Magasinet Finans nr. 10/2014

Finansforbundets magasin nr. 10, 2014

Chefen skal styre sig ved julefrokosten Side 44

Foran på point

Flere små pengeinstitutter tjener relativt flere penge end de største banker, samtidig med at de holder liv i lokalsamfundet. ”Kan vi lave noget, som er lige så godt som de andre, vil kunderne gerne det lokale, og vi er som udgangspunkt foran på point, fordi vi bor her, betaler skatten og sponserer lokalsamfundet”, siger erhvervsrådgiver Klaus Hedegaard fra Sparekassen Thy. Side 10

SPAR PENGE 4%

BONUS

10% BONUS

7,5% BONUS

1,6%

BONUS

6%

5,5%

9%

10%

BONUS

BONUS

Bonus hver dag - kort og godt!

Medlemmer af Forbrugsforeningen sparer penge hver dag. Det kan du også. Uanset om det er mobiltelefoni, brændstof til bilen, smykker eller rejser, har du mulighed for at optjene bonus.

Bliv medlem - på fbf.dk

4%

BONUS

BONUS

BONUS

5 stærke grunde Optjen bonus 4.600 steder over hele landet – se hvor på fbf.dk

15% BONUS

4%

BONUS

6%

BONUS

Meld dig ind på fbf.dk

Find bonus, hvor og når som helst – benyt Forbrugsforeningens app

Optjen bonus på stort set alt, i mere end 140 brancher

400 webshops, der har åbent hele døgnet

Bonus på alt i forretningen – også det på tilbud!

Leder

Finans November 2014

Hvilken fremtid ønsker vi?

Endnu en gang viser kvartalsregnskaberne flotte overskud for langt de fleste af de store danske banker. Både Danske Bank og Sydbank formåede endda at skabe det bedste kvartalsregnskab siden 2007. Det er jo fantastisk, at de finansielle virksomheder i den grad er kommet op i gear efter de magre kriseår. Knap så fantastisk er det dog, at regnskabsudmeldingerne bliver akkompagneret af varslinger om stadig flere nedskæringer blandt medarbejderne og udmeldinger som: ”Vi skal holde omkostningerne nede”, hvilket nærmest er blevet et mantra for bankdirektører i de senere år.

Vi har fuld forståelse for, at en finansiel virksomhed skal tjene penge, og at de digitale landvindinger skal udnyttes. Men det skal ske på en måde, hvor vi sikrer en langsigtet indtjening og dermed en bæredygtig sektor. Tilliden til sektoren generelt er stadig meget lav, og virksomhedernes fokusering på at få indtjening ind, som forgylder ejerne, er ikke den rette opskrift. Ej heller at presse medarbejderne i en sådan grad, at trivslen er helt i bund. Endda i så høj grad, at vi hører i krogene, at medarbejderne er så pressede nogle steder, at de er på nippet til at nedlægge arbejdet! Bare et par timer for at ledelsen kan få øjnene op for, hvor galt det egentlig står til.

Er det virkelig det arbejdsmiljø, som ledelsen ønsker?

Der er ikke noget, medarbejderne i den finansielle sektor hellere vil, end at lave forretninger til gavn for både virksomhed og kunder, men den stærke omkostningsfokusering er i høj grad med til at forhindre dem i at gøre netop det. Og det kan vel ikke være et mål for en virksomhed?

I Finansrådets rapport ”Det finan-

sielle Danmark” bliver finansansatte netop rost for deres produktivitet. I 2012 tegnede den finansielle sektor sig for knap 6,8 procent af den samlede bruttoværditilvækst, til trods for at sektoren kun udgjorde 3 procent af den samlede beskæftigelse.

Vores egne beregninger viser, at tre ansatte i dag leverer det samme resultat, som fire ansatte leverede før krisen. Men spørgsmålet er, hvor længe det høje produktionsniveau kan blive ved, når appelsinen er så presset, som den vitterlig er mange steder i sektoren. Og står regnskabsudmeldingerne til troende, bliver appelsinen presset endnu mere i fremtiden.

En medarbejder, der trives, er en produktiv medarbejder, der fokuserer på at skabe gode forretninger, der er i kundens interesse, og dermed er med til at skabe de gode relationer medarbejdere og kunder imellem, som er nødvendige for at genopbygge tilliden til branchen og dens medarbejdere. Spørgsmålet Formand Kent Petersen, næstformand er blot, hvilken fremtid vi Solveig Ørteby og næstformand ønsker at satse på. Den kortMichael Budolfsen sigtede, hvor det stærke omkostningsfokus risikerer at skabe dybe kløfter både mellem kunder og virksomhed og mellem medarbejdere og arbejdsgivere, eller den langsigtede løsning, hvor de menneskelige relationer er med til at sikre den tillid, der er så nødvendig for at skabe en bæredygtig og rentabel virksomhed?

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

3

Den danske poet og maler Holger Drachmann. 1895. Af Peder Severin Krøyer. Skagen Museum. (Beskåret/manipuleret).

Udvid din investeringshorisont og se nye muligheder Mange hopper på bølgen af de seneste markedstendenser eller haster af sted for at nå kvartalsvise salgsmål – vi gør det modsatte. SKAGEN Fondene er grundlagt på tålmodighed, og vores investeringshorisont er altid langsigtet. I stedet tager vi os tid til at gennemsøge hele verden efter de bedste investeringer, som ofte er både upopulære, undervurderede og underanalyserede. Kom med på vores unikke investeringsrejse – kontakt os på telefon 70 10 40 01 eller besøg os på www.skagenfondene.dk

Kunsten at anvende sund fornuft

Indhold

Finans November 2014

Faste sider Leder | 3 Nyheder | 6 Test | 27 Job og karriere | 34 Det juridiske hjørne | 46 Månedens bog | 47 Arrangementer for seniorer | 48 Politisk klumme | 50

Tingene gør mindre ondt i telefonen Louise Hansen og Anne Mortensen holder meget af at arbejde i Nordea’s telefonbank, hvor de kan hjælpe kunderne her og nu.

Side 20

Tema: Småt kan også være godt | Lokale sparekasser, andelskasser og banker spiller en vigtig rolle i at sikre udvikling og sammenhængskraft i de trængte udkantsområder i Danmark. Og flere af dem har en relativ bedre indtjening end de største banker | Side 10

Retfærdigheden er det vigtigste | Bo Maibom fik takket være Finansforbundets jurister erstatning for den måde, han blev afskediget på | Side 18

Kent Petersen i valgkamp om milliarder |

Finansforbundets formand søger valg til TryghedsGruppens repræsentantskab for at give pensionsopsparerne i Nordea adgang til en del af TryghedsGruppens formue | Side 24

Medarbejdere usikre på fusion |

De ansatte har ikke fået meget at vide om den varslede fusion mellem Nørresundby Bank og Nordjyske Bank til Nordbank | Side 26

Baggrund | Kan en bank blive for stor til Danmark | Side 28 Tilliden skal tilbage |

Hvis tilliden skal genvindes, skal relationen til kunden stå i centrum, lød det på NFU-konferencen ”Growth, Sustainability and Trust in the European Financial Sectors” i Stockholm | Side 32

Foto: Petra Kleis

Ny trend | Investorer deler tips på nettet / Millennials vil rådgives af computere | Side 38 og 40 Kritik er fedt | Smid jahatten, drop omsvøb og sig, hvad du mener om dine arbejdsvilkår, kolleger og chefer | Side 43 Chefen skal styre sig ved julefrokosten | Chefer skal ikke skeje for voldsomt ud, hvis de vil bevare troværdigheden over for medarbejderne på den anden side af julefesten | Side 44

5

6

Nyheder

Finans November 2014

724 færre filialer på fem år 39 procent af filialerne i de danske pengeinstitutter er lukket på blot fem år. I 2008 havde Finanstilsynet og Finansrådet registreret 1.879 filialer, mens antallet var faldet til 1.155 i 2013.

Det viser Nordisk bankstatistik 2013, som FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) for nylig har offentliggjort. I forhold til de øvrige nordiske lande er tendensen med færre filialer mest markant i Danmark. Island har sagt farvel til knap hver tredje filial i perioden 2008 til 2013, i Norge er der tale om hver femte, mens Finland og Sverige har mistet henholdsvis 13 og otte procent.

Sass afviser spaltning af danske banker

EU bør ikke tvinge de største danske banker til at skille dele af deres forretning ud i separate selskaber for at mindske den samlede risiko, mener erhvervsog vækstminister Henrik Sass Larsen (S). ”Med al den regulering, vi nu har på plads, burde der virkelig ikke være grund til mere bekymring”, lyder det fra ministeren over for nyhedsbureauet Bloomberg.

Forbundet kører sag mod SDC Forøgelse af arbejdstiden med en time ugentlig, for kort varsel om mistet overarbejdsbetaling og forringelse af det arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag er blandt konsekvenserne af, at SDC vil flytte medarbejderne fra den hidtidige virksomhedsoverenskomst og over på Standardoverenskomsten, som omfatter de fleste finansvirksomheder.

Men det er et brud på Hovedaftalen, mener Finansforbundet, som derfor har bedt FTF – Finansforbundets hovedorganisation – om at anlægge arbejds-retssag mod SDC og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). ”Det strider mod princippet om, at der skal ske en ligeværdig

“Jeg synes, det er dejligt, at vi generelt kan bekræfte, at de danske banker er godt rustet til at modstå stød. Det er godt for Danmark, og det er godt for vores vækstmuligheder og erhvervslivet. Og så er jeg selvfølgelig glad for, at det ser rigtig, rigtig pænt ud i Sydbank, hvor vi jo kommer flot ud af det” Karen Frøsig, administrerende direktør, Sydbank, til FinansWatch

overgang fra virksomhedsoverenskomst til standardoverenskomst, at medarbejdernes vilkår skal forringes uden kompensation. Og det forventer vi at få Arbejdsrettens ord for”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen, til Nyhedsbrevet Finans.

Personaleforeningen i SDC og Finansforbundet har holdt adskillige møder med SDC’s ledelse og FA om emnet. Hverken virksomhedens ledelse eller arbejdsgiverforeningen har dog ønsket at ændre eller drøfte helt centrale uoverensstemmelser om lønindplacering og pension ved overgangen fra virksomhedsoverenskomst til standardoverenskomst. Derfor skal Arbejdsretten nu afgøre sagen. /CJO

Hver sjette bankjob væk på fem år

Ifølge Nordisk bankstatistik er antallet af ansatte i danske pengeinstitutter (Finanssektorens Arbejdsgiverforenings medlemsvirksomheder) reduceret med 7.489 (fra 45.040 i 2008 til 37.551 i 2013). Det svarer til 16,6 procent.

Halvårsregnskaber viser markant fremgang Ordinært resultat før skat fordelt på pengeinstitutstørrelse (mio. kr.)

2012 H1 2013 H1 2014 H1 Gruppe 1 4.552 9.502 13.669 Gruppe 2 503 783 1.427 Gruppe 3 484 -118 968 Gruppe 4 12 12 24 Samlet 5.551 10.179 16.087

Halvårsregnskaberne fra de danske pengeinstitutter viser en markant fremgang på bundlinjen.

I gruppe 1, som består af de fem største pengeinstitutter, ligger det ordinære resultat før skat i første halvår af 2014 på 13,7 mia. kr. Det er en stigning på 44 pct. i forhold til samme halvår i 2013. Sammenlignet med 2012 er der tale om en tredobling af resultatet.

I gruppe 2 er det ordinære resultat før skat næsten fordoblet fra første halvår 2013 til 2014, så resultatet i 2014 ligger på 1,4 mia. kr. Det er næsten 3 gange så højt som i 2012.

Pengeinstitutterne i gruppe 3 har vendt et underskud i 2013 til et overskud i første halvår af 2014 på knapt 1 mia. kr.

De mindste pengeinstitutter i gruppe 4 har også oplevet fremgang. Således er det ordinære resultat fordoblet til 24 mio. kr. i første halvår 2014, sammenlignet med halvåret i 2013 og 2012.

Kilde: Finansforbundets egne beregninger foretaget på baggrund af regnskabstal indsamlet af Dansk Aktie Analyse for alle pengeinstitutter i gruppe 1 til 4.

Bankfolk idømt fængsel Aarhus Lokalbanks tidligere direktør Per Hermansen er i en sag om kursmanipulation blevet idømt 30 dages ubetinget fængsel i byretten i Aarhus, mens to tidligere ledende medarbejdere fra banken er blevet idømt tre måneders ubetinget fængsel. Samtidig er Vestjysk Bank - der har overtaget Aarhus Lokalbank, hvor lovbruddet fandt sted - blevet idømt en bøde på en million kro-

Magasinet Finans retter:

I Finans nummer 8 fra september blev billederne af Laila Vejs og Mona Maiasal Legëne på side 36 og 38 desværre forbyttet, i forbindelse med artiklen om at de begge begyndte på finansuddannelser.

Her er de rigtige navne til billederne:

ner. Kursmanipulationen med Aarhus Lokalbanks aktiekurs fandt ifølge anklagemyndigheden sted i perioden 1. september 2009 til 5. februar 2010.

De dømte medarbejdere fra banken opnåede angiveligt dette ved i en længere periode at lægge en købsordre på bankens egne aktier ind på Nasdaq OMX, få minutter før børsen åbnede. Den mildere straf til Per Hermansen skyldes, at han handlede uagtsomt, mens de to ledende medarbejdere ifølge dommen skulle have handlet forsætligt. De dømte har anket dommen til Landsretten.

Laila Vejs Vi beklager fejlen.

Mona Maiasal Legëne

Finans November 2014

Nyheder

Banker risikerer hårdere straffe

Danmark er stadig i økonomisk verdenselite Danmark har som et af bare ni lande fortsat en plads i ratingbureauernes topelite, efter at Standard & Poor’s (S&P) fastholder AAA-ratingen, skriver Børsen Finans. Ifølge Nykredits chefanalytiker Tore Stramer er det primært et positivt syn på de offentlige finanser og det store overskud på betalingsbalancen, der ligger til grund for fastholdelsen af AAA-ratingen.

TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans?

Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

Regeringen har nedsat et udvalg, som skal se på, om der er behov for strengere bødestraffe til finansvirksomheder, der overtræder loven, skriver Berlingske Business.

I udvalget sidder blandt andre Finansrådets underdirektør, Susanne Dolberg, som siger, at man blandt andet kigger på det svenske system, hvor der er tradition for langt hårdere bødestraffe end i det danske.

Fire banker går i brechen for Udkantsdanmark Lollands Bank, Frøs Herreds Sparekasse, DAB og Vestjysk Bank er medstiftere af Danmark på Vippen Udkants-alliancen, Danmark på Vippen, fik yderligere tre pengeinstitutter blandt de stiftende medlemmer, da foreningen blev en realitet på den stiftende generalforsamling torsdag den 30. oktober. Ud over den ene af initiativtagerne, Danske Andelskassers Bank, er nu også Lollands Bank, Frøs Herreds Sparekasse og Vestjysk Bank gået i brechen for at skaffe ny forskningsbaseret viden om årssagerne til udkantsproblemerne i Danmark. Et af målene er at tvinge politikerne til aktivt at søge løsninger på problemerne og at gøre udkants-Danmark til et valgtema ved næste Folketingsvalg.

Lollands Bank er en af de banker, der gennem længere tid har oplevet, hvordan affolkningen og en negativ, lokal vækst har

Foto: Alex Tran

skadet området.

”En af årsagerne er jo, at embedsmæn-

heder i yderområderne er trængt.

dene trækker alle de lokale arbejdspladser

”Vi oplever det hos vores kunder, som har

”Vi vil gerne være med til at gøre op-

væk. Hvis man ser på Nakskov inden for de

fået sværere vilkår i visse dele af landet. Og

mærksom på, at Danmark er ved blive helt

seneste 10 år, så er der et sygehus og et

vi oplever det som en afledt virkning hos os

skævvredet. Vi har jo en stor udfordring i

dommerkontor, der er nedlagt. Og politista-

selv, fordi vi skal være mere forsigtige i de

vores lokalområde med fraflytning. Lol-

tionen kører nu med langt mindre aktivitet

områder, hvor vi driver virksomhed end man

land kommune er et af de områder, der er

end tidligere”, siger Anders F. Møller.

skal, hvis man lavede fuldstændig tilsva-

hårdest ramt. Hvert år flytter cirka tusind

Bestyrelsesformand i Andelskassernes

mennesker fra kommunen, så det går ikke

Bank, Jakob Fastrup, er en initiativtagerne

rende virksomhed i hovedstadsområdet ”.

Landdistrikternes Fælles Råd er en inte-

kun ud over os som bank. Det går ud over

til foreningen. Han er enig i, at udviklingen

resseorganisation for yderområder i Dan-

detailhandlen, skolerne og huse der bliver

blandt andet skyldes centraliseringen. Der-

mark. Her arbejder formanden, Steffen

væltet. Det er en ond spiral”, siger bankdi-

for mener han også, at det er muligt at

Husted Damsgaard på at overbevise rege-

rektør i Lollands Bank, Anders F. Møller til

vende udviklingen, hvis der fremover ska-

ringen om, at der er et reelt problem med

Nyhedsbrevet Finans.

bes et bedre beslutningsgrundlag for de

skaffe finansiering i udkantsområderne.

Et af de første initiativer, som Danmark

politiske beslutninger. Og det er nødven-

”Vi hører både om sager, hvor folk

på Vippen har sat i søen, er at få lavet en

digt fordi udkantsområdernes problemer

slet ikke kunne få lån i banken eller real-

videnskabelig funderet hvidbog om år-

rammer hele landet, mener han.

kreditinstituttet. Men også om sager,

sagerne til den negative udvikling i ud-

”Målet for Danmark på Vippen er at ska-

hvor folk har skiftet bank, og de så er

kantsområderne. Hvidbogen skal også

be en folkelig og politisk debat om, hvordan

lykkedes med at få lån i den nye bank.

belyse hvilke konsekvenser problemerne

Danmark bedst udnytter sine ressourcer,

Det er mit klare indtryk fra de sager, jeg

har for hele Danmarks velstandsniveau.

skaber en større samfundskage og samtidig

har hørt om, at når det lykkes, så er det

Ifølge bankdirektøren i Lollands Bank

fastholder sammenhængskraften og tilliden

fordi folk har skiftet til et lokalt pengeinsti-

er en væsentlig faktor den stadige cen-

i vores land,” siger Jakob Fastrup og peger

tut”, siger Steffen Husted Damsgaard. /JT

tralisering i den offentlige sektor:

på, at både borgere og erhvervsvirksom-

Læs også tema side 10

7

Nyheder

Finans November 2014

Nationalbanken stopper sin seddelpresse Nationalbanken har besluttet, at man vil stoppe med at trykke danske pengesedler og præge mønter i løbet af 2016. Årsagen til den faldende efterspørgsel er, at danskerne i faldende grad bruger kontanter til at betale med. Samtidig er kvaliteten af pengesedlerne blevet bedre, så de holder længere end før. ”Nationalbanken vil på linje med en række andre centralbanker gå over til at købe trykningen og prægningen af sedler og mønter hos eksterne leverandører. Det forventes, at beslutningen vil give en besparelse på 100 millioner kroner frem til 2020”, siger Karsten Biltoft, underdirektør hos Nationalbanken, til FinansWatch.

Nordbank-udlån tæt på 11 milliarder

Såfremt fusionen mellem Nørresundby Bank og Nordjyske Bank bliver til virkelighed, vil den nye Nordbank være blandt landets 15 største banker målt på udlån. De vil tilsammen nå et udlån på 10,9 milliarder kroner. Dermed vil banken udlånsmæssigt lægge sig mellem Sparekassen Kronjylland og Den Jyske Sparekasse, skriver FinansWatch.

Michael Budolfsen genvalgt som NFU-præsident

Retsopgør efter Capinordics krak

Finansforbundets næstformand, Michael

tion for de europæiske finansfagforeninger.

kroner i erstatning af Capinordic Banks

Budolfsen, står fortsat i spidsen for 150.000

På Union Council – den øverste myn-

tidligere direktør Henrik Juul, bestyrel-

finansansatte i Norden. På NFU’s (Nordic

dighed i NFU, der er en tværnordisk organi-

sesformand Claus Ørskov og bestyrel-

Financial Unions) Union Council i Reykja-

sation for finansfagforeningerne – blev der

sesmedlem Lasse Lindblad i den første

vik torsdag den 23. oktober blev han gen-

vedtaget en ambitiøs toårig arbejdsplan,

retssag mod en ledelse i en af de krakkede

valgt til posten, som han indtog i april 2013.

der forsøger at forene finansansattes in-

banker. Undervejs i retssagen, der indledtes

”Jeg er glad for opbakningen fra de øvrige

teresser med virksomhedernes, sektorens

ved Østre Landsret sidst i oktober, skal

og samfundets behov.

cirka 40 lånesager endevendes, og om-

nordiske finansfagforeninger og ser frem til

Finansiel Stabilitet kræver 400 millioner

at fortsætte arbejdet med at fremme nordis-

For første gang stadfæster NFU sin mis-

kring 30 personer er indkaldt for at besva-

ke finansansattes interesser”, siger Michael

sion som en lobbyorganisation, der frem-

re spørgsmål. Efter godt 50 retsmøder

Budolfsen, der også er vicepræsident i Uni

mer de nordiske finansansattes interesser

ventes Landsretten at afsige dom i 2015.

Finance Europa – der er paraplyorganisa-

i Europa, ud fra en vision om at NFU arbej-

Få dage efter denne retssag blev indledt,

der for, at de finansielle virksomheder skal

besluttede Bagmandspolitiet at rejse tiltale

lykkes på en måde, der er bæredygtig for

for mandatsvig og skyldnersvig i Capinor-

de finansansatte, virksomhederne, forbru-

dic Bank. Samtidig har Bagmandspolitiet

gerne og samfundet.

afkrævet moderselskabet NewCap Hol-

Udfordringerne for NFU og de nordiske finansansatte er mange. Salgspresset for finansansatte er fortsat et problem på tværs af de nordiske lande og finansvirksomheder. Flytning af finansjob ud af Norden til lavtlønslande et stærkt stigende især i de store tværnationale nordiske koncerner.

Forretningsstrategier, der sætter aktionærernes afkast over alt andet, blev også nævnt som en af de store udfordringer. Flere af de delegerede på NFU’s Union Council fremhævede behovet for, at man i NFU løfter i flok og gør en forskel for de nordiske finansansatte. /CJO

Danske banker klarer stresstest i fin stil Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank og Syd-

25 milliarder euro i kapital. 12 af bankerne

bank klarede helt som ventet stresstesten,

har dog allerede gjort deres for at styrke

som Finanstilsynet på vegne af Den Eu-

deres likviditet med i alt 15 milliarder euro,

ropæiske Centralbank har foretaget. Og

mens de andre banker nu får seks til ni

Nordea, som blev testet af de svenske myn-

måneder til at rette op. De banker, der er

digheder, klarede også frisag i den gener-

dumpet i den samlede helbredstest, har

elle test af EU’s største banker.

nu to uger til at komme med en plan for,

25 ud af 130 banker i eurozonen er dumpet i den store stresstest, fordi de mangler

hvordan der kan rettes op på forholdene.

ding A/S en bøde på fem millioner kroner for kursmanipulation.

”Vores ansatte gør en forskel. Jeg ser en energi og gnist og vilje hos de ansatte til at bruge tid på kunden. Det har vi gjort ved, at de i højere grad bliver fri for bureaukratiske opgaver.

Så vi har fjernet meget fra rådgiverne, så de kan bruge mere tid på kunderne.

Men vi må ikke læne os tilbage og tro, at vi er kommet i mål. Vi har stadig lang vej hjem” Thomas Borgen, administrerende direktør, Danske Bank, til Berlingske Business

Foto: Jasper Carlberg

8

ikke g e j t a et om g o n r af e % 0 3 ”Er d e g u n br a hed k m e r o s e k g r n i v æ l min a r f t e d oversku n? o i s n e p l ti

Har vi talt om det hele?

Fra næste år kan private erhvervsdrivende bruge optil 30% af deres overskud til indbetaling på en Letsikring af indtægt ved pension, med fuld fradragsret.

Så der er stadig muligheder, selvom man ikke længere kan gøre det samme på en ratepension.

Alle har spørgsmål til pension og forsikring, men det er ikke alle, der får talt om det hele når de kommer ned i banken.

Med Letpension bliver spørgsmål om pension og forsikring en naturlig del af alle samtaler om privatøkonomi, og vejen fra råd til handling, har aldrig været kortere.

Scan koden og få mere at vide

10

xxxx

Finans November 2014

Små banker gør stor nytte Lokale sparekasser, andelskasser og banker spiller en vigtig rolle i at sikre udvikling og sammenhængskraft i de trængte udkantsområder i Danmark.

Samtidig lykkes det mange af de lokale institutter at tjene penge. Flere mindre pengeinstitutter havde relativt set en bedre indtjening gennem kriseårene end de største banker Af Jakob Thomsen / Foto: Jasper Carlberg

De små lokale pengeinstitutter i landets udkantsområder er rigeligt udfordret af både regulering og en negativ økonomisk udvikling i landdistrikterne. Alligevel kan mange af dem stadig måle sig med de største banker, når det gælder om at tjene flere penge ind, end man bruger. Flere mindre institutter oplever også øget kundetilgang. ”De mindste pengeinstitutter er naturligvis ekstra tynget af de nye reguleringstiltag, men der er ingen tvivl om, at de har en særlig lokal forankring og særlig opbakning i de lokalsamfund, de er en del af. Og det betyder, at mange af dem faktisk klarer sig rigtig godt”, siger seniorforsker på Aalborg Universitet Lars Krull.

Magasinet Finans har set på indtjeningen hos fem lokale sparekasser i nogle af de udkantsområder i Danmark, som

Finans November 2014

Nærhed er en styrke for de lokale institutter Mindre lokale pengeinstitutter holder samtidig fast i klassiske bankdyder, som har stor betydning for mange kunder i en tid, hvor digitalisering og filiallukninger præger sektoren.

Det kan være en anden forklaring på, at det går godt for de mindre institutter, påpeger direktøren i foreningen Lokale Pengeinstitutter, Jan Kondrup: ”Der er med jævne mellemrum undersøgelser, som viser, at vores medlemsinstitutter har høj kundetilfredshed. Kunderne tillægger det stor værdi at komme ned til et kendt ansigt i stedet for at ringe til et callcenter. De lægger vægt på at kunne tale med en personlig rådgiver, der kender dem og de lokale forhold, og som ikke bliver skiftet ud hele tiden. Det gælder både privatkunder og erhvervskunder”, siger Jan Kondrup. ”Derudover betyder det meget for kunderne, at der ofte er en kort beslutningsvej i mindre institutter, så de ikke skal vente i lang tid på at få svar, for eksempel på en låneanmodning”, siger Jan Kondrup.

Politikere bør værne om de små Næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen peger på, at de lokalt forankrede pengeinstitutter tilbyder en for-

Eksempler på indtjening i fem sparekasser

11

retningsmodel, som sikrer en gavnlig diversitet i sektoren. ”Det er godt for forbrugerne, at der er mulighed for at vælge imellem forskellige modeller. Der er en tendens til, at debatten om bankprodukter mest handler om pris. At det gælder om altid at få den laveste pris. Men det er jo lidt som med æg – det billigste er altid burægget. Men et lokalt baseret pengeinstitut tilbyder også nærhed, bæredygtighed og muligheden for at bidrage positivt til lokalsamfundet”, siger Michael Budolfsen, der mener, at en del af forklaringen på, at mange lokale pengeinstitutter klarer sig godt, er, at de udgør en motor for udviklingen i lokalsamfundene: ”Lokale pengeinstitutter har en meget positiv effekt for de samfund, de er en del af. For der er et stort fællesskab, hvor instituttet er med til at skabe vækst for erhvervsliv og lokalbefolkning, som så igen er med til at generere omsætning for den lokale sparekasse eller bank”, siger Michael Budolfsen.

Han mener derfor, at det er vigtigt, at politikerne tager hensyn til de særlige udfordringer, som mindre lokale pengeinstitutter står over for. For eksempel ved at graduere de lovkrav, som lægges ned over sektoren. ”Rangvid-rapporten konkluderede blandt andet, at en af årsagerne til de mange bankkrak var, at nogle pengeinstitutter havde lånt penge ud til noget, de slet ikke havde kendskab til.

Derfor opfordrede forfatterne til, at man i højere grad kom tilbage til kirketårnsprincippet. Det er netop det, de lokale institutter gør. Men udfordringen er bare, at de nye lovgivningsregimer ikke skelner mellem store og små institutter på for eksempel dokumentationskrav og andet. Det stiller store krav om at få fat i de rigtige kompetencer. Men den slags kompetencer er dyre at aflønne for et mindre pengeinstitut”, siger Michael Budolfsen.

Han bliver bakket op af direktøren for Lokale Pengeinstitutter. ”Jeg tror, mange politikere undervurderer, hvor stor betydning de mindre og mellemstore pengeinstitutter har for væksten og udviklingen i de lokale samfund, de er en del af, rundtomkring i landet. Det er vigtigt, at der findes alternativer, som med en anden tilgang end storbankernes kan være med til at drive udviklingen frem. Mange af vores medlemsinstitutter går jo aktivt ind i at sætte gang i udviklingen for eksempel ved at støtte lokale iværksættere og erhvervsaktiviteter, byggemodning af grunde eller via sponsorater til det lokale forenings- og kulturliv”, siger Jan Kondrup. ¢ ••

Indtjening pr. omkostningskrone

2009 2010 2011

2012

2013

Dragsholm Sparekasse. Asnæs, Kalundborg Rise Spare- og Lånekasse. Ærø Sparekassen Thy. Thisted Rønde og Omegns Sparekasse. Rønde Djursland Fanø Sparekasse. Fanø Flemløse Sparekasse. Glamsbjerg Alle pengeinstitutter De fem største banker

0,90 1,28 1,09 1,20 1,38 1,02 0,86 1,08

0,88 1,11 1,11 1,51 1,07 0,82 1,10 1,18

0,99 1,20 1,19 1,04 1,10 1,21 1,24 1,36

1,18 1,09 1,05 1,31 1,26 1,16 1,04 1,21

1,07 0,91 1,06 1,11 1,09 1,03 1,04 1,10

Kilde: Finanstilsynet

er ramt af faldende huspriser, faldende befolkningstal og svære vilkår for erhvervsudvikling og beskæftigelse. Flere af sparekasserne har en indtjening per omkostningskrone, som kan måle sig med landets fem største banker, der ellers er underlagt aktiemarkedets krav om afkast.

En af dem er Rønde og Omegns Sparekasse på Djursland.

Som det fremgår af tabellen, tjente sparekassen i år 2009 en krone og tyve øre, hver gang den brugte en krone i omkostninger. Og i alle årene fra 2009 til 2012 havde den en højere indtjening per omkostningskrone end hele sektoren under ét. Sparekassen klarede sig endog bedre på dette mål end de fem største banker tilsammen, altså Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit. ”Det er klart, at hvis vi kigger på sparekasser generelt, så har de jo aldrig været nogle top-performere. Og det har heller aldrig været dem, der har været mest effektive på egenkapitalforrentningen eller medarbejdereffektivitet. De har jo den fordel, at de ikke har nogen aktionærer, som står og puster dem i nakken. Det betyder, at de kan tillade sig at tænke noget mere langsigtet. De har råd til at geninvestere og hele tiden tage de risici, der skal til for at få liv i markedet”, forklarer Lars Krull.

Tema: Småt kan også være godt

12

Tema: Småt kan også være godt

Finans November 2014

Et spejl af lokalsamfundet Når det kommer til valg af pengeinstitut, er Sparekassen Thy foran på point hos thyboerne.

Siden EBH Bank og Fjordbank Mors krakkede, er det lokale pengeinstitut kommet endnu længere frem i bevidstheden. Og det er der brug for i en tid, hvor lokalsamfundene er blevet fraflyttersamfund Af Berit Villadsen / Foto: Jasper Carlberg

Finans November 2014

De 200 parkeringspladser ved Thyhallen i Thisted i Nordvestjylland er godt fyldt op. Det samme er køen indenfor i hallen, som typisk danner ramme om byens ligahold i håndbold MorsThy. I aften er det Sparekassen Thys garantmøde, som lokker med middag og Poul Krebs. 925 garanter har tilmeldt sig aftenens arrangement, som er det første ud af fem garantmøder, som hver fjerde af sparekassens 12.000 garanter deltager i.

Der er Tican-gris på menuen. Ikke bare gris, men Tican-

Tema: Småt kan også være godt

” Kan vi lave noget, som er lige så godt som de andre pengeinstitutter, vil kunderne gerne det lokale, og vi er som udgangspunkt foran på point, fordi vi bor her, betaler skatten og sponserer lokalsamfundet”, siger erhvervsrådgiver Klaus Hedegaard.

13

14

Tema: Småt kan også være godt

Finans November 2014

gris fra det lokale Tican-slagteri, byens store arbejdsplads med omkring 600 arbejdspladser midt inde i byen. Øl og vand er fra Thisted Bryghus. Det lokale er i centrum, og det skal det være, når man som Sparekassen Thy har haft lokalsamfundet som eksistensgrundlag i medgang og modgang siden 1829. ”Vi lever af, med og i lokalsamfundet. Det er et gensidigt afhængighedsprincip. Og jeg tror, vi siger ja til nogle kunder, som aldrig vil få et ja i Jyske Bank, Danske Bank eller Nykredit, for eksempel på iværksætterområdet, hvor vi har en forpligtelse og gerne vil have nogle i gang. De store koncerner vil helst de store kunder, hvor den store indtjening ligger. Men de fleste store kunder har også været små engang, så jeg synes, man har en forpligtelse til at støtte dem og få sat noget i gang”, siger erhvervsrådgiver Klaus Hedegaard.

Kunderne vil gerne det lokale Erhvervsrådgiver Klaus Hedegaard er 43 år gammel. Efter fem år i Jyske Bank kom han sidste år til Sparekassen Thy og trækker således medarbejderancienniteten på de 13,4 år ned. Han bor i Nykøbing, men arbejder i sparekassens hovedkontor i Thisted. Han er oprindelig uddannet i Morsø Bank og er efter ti år i Nykredit i Thisted og senere fem år i Jyske Bank nu tilbage i et lokalt pengeinstitut, og det har han det godt med. ”Ikke et ondt ord sagt om Jyske Bank, men der er ikke så langt til toppen i et lokalt pengeinstitut. Som rådgiver har jeg større indflydelse og kan bestemme flere ting selv. Det er kernen i det for mig. Det giver mig noget mere handlekraft som rådgiver, og kunden sætter altid pris på, at man kan snakke

med en beslutningstager, det gør jeg også selv”, siger Klaus Hedegaard og understreger, at kunderne gerne vil det lokale: ”Vi hører i mange tilfælde, at det er nemmere at få nye kunder, når vi kommer fra et lokalt pengeinstitut. Kan vi lave noget, som er lige så godt som de andre, vil kunderne gerne det lokale, og vi er som udgangspunkt foran på point, fordi vi bor her, betaler skatten og sponserer lokalsamfundet”.

Sparekasse i medgang og modgang I år er sparekassens garantkapital vokset med 47 millioner kroner til 290 millioner kroner. Og det går godt for Sparekassen Thy, som med sine knap 200 medarbejdere fordelt på 12 filialer har leveret overskud igennem hele finanskrisen og sidste år leverede det bedste resultat i fem år med et overskud på 40,2 millioner kroner efter skat. Mens andre pengeinstitutter i området har måttet lukke eller skære ned, har sparekassen fået flere kunder og flere forretninger særligt mod syd, hvor sparekassen siden 2002 har udvidet med fire ekstra filialer i henholdsvis Holstebro, Herning, Struer og Aulum.

Hver anden borger i Thisted Kommune har en konto hos sparekassen, og cirka hver fjerde virksomhed er kunde i sparekassen. Og er man først blevet kunde i sparekassen, bliver man typisk. Ifølge sparekassens egen kundetilfredshedsanalyse har den gennemsnitlige kunde været i sparekassen i 19,6 år. Små og mellemstore virksomheder udgør sparekassens erhvervskundesegment, og landbrug og fiskeri udgør en helt naturlig del. ”Vi kan ikke fungere i Thy uden at have landbrugskunder, og qua at vi har vores eget svineslagteri i byen, skal vi også være villige til at synes, det er interForsættes på side 16

Finans November 2014

Tema: Småt kan også være godt

Kunderådgiveren gør en forskel På fem år er mere end hver tredje filial i Danmark forsvundet. Det er en fordel for de institutter, som fortsat satser på nærhed og rådgivning ansigt til ansigt Af Jakob Thomsen

”Vi er kendt for at gå en lille smule længere, både når vi skal tage en kunde, og når vi skal finde en løsning for en kunde, som er kommet i problemer.

Garantmodellen gør, at vi kan tillade os at være en lille smule mere large”, siger sparekassedirektør Ole Beith.

Personlig rådgivning, tryghed og tilgænge-

og kunder imellem, mener direktør i Lokale

lighed for kunderne i en afdeling, de kender

Pengeinstitutter, Jan Kondrup:

godt. Det er kvaliteter, der bliver læn-

”I disse tider, hvor vi har lagt finanskrisen

gere imellem i disse år, hvor filialer luk-

bag os, skal man passe på, at der ikke

ker på stribe. Men de fleste lokale banker,

går for meget forsigtigper i den, så man

sparekasser og andelskasser kan tilbyde

begynder at lukke for meget af over for

noget ekstra, som stadig er højt værdsat

kundernes ønsker om kreditgivning og øko-

af mange kunder. Derfor er det vigtigt at

nomisk sparring, hvilket kan blive tilfældet

fastholde de styrker, som lokale pengein-

i perioder med personalereduktioner. Det

stitutter typisk tilbyder. Først og fremmest

gør medarbejderne utrygge og kan fjerne

af hensyn til kunderne og den konkurrence-

fokus fra kunderne og i sidste ende be-

fordel, det giver i kampen om de kræsne

tyde tab af omsætning”, siger Jan Kondrup.

kunder. Men også set fra rådgivernes stol

Derimod bør de mindre pengeinstitut-

er det vigtigt, påpeger næstformand i

ter i landdistrikterne bestræbe sig på at

Finansforbundet Michael Budolfsen:

fastholde og tiltrække kompetente med-

”Den diversitet, som de lokale pengeinstitutter tilbyder, er også væsentlig for

”Hvis man som lokalt pengeinstitut skal

medarbejdere, som er gode til rådgivning.

fastholde medarbejdere eller få nye til at

For det betyder, at der er arbejdspladser,

flytte til et lokalsamfund, så er man jo tvun-

hvor der er fokus på tilgængelighed og

get til at skabe nogle rigtig gode og trygge

nærhed til kunderne, og hvor de kompe-

rammer for medarbejderne. Pengeinstitut-

tencer, som kræves i den klassiske individu-

virksomhed bygger i allerhøjeste grad på

elle rådgivning, er i fokus. På den måde er

kundernes tillid, og derfor er det vigtigt at

lokale pengeinstitutter også medvirkende til

være en attraktiv arbejdsplads for dygtige

at skabe en bevidsthed om, at pris ikke kun

medarbejdere, som har det enkelte instituts

er pris”, siger han.

særlige værdier godt inde under huden”,

Ifølge nye tal fra Finanssektorens

om Sparekassen Thy

Blev oprettet som indskydersparekasse i 1829 under navnet Sparekassen for Thisted Amt. Blev garantsparekasse i 1995 og har 12.000 garanter ud af knap 41.000 privatkunder og 2.500 erhvervskunder.

Garantkapitalen er i år vokset med 47 millioner til 290 millioner kroner.

193 medarbejdere er fordelt på 12 filialer fra Frøstrup i nord til Herning i syd. Hovedsædet er i Thisted.

arbejdere.

siger Jan Kondrup.

Arbejdsgiverforening er mere end hver

Ifølge bankekspert ved Aalborg Univer-

tredje filial i Danmark lukket siden år 2008.

sitet Lars Krull bliver netop kompetenceud-

Dengang var der registreret 1.879 filialer.

vikling afgørende for, at de lokale penge-

Fem år senere i 2013 var antallet faldet til

institutter kan klare sig i konkurrencen.

1.155. Årsagerne er velkendte: Digitalise-

”Hvis sparekasserne og de øvrige lokale

ringen betyder færre kunder ved

pengeinstitutter spidser kniven og sørger

skrankerne, så omkostningsreduktioner

for at have de rigtige kompetencer, så skal

er nødvendige for fortsat at skabe over-

det nok gå dem godt. De skal sørge for, at

skud og afkast.

deres medarbejdere er godt nok uddannet.

De skal sørge for, at det samlede niveau

Kompetente medarbejdere skal fastholdes Men den trend bør man ikke uden videre hoppe med på, hvis man er et mindre pengeinstitut, hvor kernekompetencen netop er tilliden og kendskabet rådgivere

er lige så højt som i andre banker”, siger seniorforsker Lars Krull. ¢

15

Tema: Småt kan også være godt

Finans November 2014

Fortsat fra side 14 essant at have med svinelandbrug at gøre. På samme måde kan vi ikke have en afdeling i Hanstholm uden at have en interesse og vilje til at investere i fiskeriengagementer”, siger sparekassedirektør Ole Beith og understreger: ”Vi har en fin fordeling af erhvervskunder, og vi tager kun de sager, vi tror på. Men vi er kendt for at gå en lille smule længere, både når vi skal tage en kunde, og når vi skal finde en løsning for en kunde, som er kommet i problemer. Garantmodellen gør, at vi kan tillade os at være en lille smule mere large over for kunder, som bliver syge, skilt eller noget andet.

Vi vender alle mulige sten”.

Åbnede filial på opfordring fra de lokale Sidste år gav Sparekassen Thy 3,5 millioner kroner ud i sponsorater. Og det bliver bemærket i lokalsamfundene, som gerne vil de lokale pengeinstitutter, der er kendt for at støtte det lokale sports- og foreningsliv.

Det oplevede Sparekassen Thy tilbage i nullerne, hvor den fik en opfordring fra lokalsamfundet i Aulum om at komme til byen. Lokalsamfundet efterspurgte et pengeinstitut med nærhed og nærvær. Og mens andre lokale pengeinstitutter søgte mod metropolerne, valgte sparekassen at udvide mod syd. Det har siden vist sig at være en god forretning og et modtræk til den demografiske udvikling, som rigtig mange lokale pengeinstitutter kæmper med.

Når de unge thyboer skal se sig om efter en karriere og et fremtidigt job, trækker metropolerne, og det er en kæmpe udfordring for den fremtidige drift af et lokalt pengeinstitut. En del af kundestrategien er da også at holde fast i fraflytterne. Sparekassen har i årevis haft såkaldte ”cafesparekasser”, hvor den et par gange om året indlogerer sig på hoteller og cafeer i Århus og København. Derudover har sparekassen deltaget i et par brandingprojekter for Thy-Mors på Rådhuspladsen i København og inviteret deres kunder på fadøl. Alt sammen for, som sparekassedirektøren siger: ”At vise nærvær på distancen”.

I Thy bryster sparekassen sig af stadigvæk at have kasser og fuldtidsåbent i samtlige filialer, som flere steder er det eneste pengeinstitut i miles omkreds. En anden væsentlig styrke er ifølge sparekassedirektøren, at sparekassens rådgiverkorps og samtlige specialister sidder i Thy frem for i for eksempel Aalborg. Og erhvervsrådgiver Klaus Hedegaard er ikke i tvivl om, at de lokale pengeinstitutter har deres berettigelse. Faktisk mere end nogensinde før: ”Jeg tror, der er mange i lokalsamfundet, som ikke forstår betydningen af et lokalt pengeinstitut, fordi det altid har været der. Folk i området har taget det lidt som en selvfølge indtil for få år siden, hvor man mistede EBH Bank og Fjordbank Mors. Personligt mener jeg, at lokalområdet bliver fattigere, den dag det lokale pengeinstitut forsvinder. Jeg kommer selv fra Nykøbing, og jeg mener, der er blevet fattigere i byen, efter at Fjordbank Mors forsvandt, selvom Jyske Bank og Spar Nord indtil videre har været gode til at løfte arven.

Men jeg tror, det bliver en udfasning, og kommer du igen om fem år, tror jeg, det vil se anderledes ud”. ¢

Det siger garanterne

Hanne og Ejlif Jensen, 72 og 77 år, pensionerede fra henholdsvis hjemmeplejen og Thisted Politi: ”Vi har valgt et lokalt pengeinstitut, fordi sparekassen støtter sporten, det lokale og alt det, vi selv står for. Og vi har aldrig følt os draget til at gå til et andet pengeinstitut for at høre, om de kunne give os en bedre rente. Er man sparekassekunde, så er man sparekassekunde”.

Ole Winther Skovsgaard, 36 år, studerer til markedsføringsøkonom: ”Jeg skiftede fra Jyske Bank til Sparekassen Thy, da jeg for alvor begyndte at tjene mine egne penge. Jeg er født og opvokset i Thisted og tænkte, at hvis jeg på et tidspunkt skulle bruge banken, var det nok rart, at jeg havde lidt flere forbindelser. Mine forældre var kunder i sparekassen, og de anbefalede sparekassen. Så de personlige relationer var nok det udslagsgivende”.

Sara Storgaard, 21 år, arbejder i Brillebutikken: ”Jeg har været garant, siden jeg blev konfirmeret. Til februar flytter jeg til København, men jeg har en stærk ide om, at jeg bliver i sparekassen. Der er bare et eller andet dejligt og trygt ved at have sin lokale sparekasse. Jeg kan godt lide, at det ikke er stift, men at de går op i os. Når du kommer ind, ved du, at de har set dig før, og du kan regne med dem”.

Foto: Sparekassen Thy

16

Finans November 2014

Tema: Småt kan også være godt

Sund fornuft og lokalt engagement Tre sparekassedirektører forklarer, hvorfor deres sparekasser klarer sig rigtig godt Af Klaus Thodsen

I har klaret jer flot gennem krisen. Hvad skyldes det?

Freddy Christensen, direktør i Fanø Sparekasse: ”Det skyldes sund fornuft, vil jeg sige. Vi vil kunne overskue vores kunder, især vores erhvervskunder. Vi slår ikke for store brød op, men holder os til kunder, som vi kan overskue, og hvor det giver mening for begge parter at starte et samarbejde”.

Bjarne Nielsen, direktør i Rise Sparekasse: ”Vi behandler kunderne ordenligt og med respekt. Når man ringer til os, så tager vi selv telefonen, det er ikke et call-center, der gør det. Alle kunder har én fast rådgiver, som følger dem.

Det giver kunderne en meget stor tryghed, at de kender den person, de skal snakke med deres økonomi om. Selv når de unge flytter herfra, og begynder at studere i København, så har de stadig den samme rådgiver”.

Claus Sejling, direktør i Dragsholm Sparekasse: ”I bund og grund vil jeg mene, at det skyldes, hvad man i Dragsholm Sparekasse gjorde inden krisen, mere end hvad man gjorde under krisen.

Vi har altid kendt vores stærke og svage sider, og derfor havde vi heller ikke sat os i en situation inden krisen, der gjorde, at vi kom i problemer, da krisen kom. Vi er en forsigtig sparekasse, der er forsigtige med vores udlån, og derfor heller ikke har bragt os selv i problemer.”

Hvad betyder sparekassen for lokalområdet?

Freddy Christensen, direktør i Fanø Sparekasse: ” Vi er en aktiv medspiller i lokalområdet, og støtter og deltager meget gerne i de forskellige aktiviteter, der finder sted på øen. Fanø er en af de få øer i Danmark, der har en reel befolkningstilvækst, og det er vi da sikre på, at sparekassen også har sin del i. Det giver en

stor tryghed for menneskerne på Fanø, at den lokale sparekasse står klar til at hjælpe de lokale sportsklubber og de kulturelle tiltag, der er essentielle for at have et velfungerende og tiltrækkende liv på en ø som Fanø”.

Claus Sejling, direktør i Dragsholm Sparekasse: ”Den har utrolig stor betydning. Hvis man skal drive en god og sund lokal sparekasse, så kræver det virkelig, at man er villig til at tage del i det lokale liv. Vi er rigtig glade for at kunne bakke op om lokale aktiviteter og foreninger. Det er der, vores kunder er, der hvor de spiller fodbold eller deltager i de lokale kulturtilbud”.

Freddy Christensen, direktør i Fanø Sparekasse:

Hvad betyder lokalområdet for sparekassen?

Freddy Christensen, direktør i Fanø Sparekasse: ”Det er vores eksistensgrundlag. Fanø lever i høj grad af tu-rismen, og det er den, der trækker forretninger og nye tilflyt-tere til øen. Rigtig mange af vores kunder driver en forretning, en restaurant eller en håndværkervirksomhed.

Selvom der kun bor omkring 3.300 mennesker fast på Fanø, så er der masser af forretninger, da antallet af turister jo er langt større end fastboende. Det er dem, de lokale lever af, og derfor er det også dem, Fanø Sparekasse lever af”.

Bjarne Nielsen, direktør i Rise Sparekasse: ”De to ting er uadskillelige. Når man driver en lokal sparekasse, så skal man virkelig ville det lokale, og det vil vi. Man kan sige, at forholdet mellem sparekassen og lokalområdet er et gensidigt forhold. Vi er afhængige af den lokale opbakning, men på samme måde går vi også ind og støtter det lokale liv. Vi støtter sportsklubberne, jazz-festivalen og biografen, bare for at nævne et par stykker. Jo mere sparekassen støtter de lokale borgere og aktiviteter, jo mere støtter de op den anden vej”.

Bjarne Nielsen, direktør i Rise Sparekasse

Claus Sejling, direktør i Dragsholm Sparekasse

17

18

finansforbundet gør en forskel

Finans November 2014

Retfærdigheden er det vigtigste ”Det var en meget stor psykisk belastning at føle sig uønsket på sin arbejdsplads”, siger Bo Maibom, der takket være Finansforbundets jurister fik erstatning for den måde, han blev afskediget på af den it-virksomhed, han blev virksomhedsoverdraget til Af Klaus Thodsen / Foto: Mads Teglers

”Hele forløbet endte faktisk med, at jeg købte en handling, han havde oplevet på jobbet, havde sat stor buket blomster til hver af de to medarbejdere sine spor. Han fik det dårligt rent psykisk og havde fra Finansforbundet, der hjalp mig til erstatning, svært ved at fungere til sidst. Det endte med, at Bo fordi jeg var så glad for deres hjælp”. opsøgte sin læge, der gav ham en lægeerklæring, Sådan siger en meget glad Bo Maibom efter en og så blev Bo sygemeldt i små fem måneder. uge, hvor han både har fået tilkendt erstatning og ”Til at starte med tænkte jeg, at fem måneder er en evighed, og der var masser af tid til at finde godtgørelse fra sin gamle arbejdsgiver og er startet på nyt job. et nyt job. Men det faldt lige Smilet var dog knap så stort oven i sommerferien, hvor ”Jeg havde ikke forventet på Bo Maiboms læber, da han der er meget få job at søge, sidste år mod sin vilje blev out- at få det store ud af det og og pludselig begyndte tiden sourcet ud af finanssektoren gjorde det nok mest for at at gå hurtigt, og jeg fandt af sin tidligere arbejdsgiver, ikke noget nyt”. sende et signal om, at jeg Bluegarden, en af Danmarks største leverandører af lønsys- syntes, de havde behandlet Ikke efter bogen temer, hvor han arbejdede med mig forkert. Men juristerne Bo var med sine 47 år en af de ældre medarbejdere i en intern it. Syv måneder senere virksomhed, hvor gennemsmåtte han indse, at det var ble- i Finansforbundet var ikke vet hans tur til at få stukket en i tvivl om, at det, jeg havde nitsalderen var cirka 30 år, opsigelse i hånden. været igennem, var på kant og han er ikke i tvivl om, at Det var ikke bare selve afskedet også var en af grundene til, at han blev opsagt. digelsen, Bo havde svært ved med loven”. at acceptere. Også forløbet op ”Hurtigt efter at jeg var til og lige efter afskedigelsen havde været meget blevet opsagt, kunne jeg se min egen stilling blive ubehageligt. Han blev frosset ud af sin afdeling af slået op igen, men man søgte en meget yngre medarledelsen, han måtte ikke tale med sine tidligere kolbejder, og man tilbød vedkommende en væsentligt leger, han blev flyttet til en ny afdeling og kunne lavere løn. Det havde min retfærdighedssans det ikke længere spise frokost med sin gamle afdeling. meget dårligt med”. ”Jeg følte virkelig, at de ville presse mig til at konBos kone, der arbejder med HR i en større dansk traopsige mit job, da jeg havde fem måneders opsivirksomhed, var den første til at opfordre Bo til at tage kontakt til Finansforbundet for måske at køre gelse og dermed var en ’dyr’ medarbejder. Det var en sag mod hans tidligere arbejdsgiver. Sagen blev en meget stor psykisk belastning at føle sig uønsket hurtigt taget op af forbundet, og her kunne man på sin arbejdsplads. Det var meget ubehageligt”. hurtigt se, at tingene ikke var gået helt efter bogen Det lykkedes ikke at få Bo til selv at kontraopsige i Bos afsluttende forløb. sit job og dermed spare lønkroner. Men den be-

Finans November 2014

finansforbundet gør en forskel

Læs om flere sager, hvor Finansforbundet gør en forskel på Finansforbundet.dk/cases

”Jeg havde ikke forventet at få det store ud af det og gjorde det nok mest for at sende et signal om, at jeg syntes, de havde behandlet mig forkert.

Men juristerne i Finansforbundet var ikke i tvivl om, at det, jeg havde været igennem, var på kant med loven”.

Sagen kørte herefter frem og tilbage mellem Finansforbundet og den tidligere arbejdsgiver i omkring en måneds tid, inden afgørelsen faldt.

Bo blev tilkendt en erstatning på to måneders løn og 12.500 kroner til en outplacementordning, og Bo fik det dermed sort på hvidt, at den behandling, han havde været igennem, var i klar strid med lovgivningen. ”Det var en meget stor lettelse, at afgørelsen faldt sådan ud. Det betød meget for mig, at det nu stod klart, at sådan kan man ikke behandle sine medarbejdere. Men i virkeligheden tror jeg faktisk, at det vigtigste for mig personligt var, at min retfærdighedssans sejrede til sidst. At man ikke bare kan behandle folk dårligt og slippe af sted med det”.

”Den her sag viser, hvorfor det er vigtigt at være med i en fagforening. Jeg kunne ikke have kørt denne sag selv, og derfor er jeg utrolig glad for den hjælp, jeg har fået gennem Finansforbundet”, siger Bo Maibom.

Det gode eksempel En anden grund til, at Bo i dag glæder sig over hele forløbet, er, at han gerne vil vise vejen for de yngre generationer, der nogle gange har sværere ved at se værdien i at være medlem af en fagforening. ”Den her sag viser, hvorfor det er vigtigt at være med i en fagforening. Jeg kunne ikke have kørt denne sag selv, og derfor er jeg utrolig glad for den hjælp, jeg har fået gennem Finansforbundet.

Der er mange mennesker rundtomkring, der har været igennem det samme som jeg, og den her sag viser, at man kan gøre noget ved det. Det er vigtigt for mig at vise”.

Dagen efter at sagen var blevet afsluttet, blev Bo ringet op af det firma, der kort tid efter skulle vise sig at blive hans nye arbejdsgiver. Bo reagerede på, at en gammel kollega havde været forbi hans profil på LinkedIn, og hurtigt herefter blev en jobsamtale stablet på benene. Det resulterede i, at Bo på en og samme uge både fik tilkendt erstatning af sin gamle arbejdsplads og efter fem måneder igen kunne stå op om morgenen og tage på arbejde. ”Jeg har fået job som systemkonsulent hos Atea, en stor dansk it-virksomhed, og det er jeg utrolig glad for. Det er fedt at være tilbage på arbejde”. ¢

19

20

Arbejdsplads

Finans November 2014

"Tingene gør mindre ondt i telefonen"

Medarbejderne sidder tæt i Nordeas telefonbank, og de kan høre sidemandens samtaler med kunderne, men der er også fordele ved at arbejde tæt sammen med kolleger. Og mange kunder er mere afslappede, end hvis de sad fysisk over for rådgiveren Af Klaus Thodsen Foto: Petra Kleis

”Det er rigtig fedt at kunne hjælpe en kunde her og nu, så de ikke skal gå og vente flere dage, før de kan komme til at snakke med deres rådgiver nede i filialen. Det kan jeg virkelig godt lide”.

Sådan siger Louise Hansen, der er en af de omkring 120 rådgivere og agenter, der til daglig arbejder i Nordeas store telefonbank i Taastrup. Derudover er der 60 serviceagenter ansat, der typisk er studentermedhjælpere. I hele Danmark har Nordea omkring 400 medarbejdere i deres i alt tre telefonbanker.

Louise Hansen har tidligere arbejdet mange år i bankfilialer rundtomkring i Storkøbenhavn, men da hun for et år siden fik muligheden for at søge et job i telefonbanken, slog hun til. ”Det passer mig i virkeligheden bedre end at sidde i en filial. Jeg elsker at være rådgiver, men jeg føler faktisk, at jeg er en bedre rådgiver her, end når jeg sad over for kunden i et møde. Man kommer mere rundt om alle kundens behov i telefonen, og det er spændende”.

”Bare fordi en kunde er 90 år, betyder det ikke, at de ikke har netbank eller bruger bankens app på deres smartphone. Alle kunder er forskellige, og det gør det også sjovere at tale med dem”, siger Anne Mortensen, der er agent i telefonbanken.

Finans November 2014

Aldrig to ens dage I takt med at filialer er blevet mindre og forsvundet mange steder i landet, er telefonen blevet mange danskeres måde at kommunikere med deres bank på, og det har også fået telefonbanken i Taastrup til at vokse sig større. Og i dag sidder Nordeas rådgivere også klar ved telefonbanker i Århus og Fredericia. Omkring 80 procent af alle opkald til telefonbanken bliver færdigbehandlet i telefonen, hvilket i høj grad aflaster medarbejderne ude i filialerne, der så kan koncentrere sig om andre opgaver. ”Det er en travl hverdag, og opgaverne er forskellige hele tiden. Ikke bare fra dag til dag, men fra opkald til opkald, så man bliver udfordret hele tiden, og det er jo spændende”, fortæller Anne Mortensen, der arbejder som agent og blandt andet tager sig af opgaver som kontoforespørgsler og kortspærringer.

Anne Mortensen har været ansat i Taastrup i seks år og kommer fra et job hos Europæiske Rejseforsikring. Hun blev opfordret til at søge jobbet i telefonbanken og valgte hurtigt at slå til. Efter den obligatoriske oplæring og interne uddannelse som salgsassistent var hun klar til at tage telefonen og hjælpe den første kunde.

At skulle tage det første opkald fra en kunde var en speciel oplevelse, fortæller både Anne og Louise, men de lærte meget hurtigt at betjene kunderne og yde den rådgivning, der var brug for, helt som de ville gøre, hvis de sad over for personen i virkeligheden. ”Man har jo ingen kontrol over, hvem man får i røret. Det kan være en opgave, der er klaret på et minut, eller noget, man skal arbejde med i en halv time. Man bliver på en måde kastet ud på det dybe

vand, men det er sådan, man lærer bedst.

Kunderne ringer jo for at få hjælp, så de har også forståelse for, at tingene tager tid nogle gange”, siger Anne Mortensen.

Lærer af hinanden Medarbejderne i de store callcentre hos Nordea i Taastrup sidder sammen ved små ”øer” med fire rådgivere, og selvom de mange agenter og rådgivere er delt op i flere afdelinger, sidder de mange mennesker i samme lokale. De dage, hvor telefonkøen bliver lang, og der er godt gang i telefonerne, kan lydniveauet godt blive højt, når 20-30 mennesker alle taler på samme tid, men alligevel fortæller både Louise og Anne, at de kun sjældent oplever støjen som generende. ”Man vænner sig meget hurtigt til det, og efter lidt tid lægger man ikke rigtig mærke til, at sidemanden taler. Det kan selvfølgelig være lidt forstyrrende, når alle taler i munden på hinanden, men jeg synes slet ikke, det er et problem”, siger Anne Mortensen.

Arbejdsplads

Ligesom det nu og da kan være forstyrrende med den megen samtalestøj, er der også flere fordele forbundet med at sidde tæt sammen med mange kolleger, som man gør i telefonbanken. ”Man lærer jo også af hinanden på den måde. Man kan høre sidemanden komme med en rigtig god formulering, som man selv kan bruge. Vi har rigtig gode muligheder for at sparre med hinanden, og det bliver man kun en bedre rådgiver af”, siger Louise Hansen.

Læringen fra kollegerne behøver dog ikke kun at foregå ved at udveksle gode råd over skrivebordet, men sker også ved, at man kommer på lyt ved hinanden ved at koble sit eget headset sammen med en kollegas. På den måde kan man følge med i en anden rådgivers samtale med en kunde og dermed få en masse nye input og måder at hjælpe og rådgive kunden på. ”Det kan være en stor hjælp, hvis man selv har problemer med et eller andet.

Man opdager ikke selv de små fejl, ••

21

22

Arbejdsplads

Finans November 2014

Fakta

Nordeas telefonbank

Telefonbanken blev etableret 5. august 1996 i Høje Taastrup, i år 2000 i Fredericia og senest i Århus. Den har cirka 400 ansatte, svarende til 300 fuldtidsstillinger, og studentermedhjælpere. Man arbejder i team på 12-18 personer. Ventetiden på opkald ses på samme skærme i alle tre centre.

man laver, når man selv taler, men når man lytter på en anden i telefonen, kan man tit høre, hvad man selv kan gøre anderledes”, siger Louise Hansen.

Både Louise og Anne fortæller, at sparringen med kollegerne også er en stor hjælp i forhold til bedre at kunne tackle alle slags kunder. Det kan være, hvordan man taler til de ældste kunder, der kan have svært ved visse ting, eller de helt unge kunder, der måske er i kontakt med deres bank for første gang. ”Man lærer også, at bare fordi en kunde er 90 år, betyder det ikke, at de ikke har netbank eller bruger bankens app på deres smartphone. Alle kunder er forskellige, og det gør det også sjovere at tale med dem”, siger Anne Mortensen.

En anderledes oplevelse Det er ikke bare rådgiverne, der nyder den anderledes måde at have kontakten med kunderne på. Ifølge Louise og Anne har kunderne også en helt anden tilgang til det at skulle tale med deres bank, når det sker gennem telefonen. ”Tingene gør mindre ondt i telefonen. Nogle gange er det jo ikke en rar ting, en kunde skal snakke med sin bank om, og det kan selvfølgelig være en nervepirrende oplevelse, hvis økonomien ikke er så god. Men når det sker gennem telefonen, er det min oplevelse, at mange kunder er mere afslappede, end hvis de sad over for rådgiveren”, siger Louise og bliver suppleret af Anne. ”Det er ligesom at tage plads i en tandlægestol, man ved, allerede inden tandlægen går i gang, at det kan komme til at gøre ondt. Når man ikke har den fysiske kontakt med kunden, gør det mindre ondt, og det hele går nemmere”. ¢

”Man kan høre sidemanden komme med en rigtig god formulering, som man selv kan bruge. Vi har rigtig gode muligheder for at sparre med hinanden, og det bliver man kun en bedre rådgiver af”, siger Louise Hansen

Ud over telefonopkald klarer telefonbanken også 250.000 henvendelser per mail per år og Facebookdialog. Statistik viser, at agenterne taler med kunder 80 procent af arbejdstiden. Telefonbanken har åbent hele året hele døgnet med størst belastning fra klokken 9 til 16.

To fagpakker på linjen i Organisation

Vil du være Master i it?

It-videreuddannelse for dig, der arbejder som · It-chef · It-leder · It-arkitekt · It-konsulent · It-projektleder

STUD

IESTA

1. FEB ANSØ

GNING

1. DEC

RT

. 2015

SFRIS

. 2014

GLOBALE PROJEKTER - LÆR AT LEDE IT-PROJEKTER PÅ TVÆRS AF KULTUR OG GEOGRAFI

It-videreuddannelser på Aalborg Universitet - kompetencer, der styrker dig og din virksomhed Master i it er en fleksibel, modulbaseret deltidsuddannelse for højtuddannede it-medarbejdere.

Læs mere på www.master-it-vest.dk eller kontakt mit@learning.aau.dk for mere information.

Du kan også ringe til os på tlf. 9940 3064.

Mastermodul for it-udviklere, it-projektledere, itledere m.fl. En del danske virksomheder flytter i disse år hele eller dele af deres projekter ’offshore’. At få ’distancesamarbejde’ til at lykkes kræver dyb indsigt og praktiske færdigheder. ’Globale projekter’ klæder dig og din virksomhed på til opgaven med at lede og drive globale samarbejdsprocesser.

Seminarer i Aarhus.

IT-LEDEREN - FÅ VIDEN TIL AT LEDE TEAMS, DER SKABER STORE RESULTATER Mastermodul for dig, der arbejder som it-leder, it-chef, it-direktør, it-konsulent eller it-projektleder. Du vil få styrket dine ledelsesmæssige kompetencer inden for forandringsledelse, forretningsforståelse, ledelse af individer og grupper, klar kommunikation mv. Din egen ledelsespraksis vil blive udfordret, og du vil blive styrket til fremover at kunne lede med succes.

Seminarer i Aarhus.

www.master-it-vest.dk

T

24

valg

Finans November 2014

Kent Petersen i valgkamp om milliarder Finansforbundets formand stiller op til valg til TryghedsGruppens repræsentantskab i København. Kunder i Tryg Forsikring og i Nordea Liv & Pension ejer en formue på 36 milliarder kroner. Kent Petersen vil arbejde for årlig bonuscheck til Tryg-kunderne, samt at en god andel af milliarderne kommer tilbage til pensionsopsparerne i Nordea Af Jakob Thomsen / Foto: Jasper Carlberg

Når der til januar dumper et valgkort ned i postkassen hos alle københavnere, der er kunder i Tryg Forsikring eller i Nordea Liv & Pension, vil Kent Petersen være at finde på kandidatlisten til TryghedsGruppens repræsentantskab. TryghedsGruppen er bedst kendt for de godgørende donationer fra TrygFonden. Men det er ikke det arbejde, Kent Petersen ønsker at blande sig i. Derimod stiller han op for bedre at kunne arbejde for, at en del af TryghedsGruppens stadig voksende formue bliver bragt i spil i forhold til kunderne, som ejer de cirka 36 milliarder kroner i fællesskab. ”Man skal huske på, at den store formue stammer fra kunderne, som ejer TryghedsGruppen i fællesskab. Godt en tredjedel af Finansforbundets medlemmer har en police i enten Tryg eller i Nordea Liv & Pension. Derfor er det naturligt, at Finansforbundet påtager sig et ansvar for at si-

Kunder i Nordea Liv & Pension ejer 35 procent af TryghedsGruppen

TryghedsGruppen er bedst kendt for TrygFonden, som uddeler penge til almennyttige aktiviteter. TrygFonden er dog ikke i retlig forstand en fond, som for eksempel Nordea-fonden er. TryghedsGruppen er et såkaldt selskab med begrænset ansvar (smba).

TryghedsGruppen ejer 60 procent af aktierne i Tryg Forsikring A/S og har tidligere ejet Tryg Liv, der i dag er Nordea Liv & Pension. I alt sidder TryghedsGruppen på en formue på 36 milliarder kroner.

Ejerne af Tryg-formuen er medlemmerne af TryghedsGruppen. Der er 300.000 medlemmer fra Nordea Liv & Pension. De har krav på 35 procent af formuen, hvis selskabet opløses. Og de 900.000 medlemmer fra Tryg ejer 65 procent.

kre, at nogle af de penge kommer tilbage og arbejder for medlemmerne”, siger Kent Petersen om baggrunden for, at han går ind i valgkampen.

I alt er der cirka 1,2 millioner medlemmer, men hidtil er TryghedsGruppen primært blevet markedsført på det velgørende arbejde, der støttes gennem TrygFonden. Dette gode arbejde ønsker Kent Petersen ikke at ændre på. Derimod har han offentligt kritiseret bestyrelsen i TryghedsGruppen for en kapitalforvaltning, der fokuserer mere på kapitalfondslignende investeringer end egentlig formuepleje, som kan komme medlemmerne til gavn. Eksempelvis har TryghedsGruppen investeret i bandagistvirksomheden Sahva og i fitnesskæden Sats. Og bestyrelsen forsøgte sammen med en kapitalfond at blive medejer af Nets. ”Finansforbundet arbejder for, at en del af den formue, som ikke går til TrygFondens godgørende formål, men blot ender i en formueopbygning, kommer tilbage til policeholderne i Nordea Liv & Pension og i Tryg. Det kan vi gøre ved at få TryghedsGruppen i tale – det er allerede lykkedes, og vi har nu en god dialog med bestyrelsen. Derfor ønsker jeg at blive valgt ind i TryghedsGruppens repræsentantskab, så jeg der kan påvirke beslutningerne til fordel for vores medlemmer”, siger Kent Petersen.

Tryg og Nordea Liv & Pension skulle ikke give overskud Tryg var oprindeligt et gensidigt forsikringsselskab med en skadedel og en livs- og pensionsdel. Kunderne ejede selskabet og hæftede solidarisk, hvis egenkapitalen ikke

Finans November 2014

”Man skal huske på, at den store formue stammer fra kunderne, som ejer TryghedsGruppen i fællesskab. Godt en tredjedel af Finansforbundets medlemmer har en police i enten Tryg eller i Nordea Liv & Pension”, siger Kent Petersen om baggrunden for, at han går ind i valgkampen.

Sådan foregår valget Valget til TryghedsGruppens repræsentanskab i Region Hovedstaden begynder den 20. januar og fortsætter til den 3. februar 2015.

Hvis man er stemmeberettiget, får man automatisk et brev fra TryghedsGruppen. I brevet er en afstemningskode, som man skal bruge til at stemme digitalt via www.tryghedsgruppen.dk/valg. Man kan også stemme via brev.

Når valget begynder kan man på TryghedsGruppens hjemmeside se mere om, hvad de enkelte kandidater står for og hvad de mener, er de vigtigste temaer.

De 21 kandidater, der får flest stemmer bliver valgt.

Man er stemmeberettiget, hvis man bor i Region Hovedstaden og har en police i enten Tryg eller Nordea Liv & Pension Repræsentantskabet er den øverste besluttende myndighed i TryghedsGruppen. Der sidder 70 medlemmer i repræsentantskabet, som bliver valgt for en femårig periode. I år er der valg i Region Hovedstaden, hvor der skal vælges 21 repræsentanter.

valg

kunne dække udbetalingerne. Til gengæld skulle præmierne ikke være større, end at selskabet kunne løbe rundt.

Hvis selskabet gav overskud, blev pengene fordelt tilbage til kunderne.

Den tankegang er i dag helt gledet ud af TryghedsGruppen, efter at selskabskonstruktionen er blevet ændret ad flere omgange. Bestyrelsen i TryghedsGruppen har hidtil afvist at lade en del af pengene gå tilbage til kunderne i Tryg. Men Kent Petersen vil bruge sin indflydelse til for eksempel at få indført en årlig bonuscheck til Tryg-kunderne.

En anden konsekvens af de tidligere selskabsændringer i TryghedsGruppen er, at livs- og pensionsselskabet blev solgt til Nordea. Det betyder, at medlemmerne fra Nordea er kørt ud på et sidespor i forhold til TryghedsGruppen. I modsætning til kunderne i Tryg ejer de ikke længere deres eget selskab. Det er baggrunden for, at Kent Petersen også vil bruge sin indflydelse til at få i hvert fald noget af Nordea-delen af formuen tilbage og arbejde for pensionsopsparingerne hos kunderne i Nordea Liv & Pension.

Derfor opfordrer Finansforbundets formand til, at man som kunde i Tryg eller Nordea Liv & Pension tager stilling til problemerne i TryghedsGruppen og holder øje med valgkortet til januar. ”Det er vigtigt, at alle, der har en police i Tryg Forsikring eller Nordea Liv & Pension, tager stilling til spørgsmålet om forvaltningen af TryghedsGruppens formue og bakker mig op ved at stemme på mig til januar, når der kommer brev om, at afstemningen åbner”, siger Kent Petersen. ¢

25

konsolidering

Finans November 2014

Medarbejdere usikre på fusion Den varslede fusion mellem Nørresundbu Bank og Nordjyske bank til Nordbank fra 1. januar møder ifølge fællestillidsmand Lene Pedersen både forståelse fra mange medarbejdere og skaber samtidig usikkerhed, fordi de ikke har fået ret mange informationer om fusionsplanen Af Klaus Thodsen

Nyheden om fusionen mellem Nørresundby Bank og Nordjyske Bank blev fredag morgen givet til de i alt små 500 medarbejdere i de to banker, men siden har medarbejderne ikke kunnet få detaljerne om deres egen og bankens fremtid at vide, da de forsvandt som følge af et bilindbrud. ”Det er utroligt frustrerende, at medarbejderne ikke kan få en afklaring på fremtiden, men der er dog forståelse for ledelsens situation. De har jo pligt til at informere om fusionen, selvom de ikke var klar til det, fordi de her berømte papirer er blevet stjålet”, siger fællestillidsmand i Nørresundby Bank Lene Pedersen til Nyhedsbrevet Finans.

Hun fortæller samtidig, at meddelelsen ellers generelt er blevet godt modtaget blandt medarbejderne, selvom der er en naturlig bekymring for, hvad fremtiden vil bringe. ”Jeg vil sige, det kom som en overraskelse for os, men jeg synes også, jeg kan mærke, at medarbejderne har forståelse for fusionen, og at de mener, der er et godt match mellem os og Nordjyske”.

Afklaringer og uvisheder Nordbank er navnet på den nye bank, der officielt bliver en realitet fra 1. januar 2015. Nordbank får hovedsæde i Nørresundby Banks nuværende hovedkontor, mens stabsfunktioner og øvrige

”Jeg kan mærke, at medarbejderne har forståelse for fusionen, og at de mener, der er et godt match mellem os og Nordjyske”, siger Lene Pedersen, der er fællestillidsmand i Nørresundby Bank

centrale funktioner vil blive placeret i Nordjyskes nuværende hovedkontor i Frederikshavn samt i Hjørring og Nørresundby.

Omkring fusionen har den nye bestyrelse meldt ud, at omkring 50 ansatte vil blive afskediget. Lene Pedersen har ligesom resten af personalet ikke oplysninger om, hvor stort det reelle antal afskedigelser ender med at blive, eller

hvilke medarbejdere der er i farezonen.

I de to nordjyske byer Brønderslev og Hjallerup har begge banker en filial, men hvad der skal ske disse to steder, er endnu uvist.

Lene Pedersen fortæller, at 50 afskedigelser selvfølgelig er mange medarbej-dere at miste, men samtidig mener hun også, at tallet kunne have været langt højere, hvis fusionen var sket med en anden bank end Nordjyske. ”Jeg havde frygtet, at det ville blive værre, og det tror jeg også, det ville være, hvis vi fusionerede med en bank, vi ikke havde et så godt match med, som vi har med Nordjyske”.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, mener, fusionen er en fornuftig løsning, men undrer sig over den meget store forventelige medarbejderreduktion på 50 medarbejdere ud af de i alt 498 ansatte i de to virksomheder. ”At to pengeinstitutter vælger at fusionere for at skabe en stærkere virksomhed, der kan modstå fremtidens udfordringer, er overordnet set en fornuftig løsning. Men at ti procent af medarbej-derne forventes at miste deres arbejde på grund af synergieffekter, lyder for mig som et meget højt sat tal”, siger Kent Petersen og understreger, at han håber, at nedskæringerne bliver så gennemtænkt som muligt, så man ikke ender med at skære helt ind til benet. ”At synergieffekter afleder afskedigelser er forventeligt, men jeg håber, at ledelserne holder sig for øje, at nedskæringer lægger et voldsomt arbejdspres på de ansatte, der bliver tilbage.

Og så handler sådan en fusion, hvor intentionen er at blive en stærk spiller på banen, vel også om vækst, og det hænger dårligt sammen med så voldsomme nedskæringer”, siger formanden, der afventer at få besked om medarbejderreduktionen ad de officielle kanaler. ¢

Foto: Stig Stasig

26

Test

Finans November 2014

Få styr på dine indkøb af dagligvarer Udgifterne til dagligvarer er i 2014 den tredjestørste variable omkostning i danskernes privatbudget. Du kan få tilbudsapps til din smartphone, der kan spare dig rigtigt mange penge – og tid Af Jim Würtz Hemmje

Ikke nok med, at dagligvarer rangerer blandt de tungeste variable omkostninger. Danmarks fødevarepriser er også 44 procent dyrere end gennemsnittet i EU. Man kan finde mange apps, som fungerer som indkøbslister, men de mangler en Navn: Tilbudsavis+ Producent: Tilbudsugen ApS Mobilplatforme: iOS/Android Pris: 0,00 kr.

Navn: eTilbudsavis Producent: eTilbudsavis Mobilplatforme: iOS/Android/Windows Pris: 0,00 kr.

Navn: Mine tilbud.dk Producent: FK Distribution A/S Mobilplatforme: iOS/Android Pris: 0,00 kr.

funktion, som også kan spare os penge. Med en simpel indkøbslisteapp sparer du således kun papiret, du ellers ville have skrevet på. Vi fandt 3 apps, som også hjælper dig med at finde de tilbud, som matcher de varer, du mangler.

Tilbudsavis+

Du kan vælge at søge på tilbud, tilbudsaviser eller

Ved opstart får brugeren fire mu-

specifikke forretninger. Søger du på tilbud, kan du

ligheder. Tilbudsaviser, min ind-

selv vælge, om det skal være billigste, mest popu-

købsseddel, tilbudsagent og top-

lære, nyeste og så videre, du vil have præsenteret

50. For at kunne bruge gps skal du

først. Du kan tilføje din vare på en indkøbs- eller øn-

oprette dig som bruger, men ellers er alle appens

skeliste. Lister kan du oprette alt efter behov og lej-

funktioner gratis. For at søge en vare skal brugeren

lighed. Ønskelisten kan du dele via mail og sms. Hvis

vide, hvilken kategori varen hører ind under. Til-

brugeren er gået sammen med andre i en delegave,

buds-aviser er kategoriseret efter forretningstyper,

kan brugeren invitere andre med på listen. Således

og ved tryk på forretningstype udfolder der sig en

kan man ved tilbud finde det billigste, og brugeren,

menu med de kæder og butikker, som der er tilbuds-

som er tættest på, kan købe produktet.

aviser fra. Brugeren kan kigge tilbudsaviser og klikke

Positivt: eTilbudsavis er supernem, og brugeren vil

på enkeltvarer for derefter at tilføje dem en indkøbs-

hurtigt udnytte alle appens funktioner. Funktionerne

liste. Tilbudsavis+ har en jobagent, hvor du kan skrive

er altid til stede på samme side, som du søger på.

en given vare. Herefter holder jobagenten øje med

Negativt: Intet.

denne vare på tværs af alle tilbud, som ligger i data-



basen. Ved opslag på varen vil brugeren altid have en opdateret liste, og hvor man kan købe varen.

Minetilbud.dk

Positivt: Jobagent er en smart funktion, som du

Brugeren skal søge på kategorier.

kan sætte op til at holde øje med de basisvarer, som

Der er flere kategorier end hos Til-

man ofte køber. Derved har brugeren nemt ved al-

budsavis+. Hos minetilbud.dk kan

tid at holde øje med de varer, som også typisk er

man kun læse tilbudsaviserne, og

dem, som oftest skifter pris.

ved læsning af disse kan man søge

Negativt: At man skal kende forretningstypen, før

info om adresse, dele eller finde flere aktuelle til-

man kan finde en varegruppe, er besværligt. Her

budsaviser fra samme butik. Hvis man ikke bliver

burde brugeren blot kunne søge på en vare.

færdig med at læse tilbudsavisen, kan man gemme



den på en læseliste. Minetilbud.dk tilbyder til forskel fra de andre apps mulighed for at tilmelde sig

eTilbudsavis

reklamer nej tak, hvor du kan til- og framelde de til-

eTilbudsavis er med over en million

budsaviser, du modtager fysisk. Hvis du er en af

downloads blandt de mest down-

dem, der tænker på at få et reklamer nej tak-klis-

loadede apps i de danske appstores.

termærke, men også synes, at nogle tilbudsaviser

Og med rette. Ud over at være den

er værd at læse, så kan du sortere ud med denne

første app af sin slags er brugerven-

funktion frem for at sige nej til alle.

ligheden helt i top. For at du kan udnytte funktiona-

Positivt: Ideen med reklamer nej tak er god for dem,

liteten fuldt ud skal du oprette dig som bruger. Det

som kan lide både det digitale og fysiske format.

er gratis, og du afgiver således kun oplysninger om

Negativt: Appen er svær at navigere på.

dig selv for at få tilgang til funktionaliteten.



27

28

regulering

Finans November 2014

Kan en bank blive

for stor

til Danmark?

Er Danske Bank for stor? Der er debat om opsplitning af de alt for store banker og kreditinstitutioner, så de, hvis de skulle gå ned, ikke påvirker den danske økonomi meget negativt. Eksperter afviser absolutte overgrænser for en finansiel virksomhed Af Carsten Rasmussen / Illustration: Mikkel Henssel

Finans November 2014

De færreste havde vel regnet med, at Danske Bank kunne bringe sig i en sårbar position, hvor Danmarks største bank kunne gå ned, hvis ikke staten trådte til. Og det havde ikke været for sjov. Med en balance, der svarer til 180 procent af bruttonationalproduktet, er Danske Bank så stor, at den i praksis kan vælte hele Danmarks økonomi. I den såkaldte Rangvid-rapport om finanskrisens årsager hedder det med henvisning til Danske Bank: ”Der er ikke tvivl om, at banken havde bragt sig i en sårbar position, som, givet bankens størrelse, kunne ryste den finansielle stabilitet i Danmark, hvis risiciene materialiserede sig. Bankpakke I, der indebar en ubegrænset statsgaranti for indskyderne og andre simple kreditorer, skal blandt andet ses i det lys”.

Da finanskrisen var på sit højeste, gjorde den danske stat sit yderste for at understøtte Danske Bank, der var i store likviditetsvanskeligheder. Og siden har man diskuteret, hvordan man skal sikre de såkaldte systemisk vigtige banker, SIFI-banker, der er ”too big to fail”. Men kan en bank blive for stor til at redde?

Med en balance, der svarer til 180 procent af bruttonationalproduktet, er Danske Bank en af Europas mest systemisk risikofyldte banker set i forhold til hjemlandets bruttonationalprodukt.

Da Rangvid-udvalget sidste år kom med sin rapport, var det kun et mindretal i udvalget, der fremførte forslag til at splitte store finansielle virksomheder op. Der var et forslag om, at realkreditselskaber skilles ud fra banken. Et andet ville skille udenlandske forretninger ud i selvstændige selskaber.

I EU er det foreslået, at de store banker splittes op i en handels- og en detaildel for at isolere risikoen fra handlerne fra de almindelige kunders penge.

Direktør i centrum-venstre-tænketanken Cevea, Kristian Weise, mener, at der er en risiko for et land ved at have meget store finansielle virksomheder: ”Man bør kikke på, om det er hensigtsmæssigt, at Danske Bank er så stor i forhold til Danmarks økonomi. Det betyder ikke, at jeg har et konkret forslag om at splitte banken op, men der er brug for nytænkning, hvis vi ikke vil risikere en gentagelse af de redningsaktioner af banker, som fandt sted under finans-krisen”, siger Kristian Weise.

Der bør være flere banker i mellemstørrelsen, og konkurrencen mellem dem skal intensiveres, mener Kristian Weise: ”Nu kan man ikke sætte et præcist mål for, hvor stor en bank kan være, men efterhånden er der en konsensus om, at der kommer et punkt, hvor større ikke betyder, at man kan drive sin bank på en mere effektiv måde”.

regulering

Stødpuder Jesper Rangvid, der er professor i finansiering på Copenhagen Business School og formand for finanskriseudvalget, ser ingen mening i at have faste grænser for maksimal størrelse af en finansiel virksomhed, uanset at situationen var intens i 2008: ”Pointen er, at med Bankpakke I garanterede den danske stat alle såkaldte ’simple’ kreditorer og dermed også dem i Danske Bank. Men det er helt umuligt at sige noget om, hvor store tab der ville have været, hvis banken faktisk var krakket. Ét er at tage udgangspunkt i Danske Banks balance på cirka 3.000 milliarder kroner, men der ligger garantier til grund, eftersom det meste af Realkredit Danmark jo er lån i fast ejendom, altså udlån med sikkerhed, så derfor ville staten aldrig nogensinde tabe 3.000 milliarder kroner”, understreger Jesper Rangvid.

Men hvad skal Danmark gøre for at beskytte sig mod bankerne? ”Den måde, vi skal gardere os på, er den vej, vi er gået efter finanskrisen. Frem for alt er reguleringen af den finansielle sektor helt anderledes, end den var før 2008.

Vi skal sørge for, at finansielle institutioner er bedre kapitaliseret, og at de har stabil likviditet. Større egenkapital betyder for det første, at der er en større stødpude mod, at det går galt, og hvis det alligevel skulle gå galt, så er der en større stødpude at tage af”, siger Jesper Rangvid og henviser til SIFI-kravene til de systemiske banker.

Små og mellemstore I spidsen for arbejdet med at formulere en række skærpede krav til de systemisk vigtige banker stod professor ved Copenhagen Business School Michael Møller, der heller ikke er tilhænger af nogen absolut overgrænse. På spørgsmålet om opsplitning af meget store banker siger Michael Møller, at ulemperne overstiger fordelene, og at man kan fremføre det modsatte synspunkt, at banker kan blive for små. Ser vi på finanskrisen, er det små og mellemstore banker, der har påført systemet uforholdsmæssigt store udgifter. Men Danske Bank var i vanskeligheder i 2008: ”Nu skal man virkelig passe på med de der sammenligninger med bruttonationalproduktet, for hvad er det, man sammenligner med? Man skal overveje, hvad det er for tab, som vil ramme, og hvem de vil ramme? Selv i Amagerbanken, som kan betegnes som en af de mere udygtige og meget specialiserede banker, lykkedes det ’kun’ at tabe 12-15 procent af indskydernes penge. Men hvad ••

29

30

regulering

Finans November 2014

kan vi forestille os, at en stor bank med en mere spredt portefølje kan tabe? Det vil kræve en meget høj grad af udygtighed at tabe det samme som Amagerbanken i procent”, siger Michael Møller.

Ingen skråsikkerhed I Danmark har vi forberedt os godt, hvis der skulle komme en ny finanskrise. ”Vi stiller større relative kapitalkrav til de store banker end til de små, og planen er, at en stor bank rekonstrueres i en eller anden form, hvis det går galt.

Tabene vil blive båret af aktionærerne og af indskyderne, som får deres indskud nedskrevet, som det skete i Amagerbanken”, forklarer Michael Møller, og med hensyn til størrelse siger han to ting: ”Det ene er, at problemerne ikke behøver at blive mindre, selv om banken bliver mindre, og vi får Store banker kan udgøre en trussel mod stater Balance i pct. af BNP

150

100

50

0

Kilde: Rangvid-rapporten

Danske Bank (2013) 176 pct. af dansk BNP

flere mellemstore banker. Der, hvor vi har haft de største problemer i Danmark, har jo været de små og mellemstore banker, der har været de mest uprofessionelle. Fordelen ved store banker er, at her hæfter aktionærerne solidarisk, i den forstand at hvis ti små uafhængige banker slår sig sammen til én stor bank, vil samtlige bankaktionærer skulle miste penge, før nogen indskyder mister penge. Havde der været ti uafhængige banker, hvoraf to af dem kom i vanskeligheder, ville indskyderne i disse to banker kunne miste penge. I en situation med mange mindre banker, som begår de samme fejltagelser, som der var en tendens til i konkurrencens hellige navn, så kan man få ganske mange problemer”, siger Michael Møller, der finder det sundt at vise, at man prøver at tage så mange geværgreb som muligt. ”Altså havde jeg ikke haft noget imod, at man fik skærpet med lidt højere kapitalkrav. Jeg kan bedre lide at stille større kapitalkrav end at lave absolutte størrelsesgrænser”, siger han og tilføjer: ”I visse situationer kan det være en ulempe med de store banker, og i visse situationer kan det være en fordel med de store banker. Det er jo meget få ting i denne verden, hvor man ikke har modstridende hensyn. Det undrer mig, når folk udtaler sig med skråsikkerhed i den slags sager”.

Ifølge Finansrådets cheføkonom, Niels Storm Stenbæk, er der ikke udarbejdet analyser, der fastslår en optimal størrelse af en bank i forhold til samfundets finansielle stabilitet. ”De samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis en bank bliver nødlidende, afhænger meget af sammensætningen af aktiver og passiver, for eksempel hvor høj en andel af passiverne kan bailes-in. Det kan også afhænge af, hvordan banken er forbundet med øvrige finansielle virksomheder. En mindre nødlidende bank kan dermed godt skabe mere finansiel ustabilitet, end en stor kan”, siger Niels Storm Stenbæk. ¢

EffEktivE workflows

Jeg vil have effektive workflows med høJ sikkerhed

Vi løser de store udfordringer...

Finansielle virksomheder som banker og sparekasser producerer enorme mængder dokumenter. Medarbejdere med forskellige arbejdsfunktioner møder dagligt store udfordringer med at håndtere og beskytte fortrolige oplysninger. Udfordringerne består b.la. i: • Et konstant behov for at reducere omkostningerne • Optimering af interne processer for at opnå maksimal effektivitet • Krav om kontinuerlig forbedring af præstationer Konica Minolta kan hjælpe med at etablere effektive workflows med høj sikkerhed, elektronisk arkivering af dokumenter og meget mere.

Ring 72 21 21 21 nu, og hør mere om, hvordan vi kan optimere jeres workflows.

BEdrE Bankprocesser

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk

32

Finans November 2014

Internationalt

Tilliden skal tilbage

”Hvis tilliden skal genvindes, skal relationen til kunden stå i centrum. Det kræver flere medarbejdere, ikke færre”, understregede generalsekretær i NFU (Nordic Financial Unions) Arvid Ahrin på konferencen ”Growth, Sustainability and Trust in the European Financial Sectors” i Stockholm i oktober Af Elisabeth Teisen / Foto: Lars H. Knudsen

De kom fra alle hjørner af den finansielle sektor, men én ting var de enige om: Der skal gøres en alvorlig indsats for at genoprette forbrugernes og samfundets tillid til den finansielle sektor.

På NFU’s konference ”Growth, Sustainability and Trust in the European Financial Sectors” den 10. oktober i Stockholm var der en repræsentant både for ngo’en Finance Watch, for EU-Kommissionen, for arbejdsgiverne og for arbejdstagerne.

Fokus og mål var de samme, men midlerne dertil var vidt forskellige.

Kriser lurer fortsat ”Vi har stadig en dysfunktionel finansiel sektor, der lider af ’reguleringsudmattelse’, selvom der fortsat mangler en masse for at få sektoren tilbage på sporet for et bæredygtigt finansielt system”, sagde Aline Fares fra ngo’en Finance Watch, hvis fornemmeste mål er at få den finansielle sektor til at arbejde for samfundets bedste og bygge bro mellem finansielle eksperter og almindelige borgere. ”På trods af omfattende regulering er der stadig kun kradset i overfladen med marginale forandringer, og der er en alvorlig trussel om flere kriser. Det finansielle system er overdrevent stort. Det påvirker væksten negativt og skaber ustabilitet”, sagde Aline Fares, der vurderede, at kun 28 procent af aktiviteterne i sektoren er rettet mod realøkonomien og resten mod aktiviteter på de finansielle markeder, som ifølge repræsentanten fra Finance Watch stort set er overflødige.

Nogle af problemerne er ifølge Finance Watch, at de store, universelle banker er indbyrdes forbundne og eksponeret for

de samme risici, så alle vil reagere på samme måde i krisesituationer og trække hinanden ned. ”Borgere og ansatte er fortsat ikke sikre. På trods af bankunion vil stater/skatteydere skulle træde til i tilfælde af problemer. De regulerende myndigheder er alt for fokuserede på detaljer og har ikke nok blik for de systemiske risici, der stadig lurer. Det er farligt at tro, at vi er i mål”, sagde Aline Fares. ”Finanssektoren skal være troværdig, den skal være rettet mod realøkonomien, den skal beskytte den almindelige forbruger og virksomhed mod økonomisk usikkerhed. Den skal ikke være med til at skabe økonomisk usikkerhed og forårsage kriser”.

Ingen trylleformularer Almorò Rubin de Cervin fra EU-Kommissionen havde et noget andet syn på sagen end Finance Watchs repræsentant. ”Vi har gjort en kolossal indsats, der har resulteret i et bemærkelsesværdigt skift, en hel revolution i den finansielle sektor, men reformer tager tid. De skal diskuteres. De skal vedtages. De skal gennemføres. Og de skal have effekt. Vi har styrket tilsynet, kapitalkravene er større og af bedre kvalitet – og niveauet er det samme i hele EU. Det er kæmpe fremskridt”, sagde Almorò Rubin de Cervin, der også påpegede den øgede magt til Den Europæiske Centralbank, der netop er i gang med en dyb analyse af alle EU’s omkring 130 største banker. ”Der var en dødelig forbindelse mellem banker og stat.

Nu er bankerne solide, og der er grund til at have tillid. Man kan altid diskutere, om kapitalkravene skal være højere, ja, for at være helt på den sikre side kunne man kræve 100 pro-

Internationalt

Finans November 2014

”Tilliden er eroderet, og for at genskabe den i en større skala skal man be-gynde i virksomheden.

Medarbejderne skal inkluderes, der skal skabes commitment, information og deltagelse. Social kapital er et af redskaberne”, sagde NFU’s generalsekretær Arvid Ahrin på konferencen.

Der er opbygget stabilitetsfonde, som betyder, at risikoen for, at skatteyderne skal træde til, er meget mindre, og tilsynene er tilført mange ressourcer. Der er etableret stabilitetsråd, og nationalbankernes magt er øget. ”Det er ingen løsning at opsplitte de store banker. De store virksomheder som for eksempel Volvo kræver store, universelle banker. Hvis vi downsizer, kommer de rigtig store udenlandske banker blot ind og tager forretningerne”, mente Johanna Orth.

cent, men så ville der ikke være nogen kredit, ingen cirkulation og ingen udvikling. En forstenet økonomi, der ville være et katastrofalt scenarie i et Europa med meget lav vækst og risiko for deflation”, sagde Almorò Rubin de Cervin, der i øvrigt vurderede, at risici og kriser simpelt hen hører med til det finansielle systems natur. ”Det gælder om at have indsigt i mekanismerne, at opdage, når noget er på en farlig kurs, og at være i stand til at forebygge så godt som muligt. Men risici bevæger sig rundt, og kilderne er mange”.

Robusthed kræver indtjening Johanna Orth fra den svenske bankforening understregede behovet for at genskabe tilliden, og at det i hendes optik er en opgave, der påhviler alle, der arbejder i den finansielle sektor. ”Det er en stor udfordring, som vi skal leve med nogle år endnu. Finansiel stabilitet er forudsætningen, derfor er det vigtigt med robuste banker”, sagde Johanna Orth, der som forklaring på, at de svenske banker er sluppet forholdsvis billigt ud af finanskrisen, angav, at bankerne havde taget ved lære af den lokale krise i 1992. ”Vi skal være glade for profitable banker, da det er det samme som robuste og stabile banker”, sagde Johanna Orth.

Generelt mener hun, at vi er kommet langt mod målet.

Tilliden er væk mellem ansatte og ledelser Generalsekretær for NFU – paraplyorganisation for de nordiske finansforbund – Arvid Ahrin lagde mere vægt på politikken end på teknikken. For ham var det helt væsentlige spørgsmål, hvor samfund, forbrugere og ansatte i den finansielle sektor vil hen, hvordan de kommer derhen, og hvem de vil følges med på vejen. ”Asken er ved at lægge sig, men krisen betyder stadig noget for samfund, forbrugere og ansatte. For medarbejderne i den finansielle sektor har reguleringen betydet signifikante ændringer. 6.000 siders nye regler skal de forholde sig til. Ansatte har en stor interesse i god regulering, men kompleksiteten er enorm, og vi mangler endnu en analyse af, hvordan de mange forskellige regelændringer vil spille sammen”.

Arvid Ahrin lagde vægt på medarbejdernes interesse i en solid finansiel sektor, men afviste klart EU’s indblanding i lønforhold i sektoren. ”Det skal arbejdsmarkedets parter nok selv forhandle på plads. Men giv medarbejderne mere indflydelse, gør ’corporate social responsibility’ til en integreret del af virksomhedens drift, skab gode strukturer for whistleblowing, gør salgsmål balancerede, og skab et ’level playing field’”, lød nogle af Arvid Ahrins opfordringer.

Og NFU’s generalsekretær anfægtede den nærmest refleksagtige facon, arbejdsgiverne fyrer medarbejdere på, når der skal spares. ”Den finansielle service ændrer sig kolossalt, og der sker en digitalisering, som kan øge risici, og som stiller store krav til det personlige ansvar. Der er stadig meget brug for, at kunderne får hjælp og rådgivning. Hvis tilliden skal genvindes, skal relationen til kunden stå i centrum. Det kræver flere medarbejdere, ikke færre”, understregede Arvid Ahrin. ¢

33

34

Finans November 2014

Job & Karriere Efter at Heidi Brinkbæk med hjælp fra FTF-A fik sat sit cv flot op, blev hun kaldt til samtale på 12 ud af 14 ansøgninger. I dag er hun ansvarlig for kreditorbogholderiet i Lagkagehuset.

Nyt job på fjorten dage Efter fire år i Danske Banks kreditorafdeling i Taastrup måtte Heidi Brinkbæk tage plads i ledighedskøen. Men her havde hun ikke i sinde at blive ret længe Af Klaus Thodsen / Foto: Nana Reimers

"

Jeg havde sendt en masse ansøgninger, men fik ikke nogen svar tilbage. Så kom jeg i kontakt med FTF-A og fik hjælp derigennem.

Efter det blev jeg kaldt til den ene jobsamtale efter den anden”, siger Heidi Brinkbæk, der er lidt af en solstrålehistorie i ledighedssnakken.

Heidi havde i fire år arbejdet i Danske Banks kreditorafdeling, men da hendes afdeling blev flyttet til Litauen, skulle Heidi i januar i år indstille sig på en ny tilværelse som arbejdssøgende. ”Det var jeg meget ked af. Jeg havde håbet, at jeg skulle blive gammel i Danske Bank, for det var det bedste job, jeg nogensinde havde haft”.

Det blev dog ikke længe, Heidi i første omgang skulle gå arbejdsløs. Allerede i februar kom der et job som konsulent i COOP på plads. Jobbet var tidsbegrænset til august, så Heidis jobsøgning blev hurtigt genoptaget, men de mange ansøgninger

kastede ikke megen interesse af sig. ”Der var ikke rigtig nogen, der bed på, men jeg vidste jo, at det var svært at finde nyt job, så jeg tænkte ikke, at der var så meget at gøre ved det”.

Som medlem af Finansforbundet havde Heidi dog mulighed for at blive en del af et outplacementforløb gennem FTF-A, som hun valgte at sige ja til.

Et forløb, der blandt andet bestod i at få sit cv shinet godt og grundigt op. ”Jeg havde ikke tænkt over, hvor vigtigt et flot cv rent faktisk er. Men med hjælp fra Lars Kaae i FTF-A fik jeg en masse input til, hvordan jeg kunne gøre det flottere og i det hele taget bare give et meget bedre indtryk af mig som medarbejder og som menneske".

Da Heidi efter at have været i kontakt med FTF-A begyndte at sende sine nye ansøgninger ud, var responsen pludselig en helt anden. Ud af 14 ansøgninger blev hun kaldt til samtale 12 steder, blandt andet hos Lagkagehuset, hvor hun endte med at få job bare fjorten dage efter sin sidste arbejdsdag hos COOP. ”Når jeg sad til jobsamtaler, fortalte de mig flere gange, at mit cv havde været medvirkende til, at de ville tale med mig".

Hjælp heldet på vej Hos Lagkagehuset er Heidi blevet ansvarlig for kreditorbogholderiet, et job, der på mange måder ligner det, hun havde i Danske Bank. Selvom hun gerne var blevet i finanssektoren, er hun glad for sit nye job og for den hjælp, hun fik gennem FTF-A. ”Selvfølgelig skal man have en vis portion held, når man søger job. Men man kan godt hjælpe heldet lidt på vej, og den hjælp, jeg fik i FTF-A, er jeg sikker på betød meget for, at jeg fik nyt job så hurtigt”. ¢

Nykredit søger rådgivere og seniorrådgivere

Kan du rådgive hele vejen rundt om kundens økonomiske forhold?

Nykredit er en bank til det hele, og vi sætter en ære i at yde den bedste rådgivning for vores kunder.

Rådgivningen skal afdække alle kundens økonomiske forhold, så der altid opnås den bedste langsigtede løsning. Derfor har vi i Nykredit også brug for de mest kompetente rådgivere, der formår at se samlet på boligfinansiering, opsparing, pension og daglig økonomi.

Vi har travlt og søger netop nu rådgivere til vores centre flere steder i landet. Hvad enten du er privat- eller erhvervsrådgiver, tilbydes du en stilling, hvor der er fokus på, at dine faglige og personlige kompetencer løbende udvikles til gavn for dig og Nykredits mange kunder.

Kig ind på nykredit.dk/job og se, om vi har et spændende job i nærheden af dig.

36

Finans November 2014

Job & Karriere

Relativt svag vækst flere år frem Nationalbankdirektør Lars Rohde advarede mod at forvente større økonomisk vækst i de kommende år, da han holdt foredrag for omkring 60 tilhørere til Finansforbundets FOKUS Update den 20. oktober Af Carsten Jørgensen

E

r udviklingen i dansk økonom holdbar? Sådan lød overskriften for det foredrag, Nationalbankens direktør Lars Rohde holdt for cirka 60 af Finansforbundets medlemmer ved et FOKUS Update arrangement i forbundshuset mandag den 20. oktober.

Hvis nogen går og drømmer om årlige økonomiske vækstrater på over to procent, bliver de brat vækket af nationalbankdirektør Lars Rohde. ”Vi står over for en periode med relativt svag vækst, og der er ingen grund til at fokusere på kvartalsudving på ½ eller ¾ point i bruttonationalproduktet”, sagde han til de nationaløkonomisk interesserede medlemmer af forbundet og underbyggede sine ord med en række kurver og grafer.

I perioden 1967-69 havde Danmark en potentiel økonomisk vækstrate på over seks procent om året, i 1970’erne aftog den potentielle vækstrate til knap fire procent om året, i 1980’erne lå den på tre procent om året, mens den potentielle vækstrate i 1990’erne dykkede ned under to procent. Og i perioden fra 2000-2011 var økonomiens potentielle vækstrate i Danmark helt nede på cirka 1,5 procent om året.

Ifølge Lars Rohde er dansk økonomi dog ganske solid. Men boligmarkedet, som er vigtigt for den økonomiske stabilitet, er grundlæggende ustabilt.

Skatteværdien af rentefradraget bør ifølge Lars Rohde reduceres, da det vil give højere sikkerhed i finanssektoren.

”Ejendomsværdiskatten skal følge boligpriserne, for det vil mindske risikoen for tab hos kreditinstitutterne på grund af lavere risiko for store fald i boligpriserne”, sagde nationalbankdirektøren og gentog sit tidligere budskab til offentligheden om, at lånegrænsen for afdragsfrihed bør nedsættes: ”Det vil øge obligationernes sikkerhed, da husholdningerne dermed over tid automatisk opbygger en vis afstand til lånegrænsen”.

Lars Rohde mener også, at skatteværdien af rentefradraget bør reduceres, idet det vil give en højere sikkerhed i den finansielle sektor, hvis husholdningerne får øget tilskyndelse til at blive bedre kapitaliserede.

Lars Rohdes oplæg blev efterfulgt af en livlig debat, som TV 2 Finans-kommentator Ole Krohn styrede på kyndig vis. I den kommende tid kan du i Finansforbundet University og FOKUS Update blandt andet høre professor David Lando holde foredrag om, hvad der bestemmer præmien på en CDS (26. november), lektor Klaus Kjøllers foredrag om lederens otte gode grunde til at tale usandt (10. december) og høre Thomas Borgen give en status over sine første 15 måneder som topchef for Danske Bank (15. december). ¢

Læs mere om arrangementerne på Finansforbundet.dk/Fokus

FOKUS arrangementer I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig 28/11 • Update: Otte finter til en bedre LinkedIn profil - Aalborg 2/12 • Update: Coaching: Brænd igennem til møderne - København 10/12 • University om ledelse: Lederens otte gode grunde til at tale usandt - København 15/12 • Update: Mød Danske Banks topchef Thomas Borgen - København

Job & Karriere

Netværk for compliancefolk

Finans November 2014

Netværk for husjurister i Vestdanmark Finansforbundet arbejder også på at etablere et netværk for husjurister, der er beskæftiget vest for Storebælt. ”Som jurist har man ofte mange funktioner og mange områder, man skal følge med i. Derfor kan man have stor fordel af at være med i et netværk, hvor man kan erfaringsudveksle med andre husjurister”, siger Gitte Vigsø fra Ringkjøbing Landbobank, der er initiativtager til netværket.

Interesserede husjurister kan kontakte Mette Vase på telefon 32 66 14 29 eller mail: mev@finansforbundet.dk.

Læs mere på Finansforbundet.dk/jurister

Finansforbundet tager initiativ til et nyt netværk for compliancemedarbejdere, hvor de på tværs af virksomheder kan erfaringsudveksle og videndele. Johanna BachFrommer fra Nordea, som blot har været et år i sektoren, glæder sig til at blive en del af netværket Af Carsten Jørgensen

C

ompliancemedarbejdere skiller sig ud fra andre finansansatte ved, at deres rolle er at kigge deres kolleger over skuldrene og sikre, at love og regler bliver fulgt. Med deres rolle er compliancemedarbejderne ikke altid de mest popu-lære kolleger blandt de øvrige finansansatte.

Nu tager Finansforbundet initiativ til at styrke compliancemedarbejdernes arbejdsliv og faglige videndeling ved at etablere et netværk for medlemmer, der arbejder i compliancefunktioner. ”Det er vores målsætning at støtte medlemmerne i deres karriere og arbejdsliv, og vi tror på, at et netværk for complianceansatte, hvor de på tværs af virksomheder kan mødes og udveksle erfaringer og dele viden, vil være et godt tilbud”, siger Mette Vase, konsulent i Finansforbundet.

En af støtterne til det forestående netværk er Johanna Bach-Frommer, der er uddannet jurist. ”Jeg meldte mig ind i Finansforbundet, da jeg fik job i sektoren i august 2013, og ringede til forbundet og spurgte, hvilke tilbud de har til jurister. På det tidspunkt var der ikke så meget, som var målrettet mod sådan nogen som mig, men det kommer der forhåbentlig nu med netværksgruppen. Det vil være dejligt at kunne møde andre compliancefolk og få faglig sparring og udveksle erfaringer om de udfordringer, vi hver især udsættes for”, siger Johanna Bach-Frommer, der er Acting Head of Compliance, Private Banking and Savings & Wealth Offerings i Nordea.

”Det vil være dejligt at kunne møde andre compliancefolk og få faglig sparring og udveksle erfaringer om de udfordringer, vi hver især udsættes for”, siger Johanna BachFrommer

Ud over Johanna Bach-Frommer har en håndfuld andre medlemmer med compliance som arbejdsområde meldt deres interesse for at komme med i netværket. Compliancenetværket etableres, når der er 10-12 personer, som er interesserede i at blive en del af det. De første møder vil styres af en ekstern facilitator, som Finansforbundet stiller til rådighed, hvorefter netværket forventes at kunne køre videre på egen hånd.

Interesserede compliancefolk kan kontakte Mette Vase på telefon 32 66 14 29 eller mail: mev@ finansforbundet.dk. ¢ Læs mere på Finansforbundet.dk/jurister

37

38

xxxx

Finans November 2014

Finans November 2014

Rådgivning

Investorer deler tips på nettet Social investing kombinerer tankesættet fra Facebook med en investeringsplatform.

Den største udbyder i Europa, eToro, har kapret fire millioner kunder, og 4.800 af dem har valgt at kopiere en spansk brandmajors succesfulde investeringer Af Stephan Alsman, freelancejournalist / Illustration: Oliver Bieräugel

Hvordan ser den typiske aktionær ud? Midaldrende, briller og med en god karriere bag sig? Helt sikkert mandlig, ikke sandt?

For en yngre generation kan det billede måske være svært at ryste af sig. Og det får ideen om at gå ind i banken og tale om investeringer til at virke lidt grænseoverskridende for mange.

En ny type aktionær ”Prøv at se på mig – jeg ligner ikke en aktionærtype”, siger Mikkel Hansen, en 34-årig computeringeniør fra København. ”Og skulle jeg så gå ind i en bank for at investere – udelukket. Det ville være totalt grænseoverskridende for mig. Jeg kan slet ikke forestille mig det”, siger Mikkel, der alligevel er en aktieinvestor, der på daglig basis – faktisk flere gange dagligt – tjekker sine investeringer.

Han hiver beredvilligt sin mobiltelefon op af lommen, åbner en app og – vupti – viser en graf over udviklingen af sine investeringer.

Han er kommet i gang med sine investeringer gennem websitet eToro. En platform, der påstår at parre tankesættet fra Facebook med investeringer. I praksis er det et møde mellem en række investorer, der på hjemmesiden åbent fortæller om deres investeringer, og man kan så vælge at kopiere deres investeringer.

De finder nogle gode investorer i netværket og beslutter sig for at tildele dem en andel af deres investeringspulje. Det vil sige, at hver gang en person – en aktievælger – på netværket beslutter sig for at gå ind i en investering, så vil en række almindelige mennesker, ligesom Mikkel, have muligheden for at kopiere investeringen.

Fænomenet kaldes social investing, og eToro er foreløbig den største aktør. Selskabet stammer fra Israel og har den største kundegruppe i Europa. I dag er der over fire millioner, der har valgt at følge rundt regnet 5.000 aktievælgere. De bedste aktievælgere – og alt lige fra statistik og strategi lægges åbent frem – har flere tusinde private investorer, der som Mikkel kopierer deres handler.

Når man logger sig ind på eToro, venter der ikke et sterilt investeringsunivers, men derimod en hjemmeside, der mest af alt minder om Facebook.

For unge investorer gør det oplevelsen mindre skræmmende.

”Forstå mig ret, jeg troede aldrig, at jeg skulle investere i aktier, og jeg begyndte på eToro mestendels af nysgerrighed.

Og for mig er der tale om små summer, som jeg investerer for sjovs skyld. Jeg har jo opdaget, at det er nemt og bekvemt”, lyder det fra Mikkel Hansen. ”I dag bruger jeg det nærmest som et computerspil. Jeg har det med mig rundt på mobilen, og så tjekker jeg flere gange i løbet af dagen – jeg må vel sige, at jeg er blevet grebet af det”, siger Mikkel.

En ny type forretning At oplevelsen på den måde er væsentligt anderledes end at gå ind i en bank, er noget, som eToro helt bevidst satser på. ”Typisk bliver investering betragtet som lidt ensomt og skræmmende. Du går ind i en bank og sætter din lid til en bankrådgiver, som du ikke kender – og hans motiver kender du ikke. Hos os kan du tale med nogen, der selv investerer deres egne penge, tale om deres strategier og planer – og så kopiere dem”, siger Nadav Avidan, talsmand for eToro. ”Præmissen for vores forretningsmodel er, at det ikke behøver at være ensomt og skræmmende. Investering bliver måske aldrig lige så sjovt som basketball – men det bør helt sikkert kunne engagere på en helt anden måde, end det traditionelt har formået”, siger Nadav Avidan, der sammenligner det med en lærer, der skal formidle svært stof til en klasse, der ikke interesserer sig for faget. ”Tænk på de bedste lærere, du har haft. De gode lærere kan få selv et kedeligt fag til at virke interessant”, siger han.

Men stadig siger eToro, at den største udfordring er at få unge til at forstå, at de skal tage deres finansielle fremtid alvorligt.

For at løsne op for det stive image, der hænger ved investering, har eToro brugt leg og spil. Hvis Mikkel Hansen bruger eToro som et computerspil, så er der faktisk også en grund til det.

Tilbage i 2007, da eToro blot var nogle planer på et stykke papir, blev den første version lanceret. Det var et computerspil, der gik ud på at skabe afkast på valutakurser. Som en sidebemærkning blev der tilføjet en funktion, der gjorde en kæmpe forskel: De, der spillede, kunne dele deres strategier og planer.

••

39

40

Rådgivning

Finans November 2014

Computerspillet er siden blevet skrottet, men ideen om at dele viden og tanker om investering blev det bærende element i eToro.

Det viste sig nemlig, at den yngre generation, de såkaldte millennials – generationen, der er blevet voksen omkring årtusindskiftet – har fundamentalt anderledes tanker om det at dele viden og indsigt. ”Vi kunne se, at de yngre grupper delte tips og tricks på en ny måde. Det betød, at vi gik tilbage til tegnebrættet og dannede et socialt netværk for investering”, forklarer Nadav Avidan.

En ny målgruppe I dag er eToros kunder – over fire millioner – primært mænd mellem 20 og 45 år. Og transparens er blevet det centrale element. Ideen med at kunne kopiere hinanden er blevet en bærende del af en transparent kultur.

De, der vælger aktier for eToros fire millioner brugere – og de kan vælge mellem 230 aktier på det tyske indeks DAX eller britiske FTSE – har skabt en helt ny funktion i investeringsverdenen. En af de mest kopierede på eToro er Julio, en spanier, der bor lidt uden for Barcelona. Han er til daglig brandmajor på en af de store racerbaner – når en racerbil bryder i brand, slukker han branden – men om aftenen investerer han på vegne af 4.800 brugere på eToro.

Der er tale om en mand, der aldrig ville få en chance på Wall Street, men som ved åbent og ærligt at dele ud af sine strategier har skaffet sig 4.800 personlige klienter.

På den måde prøver eToro at tiltrække både aktievælgerne og klienterne, der kopierer investeringerne. Når nogen kopierer en handel, får aktievælgeren et lille fee, og på den måde kan de gode aktievælgere tjene op mod 10.000 dollars om måneden på eToro. Ud over performance bliver de

også honoreret efter, om de er sociale på netværket og beredvilligt svarer på spørgsmål.

Men sandheden er også, at for eToros 5.000 aktievælgere sker der hurtigt frafald, så nogle bliver populære aktievælgere, og andre synker ned og har ganske få, der kopierer deres handler.

Nye præferencer eToro lægger ikke selv skjul på, at platformens succes også er blevet hjulpet på vej af timing. ”Folk er mere mistænksomme i dag. De har oplevet finanskrise og set, hvordan banker løb om hjørner med dem. De har måske oplevet, at selv når man bliver rådgivet i banken, så kan man ikke være sikker på, om rådgiverne har de samme motiver som en selv”, forklarer Nadav Avidan, der peger på, at når man kopierer nogen, der foretager den samme investering, så er incitamenterne blevet justeret, så de matcher.

Men eToro er også af den mening, at den yngre generation – millennials – har helt anderledes præferencer. De erfaringer, som finanskrisen har ført med sig, betyder, at folk har et andet syn på, hvad man kan tillade sig at spørge om. ”For 15 år siden – før Google og Wikipedia – var folk mere villige til at acceptere, at der var nogle ting, som man ikke forstod. I dag spørger folk deres netværk og venner. Der er ikke noget, der er et dumt spørgsmål”, siger Nadav Avidan.

Selvom eToro er en nemt forståelig og ukompliceret vej ind i investeringens verden, så bliver det nok alligevel aldrig helt nemt at tjene penge. Bare spørg Mikkel Hansen: ”Jeg har været nede i en dal, men har nu tjent, så jeg er tilbage på status quo. Jeg har besluttet mig for at sætte mig mere ind i det, så jeg for alvor kan få tjent nogle penge”, siger han om sit fremtidige engagement med eToro. ¢

Millennials vil rådgives af computere En ny generation af unge – millennials – der ikke stoler på banker og hellere vil betjenes af onlinetjenester, udfordrer bankernes traditionelle rådgivning. I USA får millennials nu finansiel rådgivning af såkaldte ”robo-advisors” Af Stephan Alsman, freelancejournalist

Det er en forretningsidé, der kun giver mening, når den præsenteres for en gruppe villige venturefolk i Silicon Valley: ”Vi laver en ny version af bankernes wealth management-afdelinger, og vi forbedrer effektiviteten ved, at kunderne bliver rådgivet af en computer over nettet – vi kalder det robo-advice!”

Det kan næsten ikke blive mere anderledes end bankernes hæderkronede afdelinger for wealth management, hvor rådgivere holder møder med kunderne og endda til tider tager ud til kunderne for selv at møde dem ansigt til ansigt. En relation, der opbygges og næres gennem omhyggelig og grundig rådgivning.

Det er et kultursammenstød af så store dimensioner, at det ville svare til, at dronning Margrethe begyndte at bruge Twitter til at kommentere på Paradise Hotel.

Alligevel var der nogen i Silicon Valley, der købte ideen, og i 2011 begyndte Wealthfront at servicere kunder med sine robo-advisors. I dag har Wealthfront over en milliard dollars under administration.

Bankerne har spærret øjnene op De amerikanske banker har indset, at jorden er skiftet

••

41

42

Rådgivning

Finans November 2014

at få dem i tale. Men det kræver et opgør med gamle tider. under deres fødder, og at der lige nu er en generation, der ser helt anderledes på det at blive serviceret. De har døbt gener”De skal indarbejde løsninger, hvor unge kan kommunikere ationen millennials. Det er dem, der kom efter generation X med hinanden om investeringsråd og kommentere på dem. og blev voksne lige omkring årtusindskiftet. Hele deres vokDet er ikke anderledes, end hvad TripAdvisor gør for rejser – her skal det dog tilpasses, så udvekslingen af erfaringer sker senliv har de søgt og fået rådgivning og servicer på nettet. med venner og sociale netværk frem for andre anonyme bruFor banker og wealth management er det essentielt at finde en ny måde at kommunikere med unge på. En målgruppe, gere”, lyder det fra Steven Miyao. der inden for en ganske kort årrække vil nå længere i karrie”Det er essentielt, at de her unge ikke bliver efterladt på sidelinjen af det finansielle system. Hvis det ikke skal ske, så ren og udgøre den største gruppe og også have opbygget betragtelige formuer. bliver bankerne nødt til at forny sig og udbyde nye tilbud. Den ”De, der sidder på toppen af de finansielle virksomheder, gode nyhed er, at selvom kommunikationen vil foregå på en har svært ved at forstå, at millennials hellere vil stole på en anden måde, eksempelvis via robo-advisors, så vil de stadig have automatiseret onlineløsning end en bankrådgiver”, siger Stebrug for rådgivning. Og sandheden er jo også, at der ganske givet vil ske en opdeling inden for millennials. Dem, der fint ven Miyao, CEO for Kasina, et konsulenthus, der rådgiver kan klare sig med relativt simpel rådgivning, de vil være fint banker om, hvordan de skal kommunikere med potentielle tilfredse med robo-advisors, og så dem med større formuer, kundegrupper. som ganske givet vil have brug for en langt mere skrædderSteven Miyao peger på, at der netop nu foregår et kapløb for bedre at forstå generationen. Og de foreløbige resultater syet rådgivning”, lyder det fra Steven Miyao. ¢ peger på, at gruppen har særdeles anderledes adfærd og værdier end tidligere generationer. En undersøgelse pegede på, at over 70 procent hellere ville gå til tandlægen end lytte til, hvad deres bank siger. Og 33 procent tror ikke, at de vil have behov for en bank i fremtiden, lyder det i undersøgelsen ”How Millennials Could Upend Wall Street and Corporate America” fra Brookings Institution.

Der er med andre ord tale om en generation, Millennials og banker – et svært møde der kan vise sig at være en hård nød at knække Millennials betegnes generationen, der er født i begyndelsen af for bankerne. Måske er det resultatet af de sid1980’erne. De blev voksne omkring år 2000 og er vokset op med ste 15 år, hvor generationen har oplevet to store internet og sociale medier. I en undersøgelse blandt millennials opbrud på børserne. Først da it-boblen bristede svarer kun 19 procent, at man generelt kan stole på sine medog senest finanskrisen, der måske mere end nomennesker. I babyboomergenerationen var andelen 40 procent. get andet gav et grundstød til bankernes image.

Millennials giver ikke meget for at investere deres formue akMillennials er børn af en generation, hvor åbentivt. Hvor andre generationer kun for 23 procents vedkommende hed har stået i højsædet. anbringer deres opsparing i kontanter, så er andelen for millenni”Deres forældre var åbne om alt fra sex til fials 52 procent. nanserne, og så har millennialsgenerationen set Millennials er blevet voksne i en tid, hvor flere markedsneddem blive snøret af bankerne flere gange op genbrud har rystet deres tillid til markederne. Først bristede dotcomnem 00’erne”, lyder det. boblen, og siden rystede finanskrisen deres tillid til banker og de”Til gengæld er de yderst sociale”, siger Steven res rådgivning.

Miyao og peger på, at mange af dem jo er blevet (Kilde: Brookings Institution – ”How Millennials Could Upend voksne samtidig med Facebook, og at de stoler Wall Street and Corporate America”, 2014) mere på hinanden end på en institution eller finansiel rådgiver.

Og det kan måske forklare, hvorfor mange unge foretrækker robo-advice frem for en høflig og poleret bankrådgiver.

Robo-advice foregår rent praktisk ved, at man logger sig ind på en tjeneste som Wealthfront (den største robo-advisor), Betterment eller FutureAdvisor, og efter nogle spørgsmål, hvor risikoprofil, temperament og så videre bliver bestemt, så vil en robot allokere det unge menneskes formue.

Det forsømte kan indhentes For Kasinas Steven Miyao er løbet dog langtfra kørt for bankerne. Hvis de indretter sig på den nye virkelighed nu og begynder at tage millennials alvorligt, så kan de stadig nå

Finans November 2014

Kritik er fedt

Arbejdsliv

Smid jahatten, drop omsvøb og sig, hvad du mener om dine arbejdsvilkår, kolleger og chefer. Det er vejen til en bedre hverdag på jobbet, mener arbejdslivskonsulent Christian Sung Dan Pedersen Af Birgitte Aabo, freelancejournalist / foto: nana reimers

Der er noget på dit arbejde, der går dig på, men du kan ikke finde en pæn måde at få det sagt på. Så det er nok bedre at holde for sig selv.

Den konklusion mener arbejdskonsulent Christian Sung Dan Pedersen, at medarbejdere kan komme til i såvel finansverdenen som resten af dansk erhvervsliv i en tid, hvor den anerkendende metode dyrkes. Han er cand.soc. i arbejdslivsstudier og socialvidenskab og holder foredrag om kritik og mangel på samme på danske arbejdspladser. ”Det anerkendende har slået bredt an, for det lyder godt, at man kan udvikle sig ved udelukkende at fokusere på det positive. Det virker bare ikke.

Man skal også kunne give og modtage kritik, det er ikke anerkendelsens modsætning, men en forudsætning for et godt fagligt miljø”.

Christian Sung Dan Pedersen er oprindeligt uddannet pædagog og oplevede, at det var umuligt at komme igennem med relevant, faglig kritik. ”Jeg stødte på en mur, for kritik var uhørt på min daværende arbejdsplads. Det samme gør sig gældende andre steder. I finanssektoren havde mange ansatte før krisen en følelse af, at det ville gå galt, at økonomien var overophedet. Alligevel blev der ikke stillet kritiske spørgsmål, ingen ville være det sure æble, der ødelagde stemningen”.

Hvis kritik er accepteret på en arbejdsplads, er det samtidig en gevinst for ledelsen, påpeger arbejdslivskonsulenten. For den kan give inspiration og påpege problemer, som bør løses.

” Når man kan give og modtage kritik, bliver misforståelser ryddet af banen, så man kan komme videre”, siger Christian Sung Dan Pedersen.

Åben og frygtløs Når kritik er sortlistet, er der også risiko for, at den enkelte hober den op: ”Vi har brug for at få luft for kritik.

Hvis det ikke er muligt, slipper den ud på en uhensigtsmæssig måde, eller også vender den enkelte kritikken mod sig selv, fordi kollegerne tilsyneladende kan klare det hele. I finansverdenen er der blevet gennemført nedskæringer, den enkelte er under stadig større pres og skal samtidig huske at være evigt anerkendende. Det kan ende i, at man bliver stresset og udbrændt”.

Kritiser din kollega At åbne for kritik kolleger imellem er en øvelse, der kræver omtanke, for risikoen for at såre er nærliggende. ”Det vigtigste er at holde sig til faglig kritik, og selv da er det svært som modtager ikke at tage kritik personligt. Især hvis man elsker sit arbejde og identificerer sig med det. Men når man kan tale åbent, viser det sig ofte, at kritikpunktet handler om en misforståelse.

Den ene har for eksempel hørt en del af en sætning og lagt noget forkert i den, eller den anden har haft en helt anden intention end det, der er blevet opfattet. Når man kan give og modtage kritik, bliver misforståelser ryddet af banen, så man kan komme videre”.

Selv om Christian Sung Dan Pedersen er varm tilhænger af kritik, kan det blive for meget af det gode: ”En arbejdsplads har brug for input både fra de medarbejdere, der ser et halvt fyldt glas, og fra dem, der ser det halvt tømte. Men hvis en medarbejder ikke kan andet end at kritisere og dræner kolleger for energi, er spørgsmålet, om vedkommende er på den rigtige arbejdsplads”. ¢

43

44

Adfærd

Finans November 2014

Chefen skal styre sig ved julefrokosten De må godt feste med, men chefer skal ikke skeje for voldsomt ud, hvis de vil bevare troværdigheden over for medarbejderne på den anden side af julefesten Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

Gang i den! Sprut, mad, dans, flirt og utroskab – det er julefrokostens hardcore image. Selv om den fås i blødere varianter, er den løsslupne udgave, hvor medarbejdere har lov til at slippe kontrollen lidt, stadig fremherskende.

Chefen er dog ikke omfattet af det kollektive kontroltab.

Han eller hun skal ikke flippe for meget ud, er der tilsyneladende bred enighed om. ”Jeg har altid liggende i baghovedet, at man på få minutter risikerer at ødelægge den credibility, det har taget år eller måske årtier at opbygge”, siger HR-direktør hos Nordea Niels Gregers Hansen. ”Hvis det kom dertil, at jeg ikke kunne køre hjem på cykel efter vores julefrokost, ville det ikke skade voldsomt. Men hvis jeg blev så hønefuld, at jeg risikerede at falde i søvn i et hjørne, ville det være et problem. Så ville medarbejderne kunne tvivle på min dømmekraft efterfølgende: ’Hvis han ikke engang har selvkontrol til at klare en julefrokost …’”.

Han mener, at almindelig sund fornuft må styre den enkelte chef sikkert gennem julefrokosten: ”Det er meget individuelt, hvordan den enkelte chefs tilgang er. Nogle holder sig til at drikke meget begrænset og gå tidligt hjem, andre kan med succes feste mere igennem. Vi har forskellige tilgange og roller til fester. For mit eget vedkommende afhænger det lidt af dagsformen, hvor længe jeg bliver”.

Intakt slipseknude Sådan oplever Michael Christensen, der er tillidsrepræsentant og analytiker i salgs- og ledelsessekretariatet hos BRFkredit, også cheferne. Hos BRFkredit fejrer man julen grundigt. Dels med en stor fest, der samler op til 600 medarbejdere til spisning og dans, hvor alle chefer har mulighed for at deltage.

Dels har den enkelte afdeling mulighed for at holde en julefrokost for sig selv. ”Mit indtryk er, at cheferne går meget forskelligt til julefrokost. Nogle går hjem, mens slipseknuden stadig er intakt, andre glemmer det i kampens hede og er blandt de sidste, der går hjem ud på den lyse morgen”.

Er det en gevinst eller ulempe at have en chef, der bliver længe? ”Det afhænger meget af, hvilket forhold man har til sin chef.

Jeg synes, vi er ganske heldige i vores afdeling, hvor chefen også er en af dem, der holder ud. Det ser jeg som et tegn på, at vi har det godt sammen”.

At ikke alle har det samme ukomplicerede forhold til chefen, har Michael Christensen også set eksempler på: ”Jeg har i tidens løb set optrapning til konflikter og diskussioner. Både chefer og medarbejdere bliver jo vældig kloge under indflydelse af alkohol og kan få en overbevisning om, at ting lige kan klares sådan en aften. Men generelt synes jeg, at cheferne har været meget gode til at afparere og sige: ’Den tager vi lige i morgen’”.

Følger af festen Det lykkes ikke altid at få lagt låg på i tide.

Claus Bo Pedersen, der i mere end tredive år har arbejdet for Nets Danmark og været tillidsmand i en årrække, har gennem tiden set enkelte eksempler på, at det har fået konsekvenser: ”Der har været episoder, hvor medarbejderne fik sagt noget til chefer, og det fik konsekvenser – ligesom der har været episoder, hvor chefer har haft en adfærd, som fik konsekvenser.

Men det er langtfra noget, der sker hvert år”.

Nets holder en stor fest, hvor op til 70 procent af medar-

Upassende chefer

Chefer, der bliver for nærgående eller gevaldigt fulde til julefesten, er et kendt fænomen – i hvert fald er det dokumenteret af en analyse, som 3F gennemførte sidste år.

Den viste, at hver femte af godt 1.000 medlemmer havde oplevet deres chef opføre sig upassende til julefrokoster. De fleste chefer var for fulde, mens et mindre antal lagde an på medarbejdere eller skældte ud. Der blev også berettet om enkelte chefer, der truede med fyring eller slog medarbejdere.

Finans November 2014

bejderne er samlet, omkring 700 medarbejdere og chefer: ”Nogle chefer forstår at holde på etiketten og være chef, selv om der er julefrokost, andre drikker igennem og bliver halvfulde. De er aldersmæssigt meget spredt, og der er også forskel på, hvordan en chef i 20’erne og en chef i 60’erne fester. Jeg mener, at man som chef skal holde en vis distance til medarbejderne, selv om man er til julefrokost. Sådan ville jeg selv agere, hvis jeg var chef”.

Parkér scorebukken En del chefer overvejer deres rolle til julefrokosten og er opmærksomme på, at de kan blive fanget på det forkerte ben, har ledelsesrådgiver Michael Uhrenholt bemærket. ”Det er noget, der debatteres flittigt, og der er ingen tvivl om, at der er øjne på én, når man er chef. Man er rollemodel også til festen. Man skal huske, at det er en ulige magtrelation, selv om det ikke er så tydeligt i den situation. Det er fint at drikke nogle glas, men man skal lade være med at drikke for meget og holde takt og tone”.

Må en chef score en medarbejder til festen? ”Det er en rigtig dårlig idé. Måske bliver man ikke konfronteret direkte med det som chef, men man kan være sikker på, at det er blevet bemærket, og at man derefter er en scorebuk blandt medarbejderne. Man risikerer at tabe seriøsitet”, siger Michael Uhrenholt.

Det betyder omvendt ikke, at chefen skal vælge det sikre og blive helt væk. ”Det er en social sammenkomst, hvor der bygges relationer, og hvor man som chef har mulighed for at vise, at man ikke kun er den seriøse, der sidder bag skrivebordet dagen lang og træffer afgørelser”.

HR-direktør Niels Gregers Hansen vil heller ikke gå glip af festen for afdelingens cirka 25 ansatte. Den holdes i en kælder, som en af medarbejderne har mulighed for at leje, og det er en god aften, synes han: ”Jeg føler altid, at jeg har noget med hjem – jeg oplever medarbejderne på en ny måde. For eksempel viste det sig sidste år i en quiz, at en af medarbejderne kendte alle tv’s julekalendere fra de sidste 25 år. Det er en sjov ting, som viser en side af en person, som man ikke oplever på arbejde. Selv om man har et godt forhold medarbejdere og chef imellem, og selv om ens dør altid står åben og så videre, kommer man ikke uden om, at der er en form for afstand mellem chef og medarbejdere i det daglige. Ved julefesten oplever man et befriende frirum fra det. Og jeg tager det gerne med, hvis jeg får nogle ekstra gode råd med på vejen af medarbejdere sådan en aften”. ¢

Julens takt og tone for chefer Ledelsesrådgiver Michael Uhrenholt anbefaler, at chefer: • Deltager i julefrokoster.

• Ikke er for tilknappede, men fester på lige vilkår.

• Afholder sig fra at drikke igennem.

• Glider af, hvis medarbejdere er diskussionslystne.

• Husker, at de er rollemodel, også til festen.

Adfærd

45

46

Det juridiske hjørne

Finans November 2014

?

Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Delefterløn og skattefri præmie

Aftenmøde i callcentret

Jeg har haft mit efterlønsbevis i 2½ år og har arbejdet på fuld til indtil for en måned siden, hvor jeg er gået ned på 29 timer per uge. Nu er der en kollega, der fortæller, at jeg kan søge om delefterløn. Det kan jeg måske godt, men så vil jeg gå glip af min skattefrie præmie. Er det ikke korrekt?

Jeg har arbejdstid på hverdage mellem klokken 07.30 og 19.15.

Jeg får 25 procent i tillæg ved arbejde før klokken 8.00 og 45 procent i tillæg ved arbejde efter klokken 18 af mine normale 37 timer ugentligt.

Men hvis vi nu skulle have et møde klokken 20 til 22, en dag hvor jeg har fri klokken 18, hvordan skal det så honoreres?

Med venlig hilsen Helle Hansen

Venlig hilsen Leon Svar: Det er ikke rigtigt, at du mister din skattefrie præmie ved at søge om efterløn. I dit tilfælde opfylder du 2-års reglen. Du har udskudt din efterløn i mindst 2 år, fra du fik dit bevis, og du har arbejdet over 3.120 timer fra bevisdato, til du overgår til efterløn. Når 2-års reglen er opfyldt, optjener du en skattefri præmieportion, hver gang du har arbejdet 481 timer. Det betyder ikke noget, at du får supplerende efterløn. Hvis du arbejder 29 timer per uge, vil du kunne få efterløn i otte timer per uge. De 29 timer vil tælle med i forhold til den skattefrie præmie. Når du fylder 65, tæller a-kassen dine arbejdstimer sammen og dividerer med 481. Resultatet heraf bliver det hele antal skattefrie portioner, du har ret til. Der rundes ned til nærmeste hele antal præmieportion. De vil blive udbetalt, umiddelbart efter at du er fyldt 65.

Venlig hilsen Susanne Ilsøe Konsulent i FTF-A Kontakten i Finansforbundet

Frihed til operation og genoptræning Jeg skal med stor sandsynlighed undergå en fodoperation, som vil medføre sygemelding i tre-otte uger.

Derudover vil der være cirka seks måneder med skinne, nedsat funktion og genoptræning. Jeg er meget i tvivl om, hvordan jeg skal forholde mig i forhold til mine rettigheder og over for arbejdsgiver. Jeg har søgt på hjemmesiden, men kan ikke finde svar. Kan I hjælpe?

Med venlig hilsen Marie

Svar: Der er tale om et ”almindeligt” sygeforløb. Svarende til hvis du brækkede benet. Når du kender datoen for operationen, skal du informere din chef om, hvad du forventer, at det medfører af fravær.

Banken kan så forlange lægeerklæring – men først fra efter operationen (før er det reelt ikke muligt for en læge at bedømme det).

Hvis genoptræning kun kan foregå i arbejdstiden, vil det også være et led i behandlingen og dermed også give frihed med løn. Men du er selvfølgelig forpligtet til at arbejde det, du kan.

Venlig hilsen Kim Erdmann, faglig konsulent

Svar: Sådan et møde reguleres af standardoverenskomstens paragraf 22: Deltagelse i møde- og kursusarrangementer.

Med din beskrevne arbejdstid har du aftalt arbejdstid efter overenskomstens paragraf 6.

Jeg forudsætter, at du er indkaldt (med mødepligt) til mødet. Der er forskel på honoreringen, afhængigt af om du er på over- eller merarbejdsregler.

Overarbejde: • Tiden mellem klokken 18 og 20 er ”mellemtimer” (paragraf 16, stykke 7). Der betales ikke for timerne, men de bruger af 50-procents tiden, så man hurtigere opnår at få 100-procents tillæg (på hverdage gives overarbejdstillæg med 50 procent for de første 3 timer og derefter 100 procent).

• Der skal betales 2 gange timeløn og overarbejdstillæg med 1 time a 50 procent og 1 time a 100 procent. I alt 3½ gange timeløn.

• Da du starter fra et tidspunkt (klokken 18), hvor der ikke gives tillæg efter paragraf 8, stykke 4, opnår du ikke ret til dette tillæg for mødet.

• Var din planlagte arbejdstid derimod sluttet klokken 19, ville det tillæg, man oppebar efter paragraf 8, stykke 4, på det tidspunkt fortsætte.

Dermed ville du få ret til 2 timers 45-procents tillæg efter paragraf 8, stykke 4 (= knap 1 time). Til gengæld ville der kun være 1 ”mellemtime”, hvorfor betalingen ovenfor ville blive 2 gange timeløn og overarbejdstillæg med 2 timer a 50 procent. I alt 3 gange timeløn.

Merarbejde: • Mødet giver 2 merarbejdstimer.

• Når du har aftalt arbejdstid efter paragraf 6, opnår du også ret til tillæg efter paragraf 8, stykke 4 – uafhængigt af hvornår din planlagte arbejdstid sluttede. I eksemplet vil det altid give 2 gange 45-procents timer (= knap 1 time).

Med venlig hilsen Kim Erdmann, faglig konsulent

Månedens bog

Finans November 2014

Hold op med at mærke efter i dig Psykologiprofessor Svend Brinkmann gør op med tidens krav om, at vi konstant skal udvikle os. Al den selvudvikling er et pres på mennesker om at være omstillingsparate og fleksible, men prisen er, at vi taber os selv – mister vores rødder Af Carsten Rasmussen

"Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvang" er skrevet af Svend Brinkmann, udgivet på Gyldendal Business 2014.

De 157 sider koster 250 kr.

Det ligger i tiden, at der ikke er noget alternativ til udvikling, og denne udviklingstvang dukker op overalt i samfundet. Blandt andet ser man det i jobannoncerne, hvor alle virksomheder leder efter ”en fleksibel og omstillingsparat medarbejder, som har mod på faglig og personlig udvikling”. Man søger ikke én, som står fast og har erfaring, men én, som kan formes og udvikles. Og så skal man klare det hele selv.

De fleste af os er derfor til fals for alle mulige former for livsvejledning, terapi, coaching, mindfulness, positiv psykologi eller selvudvikling i almindelighed. Det hjælper bare ikke, mener psykolog Svend Brinkmann. Som konsekvens af tidens selvdyrkelse risikerer vi tværtimod at blive enormt egoistiske, og derfor vil Svend Brinkmann med sin nye bog ”Stå fast” have os til at rette blikket udad mod samfundet frem for indad. ”Hold op med at mærke efter i dig selv” skriver Svend Brinkmann med et glimt i øjet, og vi bliver i løbet af bogen opfordret til at begynde at fokusere lidt mere på det negative i vores liv, tage nej-hatten på og undertrykke vores følelser.

Meningen er naturligvis ikke at ødelægge alle ja-hatte men huske også at gå med andre hatte – både nej-, måske- og tvivle-hatten – kan bruges over for den næste omstilling på jobbet. Det skal ikke være et tabu at tale om det, der ikke fungerer, det dårlige, det negative.

Ifølge Brinkmann kan vi mennesker simpelt hen ikke blive ved med at holde til kravet om udvikling. For eksempel bliver det sværere at indgå i forpligtende relationer til

andre mennesker, og så er risikoen, at vi hver især reducerer andre mennesker til instrumenter til gavn for egen udvikling. Det er lidt uhyggeligt at høre folk tale om deres netværk frem for om deres vennekreds – man kan jo ikke have et instrumentelt forhold til en ven.

Det er en stor fejl at gøre coachen til sin ven: ”En coach skal hjælpe dig til at finde svarene i dig selv og realisere dine fulde potentialer. Men dette er et fejlskud, og du bør overveje at fyre din coach og få en ven i stedet.”

Vi skal læse ordentlige romaner i stedet for selvhjælpsbøger og biografier om succesrige mennesker, mener Svend Brinkmann. Alternativet har han samlet i en guide til selvhjælp, der består af syv trin, der skal hjælpe os mennesker ud af tidens egocentrerede selvudvikling, som han finder dybt skadelig. Som kur mod selvudvikling anbefaler han til sindsro og lære at være overbærende, når ”de andre løber lalleglade rundt i hamsterhjulet og næsten pubertært jagter den næste identitetsmarkør, udviklingstendens eller erobring”.

Ved hjælp af de syv råd skal vi øve os i at stå fast både som kollega og menneske: 1. Hold op med at mærke efter i dig selv 2. Fokuser på det negative i dit liv 3. Tag nej-hatten på 4. Undertryk dine følelser 5. Fyr din coach 6. Læs en roman – ikke en selvhjælpsbog eller en biografi 7. Dvæl ved fortiden

47

48

medlemstilbud

Finans November 2014

Odsherred Højby Lyngvej 29, Højby

Berlin Schreinerstrasse 32

Bornholm Hasle Marina 31, Hasle

Ebeltoft Stenagervej 57A, Øer

Lej en feriebolig Fra den 24. november 2014 klokken 10.00 kan

10. Så der er god tid til at oprette lodder. Da der altid

du booke en af fondens ferieboliger i uge 1-21

er pres på feriefondens hjemmeside, når vi åbner, så

i 2015. Du kan leje boligerne via hjemmesiden

vil vi opfordre til at vente med at oprette lodder. Når

www.finansforbundet.dk/feriehuse. Når du booker

lodtrækning har fundet sted, får alle direkte besked

en feriebolig, skal du betale for ferieboligen med det

om, hvorvidt de har fået tildelt en bolig eller ej.

samme, og du får en mail, der bekræfter din booking,

Er du en af de heldige, der vinder lodtrækningen,

og den nøglekode, som du skal bruge for at komme

men som alligevel ikke vil gøre brug af boligen, så

ind i ferieboligen – undtagen for lejlighederne i

husk straks at give en tilbagemelding herom, så an-

Berlin, hvor du vil få tilsendt en nøgle, og for huset

dre kan få glæde af tilbuddet. Tilbagemeldingen skal

i Lalandia, hvor nøg-len skal hentes i receptionen.

ske senest den 7. december 2014. Den 10. decem-

Hvis du vælger en feriebolig, og du alligevel ikke får lejlighed til at booke denne, så kan det skyldes, at

ber 2014 klokken 10.00 frigives de ferieboliger, der ikke blev udlejet ved lodtrækningen.

der er to personer, der er gået i gang med at booke

Finanssektorens Feriefond har besluttet at

den samme feriebolig på samme tid. I dette tilfælde

fortsætte aftalen om leje af et feriehus af hustypen

er det den person, der først klikker på ”booking”, der

”Nordic Plus 8” i Lalandia i Rødby. Indtil videre er der

får mulighed for at booke ferieboligen.

ikke indgået en ny aftale med Lalandia i Billund, ud over de uger der er udlejet.

Lodtrækning

I lejen indgår adgang til Lalandias vandland Aqua-

Som noget nyt i år er der lodtrækning i alle uger

dome, Monky Tonky Land og diverse underholdning i

til ferieboligerne i København, Berlin, Alicante,

centret. Som det fremgår af sæsonkalenderen, så er

Lalandia og Bornholm.

der uger, hvor vandland med mere er helt eller del-

Der er kun lodtrækning til sommerhusene i uge

vist lukket. Se sæsonkalenderen.

7 og 8. Ønsker du en feriebolig i en af de uger, hvor

Udlejning for resten af 2015 frigives i løbet af

tilde-ling sker ved lodtrækning, så vær opmærk-

januar 2015 – hold øje med hjemmesiden og Finans

som på, at du kan oprette lodder, helt frem til der

for at se, præcis hvornår udlejningen begynder. ¢

foretages lodtrækning den 3. december klokken

Læs mere på finansforbundet.dk/ feriehuse

Finans November 2014

Seniorgruppe Region Syddanmark – Ribe Julefrokost

135, 2990 Nivå.

arrangementer

gennem tiderne med start omkring ene-

E-mail: ebm@post9.tele.dk

vælde, enevældens afskaffelse, Danmarks nye grundlov og om vores dron-

Seniorgruppe Region Sjælland

nings stilling i relation hertil. Foredraget

Så skal vi igen til julekomsammen i

Nytårsfest

hedder “Hvorledes virker Hoffet?” og

Skads Forsamlingshus med hyggeligt

Vi ønsker hinanden godt nytår ved en

kommer ind på de ting, der støtter vores

samvær, musik og underholdning.

festlig sammenkomst på Italy & Italy Ris-

monark. Efter dette indlæg serveres

Tid: 27. november kl. 12.30

torante i Ringsted. Det er et lukket ar-

den traditionelle julebuffet. Der er mu-

Sted: Skads Forsamlingshus, Skads

rangement for Finansforbundet, som

lighed for at reservere bord. Reserverin-

Byvej 54, 6705 Esbjerg Ø (slut ca. kl.

indledes med velkomstdrink og appe-

gen sker ved at sende mail med oplys-

16.30)

tizers. Herefter festmenu med vine. Før

ning om navne på de øvrige ved bordet.

Pris: Medlemmer deltager gratis, og led-

kaffen underholder kunstnere fra blandt

Information om bordnummer oplyses på

sager betaler 190 kr. Drikkevarer er for

andet Det Kongelige Teater med udpluk

dagen.

egen regning

af deres repertoire. Bus fra Solrød St. og

Tid: 1. december kl. 11 (fra kl. 10.00 vil

Kontonummer: 2430-6266790293

Hyrdehøj i Roskilde.

der kunne købes kaffe, øl og vand. Der

Frist: 22. november

Tid: 15. januar 2015

serveres julebuffet fra kl. 12.30)

Tilmelding til: Ane Marie Bertramsen,

Sted: Afgang fra Solrød St. kl. 17.00 og

Sted: Europahallen, Aalborg Kongres &

Korsbrødregade 8, 6760 Ribe.

fra Hyrdehøj i Roskilde kl. 17.30. Ank-

Kultur Center, Europa Plads 2, Aalborg

E-mail: finansribe@hotmail.dk

omst Ringsted kl. 18.00. Hjemkørsel ca.

Pris: 125 kr. pr. medlem – kun adgang for

kl. 23.00

medlemmer

Pris: Deltagerantallet er begrænset.

Kontonummer: 9001-4565445192.

Medlemmer 200 kr. og ledsagere 575 kr.

Husk at oplyse navn ved indbetalingen

Julefrokost

(i det omfang der er plads)

Frist: 24. november

Kom til Hotel Marienlyst Helsingør og

Kontonummer: 0434-3191551273

Tilmelding til: Sker ved indbetaling til

deltag i vores julefrokost. Frokosten

Frist: 15. december

klubbens konto.

består af en lækker buffet samt kaffe og

Tilmelding til: Tonni Smidt, Teglovnsvej

E-mail: finans.nord@gmail.com

to genstande. Der vil være musikalske

27, 4100 Ringsted.

Bemærkninger: Betaling ved check

indslag.

E-mail: tjsmidt@os.dk

sendes til Vinni Hansen, Raappenvej 12,

Tid: 27. november kl. 13-16

Bemærkninger: Bemærk, at tilmelding

9492 Blokhus. Evt. afbud skal ske ved

Sted: Hotel Marienlyst, Ndr. Strandvej

først er gældende, når både tilmelding

mail eller på tlf. 29 82 31 45.

3, Helsingør. Tog/bus til Helsingør, Gil-

og betalinger er tilgået os.

Seniorgruppe Region Hovedstaden – Nordsjælland

leleje-toget udstigning Marienlyst eller en spadseretur langs havnen

Seniorgruppe Region Nordjylland

Pris: Medlemmer 200 kr., ledsager 350 kr.

Julefrokost

Kontonummer: 1551-3719467814

Årets foredragsholder er tidligere cere-

Frist: 20. november

monimester, kammerherre Christian Eu-

Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj

gen-Olsen, der fortæller om kongehuset

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Jeg tilmelder mig arrangementet: Seniorgruppe Region Syddanmark - Ribe

Seniorgruppe Region Hovedstaden

Julefrokost, 27. november

Julefrokost, 27. november

Seniorgruppe Region Sjælland

Seniorgruppe Region Nordjylland

Nytårsfest, 15. januar 2015

Julefrokost, 1. december

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

49

50

Finans November 2014

Klumme

Er du X eller Y?

Følg formandskabet på Twitter.

Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Den amerikanske professor er ansatte og hæver vores løn”.

Den oplevelse er Jesper ikke Douglas McGregor, som anses for at være en af forfædalene om. Som Finansforbundets rene til moderne ledelsesterådgiverundersøgelse blandt anori, præsenterede i 1960 en det slog fast, så har de ansatte såkaldt X- og Y-teori. en meget høj faglig stolthed og sætter en personlig ære i at yde Ret beset går teorien ud på, at der er to overordnede mennesden bedst mulige rådgivning kesyn, som en leder kan se sine hver gang, men mange oplever, medarbejdere ud fra. Teori Xat netop salgspres og målinger er lederen mener, at mennesket en hindring for at gøre de forretaf Michael Budolfsen generelt er født dovent, uden ninger, som ledelsen jo kun er Næstformand ambitioner eller ønske om ansinteresseret i bliver gjort.

Det er jo intet mindre end var, egoistisk, mangler selvdisbarokt, hvis de selvsamme sysciplin, ikke er tilhænger af forandringer og sandsynligvis temer, som ledelsen sætter op er modspiller i det organisatofor at få medarbejderne til at riske arbejde. præstere, rent faktisk bliver en Teori Y-lederen mener derhæmsko for netop dette. imod, at mennesket er mere Det er positivt, at piben er vækst- og udviklingsorienteret, ved at få en anden lyd i blandt ikke nødvendigvis uansvarligt, andet Danske Bank, hvor kan lide at arbejde, kan udøve Thomas Borgen flere gange ofselvledelse og kan identificere fentligt har slået et slag for, at sig med de organisatoriske mål. kundetilfredsheden skal i fokus, Det er jo tankevækkende – ikke den enkelte medarbejders for samtidigt med, at der tales salgsmål. Kovendingen komom øget medarbejderansvar, mer, blandt andet fordi man selvledelse, udstikker topledelsen flere og flere ramgennem et pilotprojekt i udvalgte filialer har funmer, der handler om registrering, opfølgning og kondet ud af, at hvis målingerne baserer sig på kuntrol. Det er som om, at digitalisering ikke anvendes detilfredsheden i stedet for den enkelte medarbejtil at skabe flere forretninger, men primært til at ders præstationer, så gavner det rent faktisk også produktiviteten og dermed indtjeningen. følge op på, om medarbejderne egentlig laver noget.

Jeg er sikker på, at de ansatte i finanssektoren I oktobernummeret af Finans udtrykte privater Y-mennesker, der kan og vil tage ansvar for eget kunderådgiver Jesper Vestergaard Hansen det således: arbejde – hvis de får lov. Hvis topledelsen tør sætte ”(…) Jeg kender ingen, der ikke er interesseret mellemlederne fri til at bedrive ledelse og medari at gøre forretninger. Men målene skal også sættes med respekt for, at der er vanvittigt mange andre bejderne til at tage ansvar for eget arbejde, får vi opgaver, og ledelsens måde at følge op på stresser et bedre arbejdsmiljø og en højere produktivitet enormt (…) Specielt er det en kilde til frustration, – det er jo alt andet lige en win-win situation for hvis der skal bruges tid på manuelt at føre forretbåde virksomheder og medarbejdere. ninger, vi arbejder på, ind i Excelark bare for at retfærdiggøre over for ledelsen, at det er okay, at vi Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

”Jeg er sikker på, at de ansatte i finanssektoren er Y-mennesker, der kan og vil tage ansvar for eget arbejde – hvis de får lov”

Finans Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening.

ISSN 0907-0192 Nr. 10 2014.

Næste nummer Fredag 12. december Udgiver Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Klaus Thodsen (DJ) klt@finansforbundet.dk Jakob Thomsen Annoncer: DG Media St. Kongensgade 72 1264 København K telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg Læserindlæg senest fredag den 21. november.

Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag 52.972 Design Hans Munk og Katrine Kruckow Tryk Aller Forsidefoto Jasper Carlberg

For tiden søger vi bl.a.: Pensionsspecialist til Kundeområdet, Pension&Forsikring Filialdirektør til filialen i Sønderborg Kunderådgivere til Storkøbenhavn

En stærk økonomi og Danmarks mest tilfredse kunder. En god arbejdsplads for dig?

Arbejdernes Landsbank er for femte gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

* Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ december 2013.

Se mere på al-job.dk.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

DER SKAL MERE END SPAND OG STOL TIL AT MALKE 210 KINESISKE KØER I TIMEN

DANMARKS EKSPORTKREDIT

S. A. Christensen & Co. (SAC) er blandt Europas førende producenter af malkeudstyr. I efteråret 2013 fik SAC mulighed for at levere en stor malkekarrusel til en kunde i Kina.

Hos EKF stillede vi en garanti over for SAC’s bank, så SAC kunne tilbyde sin kinesiske kunde en finansieringsløsning.

Det var afgørende for, at SAC fik ordren.

FREM I VERDEN

Så husk at have EKF i baghovedet. Det kan give dine kunder en ekstra konkurrencefordel at tilbyde en finansieringsløsning til en udenlandsk køber. Se, hvad der skal til på ekf.dk