Magasinet Finans nr. 9/2013 by Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. 9, 2013

Gigantfonde udfordrer bankerne Side 28

StyRk den sociale kapital

Når medarbejdere oplever tillid, retfærdighed og et velfungerende samarbejde – kan det aflæses direkte på virksomhedens bundlinje Side 10

Vækstlån gør jeres gode kunder endnu bedre! Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som kræver finansiering. I de tilfælde hvor I ikke selv kan opfylde hele kundens finansieringsbehov, kan et Vækstlån fra staten være et godt supplement. Vækstlånet styrker både kunden og jeres eget engagement. Vækstlån står som udgangspunkt bag ved de sikrede lån og kreditter, I selv yder til jeres kunder. Hvis I tager et Vækstlån med i den samlede finansiering til kunderne, reducerer I derfor jeres risiko. Samtidig kan I føje større og stærkere kunder til jeres porteføljer. Vækstlån er til finansieringsbehov over 2 mio. kr. Vækstfonden yder Vækstlån direkte til små og mellemstorevirksomheder – i alle brancher. Vækstlån kan finansiere forretningsudvikling, investeringer og ejerskifte.

LÆS MERE PÅ VF.DK ELLER RING 35 29 86 00

– statens finansieringsfond

Finans Oktober 2013

leder

Kapital er i fokus

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Når talen falder på den finansielle sektor, handler det ofte om kapital. Begreber som egenkapitalforrentning, kapitalbuffer og kapitalkrav fylder i sektoren og i debatten omkring den. Det mærkede man ikke mindst ved offentliggørelse af det såkaldte Rangvidudvalgs rapport om finanskrisen og dens årsager den 18. september. Nu ligger bolden hos politikerne på Christiansborg i forhold til at udforme lovgivning, der skal forhindre en gentagelse af den krise, der brød ud i lys lue i efteråret 2008. Det er indiskutabelt såre fornuftigt at tage ved lære af krisen og dens dyrekøbte erfaringer for at mindske risikoen for en gentagelse af den kaotiske situation både før, under og efter. Og udvalget har overordnet leveret et solidt stykke arbejde med fornuftige anbefalinger omkring blandt andet en styrkelse af kompetenceniveauet i bestyrelserne og grundlæggende bedre risikostyring. Alt i alt rigtige skridt imod mere sund og sikker bankdrift. Men den videre politiske behandling kræver balancering og prioritering, så man finder midten af reguleringsvejen og løser de rigtige problemer. Det betyder også, at man må tage den danske model omkring kollektive overenskomster om aflønning alvorligt, når det kommer til de noget letkøbte

anbefalinger om regulering af variabel løn for investeringsrådgivere, som har sneget sig ind i anbefalingerne. Det er svært at se grundlaget for anbefalingen, og det er ikke her, at de politiske kræfter skal bruges. Rammerne omkring den finansielle sektor er ekstremt vigtige for den danske konkurrenceevne og for sektorens bidrag til den vækst, alle råber på og sukker efter. Og hos virksomhederne i sektoren ligger fundamentet for at levere produktivitet og bundlinjeresultater også i en form for kapital, som ofte bliver overset – nemlig den sociale. Social kapital kan måske lyde mindre konkret end dens økonomiske navnebror. Men det egenkapitalforrentningsfokus, som lader til at være et mantra hos aktionærer og bestyrelser, er både for snævert og for kortsigtet. Grundlaget for at drive en fornuftig forretning går gennem helt basale elementer i god ledelse – nemlig tillid, retfærdighed og samarbejde, der samlet netop definerer den sociale kapital. Og det giver resultater på produktiviteten og smitter af på den ”normale” bundlinje, hvilket du kan læse mere om på side 10 i bladet. Vi har brug for en sund og solid sektor. Det kræver balancerede rammer fra lovgiverne og et bredere kapitalfokus i den daglige drift i virksomhederne.

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

EffEktivE workflows

Jeg vil have effektive workflows med høJ sikkerhed

Vi løser de store udfordringer... Finansielle virksomheder som banker og sparekasser producerer enorme mængder dokumenter. Medarbejdere med forskellige arbejdsfunktioner møder dagligt store udfordringer med at håndtere og beskytte fortrolige oplysninger. Udfordringerne består b.la. i: • Et konstant behov for at reducere omkostningerne • Optimering af interne processer for at opnå maksimal effektivitet • Krav om kontinuerlig forbedring af præstationer Konica Minolta kan hjælpe med at etablere effektive workflows med høj sikkerhed, elektronisk arkivering af dokumenter og meget mere.

Ring 72 21 21 21 nu, og hør mere om, hvordan vi kan optimere jeres workflows.

BEdrE Bankprocesser

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk

Rådgiver sætter ny karakterrekord på HD Læs side 32-33

Faste sider 3 Leder

32 job og karriere

6 Nyheder

46 månedens bog

28 internationalt

47 Det juridiske hjørne

Finans Oktober 2013

Indhold

48 Arrangementer for seniorer 50 Politisk klumme

jeg er bare mig selv

51-årige Susanne Kongerslev alias ”Konger” er Area Change Manager i Danske Bank og kendt for at snakke lige ud af posen og at se muligheder, hvor andre kun ser problemer

10 Profitten stiger når folk har det godt Høj social kapital på arbejdspladsen er værd at stræbe efter. Når medarbejdere oplever tillid, retfærdighed og godt samarbejde påvirker det nemlig rentabiliteten, viser undersøgelse.

22 Fyring underkendt Finansforbundet har vundet en principiel sag om en tillidsmand, der blev opsagt efter at have skrevet om bankens kunder på Facebook

24 Forslag vil stække en rådgivers løn Rangvid-udvalget vil gribe ind over for variabel aflønning til personer, der rådgiver ved salg af værdipapirer. Det er bizar lovgivning, mener Finansforbundet

26 Min funktion er værdsat Chief Dealer Peter Klinke lod sig for fire år siden vælge som tillidsmand i Nordea Markets, og det har hverken kollegerne eller han selv fortrudt

38 Et spørgsmål om loyalitet Teleselskaberne i 4T drømmer om at få kunder, der er lige så loyale som bankernes. Men bankerne er klar til konkurrence om fremtidens mobilbetaling

42 Forbundet kan vi ikke undvære 75 års reception i Finansforbundet

44 Gule Ærter Klubben Otte gamle Nordea-ansatte fra Randersområdet holder kammeratskabet i hævd

Nyheder

Finans Oktober 2013

Bankbøger bugner

Danskernes samlede opsparing er øget med 165 milliarder kroner under krisen, og hver femte dansker har nu over 100.000 kroner i bankindlån, skriver Finansrådets Nyhedsbrev på baggrund af tal fra Nationalbanken.

TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

”Nets er blevet et stort teknologiselskab, som vil have godt af at få tilført nye kompetencer. Vi er reelt tvunget til at lede efter nye ejere. Jeg er personligt mere nervøs for, hvis man ikke solgte Nets. Hvem skal så udvikle selskabet?” Peter Lybecker, bestyrelsesformand, Nets, til Berlingske Business

11,5

milliarder gange har danskerne brugt Dankortet og Visa/Dankortet siden dets indførelse i 1983. Alene i 2012 betalte danskerne mere end 975 millioner gange med Dankort til en samlet værdi af 309 milliarder kroner – eller 79.455 kroner per voksen dansker.

Holdning til sektorens image Hvordan vurderer du, at finanssektorens image er i den brede offentlighed?

Sygefravær falder

Siden 2007 har fravær som følge af egen sygdom – i såvel finanssektoren som i penge- og realkreditinstitutterne – været faldende. For hele sektorens vedkommende er fraværet faldet med 14,4 procent, mens det i penge og realkredit er knap 12 procent mindre, hvilket svarer til cirka en dag.

Finansrådet åbner ny prisportal

Rigtig godt:

Basalindlaanskonto.dk hedder den prisportal, som for-

Godt:

16 %

brugere kan klikke sig ind på og se, hvad en basal indlåns-

Hverken godt eller dårligt:

33 %

Dårligt:

43 %

konto koster i de danske, grønlandske og færøske

Meget dårligt:

Ved ikke:

Hvordan tror du, at finanssektorens image vil udvikle sig i de kommende to-tre år? Det vil blive markant bedre:

Det vil blivelidt bedre:

58 %

Det vil ikke ændre sig:

29 %

Det vil blive lidt dårligere:

Det vil blive markant dårligere:

Ved ikke:

banker. Ideen til prisportalen udspringer af et møde tilbage i januar måned mellem den daværende erhvervsog vækstminister Annette Vilhelmsen og Finansrådet. Her var der enighed om, at Finansrådet skulle sikre, at bankerne fremover på et sammenligneligt grundlag skal give oplys-ninger om, hvad det koster at have adgang til en basal indlånskonto.

and Business Research ved CBS har

”Det er vigtigt at være opmærksom på, at en bankdirektør bliver godt betalt, og generelt er baggrunden for en høj løn, at man løber en stor risiko. Hidtil har risikoen for at blive fyret som bankdirektør dog ikke været stor, selv om der er mange andre, der gerne vil have jobbet”

for første gang sat pris på den ekstra

Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet til Berlingske Business

Kilde: Undersøgelse i september 2013 blandt 1.957 deltagere i Finansforbundets medlemspanel hos Epinion

Finansansatte øger væksten En undersøgelse fra Djøfs analysebrev DeFacto og Centre for Economic

værdi – højere produkti-vitet – som

Analysen viser, at hver fuldtid-

Salg af Nets svækker finansiel infrastruktur

sansat med en kort samfunds-

I en kronik i Børsen bekendtgør Nets’ bestyrelsesformand,

videnskabelig uddannelse som

Peter Lybecker, at et salg forventes gennemført i 2014. Beslut-

for

ningen om at sælge Nets bekymrer Finansforbundet, da det kan

skabes i private virksomheder af de 425.000 privatansatte, der har en videregående uddannelse.

eksempel

finansøkonom

og akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning

svække den finansielle infrastruktur. ”Sektoren har stået sammen om et fornuftigt ejerskab af

ud over sin egen løn

Nets. Det er klart, at nye forretningsmodeller trænger sig på i

årligt

det marked, men et salg kan betyde en opsplitning, der vil rive

på

benene væk under den fælles styring og udvikling, der ligger i

skaber

værditilvækst

520.000 kroner.

Nets, og som har stor betydning for både sektor og borgere. Med et salg af Nets gambler man med et helt centralt it-element i den finansielle infrastruktur. Det burde sektoren så sandelig have en fælles interesse i at bibeholde på egne hænder”, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

Finans Oktober 2013

Pengesedler for millionbeløb brændes I 2012 kasserede og brændte Nationalbanken pengesedler for samlet set 157 millioner kroner, fordi de var slidte og ødelagte, skriver Berlingske Business. Det svarer til omkring tre promille af den samlede seddelmængde i omløb. Ifølge Nationalbanken stiger levetiden af en pengeseddel med værdien. En 50-kroneseddel holder normalt omkring halvandet år, mens en 1.000-kroneseddel som regel holder mindst fem år.

Nyheder

Flere anmeldelser af falske penge I årets første otte måneder har Københavns Politi modtaget 304 anmeldelser om falske penge, hvilket er markant flere end i hele 2012, hvor tallet var 222. ”Der er rigtig mange falske 200-kronesedler og 500-kronesedler. De er oftest meget gode kopier lavet på en farvekopimaskine”, siger Henning Schmidt til Ritzau.

Muligt at melde lovbrud anonymt Finansforbundet glæder sig over, at den anonyme whistleblowerordning, som forbundet i årevis har kæmpet for, bliver til virkelighed 1. januar 2014, men påpeger alvorlige mangler i det lovforslag, Finanstilsynet har sendt til høring

at dokumentere, at en fyring af en medarbejder ikke hænger sammen med, at medarbejderen har fortalt myndighederne om ulovligheder i virksomheden”, mener Michael Budolfsen. Desværre er der flere tilfælde inden

Mere end tre års indædt kamp i forhold til

der sorterer under Finanstilsynet. Hvis

for andre brancher, hvor whistleblowere

politikere og myndigheder i Danmark og

en medarbejder eksempelvis opdager

er blevet afskediget, efter at de har gjort

i EU bærer nu frugt for Finansforbundet.

skattesvindel eller brud på markeds-

opmærksom

Den 1. januar 2014 etableres langt om

føringsloven, vil vedkommende ikke være

Derfor gælder det ifølge Finansforbundet

længe den whistleblowerordning, hvor

beskyttet af anonymitet, hvis hun eller

om at sikre whistleblowere en ordentlig

medarbejdere i en finansiel virksomhed

han indberetter det til myndighederne.

fratrædelsesgodtgørelse.

anonymt kan tippe Finanstilsynet om

Og det giver ingen mening. Desuden vil

”Hvis man fyres, ligger niveauet efter

uregelmæssigheder i den virksomhed,

det jo indebære, at medarbejderen skal

hidtidig retspraksis på seks-ni måne-

vedkommende arbejder i.

kende til de forskellige love for at vur-

ders løn, hvilket er alt for lidt. Man bør

Det foreliggende lovforslag, som Fi-

dere, om hun eller han vil indberette en

mindst have to års løn med sig, hvis man

nanstilsynet har sendt til høring, har dog

uregelmæssighed”, siger Michael Budolf-

som whistleblower bliver afskediget. Her

nogle mangler i forhold til at beskytte

sen til Nyhedsbrevet Finans.

skal man huske på, at ansatte, der whis-

på

uregelmæssigheder.

whistleblowere, mener Finansforbundets

Finansforbundet mener også, det

tleblower, gør samfundet en tjeneste,

næstformand, Michael Budolfsen, der per-

må være en fejl, når det af lovforslaget

som potentielt kan være flere hundrede

sonligt har brugt mange timer i København

fremgår, at en whistleblower, som bliver

millioner kroner værd”, siger Michael

og Bruxelles de seneste år på at overbev-

afskediget, skal dokumentere, at afske-

Budolfsen.

ise politikerne om nødvendigheden af en

digelsen hænger sammen med whistle-

anonym whistleblowerordning.

blowing, for at kunne få erstatning.

Europa-Parlamentet har i forbindelse med vedtagelsen af skrappere fælles EU-

”Lovforslaget bør ændres, så anonymi-

”Her bør der være omvendt bevis-

regler for markedsmisbrug åbnet op for, at

teten ikke kun gælder i forhold til emner,

byrde, så det er arbejdsgiverens opgave

medlemslandene kan give kontant beløn-

Foto: Territorium

ning til de whistleblowere, der afslører sager som insiderhandel, kursmanipulation og anden økonomisk kriminalitet. For at undgå en stikkerkultur, hvor der spekuleres i at fabrikere falsk sladder, skal en økonomisk gevinst til en whistleblower dog først kunne udbetales, når der er faldet dom i den pågældende sag. ”Vi finder ikke, at det er nødvendigt ligefrem at udbetale dusør til whistleblowere. Det er tilstrækkeligt, at man som ansat har mulighed for anonymt at videregive informationer om lovbrud. Anonymitetsog beskyttelsesbestemmelserne er langt vigtigere”, mener Michael Budolfsen. /CJO

Nyheder

Finans Oktober 2013

Ejendomsspekulant idømt fem års fængsel

Ejendomsspekulanten Kenneth Schwartz Thomsen er ved Helsingør Byret dømt til fem års ubetinget fængsel og en bøde på 56 millioner kroner for skatteunddragelse. I 2008 gik han ned med en gæld på 2,1 milliarder kroner og en låneramme på 900 millioner kroner i Roskilde Bank. Kort efter dommen meddelte Kenneth Schwartz Thomsen via sin advokat, at dommen vil blive anket.

Beskæftigelsen falder fortsat Fra 2012 til 2013 faldt beskæftigelsen med godt 1.600 personer – svarende til 2,5 procent – blandt virksomheder, der er medlem af FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening). Blandt pengeinstitutter faldt beskæftigelsen med 3,4 procent, skriver FA på sin hjemmeside.

Finansforbundet overvejer kollektiv lønforsikring 2.795 medlemmer har individuelt tegnet en Lønsikring som supplement til dagpengene , men fremover vil alle muligvis blive sikret mod løntab Når Finansforbundet efter planen mødes med FA

angiver 35 procent således, at de er bekymret for

(Finanssektorens Arbejdsgiverforening) til januar for

at blive fyret.

at forhandle en ny overenskomst på plads, kan et af

”Det er vigtigt for os at sikre medlemmerne

forbundets krav meget vel være, at der skal oprettes

tryghed, og det kan en kollektiv lønforsikring være

en kollektiv lønforsikring, som kan

med til”, siger Kent Petersen.

sikre medlemmer af forbundet

Via FTF-A har 2.795 medlemmer af Finansfor-

mod større løntab ved en

bundet tegnet en Lønsikring, som a-kassen tilbyder i

afskedigelse.

samarbejde med Topdanmark.

”Med den tilgang, virk-

Her kan man forsikre sig til en udbetaling på mel-

somhederne har haft til

lem 2.000 og 32.000 kroner om måneden i en peri-

at fyre medarbejdere i

ode oven i dagpengeudbetalingen. Lovmæssigt har

de senere år, vil det være

man ret til at forsikre sig til i alt at få en udbetaling

oplagt at få en kollektiv løn-

på 85 procent af sin løn. Med dagpenge på 17.000

forsikring med i den kommende

kroner og den maksimale lønsikring på 32.000 kro-

overenskomst”, siger Finansforbun-

ner kan man altså som ledigt medlem af FTF-A få en

dets formand, Kent Petersen, til Nyhedsbrevet Finans.

bruttoudbetaling på maksimalt 49.000 kroner om

Siden 2008 er der forsvundet godt 8.000 arbe-

måneden fremover, hvis man som ansat har haft en

jdspladser i finanssektoren, ikke alle som følge af

månedsløn på 62.700 kroner eller derover.

fyringer, men ifølge Finansforbundet har mange

Der knytter sig dog en række betingelser til Løn-

pengeinstitutter skilt sig af med langt flere medar-

sikring. Ledigheden må ikke være selvforskyldt. Der

bejdere end nødvendigt. Og bekymringen for at blive

skal være tale om en opsigelse på arbejdsgiver-

ramt af arbejdsløshed er udbredt. I den seneste triv-

lignende vilkår, men man kan godt få Lønsikring side-

selsmåling fra april 2013 blandt 2.870 medlemmer

løbende med udbetaling af sygedagpenge. /CJO

Direktørskifte kan føre til øget pres Afskedigelsen af Eivind Kolding og udnævnelsen af

sikrer øget konkurrenceevne og lønsomhed. Den

Thomas F. Borgen til ny administrerende direktør

udmelding bekymrer mig, for det kan betyde,

i Danske Bank kan føre til øget pres på medarbe-

at koncernen vil afskedige hurtigere, end de til-

jderne, advarer Danske Kreds.

bageværende medarbejdere kan nå at gribe de

”En af begrundelserne for direktørskiftet er, at

opgaver, der kræves løs”, skriver kredsformand

bestyrelsen i Danske Bank ønsker, at ledelsen og

Steen Lund Olsen i en kommentar på kredsens

organisationen eksekverer hurtigere og dermed

hjemmeside.

”Vi gjorde det, vi syntes, vi skulle gøre. At være direktør i Finanstilsynet får man sjældent tak for. Det gjorde min forgænger ikke, og det gør min efterfølger heller ikke. Der må man tage de slagsmål, som man nu engang kan. Sådan er spillet” Henrik Bjerre-Nielsen, tidligere direktør i Finanstilsynet, i bogen ”Andre folks penge”

DEN NYE LEDER

Deltag i uddannelsen Den nye leder hvor du får de nødvendige værktøjer til at gøre dig til en god leder Deltagelse i Den nye leder sikrer dig et udvalg af relevante værktøjer til at tackle forskellige situationer, så du lærer det grundlæggende håndværk i lederfaget, idet • du kommer til at forholde dig til lederrollen • du bliver bevidst om, hvordan du agerer og udvikler dig som leder • du lærer at tilrettelægge dit arbejde på en effektiv og hensigtsmæssig måde, så du i højere grad selv styrer, hvad du bruger din tid på - og hvornår • du lærer at sætte mål, så de på den ene side er udfordrende, og på den anden side er realistiske • du lærer, hvordan du leder medarbejdere både hver for sig og som gruppe • du kommer til at arbejde med kommunikation og forskellige samtaleformer • du bliver i stand til at udfordre den enkeltes potentiale og derved skabe resultater gennem dine medarbejdere • du bliver skarp på din rolle, dit ansvar og dine udfordringer som leder, når tingene skal ændres

Du kan læse om uddannelsens opbygning og indhold på finansudd.dk. Tilmelding til uddannelsen kan ske via hjemmesiden eller ved at kontakt os på 8993 3333.

Skovsvinget 10 ∙ 8660 Skanderborg ∙ tlf. 8993 3333 ∙ www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter

Tema: Social kapital

Finans Oktober 2013

Profitten stiger, når folk har det godt Tillid, retfærdighed og samarbejde er nøglebegreber i den sociale kapital, og det er værdier, der har en direkte indflydelse på virksomhedernes rentabilitet. Det er ikke et guldæg, man kan importere. Det handler om musikalitet Af Elisabeth Teisen Foto: Lærke Posselt

Finans Oktober 2013

Tema: Social kapital

••

Tema: Social kapital

Finans Oktober 2013

”Det gælder om at gå efter guldet ide gode relationer”, mener Kasper Edwards, seniorforsker på DTU.

Helt håndgribeligt er det endnu ikke, og forskerne jagter stadig efter sammenhængen og de mekanismer, der er på spil. Længe har undersøgelser vist, at der er en positiv sammenhæng mellem trivsel og produktivitet. Nu har arbejdsmarkedsforskerne specifikt isoleret tre størrelser ud af de mange fænomener, de undersøger, når de kortlægger trivslen. Det er tillid, retfærdighed og samarbejde. Det er dem, man kalder den sociale kapital, og det er dem, der har en helt særlig indflydelse på produktiviteten. For yderligere at præcisere analyserne opererer man med både en horisontal og en vertikal social kapital, hvor den horisontale udelukkende går på relationerne til kolleger, mens den vertikale retter sig opefter i hierarkiet mod ledelsen. ”Vores undersøgelser viser, at når medarbejderne ændrer deres vurderinger af elementerne i den vertikale sociale kapital fra høj til meget høj, det vil sige 20 procent, så er det associeret med en stigning i rentabilitet på 24 procent”, siger Kasper Edwards, seniorforsker på Danmarks Tekniske Universitet. Udfordringen er, at begreberne er komplekse, og at det er noget, der opstår mellem grupper af mennesker. Det er ikke et guldæg, man kan tage og føle på. Det er unikt og ikke noget, man kan flytte andre steder hen. Det opstår helt specifikt mellem en bestemt gruppe mennesker, men at det har en meget positiv effekt, er der efterhånden ingen tvivl om. Det viser sig i lavt fravær, i lav medarbejderomsætning og i høj produktivitet. ”Selvom vi endnu ikke har kortlagt mekanismerne helt ned i detaljerne, er sammenhængene klare, og hvis jeg stod i spidsen for en virksomhed, ville jeg arbejde intenst med de tre størrelser. Der er jo ingen it-systemer eller andre produktionsapparater, der med ét slag kan øge produktiviteten tilsvarende. Så det er da bare om at gå efter guldet i de gode relationer”, siger Kasper Edwards.

Det sublime kræver tillid og retfærdighed Selvom det kan forekomme nogle som det guld, der ligger for enden af regnbuen, giver det mening, når man sammenligner med det, der sker i et symfoniorkester. Det bliver først sublimt, når tilliden og samarbejdet er i top, og hvis dirigenten er uretfærdig og nurser kæledægger, skal der nok også gå kludder i harmonierne.

”Hvis der for eksempel ikke er tillid mellem medarbejdere og ledelse, begynder man at krydstjekke, at være skeptisk og at have paraderne oppe, hvis man får en ny arbejdsopgave. Er der derimod tillid, stoler jeg på dig som person, og jeg gør mig umage for, at opgaven bliver udført og har den kvalitet, som du forventer”, siger Kasper Edwards. Ligeså med retfærdighed. Det er noget, ledelsen skal vise hver dag i hver en handling. Hvis medarbejderne oplever uretfærdighed, bliver de ikke bare ligeglade, de bliver negative. ”Undersøgelser viser, at svindet stiger markant, hvis medarbejderne oplever uretfærdighed. På en eller anden måde skal de nok forstå at holde sig skadesløse for ledelsens forskelsbehandling, når én for eksempel kan få ferie, men en anden ikke, eller én kan få den fede computer, men en anden ikke. Det er selvfølgelig nok lidt primitivt, men sådan fungerer mennesker nu engang. De sørger for at opretholde en balance”, siger Kasper Edwards. Og det handler selvfølgelig også om, at man som medarbejder vil ses og anerkendes. Man vil ikke tromles. Og det er det, der sker, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet. Det tredje vigtige parameter er samarbejdet. Og for at det skal være optimalt, understreger Kasper Edwards, at det skal være om kerneopgaverne. Hvad er det, virksomheden sælger? Hvad er det, den vil være kendt for? Hvad opfatter den som sin centrale opgave? ”Samarbejdet bliver først optimalt, når der gennem dialog er fundet en fælles forståelse af arbejdet og kerneopgaverne. Vi kommer som medarbejdere med hver vores livshistorie og fortolkninger af virkeligheden. Hvis ikke vi gennem stadig dialog bliver enige om, hvad det er, vi skal lave, kan en afdeling hurtigt udvikle sig til mange små individuelle butikker”, siger Kasper Edwards. Han er klar med det nærmeste, man kommer en definition af ”social kapital”. Nemlig den egenskab, som sætter en organisation i stand til at løse sine kerneopgaver med udgangspunkt i tillid, retfærdighed og samarbejde.

Finans Oktober 2013

Sådan opbygges den sociale kapital

Tema: Social kapital

Lederen kan gøre forskellen Virksomheders sociale kapital defineres ud fra de tre diaDen nærmeste leder er en manter; tillid, retfærdighed og samarbejde. helt central person i at få Tillid opbygges ved at: gruppen af medarbejdere • Handle gennemskueligt og forklarligt. til at spille sammen efter et • Gøre, hvad man siger, og sige, hvad man gør. fælles partitur. Det hand• Uddelegere ansvar og beslutningskompetencer til andre. ler om at få en positiv og • Lytte til andres synspunkter og tage dem seriøst. givende balance mellem krav, indsats og output. Det En oplevelse af retfærdighed opnås, når: • Alle berørte parter bliver involveret og hørt. handler ikke om at herse og • Beslutningsgrundlaget er i orden. hundse. Det viser sig, at de • Alle bliver behandlet med respekt og værdighed. gode ledere formår at give • Ingen bliver favoriseret. outputtet og indsatsen en Evnen til at samarbejde afhænger af to faktorer: koordinerligelig opmærksomhed. ing og kommunikation. En stærk samarbejdsevne er særligt Hvis resultatet ikke er i afgørende på arbejdspladser, hvor der er brug for at dele mange informationer, for eksempel arbejdspladser, hvor: Der mangler viden overensstemmelse med de • Forskellige grupper har hver deres specialviden. Men der er fortsat meget, der kræver overordnede krav, kan man • Faggrupperne er afhængige af hinanden for at gøre et afklaring. Ifølge Otto Melchior vælge at råbe, skrige og true, godt stykke arbejde. • Vigtige elementer i opgaveløsningen ikke kan forudPoulsen, der er chefkonsulent på men den gode leder vil gå siges. Det Nationale Forskningscenter for ind og nærlæse indsatsen, • Opgaverne skal løses under tidspres. Arbejdsmiljø, NFA, mangler der fortsat finde ud af, hvorfor den ikke viden og forskning på området. er optimal. Lodde tonen og ”Situationen i dag er desværre, at der såvel i den praktiske fornemme harmonierne. Det handler om musikalitet. Er der noget, der ikke rigtigt spiller for en anvendelse som i forskningen bruges forskellige definitioner medarbejder eller for en gruppe af medarbejdere? af social kapital og forståelsen af, hvad der ligger i begrebet. Hvordan kan de komme tilbage på sporet? Det afspejles også i de forskellige metoder, der anvendes til ”Det handler om omsorg og om at sætte at måle den sociale kapital i en virksomhed”, siger han. gode rammer uden at pylre. Man skal tage den Det er en af grundene til, at NFA gransker videre i området, blandt andet med en undersøgelse af, hvordan samarmenneskelige dimension meget alvorligt, samtidig med at man ikke mister virksomhedens bejdet fungerer ikke bare i en gruppe, men også med andre kerneopgaver af syne. Det handler om ledelse i faggrupper og med ledelsen. bedste forstand og ikke om bolsjetælleri”, siger Som Vilhelm Borg, der er seniorforsker på NFA, præciserer, kan en afdeling godt have en høj intern social kapiKasper Edwards. tal, men en lav i forhold til andre grupper på arbejdspladsen Den medarbejder, der i en periode bliver bakket og i forhold til topledelsen. særligt op og hjulpet over en hurdle, vil fremover ”Helt konkret kan det betyde, at to team i en afdeling være ekstremt loyal over for virksomheden. Medarbejdere i underskud, der ikke bliver samlet op og hver især kan have en høj intern social kapital, men en lav, støttet, vil derimod være ustabile og utilfredse og når de for eksempel mødes og skal bidrage til at løse en •• hurtige til at søge væk, vurderer Kasper Edwards. fælles opgave”, pointerer han. ¢

Tema: Social kapital

Finans Oktober 2013

God ledelse er guldægget Ad tre omgange er det psykiske arbejdsmiljø sammenkoblet med produktiviteten i Nykredit blevet undersøgt af seniorforsker Kasper Edwards, og her viste sig en stærk sammenhæng mellem god ledelse og produktivitet Af Sabina Furbo og Elisabeth Teisen

I 2005, 2007 og 2010 har Kasper Edwards, seniorforsker ved Danmarks Teknologiske Universitet, sammen med kolleger målt på det psykiske arbejdsmiljø koblet med produktivitet i Nykredit. I 2005 og 2007 var 46 kundecentre under luppen, den efterfølgende undersøgelse omfattede 57 kundecentre. I de to seneste undersøgelser havde man specifikt fokus på de parametre, der definerer ”social kapital” – altså tillid, retfærdighed og samarbejde. Performancemålene var indekserede og korrigerede for forskelle i omsætning som følge af geografi (kvadratmeterpriserne i området) og for medarbejdere på barsel. ”Undersøgelsen viste en stærk sammenhæng mellem ledelse og produktivitet. En forbedring af trivsel på 20 procent er associeret med en rentabilitetsstigning på 36 procent. Det er ikke et udtryk for en kausal sammenhæng, men at social kapital og rentabilitet hænger sammen”, siger Kasper Edwards. Præcis hvad der satte de gode processer i gang, har Kasper Edwards til gengæld svært ved at pege på. Men nogle bud er ændrede bonus- og målstyringssystemer, der groft sagt blev ændret fra det simple til det mere komplekse. Fra simple salgsmål talt op efter produktsalg til mere kollektive målinger, der fokuserede på, hvad der faktisk blev tjent penge på. ”Medarbejderne i Nykredits kundecentre blev gennem årene med ændrede målesystemer i højere grad nødt til at tale sammen og arbejde som et kollektiv. Belønningssystemerne befordrede ikke længere, at hver medarbejder

holdt på sit eget for at score individuelle point. De nye målesystemer belønnede hensigtsmæssige samarbejdsformer, selvstændig stillingtagen og engagement i forretningens kernemål. Det fordrede godt købmandskab, fagligt fællesskab og gjorde arbejdet interessant”, siger Kasper Edwards. Det blev fagligt udfordrende at skrue gode pakker sammen til kunderne, så det var en samlet plusforretning – for forretning, for kunder og for medarbejdere. Men det var ikke bare toppen, der udstak nogle mål, understreger Kasper Edwards.

Ændret stillingsstruktur og performancemål For koncerndirektør i Nykredit Bente Overgaard er der ingen tvivl om, at guldægget skal findes i den gode ledelse. ”Når vi taler om social kapital og rentabilitet, så er det svært, endsige umuligt, at sige, at den ene fører til den anden eller omvendt. Det parameter, der gør sig gældende hver gang, er den gode ledelse. Den gode leder er altafgørende for den gode trivsel og de positive bundlinjeresultater”, lyder det fra koncerndirektøren, der for fire år siden af samme årsag indførte en helt ny stillingsstruktur for alle medarbejdere i Nykredit med nye klare opstillede mål og indhold samt et Performance-Management-system, som fordrer, at alle ledere i Nykredit skal opstille klare mål for medarbejderne og vurdere deres præstationer på en skala fra 1-5. En metode, som især kendes fra

store udenlandske virksomheder. ”Målet var at gøre mål og forventninger til medarbejderne mere gennemsigtige, forudsigelige og retfærdige, og selvom vi ikke blev verdensmestre i det med det samme, så er det min klare opfattelse, at det i dag er inde under huden på de fleste ledere og medarbejdere i Nykredit”. I hvert fald kan Nykredit konstatere en klart positiv sammenhæng mellem medarbejdertilfredshed og klare mål og klar opfølgning, og at Nykredit ligger meget højt i målingerne af den sociale kapital. ”Det er medarbejderne, der skaber resultaterne, og dybest set handler det for en topledelse i enhver virksomhed om at sætte rammerne for, at den gode ledelse kan trives, så lederne er i stand til at udvikle og motivere medarbejderne”. ¢

Finans Oktober 2013

Tema: Social kapital

Ansatte har brug for bedre trivsel … og virksomhederne har brug for en positiv bundlinje. Derfor er social kapital en win-win-situation for både arbejdsgivere og arbejdstagere, mener Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby Af Sabina Furbo

eter, der ”Det param ende gør sig gæld er den g n ga er hv e”, siger gode ledels rgaard, Bente Ove rektør di rn ce n ko dit. re yk iN

Medlemmernes trivsel er til enhver tid et af Finansforbundets kerneområder. Ikke mindst har trivslen i kølvandet på krisen været nedadgående, som Finansforbundets halvårlige trivselsmålinger viser, og derfor er det vigtigere end nogensinde at finde fælles fodslag i kampen for et forbedret arbejdsmiljø. Social kapital med sit fokus på trivslens direkte positive indvirkning på bundlinjen er i denne sammenhæng evident, da det både er i arbejdsgivers og arbejdstagers interesse at sørge for, at trivslen er i top, mener Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby. ”Arbejdet med at udvikle arbejdspladsens sociale kapital er en ren vindersag, fordi den gode trivsel giver økonomiske gevinster. Det er altså en klar fælles interesse for medarbejdere og ledelse at udvikle arbejdspladsens sociale kapital”, lyder det fra næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby.

Fagbevægelsen kan være på forkant Derfor har Finansforbundet igangsat en række initiativer, som kan hjælpe tillidsmænd og virksomheder med at sætte social kapital på dagordenen. Og det er helt oplagt, mener generalsekretær i NFS (Nordens Fackliga Samorganisation) Christina Colclough, der i 2012 afsluttede en ph.d.-afhandling om social kapital. ”Kun få fagforeninger har i dag en strategi omkring social kapital, og hvordan de kan bruge begrebet i udvikling af organisationen. Her er en åbning for, at fagbevægelsen kan være på forkant”, mener Christina Colclough, der ser tillidsmændene som strategisk

vigtige for organisationerne i forhold til social kapital. ”Tillidsmændene ved, hvad der rører sig, og kommunikerer med alle. De kan indsamle ideer og tanker fra kollegerne og sprede ledelsens ideer ud til de ansatte. Tillidsmændene er også centrale i genetableringen af trygheden på arbejdspladsen efter perioder med turbulens og omfattende organisationsændringer”. ¢

Sæt social kapital på dagsordenen i din virksomhed På Finansforbundet.dk/social¬kapital kan du finde: • En temaside om social kapital. Her kan man få et hurtigt over¬blik over, hvad social kapital er, og ideer til, hvordan man kan komme videre. • En PowerPoint-præsentation og et talepapir, som ledere og tillidsvalgte kan bruge som introduktion til et personalemøde eller lignende. • Henvisning til gode dialogværktøjer, som man kan anvende til en dialog om social kapital. • Downloade pjece om social kapital til omdeling til interesserede. Du kan hente mere viden og inspiration på disse hjemmesider: • • •

BAR FOKA: Arbejdsmiljoweb.dk/socialkapital FIU’s udviklingsenhed: Socialkapital.org Videncenter for Arbejdsmiljø: Vfa.dk

••

Tema: Social kapital

Finans Oktober 2013

Mere retfærdighed, tak

Generelt set befinder den finansielle sektor sig i det bløde midterfelt hvad angår social kapital til sammenligning med andre sektorer i FTF, viser Finansforbundets medlemsundersøgelse fra foråret 2013. Men hvor tillid og samarbejde kolleger imellem ligger lunt i svinget, skraber spørgsmål om retfærdighed og tillid til ledelsen bunden Af Sabina Furbo

Ud af en mulig score på 100 ligger den social kapital i den finansielle sektor med en score på 64,5 point. Det viser Finansforbundets medlemsundersøgelse fra foråret 2013, hvor der blev spurgt ind til en række spørgsmål vedrørende medlemmernes opfattelse af tillid, retfærdighed og samarbejde. I FTF-regi er det 0,9 point under gennemsnittet for samtlige sektorer i hovedorganisationen, som ligger på 65,4. Kigger man adskilt på sektorerne, placerer den finansielle sektor sig i det bløde midterfelt mellem bundskraberen ”Administration, service og tjenesteydelse” med 61,1 point og ”Dag- og døgninstitution” med 68,8 point af 100 mulige. I Finansforbundets medlemsundersøgelse scorer spørgsmål om tillid 66,7 point, mens spørgsmål om samarbejdsevne scorer 65,5 point. Bundskraberen er spørgsmål om retfærdighed med 60,7 point ud af 100 mulige. Kigger man nærmere på de enkelte spørgsmål, er de spørgsmål, der generelt vurderes lavest af medlemmerne, spørgsmål, som involverer ledelsen, såsom i hvor høj grad man kan give udtryk for sine meninger og følelser (50 point), om man kan stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen (58 point), om man bliver anerkendt for et godt stykke arbejde (44 point), om arbejdsopgaverne bliver fordelt på en retfærdig måde (39 point), og om de ansatte bliver involveret i beslutninger om forandringer på arbejdspladsen (24 point). Det kommer ikke bag på næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby. ”Der er ikke nogen tvivl om, at efterdønningerne af krisen med nedskæringer, effektivisering og konstante forandringer er med til at sætte forholdet mellem ledelsen og medarbejderne

under pres. Om end det paradoksale er, at det aldrig har været vigtigere for arbejdsgiverne for at få virksomheden igennem krisen at sætte fokus på dette forhold – ikke mindst med den sammenhæng mellem social kapital og bundlinje, som forskningen så klart har fundet ud af”. Til gengæld glæder næstformanden sig over, at den kollegiale omsorg ser ud til at trives på trods af modgang. Eksempelvis scorer spørgsmålet om, hvorvidt der er et godt samarbejde blandt kollegerne på arbejdspladsen, hele 82 point, mens spørgsmålet om, hvorvidt de ansatte i almindelighed stoler på hinanden, scorer 78 point. ¢

”Krisen er med til at sætte forholdet mellem ledere og medarbejdere under pres”, siger Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet.

fd a y

n eli

Styrk dine investeringer med emerging markets Invester i virksomhedsobligationer fra de nye markeder med Sparinvests nye afdeling Emerging Markets Value Virksomhedsobligationer Udb. Afdelingen giver dig adgang til obligationer udstedt af emerging markets-selskaber og kan tilføje en ekstra dimension til din portefølje, fordi aktivklassen typisk ikke bevæger sig i samme takt som aktier og obligationer fra de modne markeder. Afdelingen benytter value-strategien til

Besøg valuebonds.sparinvest.dk/em

at skabe grobund for attraktive langsigtede afkast ved at investere i virksomhedsobligationer udstedt af undervurderede, men solide, selskaber på de nye markeder. Sparinvest Emerging Markets Value Virksomhedsobligationer Udb. har første handelsdag den 23. oktober 2013. Hør mere hos en rådgiver i dit pengeinstitut.

Portræt

Finans Oktober 2013

Jeg er bare mig selv Hun er kendt for at snakke lige ud af posen, at se muligheder, hvor andre kun ser problemer, og så har hun i næsten 30 år været leder i en sektor, der har undergået voldsomme forandringer. 51-årige Susanne Kongerslev alias ”Konger” er Area Change Manager i Danske Bank og musiker i et harmoniorkester Af Sabina Furbo

Foto: Mads Teglers

Med sit korte ildrøde hår, blomstret kjole og sorte halvstøvler med høj stilethæl stikker 51-årige Area Change Manager Susanne Kongerslev ud i mængden af mørke jakkesæt, der præger ledergangen i Danske Banks Retail Services i Høje Tåstrup. Susanne eller ”Konger”, som hun bliver kaldt af de fleste i Danske Bank, adskiller sig dog ikke kun på grund af sit køn eller sine farverige klæder. Personlighedsmæssigt bonner hun ud på samtlige parametre, der handler om kreativitet og spontanitet, og i sin fritid spiller hun klarinet i et harmoniorkester, syr tøj, skriver festsange og er manager for et nordnorsk mandekor på amatørniveau. Langt fra den stringente og forretningsorienterede tankegang, de fleste højtstående ledere i den finansielle sektor udspringer fra. ”Jeg kan ikke lade være med at blande mig, og jeg er altid i gang med noget nyt. Min største styrke er nok, at jeg kan se muligheder, hvor andre har opgivet håbet, og det må den finansielle sektor jo have brug for, siden den har holdt liv i mig så længe. Der er brug for nogen, der tænker anderledes, for at skabe lidt dynamik. For strukturmenneske har jeg aldrig været, selvom jeg bestræber mig på at lære det”, siger Susanne storgrinende på en for hende naturlig ”lige ud af posen”-facon. Hun er typen, der taler, før hun tænker, der tør sige de ting, som andre tænker, og som altid slipper nemt om ved at sige ting til sine ansatte, som andre ledere ville få kniven for struben for at sige. Hvordan hun gør det, ved hun ikke, men som en af hendes tidligere ledere formulerede det ved sin pensionering, så ”er det altid dejligt at være sammen med Susanne, for hun er altid i godt humør og griner meget, men man er aldrig i tvivl om, hvor skabet skal stå!” ”Jeg tror ikke, at der er så meget hovskisnovski over mig. Jeg tror meget på at snakke ligeværdigt med alle og på en omgangstone, der er uhøjtidelig”, forklarer Susanne, der også giver uhøjtideligheden skylden for, at hun har overlevet i, hvad der på hendes nuværende lederniveau med kun tre

kvinder ud af ni ledere må siges at være en mandeverden. ”Dem tager jeg heller ikke så højtideligt! Altså mændene. Der er nok lidt drengepige over mig. Jeg har aldrig følt mig usikker, fordi jeg var den eneste kvinde i rummet, eller holdt ting inde, fordi jeg ikke ville genere nogen”.

Det handler om at være sig selv Som én ud af syv Area Change Managers i hele Danske Bankkoncernen har Susanne ansvaret for at koordinere de tiltag, som bliver udstukket fra oven, og motivere ledelseslaget til at implementere dem. Et noget anderledes lederjob, som hun sagde ja til for et år siden efter 26 år som driftsleder i forskellige afdelinger. Oprindelig startede hun som elev i Post- og Telegrafvæsenet tilbage i 1979, og det første rigtige lederjob landede hun i 1986 i det daværende Postgiro. Som sektionsleder for fire medarbejdere indledte hun en lederkarriere, som igennem Postgiros transformation til Giro Bank over BG Bank til Danske Bank bragte hende fra ansvaret for fire personer til afdelingschef med ansvar for 150 medarbejdere og fire ledere. At hun sidder, hvor hun gør, kalder hun en blanding af tilfældigheder og held. En egentlig karriereplan har hun aldrig haft, men gået på klingen har hun nok altid haft en indre leder gemt i sig, fra hun var lille. Allerede i 5. klasse kom hun i elevrådet og blev senere elevrådsformand, ligesom hun altid har været involveret i bestyrelser, foreninger med mere. At have indflydelse er et must, for hun dur ikke til ”bare at parere ordrer”, som hun selv beskriver det. ”Egentlig tror jeg, at det er sådan, min personlighed bare er skruet sammen. Jeg er bare mig selv. Som leder er det vigtigste, at du er dig selv, for hvis du ikke er det, så krakelerer du hurtigt. Jeg har set så mange eksempler på ledere, der tog en kasket på, når de mødte om morgenen, men det var en kasket, der slet ikke passede dem, og så går det galt. Et mantra, vi har, er: ”Vi udfører en rolle, vi spiller ikke en rolle”. Og selvom Susanne i det nye job savner at have ••

xxxx

” Min største styrke er nok,Finans at jeg kan se Oktober 2013 håbet, muligheder, hvor andre har opgivet og det må den finansielle sektor jo have brug for, siden den har holdt liv i mig så længe”, siger Susanne Kongerslev.

Portræt

Finans Oktober 2013

Blå bog Susanne Kongerslev, 51 år Seneste lederstillinger: 2012- : Area Change Manager, Retail Services, Danske Bank 2011-1 2: Head of 39AE/PD Process and Development 2004-11: Head of 3750 Customer Agreement 2002-04: Head of Ekspeditions Service 2001-02: Head of Posthus Service

medarbejdere, ”for det er altså nemmere, når du bare kan beslutte noget, end at skulle motivere og sælge budskaber over for ledere”, som hun siger, så har hun rig mulighed i sit nye job til netop at bringe sin personlighed i spil. ”Når du skal motivere andre og få dem til at se mulighederne, så er du nødt til at bringe din kreativitet i spil, samtidig med at jeg skal arbejde på tværs af organisationen og kan stille alle de frække spørgsmål, fordi jeg ikke er bundet til en egentlig afdeling”.

Uddannelse: • Akademiuddannelsen i ”Leadership and Management” • Projektleder • Overassistent ved Post- og Telegrafvæsenet • Diverse lederkurser, senest ”Power influenze” og Energetic leadership”. • Fungerer desuden som mentor.

“Der er nok lidt drengepige over mig. Jeg har aldrig følt mig usikker, fordi jeg var den eneste kvinde i rummet, eller holdt ting inde, fordi jeg ikke ville genere nogen”.

Støtten hjemmefra er alfa og omega At arbejdet er en passion for Susanne, er ingen underdrivelse. Hun har bevidst valgt at bosætte sig tæt på sin arbejdsplads – da hendes to børn var små, boede hun kun 800 meter fra Danske Bank – nu bor hun 2 kilometer væk. Det skal være nemt lige at stikke hovedet forbi kontoret, og var børnene syge, så var det ligeledes nemt at komme hurtigt hjem. Et hjem, der ikke var synderligt præget af det husmoderlige touch med hjemmebagte boller og nystrøgede skjorter – for det har aldrig sagt Susanne noget. To gange har hun gået på barsel, og begge gange var hun ved at gå op i limningen. ”Til gengæld har børnene haft en glad mor, som er passioneret omkring det, hun laver. Jeg kan da godt se, at jeg har brugt oceaner af tid på mit arbejde, men omvendt så er de jo vokset op i en tidsalder, hvor det er lige så lovligt for mor som for far”, fortæller Susanne, hvis mand også gør karriere med en stilling som filialchef i Post Danmark. ”Det har da nogle gange været lidt af et puslespil at få til at gå op, men vi har støttet hinanden i det, vi ville, og altid clearet med hinanden, inden vi sagde ja tak til et nyt job. Støtten hjemmefra er jo alfa og omega”, siger Susanne, der lige har fejret sølvbryllup med sin mand.

Udfordringer venter forude Danske Bank har som så mange andre banker i sektoren undergået væsentlige forandringer, i den tid Susanne har været der. Ikke mindst er der i dag stor fokus på optimering af processer ved hjælp af lean og et større fokus på omkostninger. ”Der kan jeg godt se, at jeg har nogle udfordringer foran mig i form af at tænke mere struktureret og forretningsmæssigt. Jeg har nok altid været sådan en, der kiggede lidt på årsagsforklaringerne i stedet for dem, der lige stod på papiret, men jeg kan sagtens se fidusen ved det, men det er klart, at for en type som mig kræver det lidt mere”, erkender Susanne, der dog ikke spilder tiden med at bekymre sig om, hvorvidt banken også i fremtiden vil have plads til hendes type. Hun har et stort netværk, som hun bruger meget, og som hun hele tiden forsøger at holde ved lige. Ligesom hun skaffer sig nye kontakter, når en ny organisation opstår i koncernen. På den måde får Susanne indblik i mange ting og gode kolleger med viden og knowhow, som hun kan trække på. ”Faktisk mener jeg, at en af de vigtigste kompetencer i dag er at kunne skabe et godt netværk omkring dig. Det betyder også, at du selv skal være villig til at hjælpe og bidrage med det, som du kan. Og det gør jeg gerne. Som det er i dag, så ligner den finansielle sektor andre virksomheder, så de kompetencer, som vi har, kan også bruges mange andre steder, og går det helt galt, så laver jeg bare noget helt andet inden for den kreative verden”. Men mon ikke der er plads til en klarinetspillende, festsangsskrivende syerske med en musikmanager i maven og næsten 30 års ledererfaringer i rygsækken også i fremtiden? ¢

VI HJÆLPER DIG MED AT SKABE SUCCES FOR DINE EKSPORTKUNDER

DANMARKS EKSPORTKREDIT

Du er positiv overfor kunden men har brug for ekstra sikkerhed for at kunne sige Ja til ﬁnansieringen. Det kan vi hjælpe dig med. Hos EKF har vi særlig fokus på mindre virksomheder, som jagter succes på eksportmarkedet. Med vores hjælp kan du bedre få enderne til at mødes. Hvad enten det drejer sig om driftsﬁnan-

siering, udvidelse af produktionen eller en ﬁnansieringsløsning til den udenlandske køber, kan vi stille en garanti, som dækker typisk 80-95% af risikoen. Vores særlige SMV-garanti dækker tilmed op til 100% af bankens risiko. Se mere på ekf.dk eller ring og få en snak med en af vores rådgivere på 35 46 26 00.

FREM I VERDEN

finansforbundet gør en forskel

Finans Oktober 2013

Fyring underkendt

Finansforbundet har vundet en principiel sag om en tillidsmand, der blev opsagt efter at have skrevet om bankens kunder på Facebook. En højesteretsdommer afgjorde, at det ganske vist var dumt gjort, men det kunne ikke berettige en opsigelse. Medlemmet fik tilkendt knap otte måneders løn i godtgørelse Af Berit Villadsen

Uberettiget fyring. Det var dommen fra højesteretsdommer Poul Søgaard, da Finansforbundet vandt en sag ved den faglige voldgift for en kvindelig tillidsmand, der var blevet opsagt af sin arbejdsplads efter at have skrevet følgende på Facebook den 28. december 2012:

Dommeren afgjorde, at det ganske vist var dumt gjort, men det kunne ikke berettige en opsigelse. En advarsel ville i stedet have været på sin plads. Tillidsmanden fik tilkendt knap otte måneders løn i godtgørelse. Dommeren lagde vægt på, at tillidsmanden fortrød sin opdatering og valgte at slette den igen efter 16 timer. Hvad der yderligere talte for tillidsmandens sag, var, at arbejdspladsen ikke var nævnt ved navn, og at banken ikke efterfølgende har kunnet dokumentere nogen skadesvirkninger i form af kunder, der har ringet ind og klaget på baggrund af miseren. ”Jeg er rigtig, rigtig glad for, at vi har vundet, og er imponeret over, hvor godt Finansforbundets jurist havde sat sig ind i sagen og hele teknikken bag Facebook. Men jeg er stadig chokeret over, at det kom så vidt, og det er flere af mine kolleger også. Jeg har altid været glad for at arbejde i banken, og jeg kan godt se, at det er uhensigtsmæssigt, hvad jeg skrev. Men jeg synes, en fyreseddel var ude af proportioner. Det gav mig en følelse af, at jeg var kommet til at skubbe nogen i bussen og så blev dømt for overfald. Så det var dejligt at få at vide, at fyringen var uberettiget, og at hændelsen i stedet skulle være takseret med en advarsel”, siger tillidsmanden (hvis navn er redaktionen bekendt).

”Ytringsfriheden på de sociale medier er et område, der ikke er særlig meget retspraksis på herhjemme. Sagen viser, at vi skal være opmærksomme på, at de sociale medier er en anden og ny måde at kommunikere på, og den kommunikation skal finde sit leje mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det er klart, at den enkelte medarbejder ikke skal være illoyal og hænge enkeltkunder eller sin arbejdsplads ud. Men arbejdsgiveren skal heller ikke misbruge begrebet illoyalitet. Der skal være en balance og rimelighed i det. Dommen viser, at den enkelte medarbejder selvfølgelig også har lov til at beskrive sine frustrationer på Facebook – med måde selvfølgelig. Og det er stærkt”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen, til Nyhedsbrevet Finans.

Blev stukket af en kollega Et af stridspunkterne i sagen var, hvor længe statusopdateringen havde ligget på nettet. Arbejdsgiveren blev gjort opmærksom på statusopdateringen den 3. januar af en af tillidsmandens Facebook-venner og kolleger, som havde taget et print af Facebook-opdateringen. Kollegaen valgte imidlertid ikke at vidne i retten, og det havde stor betydning for arbejdsgiverens dokumentation for, at statusopdateringen havde ligget på nettet fra den 28. december frem til den 3. januar. Tillidsmandens vidnesbyrd blev yderligere styrket ved, at en af hendes Facebook-venner i retten fremførte, at hun havde bemærket, at den omtalte statusopdatering var blevet slettet den 29. december, mindre end et døgn efter at den var blevet lagt på nettet. Dommeren lagde desuden også vægt på, at statusopdateringen var skrevet på den sidste arbejdsdag i året, som for tillidsmandens vedk-

Finans Oktober 2013

ommende havde været ekstra lang og stressende, fordi hun var den eneste pensionsansvarlige på arbejde og blev overfuset af flere kunder, når hun afviste deres anmodning om at få oprettet og indsat børneopsparinger og pensioner. Hvilket er umuligt at gøre for en internetbank på årets sidste arbejdsdag. Dertil kom, at tillidsmanden også var presset på hjemmefronten med en syg mand og to små børn, der skulle fragtes 40 kilometer frem og tilbage fra parrets hjem.

En sejr, der giver genlyd Afgørelsen vækker stor glæde blandt Finansforbundets jurister, ikke mindst fordi Finansforbundet aldrig har kørt en lignende sag før. Afgørelsen kan danne præcedens for lignende sager. Sejren giver også genlyd i det danske retssystem, fordi der kun har været to afgørelser i sager om uberettiget fyring på grund af adfærd på Facebook. Den ene faldt ud til arbejdstagerens fordel, og den anden til arbejdsgiverens. Finansforbundets jurister forventer, at dommen kan få flere medlemmer til at henvende sig omkring Facebook. Overordnet råder Finansforbundets jurister medlemmerne til at opfatte Facebook som et offentligt rum og tænke sig om, inden de status-

finansforbundet gør en forskel

opdaterer. Og den tiltalte tillidsmand e r stoppet med at bruge Facebook som et fortroligt rum: ”Jeg skriver næsten aldrig noget inde på Facebook længere. Det gider jeg ikke. Hvis du kun kan skrive ’sikke en dejlig dag, det er i dag, og se, hvor dejlige mine børn er’, så kan det være lidt lige meget. Sagen har lært mig, at uanset hvor privat du gør din profil, kan du ikke gardere dig imod, at andre tager det og bringer det ud i det offentlige rum. Jeg havde gjort mig umage med at lave en lukket og privat profil, hvor jeg kunne tale med folk, jeg taler med i hverdagen. Men jeg fik åbenbart lukket nogen ind, som ikke skulle have været der”, siger hun. ¢

Flere fyringer på grund af Facebook-adfærd Det er ikke ualmindeligt, at finansansatte bliver fyret på grund af deres adfærd på de sociale medier og i særdeleshed på Facebook. Det viser en webbaseret undersøgelse, Epinion har lavet for Magasinet Finans. 35 (svarende til 3 procent) ud af 1.386 adspurgte ansatte i den finansielle sektor angiver, at de kender nogen, som er blevet fyret på baggrund af deres adfærd på Facebook eller LinkedIn. Negativ omtale af arbejdspladsen på Facebook, videregivelse af fortrolig information på Facebook, kontakt af kunder på Facebook – i visse tilfælde af upassende og flirtende/seksuel karakter – er nogle af årsagerne til fyringerne, fremgår det af undersøgelsen.

finanskrisens årsager

Finans Oktober 2013

Forslag vil stække en rådgivers løn Rangvid-udvalget vil gribe ind over for variabel aflønning til personer, der rådgiver ved salg af værdipapirer. Det er bizar lovgivning, mener Finansforbundets næstformand Af Carsten Rasmussen Foto: scanpix

Bankerne skal have deres råderum begrænset med strammere regler for udlån og risici. Fordi de lader sig rive med i gode tider og dermed kan blive til fare for hele samfundet. Det vurderer udvalget bag rapporten ”Den finansielle krise i Danmark”, der blev offentliggjort den 18. september. Omfanget af incitamentsaflønning steg i den finansielle sektor i årene inden krisen. I de gode økonomiske tider i 00’erne var der en risikoappetit hos almindelige forbrugere, der i højere grad efterspurgte og fik tilbudt risikable finansielle produkter. ”Det er vigtigt at forstå, at ”Rådgivningen skal være forbrugerne havde en lyst til fyldestgørende og neutral, at investere mere risikabelt”, hvilket vil sige, det må siger udvalgets formand, ikke være sådan, at hvis professor Jesper Rangvid. ”Når det så er sagt, er det jeg sælger dette vigtigt, at forbrugerne får mærkelige produkt, så rådgivning. Hvis de tager tjener jeg x-antal kroner. den risiko, er de så klar over, I så fald har rådgiveren et hvad konsekvensen så er af forkert incitament” risikoen? Rådgivningen skal være fyldestgørende og Jesper Rangvid, professor ved CBS neutral, hvilket vil sige, det må ikke være sådan, at hvis jeg sælger dette mærkelige produkt, så tjener jeg x-antal kroner. I så fald har rådgiveren et forkert incitament”, siger Jesper Rangvid. Derfor anbefaler udvalget, ”at der indføres et forbud mod variabel aflønning, der afhænger af salgsmængden af værdipapirer, for personer, der er involveret i rådgivning/salg af værdipapirer til privatkunder”.

Statsbankerot Da finanskrisen brød ud, led mange privatkunder betydelige tab, og antallet af klager, som blev behandlet i Pengeinstitu-

tankenævnet, steg i 2009 og 2010 til det højeste niveau nogensinde, men det har imidlertid ikke været årsag til den værste økonomiske krise siden Depressionen i 1930’erne. ”Årsagerne til finanskrisen er ikke én ting. Det var en kombination af mange forskellige forhold – både nationale og internationale – der gjorde, at der kom en finanskrise i Danmark”, sagde Jesper Rangvid ved præsentationen af den 500 sider digre rapport. Det er et konservativt skøn, når eksperterne i udvalget opgør Danmarks samlede tab på finanskrisen til 400 milliarder kroner. Dertil kommer, at både udlandsgælden og arbejdsløsheden steg som en direkte konsekvens af finanskrisen. Det kan også måles på antallet af banker: 62 institutioner er, som udvalget skriver, ”ophørt” fra 2008 til august 2013. Selv om det lyder af mange krak, så svarer det kun til seks procent af banksektoren. En høj økonomisk vækst gennem 00’erne gav en optimisme. Hertil kom en alt for lempelig finanspolitik af den daværende borgerlige regering og risikosøgende finansielle institutioner, der betød, at krisen ramte Danmark hårdere, end den ellers ville have gjort. Bankernes hidsige udlånsvækst førte til et indlånsunderskud, der nåede

Finans Oktober 2013

op på 656 milliarder kroner i 3. kvartal 2008. Danske Bank tegnede sig for mere end halvdelen, så den største bank skiller sig ubehageligt ud. Ifølge Jesper Rangvid udgjorde Danske Bank en massiv trussel mod den danske statskasse i efteråret 2008, da lånemulighederne tørrede ind, hvis Danske Bank ikke havde kunnet betale udlandet, hvad den skyldte. ”Det kunne have reduceret valutareserven yderligere og i værste fald have udgjort en trussel mod fastkurspolitikken eller statens muligheder for at opfylde sine forpligtigelser”, fremgår det af Rangvid-rapporten. Så er en statsbankerot nær! Hverken Nationalbanken eller Finanstilsynet trådte i karakter – de overvurderede de danske bankers robusthed.

Inkompetence Ledelserne i den række af banker, der er krakket siden 2008, får en hård medfart i rapporten, hvor de bliver karakteriseret som inkompetente og for at have leveret ”lemfældig kreditpolitik”. Derfor kommer eksperterne med anbefalinger, der skal sikre bedre bestyrelsesarbejde i bankerne og generelt bedre bankledelse. I alt har udvalget fremlagt 18 anbefalinger til tiltag, der bør iværksættes for at forebygge en ny finansiel krise: ”Hovedbudskabet er, at vi ikke må glemme finanskrisen og lempe lovgivningen, blot fordi det begynder at se lidt bedre ud med økonomien”, sagde Jesper Rangvid på mødet i Er-

finanskrisens årsager

hvervs- og Vækstministeriet, hvor han støttede samtlige SIFIrapportens anbefalinger.

Ikke aflønning for salg Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, taler om en spændende og for det meste gennemarbejdet rapport fra Rangvid-udvalget, hvor de fleste anbefalinger er fagligt solidt funderet. Så meget mere skuffende er det, at eksperterne ikke har undersøgt løndannelsen i finanssektoren, inden de stiller så markant et forslag som at lovgive om lønelementer for almindelige ansatte. ”Det er bizart, at man vil lovgive på noget, som ikke finder sted for almindelige privatkunderådgivere”, siger Michael Budolfsen og kalder det overflødig lovgivning: ”Der er ikke provisionsløn blandt almindelige investeringsrådgivere i sektoren, så ingen får direkte aflønning efter de produkter, han/hun sælger. Dertil følger det klart af lovgivningen, at man ikke må sælge et produkt til kunden, som kunden ikke har behov for, eller som ikke matcher kundens risikoprofil”, siger Michael Budolfsen. Han mener derfor, at det vil være meget problematisk at arbejde videre med et forbud mod variabel aflønning blandt investeringsrådgivere: ”Man rammer helt bredt alle rådgivere og forsøger at løse et problem, der ikke eksisterer”. Desuden er forslaget et eklatant brud på den danske aftalemodel, hvor arbejdsmarkedets parter aftaler lønforhold. ¢

tillidsmandsvalg

Finans Oktober 2013

Min funktion er værdsat Tilfældigheder gjorde, at den erfarne Chief Dealer Peter Klinke for fire år siden blev tillidsmand i Nordea Markets, og det valg har hverken kollegerne eller han selv fortrudt Af Carsten Jørgensen Foto: Nana Reimers

hvis ikke vi handlede med værdipapirer. Dengang tog jeg et grundlæggende forløb i gestaltterapi og blev klar over, at jeg godt kan lide at arbejde med mennesker. Og det må man sige, at jeg gør som tillidsmand”, fortæller Peter Klinke. Med i overvejelserne om at blive tillidsmand var også, at det kan give ham nogle karrieremæssige muligheder for at komme videre til en anden type job en dag.

En god tillidsmand skal blandt andet være interesseret i at tale med andre mennesker og skal kunne respektere forskellige syn på tingene, mener Peter Klinke. Han har ud over at være Chief Dealer også i de seneste fire år haft hvervet som tillidsmand for omkring 200 kolleger i Nordea Markets. Og selv om det er tidskrævende, er han så glad for tillidsmandshvervet, at han er klar til at fortsætte et par år mere, hvis kollegerne peger på ham til tillidsmandsvalget i november. ”Man skal have en vis portion selvironi for at være tillidsmand for Markets-folk, for der er mange kommentarer om, at jeg er ham med fanen og de røde Tuborg og så videre. Men det kan jeg godt holde til, og jeg føler, at min funktion er værdsat, fordi jeg gør en forskel på arbejdspladsen. Jeg føler mig respekteret og har samtidig et supergodt forhold til cheferne og til HR”, siger Peter Klinke. At den 49-årige Chief Dealer med 25 års erfaring som valutahandler for fire år siden blev tillidsmand, var lidt af en tilfældighed. ”Jeg havde ikke set mig selv som tillidsmand, men jeg blev opfordret til det i flere omgange af kolleger, da min forgænger stoppede. At jeg sagde ja, bunder også i, at min chef for efterhånden en del år siden bad os overveje, hvad vi ville arbejde med,

Involveret i mange sager Før han begyndte som tillidsmand, sikrede han sig, at chefen accepterede, at han brugte den fornødne tid på tillidsmandshvervet. Det indebar eksempelvis 17 hele dage til at tage Finansforbundets tillidsmandsuddannelse, og siden har han brugt tid på at gennemføre forbundets sagsbehandleruddannelse og at tage et coachingforløb. ”Jeg har som tillidsmand været involveret i næsten alle typer af sager. Konkurrencekulturen i Markets og krav til medarbejdernes indtjening og performance er ret høj. Derfor har jeg haft en del samtaler, hvor jeg har været bisidder for en kollega, der har haft brug for hjælp til at komme gennem en svær samtale. Generelt er der nok en større omsætning af medarbejdere her end på de fleste andre arbejdspladser, men kollegerne er også vant til den konkurrenceprægede kultur”, forklarer Peter Klinke. Hvis der er brug for yderligere ekspertise i sagsbehandling og yderligere juridisk ekspertise end den, han selv besidder, sender han sagen videre til Kreds Nordea eller til FinansLæs mere om tillidsmandsvalget på forbundet. Og det gør han også, hvis Finansforbundet.dk/ han føler, at han havner i en situation, tillidsmandsvalg hvor han skal forsvare et synspunkt, som han ikke selv er helt enig i. ”Det er tidskrævende at være tillidsmand, men også givende, fordi du kan gøre en forskel for dine kolleger og arbejdsplads”, lyder anbefalingen fra Peter Klinke til andre, der overvejer at stille op til tillidsmandsvalget, der finder sted på de fleste arbejdspladser i sektoren – i Jyske Bank og Nordea dog senere – i oktober og november. ¢

Finans Oktober 2013

tillidsmandsvalg

Hvem kan blive tillidsmand? For at blive tillidsmand skal du opfylde følgende formelle betingelser: • Du skal være medlem af Finansforbundet • Du skal have været ansat i mindst seks måneder på din arbejdsplads på valgtidspunktet • Du må ikke være leder af en afdeling • Du må ikke være i en opsagt stilling • Du må ikke være elev.

Tillidsmændene er kompetente 71 procent af tillidsmændene føler sig kompetente eller meget kompetente til at varetage deres funktion som tillidsmænd, viser Finansforbundets tillidsmandsundersøgelse for 2013, som 716 har deltaget i. Den udbredte følelse af at være kompetent kan hænge sammen med, at hele 81 procent af tillidsmændene har gennemført grunduddannelsen, og 44 procent har deltaget i kurser på specialuddannelsen. Det er en markant stigning i forhold til 2010, hvor det gjaldt henholdsvis 65 og 37 procent. ”Det er en rigtig positiv udvikling, at tillidsmændene tager deres hverv så alvorligt, at de bruger ressourcer på at efteruddanne sig. Men det er også nødvendigt, for udfordringerne vokser konstant”, siger

Finansforbundets

næstformand,

Solveig

Ørteby, og peger på, at tillidsmændene blandt andet skal kunne stå på mål over for ledelserne, ligesom de i det daglige skal være med til at genskabe arbejdsglæden. ”Det kræver både mod og entusiasme at være tillidsmand, og det er pinedød nødvendigt, at vores medlemmer har faglige repræsentanter, der ude på den enkelte arbejdsplads kan stå distancen”, siger Solveig Ørteby. Ifølge tillidsmandsundersøgelsen har de fleste et godt forhold til nærmeste leder. 89 procent af tillidsmændene er helt eller delvist enige i, at der er ”Det er tidskrævende at være tillidsmand, men også givende, fordi du kan gøre en forskel for dine kolleger og arbejdsplads”, siger Peter Klinke.

konstruktiv dialog med nærmeste leder, og 85 procent er helt eller delvist enige i, at nærmeste leder bakker op om tillidsmandsarbejdet. Selvom tillidsmændene ikke generelt føler, at de har fået større indflydelse de senere år, er indflydelsen dog vokset på nogle helt centrale områder som overarbejde, arbejdsmiljø, afskedigelse af medarbejdere, arbejdstider, advarsler og ferie. /ET

internationalt

Finans Oktober 2013

Gigantfonde udfordrer bankerne Pressede af hårde kapitalkrav har bankerne fjernet øjnene fra bolden. De holdt igen med udlån til erhvervslivet, og det bliver nu straffet af en række internationale fonde, der ser en åbning til at kapre bankernes erhvervskunder Af Stephan Alsman, freelancejournalist

Illustration: Mikkel Henssel

En række udenlandske fonde er netop nu i gang med at rejse kapital til et indtog på det nordiske marked for erhvervskunder. Der er tale om et finansverdenens who’s who, der nu vil give de skandinaviske storbanker kamp til stregen på deres egen hjemmebane. Det omfatter internationale giganter som Carlyle, Apollo, KKR & Co. (Kohlberg Kravis Roberts), Blackstone og ICG, der alene inden for det sidste halve år har rejst 23 milliarder kroner. ”Vi har en pulje på 2,5 milliarder euro, som vi skal investere i Europa over de næste to-tre år, og vi har særligt kig på Skandinavien”, siger James Davis, ICG’s chef for Norden. ICG – Intermediary Capital Group – er en gigant, der samlet forvalter tæt ved 100 milliarder kroner i forskellige fonde. I forsommeren blev blækket tørt på ICG’s første lånekontrakt i Danmark. Firmaet Euro Cater, der servicerer fødevareindustrien, fravalgte danske banker, da virksomheden skulle finansieres. I stedet kom ICG med en lånepakke bestående af både et decideret banklån, garantier og indskud af ejerkapital. “Jeg er sikker på, at vi ikke kunne have fået samme lånestruktur i en bank. Fondene er jo i sagens natur mere risikovillige end banker. Og for os var det en perfekt løsning”, siger Euro Caters finansdirektør, Henrik Ellegaard. For Euro Cater var der dog nogle ligtorne, der skulle behandles, før aftalen med ICG kunne blive en realitet. Da de i Euro Caters ledelse første gang hørte om lånetilbuddet fra ICG, var de lige ved at få mødebordets mineralvand i den gale hals. Renten på lånet var et stykke på den gale side af 10 procent. Derfor blev lånene betragtet som ”frygteligt dyre”. Men fonden modargumenterede, at der reelt var tale om et helt andet tilbud end det, bankerne kunne præstere. ”Flasken halvt fuld eller halvt tom-problematikken”, lyder

det fra Euro Caters Henrik Ellegaard, der valgte at gå videre med ICG. For de store fonde, der nu vil konkurrere med bankerne, er det en udvikling, der har taget fart inden for det sidste halve år. Fondene har adgang til masser af kapital, og de jagter bedre afkast i et miljø, hvor de fleste kæmper med blot at skabe overskud. Derfor prøver internationale fonde kræfter med alle mulige former for investeringer – og altså også lån til virksomheder.

Fonde genbruger bankernes finte De udlånspuljer, der nu rejses, går mestendels under navnet CLO-fonde. Hvis det vækker mindelser om finanskrisens bogstavsleg, så er det ikke helt forkert. Det står for Collateralized Loan Obligation og var oprindeligt en finte, som bankerne betjente sig af op til finanskrisen. Bankerne puljeinddelte deres lån og solgte dem videre til investorer. Den finte døde med finanskrisen. Men de store internationale kapitalfonde har brugt det sidste halve år på at genoplive finten, og nu skal CLO-fondene bruges til enten at låne direkte til virksomheder eller simpelthen opkøbe andres lånepuljer. En kilde i en større amerikansk fond forklarer, at hele forretningsmodellen er baseret på den belastning, som kommende kapitalkrav giver. Krav i Basel III belønner udlån til større ratede firmaer med investment grade ratings. Samtidig koster det banken dyrt at låne ud til virksomheder, der enten er uratede – typisk mindre virksomheder – eller har dårlige ratings. Faktisk kan den slags udlån koste helt op til fire gange så meget. Og det har fået bankerne til at holde igen med udlån til erhvervskunder, lyder forklaringen. ••

Finans Oktober 2013

internationalt

Finans Oktober 2013

”Vil de tage til Rødding flere gange om året for at følge op på en kunde? Det er jo det, vi gør. Så let er det altså ikke at komme ind på markedet for finansiering af små og mellemstore virksomheder”. Jørgen Høholt, chef for corporate og institutional banking i Nordea

Danske Bank frygter ikke udviklingen Der er en slags skæbnens ironi over hele situationen. Bankernes videresalg af risiko under finanskrisen førte til strenge kapitalkrav for at undgå en ny finanskrise. Men de hårde kapitalkrav har samtidig skabt et hul i markedet, fordi bankerne havde brug for at holde kapital inden for deres mure og ikke lånte ud til erhvervskunder. Det får nu fonde, der ikke opererer under bankernes hårde krav, til at bruge selvsamme finte til at kapre bankernes erhvervskunder. I banker, der kan se frem til global konkurrence, er man dog køligt afventende. Attituden er, at hvad der tabes på gyngerne, må vindes på karrusellerne. ”Det er rigtigt, at vi i kraft af øget konkurrence på udlån måske kan se frem til at miste en rentemarginal. Men det er faktisk ikke en udvikling, vi frygter. Vi ser det sådan, at der med flere aktører på markedet også kommer en bredere palet af produkter, som vi kan udbyde rådgivning om til vores kunder. Hvis der er lån, der skal syndikeres, så er vi jo i stand til at foretage det”, siger Mikael Ericson, chef for capital markets i Danske Bank. Han ser det som en naturlig udvikling over mod klassiske discipliner fra investment banking. ”Nogle vil måske sige, at vi søger derover, fordi kapitalkrav fra Basel III tvinger os til at tænke anderledes, men vi ser det sådan, at vi blot sørger for, at vi kan honorere vores kunders behov”, lyder det fra Danske Bank. Flere peger på, at det forhold, at fondene nu kommer til Skandinavien, på sæt og vis er en tilbagevenden til en slags normalitet. Før finanskrisen var de store fonde aktive i Danmark og Skandinavien generelt. Men de forsvandt under finanskrisen. Alle vil have større afkast ”Vi kan se, at de nu kommer igen”, siger Jørgen Høholt, chef for corporate og institutional banking i Nordea, og fortsætter: ”Alle investorer i et tæt ved nulrentemiljø leder efter et større afkast, og nu begynder de så at kigge på corporate debt”. Han peger på, at det tidligere kun var i store transaktioner a la TDC-handlen, at de store udenlandske fonde var aktive. Her indtog de en funktion, hvor de påtog sig noget af gælden i de helt store handler på lige fod med bankerne. Flere peger på, at forskellen på fondenes aktivitet i dag og før finanskrisen er, at de nu ikke kun sigter mod de store virksomhedshandler, men også mod markedet for

udlån til små og mellemstore virksomheder. Det er noget, som blandt andet England har kæmpet for. Fra politisk hold blev man frustreret over, at banksektoren i praksis var holdt op med at udlåne til mindre virksomheder. Og man søsatte derfor et program, der specifikt opmuntrede fonde til at låne ud til mindre virksomheder.

Vil de tage til Rødding flere gange om året? ”Det store spørgsmål er nu, hvor langt ned i virksomhedsstørrelse de vil gå. Hvis de vil kigge på mindre virksomheder, så skal de have opbygget helt andre kreditkompetencer end dem, de har for tiden. Og – i al beskedenhed – så er det en af vores spidskompetencer. Så skal de altså virkelig stå tidligt op”, siger Jørgen Høholt og spørger retorisk: ”Vil de tage til Rødding flere gange om året for at følge op på en kunde? Det er jo det, vi gør. Så let er det altså ikke at komme ind på markedet for finansiering af små og mellemstore virksomheder”. Jørgen Høholt peger på, at de store fonde begyndte at bevæge på sig omkring årsskiftet. ”Men jeg har stadig ikke set den store aktivitet. Det er ikke noget, der holder mig søvnløs”, lyder det. Der er dog noget, der tyder på, at bankerne – selv med spidskompetencer inden for rådgivning af mindre virksomheder – måske simpelthen har ladet porten for konkurrenterne stå åben for længe. I hvert fald er der også hjemlige aktører, der nu prøver at møve sig ind, hvor bankerne tidligere var enerådende. En dansk pendant til de internationale CLO-fonde er netop nu i støbeskeen. Det er hjemlige aktører som investeringsselskabet Kirkby, Bestseller og William Demant, der er gået sammen om at stifte selskabet LEF – langsigtet erhvervsinvestering. Selskabet går i luften om nogle måneder og sigter på at yde lån i mellemlaget 30-150 millioner kroner. Selskabet har ikke ønsket at udtale sig til citat, med henvisning til at der stadig arbejdes på de sidste detaljer. Mens man venter på hjemlige alternativer til bankernes erhvervsudlån, så står de store udenlandske fonde klar. Rådet til erhvervskunder, der måske har svært ved at opnå lån i de traditionelle banker, er: “Ring til os. Vi kan levere et alternativ til bankerne”, lyder det fra ICG’s James Davis, der godt kan forstå frustrationerne, hvis virksomhederne ikke kan opnå lån i deres normale banker. ¢

Det kan koste dig dyrt at følge flokken! I disse tider er der mange, der tror, at investeringer i statsobligationer er det samme som at smide penge ud af vinduet. Men sådan behøver det ikke at være. Obligationsfonden SKAGEN Tellus består af nøje udvalgte og undervurderede statsobligationer fra hele verden. Det har vist sig at være en strategi, der virker! SKAGEN Tellus har siden starten i 2006 leveret et gennemsnitligt årligt afkast på 5,78 % efter omkostninger (pr. 31/8-2013). Det er 1,7 % bedre end referenceindekset – hvert år.

Lammehoved på et fad, 1880. Af Viggo Johansen, en af Skagenmalerne. Billedet tilhører Skagens Museum.

I SKAGEN går vi mod strømmen, og leder efter undervurderede investeringer over hele verden – både når det gælder aktier, obligationer og ejendomme. Få et indblik i, hvordan vi finder investeringsmuligheder, hvor andre ikke leder, blot ved at bruge vores sunde fornuft på skagenfondende.dk

Kunsten at anvende sund fornuft Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens dygtighed og fondens risiko. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.

job & karriere

Finans September 2013

Rådgiver sætter ny karakterrekord på HD Christian T. Nielsen, der til daglig arbejder i Dronninglund Sparekasse, dimitterede i sommer på HD-uddannelsen i finansiel rådgivning med det højeste gennemsnit nogensinde. Gennemsnittet på 11,3 har han dog ikke fået ved at begrave næsen i bøgerne. Der har også været tid til fuldtidsjobbet, istandsættelse af et hus, formandskab i rideklubben og nå ja, så blev han også lige far sidste år Af Mille Skjold Madsen Foto: Annemette Welling

Da Christian T. Nielsen dimitterede fra HD-uddannelsen i finansiel rådgivning i sommer, vidste han godt, at hans gennemsnit var højt. Alligevel kom det som en stor overraskelse, da studiets koordinator ringede til ham med nyheden om, at han havde opnået det højeste gennemsnit nogensinde, i de ti år HD-uddannelse har været udbudt. Christians samlede gennemsnit endte på 11,3. Han har ikke opnået det ved at terpe studiebøgerne, og ifølge Christian selv synes han heller ikke, at han har arbejdet hårdere end de andre studerende på studiet. ”Et godt gennemsnit handler ikke kun om at have næsen begravet i bøgerne. Man skal også være god til at tilegne sig viden og omsætte det til praksis”, siger 29-årige Christian, der til daglig arbejder som kunderådgiver og souschef i Dronninglund Sparekasse i Brønderslev. Christian lægger også vægt på, at det er en disciplin i sig selv at gå til eksamener, og han sammenligner det med de daglige kundemøder i sparekassen. ”Til eksamener skal man præstere ved at sælge sig selv og den viden, man har. Det skal jeg også gøre ved de daglige kundemøder, og hvis man er god til det, så kan man også få en god karakter på uddannelsen”.

i Brønderslev. Selvom han har haft et fuldtidsjob som kunderådgiver i sparekassen, så har skolebænken stadig trukket i ham. ”Jeg har altid lyst til at lære noget nyt, og så kan jeg også godt lide at gå i skole”. HD-uddannelsen i finansiel rådgivning er en deltidsuddannelse, som læses samtidig med

”Der er nogle ting, man må give afkald på, og jeg har nok ikke ligget på sofaen og set så meget fjernsyn som mange andre, men det er et valg, jeg har truffet”

Mange bolde i luften Christian startede på HD i finansiel rådgivning på Aalborg Universitet i 2010 efter at have færdiggjort akademiuddannelsen. Før det var han elev i Dronninglund Sparekasse, hvor han for fem år siden var med til at starte afdelingen

fuldtidsjobbet i sparekassen, og Christian lægger heller ikke skjul på, at det kræver planlægning at få familielivet, karrieren og uddannelse til at gå op i en højere enhed. ”Det kræver helt klart opbakning fra familien, og så er det også et spørgsmål om at prioritere sin tid. Der er nogle ting, man må give afkald på, og jeg har nok ikke ligget på sofaen og set så meget fjernsyn som mange andre, men det er et valg, jeg har truffet”, fortæller Christian, som trods det krævende studie også har haft andre bolde i luften. Sideløbende med jobbet som souschef og den toårige HD-uddannelse har Christian istand-

Finans Oktober 2013

job & karriere

”Jeg har altid lyst til at lære noget nyt, og så kan jeg også godt lide at gå i skole”, siger Christian T. Nielsen.

sat familiens hus, været formand for den lokale rideklub, og sidste år blev han far. Til sidst var der dog ikke nok timer i døgnet, og han måtte derfor opgive posten i rideklubben. ”Man er jo nødt til at sove en gang imellem”, griner Christian.

Kunderne er stolte Den flotte udmærkelse er heller ikke løbet ubemærket forbi i lokalområdet, og Christian har været overrasket over den pludselige opmærksomhed. Efter at nyheden om Christians gennemsnit slap ud på sparekassens hjemmeside, er det blevet til flere artikler i Nordjyllands lokalmedier, og også kunderne har været forbi for at lykønske ham. ”Til at begynde med tænkte jeg da lige: ’Hold da fast’, og jeg havde slet ikke regnet med, at der ville blive gjort så meget ud af det, men al omtalen har jo været positiv, og det er dejligt, at flere kunder har været forbi for at sige, at de er stolte over at have mig som rådgiver”, fortæller Christian, der også mener, at hans udmærkelse vil gavne sparekassen i fremtiden. ”Jeg ved ikke, om det i fremtiden kan give en effekt på kundemængden, men al positiv omtale er jo godt for både mig og min arbejdsgiver”. Indtil videre fortsætter Christian med jobbet som souschef i sparekassen, men han indrømmer, at han nok har en chef gemt i maven. ”Jeg er rigtig glad for mit nuværende job, hvor jeg får en masse udfordringer og lærer hver dag, men på et tidspunkt kunne jeg måske godt forestille mig at sidde i en chefstilling”. ¢

job & karriere

Finans Oktober 2013

Erfaren bankmand bliver bankdoktor Efter 35 år i Danske Bank har Paul Schønebeck etableret firmaet Bankdoktor.dk, der tilbyder utilfredse bankkunder hjælp til at skifte til et billigere pengeinstitut. Honoraret er halvdelen af første års besparelse, kunden får ved sit bankskifte Af Carsten Jørgensen Foto: Nana reimers

Historien om Paul Schønebeck kunne have handlet om en mand, der blev ansat som elev i Danske Bank i 1977 og arbejdede der, indtil han trak sig tilbage som 65-årig i 2022. Men i lighed med hundredvis af andre medarbejdere betalte han personligt prisen for, at landets største pengeinstitut i kølvandet på krisen skar i medarbejderstaben. Sidst i 2012 stod 56-årige Paul Schønebeck på gaden med en pose penge i fratrædelsesgodtgørelse. Færdig i Danske Banks kreditafdeling, men ikke færdig på arbejdsmarkedet. Han tog imod tilbuddet om outplacement hos konsulenter fra AS3, begyndte at dyrke sit netværk og begav sig til flere arrangementer om karriere og personlig udvikling, som Finansforbundet inviterede til – hvilket han betegner som meget givende for ham. Og han søgte job. ”Jeg skrev vel 50-75 ansøgninger i tiden efter min afskedigelse. Jeg søgte bredt, både job, jeg var overkvalificeret til, og job, jeg var underkvalificeret til, og både job i andre pengeinstitutter og job i virksomheder uden for sektoren. Men der var ikke nogen, der umiddelbart ville have mig”, fortæller Paul over en kop kaffe i et stilfuldt kontor i Sankt Peders Stræde i København. Her han siden 1. maj haft foden under eget skrivebord i virksomheden Bankdoktor.dk, der tilbyder utilfredse bankkunder hjælp til at skifte til et billigere pengeinstitut ”Ideen er at fungere som formidler mellem folk med en almindelig, god økonomi, der har et dyrt lån i banken, og pengeinstitutter, der ønsker at tiltrække nye kunder. Hvis du som kunde eksempelvis har et boliglån på 100.000 kroner, hvor du betaler 12 procent i rente, kan Bankdoktor.dk finde et andet pengeinstitut til dig, hvor du kun betaler otte procent i rente. Halvdelen af kundens første års besparelse er vores honorar,

Da 56-årige Paul Schønebeck ikke havde held med de jobansøgninger, han sendte af sted, besluttede han sig for at blive selvstændig.

og hvis ikke det lykkes os at skaffe kunden et billigere pengeinstitut, tager vi ingen betaling”, forklarer Paul, der har etableret virksomheden sammen med sin mangeårige ven, advokat Anders Lindholt. Branchemæssigt er Bankdoktor.dk en såkaldt uvildig finansiel rådgiver, men i modsætning til eksempelvis Finanshuset | Fredensborg, som drives af Kim Valentin, opererer man med et ”no cure – no pay”koncept, hvilket potentielt kan tiltrække mange kunder. Og målgruppen er kun folk med udlån/kreditter. ”Markedet er enormt for kunder, der med økonomisk stor fordel kan skifte pengeinstitut, men udfordringen er, at danskernes shoppegen, når det gælder deres bank, ikke er særlig veludviklet”, siger Paul.

Blandt andet via sin fortid som bankmand har han kontakt til en vifte af pengeinstitutter, som han tilbyder de kunder, der henvender sig til Bankdoktor.dk ”Der er stor interesse for at tiltrække nye kunder med en solid økonomi. Nogle rådgivere vil strække sig langt med hensyn til rentesatsen for at få en ny, god kunde på bøgerne og opfylde salgsmålene”, vurderer Paul. De første fire måneder som selvstændig har lært Paul, at der skal knokles for at etablere en ny virksomhed og at tiltrække kunder. Via hjemmesiden søger Bankdoktor.dk efter potentielle samarbejdspartnere til inspiration og eventuel udvikling af konceptet og virksomheden Målet, for at det kan løbe rundt, er, at Bankdoktor.dk hjælper en kunde videre om dagen, og det forventer han nok skal lykkes. Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen finder det prisværdigt, at medlemmer som mister deres arbejde, kan anvende deres faglighed på anden vis. Men han er skeptisk over for de rammer, de såkaldte uvildige rådgivere arbejder under. ”Helt generelt er det en udfordring, at de ikke er reguleret på samme måde som kolleger i bankerne er det, og de er ikke underlagt overenskomster, der sikrer dem eksempelvis kompetenceudvikling. Dernæst er det tankevækkende, at der ikke er lavet nogen undersøgelser af kvaliteten af den uvildige rådgivning”, siger Michael Budolfsen. ¢

Sæt turbo på din kollegas karriere og vind en tur til

New York Finansforbundet udlodder 8 pladser på en studietur til New York i april 2014 med alt betalt. Vinderne kommer blandt andet helt tæt på personerne og institutionerne i hjertet af Financial District. For at få et lod i konkurrencen skal du overbevise din kollega om, at det er en god idé at melde sig ind. Læs hvordan du deltager og find flere gode argumenter på www.finansforbundet.dk/newyork

job & karriere

Finans Oktober 2013

Nyt netværk for Markets-ansatte Finansforbundet sponserer nyt netværk for ansatte i Markets-afdelinger, som ønsker at investere i sig selv Af Carsten Jørgensen

Ifølge den amerikanske HR-guru Dave Ulrich er det vigtigste element i en karriere, at man investerer i sig selv. Det handler om, at man passer på sig selv, opbygger sociale netværk, træner sit sind og sin krop, og at man fortsat er læringsparat. Det med netværk får 12 ansatte i Markets-afdelinger i de store banker nu mulighed for at kaste sig ud i, idet de har meldt sig til netværket ”Invest in yourself”, som Finansforbundet har inviteret dem til. ”Vi har det seneste års tid med stor succes etableret netværksgrupper for ledermedlemmer og for yngre akademikere i sektoren, og derfor er det naturligt også at tilbyde vores medlemmer i Markets-afdelinger samme mulighed for at tilegne sig faglige inputs og erfaringsudveksle med ligesindede”, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby. Netværket mødes første gang den 23. oktober, og derefter er der planlagt yderligere tre arrangementer. Interessen for at deltage er så stor, at endnu en netværksgruppe sandsynligvis ser dagens lys i løbet af efteråret. Finansforbundets tilbud til Markets-medlemmerne er udviklet i samarbejde med Tore Wanscher, partner i Wanscher & Nielsen, der har udviklet og faciliteret netværk for specialister og ledere gennem 15 år.

”Formålet med netværket er at give deltagerne mulighed for at arbejde med deres karriereudvikling i en relativt homogen gruppe. Emnerne for de fire møder er relationer og netværk, kompetencestrategi og motivation, og der vil være oplæg fra eksperter i karriere-udvikling til flere af møderne”, fortæller Tore Wanscher, der skal facilitere netværket. På forhånd er der indgået en klar deltagerkontrakt, som blandt andet indebærer, at man møder velforberedt op til møderne og har læst den litteratur, som man har fået tilsendt. Netværksmøderne foregår i København i tidsrummet kl. 18-20.30, det første arrangement på Republikken på Vesterbrogade, mens de tre efterfølgende finder sted i Finansforbundets lokaler. Deltagerbetalingen er 995 kroner. Hvis du er interesseret i forbundets netværk for Markets-ansatte, kan du kontakte konsulent Kristine Blom Hoffbeck på tlf. 32 96 46 00 eller mail kbh@finansforbundet.dk ¢

Kommende FOKUS arrangementer I de kommende måneder kan du blandt meget tilmelde dig: 25/10 FOKUS Update Styrk dit talent – til glæde for karrieren - København (primært for akademikere) 30/10 FOKUS Update Finansforbundet University - Level playing field - København 30/10 FOKUS Update Hjernen som Power Tool - København 9. – 10./11 FOKUS kursus Gør det nu – gør det rigtige - Varde 11/11 FOKUS Update Hjernen som Power Tool - Silkeborg 12/11 FOKUS Update Vi er bedst, når vi er glade - Kolding 14/11 FOKUS Update Sådan får du karriere og det gode liv til at hænge sammen - København 20/11 FOKUS temadag Positiv psykologi – Silkeborg ig på eld d g tilm k/fokus o e r t.d me Læs forbunde s Finan

Medlemstilbud

Gratis karrieremagasin Penge og Privatøkonomi har i samarbejde med Finansforbundet udgivet et karrieremagasin med en række artikler, der kan hjælpe dig videre til et bedre arbejdsliv. Rekvirer magasinet på hjemmesiden Penge.dk/Finansforbundet ef ter

åre t

2013

www

. peng

e . dk

Karrierem agasin i samarbejd e med

6f tGilenevteje edere j

• Sådan blive • Marked r du headhuntet sfør dig selv • Løft ka rrieren me på nettet d en MB • Slå dø A ren ind til din ny • LinkedIn e stilling er et mu st for dig • Dine re ference r er guld værd – brug dem

Finans Oktober 2013

Kickoff for nyt universitet

job & karriere

Læs mere på Finansforbundet. dk/university.

Professor på CBS Caspar Rose skød første omgang af Finansforbundet University i gang med en forelæsning om god selskabsledelse baseret på sin nyeste undersøgelse af, i hvor høj grad børsnoterede virksomheder lever op til anbefalingerne om god selskabsledelse Af Sabina Furbo Foto: Stig Stasig

anbefalingerne. De finansielle virksomheder ligger lige lidt Gennem de seneste ti år, og ikke mindst efter krisens indtog, har god selskabsledelse været på over med 92 procent. dagsordenen både nationalt og i EU. AnbefalinIsær er det store virksomheder, som også har apparatet gerne er mange og spænder vidt fra åben komtil at håndtere de mange anbefalinger, som slår positivt ud munikation til sammensætningen af bestyrelser. i undersøgelsen, mens de mindre virksomheder i mindre Den politisk nedsatte, men uafgrad evner at leve op til anbefalingerne. hængige ”Komitéen for god SelskabsEt af de områder, som mange ikke evner at ledelse” kom med de første anbefalinger forklare, er CSR – Corporate Social Responsibility, mens risikostyring og intern kontrol i 2001 i Danmark, og i dag findes der 78 ofte er vel forklaret. anbefalinger til god selskabsledelse. ”Overordnet viser undersøgelsen, at Selvom selv de bedste anbefalinger om god selskabsledelse ikke helt virksomhederne har taget anbefalingkan eliminere sager om økonomisk erne til sig i større grad, og jo flere der kriminalitet, så kan det skabe større følger anbefalingerne, jo mere stiger tillid til, at ledelsen loyalt varetager retskildeværdien, så anbefalingerne bliver ejernes eller medlemmernes inter’hard law’ og ikke ’soft law’, som tilfældet esser, lød det fra professor mso, ph.d., er i dag,” lød det fra Caspar Rose. cand.jur og cand.merc. ved Copenhagen Business School Caspar Rose, Spændende forelæsning En af deltagerne ved Finansforbundets Unisom forelæste ved Finansforbundets versity-arrangement var erhvervsrådgiver University-arrangement, som løb af Leon Rømer fra Nordea, der fandt forelæsstablen onsdag den 28. august. ningen oplysende. ”For virksomheder i dag er det ”Det var en rigtig god forelæsning, og altafgørende at opbygge tillid, for tillid Caspar Rose gjorde det utrolig godt med kan omsættes til kolde kontanter. Hvis ”For virksomheder i dag er det mange gode informationer og vinkler på der er tillid, er der også en større grad altafgørende at opbygge tillid, for tillid kan omsættes til kolde dette relevante tema. Det giver absolut lyst af villighed til at overlade kapital til den kontanter”, sagde Caspar Rose på til at deltage en anden gang på Finansforpågældende virksomhed. Men tillid er Finansforbundet University.. bundet University”. svært at opbygge og utroligt nemt at En holdning, seniorerhvervsrådgiver Michael Hansen fra ødelægge. Derfor er anbefalingerne vigtige”, fortalte professoren, der har undersøgt, i hvor høj Nykredit delte. grad børsnoterede virksomheder i Danmark lever ”Jeg skal til at læse HD i organisation og ledelse, så for op til god selskabsledelse. mig var det en kærkommen mulighed for at få en briefing på den nyeste forskning inden for god selskabsledelse”. Flere lever op til god selskabsledelse Næste forelæsning i Finansforbundet University-regi Caspar Roses undersøgelse er til dags dato den er med professor Michael Møller fra CBS, som den 30. mest omfattende af sin slags og viser, at virksomoktober giver et indblik i de øgede krav til de systemisk hederne gennemsnitlig lever op til 91 procent af vigtige banker. ¢

mobilbetaling

Finans September 2013

Et spørgsmål om loyalitet Når fire teleselskaber går ind på markedet for betalinger via mobiltelefonen, er det ikke kun for at få en bid af bankernes indtjening. Teleselskaberne i 4T drømmer om at få kunder, der er lige så loyale som bankernes. Men bankerne er klar til konkurrence Af Jakob Thomsen, freelancejournalist

Der må være noget ekstraordinært på spil, når fire konkurrerende teleselskaber går sammen til Finanstilsynet for at bede om licens til at gøre bankforretninger i et nyt fælles selskab. TDC, Telia, Telenor og 3 står bag 4T Mobile Payment, som arbejder på at udvikle en såkaldt digital pung til at gennemføre betalinger via mobiltelefonen. Det er en udvikling, som udfordrer et forretningsområde, der traditionelt har tilhørt bankerne og kortudstederne. Selvom betalinger ikke er et centralt indtjeningsområde for bankerne, så gør sektoren sig klar til at positionere sig i et nyt økosystem omkring betalinger, som handler om meget mere end at tjene penge på betalingstransaktioner.

For når betalingerne rykker fra et plastikkort over på mobiltelefonen, bliver betalingen en del af en servicepakke, der skaber en åben kanal til kunderne. For teleselskaberne giver det en position, som de kan udnytte til at nedbringe antallet af kunder, der skifter mobilabonnement. For bankerne opstår der derimod en ny situation, hvor kunderne ikke blot taler om at skifte bank, men virkelig gør det. Og endelig kommer mobile betalinger til at handle om at beskytte bankernes indlån. Kort sagt er betalinger på mobiltelefonen blevet omdrejningspunkt for en ny konkurrencesituation, hvor bankerne kæmper både mod hinanden og mod helt nye aktører om at være først med at udvikle de nyeste, mest brugervenlige og mest sikre betalingsløsninger.

4T begynder med mobil e-handel I første omgang kommer konkurrencen til at stå om at etablere sig og skabe volumen på nye betalingsløsninger, sådan at man er en attraktiv partner for detailhandlen, når ny infrastruktur er på plads, og mobilbetalinger får en udbredelse, der kan sammenlignes med Dankortet. Bankerne har foreløbig lanceret Swipp og MobilePay,

♥♥♥♥♥ ♥ ♥♥♥♥♥♥♥ ♥ ♥♥ ♥♥

BETALINGMO LINGMOBIL A T E B IL MOB BETALINGMOBILBETAL BIL GMOBILBET TALIN

MOBILBETALI NGM BILBETALIN OBILB G MOBILB MO E

O BETALINGM MOBIL LING OBILBETAL LINGM ILBET GMOB

MOBILBETALINGMOBILBMOB I IB LBETALINGMOBIL LBETA BETA MOBILBETAL IN

♥♥ ♥♥ ♥♥ ♥♥ ♥♥ ♥♥

♥♥♥♥♥♥♥♥ ♥♥♥♥♥♥ ♥♥♥♥

♥♥♥♥ ♥♥♥♥♥♥ ♥♥

mobilbetaling ♥♥♥♥ ♥♥♥♥ ♥ ♥♥♥♥♥♥♥ ♥ ♥♥♥♥

MOBILBETAL I N G M O B I L BIL B B E T A L I N MOB GMO I L B E

♥♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥♥♥♥♥ ♥ ♥♥ ♥♥

T A E L I B NGMO L I B O M G N I L A T E B L OM BI TALINGMOBILBETAL IB LBE OBILBET LTA INGM

♥♥ ♥♥♥♥ ♥ ♥♥

INGMO BETAL OBIL BETAL BIL GMO LBET OBI

TALINGMOBILBMOBILBE MOBILBE TALIN BILBETALINGMOBILBETALIN GM MOBILBETALINGM

som kan bruges til at overføre penge fra person til person. Men i løbet af efteråret kommer 4T Mobile Payment med en mobil betalingsløs-ning, som kan bruges til at handle på nettet. ”Vi kommer med lidt forskellige vinkler ind på markedet. Bankerne kommer med deres bankviden, vi kommer med vores viden om forbrugernes adfærd på mobiltelefoner. Danskerne er hurtige til at tage nye teknologier til sig, og 67 procent af os har allerede en smartphone, så der er et kæmpestort vækstpotentiale, hvis forbrugere og erhvervsdrivende får nye og nemme muligheder for at tage mobil e-handel til sig. Det er det potentiale, 4T skal bidrage til at forløse”, siger administrerende direktør i 4T Peter Bredgaard. Selvom teleselskaberne må betragtes som en ny spiller på markedet for betalinger, så har de faktisk allerede fat i et hjørne af betalingsområdet. Derfor giver det ifølge teleanalytiker John Strand også god mening, at 4T nu prøver at træde endnu et skridt ind i markedet. ”Teleselskaberne har på nuværende tidspunkt én mobilbetalingsløsning. Det er de overtakserede sms’er, som man bruger til at betale eksempelvis busbilletter og parkering. Mobiloperatørerne vil gerne gå en tak videre. I stedet for at man som erhvervsdrivende skal lave aftaler med hver enkelt af de fire teleoperatører om takserede sms’er fra kunder, så har de lagt det over i et fælles selskab, så man kun skal lave én aftale med 4T. Så det er en udvikling af et eksisterende forretningsområde”, siger John Strand, som via sit rådgivningsfirma Strand Consult har rådgivet teleoperatører verden over. Den nye betalingsløsning er, ligesom sms-betalingerne, det, man kalder en fjernbetalingsløsning. Det vil sige en betaling, hvor man ikke står ved siden af en kortlæser, men betaler via en app på sin mobiltelefon. Ifølge 4T’s Peter Bredgaard er det naturligt for teleoperatørerne at kaste sig over en ny betalingsform:

”Internettrafikken er jo i høj grad flyttet over på mobiltelefonen. Og mobiltelefonen er en god teknologisk platform, som godt kan være bærer af de informationer, der i dag står på et plastikkort. Et plastikkort er jo dybest set bare noget, der peger hen på et sted, hvor der står nogle penge. Og over halvdelen af danskerne løber jo rundt med mindst fem plastikkort hver eneste dag. Derfor går vi nu ind og lancerer forskellige måder, hvorpå man kan bruge mobiltelefonen til at initiere betalinger”, siger han. I første omgang bliver det i form af en app, som man downloader og indtaster sine kortoplysninger i én gang for alle. Herefter kan man så betale på nettet uden at skulle have kortet op af lommen for at taste kortnumre, udløbsdato og sikkerhedskode. I stedet taster man bare sit mobilnummer og bekræfter derefter købet med sin pinkode på en sms.

Muligt at binde telekunder i længere tid På længere sigt vil 4T også lancere nærbetalingsløsninger, hvor mobiltelefonen bruges til at betale via de kortlæsere, der står i supermarkederne. Den løsning, den såkaldt kontaktløse betaling, er baseret på NFC-teknologi (Near Field Communication), hvor kortlæseren via en antenne registrerer de kreditkortoplysninger, som er skrevet ind i sim-kortet på mobiltelefonen. Og ifølge teleanalytiker John Strand er det det teknologiskifte, som kan blive en kæmpe gevinst for teleoperatørerne: ”Teleselskabernes problem er, at de mister ••

♥ ♥ ♥ ♥ ♥♥♥ ♥♥ ♥♥ ♥

mobilbetaling

Finans September 2013

succes med MobilePay, og den har annonceret, at den kommer med en løsning til betalinger i detailhandlen”, siger han. Det bekræfter Jesper Nielsen, der er chef for forretningsudvikling i Danske Bank Personal Banking. Med den nye betalingsløsning vil kunderne kunne bruge mobiltelefonen til at betale for varer i butikkerne. Den er baseret på MobilePay, og Danske Bank forventer at lancere den inden for to måneder. ”Det er derfor, at vi i Danske Bank går ud relativt offensivt og tilbyder MobilePay gratis til den første million brugere. For det, der er vigtigt for alle nu, er at skabe noget volumen på de her løsninger, sådan at når tingene begynder at udvikle sig, så har man noget at forhandle med. Lad os sige, at der skal laves løsninger til betaling i butikker, som vi er i gang med nu, så er det rart for os at være dem, der har flest kunder, når vi skal lave aftaler med detailhandlen”, siger Jesper Nielsen. Han mener, at mobilområdet bliver et konkurrencepaen fjerdedel af deres kunder hvert år, fordi folk ofte skifter rameter, fordi det på længere sigt bliver så centralt et omdrejningspunkt i kundeforholdet, at kunderne i højere grad vil mobiloperatør. Man må jo kun binde kunderne op til seks skifte bank, afhængigt af hvem der tilbyder de bedste løsmåneder. Men hvis du begynder at lægge dit Dankort, dit ninger. Det kan øge den relativt lave kundemobilitet, som Rejsekort og dine medlemskort ned på telefonen, så er det jo banksektoren har været vant til. sværere at skifte operatør, fordi det hele er bundet op på sim”På vores MobilePay er 60 procent af brugerne ikke kortet. Det bliver, ligesom når man får en ny pc og skal i gang kunder i Danske Bank. Det vindue, vi skaber i kraft af vores med at overføre alt det, man havde liggende på den gamle. teknologi, er jo rigtig meget værd for os, fordi det giver en Det er den magi, de gerne vil have”, siger John Strand. krog ind til nye kunder. Det, at Alligevel tvivler han på, tingene fungerer smart, bliver at 4T vil kunne klare sig i ”Det vindue, vi skaber i kraft af vores mere og mere vigtigt. Folk er konkurrencen med bankerne teknologi, er jo rigtig meget værd jo vant til at bruge teknologi, og kortudbyderne: og man vil gerne have, at det ”Betalinger er jo allerede for os, fordi det giver en krog ind til er nemt, simpelt og lever op en velstruktureret værdikæde nye kunder. Det, at tingene fungerer til den standard, man er vant med bankerne i den ene ende smart, bliver mere og mere vigtigt” til på sine mobile produkter”, og detailhandlen og kunder i Jesper Nielsen, chef for forretningsudvikling i Danske Bank Personal Banking siger Jesper Nielsen. den anden. Hvis du skal ind i en Ud over at gode mobile eksisterende værdikæde, så skal løsninger kan åbne døre ind du enten gøre tingene smartere til nye kunder, peger Jesper eller mere effektivt, altså billigere. Og det er ikke sådan, at Nielsen også på erfaringer fra teleoperatørerne har adgang udlandet, der viser, at konkurrence fra blandt andet detailtil noget ny teknologi, som de handlen gør det helt nødvendigt at beskytte bankernes andre ikke har adgang til, og dermed kan gøre det smartere; indlån fra at sive ud af sektoren: og det er heller ikke sådan, at de kan gøre det mere omkostningseffektivt”, siger John Strand, der påpeger, at det samtidig ”Starbucks i USA har en kaffe-app, som ligger i en digital pung – Square Wallet. Kunderne sætter penge ind på en er vanskeligt at forestille sig, at kunder eller detailhandel vil prepay-konto; og hvis man opgør de forudbetalinger som acceptere at betale højere gebyrer for betalinger, blot fordi indlån, så svarer det til, at Starbucks er en ganske stor ameribetalingen foregår på mobiltelefonen. Plastikkortene vil stadig være et alternativ. kansk bank målt på indlån. Så hvis vores kunders penge i stort omfang begynder at stå alle mulige steder i detailhanDanske Bank parat med betalinger i butikker dlen, så kan det jo godt begynde at gøre ondt. Derfor er det Teleanalytiker John Strand mener, at bankerne har den her en anden dynamik, end vi er vant til, også i kraft af at fordel, at de allerede er langt fremme med udviklingen af der kommer nye spillere på markedet”, siger Jesper Nielsen. software til deres egne mobile betalinger. I USA kommer ti procent af Starbucks omsætning via ”Danske Bank kører på den store klinge lige nu. Den har fået mobile betalinger.

Finans Oktober 2013

mobilbetaling

”Teleselskabernes problem er, at de mister en fjerdedel af deres kunder hvert år, fordi folk ofte skifter mobiloperatør. Man må jo kun binde kunderne op til seks måneder. Men hvis du begynder at lægge dit Dankort, dit Rejsekort og dine medlemskort ned på telefonen, så er det jo sværere at skifte operatør, fordi det hele er bundet op på sim-kortet” Teleanalytiker John Strand

er værdifuld – også fremadrettet. At dine penge står på din bankkonto, giver ekstra sikkerhed – i forhold til både forbrugerbeskyttelse og indskydergaranti – frem for at dine penge er spredt ud over alle mulige nicheprodukter”, siger Kristian Thure Sørensen. Både Dansk Supermarked og COOP er godt i gang med at udskifte de eksisterende kortterminaler med nye, der indeholder antenner, som kan modtage signal fra de betalingskort, som i fremtiden vil ligge enten på mobiltelefonens simkort eller på en såkaldt ”embedded chip”. Hos 4T forventer direktør Peter Bredgaard at lancere en betalingsløsning baseret på NFC i løbet af 2014. ¢

♥♥♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥♥♥♥♥ ♥ ♥♥ ♥ ♥

A L T I E N B GM L I B O M G N I L A T E IO LB NGMOBILBETAL B M BETALI BIL GMOBILBET AT LIN

ALINGM OBILB LINGM O

♥♥♥♥ ♥ ♥♥♥♥ ♥ ♥♥

NFC – bliver 2. generations mobilbetalinger Det store gennembrud for nærbetalinger i fysiske butikker lader dog stadig vente på sig i Danmark. Både teleselskaber og banker er afhængige af, at den infrastruktur, der skal bære teknologiskiftet igennem, er på plads på NFC-området. Men i sidste måned offentliggjorde Nets et samarbejde med to teknologileverandører, som skal gøre Nets i stand til at tilbyde sig i rollen som såkaldt TSM-manager. ”TSM, der står for Trusted Service Manager, er den del af infrastrukturen, der gør, at man på sikker vis kan administrere og udstede et betalingskort til en mobiltelefon. Det skal ikke siddestilles med bare at taste et kortnummer ind i en app, der blot gemmer nummeret. Det her er fuldstændig på linje med et fysisk kort. Og ligesom de fysiske kort, hvor chippen skal produceres, så skal samme øvelse også ske i forhold til mobiltelefonen. Det er den infrastrukturinvestering, vi nu har gjort i samarbejde med franske Oberthur, og det er det, vi nu er ved at integrere i vores systemer”, siger Kristian Thure Sørensen, Senior Manager, Corporate Mobile & E-commerce i Nets. Han forklarer, at der netop er tale om infrastruktur, som er grundlaget for, at bankerne kan udvikle deres egne mobile NFC-løsninger. Nets har forskellige modeller, alt efter hvor detaljeret bankerne ønsker at udvikle deres digitale punge. Men det afgørende er, at det er den enkelte banks digitale pung, der møder kunderne. Samtidig er det vigtigt, at løsningerne har en bredde og udbredelse, som det kendes fra Dankortet. ”Vi blander os ikke i kunderelationen imellem banken og deres kunder. Der er ingen grund til at putte et nyt navn ud på markedet. Forbrugerne har en relation til deres bank, og den mener vi

JUBILÆUM

Finans September 2013

I 1969 hed fo rmanden for DB Groth, der he r kikker i Fina L Asbjørn nsforbundets nye historie bog

Den 10. september holdt Finansforbundet sit 75 års jubilæum med en reception i lokalerne på Applebys Plads, hvor 120 gæster kom og sagde tillykke

Blandt gæsterne ses både Danske Bank direktør Tonny Thierry Andersen og FA’s tidligere direktør Steen A. Rasmussen

Forbundet kan vi ikke undvære Efter 75 år er spørgsmålet, om de ansatte i finanssektoren kan undvære Finansforbundet? Nej, blev det understreget med jubilæumsfesten tirsdag den 10. september Af Carsten Rasmussen Foto: Stig Stasig

”Det var en svær fødsel. For 75 år siden havde ansatte i banker og sparekasser ikke mange tanker fælles med de traditionelle fagforeninger, og sådan noget som konfliktretten hørte ikke til i bankerne.” De 120 gæster blev budt velkommen til Finansforbundets 75 års jubilæum af formand Kent Petersen. Tidligere formænd, aktive politikere og tillidsmænd, bankdirektører og gæster fra andre faglige organisationer samt medarbejdere i sekretariatet fik den gode historie om en standsforening, der blev en fagforening og om finansansatte, der fik retten til at blive gift uden først at skulle spørge direktøren. Mens der i 30’erne var et stærkt kulturelt fællesskab med bankens ledelse, fik medlemmerne i DBL i 1969 et system med strejkeret. Dengang hed formanden Asbjørn Groth, og han var nok den ældste gæst i huset den 10.september.

Gode resultater I 90’erne røg den livslange ansættelse i pengeinstitutterne, og sektoren fik de store prikkerunder. Søren Dalmark, der var første formand fra 199298, ærgrer sig stadig over, at det ikke lykkedes at få forsikringsfunktionærerne med i Finansforbundet. Til gengæld glæder han sig over sin sidste overenskomstforhandling i 1997, ”hvor det lykkedes at få fem omsorgsdage i bytte for muligheden for at holde lørdagsåbent”, siger Søren Dalmark, inden han forsvinder blandt de andre gæster. For en anden tidligere formand, Allan Bang, var det et højdepunkt at få en decentralisering

Finans September 2013

JUBILÆUM

Søren Dalmark, der var formand fra 1992-98, bliver modtaget på den røde løber

Finansforbundets formand Kent Petersen står sammen med Lene Haulrik, tidligere formand for Unikreds og Bill Brodersen, formand for Merkonomernes Hovedorganisation

Allan Ba ng, der v ar forma 2009, ta nd fra 19 ler med 98tidligere Nordea, direktør Jørn Kri i stian Jen sen

af overenskomstsystemet, fordi det var med til at holde sammen på Finansforbundet. ”Det meste af min periode gik det fremad både med løn og arbejdsforhold, og det kulminerede i et stort flot overenskomstresultat i 2008”, siger Allan Bang og fortsætter: ”Vi har kæmpet for medlemmerne og ikke om medlemmerne. Medlemmer skal hjælpes, det er det vigtigste, men man skal ikke gøre medlemmerne til kunder.” Lyden af 120 gæster på 5. sal på Applebys Plads er høj. Der snakkes fra første øjekast, og de fleste kender hinanden – også på arbejdsgiversiden.

Blandt gæsterne ses både Danske Banks direktør Tonny Thierry Andersen, tidligere direktør i Nordea, Jørn Kristian Jensen og FA’s tidligere direktør, Steen A. Rasmussen, der faktisk har ledet alle overenskomstforhandlinger med Finansforbundet siden 1993. Uden forbehold roser han de skiftende formænd for altid at have været loyale i deres samarbejde: ”Hvis noget var gået i hårdknude, har jeg altid kunne tage telefonen, og vi har fået plads til et møde for at afklare en uenighed”, fortæller Steen A. Rasmussen. Grundlæggende har Finansforbundets historie været en historie om en succes, sagde historikeren Per H. Hansen i sin tale til festen: ”Hvis Finansforbundet ikke havde eksisteret, er jeg sikker på, at mange finansansatte havde haft meget ringere vilkår.” ¢

kammeratskab

Finans September 2013

Gule Ærter Klubben Otte gamle Nordea-ansatte fra Randersområdet mødes to gange om året i ”Gule Ærter Klubben”. Syv har været med fra starten. Seks er i 60’erne. Fem har en anciennitet på 46 år. Fire har været i audiens hos dronningen. Tre har kendt hinanden i over 40 år. To har været mentor for hinanden. En arbejder stadig i Nordea Af Berit Villadsen

Foto: Jakob Mark

”500 blev fyret på en dag. De spillede sørgemusik i radioen, og så kørte vi bare videre. I pressen blev vi kuet ned. Der blev kørt meget på, at vi var en stor bank. Dengang var småt godt. Det kæmpede vi med i mange år. I dag er det jo lige omvendt”, fortæller de to pensionerede Nordea-ansatte, Hans Jørgen Thagaard og Henning Jørgensen, om den 30. november 1992, hvor Unibank, det senere Nordea, helt uhørt valgte at fyre 500 bankansatte på samme dag. Diskussionen finder sted i ”Foreningen til bevarelse af traditionen omkring indtagelse af herreretter for modne, nuværende og tidligere ansatte i Nordea Randers”, i daglig tale kaldet ”Gule Ærter Klubben”. Som det eneste kvindelige islæt er Finans’ udsendte deltager i herreklubbens årlige sommerudflugt, som traditionen tro foregår om bord på en båd ved Øer Marina i Ebeltoft. Foreningen blev stiftet den 21. januar 2005 og består af otte medlemmer i alderen 57 til 70 år. I pressen blev Unibanks massefyring kaldt ”Store slagtedag”, og BT

brugte stærke ord som en ”Massakre på midaldrende” og ”de 55-60-årige er blevet effektivt ’udrenset’”. Ifølge de otte foreningsmedlemmer var de mindre pengeinstitutter i lokalområdet omkring Randers heller ikke sene til at bruge massefyringen til at promovere sig selv blandt andet i en kampagne med ordlyden ”Vi skifter ikke folk ud”. At banken også førte en strammere låne- og kreditpolitik, gjorde ikke imaget blandt lokalbefolkningen bedre. ”Vi havde et ret ringe ry i Unibank i Randers. Kunderne sivede ud af butikken, og den lokale sparekasse kunne lave meget mere end os”, husker Søren Henriksen. I dag er det lige omvendt, fortæller den 63-årige formuerådgiver Poul Knudsen, som er den eneste af flokken, der stadig arbejder i Nordea. Takket være finanskrisen har den mere tilbageholdende lånepolitik givet bonus og vendt op og ned på billedet af, at småt er godt. I dag oplever Poul Knudsen, at kunderne, som smuttede i 1990’erne, er begyndt at vende tilbage igen.

I audiens hos dronningen Tilgangen til Gule Ærter Klubben har imidlertid stået stille, siden det ottende medlem, Henning Jørgensen, blev hvervet tilbage i 2006. De øvrige medlemmer blev hvervet, i løbet af et døgn efter at Steen Bierregaard i løbet af et par timer havde nedfældet foreningens vedtægter. Hans glæde ved

Navneændring var almindeligt i banken ”Nielsen som efternavn, det dur ikke. Dem har vi tre af i forvejen. Har du ikke et mellemnavn, du kan bruge”. Det var beskeden til Hans Jørgen Nielsen, da han i 1962 startede som bankelev i Andelsbanken i Randers. Efter en samtale med sin mor fandt Hans Jørgen ud af, at han hed Thagaard som mellemnavn. Og fra den dag kendte hans kunder ham kun som Hans Jørgen Thagaard. Steen Bierregaard Jensen fik også slettet sit efternavn. Det var også en helt

almindelig procedure, at medarbejdere med navnesammenfald fik kaldenavn efter deres fødeby. Hans Jørgen Thagaard husker blandt andet, hvordan Betty nummer to blev kaldt Langå og Henning nummer to Råsted. Navnet Thagaard har fulgt Hans Jørgen i hele hans liv. Det gav flere gange problemer, når folk ikke kunne finde ham i telefonbogen, hvor han stod oplistet under Nielsen. For seks år siden tog han konsekvensen og fik helt officielt sløjfet Nielsen.

Finans September 2013

mad og Søren Henriksens evne til at lave gule ærter udgjorde fundamentet for herreklubben. De gule ærter er en fast bestanddel af den årlige generalforsamling i januar måned. Og det er en særdeles sammenspist forsamling, der troligt stiller op til arrangementerne. Flere af klubbens medlemmer har et over 40 år langt bekendtskab på bagen, og to har været mentor for hinanden. Seks af herreklubbens medlemmer stammer fra Andelsbanken, der i 1990 fusionerede med Sparekassen SDS og Privatbanken og blev til Unibank, og klubbens to yngste, Bendt Sørensen og Poul Knudsen, stammer fra Privatbanken. Klubbens medlemmer kan også bryste sig af adskillige års tro tjeneste i banken. Fire medlemmer har sågar været i audiens hos hendes kongelige højhed Dronning Margrethe og modtaget den Kongelige Belønningsmedalje for mindst 40 års tro tjeneste i samme virksomhed. En tjeneste, de den dag i dag stadig holder ved lige i herreklubben, hvor de mødes på kryds og tværs og gerne diskuterer finanskrise, fyringer og fusioner. Mindre kan dog også gøre det. På båden bliver billederne fra Bendt Sørensens og Søren Henriksens tur til Kroatien modtaget med højlydte latterudbrud. Herreklubben har erstattet banken som socialt mødested. Og de gør alt for som minimum at deltage i den årlige generalforsamling og sommerudflugt. Et år fulgte Steen Bierregaard generalforsamlingen på en Skypeforbindelse fra New Zealand. Det sociale islæt er altoverskyggende, og foreningen har ingen udløbsdato. ”Sidste mand lukker og slukker”, er meldingen. ¢

kammeratskab

Gule Ærter Klubbens medlemmer •

•

Robert Dalgas: 70 år, oldermand og pensioneret prokurist/ tidligere filialchef i 24 år. Begyndte i Andelsbanken i 1960 og stoppede i Nordea i 2005 (nummer 2 fra venstre). Hans Jørgen Thagaard: 68 år, assisterende oldermand og pensioneret kreditrådgiver/tidligere filialdirektør i 23 år. Begyndte i Andelsbanken i 1962 og stoppede i Nordea i 2006 (nummer 1 fra venstre). Søren Henriksen: 66 år, vinterformand, pensioneret fuldmægtig. Begyndte i Andelsbanken i 1964 og stoppede i Nordea i 2007 (nummer 3 fra højre). Steen Bierregaard: 66 år, sommerformand, pensioneret kreditchef. Begyndte i Andelsbanken i 1965 og stoppede i Nordea i 2011 for at arbejde de sidste par år i Finansiel Stabilitet (nummer 4 fra venstre). Peder Bruun: 66 år, mulktprotokolfører (en mulkt er en bøde), pensioneret landbrugsrådgiver. Begyndte i Andelsbanken i 1965 og stoppede i Nordea i 2009 (siddende nummer 4 fra højre). Henning Jørgensen: 63 år, kassemester, pensioneret erhvervsspecialist/tidligere filialchef i 20 år. Begyndte i Andelsbanken i 1967 og stoppede i Nordea i 2013 (nummer 1 fra højre). Poul Knudsen: 63 år, revisor og revisorsuppleant i klubben, arbejdende formuerådgiver i Nordea. Begyndte i Privatbanken i 1967 (nummer 3 fra venstre). Bendt Sørensen: 57 år, kahytsdreng, tidligere bankrådgiver. Begyndte i Privatbanken i 1979 og stoppede i Nordea i 2010 på grund af sygdommen sklerose (nummer 2 fra højre).

månedens bog

Finans Oktober 2013

Grådighed og inkompetence Bogen ”Andre folks penge” beskriver, hvordan en cocktail af grådighed og inkompetence i en alliance af ejendomsspekulanter og ambitiøse bankdirektører kostede 12 banker livet Af Carsten Rasmussen

rigmænd en valutaramme på tilsammen 25 milUdvalget om finanskrisens årsager nåede frem til, liarder kroner til højrisikabel spekulation på at 17 ejendomsspekulanter påførte en række mindre banker tab for 21 milliarder kroner og dermed valuta- og ejendomsmarkedet. Vel at mærke uden skabte ravage i det finansielle danske landskab. at forlange en eneste krone i sikkerhed i banken, De 17 personer, som ikke er navngivet i Rangvidsom i dag er overtaget af Nykredit. rapporten, er til gengæld hovedpersoner i en ny En række af de ikke længere eksisterende bog om finanskrisen med den geniale titel ”Andre pengeinstitutter – Sparbank, Eik Bank og EBH folks penge”, skrevet af journalisterne Niels Sandøe Bank – var oprindeligt økonomisk besindige og Thomas G. Svaneborg, som i 2007 skrev artikelsparekasser, der blev omdannet til bankaktieselserien ”Det store ejendomsskaber, og så ellers derudaf. spil” i Jyllands-Posten. De to har En stribe af de direktører, der arbejdet videre med artiklerne drev deres banker ud i intetog skrevet nye fortællinger om heden, blev umådelig godt den kreds af kunder, som bragte betalt for deres indsats. I tiden flere banker til fald. op til finanskrisen blev nogle af Det er forrygende at læse, de mest risikovillige bankdirektører tildelt bonusprogrammer, hvordan en kreds af ejendomsspekulanter byttede ejendomme der i høj grad var bundet op med hinanden til kunstigt oppå deres evne til at få bankens skruede priser. Fik ejendomaktiekurser til at stige. Hedenmene belånt til langt op over gangne Roskilde Bank havde i skorstenene med pantebreve, 2006 en udlånsvækst på 58 procent, og Finanstilsynet forlangte som man stillede til sikkerhed Hvorfor satte finanssektoren faktisk, at banken skulle træde for lån i banken. Hele tiden fik ikke en stopper for den på lånebremsen. Problemet var, de flere og flere lån udbetalt, vanvittige kæde af at banken lå inde med egne som de brugte til at betale af på byttehandler? aktier, der ikke kunne regnes de tidligere lån. På den måde med i stødpuden, hvis det gik kunne de både finansiere et dårligt for banken. Som bekendt fik Roskilde liv i overhalingsbanen og købe nye ejendomme. Bank sine største kunder til at købe bankens egne Men til sidst blev renter og afdrag så store, at de aktier for penge, som de lånte i banken. Alene den ikke kunne følge med, og det hele eksploderede. 33-årige ejendomsspekulant Kenneth Schwartz Spørgsmålet er bare, hvorfor det er to journalister Thomsen lånte på opfordring fra banken 125 milog ikke branchen selv eller det Finanstilsyn, der lioner kroner til køb af bankens aktier. fører kontrol med bankernes udlån, der sætter en Stærkt i bogens 463 sider står gennemgangen stopper for den vanvittige kæde af byttehandler. af Danske Banks investeringer i Irland, hvor rigtig En styrke ved bogen er en imponerende remange principper om kreditstyring blev sat til side. search, der meget detaljeret beskriver en række Jeg bliver overrasket over, hvordan kulturen bizarre ejendomshandler, og mange af de gyselige i mange banker har været præget af grådighed, historier og deres usympatiske persongalleri har optionslønnede bankdirektører og en overdreven jeg læst om før i avisen. Alligevel bliver jeg målløs over, hvordan Forstædernes Bank tildelte tre risikovillighed. ¢

Finans September 2013

det juridiske hjørne

Har du lige to minutter? Chefens pludselige indkaldelse til et personligt møde kan udarte sig til noget, hvor du bør have din tillidsmand ved din side Af advokat Bente Kjær Koch

Du kender det godt. Helt opslugt af arbejdet glemmes tid og sted. Pludselig bliver du prikket på skulderen og farer sammen. Det er chefen. Har du lige to minutter? spørger han. Endelig! Den lønforhøjelse har godt nok ladet vente længe på sig. Men på vejen hen til chefens kontor kommer usikkerheden. Hvad skal denne samtale handle om? Hvis chefen roser dit arbejde og giver dig en klækkelig lønforhøjelse, er der naturligvis ingen grund til bekymring. Så er det bare hjem efter arbejde og fejre det. Lægger han derimod ansigtet i alvorlige folder og begynder at kritisere dit arbejde eller din adfærd, kan det i sidste ende få konsekvenser for dit ansættelsesforhold.

En opklarende snak Du skal altid overveje, om du har brug for din tillidsmand – og hvornår. Man kan sige, at det afhænger af samtalens karakter, om tillidsmanden bør tilkaldes her og nu. Hvis arbejdsgiver ikke har tænkt sig, at samtalen skal udmønte sig i en sanktion i form af advarsel eller opsigelse, har du ikke krav på, at tillidsmanden deltager. Og så er det næppe en god ide at råbe ”Tillidsmand”, i det øjeblik chefen begynder at spørge ind til nogle forhold om dit arbejde eller din adfærd. Det kan jo være, at der blot er tale om en ganske almindelig snak, hvor du ved at svare roligt og nøgternt kan belyse sagen fra anden side eller bringe en misforståelse af vejen.

? Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Du kan altid kontakte tillidsmanden efterfølgende, hvis du har behov for det.

Advarsel Hvis det er chefens mening, at der skal gives en advarsel, skal du i henhold til overenskomsten have tilbud om, at tillidsmanden deltager i samtalen. I Finansforbundet anbefaler vi altid, at man tager imod dette tilbud. At få en advarsel er en alvorlig sag og kan være optakten til en saglig opsigelse. Tillidsmanden kan hjælpe med, at formkravene er i orden, for eksempel at det tydeligt fremgår, hvad der skal rettes op på, om der bliver fulgt op på advarslen med samtaler undervejs, eller om der eventuelt skal gøres indsigelse mod advarslen. Du kan læse mere om formkrav og indsigelse mod advarsler i ”Gult kort på arbejdspladsen” i Finans fra februar 2013. Midtimellem Hvis en tilsyneladende uskyldig samtale med chefen udvikler sig til at blive ubehagelig, og du føler, at dit job er i fare, kan der være behov for råd og vejledning med det samme. Hvis ikke tillidsmanden er til stede i lokalet fra start, kan det derfor blive nødvendigt at bede om en ”timeout” for at drøfte situationen, inden du foretager dig noget. Er du i tvivl, kan du altid kontakte din tillidsmand, kreds eller Finansforbundets sekretariat.

Honorering for arrangement uden for arbejdstid Min chef har fundet ud af, at vi i min afdeling skal på teambuilding, efter at vi er blevet lagt sammen med en anden afdeling. Det skal foregå en fredag fra klokken 12.00, hvor vi bliver hentet i en bus, og så sluttes der af med en middag på en god restaurant i byen. Chefen synes, at vi skal være glade for, at der bliver arrangeret en spændende og lærerig eftermiddag og aften for os, men vi er nu flere, der synes, at vi bør have løn for at deltage. Hvad er reglerne egentlig for sådanne arrangementer? Venlig hilsen Sanne Andersen

Svar: Som udgangspunkt bør det vurderes, om din deltagelse i arrangementet er nødvendigt, for at du kan passe dit arbejde, således at du ikke stilles ringere i forhold til dine deltagende kolleger, hvis du, af en eller anden årsag, skulle melde afbud. Hvis deltagelse er nødvendig, så bør du honoreres efter de gældende regler for mer- eller overarbejde. Hvis deltagelse derimod er frivillig, så er der ikke noget krav om honorering. Og det er din chef, der skal afgøre frivillighed eller nødvendig deltagelse. Både for eftermiddagens arrangement og for middagen bagefter. Venlig hilsen Anette Fischer, faglig konsulent

Arrangementer

Finans Oktober 2013

Seniorgruppe Region Sjælland –

Tilmelding til: Asger Høgholm,

mentet slutter ca. kl. 15.30.

Vestsjælland

Solbakkevej 12, 7700 Thisted, tlf.

Tid: 22. oktober kl. 10.30.

97926480/20836480,

Sted: Bov Kro, 6330 Padborg.

Julearrangement

e-mail: hoeg@holm.mail.dk.

Pris: 150 kr. pr. deltager.

Den 20. november afholdes julearrange-

Bemærkninger: Først til mølle ved

Kontonummer: 4652 4652207375.

ment på Holbæk Mega Bowl. Vi starter

tilmeldingen – der er plads til maks.

Frist: 11. oktober.

kl. 12.00 med julebuffet, derefter bowling

100 deltagere!

Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhusvej 11, 6330 Padborg,

fra kl. 14. Afsluttes med kaffe og uddeling af præmier og salg af lotteri med

3-dages operatur til København

e-mail: hanshenrik@galle.dk.

fine gevinster.

Bustransport fra sædvanlige opsamlings-

Bemærkninger: Husk deltagernavn i

Tid: 20. november.

steder ved A13 og A26 fra Thisted til

tekstfeltet Betaling v. tilmelding.

Sted: Opsamling på følgende steder:

Vejle. To overnatninger på Grand Hotel

Kl. 10.10 Slagelse Busterminal

– firestjernet med morgenbuffet og mid-

Kl. 10.25 Sorø v. Sorøhallen

dag. Byrundture m.m. samt operabillet

Kl. 10.45 Ringsted St., rutebilpladsen

kategori B (Porgy & Bess).

Kl. 11.30 Holbæk, Jernbanevej

Tid: 25.-27. marts 2014.

Pris: 100 kr. for medlemmer og 250 kr.

Sted: Morgenafgang. Tidspunkt oplyses

for ledsager.

efter tilmelding.

Kontonummer: 4398 3556266093.

Pris: Medlemmer 1.600 kr., ledsagere

Frist: 31. oktober.

2.400 kr. Enkeltværelsestillæg 600 kr.

Tilmelding til: Kirsten Nordbo,

Kontonummer: 9255 0759 777 026.

e-mail: kirstennordbo@gmail.com.

Tilmeldingsfrist: 28. oktober. Tilmelding til: Asger Høgholm, Solbak-

Seniorgruppe Region Midtjylland –

kevej 12, 7700 Thisted, tlf. 97 92 64 80,

Viborg/Skive

e-mail: hoeg@holm.mail.dk. Bemærkninger: Maks. 50 pladser –

Julefrokost

først til mølle ved tilmeldingen.

Let, men lækker juleanretning, hygge og underholdning.

Seniorgruppe Region Syddanmark

Tid: 21. november kl. 12.30. Sted: Hjarbæk Kro, Søndersiden 2, Hjar-

Kør selv til foredrag og lotto

bæk, 8831 Løgstrup (kør selv).

Spændende foredrag v. H.J. Feldthaus,

Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager 250 kr.

tidligere kriminalkommissær i Sønder-

Kontonummer: 9255 0759 777 026.

borg. Efter middagen (egnsret) er der

Frist: 7. november.

lottospil m. fine gevinster. Arrange-

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Jeg tilmelder mig arrangementet: Seniorgruppen Region Sjælland - Vestsjælland

Seniorgruppe: Region Syddanmark

Julearrangement, 20. november

Kør selv til foredrag og lotto, 22. oktober.g

Seniorgruppe Region Midtjylland – Viborg/Skive Julefrokost, 21. november. 3-dages operatur til København, 25.-27. marts 2014 Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn: Medlemsnr.: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

rejs Med FiNaNs seNior rejser

teknisk arrangør er akademisk rejsebureau www.akademiskrejsebureau.dk tlf. 33 32 32 65

de russiske floder Moskva og skt. Petersborg

afgange i 2014:

Rusland ses bedst fra flodsiden, og Volga er selve hovedpulsåren i det mægtige rige. Så hvis man virkelig vil ind under huden på verdens største land, skal man tage på flodsejlads og nyde den behagelige rejse gennem Ruslands historie og smukke natur.

15/5 med ph.d. i russisk Per Dalgaard 26/5 med cand.mag i russisk Torben Heuer 6/6 med cand.mag. i russisk Rikke Helms og ph.d. i russisk Jon Kyst 17/6 med cand.mag. i russisk Thomas Køhler 28/6 med ph.d. i russisk Per Dalgaard 9/7 med cand.mag. i historie Karsten Fledelius og ph.d. i russisk Jon Kyst 20/7 med ph.d. i russisk Per Dalgaard 31/7 med cand.mag. i russisk Thomas Køhler 11/8 med cand.mag. i russisk Rikke Helms 22/8 med cand.mag. i russisk Torben Heuer 2/9 med ph.d. i russisk Per Dalgaard 13/9 med cand.mag. i russisk Thomas Køhler

I det magtfulde Moskva besøger vi Den røde Plads og præsidentens Kreml, men charmeres også af de stille, grønne købmandskvarterer i det gamle centrum af Europas største by. I Skt. Petersborg oplever vi zarernes Vinterpalads med Eremitagemuseet, men kommer også ind bag facaden i Dostojevskijs baggårde sammen med lokale journalister – et programpunkt, der med garanti ikke indgår i almindelige turistrejser til Rusland. Endelig bliver vi på flodrejsen mellem de to hovedstæder vidner til det langt mere stille liv, der udspiller sig i den russiske provins, hvor vi lægger til ved gamle landsbyer og russiske trækirker.

Fra kr. 12.995,-

Hvad indgår i prisen? Fuldt udflugts- og kulturprogram og adgang til alle seværdigheder, dansk ekspertrejseleder, som også er gruppens foredragsholder på hele rejsen, helpension samt alle drikkepenge. Udvendig kahyt med eget bad og toilet, mulighed for opgraderinger, suiter og enekahytter.

PrograM dag 1-4 Skt. Petersborg med Vinterpaladset, Kejserinde Dagmars grav, hovedstrøget Nevskij Prospekt, Mariinskij og byvandring bag facaden. dag 5-6 Kunsthåndværk i Mandrogi, trækirker på øen Kizji i Onega-søen. dag 7-9 Ægte russisk landboidyl i Goritsy, den bedårende, løgkuplede provinsby Jaroslavl og russisk middelalder i Uglitj ved Volga. dag 10-12 Europas største by, Moskva, med Kreml, Den Røde Plads og Bolsjoj.

Tænk på din ferie …

Ladoga

Kizji Onega Mandrogi

Goritsy

Skt. Petersborg

RUSLAND

Uglitj

MOSKVA 0

Jaroslavl

200 km

rejseleder rikke HelMs er cand.mag. i russisk og en af Akademisk Rejsebureaus ekspertrejseledere. Til daglig er hun direktør på Det Danske Kulturinstitut i Rusland, hvor hun bor fast. Med sin faglighed, livserfaring og personlige engagement er Rikke Helms den perfekte brobygger mellem vores to lande.

deltagere der tilMeldes geNNeM FiNaNs seNior rejser oPNår 500 kr. i rabat Per PersoN ved oPgraderiNg til dæk 3 og 4 og bestilliNg aF suite. Yderligere oplysninger, tilmelding m.v. skal ske til Finans Senior Rejser, Gunner Schmidt på tlf. 28 55 42 18 eller mail: gunnerlisbet@post.tele.dk

klumme

Finans Oktober 2013

Rangvid og rådgivning

Debatten om finansiel rådgivSom rådgiver er din løndannelse desværre udsat for mange ning har stadig umådeligt svært forskellige spekulationer og ved at finde et fornuftigt leje. gætterier. Det ser vi jævnligt i Da jeg læste Rangvid-udvalgets Af Michael Budolfsen, mediebilledet – og det ser vi udmærkede rapport om finansnæstformand i altså nu også i Rangvid-rapkrisen og dens årsager, stod det Finansforbundet porten. Det er en skam, fordi ret hurtigt klart, at der var tale det går ud over tilliden og forom et sobert og gedigent stykke holdet mellem rådgiver og arbejde bag de 488 sider, som kunde. Løndannelsen hos den rapporten fylder. Andet ville gennemsnitlige rådgiver har sådan set også være underligt intet at gøre med de forestilfra et udvalg af 11 kompetente linger om salgsprovision, der personer, som gennem halvandet år og 32 møder havde arbejrumsterer i medierne – og som det på rapporten og de anbealtså også har nået udvalgsarbejfalinger, der nu er givet videre det. Det er med andre ord svært til lovgiverne på Christiansborg. at se det konkrete grundlag Men når man kommer til for at lovgive. Dertil kommer rådgivning af privatkunder, flytogså, at løn jo helt principielt ter rapporten sig fra det solide og skal aftales i overenskomsterne faktuelt funderede til i højere og ikke på Christiansborg. Det grad at basere sig på spekulaer en hjørnesten i den danske tioner og holdninger. I al fald er aftalemodel, så anbefalingen er vejen fra analyse til den konkrete også i det lys skudt over målet. anbefaling om forbud mod proDerfor er det ikke her, at de vision til investerings-rådgivere politiske kræfter skal bruges, helt anderledes kort og uklar i selvom der nok desværre er det, for at sige det mildt. Hvor billige politiske point i at ride andre anbefalinger er solidt underbygget af fakta, videre på misforståelsen og pirke til mistilliden. virker det, som om at her har mavefornemmelsen Sagen er jo, at langt de fleste danskere er glade af en eller anden grund rådet. for deres egen rådgiver, fordi rådgiverne leverer Skadevirkninger fra de trælse eksempler et solidt stykke arbejde, som kunderne kan være på salg af bankens egne aktier fra finanskrisen trygge ved. Og lad os igen-igen gøre det klart: hænger desværre stadig tungt i luften omkring Den almindelige privatkunderådgiver får ikke rådgivningssituationen. Om det er hele forklarprovisionsløn, og rapportens forslag kan derfor i ingen, er svært at sige. Men problemet er, at udvværste fald resultere i bureaukratisk og bøvlet lovalget anbefaler lovgivning på et område, hvor givning rettet mod et ikkeeksisterende problem. der ikke er klar evidens for konkrete problemer Selvfølgelig skal vi lære af krisen og de faktorer, i forhold til aflønning af rådgiverne. Og hvor det der skabte den, men jeg vil opfordre politikerne lader til, at udvalget ikke rigtigt har sat sig ind i, til at lægge fokus dér, hvor det batter noget, og hvordan rådgiverne aflønnes. dér, hvor problemerne er dokumenteret.

Som rådgiver er din løndannelse desværre udsat for mange forskellige spekulationer og gætterier. Det ser vi jævnligt i mediebilledet – og det ser vi altså nu også i Rangvid-rapporten. Det er en skam, fordi det går ud over tilliden og forholdet mellem rådgiver og kunde

Finans Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 9 2013. Næste nummer 1. november 2013 Udgiver Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Mille Skjold Madsen (DJ) mim@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg Læserindlæg senest mandag 14. oktober. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag 54.456 Design Hans Munk og Katrine Kruckow Tryk Aller Forside Lærke Posselt

For tiden søger vi: Filialchef, kunderådgivere og kundemedarbejder til filialen i Gug, Aalborg Kunderådgiver til filialen i Glostrup Kunderådgiver til filialen i City Souschef til filialen i Sydhavnen

Vi er den bank dine kunder helst vil skifte til. Måske skulle du også skifte? Arbejdernes Landsbank er for fjerde gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder. * Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ uge 38, 2012

Se mere på al-job.dk

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Vi har regnet på danskernes pensionsafkast. Den almindelige funktionær kan få

=302.002,- MERE HVOR MEGET MERE KAN DU OG DINE KOLLEGER GÅ PÅ PENSION MED? Vi har regnet på pensionsafkastet i 10.000 danske virksomheder og fundet ud af, at de este kan få langt mere ud af deres opsparing. Derfor har vi lavet en afkastberegner, så du nemt kan se, om det også gælder din virksomhed.

Lav din beregning på mereafkast.dk