Magasinet Finans nr. 10/2012 by Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. 10, 2012

Under Pres Stress, arbejdspres og frygt for fyring plager fortsat mange finansansatte i hverdagen LĂŚs side 10

VElKommEN Torsdag den 8. november: ■ odense kl. 13.00 ■ Aarhus kl. 18.00 Fredag den 9. november: ■ Aalborg kl. 9.00 ■ København kl. 17.00

Kom til premiere på SKAGENs helt nye globale aktiefond Den 8. og 9. november afholder vi fire eksklusive møder, hvor vi præsenterer vores første nye aktiefond i 10 år – ejendomsfonden SKAGEN m². Med SKAGEN m² inviterer vi dig til at investere i børsnoterede ejendomsselskaber over hele verden sammen med os. På lang sigt udvikler ejendomsmarkedet sig anderledes end aktier og obligationer. Derfor kan SKAGEN m2 være et godt supplement til at skabe bedst muligt risikojusteret afkast i din portefølje. Så er du interesseret i et solidt fundament for dine investeringer, så kom og mød vores porteføljeforvalter Peter Almström, og hør om dine muligheder som investor. Få mere information og tilmeld dig ved at ringe til os på 7010 4001, eller send en e-mail til kundeservice@skagenfondene.dk Bemærk, at der er begrænset antal pladser!

Kunsten at anvende sund fornuft

m²

indhold

10 Skruen er stadig strammet Mere end hver tredje føler sig stresset, hver tredje er bekymret for at

den store it-flytning kom i hus

blive arbejdsløs, og 30 procent oplyser, at de ofte eller meget ofte er nødt til at arbejde over

14 Fem partiers syn på bankerne Erhvervsordførere svarer på seks væsentlige spørgsmål, der påvirker

rammerne og arbejdsvilkårene for de ansatte i finanssektoren

18 Den store it-flytning kom i hus 600 medarbejdere arbejdede på højtryk i weekenden 12. – 14. oktober

med at flytte millioner af dokumenter og milliarder af posteringer fra Jyske Bank over på Bankdatas nye it-platform

20 Forrådt af ledelsen Fem banker har udleveret dokumenter med navne på over 10.000 af

deres schweiziske medarbejdere til USA i håb om at få reduceret en forventet milliardbøde for medvirken til skattesvindel

24 Tema: Pension Der er røre i pensionsbranchen. Antallet af selskaber vil mindskes fra 84

til under 10 frem mod 2025, vurderer en direktør

34 EU-forslag vil splitte Nordea og Danske Bank op Ikke alene vil en rapport fra EU-Kommissionens Liikanen-udvalg splitte

vores to største banker op. Bankernes kerne af boligudlån skal også være dyrere.

38 En fyring er som en skilsmisse På de fleste moderne arbejdspladser forventes medarbejdere og ledere at

tema: pension

engagere sig følelsesmæssigt i deres arbejde i en grad, så det ligner et kærlighedsforhold – og derfor kommer der også en skilsmisse.

det faste

fyring er som en skilsmissse

4-8 7 32-33 41 42-43 44-45 46-47 48-49

Nyheder Leder Globalt Feriehuse Det juridiske hjørne Finansforbundet FOKUS Arrangementer for seniorer Finansjob – nyt om job og karriere

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 10 2012. Næste nummer fredag 30. november • Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk • Mads Due Anker (DJ), mda@finansforbundet.dk • Mette Tolling mto@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 11. november. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.456 i perioden 1. januar-30. juni 2012 • Design Katrine Kruckow og Hans Munk • Tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium.

Finans november 2012

Nyheder ”Vi er nu nået til et punkt i krisen, hvor det er sværere at vurdere, om en bank kan overleve. Derfor kommer de nu ind i et forløb, hvor de kan forsøge at arbejde sig ud af problemerne. Men det kan indebære, at vi stiller krav om ændringer i organisation og ledelse”. Ulrik Nødgaard, direktør i Finanstilsynet, til Berlingske Business

Finansansatte i stor slutspurt om efterløn Den 6. september havde 10.818 af de 25.220 medlemmer i ordningen (svarende til 43 procent) takket ja til tilbuddet om at få deres efterlønspenge udbetalt. Men da det endelige resultat blev gjort op 25 dage senere, hvor fristen for at få pengene udbetalt skattefrit udløb, havde yderligere 2.358 medlemmer besluttet sig for at få deres efterlønspenge udbetalt. Samlet fik 52 procent (13.176 medlemmer) deres penge udbetalt. ”Når forholdsvis mange først besluttede sig i de sidste uger, kan det hænge sammen med, at det er et svært valg at træffe. Der kan både være gode argumenter for at få sine penge udbetalt her og nu og for at blive i ordningen”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen, til Nyhedsbrevet Finans.

Verdens bedste pensionssystem Når danskerne vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og lader sig pensionere, så kan de regne med at blive grebet af et system i absolut verdensklasse. Det viser en analyse af pensionssystemerne i 18 lande, som er lavet i et samarbejde mellem Det Australske Center for Finansielle Studier og den globale pensionsrådgivningsvirksomhed Mercer. Konklusionen overrasker ikke Peter Løchte Jørgensen, professor i finansiering med speciale i pension ved Aarhus Universitet: ”Vi har et godt, veludviklet pensionssystem. Ikke nødvendigvis perfekt, men der lyttes til, hvad vi gør i Danmark, når jeg kommer rundt i verden i forskerkredse. Mange anser Danmark som et foregangsland på pensionsområdet”, siger han til Berlingske Business. Læs mere om pension side 24-30

Finans november 2012

Bankrådgiveres troværdighed er middel Bankrådgivere er mere troværdige end faggrupper som journalister, spindoktorer, politikere, bilforhandlere og taxachauffører, men til gengæld halter de noget efter faggrupper som sygeplejersker, læger, politifolk og skolelærere. Det viser en rundspørge blandt 1.021 danskere, som Epinion har foretaget for Radius Kommunikation. Blandt de 21 faggrupper i undersøgelsen er bankrådgivere placeret på en 15.-plads med scoren 3,01 på skalaen 1-5, hvor fem er bedst. Det svarer til medium troværdighed. Øverst ligger sygeplejersker med en score på 4,03, mens spindoktorer ligger i bunden med 2,25.

nyheder

Over 1.000 fyringer i Danske Bank siden 2009 Onsdag den 24. oktober blev 300 ansatte i Danske Bank afskediget. ”Det er et enormt slag for de afskedigede, og det vil have store konsekvenser for de tilbageværende medarbejdere, som i forvejen er hårdt pressede”, siger Finansforbundets formand Kent Petersen Foto: Jakob Mark

Onsdag den 24. oktober gennemførte Danske Bank sin tredje store afskedigelsesrunde på mindre end fire år, da 300 medarbejdere – primært servicerådgivere i filialerne – blev præsenteret for en fyreseddel. Tidligere har man i februar 2009 og august 2009 fyret henholdsvis 350 og 220 medarbejdere i et hug, og da man i årets første nu måneder drypvist har skilt sig af med 166 ansatte, kan det konstateres, at Danmarks største bank har sagt farvel til over 1.000 medarbejdere. Massefyringen den 24. oktober begrundes af Danske Bank med, at man lukker kassen i 131 filialer landet over, som fremover bliver rene rådgivningsfilialer. Ifølge Danske Bank er antallet af transaktioner ved kassen i bankens filialer faldet med 48 procent siden 2009 – blandt andet på grund af at kunderne flittigt bruger elektroniske løsninger som netbank via pc og smartphone. De mange fyringer møder ikke forståelse hos Finansforbundet. ”Det er meget trist, at banken nu griber til massefyringer, og det er meget svært at se, at det er det, Danske Bank har brug for. Det er et enormt slag for de afskedigede, og det vil have store konsekvenser for de tilbageværende medarbejdere i banken, som i forvejen er hårdt pressede”, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet og fortsætter: ”Det siger næsten sig selv at man ikke bare lige kan fjerne så mange ansatte, uden at det kommer til at kunne mærkes for alvor. Det kommer selvfølgelig til at gå ud over medarbejderne, men kunderne vil også kunne mærke konsekvenserne. Og det er temmelig frustrerende at følge samfundsdebatten om krav til rådgivningen og ordentlighed i sektoren, mens en af de absolut største virksomheder svarer med en så massiv fyringsrunde af de medarbejdere, der jo netop skal være med til at skabe og sikre kvaliteten. Det hænger simpelthen ikke sammen”. Arbejdspresset i banken er i forvejen voldsomt, og Finansforbundet og Danske Kreds havde gerne set en omplacering af medarbejderne. "I stedet for at afskedige et så stort antal medarbejdere kunne man have brugt nogle af dem i bemandingen andre steder i koncernen. Mange steder har man et voldsomt stort arbejdspres, og det kunne nogle ekstra hænder i bemandingen have afhjulpet”, siger Steen Lund

Afskedigelserne rammer især filialerne i danske bank.

Olsen, formand for Danske Kreds. Finansforbundets beredskab af dygtige jurister, arbejdsmarkedskonsulenter, socialrådgivere og a-kassekonsulenter, der i de seneste år har formået at hjælpe mange afskedigede medarbejdere videre til andre job i sektoren eller til beskæftigelse i andre brancher, er nu i aktion. Alle berørte medlemmer ved massefyringen er inviteret til informationsmøder i de første to uger af november. / CJO

Næsten1.200 fyringer i 2012 Siden 1. januar er 1.194 medarbejdere blevet afskediget, viser en opgørelse fra Finansforbundet pr. 24. oktober, som er baseret på indberetninger fra tillidsmænd på arbejdspladserne. Danske Bank har fyret næsten 500 medarbejdere, IBM 170, Nykredit 125 og Nordea 50. De 1.194 afskedigelser er fordelt på 22 virksomheder.

Finans november 2012

nyheder

Hver 10. bank i Norden væk på fire år Konsolidering og pengeinstitutter, der må dreje nøglen om som følge af finanskrisen, hører ikke kun Danmark til. Ifølge den seneste Nordiske Bankstatistik for 2011, som FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) har offentliggjort for nylig, er det også et hyppigt forekommende billede i Sverige, Norge, Finland og Island. Fra 2008 til 2011er antallet af pengeinstitutter reduceret med knap ti procent fra 772 til 705. I Island er 20 pengeinstitutter blevet til 15 (en reduktion på 25 procent), mens antallet af danske pengeinstitutter er faldet fra 150 til 127 (en reduktion på 15 procent). Island og Danmark har også mistet relativt flest filialer i perioden 2008-2011. Island havde ved udgangen af 2011 115 filialer, hvilket er 37 færre (svarende til 24 procent) end i 2008. I Danmark er antallet af filialer reduceret med 385 – fra 1.879 i 2008 til 1.494 i 2011 – hvilket svarer til et fald på 20 procent. Her er dog kun medregnet institutter med en arbejdende kapital på 250 millioner kroner og derover. I alt er 849 filialer i de fem nordiske lande forsvundet i perioden, svarende til 12 procent. I 2008 var der ifølge Nordisk Bankstatistik 7.022 filialer, mens tallet i 2011 var faldet til 6.173.

”Det er korrekt, at krisen er lidt dybere end normalt, men selv den slags kriser bør man tænke igennem. Hvis en bank harbare en smule dygtig ledelse, så er den slags tænkt igennem. Hvad er konsekvenserne af en krise for vores kapitalstruktur? – den slags overvejelser. Det hedder ledelse. Det var der ikke for meget af i vestjyskBANK. Og lavkonjunktur var ikke en del af vestjyskBANK”. Carsten Andersen, bestyrelsesformand for vestjyskBANK, til Finanswatch

Udvikling i privatkundetilfredshed fra 2008 til 2012 (Skala fra 1 til 100, hvor 100 er bedst)

2008

2009

2010

2011

2012

Danske Bank:

70,5

63,9

66,4

68,9

62,3

Handelsbanken:

79,8

76,2

76,1

75,3

78,2

Jyske Bank:

79,6

71,2

74,2

75,3

71,8

Nordea:

74,4

71,3

71,1

73,0

71,8

Nykredit Bank:

76,4

76,6

72,3

73,7

73,4

Sydbank:

76,1

74,9

77,4

75,6

76,1

Øvrige banker:

79,4

73,9

76,3

78,2

74,7

procent

må ofte eller meget ofte gå på kompromis med kvaliteten for at nå deres arbejde.

Kilde: EPSI EPSI-undersøgelsen er en national undersøgelse, der er blevet gennemført på årsbasis siden 1999 i de nordiske og nordeuropæiske lande for privatkunder (B2C) og for erhvervskunder (B2B). Resultaterne i undersøgelsen er baseret på en stikprøve på cirka 4.000 telefoninterview med privatkunder og erhvervskunder. Interviewene er baseret på tilfældige stikprøver af personer, som bor i Danmark, og interviewene blev gennemført i perioden 10. august-17. september 2012 af Norstat A/S.

Finans november 2012

(Kilde: Finansforbundets trivselsrundspørge til 3.852 medlemmer)

leder

Leder Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Kampen for en bedre sektor Den finansielle sektor befinder sig i en brydningstid, som alle medarbejdere har tæt inde på livet. Forandringer er blevet et grundvilkår i arbejdslivet, og påvirkningerne mærkes fra alle vinkler. Konsolideringer og fyringsrunder er desværre stadig nære og varme temaer, som stiller store krav til os som faglig organisation. Her har vi en absolut kerneopgave i at være der, når vores medlemmer har brug for det. Men også fire års alvorlige ridser i image-lakken for den finansielle sektor har gjort det sværere at være finansansat. Det smitter af på den enkelte medarbejder, og det er et endnu bredere problem, fordi det er med til at etablere et marked for billige, politiske point, så snart sektoren er indblandet. Det voldsomme politiske fokus på sektoren gør også, at dine arbejdsvilkår ikke alene bestemmes af din virksomhed. Vi er som fagforbund derfor også nødt til at have fingeren på den politiske puls for at sikre arbejdspladser og arbejdsvilkår i en omtumlet sektor. På Christiansborg og i Bruxelles tages beslutninger, der har direkte effekt på dig som medarbejder i den finansielle sektor. Det påvirker dig og dine arbejdsvilkår. Og derfor arbejder Finansforbundet for at påvirke beslutningerne. I dette nummer af Finans kan du blandt andet læse om vores nye erhvervsministers og en række ordføreres syn på aktuelle politiske spørgsmål med afgørende betydning for den finansielle sektor. Det er vigtigt for dig – og det beskæftiger vi os med - fordi det påvirker arbejdspladserne i sektoren og i sidste ende din hverdag. Lønsumsafgiften er eksempelvis en afgift på den løn, som virksomhederne i sektoren udbetaler, og bliver derfor selvsagt et klart incitament for at reducere medarbejderantallet, hvis man som virksomhed vil inkassere en bonus i form sparet lønsumsafgift oven i lønomkostningsbesparelsen. Det er en håbløs konstruktion, som vi kæmper for at komme til livs, fordi den påvirker arbejdspladserne og -vilkårene i sektoren. Og den er et konkret eksempel på, at vi er nødt til at kæmpe på flere fronter for at varetage vores medlemmers interesser. Vi står over for mange nære udfordringer i sektoren, og dem skal vi tage hånd om. Men vi er også nødt til at forebygge problemerne – ikke mindst ved at gøre vores indflydelse gældende, når det handler om rammerne for medarbejdernes arbejdsliv i den finansielle sektor. ¢

Finans november 2012

nyheder

Redningskrans til langtidsledige Finansforbundets formand Kent Petersen roser aftalen om at skaffe 12.500 akutjob til de ledige, der bliver ramt af den forkortede dagpengeperiode i begyndelsen af det nye år Regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner er enige om i perioden fra 1. november til 1. juli 2013 at arbejde for at få oprettet 12.500 akutjob til de ledige, der løber tør for dagpenge. Der er tale om job på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og målet er at finde 7.500 job på det private arbejdsmarked og 5.000 i det offentlige. For at skabe incitament, vil regeringen give penge - en såkaldt jobpræmie - til de private arbejdsgivere, der opretter akutjob. Jobpræmien er på 25.000 kroner, hvis der er tale om et akutjob af minimum et års varighed. Hvis der er tale om et job på seksmåneders varighed, er præmien 12.500 kroner. Et akutjob skal minimum vare tre måneder for at tælle med. ”Det er positivt, at Dansk Arbejdsgiverforening er gået med i aftalen og forpligter sig til at skaffe reelle job til udfaldstruede. Forhåbentlig vil nogle finansvirksomheder også gå aktivt ind i det her, selv om man med de store afskedigelsesrunder, der aktuelt er i gang, må forvente, at andre brancher går i spidsen med at tage udfaldstruede ind”, siger Finansforbundets formand Kent Petersen. Finansforbundet og FTF-A – de finansansattes foretrukne akasse – har travlt med at hjælpe de 215 langtidsledige finansfolk, der risikerer at miste retten til dagpenge i perioden 1. januar til ultimo marts 2013. Alle berørte dagpengemodtagere blevet kontaktet og er ved at få individuel hjælp til jobsøgning, virksomhedskontakt og andet, der kan betyde job i kortere eller længere tid. Finansforbundets erfaring med indsatsen for de langtidsledige er, at indkaldelser til møder ikke er en tilstrækkelig indsats for at bringe de ledige tilbage på arbejdsmarkedet – mødet kan blot være rammen for et mere konkret tilbud om hjælp.

Kent petersen er positiv overfor regeringens akutpakke.

”Beskæftigelsesindsatsen for de udfaldstruede skal have et reelt indhold. Det kan være en håndholdt indsats kombineret med uddannelse, afklaring kombineret med en opsøgende virksomhedskontakt eller privat jobtræning. Privat jobtræning som aktiveringsredskab udmærker sig – ved vi af erfaring – ved en høj beskæftigelseseffekt – og den ledige sikres både opkvalificering og kommer også tættere på det ordinære arbejdsmarked”, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet. Forbundet har tidligere i år afsat 750.000 kroner til en særlig indsats for at hjælpe langtidsledige til at blive i dagpengesystemet, og en stor del af disse penge anvendes i disse måneder til at hjælpe de berørte medlemmer individuelt./ CJO

Banker bør droppe retssager Det er uskønt at se bankerne trække kunder gennem dyre og opslidende retssager, når Pengeinstitutankenævnet har pålagt en bank at betale erstatning for mangelfuld eller vildledende rådgivning, mener Finansforbundet. Senest er DiBa Bank ved Højesteret blevet holdt ansvarlig for at sælge risikable Scandinotes-papirer til en 92-årig kvinde.

Finans november 2012

”Scandinotes var et fejlprodukt, og vores anbefaling er også, at når bankerne taber en sag ved Ankenævnet, så skal de betale og ikke trække sagerne i langdrag ved domstolene. Det kan godt være, at Ankenævnet nogle gange træffer forkerte afgørelser, men så skal sektoren bare betale”, siger Finansforbundets, næstformand Michael Budolfsen, til FinansWatch.

Der findes en anden vej, når du vil investere. Den hedder value.

Læs mere på valuevejen.dk Du kan også scanne koden:

Sparinvest blev etableret i 1968 som Danmarks første børsnoterede investeringsforening. I slutningen af 1990’erne begyndte Sparinvest at beskæftige sig med value-investering. I dag forvalter Sparinvest over 70 milliarder kroner, har kontorer i syv lande og er internationalt anerkendt for sine value-kompetencer.

Aktiekurser, tal og trends. Sådan kender du måske investering. Men hvad nu hvis du kunne gå en anden vej? Nogle investorer ser alene på aktiekursen – går den op, eller går den ned? De forsøger at forudsige markedets udvikling, og det gør de med skiftende held. Med value går du en anden vej. Her skal du ikke spekulere på kursen i morgen. Value-investering er baseret på grundige analyser af den enkelte virksomheds reelle værdi. Ligger kursværdien mindst 40% herunder, så køber value-investoren aktien. For erfaringen viser, at kursværdien før eller siden vil afspejle virksomhedens reelle værdi. Når det sker, er kursmålet nået, og aktien sælges med fortjeneste. Value-investering handler derfor et langt stykke hen ad vejen om grundighed og tålmodighed. Der er altså to veje: Spekulation i kurser – eller investering i værdi. Hvilken vej går du?

Stress

Skruen er stadig strammet Mere end hver tredje føler sig stresset, hver tredje er bekymret for at blive arbejdsløs, og 30 procent oplyser, at de ofte eller meget ofte er nødt til at arbejde over, i en rundspørge, som Finansforbundet har foretaget blandt 3.852 medlemmer. Ifølge flere behandlingssteder undlader finansansatte at involvere arbejdsgiveren, når de opsøger hjælp mod stress

Af Mette Tolling mto@finansforbundet.dk Foto: Territorium

En ny omfattende undersøgelse af trivslen blandt 3.852 medlemmer af Finansforbundet fra september dokumenterer, at stress-symptomer, arbejdspres og frygt for fyring fortsat plager mange finansansatte i hverdagen. 13 ud af 100 angiver, at de føler sig ”ret meget” eller ”virkelig meget” stressede, hvilket kan oversættes til, at de har helbredstruende stress-symptomer, og 23 procent svarer, at de føler sig ”noget” stressede for tiden. 57 procent siger, at det ofte eller meget ofte er nødvendigt at arbejde i meget højt tempo, og 30 procent svarer, at det ofte eller meget ofte er nødvendigt at arbejde over. Magasinet Finans’ rundringning til virksomheder, der behandler stress, bekræfter, at der generelt er mange danskere, som søger hjælp – men de undrer sig over, at få finansansatte henvender sig via deres virksomhed. ”Finansansatte henvender sig typisk privat og ikke gennem virksomheden. Det fortæller mig, at de finansielle institutter måske ikke er dem, der gør mest ud af at afhjælpe eller forebygge stress”, siger Bjarne Toftegård fra Forebyg Stress, som er en virksomhed, der hjælper stressramte. Også i Center for Stress og Trivsel, der er en anden større virksomhed, der rådgiver om behandling af stress, får de kun få henvendelser fra ansatte i finanssektoren. ”De, der henvender sig, gør det typisk individuelt gennem deres sundhedsforsikring og meget sjældent gennem virksomheden”, fortæller direktør i Center for Stress og Trivsel Jeanett Bonnichsen.

Finans november 2012

”Når der er over 10-15 procent, der føler en trussel i deres liv, så er vi kommet ind i en situation, hvor vi kan tale om gruppestress. Forskellen på individuel stress og gruppestress er, at når grupper er stressede, så føler gruppens medlemmer, at de er truet på deres eksistens, og det er en alvorlig stressfaktor” Einar Baldvin Baldursson, lektor ved Aalborg Universitet

Kort om stress Det generelle stressniveau hos befolkningen har været jævnt stigende, siden Statens Institut for Folkesundhed begyndte at måle på det i 1987. I 2010 følte 15,3 procent kvinder sig meget ofte eller ofte stressede, mens tallet var 10,1 for mænd. Ifølge Ugebrevet A4 er 35.000 danskere hver dag sygemeldt på grund af stress.

Hvad kan du forvente af din arbejdsplads? En overenskomst sikrer, at alle ansatte er berettiget til en sundhedsforsikring, der giver ret til behandling af stress. Der er ingen fælles regler for, om din arbejdsplads skal have en stresspolitik eller ej. Tjek med din tillidsmand, hvis du er i tvivl.

andet så man i fællesskab kan blive bevidst om, hvilke faktorer i virksomheden der eventuelt bidrager til stress, og hvilke forhold der beskytter mod stress. Det gælder både for den enkelte stressede medarbejder og for virksomheden som helhed. Når medarbejdere er stressede, er det vigtigt, at virksomheden bliver en del af løsningen”, siger professor i sundhedspsykologi på Aarhus Universitet Robert Zachariae.

Hver tredje frygter fyring

”Det er dybt bekymrende, at en tredjedel frygter at blive fyret”, siger Solveig Ørteby.

Einar Baldvin Baldursson, der forsker i stress på Aalborg Universitet, vurderer, at finansansatte kan have særlig svært ved at indrømme, at de har problemer med stress, fordi de netop arbejder med et område, hvor kunder ønsker kontrol. ”I en branche, hvor du repræsenterer en forestilling om markedsværdi, vil man gerne give et indtryk af, at man har kontrol over sig selv, og holder det derfor for sig selv, hvis man ikke har det godt”, siger han. Det er et problem. For hvis arbejdspladsen ikke er involveret, kan det ende med, at den ansatte står meget alene med et problem, der i virkeligheden er et fælles problem. ”Det er vigtigt, at virksomheden bliver inddraget, blandt

Rundspørgen til 3.852 medlemmer af Finansforbundet viser, at 34 procent frygter for at blive fyret. Det høje tal er alarmerende for næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby. Ikke mindst fordi frygten for fyring er en medvirkende årsag til, at ansatte kan blive stressede. ”Det er dybt bekymrende, at en tredjedel frygter at blive fyret. For det er som en giftsvamp, som florerer, hvor frygten for fyring bliver en selvforstærkende effekt. Men desværre er det ikke overraskende, fordi der har været mange fyringer de senere år”, siger Solveig Ørteby. Einar Baldvin Baldursson er enig i, at frygten for fyring kan blive en selvforstærkende effekt, der skaber en grundlæggende usikkerhed på arbejdspladsen. ”Det er klart, at når der er over 10-15 procent, der føler en trussel i deres liv, så er vi kommet ind i en situation, hvor vi kan tale om gruppestress. Forskellen på individuel stress og gruppestress er, at når grupper er stressede, så føler gruppens medlemmer, at de er truet på deres eksistens, og det er en alvorlig stressfaktor”, siger han.

Finans november 2012

stress

Solveig Ørteby opfordrer til, at ledelsen tager fat om frygten for fyring. ”Ledelsen er forpligtiget til, at frygt og angst ikke florerer blandt medarbejderne på arbejdspladsen. Vores branche er en flinkeskole, så du kan ikke se på de ansatte, at de er bange for at blive fyret, men det er de. Tiden er nu kommet til, at virksomhederne tilbagebetaler den loyalitet, som de nyder godt af fra de ansatte”, siger Solveig Ørteby. Klare udmeldinger fra arbejdspladsen om, hvem der skal afskediges og hvornår, vil ifølge Bjarne Toftegård fra Forebyg Stress hjælpe med at komme stressen til livs på arbejdet. ”Det er kun arbejdspladsen, der kan gøre noget ved det. Det mest stressende er frygten for, at noget vil ske. Det er derfor langt mere stressende at være bange for noget, end hvis man ved, det sker. Derfor er fyringstruslen stressende for mange. Så klare udmeldinger fra arbejdsgiveren betyder utrolig meget”, siger han. ¢

Hvad kan du selv gøre? Mærk dine stress-signaler. Er du i tvivl om, hvorvidt det er stress, du føler, eller hvor meget du er stresset, så tag en test på Forebygstress.dk. Fysisk aktivitet: Fysisk aktivitet fjerner stresshormoner fra din krop. Ved fysisk aktivitet gør du det, stress i bund og grund er beregnet til: ”kamp eller flugt”. Motion øger også modstandskraften over for stress. Hvis du er i god form, er din krop bedre til at slappe af efter en stressbelastning. Gå tidligt i seng: Når du er stresset, har du ekstra behov for søvn. Hvis du føler dig træt, så gå tidligere i seng. Nattesøvnen er vigtig, da det er her, du genopbygger dig selv. Planlægning: Få overblik over hverdagen: Hvem henter børn, laver mad, og hvornår er der tid til at slappe af. Husk, at fornøjelser og andre oplevelser er med til at krydre dagligdagen, og at netop følelsen af glæde modvirker stress. Skriv alt ned: Ved at skrive alt ned undgår du at bruge din hjerne som opslagstavle. Kilde: Forebyg Stress

Finans november 2012

29-årig gik helt i baglås For Rasmus Christiansen blev dels erkendelsen af, at han sad på den helt forkerte plads, dels en forstående leder afgørende for, at han kunne vende tilbage til Nordea efter et halvt års sygemelding på grund af stress

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark

”Mit hjerte hamrede af sted, jeg fik koldsved og følte, jeg skulle dø. Jeg var gået helt i baglås”. Sådan husker 32-årige Rasmus Christiansen den dag for godt tre år siden, hvor den dengang blot 29-årige bankrådgivers krop sagde stop og sendte ham tilbage til start med sygemelding, psykologhjælp og genopfindelse af sig selv og sine grænser. Det var ikke første gang, kroppen havde givet tegn på, at noget var galt. Allerede tilbage i sommeren 2007 fik Rasmus et ildebefindende på parkeringspladsen tæt ved hjemmet i Horsens. Han måtte hentes af en ambulance, men der var intet fysisk i vejen, sagde lægerne. Og måske handlede det bare om, at Rasmus havde lidt for travlt og lang transporttid fra hjemmet i Horsens til arbejdet som bankrådgiver i Nordea i Århus. Og det hjalp da også, da han skiftede til Nordeas afdeling i Horsens. Lige indtil kroppen igen sagde fra to år efter. ”Efterfølgende har flere sagt, at de da godt har kunnet mærke, at den ikke har været god i et langt stykke tid, men det er, som man siger, ofte den stressramte, der sidst finder ud af, at han har stress”, fortæller Rasmus, der måtte igennem et stort oprydningsarbejde med en psykolog – ikke mindst fordi stressen blandt andet betød, at Rasmus led af tilbagevendende panikangst.

Rasmus Christiansen måtte igennem et stort oprydningsarbejde med en psykolog.

Var alt for perfektionistisk til jobbet

Tag dialogen, inden det går galt

Mens Rasmus gik hjemme, kunne bare tanken om at vende tilbage til jobbet som bankrådgiver give ham angst. Alt det, han skulle nå, alle de møder, der skulle holdes, telefonerne, der skulle besvares, opgaverne, der væltede ind, før man var færdig med den sidste. Men at erkende det var sværere end som så. En personlig samtale og en profilanalyse af en af Finansforbundets karrierekonsulenter slog dog hovedet på sømmet. For konsulenten var overrasket over, at Rasmus overhovedet havde holdt så længe som bankrådgiver. Han var alt for perfektionistisk, havde brug for fordybelse og evnede ikke at sortere fra og vide lidt om meget. ”Det var en øjenåbner, men det er jo svært at sluge, at det, som man har troet skulle være ens karrierevej, overhovedet ikke passer til én”, fortæller Rasmus, der gennem hele forløbet havde beholdt en tæt dialog med sin leder i Horsens-afdelingen og fået stor forståelse for situationen herfra. Alligevel føltes det som et elefantskridt at erklære over for lederen, at han ikke kunne vende tilbage til samme job. ”Men han tog det med stor forståelse og sagde, at indtil noget andet dukkede op, havde jeg en stol hos dem, og i mellemtiden ville jeg så få nogle opgaver, der passede til mig”.

Rasmus begyndte lige så stille at komme tilbage i november 2009. Først en time om dagen, derefter to. Han blev holdt væk fra kundekontakten og de larmende telefoner og lavede baggrundsopgaver til de andre rådgivere. Men det er først i januar 2010, hvor han lander jobbet som produktionsmedarbejder i Account Products i Nordea, Århus, hvor han skal arbejde med engagementsoverførelser til banken, at han er tilbage på fuld tid. I 2012 får han et endnu tungere fagligt område som medarbejder i samme afdeling, men med insolvente dødsboer. Jobbet kræver specifik viden, og der er ro til fordybelsen. En opgave kan sagtens strække sig over flere år, og det passer meget bedre til Rasmus. ”Jeg har lært så meget mere om mig selv og mine grænser. Jeg er blevet bedre til at mærke mig selv, og hvornår det er vigtigt at sige fra. Men det kræver også, at der er en leder, der bakker op om dig og gør det legalt at tage dialogen om stress. Min leder i Horsens var forstående, da det var gået galt, derimod manglede dialogen inden. På min nuværende arbejdsplads er der god dialog og åbenhed, og det betyder forhåbentligt, at eventuel stress bliver opdaget, inden det går helt galt”. ¢

Finans november 2012

Politik

Fem partiers syn på bankerne

Brian Mikkelsen, Konservative: ”Grænsen er nået for regulering. Flere regler betyder store udfordringer for bankerne og vil i sidste ende være en bremse for vækst i Danmark”.

Magasinet Finans har bedt erhvervsordførerne fra Folketingets otte politiske partier tage stilling til seks væsentlige spørgsmål, der påvirker rammerne og arbejdsvilkårene for de ansatte i finanssektoren. Venstre, Liberal Alliance og Enhedslisten har ikke svaret på henvendelsen

Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti: ”I forbindelse med de forskellige bankpakker er der blevet tilført finanssektoren en række understøttende tilbud, hvor jeg erkender, at nogle har vist sig bedre end andre. Jeg har noteret mig, at der er enkelte banker, som har påpeget, at skruen er reguleret lidt for meget til den skarpe side. I DF vil vi se positivt på at korrigere, såfremt det anses som nødvendigt”.

Af Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk

Andreas Steenberg, Radikale Venstre: ”Finanskrisen kom blandt andet på grund af for lidt regulering og tilsyn. Det er bedre med nedskrivninger nu og her end konkurser, fordi lånene var overvurderede. Vi diskuterer løbende, om vi er for hårde, men indtil videre er det denne kurs, vi har udstukket”.

Finanstilsynet har skærpet reglerne for bankernes nedskrivninger. Hvordan sikrer man sig politisk, at reguleringsskruen ikke strammes for meget?

Annette Vilhelmsen*, SF: ”Der er desværre ikke nogen trylleformular. For skrappe krav kan give bankerne problemer nu, men for slappe krav kan betyde, at flere banker krakker under en fremtidig krise”.

Hans Kristian Skibby (DF): ”Det er en aldeles tåbelig ide, som ikke alene vil koste danske arbejdspladser, men som også vil demotivere danskernes investeringslyst. I DF er vi imod nye skatter på området, og EU skal efter vores opfattelse ikke opnå øgede kompetencer i den danske finanspolitik”.

Brian Mikkelsen (K): ”Rigtig dårlig ide alle steder. Vi har brug for bankerne”.

Andreas Steenberg (R): ”Ja, hvis den er global. Tobinskatten er i teorien global, da de positive effekter med mindre spekulation kun kommer, hvis alle lande er med. Vi er imod EU’s bankskat, da vi mener, at kapital vil flygte fra EU og dermed hæmme jobskabelsen”. 14

Finans november 2012

Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne: ”Det skal sikres, at der er tilstrækkelig solvens i danske finansielle virksomheder. Reglerne for det er ret entydige. Derimod er der meget stor forskel på, hvordan man har tolket nedskrivninger, og der har været tilfælde, hvor banker ikke har vurderet potentielle tab tilstrækkeligt realistisk. Man kan ikke klandre Finanstilsynet, hvis der er finansielle virksomheder, der har været for optimistiske med hensyn til mulige tab”.

Er en skat på finanstransaktioner en god idé? Og skal den i så fald være i EU-regi eller global?

Andreas Steenberg (R): ”Jeg ser store muligheder for at få mere kapital forvaltning til Danmark. Vi har i foråret gennemført en ny lov, der lovliggør nye former for investeringsforeninger. Bankerne har fået mulighed for at sidde i bestyrelserne, hvilket de har ønsket længe. Finansrådet har vurderet, at det vil skabe mange job i sektoren. Men vi skal have noget skattelovgivning på plads i løbet af efteråret, før det vil få endelig effekt”.

Hans Kristian Skibby (DF): ”Målet må være, at der er det antal ansatte, som efterspørgslen tilskriver. Men derfor anerkender vi, at rammebetingelserne kan forbedres, eksempelvis ved at stimulere investortillid og forbedret låneadgang, som netop blev gennemført ved de lånefaciliteter i Nationalbanken på 50 milliarder kroner, som netop er blevet godkendt og gennemført”.

Benny Engelbrecht (S): ”Først og fremmest skal sektoren igennem krisen. Jeg har stor forståelse for, at der er virksomheder i sektoren, der er kommet godt gennem krisen, og som måske endda har indlånsoverskud, men fokus må dog være på at sikre konsolidering på dette tidspunkt”.

Brian Mikkelsen (K): ”Med bedst mulige rammevilkår. Den finansielle sektor er en vigtig vækstdriver. Branchen er innovativ og en af hovedstadsområdets største arbejdspladser”.

Annette Vilhelmsen (SF): ”Målet må være at skabe en effektiv og driftsikker finanssektor, der kan sikre lån med videre til virksomheder og borgere. Jeg tror ikke, at der er udsigt til flere arbejdspladser i sektoren – det forhindrer blandt andet den teknologiske udvikling og den nødvendige sammenlægning af banker. Derfor bliver opgaven at sikre bankfolk relevante job i andre sektorer. Blandt andet gennem efteruddannelse”.

Hvad overvejer I fra politisk hold at gøre for at skabe mere vækst og flere arbejdspladser i finanssektoren?

Brian Mikkelsen (K): ”Vi vil sætte en stopper for, at der iværksættes flere skatter og afgifter over for sektoren”.

Hans Kristian Skibby (DF): ”Det danske samfund har meget svært ved at konkurrere på lønvilkår med eksempelvis Polen. Derfor medfører øget konkurrence og mobilitet, at flere og flere virksomheder – også banker – placerer job uden for Danmark. Der findes desværre ikke en kortfattet opskrift, men vi skal understøtte en forbedret konkurrenceevne og herunder også de lønfølsomme arbejdspladser”.

Benny Engelbrecht (S): ”Hvis den bank, jeg selv er kunde i, flyttede arbejdspladser til udlandet, ville jeg ikke betænke mig på at flytte bank”.

Finanssektorens arbejdspladser flytter i stigende grad til udlandet. Hvordan forhindrer man det?

Andreas Steenberg (R): ”Vi skal undgå danske særregler og skabe bedre rammevilkår for kapitalforvaltning”.

Benny Engelbrecht (S): ”Regeringen arbejder for en global skat på finanstransaktioner”.

Annette Vilhelmsen (SF): ”Finanssektoren har et kæmpe ansvar for krisen. I min optik er finanssystemet underreguleret og har endnu ikke bidraget nok i forhold til at betale regningen. Jeg ønsker en finansskat og ser med interesse på de forslag, der kommer fra Kommissionen”.

Annette Vilhelmsen (SF): ”Dels ved at sikre en sund finanssektor i Danmark, dels ved at gribe ind over for internationale skattely, der tiltrækker blandt andet finansielle virksomheder og dermed nasser på andre lande”.

Finans november 2012

Politik

Annette Vilhelmsen (SF): ”Regeringens skattereform betyder lavere skat på arbejde i form af større beskæftigelsesfradrag, især for enlige, samt at færre skal betale topskat. Det vil give flere arbejdspladser i fremtiden. Så er det rigtigt, at nogle af finansieringselementerne trækker lidt i den modsatte retning, men det var afgørende for regeringen, at skattereformen var fuldt finansieret – også af hensyn til troværdigheden i den økonomiske politik, og dermed renten, som jo er afgørende for beskæftigelsen”.

Andreas Steenberg (R): ”Der skal ikke mere skat på bankerne. Det hæmmer bankernes villighed til at låne ud, og dermed skaber det færre job i bankerne og også alle andre steder”.

Brian Mikkelsen (K): ”Det er en dårlig ide, men regeringen holder – af ideologiske årsager – fast i at ramme finanssektoren. Vi ville aldrig selv have foreslået det”.

Efter planen skal lønsumsafgiften stige fra 10,5 procent i 2012 til 12,3 procent i 2021. Det kan koste arbejdspladser i finanssektoren. Hvorfor bevæge sig ned ad den sti, når en af de store udfordringer netop er at skaffe flere arbejdspladser?

Benny Engelbrecht (S): ”Alle i det danske samfund skal bidrage, og det kommer også finanssektoren til gavn, at det er lykkedes at lave en meget bred skattereform, der sænker skatten på arbejde. Jeg vil også gerne understrege, at det ikke vil klæde den finansielle sektor at fokusere entydigt på de negative konsekvenser af skattereformen”.

Bør Danmark tilslutte sig en bankunion?

Andreas Steenberg (R): ”Ja, det er i Danmarks interesse, at de regler, der ligger i vores bankpakker, bliver gjort europæiske, så rammevilkårene er ens”.

Hans Kristian Skibby (DF): ”Nej”.

Annette Vilhelmsen (SF): ”Det kommer helt an på det præcise indhold og på, om vi kan få indflydelse på beslutningerne i bankunionen”.

Hans Kristian Skibby (DF): ”Lønsumsafgiften er en del af den skatteaftale, som regeringen indgik med Venstre og Konservative. I DF står vi uden for den aftale, men vi anerkender, at der var flertal for en forhøjet lønsumsafgift”.

Brian Mikkelsen (K): ”Nej”.

Benny Engelbrecht (S): ”Det kommer an på, om det er en fordel for Danmark. Det kan vi ikke afgøre på nuværende tidspunkt. Det er dog afgørende, at Danmark får mest mulig indflydelse på et kommende fælles europæisk banktilsyn”.

Finans november 2012

*. Annette Vilhelmsen var på interviewtidspunktet erhvervsordfører. Siden blev hun valgt som partiformand og udnævnt til ny erhvervsminister efter Ole Sohn.

Finansforbundet: Behov for mere dialog Finansforbundet har det seneste års tid holdt mange møder med repræsentanter fra de politiske partier for at fortælle om forbundets holdninger. Og det vil man fortsætte med. ”Ud fra erhvervsordførernes svar her må man overordnet konkludere, at vi ikke har været dygtige nok til at fortælle om sektorens evne til at skabe vækst og arbejdspladser. Det er positivt, at flere giver udtryk for, at reguleringen kan være for stram lige nu. Omvendt er det nedslående at konstatere, at regeringspartierne ikke forholder sig konkret til den øgede lønsumsafgift, som vil koste mange arbejdspladser. Det er uforståeligt at vi i en tid hvor regeringen og samfundet efterlyser vækst og arbejdspladser, vælger at holde fast i beskatningsform, der helt åbenlyst har den modsatte effekt. Nu må vi intensivere dialogen med relevante politikere og håbe på at fornuften til sidst vil sejre”, siger Finansforbundets formand Kent Petersen.

MAS master i skat

“Vil du udvikle dine kompetencer inden for skatteområdet?” Annonce

Master i Skat udvikler dine faglige og personlige kompetencer og kvalificerer dig til at håndtere problemstillinger inden for direkte og indirekte skatter på højeste niveau. Master i Skat er en videregående, fleksibel uddannelse, der henvender sig til skatteadvokater, revisorer og andre, der arbejder med skatteforhold for personer og selskaber. Uddannelsen kan anvendes som efteruddannelse til specialisering inden for specifikke fagområder og som obligatorisk efteruddannelse for advokater og revisorer.

tilMeldingSFriSt: 1.12.2012

Yderligere oplYSninger: FindeS på www.cbs.dk/mas eller ved kontAkt til Helle ibæk, progrAMkoordinAtor. tel.: 3815 2996. e-MAil: Hi.Stu@cbS.dk

Konvertering

Den store it-flytning kom i hus Den store it-konvertering fra Jyske Bank til Bankdata blev en succes for de 600 medarbejdere, der hele weekenden 12.-14. oktober arbejdede på højtryk med at flytte millioner af dokumenter og milliarder af posteringer over på den nye it-platform

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Martin Dam Kristensen

Kl. 21.00 Fredag den 12. oktober klokken 21.00 trak Jyske Bank stikket til de gamle systemer og lukkede ned for netbank, mobilbank, VisaDebit-kort med mere, og så begyndte man at overføre data til Bankdata.

Kl. 17.30 Allerede lørdag klokken 17.30 kunne ledelsen konstatere, at alle data var transporteret, og de var kommet ind i Bankdata, så hele datakonverteringen var på plads, og man kunne gå i gang med at teste data. 350 testere kom ind fra Jyske Bank, Bankdata og de pengeinstitutter, som støtter op om Bankdata. Der var på forhånd udpeget et antal testcases på hvert område, hvor man tjekkede, at data var sat rigtigt på plads. Det blev der brugt cirka seks timer på lørdag aften.

Finans november 2012

Kl. 7.30 Søndag morgen klokken 04.00 åbnede pengeautomaterne, og så var turen kommet til netbanken: ”Vi tog en dyb indånding og åbnede for den nye netbank søndag morgen klokken 7.30”, fortæller Poul Erik Osmundsen. Hele søndagen blev brugt på at tjekke, at udvalgte kritiske arbejdsprocesser fungerede efter planen. Søndag tjekkede man også, at kassesystemet var kørende ude i filialerne. Mandag morgen den 15. oktober åbnede filialerne.

Kl. 23.50 ”Lørdag klokken 23.50 – helt nøjagtigt – godkendte vores styregruppe konverteringen, og dermed var der ingen vej tilbage. Nu kørte det”, fortæller udviklingschef i Bankdata Poul Erik Osmundsen, der har været med til at styre den historisk store it-operation fra Silkeborg. Der har været meget på spil for Jyske Bank, der ikke bare kommer med en ny netbank, men også skifter samtlige deres it-systemer ud til fordel for Bankdata, hvor blandt andet Sydbank også får leveret it fra. Natten til søndag, klokken 02.30, kom 250 forretningsorienterede medarbejdere ind for at afprøve, om systemerne fungerede, og om de rigtige løsninger kom ud af det.

Finans november 2012

Bankhemmelighed

Forrådt af ledelsen I håb om at reducere en forventet milliardbøde for medvirken til skattesvindel har fem banker udleveret dokumenter med navne på over 10.000 af deres schweiziske medarbejdere til USA. Mange bankfolk tør nu ikke sætte foden uden for alpelandet af frygt for at blive arresteret

Af Bjørn Willum, freelancejournalist Foto: Scanpix

Finans november 2012

Credit Suisse har fodret myndighederne i Washington med oplysninger om sine medarbejdere.

Whistleblower får 104 millioner dollar Det er en tidligere ansat i UBS, Bradley Birkenfeld, der har fået sagen mod de schweiziske banker til at rulle for alvor.

Den berømte schweiziske bankhemmelighed er ikke, hvad den har været – og i den forbindelse hører 18. februar 2009 til i historiebøgerne. Den dag indgik den schweiziske storbank UBS et forlig med amerikanske myndigheder om at betale 780 millioner dollar for en slippe for en ubehagelig retssag. En af bankens tidligere ansatte, Bradley Birkenfeld, havde nemlig leveret beviser for, at banken havde opsøgt rige amerikanere i USA for at hjælpe dem med at snyde i skat. Og samme år gav den schweiziske regering UBS lov til at udlevere navnene på tusindvis af de rige amerikanere, der havde unddraget sig skattebetaling ved at parkere formuen i schweiziske banker. Men det amerikanske skattevæsen var ikke tilfreds. Også de schweiziske bankfolk, der havde medvirket til svindlen, skulle retsforfølges, krævede man i Washington – og efter trusler om nye store bøder makkede regeringen i Bern i april i år nok en gang ret. Siden da har HSBC, Credit Suisse, Julius Bär, Zürcher Kantonalbank og Basler Kantonalbank fodret myndighederne i Washington med titusindvis af dokumenter. Og denne gang er der tale om e-mail, rejserapporter og mødereferater, hvor navne på nuværende og tidligere medarbejdere tydeligt fremgår, mens eventuelle kunders identiteter er omhyggeligt bortredigeret, oplyser HSBC til Magasinet Finans.

I strid med forfatning I alt over 10.000 medarbejderes navne fremgår angiveligt af databunken, og en af dem er HSBC Private Banks tidligere chefjurist, Eric Delissy, der forlod banken i 2003. Han hævder aldrig at have haft med amerikanske kunder at gøre – og har nu anlagt sag mod både sin tidligere arbejdsgiver og de schweiziske myndigheder for at have overtrådt landets forfatning. ”I et demokrati er det meningen, at regeringen beskytter sine borgere og ikke kaster dem i armene på en fremmed magt, navnlig ikke for en formodet forbrydelse, de ikke har begået”, siger Delissy. Ifølge Delissys oplysninger – som han og hans advokat har fra interne kilder i HSBC, der dog ikke ønsker at bekræfte tallet – har banken indtil videre afgivet dokumenter, der indeholder navne på omkring 1.350 medarbejdere. Men kun en brøkdel af dem, 17 personer, har direkte kontakt med kunder i USA. De øvrige er sekretærer, regnskabsfolk og andre uden kundekontakt. Det skyldes, at HSBC’s computere efter instruks fra Washington har gennemtrawlet bankens servere for at

Han leverede beviser for, at den schweiziske storbank aktivt – og i strid med amerikansk lovgivning – opsøgte rige amerikanere i USA for at hjælpe dem med at snyde i skat ved at overføre indkomster og formuer til Schweiz. Som tak har det amerikanske skattevæsen udbetalt ham en belønning på intet mindre end 104 millioner dollar. Alligevel har Birkenfeld måttet afsone 30 måneder bag tremmer i USA – det skyldes navnlig, at han undlod at fortælle de amerikanske myndigheder om, hvordan han hjalp en af verdens rigeste mænd, amerikaneren Igor Olenicoff, med at snyde i skat. Finans afslørede i nummer 7/2009, hvordan Igor Olenicoff og Bradley Birkenfeld også brugte danske selskaber og skatteregler til skattesvindlen. Søg på ”Skattely i Danmark” på www.finansforbundet.dk, eller klik på www. kortlink.dk/bkm4.

finde enhver teoretisk ”amerikansk forbindelse”, og har en medarbejder skrevet ”amerikansk skat” i en e-mail eller deltaget i et obligatorisk kursus om amerikanske skatteregler, er hans eller hendes navn derfor havnet hos de amerikanske justitsmyndigheder.

Anholdt under ferie i USA Hvad det kan betyde, står hen i det uvisse, men Delissy og mange andre bankfolk tør ikke længere forlade Schweiz af frygt for at blive præsenteret for en international arrestordre og udleveret til USA. Delissy fortæller således, at tre schweiziske formueforvaltere fra HSBC Private Bank for nylig blev arresteret under en ferie i USA – men løsladt efter at de amerikanske justitsmyndigheder fandt ud af, at de ikke havde amerikanske klienter. To schweiziske teenagere er ifølge avisen La Tribune de Genève også blevet underkastet forhør ved indrejse i USA, fordi deres far er formueforvalter i HSBC. ”Vi kender ikke til noget tilfælde, hvor folk fra schweiziske banker er blevet tilbageholdt eller udspurgt under rejser til USA i forbindelse med denne sag”, skriver HSBC Private Banks globale kommunikationsdirektør, Médard Schoenmaeckers, til Magasinet Finans.

Finans november 2012

bankhemmelighed

Han præciserer i et telefoninterview, at medarbejderne bliver orienteret på forhånd, hvis dokumenter med deres navn bliver videregivet. ”Og hvis tidligere medarbejdere ringer til banken og spørger, ’Står jeg i et af de dokumenter, I har sendt?’, får de en bekræftelse, og de får også mulighed for at komme til banken og gennemse dokumenterne”, siger Schoenmaeckers. Problemet er bare, at nuværende eller tidligere medarbejdere ikke må tage en kopi af dokumenterne med hjem. ”Der er som sagt kun 17, der reelt har haft forretninger med amerikanske klienter. Men for de øvrige er det vigtigt at have en kopi af, hvad der er blevet sendt, for hvis de får problemer under transit i lufthavnen i Frankfurt eller andre steder, så har de noget, der viser, at der reelt ikke er noget at komme efter”, fortæller Delissys advokat, Douglas Hornung, der også repræsenterer andre bankfolk i samme situation. I første omgang har Delissy derfor anlagt sag for at tvinge HSBC til at give ham et eksemplar af de dokumenter, banken har sendt til USA – et spørgsmål, der skal for retten senere på måneden.

Kræver strafferetssag mod bank Det virkelige slagsmål bliver dog, hvorvidt der kan rejses straffesag mod bankens ledelse – og landets regering – for at have overtrådt den schweiziske forfatning. Ifølge en stribe jurister havde regeringen nemlig ikke ret til at bemyndige bankerne til at udlevere personoplysninger til udenlandske myndigheder – det skulle en domstol have afgjort.

En tidligere ansat i UBS fik for alvor sagen til at rulle.

Finans november 2012

Indtil videre har anklagemyndigheden dog afvist Delissys anmodning om en strafferetslig efterforskning af regeringen, men den afgørelse er nu appelleret. ”Vi talte med forbundsregeringen. Vi talte med finansmyndighederne. De anbefalede os alle at gøre det her. Og for ganske nylig har den schweiziske kommissær for databeskyttelse undersøgt den måde, vi i øjeblikket samarbejder med de amerikanske myndigheder på, og han kom til samme konklusion. Dette er lovligt”, siger kommunikationsdirektør Schoenmaeckers. Advokat Hornung mener dog stadig, at der er en sag – ikke blot mod myndighederne, men også mod bankens ledelse: ”Hvis det kommer til en retssag, vil vi sige: ’I har masser af meget kompetente jurister i bestyrelsen. I er udmærket klar over, at forbundsregeringen ikke kan give jer blankofuldmagt til at krænke alle mulige rettigheder’”. Delissy er ikke i tvivl om, hvorfor HSBC, som han formulerer det, har valgt at ”forråde” 1.350 medarbejdere: ”UBS måtte betale 780 millioner dollar for at stoppe den strafferetslige procedure mod banken og dens medarbejdere. HSBC er meget rigere og meget større end UBS. I HSB’’s bestyrelse siger man: ’Vi risikerer måske en dobbelt så stor bøde som UBS, altså 1,5 milliard dollar. Hvis vi samarbejder, vil de måske give os 20 procent rabat, og det er trods alt en besparelse på 300 millioner dollar’”. Den europæiske sammenslutning af fagforeninger for finansansatte, UNI Finance Europe, hvor Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, er vicepræsident, er også gået ind i sagen. I et brev til det schweiziske finansministerium og USA’s justitsministerium appellerer UNI til, at man holder bankerne ansvarlige og ikke de bankansatte. ”Det er pinligt og uværdigt, at professionelle ledelser lader deres ansatte i stikken. Det er en adfærd, som vi forhåbentlig aldrig kommer til at se andre steder. Ledelsen i en bank aldrig må dække sig bag deres medarbejdere. Det er ekstremt vigtigt at pointere, at ledelserne har ansvaret for de aktiviteter, som banken udfører”, siger Michael Budolfsen. ¢

Indsigt førte til verdens første aktieafdeling i BRIK

Langsigtet vs. kortsigtet De langsigtede forventninger til landenes ud vikling står dog i perioder i kontrast til den kortsigtede udvikling. De fire BRIKlande

Som investor skal du være opmærksom på, at Emerging Marketslande ikke har de samme etiske standarder, som vi nor malt forventer herhjemme. Læs mere på opsparing.nu.

De fire BRIKlande har potentialet til fortsat vækst. Men i det nære perspektiv kan det langsigtede potentiale blive overskygget af mange økonomiske og politiske forhold. De kan påvirke niveauerne for aktiekurserne, ligesom det er set i 2012. Derfor skal man påregne store kursudsving i afdelingen.

400

Husk rådgivning Sydinvest BRIK er velegnet til langsigtet investering med en investeringshorisont på minimum 5 år. Med muligheden for et højt afkast følger også risikoen for negativt afkast. Du bør derfor læse vores brochure, Central Investorinformation og prospekt og spørge din rådgiver til råds, inden du inve sterer. Det er vigtigt at tage stilling til risiko villighed, tidshorisont og investeringens størrelse i forhold til din samlede opsparing.

Værdiudvikling af 100 kr. i Sydinvest BRIK* )

300 200 100

2012

2011

2010

2009

2008

2007

0 2006

Brasilien, Rusland, Indien og Kina udgør samlet et af verdens store vækstlokomo tiver. I dag ser de langsigtede vækstper spektiver stadig langt lysere ud end i den vestlige verden. Kina og Indien fører an på grund af meget unge befolkninger og en voksende arbejdsstyrke. Brasilien og Rus land supplerer fint som storleverandører af energi og råstoffer, så de bliver en væsentlig del af den væksthistorie, som tiltrækker udenlandsk kapital.

med Kina i spidsen har i 2011 og i starten af 2012 været gennem en periode, hvor for ventningerne til væksten er blevet sat ned. Det skyldes bl.a. pengepolitiske opstram ninger, og det har betydet, at især det kine siske aktiemarked har været gennem en svag periode i løbet af 2012.

2005

Sydinvest lancerede i 2004 som de første i verden en afdeling, der investerer i aktier i de fire BRIK-lande Brasilien, Rusland, Indien og Kina. En stærk indsigt i Emerging Markets og mange års erfaring på området viste klart, at de fire lande havde et potentiale, der var værd at investere i. Den indsigt blev bekræftet, for Sydinvest BRIK har siden afdelingens start præsteret et afkast på 227,1 %*).

Mere information Bestil vores brochure, Central Investorinformation og prospekt gratis på tlf. 74 37 33 00, på www.opsparing.nu eller ved at scanne QRkoden. * ) Pr. 1/102012. Der er tale om afkast siden april 2004 med gen investering af udbytter i afdelingen. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

TEMA pension

Finans november 2012

Klar til fusion Øgede reguleringskrav sætter især de mindre pensionsselskaber under pres, og flere varsler opbrud og skred i pensionsbranchen i de kommende år. En pensionsdirektør vurderer, at antallet af selskaber vil mindskes fra 84 til under 10 frem mod 2025

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Hennssel

Mange varsler opbrud og store skred i pensionsbranchen. Bankejede pensionsselskaber er mere eller mindre officielt sat til salg. Vi har set de første fusioner. Økonomer spår om store problemer med at leve op til garantierne, og senest ser vi en af de mere markante fagforeningsformænds, Dennis Kristensen (FOA), ønske om at skære båndene over til det pensionsselskab, han selv er formand for. Han vil give medlemmerne en form for frit valg. Branchens egen organisation, Forsikring & Pension, maner på den anden side til ro. ”Det er godt nok vanskeligt at skaffe fornuftige pensioner med det renteniveau, vi har i øjeblikket, og rentefaldet har sat de garanterede produkter under pres. Samtidig stiller ny regulering voldsomme krav til reserverne, men når vi kigger på nøgletal, har pensionsselskaberne klaret sig flot gennem krisen. De hænger ikke i tovene, og der er ikke udsigt til konkurser i branchen”, siger vicedirektør Carsten Andersen, Forsikring & Pension. Men også han åbner døren på klem for, at der kan ske skred. ”Der er ikke tegn på voldsomme strukturændringer som på banksiden, men ingen ved, hvad der sker. Salg af Danica kan ændre markedet fuldstændigt. Det er meget svært at forudse”. Hvis selskaberne begynder at rykke, er det kolosser, der rykker. Det kommer til at buldre. Pensionsselskaberne hører til blandt de største aktører på de finansielle markeder herhjemme. I 2011 administrerede de sammenlagt omkring 3.340 milliarder kroner. Det er stort set det dobbelte af Danmarks bruttonationalprodukt.

Finans november 2012

Gennemsnitsrente/ markedsrente I 2011 indbetalte danskerne 65 milliarder kroner til gennemsnitsrenteprodukter (med stabile afkast og garanterede minimumsudbetalinger) og knap 50 milliarder til markedsrenteprodukter, men gennem mange år er der sparet store summer op i gennemsnitsrenteprodukter. Der er seks-syv gange så mange milliarder kroner i ordninger, der stiller store krav til selskabernes reserver.

Fem-ti selskaber i 2025 Og heller ikke i branchen selv deler alle brancheorganisationens vurdering af, at selskaberne holder sig i ro. ”Nu har vi 49 kommercielle selskaber og 35 firmapensionskasser. 84 i alt. Det dur simpelt hen ikke. Jeg skyder på, at der er fem-ti tilbage på den lange bane i 2025”, siger administrerende direktør for AP Pension Søren Dal Thomsen, som lige har stået i spidsen for en fusion med FSP (Finanssektorens Pensionskasse). Og han inviterer selv meget diplomatisk til yderligere fusioner. ”Vi vil gerne finde flere at lægge os sammen med, hvis vi kan finde selskaber med kundetyper, som ligner vores, og som efterspørger den samme type service. Som bekendt skal der to til en tango. Vi er meget glade for fusionen med FSP, og bliver vi i samme finansielle boldgade, er der en anden oplagt mulighed at danse med”. Den tanke er heller ikke fremmed for Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, der var næstformand i FSP’s bestyrelse. ”Jeg er meget positivt stemt over for en fusion mellem sunde selskaber, der kan bane vejen for flere stordriftsfordele med lavere omkostninger og større fleksibilitet til dem af vores medlemmer, der har deres opsparing dér. Lovgivernes krav sætter de mindre pensionskasser under omkostningspres, så det er godt at se, at konsolideringen kan ske på et godt og fremadrettet grundlag”. Også Jørgen Svendsen fra Sejer & Svendsen Pensionsrådgivning skyder på skred. ”En eller to af de fire store – PFA, Danica, Nordea Liv & Pension og SEB – kommer på andre hænder inden for et år

Finans november 2012

Her har medlemmerne (langt de fleste) deres pensionsordninger Danica Nordea Liv og Pension PFA Bankpension AP Pension

eller to. Og blandt mylderet af for eksempel akademikerpensionskasser skyder jeg på, at der er en til to store enheder inden for to til tre år. Der er forskellige pensionskasser for civilingeniører, teknikumingeniører, arkitekter og mange, mange flere. Det giver jo ikke nogen mening med så mange”, siger Jørgen Svendsen, der mener, at den nylige fusion mellem Akademikernes A-kasse og Ingeniørernes A-kasse viser vejen, som også pensionskasserne vil følge. Jørgen Svendsen baserer sin vurdering på, at det er blevet meget svært at tjene penge som pensionsselskab.

Svært at tjene penge ”Med de nye krav til oplysninger om ÅOP (årlige omkostninger i procent) er selskaberne ramt af meget hård konkurrence. Nu skal man være fuldstændig transparent, og det bliver for eksempel synligt, at de store bankejede selskaber har tjent godt på formueforvaltning. Oprindeligt var tankegangen, at forvaltning af formuer på trecifrede milliardbeløb måtte give nogle stordriftsfordele. Men med transparensen er det svært at hamle op med selskaber som ATP og PFA, der ikke skal tjene penge til ejerne”. Heller ikke Jørgen Svendsen vurderer, at der er noget grundlæggende problem med garantierne, men det er der med de øgede krav til at binde kapital for at honorere garantierne, mener han. ”Garantierne har man fået kapslet ind, men det kan jo ikke tilsløre det faktum, at det kræver mere og mere egenkapital at drive et pensionsselskab, i takt med at pensionsformuerne vokser. De er simpelt hen blevet kapitalslugere i et marked, hvor kapitalen er knap og dyr, og hvor kapitalkravene også stiger til

”Når vi kigger på nøgletal, har Pensionsbidragenes udvikling

pensionsselskaberne klaret sig

Udviklingen i standardoverenskomstens minimumspensionsbidrag i procent

ikke i tovene, og der er ikke

Tidspunkt

flot gennem krisen. De hænger

Virksomhed Medarbejder

udsigt til konkurser i branchen”. Carsten Andersen, vicedirektør i Forsikring & Pension

1.4.1992

1.10.1994

1.1.1996

7,25

3,5

1.1.1998

1.7.1999

8,5

4,25

1.7.2001

4,5

1.7.2002

9,5

4,75

1.7.2003

1.7.2005

10,5

5,25

I tilknytning til overenskomsten er aftalt et pensionsprotokollat. Her understreges det,

1.7.2008

5,25

• at placeringen af pensionsmidlerne aftales lokalt

Før 1992 blev der også betalt pensionsbidrag i mange pengeinstitutter, og efter 1992 er der også eksempler på, at der blev betalt mere end det, der blev aftalt ved den centrale forhandling. Men det var baseret på lokale aftaler eller ledelsesbestemt praksis.

Pensionsprotokollatet

• at placeringen skal ske på konkurrencedygtige markedsvilkår • at den faglige repræsentant har mulighed for og ret til at følge op på de indgåede aftaler.

bankerne. Bankerne gør sig berettigede overvejelser over, om ikke pengene giver større afkast ved egentlig bankdrift”. Samtidig er der stor usikkerhed om de omkostninger til driften, uforudsete lovændringer kan medføre i fremtiden. Driftsomkostningerne stiger dramatisk, når regeringen og Finanstilsynet kræver nye ændringer, og pensionssektoren frygter, at politikerne har et godt øje til pensionsmilliarderne. Eksempelvis er der netop indført straksbeskatning på godt 37 procent på kapitalpensioner. Det betyder, at staten får sin afgift med det samme, men for pensionssektoren er konsekvensen, at den ikke tjener penge på statens andel af pensionsformuen på kapitalpensioner – endnu en grund til, at til Nordea og Danske Bank er trætte af deres pensionsforretninger. ¢

Finans november 2012

TEMA pension

Appetit på flere fusioner AP Pension ligger efter fusionen med FSP på en 6. plads blandt pensionsselskaberne. Men yderligere vækst er fortsat helt centralt i strategien

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

I september blev fusionen mellem AP Pension og FSP en realitet. AP Pension er det fortsættende selskab med nu 245 medarbejdere og 117.000 kunder – hvoraf FSP kom med de 17.000. Livsog pensionsforsikringsselskabet ligger nu på en 6.-plads i størrelse målt på indbetalinger og har en markedsandel på syv procent, men det er ikke nok til at tilfredsstille ledelsens ambitioner. ”Vi skal vokse med 10 til 20 procent om året, og i 2025 skal vi være oppe på mindst 200.000 kunder. Der er et enormt fokus på omkostninger, og kravene til det serviceniveau, vi leverer, vokser konstant. Om vi udvikler for eksempel apps til 120.000 eller 200.000 kunder, koster det samme. Kravene til portaler, til rådgivningsværktøjer og andre elektroniske løsninger koster enorme summer. Dertil kommer kapitalkravene, som også lægger beslag på penge. Det er alt i alt blevet dyrt og komplekst at drive pensionsselskaber. Derfor er der ingen vej uden om vækst”, siger administrerende direktør Søren Dal Thomsen. Og han mener, AP Pension er i en god position til at gafle sig yderligere ind på markedet. Det kundeejede selskab har over en længere periode markeret sig positivt både på udbytter og omkostninger. ”Vi vurderer, at 10 procent af de omkring to millioner danskere på arbejdsmarkedet er minimumsbilletten til at være med på pensionsmarkedet. Den øgede regulering er ikke skidt, vi forvalter trods alt mange milliarder kroner af andre menneskers penge, så der skal være skrap lovgivning. Men hvis vi var en lille pensionskasse med 24 medarbejdere, skulle hele staben bruge sin tid til at kontrollere, om lovgivningen blev overholdt”, siger Søren Dal Thomsen, som også fortæller,

Finans november 2012

at hvor bestyrelsen for blot et par år siden mødtes fem gange om året i to-tre timer nu må mødes syv-otte gange om året i møder, der sjældent varer under syv timer. AP Pension fokuserer på firmapensionsordninger og har fravalgt at betjene individuelle privatkunder, som lægger beslag på mange rådgivningsressourcer. Et koncept, der falder i tråd med, at individuelle pensionsopsparinger er faldet, markant i takt med at arbejdsmarkedspensionerne har taget over.

Prispres ”Der hersker et vældigt prispres over sektoren. Vi oplever et marked, der er drevet af fokus på omkostninger, og selvom selskaberne ikke tjener mange penge, skal priserne endnu længere ned”, vurderer Søren Dal Thomsen, som ærgrer sig over, at man ikke fokuserer mere på afkast. ”Det, du bliver målt på, er det, du styrer efter, og det bliver så det, du leverer”. Det er i den sammenhæng, Søren Dal Thomsen antyder, at fusioner er en bane, der ikke er tilbagelagt. Og fusioner koster job, hvis de skal føre til større effektivitet og lavere omkostninger. Fusionen med FSP kommer for eksempel til at koste i omegnen af 20 stillinger. ¢

Et system i verdensklasse Andre lande misunder Danmark de udbyggede arbejdsmarkedspensioner, men Michael Budolfsen, Finansforbundets næstformand, ser en fare for, at de er ved at blive udhulede

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Arbejdsmarkedets parter skabte i Danmark i begyndelsen af 1990’erne et af Europas mest bæredygtige pensionssystemer, som mange lande nu misunder os. Det var et resultat af meget ambitiøse trepartsforhandlinger i 1987. Her forpligtede parterne (regering, lønmodtagere og arbejdsgivere) sig til at opbygge pensioner på arbejdsmarkedet som en del af overenskomsterne. ”Politikerne havde en interesse i at øge opsparingen, arbejdsgiverne viste en social ansvarlighed, og lønmodtagerorganisationerne kunne se det fornuftige i, at lønmodtagerne havde en mulighed for at forsørge sig selv på et bedre grundlag end folkepensionen, efter at tilknytningen til arbejdsmarkedet var hørt op”, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, der husker, hvordan en forhenværende direktør i Danske Bank betonede, at han ikke ville se sine tidligere medarbejdere sidde med hatten i hånden som gamle. I starten var der dog stor modstand blandt de menige medlemmer af organisationerne. Mange foretrak penge i hånden her og nu og kunne ikke se pointen i formynderiske organisationer, der var med i en aftale om ”tvangsopsparing”. ”Den diskussion kan vi stadig støde på”, siger Michael Budolfsen, der dog ikke er i tvivl om, at det var en god beslutning og en beslutning, som det er værd at holde fast i. ”Fagforeningerne er en vigtig spiller omkring pensionerne. De er blandt andet med til at sikre, at vi får et kollektivt, solidarisk system. Skulle alle individuelt sørge for pensionen, ville det blive meget dyrt for kolleger med fysiske eller psykiske skavanker. Desuden bliver ordningerne billigere, når de kan administreres kollektivt. Desuden må vi jo se i øjnene, at mange først ville begynde at skænke pensionen en tanke, når de nærmede sig de fyrre. Og begynder man først der, er det virkeligt op ad bakke at skabe grundlaget for en rimelig pensionisttilværelse”. Så ja, Michael Budolfsen har ikke noget imod at være formynderisk og holde fast i, at pensionsbidragene indgår i over-

enskomstforhandlingerne. Blot er han ærgerlig over, at arbejdsgiverne har været meget uvillige til at hæve satserne ved de seneste forhandlinger. ”Det er rigtigt ærgerligt. Vi er ikke der, hvor vi skal være i forhold til at finansiere den alderdom, vi gerne vil have. Fratrædelsesalderen stiger meget langsommere end levealderen, og afkastene følger kun godt og vel inflationen. De medarbejdere, der nåede at spare op i 1980 med de fede afkast, har været heldige, men de, der startede for 10 år siden, får betydeligt ringere vilkår. Det kunne jeg godt tænke mig, at arbejdsgiverne var villige til at adressere”, siger Michael Budolfsen, som savner den fælles forståelse af social ansvarlighed, der var grundlaget for at indføre arbejdsmarkedspensionerne. ¢

”Vi er ikke der, hvor vi skal være i forhold til at finansiere den alderdom, vi gerne vil have”, siger Michael Budolfsen.

Finans november 2012

TEMA pension

Sparegrisen skal fodres Hvor folk i 1950 levede cirka halvandet år, efter at de var gået på pension, gik der i 2005 cirka 16 år, fra folk holdt op med at arbejde, til de døde. Og det tidsrum er vokset, samtidig med at renterne er faldet. Det er udfordringen for fremtidens pensionsordninger

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

”I dag betyder folkepension og ATP stadig rigtig meget for pensionisternes økonomi, især for de lavestlønnede, men de private pensionsordninger kommer til at betyde mere og mere”, siger vicedirektør Carsten Andersen, Forsikring og Pension. Den store vækst i opsparingsbaserede ordninger, som primært er arbejdsmarkedspensioner, betyder, at de i dag udgør omkring 35 procent af de samlede pensionsudbetalinger (herunder folkepension og ATP), hvor de i 1984 kun udgjorde 15 procent. Velfærdskommissionen vurderede i 2006, at andelen af udbetalingerne fra de opsparingsbaserede ordninger vil stige til 50 procent, når de er fuldt udbyggede omkring 2040, hvor alle lønmodtagere har en pensionsordning, lige fra de startede på arbejdsmarkedet. Man kan kalde det en privatisering af alderdomsforsørgelsen, der oprindeligt var en offentlig opgave. Det er i den omstilling, Danmark har været på forkant.

Sparegrisen skal fodres Amerikanske tal viser, at der i 1950 gik 1,6 år, fra folk holdt op på arbejdsmarkedet, til de døde. Et spænd, der var vokset til 15,9 år i 2005. ”De amerikanske tal svarer meget godt til udviklingen i Europa. Og udviklingen i de kommende år bliver blot ’værre’, selvom jeg nødigt vil kalde det slemt, at folk lever længere og længere”, siger administrerende direktør Søren Dal Thomsen, AP Pension. Nu sparer vi med et slag på tasken op i 30 år, fra vi er 30, til vi er 60 år. Med en rente, der ligger tæt på nul, skulle vi altså spare halvdelen op af lønnen, hvis vi skal have samme økonomi, indtil vi

Finans november 2012

bliver 90 år, som da vi arbejdede. Og selvom vi måske bliver tvunget til at fortsætte, til vi bliver 70 år, ville det stadig kræve, at vi satte over 30 procent til side til pensionisttilværelsen. ”I det regnestykke er de fleste bagud på point. Det er der tre svar på. Enten kan vi acceptere en alderdom i fattigdom, vi kan vælge at arbejde betydeligt længere end til de 70 år, eller vi kan spare over 30 procent op”, siger Søren Dal Thomsen. Og så ville det selvfølgelig lysne på regnestykket, hvis afkastet vokser. Søren Dal Thomsen løfter sløret for en fjerde løsning, som AP Pension arbejder på at tilbyde sine kunder til næste år: At sætte garantierne ned i en form for hybrid-produkt med en vis, men dog mindre garanti, så pensionsselskaberne får frihed til at investere en større del af pensionsindbetalingerne i aktiver, der giver bedre afkast end de statsobligationer, selskaberne er bundet til at have deres reserver i for at leve op til garantierne i henhold til kommende EU-krav, Solvens II. Kan selskaberne investere i for eksempel skove, landbrugsjord eller infrastruktur, kan de sikre bedre afkast.

Hvor meget skal vi bruge? De lave renter er en udfordring. For selskaberne, som har solgt gennemsnitsrenteprodukter med garanterede minimumsudbetalinger og stabile afkast, og for kunder, der har valgt markedsrenteprodukter. Men også kunderne med de garanterede afkast bliver i sidste ende ramt af selskabernes problemer med at tjene penge. Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, er bekymret på de medlemmers vegne, der har startet en pensionsordning i de seneste ti år, og han ville ønske, at arbejdsgiverne viste større social ansvarlighed og villighed til at forhandle større pensionsbidrag. Vicedirektør Carsten Andersen vurderer, at arbejdsgiverne ikke længere prioriterer øgede pensionsbidrag højt, fordi de mener, at vi er der, hvor vi skal være. Og Søren Dal Thomsen konstaterer nøgternt, at danskernes ordninger trods alt er bedre end i resten af verden, og at det ligesom med lønnen er et spørgsmål om Danmarks konkurrenceevne. ”Og så er det selvfølgelig også et spørgsmål om, hvor meget vi behøver som pensionister. Selvom folk ikke sætter sig hen i kakkelovnskrogen, men kræver flere oplevelser og aktivitet end tidligere, kan man måske godt klare sig med lidt færre penge end som erhvervsaktiv”, siger Søren Dal Thomsen. ¢

SIG IKKE NEJ TIL KUNDEN, FØR DU VED, OM VI KAN SIGE JA

DANMARKS EKSPORTKREDIT

I en tid, hvor kravet til sikkerhed og kreditværdighed er større end nogensinde, giver EKF dig en ekstra mulighed for at hjælpe dine eksportkunder med ﬁnansieringen. En garanti fra os dækker typisk 80-95 % af risikoen, og

vores særlige SMV-garanti for små og mellemstore virksomheder dækker helt op til 100 % af risikoen. Siger vi altid Ja? Nej, men alene sidste år gav vi garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske virksomheder for over 30 milliarder FREM I VERDEN

kroner. Der er altså god grund til at have EKF i baghovedet, når dine eksportkunder har brug for hjælp til at komme frem i verden. Se hvad der skal til på ekf.dk

globalt Det kommer tilsyneladende ikke længere bag på nogen, at de europæiske lande i et godt stykke tid ikke har været regeret af demokratisk valgte institutioner, men derimod af en lang række forkortelser, der har overtaget pladsen. Forkortelser som EFSF, ESM, ECB, EBA og IMF”. Hans Magnus Enzensberger, tysk forfatter og samfundskritiker Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

Kompromis om banktilsyn

Pensionist sagsøger storbanker

De 27 EU-lande enedes efter et 10 timer langt møde tidligt fredag den 19. oktober i Bruxelles om et klassisk, tvetydigt EU-kompromis, der midlertidigt bilægger striden om tidsplanen for et nyt europæisk banktilsyn. I topmødets slutdokument blev et enkelt nøgleord udskiftet, så der nu kommer til at stå, at man vil have ”enighed” om banktilsynet inden årsskiftet, i stedet for at der – som tidligere – stod, at etableringsarbejdet var ”afsluttet” til nytår. Den formulering betyder, at både Frankrigs præsident, François Hollande, og den tyske forbundskansler, Angela Merkel, kan fremstå, som at de fik deres vilje. Hollande vil gerne have tilsynet hurtigt i gang, mens Merkel ønsker ”kvalitet frem for hast”. Nu er det præcise spørgsmål om timingen lidt uklart. Men der sigtes mod, at tilsynet er klar 1. januar 2014 med en ikke nærmere beskrevet indfasning i 2013. Kompromiset glæder den danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), fordi der nu bliver mere tid til at få belyst de problemer, Danmark vil have løst, før regeringen træffer beslutning om eventuelt at gå med.

En pensionist, hvis hjem blev sat på tvangsauktion, sagsøger i det første kollektive civile søgsmål en række af verdens førende banker i den såkaldte libor-skandale, skriver Financial Times. Påstanden er, at manipulationen med libor-renten gjorde afdragene langt dyrere, end de burde have været. Annie Bell Adams og hendes fire medsagsøgeres lån blev optaget i gældsbeviser bundet til libor-renten. Potentielt kan der være over 100.000 amerikanere, som har mistet tusindvis af dollar”, siger deres advokat, som dog ikke vil afsløre, hvor stor erstatning hans klienter kræver. I USA er der mindst 900.000 udestående lån indgået fra 2005 til 2009 med en pålydende værdi på 275 milliarder dollar, som er bundet til libor-renten, og flere investorer og offentlige myndigheder har allerede anlagt sager. På verdensplan drejer det sig om liborbaserede kontrakter for 350 trillioner dollar. I juni betalte Barclays en bod på 2,7 milliarder kroner for at have manipuleret med libor-renten. I øjeblikket undersøges 12 store pengeinstitutter for libor-manipulation.

Finans november 2012

Taxmageddon nærmer sig Verdens økonomer venter med tilbageholdt åndedræt på, hvad der vil ske med den amerikanske økonomi efter præsidentvalget. Politikerne skal blive enige om at forlænge de midlertidige skattelettelser, der blev indført under Bush. Bliver de ikke det, vil det betyde en drastisk stramning af den amerikanske finanspolitik, der kan kaste landet ud i en ny recession. De seneste beregninger tyder på en reduktion af bruttonationalproduktet på fire procent. Det er det, nogle har kaldt ”taxmageddon”, og som formand for den amerikanske centralbank Ben Bernanke har døbt ”fiscal cliff” – en finanspolitisk klippe. Det er en politisk strid, der kan få stor indflydelse på verdens økonomi. ”Er man ved sin fornufts fulde brug, kender man konsekvensen: Recession og muligvis decideret deflation. Kan amerikanske lovgivere være så tåbelige?”, spørger den økonomiske kommentator Martin Wolf i Financial Times. Det må man ikke formode, svarer han selv i samme åndedrag. Ikke desto mindre vurderes det at blive hårde forhandlinger, især hvis demokraterne vinder præsidentposten, og republikanerne vinder flertallet i kongressen.

Tyskerne er bange for inflation Centralbankerne bekæmper gældskrisen med en pengeinfusion af en størrelse, som man aldrig er set magen til. Det kan ikke føre til andet end inflation, mener mange tyskere

Tyskerne er bange for inflation. Det er gammel skolelærdom. Det rumsterer i den kollektive tyske bevidsthed, hvordan de i begyndelsen af 1920’erne måtte have trillebøre til hjælp, når de skulle til bageren efter franskbrød. Nu er uhyret ved at stikke hovedet op fra underbevidstheden igen. Flere og flere tyskere handler inflationsforebyggende, når de foretager økonomiske valg, skriver ugemagasinet Der Spiegel. En undersøgelse foretaget i september viste, at hver fjerde tysker forsøger at beskytte sin formue for truende inflation. Tyskerne fornemmer, at gældskrisen i sidste ende skal betales af dem gennem en inflation, som langsomt udhuler værdien af deres opsparing. ”Der er begyndt en stille, snigende, kold ekspropriation”, skriver Der Spiegel. Centralbankerne bekæmper gældskrisen med en pengeinfusion af en størrelse, som man aldrig har set magen til. Det kan ikke føre til andet end inflation, mener mange – og med den en gigantisk omfordeling af værdier i samfundet, fra almindelige lønmodtagere og småsparere til dem med fast ejendom. Endnu er de officielle inflationstal beskedne, men det giver Der Spiegel ikke meget for, da forbrugerprisindeks ikke giver hele sandheden. Forbrugernes købekraft formindskes hele tiden. Inflationen er ikke noget spøgelse, den er der allerede, dæmpet, men lumsk. Den viser sig ved benzinstanderne på tankstationen, i boligannoncerne i byer som München og Berlin og på børserne for ædelmetaller. Mere end 200 milliarder euro har den europæiske centralbank købt statsobligationer for, og også centralbankerne i London og Tokyo har meldt sig på banen. For slet ikke at tale om ”helikopter-Ben”, som den amerikanske centralbankchef, Ben Bernanke, bliver kaldt, efter at han i en tale i 2002 anbefalede at strø penge ud over landet fra en helikopter for at afværge deflation. Aldrig har han fortjent sit tilnavn som nu, hvor han hver måned vil købe for 40 milliarder dollar boliglån for at støtte ejendomsmarkedet og anspore efterspørgslen.

Krugman: Tag den med ro Forgældede stater er slet ikke så kede af inflation. På den måde bliver det billigere at komme af med gælden. Da metalmønter var det gængse betalingsmiddel, kunne herskeren smelte dem om og lave flere mønter af samme mængde metal. Med papirpengene blev det lettere. Nu lader man seddelpressen køre. Og her siger klassisk nationaløkonomisk teori, at hvis pengemængden øges, uden at produktionen øges tilsvarende, så fører det direkte til inflation. Den samme vej fører stigende råstofpriser og lønninger. Her, indvender nobelpristageren Paul Krugman, er der grund til at tage den med ro. Arbejdsløsheden

er for stor, og efterspørgslen er for lille til for alvor at sparke en inflation i gang. Centralbankernes pengeflod opvejer blot forretningsbankernes tilbageholdenhed med at låne penge ud, og globaliseringen presser prisen på arbejdskraften. Nej, siger andre. EM-landenes (emerging markets) efterspørgsel efter råstoffer driver priserne op, og det er slut med sultelønninger og dårlige arbejdsforhold i den tredje verden. De kloge strides, men tyskerne handler. De vil sikre deres formuer og mener, de gør det bedst ved at investere i noget håndfast. Derfor vil de have ejendomme, guld, sølv, skov, landbrugsjord, kunst og diamanter. / ET

Finans november 2012

Regulering

EU-forslag vil spl Nordea og Danske B Ikke alene vil en rapport fra EU-Kommissionens Liikanenudvalg splitte vores to største banker op. Bankernes kerne af boligudlån skal også være dyrere

Af Stephan Alsman, freelancejournalist

Der er noget råddent i Danmarks rige. Den danske banksektor har nu fået en tilstandsrapport, der er et ekko af diagnosen i Shakespeares Hamlet. Bag rapporten står EU-Kommissionens Liikanen-udvalg (navngivet efter den finske nationalbankdirektør Erkki Liikanen), og ifølge den er råddenskaben i Danmark de store banker. Rapporten peger på, at de største banker i Danmark er for store og bør splittes op – og boligudlån skal være dyrere for bankerne. Rapportens mål er at give anbefalinger om, hvordan fremtidens banksystem skal udformes i Europa. Og den øvelse kom ikke ligefrem den danske model til gode. ”Vi taler om potentielt store konsekvenser for den danske banksektor”, siger Jesper Berg, direktør i Nykredit med ansvar for at overvåge det hastigt forandrede landskab for bankregler. Tiden efter finanskrisen har ellers været præget af, at de overlevende banker har strammet skruen og søgt at opbygge stærkere kapitalreserver og skrue ned for risikoen. Sådan set fornuftigt nok. Men spørgsmålet har hele tiden været, om det var nok. Essentielt set har de danske banker samme struktur som før krisen. Det vil Liikanens forslag ændre. Hvis blot et par af Liikanens forslag bliver fulgt til dørs, kan det betyde helt nye konstellationer i den danske banksektor. For det første er de to største danske banker, Danske Bank og Nordea, nævnt på en liste over 10 europæiske banker, der bør splittes op. Det er deres tradingoperationer, der skal adskilles fra retailbanken for at sikre sig mod tab, der truer den almindelige bankforretning. Men samtidig peger rapporten på, at bankernes udlån til boligsektoren bør matches af langt højere krav til kapitalberedskab.

Slag på begge kinder “De største danske banker får slag på begge kinder: Først med, at handel med værdipapirer

Finans november 2012

skal afsondres fra retail, og dernæst med krav om højere kapitalkrav på boliglån. For danske banker taler vi her om et tiltag, der potentielt indebærer en stor risiko for forretningen”, siger Jesper Berg, der dog forudser, at de danske banker samlet vil slås indædt for særligt det danske boligudlån. “Samlet er der dog tale om en pakke, der kan have stor samfundsmæssig betydning. Når bankerne får sværere ved at supplere deres indtægter med profit fra trading-afdelingerne, vil det betyde endnu større balancenedbringning – med de konsekvenser det nu vil have for samfundsøkonomien”, siger Jesper Berg og peger på, at bankernes forsøg på at nedbringe deres balancer blandt andet har den konsekvens, at de er mere tilbageholdende med at låne ud til de tiltag, der ellers kan stimulere økonomien. Liikanens forslag er dog foreløbig kun anbefalinger til Kommissionen, og tiden vil vise, hvor meget der bliver gennemført. “Der er ingen tvivl om, at der vil komme tiltag, der på den ene eller den anden måde isolerer en del af tradingen fra den almindelige

litte Bank op Ingen panik i Danske Bank

bank. De fleste vil erkende, at lån til developere har været for risikofyldte, men de almindelige boliglån er en anden sag. Og her vil kampen blive hård. Vi må erkende, at langt de fleste større danske banker har en stor eksponering over for boligsektoren, og hvis der nu kommer endnu skrappere kapitalkrav, så vil danske institutioner blive endnu mere klemt”, lyder det fra Jesper Berg.

Spørgsmålet er nu, hvor alvorligt bankerne tager udspillet fra Liikanen. I Danske Bank er stemningen langtfra panisk, men banken har dog taget fat på et analysearbejde for at danne sig et overblik over, hvor vidtrækkende Liikanens forslag er – og hvilke områder i banken der eventuelt vil blive ramt. ”En af de ting, der er blevet overset i debatten, er, at Liikanens foreslår såkaldte impact analysis for at skabe et bedre overblik over konsekvenserne af en eventuel opsplitning af banker. Vi er enige i, at der er et behov for en sådan analyse, før man går videre til konklusionerne”, siger vicedirektør Lars Andreasen fra Danske Bank. Han peger også på, at kravet om opsplitning oprindeligt er tænkt med udgangspunkt i internationale banker, der investerer deres indlånsoverskud. ”Men generelt er de skandinaviske banker kendetegnet ved at have indlånsunderskud, og derfor er det vores indtryk, at nogle af anbefalingerne ikke nødvendigvis er de rigtige i en nordisk kontekst”, siger Lars Andreasen. For Danske Bank gælder det også anbefalinger om øgede kapitalkrav til udlån til boligsektoren. Det er en gentagelse af de betragtninger, der også har været vedrørende det kommende kapitalkravsdirektiv (kendt som CRD 4, red.). ”Her skal man huske på, at direktivet i forvejen er på vej med ganske betragtelige stigninger i kapitalkrav, samt at vi

Finans november 2012

Regulering har haft relativt små tab på boliglån takket være det danske realkreditsystem. Desuden er det vigtigt at holde sig for øje, at for stramme krav kan føre til en kreditklemmerisiko, og det tror jeg ikke nogen er interesseret i”, lyder det fra Lars Andreasen.

Opsplitning til bankernes eget bedste En del iagttagere peger på, at selvom det lyder som en brutal hestekur, som bankerne skal gå gennem, hvis de bliver opsplittet, så kan der være indbygget en form for renselse i processen. Sagen er, at bankerne har været plaget af, at internationale investorer simpelthen ikke har tillid til dem længere. Det ses i det såkaldte price to book-parameter. Det måler, hvad investorer mener banken er værd, og i dag er eksempelvis Danske Bank væsentligt mindre værd, end hvad selskabets egne revisorer og regnskaber påpeger. Nordeas price to book er kun lige akkurat positiv. Med andre ord er værdien af bankerne, hvis de brydes op og sælges, faktisk mindre, end hvad de enkelte dele i banken er værd. Andrew Haldane er som Executive Director for finansiel stabilitet i Bank of England en af de førende iagttagere, og han mener, at det simpelthen er, fordi bankerne er uoverskuelige. “Bankerne som helhed er ofte mindre værd – i nogle tilfælde meget mindre værd – end summen af alle bankens dele”, påpeger Andrew Haldane i et åbent læserbrev i Financial Times.

Bonus bundet op i udlån til grisestalde Han peger på, at problemet er, at bankerne er “too complex to price”. Der er simpelthen mistro til bankernes forretningsmodel, som ingen kan gennemskue. Derfor kan en opsplitning af bankerne måske være til deres eget bedste. “De her initiativer (fra Liikanen, red.) vil hjælpe med at revitalisere bankfunding og udlån – netop som det er mest nødvendigt for økonomien”, lyder det fra Andrew Haldane. Den køber man ikke i de danske banker. Det minder lidt for meget om en middelalderlig kur, hvor der blev lagt bloddræn for at kurere pest. Hvis pesten ikke slog patienten ihjel, så gjorde bloddrænet det helt sikkert. Men noget tyder på, at ledelsen i bankerne kommer til at spise endnu mere bitter medicin. Liikanen foreslår nemlig også, at bonusaflønning skal linkes til bankens mest risikable udlån i tilfælde af et kollaps. For danske banker, der har opbygget store udlån til landbrug og ejendomsdevelopere, vil det betyde, at bankdirektørens bonus er bundet op på udlån til grisestalde og tomme bygninger i Ørestaden! ¢

DEt kostEr Dit mEDLEmskAb Finansforbundets kontingent er lavt sammenlignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke hvis man er pensionist og fyldt 65 år). Her er de månedlige satser: • Heltid: 240,00 kr. • Deltid (30 timer ugentligt eller derunder): 175 kr. • Ledige, heltid: 150 kr. • Ledige, deltid: 125 kr. • Elever: 120 kr.

• Hvilende medlemmer/passive/pensionister: 50 kr. Er Du stuDErEnDE? Medlemskab er gratis for studerende på uddannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksomhed, skal du dog betale kr. 120 kr. om måneden i kontingent ArbEjDEr Du mED it? Finansforbundet har en attraktiv dob-

beltmedlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds medlemstilbud. Medlemskab af både Finansforbundet og Prosa koster 383,00 kr. pr. måned. Er Du På orLov? Hvis du udelukkende modtager dagpenge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig.

kom på studietur til

london Har du en kollega, som ikke er medlem af Finansforbundet? kan du overbevise ham eller hende om, at det faktisk er en ret god ide at melde sig ind? så kan du deltage i en konkurrence om at vinde en af otte pladser på en studie-tur til london med alt betalt. Vi tager af sted i april 2013. Vinderne kan blandt andet opleve det finansielle knudepunkt City of london på en guidet tur og møde finansfolk med ekspertviden om det globale finansielle marked. konkurrencen løber fra 12. oktober til 12. december 2012.

se, hvordan du kommer med på www.finansforbundet.dk/london

Etikette

En fyring er som en skilsmisse ”For de tilbageblevne medarbejderes skyld må lederen opføre sig kærligt over for dem, han fyrer, fordi det ikke alene er et intimt brud mellem lederen og en medarbejder, det er også et intimt brud mellem den fyrede medarbejder og alle vedkommendes kolleger”, siger professor Niels Åkerstrøm Andersen

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Territorium

”For nogle medarbejdere er hele afskedsoplevelsen faktisk mere vanskelig end en skilsmisse”. Citat fra en bog om fyringer af konsulent Gitte Schramm, der konstaterer, at mange af os bruger flere af vores vågne timer på vores arbejde end på vores ægtefælle. Og vi skal huske på, at når en stor del af vores identitet ligger i vores arbejde, bliver lederen på den måde set som den, der afbryder et højst intimt forhold, skriver hun i bogen ”Den professionelle skilsmisse – Sådan håndterer du en opsigelse”. Længe før den igangværende økonomiske krise og fyringsrunder har vi lært os at elske vores arbejde, og på de fleste moderne arbejdspladser forventes medarbejdere og ledere at engagere sig følelsesmæssigt i deres arbejde i en grad, så det ligner et kærlighedsforhold – og derfor kommer der også en skilsmisse. Men kan man fyre på den kærlige måde? Ifølge professor Niels Åkerstrøm Andersen fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS er mange ledere

En klump i halsen ”Jeg skulle engang afskedige en mand, der havde

stor lettelse, da jeg havde fået det sagt. Men der

en kone og to børn og en bil. Det var ikke let.

var selvfølgelig også en klump i halsen: Gud,

Natten inden kunne jeg ikke falde i søvn. Jeg lå og

hvordan går det nu den pågældende medarbejder

grublede utrolig meget. Jeg var nødt til at skrive

i fremtiden?”.

ned, hvad jeg ville sige. Hvordan sætter man sig ned og formulerer sådan noget? Hvordan hånd-

terer du det, hvis han bryder grædende sammen?

Citat af udviklingsdirektør Frederik Bruun Rasmus-

Hvordan reagerer du, hvis han bare smækker med

sen i Niels Åkerstrøm Andersens bog ”Flygtige for-

døren og siger farvel med en fuck-finger? Alle de

hold – om ledelse af medarbejdere mellem pæda-

ting skal man have tænkt igennem. Det var en

gogik, kærlighed og leg”.

Finans november 2012

begyndt at tale meget mere følelsesbetonet om det at fyre medarbejdere. Det kan forstås, hvis man ser medarbejdernes forhold til deres job som et medlemskab: ”Man melder sig ind på arbejdspladsen ved at vise, at man er passioneret og engageret i sit arbejde og sine kolleger. På den måde bliver det medarbejderens ansvar at finde ud af at lave sig en plads i organisationen”, siger Niels Åkerstrøm Andersen og henviser til, at vi bruger et sprog, vi kender fra kærlighedssystemet: ”I kærlighed skal man ikke bede hinanden om alt muligt. Hvis din kone først skal sige: Husk det er min fødselsdag på tirsdag, og jeg kan lide blomster – så tænder den ikke rigtigt, når du kommer med blomster”.

Skilsmissen Den moderne arbejdsplads ønsker lige præcis en type medarbejder, der inkluderer sig selv i organisationen ved at opsøge ansvar, tage initiativer, være engageret og prøve at få øje på, hvad er der behov for her. Hvor skal jeg udvikle mig hen, for at jeg stadig er relevant for arbejdspladsen? Det, der betyder noget, er, at lederen kan se, om man melder sig ind eller ikke melder sig ind. ”Selvindmeldelse bliver med kærlighedssproget et konstant spørgsmål om at være elsket i organisationen og at tage ansvar”, siger Niels Åkerstrøm Andersen, der har undersøgt, hvordan de passionerede relationer har fået effekt på, hvordan vi så opløser et medarbejderforhold. Han gav sig til at studere fyringslitteraturen inden for de sidste 20 år og sammenlignede med skilsmisselitteraturen. ”På samme måde som skilsmisser defineres fyringer som noget forfærdeligt, og man taler om ’den værdige fyring’. Det handler om at overbringe et ukærligt budskab kærligt, samtidig med at man

Professor Niels Åkerstrøm Andersen har undersøgt, hvordan de passionerede relationer har fået effekt på, hvordan vi opløser et medarbejderforhold.

står ved det ukærlige i budskabet. Det ukærlige ved en fyring består i dag i, at der er tale om en afbrydelse af et mere eller mindre intimt forhold”, forklarer Niels Åkerstrøm Andersen. Niels Åkerstrøm har undersøgt fyringer i den offentlige sektor. Men i den finansielle sektor er der forsvundet 5.000 arbejdspladser de seneste fire år, så rigtig mange ledere i den finansielle sektor deler den erfaring at skulle fyre folk. I dag fyrer en leder simpelthen anderledes end under tidligere økonomiske kriser, hvor det sprog, man brugte om fyresedlen, var rettens sprog. I dag er en fyreseddel en afbrydelse af et højst personligt forhold.

For børnenes skyld I fyringens semantik, som Niels Åkerstrøm Andersen kalder det, bruger man et sorgsprog, som er parallelt

med det sorgsprog, psykologer bruger ved skilsmisser. Det er de samme faser: chok over at blive svigtet, vrede, at forlige sig med situationen, orientere sig mod en ny partner. Al skilsmisselitteratur handler om at opløse et kærlighedsforhold på en kærlig måde. Selv om kærligheden er forbi, vælger du at opføre dig kærligt af strategiske grunde, på trods af at du ikke elsker ham eller hende, men du elsker stadig dine børn. Børnene i fyringslitteraturen er de tilbageblevne medarbejdere, forklarer Niels Åkerstrøm Andersen: ”For de tilbageblevne medarbejderes skyld må lederen opføre dig kærligt over for dem, han fyrer, fordi det ikke alene er et intimt brud mellem lederen og en medarbejder, det er også et intimt brud mellem den fyrede medarbejder og alle vedkommendes kolleger”.

Kollegiale relationer er i dag meget afgørende for, om en afdeling eller virksomhed performer eller ej, så det kan gå rigtig galt, hvis man skal igennem en fyringsrunde: ”I hvert fald skal de tilbageblevne medarbejdere have fornemmelsen af, at de ikke kun er ansat for pengenes skyld, men at der er noget mere i det, fordi de er sammen om at lave Danmarks mest fantastiske bank, eller hvad det nu kan handle om”, siger Niels Åkerstrøm Andersen og tilføjer, at en leder i den konkrete fyringssituation aldrig må udvise for mange følelser. ”Det er væsentligt at ligne en leder, der er loyal over for fyringsbeslutningen. På den anden side skal han ligne en kærlig leder, som er lidt berørt over det, og som synes, at det er svært”. ¢

Finans november 2012

Nyt fra forbundet

Gratis support til LinkedIn Har du tjekket din bilforsikring? I den seneste tid er der sket en række tilpasninger af Finansforbundets skadesforsikringsordninger, som vi har hos Tryg. Specielt for bilforsikringer har vi lanceret en ny ordning, som giver mere differentierede vilkår afhængig af bilens model, årgang, bopæl med videre. Alle nytegninger kommer ind under denne ordning, og for langt de fleste vil det kunne betale sig at flytte til den, og vilkårene ændrer sig ikke. Så hvis du har en bilforsikring hos Finansforbundet, vil det nok kunne betale sig at gå ind på Finansforbundet.dk og beregne din nye pris og dermed se, om ikke også det kan betale sig for dig at flytte til den nye ordning. Og har du ikke din bil forsikret hos os, så gå ind på samme hjemmeside, eller ring til os og få et tilbud!

LinkedIn er den nye rekrutteringsdarling og et oplagt netværksværktøj. Men flere har udfordringer med at komme i gang med LinkedIn eller finpudse og optimere deres LinkedIn-profiler. Derfor tilbyder Finansforbundet nu en gratis LinkedIn-onlinesupport, som giver dig mulighed for at komme videre med LinkedIn på en enkel og fleksibel facon. Supporten finder sted over mail og telefon hver tirsdag i tidsrummet klokken 19-22. Du kan på Finansforbundet.dk se, hvordan du får adgang til supporten, som blandt andet kræver, at du oplyser dit medlemsnummer. Brug stien: Bliv klogere på/Jobsøgning og Kompetenceudvikling/Brug dit netværk for at finde hen til LinkedIn-supporten.

Kontingentstigning Medlemmer på deltid skal 1. januar 2013 betale 185 kroner per måned – 1. januar 2014 stiger det igen til 200 kroner per måned. Ledige medlemmer på deltid skal 1. januar 2013 betale 135 kroner per måned – 1. januar 2014 stiger det igen til 150 kroner per måned.

vind en iPad Vi ved, at vores medlemmer bliver glade af at bruge vores tilbud. Hvis du giver os lov, vil vi gerne fortælle dig mere om dem. Samtidig har du mulighed for at vinde en iPad – så hvad venter du på? Gå ind på www.finansforbundet.dk/ipad for at finde ud af hvordan du kan deltage.

Finans november 2012

R ER FO M N U EM K DL E M

Bliv glad og

medlemstilbud

Lej feriebolig i 2013 Fra den 7. november 2012 klokken 10.00 kan du leje en af Finanssektorens Feriefonds boliger i uge 1-21 i 2013. Du kan leje boligerne via hjemmesiden www.finansforbundet.dk/feriehuse. Når du har booket en feriebolig, får du en mail, der bekræfter din bookning og med information om betaling af lejen samt den nøglekode, du skal bruge for at komme ind i ferieboligen – undtagen for lejligheden i Berlin, hvor du vil få tilsendt en nøgle. Hvis du vælger en feriebolig, og du alligevel ikke får lejlighed til at booke denne, så kan det skyldes, at der er 2 personer, der er gået i gang med at booke den samme feriebolig på samme tid. I dette tilfælde er det den person, der først klikker på ”booking”, der får mulighed for at booke ferieboligen. Uge 7 og 8 udlejes ved lodtrækning. Du har mulighed for at oprette et lod til en feriebolig, og selve lodtrækningen foregår den 15. november 2012 klokken 10.00. Alle får direkte besked, om de har fået tildelt en bolig eller ikke. Er du en af de heldige, der vinder lodtrækningen, men som alligevel ikke vil gøre brug af boligen, så husk straks at give en tilbagemelding herom, så andre kan få glæde af tilbuddet. Tilbagemeldingen skal ske senest den 22. november 2012. Den 27. november 2012 klokken 10.00 frigives de ferieboliger, der ikke blev udlejet ved lodtrækningen til uge 7 og 8.

NYT i 2013: Finanssektorens Feriefond har indgået en aftale om leje af et feriehus af hustypen ”Nordic Plus 8” i Lalandia i Rødby, som betyder, at man kan leje huset til en særdeles fordelagtig pris. I lejen indgår adgang til Lalandias vandland Aquadome, Monky Tonky Land og diverse underholdning i centret. Der åbnes også for udlejning af denne bolig den 7. november 2012 klokken 10.00, men bemærk, at huset kan lejes allerede fra den 10. november 2012 frem til og med uge 44 i 2013, og at der ikke trækkes lod om uge 7 og 8. Læs mere om huset, priser og Lalandias særlige sæsonregler – herunder lukkedage i centret – under beskrivelsen af huset. Feriefonden har valgt ikke at fortsætte aftalen om leje af huset i Provence. Udlejning for resten af 2013 frigives i løbet af januar 2013 – hold øje med hjemmesiden og Finans for at se, hvornår præcis udlejningen begynder.

Hold øje med Finansforbundet.dk/feriehuse.

bornholm Hasle Marina 31, Hasle

odsherred Højby Lyngvej 29, Højby

københavn Frederiksborgvej 17, Kbh NV

Berlin Schreinerstrasse 32

ebeltoft Stenagervej 57A, Øer

Ålbæk Musvågevej 15, Lodskovvad

Finans november 2012

det juridiske hjørne Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Fratrædelsesaftale – godt eller skidt? Af advokat Bente Kjær Koch Illustration: Morten Voigt

Finanskrisen buldrer af sted, og det er helt åbenbart, at rigtig mange finansansatte har måttet sige farvel til deres gode job. Bliver man opsagt, kan man altid nøjes med at kvittere for modtagelsen og derefter bære sin sag videre til sin tillidsmand, kreds eller til Finansforbundets sekretariat. Dels for at afklare, om man har fået de vilkår, man har krav på, og dels for at få en vurdering af, om opsigelsen i det hele taget er sagligt begrundet. Er den ikke det, og kan sagen ikke løses ved lokal forhandling, kan Finansforbundet rejse sagen i form af et organisationsmøde i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, og senere – hvis man ikke bliver enige, og der er juridisk grundlag for en sag – ved faglig voldgift eller ved de civile domstole. Mere kompliceret er det, når det gælder fratrædelsesaftaler. En sådan aftale kan være kommet i stand enten på medarbejderens foranledning eller – som det ses i langt de fleste tilfælde – på arbejdsgiverens foranledning. Sidstnævnte ofte som alternativ til en opsigelse.

Hvorfor fratrædelsesaftale? Som sådan er der intet galt i at indgå en fratrædelsesaftale, hvis man altså indgår aftalen helt frivilligt og mindst får de vilkår, man i forvejen har krav på ved en opsigelse fra arbejdsgivers side, og helst lidt

Finans november 2012

mere. Der kan for eksempel være et særligt ønske fra medlemmet om at undgå selve opsigelsen og i stedet forlade virksomheden ved gensidig aftale. Men det er en helt personlig vurdering, og man skal tænke sig godt om, inden der sættes en underskrift. Uanset bevæggrunden til en fratrædelsesaftale skal man gøre sig klart, at man ved underskrivelse af aftalen gensidigt aftaler sig ud af jobbet. Og at der gælder de vilkår, der udtrykkeligt står i aftalen, hverken mere eller mindre! Mange fratrædelsesaftaler i dag er til fuld og endelig afgørelse, hvilket betyder, at det ikke er muligt at komme med krav om for eksempel længere opsigelsesvarsel, betaling af udlæg eller godtgørelse efter funktionærloven eller overenskomst med videre, efter at aftalen er underskrevet. Ud over at man ikke har noget job, efter at opsigelsesperioden er udløbet, fraskriver man sig i udgangspunktet retten til at få sin sag rejst, hvis man efterfølgende finder ud af, at der var krav på mere.

arbejdsgiver, om der er et problem i forhold til gældende lovgivning og sagens omstændigheder i øvrigt. Det sammenholdes med de vilkår, arbejdsgiver har tilbudt i fratrædelsesaftalen. I sidste ende er det altid medlemmet selv, der beslutter, om aftalen skal underskrives.

Vær opmærksom på vilkårene før og efter

Hvad gør jeg, hvis jeg har skrevet under?

Man bør derfor altid kontakte sin tillidsmand, kreds eller Finansforbundets sekretariat, hvis man får tilbudt en fratrædelsesaftale. Den pågældende rådgiver vil gennemgå ansættelsesvilkårene, ud fra hvad der ville være krav på, hvis man blev opsagt af

Hvis aftalen er underskrevet, og man efterfølgende kommer i tvivl om, hvad der egentlig var krav på, kan aftalen altid sendes ind til gennemsyn i Finansforbundets sekretariat. Er aftalen ikke til fuld og endelig afgørelse, er der ikke noget i vejen

Med udgangspunkt i de allerede gældende vilkår kan man herudover blandt andet aftale: • Ekstra opsigelsesvarsel • Ekstra godtgørelse • Fritstilling – med eller uden modregning for andet arbejde • Tilladelse til job i konkurrerende virksomhed i fritstillingsperioden • Ferie overført til Feriekonto eller udbetalt • Ekstra pensionsbidrag • Beløb til efteruddannelse • Beløb til outplacement • Anbefaling.

? Uanset bevæggrunden til en fratrædelsesaftale skal man gøre sig klart, at man ved underskrivelse af aftalen gensidigt aftaler sig ud af jobbet. Og at der gælder de vilkår, der udtrykkeligt står i aftalen, hverken mere eller mindre!”

? Ferie under barsel Jeg fødte den 23. maj 2012 og er derfor på barsel. Jeg har meddelt min arbejdsgiver, at jeg starter på arbejdet igen den 10. april 2013. Men hvordan med ferie? Jeg kan jo ikke nå at holde min ferie, når jeg kommer retur, så hvad gør jeg? Venlig hilsen Jette Jakobsen

Svar Når du er på barsel, har du en feriehindring, jævnfør feriebekendtgørelsens § 17. Det betyder, at du kan få en del af ferien udbetalt. For det første kan du få feriepenge udbetalt for den del, der svarer til de 3 ugers hovedferie, som typisk vil være holdt i perioden 1. maj-30. september 2012, fordi du har været forhindret i at holde ferie i hele denne periode. De sidste 2 uger kan du i princippet godt nå at afholde efter 10. april 2013 og inden 1. maj 2013. Du kan derfor ikke få disse udbetalt, selvom du har været på barsel en stor del af ferieåret. Den ene af disse 2 uger skal du holde inden 1. maj 2013, ellers fortabes den. Den 5. uge af ferien kan du få udbetalt efter ferielovens § 34b, stk. 2, hvis du har været ansat i hele optjeningsåret (2011) eller du kan lave en aftale med din arbejdsgiver om at overføre den til næste ferieår. Med venlig hilsen Klara Hoffritz, advokat

? Udbetaling af omsorgsdage Jeg kan ikke forstå, at min arbejdsgiver ikke vil udbetale mig mine omsorgsdage – kan det virkelig passe, at de bare går op i den blå luft, eller hvad sker der med dem? Med venlig hilsen L. Olsen

for, at der efterfølgende rejses et krav over for virksomheden. Men kun i helt særlige tilfælde kan man komme tilbage til virksomheden med et krav, når der er skrevet under til fuld og endelig afgørelse.

relse i visse tilfælde kan medføre fradrag i dagpenge eller efterløn. Hvis man har en lønsikringsordning via et forsikringsselskab, kan det desuden være et problem at få dækning. Kontakt derfor også altid a-kassen, hvis du har fået tilbudt en fratrædelsesaftale.

A-kasse Er man ledig efter udløbet af opsigelsesperioden og søger om dagpenge fra a-kassen, kan der blive tale om en karantæne for selvforskyldt ledighed, ligesom fratrædelsesgodtgø-

HUSK At kontakte tillidsmand, kreds eller Finansforbundets sekretariat, inden du skriver under på en fratrædelsesaftale.

Svar: Per 1. april 2012 blev det sådan, at de fem omsorgsdage, man får årligt, som udgangspunkt indsættes i timebanken ved årets begyndelse. Du kan selv følge med i din saldo i timebanken og dermed bede om at få for eksempel omsorgsdagene konverteret til tid efter aktuel løn på optjeningstidspunktet, når du ønsker at bruge af dem. Som sagt er dette udgangspunktet, for i nogle finansielle virksomheder er det sådan, at der kan være indgået en lokalaftale mellem virksomheden og den faglige repræsentant. Kontakt din tillidsmand og hør, om der er indgået en aftale, der fraviger overenskomstens udgangspunkt om omsorgsdage. Med venlig hilsen Christina Nøhr Lørrits, advokat

Finans november 2012

F OKUS gå-Hjem-mØde

kompetencekrav I FremtIdens FInanssektor Fremtiden stiller nye krav til dine kompetencer – og du skal være indstillet på hele tiden at styrke din markedsværdi og employability. mød Lars krull, seniorrådgiver ved institut for Økonomi og ledelse på aalborg universitet, som vil præsentere nogle af sektorens udfordringer og give sit bud på, hvordan kompetenceprofilen for den fremtidige finansmedarbejder kan se ud. lars krull er leder af mba- og Hd-studierne ved aalborg universitet og medlem af Fokus advisory board. efter oplægget vil der være god mulighed for spørgsmål og også debat om fremtidens kompetenceprofil. Gå-hjem-mødet afholdes d. 27/11 i københavn og 28/11 i Århus – begge steder kl. 17-20.

læs mere og meld dIg tIl på finansforbundet.dk/fokus

I de kommende måneder kan du blandt meget andet tIlmelde dIg:

Retorik og motivation for ledere Aalborg – 5. november

særligt for ledere

Autoritet, krop og personligt lederskab København - 22. november

Karriere to go m. Stephen Bruyant-Langer Silkeborg - 6. november

Personlig effektivitet og tidsstyring Århus – 26. november

At lære og at huske København – 7. november

Bliv en bedre forhandler og få mere ud af din MUS og lønsamtale København - 28. november

Karrierenetværk - Think about it København – 7. november

særligt for unge

IT-nørd til IT-projektleder København – 28. november

Teori U København - 10. og 20. november

Brug dit talent - tænk ud af boksen København - 29. november særligt for ledere

Ny som leder i finanssektoren København – 12. november

Positiv psykologi Århus – 1. december

Brug dit talent - tænk ud af boksen Nordjylland og København – hhv. 12. og 29. november Hurtiglæsning Århus, Aalborg, København og Odense hhv. 13., 14., 26. og 27. november

særligt for unge

Smalltalk som arbejdsredskab 13. november - København Effektiv leder - kom ud af driftsfælden særligt for ledere Kolding og København – hhv. 15. og 21. november Voksenliv Kobæk Strand– 17. november Bryd vanen og tænk nyt Kobæk Strand - 17. november Smalltalk som arbejdsredskab Aalborg - 20. november

særligt for it-medarbejdere

særligt for alle over 55 år

Arrangementer for seniorer Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer. Seniorgruppe: Region Midtjylland - Århus

Julefrokost

Inden spisning foredrag ved Peter A.G. Nielsen, kl. 12.30 starter spisningen. Tid: Sted: Pris: Frist: Tilmelding: E-mail:

15. november kl. 11 Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro Gratis, drikkevarer for egen regning Bindende tilmelding senest 9. november Leif M. Pedersen, Langøvænget 38, 8381 Tilst ritaleif@mail.dk

Seniorgruppe: Region Nordjylland

Julefrokost

Der vil være et musikalsk indslag med Theresa Lundquist, uddannet fra Jyske Musikkonservatorium, Aalborg, inden der serveres buffet med den traditionelle julefrokost. Der er mulighed for at reservere bord. Reserveringen sker ved at sende en mail med oplysning om antal personer og navne, og der vil efterfølgende blive sendt en bekræftelse med oplysning om bordnummer. Der vil naturligvis også være plads til dem, der ikke reserverer på forhånd. Sidste frist for bordbestilling er den 28. november. Fra kl. 10.00 vil der kunne købes kaffe, øl og vand inden koncerten, der begynder kl. 11.00. Der serveres julebuffet fra kl. 12.30. Tid: Sted: Pris: Kontonr.: Frist: Tilmelding:

4. december Papegøjeburet, Aalborg Kongres & Kultur Center, Europaplads 2, Aalborg. Medlem og evt. ledsager: 125 kr. pr. person. 9002-456 54 45192 19. november Ved indbetaling til konto eller ved fremsendelse af check. Der kan maks.deltage 240 personer. E-mail: finans.nord@gmail.com

Seniorgruppe: Region Nordjylland

Skagen Museum – Marie Krøyer

Vi besøger Skagen Museum og ser udstillingen med kunstværker af Marie Krøyer. Efter rundvisningen bliver der kl. 13.15 serveret en frokostplatte på Pakhuset ved havnen. Det er et kør selv-arrangement, og det er tilladt at tage ledsager med. Tid: 15. november Sted: Vi mødes kl. 10.30 ved Skagen Museum, Brøndumsvej 4, Skagen. Der vil være rund visning med guide henholdsvis kl. 11.00 og kl. 12.00. Den gruppe, der ikke er på rund- visning, har mulighed for at se lidt på Skagen. Pris: Mmedlem og evt. ledsager: 50 kr. pr. medlem og 250 kr. for ledsager Kontonr.: 9002-456 54 45192 Frist: 8. november Tilmelding: Ved indbetaling til konto eller ved fremsen delse af check. E-mail: finans.nord@gmail.com Bemærkninger: Der er fastsat følgende datoer til arrange-

Finans november 2012

menter i 2013: 23. maj, 12. september og 4. december. Yderligere information og tilmelding kommer senere i Finans.

Seniorgruppe: Region Syddanmark

Kontonr:: Frist: Tilmeldingl:

husk medlemsnummer 1551-2561400213 20. november Kaj Hilker Nielsen, Platanhaven 39, 2600 Glostrup E-mail: kaj0709@gmail.com

Julefrokost

Spændende julefrokost (a la Ballebro Færgekro) på Brødremenighedens Hotel i hjertet af Christiansfeld med underholdning og overraskelser.

Seniorgruppe: Region Syddanmark – Ribe

Julefrokost

Tid: Sted: Pris: Kontonr.: Frist: Tilmelding:

27. november Afgang med bus 1: Kl.10.30: Gråsten Banegård Kl. 10.50: Sønderborg Kirkeplads Afgang med bus 2: Kl. 10.45: Aabenraa Madevej Kl. 11.10: Haderslev HHP Medlem og evt. ledsager: 225 kr. pr. deltager Betaling som sædvanlig 16. november Bent Hach, Tyttebærvej 4, 6430 Nordborg. E-mail: benthach@sport.dk

Seniorgruppe: Region Sjælland – Roskilde

Så skal vi igen til julekomsammen i Skads Forsamlingshus med hyggeligt samvær og i år med underholdning ved Vokalgruppen 4T8. Tid: 29. november kl. 12.30 (slutter ca. kl. 16.30) Sted: Skads Forsamlingshus, Skads Byvej 54, 6705 Esbjerg Ø Pris: 100 kr. for medlemmer og 200 kr. for ledsager. Drikkevarer til favorable priser er for egen regning. Kontonr.: 6266 790 293 i reg.nr. 2430, Nordea Frist: 22. november Tilmelding: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe, men helst på mail. E-mail: finansribe@hotmail.dk Bemærkninger: Husk at tilmelde dig, før du betaler.

Julefrokost

Vi spiser på restauranten, som ligger på toppen af Roskilde Vandtårn. Det er 34 meter højt. Tårnet står på en bakketop, så vi er 84 meter over fjorden, derfor kan vi nyde den flotte udsigt. Husk fotoapparatet. Der er offentlige transportmidler. Fra Roskilde Station bus 123 eller 600S, køretid ca. 9 min. eller i gåafstand 1,2 km, ca. 15 min. Der er også gode parkeringsforhold neden for vandtårnet. Tid: 29. november kl. 12 Sted: Restaurant Toppen, Bymarken 37, 4000 Roskilde Pris: Medlemmer 100 kr., ledsagere 375 kr. Kontonr.: Reg.nr. 3191, kontonr. 3191551273 Frist: 11. november Tilmelding: Henny Vilhelmsen, Tornegården 54, 4600 Køge. E-mail: henny.vilhelmsen@c.dk Bemærkninger: Begrænset antal. Ledsagere kan deltage, i det omfang der er plads. Husk ved tilmelding at opgive navn, adresse, telefonnummer og medlemsnummer for alle deltagere. Eventuelt afbud bedes meddelt til tlf. 56 87 97 67 eller 21 60 70 15. Seniorgruppe: Region Hovedstaden

Julefrokost

I år kommer forstander på Marielyst seniorhøjskole Hans Jørgen Møller og fortæller om Ove Sprogøe ledsaget af klip fra hans karriere. Efter foredraget nyder vi frokosten med 1 øl/sodavand samt kaffe. Tid: 27. november kl. 10 Sted: Brøndby Hallens restaurant og brasserie. Linje 500S går lige til døren. Vi har først adgang til lokalet kl. 9.30. Pris: Medlem og evt. ledsager: 150 kr.,

Seniorgruppe: Region Midtjylland – Ringkøbing

Julearrangement med buffet

Tid: 22. november kl. 12 Sted: Restaurant Noli, Phønix Huset, Østergade 1, 7430 Ikast Pris: Medlemmer 100 kr, betales ved tilmelding (medlem + evt. ledsager) Ingen refusion ved afbud. Drikkevarer for egen regning Kontonr.: 9585-6446871151 Frist: 14. november 2012 Tilmelding: Birthe Mikkelsen, tlf. 86 86 16 10, mobil 30 13 74 41. E-mail: bm-etj@mail.tele.dk Bemærkninger: Telefontilmelding kl. 9-10. Seniorgruppe: Region Syddanmark - Vejle

Julefrokost

Fra kl. 10.30 er der kaffe på kanden, kl. 11.00 foredrag ved læge Peter Alexandersen med emnet: Gigt og alzheimers, hvorefter vi holder julefrokost. Tid: Sted: Pris: Kontonr.: Frist:

28. november DGI huset, Vestre Engvej, Vejle Medlem og evt. ledsager: medlemmer 50 kroner, ledsagere 225 kroner 9402 4800340373 15. november

Tilmelding: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum. E-mail: lissyhehan@gmail.com Bemærkninger: Beløbet bedes indsat på ovennævnte konto med angivelse af navn på indbetaler eller sendt i check til ovennævnte

Seniorgruppe: Region Syddanmark - Fyn

Før julemøde

Så er det igen tid til vor årlige julekomsammen, som afholdes på Næsbyhovd Skov. Vi begynder med kaffe og kringle. Derefter får vi besøg af skuespiller, entertainer og foredragsholder Torben Iversen, der sammen med Carsten Eskildsen vil synge og spille og fortælle om H. C. Andersen. Carsten Eskildsen har tidligere været ansat ved Odense Bys Museer, men han bor og arbejder nu i Ribe. De er rigtig dygtige, og der venter os en god oplevelse. Bagefter får vi besøg af Lillekoret, hvor blandt andet vores tidligere kollega Bjarne Lindgren er med. De vil underholde med et blandet repertoire. Lige fra Elvis til sange fra Nøddebo Præstegård. Ca. kl. 13.00 nyder vi Næsbyhoved Skovs dejlige julebuffet med 1 glas vin, øl eller vand. Derefter slutter dagens program. Tid: 23. november kl. 9.45 Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense Pris: Medlemmer 100 kr., ledsager (fælles bopæl) 300 kr.

Kontonr.: Frist: Tilmelding:

Beløbet indsættes på konto 2376 - 5495887725 i Nordea, med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer. 19. november Lis Larsen 66 16 14 13 Poul Andresen 65 94 26 44 J.E. Jørgensen 66 16 44 84 – Synnøve Andersen 62618113 Carl Ove Olsen 66 11 81 58 Georg Juel 22 11 78 25. E-mail: georg@sydfynsmail.dk

E-mail: ebm@post9.tele.dk, eller til til Leo Botn, Nørrevej 9, 3230 Græsted. Tlf 48 39 02 05 mobil: 30 68 10 09. E-mail: leo.botn@dlgmail.dk Bemærkninger: Toget afgår fra Hillerød kl. 11.00 med ankomst til Hundested Havn kl. 11.47. Mobiltlf: 40 86 55 23 vil være åben til kl. 12.10. Næste arrangement i Nordsjælland er medlemsmøde den 29. januar 2013.

Seniorgruppe: Region Hovedstaden - Bornholm Seniorgruppe: Region Hovedstaden

Julearrangement

- Nordsjælland

Julefrokost

Nordsjælland indbyder til julebuffet på Halsnæs Bryggeri i Hundested. Kom og få nogle gode timer i selskab med, kolleger, god mad, en øl samt en enkelt snaps. Tid: Sted: Pris: Kontonr.: Frist: Tilmelding:

22. november kl. 12 Halsnæs Bryggeri, Nordre Bindingsvej 35, Hundested Havn, 3390 Hundested tlf. 2616 7046 Medlem 100 kr., ledsager 300 kr. Reg.nr. 4001 kto.nr. 3204 9024 88 10. november Erik Mathiesen Lindehøj 135 2990 Nivå, tlf 45 86 55 23 eller 40 86 55 23

Teatertur til Rønne Teater hvor vi skal se forestillingen FORTUNA - lokkans judinja. Vi mødes på SELMA´s, hvor vi skal nyde gl.oksesteg m/ hvide kartofler og tilbehør incl. to glas rødvin samt kaffe. Efter middagen begiver vi os til Rønne Teater hvor forestillingen starter kl. 19.30. Tid: Sted: Pris: Kontonr.: Frist: Tilmelding:

28. november kl. 17 SELMA´s (Restaurant China), Tornegade 6, Rønne Medlemmer gratis, ledsager 300 kr. 0650 - 4374 119 104 16. november Leif Petersen, Østergade 22. 3700 Rønne, tlf.: 5695 9060 E-mail: leif.leif.petersen@gmail.com

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Region Midtjylland – Århus Julefrokost, 15. november Seniorgruppen Region Nordjylland Julefrokost, 4. december Skagen Museum – Marie Krøyer, 15. november

Seniorgruppen Region Syddanmark Julefrokost, 27. november Seniorgruppen Region Hovedstaden Julefrokost, 27. november Seniorgruppen Region Syddanmark – Ribe Julefrokost, 29. november

Seniorgruppen Region Midtjylland – Ringkøbing Julearrangement med buffet, 22. november Seniorgruppen Region Syddanmark – Vejle Julefrokost, 28. november

Seniorgruppen Region Hovedstaden – Nordsjælland Julefrokost, 22. november Seniorgruppen Region Hovedstaden – Bornholm Julearrangement, 28. november

Seniorgruppen Region Sjælland – Roskilde Julefrokost, 29. november

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn:

Medlemsnr.:

Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere:

Stiger på i:

Finans november 2012

finansjob

Alder ingen hindring for din udvikling Som 55-årig medarbejder med 20-30 års erfaring i finansvirksomheder vil nogle måske mene, at man kan, det man skal kunne, for at varetage sit job, og at de evner og erfaringer, man har, snildt vil kunne række til, man frivilligt forlader arbejdsmarkedet i løbet af de næste 10-12 år. Men sådan er det langtfra. Det kan ofte være helt nødvendigt, at du er klar til at udvikle dine kompetencer, så din arbejdskraft fortsat vil være attraktiv for virksomhederne. Og den gode nyhed er, at det aldrig er for sent at ændre karriere eller livsform. Selv om du som 55-årig måske er lidt langsommere, end da du var 35, er der stadig gode muligheder for at lære nyt. ”Hvis du besidder den egenskab, at du er vant til at lære nyt, er alder ingen hindring for din fortsatte udvikling af kompetencer. Men for dem, der er gået i stå med at tilegne sig ny viden og nye færdigheder, kan det være sværere at komme i gang. Man skal være motiveret for at lære, og det er man, hvis man føler, at det er vedkommende”, siger læge og aldringsforsker Henning Kirk. Han underviser på Finansforbundets weekendkursus ”Voksenliv”, hvor medlemmer, der er fyldt 55 år – og gerne med deres ægtefælle som ledsager – kan få værdifulde input om, hvordan de holder deres seniorkompetencer i gang og udvikler dem gennem blandt andet efteruddannelse. Henning Kirk holder blandt andet oplæg om hjernefitness og fysisk fitness. ”De to ting hænger sammen. Jo bedre din fysiske form er, desto bedre er din indlæringsevne og hukommelse. Muskelaktiviteten er ifølge nyere forskning med til at danne hjerneceller”, understreger Henning Kirk.

Finans november 2012

”Hvis du besidder den egenskab, at du er vant til at lære nyt, er alder ingen hindring for din fortsatte udvikling af kompetencer”, siger læge og aldringsforsker Henning Kirk.

Liv i hjernecellerne holder man også ved at møde nye mennesker. Gerne nogle, man ikke er enige med, og som tvinger én til at argumentere for sine synspunkter. Krydsord og sudoku er også gode midler til at skærpe opmærksomheden. Bridge og skak er lidt bedre, fordi der også indgår nogle strategiske overvejelser. Men bedst er det at lære fremmedsprog og spille musik. ”Forskning viser, at det kræver en kolossal koncentration at tilegne sig de komplekse strukturer, der

er forudsætning for både sproget og musikken. Så her kommer hjernen på en så hård træning, at det har gavnlige effekter også på mange andre hjerneaktiviteter. Der er altså mange flere sidegevinster end ved at løse krydsogtværs”, siger Henning Kirk. / CJO

Læs mere om kurset ”Voksenliv” under arrangementer på Finansforbundet.dk.

Ingen lønhop ved jobskifte Den traditionelle vej til højere løn har været jobskifte, men den smutvej er nu ved at lukke. Løn er nemlig ikke længere til rådighed som virksomhedernes foretrukne lokkemiddel, og det får arbejdsmarkedets dygtigste til at blive i deres stillinger. Mens lønningerne steg moderat med 1,1 procent i 2011, faldt købekraften med knap 3 procent. Dermed dalede realindkomsten 4.309 kroner for en gennemsnitlig dansk lønmodtager sidste år, viser seneste tal fra Danmarks Statistik. Tendensen ser ud til at fortsætte for 2012, mener Annbritt Klausen, der er Business Director hos rekrutteringsvirksomheden Hays, og det får folk til at holde fast i deres stillinger og udskyde de mere dristige karriereskift. ”Det er altid et sats at sige ja til en ny stilling. Man opgiver trygheden ved det kendte, og det kræver en belønning, som traditionelt har bestået af en ny titel og ikke mindst en højere løn. Men hvis ikke lønhoppet er der, og det eneste, man med sikkerhed får, er en ny og ukendt hverdag, så venter de fleste og ser tiden an”, siger Annbritt Klausen.

Supportere til Danmarks nyeste bank Vi vil gerne høre fra erfarne landbrugssupportere med lyst til at springe lidt højere fagligt og mod på en central rolle i en nyoprettet stilling med mulighed for præge både jobbet og udviklingen af Landbrugets FinansieringsBank A/S.

Har du styr på landbrugssager og lyst til at arbejde med landbrugskunder? Så bliv en del af vores backoffice, der har til huse i Nyropsgade i København. Vi lover, at du får masser af udfordrende opgaver, der udvikler dine kompetencer uanset, hvor dygtig du allerede er. Jobbet som landbrugssupporter i LFB Du deltager i den praktiske håndtering af vores kunder og landbrugssager. Bl.a. udarbejdelse af dokumenter, tinglysning herunder relaksation samt bogføringsopgaver. Det hele i løbende kontakt og tæt dialog med dine kolleger, kunder og andre pengeinstitutter. I etablerings- og opbygningsfasen bidrager du aktivt i udviklingen af LFB’s organisation og forretningsprocesser.

De jyske finansøkonomstuderende besøgte udover Finansforbundet blandt andet den gamle børsbygning.

Studerende

bruger forbundet 32 finansøkonom-studerende fra Erhvervsakademi MidtVest i Herning benyttede lejligheden til at stifte nærmere bekendtskab med Finansforbundet, da de var på studietur i København den 8.-10. oktober. ”Målet med turen var at få noget klarhed over, hvilket arbejdsmarked vi kommer ind på og hvilke opgaver vi kan komme til at sidde med. Derfor besøgte vi Nykredit og Datea (ejendomsfirma red.) og Finansforbundet, hvis konsulent blandt andet kom med gode råd til, hvordan vi skriver gode ansøgninger”, fortæller Alice Fjordside, der som de øvrige fra turen er i gang med sit tredje semester på finansøkonom-uddannelsen og derfor er på vej til at skulle søge praktikplads. Finansforbundet er ofte rundt på uddannelsesstederne for at råde de studerende om jobsøgning og karriere, men modtager også gerne besøg på Applebys Plads i København fra studerende, der som på Erhvervsakademi MidtVest ønsker at forberede sig på arbejdslivet.

Erfaren og serviceorienteret Du har stor erfaring som landbrugssupporter og kan lide de administrative opgaver. Du er serviceorienteret, struktureret, selvstændig og tager ansvar for dine opgaver. Desuden er du fleksibel, god til at samarbejde og kan løse mange sideløbende opgaver på én gang. Og så har du stor brugererfaring med IT-systemer fra BEC. Er du vores supporter, så tilbyder vi: Et spændende job i en virksomhed i hastig udvikling med et dynamisk og uformelt arbejdsklima. Løn i henhold til kvalifikationer. Flextid og mulighed for deltid. Gå ind på www.lfbank.dk eller kontakt underdirektør Peter Christensen på telefon 40 45 69 46, hvis du vil vide mere. Interesseret? Send din ansøgning med CV til Peter på pch@lfbank.dk senest den 12. november 2012. Landbrugets FinansieringsBank A/S er nyetableret med et kapitalgrundlag på 300 mio. kr. og en samlet udlånsramme på ca. 2 mia. kr. Banken er ejet af den finansielle sektor, Finansiel Stabilitet samt Landbrug & Fødevarer.

Nyropsgade 17 st. 1602 København V Tlf. 70 20 04 37 | www.lfbank.dk

Finans november 2012

IT–systemspecialist med baggrund fra den finansielle sektor Santander Consumer Bank, Hvidovre Jobbet I Santander Consumer Bank har vi kontinuerlig fokus på at udbygge vores forretningsområder og de systemer, der understøtter disse. Til vores Back-end-system søger vi en dygtig IT-systemspecialist, der har erfaring fra et pengeinstitut eller leasingselskab og ideelt har arbejdet i grænselandet mellem forretningen og IT. I samarbejdet med dygtige kollegaer i IT og på tværs i organisationen kommer du til at arbejde med at skabe sammenhæng mellem interne IT-systemer og finansiel forretningsunderstøttelse. Vores Back-end system hedder View21 og driftes af BanQsoft der er Santander Consumer Banks nordiske samarbejdspartner. Du vil referere til en teamleder for IT. Dine faglige kvalifikationer Vi forventer, du har erfaring med at arbejde med finansielle systemer som systemspecialist eller konsulent - herunder projektarbejde målrettet til forretningsområdet inden for låne- og leasingprodukter. Vi lægger vægt på, at du har erfaring med implementering og omsætning af forretningskrav til IT-løsninger, og således besidder den økonomiske forståelse for produkterne kombineret med en stærk IT–systemforståelse. Din uddannelsesmæssige baggrund er forventelig en videregående uddannelse på bachelorniveau inden for økonomi og/eller IT. Dine arbejdsopgaver er meget varierede og omfatter bl.a.: • Systemspecialist i vores back-end-system inden for kerneområder som fakturerings-set up, PBS, termination af låne- & leasingkontrakter, forsikringsprodukter og lagerfinansiering. • Deltagelse i og delansvarlig for projekter i relation til lancering af nye produkter eller procesforbedringer inden for eksisterende systemløsninger. • Sikre korrekte opsætninger i Back-end-systemet, test og dokumentation. • Supportere brugere i organisationen. • Teste nye releases inden produktionssætning. Personlige kvalifikationer For at få succes i jobbet skal du arbejde med en analytisk tilgang, være vedholdende, helhedsorienteret og kvalitetsbevidst. Du er analytisk stærk, tænksom af natur og bevidst om vigtigheden af at få alle detaljer med i processen for at sikre kvalitet og standarder. Du skal kunne samarbejde og kommunikere med både specialister i forretningen, leverandører og slutbrugere samt optræde serviceminded. Du udviser tålmodighed og forstår at spørge ind til brugernes behov. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale og herudover gerne skandinavisk. Det tilbyder vi Vi tilbyder et dynamisk og ambitiøst miljø, hvor du får særdeles gode muligheder for at udvikle dig professionelt og personligt. Vi er en virksomhed i rivende udvikling og vækst. Derfor skal den rette kandidat have lyst og vilje til at arbejde i en organisation, hvor ”intet er som det plejer”. I 2011 indledte Santander i Danmark et samarbejde med Great Place to Work, hvor målsætningen er at blive Danmarks Bedste Arbejdsplads inden for en kort årrække. Dette vil ske gennem særligt fokus på motivation, tilfredshed og individuel kompetenceudvikling af hver enkelt medarbejder. Du tilbydes en attraktiv lønpakke inkl. pension, sundhedsforsikring, kantineordning og mange sociale arrangementer. Er du interesseret? Er du interesseret i jobbet, bedes du stile din ansøgning inkl. referencer til HR-konsulent Josefine Gundtoft på josefine.gundtoft@santanderconsumer.dk. Ansøgningsfrist er den 15. november 2012. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte til IT Teamleder Gitte Kristensen, 2294 4211. Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Om virksomheden Santander er i dag førende på det danske marked for billån og forventer i de kommende år at konsolidere denne udvikling yderligere ligesom der er planer om at gå ind på flere andre finansielle forretningsområder inden for långivning og forsikring på fritidsmarkedet og forbrugslån. Vi er i dag godt 70 medarbejdere og bor på Avedøre Holme. Globalt er Santander Consumer Bank en del af spanske Banco Santander, der er den største bank i euro-zonen med mere end 190.000 ansatte, 14.000 filialer og er repræsenteret i mere end 40 lande verden over. Ved udgangen af 2011 var Banco Santander den 10. største bank i verden målt på markedsværdi og havde i 2011 et overskud før skat på 10,8 mia. Som den største bank i eurozonen er Banco Santander udvalgt som én af de mest betydende banker, og ved udgangen af 2011 fremstod Banco Santander samtidig som én af de mest solide globale banker med opfyldelse af de nye soliditetskrav for de største banker i Europa et halvt år før frist.

• For tide n søger v i: • Erhver v srådgiver til ﬁlialen i Randers • Intern R evisor

Vi får flere og flere kunder, derfor har vi brug for nye medarbejdere

Arbejdernes Landsbank er en bank med en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder. Se om vi har et godt job til dig på al-job.dk

Vi har regnet på danskernes pensionsafkast. Den almindelige funktionær kan få

=302.002,- MERE

HVOR MEGET MERE KAN DU OG DINE KOLLEGER GÅ PÅ PENSION MED? Vi har regnet på pensionsafkastet i 10.000 danske virksomheder og fundet ud af, at de este kan få langt mere ud af deres opsparing. Derfor har vi lavet en afkastberegner, så du nemt kan se, om det også gælder din virksomhed.

Lav din beregning på mereafkast.dk