtrækkeriet, sagde næstformand Michael Budolfsen i sin del af den mundtlige beretning. ”Vi har jo ikke detailindsigten i kreditbøgerne ude omkring, men vi må til hver en tid insistere på, at principper skal udfærdiges på baggrund af faktuelle forhold. Skrivebordsprincipper må ikke koste arbejdspladser, hverken i eller uden for sektoren”, understregede Michael Budolfsen fra talerstolen. Ændrede nedskrivningsprincipper er ifølge Finansforbundets næstformand et godt eksempel på regulering, der nok kan forsvares, men hvor ikke alle konsekvenser synes at være gennemtænkt for sektor og samfund. ” Regulering handler jo i den sidste ende også om mennesker. Den er afgørende for vores medlemmers ve og vel – og derfor gør vi alt, hvad vi kan for at påvirke sektorreguleringen i den rigtige retning”, sagde han til de 239 delegerede på landsmødet.

Michael Budolfsen kritiserede også kravene om 13-14-15 procents forrentning af egenkapitalen. ”Vi skal mod noget bedre, og det kommer vi ikke ad andre veje end ansvarlighedens. Det må også gå op for aktionærerne. Det handler om god og ansvarlig ledelse og om en dialog med ejerne om, hvad det er for en virksomhed, de har andel i. Den dialog skal ikke tage udgangspunkt i, hvad man vil have ud af sin investering – den skal starte med, hvad det er for et forretningsgrundlag og strategi, virksomheden har”, sagde Michael Budolfsen.

34

Finans oktober 2012

cOPENHAGEN dRUMMERS ÅBNEDE LANDSMØDET MED ET SPEKTAKULÆRT SHOW

Finans oktober 2012

35

TEMA

Læs mere om landsmødet og se videoindslag og billeder på Finansforbundet.dk/lm2012

landsmøde 2012

Sektoren skal sadle om

Kravene om regulering kan koste europæiske banker omkring 100 milliarder kroner, vurderer

Det kræver en fundamental omstilling af forretningsstrategierne at honorere de nye krav til bankerne, og det er en omstilling hver eneste kunde og medarbejder vil komme til at mærke, sagde Nordeas koncernchef Christian Clausen, der er formand for den europæiske bankforening EBF, i sin gæstetale på Finansforbundets landsmøde.

Det handler om nye kapital-, likviditets- og fundingkrav, der tilsammen vil øge bankernes omkostninger kolossalt. I alt vurderede Christian Clausen, at kravene tilsammen kan komme til at give de europæiske banker ekstraomkostninger i omegnen af 100 milliarder euro. Et beløb der svarer til, hvad de tilsammen tjente i 2011. ”Samtidig vil aktionærerne kun skyde penge ind i bankerne, hvis de kan få et afkast omkring 10-11 procent. Kan de ikke det, sætter de hellere deres penge i Novo eller Carlsberg. Så vi skal genskabe overskuddet og rentabiliteten. Vi skal være mere effektive. Det er udfordringen, og der er ingen vej uden om.

Det er ikke noget vi bestemmer, det gør investorerne”, sagde Christian Clausen. / ET

Christian Clausen.

Ole Sohn: Tilliden skal genoprettes Erhvervsminister Ole Sohn lagde i sin tale på Finansforbundets landsmøde stor vægt på medarbejdernes medansvar for at genoprette tilliden til sektoren. ”Jeg skal ikke lægge skjule på, at vi som politikere også har forventet meget af jer. I takt med at de finansielle produkter bliver stadig mere komplicerede, stiger kundernes behov for ordentlig og grundig rådgivning, og det er vores forventning, at I er jeres rolle bevidst – også i denne sammenhæng”.

Ole Sohn viede meget af sin tale til at gennemgå regeringens initiativer til at certificere rådgivere og til at mærke produkter og påpegede, at større og større kompleksitet i de finansielle produkter kræver mere og mere uddannelse – også livslang uddannelse. ”Som fagforening har I en afgørende rolle at spille, så de ansatte kan yde den bedste rådgivning og service”. / ET

36

Finans oktober 2012

Medarbejderne har et medansvar for at genoprette tilliden til sektoren, mener erhvervsminister Ole Sohn (SF).

Formandskabet genvalgt Finansforbundets landsmøde genvalgte torsdag den 4. oktober formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen og Solveig Ørteby til at stå i spidsen for Finansforbundet de næste to år.

Formand Kent Petersen overtog formandsposten i 2009 efter Allan Bang, men har siddet som næstformand i Finansforbundet siden 2004. Det samme har Michael Budolfsen, mens Solveig Ørteby blev valgt til næstformand for første gang i 2010.

Landsmødet bød også på et par ændringer i Hovedbestyrelsen. Kredsformand Steen Lund Olsen fra Danske Kreds træder ind i stedet for Peter Gaardsdal Sørensen, mens Toni Madsen fra Kreds Nordea afløses af Ole Lund Jensen ligeledes Kreds Nordea. / SF

Michael Budolfsen, Solveig Ørteby og Kent Petersen blev alle genvalgt for de næste to år.

Støtte til langtidsledige Fokus på fremtidens overenskomster Finansforbundets landsmøde besluttede at lade en arbejdsgruppe vurdere forholdet mellem den centrale og decentrale løndannelse, mellem STOK (standardoverenskomst) og VOK (virksomhedsoverenskomst). Det sker i lyset af, at landsmødet besluttede, at fremtidens overenskomst skal udvikles, så den kan rumme alle medlemstyper og blive ved med at være en stærk, fælles ramme for lokale forskelligheder.

Det skal undersøges, hvordan Finansforbundet bedst vedligeholder og udvikler fleksibiliteten med udgangspunkt i et stærkt fællesskab. Arbejdsgruppen refererer til hovedbestyrelsen, og analysen skal afsluttes, så den kan indgå i forberedelsen af de kommende overenskomstforhandlinger, hvor der i forvejen er et fælles arbejde mellem FA og Finansforbundet om at udvikle løndannelsen ved at indføre et nyt og mere tidssvarende lønsystem. / ET

Finansforbundets landsmøde vedtog en udtalelse, om at det er nødvendigt at forkorte genoptjeningsperioden på dagpengene; Det nytter ikke at gøre dagpengepolitikken til et spørgsmål om at piske de ledige, når jobbene ikke er til stede. Rammerne for dagpengene er strammet i en lavkonjunktur, og det har omfattende konsekvenser for de mennesker, der mister deres job. Det er en situation, hvor dagpengesystemet burde fungere som et afgørende sikkerhedsnet i et velfungerende arbejdsmarked og en helt naturlig del af flexicurity og den danske arbejdsmarkedsmodel.

De ramte mennesker skal ikke skubbes ud over kanten. De har i stedet brug for kortere optjeningsperiode, bedre muligheder for opkvalificering og en mere aktiv beskæftigelsesindsats, udtaler Finansforbundets Landsmøde.

Finans oktober 2012

37

globalt “More banksters than bankers …

Den offentlige tillid til bankerne har taget et styrtdyk med den seneste [Libor]skandale” EU’s justitskommisær Viviane Reding

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

Flere hoveder skal rulle

Traderne skal trænes som atleter

Endnu et surt halvår for de store investeringsbanker får analytikere til at spå fyringer, der skærer dybt i medarbejderstabene. Faktisk forventes der så mange fyringer, at det ligger på niveau med fyringerne i 2008, da finanskrisen startede.

En headhunter er i Financial Times refereret for, at mange store investeringsbanker vil have 20 procent færre medarbejdere i forretningsområderne ”kapitalmarkeder” og M&A (Mergers and Acquisitions) i slutningen af året sammenlignet med 2011, og det skønnes, at en analyse, der forudsagde, at 25.000 job ville blive skåret væk i City of London i år, meget snart vil blive justeret i opadgående retning. Hermed spår økonom i Centre for Economics and Business Research Rob Harbron, at antallet af ansatte i investeringsbanker i London vil komme under 255.000. Det svarer til antallet af ansatte i 1996.

Konkret har japanske Nomura, schweiziske UBS og Credit Suisse, Deutsche Bank og engelske Barclays meldt hundredvis af fyringer ud – fyringer, der lægger sig i kølvandet på tidligere store fyringsrunder.

Der er meget biologi involveret, når vigtige nyheder brager ud på trading flooret. Sanserne sættes i alarmberedskab, åndedrættet accelererer, musklerne spændes, hjertet banker hurtigere.

Traderne reagerer fuldstændigt som olympiske atleter, der forbereder sig til den store match.

Vi tænker sjældent over, hvad der sker med kroppen, når vi tager finansielle risici, men det burde vi, skriver John Coates, forsker ved Cambridge University, i Financial Times.

Hvis risk managere mere så på traderne som atleter end som omvandrende computere, der bearbejdede økonomisk teori, og deres eget job mere som coaching end som overvågere af tal på skærm, så ville de have større succes med at håndtere udskejelser i handlerne.

Når man gearer sig til konkurrence, stiger testosteronniveauet og med det selvtilliden og risikovilligheden. Vinder man, kan det blive en selvforstærkende spiral, som ender med dumdristighed, og omvendt er man tilbøjelig til at se farer alle vegne, hvis man taber.

38

Finans oktober 2012

Bankbashing i Tyskland Formanden for SPD, Sigmar Gabriel, har kastet sig over ”bank til bankerne” som hovedtema i den valgkamp, der så småt er startet i Tyskland.

Valget kommer i efteråret 2013, og Sigmar Gabriel har allerede erklæret valget som afgørende for at tæmme bankerne og den finansielle sektor. Sigmar Gabriel er potentielt den kommende tyske kansler.

Han har lagt hårdt ud: Bankernes aktionærer og obligationsejere skal betale, hvis en bank kommer i krise – ikke skatteyderne. Redningshjælp skal komme ikke fra statskasserne, men fra en fælles europæisk redningskasse, som bankerne selv kan fylde op med penge via en særlig skat. Hvis staten alligevel skal træde til, skal staten helt eller delvist overtage banken.

Og når bankerne prakker deres kunder værdiløse investeringer på, skal bankcheferne hæfte med deres private formuer.

Raseriet bliver godt nok kaldt populistisk på den konservative fløj, men også her har Liborskandalen på det seneste vakt betydelig harme.

Hvis euroen sprækker Eurolandenes produktion vil falde med 12 procent det første år, Tyskland vil alene få fem millioner flere arbejdsløse, og banker ville falde på stribe, lyder forudsigelser på konsekvenser af euroens sammenbrud

Det er snart umuligt at holde adrenalinen i kog omkring euroen. Efter mindst hvert andet topmøde i EU tror man, at der nu er styr på tingene, at politikerne har forpligtet sig, at der er vedtaget en redning, der holder. Men knap er ugen omme, før en ny trussel er under opsejling. Bankkriser og statsgældskriser ulmer permanent og giver næring til hinanden. Gløderne truer konstant med at blusse op til brand på trods af Den Europæiske Centralbanks, ECB opkøb af statsobligationer, redningsfonde og finanspagt.

Rygter svirrer om flere og flere lande, der forbereder sig på, at euroen går i stykker. Efterhånden bliver det sagt højt selv i kredse tæt på ansvarlige beslutningstagere, at risikoen for, at i hvert fald Grækenland må gå fra den, er stor.

Men hvad er egentlig på spil? Det sætter det tyske ugemagasin Der Spiegel luppen på i en stort anlagt artikel under overskriften: ”Et blik i afgrunden”.

Det, der ville være en drøm for nationalistiske politikere, ville være et mareridt for virksomhederne. Et horrorscenario så frygtindgydende, at politikerne straks burde finde sammen om løsninger, skriver ugemagasinet.

Ikke mindst Tyskland med en eksport til sydeuropæiske lande på omkring 100 milliarder euro om året ville blive ramt hårdt. Italienerne, spanierne og portugiserne ville simpelt hen ikke have råd til at købe bilerne, maskinerne, elektroteknikken og de optiske apparater med deres lire, pesetas og escudos, der ville have mistet mellem 25 og 40 procent i værdi over for euroen. Og chefen for BMW, Norbert Reithofer, advarer ikke bare mod valutaens sammenbrud. I kølvandet ville følge nye toldmure og tekniske handelsbegrænsninger som for eksempel forskellige nationale miljøforskrifter.

Bankerne ville falde på stribe. I det øjeblik et land trådte ud af valutasamarbejdet, ville kunderne tømme deres konti. Et run på bankerne, som de ikke ville overleve. Og selv om man eventuelt kunne forhindre den store storm på bankerne, ville der ifølge analytikere fra Credit Suisse opstå så stor kapitalmangel – huller på 410 milliarder euro i 29 europæiske storbanker, at kun få børsnoterede storban-

ker ville overleve, hvis Grækenland, Irland, Portugal, Spanien og Italien trådte ud af samarbejdet. Alene Deutsche Bank ville komme til at mangle 35 milliarder euro.

Allerede nu er virksomheder meget tilbageholdende med investeringer i Sydeuropa og forsøger i stedet at vokse i Asien og Latinamerika. Derfor er fusioner og opkøb så godt som ikkeeksisterende i Europa for tiden, ligesom banker er meget tilbageholdende med at give kredit over grænserne – og derfor bliver ansatte i investeringsbanker fyret på stribe (se modstående side).

Men selvom virksomheder allerede nu forsøger at tage deres forholdsregler – med sammenbrudssikrede kontrakter og aftaler, forsikringer med mere, ville valutasammenbruddet brede sig som en flodbølge over alle virksomheder. Økonomer fra den hollandske bank ING har beregnet, at produk-

tionen alene i eurolandene ville falde med 12 procent de første to år. Det svarer til et tab på en billion euro. Og det ville tage mere end fem år at indhente det tabte. Både virksomheder og banker ville lukke på stribe, efterhånden som de ikke kunne betale deres gæld.

Alene i Tyskland ville arbejdsløsheden stige med fem millioner det første år efter et sammenbrud.

Den offentlige gæld ville stige ukontrolleret på grund af færre skatteindtægter og større udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse og bankredninger.

Storbanken UBS har regnet sig frem til, at tabene sammenlagt det første år ville svare til en fjerdedel af bruttonationalproduktet for Tysklands vedkommende – langt mere end 500 milliarder euro. / ET

Finans oktober 2012

39

Det grænseløse arbejde

Selvledelse kører bedst uden føleri Stadig flere medarbejdere kan arbejde, når de vil, og hvor de vil, men man tager fejl, hvis man tror, at selvledelse er lig med selvkørende. Ledere for selvledende medarbejdere skal udøve en meget aktiv form for ledelse, påpeger forsker

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Martin Dam Kristensen og Lisbeth Holten

Bankerne er også blevet et sted, hvor stadig flere skal kunne lede sig selv i det grænseløse arbejdsliv, og hvor klokketid ikke længere er målestok. Hvad nu, hvis ledelse af medarbejdere med grænseløst arbejde simpelthen er grebet forkert an?

Hvad nu, hvis ledelse af selvledende medarbejdere kræver helt nye og anderledes måder at drive ledelse på?

Påstanden kommer fra en forsker på Copenhagen Business School, Anders Raastrup Kristensen, der har undersøgt, hvordan selvledende medarbejdere ledes bedst. Grundsynspunktet er, at selvledende medarbejdere vil styres efter klare mål, og derfor har de brug for ledelse til at sætte den rigtige kontekst for opgaven. ”Skal man lede selvledende medarbejdere, kræver det en meget aktiv form for ledelse. Det handler ikke bare om at give medarbejderne opgaver, og gerne en opgave for meget, med en kæk bemærkning: ’Du vender lige tilbage, hvis du ikke kan finde ud af det, eller hvis det er for meget’”, siger Anders Raastrup Kristensen og henviser til, at medarbejdere med for

mange opgaver ofte begynder selv at prioritere opgaverne ud fra egne faglige interesser.

En times samtale om måneden I Nordeas afdeling for Private Banking i Århus, der rådgiver velhavende kunder, leder Jakob Lauridsen 13 medarbejdere, der ikke har svært ved at fungere inden for den ramme, der udgøres af det selvledende arbejde. Selv opfatter den 42-årige Jakob Lauridsen ledelse på den måde, at en medarbejder er sin egen leder, der forstår selv at prioritere sine opgaver og formår at være selvmotiverende. ”Hver måned taler jeg mindst en time med hver enkelt medarbejder med henblik på deres arbejdssituation. Det er spørgsmål som, hvordan det går med opgaverne, og hvad vi måske skal gøre endnu mere af. Møder medarbejderne en svær kundesituation, har vi et åbent og konstruktivt miljø, hvor vi ’træner’ situationen på opfordring af medarbejderen.

På den måde er medarbejderen selv med til at sende arbejds-

Ingen selvledelse uden ledelse Selvledelse er blomstret op i vidensamfundet. Forskning tyder på, at selvledende medarbejdere har brug for ledere, der kan tænke personaleledelse og strategisk ledelse samtidigt. Adjunkt Anders Raastrup Kristensen, CBS, taler om tre former for selvledelse: • Toplederen, der leder i forhold til en drøm eller vision, der skal skabes • Mellemlederen, der leder sig selv i forhold til resultater • Medarbejderen, der leder sig selv i forhold til mål

40

Finans oktober 2012

opgaven i en bestemt retning”, forklarer Jakob Lauridsen og tilføjer, at de i Nordea er meget resultatorienterede: ”Vi taler meget om, hvad der skal til for at præstere, og vi er helt på det rene med, at kravene hele tiden stiger”.

Hvert år omkring nytår modtager afdelingen den årlige kundetilfredshedsundersøgelse, hvor leder og medarbejdere må beslutte, hvordan de skal arbejde med resultaterne. ”Hos mig har den enkelte medarbejder fuldstændig frie rammer til at komme med oplæg til forbedringer. Det færdige oplæg præsenterer de både for mig og gruppen, der giver feedback, så vi til sidst har noget helt konkret på, hvad vi skal gøre med henblik på at forbedre kundetilfredsheden”.

Når man er medarbejder har man opgaver, man tager opgaver, og chefen kommer med opgaver. Men hvordan finde den enkelte medarbejder ud af, hvad der er vigtigst at løse? ”Mine medarbejdere er rigtig gode til at lede sig selv, men er der tvivl, banker de på, og vi tager en snak om de opgaver, der ligger, og hvilke der er vigtigst. På den måde er det egentlig ikke mig, der prioriterer”, siger Jakob Lauridsen og tilføjer: ”Det med at give sparring til rådgiveren kan både være noget helt personligt og nogle hårde ting, som har med strategi og mål af gøre, men meningen er hele tiden at sikre, at vi kan præstere endnu bedre”.

Selv mener Jakob Lauridsen at have en god balance mellem at være detaljeorienteret og følelsesorienteret: ”For mig hænger de to ting 100 procent sammen. Vi er nødt til at have nogle målepunkter, så jeg spørger ind til, om en medarbejder kan nå alle opgaver, og hvis jeg har en dårlig fornemmelse, kan jeg sige: ’Jeg er bekymret for dig’. Så jeg går både ned i detaljen og ind i følelsen”, siger Jakob Lauridsen.

Jakob Lauridsen, leder af Nordeas afdeling for Private Banking i Århus, taler mindst en time om måneden med hver af sine selvledende medarbejdere.

To faldgruber En forudsætning for at lede sig selv er en vis form for frihed.

Stadig flere medarbejdere kan arbejde, når de vil, og hvor de vil, og en af konsekvenserne er, at arbejde og fritidsliv ikke længere er så skarpt adskilt.

Medarbejderen er med andre ord blevet sin egen leder.

Ifølge Anders Raastrup Kristensens undersøgelser i Microsoft og ATP har medarbejderne brug for ledere, der definerer organisationens og afdelingens strategi og mål. Men han så også den faldgrube, hvor en leder gerne vil være medarbejderens ven og terapeut: ”I bedste mening spørger lederen til, hvordan medarbejderen har det med opgaven, og beder dem sige til, hvis det er for meget. Resultatet er bare, at medarbejderen faktisk selv må påtage sig hele ansvaret. Desuden kan en føleleder komme til at sige noget til medarbejderen, som han eller hun alligevel ikke kan bakke op med sine handlinger som resultatorienteret leder”, siger Anders Raastrup Kristensen, der betegner det som en form for dobbeltkommunikation, når man både leder på medarbejdernes følelser og samtidig på deres resultater.

En anden faldgrube er mikroskopledelse, hvor en leder blander sig i detaljer i opgaveløsningen:

Finans oktober 2012

41

Det grænseløse arbejde

Det er mikroskopledelse, når lederen i bedste mening går ind og overtager planlægningen og dermed fratager medarbejderen ledelsen af sit eget arbejde”, siger Anders Raastrup Kristensen, forsker ved CBS.

”Problemet er bare, at medarbejderen ikke får lederens forståelse eller bare konteksten, når de går ind og siger, ’så gør det på den her måde’. Det er mikroskopledelse, når lederen i bedste mening går ind og overtager planlægningen og dermed fratager medarbejderen ledelsen af sit eget arbejde”, siger Anders Raastrup Kristensen.

Frihed og forpligtelse På Microsoft har Anders Raastrup Kristensen studeret, hvordan lederne går ind og arbejder med medarbejderens måde at sætte konteksten på, at man faktisk kan begynde at diskutere, ”hvordan skal vi forstå opgaven”? Når en leder går ind og hjælper en medarbejder med at styre opgaverne, skal det altid ske gennem medarbejderens egen tilgang. ”Hvis man begynder at gøre det, ligner det noget, som rigtig mange medarbejdere efterspørger, nemlig feedback. Det handler om at se, hvordan opgaverne og deres løsning passer ind i virksomhedens strategi”, siger Anders Raastrup Kristensen.

Når det gælder redskaber, arbejder Microsoft meget systematisk med målstyring. ”Det er et fantastisk værktøj til at understøtte medarbejderens egen selvledelse med, fordi medarbejderen får nogle mål til at rette deres prioritering af opgaver i forhold til, mens lederen har noget at holde medarbejderen fast på, som definerer deres relation til medarbejderen”.

Men lederen kommer også selv i mål: ”Når lederen har fastsat mål for en medarbejder, kan de tale om, ’hvad skal jeg gøre som leder for, at du kan nå de her mål’?

Og lederen får mulighed for selv at måle, om han har haft nogen effekt på medarbejderen”.

Både i ATP og Microsoft har en leder 1:1-samtale hver eneste måned med sine medarbejdere. Det handler om, at

42

Finans oktober 2012

lederen hele tiden prøver at finde ud af, hvor medarbejderen er i forhold til sine opgaver.

Målstyring er ikke at starte oppe i toppen med syv mål, der bliver kørt ned gennem organisationen. Topledelsen skal skabe en vision eller drøm, som medarbejderne har lyst til at bidrage til at realisere i deres arbejde. ”Medarbejderne skal kunne påvirke målene, hvis de for alvor skal engagere sig. I Microsoft taler de om commitment, som betyder engagement. Du får frihed, men den frihed har du kun, for så vidt at du forpligter dig på dit arbejde og engagerer dig på den rigtige måde”, forklarer Anders Raastrup Kristensen.

Studierne har også vist, hvordan mellemledere bliver ladt alene eller måske i stikken, fordi de skal bære så utrolig meget på skuldrene, fordi de altid er i pres mellem medarbejdere og topledelse.

I Nordea er Jakob Lauridsen selv mellemleder. Han siger: ”Det er altid en kunst at være filter både over for sig selv og over for medarbejderne. Når der både er pres oppefra og nedefra, handler det meget om ens egen evne til at kunne sortere og prioritere. Igen er det en prioritering, hvad der er vigtigst, og nogle gange må vi forklare, hvorfor vi ikke kan nå en given opgave eller mål”. ¢

Afrund mødedagen med bål under åben stjernehimmel Nærvær

Natur

Klima

Gastronomi

Vi har hjertet med og gør os umage for at give dig et dejligt ophold

Si’ natur, og du har essensen af vores 6 hoteller. Vi hedder ikke Sinatur for ingenting

Vi producerer grøn energi med egen skov, CO2-neutralt træflisfyr, vindmølle og solvarmeanlæg

Vores autentiske køkken benytter årstidens lokale råvarer, som vi gerne muligt selv dyrker

Vi tror på, at de bedste omgivelser giver de bedste resultater.

Efter en effektiv mødedag kan I klare tankerne, mens I nyder en kop varm kakao og bager snobrød over et knitrende bål i parken.

Teambuilding behøver ikke nødvendigvis at være hårdt arbejde.

Mødekoncept 2: Relationen Konferencedøgn inkl. social event som fx aftenbål under stjernerne eller picnic i parken.

Sinatur har 6 forskellige mødekoncepter, så vi kan opfylde dine ønsker, uanset om I har brug for ro eller fart over feltet, om I er 2 eller 190 deltagere eller om I har et par timer eller et helt døgn.

Fra 1.599 kr. pr. person

Så hvorfor ikke holde dit næste møde i moderne lokaler med den nyeste teknik, økologiske specialiteter og noget af Danmarks smukkeste natur lige uden for døren?

Læs mere om vores 6 forskellige mødekoncepter på:

sinatur.dk Skarrildhus, v. Herning

Hotel Skarrildhus T/ 9719 6233

Haraldskær, v. Vejle

Hotel Haraldskær T/ 7649 6000

En kæde af 6 hoteller de smukkeste steder i Danmark.

Sixtus, Middelfart

Hotel Sixtus T/ 6441 1999

Gl. Avernæs, v. Assens

Hotel Gl. Avernæs T/ 6373 7373

Storebælt, Nyborg

Hotel Storebælt T/ 6531 4002

Frederiksdal, v. Lyngby

Hotel Frederiksdal T/ 4585 4333

Verdensøkonomi

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Scanpix

Økonomi bevæger sig i cykler – alene af den grund er opsvinget på vej, vurderer Carsten Valgreen, partner i Applied Global Macro Research og tidligere cheføkonom i Danske Bank. ”Bunden blev nået i 2009, og indrømmet, det er ikke noget imponerende opsving, vi hidtil har set. Men det kommer. Måske ikke inden for det næste år, men garanteret inden der er gået tre år. Nu er folk bange, de er ramt af arbejdsløshed, og de er ramt på deres formueforhold.

Virksomheder og forbrugere er tilbageholdende. Det varer ikke ved. Det har det aldrig gjort”, siger han. ”Det værste er snart overstået. Allerede i 2013 vil amerikansk økonomi være meget mere dynamisk, end man forestiller sig. Der vil komme en solid fremgang”, spår Arvid Jakobsen, cheføkonom i Maj Invest.

USA er solen i solsystemet. Det er fortsat verdens største økonomi, fulgt af eurozonen på en andenplads og Kina som nummer tre.

USA’s økonomi frøs fast på grund af tilbageslaget i bygge- og anlægssektoren. Byggeaktiviteten faldt tilbage på et niveau, man ikke havde oplevet før – og slet ikke i en periode på hele tre år. ”Men det er ikke en ny permanent tilstand. Der kom så mange huse på tvangsauktion, at det i nogle år kunne dække behovet for boliger, men det er ved at være slut nu. Byggeriet er på vej op, og det er en meget vigtig brik i økonomien”, siger Arvid Jakobsen.

”En vigtig grund til det store cykliske potentiale i USA er, at landet har en ung befolkning. De skal jo bo et sted.

Der et stort opstemmet behov for boliger, og bygge- og anlægssektoren fylder så meget i økonomien, at den alene kan give en vækst i BNP på 1½ procent”, siger Carsten Valgreen.

En vækst i BNP på over to procent vil føre til faldende ledighed, og netop ledigheden er et afgørende parameter for, hvordan vi oplever økonomien..

Seniormakroanalytiker Tina Winther Frandsen, Jyske Bank, er forsigtigt optimistisk omkring udviklingen i USA, men påpeger, at der er en risiko for et voldsomt tilbageslag, hvis ikke politikerne bliver enige om at forlænge de midlertidige skattelettelser, der blev indført i 2010. Bliver de ikke det, vil det medføre en så drastisk stramning af den amerikanske finanspolitik, at det kan kaste landet ud i en ny recession. ”Det vil medføre en reduktion af budgetunderskuddet med over tre procent i ét hug, altså meget stor indskrænkning af den stimulans, der kommer fra den offentlige økonomi. Det vil være meget alvorligt”, siger Arvid Jakobsen.

Vi går lysere tider i møde Der er lys ude i horisonten. Økonomien vil gå fremad – dog klart langsommere i euroområdet, lyder det samstemmende fra tre økonomer

44

Finans oktober 2012

Forhandlingerne om forlængelse af skattelettelserne skal afsluttes i december 2012 som led i forhandlingerne om finansloven for 2013.

vækstpause og vækster lige nu under potentialet”, siger Tina Winther Frandsen.

Hun forventer, at de vil vokse med 5,1 procent i 2012, hvor USA, Japan og EU må nøjes med 1,2 procent.

Dynamo eller bremse Kina har været anset for at være den store dynamo i verdensøkonomien i de magre år, men det er en vurdering, som Arvid Jakobsen ikke umiddelbart godtager. ”Jeg mener snarere, at Kinas succes har været et problem for den vestlige verden, og omvendt at den lavere vækst, alle forudser i Kina i de kommende år, vil være en del af løsningen for EU og USA”.

Kineserne har og har haft ekstremt høj opsparing (omkring 50 procent af BNP), som kun for en dels vedkommende kunne investeres rentabelt, og for restens vedkommende måtte kanaliseres til et overskud på betalingsbalancen eller til underskud på de offentlige budgetter, hvis økonomien ikke skulle gå i sort. På almindeligt dansk var kineserne nødt til at eksportere de varer, de ikke selv havde lyst til at købe, fordi de hellere ville spare op.

Det betød ifølge Arvid Jakobsen, at meget af det, man med euroens indførelse havde forestillet sig produceret i Portugal, Grækenland og andre sydeuropæiske lande, i stedet kom fra Kina, som trods alt kunne gøre det billigere. ”Nu stiger lønningerne i Kina, og vi har set en revaluering af renminbien. Væksten falder, især fordi eksporten falder, og der er endda eksempler på tekstilvirksomheder, der er flyttet fra Kina til Portugal”, siger Arvid Jakobsen.

Tina Winther Frandsen ser dog på den anden side mere optimistisk på udviklingen i det, der under en samlebetegnelse går under Emerging Markets – EM-landene: Asien, Østeuropa og Latinamerika. ”EM-landene har førertrøjen. Faktisk trækker de nu to tredjedele af verdensøkonomien, hvor de for et par årtier siden kun tegnede sig for 25 procent. Der er sket et strukturelt skift, som kan pumpe noget energi ud til resten af verden. Men også EM-landene er ramt af den globale

Den skrantende mand Eurolandene er den skrantende mand i forsamlingen. Men euroen vil overleve, vurderer alle tre, specielt i lyset af Den Europæiske Centralbanks nylige program for opkøb af statsobligationer. Og måske med en amputation af Grækenland, hvilket fra centraleuropæisk perspektiv ikke ville betyde så meget, lyder vurderingen. ”Euroen holder, men vi må nøjes med et opsving i sneglefart. Gældskrisen er den store synder. Eurolandene må indstille sig på recession resten af 2012, og den vil også lægge en tung dyne over fremgangen i de kommende år, hvor både stater og private koncentrerer sig om at nedbringe gæld”, siger Tina Winther Frandsen.

Hun peger på, at Europa ud over de mere kortsigtede konjunkturelle problemer også har mere strukturelle udfordringer med en aldrende befolkning, der betyder færre hænder på arbejdsmarkedet og flere krav til offentlige velfærdsydelser. ”Demografien er en udfordring, som dog kan mildnes med strukturelle reformer, men derudover vil eurolandene ikke vokse så meget, alene fordi vi allerede er meget rige og meget produktive”, siger Carsten Valgreen, der ligeledes vurderer, at vi i EU må være indstillet på lidt af en næsestyver også i de kommende tre år. ”Men det giver jo på den anden side cyklisk potentiale”, vurderer han. ¢

Finans oktober 2012

45

csr

Jeg brænder for at hjælpe andre Nykredits mentorordning, Nyt Netværk, støtter nydanskere i at komme tættere på arbejdsmarkedet. Kundeambassadør Pernille Hirshals var som frivillig mentor årsag til, at bulgarske Mariana Christensen fik et job. Selv fik hun venskab og mere energi til sit arbejde

Af Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten

I sit daglige arbejde hjælper Pernille Hirshals Nykredits kunder, der er kommet i klemme eller for eksempel vil klage over en sag. Men Pernille Hirshals vil også bruge sin fritid på at hjælpe andre mennesker. Derfor har hun siden februar været mentor for Mariana Christensen, der oprindelig kommer fra Bulgarien.

I mentorordningen Nyt Netværk hjælper Nykredit-medarbejderne nydanskere med at få et større netværk, der forhåbentlig bringer dem tættere på det danske arbejdsmarked. Pernille Hirshals har villet være mentor i Nyt Netværk, siden mentorordningen så dagens lys i foråret 2011.

Men det var der flere end 60 Nykredit-ansatte, der ville, og derfor stod Pernille Hirshals på venteliste, indtil hold tre skulle skydes i gang. I foråret blev det så hendes tur til at blive mentor. ”Jeg har altid brændt for at kunne hjælpe folk, der måske bare med et lille skub kunne komme til at klare sig lidt bedre og bedre kunne forfølge deres drømme. Det er lidt som, når man skal give et familiemedlem eller en god ven en gave.

Man finder så det helt rigtige, som man samtidig ved at vedkommende ønsker sig rigtig meget. Det er jo en ekstrem rar og varm fornemmelse at kunne hjælpe folk med noget, de rigtig gerne vil”, siger Pernille Hirshals. ”Man har bare så mange flere muligheder som dansker i det her samfund. Man har mange flere kontakter. Både venner, gamle og nye kollegaer, familie og så videre. Man har et rigtig stort netværk, uden at man tænker over det i hverdagen. Men det gør, at der kan dukke tilfældigheder op, som man kan udnytte til at hjælpe andre med”, forklarer hun.

46

Finans oktober 2012

Manglede et netværk Ved et kick off-arrangement blev Pernille Hirshals parret med sin mentee, Mariana Christensen, der havde meldt sig til Nyt Netværk gennem sit danskkursus på Sprogcenter Hellerup. ”Jeg troede ikke nødvendigvis, at jeg ville få et job ud af det. Men jeg håbede på at få et større netværk, for det var det, jeg havde mest brug for”, fortæller Mariana Christensen.

Hun er dansk gift på 19. år med en mand, der arbejder i Udenrigsministeriet. Det har ført til længere ophold i Schweiz, Serbien, Bulgarien og Vietnam. De har tidligere boet i Danmark i otte måneder tilbage i 1993/94. ”Når man er medfølgende hustru, får man et netværk med de øvrige medfølgende hustruer. Men nu hvor vi er kommet hjem til Danmark, så er jeg jo dansker og har ikke noget med andre medfølgende hustruer at gøre. Og da det snart er 20 år siden, vi boede her sidst, er mit netværk meget lille”, siger Mariana Christensen.

Jobbet kom via netværk Pernille Hirshals var så opsat på at kunne hjælpe sin mentee, at hun næsten blev nervøs for, at hun ville fejle. ”Jeg havde det sådan, at jeg var meget motiveret for, at det skulle lykkes for min mentee. Der skulle helst komme et job, helst hurtigt og helst med en god løn. Så jeg var nok lidt bekymret for, om jeg nu kunne leve op til min rolle som mentor”, siger hun.

Men det kunne Pernille Hirshals. For ved en tilfældighed og Pernille Hirshals’ netværk endte Mariana Christensen med at få job i Gjensidige Forsikring.

Pernille Hirtshals (tv.) og Mariana Christensen har begge f책et meget ud af deres mentormentee-forhold

Finans oktober 2012

47

csr

Jeg brænder... ”Jo mere vi talte sammen, jo mere fandt jeg ud af, at Mariana er ekstremt pligtopfyldende og sætter en ære i at gøre tingene rigtigt og korrekt. I virkeligheden er hun en drømmemedarbejder for rigtig mange virksomheder”, fortæller Pernille Hirshals. ”Og midt i alt det sad jeg til et møde i Nykredit og hørte, at man i Gjensidige, hvis forsikringer vi formidler til vores kunder, manglede en administrativ medarbejder. Og det tilfælde viser bare, hvor meget netværk betyder. For det var Mariana aldrig faldet over på egen hånd”, siger hun.

Pernille Hirshals og Mariana Christensens møder kom derfor til at handle meget om CV, ansøgning og jobsamtale. Pernille Hirshals har erfaring som chef fra tidligere, og derfor kunne hun hjælpe Mariana Christensen med at få de vigtigste og væsentligste elementer med i ansøgningen og CV’et. Og da Mariana Christensen blev kaldt til samtale, kunne hun forberede hende på mange af de typer spørgsmål, hun ville blive stillet. ”Men der kommer jo også en menneskelig relation, og vi lærte hurtigt hinanden at kende og kom tæt på hinanden. Jeg var meget nysgerrig på at høre om Marianas baggrund, hendes børn og for eksempel, hvordan det har været at bo i et land, der var under kommunistisk styre”, siger Pernille Hirshals, der også snart skal hjem og spise hos Mariana Christensen.

Man får meget igen De er begge to taknemmelige for at have deltaget i mentorordningen, der både har kastet job og venskab af sig. ”Det er en utrolig stor ting, at folk, der har fuldtidsjob og familie, bruger deres tid på at hjælpe os. Det er storartet, og man har virkelig brug for hjælp, når man kommer til Danmark som udlænding. Bare det, at jeg har fået et job, giver mig meget selvtillid. Det betyder meget for mig, at jeg har fået et job. Jeg lærer utrolig meget af at være kommet ind på det danske arbejdsmarked. Nu har jeg ikke så meget lyst til at skulle af sted til udlandet igen”, fortæller Mariana Christensen.

Pernille Hirshals er frisk på at tage en ny tørn som mentor, hvis muligheden byder sig. For hun har fået meget ud af at være mentor, og samtidig har Nykredit gjort det nemt at deltage. ”Hver gang vi har haft et møde, er jeg gået derfra med mere energi. Så hvis folk overvejer, om de nu har overskuddet og kræfterne til det, vil jeg sige, at man bliver overrasket over, hvor meget man får igen”, siger Pernille Hirshals. ¢

48

Finans oktober 2012

Nykredit: Det giver noget til bundlinjen Nyt Netværk er et af Nykredits CSR-tiltag og blevet til i samarbejde med Sprogcenter Hellerup. Nykredit stiller HR-afdelingens kompetencer til rådighed i form af fællesmøder, hvor deltagerne blandt andet bliver undervist i arbejdspladskultur og danske samfundsforhold. Nykredits medarbejdere deltager frivilligt som mentorer uden for arbejdstiden. Mentorordningens fjerde hold er netop begyndt, og der er planer om at starte en lignende mentorordning op i Aalborg også. Indtil videre har halvdelen af deltagerne fået et job via Nyt Netværk.

Selvom mange andre instanser arbejder på at hjælpe folk i arbejde, kan Nykredit byde ind med noget særligt, mener Nykredits vicedirektør i Koncern-CSR, Birgitte Bruun. ”Det, vi tror, at vi kan gøre, som er anderledes, er det her med netværket. Det handler om, at det bliver en mere personlig relation, i og med at man mødes parvis. Og det kan du nok ikke få på samme måde på et jobcenter”, siger hun.

Vicedirektøren påpeger samtidig, at mentorordningen ikke indgår i et egentligt regnskab, der skal give plus rent økonomisk. ”Det er klart, at Nykredit som virksomhed arbejder på at få et godt resultat. Men vores ansvar er bredere, og vi vil gerne bidrage med vores kompetencer til udvikling af det samfund, vi er en del af. Det giver noget til bundlinjen i form af engagement, loyalitet og motivation. Og så passer mentorordningen bare rigtig godt til vores måde at anskue CSR på, hvor vi tænker i bæredygtighed, kernekompetencer og langsigtede relationer”, forklarer Birgitte Bruun.

OpTælle, SOrTere, vekSle, vAlIDere, ServICere, bOgføre, kunDebeTjene, DepOnere, TIDSlåSe, SIkre ....

CASH-In CASH-OuT Samtidig får du og dine kolleger daglig driftsikkerhed, ikke mindst i kraft af den service og store erfaring, der gør CTcoin til en sikker leverandør. CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling og sortering af kontanter i flere end 50 lande.

Arbejdet ved kasseskranken bliver lettere og mere effektivt med den nye generation af Cash-in Cash-out. Den multifunktionelle terminal håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Få to kasser på én gang – og CTS CM18 fylder kun lidt bag skranken.

Enheden er ergonomisk, nem at betjene med touch-screen display.

Den betjenes fuldt ud af dig, når du sidder bag skranken, og er med til at øge sikkerheden, så du kan koncentrere dig om at have en glad kunde. Den optæller døgnbokse hurtigt og bogfører dem direkte på kundens konto. CTS CM18 gør endda selv kassen op om aftenen.

kontakt os og hør mere eller få en gratis demo: Tlf. 63 12 75 40 eller ctcoindanmark@ctcoin.com

Sikkerhed-in, sikkerhed-out Cash-in Cash-out giver samtidig sikkerhed, fordi kontanterne altid er deponeret i den CEN3-godkendte boks, hvor pengene kan overnatte.

CTS CM 18 har desuden tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen ikke behøver at være så stor. Terminalen er integreret gennem SDC og andre datacentraler.

CTCoin Danmark A/S

I

Helsingborggade 9

Middelfart Sparekasse har allerede gode erfaringer med CTS CM18 og bruger Cash-in Cash-out som et sikkert alternativ til pengeløse afdelinger.

I

5000 Odense C

I

63 12 75 40

I

ctcoindanmark@ctcoin.com

Trivsel

Kortspil på arbejdspladsen ri te ri n

g

Finansforbundet har udviklet kortspillet ”Træk grænsen”, som skal sætte nyt liv i debatten om det grænseløse arbejde

id

er.i

nd

d

pr

gs

dd

19

n

ide

29

-0

8-

20

12

tur struk ng yri og st 21

:2

1:

14

8-20

29-0

:15 12 21:21

29-08-20

e

c An

r

der.in

Bagsi

.indd 47

35

et tit

el

fo

Ba

Bag 2 sid er.in d 3 dd .in d 42 1:14 er 21:2 gsid

se

12

rm

Ba

id

er.i

nd

d

nd

r.i

ide

gs

ty rs

12

gs

d

14

20

8-

-0

29

49

fo

d

ind

Ba

rr

r

pe

er.

gsid

Ba

f

sk

:14 :21 21

8-2

yld

012 21:2

Ba

1:1 5

-0

8-

20

-0

12

20

8-

ti

21

m

:15

i

21

:2

1:

14

16

.indd 2

An

dd

.in

er id

Bagsider

:21

gs

Ba

eb

12

l de

ly

f nd

20

d

nd

29

:14

:21

21

29

er.i gsid

12 -20

se

12

29-0

-08 29

n

sy

en

h

12 -20 -08 29

k

:14 :21 21

t AftAl d dsti Arbej

12 20

8-0

29

el se nd ke er An

der

e igh t ret

-0

8-

20

12

21

:21

12

8-20

8 d 3

.ind

sider

Bag

d 9

:14 :21 21

29

29-0

Finans oktober 2012

1:14

4

21:2

d

12

nd

8-20

r.i

29-0

12

-20

-08 29

ide

.ind

5

gs

sider

:14 12 21:21

d

nd

er.i

Ba

Bag

14

29-08-20

1:

:2

21

rs g A sv in An del r fo

gsid

50

Ba

Bagsider

”Der blev pludselig sat ord på en masse ting, som vi ikke normalt ville have taget op. Især i denne krisetid kan man nemt gå rundt med frustrationer, men her hjalp kortene til, at der kunne tales mere frit fra leveren. Nogle holdninger er naturligvis negative, men de blev udtalt på en positiv måde, så man oplevede at komme e positivt derfra”, ls e b siger tillidsdy r manden. o

Ba

55 kort med ord som stress, vaner, forventninger, hjemmearbejde og andre begreber fra arbejdslivet skal sætte gang i debatten om det grænseløse arbejde og trivslen på arbejdspladsen. Finansforbundet har udviklet kortspillet ”Træk grænsen”, der i den kommende tid sendes rundt til tillidsvalgte på arbejdspladserne i sektoren. ”Det grænseløse arbejde er kommet for at blive.

Mobile bredbåndsforbindelser gør det muligt at arbejde næsten hvor som helst og når som helst, og det gør arbejdslivet mere fleksibelt, men for nogle bliver det også mere uklart, hvornår man holder fri, og hvornår man i en eller anden grad er på arbejde.

Som fagforening føler vi os forpligtet til at sætte emnet på dagsordenen og hjælpe medlemmerne til at blive mere bevidste om fordele og ulemper ved det grænseløse arbejde”, siger Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet.

Kortspillet er blevet testet i Nordeas filial i Allerød. ”Vi afprøvede kortspillet i forbindelse med et morgenmøde, hvor vi var seks-syv personer. Og det gav os alle en ahaoplevelse, fordi det hjalp os med at sætte ord på vores trivsel og motivation”, fortæller Henriette Rødtnes, der er tillidsmand for de i alt 15 medarbejdere i filialen.

Hver deltager holder en enetale ud fra kortet, og det er vigtigt, at de andre nøjes med at lytte og ikke afbryder. Runden med kortene tog omkring 45 minutter, og Henriette Rødtnes er imponeret over, hvor seriøst kollegerne gik ind i spillet.

io

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

:14

1:15

21:2

e-m

Ail

Certificering

9 ud af 10 består svær test Finansforbundet opfordrer virksomhederne til at have en klar praksis for, hvad der sker, hvis rådgiveren ikke består prøven i deres viden om komplekse investeringsprodukter

Af Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk

1.535 personer har siden 1. december sidste år været til prøve i deres viden om komplekse investeringsprodukter, og sammenlagt har de taget 2.306 prøver. 2.029 af de prøver, svarende til 88 procent, er bestået. Inden den 1. december i år skal rådgivere i de danske finansvirksomheder bestå prøven, hvis de fortsat vil rådgive om de såkaldt røde investeringsprodukter, altså de produkter, der er mest komplekse, og hvor der kan tabes mere end indskuddet.

Den høje andel beståede prøver skal ses som et resultat af, at pengeinstitutterne har taget prøven meget seriøst, mener underdirektør Lis Jacobsen fra Finanssektorens Uddannelsescenter. ”Pengeinstitutterne hjælper meget med kompetenceudvikling af investeringsrådgiverne, og de kan blandt andet købe forskellige træningsøvelser og undervisning hos os. Selvom beståelsesprocenten er høj, handler det ikke om, at det er for nemt. Det skyldes tværtimod, at der bliver arbejdet meget seriøst med det. Og i det træningsforløb, vi udbyder, får rådgiverne også en god indikation af, om de er parate til at gå op til prøven. Så på den måde mener vi også, at vi har været med til at give dem et redskab til at afdække, hvor de er rent kompetencemæssigt, og hvor de skal blive dygtigere”, forklarer Lis Jacobsen til Nyhedsbrevet Finans.

En prøve kan bestå af et enkelt produkt eller flere. Hovedparten af investeringsrådgiverne bliver certificeret i flere produkter, der så samles i en såkaldt blokprøve. Beståelsesprocenten af blokprøver er noget højere end den samlede beståelsesprocent, hvor prøverne for enkelprodukter er medregnet. 93,6 procent af de 1.428 aflagte blokprøver er således bestået. Da tallet blev gjort op i april, var beståelsesprocenten dog oppe på imponerende 97,1 procent.

”Til at begynde med gjorde pengeinstitutterne nok typisk det, at de valgte at tage en gruppe medarbejdere ud, for at finde ud af, hvor svær prøven var, og hvad der skulle til for at bestå den. Og det var typisk nogle af de dygtigste eksperter, man regnede med ville klare prøven, for på den måde at teste det af. På den måde kunne de også fungere som en form for rollemodeller for de andre, der har skullet op til prøven”, siger Lis Jacobsen.

Ret til forberedelse i arbejdstiden Finansforbundet følger udviklingen med prøverne i rød certificering tæt. Næstformand Michael Budolfsen minder i den forbindelse om, at det er vigtigt, at virksomhederne har en klar praksis for, hvad der sker, hvis medarbejderen ikke består prøven i første ombæring. ”Det er positivt, at virksomheder og medarbejdere arbejder fokuseret med rød certificering. Finansforbundet har i overenskomsten sikret ret til forberedelse i arbejdstiden, og vi ved, at virksomhederne bredt set giver adgang til e-læring eller andre muligheder. Men vi ser en udfordring i, at der i mange virksomheder ikke er aftaler eller praksis for, hvad man gør, hvis medarbejderen ikke består i første forsøg. Vi har oplevet enkelte gå op til ny test meget hurtigt efter den første – og det er betænkeligt, hvis virksomheden i disse tilfælde ikke sikrer, at medarbejderen har en reel mulighed for at tilegne sig den manglende viden, inden der testes igen”, siger han.

Finans oktober 2012

51

a jour meddelelser nyheder servicetilbud

Støtte fra hjælpefond Finansforbundets Centrale Hjælpefond kan yde støtte til dig, hvis du uforskyldt har fået økonomiske problemer. Støtten kan gives i form af tilskud eller lån.

Det er en betingelse, for at du kan få støtte, at du er eller har været ansat i en virksomhed tilsluttet FA. Hvis du er tidligere ansat, gælder det, at du skal have været i arbejde i minimum to år inden for de seneste fem år, før støtten søges. Du kan søge støtte, uanset om du er blevet sagt op eller selv har sagt op.

Er du kommet i en situation, hvor du har behov for hjælp, kan du søge hjælpefonden om støtte ved at udfylde en ansøgningsblanket, som du kan finde på Finansforbundets hjemmeside under Medlemsservice/Rådgivning. Du kan også kontakte Medlemsservice på telefon 32 66 13 76 for at få tilsendt et ansøgningsskema.

Bruger flere penge på medlemmerne Årligt har Finansforbundet omkostninger for lige over 5.000 kroner per aktive medlem, mens Krifa, Kristelig Fagbevægelse, bruger 1.530 kroner. Det er Jyllands-Posten kommet frem til efter en gennemgang af syv fagforeningers samlede udgifter i forhold til antallet af aktive medlemmer. ”Det er en væsentlig merpris, men den er helt sikkert berettiget, fordi de også har flere produkter på hylderne”, siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, Aalborg Universitet, til avisen, om de noget dyrere ”traditionelle” fagforeninger.

Arbejdsmarkedsforskeren vurderer dog også, at det er et problem for de klassiske fagforeninger, at de ofte ikke har været gode nok til at fortælle deres medlemmer, hvad de får for pengene.

Til historien skal dog også føjes, at Finansforbundet på trods af de relativt høje omkostninger per medlem er i stand til at holde kontingentet blandt de billigste – 240 kroner per måned.

Omkostningerne brugt per medlem dækker over alt fra kursusudbud og rådgivning til overenskomster og administration. ”Det er indiskutabelt, at arbejdet for bedre forhold på arbejdsmarkedet, arbejdet med at indgå gode og fremsynede overenskomster, konfliktfond, lobbyarbejde for at påvirke politikerne omkring lovgivning, der har konsekvenser for vores medlemmer, udvikling af uddannelser, karriererådgivning og medlemsmøder koster penge”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Medlem af Forbrugerrådet

Finansforbundets hovedbestyrelse har besluttet at melde forbundet ind i Forbrugerrådet. Et væsentligt formål med det nye medlemskab er at tilføre Forbrugerrådet den tilstrækkelige viden om den finansielle sektor og dens medarbejdere, men Finansforbundet ønsker som faglig organisation for finansansatte også at sikre, at medarbejderne får rammer til at yde kvalificeret rådgivning på et oplyst grundlag. Og at være ”vagthund” for forbrugerne.

Et tættere samarbejde mellem Forbrugerrådet og Finansforbundet kan derfor bidrage til bedre vilkår for forbrugerne og dermed medvirke til at styrke sektorens og medarbejdernes image.

Forbrugerrådet er repræsenteret i en lang række udvalg og nævn, nationalt og internationalt. Finansforbundet vil via et medlemskab kunne få gavn af flere af disse repræsentationer.

Forbrugerrådet har cirka 85.000 personlige medlemmer og godt 30 medlemsorganisationer.

52

Finans oktober 2012

kom på studietur til

london Har du en kollega, som ikke er medlem af Finansforbundet? Kan du overbevise ham eller hende om, at det faktisk er en ret god ide at melde sig ind?

Så kan du deltage i en konkurrence om at vinde en af otte pladser på en studie-tur til London med alt betalt.

Vi tager af sted i april 2013.

Vinderne kan blandt andet opleve det finansielle knudepunkt City of London på en guidet tur og møde finansfolk med ekspertviden om det globale finansielle marked.

Konkurrencen løber fra 12. oktober til 12. december 2012.

Se, hvordan du kommer med på www.finansforbundet.dk/london

Arrangementer for seniorer

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Seniorgruppe: Region Midtjylland –

Seniorgruppe: Region Sjælland

Viborg/Skive

Julefrokost/bankospil

Let, men lækker juleanretning, bankospil og hygge.

BEMÆRK, at datoen er ændret.

Tid: Sted:

Pris: Kontonr.: Frist: Tilmelding:

22. november kl. 12.30.

Hjarbæk Kro, Søndersiden 2, Hjarbæk, 8831 Løgstrup (selvtransport).

Medlemmer 150 kr., ledsager 250 kr.

9255 0759 777 026.

9. november.

Asger Høgholm, Solbakkevej 12, 7700 Thisted, tlf. 20 83 64 80, e-mail: hoeg@holm.mail.dk.

Julearrangement på Menstrup Kro

Julefrokost og bowling i Marielystd

Vi skal opleve Schou-turen 2012, hvor revyskuespillerne Jan Schou, Susanne Breuning, Kenneth Sichlau, Alexander Arli med flere byder på sang og musik. Under revyen serveres en julemenu med drikkevarer for egen regning.

Årets julefrokost og Super Bowling i Marielyst. Husk, at det er muligt at hyggesnakke i stedet for bowling, og at der kan bruges en særlig rampe, hvis gigten for eksempel. plager. Oplys venligst, hvis du har brug for rampe eller ikke bowler. Vi opdeles i to hold, hvor det ene spiser morgenmad, medens det andet hold bowler, og omvendt.

Tid: Sted:

Pris: Kontonr.: Frist: Tilmelding:

Seniorgruppe: Region Syddanmark

30. november.

Bussen samler op følgende steder: Holbæk, Jernbanevej kl. 15.45.

Ringsted St., rutebilpladsen kl.16.30.

Sorø ved Sorøhallen kl. 16.45.

Slagelse Busterminal kl. 17.05.

Medlemmer 200, kr., ledsager 350 kr.

3208 3556266093.

23.oktober.

Kirsten Nordbo, Vallekildevej 33, 4534 Hørve, e-mail: kirstennordbo@gmail.com.

Foredrag og lotto

Kør selv-arrangement. Foredrag ved Ruth Christensen, Rens, som fortæller om kolonisterne (kartoffeltyskerne) og deres ankomst til Danmark for cirka 250 år siden. Efter spisning Lotto med kaffe og eventuelt.

Tid: Sted: Pris: Frist: Tilmelding:

Seniorgruppe: Region Sjælland

Tid: Sted:

Pris:

Kontonr.: Frist: Tilmelding:

20. november.

Marielyst Bowlingcenter.

Bussen samler op følgende steder: Næstved: Grønvej kl. 8.15.

Rønnede, til-/afkørsel 37, parkeringsplads med toilet kl. 8.35.

Stenved, til-/afkørsel 41 kl. 9.05.

Nørre Alslev, til-/afkørsel 43 kl. 9.20.

Nykøbing F., Cementen kl. 9.35.

Medlem og evt. ledsager: Medlemmer 100 kr., ledsager 250 kr. ekskl. drikkevarer.

3348-3348412329.

1. november.

Grete Fagerberg, e-mail:ghf@post11.tele.dk.

23. oktober kl. 10.

Bov Kro. 100 kr. pr. person.

19. oktober.

Christian Kronika, tlf. 74 44 21 02, e-mail: kronika@post.tele.dk.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Region Midtjylland – Viborg/Skive Julefrokost/bankospil, 22. november

Seniorgruppen Region Sjælland Julearrangement på Menstrup Kro, 30. november

Seniorgruppen Region Sjælland Julefrokost og bowling i Marielyst, 20. november

Seniorgruppen Region Syddanmark Foredrag og lotto, 23. oktober

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere:

54

Finans oktober 2012

Stiger på i:

Medlemsnr.:

F OKUS Boost din IT-karriere - invester i nye kompetencer Det er vigtigere end nogensinde, at du som it-ansat i den finansielle sektor tænker seriøst på din karriereudvikling!

Der er en bevægelse i sektoren mod endnu mere digitalisering, og hvis du vil være med i den udvikling, er det en god investering, at du udvikler dine kompetencer inden for eksempelvis applikationsudvikling, risikostyring og cloudcomputing.

OBS! Som medlem af Finansforbundet kan du nu blive gratis medlem af DANSK IT og få adgang til en række tilbud, der styrker din it-professionelle karriere i den finansielle sektor. Læs mere på finansforbundet.dk/it.

Finansforbundet opprioriterer sammen med DANSK IT tilbud, der kan udvikle din karriere. Lige nu tilbyder vi en lang række nye kurser og fyraftensmøder, der er særligt målrettet vores it-medlemmer.

I de kommende måneder kan du blandt meget andet tilmelde dig: COBIT 5 for information security: Gratis fyraftensmøde, København - Onsdag d. 24/10-2012 Design din app Gratis fyraftensmøde, København - Onsdag d. 07/11-2012 særligt for it-medarbejdere

Fra IT-nørd til IT-projektleder 3-dages kursus, deltagerbetaling. København 28.,29. november samt 8. Januar

Læs mere og meld dig til på finansforbundet.dk/fokus

Finans oktober 2012

55

finansjob

58-årig hjulpet til nyt job

56

Finans oktober 2012

Foto: Christoffer Regild

Den første september i år fik 58-årige Arne Vind Olsen nyt visitkort med titlen ”Kunderådgiver i Udbetaling Danmark i Hillerød” i ATP. Blot fem måneder tidligere stod der erhvervsrådgiver i Danske Bank – en arbejdsplads, han havde haft i mere end 40 år, da han, som en del andre og i kølvandet på en periode med sygdom grundet arbejdsrelateret stress, måtte se sig om efter nye græsgange.

Ikke nemt for en mand, der aldrig havde kendt til et andet arbejdsliv end det, han kendte fra banken. ”Banken har jo altid været en stor del af mit liv.

Jeg har altid sat stor pris på Danske Bank og altid været meget loyal og glad for at gå på arbejde. Jeg kendte jo koncernen ind og ud, idet jeg har været på en stor del af alle de områder, der er i koncernen. Så det var da et voldsomt skifte, da jeg fik en fratrædelsesordning med banken”, fortæller Arne, der ikke blot skulle sætte sig ind i alle mulige og umulige regler for ledige, men samtidig skulle lære, hvordan man laver en god ansøgning, får optimeret sit cv og ikke mindst, hvordan man går til en jobsamtale.

Arne havde altid set på Finansforbundet som sin forlængede arm, og det var derfor naturligt at tage kontakt til deres jobkonsulenter. ”Mit første møde med Finansforbundets konsulent Susanne Grantzau var utrolig givende. Hun forstod at sætte sig ind i min situation og give mig information, som jeg kunne bruge”, fortæller Arne, der både brugte Susanne Grantzau til at give indspark til ansøgninger og cv, men også til at sparre, da jobtilbuddet fra ATP kom dumpende ind af døren. ”Hun havde understreget, hvor vigtigt det er til en jobsamtale at være forberedt, være sig selv, stille spørgsmål, undgå enetaler og forsøge at få en dialog i gang. Og det lykkedes til fulde i de to samtaler,

Arne Vind Olsen roser den sparring, han fik af Finansforbundets konsulenter i forbindelse med sin jobsøgning

jeg havde med ATP, før de kunne tilbyde mig jobbet”, fortæller Arne, der blev både lykkelig og beæret over at blive valgt blandt mange ansøgere. ”Man ved jo, at ens jobchancer er væsentlig reduceret, når man når en vis alder. Selvom jeg ’kun’ nåede at være ledig i fem måneder, så kunne jeg godt mærke det pres, som afslag efter afslag giver, så jeg var vel lidt overrasket over at blive valgt”, siger Arne, der nåede at sende cirka 40 ansøgninger af sted, før jobbet kom. ”Det gik betydeligt bedre, end jeg havde forventet, men jeg bevarede også optimismen og brugte de muligheder, som jeg har ikke mindst igennem mit medlemskab af Finansforbundet. Jeg er sikker på, at

det gjorde vejen væsentlig nemmere”, fortæller Arne, der nu glæder sig hver dag til at gå på arbejde. ”ATP er en fabelagtig arbejdsplads, der åbenlyst værdsætter medarbejderne. Jeg har fået en hel igennem fantastisk modtagelse”. / SF

Er du ledig, og har du brug for professionel sparring? Så kontakt en af Finansforbundets jobkonsulenter. De kan hjælpe med at se fremad og få afklaret kompetencer samt støtter med råd og vejledning til jobsøgning og optimering af cv. Ring 32 96 46 00, eller læs mere på www.finansforbundet.dk/raadgivning.

Hele 34 procent af de private arbejdsgivere tjekker en kommende ansat ud på Facebook inden ansættelsen. Det viser en undersøgelse, som konsulenthuset Ballisager har foretaget blandt 586 offentlige og private virksomheder.

Ekspert i sociale medier, Peter Svarre, er ikke overrasket. ”Som arbejdsgiver er du interesseret i at få det fulde billede af en kommende ansat, og Facebook og andre sociale medier giver et mere ærligt billede end en ansøgning og et CV”, siger han til Newspaq.

Vestjysk Bank afskedigede onsdag den 27. september 12 medarbejdere.

Fyresedlerne blev uddelt efter banken havde fremlagt et regnskab med overraskende store nedskrivninger.

Tirsdag den 11. september afskedigede DnB Bank seks af sine i alt 25 medarbejdere. DnB Bank, Asa, Øresund Branch er officielt en filial af norske DNB, men den fungerer som selvstændig dansk bank.

www.finansjob.dk – dit job og karrierecenter

Chefer tjekker ansøgere på Facebook

Fyringer i Vestjysk Bank og DnB Bank

er du på rette spor?

Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

Assistenter har også brug for uddannelse En bestemmelse i overenskomsten mellem Finansforbundet og FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) skubber på for at give assistenter mulighed for at tage den grundlæggende finansuddannelse, som Finanssektorens Uddannelsescenter i Skanderborg udbyder. ”Bøger og materialer er helt identiske med den almindelige to-årige finansuddannelse, men forskellen er, at assistenterne her tager uddannelsen på 18 måneder”, fortæller teamleder Carsten Ginnerup Jensen.

Forklaringen er, at assistenterne, som typisk arbejder som kasserere eller i back office funktioner i pengeinstitutterne har mere erfaring end de helt unge finanselever. Finanssektorens Uddannelsescenter ærgrer sig over, at der var for få tilmeldinger til at etablere et hold i september og håber nu, at der kan blive stablet et hold på benene efter årsskiftet. Du kan læse mere om uddannelsen på Finansudd.dk.

Finans oktober 2012

57

finansjob

Fyringsbølge i Finansiel Stabilitet Siden årsskiftet har selskabet for krakkede banker, Finansiel Stabilitet, afskediget næsten hver tredje medarbejder. Antallet af ansatte er reduceret fra 500 til 340. ”Vi er en virksomhed, som er født til, at vi skal vokse når vi overtager pengeinstitutter, og vi skal blive mindre når det ikke sker, og det er den proces vi gennemlever lige nu”, siger administrerende direktør Henrik Bjerre-Nielsen til Nyhedsbrevet Finans.

Situationen gør, at de ansatte ikke kan være sikker på fremtiden, og det skaber et pres i hverdagen, at jobbet har en udløbsdato, fortæller tillidsmand Per Laursen. ”Jeg kan da godt mærke på kollegaerne, at de spekulerer noget. Man skulle da være mærkelig, hvis man ikke var påvirket af situationen. Alle medarbejdere er da usikre på, om de er de næste, der ryger. Vi kan kun håbe på vores navn ikke kommer på listen næste gang”, siger Per Laursen, der er fællestillidsmand for de ansatte i Finansiel Stabilitet.

De kommende måneder skal afviklingsselskabet undergå forandringer, der allerede startede for flere måneder siden. En koncernomlægning samler alle selskaberne i Finansiel Stabilitet under et, for at gøre afvikling af de krakkede banker mere effektivt. Den gamle Roskilde Bank er allerede flyttet til Finansiel Stabilitets hovedsæde på Kalvebod Brygge. I det kommende halve år skal de andre krakkede banker, Amagerbanken, Fjordbank Mors, Max Bank og Sparekassen Østjylland, også flyttes til hovedsædet.

Det betyder, at cirka 150 ansatte skal skifte arbejdsplads eller afskediges. / MTO

RådgiveR til KundehåndteRing i lyngby • Har du styr på boligfinansiering, og har du arbejdet med kreditvurdering af privatkunders økonomi?

• Har du stor erfaring med budgetlægning og budgetanalyse?

• Brænder du for at arbejde med boligfinansiering?

• Har du it flair og er vant til systemanvendelse?

Kan du svare ja til alle spørgsmål, er det dig, vi har brug for i bRFkredit!

Jobbet Du bliver ansat i BRFkredits kundehåndtering, der består af 34 medarbejdere, og du vil indgå i et team, hvor alle er specialiseret i kreditvurdering af privatkunder i forbindelse med boligfinansiering. Din sagsbehandling tager afsæt i kundens økonomi, og via budgetlægning og budgetanalyse vil din behandling afsluttes med, at du formidler resultatet af kreditansøgningen.

Du bliver målt på kundetilfredshed, behandlede sager og kreditkvalitet.

Du kan således fokusere på at levere solid sagsbehandling uden at skulle opfylde salgsbudgetter.

Udover kontakten til privatkunder får du et tæt samarbejde med kollegaer fra BRFkredits kundecenter og mobile rådgiverkorps.

Bliv en del af et stærkt hold og få gode karrieremuligheder BRFkredit er en virksomhed, der løbende udvikler sig, og du vil opleve, at der hele tiden sker noget nyt. Hverdagen er ind imellem travl og hektisk.

Vi er dygtige til at hjælpe hinanden og til at videndele, derfor forbedrer vi også hele tiden vores måde at arbejde på.

Vi står klar med et udviklings- og træningsforløb i systemer, processer og politikker, så du er rustet til at leve op til teamets mål for kvalitet og produktivitet.

Da vi er en virksomhed, der har fokus på udvikling af den enkelte medarbejders kompetencer og trivsel, lægger vi vægt på, at du også kan bruge jobbet som rådgiver i Kundehåndtering som springbræt til en videre karriere i BRFkredit, hvis du får lyst til det.

Mange går syge på arbejde Ifølge en ny meningsmåling, der er offentliggjort i Djøf’s analysebrev DeFacto, har 10 procent af alle danskere prøvet at gå syge på arbejde.

En tilsvarende andel har været tilbageholdende med at kritisere uacceptable forhold på jobbet, som de mener burde laves om. Ikke så overraskende er det især dem, der frygter en fyreseddel, der har ændret adfærd mest.

35 procent af de adspurgte, der finder, at der er nogen eller en stor risiko for at blive afskediget inden for det næste år, har skruet ned for kritikken. 30 procent er gået syg på arbejde.

58

Finans oktober 2012

Lidt mere om dine kvalifikationer Du er uddannet i den finansielle sektor og har stor viden om kreditvurdering af privatkunders økonomi. Formentlig sidder du i dag som privatkunderådgiver – eller du har gjort det inden for de sidste par år. Du nyder at arbejde sammen med andre, kan opbygge gode relationer til kollegaer, og er i stand til at fungere som sparringspartner for vores kundecenter og mobile rådgiverkorps. Endelig har du gode analytiske evner og er talstærk, hvilket gør dig i stand til at komme frem til de helt rigtige konklusioner i din sagsbehandling.

Kontakt os Ring til souschef Steffen Deichmann-Bendixen på telefon 51 64 14 64 og hør mere om jobbet og dine muligheder i BRFkredit. Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

• For tide • Erhver v

Vi får flere og flere kunder, derfor har vi brug for nye medarbejdere

n søger v

i:

srådgiver til Århus • Kunderå dgivere o g kundeme darbejde re til Stork ø benhavn

Arbejdernes Landsbank er en bank med en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

Se om vi har et godt job til dig på al-job.dk

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Skal din stol være blå?

Nykredit søger rådgivere og seniorrådgivere, der kan skabe resultater og bidrage til at styrke en bank i vækst.

Nykredit er en bank til det hele. Også til rådgivning på højt niveau.

I Nykredit er det et afgørende parameter at yde kunderne den bedste rådgivning. Rådgivningen skal afdække alle kundernes økonomiske forhold, så de opnår de bedste langsigtede resultater.

Derfor har vi i Nykredit også behov for de bedste og mest kompetente rådgivere. Rådgivere, der kan sparre med kunderne, se helheder og sammensætte de bedste løsninger - hver gang.

Vi har netop nu ledige stillinger flere steder i landet. Tyngden i stillingerne varierer, hvilket giver dig mulighed for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer ved at få et nyt job hos os – og ikke mindst være med til at skabe merværdi med alt det, du allerede kan.

Kig ind på nykredit.dk/raadgiver og se, om vi har en ledig stol i nærheden af dig.

Meget mere end en arbejdsplads