Magasinet Finans nr. 10/2008

Finansforbundets magasin nr. 10, 2008

Fyringssæsonen er sat ind Hundredvis af finansansatte vil miste jobbet de næste måneder.

Mød fem der netop er blevet fyret Side 5 og 14-18

BLIV KLOGERE...

NÅR DET PASSER DIG!

Klik ind på www.finansudd.dk og se de mange muligheder med e-learning!

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 25.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

indhold Nyheder 500 fyresedler på vej til bankansatte Leder Krisen kræver ledelsesansvar Finansfolk græder ikke længere Reaktionerne fra fyrede bankmedarbejdere er dæmpede Den store prikkerunde Tæppet blev brutalt revet væk under tusindvis af medarbejdere i 1992 Naboerne forgår, men vi består Omkring hver fjerde bank vil forsvinde de næste to år Farvel til friheden Bankerne står til at tabe kampen mod myndighederne Danske kvinder hægtet af førergruppen Danske Bank og Nordea har flere kvindelige ledere Globalt Island ramt af finansiel tsunami Bankkrisen kradsede også i 1920'erne Klumme om bankhistorie Medlemsservice Royalt besøg i Finansforbundet Medlemsservice 23 tilbud om at styrke dig selv Medlemsservice Arrangementer for Ledige & Seniorer Medlemsservice Forsikring mod arbejdsløshed Finansjob Hård kamp om it-medarbejdere

opsang til erhvervsrådgivere

34-35 Bankerne bør styrke det professionelle ­opsøgende salg over for virksomheder

Tema: Landsmøde 2008

36-43 Finansforbundets landsmøde besluttede at styrke indsatsen for ligestilling i de kommende år

05 07 14 20 22 24 30 45 51 52 53 54 56 58

lederens bedste ven

46-50 Din omgang med heste afslører dine lederegenskaber

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 10, november 2008, 17. årgang • Næste nummer 5. december 2008 • Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten ­Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk • Mads Anker (DJ), mda@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest mandag den 17. november. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territotium

Finans november 2008

3

Nyheder

farvel til 62.000 bankansatte Ifølge Centre for Economics and Business Research vil de finansielle virksomheder i London afskedige 28.000 inden årets udgang og yderligere 34.000 i 2009. Holder forudsigelserne stik, vil der være godt 290.000 ansat i finanssektoren i London ved indgangen til 2010, hvilket er det laveste siden 1998.

Foto: Scahpix

forbrugernes tillid til bankerne stiger For fjerde år i træk stiger forbrugernes tillid til bankerne, fremgår det af Forbrugerstyrelsens årlige redegørelse om forholdene på de danske forbrugsmarkeder. Forbrugerstyrelsen måler hvert år forbrugerforholdene på 51 danske markeder ved hjælp af det såkaldte ForbrugerForholdsIndeks (FFI). Indekset viser, hvor velfungerende de enkelte markeder er ud fra et forbrugerperspektiv. Branchen Pengeinstitutter ligger nu placeret som nr. 31 på listen fra en plads som nummer 34 sidste år. Det marked med de relativt bedste forbrugerforhold er ­’biograf, teater og musik’ mens ’rengøringshjælp’ indtager en bund­ placering som nr. 51 på listen over vare- og tjenesteydelser. ”De ansatte i bankerne har formået at opretholde en høj troværdighed, selvom der har været en løbende diskussion af kombinationen af rådgivning og salg. Og vores undersøgelse peger på, at den diskussion i hvert fald ikke har medført et tillidssvigt hos forbrugerne“, siger forbrugerpolitisk chef i Forbrugerstyrelsen, Kenneth Skov Jensen.

Han understreger dog, at målingen blandt forbrugerne blev foretaget allerede i marts og april, før finanskrisen for alvor satte ind. /JTH

statsstøtte for over 20.000 milliarder kronerom tobak Hjælpepakkerne fra regeringerne i Europa og USA til de nødstedte finansielle virksomheder koster gigantiske summer. På nuværende tidspunkt beløber de sig til sammen til over 20.000 milliarder kroner, og tallet vil vokse, når lande som Japan, Australien Saudi-Arabien og Indien får sat beløb på deres pakker.

Foreløbig fører Storbritannien an med en nationalredningspakke på 4.800 milliarder kroner efterfulgt af USA og Tyskland med 3.800 og 3.750 milliarder kroner. Irland, Frankrig, Holland og Rusland spenderer også firecifrede milliardbeløb på at redde banker fra kollaps, mens ­Spanien har lanceret en pakke til 750 milliarder kroner. Den danske ­redningspakke på 35 milliarder kroner syner i sammenligning ikke af meget. Foreløbig lader det til at virke, idet de tilfrosne pengestrømme mellem bankerne efter lanceringen af hjælpepakkerne er begyndt at tø op.

4

Finans november 2008

nyheder

500 fyresedler på vej til bankansatte Finansforbundet frygter en bølge af afskedigelser i især de mindre pengeinstitutter i løbet af de næste måneder

For 16 år siden fyrede de store pengeinstitutter flere tusind medarbejdere, da fusionerne der førte til Unibank og Den Danske Bank faldt sammen med økonomisk krise og nedgang i byggebranchen. I disse måneder er det mange mindre banker, som fyrer få håndfulde medarbejdere.

Fra sidst i september til Finans deadline onsdag den 29. oktober var 424 bankansatte fyret fra henholdsvis Saxo Bank, Roskilde Bank, HSH Nordbank, Dansk Pantebrevs Børs og Danske Bank, og efter bladets deadline har flere banker formentlig fulgt op med flere afskedigelser.

Finansforbundet frygter at op imod 500 medlemmer vil miste deres job i løbet af de kommende måneder. ”Vi forhandler i øjeblikket med op mod en halv snes mindre pengeinstitutter om fratrædelse af medarbejdere. I langt de fleste tilfælde er arbejdsgiverne villige til at tage et ansvar for de medarbejdere, man vil skille sig af med, men der er desværre også eksempler på det modsatte, hvor arbejdsgivere ikke er klar til at yde kompensation til dem, man vil fyre“, siger Finansforbundets næstformand Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans og bebuder, at forbundet vil køre hårdt på i disse tilfælde. Da for-

handlingerne ved redaktionens slutning ikke var afsluttet, har han ikke lyst til at sætte navne på de pengeinstitutter, der aktuelt er på vej med afskedigelser. Men han lægger ikke skjul på, at flere fyringer efter hans vurdering sker på et meget tyndt grundlag. ”Det virker mere som om, nogle arbejdsgivere skal demonstrere handlekraft under finanskrisen, end at man reelt skal reducere omkostningerne. For det er begrænset hvor meget afskedigelsen af 10-15 medarbejdere betyder på bundlinjen. I øvrigt vidner det ikke om særlig kløgtig ledelse, at man nu fyrer medarbejdere, når alt peger på, at man om få år skal ansætte flere bankfolk, fordi store årgange til den tid forlader arbejdsmarkedet“, mener Kent Petersen.

Han hæfter sig ved, at finanskrisen indtil videre har haft meget begrænsede konsekvenser for ledelserne i den danske finanssektor. ”Dårlig kreditkultur og manglende styring af likviditeten er et ledelsesproblem. De fleste er vist enige om, at disse to ting har en stor del af skylden for den aktuelle krise i bankverdenen. Men så vidt jeg ved, har meget få bestyrelser valgt at skille sig af med bank­ direktører, som ikke har vist sig at være deres opgave voksen“, siger Kent Petersen.

I de aktuelle forhandlinger om afskedigelse af medarbejdere forsøger Finansforbundet at få arbejdsgiverne til at iværksætte en række afbødeforanstaltninger, som dels kan sikre de berørte medarbejdere økonomisk i en periode og dels kan hjælpe dem videre til andre job.

Samtidig har Finansforbundet oprettet et kriseberedskab bestående af jurister, arbejdsmarkedskonsulenter og socialrådgivere, som kan bistå de medlemmer af forbundet, som vil blive ramt af afskedigelser i den kommende tid. Læs mere om det på finansforbundet.dk /CJO Læs side 7 og 14-21

Afskedigede bankfolk siden september 2008

Saxo Bank:

315

Roskilde Bank:

64

HSH Nordbank:

26

Dansk Pantebrevs Børs:

12

Danske Bank:

7

Opgørelsen er pr. 29. oktober

Finans november 2008

5

nyheder

Stor medlemsfremgang Selv om Finansforbundet sætter ny medlemsrekord, skal der mere fokus på medlemshvervning i de kommende år, beslutter forbundets landsmøde omkring de 80, et tal der i 2006 lå på 81 procent. På landsmødet fremhævede Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen, at en høj organisationsgrad er vigtig for forbundets handlekraft overfor arbejdsgiverne. ”En høj organisationsgrad har ikke mindst betydning for vores legitimitet over for arbejdsgiverne, som den organisation som repræsenterer medlemmerne i den finansielle sektor. Så det handler om at forebygge, før det er for sent“, understregede Michael Budolfsen. /CJO

Læs tema side 36-43

Siden 1. juli har Finansforbundet fået 867 nye medlemmer, så det samlede medlemstal nu er rekordhøjt på 54.450. Det er 1.200 flere end ved årets begyndelse, og næsten 5.000 flere end for tre år siden. ”Vi er meget tilfredse med medlemsfremgangen og vil ikke hvile på laurbærrene, men bestræbe os på fortsat at levere et produkt, der er konkurrencedygtigt både på pris og ­kvalitet”, siger Finansforbundets formand Allan Bang.

Han er helt på det rene med, at flere vælger at søge ly i fagforeningen nu på grund af finans­ krisen. Men han understreger at man eksem-

pelvis ikke kan få hjælp hos Finansforbundet i forbindelse med sin afskedigelse, hvis man først melder sig ind, efter man er blevet fyret. ”Ligesom man skal have tegnet en brandforsikring, inden der går ild i huset, for at få ret til erstatning, skal man også have meldt sig ind hos os et stykke tid før, man aktuelt kan gøre brug af vores faglige og juridiske rådgivning”, siger Allan Bang til Nyhedsbrevet Finans.

På Finansforbundets landsmøde i Aalborg fra den 21.-24. oktober blev det vedtaget, at en høj organisationsgrad skal være et nyt politisk indsatsområde fra 2008-2010. Organisationsgraden i Finansforbundet ligger i øjeblikket

bankchef giver sin bonus til medarbejderne

bankdirektør advarer mod stress

flere anmelder røveriskader

Deutsche Banks topchef Josef Ackermann har frasagt sig sin bonus i år. Den skal hellere gå til de hårdtarbejdende ansatte, som trænger mere til pengene end jeg, siger han ifølge netmediet e24.no.

Deutsche Bank er i modsætning til en række andre banker ikke så hårdt ramt af finanskrisen,.

Således har banken, der er Tysklands største, ikke søgt nogen statslig hjælp fra den redningspakke, den tyske Forbundsdag netop har vedtaget.

Vær opmærksom på, om der er medarbejdere, der belastes for hårdt i disse tider og risikerer at gå ned med stress, lyder advarslen fra Finn B. Sørensen i Berlingske Business. Indtil torsdag den 16. oktober var han administrerende direktør i Fionia Bank, men få dage efter han fik stillet diagnosen ’stressbetinget depression’, valgte han at trække sig tilbage. ”Jeg har altid arbejdet meget, men i den sidste tid har jeg simpelthen ikke været i stand til at udføre de ting, jeg skulle. Jeg fik signaler fra kroppen, der gjorde, jeg ikke længere kunne agere med handlekraft“, siger Finn. B. Sørensen til Berlingske Business.

I 2007, da der var 71 bankrøverier, anmeldte 28 banksatte psykisk overbelastning eller chok som arbejdsskade. I 2003 var der 183 bankrøverier, men blot ni anmeldelser.

Ifølge næstformand i Finansforbundet Kent Petersen, kan årsagen til det stigende antal anmeldelser skyldes, at der de senere år er kommet er mere fokus på emnet. ”Tidligere var et bankrøveri en individuel oplevelse, i dag er det mere kollektivt“, siger Kent Petersen til Ritzau.

6

Finans november 2008

leder

krisen kræver ledelsesansvar ”Det er ikke kortsigtede løsninger, der er behov for, selvom krisen kradser. Misforstået ”handlekraft“ hverken kan eller skal bruges som ly for fyringer ad libitum i bankerne. Det er derimod nu, at arbejdsgiverne skal være deres ledelsesansvar bevidst“ Formand Allan Bang, næstformand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

M

an har i løbet af den seneste måneds tid ikke kunnet åbne en avis eller tænde for

et tv uden at høre om finanskrise, et stillestående interbankmarked og banker i problemer. Vores sektor er blevet forsidestof, og det er ikke for det gode. I både USA og Europa har konsekvenserne været enorme, og også herhjemme har krisen sat et helt konkret og alvorligt aftryk for de flere hundrede mennesker, der har måttet se deres arbejdsplads forsvinde.

Dårlig kreditkultur og manglende styring af likviditeten er et ledelsesproblem, som har spillet en helt afgørende rolle for den aktuelle finanskrise. Men endnu har meget få bestyrelser valgt at skille sig af med bankdirektører, som ikke har vist sig at være deres opgave voksen. Samme berøringsangst har ikke været til stede over for medarbejderne.

Krisetider kræver, at ledelserne viser ansvar. Men det skal ikke forveksles med et behov for at demonstrere handlekraft med afskedigelse som den første og bedste automatreaktion. Sektoren er mærket af situationen, men der skal ikke være tvivl om, at krisen ikke hverken kan eller skal bruges som ly for at fyre medarbejdere efter forgodtbefindende.

Ledelsesansvar handler om at holde hovedet koldt og fokusere langsigtet. Både når det går op, og når det går ned. Styrer man efter de hurtige og kortsigtede mål, taler de seneste måneders eksempler jo desværre deres tydelige sprog om løsningernes holdbarhed. Her findes en særdeles afgørende årsag til, at sektorens image og troværdighed har fået nogle gevaldige ridser i lakken.

Sektoren står over for en tid, hvor vi skal finde tilbage til gamle dyder som ansvarlighed og troværdighed. I Finansforbundet er vi ikke bare tilskuere til krisen. Vi har beredskabet på plads. Både over for de medlemmer, der måtte blive ramt af situationen, men også over for de arbejdsgivere, der ikke lever op til deres ansvar for på bedst mulig vis at hjælpe tidligere medarbejdere videre.

Vi vil også gøre vores til at mindske risikoen for, at uansvarligheden løber løbsk i fremtiden. Det kræver styrket åbenhed i ­ regn­skaberne, strengere krav til kapitalkravene for alle finansielle virksomheder, og at de aflønnings- og bonusordninger, der ­fastsættes for virksomhedernes direktioner, bør rettes mod virksomhedens langsigtede interesser og ikke være kortsigtede mål om f.eks. udvikling i aktiekurserne. Der er med andre ord behov for, at troværdighed, tillid, etik og professionalisme igen bliver nøgleord i sektoren.

Finans november 2008

7

nyheder

fleksjobbere svigtes Finanssektoren har under halvt så mange fleksjobbere som resten af det danske arbejdsmarked, og det er ikke godt nok, mener Finansforbundet, som nu vil lancere en særlig jobdatabase for folk, der arbejder på nedsat kraft

Kent Petersen: ”Sektoren bør tage et større medansvar“.

Social ansvarlighed, respekt, etik, ordentlighed, mangfoldighed, socialt engagement. Skåltalerne vil ingen ende tage, når det gælder bankernes branding af sig selv og det ansvar, de tager for samfundet. Men når det gælder ansættelsen af folk i fleksjob, som på den ene eller ­anden måde er røget ud af arbejdsmarkedet på grund af for eksempel muskelsvind, hjerneblødninger, piskesmæld eller tinnitus, står det sløjt til i den finansielle sektor.

Godt 500 medarbejdere er ansat på en fleksjobordning i finanssektoren, hvilket svarer til 0,6 procent af den samlede finansielle arbejdsstyrke. Et tal, der er med til at trække gennemsnittet ned i det samlede arbejdsmarkeds indtag af fleksjobbere, et tal, som i 2007 udgjorde 1,4 procent. ”Jeg tror, det hænger sammen med, at den finansielle sektor generelt set er lukket for fleksjobbere udefra, mens der er en høj grad af villighed til at lave fleksjob i forhold til allerede ansatte i sektoren, som er kommet til skade ­eller på anden måde har brug for et sådant job.

Det vil vi gerne drøfte med branchen i løbet af året. Vi mener, at sektoren skal tage et større medansvar også for den del af arbejdsstyrken“, siger Finansforbundets næstformand, Kent ­Petersen.

8

Finans november 2008

Seniorforsker Helle Holt på Det Nationale Forskningscenter for Velværd, det tidligere SFI, har forsket i virksomhedernes sociale engagement i over 10 år. Ifølge seniorforskeren er finanssektoren fem år bagud, når det gælder virksomhedernes sociale engagement og ansættelsen af fleksjobbere. ”Man har en positiv velvilje, men det bliver ikke omsat til handling. Der kan være mange forskellige forklaringer. Det kan være en kulturting. Finanssektoren er en sektor for sig selv, som ikke involverer resten af samfundet. De klarer tingene inden for sektoren. Og der er ­ingen tvivl om, at de kvalifikationer og kompetencer, som kræves, har betydning for virksomhedernes mulighed for at ansætte folk udefra. Det kan være vanskeligt at finde job til mennesker udefra, som ikke har den krævede uddannelse“, siger Helle Holt.

Fleksjobberne var netop samtaleemnet på en workshop i Finansforbundet for virksom­ heder og ansatte i den finansielle sektor sidst i september. Her bebudede forbundet en ny jobdatabase for fleksjobbere, som skal hjælpe fleksjobberne med at få fodfæste i den finansielle sektor. Jobdatabasen ventes lanceret i ­løbet af november, og der er tale om en ud­ bygning af de to eksisterende finansielle job­

databaser finansjob.dk og forsikring.dk, hvor arbejdsgivere og jobsøgende bliver matchet på deres kompetencer. Tanken med det nye ­mødested er at øge kendskabet til fleksjobordningen og derved komme eventuel skepsis og tilbageholdenhed fra arbejdsgiverne i møde.

På workshoppen gav flere af deltagerne ­udtryk for, at det var en både dyr og tidskrævende proces at få en fleksjobber ansat. Den melding overraskede ikke Finansforbundets næstformand. ”Jeg håber, at jobdatabasen vil give os et større potentiale af fleksjobbere, som også gerne vil ind i branchen. Det er interessant, for selvom der er lidt krise i branchen, står vi også med en demografi, som gør, at vi er nødt til at ansætte mere bredt, end vi har gjort tid­ ligere. Så vi skal lave så stærkt et set-up, at sektoren får øjnene op for, at der er en uudnyttet ressource på det her område. Og det kan godt være, at det koster en investering her og nu. Men på den lange bane tror jeg, det er en sund investering for virksomhederne og også for samfundet“, siger Kent Petersen. /BV

Få Børsen i 6 mdr. inkl. et elektronisk parkeringsur

Kun 1 .495 k r.

Du sp arer 4 0% Med Børsen i hånden er du altid opdateret Børsen er Danmarks førende erhvervsavis. Det er her, du holder dig orienteret om dansk erhvervsliv. Børsen er landsdækkende, og vi giver dig værdifuld viden om dit marked, konkurrenterne og vækstmulighederne. De 10 ugentlige tillæg er et vigtigt supplement til vores 1. sektion og giver dig endnu mere viden inden for temaer som privatøkonomi, klima og fødevarer mm.

I BørsenWeekend og i magasinet Pleasure skriver vi om alt det andet, der gør livet værd at leve. Børsen opdaterer dig bl.a. om de nyeste trends inden for kultur, mode, gastronomi, rejser, biler og bolig. Det handler om alt det, der forsøder tilværelsen.

Ring 3332 4242 eller bestil på borsen.dk/pwatch Tilbuddet gælder kun for husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 6 måneder. Der beregnes porto til udlandet. Abonnementet er uopsigeligt i perioden.

nyheder

redningspakke bremser velgørenhed Regeringens redningspakke betyder tab af en vigtig indtægtskilde for organisationer, kulturprojekter og foreninger. Redningspakkens udbyttestop rammer nemlig de bankfonde, som hvert år spytter millioner af kroner i velgørende organisationers kasser. Banksektorens aftale med Folketinget betyder, at bankerne ikke må betale udbytte til deres aktionærer i de næste to år. Og det rammer likviditeten i mange af de almennyttige bankfonde, som ofte har hele deres formue placeret i moderbankens aktier. Det bekræfter Sydbank, ebh bank og Morsø Sparekasse, som alle har almennyttige bankfonde./JTH Foto: Ulrik Jantzen

10

Finans november 2008

nyheder

Halvdelen af de finske og baltiske kvinder sidder på lederposter, mens færre end hver tredje leder i Danmark er kvinde, viser en opgørelse over andelen af kvindelige ledere i Danske Bank og Nordeas filialer

Færrest kvindelige ledere i danmark De danske kvinder får baghjul af deres kvindelige kolleger i Danske Bank og Nordeas filialer i udlandet, når det gælder indtagelsen af lederposter. I Norge, Sverige, Finland, Baltikum og Nordirland er andelen af kvindelige ledere højere end i Danmark. I de to koncerners afdelinger er færre end hver tredje leder i Danmark kvinde, mens mere end hver anden lederpost i Baltikum og Finland er indtaget af kvinder.

Professor i organisation og ledelse på Handelshøjskolen i Helsinki Janne Tienari har tidligere lavet komparative undersøgelser af bankers ledere i de nordiske lande. Han har et bud på, hvorfor de danske kvinder sammenlignet med deres kolleger i udlandet er dårligere repræsenteret blandt ledere.

Forstædernes Bank er købt Nykredits køb af Forstædernes Bank er gledet glat igennem. Aktionærer med næsten 17 millioner aktier, svarende til 97,2 procent af alle Forstædernes Banks aktier, har accepteret Nykredits købstilbud. Tilbuddet fra Nykredit indebar en overkurs på 79,5 procent af bankens aktier i forhold til lukkekursen fredag den 12. september.

”Det er tydeligt, at der er nogle kendetegn ved den danske virksomhedskultur, som gør det svært for kvinder at nå en magtposition.

Den er, hvad jeg vil kalde en uformel machokultur. Uformel såvel som mistænksom over for formelle politikker til fremme af ligestilling.

Den er uformel macho, da den favoriserer bestemte typer af mænd; tilbagelænede hårde gutter. Og fordi den trives uformelt, er kulturen svær at ændre“, siger han.

Underdirektør Søren Rahbek fra Danske Banks HR-afdeling mener, at de danske kvinders lave andel blandt ledere blandt andet skyldes den historik, som knytter sig til bankerhvervet. ”Jeg tror, det også skyldes et historisk valg.

Illustration: Mikkel Henssel

Banken blev ikke tidligere i samme grad set som karrierested for kvinder, men måske mere som et sted hvor der var velordnede forhold og gode overenskomster med god mulighed for deltid og fleksibilitet i hverdagen. Det var og er således et godt job, hvis man også ønskede at prioritere familien. Det blev opfattet som et velordnet job, hvor man arbejdede med kunder og rådgivning og administrative opgaver i et vist omfang. Den effekt lever vi med i dag, og det tager tid at ændre“, siger Søren Rahbek. /BV Læs side 30

Lokalbanken er købt

finans retter

Aktionærerne i Lokalbanken i Nordsjælland har givet Handelsbanken grønt lys til at overtage deres pengeinstitut. Og hvis det står til Handelsbankens administrerende direktør i Danmark Frank Vagn-Jensen er det ikke den sidste overtagelse. ”Hvis der opstår en mulighed for yderligere køb, er vi positive“, siger han.

I artiklen ”En ærgerlig ridse i lakken“ i Finans nr. 9 stod der på side 16, at hver fjerde af Sampo Banks kunder bruger netbank, mens det til sammenligning kun er 42 procent hos Danske Bank i Danmark. Den sætning er noget sludder. Der skulle have stået, at tre ud af fire (75 procent) af Sampo Banks kunder bruger netbank. Finans ­beklager fejlen.

Finans november 2008

11

nyheder Xxx

Sampo Bank på rette kurs igen Efter meget omtalte problemer med at integrere Sampo Bank på Danske Banks it-platform i foråret er udviklingen vendt rundt i de seneste par måneder

Kritikken haglede ned over Danske Bank, da it-integrationen af Sampo Bank i dagene efter påske og i de efterfølgende måneder slog for mange knuder og gav en del kunder nogle dårlige oplevelser. Hjemmesiden var nede første dag, nogle kunder havde problemer med at logge ind i netbanken, og et sammenbrud hos IBM tre uger efter it-integrationen betød, at flere betalingskort ikke virkede i butikker og pengeautomater.

I medierne blev der sået tvivl om, hvorvidt Danske Banks hidtidige velrenommerede itplatform nu også var så effektiv, som man havde troet, og der blev sat spørgsmålstegn ved, om købet af Sampo Bank overhovedet var en fornuftig investering.

Men nu går tingene bedre. De seneste par måneder er integrationen af Sampo Bank kommet tilbage på sporet, og på nuværende

tidspunkt er implementeringen af den finske bank i Danske Bank-koncernen længere fremme, end man havde kunnet forvente. ”Jeg er imponeret over de finske medarbejdere, som har været hurtige til at lære de nye it-systemer at kende og er kommet ganske hurtigt over de indledende problemer i omstillingen”, siger direktør og chef for Koncern HR & Kommunikation i Danske Bank Lars Mørch.

En stor gruppe medarbejdere i Danmark fortjener ifølge Lars Mørch også ros for deres store indsats med at få Sampo Bank til at køre på skinner igen. ”Personaleomsætningen er under og efter integrationen på niveau med resten af finanssektoren i Finland, hvilket jo ikke ville være ­tilfældet, hvis tingene generelt ikke fungerer“, siger Lars Mørch til Nyhedsbrevet Finans.

Fagforeningspris til danske bank

Han fortæller, at Sampo Bank for nylig har fået en finsk pris for nogle af de aktiviteter, der har været for at støtte op om medarbejderne. ”Vi har haft megen træning, information og også tilbud om well-being-aktiviteter. En del af disse tiltag er aftalt med vores interne tillidsrepræsentanter, der udgør deres andel af årsagen til, at vi er på rette kurs“. Ansættelsen af viceordførende direktør Risto Tornivaara, som for et par år siden ellers forlod Sampo Bank, er med til at understrege den positive udvikling for banken og styrke dens image i den finske offentlighed.

I en artikel om it-integrationen af Sampo Bank i Finans’ oktober-nummer udtalte Lars Mørch sig langt mere forbeholdent om for­ løbet med at få Sampo Bank fuldt indlemmet i Danske Bank-koncernen. Forklaringen er, at det pågældende interview med Lars Mørch var flere måneder gammelt, og at virkelig­ heden i banken har ændret sig voldsomt siden da. ”Vi satte os som mål, at langt hovedparten af udfordringerne skulle være løst, når finnerne vendte hjem fra sommerferie. Selvom der stadig er lidt vej endnu, så er det i høj grad lykkedes takket være hårdt arbejde både i den finske og den danske organisation“, forklarer Lars Mørch./CJO

UNI – den globale sammenslutning af fagforeninger – har givet Danske Bank The UNI Decent Work Company Award for den globale aftale om fundamentale arbejdstagerrettigheder, som Danske Bank og UNI indgik den 9. september i år.

UNI begrunder prisen med, at Danske Bank med den globale aftale sikrer, at de ansattes fundamentale arbejdstagerrettigheder respekteres, og at de ansatte altid har muligheden for at blive medlemmer af eller danne fagforeninger. Dermed har Danske Bank bidraget mærkbart til at forbedre arbejdstageres arbejds- og livsbetingelser i alle de lande, hvor koncernen er til stede, skriver UNI. ”Det er rigtigt positivt, at en verdensomspændende organisation som UNI tildeler Danske Bank denne pris for aftalen om fundamentale arbejdstagerrettigheder. Danske Unions har været part i forhandlingerne af aftalen, så vi er også lidt stolte“, siger Per Alling Toubro, formand for Danske Kreds og Danske Unions

12

Finans november 2008

Langsigtet investering i en kortsigtet verden Investering handler om at vurdere risiko og afkast. Men når kurserne svinger, som de gør lige nu, handler det også om at have is i maven og tænke fremad.

Det handler om at tænke langsigtet.

I Sparinvest ved vi, at de gode langsigtede afkast skabes ved at investere med omtanke og fastholde fokus. Derfor satser vi aldrig på døgnfluer eller går efter hurtige og risikofyldte gevinster. Vi fastholder vores langsigtede perspektiv, og vi vurderer altid nøje forholdet mellem risiko og afkast, inden vi investerer – uanset om markedet bevæger sig op eller ned.

Nogle kalder det kedeligt eller konservativt. I Sparinvest kalder vi det investering med omtanke.

sparinvest.dk

massefyring

Magasinet Finans er fulgt i kølvandet på den første fyringsbølge efter festen i den finansielle sektor og har talt med en lang række bankmedarbejdere, der har fået en fyreseddel. Reaktionerne er overraskende afdæmpede Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Territorium

14

Finans november 2008

âžź Gitte Moesgaard Jensen Finans november 2008

15

massefyring

➼

September blev en sort måned for danske bankfolk. En af dem, der burde give grund til bekymring blandt medarbejderne. Inden for en måned har Saxo Bank, Nykredit, Danske Bank og HSH Nordbank fyret 360 mennesker. Hermed er der sat gang i den største fyringsrunde i den finansielle sektor siden årtusindskiftet. Og bunken af fyresedler vil uden tvivl vokse.

Finanskrisen har til en start klemt nogle mindre penge­ institutter som Roskilde Bank, men krisen er nu så dyb, at den også rammer de store – den tyske storbank HSH Nordbank besluttede at nedlægge 200 stillinger uden for Tyskland som følge af en skuffende indtjening og tab på det internationale kreditmarked. I første omgang har HSH Nordbank uddelt 26 fyresedler i København.

Eftersom der var tale om en massefyring, havde HSH Nordbank forhandlinger med Finansforbundet, hvor man fik stablet en pakke på benene, således at de berørte havde noget at forholde sig til tirsdag den 30. september, hvor de første 17, der skulle fyres, ville få besked mellem klokken 9 og 13.

Izet Selmani fortæller: ”Jeg sad på min arbejdsplads, da jeg blev ringet op fra et mødekontor, hvor økonomichefen, HR-chefen og en repræsentant fra Finansforbundet ventede. Her fik jeg en kort begrundelse for, at jeg var opsagt. Jeg skrev under på stedet og valgte at blive fritstillet“, fortæller Izet Salmani, der lige bagefter fik en uddybende samtale med sin chef. Efter tre års arbejde i HSH Nordbank på Kalvebod Brygge kunne Izet Selmani tage hjem fyldt af en underlig fornemmelse. ”Selv om jeg havde prøvet at forberede mig, er det en ubeskrivelig underlig følelse lige med ét at skulle lukke sin arbejdsplads ned og vide, at man ikke skal komme mere. Det er chokerende ikke at vide, hvad der nu skal ske, og der kører mange tanker rundt i hovedet“, siger Izet Selmani og fortsætter: ”Selv om de ikke prøver at ramme mig personligt, så har de valgt lige netop mig fra, og det er et direkte slag på min selvtillid. Men min reaktion havde nok været voldsommere, hvis ikke det var sket som en del af en massefyring“, siger Izet ­Selmani, hvis forældre stammer fra Makedonien.

Det lyder brutalt Mens store dele af den finansielle sektor er ude i likviditetsvanskeligheder, tjener Saxo Bank penge som aldrig før. Juli kvartal blev forretningsmæssigt et rekordkvartal. September

16

Finans november 2008

tegner til at blive den bedste måned i bankens historie. Alligevel går bankens nye direktør, Eric Rylberg, i midten af september ud i Børsen og meddeler, at hver tredje eller næsten 340 medarbejdere skal have en fyreseddel. Ifølge de fagretslige regler omkring massefyringer burde banken have talt med Finansforbundet, før de gik til pressen med budskabet.

Ikke engang bankens medarbejdere havde mødt den nye direktør. Til gengæld kan flere af de nu forhenværende medarbejdere i Saxo Bank fortælle om en meget ukritisk vækst i en ustruktureret virksomhed, hvor venstre hånd ikke altid er klar over, hvad højre hånd har gang i. ”Man fornemmede, at der skulle ske noget, allerede før Eric Rylberg blev ansat. Det sidste år har ledelsen været mærkelig handlingslammet, men så bliver det pludselig alvor i august, hvor vi skal skære fem procent på it. Vi peger nogle ud, og fyringerne bliver eksekveret. Der røg 60 personer i alt på verdensplan“, fortæller Allan Mørk, der har været ansat fire år som chef for driften af serveren med 20 mand under sig.

Gitte Moesgaard Jensen, der sad som administrativ leder, beskriver det sådan: ”I slutningen af august går der rygter om flere fyringer, men jeg lagde ikke så meget i det, for det gik jo godt for banken, og vi havde lige haft en fyringsrunde i IT-området.“ Og det er hverken kreditkrise eller de urolige markeder, der er baggrunden for, at flere hundrede medarbejdere skal have en fyreseddel.

Mandag den 22. september bliver samtlige medarbejdere indkaldt til stormøde. Alle forventer at høre noget konstruktivt i forhold til, hvad de skal løbe efter. Direktør Kim Fournais forklarer, at Eric Rylberg er ansat til at trimme organisationen og fjerne negative energier i processerne, hvorefter Eric Rylberg siger, at der er ansat for mange i Saxo Bank. Derfor har han allerede fyret halvdelen af de udenlandske medarbejdere, og han vil fyre hver tredje medarbejder i Danmark svarende til 340 personer. Derudover er planen at outsource 75 personer. ”Folk blev chokerede og forbavsede. Nogle blev angste“, siger Allan Mørk og fortsætter: ”Den uge gik vi og ventede. Det var ikke sjovt, og folk blev mere og mere desperate. Vi fik at vide, at det kunne tage op til fire uger at forhandle fratrædelsesordninger på plads. Rylberg sagde, at han hellere ville have eksekveret det hele med det samme. Det lyder brutalt at fyre hver tredje medarbejder, men

Izet Selmani

Majken Liljegren

➼ Lars Venteløkke Toft

Allan Mørk Finans november 2008

17

massefyring

➼

derude har man en meget ultraliberalistisk filosofi, og det er folk helt klar over, når de bliver ansat“, forklarer Allan Mørk.

Den store rengøring Om fredagen gik mange rundt og tænkte, hvor surt det ville være at gå igennem en weekend uden at få besked. Men så klokken 13 kom der en mail om, at man skulle være til stede for at få en kuvert, hvor man kunne se, om man fortsat var ansat eller fyret. I tilfælde af fyring havde man 15 minutter til at forlade banken efter underskrivelse af opsigelsen og aflevering af nøgler, adgangskort og parkeringstilladelse. ”Rygter havde fortalt, at hvis kuverten var tyk, var der en svarkuvert i. Da min var tyk, vidste jeg, hvad klokken var slået“, siger Allan Mørk, der allerede dagen før havde samlet sine mine ting, i tilfælde af at det kunne ske. Alligevel glemte han et par sko og et par bukser.

Også Gitte Moesgaard Jensen, administrativ leder i afdelingen i Gentofte, havde forsøgt at forberede sig på en fyring, fordi der på stormødet var blevet talt meget om, at der var for mange ledere, og der blev brugt for meget tid på processer.

Fredag bliver medarbejderne i Gentofte kaldt til møde i et mødelokale bag receptionen, hvor kuverterne blev delt ud.

Men det var ikke det værste, siger Gitte Moesgaard Jensen.

Det værste skulle vise sig at være, da hun forlader mødet: ”Da jeg går ud fra lokalet med min konvolut i hånden, står der en vagt i receptionen. Det var voldsomt, at banken havde sat en vagt, der skulle sørge for at få os med en fyreseddel hurtigt ud af døren. Det var næsten som at have en pistol i ryggen. Det var respektløst og krænkende at banken behandlede deres medarbejdere som forbrydere. Vagten kunne være i nærheden, hvis det blev aktuelt, men det var helt unødvendigt, da vi bestræbte os på at gå med værdighed på trods af den korte tidsfrist“, understreger Gitte Moesgaard Jensen.

Heller ikke projektleder Lars Ventelykke Toft følte sig sikker, da han mødte op i afdelingen, hvor der lå en stak konvolutter. Alle blev råbt op og fik deres konvolut: ”Det underlige er, at de er nødt til at gøre det på denne måde. De kunne godt have lagt en mere langsigtet plan og undladt at fyre så mange. De ansatte i Saxo Bank er typisk

18

Finans november 2008

omstillingsparate, og det er ikke en gammel konservativ virksomhed, hvor det er svært at rykke rundt på folk. Ledelsen kan godt lide ledelsesguruen Jack Welch, der mener, at en virksomhed med passende mellemrum skal fyre de dårligste ti procent“, siger Lars Ventelykke Toft.

Slut med pantebrev Pantebrevsmarkedet er stort set gået i stå. Dels er boligmarkeet gået drastisk ned ad bakke, og dels har investorerne trukket følehornene til sig. Desuden kan det langsomt tage livet ud af pantebrevene, at bankerne i sin tid opfandt prioritetslån og andre lånetyper til finansiering af boligkøb ud over realkreditlånet. Derfor besluttede Nykredit, der ejer Dansk Pantebrevsbørs i fællesskab med Ebh Bank, at skære i virksomheden, der har 40 ansatte. Man ville fjerne 12 medarbejdere. ”Vi kunne udmærket se på regnskabstallene, at vi ikke tjente penge. Der kom heller ikke sager ind, som vi kunne tjene penge på“, siger Majken Liljegren, der har været ansat 3½ år i Dansk Pantebrevsbørs.

Medarbejderne fik at vide, at der ville komme en fyringsrunde, men først skulle virksomheden forhandle vilkårene for afskedigelserne med Finansforbundet. På den store fyringsmandag den 29. september fik alle medarbejdere en samtale med en direktør og nærmeste leder, hvor de fik besked på, om de var med på det fremtidige hold. Der blev afskediget på alle niveauer og i alle afdelinger. ”De spurgte, om jeg ville have tillidsmanden med, og det ville jeg. Beskeden er, at jeg ikke er på det fremtidige hold.

Men det helt uden forklaring på hvorfor netop mig“, siger Majken Liljegren, der blev fritstillet dagen efter.

De kolleger, der kom tilbage til deres pladser med et stykke papir i hånden, var fyret. Folk er kede af det, og stemningen er helt mærkelig. ”Mit indtryk var, at de fleste virkede afklarede og havde det o.k. med det. Nogle af dem, der bliver tilbage, synes, det er mærkeligt, at de pludselig mister så mange kolleger“, siger Majken Liljegren, der har fået et nyt job i Nykredit Bank. n

”Jeg arbejder i Bankpension, og vi er kun 21 ansatte“ Vi ved det godt. Man bliver ikke festens midtpunkt ved at fortælle om Bankpension.

Det er i orden. For så interessant er emnet jo heller ikke. Med mindre selvfølgelig man er ansat i en finansiel virksomhed, som er medlem af Bankpension.

Så kan man nok holde sig vågen længe nok til at høre, at vi siden 1991 har præsteret at have en omkostningsprocent, der er blandt markedets laveste.

Det giver jo flere penge i pension.

Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

massefyringer

prik

Det store

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Territorium

1992 blev det år, hvor tæppet brutalt blev hevet væk under tusindvis af bankmedarbejderes trygge arbejdsliv. Der skulle bortrationaliseres omkring 4.000 stillinger i sektoren, hvorfor mange medarbejdere blev prikket på skulderen

En morgen i oktober 1992 meddelte Danmarks næststørste bank, Unibank, at banken havde brug for at ”afvikle“ godt 1.700 medarbejdere i løbet af de næste to år. Da man fusionerede Privatbanken, Andelsbanken og SDS til Unibank, ramlede man ind i økonomiske nedgangstider, og der skulle spares.

Og ledelsen valgte at lægge hårdt ud med at få fyret de første 600-650 medarbejdere inden udgangen af november.

I hovedkontoret på Vesterbrogade blev en af dem den 41-årige sekretær Jette Petersen, der havde arbejdet i banken siden 1977. På den store fyringsdag var hele afdelingen kaldt sammen, mens de, der skulle fyres, blev kaldt ind efter tur. En ny afdelingschef, der var kommet ind fra Århus, begyndte at tale om dårlige regnskaber og besparelse. ”Jeg kan huske, jeg blev lidt vred og sagde, at hvad kom bankens dårlige regnskab egentlig mig ved, når jeg bare skulle fyres. Skal vi ikke bare se at få det overstået, for jeg ved jo, hvorfor jeg er kaldt herind“, siger Jette Petersen, der blev fyret sammen med 16 andre i afdelingen.

Den dag gik helt i opløsning. Der var både harme og sorg i afdelingen, så man gik i samlet flok, både fyrede og ikkefyrede, ud og spiste frokost i Scala.

Men også rent privat var det hårdt. Jette Petersen gik med en følelse af at være kasseret og degraderet, og hun glemmer aldrig den følelsesmæssige side af fyringen: ”For eksempel gik der et par måneder, før jeg tog ud og handle om formiddagen, for jeg bor i en lille by. Jeg havde en følelse af, at folk kunne se på mig, at jeg var blevet fyret. Det tager tid, før man kan se folk i øjnene og sige: Ja, jeg er blevet fyret“.

20

Finans november 2008

Der blev koldt overalt Uden tvivl har medarbejderne i Unibank været skræmt af sporene fra forårets store prikkerunde i Den Danske Bank, der skulle reducere medarbejderstaben med op til 20 procent eller 3.000 ansatte i løbet af tre år – heraf 1.500 straks. De blev prikket ud. Der var økonomisk krise med nedgang i byggebranchen og konkurser, som gik ud over bankernes regnskaber, så da først Den Danske Bank og dernæst Unibank begyndte at ville fyre medarbejdere, skabte det en helt ny stemning i sektoren. ”Det var jo som at åbne for fryseren. Der bliver koldt overalt“, siger Finansforbundets daværende formand, Søren Dalmark, der i dag er landsformand i Høreforeningen: I dag opfattes ordet prikkerunde som lig med en fyringsrunde. Men prikkerunden var noget andet. Danske Bank skulle af med 1.500 medarbejdere, og det kunne ikke klares hurtigt nok ved naturlig afgang, så banken tilbød de medarbejdere, som frivilligt tog deres afsked, noget ekstra. Men det gik stadig for langsomt med at komme af med folk. ”For at sætte lidt fut i processen går banken direkte til dem, der alligevel vil ryge ud, hvis det ikke kan klares ad frivillighedens vej. Man prikker ham på skulderen og siger: Du er en af dem, vi vil af med. Hvilket betød, at rigtig mange valgte at tage imod tilbuddet“, siger Søren Dalmark og tilføjer, at fremgangsmåden virkede direkte ind på den enkelte: ”Det betød, at kolleger gik og så hinanden an. Hvis hver femte skal ud, er jeg så en af dem? Hvad er mine odds imod de andre? Regner min leder mig for at være bedre? Folk gik simpelt hen og målte sig. Så kom værdigheden ind om, at det

måske er bedre at gå selv“, siger Søren Dalmark. Men har en virksomhed alene ansvaret for at præstere det bedste overskud, eller har de også ansvaret for de mennesker, som de har i deres brød?, spørger Søren Dalmark. Historisk var det ikke sket før: ”Banksektoren blev noget andet efter prikkerunden. Og kan Den Danske Bank fyre så mange mennesker, så kan alle.

Den Danske Bank var en trendsætter i det her“, siger Søren Dalmark.

Nej til at blive prikket Tidligere investeringsrådgiver i Danske Bank, Asger Høgholm, fik prikket den 4. maj 1992. Banken havde forberedt sig og sørget for at uddanne et korps af konsulenter, som tog rundt og foretog, hvad banken omtalte som ”prikningen“. ”Det lå

banken meget på sinde, at folk selv skulle søge deres afsked, for det så jo pænere ud, end at de bare blev sagt op. Men det blev jeg meget pikeret over. Jeg så ingen grund til, at en mand på 52 år med en god karriere gennem 36 år skulle give op“, siger Asger Høgholm, da han skal huske de 16 år tilbage til samtalen, hvor det var ganske usædvanligt med fyringer. ”Det overraskede dem, at jeg ikke bare sad og så ked ud af det. Jeg var vred, og de spurgte, om ikke de skulle køre mig hjem. De virkede næsten mere rystede end jeg selv“, fortæller Asger Høgholm, der valgte at køre en voldgiftssag mod Den Danske Bank for uberettiget afskedigelse: ”Sagen kørte jeg på, om bankens overlevelse virkelig står og falder med lønudgiften til mig“.

Finansforbundet tabte sagen. Fyringen var ikke uberettiget, men foretaget efter ”virksomhedens behov“. n

Finans november 2008

21

fusioner

Naboerne forgår, men vi består Omkring en fjerdedel af alle pengeinstitutter i Danmark vil forsvinde i løbet af de næste to år, lyder den gennemsnitlige vurdering fra 40 bankdirektører. Kun to mener, at deres eget pengeinstitut vil blive overtaget af andre Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet

Der er ingen tvivl. Konsolideringen i finanssektoren rammer, den rammer hårdt, og den rammer naboen. Sådan lyder svaret i en rundspørge, Finans har lavet blandt 40 direktører fra de omkring 140 pengeinstitutter i Danmark. Branchen går mod en fusionsbølge, hvis man spørger pengeinstitutterne selv.

Buddene varierer fra 65 til 135, men gennemsnittet ligger på, at der vil være 105 pengeinstitutter tilbage den 1. januar 2011. Altså 35 færre i løbet af de næste godt to år. Holder det tal, så vil det være en kraftig acceleration af den konsolidering, der allerede er sket i de senere år. Der er forsvundet 39 pengeinstitutter på fem år siden 2003.

Svært med administrative opgaver Bjarne Jensen, der via sin rådgivningsvirksomhed følger ­banksektoren tæt, forventer også en fortsat konsolidering og mener, at den vil ske nedefra i størrelse. De små penge­ institutter får det svært i konkurrencen. ”Kunderne forventer mere og kan mere. Førhen gemte bankrådgiveren skærmen. Nu undersøger kunden tingene på internettet“, fortæller Bjarne Jensen.

Det at servicere den moderne bankkunde bliver mere krævende. ”Når en kunde for eksempel får interesse for udenlandske aktier, så er det svært at servicere ham for de små banker”, siger Bjarne Jensen.

De små pengeinstitutter kan ikke tilbyde optimal råd­givning på lige så mange forretningsområder.

Samtidig bliver den finansielle sektor pålagt flere og flere administrative byrder, der presser de mindste på markedet forholdsmæssigt hårdere. Presset kommer fra diverse ”væsener“ som skattevæsenet og Finanstilsynet.

22

Finans november 2008

Det oplever de i Sønderhå-Hørsted Sparekasse i Nordjylland. ”Det er svært med de administrative opgaver, vi bliver pålagt.

Vi skal indberette det samme som Danske Bank”, siger Lis Immersen.

Hun er direktør for seks ansatte, men alligevel står der ikke noget i strategibogen om fusion. ”Så længe vi driver en sund bankforretning, så er der ikke noget i vejen for at fortsætte alene“, siger Lis Immersen.

Åbner døren for små sparekasser Sunde og konkurrencedygtige synes næsten alle pengeinstitutter at være. For hvor branchen er præget af pessimisme på konkurrenternes vegne, så bobler den af tro på egen fremtid. ”Jeg kan ikke forestille mig, at vi bliver overtaget. Men skulle der være nogle små sparekasser i Østjylland, der skulle være interesserede i at blive en del af os, så er vi åbne“, siger Per Hermansen fra Aarhus Lokalbank.

Hans svar er meget repræsentativt for undersøgelsen. Syv af de 27, der siger nej til at være en del af en fusion, åbner døren for, at især små sparekasser er velkomne til at søge ly under lidt større vinger.

Finanskrisen har ikke sat dødsfrygt i bankdirektørerne. De tror på fremtiden, og standardsvaret er, at det ikke er en del af strategien at blive opslugt af andre pengeinstitutter. Kun to bankdirektører ser deres eget pengeinstitut forsvinde i en fusion. Den ene, fordi der netop er truffet beslutning om at deltage i en fusion. Resten forventer enten at forblive på egne ben eller være den overtagende part.

Det svarer til, at fem procent af pengeinstitutterne regner med selv at ”forsvinde“ i fusioner. Sat op mod, at de gennemsnitligt forventer, at 25 procent forsvinder, så mangler der

Finans’ rundspørge Finans har spurgt 40 pengeinstitutter om deres bud på fremtiden.

Pengeinstitutterne er blevet valgt med en spredning i størrelse og geografi.

Så mange tror bankerne, der vil være tilbage:

Tilbage: Bud:

71-80

81-90

91-100

101-110

111-120

121-130

131-140

2

2

8

3

1

9

2

Note: Ikke alle adspurgte ønskede at svare på spørgsmålet.

Vil dit eget pengeinstitut være involveret i en fusion:

Svar:

Ja, vi overtager

Ja, vi bliver overtaget

Ved ikke/vil ikke svare

Antal:

6

2

5

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2010*

191

191

190

190

186

180

172

161

152

152

105*

Pengeinstitutter i Danmark:

År Antal Kilde: Finanstilsynet

* Gennemsnittet af de 40 pengeinstitutters bud på antal banker i 2010.

altså 20 procent af bankerne. Men hos de små er der ingen vaklen. Flere slår på, at de har en god likviditet, og at soliditeten er i orden.

Koncentration vigtigere end antal Men ikke alle mener, at det betyder det store, hvor mange pengeinstitutter der er på markedet. Det er i højere grad koncentrationen, der afgør, om der er konkurrence på markedet. ”Antallet af pengeinstitutter om to år er mindre interessant end koncentrationen på markedet. Hvor stor en del af den arbejdende kapital sidder de ti største banker på om nogle få år. Er det 85 eller 90 procent mod de måske 80 procent, som man har i dag?“, siger direktør Gert Jonassen fra Arbejdernes Landsbank.

Udtalelserne fra de store banker som Danske Bank og ­Nordea er forskellige, når talen drejer sig om, om de vil tænde den store støvsuger og suge små banker op i Danmark.

”Vi mener ikke, at vi kan blive større ved at fusionere med andre. Men vi kan prøve at opføre os over for kunderne, ­således at vi bliver det“, sagde Peter Straarup til Børsen den 7. oktober.

Nordea er mere offensive. ”Vi har købt ni filialer i Roskilde Bank, og hvis det passer ind i vores vækststrategi, er vi fortsat interesserede i at kigge på muligheder for tilkøb”, siger pressechef Claus Christensen.

Hvor stor en betydning, det får for markedet, er uvist. ”Medmindre vi får en tredje storbank i Danmark, så sker der næppe det store med koncentrationen i markedet“, siger Bjarne Jensen.

Han tænker især på en fusion på langs ad Jylland med ­Sydbank, Jyske Bank og Spar Bank Nord, men den tror han ikke dukker op i horisonten foreløbigt. Det er de små naboer, der er i farezonen for fusionsbølgen. n

Finans november 2008

23

finanskrisen

Farvel til friheden Alt tyder på, at bankerne er ved at tabe kampen om at kunne definere sine egne vilkår uden synderlig indblanding fra myndighederne. Fremover vil finanssektoren over hele verden blive udsat for mere regulering

Af Stephan Wedel Alsman, freelancejournalist Foto: Scanpix

NEW YORK – Myndigheder og finanssektor har i årtier ­kæmpet om, hvor grænsepælene for finanssektoren skal stå. Netop nu skifter balancen, og sektorens fremtid bliver afgjort og omgjort med en hastighed, der sletter sporene efter flere årtiers deregulering. ”Det, vi ser, er historisk radikalt. Hele dele af det finansielle system bliver afviklet, og de institutioner, som har holdt taktstokken over de sidste par årtier, vil nu blive underlagt helt nye regler“, siger Nouriel Roubini, professor ved New York University og stifter af analysehuset RGE Monitor.

Han peger på, at det er de første krampetrækninger i en global kamp om at definere konturerne af det finansielle system. Fremover vil myndighederne insistere på at have mere kontrol med den finansielle sektor. ”Vi vil få et totalt nyt regelsæt. Alle institutioner af en vis

24

Finans november 2008

størrelse og vigtighed vil operere under de samme regler“, siger Nouriel Roubini og peger på, at investeringsbanker som Morgan Stanley og Goldman Sachs allerede er omdannede banker, og der vil således ikke være nogen forskel på en Citigroup, Goldman Sachs og hedgefonde. ”De vil blive reguleret ligesom banker, og de vil tjene færre penge, men de vil også tage færre risici“, lyder professorens vurdering af det skifte i synet på finansverdenen, som er i gang.

Denne artikel vil beskrive, hvordan myndigheder og finansbranchen over de sidste mange år permanent har været i stillingskrig om grænserne for det finansielle system. Historien fortæller, hvordan banker gennem de sidste tyve år med held har kæmpet for at få afskaffet regler, der begrænsede deres muligheder for at blive deciderede finansielle magtudøvere.

”Vi vil få et totalt nyt regelsæt.

Alle institutioner af en vis størrelse og vigtighed vil operere under de samme regler“ Nouriel Roubini, professor ved New York University

Deres endelige sejr over myndighederne har gjort det muligt for banker at spekulere så massivt, at det har bragt flere banker ind i den nuværende krise.

Det er myndighederne godt klar over, og i dag står det øverst på dagsordenen at få tippet balancen tilbage. Netop nu er centrale myndigheder i gang med de første skitser til reglerne for fremtidens finansielle system. Det er lykkedes Finans at få David H. McCormick, USA’s vicefinansminister med ansvar for udenlandske anliggender, i tale. Han forklarer, at de indledende skridt til gennemgribende reformer allerede er i gang: ”Vi er begyndt at kigge på nogle af de underliggende funktioner og årsager til den nuværende krise. Det drejer sig om aktiver, der ikke er på balancen, og overdreven spekulation.

Det foregår i konstant dialog med vores partnere i Europa, og

her indtager forummet The Financial Stability Forum en særlig plads, og her er også Danmark aktiv“, siger David H. McCormick til Finans og tilføjer: ”Jeg tror, der er en klar erkendelse af et behov for en ­udvikling af reglerne for det finansielle miljø“.

Lang tradition for myndigheders indgreb I Danmark er det Nationalbanken, der har været involveret i The Financial Stability Forum, som er en slags international tænketank for nationale finansielle myndigheder.

For tiden byder næsten hver uge på tiltag for at få indsnævret finansverdenens råderum, og myndighederne svinger hyppigt taktstokken over for verdens banker, men faktisk er der en lang tradition for myndigheders indgreb over for de finansielle markeder.

Finans november 2008

➼

25

finanskrisen

➼

I USA, i det, der vel nærmest var tidernes morgen for det finansielle system, gik tusinder af banker bankerot under den store depression. Der var tale om så massive forrykkelser i det økonomiske system, at verdensøkonomien blev rystet i sin grundvold.

Franklin D. Roosevelt indtog Det Hvide Hus på en erkendelse af de samfundsmæssige farer ved at lade det finansielle system regere vildt og uhæmmet. ”Skrupelløse spekulanters handlinger står anklaget af den offentlige mening, og de bliver forkastet af folks hjerter og sind“, sagde han i sin tiltrædelsestale i 1933.

Sjældent nådesløse ord om den finansielle verdens hand­ linger, og han begyndte derefter på det, der blev myndig­ hedernes første opgør med den finansielle sektors råderum i moderne tid.

Resultatet blev det regelsæt, der blev kendt som The Glass-Steagall Act. Det begrænsede voldsomt bankers mulighed for at investere. Og samtidig begrænsede det investerings-banker i at spekulere for indlåneres penge.

Opdelingen mellem investeringsbanker og almindelige ­banker blev noget af det mest hadede for det finansielle miljø gennem de næste 50 år. Bankerne var jaloux på investeringsbankers løsere regelsæt, og investeringsbankerne var afhængige af de almindelige bankers solide pengestrømme fra indlån.

Kraftigt lobbyarbejde gav resultat Op gennem 1980’erne blev kampen mod The Glass-Steagall

26

Finans november 2008

Act intensiveret. Specielt den bankgigant, der i dag hedder Citigroup, var aktiv sammen med JP Morgan Chase, der begge kæmpede for at få afskaffet The Glass-Steagall Act, så de kunne investere friere og mere kreativt.

En gevaldig sejr for den finansielle verden kom, da centrale dele af The Glass-Steagall Act i 1999 blev ophævet efter kraftigt lobbyarbejde fra den finansielle sektor. De nye regler, kendt under navnet Gramm-Leach-Bliley Act, blev undertegnet af daværende præsident Bill Clinton. Reglerne muliggjorde, at banker kunne udvikle sig til de finansielle powerhuse, som vi kender i dag.

Helt konkret betød det, at banker nu kunne påtage sig langt flere risici i forhold til investeringer, særligt gennem investeringer i Mortgage Backed Securities (MBS) og Collaterized Debt Obligations (CDO’ee) og Structures Investment Vehicles (SIV’er).

Netop den slags investeringer, som for udenforstående mest minder om bogstavleg, blev begyndelsen på enden af et overskueligt og ryddeligt finansielt system.

I dag står den type investeringer som symbolet på den uigennemskuelighed, der har accelereret den nuværende krise. ”Vi har skabt et finansielt system med en helt basal manglende transparens. Et huslån bliver til en MBS, som bliver til en CDO, som bliver delt op i forskellige trancher og så videre, og så videre“, siger Nouriel Roubini om historien om, at det moderne finanssystems brug af produkter, der er nye, eksotiske, komplekse, illikvide og prissat efter modeller og ratings.

”I sidste ende er der ingen, der kan gennemskue dem, og det giver usikkerhed. Man kan prissætte risiko, men usikkerhed er ligesom at gå i et minefelt. Man ved ikke, hvad der er under fødderne“, siger professoren fra New York University.

Forretningsgangene blev globale Foruden en grundlæggende uigennemsigtighed i systemet var et andet centralt kendetegn på udviklingen efter Glass-Steagell Act, at forretningsgangene i sandhed blev globale. De komplicerede finansielle investeringsprodukter blev handlet på tværs af alle landegrænser og på tværs af alle typer udlån.

Danske banker var på linje med deres udenlandske kolleger dybt opslugte af at ekspandere og benytte sig af de nye ­redskaber i det finansielle miljø.

I Danmark benyttede Danske Bank så sent som få måneder før kreditkrisen CDO’er, som er et kompliceret videresalg af risiko, til at finansiere deres vækst og opkøb. I forbindelse med opkøbet af finske Sampo Bank for få år siden solgte Danske Bank for over 300 milliarder kroner i risiko. I praksis blev risiko i Realkredit Danmark solgt fra. Løsningen gjorde opkøbet af Sampo Bank muligt og sikrede, at banken, også efter opkøbet, levede op til sine kapitalkrav.

Det illustrerer foruden, hvordan Danmarks største bank var dybt præget af de internationale tendenser, hvordan opblødningen mellem koncernens forskellige risiko-grupperinger var i gang. Frasalg i risici på realkreditdelen var med til at muliggøre ekspansion på bankdelen.

Men reelt var det kun toppen af isbjerget. Den finansielle sektor i Danmark havde i flere år indgået i et tæt parløb med politiske beslutningstagere om at få gennemtrumfet den deregulering, der senere skulle vise sig at være instrumentel i dannelsen af de problemer, der i dag plager den danske ­banksektor.

I 1993 blev det politisk vedtaget, at det skulle være muligt at optage tillægslån i realkreditten. Det skabte den såkaldte konverteringsbølge, hvor boligsektoren for alvor sendte milliarder ud til danskerne i form af friværdi. Det blev efterfulgt af flere faser af politisk deregulering af boligsektoren i form af rentetilpasningslån og afdragsfrie lån.

Boligspekulation får danske banker til at bløde Kickstartet af en politisk velvilje til at deregulere blev boligpriserne sendt på himmelfart. Bankerne, der for de flestes vedkommende havde realkredit tilknyttet deres bankforretning,

➼

...KARRIEREN

...LIVET

...FORANDRING

RÅD TIL AT VÆLGE...

FTF-A ER FINANSFORBUNDETS A-KASSE. Vi er der for dig, når problemerne opstår.

Som medlem får du et økonomisk sikkerhedsnet og hjælp til at komme videre i karrieren.

Det koster kun 8 kroner om dagen efter skat. www.ftf-a.dk

Finans november 2008

27

finanskrisen

”Den her slags situationer syretester et pengeinstituts modeller og stiller ledelsen det centrale spørgsmål, om vi i virkeligheden tør stole på dem“ Finansdirektør Tonny Thierry Andersen, Danske Bank

➼

fik travlt med at hjælpe danskerne gennem junglen af nye lån.

Alt sammen mod gebyrer. Men prisstigningerne var så voldsomme, at flere banker også begyndte at tjene stort på lån til bolig- og byggeprojekter, som blev centrale i bankernes forsøg på at kapitalisere på bolig-boomet. ”Jeg er slet ikke i tvivl om sammenhængen mellem bankernes nuværende problemer og så udviklingen inden for byggeog boligsektoren“, siger ekspert i boligøkonomi og lektor ved Handelshøjskolen Jens Lunde.

Resultatet står at aflæse på udviklingen i bankernes indlåns-underskud. Fra i 1996 at have mere end krone på balancen for hver krone, der blev lånt ud, skiftede filosofien. Ved udgangen af 2007 havde den samlede banksektor et ind­lånsunderskud på rundt regnet 500 milliarder kroner.

Indlåns-underskuddet blev finansieret af frasalg af risici og funding på de internationale markeder, som netop afskaffelsen af The Glass-Steagall Act havde kickstartet. Resultatet er i dag, at flere banker bløder på grund af deres boligspekulationer, og så godt som alle er ramt på deres funding, fordi det i praksis er blevet umuligt at funde indlåns-underskuddet på interbank-markedet.

Basel II-regler under kritisk lup Det er blevet gængs praksis at skyde skylden for krisen på lemfældige udlånspolitikker på det amerikanske boligmarked, de såkaldte subprime-lån. Men Nouriel Roubini, professoren fra New York University, peger på, at det er en forsimplet forklaring på de problemer, der en overgang truede med en total nedsmeltning på verdensmarkederne, efter Lehman Brothers kollapsede. ”Sagen er, at vi har et finansielt system, der er subprime“, sagde Nouriel Roubini i en telekonference, hvor Q&A-sessionen blev fyldt ud med spørgsmål fra alle lige fra Den Europæiske Centralbank, AIG, Citigroup til FED. Ifølge ham, så er det netop det miskmask af regler, som det finansielle system har opereret under, der er skyld i store dele af krisen. I stedet for et samlet system er der nu flere systemer, der tilsammen udgør et patchwork af regler. ”Det er et skygge-banksystem. Conduits, hedgefonde og money market funds har opereret på samme måde som ban-

28

Finans november 2008

ker. Men de er ikke reguleret på samme måde. De opererer i en regulatorisk skyggeside“, siger Nouriel Roubini.

Førende autoriteter tvivler nu på, at finansverdenen kan fortsætte under de regler, der har vist grundlæggende svagheder i kølvandet af den gradvise afvikling af The Glass-Steagall Act og under kreditkrisen.

Opgøret med den finansielle verdens frihed og råderum er kommet dertil, at selv den største samlede regulatoriske ændring for banker, de såkaldte Basel II-regler, nu kommer under myndighedernes kritiske lup.

Substansen i Basel II er, at et nøje udregnet system for størrelsen af bankernes kapitalberedskab nu skal afløses af et mere fleksibelt system, hvor bankerne selv skal vurdere deres kapitalbehov, understøttet at risikovurderinger fra ratingselskaber.

Men kreditkrisen har vist, at risiko kan være endda meget svær at vurdere, og at ratings blot følger markedsudviklingen.

Europæiske banker var blandt de første til at indføre de nye Basel II-regler, men det viser sig nu, at reglerne ikke hjælper i krisesituationer, der opstår som følge af likviditetsmangel.

Reglerne kigger nemlig kun på bankens risici på aktivsiden og ikke på likviditetsstyring, som netop er blevet hårdt ramt under den nuværende krise.

Det illustrerede kollapset af engelske Northern Rock sidste år, der netop opererede under de nye regler. I sin essens var bankens solvens høj, men fundingen var ekstremt kortfristet.

På den baggrund havde banken under nye risikoregler foreslået dividende-udbetaling til aktionærer – et træk, der yderligere udhulede bankens kapitalreserver.

Det har fået Bank of England til at komme med stadigt mere kritiske kommentarer til, hvordan Basel II påvirker systemet. ”Basel II rejser risikoen for, at kapitalkrav varierer med de økonomiske omstændigheder og øger følsomheden over for kreditmulighederne i den økonomiske cyklus. Det skaber risici for det finansielle systems stabilitet“, lød det fra Bank of England i en Financial Stability-rapport fra foråret.

En syretest af et pengeinstituts modeller At der således er ved at indfinde sig en slags søndag

­ orgen-ædruelighed i den finansielle sektor, er åbenbart. m Tonny Thierry Andersen, finansdirektør i Danske Bank-koncernen, mener, at den finansielle sektor fremover vil blive mere realistisk og konservativ, først og fremmest i risikovurdering, men også i likviditetsstyringen. ”Pengeinstitutter har alle fået sig en forskrækkelse. For at bruge et sejlsports-udtryk: Båden har sejlet med for mange sejl. Det har været tilfældet særligt ved mindre banker, og de kæntrede, da den finansielle storm for alvor blæste. Det har vi set både i Danmark og i udlandet“, lyder det fra Danske Banks finansdirektør.

Finansdirektøren for Danmarks største bank lægger ikke skjul på, at det for danske såvel som internationale banker er blevet nødvendigt at rette et hårdt blik indad. Og det ændrer branchens udsyn. ”Den her slags situationer syretester et pengeinstituts modeller og stiller ledelsen det centrale spørgsmål, om vi i ­virkeligheden tør stole på dem“, siger Tonny Thierry Andersen og påpeger, at det for Danske Banks vedkommende har betydet justeringer af bankens risikomodeller ud fra de lærepenge, som de ekstreme markedsbetingelser lige nu giver.

Han peger på, at det er en læringsproces, som er i gang, og de fleste banker er nu i gang med en grundlæggende omstilling. ”Systemet og hele den finansielle sektor er ved at lære, at likviditet ikke er et frit gode. Den likviditet, der tidligere var til at udbygge væksten, er i dag ikke til stede. Det betyder, at appetitten på risiko er blevet mindre, og at prisen på udlån i højere grad vil afspejle risiko og løbetid. Nu sejler ­finans­sektoren med færre sejl, men det bliver mere sikkert.

Måden at drive bank på vil ændre sig fremover“, lyder det fra Danske Bank.

Virkeligheden for den finansielle sektor er, at den er i gang med at tabe en af den moderne tids mest blodige slag om at kunne definere sine egne vilkår. Og resultatet bliver mere regulering og en konservativ tilbagevenden til gamle klassiske bankdyder. Måske lidt mere kedeligt, men for­ håbentligt mere stabilt. n

FlexFinans® – den rigtige vej til rådgiverjobbet Ønsker du at uddanne dig til finansrådgiver indenfor bank eller pension? Er du kontor-, butiks- eller salgsuddannet eller ansat i finanssektoren uden erhvervsuddannelse?

– Så er FlexFinans® den bedste og mest målrettede uddannelse. I uddannelsen får du naturligvis merit for allerede opnået erhvervskompetence, og forløbet er kun på mellem 15 og 18 mdr.

Med fx bankprofil får du kompetencer inden for bolig, investering, pension og personforsikringer.

Efter uddannelsen får du titlen Finansassistent.

Titlen er anerkendt i hele sektoren. FlexFinans® er med i overenskomsten med Finansforbundet.

Er du interesseret eller har brug for rådgivning, så kontakt Lars på telefon 3370 1131 eller Lisbeth på telefon 3370 1146.

Du finder datoer og yderligere information på www.finansraadet.dk/flexfinans

Finans november 2008

29

ligestilling

”vores mål er en balance, 50-50 procent over hele linjen. Om senest ti år har vi nået den målsætning Niels Gregers Hansen, Personalechef, Nordea

Danske kvinder hægtet af førergruppen Der er langt flere kvindelige ledere i Danske Banks og Nordeas udenlandske lederkontorer end i Danmark. En streng rekrutteringsproces, en ung markedsøkonomi, en tradition for fuldtidsarbejde og en fleksibel ægtefælle er nogle af forklaringerne

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel

I Danmark er det nærmere undtagelsen end reglen, at man møder en kvinde i en lederstilling i Nordea og Danske Bank.

Her er færre end hver tredje leder kvinde.

I de kvindedominerede bankfilialer i Finland, Nordirland og Baltikum studser man imidlertid ikke over at se en kvindelig leder. I Nordea klarer de finske kvinder sig bedst. Her sidder de finske kvinder på 55 procent af lederposterne. Det overrasker ikke den finske professor i organisation og ledelse Janne Tienari fra Handelshøjskolen i Helsinki. ”Den finske tradition for ligestilling mellem kønnene er i mine øjne mere pragmatisk. Hvis man ser på banker som Nordea, har der igennem en længere periode været en tendens til at ansætte kvinder i lederstillinger, som begyndte allerede i slutningen af 1980’erne. Især i de privatkunderelaterede funktioner i

30

Finans november 2008

Finland har kvinder uden stor ståhej været i stand til at nå lederstillinger på en naturlig måde. De har skabt gode resultater og har banet vejen for flere kvinder.

De har også vist, at det har været muligt for kvinder med familier i det finske samfund at gøre karriere“, siger den finske professor.

Hos Danske Bank er topscoreren de baltiske bankkvinder. De indtager 53 procent af lederstillingerne i koncernens filialer i de tre baltiske lande. Underdirektør Søren Rahbek fra Danske Banks HRafdeling tror, forklaringen på de baltiske kvinders fremgang skal findes i en ung banksektor. ”Det er relativt nyt at have banker i Baltikum. Markedsøkonomien er 15-18 år gammel. Den finansielle sektor er en moderne serviceindustri, som har tiltrukket veluddannede folk af begge køn.

Branchen har rekrutteret mange akademikere, og det ser ud til – som ventet – at kompetencerne er lige fordelt på kønnene.

Og det slår igennem på kønsfordelingen blandt lederne. Hvis vi i Danske Bank i Danmark kunne begynde på en frisk for alle, har jeg en ide om, at vi også ville have en mere ligelig kønsfordeling på alle niveauer. Det synes at være bekræftet derovre“, understreger Søren Rahbek.

Streng lederrekruttering kan være nøglen I Danske Banks filialer i Nordirland og Irland er der tale om en markant forskel.

Mens kvinderne i Irland sidder på 27 procent af lederposterne, har Danske Banks kvindelige ansatte i Nordirland sat sig på hele 45 procent af lederposterne og står dermed for den næsthøjeste andel af kvindelige ledere i Danske Bank.

➼

Finans november 2008

31

ligestilling

➼

Søren Rahbek finder den store forskel interessant ikke mindst for arbejdet med at få rekrutteret flere kvindelige ledere. ”Nordirland har vel nok verdens ­hårdeste regelsæt omkring fair employment, som medfører en streng rekrutteringsproces, for at sikre, at man udvælger den rette kandidat på baggrund af kompetencer. Den strenge rekrutteringsproces har ikke noget med køn at gøre, men derimod med religion, hvor det er vigtigt at undgå at diskriminere. Det oplever vi i Northern Bank, vores bank i Nordirland, som er en stor bank, der traditionelt overvejende er protestantisk. Her skal vi dokumentere, at vi ikke diskriminerer på baggrund af religion. En mulig effekt af den strenge rekrutteringsproces kan være en mere lige kønsfordeling. En teori kan være, at en meget objektiv udvælgelsesproces fører til, at flere kvinder bliver set og valgt. Den teori er vi ved at undersøge, fordi det kan have betydning andre steder“, siger Søren Rahbek.

Karrieremænd hjælper karrierekvinder Hos vores nærmeste nordiske naboer, Norge og Sverige, er andelen af kvindelige ledere størst i Sverige. I de to koncerner er mere end hver tredje svenske leder kvinde. ”En forklaring på forskellene mellem landene i andelen af kvindelige ledere er, at store banker i Sverige i mindst ti år har arbejdet for, at kønsfordelingen blandt ledere skal afspejle kønsfordelingen blandt de ansatte som helhed. I Sverige har man identificeret potentielle ledere via en lederudvikling af potentielle lederkandidater. Hvis kønsfordelingen blandt potentielle ledere er repræsentativ for medarbejdergruppen, har det en afsmittende effekt på den senere rekruttering af ledere. Om ikke andet lægger det et pres på de rekrutterende ledere til at rekruttere flere kvinder, hvis rekrutte-

32

Finans november 2008

ringsgrundlaget bliver påvirket“, siger svenske Sophie Linghag, som er forsker på instituttet for køn, organisation og ledelse på det Kongelige Tekniske Universitet i Stockholm.

Norge er det land, som Danmark ligger tættest på, når det gælder andelen af kvindelige ledere. Her sætter kvinderne sig på knap hver tredje lederstol, og de norske kvinder har ligesom de danske kvinder et godt stykke op til deres baltiske og finske kolleger. Det har norske Mari Teigen en forklaring på. Hun er forskningsleder for forskningsgruppen køn og samfund ved Institut for Samfundsforskning i Oslo og siger: ”Tallene afspejler sandsynligvis betydelige forskelle i de nordiske lande, hvor Norge har været præget af at være et udbredt husmorland. Det betyder, at Norge har ligget efter de andre lande i beskæftigelsen af kvinder. Beskæftigelsen blandt kvinder er høj, men deltidsarbejde er langt mere udbredt i Norge end i de andre lande. I Finland har man for eksempel en lang tradition for at have kvinder i beskæftigelse og kvinder på fuld tid“.

Halvdelen af lederne er kvinder om ti år For at få flere kvindelige ledere i Danmark har Nordea og Danske Bank lanceret særlige lederudviklingsprogrammer målrettet kvinder. Derudover har Nordea indført en ansættelsespolitik, hvor banken tilstræber, at der blandt de sidste tre jobkandidater til en lederstilling skal være et miks af køn og altså mindst en kvinde repræsenteret. Er der ingen kvindelige ansøgere til den pågældende lederstilling, forsøger banken, ifølge personalechef Niels Gregers Hansen, at gøre en ekstraordinær indsats for at finde en kvinde for eksempel blandt deltagere i bankens lederudviklingsprogram. Ifølge personalechefen lykkes det 80-85 pro-

cent af gangene at have en kvinde blandt de sidste tre lederkandidater.

I Danske Bank har de ikke nogen lignende politik. Men Søren Rahbek afviser ikke, at det kan være en vej frem for at få flere kvindelige ledere. Han fortæller, at Danske Bank løbende overvejer nye tiltag for at synliggøre kompetente kvindelige ledere. Søren Rahbek vil ikke sætte et konkret måltal for, hvor mange kvindelige ledere banken gerne vil have. Han påpeger, at det tager længere tid at øge andelen af kvindelige ledere, end man tror, blandt andet fordi personaleomsætningen blandt ledere er lavere end den samlede personaleomsætning, hvilket forlænger kvindernes indtræden i koncernens lederstillinger.

Personalechefen i Nordea er derimod ikke bleg for at sætte tal på koncernens andel af kvindelige ledere. ”Så længe vi ikke har opnået den op­timale sammensætning, altså en nogenlunde ligelig fordeling blandt kvinder og mænd i vores lederstillinger, må vi gøre en indsats på den ene eller anden måde. Vores mål er en balance, 50-50 procent over hele linjen. Om senest ti år har vi nået den målsætning“, siger Niels Gregers Hansen.

Hjulpet af tidsånden Begge koncerner mener, at tiden netop nu er gunstig for at få flere kvindelige ledere også i Danmark. ”Muligheden for at lægge sit arbejde fleksibelt gør det i stigende grad muligt at få flere kvindelige ledere. En anden faktor er, at mange karrieremænd i stigende grad lever sammen med karrierekvinder. De bliver stimuleret af at have et samspil i hverdagen med en, som er lige så veluddannet og ambitiøs som dem selv. Og de tilrettelægger sig derfor fleksibelt. De er så også klar til at tage en tørn og putte et par sager i mappen og læse dem, når de kommer hjem, efter

Undersøgelser om, hvordan man deles om tingene i hjemmet, viser, at mÌndenes andel og ansvar i hjemmet vokser.

MĂŚndene hjĂŚlper mere til, ikke fordi de skal, men fordi de gerne vil. Det bliver en kĂŚmpe andel i at ĂŚndre pĂĽ den situation,

børnene er blevet lagt i seng“, siger Søren Rahbek.

Niels Gregers Hansen er pü linje med ham. �Vi bliver hjulpet ikke alene af vores egne initiativer, men af hele samfundsstrukturen. Vi bliver godt hjulpet pü vej.

vi har i dag. Men det betyder ikke, at man som virksomhed kan ligge pĂĽ den lade side. Vi har stadig brug for politik og programmer for at styrke processen“, understreger Niels Gregers Hansen. n

Danske Bank 2008 Danske Bank 2008

Danmark

Irland

Norge

Sverige

Finland

Nordirland

Baltikum

Andel kvindelige ledere

27 %

27 %

32 %

34 %

42 %

45 %

53 %

Andel kvindelige ansatte

52 %

58 %

48 %

53 %

70 %

69 %

74 %

Danmark

Norge

Sverige

Finland

Andel kvindelige ledere

31 %

33 %

43 %

55 %

Andel kvindelige ansatte

53 %

48 %

60 %

80 %

Kilde: Danske Bank

Nordea 2008 Nordea 2008

Kilde: Nordea

FINANSIELLE NYHEDER -07 0. '*/"/4*&- 7*3,40.)&% 0/-*/&

'*/"/4*&--& ,3*4&3 ,,4 /3

Af Finn Ă˜strup

Koncession, god skik og ejerforhold? Søg mülrettet og fü klart svar.

Loven er en af de mest omfattende enkeltlove og en sammenskrivning af de love, som før regulerede ďŹ nansielle virksomhedstyper.

Traditionel opbygning med kommentar til hver paragraf og gennemgang af de vĂŚsentligste retskilder og praksis.

Du für ogsü adgang til: – Forarbejder – Bekendtgørelser og vejledninger – EU-direktiver og -forordninger – Publikationer fra CEBS og CEIOPS – Afgørelser fra Finanstilsynet – Kendelser fra ErhvervsankenÌvnet

(3"5*4 13—7& Gü ind pü UIPNTPO EL PH G¤ FU QS¡WF BCPOOFNFOU

Hvorfor bristede ďŹ nans-boblen?

Finn Ă˜strup diskuterer ĂĽrsager til ďŹ nansielle kriser og stiller skarpt pĂĽ forskellige modeller, man kan hĂĽndtere dem med.

Han analyserer ďŹ nansielle kriser i Danmark og de øvrige industrilande og ser pĂĽ deres fĂŚllestrĂŚk. Det danske regelsĂŚt og EU-regler for ďŹ nansiel krisehĂĽndtering behandles ogsĂĽ.

PRIS: LS FLTLM NPNT 4*%&3 6%("7&

*4#/ /3

Indholdet opdateres løbende, kommentarerne Ên gang ürligt.

Seneste opdatering pr. 1. juni 2008.

'03-"(&5 5)0.40/ " 4 Ō /:5037 Ō ,—#&/)"7/ , Ō 5-' Ō 888 5)0.40/ %,

3108 Finans 215x126.indd 1

24-10-2008 08:51:12

Finans november 2008

33

berøringsangst

til erhvervsrådgivere Bankerne kan opnå store resultater i kroner og øre på at styrke det professionelle opsøgende salg over for små og mellemstore virksomheder, mener Bethina Snogdal fra MindForce, som efteruddanner mange erhvervsrådgivere Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark

Den finansielle sektor kan blive langt mere professionel, end den er i dag, når det gælder akkvisition – opsøgende salg – over for det mindre og mellemstore segment af erhvervskunder. Og selvom den nuværende finanskrise betyder stort fokus på kredithåndtering og kreditbehandling, bør man ikke glemme det professionelle opsøgende salg, idet kundemobiliteten må formodes at være høj i denne tid.

Det mener Bethina Snogdal, indehaver af virksomheden MindForce, som har specialiseret sig i at udbyde kurser inden for akkvisition til den finansielle sektor. ”Bankfolk er generelt meget pligtopfyldende, ærekære og superdygtige, men når det kommer til det resultatskabende, opsøgende salg, hvor man skal bruge sig selv på en anden måde, kniber det for mange“, siger Bethina Snogdal.

For mange rådgivere er det ikke blevet en naturlig del af hverdagen, men det bør det blive for de erhvervsrådgivere, som vil have succes med akkvisition, mener hun. ”Hvis man vil differentiere sig på den professionelle måde, er der ting, som kan gøres langt bedre, end sektoren gør i dag.

Det er ikke nok bare at gå efter et møde med en potentiel erhvervskunde og så at tage den derfra. Forberedelsen ved

34

Finans november 2008

at indhente regnskab og foretage en finansiel analyse med henblik på ’hvor er det lige, at jeg kan gøre en finansiel forskel’ – den finansielle merværdi er helt essentiel. Dernæst skal der etableres en helt anden uforpligtende, professionel dialog med erhvervsemnerne i telefonen. Des bedre forberedelse, vel at mærke uden at forberede sig ihjel, des bedre dialog og højere hitrate på møder. Emnet fornemmer hurtigt, at her sidder der en kompetent erhvervsrådgiver, som har gjort sit hjemmearbejde godt, og det skaber tryghed og interesse“, forklarer Bethina Snogdal, som efter at have været ansat i Nordea i 18 år etablerede MindForce i februar 2005 i Risskov ved Århus.

Det er de færreste erhvervskunder, som bare lige skifter pengeinstitut fra den ene dag til den anden. Derfor er ved­ holdenhed ifølge Bethina Snogdal et andet meget vigtigt begreb for en erhvervsrådgiver. ”Den finansielle sektor kan blive meget bedre til at arbejde med begrebet vedholdenhed eller rettere struktureret vedholdenhed, hvor man over en periode, som kan strække sig fra en måned til måske to-tre år, arbejder som finansiel sparringspartner på sidelinjen, og hvor man i den periode gør sig mere

Bethina Snogdal: "Der er mange virksomheder derude lige nu, som gerne vil have en ’second opinion’ fra et konkurrerende pengeinstitut”.

og mere fortjent til at overtage erhvervskunden fra et k­ onkurrerende pengeinstitut“, siger Bethina Snogdal, som definerer erhvervsrådgivere således: ”Vi er sælgere af finansielle produkter, som kræver en høj grad af rådgivning“.

Du udvikler dig der, hvor kampene spilles Syv pengeinstitutter sender p.t. erhvervsrådgivere på kursus hos MindForce og Bethina Snogdal for at dygtiggøre dem i øvelsen akkvisition (opsøgende salg), og der arbejdes intenst med begreber som strategisk forberedelse og analyse, merværdiområder, merværdibegrebet, professionel relationsskabelse og struktureret vedholdenhed.

På kurserne, hvor deltagerne typisk mødes hver sjette uge – tre gange på cirka fem måneder – arbejdes der meget individuelt med at styrke erhvervsrådgivernes kompetencer.

Bethina Snogdal anvender både mentoring- og coaching-teknikker, og nok så vigtigt for resultatet og kursisternes individuelle udbytte er der ingen konstruerede øvelser. Alle opgaver med at rådgive virksomhederne er virkelige. ”Det betyder, at det enkelte pengeinstitut både kan opnå store resultater på kroner og øre og få kompetenceudviklet

sin erhvervsrådgiver på samme tid. Min filosofi er ligesom en professionel træner, ’du udvikler dig der, hvor kampene spilles’“, siger Bethina Snogdal med et smil.

Spørgsmålet er, om den nuværende krise er det bedste tidspunkt at starte en professionel offensiv på området akkvisition. Men omvendt er det nødvendigvis ikke noget dårligt tidspunkt, såfremt det enkelte pengeinstitut har ressourcerne til det, mener Bethina Snogdal. ”Nogle pengeinstitutter har valgt at dreje skuden og fokuserer i høj grad på kredithåndtering, hvilket jeg godt kan forstå. Men kredithåndtering har jo altid været en meget vigtig faktor, uanset om det er opgangs- eller nedgangstider – på det område har konservatisme altid været vigtig. Pudsigt nok mærker jeg ikke ret meget til krisen, når vi på kurserne taler med ’virkelige’ erhvervsvirksomheder. Det er ikke mange, som spørger ind til kreditkrisens betydning for det opsøgende ­pengeinstitut. Det er mit indtryk, at der er mange virksomheder derude lige nu, som gerne vil have en ’second opinion’ fra et konkurrerende pengeinstitut“. n

Finans november 2008

35

TEMA: landsmøde

Kvinder skal mere i fokus Finansforbundets landsmøde i Aalborg Kongres Center stod i ligestillingens tegn. Der blev givet håndslag på, at der skal gøres en større indsats for at fremme ligeløn og skabe lige karrieremuligheder for kvinder og mænd Foto: Martin Dam Kristensen

âžź Finans november 2008

37

TEMA: Landsmøde

Ligestilling på dagsordenen De 250 delegerede på Finansforbundets landsmøde besluttede, at ligeløn fortjener særligt fokus, og at der er stort behov for at se på ligeløn og mere bredt på ligestilling i den kommende landsmødeperiode

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Ligeløn og ligestilling afstedkom en større debat på Finansforbundets landsmøde den 21.-24. oktober i forbindelse med vedtagelsen af det nye politiske program. Der var lidt forskellige holdninger til, hvordan man skulle sikre dette fokus, selvom der grundlæggende var enighed om, at området er centralt.

Der blev derfor hurtigt opnået enighed om en ny formulering af punkt fire i Hovedbestyrelsens forslag til indsatsområder, der gjorde det endnu tydeligere, at området kræver en særlig indsats på baggrund af ændringsforslag fra Kreds Øst og Jyske Bank Kreds.

Resultatet var en enstemmig opbakning til et kompromisforslag udarbejdet af et hurtigtarbejdende udvalg, der lød: Det er vigtigt at skabe lige muligheder for karriere, gode og udviklende arbejdsvilkår samt lige løn for lige arbejde uanset f.eks. køn, alder, handicap og etnisk baggrund. ”Vi er med. Kreds Nordea støtter det nye forslag. Det vid-

ner om, at vi kan lave et ordentligt stykke politisk håndværk, når vi skal. Nu står vi med et indsatsområde, som er meget stærkt formuleret“, sagde Majbritt Garbul Tobberup, formand for Kreds Nordea. ”Jeg vil gerne takke arbejdsgruppen for konstruktivt og hurtigt arbejde. Jeg synes, det har været vigtigt at få italesat hele processen og få ligestilling positioneret. Vi er rigtig glade for det fokus, der vil komme på området i den kommende landsmødeperiode“, sagde Laila Busted, formand for Kreds Øst.

Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, betegner efterfølgende landsmødets debat som god og stærk: ”Der er mange ting at tage fat på om ligestilling. Vi har eksempelvis tal, der viser, at kvinder har et lønefterslæb i forhold til mænd, og det er helt uacceptabelt. Nu skal vi i arbejdstøjet både lokalt og centralt“. n

Genvalg til formandskabet Finansforbundets formand, Allan Bang, blev genvalgt med stående bifald på forbundets landsmøde. Det samme var tilfældet for de to næstformænd, Kent Petersen og Michael Budolfsen.

Dermed er formandskabets konstellation identisk med de to foregående landsmødeperioder.

Kent Petersen og Michael Budolfsen blev begge valgt til næstformænd på landsmødet i 2004, mens Allan Bang har beklædt formandspostensiden 1998. Der var ingen modkandidater.

Finansforbundets 17 personer store hovedbestyrelse fik derimod et par nye ansigter. Jarl Oxlund repræsenterer fremover Sydbank Kreds i stedet for kredsformand Harry Max Friedrichsen.

Den ene af Kreds Nordeas to repræsentanter i Hovedbestyrelsen skiftes også ud i forbindelse med landsmødet. Jesper Rødekilde, der har været politisk ansvarlig for ansvarsområdet Arbejdsliv, har valgt at stoppe og afløses nu af Ole Lund Jensen.

38

Finans november 2008

De ti indsatsområder for Finansforbundet Det er vigtigt at: 1. Medlemmerne oplever værdi ved medlemskab af Finans­ forbundet.

2. Have indflydelse på vore medlemmers vilkår i en stadig mere globaliseret verden.

3. Skabe størst mulig velfærd for vore medlemmer på et sammenhængende og socialt afbalanceret arbejdsmarked.

4. Skabe lige muligheder for karriere, gode og udviklende ­arbejdsvilkår samt lige løn for lige arbejde uanset f.eks. køn alder, handicap og etnisk baggrund.

5. Skabe de bedste rammer for vore medlemmers trivsel ved et sundt og udviklende arbejdsliv.

6. Skabe muligheder for vedligeholdelse og udvikling af vore medlemmers kompetencer, så det enkelte medlem har de bedst mulige faglige og personlige forudsætninger i de enkelte livsfaser.

7. Have et anerkendt fagligt system med kompetente, ansvarlige og troværdige tillidsvalgte.

8. Sikre forbundets gennemslagskraft og resultater gennem synlighed og en tydelig politisk profil.

9. Udvikle den politiske og administrative struktur, så vi er på forkant med forandringerne i omgivelserne.

10. Sikre en høj organisationsgrad og dermed det bedst mulige grundlag for vores interessevaretagelse.

De politiske indsatsområder er grundlaget for landsmødets prioriteringer i den kommende landsmødeperiode. De politiske indsatsområder beskriver fællesskabets prioriteringer, og opfyldelsen er derfor en opgave for såvel den centrale del af forbundet som for kredsene.

Hovedbestyrelsen beslutter efterfølgende strategier indeholdende mål og handlinger til opfyldelse af de prioriterede politiske indsatsområder.Hovedbestyrelsen vedtager desuden den arbejdsstruktur, som skal medvirke til opfyldelsen.

Uændret kontingent

Konfliktkapital reguleres

Fastlæggelsen af kontingentet var også på dagsordenen.

Her fulgte landsmødet indstillingen fra hovedbestyrelsen om at bevare de nuværende kontingenter.

Det vil sige, at fuldtidsmedlemmer fortsat skal betale 225 kroner pr. måned. Deltidsmedlemmer og ledige fuldtidsmedlemmer slipper med det halve, mens ledige deltidsmedlemmer skal betale 75 kroner i kontingent pr. måned.

For studerende inden for uddannelser, der retter sig mod den finansielle sektor, er det fortsat gratis at være medlem af Finansforbundet.

Landsmødet besluttede at stoppe den automatiske regulering af konfliktkapitalen, som reelt har betydet, at forbundets økonomi er blevet belastet af medlemsfremgang. Ifølge vedtægterne har man skullet overføre 30.000 kroner til konfliktfonden, hver gang et nyt medlem melder sig ind. Derfor står der efterhånden over 1,1 milliarder kroner, som kan bruges til at understøtte medlemmer, som kommer ud i en konflikt i forbindelse med OK-forhandlingerne.

Fremover vil Hovedbestyrelsen hvert år beslutte, hvor stort et beløb der skal hensættes til konfliktkapital.

Finans november 2008

39

TEMA: Landsmøde

Klar til at hjælpe på alle mulige måder Finanskrisen og dens konsekvenser for medarbejderne, fleksibilitet i overenskomsterne og kampen for flere medlemmer var blandt emnerne i formandskabets beretning Af Elisabeth Teisen og Berit Villadsen et@finansforbundet.dk og bv@finansforbundet.dk

250 delegerede deltog i Finansforbundets landsmøde i Aalborg Kongres Center fra den 21. – 24. oktober.

Engagementet og humøret var højt, og flere delegerede satte ekstra kolorit på landsmødet med deres valg af påklædning.

De mandlige delegerede fra Kreds Øst stillede således op i orange slips.

40

Finans november 2008

Finansforbundets formand, Allan Bang, koncentrerede sig i sin mundtlige beretning på landsmødet i Aalborg Kongres og Kultur Center om den finansielle krise og dens konsekvenser for medlemmerne. ”Jeg vil gerne gøre det klart, at vi som medarbejdernes faglige organisation står klar til at hjælpe på alle mulige måder.

Det er i situationer som den her, at vi skal dokumentere vores eksistensberettigelse. Vi har altid beredskabet klart, og det står ikke kun til rådighed for medlemmer i danske virksomheder, vi har også skabt et grundlag for et beredskab i tværnationale virksomheder”.

Men Allan Bang havde også bud på, hvad der i fremtiden skal til for at dæmme op for finansielle kriser. ”Finansforbundet vil ikke bare være tilskuer til den finansielle krise. Vi vil kæmpe for politiske og etiske forandringer i sektoren, så vi i fremtiden kan dæmme op for den slags kriser.

Vi skal sikre, at vores medlemmer har gode ansættelsesforhold i en sektor, de kan være stolte af, hvor troværdighed, tillid, etik og professionalisme bliver nøgleord”, slog han fast.

Flere fusioner i vente I sin egenskab af præsident for UNI Finance Europe anlagde han et europæisk perspektiv på, hvilke internationale initiativer der skal til for at forebygge, at vi kommer ud i en lignende situation igen. ”I UNI Finance har vi lavet et 13-punkts program, som vi vil arbejde for i relation til den finansielle krise. Her indgår også åbenhed i regnskaberne, men vi har f.eks. også stillet strengere krav til kapitalkravene for alle finansielle virksomheder.

Ligeledes har vi som krav påpeget, at de aflønnings- og bonusordninger, der fastsættes for virksomhedernes direktioner, bør rettes mod virksomhedens langsigtede interesser og ikke være kortsigtede mål om f.eks. udvikling i aktiekurserne.

Styrer man ikke efter de langsigtede mål, ser vi jo desværre eksempler på en risikovillighed, der i en krisesituation kan få det hele til at ramle sammen”, sagde Allan Bang.

Han ville i sin beretning ikke spå om, hvor lang tid den finansielle krise vil vare. Men han vurderede, at den har gjort os klogere, og én ting kunne han slå fast: ”Konsekvensen af denne krise er, at vi vil stå over for en række fusioner, som vi vil gøre vort bedste for at tackle til gavn for medlemmerne”.

Mere fleksible overenskomster Næstformand Kent Petersen beskæftigede sig i sin del af den mundtlige beretning en hel del med overenskomstforhandlingerne. Fremover vil fleksibilitet og kompetenceudvikling blive nøgleområderne, vurderede han. Allerede forårets overenskomster var et godt skridt på vejen med forbedret mulighed for medbestemmelse på placering af arbejdstiden kombineret med timebanken. ”Et stort skridt, der – hvis det bliver anvendt ordentligt – virkelig kan give en tiltrængt fleksibilitet for den enkelte og en

fleksibilitet, der i høj grad passer godt sammen med vores tanker om livsfaser. Lige netop livsfasetænkningen udfordrer hele vores måde at tænke fleksibilitet på. Vi skal i langt højere grad tænke, at alle muligheder skal være tilgængelige for alle – uanset alder”, sagde Kent Petersen.

Og den fleksibilitet blev også befordret af den decentralisering af overenskomststrukturen, som blev indført for år tilbage. ”En decentralisering, vi skal holde fast i og blive ved med at udbygge”, understregede Kent Petersen.

Men det er også en aftalestruktur, der stiller store krav.

Især er der to forhold, der skal kigges nærmere på i den nærmeste fremtid. ”For det første: Hvordan sikrer vi balancen i en stærk fælles overenskomst, hvor vi kan løfte alle og sikre, at alle har gode rettigheder, samtidig med at vi giver den nødvendige lokale frihed til at tilpasse overenskomsten til lokale forhold. For det andet: Der bør – i lighed med sagsbehandling – stilles klare krav til kvaliteten i forhandlingerne. Om en form for certificering er den rigtige vej, er jeg ikke nødvendigvis sikker på, men jeg synes, der er for mange eksempler på, at lokale forhandlere føler sig kørt over af en stærk lokal ledelse. Steder, hvor far ikke bare er far, men også er gud”, sagde Kent Petersen fra talerstolen i Aalborg Kongres og Kultur Center.

Tillidsmænd skal skaffe flere medlemmer Et andet vigtigt emne på landsmødet var medlemshvervning. I sin del af den mundtlige beretning slog næstformand Michael Budolfsen fast, at forbundet skal være mere synligt og i højere grad tilfredsstille medlemmerne og deres ønsker, hvis ambitionen om, at forbundet skal vokse i styrke og medlemsantal, skal indfries.

Organisationsgraden i Finansforbundet er i øjeblikket på 80 procent, og den skal ifølge næstformanden øges. Flere valgte tillidsmænd og synlighed igennem salg og markedsføring af forbundets produkter er de to centrale værktøjer til at højne organisationsgraden. ”Det bliver en stor opgave, men også en spændende opgave, som jeg tror, vi kan glæde os til, nemlig at styrke organisationen i retning af at komme længere ud over rampen til både nuværende og potentielle medlemmer”, sagde Michael Budolfsen.

Og den opgave skal Finansforbundets knap 1.200 tillidsmænd i høj grad være med til at løfte. Men opgaven forpligter også. ”Med de konstant øgede krav, der stilles til vore tillidsvalgte, er det helt uacceptabelt, at grunduddannelsen ikke gennemføres, hvis man vil virke som tillidsmand. Det kommer vi til at gøre noget ved i den kommende landsmødeperiode”, lød det fra Michael Budolfsen, som samtidig understregede, at Hovedbestyrelsen også havde en opgave i at yde bedre støtte til de tillidsvalgte. n

Finans november 2008

41

TEMA: Landsmøde

Bred opbakning til pensionsstrategien Forbundets pensionsstrategi – herunder ansættelsen af en pensionsrådgiver – høstede roser blandt de delegerede

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk

Pensionsaftaler, pensionssatser, pensionskasser, pensions­ udbyder, pensionsrådgiver. En økonomisk og tryg pensionisttilværelse for medlemmerne var et af de centrale emner i debatten ved Finansforbundets landsmøde. Omdrejningspunktet var forbundets nye pensionsstrategi, som beskriver, hvad en arbejdsmarkedspensionsordning skal kunne levere til medlemmerne, og hvordan den bedst muligt indrettes for at opfylde medlemmernes fremtidige krav og behov.

De fleste delegerede roste pensionsstrategien bortset fra Hans Kristian Duch Eriksen fra Jyske Bank Kreds. Han kaldte den for noget makværk. Han bekymrede sig blandt andet over Finansforbundets ambition om at øge indbeta­ lingen af pen­sionsbidrag. ”Lad os holde os til pensionssatserne, som er rundt omkring i landet. Vi skal helst have lavet fælles satser. Vi har bedre pensionsordninger end på resten af markedet. Jeg vil nødig være med til at afskaffe folkepensionen. Så vi kommer til at betale for den selv. Lad det offentlige om det“, lød det fra Hans Kristian Duch Eriksen, som understregede, at det var hans personlige mening og ikke kredsens.

Kritikken af pensionsstrategien fik flere til at gå på taler­stolen.

Næstformand Michael Budolfsen sagde blandt andet: ”Der er rigtig gode elementer i pensionsstrategien. Og jeg synes ikke, at niveauet om at nå en pensionssats på over 20 procent er urealistisk højt. Øvrige sammenlignelige FTFgrupper har 18 procent pensionsbidrag, og AC-grupperne har 17 procent, som begge endda er fuldt arbejdsgiverbetalt.

Så vi har et stykke vej endnu, der er stadig noget at arbejde for“.

Fælles pensionskasse udskudt Flere delegerede udtrykte ønske om en sammenlægning af finanssektorens to pensionskasser Bankpension og Finans­ sektorens Pensionskasse, FSP Pension, som begge er ejet af medlemmerne, hvilket betyder, at midlerne i selskaberne tilhører kunderne. ”Vi skal være ambitiøse og gå ind for kollektive ordninger med individuelle valgmuligheder. Det er en fordel med medlemsejede pensionskasser, hvor man har direkte medlemsindflydelse, og hvor ingen ejer skal have overskud og tjene

Stress er sektorens anden krise ”Finanskrisen er ikke den eneste. Stress er ved at have et omfang, så det ligner en krise, og stressen vokser“, sagde Jesper Rødekilde fra Kreds Nordea, da det sunde og udviklende arbejdsliv var på dagsordenen Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

42

Finans november 2008

den, som også opfordrede flere virksomheder til at søge over mod de to medlemsejede pensionskasser i sektoren.

på det. Ambitionen er at få en fælles pensionskasse i den finansielle sektor. Det er et ambitiøst mål, men vi kan starte i det små med at fusionere de to pensionskasser Bankpension og FSP. Hvor der er vilje, er der en vej“, sagde Harry Max ­Friedrichsen, formand for Sydbank Kreds.

Blandt de delegerede fremgik det, som om en fusion var forestående. Næstformand Michael Budolfsen var overordnet enig i ideen om en sektordækket medlemsejet pensions­ ordning, men afviste, at Bankpension og FSP vil kunne fusionere om kort tid. ”Det er klart, vi fra tid til anden har nogle drøftelser, om vi kan finde ud af noget sammen. Men der kommer ikke til at ske noget før 2014, fordi FSP har en outsourcingsordning, hvor de for at spare omkostninger har bundet sig til en anden leverandør indtil da. Men fusionen er en god ide. Det er bare ikke sikkert, at det kan lade sig gøre“, lød det fra næstforman-

Ud over roser til pensionsstrategien blev nyansættelsen af en pensionsrådgiver i Finansforbundet per 1. november også fremhævet som en hjælp til de faglige repræsentanter. ”Jeg er glad for, at vi har ansat en ekspert til at hjælpe kredsene med forhandling om pensionsaftaler. Pension er et kompliceret emne, og hvor det kan være svært at finde frem til de billige gode og fleksible ordninger. Her kan vi få brug for forbundets hjælp. Også til at finde ud af, hvad passer til den livsfase, man er i, om det er forsikringsdækningen eller placeringen af midlerne, der er aktuelt. Det er glædeligt, at pension er kommet på dagsordnen“, understregede Tina Rønfeldt fra Kreds Nordea. n

Mange talere under beretningsdebatten om emnet arbejdsliv berørte emnet stress og den nye stressvejlederuddannelse, som Finansforbundet tidligere på året har søsat.

Jesper Rødekilde fra Kreds Nordea, hovedbestyrelses­ medlem og politisk ansvarlig for ansvarsområdet Arbejdsliv, lagde for med at konstatere, at stress er et stadig voksende problem. ”Finanskrisen er ikke den eneste. Stress er ved at have et omfang, så det ligner en krise, og stressen vokser“, sagde Jesper Rødekilde. Og så benyttede han lejligheden til at reklamere for den stressværktøjskasse, som man kan finde på Finansforbundets hjemmeside”. ”Brug tid på den! Der er gode input”.

I øvrigt var det især stressvejlederuddannelsen, der tegnede debatten under dette punkt.

Der har været meget stor søgning til stressvejlederuddannelsen, som Finansforbundet er den første fagforening, der udbyder. Mange var skuffede over ikke at have fået en plads på stressvejlederuddannelsen, og andre var inde på de problemer, der er med at få den brugt fornuftigt, når man kommer tilbage til virksomheden med sit certifikat.

Næstformand i Finansforbundet Kent Petersen forsikrede, at alle, der ville, nok skulle nå at komme igennem stressvejlederuddannelsen. ”Men uddannelsen alene er ikke nok. Det er en langt større udfordring at få den implementeret ude på virksomhederne, så stressvejledernes kompetencer bliver anvendt, når de har taget uddannelsen. Vi skal i dialog med virksomhederne om, hvordan vi konstruktivt kan bruge stressvejlederne“, sagde han.

Pensionshjælp til tillidsvalgte

Finans november 2008

43

globalt ”Bush vil blive husket for to symmetriske katastrofer. Hans præsidentperiode startede med destruktion af to tårne og sluttede med destruktionen af to billioner (dollar)“ Joe Klein i Time

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix

Finanskrisens påvirkning af andre brancher:

skopudseren

kokken

Rygtet vil vide, at Joe Kennedy – medlem af den berømte klan – solgte alle sine aktier i 1929, før det hele kollapsede, fordi skopudseren begyndte at give ham investeringstips. Det har fået magasinet Time til at opsøge skopudseren i Canary Wharf, Londons finansdistrikt.

David Peralta giver ikke aktietips, men han kan fortælle, at han for et par måneder siden begyndte at observere, at kunderne pludselig opførte sig anderledes og bevægede fødderne på en ny måde. De før så snakkesalige finansfolk er blevet tavse og indesluttede og sidder bare og arbejder på deres BlackBerry. Hvis de endelig åbner munden, er det bare for at fritte om, hvad de andre siger. Og arbejdet med at pudse skoene er blevet besværligt og irriterende, fordi kunderne ikke kan sidde stille med fødderne.

Kokken Siggi Hall åbnede en ny restaurant i Reykjavik midt i oktober, og han insisterer på at se lyst på fremtiden. ”Jeg mistede kunder, fordi folk fløj til København, London eller New York for at holde weekend og spise på restaurant: Nu bliver de i Island, men de går stadig ud for at spise. Mad skal man jo have“, siger han til Weekendavisen.

Lige nu hamstrer islændingene olivenolie og spagetti, fordi en talsmand for et supermarked har udtalt, at der ikke er fremmed valuta til at betale for importen af fødevarer. Og Siggi Hall glæder sig over, at hans landsmænd nu igen bliver nødt til at lære at sætte pris på klipfisk og islandske lam. ”De kan godt glemme alt om at importere gåseleverpostej”.

Den islandske krone er i frit fald og noteres i skrivende stund lige over møntfoden i Zimbabwe og Turkmenistan.

44

Finans november 2008

Luderen Gesjæften blomstrer tilsyneladende for New Yorks luksusludere på trods af den finansielle krise. Sudhir Alladi Venkatesh, sociologiprofessor ved Columbia University, har undersøgt professionen gennem flere år, og han konstaterer, at økonomiske nedture er ”boom-times“ for ludere ”i den eksklusive ende“. De opfattes tilsyneladende mere som terapeuter og som bidragydere i storbyens udviklede wellness-­ industri, som inkluderer private coaches og ­yogalærere.

De bliver betalt ikke bare for sex, men også for at trøste og bekræfte kunderne, der drives af behov for at fortrænge og for at blive opmuntret netop i krisetider.

Sudhir Alladi Venkatesh refererer den 35-årige tidligere advokatfuldmægtig Jean, der nu er blevet escortpige, for at fortælle, at mændene, der søger hendes selskab, kommer, fordi de ikke kan se deres koner i øjnene, koner, som bare mokker over ægtefællernes faldende indtægter. ”Mænd vil være mænd. Det eneste, jeg gør, er at gøre dem i stand til igen at gå ud i verden med oprejst pande“.

island ramt af finansiel tsunami Den internationale finanskrise er kommet til sin hidtil mest dramatiske udfoldelse på Island, hvor banker på stribe er blevet nationaliseret, og ufred mellem Island og Storbritannien er brudt ud De internationale finansmarkeder er meget tæt forbundne, og derfor kan det være et stort problem, at der ikke er nogen tilsvarende international politisk og myndighedsmæssig kontrol.

Det viser den seneste måneds dramatiske udvikling på Island, hvor det fyger med skarpe meningsudvekslinger mellem briter og islændinge.

Det udspringer af, at britiske småsparere, kommuner og offentlige institutioner har investeret i det islandske eventyr. Offentlige institutioner vurderes i skrivende stund at have placeret næsten otte milliarder kroner i Island.

Småsparerne har en garanti på alle beløb op til 50.000 pund. Regningen var fordelt, så det britiske finansministerium garanterede de første 34.000 pund. De resterende 16.000 skulle betales af islændingene. Men den islandske statskasse havde ikke – sagde regeringen først i oktober – midler til at betale beløbet.

Den britiske finansminister Alistair Darling glemte de slebne formuleringer. ”Hvor mærkeligt det end kan lyde, så vil islændingene ikke opfylde deres forpligtelser.

Derfor er vi tvunget til at gribe ind“, snerrede han, da han lovede, at alle småsparere ville få deres penge igen. For at sikre sig pengene indefrøs han alle islandske indeståender på britiske bankkonti. At han brugte en paragraf i terrorlo-

ven til at gøre det, gjorde ikke relationerne mere hjertelige.

Hvordan kunne det komme så vidt?

Globaliseringen og kapitalliberaliseringerne gjorde det muligt for en håndfuld entreprenante islændinge på få år at forvandle øen fra en forblæst knold i verdens periferi, hvis væsentligste indtægtskilde var torsk, til at være en af verdens rigeste nationer i forhold til befolkningens størrelse.

De islandske banker blev først privatiseret for syv år siden, så der var ikke så mange erfaringer at trække på, og de var med på den værste. Nu kunne det ikke gå hurtigt nok. Man kunne låne penge overalt i verden, og folk som Thor Björgólfsson og Jón Ásgeir Jóhannsesson gjorde det. Hæderkronede virksomheder i især England og Danmark blev købt op, og i løbet af fem år steg gennemsnitsindkomsten for en islandsk familie med 45 procent. På de internationale rygtebørser derimod undrede man sig også over storindkøbene af virksomheder som West Ham United, supermarkedskæden Somerfield, House of Facer (bl.a. Magasin og Illum), Nyhedsavisen og Hamleys. Der blev mumlet om russiske mafiapenge, men under alle omstændigheder var udlandslånene kolossale. Ifølge den islandske centralbank

skyldte de islandske banker i andet kvartal af 2008 et beløb, der var seks gange så stort som bruttonationalproduktet – det, der bliver produceret af varer og serviceydelser på et år.

Den islandske krona faldt, renten steg, og så havde vi balladen.

Den islandske regering overtog i hurtig rækkefølge i starten af oktober Glitnir, Landsbanki og Kaupting, der tilsammen har så store udlandslån, at statsminister Geir Haarde luftede frygten for statsbankerot.

Så galt går det måske ikke. Rygter vil vide, at russerne er på vej med store lån. Noget, der selvsagt får mistanken om relationerne til den russiske mafia til at blomstre op igen.

Men den sandsynlige udgang er et lån fra IMF. Lån fra IMF kan man godt regne med vil betyde en stramning af finanspolitikken – altså lavere offentlige udgifter end indtægter = høj skat og færre velfærdsgoder.

Nu har man sat to kvinder, Elín Sigfúsdóttir og Birna Einarsdóttir, til at rydde op i bankerne.

En minister ytrede, at det var et forsøg på at signalere en ny kultur i det islandske bankvæsen. Kvinderne forventes at tøjle de bonusdrevne risikable satsninger. Og en embedsmand fulgte op: ”Det er typisk. Mændene laver ravagen, og så må kvinderne hentes ind for at rydde op“. /ET

Finans november 2008

45

coaching med heste

Lederens bedste

ven At coaching er et vidt begreb, kan de færreste være i tvivl om. Og at coaching kommer i alle former og farver, er også et faktum. Et af de nyeste skud på coach-stammen har fire ben, en blød mule og kan være stædig som et æsel Af Lone Nyhuus, freelancejournalist Foto: Jakob Mark

Det lignede ellers en ganske almindelig dag for Edall, den lysebrune islændervallak. Som en del af flokken på knap 20 heste stod den på folden. Gumlede lidt i græsset og tyggede lidt i kammeraternes hår. Just another boring day at the office!

Så kom hun gående, hende, som de alle sammen betragter som den øverste chef. Med sig havde hun en mand, sådan en stor én med en grøn polotrøje på. De gik rundt på folden og hilste på hestene. En efter en fik de et strøg på mulen. Som det nysgerrige og foretagsomme væsen Edall er, kunne han ikke nære sig. Han gik hen til hende chefen, hilste pænt på, og da han stak mulen lige op til ham følgesvenden, var det sket.

46

Finans november 2008

Han fik grime på og blev slæbt hen til den anden ende af ­gården. Så vidste Edall godt, hvad der skulle til at ske.

Nu skal jeg trækkes gennem de der grønne mælkekasser igen, og nu skal jeg hundses rundt med af endnu en, der ikke aner noget om, hvordan han skal tale med mig. Ja, sådan er det vel, at være en del af denne flok, hvor vores øverste chef lever af at bruge alle os andre til at lave – coaching med heste! ”Det er sket, det som ofte sker, når jeg laver coaching med heste. Personen har valgt en hest, som ligner ham selv eller hende selv“, siger Ellen Hvidt.

âžź

Finans november 2008

47

coaching med heste

Lederens bedste

ven

➼

Efter hun har sikret sig, at manden i den grønne polotrøje, Gert Toft, dansk og svensk direktør i forsikringsagentur for lystfartøjsforsikring, Pantaenius, udmærket er klar over de sikkerhedsregler, der gælder for omgang med hestene – og det er sådan noget med aldrig at stå bag en hest, for den kan jo sparke – fortsætter hun hen imod ridebanen, hvor selve coachingforløbet skal foregå. At hun havde ret i sin for­modning om, at Gert Toft og Edall ligner hinanden, fik hun bekræftet i den time, der fulgte: ”Edall (ædelsten på islandsk) er meget højt placeret i hestenes hierarki. Han er meget dominerende, en rigtig førerhest.

Men han vil også gerne have den menneskelige kontakt. Sådan tror jeg også, Gert Toft er. Han vil gerne bestemme, men han vil også gerne være en del af arbejdspladsens sociale liv“, siger Ellen Hvidt.

Uvant med heste Coachingforløb med de mange afklarende samtaler og kiggen dybt på egne funktioner og reaktioner er ikke uvant for Gert Toft. Det falder naturligt ind som en del af jobbet som chef for 20 ansatte fordelt på to kontorer. Når han denne gang har

søgt det relativt nye, coaching med heste, er det, fordi det er noget andet end blot at sidde ved et bord. Derudover føler han sig tiltrukket af tanken om at inddrage krop og bevægelse i forløbet. ”Hesten er med til at aktivere mig. Og den flytter fokus væk fra alt det, som jeg rent mekanisk ved, at jeg skal gøre; fra alt det, man lærer fra bøgerne. Her kan jeg ikke længere skjule mig – heller ikke bag ord som spejlinger eller ruseteknikker“, siger Gert Toft.

Heste forstår nemlig ikke ord. De lytter i hvert fald ikke til de ord, som Gert Toft siger. Det kan man tydeligt se, da Gert Toft og Eldall sammen står på ridebanen. Så det er med sit kropssprog, at Gert Toft skal overbevise Edall om, at det er en god idé at bugte sig ind og ud mellem fire mælkekasser.

Eldall er et høfligt væsen, så de første par gange går han med.

Men derefter stopper han. Nu er han ikke til at rokke. Og hvis ikke Gert Toft passer på, kan situationen nemt udvikle sig.

Til en konflikt.

Det er netop på grund af nogle helt aktuelle situationer på arbejdspladsen om løsning af små konflikter, før de bliver til store konflikter, at Gert Toft har søgt coaching.

Om Ellen Hvidt Ellen Hvidt er uddannet biolog, naturvejleder, rideinstruktør og Grow2-certificeret coach. Hun har været leder af Naturcenter Randers Fjord og har arbejdet som journalist, fotograf, turistchef, diasshow-producent, underviser, iværksætter og selvstændig.

Når hun coacher med heste, er hun både coach, oversætter (fra heste-sprog til menneskesprog og omvendt) og instruktør. Sammen med Annette Mørk-Sørensen er hun stifter af Equina, der med udgangspunkt i omgangen med heste arbejder med teambuilding, lederudvikling og coaching. Equina er et af mange steder i Danmark, hvor man kan søge coaching med heste. Se mere på equina.dk.

48

Finans november 2008

”Hesten er med til at aktivere mig. Og den flytter fokus væk fra alt det, som jeg rent mekanisk ved, at jeg skal gøre; fra alt det, man lærer fra bøgerne. Her kan jeg ikke længere skjule mig – heller ikke bag ord som spejlinger eller ruseteknikker“ Gert Toft, direktør Pantaenius

”Jeg synes det er svært at fornemme, hvornår jeg skal gå ind og tage den direkte konfrontation. I de situationer har jeg nogle gange oplevet, at min timing ikke har været den bedste.

Det har gjort, at konflikten har udviklet sig. At den er blevet for voldsom“, forklarer Gert Toft.

Afklarende spørgsmål Det gør situationen med Edall ikke. Ellen Hvidt står på spring ved sidelinjen og er hele tiden klar til at træde ind med afklarende spørgsmål: ”Hvad skal der til, for at du er sikker i den sag?“, og ”Hvordan viser du hesten (og medarbejderen), at du er sikker i den sag? Hvordan siger du stop?”. Og: ”Tror du, det er en god idé at træde tilbage, samtidig med at du siger stop?

Nej vel, men det er netop det, du gør, og det er derfor, Edall ikke stopper“.

Gennem spørgsmålene og den direkte afregning via Edells reaktioner – hvornår går han, når Gert Toft vil have det, og hvornår står han stille, når Gert Toft vil have det – kan Gert Toft snart se, hvornår han er klar i sit kropssprog. Og hvornår han ikke er klar. Denne direkte respons er lige præcis en af de store styrker ved at inddrage heste i coachingen.

”Heste er eksperter i kropslig kommunikation. De går i flok, de har en lille smule lyd på, men ellers er det primært kropssprog, som de bruger til at tale sammen. Og det har udviklet sig gennem årtusinder. Vi mennesker har jo haft vores talte sprog og har derfor ikke været helt så bevidste om vores kropssprog som hestene. Alligevel betyder vores kropssprog rigtigt meget. Og det har vi brug for at træne. Gerne sammen med nogle, der er mestre til det. Hestene”, siger Ellen Hvidt, der har redet hele sit liv og for 10 år siden begyndte at interessere sig for hestenes mulighed for at hjælpe mennesker i deres udvikling og vækst.

Uden forudfattede meninger En anden fordel ved hestene er, at de ikke kommer med ­forudfattede meninger om de mennesker, de møder. De er ligeglade med, om det er en arbejdsløs eller en direktør, de står over for. De svarer direkte på det, de opfatter, og hvis mennesket er klar i spyttet – udviser gode lederegenskaber og blandt andet besidder en naturlig autoritet – skal de nok svare ordentligt tilbage. Ved at gøre, som de bliver bedt om.

➼

Om pantaenius og gert toft Siden 1899 har det tyske firma Pantaenius forsikret skibe og anden form for transport.

Siden 1997 har firmaet været associeret med Heath Lambert Group, en af verdens fem største forsikringsvirksomheder. I 2008 blev Pantaenius en del af det verdensomspændende Wells Fargo Global Broker Network. I 1994 etablerede Pantaenius et kontor i Skive, og i 2008 i Malmø. Det er disse to kontorer, som Gert Toft er direktør for. Før det var Gert Toft, oprindeligt uddannet i Lån og Spar, gennem mange år ansat i Jyske Finans. Se mere på pantaenius.dk.

Finans november 2008

49

coaching med heste

Lederens bedste

ven

➼

”Hestene møder ikke op med en idé om, hvad de kan forvente, når det nu er en direktør, der sidder der. Selvom vi som coach har en intention om, at vi skal være rene, og vi skal være ob­jektive, så er vi altså kun mennesker. Hestene derimod er uden filtre. Dér kan de hjælpe os“, siger Ellen Hvidt, der også får hjælp af hestene på en anden måde. Gennem mødet med hesten og den direkte konfrontation med det store dyr får de mennesker, hun coacher, ikke kun intellektuelle erfaringer med hjem. ”De får en stærkere fornemmelse af og en stærkere erindring om det, de har arbejdet med. Bare det, at vi bevæger os, at vi gør nogle ting i forbindelse med, at vi tænker noget, det gør, at det sidder bedre fast. Det bliver en kropslig erfaring“.

Kropslige erfaringer Ved afslutningen af denne første coaching er det sådanne erfaringer, som Gert Toft har fået med sig hjem. Han kan huske, at Edall gør, som han bliver bedt om, hvis blot han selv retter sig op i overkroppen. Han kan også huske, hvordan han inden i sig selv skal gøre sig klart, hvad det er, han beder om. Når han gør det, retter han sig automatisk mere op; så træder han ikke disse skridt tilbage. Han har også fået opgaver med hjem. ”I mere overskuelige konflikter skal jeg prøve at gå ind

Om Edall Edall fra Isafold er født på Hegedalgaard for 6 år siden. Han er efter hingsten Gæfur fra Ebeltoft, som har flere danske mesterskaber bag sig, og moderen er Huldemey fra Isafold. Huldemey betyder alfedronning. I flokken ligger han 3.-øverst i hierarkiet og er stadig lidt af en drengerøv, der gerne vil lege. Han deltager i mange af Ellen Hvidts coaching-kurser og bliver ellers brugt som ridehest. Han har brug for en meget bestemt fører, der er klar og præcis i sin kommunikation.

50

Finans november 2008

og konfrontere konflikten noget tidligere, end jeg har gjort.

Time det bedre. Ikke gå for tidligt ind. Ikke for sent“, siger Gert Toft.

Ellen Hvidt supplerer: ”Jo mere man træner med hestene, jo klarere bliver billedoverførslen. Jo lettere bliver det at koble erfaringerne fra hestene med oplevelserne på arbejdspladsen. Det bliver mere og mere indlysende, hvad det er, hesten fortæller dig, og mere og mere indlysende, at den her situation, den kender du godt fra dit arbejde. Du vil også snart kunne se, at hesten reagerer på samme måde som den medarbejder, der enten står og ikke vil med, eller den medarbejder, der hele tiden bare vender sig imod dig“.

Så langt er Gert Toft ikke nået endnu. Dertil skal han have flere sessioner sammen med Ellen Hvidt og hendes medcoach, Edall. Og Edall? Jo, han stiller sig ud i flokken, som om intet var hændt. Hvor Gert Toft har fået en del at tænke over – og arbejde med – gennem mødet med denne brune islændervallak, før han kan kalde sig ekspert i sine egne kropslige signaler, ser Edall ud som om, alt er, som det plejer. Det er det faktisk også. For han ved jo godt, hvordan det er med kropslig kommunikation og lederens klare rolle. Han er eksperten. n

arkivet

Bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

Bankbetjente bærer sække med kontanter fra Nationalbanken over gaden til den nødlidende Landmandsbank i 1922.

bankkrisen kradsede også i 1920'erne Bankkriser er et tilbagevendende fænomen.

Den værste af slagsen sås i 1920’erne, hvor 81 banker måtte kaste håndklædet i ringen Det gik rigtig godt for Danmark under 1. verdenskrig. Paradoksalt nok på grund af andres ulykke. England, USA, Frankrig, Tyskland og de andre landes produktion var skruet på krigsøkonomi, og det gav frit spil til foretagsomme danske fabrikanter, der bare producerede og producerede.

Finansiering måtte der til, og bankerne var leveringsdygtige i risikofyldt kapital til industrien. Men højkonjunktur bliver som bekendt afløst af lavkonjunktur, og omslaget kom i begyndelsen af 1920’erne. Årsagen var normaliserede produktionsforhold i Europa og USA efter krigen, og det mærkbare resultat var i første omgang stærkt faldende priser i hele Europa og stigende renter. Det fik masser af fabrikker til at gå konkurs.

Følgerne blev selvsagt alvorlige for bankerne. Det var imidlertid ikke kun ydre forhold, der var skyld i de mange bankkrak, der skyllede hen over Danmark i 1920’erne. En af de første banker, der bukkede under, var Djurslands Landmandsbank, der fik følgende svada af bankinspektør Green i 1922: ”Bankens ledelse har været meget lidt bankmæssig, ganske simpelt fordi denne mand ikke var bankmand. Så kom man ind i en farlig spekulation, og banken havde kun for ringe rygstød. Der har været en alt for egenmægtig ledelse, som aldeles ikke har magtet sin opgave, og kontrollen har kun virket i ringe grad. Man har ydet lån uden bankmæssig sikkerhed. Naturligvis har konjunkturnedgangen været medvirkende til miseren, men hovedårsagen er, at en enkelt mand har haft et alt for stort råderum”. Samme citat kunne gøre sig gældende for en lang række af de banker rundt om i landet, der ikke klarede skærene. Ledel-

sen var for ringe, og det havde ført til for lemfældige udlån i spekula­ tionsøjemed, dårlig revisionspraksis og direkte bedrageri. For 21 bankers vedkommende blev direktøren retsforfulgt, og 10 af dem endte i fængsel. I de større banker kan man ikke beskylde bankledelsen for ikke at have forstand på bankvæsen. Her har det snarere handlet om overmod og decideret griskhed.

Landmandsbankens sammenbrud var det, der gav størst turbulens blandt samtlige bankkrak. I lighed med andre banker i Danmark var Landmandsbanken særdeles ekspansiv i de gode tider før 1920. Men skæbnesvanger for banken blev især engagementet med Det Trans­ atlantiske Kompagni og den russiske revolution, der satte en stopper for kompagniets foretagender. Transatlantisk Kompagni havde gennem en årrække pyntet gevaldigt på regnskaberne, og da realiteterne kom frem i lyset i 1922, endte Landmandsbanken med et tab på 165 millioner kroner. Ydermere havde banken under højkonjunkturen investeret massivt på børsen, i alt godt 200 millioner kroner. I juli 1922 måtte Landmandsbanken rekonstrueres første gang. Da banken ganske enkelt var too big to fail, gik Nationalbanken ind og agerede redningsmand.

Det havde uoverskuelige konsekvenser at lade banken falde. Men ­problemerne var ikke endegyldigt løst. I 1928 måtte staten træde til med en indsprøjtning på 136 millioner kroner. Andre banker fik også lov til at lande i Nationalbankens sikkerhedsnet, men langtfra alle.

Det siges, at historien gentager sig, og der er da også en del ­paralleller i forhold til bankkrisen anno 2008. Det bliver spændende at se, om historien får lov til at gentage sig igen efter næste højkonjunktur. n Finans november 2008

51

a jour meddelelser nyheder servicetilbud

royalt besøg i finansforbundet

Finansforbundets ansatte spærrede øjnene op fredag den 10. oktober, da Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary pludselig trådte ind af døren på Applebys Plads 5.

Anledningen til det royale besøg havde dog ikke direkte noget med Finansforbundet at gøre. HjerneSagen – foreningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen – apopleksi og deres pårørende – havde lejet Finansforbundets mødelokaler til at holde den årlige Afasidag. Og da kronprinsessen er protektor for HjerneSagen, var det forklaringen på det uventede besøg.

Foto: Stig Stasig

hæderspris til allan bang Formanden for Finansforbundet, Allan Bang, har som den første modtaget en nyindstiftet pris, ”Årets Aalborg Ambassador“.

Prisen har han fået for sit arbejde med at få ikke alene mange af Finansforbundets kongresser til Aalborg. Men også for generelt i sit netværk at anbefale Aalborg som en god konference- og kongresby.

Allan Bang fik prisen overrakt den 2. oktober af Aalborgs borgmester, Henning G. Jensen, ved en Ambassadors’ Galla i Aalborg, arrangeret af turismeorganisationen VisitAalborg og Aalborg Kongres & Kultur Center. Allan Bang er et meget aktivt medlem af Aalborgs Ambassadors’ Club, der består af medlemmer fra blandt andet Aalborg Universitet, Aalborg Sygehus samt virksomheder, foreninger og organisationer. Deres opgave er at bearbejde deres organisationer og netværk og anbefale Aalborg som mødested for faglige og videnskabelige konferencer og kongresser.

52

Finans november 2008

Medlemsmøder i IT-klubben

Allan Bang – Årets Aalborg Ambassador

Ca. 80 medlemmer af Finansforbundet samt en række kommende medlemmer havde en både spændende og underholdende eftermiddag den 6. oktober i Fredericia.

IT-klubbens formand, Steen Lund Olsen, fortalte forsamlingen om IT-klubben og Finansforbundets strategiske overvejelser på it-området.

Det var en både lærerig og underholdende oplevelse for alle at høre Peter Lund Madsen fortælle om hjernens forunderligheder. Forsamlingen fik bl.a. pga. de mange gode spørgsmål et stort 9-tal af Peter Lund Madsen til hans kollektive hjerneeksamen.

Finansforbundet og FTF-A uddelte informa­ tionsmateriale og svarede på mange gode spørgsmål både før og efter foredragene – og samtidig blev der netværket og udvekslet erfaringer i stor stil.

Rækken af medlemsmøder fortsætter i 2009 andre steder i landet – så følg med på www.finansforbundet.dk/it, og tilmeld dig IT-klubbens medlemsmøder i det kommende år.

Kom til konference om livsfasetankegangen

2009

STYRK DIG SELV KURSER FORÅR

livsfaser – Arbejdslivet i et nyt perspektiv

NYHEDER

17

18

DET SAMARBEJDENDE MENNESKE

SPIS SUNDT UDEN AT LAVE MAD

I programmet indg r teamroller,

Du vil l¾re en helt ny m de baseret

gruppepsykologi og konstruktivt

p sm skridt, fuld opm¾rksomhed

teamsamarbejde med opgaver l¿st

og accept af dine lyster.

ude i naturen.

1

67467_Styrk Dig Selv 10.indd 1

Alder har mistet den afgørende betydning for vores livssituation, ønsker og behov.

Vi lever i en tid, hvor både medarbejdere og ledere har mange individuelle behov og præferencer – behov, som er under konstant forandring.

22/10/08 12:50:05

23 tilbud om at styrke dig selv Er du single, og kniber det med at lave mad til ­daglig? Står den ofte på fastfood? Er du træt af strenge diæter og fanatiske kostplaner?

Hvis du kan svare ja til et eller flere af disse spørgsmål, er kurset ”Spis sundt uden at lave mad“ i weekenden den 7.-8. februar på Vejlefjord i Stouby måske noget for dig.

Kurset er en af nyhederne i Finansforbundets Styrk dig selv-katalog for foråret 2009, som sendes ud sammen med dette nummer af Finans.

En anden nyhed er kurset ”Det samarbejdende menneske“ i weekenden 19.-21. juni på forbundets kursuscenter Kobæk Strand ved Skælskør. Her skal deltagerne lære om og træne teamwork, teamroller og vigtige sociale relationer i gruppen. En del af kurset foregår ude i naturen, men der er dog ikke tale om et extreme event-kursus.

I alt er der 23 kurser at vælge imellem i det nye Styrk dig selv-katalog, og sædvanligvis er der rift om at være blandt de 20-25 deltagere, som optages per kursus. Du tilmelder dig kurserne via finansforbundet.dk – eller hvis du ikke har adgang til internettet – via Anne Merete Oldenburg i Finansforbundet på tlf. 32 66 14 33. Tilmeldingsfristen er 30. november, og man skal være medlem af Finansforbundet eller DFL for at komme i betragtning.

I løbet af december vil du modtage et brev, hvor det vil fremgå, om du er tilmeldt kurset, eller om du i stedet har mulighed for at blive optaget på ­venteliste.

Livsfasetankegangen er et bud på en ny og mere proaktiv måde at tænke personalepolitik på. En tankegang, hvor den enkeltes behov og præferencer kommer i centrum.

En tankegang, hvor personalepolitikken bygges op omkring, hvilken livsfase den enkelte medarbejder befinder sig i, og som derfor kan være med til at sikre en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv til gavn og glæde for både medarbejder og arbejdsplads.

Finansforbundet har udviklet 8 livsfaser, men hvad er livsfaser egentlig? Hvordan kan livsfaser bruges personalepolitisk? Hvilke personalepolitiske tilbud vil kunne opfylde medarbejdernes behov i de givne faser? Hvordan kommer man i gang?

For at sætte fokus på disse spørgsmål afholder Finansforbundet to konferencer om livsfasetankegangen. Så er du fagligt aktiv, arbejder du med HR, er leder, eller ønsker du blot en dybere indsigt i livsfasetankegangen, er muligheden der nu.

Der afholdes to konferencer om livsfasetankegangen.

Onsdag d. 26. november i København (Finansforbundet) Torsdag d. 4. december i Horsens (Hotel OPUS) Begge dage starter vi kl. 13 og slutter kl. 16.30.

Meld dig til senest tirsdag d. 11. november på www.finansforbundet.dk/livsfase.

Finans november 2008

53

Ledige og seniorer Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det på­gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Seniorgrupperne er for seniorer i det p ­ ågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

Netværk Sjælland

Tur til Lübeck Vi tager til julemarked i Lübeck. Der vil blive serveret frokost i Lübeck og en juleplatte på hjemsejladsen. Det er ikke muligt at have ledsagere med på denne tur. Vi forventer at være tilbage i Roskilde kl. 20.00.

Tid: Sted: Opsamling:

Pris: Frist: Tilmelding:

Tirsdag d. 25. november Bus fra Roskilde Station (Østergade) kl. 07.00 Ringsted Bane kl. 07.30 Næstved Bane kl. 08.00 Vordingbane Bane kl. 08.30 Nykøbing F. Bane kl. 09.00 Færge Rødby kl. 10.15/retur kl. 18.15 Gratis 18. november Pia, tlf. 2326 1042 eller mail piaaxdal@eriksminde.dk eller til Kirsten på mail kirsten@liljenholt.dk Husk at anføre, hvor I står på.

Netværk Hovedstaden

Julefrokost Vores julefrokost for ledige i Region Hovedstaden holdes i år i ”Beghuset“ i Dragør, hvor vi vil indtage en lækker frokost. Der arrangeres fælles transport fra Københavns Hovedbanegård til Dragør og retur. Tilmelding er bindende.

Tid: Sted: Pris: Frist: Tilmelding:

Onsdag d. 26. november kl. 12.00 Foran Hovedbanegården over for Tivoli Gratis 18. november Susanne Skov, Finansforbundet Telefon 3296 4600 eller ss@finansforbundet.dk

Netværk Nordjylland

Julefrokost i Aalborg Vi mødes til julebuffet og hygge i Restaurant Papegøjehaven kl. 12-14.

Tid: Sted: Pris: Frist:

54

irsdag d. 25. november senest kl. 11.45 T i foyeren Aalborg Kongres & Kultur Center Gratis Onsdag d. 19. november

Finans november 2008

Tilmelding:

Susanne Skov, Finansforbundet Telefon 3296 4600 eller ss@finansforbundet.dk Praktiske spørgsmål kan rettes til Netværk Nordjylland: Lone Rasmussen, tlf. 9818 8610/5189 4544 eller mail naturligvis@privat.dk. Husk også at melde afbud hertil, hvis du bliver forhindret.

Netværk Syddanmark

Stemningsfyldt Københavnertur Vi skal besøge Finansforbundet, hvor vi bliver opdateret med sidste nyt, inden vi skal nyde en let frokost der. Herefter går vi en tur, evt. på egen hånd, i det julepyntede København, hvor vi bl.a. kan besøge Royal Copenhagen og Tage Andersens eventyrlige museum. Kl. 16.30 mødes vi v/Tivoli, hvor vi får lidt mad inden hjemturen. I kan selv medbringe kaffe/brød eller andet i bussen.

Tid: Sted: Opsamling:

Pris: Frist: Tilmelding:

Tirsdag d. 2. december Afgang v/afk. 68 i Haderslev kl. 07.00 Afk. 63, OK tanken Kolding kl. 07.30 Dannebrogsgade, Odense kl. 08.30 Afk. 46 v/Hjulby/Nyborg kl. 09.00 Hjemtur fra København kl. 20.00 m/forventet ankomst v/afk. 68 Haderslev ca. kl. 23.30 Gratis 17. november Susanne Skov, Finansforbundet, ss@finansforbundet.dk eller tlf. 3296 4600.

Husk at oplyse, hvor I står på samt tlf.nr.

Netværk Midtjylland

Novemberhygge i Queens Garden På hotellets facade er den stort set usynlig, men indenfor på første sal i Hotel Royal er en ottekantet vinterhave med en enorm stuebirk i centrum. Vinterhaven er et smukt rum, der i stil passer godt til omgivelserne. På Hotel Royals restaurant Queens Garden, der lever en lidt skjult tilværelse, spiser man godt og får en kongelig betjening. Forinden omvisning v/receptionschef Birgitte Stiig i dele af det restaurerede og unikt udsmykkede hotel.

Husk billedlegitimation Tid: Sted: Pris: Frist: Tilmelding:

Fredag, den 21. november kl. 17.00 Hotel Royal, Store Torv 4, Århus Gratis 14. november Bente Randrup Vasen 10, 7500 Holstebro tlf.: 9742 9811/ 25214345 mail: Bente@Vasenti.dk

Årets julekoncert Med en unik håndfuld gospelkorsangere fra Voices of Joy og et syv mands orkester præsenteres et brag af en produk­ tion, som med sikkerhed vil sprede stemning blandt os.

Tid: Søndag, den 30. november kl. 16.00 Sted: Jysk Musik & Teaterhus, Silkeborg

Papirfabrikken 80

Silkeborg ( mødested oplyses senere ) Pris: Gratis – evt. ledsager ca. kr. 600,Frist: 14. november Tilmelding: Bente Randrup Vasen 10, 7500 Holstebro tlf.: 9742 9811/ 25214345 mail: Bente@Vasenti.dk

Seniorgruppen Århus

Julearrangement Visens Venner underholder på Nilles Kro, hvorefter der serveres stor julebuffet. Drikkevarer er for egen regning.

Dato: Tid: Pris: Frist: Tilmelding:

18. november Kl. 10.30 på Nilles Kro Gratis 12. november kubjerre@mail.dk eller Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro

Seniorgruppen Fyn

Før-julemøde Vi starter med kaffe og kringle. Derefter får vi besøg af den farverige foredragsholder konstabel Brian Møller Lange, Haderslev, der vil fortælle om sine oplevelser i ”Fremmedlegionens tjeneste“, hvor han var i 15 år. Endvidere lidt om jul under fremmede himmelstrøg. Herefter vil vi nyde Frimurerlogens store julebuffet med en øl eller vand - ledsaget af musikalsk underholdning. Eftermiddagskaffe og overraskelser.

Programmet slutter ca. kl. 15.15.

Tid: Sted: Pris:

Frist: Tilmelding:

Fredag den 28. november kl. 9.45 Frimurerlogen, Albanigade 16, Odense Medlemmer kr. 65,-. Ledsager kr. 265,Beløbet indsættes senest 24. november på konto 2376-5495887725 i Nordea Mandag den 24. november Lis Larsen: tlf. 6616 1413 J.E. Jørgensen: tlf. 6616 4484 H. Weber Jeppesen: tlf. 6597 4325 Ingvard Petersen: tlf. 6594 2119 Carl Ove Olsen: tlf. 6611 8158

Seniorgruppen Storstrøm

Seniorgruppen Nordjylland

Julearrangement Vi spiller julebowling og holder efterfølgende julefrokost i Marielyst Bowlingcenter.

Julefrokost i Papegøjehaven, Aalborg Direktør Ernst Trillingsgaard, Aalborg Kongres og Kultur Center, vil causere over ”Mennesker jeg har mødt“, hvorefter vi vil nyde Papegøjehavens julebuffet, der afsluttes med kaffe. Arrangementet slutter kl. 16.00. Grundet budgetmæssige årsager er der ikke – som sidste år – busser og det sædvanlige ”forprang“. Det vil være muligt at købe forfriskninger fra kl. 10.00.

Tid: 25. november kl. 10 Sted: Marielyst Bowlingcenter Transport: Bus Næstved kl. 7.50

Rønnede kl. 8.20

Vordingborg kl. 9.00

Nykøbing F. kl. 9.45 Pris: Kr. 150,00 /kr. 300,00 for ledsagere

Beløbet indsættes på 3348 -3348412329 Frist: 15. november Tilmelding: Grete Fagerberg, tlf. 55 38 72 45

Tid: Tirsdag den 2. december Sted: Papegøjehaven, Europa Plads 2, 9000 Aalborg Pris: Kr. 100. Drikkevarer er for egen regning Frist: 19. november Tilmelding: Hanne Hvidegaard, Gl. Hvidegård, Hvidegårds Ager 5, 9800 Hjørring Betaling: Check eller til konto 9002-456445192

(husk at opgive navn og adresse) Afbud: Hanne Hvidegaard, tlf. 98 91 10 25

Seniorgruppen Sønderjylland

Julefrokost Traditionen tro holdes vores julefrokost den sidste fredag i november måned. I år holdes den på Agerskov Kro. Tid: 28. november kl. 12.00 Busafgang: Sønderborg Kirketorvet kl. 10.10

Broager Kirke kl. 10.25

Nybøl Kirke kl. 10.35

Adsbøl Kirke kl. 10.45

Graasten Banegaard kl. 10.55

Haderslev Hans Plads kl. 10.25

Aabenraa Madevej kl. 10.55

Rødekro Statoil (Vest) kl. 11.10 Sted: Agerskov Kro, Hovedgaden 3, 6534 Agerskov Pris: Kr. 200 Frist: 17. november Tilmelding: Christian Kronika, Vestergade 5, 6310 Broager

Seniorgruppen Ribe

Julearrangement Vi holder julefrokost på Skovpavillonen, Vestergade 23, Holsted. Der vil være musik ved og dans til Bjarne Hansens toner.

Arrangementet slutter kl. 16.30. Bussen kan ikke køre de sidste 200 m gennem skoven til pavillonen, så tag travesko med.

Tid: Sted:

Pris: Frist:

27. november kl. 12.30 Bus fra: Ribe Vandrerhjem kl. 10.30/18.00 Esbjerg Museumsplads kl. 11.00/17.30 Korskroen kl. 11.30/17.00 Kr. 150,- og ledsager kr. 300,- drikkevarer er for egen regning 13. november 2008

Tilmelding: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe.

Mail: midtfenner@stofanet.dk

Betaling: Check, kontant eller til konto i Nordea 2430 6266790293

Seniorgruppen Ringkøbing

Julefrokost i Lemvig Kom og nyd Danmarks største og bedste julebuffet på Hotel Nr. Vinkel i Lemvig.

Husk at medbring gave til ca. kr. 20 Tid: Sted:

Onsdag den 10. december kl. 17 Hotel Nr. Vinkel, Søgårdsvej 6, Lemvig.

(Fra havnen køres ad Standvejen ca. 1,5 km.).

Vi mødes præcist kl. 17 på hotellet.

Pris: Gratis. Dog drikkevarer for egen regning Frist: 28. november Tilmelding: Else Marie Møller. Tlf. 4047 2660, bedst kl. 9-10.

Mail: ecm@kabelmail.dk

"Først til mølleprincippet' følges.

Bowlingaften i Ikast Vi mødes på Big Bowl i Ikast kl. 16.45 og bowler fra kl. 17.00-19.00. Buffet serveres kl. 19.30.

Tid: Onsdag den 19. november Sted: Big Bowl Ikast, Nørregade 2, Ikast.

Pris: Gratis. Drikkevarer for egen regning.

Frist: Søndag den 16. november Tilmelding: Else Marie Møller. Tlf.: 40472660, bedst mellem

kl, 9-10. Mail: emc@kabelmail.dk

"Først til mølle princippet" følges.

➼

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Netværk Sjælland Tur til Lübeck, 25. november

Netværk Midtjylland Novemberhygge i Queens Garden, 21. november

Seniorgruppen Storstrøm Julearrangement, 25 november

Seniorgruppen Hovedstaden Julefrokost, 25. november

Netværk Hovedstaden Julefrokost, 26. november

Årets julekoncert, 30. november

Seniorgruppen Sønderjylland Julefrokost, 28. november

Seniorgruppen Roskilde Julefrokost, 27. november

Netværk Nordjylland Julefrokost i Aalborg, 25. november

Seniorgruppen Århus Julearrangement, 18. november

Seniorgruppen Nordjylland Julefrokost i Papegøjehaven, 2. december

Seniorgruppen Vejle Julefrokost, 24. november

Netværk Syddanmark Stemningsfyldt Københavnertur, 2. dec.

Seniorgruppen Fyn Før-julemøde, 28. november

Seniorgruppen Ribe Julearrangement, 27 november

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Finans november 2008

55

Medlemsservice

Forsikring mod arbejdsløshed

➼ Seniorgruppen Hovedstaden

Julefrokost Vi holder julefrokost på Restaurant Brøndby med underholdning af musikeren Andreas Vago.

Tid: Sted:

Tirsdag den 25. november kl. 11.30 Restaurant Brøndby, Brøndby Stadium 10, 2605 Brøndby (bus S 500 lige til døren samt gode parkeringsforhold) Pris: Kr. 100,- for julebuffet incl. en øl/vand + kaffe (øvrig servering for egen regning) Frist: 17. november Tilmelding: Alex Wagner, Ørnens kvt. 30 B, 2620 Albertslund, på kupon vedlagt betaling i check. Eller på mail alexw@4syd.dk. Samtidig bedes beløbet indsat på konto 1551-2561400213 med afsendernavn.

Hvis ikke du allerede er medlem af a-kassen, er det værd at overveje med den nuværende turbulens i finanssektoren. En måneds dagpenge svarer til det, du indbetaler i kontingent til a-kassen FTF-A på tre år Af Casper K. Villumsen, FTF-A

Det danske dagpengesystem fungerer som en helt almindelig forsikringsordning. Det er blot en forsikring mod arbejdsløshed. Ideen med en forsikring er, at du betaler et fast kontingent, og så er du til gengæld sikret, hvis uheldet er ude. En forsikring er noget, som de fleste mennesker har, men håber aldrig at få brug for.

Et medlemskab af FTF-A koster 365 kroner om måneden (243 kroner efter skat). Det gør medlemskab af FTF-A til en forholdsvis billig forsikring: Det koster ikke mere end otte kroner om dagen efter skat at være medlem af FTF-A, til gengæld kan du få op til 15.230 kroner om måneden i tilfælde af ledighed. Det betyder, at en måneds dagpenge svarer til det, man indbetaler i kontingent i løbet af tre år – et medlemskab af FTF-A kan altså hurtigt vise sig at være en god forretning.

Seniorgruppen Roskilde

Julefrokost Vi kører ud i den dejlige sjællandske natur til en hyggelig kro.

Arrangementet forventes afsluttet kl. 17.00, hvorefter hjemkomst vil ske.

Tid:

Pris: Frist: Tilmelding:

7. november 2 Afgang fra Solrød Station kl. 11.00 Afgang fra Hyrdehøjcenteret, Roskilde kl. 11.30 kr. 50,- .Ledsager kr. 300, 17. november Birgit Cady Larsen, Irishaven 2, 4070 Kirke Hyllinge. Tlf. 4640 4204 eller mobil 23255412.

Betaling bedes indbetalt på konto 31913191551273 med angivelse af navn, eller beløbet kan vedlægges i check.

Seniorgruppen Vejle

Julefrokost Traditionel julefrokost krydret med foredrag om nordiske myter v/Knud Tarpgaard, Vedersø Tid: Sted: Pris:

24. november DGI huset, Willy Sørensens Plads 5, 7100 Vejle kr. 50,00 for medlemmer, kr. 200,00 for ledsagere Frist: 16. november Tilmelding: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum

Betaling vedlægges tilmeldingen i check, eller indsættes på konto 9402 4800340373. Husk at skrive navn i rubrikken "tekst til modtagers kontoudskrift".

56

Finans november 2008

På FTF-A’s hjemmeside, www.ftf-a.dk, kan du læse mere om fordelene ved at være medlem. Du kan også melde dig ind via hjemmesiden.

Meld dig ind nu Reglerne på dagpengeområdet siger, at du skal have været medlem af en a-kasse i 12 måneder – og have haft arbejde – før du har ret til at modtage dagpenge. Så hvis du venter med at melde dig ind til det øjeblik, hvor du står med en fyreseddel i hånden, så er det for sent. På samme måde som hvis du venter med at tegne en brandforsikring, til den dag huset er brændt.

For langt de fleste udgør kontanthjælp ikke noget reelt alternativ til dagpenge, fordi alt, hvad du har af værdier, skal realiseres, før du kan få udbetalt noget som helst.

Måske er du en af dem, som lynhurtigt finder dig et nyt job, hvis du bliver fyret. Men det er ikke altid, at det går lige så hurtigt, som du ønsker. Og hvis ikke det nye drømmejob ligger og lurer lige om hjørnet, så kan det være rart med en økonomisk tryghed, der gør, at du har tid og ro til at tænke dig om og finde det helt rigtige job.

Andre tilbud FTF-A tilbyder ikke kun forsikring mod arbejdsløshed. Gennem de senere år har FTF-A udviklet en lang række tilbud til medlemmerne: Blandt andet jobrådgivning, som er et frivilligt tilbud om professionel rådgivning fx i forbindelse med jobsøgning. Du kan også bruge jobrådgivningen i FTF-A, selvom du er i arbejde, hvis du fx har spørgsmål om karriere eller jobsituation.

Ud over dagpengesatsen på de 15.230 kroner har du mulighed for at tegne en tillægsforsikring.

FTF-A har indgået en aftale med Topdanmark, som gør det muligt at få yderligere op til 24.000 kroner om måneden – ud over dagpengesatsen. Du har mulighed for at skrue din Lønsikring sammen, så den passer til din økonomi og dine behov. Du bestemmer selv, hvor meget du vil forsikres for, hvor længe og hvornår du vil have Lønsikring udbetalt.

IT-nørder er eftertragtede

LĂŚs side 58

Finansjob

Hård kamp om it-medarbejdere Selvom finanskrisen hærger bankverdenen og truer med at overflødiggøre en række bankansatte, er der rift om gode it-medarbejdere. Nykredit og BEC har tilsammen hentet over 300 det seneste år

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk

De fleste kan hive en torsk i land. Det er straks sværere at fange en it-ekspert, selvom det måske er mere nødvendigt. ”Alle har brug for højt kvalificeret arbejdskraft. Det er de samme fisk, man trawler efter, og finanssektoren skiller sig ikke ud“, siger underdirektør i it-brancheforeningen IT-Branchen Henrik Egede.

Ifølge Henrik Egede mangler man 5.000 veluddannede itfolk i Danmark, og det er alles kamp mod alle om at få ansat de gode hoveder. Det gælder også i finanssektoren, hvor man har brug for gode hjerner til at skrue de store systemer ­sammen og til at styre dem.

”Udviklingen i den finansielle sektor er afhængig af ansættelsen af flere it-folk. Nye forretningsområder kræver it-understøttelse, men den teknologiske udvikling skaber også muligheder for nye forretningsområder. Det er en udvikling, der foregår i et stadig stigende tempo”, siger HR-chef hos Bankernes EDB Central (BEC) Hans Laurits Thaning.

Kampagnekrig Underskuddet af it-folk har sendt den finansielle sektor ud i store kampagner for at tiltrække de rigtige medarbejdere og at få medarbejdere nok. Det gælder for eksempel Nykredit og BEC.

Torben fik en ny start En karriere i it-branchen var tæt på at blive udskiftet med forsædet i en taxi, men i sidste øjeblik fik Torben Christiansen chancen for en ny start Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto: Michael Bo Rasmussen

58

Finans november 2008

"Vi vil ikke bare lave ’logo-bingo’, hvor den eneste forskel på stillingsannoncerne er logoet.

Ansøgerne skal kunne fornemme, hvem vi er" Hans Laurits Thanning, HR-chef BEC

De har i det ­seneste år kørt store kampagner for at forøge deres medarbejderstab. Og der bliver virkelig brugt det store skyts. ”Vi tæppebombede nettet, havde annoncer i busser, togskilte, billboards ved motorvejen, husstandsomdelte magasiner”, fortæller Hans Laurits Thaning fra BEC. De dage, hvor det som arbejdsgiver var som at gå ned i et supermarked og købe arbejdskraften, er ovre. ”Vi køber ikke en arbejdskraft. Vi sælger en arbejdsplads. Vi fokuserer ikke på at stille krav, men på at fortælle, hvad der er fedt ved at arbejde hos BEC”, fortæller Hans Laurits Thaning.

Også hos Nykredit har man taget samme massive kampag-

Udsigterne var mildest talt ikke gode for 59-årige Torben Christiansen. Han har været it-mand siden begyndelsen af 80’erne, men havde droppet efterlønnen. Efter at have været arbejdsløs i to år, så var han ved at skifte til taxichauffør, men så blev klicheen om det ’”grå guld’“ til virkelighed. I juni blev han ansat hos Nykredit. ”Jeg blev skideglad. Gudskelov slap jeg for taxijobbet, og fik et, der passer til mine kvalifikationer“, siger Torben Christiansen.

Han er et af de omkring 100 nye it-ansigter, der er dukket op det seneste år. Ansigtet er lidt mere rynket end de fleste nye i firmaet. Hvor de fleste arbejdsgivere ville holde sig borte fra en mand, der er så meget tættere på leverpletter end mælketænder, så var det anderledes med Nykredit. Det lykkedes Torben Christiansen at overbevise dem om, at han var værd at satse på.

nestrategi i brug. Der var brug for medarbejdere i både København og Aalborg, hvor deres to it-kontorer ligger. Kampagnen til omkring en million kroner startede i november-december 2007. ”Vi havde behov for alle typer it-folk. Udviklere, analytikere og projektledere. I enkelte tilfælde måtte der headhunting efter specialkompetencer til”, siger organisationschef Helle Fisker Henriksen.

Matrix-revolution Midlerne til at få ansøgere til at bide på krogen er mange, men ikke alt virker.

➼

Nu arbejder han med forvaltning og vedligeholdelse af programmel. Der er meget, der er helt nyt for ham, så han har været igennem et længere ­træningsforløb. Først etn otte -ugers intro periode, og lige nu står den på træning gennem opgaveløsning. ”Der har hele tiden været en form for uformelt mentor-forløb. Så jeg har hele tiden haft en, jeg kunne spørge fast“, fortæller Torben Christiansen.

Selv om han blev ansat i juni, så kan der gå et år endnu, før han er fuldt produktiv. Det er længe for en mand, der fylder 60 år næste gang. ”Det har været hårdt. Jeg kan godt mærke, at det er sværere at lære nyt nu. Men det går udmærket“, fortæller Torben Christiansen. Han har da heller ikke planer om at finde gyngestolen frem og gå på pension foreløbig. ”Jeg bliver mindst ved til, jeg er 65 år. Gerne 67 år, hvis det er muligt“, siger Torben Christiansen.

Finans november 2008

59

Finansjob

➼

”God løn kan it-folk få mange steder. Det drejer sig primært om arbejdsopgaver, der udfordrer dem”, siger Henrik Egede fra IT-Branchen. Han forklarer, at faglig udvikling og spændende arbejde både tiltrækker og holder på medarbejderne.

Det er Helle Fisker Henriksen fra Nykredit enig i. Hun mener, at matrix-organisationen, de indførte for seks år siden, er et vigtigt instrument til at fastholde medarbejderne.

Organisationsformen gør, at medarbejderne i høj grad selv vælger deres arbejdsopgaver og hvilke projekter, de ønsker at deltage i. Medarbejderne kan skifte på tværs i organisationen og vælge nye opgaver. ”Hvis folk vil lave forvaltning eller udvikling, så er de ikke fastlåst. Vi har stor fleksibilitet på området“, siger Helle Fisker Henriksen.

Samtidig betyder fleksibiliteten, at kemien mellem medarbejdere og chefer hele tiden kan få høj prioritet. Men medarbejderne skal være robuste for at være i en matrixorganisation. De får ofte nye ledere og har et stort ansvar for deres egen arbejdsindsats. Derfor er det også vigtigt at ansætte de rigtige. Nykredit har modtaget 1.900 ansøgninger, men kun ansat små 100.

”Vi er ikke gået på kompromis med vores krav. Det gælder både når det drejer sig om adfærd og teknologisk kompetence“, siger Helle Fisker Henriksen. ”Vi forventer, at medarbejderne tager ansvar for egen læring og hele tiden er ansættelsesegnet“, siger Helle Fisker Henriksen.

Det er naturligvis ikke alle, der bliver hos Nykredit. Der er årligt dog kun otte procent af medarbejderne, der stopper i it-afdelingen.

Humor til nørderne Hos BEC slår de på en organisationskultur, der er uformel, humoristisk og lidt selvironisk. Det fremgår også af BEC’s kampagne, der er lavet i tegneserieform og handler om at være ansat hos BEC. ”Vi vil ikke bare lave ’logo-bingo’, hvor den eneste forskel på stillingsannoncerne er logoet. Ansøgerne skal kunne fornemme, hvem vi er“, siger Hans Laurits Thaning og fortsætter: ”Vi har en god omgangstone og er rare ved hinanden.

Vi har endda sundhedsprogrammer for de ansatte“.

Medarbejder til udlånsafdelingen DLR Kredit A/S i København søger snarest muligt en medarbejder til udlånsafdelingen.

Dit job Dine arbejdsområder vil primært koncentrere sig om behandling af låneansøgninger, kreditvurdering, gennemgang af værdiansættelse af ejendomme, udarbejdelse af låneindstillinger og tilbud på lån samt opfølgning på disse.

Du vil således have tæt kontakt til både aktionærpengeinstitutter, DLR Kredits vurderingssagkyndige og vores kunder.

Det kan du Vi forestiller os, at du er uddannet i et pengeinstitut, i et realkreditinstitut, eller på anden vis har opnået kendskab til den finansielle sektor. Måske er du nyuddannet eller også søger du nye udfordringer efter flere år i branchen.

Jobbet er som udgangspunkt i landbrugsafdelingen, og det er derfor en fordel, hvis du har kendskab til og/eller interesse for landbrugets forhold.

Blandt dine personlige egenskaber lægger vi vægt på selvstændighed, engagement og et godt humør.

Det kan vi Vi tilbyder et job med spændende faglige og personlige udviklingsmuligheder i en finansiel virksomhed, der er inde i en positiv udvikling. Rammerne er et uformelt arbejdsmiljø med rare kolleger samt gode ansættelsesforhold med fokus på blandt andet efteruddannelse. Ønsker du flere oplysninger om jobbet eller DLR Kredit, kan du kontakte afdelingschef Bent Bjerrum på tlf. 33 42 07 56 eller beb@dlr.dk.

Et job for dig?

Vi glæder os til at modtage din ansøgning på job@dlr.dk mærket ”Medarbejder til udlån” snarest.

60

Finans november 2008

Nyropsgade 21· 1780 København V Tlf. 7010 0090 · Fax 3393 9500 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk DLR Kredit A/S er et realkreditinstitut, der finansierer erhvervsejendomme. DLR Kredit beskæftiger for tiden 115 medarbejdere.

Derudover er tilknyttet 55 vurderingssagkyndige. DLR Kredits udlån er på 120 mia. kr.

Hos BEC satser de meget på branding i Roskilde-området, hvor virksomheden ligger. Firmaet er gået ind i en række lokale projekter og er blandt andet sponsor for Roskilde ­Festival. Hele 73 procent af indbyggerne i lokalområdet ­ kender virksomheden, ifølge Hans Laurits Thaning. ”Den finansielle it-sektors kampagner har i det seneste år været mere intense end nogensinde. På det område er de mere aggressive end deres konkurrenter”, vurderer Henrik Egede fra IT-Branchen.

Resultaterne er ikke udeblevet for de to firmaer. Hos BEC spræller det med ’Java-hajer’ og ’Mainframefisk’ i nettet. Af de 960 ansatte er 224 kommet til det seneste år, heraf ca.

200 it-folk. Nykredit regner med at nå målet på 100 nye folk 1. januar 2009 og er i dag omkring 400 it-folk.

Men selvom finanssektoren er en af vinderne i kampen om it-eksperterne, så er der også en hård intern kamp i ­branchen. ”Nogle gange er det vigtigt at have erfaring fra bankverdenen. Visse stillinger kræver næsten den viden“, siger Helle Fisker Henriksen.

Derfor snupper Nykredit ”en del“ fra finanssektoren, mens

BEC regner med, at 30-40 procent af deres ansættelser kommer fra konkurrenter i finanssektoren.

Flere kandidater på vej Jagten på næste generation af nørder er i gang. Både Nykredit og BEC har programmer, der henvender sig direkte til it-­ studerende på universiteterne. Danmark uddanner flere itkandidater end nogensinde før. I 2008 kom omkring 1.000 ind på it-kandidatuddannelserne, hvilket er en stigning på 25 procent i forhold til året før. ”Den nuværende udvikling, hvor opgaver bliver outsourcet, eller medarbejdere fra især Kina og Indien bliver hentet til Danmark, fortsætter“, siger Henrik Egede.

Den såkaldte jobkort-ordning, som gør det muligt at få udvalgte specialister til Danmark, tiltrak i 2006 små 700 ­it-specialister. Men det er ikke nok til at dække behovet i Danmark. ”Uafhængigt af konjunkturer og rationaliseringer så er der stadig brug for it-ansatte. Der bliver en blodig kamp om de folk, der er på markedet“, siger Hans Laurits Thaning. n

Vores kunder er forskellige.

Det samme er vores ledige stillinger

Som Danmarks største firmapensionsselskab har vi faglige udfordringer til dygtige fagfolk inden for mange områder.

Vi har løftet overliggeren i PFA Pension. Flere års ubrudt vækst og gode resultater har ikke alene skabt værdi for vores kunder. Det har også betydet, at vi nu sætter os mere ambitiøse mål end tidligere. Vi vil ikke alene være størst, men også bedst på alle relevante punkter.

Derfor søger vi skarpe, faglige profiler, der kan bidrage til yderligere udvikling. Du er hermed inviteret til at gøre en forskel.

LÆS OM PFA SOM ARBEJDSPLADS OG SE VORES LEDIGE STILLINGER PÅ PFA.DK

PFA Pension Sundkrogsgade 4 2100 København Ø Telefon 70 12 50 00 pension@pfa.dk www.pfa.dk

Bygger på forståelse Finans november 2008

61

Kom godt videre edc.dk

Vi mangler dig - den dygtigste Privatrådgiver!

Vi søger til: .ORDSJ LLAND s 3TORK BENHAVN s + BENHAVN #ITY s (EDEHUSENE s ( J &YN s /DENSE s 'IVE EDC Bent Nielsen A/S

EDC Poul Erik Bech

EDC Poul Erik Bech

Danmarks største ejendomsmæglerkæde udvider sit landsdækkende korps af privatrådgivere. Vi søger derfor nogle af landets bedste boligrådgivere.

Du er sikkert ansat i et penge- eller realkreditinstitut, og værdsætter den daglige kundekontakt og nyder at leve op til kundernes tillid.

Din nye stilling som privatrådgiver hos EDC rummer stor frihed og stort ansvar, da du selv planlægger din tid og dine indsatser for at nå dit budget. Du får fast grundløn og attraktive indtjeningsmuligheder i form af bonusordning.

EDC My House

EDC Vissenbjerg

EDC Kjær & Co.

Vi har stor succes med at rådgive kunderne hjemme hos dem selv, og med udgangspunkt i deres situation anvise individuelle løsninger.

I samarbejde med BRFkredit, tilbyder EDC’s privatrådgivere en bred produktpalette der giver mulighed for at skræddersy finanseringstilbud til alle kundernes behov - hvad enten det drejer sig om køb af bolig, lån til forbedringer, lån i friværdien eller omlægning af eksisterende lån.

Du er meget velkommen til at ringe og høre nærmere om stillingen hos salgs- og produktchef Henrik Ustrup, 33 26 77 66 eller pr. mail hu.110@edc.dk. Ansøgninger bedes sendt pr. mail til job@edc.dk, mærket ‘Privatrådgiver’. Ansøgningsfrist 26.11.2008.

Vi glæder os til at høre fra dig

EDC og BRFkredit står bag dig

EDC Tørring

Kom godt videre

Til GrønlandsBANKENs hovedsæde i Nuuk søges leder til Marketsafdeling Som leder af Marketsafdelingen vil du komme i kontakt med kollegaer i hele banken og udføre/ lede opgaver af meget forskellig karakter. Du vil til stadighed møde udfordringer af intellektuel, menneskelig og teknisk karakter.

Du skal derfor have masser af gå på mod og et stort arbejdspensum. Du vil referere til direktionen.

Dine kompetencer: Jobbet består primært i at være leder for de 4 medarbejdere i afdelingen.

Ledelse er en selvfølgelig del af dig, du kan skabe teamwork omkring alle dagens opgaver – ligesom du finder det naturligt at motivere og udvikle dine medarbejdere.

Din baggrund er typisk nogle års ledelsesmæssig erfaring ligesom du har en bred faglig ballast, hvor du har været vant til at skulle implementere nye systemer og produkter i en afdeling.

Uddannelsesmæssigt er du formentlig cand.merc., cand.oecon., HD eller bankmæssigt velfunderet.

GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut.

GrønlandsBANKEN er en ”fullservice” bank med mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds. Det er BANKENs politik at være teknologisk i front, hvilket sikres i samarbejde med Bankernes EDB Central, PBS etc..

GrønlandsBANKENs balance er på godt 4 mia. kr. og vi er 100 kompetente medarbejdere.

GrønlandsBANKENs aktier er noteret på Københavns Fondsbørs. Læs mere om os på www.banken.gl

Mere omkring opgaverne i afdelingen Opgaverne i Marketsafdelingen spænder vidt og kendskab til nedenstående opgaver vil være et klart plus, men ikke den afgørende forudsætning for din ansættelse, da banken løbende uddanner sit personale: ●

●

● ● ●

Investeringsorienterede aktiviteter, såsom aktionær- og insiderregister, medvirken ved udarbejdelse af årsregnskab, aktionærblad mv.

Implementering af nye love, bekendtgørelser og regelsæt, samt nye IT-systemer fra BEC indenfor fonds-, depot- og udlandsområdet.

Styring af inden- og udenlandsk likviditet.

Betalinger til og fra udlandet, valutaterminsforretninger, udlandslån mv.

Rådgivning og kundekontakt indenfor investeringsområdet, herunder portfolie-managementaftaler.

Sæt dit præg på hverdagen Som daglig leder af Marketsafdelingens skal du være med at til at udvikle afdelingen. Investeringsområdet er et stort og voksende forretningsområde i GrønlandsBANKEN, som der fremover vil være stort fokus på, og hvor du vil være med til at sætte dagsordenen.

For stillingen gælder: Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Grønlands Arbejdsgiverforening og Finansforbundet i Danmark.

Ansøgning Yderlig oplysning om stillingen får hos bankdirektør Martin B. Kviesgaard på telefon +299 34 78 00 (mbk@banken. gl) eller HR-Chef Thomas Nicolajsen (tsn@banken.gl) på + 299 34 78 04 Skriftlig ansøgning bedes sendt til GrønlandsBANKEN, att.: Personaleudvikling, Postboks 1033, 3900 Nuuk eller via e-mail på tsn@banken.gl Vi behandler indkomne ansøgninger løbende.

Få tilsendt vores medarbejder DVD, der beskriver hvordan det er at arbejde i GrønlandsBANKEN og ikke mindst, bo i Grønland med sin familie – kontakt HR Chef Thomas Nicolajsen (tsn@banken.gl)

SPARBANK SØGER ERHVERVSKUNDERÅDGIVER TIL NUUK - GRØNLAND kreditrådgivning. Du kan yde en professionel rådgivning, er salgsorienteret og forhandlingsvant.

PERSONLIG PROFIL Det er naturligt for dig at arbejde selvstændigt, du er tillidsvækkende, har en god portion gå-på-mod og du har lyst til at være en del af et dynamisk team med store ambitioner.

SPARBANK er en kompetent og fleksibel økonomisk rådgiver for både erhvervsvirksomheder og privatpersoner. Gennem «¯ª år er banken vokset støt og er nu repræsenteret med filialer over det meste af Danmark og i Grønland.

SPARBANK er et moderne pengeinstitut, som med afsæt i en ny og spændende forretningsstrategi, er inde i en hastig udvikling. Op mod °ªª medarbejdere glæder sig til at få endnu en udviklingsorienteret kollega på et professionelt hold med en god og uformel omgangstone.

VI TILBYDER Et spændende og udfordrende job, hvor arbejdsmiljøet er bygget på vore kerneværdier som er kompetent, uformel og fleksibel, og som samtidig kan kombineres med store oplevelser i fritiden.

Betalt ud- og hjemrejse for dig og din ægtefælle/samlever samt børn, 1 årlig frirejse Nuuk-Danmark samt betalt bohaveflytning. Der stilles møbleret bolig til rådighed (husleje betales efter Grønlands Hjemmestyres regler). Der sigtes mod 1-3 årig ansættelsesperiode, med mulighed for forlængelse. Se mere omkring det at være medarbejder i Grønland på vor hjemmeside.

ANSØGNING Send din ansøgning snarest til Personaleadministrationen på mail til jobs@sparbank.dk

HAR DU LYST TIL OPLEVELSER FOR LIVET? Vi søger en erfaren erhvervskunderådgiver til at indgå i et team på i alt 7 medarbejdere. Du skal deltage i arbejdet med at servicere en bestående kundeportefølje, samt gennem opsøgende salg være med til at udbygge denne.

FAGLIG PROFIL Vi forestiller os, at du har en solid bankuddannelse eller alternativt er revisoruddannet, og gerne erfaring med regnskabsanalyser og

For yderligere oplysning om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdedirektør Anne-Grethe Laursen på tlf. 00 299 347940 eller mail AGL@sparbank.dk

Íʻ̼»ÈÅ »©Í ÂÉп¾ÅÉÈÎÉÌ´ »¾¿ÆÁ»¾¿ ² § ±²ªª ÍÅÃп Î ³°«° «°«° § À ³°«° «°«¯ § ÑÑѨÍʻ̼»ÈŨ¾Å

Find dit nye job hos BEC

TREI-ÉN

For at være helt ærlige: Vi har haft så meget held med vores rekruttering i det sidste års tid, at vi er lige ved at blive kålhøgne!

Derfor prøver vi nu at slå tre fluer med ét smæk. Hvis dét lykkes, må guderne vide, hvad der sker med vores selvopfattelse…

I dag er vi i BEC over 900 ansatte, der udvikler og drifter it-systemer til finansielle virksomheder – og vi søger stadig flere kolleger.

Vi tilbyder dig de samme gode vilkår som andre arbejdspladser. Men derudover har vi lidt mere at byde på – nemlig vores kultur.

BEC er en professionel, faglig stærk, procesog kundeorienteret virksomhed med fokus på både BEC’s og vores kunders forretning.

Samtidig lægger vi vægt på at have det sjovt med hinanden og med vores kunder. Vi er en succesfuld virksomhed med masser af kunder – og så er vi ikke (særlig) selvhøjtidelige…

lægger vægt på at dyrke det faglige fællesskab, så du har mulighed for at udveksle erfaring og viden med BEC’s øvrige udviklere. Så hvis du er systemudvikler med nogle års erfaring, tilbyder vi dig et job i et fagligt stærkt miljø.

Bliv en endnu bedre projektleder I vores Projektledercenter lægger vi vægt på et lærende og fagligt miljø, der giver dig som projektleder mulighed for at dele viden og udvikle dine kompetencer – især ledelsesdelen og det at kunne manøvrere i organisationen.

Det faglige samarbejde med andre projektledere giver dig mulighed for at udvikle dig i relation til både ledelse og styring af projekter. Er du en erfaren it-projektleder, og vil du udvikle dine kompetencer yderligere, så er du måske den rette til at blive en del af BEC’s Projektledercenter.

Hold øje med os På www.bec.dk/job kan du se vores ledige stillinger. Udbuddet ændrer sig hele tiden, så det kan betale sig at tjekke siden jævnligt.

Hvis vi ikke lige nu har en ledig stilling, der matcher dine ønsker og kompetencer, så kan du tilmelde dig vores jobagent, der giver dig mulighed for at oprette din egen profil og angive dine jobønsker. Så får du direkte besked, så snart vi slår et relevant job op – og du undgår at gå glip af et nyt spændende job…

Kombiner din forretningsviden med it Hos os kan du være med, når vi udvikler de it-systemer, der hver dag bruges af mange rådgivere, kundemedarbejdere, specialister og backoffice-medarbejdere i finansielle virksomheder. For hvis du har en uddannelse og nogle års erfaring fra fx et pengeinstitut eller et pensionsselskab, er du måske BEC’s nye forretningsudvikler eller systemkonsulent.

Indgå i et stærkt udviklingsmiljø Vi giver dig mulighed for at videreudvikle dine kompetencer som systemudvikler. Vi

Læs tegneserien om hverdagen i BEC, og find dit nye job på www.bec.dk/job

BEC Personaleudvikling l Havsteensvej 4 l 4000 Roskilde l 46 38 24 00 l www.bec.dk BEC - Bankernes EDB Central - er et dansk full service it-hus. Vores kundeliste tæller flere hundrede virksomheder inden for bank, realkredit, pension, forsikring mv. Vi er over 900 ansatte, og i 2007 omsatte vi for over 1 mia. kr.

BEC

&/2(!.$,).'3 +/.35,%.4 '%./03,!'

Til Finansforbundets sekretariat søges en erfaren og dygtig konsulent til forhandlingsteamet i afdelingen for rüdgivning og service.

Du vil komme til at indgĂĽ i et lille, men travlt team af forhandlere, der sammen har til opgave at sikre, at der indgĂĽs gode overenskomster og aftaler med sektorens arbejdsgivere, og at der gives en kvalificeret rĂĽdgivning og sparring til forbundets lokale forhandlere i store og smĂĽ virksomheder.

Stillingen krÌver, at du kan arbejde selvstÌndigt, kreativt og med stor faglig akkuratesse i et miljø med mange interessenter fra forbundets centrale og decentrale led. Der stilles store faglige krav og tilbydes et afvekslende og spÌndende job med korte beslutningsveje til forbundets øverste ledelse.

KONKRET VIL JOBBET BESTĂ… I: s )NDGĂ?ELSE AF OVERENSKOMSTER s 2Ă?DGIVNING OM VIRKSOMHEDS overenskomster s 2Ă?DGIVNING OM LOKALAFTALER s 5NDERVISNING AF TILLIDS reprĂŚsentanter.

KVALIFIKATIONER: s 2ELEVANT TEORETISK BAGGRUND s %RFARING I INDIVIDUEL OG kollektiv arbejdsret s &ORHANDLINGSERFARING s +ENDSKAB TIL DEN l NANSIELLE sektor vil vĂŚre en fordel, men ingen betingelse s 'OD SKRIFTLIG OG MUNDTLIG formuleringsevne.

VI TILBYDER: s %T SP�NDENDE OG UDVIKLENDE fagligt miljø s 'ODE MULIGHEDER FOR VIDERE uddannelse og kompetenceudvikling s !TTRAKTIVE L’N OG ANS�TTELSESVIL kür efter intern overenskomst s 4ILTR�DELSE SNAREST

Vil du vide mere, kan du kontakte afdelingschef Jens Chr. Pedersen eller teamkoordinator Svend +RONBORG +RISTENSEN

telefon 32 96 46 00. !.3Œ'.).'3&2)34 $%. ./6%-"%2 3!-4!,%2 &).$%2 34%$ ) 5'% /' !NS’GNING M�RKET vFORHANDLINGS KONSULENTv SENDES TIL &INANSFOR BUNDET !PPLEBYS 0LADS

+Â’BENHAVN + ATT (2 KONSULENT !NNETTE (OLCK ELLER VIA MAIL TIL ah@finansforbundet.dk.

Finansforbundet er en kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforening for 52.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Finansforbundet er et forpligtende fÌllesskab, der understøtter det enkelte medlem i at skabe det bedste arbejdsliv ved at varetage økonomiske, faglige og sociale interesser. Finansforbundet kombinerer et stÌrkt fÌlles vÌrdigrundlag med en decentral struktur, hvor beslutningerne trÌffes tÌt pü medlemmet. Finansforbundets sekretariat har cirka 130 medarbejdere.

Du behøver ikke pakke noget ind ...

Som rådgiver i Jyske Bank behøver du ikke pakke noget ind. Det har vi gjort for dig – i æsker, der inspirerer og knytter bånd til kunderne.

Mellem afdelingerne er der også stærke bånd. Du bliver del af et stærkt netværk af afdelinger, der giver dig både faglig inspiration, personlig udvikling og helt nye karrieremuligheder.

Det er ikke bare ord. Kig forbi og få en god fornemmelse af det hele.

Lige nu søger vi rådgivere, der er

klar til at pakke ud i Jyske Bank.

• Ledere, erhverv til fx Århus, Fredericia og Hammel • Erhvervsrådgivere til fx Grenaa, Nyborg, Vejle og Århus • Bankrådgivere til fx Skanderborg, Skagen, Bryrup, Aalborg og Odense • It-entusiaster til hjemstedet i Silkeborg

Tjek jyskebank.dk/job

Se de mange muligheder på jyskebank.dk/ job. Søg gerne uopfordret – der kommer hele tiden flere spændende job til.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Vi er med dig hele livet, fra det øjeblik du giver os dit ja

I medgang og modgang Vi er med dig, når dit liv ændrer sig. Når du stifter familie, får børn, køber bolig, holder orlov eller skifter job. Kort sagt dækker vi fra det øjeblik, vi smedes sammen. Vi passer på din opsparing i både medgang og modgang. Og vi er der også for at sikre dig og dine nærmeste, hvis der sker dig noget.

FSP Pension er en fleksibel pensionsordning, som du hele tiden kan tilpasse dine behov. Du kan eksempelvis justere din pensionsordning, så den giver dig en højere invalidedækning, mens børnene bor hjemme. Og senere ændre ordningen, så en større del går til opsparing. Valget er dit, og du bestemmer. Vælger du os, lover vi at give dig bedre råd hele livet – både i medgang og modgang.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk