Magasinet Finans nr. 11/2009

Finansforbundets magasin nr. 11, 2009

Xxx Xxx LĂŚs side xx

fristet til fusk Der manipuleres med regnskaberne som aldrig før i danske virksomheder LÌs side 12

Det sidste pensionsår har ikke været det sjoveste.

Men du kan godt begynde at finde smilet frem igen Pensionsopgørelserne har for mange været dyster læsning det sidste år, men nu begynder de at se lysere ud. Og den udvikling kan du ligeså godt vænne dig til, hvis du er medlem af Bankpension.

På trods af krisen har vi nemlig holdt fast i den offensive og langsigtede strategi, som de seneste 15 år har givet os et af branchens højeste afkast. Og det giver nu pote.

Siden årsskiftet har vi alene på aktierne opnået et afkast på ca 22 %, og vi er inde i en periode med stabilt stigende vækst. Så du kan roligt finde smilet frem igen og se frem mod en sjovere pension.

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en

pension

indhold 12 mere fusk med tallene Den økonomiske kriminalitet i erhvervslivet stiger, især manipuleres der med regnskaberne

16 bankfolk hjælper socialt udstødte 60 bankrådgivere har meldt sig til at give håbløst forgældede gratis rådgivning

24

her er der anderledes knald på

Tema: whistleblower

28-37

20 tidligere ansatte vinder sag mod danske bank Omkring 3.000 tidligere medarbejdere kan have krav på gratis medarbejderaktier 24 her er der anderledes knald på

Louise Hesselborg-Hoy fra Nordea oplever krisen i London på tæt hold

26 kvindelist skal sikre højere afkast En ny udenlandsk investeringsfond vil kun skyde penge i selskaber, hvor begge køn er repræsenteret i bestyrelsen

28 TEMA: Whistleblower Et system, hvor ansatte uden repressalier kan fortælle om uregelmæssigheder, de observerer i deres hverdag, kan forebygge svindel og skandaler i finanssektoren

38 en fjern verdens penge Den lille ø Rossel i Papua Ny Guinea har udviklet sit eget betalingssystem af skalpenge 42 bliv kreativ på kommando Små ændringer kan forandre kedelige møder til sprudlende seancer af kreativitet og innovation 46 etik i krisetider Finansforbundets leder-medlemmer får nye værktøjer til at blive endnu bedre ledere 64 finansjob: Netværk er vejen til drømmejobbet

42

bliv kreativ på kommando

70 procent af alle job bliver i dag formidlet gennem netværk

det faste 4-11

Nyheder

7

leder

40-41

globalt

47

bankhistorie

48-49

spørgehjørnet

50-53

ajour – om FORBUNDET

54

arrangementer for ledige og seniorer

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr.11, december 2009. Næste nummer fredag 8. januar 2010• Udgiver: Finans­ forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten ­Jørgensen (ansv, redaktør),­ cjo@finans­forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk • Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest freadg 11. december. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium

Finans december 2009 3

Nyheder Der var alt for mange, der kunne have fundet på at lave vittigheder, hvis vi var kørt videre med det slogan (Gør det, du er bedst til – det gør vi, red.).

Vores opfattelse er, at vi er en dygtig bank, men hele banksektoren har mistet retten til at være arrogante og blære sig Peter Straarup, ordførende direktør Danske Bank, til politiken.dk

Færre filialer i Danmark Mens danske pengeinstitutter lukker filialer, er tendensen den modsatte i Sverige, Norge og Finland. I Danmark faldt antallet af filialer i 2008 til 1.879, hvilket er 83 færre end året før og mere end 300 færre i forhold til for 10 år siden.

I Norge åbnede de i alt 169 pengeinstitutter 70 filialer mere, så der nu er 1.330 filialer. I Sverige steg antallet af filialer for de i alt 111 banker, sparekasser og andelskasser til gengæld til 1.989 fra 1.952 året før. Finland, som har nordisk rekord i antal pengeinstitutter med 322, havde ved udgangen af 2008 1.672 filialer, hvilket var 46 flere end året før. Det viser Nordisk Bank Statistik 2008, som Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) står bag sammen med arbejdsgiverforeningerne i de øvrige nordiske lande.

BankdirektørER bliver siddende En gennemgang af bankernes ledelse foretaget af BJ Consult viser, at kun fire direktører er blevet fyret i de 57 største banker siden 2000.

Professor Ken L. Bechmann fra Handelshøjskolen i København, CBS mener, det er et udtryk for begrænsninger på ejernes indflydelse. Det giver problemer for bankerne, fordi det giver direktørerne mere magt. ”Hvis der ikke er risiko for, at man får sparket, kan det skabe uheldige effekter, såsom at direktørerne ikke passer deres arbejde ordentligt“, siger han til epn.dk.

bankkrak i USA i år

4

Finans december 2009

Foto: Shutterstock

Antallet af amerikanske banker, der bukker under på grund af dårlige lån, er stærkt stigende. Alene i år er i alt 123 pengeinstitutter gået konkurs, og der ser allerede nu ud til at blive en stigning på 380 procent i forhold til 2008, hvor tallet var 25. I 2007 gik kun tre banker konkurs. Senest var det landets femtestørste bank, United Commercial Bank i San Francisco, som i fredags gik konkurs, fordi bankens årlige tab oversteg tabene under krisen i starten af 1990’erne.

nyheder

bankfyringer i strid med loven Alm. Brand Bank har i forbindelse med en større fyringsrunde afskediget to gravide og en på barselsorlov, selvom det er en overtrædelse af Ligebehandlingsloven

fikationer“, siger kommunikationsdirektør hos Alm. Brand, Susanne Biltoft til Berlingske Business.

Fællestillidsmand i Alm. Brand Bank, Susanne Larsen, er også forarget over fyringerne, men understreger, at der i forhand­ lingerne af fyringerne også har været positive elementer. ”Det oprindelige oplæg lød på 50 fyrede, og vi endte med 34, så set i det perspektiv, har vi fået noget positivt ud af det også, men det undskylder stadig ikke, at man fyrer tre, som enten er gravide eller på barsel“, siger Susanne Larsen. /SF Foto: Stig Stasig

To gravide ansatte og en ansat på barsel var blandt de 34 ansatte i Alm. Brand Bank, der tirsdag 17. november fik en fyreseddel stukket i hånden. Det skete, selvom Finansforbundet under forhandlingerne af vilkår for de fyrede gentagne gange advarede ledelsen i Alm. Brand Bank om, at de ikke kan fyre gravide og medarbejdere på orlov. ”Alm. Brand Bank er i ond tro, når den fyrer gravide trods advarsler. Det er en skandale, og Finansforbundet vil gå hele vejen for, at banken kan drages til ansvar for deres handlinger.

Det skal være dyrt helt bevidst at overtræde Ligebehandlingsloven“, siger Finansforbundets næstformand Kent Petersen.

Første skridt er at indkalde til organisationsmøde med FA, hvor Finansforbundet vil kræve enten genansættelse eller en betragtelig økonomisk godtgørelse til de tre berørte medlemmer. Kan der heller ikke opnås enighed her, er Finansforbundet villig til at trække banken gennem retssystemet, for at de fyrede kan få erstatning.

Banken giver over for Berlingske Business udtryk for, at den er helt bevidst om fyringerne af gravide medarbejdere. ”Man må godt fyre gravide og barslende, hvis man er tvunget til det. Vi er nødt til at se fremad og sætte det stærkeste hold, når vi ser på de samlede faglige og personlige kvali-

Færre medlemmer af Finansforbundet fyres Af de 2.100 fyringer siden september 2008, som Finansforbundet har registreret, er kun 1.074 medlemmer af Finansforbundet. Det vil sige, at kun 51 procent af de fyrede er medlemmer af Finansforbundet, og det i en sektor, hvor cirka 80 procent af de ansatte er organiseret i Finansforbundet.

Det kan der være mange forklaringer på. Én er, at fyringerne har ramt hårdt i virksomheder, hvor organisationsprocenten er lav – som for eksempel i Saxo Bank.

Her blev der i september 2008 fyret 315, hvor kun 27 var medlemmer. Eller HSH Nordbank, hvor kun otte af de i alt 40 fyrede var medlemmer.

Også i gennemorganiserede virksomheder som for eksempel Danske Bank er Finansforbundets medlemmer sluppet lettere gennem krisen. Danske Bank har ad to omgange fyret i alt 570 medarbejdere. Af dem er 448 medlemmer af forbundet. Det vil sige 78 procent i en virksomhed, hvor 84,5 procent er organiseret.

Selvom der kun har været forsket lidt i fyringerne, er der altså en tendens til, at medlemskabet af Finansforbundet udgør en form for sikkerhedsnet i forhold til at blive afskediget /ET

Finans december 2009

5

nyheder

Foto: Shutterstock

Sagsanlæg mod Roskilde Bank-ledelse

Influenza

koster ni milliarder Danmark risikerer at gå glip af ni milliarder kroner på grund af influenzaepidemien. Det mener cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen, og han baserer det på oplysningerne om, at 25-30 procent af befolkningen rammes af influenza A (H1N1). Regnestykket lægger sig op ad det, som sundhedsmyndighederne anvender, hvor det antages, at hver influenzapatient har to-fire sygedage. Det vil give en tabt produktion for mellem 3,7 og 8,9 milliarder kroner, og hertil skal lægges de fridage, som forældre, hvis børn har influenza, tager som barnets første sygedage.

Den danske banksektor kommer til at afskrive væsentligt mere i 2010 end i 2009, fordi arbejdsløsheden vil stige. Det er det, der kommer til at drive det, og hvis det her virkelig er en krise af internationale dimensioner, så kan man ikke forvente en arbejdsløshed på fire procent Christian Blaabjerg, aktiestrateg i Saxo Bank, til epn.dk

6

Finans december 2009

Finanstilsynet har lagt sag an mod 15 nøglepersoner i den konkursramte Roskilde Bank, herunder tidligere administrerende direktør Niels Valentin og de to tidligere direktionsmedlemmer Arne Wilhelmsen og Allan H. Christensen. Alle er sigtet for deres rolle i kuldsejlingen af Roskilde Bank og for overtrædelse af loven om finansiel virksomhed. Lektor i finansiering ved Handelshøjskolen i København, CBS Finn Østrup siger til business.dk, at der er tale om en sag uden fortilfælde i dansk retshistorie, hvis sagen ender med en sigtelse og straffesag.

Mindst ni bankopkøb i 2010 Blandt bankerne er det en udbredt opfattelse, at fusionsbølgen i sektoren vil fortsætte med uformindsket kraft i 2010. 40 procent af de adspurgte i Jyllands-Postens Finanspanel, som tæller mere end 70 pengeinstitutter, mener, at vi vil opleve mindst lige så mange bankopkøb næste år, som der har været i år. Indtil videre har der været ni i 2009.

rekordstor bankpakke til britisk bank Den britiske bank Royal Bank of Scotland har fået endnu 25,5 ­milliarder britiske pund svarende til godt 212 milliarder kroner.

Det bringer det samlede tilskud til banken op på i alt 375 milliarder kroner og gør det til den dyreste bankpakke i verden. Beløbet svarer til, at hver brite fra vugge til grav skylder Royal Bank of Scotland 6.200 kroner.

leder

det er ikke i orden at gå efter de svage

socialt ansvar er en fælles sag Næstformand Michael Budolfsen, formand Allan Bang og næstformand Kent Petersen

Finansforbundet har desværre konstateret, at fyringer ofte rammer de medarbejdere, der sidder yderligt i virksomhederne – de langtidssyge, fleksjobberne, de ældre og de gravide eller medarbejdere på orlov.

Senest da Alm. Brand Bank ud af 34 afskedigelser fyrede en gravid, en på barselsorlov og en på fædreorlov. I det tilfælde kan og vil vi gå rettens vej, fordi vi mener, banken har overtrådt ligebehandlingsloven. I andre sager handler det ikke om noget så konkret som et brud på en lov. Her kan man snarere tale om et brud på et mere diffust begreb – socialt ansvar. Der er ingen tvivl om, at det først og fremmest er arbejdsgivernes ansvar at udvise socialt ansvar over for deres medarbejdere. I de seneste år har mange virksomheder indført en flot CSR-politik. En anvisning på, hvordan virksomheden udviser socialt ansvar. Der står ofte en bunke meget ædle ord, som er nemme at leve op til i hurra-år. Men det er i vanskelige tider, at skåltalerne skal stå sin prøve.

Og der er altså flere, der dumper.

Som kolleger må vi også gribe i egen barm. For vi skal aktivt støtte op om social ansvarlighed og protestere, hvis vi oplever, at arbejdsgiveren målrettet går efter vores syge, udbrændte eller gravide kolleger, når virksomheden skal fyre medarbejdere. Når vi selv føler os utrygge i vores job, er vi tilbøjelige til at drage et lettelsens suk, når vi går fri af en fyringsrunde, og undlade at stille spørgsmål til ledelsens dispositioner. Forståeligt, men i det lange løb er det en farlig vej at gå.

For vi kan alle komme i en livssituation, hvor vi bliver nødt til at skrue lidt ned for tempoet og indsatsen, og så er vi afhængige af, at både ledelse og kolleger viser hensyn og rummelighed – socialt ansvar. Det er ingen sag at udvise socialt ansvar, når alt går godt. Det er langt sværere, når krisen banker på døren, og vi bliver utrygge i vores job. Men som socialt ansvarlige kolleger må vi sende et klart signal til arbejdsgiverne om, at det ikke er i orden at gå efter de svage. For accepterer vi den praksis, så er vi ude på en grim glidebane, som i sidste ende kan gå ud over os selv eller vores nærmeste. Du kan være med til at holde din virksomhed fast på de gode inten­ tioner i CSR-politikkerne og insistere på den sociale ansvarlighed – for dine kollegers og for din egen skyld. n

Finans december 2009

7

nyheder

forbundet rykker ftf Finansforbundet fik sat aftryk på både vision og indsatsområder på FTF’s kongres. Og så lovede FTF-formanden, at Finansforbundet frem over vil mærke varmen fra FTF-fællesskabet Hovedparten af hovedorganisationen FTF’s 450.000 medlemmer arbejder inden for det offentlige. FTF fremstår ofte som en offentlig hovedorganisation. Men man bør fokusere stærkere på den private sektor, mener Finansforbundet, som med over 55.000 medlemmer er den største fagforening i FTF med ­privatansatte medlemmer. De dynamiske effekter i den danske succesmodel opstår netop gennem samspillet mellem velfærdsog vækstområderne.

På FTF-kongressen onsdag den 18. og torsdag den 19. november forsøgte forbundet derfor sammen med de øvrige fagfore­ ninger med privatansatte medlemmer at få ændret FTF’s visioner.

Fremover skal det også være FTF’s vision ”at skabe en dynamisk sammenhæng og et dynamisk samspil mellem den offentlige og private sektor med en attraktiv og kompetent arbejdskraft“, lød forslaget, som et flertal af kongressen dog ikke ønskede at støtte.

I stedet blev formuleringen, at der er FTF’s vision ”at udnytte den dynamiske sammenhæng mellem de arbejdsområder FTF’erne varetager i samfundet for bl.a. at skabe en attraktiv og kompetent arbejdskraft“ vedtaget. ”Vi er ærgerlige over, at kongressen ikke

ønskede ordet privat udtrykt i visionen. Men selv om vi ikke fik den tekst, vi ønskede os, så bifaldt mange delegerede vores intention.

I debatten om FTF’s indsatsområder fik vi sat nogle markante aftryk på formuleringerne, hvilket er ganske tilfredsstillende. Men der er stadig lang vej til, at den private sektor får samme position som den offentlige sektor i FTF“, siger Finansforbundets formand Allan Bang.

Finansforbundet markerede sig generelt stærkt i debatten på kongressen. Det gælder blandt andet diskussionen om den danske aftalemodel. ”Kapitalkravsdirektivet fra EU er et direkte angreb på den danske aftalemodel, hvor lønregulering er et anliggende mellem arbejds­ tager og arbejdsgiver. Med direktivet er den model skudt ned i den finansielle sektor. Og hvis vi ikke vil have, at tendensen skal brede sig, så må en samlet fagbevægelse altså bekæmpe den slags. Det er en fælles sag, og derfor bør FTF gå seriøst ind i kampen“, sagde Finansforbundets næstformand Kent Petersen fra talerstolen.

Hvis den danske model skal fungere, så kræver det blandt andet, at vi har en effektiv beskæftigelsesindsats. Og det har vi ikke i dag, mener Kent Petersen.

”Den kommunale indsats er ikke gearet til at hjælpe Finansforbundets medlemmer, der typisk arbejder i landsdækkende virksom­ heder, og der er ikke penge til længere uddannelsesforløb for de ledige. Vi vil gerne have FTF's hjælp til at arbejde politisk på at forbedre beskæftigelsesindsatsen. Bente, du skal udnytte dine forbindelser på Christiansborg“, lød opfordringen fra Kent Petersen til FTF's formand Bente Sorgenfrey.

Næstformand Michael Budolfsen roste Bente Sorgenfreys mundtlige beretning for at være debatskabende, men kritiserede den for næsten udelukkende at være rettet mod den offentlige sektor. ”Jeg savnede nogle ord om de privatansatte. For vi er jo også en del af FTF. Vi har savnet synlighed fra FTF, mens finanskrisen har raset. Og vi savner, at FTF er opmærksom på de vilkår, vores medlemmer arbejder under“, sagde Michael Budolfsen.

Bente Sorgenfrey understregede i sit svar, at fællesskabet i FTF skal udnyttes til at støtte hinanden på tværs af sektioner. ”Men når det handler om fyringer og udhængning i pressen, så vil jeg godt gribe i egen barm og sige, at I måske ikke har fået helt nok opbakning og ikke mærket varmen nok“, svarede hun. /AW + CJO

sparekasse hædret for tredje gang Middelfart Sparekasse er for tredje gang på fem år kåret som Danmarks bedste arbejdsplads af Great Place to Work Institute. I 2005 og 2008 løb det fynske pengeinstitut også med prisen, og noget tyder på, at der kan være en sammenhæng mellem stemningen på arbejdspladsen og kundetilfredshed. I 2008

8

Finans december 2009

blev sparekassen således kåret som bedst til kundeservice i en undersøgelse af Analyse Danmark. ”Det er resultatet af en langvarig proces, og vi er enormt stolte. Jeg synes, det går rigtig godt, men vi leder altid efter indsatsområder, hvor vi kan blive bedre”, siger tillidsmand

og CSR-ansvarlig i Middelfart Sparekasse, Helle Lund Gregersen.

Ifølge tillidsmanden har sparekassen holdt fast i værdigrundlaget og fokuseret på nærværet overfor kunderne, og det er en af årsagerne til, at sparekassen har klaret sig pænt under finanskrisen. /KH

nyheder

voldgift tildeler bankansat 4,7 mill. kr.

Finansforbundet har vundet en faglig voldgiftssag mod FA, som betyder, at en 54-årig medarbejder, der i 2008 blev afskediget af Danske Bank, får tildelt utilregnelighedspension Et medlemskab af en fagforening kan være nyttigt i mange sammenhænge, og for en 54-årig forhenværende medarbejder i Danske Bank viste medlemskabet af Finansforbundet sig bogstaveligt talt at være guld værd torsdag den 12. november.

Den dag vandt Finansforbundet nemlig en faglig voldgiftssag på hendes vegne mod FA (Finans­ sektorens Arbejdsgiverforening), som betyder, at hun efter sin fyring i Danske Bank sidste år har ret til en livslang pension. Pr. 1. december 2009 svarer værdien til 4.669.918 kroner.

Det 54-årige medlem af Finansforbundet var blevet afskediget af Danske Bank på grund af langvarigt sygefravær, som skyldtes en alvorlig piskesmældsskade efter en trafikulykke i 2002. Hun forsøgte i flere omgange at genoptage sit arbejde på nedsat tid. Men forgæves. Smerterne var for store.

Kvinden søgte om invalidepension, men fik afslag i en speciallægeerklæring med den begrundelse, at hendes erhvervsevne ikke var varigt nedsat til en tredjedel eller derunder.

Når den faglige voldgift gav hende og Finans­ forbundet medhold i, at hun har ret til en såkaldt utilregnelighedspension, skyldes det, at hun i sin tid var blevet ansat i Bikuben og derfor hørte ind under Bikubens Pensionskasse, der har følgende bestemmelse: ”§13. Stk. 1 Et medlem, der – efter at være fyldt 35 år – afskediges uden ret til invalidepension af en medlemmet utilregnelig årsag, herunder personalereduktion har ret til pension af samme størrelse som den alderspension, der kunne være opnået ved alderen 65 år og 6 måneder. Den del af omkostningerne herved, som ikke dækkes af medlemmets

andel i pensionskassen, indbetales af Bikuben til pensionskassen."

Påstanden fra Danske Bank var, at medlemmet ikke havde søgt om invalidepension inden afskedigelsen, og at hun dermed ikke opfyldt betingelsen om ikke at være berettiget til invalidepension på afskedigelsestidspunktet.

Dommeren fandt, at banken ikke havde givet medlemmet den nødvendige mulighed for at undersøge, om hun kunne få invalidepension før afskedigelsen, og at hun i øvrigt søgte om invalidepension hurtigt efter opsigelsen, hvor hun fik afslag. Dermed fandt dommeren, at betingelsen, om at hun ikke kunne få invalidepension, måtte anses for opfyldt, og at hun derfor var berettiget til utilregneligheds­ pension./CJO

hvis du en dag mister jobbet jO

Bs ø

g

N

iN g

er din a-kasse klar MeD førstehjælp til Dig!

kU r

se

r

Meld dig ind i FTF-A, Finansforbundets a-kasse, på www.ftf-a.dk. Eller ring 70 13 13 12.

8987_ann_kampagne_215x126_01.indd 1

11/03/09 15:49:03

nyheder

Nyt brætspil gør grin med finanskrisen ”Finanskrisespillet“ udsætter deltagere for gyldne håndtryk, leasingkarruseller og massefyringer

”Fordi du havde hele din opsparing i Roskilde Bank, er dit sponsorbarn i Afrika nu rigere end dig”.

Sådan lyder et af kortene i ”Finanskrisespillet”. Nu kan familie eller venner samles omkring bordet og more sig over finanskrisen og se andre spillere blive ramt af en uduelig investeringsrådgiver. Man kan også blive udsat for gyldne håndtryk, leasing­ karruseller og massefyringer eller opleve ærgrelsen over, at en anden spiller bliver belønnet med en formue fra renoveringspuljen. Hvis man samler flest kort, skal man holde en tale om finanskrisen, og man vælger selv, om man vil gøre det som bankdirektør eller kunde eller noget helt tredje. Det skal bare være sjovt. Spillet udkommer lige tids nok til julehandelen og er startet af Claus Rasmussen og Heino Salling.

”Idéen med spillet er at grine af krisen. Det er ment som en slags latterterapi, for man kommer ikke uden om finanskrisen. Vi har alle haft den tæt inde på livet, så hvad er mere dansk end at gøre grin med det hele? Man kan lige så godt lave lidt sjov med det alvorlige, så man kan komme videre i livet”, siger Heino Salling. ”Du vil hæve penge til en tur i byen, men i stedet for en hæveautomat har banken placeret en enarmet tyveknægt med teksten: Prøv lykken”, lyder et andet af kortene i spillet.

Det særlige ved ”Finanskrisespillet” er, at alle kan bidrage med forslag til teksten på kortene i ”Finanskrisespillet”, inden det udkommer i december. På hjemmesiden finanskrisespillet.dk kan man give sine bud på de sjove finanskrisekort. Her kan man også læse mere om spillet. /KH

Vinder sag om optjent ferie under barsel Højesteret stadfæster dom i en sag om optjent ferie under barsel, som Finansforbundet har ført på vegne af et medlem fra Sparekassen Djursland. Dommen kan få betydning for andre, som i perioden efter 2005 har været på barselsdagpenge i en del af barselsperioden En kunderådgiver i Sparekassen Djursland var på barsel i 2005. Banken mente ikke, at hun optjente ferie under den sidste del af barselsperioden, hvor hun var på barselsdagpenge.

Men det fik hun den 19. maj 2008 Sø- og Handelsrettens ord for, at hun gjorde, fordi der var aftalt indbetaling af pensionsbidrag.

Sparekassen Djursland betalte pensions­ bidrag til den ansatte i perioden på dagpenge, og Sø- og Handelsretten vurderede, at det må anses som betaling af løn med den konsekvens, at hun optjente ret til betalt ferie.

Dommen blev anket af arbejdsgiveren til

10

Finans december 2009

Højesteret, som fredag den 20. november stadfæstede Sø- og Handelsrettens dom.

Helt konkret betyder det, at Sparekassen Djursland er dømt til at betale sin medarbejder 6.356 kr. med procesrente, fra da sagen blev anlagt i december 2006. Det svarer til seks dages ferie.

Baggrunden for afgørelsen er, at der i overenskomsten fra 2005 er aftalt en mulighed for at fortsætte indbetaling til pension, også når man holder orlov på dagpenge, på betingelse af at man inden otte uger efter fødslen meddeler virksomheden sit ønske om det.

Både Ferieloven og en tidligere højesteretsdom slår fast, at pension er en så væsentlig del af lønnen, at det må sidestilles med løn. Og derfor har såvel Sø- og Handelsretten som Højesteret nu slået fast, at man også optjener ferie.

”Det er en meget glædelig afgørelse og et vigtigt skridt i ligestillingens navn, at kvinder ikke automatisk bliver ramt økonomisk af at gå på barsel, hverken når det gælder pension eller optjeningen af ferie“, siger næstformand i Finansforbundet Kent Petersen Finansforbundet har i forbindelse med sagen indgået en suspensionsaftale med FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening), som betyder, at dommen får virkning for andre medarbejdere, som har været på barselsdagpenge i en del af barselsperioden. Suspen­ sionsaftalen gælder for alle medlemmer ansat i en FA-virksomhed, der siden 2005 har holdt orlov uden løn men med fuldt pensionsbidrag.

Finansforbundet anbefaler de berørte med­ arbejdere at rette henvendelse til virksom­ heden med henblik på at få en efterregulering af feriepenge optjent i orlovsperioden. /CJO

OVERFØRSEL AF PENSIONSORDNINGER

Gennemgå det nye e-learning kursus Pension Overførsel og få inspiration til: • Din rådgivning ved § 41-overførsel af pensionsordninger • Optimering af kundens muligheder i forhold til behov og rentabilitet • Viden om ordninger, der kan overføres, og hvilke der ikke kan Kurset indeholder dynamisk grafik, speak og film med fageksperten og er i luften den 18. december 2009 - klik ind på www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 30.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

svindel

12

Finans december 2009

mere fusk

med tallene Den økonomiske kriminalitet i erhvervslivet stiger, og især bliver der begået mere regnskabsmanipulation. Selv om den finansielle sektor internationalt er den tredjemest udsatte branche for økonomisk kriminalitet, afviser de store danske banker at være ramt af en kriminel bølge Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto: Territorium

Den økonomiske kriminalitet i Danmark er stigende. Der manipuleres med regnskaberne som aldrig før. Det viser den nyeste rapport fra PricewaterhouseCoopers (PWC) om økonomisk kriminalitet i Danmark. Undersøgelsen omfatter 105 virksomheder, og andelen, der er blevet ramt af besvigelser, er steget fra 18 procent i 2007 til 26 procent i 2009. Tallet inkluderer alle former for økonomisk kriminalitet. Resultatet for Danmark svarer til gennemsnittet i Vesteuropa og ligger lidt under det globale resultat på 30 procent.

Det er en stigning i regnskabsmanipulation, der er den store

motor i udviklingen i Danmark. Hele 48 procent af de virksom­ heder, der blev ramt af økonomisk kriminalitet i 2009, blev udsat for regnskabsmanipulation. I 2007 var det kun 27 procent. Og det er typisk medarbejdere på ledelsesniveau, der begår denne form for kriminalitet. ”Stigningen i regnskabsmanipulation formoder vi at være forårsaget af effekten af finanskrisen. Der manipuleres med virksomhedernes regnskaber for at få det til at se bedre ud. Det gøres, fordi det i en tid med finanskrise kan være svært at nå fastsatte

Finans december 2009

13

svindel

mere fusk med taLlene

Profilen på en svindler

› Den typiske gerningsperson er en mand (88 procent). › Han er 31-40 år. › Halvdelen af gerningsmændene har en højere uddannelse (kandidatgrad).

› Besvigelser sker på alle niveauer, men der er en overvægt af besvigelser, som bliver begået af mellemledere og den øverste ledelse.

mål, eller fordi folk er bange for at miste deres job, hvis det går virksomheden dårligt“, fortæller Senior Manager i PricewaterhouseCoopers Rikke Lund-Kühl, der har været med til at udarbejde rapporten.

Hverken globalt eller i Danmark er der indikationer på, at den økonomiske krise direkte har øget omfanget af økonomisk kriminalitet.

Der bliver ikke begået mere økonomisk kriminalitet i de virksomheder, der er hårdest ramt af krisen. Og selv om der bliver begået mere regnskabsmanipulation, og der samlet er en stigning, så sker der samtidig mindre misbrug af aktiver, altså decideret tyveri. Det positive i udviklingen er, at den gennemsnitlige størrelse af besvigelserne i Danmark er faldet fra 3,2 millioner kroner 2007 til 2,7 millioner kroner i 2009.

Talmaterialet for finanssektoren i Danmark er for spinkelt til at give et statistisk belæg til at angive et præcist niveau, men på baggrund af tidligere undersøgelser vurderer Rikke Lund-Kühl og Søren Primdahl, der er partner i PWC, at finanssektoren er en udsat branche for besvigelser. I de internationale resultater ligger finanssektoren også som den tredjemest udsatte branche med 44 procent af virksomhederne ramt af økonomisk kriminalitet.

På den ene side er der mere kontrol i finanssektoren. Rent lovgivningsmæssigt er kravene større end i andre brancher, og det giver en bedre sikkerhed. På den anden side er de ansatte omgivet af store mængder likviditet. Samtidig er der kunder, der pynter på regnskaberne for at opnå lån. Men i Danmark er det 85 procent af besvigelsestilfældene, der er begået af personer internt i virksomhederne.

Hos Nordea mener de ikke, at de er blevet ramt af en kriminel bølge, snarere tværtimod.

› Halvdelen har været ansat i under to år. › I de fleste tilfælde mener den kriminelle ikke, at vedkommende har gjort noget forkert.

”For år tilbage havde vi en række sager med bortvisninger og politianmeldelser, men i de senere år er vi heldigvis blevet forskånet“, fortæller personalechef Niels Gregers Hansen fra Nordea.

Heller ikke hos Jyske Bank ser de alarmerende store tal for kriminaliteten. Ifølge Poul Bonde Jensen sker det maksimalt 1-2 gange om året, at de afslører kriminalitet blandt de ansatte.

Hos Danske Bank har der været nogle sager med fængselsstraffe, der har nået medierne, men de har samme niveau som Jyske Bank ifølge underdirektør i HR Bent Jespersen.

Mørketal Selv om Jyske Bank, Danske Bank og Nordea mener, at har meget få eller ingen sager blandt deres ansatte, så bør de ifølge Rikke Lund-Kühl ikke hvile på laurbærrene. ”Ikke en branche og ikke en virksomhed er immun over for det. De kriminelle gør meget for at skjule det. Så der er helt klart et mørketal”, siger Rikke Lund-Kühl, der i sagens natur ikke har et bud på, hvor stort det er.

Derfor er der ikke grund til at læne sig tilfreds tilbage, hvis en virksomhed ikke finder svindel blandt de ansatte. PWC-undersøgelsen viser nemlig, at jo mere kontrol en virksomhed indfører, desto mere kriminalitet kommer frem i lyset.

Økonomisk kriminalitet mod danske virksomheder Procentdel af virksomheder, som har været udsat for den pågældende type kriminalitet.

Korruption og bestikkelse:

2003

2005

2007

31

31

15

4

3

6

0

7

Hvidvaskning af penge:

2009

Krænkelser af patenter mv.:

15

6

46

19

Misbrug af aktiver:

83

69

54

44

Regnskabsmanipulation:

13

13

27

48

De virksomheder, der har været ramt af besvigelser, kan godt have været ramt af flere typer besvigelser, hvorfor den samlede procent for hvert år er over 100.

Kilde: PricewaterhouseCoopers

14

Finans december 2009

Der er ifølge Søren Primdahl og Rikke Lund-Kühl flere grunde til stigningen i regnskabsmanipulation. Krisen gør, at finansielle mål i ­virksomhederne bliver sværere at nå. Der er et pres fra flere sider, og det kan gøre, at linjen mellem rigtigt og forkert bliver krydset.

Frygten for at miste jobbet, ønsket om bonus og topledelsens ønske om at nå målene, nævner de også som årsager.

På det personlige plan ligger der oftest et ønske om at opretholde en høj levestandard. Med faldende friværdier, aktier og stigende arbejdsløshed kommer der naturligt et større pres. Samtidig vil fyringsrunder og fokus andre steder kunne gøre kontrollen svagere og dermed åbne risici.

Revisionen afslører I Danmark er det i 30 procent af tilfældene den interne revision, der fælder de kriminelle. Det er højt niveau set med internationale briller. På globalt plan er det kun 17 procent. ”Det er meget ofte den interne kontrol, der afslører det, men vi har også systemer, der fanger atypisk adfærd“, siger Bent Jespersen fra Danske Bank. ”Når det er den interne revision, der opdager svindlen, så er det en aktiv handling. Det glæder mig, frem for det var tilfældigheder, der førte til afsløringer“, siger Søren Primdahl.

Han mener, at kontrol er vigtigt for at forebygge og afsløre svindel. Tallene fra rapporten viser da også, at jo mere kontrol en virksomhed indfører, desto mere svindel bliver afsløret. ”Hvis du kigger efter svindel, så finder du svindel“, er en form for tommelfingerregel ifølge Søren Primdahl.

Bankerne bruger også compliance-systemer, hvor de ansatte kan finde ud af, hvad de må og ikke må. De gør, at meget kan forebygges. De fanger misforståelser og sikrer mod uagtsomme hændelser.

Retssikkerhed vigtig Danske Bank vil forsøge at øge sikkerheden gennem oprettelse af et såkaldt whistleblower-system, hvor ansatte kan kontakte et fast telefonnummer eller en mail-adresse anonymt eller med navn med deres mistanker. ”Vi håber på, at en sag, der ellers ville blive opdaget i overmorgen, bliver opdaget i går“, siger Bent Jespersen.

Tips eller whistleblowere, som de også kaldes, står for 34 procent af afsløringerne af svindel i Danmark. Men kun fire procent kommer fra egentlige whistleblower-systemer. Resten er personer internt i virksomhederne eller eksternt, der henvender sig på grund af mistænkelig adfærd eller konkrete mistanker.

Professor Lars Bo Langsted, der forsker i økonomisk kriminalitet ved Aalborg Universitet ser meget positivt på Danske Banks tiltag. ”Det er en rigtig god idé. Whistleblower-systemer er effektive til at forebygge og afsløre økonomisk kriminalitet. Det ved vi fra internationale undersøgelser. De systemer burde være mere udbredt, også i mindre virksomheder“, mener Lars Bo Langsted.

De er ikke bare med til at afsløre kriminelle, men giver også en øget retssikkerhed til de involverede.

Læs også side 28-37

Banker går hårdt til værks mod svindlere Danske virksomheder anmelder kun hver andet tilfælde af svindel til politiet, viser rapport. Men de store danske banker politianmelder hver gang, siger de Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk

Det er en myte, der lever i bedste velgående, at når en ansat giver sig selv et ulovligt ”løntillæg” af bankens midler, så bliver det ordnet uden om politiet for at skåne bankens image. Undersøgelsen fra PricewaterhouseCoopers af virksomhedskriminalitet i Danmark viser, at det kun er i omkring halvdelen af kriminalitetstilfældene i det danske erhvervsliv, at der bliver indgivet en politianmeldelse, men det er ikke et billede, de store banker kan genkende i finanssektoren. ”Som udgangspunkt bliver folk altid bortvist og politianmeldt, når de begår kriminalitet hos os”, siger HR-strateg Poul Bonde Jensen fra Jyske Bank. ”Det er et brud på tillidsforholdet, så der bliver en bortvisning. Er der personlig berigelse med, så er der altid politianmeldelse”, siger Poul Bonde Jensen.

Der kan dog i princippet være undtagelser. ”Der skal være tungtvejende grunde til ikke at gøre det. Hvis der er tale om en relativt ubetydelig sag, hvor der ikke er sket store skader, ingen har tabt penge, og der samtidig er undskyldende menneskelige omstændigheder, så kan det komme på tale at undlade politianmeldelse”, forklarer Poul Bonde Jensen.

Han kan dog umiddelbart ikke komme på en sag, der ikke førte til ­politianmeldelse.

Ingen bagatelgrænse Den samme holdning har man hos Nordea, fortæller personalechef Niels Gregers Hansen. ”Vi har en forpligtelse over for kunder og kolleger til at sørge for at nå til bunds i de sager. Samtidig har det en forebyggende virkning, når det får en konsekvens at bryde loven”, fortæller han. ”Det er vigtigt at tage hårdt fat, for tilliden er fundamentet i hele sektoren. Vi skal kunne have tillid til hinanden som medarbejdere”, siger personalechefen.

Hos Danske Bank kører de også den hårde linje. ”Det er 100 procent. Hver eneste gang er det en bortvisning og en politianmeldelse. Vi har ikke nogen bagatelgrænse”, siger underdirektør Bent Jespersen.

At det ikke kun er tomme ord fra bankerne, kan ses af, at der løbende er alvorlige sager, hvor politiet er blevet indblandet. En medarbejder i ­Carnegie Bank blev i januar meldt for at have begået underslæb for 17 millioner kroner, og næsten samtidig blev en direktør fra Danske Bank dømt for at have spillet otte millioner kroner af bankens penge op. Senest blev en erhvervsrådgiver idømt 3½ års fængsel for bedragerier i Danske Bank og FIH Erhvervsbank. Han blev anmeldt, selvom det kunne give ridser i image-lakken. n

Finans december 2009

15

frivilligt socialt arbejde

Bankfolk hjælper socialt udstødte Berit Johansson og Bent Rise er to af de i alt 60 bankrådgivere, der har meldt sig til et projekt, hvor udstødte og håbløst forgældede kan få gratis rådgivning. ”Det et en stor glæde at se mennesker blive så synligt lettede, og det er fantastisk så lidt, der skal til“, siger Berit Johansson

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Casper Balslev og Martin Dam Kristensen

Opslaget på Nordeas intranet om job som frivillig gældsrådgiver ramte plet hos Berit Johansson og Bent Rise. Begge havde gennem længere tid puslet med tanken om frivilligt socialt arbejde, men havde svært ved at slå ned på lige præcis den opgave, der ville give størst mening for dem. ”Der er jo et kæmpe udbud af organisationer, og det var svært at finde den hylde, jeg passede bedst på, men med efterlysningen af bankrådgivere til ­frivillig gældsrådgivning var jeg ikke i tvivl: Det er jo det, jeg skal, tænkte jeg. Her kunne jeg bidrage med noget, jeg var god til“, fortæller bankrådgiver Berit Johansson. ”Man kan jo lave alt mellem himmel og jord: lave mad, rydde op, samle ind. Men at hjælpe folk ud af deres gæld, det mente jeg, jeg havde forstand på, så jeg sendte en ansøgning samme dag“, siger Bent Rise.

Ingen af de to bankrådgivere, der til daglig arbejder i Nordea, har fortrudt, at de har meldt sig til projektet ”Frivillig gældsrådgivning“, som Indenrigsog Socialministeriet, Finansrådet, KFUM’s sociale arbejde og Kristeligt Studenter-Settlement står bag.

16

Finans december 2009

De to medarbejdere giver halvdelen af tiden i projektet selv, mens Nordea betaler resten, men det kan være lidt forskelligt fra bank til bank.

Efterspørgslen efter rådgivning har i København indtil videre været så stor, at man har måttet lave ventelister.

Ude i tovene ”Jeg har en god portion livserfaring i rygsækken, og jeg mente at vide, hvordan samfundet fungerer, så jeg troede ikke, jeg kunne blive overrasket. Alligevel kan det komme bag på mig, at mennesker i vores samfund kan komme så langt ud. Men jeg blev også overrasket over den gode stemning og imødekommende holdning, der er på værestedet på Vesterbro, hvor jeg giver råd en gang om ugen“, siger Berit Johansson.

Det er typisk mennesker med psykiske problemer, hjemløse, enlige forsørgere uden arbejde og mennesker med et misbrugsproblem – mennesker, der er meget forskellige fra den almindelige bankkunde i filialen, Bent Rise og Berit Johansson møder de aftner, de sidder klar til at rådgive. Men det kan også være helt almindelige borgere, der er ramt af

sociale begivenheder som skilsmisse, sygdom eller arbejdsløshed. ”Et fællestræk er, at de har givet slip. Derfor er vores fornemste opgave at være med til at give dem styringen tilbage“, siger Berit Johansson.

Berit Johansson sidder i Settlementet altid sammen med en anden rådgiver. Det kan være en anden bankrådgiver, en socialrådgiver eller en jurist.

De fleste ”kunder“ er på overførselsindkomst uden nogen chance for at afvikle den akkumulerede gæld, der kan være ganske stor, og projektet har ingen penge at gøre godt med. ”Mange har skubbet problemerne foran sig ved at tage hurtige og dyre lån. På den måde kan man sagtens få en gæld på 200.000-300.000 kroner, inden en registrering i Ribers stopper de sidste smuthuller. Men der er andre måder at udskyde problemerne på, og gælden kan vokse til langt over en halv million“, siger Berit Johansson.

Lydhørhed og rummelighed Ofte starter det første møde med, at en borger kommer til møde med en stor Nettopose fuld af rudekuverter.

” Det et en stor glæde at se mennesker blive så synligt lettede, og det er fantastisk så lidt, der skal til, for at de føler, at de har fået hjælp“.

Berit Johansson, frivillig gældsrådgiver

”I Settlementet sætter vi en time af til det første møde, og den går ofte med at åbne kuverterne sammen og sortere dem i bunker. Derefter går vi i gang med at skrive til kreditorerne. Men det er vigtigt, at vi ikke tager over og tager ansvaret. Det, vi gør, skal vi gøre sammen, og den, der søger hjælp, skal være en del af løsningen“, siger Berit Johansson.

De fleste kreditorer er glade for overhovedet at blive kontaktet. Og afhængig af situationen kan man så bede om at få gælden eftergivet, lave en akkordordning eller søge om offentlig gældssanering.

Det er fint at have en baggrund som bankrådgiver, men måske kommer det i virkeligheden i højere grad an på de menneskelige egenskaber. Menneskekendskabet, lydhørheden, rummeligheden og fornemmelsen for, hvilke krav man kan stille til et menneske med få ressourcer. ”At være bankrådgiver og frivillig gældsrådgiver er to helt forskellige ting. Det handler jo slet ikke om ­normale bankforretninger”, siger Berit Johansson og tilføjer:. ”Men belønningen er stor. Det et en stor glæde at se mennesker blive så synligt lettede, og det er fantastisk så lidt, der skal til, for at de føler, at de har fået

Finans december 2009

17

frivilligt socialt arbejde

over 60 bankrådgivere har meldt sig hjælp. Det allerbedste er, hvis et lidt bedre økonomisk overblik giver nogle overskud til at få tacklet nogle af de mange andre problemer, der som regel er en del af miseren“.

For bankrådgiver Bent Rise er opgaverne kommet langsommere, fordi KFUM i Århus griber processen lidt anderledes an.

Bent til aftensmad Hver mandag spiser brugerne af Cafe Parasollen i Århus aftensmad sammen. Hver fjortende dag spiser Bent Rise med. Filosofien er, at brugerne langsomt skal lære ham at kende, få tillid og dermed få modet til at bede ham om hjælp til økonomien. ”Jeg tror, det er vigtigt at være tålmodig, ikke at presse på og lade tingene ske på en anden måde, end vi er vant til fra vores almindeligvis gennemkontrollerede hverdage. For mig har de fælles middage også været udfordrende nok og har givet mig lejlighed til langsomt at føle efter, om opgaven er noget for mig. Om jeg for alvor har modet og overskuddet til den tætte kontakt med mennesker, der tænker anderledes, taler anderledes, spiser anderledes og såmænd også lugter anderledes. Og om jeg kan gøre det på en ordentlig måde. Og ja, jeg tror, jeg kan håndtere det. Jeg håber meget på at komme i gang for alvor og være med til at finde gode løsninger for caféens brugere“.

Bankerne er fjendeland Både Bent Rise og Berit Johansson er overbeviste om, at det nye initiativ er den rigtige måde at hjælpe mennesker på, der har sluppet håndtaget. ”De mennesker er nået til et punkt, hvor de simpelt hen ikke sætter deres ben i banken. Hvis der nogen sinde har været en dialog, er den stoppet“, siger Berit Johansson. ”Mange har også en frygt og en afsky for offentlige kontorer og banker, der er synonyme med en anden kultur og forstærker fornemmelsen af egne nederlag og underlegenhed. Derfor er det rigtigt, at rådgiverne skal ud på værestederne, som klienterne i forvejen kender, er vant til at komme på og er trygge ved“, siger Bent Rise. n

18

Finans december 2009

Projekt ”Frivillig gældsrådgivning“ er kommet i stand ved et samarbejde mellem Indenrigs- og Social­ ministeriet, Finansrådet, KFUM’s sociale arbejde og Kristeligt Studenter-Settlement. Det går ud på at hjælpe udsatte borgere med at afvikle deres gæld. Stillingerne blev slået op først på sommeren, og i september-oktober kom de første rådgivere i gang på seks forskellige lokaliteter – væresteder og sociale cafeer – i København, Århus og Odense. Lige nu overvejer man at tilbyde rådgivning i Esbjerg også.

I første omgang skulle der bruges 35 rådgivere, og med flere end 60 ansøgninger fra bankrådgivere fra forskellige banker ligger der stadig mange i venteposition. Ordningen løber i første omgang i fire år, så projektlederne Charlotte Enevoldsen fra Finansrådet og Malene Simonsen fra KFUM vurderer, at der bliver plads til alle, der vil give en hånd med, efterhånden som projektet bliver løbet i gang. Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen sidder med i styregruppen for projektet, som han er meget begejstret for. ”Projekt Frivillig Gældsrådgivning er en rigtig god idé. Det er meget tilfredsstillende, at så mange medlemmer har meldt sig for at forsøge at hjælpe håbløst forgældede med at rette op på deres øko­ nomi”, siger Michael Budolfsen.

på kanten af kaos ”Man kan jo lave alt mellem himmel og jord: lave

I vores samfund er det et mareridt at være uden penge, og bider gælden sig fast, er det umenneskeligt svært at komme på ret køl igen

mad, rydde op, samle ind.

Men at hjælpe folk ud af deres gæld, det mente jeg, jeg havde forstand på, så jeg sendte en ansøgning samme dag“.

Bent Rise, frivillig gældsrådgiver

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

”Man er bange for alt lige pludselig. Tænk, hvis de propper mig i fængsel og tvangsfjerner min dreng, fordi jeg ikke kan overskue det“.

Det var Bente Skjalks daglige mareridt i mange måneder, inden hun startede i gældsrådgivningen i Kristeligt Studenter-Settlement.

Frygten er massiv, og stressen er enorm, når økonomien er kaos.

Bentes i forvejen skrøbelige økonomi fik det sidste knæk, da hun i tre måneder var nødt til at flytte på krisecenter. Kommunen ville godt betale krisecentret, men ikke give tilskud til lejligheden, som hun ikke turde sige op. Langsomt brød digerne omkring hende.

Igennem en periode på et par år havde hun akkumuleret en gæld, der var alt for stor for en enlig forsørger på kontanthjælp. Det var ikke blevet bedre af, at det pres, hun levede under, inden hun kom på krisecenter, førte hende ud i et misbrug.

Hun ville gøre det så godt for sine drenge, der nu er 10 og 20 år. Hun lånte blandt andet 16.000 kroner til en knallert til den ældste. Nu er den gæld vokset til 24.000 kroner, og den uforsikrede knallert er væk – stjålet efter tre måneder. Hun faldt også for en dejlig billig vaskemaskine. Nu står den hende i 15.000 kr. med renter og gebyrer. ”Jeg tabte bare sutten, og gælden voksede og voksede“, fortæller hun sitrende.

Lånene vokser på træerne Det er rasende let at låne penge, og Bente faldt for fristelsen gang på gang. ”Der ligger jo ansøgningsskemaer alle steder – i Føtex, Fona og JYSK. Det tager kun et kvarter, så har du penge til det dejlige fjernsyn, eller hvad du nu måtte ønske dig. Og nogle gange bliver du tilbudt et AcceptCard med en kreditramme på 15.000 kroner uden overhovedet at have bedt om det. Er det lige før jul, er det fantastisk – sikke en jul, du kan give børnene. Det er jo skønt“.

Bente har for alvor måttet sande, at det er dyrt at være fattig. Renterne er på mindst 20 procent, og gebyrerne er grænseløse. Otte-ti forskellige steder skylder hun penge. Det er alt lige fra telefon, licens og el til alle låneselskaberne. Det var på et hængende hår, at strømmen ikke blev lukket i den lejlighed, hun nu er flyttet tilbage til. DONG havde truet med det flere gange, men hun blev reddet af det første besøg i settlementet, hvor socialrådgiveren kunne hjælpe hende med at søge om en enkeltydelse med tilbagebetalingspligt hos kommunen.

Kommunen tager i det mindste ikke gebyrer og renter.

Overblikket skaber ro ”Ved mit første besøg hos gældsrådgiverne her i settlementet fik vi et overblik. Omkring 60.000 kroner skylder jeg i alt. Det første, vi gjorde, var at skrive ud til kreditorerne og bede om henstand og afdragsordninger. Nu venter vi på svar. Så det er ikke så meget, der er forandret, men det er en enorm lettelse at have fået overblikket, og jeg skal aldrig, aldrig, aldrig derud igen. Jeg er faktisk enormt glad for, at jeg nu er i RKI, så er der ligesom lukket, og så har jeg fem år til at komme ud af gælden“.

For Bente Skjalk var banken ikke en mulighed. ”Her i settlementet er det meget mere neutralt.

Banken har bankens interesse, og i banken føler jeg mig kigget ned på. De gider faktisk ikke engang svare, hvis man beder om et lån“.

De rådgivere, Bente møder i settlementets regi, er hun derimod kolossalt taknemmelig for. ”Jeg er så glad for, at jeg er kommet herind. Ingen har kunnet hjælpe mig så meget. De gør et meget stort stykke arbejde. Nu er der kommet ro på, så jeg kan komme videre med mit liv og være noget for mine drenge. Det er det bedste“. n Bente Skjalk er ikke interviewpersonens rigtige navn.

Det rigtige navn er redaktionen bekendt.

Finans december 2009

19

medarbejderaktier

tidligere ansatte vinder sag mod Danske Bank

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

En dom i Sø- og Handelsretten slår fast, at Danske Bank skal uddele medarbejderaktier til fire tidligere medarbejdere. Dommen kan få betydning for omkring 3.000 andre tidligere ansatte i Danske Bank

Har du krav på medarbejderaktier?

Hvis du som medlem mener at have krav på medarbejderaktier i forhold til tildelingen 2005 og/ eller 2006 i forbindelse med fratræden fra Danske Bank-koncernen og ikke tidligere har anmeldt dit krav til forbundet, kan du henvende dig skriftligt til Finansforbundets juridiske konsulent, Klara Hoffritz, enten via mail til kh@finansforbundet.dk eller som almindeligt brev til: Finansforbundet Applebys Plads 5 1411 København K. Husk at anføre navn, adresse, cpr-nr., fratrædelsesdato, hvilken virksomhed kravet vedrører og en ­mailadresse til brug for sagen.

Vær opmærksom på, at krav på medarbejderaktier kan forældes, således at et ellers berettiget krav med rette kan afvises, og for så vidt muligt at undgå dette skal medlemmer hurtigst muligt anmelde deres krav til Finansforbundet.

20

Finans december 2009

Medarbejderaktier tildeles som oftest i foråret, men tildeles på baggrund af det foregående regnskabsår.

Man kan altså som medarbejder have været med til at skabe et godt resultat i regnskabsåret, men af forskellige årsager alligevel ikke længere være ansat i virksomheden, når tildelingen sker det efterfølgende forår. Loven beskytter fratrådte, således at de har krav på en forholdsmæssig andel af den løn, de ville have fået, dersom de var fortsat i ansættelsen. Finansforbundet mener, at loven giver de fratrådte Danske Bank-medarbejdere ret til deres andel af medarbejderaktierne. Danske Bank er uenig.

Fredag 30. oktober gav Sø- og Handelsretten Finansforbundet medhold i, at Danske Bank skal uddele medarbejderaktier til fire tidligere medarbejdere i banken. Dommen kan få betydning for omkring 3.000 andre tidligere medarbejdere i Danske Bank, da der var mange flere medarbejdere ansat helt eller delvist i et eller begge optjeningsår, som var fratrådt inden eller i opsagt stilling, da til­ delingen fandt sted. ”Dommen er en sejr for Finansforbundet og vores medlemmer. Jeg er meget tilfreds med, at retten har anerkendt vores opfattelse af, at med­ arbejderaktier er en del af lønnen. Og det er kun rimeligt, at medarbejderne får deres andel af en vækst, som de har været med til at skabe for

virksom­heden“, siger Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet.

I Danske Bank blev der tildelt medarbejderaktier for første gang i 2005 for regnskabsåret 2004. Der blev også tildelt medarbejderaktier i 2006 for ­regnskabsåret 2005, og både i 2005 og 2006 blev aktierne uddelt som gratisaktier. Finansforbundet har vurderet, at tildelingerne er omfattet af funk­ tionærlovens § 17a, og sagen har derfor været ­forfulgt af fagretlig vej.

Danske Bank besluttede torsdag 12. november 2009 at anke Sø- og Handelsrettens dom, hvilket betyder, at Højesteret nu skal behandle sagen.

Den såkaldte medarbejderaktiesag udspringer af en tidligere dom fra Sø- og Handelsretten fra december 2005, hvor Finansforbundet på vegne af tre tidligere medarbejdere i Jyske Bank fik medhold i, at de pågældende skulle have en andel af de medarbejderaktier, Jyske Bank udloddede for 2003 og 2004. Aktierne blev nemlig udloddet på baggrund af resultater i den periode, de tre var ansat. Dommen betød, at Jyske Bank måtte uddele aktier til fratrådte medarbejdere flere år tilbage i tiden.

Største medlemssag nogensinde Sagen mod Danske Bank er den hidtil største sag, som forbundet har kørt om medarbejderaktier.

Tonni Kaas

Finansforbundet har gennem de seneste år rejst en del krav mod pengeinstitutter og forsikringsselskaber om udlodning af medarbejderaktier eller -obligationer til tidligere ansatte. ”Mere end 3.000 medlemmer har gennem de seneste år henvendt sig til os, hvilket gør medarbejderaktie- og obligationssagen til den største medlemssag i Finansforbundets historie. I en stor del af sagerne, som Finansforbundet har forfulgt, har virksomhederne uddelt medarbejderaktier/medarbejderobligationer til de fratrådte medarbejdere. I en mindre del af sagerne har der ikke kunnet opnås enighed om enkelte eller flere medlemmers krav, hvorfor Finansforbundet har rejst sagerne ved domstolene – herunder sagen vedrørende Danske Bank“, siger Kent Petersen.

Kent Petersen skønner, at adskillige millioner kroner allerede er sivet fra bankernes pengebokse ud til ­medlemmernes lommer som følge af disse sager.

I alt har Finansforbundet rejst sager mod 12 virksomheder ved domstolene. Heraf er en i dag endelig, mens resten stadig verserer ved de forskellige retter.

Således skal Højesteret 13.-15. september samt 26. november 2010 behandle flere af de principielle sager. n

Prikket sammen med 479 andre 27 ½ års ansættelse i Danske Bank endte 31. juli 2005 for Tonni Kaas, der arbejdede som driftstekniker i Danske Bank i Høje Taastrup. Fyresedlen fik han og seks-syv andre håndværkere i teamet den 25. januar på en dag hvor i alt 480 medarbejdere blev afskediget.

Blot to dage efter - den 27. januar - fik de ansatte i banken ifølge Tonni Kaas at vide, at der var uddeling af medarbejderaktier for indsatsen i 2004. ”Jeg kan huske, at vi diskuterede det, da meddelelsen om gratis medarbejderaktier blev givet. På det tidspunkt var jeg og en masse andre stadig ansat, og vi syntes, det var uretfærdigt, at vi ikke blev tilbudt dem også“, fortæller Tonni Kaas, der i dag er ambulanceredder ved Roskilde Brandvæsen – en uddannelse han tog, mens han var ansat i Danske Bank. ”Beløbsmæssigt er mine medarbejderaktier måske 5.-10.000 kroner værd, hvilket ikke er alverden, men jeg har gjort mit krav gældende via Finansforbundet, som jeg stadig er medlem af, fordi jeg principielt mener, at vi tidligere ansatte har ret til medarbejder­ aktierne. Og jeg vil også gerne støtte det store arbejde, som forbundet har gjort for ­medlemmerne i denne sag“, siger Tonni Kaas. n

Finans december 2009

21

krise i London

Nedtur i City England og i særdeleshed London er hårdt ramt af finanskrisen.

Landet oplever fortsat negativ vækst, og pundets værdi skrumper

Af Irene Scharbau, freelancejournalist Foto Morten Laursen

City, eller The Square Mile, som det tre kvadratkilometer byområde i London også kaldes, har fra kapitalismens barndom været et af verdens største finanscentre. Men siden finanskrisens start er det kun gået ned ad bakke.

Cirka 35.000 finansansatte har mistet deres job de seneste 12 måneder, adskillige hæderkronede banker har været på randen af kollaps, og virksomhederne lukker på stribe. I dag kan man ikke gå ned ad en gade i bydelen uden at støde på iøjnefaldende skilte om, at her udlejes tomme lokaler.

Den økonomiske krise har mange ansigter i London. Således bringer aviserne historier om spektakulære selvmord blandt finansfolk og om priser på dyr champagne som Veuve Clicquot Vintage, der er faldet 40 procent i år, fordi salget går trægt. Et andet billede er reklamer på togstationerne: ”Recession-proof your CV and keep your career on track“ lyder et tilbud fra en kursusudbyder.

Ligesom i Danmark har den engelske regering udsendt en redningspakke for den finansielle sektor.

I England er den bare på cirka 400 milliarder kroner (50 milliarder pund) til rekapitalisering af nødlidende banker og 1.000 milliarder kroner (250 milliarder pund) til garanti af bankernes låntagning.

Staten ejer for eksempel 43 procent af det britiske realkreditselskab HBOS, der i september sidste

22

Finans december 2009

år blev opkøbt af Lloyds. Hele 70 procent af Bank of Scotland ejes af skatteyderne. ”De positive økonomiske signaler, vi nu ser i nogle brancher, har vi fortsat ikke set i finanssektoren. De mest udsatte job er i investeringsbankerne, men også hele retail er påvirket af krisen, ja, alle ­jobtyper er i farezonen“, siger Rob MacGregor, der er formand for de finansansatte i Englands største fagforening, Unite.

Unite har knap 155.000 medlemmer i finanssektoren, og fagforeningen arbejder hårdt på at få indført sociale kontrakter, så vitale job i finanssektoren kan sikres og gøre branchen mere gennemsigtig og pålidelig. P.t. er fyringer næsten hverdag. Unite mener, at nogle banker bruger finanskrisen som undskyldning for voldsomme nedskæringer. For eksempel valgte banken HSBC i foråret at hæve de varslede fyringer fra 1.200 til 2.900 medarbejdere. ”Vi er vrede over, at de helt almindelige medarbejdere taber i det verdensomspændende spil om profit. Vi ønsker, at banker, der har modtaget statens støtte, ikke skal have mulighed for at fyre folk“, siger Rob MacGregor. n Kilder: The Times, Metro, Unite, British Bankers Association, Centre of Economics and Business Research, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende

fakta London City har kun omkring 7.000 fastboende borgere, mens 350.000 mennesker dagligt arbejder i bydelen. Byen er præget af smalle stræder med en blanding af nyere betonsiloer og bygninger med historie tilbage til 1600-tallet.

St. Mary Axe – en bygning med form som en agurk i stål, blåt og grønt glas, er blevet et af Citys vartegn sammen med St. Pauls Cathedral.

Starten på finanskrisen i England kom allerede i september 2007, da banken Northern Rock kapitulerede og siden blev nationaliseret.

Ingen banker er lukket, men mange er blevet opkøbt og er fusioneret. For eksempel blev lånegiganten Bradford & Bingley delvist opkøbt af den spanske bank Santander, mens resten blev nationaliseret i september 2008.

De finansielle institutioners tab har været astronomiske.

I første halvår af 2009 havde en af giganterne, Lloyds Banking Group, alene et tab på 117 milliarder kroner.

Samtidig skar banken 1.660 fuldtidsjob.

Finans december 2009

23

krise i london

Her er der anderledes knald på

Af Irene Scharbau, freelancejournalist Foto: Morten Laursen

”Vi har ikke været så følelsesmæssigt involveret i finanskrisen, fordi Nordea klarer sig godt. Men vi har selvfølgelig set, hvordan det er gået andre steder, og det påvirker hele stemningen i City“, fortæller Louise Hesselborg-Hoy, relationship manager i Nordeas London-afdeling

24

Finans december 2009

Louise Hesselborg-Hoy har som relationship manager i Nordea i London de seneste halvandet år opholdt sig på en nogenlunde rolig ø i det oprørte pengehav, London City har udviklet sig til

Hun har næsten kunnet se røgen fra de mange brande, finanskrisen satte i gang i et af verdens største finanscentre – London City.

Fra ottende sal i City Place House på Barlington Street har Louise Hesselborg-Hoy kunnet følge bankfusioner og aktienedture fra en central og nogenlunde rolig ø i det oprørte pengehav – Nordeas afdeling i London. Her arbejder den 35-årige relationship manager som en såkaldt ”expat“ – udstationeret fra Danmark til Nordea i London.

Louise servicerer danske kunder, der har brug for en bank i England og konti til pund. Det er virksomheder i alle størrelser, hun har med at gøre, fra de små internetfirmaer med salg i England til granvoksne virksomheder med datterselskaber.

At hverdagen er anderledes, oplever man allerede, når man træder ind i City Place House. Her kommer ingen ind, uden at receptionisten tager et billede af én, og man får navneskilt på. Døren til Nordea er låst, og man skal ringe på for at træde ind i storrummet, der har blå gulvtæpper og skandinaviske flag på bordene.

Fra gulv til loft-vinduerne har de 60 skandina­ viske og engelske medarbejdere udsigt til blandt andet St. Pauls Cathedral og London Stock Exchange, en af verdens vigtigste børser med aktieindekset FTSE 100. ”Vi fungerer som en stor filial med alle daglige bankopgaver som lån, kreditter og creditcards.

Vi har en markets-afdeling, en stor shippingafdeling, cash management, trade finance, HR, it og jurister. Man kan bare ikke hæve penge her“, fortæller Louise, der er den ene af to danskere i sin gruppe med en engelsk chef.

Krisen udenfor Selv om finanskrisen ikke har ramt Nordea i London så hårdt, har medarbejderne selvfølgelig fulgt udviklingen meget tæt. ”Banken har strammet væsentligt op på kredit-

politikken, og vi har kunnet mærke bølgerne.

Mange er hårdt ramt af krisen. Jeg har selv haft kunder, hvor det ikke er gået så godt. Stemningen har været trykket, men vi har som medarbejdere været optaget af det på et objektivt niveau, fordi vi vidste, Nordea klarede sig. Desuden har vi fået nye kunder hele tiden, som er overgået til Nordea fra andre banker“, fortæller Louise.

City udsender stadig en særlig fornemmelse af travlhed, trods ekstremt mange fyringer det seneste år. I lange rækker marcherer de velklædte erhvervsfolk med deres mapper til og fra job, ud af togene, op ad rulletrapperne. 90 procent i City møder ind via offentlig transport. ”Der er mange flere mennesker her, og de har frygteligt travlt. Den følelse kan du godt blive smittet af. Der er anderledes knald på“, fortæller Louise, der for halvandet år siden var erhvervsrådgiver under uddannelse i Ringsted Erhvervsafdeling. ”Jeg har nok altid haft en drøm om at arbejde i et andet land. Jeg holdt øje på intranettet, og da jeg fandt og søgte stillingen, gik det stærkt“, fortæller hun.

Med en shippingbaggrund var hun tidligere som trainee kommet ind i Nordea og havde taget bankrådgiveruddannelsen på et turbohold. Syv år i Trade Finance blev sat på standby efter en barselsorlov, da to timers transport hver vej fra Vordingborg til Nordeas hovedkontor ikke var noget at byde mand og barn.

En anden arbejdsform Andre finansansatte i City kan fortælle om arbejdsdage på 12-14 timer, men ikke Louise. ”Jo, vi hører om rotteræset, men vi er så Nordea-agtige. Den øverste chef er fra Skandinavien, og det smitter af. Min kanongode chef, Peter Braith­waite, sender de spændende sager videre til mig, men forlanger kvalitet i arbejdet, så jeg kommer ikke sovende til det. Det bedste ved jobbet er,

at jeg har kunder, jeg aldrig ville komme i nærheden af i Danmark“, forklarer Louise.

Frokostkulturen er en del af City, der vrimler med kaffebarer og pubber.

Louise arbejder 9-17 hver dag med en times frokost, og den sociale del af arbejdslivet har overrasket positivt. ”Man går ud, mødes med nogen, spiser frokost eller drikker måske et glas vin. Man snakker sammen på et helt andet niveau her og lærer kollegerne bedre at kende med mange sociale aktiviteter. Det kommer jeg til at savne rigtig meget“, smiler hun.

Mr. Mum Louise har familien med til London. Hendes datter er fem år og taler nu flydende engelsk. ”Min mand arbejder i SKAT, men fik orlov. Da det er dårlige jobtider i London, er han blevet Mr. Mum. Han tager sig af vores datter, når hun ikke er i skole. Det giver mig frihed til passe mit job. Det er perfekt“, smiler Louise, der bor i Wimbledon, 35 minutter væk fra jobbet med undergrunden.

Familien har dermed kun én indtægt, men man betaler ikke så meget i skat i England. Hendes løn er den samme som i Danmark, udbetalt i pund, plus en bonus, som er en del af det engelske system. ”Man har adopteret den del af kulturen, og det var en overraskelse, der fulgte med jobbet“, siger hun.

Louise håber, hun kan få forlænget sin kontrakt, der udløber til nytår. ”Vi har en kanon tid herovre, som skal nydes.

Livet er ikke så anderledes her, bortset fra at man ikke har familie og venner tæt på. Arbejdsmæssigt har jeg fået et kæmpe netværk, som går tilbage til Danmark, og jeg har nu indsigt i, hvordan arbejdet foregår i internationale filialer, hvilket jeg senere kan bruge i et job hjemme i Danmark. n

Finans december 2009

25

investering

Kvindelist skal sikre højere afkast En ny udenlandsk investeringsforening vil alene investere i selskaber, hvor både mænd og kvinder er repræsenteret i bestyrelsen. Det skaber et bedre afkast, lyder forklaringen

Af Peter G.H. Madsen, freelancejournalist Illustration Datagraf

Det seneste års økonomiske ragnarok har sat fornyet fokus på mænds og kvinders risikovillighed og deres ledelsesevner. Igen og igen er det blevet fremhævet af politikere, forskere og kommentatorer, at finanskrisen med stor sandsynlighed havde været mindre og haft et væsentligt anderledes forløb, hvis de testosteron-osende alfahanner havde fået mere kvindeligt modspil.

Tiltroen til kvindernes positive indflydelse har også ført til lancering af en ny investeringsforening, der fra januar 2010 alene vil investere i selskaber, hvor både mænd og kvinder sidder med ved bordet, når de afgørende beslutninger træffes. Women’s Leadership Fund er navnet på fonden, som den schweiziske investeringsbank Naissance Capital står bag. ”Vi tror fuldt og fast på, at det har positiv betydning for et selskabs bundlinje, hvis der både er kvindelige og mandlige medlemmer af bestyrelsen“, siger projektleder hos Naissance Capital Daniel Tudor.

Faktisk har Naissance Capital længe haft Women’s Leadership Fund på tegnebrættet, men det er først nu, at markedet er modent.

I første omgang skal flertallet af de danske investorer dog ikke regne med at kunne sætte deres opsparing i foreningen. Mindsteindskuddet er 100.000 dollars, svarende til cirka en halv million danske kroner.

Men får foreningen succes, så håber Daniel Tudor og hans kompagnoner i Naissance Capital, at de med tiden vil kunne tilbyde et produkt til alle lige fra den største pensionsfond til småspareren i Sakskøbing.

Blandede bestyrelser er bedst I Naissance Capital er forventningen, at foreningens afkast på årsbasis vil være cirka tre procent højere end det generelle afkast på aktiemarkedet. Baggrunden for den optimistiske vurdering er blandt andet, at flere studier har påvist en sammenhæng mellem et selskabs overskudsgrad og kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

En af de mest omtalte undersøgelser stammer fra det respekterede konsulentfirma McKinsey, der i 2007 undersøgte 89 europæiske topfirmaer og fandt frem til, at selskaber med kvinder i ledelsen udkon­

26

Finans december 2009

kurrerede de mandsdominerede firmaer, både hvad angår indtægter og aktiekurs.

Men på trods af dette har hverken Nordea, Bankinvest eller Jyske Bank planer om at lancere en forening lig Women’s Leadership Fund. ”Man bliver nødt til at spørge sig selv, hvorvidt der investeringsfagligt også er en god sag her. Aktuelt er køn ikke et udvælgelseskriterium, vi vægter i Jyske Bank. I mine øjne er den her fond udtryk for, at der er meget fokus på at lancere nogle fonde med spændende temaer. Et eller andet, der kan skabe kant og differentiere ens fond fra resten af markedet“, siger afdelingsdirektør i Jyske Markets Henning Mortensen.

Mere konkurrence er velkomment I InvesteringsForeningsRådet, der er interesseorganisation for de ­danske investeringsforeninger, får Women’s Leadership Fund en mere positiv medfart. ”Alt, hvad der indebærer konkurrence og valgmuligheder for investorerne, er velkomment“, siger direktør Jens Jørgen Holm Møller og fortsætter: ”Women’s Leadership Fund er spændende. Specielt hvis deres påstande viser sig at holde stik, og de kan bevise, at selskaber med kvindelige bestyrelsesmedlemmer klarer sig bedre. Jeg kan forestille mig, at det også kan føre til overvejelser om sammensætningen af bestyrelsen i andre virksomheder“.

Det er præcis, hvad lektor og ligestillingsforsker Karen Sjørup fra Roskilde Universitet håber på. ”Forhåbentlig kan foreninger af den her type være med til at skubbe til de danske virksomheder, så de får øget andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer“, siger hun.

Sker det, vil det være til gavn for de danske virksomheder, mener Karen Sjørup. Selvom man hverken skal skære kvinder eller mænd over én kam, så er det nemlig hendes erfaring, at kvinder og mænd har blik for forskellige problemer og løsninger. ”Jeg har selv siddet i Danmarks Tekniske Universitets bestyrelse.

Women’s Leadership Fund

› Investerer i børsnoterede selskaber, der har kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

› Forventer et afkast, der på årsbasis er 3 procent bedre end det generelle markedsafkast, som det opgøres af MSCI’s verdensindeks over aktier.

› Forventer primært at investere i selskaber i Europa og USA. Håber dog på sigt at opnå en mere global spredning i sine investeringer.

› Mindsteindskuddet er 100.000 USD. Forening vil senere åbne for mindre indskud.

› Naissance Capital vil bruge 20 procent af sine indtægter fra admi-

nistrationen af Women’s Leadership Fund på at støtte kvinders karriere.

› Bestyrelsen tæller blandt andre den tidligere premierminister for Canada Kim Campbell, New Zealands tidligere premier-minister Jenny Shipley og Tony Blairs kone, Cherie Blair.

Kilde: Naissance Capital

Der var det tydeligt, at de mandlige medlemmer fra det private erhvervsliv havde meget fokus på økonomi og overordnede ’mission statements’, mens jeg i den sammenhæng havde mere fokus på fra­ faldet og de studerendes vilkår“, fortæller hun.

Er kvoter løsningen?

Der er imidlertid ikke meget, der tyder på, at kønssammensætningen i de danske bestyrelser er ved at ændre sig. Hvor antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de børsnoterede danske selskaber i 1998 var på 10,3 procent, så er den i dag på 10,5 procent.

Talskvinde og formand for foreningen Erhvervskvinder Charlotte Pontopiddan mener derfor, at der ikke er nogen vej uden om kvoter lig dem, som man har set i Norge, hvor det siden 2008 har været lovpligtigt at have 40 procent kvinder i bestyrelserne. ”Når Danmark har så mange kvinder, der for øvrigt uddanner sig mere end mændene, så går vi glip af en masse ressourcer, hvis vi fortsat kun tager fra manderækken“, siger hun.

Det er ikke en holdning, der deles på politisk plan. Således har både økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) og ligestillingsminister Inger Støjberg (V) gentagne gange taget afstand fra kvoteordninger. n

Finans december 2009

27

TEMA: whistleblower

så må der fløjtes Indførelsen af en formaliseret whistleblower-ordning, hvor personer kan advare om uredelige forhold inden for en organisation og dermed hjælpe ledelsen eller myndighederne til at gribe ind, kan muligvis forhindre fremtidig svindel i milliardklassen.

Illustration: Mikkel Henssel

28

Finans december 2009

Finans december 2009

29

TEMA: whistleblower

Storbanker uenige om whistleblowere Mens Danske Bank er i fuld gang med at indføre en ordning, hvor alle ansatte anonymt eller med fuldt navn kan rapportere om tvivlsom adfærd, afviser Nordea og Jyske Bank etablerede whistleblower-ordninger

Af Stephan Alsman, freelancejournalist

De største banker i Danmark er delt, i forhold til hvordan de opfatter behovet for ordninger for whistleblowere. Kun Danske Bank er nu gået i gang med at formalisere arbejdet med en ordning.

Det sker, på trods af at internationale analysehuse forudser, at den nuværende krise vil være en sand grobund for snyd og svindel. Deloitte Financial Services gennemførte på krisens højeste en rundspørge blandt 1.400 bestyrelsesmedlemmer, og resultatet var, at to tredjedele af dem forventer flere sager i 2009 og frem.

Grunden til, at ordninger for whistleblowere synes at få stadig mere opmærksomhed, er desuden, at ordningerne erfaringsmæssigt afslører mere snyd end virksomhedernes

interne og eksterne revision. PricewaterhouseCoopers påviser i en undersøgelse fra november 2009, at det var whistle­ blowere, der afslørede 34 procent af al økonomisk kriminalitet i danske virksomheder, mens intern revision kun fandt 30 procent af sagerne.

Danske Bank skulle efter planen være klar med første fase i en whistleblower-ordning sidst i november efter bladets deadline. ”Rent praktisk vil der være et telefonnummer, som alle i organisationen kan ringe på, enten anonymt eller med navns nævnelse, hvis de oplever tvivlsomme forhold“, forklarer Bent Jespersen, underdirektør i Danske Bank.

Anden fase vil træde i kraft om nogle måneder, hvor syste-

whistleblower Udtrykket whistleblower stammer fra de engelske politimænd, bobbies, som brugte fløjter til at signalere en forbrydelse.

Fløjten ville alarmere andre betjente og advare om fare. I en moderne sammenhæng er det en person, der advarer om uredelige forhold inden for en organisation. Personen kan både være inde fra organisationen eller en udenforstående iagttager. Forhold som korruption eller svig kan rapporteres internt eller til offentlige myndigheder.

Forskning peger på, at en person inden for en organisation er mere tilbøjelig til at gøre opmærksom på uredelige forhold, hvis der er formaliserede netværk eller procedurer, der kan behandle sagen.

30

Finans december 2009

met bliver registreret ved Datatilsynet og på den måde bliver rigtigt udbygget og formaliseret. Ifølge Danske Bank er be­hovet ikke kun opstået, fordi analysehuse påpeger, at det er smart. Det internationale investormiljø, som investerer i ­Danske Bank, udviser stadig større interesse i forhold til ­whistleblowere. ”I Danmark har vi måske hidtil været vant til, at man blot gik til sin nærmeste med sager, men vi får stadig flere forespørgsler fra internationale institutionelle investorer om emnet. Det er noget, der lægges vægt på internationalt, og eftersom det kan implementeres relativt simpelt, ser vi ingen grund til ikke at prøve at efterleve de her tendenser“, siger Bent Jespersen.

Nykredit overvejer whistleblower-ordning Nykredit oplyser, at organisationen er inde i en proces, hvor man overvejer at indføre en ordning for whistleblowere. Til gengæld oplyser Nordea og Jyske Bank, at de lægger vægt på mere traditionelle adfærdsmønstre i organisationen. ”Vi har ikke en whistleblower-ordning. Vi har almindelig opfølgning gennem ledere og de compliance-funktioner, der jo naturligt er en del af banken, og det system fungerer godt“, forklarer Claus Christensen, pressechef for Nordea.

Også Jyske Bank henviser til en åben dansk virksomhedskultur, der overflødiggør formaliserede ordninger. ”Åben og hæderlig kommunikation har længe været en af bankens værdier, hvilket kombineret med en flad organisa­ tionsstruktur gør, at de fleste medarbejdere ikke ville holde sig tilbage fra at tage kontakt til bankens øverste daglige ledelse, hvis noget forekom dem betænkeligt eller kritisabelt. Det er i hvert fald vores hidtidige erfaring”, forklarer Jørgen Damgaard fra Jyske Banks koncerndirektionssekretariat.

Blandt de største danske virksomheder er der inden for de seneste år kommet fokus på behovet for ordninger, der kan afsløre svindel. Selskaber som Mærsk, Danisco og DONG og Vestas har taget initiativer til at oprette formaliserede ordninger. Andre som Novo Nordisk, Novozymes og NKT har haft ordninger i flere år. Oftest vil det i sidste ende være en særligt oprettet Business Ethics Committee, der skal afgøre, hvad konsekvenserne af de sager, whistlebloweren har gjort opmærksom på, skal være. n

Finansforbundet støtter whistleblowers I UNI Finance – den internationale sammenslutning af finansfagforeninger – har man i flere år plæderet for at få whistleblower-systemer i bankerne, sådan som blandt andet en række større amerikanske firmaer har. Finansforbundets formand, Allan Bang, der er præsident for UNI Finance, mener, det vil være en win-win situation for virksomheder og medarbejdere. ”Der er en tendens til, at al regulering af sektoren sker oppefra og ned. Man lytter ikke nok til medarbejderne nede på gulvet. Ofte er medarbejderne også usikre på, hvad deres videre skæbne bliver, hvis de står frem og fortæller om uregelmæssigheder i banken. En whistleblower-ordning kan både få nogle vigtige oplysninger frem til bankens ledelse eller til myndighederne og samtidig beskytte den enkelte medarbejder, som leverer oplysningerne“, siger Allan Bang.

Ordninger for whistleblowere kan strække sig fra at være anonyme adresser, som man kan skrive til, eller hotlines, hvor en tredjepart uden for virksomheden tager sig af behandlingen af sagen. Finansforbundet stiller sig gerne til rådighed som mellemled mellem medlemmer, som har noget at fortælle, og myndig­ hederne. ”I princippet kunne Finanstilsynet åbne op for, at med­ arbejdere i pengeinstitutter kunne ringe ind med vigtige oplysninger om deres pengeinstituts forfatning. Det kunne medvirke til at hindre uheldige eksempler på bankdrift, som i sidste ende fører til bankkollaps“, siger Allan Bang, der også har nævnt ideen for økonomiog erhvervsminister Lene Espersen.

Han understreger, at en whistleblower-ordning ikke kun skal sigte efter at afsløre svindel og kriminalitet. Ofte vil det have stor værdi for virksomheden at blive gjort opmærksom på, at medarbejdere overtræder interne kodekser./CJO

Finans december 2009

31

TEMA: whistleblower

Alle alarmklokker blev overhørt Bernie Madoff, der svindlede for 65 milliarder dollars, var så populær en figur på Wall Street, at alle tilsynsmyndigheder valgte at ignorere henvendelser fra whistleblowere gennem 16 år

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

Den 22. december 2008 lukkede og låste den franske aristokrat Thierry de la Villehuchet døren til sit kontor på 22. sal i New Yorks Midtown. Han satte sig ned og snittede derefter sine pulsårer op med en brevkniv. Han så sig selv forbløde.

Thierry de la Villehuchet havde gennem sin fond, Access International, investeret sin samlede formue, sammen med 1,4 milliarder dollars for nære venner og bekendte, ved Bernie Madoff. Access International var en af de utallige såkaldte feeder funds, der leverede kunder til Madoff.

Da Madoff blev afsløret som verdenshistoriens største svindler – han havde svindlet for svimlende 65 milliarder dollars – havde Thierry de la Villehuchet mistet alt. Selvmord var for ham den eneste udvej.

Men meget tyder på, at hvis en række instanser havde reageret rettidigt på de advarselslamper, som en sand storm af whistleblowere leverede, så ville Madoff aldrig være nået så langt. Og Thierry de la Villehuchet havde måske ikke behøvet at tage sit liv et par dage før jul.

Faresignalerne om, at noget var galt ved Bernie Madoffs imperium, begyndte næsten to årtier tidligere. En fond fra Fort Lauderdale, Florida, var blevet kunder ved Madoff, som lovede et fast afkast på 20 procent, måned efter måned. ­Fonden, Avellino & Bienes, havde i 1992 op mod 400 millioner dollars investeret ved Madoff.

Var det nemme penge? ”Easy peasy money“, siger Michael Bienes i en ny film om Madoff-sagen, The Madoff Affair. ­Problemet var bare, at Avellino & Bienes ikke havde tilladelse til at være investeringsrådgivere, og i 1992 rådgav de tæt ved 3.200 kunder.

32

Finans december 2009

Glemte at lukke Madoff ned De amerikanske tilsynsmyndigheder, Securities and Exchange Commission (SEC), rykkede resolut ud. De frygtede, at Avellino & Bienes stod i spidsen for et pyramidespil, et såkaldt Ponzi Scheme, hvor gamle kunder afregnes med nye kunders indskud. SEC frygtede, at der simpelthen ikke var penge i biksen til at betale kreditorerne. De var lettede over at finde ud af, at Avellino og Bienes blot formidlede pengene videre til Bernie Madoff.

Da Avellino & Bienes blev lukket ned, udbetalte Madoff alle de 400 millioner dollars, der var blevet investeret ved ham.

Det har siden fået iagttagere til at spørge, om Madoff drev en legitim forretning dengang.

Men i lettelsen over, at alle kunne få deres penge, glemte SEC én ting: Bernie Madoff havde heller ikke tilladelse til at være investeringsrådgiver! Han burde også være blevet lukket ned. Forglemmelsen skyldtes måske, at Bernie Madoff i 1992 var hot stuff på Wall Street. Han stod for ni procent af alle handler på New York Stock Exchange, og han var blevet udnævnt til formand for Nasdaq.

Det var første gang, at advarselslamperne blinkede.

Madoffs forretning svulmede nu blot yderligere. Madoff tog ingen gebyrer for investeringer. Det stod i modsætning til alle andre fonde og gjorde det stærkt attraktivt for de såkaldte feeder-fonde at sende kunder til Madoff. For Madoff var det nok blot at få kunder. Han havde dog den betingelse, at feeder-fondene ikke måtte fortælle, at de investerede ved ham. Men på Wall Street var hemmelighedskræmmeri normalt, og ingen tog notits af det.

”Jeg gav dem (SEC, red.)) et kort, hvor alt var afmærket, og jeg gav dem en lommelygte. Men de ledte ikke, hvor jeg havde sagt, de skulle kigge“.

Harry Markopolos, whistleblower i Madoff-sagen

Finans december 2009

33

TEMA: whistleblowers

”Investeringsmiljøet fungerer ligesom en smart bar. Alle vil sidde ved siden af de kendte. På Wall Street vil alle investere ved de smarte.

Der går mode i det, så alle søger mod at investere ved de samme“.

Michel Dominicé, investeringsrådgiver ved Dominicé & Co

Nul-gebyr-politikken var et markedsføringsmæssigt kup for Madoff.

Det bevirkede, at feeder funds tog på salgsturné til Europa, hvor de fortalte banker, at hvis de kom med kunder, så ville de give den ene procent af de to procent, som feeder-fonden tog, tilbage. Bankerne i Europa skulle blot henvise kunder til Madoff, og pengene strømmede ind. Madoff svømmede i kunder – han var hot.

Michel Dominicé, investeringsrådgiver ved Dominicé & Co i Geneve, forklarer om mekanikken: ”Investeringsmiljøet fungerer ligesom en smart bar. Alle vil sidde ved siden af de kendte. På Wall Street vil alle investere ved de smarte.

Der går mode i det, så alle søger mod at investere ved de samme”.

Myndigheder advaret igen i 2000 I slutningen af 1990’erne mødte investeringsmanden Frank Casey franskmanden Thierry de la Villehuchet under et sejlsportsstævne.

De to faldt i snak, og da Frank Casey også var investeringsrådgiver, fortalte Thierry om en ny investeringsrådgiver, han var begyndt at bruge, Bernie Madoff. Her fik Villehuchet et fantastisk jævnt afkast hver måned.

Frank Casey spurgte interesseret til, hvilken strategi der blev brugt. ”Split-strike conversion”, var svaret. Split-strike conversion består af et køb af en større aktie sammen med et opvejende køb og salg af optioner på aktien. Det er en strategi, der passer til et marked, som går op. Casey spekulerede på, hvordan Madoff kunne levere det samme afkast måned efter måned – selv i et marked, der ikke længere kun gik op.

Han tog ideen med hjem til sin partner Harry Markopolos. Markopolos vendte og drejede tallene, og kom til en klar konklusion: Det var simpelthen ikke muligt – Madoff var et stort svindelnummer.

I maj 2000 udfærdiger Markopolos et otte sider langt dokument, hvor han udpeger fejlene og manglerne i Madoffs forretning. Brevet blev sendt til tilsynsmyndigheden SEC. Et år senere havde SEC intet foretaget sig ud fra Markopolos’ brev. Det var anden gang, at faresignalerne var tydelige.

I frustration vælger Markopolos at give sin viden videre til journalister. Blandt andet trykker finansmagasinet Barron’s en artikel med titlen: ”Don´t ask, Don´t tell”, der henviser til det hemmelighedskræmmeri, der herskede omkring Madoffs utroligt stabile investeringer.

34

Finans december 2009

Sparkede lidt til dækkene Tilsynsmyndighederne foretager sig stadig intet, men Fairfield Greenwich, en af de store feeder-fonde, læser artiklerne, og chefen, Jeffrey Tucker, tager over til Madoffs nye domicil for at verificere investeringerne. ”De talte lidt sammen som venner, og så sparkede de lidt til dækkene“, siger Stuart Singer, en advokat, der fører sag mod Fairfield Greenwich for manglende opsyn med investeringerne.

Den 7. november 2005 tager Markopolos sig sammen og sender et brev, han har brugt uger på at forfatte. Det er et 21 sider langt memorandum om de åbenlyse fejl, der foregår i Madoffs virksomhed. ”Jeg er kilden til den information, der blev præsenteret for SEC’s Bostonkontor i maj 1999”, begynder brevet, der direkte kalder Madoff for et stort svindelnummer. ”Selvfølgelig er der ingen, der har lyst til at sige, at kejseren ikke har tøj på, men Bernie Madoff er en svindler“, skrev han.

SEC foretog sig intet på baggrund af Markopolos’ brev – eller de efterhånden mange breve om Madoffs svindelnummer: ”Ingen dårlige måneder og ingen volatilitet. Regnestykket passer bare ikke“, skrev en anden whistleblower. Og en tredje: ”Jeg er bange for, at Bernie Madoff styrer et sofistikeret pyramide-spil“.

Senere sagde formanden for SEC, Harvey Pitt, at der ikke var nogen åbenlys forklaring på, hvorfor SEC ikke reagerede. ”SEC havde ham i kikkerten. Men fandt åbenbart ikke noget ­mistænkeligt”, sagde han.

Først i januar 2006 begyndte SEC en officiel undersøgelse. De besøgte Bernie Madoff på hans kontor, hvor han var synligt nervøs.

To år senere, i januar 2008, frifandt de ham.

Den 11. december 2008, hvor den finansielle verden oplevede en tumult, den ikke havde set i et halvt århundrede, krøb Madoff selv til korset og indrømmede sit svindelnummer. 10 dage efter tog Thierry de la Villehuchet livet af sig selv i skam. ”Jeg gav dem (SEC, red.)) et kort, hvor alt var afmærket, og jeg gav dem en lommelygte. Men de ledte ikke, hvor jeg havde sagt, de skulle kigge”, sagde Harry Markopolos i en senatshøring, hvor han var tydeligt irriteret over forløbet.

Under senatshøringen var der indkaldt embedsmænd fra SEC. De havde blikket vendt nedad mod bordpladen. n

Afsløringen af guds bankmand En præst med direkte adgang til pavens inderste gemakker sladrede fra graven om råddenskab i Vatikanets bank IOR, der involverede mord, bestikkelse og afpresning. I oktober forlod topchefen Angelo Caloia med tilnavnet guds bankmand sit job i skam

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

Da Angelo Caloia i juli 2009 præsenterede regnskabet for Vatikanets bank, IOR, Instituto per le Opere di Religione – institut for religiøse operationer, blev den 70-årige topchef for pavens bank betragtet som en diskret grå eminence i bankverdenen. Han blev kaldt Il Banchiere di Dio – Guds bankmand.

Intet tydede på, at det skulle være sidste gang, han præsenterede regnskabet.

Men en død præst havde planlagt en anklage, der fra graven skulle detronisere manden bag de sidste 20 års lederskab af den katolske verdens finanser. 4.000 anklagende dokumenter, der formelig dryppede af blod og skyld, ventede i kulissen. De associerede pavens bank med mord, bestikkelse og afpresning.

Tre måneder senere i oktober var Angelo Caloia fortid i banken.

Dette er beretningen om en whistleblower i Vatikanet, som selv dyrkede råddenskaben i banken. Og da han endte med at fortælle omverdenen om forholdene, var det, fordi han ville have en større del af kagen. Det er samtidig historien om, hvor svært det kan være at rydde op i en organisation, når råddenskaben har udviklet sig til en del af virksomhedskulturen.

Kulissen for magtopgøret er verdens mest hemmelighedsfulde finansielle organisation, IOR, der holder til i et tårn i Vatikanstaten fra det 14. århundrede. Pavens bank udsteder ikke bankbøger, man kan kun blive kunde per invitation, den udlåner ikke penge, er ikke overvåget af internationale monetære myndigheder, og ingen ved præcis, hvor mange penge banken egentlig administrerer. Regnskaberne siger ingenting, men de mest gængse estimater svinger omkring 40 milliarder danske

kroner. IOR får bankhemmeligheden i de mest restriktive ­skattely til at blegne.

Hvide finanser IOR var i 1980’erne blevet så involveret i mafiaens aktiviteter, at det førte til en datterbanks kollaps. Lederen af den kollapsede bank, Roberto Calvi, blev senere fundet hængt under Black Friars-broen i London. Spekulationerne gik efterfølgende på, hvem der havde hængt ham: Mafiaen eller Vatikanet. IOR udskrev en check på 240 millioner dollars til ofrene for bankkollapset.

Angelo Caloia, på daværende tidspunkt chef for en større regionalbank, var dybt skuffet over det tilsyneladende moralske forfald i den italienske bankverden, eksemplificeret af forfaldet i selveste pavens bank. Han var aktiv i Opus Dei, en ultrareligiøs gruppering inden for den katolske kirke, der er mest kendt for ekstremt hemmelighedskræmmeri og et religiøst syn, der opfordrer til martring af kødet for at opnå religiøs trance.

Sammen med en gruppe af dybt religiøse bankfolk – blandt andet en biskop og formanden for Italiens i dag største bank, Banca Intesa – dannede Angelo Caloia i Milano i 1984 Gruppen for Kultur, Etik og Finans. De ville tilbage til de høje moralske og etiske principper, som er fundamentet i det katolske bankkodeks Finanza Bianca – hvide finanser.

Gruppen, der basalt set bestod af folk fra netværket Opus Dei, skubbede Angelo Caloia frem i første række som oprydder af de tvivlsomme forhold i Vatikanets finansielle forhold. I 1989 blev han udnævnt til chef for IOR, den første uden en baggrund som præst.

Finans december 2009

35

TEMA: whistleblower

36

Finans december 2009

Desværre skulle det blive så som så med oprydningen i banken. IOR havde over flere årtier fået en virksomhedskultur, hvor banken fungerede som skattely for Italiens rige og ind­ flydelsesrige, herunder mafiaen. Banken havde masser af hemmelige konti, hvor sorte penge blev gemt af vejen. Der var kort sagt mange interesser i, at oprydningen i banken ikke blev for grundig.

En landmine midt i banken Hvornår det blev klart for Caloia, at råddenskaben var mere, end han kunne magte, er uklart. Men den 4. oktober 1993 blev dagen, han måtte konfrontere bankens dunkle forhold.

Ifølge referater fra whistlebloweren i Vatikanet ringede statsanklageren fra Milano med følgende besked: ”Signor Caloia, vi har nogle problemer i forhold til IOR’s forbindelser til Enimont“, lød det fra statsanklageren.

Enimont var på daværende tidspunkt centrum i Italiens største korruptionsskandale. Den havde ført til, at flere dommere var blevet likvideret, og Enimonts to hovedejere – to af Italiens mest kendte forretningsfolk – havde begået selvmord.

Praktisk talt alle beslutningstagere på nationalt niveau var blevet afsløret i at modtage bestikkelse.

Statsanklageren fortalte Caloia, at man havde sporet knap en halv milliard af de statsobligationer, der var blevet brugt til bestikkelse, til IOR. For Caloia var det en landmine midt i hans bank.

Han lod anklageren fra Milano forstå, at han ville vende tilbage. Han kontaktede straks Renato Dardozzi, som var pavens observatør af IOR. Renato Dardozzi var en elektronikingeniør, der som 52-årig blev præst og nu som 70-årig havde opnået en betroet stilling i Vatikanet. Det stod hurtigt klart for Dardozzi, at sagen var yderst alvorlig.

Dardozzi og Caloia kom frem til, at den bedste strategi var stilhed. Og dertil brugte de Vatikanstatens særlige status som uafhængig stat. De skrev til anklageren i Milano, at Vatikanet nægtede at samarbejde, medmindre det foregik som to suveræne stater, altså gennem de to landes udenrigstjenester.

Et spin-arbejde over 10 år Caloia havde undgået at træde på landminen, men i stedet for at afmontere minen nægtede Caloia nu blot at tale om den.

Ifølge Vatikanets whistleblower var det på daværende tidspunkt, at Caloia begyndte at dække over bankens uredelige aktiviteter.

I stedet for en oprydning begyndte Dardozzi og Caloia nu under den største diskretion at lægge en strategi, der skulle sørge for, at når tiden var rigtig, kunne de lancere en version af forløbet, der fik dem selv og Vatikanet til at fremstå bedst muligt. Et spin-arbejde, der strakte sig over de næste 10 år.

I et stykke nøje udfærdiget propaganda udgav Caloia i

2003 en erindringsbog, Finanza Bianca – Hvide Finanser.

Bogen forklarede, hvordan en biskop i IOR, Donato de Bonis, havde fortsat den korrupte adfærd bag om ryggen på Caloia efter hans tiltrædelse i banken. ”Den reelle magt i Vatikanets bank forblev i hænderne på Monsignor Donato de Bonis. Han havde forbindelser til alle, der betød noget i Rom“, forklarede Caloia i sin erindringsbog.

Finanza Bianca skød med skarpt mod alle undtagen Caloia selv. ”Den tidligere italienske præsident så op til Donato De Bonis, det samme gjorde finansmiljøet, aristokrater og kunstnere som Sophia Loren. Det forklarer, hvorfor banken lod folk, der stod over for at blive retsforfulgt, have en konto i banken.

Det eneste, det krævede, var et vink med hånden fra Monsignor, og en hemmelig konto blev åbnet“, skrev Caloia, der ikke forsømte at beskrive sin egen heltemodige indsats over for skurken, Donato de Bonis. Han fik biskoppen fyret – og så var alt vel i skønneste orden?

Bruddet mellem Dardozzi og Caloia Ikke helt.

Præsten og rådgiveren Dardozzi vidste nemlig, hvordan banken til stadighed kanaliserede millioner til de mest prominente cirkler i Italien gennem hemmelige konti. Millioner, der blev brugt til bestikkelse og afpresning. Og han brugte ivrigt IOR's fotokopimaskine til at dokumentere alt, hvad der foregik.

De dokumenter brugte han uden at blinke med øjnene, da det kom til et smerteligt brud mellem ham og Caloia. I 2003 var den snart 80-årige Dardozzi forurettet over, at Caloia ikke ville give ham en kommission for hans hjælp i et ejendomssalg af et større stykke af kirkens land uden for Firenze.

Dardozzi nåede inden sin død i 2003 at videregive dokumenterne til en undersøgende journalist, Gianluigi Nuzzi. Det førte til bogen Vaticano SpA (Vatikanet Aps), udgivet i august i år. Bogen indeholdt Renato Dardozzis minutiøse gennemgang af, hvordan IOR havde forsat med at hvidvaske penge og skjult sig under diplomatisk immunitet. Dardozzi forsvarede sin handling med, at han var utilfreds med, at der aldrig blev sat en stopper for IOR’s illegale konti. Noget, han angiveligt havde gjort opmærksom på over for Vatikanets juridiske enhed.

Angelo Caloia havde kæmpet for at bevare Vatikanets gode omdømme – ikke ved at rydde op, men ved at feje sager ind under gulvtæppet. I omverdenens optik gjorde det ham til en del af råddenskaben i IOR, og i oktober var oprydderen selv blevet en belastning for Vatikanet. Il Banchiere de Dio forlod banken i skam.n (Kilder til denne artikel er bøgerne:"Vaticano SpA" af Gianluigi Nuzzi, Chiarelettere, Milan, 2009 og ”Finanza bianca. La Chiesa, i soldi, il potere“ af Angelo Caloia og Giancarla Galli (Mondadori, Milan, 2004. samt artikler i medierne La Republica, Rai, Radio 3 og Gruppo Editoriale L’Espresso).

Finans december 2009

37

havets rigdom

en fjern verdens penge På den lille ø Rossel i Papua Ny Guinea har befolkningen gennem århundreder udviklet deres helt eget – og meget indviklede – betalingssystem: skalpenge.

Umiddelbart er det meget forskelligt fra vores pengesystem – og så alligevel ikke Af Lone Nyhuus, freelancejournalist

Hundetænder trukket på snor. Fjer, som er sat på ruller – eller grise. Så vidt forskellige former kan penge antage. Og jo længere væk fra vores breddeog længegrader, jo mere afviger pengene fra vores kroner, euro og dollars. Tilsyneladende …

Tag for eksempel skalpengene på den lille ø Rossel i Papua Ny Guinea. Pengene består af to typer af genstande fremstillet af muslingeskaller, og begge pengetyper forekommer i omkring tyve rangklasser fra almindelige skaller af lav værdi i bunden til sjældne og meget værdifulde øverst i systemet.

Pengene kan anvendes i en lang række betalinger, f. eks. som brudepriser og udvekslinger efter dødsfald og videre ved svinefester og betalinger for kanoer, huse, afgrøder og visse arbejdsydelser. Tidligere blev de også brugt til at betale for kannibal­ ofre og prostituerede.

Fra 1971-1990 har den danske antropolog John Liep gentagne gange besøgt Rossel. I alt er det ­blevet til 25 måneders studieophold. Opholdene har resulteret i adskillige internationale artikler om fænomenet skalpenge, og i september måned forsvarede han sin doktorgrad om emnet – og udgav samtidig det digre værk, ’A Papuan Plutocracy – Ranked Exchange on Rossel Island’. ”Der er forskellige former for penge i forskellige samfund. Og når vi antropologer skal sige noget om primitive penge, det, som man nu med et mere politisk korrekt udtryk kalder indfødte penge, er opfattelsen ofte, at penge, det er noget, man bruger til at sælge og købe varer med. Men sådan behøver det ikke kun at være“, siger John Liep, og med et lån fra en antropologkollega, amerikaneren George Dalton, konstaterer han: ”Money is what money does!“.

Ejerens position Ligesom i vores samfund viser skalpengene på Rossel, hvilken position ejeren af pengene har i samfundet.

38

Finans december 2009

”Selvom Rossel-samfundet i sig selv ikke har en opdeling a la ’adelige, borgere og slaver’, så er der en tendens til, at skaller af høj rang kan blive arvet“, siger John Liep og fortsætter: ”Men skallerne er ikke til nogen nytte for én, hvis man ikke er om sig. Man skal forstå at udnytte ­skallerne. Til at hjælpe sin familie og til at knytte kontakter rundt omkring“.

Skalpengene kan nemlig lånes og lånes ud. Hvis man for eksempel er en ung mand, der ønsker at blive gift, vil den kommende bruds familie gerne have et bevis for, hvor magtfuld og stærk den unge mand er. Han begynder med at låne en stor og/eller vigtig skal, og med den i hånden går han videre til ejeren af en endnu stærkere skal. Med den første skal som sikkerhed kan han så låne skal nr. 2 – og så videre. På den måde kan den unge mand via ældre slægtninge og med ’big men’ som sponsorer efterhånden få lånt sig frem til at fremvise store værdier.

John Liep konstaterer: ”Evnen til at udnytte pengene er med til at cementere samfundets vældige magtforskelle“.

Den oprindelige udsmykning Ligesom vores ordner og priser – tænk for eksempel på Nobelprisen – tilføres skalpengene også en rituel værdi. For eksempel er de mest værdifulde af skalpengene de penge, som ifølge overleveringen er givet af guderne. De næstmest værdifulde er dem, som har været ejet af de mest magtfulde mænd.

Pengenes rituelle værdi gør, at det giver mening at pryde sig med sine mest værdifulde penge. Det samme sker, når vi i vores samfund oplever højtstående samfundsborgere føre sig frem med ordener og medaljer på brystet – det viser, hvor meget dette menneske er værdsat. Og i begge samfund kan vi opleve fornemme borgere ligge ’lit de parade’ med deres mest værdifulde skatte på brystet.

”Det viser, at penge oprindeligt begyndte som smykker. Prydelser og skatte, som vi brugte til at pynte os med. Efterhånden begyndte man at bruge det til betalinger. Og siden erstatninger for et liv, man har taget, og betaling for en god brud“.

Pengenes hemmeligheder På Rossel findes der ikke nogen manual for, hvordan man skal vurdere eller taksere pengene. Derfor er det forbundet med stor magt at vide noget om pengene. ”Det er nogle meget få gamle mænd, ’big men’, der gennem et helt liv systematisk har skaffet sig viden om det. De har en væsentlig kontrol over pengene og deres udveksling“, siger John Liep, der fortæller, hvordan de informanter, han skaffede sig – yngre mænd, der kunne lidt engelsk – var dybt taknemmelige for at få lov til at oversætte for ham. ”Vi gik rundt og forsøgte at være med til alle de der fester – grisefester, brudefester, dødsfester – og hver gang måtte vi hen til en af disse gamle mænd. De sad bag et spind af specialviden og bag en tåge af betel. Det måtte de tygge for at klare alle de der indviklede transaktioner. Mine informanter var så glade: Endelig kunne de få noget at vide om, hvordan pengene fungerer“, siger John Liep, før han konkluderer: ”Gennem mine spørgsmål fik de viden om den magt, som gennemstrømmer deres samfund. Ligesom hos os er pengene på Rossel nemlig medier for magt – og for ulighed“. n

’A Papuan Plutocracy – Ranked Exchange on Rossel Island’ af John Liep. Aarhus Universitetsforlag.

DKK 498,00 (inkl. 25 % moms) 376 s., 2009 ISBN 978 87 7934 446 4

1

2 1 En Koopó-skal og to ndap-skaller bliver her vist frem som en del af den rituelle

betaling for en gris. Et vidne bekræfter betalingen ved at røre ved skallerne

2 John Liep er her fotograferet under en registrering af en dødsfest tilbage i 1972.

John Liep fortæller, at han blev tilbudt stedets eneste stol, og at det var en af

de indfødte, som senere foreslog, at hans billede skulle tages

3 Den gamle mand Mgwimiaya ligger lit de parade hyllet ind i et lagen.

På den døde krop er lagt en række af hans mest værdifulde ndap-skaller

4 På øen Rossel i Papua Ny Guinea er pengene lavet af muslingeskaller og inddelt i tyve rangklasser.

3

4

Finans december 2009

39

globalt

”Vi undgår ikke nye kriser, medmindre nogen kan opfinde en metode til at ændre den menneskelige natur”.

Alan Greenspan, forhenværende direktør for den amerikanske nationalbank, FED

Af Elisabeth Teisen et @finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel

kasinokapitalismens endeligt

Island – nu uden McDonald's Island skred en tand længere ud i periferien af den globale økonomi, da McDonald’s kundgjorde, at kæden ville lukke sine tre restauranter i det kriseplagede land, og at der ikke var planer om at vende tilbage. Dermed kom Island, der var et af verdens rigeste lande per indbygger, indtil banksektoren kollapsede sidste år, i klub med en lille række europæiske lande som Albanien, Armenien og Bosnien-Hercegovina, der også er dømt uværdige til at modtage burgerkædens velsignelser.

McDonald’s forklarede lukningen med det meget udfordrende økonomiske klima og den unikke operationelle kompleksitet i at drive forretning i en nation med kun 300.000 indbyggere på kanten af den arktiske vendekreds.

Direktør Magnus Ogmundsson sagde, at det ville være nødvendigt med en prisstigning på 20 procent, hvis forretningen skulle være profitabel. Det ville have bragt prisen for en Big Mac i Island op på 5,75 dollar – det vil sige dyrere end i Schweiz, der ellers ligger højest på det internationale Big Mac-indeks.

40

Finans december 2009

Las Vegas har om nogen været sindbillede på den store finansielle optur og derpå den tilsvarende nedtur. Ingen anden amerikansk by er vokset så hurtigt i de foregående årtier. I 1980 var der 460.000 indbyggere, nu er der to millioner. I de sidste to år er huspriserne halveret, og arbejdsløsheden er steget fra tre til 13 procent. Det ene store, fantasifulde byggeprojekt efter det andet er stoppet og ligger nu mørkt og dødt i striben af blinkende lygter.

Las Vegas startede som legeplads for mafiaen, og ingen bank med respekt for sig selv ønskede sit navn sat i forbindelse med byen i Nevada. Men i 1980’erne kastede Wall Street de fine fornemmelser over bord, og det ændrede Las Vegas’ karakter. Nu skød det ene mondæne, luksuriøse hotel og kasino op efter det andet, og det blev et sted, hvor flere og flere virk­ somheder sendte deres medarbejdere på ”seminar“som belønning for at have bidraget til voksende bundlinjer. Det er helt slut, og nu inkasserer bankerne trecifrede milliontab. Heriblandt, ifølge ugemagasinet Spiegel, Deutsche Bank og HSH Nordbank.

lønzaren svinger pisken Den 22. oktober fortalte Ken Feinberg, USA’s lønzar, 136 topledere i syv amerikanske virksomheder på statsstøtte, at han ville reducere deres indkomster med 50 procent, i forhold til hvad de tjente sidste år. Det gjaldt blandt andet højt placerede medarbejdere i AIG, Bank of Amerika og Citigroup.

Feinberg blev udpeget af det amerikanske finansministerium, da kongressen i februar vedtog redningspakken ”The American Recovery and Reinvestment Act”, og han blev hurtigt døbt lønzaren.

I modsætning til de to tidligere job, der gjorde ham fortjent til posten, er det ikke et job, man får mange fans i. For 25 år siden blev han udpeget til at fordele 200 millioner dollar til Vietnamveteraner, der var blevet forgiftet af plantegiften Agent Orange. Siden blev han chef for ”The 9/11 fund“, hvor han skulle sætte en pris på alle dem, der omkom.

Kunsten for Feinberg i det nuværende job har ikke så meget været at vurdere størrelsen.

Den vigtigste indsats har været en ændring i aflønningens sammensætning og måden, den bliver udbetalt på.

globalt

libanons banker er rollemodel

Af Rasmus Bøgeskov Larsen, freelancejournalist

Ifølge den Internationale Valutafond, IMF, bør alverdens banker i disse finanskrisetider hente inspiration i et af verdens mest krigshærgede lande. I Libanon har bankerne nemlig ikke blot undveget krisen, men tjener ligefrem penge på den På et tidspunkt hvor banker over store dele af verden er sendt til tælling af finanskrisen, hvor går man da hen med sine opsparinger, hvis man vil sikre sig et stabilt udbytte?

Det lyder måske ikke umiddelbart logisk, at et godt svar på dette spørgsmål er Libanon, en af ­klodens mest ustabile og krigshærgede nationer.

Men det er ikke desto mindre den konklusion, som økonomer og analytikere har måttet drage. Lidt over et år efter, at de første banker blev ofre for finanskrisen, strømmer pengene ind i Libanon, hvis banker er blandt de få i verden, som i dag kan prale af et stort overskud i likviditet.

Faktisk er interessen lige ved at blive for stor, måtte landets centralbankdirektør konkludere for nylig. ”Pengene vælter ind i landet... i et sådant omfang, at bankerne har vanskeligt ved at investere dem alle“, sagde Riad Salameh til Bloomberg.

De libanesiske bankers succes er også blevet bemærket i Den Internationale Valutafond, IMF. Da fonden i oktober offentliggjorde en rapport om Mellemøstens økonomi, blev bankernes håndtering af krisen fremhævet som forbilledlig. ”De libanesiske bankers reaktion var både hurtig

og passende, og andre lande bør bruge den som model”, sagde topøkonomen Eric Mottu til den libanesiske avis Daily Star.

At man ifølge IMF skal rejse til kriseramte Libanon for som bank at finde inspiration til at vægre sig mod kriser, er måske i virkeligheden ikke så selvmodsigende igen. For mens optimismen indtil for nylig syntes ubegrænset i store dele af bankverdenen, har Libanons problemer netop lært dets banker altid at være forberedt på det værste.

I årtier har de skullet operere under forhold, hvor kriser pludseligt kunne opstå, hvis nye kampe brød ud med den israelske nabo, eller der gik hårdknude i landets indviklede kombination af demokrati og klanstyre. Når bankerne samtidig historisk har været et centralt bindeled mellem de olierige stater i Golfen og Vesten og har udgjort fundamentet i landets økonomi, har der eksisteret både ekspertise og incitament til at skabe et effektivt bolværk mod kaos.

Og det er i dette værn, at der ifølge IMF ligger en lektie for verdens banker. Det bygger dels på, at bankerne selv har fulgt en konservativ udlånspolitik, og dels på, at den libanesiske centralbank har pålagt bankerne stramme regler for risikofyldte investeringer, krævet, at de bevarede store reserver, og

tvunget mindre banker til at fusionere med større.

En restriktiv linje, som blev yderligere styrket, da landets centralbankdirektør – og dygtige spåmand – i 2007 forbød bankerne at foretage de senere så fatale subprime-investeringer.

Alt i alt en politik, der til forveksling kunne minde om den, som mange økonomer mener, at alle banker burde have fulgt. ”Man skulle næsten tro, at de havde en krystalkugle. Det var et meget klogt træk af de libanesiske lovgivere ikke at blive involveret i alle de risikable internationale investeringer, som viste sig at blive mange bankers undergang“, har en anden af IMF’s økonomer, Edward Gardner, udtalt til BBC. Ifølge centralbankdirektøren selv bygger succesen på øvelse snarere end spådom. ”Det system, vi har skabt, er blevet testet af krige, af ustabilitet, af politiske attentater. Vores sektor ville have været meget mere udviklet, havde Libanon været foruden dets politiske og sikkerhedsmæssige risikoer, men det har også fået os til at udvikle en konservativ refleks, fordi vi altid har måttet forberede os på de værst tænkelige scenarier“, har Riad Salameh forklaret.

Finans december 2009

41

mødekultur

Bliv kreativ pĂĽ kommando

Op til tre måneder af et års arbejdstid går med møder – og mange af os oplever en stor del af tiden som rent tidsspilde. Men selv små ændringer kan ændre mødekulturen og lokke det efter­ tragtede makkerpar, kreativitet og innovation, ud at lege, mener Bo Krüger, der er ekspert i kreative processer

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Lisbeth Holten

”Skal vi tage en runde og høre, hvad I hver især har gang i?” Mødelederen kigger som sædvanlig opfordrende på den nærmestsiddende.

Hvis du sidder med ved bordet, er det nu, du bør gøre alle en tjeneste ved at sige: ”Nej! Lad os gøre noget andet!”.

For runden er en klassisk mødedræber, som vi slæber os igennem ved mødeborde med kaffekrus og termokander over det ganske land. Pligtskyldigt afrapporterer den ene efter den anden, mens resten falder lidt hen. Andre dræbere er, at møder næsten altid varer en time, uanset om der er meget eller lidt at drøfte – og at vi stort set altid sidder samme sted mødet igennem.

Og det er ærgerligt, for ifølge Bo Krüger skal der ganske få ændringer til for i stedet at få en vel­ oplagt oplevelse, der kaster mange ideer af sig. Han er direktør i Moving Minds og ekspert i mødekultur og kreative processer; hans metoder bruges blandt andet af nogle af Finansforbundets konsulenter: ”Mange af forbundets medlemmer bruger mindst to timer om dagen på møder – svarende til godt en fjerdedel af arbejdstiden. Derfor er det vigtigt at få noget godt ud af dem, men typisk opleves omkring 20 procent af et møde som rent tidsspilde af deltagerne. Det skyldes bevidstløs mødekultur og vanetænkning, og kan man rokke lidt ved den, bliver mødet på en gang mere effektivt og idérigt“.

Kreative bankansatte Bo Krüger sammenligner den forstenede mødekultur med tv-kanalernes udvikling igennem de seneste årtier: ”Tidligere sad alle og så ’På med pilen, Palle!’, for der var kun samme tv-kanal, mens udbuddet i dag afspejler, at vi har udviklet os til et informationssamfund med andre behov. Mødekulturen derimod har ikke flyttet sig, den sender stadig kun på en kanal, selv om evnen til at tænke innovativt og kreativt er mere efterspurgt end nogensinde. Og på trods af at det faktisk er muligt at være kreativ på kommando, uanset om man er bankmand eller musiker – kreativitet følger ikke fag“.

Til gengæld taber kreativitet pusten i vanens kvælertag. Mennesket er et vanedyr, fordi det sparer energi og er trygt at gøre, som man plejer, men ved en bevidst indsats kan man løsne grebet: ”For det første kan man gøre noget ved mødestedet. Mødes et nyt sted, tage ud til en kunde i stedet for omvendt eller bare fjerne mødebordet, hvis man plejer at sidde om et. Uden bord er man mere mobil og kan se mere af hinandens kropssprog, det giver en anden dialog. Man kan lettere rejse sig og tage en stående brainstorm eller gå et andet sted hen – til en tavle for at tegne en mindmap, måske. Eller sætte sig i små grupper. Det er godt at variere“, understreger Bo Krüger.

Flere forslag En mødefælde, som mange går i gang på gang, er at være for beslutningsorienteret, forstået på den måde, at så snart der er fundet en mulig løsning, bliver den valgt.

mødekultur

Fem spark til den mødetrætte › Afklar formålet Der er pokkers til forskel på et møde, hvor formålet er at træffe beslutninger hurtigt, og et, hvor viden og idéer deles mere uforpligtende.

Ofte ved deltagerne ikke på forhånd, hvad formålet er. Mødelederen kender det forhåbentlig, men husk at formidle det til deltagerne.

› Gør noget ved de fysiske rammer Prøv at ændre rammen i møde­lokalet, så det passer til mødets formål.

Til et kreativt møde kan der være små bolde, sjove møbler og glad musik, der kan inspirere. Beslutningsmøder kan holdes stående i et strømlinet rum. Overvej også, om mødet kan holdes et nyt sted: på ta­get, i haven, hjemme hos en af jer, hos kunden eller inde i pengeboksen.

› Udpeg en mødefacilitator Ofte er vi for slappe i afviklingen af møder, mange tager ikke mødelederrollen alvorligt. Sørg for, at der altid er en mødefacilitator, en moderne mødeleder, som sikrer, at kurs, tid og energiniveau holdes.

Lad evt. hvervet gå på skift.

› Tænk i måden, I mødes på Hvilke arbejdsmetoder fremmer mødets formål? Et godt møde involverer alle deltagere, så de kan blomstre med deres viden og talenter. Behøver alt foregå i plenum omkring et bord med en talerliste? Prøv med summerunder, brainstorme, små energi­givende øvelser, skift plads m.m.

› Variation Det trætter og gør os ukoncentrerede at sidde på samme måde for ­længe. Hold mødet på en ny måde, f.eks. stående eller uden bord.

Fysisk mobilitet skaber også tankemæssig mobilitet.

Læs mere på www.movingminds.dk eller i ”Mødeledelse“ af Bo Krüger, Børsens Forlag.

44

Finans december 2009

”Det er uheldigt, for der skal mange forslag til, før de nye ideer kommer. Typisk skal man igennem tre-fem ideer, før man når frem til noget, der er originalt og rykker et nyt sted hen. Så hvis man stopper, straks man øjner en løsning, ender man med noget, der er set tusind gange før“, siger Bo Krüger.

Han fremhæver mødediamanten – en model med en åbnefase, hvor der skal være plads til alle typer af ideer og input, efterfulgt at en periode, hvor man danner sig overblik, og derefter en lukkefase, hvor man udvælger og fordyber sig i nogle af forslagene. Så er man klar til at træffe beslutning og til at handle. ”Hvis man har en nulfejls-kultur, hvor man holder sig tilbage af frygt for at sige noget dumt, hæmmer det kreativiteten. Det er naturligt, at der er nulfejlskultur i finanssektoren, når det gælder slutprodukterne, men den skal ikke have lov at invadere mødernes åbnefase. Det skal være tilladt at tænke noget vildere”.

Også humor er en fantastisk fødselshjælper for kreativitet, selv om den ofte behandles som noget, der skal udryddes: ”Hvis man morer sig på mødet, er der typisk en, der siger: ”Nå!”. Og det betyder, at man skal til at komme i gang med det vigtige. Men humor gør os glade, så vi er mere positive over for hinanden – og positive udsagn hjælper den kreative proces. Undersøgelser har vist, at der skal være en overvægt af positive udsagn på 12 mod 1 negativt, før det bliver for meget af det gode”, fortæller Bo Krüger.

Mødelederen skal være med til at sikre, at der er plads til både idéregn og humor, men meget ofte er det så som så med ledelse af møderne: ”Mødelederens opmærksomhed er typisk på indholdsdelen, mens processen glemmes. Den skal tænkes ind i hvert enkelt mødepunkt – hvad vil fremme her?

Skal vi rejse os, se på billeder eller gå i grupper?”.

Udbytterigt Bo Krüger møder ikke sjældent et publikum iblandet skeptiske røster, når han drager rundt og opfordrer til at ruske op i mødekulturen: ”Der er som regel nogle, der ikke kan se, hvad det skal til for. Men når de prøver at arbejde med den kreative proces, kan de fleste mærke, at det gør noget positivt for dem”.

Nogle af Finansforbundets konsulenter har som nævnt taget en del af Bo Krügers ideer om møder og kreative processer til sig og blandt andet afprøvet dem ved et fokusmøde for unge medlemmer for nylig. Blandt deltagerne var Julie Holm-Pedersen, boligrådgiver i Danske Bank/Realkredit Danmark, der er vant til traditionelle møder: ”Da vi kom, stod stolene i rundkreds, uden bord. Og jeg var sådan lidt ”Hmm. Hvad skal der nu ske?”. Vi blev bedt om at skrive to navneskilte – et med navn og et med et emne, vi gerne ville spørges om. Jeg skrev ’poncho’, for sådan en havde jeg på, og den har en historie. Vi spurgte hinanden ud to og to og havde også medbragt en rekvisit hver, som fortalte noget om de unge i forbundet. Det var sjovt og anderledes og satte gang i en kreativ proces”, fortæller Julie HolmPedersen, der selv havde medbragt en løbesko, ”fordi vi skal løbe stærkt”.

Deltagerne blev også bedt om at vælge et motiv blandt en stribe billeder: ”Jeg valgte et billede af Jorden, for jeg er optaget af, at unge, der gerne vil udstationeres, skal have den rigtige vejledning. Jeg havde tænkt på det tidligere, men ikke i forhold til fokusgruppen, så jeg havde nok ikke taget det op i den ­forbindelse, hvis jeg ikke havde set billedet”, siger Julie Holm-Pedersen, der er sikker på, at der kom flere og andre ideer på blokken end ved et traditionelt møde. n

medlemstilbud fra it-klubben

spis morgenmad med Computerworld og bliv opdateret om aktuelle it-emner.

som et led i it-klubbens samarbejde med Computerworld anbefaler vi nu vores medlemmer at deltage gratis i Computerworlds faglige morgenmadsmøder med fokus på aktuelle it-emner. Computerworlds breakfast Club afholder møder ca. 30 gange om året, hver gang med et ”varmt teknologisk emne” på agendaen, som f.eks. mobilitet, grøn it, printerøkonomi eller sikkerhed. på morgenmøderne vil du i løbet af to effektive timer blive ført gennem teknologiens muligheder og udfordringer. fire aktuelle leverandører vil give hver sin vinkel på et aktuelt emne, kunder vil dele ud af deres ofte dyrt købte erfaringer, og en dreven moderator vil stille de kritiske spørgsmål, som gør valget og beslutningsprocessen nemmere for dig i din hverdag

eksempler på kommende breakfast Club møder:

9 16 20 28

december - ballerup: erp december - ballerup: Cms Januar - ballerup: sikkerhed Januar - aarhus: server/virtualisering

læs mere om alle de kommende breakfast Club møder på www.finansforbundet.dk/it. på hjemmesiden kan du også tilmelde dig vores itnyhedsservice og blive løbende opdateret om aktiviteter i it-klubben

IT-klubben anbefaler Computerworlds Breakfast Club, fordi vi mener, at vores medlemmer, selv i en travl hverdag, skal have mulighed for at blive opdateret med den nyeste viden inden for it med venlig hilsen Steen Lund Olsen, formand for finansforbundets it-klub Husk også at du som medlem af Finansforbundet kan få 50 % rabat på et abonnement på Computerworld

Ledere

Etik i krisetider Udviklingskonsulent Michael Højlund Larsen gav forbundets leder-medlemmer nye værktøjer til at blive en bedre leder Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

Finanssektoren er blevet angrebet for manglende etik i den turbulente periode der fulgt i kølvandet på finanskrisen. Måske var det derfor, at der var fyldt godt op på tilhørerpladserne i Finansforbundets gæstekantine da forbundets leder-medlemmer var inviteret til et foredrag om etik og ledelsesfilosofi under finanskrisen med udviklingskonsulent Michael Højlund Larsen.

Målet var ikke at give et svar på, hvordan etikken har rykket sig i forbindelse med finanskrisen eller hvordan ledelses­ filosofien bør være, men at få deltagerne til at tænke over det. ”At handle etisk er at være i overensstemmelse med sig selv og agere ud fra det“ , sagde Michael Højlund Larsen.

Der var der ingen færdige svar i Michael Højlund Larsens oplæg, men værktøjer til at få større indsigt i sine egne og organisationens værdier og bruge dem aktivt i den daglige ledelse.

Foredraget var det andet i en serie på fire foredrag rundt om i landet, og reaktionen fra de fremmødte var positiv.

46

Finans december 2009

God debat om etik Pensionschef Dorrit Andersen fra Forstædernes Bank synes, at hun kan bruge de modeller Michael Højlund Larsen gennemgik i praksis. ”Hare’s model vil jeg kunne bruge i min dagligdag. Den er relevant at tage med. Vi når tit kun til trin to, men ind i mellem bør vi tænke os om, og nå helt til trin fem“, siger Dorrit Andersen om modellen, der gennem fem trin hæver en konflikt fra det konkrete op til det overordnede.

Jens Kristian Petersen fra Arbejdernes Landsbank var tilfreds med den debat, der var om etik. ”Jeg kan også bruge det i min egen lille dagligdag. Hvem skal stille spørgsmål op ad i organisationen? Men også hvem af mine medarbejdere skal stille spørgsmål til mig nedefra?

Det er nødvendigt at sætte sig ind i helikopteren og løfte det op på et højere plan”, siger Jens Kristian Petersen, der er filialdirektør i Lyngby.

Han mener, at foredraget var en god inspiration for ham, og det vil indgå i hans palet af ledelsesværktøjer. n

arkivet

Bankhistorie

Torvedag på Kirketorvet i Vejle foran Martin Nyrops dominerende Vejle Bank, begyndelsen af 1950'erne. Fotograf: Johs. Rønvig. (Tilhører Vejle Stadsarkiv)

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

Fusioner og store følelser ”Den uartige bankmand fra Vejle“ førte i 1970 Veile Bank gennem en større fusion med en stærk hånd og list på samme tid. Hermed styrede han heldigt igennem et farvand fyldt med stærke følelser Engang var der over 700. Nu er der cirka 130 selvstændige penge­institutter tilbage. Én efter én er mange enten gået konkurs, blevet opkøbt eller fusioneret. Sidstnævnte kunne være en temmelig besværlig og meget kompleks affære, hvilket et eksempel i de østjyske købstæder Horsens, Vejle og Kolding vidner om. Her endte et spil med et utal af forhandlinger og stærke følelser blandt ledelse, medarbejdere og kunder med fusionsbanken Aktivbanken i 1971.

I Horsens var byens finansielle stolthed Horsens Bank. Da den i 1967 fik et tilbud om fusion fra den nydannede Jyske Bank, var svaret blankt nej. Udsigten til at skulle ”underlægges“ en bank i den konkurrerende naboby Silkeborg havde man ingenlunde lyst til. To år senere var situationen en anden for Horsens Bank. Den stærke økonomiske vækst i samfundet gjorde, at man havde svært ved at efterkomme erhvervslivets ønsker om kredit, hvorfor banken flere gange måtte sige nej til store, attraktive udlån. Det gjorde Horsens Bank moden til at se sig om efter en fusionspartner. Et generelt træk ved bankerne på det tidspunkt.

I Vejle var Veile Bank det dominerende pengeinstitut. Samtidig var den en af landets førende provinsbanker. I spidsen for banken var direktør Mads Thomsen, der gik under tilnavnet ”den uartige bankmand fra Vejle“. Et tilnavn, han blandt andet fik, da han til stor furore lancerede en ny kontoform i 1967: Indlån på 12 måneders opsigelse til en højere rente end konkurrenternes.

Det var et brud på den renteaftale, pengeinstitutterne internt havde indgået, og Veile Bank blev efterfølgende smidt ud af Provinsbankforeningen. Men det nye tiltag blev fastholdt og var

en kraftig offensiv rettet mod regionens andre pengeinstitutter.

I Kolding var der to banker, der i slutningen af 1960’erne var godt modne til fusioner. Det var Kolding Folkebank og Kolding Laane- og Diskontokasse. Kolding Folkebank var solid, men stod midt i et generationsskifte, hvorfor man var åbne for en fusion.

Dette kom den anden Koldingbank for øre, og Diskontokassen meldte ud til Folkebanken, at de var klar, hvis en mulighed skulle opstå.

At sammensætte en stærk regional bank i Sydøstjylland lå således ligefor, men det blev alligevel temmelig besværligt. ­Koldingbankerne var positive, og Veile Bank var decideret frembrusende. Man ville imidlertid gerne have Horsens Bank med, og denne var som udgangspunkt også positiv. Problemet var imidlertid, at forholdet mellem Veile Bank og Horsens Bank mildt sagt var køligt. Disse banker havde i årevis konkurreret hårdt om kunderne i byernes fælles opland, men redningen for fusionsprojektet blev, at der var gode personlige forbindelser mellem Horsens Bank og Kolding Folkebank. De indledende forhandlinger om fusion blev afholdt mellem Koldingbankerne og Veile Bank, hvorefter direktøren for Kolding Folkebank rettede henvendelse til sin gode ven, direktøren i Horsens Bank. Dermed kom Veile Bank ikke til at stå som den aggressive part, hvilket sandsynligvis ville have skræmt Horsens Bank i hænderne på en af de københavnske hovedbanker.

Et meget stort antal besværlige og meget følelsesladede forhandlinger resulterede i en fusion af de fire banker til Aktivbanken med hovedsæde i Vejle. I dag er banken en del af Sydbank. n

Finans december 2009

47

spørgehjørnet Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Godtgørelse og efterløn Jeg er en kvinde på 60 år ansat i et realkredit­ institut og har været ansat hos min nuværende arbejdsgiver i 15 år og overvejer at gå på efterløn. Jeg vil gerne høre, hvilke godt­ gørelser jeg har ret til i henhold til loven og overenskomsten.

Venlig hilsen Kirsten Nielsen

overenskomsten. Det forudsætter dog, at du ikke går direkte på pension. Du vil på samme vis også have ret til 20 måneders arbejds­ giver- og medarbejderpensionsbidrag indbetalt til din hidtidige pensionsordning.

Ved overgang til efterløn fortaber du ikke retten til godtgørelse efter funktionærloven og overenskomsten, ligesom retten til pen­ sionsbidraget efter overenskomsten heller ikke fortabes.

Det er altså meget afgørende, om du selv siger din stilling op, eller om du bliver opsagt.

Venlig hilsen

Svar Jeg er usikker på, om der er tale om, at du selv siger din stilling op, eller om du opsiges af din arbejdsgiver. Jeg har derfor svaret dig ud fra begge situationer.

Hvis du selv opsiger din stilling for at gå på efterløn, har du ikke krav på fratrædelsesgodtgørelse, hverken efter funktionærloven eller overenskomsten.

Hvis din arbejdsgiver opsiger dig, og du har mulighed for at gå på arbejdsgiverbetalt pension, vil du, uanset din anciennitet på 15 år, heller ikke opnå retten til en godtgørelse efter funktionærloven. Det skyldes, at du ved muligheden for at gå på pension fortaber retten til at opnå godtgørelse efter lovens § 2a.

Til gengæld kan du have ret til den særlige godtgørelse på fem måneders løn i henhold til § 102, stk. 4 i Standardoverenskomsten, idet jeg antager, at du er ansat under Standard-

48

Finans december 2009

Kurt Wahl, faglig konsulent

Afskediget uden begrundelse I det sidste halve år har jeg været ansat i et større pengeinstitut, men er her for nylig blevet afskediget uden at få en begrundelse. Det er meget frustrerende. Min kæreste og jeg venter vores første barn til februar, og nu hvor jeg står uden job, er der krise i vores lille hjem.

Venlig hilsen Jan Johansen

Svar Du kan kræve en skriftlig oplysning fra din arbejdsgiver om årsagen til afskedigelsen.

Dette følger af Funktionærlovens § 2, stk. 7.

Hvis afskedigelsen skulle vise sig at være usaglig, kan du ikke kræve en økonomisk kompensation i den forbindelse. En kompensation for usaglig afskedigelse er nemlig betinget af en anciennitet i ansættelsesforholdet på mindst et år.

At din kæreste er gravid, kan derimod betyde, at du er blevet afskediget i strid med ligebehandlingsloven. Fædre er beskyttet efter ligebehandlingsloven under moderens graviditet, uanset om tidspunktet for afholdelse af fædreorlov konkret er varslet over for arbejdsgiver. Det er altid en konkret vurdering af sagens omstændigheder, om ligebehandlingsloven er overtrådt, så vi vil råde dig til straks at kontakte os for at få rådgivning i din sag.

Venlig hilsen Bente Kjær Koch, juridisk konsulent

Fuldtidsforsikret på nedsat arbejdstid Jeg er fuldtidsforsikret i FTF-A og overvejer at gå ned i tid. Min tillidsmand har gjort mig opmærksom på, at jeg ikke må være fuldtidsforsikret, hvis min arbejdstid kommer under 30 timer om ugen. Oprindeligt havde jeg tænkt mig at komme ned på 28 timer, men ikke, hvis det skader min mulighed for at være

spørgehjørnet

fuldtidsforsikret. Jeg mener, at I tidligere har skrevet noget om, at det ikke var problematisk at komme ned på under 30 timer, men jeg kan desværre ikke huske hvor og hvornår. Kan I hjælpe mig med, hvilke regler der gælder?

Jeg glæder mig til jeres svar.

Venlig hilsen Anne C. Mouritzen

Svar Du har ret i, at vi tidligere og op til flere gange har beskrevet disse regler. Men da der stadig er stor usikkerhed om, hvad der gælder, er jeg meget glad for, at du netop stiller dette spørgsmål.

Når du er fuldtidsforsikret, kan du beholde denne forsikring, uanset hvor få timer du arbejder. Det betyder, at du ikke bliver tvunget i en deltidsforsikring, bare fordi du kommer ned under de 30 timer. At være fuldtidsforsikret betyder ikke, at der per automatik opnås ret til den maksimale sats som fuldtidsforsikret.

Ud fra gældende regler har en fuldtidsforsikret ret til den maksimale dagpenge- og efterlønssats, hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid mindst er 24,7 timer, og den gennemsnitlige månedlige løn mindst er 19.000 kroner (sats for år 2009 – denne sats følger de almindelige satsreguleringer og stiger hvert år). Endvidere må der ikke være noget, der hindrer én i at være fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet.

Jeg ved ikke, om du betaler til efterlønnen.

Hvis du gør det og vil opnå ret til den såkaldte høje efterløn, skal du først overgå til efterlønnen tidligst 2 år efter efterlønsbevisets dato, og du skal have arbejdet mindst 3.120 løn­ timer fra efterlønsbevisets dato og mindst 2 år frem. De 3.120 timer svarer til 30 timer om ugen i en 2-årig periode. Arbejder du mindre end de 30 timer, skal du udsætte overgangen til efterlønnen til efter det fyldte 62. år, og indtil du har tjent beskæftigelseskravet.

Den høje efterløn indebærer, at satsen er lig med dagpengenes højeste sats, og hvor der kun sker fradrag af faktiske løbende udbetalinger af arbejdsmarkedspensioner.

Hvis du arbejder 30 timer eller derunder, skal du være deltidsmedlem af Finansforbundet. At være deltidsmedlem af Finansforbundet påvirker ikke din ret til ydelser i FTF-A. Og du kan sagtens være fuldtidsforsikret i FTF-A og deltidsmedlem af Finansforbundet.

Med venlig hilsen Cristina Puig Petersen, FTF-A Kontakten i Finans-

Bente Kjær Koch, juridisk konsulent

Christina Puig Petersen, FTF-A Kontakt

forbundet

Influenzaramt under afspadsering Jeg har planlagt tre dages afspadsering i starten af december. Nu hvor influenzaen raser og angiveligt skulle toppe omkring 1. december, er jeg kommet i tvivl om hvad der sker, hvis jeg eller mine børn skulle blive syg de dage, hvor jeg har planlagt afspadsering.

Rikke Agervig Helles, juridisk konsulent

Venlig hilsen Karoline Madsen

Svar Hvis du eller dit barn bliver syg, så du vil skulle passe barnet, mens du skulle have afholdt afspadsering, vil der være tale om lovligt forfald. I den situation vil du altså ikke afholde din afspadsering, som du så må planlægge på et senere tidspunkt.

Kurt Wahl, faglig konsulent

Med venlig hilsen Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Finans december 2009

49

a jour Valg til TryghedsGruppen

meddelelser nyheder servicetilbud

Finansforbundets medlemmer har over 100.000 forsikringspolicer i TrygVesta takket være de favorable forsikringer, Finansforbundet tilbyder. Derfor er der god fornuft i, at forbundsformand Allan Bang er valgt til TryghedsGruppens repræsentantskab, så han sidder med ved bordet, når der skal træffes beslutninger.

I januar 2010 er der valg til TryghedsGruppen i Region Hovedstaden. Her kandiderer Allan Bang igen, så hvis du er blandt de stemmeberettigede, opfordres du til at stemme på ham eller andre medlemmer af Finansforbundet.

Kurser for tillidsvalgte Så er de nye kurser for 2010 klar. I år har vi valgt at lægge samtlige kurser på nettet, så derfor får du ikke et papirkatalog i hånden.

Igen i år har vi mange målrettede og spændende kursustilbud til dig som tillidsvalgt.

Hvis du ikke lige kan finde det kursus, som du netop sidder og drømmer om, så kan vi fortælle, at vi har endnu flere nye kurser på tegnebrættet, som løbende vil blive udbudt. Hvis du interesserer dig for netværk, kommunikation, innovation og forandringsledelse, så hold øje med hjemmesiden, for det er her, vi vil annoncere vores nye kurser.

Jo hurtigere du tilmelder dig et kursus – jo større er chancen for at få en plads. J Du skal have gennemført hele grunduddannelsen. Du kan læse om kurserne og tilmelde dig på: finansforbundet.dk / kurser & karriere / uddannelse / uddannelse for tillidsvalgte / specialuddannelsen 2010.

50

Finans december 2009

”Forhandling – også i modvind“ den 27.-28. januar 2010 På to dage får du bedre styr på forhandlinger af vanskelige spørgsmål. Du får inspiration og idéer til at opnå resultater, som dine kolleger i høj grad vil værdsætte.

Erfaringen viser, at du opnår mere indflydelse på arbejdet, bedre lønforhold, større fleksibilitet og bedre resultater på arbejdsmiljøspørgsmål.

To dage sammen med eksperter og andre tillidsvalgte giver et netværk, du kan trække på i mange år fremover – ikke kun i rollen som tillidsvalgt, men i alle dine forhandlinger gennem livet. Og så er det en af de sjoveste måder at blive dygtigere på.

Kurset ”Forhandling – også i modvind” finder sted 27.-28. januar 2010, Kaløvig ­Center i Rønde.

Send en mail til Lisa Kjeldsen (husk cpr-nummer eller medlemsnummer), lik@finansforbundet.dk – eller ring på telefon 3266 1410, hvis du er interesseret i at deltage.

medlemstilbud

Spar penge i hverdagen Bliv medlem af Forbrugsforeningen og spar penge på rejser, køkkenudstyr, elektronik eller noget helt fjerde.

Foreningens kontokort kan bruges i mere end 4.500 forretninger og giver dig bonus, hver gang du bruger det.

Som medlem af Finansforbundet kan du også blive medlem af Forbrugsforeningen og spare penge, når du handler. Hver gang du bruger Forbrugsforeningens kontokort i en af de cirka 4.500 forretninger, som foreningen samarbejder med, optjener du bonus, som normalt er omkring 9 procent. Jo mere kortet bruges, jo mere bonus optjener du.

Når du bruger dit kontokort, modtager ud månedlige kontoudtog, så du præcis kan følge med i, hvad der er købt, og hvor meget bonus der er optjent. Bonus overføres til din konto hvert år den 31. december. Samlet set overførte Forbrugsforeningen både i 2007 og 2008 cirka 197 millioner kroner i bonus til medlemmerne.

En gang om året modtager du som medlem også Forbrugsforeningens BonusGuide med oplysninger om alle de forretninger, man kan handle i, og hvor meget bonus man kan opnå i hver enkelt forretning. BonusGuiden kan også findes på www.forbrugsforeningen. dk.

Blandt de forretninger, der modtager Forbrugsforeningens kontokort, er blandt andet Star Tour, Apollo, Inspiration, Wallmans Cirkusbygningen, Computer City, FONA, YX og Uno-X, Bauhaus, Thiele, Skousen, MolsLinien, Hemtex, Cirkus Arena, Jupiter Cykler, Tæppeland, Triumph og KAZA, så der skulle være rig mulighed for at finde noget for enhver smag.

Forbrugsforeningen er Danmarks ældste indkøbsforening. Siden 1886 har foreningen sat pris på sund fornuft, godt købmandskab og ordentlig service. I dag har mere end 173.000 medlemmer dagligt glæde af et medlemskab.

121 faglige organisationers medlemmer kan blive medlem af Forbrugsforeningen.

Meld dig ind via foreningens hjemmeside på forbrugsforeningen.dk, eller bestil ind­ meldelsespapirer i Forbrugsforeningen på 33 13 88 22. Du kan også læse mere på finansforbundet.dk/plus.

Udnyt dit medlemskab Finansforbundet har masser af gode medlemstilbud på hylderne.

Du kan i de kommende numre af Finans blandt andet læse om, hvordan du kan:

› › › ›

Få karriererådgivning Komme på medlemskurser Spare på forsikringer Få tilbud på ferierejser

› › › ›

Få personlig rådgivning Leje billige ferieboliger

› ›

Få bonus i 4.300 butikker og meget mere …

Få rabat på benzin Bruge finansjob.dk Læs mere om medlemsfordelene på finansforbundet.dk/plus.

Finans december 2009

51

medlemsservice

Meld dig til bestyrelsesuddannelse Kompleksiteten i bestyrelsesarbejde er hastigt stigende, og eksempler på dårligt udført bestyrelsesarbejde i sektoren de seneste par år betyder, at der fremover vil blive stillet øgede krav til alle medlemmer i bestyrelsen.

Det råder den nye bestyrelsesuddannelse, som er etableret i et samarbejde mellem Finansforbundet, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL), Forsikring og Pension, Finansrådet og Aalborg Universitet, bod på. De første hold i henholdsvis København og Århus har netop gennemført de to første af i alt fem udbudte moduler. En af deltagerne er Ole Skov, der i nogle år har været medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i Spar Nord Bank ”Uddannelsen er helt sikkert relevant. Det første modul handlede grundlæggende om, hvilket ansvar og hvilke pligter vi har som bestyrelsesmedlemmer, men det, der gør denne uddannelse unik, er, at den er skræddersyet i forhold til finansielle virksomheder og dermed sætter fokus på de risici, der kan påvirke de finansielle virksomheder strategisk og forretningsmæssigt. Underviserne er kompetente, og det faglige niveau er i orden, så jeg kan helt klart anbefale andre i bestyrelsen, eller som er tæt på virksomhedsbestyrelsen, at tage uddannelsen”, siger Ole Skov.

Han følger modulerne sammen med et aktionærvalgt bestyrelsesmedlem fra Spar Nord Bank, og det at uddannelsen både henvender sig til medarbejdervalgte og aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer, ser han som en stor fordel.

Der starter nye hold på bestyrelsesuddannelsen i april/maj 2010. Du kan tilmelde dig hos Lea Thorbek i Finansrådet, lth@finansraadet.dk.

Ole Skov.

FTF-A og Mercuri Urval i tæt partnerskab FTF-A betaler din transport Når man er ledig og på dagpenge, har man pligt til at møde op til en række samtaler i a-kassen. Det er det, man kalder for lovpligtige samtaler. Af lovpligtige samtaler kan blandt andet nævnes CV- og vejledningssamtalen, som finder sted inden for de første tre ugers ledighed, de kvartårlige rådig­hedssamtaler og sygesamtaler, når et ledigt medlem er sygemeldt i fire uger.

A-kasserne har ikke pligt til at refundere transportudgifterne, når et medlem indkaldes til en lovpligtig samtale.

I FTF-A har man valgt at refundere transportudgifterne, hvis transportudgifterne med billigste offentlige transportmiddel overstiger 42 kroner.

52

Finans december 2009

FTF-A og Mercuri Urval har indgået et samarbejde for at hjælpe virksomheder med at hjælpe deres opsagte medarbejdere. Målet er at hjælpe opsagte medarbejdere med at finde et nyt job, så de ikke ender i en ledighedssituation.

Samarbejdet forener begge virksomheders kompetencer og forcer, i en fælles indsats for at give medlemmerne, der er i en afskedigelsessituation, bedst mulige kort på hånden.

FTF-A har gennem sit tætte samarbejde med Finansforbundet et mangeårigt og dybtgående kendskab til de finansansatte og deres faglige område. Det er et stærkt udgangspunkt for FTF-A’s jobrådgivere, når de skal i dialog med de opsagte medlemmer – uanset om det nye, gode job er i eller uden for den finansielle sektor. Mercuri Urval har mere end 20 års erfaring med outplacement, karriererådgivning/coaching og rekruttering af medarbejdere til virksomheder.

Det nyudviklede outplacementkoncept kombinerer begge virksomheders kernekompetencer og er særligt målrettet ansatte i den finansielle sektor, hvor behovet for denne type af forløb desværre fortsat er aktuelt. I outplacementkonceptet indgår 3 hovedelementer: individuel tilrettelagt outplacement-/karriererådgivning, en faglig opkvalificering efter behov og et fælles netværks- og læringsforløb bestående af en række temadage og netværksmøder.

Konceptet er så fleksibelt, at det kan tilpasses den situation, som gælder for den afskedigende virksomhed. Det gør sig således gældende i en nyligt indgået aftale med Fionia Bank. FTF-A/Mercuri Urval skal efter denne aftale lave individuelt tilpassede forløb for op til 80 medarbejdere, der forventes opsagt i første halvår af 2010. I en afskedigelsessituation er det vigtigt, at der hurtigt tages hånd om de medarbejdere, som skal forlade virksomheden. Erfaringsmæssigt viser det sig, at jo hurtigere indsatsen iværksættes, desto større muligheder har en medarbejder for at undgå at havne i en ledighedssituation.

Derfor står FTF-A og Mercuri Urval parat til at træde til med den fælles ekspertise.

Cristina Puig Petersen, FTF-A kontakten

Service/ TeKniKere oG BeTjenTe Gå–hjem–møde for STB’er

øst for Storebælt blev der onsdag den 24. juni holdt gå– hjem–møde. Søren Petersen, Kompetence, gav et fyldigt og lærerigt oplæg om, hvordan man får papir på de kompetencer, man har eller har erhvervet sig gennem erhvervsarbejdet i tidens løb – og ikke mindst om hvordan vi kommer videre i udannelsessystemet. efter indtagelse af meget lækre sandwich fra finansforbundets kantine blev vi samlet op af en tur-båd, som sejlede os rundt i Københavns Kanaler. Undervejs fortalte Allan mylius Thomsen om bygninger og områder i en munter og lærerig tone, ligesom han på finurligvis fortalte anekdoter om København og dens indbyggere.

STB weeKend i SePTemBer

den 18. – 19. september mødtes 32 forventningsfulde STB’er på Kobæk Strand, hvor der var indkvartering og fagligt oplæg.

Kristian Bengaard, som er ansvarlig for området, gav et oplæg om, hvordan verdenen ser ud for STB’er i en hverdag under konstant forandring. den efterfølgende debat var livlig og gav ud over en faglig erfaringsudveksling gode input til, hvad gruppen skal arbejde videre med i den kommende tid. en af

udfordringerne for STB’erne er, at der ude på arbejdspladserne mangler informationer om fokusgruppens arbejde, muligheder for uddannelse og i det hele taget synlighed. herefter gav flemming Larsen (Kobæk Strands direktør) et entusiastisk oplæg om vin, som er hans hjertebarn. efterfølgende var der arrangeret et vin-orienteringsløb. der skulle besøges 4 poster, hvor der var spørgsmål af divergerende sværhedsgrad om vin fra alverdens lande.

Lørdag morgen var der samling på parkeringspladsen med spontan morgensang, hvorefter turen gik til Gerlev Legepark. her tog Britt reymann Blum imod os til en dag med PlayBuilding. hvad dette udtryk stod for, vidste vi ikke helt, men i løbet af dagen blev vi meget klogere på begrebet. vi legede gode gamle lege i en lidt tilrettet voksenudgave. ”To mand frem”, ”stormer” og ”ræven kommer” var nogle af legene, som vi blev gelejdet igennem, og efterfølgende blev der reflekteret over læringsindholdet i dem i forhold til at skabe samarbejde i grupper, styrke kommunikationen og synliggøre de processer, der skaber resultater. vi sluttede af med kaffe og kage og havde haft en fantastisk inspirerende weekend i høj klart solskinsvejr.

foKUSGrUPPenS SAmmenSæTninG Alis møller harder Benny fejerskov Bergur djurhuus Larsen charlotte Lermark inger-Susanne Korsgaard Kristian Bengaard mette illemann Søndergaard mikael Poul hansen Per frostholm Laursen Søren e. nielsen viktor Bo fossing

7924 2473 4514 1889 4075 3851 4514 0961 6520 4060 4455 2567 3296 4600 3363 6401 4634 8369 7437 7800 4339 6510

amh@bankdata.dk bfe@danskebank.dk bdl@nykredit.dk chle@danskebank.dk suk@fioniabank.dk krbe@finansforbundet.dk mes@finansforbundet.dk mih@nationalbanken.dk pfl@roskildebank.dk se.nielsen@sydbank.dk vf@danskebank.dk

Bankdata danske Bank nykredit danske Bank fionia Bank nykredit finansforbundet danmarks nationalbank roskilde Bank A/S Sydbank A/S danske Bank

fokusgruppen holder møder to gange om året, hvor bl.a. ideer til arrangementer skabes og diskuteres.

Skulle du have lyst til at indgå i fokusgruppen eller har du spørgsmål til arrangementerne så send en mail til mette Søndergaard mes@finansforbundet.dk eller evy Grønvall eg@finansforbundet.dk.

Finans december 2009

53

Arrangementer for seniorer er et hit Af Kristian Bengaard, HB-medlem

I Finansforbundet har vi 7.849 seniorer som medlemmer, og det er vi rigtig stolte af. Samtidig har vi en masse frivillige seniorer, som gør et stort stykke arbejde for at arrangere foredrag og udflugter, som alle seniorer kan benytte sig af.

Hen over det seneste års tid har vi arbejdet med at finde en fremtidig rød tråd for arbejdet med seniorer.

Vi har vedtaget, at formålet med arbejdet skal være at skabe aktiviteter, der har seniorers interesse, og at skabe rum for nærvær med ligesindede samt at sikre videndeling omkring mulighederne ved overgangen fra et aktivt arbejdsliv til en aktiv seniortilværelse.

Vi vil gerne udbyde arrangementer og aktiviteter af kulturel, social og musikalsk art, så der er tilbud til flest mulig seniormedlemmer.

Vi udbyder vores aktiviteter via hjemmesiden

finansforbundet.dk og gennem bladet Finans, så det er her du skal følge med i hvilke arrangementer du kan deltage i.

Af arrangementer i 2010 i de forskellige seniorgrupper blandt andet kan nævnes: • Besøg på Dansk Industrimuseum og Penge­museet i Horsens • Foredrag af Finans Seniorrejser • 4-dages tur til Berlin • Historisk bytur i H. C. Andersens fødeby • Udflugt til Gråsten Slot Med overgangen fra amter til regioner i Danmark har vi valgt at følge trop af hensyn til vores medlemsregistreringssystem. Det betyder ikke noget for dig som medlem; men du vil fremover kunne se arrangementer udbudt i regionen og ikke som hidtil i amterne.

På Seniorgruppen Ringkøbings sommerudflugt til Fanø stødte man ind i en dragefestival.

Ledige og seniorer Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det på­gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Senior-grupperne er for seniorer i det p ­ ågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

Seniorgruppen Frederiksborg

Besøg i Sankt Petri Kirke Årets første arrangement foregår i København, hvor vi skal besøge den tyske kirke, Sankt Petri, der er den ældst bevarede kirke i Københavns indre by. Frederik den II overdrog i 1585 kirken til den tysksprogede menighed i hovedstaden. I forbindelse med 3-års-krigen i 1848-50 mistede kirken sin betydning. Vi får en guidet rundvisning i kirken og i gravkapellerne, hvor flere historiske personer er stedt til hvile. Efter rundvisningen, der varer ca. 1 time, indtager vi en frokost med drikkevarer i en restaurant i området.

Tid: 5. marts kl. 10.45 Sted: Sankt Petri Kirke, Sankt Peders Stræde 2,

København Pris: 100 kr. og ledsager 300 kr.

Frist: 22. februar Tilmelding: Inge Seidenschnur, Stokkevej 31,

3220 Tisvildeleje, tlf. 4870 8012

Region Syddanmark - Ribe

Arrangementer i 2010 Tirsdag 23. marts 2010: Hotel Arnbjerg, Varde, kl. 12, frokost og foredrag.

"I Danmark er jeg født" - en landskabsfortælling i billeder og sang v/Bodil og Wolfgang Dibbern.

Tirsdag 6. juli 2010: Hotel Arnbjerg, Varde kl. 17.30, Buffet - kaffe - musical: The Producers/Forår for Hitler.

Tirsdag 24. august 2010: Udflugt med bus til Gråsten, hvor vi besøger "Den Gamle Kro".

Guidet tur i Slotskirken og Slotshaven.

Torsdag 25. november 2010: Skads Forsamlingshus kl. 13, Julemiddag og underholdning.

Yderligere oplysninger om arrangementerne samt tilmelding i Finans i 2010.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Netværk Midtjylland Jul i Den Gamle By, 15. december

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere:

Betaling ved check sendes sammen med tilmeldingskupon til ovennævnte eller betaling via netbank kontonr.

2418 6877618879 med oplysning om afsendernavn/tlf.nr.

Eventuelt afbud på selve dagen bedes givet på mobiltlf.

2855 0271. Refusion kan ikke forventes.

54

Finans december 2009

Stiger på i:

Netværk kan være guld værd Læs side 56

Finans Finans december oktober 2009 2009 2009

55

finansjob

Netværk er vejen til drømmejobbet Er du blevet fyret, eller trænger du til at se andre omgivelser i hverdagen, er networking alfa og omega. 70 procent af alle job bliver nemlig i dag formidlet gennem netværk

en eller anden netværksrelation, så vil de også anbefale dig. Det betyder, at situationen bliver lettere, hvis du står og mangler et job”“, siger hun og understreger, at i krisetid er det endnu vigtigere at networke.

Sociale kompetencer vigtige Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig og Martin Dam Kristensen

Over 2.000 medarbejdere i finanssektoren har siden krisens start for halvandet år siden mistet deres arbejde. En vanskelig situation at stå i, i en tid hvor mængden af stillingsopslag er forsvindende lille. I sådan en situation er det altafgørende, at man har et godt netværk. For op imod 70 procent af alle job formidles i dag igennem netværk.

Det siger kommunikationsrådgiver og coach Kristine B. Hoffbeck fra Kommunikationshuset Reflekt/ Mixerpulten, som underviser i blandt andet networking, senest på Finansforbundets tillidsrepræsentantkursus ”Brand dig til tillid”. ”Networking er med til at øge din markedsværdi.

De gode job såvel som opgaver bliver ofte givet til dem, vi kender. Hvis folk har et godt indtryk af dig i

56

Finans december 2009

Mange undersøgelser gennem årene har vist, at når der er store fyringsrunder, så er det ikke dem med manglende faglige kompetencer, der ryger først, men dem med manglende sociale kompetencer, og hertil hører der også det at skabe relationer og netværk. Og netop derfor er det vigtigt, at man er mere bevidst om at skabe og bruge netværk, mener kommunikationsrådgiveren. ”Det handler om at blive en god networker, og for at være det skal man være en god samtalepartner. En person, folk har lyst til at være sammen med.

Hvis man formår i en krisetid at være god til at networke internt ved at være den, mange kommer til, og som folk kan lide at snakke med om både faglige og private ting, så sidder man også bedre i sædet, når ledelsen skal vurdere, om de kan undvære en“.

Men hvis man, som mange medlemmer af Finansforbundet har oplevet i den seneste tid, allerede står med fyresedlen i hånden, så anbefaler kommunikationsrådgiveren at skrue op for strategien:

”Det er helt o.k. Det betyder ikke, at du skal være manipulatorisk eller falsk, men det handler om at tage stilling til, hvad det er, du gerne vil have ud af dine netværk. At tænke i, om du kender mennesker, som du kunne få noget ud af at dyrke lidt mere.

Både for at du kan få glæde af de relationer, du har, og så de andre kan få glæde af dine relationer. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt at have det etiske i orden“.

Map the gap Rent praktisk anbefaler Kristine B. Hoffbeck, at hvis man som ledig laver et kort over sine forbindelser – et såkaldt ”Map the gap“, hvor man skriver alle sine relationer ned – det være sig private og faglige – og derefter kigger på, hvilke relationer der kender en og ville være gode netværkskontakter. ”Når du har udfyldt kortet, bliver det også tydeligere for dig, hvor hullerne er i dine relationer. Og hvem du mangler at kende i dit netværk for at blive bragt derhen, hvor du gerne vil, med de ressourcer, du har“, siger hun, men understreger, at ærligheden om formålet skal være på plads. ”I dag er det jo heldigvis blevet socialt acceptabelt at ringe op og sige, skal vi ikke holde et netværksmøde? Så det handler om at turde overskride den grænse”. n

Pia Sløjfer har arbejdet meget

Mette Solberg Schmidt

med sit kropssprog.

brugte tidligere kolleger til at finde sig et nyt job.

Er blevet mere bevidst om at networke

Fik nyt job gennem netværk

Bankrådgiver og tillidsmand i Alm. Brand Bank Pia Støjfer, 48 år, deltog i Finansforbundets tillidsrepræsentantkursus ”Brand dig til tillid“. Hun har altid opfattet sig som en, der var god til at pleje sine relationer, og har da også oplevet at få et job gennem sine bekendtskaber. Men efter kurset har hun indset, hvor vigtigt det er at blive mere bevidst om at networke ikke mindst som tillidsmand. ”Det handler jo om at blive en kendt person i organisationen, så du er i stand til både at få et større kendskab til de ting, der foregår, og dermed være bedre rustet til jobbet“, siger Pia Sløjfer, der især har arbejdet med sit kropssprog. ”Med det talte ord kan du sige nok så mange ting, men hvis mimikken ikke passer, er det jo utroværdigt. En anden ting, som jeg skal arbejde med, er at komme ud over rampen og ud af flinkeskolen og stå ved mig selv og mine værdier”.

Bankrådgiver og arbejdsmiljørepræsentant i Jyske Bank Mette Solberg ­Schmidt, 42 år, har deltaget i Finansforbundets ”Brand dig til tillid“-kursus.

Da hun for to år siden gerne ville skifte job efter 20 år i samme bank, kontaktede hun tidligere kollegaer i Jyske Bank for at høre om deres op­levelser med at arbejde der. ”Det var et sted, der havde nogle værdier, som jeg gerne ville arbejde med. Og selvom jeg sådan set var glad for mit job, syntes jeg ligesom, der skulle ske noget nyt, derfor opsøgte jeg de tidligere kollegaer. Og det endte da også med, at jeg fik en jobsamtale på den baggrund og så siden jobbet i Jyske Bank“, fortæller Mette Solberg Schmidt, der efter kurset har fået nogle redskaber til, hvordan hun i sit nye job kan bygge et godt netværk.

Gode råd om netværk

politik og sex. Efterhånden kan relationen styrkes ved at gå dybere i

Dialog Enetaler skaber ikke relationer. Så lyt – og vis, at du lytter. I ord

og kropssprog) og – når det er passende – ved klem, smil, latter.

samtalen, lag for lag. Men varsomt. Du styrker relationen ved at tale direkte (du, jeg), ved at spejle dig i den andens indhold og form (stemme

og krop. Ved anerkendende småord (ja, nå, okay, nå da), opsamling af pointer, ved at spørge ind, ved at nikke, smile, holde blikket fast.

Overensstemmelse Skab sammenhæng mellem dét, du siger, måden, du siger det på, og dét, du gør. Vær opmærksom på, at både ord, stem-

What’s in it of me? Mange tænker på, hvad de kan få ud af at netvær-

me og krop (og også beklædning) er centrale elementer i den samlede

ke. Tænk hellere, hvad du har at give, når du netværker. Det kommer

kommunikation og derfor skal have lige dele fokus.

godt igen. Vær den gode vært i samtalen. Få den anden til at føle sig godt tilpas i dit selskab ved at lytte, anerkende, rose og spørge ind.

Mod Hvis du er nervøs, så sæt et realistisk mål. Husk: Netværkeri brin-

Husk: En god vært pumper ikke kun den anden for viden, men giver

ger dig ikke i reel fare. Træk på de gode oplevelser, du har med netværk,

også af sig selv.

og mind dig selv om dine kvaliteter.

Relation Det starter med uformel snak, smalltalk. Brug, hvad du ser, hø-

Strategi Tænk strategi som en stillingtagen til, hvorfor du er der, hvad

rer og dufter (vejret, et smykke, maden). Undgå emner som religion,

du vil have ud af det, hvem folk skal se, når de møder dig.

Kilde: www.mixerpulten.dk

Finans december 2009

57

finansjob

Arbejde er sundt for seniorer Ældre har større chancer for at undgå alvorlige sygdomme, hvis de bevarer en hvis tilknytning til deres job, end hvis de holder op med at arbejde fra den ene dag til den anden, lyder konklusionen i en undersøgelse blandt 12.000 amerikanere mellem 51 og 61 år, der er offentliggjort i Journal of Occupational Health Psychology.

Dårlige chefer er farligt for hjertet Risikoen for at få en blodprop øges markant, når man arbejde runder en dårlig chef, konkluderer en doktorafhandling fra Karolinska Inatituttet, som det svenske arbejdsmiljøtidsskrift Prevent refererer. Afhandlingen bygger på både delstudier og data fra omkring 20.000 ansatte i flere europæiske lande. I et af studierne har forskerne undersøgt sammenhængen mellem ansattes opfattelse af chefen og risikoen for senere i livet at dø af en hjertesygdom.

Og der er god grund til at undvige de dårlige chefer. I en af de undersøgte grupper forhøjes risikoen for at dø af en blodprop i hjertet med hele 25 procent i løbet af en ti-årig opfølgningsperiode. Risikoen stiger, jo længere man er ansat på en arbejdsplads med dårligt lederskab.

10 måder at blive populær blandt kollegaerne Den svenske lederorganisation Ledarna har på sin hjemmeside har kigget nærmere på det såkaldte Kontorbarometer fra entreprenørfirmaet Vasakronan, som har spurgt 1.000 personer om, hvilke egenskaber de sætter pris på hos kollegaer. De populæreste egenskaber er:

› › › › › › › › ›

En positiv holdning til jobbet Tag ansvar Vær en god kollega Humor Sørg for at levere resultater Giv konstruktiv kritik Vis omtanke Punktlighed Arbejder struktureret

45 procent 44 procent 43 procent 36 procent 27 procent 23 procent 14 procent 13 procent 11 procent

SiddeR dU i dRØMMejobbet…eLLeR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

Frit efter Peters Jul:

VI GLÆDER OS I DENNE TID Snart falder julesneen hvid – og så skal vi ha’ ferie Med mindre man måske har sagt: “Jeg snupper glad en nattevagt og læser tegneserie!”

For nogen møder klokken fem Og andre går kun nødigt hjem Så men’sker er her altid

Se, den slags ting kan sagtens ske Når det er jul hos BEC Såvel som nytårsknaldtid

Vi håber, jeres jul bli’r god Med juletræ og gaverod Og risengrød og kage

Når ferien så til sidst er slut Med juleprut og nytårskrudt Så har I os tilbage

Roskilde l 46 38 24 00 l www.bec.dk BEC – Bankernes EDB Central – er et it-hus for virksomheder i den finansielle sektor. Vi er 900 ansatte.

97 % af os er tilfredse eller meget tilfredse med BEC som arbejdsplads, og 82 % vil anbefale andre at søge job i BEC.

BEC

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

FSP Pension Plus giver dig råd til mere

Hvorfor tage souvenirs med hjem, når du kan tage børnebørnene med ud?

Der er mange plusser ved at planlægge din fremtid. Nogle af dem er mere tid til at forkæle dig selv og dine nærmeste. Med FSP Pension Plus kan du spare ekstra op, så din økonomi kan bære dine fremtidsdrømme. Det kan være, at du vil tage børnebørnene med på ferier. Holde tidligere op med at arbejde.

Eller skifte til en ny bolig. Verden er åben med en pension, der rækker til mere. Men som også skal række længere, fordi vores levealder er stigende.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

Hvis du indbetaler 2.000 kr. om måneden, er din nettoudgift kun ca. 1.000 kr. Skattefradraget finansierer resten. FSP Pension Plus giver dig flere muligheder for at supplere din pensionsordning. Du kan bede din arbejdsgiver om at øge dine månedlige indbetalinger. Du kan oprette en privat ordning, hvor du selv indbetaler direkte til FSP. Og du kan vælge at indbetale engangsbeløb. Valget er dit – vi er klar til at give dig bedre råd til et bedre liv – både ude og hjemme.