Magasinet Finans nr. 10/2010

Finansforbundets magasin nr. 10, 2010

Synlighed betaler sig Lønforhandling er en løbende proces, hvor du hele tiden skal huske at gøre chefen opmærksom på hvilken gevinst du er for arbejdspladsen. Læs side 14

NEDSPARINGSRÅDGIVNING - FOR DINE KUNDERS SKYLD ...

Inden for de næste fem år vil op imod 500.000 personer gå på pension, og de har alle brug for rådgivning.

I samme periode påbegyndes udbetaling af depoter svarende til mere end 500 mio. kr. - en ganske pæn del heraf er engangsudbetalinger.

Er du klar?

Læs mere om kurset Nedsparing for formuende privatkunder på www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 110 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

indhold 14 Gør dig klar til at få mere i løn

26-29

Intet er som det var før

Få gode råd om, hvordan man forhandler løn i en krisetid

18 Tidligere ansatte har ret til medarbejderaktier

Højesteretsdom giver Finansforbundet medhold

22 Stigende skat koster job

Lønsumsafgiften kan koste finansansatte særdeles dyrt

26 Intet er som det var før

Tema: kompetenceudvikling

34-41

I nterview med Peter Rostrup-Nielsen, der står i spidsen for Danske Banks nye risikogruppe

32 Helloooo Kitty!

ag med ind i Deutsche Banks fremtidsfilial, som blandt andet T har en børnehavepædagog ansat

34 Tema: Kompetenceudvikling

Udvikling af dine færdigheder er med til at sikre din markedsværdi

44 Nets bryder grænser ned

.200 medarbejdere i Norge og Danmark kæmper med at skabe en 2 fælles identitet, men nogle gange går der landskamp i den

48 Høje mål

56-57

vi mangler steder at mødes

Henrik Søndergaard fra Sydbank vil til tops på verdens syv kontinenter

52 Det vil forbundet arbejde for

å Finansforbundets landsmøde vedtog man syv politiske indsatsområder P for de kommende to år

56 Vi mangler steder at mødes

Isam B. leverede eksklusivt show for unge medlemmer af forbundet

det faste 4-13 7 42-43 51 54 58 59 60 62 64

Nyheder leder globalt bankhistorie finanskronik spørgehjørnet juristeriet Ajour – meddelelser og medlemstilbud arrangementer for ledige og seniorer Finansjob – nyt om job og karriere

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 10, november 2010. Næste nummer fredag 3. december 2010• Udgiver: Finans­forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten ­Jørgensen (ansv, redaktør), ­cjo@finans­forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Jens Sillesen (DJ), jsi@finansforbundet.dk•Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk • Berit villadsen bv@finansfporbundet.dk •Sajeev Shankar ssh@finansforbundet.dk• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest mandag 15. november. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar – 30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium

Finans november 2010

3

Nyheder

❜

”Jeg kan sådan set godt forstå, at staten sætter begrænsninger om lønninger, når staten holder hånden under bankerne, men diskussionen om bankdirektørernes løn har taget overhånd og har været alt for meget poppolitik. Det flytter fokus fra det vigtige, nemlig at undgå fremtidige kriser“.

Jesper Rangvid, professor i finansiering på CBS, til nyhedsmagasinet Ræson

Gruppesøgsmål mod ny bank Fjordbank Mors, som er navnet på pengeinstituttet, der er opstået ­efter fusionen mellem Morsø Bank og Morsø Sparekasse, risikerer at få et sagsanlæg på halsen, skriver Jyllands-Posten. Utilfredse garanter fra Spar Mors, som krakkede i oktober 2008 og derefter blev overtaget af Mors Bank, har via advokat Jørgen Lorenzen søgt Civilstyrelsen om fri proces til at lægge sag an mod Fjordbank Mors. Foreløbig er der rejst krav på omkring 15 millioner kroner, men ifølge advokaten ventes kravet at vokse til mindst 40 millioner kroner fra garanter, som mistede værdien af deres garantbeviser.

Tidligere har aktionærer i den hedengangne bankTrelleborg og ­garanter i den tidligere Løkken Sparekasse fået bevilget fri proces til gruppesøgsmål mod deres pengeinstitutter.

Psykolog

i Nova Bank Fyn Skranken i afviklingsbanken Nova Bank Fyn er centrum for frustrationer, sorg og vrede, og derfor har banken på opfordring fra de ansatte nu valgt at tilknytte en psykolog til personalet i frontlinjen, skriver Fyens Stiftstidende.

De bankansattes arbejdsdag er præget af negative kundekontakter, og hver dag er lig med stærkt følelsesladede reaktioner fra kunder, der får overbragt dårlige nyheder. ”Ofte er det jo triste og dårlige nyheder, som den ansatte skal formidle videre til kunden – beskeder, der for eksempel kan betyde konkurs og fraflytning fra hus og hjem”, fortæller personaledirektør i Nova Bank Fyn Thorkild Christiansen til den fynske avis.

4

Finans november 2010

færre filialer på et år Antallet af filialer af danske banker, sparekasser og andelskasser falder støt. I 2009 var der 1.760, hvilket er 119 færre end året før og hele 428 færre end 10 år tidligere i 1999.

På nordisk plan er tendensen den samme. Fra 2008 til 2009 faldt antallet af filialer i svenske, norske, finske, islandske og danske pengeinstitutter med i alt 401, viser Nordisk Bankstatistik for 2009, som FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) har publiceret i samarbejde med de finansielle arbejdsgiverforeninger fra de øvrige nordiske lande.

nyheder

Banker skiller sig af med kvinder Pengeinstitutterne i de nordiske lande skar 2.600 stillinger væk i 2009. 95 procent af dem tilhørte kvinder Kvinderne har igennem en årrække været i overtal i medarbejderstyrken i pengeinstitutterne, men måske er den tendens ved at vende. Ud af de i alt 2.600 medarbejdere, som forlod bankerne i de fem nordiske lande i 2009, er 2.469 kvinder, svarende til 95 procent, mens der i alt blot var 131 færre mænd ansat i 2009 i forhold til året før.

Det viser Nordisk Bankstatistik 2009, som FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) har udgivet i samarbejde med de finan-

sielle arbejdsgiverforeninger i Finland, Sverige, Norge og Island. Tallene melder intet om, hvorvidt det skyldes fyringer, eller om der er tale om naturlig afgang.

I Danmark faldt antallet af medarbejdere ifølge statistikken fra 48.672 til 47.682 fra 2008 til 2009. 89 procent af afgangen (884 personer) var kvinder, mens 106 var mænd.

I Sverige og Norge er tendensen den samme, hvor knap 90 procent af de medarbejdere, der forlod sektoren, er kvinder.

Billigere end konkurrenterne Det er fortsat markant billigere at være medlem af Finansforbundet end af fagforeninger som DJØF, IDA, HK og PROSA Skeler man isoleret til sin pengepung, når man skal overveje, hvilken fagforening og a-kasse man skal melde sig ind i, placerer Finansforbundet sig i den billigste ende i sammenligning med andre fagforeninger.

Lige nu koster det 225 kroner om måneden at være medlem på heltid af Finansforbundet, og selvom kontingentet stiger til 240 kroner om måneden fra 1. januar 2011, er det markant mindre end kontingentet til DJØF (284 kroner), IDA (286 kroner), PROSA (373 kroner) og HK (391 kroner).

Finansforbundets kontingentforhøjelse på knap syv procent blev vedtaget på forbundets landsmøde torsdag 30. september. ”I en lang årrække har kontingentet være urørt, og kravene til en aktiv fagforening er

konstant stigende. Så justeringen af kontingentet er nødvendig for at fremtidssikre økonomien“, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen.

Han understreger, at Finansforbundets medlemmer i høj grad får noget for deres kontingentkroner. ”Der bliver generelt stillet store krav om god service til os fra medlemmerne. Det gælder eksempelvis til vores beredskab i forbindelse med fyringer, hvor vi på kort tid skal være klar med rådgivning og støtte. Men det koster også mange ressourcer”, siger Michael Budolfsen./CJO

I Finland, hvor andelen af kvindelige med­ arbejdere i finanssektoren har været oppe over 80 procent, er det til gengæld gået lige modsat i 2009. Her blev der ansat 544 flere mænd, mens kun 9 kvinder forlod pengeinstitutterne i forhold til året før.

I Finland er 75 procent af bankmedarbejderne kvinder, på Island er kvindeandelen 66 procent, derefter følger Sverige med 57 procent, Danmark med 52,5 og Norge med knap 52 procent./CJO

Månedligt kontingent til udvalgte fagforeninger og a-kasser Finansforbundet: FTF-A: PROSA: Min A-kasse: HK (Privat): HK’s A-kasse:

240 kroner* 394 kroner 373 kroner 409 kroner

391 kroner 424 kroner

DJØF (privatansatte) 284 kroner ** Akademikernes A-kasse: 391 kroner IDA:

Ingeniørernes A-kasse:

286 kroner * * 379 kroner

* Finansforbundets landsmøde har netop besluttet at hæve kontingentet fra 225 til 240 kroner per måned med virkning fra 1. januar 2011.

** DJØF og IDA opkræver kontingentet kvartalsvist, som afrundet svarer til det nævnte beløb per måned.

Finans november 2010

5

nyheder

❜

”Den dag, hvor vi oplever, at vores ældre ikke kan blive passet anstændigt, at vores børn ikke kan blive passet ordentligt i institutionerne, at der mangler lærere i folke­skolen og personale på sygehusene, så vil der simpelthen rejse sig et krav i befolkningen om, at vi ikke længere skal betale fuldt arbejdsførlige danskere for at gå på pension som 60-årige eller 62-årige“.

Nationalbankdirektør Nils Bernstein til Berlingske Tidende

Rejselystne foretrækker kontanter Selvom kreditkort bliver mere og mere udbredte, foretrækker de fleste danskere stadig sedler og mønter, når de rejser til udlandet. Ifølge en undersøgelse blandt 1.354 danskere, som Forex Bank har foretaget, vil otte procent nøjes med kun at bruge kreditkort, når de er i udlandet. 35 procent vil klare sig med kontanter alene, mens 57 procent vælger at kombinere kreditkort og kontanter, når de er af sted.

Bank stævner aktionærforening Aarhus Lokalbank har stævnet Dansk Aktionærforening og foreningens direktør, Charlotte Lindholm, efter at sidstnævnte har udtalt sig særdeles kritisk om banken.

Hun har blandt andet udtalt, at der er tale om banditter i habitter, der har stjålet fra aktionærerne og forsøgt at skjule det. ”Hele branchen kan ikke leve med, at det er tyveknægte, der sidder i toppen af selskaberne i bankerne”, lød det videre fra aktionærformanden.

De grove ord er faldet lokalbankens direktion for brystet. ”Vi er ikke sarte, og vi går ind for en fri debat.

Men der er grænser for, hvilke beskyldninger vi vil udsætte banken for uden at tage til genmæle”, siger bankdirektør Per Hermansen, Aarhus Lokalbank, til Ritzau.

Gå på opdagelse i sparekassens historie I år er det 200 år siden, at Danmarks første sparekasse, Holsteinborg Sparekasse, åbnede. Det bliver fejret på en udstilling, der foregår i Dansk Pengemuseum, der er en afdeling af Danmarks Industrimuseum i Horsens. På udstillingen kan man få et tilbageblik på udviklingen af de danske sparekasser igennem de sidste to århundreder. Her kan man opleve, hvordan en sparekasse fungerede tidligere, dengang en sparekasse var lokalt ejet med sparemærker til børnene og et spareur til forældrene. Sparekassernes funktion har ændret sig meget i årenes løb. Hvor det i begyndelsen var sparekassens vigtigste opgave at være til gavn for samfundet, og hvor sparekassens fortjeneste kom i anden række, minder sparekasserne i dag mere om almindelige banker. Hele sparekassens historie vil kunne opleves igennem historiske film og fotos. Udstillingen åbnede den 22. oktober, og den vil kunne ses frem til den 20. marts 2011. Museet har åbent alle ugens dage fra klokken 11 til 16./SSH Læs også side 51.

6

Finans november 2010

leder

Den whistleblowerordning, som Finansforbundet har foreslået, ser ud til at blive en realitet

Træk trygt i nødbremsen Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

”Vi var flere, der vidste, at der var noget galt i banken. Men hvor skulle vi gå hen med den viden?“ Det spørgsmål har vi hørt fra flere af vores medlemmer, som har været ansat i nogle af de banker, der i dag er ­havnet i Finansiel Stabilitet.

Den situation vil fremtidens finansansatte forhåbentligt ikke længere komme til at stå i. For den whistleblower­ ordning, som Finansforbundet har foreslået og arbejdet for, ser ud til at blive en realitet. Både erhvervsministeren og Socialdemokraterne har lige fra begyndelsen taget godt imod vores forslag til en ordning, og de er enige i, at ordningen – som Finansforbundet har ønsket det – skal være ekstern og anonym.

En del virksomheder har i dag interne whistleblowerordninger. Det er da sådan set et prisværdigt initiativ, men egentlig er disse ordninger totalt overflødige i den finansielle sektor. Vi har nemlig et ret effektivt samarbejds­ system med tillidsmænd og samarbejdsudvalg i de finansielle virksomheder, som kan håndtere sager om uhensigtsmæssige arbejdsgange eller procedurer, der ikke overholdes. Og når det gælder sager, hvor det er ledelsen, den er gal med, så er de interne ordninger ikke til megen gavn. Kan man for eksempel forestille sig, at ledelsen i Roskilde Bank ville have taget en medarbejders bekymring om bankens forretningspraksis til sig og ændret på metoderne?

Nej, vel? Derfor er det også helt afgørende, at medarbejderne kan aflevere deres bekymring til en ekstern instans.

Allerede i dag kan man jo henvende sig til Finanstilsynet, hvis man er bekymret over forholdene på sin virksomhed, vil nogen måske indvende. Det er korrekt, men hvis en sag først ruller, så kan den medarbejder, der har peget på problemet – med det system vi har i dag – ikke være anonym. Og vi ved af bitter erfaring, at det kan koste med­ arbejderen dyrt at trække i nødbremsen. Det kan ingen være tjent med, og derfor er det helt centralt, at vi sikrer medarbejderne anonymitet.

En whistleblowerordning kan give medarbejderne en reel og tryg mulighed for at gøre opmærksom på mærk­ værdigheder i deres virksomhed, mens den giver Finanstilsynet myndigheden til at gribe ind i tide. Det gør, at vi kan opfange og reagere på faresignalerne, inden de udvikler sig til rene katastrofer. Og det er et sikkerhedsnet, som hverken virksomheder, medarbejdere i sektoren eller samfundet kan undvære.. n

Finans november 2010

7

nyheder

Dom stopper aldersdiskrimination Folk, som er fyldt 60 år, har også ret til at få fratrædelsesgodtgørelse, fastskår EU-Domstolen EU-Domstolen har afgjort en sag om fratrædelsesgodtgørelse, som får principiel betydning for afskedigede medlemmer af Finansforbundet. Dommen slår fast, at en arbejdsgiver ikke kan afvise at udbetale fratrædelsesgodtgørelse til en fyret medarbejder, med henvisning til at medarbejderen er fyldt 60 år og har mulighed for at gå på pension. Dermed underkender EU-Domstolen den fortolkning af funktionærlovens § 2a, som de danske domstole hidtil har anvendt. ”Jeg er meget tilfreds med, at vi med EUdommen har fået sat en stopper for en praksis herhjemme, som kun kan karakteriseres som aldersdiskrimination. Vi vil nu skrive ud til de medlemmer, der har været gennem en fyring

inden for de seneste fem år, så vi kan rejse sager ved domstolene for dem, der ikke har fået den godtgørelse, de har krav på”, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

Det er Finansforbundets vurdering, at man vil kunne rejse krav om fratrædelsesgodtgørelse, hvis man i øvrigt opfylder betingelserne, som er:

› Man er blevet opsagt af sin arbejdsgiver › Man har været ansat i 12, 15 eller 18 år på fratrædelsestidspunktet

› Man er/var fyldt 60 år på fratrædelses›

Man vil kunne rejse krav om fratrædelsesgodtgørelse, hvis man er blevet afskediget inden for de seneste fem år. Ældre krav vil være forældede og kan altså ikke rejses.

Finansforbundet anbefaler, at alle medlemmer, som mener at have et krav om fratrædelsesgodtgørelse, rejser kravet skriftligt over for deres arbejdsgiver straks. Hvis arbejdsgiveren afviser kravet, opfordrer vi til, at man retter henvendelse til Finansforbundet, som vil videreføre kravene, i det omfang der er tale om berettigede krav./ET

tidspunktet Man har valgt ikke at udnytte sin pensions­ ordning i tilknytning til sin fratræden

Mobilbanker vinder frem Danske Bank har for nyligt lanceret en applikation som mere end 15.000 kunder har downloadet, så de kan køre netbank fra deres iPhone. Inden for få måneder følger Nordea og Jyske Bank trop Efter de første tre dage havde mere end 15.000 Danske Bank kunder downloadet de nye applikationer, der gør, at man kan lave transaktioner med sin iPhone. Selvom Danske Bank havde forventet, at kunderne ville tage godt imod, har det alligevel været en positiv overraskelse, at så mange har vist interesse for den nye mulighed. ”Vi regnede helt klart med, at der var et marked for det her. Men det har klart været en større succes, end vi havde turdet håbe på”, siger Peter Gregersen, der er forretningsudvikler på projektet, til Nyhedsbrevet Finans. ”Den her applikation har vi lavet, for at se

8

Finans november 2010

om der er en efterspørgsel og et behov for det. Og det har vi nu fået bevist, at der er. Så vi vil gså videreudvikle på det”, fortæller han. I Danske Bank har deres udviklere været på i­Pad-kursus, og virksomheden er klar over, at løsninger til mobilen kræver noget nyt. ”Det er klart telefonen har en lille grænseoverflade, og det har selvfølgelig betydning.

Men vi er vant til i banken at tænke i brugervenlighed og det er det samme vi skal gøre her”, siger han.

Jyske Bank har tidligere fortalt, at de også vil kunne tilbyde en lignende tjeneste i løbet af vinteren. Og også Nordea er snart klar med en

mobilbank. ”Vi vil have en løsning klar i løbet af vinteren. Præcist hvornår er svært at sige, men det afhænger primært af, hvornår NemId er klar, så man kan logge på derigennem og sikre sine transaktioner”, fortæller Martin Andersen, der er direktør for Nordeas Netbank, til Nyhedsbrevet Finans.

Når Nordea er klar til at tilbyde mobilbanken, vil alle mobiler, der kan gå på nettet kunne bruge den. I modsætning til hos Danske Bank, hvor det lige nu kun er muligt at hente tjenesten til iPhone, iPod Touch og iPad./SSH

NYT

PR

U OD

KT

Nye attraktive investeringsmuligheder i emerging markets Med Sparinvests nye afdeling Emerging Markets Corporate Value Bonds* får investorer nu adgang til virksomhedsobligationer i emerging markets – et investeringsmarked, som investorer ellers kun har haft adgang til gennem aktier og traditionelle obligationer.

Emerging markets spiller en voksende rolle i den globale økonomi og er blevet en del af porteføljen for mange investorer. Det er altid en god idé at sprede sine investeringer på flere aktivklasser og Sparinvests nye afdeling giver derfor investorer en spændende mulighed for yderligere spredning i emerging markets. n Læs meget mere om den nye afdeling på emc-valuebonds.sparinvest.dk

*Afdelingen er målrettet investorer, der ønsker at have en eksponering mod emerging markets og som er villige til at investere i værdipapirer, hvor risikoen kan være høj.

nyheder

chok over lynkollaps De cirka 115 medarbejdere i Eik Bank i Danmark havde ikke set kollapset komme, som betød at banken i løbet af meget kort tid blev overtaget af Finansiel Stabilitet Foto Scanpix

Den 11. september blev de godt 115 medarbejdere i Eik Bank i Danmark præsenteret for bankens nye vision, som der havde været arbejdet på igennem længere tid, hvilket naturligt nok skabte tro på en god og spændende fremtid i banken. Men få uger efter

kom meddelelsen om, at banken ikke kunne leve op til de af Finanstilsynets fastsatte solvenskrav – hvorfor den med meget kort frist ville blive overdraget til Finansiel Stabilitet. ”En del medarbejdere var meget chokeret over den vending, situationen tog. Det kom som lyn fra en klar himmel, og selv om vi har haft mindre gode regnskaber, havde vi ikke forventet så pludseligt at blive overtaget af Finansiel Stabilitet”, siger fællestillidsmand i Eik Bank Torben V. Andersen til Nyhedsbrevet Finans.

Finansiel Stabilitet oplyser, at man har modtaget adskillige henvendelser fra interesserede købere til både de færøske og de danske bankaktiviteter, og man håber at have

Nyt om arbejdsskader Erhvervsevnetabserstatning til skadelidte på deltid I sidste nummer af Finans nævnte vi, at Højesteret har afsagt to domme om, hvorledes erstatningen skal fastsættes for en person på deltid, som kommer ud for en arbejdsulykke. Gennem nogle år før havde kvinden arbejdet fuld tid.

Højesteret fastslår, at erstatning skulle beregnes ud fra arbejde på fuld tid.

Arbejdsskademyndighederne vil nu genoptage sager om beregning af erstatning til deltidsansatte, hvis de ønsker det.

Hvis du mener, at du er omfattet af dommen, og du ønsker at få din sag genoptaget, kan du på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside www.ask.dk under temaer finde en blanket til genoptagelse.

Du skal være opmærksom på denne mulighed, hvis: 1. Du har en anerkendt arbejdsskade 2. Du har arbejdet på deltid 3. Der er truffet afgørelse om tab af erhvervsevne

10

Finans november 2010

fundet en afklaring på bankernes fremtidige ejerskab inden årsskiftet. ”Vi håber at blive overtaget af et dansk eller udenlandsk pengeinstitut, som er interesseret i at bevare så mange af de nuværende arbejdspladser som muligt. Det værste scenario vil være at en køber blot vil overtage vores portefølje uden at have medarbejdere med over”, siger Torben V. Andersen.

Eik Bank har ifølge fællestilidsmanden været kendetegnet af en speciel stemning med et rigtig godt sammenhold medarbejderne imellem, og hvor der har været meget lidt personaleudskiftning i de senere år. Det forsøger medarbejderne at holde fast i, nu hvor de går en usikker fremtid i møde./CJO

Vær opmærksom på forældelsesfrister Den 1. januar 2008 blev der indført nye forældelsesregler i forbindelse med arbejdsskader. Disse gælder dog først ”for alvor” fra 1. januar 2011. Det er derfor vigtigt nu at kende reglerne i hovedtræk. Sker der forældelse af krav ”dør” det; dvs. de penge eller rettigheder, som man mener at have, eksisterer ikke længere.

Det er aldrig en behagelig måde at miste et krav på.

Ofte vil nye regler kun gælde for fremtiden. Sådan er det ikke med den nye forældelseslov, da den også gælder for gamle krav.

Man taler om en ”kort” og en ”lang” forældelsesfrist. Den korte begynder typisk at løbe, når man kender eller burde kende sit krav. Den lange frist løber fra kravet opstod. Med den nye lov bliver den korte frist generelt nedsat fra 5 til 3 år. Den lange frist fra 20 til 10 år, men for krav på personskadeerstatning er den forlænget til nu 30 år. Når der er gået mere end 30 år, kan man ikke længere få erstatning; også selvom man ikke kendte til sit krav Hvis du har haft en arbejdsskade, som risikerer at blive påvirket af de nye forældelsesfrister, anbefales det, at du kontakter Arbejdsskadestyrelsen på tlf. 72 20 60 00 eller Finansforbundets socialrådgivere på tlf. 32 96 46 00.

Du kan på hjemmesiden finansforbundet.dk/ arbejdsskadeogforaeldelse læse en mere uddybende artikel om emnet.

www.bankpension.dk

Så slap det ud:

Man behøver ikke at være bankansat for at betale 0 kr. i gebyrer Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn.

Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i en investeringsforening, et forsikringsselskab eller i en anden virksomhed, som er tilknyttet finanssektoren.

Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du hos os kan sammensætte din pension, som du vil, få del i vores overskud og slippe for at betale gebyrer.

Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 14 32 09 og få svaret.

nyheder

Andelskasser fyrer 35 medarbejdere Sammenslutningen Danske Andelskasser afskediger 35 medarbejdere som følge af finanskrisen og underskud tre år i træk. Fyresedlerne er fordelt blandt koncernens 19 andelskasser og ene bank

Onsdag den 13. oktober var en trist dag for Sammenslutningen Danske Andelskasser, SDA. 35 fyresedler blev delt ud blandt 636 i SDA-Koncernen, dens bank og 19 andelskasser. Derudover fik otte afdelinger at vide, at de inden udgangen af 2010 skulle lukke helt.

Fyringerne er resultatet af finanskrisen, faldende efterspørgsel og underskud for tredje år i træk hos SDA. Andelskassen Midtvest er en af de andelskasser, der må holde hårdest for. Ni ud af 86 medarbejdere er fyret, og der er lukket afdelinger i Bork, Bording og Skive. ”Vi har ikke tidligere prøvet fyringer i den størrelsesorden. Folk tænker: Hvordan skal det nu fungere? Hvad kommer der til at ske fremover? Skal vi til at løbe hurtigere?”, siger Martin L. Jensen, tillidsmand i Andelskassen MidtVest.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, er ærgerlig over fyringerne i andelskasserne og beklager, at fyresedlerne er forhandlet lokalt og ikke centralt med Finansforbundet ved bordet. ”Vi anerkender, at det er juridisk selvstændige selskaber i SDA, men det havde klædt sammenslutningen, som i mange forhold agerer som én virksomhed, også i denne forbindelse at have ageret som én virksomhed.

Således at vi havde sikret centrale forhandlinger, der havde givet de mest optimale vilkår for de medlemmer, som nu er blevet fyret. I forbindelse med fratrædelsesvilkårene er der en række områder, vi havde set bedre i forhold til at hjælpe de afskedigede videre. Men

12

Finans november 2010

det er nu engang de vilkår, der er blevet opnået lokalt”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen, til Nyhedsbrevet Finans.

Nedlæggelser af afdelinger Ud over fyresedlerne skærer SDA også i antallet af afdelinger i lokalområderne. Inden udgangen af 2010 lukker koncernen otte afdelinger i henholdsvis Bork, Bording, Skive, Tandslet, Ørum, Thorsager, Harridslev og Mejlby. ”Vi har vores udgangspunkt i det lokale og vil også fremadrettet være knyttet til vores lokale markedsområder. For at være et ansvarligt pengeinstitut og kunne agere aktivt i lokalområderne er vi imidlertid nødt til at vurdere økonomien i de enkelte afdelinger, og lukningerne skal ses på baggrund heraf”, siger administrerende direktør i SDA Vagn T. Raun /BV

Fakta om SDA

›

Sammenslutningen Danske Andelskasser har 19 andelskasser fordelt i Jylland og på Fyn. Det er ikke alle andelskasser, som er organiseret i SDA. Merkur Andelskasse og Oikos Andelskasse er for eksempel ikke organiseret i SDA.

›

SDA’s andelskasser beskæftiger omkring 540 medarbejdere.

›

Dertil kommer knap 100 ansatte i centrale funktioner i Sammenslutningen Danske Andelskasser og Danske Andelskassers Bank, som er en specialiseret investerings- og rådgivningsbank, ejet af SDA og benyttet af SDA’s medlemmer

Fakta om andelskasserne

›

Grundlaget for andelskasserne var og er, at en gruppe mennesker gik sammen, indbetalte et beløb hver især og hæftede solidarisk. Ved at hæfte solidarisk og have fælles egenkapital sikrer andelskasserne hinanden. For at forhindre muligheden for, at nogle andelskasser misbruger denne sikkerhed, er der overført nogle beslutningskompetencer til ledelsen og bestyrelsen i Sammenslutningen Danske Andelskasser, SDA.

›

For at blive andelshaver kræver det, at man køber et andelsbevis, der typisk koster omkring 200 kroner. Prisen kan dog variere fra andelskasse til andelskasse. Andelshaverne hæfter ikke med mere end det beløb, man har givet for andelshaverbeviset.

Kilde: www.andelskassen.dk

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

NYHED 2010

Model 701 Møntkar 175 kg

Model 709 sorterer i 9 sække

Model 726 6 sække usorterede

ENKEL G BETJENIN og r e d n For ku le a n o pers Sikringsboks til alle modeller

· · ·

CTcoin Penguin tæller med større hastighed CTcoin Penguin har yderligere reduceret støjniveau CTcoin Penguin har indbygget sikringsboks for at undgå daglige tømninger

CTcoin Danmark A/S Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoindanmark.com · ctcoindanmark@ctcoin.com

Forhandling

Gør dig klar til at få mere i løn Lønforhandling er markedsføring af dig, og det arbejde foregår hele tiden.

To erfarne forhandlere giver her deres råd om, hvordan du forhandler løn i en krisetid, også selvom der ikke officielt er lønpuljer, som du kan få del i

Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist Fotos: Territorium og Stig Stasig

Skriv dine succeser ned. Markedsfør dig selv. Vær i ualmindelig god tid. Og tal åbent om løn med kollegerne.

Det er nogle af de vigtigste råd, Carsten Eilertsen, næstformand i Danske Kreds, og Ole Lund Jensen, næstformand i Kreds Nordea, har til lønforhandling i en tid, hvor bankerne skubber finanskrisen foran sig som argument for, at 2011

14

Finans november 2010

byder på nul kroner i puljen til den individuelle lønforhandling.

Begge d’herrer har mange års erfaring ved forhandlingsbordet og mener, at der er slående fællestræk, selvom løn­ systemerne i de to kredse er forskellige: Hvis du selv skal have fingre i de lokale puljer, må du hellere starte på markedsføringen af dig selv allerede i dag.

Lønforhandling i Danske Bank ”Lønforhandling er i virkeligheden en løbende proces, hvor du hele tiden gør opmærksom på, at du er en gevinst for arbejdspladsen“ Ole Lund Jensen, næstformand i Kreds Nordea

› Siden lønsystemet blev ændret i Danske Bank i 2008, er langt størstedelen af lønnen knyttet til det enkelte job. I dag er godt 90 procent af lønnen grundløn.

› De sidste procent af lønnen består af et individuelt tillæg, der bliver fastsat på den årlige udviklingssamtale i første kvartal. Det betyder i princippet, at lønnen kan variere fra år til år.

› Hver medarbejder bliver målt på fire kriterier: Kundeservice, samarbejde, effektivitet og kvalitet.

› Inden for hvert kriterium giver lederen point efter en skala fra 0 til 25. De

fleste ligger mellem 1 og 10 point. 0 gives yderst sjældent, og det samme gælder 10-25, hvor 20-25 står for den helt unikke performance. Ud fra pointsystemet kan lederen sætte kroner og øre på den enkelte medarbejders tillæg.

› De penge, der på denne måde fordeles lokalt, kommer først og frem-

mest fra den fælles overenskomstforhandling. Det betyder, at den pulje, der eventuelt skal fordeles i 2011, stammer fra forhandlingen i 2008.

› Er der for eksempel givet 4,5 procent i generel lønstigning, vælger Danske Kreds at lade eksempelvis 0,6 procent gå til puljen.

› Den metode er valgt, fordi bankerne lokalt er interesserede i at kunne ”I Danske Kreds byder vi selv ind med en portion penge til de puljer, der fordeles individuelt. Pengene kommer fra seneste overenskomstforhandling – på den måde motiverer vi bankerne til at lægge et beløb oveni, og det bliver kun bankens eget budgetloft, der begrænser lønpuljen. Her er det, at medarbejderne kan skubbe på, for at der kommer penge i puljen.

De penge, der skal til uddeling i 2011, skal nemlig på de budgetter, der bliver besluttet i år. Derfor er det nu, du kan gøre en indsats for at påvirke situationen“, forklarer Carsten Eilertsen.

Husk lige, at det koster Ole Lund Jensen er ikke optimistisk. Men han er enig i, at der kan nå at ske ændringer. ”Selvom bankerne generelt har meldt ud, at der ikke bliver individuelle lønstigninger til næste år, behøver man ikke at tage det mere bogstaveligt end som så. Hvorfor skulle der ikke kunne afsættes penge for eksempel til en ekstraordinær indsats“, spørger han.

Men lykkes det ikke at få en lønstigning i 2011, er arbejdet med at markedsføre sin værdi for arbejdspladsen aldrig spildt. ”Du gøder bare jorden for en senere forhandling. Lønforhandling er i virkeligheden en løbende proces, hvor du hele tiden gør opmærksom på, at du er en gevinst for arbejdspladsen. Måske er det ikke noget, du plaprer ud med ved enhver lejlighed, men husk dig selv på succeserne, og hav en kinabog i skuffen, som du skriver dem ned i. På den måde husker du de gode pointer og kan fyre dem af ved en passende lejlighed“, siger Ole Lund Jensen.

fordele individuelt og derfor lægger et beløb oven i puljen. Kredsen og bankens pulje er et minimum for, hvad der skal bruges. Når og hvis der er behov for flere penge for at leve op til lønmodellen, skal banken til egne lommer.

Lønforhandling i Nordea › Hver jobprofil i Nordea har et fastsat lønspænd, som hver medarbejder ligger inden for.

› Hvor den enkelte ender med at ligge inden for dette spænd, bliver afgjort til den årlige MUS-samtale efter et pointsystem, der går fra 1 til 7.

› Den enkelte medarbejder giver sig selv point på forskellige parametre – for eksempel evnen til at håndtere kunder.

› Lederen laver den tilsvarende vurdering, hvorefter parterne drøfter og aftaler den endelige score. Det er her, at det er væsentligt at kunne argumentere for sine synspunkter – og lederen skal også kunne argumentere for sine. Det er dog lederen, der har det sidste ord.

› Den gennemsnitlige score er retningsgivende for fastsættelse af lønnen, men der er dog et vist spillerum for lederen til at tage hensyn til mere subjektive kriterier. Også her er det vigtigt at kunne argumentere for sine stærke sider.

› Herudover findes en række muligheder for tillæg for særlig kompleksitet og kompetence eller særlig markedsværdi.

Finans november 2010

➼ 15

Forhandling

”Husk dig selv på succes­erne og hav en kinabog i skuffen , som du skriver dem ned i. Så husker du de gode pointer og kan fyre dem af ved en passende lejlighed”, lyder rådet fra Ole Lund Jensen, næstformand i Kreds Nordea.

”Der er rigtig meget psykologi og timing i lønforhandlingen. Kravene skal have tid til at modnes hos modtageren”, siger Carsten Eilertsen, næstformand i Danske Kreds.

➼

Den passende lejlighed kan sagtens være, når for eksempel chefen roser dig, mener Carsten Eilertsen. ”Gør det med et glimt i øjet. Du kan for eksempel med et smil sige, ’husk lige, at det koster’, når chefen bemærker, at du har gjort en ekstraordinær indsats“, siger han.

Ind på chefens ”printplade“ Uanset hvilken kreds du tilhører, så vær i god tid med dine lønkrav. Sammenlign situationen med, at dine børn gerne vil have en tur i Tivoli. Hvornår tror du, at du vil reagere mest positivt?

Hvis I står foran Tivoli, og de lancerer ideen om at få en dag derinde. Eller hvis de spørger en uge eller to før byturen?

” Det er klart, at det er svært. husk at øve dig på badeværelset om morgenen.

Stil dig foran spejlet og sig: ”Jeg har fortjent at få mere i løn““ Carsten Eilertsen, næstformand i Danske Kreds.

16

Finans november 2010

”Der er rigtig meget psykologi og timing i lønforhandlingen.

Kravene skal have tid til at modnes hos modtageren. I første omgang skal du have dine budskaber ind på chefens ’printplade’. Når de ligger der på harddisken, så dukker de måske op på et senere tidspunkt. Hvis du ikke arbejder bevidst på den måde, så risikerer du, at der slet ikke sker noget ud over det sædvanlige“, forklarer Carsten Eilertsen.

Når selve dagen for MUS-samtalen oprinder, så vær først og fremmest med til at skabe en god stemning. ”Vær bevidst om, at du selv bidrager til stemningen omkring samtalen. Det gør du blandt andet ved at lytte og anerkende din chefs synspunkter. Vis, at du gerne vil udvikling, og vær åben over for chefens forslag. På den måde søger du sparring i stedet for konflikt“, siger Ole Lund Jensen.

Tal åbent om lønnen Når du melder dit forslag til lønstigning ud, så vær altid seriøs i dit krav, understreger de to forhandlere. ”På den ene side skal du ikke sætte dit lys under en skæppe.

Men hvis du lægger ud med et direkte useriøst krav, kommer chefen med det samme i forsvar og trækker måske i den anden retning. Det kan ende med, at samtalen omkring din løn tager en helt forkert drejning“.

Vær velforberedt, er et andet godt råd, de to forhandlere selv benytter sig af. ”Her er det, at kinabogen fra skuffen kommer ind i billedet.

Tag den med til samtalen, for den hjælper dig med at huske alle

de gange, hvor du har fået ekstraordinære resultater. Det vil typisk være fagligt, men det kan også være, at du har taget dig særligt af en kollega i en periode, og at det har skabt værdi for arbejdspladsen. Spørg også dine kolleger, hvilke stærke sider de ser hos dig, og hent inspiration der“.

At det kan være grænseoverskridende at tale om sin egen værdi, har de to fuld forståelse for. ”Det her er jo en samtale om prisen på dig. Det er klart, at det er svært. Men husk at øve dig på badeværelset om morgenen. Stil dig foran spejlet og sig: Jeg har fortjent at få mere i løn”, siger Carsten Eilertsen, der også opfordrer til åbenhed om lønnen på arbejdspladsen. ”Vi er meget private om vores løn, og det er en kultur, som er svær at gøre op med. Men det fratager dig muligheden for nogle aha-oplevelser, som du kan bruge direkte i din lønforhandling. Måske sidder du i et rådgiverteam og tror, at I alle får samme løn. Men når du opdager, at din kollega ubemærket er gået hen og blevet seniorrådgiver og dermed har fået 12 procent mere i løn, kunne det måske blive et wake up call for dig selv. Så vær åbne over for hinanden – det er måske det allerbedste råd, vi kan give“. n

Kort om lønforhandling › › › › › › › ›

Skriv dine succeser ned hen over året ør chefen opmærksom på, når din indsats er G ekstraordinær usk, at det også tæller med, når du skaber værdi H for kolleger Spørg en god kollega, hvilke stærke sider du har Vær i god tid med dine krav til højere løn Tal åbent om løn med kollegerne Skab en god stemning til MUS-samtalen Vær altid seriøs i dit udspil til lønstigning

Depressiv datamatiker knækker koderne Sygdom og arbejde behøver ikke at udelukke hinanden Sygdom er en alvorlig sag, og vi kan alle blive ramt.

Men vidste du, at mange langvarigt syge gerne vil fortsætte på jobbet – og godt kan? Måske med tilpassede arbejdsopgaver eller på nedsat tid. Man kan

nemlig godt have en masse at byde på, selv om man er syg. Aktivitet og kontakt til kolleger og arbejdsplads kan faktisk være afgørende, når det gælder den syges muligheder for at vende tilbage.

SYG

MED

JOB

S y g m e d j o b .dk

Finans november 2010

17

Højesteretsdom

Tidligere ansatte har ret til

medarbejderaktier Højesteret har den 15. oktober afgjort, at flere tusinde medarbejdere i den finansielle sektor har ret til at få tildelt medarbejderaktier, selvom de er fratrådt.

Dommen mod ni finansielle virksomheder slår fast, at medarbejderaktier er omfattet af funktionærlovens $ 17a og derfor principielt kan betragtes som løn

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

Højesteret ændrede afgørelserne fra Sø- og Handelsretten og fastslog i dommen, at både gratisaktier og favøraktier er omfattet af funktionærloven og derfor er at betragte som løn.

Højesteret lagde således til grund, at der skal gælde et lighedsprincip. Det betyder, at fratrådte medarbejdere har ret til medarbejderaktier på lige fod med de fortsat ansatte, dog afpasset således, at der tages hensyn til længden af den pågældendes ansættelsestid i den relevante periode.

Af samme grund slog Højesteret fast, at medarbejderaktier i henhold til ordningerne skal båndlægges. Det forhold, at disse aktier, som en konsekvens af ligningslovens bestem­ melser, ikke er skattefrie, ændrede efter Højesterets opfattelse ikke herpå. ”Vi er glade for, at vores medlemmer nu får ret til deres

Hvis du som medlem mener at have krav på medarbejderaktier fra et tidligere ansættelsesforhold, kan du på Finansforbundets hjemmeside finansforbundet.dk under ”Løn og Arbejde” læse om forholdene på de enkelte virksomheder i forhold til medarbejderaktier. Skulle du mod forventning ikke finde svar der, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte Team Rådgivning i Finans­forbundet på tlf. 32 96 46 00.

18

Finans november 2010

medarbejderaktier. Men Højesterets afgørelse har så sandelig også stor principiel værdi, fordi den understreger, at medarbejderaktier er løn og derfor naturligvis skal udbetales til medarbejderne. Også selvom de fratræder efterfølgende. Det handler grundlæggende om ligestilling“, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

Finansforbundet har ført ni sager på vegne af medlemmer, som tidligere har været ansat i Danske Bank, Sparekassen Faaborg, Sparekassen Lolland, Nørresundby Bank, Sydbank, Amagerbanken, Alm. Brand Bank, Nordjyske Bank og Fionia Bank.

Lang kamp Medarbejderaktiesagen startede tilbage i 2005, hvor den første sag blev afgjort i december 2005. Sagen drejede sig om tre tidligere ansatte i Jyske Bank, der havde bedt om at få en andel af de medarbejderaktier, Jyske Bank udloddede for 2003 og 2004 – aktier, der blev udloddet på baggrund af bankens resultater i den periode, de tre var ansat. Finansforbundet fik medhold i, at gratisaktier var at betragte som løn.

Siden Jyske Bank-dommen har Finansforbundet anlagt 12 sager mod 12 forskellige virksomheder i finanssektoren.

Enkelte af sagerne vedrørte alene gratisaktier eller favørkursaktier, men flere af sagerne var blandende ordninger, hvor der både var tildelt favørkursaktier og gratisaktier.

I en del af sagerne har Finansforbundet fået medhold ved Søog Handelsretten, som dog på nogle punkter ikke har været helt klokkeklare. Det store stridsspørgsmål har især omhandlet favøraktier, som Sø- og Handelsretten dømte er betinget af en vis egenbetaling, og at der i de forelagte sager har skullet betales et beløb, ”der typisk ikke er uvæsentligt efter købets størrelse”. Dette var Finansforbundet ikke enig i, da der efter forbundets opfattelse har været tale om betydelige favørelementer – i nogle tildelinger har egenbetalingen udgjort mindre end fem procent af aktiekursen.

Højesteret har nu klokkeklart meldt ud, at favøraktier på lige fod med gratisaktier og obligationsordninger er at betragte som løn – fordi al værdi, der overføres fra arbejds­ giver til lønmodtager, er løn.

I forhold til gratisaktier og obligationer gav Højesteret Finansforbundet ret i, at gratisaktier/obligationer er løn, samt stadfæstede, at hvis alle får medarbejderaktier, så er der tale om en klar aftale eller sædvane, som har skabt forventninger om tildeling af gratisaktierne/obligationerne, således at man som tidligere medarbejder kan kræve sin andel. ”Det har været en lang kamp og er uden sammenligning den største medlemssag i Finansforbundets historie. Derfor er vi også meget tilfredse med, at Højesteret en gang for alle har slået fast, at der stadig principielt er tale om løn, uanset hvilken indpakning virksomhederne vælger“, siger Kent Petersen.

Nu skal arbejdsgiverne så som tabende part betale sagsomkostningerne, der løber op i 1,65 millioner kroner. n

Sms* finans til 1969 og hør mere!

* koster kun alm. sms-takst.

Hvem står klar med penge, sparring og rådgivning, hvis du bliver fyret?

Medlemskab kun 394 kr/md. (263 kr/md efter skat). Tilmeld dig allerede i dag på ftf-a.dk

Finans november 2010

19

”Vi gik fra en løs holdning til Vores kapitalstruktur, til en meget fast politik” Økonomichef connie Rasmussen / a/s knud Jepsen

danske executive navigator Danske Executive Navigator er et analyseværktøj, der giver topledelsen et overblik over de finansielle konsekvenser af deres forretningsstrategi og anviser løsninger, der optimerer økonomien. For gartnerivirksomheden A/S Knud Jepsen betød det for eksempel, at de fik en fast politik omkring deres kapitalstruktur efter at have gennemgået analysen.

Værktøjet bygger på en tæt dialog mellem banken og kunden og giver et fælles overblik over den finansielle virkelighed virksomheden opererer i.

Outputtet er konkret og praktisk, og viser gennem scenario modellering virksomhedens muligheder for økonomisk optimering på både kort og langt sigt.

Du kan høre mere om A/S Knud Jepsen’s oplevelse af Danske Executive Navigator på danskebank.dk/navigator. Her kan du også bestille et møde i det lokale Finanscenter, hvis du vil vide, hvad værktøjet kan gøre for jeres virksomhed.

Bankskat

Stigende skat

koster job

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Fotos Stig Stasig og Lisbeth Holten

Både Finansrådet og Finansforbundet vender sig skarpt imod EU’s forslag om en særskat på bankerne i form af lønsumsafgift, fordi det vil koste arbejdspladser i danske pengeinstitutter. Til gengæld er sektoren ikke enig om en alternativ model

En ny bankskat er til debat i EU, men i Danmark betaler den finansielle sektor allerede en særskat i form af lønsumsafgift.

Eftersom virksomhederne betaler skat efter antallet af medarbejdere, er det oven i købet en beskatningsmodel, som giver virksomhederne et incitament til fyringer og flytning af opgaver til udlandet.

Trusselsbilledet kommer fra Finansforbundets formand, Kent Petersen, der skarpt kritiserer, at EU vil indføre særskat, fordi de mange bankredninger har kostet skatteyderne dyrt.

Men at hente skattekroner ved at beskatte arbejde er samfundsmæssigt uholdbart. Derfor foreslår Finansforbundet at man finder et alternativ til lønsumsafgiften, for eksempel en form for balanceskat: ”Meningen er at sikre, at der kommer et provenu til staten.

Hvis man så samtidig laver et system, hvor man giver skattebetaleren mulighed for at reducere det grundlag ved at reducere antallet af medarbejdere og derved nedbringe det provenu, som staten ønsker at inddrive, så virker det direkte imod hensigten”, siger Kent Petersen og henviser til, at nye beskatningsformer er på tegnebrættet i flere europæiske lande.

I Storbritannien har man allerede indført en balanceskat på 0,04 procent i 2011. ”Vi foreslår en model, hvor staten får sit provenu ved at lægge skat på forretningen. Det er ingen ide for en virksom-

22

Finans november 2010

hed at gå ind og reducere sin indtjening for at reducere sin skattebetaling. Til gengæld er det væsentligt for os, at virksomheden ikke tvinges til at reducere i antallet af medarbejdere”, siger Kent Petersen.

Beskatter man for eksempel den samlede balance i den finansielle sektor i Danmark med 0,036 procent, opnås samme provenu, som lønsumsafgiften forventes at indbringe i 2011, når den seneste forhøjelse af afgiften til 10,5 procent er medregnet.

Adfærdsregulering Selv om der i EU ser ud til at være opbakning til at beskatte bankerne yderligere, så har politikerne endnu ikke gjort det klart, hvorvidt en skat handler om at få en sund banksektor eller om at kradse penge ind til statens husholdning. ”Hvis den finansielle sektor skal betale mere i skat, bør en ordning samtidig gøre systemet mere sikkert”, lyder det fra professor i finansiering på CBS Jesper Rangvid. ”I stedet for en lønsumsafgift kunne man beskatte det, som er risikabelt i en bank. Man kunne for eksempel lade størrelsen på bankens indlånsunderskud bestemme beskatningens styrke, for derved kommer man ud over det, at en skat er en skat. Det vil fungere som adfærdsregulering”, siger Jesper Rangvid, der derved ønsker at beskatte de dele af balancen,

➼

De samlede selskabsskatter fordelt på sektorer i procent

12,6 Råstofindvinding

17,1 Andet

14,5 Industri

3,2 Bygge og anlæg

27,6 Finansiering og forsikring

13,5 Handel 4,1 Information og kommunikation

Lønsumsafgift

›

7,4 Transport

23 år med lønsumsafgiften – skatteprocent 1987

1990

1997

2000

2011

4,75

8,55

8,71

9,13

10,5

›

n række erhverv, der er fritaget for moms, beE taler en afgift af den samlede lønsum for virksomheden. Det gælder for eksempel tandlæger, fysioterapeuter, rejsebureauer, avissalg, lotteri – samt banker og forsikringsvirksomheder. De finansielle virksomheder betaler den højeste lønsumsafgift på 9,13 procent, der netop er hævet til 10,5. anmark og Frankrig er de eneste lande i EU, der D opkræver lønsumsafgift.

Folketingspolitikeren Statens provenu af lønsumsafgiften 2006-10 2006

2007

2008

2009

2010

2011

Beskatning i procent af lønsummen

9,13

9,13

9,13

9,13

9,13

10,5

Skatteprovenu af lønsumsafgift i finansiel sektor, mia. kr.

2,71

2,87

3,04

3,17

3,24

3,81

Anm.: Kursiv indikerer skøn.

Lønsumsafgiften er ikke den mest hensigtsmæssige måde at beskatte den finansielle sektor på, sagde Margrethe Vestager, formand for Radikale Venstre, på Finansforbundets landsmøde i september. Margrethe Vestager foreslog skatten på arbejde sænket og til gengæld øget på ressourceforbruget ud fra devisen ”en fair og rimelig beskatning”. ”Skatten skal ikke være baseret på antal medarbejdere, men på virksomhedens styrke”, sagde hun.

Kilde: Skatteministeriet, Finanstilsynet og Finansforbundets beregninger.

Finans november 2010

23

Bankskat

”Den finansielle sektor

”Al skat på balance og

"Det er væsentligt for

har en vigtig funktion i

transaktionsskat, og hvad

os, at virksomheden ikke

samfundet, hvilket taler

man ellers kunne finde på,

tvinges til at reducere

for ikke at beskatte for

er vi modstandere af“, siger

i antallet af medarbej-

hårdt“, mener professor

Niels Storm Stenbæk,

dere“, siger Kent Petersen,

Jesper Rangvid

cheføkonomi i Finansrådet.

formand for finansforbundet

➼

som er et problem. Men hele tiden er det en balancegang, understreger Jesper Rangvid: ”Den finansielle sektor har en vigtig funktion i samfundet, hvilket taler for ikke at beskatte for hårdt. På den anden side er det også rigtigt, at går det galt i finanssektoren, gør det rigtig ondt“.

I Danmark indgår lønsumsafgiften til dækning af statens udgifter og er for nylig blevet forhøjet med en halv milliard kroner årligt for at finansiere lempelsen af landbrugsskatterne.

De danske banker betaler årligt 3,8 milliarder kroner i lønsums­ afgift og derudover en selskabsskat på 25 procent.

Imod al skat Selskabsskatten er den indkomstskat, som selskaber pålignes af deres overskud. Finanssektoren betaler mere end en fjerdedel af de samlede selskabsskatter i Danmark. Beløbet ligger typisk på 15 milliarder kroner. Det er rigtigt meget, især set i forhold til at hele den finansielle sektor, både bank og forsikring, kun repræsenterer syv procent af den samlede private lønsum, forklarer cheføkonom i Finansrådet Niels Storm Stenbæk: ”Al skat på balance og transaktionsskat, og hvad man ellers kunne finde på, er vi modstandere af. Vi har det også sådan, at

24

Finans november 2010

det næsten er et fedt, om du sætter skat på balancen eller lønsummen”, siger han og uddyber: ”Hvis man lægger en skat på balancen, er det med til at fjerne egenkapital fra branchen, fordi der kan blive ført mindre overskud over hvert eneste år, og hvis man får et mindre overført overskud til egenkapitalen, betyder det, at bankerne bliver dårligere polstrede. Men en skat på balancen vil også betyde færre arbejdspladser i sektoren, fordi bankerne vil reducere omkostningerne og hæve renter og gebyrer, som er med til at dæmpe efterspørgslen efter finansielle tjenesteydelser“, siger Niels Storm Stenbæk.

I de ti år, hvor lønsumsafgiften har ligget på 9,13 procent, er skatteprovenuet vokset, fordi der er blevet ansat flere i finanssektoren: ”Spørgsmålet er, om sektoren ikke ville have været endnu større, hvis vi ikke havde haft lønsumsafgiften. Lønsumsaf­ giften har måske nok gjort, at den teknologiske udvikling her er gået lidt stærkere i danske banker, men samlet set har den bestemt været hæmmende for konkurrenceevnen“, siger Niels Storm Stenbæk, der også har regnet ud, at hvis provenuet stiger med 750 millioner kroner, vil det koste cirka 650 job. n

Vi er alt det, der sker mellem købt og betalt.

PBS vokser sig stærkere og bliver til Nets.

PBS har skiftet navn til Nets. Men vores vigtigste opgave er stadig den samme: At tage os af danskernes betalinger og sikre at de foregår hurtigt, umærkeligt og sikkert.

med den tilsvarende stærke, norske virksomhed BBS, og er blevet til Nets. Sammenslutningen giver os den styrke, der skal til for at møde den voksende internationale konkurrence.

Millioner af daglige transaktioner.

Og det er vi blevet rigtigt gode til. På 40 år har vi udviklet og forfinet fysiske netværk, der lynhurtigt flytter penge og informationer digitalt. Og et omfattende system af procedurer og aftaler, der gør transaktionerne sikre og smidige. Det er her danskernes millioner af daglige betalinger og transaktioner foregår – mellem private og forretninger, mellem borgere og det offentlige og virksomheder imellem.

Vokser for at sikre kontinuiteten.

Den forøgede styrke betyder også, at vi kan fortsætte med at tilbyde din virksomhed trygge, effektive og avancerede betalingssystemer. Samtidig med at vores nye nordiske struktur vil være til gavn for virksomheder, der har brug for en international samarbejdspartner. Læs mere på www.nets.eu

Fusionerer med stærke, norske BBS. Til hverdag mærker du os ikke. Vi er bare det, der sker mellem købt og betalt. Og sådan skal det blive ved med at være. Derfor er PBS fusioneret

Vi samler alle aktiviteter, der vedrører kortindløsning hos Teller – et selskab i Nets.

Nets er et af Nordeuropas største selskaber på området for betalinger og betalingssystemer. Kon Koncernen, der årligt håndterer omkring 5 mia. transaktioner, er resultatet af fusionen mellem danske PBS Holding A/S og norske Nordito AS, der er moderselskab for BBS og Teller. PBS og BBS bliver tilsa tilsammen til Nets, mens datterselskabet Teller fremover fokuserer på aktiviteter, der vedrører indløsning af internationalee betalingskort. Vi fusionerer, fordi vi sammen bliver mere konkurrencedygtige, til glæ glæde både for vores hjemlige og vores internationale kunder.

Risikostyring

Intet er som det var før

Finans er taget på arbejde med den inderkreds i Danske Bank, der har fået til opgave at forme banken til landskabet efter finanskrisen. Det er en opgave, der vil ændre bankens rolle i den danske økonomi, og arbejdet er allerede godt i gang

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel Foto Lisbeth Holten

I begyndelsen af året fik Peter Rostrup-Nielsen den opgave at samle et team, der skal ændre Danske Banks risikoprofil. Det var startskuddet på, hvad der siden har været én lang spurt: Danske Bank stod svækket efter finanskrisen, og holdet, der skulle arbejde med at få banken gennem krisen og klar til et forandret banklandskab, skulle samles hurtigst muligt. ”Arbejdet drejer sig basalt set om at drage konklusionerne for bankens risikostyring oven på finanskrisen”, siger Peter Rostrup-Nielsen, en 44-årig bankmand med en fortid i koncernens økonomiafdeling.

Han er udset til at stå i spidsen for holdet, der skal føre banken gennem en forandringsproces efter finanskrisen. Et arbejde, der indebærer, at hans hold skal håndtere bosserne i koncernens mange afdelinger – folk, der ofte er absolut eksperter på deres område.

Peter Rostrup-Nielsen har nu håndplukket sit team. Der er blevet rekrutteret 10 topfolk fra udlandet, fra danske konkurrenter og internt i organisationen. Men alene den gennemsnitlige anciennitet på holdet, mellem tre og fire måneder, fortæller en historie om, at holdet ikke repræsenterer den gamle garde i Danske Bank.

Det er et hold, der er samlet for at kunne udfordre noget af den gamle visdom i organisationen. Det er et hold, der skal kunne matche de største og mest erfarne i organisationen.

Holdet er mere at betragte som et rejsehold, der skal besøge indsatsområder i den udvikling, som den 22.000 mand store organisation bevæger sig ud i på risikoområdet. Og til dét

26

Finans november 2010

arbejde er der blevet udvalgt kompetente bankfolk i jakkesæt, der kan matche de afdelinger, de kommer ud til i organisationen, men som også – og måske vigtigst af alt – kan samarbejde og skabe en atmosfære af respektfuld forandring.

Skærpede krav fra myndighederne Men selvom forandringens vinde ikke længere er en orkan, der blæser alt omkuld, men snarere en behagelig brise, så er der ingen tvivl om, at arbejdet vil forandre Danmarks største bank. ”Jeg tror, at de fleste efter krisen har en forståelse for, at tingene vil ændre sig”, lyder det nøgternt fra Rostrup-Nielsen selv.

Selv er han overbevist om, at forandringerne er meget mere end blot en kosmetisk ændring af nogle få nøgletal i regnskaberne. Finanskrisen har betydet, at bankerne nu bliver stillet over for skærpede myndighedskrav. Det er selve bankernes rolle i samfundet, der står til en overhaling oven på finanskrisen. ”Det vil ændre den måde, bankerne vil skulle arbejde på i fremtiden”, siger Peter Rostrup-Nielsen med reference til de regler, der blev vedtaget i den såkaldte Basel-komité i september. Basel-komitéen er en samling af 27 toneangivende lande inden for finans.

Dyrere at låne penge ud Høvdingene mødes og aftaler spillereglerne på de finansielle markeder. I udspillet fra september kom de frem til, at ban-

➼

Finans november 2010

27

Risikostyring

Peter Rostrup Nielsen: ”Jeg tror, at de fleste efter krisen har en forståelse for, at tingene vil ændre sig“

➼

28

kerne nu skal holde langt mere likviditet og kapital i reserve – en udvikling, som Danske Bank dog allerede har begyndt for længst.

Han peger på, at de regler, der er på vej, vil rokke ved det mest fundamentale i bankernes forretning. ”Hvis man kigger på to af de elementære funktioner, som banker i dag varetager, nemlig at omdanne korte indlån til lange udlån og tage risiko ved at låne til projekter – begge de to ting vil blive dyrere for både kunder og banker under de kommende regler”, siger Peter Rostrup-Nielsen: ”Når bankerne nu er nødt til at holde på mere likviditet, vil det gøre det dyrere at låne ud”.

Ifølge Peter Rostrup-Nielsen er det lidt af et ironisk forhold, at de regler, der blev hamret ud i Basel, vil ramme den danske bankstruktur relativt hårdere end de lande, hvor størstedelen af den finansielle krise egentlig begyndte; England og USA. Den danske finansieringsstruktur er nemlig i langt højere grad bygget op om banker, der finansierer erhvervslivet. ”Vi har jo, i modsætning til for eksempel USA, ikke tradition for at skaffe funding via kapitalmarkederne. Det har bankerne taget sig af herhjemme. Spørgsmålet er så, om vi nu vil bevæge os mere over mod en amerikansk model, hvor de store selskaber vil funde sig på kapitalmarkederne. Vi har jo allerede set, at eksempelvis Mærsk foretog en obligationsudstedelse, da de sidst skulle bruge kapital”, siger Peter Rostrup-Nielsen og peger på, at det skaber en overordnet overvejelse i forhold til den helt særlige struktur, som det danske erhvervsliv har.

Her er det nemlig de mange små virksomheder, der dominerer. ”Det er et åbent spørgsmål, hvad det vil betyde for de mindre virksomheders muligheder. De har slet ikke navnet og

Finans november 2010

størrelsen til at rejse kapital gennem obligationsudstedelse, og muligvis bliver det sådan, at de finansierer sig kortere, altså lån med kortere løbetid, for at spare penge”, siger Rostrup-Nielsen, der peger på, at selv om udviklingen sker i forlængelse af de nye regler i Basel III, så er der tale om en flydende overgang.

Sørge for, at risiko bliver styret Arbejdet med at flytte organisationen er et længere træk.

Risikoholdet udpeger fokusområder, tager ud til afdelingen og forelægger, hvad de ser, der skal laves om. ”Her er den kunstneriske udførelse af største vigtighed.

Fordi vi i sagens natur altid vil skulle bevæge os ind på andres hjemmebane, hvor dem, vi skal tale med om ændringer, jo ofte har mere detaljeret viden. Arbejdet vil derfor have den udfordring indbygget, at vi skal være bestemte, men smilende”.

Den smilende attitude er også en konsekvens af, at holdet ikke sidder med det daglige ansvar for risikostyringen. Afdelingen skal med andre ord reformere banken uden at have et konkret ansvarsområde. ”Vi skal ikke styre risiko, men vi skal sørge for, at risiko bliver styret”, som han selv beskriver det.

Tæt kontakt til andre banker Helt alene står holdet dog ikke. Faktisk er det sådan, at Danske Banks risikogruppe ofte har peers i andre af de store banker.

For forandringer er ikke begrænset til Danske Bank. De kommer som en følge af den internationale finanskrise og påvirker hele finanssektoren i Danmark. Derfor er det ved flere lejligheder sket, at risikoholdet fra Danske Bank har slået sig sammen

”Spørgsmålet er så, om vi nu vil bevæge os mere over mod en amerikansk model, hvor de store selskaber vil funde sig på kapitalmarkederne. Vi har jo allerede set, at eksempelvis Mærsk foretog en obligations­udstedelse, da de sidst skulle bruge kapital“ Peter Rostrup-Nielsen, Senior Vice President i Danske Bank

med de risikoansvarlige fra andre banker og rejst ud i verden for at slå på tromme for den danske bankmodel. Det er sket i Bruxelles, London og USA. Senest tog Danske Banks risikohold til New York sammen med Nykredit for at forklare amerikanske beslutningstagere i Federal Reserve, hvor vigtigt det er, at den danske realkreditmodel bliver bevaret. ”Lobbyisme klinger ikke så godt i Danmark, men altså, vi taler i hvert fald varmt for den danske model”, lyder det fra Per Rostrup-Nielsen.

Hvis det lyder, som om meget af arbejdet i Danske Banks risikoafdeling handler om at kunne tale, så er det ikke helt forkert. Peter Rostrup-Nielsen og hans kolleger skal kunne tale bankens sag udadtil og tale bankens fremtid indadtil. ”I sidste ende er det meget svært at måle, hvornår vi gør et godt stykke arbejde. På samme tid som at der ikke må være nogen tvivl om, at vi skal gøre en forskel. I sin essens handler det vel om, at ledelsen skal kunne sove bedre om natten. Men nej, jeg begynder ikke arbejdsdagen med at spørge ledelsen, om de har sovet godt”. n

➼

www.difko.dk

Stor SIkkerhed I tySk Solprojekt Invester din skat i et grønt investeringsprojekt med høj sikkerhed og

Projektet bygger på Difkos mange års erfaring, kompetencer og viden om-

godt afkast.

kring markedet inden for vedvarende energi.

Difko udbyder nu K/S Difko Zerre II som et 10-mandsprojekt med fordelag-

Læs mere og bestil prospektet på www.difko.dk eller kontakt salgschef

tige skattefordele og gunstig projekt finansiering uden hæftelse.

Finn Blaavand (fbl@difko.dk) på telefon 20 44 53 59.

Invester i 10% af projektet og få et skattefradrag på 766.000 kr. i 2010 samt et godt og sikkert afkast. Indbetal 775.000 kr. i år og allerede efter 3 år, kan din investering være tilbagebetalt.

Finans november 2010

29

Risikostyring

➼

Nye regler på vej International lovgivning vil påvirke danske banker

Af Stephan Alsman, freelancejournalist

På begge sider af Atlanten arbejdes der med nye regler for den finansielle sektor. Men selvom der er tale om regionale tiltag, så kan de alle påvirke branchen. Det hænger sammen med, at fundingen for banker er international, og i et marked, hvor de mest sikre banker kan få de bedste vilkår for funding, så vil selv meget stramme regelsæt drive udviklingen i branchen. ”Reglerne, sammen med et marked, der generelt er fokuseret på større finansielle stødpuder, skaber momentum for en ny markedsstandard i bankerne”, lyder det fra Peter RostrupNielsen.

I september godkendte EU dannelsen af en overnational overvågningsenhed for den finansielle sektor. Tilsynsmyndigheden, der vil være i forlængelse af Den Europæiske Centralbank, vil få autoritet over nationale tilsynsmyndigheder som eksempelvis Finanstilsynet. Banker, forsikringsselskaber og trading får hver deres overvågningsenhed. Desuden vil der være en overordnet myndighed for systemisk risiko. Det nye europæiske tilsyn vil begynde i 2011 og sigter mod at blive katalysator for lovgivning inden for alt lige fra bonusordninger og derivater til regler for short-selling, der var medvirkende til krisen i Grækenland.

Bankernes egen reform – Basel III Bankernes finansielle stødpuder i form af såkaldt tier 1 kapital, der er straks tilgængelig kapital, skal samlet op på syv procent. Desuden er der planer om at indføre grænser for, hvor meget risiko bankerne kan påtage sig. Det er et område, der pådrager sig særlig opmærksomhed i Danmark, fordi det kan have stor betydning for, hvor meget danske banker kan investere i realkredit. Det bliver nemlig intenst diskuteret hvor risikable realkreditobligationer er, og dermed hvor mange obligationer der må indregnes i bankernes regnskaber.

Desuden vil Basel III tvinge banker til at spare op i gode tider, så de er bedre polstrede, når krisen rammer. Basel III planlægges at blive godtaget på G20 i november, men gradvist indført helt frem til 2018.

EU’s nye finanstilsyn Krisen i Grækenland gjorde det klart, at EU også har brug for nye standarder. EU’s finansministre lavede i maj en nødfond for euroen, der kostede 750 milliarder euro. Samtidig blev presset øget for at komme med et udspil for en overordnet reform af den finansielle sektor.

30

Finans november 2010

USA’s Wall Street-reform I juni gjorde præsident Obama Chris Dodd og Bernie Franks reform til lov. Det er den største lovmæssige ændring for finansindustrien siden Den Store Depression.

I loven bliver der sigtet mod finansiel stabilitet ved at strømline de finansielle tilsynsmyndigheder og oprette et nyt agentur, der skal monitorere systemisk risiko.

Desuden bliver der sigtet mod at muliggøre, at store finansielle koncerner kan gå bankerot, uden at det påvirker hele systemet. Inden for de næste 10 år skal der oprettes en fund til netop det formål. Det skal sætte en stopper for problemet med too big to fail, hvor nogle koncerner er for store til at gå konkurs.

Komplicerede finansielle produkter som derivater, der tidligere ikke har været overvåget, skal nu handles på en officiel markedsplads. Desuden vil loven oprette et finansielt forbrugerinstitut og regulere forsikring og hedgefonde.

Desuden er The Volcker Rule blevet implementeret, hvor bankernes trading skal adskilles fra deres rådgivningsvirksomhed. n

TO NYE E-LEARNING-KURSER PÅ INVESTERINGSOMRÅDET

Markedsforståelse og makroøkonomi E-learning-kurset giver dig inspiration til rådgivningen om de sammenhænge, der driver de finansielle markeder.

Portefølje Kundens risikoprofil er fastlagt, men hvordan får kunden forståelse for, hvorfor dit investeringsforslag er, som det er?

E-learning-kurset klæder dig på med metoder og ideer til, hvordan du bedst skaber forståelse for investeringsforslaget.

Klik ind på www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 110 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

Fremtidens bank

Helloooo Kitty!

I Deutsche Banks fremtidsfilial, Q110, kan kunderne ordne bankforretningerne over en gedeostsalat, mens en pædagog passer børnene. Det handler om at få personlig kontakt til såvel nye som nuværende kunder, men også om at genetablere kundernes tillid til banken efter finanskrisen

Af Lene Vendelbo, freelancejournalist Fotos Deutche Bank

Lautaro Valdes på tre år er med sin mor i banken, men han står hverken i kø eller på tæer for at se, hvad der foregår på den anden side af en skranke.

Lautaro er i fuld gang med at bygge et tårn af Duplo-klodser. Lige indtil det bliver kedeligt, og han opdager, at veninden Malu Martens er i gang med at tegne. Det vil han også. Lige nu! ”Du skal først lige rydde klodserne op“, formaner Elke Hornuf.

Hun er pædagog og ansat af Deutsche Bank i filialen Q110 i Berlin i en slags minibørnehave. Banken er en fremtidsbank, hvor den tyske bankgigant afprøver nye tiltag.

Da banken startede op for fem år siden, var det hovedsage­ligt for at finde ud af, hvordan man igen kunne genskabe de personlige relationer, som var gået tabt, fordi kunderne i stadig højere grad kun brugte netbanken. ”Det personlige møde med kunderne er vigtigt for os. Det opbygger tillid til os som bank, og det er blevet ekstra vigtigt efter finanskrisen“, fortæller filialdirektør Ira Holl.

Hun har været med fra starten og har set adskillige af Q110’s tiltag brede sig i lokale filialer. Størst succes har der været med caféen, som man nu kan finde i alle Deutsche Banks filialer. Det er i en meget mindre skala end denne på forretningsgaden Friedrichstrasse, hvor der er eget køkken og plads til cirka 60 gæster.

To af dem i dag er mødrene til Lautaro og Malu.

De kommer her fast hver uge til caffe latte og en afslappende time sidst på eftermiddagen. De er kommet her fast i over et år, og de nyder, at børnene kan lege under opsyn.

32

Finans november 2010

Ingen af dem er kunder i banken, men det gør ikke noget ifølge Ira Holl: ”De bliver kunder i løbet af et års tid – eller også åbner de en konto til børnene”“, smiler filialdirektøren, der dog understreger, at der ikke er nogen, der presser dem til at blive kunder. ”Selv om det ikke ligner en bank, så vil det være i bevidstheden, og en dag vil de søge om råd hos os“, siger Ira Holl, der vurderer, at cirka 70 procent af brugerne af det pædagogiske tilbud – Kids Corner – er kunder.

Kager og rock, men ikke noget stødende ”Helloooo Kitty. Det er helloooo Kitty“, lyder det frydefuldt fra det cirka 20 kvadratmeter aflukkede Kids Corner, hvor Malu er ved at tegne.

På særlige dage kan hun og de i gennemsnit 20 andre børn, der bliver passet i løbet af en dag, eksempelvis spille guitar eller udstoppe deres egen bamse. Det sidste er en del af et britisk tema, som banken vil have omkring juletid, hvor de har stormagasinet Harrods som samarbejdspartner. Her vil der blive serveret five o’clock tea for de voksne kunder, mens børnene kan lave deres egne julekager.

Julekagerne skal laves i et køkken ved indgangen, hvor der i øjeblikket sælges cd’er, T-shirt og andet merchandise for de kunstnere, der er i stald hos Universal Music, som er samarbejdspartner for banken i dette kvartal. Musiktemaet er understreget med dæmpet rockmusik og en snurrende diskokugle. Alt i alt fylder selve banken kun 20 procent af det samlede areal på 1.100 kvadratmeter.

Kan det ikke blive for meget og for langt væk fra, hvad det egentlig drejer sig om?

”Nej! Vi er nødt til at tænke innovativt“, svarer Ira Holl resolut og tilføjer så med et lille smil. ”Men vi skal selvfølgelig huske på, at Deutsche Bank er en konservativ bank, så du vil aldrig se, at vi indgår et samarbejde om at sælge noget, som vil støde vores kunder“.

Lange åbningstider og uformelle rammer Cafeen, børnehjørnet og den spraglede butik, som fylder en tredjedel af banken, har vist sig at falde i kundernes smag. De bliver i gennemsnit 30 minutter i banken mod 15 minutter i de andre lokalafdelinger. Og Ira Holl arbejder på, at de bliver endnu længere tid.

Nogle af dem, som banken appellerer allermest til, er unge innovative selvstændige. ”De holder af de uformelle rammer. At man kan mødes i caféen og snakke bank – og at man også kan gøre det, efter at børnehaven er lukket“, siger Ira Holl. Åbningstiderne i banken er også forlænget med to timer til klokken 20 alle hverdage undtagen onsdag. Desuden er der også åbent om lørdagen, og der sker det, at især erhvervskundernes børn bliver passet hos Elke Hornuf i op til to-tre timer. ”Vi har endnu ikke åbent bemandede børnehjørner som dette i andre filialer, men overvejer at gøre det de steder, hvor der kommer mange erhvervskunder“, fortæller Ira Holl.

Tilbage i børnehjørnet på Friedrichstrasse får Malu lidt at drikke. Hun kommer her så ofte, at tjeneren Marcus ved, at den lille pige elsker mælkeskum, så han laver gerne en kop til hende – hun kan jo være en fremtidig Deutsche Bank-kunde. n

› Hvorfor navnet Q110?

Banken Q110 er opkaldt efter det kvarter, den ligger i Berlin.

› Farvel skrivebord: I 270 af Deutsche Banks 770 filialer har man smidt skranken ud. I stedet for står rådgiverne op og taler med kunden ud fra en fælles fladskærm. Planen er, at alle lokal­afdelinger med tiden skal følge med.

›

Kunden vælger omgivelserne: Den bløde sofa, den seriøse læderstol eller måske den gennemsigtige plasticstol præsenteret i orange dæmpet lys? Kunden vælger det møde­ lokale, som han har det mest behageligt med.

› Kaffe og kage: Hjemmets dagligstue er blevet en del af alle filialer – noget, især de ældre kunder sætter pris på.

Læs mere på www.q110. de

Finans november 2010

33

TEMA: kompetenceudvikling

Gå efter

guldet

Foto: Jasper Carlberg

Udvikling af dine færdigheder og forøgelse af din viden er med til at sikre din markedsværdi som arbejdskraft i den finansielle sektor.

Derfor er det dumt ikke at udnytte de muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling, som du bliver tilbudt eller har ret til

34

Finans november 2010

➼

➼ Finans november 2010

35

Tema: Kompetenceudvikling

➼

medarbejdernes viden er altafgørende Markedets dygtigste medarbejdere er nutidens konkurrenceparameter i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra Danske Dank, Nordea og Jyske Bank

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Michael Bo Rasmussen og Lene Esthave

”Det er i virkeligheden det, vi sælger. Det er den måde, vi driver forretning på“, siger underdirektør Lars Malmberg, Danske Bank, når han skal indkredse, hvad kompetence er. ”Ultimativt handler det om at være dygtigere end vores konkurrenter. Vi skal opleves mere kompetente end alle andre i markedet”.

Og den holdning går igen blandt andre personaleansvarlige. ”Vores eksistensgrundlag er, at vi har en viden og kan jonglere rundt med den viden anderledes end kunden. Det er det, kunden betaler for“, siger personalechef Niels Gregers Hansen, Nordea. ”Kompetence. Det er der ikke noget, der kan erstatte“, siger HR-direktør Knud Nørbo, Jyske Bank.

På den baggrund er kompetence heller ikke noget, virksomhederne ifølge egne oplysninger har sparet på som reaktion på krisen. Men der tegner sig en tendens til, at spektret af kurser, medarbejderne får accept af, er blevet snævret ind.

Det skal betale sig ”Vi er blevet mere spidse på kompetenceudvikling i jobbet, og vi er blevet mere fokuserede på, hvad afkastet er. Vi er en kommerciel virksomhed, der skal tjene penge til aktionærerne.

I en verden under hastig forandring er det ikke min opgave at sikre, at folk har kompetencer i en eller anden hypotetisk fremtid. Virksomhedsbetalt uddannelse skal primært bruges i det job, du har her og nu“, siger Lars Malmberg. ”Paletten er stillet en tand skarpere“, siger Niels Gregers Hansen.

Tal på, hvor meget virksomhederne bruger på at uddanne medarbejderne, er der ingen virksomheder, der vil eller kan oplyse, da det er et stort sammensurium af eksterne og interne kurser, sidemandsoplæring, e-learning med mere.

Men der er tale om milliarder for sektoren som helhed.

36

Finans november 2010

Hele arbejdet med kompetenceudvikling er professionaliseret og systematiseret voldsomt inden for de senere år. Ethvert pengeinstitut med respekt for sig selv har systemer til kompetenceafklaring, kompetenceudvikling og evaluering. ”Der er kommet et meget tæt link til forretningsstrategien.

Uddannelserne bliver direkte relateret til, hvor vi bevæger os hen forretningsmæssigt. Vi gør os klart, hvad det kræver af medarbejderne, hvis vi skal lykkes, og tilrettelægger kompetenceudviklinger derefter“, siger Lars Malmberg.

Tråd til hverdagen Derfor er kompetenceudvikling blevet en vigtig del af lederrollen, som lederne vurderes på.

I de årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelser i Danske Bank skal medarbejderne for eksempel vurdere lederen på evner til at indgå klare aftaler om kompetenceudvikling, gennemførelse og efterfølgende at give passende udfordringer, så uddannelsen bliver anvendt. ”Det er et helt mindset, der skal masseres ind. Medarbejderne skal opleve, at der er de rette rammer for læring i hverdagen, og det skal ikke være sådan, at man ’bliver ramt af virkeligheden’, når man har været på kursus. Der skal altid være en rød tråd til hverdagen. Større kompetence skal give bedre resultater. Her og nu“, siger Lars Malmberg. ”Det skal føre til noget. Det skal ikke bare være indkapslet træning”, siger Niels Gregers Hansen.

Myte: De gamle gider ikke Ingen af de adspurgte kan genkende udsagnet om, at de ældre ikke orker at uddanne sig. ”Det er en myte“, er vurderingen. ”Tværtimod oplever jeg, at de synes, at vi bruger for mange penge på de yngre kollegers uddannelse. Men det er jo

Dorthe Guldager Thygesen, Erhvervstrainee, Spar Nord

sund fornuft, at man poster mest uddannelse på, der hvor der er de største gab, og alt andet lige er gabene jo heldigvis ikke blandt de erfarne medarbejdere. Det er præcis som i det danske sundhedsvæsen: Akutte operationer går før skønhedsoperationerne“, siger Niels Gregers Hansen. ”Der er damp på kedlen hele vejen rundt. Måske dukker de ældre ikke så meget op på organiserede kursusforløb, men der er jo mange måder at tilegne sig ny viden på. For mig er målet ikke, hvor mange kursusdage de har. Bare de er ajour, og realiteten er, at de følger glimrende med“, siger Knud Nørbo.

Læring sprænger grænser Netop de alsidige måder at holde sig ajour på er ifølge de kompetenceansvarlige noget af det, der mest markant vil præge fremtidens kompetenceudvikling. ”Vi vil se mere og mere læring på forskellige platforme. Det kan være i Facebook-lignende netværk. Det kan være over mobiltelefonen. Der vil komme endnu flere ’communities of practise’, hvor grupper på tværs af organisationen udveksler viden og erfaring. De unge gider ikke kun sidde flere dage på kursus“, vurderer Lars Malmberg og fortæller om, hvordan en af bankens regnearkseksperter havde et problem, som ingen hverken i banken eller i Danmark kunne hjælpe ham med.

Hjælpen fik han af sit globale ”regnearksnetværk“, hvor der på få minutter indløb svar fra Paraguay, Pakistan og Tyskland.

Hvor fremtidens kompetenceudvikling indholdsmæssigt vil bevæge sig hen, er mere usikkert. Men Niels Gregers Hansen fra Nordea vover et bud. ”Vi vil se en dybere specialisering, hvor hele fagområdet bliver stadig mere komplekst med konstante ændringer af skatteregler og international regulering. Det er det ene spor.

Det andet, mindst lige så vigtige, er et ledelsesmæssigt spor, hvor der ikke er facitlister, der kan bruges i lang tid ad

Fuld fart frem Dorthe Guldager Thygesen, 23 år, blev færdig som elev i Spar Nord sidste sommer. Men dermed var det ikke slut med uddannelse. Tværtimod begyndte udfordringerne nu for alvor.

Selv havde hun luftet, at erhverv da kunne være spændende, og at hun på sigt bedst kunne se sig selv gå i den retning. Hendes chefer tog hende på ordet, i samme øjeblik hun havde afsluttet sin elevuddannelse, og tilbød hende en stilling som erhvervstrainee.

Så nu tager Dorthe Guldager Thygesen både akademiuddannelsen, som nærmest er blevet et must for alle, der vil være rådgivere, og yderligere erhvervsuddannelsen, som også kræver sit med både interne og eksterne kurser. ”Jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at det ikke var hårdt. Bare akademiuddannelsen kræver omkring 14 timer om ugen til lektier og opgaver.

Men det er også rigtig sjovt. Med erhvervskunderne får man en chance for at komme ind på flere aspekter, og man kommer dybere ind i engagementerne“, siger Dorthe Guldager Thygesen.

Ud over de mere traditionelle uddannelsesforløb har Dorthe Guldager Thygesen også en mentor, som skal følge hende gennem hele traineeuddannelsen. I starten fulgte hun med i hans sager, men efter et år som trainee har hun nu fået sin egen kundeportefølje af mindre erhvervsvirksomheder som håndværkere, butikker m.m.

Kvartalsvis afstemmer de forventninger og mål, og når traineeforløbet er afsluttet, er Dorthe Guldager Thygesen klar til de større erhvervsengagementer.

Akademiuddannelsen svarer til 1. del af HD. Og hvad med 2. del? ”Jeg har lidt en idé om, at jeg lige så godt kan fortsætte med den, når nu jeg er i gang og kan lide at uddanne mig. Men lad os nu se. Muligheden er der i hvert fald, og virksomheden bakker mig op“./ET

➼ Finans november 2010

37

Tema: Kompetenceudvikling

➼ ”Større kompetence skal give bedre resultater. Her og nu“ underdirektør Lars Malmberg, Danske Bank

SU bør debattere uddannelse

”Virksomhederne skal tænke sig meget godt om, når de anlægger en ’konsumagtig’ betragtning på kompetenceudvikling. Det kan skade en sektor voldsomt, hvis den enkelte virksomhed tænker egoistisk på egne interesser i stedet for at tage hensyn til hele sektorens ve og vel. Og hvis alle anlægger den brede, fremsynede vinkel, er der jo heller ikke noget problem for den virksomhed, der har uddannet sine medarbejdere så godt, at de har en høj markedsværdi og flytter sig ud af virk­- somheden”, siger institutleder og specialist i arbejdsmarkedsuddannelser Morten Lassen, Aalborg Universitet.

”Det giver udvikling og fleksibilitet, og vigtigst giver det gladere, mere tilfredse og mere motiverede medarbejdere, hvis de selv får lov til at påvirke forløb og indhold”, understreger han.

Han opfordrer til, at man også tager problemstillingerne op i samarbejdsudvalgene.

”Her skal B-siden argumentere for den brede tilgang. Ikke mindst fordi den enkelte medarbejder kan føle sig klemt, krævende og på tværs, hvis vedkommende vil noget andet. Især i en krisetid, hvor der er travlt og måske bliver fyret kolleger. Det skal være en kollektiv markering, så den enkelte ikke selv skal stå med ansvaret og byrden”./ETn

38

Finans november 2010

Hanne Vad, privatkunderådgiver, jyske bank

gangen. Der vil hele tiden komme nye årgange med nye behov, der giver nye ledelsesmæssige udfordringer. Og en meget vigtig udvikling er efter min vurdering, at kommende ledere skal lære at komme meget tættere på den enkelte medarbejder. Vi skal simpelt hen lære at hjælpe folk med at prioritere.

Ellers går det galt“.

Og så skal medarbejderne ifølge Niels Gregers Hansen vænne sig af med, at uddannelse udelukkende er arbejdsgivernes ansvar. ”Kig bredere. Start for eksempel med at gå til engelsk på aftenskole, selvom du ikke skal bruge det i dit job her og nu.

Måske kommer jeg med et rigtig lækkert jobtilbud til dig om et halvt år, hvor engelsk er et krav“.

Jyske Bank på verdenskortet De interne kursusforløb i Jyske Bank har fået point, så man kan tage dem med sig i en offentlig uddannelse.

Jyske Bank har stået i spidsen for en afgørende innovation på uddannelsesfronten, i og med at alle bankens 32 interne uddannelsesforløb på handelsskoleniveau er vurderet og tildelt ETCS-point (et fælles standardiseret europæisk pointsystem, der anvendes på de enkelte fag i en uddannelse), så virksomhedens interne uddannelse kan bruges i offentlige uddannelsesforløb. Hele vurderingen er sket i samarbejde med IBC (International Business College), Kolding, og det er første gang, der er sket en så omfattende systematisering og vurdering af en virksomheds interne uddannelse. ”Målet er at sikre et stærkt samspil mellem private og offentlige uddannelser, så vores medarbejdere slipper for dobbeltuddannelse. De kan nu nemmere – gennem en realkompetencevurdering – få merit på offentlige uddannelser og bygge oven på det, de har lært på vores interne forløb. Pointene giver dokumentation for og kvantitative mål på, hvor man er“, fortæller HR-direktør Knud Nørbo, Jyske Bank.

Næste trin er, at banken vil udvide systematiseringen til kurser inden for investering, erhverv og regnskab på HDniveau. Det arbejde er godt i gang i samarbejde med Syddansk Universitet. n

Alder ingen hindring I 22 år havde Hanne Vad, 50 år, siddet som privatkunderåd­giver i Jyske Bank, og hun var tæt på at have været ude i absolut alle kroge af de økonomiske udfordringer, familien Danmark kunne komme ud for. ”Jeg må indrømme, at det var begyndt at blive en kende ensformigt og rutinepræget. Hverdagen bød på billån, boliglån og pension, og på 20. år var det småt med overraskelserne“, siger Hanne Vad. ”Pludselig opdagede jeg et opslag som erhvervskundetrainee i Esbjerg, som pirrede min nysgerrighed. Men den indre monolog gik straks i gang. ”Det er kun noget for alle de smarte unge fyre på 25 år“, sagde stemmen. Men jeg var i stand til at overdøve den – måske fordi jeg et par år før havde været på et ”Stop op“-kursus, der, som navnet antyder, inspirerede til at stoppe op, mærke efter og tænke sig om“.

Hun handlede hurtigt. Gik til sin chef om fredagen. Begge tænkte sig om i weekenden. Og om mandagen var der svar: Traineestillingen er din, hvis det er det, du virkelig gerne vil. Og det var det.

Så var Hanne Vad pludselig i gang med et toårigt læringsforløb med kurser, praktik i erhvervsafdelingen m.m. ”Der var godt nok mange, der var meget yngre end mig, på kurserne.

Men jeg havde en fordel: erfaringen. Og de unge var rigtig søde og sjove at være sammen med“, fortæller Hanne Vad. Kun én gang oplevede hun ikke rigtigt at kunne følge med. Det var, da klassen var i Hamburg. ”De unge festede igennem til kl. 4 om morgenen. Jeg gik i seng kl. 24”.

Nu styrer Hanne Vad sin egen erhvervskundeportefølje, og hun er en del af canvas-gruppen, der skal skaffe nye gode erhvervskunder i bøgerne. ”Det er det bedste, der er sket i mit arbejdsliv i mange år. Jeg elsker, at det er alsidigt, og at det giver mig chancen for at komme ud af banken og se nye aspekter af virkeligheden”./ET

➼ Finans november 2010

39

Tema: Kompetenceudvikling

god uddannelse kræver udsyn For Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet, er det en bekymrende udvikling, når shareholdertankegangen sniger sig ind i HR-afdelingerne og gør kompetenceudvikling til noget, der skal give afkast her og nu

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto Jasper Carlberg

”Det er alt for snævert og farligt for sektoren, hvis ikke de uddannelsesansvarlige ser længere ud i fremtiden. Når sektoren får behov for medarbejdere med andre kompetencer – for eksempel medarbejdere, der i langt højere grad kan sammentænke it og finans, og medarbejdere, der kan skabe nærhed, fortrolighed og relationer selv på distancen – kan vi ikke bare rekruttere eksternt“, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, og henviser til en prognose, der forudsiger, at der i 2019 vil mangle over 100.000 danskere med mellem- og videregående uddannelse. ”Det er skræmmende, når der i en vidensbaseret sektor som den finansielle er så kort et perspektiv som det, der nogle steder har bemægtiget sig virksomhedernes uddannelses­ politik. Og det er ikke bare blevet kortsigtet. Det er også blevet meget mere virksomhedsorienteret og produktfikseret.

Måske ud fra en tankegang om, at man risikerer at hælde viden på medarbejdere, der så kan rende over til konkurrenterne med den”.

For Michael Budolfsen er det vigtigt, at Finansforbundet påtager sig den rolle at se bredt på sektorens tarv og kræve kompetenceudvikling, der giver en dygtigere, mere fleksibel og mere mobil arbejdsstyrke.

Omkostning eller investering Spørgsmålet er, om uddannelse skal forstås som en omkostning eller som en investering.

40

Finans november 2010

”Hvis man anskaffer et nyt it-system, er der ingen ansvarlige ledere, der ville stille sig tilfreds med, at det blot imødekom virksomhedens behov i den allernærmeste fremtid. Hvis ikke investeringen gav mening i mindst fire-fem år frem, ville de aldrig smide penge i det. Det er beskæmmende, at lederne ser meget mere nærsynet på den vigtige menneskelige ressource“, siger Michael Budolfsen.

Som det er nu, mener Michael Budolfsen, at der lægges et meget stort ansvar over på den enkelte medarbejder for at tage hånd om egen kompetenceudvikling. ”Medarbejderne er i forvejen i en presset arbejdsmæssig situation og skal nu selv kræve uddannelse, så de er parate til de forandringer, der kommer“.

Samtidig er der alt for mange, der helt dropper uddannelse, fordi der er alt for travlt i afdelingerne. ”Sælg ikke dig selv på travlhedens alter. Det er forståeligt, men gør du det, forsømmer du ikke bare din egen udvikling og sætter dig ikke bare på den yderste gren. Du sætter dig på den gren, der allerede er knækket”, lyder opfordringen og vurderingen fra Finansforbundets næstformand.

Pligt til uddannelse I den forbindelse mener han, at der kunne overvejes en direkte pligt til uddannelse i næste overenskomst. Ikke for at piske medarbejderne, men for at give dem et redskab, der kan bruges i tider med snæversyn og nutidsfiksering.

”Sælg ikke dig selv på travlhedens alter. Det er forståeligt, men gør du det, forsømmer du ikke bare din egen udvikling“, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet

I det hele taget vil kompetenceudvikling komme til at fylde ved fremtidige overenskomster. Hvis det går, som mange spår, er kompetenceudvikling ikke noget, der kan klares på så og så mange kursusdage. Det vil foregå her og der. Det vil ske over nettet i gamelearning, i netværk og almindelig e-learning. 10 minutter her, 40 minutter der og måske halvanden time om aftenen, derhjemme.

Ledelsen skal afgive kontrol ”Teknisk vil det kræve, at mange flere virksomheder lukker op for it-faciliteter, som de nu har spærret af sikkerhedsmæssige grunde. Men nok så vigtigt kræver det, at lederne skal slippe kontrollen, skal være parate til at sige ’fint nok, det styrer du selv’, når Niels kommer to timer senere, fordi han diskuterede faglige problemstillinger med sin netværksgruppe aftenen før“.

Samtidig med advarslerne om snæversyn opfordrer Michael Budolfsen til samarbejde. ”Finansforbundet har altid haft en stor rolle i udviklingen af sektorens uddannelser og har i den sammenhæng arbejdet tæt og godt sammen med Finansrådet. Nu er arbejdet med fremtidens uddannelser overgået til Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), som jeg håber, vil tage bolden. Uddannelse er fælles gods. Det er ikke alene et middel til, men også betingelse for at give aktionærerne afkast. Vi har et fælles ansvar for at udvikle den humane kapital“. n

Certificering på trapperne Lige nu holder mange uddannelsesansvarlige vejret og afventer, hvad arbejdet med certificering kommer til at betyde for sektorens uddannelser.

Næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen sidder med i udvalget, der skal rådgive Finanstilsynet omkring etablering og godkendelse af uddannelser. ”Certificeringen kommer helt sikkert senest i 2012, men det er min vurdering, at det bliver få af de almindelige rådgivere, der skal certificeres.

Det bliver specialisterne, der rådgiver om de såkaldte ’røde produkter’ med høj risiko. Og det er vigtigt at understrege, at certificering ikke er en ansættelsesprøve.

I Norge, hvor man indførte certificeringen i 2009, dumpede 70 procent på den første årgang. Det var ikke medarbejdernes fejl, men det udstillede de virksomheder, der ikke havde taget deres uddannelsesansvar alvorligt“.

Og det siger sig selv, at man ikke skal rådgive i produkter, man ikke selv har forstået. Derfor ser Michael Budolfsen frem til en certificering, der kan sikre, at medarbejderne har forudsætningerne for at yde den gode rådgivning, som kunden har glæde af, og medarbejderen har det godt med.

Finans november 2010

41

globalt

”Politikere i nogle lande er meget følsomme over for studier fra bankindustrien, fordi de ikke selv har tid til at foretage dem. Men fortæller studierne sandheden? Overhovedet ikke, de er rendyrket selvisk propaganda“.

Professor Walter Mattli, Oxford Universitet, i dagbladet Information

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

Den kinesiske drage

Syndige afkast

En ting er den kinesiske valutas lave værdi og de billige forbrugsgoder, vi i Vesten kan købe i supermarkedet på den konto (Se Handelskrig truer på modstående side). En helt anden og meget større trussel mod den vestlige vækst og beskæftigelse venter os, når kineserne for alvor begynder at investere i deres menneskelige ressourcer, skriver den indisk-amerikanske journalist og forfatter Fareed Zakaria i ugemagasinet Time.

I de sidste tre årtier har Kina målrettet investeret i infrastruktur, og konkurrencekraften er boostet takket være lav kurs, lave lønninger, flittige arbejdere og velfungerende havne, veje og lufthavne.

Nu er Kina begyndt at bevæge sig højere op i værdikæden og vil ind på markedet for kvalitetsvarer og serviceydelser. Antallet af universiteter er siden 1998 fordoblet, og antallet af studerende er femdoblet fra 1 million i 1997 til 5,5 millioner i 2007. Og en universitetsuddannet, vurderer nobelprisøkonomen Robert Vogel, er tre gange så produktiv som én, der er gået ud af niende klasse.

Kirkelige banker er der en del af i Tyskland. Både katolske og protestantiske. Oprindeligt blev de oprettet for at håndtere finanserne for bispedømmer, klostre, menigheder og andre kirkelige og velgørende institutioner, men efter krisen er de i højere og højere grad begyndt at markedsføre sig selv over for privatkunder. Og markedsføringen går primært på, at de er et etisk, mere ansvarligt alternativt. På den konto forvaltede de i 2009 omkring 31 milliarder euro i Tyskland.

Sådan en markedsføring skal man passe på med. Dydens sti er smal, og den er øjensynligt ikke bred nok til de kirkelige banker. Hvem vover at sætte spørgsmålstegn ved den bankrådgivers dispositioner, der sidder med et kors eller et helgenbillede på væggen bag skrivebordet? Eller som reklamerer med bibelcitater som: Sæt hellere dine penge i din broder og ven end at grave dem ned under en sten, så de ruster.

Ikke mange. Men det er der ifølge ugemagasinet Spiegel god grund til. Med Herren i ryggen investeres der nemlig livligt i tobak, alkohol, våben, lige fra atomubåde til jagerbombere, i korruptionsanklagede virksomheder, i miljø­ skadelig virksomhed og i meget mere snavs.

42

Finans november 2010

Obamas svøbe Hvis Obama og Demokraterne bliver straffet så brutalt ved midtvejsvalget, som det spås, er bankerne og nye bankregler, eller snarere mangel på samme, en væsentlig årsag.

Kritikerne kommer fra alle sider af det politiske spektrum, men de kan blive enige om én ting: Bankerne skubbede landet ud i en voldsom krise, de blev reddet, og nu fortsætter de ubekymret, hvor de slap. Overskuddene stiger, og reglerne, der skulle inddæmme deres handel og vandel, er, sådan tænker mange vælgere, skabt af sektoren selv for at lukke munden på kritikerne og undgå bøvl.

Guds arbejde, som direktør for Goldman Sachs Lloyd Blankfein karakteriserede sektorens indsats, kører videre i samme spor.

Måske er sandheden, som Tim Geitner, USA’s finansminister, formulerede det: ”Man kan enten straffe bankerne, eller man kan genoprette deres vitale funktioner, men ikke begge dele”.

Handelskrig truer Justeringen af kursen på den kinesiske valuta, renminbien, så der bliver en bedre balance i handlen mellem blandt andre USA og Kina, er svær at gennemføre

I oktober var de helt store spørgsmål om forholdet mellem verdens valutaer på dagsordenen. Bonuslofter, bankpakker og kapitalkrav kan til en vis grad imødegå kommende kriser, men hvis ikke der tages fat på de omfattende ubalancer i verdensøkonomien, risikerer vi nye kriser, som nok så mange bankpakker ikke formår at komme i forkøbet. Årsmødet i IMF var helliget de store balancespørgsmål, der tydeligst kommer til udtryk i forholdet mellem USA og Kina, mellem dollaren og renminbien.

Men det kom der ikke meget ud af. ”Vi kan snakke og snakke og snakke”, sagde chefen for IMF, Dominique Strauss-Kahn, på mødet.

Men … ”Sproget er ineffektivt. Sproget vil ikke ændre tingene”.

Problemet er, at justeringer af valutakurser medfører dybtgående ændringer i landes erhvervs- og forbrugsmønstre og forbrugsmuligheder. Det er omstillinger, der rykker voldsomt rundt på økonomiske goder og dermed skaber risiko for politisk ballade.

Den helt korte version af forholdet mellem valuta og krisen er, at Kina på grund af en for lavt vurderet valuta gennem flere år har oparbejdet et enormt handelsoverskud. De penge skal investeres eller spares op, og da det kinesiske forbrug er lavt, blev de fleste penge indkvarteret på de vestlige finansmarkeder og blev brugt til at finansiere diverse booms og eksotiske investeringsinstrumenter med – ikke mindst fordi USA, for at holde den indenlandske vækst i gang, holdt renten meget lav – et træk, der yderligere var med til at stimulere kreativiteten for at få et lidt mere attraktivt afkast.

Når kursen holdes for lav, er det indirekte subvention til eksportsektoren, og i Kinas tilfælde er det ifølge økonomiprofessor Raghuram Rajan hverken effektivt eller fair fortsat at støtte en kinesisk eksportsektor, der sagtens kan stå på egne ben.

Nu går øvelsen på at sætte debitornationer, som for eksempel USA, på afvænningskur fra gældsfinansieret forbrug – det vil sige mindre import og mere eksport – mens kreditornationer skal gøre det modsatte: øge den indenlandske efterspørgsel, så de kan opsuge eksport fra debitornationerne. Hvis ikke det sker, og den amerikanske arbejdsløshed fortsætter med at stige, risikerer kineserne, at modviljen mod Kina eskalerer, og at der i USA bliver stemning for protektionisme og egentlige handelshindringer. Så har vi for alvor balladen med tilbageslag for hele verdensøkonomien.

Men hvis det sker, kræver det også store omstillinger. Så må de gamle rige vestlige industrinationer indstille sig på, at de skal tilfredsstille efterspørgslen på de asiatiske markeder. Så kan modeskaberen i Milano ikke bare kigge ud af vinduet og mærke pulsen på caféen, når han skal designe sine nye kreationer. Så må han pejle sig ind på en helt ny kundekreds,

og også vi andre må spejde mod øst, hvis vi vil være med på noderne.

Og er det omstillinger, som de vestlige producenter er gearede til? Det kræver mere end at råbe op om, at værdien af den kinesiske valuta skal øges. Og selv effekten af en højere pris på Kinas penge bliver der sat spørgsmålstegn ved.

Ifølge den indisk-amerikanske journalist og forfatter Fareed Zakaria producerer Kina meget af sit legetøj, sine sweatshirts og sin elektronik for mindre end 25 procent af, hvad det ville koste at producere varerne i USA. At gøre disse varer 20 procent dyrere (hvilket vurderes at være renminbiens naturlige, ikkeregeringsstøttede leje over for dollar) ville ikke ændre så meget ved de amerikanske virksomheders konkurrencekraft. Virkningen ville mere sandsynligt være, at andre asiatiske lande, som Vietnam, Indien og Bangladesh, kunne komme til fadet og være med i konkurrencen. /ET

Finans november 2010

43

fusion

nets – bryder grænser ned Det er blevet hverdag igen for de godt 2.200 medarbejdere i den nyfusionerede betalings-virksomhed Nets. Nye måder at tænke på, nye ledelsesformer, nye kolleger er blevet daglige udfordringer. Målet er en fælles identitet på tværs af grænserne.

Men når forandringerne sætter ind, går der af og til landskamp i den

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk Foto Lisbeth Holten

Efter knap et halvt års ægteskab mellem holdingselskabet bag danske PBS og norske Nordito AS, moderselskabet for BBS og Teller, har nyforelskelsen mellem de tre selskaber så småt lagt sig. Det er blevet hverdag for de godt 2.200 medarbejdere i den nyfusionerede betalingsvirksomhed Nets. Og som i ethvert andet ægteskab er de norske og danske medarbejdere i gang med at finde deres egne ben i det nye selskab, som har koncernhovedsæde i Ballerup og en administrerende chef, som er nordmand. ”Bedøvelsen er ved at lægge sig fra den første fusionseufori. Ingen medarbejdere kunne mærke det i begyndelsen.

Det var mest lederne, som har været igennem en lang og hård proces, som er faldet godt ud. Der er ikke ret mange ledere, som er stået af. Der har været plads til alle. Nu mærker medarbejderne, at de har fået nye ledere, nogle på tværs af landegrænserne, og det giver nye udfordringer“, siger Frank Olsen, fællestillidsmand for Nets i Danmark.

Han er sammen med sine danske og norske tillidsmandskolleger meget engageret i fusionen og integrationen af de tre tidligere selskaber PBS, BBS og Teller. I dag er han til møde i Ballerup med sine norske kolleger, koncernens HR-direktører og den administrerende direktør, Rune Fjeldstad. Medarbejderforum kalder de mødet, og det er her, at medarbejderne igennem tillidsmændene kommer til orde. Mødet her til formiddag trækker ud. Der er nok at tale om.

44

Finans november 2010

Landskampstemning blandt medarbejderne Selvom virksomhedskulturen i de tre tidligere selskaber langt hen ad vejen er ens, melder forskellene sig i hverdagen. Det kommer ikke bag på tillidsmændene. Første reaktion på fusionen var både glæde og nervøsitet ved tanken om, hvorvidt fusionen ville medføre fyringer. Indtil videre er der ikke uddelt fyresedler, men som ved enhver fusion er der pladser, der bliver overflødiggjort. Det optager medarbejderne og er en sten i skoen på vejen for at udvikle en fælles Nets-identitet. Det mærker tillidsmændene i Norge og Danmark. ”I Norge blev fusionen oplevet som et positivt tiltag. Norge er et lille land, der er i vækst, og folk mente, at fusionen var det bedste for de ansatte og driften. Nu føler mange, at danskerne kommer og overtager lidt, mens der er mange i Danmark, der synes, det er omvendt, og føler, at der er flere norske ledere. Det er en af flere udfordringer. Folk frygter mest at blive overtaget, og at deres arbejde skal blive berørt“, siger Vidar Frostrud, hovedtillidsmand i Nets i Norge. ”Overordnet set er fusionen gået godt. Men nogle gange føler medarbejderne ikke, de bliver hørt. Det er en kombination af mange ting. Det ene er forandringer i det hele taget.

Det andet er nye ledelsesstile, fordi man har fået nye chefer.

Og er medarbejderne frustrerede på grund af forandringerne, kan der nemt gå landskamp i den, hvis chefen er blevet nordmand eller dansker“, siger Frank Olsen.

➼

Vidar Frostrud, Frank A. Olsen og Lene Larsen kæmper sammen med de øvrige godt 2.200 medarbejdere for at udvikle en fælles Nets-identitet.

Fra tre til en Danske PBS og norske BBS begyndte at flirte med hinanden i foråret 2007, hvor de to selskaber stiftede et fælles selskab til håndtering af korttransaktioner under navnet Nets. Samarbejdet mundede senere ud i fusionen mellem PBS, BBS og Teller, der blev en realitet 14. april 2010. Et halvt år senere blev den nye koncern den 9. september navngivet Nets.

Teller, forretningsområdet der tager sig af finansiel indløsning af betalingskort, har beholdt sit navn som et datterselskab i Netskoncernen.

Netskoncernen håndterer årligt omkring fem milliarder transaktioner. Koncernen leverer blandt andet den digitale signatur NemID i Danmark og BankID i Norge samt elektronisk betalingsformidling kendt som Betalingsservice og e-faktura i henholdsvis Danmark og Norge.

Nets har koncernhovedsæde i Ballerup, kompetenceog forretningscentre i Oslo samt lokale kontorer i Glostrup, Århus, Stockholm, Helsinki og Tallinn.

Finans november 2010

45

fusion

➼

Den lille forskel Ud over at nationalkulturen af og til bliver syndebuk for forandringer, der i virkeligheden mere kan tilskrives forskellige virksomhedskulturer, popper der også mere håndfaste forskelle op mellem det danske og norske arbejdsmarked. I Norge er der mere tradition for, at lederne inddrager medarbejderne i beslutningsprocessen, og det har givet uro i de norske afdelinger, at de ikke er blevet spurgt til råds hos deres nye danske ledere. ”De norske medarbejdere har mest mærket, at der bliver taget beslutninger, de ikke har været en del af, og at deres kompetencer og erfaringer ikke er blevet brugt. De er ikke bliver inddraget i beslutninger, som de plejer at blive inddraget i.

Og når medbestemmelsen bliver mindre, siger vi fra. Det er smartere at involvere de medarbejdere, man har, før man går videre med en beslutning“, siger Vidar Frostrud.

Fællestillidsmand Frank Olsen ser den norske medarbejderinddragelse som et plus. Han håber, at de norske kollegers erfaringer med mere medbestemmelse vil forankre sig i hele koncernen og betyde, at også danske ledere inddrager medarbejderne i beslutningsprocessen på et langt tidligere tidspunkt. Det gælder også de norske ansættelsesudvalg, hvor det er kutyme at have medarbejdere repræsenteret, hver gang en ny medarbejder skal ansættes.

hun ud over sine 31 danske medarbejdere også er blevet overordnet chef for 18 medarbejdere og en teamleder i Norge. Og det kræver sit at være leder i to lande. ”Vi taler både dansk og norsk, men nogle ord er fuldstændig naturlige på dansk, hvor de kan virke meget krænkende på norsk. Så sproget er en klar udfordring. Den geografiske placering er også en udfordring. Det at være leder to steder og huske at få det hele med samt det at se afdelingen både i Danmark og i Norge. Og ikke mindst at passe på ikke at glemme Danmark, når jeg er i Norge, og omvendt“, siger Senior Manager Lene Larsen.

Hun forsøger som hovedregel at tage flyet en gang om ugen til sin norske afdeling. Det er specielt for at opbygge et tillidsforhold til medarbejdere, der fire dage i ugen fysisk befinder sig et andet sted end hende. Her er geografien både en fysisk og mental udfordring. ”Den største udfordring for fusionen er, hvordan pokker vi får gjort de tre selskaber til ét. Vores geografi gør, at det er sværere at have fællesskaber. Jeg har en drøm om at få nogle medarbejdere fra Norge ned et par dage for at se, hvordan vi arbejder i Danmark, og omvendt. Så folk kan lære hinanden at kende og få opbygget gode relationer, som de kan trække på i hverdagen. Så det bliver fællessager, vi håndterer, og ikke deres sager og vores sager”, siger Senior Manager Lene Larsen.

Leder i to lande

En for alle og alle for en

Mens Frank Olsen og Vidar Frostrud sidder til møde og udveksler medarbejdererfaringer og oplevelser med topledelsen, kan 45-årige Lene Larsen bidrage med fusionserfaringer fra den anden side af bordet. Hun er en af de mellemledere, der med fusionen har fået en afdeling, der er delt mellem Norge og Danmark. Lene Larsen er Senior Manager i Card Disputes, som håndterer indsigelser og sørger for, at både forbrugere og virksomheder får deres tilgodehavender overført på tværs af landegrænser. For hende har fusionen betydet, at

På det mere praktiske plan forsøger Lene Larsen også at tage det bedste fra de to verdner. De ugentlige besøg i Norge har allerede betydet, at konkrete sagsgange er blevet ændret, så medarbejderne i Danmark nu kan udføre hele sagsbehandlingen af en tilbageførsel samme dag og i én handling og ikke som tidligere hen over to dage. Nordmændene havde fundet en mere effektiv måde at håndtere opgaven på, og det lå derfor ligefor at overføre arbejdsmetoden til den danske afdeling.

Og den slags håber Lene Larsen, at der bliver mere af i fremti-

Forskelle mellem Nets i Norge og Danmark

› › › › ›

46

Større medarbejderinddragelse i Norge, hvor medarbejderne bliver inddraget i beslutninger.

Større medarbejderbeskyttelse i Norge, hvor det er sværere at flytte en medarbejder.

I Norge er medarbejderne altid repræsenteret i ansættelsesudvalg.

Danskere er mere mobile i forhold til arbejdsopgaver.

I Danmark er de fleste af medarbejderne ansat i koncernen, i Norge i datterselskaber.

Finans november 2010

den. Ikke mindst for at få styrket følelsen af at tilhøre et samlet fællesskab. ”Det tager tid at komme igennem en fusion og udvikle en Nets-identitet. Vi har tre meget stærke identiteter. Det tager tid at lægge dem fra sig og få en fælles. Og det tager tid at komme ind på folk og lære dem at kende. Det gør man ikke bare lige fra dag et til dag to. Det øjeblik vi begynder at få fælles systemer og platforme, så kan vi se hinandens transaktioner og arbejde på tværs af landene”, siger Lene Larsen.

De fælles systemer og platforme er undervejs. Indtil videre er rejsebudgettet højt. Tanken er, at videokonferencer i fremtiden skal kunne reducere rejserne. Men især i begyndelsen er det fysiske møde alfa og omega. Tanken med et medarbejderforum er, at det skal være et fast indslag. Et indslag, der kan gyde olie på vandene og være med til at skabe en farbar vej mod en ny fælles nordisk identitet. ”Jo mere vi kan udveksle erfaringer, jo bedre. Hver gang vi mødes, lærer vi noget nyt. Også selv om vi troede, at nu havde vi fundet ud af det”, siger Frank Olsen, fællestillidsmand i Nets i Danmark. n

Antal fuldtidsmedarbejdere ansat hos Nets i alt 2.200 (angivet i cirkatal)

› › › › ›

Norge:

990 medarbejdere

Danmark:

980 medarbejdere

Sverige:

126 medarbejdere

Finland:

67 medarbejdere

Estland:

37 medarbejdere

Verden flytter sig, gør du? uddan dig til bestyrelsesarbejdet læs om uddannelsen på www.finansforbundet.dk (klik på job & uddannelse og derefter kurser)

flere og flere bestyrelsesmedlemmer oplever et stigende behov for kompetenceudvikling, så de kan yde kvalificeret og professional sparring med direktionen og træffe afgørende strategiske beslutninger. derfor opfordrer finansforbundet

bestyrelsesmedlemmer i den finansielle sektor at tage den bestyrelsesuddannelse, som forbundet udbyder i samarbejde med dfl, forsikring og pension og aalborg universitet. uddannelsen består af fem moduler á to dage, og nye hold starter i januar

2011 i både københavn og jylland. materiale kan rekvireres fra 10. november ved henvendelse til anne merete oldenburg tlf. 32 66 14 33 amo@finansforbundet.dk, hvortil også tilmelding kan ske.

Finans november 2010

47

Viljestyrke

høje mål Af Sajeev Shankar, ssh@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

Nogle af Henrik Søndergaard største udfordringer findes ikke på jobbet som kundechef i Sydbank, men på en række bjergtoppe verden over. Han drømmer nemlig om at bestige det højeste bjerg på hvert af de syv kontinenter

Henrik kurer ned ad gletsjeren med fuld fart. En kilometer længere nede ligger der enorme sten, og han er på vej direkte imod dem. Med den fart, han har på, vil sammenstødet formentlig ikke nøjes med at være smertefuldt. Efter et par hundrede meter lykkes det ham at få sat sine pigstøvler i sneen, og han får stoppet sit fald. Inden det er for sent. Hvert år ryger bjergbestigere ind i stenene, og det er de færreste, der slipper fra det med livet i behold.

Bjerget, hvor det var lige ved at gå galt, hedder Elbrus og er beliggende i Kaukasus, som ligger lige på grænsen mellem Europa og Asien. Elbrus betragtes blandt bjergbestigere som Europas højeste bjerg, og det er dermed en del af seven summits. Seven summits er betegnelsen, der bruges om de bjerge, der er højest på hvert af de syv kontinenter. Elbrus var den første af de syv toppe, Henrik nåede, og det er det hidtil sværeste bjerg, han har besteget. ”Det var virkelig hårdt, og der var pivkoldt og meget lidt ilt, jeg var presset til det yderste. Men at stå på toppen og kunne sige til mig selv, at jeg klarede det. Det var fantastisk”, fortæller han.

Målene skal nås Når Henrik vælger at kaste sig ud på de lange ekspeditioner, skyldes det et mål, han satte for tre år siden, om, at han ville klare de syv bjerge. ”Jeg er meget fokuseret på, at bjergene i starten blot er nogle mellemstationer hen imod det endelige mål, jeg har for

48

Finans november 2010

seven summits. Når jeg når toppen, handler det for mig om at få taget nogle billeder for at vise, at jeg har været her, og så ellers at komme hurtigt ned igen. Nu kan jeg sætte kryds ud for det her bjerg, og så er det ellers videre til det næste. Det, jeg elsker ved bjergbestigning, er ikke at stå på toppen, men mere, når jeg slider og slæber derop. Og jeg finder en masse skjulte ressourcer, som jeg ikke vidste, jeg havde”, fortæller han.

Viljen til at sætte mål og nå dem er også noget, Henrik har i sit arbejde inde i Sydbank. ”Jeg er utrolig fokuseret på, at vi sætter mål for alle de ting, vi laver. Én gang hver måned får vi tal på, hvordan det går i afdelingerne og så videre. Jeg tror, at jeg er den første i hele banken, der ved, hvornår den liste kommer. For mig er det simpelthen den mest spændende dag. Men hvis det ikke er gået, som jeg havde håbet på, kan det virkelig ødelægge min dag”, fortæller han.

For ham handler bjergbestigning også mere om at opfylde sine mål, end det handler om selve bjergbestigningen. ”Når jeg er færdig med seven summits, så er jeg også færdig med bjergbestigning. Så har jeg nået et mål, og der er også andre mål, jeg gerne vil nå. Bjergbestigning er ikke noget, jeg gør, fordi jeg har en eller anden dødsforagt, det handler om, at jeg har sat mig et mål, som jeg gerne vil opfylde. Der er også nogle, der sænker tempoet op ad bjerget for at få alle i deres gruppe med. Men der er jeg så fokuseret, at jeg kun tænker på at opfylde mit mål og komme op på toppen”, siger han.

Viljen til at sætte sig mål og at nå dem er en stor drivkraft for Henrik Søndergaard i sit arbejde som kundechef i Sydbank og som bjergbestiger.

➼ Finans november 2010

49

Viljestyrke

seven summits

› Sydamerika, Aconcagua 6.962 meter højt › Afrika, Kilimanjaro, 5.895 meter højt › Europa, Elbrus, 5.642 meter højt › Nordamerika, Denali, 6.194 meter højt › Australien, Kosciuszko, 2.229 meter højt › Antarktis, Vinson, 4.892 meter højt › Asien, Everest, 8.848 meter højt

➼

50

Hårdere end maraton

argentinske Aconcagua, der ikke blot er Sydamerikas højeste bjerg, det er også verdens højeste, hvis man ser bort fra bjergene i Himalaya.

Turen til Argentina vil vare cirka tre uger, og med en kone og to børn på ni og 12 år skal der snakkes om mange ting før, en sådan tur kan planlægges. ”Det er ikke sådan, at familien opfordrer mig til at tage af sted. Men vi taler om det, og de har accepteret, at det er noget, der er vigtigt for mig. Men hvis min kone siger, at hun simpelthen ikke kan klare det længere, så taler vi selvfølgelig om det og finder en løsning.

Også selvom det betyder, at jeg ikke skal bestige flere ”Bjergbestigning er ikke noget, jeg gør, fordi jeg bjerge. Bjergbestigning er har en eller anden dødsforagt, det handler om, at ikke det vigtigste for mig.

Min familie og mit arbejde er jeg har sat mig et mål, som jeg gerne vil opfylde“. det vigtigste”, fortæller han.

Henrik understreger flere gange gennem interviewet, at han ikke er villig til at miste så meget som en finger for at nå Man er virkelig træt, når man er på toppen”, fortæller han. toppen, og at han aldrig kunne drømme om at ”spille hasard Det er ikke kun kroppen, der er smadret, når man er kommed sit liv”. met op på toppen. Også mentalt er man træt, og det lave iltHenriks to børn er faktisk med oppe på toppen af bjerget. niveau giver yderligere udfordringer, forklarer Henrik.

Eller næsten, i hvert fald. Han har nemlig to af deres bamser ”Man skal huske, at når man bevæger sig op i højderne, så med op på toppen, og selvom han befinder sig flere tusind får man en tankegang som et barn på grund af det lave iltnikilometer væk, er familien hele tiden med i hans tanker. veau, og man tænker derfor ikke længere rationelt. De fleste ”Turen ned ad Kilimanjaro forløb hurtigere end forventet, så ulykker opstår faktisk på vej ned ad bjerget. Enten fordi man er jeg havde pludselig en ekstra dag i overskud. Der var nogle af fuldstændig smadret, eller fordi man siger, ’YES, jeg klarede de andre, som så spurgte, om jeg ikke ville med på safari. Der det’, og mister koncentrationen”. sagde jeg, at det havde jeg ikke lyst til. Jeg vil meget gerne på safari. Men det skal være noget, som jeg gør med min familie.

Bjergbestigning kommer i anden række Det skal ikke være sådan, at jeg siger ’nej, safari det gider jeg Sidste sommer besteg han den anden af de syv summits, da ikke. Det har jeg prøvet, det er der ikke noget ved’”. n han nåede toppen af Kilimanjaro, der er Afrikas højeste bjerg.

Og om cirka tre måneder vil han forhåbentlig står på toppen af De store oplevelser på bjergene kommer dog ikke uden en solid fysisk træning. I månederne op til en ekspedition løbetræner Henrik fire gange om ugen, og han har desuden gennemført flere maratoner. ”Jeg synes, det har været sindssygt hårdt at løbe maraton, for så god er jeg heller ikke. Men bjergbestigning er meget hårdere. Du er så træt, at du bare kunne lægge dig ned og falde helt om. Det er også, fordi man ikke har sovet godt i mange dage, da man ikke kan sove ordentligt oppe i højderne.

Finans november 2010

arkivet

bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

Lensgreve F.A. Holstein (1784-1836)

Den første sparekasse Danmarks første sparekasse åbnede d. 2. november 1810. Den blev startskuddet på en landsdækkende bevægelse, men den var alligevel årtier forud for sin tid

Der er nu gået 200 år, siden den første sparekasse blev stiftet i Danmark. Det er mange år, og der er da også en verden til forskel på vore dage og det samfund, den første sparekasse oprettedes i. Det enevældige Danmark var dengang i alvorlig krise. En krise, der varede første tredjedel af 1800-tallet. Årsagerne var flere: Først satsede man på den forkerte alliancepartner under Napoleonskrigene, så gik landet bankerot i 1813, mistede Norge i 1814 for så at ryge ind i en alvorlig landbrugskrise de følgende 15 år med fattigdom og forarmelse til følge for en stor del af befolkningen.

Samfundets elite så med stor alvor på situationen. Godsejerne og byernes borgerskab var præget af datidens moderne oplysningstanker, der fordrede dem at vise samfundssind og lade deres bedrevidenhed komme den mindrebemidlede del af befolkningen til gode. Samtidig var de fattige en stigende belastning for de små samfund, som opsamlede de ringeste på fattiggårde og arbejdsanstalter. Sociale foranstaltninger var heller ikke dengang gratis, og de få skatteydere, der var, måtte holde for.

Derfor lå sparekasseidéen lige for. Både af ideologiske årsager for at give den lille mand en mulighed for at spare en skilling op i ny og næ, men også af økonomiske årsager.

Det var den fremsynede lensgreve F.A. Holstein, der var den første sparekassestifter, hvilket skete efter inspiration fra sparekasser i Tyskland og England. Holsteinborg Sparekasses sigte var socialt allerede fra begyndelsen, ligesom sparekassen, atypisk i forhold til de følgende 40 års sparekasser i Danmark, også lånte penge ud.

Den 20. august 1811 havde man så første åbningsdag i sparekassen. Det foregik hjemme hos forvalter Mortensen, der var udpeget som kasserer. Syv sparere mødte op og indsatte i alt 583 rigsdaler og 90 skilling. Det var fire soldater, en tidligere gårdmand, en tjenestedreng og en husmoder.

Holsteinborg Sparekasse kom uheldigvis hurtigt i modvind. I 1813 gik staten som nævnt bankerot, hvorved rigsdaleren mistede 2/3 af sin værdi. Da rede penge ikke var et særligt udbredt fænomen, fik endnu færre mennesker penge mellem hænderne i det daglige. Det afspejledes også i sparekassen, hvor der stort set ikke kom nye sparere til i årevis. Fra 1821 udvidede man sit virkeområde til ikke kun at gælde bosiddende i grevskabet. Det skabte dog ikke vækst i sparekassen på grund af landbrugskrisen, som nok retfærdiggjorde en sparekasses eksistens, men som på ingen måde gav den fattige en ekstra skilling på lommen til at putte i sparekassen.

Fra midten af 1800-tallet oplevede sparekassen så endelig vækst i antallet af sparere. Pengeøkonomien var blevet mere udbredt, og sparekasser stiftedes i hele landet. Holsteinborg Sparekasse var ganske enkelt forud for sin tid i 1810. Først et halvt århundrede senere var den lokale økonomi rustet til at lade et overskud tilflyde sparekassens konti.

Det personlige tilhørsforhold til godset og slægten Holstein er ganske unikt, idet det var intakt helt frem til fusionen med Sparekassen Bikuben i 1989. Det er nu 12. generation af Holstein-slægten, der besidder godset, og alle siden sparekassens stifter i 1810 har været engageret i sparekassens bestyrelse. n

Finans november 2010

51

Politiske prioriteringer

Det vil forbundet arbejde for Forbedring af sektorens image, overenskomster, som både tager hensyn til fællesskabet og den enkeltes behov, samt øget trivsel gennem fleksibilitet og arbejdsorganisering er blandt de emner, Finansforbundet vil fokusere ekstra på i de kommende års politiske arbejde Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

På Finansforbundets landsmøde den 28. september til den 1. oktober i Aalborg vedtog man syv politiske indsatsområder, som forbundet skal rette specielt fokus på i perioden frem til næste landsmøde i 2012.

Det er vigtigt, at:

I den formulerede uddybning af indsatsområdet ”Sektorens image og ansvarlighed forbedres” hedder det blandt andet: ”Vi skal som medarbejdernes repræsentanter – i et vist omfang sammen med andre interessenter – give vores bidrag til at forbedre sektorens image. Sektorens image er væsentligt for vore medlemmers arbejdsmiljø og en væsentlig stressfaktor, når det bliver mistænkeliggjort at arbejde i den finansielle sektor”.

sektorens image og ansvarlighed forbedres

Balance i overenskomsten

I formuleringen af indsatsområdet om overenskomsten hedder det blandt andet: ”Vi skal overveje, om vores overenskomst- og trivslen øges for det enkelte medlem gennem fleksibilitet forhandlingssystem trænger til et serviceeftersyn, og arbejdets organisering hvor der gives endnu mere plads til decentrale aftaler og flere individuelle muligheder”. Og så medlemmernes kompetencer, job- og karrieremulighebetones det, at der skal være en tilstrækkelig der øges gennem gode aftaler og dialog på alle niveauer balance mellem beskæftigelseshensynet og alle ansatte i sektoren er medlem af Finansforbundet, og ønskerne om bedre løn- og arbejdsvilkår for alle. at tillidsmændene afspejler medarbejdersammensætninFinansforbundet vil i forhold til medlemmernes gen trivsel arbejde for, at der både skabes fleksible vi gennem klar kommunikation og politisk påvirkning muligheder for den enkelte – eksempelvis i forhold styrker vores identitet til arbejdstiden – og samtidig sikre medlemmerne beskyttelse mod, at de negative konsekvenser af politik, handling og implementering hænger tæt sammen, så aktiviteterne kommer medlemmerne til gode. det grænseløse arbejde tager overhånd.

Gode kompetence-, job- og karrieremuligheder for medlemmerne er ikke overraskende også et politisk indsatsområde. I formuleringerne af dette indsatsom”Der er ikke tale om en prioriteret liste. Alle syv indsatsområråde betones det blandt andet, at virksomhederne skal se der er ligestillede, og det er også vigtigt at understrege, at der kompetenceudvikling som en investering og ikke som en ikke er tale om en udtømmende liste. Der vil fortsat blive omkostning. Og så advarer forbundet mod, at virksomheder arbejdet politisk med andre emner i Finansforbundet også”, satser på egne kurser frem for fælles udbudte, offentlige kursiger Finansforbundets formand, Kent Petersen. overenskomsten udvikles til at balancere mellem hensynet til fællesskabet og medlemmernes individuelle behov

52

Finans november 2010

gå Hjem-møde

akademikere i finanssektoren

bankskat

– er det rimeligt?

ser og uddannelser, som giver medarbejderne muligheder for at videreuddanne sig inden for andre fagområder.

Identiteten skal styrkes En højere organisationsgrad har været et af indsatsområderne i de forgangne to år i forbundet, hvor der er udarbejdet en hvervestrategi og sat en række aktiviteter i gang for at rekruttere nye medlemmer. Og dette arbejde skal fortsat prioriteres, for som det formuleres i indsatsområdet: ”For at være et stærkt forbund skal vi både have en stor medlemsmæssig opbakning og en stor opbakning gennem gode og kompetente tillidsmænd”.

På Finansforbundets landsmøde besluttedes også, at identiteten skal styrkes gennem klar kommunikation og politisk påvirkning. ”Selv om vi i den forgangne landsmødeperiode har lagt mange kræfter både i kommunikationsindsatsen og i forhold til den politiske påvirkning og netværksopbygning, bør vi gøre endnu mere”, hedder det i formuleringen af indsatsområdet.

Det syvende og sidste politiske indsatsområde i den kommende landsmødeperiode handler om at sikre en tæt sammenhæng mellem de forskellige politiske handlinger og aktiviteter. ”Vi skal vurdere, om vores politiske struktur og måden, vi arbejder på (virksomhedskredse/finanskredse, ansvarsområder, projektorganisation mv.), er optimal. Vi skal være gode nok til at tage højde for forskellige arbejdsvilkår, som de enkelte kredse og personaleforeninger er underlagt”, hedder det blandt andet i formuleringen af indsatsområdet.

Nogle mål forventer forbundet selv at kunne opnå, mens andre skal løftes sammen med samarbejdspartnere som FTF, NFU og UNI. n

Finansforbundet stiller skarpt på debatten om skat på banker og de samfundsøkonomiske konsekvenser med et spændende panel bestående af Ole Sohn finansordfører i sF, Gert Jonassen ordførende direktør i arbejdernes landsbank og Jørgen Horwitz direktør i Finansrådet.

Overalt i europa er der planer om at indføre skat på banker, og med eU-kommissionens udspil er debatten højaktuel. er det en brandskat på en sektor, der lige er kommet op til overfladen efter finanskrisen eller et rimeligt bidrag til samfundet efter, at statskasserne har spundet et sikkerhedsnet ud på milliarder af kroner for at redde bankerne?

Hvad betyder det for danske forhold? Hvor meget skal bankerne beskattes – og efter hvilken model? Hvad betyder det for sektoren, den enkelte virksomhed og medarbejderne?

Mandag d. 29. november kl. 16.45 - 18.30 ida, kalvebod brygge 31-33, 1780 københavn V. Arrangementet er gratis og åbent for både medlemmer og ikke-medlemmer, så tag din kollega med. Finansforbundet byder på en sandwich inden debatten.

Tilmelding er nødvendig – og skal ske senest d. 22. november på: www.finansforbundet.dk/akademiker

finanskronik

Regulering er godt for samfundet Af Jesper Rangvid, professor ved Copenhagen Business School Foto: Stig Stasig

P

å trods af megen ny finansiel regulering i Danmark (offentliggørelse af inspektionsrapporter og individuelle solvensbehov, tilsynsdiamanten, oprettelsen af Finansiel Stabilitet, bankpakke III og så videre) mangler vi stadig at gøre noget ved det allervigtigste: Hvilken type og hvor meget kapital skal banker holde samt likviditetskrav.

Grunden til, at der ikke er sket noget på disse helt centrale områder, er selvfølgelig, at vi afventer, hvad der sker i Basel-komiteen. Denne venten er sådan set fornuftig nok, da Danmark ikke bør gå alene.

En vigtig milepæl i Basel-komiteens arbejde blev sat den 12. september, hvor der blev opnået enighed omkring de fremtidige kapitalkrav i banker. Der er ikke plads til at beskrive disse her, men kort sagt kommer de til at betyde, at egenkapitalkravet bliver 7 procent af risikovægtede for normale banker i normale tider og højere i boom-tider. For systemisk vigtige banker bliver kravet endnu højere. Det er endnu ikke helt klart, hvordan systemisk vigtige banker skal defineres, men det ville være mærkeligt, hvis ikke mindst Danske Bank (da man må gå ud fra, at Nordea er svensk i denne type opgørelser) bliver defineret som systemisk vigtig i Danmark. Det er heller ikke klart, hvad ekstrakravene bliver for systemisk vigtige banker, men Schweiz er gået foran og har besluttet, at storbankerne UBS og Credit Suisse skal holde kapital på 19 procent (!) af risikovægtede aktiver. Det bliver spændende at se, om det bliver noget a la det, der kommer til at gælde for systemisk vigtige banker i Danmark. Derudover kommer der nye likviditetsregler, og et såkaldt gearingsforhold bliver indført (et råt forhold

54

Finans november 2010

mellem kapital og samlede aktiver, det vil sige uden risikovægtning af aktiverne).

Når en bank skal reservere mere kapital, kan den alt andet lige låne mindre ud. Og hvis en bank tjener penge på at låne ud (hvad de fleste banker trods alt gør i normale tider …..), vil de højere kapitalkrav betyde mindre profit i bankerne. Det har også været fremført, at det er dyrere at rejse aktiekapital end lånekapital, selvom der er diskussion af dette argument, da fundamental teori for virksomheders finansiering siger, at måden at finansiere sig på ikke har betydning for virksomheders værdi. Men alt i alt må det dog forventes, at de nye kapitalkrav vil gøre det dyrere at drive bank fremover.

Det interessante er derfor, om banker vil videresende (en del af) regningen ved den nye regulering til kunderne i form af en højere rentemarginal, med dets konsekvenser for udlån og dermed økonomisk vækst og arbejdsløshed. Bankerne har selv regnet på dette og er kommet frem til, at det vil koste mange arbejdspladser.

Kigger man på disse udregninger med lidt mere neutrale øjne, er der især to forhold, der gør, at udregningerne virker lige lovlig skræmmende: For det første virker de estimerede renteeffekter af de strengere kapitalkrav meget høje, og for det andet ”glemmer” man ofte at medregne, hvorfor man overhovedet skærper kapitalkravene; nemlig at det gerne skulle sikre en mere robust finansiel sektor.

Jeg har derfor i andre sammenhænge kaldt denne type udregninger ensidige.

Tager man ”det gode” med i beregningerne, virker det som et plausibelt bud, at den nye regulering vil være til gode for samfundet.

Jesper Rangvid er professor i finansiering ved CBS (Handelshøjskolen i København). Jesper Rangvid er cand.polit. fra Københavns Universitet i 1995. I sin forskning beskæftiger han sig med et bredt spektrum af emner – blandt andet valutakursdannelse, valuta­ kriser og sammenhængen mellem aktiemarkedet og makroøkonomien.

KARRIEREBAR FoR IT-AnSATTE

– MEd dISnEy dRøMME, nETVæRKS SPEcIALITETER oG ISKoLdE dRIKKE

Holder dine karriereplaner? Eller er udløbsdatoen overskredet? Er det tid til tanker om, hvordan du bliver endnu mere efterspurgt og attraktiv i din virksomhed og på jobmarkedet?

Meld dig til Finansforbundets Karrierebar for IT-ansatte.

Karrierebaren er gratis og du må gerne melde kollegaer til – uanset om de er medlemmer af Finansforbundet eller ej.

PRoGRAM Bliv klog på din karriere – Et tankevækkende og spændende foredrag om, hvordan du bliver klogere på dine karrieredrømme og når dine mål. og om hvordan du opdager og undgår mentale farer og fælder, der ofte lurer på vejen mod dine mål.

Konsulent Susanne Grantzau fra Finansforbundet og direktør Erik Løgstrup fra Performex HR sætter en spændende ramme og udfordrer dig på dine karrieredrømme.

Din karrieredrøm – Med foredraget som inspiration, guider vi dig på besøg i Walt disneys innovative univers. du og en af de andre deltagere, skiftes til at være hinandens sparringspartnere og I støtter hinanden i at finde frem til mulige, konkrete skridt der bringer jer videre i jeres karriere.

TId oG STEd Vi holder Karrierebar fra kl. 17:00 – 20:00 i København torsdag 25. november 2010 (Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K).

Fri networking – du får mulighed for at networke med de andre deltagere i en afslappet og uformel ramme. Her kan I dele jeres karrieredrømme og opmuntre og inspirere hinanden.

Tjek ind – du lander og vi serverer lidt hurtigt og godt til ganen. Vi går i gang med programmet præcis kl. 17:20.

Læs mere og meld dig til på www.finansforbundet.dk/it

IT-K LuBBEn

Fællesskab

Vi mangler steder at mødes Af Anders Jørgensen, freelancejournalist Foto Martin Dam Kristensen

Isam B. fra Outlandish leverede et eksklusivt show i øjenhøjde med sange og historier fra sit liv på natklubben Social Club i Århus en fredag aften i oktober for 70 unge medlemmer af Finansforbundet

Det føltes privilegeret at være med til sådan en fredag aften i en ganske afslappet atmosfære med halvakustiske fremførelser af Isams og Outlandish’ velklingende, tænksomme popsange, som er nået langt ud i verden.

En aften hvor Isam B. fortalte historier fra sit liv og gav sine betragtninger over, hvordan vi lever sammen på tværs af kulturelle forskelle.

Der var helt fyldt op på det dansegulv i natklubben Social Club midt i Århus, hvor publikum sad. På det første par stolerækker næsten kun unge kvinder. Ikke at det så ud til at genere charmetrolden Isam. I baren havde nogle ungersvende placeret sig taktisk klogt.

Isam B., der er rundet af marokkansk kultur, tog os med på en rejse til sin opvækst i Brøndby, check-

56

Finans november 2010

point i Ramallah, kulturmøde i Karlslunde, gæstfrihed i Marokko og flere scener fra Nørrebro.

Vi var med på sandwichbar, til ”Hvem vil være millionær?”på TV 2, til koncert med Birthe Kjær og hørte om, dengang verden begyndte at ringe til Outlandish, fordi den ville have mere. Isam var til­ bage­lænet, sjov og alvorlig.

Vi kender ikke hinanden Isam B.’s hovedpointe er det der manglende møde mellem os. Vi fra forskellige folkeslag, der bor og lever i samme land, men ikke kender hinanden. ”Jeg har tænkt meget over, at vi mangler steder at mødes. Der er kun ét sted, hvor vi mødes på tværs af kulturer. Hvor tror I det er?”, spurgte Isam ud i diskoteksrummet.

En ung kvinde var hurtig på aftrækkeren og sagde ”på pizzeria!”.

Det kastede smil af sig. Men det var ikke Isams sted. ”Vi mødes kun i biografen. Men der taler vi bare ikke sammen, for der ser vi jo filmene”, sagde han.

Kulturmødet fungerede ganske fint på scenen, hvor lyserøde Søren Mikkelsen, der ligner Mads fra Monopolet, akkompagnerede den alternativt pigmenterede Isam B. på guitar.

For det kalder han hudforskellen, Isam; de lyserøde og de alternativt pigmenterede.

En lind strøm af historier Vi fik mange historier i løbet af de næsten to timer, som fulgte efter den lækre buffet.

Isam B. sang blandt andet sange fra sit soloalbum ”Institution”, hvor ”I Danmark Er Jeg Født” nok er den mest kendte.

For eksempel om sandwichbar-ejeren, der har analyseret sig frem til, at det er pigerne, der ikke vil have for mange alternativt pigmenterede ind på diskotekerne, fordi de ikke opfører sig ordentligt, synes de.

Vi hørte også om derhjemme, da hans mor forvandlede hans marokkanske no name-fodboldstøvler til Adidas med tre hvide striber frembragt med rettelak.

Eller da Outlandish i ”Hvem vil være millionær?” skulle svare på, hvad det er for en Søren, som Mariehønen Evigglad møder på sin vej. De fire valgmuligheder var: Søren Snegl, Søren Banjomus, Søren Pind og Søren Spætte. Problemet var, at de tre gutter ikke har gået i dansk børnehave og ikke kender den sang eller kulturelle kontekst. De måtte bruge en livline. Millionærer blev de ikke den dag.

Men hvad kan man gøre for at mødes med hinanden over skellet? ”Start med at bage en kage og se, hvad der sker”, havde Isam svaret en pige på Nørrebro.

Den slags vil vi gerne have mere af

gementer gennem forbundet som supplement til det mere karriereagtige”, sagde Dina Khatib, der har en jordansk far og dansk mor.

Isam B. optræder for Finansforbundets unge under 35 år i Aalborg 19. november og Odense 26. november. n

Dina Khatib og Lone Timmermann, begge ansat i Amagerbanken, var blandt publikum med to veninder. De var begejstrede bagefter. ”Det var rigtigt godt med den blanding af, at Isam B. sang og fortalte historier. Hans ro var inspirerende.

Folk hørte virkelig efter”, sagde Lone Timmermann. ”Der er ikke mange sociale arrangementer, hvor vi kan mødes, som Isam også sagde. I aften har jeg mødt nogle, jeg har gået i skole med. Det har været rigtigt hyggeligt. Vi vil gerne have flere sociale arran-

Finans november 2010

57

spørgehjørnet

Forsikring ved kritisk sygdom Jeg har for kort tid siden fået en blodprop i hjernen og er langtidssygemeldt fra mit arbejde i sparekassen. En af mine kolleger har anbefalet mig at undersøge, om jeg har ret til forsikringsudbetaling ved kritisk sygdom.

Hvordan er jeg stillet?

Venlig hilsen Aase Olesen

Svar: Via din overenskomst er du omfattet af en forsikring i Forenede Gruppeliv, der dækker ved kritisk sygdom. Umiddelbart er blodprop i hjernen omfattet af ordningen, men de kritiske sygdomme og de nærmere diagnosekrav kan du se på hjemmesiden fg.dk.

Har du en dækningsberettiget kritisk sygdom, får du udbetalt en sum på 150.000 kroner.

Kontakt din arbejdsgiver for at få det anmeldt.

Du bør også tjekke, om du er dækket via andre ordninger – enten på pensionsinfo.dk eller ved at kontakte de pensionsselskaber, hvor du har pensionsordning.

Som noget nyt samkører Sundhedsstyrelsen oplysninger fra selskaberne med Landspatientregistret om, hvem der i indeværende måned er registreret med en diagnose for en af de kritiske sygdomme, som forsikringen dækker. På baggrund heraf sender Sundhedsstyrelsen et brev til forsikrede. Da ikke alle

sygdomme bliver registreret i Landspatientregistret, og ikke alle selskaber er tilsluttet løsningen, bør du også selv tjekke.

Det er selvfølgelig alt for tidligt at sige noget om din fremtidige arbejdssituation, men du skal vide, at hvis du fratræder din stilling på grund af sygdom, kan der være en mulighed for, at du kan blive præmiefritaget.

Præmiefritagelse betyder, at du kan fortsætte forsikringen i op til 3 år, efter at du er fratrådt, uden at betale. Det er en betingelse, at din erhvervsevne er nedsat med 2/3. For at søge om at blive præmiefritaget skal du udfylde et ansøgningsskema, som din arbejdsgiver skal underskrive og sende til Forenede Gruppeliv.

Venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Mulighedserklæring eller friattest Jeg er ansat som kasserer i en mindre sparekasse. Jeg har været væk fra mit arbejde i næsten 14 dage, fordi jeg er faldet og har fået et kompliceret håndledsbrud. Nu har min chef skrevet til mig og bedt mig komme med en almindelig lægeerklæring inden 10 dage. Jeg har været ved min egen læge, som sagde, at der ikke længere findes noget, der hedder en almindelig lægeerklæring. Hvad skal jeg gøre?

Med venlig hilsen

Svar: Det følger af Standardoverenskomstens § 51, at din arbejdsgiver ved sygdom af mere end 14 dages varighed kan bede dig komme med en lægeattest.

I oktober 2009 blev der indført en ny lægeerklæring kaldet en mulighedserklæring. I samme forbindelse blev den ”almindelige” lægeerklæring om uarbejdsdygtighed afskaffet. Der har imidlertid hersket en del usikkerhed, både på arbejdspladserne og blandt de praktiserende læger, om, hvilke erklæringer der mest hensigtsmæssigt bruges hvornår.

Din arbejdsgiver kan godt bede din praktiserende læge udstede en almindelig lægeerklæring. Den tidligere blanket hertil er afskaffet. Nu skal lægen i stedet anvende en såkaldt friattest. Så er det en almindelig lægeerklæring, din arbejdsgiver efterspørger, bør lægen faktisk udstede en sådan.

Er lægen uenig i det hensigtsmæssige i en friattest, har lægen mulighed for at skrive en bemærkning på enten friattesten eller i et selvstændigt brev til arbejdsgiver om, at en mulighedserklæring efter lægens vurdering vil være mere egnet i situationen.

Jeg foreslår, at du tager kontakt til din arbejdsgiver og beder ham eller hende skrive to ord til din læge om, at det altså er en friattest, der efterspørges.

Med venlig hilsen Mette Bruun, faglig konsulent

Erna Hansen

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

58

Finans november 2010

Juristeriet

Hvornår er man egentlig gravid?

Det kan lyde som et temmelig dumt spørgsmål, men i den juridiske verden er det ikke så let at svare på, som man umiddelbart skulle tro

Af Lars Dahl Gulmann, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Ligebehandlingsloven beskytter gravide mod opsigelse. Der er ikke tale om et egentligt forbud mod at opsige gravide medarbejdere, men en opsigelse må ikke være begrundet i netop graviditeten. For at sikre, at beskyttelsen har den ønskede effekt, er bevisbyrdereglerne ved opsigelse af gravide medarbejdere skærpede, så det er arbejdsgiverne, der skal kunne bevise, at en opsigelse ikke er begrundet i graviditet. I retspraksis stilles der store krav til en arbejdsgivers bevis i denne type sager, og i de fleste tilfælde har arbejds­ giveren ikke kunnet løfte beviset og har derfor måttet betale en godtgørelse til den opsagte.

Spørgsmålet om, hvornår man så egentlig er gravid, er særlig vigtigt i disse tider, hvor opsigelser næsten er blevet en del af hverdagen.

Hvis man formår at blive gravid ved naturmetoden, er det forholdsvis enkelt at konstatere, hvornår man er gravid. Hvis man fortæller sin arbejdsgiver om de lykke­ lige omstændigheder, er man sikret be­skyttelsen og kan koncentrere sig om sin voksende mave. Mange vil gerne vente med at fortælle om graviditeten, til ”den er helt sikker”, og det er forståeligt nok, men det kan være lidt risikabelt. For at være helt sikker på at få beskyttelsen fra ligebehandlingsloven anbefaler vi, at man afslører hem­meligheden – hellere før end siden.

Hvis det at blive gravid kræver lidt hjælp, bliver det straks sværere at fastslå, hvornår graviditeten, og dermed beskyttelsen, indtræder.

Er man beskyttet, hvis man er i fertilitetsbehandling? Fertilitetsbehandling kan være en meget langvarig proces, som

starter med udredning hos egen læge, der efterfølges af hormonbehandlinger med videre og forhåbentlig slutter med opsætning af befrugtede æg. Kan man være beskyttet mod opsigelse under hele denne proces?

De fleste vil vel tænke, at man ikke er gravid, før man er gravid – men så enkelt er det nu ikke. Det følger af retspraksis, at man er omfattet af den bestemmelse, der beskytter gravide, når man forsøger at blive gravid (og altså ikke er gravid endnu) ved hjælp af kunstig befrugtning. Bevisbyrden er dog lidt anderledes, når man ikke er helt gravid – endnu.

I en ny sag har Vestre Landsret taget stilling til, om man så også er omfattet af ligebehandlingslovens beskyttelse, hvis man er i den helt indledende fase af en fertilitetsbehandling, hvor ens egen læge undersøger, hvilken form for fertilitetsfremmende behandling der er egnet. Konklusionen blev, at man ikke er beskyttet af ligebehandlingsloven, når man er i den indledende fase. Beskyttelsen indtræder altså først, når man begynder på den egentlige graviditetsfremmende behandling.

Det næste spørgsmål, der melder sig, er: Hvornår anses man så for at være gravid, hvis man er i graviditetsfremmende behandling? Er det, når ægget er befrugtet med sædcellen i et reagensglas?

Spørgsmålet er vigtigt, fordi bevisbyrden ændrer sig, når man er blevet gravid.

EU-Domstolen har konkluderet, at beskyttelsen (og dermed den skærpede bevisbyrde) først indtræder, når det befrugtede æg er opsat i kvindens livmoder. Det vil sige, at det ikke er nok, at ægget er befrugtet uden for livmoderen.

Nu er spørgsmålet også blevet behandlet nærmere ved en dansk domstol, hvor man nåede frem til, at man først er beskyttet med den særlig skærpede bevisbyrde, når det er muligt at konstatere, at man er gravid. Det er man først i stand til, cirka 14 dage efter det befrugtede æg er opsat i livmoderen. Bliver man opsagt, efter ægget er opsat – men inden man kan konstatere graviditet – vil man altså være beskyttet mod opsigelse, men bevisbyrden er lettere at løfte for arbejdsgiveren, og beskyttelsen altså ikke helt så god.

Som det fremgår, er det ikke så let at finde ud af, hvornår man egentlig er gravid og nyder godt af den særlige beskyttelse.

Retstilstanden er under konstant udvikling, og det er derfor ikke til at sige, om tidspunktet for beskyttelse vil ændre sig – men i skrivende stund må man konkludere, at man er godt beskyttet mod opsigelse på grund af graviditet, når graviditeten kan konstateres. Man vil også være beskyttet inden da – for eksempel fordi man er påbegyndt graviditetsfremmende behandlinger og har fortalt sin arbejdsgiver om det – men i den situation er bevisbyrden anderledes, og beskyttelsen svagere. n

GODE RÅD: Man behøver ikke at fortælle sin arbejdsgiver om sin graviditet før tre måneder før termin (hvis det kan skjules så længe), men det kan være en god ide at afsløre sin tilstand for at sikre sig beskyttelse mod opsigelse i graviditeten – eller under fertilitetsbehandling.

Derudover anbefaler vi, at man altid sikrer sig skriftlig dokumentation for, at man har fortalt sin arbejdsgiver om graviditeten/fertilitetsbehandlingen.

Finans november 2010

59

medlemstilbud

a jour meddelelser nyheder servicetilbud

Gåhjemmøde om iPad i Aalborg IT-klubben inviterer i samarbejde med Microworld alle interesserede medlemmer af Fi-nansforbundet til gåhjemmøde om, hvordan iPads kan anvendes i den finansielle sektor.

Mødet finder sted mandag 22. november klokken 17-19.30 hos Spar Nord Bank, Auditori-et, Skelagervej 15 i Aalborg. Læs mere om arrangementet, og tilmeld dig på finansforbun-det.dk/it.

A-kassen afskaffer lønsedler I dag indberetter alle arbejdsgivere oplysninger om indkomst til et centralt register. Regi-steret kendes som eIndkomst, og det gør det nemt for SKAT at hente oplysninger om din indtægt. FTF-A er i fuld gang med at indføre det system, der skal trække oplysninger fra eIndkomst over i FTF-A’s it-system, og forventer, at det vil være i brug fra årsskiftet.

Registeret eIndkomst indeholder alle de oplysninger, som i dag fremgår af den oplysnings-seddel, du modtager fra SKAT en gang om året – det vil sige oplysninger om lønindkomst, pension, sociale ydel-

Spar penge på benzin og fyringsolie Hvorfor ikke gøre dine bilture lidt billigere og spare penge på olien, når huset skal varmes op til vinter?

Som medlem af Finansforbundet er der gode rabatter at hente, når du køber benzin, diesel eller bilvask på Statoils eller 1-2-3’s tankstationer og bestiller fyringsolie til hjemmet.

Der er mange gode grunde til at overveje en kortaftale med Statoil gennem Finansforbun-det.

For eksempel kan du spare 23 øre per liter benzin via dit privat-, firma- eller kontant-kort og 55 øre per liter diesel. Og Statoil Privat Kort kan også anvendes ved betaling, når du passerer Øresunds-

60

Finans november 2010

ser og lignende. Også B-indkomst, der er indberetningspligtig, for ek-sempel honorarer fra virksomheder og foreninger, skal registreres i eIndkomst.

Det er den enkelte virksomhed eller forening, der skal sørge for at indberette oplysningerne til SKAT. Du kan via Skattemappen på SKATs hjemmeside se de oplysninger, der er indberettet, li-gesom virksomheder vil have adgang til oplysninger i eIndkomst, som de selv har indberet-tet, eller som er indberettet på deres vegne.

For dig betyder det, at FTF-A kan trække på alle

broen og Storebæltsbroen samt på Statoils og 1-23’s servicestationer i Sverige og Norge.

Du kan også lune dig ved tanken om 325 kroner rabat per 1.000 liter fyringsolie til huset. Tilmelder du dig Statoils automatiske olielevering, sørger Statoil tilmed for at fylde din tank op, så du ikke skal bekymre dig om at løbe tør.

Læs mere om ordningerne på finansforbundet. dk/plus, hvor du også kan få mere at vide om Finansforbundets mange andre medlemstilbud. Har du spørgsmål til rabatordningerne på benzin og fyringsolie, kan du også henvende dig direkte til Statoils kundeservice på 70 12 42 42 eller til Finansforbundets Team Medlemsservice 32 66 13 76.

relevante lønoplysninger, når du ansøger om dagpenge, efterløn, den skattefri præmie, eller når du skal have efterlønsbeviset. Der-med er den gammeldags lønseddel på vej til at være historie, når du er medlem af FTF-A. Det vil betyde en stor lettelse for mange medlemmer. Men husk at kontrollere, om de op-lysninger, arbejdsgiveren har indberettet, er korrekte, og hvis ikke de er det, skal du hen-vende dig til din arbejdsgiver.

medlemstilbud

Finanssektorens ferieboliger i 2011 Fra onsdag den 10. november klokken 10.00 kan du leje en af fondens ferieboliger i uge 1-21 i 2011.

Du kan leje boligerne via hjemmesiden finansforbundet. dk/feriehuse. Når du har booket en feriebolig, får du en mail, der bekræfter din booking og med information om betaling af lejen samt den nøglekode, du skal bruge for at komme ind i ferieboligen.

Hvis du vælger en ledig feriebolig, og du alligevel ikke får lejlighed til at booke denne, så kan det skyldes, at der er to personer, der er gået i gang med at booke den samme feriebolig på samme tid. I dette tilfælde er det den person, der først klikker på ”booking”, der får mulighed for at booke ferieboligen.

Uge 7 og 8 udlejes ved lodtrækning. Du har mulighed for at oprette et lod til en feriebolig, og selve lodtrækningen foregår

den 17. november klokken 10.00. Alle får direkte besked, om de har fået tildelt en bolig eller ikke.

Er du en af de heldige, der vinder lodtrækningen, men som alligevel ikke vil gøre brug af boligen, så husk straks at give en tilbagemelding herom, så andre kan få glæde af tilbuddet.

Tilbagemeldingen skal ske senest den 25. november.

Den 29. november klokken 10.00 frigives de ferieboliger, der ikke blev udlejet ved lodtrækning i uge 7 og 8.

Hold øje med finansforbundet.dk/feriehuse.

Udlejning for resten af 2011 frigives i løbet af januar 2011 – hold øje med hjemmesiden og Finans for at se, hvornår præcis udlejningen begynder.

ÅLBÆK: Musvågevej 15, Lodskovvad

Ebletoft: Stenagervej 57 A, Øer

KØBENHAVN: Frederiksborgvej 17, Kbh NV

Ebletoft: Øreflak 11 A, Øer

BORNHOLM: Hasle Marina 31, Hasle

ODSHERRED: Højby Lyng­vej 29, Højby Finans november 2010

61

Ledige og seniorer Arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten.

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Tid: Sted:

2. december Opsamling med bus: Kl. 8.00 Dalum Hallen, Mejerivej 1, Hjallese, Odense S

Kl. 9 00 afk. 63 OK-tanken, Kolding

Kl. 9.30 afk. 68 v. Haderslev Pris: Gratis Frist: 19. november Tilmelding: Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk eller på tlf. 32 96 46 00.

Husk at oplyse hvor du står på, tlf.nr. og medlemsnr.

Netværk Nordjylland

Julestemning på Børglum Kloster

Juleturen går til stemningsfulde Børglum Kloster, hvor temaet i år er kongelig borddækning. Masser af boder og arbejdende stande, bl.a. konditorkunstværker i marcipan, og julekoncert i klosterkirken er nogle af de ting, vi skal opleve, og som helt sikkert vil få os i julestemning.

Julefrokosten serveres i Den gamle Smedie. Se evt. www. boerglumkloster.dk.

Tid: 19. november Mødested: Aalborg Banegård kl. 9.10 (tog afgår kl. 9.21) Pris: Gratis Frist: 12. november Tilmelding: Susanne Skov, helst pr. mail, ss@finansforbundet.dk, evt. tlf. 32 96 46 00

Oplys medlemsnummer, mailadresse og mobilnummer Der er mulighed for at støde til på Børglum Kloster, hvis du f.eks. kommer nordfra.

Transporten til klosteret sker med tog og taxa. Forventet hjemkomst sidst på eftermiddagen.

Praktiske spørgsmål kan rettes til Netværk Nordjylland: Birgit Davids, tlf. 98 15 58 04 – 24 23 02 69 eller mail, bdavids@gvdnet.dk.

Lone Rasmussen, tlf. 98 18 86 10 eller mail, naturligvis@ privat.dk.

Husk også at melde afbud hertil så tidligt som muligt, hvis du skulle blive forhindret.

Netværk Midtjylland

Julehygge

Vi mødes på Hotel Bording, hvor vi vil hygge os sammen over en spændende julebuffet. Der er gode togforbindelser, og hotellet ligger kun ca. 50 meter fra stationen.

Tid: 23. november kl. 17.30 Sted: Hotel Bording, Bredgade 2, Bording Pris: Gratis Frist: 18. november Tilmelding: Bente Randrup, bente@vasenti.dk eller

tlf. 97 42 98 11, mobil 25 21 43 45, bedst

ml. 17.00 og 18.00. Oplys navn, medlemsnr., mobilnr. og evt. mailadresse Netværk Syddanmark

Juleklassikere i Lübeck

Vi kører til Lübeck, hvor vi skal opleve det enestående julemarked i Lübecks gamle bydel. Vi indleder med frokost på Ratskeller, og derefter vil vi skulle opleve en fryd for øjet med mange hundrede boder og en fryd for ganen med bl.a. den berømte marcipan. Der vil være fuld forplejning undervejs, og vi kører hjemad kl. 17. HUSK pas.

62

Finans november 2010

Netværk Hovedstaden

Julefrokost

Tid: Sted:

Pris: Frist: Tilmelding:

9. december kl. 11.45 Hovedbanegården v/nedgangen til perron 11-12 Gratis 2. december Susanne Skov, mail ss@finansforbundet.dk eller på tlf. 32 96 46 00.

Husk at oplyse medlemsnr. eller CPR.nr.

Kontonr.: 4001-3204902488 Frist: 15. november Tilmelding: Leo Botn, Nørrevej 9, 3230 Græsted E-mail: lbotn@post.tele.dk Bemærkninger: Da vi kun kan være 60 deltagere i alt, kan ledsagere kun være med, hvis der er plads.

Seniorgruppe: Region Syddanmark – Vejle

Foredrag og julefrokost

Foredrag af tidligere helikopterpilot major Børge Juul.

Tema: Fra Alexander den Store til Eksjugoslavien og måske lidt fra opgaver/oplevelser i Danmark.

Dato: 24. november 2010 kl. 10.30.

Sted: Der er kaffe fra kl. 10 i DGI-Huset,

Willy Sørensens Plads, Vestre Engvej, Vejle Pris: Kr. 50 for medlemmer, kr. 250 for ledsagere Kontonr.: 9402-4800340373 Frist: 12. november Tilmelding: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum E-mail: lissyhansen@dlgpost.dk Bemærkninger: Tilmelding ved overførsel af beløbet til ovennævnte konto (husk navn) eller check vedlagt tilmeldingsblanket til ovennævnte.

Seniorgruppe: Region Syddanmark – Sønderjylland

Sønderjysk julefrokost

Holbøl Landbohjems flotte julefrokost, som I kender den.

Tid: 30. november Sted: Busafgang

11.00: HHP, Haderslev

11.30: Madevej, Aabenraa

11.05: Kirketorvet, Sønderborg

11.30: Stationen, Gråsten

Husk antal og påstigningssted Pris: 250 kr. pr. deltager Kontonr.: Kontant betaling Frist: 19. november Tilmelding: Bent Hach, Tyttebærvej 4, 6430 Nordborg E-mail: benthach@sport.dk

Seniorgruppe: Region Sjælland – Roskilde

Julefrokost

Vi kører i bus til en restaurant i det sjællandske.

Forventet hjemkomst ca. 18.00.

Tid: Torsdag den 25. november Sted: Solrød Station kl. 11.00

Hyrdehøj Center Roskilde kl. 11.45 Pris: Medlemmer gratis, ledsager 400 kroner Kontonr.: Reg. 3191 konto 3191551273 Frist: Onsdag den 17. november Tilmelding: Eivind Falshøj, Bakkehusene 16,

4174 Jystrup, tlf. 46 32 08 26 E-mail: eifa@privat.dk Bemærkninger: Først til mølle. Husk ved tilmelding at opgive tlf.nr. samt påstigningssted.

Seniorgruppe: Region Hovedstaden

Julefrokost

Hyggesnak og julefrokost inkl. 1 øl/sodavand.

Tid: Onsdag den 24. november 2010 kl. 12 Sted: Hotel Admiral, Toldbodgade 22-24.

kl. 12.00 Pris: Kr. 150,00, kun for medlemmer Kontonr.: 1551-2561400213, husk jeres navn Frist: 17. november Tilmelding: Kaj Hilker Nielsen, Platanhaven 39, 2600 Glostrup, kaj0709@gmail.com.

Seniorgruppe: Region Hovedstaden – Frederiksborg

Julefrokost

Seniorer i tidl. Frederiksborg Amts julefrokost holdes i år på Halsnæs Bryghus i Hundested med underholdning af ”Svenssons”.

Tid: 24.november Sted: Vi mødes ved toget fra Hillerød kl. 9.47 med ankomst til Hundested ca. kl. 11, og frokosten starter kl. 11.30 Pris: Medlemspris kr. 50,- og evt. ledsagere kr. 350,-

Seniorgruppe: Region Nordjylland

Julefrokost

Fra kl. 10.00: Hyggesnak med tidligere kolleger. Der kan købes kaffe, øl og vand.

Fra kl. 11.00: Folketingets tidligere formand, Christian Mejdahl, fortæller om sit liv og sit virke. herunder om livet på Christiansborg og arbejdet som Folketingets formand.

Fra kl. 12.30 julebuffet, forventet afslutning kl. 16.00.

Tid: Onsdag den 1. december Sted: Papegøjeburet, Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 2, Aalborg Pris: 75 kr. (drikkevarer for egen regning) Kontonr.: 9002-4565445192. Husk at oplyse navn ved indbetalingen Frist: Lørdag den 20. november. Deltagerantallet er, af pladshensyn, begrænset til 240 Tilmelding: Ved indbetaling til konto eller ved fremsendelse af check.

E- mail: finans.nord@gmail.com Betaling ved check sendes til Hanne Hvidegaard, Gl. Hvidegaard, Hvidegaards Ager 5, 9800 Hjørring.

Evt. afbud kan ske til Hanne Hvidegaard, tlf. 98 91 10 25 eller 29 79 69 29. Bemærkninger: Overstiger tilmeldingen 240, må de sidste desværre afvises.

Seniorgruppe: Region Syddanmark – Ribe

Julemiddag

Julefrokosten er i år opgraderet til en julemiddag. Der er som sædvanlig hyggemusik under middagen, ligesom der også bliver underholdning på ægte vestjysk.

Tid: Torsdag den 25. november kl. 12.30 Sted: Skads Forsamlingshus, Skads Byvej 54, 6705 Esbjerg Ø.

Du sørger selv for transporten. Vi slutter kl.

16.30.

Pris: 200 kr. Ledsager betaler 250 kr.

Under middagen er drikkevarer, øl, vin og vand inklusive.

Kontonr.: 6266 790 293 i reg.nr. 2430 Frist: Torsdag den 18. november Tilmelding: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe E-mail: midtfenner@stofanet.dk – husk at tilmelde dig, før du betaler.

Seniorgruppe: Region Syddanmark – Fyn

Før-julemøde

Så er det igen tid til vor årlige julekomsammen. I år afholdes den på Næsbyhoved Skov. Vi starter med kaffe og kringle. Derefter får vi besøg af den glimrende foredragsholder, forfatter, forhenværende biskop, nu kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen.

Erik Norman Svendsen har viet kronprinsparret Frederik og Mary, prins Joachim og Marie og har døbt prins Christian, prinsesse Isabella og lille prins Henrik.

Emne: ”Kongehus, kirke og folk”.

Ca. kl. 12.30 vil vi nyde Næsbyhoved Skovs dejlige julebuffet med en øl eller vand. Derefter slutter dagens program.

Tid: Fredag den 26. november 2010 kl. 9.45 Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense Pris: Medlemmer kr. 100,00 – ledsager (fælles bopæl) kr. 300,00 Kontonr.: Beløbet indsættes på konto 23765495887725 i Nordea med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer

Frist: Fredag den 19. november Tilmelding: Lis Larsen, 6616 1413 – Poul Andresen, 6594 2644 – J.E. Jørgensen, 6616 4484 – H. Weber Jeppesen, 6597 4325 – Carl Ove Olsen, 6611 8158 – Georg Juel, 2211 7825 E-mail: georg@sydfynsmail.dk Seniorgruppe: Region Midtjylland – RingkøbinG

Julearrangement

Der serveres julebuffet og underholdning med musik og sang af Bente Busk.

Tid: 24. november kl. 12.00 Sted: Bording Hotel, Bredgade 2, 7441 Bording Pris: Medlemmer kr. 100,00 (betales ved tilmelding).

Drikkevarer for egen regning Kontonr.: 9585-6446871151 Frist: 15. november Tilmelding: Bodil Schjelde, tlf. 9719 1534,

mobil 2552 5534 E-mail: bsc@energimail.dk Bemærkninger: Telefontilmelding mellem kl. 9.00 og 10.00. Der er mulighed for togforbindelse til Bording.

Seniorgrupperne: Syddanmark (Vejle) og Midtjylland (Århus)

Italienske herligheder

Seniorgrupperne Region Syddanmark (Vejle) og Region Midtjylland (Århus) har sammen med Finans Senior Rejser arrangeret en rejse til Italien.

Vi skal besøge Capri, Napoli, Amalfikysten og Pompeji og meget mere – en rejse på otte dage med dansk rejseleder.

Under opholdet skal vi stifte bekendtskab ikke alene med Napoli, men også med det blå middelhavn og den smukke kærlighedsø Capri. Endvidere vil vi under opholdet komme tæt på Vesuv og det kæmpemæssige krater ,der under sin sky af vulkansk aske begravede byerne Pompeji og Herculanum.Vi skal også opleve nogle af verdens smukkest beliggende byer som Sorrento og den noget mindre Positano

– kaldet de elskendes by. Under opholdet bor vi på et hyggeligt hotel i havnebyen Castellamara di Stabla, der ligger i Napoli bugten og som samtidig er et godt udgangspunkt for besøg i det omgivende landbrugs- og vinland.

Tid: Afrejsedato: 29..april 2011 Pris: Pris kr. 8.490,- incl. halvpension Frist: tilmeldingsfrist til rejsen senest den 15. januar 2011 Tilmelding: Program, yderligere oplysninger, tilmelding m.v. til Gunner Schmidt, tlf. 28 55 42 18 eller 74 76 14 00 eller mail: gunnerlisbet@post. tele.dk eller til Albatros-Travel, tlf. 36 98 98 98 Email: gunnerlisbet@post.tele.dk Bemærkninger: Teknisk arrangør for rejsen er AlbatrosTravel, Tøndergade 16, 1752 København V. Seniorgruppe: Region Hovedstaden

Forårstur til Rügen

4 dages ferietur til Rügen i Absalon og Valdemars fodspor.

Vi bor på Park Hotel i byen Bergen midt på øen Rügen. 1/2 pension. Udflugter til blandt andet Arkona, Binz, Swinoujscie og Stralsund.

Sid: 8 – 11. maj 2011 Sted:

fgang fra Høje Tåstrup kl. 08.15 (søndag) A hjemkomst 11. maj kl. ca. 21.30 Pris: medlemmer kr. 2.295.-. Ledsager/ægtefælle kr. 2.795.- eneværelse + kr. 350.Kontonr.: depositum kr. 500.- ved tilmelding Frist: 15. december. 2010 Tilmelding: Lex Wagner, Ørnens Kvt. 30 B,

2620 Albertslund Email: hanne.alex.wagner@4syd.dk Bemærkninger: Begrænset antal deltagere.

Først til Mølle–princippet gælder.

Udførligt rejseprogram kan rekvireres hos Alex Wagner telf. 43 64 75 14 eller på mail.

Jeg tilmelder mig arrangementet: Netværk Midtjylland Julehygge, 23. november

Seniorgruppen Region Syddanmark – Sønderjylland Sønderjydsk julefrokost, 30. november

Netværk Nordjylland Julestemning på Børglum Kloster, 19. november

Seniorgruppen Region Hovedstaden - Kbh Julefrokost, 24. november

Netværk Syddanmark Julekalssikere i Lübeck, 2. december

Seniorgruppen Region Hovedstaden - Frederiksborg Julefrokost, 24. november

Netværk Hovedstaden Julefrokost, 9. december

Seniorgruppe Region Syddanmark – Vejle Foredrag og julefrokost, 24. november Seniorgruppe Region Sjælland – Roskilde Julefrokost, 25. november Seniorgruppe Region Nordjylland Julefrokost, 1. december Seniorgruppe Region Syddanmark – Ribe Julemiddag, 25. november

Seniorgruppe Region Midtjylland - Ringkøbing Julearrangement, 24. november Seniorgrupperne: Syddanmark (Vejle) og Midtjylland (Århus) Italienske herligheder, 29. april 2011 Seniorgruppe Region Hovedstaden Forårstur til Rügen, 8. – 11. maj

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Finans november 2010

63

Finansjob

Bachelorer på vej ind i sektoren Foto: Michael Bo Rasmussen

Maj Hasle, Spar Nord, Hobro erhverv.

I efteråret 2008 begyndte de første studerende på professionsbachelor i finans. Uddannelsen, der varer 3½ år, er en ny vej ind i finanssektoren, og hvor finansøkonomerne i første omgang skal dække behovet for privatrådgivere, er de bachelorer, der søger mod pengeinstitutterne, udset til at blive erhvervsrådgivere.

Lige nu er den første årgang professionsbachelorer i finans ude at snuse til det virkelige liv i fem måneders praktik i virksomhederne. En af dem er 23-årige Mai Hasle, som er i praktik i Spar Nord i Hobro. ”Det er spændende og noget helt andet at være i praktik end at gå i skole. Det første par måneder har jeg været rundt i forskellige funktioner i afdelingen som kundemedarbejder, privatrådgiver og pensionsrådgiver, og de sidste måneder skal jeg være i erhvervsafdelingen. Men det er også hårdt at være i en bank mange timer hver dag i forhold til at gå i skole“, fortæller Mai. Praktikpladsen fik hun via et jobopslag på Erhvervsakademi Århus, hvor hun læser. Valget stod mellem at søge i praktik i et pengeinstitut eller hos en revisor, da Mai længe har vidst, at hun vil arbejde med økonomi. ”Jeg vil gerne arbejde i banksektoren, når jeg efter

64

Finans november 2010

planen er færdiguddannet i januar 2012, og mit indtryk af Spar Nord er supergodt, så det må gerne være her“, siger hun med et smil.

Egentlig ville Mai søge ind og læse til finansøkonom, men da hun tjekkede skolens hjemmeside, var der pludselig et link til en ny spændende uddannelse som professionsbachelor i finans. Og efter at have overvejet det lidt valgte hun at blive en af pionererne på den første årgang. ”Det har været lidt problematisk at gå på første hold af en helt ny uddannelse. For eksempel har man på de efterfølgende årgange ændret en del på rækkefølgen af de fag, der skal undervises i, så det sker mere hensigtsmæssigt, men i bund og grund er jeg godt tilfreds med uddannelsen og det, jeg lærer“, siger Mai. Spar Nord er et af de pengeinstitutter, der har taget flest professionsbachelorer ind i praktik her i efteråret.

Og kundechef Henrik Ravn Mortensen fra Spar Nord i Hobro har ikke et sekund fortrudt, at man ansatte Mai i fem måneder: ”Praktikpladsen er tilbudt i samarbejde med vores HR-afdeling, og vi har bestemt ikke fortrudt samarbejdet med Mai. Hun er faldet godt til i afdelingen, og det er tydeligt, at hun fagligt er klædt godt på fra skolen“, siger Henrik Ravn Mortensen. /CJO

Ældre vil have fritid frem for penge En undersøgelse fra Ældre Sagen foretaget blandt 1.100 55-70-årige danskere viser, at over 50 procent vil overveje at udskyde deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvis de kan få en ugentlig fridag eller en ekstra ferieuge. Kun syv procent vil gøre det samme mod en lønforhøjelse på 10 procent.

Kulturforsker ved Center for Sund Aldring Anne Leonora Blaakilde er ikke overrasket over, at den ny ældregeneration, helt i overensstemmelse med resten af arbejdsstyrken, er begyndt at stille krav til deres arbejdsplads om fleksibilitet, tid til familieliv og personlig udvikling. Hun advarer dog samtidig mod særlige seniorordninger, da de kan være med til at skabe splid mellem generationerne. ”Vi ser allerede en begyndende modvilje mod efterkrigstidens ældregeneration, fordi den af de yngre generationer beskyldes for at være blevet forgyldt af det store økonomiske opsving. Vi skal passe på med særlige ordninger, der kan føre til en form for alders-lede”, siger hun til Kristeligt Dagblad.

Branding fra inderst til yderst Den indpakning, du vælger at give din krop såvel stil- som farvemæssigt, kan betyde forskellen mellem at blive bemærket og blive sprunget over såvel i jobmæssige som private forhold.

Det kan du få værdifuld indsigt i på kurset ”Branding af det hele menneske”, som Finansforbundet udbyder til medlemmer under 35 år.

Kurset, der finder sted onsdag den 24. november i København fra kl. 10 til 17, lærer dig blandt andet, hvilke farver og former der passer dig allerbedst, og hvad dine valg betyder for omgivelsernes syn på dig.

Dagen vil også byde på teori og praktiske øvelser, der vil styrke dit indre. Instruktør på kurset er Lajla Glumby, hvis titel er spiritual teacher. Læs mere om kurset og tilmelding på finansforbundet.dk under medlemstilbud og derefter under styrk dig selv-kurser.

gerne arbejde i udlandet Danskerne er dem i EU, der bedst kan forestille sig at komme til at bruge dele af deres arbejdsliv uden for hjemlandet, skriver Magasinet Arbejdsmiljø med henvisning til en Eurobarometer-undersøgelse fra EU-Kommissionen.

Paradoksalt nok er danskerne samtidig dem i hele unionen, der er mindst tilbøjelige til at tro, at de kan få et bedre liv ud af at tage ud i verden. Kun syv procent siger i undersøgelsen, at de vil få bedre arbejdsforhold i udlandet, mens otte procent tror, at de kan få en højere livskvalitet.

Krisen sender finansfolk på nye kurser

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

Danskerne vil

eR du på Rette SpoR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

De finansielle virksomheder har ikke skåret ned på kompetenceudviklingen i lyset af krisen, men den har sat nye temaer på dagsordenen, lyder meldingen fra Finanssektorens Uddannelsescenter i Skanderborg – der er en uddannelsesforening med alle danske pengeinstitutter (undtagen Danske Bank og Nordea) som medlemmer. ”Hardcore kreditkurser med undervisning i, hvordan man håndterer konkurser, virksomhedsstandsninger og incasso. Dem er der stor efterspørgsel efter, og vi må oprette nye kurser og ekstra hold i alle de ting, som medarbejderne heldigvis hidtil kun har haft en begrænset rutine i.”, siger underdirektør Niels Marius Jensen.

En anden kursusdisciplin med øget efterspørgsel er kommunikation, specielt med fokus på den vanskelige samtale. ”I den type kurser er der to aspekter. Dels er det vigtigt at øve sig i at få sagt de ubehagelige ting på en ordentlig måde, som kunden forstår. Dels er der et vigtigt aspekt i at forebygge stress. Det er en ubehagelig situation, og jo mindre pengeinstituttet er, og jo tættere på kunderne medarbejderen er, jo værre”.

Til gengæld er efterspørgslen efter uddannelse i investering og formuepleje dalet. ”Her er forklaringen overvejende, at alle venter på udspil om certificering, og når det kommer, vil vi nok se en ketchup-effekt”, siger Niels Marius Jensen./ET

Finans november 2010

65

Bankrådgiver der gør det muligt Bankrådgiver til Roskilde/Frederikssund Som bankrådgiver får du ansvaret for en spændende og udfordrende portefølje af kunder. Du skal arrangere møder med dine kunder, hvor kunden oplever en dybdegående behandling af sin privatøkonomi.

Proaktiv kundekontakt, krydssalg, kundetilfredshed og salgsopfølgning er nøgleord i dit daglige arbejde.

Du forventes at holde dig orienteret om de væsentligste indikatorer i den samfundsøkonomiske udvikling og bidrage til vidensdeling i filialen.

Vi hjælper med at finde den rette balance

Vi ønsker at gøre det muligt for vores kunder at få opfyldt deres drømme. Når kunden oplever et møde med os, hvor vi kommer hele vejen rundt, og når kunden samtidig går hjem med den rette rådgivning og de rigtige produkter, skaber vi høj kundetilfredshed.

Resultatorienteret og god til at skabe relationer

Du evner at etablere et tillidsfuldt og professionelt forhold til dine kunder. Du er ikke bange for at sætte ambitiøse mål og arbejder energisk og engageret.

For dig er det naturligt at følge angivne processer og politikker, samtidig med at du arbejder etisk forsvarligt i ethvert kundeforhold.

Vi lægger stor vægt på din udvikling, og der er uendelige muligheder for videreudvikling eller uddannelse for dig, der arbejder hos Nordea.

Vi forventer at du aktivt tager del i og opsøger din fremtidige karriere hos os.

Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte Brian Johansen på 46 34 53 01.

Send din ansøgning senest 12. november 2010.

Find mere information om jobbet på nordea.com/job. Brug job-id 75276

Roskilde/Frederikssund-området består af 16 filialer, som ligger i og omkring det naturskønne område ved Roskilde Fjord.

Vi har en del sociale aktiviteter, så vi også hygger os sammen, når vi har fri. Vi har en god kundesammensætning med meget potentiale i et attraktivt område.

Speed date med vores medarbejdere på nordea.com/career

Gør det muligt

Tænker du også på hjælpsomhed, når der bliver sagt overskud?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller send os en uopfordret ansøgning.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Sig ja - til en fornuftig pensionskasse

Kan man elske nogen, man kun tager for pengenes skyld?

Mere end 17.000 ansatte i banker og sparekasser har indgået fornuftsægteskab med FSP Pension. Og når vi spørger dem i kundeundersøgelser, får vi at vide, at de er meget tilfredse. Især når det gælder investering, service og rådgivning. At vi giver bedre råd, kommer kunderne til gode. For vi er 100 % kundeejet, og udbyttet skal ikke deles med aktionærer.

Vi tror på forhold, der skal passes og plejes gennem årene. Det betyder, at du som kunde kan regne med os både i medgang og modgang. Du kan vælge os, fordi vi deler din opfattelse af værdierne i tilværelsen. Eller du kan tage os alene for pengenes skyld. I begge tilfælde lover vi at give dig bedre råd til et bedre liv.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk