Magasinet Finans nr. 11/2008

Finansforbundets magasin nr. 11, 2008

Giftige våben En gruppe bankfolk, senere omtalt som Morgan Mafiaen, fik for knap 15 år siden ideen til kreditderivater. I dag beskyldes det spekulative produkt for at sprede masseødelæggelse i den finansielle sektor Side 14

Hvad med en tv-reklame for Bankpension?

Der er to grunde til, at du ikke ser tv-reklamer for Bankpension.

For det første synes de fleste, at pensionsreklamer er mere kedelige end at se maling tørre. Og for det andet koster selv kedelige reklamer penge.

Derfor sparer vi på reklamebudgettet. Så vi stadig kan holde en af branchens laveste omkostningsprocenter.

Det giver flere penge til vores medlemmers pension. Og det er i virkeligheden sjovere end en tv-reklame.

Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

indhold Nyheder Stigende tilfredshed med fagforeningen Leder Virksomheder har moralsk ansvar ved fyringer En bombe bliver til Historien om hvordan finansiel innovation førte til masseødelæggelse Bankkrise koster skattefar dyrt Staten mister milliarder i selskabsskat i år Globalt Arbejde søges!

HR-chef gik i mesterlære Pia Aarestrup sætter sig til rette som HR-chref i Danske Bank Danmarkshistoriens største bedrageri Klumme om bankhistorie Stresset bankmand blev til glad æblenørd Boi Jensen foretog et brat karriereskift Spørgehjørnet Honorar for weekendkursus Medlemsservice Få bonus på dine indkøb Medlemsservice Arrangement for Ledige Medlemsservice Nyt fra It-klubben Finansjob Færre finansfolk i fremtiden Finansjob Jobportal kun for smukke mennesker

Tilbage til de gamle dyder

22-25 Finanskrisen bør føre til genkomsten af virksomheder styret af etik og moral, mener direktør

Tema: Ligeløn

26-35 Ifølge tal fra FA er der op til 33 procents forskel på, hvad en kvindelig og en mandlig medarbejder med samme arbejdsfunktion får i løn

05 07 14 20 37 42 45 46 48 50 52 52 54 56

Finansfolk i frit fald

38-41 Årets Adventure Race udfordrer finansansattes personlige grænser

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 11, december 2008 . Næste nummer fredag 2. januar 2009• Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten ­Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk • Mads Anker (DJ), mda@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest onsdag 10. december. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsideillustration: Mikkel Henssel.

Finans december 2008

3

Nyheder

fyresedler til flere bankfolk 14 virksomheder i den finansielle sektor har i løbet af de seneste ­ åneder tilsammen fyret langt over 500 medarbejdere, som det m fremgår af det termometer, som Finansforbundet har lagt på sin hjemmeside.

De seneste uger op til Finans’ deadline tirsdag 25. november har Sparekassen Østjylland afskediget 23 medarbejdere, mens GE Money Bank har skilt sig af med 15. De fleste fyringer begrundes med finanskrisen, dog ikke i Saxo Bank, som i modsætning til de fleste ­andre danske pengeinstitutter ikke er ramt af tab på udlån eller manglende likviditet.

Finansforbundet har været inddraget i forhandlinger om afskedigelser i de fleste af de nævnte pengeinstitutter og kæmper for at give de afskedigede så gode fratrædelsesvilkår som muligt. Samtidig ­Finansforbundet har et beredskab – bestående af juridiske rådgivere, socialrådgivere og a-kasse- og arbejdsmarkedskonsulenter – klar til at hjælpe alle medlemmer, som bliver berørt af fyringer eller fusioner.

fingeraftryk på nye eu-regler UNI Finance, den internationale sammenslutning af fagforeninger i finanssektoren, glæder sig over, at EU-kommissionens liste til forebyggelse af finanskriser på de fleste punkter er sammenfaldende med UNI Finances ønsker. De otte punkter: Øget gennemsigtighed, ny lovpligtig regulering, overvågning, regler om kapitalkrav, lønsystemer for ledere, uafhængige kreditvurderingsselskaber, øget forbrugerbeskyttelse samt fokus på finansansattes vilkår optræder også på UNI Finances 13-punkts ønskeseddel for en ny regulering af den finansielle sektor. ”I over et år har vi i UNI Finance presset på over for EU Kommissionen for at få nogle fælleseuropæiske rammer for den finansielle sektor.

Endelig har det arbejde båret frugt. Kommissionen har inviteret UNI ­Finance inden for til drøftelser. Det betyder, at vi helt konkret kan præge processen. De mest centrale og vigtige temaer er for mig at se øget gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse, mere fokuseret tilsyn, regler om solvenskrav og krav om uafhængige kreditvurderingsbureauer“, ­siger Allan Bang, som ud over at være formand for Finansforbundet også er præsident for UNI Finance.

4

Finans december 2008

nyheder

Stigende tilfredshed med fagforeningen Medlemmernes loyalitet og tilfredshed med Finansforbundet er steget det seneste år, viser en måling ud fra den såkaldte EPSI Rating-model. De 1.370 medlemmer i undersøgelsen fremhæver, at forbundets image er forbedret i forhold til 2007

Som den første faglige organisation i verden fik Finansforbundet i 2007 målt medlemstilfredsheden ud fra den såkaldte EPSI Ratingmodel, som hundredvis af virksomheder anvender i forhold til kundetilfredshed. En tilsvarende undersøgelse i efteråret 2008, hvor 1.370 medlemmer har svaret på et spørgeskema, hvor de har givet point til forbundet, ud fra hvor tilfredse de er med en række servicer og produkter, og ud fra hvilken værdi de forskellige produkter og servicer har for deres tilknytning til organisationen, viser fremgang på en række felter.

Den overordnede loyalitet er således steget fra 76 til 78, image er også steget fra 69 til 71, ligesom den generelle tilfredshed er øget fra 68 til 69, viser scoren, som udregnes ved, at medlemmernes vurdering af forbundet på en 1-10-skala er blevet konverteret til en 1-100-skala, hvor 100 er det højest opnåelige. ”Resultaterne af undersøgelsen er meget positive. Jeg er meget tilfreds med, at niveauet ligger, hvor det gør, og at det er på vej op.

Det viser, at nogle af de handlinger, vi gør, har

betydning for medlemmernes tilfredshed med os“, siger Finansforbundets næstformand, ­Michael Budolfsen, til Nyhedsbrevet Finans.

Han hæfter sig ved, at forbundets image får flere point end i 2007, og forklarer det med, at Finansforbundet har været meget synligt i år – både i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i foråret og efter sommerferien i forbindelse med finanskrisen.

Størst tilfredshedsscore får forbundets medlemskurser (82 ud af 100), mens scoren 80 gives til spørgsmålet, om man vil anbefale Finansforbundet til andre. ”Det er meget stærkt, at så mange an­giver, at de vil anbefale Finansforbundet til andre, som overvejer at melde sig ind i en fagforening“, vurderer Michael Budolfsen.

Andre fagforeninger i Danmark er i gang med eller er på vej til at lave tilsvarende tilfredshedsmålinger. Derfor kan det ligge ligefor, at Finansforbundet sammenligner sig med andre fagforeninger. ”Vi vil gerne benchmarke os med andre fagforeninger, men det handler ikke om overordnet at se, hvem der får den højeste

pointscore fra medlemmerne. Ved at benchmarke på enkelte parametre som eksempelvis rådgivning om karriere og job kan vi lære noget af hinanden. Hvis eksempelvis DJØF har en højere tilfredshedsscore på dette felt, vil det være oplagt for os at undersøge det nærmere og lære, hvordan de opnår succes, så vi kan bruge det over for vores medlemmer“, forklarer Michael Budolfsen og tilføjer: ”På den måde kan fagforeninger, som bruger denne EPSI Rating-model, være med til at løfte hinanden, så alle får flere tilfredse medlemmer. Og det er vigtigt i en tid, hvor mange har faldende medlemstilslutning”.

Michael Budolfsen understreger, at Finansforbundet også vil benchmarke undersøgelsen med sidste års undersøgelse og kigge på de servicer og produkter, som får mindre gode vurderinger end andre.

Baggrundsresultaterne viser, at kvindelige medlemmer er noget mere tilfredse med Finansforbundet end mænd – 72 point mod 66 – og i forhold til alder er der en tendens til, at man bliver mere og mere tilfreds med fagforeningen, jo ældre man bliver. /CJO

Michael Budolfsen

Finans december 2008

5

nyheder Foto: Scanpix

ok-forhandlinger indledt på grønland Finansforbundet forventer komplicerede forhandlinger til marts, når de reelle forhandlinger begynder arbejdspladserne også er der på den lange bane“, siger han.

Den nuværende treårige overenskomst blev indgået 3. marts 2006 efter ugelange forhandlinger, hvor Finansforbundet nåede at afgive første konfliktvarsel, før aftalen kom i hus.

Overenskomsten indeholdt blandt andet en årlig lønstigning på 2,5 procent til de ansatte, 0,5 procent mere i feriegodtgørelse og 0,75 procent mere i arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag. Aftalen indeholdt også en garanti for, at alle medarbejdere med øjeblikkelig virkning var sikret en feriefrirejse mindst hvert femte år. /BV

De forberedende træk til næste års overens- komstforhandlinger mellem medlemmer af Finansforbundet på Grønland og Grønlands Arbejds- giverforening, GA, blev indledt midt i november.

Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, forhandlingskoordinator i Finansforbundet Svend Kronborg og Laila Busted, formand for Kreds Øst, var til møde med GA, hvor en køreplan for det kommende års overenskomst med virkning fra første maj 2009 blev drøftet.

Parterne aftalte at udveksle overenskomstkrav i slutningen af december og at påbegynde de reelle forhandlinger i marts måned 2009.

Det kom frem på et medlemsmøde i Nuuk, hvor 22 medlemmer fra Grønlands to banker Sparbank og GrønlandsBANKEN var mødt frem.

Næstformand i Finansforbundet Kent Petersen, som var forhandlingsleder ved den forrige overenskomstforhandling på Grønland, forventer nogle lange intense dage ved forhandlingsbordet. ”Med en inflation på Grønland på otte procent om året og en finanskrise, der hænger over os, bliver det også denne gang en ualmindelig kompliceret forhandling. Den nye overenskomst skal sikre reallønsstigninger, og at

mindre bonus til danske bank-ansatte

bølge af røverier i sverige

saxo bank klar til at købe banker

Danske Bank har besluttet at skære kraftigt i bonusudbetalingen til sine medarbejdere. Sidste år blev der udbetalt en milliard kroner i bonus, men i år må medarbejderne nøjes med i omegnen af det halve. Danske Kreds – personaleorganisationen i Danske Bank, der repræsenterer medlemmerne af Finansforbundet – hæfter sig ved, at medarbejderne ikke betaler regningen alene, men at aktionærerne ikke vil få udbetalt afkast de næste to år. ”Vi vil helst have bonuskronerne over i lønmodellen, hvor pengene kan gøre langt mere gavn ved at vedligeholde tilfredsstillende lønninger til alle medarbejdere”, siger Per Alling Toubro, formand for Danske Kreds.

Antallet af bankrøverier i Danmark er steget en del i 2008 i forhold til de foregående år, men på den anden side af Øresund har man oplevet en eksplosion af bankrøverier. I årets første 10 måneder er der begået 91 røverier i Sverige, hvilket man skal helt tilbage i begyndelsen af 1990’erne for at matche. ”Jeg har ingen forklaring på, hvorfor antallet af røverier eksploderer nu. Antallet af røverier mod værditransporter stiger også kraftigt i forhold til sidste år”, siger Swedbanks sikkerhedschef, Bertil Ellven, til Finansvärlden, det svenske finansforbunds blad.

Saxo Bank har i den seneste måned besøgt flere jyske banker og skulle ifølge Jyllands-Posten være interesseret i at købe her midt i den værste krise i den danske bankverdens historie. ”Vi er kun interesseret i banker, som vi kan overskue, og hvis de er nødlidende, skal vi have skåret risikoen helt fra, før vi vil være med”, siger direktør Henrik Vad, der tidligere har været direktør i Skandiabanken.

Ifølge Jyllands-Posten er det Saxo Banks strategi at trække de mange investeringskunder videre til en ny netbank, som man kan etablere via selv de mindste bankers adgang til datacentraler som BEC eller Bankdata.

6

Finans december 2008

leder

Virksomheder har moralsk ansvar ved fyringer Det er en kerneopgave for Finansforbundet at kæmpe for nogle ordentlige vilkår for de medlemmer, som afskediges i forbindelse med krisen, lige såvel som det bør være en kerneopgave for en virksomhed at udvise social ansvarlighed Formand Allan Bang, næstformand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

D

er findes virksomheder, for hvem der er god overensstemmelse mellem det, de siger, og det, de gør, når det handler om at agere ansvarligt og ordentligt. Det har vi set eksempler på under finanskrisen.

Der findes imidlertid også virksomheder, hvor der ikke er overensstemmelse mellem det, de siger, og det, de gør, når emnet er social ansvarlighed. Og det har der også været eksempler på under finanskrisen.

CSR (Corporate Social Responsibility) har som fænomen for længst holdt sit indtog i den finansielle sektor, men i praksis kan det knibe for nogle at efterleve principperne. Det bliver aldrig en behagelig oplevelse at blive fyret, men virksomheden bør sikre, at afskedigelser foregår i respekt for de berørte medarbejdere. Det er virksomhedens moralske ansvar. Og det ansvar suspenderes ikke af en krise. De fleste virksomheder lever op til deres ansvar. Men der er desværre andre, der ikke gør, og i de tilfælde synes vi, det er naturligt, at vi som fagforening for de fyrede medarbejdere ytrer os om det offentligt. Derfor besluttede Finansforbundet tirsdag den 18. november at offentliggøre en skamstøtte på finansforbundet.dk. med en lille håndfuld navngivne virksomheder.

Et par dage senere underrettede Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) os om, at FA anser skamstøtten for at være et overenskomststridigt skridt. Da vi tager beskyldningen om ulovlige overenskomstmæssige kampskridt meget alvorligt, besluttede vi at fjerne skamstøtten fra hjemmesiden.

Efterfølgende har FA indklaget Finansforbundet for Arbejdsretten. Et drastisk skridt, men hvis en behandling i Arbejdsretten kan kaste lys over, hvad man som fagforening må ytre sig om, og hvor meget man er bundet af den såkaldte fredspligt i overenskomsten, så hilser vi det også velkomment.

Det er en kerneopgave for Finansforbundet at kæmpe for nogle ordentlige vilkår og en anstændig behandling for de medlemmer, som afskediges i forbindelse med krisen. Og den kamp fortsætter vi. Men det skal naturligvis foregå inden for rammerne af de aftaler, vi har indgået.

Finans december 2008

7

nyheder

Middelfart sparekasse kåret til danmarks bedste arbejdsplads Mens finanskrisen sender banker mod konkurs, er det opmuntrende, at Middelfart Sparekasse igen er kåret til Danmarks Bedste Arbejdsplads på en liste, som Great Place To Work Institute Danmark har udarbejdet. Sparekassen har arbejdet intenst med personlig udvikling og selvledelse siden starten af 90’erne. Fællestillidsmand Ulrik Sørensen siger om årsagen til at indstille Sparekassen til prisen: ”Ledelsen har formået at skabe en virksomhed, der både er rummelig og som tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders kompetencer og formåen.“ /CR Foto: Jakob Mark

8

Finans december 2008

nyheder Overskud falder med 45 procent

Resultat før skat Danske Bank Jyske Bank Sydbank FIH Erhvervsbank Spar Nord Bank Nykredit Bank Forstædernes Bank Amagerbanken Fionia Bank Sparbank Vestjysk Bank Ringkjøbing Landbobank Lån og Spar Bank A/S Nørresundby Bank Sparekassen Himmerland I alt

1.-3. Kv. 2008

1.-3.kv-2007

9.356,0 1.089,0 960,0 577,3 366,8 302,0 -53,4 -145,9 -333,1 -47,3 105,9 328,6 9,8 72,6 128,3

15.083,0 1.766,0 1.871,0 1.074,2 654,1 792,0 301,5 381,4 248,0 177,8 225,0 358,2 39,1 135,3 214,6

12.716,6

23.321,2

Samlet tilbagegang ift. samme periode sidste år:

-45,5%

Kilde: Bankers halvårsrapporter og kvartalsrapporter for 3. Kvartal.

Tal markeret med rødt indikerer et delårsresultat, der er lavere end halvårsresultatet.

Efter årets første ni måneder har 15 af landets største banker tabt ­mere end ti milliarder kroner af deres overskud i forhold til året før, så det nu kun lyder på samlet 12,7 milliarder kroner. Det viser Nyhedsbrevet Finans’ gennemgang af kvartalsregnskaberne for Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank, FIH Erhvervsbank, Spar Nord Bank, Nykredit Bank, Forstædernes Bank, Amagerbanken, Fionia Bank, Sparbank, Vestjysk Bank, Ringkjøbing Landbobank, Lån og Spar Bank, Nørresundby Bank og Sparekassen Himmerland. Allerede før udgifterne til den finansielle redningspakke er medregnet, falder banksektorens resultater nu så meget, at de næsten ikke tåler sammenligning med sidste år.

Faktisk tjente hver tredje af bankerne i undersøgelsen slet ikke penge i dette års tredje kvartal og kom derfor ud med et resultat efter ni måneder, som var dårligere end halvårsresultatet. Fire af bankerne havde et så dårligt 3. kvartal, at det ikke alene åd hele første halvårs overskud op, men også gav et samlet underskud på bundlinjen efter årets første ni måneder. Det drejer sig om Forstædernes Bank, Amagerbanken, Fionia Bank og Sparbank./JTH

årets ingeniørvirksomhed er en bank Nyhedsmagasinet Ingeniøren har i sin årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke, Rank 2008, kåret Danske Bank til årets ingeniørvirksomhed. På de næste pladser følger TDC, Novo Nordisk og Nykredit Realkredit. Konkurrencen, som tager afsæt i virksomhedernes årsregnskaber, hylder Danske Banks it-platform, som omkring 2.000 mennesker arbejder på at udvikle og vedligeholde. ”Den virkelige historie om it og bankvæsen er, at bank er blevet til it. Bankverdenen er en af de mest digitaliserede sektorer, vi over­hovedet har i Danmark. Det mest fysiske produkt, vi har, er jo strengt taget et kreditkort og så indimellem et stykke papir eller et dokument“, siger bankdirektør Sven Lystbæk, chef for Danske Banks ­samlede it- og udviklingsafdeling til Ingeniøren.

antallet af arbejdsulykker stiger Ansatte i banker, sparekasser og andre finansielle virksomheder kommer hyppigere til skade på jobbet end tidligere. I 2007 blev der anmeldt 207 arbejdsulykker i finanssektoren mod 183 og 151 i de foregående år, og når man ser på antallet af anerkendte arbejdsulykker, er tendensen den samme. I forhold til 2005 er der næsten sket en fordobling af antallet af anerkendte arbejdsulykker (143 i 2007 mod 76 i 2005).

Det viser den officielle arbejdsskadestatistik fra Arbejdsskadestyrelsen.

De hyppigste arbejdsulykker blandt bankfolk er forstuvning/forvridning/forstrækning, skader på grund af chok (fx i forbindelse med ­bankrøverier) og knoglebrud. Men i 2007 blev der også anerkendt 13 arbejdsulykker, hvor en medarbejder i finanssektoren fik hjernerystelse.

Alle 16 andre brancher i arbejdsskadestatistikken har et faldende antal arbejdsulykker eller er status quo fra 2006 til 2007.

Finans december 2008

9

nyheder

FTF-A vil gerne fusionere med andre a-kasser Landets fjerdebilligste og sjettestørste a-kasse, FTF-A, som blandt andet tæller Finansforbundets medlemmer, er klar til at drøfte fusion med flere af de øvrige 28 a-kasser i Danmark

FTF-A (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles A-kasse) vil være Danmarks bedste a-kasse. Organisationen er trimmet de seneste år, man har fået en ny visuel identitet, og fra at leve en lidt tilbagetrukket tilværelse er man trådt frem i rampelyset med ny vision, mission og værdier. FTF-A, som i dag med 131.000 medlemmer er sjettestørst af de i alt 29 a-kasser og fjerdebilligst, vil være akassen, hvor medlemmer og organisationer får den bedste kvalitet til en fornuftig pris.

Den ambition beskrev FTF-A’s formand, Kent Petersen, på FTF-A’s 17. ordinære ­delegeretmøde torsdag den 30. oktober på Radisson SAS Scandinavia Hotel i København.

Men det er ikke ensbetydende med, at ambitionen skal indfries af FTF-A alene. ”Forretningsgrundlaget har ændret sig, så a-kasser i dag skal varetage flere opgaver over for ledige end tidligere, og det sætter alle a-kasser under pres, fordi vi fortsat skal yde en høj kvalitet i vores rådgivning og sags-

behandling og samtidig helst holde kontingentet i ro”, siger Kent Petersen, der også er næstformand i Finansforbundet.

FTF-A’s delegeretmøde vedtog således enstemmigt, at Hovedbestyrelsen må drøfte samarbejde og fusion med andre a-kasser.

Indtil for nylig tydede meget på, at et ægteskab med AAK (Akademikernes A-kasse) kunne være nært forestående, men uenighed om graden af samarbejde har kølnet forbindelsen lidt. ”Vi i FTF-A ser gerne en fuld fusion af de to a-kasser under et nyt fælles navn, mens AAK ønsker en model med strategisk sam­ arbejde og oprettelse af en række fælles selskaber. Men den model er vi ikke så begejstrede for. Hvor forbindelsen mellem os var brandvarm for en måneds tid siden, er den nu kølnet noget, men forhåbentlig bliver den varm igen på et tidspunkt”, siger Kent Petersen.

Han understreger, at andre a-kasser også

kan være interessante fusionspartnere for FTF-A. De fleste forventer, at det nuværende antal a-kasser mindskes i de kommende år. Antallet af opgaver til a-kasserne er steget. Fra at administrere dagpenge- og efterlønsudbetalinger skal a-kassen nu også i høj grad formidle job og holde kontakt til alle ledige medlemmer, sørge for at aktivere ledige og eksempelvis også tage sig af syge ledige. Dette forandrede grundlag kræver, at man er en stor a-kasse.

På FTF-A’s delegeretmøde blev Kent Petersen enstemmigt valgt som formand for FTF-A. Siden juni 2007 har han været konstitueret formand for FTF-A af Hovedbestyrelsen, da Finansforbundets formand, Allan Bang, trak sig fra posten. Ghita Parry fra Kost & Ernæringsforbundet blev ligeledes enstemmigt valgt som ny næstformand for FTF-A. Hun afløser Laila Walther fra Dansk Socialrådgiverforening./CJO

Ulrik Sørensen.

Hæder for godt psykisk arbejdsmiljø

Middelfart Sparekasse er ved Arbejdsmiljørådets uddeling af arbejdsmiljøprisen blevet hædret som en af Danmarks tre bedste arbejdspladser inden for kategorien ”psykisk arbejdsmiljø“.

Af de mange tiltag, der er gennemført i Middelfart Sparekasse, fremhæver Arbejdsmiljø­ rådet især gennemførelse af kompetenceprofiler med henblik på øget trivsel for alle medarbejdere, selvledelseskurser for nye medarbejdere, coachuddannelse af alle ledere og et 4 dages skræddersyet kursus for medarbejdere og ægtefæller med fokus på hverdagen. ”Jeg synes, at ledelsen har formået at skabe en virksomhed, der både er rummelig og som tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders kompetencer og formåen. Den indstilling gælder i øvrigt også i forhold til den måde, sparekassen møder kunder og omverden på”, siger fællestillidsmand Ulrik Sørensen, der havde indstillet arbejdspladsen til prisen.

10

Finans december 2008

FINANS TRAINEES

8GQ\W GHW IXOGH SRWHQWLDOH KRV ¿QDQV¡NRQRPHU JLY GHP HQ VNU GGHUV\HW XGGDQQHOVH PHG IRNXV Sn PnOUHWWHW UnGJLYQLQJ 1\ PXOLJKHG IRU ¿QDQV¡NRQRPHU 8GGDQQHOVHVFHQWUHW WLOE\GHU QX ¿QDQV¡NRQRPHU VRP KDU JHQQHPI¡UW )LQDQV 7UDLQHH XGGDQQHOVHQ PXOLJKHGHQ IRU DW In HW XGGDQQHOVHVEHYLV IRU $NDGHPLXGGDQQHOVHQ L )LQDQVLHO 5nGJLYQLQJ KYLV GH GHOWDJHU Sn DNDGHPLXGGDQQHOVHQV VSHFLDOHIRUO¡E )LQDQVLHOOH IRUUHWQLQJHU

/ V PHUH RP )LQDQV 7UDLQHH XGGDQQHOVHQ Sn ZZZ ¿QDQVXGG GN

)LQDQVVHNWRUHQV 8GGDQQHOVHVFHQWHU HMHV DI ¿QDQVLHOOH YLUNVRPKHGHU GHU RPIDWWHU JRGW PHGDUEHMGHUH 9L DUEHMGHU SURMHNWRULHQWHUHW RJ XGYLNOHU VnYHO IDJOLJ VRP DOPHQ XGGDQQHOVH 9L DUEHMGHU Sn DOOH QLYHDXHU DQYHQGHU H OHDUQLQJ RJ G NNHU XGGDQQHOVH IUD WUDGLWLRQHOOH ¿QDQVIDJ WLO SHUVRQOLJ XGYLNOLQJ RUJDQLVDWLRQVXGYLNOLQJ VDOJ RJ NRPPXQLNDWLRQ 8GGDQQHOVHVFHQ WUHW GULYHU WLOOLJH HW PRGHUQH RJ SURIHVVLRQHOW NXUVXV RJ NRQIHUHQFHFHQWHU )LQDQVVHNWRUHQV 8GGDQQHOVHVFHQWHU KDU HNVLVWHUHW VLGHQ RJ EHVN IWLJHU JRGW PHGDUEHMGHUH 9L DUEHMGHU XG IUD HW YHOGH¿QHUHW Y UGLJUXQGODJ PHG I¡OJHQGH NHUQHY UGLHU NRPPXQLNDWLRQ NXQGHVHUYLFH GHW KHOH PHQQHVNH VXQG IRUQXIW RJ I OOHVVNDE

6NRYVYLQJHW 6NDQGHUERUJ Telefon 8993 3333

nyheder

Danske Bank frikendt for at aldersdiskriminere En dom fra Københavns Byret finder det ikke bevist, at afskedigelsen af tre kvindelige kassemedarbejdere på 52, 61 og 62 er i strid med loven om forskelsbehandling, selvom banken kort efter ansatte to yngre medarbejdere i samme filialer Danske Bank er af Københavns Byret onsdag 26. november blevet frifundet i en sag om aldersdiskrimination, som Finansforbundet havde anlagt på vegne af tre kvindelige bankfolk, som efter henholdsvis 40, 39 og 20 års ansættelse i Danske Bank pludselig mistede deres job.

De tre kvindelige kassemedarbejdere i to af Danske Banks filialer i Køge-området blev stillet over for et ultimatum i begyndelsen af 2007. Enten kunne de vælge at få en stilling i bankens Retail Service i Taastrup, eller de kunne skrive under på en fratrædelsesaftale – idet kontanterne i de to pågældende filialer skulle væk, så der ikke længere var brug for kassemedarbejdere.

De to ældste – henholdsvis 61 og 62 år på daværende tidspunkt – valgte fratrædelsesaftalen, mens den tredje kvinde, som dengang var 52 år, tog imod tilbuddet om at arbejde i Retail Service på betingelse af at, hun inden

for tre måneder kunne vælge fratrædelsesaftalen. Efter få uger måtte hun på grund af en armlidelse droppe jobbet i Retail Service, som indeholdt meget tastearbejde og fik derfor også en fratrædelsesaftale.

De pågældende to filialer blev dog ikke pengeløse lige med det samme, sådan som Danske Bank havde varslet – og kort tid efter man havde skilt sig af med de tre kvindelige kasse medarbejdere oppe i årene, ansatte man to medarbejdere uden bankuddannelse på henholdsvis 29 og 42 år, som skulle være privatrådgiver-aspiranter i de to filialer.

Dette tilbud mener Finansforbundet, at de kvindelige kassemedarbejdere burde have haft. Ifølge forbundet og advokat Peter Breum, som har kørt sagen, fik de afskedigede kassemedarbejdere ikke tilbuddet, fordi deres daværende overordnede – en afdelingsdirektør i Danske Bank – under en samtale havde ladet kassemedarbejderne forstå, at ”han ikke

Allan Bang genvalgt som NFU-præsident Finansforbundets formand, Allan Bang, er på NFU's årlige unionsråd den 29. oktober blevet genvalgt som NFU-præsident for en ny toårig periode. Nordiska Finansanställdas Union repræsenterer 165.000 ansatte inden for finans og forsikring i de nordiske lande. ”Jeg er meget glad for valget og glæder mig til at fortsætte arbejdet i et styrket NFU. Den seneste tid har med al tydelighed vist, at vores sektor i meget høj grad fungerer på internationale præmisser. Derfor har vi også brug for et styrket internationalt samarbejde og et stærkt NFU”, siger Allan Bang.

Unionsrådet vedtog en overordnet vision og en toårig arbejdsplan for NFU, som skal styrke det tværnationale virksomhedssamarbejde samt den europæiske og globale integration.

Allan Bang 12

Finans december 2008

gad ældre medarbejdere, fordi de er for dyre, når de skal på seniorordning”.

Under retssagen har Danske Bank og FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) argumenteret med, at de tre kvinder frivilligt har underskrevet en fratrædelsesaftale, og derfor mener man ikke, at loven om forskelsbehandling/aldersdiskrimination er overtrådt. Men banken bestrider ikke, at man efterfølgende har ansat to yngre medarbejdere i de filialer, hvor de kvindelige kassemedarbejdere var ansat.

Finansforbundet havde krævet en godtgørelse svarende til 12 måneders løn for hver af de tre kvinder. Men det krav fik man altså ikke medhold i. ”Vi tager dommen til efterretning, men mener, der var fuldt belæg for at få prøvet sagen ved retten”, siger Finansforbundets næstformand Kent Petersen. /CJO

nyheder

Føroya Banki lukker fem filialer Føroya Banki lukker fem filialer, afskediger 14 medarbejdere og flytter rundt på medarbejderne som konsekvens af filiallukningerne.

Den ene af Færøernes to store banker, Føroya Banki, lukker yderligere fem filialer, så banken på et år er gået fra 19 filialer til at have 9 filialer. I den forbindelse har banken netop afskediget 14 medarbejdere. Desuden er en række medarbejdere blevet sat på deltid. ”Medarbejderne har taget det pænt, og vi fik forhandlet nogle ordentlige vilkår for de fyrede medarbejdere“, siger formanden for personaleforeningen for de cirka 220 medlemmer i Føroya Banki, Kenneth Samuelsen, til Nyhedsbrevet Finans.

Allerede i april kom de første udmeldinger fra bankens ledelse om nogle strategiske tiltag. Banken vil satse mere på rådgivning, og derfor vil man samle flere rådgivere i større enheder til gavn for en mere aktiv kundepleje. Forhandlingerne med personale­ siden betød, at der ikke blev fyret så mange med­ arbejdere, som ledelsen først meldte ud, siger Kenneth Samuelsen:

”Der blev ikke tale om generelle fyringer. Det rammer de afdelinger, der lukker, hvor de mindste har 2-3 medarbejdere. Værst går det ud over Østerø, hvor de lukker tre filialer“.

Ifølge Finansforbundet har Føroya Banki hånd­ teret afskedigelserne fornuftigt. ”Vi oplevede en virksomhed, der var parat til at betale for at komme af med medarbejdere. De tog et ansvar i forhold til medarbejderne, og derfor

er Finansforbundet efterfølgende gået ud og har understøttet aftalen”, siger Kent Petersen, der ­glæder sig over at have fået de bedste afbøde­ foranstaltninger på Færøerne.

De fyrede medarbejdere blev fritstillet med øjeblikkelig virkning, og banken giver op til tre måneders løn i ekstra godtgørelse ud over overenskomsten. Desuden er der 7.500 kroner til uddannelse per person. /CR

...KARRIEREN

...LIVET

...FORANDRING

RÅD TIL AT VÆLGE...

FTF-A ER FINANSFORBUNDETS A-KASSE. Vi er der for dig, når problemerne opstår.

Som medlem får du et økonomisk sikkerhedsnet og hjælp til at komme videre i karrieren.

Det koster kun 8 kroner om dagen efter skat. www.ftf-a.dk

Bag om finanskrisen

På en udvidet arbejdsweekend for 80 medarbejdere fra JP Morgan i palmeparadiset Boca Raton i Florida i 1994 udvikledes ideen til kreditderivater – en slags forsikringspenge, som aflaster bankernes forpligtigelser over for tabsgivende virksomheder. I dag har markedet for kreditderivater en pålydende værdi på 55.000 milliarder dollar og bliver betegnet som finansielle masseødelæggelsesvåben

En

b mbe

bliver til

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

For lidt over halvandet år siden begyndte mine kilder at tale om, at banker havde solgt ud af deres kerneforretning, deres udlån. ”Vi ejer sådan set bankernes forretning”, som en person i en af de største danske pensionskasser udtrykte det.

I samtalen dukkede ordet ”kreditderivater“ altid op i for­ bindelse med et højt antal milliarder. Jeg nikkede indforstået og smilte til kilden. Jeg havde ikke forstået et klap.

Da det gentog sig flere gange, var der ikke nogen vej udenom. Jeg gik i gang med at skabe mig et overblik over, hvad for en fisk et kreditderivat er. Søren Willeman fra Barclays Capital i London forklarede over timelange telefon­ samtaler, hvordan det kan være, at pensionskasser ejer bankernes forretning? Og hvordan kreditderivater kan kombinere lav risiko med højt afkast?

Det blev begyndelsen på et projekt, hvor jeg har prøvet at opspore, hvor kreditderivater kommer fra. En slags finansiel arkæologi. Og som det skulle vise sig, så er derivaterne faktisk blevet noget af en museumsgenstand i kreditkrisens kaos, hvor de beskyldes for at have skabt furore. Finansguruen ­Warren Buffet er gået så langt som til at kalde kreditderivaterne finansielle masseødelæggelsesvåben.

Men ikke alt er, som det giver sig ud for ved første øjekast.

Den første overraskelse kommer, da jeg finder ud af, at svaret

14

Finans december 2008

ikke skal findes blandt de polerede glasfacader i verdens finansielle hovedstæder. Næ, den findes under svajende palmer i resort-paradiset Boca Raton i Florida – et sted, der i den ­amerikanske ordbog er blevet synonymt med en pensionisttilværelse under solen. Her blev de første grundsten lagt til et system, som nærved og næsten har trukket hele det finansielle system med sig ned i en total nedsmeltning. År nul for kreditderivater er 1994, hvor et team på 80 mand fra banken JP Morgan tog på en udvidet arbejdsweekend i Boca Raton. Under ledelse af den Oxford-uddannede Peter Hancock skulle der findes en løsning, der kunne aflaste JP Morgans pres på finanserne.

Frygtede konsekvenserne af en krise I midten af 1990’erne var det kommet til en situation, hvor banken havde udstedt en række kreditgarantier, som virk­ somheder kunne trække på, hvis det kom til hårde tider. Det gik med gru op for JP Morgan, at hvis der kom en krise, så havde banken givet garantier til en lang række virksom­ heder, som ville trække penge ud, netop som de var tæt på fallittens rand. Det kunne trække banken med ned. Kort sagt: Der skulle findes en løsning, som kunne aflaste bankens forpligtigelser, og derfor var bankens samlede kreditafdeling fra både London og New York nu blevet samlet i Boca Raton.

âžź Finans december 2008

15

Bag om finanskrisen

En

b mbe

bliver til ➼

Mellem de lange idéudviklingsmøder blev der drukket godt og grundigt i hotellets bar, og flere oplevede at blive smidt i svømmepølen med tøj på.

Men ånden omkring svømmepølen blev modsvaret af det høje tempo i de arbejdssessions, som gruppen havde under ledelse af Peter Hancock. Hancock, bankens fremtidige finansdirektør og en type, der mest af alt minder om en togfører i et jakkesæt, havde fra årene i Oxford altid ønsket at blive opfinder. Med holdet i Boca Raton havde han skabt en helt særlig korpsånd. Der blev knoklet, men det meste af tiden med et smil. Som Peter Hancock senere sagde på en konference under et øjeblik, hvor ham mindedes perioden: ”Jeg tror aldrig, der har været et bedre tidspunkt til at bruge vores viden i en god sags tjeneste, tjene penge og have det skægt”.

Hancock havde ifølge deltagere på mødet et særligt talent for at skabe en åben stemning, hvor alle havde lyst til at komme med ideer. I fællesskab blev ideerne diskuteret, og nogle røg på en liste, der skulle arbejdes videre med. Én idé på listen skulle vise sig at have mere liv end alt andet, der kom på bordet i det overfyldte konferencerum på badehotellet i Boca Raton. Det var ideen om at lave væddemål på, om lån ville blive betalt tilbage eller defaulte, som det hedder i banksprog, når et lån ikke bliver betalt tilbage.

Den første investor bider på Peter Hancocks hold fra Boca Raton skulle blive så berømt for sin opfindelse, at afdelingen skulle få øgenavnet The Morgan Mafia. Og Peter Hancock fik opfyldt sit ønske om en opfindelse, der skulle præge det finansielle miljø i et årti fremover, og som siden skulle blive instrumentelt i den største finansielle krise, verden har set siden 1930’erne.

Men først skulle tankerne fra Boca Raton en tur til London og modnes på en tidligere drengeskole i Londons Victoria Embankment, hvor JP Morgan havde deres britiske hovedkontor. En ung bankmand, Robert Reoch, havde været med til mødet i Boca Raton og havde efterfølgende fået til opgave at få ideen skubbet i gang.

Robert Reoch er en stilfærdig herre med dybtsiddende øjne. Han studerede kinesisk kultur og historie på Cambridge, men kom i en ung alder til at sidde at handle med statspapirer ved JP Morgan. Efter at have vendt og drejet opgaven et par

16

Finans december 2008

måneder lykkedes det ham i maj 1994 at finde en investor, som var villig til at vædde på, om tre udvalgte europæiske obligationer ville defaulte. ”Der er mange, der vil tage æren for det, men jeg solgte det første kreditderivat“, siger han i dag med en vis portion stolthed.

Det var en stille begyndelse, som ingen i den finansielle verden lagde mærke til. Helt basalt solgte Robert Reoch en forsikring mod, at tre udvalgte låntagere skulle gå fallit: Hvis en enkelt af de tre låntagere gik nedenom, så ville JP Morgan modtage ”forsikringspenge“. Det betalte JP Morgan så en police for. Princippet i produktet er siden blev raffineret et utal af gange, men det var begyndelsen på tankesættet bag moderne kreditderivater.

Kvinden, der satte skub i derivaterne Men i Morgan Mafiaen var det holdet på den anden side af Atlanten, i New York, der for alvor fik skubbet gang i derivaterne. Der manglede nemlig stadig lidt krydderi for at gøre dem rigtig sexede. Peter Hancock hyrede en amerikaner ved navn Bill Demchak, der skulle holde tøjlerne for alle Hancocks ideer, der tit boblede over.

Bill Demchak, en praktisk ærkeamerikaner, dannede hurtigt en alliance med en hurtigttalende britisk pige, Blythe Masters (klassisk engelsk accent, rideinteresseret og nydeligt blond hår), der havde været i praktik i banken under sine studier på Cambridge University.

I december 1997 havde de udviklet, hvad der skulle de­finere JP Morgans succes med derivater fremover. I jule­ måneden, i tilpas tid før årsrapporten, og hvor Wall Street har en stolt tradition for overdådige julegratialer, solgte de den første Broad Indixed Secured Trust Offering – også kaldet Bistro. Det var det første moderne kreditderivat, hvor risikoinddelte grupper (kaldet trancher) blev kombineret med kreditderivater. JP Morgan havde taget en lang række af bankens lån til selskaber, bunket dem sammen og serveret dem med forskellige risici for investorer. Den karismatiske pige, Blythe Masters, blev personificeringen af derivaterne, ansigtet, der stod for salgsarbejdet af de eksotiske produkter.

Veltalende og køn arbejdede hun hårdere end de fleste for at få derivaterne skubbet ud over rampen. ”Bistro – bredt

”Der er ingen tvivl om, at mangelfuld lovgivning har udløst nogle af de begivenheder, der har ført til krisen.

At et finansielt produkt, der har mere værdi end hele USA’s økonomi, ikke er reguleret – det er selvsagt absurd“.

Michael Greenberger, professor ved University of Maryland

anerkendt som en af de mest innovative finansielle struk­ turer”, som en hun dengang skrev til bankens kunder.

Men derivaterne fik ikke en uproblematisk fødsel. Som Satyajit Das, forfatter til erindringsbogen Trader, Guns and Money, påpeger, så var arbejdet med beregningsmodeller essentielt i den endelige succes for kreditderivaterne. Problemet var, at ratingbureauerne i begyndelsen ikke gav den gode rating, der var nødvendig for at kunne sælge produkterne.

Bureauerne sagde, at når de regnede på JP Morgans kreditderivater, så var resultatet ofte katastrofalt. Men JP Morgan klippede en tå og sleb en hæl, og pludselig fik derivaterne gode ratings.

blev en revolution i måden at drive bank på, og det skulle blive startskuddet på et vildt ridt for finansverdenen. Alene JP ­Morgan havde i midten af 2008 kreditderivater for en pålydende værdi af 10.200 milliarder dollars. Det svarer til 75 procent af den samlede amerikanske økonomi.

Blåstemplet af Alan Greenspan Danske banker har i stort omfang på lignende vis finansieret deres ekspansion i udlån ved at sælge risikoen videre. Da

➼

Enorme ressourcer frigjort for banken JP Morgans kreditderivater blev solgt fra eksterne enheder, der i dag kendes som Structured Investment Vehicles, SIV’ere.

Pointen var, at når de blev solgt fra eksterne enheder, så var de ved et regnskabsteknisk trylleslag også væk fra bankernes balancer. Det frigjorde enorme ressourcer for bankerne. De lånte stadig penge ud, men de skulle ikke have en masse ­stødpuder stående parat til dårlige tider. Smart, må man sige.

Selv om JP Morgans Bistro i begyndelsen var et eksklusivt nyt produkt, så besluttede Peter Hancocks afdeling hurtigt, at det gav mere mening at brede systemet ud, så alle i den finansielle verden kunne få gavn af de nye instrumenter.

Det skete, fordi Morgan Mafiaens innovative nye produkt ikke nød nogen form for beskyttelse. Det stod konkurrent­erne frit for at kopiere Bistroen og tilbyde det samme, bare billigere. Det er en af de centrale præmisser for innovation i den finansielle verden. Intet kan beskyttes. ”Kampen om nye ideer skubbes konstant af innovative konkurrenter, som presser udviklingen. Hvem der fører, skifter konstant“, sagde Peter Hancock under en konference i New York.

Derfor besluttede JP Morgan at bruge deres forspring på at få derivaterne bredt ud til markedet, så produkterne kunne få dybde og likviditet, hvilket er fagsprog for, at markedet er stort nok. Og vokse sig stort, det var netop, hvad markedet gjorde.

Fra ingenting er markedet vokset til i dag at have en pålydende værdi på rundt regnet 55.000 milliarder dollars. Det

Finans december 2008

17

Bag om finanskrisen

”Mange har glemt de positive aspekter, der er ved kreditderivater.

Man beskylder køretøjet for at være ondt uden at kigge på, hvordan føreren egentlig har opført sig. Og når jeg kigger på for eksempel Lehman og AIG, så spørger jeg mig selv, hvad de egentlig havde gang i“.

Robert Reoch, tidl. JP Morgan og manden bag det første kreditderivat, i dag rådgiver for EU-Kommissionen

En

b mbe

bliver til ➼

Danske Bank købte Sampo Bank, solgte banken forpligtigelser inden for realkredit for 300 milliarder kroner.

Peter Hancock, Robert Reoch, Blythe Masters og Bill ­Demchak fik det ultimative ridderslag, hvor det hele begyndte, nemlig i Boca Raton, hvor Peter Hancocks Morgan Mafia fem år tidligere havde festet og idégenereret oven på en solid cocktail af sprut og manglende søvn. Her blåstemplede det øverste orakel i den finansielle verden, Alan Greenspan, deres opfindelse. ”Det mest epokegørende i finansverdenen over de sidste ti år har været den ekstraordinære opfindelse og udbredelse af finansielle derivater .... markedsdeltagere vil udvide deres brug af derivater til at afhænde risiko og dermed forstærke processen med at skabe velfærd”, sagde Alan Greenspan den 19. marts 1999 ved Futures Industry Association i Boca Raton, Florida.

Men hvad skete der, siden kapaciteter som Warren Buffet begyndte at kalde kreditderivater finansielle masseødelæggelsesvåben?

Kunne Robert Reoch, da han sad på en omdannet drengeskole i Victorias Embankment i London, virkeligt være kommet til uforvarende at skabe et Frankensteins monster, og var den våde weekend for Peter Hancocks dream-team startskuddet på en række begivenheder, som senere har ledt den finansielle verden i et morads af uigennemskuelighed?

Markedet blev spekulativt I dag har Robert Reoch og de andre, der var med i Morgans derivat-afdeling, travlt med at distancere sig fra dele af udviklingen inden for kreditderivater. Flere fra JP Morgans dreamteam siger nu, at i de følgende år ændrede derivaterne karakter og muterede på måder, som de slet ikke havde forudset.

I årene efter Morgan Mafiaens revolutionerende Bistro bevægede kreditderivater sig væk fra at være forsikring. Banker og investorer købte og solgte derivater for ting, som de end ikke ejede eller ønskede at eje. Markedet blev med andre ord spekulativt. Robert Reoch siger, at i stedet for skabe stød-

18

Finans december 2008

puder for risici i det finansielle system endte bankerne med at forstærke risici i systemet. ”De, der var i begyndelsen af kæden, kom aldrig til at bære risikoen, og de, der var købere senere i kæden, vidste ikke, hvad risikoen var“, siger han i dag, hvor han rådgiver EU-Kommissionen om behovet for fremtidig lovgivning på området. ”Jeg må vel indrømme, at jeg er en smule skuffet over, at forståelsen for ideerne bag en fornuftig opfindelse i dag er ved gåtabt“, siger Robert Reoch.

Men selv om Morgan Mafiaen måske ikke havde forudset udviklingen inden for kreditderivater, så er der alligevel noget, der tyder på, at banken kæmpede hårdt mod lovgivning på området. En tidligere chef i Commodity Futures Trading Commission (CFTC), Michael Greenberger, oplevede stor modstand fra særligt JP Morgan, da han sammen med sine overordnede pressede for regulering af derivater i 1998.

Morgan Mafiaen indledte en decideret blitzkrieg på de ­regler som Michael Greenbergers CFTC prøvede at få indført.

Det blev anført af en af JP Morgans topfolk, Mark Brickell, som pendlede i pendulfart mellem New York og Washington, hvor han prøvede at påvirke beslutningstagerne.

Derivater fritaget for lovgivning Et lovforslag, der frigjorde derivaterne for lovgivning (og blev støttet af Alan Greenspan), blev vedtaget to timer før juleferien 15. december 2000, og i dag er der intet offentligt tilsyn med kreditderivater. Det var i tråd med tidsånden lige før it-boblen. Der var en tyrkertro på, at markedet skulle have lov til at regulere sig selv, så ville alle blive rigere. Akkurat som JP Morgan formåede at rette deres Bistro til, så rating-bureauerne kunne spise den, på samme måde blev reguleringen af kreditderivater drevet af, hvad rating-bureauerne mente om dem. Myndighedskontrollen med kreditderivaterne var reelt blevet outsourcet til rating-bureauerne, der til gengæld arbejdede sammen med bankerne om designet af derivaterne. ”Der er ingen tvivl om, at mangelfuld lovgivning har udløst nogle af de begivenheder, der har ført til krisen. At et finansielt

finansrådets kurser og uddannelser

produkt, der har mere værdi end hele USA’s økonomi, ikke er reguleret – det er selvsagt absurd“, siger Michael Greenberger, der i dag er professor ved University of Maryland, hvor han underviser i derivater.

Resten er historie. Over de næste fem år investerede AIG, Lehman Brothers, Merrill Lynch og Bear Stearns så kraftigt i kreditderivater, som ingen havde overblik over, at da de ­endelig vaklede, så blev hele den finansielle verden rystet.

Men for branchen er historien om tilblivelsen af kredit­ derivater også en lejlighed til at kigge indad. Derivaterne var resultatet af et årti med sprudlende innovation inden for den finansielle verden. En guldalder for finansiel innovation, kan man næsten sige.

Behov for finansiel innovation Spørgsmålet er, hvordan det nuværende skibbrud vil påvirke branchens innovation fremover? ”Der er ikke noget galt med kreativitet i den finansielle ­sektor. Men der vil blive slået ned på ureguleret kreativitet.

Innovation skal fremover modsvares af tilstrækkeligt med penge på bøgerne“, vurderer Michael Greenberger.

Manden med det første kreditderivat beskylder eftertiden for at have misbrugt opfindelsen. ”Mange har glemt de positive aspekter, der er ved kreditderivater. Man beskylder køretøjet for at være ondt uden at kigge på hvordan føreren egentlig har opført sig. Og når jeg kigger på for eksempel Lehman og AIG, så spørger jeg mig selv, hvad de egentlig havde gang i“, siger Robert Reoch i dag.

Han peger på, at de næste par år vil være præget af en overgangsperiode. ”Men når støvet har lagt sig, så vil man prøve at finde ud af, hvordan man isolerer de positive aspekter, som kommer af finansiel innovation. Jeg tror altid, der vil behov for inno­ vation”, vurderer Robert Reoch.

For et par måneder siden måtte Alan Greenspan erkende, at han ikke rigtig havde forstået, hvad kreditderivaterne betød.

På en senatshøring i oktober måned sagde han, at ’der var fejl i den måde, jeg opfattede strukturerne af, hvordan verden hænger sammen på‘.

Den finansielle verdens afgående orakel kryber til korset og erkender, at himlen fyldt med jomfruer var fri fantasi.

Tja, eller også var Alan Greenspan alligevel ganske velmenende og velinformeret. Måske var det hele verden, der gerne ville tro på, at derivaterne skabte mere sikkerhed ved at binde alle sammen. Måske var det, som Alan Greenspan sagde, at alle hidtil havde troet på markedet. Markedet havde skabt de sindrige derivater, og nu måtte en af de skarpeste og mest beundrede hjerner i det finansielle miljø erkende, at markedet havde taget fejl.

Det var åbenbart ikke kun mig, der syntes, at det hele kunne være lidt svært at forstå. n

Udvikling i arbejdet mu lig he de r fo rå r 20 09

Udvikling i arbejdet Ønsker du at uddanne dig indenfor den finansielle sektor, så er Finansrådets kursuskatalog for foråret 2009 "på gaden" nu.

Du kan finde yderligere informationer om de uddannelser og kurser vi udbyder på Finansrådets hjemmeside: www.finansraadet.dk/kurser.

Du er også altid velkommen til at kontakte Finansrådets Uddannelsesafdeling på tlf. 33 70 10 00.

Finans december 2008

19

Regnskab

Bankkrise koster skattefar dyrt Staten går glip af flere milliarder i selskabsskat i år, alene fra bankerne, viser Finans’ analyse af kvartalets regnskaber

Af Jakob Thomsen, freelancejournalist

Bankerne er normalt rigtig gode skatteydere. Men allerede efter årets første ni måneder må skattefar kigge forgæves efter 3,6 milliarder kroner fra landets banker. Det viser Magasinet Finans’ analyse på baggrund af de seneste regnskaber fra 25 af landets største penge- og realkreditinstitutter. Efter årets tre første kvartaler er bankernes overskud skrumpet så meget, at de kun har beregnet selskabsskat svarende til halvdelen af de 7,2 milliarder kroner, som skatten kostede dem i samme periode sidste år. Og det er endda uden at have medregnet de ekstra udgifter, som bankerne må betale for at deltage i den garantiordning og redningspakke, som sektoren har aftalt med staten. Skattefradraget på garantiprovi­ sionerne kommer til at koste yderligere en kvart milliard i tabt skatteprovenu.

Hver tredje bank i minus På grund af den finansielle krise og den generelle økonomiske nedtur har hver tredje af bankerne i undersøgelsen underskud efter årets første tre kvartaler.

Så i stedet for at betale selskabsskat til staten regner otte banker nu med at skulle have penge til gode hos skattevæsenet.

For eksempel betalte Nykredit Koncernen, som også ­inkluderer Nykredit Bank, 760 millioner kroner i selskabsskat efter 3. kvartal sidste år. Men den indtægt får staten ikke i år. I stedet har Nykredit 95 millioner kroner til gode til senere skattebetalinger. Altså en forskel på 835 millioner kroner i ­forhold til for et år siden.

Ligesådan tog skatten 62 millioner kroner af Fionia Banks overskud efter 3. kvartal sidste år. Men i år står banken med så stort et underskud, at banken i stedet har beregnet sig en negativ skat på 87 millioner, som kan modregnes, hvis ­banken kommer til at tjene penge igen i løbet af de næste år.

Alt i alt viser de seneste offentliggjorte regnskaber, at de samlede skattebetalinger er 50 procent mindre end det, de samme 25 virksomheder i undersøgelsen betalte sidste år. Og det tal kan være en del undervurderet, eftersom nogle

20

Finans december 2008

af bankerne ikke offentliggør kvartalsregnskaber, og deres tal derfor er baseret på halvårsregnskabet. Det tredje kvartal har nemlig isoleret set været det hidtil værste for bankerne i år. Ifølge Finanstilsynet reducerede de danske banker deres samlede overskud før skat med hele 76 procent i forhold til samme kvartal i 2007.

Rødt kvartal i vente Samfundets tabte skatteprovenu på bankernes selskabsskat bliver formentlig endnu større, når hele året er gjort op. I hvert fald bliver bankernes regnskab i årets tre sidste måneder be­lastet af den finansielle redningspakke, som sektoren indgik aftale med regeringen om i starten af oktober måned. De banker, der deltager i garantiordningen, skal tilsammen betale provision på 7,5 milliarder kroner for statsgarantien. Garantiprovisionerne giver bankerne et skattefradrag på 1,8 milliarder kroner. Heraf skal de 225 millioner kroner bogføres i år, har Skatteministeriet beregnet. Dermed kommer det samlede provenutab op på 3,8 milliarder kroner i år.

Og oven i det har flere af bankerne dystre forventninger til indtjeningsmulighederne i den sidste del af året. Sektorens absolut største skatteyder, Danske Bank, har derfor kraftigt nedjusteret forventningerne til årsresultatet i forhold til blot tre måneder tidligere. Ud over udgifterne til statsgarantien regner banken med lavere gebyrindtjening og store tab på kunder, som ikke kan betale deres lån tilbage.

Den situation kendetegner hele branchen, og derfor er det langtfra sikkert, at banksektoren overhovedet ender med at tjene nogle penge i år, vurderer en bankekspert. ”Vi kommer til at se et 4. kvartal med fortsatte kurstab og forøgede tab på udlån. Vi vil se tilbagegang både i forhold til 2007 og 1. halvår af 2008. Vi kan nemt risikere et samlet nulresultat for sektoren som helhed. Nogle virksomheder vil slutte året med underskud. Men man må regne med, at der er mange usikkerheder i øjeblikket, og tingene udvikler sig fra dag til dag i sektoren“, siger Bjarne Jensen fra Bjarne Jensen Consult, som blandt andet rådgiver banker og sparekasser.

Skattedukse Derfor er det heller ikke sikkert, at sektoren samlet vil kunne levere de godt tre milliarder kroner i skat, som var lagt til side ved udgangen af september. ”Bankernes skattebetalinger har i de senere år ligget omkring otte-ni milliarder kroner. Men det kommer nu til at falde i takt med de faldende overskud. Der er nemlig ikke ret meget at lave skatteudskydelser med i banksektoren. Så de faktiske skattebetalinger og skatteregnskabet ligger meget tæt på det, man kan læse ud af bankernes regnskaber“, siger Bjarne Jensen.

Det kan for alvor mærkes i statskassen, når det går dårligt for landets banker og sparekasser. I forhold til andre brancher i erhvervslivet er de finansielle virksomheder nemlig gode til at betale skat. ”Den finansielle sektor er traditionelt en stor bidragyder til selskabsskatten. Derfor har det også en dramatisk effekt på provenuet, når betalingerne fra den sektor falder kraftigt.

På den anden side tror jeg, at alle efterhånden har indstillet sig på, at statens overskud falder. Stort set alle skattetyper vil give lavere provenu som følge af den økonomiske situa-

tion”, siger professor i offentlig økonomi på Handelshøjskolen i København Søren Bo Nielsen.

De seneste år har statens samlede provenu fra selskabsskatterne ligget på 40 til 50 milliarder kroner. Og i Finansministeriet er tommelfingerreglen, at cirka en tredjedel kommer fra den finansielle sektor inklusive forsikringsselskaber. Heraf kommer halvdelen fra pengeinstitutterne. Og provenutabet på godt 4 milliarder kroner fra bankerne svarer derfor til ti procent af, hvad staten sidste år fik ind i selskabsskatter fra hele erhvervslivet. n

Finansielle sektor bidrager stort til provenuet på selskabsskat Milliarder kroner

2003

2004

2005

2006

2007

Selskabsskat i alt

34,3

36,3

45,3

50,3

41,8

Finansiering og forsikring

9,5

9,7

14,9

17,6

*

Heraf: Pengeinstitutter

6,4

6,0

9,4

9,3

*

Kilde: Danmarks Statistik Bemærk: selskabskat i alt er eksklusiv skat fra kulbrintevirksomhed *: Endnu ikke offentliggjort

De finansielle virksomheder betaler mindre i sk at

Millioner kr.

1.-3. Kvartal 2008

1.-3. Kvartal 2007

Nedgang i pct.

2.435,0

3.777,0

-36

Nordea Bank Danmark *

562,0

679,0

-17

Jyske Bank

278,0

396,0

-30

Sydbank

216,0

450,0

-52

FIH Erhvervsbank

106,8

187,7

-43

79,1

127,3

-38

-95,0

760,0

-113

Danske Bank

Spar Nord Bank Nykredit Realkredit Koncernen BRF Kredit *

-1,0

60,0

-102

Forstædernes Bank

-11,9

71,3

-117

Amagerbanken

-42,3

71,6

-159

Roskilde Bank *

-20,0

96,0

-121

Fionia Bank

-87,0

61,7

-241

18,1

18,8

-4

Sparbank

-13,7

43,9

-131

Alm. Brand Bank

Arbejdernes Landsbank *

-47,3

28,5

-266

Vestjysk Bank

22,2

52,4

-58

Ringkjøbing Landbobank

78,6

87,9

-11

Sparekassen Kronjylland *

2,0

38,2

-95

Lån og Spar Bank

3,9

11,1

-65

Sparekassen Sjælland *

15,6

30,1

-48

A/S Nørresundby Bank

15,0

31,6

-53

Sparekassen Himmerland

26,9

48,4

-44

Morsø Sparekasse *

8,2

22,3

-63

Sparekassen Loland

15,1

25,8

-41

Nordjyske Bank

27,6

29,6

-7

3.591,9

7.206,2

-50

I alt

Samlet reduktion i skatten på et år-3.614,3. Kilde: Regnskaber fra de største pengeinstitutter og realkreditselskaber Note *: Tallet er fra halvårsregnskabet 2008, da virksomheden ikke laver særskilte kvartalsregnskaber.

Finans december 2008

21

Etik

Tilbage til de gamle dyder Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy & POLFOFO

Bankerne skal udvise agtværdigt købmandskab, hvor et solidt kapitalgrundlag er fundamentet, og hvor man også fravælger forretningsområder. Og den enkelte medarbejder bør være klar til at sige op, hvis ikke virksomhedens værdier harmonerer med ens egne værdier

22

Finans december 2008

”Pengeinstitutter må lære at vælge fra. Skrækeksemplet er Island, hvor bankerne har spredt sig ud over geografiske områder og produkter, som de slet ikke kunne overskue“.

Bjarne Jensen, BJ Consult

Aldrig er der snakket så meget om værdier i virksomhederne som i de seneste år, og aldrig har skandalerne været større.

Det nye årtusind startede med Enron-skandalen, og siden er det gået slag i slag med kulminationen i finanskrisen, der har været tæt på at styrte verdensøkonomien i grus. De højt gagerede og højt gearede drenge i Wall Street har kastet ­verden ud i en krise, der har kostet den vestlige verdens ­regeringer tilsammen tusinder milliarder af dollar. De fleste er enige om, at krisen udspringer af en uskøn blanding af grådighed og uforstand. ”Grådigheden er taget til gennem de seneste 20 år, og der er mange steder et misforhold mellem det, man siger, og det, man gør. Et misforhold, der er styret af ønsket om at tjene mere og hurtigere. Den finansielle sektor har haft en eminent succes og har opnået fantastiske resultater i de senere år, men for en del virksomheder i sektoren er det sket på bekostning af det sociale ansvar og den langsigtede, velfunderede vækst”, siger Keld Jensen, adm. direktør i Marketwatch og forfatter til bogen ”Rent mel i posen“ om etik, moral og tillid.

En ny verden i støbeskeen Keld Jensen tillægger den nuværende krise i den finansielle sektor lige så afgørende betydning for verdens indretning som faldet af Berlin-muren i 1989. ”Jeg håber, at den er signalet om junglekapitalismens fald og om genkomsten af virksomheder styret af etik og moral.

Tilliden skal tilbage, for en velfungerende kapitalisme bygger på, at man kan have tillid. Har man ikke det, sluger transak­ tionsomkostninger og prisen på penge alt for store summer, der kunne være brugt anderledes konstruktivt”, siger Keld Jensen.

Han understreger, at det ikke er virksomheder, for slet ikke at tale om en hel sektor, der er troværdige eller utroværdige.

Men at det er mennesker. ”Det er det enkelte menneskes handlinger, der rykker. ­Virksomheder og mennesker skal være drevet af en passion.

En passion om at ville skabe gode, nyttige produkter, der kan

forbedre og forandre verden. Bankernes passion burde være at få virksomheders og privatkunders projekter til at lykkes til glæde for hele samfundet. Men nogle bankchefer har i stedet haft pengene som gud og har målt deres succes i kroner. Og man kan være sikker på, at ledelsens holdning siver ned ­gennem hele systemet og bliver den, der sætter dagsordenen for de menige medarbejdere også. Mange anklager politikere for at være kortsigtede og for kun at se frem til næste valg. I realiteten har mange erhvervsledere en endnu kortere horisont. Tiden frem til næste bonusudbetaling”, mener han.

Lyt til maven Keld Jensen efterlyser ”stomach-management”, en ledelse, der lytter efter fornemmelserne i maven. ”Grundlæggende tror jeg på, at mennesker er gode, at de godt på bunden ved, hvad der er rigtigt og forkert. Men perverse incitamentsstrukturer og det, jeg vil kalde mikrobølgekapitalismen med et ideal om, at alt skal gå rasende hurtigt, har overlejret vores medfødte moralske fornemmelser. Vi lever i en tid, hvor spillere på internettet og dopede sportsstjerner er feterede idoler”.

For igen at komme på ret kurs kunne Keld Jensen ønske sig, at der fx udnævnes en etisk direktør i alle større selskaber.

En direktør, der hele tiden holder øje med, om virksomheden holder sig på dydens smalle vej. Flere idéer til at holde fanen højt er, at nyudnævnte ledere skal skrive under på en erklæring om, at de vil lade sig lede af etikken, og at etikken burde være et fast punkt på bestyrelsesmødernes dagsorden.

Desuden mener Keld Jensen, at filosofi, etik og moral bliver integreret på flere forretningsmæssige uddannelser. ”I slutningen af 1800-tallet handlede 90 procent af uddannelserne om moral, etik og religiøs adfærd. I 1950’erne var det blevet så begrænset, at det ikke kunne måles. Men der er håb forude, når fx ingeniørstudiet på DTU indfører faget ’filosofisk etik’, som handler om ’hvorfor’ og ikke ’hvordan’”.

Trappevask begynder fra oven ”Ledelsen er rollemodeller. Trappevask begynder fra oven.

Finans december 2008

➼ 23

etik

Keld Jensen

➼

Men menige medarbejdere i de banker, der opererede på ­kanten, burde også kunne sige fra. Det enkelte individ kommer ikke uden om selv at tage stilling, og hvis virksomheden ikke harmonerer med egne værdier, bør man tage sit tøj og gå”, lyder opfordringen fra direktøren.

Her hjælper klagesange om huse, der skal betales, og børn, der skal forsørges, ikke. Hvis man går på akkord med sin personlige integritet, har man solgt sig selv til pengene og indrømmer, at de rangerer højere end moral. Så er man ikke et hak bedre end den ledelse, man måske i det skjulte forarges over i Keld Jensens optik. ”Desuden har bankmedarbejdere jo været en knap ressource i de senere år, så de har vel også kunnet sætte nogle betingelser ud over bare at kræve mere i løn”, spørger Keld Jensen retorisk.

for sent i forhold til aktuelle kriser. Og kunderne bliver også mere bevidste og krævende. Det er jo hele baggrunden for den meget omtalte værdibaserede ledelse”.

Men skal værdierne ud af skrivebordsskufferne og påvirke den daglige adfærd i virksomheden, kræver det, at værdierne er et dagligt tema, at man bliver konfronteret med dem, måler nye initiativer i forhold til dem, og at man jævnligt tager dem op til debat.

Og det kan endda betale sig, er Keld Jensens påstand. Han refererer til en undersøgelse fra det amerikanske Ethics Ressource Center, der viser, at hvis du havde investeret 180.000 kroner i et gennemsnit af Dow Jones’ aktier i USA for 30 år siden, ville dit afkast have været 780.000 kroner i dag. Men hvis du havde investeret det samme beløb i socialt og etisk ansvarlige virksomheder, ville værdien være steget til over seks millioner kroner.

Love kommer for sent Keld Jensen er overbevist om, at krisen må føre til en selvransagelse i branchen, så den sociale og etiske bevidsthed i højere grad kommer til at styre adfærden. ”Man kan afbøde en del med love, men udviklingen går så hurtigt, at man ikke kan foregribe alt ved lovgivning. Lov­ givning vil altid komme som en reaktion og være for lidt og

24

Finans december 2008

Agtværdigt købmandskab Også bankekspert Bjarne Jensen fra BJ Consult vil have fat i de gamle dyder. For ham handler det om agtværdigt købmandskab, hvor det solide kapitalgrundlag er fundamentet, og hvor man bevidst vælger, hvilke forretninger man vil beskæftige sig med.

”Bankernes passion burde være at få virksomheders og privatkunders projekter til at lykkes til glæde for hele samfundet.

Men nogle bankchefer har i stedet haft pengene som gud og har målt deres succes i kroner. Og man kan være sikker på, at ledelsens holdning siver ned gennem hele systemet og bliver den, der sætter dagsordenen for de menige medarbejdere også“.

Keld Jensen, adm. direktør i Marketwatch og forfatter til bogen ”Rent mel i posen“

”Det nytter ikke bare at låne en masse penge, som man så tjener på at låne ud igen. Det koncept holder ikke til en storm.

Man bliver nødt til at bygge nogle økonomiske ressourcer op, så man har noget at stå imod med. Og så skal man huske, at det ikke er alt, der glimter, som er af guld”, siger han.

Han klandrer den finansielle sektor for at have kastet sig over en masse forretningsområder, som man ikke havde forudsætninger for at forstå. ”Det, man gør, skal man gøre godt. Og det kræver kompetence og uddannelse. Vi kan ikke alle det hele. Pengeinstitutter må lære at vælge fra. Skrækeksemplet er Island, hvor ban-

kerne har spredt sig ud over geografiske områder og produkter, som de slet ikke kunne overskue”, siger Bjarne Jensen.

Ifølge Bjarne Jensen har den enkelte medarbejder ansvaret for at videreudvikle sig og sørge for at have de rigtige kompetencer. Men heller ikke medarbejderne kommer uden om at have holdninger. ”I det store kor lyder der ustandseligt klagesange om elendige direktioner og uduelige bestyrelser. Men den enkelte medarbejder er også nødt til at gøre sig klart, hvad han vil være med til”, understreger han. n

Er du klædt på til en fremtid som fx bankrådgiver eller ejendomsmægler ?

Beskæftiger du dig i dag med kunder i en bank, et revisionsfirma, et realkreditinstitut eller inden for ejendomsadministration eller ejendomsmæglerbranchen? Eller vil du gerne ind i en af brancherne? Så er Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning et godt valg for dig.

Med en AU i Finansiel Rådgivning styrker du dine kompetencer gennem praksisnær og målrettet undervisning. Du kan gennemføre uddannelsen på 2-3 år sideløbende med dit job, og du kan vælge enten dageller aftenundervisning.

Uddannelsen giver direkte adgang til HD 2. del i Finansiel Rådgivning. Uddannelsen består af 4 fagmoduler, et specialeforløb samt et afgangsprojekt.

Uddannelsen er udformet i tæt samarbejde med: Finansrådet, Realkreditrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Dansk Ejendomsmæglerforening, Forsikring & Pension, Boligselskabernes landsforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Danske Forsikringsfunktionærers

Landsforbund, Finansforbundet samt Foreningen Registrerede Revisorer FRR. Adgangskrav For at blive optaget på AU i Finansiel Rådgivning skal du have en gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse. Derudover skal du have minimum 2 års relevant erhvervserfaring, inden du påbegynder dit specialeforløb.

Ansøgningsfrist: 28. januar 2009.

Yderligere information og tilmelding Kontakt Sekretariatet for Fælles uddannelser i den finansielle sektor: Finansrådets Hus, Amaliegade 7 1256 København K Tlf. 33 70 10 00.

Handelskolen København Nord - Erhvervsakademiet, Århus Købmandsskole - ErhvervsAkademiet Fyn, TietgenSkolen- Erhvervsakademi Midtjylland - Erhvervsakademi Vest, Esbjerg - Handelsskolen Minerva - CPH WEST - Handelsskolen Sjælland Syd -International Business College (IBC) - Niels Brock Copenhagen Business College - Nordjyllands Erhvervs-akademi - Roskilde Handelsskole - Selandia - Vejle Handelsskole - Viborg Handelsskole.

Finans december 2008

25

TEMA: ligeløn

Kønnet afgør lønnen En ny kønsopdelt lønstatistik fra FA viser, at der er op til 33 procents forskel hvad en kvindelig og en mandlig medarbejder med samme arbejdsfunktion får i løn. Ifølge Socialforskningsinstituttet er finanssektoren den branche i Danmark, hvor der er størst lønforskel mellem kvinder og mænd Foto: Territorium

âžź Finans november 2008

27

TEMA: ligeløn

Stor lønforskel mellem kønnene Kvinder får i gennemsnit 13 procent mindre i løn end mænd, og for otte arbejdsfunktioner er lønforskellen på over 20 procent, viser en ny kønsopdelt lønstatistik fra finanssektoren. ”Vi har en fælles interesse med arbejdsgiverne i at tage konkret fat om uligelønnen”, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk

5.510 kroner mere hver måned. Så stor kan forskellen i gennemsnit være mellem, hvad en mandlig erhvervsrådgiver og en kvindelig erhvervsrådgiver får i lønningsposen hver måned. Uanset de sandsynligvis har den samme bankfaglige uddannelse og dermed burde være kvalificeret til samme løn.

En ny kønsopdelt lønstatistik fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) viser, at mænd generelt er højere lønnet end kvinder, og i gennemsnit får kvinder 13 procent mindre i løn end mænd, hvis man beregner den samlede lønforskel for den ­finansielle sektor.

De spritnye tal viser, at inden for flere arbejdsfunktioner er lønforskellen endnu mere mærkbar.

Den største forskel mellem mænd og kvinders løn er funktionen ”Handel med værdipapirer, valuta og andre finansielle instrumenter“, hvor kvindernes andel af mændenes løn er helt nede på 67,2 procent. Der er specielt otte arbejdsfunktioner inden for højt – henholdsvis mellemhøjt kvalifikations­ niveau, hvor kvinder er mere end 20 procent lavere lønnede end mænd med samme arbejdsfunktion. I øvrigt gælder det for disse arbejdsfunktioner, at der arbejder flere mænd end kvinder. ”Tallene viser, at der er tale om markante lønforskelle mellem mænd og kvinder, så der er noget at tage fat på i branchen. Derfor forventer jeg, at vi

28

Finans december 2008

sammen med arbejdsgiverne kan arbejde os dybere ned i tallene. En del af uligheden handler om, at især mænd er ansat i de højerelønnede stillinger, men ellers ved vi ikke, hvad uligheden præcist kommer af, så derfor skal vi et spadestik dybere, fordi FA og Finansforbundet har en fælles interesse i at få ændret på disse skævheder“, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen.

Baggrunden for, at der overhovedet er udarbejdet en kønsopdelt lønstatistik, er, at det blev et krav med sidste overenskomst: ”Vi ønskede statistikken for at kunne arbejde politisk med ligeløn“, siger Kent Petersen og understreger, at der er nok at se til, eftersom mænd får højere løn end kvinder i alle arbejdsfunktioner.

Et af de meget store arbejdsområder, hvor lønforskellen er mindst, er privatrådgivere, hvor kvinderne får 4,4 procent mindre end mændene. I forvejen hører privatrådgiverne ikke til de højestlønnede, så derfor er mulighederne for de store lønforskelle ikke til stede. Når der gives tillæg i de funktioner, er det typisk mindre beløb, forklarer Kent Petersen.

Ser man på, hvem der rådgiver privatkunder, og hvem der rådgiver erhvervskunder, er der samme mønster. Erhvervsrådgivere får mere i løn: ”Mens privatkunderådgiveres løn typisk ligger

tættere på overenskomsten, så har erhvervsrådgivere et højere element af individuel løn“, siger Kent Petersen, hvilket også ses af tallene for gruppen af erhvervsrådgivere, hvor lønforskellen er 12,5 procent i mændenes favør.

Sammen med tallene fra andre grupper tyder det på, at jo mere udbredt den individuelle løndannelse er, jo større forskel på mænd og kvinder.

Tag fat om uligeløn I Finanssektorens Arbejdsgiverforening har man ingen forklaring på, hvorfor der er disse generelle lønforskelle. Nogle skyldes jobfunktion, uddannelse, anciennitet og geografi, og så er der en stor del, der ikke kan forklares med de tilgængelige oplysninger, siger økonomisk konsulent Anne Mette Skousen: ”Jeg har ikke svaret på, hvorfor der er forskelle på erhvervsrådgivere og privatkunderådgivere.

Måske har gruppen af erhvervsrådgivere mere forskelligartede arbejdsopgaver, og der er et større lønspænd i forhold til deres ansvar i arbejdet.

Spørgsmålet er, om den slags statistik er særlig velegnet til at få gjort noget ved uligelønnen. I hvert fald er sektorstatistikken ikke anvendelig ude på de enkelte virksomheder. Der kan man gå bag om tallene og se efter forklaringer på lønforskellen“, siger Anne Mette Skousen fra FA. Ifølge Ligelønsloven

Hvis en medarbejder opdager, at en anden i samme funktion lønnes højere, tilsyneladende uden synlig grund, så skal de tage fat i det. Eller hvis en arbejdsgiver giver en ny medarbejder højere løn, må den anden i samme stilling efterfølgende reguleres op.

Men det kræver alt sammen større åbenhed om lønnen“.

Kent Petersen, NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDET

@qadicretmjshnmdq ldc khkkd k¾menqrjdk 100,1

Indk¿bsarbejde Privatr dgivere

95,6

IT-systemudvikling (analyse, design og kravsspecifikationer)

94,1

Postbudarbejde

93,8

0

20

40

60

80

100 %

Kilde: FA Strukturstatistik samt egne beregninger Anm.:Figuren bygger p i alt 8.274 l¿nmodtagere, hvoraf 40,8 procent er m¾nd og 59,2 procent er kvinder.

må man ikke aflønne medarbejdere, der udfører arbejde af samme værdi, forskelligt. ”Hvis der sidder to medarbejdere, der udfører samme arbejde af samme værdi for virksomheden, så vil det være galt med større forskelle i lønnen“, siger Anne Mette Skousen.

Den samlede lønforskel for sektoren på 13 procent handler ikke om ond vilje i branchen, siger Kent Petersen og tilføjer, at forskellen mellem kvinder og mænd ikke bliver mindre af sig selv. En del af uligheden handler som nævnt om, at mænd især er ansat i de højerelønnede stillinger. ”Derfor er opgaven at se at få flere kvinder ind i disse job. Det andet er at tage konkret fat om uligeløn. Hvis en medarbejder opdager, at en anden i samme funktion lønnes højere, tilsyneladende uden synlig grund, så skal de tage fat i det. Eller hvis en arbejdsgiver giver en ny medarbejder højere løn, må den anden i samme stilling efterfølgende reguleres op. Men det kræver alt sammen større åbenhed om lønnen”, understreger Kent Petersen.

@qadicretmjshnmdq ldc rsnq k¾menqrjdk Storkunder dgivere Administrativ forvaltning og sagsbehandling

76,9

Analysearbejde vedr. oms¾tning af v¾rdipapirer, valuta m.v.

76,8

R dgivningsarbejde vedr. oms¾tning af v¾rdipapirer, valuta m.v.

69,0

Handel med v¾rdipapirer, valuta og andre finansielle instrumenter

67,2

0

20

40

60

80

100 %

Kilde: FA Strukturstatistik samt egne beregninger Anm.:Figuren bygger p i alt 3.484 l¿nmodtagere, hvoraf 65,5 procent er m¾nd og 34,5 procent er kvinder.

@qadicretmjshnmdq ldc khkkd k¾menqrjdk 100,1

Indk¿bsarbejde Privatr dgivere

95,6

IT-systemudvikling (analyse, design og kravsspecifikationer)

94,1

Postbudarbejde

93,8

Karriere belønnes Det kommer næppe bag på nogen, at også i lederstillinger ses en betydelig forskel i den løn, der bliver givet til kvinder, i forhold til den løn, der gives til mænd. Hvis man opgør arbejdsfunktionerne inden

81,7

0

➼

20

40

60

80

100 %

Kilde: FA Strukturstatistik samt egne beregninger Anm.:Figuren bygger p i alt 8.274 l¿nmodtagere, hvoraf 40,8 procent er m¾nd og 59,2 procent er kvinder.

Finans december 2008

29

TEMA: ligeløn

➼ for ledelse for sig, ser man lønforskelle helt op til 25 procent. For ledere gælder det, at i hver tredje arbejdsfunktion får kvinderne under 80 procent af mændenes løn. For ledere med højt kvalifikationsniveau gælder, at hver fjerde kvinde får under 80 procent af mændenes løn. Det samme gælder for 19 procent af arbejdsfunktionerne med mellem-

ker manden bare mere overbevisende, når der skal deles personlige tillæg ud. Man belønner karriereorienteringen relativt godt. Hvis man vil lønforskellen til livs, skal man gøre noget ved kvinders karriereveje”, mener Sanne Udsen. n

højt kvalifikationsniveau. Ifølge økonom og chefkonsulent Sanne Udsen er der i sektoren en ret skarp vertikal kønsopdeling. Der er stort set ingen kvindelige topdirektører eller filialchefer, så det ser fra start skævt ud. ”Uden at have set tallene vil jeg sige, at selv om en mand og en kvinde er på samme niveau, så vir-

K¾menqrjdkkdm h tcu`kfsd `qadicretmjshnmdq hmcdmenq k¾mlncs`fdqd ldc ldkkdlg¾is ju`khehj`shnmrmhud`t 95,6

Privatr dgivere Revisions- og regnskabsarbejde

92,8

Programmeringsarbejde, tilpasning (applikationer, design)

92,5

IT-driftsplanl¾gning og -administration (adm. af brugerrettigheder)

91,9

Finansielt arbejde vedr. boligr dgivning

90,1 89,3

Arbejde vedr. pensions- og investeringsr dgivning Adm. arbejde, intern sagsbehandling og direktionssekret¾rarbejde

87,8

Erhvervsr dgivere

87,8

¯vrige kunder dgivere

87,5

Generel finansiel og forsikringsm¾ssig r dgivning

84,2 76,8

Analysearbejde vedr. oms¾tning af v¾rdipapirer, valuta mv.

69,0

R dgivningsarbejde vedr. oms¾tning af v¾rdipapirer, valuta mv.

Handel med v¾rdipapirer, valuta og andre finansielle instrumenter

67,2

0

20

40

60

80

100 %

Kilde: FA Strukturstatistik samt egne beregninger Anm.: Figuren bygger p i alt 24.281 l¿nmodtagere, hvoraf 48,7 procent er m¾nd og 51,3 procent er kvinder.

Her overhaler kvinderne mændene Blandt assurandører er der ingen kønsmæssige lønforskelle. Hvis vi er dygtigere end mændene, tjener vi mere end dem, siger Sandra Jensen, der er privatassurandør i Codan Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet Foto Stig Stasig

Hvis kvindelige bankansatte skæver misundeligt til assurandørerne i forsikringsselskaber, har de god grund til det. Dels tjener assurandørerne, som også er medlemmer af Finansforbundet, generelt en del

30

Finans december 2008

mere end bankansatte, dels udelukker aflønningen kønsmæssigt betonede lønforskelle. ”Hvis vi er lige så dygtige som mændene, tjener vi det samme som dem, og hvis vi er dygtigere end

mændene, tjener vi mere, end de gør“, siger Sandra Jensen, der er privatassurandør i Codan.

Assurandørernes lønsystem kan forekomme indviklet for udenforstående. Det består af en grund-

En ganske lille bitte forskel Danske Bank og Nordea kan ikke konstatere større lønforskelle mellem kvindelige og mandlige medarbejdere Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk

”Der er ikke noget at komme efter“.

Det er den klare melding fra de to største banker, når de bliver bedt om at kommentere de nye tal, der dokumenterer, at ligelønnen er nødlidende i den finansielle sektor. Selv om Danske Bank har en tredjedel af sektorens medarbejdere på lønningslisten, så viser bankens egne tal ingen lønforskelle mellem mænd og kvinder, siger underdirektør i Danske Bank, Bent Jespersen: ”Personaleforeningen, Danske Kreds, har kikket dybt i de data, vi har lagt frem. Kredsen kan ikke påvise, at der er forskel på løn mellem mænd og kvinder i Danske Bank“, siger Bent Jespersen.

Et resultat, der kan virke overraskende, når sektoren som helhed viser en forskel mellem mænd og kvinder på 13 procent i mændenes favør. Forklaringen er ifølge Bent Jespersen, at den finansielle sektor stadig kører på den gamle lønmodel, der er styret af alder og anciennitet.

Det har man i Danske Bank sat sig ud over med en ny lønmodel.

I Danske Kreds siger næstformand Carsten Eilertsen, at Kredsen går op i, at mænd og kvinder får samme løn for at lave det samme arbejde: ”Vores tal dokumenterer, at det gør de stort

set. Der er en disfavør til kvinderne på 0,6 procent. Derfor er vores konklusion, at Danske Bank har lige løn for lige arbejde for mænd og kvinder“, siger Carsten Eilertsen og forklarer, at den nye løn bygger på pris på stolen, og at der er jobprofiler på alle job.

Selv om der stadig er mennesker på den gamle model, der gav en forskel, så bliver det rettet op, og det store tal på 13 procent kan underdirektør Bent Jespersen i hvert fald ikke genkende: ”Hvis vi tager det råt for usødet, er der nogle marginale forskelligheder på nogle jobtyper, og her skal vi ned og se, hvad det er for kompetencer, der ligger bag forskellene“, slutter han.

løn, hvortil der blandt andet ydes tillæg for at have hjemmekontor, et startbeløb per kundemøde – som kan variere ud fra, om mødet er med en fra assurandørens egen kundeliste, eller om det er via en henvendelse til selskabet, et bonusbeløb, som afhænger af salget ved kundemødet, plus en række andre bonusordninger. Balancen mellem grundløn, bonus og provision kan variere en hel del fra selskab til selskab, men det gennemgående princip er, at den enkelte assurandørs performance – uanset køn – belønnes. ”Der er altid ting, som kunne være bedre. Men

generelt er jeg godt tilfreds med min løn og glad for arbejdet“, fortæller Sandra Jensen, som har været privatassurandør i halvandet års tid – hvoraf hun i omkring halvdelen af tiden har været på barsel.

Tidligere arbejdede hun som konsulent i Codans Servicecenter.

Sandra Jensen er en ud af kun 150 kvindelige assurandører i Danmark. Tilsammen udgør kvinderne kun omkring ni procent af assurandørerne – men måske kan de mere retfærdige lønforhold lokke flere kvindelige bankfolk til! n

Tæt på ligeløn I Nordea har de netop færdiggjort en kønsopdelt lønstatistik, der kommer på dagsordenen på næste møde i Samarbejdsudvalget. Forinden vil HR-chef i Nordea Niels Gregers Hansen gerne sige, at det giver et vekslende billede, men overskriften er, at han er vældig fortrøstningsfuld omkring ligeløn for lige arbejde. ”I hovedgruppen privatrådgivere, hvor der indgår bankrådgivere, filialdirektører, filialchefer, kundegruppeledere, altså dem, der har med pri-

vatdelen at gøre og har rådgivning i jobbet, har Nordea 1.171 mænd og 802 kvinder. For den gruppe er tallet 97,7 procent, hvilket vil sige, at lønforskellen på den store medarbejdergruppe er under 2,5 procent i mændenes favør“, siger Niels Gregers Hansen.

I den gruppe, der arbejder med pension, hvor der er 41 kvinder og 64 mænd, er tallet 99,78 procent. ”Det er så tæt på ligeløn, som man overhovedet kan komme“, siger HR-direktøren og henviser til, at banken har et lønsystem, der supporter i den rigtige retning.

For hver gang man kører en runde udviklingssamtaler, hvor man får lønforhøjelse på baggrund af det, man har scoret sig til i succeskriterier, snævrer feltet sig ind. ”Succeskriterierne er de samme for mænd og kvinder. Vi har aldrig haft særlige begrundelser for, at kvinder skulle have lavere løn end mænd“, understreger Niels Gregers Hansen.

I Jyske Bank er man ikke færdig med at få analyseret på en kønsopdelt lønstatistik for banken.

Det oplyser personalechef Poul Fritz Nielsen til magasinet Finans. n

Sandra Jensen.

➼ Finans december 2008

31

TEMA: ligeløn

Det sorte får i flokken Finanssektoren har den største lønforskel mellem kønnene i Danmark, og forskellen er langt større end i vores nabolande

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk

Mændene i finanssektoren kan grine hele vejen hen i banken, når de får udbetalt løn, mens kvinderne må gå på arbejde med et mere afdæmpet ansigtsudtryk.

Det fremgår af en nylig offentliggjort rapport fra Socialforskningsinstituttet (SFI). Lønforskellen mellem mænd og kvinder i ”Finansiering og forretningsservice“ ligger mellem 23 og 26 procent mere end 30 år efter indførelsen af ligelønsloven i Danmark. ”Ligeløn er ikke noget, der kommer overnight.

Vil man noget, så må man også gøre noget for det”, siger seniorforsker Mette Deding fra SFI. Hun har været med til at udarbejde den nedslående rapport ”Lønforskelle mellem mænd og kvinder 1997-2006“. Rapporten ser på udviklingen i ligeløn og ser på, hvordan det går i de forskellige brancher i Danmark. Og det er ikke opmuntrende læsning for finanssektoren, der er ligelønnens sorte får. Ingen andre grupper i Danmark kan konkurrere med den skævhed, der er i branchen ”Finansiering og forretningsservice“. Pengeinstitutterne står for

32

Finans december 2008

omkring 30 procent af denne gruppe. Nærmest er ”Handel, hotel og restauration“, der har et løngab på mellem 22 og 24 procent.

Gennemsnittet i hele arbejdsmarkedet ligger på 17 og 21 procent i løngab, mens duksedrengene er ”Bygge og anlæg“. Her ligger lønforskellen helt nede på mellem otte og 10 procent. Tallene er bruttotal, hvor der ikke er taget højde for uddannelse, anciennitet og stillingsniveau.

Undersøgelsen er lavet på fire forskellige løn­ opgørelsesmetoder. Men der er ikke den store ­forskel, om lønnen bliver sat i forhold til den kontraktlig fastsatte arbejdstid eller det antal timer, de ansatte rent faktisk leverer, om det er inklusive eller eks­klusive pension.

200 år til ligeløn Selvom de gode intentioner er der, så er der ikke sket nogen større ændring i tallene de seneste ni år.

I 1997 var løngabet inden for finansiering og forretningsservice også mellem 23 og 26 procent, men gennemsnittet af de fire måder at opgøre løn-

gabet på er dog faldet med 0,9 fra 1997 til 2006.

Med den hastighed vil løngabet først være væk om mere end 200 år.

Men det betyder ikke, at der ikke sker store ændringer under overfladen. Der er modsatrettede tendenser, der trækker i hver sin retning, forklarer Mette Deding.

Nogle af de mere traditionelle argumenter for forskellen i løn mellem mænd og kvinder er ved at forsvinde. Det drejer sig om uddannelse og anciennitet. Forskellen i erhvervserfaring er faldet fra tre til to år i mændenes favør, mens kvinder har overhalet mændene med et lille halvt år, når det gælder uddannelse. Den samme udvikling er sket i finanssektoren. Der er under et års forskel i uddannelsen og under et halvt år i erhvervserfaringen. Også når det drejer sig om arbejdsfunktionerne, er der mindre forskel i dag end for 10 år siden. Det er dog stadig en af de store syndere ifølge Mette Deding. ”Lønnen er meget forskellig, afhængig af om man sidder i et callcenter, ved kassen eller arbejder backoffice. Populært sagt kan man sige, at der skal

Foto: Territorium

flere kvinder ind bagved, mens der skal flere mænd ud til kassen“, siger Mette Deding.

Men de decentrale lønforhandlinger står for skud. De åbner mulighed for en mere subjektiv ­løndannelse ifølge Mette Deding.

Nordisk bundprop Der er ikke megen hjælp at finde hos vore nordiske broderlande. I finanssektoren i Norge er forskellen kun 14 procent, mens den er helt nede på 8,5 ­procent i Sverige ifølge de nationale finansforbund. ”En af grundene til, at vi klarer os dårligt i sam-

menligningen, er, at vi er dårligere til at få flere kvindelige ledere i Danmark“, siger Mette Deding fra SFI. Det kunne Finans give et eksempel på i det seneste nummer, hvor en statistik viste, at store banker som Danske Bank og Nordea har forholdsmæssigt færre kvindelige ledere i Danmark end i de andre nordiske lande.

En af de ting, de gør anderledes på den anden side af Øresund.

Ifølge Mette Deding tager man ligeløn mere alvorligt i Sverige, og for eksempel er man foran

med at udarbejde ligelønshandleplaner. Virksom­ hederne i Sverige skal lave handleplaner, hvis de har problemer med ligestillingen. Det giver et øget fokus på forskel på kønnenes løn.

Hvorvidt der sker ændringer i kravene til virksomhederne i Danmark, er blandt andet op til den kommende lønkommission. Fra SFI lyder der trods alt positive toner. ”Jeg er forsigtig optimist. Det er jeg nødt til at være“, siger Mette Deding. n

➼

Lønforskelle mellem mænd og kvinder i procent af gennemsnitslønnen i udvalgte brancher Finansiering og forretningss.

Industri

Energi og vandforsyning

Bygge og anlæg

Handel, hotel og restauration

Transport, post og tele

Off. og personlige tjenester

Smalfortjeneste * inkl. pension og personalegoder

26,09

12,87

18,33

9,40

24,30

10,86

18,53

Smalfortjeneste * ekskl. pension og personalegoder

23,25

11,99

16,22

8,35

22,12

9,44

17,85

Fortjeneste pr. løntime

25,14

12,70

17,59

9,86

23,87

10,58

18,28

Fortjeneste pr. præsteret time

23,17

10,81

14,11

8,80

22,17

8,63

13,76

* Smalfortjeneste er den løn, som udbetales løbende til medarbejderen, og som ikke har karakter af betaling for fravær eller gene.

(Kilde: SFI-rapporten ”Lønforskelle mellem mænd og kvinder 1997-2006”)

Finans december 2008

33

TEMA: ligeløn

FORTÆL HVAD DU TJENER Åbenhed om, hvor meget de ansatte tjener, er et vigtigt våben i kampen for ligeløn, mener ligelønsekspert

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk

Du tjener 32.000 kroner om måneden og er glad for dit arbejde. Over for dig sidder en kollega, der laver nøjagtig det samme arbejde. En dag snakker I om løn, og han fortæller, at han får 36.000 kroner.

Er du stadig glad? Hvad gør du ved det?

Finansforbundets jurister venter stadig på at kunne køre den første ligelønssag i finanssektoren.

Det er ikke, fordi de mangler ekspertisen, men fordi der ikke kommer henvendelser på området.

HK er den fagforening i Danmark, der fører flest ligelønssager. Alligevel bliver det kun til tre-fire sager om året. Jeanette Hahnemann fra HK’s juridiske afdeling anslår, at det kun er meget få procent af de reelle diskriminationssager, der bliver rejst. ”Det er meget svært at løfte bevisbyrden. Vi har simpelthen ikke værktøjet til at efterforske ligelønssager”, siger Jeanette Hahnemann.

Der er dog også en række sager, hvor der bliver indgået forlig, hvor sagerne er så oplagte, at arbejdsgiverne ikke finder det umagen værd at tage

en konfrontation.

Den seneste ændring af ligebehandlingsloven pålagde ellers for første gang arbejdsgiverne at udarbejde kønsbestemte lønstatistikker, men den ændring giver Jeanette Hahnemann ikke meget for. ”Loven er langt fra O.K. Den er nærmest ubrugelig i kampen for ligeløn. Det er næsten kun virksomheder på Novo-niveau, der skal indberette noget“, siger Jeanette Hahnemann.

Arbejdsgiverne ønsker ikke at udlevere mere specifikke statistikker, fordi de konkurrerer på de ansattes løn. ”Det er bare et argument for ikke at beskæftige sig med problematikken. Det er en sovepude“, er Jeanette Hahnemanns svar på det argument.

Tal om din løn Jeanette Hahnemann mener, at det bedste råd til den enkelte i kampen for ligeløn er at snakke om løn med kollegerne og bede ledelsen opgive kriterierne

for lønfastsættelsen. Der er i Danmark et tabu i store dele af erhvervslivet om at tale om løn. Førhen var det ofte ligefrem en del af ansættelseskontrakten, at den ansatte var pålagt tavshed om, hvor meget der var i lønposen. Sådanne klausuler er i dag ulovlige.

De sager, HK rejser, kommer netop ofte, fordi et medlem kender kollegernes løn. Hun giver et eksempel fra 2008, hvor en kvinde fik mindre end en mandlig kollega. Ledelsen begrundede forskellen med uddannelse og anciennitet. Men da hun gik på barsel, fik hendes mandlige vikar højere løn, selvom han havde lavere uddannelse og var helt ny i firmaet. Det vidste hun, fordi hun talte med kollegerne om løn. Resultatet blev en klokkeklar dom. Sagen kunne aldrig være kørt, hvis kvinden ikke havde talt løn med sine kolleger.

Så en snak med en kollega kan i første omgang gøre dig i dårligt humør, men kan på længere sigt give dig bedre løn. n

Tavshed skjuler lønforskelle Den manglende viden om kollegers løn gør det nærmest umuligt for erhvervsrådgiver Lone Flugt at se, om hun får for lidt løn i forhold til mændene Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto Jakob Mark

”Vi har ikke en jordisk chance for at vide, om der er ligeløn. Løn er ikke et tabu, men det er heller ikke noget, man snakker særlig meget om“, siger erhvervsrådgiver Lone Flugt fra Jyske Banks afdeling i Østergade i Århus.

34

Finans december 2008

I det daglige taler Lone Flugt kun løn med få andre, og det gør, at hun ikke har grundlaget for at danne sig et overblik. Så hun efterlyser mere åbenhed og dialog om ligelønsproblematikken i sin dagligdag.

Lone Flugt er i en afdeling, hvor der er en del

kvinder, men den manglende gennemsigtighed gør det svært for hende og hendes kolleger at vurdere, om deres løn er korrekt. ”Det, jeg kan påvirke, er min egen situation. Hvis jeg ikke beder om mere, men blot læner mig tilbage,

MÆND OG KVINDER FORHANDLER ENS Der lød et klask i Monas mås. Hun vendte sig om kridhvid i ansigtet. ”Skal vi lige få ordnet den lønsamtale i en fart“, spurgte chefen smilende og bød hende inden for på kontoret.

Tre minutter efter stod Mona med to procent mere det næste år. Et helt års slid blev overset, og hun havde knap fået indført et ord til samtalen.

Mona var den dygtigste og flittigste i sin afdeling, men alligevel blev hun snydt endnu en gang. ”Så skulle der være råd til lidt neglelak“, sagde chefen, mens håbløse Herbert gik ind til sin årlige forgyldning.

Det er måske sådan, mange ser kønsdiskrimination for sig. En dominerende chef og en kvinde, der slet ikke kan klare sig i lønforhandlingen. Men virkeligheden er en anden. I hvert faldt ifølge arbejdsmarkedsforsker Pernille Tanggaard Andersen fra Syddansk Universitet. Hun har stået bag et forsk-

ningsprojekt, der undersøgte forskellen mellem mænds og kvinders evner til at forhandle løn.

Konklusionen er, at mænd er lige så dårlige til at forhandle løn som kvinder. Det er en myte, at kvinder er dårlige forhandlere. Forhandlingsevne hænger i højere grad sammen med personlighed og erfaring fra andre lønsamtaler. ”Vi blev selv overrasket over resultatet. Men vi kunne ikke se forskel på mænds og kvinders evner til at forhandle løn. Den er en myte“, siger Pernille Tanggaard Andersen.

Undersøgelsen blev lavet ved at overvære lønsamtaler i fire større danske virksomheder. Selvom undersøgelsen er lavet for ansatte på LO-området, så forventer Pernille Tanggaard Andersen, at resultatet vil være det samme i finanssektoren. Hun henviser til internationale undersøgelser, der kommer til samme konklusion.

Når mænd og kvinder alligevel ender med for-

så er jeg 99 procent sikker på ikke at få noget forærende”, fortæller Lone Flugt.

Hun sørger altid for selv at tage spørgsmålet om løn op ved medarbejderudviklingssamtaler. ”Hvis der ikke er lønforhøjelse, så spørger jeg ind til, hvad jeg skal gøre for at få det”, siger Lone Flugt.

Forskellen på 12,5 procent mellem mandlige og kvindelige erhvervsrådgivere i hele sektoren synes hun dog ikke virker helt fair. ”Det bør give stof til eftertanke og selvransagelse i branchen. Vi når nok aldrig nul, men jeg

synes, at fem-otte procent i forskel lyder mere rimeligt”, fortæller Lone Flugt. For hun mener, at der altid vil være en naturlig forskel. ”Man kan ikke bare sige, at en erhvervsrådgiver er en erhvervsrådgiver. Kompetencer og kunde­ typer varierer”, fortæller Lone Flugt.

Hun mener, at det kan forklare en del af forskellen. Hendes reaktion på lønforskellen er konstruktiv og optimistisk. ”Så kan jeg tillade mig at gå efter noget mere”, siger Lone Flugt. n

skellig løn, så er det, fordi billedet af den ”gode medarbejder“ er kønsmæssigt skævvredet. ”Vi har stereotype billeder af kønnene på arbejdsmarkedet. Både mænd og kvinder har svært ved at være individer“, siger Pernille Tanggaard Andersen og fortsætter: ”Når det drejer sig som avancement, så bliver kvinder set som forsørger og mor. Mens mænd har svært ved at få barsel. Han er manden og hovedforsørgeren”.

Pernille Tanggaard Andersen hiver også eksempler frem, hvor kvindelige medarbejdere ikke blev tilbudt overarbejde, selv om de var interesserede.

Cheferne gik til de mandlige ansatte.

Arbejdsmarkedsforskeren mener, at der først og fremmest skal gøres op med de stereotype billeder af kønnene, som eksisterer på arbejdspladserne og påvirker arbejdslivet. n

Lone Flugt.

Finans december 2008

35

globalt

”Jeg tog fejl i min formodning om, at organisationers, specielt bankers egeninteresser var sådan, at de selv bedst var i stand til at sikre deres aktionærer“.

Allan Greenspan, forhenværende amerikansk centralbankchef.

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix

Det spanske rovdyr Da den spanske bank Santander aflagde sit seneste kvartalsregnskab blev det krydret med beskrivelser som ”en styrkedemonstration“ og ”ekstremt godt“, og man stod fast på forventningen om et overskud i 2008 på 10 milliarder euro.

Bankens bestyrelsesformand, Emilio Botín, 74 år, havde ugen før provokeret sine europæiske kolleger ved at fremhæve et par gyldne regler for bankdrift: Verdens banker skal fokusere på kunderne, gøre sig umage med de løbende forretninger, håndtere risici forsigtigt og styrke corporate governance, havde han prædiket.

Under Botíns ledelse er Santander i løbet af de seneste 20 år ekspanderet fra at være en søvnig provinsbank til at være den største i eurozonen. Financial Times karakteriserede som et rovdyr i den europæiske bankverden, nu hvor Santander har en position og en styrke til at købe op i det, der meget vel kan blive et brandudsalg.

Bandlyst bonus Dagligt er der angreb på bonusser, optionsprogrammer og gyldne håndtryk eller faldskærme som de kalder dem på den anden side af Atlanten. Sidst i oktober sendte Henry Waxman, indflydelsesrig demokrat fra Californien et brev til ni af de største investmentbanker og bad dem gøre rede for, hvorfor de havde sat 108 milliarder dollar til side til løn og bonusser i et år, hvor de havde modtaget 125 milliarder dollar i offentlig støtte.

De fleste kan blive enige om, at det er forkasteligt med bonusser, der belønner kortsigtet adfærd og risikable forretninger. Spørgsmålet er, hvad der kan gøres? Allerede nu er der beretninger om, hvordan konkurrerende banker i Japan og Mellemøsten tilbyder favorable ordninger for at få fat i de bedste folk, og Financial Times citerer en headhunter for at sige: ”De engelske banker beskæftiger nogle af de mest lysende talenter. De folk vil altid finde måder at komme til penge på.

Penge er måden, de fyre scorer mål på. Det er derfor de er i den finansielle sektor“.

36

Finans december 2008

Bankfolk føler sig slagtet ”Det var som at sidde i et slagteri og vente. Der var kø ind til chefen, og da det blev min tur, fik jeg at vide, at banken ikke længere havde brug for min arbejdskraft. Vi bankansatte er blevet gjort til politiske ofre for finanskrisen. Folk ville se blod, og vi blev ofret“, siger Kjartan Hauksson til Finansvärlden, det svenske finansforbunds magasin.

Han havde i ni år arbejdet som Risk Management Advisory i Landsbanki, men efter nationaliseringen af banken blev alle afdelinger, som beskæftiger sig med internationale forretninger nedlagt. 300 medarbejdere blev fyret i Landsbanki, da staten overtog banken i oktober, 100 i Glitnir, og i alt er 1.000 bankfolk på Island – svarende til hver femte – blevet afskediget i 2008. Så stemningen er forståelig nok på nul­ punktet.

globalt

Arbejde søges!

Af Louise With, freelancejournalist

Antallet af fyringer i finanssektoren kan efterhånden tælles i hundredtusinder kloden rundt. På Wall Street er fyringssæsonen på sit højeste, og New Yorks bankfolk må vende sig mod udlandet, mod mindre banker eller mod helt nye brancher efter arbejde

NEW YORK: For mange af Citigroups ansatte sluttede ugen med en besked om mandagens stormøde – og en underlig fornemmelse. Den slags møder midt i en krisetid byder sjældent på godt nyt, og heller ikke denne mandag 17. november.

For meldingen fra direktør Vikram Pandit var, at godt 50.000 af medarbejderne enten bliver fyret eller solgt fra de kommende måneder; Eet svimlende tal, der svarer til hele Vejle by – eller til knap 15 procent af Citis ca. 350.000 ansatte. Citis spareøvelse er den hidtil mest omfattende på Wall Street i år, men den er slet ikke enestående. Storbanker som Goldman Sachs, Morgan Stanley og Merrill Lynch er i fuld gang med at fyre tusinder af ansatte. Og et rundspørge foretaget af Financial Times viste først i november, at der alene i USA’'s banker kan forsvinde yderligere 70.000 jobs i 2009 – oven i de ca.

200.000, som allerede er forsvundet siden 2006. Ud over hårde tider for New York, så vurderer statens centralbank, at konsekvensen kan blive en løn-nedgang til finansfolket på over 25 procent.

Men hvad gør alle de fyrede så nu? Bliver man afskediget i USA, har man ret til understøttelse i 26

uger. Beløbet afhænger af den tidligere løn, men i New York er maksimum p.t. 405 dollar om ugen – ikke just nogen guldgrube. Kongressen har forlænget perioden med 13 uger i stater med over 6 procent arbejdsløshed, og det er på tale at forlænge igen.

Men derefter har de fyrede bankfolk disse valgmuligheder: Hvis de har sparet op af deres løn og bonus, kan de væbne sig med tålmodighed og vente på bedre tider.

Hvis de har mod på en flytning, så er der jobs at få i nye finanscentre i Latinamerika, Mellemøsten og Asien. Og hvis de har mod på et brancheskifte? Så er der ifølge avisen New York Times også flere mulig­ heder.

En række headhuntere fortæller til avisen, at de under kreditkrisen er blevet kimet ned af nervøse bank- og finansfolk. Søg i andre brancher, og søg i mindre banker, lyder deres råd. Lønnen er måske ikke helt så lukrativ, men vilkårene er ofte til forhandling, for mange af de mindre aktører er ivrige efter at få fingre i det talent og den erfaring, der nu strømmer ud af de største banker, vurderer Robert Graber, direktør for jobsiden WallStJobs.com.

I konsulentvirksomheden Gerstein, Fisher & Associates regner direktør Gregg S. Fisher med at fordoble styrken fra 25 til 50 mand i løbet af 2009. For ham er finanskrisen ”den største mulighed, vi nogen sinde har haft.“. Og i Californien har investeringsbanken Johnson Capital netop oprettet en helt ny afdeling, som skal hjælpe andre banker med kriseramte boliglån og investeringer. Karrierecoach Roy Cohen anbefaler desuden de fyrede at se på brancher som: – Kommunikation, for eksempel fra virksomheder til investorer.

– Wealth Management, for eksempel inden for hedgefonde, rådgivning og forsikring.

- Risk Management: Ifølge Arbejdsministeriet vil antallet af risiko-relaterede stillinger i finanssektoren stige med 13 procent. frem til 2016.

Dog vokser træerne ikke ind i himlen. Nok er der jobs at få, men headhunter Alex Alcott råder alligevel de fyrede bankfolk til at slå til, så snart de får en chance: ”Wall Street vil blive oversvømmet med folk, så hvis man kan sikre sig noget – jo før jo bedre, – så står man i en meget mere fordelagtig situation.“.

Finans december 2008

37

Adventure Race

Finansfolk i frit fald Tekst og foto: Stig Stasig

Det er råkoldt i den gamle fabrikshal på Holmen - kursisterne iklæder sig de sorte klatreseler og bjergbestigerhjelme i forventningsfuld tavshed. ”Og hold 4 skal derop“, siger instruktøren og peger op i uendeligheden. Udspændt mellem et par stål­ dragere anes en smal træbjælke under hallens tag. ”Hvor højt er der derop“, spørger kursisten. ”Det ved jeg egentlig ikke, men I følger bare med“, smiler instruktøren. Årets Adventure Race i Finansforbundet (et af Styrk dig selv-medlemskurserne) er ved at tage sin begyndelse. De 38 kursister er inddelt på 10 hold, der indledningsvis skal dyste mod hinanden i fem forskellige klatrediscipliner i den enorme hal. ”Du skal beslutte dig inden“, siger instruktøren med dyb beroligende stemme. ”Det nytter ikke at vente med at tage beslutningen, til du står derude – og så skal du bare gøre det – ikke vente, ikke vente“.

Kursisten trækker vejret så langt ned i maven som muligt og sætter en famlende fod de første centimeter ud på bjælken.

De andre filosoferer over bredden på den tre meter lange bjælke – havde den ligget på jorden på græsplænen hjemme i baghaven, kunne man nok have forceret den baglæns og med bind for øjnene. Men det gør den ikke – den hænger i mørket i lige nøjagtig 42 meters højde.

Kursisten retter hovedet op og lukker øjnene – forsøger at finde koncentrationen og et nyt og større mod. ”Er det mon dét, han skal prøve at ramme“, hvisker en tilskuer til sin sidekvinde og nikker mod dybet, hvor nogen har malet et stort gult foruroligende kryds på det rå betongulv.

Kursisten prøver at sætte den næste fod ud – med benene klaprende som et par spanske kastagnetter. ”Falder du af, kommer du bare til at hænge i rebet, og så skal jeg nok trække dig ind“, forklarer instruktøren og peger på de to smalle stålwirer, der holder sikkerhedsrebet.

Kursisten prøver tappert med endnu en dyb indånding, men tager så alligevel langsomt foden ind og opgiver hovedrystende.

Holdet klapper og roser – og modstanderne klapper lige så højt og respektfuldt – her er ingen forskel – på at gennemføre eller på bare at gøre forsøget. n

38

Finans december 2008

âžź Finans december 2008

39

Adventure Race

âžź

40

Finans december 2008

Finans december 2008

41

portræt

HR-chef gik i mesterlære 41-årige Pia Aarestrup sætter sig efter 13 år med lederjob i forskellige hovedsædefunktioner til rette som ny HR-chef for 6.000 medarbejdere i Danske Bank DK fra årsskiftet. Det seneste år er hun blevet oplært af sin forgænger

Af Birgitte Ramsø Thomsen, freelancejournalist Foto: Ricky Molloy

HR handler om mennesker. Og Pia Aarestrup, kommende HR-chef for ca. 6.000 medarbejdere i Danske Bank DK, betegner sig selv som et ordentligt et af slagsen.

Det tvivler man ikke på, når man hører hende tale engageret og indtrængende om forventningerne til sit kommende job som HR-chef.

HR-området bliver hendes fra 1. januar, når hun afløser HR-chef Finn Rohde, der går på pension. ”Jeg er ikke traditionelt HR-uddannet, men det har altid været en integreret del af min hverdag som leder. Det skaber respekt, når man diskuterer HR, at man forstår forretningen.

Jeg tror, det er nemmere at lære HR-disciplinen i teorien end det omvendte. Danske Bank DK vil være en kompleks organisation at komme ind i alene med HR-baggrund“, vurderer Pia Aarestrup.

I løbet af det seneste års mesterlære har Pia Aarestrup været igennem et forløb, hvor hun har suget viden, indsigt og kontakter til sig fra den afgående HR-chef. Intentionen har været at klæde hende så godt på som overhovedet muligt.

Hun har været deltager i HR-chefmøder fra starten og blandt andet været en del af koncernens centrale HR-afdeling i et halvt år. Her indgik hun som en del af teamet og blev præsenteret for, hvordan specialisterne arbejder med begreber som performance, succession og talentudvikling. ”Jeg fandt ud af, hvilke processer og tanker der ligger bag Danske Banks HR-værktøjer, hvor jeg som leder primært var en del af den udførende proces, hvor man får serveret en ­færdig pakke. Nu fik jeg historien bag“.

42

Finans december 2008

Danske Bank har i de seneste år haft stor fokus på at højne kvaliteten af rekrutteringsprocessen. Tidligere så man på cv og karakterer. Nu kombineres det i stigende grad med et nyt assessment-center, hvor kandidaten bliver udsat for opgaver og udfordringer, der ligner dem, de vil møde i hverdagen.

Viden skal kunne omsættes til praksis ”Vi sikrer i højere grad, at de kan matche den hverdag, de vil møde. For eksempel kommer potentielle finansøkonomtrainees ind på en assessmentdag, hvor de bliver prøvet af på deres kunnen, og man får en fornemmelse af, hvordan de agerer i praksis. Vi holder også assessmentdage for vurdering af potentielle interne lederemner. De bliver også vurderet på, hvordan de håndterer typiske situationer, eksempelvis ved at blive sat over for en skuespiller. Ofte er stjernerne dem, der først viser sig, når det gælder, så vi får en mere balanceret tilgang til det. Jeg synes, det er en styrke, at vi ikke alene baserer os på eksamenskarakterer – men også sikrer os, at viden kan omsættes i praksis“, siger Pia Aarestrup.

Konceptet med at forankre i praksis frem for alene i pæne eksamenspapirer går også igen i bankens lederudvikling. Pia Aarestrup giver sig selv som eksempel: ”De kunne have sendt mig et år på en fin HR-uddannelse, men nu er jeg blevet sat til at løse opgaver undervejs sammen med nogle mennesker, som er eksperter på det felt. Det er jeg overbevist om er 100 gange mere effektivt. Som en side­ gevinst har opholdet givet mig et unikt netværk, hvor vi ­gensidigt trækker på hinanden“.

➼

Finans december 2008

43

portræt

”I en finanskrise bliver det endnu vigtigere at få skabt tryghed og sammenhold, for vi har et fælles ansvar for at komme igennem det her på en god måde.

Lige nu er vi i en situation, hvor ting ikke bare glider så nemt, som de hidtil har gjort“.

➼

Og hvordan er det så at træde til midt i en turbulent finans­ krisetid? ”I en finanskrise bliver det endnu vigtigere at få skabt tryghed og sammenhold, for vi har et fælles ansvar for at komme igennem det her på en god måde. Lige nu er vi i en situation, hvor ting ikke bare glider så nemt, som de hidtil har gjort.

Derfor er det superdejligt at være HR-chef i en butik med professionelle HR-værktøjer og gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Alle de ting, der er nødvendige for at klare hverdagen, er til stede, og de skal ikke opfindes først“, siger Pia Aarestrup.

Det er blandt andet værktøjer som sundhedsforsikring, seniorordninger, fleksjob. Alle er elementer, der kan trækkes på, når behovet opstår. Og som, nu det står til Pia Aarestrup, fremover skal kommunikeres endnu bedre ud til medarbejderne. ”Vi skal blive endnu bedre til at synliggøre, at vi på den ene side stiller krav om præstation og på den anden side lægger vægt på at behandle hinanden ordentligt – og vise omsorg, når der er behov for det“.

Det gør Danske Bank blandt andet ved at have en stresspolitik, der skal være med til at sikre livskvalitet og skabe en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv, og en senior­politik,

som skal tilgodese medarbejdernes individuelle behov i den sene del af karrieren.

O.k. at være chef og mor Pia Aarestrup er, ud over at være HR-chef, også kvinde – og mor. Hun understreger, at hun ikke går ind for, at kvinder skal ind på lederstillinger via kvoter. Men det forhindrer hende ikke i at kommentere kønsfordelingen på lederniveau i Danske Bank (som i øvrigt ligner resten af branchen). ”Hvis det stod til mig, var der flere kvindelige ledere i Danske Bank-koncernen. Vi har cirka lige mange kvinder og mænd – men kvinderne udgør kun cirka 26 procent af lederne. Jeg synes ikke, vi får udnyttet vores samlede kompetencer godt nok. Vi skal være bedre til at signalere, at det er o.k. at være chef og også mor. Man kan godt være en dygtig, kvindelig filialdirektør, selvom man går til tiden for at hente børn. Noget af det handler om at aflive myter om, hvordan man tror, det skal være. Have nogle kvindelige rollemodeller og mentorer“.

Pia Aarestrup ved, hvad hun taler om – fra egen praksis.

Hun har som leder selv været i projektørlyset i mange år og har også selv stillet op som mentor for en række kvinder både i og uden for koncernen. n

Blå bog Pia Aarestrup er 41 år og har været i Danske Bank-koncernen i 23 år.

Uddannet bankrådgiver og har haft lederjob i filialnettet. De sidste 13 år med lederjob i hovedsædefunktioner inden for områder som it, kommunikation, og projektledelse. Senest som chef for forretningsudvikling i Realkredit Danmark.

Har senest gennemført executive-uddannelsen PIL (Perspektiv i ledelse) og er aktiv i forskellige netværk – blandt andet PIL32 og VL64.

Overtager 1. januar stillingen som HR-chef i Danske Bank DK, som har ca. 6.000 medarbejdere primært i filialer og finanscentre.

Hun er gift, har en søn på 11 år og bor i landsbyen Pederstrup ved København.

44

Finans december 2008

arkivet

Bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

Danmarkshistoriens største bedrageri Det er nu 100 år siden, at forhenværende justitsminister Peter Adler Alberti svindlede for det dengang astronomiske beløb 17 millioner kroner. Den Sjællandske Bondestands Sparekasse, som han var formand for, var en af de bedragede parter i sagen Den 8. september 1908 kort før middag henvendte en herre sig ved skranken i Domhuset på Nytorv i København. Han ville gerne have lov at anmelde et bedrageri. Et bedrageri, han selv var skyldig i. En sådan tilståelsessag er nok set før i dansk retshistorie, men denne skiller sig alligevel væsentligt ud fra andre. Bedrageren, der ville anmelde sig selv, var ingen ringere end landets forhenværende justitsminister og en person fra statsminister I.C. Christensens inderkreds. Han var samtidig formand for et af Danmarks dengang største pengeinstitutter, Den Sjællandske Bondestands Sparekasse, som skulle vise sig at være en af de bedragede parter i sagen. Ud over mandens prominente erhverv var bedrageriets omfang helt uhørt. 17 millioner kroner svarer i nutidskroner til et større milliardbeløb.

Peter Adler Albertis bedrageri bestod først og fremmest i, at han havde solgt ud af Den Sjællandske Bondestands Sparekasses obligationer. Direktionen og den øvrige bestyrelse i sparekassen stolede trygt på formandens forvisninger om, at obligationerne lå godt i depot i ­Privatbanken. Det gjorde de bare ikke. Alberti udførte forfalskede direk­tionserklæringer, og med dem i hånden solgte han hele sparekassens beholdning af obligationer. Midlerne anvendte Alberti dels til ­spekulative opkøb af aktier i sydafrikanske guldminer, dels til at dække et underskud i smøreksportvirksomheden Danske Landmænds Eksportforening, for hvem Alberti var formand. Det sydafrikanske guldeventyr slog helt fejl, og da et sidste desperat forsøg på at låne penge fra en britisk bank blev afvist, måtte Alberti erkende, at han ikke ­længere kunne holde sit bedrageri skjult.

Det gode spørgsmål er, hvordan det kunne lade sig gøre? Albertis

eget svar var, at alt kan lade sig gøre i Danmark, man skal bare gøre det!

Så et af svarene er, at Alberti ganske enkelt var skruppelløs. Han blandede gerne personlige forretninger og interesser med sparekassens, Justitsministeriets eller andre instansers sager, og han brugte alle ­midler for at gennemtvinge egne ønsker.

Politik spillede også en rolle. Både Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Højre var stærkt optaget af de tiltagende rygter i 1907-08 om, at Den Sjællandske Bondestands Sparekasse var i vanskeligheder, og at Alberti ikke havde rent mel i posen. De forlangte i Folketinget, at der blev nedsat en kommission, der skulle undersøge Albertis forhold.

Men statsminister I.C. Christensen afviste blankt, selvom han på cirka samme tidspunkt, uden andre ministres vidende, sagde god for et statslån på 1,5 millioner kroner til sparekassen.

Andre angreb mod Alberti blev også affærdiget, og regeringen tolkede blot angrebene som værende politiske uden substans. Alligevel blev Alberti for besværlig for regeringen, hvorfor han fjernedes som justitsminister i sommeren 1908. To måneder senere måtte Alberti så kaste håndklædet i ringen.

Regeringen måtte lade livet på denne sag. Det øvrige efterspil udfoldede sig som en rigsretssag mod I.C. Christensen, der blev frifundet, men dog klandret for sin afvisning af en undersøgelse af Albertis forhold. Til gengæld blev indenrigsminister Sigurd Berg idømt en skyhøj bøde for ikke at have ført fornødent tilsyn med Albertis sparekasse.

Sparekassen mistede 14,7 millioner kroner, staten 1,5 millioner, og Alberti selv tilkendtes otte års fængsel. n

Finans december 2008

45

Karriereskift

Stresset bankmand

blev til glad

æblenørd

Efter en bankkarriere på 32 år i Rødding og Holstebro etablerede Boi Jensen sin egen planteskole og lever nu af at pode og sælge æbletræer

Af Ulla Danielsen, freelancejournalist Foto: Jakob Mark

Somme tider kan det være frugtbart med et sporskifte midt i karrieren, og et sådant afgørende spring ud på det dybe har forhenværende bankmand Boi Jensen, Holstebro, prøvet.

Med godt resultat.

Efter 32 år i bankverdenen lever Boi Jensen, 53, nu af at pode og sælge æbletræer fra sin lille enmandsbetjente planteskole i Mejrup øst for Holstebro. Sidste år lavede han alene 6.000 træer.

Specialplanteskolen for fremstilling af gamle frugtsorter ligger på en tønde land lejet jord, hvor 10.000 unge træer står i tætpakkede rækker. Faciliteterne består ud over marken af et skur og en lille hytte med brændeovn. Over divanen hænger et skilt med påskriften ”Middagslur tilladt“.

Der er med andre ord et lidt andet snit over hverdagen, end dengang Boi Jensen arbejdede først i Andelsbanken i ­Rødding i Sønderjylland og siden i Holstebro Bank og Jyske Bank i samme by. For selvom Boi Jensen er udadvendt og altid

46

Finans december 2008

har været glad for en sludder og nydt kontakten med kunderne, endte det alligevel med, at han følte sig psykisk slidt. ”Jeg forlod banken på grund af stress“, siger han.

Æblevidenskab og æblelidenskab Nu er stressen forsvundet, og kodeordene i Boi Jensens liv er æblevidenskab og æblelidenskab. For den stressede bankmand havde noget at falde tilbage på. En tilfældighed havde udviklet sig til en passion.

Det begyndte i 1985, da familien byggede hus. Boi Jensen købte nogle æbletræer til sin nyanlagte have, men han var ikke tilfreds med kvaliteten, så plantejagten fortsatte.

I Horsens købte han så 10 grundstammer og 10 pode­ kviste. Om podning vidste han ingenting, men Boi Jensen kastede sig ud i det, og otte af de 10 træer lykkedes. ”Første gang tror man ikke på, at det kan lade sig gøre at sætte noget forskelligt sammen og få det til at gro. Da det

Boi Jensen.

så lykkedes, var det som at gå på vandet”, siger Boi Jensen. Året efter lavede han 50 træer, og siden har Boi Jensen været producent af æbletræer og andre podede træer og buske. ”Man skal blot bruge en kniv, noget podevoks og nogle andre materialer. Det er noget, alle kan lære på tre timer“, siger bankmanden, der lige så stille blev podemester.

Boi Jensen holder da også jævnligt både kurser og foredrag om podning. Og det er en ædel kunst, for det er på grund af podning, at gode æblesorter har bredt sig som ringe i vandet i danske haver. Sådan kan en sort, der stammer fra Viborg, pludselig findes i en have i Sorø. – De gode æblesorter har spredt sig, fordi der har været nogle, der kunne pode, forklarer Boi Jensen.

I den lille planteskole uden for Holstebro findes der i dag et udvalg på 300 forskellige slags frugttræer, prydæbler og for eksempel også mange forskellige slags bøgetræer, så­- som ­søjlebøg, krybende bøg og spættet bøg. Bøg er en særlig udfordring for podefolket, fordi barken er papirtynd og dermed teknisk vanskelig at have med at gøre.

Podemateriale fra botaniske haver Podekvistene køber Boi Jensen blandt andet på Pometet i Taastrup, der er en stor samling af forskellige frugttræer.

Pometet er en underafdeling til Københavns Universitet, og populært sagt kan man betegne stedet som et levende æblemuseum. Æblemanden fra Holstebro har imidlertid også givet noget tilbage til Pometet, idet han har bidraget til at gøre stedets samling af forskellige æblesorter større.

Jagtmarkerne for en æblenørd er blandt andet de bota­ niske haver, som der findes rigtig mange af her i Europa.

Boi Jensen har for eksempel indsamlet interessant podemateriale fra Rotterdams og Gøteborgs botaniske haver, fra Akureyri Botaniske Have på det nordlige Island samt fra botaniske haver i Berlin og Irland. Mere ydmyge lokaliteter såsom en privat have i Viborg har imidlertid også bidraget med godt genmateriale til æbletræsproducenten.

I podemesterens planteskole uden for Holstebro arbejdes der uden sprøjtegifte. ”Det er vanvid at bruge kemi på noget, vi skal spise, og der skal kun nogle få virkemidler til at få tingene til at lykkes”, siger Boi Jensen.

Eksempelvis trives æbletræer ikke i sur jord, men er jorden alligevel sur, kan den sag klares ved at tilføre nogle spadefulde kalk. Det fremgår af den gamle danske faglitteratur om æbleavl, som Boi Jensen har studeret nøje. n

Finans december 2008

47

spørgehjørnet Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Fritstillet uden modregningsadgang Jeg er blevet opsagt fra mit arbejde og har fem måneders opsigelsesvarsel. I opsigelsen står der, at jeg er fritstillet uden modregningsadgang for arbejdsgiver. Jeg er i tvivl om, hvad der ligger i det, og hvordan jeg skal forholde mig, hvis jeg for eksempel får nyt arbejde i opsigelsesperioden?

Venlig hilsen Kristian Dyngfelt

Svar Fritstillinger kan have forskellige vilkår, og det er derfor vigtigt at undersøge nærmere, hvad der helt præcist gælder for dig. Som du beskriver det i din aftale, betyder en fritstilling, at du ikke skal stå til rådighed for arbejdsgiver og dermed ikke møde på arbejde.

Du kan tage arbejde andetsteds i perioden, uden at arbejdsgiver kan modregne din nye løn i den løn, du får fra den arbejdsgiver, der har opsagt dig. Men du skal være opmærksom på, at loyalitetsforpligtelsen stadig gælder, selv om du er fritstillet. Dette indebærer, at du fortsat skal være loyal over for arbejdsgiver. For eksempel må du ikke omtale arbejdsgiver negativt, og du må ikke tage arbejde i konkurrerende virksomhed. Det samme gælder opstart af selvstændig konkurrerende virksomhed. Det er vigtigt at

48

Finans december 2008

overholde loyalitetsforpligtelsen over for arbejdsgiver, da det ellers kan medføre bortvisning og et eventuelt erstatningskrav.

Venlig hilsen Bente Kjær Koch

Du skal være opmærksom på, at hvis du får bevilget en plejeorlov fra kommunen, har du efter Finansforbundets overenskomster ret til løn. Der optjenes ferie under orloven, og der indbetales pensionsbidrag. Orlovsperioden medregnes i medarbejderens anciennitet.

Advokatfuldmægtig Venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Plejeorlov ved ophold på hospice Vi har fået at vide, at min mor ikke har lang tid tilbage, da lægerne ikke kan gøre mere for hende. Vi overvejer forskellige muligheder blandt andet hospice. Kan jeg få plejeorlov, hvis min mor beslutter sig for at komme på hospice?

Venlig hilsen

Honorar for weekendkursus Jeg skal på et weekendkursus sammen med mine kollegaer og er kommet i tvivl om, hvordan dette skal honoreres. Kurset afholdes lørdag og søndag – begge dage fra 9-17. Jeg har valgt 6. ferieuge, men betyder det egentlig noget i denne sammenhæng?

L. Hansen Venlig hilsen Konrad Knudsen

Svar Udgangspunktet for at få bevilget en plejeorlov til pasning af døende er, at din mor vælger at dø hjemme. Der kan altså ikke etableres en plejeorlovsordning, hvis din mor beslutter sig for at flytte på hospice.

Midlertidige kortvarige ophold på hospital – for eksempel for at regulere medicinen – medfører dog ikke, at plejevederlaget bortfalder.

Svar Reglerne om deltagelse i kurser er reguleret i Standardoverenskomstens § 4 (eller en virksomhedsoverenskomst, hvis I har sådan en), hvis der er tale om et kursus, der er indkaldt til. Hvis der er inviteret til kurset, er det frivilligt at deltage. Hvis vi forudsætter, at der er indkaldt til kurset, vil det indebære, at den

spørgehjørnet

Bente Knudsbøl, socialrådgiver

medgåede tid er arbejdstid, som honoreres som merarbejde i dit tilfælde (eller overarbejde, såfremt nogle måtte have valgt overarbejde i stedet for merarbejde og 6. ferieuge).

For dit vedkommende skal arbejdstiden altså honoreres 1:1.

Venlig hilsen Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Hvad kan jeg bruge a-kassen til?

På grund af den store uro i sektoren overvejer jeg at melde mig ind i en a-kasse. Kan I fortælle mig, hvad jeg får ud af at være medlem af en a-kasse, ud over dagpengene?

Venlig hilsen Lars Thomsen

Svar Som medlem af en a-kasse giver det dig økonomisk tryghed, hvis du skulle miste dit arbejde. Bliver du arbejdsløs, vil du som fuldtidsforsikret medlem af FTF-A få op til 15.700 kroner om måneden. Det er et økonomisk fundament på et tidspunkt, hvor hele dit liv bliver vendt på hovedet – og det betyder, at du får overskud til at finde det rette job. Kontanthjælp er ikke en mulighed, da du kun kan

få kontanthjælp, hvis du ikke har nogen mulighed for at forsørge dig selv. Det vil sige, at du skal starte med at bruge pengene i banken, sælge bilen eller lade din partner forsørge dig.

Når du er medlem af FTF-A, kan du vælge at tegne en efterlønsforsikring. Den nuværende efterlønsordning er ikke kun attraktiv for dem, der ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Du kan for eksempel gå ned i tid og få supplerende efterløn, og nogle kan sågar optjene en skattefri præmie.

FTF-A nøjes ikke med at udbetale dagpenge. Du kan få hjælp af professionelle jobrådgivere til at finde dit nye job. Du behøver ikke at være ledig for at benytte jobrådgiverne, du kan sagtens bruge dem, hvis du er i job, men gerne vil videre til noget andet.

Du kan også tegne en lønsikring, og forhøje din dagpengeforsikring til op til 85 procent af din månedlige løn.

FTF-A og Finansforbundet har et meget tæt samarbejde. Så tæt, at FTF-A har udstationeret 2 medarbejdere til Finansforbundets sekretariat. Derfor har FTF-A et meget indgående kendskab til din overenskomst, uanset om du er omfattet af Standardoverenskomsten eller af en lokal overenskomst.

Og så er FTF-A er en meget billig a-kasse.

Det koster kun 8 kroner om dagen.

Rikke Agervig Helles, juridisk konsulent

Christina Puig Petersen FTF-A Kontakten

Venlig hilsen Cristina Puig Petersen FTF-A Kontakten i Finansforbundet

Finans december 2008

49

a jour

Få bonus på dine indkøb Som medlem af Finansforbundet kan du melde dig ind i Forbrugsforeningen og få adgang til billigere indkøb i mere end 4.500 butikker rundt omkring i Danmark. Typisk vil du kunne få ni procent i bonus på dine køb af mobiltelefoni, rejser, beklædning, hårde hvidevare, olie & benzin og meget andet.

meddelelser nyheder servicetilbud

Du kan læse mere om Forbrugsforeningen og medlemsbetingelserne i den folder, der distribueres sammen med bladet her, eller på forbrugsforeningen.dk.

Går it-ansatte fri af finanskrisen? ”Hvor meget tør du vædde?“ Næstformand Kent Petersens optimisme var ikke til at skyde igennem, da han åbnede IT-klubbens årsmøde på Applebys Plads den 27. oktober. Hans budskab til de omkring 40 repræsentanter for itmedarbejderne i finanssektoren var helt klart. De 5.500 medlemmer af IT-klubben bliver ikke ramt af finanskrise eller fyringsrunder. Fra salen blev der udtrykt tvivl om dette, og det fik spillefuglen frem i Kent Petersen.

Helt til Las Vegas fløj næstformanden dog ikke.

De 12 flasker rødvin, som Jan Olsen fra SDC ville vædde, blev i bedste fagforeningsstil forhandlet ned til seks. Dog ikke af frygt for at tabe. ”Jeg foretrækker italiensk rødvin“, lød det nemlig fra en selvsikker Kent Petersen om væddemålet, der bliver afgjort om et år.

50

Finans december 2008

Næstformanden vurderer, at der ikke bliver uddannet it-folk nok i Danmark, og at der stadig er et behov for flere ansættelser i finanssektoren. Så selvom flere pengeinstitutter har afskediget medarbejdere i forbindelse med finanskrisen, så er han sikker på, at det ikke rammer de it-ansatte.

Men ellers var det nettets univers, der var i fokus på årsmødet. Martin Sønderlev Christensen fra SocialSquare leverede et inspirationsoplæg om Web 2.0. Hans budskab var, at internettet er gået fra et arkiv, hvor vi lægger vores ting, til et sted, hvor vi snakker, skaber relationer og danner tættere grupper. Men også et sted, hvor vi kan lytte.

Netop det at danne relationer, grupper og kommunikere er en vigtig del af finansnet.dk – et ekstranet, hvor tillidsvalgte i Finansforbundet kan samarbejde og dele dokumenter. Så Martin Sønderlev

Christensens oplæg blev brugt som basis for et gruppearbejde om mulighederne for at få optimalt udbytte af finansnet.dk.

Der var en livlig debat, og der kom en række konstruktive forslag fra it-folkene. Blandt andet muligheden for at arbejde sammen og holde møder over nettet fik stor opmærksomhed. Men også håndtering af kurser og debat stod på ønskelisten.

Finansnet.dk skulle oprindeligt have været i luften i april 2008, men det er blevet ramt af en række tekniske problemer. Nu lysner det ifølge Finansforbundets webredaktør, Britt Rosenstand Hansen. ”Det er i løbet af de næste måneder, vi ruller“, sagde hun./JSI

NYHEDS BREVET FINANS

Ny værktøjskasse om stress Finansforbundet har lagt en værktøjskasse til at bekæmpe stress på sin hjemmeside.

Brug den!

Der er udviklet mange gode værktøjer og redskaber, som arbejdspladsen kan bruge i sit arbejde med at forebygge og håndtere stress. Nogle værktøjer retter sig mod den enkelte, mens andre værktøjer retter sig mod gruppen, ledelsen eller hele orga- nisationen.

På den temaside, som ligger på webadressen finansforbundet.dk/stress, finder du en kort præsentation af en række af disse værktøjer.

Værktøjerne er delt op i forhold til de fire forebyggelsesniveauer: den enkelte, gruppen/afdelingen, lederen eller hele organisationen. Listen over værktøjer er langtfra udtømmende, men du kan her også finde links til at komme videre.

Personlig rådgivning Du kan få råd om:

Som medlem af Finansforbundet kan du få råd og vejledning, hvis du har problemer, der har relation til dit arbejde.

Finansforbundet har socialrådgivere, arbejdsmarkedskonsulenter, faglige og juridiske konsulenter, som du kan kontakte, når du har brug for det.

Det kan for eksempel være i forbindelse med barsel og orlov, længerevarende sygdom og arbejdsskader, fratrædelse og ledighed, efterløn og pension.

Abonner på Nyhedsbrevet Finans og modtag hver tirsdag nyheder om nanssektoren og Finansforbundet direkte i din mailboks

• Indgåelse af kontrakt.

• Ansættelse i udlandet.

• Udbetaling af medarbejderaktier fra en tidligere arbejdsgiver.

Du kan også få råd om uddannelse og karrierevalg ved at kontakte en af Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter.

Ring på telefon 32 96 46 00 og hør nærmere./BV

TILMELD DIG PÅ WWW.FINANSFORBUNDET.DK

Finans december 2008 annonce nyhedsbrev.indd 1

51

15-11-2007 10:34:5

nyt fra it-klubben It–funktioner fylder en markant del af hverdagen i den finansielle sektor – og en stadigt voksende del af Finansforbundets medlemmer arbejder til daglig med it. IT-klubben er Finansforbundets betegnelse for de aktiviteter, som forbundet afholder med fokus på it-medlemmerne. IT-klubben er ikke en lukket klub – alle medlemmer med interesse for it kan deltage i aktiviteterne.

LÆS MERE PÅ WWW.FINANSFORBUNDET.DK/IT. PÅ HJEMMESIDEN KAN DU OGSÅ TILMELDE DIG VORES IT-NYHEDSSERVICE OG BLIVE LØBENDE OPDATERET OM AKTIVITETER I IT-KLUBBEN. • Vedtægtsændringer

styrker Finans-forbundets fokus på it-outsourcing!

Ved Finansforbundets landsmøde i oktober blev det vedtaget at tydeliggøre it-medarbejdernes vigtige rolle i Finansforbundet. Det skete ved at tilpasse vedtægternes § 2 om Finansforbundets organisationsområde, så Finansforbundet fremover kan følge grupper af medlemmer, hvis de outsources – særligt når det gælder outsourcing til virksomheder uden overenskomster.

• IT-klubbens landsdækkende turné med medlemsmøder fortsætter i 2009!

IT-klubben har i 2008 afholdt en række spændende faglige møder rundt om i landet, og i første halvår af 2009 vil der

ligeledes være mulighed for at høre en række spændende oplægsholdere: •6 . januar kan man høre Morten Bay fortælle om fremtidens teknologier i Aalborg. Tilmeld dig senest den 17. december på www.finansforbundet.dk/it.

• I februar/marts vil du i Aarhus kunne høre Peter Kruse fra CSIS Security Group fortælle om it-sikkerhed. Her får du indsigt i, hvordan it-terroristerne tænker, og kan bl.a. høre lidt mere om, hvorfor angreb med netbanking-systemer er blevet meget populære blandt de it-kriminelle.

Dato og sted kan ses på www.finansforbundet.dk/it.

•D et var en både lærerig og underholdende oplevelse for alle i Fredericia, da vi i oktober afholdt medlemsmøde med

Peter Lund Madsen. I februar/marts gentager vi derfor succesen og giver medlemmer i Københavnsområdet mulighed for en rundtur i hjernens forunderligheder.

Dato og sted kan ses på www.finansforbundet.dk/it.

•V i var rigtig mange, der blev en god bid klogere, da vi den 5. november i Ballerup hørte Kasper Moth-Poulsen fortælle om molekylær elektronik og fremtidens muligheder for at lave mikroskopiske computere i 100 % plastik. Det var så spændende, at vi i februar/marts vil gentage dette oplæg på et medlemsmøde i Silkeborg. Dato og sted kan ses på www.finansforbundet.dk/it.

Ledige og seniorer Netværk Nordjylland

DR’s Nytårskoncert med The Bootleg Beatles Vi mødes til middag i den mexicanske restaurant Casa Fiesta, hvorefter der er festlig nytårskoncert med Radiounderholdningsorkestret og The Bootleg Beatles og Hans Otto Bisgaard som konferencier i Aalborg Kongres og Kultur Center. Billetterne tildeles efter først-til-mølle princippet.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Netværk Nordjylland DR’s Nytårskoncert med The Bootleg Beatles Tirsdag d. 27. januar 2009 kl. 17

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Tid: Sted:

Pris: Frist: Tilmelding:

52

Tirsdag d. 27. januar 2009 kl. 17 Restaurant Casa Fiesta, Ved Stranden 1, 9000 Aalborg Gratis Tirsdag d. 20. januar Susanne Skov, Finansforbundet Telefon 3296 4600 eller ss@finansforbundet.dk Eventuelle afbud så tidligt som muligt til Birgit Davids, tlf. 9815 5804/2423 0269 mail bdavids@gvdnet.dk eller Lone Rasmussen, tlf. 9818 8610 - mail naturligvis@privat.dk

Finans december 2008

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Jobfesten er slut

.

LĂŚs side 54

finansjob

Færre finansfolk i fremtiden Der vil være færre ansatte i den finansielle sektor i 2009, og dermed stopper flere års fremgang. Men der er ingen grund til at frygte nedskæringer og fyringer her, lyder det fra Jyske Bank, Nordea, Nykredit og BRFkredit

Af Mads Due Anker, mda@finansforbundet.dk

Gennem de seneste fem år er antallet af ansatte i finanssektoren steget støt, men nu ser tendensen ud til at vende. Ifølge en undersøgelse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FA, forventer de største virksomheder i sektoren, at beskæftigelsen vil falde i 2009.

Det billede bakkes op af de virksomheder, Finans har talt med, om end der ikke er tale om drastiske fald i antallet af medarbejdere.

I Jyske Bank er forventningen, at der vil være færre medarbejdere til næste år, end det har været tilfældet i år. Direktør for HR i Jyske Bank Knud Nørbo vurderer dog ikke, at det vil ske i form af deciderede nedskæringer. ”Vi forventer et svagt faldende medarbejderantal, som primært skyldes et omfattende effektiviseringsprogram, vi har iværksat for to år siden, og som vil medføre automatiseringer og rationaliseringer af arbejdsprocesser. Vi forventer, at faldet i medarbejderantallet langt overvejende vil ske gennem en naturlig afgang, samtidig regner vi dog med at ansætte både yngre og nyuddannede til oplæring samt medarbejdere med et højt fagligt kompetenceniveau, hvor vi nu måtte have behov for det“, siger han og fortsætter: ”Alt afhængig af finanskrisens omfang kan medarbejderantallet dog falde mere end forventet”.

Nye, men ikke flere I Nykredit har der i løbet af 2008 været mange nye ansigter at sige velkommen til. Rekrutteringskampagner har ført til en forøgelse af medarbejderstaben, samtidig med at Nykredit også overtog Forstædernes Bank. Men her forventer de dog ikke at skulle skære ned i medarbejderstaben. ”Jeg vil tro, at vi sidder med nogenlunde samme antal med-

54

Finans december 2008

arbejdere om et års tid. Vi vil nok ansætte flere hundrede nye medarbejdere, men det vil være som et led i den forventede personaleomsætning, så der er ikke tale om en stigning i antallet af medarbejdere“, siger vicedirektør i Nykredit Erik Beckmann.

På trods af et boligmarked, der er gået stå, forventer man heller ikke store ændringer på personalefronten i BRFkredit. ”Mit bedste bud er, at antallet af medarbejdere stort set er uændret til næste år. Vi vender hver en stilling en ekstra gang.

Vi vil besætte eventuelle ledige stillinger med medarbejdere fra egne rækker, hvis kompetencen er til stede“, siger personalechef Lars Hilberg.

Selvom det træge boligmarked giver mindre arbejde for nogle af de ansatte, skal der altså som udgangspunkt ikke skæres i antallet af stillinger. Den tid, der måtte være tilovers, skal bruges på at dygtiggøre de ansatte. ”Vi bruger tiden på at uddanne vores medarbejdere, så de er klar, når situationen vender”, forklarer Lars Hilberg.

Akademikere og finansøkonomer i høj kurs Der vil stadig være travlt i finanssektoren de næste år ud i fremtiden. Det er dog ikke alle jobtyper, der er lige eftertragtede hos virksomhederne. Ifølge undersøgelsen fra FA ser det ud til, at det er blandt kasserere og andre kontoransatte, at man vil se en større afgang end tilgang af ansatte. Modsat ser det ud til, at der stadig vil være fuld gang i rekrutteringen af privat- og erhvervsrådgivere. Dertil vurderer FA, at der også vil være en stigning i antallet af finansøkonomer, som der har været, siden de første finansøkonomer blev uddannet i 2002.

Også akademikere er eftertragtede, og antallet af dem ser ud til at stige i fremtiden, hvis man skal tro på FA’s undersøgelse.

finansjob Kolleger forstyrrer mest Mobilringetoner og støjende kontormaskiner er forstyrrende; men det, der t­ opper på medarbejdernes hadelister, når det drejer sig om forstyrrende ­elementer på arbejdspladsen, er kollegaerne, skriver Berlingske Tidende med henvisning til en undersøgelse, som analysebureauet Enalyzer har foretaget for virksomheden GN Netcom. Ud af 571 adspurgte i 275 danske virksom­heder svarer halvdelen, at de føler sig forstyrret af kollegaer, der afbryder.

35 procent svarer, at de bliver generet af kollegaer, der taler, mens 33 procent bliver distraheret af anden kontorlarm. Især de åbne kontorlandskaber, der de senere år er favoriseret, får kritik for, at medarbejderne er støjplagede. ”Problemet er ofte, at jo mere larm der er, des højere taler folk, og så udvikler det sig til en negativ spiral, særligt hvis der ikke er taget højde for at dæmpe larmen“, siger GN Netcoms danske country manager, Søren Schønnemann.

Hos Nordea regner personalechef Niels Gregers Hansen med, at mange af de nye medarbejdere næste år vil være ­akademikere og finansøkonomer, samtidig med at man stadig hilser finanselever velkomne. ”Som det ser ud lige nu, vil vi se et svagt faldende antal medarbejdere samlet set. Men der vil stadig være bruttobevægelser, altså medarbejdere, der siger op eller pensioneres, og nye medarbejdere, der kommer til. For eksempel elever, finansøkonomer, akademikere og specialister inden for særlige områder – altså stadig en bred palet, men i absolut mindre målestok, end vi har set de foregående år og antalsmæssigt afstemt med den naturlige afgang, der måtte komme, og det måltal for 2009, som vi beslutter os for”.

Faldet vil fortsætte Efter flere år med fremgang i finanssektoren, hvor der hele tiden har været brug for en større arbejdsstyrke, ser situationen altså ud til at vende. I de kommende år vil der ikke være brug for nær så mange medarbejdere i sektoren. Det mener Knud Nørbo i alt fald: ”Jeg tror, vi vil se en fortsat faldende kurve over de næste år. Dels tror jeg, vi kommer til at mærke en generel nedgang i aktiviteterne på grund finanskrisen og dens følgevirkninger på samfundsøkonomien, og dels tror jeg, at mange virksomheder vil prioritere effektiviseringer og rationaliseringer højt de næste år igen på baggrund af finanskrisen, men vel også som følge af mange års høj vækst og på baggrund af relativt høje lønstigninger ved seneste overenskomst“.

i orden at sige hold kæft til chefen Landsretten mener ikke, at det overskrider grænsen for, hvad der er accep­ tabelt, at en medarbejder i andres påhør sagde ”åh, hold da kæft“ til sin chef.

Medarbejderen blev efterfølgende afskediget af sin chef – som var virksomheden direktør – men det var ikke en saglig opsigelse, slog dommen fast.

Derfor fik medarbejderen af retten tildelt en godtgørelse på 1 måneds løn.

Det skriver dr.dk/penge.

teamwork kan være en dårlig forretning Gruppearbejde er langt værre end sit rygte. Faktisk er sandsynligheden for at få et dårligt regnskab højere i de virksomheder, der benytter sig af team, konkluderer en undersøgelse af 1.200 danske virksomheder, foretaget af ­Handelshøjskolen, Aarhus Universitetet i samarbejde med Ledernes Hoved­ organisation.

Undersøgelsen, der omtales af videnskab.dk, viser, at syv ud af ti danske virksomheder bruger team i »meget høj« eller »nogen« grad. Virksomhederne håber især på, at gruppearbejdet giver medarbejderne en følelse af at være med til at bestemme og på den måde giver dem en bedre hverdag med mere sammenhæng og begejstring, som gør dem mere effektive.

Virkeligheden for mange virksomheder er den modsatte. De bliver i stedet trukket ned i tempo af folk, som kører på frihjul og arbejder mindre end andre. Det betyder, at virksomheden enten får underskud eller et så lavt overskud, at det skræmmer investorer væk.

Finans december 2008

55

finansjob

Jobportal kun for smukke mennesker Datingportalen BeautifulPeople.dk har oprettet en jobservice – kun for de smukke. Den er dog allerede meldt til politiet for forskelsbehandling Allerede da datingportalen BeautifulPeople.dk blev lanceret i 2003, vakte det forargelse, idet den kun vil lukke smukke mennesker ind. Således får kun hver fjerde, der søger optagelse på hjemmesiden, en plads på portalen. Nu tilbyder folkene bag hjemmesiden firmaer at slå en stillingsannonce op, som vil henvende sig direkte til mere end 32.000 attraktive personer i alderen 20-40 år. ”Det er muligvis et tabu, at udseende er en medbestemmende faktor i ansættelsessammenhæng – omvendt er det ingen hemmelighed, at skønhed fanger vores øje. Også dine kunders“, skriver BeautifulPeople.dk på sin hjemmeside og anfører, at medlemsdatabasen består af 50/50 mænd og kvinder med et attraktivt ydre, udadvendt livssyn, generelt højt uddannelsesniveau og alsidig erhvervserfaring. ”Mange virksomheder kræver i forvejen, at man skal lægge et billede ved jobansøgningen. Og så kan man jo spørge sig selv, hvorfor de gerne vil se det billede? De danske virksomheder ved udmærket godt, at udseende betyder uendeligt

meget for deres profil udadtil. Vi kan give dem de smukke mennesker, de har brug for“, siger salgschef Søren Lindberg fra BeautifulPeople til gratisavisen Urban.

Tidligere har portalen primært fået henvendelser fra produktions- og filmselskaber, der ønsker at finde smukke tvtalenter til deres programmer. Men på det seneste har tendensen bredt sig ud i det øvrige erhvervsliv. Og det huer ikke fagforeningen HK. ”Ved at annoncere efter smukke mennesker og frasortere de grimme så handler man i strid med loven om forskels– behandling. En tjener på en restaurant behøver jo ikke at være køn for at kunne give en sublim betjening. Den slags sager anmelder vi til politiet“, siger Jeanette Hahnemann, juridisk konsulent hos HK til Urban.

Finansforbundet anbefaler dog fortsat medlemmerne at benytte sig af finansjob.dk, hvor man uanset udseende og alder kan lægge sit CV ind og følge med i, hvilke job- og karrieremuligheder der er i den finansielle sektor./CJO

Vores kunder er forskellige.

Det samme er vores ledige stillinger

Som Danmarks største firmapensionsselskab har vi faglige udfordringer til dygtige fagfolk inden for mange områder.

Vi har løftet overliggeren i PFA Pension. Flere års ubrudt vækst og gode resultater har ikke alene skabt værdi for vores kunder. Det har også betydet, at vi nu sætter os mere ambitiøse mål end tidligere. Vi vil ikke alene være størst, men også bedst på alle relevante punkter.

Derfor søger vi skarpe, faglige profiler, der kan bidrage til yderligere udvikling. Du er hermed inviteret til at gøre en forskel.

LÆS OM PFA SOM ARBEJDSPLADS OG SE VORES LEDIGE STILLINGER PÅ PFA.DK

56

Finans november 2008

PFA Pension Sundkrogsgade 4 2100 København Ø Telefon 70 12 50 00 pension@pfa.dk www.pfa.dk

Bygger på forståelse

Find dit nye job hos BEC

TREI-ÉN

For at være helt ærlige: Vi har haft så meget held med vores rekruttering i det sidste års tid, at vi er lige ved at blive kålhøgne!

Derfor prøver vi nu at slå tre fluer med ét smæk. Hvis dét lykkes, må guderne vide, hvad der sker med vores selvopfattelse…

I dag er vi i BEC over 900 ansatte, der udvikler og drifter it-systemer til finansielle virksomheder – og vi søger stadig flere kolleger.

Vi tilbyder dig de samme gode vilkår som andre arbejdspladser. Men derudover har vi lidt mere at byde på – nemlig vores kultur.

BEC er en professionel, faglig stærk, procesog kundeorienteret virksomhed med fokus på både BEC’s og vores kunders forretning.

Samtidig lægger vi vægt på at have det sjovt med hinanden og med vores kunder. Vi er en succesfuld virksomhed med masser af kunder – og så er vi ikke (særlig) selvhøjtidelige…

lægger vægt på at dyrke det faglige fællesskab, så du har mulighed for at udveksle erfaring og viden med BEC’s øvrige udviklere. Så hvis du er systemudvikler med nogle års erfaring, tilbyder vi dig et job i et fagligt stærkt miljø.

Bliv en endnu bedre projektleder I vores Projektledercenter lægger vi vægt på et lærende og fagligt miljø, der giver dig som projektleder mulighed for at dele viden og udvikle dine kompetencer – især ledelsesdelen og det at kunne manøvrere i organisationen.

Det faglige samarbejde med andre projektledere giver dig mulighed for at udvikle dig i relation til både ledelse og styring af projekter. Er du en erfaren it-projektleder, og vil du udvikle dine kompetencer yderligere, så er du måske den rette til at blive en del af BEC’s Projektledercenter.

Hold øje med os På www.bec.dk/job kan du se vores ledige stillinger. Udbuddet ændrer sig hele tiden, så det kan betale sig at tjekke siden jævnligt.

Hvis vi ikke lige nu har en ledig stilling, der matcher dine ønsker og kompetencer, så kan du tilmelde dig vores jobagent, der giver dig mulighed for at oprette din egen profil og angive dine jobønsker. Så får du direkte besked, så snart vi slår et relevant job op – og du undgår at gå glip af et nyt spændende job…

Kombiner din forretningsviden med it Hos os kan du være med, når vi udvikler de it-systemer, der hver dag bruges af mange rådgivere, kundemedarbejdere, specialister og backoffice-medarbejdere i finansielle virksomheder. For hvis du har en uddannelse og nogle års erfaring fra fx et pengeinstitut eller et pensionsselskab, er du måske BEC’s nye forretningsudvikler eller systemkonsulent.

Indgå i et stærkt udviklingsmiljø Vi giver dig mulighed for at videreudvikle dine kompetencer som systemudvikler. Vi

Læs tegneserien om hverdagen i BEC, og find dit nye job på www.bec.dk/job

BEC Personaleudvikling l Havsteensvej 4 l 4000 Roskilde l 46 38 24 00 l www.bec.dk BEC - Bankernes EDB Central - er et dansk full service it-hus. Vores kundeliste tæller flere hundrede virksomheder inden for bank, realkredit, pension, forsikring mv. Vi er over 900 ansatte, og i 2007 omsatte vi for over 1 mia. kr.

BEC

Er DU vores nye

erhvervskunderådgiver?

Til GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling i hovedkontoret i Nuuk, der består af et team på 8 medarbejdere, søges en erhvervskunderådgiver.

Du skal yde rådgivning på højt niveau, holde løbende kontakt med, behandle og bevilge lånesager for stadig flere og flere af bankens større erhvervskunder fra byerne udenfor Nuuk og af mindre og mellemstore erhvervskunder i Nuuk.

Du får ansvar for aktivt at pleje din egen kundeportefølje. Du skal derfor være forberedt på en vis rejseaktivitet til kystbyerne.

Din baggrund Du sidder i dag som erhvervskunderådgiver med nogle års erfaring og er parat til at prøve kræfter med erhvervskunder indenfor en række brancher med de faglige og personlige udviklingsmuligheder, dette giver.

GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut.

GrønlandsBANKEN er en ”fullservice” bank med mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds. Det er BANKENs politik at være teknologisk i front, hvilket sikres i samarbejde med Bankernes EDB Central, PBS etc..

GrønlandsBANKENs balance er på godt 4 mia. kr. og vi er 100 kompetente medarbejdere.

GrønlandsBANKENs aktier er noteret på Københavns Fondsbørs. Læs mere om os på www.banken.gl

Dine kompetencer • Erfaring med behandling af erhvervskundeengagementer • Serviceminded og udadvendt – og med overskud til et smil, når det er mest hektisk • Alsidig bankuddannelse, herunder som minimum Finansdiplomstudiet • Stor selvstændighed og ansvarsbevidsthed Vi tilbyder • Et selvstændigt job i en travl hverdag som vi forventer, du selv kan og vil præge udviklingen af • Et spændende og dynamisk arbejdsmiljø præget af en uformel omgangstone • En mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt i et miljø med stor aktivitet og mange nye udfordringer • Attraktiv lønaftale efter kompetencer og indsats • Et fritidsliv du kan fylde med smukke, stærke og uforglemmelige oplevelser For stillingen gælder Banken stiller bolig til rådighed, for hvilken der betales husleje efter de til enhver tid af Grønlands Hjemmestyre fastsatte regler for huslejebetaling.

Ansættelsesvilkår i øvrigt, herunder rejse og bohaveflytning, efter gældende regler.

Der tilstræbes en ansættelsesperiode på minimum 3 år.

Yderligere oplysning om stillingen fås hos: Erhvervskundechef Bjartur Nolsøe, på telefon +299 347770 (bn@banken.gl) eller HR-Chef Thomas Nicolajsen, på telefon +299 347804 (tsn@banken.gl) Ansøgning bedes sendt via e-mail på: tsn@banken.gl

Få tilsendt vores medarbejder DVD, der beskriver hvordan det er at arbejde i GrønlandsBANKEN og ikke mindst, bo i Grønland med sin familie – kontakt HR Chef Thomas Nicolajsen (tsn@banken.gl)

Følg med på jyskebank.tv Med jyskebank.tv har du de seneste nyheder om økonomi og finans lige ved hånden, når du har brug for det.

Boligkøb i Berlin Den tyske hovedstad har, på grund af de relativt lave priser på fast ejendom, tiltrukket masser af købelystne udlændinge.

Dr. Qvortrups cab Følg Dr. Mads Qvortrup, journalist og tidligere rådgiver i Tony Blairregeringen, når han stiller skarpt på politiske og finansielle begivenheder verden rundt.

Det er ufiltrerede finansnyheder for dig, der gerne vil følge med, når finansmarkederne udvikler sig. Vi kommenterer, analyserer og perspektiverer – hurtigt når det kræves, og dybt når det er nødvendigt.

Vi ses på www.jyskebank.tv.

Status på aktiemarkederne Se dagens morgenbriefing og bliv opdateret på udviklingen siden i går.

Kim Fæster kommenterer Makrostrateg Kim Fæster giver dig det store overblik.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

'41 1FOTJPO 1MVT HJWFS EJH SlE UJM NFSF

)WPSGPS UBHF TPVWFOJST NFE IKFN OlS EV LBO UBHF C SOFC SOFOF NFE VE %FS FS NBOHF QMVTTFS WFE BU CMJWF QFOTJPOJTU /PHMF BG EFN FS NFSF UJE UJM BU GPSL MF EJH TFMW PH EJOF O SNFTUF .FE '41 1FOTJPO 1MVT LBO EV TQBSF FLTUSB PQ Tl EJO LPOPNJ LBO C SF EJOF GSFNUJETES NNF %FU LBO W SF BU EV WJM UBHF C SOFC SOFOF NFE Ql GFSJFS )PMEF UJEMJHFSF PQ NFE BU BSCFKEF &MMFS TLJGUF UJM FO OZ CPMJH 7FSEFO FS lCFO NFE FO QFOTJPO EFS S LLFS UJM NFSF .FO TPN PHTl TLBM S LLF M OHFSF GPSEJ WPSFT MFWFBMEFS FS TUJHFOEF - T NFSF PN EJOF GPSEFMF Ql XXX GTQ EL

)WJT EV JOECFUBMFS LS PN NlOFEFO FS EJO OFUUPVEHJGU LVO DB LS 4LBUUFGSBESBHFU ¾OBOTJFSFS SFTUFO '41 1FOTJPO 1MVT HJWFS EJH ¿FSF NVMJHIFEFS GPS BU TVQQMFSF EJO QFOTJPOTPSEOJOH %V LBO CFEF EJO BSCFKETHJWFS PN BU HF EJOF NlOFEMJHF JOECFUBMJOHFS %V LBO PQSFUUF FO QSJWBU PSEOJOH IWPS EV TFMW JOECFUBMFS EJSFLUF UJM '41 0H EV LBO W MHF BU JOECFUBMF FOHBOHTCFM C 7BMHFU FS EJU ° WJ FS LMBS UJM BU HJWF EJH CFESF SlE UJM FU CFESF MJW ° ClEF VEF PH IKFNNF