Magasinet Finans nr. 10/2011

Finansforbundets magasin nr. 10, 2011

Hård kamp om kunder De store banker konkurrerer på flere niveauer for at trække kunder til Læs side 12

indhold

26

12 Kampen om kunderne

nyt job ændrede mit køleskab

Bankerne skyder med fordelagtige renter, flotte applikationer og kreative filialer for at lokke kunder til

18 en arbejdsplads fyldt med vindere Danske Banks afdeling i Nærum ligger helt i top, når det gælder den sociale kapital 22 det moderne røveris anatomi Se opskriften på, hvordan cyberbankrøvere beriger sig ved at sælge kreditkortoplysninger 26 nyt job ændrede mit køleskab Annemette Rønnows liv tog en drejning, da hun skiftede job til Merkur Andelskasse

30 farvel til bankbogen

Et lille stykke finansiel kulturhistorie lakker mod enden

32 tema: støj på jobbet

tema: støj på jobbet

32 46

der har været sjovere i banken

Det kniber med at have en stille dag på kontoret, når man arbejder i storrum

40 rådgivere til eksamen

Kompetencerne hos 1.300 kundevendte rådgivere i Nykredit testes

42 sådan bliver din overenskomst til

Læs om processen, der skal munde ud i en ny overenskomst 1. april 2012

46 der har været sjovere i banken

Der var både alvorsord og stand up komik på dagsordenen til forbundets medlemsmøde i Kolding

det faste 4-11 Nyheder 7 Leder 38-39 globalt 44 Bankhistorie 54 3 fede 50-51 Det juridiske hjørne 54-55 arrangementer for Seniorer 56-57 Finansjob – nyt om job og karriere 58 nyt fra it-klubben

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 10 november 2011. Næste nummer fredag 2. december • Udgiver: Finans­forbundet, ­ pplebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten A ­Jørgensen (redaktionsleder, DJ), ­cjo@finans­forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Sabina Furbo (DJ),­ sf@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Mette Tolling mto@finansforbundet.dk• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 14. november. Synspunkter i bladet af-spejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium.

Finans november 2011

3

Nyheder om fem år er der færre banker i Danmark.

Hvis du spørger mig, om der er 50 banker, så siger jeg ja. Men hvis du spørger mig, om det så er for mange, vil jeg også svare: Ja, formentlig. Men det er rent gætværk“.

Peter Straarup, ordførende direktør i Danske Bank, til Berlingske Business

procent færre filialer på fem år

142 fyringsrunder på tre år Siden efteråret 2008 har FA (Finanssektorens Arbejdsgiver­ forening) registreret 142 større og mindre afskedigelsesrunder.

Cirka 4.000 medarbejdere er blevet afskediget på grund af ­krisen, skriver FA på sin hjemmeside.

De danske pengeinstitutter flytter længere væk fra kunderne. I hvert fald rent fysisk bliver afstanden større i disse år for mange danskere.

Fra 2006 til 2010 er hver femte filial forsvundet. Helt præcist havde pengeinstitutterne 1.598 filialer i 2010 mod 2.000 i 2006 – et fald på 402 filialer eller 20,1 procent. Det viser den netop udkomne Nordisk Bankstatistik 2010, som FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) har publiceret i samarbejde med de finansielle arbejdsgiverforeninger fra de øvrige nordiske lande.

Dermed er Danmark gået fra at være det land i Norden, der havde flest filialer, til at være nummer tre. De andre nordiske lande har også oplevet et fald i antallet af filialer, men kun den kriseramte islandske ­finanssektor oplever et tilsvarende fald. Samlet set er 8,8 procent af filialerne nedlagt på de fire år. /JSI

Mange sjusker med deres økonomi Mange får alt for sjældent taget et tjek på deres privatøkonomi. Og det kan koste dem dyrt, både her og nu, og når de går på pension.

23 procent af de adspurgte i en undersøgelse blandt 1.056 danskere over 18 år, som Epinion har foretaget for Nykredit, har aldrig fået en bankrådgiver eller revisor til at gennemgå deres privatøkonomi for

4

Finans november 2011

sig. Alene pensionsopsparingen har 28 procent aldrig fået tjekket med professionel hjælp for at få mest muligt ud af deres indskud.

Ifølge undersøgelsen bruger halvdelen af danskerne under en time om måneden på selv at gå deres husholdningsøkonomi igennem.

nyheder

Priserne stiger nu mere end lønnen Efter fine lønstigninger i de senere år går Finansforbundets medlemmer nu tilbage i realløn For første gang i årtier er finanssektorens ansatte i disse måneder ramt af reallønstilbagegang. Det sker dog efter et første halvår i 2011 med pæne lønstigninger, og samlet bliver der trods alt tale om en mindre reallønsfremgang for hele året.

Det er efter udløbet af den treårige overenskomst fra 2008 den 1. juli i år, at Finansforbundets medlemmer er gået ind i en periode, hvor den står på tilbagegang i reallønnen. Den nye overenskomst giver en lønstigning på 1,07 procent, og det er slet ikke nok til at holde trit med inflationen. Den ligger i øjeblikket på 2,5 procent.

I de foregående år har medlemmerne af Finansforbundet fået en rimelig reallønsstigning. Set i perioden 2001-2010 er finanssektoren i Danmark gået frem med 27,2 procent i realløn. Det er højere end i

det øvrige samfund, men samtidig den laveste reallønsfremgang, hvis man ser i forhold til de øvrige nordiske lande, viser en statistik fra ­Finanssektorens Arbejdsgivere.

I Norge er de i samme periode gået frem med hele 37,5 procent, mens svenske finansansatte har fået 30,2 procent mere. Finske ­finansansatte må ”nøjes“ med godt et procentpoint mere i reallønsfremgang end danske finansansatte – 28,4 procent.

Der er ikke tal for alle år for Island. De seneste to år er de gået ­tilbage med samlet over 12 procent. Men før krisen satte ind, var lønstigningerne historisk høje. Alene i 2007 havde islandske finansansatte en rekordstor reallønsfremgang på 9,8 procent./JSI

Sydbank fyrer mange kvinder over 50 Sydbanks meddelelse om, at man ville afskedige 89 medarbejdere tirsdag den 11. oktober, blev modtaget med panderynker i Sydbank Kreds – den faglige organisation i Sydbank, som er en del af Finans­ forbundet. ”Vi må naturligvis forholde os realistisk til udviklingen i banken med et faldende aktivitetsniveau, et ændret betjeningskoncept – kasselukninger og indskrænkning af kasseåbningstider – og den teknologiske udvikling med kundernes øgede anvendelse af selvbetjeningsmulighederne i netbanken og mobilbanken. Men selv i erkendelsen af dette forekommer antallet af afskedigede at være meget højt“, siger Harry Max Friedrichsen, der er formand for Sydbank Kreds, til Nyhedsbrevet Finans.

De afskedigede er bredt fordelt geografisk i filialer over det meste

af landet og i hovedsædet på Peberlyk i Aabenraa. Hvad angår køn, er der stor overvægt af kvinder, og mange er over 50 år. ”Jeg må konstatere, at langt de fleste afskedigede er kvinder. Det hænger sammen med, at mange kundemedarbejdere på grund af ­indskrænkning af kasseåbningstider er iblandt, og det er typisk et kvindejob“, siger Harry Max Friedrichsen, der påpeger, at der i vid udstrækning er taget hensyn til sociale kriterier, så eksempelvis lang­ varigt syge ikke afskediges, eller ægtefæller ikke begge afskediges.

Sydbank Kreds har i forhandlingerne med ledelsen valgt at gå efter gode vilkår og et værdigt forløb for de afskedigede, og det mener ­Harry Max Friedrichsen, at man har opnået. Afskedigelserne giver Sydbank en besparelse på 50 millioner kroner om året./CJO

Finans november 2011

5

nyheder

Chokerede ansatte i Fjordbank Mors Fredag 30. september blev der sat punktum i sagen om salget af Fjordbank Mors, som krakkede søndag den 26. juni. Det skete, efter at Jyske Bank indgik en aftale med Finansiel Stabilitet om at overtage hovedsædet og filialerne på Mors af Fjordbank Mors af 2011. Med købet overtager Jyske Bank 47.000 kunder med et samlet udlån på 2,7 milliarder kroner og et samlet indlån på 3,7 milliarder kroner og 35 medarbejdere. Udmeldingen har chokeret de 150 medarbejdere i Fjordbank Mors. ”Folk er voldsomt rystede over, at det kun er hver fjerde medarbejder, der følger med i handlen. I afviklingen af banken har både medarbejdere og kunder været meget loyale og blevet i stort omfang. Så det rammer hårdt. Vi var godt klar over, at der ville ryge nogle medarbejdere ved en overtagelse af bankens aktiviteter, men at det bliver så mange, kommer som et chok. Vi så gerne, at der havde været 100 medarbejdere med over i stedet for“, siger fællestillidsmand Johannes Veje fra Fjordbank Mors af 2011 til Nyhedsbrevet Finans.

De overtagne aktiviteter lægges sammen med Jyske Banks eksisterende ­afdeling i Nykøbing Mors, hvis 12 mand store afdeling rykker ind i det gamle Fjordbank Mors’ hovedsæde i Algade 2. Her skal de sammen med 35 nye ­kolleger betjene kunderne i Jyske Bank i Nykøbing Mors.

Tidligere er en del filialer solgt fra til andre pengeinstitutter. Før krakket ­købte Sparekassen Kronjylland filialen i Århus. Efter krakket overtog Sparbank filialerne på Fur, i Durup, Glyngøre og Roslev, mens Sparekassen Thy erhvervede sig filialerne i Thisted og Struer. /BV

”I et studie af udskiftninger af direktører i banksektoren fandt vi over en periode fra 2000 til 2009 kun to eksempler på, at en bestyrelse i et dansk pengeinstitut har skilt sig af med en direktør efter decideret ’uenighed om strategien’.

Det antyder, at bankdirektører mange steder er meget magtfulde i forhold til bestyrelserne. En så lille udskiftning er i hvert fald usædvanlig, i forhold til hvad man ser i andre børsnoterede selskaber“.

Ken L. Bechmann, professor ved Copenhagen Business School, til Ugebrevet A4

Lokal bank vil redde liv Lollands Bank har inden for den seneste måneds tid markeret, at den mener det der med at tage et socialt ansvar alvorligt. Ved alle fem filialer i Nakskov, Søllested, Rødbyhavn, Maribo og Nykøbing F har banken placeret en hjertestarter i umiddelbar nærhed af kontantautomaterne. Det oplyser arbejdsmiljø­ repræsentant Søren Trzeciak til Finans. Hjertestarterne, der koster omkring 30.000 kroner stykket, er tilgængelige alle døgnets timer for såvel medarbejdere, kunder som andre forbipasserende.

6

Finans november 2011

Fremgang for dansk finansmetropol Copenhagen Finance IT Region (CFIR), som Finansrådet og en række organisationer (blandt andre Finansforbundet) og uddannelsessteder i marts 2009 lancerede for at få sat mere fokus på København som finansmetropol, er rykket fra nummer 46 frem til nummer 34 på den seneste rangliste, som Global Financial Centres Index har udgivet over 75 finansit-regioner. Indekset består af to dele. Den ene er fem objektive kriterier for konkurrenceevne – menneskelige ressourcer, erhvervsklima, infrastruktur, markedsadgang og generel konkurrenceevne. Den anden del er en spørgeskemaundersøgelse blandt næsten 1.900 finanseksperter, der vurderer de centre, de kender. Øverst på listen ligger London for tiende undersøgelse i træk.

leder

Vores tillidsmænd er rygsøjlen i Finansforbundet, og medlemmerne vores hjerte

Fagligt arbejde vigtigere end nogensinde Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

Vi er midt i en turbulent tid. Både virksomheder og ansatte oplever en nervøs finanssektor, og ingen kan forudse, hvordan sektoren ser ud om bare to år. Omkring 5.000 stillinger er forsvundet – hovedparten ved massefyringer. Det har sendt stressbølger ind over arbejdspladserne, hvor færre må løbe hurtigere. Kredsene og forbundet kæmper en brav kamp for at bistå både dem, der rammes af fyring, og dem, som bliver tilbage.

Det er helt åbenlyst, at det faglige arbejde er vigtigere end nogensinde. Og sværere end nogensinde. Men det er også nu, vi som fagforening har muligheden for at vise vores værd. Der er behov for et stærkt forbund, stærke kredse og lige så stærke tillidsmænd. Vores tillidsmænd er rygsøjlen i Finansforbundet, og medlemmerne vores hjerte. Derfor er det så vigtigt, at vi får valgt de tillidsmænd, vi har ret til, og at tillidsmændene har den fornødne tid til at udføre deres arbejde.

Desværre og helt uforståeligt er det faglige arbejde under pres fra arbejdsgiverne. Det er en glidebane for den højt besungne danske model, hvis arbejdsgiverne stækker tillidsmandsarbejdet ved at forsøge at indskrænke den tid, tillidsmanden må bruge på hvervet, og ved at skære ned på antallet af tillidsmænd. Den danske model bygger på dialog, samarbejde og forhandling, og det siger sig selv, at den treenighed tager tid. Ikke mindst i svære tider som dem, vi gennemlever lige nu, er tillidsmanden på overarbejde. Det er en fatal fejltagelse, hvis arbejdsgiverne vil amputere det tillidsmandssystem, der i årevis har fungeret så glimrende.

Og det er vel at mærke begge parter, der har nydt godt af tillidsmændenes store arbejde. Tillidsmandens rolle som bindeled mellem ledelse og ansatte er helt uvurderlig for de ansatte, men så sandelig også for ledelsen.

I stedet for at forsøge at indskrænke tillidsmændenes rettigheder burde arbejdsgiverne takke tillidsmændene for deres store indsats. Finansforbundet støtter sine tillidsmænd fra start til slut og opfordrer til, at alle arbejdspladser, der har ret til det, vælger en tillidsmand. Det er afgørende, at vi matcher ledelsen, så der er en tillidsmand på alle pladser. Det giver grobund for det samarbejde, Finansforbundet ser som den eneste vej frem – ikke mindst i svære tider, hvor store og svære beslutninger skal træffes. n

Finans november 2011

7

nyheder

EU og Finansforbundet enige om whistleblowere Forbundets flerårige kamp for at få indført en whistleblowerordning, hvor finansansatte anonymt kan indberette uregelmæssigheder i deres virksomhed til myndighederne, bærer nu frugt

EU-Kommissionen offentliggjorde torsdag den 20. oktober sit forslag til en ændring af MiFID-lovgivningen, som blandt andet indeholder en formulering om, at medlemslandene skal indføre procedurer, der sikrer, at finansansatte anonymt kan indberette lovbrud i deres virksomheder til myndighederne. Forslaget pålægger i det hele taget landene en grundlæggende pligt til at beskytte whistleblowere.

EU’s ønske om at indføre whistleblowerordninger vækker begejstring hos Finansforbundet, som både nationalt og internationalt i de seneste år har været fortaler for ordninger, hvor finansansatte kan fortælle om uregelmæssigheder uden at risikere at miste deres job. ”Det er meget glædeligt, at EU-Kommissionen har lyttet til vores og UNI Finance’ krav om at etablere eksterne whistleblowersystemer. Mange virksomheder har i dag interne whistleblowerordninger. Men de er ganske værdiløse, hvis det er ledelsen, der er problemet. Hvis whistleblowing skal give mening og

effekt, så er det helt nødvendigt, at medarbejderne kan indberette til en uafhængig og ekstern myndighed”, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen. Finansforbundet forelagde for over et år siden forslaget om en whistleblowerordning for Finanstilsynet. Og på UNI Finance’ (paraplyorganisation for finansforbund fra hele verden) verdenskongres i Lissabon i marts fremlagde Finansforbundet en handlingsplan for et fælles europæisk whistleblowersystem, som endte med at blive vedtaget.

Michael Budolfsen er overbevist om, at det lobbyarbejde, som Finansforbundet og UNI Finance har udøvet i forhold til EU, har været med til at gøre en forskel. ”Det handler selvfølgelig også om, at det er indlysende fornuftigt at indføre et system, hvor medarbejdere omkostningsfrit kan indberette uredelig adfærd i deres virksomheder.

En whistleblowerordning kunne have gjort en forskel i nogle af de bankkrak, som den danske finanssektor har oplevet gennem de seneste år. Hvis medarbejderne eksempelvis var

utrygge i Roskilde Bank, ville der ikke have været meget ved, at de kunne ringe til Niels Valentin Hansen. Derimod vil det være helt naturligt og meget nødvendigt, hvis der bliver etableret en whistleblower-ordning, hvor der er en helt grundlæggende rettighed til anonymitet, siger Michael Budolfsen.

Finanstilsynet har taget positivt imod forslaget om en whistleblowerordning, og i øjeblikket undersøges det, hvordan ordningen kan skrues sammen uden at karambolere med eksisterende retsprincipper. ”Vi synes, det er positivt, hvis man får nogle effektive whistleblowerordninger.

Hvordan de skal være udformet, vil de kommende år vise, men som udgangspunkt er vi positive”, sige Julie Galbo, vicedirektør i Finanstilsynet, til Finanswatch.

EU-Kommissionens forslag til ændring af MiFID-lovgivningen handler i øvrigt om at øge investorbeskyttelsen og at skabe mere gennemsigtighed på kapitalmarkederne. /CJO

Ny formand for FTF-A Knud Grøngaard fra Danske Kreds, der er mangeårigt hovedbestyrelsesmedlem i Finansforbundet, er nu valgt til endnu en betydningsfuld post som formand for arbejdsløshedskassen FTF-A. ”Det er en post, jeg er både glad for og stolt over. FTF-A er simpelt hen Danmarks bedste a-kasse, og gennem den kan vi hjælpe og støtte vores medlemmer, hvis de skulle blive afskediget”.

Knud Grøngaard fremhæver især FTF-A’s rådgivning, der sammen med Finansforbundets ­arbejdsmarkedskonsulenter kan sikre, at Finansforbundets medlemmer får den bedste service.

Det var en enig hovedbestyrelse i FTF-A, der bakkede op om Knud Grøngaards kandidatur, ligesom han havde fået Finansforbundets hovedbestyrelses fulde opbakning til at stille op. Knud Grøngaard afløser Finansforbundets formand, Kent Petersen, på posten.

Knud Grøngaard

8

Finans november 2011

Jeg bryder gerne konventionerne.

Det ved Greens Erhvervsinformation, så de brugte mig til at åbne folks øjne.

Kærlig hilsen Brevet

Greens Erhvervsinformation satte gang i følelserne hos en lang række salgs- og marketingchefer med en direct mail, der gik lige til stregen.

Og sådan fik de slået fast, hvor vigtig god datakvalitet er.

Faktisk i en grad så direct mailen trak 49 % respons. Heraf bad 37 % om et møde. Se hvor mange gange kampagnen tjente sig ind m.m. på www.etbrevbetydermere.dk

ET BREV BETYDER MERE

nyheder

Stor usikkerhed blandt Max Bank-ansatte Max Banks 220 medarbejdere har været igennem hele følelsesregistret, efter at Sparekassen Sjælland har overtaget den kuldsejlede bank. Meldingen kom som et chok for medarbejderne, som ikke ved, om de er købt eller solgt.

Fællestillidsmand Ketty Olsen er glad for, at det er Sparekassen Sjælland, der har overtaget Max Bank.

Foto: Stig Stasig

Nordea forventer få fyringer Den frivillige fratrædelsesordning, som alle ansatte i Nordea i Danmark har kunnet søge i forbindelse med bankens udmelding om, at op mod 650 stillinger skal nedlægges inden udgangen af 2012, er populær. Til FinansWatch oplyser Nordeas landechef i Danmark, Michael Rasmussen, at man kun forventer få fyringer. ”Jeg tror, tallet vil være lille, men jeg kan ikke afvise, at der vil være nogle steder, hvor vi ikke kan få det til at passe. Vi gør alt for at lave nogle attraktive pakker, som vi også har sat mange penge af til i regnskabet“, siger Michael Rasmussen.

10

Finans november 2011

”Det kom som et chok for os. Ikke engang vores nærmeste ledere vidste noget“, siger Ketty Olsen, fællestillidsmand i Max Bank, til beskeden om, at Max Bank måtte kaste håndklædet i ringen. De sunde dele blev i weekenden 8.-9. oktober solgt til Sparekassen Sjælland, mens omkring 150 store og dårlige engagementer måtte overdrages til Finansiel Stabilitet.

Ifølge aftalen med Finansiel Stabilitet overtager Sparekassen Sjælland ni filialer og 125 medarbejdere. Tilbage sidder 220 medarbejdere fra Max Bank, som endnu ikke ved, om de er købt eller solgt. ”Det er klart, at usikkerheden er stor. Ingen ved endnu, hvor de havner. Vi går ud fra, at Sparekassen Sjælland beholder medarbejderne i de afdelinger, den overtager, men der er jo også tre steder, hvor filialer lapper over hinanden. Og så er der medarbejderne i hovedsædet, som selvfølgelig føler sig meget udsatte“, siger Ketty Olsen til Nyhedsbrevet Finans, som glæder sig over, at det er Sparekassen Sjælland, der har overtaget banken. ”Havde det været et af de helt store pengeinstitutter, tror jeg, flere job ville have været i fare, samtidig med at det ville være sværere at bevare sit særpræg som mindre pengeinstitut“, siger Ketty Olsen.

Ved redaktionens afslutning var det endnu uvist, hvilke medarbejdere der bliver overdraget til henholdsvis Sparekassen Sjælland og Finansiel Stabilitet./ ET + BV

Overenskomstkrav er udvekslet Mandag den 24. oktober udvekslede Finansforbundet og FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) krav til de forestående overenskomstforhandlinger. Finansforbundet har sendt 74 krav til FA, mens arbejdsgiverforeningen har afleveret 57 krav til forbundet. Frem til jul arbejdes der i fem tekniske arbejdsgrupper, hvorefter selve forhandlingerne indledes den 11. januar 2012. Den nye overenskomst skal træde i kraft 1. april 2012.

Læs mere om processen mod en ny overenskomst på side 42.

MØD VORES MAND I

BOSTON

Edward Bousa kender værdien af at aktien. Aktiekursen var faldet sideløholde sig ajour med erhvervsnyhederne bende med den globale efterspørgsel og køber gerne dagens avis på vej til på olie. Men vores analyser viste, at arbejde. Men han ved også, at der skal faldet kunne være midlertidigt, da bl.a. mere detaljeret Indien og Kina Når du investerer gennem viden til, når har et stærkt det kommer til stigende Danske Invest, trækker du på lokale investeringsbeenergiforbrug”. investeringseksperter fra slutninger.

Derfor mødtes hele verden. Edward Bousa er Edward Bousa en af dem.

Bag kulissen med ledelsen Når Edward Bousa vurderer en aktie, for at få et dybere indblik i selskabets besøger han så ofte som muligt virkfremtidige indtjenings-muligheder. somheden og mødes med ledelsen. ”Vi besluttede for nogle år siden at investeKurven knækkede re i et amerikansk olieselskab, selvom Selskabet havde tidligere gjort store det øvrige marked solgte kraftigt ud af oliefund i Østafrika, og på møderne

Knowledge at work

fremgik det, at nye undersøgelser også tegnede lovende. Edward Bousa blev overbevist om, at aktien var en god investering. ”Det er gennem mine møder med selskaberne, jeg for alvor kan bruge mine 25 års erfaring til at vurdere en akties potentiale”. Efterfølgende har kursen da også mere end indhentet de forudgående fald.

Få del i vores viden Danske Invest er din adgangsbillet til lokale porteføljerådgivere verden over.

Mød flere profi ler på danskeinvest.dk

konkurrence

12

Finans november 2011

ampen om kunderne Kunderne forventer i dag langt mere service i deres pengeinstitut end tidligere, og med noget nær stilstand på boligmarkedet er kampen om kunderne spidset til. Det har fået bankerne til at skyde med fordelagtige renter, flotte applikationer og kreative filialer for at lokke kunderne over i forretningen Af Mette Tolling mto@finansforbundet.dk Foto: Territorium

Butik eller bank? En førstegangskunde i Jyske Bank kan måske ved første øjekast blive i tvivl, når vedkommende træder ind på bankens digitale måtte, hvor lyd oppefra og lys under fødderne giver associationer til alt muligt andet end bankkonti, forsikringsforhold og investeringspapirer. Den lange bankdisk er reduceret til en ”Pengebar“ med en enkelt kasserer ved skansen. Der er øer med limegrønne skærme, og bogreoler og lænestole står mellem de store runde borde, hvor rådgiverne sidder. ”Det afspejler det, som Jyske Bank er, nemlig at vi skal gøre en forskel for vores kunder. Hvis alle banker er ens, så er det jo lige meget, hvor man er kunde henne, så kan man kun høre det i ord“, siger Lone Jensen.

Hun er forretningsarkitekt i Jyske Bank og har været med til at udtænke Jyske Forskelle. Et koncept, der så småt startede op i 1996, og som i dag er fuldt udbygget i alle Jyske Bank-filialer. Med inspirerende indretning, præsentations­ videoer og en kop kaffe i hånden lægger banken kimen til en rådgivning, hvor kundens behov bliver mødt.

Og det er tilsyneladende lykkedes – Jyske Bank oplevede ifølge Claus Bo Pedersen, funktionsdirektør for private kunder, stor kundefremgang, lige efter at anden version af Jyske F­ orskelle kom frem i 2006.

Det er blot et eksempel på, hvordan pengeinstitutterne kæmper for at få kunderne over til netop deres virksomhed. Mens Jyske Bank

blandt andet kæler for kundens sanseoplevelser, investerer andre massivt i udvikling af netbank og applikationer til mobilen. For når bankerne bejler til kunderne, skal de både gå på arme og ben. Kunden skal finde en personlig kontakt i rådgiveren, filialen bør mediere oplevelser, mens nettet og mobilen er kanaler, hvor selvbetjening og evig tilstedeværelse er nøgle­ordene til succes.

Det skal være mere individuelt Nykredit, Jyske Bank og Danske Bank er enige om, at god rådgivning er vejen til succes. Foruden at banken må sikre sig, at rådgiverne er up to date med den nye regulering og de nye regler, så skal de også give kunden tryghed i en verden med økonomiske tømmermænd.

I Nykredit har de med et koncept, de kalder ”kunden overalt”, opsat syv ”servicedyder“, som rådgiverne skal arbejde med. Det handler for eksempel om, hvor hurtigt de ansatte skal tage telefonen, tale med kunderne og vende tilbage på spørgsmål. I Nykredit vil man gerne signalere, at banken har et kompetent korps af rådgivere, og derfor arbejder man løbende med at afholde kurser og uddanne om nye reguleringstiltag som for eksempel certificeringsreglerne. ”Vores undersøgelser viser, at der, hvor kunderne skifter pengeinstitut, typisk er i en situation, hvor der skal træffes store beslutninger, og kunderne er i tæt kontakt med banken, som for eksempel ved huslån eller investeringer“, pointerer vicedirektør i Nykredit Mik Kristensen. En konklusion, som

Finans november 2011

13

konkurrence

➼

også Jyske Bank og Danske Bank er enige i. Men store beslutninger bliver som regel taget ved et huskøb, og dem er der ikke mange af i dag. Danske Bank og Nykredit oplever, at kunder skifter i mindre grad end før. Det er derfor nødvendigt at tage sig endnu bedre af de kunder, der allerede er, og udvide deres aktiviteter i banken.

Danske Bank har for eksempel valgt at pleje den bestående kundemasse ved at invitere dem ind til et møde, hvor bankens rådgivere regner deres økonomi igennem, fortæller chef for privatkunder i Danske Bank Henrik Kjølby. ”Kunderne efterspørger i højere grad overblik over deres økonomi og ønsker at få regnet tingene igennem af os. Vi tager derfor en dialog med kunderne om deres økonomi – om der er noget, der kan forbedres. I nogle tilfælde vil det så også være en fordel for dem at flytte flere aktiviteter over til vores bank“.

Det er på grund af den økonomiske uro, at kunderne bekymrer sig mere om deres egen privatøkonomi, og det har naturligvis ført til et behov for en mere personlig rådgivning.

I Jyske Bank beder de derfor kunderne om at svare på, hvilke ønsker de har for deres liv, inden de kommer ind til et møde. ”Vi forsøger at bygge vores rådgivning op omkring kundernes behov. Noget, som alle pengeinstitutter har lært under finanskrisen, er, at der ikke så meget mere er brug for hurtige produkter og salg. Kunderne er back to basis – de gamle dyder. De vil have, at der bliver taget udgangspunkt i dem“, siger Claus Bo Pedersen, funktionsdirektør for private kunder i Jyske Bank.

Ingen service – ingen kunder Det står klart, at bankforretning i dag ikke blot er en konkurrence om tal og procenter, men også et spørgsmål om lækkerhed, eller som den britiske kommentator Chris Skinner for nylig sagde på en finans-it konference: ”Det har flyttet sig fra at være transaktionsbaseret til at være oplevelsesbaseret“.

Da Jyske Bank lavede en revision af Jyske Forskelle i 2006, havde banken derfor ladet sig inspirere af andre virksomheder som Apple og Build-A-Bear. Nykredit og Danske Bank har kæmpet målrettet på udvikling af netbank og mobilapplikation.

For andet år i træk kunne Nykredit således høste frugten af sit arbejde, da netbanken blev kåret som den bedste af ­Forbrugerrådets magasin Tænk Penge. Det gjorde den ikke mindst på grund af Forbrugsoverblik, som er et lagkage­ diagram, der giver kunden overblik over sine udgifter. ”Hvis vi skal være ærlige, så er økonomi ikke noget, som folk går rundt og tænker på hele tiden. Grunden til, at kun-

14

Finans november 2011

derne gerne vil have god service, er, at de slipper for at have en masse bekymringer om deres økonomi, og der kan vi som bank hjælpe dem ved at skabe et overblik over deres forbrug“, siger Thomas Egede Kragh, der er underdirektør for Digitale Kanaler i Nykredit.

Også Danske Bank kunne i sidste måned fejre arbejdet med Danske Mobilbank, da den blev hædret som App of the Year af Danish App Awards. Lanceringen af Danske Mobilbank tilbage i september 2010 står som et eksempel på, at oplevelseskulturen har ramt banksektoren. Banken havde på blot fire måneder fået næsten 80.000 mobilbankkunder. ”Vi arbejder meget med mobilapplikationer, dels for de yngre kunder, vi har i banken, men også for at tiltrække nye unge kunder. Vi har for eksempel oplevet, at vi har fået nye kunder, fordi de bestilte en af vores applikationer og dermed kom ind den vej“, siger Henrik Kjølby.

Danske Bank er også begyndt at bruge NemID til at godkende lån over netbanken, og det skridt mener Bjarne Jepsen, salgschef i Capgemini, en virksomhed, der levere forretningsog it-løsninger til blandt andet banker, er vejen frem. ”Det er den vej, man er nødsaget til at gå. Brugerne går meget op i, at de kanaler, hvor de klarer deres almindelige transaktioner, skal være nemme og logiske at bruge. Så jo mere bankerne kan automatisere den del, des stærkere står de“, siger han.

Umiddelbart efter succesen med Danske Mobilbank

spurgte man brugerne, hvad de syntes om applikationen. Det blev gjort på Facebook, og dermed var diskussionen i åbent forum. ”Hver enkelt kundetilfredshedsundersøgelse gransker vi meget nøje for at se, hvor vi kan blive bedre, og for at se, hvilke områder vi kan styrke. Vi tror, det er vejen frem. Der, hvor man kan differentiere sig i forhold til andre banker, er at give kunderne god rådgivning og god service. Det er meget billigere at beholde en god kunde end at hente en ny kunde“, siger Mik Kristensen, vicedirektør i Nykredit.

Det ligger i tråd med en undersøgelse, som Capgemini lavede i foråret, baseret på spørgsmål til 14.000 kunder og 50 bankledere verden over, inklusive Danmark. Det viste sig, at det, der får kunder til at forlade banken, er service og brugervenlighed.

Derefter kommer prisen.

En anden virkelighed Men det er ikke ensbetydende med, at prisen ikke er en faktor, der kan få selv den mest loyale kunde til at skifte side. En række pengeinstitutter tilbyder i dag høje renter for de kunder, der er

villige til at binde deres penge på indlånsbogen, mens andre pengeinstitutter lokker med fordelagtige udlån. ”Det er en anden konkurrence, vi oplever i dag. Hvis man kigger på det brede marked, er der en generel priskonkurrence.

De, der har brug for likviditet, tilbyder høje indlånsrenter, og så er der andre, der tilbyder gode rentesatser på udvalgte udlånsprodukter. Så vi ser, at der er en andel af kunderne, der flytter pengeinstitut på grund af prisen“, siger Claus Bo Pedersen, der er funktionsdirektør for private kunder i Jyske Bank.

Men mange kunder opsiger ikke nødvendigvis deres konti i det gamle pengeinstitut, når de indleder et forhold med et nyt.

Særligt de pengestærke kunder er begyndt at åbne flere bankkonti for ikke at have mere end netto 750.000 kroner stående i en enkelt bank, fortæller Henrik Kjølby i Danske Bank: ”Vi kan godt mærke, der er kommet et opbrud i markedet.

Helt naturligt er der flere kunder, der skal finde et nyt penge­ institut, og så er der også de kunder, som har mere end 750.000, som placerer pengene i flere banker. Det gør jo, at der kommer en ny, interessant kunde, man kan interessere sig for, og så er det jo, at konkurrencen går i gang“. n

Opkøb af kunder i krakkede banker Opkøb af krakkede pengeinstituter kan også være en effektiv måde at vokse på. 491.600 kunder er i alt kommet over til andre pengeinstitutter, som har overtaget de 10 banker, der er krakket siden 2008. Her er en oversigt over, hvilke pengeinstitutter der har købt sig til kunderne.

Nordea: 132.500

(84.500 fra Fionia Bank og 48.000 fra Roskilde Bank)

Bank Nordik: 92.000

(fra Amagerbanken)

Spar Lolland: 87.000

(fra Eik Bank)

Jyske Bank: 47.000 Sparekassen Sjælland: 35.000

(fra Fjordbank Mors) (fra Max Bank)

Sparekassen Kronjylland: 11.000

(fra Fjordbank Mors)

Sparbank: 8.500

(7.000 fra Fjordbank Mors og 1.500 fra Ebh Bank)

Sparekassen Thy: 7.500

(5.000 fra Fjordbank Mors og 2.500 fra Ebh Bank)

Sparekassen Himmerland: 7.000

(fra Ebh Bank)

Spar Nord: 30.000

(fra Roskilde Bank)

Sparekassen Vendsyssel: 2.300

(fra Ebh Bank)

Arbejdernes Landsbank: 16.000

(fra Roskilde Bank)

Nørresundby Bank: 800

(fra Ebh Bank)

Nordjyske Bank: 15.000

(fra Løkken Sparekasse)

I alt

479.600

(Kilde: Pengeinstitutternes egne tal og pressemeddelelser)

Finans november 2011

➼ 15

konkurrence

➼

Man kan godt lide tal, der vokser Kundefremgang bliver med jævne mellemrum nævnt i medierne, og det efterlader et indtryk af, at den danske banksektor ikke oplever andet end fremgang. Tæller man sammen, er der omkring dobbelt så mange kunder, som der er danskere.

Spørgsmålet er, om nogen glemmer at fortælle om tab af kunder Af Mette Tolling@finansforbundet.dk

Oxymoron er det græske ord for en selvmodsigelse, hvor der som regel ligger en sandhed eller indsigt gemt. I tilfældet bankkunder ligger selvmodsigelsen i deres antal. For der er nemlig langt flere kunder, end der er danskere.

Antal af kunder, eller hvor stor kundefremgangen har været, er per definition ”følsomme oplysninger“. Ikke engang i Finansrådet har de så meget som et cirkatal på, hvor mange kunder der er i den danske banksektor. Gisningerne ligger fra alt mellem 8 og 15 millioner, hvilket fortæller, at når det ­gælder kundefremgang, er tale sølv, mens tavshed er guld ved kundetab. ”Der er et paradoks i, at hvis du tæller sammen, hvor mange kunder der er, så summer det op til en hel del flere mennesker, end vi er herhjemme. Det bunder blandt andet i, at der er mange, der har flere bankforbindelser, men alligevel er der en tendens til, at man godt kan lide tal, der vokser“, siger Christian Hede, bankanalytiker i Jyske Bank, til Magasinet Finans.

Der er heller ikke nogen tal, der peger i retning af, at kundemobiliteten er særlig stor. Tal fra både Forbrugerrådet og Penge- og Pensionspanelet viser, at det kun er omkring fem til seks procent af kunderne, der skifter pengeinstitut om året.

Med andre ord er finanssektoren præget af meget lav mobilitet blandt kunder sammenlignet med andre sektorer.

Hvor kommer de fra?

Men forklaringen på de tvetydige tal er også, at der ikke er en klar definition på, hvad en kunde er. I Danske Bank diskuterer de for eksempel tit, hvor grænsen går. ”Vi taler tit om, hvad en kunde er. Er det for eksempel, når de har en NEMkonto i banken, eller når de har lån. Mange kunder har jo spredt deres konti i mere end en bank“, siger chef for privatkunder i Danske Bank Henrik Kjølby.

Det var navnlig under de guldrandede år før krisen, hvor der var vældigt mange meldinger om kundefremgangen, fortæller bankanalytiker Bjarne Jensen til Magasinet Finans:

16

Finans november 2011

”Det er rigtigt, at bankerne gerne fortæller om kundefremgang, men ikke nedgang. Vi sad for et par år tilbage med en betydelig forundring over, hvor alle de mennesker kom fra. Så når de fortæller, at der er kommet flere kunder, glemmer de måske at trække de kunder fra, som forlader dem“.

Men tiderne har skiftet. Forbruget er dalende, og boligmarkedet lider, og det har bremset op for kundemobiliteten, oplever de i Nykredit. ”Hvis der er mange, der flytter, og mange, der låner eller omlægger lån, så er kunderne hyppigere i tæt kontakt med banken. Før finanskrisen oplevede vi, at der var en større tilgang af kunder, end der er lige nu, hvor aktiviteten blandt ­privatkunder i markedet er mere stille. Selv om det er min vurdering, at danske bankkunder stiller større krav nu end tid­ ligere, så tror jeg ikke, at antallet af kunder, der skifter bank lige nu, er stigende, da der ikke sker så meget i markedet“, siger vicedirektør i Nykredit Mik Kristensen.

Ikke alle ønsker flere kunder Det samme oplever Danske Bank, som også fortæller, at der ikke er lige så meget aktivitet på udlånssiden som før. Kunder vil hellere spare op, end de vil låne penge. Men det betyder ikke, at de, der gerne vil have et lån i banken, bare kan få det, for pengeinstitutterne er også blevet mere påpasselige med at give lån til de rette. ”Vi vil stadig gerne have nye kunder og jagter dem også, men vi er måske blevet mere selektive til fordel for de gode kunder“, siger Henrik Kjølby.

I dag handler det for mange pengeinstitutter om at holde sammen på forretningen. Derfor er der også en del, som ikke er særligt interesserede i nye kunder. For dem, der har kapitalen, handler det mere om at få fat på de gode kunder. ”I takt med at tiderne er strammet til de sidste år, er der kommet mere fokus på, hvor gode de her kunder er. Før tjente man penge på alle kunder, men det gør man ikke mere. Så der er blevet mere rift om de gode kunder“, siger Christian Hede. n

Er du vores nye produktionsgruppeleder ?

Til GrønlandsBANKEN´s hovedkontor i Nuuk søger vi en ny kollega, der vil være med til at arbejde for vores vision – at blive Grønlands bedste virksomhed?

Stillingen som gruppeleder for produktionsgruppen er nyoprettet og ønskes besat snarest muligt.

Som gruppeleder vil du få det daglige ansvar for 6 medarbejdere og i et tæt samarbejde med erhvervskundechefen og filiallederen opbygge relevante procedurer der sikrer en høj og anmærkningsfri kvalitet i den daglige dokumenthåndtering.

Med din erfaring og coachende ledelsesstil, er du endvidere med til at udvikle og understøtte afdelingens medarbejdere og det faglige niveau.

Din baggrund Du har god erfaring fra lignende stilling og har du kendskab til BEC´s systemer er dette en fordel, men ingen betingelse.

GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut.

GrønlandsBANKEN er en ”fullservice” bank med mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds. Det er BANKENs politik at være teknologisk i front, hvilket sikres i samarbejde med Bankernes EDB Central, PBS etc..

GrønlandsBANKENs balance er på godt 4 mia. kr. og vi er over 100 kompetente medarbejdere. GrønlandsBANKENs aktier er noteret på Københavns Fondsbørs. Læs mere om os på www.banken.gl

Dine kompetencer  Alsidig bankuddannelse og erfaring med ledelse  Solid erfaring i dokumenthåndtering  Struktureret og systematisk  Evne og lyst til at motiverer dine nye kollegaer og lære fra dig  Selvstændig og serviceminded med godt humør Vi tilbyder  En spændende og udviklende arbejdsplads, præget af en uformel omgangstone med afsæt i vores værdier – engageret – rummelig - ordentlig og kompetent.  Mulighed for personlig og faglig udvikling i et miljø med stor aktivitet og med mange nye udfordringer.  Et fritidsliv du kan udfylde med smukke, stærke og uforglemmelige oplevelser.  Gode ansættelsesvilkår og en engageret personaleforening.

For stillingen gælder Banken stiller bolig til rådighed, betaler til- og fratrædelsesrejse samt bohaveflytning efter gældende regler.

Der tilstræbes en ansættelsesperiode på minimum 3 år. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Grønlands Arbejdsgiverforening og Finansforbundet.

Ansøgning Yderligere oplysning om stillingen fås hos: privatkundedirektør Peter Petersen, på telefon +299 34 77 32 (pp@banken.gl) eller HR chef Patricia Lund Olsen, på telefon +299 34 78 04 (plo@banken.gl) Vi glæder os til at modtage din ansøgning via mail til plo@banken.gl snarest muligt.

Få tilsendt vores medarbejder DVD, der beskriver hvordan det er at arbejde i GrønlandsBANKEN og ikke mindst, bo i Grønland med sin familie – kontakt HR Chef Patricia Lund Olsen (plo@banken.gl)

bonus på bundlinien

En arbejdsplads

fyldt med vindere Høj social kapital giver et lavere sygefravær. Det viser en undersøgelse i Danske Bank, der systematisk tager temperaturen på relationerne i hver afdeling.

Mød chef og medarbejder i Nærum, hvor den sociale kapital ligger helt i top

Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist Foto: Stig Stasig

Giv masser af frihed under ansvar. Mød op på jobbet med et positivt sind. Og sæt medarbejdernes erfaringer i spil.

Det er filialdirektør Henrik Rasmussens opskrift på, hvordan den sociale kapital kommer over gennemsnittet.

Opskriften virker i en grad, så afdelingen i Nærum bliver brugt som rollemodel i koncernen, der har fået øjnene op for, at her foregår noget, som er så unikt, at det skal deles med resten af Danske Bank.

Spørgsmålet er, om vi her har at gøre med en slags finanssektorens superchef. Det mener den storsmilende direktør nu ikke, der er tale om. Men han er klar over, at han gør tingene på sin helt egen måde. ”En af de ting, som nok er anderledes her end mange andre steder, er, at jeg aldrig kommunikerer med mine medarbejdere på mail. Vi er 12 medarbejdere, og selvfølgelig er det nemmere at sende en mail end at gå op på etagen ovenover. Men en mail kan ikke udtrykke den begejstring, som jeg har, når jeg direkte fortæller medarbejderne, at de er verdens bedste. Det giver lige det ekstra, når du står over for folk, og jeg gør det, så ofte der er mulighed for det“.

Henrik Rasmussen kalder sig selv ”sådan en lidt langmodig type“, der sjældent lader sig hidse op. Han er bevidst om, at hans egen attitude har stor betydning for medarbejdernes

18

Finans november 2011

trivsel, og gik en overgang med et armbånd, der skulle minde ham om at have et positivt syn på selv de største udfordringer.

Røntgenblik på afdelingen ”Mit livssyn er vigtigt for hele afdelingen. Jeg siger for eksempel ofte til medarbejderne, at vi gerne vil være nummer et. På den måde skaber vi en vinderkultur, som faktisk virker, for vi bliver hele tiden nummer et i de målinger, der er på regionsbasis“, siger Henrik Rasmussen, der også er bevidst om hele tiden at involvere medarbejderne for at justere arbejdsgangene og give medindflydelse. ”Vi har møder, hvor vi i fællesskab tager et røntgenblik på afdelingen. Som leder kan jeg nemlig overse ting, som er indlysende for medarbejderne. For eksempel har det resulteret i, at vi har flyttet den indgående telefon væk fra rådgiverne. Det har givet mere ro til salgsarbejdet. En flytning af kopimaskinen er et andet eksempel, som sparer tid i dagligdagen. Måske lyder det som banale justeringer, men det er med til at gøre arbejdspladsen bedre“.

Nicolai Westh-Jensen er privat rådgiver på tredje år i Nærum. Han peger på den store frihed i jobbet som et stort gode.

Filialdirektør Henrik Rasmussen (øverste billede til venstre) gør en dyd ud af at tale direkte med sine medarbejdere fremfor at skrive mails til dem.

”Jeg er en del af teamet på seks rådgivere, og vi er fuldstændig selvstyrende. Så længe vi performer, har vi frihed til at arbejde, som vi gerne vil. Det betyder, at jeg selv planlægger min tid. Jeg arbejder en aften, hvis det passer mig, og andre gange tager jeg en fridag“, siger Nicolai Westh-Jensen, der mener, at den arbejdsform også stiller krav til samarbejdet. ”Vi fokuserer meget på, at alle er med på holdet. Det er nødvendigt, hvis vi skal være de bedste. Vi har en omsorg for hinanden og er gode til at udnytte hinandens forskellighed. I sidste ende er vores resultater holdets succes og ikke den enkeltes“, siger han og tilføjer, at teamet til gengæld får stor anerkendelse fra ledelsen.

Lederen er barometer for social kapital Netop anerkendelse er helt central for arbejdet med social kapital i Danske Bank. ”Vi måler på anerkendelse, tillid, troværdighed, retfærdighed, respekt og samarbejde, fordi undersøgelser fra hele ver-

den viser, at den høje sociale kapital giver overvældende resultater på både produktivitet og trivsel. Skridtet har ikke været så stort for os, fordi vi i forvejen gennemfører målinger på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø blandt de 21.000 medarbejdere“, siger senior arbejdsmiljøkonsulent Anne Gram.

Lederens faglige og personlige lederegenskaber er det helt centrale barometer for den enkelte afdelings sociale kapital. ”Hvis lederen får en høj faglig og personlig score, er der også altid en høj grad af social kapital i afdelingen. En ekstra undersøgelse blandt 4.500 medarbejdere viser desuden, at der er en klar sammenhæng mellem høj social kapital og lavt sygefravær“, siger Anne Gram, der forventer, at der fremover vil komme nye vinkler på målingerne. ”Social kapital findes på mange planer i en organisation.

Vores hypotese er, at høj social kapital også i sidste ende smitter af på relationerne til kunderne. Det ville være interessant at måle på, om der med en høj social kapital også følger mere tilfredse kunder“. n

Finans november 2011

➼ 19

bonus på bundlinien

Få den sociale kapital til at

➼

blomstre Selvom der er fokus på nedskæringer, kan den sociale kapital i organisationen sagtens vokse og give værdi på bundlinjen Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist

Du kender den sociale kapital fra din egen familie. Du ved præcis, hvornår din søster skal have en hjælpende hånd, du høster selv ros for middagen, selvom den ikke blev perfekt, og alle er overbærende over for teenageren, der skovler halvdelen af desserten over på sin egen tallerken.

Danskerne er eksperter i social kapital både privat og på job. Det er en ressource, som skaber masser af værdi, der kan være med til at vende de røde tal på bundlinjen til sorte.

Det skete for eksempel på en stor it-virksomhed, der på grund af den finansielle krise stod over for en større besparelse og risiko for fyringer. Ledelsen kunne have sat sig for lukkede døre for at lægge en strategi ud af krisen. I stedet bad den medarbejderne om i fællesskab at hjælpe med at se mulighederne for besparelser. ”Typisk ville ledelsen lukke sig om sig selv for at lave en slagplan. Men ved at vise åbenhed, tillid og sætte medarbejdernes fællesskab i spil lykkedes det faktisk at finde besparelser på ti procent mere end målet – vel at mærke uden afskedigelser. Dermed blev de røde tal pludselig vendt til sorte“, siger professor i arbejdsmiljø Peter Hasle, Det Nationale Center for Arbejdsmiljø, der også er medforfatter til bogen ”Ledelse med social kapital“.

Interesse eller negativ kontrol Han mener, at alle virksomheder i en vis grad har social kapital, men at den bevidst skal dyrkes, hvis den skal få værdi på bundlinjen. ”Lederen får for eksempel den sociale kapital til at blomstre, når han viser sin anerkendelse. En åben dør og ”I kan altid komme til mig“ giver ikke medarbejderne en følelse af, at deres arbejde er vigtigt. Men hvis lederen kommer til medarbejderen og viser ægte interesse for arbejdet, lytter og tager ansvar for at rydde barrierer af vejen, så opfatter medarbej-

20

Finans november 2011

deren det positivt“, siger Peter Hasle og tilføjer, at interessen skal balanceres, så den ikke kammer over og føles som negativ kontrol, der trækker den sociale kapital i den forkerte retning.

Et andet overset ledelsesværktøj er begrebet retfærdighed. ”Hvis du som leder forholder dig til det, kan du virkelig højne den sociale kapital. Selvfølgelig kan alle beslutninger i organisationen ikke træffes ved rundbordet. Ledelsen bestemmer og skal indimellem træffe ubehagelige beslutninger. Men hvis de forklares, kan processen opleves gennemsigtig, og beslutningerne som retfærdige“. ”Jo højere social kapital der er i organisationen, jo mindre tilbøjelige er medarbejderne til at tolke beslutninger som uretfærdige. Det er præcis som i familien. Hvis din onkel skejer ud, har du glemt det dagen efter, fordi du jo i bund og grund har tillid til, at han er et godt menneske, som vil familien det godt“. n

Som at have overskud på kontoen Social kapital er som en konto, hvor penge er erstattet af relationer mellem mennesker – positive og negative.

Når du som leder eller medarbejder viser tillid, respekt, troværdighed, hjælpsomhed, retfærdighed eller omsorg, vokser kapitalen – mens det tærer på kapitalen, når utryghed, usikkerhed og mistro fylder dagligdagen.

Social kapital findes både mellem medarbejdere og ledelse, mellem medarbejdere, mellem afdelinger og i forhold til kunder.

En investeringspartner med indsigt i højrentelande

120 100

Modne markeder

Emerging Markets

80 60

2011

2010

2009

2008

2007

2006

20

2005

40 2004

Husk at tale med din rådgiver Sydinvest HøjrenteLande er velegnet til langsigtet investering med en investeringshorisont på minimum 5 år. Med muligheden for et højt afkast følger også risikoen for negativt afkast. Du bør derfor læse vores brochure, Central Investorinformation og prospekt og spørge din rådgiver til råds, inden du investerer. Det er vigtigt at tage stilling til risikovillighed, tidshorisont og investeringens størrelse i forhold til din samlede opsparing.

Offentlig gæld i % af BNP

2003

Stor tiltro til økonomier Mange af højrentelandene har de seneste ti år forbedret sig på afgørende punkter som budgetunderskud, gældsniveau og politisk stabilitet. Som konsekvens er der nu meget større tiltro til deres økonomiske formåen. Det er den væsentligste grund til, at Sydinvest HøjrenteLande har kunnet præstere de høje afkast i perioden og

På trods af de gode offentlige finanser kan højrentelandene ikke flygte fra det faktum, at de er en del af en stadig mere global verdensøkonomi. Derfor kan højrentelandeobligationer også blive ramt af frygt på finansmarkederne, hvilket kan føre til kursfald.

2002

På globalt sigt er den offentlige gæld steget de seneste ti år. Men der er stor forskel på, hvor gældsplagede landene er. De offentlige finanser i højrentelandene er generelt i god form, og gælden i landene er faldet, mens gældsbyrden på de modne markeder modsat er steget markant.

grunden til, at man fortsat kan forvente en god udvikling på obligationsmarkederne i højrentelandene.

2001

Med et gennemsnitligt afkast på 10,7 %*) pr. år over en ti års periode har Sydinvest HøjrenteLande vist, at det kan betale sig at investere i højrentelandenes økonomier.

Mere information Bestil vores brochure, Central Investorinformation og prospekt gratis på tlf. 74 37 33 00 eller på www.opsparing.nu * ) Pr. 1/10-2011. Der er tale om afkast siden 1. oktober 2001 med gen investering af udbytter i afdelingen. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

22

Finans november 2011

it-kriminalitet

Den moderne røvers anatomi Den moderne bankrøver har skiftet strømpen over hovedet ud med en latte og en laptop med internetforbindelse. Cyberbankrøveren handler på sites, der mest af alt minder om en mellemting mellem Facebook og eBay. Og så er cyberbankrøverne styret af et besynderligt æreskodeks, som i ét tilfælde førte til cybermafiaens fald Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

Denne artikel vil give dig den mest værdifulde bankrådgivning, du nogensinde har fået.

I fem nemme trin vil artiklen her forklare dig, hvordan du kan tjene formuer på andre folks kreditkortoplysninger.

Det er selvfølgelig ikke den slags bankrådgivning, som du får i en bank. Hvis du vælger at følge disse nemme trin til ­rigdom, så vil du faktisk blive bankernes fjende nummer et: Cyberbankrøveren.

Det første, du skal vide, er, at det hele er nemmere, end du tror. Det vigtigste værktøj i din nye karriere som cyberbank­ røver er en almindelig computer med internet-forbindelse.

Derefter går du på almindelige hjemmesider som eBay. Her kan du købe en maskine, der koder kreditkort. En populær model er MSR-206, der i et handy format snildt passer i en skrivebordsskuffe. Mens du er på eBay, bør du også købe et stak ukodede kreditkort, så du har et kanvas for de kreditkortoplysninger, som nu skal skaffes.

Her er der så en god og en dårlig nyhed: Den gode nyhed er, at der er masser af kreditkortoplysninger i omløb, og salget af dem er struktureret på hjemmesider næsten magen til eBay eller dba.dk.

Den dårlige nyhed er, at for at komme ind på de hjemme­ sider skal du være certificeret kriminel. Du skal nu indhente anbefalinger fra andre cyberkriminelle, der så at sige står inde for din kriminelle natur.

Jeg må på nuværende tidspunkt beklageligvis tilstå, at Deres skribent er sprunget over, hvor gærdet er lavest: Jeg har forsømt at blive certificeret kriminel.

Men det skal ikke stoppe denne guide til krukken med guld for enden af den digitale regnbue. Turen gennem cyberbankrøverens underverden er gjort mulig af en af de mest utrolige stykker politiefterforskning i flere år.

FBI-agentens hemmelige mission I 2005 fik FBI-agent Keith Mularski opgaven at følge det fø­rende netværk for videresalg af kreditkortoplysninger, Dark Market. På daværende tidspunkt var Dark Market ved at blive det dominerende netværk. Det fungerede som en Facebook for identitetstyveri, men kunne udveksle venner og oplysninger og købe og sælge stjålne kreditkort.

Keith Mularski fik et Dark Market-pseudonym, Master Splyntr, inspireret af navnet på en tegneseriefigur fra Teenage Mutant Ninja Turtles. Tålmodigt oparbejdede han over flere år et renomme blandt Dark Markets brugere.

Han blev med andre ord certificeret kriminel, så han kunne følge, hvad der foregik på sitet. Normalt prøver FBI af sikkerhedshensyn at holde navnene på deres agenter, der infiltrerer kriminelle miljøer, hemmelige. Men FBI valgte at bringe ham i vidneskranken, og hans vidneudsagn har givet et unikt indblik i cyberbankrøvernes verden.

Den følgende gennemgang af, hvordan cyberbankrøvernes hjemmesider fungerer, hvordan de låner opbygning og struktur fra helt almindelige sociale websites som eBay og Facebook, er gjort mulig af FBI-agent Keith Mularskis arbejde – et arbejde, der for mindre end et år siden førte til fængselsstraffe for knap 70 cyberbankrøvere i England, Canada, Tyskland, Frankrig, Tyrkiet, USA og Rusland.

Finans november 2011

➼ 23

it-kriminalitet

➼

Det er et område, som i dag er mere aktuelt end nogensinde før. I forsommeren fik Sony stjålet kreditoplysninger på 77 millioner af Playstations brugere. Kort efter fik amerikanske Citigroup stjålet kreditkortoplysninger for 360.000 af deres kunder.

Phishers, hackers og andre cyberkriminelle er med andre ord den moderne variant af bankrøveren med strømpen over ansigtet. Dagens bankrøvere foretager tusinder af bankrøverier fra kaffebarer, hvor de sidder tilbagelænet og tjekker sociale websites, der essentielt er Facebook for kriminelle.

eksaminatorer, der vurderer kvaliteten af tyvekosterne. Det er den samme peer to peer-anmeldelse, som kendes fra eBay. De to eksaminatorer giver dig en karakter, som, hvis den er god nok, gør dig i stand til at handle med andre.

Derefter er du klar til at handle kreditkortoplysninger.

Oplysninger om almindelige kreditkort er grupperet i kategorier som “American Standard, “European Premium“ og koster typisk 20 dollars per kort, derefter bliver det dyrere, jo højere kreditgrænsen går. Et corporate kreditkort koster omkring 60 dollars.

Certificeret kriminel

Cyberkriminalitet på FBI’s server

De sociale websites, der faciliterer cyberbankrøvere, opererer ud fra en balancegang, der udefra kan virke lidt besynderlig.

Alle skal være certificerede kriminelle. Men derefter bruger hjemmesiderne utrolige mængder energi på at sikre, at handlen mellem de kriminelle foregår redeligt. Keith Mularski, der afslørede mekanismerne bag Dark Market, erkender, at der er en slags omvendt æreskodeks på spil blandt cyberbankrøverne.

“Det var en gruppe, der stolede på hinanden. Det hele var bygget op omkring en ærlighed blandt tyvene, hvis man kan sige det“, sagde han, da FBI fremlagde resultaterne af deres efterforskning.

Tilbage i 2006 var to dominerende hjemmesider i et kæmpe slag om, hvem der skulle dominere handlen med stjålne kreditkort – akkurat som Pepsi og Coca-Cola kæmper om markedsdele, så kæmpede hjemmesiderne for cyberbankrøvere, Dark Markets og Carders Market, om herredømmet. Keith Mularski havde på daværende tidspunkt fået opbygget et solidt renomme ved at få en hjemmeside til at kalde ham en af verdens dygtigste hackere. Og han endte med at blive så betroet af grundlæggeren af Dark Markets, en brite, der gik under navnet Jilsi, at da Dark Markets var under hackerangreb fra konkurrenten, tilbyder Keith Mularski, at Dark Markets kan operere fra hans servere.

En lørdag aften i 2006, hvor Keith Mularski sidder hjemme i familiens sofa og arbejder lidt fra en bærbar computer, bliver en af verdens førende sites for cyberkriminelle overført til Pittsburg – der hvor FBI’s afdeling for cyberkriminalitet holder til.

Grunden til, at FBI på den måde fuldstændig kunne overtage netværket, hænger ifølge Keith Mularski sammen med den falske sikkerhed, som deres interne review-processer og eksaminatorer gav de cyberkriminelle.

“De gjorde ekstremt meget ud af sikkerhed, og de følte sig sikre på hjemmesiden“, sagde Keith Mularski efter at have optrevlet netværket.

I stedet for at overtage sitet og lukke det ned holder Mularski sitet i live i flere år. Det betyder reelt, at et af verdens største fora for udveksling af kriminelle oplysninger i flere år blev styret fra FBI’s servere i Pittsburg. FBI knoklede i flere år med at infiltrere miljøet.

Det er det arbejde, der gør, at vi i dag ved, hvordan den nye type cyberbankrøver arbejder. For selv om Mularski og hans kolleger selvfølgelig endte med at lukke Dark Markets, så er der i dag flere andre sites, der opererer ud fra de samme principper.

Selv om der måske nok er ære blandt tyve, så er de, når alt kommer til alt, stadig tyve“.

FBI efter afsløringen af Dark Market

På en hjemmeside, der den dag i dag fungerer, er den slags omvendte æreskodeks stadig på spil. Der skelnes strengt mellem de cyberkriminelle, der nok handler med stjålne varer, og så de cyberkriminelle, der ikke holder sig tilbage for at snyde andre cyberkriminelle, de såkaldte “rippers“. “Snydere! Bedragere! Slyngler! Ingen forretning med dem“, som en hjemmeside, der sælger stjålne kreditoplysninger, skriver med store bogstaver.

Men når man først har fået referencer fra to andre kriminelle og derefter er i stand til at komme ind på de kriminelles Facebook, så skal ens redelighed og troværdighed derfor testes. Man skal sende en stak kreditkortoplysninger til to

24

Finans november 2011

Citigroup hacket Måden, som kreditkortoplysningerne bliver opsnappet på, er skræmmende banal. I nogle forretninger, når der bliver foretaget en transaktion med et kreditkort, bliver kortets oplysnin-

ger samtidig kopieret. Oplysningerne bliver sendt med en sms til cyberbankrøveren, som så kan sælge dem videre.

Den anden og mest effektive måde at få mange kreditkortoplysninger på er ved at hacke sig til dem (mange af bannerreklamerne på de cyberkriminelle hjemmesider er for begynderkurser i hackning). På den måde mistede Citigroup oplysninger på 360.000 af deres kunder, og Sony mistede oplysninger på 77 millioner af deres kunder – angiveligt vil det koste Sony op mod en milliard kroner at udbedre skaderne efter cyberangrebet.

En grund til, at stjålne kreditkort er relativt billige – mellem 20 og 60 dollars – er, at der er så mange i omløb. Desuden virker de kun én gang. Og ikke alle kort virker.

Samtidig kræver det sidste trin i guiden til cyberrigdomme faktisk en del fodarbejde. Oftest er det for risikabelt for cyberkriminelle at købe ting på nettet med deres stjålne kort.

Derfor har de ofte et helt personale, der køber luksusgenstande som luksustasker, kameraer og andre mærkevarer i butikker. De bliver derefter solgt videre gennem eBay eller andre sites. På den måde ender cyberbankrøvere essentielt med at drive mindre virksomheder for at få realiseret gevinsterne fra de stjålne kreditkort.

Og på den måde ender jobbet som cyberbankrøver nærmest med at være lige så hårdt arbejde som almindeligt løn­ arbejde.

Dyrt tab af tillid For banker og virksomheder er cybersikkerhed i dag en af de mest centrale sikkerhedsområder i deres forretning. Som tilfældet med Playstations tab af over 77 millioner kunders

oplysninger viser, så medfører tyveriet et tab af tillid, der koster mange penge at genoprette.

For bankerne er tabet i form af de beløb, som de må dække, sådan set det mindste. De taber årligt omkring 15 milliarder kroner på cybersvindel. Det er selvsagt et betragteligt beløb.

Men det er småpenge i forhold til de beløb, som er i omløb.

Det anslås, at der årligt er 800 milliarder dollars i omløb mellem verdens kreditkort og banker. For bankerne er det centrale, at kunderne har tillid til, at bankerne kan holde styr på den datastruktur, som styrer alle pengestrømme, lige fra udbetaling af løn til betalinger af dagligvarer i supermarkeder.

Ifølge konsulenthuset Celent er det noget, som banker globalt set vil bruge 383 milliarder dollars på at sikre og forbedre i 2011.

Hvis vi nu skal runde vores guide til cyberrigdomme af, så er der måske et par overordnede konklusioner, det er værd at have in mente, før man skifter karriere til cyberbankrøver: Der er ingen tvivl om, at bankerne fremover vil skulle håndtere flere cyberkriminelle – fænomenet er stadig i sin barndom.

Men som guiden her også forhåbentligt har illustreret, så er det hårdt arbejde at tjene penge som cyberbankrøver. Og når alt kommer til alt – selv med peer review og sociale websites – så følges det med en vis risiko at gøre forretning med kriminelle. Som FBI formulerede det oven på afsløringen af Dark Market: “Selv om der måske nok er ære blandt tyve, så er de, når alt kommer til alt, stadig tyve“.

Med cyberbankrøvernes egne ord lyder det sådan på et site: “De er de værste slyngler i branchen. Fortæl alle, du ­kender, at du ikke skal gøre forretning med de her gutter. De blanker dig af!“. n

Finans november 2011

25

portræt

nyt job ændrede mit køleskab Som nyuddannet ejendomsmægler havde Annemette Rønnow fuld fart på. Ambitionen var at eje ti mæglerbutikker. Så blev det for meget. I dag arbejder hun i Merkur Andelskasse, hvilket blandt andet har gjort hende meget bevidst om, hvilken mad hun spiser Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk

Foto: Anders Brohus

”Jeg har fået cowboybukser. Det har jeg aldrig haft før og T-shirts med lange ærmer. Jeg har altid gået i skjorter eller toppe med en habitjakke over. Og tænkt, T-shirts med lange ærmer – det går bare ikke. Nu har jeg mange af dem i alle mulige farver“, fortæller 31-årige Annemette Rønnow, som sidste år forlod et job i Danske Banks kundelinje til fordel for Merkur Andelskasses administrationsafdeling i Aalborg.

I Merkur fik Annemette 24 gode kolleger, der er lige så forskellige som tøjet i Annemettes klædeskab. Fordommene om, at de alle sammen render rundt i islandske sweatre, passer langtfra. Et slips er ikke til at opdrive, men ellers spænder de vidt også rent politisk, hvor de breder sig over hele paletten fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti.

Det var lidt af en tilfældighed, at Annemette overhovedet havnede i Merkur. Da hun tog guideskoleuddannelse og rendte rundt som guide på Kreta, havde hun aldrig hørt om Merkur.

Heller ikke, da hun som nyuddannet ejendomsmægler drønede land og rige rundt for at sælge boliger. Drømmen var at eje ti mæglerbutikker. Og det kunne kun gå for langsomt. Drevet af energi og ambitioner startede hun i 2005 ud med at sælge

26

Finans november 2011

udenlandske boliger i ni lande. Arbejdet slugte al hendes tid. Familiefødselsdage, barnedåb og veninderne blev sat på standby. Og en kæreste var der slet ikke tid til.

Passion for boliger Ikke før Annemette godt mættet af spænding og fart søgte et job, hun aldrig havde forestillet sig, hun skulle søge. Men en hel dag foran computeren i Danske Banks kundelinje med faste arbejdstider fra 8 til 16, løn med pension og forretningsgange for alt var lige, hvad hun havde brug for. Og så blev der tid til familien, vennerne og kæresten Thomas, som hun i foråret blev gift med. Thomas arbejder også i den finansielle sektor og har ifølge Annemette også hjulpet hende med at komme ned på jorden igen, som hun siger. Han opfordrede hende blandt andet til at investere i et joggingsæt, eller hjemmesæt, som hun kalder det.

Efter at have fået pusten tilbage, brændte jorden igen under Annemette. Passionen for boliger, som Annemette deler med sin far, der hver påske hev familien med til åbent husarrangementer i danske sommerhusområder, spøgte stadig i

➼

Finans november 2011

27

portræt

➼

Det er meget materialistisk at tænke, at du bliver lykke­ligere af at blive selvstændig ejendomsmægler, eje ti butikker og køre rundt i store biler frem for at have et arbejde og en fritid med dine venner“. baghovedet. Da muligheden bød sig, søgte hun derfor et weekendjob i Danske Banks boligservice i Høje-Taastrup. Det betød ingenting, at jobbet indebar en masse transport frem og tilbage og otte ugers arbejde uden en eneste fridag. Det var jo sjovt at arbejde med boliger igen. Beruset af to måneders boligsus faldt hun over Merkur. ”Da jeg læste om banken, tænkte jeg, hvorfor har jeg aldrig set reklamer for den før. Den er helt anderledes. Har et særskilt værdigrundlag, går op i det enkelte individ, frihed mellem mennesker. Alle sådan nogle ting, som jeg troede, verden gik for hurtig til at bevare. Så jeg søgte jobbet, vel vidende at jeg ikke var kvalificeret, og jeg fik et fint afslag“.

”Mit køleskab har ændret sig. Jeg kunne godt lide mad før.

Men det var fuldstændigt lige meget, hvor det kom fra. Det interesserede mig overhovedet ikke. Jeg skulle bare spise det.

I dag tænker jeg mere over, hvor maden kommer fra. At frugt og grøntsager ikke er sprøjtet med alt muligt, og at kødet er fra dyr, der har haft det godt. Og så støtter jeg mere det lokale, også selvom det ikke er 100 procent økologisk. Så dedikeret er jeg ikke endnu. Men jeg er blevet mere påvirkelig over for ting og har fået et andet syn på verden og på, at ­tingene kan gøres anderledes“.

Farvel til skjorter og goddag til joggingbukser Der er en del andre end Annemette, der i de seneste år har fået øjnene op for Merkur. Siden finanskrisen har banken årligt fået 2.000 nye kunder. Når kunderne først er gået ind ad døren til banken, er det sjældent, at de går ud ad den igen.

Mange ser en ære i at være i banken og føler, at de med en konto i banken får mulighed for at gøre en forskel i samfundet.

På det personlige plan har banken også gjort en forskel for Annemette. Når hun i dag kigger ind i klædeskabet, overvejer hun, om hun skal give de ubrugte habitjakker og skjorter væk til genbrug. Hun kan ikke se sig selv være andre steder end Merkur foreløbigt. Og så er hun blevet klogere på sig selv. ”Det er meget materialistisk at tænke, at du bliver lykke­ ligere af at blive selvstændig ejendomsmægler, eje ti butikker og køre rundt i store biler frem for at have et arbejde og en fritid med dine venner. I dag har jeg det rigtig godt med at have en base, en kæreste og en fritid til at dyrke mine venner.

Og min gamle bil fra 1997, den kører udmærket“. n

Mit køleskab har ændret sig Et halvt år senere ringede Merkur med et boligrelateret job.

Efter at have tygget på en månedlig lønnedgang på 4.500 kroner og en ny arbejdsplads sagde Annemette ja. Og lige siden har der blæst nye vinde i Annemettes liv. Banken med det melodiske vindspil i entredøren, et piblende springvand og gule, lilla og blå vægge har gjort stort indtryk på Annemette.

Hun elsker at blive taget med på råd og roser banken for at give medarbejderne mere end smør på brødet.

Hun fremhæver blandt andet det årlige virksomhedsbesøg og den ugentlige kulturskole om tirsdagen, hvor medarbejderne i en time får forskellige input til den verden og de dilemmaer, de beskæftiger sig med i banken. Udefrakommende personer fortæller om alt fra børnearbejde i Indien til en kyllings liv, fra den bliver født, til den bliver slagtet. Kulturskolen har betydet meget for indholdet i indkøbskurven.

28

Finans november 2011

Fakta: Merkur Andelskasse Merkur, som selv kalder sig for Danmarks almennyttige pengeinstitut, har siden 1982 arbejdet med finansiering af sociale, kulturelle og miljøvenlige projekter. Merkur fungerer på samme måde som andre danske pengeinstitutter og har alle serviceydelser. Størsteparten af det samlede udlån sker til samfundsgavnlige projekter på baggrund af økonomiske såvel som etiske og miljømæssige vurderinger.

Den resterende del af udlånet er til private lån, især boliglån. Merkur har i dag mere end 18.000 kunder og 73 medarbejdere fordelt på fire afdelinger i Ålborg, Århus, Odense og København.

digitalisering

farvel til bankbogen Det er et stykke danmarkshistorie, der forsvinder, når bankbogen efter 200 år bliver udfaset i de kommende år Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten

De fleste danskere har haft en, alle kender den – bankbogen.

Et fysisk bevis på opsparingen i pengeinstituttet, men også et lille stykke finansielt kulturhistorie, der nu endegyldigt er på vej ud af kundernes hænder. Når Nordea den 1. november som det første store pengeinstitut udfaser bankbøgerne, er det første gang i 200 år, at kunderne står uden dem.

Da de første sparekasser opstår i begyndelsen af det 19. århundrede, har man såkaldte indlånsbeviser. Det er et stykke papir, hvor banken skriver, hvor mange penge en person har i indlån. Hvis personen indsætter flere penge, bliver det skrevet på indlånsbeviset. Men det er kun et stykke papir og ikke en bog, som vi kender i dag. ”Deciderede bankbøger dukker først op i Danmark midt i 1800-tallet. Det var ikke gratis, men noget, kunderne skulle betale for“, fortæller Brian Wiborg, der er museumsinspektør på Dansk Pengemuseum i Horsens.

Bankbøgerne har bankens navn på forsiden, og de første mange sider har bankens vedtægter, love og regler skrevet ind. Bagerst er der nogle sider, hvor det er muligt at skrive posterne ind i hånden. Men der er kun brug for få sider. ”Dengang havde de ikke en lønkonto, så det var sjældent, at der blev sat penge ind. Der kunne godt gå mellem to og fem år, mellem folk satte penge ind“, forklarer Brian Wiborg.

Det er dog en omstændelig proces at bruge bankbogen. Alt foregår i hånden. Der skal underskrifter fra en bankassistent, kassereren og kunden selv, før penge kan blive sat ind eller hævet.

Bankbogen bliver gennem det 20. århundrede en fast del af familien Danmarks tilværelse. Næsten alle har dette fysiske bevis for deres opsparede formue. Børnene har den i ­hænderne sammen med sparegrisen, når de overskydende lommepenge et par gange om året placeres bag bankens eller sparekassens beskyttende mure. For de voksne er bankbogen et centrum

30

Finans november 2011

for opsparingen til alt fra folkevognsbobler til de næsten ­uopnåelige topmoderne fjernsynsapparater.

I 1961 betyder en lovændring, at nye automatiske kassemaskiner bliver tilladt, og den moderne bankbog, som vi kender i dag, bliver til. Det betyder også, at det ikke længere er nødvendigt med de mange underskrifter. Det er nok med en signatur fra en enkelt ansat i bankbogen.

Den forsvinder senere, og siden har netbanken for alvor fjernet behovet for bankbogen. Som så meget andet i den finansielle sektor opgiver bankbogen sin fysiske form og vil i løbet af få år sandsynligvis kun eksistere i digital form i ­Danmark.

Bankbogen død i Nordea Nordea var 1. november den første større bank, der afskaffede bankbogen. ”Vi har set et kraftigt fald af kunder, der har bankbøger.

Samtidig har vi et system, der understøtter bankbøgerne, og driftsudgifterne til at vedligeholde systemet står ikke mål med brugen af bankbøger“, siger leder af Nordeas privatkunde­ afdeling Ken Adrian.

Det var kun få titusinde, der brugte bankbøgerne i Nordea.

I månederne op til 1. november har mange løbende skiftet bankbogen ud med et hævekort. ”Kunderne bliver meget hurtigt glade for hævekortet, fordi det er lettere, og mange undrer sig over, hvorfor de ikke har skiftet før“, siger Ken Adrian.

Hos Danske Bank er der ingen konkrete planer om at afskaffe bankbøgerne, men det er ikke et produkt, banken aktivt tilbyder sine kunder. Så brugen er faldende.

Jyske Bank har heller ingen konkrete planer om at afskaffe bankbøgerne nu, men forventer, at det i de kommende år vil ende med en afskaffelse af bankbogen. n

Finans november 2011

31

TEMA støj på jobbet

32

Finans november 2011

ingen stille dage på kontoret Callcentret hos Nets i Ballerup fik for to år siden en anmærkning af Arbejdstilsynet for støjniveauet.

Siden er meget gjort, men ligesom i resten af sektoren plager støj mange af de ansatte i virksomhedens storrum Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto Jasper Carlberg

T

o halvspiste kagemænd med masser af farvestrålende slik frister på et bord midt i callcentret hos Nets, hvor en af de omkring 30 ansatte har fødselsdag. Stemningen i det store lokale, der har vinduer ud til store grønne arealer, virker behagelig på førstegangsbesøgende, men efter nogle minutters ophold i rummet er det også tydeligt, at lydniveauet er pænt højt. Det bliver det uvilkårligt, når stort set alle de tilstedeværende er iført headset og midt i samtaler med kunder. ”Da jeg begyndte, skulle jeg vænne mig til støjen. Det var en stor omvæltning, jeg kom fra et tomandskontor og kunne i begyndelsen godt mærke, at jeg blev meget træt i hovedet i forhold til tidligere“, siger den 35-årige kundekonsulent Mette Kristensen, der har arbejdet fire år i callcentret hos PBS – som sidste år fusionerede med den tilsvarende norske virksomhed og blev til Nets.

Rundt om i virksomheden kan man finde ansatte, der sidder med høretelefoner og lytter til musik – enkelte bruger også egentlige høreværn – når de skal koncentrere sig i storrummene. Et sted er der sat skilte op om at undgå støj, og der har været forskellige tiltag i forhold til at dæmpe støjen med hensynsfuld adfærd kollegerne imellem, for eksempel ved at sætte mobiltelefoner på lydløs. ”Men støj kan ikke undgås, når man sidder i storrum som her, for støjdæmpning er ikke tænkt tilstrækkeligt ind i arkitekturen og indretningen. Og hvis der bliver for mange regler om adfærd, er der også

➼ Finans november 2011

33

TEMA

Selv om Mette Kristensen

støj på jobbet

indimellem må tysse på kollegerne, har hun vænnet sig til lydniveauet.

➼

nogle, der reagerer og synes, at det er ved at blive lidt for trist, som i et gravkammer“, konstaterer arbejdsmiljørepræsentant og tillidsmand it-konsulent Rie Christensen, der drømmer om helt andre kontormiljøer med plads til både interaktion med kolleger og koncentration.

I dag er virkeligheden, at der er 220 centimeter mellem de dobbelte rækker af skriveborde – den enkelte sidder altså med skrivebordet direkte mod kollegaen overfor, med kollegaer ved siden af sig og med ryggen mod kolleger. Og det giver gener. En nylig gennemført arbejdspladsvurdering blandt de op mod 900 ansatte hos Nets viser, at langt over halvdelen anser støj for et problem i et eller andet omfang, oplyser tillidsmanden.

I finanssektoren generelt er tallet også højt. For to år siden viste en stor undersøgelse fra FTF, at næsten hver anden ansatte føler sig udsat for støj eller forstyrrende lyde på jobbet.

Berlinmuren Da Mette Kristensen blev ansat, lå callcentret i nederste etage, blandt medarbejderne omtalt som kælderen, selv om den ene væg har vinduer i fuld højde og udsigt til en grøn gård.

I dette callcenter blev der gennemført lydmålinger efter alle kunstens regler og opsat lyddæmpende plader på væggene, lyddæmpning i loftet og skillevægge mellem bordene, og alt i alt gav det en rigtig god lyddæmpning. Det er Rie Christensen og HR-businesspartner og arbejdsmiljøkonsulent Troels Rylander enige om – de sidder i øvrigt begge i storrum.

Men medarbejderne i callcentret, som anses for at være de mest støjbelastede, ville hellere en etage op, hvor de nu sidder, i et større, lysere – men dårligere lyddæmpet rum. Det medførte en anmærkning for støjniveauet fra Arbejdstilsynet for to år siden, og siden er også loftet her blevet ekstra lydisoleret, og der er skillevægge mellem skrivebordene. Skillevæg-

Tre gode råd:

› Hold pauser fra støjen, arbejd eventuelt nogle

timer i et mindre kontor, eller arbejd indimellem hjemme, hvis det er muligt.

› Tag emnet op på arbejdspladsen. Måske kan lyddæmpningen forbedres.

› Snak med dine kolleger om, hvordan støjen

eventuelt kan dæmpes ved adfærd – aftal for eksempel, at mobiltelefoner skal være lydløse.

34

Finans november 2011

gene er 110 centimeter høje, selv om Troels Rylander godt ville have haft dem lidt højere: ”Det er medarbejdernes ønske, at de skal kunne se og tale med dem, de sidder over for. Men det ville have bedre effekt, hvis skillevæggene var lidt højere“, siger arbejdsmiljøkonsulenten, mens tillidsmanden konstaterer, at det indimellem er svært at forene medarbejdernes ønske om mindre støj og samvær med kollegerne.

Træt i hovedet Professionelle akustikere har været konsulteret, men meldingen har været, at eneste mulighed for yderligere lyddæmpning er at hænge plader ned fra loftet eller dele rummet op, fortæller Troels Rylander. Imidlertid kan ingen af delene lade sig gøre, for plader fra loftet kolliderer med ventilationskravene, og medarbejderne er stærkt imod en rumopdeling. Som et forsøg blev rummet delt op med en lydisolerende væg, og den fik hurtigt øgenavnet ”Berlinmuren“ af nogle af de ansatte.

Mette Kristensen er godt tilfreds med, at væggen hurtig forsvandt igen, for hun vægter det sociale og muligheden for at sparre med kollegerne: ”Væggen betød, at jeg pludselig ikke kunne se mange af dem, jeg arbejder sammen med. Det duede slet ikke. Egentlig tror jeg også, at det gav mere støj, for det skabte mere trafik i rummet, når vi for eksempel skulle tjekke, om en af kollegerne var til stede bag skillevæggen“.

Selv om hun indimellem må tysse på kolleger, har hun vænnet sig til lydniveauet. Hun synes, at man kollegerne imellem er gode til at respektere, når nogen skal koncentrere sig, og hun oplever ikke længere, at støjen gør hende træt i hovedet.

En af Mette Kristensens kolleger, der plejer at opholde sig i den mest støjende ende af lokalet, kunne dog mærke en væsentlig forskel, da han en tid arbejdede i den anden ende af rummet, hvor støjen er svagere, fortæller Rie Christensen. ”Han kunne mærke, at han var mindre træt, når han kom hjem. Jeg synes, det er tankevækkende, at man hver dag går på arbejde i så meget støj, at det bliver normen at komme hjem med et træt hoved“. n

Som at være til cocktailparty Uanset om man er typen, der kan fokusere og arbejde i støj, eller typen, der let bliver forstyrret, registrerer og tolker hjernen konstant lydene Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

At arbejde i et storrum kan sammenlignes med at være til cocktailparty. Nogle vil måske mene, at det ene er festligere end det andet, men når det handler om støjen, der vibrerer omkring de tilstedeværende i begge situationer, håndterer hjernen den på samme måde. ”Når hjernen opfatter støj, prøver den at få en mening ud af lydene og vurdere, om det er ensbetydende med noget godt og rart eller noget, der kan være farligt. Den lytter hele tiden.

Ved et cocktailparty kan man opleve, at man står opslugt af en samtale og ikke synes, at man hører, hvad der ellers tales om i rummet, før nogen i nærheden pludselig nævner ens navn i en sammenhæng – så retter man sin fulde opmærksomhed derhen, fordi man altså alligevel hører det og hele tiden har lyttet uden at være bevidst om det”, forklarer overlæge og hjerneforsker Troels Kjær fra Rigshospitalet.

Hørelsen kan altså ikke slås fra, selv om nogle er i stand til at fokusere så kraftigt på deres arbejde, at de kan opleve det, som om de sidder i en lydtæt boble og udefra opleves som svære at etablere kontakt med. Deres opmærksomhed og hørelse synes at kunne slå til og fra, at vælge ud og være selektiv. Troels Kjær sammenligner det med at tage en lommelygte med ud i en mørk skov – opmærksomheden retter sig mod, hvor lyskeglen gør det muligt at se noget. På samme måde kan hørelsen zoome ind på udvalgte dele, men det hindrer ikke, at hjernen tager hele lydtæppet ind: ”Når man sidder i et storrum, er lydbilledet kaotisk – som et flimrende tv for hjernen at forholde sig til, og den prøver at få et klart billede frem. Langt hen ad vejen ser det ud til, at man kan vænne sig til det. Vi ser det også blandt unge i dag, de skal helst have fjernsynet kørende og samtidig håndtere Facebook og sende sms’er. Men det ændrer ikke på, at støjen har direkte adgang til hjernen”, siger Troels Kjær.

Hjernen bliver udmattet af sine forsøg på at tolke lydene.

Hvor meget vi hver især reagerer på det, er individuelt. Forskningen har ikke kunnet give noget entydigt svar på, hvor

meget støj der skal til og hvor længe, før den enkelte udsættes for helbredsrisici som forhøjet blodtryk og forhøjet stresshormon, men mange studier har vist, at mennesker med arbejde i storrum har lidt højere blodtryk og mere stresshormon i blodet end andre. ”Hvis man sidder i storrum, synes jeg som udgangspunkt, at man skal passe på sig selv og holde pauser fra rummet, for eksempel ved at sætte sig og arbejde i mindre rum et par timer om dagen, hvor det er muligt. For støj påvirker os, det er der ingen tvivl om”, fastslår hjerneforskeren.. n

Fakta om støj på arbejdet

› Støjbelastninger over 75-80 decibel indebærer risiko for høreskader, og det er påkrævet at bære høreværn, hvis støjniveauet på arbejdspladsen i gennemsnit er 85 decibel eller mere.

› Jævn støj i et storrum svarer til cirka 70 decibel, som det blev målt i Jyske Bank af Arbejdsmedicinsk Klinik.

› Selv svag støj kan forstyrre koncentrationskrævende arbejde.

› Selv svag støj kan være psykisk belastende. › Støj kan ændre åndedrætsrytmen og give forhøjet blodtryk, og det kan belaste og skade organismen over længere tid.

› Hvis du er uoplagt, træt, irritabel, rastløs og/eller har koncentrationsbesvær, kan det være støjen i storrummet, der påvirker dig. Søvnproblemer efter en arbejdsdag i storrum kan også være et signal om, at støjen belaster dig.

➼ Finans november 2011

35

TEMA støj på jobbet

➼

Støjen irriterer – og giver et sus Det kan være svært at koncentrere sig og virke irriterende, men der er også energi i støjen, synes valutaanalytiker Leander Dreyer, der sidder i storkontor i Jyske Bank og sidste år deltog i en undersøgelse, der målte støjniveauet Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto Anders Brohus

20-30 sider materiale skal valutaanalytiker Leander Dreyer ofte igennem, før han er klar til at samle trådene og gøre det, han er ansat til: analysere og skrive en rapport. Det kan indimellem knibe at holde koncentrationen, for han sidder i Jyske Banks hovedkontor i Silkeborg, hvor omkring 200 medarbejdere fra afdelingen Jyske Markets er samlet i ét stort kontorlandskab. ”Det giver lidt problemer indimellem at komme igennem så meget materiale i et lokale, hvor der hele tiden foregår andre ting. På den anden side er støjen også en del af miljøet, som jeg sætter pris på – det kan give et sus at sidde i storrummet, når der sker udsving på finansmarkedet, og vi skal kunne sparre hurtigt med hinanden på tværs. Når kollegerne nede i den anden ende rejser sig og står og taler koncentreret sammen, kan jeg hurtigt bevæge mig hen til dem og få en opdatering. Det ville jeg gå glip af, hvis jeg sad i kontor for mig selv”, siger Leander Dreyer, der sidder ved langbord med otte kolleger. ”Der er stor forskel på, hvor meget støj man kan tåle, så hvis nogen har svært ved at sidde, hvor der bliver talt hen over dem, eller gerne vil have en bestemt plads, prøver vi at finde ud af det”, siger Leander Dreyer, der selv tidligere har siddet ud til gangarealet, hvor en lind strøm passerede tæt forbi ham i løbet af arbejdsdagen: ”Mange af dem rørte lige mit bord, prikkede på det, når de rundede det. Ikke fordi de ville mig noget, det var bare en hurtig berøring. Det var en irritationsfaktor, og jeg tror mest, det

36

Finans november 2011

er uroen i storrummet, der generer. Når folk hele tiden passerer bordet, er det jo ikke, fordi det støjer enormt, men det forstyrrer”.

Blæses igennem efter arbejdstid Leander Dreyer har arbejdet i lokalet i snart fire år og skulle i begyndelsen vænne sig til at lukke af for indtryk fra lokalet, selv om han kom fra et andet storrum i Jyske Bank i Århus, dog kun med 30-40 medarbejdere. ”Man kan mærke, at vi er rigtig mange herinde. Det giver en særlig stemning, men når der har været knald på og meget støj, kan jeg stadig godt mærke, at jeg er træt i hovedet og måske mere irritabel, når jeg kommer hjem til familien. Så er det om at komme en tur ud at løbe eller ud med kajakken, så hovedet bliver blæst igennem”.

Grundlæggende betragter Leander Dreyer ikke støjen i lokalet som det store problem, men det er alligevel kommet til at fylde lidt mere, efter at han skiftede fra kunderådgiver til valutaanalytiker, og hans arbejdsopgaver ændrede sig: ”Men jeg har mulighed for at trække ind i et kontor for mig selv eller arbejde hjemme, hvis jeg har brug for ro”, siger Leander Dreyer, som oplever, at medarbejderklager over støj bliver taget alvorligt i banken. Blandt andet tages våben som planter og skillevægge i brug for at skabe mere afskærmede miljøer for dem, der plages af støj og uro.

HR-konsulent i banken Tina Dejbjerg fortæller, at man altid tænker støjdæmpning med, hvis der sker ændringer i lokalet.

Leander Dreyer, valutaanalytiker, Jyske Bank

Der er også gulvtæpper overalt, og lofterne virker lyddæmpende.

Savner miljøet Leander Dreyer oplever sig selv som tolerant over for støj, og han udviste heller ingen fysiske symptomer på, at arbejdsmiljøet påvirkede ham i negativ retning, da han sidste år var en af otte medarbejdere i banken, der blev testet i en støjundersøgelse, som Arbejdsmedicinsk Klinik stod for.

Omvendt viste målinger af hans daværende kollega funktionsleder Jacob Larsen lidt forhøjet blodtryk – som kan være reaktion på langvarig støjpåvirkning. I dag arbejder han for Vestas og sidder i et lidt mindre storrum: ”Jeg tror ikke, at mit blodtryk har noget med støjen at gøre, og det ville ikke afholde mig fra at søge job i et tilsvarende miljø igen. I mit nuværende job taler jeg mest med nogen, der sidder i andre bygninger, og jeg savner faktisk stemningen og interaktionen i banklokalet”, siger han.

Undersøgelsen viste, at støjniveauet i Jyske Markets på en stille arbejdsdag lå omkring 70 decibel, svarende til det, der kaldes jævn støj.

Fremhævet citat: ”På den anden side er støjen også en del af miljøet, som jeg sætter pris på – det kan give et sus at sidde i storrummet, når der sker udsving på finansmarkedet”. n

Finans november 2011

37

globalt Det er meget enkelt: Europæerne er ikke små børn.

Befolkningen består af voksne, modne mennesker, som må tage en beslutning. Træffer de den forkerte beslutning, må de tage følgerne. Et Europa i Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

opløsning – jeg siger bare: Held og lykke“.

Joschka Fischer, tidligere udenrigsminister og vicekansler i Tyskland)

Kan det blive værre?

Kursen på bankaktier falder og falder, og markedsanalytikere begynder at spekulere over, om vi nærmer os situationen i 2008, hvor bankchefer som Dick Fuld, tidligere chef for Lehman Brothers, lige op til konkursen erklærede, at deres virksomheder var bundsolide.

Med andre ord, om vi er på vej ind i nye tilbageslag, som vi kun lige aner begyndelsen af.

Det er eksponeringen over for eurozonens gældsplagede økonomier, der bekymrer. Én ting er Grækenland. Kurserne på førende europæiske banker, der er stærkt eksponerede her, er faldet dramatisk, samtidig med at prisen for at forsikre gæld til dem er steget voldsomt.

Men har markederne for alvor taget højde for, hvad der sker, hvis flere eurolande må opgive at betale deres gæld?

Financial Times citerer ratingbureauet Fitch for, at BNP Paribas, Société Générale og Crédit Agricole har italienske, spanske, græske, portugisiske og irske statsobligationer for 53 milliarder euro. Hertil kommer den højeksplosive cocktail af gensidig afhængighed, som vi lærte at kende, da Lehman krakkede.

38

Finans november 2011

Verdens største ejendoms­selskab

Besæt Wall Street Folkelige protester bliver der flere og flere af, og for mange af dem er den finansielle sektor en af de primære skydeskiver. I New York i en sådan grad, at bevægelsen kalder sig ”Besæt Wall Street”.

Protestbevægelsen er bred, og vreden er næret af indtjeningen på Wall Street i kølvandet på de store bankredninger i 2008 i en tid med en arbejdsløshedsprocent på over ni og mange konkurser. Selv angiver bevægelsen, at overskriften er kamp mod uretfærdigheder i det økonomiske system, og den bliver bakket op over en bred front fra fagforeninger til berømte skuespillere. I bevægelsens manifest kan man læse: ”… vi er de 99 procent, som ikke længere vil tolerere den ene procents grådighed og korruption. Vi benytter os af den revolutionære taktik fra Det Arabiske Forår til at nå vore mål ...”

Bevægelsen udgiver sin egen avis, ”The Occupied Wall Street Journal”, og kan desuden følges på hjemmesiden www.occupywallst.org.

Der er relaterede bevægelser i flere andre finansielle centre i USA som Los Angeles, Chicago og Boston.

I forsøget på at vende den nødlidende irske økonomi er den irske stat blevet indehaver af verdens største ejendomsselskab. National Asset Management Agency eller NAMA hedder selskabet, som skal afvikle de største og dårligste primært ejendomslån fra de irske banker. De mest giftige lån, som irerne kalder dem, har NAMA købt fra bankerne. Og NAMAs værdi­ sætning af lånene afspejler meget godt, hvor meget flere af de irske banker var om sig, da den keltiske tiger red derudaf med tocifrede vækstrater, og alt kunne lade sig gøre. I de to banker, som bliver vurderet som de mest gif­ tige, har NAMA betalt helt ned til 30 procent af lånets oprindelige værdi. Et bevis på en ekstrem dårlig og helt igennem urealistisk værdisætning, der var i bankerne, og som har efterladt landet i et økonomisk morads, som NAMA nu forsøger at rede ud. Hvad NAMA ikke reder ud, er de udenlandske bankers dårlige lån i Irland. Det tab må de selv stå for, og det har ført til. at flere udenlandske banker i landet, herunder Danske Bank, har slanket deres forretning betydeligt. /BV

Står euroen til at redde?

Banker går med til at nedskrive værdien af deres græske statsgældsbeviser med 50 procent i den redningsplan, som EU’s topledere vedtog 26. oktober Ifølge The Economist har Europas politikere fejlet på to afgørende områder: Kollektivt er de besatte af kortsigtede sparekure, der gør det underliggende problem værre – det bliver endnu sværere for gældsplagede lande at få vendt den onde spiral og få gang i den økonomiske vækst, der skal til for at komme ud af gældsfælden. Og de har forsømt at fortælle deres vælgere, hvor alvorligt problemet er.

Tyskerne tror stadig, at det handler om dovne og overforbrugende grækere og italienere. Merkel har ikke gjort sine landsmænd klart, at det handler om landets egne banker og valget mellem en dyr løsning eller en kurs mod fælles ruin Men sent onsdag den 26. oktober blev EU's topledere enige om en redningsplan, der skal hjælpe Grækenland ud af gældskrisen og redde euroens fremtid. Det betød, at verdensøkonomien torsdag den 27. vågnede op til en dag, hvor usikkerheden om Europas økonomi var mindre end de foregående dage. /ET + CJO

Redningsplanens hovedtræk er:

› Grækenland får udbetalt næste lånerate på otte milliarder euro (60 milliarder kroner)

› De 17 eurolande styrker og formaliserer deres samarbejde.

› EU overvejer en begrænset traktatændring, der

blandt andet skal gøre det nemmere at straffe lande, der ikke overholder eurozonens budgetkrav.

› Banker går med til at nedskrive værdien af deres

græske statsgældsbeviser med 50 procent.

Værdi: Omkring 100 milliarder euro.

› Eurolandenes

› Der

› Det skal blandt andet ske ved at bruge pengene

› Eurolandene

redningsfond, EFSF, skal bruges på en anden måde, så de oprindeligt 440 milliarder euro får en effekt svarende til over 1000 milliarder. som en begrænset forsikringsordning for investorer i andre svage euroøkonomier og måske i samarbejde med Kina og Den Internationale Valutafond.

› Større europæiske banker skal leve op til et nyt krav om at have ni procent i kernekapital.

bliver behov for at tilføre bankerne ny kapital for i alt omkring 106 milliarder euro (790 milliarder kroner), som skal komme fra enten private investorer, statskasser eller EFSF. forpligter sig til at garantere finanspolitisk disciplin og reformer, der skal sikre vækst og beskæftigelse.

› Der er særligt fokus på Italien, hvis premiermini-

ster, Silvio Berlusconi, har lovet en hurtig indsats for at forhindre, at den italienske økonomi følger efter den græske..

Finans november 2011

39

Certificering

Rådgivere til eksamen Kompetenceudvikling og kvalitet i rådgivningen er fremtidens konkurrenceparametre i den finansielle sektor, mener Nykredit. Derfor har de igangsat en omfattende certificering med test af alle koncernens cirka 1.300 kundevendte rådgivere, der rækker langt videre end lovens krav om certificering Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

40

Finans november 2011

Foto: Casper Balslev

Uddannelse, test og mundtlig eksamen med ekstern censor.

Umiddelbart minder det mere om et sceneri fra Handelshøjskolen, ikke desto mindre er det, hvad Nykredits cirka 1.300 kundevendte rådgivere skal igennem for at leve op til Nykredits omfattende certificeringsprogram, som koncernen lancerede i september i år.

Certificeringen er i tråd med den for nylig indførte lov om trafiklysordningen af investeringsprodukter og tilhørende ­certificering for investeringsrådgivere i finanssektoren – en lov, der skal sikre, at ansatte i den finansielle sektor kan bevise, at de har et tilstrækkeligt kendskab til de investeringspro­ dukter, de anbefaler kunderne.

Nykredits certificeringsprogram dækker dog flere fag­ områder end den offentlige certificering og er bredere i sin opbygning. Det betyder blandt andet, at forløbet både indeholder en kompetenceafklaring, uddannelse, skriftlige prøver og mundtlig eksamen. Og det er der god mening i, mener underdirektør i HR i Nykredit Annette Schmith. ”Kompetenceudvikling og kvalitet i rådgivningen er fremtidens konkurrenceparametre i den finansielle sektor. Vi vil gerne være en attraktiv og krævende arbejdsplads, og med et struktureret certificeringsforløb sikrer vi Nykredits kundevendte medarbejdere en endnu bedre uddannelse og en kontinuerlig udvikling. Dermed sikres kunderne den højeste kvalitet i rådgivningen, og medarbejderne opnår endnu større tryghed i rådgivningssituationen, ved at branchens bedste kompetencer er til stede”.

”Det var nogle skrappe spørgsmål, der var i testene, og nogle af dem kom også ud i afkrogene af, hvad du støder på i hverdagen, men det har været en god måde at få udfyldt de huller, som alle jo mere eller mindre har. Det har også givet mig en bekræftelse af, at jeg opfylder de krav, der er, for at give den rigtige rådgivning, og jo mere kompetent jeg er på mit fagområde, jo større tillid har kunderne jo også til mig“, siger Johnny Kirkeby, der godt kan huske, hvordan det var, da krisen brød ud, og kunderne stillede spørgsmålstegn ved de ting, som rådgiverne sagde. ”Det skabte jo også usikkerhed hos vores kunder, når medierne fortalte om endnu en bank, der havde solgt komplicerede produkter, som kunden havde mistet mange penge på, og hvor investeringsrådgiveren måske ikke helt vidste, hvad han havde solgt. Med certificeringen får vi som rådgivere både større indsigt og et stykke papir på, at vi rent faktisk ved, hvad vi taler om“.

Johnny skal ligesom resten af Nykredits certificerede medarbejdere igennem en recertificering om tre år, og det er ikke noget, han frygter. ”Jeg har siddet otte år på skolebænken, mens jeg har været ansat i den finansielle sektor. Først en toårig bankskole, dernæst en toårig finansdiplomuddannelse, efterfulgt af en fireårig HD i finansiering, så det at tage test og gå til eksamen er ikke noget, som jeg er fremmed over for. Egentlig virker det ganske naturligt for mig at få testet, at mine kompetencer også svarer til de krav, der er“.

Skaber tillid hos kunderne

Som at sidde over for en kunde

I første omgang har koncernen fokuseret på specialisterne, mens privat- og erhvervskunderådgivere skal påbegynde certificeringen i løbet af 2012. En af dem, der er kommet ud på den anden side af det grønne bord, er senior formuekonsulent Johnny Kirkeby.

Forløbet startede for Johnny Kirkebys vedkommende med fire elektroniske test i fagene investering, skat, pension og bolig. Heraf bestod han tre af testene, men missede pensionsdelen på grund af nogle nye regler i arveloven. Derfor deltog han i et halvdagskursus i netop arveloven, hvorefter han tog pensionstesten igen med succes. Afslutningsvis har han været en tur omkring det grønne bord med en ekstern censor fra Finanssektoren Uddannelsescenter, hvor han ud fra en kundecase skulle vise sit rådgivningspotentiale. Resultatet var et flot tital, og selvom programmet var omfattende, så har det været en god måde at få afdækket og udfyldt hullerne på, mener Johnny Kirkeby.

Men det er ikke alle medarbejdere, der ligesom Johnny er vant til at gå til eksamen – derfor har det været vigtigt for Nykredit at understrege, at certificeringen ikke handler om at skille fårene fra bukkene. ”Formålet er jo ikke at få nogen ned med nakken. Hvis man dumper en test, så sætter vedkommende sig ned med sin leder og finder ud af, hvad man mangler, og så får man det via kurser eller lignende. Jo bedre rustet medarbejderne er, jo større jobsikkerhed har de jo også. Den her måde at kompetenceudvikle på er også meget gennemsigtig. Vi viser gennem testene, at det er de krav, vi har, og hvis du ikke kan opfylde alle de krav, så giver vi dig muligheden for at erhverve den nødvendige viden, og det er en fordel for medarbejderne“, siger Annette Schmith, der påpeger, at for de medarbejdere, der har brug for forberedelse til den mundtlige eksamen, er der vejledning at få via en video på koncernens intranet.

For Johnny Kirkeby var eksamen at sammenligne med et kundemøde. ”Egentlig er du som rådgiver til eksamen, hver gang du sætter dig over for en kunde. Og det var også den oplevelse, jeg havde, da jeg satte mig ved bordet – som et kundemøde, som jeg var godt forberedt på“. n

”Jeg har siddet otte år på skolebænken, mens jeg har været ansat i den finansielle sektor, så det at tage test og gå til eksamen er ikke noget, som jeg er fremmed over for“, siger senior formuekonsulent Johnny Kirkeby

Finans november 2011

41

Rammerne

Sådan bliver din overenskomst til Forud for indgåelsen af en ny overenskomst mellem Finansforbundet og FA, som efter planen skal træde i kraft 1. april 2012, har ansatte og tillidsmænd i forbundet lagt tusindvis af arbejdstimer i forberedelsen til forhandlingerne. Finans giver dig her et overblik over processen Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

November 2010-februar 2011: Forberedelserne starter

Februar 2011-april 2011: Medlemsundersøgelse

Maj 2011-august 2011: 227 krav til ny overenskomst

42

Finans november 2011

September 2011-oktober 2011: Hovedkrav vedtages

Januar-februar 2012: Der forhandles

November 2011-december 2011: Forst책else af hinandens krav Marts-april 2012: Forlig eller sammenbrud

Finans november 2011

43

arkivet

Arkivet

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum Foto: Scanpix

Gøgl og brændevin Ungdommens uhæmmede brug af udbetalte lønninger i 1890’erne gav anledning til løftede øjenbryn blandt sparekassefolk. Noget måtte gøres Cirka 250.000 mennesker levede i 1890’erne i Danmark som tyende på landet. Disse karle og piger oplevede væsentlige lønstigninger i denne periode. Lønnen blev udbetalt på skifte­ dagene 1. november og 1. maj, og det var et problem for mange.

For uden for den firlængede gårds trygge rammer lurede mangen en fristelse. Ofte var der netop på denne dag marked i byen, og her kunne et ungt menneskes pose med penge hurtigt blive lettet til fordel for gøgl og brændevin.

Det faldt mange ældre medborgere for brystet, at de unge mennesker kunne være så letsindige. De så alt for mange eksempler på, at når unge mennesker stiftede familie og gerne ville have foden under eget bord, så ejede de ikke en krone. Derfor måtte de sætte sig hårdt i gæld, og det gjorde den efterfølgende tilværelse usikker. Gik tingene skævt, varede det ikke længe, før en ung familie måtte ty til det offentlige for at få hjælp. Den slags brød ingen sig om.

I dele af sparekassebevægelsen var der dengang en stærk fornuftspræget vilje til aktivt at modvirke fattigdom ved at agitere for de åbenlyse fordele, der fulgte, ved hele tiden at lægge lidt til side. Men hvordan fik man de unge til at spare sin løn op og undgå, at de hældte pengene ud på ligegyldigt gøgl?

Første udfordring var, hvordan man fik ungdommen i tale.

Man havde gode erfaringer med børn, som man let kunne komme i kontakt med på skolerne. Men tyendet var ”gemt” ude på gårdene hver for sig uden noget fælles referencepunkt ud over deres vilkår.

I omegnen af Århus fandt en kreds af sparekasser sammen om at holde åbent på selve skiftedagen. Så kunne tyendet nå at indsætte lønnen, inden man faldt i fristelse. I flere sogne gik man

44

Finans november 2011

et skridt videre og sendte sparekassernes medarbejdere ud på gårdene omkring skiftedagene og opfordrede tyendet til at indsætte deres løn i sparekassen. Nogle af dem modtog endda pengene på stedet og hjembragte dem til sparekassens trygge pengekiste.

Disse idéer spredte sig til andre dele af landet, og i Sparekassetidende mindede man hvert halve år om den forestående skiftedag.

Ikke kun tyendet rettede man sin agitation mod. I aviserne indrykkedes annoncer rettet mod husbonden for at få denne til at indsætte tyendets løn på en sparekassebog.

I sparekassebevægelsen var der dog ikke enighed om disse metoder. En fløj af modstandere mente, at man overskred en grænse for menneskers privatliv, og at det i øvrigt var de unges og husbondernes eget ansvar, hvis lønningerne skulle ende i sparekassen og ikke på kroen. Denne holdning viste sig i løbet af 1890’erne at være den dominerende blandt landets godt 500 sparekasser. Derfor døde sagen ud i sparekasseregi omkring 1900, og i stedet begyndte man at støtte op om private foreninger, tyendespareforeninger.

Tyendespareforeningerne blev organisatorisk sat i værk af landboforeningerne, som herefter fungerede som bagland for tyendesagen. Fra sparekasserne var der efterhånden kun moralsk opbakning tilbage, ud over at de naturligvis fungerede som pengeinstitut for tyendeforeningerne.

Det vides ikke præcist, hvor succesfuld tyendesagen blev, men i 1904 fandtes der i Jylland 37 herredsinddelte tyendespareforeninger, og på Fyn syv. Et net var kastet ud for at indfange både ungdommens letsind og dens penge. n

temamØDe for akaDemikere

Dansk Økonomi netop nu i starten af november offentliggøres Vismandsrapporten. mød en af hovedforfatterne bag den nye vismandsrapport.

arrangementet starter kl. 17.00 og slutter ca. 18.30. Du kan netværke over en sandwich fra kl. 16.30.

Sekretariatschef i De Økonomiske Råd Lars Haagen Pedersen holder et inspirerende foredrag om tilblivelsen af den nye rapport og om hovedkonklusionerne i den. Han giver en vurdering af konjunkturerne i dansk økonomi netop nu og den aktuelle økonomiske politik. Har den nye regering råderum til at kickstarte økonomien?

arrangementet er gratis og kun for medlemmer af finansforbundet.

TV2s finansredaktør Ole Krohn har derefter kritisk lup på rapporten, og der lægges op til debat og kommentarer fra deltagerne. tiD og steD

Aarhus tirsdag d. 8. november radisson Blu scandinavia Hotel margrethepladsen 1 8000 aarhus C København torsdag d. 10. november finansforbundet applebys plads 5 1411 københavn k

tilmelding er nødvendig, og skal ske senest 3 dage før arrangementet på www.finansforbundet.dk/akademiker

Medlemsmøde

Der har været sjovere i banken ”Fyringer står højt på virksomhedernes dagsorden, og vi må konstatere, at det har været sjovere at være bankansat“, sagde næstformand Solveig Ørteby, da hun tog imod 128 medlemmer på et hotel i Kolding. Alligevel blev der grinet meget den aften Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Anders Brohus

Aftenen sluttede med stand-up-show med Lasse Rimmer. Som hos langt de fleste stand-up’ere er afsættet privatlivet, og især jokes under bælte­ stedet spiller en stor rolle: ”For stand-up er ikke sjovt, hvis det ikke er ærligt“, lød det fra scenen på Hotel Comwell i Kolding fra en Lasse Rimmer, der snart fylder 40 år, mens hans kæreste først bliver 30 om 8 år.

Det omkringliggende Danmark, finanskrise, bankpakker, overenskomst, stress og ny regering var ikke på Lasse Rimmers liste. Selv om man skulle mene, at der er nok at tage fat på, men det er til gengæld den slags brændstof, Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, har på programmet. ”Fyringer står højt på virksomhedernes dagsorden, og vi må konstatere, at det har været sjovere at være bankansat end nu, fordi alle bliver berørt“, sagde Solveig Ørteby. ”De, der bliver tilbage, kan have dårlig samvittighed over, at de slap for en fyreseddel, eller de kan spekulere over, hvornår næste fyringsrunde kommer. Derfor er der ekstra grund til, at alle passer på hinanden“, sagde Solveig Ørteby og henviste til, at Nordea i forbindelse med annonceringen af de kommende fyringer introducerede begrebet ”The New Normal“, som betyder, at de gode gamle dage ikke kommer igen. ”Ikke desto mindre skal alle virksomheder opføre sig ordentligt og lade være med at afskedige, når

46

Finans november 2011

afskedigelserne ikke er rationelt begrundede“, sagde næstformanden og garanterede, at Finansforbundet hver eneste gang slås for de bedst tænkelige aftaler for dem, der skal afskediges.

Ingen lønfest Danmark har fået en ny regering, og Finansforbundet glæder sig over, at S-R-SF har taget bankskatten af bordet, takket være blandt andet forbundets nyttige lobbyarbejde. Desuden bliver multimedieskatten afskaffet.

Til gengæld forventer Solveig Ørteby ikke, at overenskomstforhandlingerne ender i en kæmpe lønfest, og nogle ønsker mere tryghed i ansættelsen, men hvad er prisen? spurgte Solveig Ørteby og svarede: ”Lønnedgang er ikke løsningen, fordi vi i Danmark aldrig kommer til at kunne konkurrere på pris i forhold til lande som Polen og Indien. Vi skal konkurrere på vores produktivitet, kompetencer og fleksibilitet”, sagde næstformanden og sendte en advarsel til de 89 kvinder og 39 mænd i salen: ”I må aldrig nogensinde holde op med at kompetenceudvikle jer, og uanset om det bare er sidemandsoplæring, er det vigtigt at få papir på det“, understregede Solveig Ørteby.

En ung og nyvalgt tillidsmand, Daniel Sørensen fra Handelsbanken i Vejle, er glad for at høre, hvad Finansforbundet står for:

”Sådan som Solveig kæmper med hjertet for løn og arbejdsvilkår, er det dejligt at være en del af fagforeningen”.

Hanne Henriksen fra Vestjysk Bank, der har deltaget i medlemsmøderne hver eneste gang, hæfter sig ved den usikre fremtid for hele sektoren, og at overenskomstforhandlingerne tegner til at blive op ad bakke.

Underbukserne til sidst På scenen efter den gode middag står Lasse Rimmer med en mikrofon. Stilen er lige på, selvudleverende og med små hint til medarbejderne i bankerne.

Især kvinder fortjener flere komplimenter, men så skal de også blive bedre til at tage imod, når en mandlig kollega siger: ”Du ser meget fagligt kompetent ud i dag“.

Ifølge Lasse Rimmer er forskellen på mænd og kvinder, at kvinder ser alle de fejl, andre ikke kan se.

Mænd er anderledes – de synes, at kvinder er lækre hele tiden. Men for 3.000 år siden var mænd og kvinder ulækre hele tiden – mænd er det stadig.

Først og fremmest skal man huske at gøre sig umage, især i kærlighed gælder, at hvis en mand gerne vil have, så skal han sørge for at give først. ”Mænd, der vil strippe for kæresten, skal bare huske at tage strømperne af, inden de smider underbukserne“, var tippet til de mænd, der vil gøre sig umage. n

”Mænd, der vil strippe for kæresten, skal bare huske at tage strømperne af“, sagde stand-up’er Lasse Rimmer

”Virksomhederne skal opføre sig ordentligt og lade være med at afskedige, når afskedigelserne ikke er rationelt begrundede“, sagde næstformand Solveig Ørteby

Finans november 2011

47

finanskronik

Tobinskatten – alt eller intet Af professor Peter Nedergaard, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Foto: Stig Stasig

E

U-Kommissionen fremlagde for nogle uger

siden et forslag om at indføre en skat

på alle finansielle transaktioner i EU-landene.

Mere konkret foreslås en skat på 0,1 procent på normale finansielle transaktioner og på 0,01 procent på handlen med derivater. Selv om beskatningsprocenten er beskeden, vil skatten alligevel ifølge Kommissionens beregninger indbringe cirka 55 milliarder euro eller 410 milliarder kroner årligt.

Den af Kommissionen foreslåede skat kaldes også ofte med en vis tilsnigelse for en Tobinskat, fordi den amerikanske økonom James Tobin for over 30 år siden fremlagde ideen om at indføre en global beskatning af handel med valuta for at dæmpe de spekulative valutatransaktioner. Først senere er ideen udvidet til at gælde alle finansielle transaktioner. Netop det globale aspekt er under alle omstændigheder meget afgørende for Tobinskatten, for en ikke-altomfattende Tobinskat ville sandsynligvis blot medføre, at handlen med finansielle produkter flyttede fra de beskattede til de ikke-beskattede områder.

Samtidig viser det provenu, som Kommissionen regner med at få ind, at selv om beskatningsprocenten er beskeden, vil der alligevel være tale om meget store beløb, som kan spares, hvis handlen flyttes til Tobinskattefrie områder. Det vil oven i købet let kunne lade sig gøre, da handlen med finansielle produkter som bekendt foregår på en af de mindst landegrænseafhængige markedspladser.

Man kan naturligvis spørge om, hvorfor det netop er den finansielle sektor, der skal pålægges den særskat, som Tobinskatten vitterlig er. Man må formode, at også forslagsstillerne i Kommissionen er

48

Finans november 2011

klar over den finansielle sektors afgørende økonomiske betydning, som basalt set består i at være formidlingsled med opsparere og lånere, hvis smidighed er altafgørende for vækst og jobskabelse.

Man må tillige formode, at Tobinskatten vil mindske denne smidighed, medmindre den gennemføres ens overalt. Når forslaget om Tobinskatten alligevel kommer nu, er der nok i hvert fald en væsentlig grund.

Grunden er naturligvis, at den finansielle sektor er blevet prygelknabe i forbindelse med finanskrisen. I den forbindelse er den finansielle sektor nærmest blevet udråbt til hovedbagmand bag krisen på det finansielle område, som senere slog over i realøkonomien. Samtidig er realiteterne naturligvis noget mere komplicerede.

Givetvis var der finansielle virksomheder, der (i forkert tiltro til, at fremtiden lignede fortiden) tog for store risici før finanskrisen. Det ændrer imidlertid ikke ved, at grundlaget for den finansielle krise blev lagt i USA med udstedelsen af de såkaldte subprimelån, som kun kom til verden efter et hårdt politisk pres på de politisk kontrollerede kreditinstitutioner Freddie Mac og Fannie Mae. Årsagen var et nobelt politisk ønske om, at også amerikanske lavindkomstfamilier skulle kunne eje deres egen bolig.

Konsekvensen var imidlertid et finansielt kollaps, da boligprisboblen bristede.

Den historie er imidlertid glemt. Nu huskes alene en såkaldt grådig finansiel sektor. Derfor skal den finansielle sektor have en særskat pålagt som tilbagebetaling for at være påstået årsag til den finansielle krise. Det ændrer ikke ved, at en Tobinskat alene er berettiget, hvis den er altomfattende. n

professor Peter Nedergaard Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Peter Nedergaard er samfundsforsker og professor i komparativ politik. Peter Nedergaards forskning fokuserer især på komparativ politik med særlig henblik på europæisk integration og international politisk økonomi.

Nedergaard har udgivet et væld af fagbøger og fagartikler om dansk og international politik.

Peter Nedergaard er ud­ dannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 1985.

kom på studietur til

new york

Har du en kollega, som ikke er medlem af Finansforbundet?

Og kan du overbevise ham eller hende om, at det faktisk er en ret god idé at melde sig ind?

Så kan du deltage i en konkurrence om at vinde en af otte pladser på en studietur til New York i marts 2012 med alt betalt.

Vinderne kommer blandt andet helt tæt på de institutioner og mennesker, der har deres daglige gang og virke i New Yorks Financial District.

se hvordan på www.finansforbundet.dk/newyork

det juridiske hjørne

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Duer ikke – væk!

Af Lars Dahl Gulmann, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Når prinsessen afviser bejlerne i Klods Hans med ordene ”duer ikke – væk!“, er det jo bare et eventyr.

Helt så eventyrligt er det ikke, når en arbejdsgiver vælger at afvise en medarbejder, fordi pågældende ikke lever op til forventningerne – og da slet ikke, hvis der er tale om en decideret bortvisning.

Når en medarbejder bliver bortvist, indebærer det, at medarbejderen skal forlade arbejdspladsen med det samme. Nogle gange ledsages medarbejderen sågar ud af bygningen, efter at han/hun under overvågning har fået lov at rydde deres skrivebord for private nipsgenstande. Dette opleves af mange som meget ubehageligt, da de føler, at de udstilles som svindlere og bedragere over for deres (nu tidligere) kollegaer.

Bortvisninger har også den konsekvens, at lønudbetalingen standser straks. Det vil sige, at en bortvist medarbejder får løn frem til bortvisningsdagen, hvorefter lønnen ophører.

En bortvisning er den hårdeste og mest indgribende sanktion, en arbejdsgiver kan bruge over for sine medarbejdere, og kan derfor også kun bringes i spil, når en medarbejder har groft misligholdt sit ansættelsesforhold.

Spørgsmålet er, hvad der ligger i ”groft misligholdt“.

50

Finans november 2011

Illustration: Morten Voigt

Vurderingen af, om en medarbejders adfærd kan betegnes som en grov misligholdelse og dermed berettige en bortvisning, er altid en konkret juridisk vurdering af den individuelle sag. Selvom to sager, for en umiddelbar betragtning, kan ligne hinanden så meget, at deres udfald burde være ens, behøver det ikke at være tilfældet.

Når man vurderer en sag, skal det ske med udgangspunkt i medarbejderens stilling og de krav, der måtte være til medarbejderens agtelse og opførsel (også kaldet dekorumkrav) i stillingen. For eksempel vil en sag om en kunderådgiver, der måtte have en fritidsbeskæftigelse som luksus-escortpige, blive vurderet anderledes end en sag, hvor der var tale om en bartender på en natklub, der havde tilsvarende fritidsjob.

Hvis en arbejdsgiver mener, at en medarbejder har gjort sig fortjent til en bortvisning, skal han reagere meget hurtigt. Gør han ikke det, risikerer han, at muligheden for berettiget at bortvise medarbejderen bortfalder på grund af passivitet. Det vil sige, at medarbejderen for så vidt kan betragte sig for tilgivet, hvis der ikke skrides ind over for en misligholdelse, umiddelbart efter at den er konstateret af arbejdsgiveren.

Igen er der til en vis grad tale om et elastisk

begreb, når det skal fastslås, hvornår der er indtrådt passivitet. Hvis en arbejdsgiver har behov for at undersøge et forhold nærmere, inden han skrider til bortvisning, skal han meddele medarbejderen dette for at forhindre en passivitetsindsigelse. Hvis der er tale om en forhold, der kan undersøges let og hurtigt, skal det også ske hurtigt. Går der for lang tid med undersøgelserne, kan passivitet indtræde, selvom arbejdsgiveren har meddelt, at han iværksætter undersøgelser.

Der er ikke en fast tidsgrænse for, hvornår passivitet indtræder, mens retspraksis tyder på, at en betænkningstid på mere end tre-fire dage kan være problematisk for arbejdsgiveren, afhængig af omstændighederne.

Hvad sker der, hvis det viser sig, at en bortvisning ikke er berettiget – altså, at der ikke var tale om en grov misligholdelse?

Hvis en bortvisning viser sig at være uberettiget, vil medarbejderen have krav på erstatning, som svarer til lønnen, som medarbejderen ville have været berettiget til, hvis han var blevet opsagt i stedet for bortvist.

Hvis det viser sig, at begrundelsen for bortvisningen end ikke kunne være saglig begrundelse for en almindelig opsigelse, kan medarbejderen derudover

Hvis en arbejdsgiver mener, at en med­

arbejder har gjort sig fortjent til en bort­ visning, skal han reagere meget hurtigt.

Gør han ikke det, risikerer han, at muligheden for berettiget at bortvise medarbejderen bortfalder på grund af passivitet“

? ? Pålagt at udføre overarbejde Sidste onsdag beordrede min arbejdsgiver min afdeling at udføre overarbejde fra klokken 16.00 til klokken 20.00.

Eftersom mine børn skulle hentes i børnehaven klokken 16.30, var dette problematisk for mig. Heldigvis lykkedes det mig at få min søster til at hente mine børn. Jeg har dog efterfølgende tænkt på, om arbejdsgiveren kan beordre overarbejde med så kort varsel.

Med venlig hilsen Line Svendsen

rejse krav om godtgørelse for usaglig opsigelse. Afhængig af alder og anciennitet – og begrundelsen for bortvisningen – kan en sådan godtgørelse udgøre op til seks måneders løn.

Vores råd: Hvis man som medlem af Finansforbundet oplever at blive bortvist, skal man straks kontakte sin tillidsmand, kreds eller Finansforbundets sekretariat for at få vurderet bortvisningen. Man skal være op-

mærksom på, at fristen for videreførelse af en sag om en bortvisning er 4 uger, fra den er modtaget. Overskrides fristen, kan Finansforbundet ikke videreføre sagen over for Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Derudover skal man straks kontakte sin a-kasse og sit lokale jobcenter for at melde sig ledig, da man tidligst kan være dagpengeberettiget fra dette tidspunkt. n

Svar Som funktionæransat er man som udgangspunkt forpligtet til at udføre pålagt overarbejde. Generelt kan der siges, at jo mere nødvendigt det er for arbejdsgiveren, at overarbejdet udføres, desto stærkere personlige grunde skal der til for at afvise at påtage sig arbejdet. Er det modsat unødvendigt, at arbejdet udføres uden for normal arbejdstid, vil vægringen ikke kunne karakteriseres som en misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Som funktionær er det muligt at vægre sig overarbejde, som er varslet med så kort varsel, hvis funktionæren af personlige grunde er ude af stand til at være på arbejde. Det indebærer, at navnlig i situationer, hvor der gives et meget kort varsel, vil funktionæren, for eksempel fordi der ikke kan arrangeres børnepasning, kunne vægre sig mod at udføre arbejdet.

Eftersom din arbejdsgiver først varslede overarbejdet samme dag, er det Finansforbundets vurdering, at du ikke var nødt til at udføre arbejdet. Det kræver en konkret begrundelse, hvis man ikke er i stand til at udføre beordret overarbejde. Du har en konkret begrundelse, og du kunne således godt have afvist at udføre arbejdet, hvis du ikke havde været i stand til at finde en babysitter.

Venlig hilsen Nimra Khilji, juridisk konsulent

Finans november 2011

51

a jour Hvem skal være din anfører?

De fleste arbejdspladser i finanssektoren vælger tillidsmænd og arbejdsmiljørepræsentanter i den kommende tid. Husk også at få valgt nogle gode repræsentanter på din arbejdsplads. Læs mere om tillidsmandsvalget, og se video med nuværende tillidsmænd på finansforbundet.dk/tillidsmandsvalg.

meddelelser nyheder servicetilbud

Stadig chance for at vinde en tur til New York De fire første vindere af Finansforbundets store konkurrence om otte studieturspladser til New York er fundet, men der er stadig mulighed for at vinde en af de fire sidste pladser. Alt, du skal gøre, er at tage fat i en kollega, som ikke er medlem af Finansforbundet, og overbevise ham eller hende om, at det faktisk er en god idé at melde sig ind. Så deltager du i lodtrækningen om en af fire pladser på en firedages studietur til New York fra den 27. marts til den 30. marts 2012 med alt betalt. Her kan du blandt andet komme helt tæt på de institutioner og mennesker, der har deres daglige gang og virke i New Yorks Financial District. Se hvordan på www. finansforbundet.dk/newyork. Her kan du også få nogle af de gode argumenter for medlemskab, som du måske ikke altid lige tænker over. Konkurrencen afsluttes fredag den 2. december, og vinderne bliver udtrukket mandag den 5. december.

52

Finans november 2011

Mod et bæredygtigt Europa

Stor interesse for medlemsmøder

Den økonomiske krise var højt på dagsordenen på UNI Europas konference i Toulouse den 3.-4. oktober. Det stod klart for de omkring 700 deltagere på konferencen, at Europa står ved en korsvej: Europæisk sammenbrud eller mere europæisk statsdannelse. En bæredygtig fremtid eller et ”race to the bottom”, som Finansforbundet formulerede det fra talerstolen.

Konferencen samlede under sloganet ”Union, vision, action” omkring 700 deltagere fra 35 europæiske lande fra 168 fagforeninger i servicesektoren.

Konferencen vedtog et handlekraftigt politisk program for de næste fire år:

Omkring 2.600 medlemmer af Finansforbundet har tilmeldt sig til de 12 møder ”Tilbage til fremtiden” over hele landet, hvor forbundets formandskab giver et indblik i fremtidens finanssektor, påvirkningerne på din arbejdsplads og perspektiverne for den kommende overenskomst.

De fleste møder er i læsende stund afholdt. Sidste chance for at deltage i et arrangement, som også indeholder en god bid mad, hyggeligt samvær med kolleger og underholdning ved enten Lars Hjortshøj eller Lasse Rimmer, er mandag den 7. november i enten Slagelse eller Roskilde.

› › ›

For en bæredygtig vækst, som alle får del i F or stabile og bæredygtige arbejdspladser uden social dumping For samarbejde.

UNI Europa, der repræsenterer syv millioner medlemmer, valgte Frank Bsirske, Ver.di/Tyskland, til præsident. Oliver Röethig blev valgt til regional sekretær for UNI Europa.

Læs mere på finansforbundet.dk/ medlemsmøder2011.

12. JANUAR … serverer vi finansnyheder til din morgenkaffe

Vi er ved at lægge sidste hånd på vores nye hjemmeside, hvor du bl.a. kan få dagens presseklip allerede fra kl. 6 om morgenen.

På det nye finansforbundet.dk bliver det endnu nemmere at få adgang til Finansforbundets ydelser og medlemsfordele

online. Uanset om du skal have styrket dine karrieremuligheder, tjekke arrangementskalenderen, have råd om løn eller vil gøre din mening gældende, er hjælpen lige ved hånden – døgnet rundt. Vi glæder os til at se dig d. 12. januar på www. finansforbundet.dk

arrangementer for seniorer Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Seniorgruppe: Region Syddanmark – Ribe

Julefrokost

Vi mødes også i år i Skads Forsamlingshus til julekomsammen med hyggeligt samvær og underholdning ved Syvkanten.

Tid: Torsdag den 1. december kl. 12.30 (indtil kl. 16.30).

Sted: Skads Forsamlingshus, Skads Byvej 54, 6705 Esbjerg Ø.

Pris: 225 kr. for medlemmer og 275 kr. for ledsagere.

Drikkevarer for egen regning.

Kontonr: 6266 790 293, reg.nr. 2430, Nordea.

Frist: Onsdag den 23. november.

Tilmelding: J ens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe, men helst på mail.

E-mail: finansribe@hotmail.dk (Bemærk NY mailadresse).

Bemærkninger: Husk at tilmelde, før du betaler.

Arrangementer i 2012

Reserver allerede nu følgende datoer: 7. juni: Forårstur.

6. september: Efterårstur.

4. december: Julefrokost.

Yderligere information vil blive annonceret senere.

Seniorgruppe: Region Nordjylland

Julefrokost

Der vil blive holdt en koncert med kendte kunstnere, inden der serveres buffet med den traditionelle julefrokost.

For at tilfredsstille et ønske fra flere medlemmer vil der blive mulighed for at reservere bord. Reserveringen sker ved at sende en mail med oplysning om antal personer og navne, og der vil efterfølgende blive sendt en bekræftelse med oplysning om bordnummer. Der vil naturligvis også være plads til dem, der ikke reserverer på forhånd.

Sidste frist for bordbestilling er den 28. november.

Tid: Torsdag den 1. december.

Sted: Papegøjeburet, Aalborg Kongres & Kultur Center, Europaplads 2, Aalborg.

Fra kl. 10.00 vil der kunne købes kaffe, øl og vand inden koncerten, der begynder kl. 11.00.

Der serveres julebuffet fra kl. 12.30.

Pris: 125 kr. pr. person.

Drikkevarer er for egen regning.

Kontonr: 9002-456 54 45192.

Frist: Torsdag den 17. november – der kan max. deltage 240 personer.

Tilmelding: Ved indbetaling til konto eller ved frem­ sendelse af check.

E-mail: finans.nord@gmail.com.

Bemærkninger: Betaling ved check sendes til Hanne Hvide­gaard, Gl. Hvidegaard, Hvidegaards Ager 5, 9800 Hjørring. Afbud kan ske til Hanne Hvidegaard, tlf. 98 91 10 25 eller 29 79 69 29, og I skal melde afbud, hvis I bliver forhindret, så pladsen kan tildeles en anden.

Seniorgruppe: Region Hovedstaden – Bornholm

Julefrokost

Julefrokost på Restaurant Bassings/Bokulhus inkl. 2 genstande og kaffe.

Tid: Torsdag den 24. november kl. 13.

Sted: Restaurant Bassings ved Bokulhus, Bokulvej 4, 3760 Gudhjem.

Pris: Medlemmer: gratis, ledsagere: 300 kr.

Kontonr: 0650-4374 119 104.

Frist: Den 16. november.

Tilmelding: Leif Petersen; Østergade 22, Rønne, tlf. 56 95 90 60 eller 30 42 90 54, E-mail: leif.leif.petersen@gmail.com.

Bemærkninger: I 2012 overvejes arrangementer med besøg på Pastariget – Bornholms Museum – Christiansø.

Seniorgruppe: Region Hovedstaden

Julefrokost

Tidligere medlem af Europa-Parlamentet Freddy Blak kommer med sit foredrag ”Mennesker jeg har mødt i EU fra Willy Brandt til Nelson Mandela”. Bagefter er der julebuffet med l øl/sodavand, og vi slutter af med en kop kaffe.

Tid: Den 24. november kl. 10.30.

Sted: Brøndby Hallens restaurant. Bus 500E til døren.

Pris: 150,00 kr. Husk at anføre medlemsnr. Dette står i adressen på bladet.

Kontonr: 1551-2561400213.

Frist: Den 17. november.

Tilmelding: K aj Hilker Nielsen, Platanhaven 39, 2600 Glostrup, e-mail: kaj0709@gmail.com.

Seniorgruppe: Region Sjælland

Julefrokost

Tag med til julefrokost på Osted Kro. Der er gode busforbindelser fra Roskilde og Solrød Station til Osted.

Tid: Torsdag den 24. november kl. 12.

Sted: Osted Kro, Hovedvejen 151 b, Osted, 4320 Lejre.

Pris: Medlemmer: 100 kr., ledsagere: 300 kr.

Kontonr: Reg. 3191, konto 3191551273.

Frist: Lørdag den 12. november.

Tilmelding: E ivid Falshøj, Bakkehusene 16, 4174 Jystrup, tlf. 46 32 08 26, e-mail: eifa@privat.dk.

Bemærkninger: Husk ved tilmelding at opgive navn, adresse, tlf.nr. og medlemsnummer.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Region Syddanmark - Ribe Julefrokost, 23. november Seniorgruppen Region Nordjylland Julefrokost, 1. december

Seniorgruppen Region Sjælland Julefrokost, 24. november

Seniorgruppe Region Hovedstaden Julefrokost, 24. november – i Brøndby

Seniorgruppe Region Hovedstaden - Bornholm Julefrokost, 24. november

Seniorgruppen Region Syddanmark - Sønderjylland Julefrokost, 29. november

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

54

Finans november 2011

Antal deltagere:

Stiger på i:

Seniorgruppen Region Syddanmark - Vejle Foredrag og julefrokost, 23. november Seniorgruppen Region Midtjylland – Ringkøbing Julearrangement, 24. november Julekoncert, 15. december

Seniorgruppe: Region Syddanmark – Sønderjylland

Seniorgruppe: Region Syddanmark – Fyn

Før-julemøde

Julefrokost

Lidt utraditionel, men spændende julefrokost på Ballebro Færgekro. Der er underholdning med Doris Sommerlund.

Tid: Tirsdag den 29. november.

Busafgang:

Kl. 11: Haderslev, HHP

Kl. 11.35: Aabenraa, Madevej

Kl. 11: Kruså p-plads ved bankohal

Kl. 11.20: Gråsten Banegård

Kl. 11.40: Sønderborg kirkeplads Pris: 250 kr.

Kontonr: Kontant betaling.

Frist: 14. november.

Tilmelding: Bent Hach, Tyttebærvej 4, 6430 Nordborg, E-mail: benthach@sport.dk.

Seniorgruppe: Region Syddanmark – Vejle

Foredrag og julefrokost

Foredrag ved kaptajnløjtnant Boye med titlen: ”Hvorfor Stevnsfortet, dagligdag på Stevnsfortet, Stevnsfortet i dag”. Derefter julefrokost med overraskelser.

Tid: Den 23. november kl. 10.30.

Sted: Der er kaffe på kanden fra kl. 9.30 i DGIhuset, Vestre Engvej, 7100 Vejle.

Pris: 50 kr. for medlemmer, 250 kr. for ledsagere.

Kontonr: 9402 4800340373.

Frist: Den 16. november.

Tilmelding: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, e-mail: lissyhansen@dlgpost.dk.

Bemærkninger: Beløbet bedes indbetalt på ovennævnte konto med angivelse af navn eller fremsendt i check med tilmeldelsesblanket.

tilbud til unge

Så er det igen tid til vor årlige julekomsammen, som afholdes på Næsbyhoved Skov.

Vi begynder med kaffe og kringle. Derefter får vi besøg af guldsmed Claus Antonsen. Claus Antonsens familie har haft guldsmedeforretning i Odense siden 1910. Guld- og Sølvsmedien har udført adskillige officielle opgaver, blandt andet Odense Kommunes borgmesterkæde, og hver påske lægger Claus Antonsen et guldæg! Vi kan glæde os til et par spændende timer.

Derefter er vi stolte af at kunne præsentere en musikalsk oplevelse. Den norske operasanger Dag Waade kommer og underholder med melodier fra forskellige musicals.

Dag Waade bliver akkompagneret af sin søn, pianisten Daniel Waade.

Ca. kl. 13 nyder vi Næsbyhoved Skovs dejlige julebuffet med et glas vin, øl eller vand.

Derefter slutter dagens program.

Tid: Fredag den 25. november kl. 9.30.

Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense.

Pris: Medlemmer 100 kr., ledsagere (fælles bopæl) 250 kr.

Kontonr: Beløbet indsættes på konto 2376 5495887725 i Nordea, med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer.

Frist: Tirsdag den 22. november.

Tilmelding: L is Larsen, 66 16 14 13 – Poul Andresen, 65 94 26 44 – J.E. Jørgensen, 66 16 44 84 – H. Weber Jeppesen, 65 97 43 25 – Carl Ove Olsen, 66 11 81 58 – Georg Juel, 22 11 78 25.

E-mail: georg@sydfynsmail.dk.

Seniorgruppe: Region Midtjylland – Ringkøbing

Julearrangement

Der inviteres til julebuffet og underholdning, som er en overraskelse.

Tid: Den 24. november kl. 12.

Sted: Holstebro Golfklub, Brandsbjergvej 4, 7570 Vemb.

Pris: Medlemmer gratis.

Frist: 14. november.

Tilmelding: P eder Arberg, tlf. 97 42 86 56, mobil 61 27 86 56, e-mail: arberg@privat.dk.

Telefontilmelding mellem kl. 9 og 10.

Julekoncert

Julekoncert i Herning Kongrescenter med Stig Rossen og gæstesolist Anna David.

Tid: 15. december Sted: Vi mødes på Mad Donna, Østergade 30, 7400 Herning kl.18, hvor vi spiser en 2 retters menu. Kl. 20 starter koncerten.

Pris: Gratis kun for medlemmer Frist: 16. november Tilmelding: B odil Schjelde, tlf: 97191534, mobil 25525534 E-mail: bsc@energimail.dk Bemærkninger: På grund af et begrænset antal billetter er det først til mølle.

< 35 år

Smalltalk Som arbejdSredSkab Workshop for unge hvor og hvornår onsdag d. 9. november, kbh. onsdag d. 16. november, aalborg tirsdag d. 22. november, aarhus onsdag d. 23. november, Vejle

Workshoppen starter kl. 17.00 og slutter kl. 20.30.

Vi byder på en sandwich undervejs. arrangementet er gratis og kun for medlemmer af Finansforbundet.

Tilmelding er nødvendig og skal ske senest 5 hverdage før arrangementet på www.finansforbundet.dk/ung

Finansjob

Et godt cv er guld værd Når mange kæmper om at få det fede job, der er slået op, kan små marginaler afgøre, om du er blandt dem, der kommer i betragtning til det. Her kan et godt udformet cv, som du vedlægger din ansøgning, være guld værd. ”På mange rekrutteringsbureauer skimmer man cv’et, før man læser ansøgningen, og sorterer allerede kandidaterne her for at spare tid, når der er mange hundrede ansøgninger. Derfor er det vigtigt at udarbejde et cv, som er målrettet det job, du søger, som er overskueligt – to A4-sider er nok – og som er velformuleret“, siger Kristine Blom-Hoffbeck, konsulent i Finansforbundets Job- og Karrierecenter.

Hun og kollegerne i Job- og Karrierecentret yder gratis rådgivning om jobsøgning til medlemmer af Finansforbundet. Her følger en guide til udarbejdelse af et cv, som Kristine Blom-Hoffbeck anbefaler det, velvidende at der også findes andre måder at lave cv’er på.

De fleste cv’er er kronologiske, men i nogle tilfælde – for eksempel for yngre ansøgere, som ikke har meget arbejdserfaring – kan et kompetence-cv, hvor der lægges meget stor vægt på kompetencer, være en god idé.

Som ung kan det være frustrerende ikke at have en masse års erfaring på bagen, som kan formuleres i et cv. I kompetence-cv’et kan man komme om ved det ved at fokusere på, hvad opgaver og andre småerfaringer har givet af kompetencer, som man sagtens kan bruge i et job, som man ikke har erfaring med.

Et godt kronologisk cv kan ifølge Kristine BlomHoffbeck bestå af otte afsnit:

1. Personlige informationer Navn, adresse, tlf., e-mail, født, civilstand.

2. Resumé/kernekompetencer Dette afsnit er det vigtigste i dit cv. Her skal du i stikord eller hele sætninger beskrive, hvad du er 56

Finans november 2011

særlig god til – for eksempel projektledelse eller strategiarbejde. Men afsnittet bør ikke fylde mere end fire-seks linjer.

3. Erhvervserfaring Nævn dine tidligere job med det seneste først, og hvis du har meget erhvervserfaring, så udelad ­studiejobbet som postarbejder, hvis ikke det er relevant i forhold til det job, du søger.

4. Uddannelse Nævn dine uddannelser med den seneste først.

Eventuelt kan afsnittet her placeres før afsnittet om erhvervserfaring.

5. Andet – for eksempel kurser, bestyrelsesarbejde eller udlandsophold, der kvalificerer dig til det job, du søger.

6. Sprog Her kan det være en fordel at differentiere dine sprogkundskaber. For eksempel: Engelsk: flydende i skrift og tale, Tysk: kendskab til, Svensk: kan læse og forstå.

7. It Differentier også her. Nøjs ikke med at skrive superbruger i Office-pakken, men nævn, at du mestrer PowerPoint, Excel og så videre.

8. Fritid Her bør man højst skrive en-to linjer, og undlad at skrive, at du kan lide at gå en tur i naturen, at løbe og at læse bøger. Det skriver næsten alle. En god formulering kunne være: ”Forsøger at læse nogle krimier, men ender ofte med at se dem i biografen“. Den formulering bidrager med noget til dit cv, fordi den ikke blot fortæller om din fritid, men også om dig: At du

har humor og selvironi. Og den skaber identifikation hos den, der læser, fordi de fleste af os kender til forskel mellem drømme og realiteter. ”Det kan tage noget tid at lave et godt cv, men tiden er godt givet ud. Hvis du synes, det er svært, så spørg om hjælp i dit netværk, lån en skabelon, eller lær af, hvordan andre – og gerne de dygtigste – gør“, siger Kristine Blom-Hoffbeck./ CJO Dette er anden artikel i Finansjobs serie om, hvordan du lykkes med at få det gode job. Første artikel, ”Tættere på drømmejobbet“, på side 64 i Finans nummer 9, oktober, handlede om personlig branding. I næste nummer kan du læse om den skriftlige ansøgning.

FEM gode råd om dit cv 1. Vær unik. Cv’et er mere neutralt end ansøgningen, men tænk alligevel over, hvordan du kan skille dig ud i bunken. Lav en enkel, farvet bjælke i toppen, lav en ramme. Men undgå vilde farver, symboler eller skrifttyper. Det er ladet med for mange ­mulige tolkninger.

2. Gør det let for modtageren at overskue, hvilke fortræffeligheder du repræsenterer: Tænk derfor i overskuelighed og struktur.

3. Vær selektiv – hvad skal modtageren vide af det meget, du kan? Giv plads til det relevante, og ryd ud i erfaringer/skoler, som ikke er vigtige for den, der læser.

4. Det er vigtigt – uanset cv-type – at du fremhæver dine kernekompetencer. Det er ikke nok at vide, hvad du har lavet, men fremhæv også, hvilke resultater du har skabt med det, og kernekompetencer, du har gjort brug af, som din nye arbejdsplads vil kunne have glæde af.

5. Skriv aldrig noget, som du ikke kan redegøre for. Og lyv aldrig. Men øv dig også lidt på at lade de små erfaringer folde ud. Vi har i jantelovens ophavsland en tendens til at tale vores erfaringer ned.

Spørger man danskerne, om de foretrækker en kvindelig eller en mandlig chef, er svaret i høj grad, at det ikke gør nogen forskel.

30 procent erklærer sig enige i, at de helst vil have en mandlig leder, mens kun 22 procent helst ser en kvinde ved styrepinden. Det viser en ny undersøgelse blandt lønmodtagere i 29 lande foretaget for Randstad, et internationalt vikar- og rekrutteringsbureau med oprindelse i Holland, som epn.dk refererer.

Til sammenligning svarer 71 procent af kinesiske ansatte, at de foretrækker en mandlig chef, hvilket placerer Kina øverst på listen over lande, der ønsker en mandlig chef. Spanien er det land, hvor flest ønsker en kvindelig chef. Her svarede 43 procent, at de foretrak en kvindelig leder frem for en mandlig.

Et godt udseende kan give bagslag Kvinder, som ser godt ud, bør ikke sætte et foto af sig selv på deres cv, når de søger job. De bliver nemlig kaldt til færre samtaler end dem, der ser mindre godt ud.

Det viser et israelsk forskningsprojekt, skriver Berlingske Business med henvisning til det britiske website People Management.

Forskerne sendte 5.300 cv’er til 2.650 ledige stillinger – to til hver stilling. Begge cv’er var med billede – det ene med en smuk kvinde eller mand. Det andet med en mere almindeligt udseende mand eller kvinde.

Mens de smukke mænd blev kaldt oftere til samtale end de andre, var de smukke kvinder dem, der blev indkaldt til færrest samtaler. Ifølge forskerne bag kan årsagen være, at det oftest er kvinder, der behandler jobansøgningerne og indkalder til samtaler.

Mobning på jobbet er udbredt Næsten hver anden kender en kollega eller leder, som har været offer for mobning, viser en undersøgelse, som foreningen PID (Personalechefer i Danmark) har foretaget.

Kun 29 procent af virksomhederne i Danmark har en mobbepolitik i dag, og det er for lidt, mener foreningen af personalechefer.

Flest kvinder forlader sektoren Finanskrisen har på to år reduceret antallet af ansatte med 2.646 – svarende til 5,4 procent. Og det er især kvinderne, pengeinstitutterne holder døren for, når de skal skære ned i antallet af medarbejdere ved afskedigelser eller ved naturlig afgang. Der er blevet næsten 2.000 færre.

Der er sket et fald fra 25.898 kvinder til 23.975 – svarende til 7,4 procent.

Dørene har været langt mindre i brug over for de mandlige medarbejdere. Her er antallet faldet med 721 til 22.051 – et fald på 3,2 procent.

Tendensen er den samme i alle nordiske lande. Det viser den netop udkomne Nordisk Bankstatistik 2010, som FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) har publiceret i samarbejde med de finansielle arbejdsgiverforeninger fra de øvrige nordiske lande.

Der er dog stadig en svag overvægt af kvinder blandt de finansansatte. 52,1 procent af de ansatte i Danmark er kvinder. Det er den laveste andel af kvinder i Norden. Finland topper med hele 74,3 procent efterfulgt af Island med 65,1./ JSI

www.finansjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

Chefens køn er ikke så vigtigt

eR du På Rette sPoR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Pia Hansen på 3266 1374 ph@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

Finans november 2011

57

årSmøde 2011

it-klubben er mit job på vej til indien? kom til it-klubbens årsmøde og deltag i debatten om globalisering & outsourcing i den finansielle sektor.

Som it-medarbejder i den finansielle sektor oplever man den globale arbejdsdeling i mange forskellige sammenhænge: Samarbejdspartnere, kunder såvel som kollegaer kommer i stigende grad fra forskellige verdenshjørner!

• Og hvordan kan Finansforbundet bedst muligt understøtte vores medlemmer i forhold til at håndtere globaliseringens mange nye muligheder og udfordringer?

Få svarene og deltag i debatten, når it-klubben afholder eftermiddagsårsmøder med fokus på globalisering & outsourcing i den finansielle sektor!

det giver nye muligheder for forretningsudvikling i sektoren, og det giver nye muligheder for personlig udvikling for den enkelte medarbejder. men samtidig stiller det også nye krav til den enkelte virksomhed og den enkelte medarbejder. og vi ved, at mange oplever en stigende frygt for, hvorvidt deres job på sigt kan erstattes af outsourcede arbejdspladser i lavtlønslande.

• Men i hvilke sammenhænge spiller globalisering og outsourcing egentlig en rolle i den finansielle sektor i dag – og hvilket omfang har det?

it -klubben inviterer nu alle Finansforbundets medlemmer til to spændende eftermiddagsårsmøder, hvor vi retter fokus på globalisering & outsourcing i den finansielle sektor.

på møderne vil it-klubbens formand Frank Asger olsen samtidig berette om året der gik og året der kommer hos itklubben.

der afholdes årsmøder mandag den 21. november hos Finansforbundet i københavn og tirsdag den 22. november hos bankdata i Fredericia.

Læs mere og tilmeld dig på IT-klubbens hjemmeside www.finansforbundet.dk/it

“Søg job hos os, hvis du også tænker på mere end penge”

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Vi er en bank med en sund økonomi, en god kundevækst og en meget høj kundetilfredshed.

Som medarbejder kan vi tilbyde dig et sundt og udviklende arbejdsmiljø, hvor det er let at få indflydelse. Vi søger derfor medarbejdere, der har fokus på mennesker, værdier og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller send os en uopfordret ansøgning.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

FSP Pension er med dig i alle livets faser

Kan man elske nogen for pengenes skyld?

Vi tror på, at forhold skal passes og plejes gennem årene. Med FSP Pension får du et partnerskab, der bygger på fornuft og frihed. Hos os kan du altid få råd og tilpasse din pension til dit liv og dine behov, når det gælder opsparing, investering og sikkerhed.

Sig ja – til et fornuftægteskab med os.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk