Magasinet Finans nr. 10/2009

Finansforbundets magasin nr. 10, 2009

FUGLETRICKET Den gode rådgiver bruger sin empati, når der kommunikeres med kunden. Er det en papegøje, der godt vil snakke lidt om den seneste håndboldkamp, eller en ørn, der vil have fakta i en fart. Læs side 12

CERTIFICERING PÅ HØJT NIVEAU...

Bliv eksamineret finansrådgiver • Du får en kompetencegivende uddannelse med unik faglig ballast • Du får nye indgangsvinkler til forretningsmuligheder med dine kunder og kobling mellem teori, formidling og praksis • Du få implementeret ny lovgivning i din rådgivning og kan se de nye rådgivningsmæssige aspekter af f.eks. Forårspakken 2.0 Nye hold i Investering og Pension starter henholdsvis januar og februar 2010.

Læs mere på www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 30.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

indhold 12 Kunden vil føle sig forstået Empati – evnen til at sætte sig ind i andres følelser – er i stigende grad et krav til bankrådgivere 16 På ret kurs Finansforbundets bud på, hvordan fremtidige bankkriser kan forebygges

18 En bank lukkes ned I USA lukker myndighederne banker, som var det en hemmelig militær operation

24

Sådan er statens udskæringer

24 Sådan er statens udskæringer Det er endnu ikke lykkedes Finansiel Stabilitet at gøre en kollapset bank rentabel på ny

28 Ny skat på arbejdsredskaber Det kan fra nytår koste dig penge at tage en mobiltelefon eller pc med hjem fra arbejde

30

30 Jeg vil leve mit liv 100 procent Zoë Escher, som arbejder i Nordea, står bag et netværk for kvinder med kultur, sundhed og skønhed i fokus

Jeg vil leve mit liv 100 procent

34 Tema: Klimatruslen En ny stil, hvor bæredygtighed er i fokus, vinder frem i sektoren.

De store banker og forsikringsselskaber fører an.

48 Bankkrak i cyberspace 52 Danske politikere mangler bankskolen Reportage fra forbundets ti velbesøgte medlemsmøder om finanskrisen 64 Finansjob: Fyrede sætter sig på skolebænken

det faste Tema: Klimatruslen

34-35

4-11

Nyheder

7

leder

46-47

globalt

51

bankhistorie

54

spørgehjørnet

56-57

ajour – om FORBUNDET

58-59

arrangementer for ledige og seniorer

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr.10, november 2009. Næste nummer fredag 4. december 2009• Udgiver: Finans­ forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten ­Jørgensen (ansv, redaktør),­ cjo@finans­forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk • Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest 16. november. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Lisbeth Holten

Finans november 2009 3

Nyheder

❜

Hvis en i forvejen høj løn ikke kan motivere til at yde en 100 procent indsats, skal man finde sig et andet arbejde. Jeg har altid haft det grundsyn, at man får sin løn for at yde en 100 procent indsats. Derfor er bonusser unødvendige Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank til Berlingske Business

Hæder til Multidata milliarder mere i banken På et enkelt år har de danske husholdninger øget deres indestående i banken fra 690 milliarder kroner til 741 milliarder kroner.

Stigningen er sket, i takt med at folk har set aktiemarkedet vende vrangen ud, og fyringsvarsler er blevet almindelige igen. ”Man kan selvfølgelig sige, det er sikkert at have pengene i banken, også i øjeblikket, da staten garanterer under bankkrisen.

Men det er ikke nødvendigvis den klogeste investering. Indlånsrenterne er ikke imponerende, og stabsobligationer er stort set lige så sikre og giver en lidt bedre rente“, siger Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank, til Jyllands-Posten.

Multidata, som er ejet af de største danske banker, er af Computerworld kåret til Danmarks bedste it-virksomhed i kategorien ”Svær­ vægtere”. Multidata løb med prisen foran CSC Consulting Group A/S og Nordic Processor ApS, efter at virksomhederne var blevet vurderet på vækst i omsætning, afkastningsgrad, overskudsgrad samt effektivitetsgrad defineret som resultat af primær drift per ansat. Indtil 2003 var Multidata en del af PBS. I dag står virksomheden blandt andet for udbetalingen af løn til 20 procent af alle lønmodtagere i Sverige, Danmark og Norge.

Klager over banker stiger voldsomt Hvor der i hele 2008 blev behandlet 641 klagesager, har ankenævnet en halv snes dage ind i oktober modtaget knap 1.100 klager, skriver Økonomisk Ugebrev.

Den voldsomme stigning i antallet af klager betyder nu, at Finansrådet og Forbrugerrådet, som er organisationerne bag Pengeinstitutklagenævnet, har besluttet at tilføre nævnet ekstra ressourcer i form af yderligere en dommer, så der i fremtiden vil være en højesteretsdommer og to landsretsdommere, som kan sidde for bordenden, når ankenævnet mødes.

4

Finans november 2009

Bankmand 3½ år i fængsel Den 45-årige Kim Mogens Jensen fra Billund er ved Vestre Landsret idømt 3½ års fængsel for groft bedrageri med kundekonti i forbindelse med sine tidligere job som erhvervsrådgiver i henholdsvis Danske Bank og FIH Erhvervsbank. Den 49-årige Erik Nielsen fra Børkop, der medvirkede til bedragerierne, blev idømt fængsel i 2 år.

nyheder

Marianne Jørgensen meldte sig som tillidsmand i Handelsbankens Lynge-afdeling, da hun oplevede bankens kraftige opfordring til at få tillidsmænd i alle filialer

ledelsen vil have Tillidsmænd Foto: Jasper Carlberg

Handelsbanken bakker mere aktivt op om tillidsmandshvervet end de fleste virksomheder. På et halvt år er man således gået fra to til otte tillidsmænd i de filialer af Lokalbanken, som Handelsbanken overtog I Handelsbanken har man længe erkendt, at et stærkt fagligt system er forudsætningen for en ordentlig dialog med medarbejderne. Derfor blev det for næsten 40 år siden skrevet ind i virksomhedens ”bibel“ – Mål og Midler, at tillidsmænd er vigtige, og at virksomheden har en stor interesse i, at alle medarbejdere er repræsenteret af en tillidsmand.

De tidligere medarbejdere i Lokalbanken i Nordsjælland har helt konkret mærket den nye holdning, og det har haft den meget målbare effekt, at der fra at have været to tillidsmænd, da Handelsbanken for cirka et år siden overtog Lokalbanken, nu er otte i de i alt 14 gamle Lokalbanken-filialer.

Fællestillidsmand fra Lokalbanken Steen Brodersen og et par kolleger fra den faglige klub i Handelsbanken besøgte i løbet af foråret alle de tidligere Lokalbanken-filialer.

Samtidig signalerede de lokale ledere deres ønske om at få en tillidsmand som medspiller.

Det gav meget hurtigt resultater. ”Og der er et par mere på vej. Når tillidsmandsvalget er overstået, er jeg ret sikker på, at vi har mindst 10 tillidsmænd“, siger Steen Brodersen, der ser det kommende valg som en kærkommen lejlighed til at følge succesen op. ”Vores mål er en tillidsmand i hver af Han-

delsbankens 53 filialer, fordi de er forudsætningen for en god dialog. Tillidsmændene skal med om bord, inden beslutningerne bliver taget, og de skal med så tidligt, at problemerne slet ikke når at udkrystallisere sig“, siger personalechef i Handelsbanken AnnMari Agerlin, der også fortæller, at rigtigt mange ledere i Handelsbanken har en baggrund som tillidsvalgte, ikke mindst på grund af den gode uddannelse, der følger med hvervet. ”For os er det naturligt, at alle holdninger bliver repræsenteret, og det er en naturlig måde at tage beslutninger på. Selvfølgelig er vi klar over, at der er forskellige vinkler og roller. Men grundlæggende har vi den samme interesse: at det går godt for banken“, siger Ann-Mari Agerlin.

Marianne Jørgensen er én af de nye, der valgte at stille op, da ledelsen tilkendegav, at målet var en tillidsmand i hver afdeling. ”Det kunne jeg da kun bakke op om, så jeg meldte mig. Også fordi jeg tror, det er en rigtig god måde at lære Handelsbankens kultur bedre at kende på, og for at være med til at bringe kulturen videre til mine kolleger“, siger Marianne Jørgensen, tillidsmand for syv kolleger i Lynge Afdeling.

Marianne Jørgensen er endnu så ny, at der ikke har været sager. Men der har været holdt et fællesmøde for alle tillidsmænd i Handelsbanken, som hun opfattede meget positivt. ”Her deltog blandt andet vores personalechef, Ann-Mari Agerlin, og vi fik virkelig indtryk af, at Handelsbanken tager den åbne dialog alvorligt og lytter. Så indtil videre er alle mine forventninger indfriet“.

I den omstillingsproces, medarbejderne fra den tidligere Lokalbanken er igennem, er det af særlig stor værdi med flere tillidsmænd. ”Ledelsen har signaleret, at vi ikke skal frygte for vores job, så der er ikke utryghed i den forstand, men der er en ny kultur, der er nye forretningsgange, nye systemer, ny organisation og en finanskrise oven i det hele. Det kan ikke undgås, at nogle bliver utrygge og stressede. Så tillidsmændene har også en helt konkret opgave i dagligdagen med at spotte, hvordan arbejdsmiljøet er, og hvordan den enkelte medarbejder har det“, siger Steen Brodersen. /ET

Der er tillidsmandsvalg i november på alle arbejdspladser med finansforbundsmedlemmer. Læs mere på finansforbundet.dk.

Finans november 2009

5

nyheder

Trivsel trods krise Over 2.000 har mistet deres job siden finanskrisens begyndelse for halvandet år siden. Medierne har været efter dem. De udsættes oftere for aggressive kunder, og en del presses til at arbejde over.

Men på trods af alt dette, er trivslen god på de finansansattes arbejdspladser, viser en rundspørge, som Finansforbundet har foretaget blandt 721 medlemmer i september. 47 procent svarer ”passer i høj grad” til udsagnet ”Jeg trives godt på min arbejdsplads for tiden”. 39 procent svarer ”passer nogenlunde”, 10 procent svarer ”passer i mindre grad”, mens tre procent slet ikke trives.

❜

Vi ser faktisk Amagerbanken som en meget professionel bank inden for det meget udskældte ejendomssegment. Vi vil gerne støtte op om Amagerbanken, og vi har i Finansgruppen-regi fået en stor pose penge ind i en anden sammenhæng Direktør Jesper Thullin, Finansgruppen

På spørgsmålet ”Tager man sig godt af de ansatte på din arbejdsplads” svarer 76 procent ”altid” eller ”ofte”, 19 procent svarer ”nogle gange”, fire procent ”sjældent”, mens kun en procent mener, at man aldrig tager sig godt af de ansatte på arbejdspladsen

Danske banker blandt verdens mest kriseramte Danske bankers sundhed er det seneste år forværret i et langt hurtigere tempo end i banker i de fleste andre lande, viser en rapport fra World Economic Forum, der kigger verdens finansielle sektorer efter i sømmene. Fra en placering som nummer fem i verden i 2008 er de danske pengeinstitutter i år drattet ned til en placering som nummer 49 blandt de 133 lande.

Kun otte andre lande har haft en større tilbagegang. På en skala fra et til syv, hvor syv er det bedste, er Danmark faldet fra 6,7 til 5,6.

PBS fusionerer med BBS og Teller Inden udgangen af 2009 ventes Norske Nordito AS og danske PBS Holding A/S formelt at underskrive den fusionsaftale, som man sidst i september meddelte offentligheden, at man er på vej med.

Fusionen, der omfatter BBS, Teller og PBS, som er tre førende nordiske virksomheder inden for betalingskort, betalingsløsninger og informationsudveksling, træder i kraft i første kvartal 2010. Ud over at blive en attraktiv partner for europæiske finansielle institutioner og virksomheder bliver den nye virksomhed også en stærkere partner for eksisterende kunder, i og med at den vil kunne understøtte deres forretninger, nationalt såvel som på de nordiske og europæiske markeder. Fusionen har ifølge PBS’ fællestillidsmand, Frank Olsen, ingen negativ indflydelse på beskæftigelsen i firmaerne.

6

Finans november 2009

leder

❜

indflydelse på regulering af sektoren kræver, at man spiller med

Sammen skal vi sætte kursen Næstformand Michael Budolfsen, formand Allan Bang og næstformand Kent Petersen

Er det finansforbundets opgave at bekymre sig om sektorens fremtid? Ja, det er det – også! Finansforbundet har godt 50.000 medlemmer, som har deres daglige arbejde i finansvirksomheder, og naturligvis en åbenlys interesse i at bevare og udvikle disse arbejdspladser, så vores medlemmer får nogle fornuftige vilkår.

Det er en af grundene til, at vi har udarbejdet en samlet plan for regulering af den danske finanssektor. Planen indeholder 16 konkrete forslag (se side 16-17), som er lige til at sætte i værk, og den er afleveret til politikere og samtlige aktører i sektoren – blandt andre Finansrådet, Forbrugerrådet og Finanstilsynet. Planen udgør et sagligt grundlag for den nødvendige seriøse og konstruktive drøftelse af, hvordan vi regulerer sektoren, så vi undgår at gentage de fejltrin, der skabte krisen. Og hvis det står til Finansforbundet, skal den drøftelse hurtigt munde ud i handling.

Sektoren har aldrig været glad for regulering udefra. Men de kritisable forhold i sektoren, som krisen har afsløret, viser med al tydelighed, at det ikke fungerer med selvjustits alene. Finanssektoren er en vigtig del af samfundets infrastruktur, og den repræsenterer tusindvis af arbejdspladser, og derfor kan vi ikke alene overlade det til sektoren at regulere sig selv. Dermed ikke sagt, at sektoren skal udelukkes fra indflydelse på, hvordan reguleringen skal skrues sammen. Naturligvis skal den have indflydelse! Men det kræver altså, at man spiller med. Og indtil nu har Finansrådet, som jo er sektorens talerør, stukket hovedet i busken.

Finansforbundet opfordrer Finansrådet til at komme ind i kampen og bidrage til, at vi får skabt nogle rammer for sektoren, som både samfund, medarbejdere, kunder og sektoren selv kan være tilfredse med. En lignende opfordring vil vi gerne sende til Forbrugerrådet, der har en vigtig aktie i sektoren på kundernes vegne. Når vi foreslår certificering af rådgiverne og mærkning af strukturerede investeringsprodukter, så er det jo i høj grad for at sikre kunderne.

En sidste opfordring skal gå til politikerne, som indtil nu alene har grebet fat i mere eller mindre inferiøre ­hjørner i stedet for at se på en samlet løsning for sektoren. Alle kan vel være enige om, at finanssektoren har vist sig at være en hjørnesten i samfundets infrastruktur. Lad os sammen sikre, at den kan bære i fremtiden. n

Finans november 2009

7

nyheder Foto: Stig Stasig

20

procent flere ledige på en måned

Alternativ markedsføring It-nørder er også til sjov og ballade og udfordringer, lyder budskabet fra BEC, som tirsdag 29. september holdt åbent hus for 110 itstuderende fra ITU, DTU, KU og RUC. Formålet var at vise de studerende, hvad man beskæftiger sig med som udvikler eller projektleder eller i andre jobfunktioner på BEC. Og it-virk-

8

Finans november 2009

somheden er overbevist om, at den ikke vil blive overset af de studerende, når de om få år skal ud at søge job. Alle gæster blev nemlig tilbudt en rappelling ned af BEC’s femetagers bygning, hvilket er en oplevelse, man ikke lige glemmer.

Fra juli 2009 til august 2009 steg ledigheden blandt Finansforbundets medlemmer fra 773 til 929 svarende til en stigning på hele 20 procent. Det er det højeste ledighedstal blandt Finansforbundets medlemmer siden marts 2007. Tallene dækker dog ikke over nye fyringer, men skyldes, at en del af dem, der fik en fyreseddel i foråret, nu er færdige med deres fratrædelsesordninger og derfor ryger ind i a-kassesystemet.

Ledighedsprocenten blandt Finansforbundets medlemmer i a-kassen FTF-A er 2,06 i august. Det er dog stadig væsentlig lavere end den landsgennemsnitlige ledighed, der i dag ligger på 3,7 procent. ”Den voldsomme stigning, der har været i ledigheden igennem det sidste år, udtrykker meget godt det, der sker i branchen; til dels de mange fyringer, der er sket igennem massefyringer, dels at der er løbende drypfyringer fra branchen”, siger Kent Petersen, formand for FTF-A og Finansforbundets næstformand.

Han understreger dog også, at ledighedsprocenten alt taget i betragtning er meget lav, især i forhold til landsgennemsnittet: ”Det udtrykker således også, at vores system virker, at vi er gode til at få folk i arbejde igen, hvilket skyldes det gode arbejde, der er imellem Finansforbundet og FTF-A. Det er det positive i det her, men det er klart, det er da altid bekymrende at se en voldsom stigende ledighed”.

Ledighedstallet ventes at stige endnu mere i de kommende måneder, når afskedigede medarbejdere fra finansvirksomhederne i sommermånederne melder sig ledige, når deres fratrædelsesperiode udløber. Senest har Sydbank afskediget 15 og Spar Nord Bank fem medarbejdere. Finansforbundets opgørelse over fyringer viser, at 2.015 er afskediget siden krisens start i foråret 2008. /SF

nyheder

kønskvotering i bestyrelsen Foto: Territorium

Foreningen Erhvervskvinder vil have indført kvoter for kvinder i bestyrelserne, hvilket man i et brev har gjort ligestillingsminister Inger Støjberg (V) samt partiernes ligestillingsordførere på Christiansborg opmærksom på. ”Vi er nødt til at tvinge det her igennem, hvis kvinderne skal have mulighed for at vise, hvad de kan. Vi har at gøre med systemer og mekanismer, der er så fastlåste, indgroede og gammeldags, at der ikke sker noget, hvis ikke der bliver grebet ind fra centralt hold”, siger foreningens formand, Charlotte Pontoppidan

Vest, i en pressemeddelelse, som Ritzau viderebringer.

Ifølge en optælling i Berlingske Nyheds­magasin fra 2008 blandt 170 børsnoterede danske virksomheder udgjorde kvinderne kun 5,6 procent af bestyrelsesmedlemmerne.

I Norge har det siden 2008 været lovpligtigt at have 40 procent kvinder i bestyrelserne. Den norske kvoteordning har betydet, at antallet af kvinder i bestyrelserne er steget fra omkring 200 til omkring 1000.

Samtidigt sidder der i dag 67 danske kvinder i de norske bestyrelser./CJO

hvis du en dag mister jobbet

er kU rs

Meld dig ind i FTF-A, Finansforbundets a-kasse, på www.ftf-a.dk. Eller ring 70 13 13 12.

jO

Bs

ø

g

N iN

g

er din a-kasse klar MeD førstehjælp til Dig!

8987_ann_kampagne_215x126_01.indd 1

11/03/09 15:49:03

Finans november 2009

9

nyheder

finanskrise eller brise?

På IT-klubbens årsmøde var fyringer og finanskrise et af de store emner, og der var ikke enighed om, hvor hårdt medlemmerne var ramt

10

Finans november 2009

folkenes harme over multimedieskatten ned.

Den rammer de fleste af de 5.139 it-medlemmer af Finansforbundet. Den er heller ikke populær hos formandskabet, men man har ikke mødt forståelse for forbundets holdninger i det politiske system. (Læs side 28-29) Ud over de politiske indspark fra næstformændene var der flere visionære oplæg om fremtiden. Underdirektør Henrik Egede fra IT Branchen talte om it-arbejdspladsernes kendetegn nu og fremover. Jesper Glogauer, der er underdirektør i Bankdata, fortalte om deres visionsprojekt, de har sammen med Innovation Lab. Endelig lod den hurtigtalende Preben Mejer fra Innovation Lab tungen spurte fra grøn it over multitouchskærme til paraplyen, der selv aflæser vejrudsigten og lyser, når det regner. En verbal tour de force gennem fremtidens teknologi, der var det sidste på programmet, før deltagerne kunne forsvinde ud i den lette efterårsbrise./JSI

Jesper Glogauer, underdirektør i Bankdata, fortalte om fremtidens virtuelle bank på IT-klubbens årsmøde.

Foto: Jasper Carlberg

Hvor hårdt vinden blæste i lokalerne på Applebys Plads den 26. oktober, kan være svært at vurdere, men indlæggene fra Finansforbundets to næstformænd skabte bølger af en vis størrelse på IT-klubbens årsmøde. Kent Petersen mente, at it-folkene var sluppet forholdsvist nådigt gennem krisen. Han gjorde i sit indlæg opmærksom på, at bortset fra omkring 140 fyringer i Danske Bank så har der ikke været større it-fyringsrunder i finanssektoren.

Kent Petersen mener, at der stadig vil være et stort behov for it-medarbejdere, så virksomhederne holder på deres folk. ”Jeg vil ikke udelukke, at der er virksomheder, der tænker kortsigtet. Men set i forhold til branchen er det meget få, der har mistet arbejdet. Der er ikke fyret medlemmer i nævneværdigt antal“, sagde Kent Petersen.

Michael Budolfsen ser optimistisk på situationen fremover. ”Ser vi 3-5 år frem, vil der igen være mangel på it-folk”, vurderede Michael Budolfsen.

Der blev fra flere af de omkring 40 deltagere i salen dog givet udtryk for mere bekymring over situationen. Et medlem gjorde opmærksom på, at de fyrede i Danske Bank ikke havde haft let ved at finde nyt arbejde.

Så de optimistiske toner ændrede dog ikke ved, at sidste års væddemål mellem næstformand Kent Petersen og Jan Olsen fra IT-klubbens bestyrelse om, hvorvidt it-medlemmerne ville mærke til finanskrisen, blev vundet af Jan Olsen. Næstformanden havde ellers været skråsikker på, at finanskrise kun blev til finansbrise for it-ansatte. Nu går seks flasker italiensk rødvin af fin kvalitet i Jan Olsens retning.

Den kunne måske bruges til at skylle it-

NYT

PR

U OD

KT

Sparinvest giver dig adgang til de nye aktiemarkeder Med Sparinvest Nye Aktiemarkeder får du nu adgang til investeringer i aktier fra de nye markeder. Investering i de nye markeder er ikke en forbigående trend, men derimod en investeringsmulighed, som kan bidrage til bedre risikospredning og højere langsigtede afkast.

Udviklingen går stærkt på de nye markeder, men det betyder også, at risikoen kan være højere. Derfor er en af nøglerne til succes en lang horisont og en fornuftig risikospredning.

I Sparinvest fokuserer vi på de langsigtede resultater, og med Nye Aktiemarkeder får du adgang til en bred vifte af selskaber fra de nye markeder. Afdelingen introduceres i perioden fra den 2. november til og med den 14. november, hvor du kan købe beviserne uden kurtage til kurs 102,25.

n Få meget mere at vide på nyeaktiemarkeder.sparinvest.dk.

rådgivning

Kunderne vil føle sig forstået

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Lisbeth Holten

Empati – evnen til at sætte sig ind i andres følelser – er i stigende grad et kunde- og ledelseskrav til bankrådgivere. Hvis du ikke har fået evnen indpodet i barndommen, skal du ikke fortvivle: Empati kan læres

”Jeg kan se, at du bliver vred over det her. Jeg vil gerne prøve at forstå, hvorfor du bliver vred – og om jeg kan ændre på noget, så vi får en bedre samtale“.

Et bud fra psykolog Frank Lyngholm på, hvordan du som bankrådgiver kommunikerer, at du har empati – evnen til at sætte dig ind i andres følelser. Og vilje til at handle på den indsigt, empatien giver dig.

Empati er en evne, som efterspørges stadig oftere i job­ annoncer på niveau med faglige færdigheder. Og med god grund, siger Frank Lyngholm, der er leder af Institut for Empatisk Ledelse i Århus: ”Empati blev tidligere betragtet som en blød værdi og ikke noget, der havde indflydelse på bundlinjen. Men det ved vi i dag, at den har – empatisk ledelse og empatiske medarbejdere har en positiv indflydelse på det resultat, en virksomhed kan opnå“.

Blandt andet i mødet med kunder kan empatiske evner gøre stor forskel. Når det gælder bankkunder, har de i stigende omfang en forventning om at blive mødt af en bankrådgiver, som de kan opnå god kemi med, siger privatkundedirektør Peter Beck, Nordea: ”Bankkunder er mere krævende i dag end tidligere. Får man ikke, hvad man ønsker et sted, går man bare et andet sted hen.

Derfor er det vigtigt, at bankrådgiveren kan sende på den rigtige kanal til den enkelte kunde og aflæse, hvad det er for en type, man står over for, og hvordan man bedst snakker med vedkommende“.

Kunden er en fugl Privatkundedirektøren har i det seneste år fået flere hen­ vendelser end tidligere fra kunder, som ikke syntes, der var god kemi mellem dem og bankrådgiveren.

12

Finans november 2009

”Kunderne er lidt beklemte over at henvende sig. De er bange for, at det kan få konsekvenser for bankrådgiveren, men det er ikke noget problem – vi har mange rådgivere og kan finde en anden, der giver et bedre match. Vi arbejder også på at få bankrådgiverne selv til at sige til, hvis de har dårlig kemi med en kunde. Det må man ikke betragte som et nederlag; personligheder kan være så forskellige, at det er bedre, at en anden overtager kunden“, siger privatkundedirektøren.

I Nordea har mange af medarbejderne fået udarbejdet en såkaldt DISC-profil, der giver indsigt i egne og øger indsigt i andres adfærdsmønstre. Bogstavkombinationen står for: Dominans, Social indflydelse, Stabilitet og Competence. Pro­ filerne drager paralleller til fugle – man kan være ørn med overblik og hurtig til handling, papegøje, der snakker sig til løsninger, blid due, der foretrækker at gøre, som man plejer – eller ugle, der vil undersøge alting grundigt, før der træffes beslutning. Og dette fuglegalleri opfordres bankrådgiverne til at trække på, når de står over for en ny kunde – eller allerhelst i forberedelsesfasen, før de står over for den nye kunde. ”Rådgiveren skal bruge sine empatiske evner til at sætte sig ind i, hvordan kommunikationen bør være – er det en papegøje, som godt vil snakke lidt om den seneste håndboldkamp, eller en ørn, der vil have fakta i en fart?“, siger Peter Beck, der oplever, at fugletricket kan få den empatiske værktøjskasse til at åbne sig.

Empati skal der til Også hos Sparekassen Sjælland har medarbejderne fået ud­arbejdet kompetenceprofiler. Der arbejdes med personlig udvikling med afsæt i enneagrammet, som tæller ni forskellige personlighedstyper – eksempelvis skeptikeren og fredselskeren – og kortlægger blandt andet evnen til at forstå andre og

➼

”Rådgiveren skal bruge sine empatiske evner til at sætte sig ind i, hvordan kommunikationen bør være – er det en papegøje, som godt vil snakke lidt om den seneste håndboldkamp, eller en ørn, der vil have fakta i en fart?

Privatkundedirektør Peter Beck, Nordea.

Empati læres i barndommen Det er afgørende for din evne til at føle empati og sætte dig i andres sted, at du selv er blevet mødt med forståelse og medfølelse som lille barn.

Vi fødes med evnen til at føle for andre. Den sidder forrest i hjernen, nærmere bestemt i den præfrontale cortex, men den skal stimuleres. Bliver den ikke det, f.eks. hvis moren har en fødselsdepression, kan der måles mindre aktivitet i dette område.

Forskere fra Havard University i USA har desuden fundet ud af, at personer med skader på den præfrontale cortex ikke får lavere intelligenskvotient, men bliver ude af stand til at føle empati for andre mennesker – de opfører sig kynisk.

Det er muligt til en vis grad at aktivere sine egne empatiske evner, har undersøgelser vist.

Hvis man beder forsøgspersoner forestille sig, hvordan de selv vil have det i en given situation,

mens de ser den udspille sig, reagerer de meget stærkere både fysiologisk og verbalt, end hvis de bare bliver bedt om at iagttage, hvad der sker.

Tegn på empati er, at du er nærværende og opmærksom, viser interesse for det, kunden fortæller, og gør dig umage med at forstå og indleve dig i kundens perspektiv.

Finans november 2009

13

➼

deres motiver. Der er ingen tvivl om, at empati er blandt de særdeles vigtige kompetencer, ikke mindst i krisetider, siger HR-konsulent i banken Bettina T. Krohn: ”Uden empati er det svært at forestille sig, at man kan være god til at samarbejde eller tale med kunderne. Det er blevet endnu vigtigere at have evnen til at udvise forståelse, fordi vi desværre i krisetiden har været nødt til at kommunikere flere kedelige budskaber. Det stiller krav til de empatiske evner at få det kommunikeret på en god og konstruktiv måde“.

De empatiske evner vurderes også til jobsamtaler, fortæller Bettina T. Krohn. F.eks. ved at der ridses en tænkt situation med en kundetype op, og jobansøgerne spørges, hvordan de vil tackle kunden i den situation.

Opmærksomhed på de empatiske evner på en arbejdsplads er altid et plus, mener psykolog Frank Lyngholm, der tilbyder ledere og ansatte kursus-/terapiforløb og typisk bliver konsulteret, når der er seriøse samarbejdsproblemer i en virksomhed. ”Når der er bevidsthed om de empatiske evner på en arbejdsplads, er man kommet et stykke af vejen. For empati kan læres, men ikke ved at læse en bog eller tage et hurtigt kursus – empati skal føles og opleves af den enkelte. Man skal lære at mærke, registrere og være bevidst om sine egne reaktioner for at blive et mere empatisk menneske“.

Rumme kundens følelser Evnen til at genkende og forstå andres følelser grundlægges i de første leveår, forklarer Frank Lyngholm: ”Hvis man eksempelvis vokser op med en mor, der siger: ”Du er altid så sur!“, når man er ked af det, i stedet for at trøste og vise medfølelse, slæber man det med sig over i sine

voksne relationer og kommer selv til at mangle empati. Når man bliver bevidst om det, kan man bedre forstå sine egne reaktioner og dermed også bedre håndtere dem. F.eks. kan man blive i stand til at rumme andres vrede og bevare roen i stedet for selv at blive rasende og fare op, som man plejer“, siger psykologen.

Oplever man den forskel, føles det ofte som en sejr, fordi man tager hånd om situationen og lander den på en frugtbar måde. ”Man vokser personligt, hvis man med empati bliver i stand til at undgå ubehagelige situationer – og måske både kan holde på en kunde og indkassere et anerkendende nik fra en kollega“, pointerer Frank Lyngholm.

Grænser for empati Ikke alle er interesseret i at rumme andres vrede – f.eks. fordi de vil føle det ydmygende at formulere sig som i eksemplet i indledningen af artiklen. ”Når vi støder på en grænse, og et menneske siger fra, respekterer vi den altid. Men selv om der er grænser for, hvad man vil ændre, er det altid en fordel at kende baggrunden for de reaktionsmønstre, man har“, siger psykologen.

Han oplever ikke sjældent, at et menneske har en anden opfattelse af sine empatiske evner end omgivelserne. ”Nogle er meget realistiske, andre har en forestilling om, at de er meget empatiske, men er det reelt ikke“, siger Frank Lyngholm. Han har stået over for mennesker, der har måttet opgive at blive mere empatiske – men alene bevidstheden om, hvorfor de ikke er det, har gjort en forskel for dem og deres omgivelser. n

Styrk din empati – mærk dig selv Ifølge psykolog Frank Lyngholm begynder evnen til at udvise empati med at forstå sine egne følelser og give dem plads: Brug vejrtrækningen. Hvis du oplever noget, der presser dig følelsesmæssigt, så forsøg at falde til ro med dybe, rolige vejrtrækninger.

Mærk dig selv. Gå lidt for dig selv, og mærk efter i kroppen, hvordan den fysiske følelse, der er forbundet med den ubehagelige situation, er.

14

Finans november 2009

Giv dig selv lov til at reagere. Accepter følelsen, og opdag, hvilken reaktion den motiverer i dig. Er det f.eks. stor vrede, så slå i en stol eller lignende for at dampe af. Stor vrede hindrer nemlig let evnen til at reflektere over det, som er foregået, og refleksion er en af empatiens forudsætninger.

Det sidste pensionsår har ikke været det sjoveste.

Men du kan godt begynde at finde smilet frem igen Pensionsopgørelserne har for mange været dyster læsning det sidste år, men nu begynder de at se lysere ud. Og den udvikling kan du ligeså godt vænne dig til, hvis du er medlem af Bankpension.

På trods af krisen har vi nemlig holdt fast i den offensive og langsigtede strategi, som de seneste 15 år har givet os et af branchens højeste afkast. Og det giver nu pote.

Siden årsskiftet har vi alene på aktierne opnået et afkast på 22,4 %, og vi er inde i en periode med stabilt stigende vækst. Så du kan roligt finde smilet frem igen og se frem mod en sjovere pension.

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en

pension Finans november 2009

15

kriseberedskab

Finansforbundet kommer som den første aktør i finanssektoren med et samlet bud på, hvordan man med krav og regulering af kunderådgivning, ledelse, aflønning, tilsyn, bankpakkerne og beskatning kan forebygge nye bankkriser. ”Ingen af forslagene skader pengeinstitutternes konkurrenceevne”, understreger næstformand Michael Budolfsen

På ret kurs Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Banksektoren har fået masser af høvl i offentligheden det seneste års tid. Og bankrådgiverne er som samlet gruppe i særdeleshed blevet hængt ud og gjort til syndebukke for ikke at have rådgivet kunderne godt nok.

Og det er ikke helt retfærdigt, mener Finansforbundet, der som den første aktør i sektoren nu er klar med et samlet udspil; ”På ret kurs“ til, hvordan man med krav til kunderådgivning, ledelse og tilsyn samt regulering af aflønning, bankpakker og beskatning kan forebygge nye bankkriser. ”Der fokuseres meget på rådgivningen i medierne, men forkert eller mangelfuld rådgivning af kunderne er kun en lille del af problemet. Vi vil gerne være med til at øge rådgivernes kompetencer med en certificeringsordning, men der er også behov for at kigge på en række andre ting”, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, og nævner som eksempel, at de pligtige revisionsudvalg bør afskaffes og erstattes af risikoudvalg, fordi det er manglende vurdering af risici, som er skyld i de bankkollaps, vi har oplevet i Danmark.

16

Finans november 2009

Brug for handling nu Et tredje af de i alt 16 forslag, som Finansforbundets reguleringspakke indeholder (se dem her på opslaget), går på, at Finanstilsynet efter virksomhedsbesøg udarbejder en rapport til generalforsamling/repræsentantskab, der bredt set giver et billede af tilstand og udfordringer for virksomheden, således at generalforsamlingen/repræsentantskabet har mulighed for at gå i dialog med virksomhedens ledelse og vurdere kom­pe­­tencesammensætningen i bestyrelsen.

Michael Budolfsen understreger, at ingen af de 16 forslag har nogen negativ effekt på pengeinstitutternes konkurrenceevne i forhold til udenlandske konkurrenter. Derfor håber han, at forslagene vil blive positivt modtaget af politikere, virksomheder og andre aktører i den finansielle sektor. ”Politikere og sektor kan ikke bare sidde med hænderne i skødet og vente på EU. Der er brug for, at vi handler nu, mens krisen er i frisk erindring. Det er på den baggrund, at vi præsenterer vores bud på regulering af sektoren”, siger Michael Budolfsen. n

16 skridt mod en bedre finanssektor 1. Der indføres en certificering af finansiel rådgivning,

9. Finanstilsynet skal fokusere stærkere på strategiske og

således at rådgivning af privatkunder skal foretages af en rådgiver med kompetencer på niveau med European Financial Adviser.

operationelle risici i den finansielle virksomhed, og Finanstilsynet skal til stadighed have kompetencer på risikoområdet.

2. Alle strukturerede investeringsprodukter, der udbydes

10. De pligtige revisionsudvalg afskaffes, og der nedsæt-

til salg af finansielle virksomheder. skal indeholde en varedeklaration. Varedeklarationen skal udarbejdes af en instans, der eksempelvis kan være sammensat af Finanstilsynet, Forbrugerrådet og Finansrådet. Deklarationen skal indeholde en rating af produktets kompleksitet og produktets risiko samt en beskrivelse af, hvilken kundetype produktet primært vil være rettet mod.

tes i stedet risikoudvalg, hvori formanden skal have indsigt i risikostyring af finansiel virksomhed.

3. Der indføres transparens i priserne på produkterne i

den finansielle sektor. Det skal være synligt for kunderne, hvilke aftaler den finansielle virksomhed har om produktsalg – for eksempel provision til virksomheden fra samarbejdspartnere.

4. Bankerne forpligtes til at betale erstatning til kun-

derne, når Pengeinstitutankenævnets kendelse giver kunden medhold i klagen.

5. Bestyrelsen skal i årsrapporten beskrive kompeten-

cerne i bestyrelsen i forhold til virksomhedens strategiske udfordringer, samt hvordan virksomheden arbejder med udvikling af kompetenceniveauet i be­styrelsen.

6. På dette grundlag skal generalforsamlingen sikre sig,

at bestyrelsen har de rette kompetencer i forhold til de brancher, segmenter og geografiske markeder, som virksomheden er forretningsmæssigt involveret i.

7. Optionsprogrammer til topledelsen skal baseres på

langsigtede incitamenter.

11. Finanstilsynet skal i højere grad træde ind i rollen som

konsulent for bestyrelserne – herunder kunne agere som sparringspartner for bestyrelserne.

12. Finanstilsynet udarbejder efter virksomhedsbesøg en

rapport til generalforsamling/repræsentantskab, der bredt set giver et billede af tilstand og udfordringer for virksomheden, således at generalforsamlingen/repræsentantskabet har mulighed for at gå i dialog med virksomhedens ledelse og vurdere kompetencesammensætningen i bestyrelsen.

13. Forbud mod udbyttebetaling ophæves. Dermed side-

stilles aktieselskaber med garantsparekasser, da det nuværende forbud ikke gælder renteudbetaling på garantkapitalen hos sparekasserne.

14. Der etableres et statsligt selskab, hvori statens aktier i

finansielle virksomheder placeres.

15. Det statslige selskab etableres med en professionel

bestyrelse, der varetager statens interesser i investeringen, og der udarbejdes en exit-strategi.

16. Lønsumsafgiften afskaffes og erstattes af en omsæt-

ningsafgift. Omsætningsafgiften beregnes af netto rente- og gebyrindtægter og skal niveaumæssigt svare til lønsumsafgiften.

8. Der skal være fuld åbenhed over for repræsentant-

skab og generalforsamlinger om, hvilke incitamenter bestyrelsen har opstillet for direktionen.

Læs hele Finansforbundets udspil ”På ret kurs” på finansforbundet.dk.

Finans november 2009

17

finanskrise

”Det er absolut essentielt, at operationen holdes hemmelig så lang tid som muligt. Derfor får alle FDIC-agenter også at vide, at de ikke engang må fortælle deres koner, hvor de er. Den slags information spredes ufatteligt hurtigt, og det værste, der kan ske, er, at kunderne panikker“.

LaJuan Williams-Dickerson, FDIC’s talskvinde for banklukninger.

18

Finans november 2009

Af Stephan Alsmann, freelancejournalist Foto: Polfoto

En bank lukkes ned Banklukningerne bliver i USA udført hver fredag med minutiøs præcision af FDICs korps af agenter, som var der tale om en hemmelig militær operation. Her beskrives lukningen af Irwin Union Bank i Columbus, Indiana, et af årets foreløbig 100 bankkollaps

Da den sidste kunde forlod banken lidt før klokken 17 fredag den 18. september, var det ikke begyndelsen på en afslappende weekend, der ventede de ansatte i Irwin Union Bank i staten Indiana. Det var begyndelsen til enden for den 138-årige bank, som overlevet to verdenskrige og Den Store Depression.

Da repræsentanter for USA’s oprydder for fallerede banker, Federal Deposit Insurance Corporation (FDIC), meddelte banken, at den ikke ville få lov at fortsætte, var personalet tydeligt berørt af situationen. Nogle af de ansatte havde haft banken som arbejdsplads i over 20 år. Deres fremtid var med ét blevet usikker. ”Nogle græd. Alle havde vidst, at det stod skidt til, men vi havde virkelig troet, at vi kunne pumpe liv i den gamle bank“, fortæller Megan Walsh, tidligere bankrådgiver i Irwin Union Bank.

Finans november 2009

➼ 19

finanskrise

”Samme dag som vi lukkede, fortalte jeg mine potentielle kunder, at alt var i skønneste orden”.

Megan Walsh, tidl bankrådgiver i Irwin Union Bank

➼

FDIC-agenterne, der lukkede Irwin Union Bank, var ankommet aftenen før. I alt 175 agenter var en del af den operation, hvor FDIC anonymt og under falske navne sendte agenter ud til alle de byer, hvor Irwin Union Bank havde filialer. Over 50 agenter blev sendt til Irwin Unions hovedsæde i Columbus, Indiana. De havde lejet ens udlejningsvogne og tjekkede ind på Comfort Inn i byen. En efter en kom de op til disken i receptionen og afgav deres alias. Alibiet var en konference for firmaet SB & Associates.

I en lille by som Columbus med 39.000 indbyggere kunne de lige så godt have råbt i en megafon, at de overtog den lokale bank, hvis de blot havde indskrevet sig under deres rigtige navne og organisation.

Bank Failure Friday ”Det er absolut essentielt, at operationen holdes hemmelig så lang tid som muligt. Derfor får alle FDIC-agenter også at vide, at de ikke engang må fortælle deres koner, hvor de er. Den slags information spredes ufatteligt hurtigt, og det værste, der kan ske, er, at kunderne panikker“, forklarer LaJuan Williams-Dickerson, FDIC’s talskvinde for banklukninger.

Forløbet i dagene og timerne op til en banks kollaps i USA tager nærmest karakter af en hemmelig militæroperation. Alt er timet og tilrettelagt – en rutine, der skal sikre, at kunderne ikke går i panik, og at banken så vidt muligt kan føres videre til et salg. Situationen er nemlig den, at USA’s underskov af mindre banker kollapser i stadig hastigere tempo.

I Irwin Union Banks tilfælde startede forløbet flere uger før.

Banken var på FDIC’s problemliste og får at vide, at FDIC anser banken for skrøbelig, og at balancerne skal rettes op. ”Hvis vi derefter kan se, at banken ikke er i stand til at rette op på finanserne, så har vi tre muligheder. Vi kan lukke banken helt, drive den videre selv eller prøve at bortauktionere den”, forklarer LaJuan Williams-Dickerson.

Alene i år er der kollapset 100 banker., og i den amerikanske bankverden hedder fredag nu Bank Failure Friday, fordi der typisk lukkes to-fire banker hver fredag. Lukninger om fredagen giver nemlig FDIC weekenden til at få alt på plads.

Udlån tredoblet på seks år I en by som Columbus var Irwin Union Bank en stor del af byens forretningsliv. Bankens rødder er, i den relative skala af et ungt land, urgamle. J.I. Irwin havde i 1850 en handelsbutik, som inden for ganske få år udviklede sig til en bank.

20

Finans november 2009

Columbus bryster sig af sit aktive handelsliv, og Irwin Union Bank fulgte med. Men omkring årtusindskiftet fik banken pludselig vokseværk.

Fra 2001 til 2007 tredoblede banken sine udlån. Bankens udvikling fik et fysisk ansigt, da det for tre år siden blev besluttet at bygge et moderne kompleks i stål og glas bag Irwins gamle bygning, der mest mindede om et parcelhus. Den nye prangende bygning tronede nu over den gamle filial, og inde fra stålbygningen blev ekspansionen i boliglån styret.

Men udviklingen inden for lånene i stater som Nevada og Kentucky skulle blive fatal.

Da det stod værst til, afdrog én ud af hver femte kunde ikke på deres lån i en by som Las Vegas. Selvom det stod lidt bedre til i hjemstaten Indiana, så styrtblødte banken.

Banken havde aktiver for 2,1 milliarder dollars. Inden for seks kvartaler tabte aktiverne dog en fjerdedel af deres værdi.

Banken forsøgte forgæves at rejse kapital. I midten af juli blev banken så desperat, at den lovede et fladskærmsfjernsyn til alle, der satte 20.000 dollars ind på en konto i banken.

Hemmelig auktion på internettet Resultatet af Irwin Union Banks desperate situation blev, at FDIC i midten af september besluttede at bortauktionere Irwin Union Bank på en hemmelig auktion over internettet.

Banker, som FDIC vurderede kunne være interesserede i resterne af den fallerede bank, blev bedt om at indgive bud.

Tre nabobanker til Irwin Union Bank afgav bud på dele af bankens virksomhed. Auktionen blev afsluttet torsdag aften – dagen før banken blevet erklæret lukket.

Klokken 20 torsdag aften, efter at alle agenterne var blevet tjekket ind på Comfort Inn, ringede Roberta Valdez, en af lederne af FDIC-agenternes gruppe, til den bank, som var blevet udpeget til at overtage nabobanken. Telefonen ringede hos Claude Davis, chefen for First Financial, der bogstaveligt talt er nabobanken.

FDIC fortalte Claude Davis, at han skulle indfinde sig på Comfort Inn næste dag ved middagstid, hvor han ville få mere at vide.

Resultatet blev, at First Financial betalte 21 millioner for at overtage Irwin Unions kunder. En aftale blev udfærdiget, hvor First Financial overtog op mod 75 procent af bankens lån. Hvis låntagerne ikke betalte til tiden, ville FDIC dække dele af tabene. Claude Davis, der selv tidligere havde arbejdet i Irwin Union Bank, havde med andre ord fået banken for en slik. Til

gengæld havde han mindre end 16 timer til at forberede overtagelsen af Irwin Union Bank, der var næsten lige så stor som hans egen bank.

De sidste timer Fredag morgen fornemmede bankrådgiver Megan Walsh fra Irwin Union Bank ikke, at der var noget i gære. Hun gik straks i gang med opgaverne: Der skulle kapres kunder i det hjørne af Indiana, som hun var ansvarlig for. ”Samme dag som vi lukkede, fortalte jeg mine potentielle kunder, at alt var i skønneste orden”, siger Megan Walsh.

I dag er det værste næsten, at hun intet anede om den skæbne, der ventede. ”Selvfølgelig vidste vi, at banken var i problemer. Men det er der jo mange banker, der er for tiden. Vi håbede og troede på, at det nok skulle rette sig”, siger hun i dag.

Det var først sidst på eftermiddagen, at det gik op for de ansatte, at noget var galt.

Da klokken nærmede sig fem, trak FDIC’s lejebiler, der aftenen før var tjekket ind på Comfort Inn, op på parkeringspladsen på den modsatte side af hovedgaden, Washington Street. Roberta Valdez fra FDIC trådte ud af bilen sammen med en kollega.

De to FDIC-agenter, begge klædt i praktiske sorte jakkesæt, gik op til bankens store vinduer. Gennem Irwins Union Banks prangende stålkonstruktion kunne de se, da den sidste kunde var på vej ud. Da kunden gik ud, gik de to agenter ind og direkte op til bankens øverste chef, Will Miller.

Flere af de ansatte studsede over, at to gæster sådan blot kunne gå direkte ind til chefen. De trådte ind på Will Millers kontor og overleverede et firesiders papir, hvor John Bowman, agerende chef for Office of Thrift Supervision, der førte tilsyn med banken, erklærede, at ”bankens situation er for usikker til at videreføre forretningen”. Papiret overgav kontrollen af banken til FDIC, som i form af to agenter nu stod og ventede på, at den sidste generation af Irwin-grundlæggere læste dødsdommen over banken.

Derefter gik det hurtigt. Megan Walsh og de andre ansatte i banken fik at vide, at de skulle samle sig i lobbyen, hvor der ville være en orientering. Da de ansatte så det ligblege ansigtsudtryk på Will Miller – deres gråhårede chef, som var i 50’erne, - var der ikke længere nogen, der var i tvivl om, at noget var på færde.

FDIC-agenterne Roberta Valdez og hendes kollega forklarede stille og roligt, at de ansatte fra og med klokken 17 ikke længere ville være ansat i banken. Lønudbetalinger ville stoppe med øjeblikkelig virkning. Klokken 17.01, som de udtrykte det, ville de fremstå som ansatte af USA’s regering, der overtog banken. Roberta Valdez forberedte de ansatte på, hvad der ville ske inden for det næste kvarter. ”Der kommer mellem 50 og 60 FDIC-agenter ind ad døren.

Jeg kan ikke forlange det, men jeg vil bede så mange af jer, som har mulighed for det, om at blive. Vi har brug for jeres hjælp. I vil blive betalt for jeres indsats“, forklarede FDIC-kvinden ifølge Megan Walsh. Roberta Valdez sendte en besked på sin Blackberry til de ventende agenter. Claude Davis, der også ventede i en bil uden for Irwin Union Bank, fik også en mail, der bad ham om at indfinde sig i banken, der mandag morgen ville være hans.

Sheriffen tilkaldt De ansatte hørte mistroisk på budskabet. Det var, som om det endnu ikke var gået op for dem, hvad der var på færde. ”Jeg tror ikke rigtig, vi endnu troede på, at de to agenter fra FDIC virkelig kunne lukke banken”, erindrer Megan Walsh.

Klokken 17.15 væltede det imidlertid ind med agenter. I en lang linje kom de spadserende, praktiske sko og mørke jakkesæt med et hvidt navneskilt på brystet. De fleste havde kuffert-trolleyer med teleskophåndtag. Der var computerspecialister, revisorer, portefølje-eksperter og andre bankfolk, der sikrede kontakter, bankbokse, harddiske, og hvad banken ellers indeholdt. Det tog flere minutter, hvor FDIC vrimlende ind i banken, mens de ansatte så til. Sheriffens næstkommanderende, Gary Meyers, var sågar ankommet for at sikre ro og orden. Foreløbig holdt han dog døren for FDIC-agenterne. ”Det var grotesk. De blev ved med at vælte ind i banken“, erindrer Megan Walsh, der var overvældet over antallet af agenter, som FDIC mødte op med. ”Jeg mener, vi er måske 70 ansatte i banken – og så møder de op med over 50 mand!“.

Inde i banken gik FDIC i gang med det, der er kernen i deres ekspertise. ”Vi er i princippet i stand til at drive banken videre med få minutters mellemrum“, fortæller Roberta Valdez.

Flere af FDIC’s ansatte skulle dog arbejde hen over natten med at få det hele på plads til næste morgen. Alle aktiver, adresser og kundekartoteker skulle sikres. Banken skulle gøres klar til at åbne næste morgen, og kunderne skulle helst ikke opdage andet end sedlen på indgangsdøren, hvor der stod ”Føderale og statslige myndigheder lukkede i dag Irwin Union Bank“.

Claude Davis, chefen for den bank, der skulle overtage Irwin Union, gik ind på sin gamle arbejdsplads sammen med den store gruppe af FDIC-agenter. Hen over natten havde han fået stykket et team sammen, som skulle stå for overtagelsen.

I skrivende stund var han og teamet ved at evaluere fremtiden for Irwin Unions aktiver, herunder hvad der skal ske med de ansatte. Der er planer om at genbesætte flere af stillingerne fra Irwin Union, men det er endnu uklart hvor mange.

Megan Walsh venter stadig på svar på, om hun vil få arbejde i sin gamle bank. n

Finans november 2009

➼ 21

finanskrise

➼

”Man bliver nødt til at rense systemet for de dårlige banker. Og desværre er det ikke i de dårlige bankers natur at rydde op selv“.

Matthew Richardson, professor i økonomi ved New York Stern University“

Mindre banker svigtes De store amerikanske banker kommer styrket ud af krisen på bekostning af de små

Af Stephan Alsmann, freelancejournalist

Samtidig med at USA har kastet milliarder af dollars efter at redde de store banker, bliver administrationen nu beskyldt for koldblodigt at lade mindre banker sejle deres egen sø.

I takt med at fredag er ved at blive en blodig affære for mindre banker, stiller iagttagere spørgsmålet, om det er rimeligt, at de store banker bliver reddet, mens de mindre banker bliver lukket. ”Det er ganske vist de store banker, der trækker overskrifter, men man har misforstået, hvad de mindre banker betyder for systemet. Mange af de små og mellemstore virksomheder er afhængige af de mindre banker. Basalt set kan det opdele økonomien i to. De store banker, der alene i kraft af deres størrelse bliver reddet, og de mindre, der bukker under og skaber problemer for en lang række mindre virksomheder”, siger Christopher Whalen, partner i Institutional Risk Analytics.

Han har kigget på underskoven af USA’s mindre banker, og han vurderer, at det kommende år vil byde på op mod 200 banklukninger blandt de mindre banker. Et skøn, der reelt er konservativt, idet FDIC selv anslår, at de har historiske 416 banker på deres problemliste. Banker, som tilsammen, i tilfælde af overtagelse, ville koste FDIC 300 milliarder dollars.

Ironien er, at de større banker – der bliver bedømt som værende for store til at gå under – faktisk er blevet større og måske kommer ud på den anden side af krisen stærkere end nogensinde før. Selvom de har lidt massive tab på komplekse finansielle produkter, så blev de stabiliseret med milliarder af amerikanske skatteyderes penge. I andet kvartal tjente de syv største banker i USA mere end 14 milliarder dollars – samtidig styrtblødte bundlinjen ved tusinder af mindre banker.

22

Finans november 2009

Sagen er, at de største banker simpelthen har lavere såkaldt cost of funds – prisen på kapital. Udregninger fra FDIC viser, at banker med mere end 10 milliarder dollars i aktiver betalte 1,18 procent i rente for at låne penge. Mindre banker derimod måtte lægge hele 1,97 procent i rente – noget, der gør deres forretningsmodel direkte uholdbar.

Professor i økonomi ved New York Stern University Matthew Richardson erkender, at det er en uheldig fordeling, der finder sted mellem de store banker og de mindre. Han har blot svært ved at se et alternativ. ”Man bliver nødt til at rense systemet for de dårlige banker.

Og desværre er det ikke i de dårlige bankers natur at rydde op selv. Alternativet vil jo for dem være at erklære sig konkurs, så de vil fortsætte i så lang tid som muligt, selvom de reelt skulle lukke“, lyder hans vurdering..

Selv om USA tilsyneladende har valgt at lade mindre banker være de primære ofre i krisen, så er der én umiddelbar konsekvens. FDIC er en offentlig institution, men bliver fortrinsvis finansieret af præmieindskud fra bankerne. Den pulje, FDIC bruger til at understøtte bankerne med, er nu faldet fra at rumme 53 milliarder dollars til at være i minus. Og det endda efter at hæve opkrævet ekstraordinære præmier for 9,1 milliarder dollars ved de sunde banker. FDIC selv forudser, at dens reserver vil være i minus flere år frem. Flere analytikere forudser nu, at FDIC vil være nødt til at bede bankerne om flere penge. Noget der kan koste bankerne op mod en fjerdedel af deres overskud i 2010. FDIC har annonceret, at en løsning muligvis kan være, at bankerne nu skal betale de næste tre års præmier på forskud - svarende til 45 milliarder dollars. n

tænd for din nye lørdagsavis som abonnent på Børsen får du nu endnu mere avis for pengene: Børsen lørdag er en ny interaktiv avis med livsstilsorienteret indhold leveret som lyd og levende billeder – hver lørdag morgen i din indboks.

r Spa

59%

Få Børsen og Børsen lørdag i 12 mdr., + en Lenovo netbook for kun kr. 2.495,Bestil på 70 270 275 eller på borsen.dk/fi

Tilbuddet gælder kun husstande i Danmark, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 6 måneder. Abonnementet er uopsigeligt i perioden. Der beregnes porto til udlandet. Ved levering på firmaadresse er prisen 2.695 kr.

Finans november 2009

23

Finansiel Stabilitet

Det statslige afviklingsselskab Finansiel Stabilitet er oprettet for at afvikle.

I hvert fald er det ikke lykkedes at gøre en kollapset bank rentabel på ny, indrømmer Henrik Bjerre-Nielsen, der er direktør for Finansiel Stabilitet

Sådan er statens udskæringer Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel

Ingen af de banker, der er havnet på bordet hos det statslige afviklingsselskab Finansiel Stabilitet, er overlevet som selvstændig bank. Tværtimod synes det at være meningen, at banken skal gøres klar til salg og overtagelse af andre. Hvordan det kan være?, har vi spurgt om hos direktøren for Finansiel Stabilitet, Henrik Bjerre-Nielsen, der har ry for at være den måske største kender af de danske banker. ”Det er slut for banken som udgangspunkt, fordi man typisk laver en ny bank“, siger Henrik BjerreNielsen, der kan se to modeller, når en bank er kollapset: ”Man kan prøve at gøre den samlede bank rentabel igen. Det er endnu ikke lykkedes med den model. Det andet spor er at gøre det delvist i den forstand, at Finansiel Stabilitet finder dele af bankvirksomheden, som er gode nok til at blive solgt fra, og så afvikler resten“, siger Henrik Bjerre-Nielsen og tilføjer, at der selvfølgelig er masser af nuancer derimellem.

Ikke brandudsalg I tilfældet Fionia Bank er det således Finansiel Sta­ bilitet selv, der inden salget af de sunde dele til Nordea har frasorteret nøjagtigt de 2.000 erhvervskunder, der står for 10,5 milliarder kroner af udlånsmassen. Fionia Bank har gennem årene taget mange risikable lån og kreditter ind i bøgerne, som nu skal ud igen. Derfor kunne man tro, at det

24

Finans november 2009

er kompliceret at afvikle den del af banken, der nu hedder Nova Fyn Bank, der er 100 procent ejet af Finansiel Stabilitet. ”Det er i princippet ikke kompliceret. Det kan tage tid, og det skyldes, at Finansiel Stabilitet sidder tilbage med de kunder og arrangementer, som ingen i den nuværende markedssituation vil have“, forklarer Henrik Bjerre-Nielsen.

På et tidspunkt skal det hele være ude af bøgerne, men hvor lang tid det tager, ved direk­ tøren ikke. Finansiel Stabilitet har penge i kraft af bankpakkerne. De tab, afviklingsselskabet tager, betaler Det Private Beredskab. De første 10 milliarder kroner har bankerne stillet garanti for, og derudover betaler de 15 milliarder kroner i garanti­ provision. Skulle det ikke række, er der yderligere en garanti på 10 milliarder kroner, så indtil videre er staten dækket ind.

Spørgsmålet er nu, om de 170 medarbejdere i Nova Bank Fyn er ansat i Finansiel Stabilitet. Henrik Bjerre-Nielsen svarer: ”Både-og. Da vi er ejer af banken, er de ansat i koncernen hos os. Vi er et såkaldt finansielt holdingselskab, mens den nye bank bliver en bank under FS“.

Ifølge Henrik Bjerre-Nielsen har afviklingsselskabet sat sin egen bestyrelse ind i Nova Bank Fyn plus de to medarbejdervalgte. I den ny bank er der et samarbejdsudvalg og tillidsmænd. Man følger de helt almindelige fagretslige regler.

Finansiel Stabilitet er efterhånden ved at være en stor virksomhed, og derfor mener næstformand i Finansforbundet Kent Petersen, at Finansiel Sta­ bilitet bør være medlem hos Finanssektorens Arbejdsgiverforening. ”Man kan undre sig over, at Finansiel Stabilitet ikke vælger at være en del af den finansielle sektor ved at være medlem af FA, når de driver finansielle virksomheder“, siger Kent Petersen og fortsætter: ”I realiteten er det Finansiel Stabilitet, der sidder som forhandlingspartner og udstikker mandat til, hvad fratrædelser må koste i en bank, som er ejet af afviklingsselskabet“. n

Fem kollapsede banker i Finansiel Stabilitet Roskilde Bank EBH Bank Fionia Bank Løkken Sparekasse Gudme Raaschou

âžź Finans november 2009

25

Finansiel Stabilitet

➼

Mens vi venter på fyresedlen Efter salget af Fionia Bank til Nordea er 170 tidligere medarbejdere nu ansat i et datterselskab til Finansiel Stabilitet. De er midlertidigt ansat. For hver gang de afvikler en kunde, rykker de tættere på deres egen fyreseddel

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel Foto: Alex Tran

”Jeg har været i banken i 29 år. Efter så mange år kan man ikke komme videre i livet, før man har fået den fyreseddel, for vi ved jo udmærket, at det er slut her i Fionia Bank“, siger Dorrit Moll, der er marketingkoordinator og bankuddannet.

Dorrit Moll er midlertidigt ansat i et nyt datterselskab under Finansiel Stabilitet, der har til opgave at afvikle de 2.000 erhvervskunder, der er blevet tilovers efter Fionia Banks kollaps.

Som bekendt vandt Nordea sommerens kapløb om at overtage Fionia Bank. Dog ikke hele banken.

Af bankens samlede udlån på knap 17 milliarder kroner overtager Nordea kun 6,5 milliarder kroner og 84.500 kunder, mens det statslige afviklings­ selskab Finansiel Stabilitet overtager 2.000 gældskunder med samlede udlån på 10,5 milliarder kroner, der skal afvikles over de kommende år.

Mens 400 ansatte fra filialerne kommer over i Nordea, skal de resterende 170 medarbejdere fortsætte i resterne af Fionia Bank, som ejes af Finansiel Stabilitet, under navnet Nova Bank Fyn. ”I den nye bank er det jo begrænset, hvor mange kampagner man skal sætte i værk. Når der ikke er

26

Finans november 2009

noget at lave, bliver man i tvivl om, hvor god man er til sit arbejde. Det er dybt frustrerende for os i Marketing og Kommunikation, at vi ikke kan få at vide, hvornår vi skal væk. For tiden er begrænset, og vi ved kun, at ingen bliver fyret, før handlen med Nordea er godkendt“, siger Dorrit Moll.

Hele den enorme usikkerhed om, hvordan det dog skulle gå for Fyns største bank, har stået på i over et år. ”Værst var det i januar, hvor vi havde den første fyringsrunde, og hvor jeg var hele følelsesregistret igennem, så denne gang er jeg mere afklaret“, siger Dorrit Moll.

Banken væltede I januar blev der fyret 70 medarbejdere, og herefter troede de fleste på, at banken klarede skærene.

Med penge fra Bankpakke 1 kunne banken tåle at tabe en milliard kroner. Også tillidsmand og it-medarbejder Bo Lessmann Petersen var optimistisk. ”Vi kunne fortsætte som bank med de 600 mand. Det viste sig så, at eksponeringen mod ejendomsmarkedet alligevel væltede hele banken“,

siger Bo Lessmann Petersen, der løbende blev orienteret om, hvor livstruende situationen egentlig var. Der har været situationer, hvor det var frustrerende ikke at kunne tale om, hvad der foregik i forhandlingerne, der i høj grad havde sit udgangspunkt omkring kollegerne og deres arbejdsvilkår. ”Problemet er ens kolleger, for der er absolut ingen, der må få noget at vide. Det er et åg, man bærer på skulderen som en del af det faglige system. Og det kan godt synes uklart for medlemmerne, hvad vi egentlig laver på alle de møder“, fortæller Bo Lessmann Petersen, der oplevede medarbejdere komme til ham med symptomer på stress. Det har bredt sig hen over processen, hvor den almindelige frustration breder sig. Mange er fortsat bekymrede. ”I Fionia Bank har rigtig mange af os en familiefølelse, både over for hinanden og til kunderne. Vi oplever os selv som hele Fyns bank. Vi har været stolte af vores arbejdsplads og bliver så pludselig trukket igennem sølet af pressen, der glemmer at fortælle, at den menige medarbejder hele tiden har udført sit arbejde til punkt og prikke.

Dorrit Moll

Ledelsen og bestyrelsen har ansvaret for bevillingerne til de store kunder på ejendomsmarkedet, mens medarbejderne måtte leve med spidse kommentarer fra kunder, såvel som fra venner og naboer“.

Bo Lessmann Petersen er tillidsmand for de 170 medarbejdere, der ikke følger med over i Nordea, der vil løsrive banken fra it-systemet fra banksamarbejdet SDC. Afviklingsbanken har brug for en god del af dem til afviklingen, men ikke dem alle sammen.

Ledelsen i Nova Bank Fyn har opdelt de 170 medarbejdere i et basishold og et suppleringshold. ”Man så på, hvilke kompetencer man skulle bruge i den nye bank, og den proces blev desværre også lidt forkludret, men vi nåede at få gennemgået listen, inden navnene blev meldt endeligt ud“, siger Bo Lessmann Petersen. Frustrationerne er efterfølgende ikke blevet mindre af, at medarbejderne nu må gå og vente på den endelige ”closing“, der normalt skal ske senest 45 dage efter offentliggørelse af købet.

Ærlighed eller usikkerhed Så der ligger en kæmpe opgave for den nye ledelse med direktør Jørgen Bast i spidsen. Lige nu er de 170 medarbejdere samlet i Fionia Banks gamle hovedsæde i Odense under et stort pres, idet Finansiel Stabilitet har aftalt, at de drifter den nuværende Fionia Bank, hvilket vil sige, at man afvikler de daglige forretninger samt lægger ressourcer i at implementere hele bankens kunde­basis over til Nordea. Jørgen Bast regner med, at proces-

Bo Lessmann

Jørgen Hvolbæk

sen er gennemført til den 30. juni næste år. Til den tid skal der siges farvel til halvdelen af medarbejderne. ”Vi har forsøgt at være ærlige over for vores medarbejdere ud fra den tese, at ærlighed betyder, at vi undgår usikkerhed og frustration. På den baggrund har vi sagt, at der er cirka 80 medarbejdere, som udgør et basishold hos os – det er holdet, som skal videreføre banken efter sommerferien“, siger Jørgen Bast, der også har ud-peget et suppleringshold: ”Vi har ikke ændret i medarbejdernes ansættelse. Vi ved bare alle sammen, at der vil blive meddelt en opsigelse på et tidspunkt, formentlig inden udgangen af juni næste år, hvis man er på suppleringsholdet“, forklarer Jørgen Bast, der som den eneste har kontrakt til og med fire år. Jørgen Bast kom til Fionia Bank i februar som administrerende direktør.

Fastholdelse og identitet Jørgen Hvolbæk, konsulent i økonomiafdelingen, er en af de heldige, der er kommet med på basisholdet: ”I den givne situation og da jeg er fyldt 60 år, passer det mig meget godt at være i en afviklingsbank nogle år“, siger Jørgen Hvolbæk og tilføjer, at det bestemt ikke er muntert: ”Lige siden maj har det været utrygt. Her i hovedsædet var vi fra starten klar over, at vi sad i den del, som Nordea ikke ville overtage“, siger Jørgen Hvolbæk, der blandt andet sidder med regnskabsindberetningerne til myndighederne, der skal laves, selv om tallene bliver mindre.

Det er offentliggjort i banken, så alle ved, hvem der er på hvilket hold. Fælles er, at alle har en midlertidig ansættelse, understreger personaledirektør Thorkild Christiansen, der selv har været 22 år i banken. ”Men det er et dilemma, at vi på den ene side har en forpligtigelse til at give medarbejderne de bedste muligheder for at komme videre i deres arbejdsliv, samtidig med at vi lige nu har hårdt brug for dem“, siger Thorkild Christiansen og tilføjer, at nogle medarbejdere forsøger de at holde på med særlige fastholdelseselementer, som kan være et længere opsigelsesvarsel og højere løn. I øvrigt bliver den nye bank medlem af FA. ”Vi er i gang med at skabe en ny identitet i en ny virksomhed. Det kan vi gøre ved at have andre målepunkter og succeskriterier“, siger personaledirektøren med den vanskelige opgave at få skabt det positive billede af virksomheden og sørge for, at arbejdsglæden er til stede. ”Det er afgørende, at det psykiske arbejdsmiljø er i orden, forstået som en arbejdsplads, hvor det stadig er sjovt at komme. Men det er en udfordring at være i en afvikling“, siger Thorkild Christiansen fra den bank, der har som eneste formål at få alt ud af bøgerne.

Men let bliver det ikke, siger Dorrit Moll: ”Dem på basisholdet føler stor frustration, for som de siger: Hvordan kommer du til at fejre, at du kommer af med en kunde og dermed rykker tættere på din egen fyreseddel“. n

Finans november 2009

27

Multimedieskat

Ny skat

på arbejdsredskaber Personer med adgang til arbejdsgiverbetalte telefoner, computere, internetadgang eller lignende beskattes fra årsskiftet af 3.000 kroner ekstra

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet. dk

Fra 1. januar 2010 indføres den såkaldte multimedieskat som en del af den skattereform, et flertal af Folketinget vedtog før sommerferien. Skatten omfatter erhvervsdrivende og personer, der som led i et ansættelsesforhold får stillet multimedier til rådighed. Derudover personer, der er valgt til bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, og som i den forbindelse får stillet multimedier til rådighed.

Der lægges 3.000 kroner (2010-niveau) til den enkeltes indkomst for adgang til privat brug af arbejdsgiverbetalte multimedier. Hvis man ikke betaler topskat, betyder det, at ens skat øges med 1.225 kroner på grund af multimedieskatten, mens personer, der betaler topskat, skal betale cirka 1.700 kroner mere i skat.

Som udgangspunkt erstatter multimedieskatten beskatningen af fri telefon. Men da der er sket en voldsom teknologisk udvikling inden for telefoni og medier, har man valgt multimediebeskatningen for at få ligestillet de forskellige medier.

Skatten omfatter derfor: • telefon og telefoni, både fastnet og mobil, herunder oprettelse, abonnement, forbrug • computer med tilbehør, det vil sige computerskærm, programmer, printer med videre • datakommunikation via internet, herunder oprettelse, abonnement, forbrug

28

Finans november 2009

Kun privat brug af telefon beskattes Det er ikke den arbejdsmæssige brug af multimedier, der ønskes beskattet, men adgangen til privat brug. Det betyder, at selv om man ikke benytter de multimedier, arbejdsgiveren har stillet til rådighed, privat, beskattes man alligevel, fordi muligheden er der.

Har lønmodtageren eksempelvis en bærbar computer på arbejdspladsen, skal der ikke betales multimedieskat, men – som der står i bemærkningerne til loven – tages denne med hjem bare én gang, skal der betales skat.

Med hensyn til brug af mobiltelefoner er der lagt op til, at multimedieskatten kan undgås. For eksempel hvis der er tale om, at telefonen er i hjemmet, fordi tilkaldevagt eller arbejdets udførelse gør det nødvendigt. Telefonen må dog kun anvendes i arbejdssammenhæng. Det er samtidig en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med, at det er tilfældet. Der er i følgelovens bemærkninger en meget stram fortolkning af, at telefonen kun bruges erhvervsmæssigt. Ringes der bare én gang for eksempel til hjemmet, vil telefonen skulle beskattes.

Den samme mulighed for fritagelse for multimedieskat findes ikke, hvis det er computere eller internetadgang, der er tale om. Når telefoner kan undtages, skyldes det, at telefonopkald kan dokumenteres med telefonlister, hvilket ikke gør sig gældende for internetadgang og computere. Dog har man valgt, at små håndholdte computere, de såkaldte PDA’er,

som for eksempel hjemmehjælpere bruger, defineres som telefoner, selvom de ofte også har adgang til internet med videre. Et andet særligt tilfælde, hvor multimedieskatten kan undgås, er i de tilfælde, hvor en ansat har et multimedie med hjem på bopælen, fordi det skal anvendes på en tjenesterejse, og det vil give unødigt besvær at aflevere det på arbejdspladsen.

Tag det op med din arbejdsgiver Finansforbundet har i lighed med en række andre organisationer klaget til politikerne på Christiansborg, hvilket har haft den effekt, at man reducerede multimedieskatten fra 5.000 til 3.000 kroner og friholdt enkelte faggrupper for skatten – heriblandt dog ikke finansansatte. ”Det er ikke retfærdigt, at man skal beskattes ekstra for at tage en arbejdsgiverbetalt mobiltelefon eller bærbar pc med hjem fra sin arbejdsplads. Vi vil opfordre til, at man via sin personaleforening eller kreds tager problemstillingen om multimedieskatten op med arbejdsgiveren og prøver at finde en fornuftig løsning for begge parter“, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen.

Omkring 400.000 personer vil ifølge SKAT blive berørt af den nye multimedieskat.

En del af en lønpakke Er dit multimedie en del af en lønpakke, bør du regne på, om det fortsat vil være en fordel at deltage i lønpakkeordningen.

Hvis der er mulighed for at tilknytte flere elementer fra lønpakken, så bør du overveje, om du vil gøre brug af flere af goderne eller ingen af dem.

I en lønpakke kan eksempelvis indgå hjemme-pc, bredbånd, mobiltelefon, pendlerkort, aviser og BroBizz.

Ved deltagelse i en ordning får du en rabat svarende til din marginalskat, men du bliver også samtidig sat op i multimedieskat. Det betyder, at du skal have goder for mere end 3.000 kroner per år eller 250 kroner per måned, for at det er en fordel at deltage i ordningen.

For ægtefæller bør det også undersøges, om der er mulighed for at samle goderne hos den ene af ægtefællerne for at undgå en ”dobbeltbeskatning“.

Multimediebeskatningen gælder fra 1. januar 2010, men den indgår ikke i forskudsopgørelsen for 2010, så vil du undgå restskat, skal du huske at ændre din forskudsopgørelse for 2010. Og er du forudlønnet, skal rettelserne ske allerede inden lønkørslen i december. n

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

Sække til sortering

Sikringsboks til sække eller kar

· Mønttælller med rustfrit stålkabinet · Reduceret støjniveau · Undgå daglig tømning med sikringsboks · Separat aflåsning · Dansk design CTcoin Penguin

eNKel G BeTJeNiN r og For kunde personale

CTcoin Danmark A/S Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoin.dk · ctcoin@ctcoin.dk

Finans november 2009

29

30

Finans november 2009

Netværker

Jeg vil

mit liv 100 procent Da en karriere som udøver af den japanske fægtekampsport kendo på eliteniveau blev spoleret af en knæskade, besluttede 35-årige Zoë Escher, som til daglig arbejder i Nordea, at fokusere på andre sider af sit liv. Resultatet blev et netværk for kvinder med kultur, sundhed og skønhed i fokus

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto Jasper Carlberg

”Når der stod sådan en to meter høj fyr foran mig, og han kunne fornemme, at jeg var teknisk bedre end ham, så gik han ind og brugte fysikken. Jeg har det bare sådan, at når en mand føler, at han bliver nødt til at mase mig rundt, så bliver jeg bare endnu mere tændt. Så vil jeg vinde”.

Og man tror hende, 35-årige Zoë Escher, for selvom hun, som hun sidder foran Finans’ udsendte, ikke fylder meget i landskabet, så er der en viljestyrke, en indre ro og balance i den lille kvinde. Egenskaber, der er essentielle i den japanske fægtekampsport kendo, som hun igennem fire år udøvede på eliteniveau som én af meget få kvinder. Hun var på det danske landshold og deltog i turneringer rundt omkring i verden. Og den af natur lille pige blev med egne ord kæmpestor og stærk både fysisk og psykisk. Et eventyr, der blandt andet førte hende til det prestigefyldte Tokai University i Japan, hvor både de bedste inden for kendo, judo, thaiboksning, kickboksning og karate holder til. Men alt det satte en knæskade en stopper for i 2005.

Og netop knæskaden var medvirkende til, at hun i juni i år valgte at tage springet og starte sit eget netværk for kvinder ved siden af sit arbejde som Business og Management Supporter i Trade Finance i Nordeas hovedsæde i København.

Netværket, som Zoë arbejder med i fritiden, kalder hun for Sakana, som er japansk for fisk – for fisk kommer i alle farver og alle størrelser – og indtil videre er det en stor succes. 170 er tilmeldt netværket, som hun oprettede i juni i år. Formålet med Sakana er at skabe et univers for kvinder, hvor kultur, skønhed og sundhed er i fokus, fordi de fleste kvinder lever i en travl hverdag med mange aktiviteter og forpligtelser. Og fordi det af og til kan være svært at afsætte tid til sig selv og egne behov. Ønsket er at skabe et frirum, hvor kvinder kan fokusere på egne behov, samtidig med at deres eksisterende netværk bliver udvidet. ”I mange år har jeg fokuseret på sporten og de udfordringer, som det gav mig. Knæskaden gjorde, at jeg var nødt til at kigge efter udfordringer andre steder. Det var noget, som jeg var nødt til at prøve af. For

➼ Finans november 2009

31

Netværker

Jeg vil

mit liv 100 procent

➼

ellers sidder jeg bare som en gammel, bitter 85-årig, der fortæller om den der drøm, jeg havde, men som jeg aldrig fik fuldført. Det ville være det værste”, lyder det fra den lidt utraditionelle bankkvinde.

Spille blokfløjte og male Det stod ikke lige i kortene, at Zoë skulle ende i bankverdenen. Hun er adopteret fra Sri Lanka og er sammen med sin tvillingesøster og to brødre fra Sydkorea opvokset i et kreativorienteret hjem med hollandske forældre, der på grund af arbejde tog ophold i Danmark. Hendes fornavn, Zoë, er græsk og betyder liv. Forældrene syntes ikke, at det eksotiske udseende passede på hverken Mette eller Pernille.

Hendes efternavn har hun fra sin berømte bedstefar M.C. Escher, hollandsk grafiker, mest kendt for sine træsnit, litografier, mezzotintetryk og mosaikker. Da hun startede i skolen, kunne hun snakke bedre hollandsk end dansk, og fordi forældrene syntes, at det var vigtigt at få nogle kreative input, startede hun i børnehaveklasse i en Rudolf Steiner-skole. Med det resultat, at da hun skulle til at gå i tredje klasse, kunne hun ikke læse. Men derimod spille blokfløjte, male og gå med rank ryg takket være timerne, hvor de skulle gå med en gardinstang på hovedet.

Men som med de to meter høje mænd, som senere i livet skulle vise sige at tænde vindermentaliteten i hende, blev læsningen en udfordring, som hun imødegik med ivrig lektielæsning hver aften sammen med faren, indtil hun var på højde med klassekammeraterne i den nye skole, Helsingør Lilleskole.

At Zoë på mange måder skiller sig ud fra den almindelige dansker, har hun aldrig lagt vægt på. I teenageårene gjorde hun sig da tanker om, hvor hun kom fra. Men lysten til at stille sig op i Sporløs og finde sin biologiske mor har aldrig været på tale. ”For jeg har det sådan lidt, at der er som regel er en årsag til, at en kvinde opgiver et barn, det gør man ikke af sjov eller af lyst, der ligger som regel et eller andet alvorligt bagved. Hvis jeg tog derned og fandt hende på gaden, hvad kunne jeg gøre? Ja, jeg kunne give hende nogle penge, men så kunne jeg tage tilbage til Danmark og have helt vildt dårlig samvittighed resten af mine dage, så vil jeg hellere leve velvidende om, at jeg har haft en rigtig god barndom her, jeg har nogle rigtig gode forældre her, jeg har min søster, som jeg også kan spejle mig i, og jeg vil aldrig nogensinde bebrejde min oprindelige mor, for jeg er overbevist om, at hun gjorde det af kærlighed, fordi hun ikke kunne give noget, og at hun ønskede mig det bedre”, lyder den positive forklaring fra Zoë.

32

Finans november 2009

Konkurrencemenneske I 1994 blev Zoë færdig på hf og vidste ikke, hvad hun ville. Hun tog til London, hvor hun arbejdede i sandwichkæden Pret A Manger sammen med unge mennesker fra hele Europa, Nigeria og Australien og nød livet. Men Londons bagside – de mange hjemløse, som sidder og tigger i undergrundsbanen – blev det, der fik hende til at tænke mere fornuftspræget og vende hjem til det danske. Økonomi og handel havde aldrig sagt hende noget. Men det var et fornuftigt valg. Så hun påbegyndte en uddannelse som markedsøkonom på Niels Brock.

Hendes første job som udlært var som telefon- og annoncesælger tilbage i 2001, hvorefter hun tog et job som reklameassistent på dagbladet Politiken. Det betød arbejdsdage på 12 timer og et stressende miljø. ”Jeg følte, at jeg manglede en forbindelse mellem hoved og krop, og at jeg blev nødt til at træne noget. Aerobic er hyggeligt, men der er ingen udfordringer, så ville jeg bare kede mig efter fem minutter. Jeg er et konkurrencemenneske, og jeg vil gerne vinde og kan godt lide at se resultater, og det er der ved kampsport, der er meget kontant afregning”.

Et par år tidligere havde hun ved en tilfældighed set et klip på nettet om den japanske fægtekampsport kendo. Og hun opsøgte derfor den lokale klub. En noget overvældende oplevelse. En masse drenge, der råbte og skreg med sværd i hånden. Men det skulle prøves. Og Zoë var bidt allerede efter den første dag.

Kendo betyder ”sværdets vej” og er en japansk fægtning, der i sin oprindelse er baseret på japansk budo med historisk reference til samuraierne i det japanske feudalsamfund. Mange af teknikkerne tager 20 år at lære, og det hedder sig, at hvis du kan kendo, kan du også begå dig i Japan. Formålet med kendo er at finde indre ro og balance med dig selv igennem hård træning, og typisk vinder du en kamp på psyken og ikke på det fysiske. ”Vi er vokset op med, at man ikke slår på hinanden, og hvis der er en, der slår, så gør det jo ondt, men i kendo skal du faktisk lære, at det er o.k., at folk slår dig i hovedet og i maven. Det er jo ret grænseoverskridende for de fleste, og det er endnu mere grænseoverskridende at slå på andre. Og typisk vil ens lærer presse dig til lige at yde det mere, og typisk der, hvor de presser dig, vil du psykisk få flyttet nogle grænser, og alle har jo nogle spøgelser og dæmoner, og dem bliver du nødt til at forholde dig til”.

For i kendo, som i mange andre typer kampsport, er filosofien, at de svagheder, du udviser på banen, også kommer til udtryk i andre dele af

”Jeg er et konkurrencemenneske, og jeg vil gerne vinde og kan godt lide at se resultater, og det er der ved kampsport, der er meget kontant afregning“.

dit liv – det være sig på arbejdet eller privat. Sensei eller lærerne kan meget hurtigt se, om du er i balance med dig selv. For Zoës vedkommende var det temperamentet. Og kampsporten blev en ventil, hvor vreden kunne komme ud.

Sushikok Men det skulle ikke vare ved. I 2005 var hun på en skiferie, og hendes knæ værkede. Da hun kom hjem, kom hun på Parkens Privathospital og blev opereret, og resultatet var nedslående. Klassisk belastningsskade i begge knæ, som havde været undervejs i længere tid. Kendo kunne hun ikke træne mere, medmindre hun ville risikere at være invalid resten af livet. Arbejdsmæssigt syntes hun heller ikke, at hun havde fundet sin rette hylde. Efter den stressende tid på Politiken søgte hun et sted, hvor der var ro og styr på sagerne, og fik job i Cash Management Salg i Nordea, og senere prøvede hun DanBolig. Ingen af stederne følte hun, at hendes rette hylde var fundet. Det var tid til, at hendes liv skulle tage en anden retning. Som sagt så gjort. Hun sagde sit job op. Rejste til Los Angeles og tog en uddannelse som sushikok. ”Jeg var i skole om dagen og lå på Venice Beach om eftermiddagen.

Jeg havde brug for en pause. Brug for at finde ud af, hvor jeg skulle hen med mit liv. Jeg tænkte, at det værste, der kunne ske, når jeg kom hjem, var, at jeg skulle på dagpenge”.

Men det endte det dog ikke med. I stedet arbejdede hun en periode på to forskellige sushirestauranter i København som kok. Men knæet kunne ikke holde til at stå op hele dagen. Så i 2006 søgte hun jobbet som Business og Management Supporter i Trade Finance Nordea.

Et stabilt job med gode arbejdsforhold, gode kollegaer og god ­kantine. Et cykeluheld i 2008 betød, at hun skulle opereres i knæet igen. Og mens hun lå på sofaen for at komme sig over operationen, klikkede der et nyhedsbrev ind fra lifecoach Sofia Manning. Spørgsmål som ”Er du tilfreds med dit liv?”, ”Lever du 100 procent på alle niveauer?” fik Zoë til at tænke over sit liv. For godt nok havde hun oplevet en masse fantastiske ting allerede. Men fordi hun ikke kunne få stillet sin lyst til udfordringer igennem sporten mere, tænkte hun over, hvordan hun kunne få det samme kick på en anden måde. Da hun altid har beundret iværksættere og på grund af skaderne i sit knæ havde læst mere end de fleste om sundhed og det at leve godt, lå svaret lige for. Et netværk baseret på frivillighed til kvinder. Et ­univers, hvor man kan tage noget tid ud som kvinde og som menneske for sig selv og finde noget ro og noget hvile og nyde de gode ting i livet.

Indtil videre har Zoë planlagt aktiviteter som brunch og en foto­ udstilling, men på sigt er drømmen, at der kommer forskellige aktiviteter som yogaklasser, introduktioner omkring sund kost og skønhedstips.

Hun har valgt at give det et år. For at se, hvordan det udvikler sig.

Den ultimative drøm er at få det til at blive noget, hun kan leve af. Hvis det forbliver en hobby, er det også o.k.

Og Zoë er da også fast besluttet på, at hendes liv skal leves 100 procent. Og i den drøm er der også plads til både mand og børn. Drømmeprinsen har hun dog ikke mødt endnu, og børn skal hun ikke have for enhver pris – det skal være med den rette. Så indtil videre koncentrerer hun sig om netværket. Og så har hun tilmeldt sig et coachingforløb med Sofia Manning. ”Det handler om at lave en vision om, hvordan dit liv ser ud om et år, hvis du kan vælge frit på alle hylder, og finde ud af, hvad skal der til, hvad har du af begrænsninger og frygt og fælder, som forhindrer dig i at leve, som du gerne vil. Ifølge Sofia Manning er der kun to procent af befolkningen, der rent faktisk lever det liv, som de gerne vil, og jeg kunne godt tænke mig at være blandt de to procent. Jeg tror også, jeg er godt på vej”, slutter Zoë. n

Finans november 2009

33

TEMA: Klimatruslen

Klimadebatten sætter sig spor i den finansielle sektors måde at være arbejdsplads på, i produkter, kunderådgivning og serviceydelser. Det er førstedivisionen, de store banker og forsikringsselskaber, der fører an, og de indrømmer, at de blot er i starten af en proces. Men det er en proces, der har vidtrækkende konsekvenser for hele deres forretningsstrategi.

Foto: Territorium

Ny bæredygtig stil 34

Finans november 2009

âžź Finans oktober 2009

35

TEMA: KLIMATRUSLEN

KLIMAKARAVANEN ER SAT I GANG Hverken banker, realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber er som udgangspunkt store CO²-syndere, men med berøringsflader til stort set alle danskere og deres økonomiske ve og vel føler de store sig nødsaget til at gå i spidsen for at kunne tale klimasagen mere troværdigt

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Generelt ligger danske banker ikke i førerfeltet med ambitiøse klimastrategier. Men Danske Bank og Nordea har taget de første skridt på vejen i en lang proces.

Danske Bank og Nordea har taget teten blandt de danske pengeinstitutter og har gjort klimaet til en vigtig del af deres CSR-politik. Sydbank og Spar Nord melder ærligt ud, at klimaovervejelser endnu ikke har sat sig spor i deres måde at drive bank på, og sådan må man også tolke Jyske Banks manglende lyst til at svare på spørgsmål om klimaet. Men der er ingen, der bliver helt forvirrede over spørgsmålet, som det var tilfældet for 1½ år siden, da Finans sidst skrev et tema om klima.

Danske Bank bliver CO²-neutral til december 2009. Banken har siden 2008 arbejdet med at reducere sin eget 65.000 tons store CO²-udledning, og det forventes, at reduktionen vil ligge på omkring 10 procent ved udgangen af året. Resten af emissionerne er udlignet ved at købe CO²-kreditter, der fås ved at investere i biogas og biomasseprojekter i Indien og vindmølleprojekter i Litauen og Tyrkiet. ”Man kan selvfølgelig diskutere, om det er den rigtige måde at gøre det på, men det tager tid at reducere sin eget CO²udledning, og vi kan aldrig blive 100 procent CO²-neutrale uden at investere i eksterne projekter. Vi fortsætter naturligvis arbejdet med at reducere vores egne CO²-udledninger, og vi har et stærkt incitament, for det, vi ikke reducerer, skal vi betale for gennem kreditterne“, siger bankens CSR-ansvarlige, Anne Søgaard Melchiorsen.

De 10 procent er nået blandt andet ved at indføre en avanceret form for videomøde, ”telepresence“, der nedbringer antallet af rejser. Det alene er forsigtigt vurderet til at have sparet 360 tons CO² siden august 2008. Sideløbende har der 36

Finans november 2009

været kampagner for at mindske papirforbruget og slukke lys og computere. På bare tre uger lykkedes det således de 355 medarbejdere fra Danske Markets at reducere elforbruget med over 20 procent blot ved at slukke deres pc’er (som hver medarbejder godt nok har mange af) efter lukketid.

Den forretningsmæssige del af Danske Banks strategi er dels at være med til at skabe en handelsplads for CO²-kvoter, dels at etablere en investeringsafdeling for klima: KlimaTrends. ”Det er vigtigt, at der er en finansiel infrastruktur, en handelsplads for CO²-kvoterne, for det er med til at sætte en rigtig pris, og det vil igen være vigtigt for at motivere virksomhederne til at spare“, siger Anne Søgaard Melchiorsen.

En anden væsentlig forudsætning for CO²-kvoternes pris er reduktionsmålene, man forhåbentlig bliver enige om i København til december. Her vil Danske Bank sammen med flere andre virksomheder tilsluttet Global Compact sende en opfordring til politikerne: ”Seal the deal” om at få nogle konkrete mål på plads i København.

Og som et sidste ben i klimastrategien er banken netop begyndt at gøre mere ud af at formidle viden til privatkunder om, hvordan de kan spare på energien. Danske Bank står sammen med blandt andre Realkredit Danmark og Home bag hjemmesiden energisparebolig.dk, hvor danskerne kan blive klogere på, hvordan de kan reducere deres energiforbrug, og i oktober udkom første nummer af Klimamagasinet – naturligvis online – til kunder, der vil vide mere om, hvad man som almindelig privatperson kan gøre for klimaet.

Nordea drives af vand og vind 2008 var også året, hvor Nordea for alvor tog fat på at over-

Klimakabale i København

”Den globale opvarmning er den største markedsfejl i vor tid”.

Professor Nicholas Stern, London School of Economics

våge energiforbruget og gøre det til en del af sin CSR-politik at mindske sine økologiske fodspor. ”Vi gennemgår hele den måde, vi lever og bor på i Nordea, i et holistisk perspektiv. Vi ser på el, papirforbrug, affald og spildevand. Det er en ganske kompliceret proces, og vi har valgt at støtte os til en amerikansk baseret certificeringsmetode, LEED (The Leadership in Energy and Environmental Design). Vi begyndte at gennemgå bygningerne efter LEEDprincipper i marts og håber på et certifikat inden udgangen af året”, fortæller Liisa Jauri, ansvarlig for Nordeas CSR-politik.

Som et stort første og meget synligt resultat har Nordea reduceret sit CO²-udslip med 40 procent, primært ved at gå over til 100 procent vedvarende energi, men også ved at satse på energieffektive computere, printere, hvidevarer og lyskilder. Det er norske Agder Energi Produksjon, der leverer strømmen genereret af vandkraft (95 procent) og vind (fem procent). ”Det første skridt var stort og kan nok ikke gentages, men alligevel opfatter vi det kun som det første på vejen i en lang proces”, siger Liisa Jauri. ”Hvordan det går videre, afhænger også af, hvad der sker i København i december, og hvilke mål landene i Europa sætter sig. Men inden for de rammer vil vi naturligvis sætte vores egne ambitiøse mål. Det er jo sund fornuft på flere planer. Indtil videre har vi sparet penge på at reducere vores energiforbrug, selvom den vedvarende energi er lidt dyrere”.

Også Nordea barsler med en investeringsforening for klima og miljø i løbet af efteråret. n

Målet med FN’s klimakonference i København 7.-18.december er at indgå en global klimaaftale for tiden frem til 2020 mellem alle 193 FN-lande. En aftale, der skal bremse udledningen af CO² og andre drivhusgasser og dermed den globale opvarmning. Københavneraftalen skal afløse Kyoto-aftalen, der gælder til 2012.

Frem til konferencen skal der løses en lang række politiske, juridiske og teknisk komplicerede spørgsmål. Nogle af de vanskeligste hurdler at forhandle sig igennem er balancen i forholdet mellem reduktionskrav til udviklingslande og de udviklede lande. Udviklingslandene med Kina og Indien i spidsen argumenterer for, at de har ret til en økonomisk udvikling på lige fod med de vestlige lande. Derfor er ét af de helt centrale punkter en sammenkædning af CO²reduktioner og ulandsbistand. De fire væsentligste punkter, der forhåbentligt bliver opnået en aftale om, er: 1. Hvor meget er industrilandene villige til at reducere deres udledning af drivhusgasser?

2. Hvor meget er toneangivende udviklingslande som Kina og Indien villige til at gøre for at begrænse stigningen i deres udledning?

3. Hvordan skal den hjælp, som udviklingslande behøver til at engagere sig i at reducere udledning og tilpasse sig virkningerne af klimaforandring, finansieres?

4. Hvordan skal disse penge forvaltes?

Hvad er CO²?

CO² (eller kuldioxid/kultveilte) er en lugtfri og usynlig luftart. Mennesker og dyr udånder den, den dannes ved afbrænding af organisk materiale og ved forskellige gæringsprocesser. CO² og vanddamp er de vigtigste naturlige drivhusgasser.

En del af den CO², der dannes på jorden, optages af jordens planter, der bruger den, når de vokser. Igennem millioner af år er meget af planternes kulstof blevet presset sammen og lagret som kul eller olie i depoter i undergrunden. Det er de mange millioner års lagring, vi er i gang med at afbrænde på et par hundrede år.

Udledningen af CO² i Danmark er i gennemsnit cirka 10 ton per dansker, når man regner institutioner og virksomheder med.

Drivhusgasserne opfanger og tilbagestråler den varme, jorden udstråler.

Handel med CO²-kvoter

En CO²-kvote giver retten til at udlede 1 ton CO² i en bestemt periode. EU har siden 2005 haft et CO²-kvote­ system, der omfatter mere end 10.000 virksomheder primært i energisektoren og den energitunge industri.

Heraf er 380 danske. Fra 2013 skal de fleste CO²-kvoter auktioneres væk – til den pris, som markedet vil betale på det tidspunkt.

Kilde: Turen går til de varme lande. Verdens klima – hvad sker der.

Finans november 2009

37

TEMA: KLIMATRUSLEN

Klimadimension i alle investeringer To nye investeringsforeninger fra Danske Bank og Nordea satser på klima og miljø, og pensionsselskabet ATP, der har en formue på 400 milliarder kroner, ønsker, at klimadimensionen systematisk skal ind i alle virksomhedens investeringer

38

Finans november 2009

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Danske Bank og Nordea har eller er tæt på at oprette investeringsforeninger for deres kunder med grønne præferencer.

Danske Bank lægger forsigtigt ud og ikke er så grønne, at det går ud over tegnebogen. Nordea har endnu ikke offentliggjort sin strategi for foreningen. ”Vi ønsker ikke at blive fanget i en ’boble’. KlimaTrends, som Danske Invest nu har introduceret, lægger op til en bred tilgang til klimatrends for at mindske risikoen”, siger Lars Skovgaard Andersen, senior-aktierådgiver i Danske Bank ”Det er forståeligt, at kunderne går efter et afkast, og derfor skal klimatemaet kunne betale sig i form af indtjening til selskaberne. I modsætning til for eksempel energikrisen i 1970’erne, hvor knapheden hurtigt blev glemt igen af både investorer og virksomheder, er situationen nu meget anderledes. Vi ved, at vi har en stakket frist på klima- og energiområdet, og at vi er tvunget til at finde nye løsninger. Fremskrivninger viser, at vi sandsynligvis behøver over 50 procent mere energi i 2030 – og vel at mærke energi, som helst skal frembringes under hensyntagen til vores klima. Den udvikling gør det attraktivt at tænke grønt, når man taler investering”, til­føjer han.

Eksempler på selskaber, som kunne ligge i Danske Invest, afdeling KlimaTrends, er virksomheder som Toyota, der er i front med miljøvenlige biler, eller det amerikanske Ormat, der omdanner jordvarme til elektricitet.

”Det er jo forholdsvis irrelevant, om en virksomhed udleder så og så meget CO2.

Det interessante er, hvor effektive virksom­hederne er i forhold til deres CO2-udledning per produceret enhed.

Så vi skal blive meget dygtigere til at vurdere, hvornår en enhed er bedre end en anden”.

Ulrik Dan Weuder, porteføljemanager ATP

Fare for kapitalmangel Nordeas og Danske Banks nystiftede investeringsforeninger er små skridt på vejen mod miljørigtige investeringer. Et noget længere skridt er ATP klar til at tage. ATP, som er en af Europas største pensionsinvestorer med en samlet formue på cirka 400 milliarder kroner, melder ud, at klimadimensionen systematisk skal ind i alle virksomhedens investeringer. ”Klimaovervejelser er væsentlige for hele investeringsområdet. De bliver mere og mere relevante, og de skal simpelt hen

➼ Finans november 2009

39

TEMA: KLIMATRUSLEN

➼

Det kan I gøre på arbejdspladserne

› Afprøv, hvor langt I kan komme med videokonferencer eller telefonmøder som alternativ til flyrejser.

› Pres på for at få bærbare computere i stedet for stationære – de bærbare bruger væsentligt mindre strøm.

› Test, hvor langt I kan komme ned i papirforbrug ved at vænne jer til kun at arbejde med elektroniske dokumenter.

› Fald ikke for fristelsen til at installere halogenlamper. De er ikke energibesparende og gør det vanskeligere at stille om til elsparepærer.

› Diskuter perspektiver og muligheder i hjemmearbejde. Det kan nedsætte transportbehovet.

› Drop den afkølende kildevandsautomat. Det er en urimelig dyr og energiforbrugende måde at slukke tørsten på. Postevand fra den kolde hane er rent, billigt og energibesparende.

› Lav kørselsaftaler, så kolleger, der bor på samme rute, kører sammen på arbejde, når kørsel er nødvendig.

› Prøv at få en aftale med arbejdsgiveren om, at en bestemt andel af det beløb, der spares ved energiindsatsen, går til medarbejdergoder – herunder gerne goder, der yderligere fremmer processen: firmacykler, økologisk kantinemad med videre.

40

(Kilde: Jørgen Steen Nielsen: En lille guide til overlevelse. Fra sort samvittighed til grøn livsstil)

Finans november 2009

være en integreret del i alle investeringerne“, siger porteføljemanager Ulrik Dan Weuder, ATP, til Finans. ”Klima er et område under udvikling, og der forestår et stort arbejde med at styrke metoder og beslutningsgrundlag.

Her og nu er det ikke en eksakt videnskab. Det er jo forholdsvis irrelevant, om en virksomhed udleder så og så meget CO².

Det interessante er, hvor effektive virksomhederne er i forhold til deres CO²-udledning per produceret enhed. Så vi skal blive meget dygtigere til at vurdere, hvornår en enhed er bedre end en anden”.

Ulrik Dan Weuder vurderer, at størstedelen af alle klimarelaterede investeringer i de kommende 10-15 år rettes mod at tilpasse det eksisterende kapitalapparat til at blive mere energieffektivt. Og han frygter ikke bobler inden for dette brede klimaområde. ”Behovet for tilpasning er så stort, at faren snarere er, at der ikke er kapital nok”.

Derimod kan han være nervøs for, at politikerne i København ikke når frem til konkrete resultater til december. ”Investeringer drives ikke af bekymringer for klima. Det, der betyder noget, er vurderingen af risiko og potentielle afkast.

Investeringerne skal foretages under alle omstændigheder, men uden en konkret ledetråd bliver uvisheden og risikoen større. Investorerne vil kræve højere afkast, og det vil føre til dyrere løsninger“.

Derfor skrev ATP sammen med 181 investorer fra hele verden med en samlet formue på 13.000 milliarder dollar i september under på en kraftig opfordring til politikerne om at indgå en stærk global klimaaftale. Hvis klimaændringerne ikke bremses, vil det true den globale økonomi, skrev de. n

”Bankerne har undskyldt sig med, at kunderne ikke efterspurgte grønne produkter, men de har heller ikke gjort noget for at skabe efterspørgslen. De burde tage føringen”.

Thomas Huusom, direktør for bank Sarasins danske afdeling

Kradserier i overfladen Bankerne kan virkelig gøre en forskel, når de begynder at bygge en CO²-vinkel ind i deres udlånspolitik, mener lektor Kai Hockerts, CBS

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Bankerne er kommet i gang, og det er godt. Men endnu er det kun kradserier i overfladen. Klimavinklen er i alt for ringe grad bygget ind i deres forretningsstrategier, vurderer lektor Kai Hockerts, CBS. Han ser klimatopmødet som en oplagt mulighed for, at danske banker i langt højere grad tager føringen. Det ville give en imagefordel, men også mange gode forretningsmuligheder. ”I alt for lang tid har bankerne ignoreret spørgsmålet fuldstændigt, fordi de ikke selv belastede klimaet i nævneværdigt omfang. Men langsomt er nogle af de største internationale banker kommet i gang med at forholde sig seriøst til klimatruslen med et par schweiziske banker i spidsen. De danske banker gør sig ikke bemærket i førerfeltet“, konstaterer Kai Hockerts. ”Der, hvor banker virkelig kan gøre en forskel, er, når de begynder at bygge en CO²-vinkel ind i deres udlånspolitik. De burde spørge alle virksomheder, der låner penge: Har I en CO²-strategi? Hvordan er den? Og de skulle begynde at indregne CO²-belastningen i vurderingen af virksomhedens økonomi. Det ville give virksomheder et stort skub til at begynde at overveje CO²-spørgsmålet og inspirere dem til at tilslutte sig Carbon Disclosure Project (se boks), som er det mest omfattende initiativ til at begrænse virksomhedernes CO²udslip”.

Kai Hockerts vurderer, at både virksomheder og banker ville være godt tjent med sådan en tilgang, og at de i sidste ende ville tjene penge på det, fordi der både er besparelser og gode forretningsmuligheder i kølvandet på klimaet. ”Der er for eksempel også brug for en meget mere aktiv indsat for at identificere og hjælpe nye clean-tech-virksom-

heder i gang. I løbet af meget kort tid er det blevet den tredjestørste gruppe inden for venture-kapital”, siger Kai Hockerts, der vurderer, at der her er en enorm vækst og et enormt potentiale, ikke mindst hvis man ser forretningsmulighederne i et globalt perspektiv.

Thomas Huusom, direktør for den schweiziske bank Sarasins danske afdeling, er heller ikke imponeret.

Sarasin er en af de internationale klima-frontløbere, og Thomas Huusom er ansat til at opdyrke klimabevidste investeringer i Danmark. ”Der er lang vej igen. Bankerne har undskyldt sig med, at kunderne ikke efterspurgte grønne produkter, men de har heller ikke gjort noget for at skabe efterspørgslen. De burde tage føringen. Der er behov for at komme et spadestik dybere og inkorporere miljøovervejelser overalt i sin forretningsstrategi.

Der er stor forskel på at tilmelde sig et maraton og rent faktisk at løbe det“, siger Thomas Huusom. n

Carbon Disclosure Project Carbon Disclosure Project, CDP, er en uafhængig organisation, der siden stiftelsen i 2000 har samlet data om virksomheders emissioner af drivhusgasser og klimastrategier. Målet er at gøre informationerne til udgangspunkt for finansielle og politiske beslutninger. 154 danske virksomheder har tilsluttet sig. I 2008 offentliggjorde CDP data for 1.550 af verdens største virksomheder, der tilsammen tegner sig for 26 procent af de menneskeskabte emissioner.

➼ Finans november 2009

41

TEMA: KLIMATRUSLEN

➼

Uvejret lurer i horisonten Forsikring er den gren af den finansielle sektor, som indtil videre mest konkret har oplevet konsekvenserne af drivhuseffekten. Tryg sender alle medarbejdere på klimaskole

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

”Noget har ændret sig, selvom det ikke er signifikant endnu“, siger koncerndirektør Lars Bonde, Tryg. ”Der sker noget”, siger direktør for kommunikation og CSR Jeanette Fangel Løgstrup, Codan.

Mere præcise er de ikke, og usikkerheden er måske den vanskeligste situation for virksomheder, der lever af at kunne forudsige risici og prissætte dem.

Det sætter alarmerne i gang, når man oplever ”100-årsstormen” og ”50-årsstormen” inden for ét årti i henholdsvis 1999 og 2005, for ikke at tale om de to nedbørsår 2006 til 2007, der tilsammen kostede forsikringsselskaberne omkring en milliard kroner i skadeserstatninger mod de 100-200 millioner, de skal af med i mere normale år. ”Bliver det 15, 30 eller 50 procent værre – og i løbet af hvor lang tid. Vi ved det ikke. Det er for tidligt at tale om tendenser, og vi kan ikke regne på noget, der ikke er der endnu”, siger Lars Bonde.

Både nationalt og internationalt ruster forsikringsselskaberne op på klimaet. Der bliver holdt konferencer, produkter bliver tilpasset, der bliver regnet på scenarier, og også her er de store begyndt at skrue ned for energien i deres egne glashuse.

I 2010 skal Codans CO2-udslip være reduceret med fem procent i forhold til de 4.950 tons, der blev sluppet ud i 2008.

Tryg har et mål om 10 procent reduktion af 2007-niveauet.

770 tons CO2 vil Tryg lette atmosfæren for på den konto. Og forsikringsselskaberne er også begyndt at skære ned på papiret og stille krav til taxaselskaberne.

42

Finans november 2009

Tryg vil være papirløst og er efter eget udsagn i fuld gang.

Topdanmark giver en økonomisk belønning til de medarbejdere, der vælger firmabil, der kører langt på literen. Codans svenske selskab, Trygg-Hansa, har en aftale med Taxi Stockholm om kun at få sendt miljøvenlige taxaer, når der bliver ringet efter en vogn, og Codan i Danmark arbejder på at få en tilsvarende aftale med danske taxaselskaber. Selskabet har desuden indgået en aftale med Dong Energy om udelukkende at blive forsynet med vindkraft fra 2010.

Tryg sender alle medarbejdere på klimaskole, afskaffer papkopper og flaskevand og tænker som noget helt naturligt CO2 ind i sit store ombygningsprojekt. ”Det er blevet en del af dagligdagen at diskutere de her ting. Nu spørger medarbejderne, hvorfor de skal have nye møbler i forbindelse med ombygninger, og om, hvad der bliver gjort af de gamle. For nogle år siden ville de have spurgt om, hvorfor de ikke fik nye møbler. Det er en helt anden approach, og for ledelsen er det fedt at blive udfordret på de spørgsmål”, siger Lars Bonde.

Ikke mere end 1.000 køer Alle er enige om, at de indre linjer er nødvendige, men ikke tilstrækkelige. ”Vi udleder jo ikke mere CO2 end 1.000 køer”, siger kommunikationsdirektør Steffen Heegaard, Topdanmark, om selskabets 8.000 tons.

De egne CO2-mål har selvfølgelig en berettigelse i sig selv, men er nok så meget en forudsætning for, at selskaberne med

”Bankerne har undskyldt sig med, at kunderne ikke efterspurgte grønne produkter, men de har heller ikke gjort noget for at skabe efterspørgslen. De burde tage føringen”.

Thomas Huusom, direktør for bank Sarasins danske afdeling

troværdigheden i behold kan opfordre kunderne til at tænke miljø, når de skal have repareret skaderne på deres huse og biler eller vælge forsikringsprodukter, der har miljøelementer indbygget. Som Topdanmark, der giver rabat på bilforsikringen, når man kører færre kilometer, eller Codan, der tilbyder gratis miljøtest til alle med en bilforsikring. ”Samlet er det her, vi som branche kan gøre den store forskel. Vi har berøringsflader med den enkelte dansker på vitale økonomiske områder. Ved at gå forrest får vi en legitimitet”, siger Jeanette Fangel Løgstrup.

Gysser eller gyser Men de er heller ikke mere hellige, end at de alle øjner forretningsmuligheder i et ændret klima. ”Selvfølgelig gør vi det. Vores opgave er at tænke fremad, afdække usikkerheder og skabe produkter, så kunderne har et valg. Alternativet ville være, at folk selv skulle ligge og rode med det her, og det er ikke en løsning, kunderne kan være tjent med”, siger Lars Bonde.

Præmierne er allerede steget som følge af storm og regn, og de vil uden tvivl fortsætte med at stige. Der forestår nogle vigtige samfundsmæssige regnestykker, diskussioner og prio

riteringer, når man skal finde en hensigtsmæssig fordeling af udgifterne. Skal husejerne lære at leve med stadigt støt voksende præmier til forsikringsselskaber, der dækker skader, eller skal der lægges pres på kommuner for at udbedre kloaksystemer og ændre byggeregulativer. ”Når husene i Københavns omegnskommuner står under vand, handler det jo også om, at parcelhuskvarterer fra 1960’erne og 1970’erne er plastret til med flisearealer og carporte, så der er behov for 30-50 procent mere kapacitet til at aflede vandet. Desuden har det vist sig, at en tredjedel af skaderne efter den store storm i 1999 skyldtes fejlkonstruktioner, og en tredjedel skyldtes dårlig vedligeholdelse.

Det er på høje tid, at vi sætter klimaafledte problemer ind i en bredere ramme og kommer i dialog med politikerne, ligesom vores kunder som borgere i et demokrati både må stille krav til politikerne og overholde de love, der bliver vedtaget”, siger vicedirektør Claus Tønnesen, Forsikring og Pension.

Forsikringsselskaberne er gået i gang med at ridse problemstillinger og scenarier op for politikerne via brancheforeningen, og op til klimatopmødet har fire store forsikringsselskaber, TrygVesta, Codan, If og Gjensidige, sammen skrevet et statement om, hvad de mener, der bør gøres med klimaet. n

Finans november 2009

➼ 43

TEMA: KLIMATRUSLEN

➼

Månedens gode vane Hos medarbejderne satser Nykredit på at ændre vaner i mere bæredygtig retning med eksempelvis kampagner for mindre papirforbrug, og så vil man over for kunderne skubbe på, så de vælger mere bæredygtige energiløsninger de kommende år

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Foto: Anders Brohus

Nykredit har vedtaget en klimastrategi, som betyder, at man i de kommende år vil engagere sig stærkt i, at Danmark udvikler sig mere bæredygtigt. I første omgang har virksomheden givet sig selv en frist til 2011 til at nå målet om at reducere CO2-udslippet med 10 procent. Udgangspunktet er udslippet i 2008, som var på 13.681 tons. ”Umiddelbart flytter det jo ikke så meget, men det er også blot en del af en større kampagne, der skal ændre vaner, holdninger og handlinger – både hos medarbejderne og hos kunderne”, siger stakeholder relations manager i Nykredit Søren Larsen.

40 procent af danskernes samlede energiforbrug går til bygninger, så med en udlånsmasse på cirka 1.000 milliarder kroner og en markedsandel på næsten 50 procent af alle boliglån er der et stort potentiale for at påvirke energiforbruget.

Men først til de indre linjer. Nykredits klimastrategi blev vedtaget i februar i år og søsat i maj, så endnu er projekterne i deres spæde start. Der er udnævnt miljøkoordinatorer og grønne ambassadører, der skal starte dialogen med kollegerne.

I september blev ”månedens gode vane” introduceret. I den første efterårsmåned gjaldt det om at nedbringe papirforbruget ved at printe på begge sider. I 2008 blev der brugt 145 tons papir, og det skal skæres voldsomt ned.

44

Finans november 2009

”Men det er ingen enkel proces. Det involverer både it og papirkvalitet, og kampagnen viser, at der er en lang række processer, som skal gennemgås nøje, når man vil være en grøn virksomhed. Det er ikke noget, man lige ordner”.

I oktober var kikkerten rettet mod computere, som ikke blev slukket til fyraften.

På vej med grønt regnskab Det grønne regnskab, som Nykredit vil lave for 2009, er heller ikke nogen enkel affære. Hvordan opgør man el, vandforbrug og skraldehåndtering i alle de forskellige enheder landet over?

Er der små afdelinger, der ser stort på affaldssortering og hælder det hele i én stor bøtte? Skal der sættes ekstra vandmålere op? Hvordan med kørselsregnskaber, flyrejser og taxakørsel? ”I princippet skulle vi jo ned at se på de konkrete bilmærker, og hvor langt de kører på literen. Og hvad med flyrejser. Én ting er, hvor langt vore medarbejdere rejser, men i virkeligheden burde vi jo også se på flytype. Og hvordan får vi alt det her omregnet til CO2? Der er udfordringer, og det er noget, vi knokler med. Samtidig kan vi jo ikke ændre metoderne hvert år, hvis vi skal være i stand til at sammenligne”, siger Søren Larsen.

Thomas Gottenborg Riber

”Der er en lang række processer, som skal gennemgås nøje, når man vil være en grøn virksomhed. Det er ikke noget,

Ambassadør for det grønne

man lige ordner”.

Søren Larsen, stakeholder relations manager i Nykredit

Assurandør Thomas Gottenborg Riber, Nykredit, meldte sig straks som klimaambassadør, da Nykredit søgte frivillige til hvervet. ”Det er et fantastisk initiativ. Klimaet er vigtigt, og det er vigtigt, at vi efterlader noget fornuft til de kommende generationer. Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel”, siger han.

Vanskelighederne til trods har Søren Larsen ikke fortrudt, at Nykredit har startet klimakaravanen. ”Diskussionerne om gode klimavaner bringer også kolleger sammen på en anden og meningsfuld måde. Man lærer mere om hinandens job, og det bliver en chance for at tænke sig om sammen som kolleger, afdelinger og virksomhed. Det er også vigtigt, at det er de gode eksempler og ikke de løftede pegefingre, der viser vejen”.

Fra samtalekøkken til træpillefyr Til Nykredits kunder er der i første omgang et tilbud om en Energisparekonto med værktøjer til at analysere energiforbrug og sparemuligheder, og der er netop lanceret en grøn husforsikring. ”Vores første mål er, at vores kunder erkender, at det er muligt at gøre noget. For os er det et spørgsmål om ’rettidig omhu’. Til årsskiftet stiger alle energiafgifter betragteligt, og sparemulighederne vil alt andet lige blive mere og mere interessante. Og så må vi da også indrømme, at der er gode forretningsmuligheder i det her. For 10-20 år siden lånte vores kunder penge til samtalekøkner, gulvvarme og et ekstra badeværelse. Nu er det til isolering, træpillefyr og jordvarmeanlæg”, siger Søren Larsen. n

Privat har Thomas Gottenborg Riber og familie længe tænkt miljø i det små, og hvor det praktisk kunne lade sig gøre. Chancen for at påvirke Nykredits medarbejdere bragte for ham klimasagen ind i et andet perspektiv. ”Nykredit er en stor virksomhed, og kan man få bare en fjerdedel eller halvdelen af kollegerne med på det, gør det da et stort udslag”.

Men han har også måttet sande, at ting tager tid. I den første måned gik kampagnen på at få kolleger til at printe på begge sider. Han startede med at have et konkret mål om at reducere afdelingens papirforbrug, så det kunne ses på bundlinjen. Nu har han ændret sit mål til blot at få et par af kollegerne til at prøve at printe på begge sider en gang imellem. ”Mine kolleger har taget godt nok mod budskabet, men det er jo vaner. Det er ikke noget, man ændrer fra den ene dag til den anden, og der er mange forklaringer på, hvorfor det ikke lige dur i det enkelte konkrete tilfælde”, siger Thomas Gottenborg Riber med et grin.

Han tager udfordringen med godt humør og giver ikke op. Små peptalks og klistermærker rundt omkring er med til at brede budskabet. Og når budskabet i næste måned bliver at slukke pc’en, når man går hjem, regner han med, at det bliver meget lettere. ”Der tager jeg bare strømmen på HFI-afbryderen. Spøg til side. Det er en sjov og vigtig proces, og man må være indstillet på, at ændringer kræver tålmodighed”.

Finans november 2009

45

globalt

”En langsigtet følge af denne krise kan blive erkendelsen af, at de økonomiske magtrelationer har forandret sig”.

Robert Zoellick, formand for Verdensbanken

Af Elisabeth Teisen et @finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel

Dommedag for dollaren

20 år efter Murens fald

Alt har sin pris

Det vil være et slagkraftigt symbol på skiftet i verdens økonomiske magtbalance, hvis olien i nær fremtid bliver handlet i kinesiske yuan i stedet for i dollar. Og det er ifølge en lang række kilder et meget sandsynligt perspektiv.

Det giver en betydelig politisk kontrol at have magten over den dominerende globale reservevaluta, men den økonomiske effekt er ifølge to økonomer fra Københavns Universitet beskeden. ”I USA snakker vi en møntningsgevinst på mindre end én procent af de offentlige udgifter”, siger professor Henrik Jensen til dagbladet Information.

Møntningsgevinst er den indtægt, man får, når man udsteder penge, som andre gerne vil ligge inde med. Møntningsgevinsten bruges til at finansiere offentlige udgifter.

Derudover vil det lægge pres på dollaren, at mange lande vil afhænde deres store dollarreserver, når de ikke længere skal bruges til at betale olie. ”Men i den situation, USA står i lige nu, er det i virkeligheden godt, for det vil gøre den amerikanske økonomi mere konkurrencedygtig”, siger lektor Jørgen Birk Mortensen.

Den 9. november 1989 faldt Berlinmuren, og med den blev socialismen erklæret død. 20 år efter er staternes involvering i den finansielle sektor større end nogensinde, og ugemaga­ sinet Economist lægger den neoliberale æra i jorden.

I foråret havde verdens regeringer sprøjtet 432 milliarder dollar i deres banker og udstedt garantier for 465 billioner dollar.

Den amerikanske regering har fortsat 34 procent af aktierne i Citigroup, eller Citigov, som den er døbt blandt gadedrengene i Wall Street. Den engelske regering ejer 43 procent af Lloyds Banking Group og 70 procent af Royal Bank of Scotland. Og de statsejede banker i Kina, Indien og Brasilien vokser. ”Hver eneste dag viser visdommen”, siger Sonia Ghandi, leder af det regerende Kongresparti i Indien, om sin svigermors beslutning om at nationalisere landets banker for 40 år siden.

Selvom 33 amerikanske banker har betalt de penge tilbage, som regeringen kom dem til undsætning med, har staterne nu fået en helt anden aktie i den finansielle sektor hinsides deres eksplicitte ejerskab.

”Der er ingen bankforretning uden risiko”, siger direktøren for Deutsche Bank, Josef Ackerman, i et stort interview i ugemagasinet Spiegel. ”Vi har ingen grund til at gå i sæk og aske”, siger bankdirektøren om sektorens ansatte, og han fremhæver, at de mange skatteborgerpenge, der er brugt til at redde finansvirksomheder, i sidste instans også er brugt til gavn for de selv samme skatteborgere og hele samfundsøkonomien.

Han afviser, at finanskrisen er skabt af en kultur, hvor ansatte har tjent enorme summer på at sætte verdensøkonomien på spil. ”Det er en helt skæv synsvinkel. Forkerte incitamentsstrukturer har sikkert været en medvirkende årsag. Men andre faktorer, som global økonomisk uligevægt, en for lempelig pengepolitik i USA eller en for ekspansiv kreditpolitik, var meget vigtigere årsager”.

Derfor er direktøren for Deutsche Bank heller ikke glad for udsigten til, at politikerne blander sig i bonusordninger. ”Jeg er en overbevist tilhænger af markedsøkonomi og er imod fastsatte priser. Det gælder også for gager”.

46

Finans november 2009

globalt

En ny økonomisk verdensorden “I dag gjorde vi G20 til det vigtigste forum for internationalt økonomisk samarbejde“. Sådan lød det i slutkommunikéet fra G20-mødet i Pittsburgh den 24.-25. september 2009. Det kan meget vel være en af de mest afgørende udtalelser i hele kriseåret 2009 En global økonomi kræver global styring. Den finansielle krise, som begyndte i verdens rige lande, har styrket hurtigtvoksende lande som Kina og Indien, og det har vist nødvendigheden af at udvide det forum, der fremover skal holde øje med det internationale økonomiske samarbejde. Det vi ser, er intet mindre end en ny økonomisk verdensorden.

Der er en fælles forståelse for nødvendigheden af globale spilleregler. I en verden, hvor kapital ikke kender grænser, vil den til enhver tid flyde derhen, hvor reglerne er de slappeste. Men panikken hamrer ned overalt, når det går galt.

Især Angela Merkel og Nicolas Sarkozy havde op til topmødet krævet låg på bonusser og skrap regulering af den finansielle sektor. Der blev i Pittsburgh ikke vedtaget konkrete tiltag, men der var enighed om, at det er nødvendigt med regulering af sektoren, både af kapitalkrav og af aflønningssystemer.

Inden udgangen af 2010 skal der være vedtaget regler, der sikrer en kvalitativ og kvantitativ forøgelse af bankernes kapital og forholdsregler mod overdrevne bonusordninger.

Der bliver formodentligt ikke lagt en fast grænse for bonusordningernes størrelser, men til gengæld skabt regler om deres struktur, som at de ikke må være garanteret for flere år ad gangen, at der skal være et ”forsinkelsesmoment” i dem, og at de ikke må overstige en vis procentdel af bankens indtjening.

Der blev vedtaget en lang række mål om bedre global balance, vækst, regulering og klima. De vigtigste punkter i årets sidste og meget bredt anlagte G20-kommuniké er, at forhastede opbremsninger af økonomiske stimuluspakker skal undgås, og at der skal planlægges exit-strategier for, hvordan man kommer ud af dem. Der skal lanceres rammer for en stærk, bæredygtig og afbalanceret vækst.

Den finansielle regulering skal styrkes med reformerede regler for kapitalkrav og bonusordninger.

Den globale institutionelle arkitektur skal reformeres med for eksempel nye stemmevægte i IMF. Subsidier til fossile brændstoffer skal udfases.

Doha-runden, som handler om at få liberaliseret verdenshandelen, skal bringes til en succesfuld

afslutning i 2010. Der skal opnås enighed om en klimaaftale i København, og G20 skal mødes to gange i 2010, først i Canada og så i Sydkorea.

Nogle af de ambitiøse mål vil blive nået, og andre ikke. Men flere iagttagere advarer mod kynisme og skepsis.

Det kan meget vel være, at det er G20, der har nøglen til fremtidens magt, skriver Gideon Rachman i Financial Times og sammenligner EU med G20. ”Man skal ikke tage fejl. Processer, der starter ved EU-topmøder, og som ofte forekommer at være et stort papirrod og papirflytteri, viser sig ofte at have vigtige politiske virkninger år senere. Selvfølgelig er der stadig en enorm forskel mellem, hvad det moderne EU og G20 formår. Der er ingen hær af G20-funktionærer, der er ingen G20-lovgivning og ingen G20-domstol til at håndhæve vedtagelserne, ligesom der ikke er umiddelbar udsigt til, at hverken USA eller Kina opgiver noget af deres uafhængighed. Og dog er der skabt en kerne af noget nyt med et potentiale”, skriver han. / ET

Finans november 2009

47

Finanskrise

Bankkrak i cyberspace

Det er ikke kun i virkelighedens verden, at banker køres i sænk af svindel. I spillet EVE Online blev 6.000 spillere ofre for en virtuel bankskandale af astronomisk omfang og en direktør, der skred med pengene Af Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk

48

Finans november 2009

EVE Online E VE Online er et såkaldt Massively Multiplayer Online-spil, også kendt som MMO, hvor man køber spillet og abonnerer på det hver måned for at få adgang. Man kan så spille sammen med tusindvis af andre inde i spillet.

› › › › ›

På grund af et astronomisk underskud på 1,2 billioner bukkede en af de største banker, EBank, i august måned under i en historisk bankskandale. Banken måtte erklære sig insolvent og lukke samtlige 6.000 konti, og kunderne er nu rasende og truer med krig mod EBank. Bankens direktør blev afsløret i at have begået underslæb og stjålet 250 milliarder, og han er nu afsat fra sin stilling. Da EBank offentliggjorde sine regnskaber senere på måneden, stod det klart, at underslæbet faldt sammen med risikable udlån for 380 milliarder, fordi banken havde været for ivrig til at låne penge ud. Ebanks bestyrelse havde derfor intet andet valg end at nedfryse samtlige kunders konti for ikke at gå konkurs, indtil man havde fundet en løsning.

Banken har nu udpeget en ny direktør, og ledelsen udtaler, at man arbejder på en løsning for at godtgøre kundernes tab, men mener, det vil tage halvandet år at tjene alle pengene hjem igen.

Spillet går ud på at opbygge store konglomerater og derefter kæmpe mod andre om dominans på markedet. man kan starte spillet, skal man acceptere en Før slutbruger-aftale inde i spillet. Overtrædes den, lukkes adgangen til spillet permanent.

EVE Online har eksisteret siden 2003.

Der er 300.000 spillere fra hele verden, der abonnerer på EVE Online (kilde mmodata.net). pillet er udviklet af og drives af CCP Games, S der har hovedsæde i Reykjavik på Island.

EBank findes heldigvis ikke i virkeligheden. Den eksisterer i et fiktivt univers i spillet EVE Online, som spilles af folk fra hele verden. De 1,2 billioner er heller ikke rigtige penge, men den fiktive valuta Interstellar Kredits, i spillet kendt som ISK. Ikke desto mindre er sagen alvorlig. 6.000 kunder har mistet penge, de har brugt mange måneder og ressourcer på at tjene, og EBank er den største bank i den fiktive New Eden-galakse med 5.000 solsystemer i EVE Online. Konsekvensen er nu, at tilliden til de virtuelle banker er alvorligt svækket. Sagen har mange paralleller til Lehman Brothers og de islandske storbanker, som bukkede under på grund af letsindig udlånspolitik og manglende tilsyn. I EVE Online er det spillerne, der styrer økonomien uden indblanding fra det islandske CCP Games, der har skabt spillet. Det gælder om at bygge store forretningsimperier op i et fiktivt univers ved at konkurrere med andre spillere om minedrift og kontrol med råstoffer samt transport og

Finans november 2009

➼ 49

Finanskrise

➼

aktieinvesteringer. Pengene kan spillerne sætte i store banker, drevet af andre spillere. Bankernes bestyrelse vælges af de involverede spillere, og bestyrelsen udpeger en direktør, der disponerer over bankens ISK.

Direktøren tog af kassen En intern revision af banken afslørede, at EBanks øverste direktør, kaldet RicDic, stjal 250 milliarder ISK. Underslæbet skete i juni, men selve handlingen var ikke i strid med reglerne i EVE Online. Det var derimod RicDics salg af de mange milliarder til andre spillere. Pengene sendte han videre til sine kunder inde i spillet og modtog rigtige penge som betaling. Det kaldes også for real money trading og er en klar overtrædelse af reglerne, og det kan medføre bortvisning fra EVE Online. Sanktionen kom da også prompte: RicDic blev fjernet som direktør af EBanks bestyrelse, som anmeldte ham for real money trading.

Derefter blev hans adgang til EVE Online permanent spærret af CCP Games. Det var overførslen af de enorme beløb til andre spillere, som afslørede ham.

Bag spiller-aliasset RicDic gemte der sig en 27-årig australier ved navn Richard, som solgte de mange milliarder ISK videre for 25.000 kroner, fordi han ifølge eget udsagn manglede penge til at forsørge sin kone og nyfødte barn.

18-årige Charlie Eriksen fra Danmark har oplevet finansskandalen på nært hold. Det var ham, der i sin tid var med til at starte EBank, og ifølge ham har sagen betydet, at de spillerejede banker nu har et svækket image. ”Der er ingen tvivl om, at folk har mindre tillid til bankerne efter det her, og i løbet af de næste 6-12 måneder vil det blive sværere for folk, der vil låne store beløb“, siger Charlie Eriksen.

Kunderne truer med krig Ifølge Charlie Eriksen er kunderne rasende over bestyrelsens beslutning om at spærre de mange konti: ”Kunderne har på vores hjemmeside udtrykt sig meget fjendtligt og aggressivt over det, der er sket, og flere har truet med krig inde i spillet. Det vil sige, de har truet med at anvende militær magt mod vores økonomiske interesser i EVE”, fortæller Charlie og henviser til de transportfartøjer og industrianlæg, spillerne har inde i spillet. ”Problemet er, at der ikke er hurtige penge at tjene noget sted i EVE-universet. Derfor har vi sat megen tid af til at hente det tabte hjem. Vi overvejer også en løsning, hvor kunderne kan få 30 procent af deres indestående ISK udbetalt. Det betyder, at de får underskud, men det er den eneste måde, vi kan begrænse deres tab på”, siger Charlie Eriksen.

Bankskandalen med EBank har ikke fået CCP Games, som driver EVE Online, til at foretage ændringer i måden, spillet foregår på. Det er stadig spillernes ansvar. n

Eksperter: Det minder om virkeligheden Sagen med EBank kan direkte sammenlignes med den virkelige verden. Det mener lektor i økonomi ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Jan Bartholdy.

Han har aldrig spillet EVE Online, men kan sagtens genkende situationen fra den virkelige verdens finansskandaler. ”Det minder om den virkelige verdens bedragerisager, hvor en ledende direktør har taget pengene, uden at nogen reagerede”, siger Jan Bartholdy.

Ifølge Jan Bartholdy er fristelsen til at løbe en risiko i EVE Online stor – både for spillere og banker – fordi der ikke er tale om virkelige penge, men de virtuelle Interstellar Kredits. Man risikerer med andre ord ikke at miste sit arbejde eller at gå fra hus og hjem, hvis ens økonomiske situation ramler sammen i EVE Online. Selvom der ikke er en stat til at dække

50

Finans november 2009

EVE-bankernes tab som i virkeligheden, så giver den lille konsekvens ved at tabe kunstige penge et incitament til at løbe større økonomiske risici.

Finansieringen forsvandt Inden EBank kom i pengenød, havde banken investeret stort i minedrift for at manipulere markedet for en bestemt type råstof og drive prisen i vejret. Da banken måtte gå i betalingsstandsning, skabte det et vakuum i markedet for netop dét råstof, fordi EBank ikke længere kunne finansiere sine aktiviteter. Konsekvensen var et stort fald i prisen for råstoffet, som var særligt efterspurgt. ”Fordi vi måtte indstille vores minedrift, faldt prisen lige pludselig, da vores manipulation hørte op.

Vores indblanding i markedet betød høj efterspørg-

sel”, fortæller den danske EVE Online-spiller Charlie Eriksen, som var med til at starte EBank op. Ifølge Charlie Eriksen er der er intet tilsyn med bankerne i EVE, fuldstændig som med de islandske storbanker.

Som det eneste spil i verden har EVE Online sin egen økonomiprofessor, som er ansat til at holde øje med spillets virtuelle økonomi. Den islandske doktor Eyjólfur Guðmundsson arbejder for CCP Games.

Hvert kvartal udgiver ”EyjoG”, som han kaldes af EVE-spillerne, sin rapport over den økonomiske tilstand i New Eden-galaksen i EVE Online, og ifølge ham er der ikke et eneste eksempel på, at EVEs virtuelle økonomi ikke følger den virkelige verdens spilleregler.

arkivet

Bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

Sikkerheden i pengeinstitutter var et stort tema i august 1913.

Det inspirerede tegneren på Vort Folk til denne forudsigelse af fremtiden

Bankrøveri på amerikansk manér ”Sparekassen for København og Omegn udplyndret i Dag. To Røvere trænger ind i Lokalet og tvinger med Revolvere Personalet til at udlevere Kassen med 9000 kr.“ Sådan stod der med store typer hen over forsiden af Folkets Avis’ ekstraudgave mandag den 18. august 1913 først på aftenen. Avisen var i oprør over røveriet, som ”i Frækhed og Dristighed overstiger alt, hvad vi hidtil har kendt herhjemme. Det har (...)

Usandsynlighedens Præg, Storstads-Forbrydelsernes Uhygge.“ Røveriet fandt sted kort før kl. 15, hvor sparekassens afdeling på Østerbrogade 120 normalt lukkede. To tysktalende mænd bevæbnet med revolvere trængte ind i ekspeditionslokalet og truede personalet. Derpå stak den ene røver sine våben i lommen, gik ind bag skranken og bandt personalet, der bestod af to unge assistenter, på hænder og fødder og puttede en ­knebel i munden af dem. De to røvere bar så assistenterne ned i kælderen, hvorefter de forsynede sig med 9.000 kroner fra kassen og forsvandt.

I kælderen lykkedes det de unge assistenter at slide sig fri og ringe til sparekassens direktør, som straks ringede videre til politiet på Østerbro. Her reagerede man, så hurtigt man kunne, og i løbet af en halv time var hele styrken mobiliseret. Man placerede betjente på samtlige banegårde, landeveje og ved havnen for at hindre røverne i at forlade byen. Man hyrede sågar private opdagere, som det hed dengang, til opgaven.

Samtidig sendte man et signalement ud til offentligheden: ”Røvernes Signalement: 1. Nærmest lille, spinkel, lille mørkt Overskæg, fremtrædende Ar i højre Tinding i Højde med Øjet, smaa mørke Øjne, noget markeret, men regelmæssigt Ansigt, mørk artistlignende Type, ordentlig klædt i sort stiv Hat, Dobbeltflip, mørk Sommeroverfrakke. 2. Middelhøj, kraftig, stort

vikset mørkt eller blondt Overskæg, noget bredt Ansigt, jævn klædt i sort stiv Hat, brunlig Sommeroverfrakke.“ Rygtet om røveriet løb hurtigt rundt i byen. De øvrige banker og sparekasser hyrede straks vagter, og mange forretninger sendte alle rede penge i banken. Ingen vidste sig sikker, når noget sådant kunne ske ved højlys dag!

Samtidig havde bankerne brug for at sende et klart signal til privatkunderne om, at pengene var sikre i banken. Det lagde direktøren for Landmandsbanken, etatsråd Emil Glückstadt, heller ikke skjul på i et interview til en avis. Glückstadt, som var oprørt og bestyrtet, afslørede tillige lidt af sin egen banks sikkerhedsforanstaltninger: ”Nu har jeg aldrig kendt Mage, det lyder jo rent amerikansk. Her gaar man og tror, at vi lever i et ordnet Samfund. (...) Vore Folk er forsynede med skarpladte Revolvere, og de har den udtrykkelige Ordre, at de i fornødent Fald skal bruge Revolveren til det yderste og skyde enhver ned, der voldelig vil sætte sig i Besiddelse af Bankens Midler. Denne Ordre er indskærpet meget nøje, og det faar da komme an paa en Prøve, hvem der skyder først. Om en Overrumpling af vore Folk kan der ikke være Tale; de skal forsvare de betroede Midler til det sidste.“ Hvorvidt personalet var indstillet på dette, er nok tvivlsomt, men skarpladte skydevåben var normalt at have i banker helt op til 1960’erne.

De to tyske røvere, der et par uger efter røveriet blev på­grebet, satte en ny standard for grovheden af bankrøverier.

Siden har grænsen rykket sig, men til gengæld skal nutidens bankpersonale trods alt ikke skyde igen. n

Finans november 2009

51

Medlemsmøde

Danske politikere mangler bankskolen Ingen så finanskrisen komme. Vi var alle forblændet af de gode tider.

Betyder det, at vi er blevet for loyale, spurgte næstformand Kent Petersen de godt 400 medlemmer til møde i Den Sorte Diamant

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

”Jeg er træt af at høre om, at banker vil gå ned. Der er alt for mange useriøse indlæg i debatten om finanskrisen“, siger næstformand i Finansforbundet Kent Petersen, der i aften har smidt jakke og slips, så han ikke smelter, mens han går rundt og taler til de godt 400 medlemmer, der er mødt op i Den Sorte Diamant for at høre om krise på hjernen. ”Den her krise opstod blandt andet i USA med de subprime lån, der var baseret på alt for optimistisk høje boligpriser og banklån til folk, som under ingen jordiske omstændigheder kunne betale pengene tilbage”, forklarer han.

Punkt for punkt gennemgår Kent Petersen de initiativer, Finansforbundet har taget, for at forklare især de politiske partier, hvad der skal til for at komme krisen til livs i Danmark.

I Folketinget sidder politikere og er fristet til at kaste sig ind i en regulering af den finansielle sektor. ”Nu er jeg klar over, at danske politikere ikke har gået i bankskole, som vi har, og det er måske derfor, at Socialdemokraterne kan foreslå en bankpakke med en statsbank. Den type forslag har vi klart talt imod.”

52

Finans november 2009

Medlemmerne lytter koncentreret og morer sig tydeligvis, hver gang deres næstformand revser økonomer, politikere og ikke mindst de danske medier, der kører deres opgejlede spil i jagten på ”Danmarks værste bankrådgivning“. ”Vi bankfolk har været i skudlinjen. Men jeg er bare så træt af, at vi som medarbejdere i banken skal have hele ansvaret.

Al skylden. Det er altså bankledelserne, der udstikker rammerne for, hvordan banken drives.”

Den farlige loyalitet Hvad vi kan udfordre os selv på, er, om vi ude i bankerne kunne have været med til at bremse en alt for løsagtig kreditpolitik tide, før den blev så svimlende stor i økonomisk omfang som i 2007. Om vi kunne have gennemskuet de passive bankbestyrelser, før det var for sent. Selv om vi er trætte af at høre om Roskilde Bank, vil Kent Petersen alligevel lade os høre det én gang til, fordi en enkelt persons grådighed var afsæt for, at banken kørte sig selv helt ud over kanten. ”Direktør Niels Valentin havde en optionsordning, der var

blevet over 100 millioner kroner værd. Når en direktør har helt personlig gavn af at få kursen til at stige ved at sætte tempo på salg af bankens egne aktier, så er grådighed en væsentlig faktor i det spil, hvor nogle har taget særligt høje risici”, siger Kent Petersen og spørger rundt i salen, om nogen har tænkt over, hvad der gør, at ingen får sagt fra, når deres bank kaster sig ud i kreditgivning uden sikkerhed. Han svarer selv: ”Vi var alle forblændet af, hvor godt det gik. Men vi skal tænke på, at hvis vi bliver for loyale, så kan det faktisk gå ud over vores arbejdsplads“.

Kent Petersen efterlyser mere kompetente bestyrelser: ”Når den lokale bank pludselig vokser, er det vigtigt, når der skal vælges til bestyrelsen, at kompetencerne i bestyrelsen vokser med, fordi de sidder med et ansvar for vores arbejdsplads”.

Krybdyret i os alle Hverken politikere, økonomer eller bankfolk har forklaret, hvorfor de ikke evnede at se, at en finanskrise brød løs. Hvis man vil have en forklaring, må man søge den andetsteds. I Den Sorte Diamant tog hjerneforsker Peter Lund Madsen over på scenen og gav et kort og morsomt kursus i hjernens udvikling.

Hvis vi ser på hjernen, ser virkeligheden ganske anderledes ud. Mennesker lader sig nemlig styre af alt muligt andet end rationelle og økonomiske motiver. Ifølge Peter Lund Madsen

har vi mennesker arvet tre ting fra krybdyrhjernen: mad, sex og magt, som repræsenterer den mest primitive hjerneaktivitet.

Først for 75.000 år siden var menneskehjernen færdigudviklet med evnen til medfølelse, forklarer hjerneforskeren, inden han svarer på, hvor grådigheden sidder: ”Den sidder i krybdyrhjernen, hvor man bare vil have og have“. n

Fem møder mere Du kan endnu nå at deltage i et medlemsmøde: Nykøbing Falster (9. november), Kolding (12. november), Aabenraa (23. november), København (26.november) samt Århus (14. december).

Møderne i Kolding og København begynder kl. 18.30 – de øvrige kl. 17.30. Du kan tilmelde dig på finansforbundet.dk (under medlemskab & plus)

Finans november 2009

53

spørgehjørnet Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Afskedigelse på grund af sygefravær Jeg har været ansat i en bank siden juli 1990 og er omfattet af Standardoverenskomsten. I august 2009 fik jeg en sygdom, som medførte, at jeg blev sygemeldt fra arbejde i længere tid. Jeg har hørt, at min arbejdsgiver først kan afskedige mig efter 120 dages sygdom, men jeg ved ikke, om det passer. Jeg er her i finanskrisen meget nervøs for, at min arbejdsgiver fyrer mig. Kan han det, og hvad er mine rettigheder i givet fald?

Venlig hilsen Mette Bruun, juridisk konsulent

Ferie i forbindelse med fritstilling

Venlig hilsen P. Kristensen

Svar Først skal det nævnes, at 120-dages-reglen ikke finder anvendelse for dit vedkommende, da du er omfattet af Standardoverenskomsten. Derfor kan din arbejdsgiver ikke opsige dig med et forkortet varsel.

Sygdom, der medfører uarbejdsdygtighed, er i henhold til funktionærloven ’’lovligt forfald’’. Det betyder, at du har en lovlig grund til ikke at møde på arbejde.

En arbejdsgiver kan imidlertid godt opsige en medarbejder på grund af sygdom, hvis opsigelsen efter en konkret vurdering kan betragtes som værende saglig. Ved denne saglighedsvurdering skal der ske en afvejning af forskellige hensyn; det kan eksempelvis være sygdommens varighed og karak-

54

ter, virksomhedens størrelse, dine sygdomsperioder i øvrigt og udsigten til din raskmelding.

Husk, at du altid kan kontakte din tillidsmand og få ham eller hende til at bistå dig til sygesamtaler med videre.

Finans november 2009

Jeg er blevet afskediget med et opsigelsesvarsel på tre måneder. Jeg blev fritstillet, og i min opsigelse stod der ikke noget om afholdelse af ferie. Jeg havde to ugers restferie til gode, og jeg forventede at få dem udbetalt, da jeg fratrådte, men jeg har intet modtaget. Er jeg ikke berettiget til at få min restferie på et feriekort?

Venlig hilsen Morten Jensen

Svar Når du er fritstillet, står du ikke til rådighed for din arbejdsgiver. Det betyder, at du er forpligtet til at holde din ferie i fritstillingsperioden jf. ferielovens

§ 16, stk. 2. Det gælder, uanset om det står i op­sigelsen, uanset om der er aftalt andet mellem jer, og uden at din arbejdsgiver skal varsle din ferie på ny.

Den eneste betingelse, der skal være opfyldt, er, at fritstillingsperioden er så lang, at varslet og ferien, for dit vedkommende restferien, kan ligge inden for fritstillingsperioden.

Da restferie skal varsles med 1 måned jf. ferie­ lovens § 15, stk. 2, og da din fritstillingsperiode er på 3 måneder, vil din restferie blive anset som værende afholdt i fritstillingsperioden.

Venlig hilsen Bente Kjær Koch, juridisk konsulent

ny t fra it-k lubben

professionsbachelor i softwareudvikling? i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne inviterer it-klubben til informationsmøder om nye spændende efteruddannelsesmuligheder for de it-ansatte.

it-klubben er finansforbundets betegnelse for de aktiviteter, som forbundet afholder med fokus på it-medlemmerne.

InfOrmatIOnSmøderne fOregår på erhvervSakademIerne den 2. december fra kL. 17.00 - 18.00 – 6 forskellige steder i landet.

læs mere på www.finansforbundet.dk/it. på hjemmesiden kan du også tilmelde dig vores it-nyhedsservice og blive løbende opdateret om aktiviteter i it-klubben.

hvis du har en datamatikeruddannelse – eller hvis du har tilsvarende kvalifikationer uden af have papir på dem, er der nu kommet en række nye muligheder for at tage en overbygningsuddannelse som bachelor i softwareudvikling.

IT-klubben afholder disse informationsarrangementer, fordi vi mener, løbende kompetenceudvikling og opkvalificering er altafgørende for vores medlemmers fremtid.

Så mød op og hør lidt mere om dine muligheder!

uddannelserne sigter eksempelvis mod et job som systemudviklinger, arkitekt eller projektleder på store it-projekter – og uddannelsen vil derfor udvide dine job- og karrieremuligheder på mange forskellige måder. uddannelsen gennemføres på forskellige skoler fordelt rundt i landet – og i praksis er der flere måder man konkret kan støbe uddannelsesforløbet sammen. uddannelsen kan både gennemføres som fuldtidsstudie og som deltidsstudie it-klubben inviterer derfor vores it-medlemmer til informationsmøder forskellige steder i landet, hvor man kan høre mere om de mange spændende muligheder.

Uddannelsesstart februar 2010

Med venlig hilsen Steen Lund Olsen, formand for finansforbundets it-klub

medlemsservice

a jour meddelelser nyheder servicetilbud

Grænseoverskridende arbejdsmarked i fokus Den finansielle sektor bliver i fremtiden mere international, og det stiller Finansforbundet over for en række udfordringer. Derfor gennemførte forbundet onsdag den 7. oktober en række workshopper om fremtiden for flexicurity, kapitalfonde og outsourcing i forlængelse af repræsentantskabsmødet. En række kompetente oplægsholdere var blevet bedt om at komme med indspark om, hvordan den danske model, som bygger på både fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet, kan overleve den EU-regulering, der allerede finder sted, og den arbejdskraftvandring over grænser, der også tager til.

En anden workshop handlede om kapitalfondene, og her blev det debatteret, hvorvidt kapitalfondene er mere medarbejderfjendske end andre typer virksomhedsejere. Temaet i den tredje workshop var outsourcing, som der også forekommer en hel del af i sektoren.

Nye regler om sygefravær For at fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet og nedbringe sygefraværet er der indført en række nye regler på sygedagpengeområdet.

Et af de nye tiltag er en mulighedserklæring, som arbejdsgiver kan anvende over for syge medarbejdere. Erklæringen består af to dele, hvor den første del udfyldes i fællesskab af arbejdsgiver og medarbejder, og den anden del udfyldes af lægen.

Erklæringen er et led i indsatsen for at fastholde en sygemeldt medarbejder og for at øge muligheden for hel eller gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen.

Reglerne om mulighedserklæring har virkning fra 5. oktober 2009. Erklæringen samt en vejledning til arbejdspladsen kan ses på ams.dk under temaet sygedagpengeopfølgning.

56

Finans november 2009

Fra 4. januar 2010 indføres sygefraværssamtaler, som arbejdsgiveren skal holde med sygemeldte medarbejdere inden de første 4 uger af sygefraværet. Samtalen skal handle om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet.

Beskæftigelsesministeriet har udgivet en vejledning om sygefravær på arbejdspladsen, som beskriver, hvad arbejdsgiveren må spørge medarbejderen om.

Vejledningen kan findes på .bm.dk og .retsinformation.dk. Her kan man også finde den samlede lov om en styrket beskæftigelsesmæssig indsats over for sygemeldte.

Ny pensionsstrategi Pensionsordninger kan være svære at forstå, få overblik over og forholde sig til.

Men det handler om rigtigt mange penge, og det er penge, der er vigtige for vores velfærd, når vi stopper på arbejdsmarkedet.

Det overordnede formål med Finansforbundets pensionsstrategi er at sikre medlemmerne en god levestandard som pensionister og økonomisk tryghed ved invaliditet og død.

I Finansforbundets overenskomst er der krav om, at pen­ sionsordningen vælges efter lokalt aftalte kriterier, som skal tilstræbe at give medarbejderne de bedst mulige markeds­ vilkår.

For at støtte de tillidsvalgte er der nu lagt en række værk­ tøjer på Finansforbundets hjemmeside. Det er ikke meningen, at du skal være ekspert og påtage dig at rådgive om pension, men det er hensigtsmæssigt, at du kender til de overordnede overvejelser omkring pension.

medlemstilbud

Styrk dig selv Pippi Power, ledelseskommunikation eller prioritering i den travle hverdag.

Mulighederne er mange på Finansforbundets Styrk dig selv-kurser, men fællesnævneren er den personlige udvikling, som du kan bruge både på arbejde og i privatlivet

Som medlem af Finansforbundet har du adgang til mere end 20 forskellige medlemskurser, og der er noget for enhver smag. Du kan styrke dig fagligt på et karriereudviklingseller kommunikationskursus, udvikle dig personligt ved at blive bedre til at håndtere stress eller afprøve dine fysiske grænser under hårde udfordringer i den frie natur.

Blandt de nye kurser i år er ”Pippi Power“, der er et tilbud til dig, som har lyst til at vende lidt op og ned på det hele og se de kedelige hverdagsrutiner i et nyt lys. Hvis du har små børn og svært ved at få døgnets timer til at række, kan du tilmelde dig kurset ”Bleer, karriere og fodbold“, der handler om prioritering af tid og aktiviteter i den stressede hverdag i

småbørnsfamilier. Eller du kan tage ved lære af de vigtigste kendetegn fra succesfulde erhvervsledere og styrke din maskuline kommunikation på ”Who’s the man”-kurset.

En af de populære gengangere er ”Extreme Event”, hvor du kan bryde, flytte eller erkende personlige grænser via en tilpasset udgave af et adventure race, hvor deltagerne arbejder sammen i hold. Kurset ”Spis sundt uden at lave mad” henvender sig til singlemænd med opskriften på, hvordan man bliver sundere, lettere eller mere energisk.

Har du ikke prøvet et styrk dig selv-kursus endnu, er der al mulig grund til at springe ud i det. Og selv om der er rift om pladserne på de fleste kurser, har du gode chancer for at

komme med på det kursus, du tilmelder dig.

Ansøgere, som ikke tidligere har været af sted på kursus, får nemlig plads før gengangere.

Deltagerbetalingen er beskedne 500 kroner for et weekendkursus, der typisk varer fra fredag aften til søndag eftermiddag. Et beløb, som en del virksomheder faktisk vælger at betale for deres ansatte. Endagskurser koster det halve.

Læs mere om kurserne i Styrk dig selv-kataloget, der findes sammen med denne udgave af Finans. Du kan melde dig til på finansforbundet.dk/styrkdigselv, hvor du også kan få mere information om det eller de kurser, du har lyst til at tilmelde dig.

Udnyt dit medlemskab Finansforbundet har masser af gode medlemstilbud på hylderne.

Du kan i de kommende numre af Finans blandt andet læse om, hvordan du kan …

› › › ›

Få karriererådgivning Komme på medlemskurser Spare på forsikringer Få tilbud på ferierejser

› › › ›

Få personlig rådgivning Leje billige ferieboliger

› ›

Få bonus i 4.300 butikker og meget mere …

Få rabat på benzin Bruge finansjob.dk Læs mere om medlemsfordelene på finansforbundet.dk/plus.

Finans november 2009

57

medlemsservice Ledige og seniorer Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det på­gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Seniorgrupperne er for seniorer i det p ­ ågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

Netværk Nordjylland

Julestemning på Børglum Kloster Vi skal opleve eventyr- og julestemning på et kloster anno 1859. Der vil være over 30 boder og arbejdende stande. Vi vil hygge os med en dejlig julefrokost i Den gamle Smedie. Se evt. www.boerglumkloster.dk. Forventet hjemkomst sidst på eftermiddagen.

Tid: Fredag d. 20. november Sted: Aalborg Banegård kl. 9.00 Pris: Gratis Frist: 13. november Tilmelding: Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk eller tlf. 3296 4600

Oplys medlemsnr., mailadr. og mobilnr.

Der er mulighed for at støde til på Børglum Kloster, hvis du f.eks. kommer nordfra.

Praktiske spørgsmål kan rettes til Netværk Nordjylland: Lone Rasmussen, tlf. 9818 8610 – 5189 4544 eller mail naturligvis@privat.dk Birgit Davids, tlf. 9815 5804 – 2423 0269 eller mail bdavids@gvdnet.dk Husk også at melde afbud hertil så tidligt som muligt, hvis du skulle blive forhindret.

Netværk Midtjylland

Julehygge På hotel Bording vil vi hygge os sammen over en lidt utraditionel og spændende julebuffet.

Der er gode togforbindelser både fra øst og vest, og hotellet ligger kun ca. 50 m fra stationen.

Tid: Torsdag den 26. november kl. 17.30 Sted: Hotel Bording, Bredgade 2, Bording Pris: Gratis Frist: 19. november Tilmelding: Bente Randrup, Vasen 10, 7500 Holstebro, tlf.

9742 9811/2521 4345 (bedst mellem kl. 17 og 18) eller Bente@Vasenti.dk med oplysning om navn, medlemsnr. og tlf.nr.

Netværk Syddanmark

Julestemning for øjne og ører På Cafe Matisse i Kerteminde vil blomsterdesigner Charlotte Franke fra Floradesign vise os trends og tendenser inden for julebinderi i 2009, og efter en let frokost får vi rørt lattermusklerne med lattercoach Thomas Flindt. Vi kører fra Kerteminde ca. kl. 16.00.

58

Finans november 2009

Tid: Onsdag d. 2. december kl. 9.30 Sted: Busafgang:

kl. 7.30 Afk. 68 Haderslev

kl. 8.00 OK tanken, afk. 63 Kolding

kl. 9.00 Dannebrogsgade, Odense Pris: Gratis Frist: 17. november Tilmelding: Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk eller tlf. 3296 4600 Oplys medlemsnr., mobilnr. samt påstigningssted.

Seniorgruppen Storstrøm

Julefrokost og bowling Tid: 24. november kl. 10 Sted: Marielyst Bowlingcenter Pris: 150,00 kr., og ledsagere 300,00 kr.

Kontonr.: 3348-3348412329 Frist: Der er stadig pladser Tilmelding: Grete Fagerberg, 5538 7245 E-mail: ghf@post11.tele.dk

Seniorgruppen Ribe Seniorgruppen Århus

Julefrokost på Sabro Kro Beskrivelse: Under spisningen underholder pianist A. Kvorning.

Tid: Onsdag 25. november Sted: Kl. 12.30 på Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro Pris: Gratis, drikkevarer for egen regning Frist: 10. november Tilmelding: kubjerre@mail.dk eller Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro

Seniorgruppen Roskilde

Julefrokost på Benløse Kro Tid: Torsdag 26. november kl. 12.45 Sted: Benløse Kro, Roskildevej 113, Benløse, 4100 Ringsted Bus 234 (mod Slagelse) afgår fra Roskilde St. (ny terminal) kl. 11.40 med ankomst Benløse kl.

12.22 (derefter to minutters gang til kroen).

Bus 252 afgår fra Køge St. (bus) kl. 11.48 mod Ringsted. Busskifte ved Sjællandsgade/Hovmarksvej til bus 401 mod Benløse, ankomst kl.12.41 (to minutters gang til kroen). Bus 401 afgår fra Ringsted St. (bus) kl. 12.32, ankomst Benløse kl. 12.41 (to minutters gang til kroen).

Pris: Medlemmer 100 kr. Ledsagere: 300 kr.

Kontonr.: Reg.nr. 3191 - kontonr. 3191551273 (Inga Nielsen) Frist: 13. november Tilmelding: Eivind B. Falshøj, Bakkehusene 16, 4174 Jystrup Midtsj.– tlf. 4632 0826 E-mail: eifa@privat.dk

Julefrokost Bjarne Hansen vil igen i år levere hyggemusik under frokosten, måske også til en svingom, inden vi skal hjem. Efter frokosten skal vi dog først underholdes af sangkoret ”Shantygruppen Capstan” med op til 40 sangere.

Tid: Torsdag den 26. november kl. 12.30 Sted: Skads Forsamlingshus, Skads Byvej 54, 6705 Esbjerg Ø.

Du sørger selv for transporten. Vi slutter kl.

16.30.

Pris: 100 kr. Din ledsager betaler 200 kr. Drikkevarer er for egen regning.

Kontonr.: 6266 790 293, reg.nr. 2430 Frist: Onsdag den 18. november Tilmelding: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe E-mail: midtfenner@stofanet.dk. Husk at tilmelde dig, før du betaler.

Seniorgruppen Sønderjylland

Julefrokost Holbøl Landbohjems flotte julefrokost, som I kender den.

Tid: Fredag 27. november kl. 12.00 Busafgang: 11.00: HHP, Haderslev

11.30: Madevej, Aabenraa

11.05: Kirketorvet, Sønderborg

11.30: Stationen, Gråsten

Husk antal og påstigningssted.

Sted: Holbøl Landbohjem Pris: Kr. 200,00 Kontonr.: Kontonr. som sædvanlig Frist: 16. november Tilmelding: Bent Hach, Tyttebærvej 4, 6430 Nordborg. Email: benthach@sport.dk

Seniorgruppen Hovedstaden

Foredrag hos Albatros Travel Foredrag og tilbud m.v. om Albatros Rejser i året 2010. Varighed ca. 2 timer, der serveres kaffe og kage.

Tid: Onsdag den 25. november kl. 14 Sted: Albatros Travel, Tøndergade 16, 5. sal.

1752 Kbh. V. Pris: Gratis Frist: 13. november Tilmelding: Alex Wagner, Ørnens Kvt. 30 B, 2620 Albertslund E-mail: Hanne.Alex.Wagner@4syd.dk Tilmelding er nødvendig af hensyn til traktementet. Ægtefæller/samlevere er velkomne. Begrænset plads.

Julefrokost Foredrag om øl (juleøl) ved Allan Mylius Thomsen. Kl. 12.00 stor julefrokost. Julemusik ved Andreas Vago Tid: Tirsdag den 24. november kl. 10 Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadion 10, 2605 Brøndby Pris: Kr. 150,Kontonr.: 1551-2561400213 Frist: 15. november Tilmelding: Alex Wagner, Ørnens Kvt. 30 B, 2620 Albertslund E-mail: alexw@4syd.dk Bemærkninger: Gode parkeringsforhold. Bus til døren. Tydeligt navn ved indbetaling på konto.

Seniorgruppen Ringkøbing

Julefrokost Vi mødes på Hotel Medi, Ikast, som serverer deres gourmetmiddag for os.

Tid: Onsdag den 25. november kl. 12 Sted: Hotel Medi, Rådhusgade 8, Ikast Pris: Gratis – inklusive et glas rødvin Frist: Tilmelding senest den 16. november Tilmelding: Gunnar Mølby Henriksen, Spinkebjerg 61, Gjellerup, 7400 Herning, telefon 9711 9729 – bedst mellem 9 og 10.

E-mail: jetgun@post.tele.dk Bemærkninger: Medbring gave til pakkespil til cirka 20 kroner.

Begrænset deltagerantal, så derfor benyttes ”først til mølle”princippet.

Seniorgruppen Fyn

Før-julemøde Vi starter med kaffe og kringle.

Derefter får vi besøg af Egon Lausen, 63 år, sognepræst i Kerte og Tanderup Sogne på Vestfyn i 29 år. Egon Lausen har talrige andre gøremål: Omfattende foredragsvirksomhed, undervisning på højskoler, efterskoler, sygeplejeskole, gymnasier samt arbejde med tv. Bl.a. har Egon Lausen i 12 år medvirket hos Bubber i Snurre Snups Søndagsklub på TV 2 samt i 6 år tilrettelagt og været ansvarlig for tv-gudstjeneste på DR1.

EMNE: ”JUL ER AT VÆRE I PARADIS PÅ JORDEN”.

Ca. kl. 12.30 vil vi nyde Frimurerlogens store julebuffet med en øl eller vand – ledsaget af musikalsk underholdning.

Herefter slutter dagens program.

Tid: Fredag den 27. november kl. 9.45 Sted: Frimurerlogen, Albanigade 16, Odense Pris: Medlemmer kr. 50 – ledsager (fælles bopæl) kr. 300.

Kontonr.: Beløbet indsættes på konto 23765495887725 i Nordea med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer.

Frist: Mandag den 23. november Tilmelding: Lis Larsen, 6616 1413 – Georg Juel, 2211 7825 – J.E. Jørgensen, 6616 4484 – H. Weber Jeppesen, 6597 4325 – Carl Ove Olsen, 6611 8158.

Seniorgruppen Vejle

Julefrokost Fællessang og musik med fhv. skoleinspektør Bjarne Duedal med efterfølgende frokost og hyggeligt samvær.

Tid: Sted:

Pris: Kontonr.: Frist: Tilmelding: E-mail:

Tirsdag 1. december kl. 11 DGI Huset, Vejle Der er kaffe fra kl. 10.30.

Kr. 50 for medlemmer og kr. 200 for ledsagere 9402-4800340373 16. november Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum lissyhansen@dlgpost.dk

Bemærkninger: Beløbet indbetales på ovennævnte konto med angivelse af navn i rubrikken ”tekst på modtagers kontoudskrift”, eller tilmeldingsblanket vedlagt check sendes til ovennævnte.

Seniorgruppen Region Nord

Julefrokost Kl. 10: Hyggesnak med tidligere kolleger. Der kan købes kaffe og øl/vand Kl. 11: Tv-værten, forfatter/lokalhistoriker Helge Quistorff causerer over Rold Skov og dens skæve beboere gennem tiderne. Fra kl. 12.30 julebuffet, forventet afslutning kl. 16.

Tid: Tirsdag 1. december Sted: Papegøjeburet, Aalborg Kongres og Kulturcenter, Europa Plads 2, Aalborg Pris: Kr. 125. (Drikkevarer for egen regning).

Kontonr.: Beløbet indsættes på konto 23765495887725 i Nordea med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer Frist: 19. november Tilmelding: Hanne Hvidegaard, Gl. Hvidegaard, Hvidegaards Ager 5, 9800 Hjørring E-mail: gl.hvidegaard@mail.dk

Evt. afbud på tlf. 9891 1025

Jeg tilmelder mig arrangementet: Netværk Nordjylland Julestemning på Børglum Kloster, 20. november Netværk Midtjylland Julehygge, 26. november Netværk Syddanmark Julestemning for øjne og ører, 2. december

Seniorgruppen Århus Julefrokost på Sabro Kro, 25. november

Seniorgruppen Ribe Julefrokost, 26. november

Seniorgruppen Hovedstaden Foredrag hos Albatros Travel, 25. november

Seniorgruppen Roskilde Julefrokost på Benløse Kro, 26. november

Seniorgruppen Sønderjylland Julefrokost, 27. november

Seniorgruppen Ringkøbing Julefrokost, 25. november

Seniorgruppen Storstrøm Julefrokost og bowling, 24. november

Seniorgruppen Hovedstaden Julefrokost, 24. november

Seniorgruppen Vejle Julefrokost, 1. december Seniorgruppen Region Nord Julefrokost, 1. december

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Finans november 2009

59

medlemsservice

Finanssektorens Ferieboliger i 2010 Den 10. november 2009 kl. 8.30 åbnes der for udlejning af Finanssektorens Feriefonds ferie­ boliger. Udlejningen gælder for følgende perioder: Sommerhusene: uge 7 + 8, samt fra uge 13 til og med uge 21 Boligerne på Bornholm og ferie­lejlig­hederne i København: uge 1-21

Ebeltoft Øreflak 11 A

Bornholm

Feriefonden har fået er nyt bookingsystem som betyder at du med det samme kan se, om du har fået tildelt en af ferieboligerne, med undtagelse af uge 7 og 8 hvor til­de­lingen sker ved lod­ trækning. Du har mulighed for at oprette et lod til en feriebolig, og selve lodtrækningen vil foregå den 25. november 2009. Alle vil få direkte besked om resultatet af lodtrækningen.

Ebeltoft Stenagervej 57 A

Bookning af en feriebolig kan kun ske via Finansforbundets hjemmeside www.finans­forbundet.dk/feriehuse. Her vil du også kunne se en beskrivelse, priser samt billeder og plantegning over ferieboligerne.

Som pensionist eller efterlønsmodtager har du også mulighed for at reservere en feriebolig, dog tidligst en måned før du ønsker at bruge den.

Ebeltoft Bornholm Stenagervej 57 C Hasle Marina 31 og 49

Fra lørdag kl. 14 til lørdag kl. 11

Mellempris ekskl. el

Lavpris ekskl. el

Hasle Marina 31 *

Kr. 2.000

Kr. 1.700

Bornholm

Hasle Marina 49 *

Kr. 1.900

Kr. 1.600

Odsherred

Engsvinget 5 *

Kr. 1.800

Kr. 1.500

Odsherred

Højby Lyngvej 29

Kr. 1.400

Kr. 1.100

Ebeltoft

Øreflak 11 A

Kr. 1.800

Kr. 1.500

Ebeltoft

Stenagervej 57 A

Kr. 2.000

Kr. 1.700

Ebeltoft

Stenagervej 57 C *

Kr. 2.000

Kr. 1.700

Ålbæk

Urfuglevej 18

Kr. 1.600

Kr. 1.300

Ålbæk

Oksevej 61 *

Kr. 1.900

Kr. 1.600

Ålbæk

Musvågevej 15

Kr. 1.800

Kr. 1.400

Ålbæk

Musvågevej 176

Kr. 1.900

Kr. 1.600

Fra søndag kl. 16 til torsdag kl. 14 eller fra torsdag kl. 16 til søndag kl. 14

Hel uge ekskl. el Uge 7 og 8

Halv uge ekskl. el

København V

Gasværksvej 13, 1. th. *

Kr. 3.000

Kr. 1.500

København NV

Frederiksborgvej 17, 1.th. *

Kr. 3.000

Kr. 1.500

*Forbud mod husdyr samt rygning i boligen

60

Finans november 2009

Fyrede uddanner sig LĂŚs side 62

F Finans inans oktober 2009

november 2009

61

finansjob

Fyrede sætter sig på skolebænken Lars Baadsgaard og Lise Ingomar Thomsen besluttede at uddanne sig til henholdsvis voksenunderviser og uddannelsesvejleder, da de mistede deres job i henholdsvis Spar Nord og Løkken Sparekasse. Finansforbundets konsulenter hjalp dem i gang

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

For få måneder siden arbejdede han som investeringsrådgiver i Spar Nord. Nu er han i gang med at tage Almen Voksenpæ­ dagogisk Grundkursus (AVG), som skal lære ham, hvordan voksne lærer.

Lars Baadsgaard har besluttet at tage uddannelsen til ­voksenunderviser, fordi han efter mange års uddannelse i økonomi- og bankfag trængte til at prøve en anden type uddannelse. Konkret kan han bruge voksenunderviseruddannelsen, når han i november skal undervise i kurset ”Investering i praksis“ hos LOF i Roskilde. Og så er han i gang med at etablere sin egen virksomhed, Baadsgaard Finans, hvor han vil ­tilbyde uvildig privatøkonomisk rådgivning. ”Jeg er gået fra at have en arbejdsuge på 70 timer, idet jeg ved siden af mit job i Spar Nords Investeringscenter Sjælland læste HD i Finansiering, til nu nul timer. Den dag jeg fik at vide, at de ville lukke Investeringscenter Sjælland, skulle jeg skrive min hovedopgave på HD-uddannelsen. Jeg er selv­følgelig skuffet over at blive afskediget og mener, at det var en strategisk fejl af banken at lukke centret, men jeg er ikke bitter“, siger Lars Baadsgaard.

Ved deadline for artiklen her ventede han på, at Finans­ tilsynet vil godkende ham til at udøve investeringsrådgivning som uvildig privatøkonomisk rådgiver. Den krævede ansvarsforsikring for investeringsrådgivere er allerede på plads. ”Jeg har i mange år gået og tænkt over at starte et firma, der kunne dække folks behov for uvildig rådgivning. Hvis man skal prøve at starte sådan en type virksomhed op, skal det være nu, hvor der er kritisk fokus på bankernes rådgivning“, mener Lars Baadsgaard, der indtil videre er helt alene om Baadsgaard Finans.

At sætte sig på skolebænken igen har ikke været noget

62

Finans november 2009

problem for Lars Baadsgaard. Siden han blev færdiguddannet på Finansdiplomstudiet i 1995, har han læst til merkonom i markedsføring, og i de seneste fem år har han taget HD i Finansiering. ”Det handler også om, at jeg har behov for at aktivere mig selv. Jeg har to-tre undervisningsdage om måneden på AVG i København, hvilket er fint i forhold til de ting, jeg arbejder med omkring mit nye firma“, forklarer han.

Voksenunderviseruddannelsen, der for Lars Baadsgaards vedkommende løber frem til februar 2010, koster 18.000 kroner. Han har søgt om og fået tilskud på 6.000 kroner fra Finansforbundets uddannelsespulje, og så håber han, at hans a-kasse, FTF-A, vil være med til at finansiere resten.

Hvis ikke der venter nok undervisning til ham, eller efterspørgslen på uvildig rådgivning er for lille, er Lars Baadsgaard klar til at vende tilbage til et job som investeringsrådgiver. ”Jeg elskede mit job i Spar Nord og også mit tidligere job i Alm. Brand Bank, og hvis der skulle vise sig at være et ledigt job inden for mit speciale som investeringsrådgiver, vil jeg helt sikkert overveje at søge det“, siger Lars Baads­ gaard.

Fra teamleder til uddannelsesvejleder Lise Ingomar Thomsen har efter 22 år i finanssektoren valgt at sætte sig på skolebænken for at tage diplomuddannelsen til uddannelses- og erhvervsvejleder. Den direkte årsag til karriereskiftet er Løkken Sparekasses kollaps, hvor hun var ansat fra 2002 til foråret 2009 som leder for sparekassens backup for privatkunderådgivere og kasseserviceteamet.

Sideløbende var hun også uddannelsesansvarlig. ”Efter at have været ansat i en virksomhed, som var blevet

Uddannelsen til voksenunderviser giver Lars Baadsgaard et godt rygstød til at undervise i privatøkonomi på aftenskole.

hængt ud i pressen, havde jeg ingen lyst til at fortsætte i et pengeinstitut. Jeg havde mange gode oplevelser i sparekassen, der var gang i tingene, vi søgte nye muligheder, og jeg fik masser af udfordringer. Men da korthuset faldt, tænkte jeg kun på at få så mange af mine medarbejdere over i banken som muligt og ønskede selv at prøve noget helt andet“, fortæller Lise Ingomar Thomsen.

Otte ud af de ti, hun var leder for, blev købt med ind i Nordjyske Bank, og det glædede Lise meget. Sideløbende med sit job i Løkken Sparekasse havde Lise Ingomar Thomsen taget en toårig NLP-uddannelse og var derefter blevet certificeret NLP Master Coach og stressvejleder. ”Disse kompetencer havde jeg stor lyst til at bruge i et nyt job“, siger hun.

Efter et par måneder i den ”røde bank“ Løkken Sparbank gik Lise til sin nye direktør og fik at vide, at hun kunne forvente at blive afskediget i løbet af maj måned. Et møde med Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulent, Morten Stick Knudsen, fik hende sporet ind på, hvor hun skulle hen karrieremæssigt. ”Jeg fortalte, at jeg godt kunne tænke mig at arbejde på et jobcenter, et uddannelsesvejledningscenter, i en større virksomhed, som HR-konsulent eller i en eller anden form for vejlednings- eller coachingfunktion. Min oplevelse var, at jeg manglede et eller andet. Morten kikkede på mig og sagde – ’jeg ved lige, hvilken uddannelse der ville passe til dig’. Og så fortalte han om diplomuddannelsen til uddannelses- og erhvervsvejleder, som jeg endda kunne tage i Ålborg og Århus“, smiler Lise Ingomar Thomsen, der er 43 år.

Hun begyndte på den etårige heltidsuddannelse 30. august og følger fag i både Århus og Aalborg, og det har hun ikke ­fortrudt et sekund. Oven i købet kan hun få SVU (Statens ­Voksenuddannelsesstøtte) – svarende til dagpenge – i 52 uger på diplomuddannelsen. ”På den ene side har det været hårdt at sige farvel til en tryg arbejdsplads. Jeg savner mine medarbejdere og tidligere kollegaer. Men på den anden side er det spændende at kaste sig ud i noget nyt og anderledes. Jeg håber, at der efter uddannelsen her venter mig et udfordrende job, hvor jeg kan bruge mine evner inden for vejledning og coaching“, siger Lise Ingomar Thomsen. n

Finans november 2009

63

finansjob

Bankfolk polstrer sig mod krisen 56 procent flere medlemmer af a-kassen FTF-A, hvor finansansatte udgør den største medlemsgruppe, har i forhold til for et år siden tegnet en lønsikring, der kan supplere dagpengene, hvis de bliver fyret Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk

Det er ikke kun halstørklæder og luffer, der i disse dage bliver fundet frem for at beskytte sig mod vinterkulden. Ansatte i finanssektoren fortsætter med at beskytte sig mod de økonomiske konsekvenser af arbejdsløshed. Det viser den seneste opgørelse fra a-kassen FTF-A. Den 12. oktober var der 2.706 medlemmer, der havde tegnet lønsikring. Det er en stigning siden september 2008 på 56 procent. Da var der kun 1.734, der havde sikringen, der giver 85 procent af lønnen op til 39.700 kroner i stedet for de 15.700 kroner i dagpenge. ”Det er usikkerheden og frygten for at miste arbejdet, der får medlemmerne til at tegne ­lønsikring“, fortæller Lasse Jermiin fra Top­ danmark.

Omkring 40 procent af FTF-A’s medlemmer er bankansatte. Der er ikke tal for, hvor stor en del af dem, der tegner lønsikring, som er bankansatte. Men Lasse Jermiins antagelse bliver bekræftet af en rundspørge om trivsel, Finansforbundet foretog i september blandt 721 medlemmer. Den viste, at 27 procent af de adspurgte er bekymrede for arbejdsløshed.

Stigningen er fortsat hen over sommeren og efteråret, hvilket er overraskende for Topdanmark. ”Vi er usikre på, hvordan det vil udvikle sig fremover. Vi havde forventet, at tegningen af lønsikring ville stige frem til sommeren i år, men den er fortsat. Takten i stigningen er faldet, og vi forventer nu, at det vil flade ud, når krisen

64

Finans november 2009

stopper. Derefter vil det sikkert ligge på et stabilt niveau, medmindre vi iværksætter nogle tiltag, men det er ikke i støbeskeen“, siger Lasse Jermiin til Nyhedsbrevet Finans.

Den typiske sikring, medlemmerne af FTF-A køber, er 8.000 kroner oven i dagpengene.

Dette har ikke ændret sig i løbet af den økonomiske krise. Prisen for lønsikring varierer efter, hvor stor en dækning en person ønsker.

Prisen varierer Ordningen giver op til 85 procent (inklusive dagpengesatsen) af den løn, medlemmet havde før afskedigelsen. Kravet for at få udbetalt ydelsen er, at den ledige skal have indbetalt til ordningen i ni måneder, før hun modtager en opsigelse.

Præmien for lønsikring ligger mellem 39 og 816 kroner. Du kan vælge at få udbetalt din lønsikring i seks eller 12 måneder per arbejdsløshedsperiode. Er du ledig i flere perioder, kan du højst få et beløb, der svarer til 24 måneders lønsikring. Når du har fået udbetalt forsikringspræmien 24 gange, er forsikringen opbrugt.

Du vælger også, om du vil have en selvrisiko på 1, 2 eller 3 måneder. Selvrisikoen er den periode, der går, før udbetalingen finder sted.

Forsikringen dækker også, hvis du bliver arbejdsløs som følge af tab af erhvervsevne på grund af ulykke eller ved sygdom som for eksempel stress. n

ET EKSEMPEL PÅ LØNSIKRING Her er et regneeksempel baseret på en gennemsnitlig kommunal skatteprocent inklusive kirkeskat: Erik tjener 30.000 kroner om måneden.

Han vil have maksimal dækning i 12 måneder og vælger en selvrisiko på en måned.

Hvilket betyder, han ikke får lønsikring den første måned (hvor han måske får fratrædelsesløn).

Regnestykket for Erik ser sådan ud: • Løn: 30.000 kroner.

• L øn minus arbejdsmarkedsbidrag, som ledige ikke betaler (8 procent af 30.000): 27.600 kroner.

• 8 5 procent af løn minus arbejdsmarkedsbidrag: 23.460 kroner.

• Dagpenge: 15.700 kroner.

• F orskel mellem dagpenge og løn, der skal dækkes af lønsikring: 7.760 kroner.

• A nbefalet månedlig dækning: 8.000 kroner.

• M ånedlig udbetaling med lønsikring før skat: 23.460 kroner.

Månedlig præmie før skat: 272 kroner.

finansjob

Sendt til tælling efter en fyring Ny bog giver gode råd om, hvordan man kommer sig efter en afskedigelse Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk

Ordet fyret kommer af det plattyske ord ”firen“, der egentlig betyder at fejre, og som senere danner baggrund for ordet fyraften. Så rent historisk kan man sige, at ordet fyret betyder at blive givet en fridag.

Sådan opfatter de fleste, der bliver udsat for en afskedigelse, det dog næppe. Snarere tværtimod.

En ny, lille, handy bog ”Kom på benene igen – sådan klarer du en fyring“ af psykologen Rikke Høgsted er på gaden og fyldt med gode råd om, hvordan man kan rejse sig, når man er sendt til tælling efter en fyring.

På let fordøjelig og nøgtern vis beskrives de følelsesmæssige reaktioner, den fyrede kan rammes af; vrede, frygt, lede og skam, men samtidig gør bogen det klart, at disse reaktioner er helt normale. Forfatteren præsenterer en række korte eksempler på, hvordan fyrede har reageret. For eksempel manden, som tog sin fyring stille og roligt, men da han om aftenen lagde sit barn i seng, begyndte han pludselig

at græde. Han var virkelig ked af at miste sit job og sine kolleger, som han var enormt glad for. Bagefter faldt han træt i søvn i sofaen med hovedet i skødet af sin kæreste.

Eller kvinden, der længe havde haft smerter i den øverste del af maven. Hun troede, smerterne skyldtes mavekatar. Den dag de varslede fyringer ramte hende, brød hun sammen og græd. Bagefter var mavepinen væk. ”Kom på benene igen“ beskriver også, hvilke symptomer der bør få den fyrede til at overveje at søge professionel hjælp. Og et andet afsnit giver ideer til svar på spørgsmålet: Hvad laver du så?, som man oftest bliver konfronteret med af sin bordherre eller -dame til fester.

Bogen er alt i alt et glimrende og hurtigt læst værktøj til den fyrede eller til vedkommendes familie eller vennekreds. n

”Kom på benene igen – sådan klarer du en fyring” af Rikke Høgsted, 64 sider, 198 kroner, Dansk Psykologisk Forlag

SiddeR dU i dRØMMejobbet…eLLeR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

Er du vores nye kollega?

Erhvervskundechef Til bankens erhvervsafdeling søger vi en dygtig erhvervskundechef, alternativt en kompetent erhvervskunderådgiver med udviklingspotentiale til erhvervskundechef. Afdelingen beskæftiger sig med erhvervsfinansiering, herunder finansiering af investeringsejendomme og vindmøller. Der er 5 engagerede medarbejdere i afdelingen, som arbejder tæt sammen med bankens kreditafdeling og direktion.

Du får ansvaret for at opbygge og servicere egen kundeportefølje, men omfanget af dit kundenetværk er ikke afgørende.

Vi forventer, at du har flere års erfaring med håndtering og servicering af erhvervskunder fra lignende job, gerne suppleret med en HD-uddannelse. Du behøver ikke at have ledererfaring, men det er en forudsætning, at du har en god kreditforståelse, er selvkørende og kan træffe selvstændige beslutninger samtidigt med, at du er en holdspiller.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Erik Harding Madsen på telefon 3373 3183.

Kreditspecialist Vi søger efter en dygtig kollega til vores kreditafdeling. Kreditafdelingen består af 8 personer, som har ansvaret for kreditpolitik og processer, kreditter til privat og erhverv, inkasso samt pantebreve. Vi udvider nu afdelingen med en person, som primært får ansvaret for kreditter til erhvervskunder.

Du bliver ansvarlig for håndtering af større kreditter til erhvervsområdet, særligt indenfor ejendomsfinansiering. Håndteringen sker i samråd med kreditchefen og erhvervsafdelingen, og skal herunder sikre, at de aftaler der indgås overholder bankens kreditpolitik og processer.

Du får mulighed for at præge bankens udvikling inden for kreditområdet i samarbejde med dine kolleger i og på tværs af vores forretningsområder.

For stillingen gælder, at vi søger en person med kendskab til ejendomsfinansiering, og som arbejder selvstændigt, målrettet og under ansvar. Du kan sætte dig ind i og løse komplekse opgaver inden for kreditområdet. Dine kommunikationsevner er gode, og du er en erfaren bruger af moderne teknologi. Du har muligvis en akademisk eller anden længerevarende uddannelse.

Som vores nye kollega tilbydes du … ansættelse i en dynamisk og fleksibel virksomhed, hvor vi arbejder sammen som hele mennesker – en balance i livet mellem arbejde og fritid. Du bliver en del af en meget spændende organisation, hvor ingen arbejdsdage er ens. Du får mulighed for at bidrage til vores positive udvikling og frihed til at præge din arbejdsdag og dine opgaver. Vi har mange personalegoder og arbejder i et røgfrit miljø. Stillingerne udføres med centralt domicil på Oslo Plads 2, København Ø.

Hvis en af stillingerne lyder som noget for dig, så send os en ansøgning hurtigst muligt med henblik på en personlig samtale til job@eikbank.dk eller til Majbrit Elisa Hansen i Eik Bank A/S, Oslo Plads 2, 2100 København Ø. Angiv venligst hvilken stilling du søger. Ansøgningsfristen er hurtigst muligt, dog senest 16. november 2009.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvis du har spørgsmål til stillingen som kreditchef, er du velkommen til at kontakte kreditchef Christoffer Jelstrup på telefon 3373 3180.

Eik Bank Danmark A/S er en bank i vækst, og vi har i dag over 112.000 kunder og en balance på ca. 9 mia. kr. Vi er ejet af den færøske Eik Bank, som har eksisteret i 177 år. Eik er et gammelt nordisk navn for egetræ, som symboliserer stabilitet og vækst. I Danmark er vi 110 ansatte, og tilbyder ydelser inden for erhvervs- og privatområdet. Vi dækker enhver privatkundes behov for bankydelser, både som selvbetjeningskoncept via internettet og for formuende kunder gennem personlig rådgivning. Vores koncept giver spændende udviklingsmuligheder for den rette kandidat.

Meddelelse fra BEC:

SÆT EN JOBAGENT PÅ SAGEN! Det kan være godt at kende nogen, der kender nogen. Mød Carlos.

Nogle gange vader man i jobtilbud fra it-branchen.

Andre gange er der virkelig langt imellem snapsene.

Derfor skulle du overveje at sætte Carlos på sagen.

Mød ham på bec.dk/jobagent. Der kan du oprette en profil og oplyse dine jobønsker. Så snart der sker noget, ved Carlos det. Og så ved du det. At du ved det.

Roskilde l 46 38 24 00 l www.bec.dk BEC – Bankernes EDB Central – er et it-hus for virksomheder i den finansielle sektor. Vi er over 900 ansatte.

97 % af os er tilfredse eller meget tilfredse med BEC som arbejdsplads, og 82 % vil anbefale andre at søge job i BEC.

BEC

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Sig ja - til en fornuftig pensionskasse

Kan man elske nogen, man kun tager for pengenes skyld?

Mere end 17.000 ansatte i banker og sparekasser har indgået fornuftsægteskab med FSP Pension. Og når vi spørger dem i kundeundersøgelser, får vi at vide, at de er meget tilfredse. Især når det gælder investering, service og rådgivning. At vi giver bedre råd, kommer kunderne til gode. For vi er 100 % kundeejet, og udbyttet skal ikke deles med aktionærer.

Vi tror på forhold, der skal passes og plejes gennem årene. Det betyder, at du som kunde kan regne med os både i medgang og modgang. Du kan vælge os, fordi vi deler din opfattelse af værdierne i tilværelsen. Eller du kan tage os alene for pengenes skyld. I begge tilfælde lover vi at give dig bedre råd til et bedre liv.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk