Magasinet Finans nr. 10/2016

Finansforbundets magasin nr. 10, 2016

KAMP OM KUNDERNE

Kundernes loyalitet overfor deres pengeinstitut smuldrer. Derfor skal der arbejdes mere for at vinde kunderens gunst. Sparekassen Kronjylland inviterer blandt andet kunderne i Djurs Sommerland med maskotten �Kronse�.

LĂŚs side 10

Finansansatte vil bevare kontanterne Side 26

Nykredit ErhvervsBank

Har du din egen virksomhed, har du også din egen bank

Nykredit ErhvervsBank er til dig, der driver egen virksomhed og søger en rådgiver, der sætter sig ind i din virksomhed og interesserer sig for dens udvikling.

Vi tilbyder professionel og relevant sparring samt en enkel og fleksibel bankløsning, som sammensættes ud fra hvad du og din virksomhed har brug for.

Som kunde i Nykredit ErhvervsBank får du fordele af en bank med indgående kendskab til virksomhedsejeres hverdag og dermed også stor forståelse for de udfordringer, du, din familie og virksomhed møder.

Ring til os allerede i dag på 7010 9010 eller besøg os på nykredit.dk/dinvirksomhed

LEDER

FINANS November 2016

Du er nøglen til kundeloyalitet og bæredygtig forretning

F

AF FORMAND KENT PETERSEN

NÆSTFORMAND MICHAEL BUDOLFSEN

NÆSTFORMAND SOLVEIG ØRTEBY

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklingsog internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50. www.finansforbundet.dk

orandringens vinde blæser i og omkring finanssektoren. Ny teknologi, nye platforme og nye forretningsmodeller påvirker den sektor, som for tyve år siden var en forholdsvis homogen størrelse, men hvor man nu ser væsentligt større forskelligheder i forretningsmodeller og positionering.

Kort sagt: Der er et opbrud i vores sektor mod det, der kan se ud som større forskellighed i, hvordan man er finansiel virksomhed og bank.

Og vi kommer uden tvivl til at se og mærke endnu mere til teknologi og digitalisering – ligesom alle andre områder af erhvervsliv, arbejdsliv og dagligdag i øvrigt. Det er indiskutabelt.

Men uanset hvordan man driver bank, ligger der noget afgørende i relationen til og loyaliteten fra dem, det hele drejer sig om. Nemlig kunderne.

Her handler det ikke nødvendigvis om digitalisering alene. Det er faktisk i meget høj grad medarbejderne, der binder bank og kunde sammen. Medarbejderne er en driver for loyaliteten fra bankens kunder og altså i sidste ende rygraden i forretningsgrundlaget.

Det kan vi blandt andet se i en dugfrisk undersøgelse fra Loyalty Group, som viser, at loyaliteten fra kunderne i meget høj grad ligger i relationen til de medarbejdere, som kunden møder i og hos banken. Medarbejderne skaber simpelthen værdi for deres virksomheder (og deres kunder) gennem den personlige relation.

Derfor er relationen heller ikke teknologiens modsætning. For kunderne kræver og bruger selvfølgelig de digitale kontaktpunkter til banken, men det gør på ingen måde den personlige relation overflødig. Og derfor er det også foruroligende, at man visse steder i sektoren er tæt på at skylle barnet ud med badevandet i omkostningsreduktionernes navn.

Teknologien erstatter utvivlsomt nogle eksisterende job. Sådan er udviklingen. Men teknologien skal understøtte og udvikle forretningen – og ikke være en undskyldning for faktisk at save den gren over, man sidder på. Der er behov for at se anderledes konstruktivt på at udnytte de muligheder, teknologien giver, for at komme tættere på kunderne og skabe flere forretninger. Og det er dér, hvor det ensidige besparelsesfokus på næste kvartalsregnskab ikke er godt nok. Hverken for branche, medarbejdere eller samfund.

I 2016 er der stor forskel på, hvordan man driver finansiel virksomhed.

Men det er medarbejderne, der er det helt afgørende aktiv for den kundeloyalitet, alle kæmper om, og i sidste ende for hele videns- og servicegrundlaget for moderne finansiel virksomhed. Derfor er der også brug for et langsigtet og bæredygtigt forretningsfokus, hvor tilstrækkelig med medarbejdere med de rigtige kompetencer er lige så afgørende, som det er at have den rigtige digitaliseringsgrad.

3

Bankuddannet lånespecialist

Ekspres Bank tilbyder en nyoprettet udfordrende stilling til bankuddannet lånespecialist, der skal fungere som bindeled mellem vores Risk- og Operation afdeling Har du stor erfaring med håndtering af kreditregler og gældskonsolidering samt et udpræget servicegen? Og vil du have kolleger med engagement, humor og en fantastisk holdånd? Så bliv del af et stærkt team, hvis fornemmeste opgave er at hjælpe og servicere vores kunder.

Du vil indgå i vores Operation team, som arbejder med vores største lånansøgninger samt gældskonsolidering. Foruden sagsbehandling vil dine arbejdsopgaver omfatte en løbende vurdering og optimering af kreditpolitikker samt arbejdsgange. Du vil dermed også indgå i et tæt samarbejde med vores Risk afdeling med henblik på at optimere vores regelsæt til glæde for både kunder og banken.

Verdens bedste service I Operations bliver du en del af et team, hvis fornemste opgave er at servicere vores kunder. Som Ekspres Banks ansigt udadtil skal du sikre, at vores kunder får en verdensklasse kundeoplevelse, når de er i kontakt med os. For os er den gode kontakt med vores kunder altafgørende, og vi lægger derfor vægt på at være tilgængelige, når der er brug for os.

Vores forventninger til dig Du har flere års erfaring med kreditvurdering, formentligt fra et traditionelt pengeinstitut. Du har derfor en solid kreditmæssig baggrund – gerne krydret med godt købmandskab. Hvis du har erfaring med optimering af politikker og arbejdsgange er det en fordel, men ikke et krav.

Du tilgår dine opgaver med ansvarsfuldhed og seriøsitet. Du er kundefokuseret og arbejder engageret med at skabe merværdi til glæde for både kunder og virksomhed, og så skal du trives med at kunne træffe beslutninger, handle selvstændigt og arbejde målrettet.

Hvad kan du forvente af os?

Vi tilbyder et udfordrende job i et dynamisk og kundefokuseret miljø med korte beslutningsveje. Du får engagerede kolleger og kan forvente en uformel omgangstone, med vægt på gensidig respekt og godt humør. Et stærkt sammenhold på tværs af organisitionen hvor vi hjælper hinanden og deler vores viden. Vi tilbyder en løn, der modsvarer de stillede krav. Vi har desuden en kantine, der sørger for frokost og frisk frugt til os.

Om os Ekspres Bank blev etableret i 1987 som et samarbejde mellem Handelsbanken og Dansk Supermarked. Af samme grund har vi altid haft en tæt forankring i detailhandlen. I dag samarbejder vi med flere end 2.000 forhandlere – heriblandt mange førende varehuse og butikker. Hvert år behandler vi mere end 700.000 låneansøgninger, hvilket placerer os blandt de førende låneudbydere på det danske marked.

Ekspres Bank har kontor i Taastrup i gåafstand fra Høje Taastrup station med 180 ansatte. I Norge har vi kontor i Oslo og udbyder lån under navnet Ekspress Bank. Vi er en del af en international koncern, idet vi er ejet af BNP Paribas Personal Finance. BNP Paribas Personal Finance er repræsenteret i mere end 30 lande, beskæftiger over 20.000 medarbejdere og håndterer cirka 27 millioner kunder. Dermed har Ekspres Bank et bagland, der sikrer den fornødne økonomisk stabilitet, der er en forudsætning for at drive bank i dag.

Ansøgning Du søger jobbet ved at skrive til job@ekspresbank.dk. Vi afholder samtaler løbende så søg allerede i dag og senest den 25. november 2016.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte manager Mette Hebo på telefon 31 40 42 50.

INDHOLD

FINANS November 2016

Faste sider LEDER | 3 NYHEDER | 6 INTERNATIONALT | 34 JOB OG KARRIERE | 36 DET JURIDISKE HJØRNE | 48 POLITISK KLUMME | 50

AVOCADO FREMFOR KOKOSNØD ”Vi skal ikke være kokosnødder, som er hårde udenpå og tomme indeni. I stedet skal vi turde være avocadoer. Bløde udenpå, men med en fast kerne – en kerne af værdier, som vi står sammen om”, lød det fra Karen Tobiasen, global HR-chef i Nordea, da hun holdt Coffee Corner-møde med 50 medarbejdere.

Side 30 Tema: Kundeloyalitet Den særstatus, bankerne har haft med ekstremt loyale kunder, er under opbrud, og der skal tænkes nyt for at opbygge og fastholde relationer – især til unge kunder. Side 10

Finansansatte vil bevare kontanterne Markant færre betaler med kontanter i dag end for ti år siden, men reglen om, at butikker skal håndtere kontanter, bør bevares mener et flertal af de finansansatte. Side 26

Vi skal investere i kompetencer Finansforbundets formand Kent Petersen sender et klart signal forud for overenskomstforhandlingerne Side 16

Her er vi ET hold Jyske Banks afdeling i Hasseris har droppet overarbejde og individuelle målinger, og seks ud af ti medarbejder har særaftaler omkring arbejdstid. Side 32

Medarbejdere gør en forskel i bestyrelsen Side 18

Historien om et uønsket kort Dankortet fik en svær fødsel med udbredt skepsis hos forbrugerne og direkte modstand hos mange butikker.

Side 42

Byens eneste bank satser på det personlige Møns Bank er et af de lokale pengeinstitutter, der har succes med at holdeliv i lokalsamfundene. Side 20 Banker bør tage et socialt ansvar ”Det, der er så fantastisk ved at arbejde i den finansielle sektor, er, at du kan gøre en langt større forskel, end hvis du for eksempel sidder i en NGO”, siger Jyske Banks CSR-direktør Lene Hjorth. Side 24

Ansatte med et godt helbred foretrækkes Wearables, som tæller skridt og søvnkvalitet, er blevet et hit i HR-afdelinger i amerikanske banker, og tendensen er på vej til Danmark. Side 44 Motion som en del af jobbet Squats, elastikker og øvelser til nakke og ryg er nu fast inventar på kontoret i Sparekassen Kronjylland i Hammel. Side 46

5

NYHEDER

FINANS November 2016

88%

procent af danskerne i alderen 16-74 år benytter netbank, viser nye tal fra Danmarks Statistik. I 2015 var tallet 85 procent.

Stort underskud i Swipp

Pengeinstitutterne bag betalingsappen Swipp har ifølge Finans.dk tabt mange penge de seneste to år. Fortrolige tal for økonomien i Swipp, som anonyme kilder har lækket til Finans, viser, at underskuddet nåede op på 104 millioner kroner i de første ni måneder af 2015. Driften kostede 15 millioner kroner, markedsføringen 22 millioner kroner, og udgifterne til it 67 millioner kroner.

Hvis det udgiftsniveau er fortsat året ud, giver det et årsunderskud på 140 millioner kroner. I år budgetteres der med et underskud på 150 millioner kroner, skriver Finans.dk.

Andelskassen J.A.K. Slagelse, der sidste år blev overtaget af Finansiel Stabilitet, bliver alligevel ikke solgt til det svenske selskab Netfonds Holding AB. Finansiel Stabilitet meddelte ellers 18. marts, at man havde indgået en aftale om salg af andelene til selskabet, der er kontrolleret af den norske finansmand Rolf Dammann, men Netfonds Holding AB har ikke fået Finanstilsynets godkendelse med udgangen af oktober 2016, og overdragelsen gennemføres derfor ikke, skriver Finansiel Stabilitet i en pressemeddelelse. ” På baggrund af erfaringerne fra den tidligere gennemførte salgsproces samt andelskassens forhold i øvrigt vurderer Finansiel Stabilitet, at det mest fordelagtige resultat vil opnås ved at påbegynde afvikling af andelskassens aktiviteter med henblik på hurtigt at kunne aflevere pengeinstituttilladelsen”, hedder det videre i Finansiel Stabilitets pressemeddelelse.

I Magasinet Finans nr. 9 fra oktober stod de to tidligere medarbejdere i Andelskassen J.A.K. Slagelse Elsbeth Han-

Foto: Joachim Adrian

Tilsyn stopper salg af andelskasse

sen og Sigvald Jensen frem og fortalte om en række ulovligheder og fiflerier i andelskassen, der fik dem til at gå til Finanstilsynet. Kort efter blev direktøren Wolmer Møller afsat på ordre fra Finanstilsynet, og Bagmandspolitiet efterforsker fortsat, om

han skal tiltales for brud på hvidvaskloven.

Andelskassen har i dag ca. 2.600 kunder med indlån for ca. 132 mio.kr., og Finansiel Stabilitet vil nu i den udstrækning, det er muligt og nødvendigt, bistå kunderne i at finde et nyt pengeinstitut. /CJO

Nykredit-ansatte ramt på arbejdsglæden Nykredit vil nedlægge 240 stillinger inden årsskiftet, og op mod 190 medarbejdere kunne risikere at få en fyreseddel midt i november efter deadline på bladet her, fordi koncernen har besluttet at skære de årlige omkostninger med mere end 200 millioner kroner.

Koncernchef Michael Rasmussen har varslet, at man kommer til at skulle sige farvel til kollegaer i både 2016, 2017 og 2018, hvilket bekymrer Finansforbundet og formanden for NYKREDS (den faglige personaleorganisation i Nykredit),

Leif Vinther, der gerne vil have klar besked om, hvor langt Nykredit er fra målet: ”Når ledelsen ikke har meldt klare mål ud

for hverken personalereduktioner eller besparelser, giver det frit løb for alle mulige gæt og gisninger, og det opleves ikke befordrende for hverken motivation eller arbejdsglæde”, siger Leif Vinther og tilføjer, at der faktisk allerede er sket effektiviseringer og foretaget organisationstilpasninger samt løbende opsigelser.

Siden 2014 er der blevet et sted mellem 500 og 600 færre stillinger i Nykredit, der i dag har godt 3.500 fuldtidsstillinger. /CR

Foto: Lisbeth Holten

6

FINANS November 2016

Dansk pension er verdens bedste For femte år i træk er Danmarks pensionssystem kåret til verdens bedste, skriver FinansWatch. Danmark indtager førstepladsen i undersøgelsen Melbourne Mercer Global Pension Index, der rangerer 27 landes pensionssystemer. Rådgivningsvirksomheden Mercer og Australian Centre for Financial Studies står bag undersøgelsen, hvor 27 landes pensionssystemer bliver målt på mere end 40 parametre. På disse får Danmark samlet set 80,5 point, mens Holland følger os tæt på andenpladsen med 80,1 point. Sverige og Finland er begge i topfem.

NYHEDER

7

Nyt login på Finansforbundet.dk

Vi har gjort hjemmesidens login mere brugervenligt og tilgængeligt. Medlemmer kan nu logge ind med deres CPR-nummer.

Skal man oprette en ny adgangskode, behøves e-mailadresse og mobilnummer i vores medlemssystem. Kontakt derfor Medlemsservice på medlem@finansforbundet.dk eller tlf. 32 66 13 76, hvis du ikke har adgang og ønsker det.

FLERE LÅN TIL ERHVERVSLIVET ”Fintech er uden tvivl både en risiko og en mulighed for bankerne. Men det oldgamle bankhåndværk handler netop om at håndtere præcis de to ting med succes. Fremtiden bliver mere digital på grund af bankerne – ikke på trods af bankerne” Ulrik Nødgaard, direktør i Finansrådet, i kronik i Berlingske Business

Pengeuge på erhvervsskoler

Dansk erhvervsliv har generelt bevæget Erhvervsrådgiverpanelet er oprettet af sig mod bedre tider de seneste seks Finansforbundet for at bringe den hands måneder, lyder vurderingen fra 542 eron-erfaring og viden om erhvervslivet i spil hvervsrådgivere i Finansforbundets eri debatten om vækst og jobskabelse, som hvervspanel. Omkring halvdelen af erpengeinstitutternes erhvervsrådgivere hvervsrådgiverne oplever en bedring i besidder. Erhvervsrådgiverne vurderer situationen for virksomheder inden for kun de sektorer, som de angiver at have et højt kendskab til, og har kunder i. Rådindustri og håndværk/byggeri, mens en tredjedel oplever en bedring for virksomgiverne i panelet er opdelt i fem geograhederne inden for handel og service. fiske regioner – Hovedstaden, Sjælland, Undersøgelsen, der er foretaget i oktober, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland – viser dog også, at landbruget fortsat er så det er muligt at sammenligne erhvervspresset. 35 procent af erhvervsrådgiverne udviklingen i regionerne. I den seneste unoplever, at det går værre for landbruget dersøgelse er Region Hovedstaden marnu end for seks måneder siden, mens 21 ginalt i front, da 41 procent af rådgiverne procent vurderer, at det går bedre. her vurderer, at situationen for erhvervsEn positiv tendens for både pengeinstilivet her er bedre eller meget bedre end tutterne og for virksomhederne er, at udlånet for seks måneder siden. For de fire øvgår frem i forhold til for et halvt år siden. Inden rige regioner svinger tallet mellem 36 og 40 procent. /CJO for håndværk og byggeri vurderer 44 procent af de adspurgte erhvervsrådgivere, at udlå- Udvikling i lån i forhold til for seks måneder siden net er højere. For indu- 100% 3% 1% 1% 0% strien og for handel og 90% 21% service vurderes udlå33% 32% 80% 41% net til at være højere i 70% dag af 33 procent af er43% hvervsrådgiverne. I for- 60% hold til landbruget er er- 50% 50% 53% hvervsrådgiverne mest 40% 44% splittet. 21 procent op- 30% lever her, at udlånet er 20% 29% steget, mens 36 pro- 10% 13% 13% 10% cent svarer, at udlånet 0% 3% 2% 7% 1% Handel og Service Industri Håndværk og byggeri Landbrug er lavere i dag end for Meget lavere Lavere Samme Højere Meget højere et halvt år siden.

(Kilde: Finansforbundets erhvervsrådgiverpanel)

Hidtil har Finansrådets Pengeuge været rettet mod at lære de ældste folkeskoleelever om privatøkonomi, men her i efteråret har erhvervsskolerne Mercantec i Viborg, Selandia i Slagelse og Next i København som et forsøg stiftet bekendtskab med Pengeugen. ”Vi er startet på erhvervsskolerne, fordi de unge der bliver uddannet hurtigere og dermed hurtigere får en voksenøkonomi. Derudover kan vi se, at flere og flere unge har økonomiske problemer. 50.000 danske unge er registreret som dårlige betalere i RKI, og det er et tal, som vi ønsker at bringe ned”, siger Troels Juel, konsulent for Public Affairs i Finansrådet.

Pengeinstitutternes udlån til håndværk og byggeri, industri og til handel og service er højere end for seks måneder siden, vurderer 542 erhvervsrådgivere i Finansforbundets erhvervsrådgiverpanel

8

NYHEDER

FINANS November 2016

Konference om robotteknologi

En procesrobot har i flere år udfærdiget lånedokumenter i Spar Nord, og i Danske Bank laver man forsøg med robotten Amelia, der kan aflæse kundens kropssprog. Tirsdag den 29. november gøres der på en konference i København status og udveksles erfaringer om robotteknologierne, der er på hastig fremmarch i sektoren. Bag arrangementet står Experticon i samarbejde med blandt andre Camphausen og Co. samt Copenhagen FinTech.

Wahlroos vil gerne forhandle fusion

Nordea vil muligvis genoptage indledende drøftelser om en fusion med den statsejede hollandske bank ABN Amro efter det hollandske valg til marts 2017. Det sagde Nordeas bestyrelsesformand, Björn Wahlroos, lørdag i et interview med det finske public service-selskab Yle, skriver Reuters. Wahlroos peger samtidig på, at en sammenlægning af Nordea og ABN Amro vil skabe, hvad han ifølge Reuters betegner en ret så fin bank.

58 Nordea-ansatte skal flytte eller stoppe ”Vil du med?”

Det skal 58 Nordea-ansatte fra to kontorer i Aarhus tage stilling til, efter at Nordea i oktober gav dem besked om, at deres arbejdspladser rykkes til Høje Tåstrup. Det drejer sig om medarbejdere i Operations, der primært har beskæftiget sig med dokumenthåndtering, eksempelvis bobehandling. ”Mange af de ramte medlemmer er tidligere blevet flyttet fra andre Nordea-lokaliteter rundtom i Jylland for at blive samlet i Aarhus. Derfor har nogle af dem allerede i dag flere timers transporttid til arbejde”, konstaterer formand i Kreds Nordea – den faglige personaleorganisation i Nordea – Toni Madsen.

Der er ikke mange andre muligheder for, at medarbejderne kan blive i Nordea-regi i Aarhus, bortset fra eventuelt Nordea 24/7, som ikke har mange lighedspunkter med de arbejdsopgaver, de ramte plejer at varetage.

Da der er tale om væsentlige vilkårsændringer i stillingerne, er det sammenligneligt med en opsigelse af dem, der fravælger at flytte med til Høje Tåstrup. Finansforbundet hjælper med at sikre dem bedst mulige vilkår. /BAA

Danske Bank forventer mange frivillige fratrædelser Danske Bank tilbød i begyndelsen af oktober en stor del af sine danske ansatte en frivillig fratrædelse, hvilket bankens administrerende direktør, Thomas Borgen, vurderer er blevet positivt modtaget af bankens medarbejdere.

Han forudser, at nogle hundreder vil takke ja til tilbuddet. ”På generelt plan er der mange, der er meget glade for, at de selv kan træffe valget. Der er jo mange, som kan have overvejelser om, hvorvidt de ønsker enten at gå på pension tidligere eller at gøre andre ting. Nu har de fået mulighed for at gøre det på nogle gunstigere økonomiske vilkår”, siger Thomas Borgen til Ritzau Finans.

Det er primært ansatte i Danmark i bankens større forretningsenheder, Personal Banking og Business Banking, der omfatter i omegnen af 8.000 medarbejdere, som frem til 31. oktober har fået mulighed for at søge den frivillige fratrædelse.

”Danske banker skal passe på, at de ikke strammer skruen for meget. Bankerne tjener i dag markant mere end på noget andet tidspunkt efter fiinanskrisen. Selvfølgelig skal banker levere de afkast, som investorerne kræver, men man skal også sørge for, at kunderne har forståelse for, hvad der foregår i sektoren.

Særligt når bankerne varsler yderligere fyringsrunder, nye gebyrer og mulige negative renter over for både erhvervsog privatkunder” Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS, til Berlingske Business

Uddannelsesniveauet stiger blandt finansansatte Andel af medarbejdere med højeste færdiggjorte offentlige uddannelse

2005 2015 Grundskole: 10 % 6% Gymnasialt niveau: 10 % 11 % Erhvervsuddannelse: 53 % 38 % Kort videreg. udd.: 8 % 14 % Mellemlang videreg. udd.: 7 % 11 % Bachelorudd.: 3 % 5% Lang videreg. udd.: 9 % 16 % (Kilde: FA’s Strukturstatistik med uddannelsestal fra Danmarks Statistik)

PROBANA uddanner den modne del af befolkningen - Flere end 30.000 danskere har taget en uddannelse hos os siden 1992 PROBANAs erhvervsuddannelser er for mennesker og virksomheder, der ved, at livslang læring er en forudsætning for udvikling og succes.

Vi har drevet kursusvirksomhed i mere end 20 år. 30.000 danskere har siden 1992 suget ny viden til sig på en af vore mange uddannelser, og hver eneste dag logger mere end 2.000 studerende på vores e-learning platforme for at tage et kursus, som kan løfte dem videre i deres udvikling og karriere.

Vi er stolte af vores gode og tilfredse kunder.

Den bedste målestok for vores succes er nemlig de tilbagemeldinger, vores studerende giver os. Og vi kan konstatere, at tilfredsheden med den viden og de kompetencer, de har fået via en uddannelse hos PROBANA, er meget høj.

Det vidner om, at vi er lykkedes med vores mission: At løfte det danske arbejdsmarked til glæde for samfundet og virksomhederne, og til gavn for den enkeltes muligheder på jobmarkedet.

For vi ved, at behovet for at opkvalificere sig på arbejdsmarkedet er stort. Og vi har valgt at udfylde rollen som Danmarks førende udbyder af efteruddannelser, som ingen private eller offentlige uddannelsesinstitutioner tidligere har taget sig af.

Du kan finde din nye uddannelse i vores kursuskatalog på www.probana.com eller ring og hør nærmere på tlf. 45 76 58 58

EVALUERING Siden 2001 har vi ladet alle studerende evaluere vores virksomhed, vores undervisere, indholdet i vores uddannelser og vores serviceniveau. På en skala fra et til fem ligger den samlede tilfredshed i seneste måling på et gennemsnit på 4,2. Et stort flertal svarer, at der er en stor overensstemmelse med udbyttet af deres uddannelse og de praktiske udfordringer, de studerende møder i deres daglige arbejde.

Klik ind på www.probana.com

10

TEMA: KUNDELOYALITET

FINANS November 2016

SVÆRERE AT FASTHOLDE KUNDERNE Den særstatus, bankerne har været forkælet med, er under opbrud, og der skal tænkes nyt for at opbygge og fastholde relationer – især til unge kunder AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST ILLUSTRATION: PHILIP YTOURNEL

”Min bank”.

Det er stadig muligt at høre den sætning i almindeligt sprogbrug, men tilhørsforholdet til en bestemt bank er ikke længere en given ting. De dage, hvor en sparegris med logo kunne indfange en kommende kunde fra barnsben, er forbi. ”Den særstatus, bankerne har haft, med ekstremt loyale kunder, er de i gang med at miste. Det er primært et resultat af den digitale udvikling, men også en følge af finanskrisen, og det vil fortsætte. Fremadrettet vil kunderne vælge den bank, hvor de får det bedste produkt til enhver tid”, siger Lasse Jonasson, der har arbejdet mange år i den finansielle branche og nu er tilknyttet Instituttet for Fremtidsforskning.

Bankerne har heller ikke brug for at kende den enkelte, vurderer han: ”I kraft af tilgængeligheden og evnen til at analysere store mængder data behøver banken ikke længere at kende os personligt for at kunne forudsige vores behov. Vi behøver ikke en særlig relation”.

Mikkel Korntved, der er administrerende direktør i Loyalty Group, som årligt undersøger danske bankkunders tilfredshed og loyalitet, forklarer, at bevægelsen har været længe undervejs. ”Faktisk har bankkunderne været meget længe om at reagere på, at de i dag har bedre mulighed for at gennemskue, hvor de kan få det bedste tilbud. Det skyldes, at de har både rationelle og irrationelle overvejelser om, at det nok er dyrt og besværligt at flytte sine bankforretninger, og også oplever det problematisk, hvis de skal kappe forholdet til en kunderådgiver, som kender dem og deres økonomi”.

De gamle greb Selv om bankkunderne har været længe om at reagere, har bankerne ikke brugt tiden optimalt. De tilbyder stadig i høj grad det samme som tidligere og markedsfører sig på samme måde, vurderer Lars Krull, bankforsker ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet: ”Alle banker siger, uanset størrelse, at de er tæt på deres kunder, selv om de er tætte på forskellige måder. Banker arrangerer også stadig koncerter og tilbyder kunderne diverse andre fordele og arrangementer, som ikke direkte har noget med banken at gøre. Det er de gamle greb, og de kan stadig fungere – men der skal også være noget til de kunder, der ikke er interesseret i at involvere sig meget i banken, og dem kommer der stadig flere af”.

Fremtidsforskeren er enig: ”For mange er det en lettelse ikke at skulle bruge tid på at tage forbi banken jævnligt. Der er ikke i så høj grad en relation længere, og mange kunder savner den ikke. En del af forklaringen på den loyalitet, kunderne har udvist, er, at de ikke gider besværet med at skifte bank. Det er en lidt sort boks for mange, det forekommer uoverskueligt, og så vælger de at blive i samme bank”, siger Lasse Jonasson, der ikke selv har været i en bank længe.

FINANS November 2016

TEMA: KUNDELOYALITET

”Der har historisk hersket en arrogance i forhold til bankkunderne, de skulle nærmest ligge på knæ for at få lov til at blive kunder – nu er rollerne i stor udstrækning vendt om” Administrerende direktør i Loyalty Group Mikkel Korntved

11

12

TEMA: KUNDELOYALITET

FINANS November 2016

”Jeg tror ikke, at de, der i dag er under ti år gamle, nogensinde kommer til at opleve et møde i banken. Det er år siden, jeg selv har været der, på trods af at de skriver til mig, at jeg er en af deres gode kunder, og at de gerne vil have mig til at komme til møde. Det vil de sikkert gerne, men det svarer for mig til, at Magasin vil have mig til at se forbi.

De vil sælge mig noget”.

kan holde på kunderne, mener han: ”Vi er genetisk kodet til at være loyale. Hjernen foretrækker det, fordi det er nemmest. Men markedet er blevet mere transparent, og det bliver afsløret, hvis banken misbruger relationen. Virksomhederne klager over, at kunderne er nærmest umulige at tilfredsstille, men sandheden er, at mange virksomheder har meget svært ved at omstille sig. Der har historisk hersket en arrogance i forhold til bankkunderne, de skulle nærmest ligge på knæ for at få lov til at blive kunder – nu er rollerne i stor udstrækning vendt om”.

På knæ for kunden Og den, der vil sælge, gør klogt i at have noget relevant på hylderne, minder Mikkel Korntved om: ”Bankerne opfører sig, som de altid har gjort, og glemmer relevans. Ifølge Bank på mange måder vores undersøgelse fra sidste år er konSpørger man Lars Krull, er bankerne klusionen, at specielt den yngre del af nu inde i en sund udvikling: bankkunderne ikke gider komme i ban”Det er dynamik i markedet, der skaken, hvis de kan ber nye prosende penge dukter, nye veje – det er på mobilen og i sidste ende bruge netbank. en gevinst for De ønsker enkle og smidige løs”En del af forklaringen på den alle. Der vil staninger – lige dig være plads loyalitet, kunderne har udvist, indtil der sker til relationen er, at de ikke gider besværet en livsbegivenmellem kunde med at skifte bank” hed, og de skal og bank, vi er Fremtidsforsker Lasse Jonasson trods alt mensælge huset, giftes, skilles, blinesker, og der ver afskediget pumper blod eller lignende. rundt i årerne Så vil de meget på os. Men der gerne have kontakt til en kendt og tiler blevet mere plads til at være bank på lidsvækkende relation i banken”. forskellige måder for forskellige målNår kunder uden særstatus i især grupper”.

Også Lasse Jonasson oplever, at banstørre banker i den situation kan opleve, at de ikke længere har en fast rådgikerne er godt i gang med en omstilver, er der risiko for, at loyaliteten damlingsproces: per af, siger han: ”I de seneste år er det gået op for den ”Så er det ikke længere Bente, som har finansielle sektor, at der kommer til at ske kendt mig i ti år, nu bliver jeg som kunde store omvæltninger, og at de er nødt til henvist til en tilfældig rådgiver fra et at arbejde med det. Ikke mindst fordi de team, som tager et kig i systemet på mine konstant bliver pustet i nakken af andre oplysninger. Ved at fjerne den personaktører. For ti år siden kunne ingen forelige relation har bankerne savet en bestille sig, at en konkurrent kunne være andet end en anden bank. Men nu har tydelig gren over, som de ellers sad ret eksklusivt på”. vi både hele fintech-industrien og andre Selv om danskerne kommer sjældspillere, der bevæger sig ind på bankernere i banken og også har færre mulignes banehalvdel. Eksempelvis Apple og Coop, der har en kæmpe fordel ved at heder for at finde en filial i nærheden, er der stadig muligheder for, at bankerne være i daglig kontakt med kunderne”. ¢

’KRONSE’ FUNGERER STADIG Men Sparekassen Kronjylland bruger mange andre greb end spare-bøssen for at få tag i de unge og skabe kundeloyalitet AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST / FOTO: KAARE VIEMOSE

En sparebøsse fra banken kan stadig være første brobygger til kommende kunder og en konfirmationskonto den næste. ”Du kan kalde det markedsføringsudgifter, for det fungerer stadig at give børn en sparebøsse – vi har ’Kronse’, som er et krondyr. Jeg har selv haft mine tvivl i forhold til konfirmationskontoen, men nu har jeg oplevet, at mine to børn syntes, at det var noget særligt for første gang at være rigtig, seriøs kunde i banken”, siger Sparekassen Kronjyllands områdedirektør for udvikling og kommunikation, Peter Frisgaard Lauridsen.

Sparekassen holder også fast i traditioner som kundedag i Djurs Sommerland og sender fødselsdagskort ud til børn og unge, men internt er der sket meget i de seneste halvandet år. Kundestrategien er blevet endevendt, og kunderne er blevet hørt i spørgeskemaer og fokusgrupper i jagten på et svar på, hvad der skal til for at fastholde og tiltrække kunder.

FINANS November 2016

TEMA: KUNDELOYALITET

Sparekassen Kronjylland slap ”Kronse” løs på den årlige kundedag i Djurs Sommerland.

”Hovedkonklusionen er, at vores berettigelse som regional sparekasse er at differentiere os fra de store banker ved at være tilgængelig. Den enkelte kunde skal have en fast rådgiver – vi har ingen callcentre – og vi skal være hurtige til at behandle henvendelser”.

Ringer unge op Sparekassen er, som et resultat af strategiarbejdet, blandt andet blevet mere proaktiv med henvendelser til kunder, man ikke har været i forbindelse med i et år. For kunder, der har løbende kontakt med rådgivere, er også mere tilfredse kunder, viser målinger.

Dialogen med de unge kunder er et vigtigt punkt på dagsordenen, de ringes systematisk op for at afklare, om sparekassen kan gøre noget for dem: ”Det er noget, stort set alle, jeg møder i branchen, diskuterer: Hvad skal vi gøre for at opbygge relation til de unge?”

Grundlæggende tror områdedirek-

tøren på, at de unge har lyst til at have et forhold til banken, men: ”De kommer ikke bare forbi banken, som man gjorde tidligere, så vi må arbejde for at opbygge relationen. Jeg tror på – og undersøgelser viser også – at de har brug for at se et andet menneske i øjnene, når der sker store ting i deres liv, som kræver noget af økonomien. De har ikke brug for os så ofte som deres forældre, men de har stadig brug for os”.

Sponsor i lokalsamfundet Op mod en tredjedel af kunderne i Sparekassen Kronjylland er garanter, som har skudt op til 20.000 kroner ind som garantkapital og opnår særlige fordele.

Det er med til at give dem en særlig binding til sparekassen, vurderer Peter Frisgaard Lauridsen.

Forholdet mellem Sparekassen Kronjylland og lokalsamfundene er også centralt: ”Når de store banker trækker sig og

lukker filialer, kommer der til at mangle sponsorer til spejdere, miniputter og så videre. Vi vægter at være synlige og hjælpe i lokalsamfundene, når de ikke har andre steder at gå hen”.

Det lyder som den traditionelle måde at markedsføre pengeinstitutter på? ”Ja, men vi skal selvfølgelig også være med på det digitale og tilbyde det, kunderne har behov for. Det er bare ikke på det felt, vi skal adskille os. Det skal vi gøre med vores fire kundeløfter: Du får nemt fat i os, du får flere muligheder, du hører fra os, og du får hurtigt svar”.

Bankkunders loyalitet er ikke, hvad den har været – har branchen været for længe om at reagere på det? ”Det har vi sikkert. Men på den anden side må man ikke glemme, at målinger faktisk viser, at det går fremad med loyalitet og tilfredshed igen, efter at den fik et hak med finanskrisen. Vi ligger stadig højt i forhold til andre i branchen”. ¢

13

14

TEMA: KUNDELOYALITET

FINANS November 2016

UNGE INVITERES TIL 18-ÅRS SAMTALE

I Nordfyns Bank satses der fortsat på nærvær og tilgængelighed. Forældre inddrages for at indfange de unge kunder AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST / FOTO: KAARE VIEMOSE

18-års fødselsdagen er noget specielt, og det er også den anledning, Nordfyns Bank benytter til at kontakte kunders børn. ”Mange af de unge har aldrig været i en bank, de bruger deres kort eller mobil i stedet, de har ingen relation til os.

Derfor inviterer vi dem ind til en samtale, lige inden de bliver 18 år”, fortæller udviklingschef Michael Kjærgaard, Nordfyns Bank.

Vejen til de unge går via forældrene, for som han konstaterer: ”Hvis vi sender et brev til de unge, læser de det ikke. Vi skriver til forældrene og forklarer, at vi gerne vil have en samtale med den unge om økonomisk ansvarlighed, de nødvendige forsikringer og så videre. Efterfølgende ringer vi forældrene op og beder om den unges mobilnummer, og det reagerer forældrene positivt på. Så er det op til de unge selv at beslutte, om de vil møde os – en del vil gerne”.

Banken har praktiseret 18-års samtalerne længe. Men det er først det seneste års tid, at de er blevet sat i system, med udgangspunkt i den undersøgelse af generation Z, som Finanssektorens Uddannelsescenter har udarbejdet. ”Den viser, at unge ikke aner, at de har en rådgiver, og mener, at de aldrig hører fra deres bank. Vi prøver at vise dem, at vi også er til for dem, hvis de får brug for os. Men det er ikke et slag, der er vundet på én dag”.

”Loyaliteten dør stille og roligt ud i forhold til bankerne.

Kunderne går efter det bedste tilbud i nøjagtig deres aktuelle situation” Loyalitet dør ud Det er ikke kun de yngre, der ikke har samme tilhørsforhold til banken som tidligere: ”Loyaliteten dør stille og roligt ud i forhold til bankerne. Kunderne går efter det bedste tilbud i nøjagtig deres aktuelle situation, og det finder de nemt frem til på nettet”, siger Michael Kjærgaard.

Alligevel tror man i Nordfyns Bank på, at det tætte forhold til kunden, som følges af den samme rådgiver, er det rigtige:

Nordfynsk Bank har sat samtaler med de unge kunder i system. Til venstre ses Michael Jensen.

”Vi adskiller os fra de store banker ved netop at tilbyde nærvær og tilgængelighed. Folk har en forventning om, at vi ikke er de første, der lukker kasser ned og centraliserer, og kunderne er for 95 procents vedkommende aktionærer i banken. Det betyder noget i forhold til deres tilhørsforhold”.

Kan I opbygge samme forhold til de unge? ”Det er svært at forudse, om de vil være interesseret i det samme. Vores erfaring er, at når de stifter familie og køber eget hus, får de et lidt større behov for at tale med en rådgiver, og det får betydning, at det er en, de kender. I den situation har de ikke nok i at blive betjent af en maskine”.

Cykelløb og Instagram Nordfyns Bank kontakter også sine voksne kunder løbende – en gang hvert andet år tilbydes de en samtale, hvis de ikke har haft anden kontakt med banken.

Desuden er der diverse aktiviteter og fritidstilbud for kunder i forskellige aldre. De spænder fra bankrelaterede åbne møder om byggeri og huskøb over påskebrevskonkurrence og cykelløb med professionelle deltagere til konkurrencer om koncerter på Instagram. ¢

FINANS November 2016

AFDELING KUN FOR UNGE

TEMA: KUNDELOYALITET

Danske Bank besluttede for fire år siden at udbygge sin indsats for at få fat i de unge kunder. Og det virker, siger chef for ungeafdeling AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST FOTO: JASPER CARLBERG

”Hvad skal en bank være for dig? Ikke fylde for meget i hverdagen og være der, når du har brug for det?”

Sådan lyder det indledende, retoriske spørgsmål til de unge, der klikker ind på Danske Banks hjemmeside og vælger kundeprogrammet for de 18-27-årige – ”Ung økonomi, vi er her for at gøre det nemt”.

For Danske Bank mener at have en klar fornemmelse af, hvad de unge vil have, og har i de seneste fire år arbejdet målrettet på at få flere af dem i folden. ”Vi er nødt til at forstå, hvor de unge og studerende er i deres liv, og derfor har vi valgt at opbygge en afdeling, som har 100 procent fokus på de unge. Vi har unge rådgivere, som synes, det er spændende at arbejde netop med det område, de har tjek på SU-regler og lignende og kan møde de unge i øjenhøjde”, fortæller Gitte Le Grand, der er ny chef for de op mod 50 rådgivere i afdelingens callcenter.

Valgmuligheder De unge mødes dog ikke fysisk i øjenhøjde med afdelingens ansatte, men ønsker de at møde en rådgiver, som de kan sidde over for, er det også en mulighed: ”Vi giver de unge valgmuligheder.

De kan få rådgivning telefonisk, mødes med rådgiveren ved netmøder eller deltage i webinarer om et bestemt emne.

Men hvis den unge er mere tryg ved at

Danske Bank har 50 rådgivere ansat i deres særlige ungeafdeling Ung Direkte. Catherine Birksø Jensen er en af dem.

gå til deres lokale filial og den rådgiver, de er vokset op med via familien, er det også en mulighed. De bestemmer selv. Og når man dertil lægger, at de kan henvende sig til vores afdeling uden for bankens åbningstid, lige når behovet opstår, synes jeg, at 2 plus 2 giver 5”, siger Gitte Le Grand.

Hun forklarer, at succeskriteriet for afdelingen er, at de unge skal have lyst til at kontakte afdelingens rådgivere, når de har brug for økonomisk rådgivning eller assistance. Og de unge bruger rådgiverne, som det var hensigten – i hvilket omfang vil hun dog ikke afsløre. ”På nuværende tidspunkt har afdelingen fået godt fat i de unge. De kontakter os eksempelvis i forbindelse med studiestart, når de skal flytte hjemmefra eller købe bolig første gang. Nogle er opvokset med banken, andre tiltrækkes udefra, blandt andet sørger vi for at være til stede på uddannelsesmesser og lignende”.

Banken prøver også at bygge bro til

unge kunder med andre typer af arrangementer, eksempelvis udbød man billetter til forpremiere på filmen ”Klovn Forever”, da den kom frem. 3.000 studiekunder landet over havde Danske Bank inde at se filmen.

Relevant opringning Indimellem ringes de unge også op af afdelingen, men ikke efter et fast mønster, forklarer Gitte Le Grand: ”Ambitionen er at være i kontakt med den enkelte unge minimum en gang om året, men det afhænger af, hvor de er i deres liv, og hvad vi har at tilbyde på det felt. Det er vigtigt, at vi er proaktive og selv tager kontakt, blandt andet når de fylder 18 år”.

Bliver de unge ikke irriterede over at blive ringet op med tilbud? ”Ikke hvis det er relevant for dem, nej. Vi målretter vores henvendelser til den enkelte og har føling med, hvad der er interessant for dem, og det fungerer. Vi har fået flere unge kunder”.

Er det nemt at tiltrække og fastholde de unge? ”Bestemt ikke. Konkurrencen er benhård, og vi skal hele tiden være på tæerne”. ¢

15

16

OK-2017

FINANS November 2016

Vi skal investere i kompetencer Arbejdsgiverne bærer ansvaret, når det gælder de kompetencer, der skal bruges i jobbet. Men den enkelte har også selv et ansvar for at sikre sig de kompetencer, der kan give et holdbart arbejdsliv i den finansielle sektor, og derfor giver en fælles front på kompetenceområdet i høj grad mening, siger Finansforbundets formand Kent Petersen AF CARSTEN RASMUSSEN / FOTO: JASPER CARLBERG

med videregående uddannelse er steget kraftigt. ”Det er sådan, at man gerne vil have, det skal fremstå fra FA’s side, at det er kun den her akademiske arbejdskraft, der er brug for. Det er selvfølgelig rigtigt, at kompleksiteten stiger, men der er stadigvæk masser af traditionelle bankfaglige opgaver, der skal løses, hvor man ikke behøver at have akademisk arbejdskraft, men hvor for eksempel den gamle erhvervsfaglige uddannelse eller andre uddannelsesbaggrunde har deres berettigelse”, siger han og tilføjer: ”Jeg har ikke tænkt mig at blande mig i, hvad det er for en type arbejdskraft, man efterspørger, men de skal ikke klage over, at lønomkostningerne stiger. Hvis man gerne vil have højere uddannede medarbejdere, så koster det jo mere.”

Finansforbundets formand, Kent Peterat udvikle nye og andre kompetencer sen, sender et klart signal til arbejdsgiog forretningsmodeller i fremtiden. At flytte den finansielle sektor et nyt sted verne om at prioritere kompetenceudviklingen, når de møder op til overenshen er Kent Petersens hjertesag. Ikke komstforhandlingerne, fordi finansielle bare fordi det handler om hans egne virksomheder er helt afhængige af kommedlemmers arbejdspladser og kompetente medarbejdere for at matche forpetencer, men også for at skabe vækst, andringerne og udviklingen i sektoren. så vi også fremover har råd til et velDet kræver et ansvar fra begge sider færdssamfund.

Kompetencepuljen ”Arbejdsgiverne og Finansforbundet – bestemt også hos medarbejderne. Den Medarbejderne i den finansielle sektor har en fælles opgave med at sikre en cytid, hvor man tog en uddannelse, fik et benytter sig i stort antal af Finanskompejob og var der til pensionen, er nemklus, så arbejdskraften hele tiden er attencepuljens gratis kurser, som Finanslig forbi. traktiv. Men det er ikke let”, siger Kent forbundet og FA blev enige om i 2014.

Det indebærer at arbejds”Vi kan se, at krav om regulering og compliance giverne hvert år siden sidsamt digitalisering vinder ste overenskomst har lagt ”Arbejdsgiverne og Finansforbundet har større og større indpas i 20 millioner kroner i en den finansielle sektor med pulje til at udvikle medaren fælles opgave med at sikre en cyklus, så en hastighed, som vi ikke bejderne. Det har været til arbejdskraften hele tiden er attraktiv” har set før, og det skubber stor gavn for, at medarbejtil forandringerne i de komderne kan passe ind i en petencer, der bliver efterbranche, der er under stor Petersen og forklarer: spurgt. Det er en acceleration, der gør forandring. ”Kompetencepuljen er et udtryk for det vanskeligt for uddannelsesinstituti”For det første kan ingen præcist vide, onerne at følge med på den efterspørghvilken type job, der skal bruges fremdet her Worklife Investment mindset. Og sel, der er”, siger Kent Petersen og unover. Det andet er, at den kompetencesom noget helt særligt rummer kompederstreger, at Finansforbundet bestemt udvikling, som vi tilbyder som fagfortencepuljen både arbejdsgivere og arhar en stor opgave og forpligtelse til at ening, handler jo ikke om, at de nødvenbejdstagere i bestyrelsen, hvor der sidarbejde med,at forbundets medlemmer digvis altid skal være i den finansielle sekder repræsentanter for FA og Finansi den finansielle sektor har lyst til at intor, men om at sørge for, at de har nogle forbundet og beslutter, hvad er det for kompetencer, der gør dem attraktive på uddannelse, vi i fællesskab mener, der vestere i sig selv og de kompetencer, der er brug for.” kan give et holdbart arbejdsliv. arbejdsmarkedet. Derfor arbejder vi i Finansforbundet med evnen, lysten og vil”Vi skal jo ikke mange år tilbage, hvor Cyklus jen til at tilegne sig ny viden.”

Finansforbundet gik rundt og sagde, Finanssektoren er under store foranUddannelsesniveauet i finanssektoat det med fagligheden måtte arbejdsdringer, og der bliver givetvis brug for ren stiger, og andelen af medarbejdere giverne tage sig af, men det gjorde de

FINANS November 2016

ikke”, siger Kent Petersen og uddyber: ”Det vil vi gerne med kompetencepuljen. Når forandringerne accelererer, giver det god mening af bruge penge til efteruddannelse.”

Det kan godt være, at der forsvinder nogle job, men digitaliseringen kommer også til at udfordre grænserne for, hvad man kan definere som en finansiel virksomhed, siger Kent Petersen: ”Hvis arbejdskraften ikke har de kompetencer, der bliver efterspurgt, skal virksomhederne til at hente arbejdskraft ind fra udlandet eller eksportere opgaverne til udlandet. Så uanset hvordan vi vender og drejer det, skal vi investere i kompetencer.”

Finansforbundet har en forventning om, at der skal flere penge i kompetencepuljen. ”Alle på denne Guds grønne jord har

Kent Petersen har en forventning om, at der skal flere penge i Finanskompetencepuljen, når der til januar skal forhandles overenskomst.

et medansvar for deres eget liv. Herunder deres arbejdsliv. Der er mange ting, som arbejdsgiverne bærer ansvaret for, De skal sikre sig, at den kompetence de har, kan bruges til det arbejde, de udbyder. Og de skal sørge for rammer, der gør det muligt at udføre arbejdet. Men den enkelte har selv et ansvar for at sikre, at man har de kompetencer, der skal til.” ”Det handler ikke kun om at tage syv uger på uddannelse. Det handler lige så meget om at læse en bog, søge noget viden og være nysgerrig. Hvis man har timer på sin timebank, kan man over-

OK-2017

veje, om man vil bruge det til at investere i sig selv. Ligesom vi sparer op til pension, kan vi investere i, at vi faktisk er noget værd på arbejdsmarkedet. En grund til at vi har oprettet vores Worklife Investment Universe er for at have en platform, der kan inspirere vores medlemmer til at træffe egne valg.”

For både medarbejderne og sektorens virksomheder er fællesnævneren holdbarhed. ”Kompetencerne er et fundament – både for vores virksomheder og for den enkelte medarbejder. Sådan er det nu, og sådan vil det i høj grad bliver fremover. Derfor giver det også ret god mening at tage det fælles ansvar for netop at sikre en holdbarhed og bæredygtighed for både sektoren og i den enkeltes arbejdsliv”, slutter Kent Petersen. ¢

17

18

BESTYRELSER

FINANS November 2016

Medarbejdere gør en forskel i bestyrelsen De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer bidrager med vigtig viden om, hvad der rører sig i virksomheden, konkluderer ny undersøgelse AF ELISABETH TEISEN

i bestyrelsen. Lige netop den position kan dog også lægge et Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer (MAB) giver en pres på den enkelte, fordi der kan opstå en loyalitetskonflikt. klar merværdi i bestyrelsesarbejdet. Det er konklusionen på De ikketillidsvalgte, der har deltaget i undersøgelsen, anen undersøgelse foretaget af konsulent Nina Fauerholm for Finansforbundet. Den kvalitative undersøgelse med interview derkender de tillidsvalgtes bidrag til bestyrelsesarbejdet, men af 22 medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og 11 bestymener dog også, at jobfagligheden, som de selv er valgt ind på, giver et væsentligt supplement til arbejdet i bestyrelsen. relsesformænd, der er foretaget hen over sommeren 2016, Omvendt kan man sige, at tillidsmandsfunktionen også i giver et klart billede af et frugtbart samarbejde mellem genehøj grad kan profitere af bestyrelsesarbejralforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, medarbejdervalgte bestyrelsesmeddet. I organisationen får tillidsmændene lemmer og bestyrelsesformænd. ofte defineret HR som deres nærmeste samAf de 22 medarbejdervalgte bestyrelarbejdspartner, men mange af de fagligt sesmedlemmer har 16 tillidshverv som valgte vil også meget gerne i dialog med tillidsmænd eller kredsmedlemmer. Seks den forretningsmæssige ledelse, så de tiler ikke tillidsmænd. lidsvalgte ikke blot repræsenterer medarbejMange af deltagerne i undersøgelsen dernes sociale, arbejdsmæssige og økonolægger vægt på den organisatoriske viden, miske forhold, men bliver mere bredt for”For mig er det meget positivt at få bekræftet, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemankret i virksomhedens strategiske retning. det nytter at kæmpe for, at det er fagligt valgte, mer, der samtidig er tillidsvalgte, har, og der også repræsenterer medarbejderne i bestyrelserne”, siger Solveig Ørteby. at det er ”medarbejdernes stemme”, som Ros fra bestyrelsesformændene er det væsentligste bidrag og det, der gi”Bestyrelsesarbejdet giver mig autoritet i ver legitimitet til MAB’erne. mine forhandlinger med ledelsen og dennes repræsentanter. Da jeg ’kun var fællestillidsmand’, havde jeg ikke lige så Mere frie i forhold til ledelsen meget autoritet. Jeg opnår bedre resultater for medarbejDe tillidsvalgte MAB’er ser sig som repræsentanter for en derne ved også at sidde i bestyrelsen”, lyder det således fra stor gruppe medarbejdere. De ser det som en fordel, at de én af deltagerne. har en tillidsmandsstruktur eller et feedbacksystem, hvor de De deltagende bestyrelsesformænd er langt hen ad vejen meget tilfredse med de input, der kommer fra MAB’erne. De med jævne mellemrum er i kontakt med alle organisationens anderkender, at medarbejderstemmen er vigtig i ledelsen af medarbejdere. De har altså en etableret platform, hvorfra de virksomheden, og at de gør en positiv forskel ved at bidrage kan informere medarbejderne og modtage viden og synsmed viden fra organisationen. Men som ovenfor nævnt er de punkter fra medarbejderne. indifferente over for, om MAB’eren også er tillidsvalgt.

Desuden opfatter de tillidsvalgte MAB’er sig som mere frie ”For mig er det meget positivt at få bekræftet, at det nytter i forhold til ledelsen, fordi de ikke i samme grad som ikketilat kæmpe for, at det er fagligt valgte, der også repræsenterer lidsvalgte behøver at tage bestik af ledelsen. medarbejderne i bestyrelserne. Når det lykkes, er der en dobDe tillidsvalgte MAB’er opfatter det som meget værdifuldt, at de i bestyrelsen bliver en del af virksomhedens mangfolbelt gevinst: Medarbejderne får en stemme, og tillidsmandsdige, strategiske indsatser, og netop koblingen mellem arinstitutionen styrkes ved også at blive inddraget på det forretbejdet i bestyrelsen og tillidsmandsarbejdet gør, at de kan ningsmæssige og strategiske niveau”, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby. ¢ bistå med implementeringen af de beslutninger, der træffes

Hvor godt er du forsikret, hvis du mister jobbet?

Med en lønsikring er du garantereret et beløb oven i dagpengene.

Tegn FTF-A Lønsikring. Du får de første seks måneder til HALV PRIS. Få mere at vide om FTF-A Lønsikring. Sms* Lønsikring til 1980, så ringer vi dig op. Eller ring direkte til os på 70 13 13 00. Læs mere på ftf-a.dk

A-KASSE FOR FINANSFORBUNDET

20

VÆKST

FINANS November 2016

Byens eneste bank satser på det personlige Både i Præstø og på Møns Banks hjemmebane i Stege er billedet helt det samme. Alle andre banker har forladt skuden. ”Det giver en særlig forpligtelse”, siger bankdirektør Flemming Jensen, som bekræfter tænketanken CEVEAs konklusion om, at lokale banker er mere villige til at finansiere det lokale erhvervsliv AF KATY WANG OG METTE MARIE ROSENKJÆR FOTO: LÆRKE POSSELT

Den nære, personlige relation mellem bankmedarbejder og kunde er stærkest i lokalområderne, og det er også tilfældet hos Møns Bank, som har hovedsæde i Stege. Her er banken det eneste pengeinstitut i kilometers omkreds, efter at flere andre banker har valgt at lukke, og det giver en forpligtelse om at turde investere i lokalsamfundet. Hvis banken ikke har tillid til at give lån til de lokale, kan det blive enden for et mindre lokalområdes erhvervsliv.

Derfor holder Møns Bank fast i, at lokale initiativer skal få lov at gro. Det tætte samarbejde mellem bank og borgere er stærkest i små lokalsamfund ifølge en rapport fra tænketanken CEVEA. Rapporten viser, at det er et lokalt kendskab, der gør banker mere villige til at investere i mindre tiltag, fordi de har et kendskab til kunderne, der rækker udover tal til kreditvurderinger.

Ifølge mønboerne selv får de tingene til at ske, og det vil Møns Bank være med til at holde gang i. Det gælder alt fra de helt små sponsorater til det helt store. Det landskendte GeoCenter Møn, oprettet i 2007, var fx ikke blevet til noget uden bankens medvirken.

I Præstø kan der fortælles en tilsvarende historie. Møns

FINANS November 2016

Møns Bank holder fast i fysiske filialer med kassebetjening. På billedet til venstre ses privatkundechef, Tom Lauritsen, (th) og Konsulent i Møn Direkte, Jan Nielsen (tv). Jan Nielsen kører ud til kunderne og rådgiver om privatøkonomi.

Bank er byens eneste bank og bakker det lokale erhvervsliv op, ligesom man støtter foreningslivet.

Bank som integreret del af lokalsamfundet ”Vi er en integreret del af det lokalsamfund, vi bor i og det giver en anden forpligtelse end for de større banker. Når de lokale tager initiativ til at skabe en begivenhed eller virksomhed, kan det skabe omsætning i området. Derfor hjælper vi, når nogen kommer med ideen. Forskellen på os og de store er, at der er meget plads til at lave individuelle løsninger”, siger bankdirektør Flemming Jensen.

Fakta om Møns Bank: Resultatopgørelse (mio. kr.)

1. halvår 2016 2015 2014 2013 2012 Resultat før skat: 16,3 26,2 24,7 -23,2 7,7 Nedskrivning: 7,3 9,3 17,2 75,3 33,4 Udlån: 1.355,5 1.192,3 1.047,2 1.025,3 997,1 Kunder: 19.536 19.011 18.105 17.531 15.102

VÆKST

De individuelle løsninger er blandt andet, at de små banker kender de lokale på en anden måde og derfor ikke udelukkende baserer kreditvurderingerne på tørre tal. For nogle kan det virke lidt gammeldags med kunderådgivning ansigt til ansigt i filialen, men det er noget, både kunder og bank sætter højt. Sådan lærer man sine kunder at kende, og på sigt kan banken bedre investere i kunder, den har et kendskab til udover det på papiret.

Den slags tankegang er god for et lokalsamfund ifølge John Andersen, professor i plan, by og process ved Roskilde Universitet. Han mener, at de små byer, der ofte er ramt af negative vendinger som ’udkantsdanmark’ og ’provinsen’, kan få gang i bylivet med det rette samarbejde mellem kommune, de lokale og de banker, der tør investere.

“Når borgerne er initiativrige, sætter det gang i flere iværksættere, som tør komme i gang. I sidste ende kan det kaste en arbejdsplads eller to af sig, men det kræver virkelig, at en bank er en integreret del af lokalsamfundet”, fortæller John Andersen.

For et pengeinstitut kan et lån til en lokal kunde være en risiko, men satsningen kan også være en investering i lokalsamfundet om at holde det i live. Rapporten konkluderer, at der kan være forretning i at basere kreditvurderinger på viden, som bankerne får gennem en tæt relation til kunden.

Møns Bank vokser ud af Møn Oprettelsen af en filial i Præstø tilbage i 2002 var første gang, Møns Bank gik uden for sit oprindelige markedsområde – men ikke sidste.

21

22

VÆKST

FINANS November 2016

I Næstved mangler der ikke banker, men her er situationen, at byens to gamle lokalbanker, DiBa og Max Bank, ikke længere eksisterer. Her åbnede Møns Bank filial i 2014 og opfattes nok som ”den lokale bank”. I hvert fald er det strømmet til med kunder, så filialen allerede efter et halvt år havde nået breakeven.

Og i november åbner Møns Bank filial i Vordingborg, hvor banken blot på rygterne om, at den kommer til byen, har fået adskillige nye kunder. Årsagerne kan man gisne om, men hvad der går igen, er det lokale engagement: At man som kunde ikke havner i et callcenter, at sagsbehandlingen er hurtig – og lokal – og at man er synlige med sponsorater og sin blotte tilstedeværelse. Nærheden giver både indsigt og en bedre forståelse for de projekter og initiativer, banken præsenteres for.

Til at nå ud på det øvrige Sjælland, Lolland og Falster har banken Møn Direkte, som er et korps af kørende rådgivere.

“Vi gør det måske lidt som i de gode gamle dage”, fortæller Flemming Jensen. “Men vi hører, at kunderne stadig gerne vil mødes ansigt til ansigt, selv om vi absolut også er bevidste om vigtigheden af at kunne tilbyde de nyeste digitale løsninger i både Mobil- og Netbank.”

At være lokalbank i dag er ikke et enten-eller til den moderne teknologi, men et både-og.

“En meget stor del af vores identitet i Møns Bank er, at vores kunder anbefaler os til venner, bekendte, familie og forretningsforbindelser. Vi er stolte af, at vi på den måde har gjort os fortjent til enhver ny kunde,” siger Flemming Jensen. ¢

Den lokale forskel: Vi er stadig på jagt efter historier om, hvordan bankerne gør en forskel i deres lokalområde.

Så kender I en god historie, som andre vil have glæde af at høre, så skriv til kommunikation@finansforbundet.dk.

Møns Bank sikrer liv i lokalsamfund Med hjælp fra Møns Bank kan en gruppe lokale ildsjæle fra Nordøstfalster i midten af november indvie en ny kulturgård, som allerede inden færdiggørelsen har samlet beboerne i området til fælles aktiviteter AF METTE MARIE ROSENKJÆR / FOTO: LÆRKE POSSELT

Vi skal derud, hvor der bliver langt mellem småbyerne og langt mellem husene.

Derud, hvor det ikke er hipt at bosætte sig, og hvor huspriserne de sidste 10 år er dalet i takt med landsbyernes befolkningstal. Fraserne ”Udkantsdanmark” og ”landsbydøden” popper uundgåeligt op, når man kører rundt i det ellers smukke, naturrige område. Vi er i Horbelev på Nordøstfalster, som er en by med 587 beboere. En ting, der får Horbelev til at skille sig ud fra andre af Danmarks yderområder, er, at der på trods af dommedagsprofetierne er mod til og visioner om at ændre den dystre og negative fortælling om Danmarks landsbyer.

Da den gamle friskole i byens midte lukkede, blev der taget initiativ til et stormøde, hvor cirka 250 fra hele Nordøstfalster mødte op. Her blev fremtiden for området diskuteret, og kort efter i 2011 blev Nordøstfalsters Fremtidsforening, NØF, stiftet.

NØF, der drives af frivillige, har til formål at skabe aktiviteter og udvikle lokalsamfundet. Det er også hovedtanken bag den nye kulturgård, som giver beboerne et kulturelt samlingspunkt og tilbyder aktiviteter til beboere i alle aldre.

Gammel skole blev til fritidscenter Den gamle friskole bestod af tre bygninger, som nu er samlet af et nyt moderne byggeri. Det nye byggeri indeholder også en café, café NØF, som skal drives af frivillige kræfter.

I en af de tre gamle skolebygninger kan man finde alt fra gamle VHS-bånd og juleplatter til strømpebukser. Bygningen er indrettet som genbrugsbutik i to etager og styres også udelukkende af frivillige.

De lokale har mulighed for at få rørt sig i en af de andre bygninger. Her er indrettet et fitnesscenter med professionelle maskiner og en holdsal, hvor der afholdes spinningtimer. Instruktøren er frivillig, og prisen for et medlemskab svarer til halvdelen af, hvad du må slippe i de større kommercielle centre.

Den 25-årige amatørteaterklub bruger skolens tredje bygning til at øve og optræde. Her er nemlig en gammel scene fra skolens tid. I samme bygning har en petanque- og billardklub også fået faste lokaler og billardborde.

Mere end finansiel støtte De frivilliges kræfter og opbakning var der fra starten nok af i lokalområdet, men da projektet skulle finansieres, mødte NØF modstand. Efter at have fået afslag fra flere store banker kørte Torben Stjernholm, formand for NØF, en eftermiddag forbi Møns Bank i Stege og gik direkte ind på direktør Flemming Jensens kontor. ”Jeg tænkte, at Møns Bank jo har hovedsæde på en anden ø, og derfor var jeg ikke sikker på, at de kunne se forretningsmuligheder i os”, fortæller Torben Stjernholm om mødet med Møns Bank.

På trods af sin bekymring fik Torben

FINANS November 2016

VÆKST

I centrum af Horbelev ligger NØF tanken (Nordøstfalster Fuel), som giver beboerne i Horbelev mulighed for at tanke benzin lokalt.

Stjernholm hurtigt overbevist Flemming Jensen om, at Kulturgården i Horbelev var et projekt, der var værd at investere i. ”Da vi fik fremlagt projektet, syntes jeg, at det var i tråd med det, som vi i Møns Bank selv er, og det, vi selv gør.

Altså ildsjælene her tager ejerskab og ansvar for deres hjemstavn, ligesom vi gør. Og derfor vil vi gerne hjælpe projektet på vej”, siger Flemming Jensen.

Møns Bank har flere gange hjulpet frivillige initiativtagere med at få projekter op at stå og har derfor en hel del erfaring med at rådgive og hjælpe.

Møns Bank ønsker ikke at oplyse, præcis hvor meget de har udlånt. Men ud over at hjælpe ved at give byggekredit

har Møns Bank hjulpet NØF og de andre frivillige med at organisere sig, og den hjælp har ifølge formanden for NØF, Torben Stjernholm, været uundværlig. ”I princippet kunne det godt være sket uden Møns Bank. Men vi ville ikke kunne have gjort det i så stor skala eller fået så personlig rådgivning og kompetent vejledning uden Møns Bank”, fortæller Torben Stjernholm.

Kulturgården er derudover finansieret med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond, Lokale og Anlægsfonden, Realdania og Guldborgsund Kommune.

Snak og sammenhold Hovedformålet med Kulturgården i Hor-

belev har været at samle beboerne i hele Nordøstfalster. Og allerede før den nye bygning står færdig, har projektet givet de lokale noget at være fælles om. ”De oprindelige skolebygninger er i god stand, og vi kunne sagtens bare have lavet en kulturgård, som ligger i tre forskellige bygninger. Men det, at vi har fået bygget dem sammen, gør, at man møder hinanden, når man er heroppe, og man falder i snak med hinanden. Og det er jo det, der giver sammenhold”, siger Torben Stjernholm.

Ud over at samle de tre bygninger indeholder det nye byggeri også et mødelokale, som alle foreninger fra motorcykelklubben til børneklubben kan booke og benytte.

Kulturgården giver også de lokale mulighed for at være frivillige. Mogens Lund er en af de frivillige, der har hjulpet til med praktiske opgaver. Han er pensionist, og for ham har det været dejligt at have et projekt at engagere sig i. ”Vi er mange ældre, der virkelig har haft glæde af at samles og gå og arbejde med forskellige småting. Det bringer folk til byen, det bringer os beboere i Horbelev sammen, og det giver nogle ældre lidt mere aktivitet i hverdagen”, siger Mogens Lund.

Borgmester i Guldborgsund Kommune John Brædder mener, at Horbelev er en foregangsby for andre lokalsamfund, og kommunen har støttet projektet med en halv million kroner. ”Frivillighed er forudsætningen for, at de lokale samfund overlever. I en kommune, der geografisk er så stor som Guldborgsund Kommune, og hvor kommunen ikke er til stede i hvert hjørne, er det guld værd, at der er så engagerede mennesker, der sætter tid og kræfter af til at forbedre deres lokalsamfund”, siger John Brædder. ¢

23

24

CSR

FINANS November 2016

Banker bør tage et socialt ansvar ”Det, der er så fantastisk ved at arbejde i den finansielle sektor, er, at du kan gøre en langt større forskel, end hvis du for eksempel sidder i en NGO”, siger Jyske Banks CSR-direktør Lene Hjorth, der mener, at virksomheder bør tage CSR meget mere seriøst, hvis de vil vinde forbrugernes, investorernes og medarbejdernes gunst i fremtiden AF SABINA FURBO / FOTO: LARS HORN

En inder med en mobil tog i 2013 et billede af en trøje med et mærkat, hvori navnet Benneton kunne anes, blandt de mange murbrokker fra en nedstyrtet tøjfabrik i Bangladesh, hvor 1.200 syersker døde i det, der er kaldt en af tøjindustriens største tragedier. Forinden havde tøjfirmaet benægtet, at det fik produceret sine varer på stedet. Billedet gik med lynets hast verden rundt, og en regulær shitstorm var i gang.

Noget nær det samme oplever Maersk i øjeblikket, efter at skjulte optagelser fra mediecenteret Danwatch har dokumenteret, at virksomheden har ophugget to store containerskibe på åben strand i Alang, Indien. Metoden betragtes som farlig for både arbejdernes sik-

”Når vi i tæt partnerskab med andre virksomheder, med borgerne og med lokal forankring løser et samfundsproblem, er vi tæt på kernen af den sociale ansvarlighed, vi gerne vil udøve. Vi er ikke perfekte, men vi er på vej” CSR-direktør i Jyske Bank Lene Hjorth

kerhed og miljøet, fordi olie og giftstoffer blandt andet skylles ud i havet. To af landets mest indflydelsesrige investorer, PFA og ATP, har efterfølgende erklæret, at de vil have en ”seriøs dialog” med Maersk, og politikerne kræver handling.

Begge eksempler viser, at virksomheder meget hurtigt kan risikere image, omdømme, forretning og i sidste instans eksistensberettigelse, hvis de ikke udviser tilstrækkelig ansvarlighed. Netop derfor bør Corporate Social Responsibility (CSR) stå øverst på virksomhedernes dagsorden, mener CSR-direktør i Jyske Bank Lene Hjorth. ”Vi lever i et samfund, hvor både forbrugere, investorer og medarbejdere kræver langt større transparens af os alle sammen i alt, hvad vi gør. Jeg tror virkelig på, at virksomheder i fremtiden er nødt til at tage CSR meget mere seriøst, end vi ser det i dag. Der er så mange ting, der hurtigt kan give bagslag, hvis du prøver at arbejde uden at tage et ansvar, ligesom du taber kampen om fremtidens forretninger”.

CSR skal skabe ”license to operate” Hun blev for to år siden CSR-direktør i Jyske Bank, efter at BRFkredit og Jyske Bank fusionerede. Forinden havde Lene Hjorth arbejdet 11 år i realkreditinstituttet, som i mange år har arbejdet med en meget tydelig CSR-profil både internt ved at ansætte blinde i omstil-

CSR-lovgivning skærpes Grundlæggende handler CSR om, at virksomheder handler globalt og samfundsmæssigt ansvarligt, og Folketinget vedtog i 2015, at fra regnskabsåret 2016 skal børsnoterede virksomheder med mere end 500 medarbejdere rapportere på miljø, klima, sociale forhold og medarbejderforhold, respekt for menneskerettigheder, antikorruption og bestikkelse. Ligesom de nye regler også sætter fokus på en overordnet redegørelse for virksomhedens forretningsmodel, politikker og handlinger. Fra 2018 skal øvrige virksomheder følge de nye regler.

lingen og udviklingshæmmede i rengøringen og eksternt ved at være engageret i forskellige almenboligprojekter i hele landet. ”Velfærdssamfundet er under forandring, og vi kan ikke forlade os på, at det tager sig af de svage i vores samfund på samme måde som tidligere, ligesom klima- og miljødagsordenen bare bliver mere og mere nærværende. Den yngre generation forventer, at virksomhederne tager ansvar, og hvis de ikke gør det, svarer især de yngre borgere hurtigt tilbage via for eksempel sociale medier. Ligesom de allerdygtigste hjerner vil vælge de virksomheder, som tager et socialt ansvar”, mener Lene Hjorth, der understreger, at CSR-indsatserne ikke skal bero på tilfældigheder. ”CSR handler ikke om at donere en pose penge til et tilfældigt projekt

FINANS November 2016

i Afrika. Det skal være indsatser i virksomhedens naturlige forretningsområde. Ved at gøre noget godt for det lokale miljø styrker virksomheden sin ”license to operate” og skaber relationer, som gør det mere naturligt for forbrugerne at vælge virksomheden til på den lange bane”.

Vi er ikke perfekte I Jyske Bank har Lene Hjorth været med til at rykke CSR længere op på koncernens dagsorden. Hovedemnerne er klima og miljø, kunder og den brede offentlighed. Internt betyder det eksempelvis, at madrester fra kantinen bliver genanvendt til biobrændsel, og det er stadig udviklingshæmmede, der på 13. år gør rent i BRFkredit, eksternt gennem forskellige projekter med nye utraditionelle partnerskaber som eksempelvis Nordeuropas største murmaleri på Hedegaard-siloen i Aalborg Havn. Her skaffede Jyske Bank, i samarbejde med TECHCOLLEGE i Aalborg, en kunstner og private og offentlige aktører, unge en praktikplads. Eller gennem Projekt Na-

borum, hvor tre områder i Århus i samarbejde med Jyske Bank fik lavet nye offentlige rum, hvor naboer kan dyrke fællesskabet. ”Når vi i tæt partnerskab med andre virksomheder, med borgerne og med lokal forankring løser et samfundsproblem, er vi tæt på kernen af den sociale ansvarlighed, vi gerne vil udøve. Vi er ikke perfekte, men vi er på vej”.

Lene Hjorth har en fortid i blandt andet Dansk Flygtningehjælp, og hun mener, at de finansielle virksomheder på grund af samfundsposition, relationer, viden og ressourcer kan skabe en meget stor forandring, hvis de tør gå ind i kampen. ”Det, der er så fantastisk ved at arbejde i den finansielle sektor, er, at du kan gøre en langt større forskel, end hvis du sidder i en NGO. Både internt i virksomheden og for den store dagsorden. Den finansielle sektor har endeløse muligheder for at gøre en forskel for det samfund, som vi lever i, og det synes jeg er utroligt vigtigt, at man som virksomhed også gør”. ¢

CSR

Danmarks største murmaleri på Hedegaard-siloen i Aalborg Havn er lige så stort som to fodboldbaner.

Projektet, der er et samarbejde med to af Jyske Banks største kunder, Hedegaard A/S og Aalborg Havn A/S, en lokal kunstner, Flügger og TECHCOLLEGE i Aalborg, skaffede 30 malerlærlinge en praktikplads, så de kunne afslutte deres uddannelse, og heraf har ti fået en fast lærlingeplads

Blå bog: Lene Hjorth, 60 år 2014 – i dag: Afdelingsdirektør for koncern-CSR, Jyske Bank 2003-2014: CSR-chef i BRFkredit 1991-2001: Markedschef i Plan International 1985-1999: Projektleder i Dansk Flygtningehjælp Er desuden: • Bestyrelsesformand for Kofoeds Skole • Formand for CSR-kommunikation, Huset Markedsføring • Medlem af bestyrelsen, Det Sociale Netværk • Medlem af bestyrelsen, Innovation Silkeborg • Blogger og klummeskriver, Huset Markedsføring • Mentor for Muhabet • Forfatter til krimien ”To tunger” og barsler i øjeblikket med en roman.

25

26

BETALINGER

FINANS November 2016

Ansatte i finanssektoren vil bevare kontanterne Blot 2 procent af de finansansatte benytter mest kontanter som betalingsform. Alligevel mener over halvdelen, at kontanterne skal bevares, viser en undersøgelse blandt 1.515 medlemmer af Finansforbundet, som Epinion har foretaget AF METTE MARIE ROSENKJÆR

98 procent af de finansansatte benytter sig mest af dankort og andre digitale betalingsformer frem for af kontanter, viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget blandt 1.515 medlemmer af Finansforbundet. Dertil svarer 40 procent af medlemmerne, at de slet ikke har brugt kontanter, når de ser tilbage på de sidste 10 gange, de handlede.

Alligevel er de finansansatte i undersøgelsen ikke klar til at vinke farvel til kontanterne. To tredjedele af de ad-

spurgte mener ikke, at kontantreglen, der pålægger butikker at modtage kontanter, skal ophæves. Og halvdelen mener ikke, at Danmark bør blive et land, der er helt fri for kontanter.

Hensyn til ældre, børn og handicappede Når medlemmerne bliver spurgt til deres holdning til det kontantløse samfund, er det tydeligt, at mange ser mulighederne og fordelene ved ikke at bruge kontan-

ter. De fremhæver, at mængden af sort arbejde vil blive mindre, hvis der ikke kunne udveksles kontanter. Et andet argument, som medlemmerne bruger, er, at besparelsen ved at afskaffe kontanter er stor, da det er relativt dyrt for butikker og banker at håndtere, transportere og skabe sikkerhed om kontanterne. ”Det er min holdning, at med checkens bortfald, bør kontanter ligeledes falde væk. Der er så mange elektroniske løsninger i dag, og det er dyrt at håndtere kontanter”, skriver en anonym deltager.

Hensynet til børn, ældre og udsatte borgere er stort, og mange deltagere påpeger, at alle skal have mulighed for at kunne handle ubesværet – uanset deres teknologiske færdigheder. En anden anonym deltager skriver:

FINANS November 2016

”Der er flere samfundsgrupper, som ikke kan håndtere elektroniske tjenester, så det giver ingen mening kun at lave et system, som udelukker en del af befolkningen fra at kunne handle”.

”Jeg synes ikke, at vores samfund skal være kontantløst. Jeg kan godt se det fra politikernes synspunkt, at det vil gøre op med for eksempel sort arbejde. Men vi har alligevel en temmelig stor del af befolkningen, som af den ene eller an-

den grund ikke kan styre et betalingskort. Ældre, demente, folk med psykiske lidelser, misbrugere med flere. Alle dem ser jeg hver dag i mit job i en servicefilial”.

Unge byder det digitale velkommen Undersøgelsen afslører også, at de adspurgte kvinder generelt er mere skeptiske over for det kontantløse end de adspurgte mænd. Hele 43 procent af mændene er enige i, at Danmark bør blive kontantløst snarest muligt. Her er det kun 24 procent af kvinderne, der er enige.

45 procent af de unge mellem 18 og 34 år er helt eller delvis enige i, at Danmark bør blive kontantløst. Blandt de 35-54-årige og de adspurgte, der er 55 år eller ældre, er tallet 25 procent. De

BETALINGER

unge finansansatte mellem 18 og 34 år bruger stort set aldrig kontanter. Derudover er de meget positive over for at afskaffe kontantreglen. Og de er også positivt stemte over for at afskaffe kontanter generelt.

På trods af at deltagerne foretrækker dankortet og de andre digitale løsninger, når de handler, tror 56 procent af medlemmerne ikke på, at vi i Danmark får et kontantløst samfund inden for de næste fem til ti år. De tror altså på kontanternes overlevelse, og hver anden i undersøgelsen svarer, at de er uenige i, at Danmark hurtigst muligt bør blive et kontantløst samfund.

9 procent af interviewpersonerne svarer, at deres jobfunktion afhænger af, at der i en vis udstrækning benyttes kontanter i samfundet.

••

27

28

BETALINGER

FINANS November 2016

Kontantreglen er under pres I 2006 brugte vi kontanter, hver anden gang vi handlede, hvor vi i dag kun bruger kontanter hver femte gang.

Kontantreglen pålægger alle fysiske butikker at modtage kontanter, men flere og flere mener, at lovgivningen er unødvendig AF METTE MARIE ROSENKJÆR

En rapport fra Betalingsrådet slår fast, at det i dag er cirka 20 procent af alle kundebetalinger i detailbranchen, der sker med kontanter. For bare 10 år siden var 50 procent af alle kundebetalinger med kontanter. Kontantreglen blev indført i 1984, samtidig med at dankortet kom til Danmark. Her blev det slået fast, at alle fysiske butikker skulle tage imod kontanter på alle tider af døgnet.

Lovgivningen blev lavet, fordi dankortet var den eneste form for digital betaling, og for at undgå diskrimination af kontantkunder.

I dag mener nogle, at kontantreglen er forældet, mens andre mener, at den er nødvendig. Argumenterne for at afskaffe kontantreglen er mange. Forskning slår fast, at kontanterne er dyre for vores samfund. Dyre for butikkerne, der modtager dem, og dyre for bankerne, der opbevarer dem. Nationalbanken skønner, at det for samfundsøkonomien er dobbelt så dyrt, hver gang en kunde betaler med kontanter i stedet for kort eller MobilePay. Mere præcist koster det syv kroner, hver gang en kunde betaler med kontanter, og tre kroner, hver gang en kunde betaler med dankort.

Derudover er butikker, kiosker og restauranter udsat for en højere risiko for røveri, når de har en kassebeholdning. Især i nattetimerne er risikoen for røveri stor, og her kan en justering af

kontantreglen være en mulig løsning.

En justering vil betyde, at kiosker og butikker i bestemte tidsrum kan frabede sig kontanterne og kun modtage digitale betalinger.

En levn fra fortiden Digitaliseringsdirektør i Finansrådet Michael Busk-Jepsen mener, at det vil være et ønskescenarie, at kontantreglen bliver justeret eller afskaffet. ”Kontantreglen er et eksempel på en lovgivning, der favoriserer det analoge i stedet for det digitale. Og det svarer ikke til nutiden. Der er så mange fordele ved at ophæve kontantreglen, og vi mener, at Danmark bør udnytte de digitale muligheder, der er, som er sikrere, billigere og nemmere”, siger Michael Busk-Jepsen.

Hos Dansk Erhverv er markedsdirektør Henrik Hyltoft enig i, at kontantreglen er et eksempel på en lovgivning, der ikke er nutidig. ”Danskerne er efterhånden vant til selvbetjeningsautomaterne i supermarkederne, og hvis man ser på for eksempel den offentlige togtransport, så er al betaling omkring det allerede digitaliseret, og folk kommer jo med togene alligevel”, siger Henrik Hyltoft.

Danskerne skal tænke fremad Selvom kontanterne i dag spiller en mindre rolle i danskernes hverdag, spiller de stadig en vigtig rolle for bestemte grupper af borgere. Især de ældre generationer forbinder kontanterne med vaner og traditioner, der vil være svære at ændre, og nogle vil have svært ved at omstille sig til den nye teknologi. Børn har i dag ikke mulighed for at få betalingskort, og deres muligheder vil derfor også være begrænsede. Nogle handicappede som for eksempel blinde vil ligeledes blive udfordret, hvis de ikke længere har mulighed for at bruge kontanter.

De udfordringer, som vil opstå for nogle befolkningsgrupper, ser Michael Busk-Jepsen i Finansrådet som en mu-

lighed for at være innovative og skabe nye løsninger. ”Vi mener, at Danmark skal være et foregangsland. Vi skal være de første til at finde ny teknologi, der kan afhjælpe de udfordringer, som må komme. Hvis vi i Danmark kan det, vil vi tiltrække nye og attraktive virksomheder og investorer, og på den måde er det en givtig situation for hele samfundet”, siger Michael Busk-Jepsen.

Hverken Henrik Hyltoft fra Dansk Erhverv eller Michael Busk-Jepsen fra Finansrådet mener, at Danmark bliver et kontantløst samfund foreløbig. Sidste gang kontantreglen blev diskuteret på Christiansborg, var i foråret 2015, hvor regeringen, med De Radikale og Socialdemokraterne i spidsen, forslog en delvis afskaffelse af kontantreglen. Forslaget blev ikke vedtaget.

Fordel og ulemper ved kontanter Betalingsrådet offentliggjorde i juni 2016 rapporten ’Kontanters rolle i samfundet’. Rapporten beskriver fordelene og ulemperne ved kontanter.

Kontanter er en simpel betalingsform.

Kontanter er en sikkerhed for betaling.

Kontanter er gode til budgetkontrol.

Hensynet til ældre, børn og handicappede, der foretrækker kontanter.

Kontanter er en dyr betalingsform. Forskning viser, at det for hele samfundsøkonomien koster dobbelt så meget, hver gang en person betaler med kontanter i stedet for kort.

Kontanter er uhygiejniske. Det er påvist, at der på en dansk krone gennemsnitligt er 40.000 bakterier. (Kilde: Ingeniøren) Kilde: Betalingsrådet, Nationalbanken

FINANS November 2016

BETALINGER

Ifølge fremtidsforsker Lasse Jonasson vil Internet of Things vil spille en stor rolle i fremtiden. Køleskabet vil selv bestille varer og bilen sørge for, at der er benzin i tanken.

Betalingen i supermarkedet vil foregå med iris- eller fingeraftrykscan. Billeder: Colourbox og promotion.

Om få år er mobilbetalinger oldnordiske Ny teknologi vil få vores køleskab og dankort til at snakke sammen og vil gøre det muligt for os at betale for vores dagligvarer med armbåndsuret. Eksperter mener, at det kan blive hverdag inden for få år AF METTE MARIE ROSENKJÆR

Næste år giver Nets danskerne mulighed for at få lagt dankortet ind på mobiltelefonen og gør dermed næsten danskernes tegnebøger overflødige. Men den nye funktion fra Nets er ikke revolutionerende i forhold til den nye teknologi, som ifølge eksperter er lige om hjørnet.

I fremtiden vil danskerne inden for meget kort tid komme til at se mere til det nye fænomen, der hedder ”Internet of Things” eller på dansk ”tingenes internet”. Tingenes internet handler om, at flere af hverdagens genstande kan være forbundet og kommunikere med os og med hinanden via internettet. Din bil og dit dankort vil kunne kommunikere, så når bilen er ved at løbe tør for benzin, ved dankortet, at der er en benzinregning på vej. Når genstande kommunikerer, er det også naturligt, at de selv kan overføre betalinger til hinanden.

Et andet fænomen, som vil blive udvidet inden for få år, er ”Tokenization”. ”Tokenization” bliver snart en del af danskernes hverdag, da det er den teknologi, der ligger bag Apple Pay, Samsung Pay, An-

droid Pay og det mobile dankort. I dankortet bliver der placeret en såkaldt token, som repræsenterer et kort og en konto, hvor pengene trækkes fra. Disse tokens kan placeres i alle ”smart devices” fra telefoner, ure og nøgleringe til biler til og køleskabe. ”Tokenization er en væsentlig forudsætning for fremtidens ”Internet of things”transaktioner – eller det man også kalder ’connected commerce’ – for hvad godt gør det at dit køleskab kan bestille mælk, hvis det ikke kan betale for det”, siger Kristian T. Sørensen fra konsulentfirmaet Norfico.

Mindre snak med kassedamen Fremtidsforsker Lasse Jonasson mener også, at Internet of Things vil spille en stor rolle i fremtiden. Ved brug af tingenes internet vil køleskabet kunne registrere, hvad der mangler i husholdningen, og selv indkøbe de varer. De personer, som stadig har lyst til at gå i fysiske butikker og få inspiration, vil også opleve, at indkøbsturen bliver nemmere.

”I butikkerne og supermarkederne kommer vi helt væk fra selve transaktionen, hvor man smækker varerne op på disken, betaler og sniksnakker med kassedamen. I stedet vil der være sensorer på alle varer, og ved udgangen vil du og dine varer blive registreret, og pengene for varerne vil automatisk blive trukket fra din konto”, forklarer Lasse Jonasson.

Supermarkeder som dem, Lasse Jonassen beskriver, bliver naturligvis ikke en realitet lige foreløbig.

Sci-fi-tilstande Ligesom i fremtidsfilmene kommer vi til at se meget mere til fingeraftryksaflæsere og stemmegenkendelser. Iris-scan, hvor man kan identificere personer ved at scanne deres øjne, vil vi også se mere af. De metoder vil ikke blive brugt til betaling, fordi de sammenlignet med ”Internet of Things” og ”Tokenization” er tidskrævende. Derimod er det gode metoder til at verificere sig selv, når man skal logge ind på netbank, borger.dk eller lignende. ”De nye smartphones fra Samsung indeholder irisscan, der kan verificere dig med utrolig høj sikkerhed bare ved at scanne dit øje. På den måde slipper man for at skulle huske og taste flere forskellige personlige koder ind og for altid at skulle rende rundt med de små NemIDplastikkort og så videre”, forklarer Kristian T. Sørensen.

29

30

DIALOG MED LEDELSEN

FINANS November 2016

Hjertet med i banken De nye, uformelle dialogmøder mellem topledelsen og ansatte i Nordea er livlige. Formålet er at debattere bankens kultur og de forandringer, den står over for – på det seneste møde blev der blandt andet talt om kærlighed og frugter AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST / FOTO: JOACHIM ADRIAN

”I bestemmer, hvad vi skal snakke om. Hvis I keder jer, skifter vi emne – eller I kan gå igen. Men jeg håber, I har lyst til at tale om den kulturrejse, vi står over for i banken”.

Karen Tobiasen, der i juli tiltrådte som global HR-chef i Nordea, åbner veloplagt et af de såkaldte Coffee Corner-møder, hvor hun og andre medlemmer af topledelsen på skift stiller op til dialog med de ansatte. Hun bryder straks isen i forhold til de cirka 50 fremmødte ved at sige, at hun er glad for at arbejde i en international virksomhed, så dialogen kan foregå på engelsk. Efter 11 års arbejde i udlandet er hun bange for at lyde som Gitte Stallone på dansk.

Mødet foregår stående omkring høje borde med mineralvand og kaffekopper i gangarealet i Nordeas hovedsæde på Christiansbro i København, og der er afsat en lille time til det – tiden overskrides dog på grund af livlig debat. Meningen er, at det skal være så uformelt som muligt, man kan gå til og fra, som det passer, men stort set alle hænger godt på denne formiddag.

For banken står over for en kulturtransformation, som Karen Tobiasen er med til at søsætte.

Retningen udstikkes især af den planlagte omstilling til en mere digitaliseret bank med øget fokus på efterfølgelse af regulativer og kræver signifikante ændringer i kulturen og måden at arbejde på. Derfor vil topledelsen øge dialogen med medarbejderne og høre, hvordan de oplever Nordea, og hvad der ligger dem på sinde. ”For én ting er sikkert: Ingen organisation ændrer sig, uden at menneskene i den ændrer sig”. fastslår HR-chefen.

Efter en kort, tøvende stilhed oven på hendes hurtige oplæg melder den første ansatte sig på banen. Han taler om, hvor svært det er at tiltrække unge it-talenter til banken, og citerer én for at have forklaringen: ”Nordea is simply unsexy”. ”De vil ikke arbejde hos os, de får bedre vilkår andre steder. De tænker ikke på os som en mulighed”, siger den ansatte. Han foreslår, at Nordea går ind i projektsamarbejde med universiteterne for at blive mere synlig og komme på lystavlen hos de unge.

Omkringstående bakker ham op. Den er god nok, de unge er svære at tiltrække, der er brug for nytænkning.

Karen Tobiasen lytter interesseret og stiller uddybende spørgsmål, men er også forundret: ”Jeg har kun været her i godt tre måneder, og for mig er det et utrolig cool sted – jeg havde ingen idé om hvor cool, og hvor mange muligheder vi har. Og vi må være et af de største it-selskaber? (Der nikkes af flere af de fremmødte, redaktionen.) Det er en forsømmelse, hvis vi har glemt at fortælle, hvor cool vi er”.

Tag flere chancer Risikovillighed eller mangel på samme er også et emne, der bliver taget op af forsamlingen og vinder genklang hos mange.

En ansat konstaterer, at Nordea er langt mindre risikovillig end andre banker, han har arbejdet i, og andre bekræfter, at det er den oplevelse, de selv har i hverdagen.

Fra nogle, der arbejder med udvikling, er meldingen, at

FINANS November 2016

det er svært at komme igennem med nye ideer – at det innovative bremses og får nedadvendt tommel af blandt andet compliance, det vil sige den funktion, der skal sikre, at love og regler overholdes.

Men oven på afsløringen af bankens rolle i de såkaldte Panama Papers er det heller ikke så nemt at være risikovillig, påpeger flere nøgternt.

Karen Tobiasen kalder det et stort problem, hvis kulturen i banken ikke levner plads til at tage en risiko og blot udfører, hvad hun kalder ”robotcompliance”. ”Noget af det, jeg selv har lært mest af, er de gange, hvor jeg har begået fejl. Vi skal skabe et miljø, hvor man tør fejle, hvor man kan grine og ironiserer over fejl sammen med sit team. For det fungerer ikke bare at forholde sig til ikke at begå fejl og ulovligheder og så tro, at man er på den sikre side. Det er Panama Papers et bevis på”.

Og de fleste af bankens ledere er faktisk mest optaget af det lovgivningsmæssige, når de træffer beslutninger, fortæller HR-chefen med henvisning til en spørgeundersøgelse blandt bankens ledere. Hun forklarer, at der er tre dimensioner, som er i spil, når en beslutning skal træffes: lov, logik og kærlighed. Beslutningstagerne i banken lægger altså vægt på især det første og mindst på kærlighed, der her skal tolkes bredt og omfatter empati og forståelse for de konsekvenser, ens beslutninger kan få for andre. ”Det virker lidt, som om vi lader hjertet blive hjemme, når vi går på arbejde”, konstaterer hun og spørger forsamlingen,

DIALOG MED LEDELSEN

hvorfor det forholder sig sådan.

Det er der flere bud på, blandt andet at man ikke giver kærlighed, når man ikke føler, at man får kærlighed retur. Én mener også, at han ville blive mere skuffet, når han ikke kom igennem med forslag og ideer, hvis han lægger for meget passion i sit arbejde.

Fra kokosnød til avocado For at tage hjertet med på arbejde skal de ansatte også have tillid til arbejdspladsen, indskyder en kvinde.

Karen Tobiasen peger på dialog med den nærmeste leder som en vej til at udbygge tillid og udrydde frygt, så den enkelte medarbejder kan udvikle sig og være glad. Flere veksler blikke og udtrykker med både ord og mimik skepsis ved tanken om at nå deres leder på den måde, og en mellemleder siger: ”Jeg har let ved at elske nedad, men svært ved at elske opad. Det virker ikke”.

HR-chefen er med på, at det ikke er helt let, men hvis noget skal forandres, skal den enkelte tro på og være med på rejsen mod en ny kultur: ”Vi skal ikke være kokosnødder, som er hårde udenpå og tomme indeni. I stedet skal vi turde være avocadoer. Bløde udenpå, men med en fast kerne – en kerne af værdier, som vi står sammen om”.

Karen Tobiasen får en pæn klapsalve som punktum på det levende Coffee Corner-møde, som fremover er et fast element i Nordea-universet. ¢

31

32

ARBEJDSPLADSEN

FINANS November 2016

Her er vi et hold

Intet overarbejde. Ingen individuelle målinger. Og så har seks ud af de ti medarbejdere i Jyske Banks afdeling i Hasseris særaftaler omkring arbejdstid. Alligevel var indtjeningen pr. medarbejder i privatafdelinger den allerstørste i hele Jyske Bank koncernen sidste år AF SABINA FURBO / FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN

uden at skulle højere op i hierarkiet og ”få lov”. Derudover var der meget lidt fleksibilitet i en lille afdeling og med to små børn blev hverdagen hurtig meget presset, og det gik udover min arbejdsglæde”, siger Peter, der med skiftet ikke blot har fået en hverdag, der kan hænge sammen, men også en fornyet arbejdsglæde.

Bare en opgave der skal løses Det er årets første kolde efterårsdag, fællesskabsfølelse i den her afdeling, Hierarki er der i det hele taget ikke memen kulden mærker du ikke meget til som jeg aldrig har oplevet andre steget af i afdelingen. Lederen for privat der. Der er tillid til, at du som rådgiver idet du går ind i Jyske Banks afdeling i Bettina Kjær, kan nærmest ikke huske kan træffe den rigtige beslutning, og sin egen titel, da jeg spørger om den Hasseris – Aalborgs pendant til strandvejen i København. Her bliver Magadu bliver altid inddraget i beslutninkorrekte formulering, og det samme sinet Finans’ udsendte mødt af store gerne. Der er bare en helt anden argør sig gældende for afdelingsdireksmil, kække kommentarer og faste varme bejdsgang, end hvad jeg har været vant tøren Michael Johansen. ”Vi går ikke håndtryk af de ti medarbejdere, der hver så meget op i det med titler”, får jeg at til”, siger 32-årige privatkunderådgiver dag arbejder sammen for at betjene afPeter Lundgren Kjær, der er allernyeste vide. Her er det holdet, der vinder. Det delingens godt 4.000 er ikke den enkelte rådgiver, kunder. det er det, der skabes i fællesJeg har taget den skab, der er i fokus, lader jeg ”Hvis man imødekommer de behov, som lange vej fra Købenmig fortælle. havn til Nordjyllands ”Fordi vi er ledere, er det de ansatte hver især har – og som kan være største by, for at blive ikke ensbetydende med, at vi vidt forskellige – så udviser du jo også en klogere på hvordan en sidder med alle svarerne. Så respekt for dem, som mennesker, der gør, afdeling, hvor fire arbejderfor er det vigtigt, at alle bliat de føler sig som en del af et forpligtende der på deltid, to har forver inddraget, og at jeg som lefællesskab, hvor man både giver og tager” skudt arbejdstid, og reder har tillid til, at mine medsten flittigt gør brug af arbejdere kan træffe fornufLeder for Privat, Bettina Kjær både timebank og flekstige beslutninger. Det der motid, og hvor afdelingsditiverer mig som leder, er det rektørens bastante udsom vi kan skabe i fællesskab melding er, at ”Hos os arbejder ingen skud på medarbejderstammen. som et hold”, siger afdelingsdirektøren, over” samtidig kan vi indtage en fornem Han fik jobbet i afdelingen for et halvt der har som erklæret mål at ingen skal førsteplads, som den privatafdeling i Jyår siden, efter han i mange år havde ararbejde over… med mindre alle gør det. ske Bank, hvor der var størst indtjening bejdet i en lille afdeling i Nordea.

For der er spidsbelastningsperioder, og nye hvidvaskregler er da også en hurdle pr. medarbejder sidste år og ydermere ”Jeg har haft mange gode år i Norhar ligget behageligt i toppen igennem dea, men de senere år blev fokus flyttet i afdelingen i Hasseris. Men indstillinde sidste seks år, når koncernen har haft fra kunden og medarbejderne til forretgen til den slags opgaver er meget klar: forskellige kampagnefremstød, såsom ningen, og selvom vi kun var fire med”Det er bare noget, vi skal gøre”. ”Boliglån” og ”Nye kunder”. arbejdere, så det var meget få beslutnin”Vi bruger ikke energi på at være ærger, du som rådgiver selv kunne beslutte gerlige over, at opgaven skal løses. Det er ”Der er en helt speciel stemning og

FINANS November 2016

en ”To do” opgave, og så ser vi på sammen, hvordan vi bedst kan løse den opgave, og hvad vi bliver nødt til at nedprioritere for at få løst opgaven. Det betyder, at alle tager ansvar og opgaven bliver løst”, siger Michael Johansen.

En fremstilling, der bliver underbygget af de medarbejdere, jeg taler med. ”Der er ingen, der siger ”Hold kæft det gider vi ikke”, alle tager del i det, men det er jo også fordi vi ser det som ”vores” opgave og ikke som Bettina og Michaels. Der er en klar teamfølelse i afdelingen, som gør, at vi trods vores meget forskellige personligheder, ser os som et hold, der præsterer og ikke som individer”, siger tillidsmand Line Bentsen Jeppesen.

Vi vil gerne vinde Men hvordan skabes sådan en teamfølelse? Afskaffelse af individuelle målinger er selvfølgelig én ting. Inddragelse og beslutningskompetence hos den enkelte en anden. Men det er min klare fornemmelse som interviewet skrider

frem, at den fleksibilitet, som de ansatte møder hos ledelsen, er med til at forstærke holdfølelsen. ”Hvis man imødekommer de behov, som de ansatte hver især har – og som kan være vidt forskellige – så udviser du jo også en respekt for dem, som mennesker, der gør, at de føler sig som en del af et forpligtende fællesskab, hvor man både giver og tager”, siger Leder for Privat Bettina Kjær, der selv flittigt benytter sig af Timebanken og går tidligere, når hun har behovet.

Den kollegiale omsorg er et andet parameter, som jeg støder på. Det er ikke fordi de ansatte slider lårene af hinanden i fritiden med diverse sociale arrangementer. Egentlig er de alle ti meget forskellige. ”Men vi har en meget dyb respekt for hinandens forskelligheder, og en vilje til at ville hinanden det bedste. Vi værdsætter virkelig hinanden. Jeg har personlig aldrig været et sted, hvor der var så stor kollegial omsorg”, siger Bettina Kjær, mens tillidsmanden supplerer:

ARBEJDSPLADSEN

Medarbejderne i Jyske Bank i Hasseris har med egne ord en stærk holdfølelse og stor kollegial omsorg.

”Vi er også meget åbne. Jeg kan sagtens sige til Michael (afdelingsdirektøren red.), at han opfører sig som en skovl, uden at han bærer nag. Hvis der er en, der til morgenmødet siger, at han/hun føler sig presset, er reaktionen straks – ”hvordan kan vi hjælpe?”.

Det tror jeg hænger sammen med, at vi ser det som et fælles problem, hvis nogle har for travlt, fordi vi i sidste ende har det samme mål, nemlig at levere de bedste resultater. For der skal heller ikke være tvivl om, at vi alle har en stor portion vindermentalitet”.

Interviewet er ved at være slut, og efterårskulden kalder. Jeg tænker stille for mig selv, som jeg bevæger mig ud på gaden: ”Det er jo holdmentaliteten, der gør hele forskellen”. ¢

33

FINANS November 2016

INTERNATIONALT

Skandalen i Wells Fargo svær at stoppe I sidste nummer af Finans kunne vi fortælle om den voldsomme skandale, det vakte, at medarbejdere, der var presset til salg, havde oprettet omkring 2 millioner falske konti i Wells Fargo. Det kostede banken en bøde på 185 millioner dollar, 5.000 medarbejdere jobbet, og nu har det også kostet den administrerende direktør jobbet.

John Stumpf har hermed en lang, glorværdig karriere i Wells Fargo bag sig. 34 år i alt, heraf 9 som administrerende direktør. Han har styret banken uden om finanskrisen, og han har gjort Wells Fargo til den mest velkonsoliderede og største bank i USA. Han gjorde alt, hvad han kunne, for

at lukke skandalen ned. Han skrottede salgsmål, ofrede tusindvis af medarbejdere, afstod selv fra en bonus på 40 millioner dollar, indrykkede helsidesannoncer i aviserne med undskyldninger og betalte selvsagt bøden. Men lige meget hjalp det.

Skandalen vakte offentlighedens raseri i langt højere grad end diverse eksotiske finansielle produkter, der forårsagede finanskrisen. For at lukke historien endte John Stumpf med at trække sig som direktør. Den amerikanske offentlighed kan ikke tilgive bankens hensynsløshed, og både byrådet i Chicago og økonomichefer i delstaterne Californien og Illinois har valgt at boykotte banken.

SÅ TÆT HÆNGER DE SAMMEN

Franskmænd dropper London

Det bliver en enorm opgave at splitte den finansielle sektor i det, man kort kunne kalde ”ude og inde” af EU Internationale banker, som bruger Storbritannien som port til EU, beskæftiger mere end 590.000 medarbejdere, har mere end 7,5 trillioner pund i aktiver og genererer mere end 50 billioner pund i overskud. Det fremgår af analyser foretaget af Financial Times på baggrund af data fra de regulerende myndigheder.

5.500 finansielle servicevirksomheder ”passporter” deres servicer ud af Storbritannien. Det betyder, at de driver deres virksomhed i resten af EU på baggrund af en godkendelse i Storbritannien. 8.000 finansielle virksomheder passporter omvendt ind i Storbritannien, altså på baggrund af godkendelser i andre EU-lande.

De 91 banker, der er officielt registreret i Storbritannien, som bruger passporting – altså retten til at drive bankvirksomhed i hele EU på baggrund af den engelske godkendelse – udgør 60 procent af alle registrerede banker i Storbritannien, men de udgør mere end 95 procent, når

Ugemagasinet The Economist ridser tre lærestreger op, som andre pengeinstitutter bør skrive sig bag øret: For det første er der en akkumuleret effekt af bankskandaler. Kæmpe bøder for beviste lovovertrædelser og anklager, der stadig hænger i luften eller dukker op, betyder, at offentligheden ikke vil tolerere mere. Bankerne har ingen offentlig kredit.

Dernæst skal bestyrelser være mere uafhængige af den daglige ledelse, og endelig er der et problem i, at mange banker er blevet så store og komplekse, at de i realiteten er svære at forstå, kontrollere og lede – og altså et mareridt at styre.

det gælder aktiver og medarbejdere.

Topfem af de amerikanske banker, der opererer fra Storbritannien, har næsten 1,5 trillioner pund i aktiver og 21.000 medarbejdere i Storbritannien. ”Perspektivet ved at miste adgangen til det indre marked bør bekymre enhver”, siger Robert Rooney, administrerende direktør for Morgan Stanley International, til Financial Times. ”Det vil betyde højere omkostninger, lavere likviditet og mindre effektive kapitalmarkeder. Ultimativt er det ikke blot et problem for Storbritannien, det er slemt for Europa og slemt for det globale finansielle system”.

Strømmen af franske finansfolk, der flytter til London for at slippe for det høje skattetryk, er stoppet. Det er et markant skift fra 2012 og 2013, hvor præsident Francois Hollande i 2012 erklærede finansen krig og foreslog at hæve beskatningen af de rigeste med 75 procent. Det betød, at antallet af vellønnede franskmænd, der flyttede til London, steg med 40 procent. Dermed accelereredes den tendens, der i alt mellem 2000 og 2014 havde fået 42.000 millionærer til at forlade Frankrig og slutte sig til de omkring 300.000 landsmænd i den engelske finanshovedstad.

Officielt siger to af Frankrigs største banker, at det er ”business as usual”, men uofficielt indrømmer en leder fra Société Générale til avisen Financial Times, at banken er holdt op med at ansætte folk i London, ligesom ikkefranske investmentbanker i Frankrig har sat fyringer i bero. Stemningen er præget af ”vent og se”. HSBC offentliggjorde før folkeafstemningen om Brexit, at den ville flytte omkring 20 procent af medarbejderne fra London til Paris, hvis resultatet skulle blive ”leave”.

Samtidig har Manuel Valls, den franske premierminister, annonceret ændringer i det franske skattesystem, der specielt skulle tilgodese udstationerede.

Af Elisabeth Teisen Illustration: Mikkel Henssel

34

ET HUS FOR LEDERE

NIELS BROCK EXECUTIVE

HVORFOR EN MBA? Med min baggrund som maskinmester havde jeg behov for at blive klædt bedre på til de ledelses- og driftsmæssige udfordringer, jeg de seneste år har fået i virksomheden BWT HOH. Jeg læser min MBA hos Niels Brock, fordi vi er mange forskellige brancher og uddannelser repræsenteret på holdene. Underviserne er passionerede, niveauet er højt, og jeg kan passe mit arbejde ved siden af. Rasmus Egedal Lynge.

TILMELD DIG ET UFORPLIGTENDE INFOMØDE OM MBA-UDDANNELSEN. LÆS MERE PÅ WWW.BROCK.DK/MBA.

U D DA N N E L S E S I D E N 1 8 8 1 Kvalitetssikret af QAA

36

FINANS November 2016

JOB & KARRIERE

Employer branding skal gøre banker til jobmagneter De store banker lægger nye strategier inden for employer branding, hvor de bankansatte nu er med til at smukkesere deres egen arbejdsplads. Så bliv ikke overrasket, når din chef snart står i døren og beder dig om at sælge banken på de sociale medier AF CARSTEN VITOFT, FREELANCEJOURNALIST ILLUSTRATION: JENS-ANDREAS D. ELKJÆR

D

er bliver kæmpet mere og mere intenst om de bedste medarbejdere i banksektoren, og lige nu er det Nykredit, der er i gang med både at ruske og ruste op over for nye og eksisterende medarbejdere. Koncernen har netop ansat en ny specialist i employer branding. ”Nykredit er i en transformationsproces – vi skal børsnoteres og har lige gennemlevet en mediestorm. Vi skal hjælpe med at sætte retning for en kultur, hvor vi kan fastholde de ambitiøse og karrieremindede medarbejdere, der ønsker at udvikle sig, men også de stærke arbejdsheste, der er den motor, som Nykredit også har brug for”, siger afdelingsdirektør i Nykredit Christina Skræp Houman.

Employer branding er ikke helt nyt i den danske bankverden, men til gengæld ændrer det sig voldsomt i disse år. Vilkårene for at gøre sig synlig og sælge sig selv troværdigt som bank eller virksomhed er ændret med de sociale medier.

Hvor det i gamle dage var reklamer og jobannoncer, der skulle sælge banken udadtil som arbejdsplads, er det nu langt mere effektfuldt og tillidsvækkende, når det er medarbejderne selv, der gør salgsarbejdet på Twitter, Instagram, LinkedIn eller Facebook. ”Danske Banks omverden og rekrutteringsbehov er under hastig forandring, og derfor har vi sat en ny retning for arbejdet med vores omdømme som arbejdsplads. Den retning handler blandt andet om at arbejde mere internationalt og med en meget høj grad af medarbejderinvolvering også digitalt. Det er ikke længere nok at have et stærkt kar-

rieresite på en hjemmeside. Der skal meget mere til. Vi har for eksempel valgt at prioritere Instagram, hvor medarbejderne skiftes til at vise deres hverdag til omverdenen. Det er noget, medarbejderne rigtig gerne vil bidrage til, og vi oplever også, at det giver potentielle medarbejdere noget ekstra, når de ufiltreret kan få en oplevelse af hverdagen i Danske Bank”, siger Ole Bech-Petersen, chef for Branding og Recruitment i Danske Bank.

En kamp om de bedste Det handler også om at stå bedst, når væksten atter indfinder sig i samfundet, kampen om at finde de bedste medarbejdere bliver hårdere, og stolte medarbejdere er de bedste ambassadører, lyder forklaringen.

Så der er både en ekstern del, der handler om at se attraktiv ud for nye medarbejdere, der skal hjælpe med at få del i væksten, og en intern del, hvor der kæles mere for eksisterende medarbejdere, der så til gengæld skal sælge banken udadtil til de nye medarbejdere. ”I Danske Bank får nye medarbejdere en buddy, som hjælper dem på plads i løbet af deres første måneders ansættelse, så de hurtigt bliver en del af Danske Bank. Men vi er også meget bevidste

JOB & KARRIERE

FINANS November 2016

hold til hvilke muligheder der er, og hvad der skal til. ”En helt anden ting, som vi arbejder på, er at give de nyuddannede mulighed for at skabe netværk på tværs af organisationen. Her vil vi trække på deres egne erfaringer og forsøge at skabe den samme kultur, som de kender fra uddannelsesinstitutionerne, hvor de blandt andet selv driver netværkene.

Banken er selvfølgelig villig til at stille nogle økonomiske rammer til rådighed til både faglige og mere sociale arrangementer”, siger Annette Skjødt.

om, at vi har mindst lige så meget at lære af nye medarbejdere, som de har at lære af os. I stedet for bare at begrave dem i en masse ny information og vores måde at gøre tingene på vil vi gerne have dem til at stille spørgsmål, udfordre os og være med til at udvikle Danske Bank”, siger Ole BechPetersen.

Også Jyske Bank, Spar Nord og Nordea arbejder målrettet med employer branding. I Jyske Bank og Spar Nord er man lige nu ved at lægge en helt ny strategi på området.

“Strategien er vigtig for at sikre, at vi kan tiltrække og fastholde kompetente medarbejdere i fremtiden. Det handler jo om at differentiere sig fra konkurrenterne – også i forhold til employer branding – og få kommunikeret de rette budskaber i forhold til de forskellige målgrupper, som vi gerne vil tiltrække”, fortæller udviklingskonsulent Annette Skjødt fra Jyske Bank.

Hun arbejder også med at gøre karrierevejene mere synlige for alle medarbejderne. Det har altid været muligt at gøre karriere i Jyske Bank, men nu er målet at gøre det mere tydeligt for den enkelte medarbejder og potentielle ansøger, i for-

Spændende arbejde Employer branding går også under navnet strategisk medarbejdermarkedsføring, og det opstod for en del år siden.

Men det er først inden for de seneste år kommet højt på dagsordenen blandt danske banker og virksomheder. For der arbejdes også med begrebet i landets største industrivirksomheder som Vestas og Novo Nordisk.

Industrivirksomhederne fylder ligesom bankerne meget i den danske opmærksomhed, men bankerne er relativt ukendte internationalt, og det kan være et problem, når man gerne vil sælge sin arbejdsplads ude i verden. Industrivirksomhederne arbejder nok mere internationalt end bankerne, men bankverdenen er til gengæld mere global som arbejdsplads, og medarbejderne er mere mobile, når de søger arbejde. Ikke mindst i de meget specialiserede job inden for økonomisk analyse og handel med værdipapirer.

Hele konceptet omkring employer branding handler altså om at markedsføre sig over for medarbejdere i den store verden i stedet for kunder som i traditionel markedsføring. ”Vi vil gerne tilbyde spændende og meningsfyldt arbejde, inspirerende ledelse og en kultur, der er baseret på samarbejde. Samt muligheden for at vokse i jobbet. Det er der jo nok også en del andre virksomheder, der gerne vil stille i udsigt til medarbejderne, men der, hvor vi skal adskille os, er på evnen til at levere på det”, slutter Ole Bech-Petersen. ¢

FOKUS ARRANGEMENTER I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig 22. november • Overbevisende kommunikation med retorik – Aalborg 22. november Overbevisende kommunikation med retorik – Aalborg 29. november Motivation og drivkraft – København 5. december Finansforbundet University om Finansøkonomi og IT - Lær at udnytte blockchain-teknologi – København 12. december Finansforbundet University om ledelse - Ledelse der forbedrer social kapital – København 18. januar Arbejdsglæde og begejstring – Esbjerg Opstart 30. januar Opnå mere uden at slide mere – Kolding

Læs mere og tilmeld dig på finansforbundet.dk /fokus

37

38

FINANS November 2016

JOB & KARRIERE

Lederkomet i Nordea

Opskriften på Semir Dapos kometkarriere er hårdt arbejde, en god portion vindermentalitet og troen på, at alt kan lade sig gøre

Siden Semir Dapo i 2011 kom i praktik som finansøkonom i Nordea, er det gået stærkt. Hans cv er årligt blevet opdateret – senest i september, hvor han blev filialdirektør i Nordea i Galten AF BERIT VILLADSEN / FOTO: PRIVAT

F

em job på fem år. Den 28-årige nyslåede filialdirektør i Nordea i Galten Semir Dapo har ikke ligget på den lade side, siden han i 2011 blev færdiguddannet som finansøkonom fra Erhvervsakademi Dania.

Den afsluttende praktik som finansøkonom tog han i Nordea, og her er han blevet, mens hans titel på cv’et løbende har ændret sig.

I skrivende stund kan han kalde sig både leder for Nordeas servicecenter i Silkeborg og filialdirektør i Nordea i Galten 19 kilometer uden for Århus. For Semir Dapo er dedikeret i sit arbejde.

Og da Nordea ikke havde fundet en erstatning for ham i Silkeborg, da han i september skulle begynde som filialdirektør i Galten, insisterede Semir på at mestre to job på samme tid. ”Jeg kan ikke lide at gøre tingene halvt. Jeg er gammel sportsmand, og jeg har det sådan, at hvis man ikke giver sig selv 110 eller 120 procent, så taber man. Men det har ikke været nemt at være leder to steder, og det har også nogle gange betydet ekstremt lange arbejdsdage. Men jeg havde det bedst med at give jobbet i Silkeborg videre til en anden”, siger Semir Dapo, som oprindeligt kommer fra Bosnien, men flyttede til Skive med sine forældre og storebror, da han var fire år.

Min dør er altid åben Den 7. november (efter artiklens deadline) indtræder en ny leder i Semirs gamle stilling i Silkeborg. Det glæder Semir sig til, så han kan koncentrere sig om jobbet som filialdirektør for seks medarbejdere i Nordea i Galten. Som 28-årig er han den næstyngste i afdelingen, og han har været bevidst om, at alders- og erfaringsspændet kan give nogle udfordringer.

Det har derfor været vigtigt for Semir at vinde medarbejdernes tillid og vise, at han også har en viden og en faglighed at byde ind med. Og det har medarbejderne taget godt imod. ”Som leder forsøger jeg altid at gå forrest. Jeg er ikke bleg for at stille mig op på ølkassen og sige: Bare spørg mig, min dør er altid åben. Som leder er det vigtigt for mig at turde være åben og ydmyg over for mine medarbejdere. Og hvis der er noget, jeg ikke ved, så skal jeg nok sørge for at få det undersøgt”.

Da Semir begyndte i Nordea, var ambitionen at blive investeringsrådgiver, men hans tidligere leder i Viborg fik ham på andre tanker, og det er han taknemmelig for i dag. Han føler, at han med lederjobbet er kommet på den rigtige hylde, og han drømmer om engang at blive en del af Nordeas områdeledelse i Århus. Men et jobskifte er dog ikke på tapetet foreløbig. ”Som filialdirektør er jeg kommet det lag op, hvor jeg egentlig gerne vil være. Det er min nye spillebane, hvor jeg skal træne og være i en længere periode. Alting kommer til sin tid, og tingene kan også godt gå for stærkt. Jeg vil gerne også kunne stoppe lidt op og nyde det, hvor jeg er nu. Lige nu er jeg kommet til det punkt, hvor jeg egentlig gerne vil være”. ¢

Cv for Semir Dapo 2009-2011 Finansøkonom 2011-2012 Finanstrainee Nordea, Viborg 2012-2013 Bankrådgiver under uddannelse Nordea, Skive 2013-2016 Bankrådgiver Nordea, Viborg Februar 2016 Leder Nordeas servicecenter, Silkeborg September 2016 Filialdirektør Nordea, Galten.

Rune

Startede som finanselev, blev siden hen privatrådgiver, erhvervsrådgiver, seniorerhvervsrådgiver og har i dag bevæget sig over i en stilling som privatkundechef i Retail.

Bliv rådgiver for Nykredits privat- og erhvervskunder I Nykredit søger vi ambitiøse rådgivere, der vil være med til at opfylde boligejernes og erhvervskundernes drømme gennem kvalificeret rådgivning, attraktive produkter og brugervenlige digitale værktøjer. Ønsker du et job, hvor der er kort mellem indsats og øget ansvar, og er du klar til at gå en ekstra mil for kunden ved at sammensætte individuelle løsninger, som tager udgangspunkt i kundens situation? Så har du nu muligheden for at blive en del af Nykredit.

Vi søger privat- og erhvervsrådgivere til vores centre i hele landet og til Nykredit Direkte, som servicerer og rådgiver vores kunder via telefon, mail og chat.

Er du interesseret i at vide mere, kan du kontakte senior rekrutteringspartner Tine Wilhelmsen, 44 55 57 89 – eller se de ledige stillinger på Nykredit.dk/karriere.

40

FINANS November 2016

JOB & KARRIERE

54 ledige nyuddannede i praktik i Jyske Bank ”Det her er en win-win situation. Kollegerne får tiltrængt hjælp, og dimittenderne får mulighed for at opgradere sig og mulighed for at komme videre”, siger formanden for Jyske Bank Kreds Haggai Kunisch AF SABINA FURBO

F

or første gang siden Folketinget i 2012 introducerede den såkaldte trainee-ordning for ledige dimittender, er det lykkedes i et samarbejde mellem FTF-A, Finansforbundet og Jyske Bank at få 54 ledige nyuddannede finansøkonomer eller finansbacheloruddannelse i et 4 eller 8 ugers praktikforløb med det formål at give de unge en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det glæder Finansforbundets formand Kent Petersen, der håber at flere virksomheder nu vil følge trop. ”Dybest set handler det om samfundsansvar, og det er glædeligt, at se, at Jyske Bank giver de her unge mennesker en chance for at prøve kræfter med den finansielle sektor. Det er et godt afsæt til at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vi håber selvfølgelig, at der dels er perspektiv i at få fastholdt nogle af dem i virksomheden og at flere finansielle virksomheder vil se værdien i ordningen. Begge dele vil vi følge nærmere op på”, siger formand for Finansforbundet Kent Petersen.

På landsplan var der 319 ledige dimittender indenfor Finansområdet pr.

1. august 2016. En overvejende stor del af dem er finansøkonomer eller finansbachelorer. Ifølge FTF-A’s administrerende direktør, Michael Damer mangler en del ledige dimittender inden for Finansområdet relevant erhvervserfaring for at kunne lande deres første job. ”Konkret betyder virksomhedspraktikken, at medlemmerne får værdifuld erfaring på CV’et, og at de får styrket

deres netværk. Praktikken er en rigtig god løsning for alle parter, og det forøger medlemmers chancer for hurtigere at komme i job. Derfor er jeg meget glad for, at det er lykkedes FTF-A og Finansforbundet i samarbejde at få åbnet døren for, at de nyuddannede kan komme i virksomhedspraktik hos Jyske Bank”, siger Michael Darmer.

Win-win situation Trainee-ordningen betyder, at en ledige dimittend kan tilbydes et relevant opkvalificeringsforløb/kursus, hvis det sker i kombination med eksempelvis en ulønnet virksomhedspraktik i op til 8 uger. Kurset finansieres af staten, og der er afsat 10.000 kr. til hver ledig dimittend.

Det er Finansforbundet, der administrerer midlerne, og som sammen med FTF-A kan vejlede virksomheden.

I Jyske Bank kom ordningen i stand efter henvendelse fra Finansforbundet på et tidspunkt, hvor banken som de øvrige finansielle virksomheder, kæmper med at indsamle flere kundeoplysninger i kølvandet på de nye hvidvaskregler. En opgave, der presser rådgiverne ude i afdelingerne. ”Finansforbundets konsulent fik mig til at se på det her, som noget der rækker ud over banken, nemlig vores samfundsansvar som virksomhed. For det her handler jo om at få de unge tilknyttet arbejdsmarkedet. Hvis de ikke havde presset på, så tror jeg vi bare havde gjort, som sædvanlig og betalt nogle studentermedhjælpere til at løse opgaven. Men hvis vi som bank gerne vil være anderledes end de andre banker, så må vi jo også gå ind og sige ja, når de andre siger nej”, siger HR-partner i Jyske Bank Lisa Di Boscio Jakobsen.

Også formand for Jyske Bank Kreds Haggai Kunisch glæder sig over de nye midlertidige kollegaer. ” Det her er en win-win situation. Kollegerne får tiltrængt hjælp, og dimittenderne får mulighed for at opgradere sig og mulighed for at komme videre. Der er en masse CSR i initiativet, og det har været en fornøjelse, at se hvordan Jyske Bank Kreds, HR, Finansforbundet og FTF-A har arbejdet sammen”, siger Haggai Kunisch. ¢

”Det har været en fornøjelse, at se hvordan Jyske Bank Kreds, HR, Finans-forbundet og FTF-A har arbejdet sammen”, siger Haggai Kunisch.

Vi dækker, hvis taget ikke gør

Kun for medlemmer

Vejret er blevet mere ekstremt. Derfor skal du have en husforsikring, der dækker, hvis taget ikke gør. Med Alkas Husforsikring er du godt rustet. Vi dækker bygningsskader pga. vand, voldsomt skybrud, snetryk og storm. Forsikringen gælder desuden alle bygninger på din grund. Som en særlig medlemsfordel, får medlemmer af Finansforbundet 10% rabat på forsikringen.

LÆS MERE PÅ ALKA.DK ELLER RING TIL OS PÅ 70 12 14 16

42

BETALINGER

FINANS November 2016

Historien om et uønsket kort Dankortet fik en svær fødsel med udbredt skepsis hos forbrugerne og direkte modstand hos mange butikker.

Også medarbejderne i banker og sparekasser var imod.

Først efter ti år var successen i hus, og danskerne havde lært at huske deres pinkode AF CARSTEN RASMUSSEN

For 33 år siden sad nogle få mænd med et færdigt dankortsystem, men de havde et problem, fordi fem millioner danskere ikke ville have et elektronisk betalingskort. I hvert fald herskede der en negativ indstilling til dankortet, og der blev talt om frygt for registrering og risiko for svindel, som også prægede den politiske debat om betalingskortet i Folketinget. Også medarbejderne i banker og sparekasser var imod.

De frygtede for deres arbejde, hvis der kom færre kunder til kassen for at hæve penge.

Hvordan var det gået, hvis pengeinstitutterne havde fulgt folkestemningen og droppet lanceringen af verdens første nationale elektroniske betalingskort? Spørgsmålet stiller vi til en af de visionære mænd i Pengeinstitutternes Købe- og Kreditkortselskab (PKK), Henning Jensen, der deltog i det benhårde arbejde med at få dankortsystemet klar til at gå i luften torsdag den 1. september 1983. ”Så ville Danmark ikke kunne ’prale med’ at have et landsdækkende betalingskort og en infrastruktur, som er fælles for alle pengeinstitutter uanset deres størrelse, og som kan anvendes i alle landets forretninger – ja alle vegne”, siger Henning Jensen, der netop har udgivet bogen ”Historien om Dankort”.

Den gamle musketerånd Historien begynder sidst i 1970’erne, hvor de to foreninger Bankforeningen og Sparekasseforeningen nedsatte et betalingsformidlingsudvalg, som skulle finde en afløser for checken, der var blevet dyr for pengeinstitutterne. Succesen var for stor, og der blev brugt 200 millioner check årligt. Da behandlingen af en check kostede syv kroner (i datidens penge), så bankerne et stort rationaliseringspotentiale i en

elektronisk erstatning for checken. De 1,4 milliarder kroner, som det kostede, var værd at gå efter.

I Danmark var der en tradition for samarbejde i den finansielle sektor såvel om fælles kundevendte systemer som om fælles datacentraler. Sparekasserne havde en fælles bogføringscentral, der var en stor spiller på markedet.

Op til lanceringen af dankortet kørte der en kraftig magtkamp mellem bankerne og sparekasserne, for bankerne sad på forretningskunderne, og sparekasserne på privatkunderne.

Desuden drøftedes det, om kortet skulle være et kreditkort eller et debetkort, og hvordan man skulle fordele omkostningerne til systemets drift. ”De var enige om at lave noget fælles, der fjernede noget konkurrence fra andre mulige kortudstedere. Den gamle musketerånd havde blandt andet medført et fælles betalingsservicesystem og et fælles lønsystem. Der var en tradition for fælles løsninger, også fordi der ikke var et enkelt pengeinstitut med så stor markedsandel, at det kunne gå egne veje”, siger Henning jensen.

Efter lange diskussioner kunne dankortet lanceres i 1983. ”Da vi så gik ud og lancerede kortet, fik vi det problem, at pengeinstitutterne ville have penge for brugen af kortet. De ville ikke gøre samme fejl som med checken, men den prispolitik kom de ikke igennem med”, fortæller Henning Jensen.

Modstanden Der var næppe en dag uden avisartikler eller indlæg i radio og tv om dankortet. Borgerne ville ikke betale penge for at få lov til at bruge deres egne penge, som de var tvunget til at sætte ind i banker og sparekasser, og forretningerne

FINANS November 2016

Dankortets historie 1983

BETALINGER

Læs mere i Henning Jensens bog ”Historien om Dankort”. Bogen findes som hæftet og som e-bog. Eget forlag 2016.

Pris: 200 kroner. E-bog: 50 kroner.

Dankortet blev introduceret 1. september som en papirnotaløsning, og første dankortkøb (et par sko) blev foretaget af Mogens Munk Rasmussen, som var direktør for PKK.

1984 De første ti udendørs pengeautomater ”Kontanten” bliver taget i brug.

1985 Lov om betalingskort træder i kraft.

1988 Visa/Dankort kom på markedet. Først tog butikken et aftryk af dankortet med en fluesmækker

1992 Antallet af dankorttransaktioner oversteg antallet af checktransaktioner.

1995 Det samlede antal dankorttransaktioner siden starten rundede 1 milliard.

2004 Der kom en elektronisk chip på dankortet.

2014 Nets A/S bliver solgt til to amerikanske kapitalfonde.

var meget på vagt over for eventuelle øgede omkostninger.

Omkring 1980’erne var der en temmelig stor teknologiforskrækkelse. På det tidspunkt overtog tekstbehandlingssystemer arbejde fra skrivemaskinerne, og bank- og sparekassefunktionærerne vidste jo godt, at en tredjedel af arbejdstiden gik med kasseekspedition. ”Vi mærkede jo modstanden, når vi var ude at forklare medarbejderne i banker og sparekasser om det nye dankortsystem, og vi nævnte, at det kunne give dem mere tid til rådgivning af deres kunder”.

Henning Jensen husker også en frygt i befolkningen for, hvad der ville ske, hvis folk stod i kø i et supermarked og ikke kunne huske den firecifrede pinkode!

Debatterne i offentligheden bredte sig også ind i Folketinget, hvor de havde en forespørgselsdebat rejst af den radikale Aase Olesen. Hun frygtede, at pinkoden på fire cifre kunne aflures. Men først og fremmest talte politikerne om frygten for teknologisk arbejdsløshed. Bank- og sparekassefunktionærerne havde sendt et fælles brev til alle folketingsmedlemmer, hvor de beskrev frygten for, at indførelsen af dankortet og pengeautomater ville koste arbejdspladser.

En lang fødsel Det tog faktisk ti år, før antallet af dankorttransaktioner oversteg antallet af checktransaktioner. Det mest succesfulde tiltag omkring danskernes tilvænning til dankortet blev opstillingen af de udendørs pengeautomater ”Kontanten”, der toppede omkring 1990 med 15 millioner hævninger om året.

Det helt store gennembrug kom, da man fik Dansk Supermarked til at købe 4.000 kortlæsere og installere dem i kassesystemerne.

Efter en langsom start blev dankortet en stor succes, og i pengeinstitutterne så medarbejderne efterhånden kortet mere som en aflastning end en trussel.

Det er også et stykke dansk teknologihistorie, for hele dankortsystemet blev udviklet og produceret på dansk teknologi af elektronikfirmaet Christian Rovsing A/S og af de danske telefonselskaber.

Efter finanskrisen er kundernes tillid til bankerne noget rystet, mens dankortet omvendt har slået nye rekorder. I årtier har den finansielle sektor tjent mange penge på den simple betaling, og danskerne har vænnet sig til at køre deres dankort igennem terminalen. I dag ejes dankortet af Nets. Snart er dankortet historie. ¢

43

44

SUNDHED

FINANS November 2016

Ansatte med godt helbred foretrækkes Wearables, som tæller skridt og søvnkvalitet, er blevet et hit i HR-afdelinger i amerikanske banker, og tendensen er på vej til Danmark. Men medarbejderne er skeptiske, når det gælder datasikkerheden AF HELLE BAAGØ, FREELANCEJOURNALIST

Bliver mine egne sundhedsdata brugt mod mig? Det spørgsmål stillede ansatte i Bank of America deres arbejdsgiver, da banken for et par år siden udrullede et nyt wellnessprogram med indbygget ”tracking” af medarbejdernes fysiske aktivitet via et fitness-armbånd.

Næsten ingen meldte sig til programmet i starten, og Anne Oxrider, Senior Vice President og konsulent for trivselsprogrammerne i banken, måtte rejse rundt til lokale afdelinger i USA og forklare, hvordan og hvorfor datasikkerheden ville blive overholdt.

87 procent af de ansatte valgte deref-

ter angiveligt at være med i programmet, som har sin egen app, ”Get active” (kan kun hentes, hvis man er ansat i Bank of America, redaktionen).

Senest har engelske Barclays Bank tilbudt 75.000 ansatte at købe fitnessarmbånd, wearables, til reduceret pris og har planer om at udvide tilbuddet til alle 140.000 ansatte i fremtiden. Samtidig opfordrer banken medarbejderne til at finde kolleger at dyste med i fitnesskonkurrencer, hvor de kan sammenligne deres databaserede resultater.

Hvad er årsagen til, at de to banker som mange andre private virksomhe-

der gør sig store anstrengelser for at få medarbejderne til at monitorere deres sundhedsdata?

Den ligger i, at de nye gadgets kan være med til at motivere til bevægelse og aktivitet, spare sygedage, øge produktiviteten og nedsætte præmien på de private sundhedsforsikringer.

I et land, hvor overvægt er en stigende udfordring for både arbejdspladser og de private sundhedsforsikringsselskaber, er wearables blev et nyt teknologisk værktøj i arbejdsmiljøet og personalepolitikken.

Selvmonitorering har bredt sig langt ud over sportsverdenen til arbejdspladser og sundhedssektoren. Herhjemme er et af de få kendte projekter et forløb på forsikringsmæglervirksomheden Marsh, hvor ansatte som led i stressforebyggelse monitorerede deres søvn med en wearable, uden at arbejdsgiveren havde adgang til data – og i øvrigt med gode resultater for den enkelte.

SÅDAN VIRKER WEARABLES: Wearables kan være armbånd, intelligente briller, pandebånd til måling af stressimpulser fra hjernen og tekstiler med sensorer, der opfanger for eksempel ultraviolet stråling.

Nogle wearables retter sig mod at strømline processer og opnå bedre produktivitet. Det gælder blandt andet intelligente briller som Google Glass, der i et lille display inden for bærerens synsfelt kan vise informationer om for eksempel varenummer eller en vares placering på et lager.

På arbejdspladser er der næsten altid tale om wearables i form af fitnessarmbånd. Armbåndet kan bla. registrere antal skridt, søvnkvalitet, puls og geografisk placering.

Data opfanges med sensorer og sendes videre til en app på en smartphone via Bluetooth-teknologi. En smartphone kan også fungere som en wearable, hvis brugeren for eksempel går rundt med den i lommen.

FINANS November 2016

Store kunder Det amerikanske analysefirma Tractica forudser, at mere end 75 millioner wearables vil finde vej ind på arbejdspladserne inden 2020. Analyseinstituttet Gartner estimerer, at to millioner ansatte vil blive mødt med krav om at bære fitnesstrackere som et led i deres ansættelsesforhold.

Udviklingen er kommet bag på producenterne. Fitbit, som er en af sværvægterne på wearablesmarkedet, konstaterede for nogle år siden med overraskelse, at selskabet fik et stigende antal henvendelser fra store koncerner, og besluttede derfor at oprette en afdeling for corporate fitness.

I dag udgør de særlige virksomhedsordninger mindre end 10 procent af Fitbits indtægter, men er en af de hurtigst voksende dele af forretningen, fortæller CEO James Park, Fitbit.

Ud over Bank of America og Barclays Bank tæller kundelisten i firmaet selskaber som BP, IBM og Time Warner. Foreløbig ser investeringen ud til at bære frugt.

Efter at IBM over to år havde fordelt fitnessarmbånd til 40.000 ansatte, konstaterede koncernen, at 96 procent af dem rutinemæssigt loggede deres sundhedsdata og spisevaner, og at ansatte, som deltog i programmet med wearables, gik dobbelt så mange skridt som kolleger, der ikke brugte skridttællere.

I flere amerikanske sundhedsforsikringsselskaber er øget, målbar fysisk aktivitet koblet til økonomisk bonus i form af nedsat præmie. Og amerikanske forbrugere er øjensynligt interesserede i tilbuddet om at få noget til gengæld.

Det bekræfter PriceWaterhouseCoopers seneste undersøgelse af wearables foretaget online blandt 1.000 forbrugere. Her siger otte ud af 10, at de ville

Den årlige vækstrate for solgte wearables ligger på 33 procent i Danmark og overgår den globale, som er på 25,8 procent.

bruge deres wearable mere, hvis der var en økonomisk gevinst, eller hvis de kunne optjene loyalitetspoint.

Raketfart Både globalt og herhjemme forventes salgstallene for wearables at vokse med raketfart. Den årlige vækstrate i Danmark ligger på 33 procent og overgår den globale, som er på 25,8 procent.

Alene i 2015 voksede salget herhjemme med 31 procent. Privat er forbrugerne altså i købehumør.

Men når det gælder wearables på arbejdspladsen, reagerer medarbejderne overalt på kloden, som i Bank of America, med skepsis.

I PriceWaterhouseCooper-analysen blandt 2.000 erhvervsaktive i England siger 38 procent, at de ikke har tillid til, at deres arbejdsgiver vil bruge data indsamlet af wearables til at gavne de ansatte.

SUNDHED

En anden udfordring ligger i, at mange brugere holder op med at bruge deres wearable og lægger fitnessarmbåndet ned i skuffen efter cirka seks måneder. Men, fremhæver fortalerne: Selv en kort periode kan være nok til at ændre på en skadelig livsstil og få hverdagen ind i sundere baner.

Jura og etik Hvad enten der er tale om frivillige tilbud eller krav i en ansættelseskontrakt, rejser brugen af wearables på arbejdspladsen en lang række juridiske og etiske problemstillinger.

Herhjemme advarer forskeren Anja Bechmann fra Aarhus Universitet om, at arbejdsgivere kan bruge data til at sortere ansatte i A- og B-hold. Det amerikanske advokatfirma DLA Piper fremhæver, at brugen af wearables på arbejdspladsen kan få store arbejdsretlige konsekvenser, hvis ikke der er indgået præcise aftaler om, hvordan, hvornår og hvorfor medarbejderne bruger wearables i arbejdsmiljøet. ¢

45

46

VELVÆRE

FINANS November 2016

Motion som en del af jobbet Squats, elastikker og øvelser til nakke og ryg er nu fast inventar på kontoret i Sparekassen Kronjylland i Hammel.

Hver dag tager hele boligafdelingen ti minutters gymnastik sammen, og det har styrket fællesskabet AF KATY WANG / FOTO: KAARE VIEMOSE

En gang om dagen samles de ansatte i Sparekassen Kronjylland i Hammel i afdelingerne og dyrker gymnastik i ti minutter. 25 af de ansatte i boligafdelingen stiller sig ud på terrassen og får løsnet den stive kontorkrop lidt med bevidst bevægelse.

Administrationsmedarbejder Jytta Nyvang er frontkvinde i boligafdelingen.

Efter at have fået tilbuddet fra HR-afdelingen, tog hun det på sig at få den daglige gymnastik indført. Hun er uddannet gymnastikinstruktør, tidligere gymnast og har før undervist både vok-

sen- og børnehold. Nu underviser hun sine kollegaer. Hun forklarer sine øvelser ned i detaljer, så man kan høre, at det ikke er første gang. ”Vi laver squats, hopper lidt og twister for at få gang i systemet. Vi bruger også elastikker i træningen. Så får vi lidt stræk i ryggen, rykker med hovedet, vipper og retter op med ryggen. Man kan også stå med ryggen vandret og med bøjede ben. Når man står sådan, kan man også blive inspireret af vores omgivelser.

Så siger jeg: Nu laver vi fåret!” fortæller Jytta Nyvang og refererer til nabo-

ens får, der kan finde på at bræge, når de kigger på forsamlingen, der vrikker og vrider sig på sparekassens terrasse. Øvelserne har kontoret fået fra firmaets sundhedsforsikring, hvorefter Jytta har tilføjet nogle øvelser, hun kender fra sin tid som gymnast.

Det er normalt kun rygere, der får frisk luft Selvom de ti minutter hver dag bliver til knap en time på en uge, så er afdelingens leder, Karin Søborg Bundgaard, kun positivt stemt over for initiativet. ”Det er rigtig godt givet ud. Både på længere sigt i forhold til sygemeldinger som langtidsskader i nakke og skulder og i forhold til det gode humør i en afdeling, hvor man normalt sidder meget stille”, fortæller Karin, der selv er en fast deltager på holdet.

Fremmødet til den daglige gymnastik

FINANS November 2016

A-KASSE

FTF-A har fremgang Medlemstallet og medlemstilfredsheden stiger i de finansansattes foretrukne a-kasse AF CARSTEN JØRGENSEN

er også flot. Alle 25 medarbejdere i boligafdelingen er en del af det faste hold, der startede med projektet i starten af sommeren. Kontormedarbejderne kan normalt bruge mange timer på at sidde stille og kigge ind i computerskærmene uden at komme udenfor. Mens det har været godt vejr, er de kommet udenfor og har fået lidt frisk luft. ”Det er jo normalt kun rygere, der får lidt frisk luft i løbet af dagen. Med gymnastikken mødes vi udenfor alle sammen, og det er også en social ting.

Til daglig har vi ikke tid til at snakke med andre end dem, vi normalt sidder ved siden af, så på den her måde kommer vi hinanden ved på tværs af afdelingen”, siger Jytta Nyvang.

Kan mærke fællesskabet De to kontorgymnaster tror, at det faste daglige fremmøde skyldes, at medarbejderne kan mærke en forskel. Både socialt, kropsligt og humørmæssigt. ”Folk er glade, de griner, og de smiler. Det er noget, vi går og snakker om på kontoret. Vi kunne endda godt ønske os, at der var endnu mere tid til det i det daglige. Reelt har man jo godt af at komme ud fem minutter hver time”, fortæller Jytta Nyvang.

Gymnastikken har givet et helt særligt fællesskab, fortæller hun. Efter Islands sejr ved europamesterskabet i fodbold denne sommer har gymnastikholdet i sparekassen endda også indført samme kampråb. Det giver en holdgejst. ”Vi har taget kampråbet til os fra islændingene. Så råber vi ’hu-hu-hu’ og klapper over hovedet, når vi har afsluttet. Det giver jo en fællesskabsfølelse, at man har lavet noget sammen”. ¢

Siden foråret 2014 er medlemstallet i FTF-A – de finansansattes foretrukne a-kasse – øget fra 137.000 til nu over 140.000 medlemmer. 92 procent af deltagerne i a-kassens fyraftensmøder vil anbefale FTF-A til deres venner. Og når det handler om at hjælpe ledige tilbage på arbejdsmarkedet, går det også godt for a-kassen. 50 procent af de nyledige er i job inden for tre måneder, efter seks måneder er tallet 70 procent, mens statistikken viser, at omkring 90 procent er kommet i arbejde efter 12 måneders ledighed.

Samlet er fuldtidsledigheden for de 140.000 medlemmer af FTF-A på 3,4 procent, hvilket er markant under den gennemsnitlige ledighed for hele Danmark. ”Det vidner om, at vi gør noget af det rigtige, og vi gør det sammen med 58 faglige organisationer, som vi har et stærkt samarbejde med”, sagde Ghita Parry i sin formandsberetning på FTF-A’s delegeretmøde torsdag den 27. oktober på Axelborg i København. FTF-A, der er landets femtestørste a-kasse og en af de billigste, har ifølge den skriftlige beretning formidlet 670 job til ledige inden for de sidste to år. Og den udvikling ønsker a-kassen at fortsætte. ”FTF-A vil være den direkte vej til et nyt job. Vi tror, medlemmerne hellere vil have et job end dagpenge”, sagde Ghita Parry, der ud over at være formand for FTF-A også er formand for Kost og Ernæringsforbundet.

Stærkere fokus på langtidsledige Finansforbundet, der er den største faglige organisation i FTF-A, roste Ghita Parrys beretning. ”Strategien om, at FTF-A vil formidle

job til ledige, er god, men den giver også nogle udfordringer, fordi I blandt andet træder ind på et område, hvor vi også arbejder. Derfor skal vi passe på ikke at træde hinanden over tæerne i bestræbelserne på at hjælpe de ledige medlemmer i job”, sagde Finansforbundets formand, Kent Petersen, i den efterfølgende debat på FTF-A’s delegeretmøde og opfordrede til et samarbejde om, hvordan de ledige kan få det bedste fra begge verdener.

Samtidig efterlyste han et stærkere fokus fra FTF-A for at hjælpe langtidsledige, idet Finansforbundets statistik viser, at en meget stor del af de relativt få ledige finansansatte er langtidsledige.

Ghita Parry kvitterede for indlægget med at love både en stærkere indsats mod langtidsledighed og bedre kommunikation med Finansforbundet om jobskabelsesprojekter.

Hun blev enstemmigt genvalgt til formand. Ole Lund Jensen fra Finansforbundets hovedbestyrelse blev ligeledes enstemmigt genvalgt som næstformand for FTF-A, mens Solveig Ørteby, Pia Beck Stæhr og Kim Holmer fra Finansforbundet alle blev valgt til FTFA’s hovedbestyrelse. ¢

Ghita Parry blev genvalgt som formand for FTF-A

47

48

DET JURIDISKE HJØRNE

FINANS November 2016

Klar besked om barsel Finansforbundets socialrådgivere oplever, at flere er i tvivl om barselsreglerne eller misforstår dem Vi har i forbindelse med vores rådgivning af medlemmer, der har kontaktet os om barselsreglerne, mødt uklarheder og misforståelser med hensyn til brug af reglerne på nogle områder.

Vi har derfor valgt at tage fat i de dele af barselsreglerne, der giver tvivl og misforståelser i brugen af dem, så reglerne kan bruges optimalt for nye forældre.

Hvad gør jeg, når min løn stopper?

Hvis du fortsat har barselsorlov, skal du selv søge barselsdagpenge, når din løn stopper.

Før du kan søge om barselsdagpenge, skal din arbejdsgiver indberette på Virk.dk/barselsdagpenge, at din løn stopper.

Når det er indberettet, modtager du et brev via Digital Post med oplysning om, hvordan du skal søge om barselsdagpenge i selvbetjeningsløsningen ”Din Barsel”.

Hører du intet fra Udbetaling Danmark, er det meget vigtigt, at du følger op, i forhold til om din arbejdsgiver har meldt dit lønstop til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark skal nemlig have modtaget din ansøgning senest 8 uger efter, at din løn er stoppet. Modtager Udbetaling Danmark ansøgningen senere end 8 uger efter, at din løn er stoppet, kan du først få barselsdagpenge fra den dag, Udbetaling Danmark har modtaget din ansøgning.

Fædreorlov – hvor længe, hvornår og hvordan?

Efter Standardoverenskomsten har far ret til op til 4 ugers fædreorlov med løn, under forudsætning af at arbejdsgiveren kan få dagpengerefusion svarende til mindst 32/46 af højeste dagpengebeløb.

Fædreorloven kan holdes sammenhængende eller i 2 x 2 uger. To af ugerne skal holdes uafbrudt inden for de første 14 uger efter fødslen. De kan starte på dagen for fødslen, efter at barnet er født, når jeres barn kommer hjem eller inden for de første 14 uger. De andre 2 uger kan også placeres og holdes uafbrudt i uge 15-60 efter fødslen.

Husk, at de 4 ugers fædreorlov skal varsles senest 4 uger før forventet fødsel.

Hvor meget orlov med løn har far?

Ud over fædreorloven på op til 4 uger med løn har far ret til op til 12 uger med løn, når han er omfattet af Standardover-

enskomsten. De kan placeres i uge 15-60 efter fødslen, og orloven kan deles i 2 perioder a 6 uger. Far kan altså holde 16 ugers orlov med løn i alt. Det gælder også i den situation, hvor mor ligeledes er omfattet af Standardoverenskomsten, og hvor hun dermed også har ret til op til 12 uger med løn i uge 1560 efter fødslen.

Orloven med løn er betinget af en dagpengerefusion til arbejdsgiveren på mindst 32/46 af højeste dagpengebeløb. Det betyder, at hvis far holder orloven, vil det reducere længden af den orlov, mor kan holde med barselsdagpenge. Holder far for eksempel de 16 ugers orlov med løn, vil mors orlov med barselsdagpenge blive 14 uger mindre.

Husk, at orloven efter fødslen skal varsles over for arbejdsgiver senest 8 uger efter fødslen.

Kan jeg holde deltidsbarsel?

Er du omfattet af Standardoverenskomsten, har du ret til deltidsansættelse til og med uge 60 efter fødslen. I kan aftale jer til, hvor mange timer det drejer sig om og placeringen af timerne, men hvis du og din arbejdsgiver ikke kan blive enige om timenedsættelsen, har du ret til ansættelse på halv tid.

Arbejdsgiveren betaler såvel dit som eget pensionsbidrag i perioden med deltidsansættelse. Ønsket om deltidsbarsel skal varsles senest 8 uger efter fødslen.

FINANS November 2016

?

AF BENTE KNUDSBØL OG BIRGIT LARSEN, SOCIALRÅDGIVERE

Ønsker du deltidsansættelse i længere tid, skal det aftales, og i den aftalte periode vil det indbetalte pensionsbidrag være forholdsmæssigt, medmindre I aftaler andet.

Kan jeg holde orlov til alvorligt syge børn efter barselslovens § 26, mens mor holder barselsorlov?

Får I for eksempel et for tidligt født barn, der skal være hospitalsindlagt den første periode efter fødslen, kan mors barselsorlov med barselsdagpenge forlænges med den tid, jeres barn er indlagt, i op til 3 måneder.

Skønner man lægeligt set, at barnets hospitalsindlæggelse vil være på mindst 12 dage, kan far i samme periode gøre brug af barselslovens § 26. Bliver den bevilget, vil far efter Standardoverenskomsten have ret til fuld løn i op til 13 uger. Der optjenes ferie og betales pensionsbidrag af fuld sædvanlig løn, ligesom orlovsperioden medregnes i medarbejderens anciennitet.

Far skal søge via sin arbejdsgiver. Din arbejdsgiver indberetter oplysninger om din beskæftigelse og dit fravær på Virk.dk.

Når Udbetaling Danmark har fået oplysningerne, får du et brev i din digitale postkasse. Herefter skal du indhente dokumentation hos de behandlende læger. Du kan se på borger.dk, hvilken dokumentation der skal bruges.

Der skal ansøges senest 8 uger efter første fraværsdag.

Efter Standardoverenskomsten er der også ret til indtil 2 ugers orlov med fuld løn ved hospitalsindlæggelse eller lignende af sygt barn under 18 år.

Det kan i visse situationer være hensigtsmæssigt at kombinere denne mulighed med efterfølgende at gøre brug af § 26 efter barselsloven.

Hvor kan jeg finde oplysninger om barselsreglerne, herunder regler for længden af orlov, brugen af orlov, retten til barselsdagpenge og løn?

Du kan finde flere oplysninger om regler og muligheder på Finansforbundets hjemmeside, hvor du søger under emnet ”Barsel”. Herudover kan du hente informationer på borger.dk. Du kan også søge rådgivning hos Finansforbundets socialrådgivere enten via mail eller per telefon.

Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

DET JURIDISKE HJØRNE

Er det lovligt at være ansat på prøve i finanssektoren?

Jeg skifter job fra én bank til en anden, og jeg har aldrig været ansat på prøve, men nu vil min nye arbejdsgiver se mig an og ansætte mig på prøve, det synes jeg er ret usikkert. Jeg har kigget i Standardoverenskomsten, og jeg synes ikke, at den siger noget om, at det er lovligt at være ansat på prøve – er det ikke rigtigt?

Venlig hilsen K. Jensen Svar: Det er rigtigt, at Standardoverenskomsten ikke nævner noget om prøvetid, men det betyder ikke, at det er ulovligt, som du skriver, at tilbyde ansættelse på prøve. Funktionærloven indeholder regler om prøvetid, og hvis der er aftalt prøvetid i kontrakten, så kan du opsiges med 14 dages varsel fra bankens side. Fratrædelse kan finde sted en vilkårlig dag på måneden, men de 14 dages varsel skal kunne ligge inden for prøveperioden på de 3 måneder. Det betyder, at du har 1 måneds opsigelse, hvis du modtager din opsigelse 1 uge inden prøveperiodens udløb. Hvis der ikke står noget om medarbejderens varsel i kontrakten, så betyder det, at medarbejderen kan fratræde med øjeblikkelig varsel.

For at hindre den usikkerhed, der er forbundet med et kort varsel på 14 dage, så er det anbefalingen herfra at forsøge at aftale prøvetiden ud af kontrakten.

Venlig hilsen Christina Nøhr Lørrits, advokat

På efterløn efter periode med ledighed Jeg har desværre lige modtaget en opsigelse fra min arbejdsgiver. Og det på det værst tænkelige tidspunkt. Jeg bliver 61 i februar, men kan først gå på efterløn, når jeg er 62½ år. Jeg ved, at jeg skal arbejde et bestemt antal timer, før jeg kan gå på efterløn. Nu frygter jeg, at hvis jeg ikke finder et arbejde, så mister jeg muligheden for at gå på efterløn. Hvor mange timer er det, jeg skal nå at arbejde?

Venlig hilsen Birgitte Larsen Svar:Når man skal på efterløn, skal man som fuldtidsforsikret opfylde et beskæftigelseskrav på 1.924 timers arbejde indenfor en periode på tre år. Det er det samme beskæftigelseskrav, man skal opfylde, hvis man søger om dagpenge.

Hvis man går på efterløn direkte fra en dagpengeperiode eller et seniorjob, skal man ikke opfylde beskæftigelseskravet på de 1.924 timer. Det har man allerede opfyldt, da man overgik til ledighed. Du kan derfor tage det helt roligt. Hvis du ikke når at få et arbejde, inden du fylder 62½ år, vil du ikke miste muligheden for at gå på efterløn Du kan gå på efterløn direkte fra dagpengesystemet.

Venlig hilsen Susanne Ilsøe, FTF-A kontakten i Finansforbundet

49

50

FINANS November 2016

KENT PETERSEN

KLUMME

FORMAND I FINANSFORBUNDET

Følg formandskabet på Twitter.

Ledelse handler om mere end dagen i morgen Når man følger med i medierne og dermed i høj grad i de signaler, som ledelserne over en bred kam sender ud til deres omverden, er det til tider svært at få øje på, at der skulle komme en dag efter næste regnskabsaflæggelse. Fokus er både skarpt trukket op og desværre også voldsomt kortsigtet: Hvordan ser det ud med egenkapitalforrentning, og hvor meget skal vi skære for at nå målet? Men hvad er målet egentlig?

Der skal naturligvis tjenes penge, men problemet er, at virksomhedens interessenter her er reduceret til aktionærer og analytikere. Og problemet er også, at tidshorisonten rykkes så tæt på, at det lange sigte er meget svært at få øje på.

Behovet for perspektivjusteringen rækker også indad i virksomhederne.

For i forhold til medarbejderne – som jo altså ret beset er et helt centralt aktiv for virksomheden – er vi også nødt til at se mere på holdbarheden. De medarbejdere, som leverer forretningen for aktionærer og virksomheder, rummer en kompetencebase, som må vedligeholdes og udvikles, for det er jo her, at fundamentet for fremtidige resultater lægges.

Der er ingen vej uden om, at éns personlige markedsværdi ligger i de kompetencer, man kan tilbyde. Det er råstoffet på store dele af vores arbejdsmarked.

Og det skal man som medarbejder også tage ejerskab over. Tiden, hvor man tog en uddannelse, fik et job og var der til pensionsalderen, er forbi.

Her ligger en helt tredje grund til at tale holdbarhed: Netop det basale, at vi alle skal være på arbejdsmarkedet i læn-

”Der er generelt brug for, at vi taler mere om holdbarhed”

gere tid. Det kræver nytænkning af, hvordan vi kan indrette vores liv med arbejde – for eksempel i forskellige faser, hvor vi tænker kompetenceudvikling, plads til familie, mulighed for at arbejde mere eller noget helt fjerde ind. Det væsentlige er igen, at vi ser det som et Tour de France i stedet for som et endagsløb.

Virksomheder og ledelser har pligt – og burde også have incitament – til at løfte deres del af indsatsen. Man kan relativt nemt hyre og fyre i Danmark, men under det ligger naturligvis en grundlæggende forpligtelse over for de mennesker, som hver dag arbejder for at skabe forretning og overskud til ejerne.

Men der ligger også et ansvar for netop at have ”kompetenceapparatet” – som jo på mange områder er mere afgørende end det fysiske produktionsapparat – på plads til de udfordringer, der venter om hjørnet.

Holdbarheden er afgørende – både for den enkelte medarbejder, for virksomhederne og i sidste ende for vores samfund. Derfor kommer vi også til at tage temaet op i de kommende overenskomstforhandlinger i den finansielle sektor, men det er ikke en udfordring, vi står alene med. Der er generelt brug for, at vi taler mere om holdbarhed. Og for at minde om, at ledelse bestemt ikke kun handler om dagen i morgen.

Klummen har også være bragt i Inside Business, hvor Kent Petersen er fast klummeskribent. ¢

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Finans Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening.

ISSN 0907-0192 Nr. 10. 2016 Næste nummer: Onsdag 14. december Udgiver: Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Mette-Marie Rosenkjær mra@finansforbundet.dk Katy Wang kw@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest fredag 25. november.

Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 51.162 Design: Katrine Kruckow og Peter Kamper Vendrup Tryk: Aller Forsidefoto: Kaare Viemose

Vi er den bank kunderne helst vil skifte til – det kræver flere hænder Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Kunderådgiver til filialerne i Hvidovre, Gladsaxe og Bispebjerg.

ArteBooking_210x215+5_1611.pdf 1 2016-11-07 09:54:22