Magasinet Finans nr. 11/2010 by Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. 11, 2010

Livline til landbruget Realkredit- og pengeinstitutter har 330 milliarder kroner ude at svømme hos danske landmænd. Gælden kan vise sig fatal for både landbruget og finanssektoren Læs side 24

www.bankpension.dk

Du behøver ikke være bankansat for at få klar besked om pension Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn. Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du er revisor, forsikringsmægler eller på anden måde tilknyttet finanssektoren. Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du hos os får den samme pensionsrådgivning som din bankrådgiver, du slipper for at betale gebyrer, og du får del i vores overskud. Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 14 32 09, og få svaret.

indhold 14 Tradere på vej ud af banker Wall Street-bankernes rolle i investeringsbranchen vil ændres væsentligt i fremtiden

Tradere på vej ud af banker

18 Usikkerhed om medarbejderaktier Trods medhold ved Højesteret kan tidligere ansatte i en række pengeinstitutter ikke være sikre på, at de får de medarbejderaktier

20 Seks lange uger BEC’s 700 medarbejdere vidste i halvanden måned, at en masseafskedigelse var på vej, men ikke, hvem den ville ramme 24 Banker og bønder i skæbnefællesskab Pengeinstitutterne fortsætter med at øge udlånet til et kriseramt landbrug for at sikre sig mod konkurser

28 Fra sygelejet tilbage til jobbet Fagbevægelsen bør spille en større rolle omkring sygefraværssamtalerne, lyder det fra ekspert

Tema: mobilitet

30-38 46

god kemi med udlændinge

30 Tema: mobilitet Mange er klar til at rejse langt mellem bopæl og arbejdspladsen, så længe jobbet er spændende

42 Hygge muss sein Medarbejderne hos Sydbank i Flensborg skal dagligt navigere mellem dansk og tysk bankkultur 46 God kemi med udlændinge Mød Sudhindra Baljai, en af 480 it-folk i Indien, som arbejder for Danske Bank 49 NFU skal tættere på Bruxelles Nordic Financial Unions (NFU) vil arbejde mere fokuseret med EU-lobbyisme i de kommende år

det faste

bangalore

4-13 7 40-41 45 50 51 54 55 56

Nyheder leder globalt bankhistorie finanskronik læserbrev spørgehjørnet juristeriet Finansjob – nyt om job og karriere

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 11, december 2010. Næste nummer fredag 7. januar 2010• Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Jens Sillesen (DJ), jsi@finansforbundet.dk•Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansfporbundet.dk •Sajeev Shankar ssh@finansforbundet.dk• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest fredag 10. december. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar – 30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium

Finans december 2010

Nyheder

❜

”Jeg må desværre vedstå, at havde regeringer og centralbanker ikke grebet ind, ville vi have oplevet et finansielt sammenbrud i hele systemet. Det ville ikke have ramt Danske Bank som en af de første, men efterhånden ville det have ramt alle”. Peter Straarup på debatmøde hos Politiken

Mange forventer ingen lønstigning En ny meningsmåling viser, at fire ud af 10 danskere forventer et nul ved næste lønregulering. Ifølge Børsen tror omkring halvdelen af danskerne, at deres lønstigninger kommer til at lande på under to procent, så lønnen egentlig bliver udhulet af infla tionen. Det stramme greb er også nødvendigt for den danske økonomi: ”Vi har gennem mange år haft en højere lønstigningstakt og en lavere stigning i produktiviteten, end man har haft i udlandet. Det har forværret den danske konkurrenceevne meget markant, og det koster arbejdspladser. Derfor er det nu nødvendigt, at vi så også over en forholdsvis lang periode sørger for at holde vores lønstigningstakt lavere end i udlandet, så vi kan erobre noget af det tabte tilbage“, siger Klaus Rasmussen, cheføkonom i DI, til Børsen.

Fyringer efter gigantunderskud Aarhus Lokalbank kom ud af årets tre første kvartaler med et samlet underskud på 83,9 millioner kroner før skat. Et resultat, som banken giver følgende forklaring på ifølge RP-Børsen. ”Det er et utilfredsstillende resultat som følge af fortsat vanskelige konjunkturer og dermed forhøjede nedskrivninger. Betydelige nedskrivninger, men fortsat beskedne realiseret tab“. De røde tal betyder, at ni medarbejdere er blevet afskediget.

Mobil netbank er et hit Hos Danske Bank har de stor succes med deres mobile netbank. Inden for to måneder har 33.000 kunder oprettet en mobilbankaftale. Og det er kun begyndelsen. Mere end 70 procent af befolkningen er nemlig interesseret i at ordne deres daglige bankforretninger via mobiltelefonen. Det fortæller Esben Torpe Jørgensen, konsulent i Danske Bank: ”Der er sket en eksplosion i brugen af mobilnet og mobilapplikationer. I 2014 vil brugen af internet på mobiltelefoner overstige brugen af internettet på bærbare computere. Den største fordel er, at det er nemmere og hurtigere at bruge mobilbanken på sin smartphone end at skulle tænde sin bærbare”, siger Esben Torpe Jørgensen, konsulent i Danske Bank. De mest brugte funktioner i mobilbanken er kontooversigt, valutaomregner og ”find din nærmeste hæveautomat“. Men mobilbrugerne overfører også penge. På den første måned har Danske Bank set en meget stor fremgang i antallet af transaktioner, og antallet af overførte kroner og øre er samtidig steget betydeligt./BV

Finans december 2010

nyheder

Globalt fokus på

whistleblowing I Danmark presser Finansforbundet hårdt på for at få indført ordentlige whistleblowerordninger. Derfor glæder det forbundets næstformand, Michael Budolfsen, at lignende tiltag også efterspørges af den internationale sammenslutning for fagforeninger, UNI Global

Over 2.000 delegerede fagforeningsfolk fra 87 lande med mere end 20 millioner medlemmer i ryggen deltog i UNI’s verdenskongres ”Breaking Through” i Nagasaki, Japan fra den 9. til den 12. november, hvor finanskrisen var et af de store temaer. Blandt andet var der stor opbakning til at arbejde for indførelsen af ordninger, hvor ansatte anonymt kan indberette om uredelighed i deres virksomhed til myndigheder. En sådan whistleblowerordning er lige på trapperne i Danmark takket være et stort politisk forarbejde af Finansforbundet i forhold til blandt andre Finanstilsynet. På UNI’s verdenskongres gik Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, på talerstolen for at orientere de øvrige delegerede om indsatsen. ”En medarbejder i Danmark kan i dag ikke forblive anonym, hvis myndighederne vil undersøge en bank, og vi ved af bitter erfaring, at der er stor risiko for at miste sit job – og muligheden for at forsørge sin familie – hvis man alligevel vælger at rapportere om uansvarlig adfærd. Finansforbundet i Danmark har adresseret problemstillingen og har krævet en ekstern, anonym whistleblowerordning etableret med direkte kontakt til det danske finanstilsyn. Det ser ud til, at den kamp nu giver resultat, og at vi i Danmark i nær fremtid får sikret medlemmernes ret til at råbe højt, når der er problemer”, sagde Michael Budolfsen. Også det charter for ansvarligt salg af finansielle produkter, som den globale sammenslutning af finansansatte, UNI Finance

Global Union, vedtog i juni i år i København, fik opbakning i Nagasaki. Det overordnede tema for UNI-kongressen ”Breaking Through“ – gennembrud – henviste til, at den globale sammenslutning af fagforeninger inden for serviceindustri, finans, handel og it med mere nu har eksisteret i ti år, og at der fokuseres på at skabe et gennembrud for faglig organisering. Mange indlæg fra talerstolen beskrev, hvordan virksomheder bruger alle kneb for at forhindre ansatte i at blive medlem af en fagforening. Fra finanssektoren blev den globale bankmastodont Santander hevet frem som et dårligt eksempel, ved at banken bevidst forfølger og chikanerer fagforeningsrepræsentanter og tillidsvalgte uden for selskabets hjemland. Finansforbundet har heldigvis ikke de samme grundlæggende problemer at slås med i Danmark. Men derfor er det stadig vigtigt at støtte fagforeninger i andre lande. ”Jeg mener, at vi som en ressourcestærk fagforening i et land, hvor fagforeninger har gode vilkår, har en forpligtelse til at støtte de faglige kræfter i den store verden, som ikke har samme ressourcer, og som sætter livet på spil ved at involvere sig i fagligt arbejde”, siger Michael Budolfsen og henviser endvidere til den internationalisering, der er sket i sektoren. "En stor opgave er at sikre, at dér, hvor vore virksomheder vælger at outsource opgaver, konkurrerer vi på produktivitet og ikke på arbejdsvilkår og arbejdsmiljø", siger Michael Budolfsen./CJO

Whistleblower Udtrykket whistleblower stammer fra de engelske politimænd, bobbies, som brugte fløjter til at signalere en forbrydelse. Fløjten ville alarmere andre betjente og advare om fare. I en moderne sammenhæng er det en person, der advarer om uredelige forhold inden for en virksomhed eller organisation. Personen kan både være inde fra organisationen eller en udenforstående iagttager. Forhold som korruption eller svig kan rapporteres internt eller til offentlige myndigheder. Forskning peger på, at en person inden for en organisation er mere tilbøjelig til at gøre opmærksom på uredelige forhold, hvis der er formaliserede netværk eller procedurer, der kan behandle sagen.

Finans december 2010

nyheder

❜

Jeg har sammen med mine kollegaer været forbløffet over Finansiel Stabilitets repræsentanter i bestyrelsen og deres tilgang til arbejdet, som forhåbentlig nu ændrer sig … Tænk, hvor meget nemmere livet havde været ved bare at gå (tidligere, red.) og lade enten staten, Finansiel Stabilitet eller senest Karsten Ree styre banken". N.E. Nielsen i sin afskedstale som bestyrelsesformand i Amagerbanken

Eik Bank taber over to milliarder Den krakkede færøske bank Eik Bank Danmark har en dyster fremtid foran sig. Op imod 50 procent af bankens udlån til ejendomssektoren, der løber op i 4,2 milliarder kroner, vil ende som tab. Det skriver Børsen. Banken har især lånt penge ud til udviklingsprojekter inden for ejendomssektoren og investeringsejendomme i primært Danmark. Ifølge Børsen har Eik Bank penge i klemme hos de samme dårlige lånere, som sendte Roskilde Bank, EBH Bank, Gudme Raaschou Bank, Fionia Bank og Capinordic Bank til tælling.

Mange bankrøverier i år Antallet af bankrøverier i 2010’s tre første kvartaler har samlet set været det højeste siden 2004. I årets tre første kvartaler blev der begået 99 røverier, mens der i hele 2009 blev begået 93. Udviklingen i 2010 giver dog et håb om, at det værste er forbi. Over halvdelen af årets hidtidige bankrøverier fandt nemlig sted i første kvartal, mens antallet af bankrøverier i perioden fra april til september faktisk har ligget under niveauet i 2009. Det store antal røverier i første kvartal er blevet diskuteret i sikringsudvalget under Finansrådet, men dér har det ikke været muligt at en finde en fornuftig forklaring på, hvorfor tallet var så højt i netop dét kvartal. /CJO

Lønforsikring populær blandt unge

Nordea-boss er årets leder

Flere og flere unge tegner nu en lønforsikring. Det fortæller mæglerchef hos Topdanmark Michael Roedinger til Børsen. ”Vi kan se, at der er sket en stigning det sidste halvandet års tid. Fælles for dem er, at de er 30-40 år, har måske lige købt bolig, har en fornuftig indtægt og har lige stiftet familie”, siger han. Men forsikringen er ikke nødvendigvis en god idé, mener Kim Valentin, finansekspert hos Finanshuset i Frederiksborg. ”Lønforsikringer dækker jo kun en del af lønnen i en begrænset periode, og det er som regel ikke nok til, at man kan undgå at ændre livsstil og forbrug alligevel”, udtaler Kim Valentin til Børsen.

Topchefen i Nordea, Christian Clausen, er kåret som Årets Leder 2010. Den 55-årige dansker har været administrerende direktør i Nordea siden 2007. Prisen blev overrakt i forbindelse med ledelseskonferencen Ledelsens Dag i Bella Center. Christian Clausen fik prisen for at have ført Nordea sikkert gennem en bankkrise, der har kostet andre banker dyrt, skriver Ritzau.

Finans december 2010

leder

Tiden er til, at vi skaber de rigtige rammer for vores sektor

På rette vej i svært terræn Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

Efter nogle år med finanskrisen som dominerende tema har flere røster i 2010 erklæret krisen for både aftagende og overstået. Det er som bekendt meget svært at spå, men for de medarbejdere, som i løbet af 2010 er blevet afskediget, er krisen stadig noget ganske konkret. Fyringerne har vi taget hånd om ved at være til stede for de berørte. Det er det bedste, vi kan gøre, når skaden er sket. Og i det store billede er det også betryggende, at så mange trods alt hurtigt finder videre til nye job. Men i krisens dønninger ligger også den vigtigste lektie: Nemlig at blive ved med at minde om, at de fejl, som åbenlyst blev begået rundt omkring i ledelseslokalerne i sektoren, ikke må gentages. Det er pinedød nødvendigt, at vi ikke glemmer krisens årsager, når det hele bliver hverdag igen og ”business as usual”. Det er et krav, som vi også i 2011 vil holde sektoren fast på. Tiden er til, at vi skaber de rigtige rammer for vores sektor. Debatten om regulering har ofte været indhyllet i et temmelig forsimplet spil, hvor sektoren er syndebuk. Vi har arbejdet hårdt på at holde Christiansborgpolitikerne og reguleringsdebatten på sporet. Simpelthen fordi spørgsmålet har indflydelse på hverdagen for alle sektorens medarbejdere. Det samme kan siges om diskussionen af salg og rådgivning. Men lad os slå fast: Fair rådgivning har kunden ret til at få – og rådgiveren ret til at give. I juni mødtes 70 repræsentanter for finansansatte fra hele verden i København for at vedtage en chartermodel for ansvarligt salg af finansielle produkter. Vi arbejder forsat for, at sektorens virksomheder tilslutter sig en dansk version af charteret. Det burde nemlig ikke være så svært for sektorens mange ansvarlige virksomheder at fortælle den gode historie om de tiltag og den gode rådgivning, der rent faktisk finder sted. Usikkerheden omkring sektoren satte også sit præg på overenskomstforhandlingerne i foråret. Derfor var den ansvarlige løsning at indgå en 1-årig forlængelse for ikke at forværre ustabiliteten for sektoren og medarbejderne. Og derfor var vi også tilfredse med en aftale, der skaber ro frem til 1. april 2012, hvor vi forhåbentlig igen kan forhandle på baggrund af en mere stabil og solid situation i sektoren. Det kommer vi til at arbejde rigtig meget med i det kommende år. Men inden da skal vi også huske at nyde julen og samværet med vores familier. Derfor: Rigtig god jul til jer alle og de bedste ønsker for et spændende og udfordrende 2011.. n

Finans december 2010

nyheder

Nordea frifundet for lønrod Arbejdsretten afgjorde torsdag den 18. november, at Finanssektorens Arbejdsgiverforening ikke skal betale bod til Finansforbundet på grund af rod med lønudbetalingerne i Nordea Manglende lønudbetalinger og feriepenge, forkerte pensionsudbetalinger og manglende fratrædelsesgodtgørelser i Nordea startede, da Nordea i oktober 2008 valgte at outsource sin lønadministration til det eksterne selskab Zalaris. For nylig lød dommen fra Arbejdsretten, at FA ikke skal betale bod til Finansforbundet. På trods af at FA, på vegne af Nordea, har erkendt, at det var overenskomstbrud, da medarbejdere i Nordea fik udbetalt forkert eller ingen løn efter outsourcing til Zalaris. Arbejdsretten vurderede, at summen af de manglende udbetalinger ikke oversteg tålegrænsen, når man tog udgangspunkt i Nordeas samlede lønsum. Det faktum lagde Arbejdsretten vægt på, da FA blev frifundet. ”Vi er skuffede over afgørelsen. Det ville

have været på sin plads med en bod for de ulemper, de manglende udbetalinger har givet vores medlemmer. Jeg er især forundret over, at det åbenbart er i orden at have rod i lønadministrationen. Bare man er en stor nok virksomhed, så beløbet ’kun’ udgør en lille del af den samlede lønsum”, siger formand for Kreds Nordea Majbritt Garbul Tobberup. Afgørelsen kan især undre, da sagen indholdsmæssigt var stort set identisk med den meget omtalte sag i Københavns Kommune for nogle år siden, hvor kommunen blev idømt en alvorlig bod på flere millioner kroner på grund af manglende lønudbetaling efter outsourcing af lønadministrationen. Bodsudmålingen i den sag skal dog ses i lyset af, at problemerne var af væsentlig større omfang. /SF

5.000 filialer truet af lukning

Over de næste 18 måneder risikerer amerikanske banker at lukke 5.000 filialer på grund af lavere gebyrindtægter og faldende efterspørgsel på nye lån. Det vurderer analytikeren Meredith Whitney over for Bloomberg. Hun venter desuden, at antallet af husholdninger uden adgang til det traditionelle banksystem vil stige fra 30 millioner i 2009 til 41 millioner i 2015.

Står du fejlagtigt registreret som ledig? Det er vigtigt, at man som ledig giver besked til Finansforbundet, når man kommer i arbejde igen. Du skal være opmærksom på, at du har oplysningspligt om disse forhold. Hvis du ikke har meddelt, at du har fået arbejde, mister du retten til at få hjælp fra Finansforbundet. Det er ikke muligt at skifte status i medlemskabet med tilbagevirkende kraft, såfremt du har glemt at give oplysninger i årets løb.

Færre klager over bankerne Antallet af klager til Pengeinstitutankenævnet vil falde med mere end en tredjedel i 2010 målt i forhold til rekordåret 2009. Desværre er der stadig mange klager i den store bunke hos Pengeinstitutsankenævnet, og antallet af klager forventes at nå op på det tredjehøjeste niveau i Pengeinstitutsankenævnets historie. ”Vi får lige nu omkring 60 klager om måneden. For året som helhed vil vi nok komme op på omkring 750-800 klager. Det er et kraftigt fald i forhold til 2009, og vi er tilbage ved mere normale tilstande”, siger Thomas Brenøe, direktør i Pengeinstitutsankenævnet, til Berlingske Business.

Finans december 2010

PENSIONSRÅDGIVNING - EN ENESTÅENDE DØRÅBNER ...

Får I fuldt udbytte af forretningsmulighederne på pensionsområdet? Pension handler om at etablere en tryghedspakke, og god pensionsrådgivning giver øget kundeloyalitet. Er dine kunder klar til at træffe valg inden for pensionsområdet? Se kursusudbud og muligheder for opdatering af din viden på www.finansudd.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 8660 Skanderborg Telefon 8993 3333

nyheder

Computervirus

rammer hver tredje Højere fradrag til pendlerne Mens brændstofpriserne de seneste år er skudt i vejret, har Skatterådet i gennemsnit blot hævet fradragssatserne med 1,65 procent. Men fra årsskiftet hæves kørselsfradraget med 5,3 procent. Det skriver Jyllands-Posten. ”Satserne er steget en smule, fordi benzinpriserne og andre driftsudgifter er steget“, siger Hanne Søgaard Hansen, formand for Skatterådet, til avisen. Takstændringerne har en skattemæssig værdi for pendlerne på 4,6 milliarder kroner årligt – i gennemsnit 5.700 kroner for hver pendler.

En ny undersøgelse viser, at computervirus har ramt hver tredje danske netbruger i løbet af det seneste år. Ifølge Ritzau opdaterer hver femte internetbruger sin sikkerhedssoftware uregelmæssigt, mens fire procent, eller hvad der svarer til 140.000, aldrig opdaterer softwaren. Kun 16 procent af internetbrugerne tager altid eller næsten altid sikkerhedskopier af deres filer fra computeren til en anden fysisk opbevaringsplads.

Krav om deponering af milliarder EU-Kommissionen er på vej med nye krav, der betyder, at de danske banker risikerer at skulle deponere et milliardbeløb hos indskydergarantifonden, det skriver Børsen. EU-Kommissionen mener, at de europæiske banker inden for 10 år skal øge det kontante beredskab, der er afsat til at sikre kundernes indeståender ved bankkrak, fra 23 til 200 milliarder euro. De danske banker vil skulle hæve formuen i den danske indskydergarantifond væsentligt fra de knap 3,8 milliarder, som i dag er afsat. Samtidig er det i dag kun godt 1,3 milliarder, som er indbetalt til fonden, resten stiller bankerne blot som garanti. Fremover vil det heller ikke være tilstrækkeligt – pengene skal indbetales. ”Reglerne vil ganske enkelt betyde, at formuen i indskydergarantifonden skal øges. Og her snakker vi om flere milliarder”, siger underdirektør i Finanstilsynet Kristian Vie Madsen.

Finans december 2010

Netbank hitter i Skandinavien De nordiske lande ligger suverænt i top, når det gælder brugen af netbank. Holland er således det eneste ikke-nordiske land placeret i top 6, når man kigger på, hvor stor en del af befolkningen der bruger netbank. Det skriver Finansrådets Nyhedsbrev. I Danmark bruger to ud af tre netbank, mens det generelle tal for hele Europa kun er en ud af tre. Netbank anvendes allermest i Norge, hvor den anvendes af 77 procent af befolkningen. Det er næsten dobbelt så mange som i USA, hvor kun 41 procent bruger den.

P T Y N

U OD

Nye attraktive investeringsmuligheder i emerging markets Med Sparinvests nye afdeling Emerging Markets Corporate Value Bonds* får investorer nu adgang til virksomhedsobligationer i emerging markets – et investeringsmarked, som investorer ellers kun har haft adgang til gennem aktier og traditionelle obligationer. Emerging markets spiller en voksende rolle i den globale økonomi og er blevet en del af porteføljen for mange investorer. Det er altid en god idé at sprede sine investeringer på flere aktivklasser og Sparinvests nye afdeling giver derfor investorer en spændende mulighed for yderligere spredning i emerging markets. n Læs meget mere om den nye afdeling på emc-valuebonds.sparinvest.dk

*Afdelingen er målrettet investorer, der ønsker at have en eksponering mod emerging markets og som er villige til at investere i værdipapirer, hvor risikoen kan være høj.

nyheder

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) gav sig god tid til at svare på spørgsmålene fra de Foto: Stig Stasig

ledige medlemmer af Finansforbundet

Ledige finansfolk på besøg hos ministeren 25 ledige medlemmer af Finansforbundet deltog i en god og ærlig dialog med beskæftigelsesminister Inger Støjberg

Stemningen var åben og direkte, da et kvart hundrede antal ledige medlemmer af Finansforbundet mødtes med beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) en regnvåd novemberdag. Mange af de ledige havde egne frustrerende oplevelser at tage udgangspunkt i, og det blev der ikke lagt skjul på under mødet. Der blev talt lige ud af posen på det halvanden time lange møde, der var arrangeret af Finansforbundets netværk for ledige. Spørgsmål og kommentarer faldt i en tæt byge fra de tydeligt engagerede medlemmer: ”Det er for dårligt, at der skal gå ni måneder, før der kan blive taget stilling til, om jeg kan få lov til at starte på en ny uddannelse, når man samtidig får at vide, at uddannelse er vejen frem“, lagde én ud. På trods af pågående finanslovsforhandlinger gav ministeren sig god tid til at svare, og det, hun ikke nåede at svare på under mødet, lovede hun skriftlige svar på. ”At der skal gå ni måneder, før man kan få lov til at tage en uddannelse, skyldes, dels at der ikke er ubegrænsede midler, og at man har valgt, at de, der er, skal gå til ufaglærte og

Finans december 2010

dem med forældede uddannelser. Dels at der faktisk er 8.-9.000, der hver uge får nye job. Den fleksibilitet risikerer man at bremse, hvis der er fri adgang til at tage en ny uddannelse og på den måde melde sig ud af arbejdsmarkedet“, sagde Inger Støjberg. ”Det er det rene tidsspilde, at man skal søge to stillinger om ugen“! ”Og hvad vil du gøre for, at vi slipper for latterlige og nedværdigende aktiveringskurser, hvor vi skal sidde og lave kastanjedyr?“, var nogle af de andre kommentarer, ministeren blev stillet over for. Til det kunne hun tilfreds henvise til en aftale, der samme dag var indgået om at sikre bedre tilbud til de ledige og luge ud i ”Find din indre fugl”-kurser. ”Det er min opgave at sørge for et aktiveringssystem, der virker, og ja, der har været alt for meget aktivering, der var spild af tid”, sagde Inger Støjberg blandt andet og satte fingeren på et refusionssystem, der har lokket kommuner til at gå efter lette penge på bekostning af de ledige, så de kom på dumme kurser, hvor de følte sig til grin.

”Det er fint med virksomhedsrettede kurser, men fire uger er alt for lidt“, konstaterede en anden. Når praktikken ikke kan vare længere end fire uger, skyldes det politiske hensyn, forklarede ministeren. Nogle partier er bange for, at praktikpladserne skal være en mulighed for arbejdspladserne til at skaffe billig eller gratis arbejdskraft. Andre hensyn må tages til EUregler, der begrænser ordninger, der kan opfattes som konkurrenceforvridende statsstøtte. Men der var også forhold, som kom bag på ministeren, og som embedsmændene blev sat til at undersøge. Blandt andet at man er hindret i at søge job i den offentlige virksomhed, hvor man har midlertidigt job med løntilskud, og at der er kommuner, der ikke efterlever deres pligt til at skabe seniorjob. Disse spørgsmål lovede ministeren at give skriftlige svar på. Et godt initiativ og et rigtigt godt møde, konstaterede deltagerne efterfølgende./ET

Skal du også finde en regnskabskyndig?

Som arbejdsgiver er du altid ude efter at finde den helt rigtige medarbejder med de helt rigtige kompetencer. Ofir & Søndagsavisen tiltrækker hver uge rigtig mange jobsøgende, der elsker tal og søger job inden for regnskab og økonomi. Vælg den rigtige annonceringsløsning – ikke den dyreste Selvom vores erfaring viser, at du får den bedste effekt, når du kombinerer en jobannonce på Ofir med en jobannonce i

Søndagsavisen, er det ikke alle stillinger, der behøver begge medier for at levere nok kvalificerede kandidater. Lad os rådgive dig, når du skal sammensætte en medieplan, der rammer de rigtige kandidater og sikrer, at du ikke bruger for mange ressourcer. Kontakt os på 39 57 78 00 eller kundecenter@kandidathuset.dk

investering

Tradere på vej ud af banker

Af Stephan Alsman, freelancejournalist · Illustration: Mikkel Henssel

Efter finanskrisen er kunderne mere kritiske end nogensinde før og er på vagt over for uredelig rådgivning og kasketforvirring. Alt tyder på, at Wall Streetbankernes rolle i investeringsbranchen vil ændres væsentlig i fremtiden

Da en investor i det tidlige forår hyrede JP Morgan som rådgiver på investeringer i stigende kulpriser i Europa, satte banken sin mest berygtede blodhund på jobbet. Blythe Masters er chef for JP Morgans investeringssektion for råstoffer, men hendes medvirken som en af finanskrisens mørke kræfter har allerede givet den 41-årige kvinde status af en levende legende på Wall Street. Hun var i 1990’erne med til at skabe kreditderivater, der tjente milliarder til Wall Street, men samtidig skabte fundamentet for krisen. Nu førte hun JP Morgans elegant udtænkte plot ud i livet. Kunden blev guidet til at investere i stigende kulpriser, men JP Morgan skulle tage den modsatte position, altså at prisen på kul ville falde. Indtil april tjente JP Morgan styrtende på faldende kulpriser, samtidig med at kunden styrtblødte på sin investering på stigende kulpriser. Men det skulle vise sig, at hvad der var blevet orkestreret i kulissen af Blythe Masters, måske var lige lovligt smart. En abrupt afslutning på plottet var indbygget i designet.

Finans december 2010

Tabte kvart milliard dollars Sagen var nemlig, at hendes afdeling havde investeret så voldsomt mod kul, at JP Morgan i praksis dominerede det europæiske marked. Det betød ikke alene, at JP Morgan i praksis havde blokeret for kundens investering, men samtidig havde bankens kontrollerende ejerandel af det europæiske marked tilsyneladende skabt en boble, for i april steg futures på kul pludselig dramatisk. Det førte til et kæmpe tab for JP Morgan, som på Wall Street blev estimeret til at være på op mod 250 millioner dollars. Selv for Wall Street er det penge, der kan føles, og en fyringsrunde blev resultatet. ”Vi begik en begynderfejl. Vi blev overeksponeret i markedet og blev sårbare”, sagde Blythe Masters i et telefonmøde med sin afdeling den 22. juli, som Finans har fået udskrifter fra. Blythe Masters leder med sit yndige smil og sin britiske accent fra Cambridge University tankerne hen på klassisk britisk dannelse og perfekt tempereret earl grey-te på en regnfuld

➼

Finans december 2010

investering

“Bankernes egeninteresse er oftest ganske tydelig; men så må vi jo selv lægge til og trække fra. Heldigvis er vi store nok til at have mange kontakter, som giver os forskellige indfaldsvinkler og synspunkter. Hvis der er noget, der har ændret sig, så er det måske, at vi er blevet mere bevidste om, at det er hensigtsmæssigt at sprede sit engagement på mange modparter“. Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension

➼

eftermiddag. Men i peptalken viste hun de tænder, der gør, at Blythe Masters på trods af sit feminine ydre er en af Wall Streets tunge drenge. Hendes ordforråd var i højere grad hentet fra sjakbossens ordbog end fra Cambridge. “Husk, at I er branchen med de største nosser, med mest is i maven og i det hele taget blandt de mest fremstormende industrier, jeg nogensinde har haft fornøjelsen og æren at arbejde i”, sagde hun i et forsøg på at dæmme op for en flygtende medarbejderskare, der havde mistet tilliden til hende efter den katastrofale investering, der havde ført til fyringer af 50 rådgivere i afdelingen.

Investorer skeptiske over for bankrådgivning Men faktisk havde Blythe Masters ret i én forstand: Det krævede netop nosser og is i maven at forklare den sammenhæng, der stod bag JP Morgans tab. For eksemplet viser mere end en fejlslagen investeringsstrategi. Det illustrerer, hvorfor professionelle investorer med god grund bliver mere og mere skeptiske over for bankernes investeringsrådgivning. JP Morgan havde i praksis rådgivet en kunde, dernæst overtaget markedet for kul i Europa for selv at tjene penge. Det er den slags, der ifølge iagttagere kan ende med, at bankerne helt må trække sig fra rådgivning af kunder. Jean Brest administrerer en mindre portefølje på 50 millioner kroner inden for medicinalområdet på Wall Street. Og han er ikke i tvivl om, at Wall Street til stadighed har sværere ved at overbevise kunder om, at deres rådgivning reelt er uafhængig og fair. “Mange af vi investorer stoler ikke på rådgivningen fra banker. Der har simpelthen været for mange tilfælde af uredelige sammenhænge og kasketsammenblanding”, lyder det fra traderen. Også professionelle danske investorer er begyndt at arbejde over mod enten øget analysearbejde internt i huset eller at sprede rådgivningsarbejdet ud. Sampension, der investerer 98 milliarder kroner for knap 300.000 danske pensionsopsparere, gør sig helt klart, at rådgivningen, den får fra

Finans december 2010

banker og investeringshuse, i sidste ende drejer sig om at få penge siet ud af handlen. “Bankernes egeninteresse er oftest ganske tydelig; men så må vi jo selv lægge til og trække fra. Heldigvis er vi store nok til at have mange kontakter, som giver os forskellige indfaldsvinkler og synspunkter. Hvis der er noget, der har ændret sig, så er det måske, at vi er blevet mere bevidste om, at det er hensigtsmæssigt at sprede sit engagement på mange modparter”, siger Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension. Atter andre selskaber foretrækker helt selv at foretage analysen. ATP-PEP er et selskab under ATP, der specialiserer sig i investering i kapitalfonde. Selskabet har en investeringsafdeling i New York, der ofte møder investeringsrådgivere fra Wall Street. ATP-PEP har dog fravalgt rådgivere og foretager al analyse selv. 16 rådgivere arbejder i dag med at analysere alt vedrørende kommende investeringer. ”Jeg kan se, at vi hører til i den mest grundige gruppe. Det er den tilbagemelding, vi får fra fondene, som vi kigger på”, siger Susanne Forsingdal, partner i ATP-PEP. Typisk er forløbet omkring en potentiel investering, at et par stykker endevender alt omkring investeringen i op til totre måneder. ”Mange af vores kolleger har gatekeepers, altså folk, der rådgiver og henviser til investeringer, men vi føler, at vi selv kan foretage så grundig en analyse, at det er på niveau med al den rådgivning, der kan købes. Men faktisk er resultatet, at vi får det til en femtedel af prisen. Samtidig med at vi har fuld indsigt i forløbet omkring analysen”, siger Susanne Forsingdal, partner i ATP-PEP. Men meget tyder på, at der også internt er en udvikling i gang på Wall Street, hvor rådgivningen langsomt enten vil blive lukket ned eller udskilt i separate selskaber. Under de kommende reformpakker, som USA har vedtaget, har Wall Street fået fire år til at omstille sig til, at bankernes rådgivningsansvar skal være helt adskilt fra deres tradingafde-

linger. Der er tale om den såkaldte proprietary-trading, hvor banken investerer egne penge, som i tilfældet med JP Morgan, der investerede mod kunden inden for kul. Under den såkaldte Volcker-regel (navngivet efter den tidligere FED-formand Paul Volcker, som stod bag forslaget) skal banker altså adskille rådgivningen af kunden fra bankens egne investeringer. Og det har ført til et større omstillingsræs på Wall Street.

Toptraderne forlader bankerne De fleste på Wall Street synes at være af den opfattelse, at det giver mest mening at få stillet sig godt op i feltet ved at omfavne omstillingen allerede nu. Goldman Sachs, Citigroup, Morgan Stanley og dele af JP Morgan Chase har allerede gang i tiltag, der enten helt vil lukke tradingafdelinger eller omstrukturere dem meget voldsomt. Ifølge pressedækningen omkring JP Morgans kvartalsmeddelelse vil banken vente og vurdere, om Blythe Masters kan få vendt den synkende afdeling for investeringer inden for råstoffer. Dilemmaet er nu, at det drejer sig om de deciderede profitcentre på Wall Street, og nu da bankerne er i gang med enten at lukke dem ned eller ændre deres fokus, så vil de bonusvante drenge på Wall Street kigge sig om efter andet arbejde. Allerede nu er der rygter om, at topfolk ved Goldman Sachs er på vej til andre virksomheder. Spørgsmålet er så, om det giver mening at fortsætte betalingen af bonusser i millionklassen i de forskellige rådgivnings- og tradingafdelinger, når de bedste medarbejdere allerede er i gang med at finde investeringsvirksomheder uden for bankerne, der ikke er berørt af de kommende regler. Det stiller spørgsmålet om, hvorvidt lukning af afdelinger i banker blot er et spørgsmål om tid. For hvad er meningen med afdelinger befolket med de medarbejdere, der ikke kunne finde andet arbejde uden for bankerne? Flere betegner det som et decideret paradigmeskift på Wall Street. Iagttagere peger på, at det inden for blot et år vil være usandsynligt, at de store banker har tradingafdelinger. ”Det, der sker, er virkeligt. Wall Street bliver virkelig presset lige nu, og det betyder, at de er i gang med at ændre deres forretningsmodeller”, siger Brad Hintz, en analytiker ved researchfirmaet Sanford C. Bernstein & Company. Analytikeren Dick Bove fra Rochdale Research anser det som sandsynligt, at dele af bankens rådgivningsaktivitet vil flytte helt over til hedgefonde og kapitalfonde. ”Strukturen vil ændre sig. Men kunder vil stadig søge finansiel rådgivning, og hvad skal en corporate finance-afdeling så gøre? På den ene eller den anden måde vil der blive lavet deals inden for finansverdenen. Dén basale præmis vil ikke

ændre sig”, sagde analytikeren til Fortune Magazines. Udviklingen blev særligt tydeligt i slutningen af oktober, hvor flere af de største institutioner på Wall Street holdt loppemarked. Blandt de interesserede købere til de tra dingafdelinger, der var sat til salg, mødte kapitalfonde op. Goldman Sachs’ tradingafdeling (kendt under navnet Principal Strategies) blev solgt til en af verdens største kapitalfonde, Kohlberg Kravis Roberts, og andre fonde købte dele fra Citigroup og Bank of America. Det vidner om, at den nye lovgivning måske vil presse dele af Wall Street, men andre står klar i kulissen til at tage over.

Dyrekøbte erfaringer Det er meget muligt, at dele af Wall Street genovervejer nogle af de forretningsgange, der har været udbredt. De ægte Wall Street die hards kunne dog aldrig finde på at indrømme fejl. Og Blythe Master er om nogen indbegrebet af en die hard. Og da hun skulle forklare fyringerne oven på det katastrofale væddemål, hvor JP Morgan i praksis sad på hele markedet på kul, så pointerede hun, at der jo er meget positivt at hente ud af erfaringen ved at have tabt 250 millioner dollars på at have investeret mod bankens egne klienter. ”Hvis man udelukker det og erkender, at det gentager vi aldrig, så er resten af historien slet ikke så skidt. Faktisk så er det helt fantastisk opmuntrende”, sagde Blythe Masters, der kunne nå følgende konklusion omkring de forestående fyringer: ”I skal tænke på det her som business as usual og bestemt ikke noget, der har noget at gøre med tab på kul eller sådan noget. Det er ikke, fordi vi panikker. Det er ikke, fordi vi skifter mening, giver op, løber væk eller sådan noget. Det har intet med det at gøre!”, sagde Blythe Masters under telefonmødet. n

Finans december 2010

Anstændighed

Usikkerhed

om medarbejderaktier En dom fra Højesteret giver tidligere ansatte ret til medarbejderaktier, men det betyder ikke nødvendigvis, at de tidligere ansatte får dem, idet pengeinstitutterne ikke aktivt vil opsøge de fratrådte medarbejdere

Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk

Finansforbundet vandt den 15. oktober ni sager ved Højesteret om retten for tidligere ansatte til at få medarbejderaktier. Det betyder, at fratrådte medarbejdere har ret til medarbejderaktier på lige fod med fortsat ansatte, dog afpasset således, at der tages hensyn til længden af den pågældendes ansættelsestid i den relevante periode. Dermed er det principielle slået fast. Afgørelsen har også betydet, at TrygVesta og Max Bank har opgivet lignende sager, som var berammet til Højesteret. Men det betyder ikke, at alle tidligere ansatte, der havde ret til medarbejderaktier, får dem. Mange risikerer at blive snydt, hvis pengeinstitutterne ikke selv tager kontakt til de fratrådte medarbejdere. Konkret står der flere tusinde medarbejdere tilbage med krav, der endnu ikke er blevet indfriet. Beløbene, medarbejderne kan få ud af dommen, varierer, men ligger i størrelsesordenen 5.000-20.000 kroner. Finansforbundet har samlet krav fra de medarbejdere, der har henvendt sig, men forbun-

dets formand mener, at pengeinstitutterne burde være mere aktive i sagen. ”Virksomhederne burde selv gennemgå deres systemer og finde frem til alle, der har et krav på medarbejderaktier. Det er ikke rimeligt, at det er de tidligere ansatte, der selv skal opdage, at de kan have et krav”, mener formanden for Finansforbundet, Kent Petersen. Finansforbundet vandt i 2005 en sag mod Jyske Bank, og i kølvandet på den dom valgte flere andre virksomheder at anerkende fratrådte medarbejderes krav. Bankerne valgte forskellige tilgange til den praktiske håndtering af tildeling til fratrådte medarbejdere. Jyske Bank var aktive og opsøgte selv de medarbejdere, der havde ret til medarbejderaktier. De sendte et brev, hvor de gjorde opmærksom på tilbuddet til de tidligere ansatte. Andre virksomheder opsøgte derimod ikke deres tidligere ansatte.

Skattesag truer gevinst Lige nu kører Finansforbundet en sag mod SKAT ved Østre Landsret. Det er nemlig endnu ikke afgjort, hvordan medarbejderaktierne skal beskattes. Derfor kan medarbejdere, der har arbejdet i pengeinstitutter som Amagerbanken, risikere at få tildelt aktier, der beskattes af den værdi, de havde på tildelingstidspunktet i 2006, hvilket er betydeligt mere end i dag. Det kan betyde, at de skal af med mere i skat end værdien af aktierne, uden sikkerhed for at de bliver helt så meget værd som i 2006. En situation, Finansforbundet forsøger at undgå. Retssagen er sat til april 2010, mens dommen forventes at komme i løbet af maj. På Finansforbundets hjemmeside kan man læse meget mere om denne sag.

Det er (måske) ikke for sent! Hvis du har arbejdet i et pengeinstitut, der har tildelt medarbejderaktier, hvor du ikke fik dem, fordi du var fratrådt eller i opsagt stilling, så er det måske ikke for sent at nå det. Finansforbundet anmelder fortsat krav til pengeinstitutterne, og du kan på forbundets hjemmeside læse om forholdene i de enkelte virksomheder under ”Løn og Arbejde” – ”Medarbejderaktier”. Skulle du ikke finde svar, er du velkommen til at kontakte advokatfuldmægtig Klara Hoffritz i Team Rådgivning i Finansforbundet på telefon 32 96 46 00.

Finans december 2010

Fejl af virksomhederne Pengeinstitutterne har efter dommene i Højesteret endnu ikke meldt præcist ud, hvordan de vil håndtere tildelingerne, og det kan komme til at variere. Dommen siger nemlig, at pengeinstitutterne skal indfri kravene på anfordring. Det vil sige, at medarbejderne skal acceptere at modtage aktierne. Det kan være en fordel for nogle medarbejdere, der af hensyn til kursudviklingen ikke har glæde af at rejse deres krav. Pengeinstitutterne er ikke forpligtede til selv at gennemgå deres aftaler. De mange retssager, der begyndte i 2006, betyder endvidere, at en række af kravene nu er ved at passere forældelsesfristen på fem år. Derfor mener Kent Petersen, at pengeinstitutterne burde se stort på forældelseskravet. ”Det er virksomhederne, der har lavet fejlen. Det vil være helt forkert, hvis de ikke sørger for, at de tidligere ansatte får den løn, som de burde have haft”, siger Kent Petersen. De krav, Finansforbundet varetager, bliver ikke forældede, men krav, der endnu ikke er anmeldt til Finansforbundet, risikerer det, fordi der løbende er tildelinger, som falder for forældelsesfristen. Hos pengeinstitutterne tager man dommen til efterretning. ”Vi er tilfredse med, at dommen er klar. Havde den været tvetydig, havde vi været efterladt lidt frustrerede. Men nu er

det fuldstændigt klart, og vi tager det til efterretning”, siger direktør for Personale Else Guldager fra Sydbank. Dommen gør, at der nu ikke er nogen form for tvivl om, at medarbejderaktier er løn, uanset om de er gratis eller er favøraktier.

Danske Bank venter på Finansforbundet Hos Danske Bank ser de nu frem til at modtage Finansforbundets krav fra tidligere ansatte. ”Vi er nødt til at vente på, at Finansforbundet kommer med de 500-600 sager, de nu har. Det er reelt så mange, vi har sagt farvel til, hvis vi skal gøre det hele op”, siger underdirektør Bent Jespersen og fortsætter: ”For dem, der ikke er medlem af Finansforbundet, og som har rettet krav, opfylder vi nu dette. Hvis der herefter er en restgruppe, så ved jeg ikke, hvad vi gør ved den endnu”. En af de tidligere ansatte i Danske Bank er Tonni Kaas. Han glæder sig over resultatet af dommen. Ikke på grund af den økonomiske gevinst. ”Dommen gør, at jeg ikke føler mig som en andenrangsmedarbejder. Efter at have været ansat i 30 år synes jeg ikke, at jeg skulle føle mig mindre værd end de andre”, siger Tonni Kaas. n

250 af jeres erhvervskunder har fået Vækstkaution i år Over 250 virksomheder har fået lån med kaution fra staten. Det skyldes ikke mindst, at I fra alle landets penge- og realkreditinstitutter nu bruger Vækstkaution aktivt i rådgivningen af jeres kunder. Der er stadig midler tilbage i rammen for Vækstkaution. Så overvej, om Vækstkaution kan være en del af løsningen, hvis det kniber for dine kunder med at stille tilstrækkelig sikkerhed for lån til forretningsudvikling, køb eller etablering af en virksomhed. Vækstkaution er Vækstfondens lånegaranti over for penge- og realkreditinstitutternes udlån til mindre og mellemstore virksomheder. Med Vækstkaution kautionerer staten for 75 pct. af din kundes lån eller kredit på op til 10 mio. kr. • • • •

Kautionen dækker 75 pct. af tabet, hvis lånet ikke kan tilbagebetales. Vækstfonden udbetaler kautionen, så snart lånet er misligholdt. Statsgarantien betyder, at I skal reservere væsentlig mindre kapital til engagementet. Løbetiden på kautionen er op til 10 år.

Læs mere om Vækstkaution på www.vf.dk, eller ring til en af vores kautionschefer på 35 29 86 00.

Finans halvside 215 x 126.indd 1

10-11-2010 10:57:25

Finans december 2010

Massefyring

Seks laaange uger

Af Elisabeth Teisen, et@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig

BEC’s 700 medarbejdere vidste i halvanden måned, at en masseafskedigelse var på vej, men ikke, hvem den ville ramme. ”Der blev opbygget rigtigt mange onde mavepiner på den konto”, fortæller Marianne Hansen, som fortsat er i virksomheden

Midt i september meldte BEC ud, at en masseafskedigelse var på vej. Seks uger skulle der gå, før dommen faldt, og 96 medarbejdere fik at vide, at der ikke længere var job til dem. Det betød, at 700 medarbejdere i seks uger levede med truslen hængende over hovedet og angsten bidende i struben. ”Det var ganske enkelt forfærdeligt“, siger seniorkonsulent Torben Møller, BEC i Herning, som var én af dem, der fik lov til at beholde jobbet. ”Alle afskedigelsessrunder er forfærdelige, men seks uger – det er simpelthen for lang tid ikke at vide, om man er købt eller solgt. Godt nok skulle der være plads til, at medarbejdere kunne overveje at tage imod en frivillig fratrædelse, men det var der ikke mange, der behøvede lang tid til. De allerfleste synes jo, at BEC er en fantastisk arbejdsplads”. Det var ikke med BEC’s gode vilje, at perioden med usikkerhed blev så lang, men allerede i sommer var det besluttet at holde personalefest den 24. september, og den personalefest måtte ledelsen anstændigvis aflyse, da det blev klart, at de nødvendige besparelser også kom til at koste job. Mange job. ”Vi kunne ikke aflyse en personalefest uden at

Finans december 2010

give en grund. Derefter krævede en masseafskedigelse af den størrelse behandling i beskæftigelsesråd og organisationsforhandlinger. Procedurer, som ikke kan klares på under en måned. Der er ingen tvivl om, at det har været rædselsfuldt for alle”, siger HR-chef Hans Laurits Thaning, BEC.

Seks ugers mareridt De seks uger blev en periode, hvor medarbejderne kom ud i alle sindets afkroge. ”Mine ’to’ hjernehalvdele kæmpede om overtaget. Den ene dag var det den logiske, der kunne overtale mig til at tage det roligt. Den sagde ’hold nu op. Du er en dygtig medarbejder, der sidder på et vigtigt projekt. Du bliver ikke fyret’. Den næste dag spandt den ulogiske, følelsesmæssige halvdel derudad og overbeviste mig om, at jeg blev fyret”, fortæller Torben Møller. ”Vi havde været naive og ikke set det komme, men det siger sig selv, at det må få konsekvenser, når så mange af vore kunder har problemer – heriblandt Roskilde Bank. Men vi havde fortrængt det, og det kom som et chok”, siger Problem Manager Marianne Hansen. ”Jeg har været i flere virksomheder, hvor der har

været afskedigelsesrunder. Man bliver aldrig hård i filten og lærer at sige ’det går nok’. Den gode måde at afskedige på finder man nok aldrig, ikke mindst fordi det er afhængigt af temperamenter. Jeg synes, at den tidlige udmelding var bedre end pludselig at blive kaldt ned i et mødelokale og få hevet tæppet væk under sig. Men der blev opbygget rigtigt mange onde mavepiner på den konto”. Selvom hun alligevel selv var relativt god til at holde nerverne i skak og få overtalt sig selv til, at det nok skulle gå, blev hun revet med af den stemning, der prægede hele virksomheden, hvor stort set alle var nervøse og kede af det. ”Alder og anciennitet betyder selvfølgelig også noget. Det bliver ikke lettere, hvis man har været i BEC i en menneskealder og er oppe i årene”, siger Marianne Hansen, der selv ligger i den ”unge” ende med en alder på 44 år og seks år i BEC. Når man samtidig ikke kan åbne en avis uden at læse om økonomisk nedtur og arbejdsløshed, får angsten og knuden i maven ekstra brændstof at bygge på. ”Man får tænkt en masse tanker i sådan en periode, hvor den almindelige hverdag bliver sat på standby. Der er et mylder af spørgsmål: Kan vi blive

siddende i huset? Kan jeg finde et nyt job? Og hvis … så hvornår? Kan jeg blive lige så glad for det som det, jeg har nu? Og så videre og så videre. Det slipper ikke taget, hverken om dagen eller natten, og det breder sig til hele familien”, siger Torben Møller. Vi havde været

Skæbnens dag

naive og ikke

Én ting er de fleste enige om, og det er, at udførelsen på selve den skæbnesvangre onsdag ikke kunne være grebet bedre an. Alle blev kaldt sammen til møde kl. 9 om morgenen. Ganske diskret blev de, der skulle afskediges, holdt tilbage under forskellige påskud. Af deres umiddelbare chefer fik de den hårde besked. De fik at vide, at de kunne vælge at gå med det samme, men at de også var velkomne til at blive og sige farvel til deres kolleger. De, der var med til det store morgenmøde, fik at vide, at de var dem, der skulle blive. ”Det var værdigt, stille og roligt. Om fredagen kunne alle, der havde lyst, holde en lille afskedsreception”, siger Marianne Hansen, der var en af de heldige, som sad med på det store møde.

set det komme,

Torben Møller arbejder stadig som seniorkonsulent i BEC i Herning

siger Marianne Hansen.

Selvom man var en af de ”heldige”, er det svært at komme op i kadence igen. ”Halvanden måned har tæret på kræfterne, og man er splittet og ulykkelig over at miste gode kolleger. Følelserne bliver nok også stærkere af, at BEC ikke bare er et arbejde. Vi er mere som en stor glad familie, hvor alle, uanset hvor man er i hierarkiet, hilser på hinanden og kan have det sjovt sammen”, siger Marianne Hansen. ”Det maner også til eftertanke, at rigtig dygtige kolleger blev afskediget. Folk, der bare var uheldige, og som sad det forkerte sted på det forkerte tidspunkt”, siger Torben Møller. For ham betyder det, at han fremover vil være mere bevidst omkring sin karriere i BEC, så han ikke ryger ud i en niche, der ender med at være en blindgyde. For Marianne Hansen har det betydet meget at høre fra afskedigede kollegaer om de rigtig gode outplacementforløb, de er blevet tilbudt. ”Det er dejligt for dem, at de får tilbud, de kan bruge, og det er også rart for os andre at vide, at man ikke bare bliver smidt på gaden. Der er hjælp at hente”.

HR-chefen er klar over, at man ikke bare ryster oplevelsen af sig og fortsætter, hvor man slap. ”Man tror, at de, der bliver tilbage, er lettede og glade. De er måske lettede, men glade er de ikke. Der har ophobet sig nogle ting i så lang en periode, og der kommer alle mulige former for reaktioner. Der er ingen formel. Som ledelse skal man være meget tæt på den enkelte medarbejder. Det er vigtigt med et stort nærvær, hvor man hører, ser og forstår. Man skal ikke nødvendigvis tage følelsen på sig, men man skal være der og være klar til at snakke og hjælpe“, fortæller Hans Laurits Thaning. Derfor er alle ledere i BEC blevet trænet i for– andringsledelse og i at tage de svære følelses mæssige samtaler, som ikke bare er afskedigelsessamtalerne. ”Og så skal vi selvfølgelig også se fremad, så vi sikrer virksomheden i de kommende år. Vi skal styrke vores salg. Derfor har alle lederne netop været på seminar om mere salgsorienterede strategier, hvor også medarbejdernes rolle har været på dagsordenen“, siger Hans Laurits Thaning. n

➼

HR-chef hans laurits thaning ved, at medarbejderne har været igennem en svær tid

Finans december 2010

Massefyring

nyt job efter en uge ➼

Af Elisabeth Teisen, et@finansforbundet.dk Foto Birgitte Rødkær

Lars Bjerg Nielsen blev afskediget fra BEC, men han nåede aldrig rigtig at finde ud af, hvor surt det var, fordi han allerede ugen efter havde fundet et nyt job

Lars Bjerg Nielsen, 51 år, var én af de ledere, der blev afskediget allerede i begyndelsen af oktober. Han var afdelingsleder i Kompetencecenter i Herning og havde været i BEC i 23 år, heraf 12 år som afdelingsleder. Den nye lederpost havde han kun haft i fire måneder. ”I virkeligheden havde jeg, allerede da jeg sagde ja til det nye job, en lille frygt for, at det kunne blive en afdeling, man valgte at skære væk, hvis der skulle spares. Men jeg syntes, det var risikoen værd, og hvem ved, om jeg var blevet afskediget alligevel”. Selvom tanken havde strejfet ham, var han stort set lige så uforberedt som alle andre, da afskedigelserne endelig blev gennemført. ”Jeg havde ikke set det komme. Jeg var så glad for BEC som arbejdsplads, at jeg var overbevist om, at det var derfra, jeg skulle pensioneres, når jeg engang blev 70 år“.

Sober afskedigelse ”Selvom det aldrig er rart ikke selv at træffe beslutningen, synes jeg, afskedigelsen blev grebet meget sobert an. Det var udmærket, og det hele forgik stille og roligt. Én af de ting, jeg husker fra opsigelsessamtalen, er, at min tillidsrepræsentant sagde til mig, at jeg skulle sørge for at åbne mit netværk så hurtigt som muligt. Det var et godt råd!“.

Finans december 2010

Lars Bjerg Nielsen fandt aldrig helt ud af, hvor surt det egentlig var at miste jobbet. Han forlod virksomheden midt på dagen. Og da han kom hjem, gik han på Facebook. Her fortalte han om sin situation og takkede for 23 gode år i BEC. ”Reaktionerne var overvældende. Jeg blev siddende til efter midnat. Der var så mange svar og opmuntrende mails“. Et af svarene kom fra en gammel studiekammerat, som var overbevist om, at Lars Bjerg Nielsen ville være god til at undervise voksne. En studiekammerat, der selv var ansat på VUC i Herning. ”Det var sjovt, for det var netop én af de tre muligheder, jeg – halvt i spøg – havde talt med kollegerne om, mens vi ventede på afgørelsen. De to andre var at køre taxa eller at blive Hjem-IS-mand, for jeg har den dybeste respekt for taxachauffører, der kan tale med alle om alt, og som Hjem-IS-mand møder man kun glade mennesker“. Det korte af det lange var, at studiekammeraten allerede næste dag gik til sin rektor. Det var den 7. oktober. Den 11. oktober var Lars Bjerg Nielsen til jobsamtale, hvor det kom lidt bag på ham, at det nærmest var en afsluttende samtale. Vennen havde solgt ham så godt, at han faktisk var ansat. Den 25. oktober startede Lars Bjerg Nielsen på sit job som underviser i matematik på 9.-klasse-niveau.

Eleverne er en dejlig blanding ”Jeg er godt nok ikke læreruddannet, men med så mange år i den finansielle sektor er 9.-klasses pensum ikke noget problem. Så nu står den på ligninger, procentregning og Pythagoras. Det er pragtfuldt. Eleverne er en dejlig blanding. Der er danskere og indvandrere, og de er lige fra 18 til 70. Nogle er ordblinde, andre talblinde, og nogle er, ligesom jeg selv, blevet arbejdsløse og vil bruge det til at blive lidt klogere”. Så chokket nåede aldrig at melde sig for Lars Bjerg Nielsen. Det eneste problem er lønnen. ”Der skal lige gøres nogle knæbøjninger for at få det hele til at hænge sammen, når man har været

For Lars Bjerg Nielsen kom afskedigelsen som et chok. Han er dog glad for måden, det foregik på.

vant til en god løn som afdelingsleder. Men vi skal nok blive mætte hver dag”, siger Lars Bjerg Nielsen uden bitterhed. Han er glad og optimistisk, og for ham er BEC stadig den mest fantastiske arbejdsplads. ”Jeg er dybt taknemmelig over at have fået lov til at være en del af BEC så længe, og hvis der på et tidspunkt skulle dukke et job op på BEC, ville jeg ikke betænke mig på at søge. Men det er også dejligt at vide, at man kan bruge det, man har lært i den finansielle sektor, andre steder. Det var jeg lidt i tvivl om, ikke mindst fordi jeg som leder var blevet mere generalist“ . n

Sms* finans til 1969 og hør mere!

* koster kun alm. sms-takst.

Hvem står klar med penge, sparring og rådgivning, hvis du bliver fyret?

Medlemskab kun 394 kr/md. (263 kr/md efter skat). Tilmeld dig allerede i dag på ftf-a.dk

Finans december 2010

Gældsfælde

Banker og bønder i skæbnefællesskab Pengeinstitutterne fortsætter med at øge udlånet til et kriseramt landbrug for at sikre sig mod konkurser. Frygten er en kædereaktion af konkurser, der kan ødelægge store dele af landbruget og give en voldsom lussing til finanssektoren Af Stephan Alsman, freelancejournalist Foto Territorium

Finans december 2010

Svinebonde Claus Petersen er en af mange landmænd, der lever et liv på bankens nåde. Hver arbejdsdag gør gælden til banken større, for driften har givet underskud i flere år. Så selvom udsigten fra Olstrupgård ved Kalundborg for udenforstående kan virke idyllisk, så er Claus Petersen mere nøgtern. “Det er jo dræbende. Der er perioder, hvor man spørger sig selv, hvad fanden man har gang i”, lyder det fra Claus Petersen, en ung landmand, der i en alder af 34 år har investeret millioner i en besætning med 2.500 svin. Hans drift er langtfra enestående. Store dele af landbruget giver i disse år underskud, og landbruget skylder landets banker flere penge end nogensinde. I modsætning til andre af krisens ofre er bankerne stadig villige til at låne ud til landbruget. Og

konkurser er der meget få af, for landets banker er i samlet flok gået ind og har holdt hånden under landmændenes drifter. Sagen er, at landets banker har investeret så voldsomt i landbruget, at et kollaps ville være uoverskueligt for finanssektoren. Det har skabt et skæbnefællesskab mellem landets banker og landmændene. Et fællesskab, som ikke falder i lige god jord alle vegne. “I højsæsonen knokler jeg 18 timer om dagen og i de sidste 3 år uden at få en krone for det. Og som landmand har man endda ikke muligheden for at kunne trække stikket ud, for man er forgældet til tagspidsen, og ingen vil købe en svinebesætning i dag. Det er et moderne stavnsbånd”, siger Claus Petersen, der dog alligevel kæmper videre. ”Det at være landmand er sådan lidt en livsstil, og derfor fortsætter man jo”, siger Claus Petersen.

➼ Prisen på jord falder

› I 3. kvartal af 2008 kostede en hektar landbrugsjord i gennemsnit 260.000 kroner.

› I 2. kvartal af 2010 kostede en hektar landbrugsjord i gennemsnit 180.000 kroner.

( Kilde: Landbrug og Fødevarer)

Finans december 2010

Gældsfælde

➼ Udlån til landbrug er øget Andre steder i økonomien har finanskrisen givet anledning til selvransagelse og drastisk forandrede lånemuligheder, men i landbruget er situationen, at landets finansielle institutioner kollektivt set har stukket hovedet i busken: Banker fortsætter udlånet til landbruget, på trods af at landbruget stadig ikke tjener penge, og prisen på landbrugsjord er i frit fald. En opgørelse fra Nationalbanken fra slutningen af oktober viser, at samtidig med at landbrugets ejendomme bliver mindre værd, og der samlet er underskud i landbruget, så har bankerne inden for det sidste år faktisk øget udlånet til landbruget. Realkreditinstitutter og banker lånte samlet ekstra otte milliarder kroner ud til landbruget, så der samlet er lånt over 350 milliarder kroner ud til et landbrug, der teknisk set er insolvent. Allerede sidste vinter blev der advaret mod tendensen i et internt notat fra Økonomi- og Erhvervsministeriet. Notatet ”Den finansielle sektors eksponering mod landbruget“ peger på, at ”penge-

tutter har en relativt betydende eksponering mod landbruget“, siger vicedirektør i Finanstilsynet Flemming Nytoft Rasmussen, der peger på, at med de nuværende prisfald på landbrugsjord, så har mange banker ikke andet valg end at hjælpe landbruget. ”Det ville formentlig ikke være god kreditpolitik at lade dem bukke under, og derfor ser vi også, at det rent praktisk har været bankerne, der gennem de sidste år har hjulpet en del landmænd gennem de svære tider“, lyder det fra Finanstilsynet.

Sydbank: 2010 er afgørende Bankerne har ekstra forpligtelse Problemet er, at bankerne står i en situation, hvor de skal overveje, om det giver mening at tvangssælge en række landbrugsbedrifter til andre landmænd. ”Og her er svaret, at i de tilfælde, hvor landmanden er ineffektiv, er den løsning ikke så ligetil, fordi der simpelthen ikke er andre, der kan overtage driften og gøre det bedre”, lyder det fra Flemming Nytoft Rasmussen, der peger på, at bankerne der-

“Det er klart, at situationen med, at bankerne i stort omfang finansierer underskud, ikke kan fortsætte. På et tidspunkt må der ske en justering, og vi ser 2010 som det afgørende år, hvor landmændene skal bevise, at de kan tjene penge. Ellers er der grund til virkelig at tage fat“ Jes Petersen, kreditchef i Sydbank

institutterne ser en interesse i ikke at trække tæppet væk under deres landbrugskunder, fordi tabene simpelthen ville blive for store“. Finanstilsynet satte under finanskrisen et ekstra intensivt tilsyn på, hvordan bankerne håndterede udlånet til landbruget. ”Det er en væsentlig branche for dele af den danske finansielle sektor. Særligt de mindre insti-

Finans december 2010

procent af landbrugets samlede lån i danske pengeinstitutter. “Mange landmænd har behov for at få likviditet tilført, og det betyder, at der forekommer underskudsfinansiering i et vist omfang. Sagen er jo, at når landmandens gæld i alt for eksempel er 30 millioner kroner, så giver det ikke mening alene på den baggrund at lukke for kreditten, når årets underskud eksempelvis er 400.000 kroner“, siger Jes Petersen, kreditchef i Sydbank.

for har en ekstra forpligtigelse over for landmændene. ”På sæt og vis er det en videreførelse af bankernes rolle som husbank, hvor banken også vil kunne træde til, når en kunde er trængt“, lyder det fra Finanstilsynet. Sydbank er en af de banker med et stort engagement i landbruget. Banken sidder inde med 11

Han peger på, at selvom landbrugssektoren er under pres, så er der stadig landmænd, der formår at tjene penge. “Men samlet set er situationen jo den, at hvis vi blot antager, at det er 10-20 procent, der ville være bedst tjent med at sælge deres drift, så vil det med et samlet antal heltidslandbrug på cirka 15.000 i landet repræsentere en fuldstændig umulig situation“, siger Jes Petersen. Derfor har Sydbank og andre banker sat alle ressourcer ind i et tæt samarbejde med landmanden og hans rådgivere på at få styr på indtjeningen og likviditeten i de forskellige landbrugsbedrifter. “Det er klart, at situationen med, at bankerne i stort omfang finansierer underskud, ikke kan fortsætte. På et tidspunkt må der ske en justering, og vi ser 2010 som det afgørende år, hvor landmændene skal bevise, at de kan tjene penge. Ellers er der grund til virkelig at tage fat“, lyder det fra Sydbanks Jes Petersen, der dog erkender, at der ikke findes en kogeklar løsning. “Det er jo ikke sådan, at vi sidder inde med et kartotek over ledige landmænd, der kan overtage ineffektive bedrifter til fornuftige priser“, lyder det fra Sydbank, der dog understreger, at det i særlige tilfælde er lykkedes at finde nye købere til landbrugsejendomme. Også Danske Bank noterede i sidste regnskab, at landbruget kræver, at “gruppen overvåger det intenst“. Danske Bank har 71 milliarder kroner ude at svømme ved landbruget, lidt over halvdelen gennem Realkredit Danmark. Det peger i al sin simpelhed på, at mange danske

Landbrugets gæld, mia. kr. Realkreditinstitutter Pengeinstitutter Varegæld Privat gæld Moms, skat mv.

I alt

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

125 26 10 3 2

135 28 11 3 1

146 29 11 2 1

156 33 11 2 1

170 34 12 4 1

184 40 13 4 1

198 46 14 5 1

220 55 14 5 1

244 66 17 5 2

267 63 14 4 2

165

178

189

203

220

242

263

296

334

350

Kilde: Landbrug og Fødevarer

banker er uløseligt knyttet til deres landmænd. Og omvendt. Bankerne balancerer mellem at stramme op over for landmændene, samtidig med at de låner penge til bønderne for at holde dem fra afgrunden.

Landmænd i gældsfælde Regnestykket bliver yderligere kompliceret af, at samtidig med at resten af landet oplevede et boom i boligpriser, så var boomet inden for landbrugsjord lige så stort. Men siden krisen er prisen på landbrugsjord raslet ned, og det betyder, at landmænd ikke længere kan stille sikkerhed i deres ejendomme. Landbrugets egen organisation, Landbrug og Fødevarer, peger på, at situationen uundgåeligt vil spidse til for de værst ramte landmænd. ”Der er landmænd, der er endt i en gældsfælde, på den måde at deres gæld er så stor, at selv under mere gunstige økonomiske forhold, så vil de ikke kunne tjene penge“, siger Lone Saaby, erhvervs politisk direktør i Landbrug og Fødevarer. Hun peger på, at det for eksempel er yngre landmænd, der har investeret og opkøbt, netop da priserne var på det højeste. For dem kan gælds- og rentebelastningen være blevet for høj – hvilket den løbende finansiering af driftsmæssige underskud fra bankerne ikke har afhjulpet. ”De er kommet ud med endnu højere gæld, og det betyder, at vi desværre må erkende, at der er en gruppe, der enten skal afvikles, eller også må de og deres rådgiver gå i dialog med bankerne om at rekonstruere gældssætningen“, siger Lone Saaby,

der oplever, at det allerede nu er en proces, som bankerne har taget fat på.

Kodeordet er tabsminimering Sammenslutningen for realkreditforeningerne, der har de fleste penge ude at svømme ved landbruget, men også større sikkerhed end bankerne, forudser stigende tab på landbrugssektoren i de kommende år. “Det altovervejende kodeord for tiden er tabsminimering, og her er situationen, at konkurser ville ødelægge mere, end de ville gøre godt. Der er ingen tvivl om, at sektoren giver store udfordringer for dem, der finansierer for tiden“, siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen. Udviklingen over de kommende år vil være afgørende. Landbruget har brug for at øge effektiviteten, og en af de måder, som de fleste iagttagere peger på, at det vil ske ved, er øget konsolidering, altså større bedrifter. Enten ved opkøb eller sammenlægninger. Men det er også en proces, som kræver kapital og investeringer – netop den form for udlån, som bankerne frygter. I stedet har landbrugets andelsforeninger overtaget initiativet og driver udviklingen. Danish Crown har annonceret planer om at omdanne sig til aktieselskab for at sikre sig mulighed for at hente kapital andre steder end hos bønder og banker. Arla fik på efterårets generalforsamling bøndernes ord for, at de ville bakke op om selskabets planer om at vækste omsætningen fra 50 milliarder til 75 milliarder kroner over de næste fem år.

En meget ambitiøs plan, idet de kræver, at bønderne i Arla over de næste fem år samlet øger opsparingen i selskabet med fire milliarder kroner. ”Selvom bønderne er gået gennem en hård periode, så fik vi deres opbakning, fordi de stoler på, at vi kan give dem en bedre forrentning på sigt“, siger Frederik Lotz, CFO i Arla Foods. Problemet er bare, at den slags alternative strukturændringer ikke løser den fastlåste situation mellem landets banker og landmændene. For landmændene selv er der tale om en ekstremt belastende situation, der kan briste når som helst. “Det giver altså et psykisk pres“, siger Claus Petersen, svinebonden fra Olstrupgård. Og fortsætter: ”I dag producerer vi, alt hvad remmer og tøj kan holde, uanset hvad priserne er, og om det fører til underskud. I og for sig så er det bedste, vi kan håbe på, en svinesygdom, der udløser kompensation“, lyder det opgivende fra landmanden, der senest blev advaret af distriktsdyrlægen: “Han sagde, at han nu ikke kun holder øje med dyrene, men også med os landmænd – om der er nogen, der er faldet omkuld af presset“. Den kommende tid vil vise, om det vil lykkes landmændene i samarbejde med pengeinstitutterne at få rettet op på økonomien, så en bølge af konkurser med store tab for den enkelte landmand, pengeinstitutterne og resten af samfundet til følge kan minimeres. n

Finans december 2010

SYGEFRAVÆR

Fra sygelejet tilbage til jobbet Hvis sygefraværssamtaler for medarbejdere med psykiske lidelser skal munde ud i en tilbagevenden til arbejdspladsen, skal fagbevægelsen spille en større rolle omkring samtalerne, mener seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Vilhelm Borg Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

Hvidbogen Skrevet af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, i samarbejde med en dansk ekspertgruppe, giver ni anbefalinger om indsatser efter en sygemelding på grund af mentale problemer. 1. Sørg for tidlig opsporing og behandling af mentale helbredsproblemer 2. Undersøg den sygemeldtes funktionsnedsættelse i relation til forskellige typer af opgaver 3. Tilpas arbejdsopgaverne 4. Koordiner indsatsen ved at inddrage alle relevante aktører 5. Vejled den sygemeldte, og skab samarbejde med arbejdspladsen om at vende tilbage til arbejde 6. Arbejd for social reintegration på arbejdspladsen af den sygemeldte 7. Indfør en virksomhedspolitik om sygefravær og tilbagevenden til arbejde 8. Skab en god kultur på arbejdspladsen med åbenhed om mentale helbredsproblemer 9. Gennemfør indsatser som for eksempel sundhedsfremme og reduktion af stressfaktorer på arbejdspladsen Læs hele hvidbogen på www.arbejdsmiljoforskning.dk

Finans december 2010

Foto Lisbeth Holten

Mentale helbredsproblemer såsom depression, angst og stress udgør i dag en stor del af det samlede sygefravær og en stigende andel af førtidspensionerne. Det har store omkostninger, ikke blot for den enkelte, men også for samfundet, der årligt bruger 55 milliarder kroner på mennesker med psykiske lidelser – heraf 90 procent til sygefravær, førtidig tilbagetrækning og nedsat arbejdsevne. En stor del af de menneskelige og økonomiske omkostninger kan dog undgås, mener seniorforsker fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Vilhelm Borg. Han har sammen med en lang række forskere på området udgivet en hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejdet bestilt af Arbejdstilsynet, der som konsekvens af en trepartsaftale fra 2008 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter har fået til opgave at vejlede virksomheder om sygefravær og arbejdsfastholdelse. ”En kombineret arbejds- og helbredsmæssig indsats fremmer en hurtigere tilbagevenden til arbejdspladsen, viser forskningen. Noget af det vigtigste er at lave såkaldte arbejdsmodifikationer – en tilpasning af arbejdsopgaver med henblik på at sikre tilknytningen til arbejdspladsen og en hurtigere tilbagevenden på fuld tid”, siger Vilhelm Borg.

Tillidsmand med til samtalen Tilpasningen af arbejdsopgaver foregår i dag ved den meget omtalte sygefraværssamtale, som alle arbejdsgivere siden januar i år har været pålagt at indkalde alle sygemeldte medarbejdere til inden for de første fire uger ved længere tids sygdom.

”Den gode samtale afhænger af, hvad samtalen består af, og måden, den bliver ført på – de ni anbefalinger, som vi i hvidbogen kommer med (se boks, red.), handler jo blandt andet om, at chefen skal uddannes i, hvad det eksempelvis vil sige at have stress, og hvad man kan forvente af en medarbejder, der har stress. Men det er klart, at det er vanskeligt i de situationer, hvor chefen eller arbejdsmiljøet opleves at være en medvirkende årsag til, at en medarbejder går ned med stress”, siger Vilhelm Borg, der mener, at det netop er i sådanne situationer, at fagbevægelsen har en stor rolle at spille. ”Fagforeningerne kunne klæde deres tillidsmænd på i forhold til at hjælpe og støtte den sygemeldte – eksempelvis også være med til selve samtalen. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at fagforeningerne sikrer sig, at det er nogle klare og ordentlige aftaler, der kommer ud af samtalen”. En samtale kan ikke gøre det alene. For uden den rette behandling og en omsorgsfuld arbejdsplads er der risiko for, at den psykiske lidelse bliver kronisk med store konsekvenser for den enkelte og samfundet til følge. Men det er svært. For psykiske lidelser er stadig et tabuiseret område, og mange er usikre på kollegaer med en psykisk lidelse. Det øger risikoen for blandt andet diskrimination og mobning, som er med til at forværre den syges situation, mener seniorforskeren. ”Et andet problem er, at netop fordi der findes det tabu, vil mange med psykiske lidelser forsøge at skjule, at de har et problem – både for sig selv og deres kollegaer. Det fører så til, at de ofte undlader at søge behandling. Det problematiske i det er, at

der faktisk findes flere behandlingsmetoder, hvor de kan få det bedre. Omvendt vil de, der får behandling, som oftest hurtigt få det bedre, og dermed skulle man tro, at de også ville vende tilbage til arbejdet hurtigt igen, men sådan er det ikke. Vores teori er, at man også er nødt til at gøre noget i forbindelse med arbejdspladsen, netop fordi det er et tabu. Det vil ofte afholde personen fra at vende tilbage til arbejdet”. Noget af det, der vil rykke allermest i forhold til at fastholde medarbejdere med mentale helbredsproblemer, er ifølge seniorforskeren, at virksomhederne opfatter det som en værdi, at de er ansvarlige for deres medarbejdere. ”Det skal simpelthen være en del af personalepolitikken. Inden for den finansielle sektor er Middelfart Sparekasse nok det bedste eksempel. De vil opfatte det som en del af det at udvise socialt ansvar, at de ikke bare skaffer sig af med nogen, der i en periode har en psykisk lidelse. Jeg vil tro, at sådan en virksomhed er meget attraktiv for mange potentielle medarbejdere, fordi de ved, at det er et sted, de vil blive behandlet omsorgsfuldt“. n

Fagforeningerne kunne klæde deres tillidsmænd på i forhold til at hjælpe og støtte den sygemeldte – eksempelvis også være med til selve samtalen , SIGER Vilhelm Borg, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Finans december 2010

TEMA: Mobilitet

Den fleksible medarbejder Afstanden mellem bopĂŚlen og arbejdspladsen er ikke nogen stor hindring. Mange er villige til at strĂŚkke sig langt for det spĂŚndende job Foto: Territorium

Finans december 2010

â&#x17E;ź Finans december 2010

Tema: Mobilitet

Flere rejser langt for at arbejde Arbejdet er så stor en del af den enkeltes identitet, at de fleste er villige til at strække sig langt for det spændende job – også selvom det betyder to timer i transport daglig, mener sociolog og professor i byteori Ole B. Jensen fra Aalborg Universitet

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

Køer, der næsten ikke bevæger sig. Rejsende, der venter på tog eller busser, der er aflyst eller forsinkede. Det er blevet en stor del af det moderne menneskes liv at vente i bilkøer, ved stoppesteder eller på perroner. Men det gør de fleste gladelig – hvis bare endestationen er lig med et job med faglige udfordringer. Det mener sociolog og professor i byteori ved Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi ved Aalborg Universitet Ole B. Jensen, der blandt andet har undersøgt arbejdsrejsers betydning i hverdagslivet. ”Arbejdet er en vigtig del af vores identitet, derfor er vi også mere villige til at rejse, flytte eller pendle frem og tilbage til et job, der kan sikre, at den del af vores identitet forbliver intakt. Det kommer også til udtryk, når vi ufrivilligt bliver præsenteret for et job længere væk – vi vil hellere tage den lange tur end at omdefinere, hvem vi er, og hvad vi laver, og måske starte på ny”, siger sociologen. Det er en påstand, der bakkes op af en mobilitetsundersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI) fra 2004, der konkluderede, at det er muligt for virksomhederne at tiltrække tilstrækkelig arbejdskraft, også fra andre egne af landet end der, hvor virksomheden ligger, hvis virksomhederne tilbyder attraktive job.

Smertegrænsen er to timer ”Der er en smertegrænse i Danmark på to timer – en time hver vej, når det drejer sig om pendling. Skal danskerne flyttes længere end, det kræver det en bedre og hurtigere infrastruktur med flere motorveje og indsættelse af hurtigtog”, siger Ole B. Jensen, der dog ser en ændring af danskernes opfattelse af afstande. ”Det er ikke ualmindeligt i dag, at folk kører en time til en fritidsaktivitet, fordi byen en time væk har lige netop det tilbud, som passer dem. Så både i sociale og arbejdssammenhænge ser vi et skift”.

Finans december 2010

Danskernes opfattelse af selve tiden, vi bruger på at pendle frem og tilbage, har også ændret sig. Før i tiden blev det at rejse opfattet som værende i transit. Sådan er det ikke i dag. Tiden i bilen bruger vi til at klare hovedet – fordøje arbejdsdagens indtryk eller nå de sidste telefonsamtaler takket være Bluetooth til mobilen. I de fleste toge er der i dag mulighed for at logge på internettet, og toget er måske det transportmid-

Viden om mobilitet • Hvis man tidligere har været mobil, er sandsynligheden for, at man også i fremtiden er mere mobil, større. Det er især helt unge og dem i aldersgruppen 30-59 år, som har en lang eller mellemlang videregående uddannelse, der viser mest mobilitet. • De 30-59-årige, der bor med en partner og børn, er mindre tilbøjelige til at flytte end enlige og par uden børn. • Både den frivillige og den ufrivillige mobilitet falder, jo længere tid man har været på arbejdsmarkedet. Mobiliteten er størst blandt de yngre, men den falder hurtigt. • Mobiliteten afhænger af ansættelsestiden på arbejdspladsen – altså anciennitet. Både den frivillige og ufrivillige mobilitet falder kraftigt i de første 5-10 år af en ansættelsesperiode. Den frivillige mobilitet fortsætter med at falde, men i et aftagende tempo. Derimod stiger den ufrivillige mobilitet efter cirka 20 år på arbejdspladsen, når arbejdstageren er i slutningen af fyrrerne. Kilde: Mobilitetsundersøgelse 2004 fra SFI

➼

Gitte Husballe: ”Det er afslappende at pendle”.

Frivilligt fra Horsens til Kolding Gitte Husballe valgte at søge nye udfordringer i BankNordik, selvom det betød 60 kilometer til arbejde Af Anders C. Østerby, freelancejournalist Foto: Anders Brohus

Den 1. juni i år fik asfalten fra Horsens til Kolding en ny, daglig gæst. Gitte Husballe fra BankNordik skiftede jobbet som privatkunderådgiver i filialen i Horsens ud med titlen som HR-konsulent i den nordiske banks nye danske hovedkvarter i Kolding. Og selv om det betød en ny tilværelse som pendler, var karriereskiftet helt frivilligt. ”Jeg har længe drømt om at komme til at arbejde med HR, som jeg har beskæftiget mig med under min uddannelse. Så da muligheden opstod, var det bare med at slå til,” fortæller Gitte Husballe, som har en HD i organisation og ledelse fra Handelshøjskolen i Århus. Hun har det fint med at have 60 i stedet for kun 1 kilometer

til jobbet, og hun har ikke tænkt sig at flytte. ”Det er i Horsens, jeg har mit netværk. Hvis jeg flyttede, skulle jeg jo bare pendle den anden vej. Og så er det også en nem vej at køre,” siger Gitte Husballe og fortæller, at hun bruger den lille time i bilen hver vej på at høre radio eller tale i telefon med venner eller kolleger. ”Tit tager jeg de sidste telefonsamtaler i bilen på vej hjem. På den måde får jeg afsluttet dagens arbejde. For BankNordiks nye HR-konsulent har det nye job til fulde levet op til forventningerne. Hun har været en aktiv del af opbygningen af bankens nye supportfunktioner. ”Det er en spændende proces at

være en del af. Vi har skullet finde ud af, hvilke funktioner, der skulle hører til her i Kolding, hvad der skulle blive på Færøerne, og hvad der skulle ud til filialerne. Jeg føler, jeg har medindflydelse, og at jeg bliver inddraget i beslutningerne.“ Siden Gitte Husballe startede i den nye funktion i Kolding, har der været brug for hendes tilstedeværelse hver dag. Men det er meningen, at hun på længere sigt kan arbejde hjemmefra en gang imellem. ”Hvis jeg for eksempel har et møde et andet sted, kan jeg arbejde hjemme resten af dagen. Men generelt kan jeg godt lide at pendle. Det er afslappende.“ n

Finans december 2010

Tema: Mobilitet

Næsten 200.000 pendlere I 2009 havde 193.868 danskere mere end 50 kilometer til arbejde. Det er en stigning på 26.373 på blot tre år. Langt de fleste langdistancependlere er mænd. 131.694 mænd flyttede sig sidste år mere end 50 kilometer for at tage på arbejde, mens kun 62.174 kvinders job lå mere end 50 kilometer væk. (Kilde: Danmarks Statistik)

”Arbejdet er en vigtig del af vores identitet, derfor er vi også mere

Det kan du få

villige til at rejse, flytte eller

Har du langt til arbejde, kan du få befordringsfradrag (også kaldet kørselsfradrag). Det er ikke de faktiske udgifter ved transporten, der kan trækkes fra, men derimod et fradrag beregnet efter faste satser, antal kilometer samt antal arbejdsdage i året.

pendle frem og tilbage til et job, der kan sikre, at den del af vores identitet forbliver intakt”. Ole B. Jensen, sociolog og professor i byteori fra Aalborg Universitet

➼ del, der fungerer bedst som den fysiske arbejdsplads’ forlængede arm.

Tre strategier Men det er selvfølgelig ikke uden en pris. For den enkelte handler det om at vælge en strategi for at få privat- og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed, forklarer Ole B. Jensen: ”Der er dybest set tre strategier, som det moderne menneske vælger. Karrierestrategien, hvor arbejdet fylder hele livet, og familien fravælges, familiestrategien, som er karrierestrategiens modpol, og så den, som de fleste vælger, nemlig kabalestrategien – en kombination af de to strategier, hvor man eksempelvis vælger at bosætte sig tæt på den enes arbejdsplads, mens den anden pendler frem og tilbage”. I 1980’erne var det en stor diskussion, at hvis bare folk fik hjemmearbejdspladser, så kunne virksomheden være placeret hvor som helst, men det argument køber Ole B. Jensen ikke. ”For det første keder folk, der sidder alene alle ugens fem arbejdsdage, sig gudsjammerligt. For det andet opstår der en energi, når folk er fysisk i samme rum, der gavner kreativiteten og innovationen. Men det er klart, at et stykke hen ad vejen kan arbejdet organiseres anderledes med digitale løsninger – men som en kombiløsning snarere end en totalløsning”, siger han. n

Finans december 2010

Det er uden betydning, hvilket transportmiddel du bruger, og hvis flere kører i samme bil, har hver enkelt ret til befordringsfradrag. Når du beregner fradraget, skal du regne med den normale transportvej ved bilkørsel, uanset hvilket transportmiddel du rent faktisk bruger. Desuden skal du regne med den sædvanlige bopæl, også hvis du for eksempel i en periode af året bor i sommerhus og derfor har længere til arbejde.

Fradragssatserne for 2010 er: De første 24 kilometer: Intet fradrag 25-100 kilometer: 190 øre per kilometer Over 100 kilometer: 95 øre per kilometer Over 100 kilometer – for visse udkantskommuner 190 øre per kilometer

Ud over det normale befordringsfradrag kan du få et særligt fradrag for transport over Storebælt, hvis broen indgår i din normale transportvej mellem hjem og arbejde. Bilister, der pendler over Storebæltsbroen, har et særligt fradrag på 90 kroner per passage over broen. Kilde: www.skat.dk

Bare jobbet kom til Odense Jan Størup Nielsen har hurtigt vænnet sig til at pendle mellem Odense og København. Han ville gerne undvære den lange transporttid, men det spændende job er værd at rejse efter Af Anders C. Østerby, freelancejournalist Foto: Anders Brohus

"Det er da træls. Jeg ville gerne undvære det, men jeg er villig til at betale omkostningerne, fordi det er et spændende job, jeg har fået“. Sådan siger senioranalytiker i Nordea Jan Størup Nielsen, som var en af de mange, som måtte bytte den odenseanske arbejdsplads ud med en i hovedstaden, da Nordea købte Fionia Bank. Han er overrasket over, så hurtigt han har vænnet sig til at tage toget fra Odense hver dag klokken 6.02 og være hjemme igen cirka 12 timer senere. Bortset fra om fredagen, hvor han arbejder hjemmefra. ”Den dag betyder alt. Den betyder, at jeg kan aflevere og hente mine børn den ene dag om ugen, hvilket jeg ellers ikke kan”, siger Jan Størup Nielsen og fortæller, at han har gjort meget for at holde fast i aftalen om en fast dag hjemme. ”Det har været vigtigt for mig at vænne de andre på kontoret til, at det

er sådan, det er. Jeg skal ikke spørge om lov, det er blevet naturligt”, siger han og tilføjer, at han til gengæld ikke ville have flere dage væk fra arbejdspladsen. ”En dag om ugen er optimalt for mig. Det sociale på arbejdspladsen er vigtigt. Jeg vil gerne lære de andre på kontoret at kende, og jeg føler, at jeg går glip af en masse, hvis jeg er for meget væk. Der kan også være en spændende arbejdsopgave, som andre får, hvis man er for meget væk fra det sted, man arbejder”.

Savner fleksibilitet Jan Størup Nielsen har fået et spændende job i et godt fagligt miljø, hvor der er flere udviklingsmuligheder end før, fordi han nu er en del af et større team end i tiden i den fynske bank. Men han savner den fleksibilitet, han havde, da hans arbejde lå i nærheden af hjemmet. Til gengæld slipper han

for at arbejde om aftenen. ”Før kunne jeg gå tidligt for at hente børn, men så kalkulerede jeg med, at jeg skulle nå noget om aftenen. Det arbejde kan jeg ordne i toget”, fortæller den fynske analytiker, som typisk tjekker mail eller skriver morgenrapport, indtil han når HøjeTaastrup, hvorefter han når at lukke øjnene i ti minutter. Og hvis han ikke er for udmattet, hiver han også den bærbare op af tasken på hjemvejen. ”I princippet er det op til mig selv. Jeg skal ikke registrere min arbejdstid, men har nogle bestemte arbejdsopgaver, jeg skal nå”, siger Jan Størup Nielsen, som alt i alt er godt tilfreds med tilværelsen som pendler. Når det nu ikke kunne være anderledes. ”Det er jo en afvejning af for og imod. For mig er det vigtigt, at jeg er blevet taget så godt imod, og at jobbet er så godt. Men jeg ville da ønske, at jobbet flyttede til Odense”. n

Jan Størup Nielsen er glad for at have en hjemmearbejdsdag om ugen, hvor han ikke skal rejse med tog mellem Odense og København.

➼ Finans december 2010

Tema: Mobilitet

➼

Vi sætter ikke kilometer på Både banker og kredse er enige om, at det ikke er kilometerne, det handler om, men den enkelte medarbejders situation og mulighed for fleksibilitet, når arbejdspladser flytter langt væk

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

de tilfælde, hvor medarbejdere bliver tilbudt job andet sted i Lyntoget fra Odense kan bringe dig til hovedstaden på godt en banken, gælder den retspraksis, der knytter sig til funktionærtime, mens samme kilometerafstand vil være svært at nå på loven – i situationer med virksomhedsoverdragelser gælder under halvanden time i Nordvestjylland – derfor giver det ikke virksomhedsoverdragelsesloven. I begge tilfælde er det muligt mening at sætte begrænsninger på, hvor mange kilometer at påberåbe sig væsentlige vilkårsændringer, hvis medarbejmedarbejdere kan forventes at transportere sig selv til en deren ikke ønsker at rejse langt for det nye job. arbejdsplads. Det er retspraksis, der afgør, hvad der er ”langt“ – altså Det er de fleste kredse i Finansforbundet og banker enige hvad tålegrænsen er. Hvis medarbejderen får medhold i, at om, viser en rundringning, som Finans har foretaget til en tålegrænsen er oversteget, række banker og kredse. får han/hun automatisk ”Det handler om at tage ”Hvis arbejdsgiveren formåede samme rettigheder som hensyn til den enkelte. Det at tænke mere i de nye digitale opsagt af arbejdsgiveren. er klart, at hvis vi har en Hvad der er væsentlige vilmedarbejder, der synes at løsninger, eksempelvis en sikring af kårsændringer, i forhold til det er rart at komme tidligt hjem hver onsdag, når systemer, lige meget hvor i verden de hvor langt medarbejdere skal køre frem og tilbage, er gymnasiebørnene kommer befandt sig, ville det være med til at noget, der individuelt og hjem fra skole med vennerne, kontra en enlig mor rykke på den tankegang, at alt skal konkret skal bedømmes – i sidste ende ved en domstol med to børn og kun en foregå fysisk på en arbejdsplads“ eller faglig voldgift (Se boks cykel til transport. Så tager om ændring af arbejdssted, vi flere samtaler for at Kent Petersen, formand for Finansforbundet red.). overbevise den første om, Tålegrænsen er blevet at det er en god idé at tage væsentlig større over tid. En dom for over fyrre år siden imod tilbuddet om at køre længere til en ny arbejdsplads. Det dømte, at det var en væsentlig vilkårsændring at skifte job fra handler om, hvem man i udgangspunktet kan forvente mere en gade til en anden gade ni minutter væk i København. Nu til fleksibilitet af”, siger HR-chef i Nordea, Niels Gregers Hansen. dags er der bred enighed om, at tålegrænsen er højere. Samme holdning deler de i Danske Bank. I Kreds Nordea har man ikke lavet særaftaler med banken ”Kilometer gøres op forskelligt, det kan man ikke regne om rimelige afstande, når medarbejdere skal omrokeres til med. Vi tager det case per case. Det er jo bankens interesse, en ny arbejdsplads. Men kredsen har en aftale om vilkår for at medarbejderne følger med, og derfor prøver vi også så vidt jobbortfald. som muligt at tilgodese de enkeltes forhold”, fortæller under”Der har været sager, hvor vi via Funktionærloven har direktør i HR Danske Bank Bent Jespersen. påberåbt os væsentlige vilkårsændringer, og som banken har anerkendt. Men der har også været situationer, hvor vi har Hvad er et reelt jobtilbud? diskuteret med banken, hvad et reelt jobtilbud er. Eksempelvis Standardoverenskomsten for finansansatte har intet selvhvis en medarbejdere får tilbudt et job to timer væk, så mener stændigt afsnit, der omhandler udflytning af medarbejdere. I

Finans december 2010

vi, at der nærmere er tale om et job bortfald end et reelt jobtilbud, og at medarbejdere derfor har ret til den godtgørelse med mere, der hører til, når et job bortfalder, hvilket er mere end ved en væsentlig vilkårsændring – det er banken ikke altid enig i”, fortæller kredsformand i Kreds Nordea, Majbritt Garbul Tobberup, der oplever at medlemmerne i Kreds Nordea som regel er meget villige til at lade sig flytte, men at det kan være svært for den enkelte at få alle ender til at mødes. I Spar Nord Kreds har man som den eneste kreds i Finansforbundet lavet en lokalaftale med Spar Nord om, at der skal skelnes mellem nærområde og fjernområde, hvis banken får brug for at bruge en medarbejder i en anden afdeling. Nærområdet, som er defineret ved en radius af 25 kilometer fra den nuværende arbejdsplads, skal ske med en måneds varsel, hvis det er længere væk, op til en radius af 60 kilometer af den nuværende arbejdsplads, skal det ske med seks måneders varsel. Mertransporten i varslingsperioden bliver godtgjort af banken. Ydermere står der i aftalen, at det skal tilstræbes, at transporttiden ikke overstiger en time per vej fra bopælen. ”Hovedreglen er, at der ikke er nogen, der kan tvinges til at arbejde længere væk end fjernområdet. Vi har lavet aftalen, fordi vi gerne vil begrænse generne, som vores medlemmer får, hvis jobbet flytter længere væk”, lyder forklaringen fra kredsformand Ole Skov.

Tænke i alternative løsninger Forbundsformand i Finansforbundet Kent Petersen har ingen planer om at kræve klarere retningslinjer i Standardoverenskomsten for medarbejdere, der skal flytte job af den ene eller anden grund. Til gengæld så han gerne, at arbejdsgiverne i højere grad tænkte i alternative løsninger, når arbejdspladser skal centraliseres, nedlægges eller forflyttes. ”Det er en given ting i samfundet i dag, at arbejdspladser skal effektiviseres, og vi som lønmodtagere i fremtiden skal tænke mere globalt end hidtil. Spørgsmålet er så, om effektiviseringen kun kan ske ved at tænke i geografiske placeringer.

Hvis arbejdsgiveren formåede at tænke mere i de nye digitale løsninger, eksempelvis en sikring af systemer, lige meget hvor i verden de befandt sig, ville det være med til at rykke på den tankegang, at alt skal foregå fysisk på en arbejdsplads”, siger Kent Petersen, der mener, at det i sidste ende bliver nødvendigt for virksomhederne at tænke på andet end arbejdets organisering, ud fra hvor arbejdskraften geografisk er placeret. ”Demografien viser, at vi om fem til ti år vil mangle arbejdskraft. Derfor er det nødvendigt, at arbejdsgiveren optimerer tilgangen til arbejdskraften – og her er nye digitale løsninger vejen frem”. n

Ændring af arbejdssted Det er medarbejderens ansættelseskontrakt, eventuel stillingsbeskrivelse og bestemmelser i overenskomsten, lokale aftaler med videre, der fastlægger ansættelsesvilkårene og er udgangspunktet for en bedømmelse af eventuelle ændringer. Hvor langt medarbejderen skal tåle at blive flyttet uden at kunne kræve sit individuelle opsigelsesvarsel, har været genstand for mange retsafgørelser. Det afgørende er ikke så meget afstanden, men derimod den tid, som medarbejderen dagligt skal bruge på ekstra transport mellem hjem og arbejde. Du kan altid kontakte Team Rådgivning i Finansforbundet og få vejledning. Desuden kan samarbejdsudvalget have fastlagt principper for disse arbejdsvilkår.

Læs mere finansforbundet.dk under Løn & Arbejde (ændrede vilkår).

➼ Finans december 2010

Tema: Mobilitet

➼

50 flytter frivilligt job Overdragelsen af 370 it-medarbejdere fra Jyske Banks JN-Data i Silkeborg til Bankdata i Fredericia er et geografisk puslespil, som indtil videre er håndteret på en rimelig måde

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk

Centralisering af it-opgaver i banksektoren har i de senere år betydet, at mange it-medarbejdere har skullet køre længere til og fra arbejde. Sidste skud på den stamme er overdragelsen af 370 it-medarbejdere fra Jyske Banks JN-Data i Silkeborg til Bankdata i Fredericia. Selvom selve overdragelsen reelt først sker i 2012, har Jyske Bank i samarbejde med Bankdata lavet de indledende øvelser for at sikre en så glat overdragelse som muligt. Det betyder, at 50 ud af de 370 medarbejdere frivilligt har ønsket fremover at tage turen til Fredericia. Godt 100 medarbejdere bevarer deres nuværende arbejdsplads, men skifter blot arbejdsgiver, da en del af Bankdatas udviklingsopgaver i fremtiden skal udføres i Silkeborg. Derudover bliver der plads til cirka 100 i Jyske Banks egen it-udviklingsafdeling. Der vil ikke blive fyringer, men en del vil af naturlige årsager, såsom pension, fratræde inden 2012. For mange af medarbejderne vil det i det næste par år betyde, at de vil have dage, hvor de skal køre frem og tilbage mellem Silkeborg og Fredericia – dels for at hjælpe med indførelsen i Bankdata, dels for at blive omskolet – en transporttid, der bliver betalt af banken i overdragelsesperioden. ”Det er enormt vigtigt, at medarbejderne får tid til at fordøje forandringerne. Det er for manges vedkommende en kæmpe omvæltning. Men må ikke glemme, at der jo er tale om en tvungen forandring, og det er et chok for mange. Men får du tid til at bearbejde det, så vil chokket gå over, og de fleste vil være i stand til at træffe en rationel beslutning”, siger

Finans december 2010

formand for Jyske Bank Kreds Haggai Kunisch, der mener, at Jyske Bank indtil videre har håndteret processen på en rimelig måde. ”Der vil altid være medarbejdere, der ikke har fået deres ønske tilgodeset, men ud fra de muligheder, der var, har det været en løsning, som de fleste kan leve med”.

Prøveperiode At omrokere 370 medarbejdere er et stort puslespil, som kun kan lade sig gøre, hvis alle parter udviser smidighed, mener afdelingsdirektør for HR i Jyske Bank Karsten Seeberg. ”Og det har der været i den her situation. En del af dem, der har valgt at tage turen til Fredericia nu, kørte rent faktisk fra Vejle førhen, så for dem var det geografisk set en fordel. Ellers er det en del af de unge, der har syntes, at det her kunne være en alle tiders mulighed for at prøve noget nyt”. Det har dog været sværere for en del af de ældre medarbejdere, men selvom det var et chok at få at vide, at deres arbejdsplads gennem mange år skulle skiftes ud, så har en del ventet og set, hvad der ville ske. Kun to medarbejdere har, siden banken fremlagde nyheden, valgt at søge nye græsgange. ”For en dels vedkommende bliver der nu en prøveperiode, hvorefter de kan træffe den endelige beslutning om, hvorvidt de vil tage den daglige tur frem og tilbage. Erfaringen er, at mange rent faktisk får noget positivt ud af situationen, når først chokket har lagt sig”. n

debatmøde for akademikere nyTårsTeMa

øKonomisK væKst? vi stiller skarpt på 2011 vil du være stærkt klædt på til det nye år, så tilmeld dig Finansforbundets debatmøde om økonomisk vækst. Finansforbundet skyder det nye år i gang med et arrangement, der giver dig alle værktøjerne til at tage den økonomiske temperatur i danmark og i udlandet. vores top-gæster leverer skarpe analyser af forventningerne til økonomisk vækst i 2011. deutsche banks topøkonom Torsten sløk er på lynvisit i danmark og vil give sin vurdering af den globale økonomi i det nye år. torsten sløk er en af de højest placerede

Mandag d. 10. januar kl. 9.00 – 12.00 FinansForbundet, applebys plads 5, 1411 København K arrangementet starter med morgenbuffet mellem kl. 9.00 – 9.30.

danskere i den internationale finansverden og blev for nylig kåret som en af de mest indflydelsesrige økonomer på Wall street. Fra den nationale vinkel giver cheføkonom i nordea Helge Petersen og direktør i arbejderbevægelsens erhvervsråd lars andersen hver deres syn på dansk økonomi. de kommer med deres bud på udviklingen i økonomien herhjemme og betydningen for danskernes pengepung.

arrangementet er gratis og åbent for både medlemmer og ikke-medlemmer, så tag din kollega med. Tilmelding er nødvendig – og skal ske senest d. 6. januar på www.finansforbundet.dk/akademiker

globalt Verden står energimæssigt over for en usikkerhed uden fortilfælde Nobuo Tanaka, direktør for Det Internationale Energi Agentur i forbindelse med offentliggørelsen af den årlige statusrapport om verdens energitilstand.

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

Håbet svinder for Irland Alle Irlands forsøg på at ride stormen af og redde sig ud af den finansielle krise ser ud til at være mislykkedes. Siden september 2008, hvor regeringen lovede at garantere for bankerne, har man udskiftet både den øverste ansvarlige for de regulerende myndigheder og direktøren for nationalbanken. Men lige meget har det hjulpet. Nu frygter flere, at landet vil krakke, hvis ikke EU i løbet af de næste måneder kommer med en hjælpende hånd. Midt i november faldt prisen på de irske bankaktier dramatisk, og centralbankdirektør Patrick Honohan luftede håb om, at udenlandske banker ville kaste en livline ud til de skrantende irske kolleger, efter at prisen på lån steg til nye rekordhøjder. Der er dog ikke meget håb om, at andre europæiske banker vil træde til. Selvom de irske banker er billige, vurderer analytikere ikke, at selv de mest aggressive banker vil kaste sig ud i eventyret. Eneste sandsynlige interessenter kunne være canadiske eller kinesiske banker.

Finans december 2010

G20-møde var en fuser

Hvem bliver Deutsche Banks kronprins? Aviserne er allerede begyndt at gætte på, hvem der bliver Josef Ackermanns efterfølger som direktør for Deutsche Bank. Efter otte år i jobbet bliver Ackermann af mange anset for at være en af de mest succesfulde og længst tjenende bankdirektører i verden. Sidste år blev hans ansættelse forlænget til foråret 2013, fordi man dengang ikke var i stand til at pege på en oplagt efterfølger. Men nu fortæller Ackermann, at han er langt inde i planlægningen af generationsskiftet, og investorer hæfter sig ved, at han ikke har sat mål for driften, der går ud over 2011. De to mest oplagte kandidater er ifølge en artikel i Financial Times Anshu Jain og Stefan Krause. Anshu Jain er den meget succesfulde chef for bankens London-baserede investmentbank, der sidste år genererede 80 procent af Deutsche Banks overskud. Stefan Krause er bankens ikke-bankuddannede finansdirektør, der kom til Deutsche Bank fra BMW for blot to år siden, og som allerede har været involveret i flere overtagelser af andre banker.

G20 blev i starten af den finansielle krise udråbt til det højtbesungne forum, der kunne løse verdens problemer. Her skulle verdens store økonomier, der tegner sig for i alt 80 procent af verdens bruttonationalprodukt, sammen sætte sig ned og finde ud af, hvor der skulle reguleres og strammes, så verden undgik fremtidige finansielle nedsmeltninger, og hvor der skulle løses op, så der kom gang i den økonomiske vækst. Midt i november mødtes de igen i Seoul i Syd korea. Mødestedet var bemærkelsesværdigt, idet det var første gang, at de 20 mødtes uden for et af verdens vestlige lande. Men det var snartsagt det eneste bemærkelsesværdige. Det, der kunne have været et møde, der havde formuleret en ny globalt gældende regulering af banker, som diskuterede globalt samarbejde baseret på vækstfremmende strukturreformer, økonomiske stimuli og langsigtede institutionelle ændringer i det globale monetære system, endte i en sløv sluterklæring, der slog fast, at ”verdensøkonomien fortsat er truet”, og at ”en ukoordineret politik vil lede til et dårligere resultat for alle”.

Rhinlandets Robin Hood Historier om griske bankfolk, der kun tænker på egen gevinst og bonus, har der været mange af på det sidste. Historien om filialbestyreren Katharina R. fra Rhinlandet er en helt anden fortælling. En fortælling om en kvinde, der havde hjertet på rette sted, men hvis godhed førte hende ud i millionsvindel Gennem mere end seks år hjalp filialbestyrer Katharina R. kunder i knibe ved midlertidigt at overføre penge til deres konti fra kunder, der var ved muffen og havde deres på det tørre. Hun tog simpelthen fra de rige og gav til de fattige. Tyske Der Spiegel fortæller nu historien om bankverdenens Robin Hood, der i fjor blev dømt til 22 måneders fængsel ved retten i Bonn. Når den enlige mor havde overtrukket sin konto allerede midt i måneden, og lejen og datterens klasserejse skulle betales, inden lønnen næste gang gik ind på kontoen, kunne hun opleve, at der pludselig stod 2.500 euro på kontoen. Ligesådan når byens lille transportfirma skulle have repareret sin eneste lastbil, eller når den studerende ikke kunne betale et afdrag. Vupti. Pludselig stod der 500 eller 100 euro på kontoen. Kort sagt oplevede byens borgere, at der pludselig var hjælp, når nøden var størst. Når konkursen truede, når gælden var vokset ud af kontrol, eller når et afdrag ikke kunne betales. Katharina R. sørgede for at tilbageføre pengene, når krisen var redet af, men da hun havde overvundet den første barriere, gik det hurtigt, og det var lettere og lettere for hende at overskride grænser og kompetencer. Efterhånden havde hun startet en hel karrusel, som det var svært at overskue. Hun nåede at fifle 8,5 millioner euro fra rige kunders konti til dem med røven i vandskorpen. Kun 6 millioner euro kunne hun føre tilbage. Hvordan kom du så langt ud, spurgte dommeren? ”Jeg havde medlidenhed. Så enkelt er det”, svarede den nydelige gråhårede, spadsererdragtklædte Katharina R. i retten. Nogle af de begunstigede kunder gjorde sig slet ikke tanker om, hvor de dejlige penge pludselig kom fra, fordi de var så langt ude, at de overhovedet ikke bekymrede sig om noget. Andre troede, at banken havde en særlig fond til at hjælpe kritiske tilfælde. Og så var der de snu, der havde regnet ud, hvem der stod bag, og som udnyttede hendes manglende

evne til at sige nej. Som fx chefen for det lokale byggefirma, der gang på gang klynkede over udestående fordringer, risikoen for at måtte fyre medarbejdere eller for at måtte sige nej til nye opgaver. Katharina R. sørgede for at overføre pengene kort før den 15. i hver måned, lige før overtrækslisterne blev tjekket i bankcentralen. Som regel nåede hun at tilbageføre pengene. Det gik i mange år, lige til en nøjeregnende pensioneret jurist gav sig til at regne efter på rentetilskrivningerne på sin 150.000 euro store pensionsopsparing. Pensionisten blev afvist med sin klage flere gange, men til sidst måtte hovedsædet gå kontoen efter i sømmene, og svindlen blev opdaget.

Mens det stod på, var Katharina R. en utroligt elsket filialbestyrer i den lille by med 1.900 indbyggere, hvis navn retten har holdt hemmelig. Hun blev inviteret til familiefester og fik blomster til sin fødselsdag. Ironisk nok var det en enke efter en af dem, Katharina R. havde hjulpet, som stævnede den tidligere filialbestyrer. Enken ville ikke betale pengene tilbage, efter svindlen var kommet frem, skønt hun i mellemtiden havde fået en formue. I stedet hev hun Katharina R. i retten, og den efterfølgende dom var et resultat heraf. /ET

Finans december 2010

Arbejdspladsen

Hygge

muss sein!

De husker at sige ”Sie” til kunderne, men ellers er det gamle danske dyder, der har været opskriften på succes for Sydbank i Flensborg. En bank, der har skullet jonglere imellem de forskelle, der findes mellem den danske og den tyske bankkultur Af Kristine Jægesen Wilkens, freelancejournalist Foto: Anders Brohus

I mødelokalet byder Sydbank på kaffe. Hvide, stilrene kopper med matchende underkop er sat frem på bordet. Bjarne Anker Lassen ville have valgt bankens krus. Men nu er det ikke afdelingslederen for privatkunder, der har dækket op. Det har sekretariatsmedarbejder Uta Hansen stået for. Det valgte stel afholder ikke Bjarne Anker Lassen fra at tage en kop kaffe denne dag, hvor Finans er rejst over grænsen til Tyskland for at besøge Sydbanks filial i hjertet af Flensborg. Men forskellen på de to ansattes foretrukne kaffestel symboliserer på sin egen stille facon den kulturforskel, som dagligt opstår i den imponerende og danskprægede rødstensbygning, som de godt 50 ansatte sidste år indtog på Rathausplatz. ”Til kundemøder vælger jeg helt bevidst et krus, fordi det ikke skal være så stift, det må gerne være lidt uhøjtideligt”, siger Bjarne Anker Lassen. Han er født og opvokset i Danmark med 20 års erfaring fra banker nord for grænsen, mens Uta Hansen godt nok tilhører det danske mindretal, men altid har boet i Tyskland.

Ikke ligesom de andre banker Her sørger man for at ankomme til banken i sin fine Mercedes-Benz, mens man i Danmark måske netop vælger at lade den stå i garagen, når man har møde med sin bank.

Finans december 2010

”Når jeg stiller et krus frem til et kundemøde, får kunderne en ahaoplevelse. De synes, det er hyggeligt og uhøjtideligt”, fortæller Bjarne Anker Lassen. ”Og hvis vi skal agere hernede, skal vi gøre noget andet, end de andre banker gør”, tilføjer Poul Wehmeyer, der er afdelingsleder i Private Banking, og som ligesom Bjarne Anker Lassen er en af de omkring ti ansatte, der dagligt passerer den nu usynlige grænse mellem Danmark og Tyskland for at komme på arbejde. For ”hyggeligt” og ”uhøjtideligt” er ikke just de ord, der ifølge Bjarne Anker Lassen og Poul Wehmeyer karakteriserer tyske banker. ”Mange kunder oplever tyske pengeinstitutter som komplicerede og stive, og kunderne får et chok, når de kommer ind til os med en forespørgsel og får at vide, at de vil få svar senest 48 timer senere, og indimellem samme eftermiddag. Hos os skal en sag ikke forbi så mange led for at blive godkendt”, siger Bjarne Anker Lassen.

Den tyske høflighed er intakt Men der er alligevel en grænse for, hvor meget uhøjtidelighed og hygge Sydbank vil sprede blandt sine tyske kunder. Det viser den blå plakat med Sydbanks motto, der møder bankens kunder ved indgangen på Rathausplatz. Her står ikke ”Hvad kan vi gøre for dig?”, men

Fakta om Sydbank: Bjarne Anker Lassen og

›

Poul Wehmeyer har været med til at bringe den danske hygge ind i den tyske filial

› › › › ›

tiftet i 1970 som en fusion af S Haderslev Bank, Den Nordslesvigske Folkebank, Tønder Landmandsbank, Graasten Bank og Folkebanken for Als og Sundeved 17 danske regioner 10 afdelinger i Danmark, tre i 1 Tyskland samt en datterbank i Schweiz Cirka 2.500 ansatte Cirka 375.000 kunder Cirka 150.000 aktionærer

”Hvad kan vi gøre for Dem?” – ”Was können wir für Sie tun?”. ”Det er stadig en del af den tyske sprogkultur, at det er uhøfligt at sige ’du’. Så uanset set hvor godt et forhold vi har til vores kunder, er vi på ’Sie’. Men det forhindrer mig ikke i at fortælle vittigheder og tale med kunden om hans sejlbåd”, fortæller Bjarne Anker Lassen, der lærte det tyske sprog, da han som barn i sønderjyske Rødekro så Sesamstrasse på de tyske tv-kanaler. Både tyske og danske gloser med karakteristisk accent flyver rundt i luften i den 3.000 kvadratmeter store bygning. Det er ikke et krav, at man taler begge sprog for at blive ansat, men man skal have et ønske om at lære det sprog, man ikke behersker. Så alle ansatte kan kommunikere med danske og tyske kunder – ud over det ”Mojn”, som her i grænselandet er universelt, og som er den formelle velkomsthilsen, når kunder træder ind i Sydbank-filialen i Flensborg.

Kræver selvstændige medarbejdere Nye medarbejdere med tyske rødder bliver derfor sendt nordpå til Danmark på intensivt danskkursus, hvis de ikke taler dansk. Tilstedeværelsen af to nationaliteter på de tre etager i Flensborg betyder, at banken ikke kun oplever kulturforskelle mellem ansatte og kunder, men

➼ Finans december 2010

Arbejdspladsen

➼ også internt. Der bliver sagt ”du” medarbejderne imellem, hvilket ikke er normalt i den tyske bankverden, og det flade hierarki kendt fra den danske bankverden giver udfordringer. ”De tyske medarbejdere er meget autoritetstro og har meget stor respekt for deres chef. Når de tyske medarbejdere har en kunde, der vil låne 50.000 euro til et hus, kommer de til mig som chef og spørger: ’Kan de det?’ Men så plejer jeg at spørge ’hvad mener du selv?’. Jeg vil gerne have, at de selv tænker, selv tager stilling og siger: ’Jeg kan stå inde for Frau Schultz’”, fortæller Bjarne Anker Lassen. ”Der er ingen tvivl om, at de har det i sig, men at stå på egne ben kan være en mental udfordring, og derfor skal de fleste vænne sig til det – og de har helt sikkert oplevet mig som irriterende”, smiler han. De ansatte skal også være indstillet på, at det daglige arbejde i Sydbanks tyske afdelinger er anderledes end det, deres kolleger fra filialerne i Danmark beskæftiger sig med.

Fakta om Sydbank i Tyskland:

› › › › › ›

I Flensborg siden 1984 I Hamborg siden 1985 I Kiel siden 2007 irka 80 medarbejdere i Tyskland C (heraf cirka 50 i Flensborg) .000 kvadratmeter nyt regions3 hovedkontor i Flensborg i 2009 irka 11.000 kunder (cirka 6.000 privatC kunder, cirka. 2.500 erhvervskunder og cirka 2.500 Private Bankingkunder)

”Sydbank er en af de største banker i Danmark, så mange ting er centraliseret. Det er lige fra produktudvikling til lønudbetaling til de ansatte og kontakt til myndigheder, men det apparat kan vi ikke trække på hernede, fordi vi er

underlagt de tyske love, som ofte adskiller sig fra de danske”, siger Poul Wehmeyer. Og det har betydning i relation til både kunder og ansatte. Der er andre regler for opsparing til pension. Bjarne Anker Lassen skal som chef for otte ansatte tage højde for andre barselsregler og en arbejdsuge på 39 timer, og Poul Wehmeyer må ikke som i Danmark bånde de samtaler, han har med investeringskunder. Det kræver en skriftlig tilladelse fra kunden. ”Arbejdet hernede er ikke så struktureret, men det gør det sjovt og spændende, at man selv skal ind over mange opgaver, som andre tager sig af hjemme i Danmark”, siger han. Både Poul Wehmeyer og Bjarne Anker Lassen er blevet boende i Danmark. Begge vil de bevare de danske rettigheder i forhold til den sociale sikring og har ikke ønsket at flytte sig selv og familien væk fra det danske netværk. ”Det kan selv en billig bil ikke hamle op med”, som Poul Wehmeyer siger det. n

Et hit syd for grænsen ”Det er i al beskedenhed gået ganske fornuftigt“, siger Kim Møller Nielsen Fem år er gået, siden Sydbank vedtog at ændre status fra underleverandør til Sydbank Danmark og til at blive lokalbank i Slesvig-Holsten og Hamborg med fem millioner indbyggere. Og direktøren for Sydbank Tyskland er svært tilfreds. ”For ti år siden var to tredjedele af kunderne i Flensborg-filialen kunder fra Sydbank Danmark med et ærinde i Tyskland. Nu er to tredjedele lokalbank-kunder. Og i den periode er volumen femdoblet“, siger Kim Møller Nielsen. Der er blevet bejlet til erhvervsvirksomheder for 10-500 ansatte, og det nye regionskontor banede vejen, fordi arbejdet med at bygge den imponerende 3.000 kvadratmeter store filial havde skabt opmærksomhed ikke mindst via sin placering i et af byens største trafikale knudepunkter. ”Nysgerrigheden var skabt via det byggeri. Folk kunne se, at ’det går da vist godt for Sydbank’”. Og at det modsatte er tilfældet for konkurrenten Nord-Ostsee Sparkasse, har Sydbank også været begunstiget af. Kim Møller Nielsen kan ikke forestille sig flere filialer i Tyskland de næste fem år, men salgskontorer er en mulighed. ”Vi har investeringskunder i hele Tyskland, og næste skridt kunne være at åbne 2-3 salgskontorer i store tyske byer. Det er dog ikke noget, vi har endelig besluttet endnu”, siger han. n

Finans december 2010

Direktøren for Sydbank Tyskland, Kim Møller Nielsen, ser store muligheder for Sydbank i Tyskland.

arkivet

bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

En glad giver Et helt grundlæggende element i sparekassernes 200-årige historie er deres filantropiske virke. Men gjorde de det af et godt hjerte, eller tænkte man i sidste ende mere på bundlinjen? Bladrer man i Sparekassen for København og Omegns gamle protokoller, åbenbarer der sig en fortælling om en institution, som år efter år gav penge til veldædige formål, som det kaldtes dengang. Et tilfældigt dyk ned i regnskabsåret 1882/83 viser, at 14.900 kroner blev givet væk. Modtagerne var mangeartede, her et udvalg: Belønnings- og Forsørgelsesforeningen for Tyender fik det år 2.000 kroner, Alderdomsfriboliger 200, Opdragelsesanstalten på Flakkebjerg 200, Arbejdsstuerne for Børn på Christianshavn 300, Distriktssygeplejeforeningen 200, Kronprinsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole 400, Foreningen til Fremme af Blindes Selvvirksomhed 400, Foreningen Fattiges Juleglæde 100, Det Tekniske Selskabs Skole 1.200, Børnehjemmet på Vodrofsvej 400. Det var således i høj grad sociale formål, pengene blev givet til, men også uddannelses institutioner. Det var ikke bare Københavns Sparekasse, som var en god giver. Det er en historie, som er fælles for alle sparekasser i Danmark indtil 1975. Et andet typisk eksempel er Holstebro og Omegns Spare- og Laanekasse. Dennes filantropiske ydelser beløb sig gennem 1800-tallet til 3.000 kroner om året. Eksempler på typiske modtagere er Ringkøbing Amts Landøkonomiske Selskab, Hedelandboforeningen, diverse plantager, Sygeplejeforeningen, Holstebro Handelsskole og tekniske skole, Biavlens fremme, Æggehandelen i Holstebro og Omegn, Hedeselskabet, Fængselshjælpen, flere friskoler samt mange andre. Det var altså i højere grad landbrugsnyttige formål end hos søstersparekassen i hovedstaden. Men også sociale institutioner har fået pengegaver, ligesom mange privatpersoner gjorde det. For eksempel nødlidende enker eller nogle af byens sønner, der drog til København for at studere. At give en væsentlig sum af overskuddet væk var en del af

sparekassernes oprindelige dna. I et fattigt og liberalt 1800-tals-Danmark uden velfærdssamfund, som vi kender det, måtte civilsamfundet træde til og løfte blandt andet via sparekasserne. Sparekassernes virke i 1800-tallet drejede sig således ikke om at tjene penge. I fokus var kunden og dennes mulighed for selvopretholdelse i tilværelsen. Man holdt den ideologiske fane højt, og lokale ildsjæle arbejdede hårdt for, at sparekassen kunne løfte almuens levevilkår. Indlånsrenten holdtes derfor så høj som mulig, og udlånsrenten så lav som mulig. Imidlertid kunne nogle sparekasser indimellem blive lidt for rundhåndede, ligesom man debatterede grænsen for, hvad man som sparekasse overhovedet kunne støtte. For eksempel diskuterede man i Centralforeningen for jyske Sparekasser i 1886 rimeligheden i en sparekasses donation på 100 kroner til en lokal riffelforening. Der var bred enighed om, at det ikke var et veldædigt formål. Det blev også diskuteret, hvor meget man skulle give væk af årets overskud. Sparekasseinspektøren måtte i 1880’erne sætte en snor i sparekassernes uddeling af midler. Maksimum to procent af overskuddet kunne uddeles. Resten skulle i reservefonden. Lovgivningen skrinlagde de sidste rester af den såkaldte sparekasseånd i 1975 og 1989. Samfundsudviklingen overflødiggjorde sparekassernes oprindelige motivation. Der bliver dog stadig givet penge til gode formål, men ikke i samme ånd som tidligere. Et interessant regnestykke kunne være at beregne, hvor mange penge sparekasserne i dag skal give væk af det årlige overskud, hvis de som tidligere skal forære to procent væk. n

Finans december 2010

Outsourcing Fakta ITC ITC Infotech er en af Indiens hurtigst voksende it-virksomheder. ITC leverer it-løsninger for en lang række virksomheder i USA og Europa inden for finans, forsikring, industri, rejsebranchen, medier og transport. Hovedsædet er beliggende i Bangalore i Indien, hvor cirka 3.000 it-folk er beskæftiget.

god kemi med udlændinge Sudhindra Balaji, it-udvikler og en af de 480 medarbejdere hos ITC i Bangalore, som arbejder for Danske Bank, elsker det faglige samarbejde mellem it-folk med forskellige nationaliteter Tekst og foto: Per Vinther, freelancejournalist

Når man træder ind på ITC Infotechs campus i Bangalore, Indien, er det som at træde ind i en grøn have. De mørkerøde bygninger er smukt renoveret, og her er ikke skyggen af en glas/stål-kontorbygning, som normalt kendetegner it-arbejdspladser. Det har sin forklaring.

Da jeg begyndte at samarbejde med danskerne, følte jeg mig ligeværdig, siger Sudhindra Balaji

Finans december 2010

ITC er Indiens store gamle tobaksfirma, Imperial Tobacco Company, der stadigvæk laver cigaretter, men blot et andet sted. De gamle tobakshaller og siloer er indrettet til de cirka 3.000 it-folk, der arbejder her. Det friske, grønne og indbydende miljø var årsag til, at New York Times for nogle år tilbage skrev en artikel om ITC’s campus. Blandt de 3.000, der har deres daglige gang her, er 31-årige Sudhindra Balaji. Han er Solution Architect i Danske Banks it-afdeling, der beskæftiger 480 medarbejdere her. Sudhindra tager smilende imod og byder på kaffe og vand denne fugtige eftermiddag. Det er dagen før den store hinduistiske lysfest, Diwali, der er en slags blanding af jule- og nytårsaften i Indien. ”Jeg elsker ITC, fordi de tager sig af dig. Her er stor frihed, og du får lov til at lave det, du gerne vil. Her er stor mulighed for udvikling, og det er let at prøve noget nyt. Du får støtte til dine idéer, og for mig har ITC det bedste arbejdsmiljø i Indien”, siger Sudhindra. Han er uddannet Infotech Engineer og kom til ITC i 2001, og han har arbejdet for Danske Bank siden 2006.

Samarbejde på tværs af nationaliteter At det er Danske Bank, han og kollegerne arbejder for, ses blandt andet på de ure, der afslører, at dagen er fire en halv time længere henne i Indien end i Danmark. Det åbne kontorlandskab har plads til rigtig mange i samme rum, og de enkelte arbejdspladser er adskilt af lave, flytbare skillevægge. Det er ikke umiddelbart til at se, hvor mange der er på arbejde, og der er forbavsende stille i det store rum. Måske fordi det er sidst på eftermiddagen. Sudhindra har været i udlandet og Danmark flere gange, blandt andet i 2006, hvor han lærte om Danmark og Danske Banks systemer der. ”Vi var primært i Danmark for at lære og få en viden, som vi har kunnet give videre her”, fortæller Sudhindra. I hans aktuelle projekt er de 12-14 folk. Nogle er fra Danmark, en fra Frankrig, en fra Pakistan, og resten fra Indien ”Jeg kan godt lide at arbejde med forskellige nationaliteter, fordi det giver en god kemi. Projekterne starter altid fra Danmark, og vi bliver så en del af dem. Min rolle er som Solution Architect at binde

business og det tekniske sammen. Den samlede løsning er mit ansvar, jeg får systemer til at spille sammen og får det ind i produktion”. Han arbejder i gennemsnit 40 timer om ugen, fem dage. Lønningerne i ITC er generelt lidt over markedsniveau, og Sudhindra får cirka en tredjedel af, hvad en tilsvarende dansk it-udvikler får i Danmark. For ham er det en god løn.

Teamspirit Han viser gerne rundt i hele afdelingen og på campus, og stemningen er både afslappet og åben. Her er mange mænd, men enkelte kvinder bryder det samlede billede af blå eller lyse skjorter. Selv om en restriktiv rygepolitik vel er standard i hele verden, er det naturligt nok her, i det gamle hæderkronede tobaksfirma, tilladt at ryge udendørs på campus. Sudhindra fremhæver den gode teamspirit på ITC og i Danske Bank. ”Da jeg begyndte at samarbejde med danskerne, følte jeg mig ligeværdig, og for mig er der ingen forskel på, om du er inder eller dansker. Vores opgaver giver et ejerskab til dem, og vi er medfor-

mulerende på de forskellige projekter. Her på campus arbejder næsten 3.000, og det giver fællesskab, fordi vi mødes meget på tværs. Vi deler viden og er altid i kontakt med de andre afdelinger. Her er også mange tilbud om uddannelse, og det er en del af ITC’s politik”. Han kommunikerer meget med Danmark, nogle gange hver halve time. Enten på ip-telefoni eller videotelefon. “I don’t feel the distance”, lyder det.

At forstå Indien En af de danske chefer i Bangalore er Linda Olsen. Om hende siger han: ”Hun er ikke en almindelig boss. Man går lige ind på hendes kontor, og hun er altid parat til at snakke. Very nice. Hun forstår vores kultur, og det betyder meget for os. Mange kunder udefra forstår ikke altid Indien”. Sætter man sig som udenlandsk kunde ind i indisk kultur, er der til gengæld mange fordele. ”Indien har den fordel, at man let kan finde en model, der virker, fordi de er afprøvede. Desuden er

tingene meget fleksible i Indien”, pointerer Sudhindra Balaji. For ham er der ingen forskel på danske og indiske it-folk: “People is people, no difference. Det tager kun et par uger at lære hinanden at kende ved ’come together’-arrangementer. For eksempel lavede vi mad sammen i København, og vi var også i Tivoli sammen. Danske Bank har ’Department Days’ med danske aktiviteter, hvor vi legede, spillede og drak øl. Og talte meget sammen. Familierne i Danmark og Indien vil jo i virkeligheden det samme: skabe en tilværelse for sig selv, familien og børnene”, understreger Sudhindra. Han har venner i Danmark, som han ser privat og ofte snakker med. Hans drøm for fremtiden er at blive it-chefarkitekt for en organisation, for eksempel en bank. ”Jeg vil gerne være en aktiv del af projektet og ikke kun levere x-antal til bestemt tid”. n

➼ Finans december 2010

Outsourcing

indiske it-ansatte i danske bank

480

10 2006

➼

2010

Danske Bank har brug for inderne Danske Bank har næsten 500 it-medarbejdere ansat i indiske Bangalore. Den indiske arbejdskraft er en nødvendighed for at sikre en fortsat udvikling af koncernens it-systemer, og da Indien hvert år uddanner en kvart million nye it-ingeniører, er der nok ansøgere at vælge imellem

Af Per Vinther, freelancejournalist

For fire år siden begyndte Danske Bank den første spæde outsourcing med 10 ansatte i Indien. I dag er der 480 medarbejdere, og det tal er stigende. Danske Bank har med stor succes outsourcet de dele af it-udviklingen, hvor det giver mening. ”For os fungerer det godt at lægge de mere tekniske opgaver som udvikling af softwaremoduler i Indien”, siger it- og udviklingsdirektør i Danske Bank Peter Schleidt. Det er alt det, der ikke har forretningsmæssigt indhold, og som ikke forudsætter viden om det nordiske bank- og finansmarked, det giver mening at outsource. De 480 indiske it-udviklere er ansat gennem det indiske selskab ITC Infotech, der har egen Danske Bank-afdeling på campus i Bangalore med fem danske ledende medarbejdere til at styre det hele sammen med inderne. Årsagen til bankens outsourcing er skalering. "Vi har købt en del banker i udlandet, som vi skulle integrere. Vi kunne ikke finde medarbejdere, og derfor kiggede vi ud over landets grænser”, fortæller Peter Schleidt. Danske Bank kiggede blandt andet på Baltikum,

Finans december 2010

Ungarn, Rumænien og Asien. ”Der var flere scenarier, men det, der gjorde udslaget, var, at de har højere kompetence i Indien end i Østeuropa”, siger Peter Schleidt og tilføjer: ”I Danmark er der for få, der søger ind på itkandidatuddannelserne. Alt for få. I Indien uddannes en kvart million nye it-ingeniører hvert år. Og de er billige”.

"I Indien uddannes en kvart million nye it-ingeniører hvert år. Og de er billige“

En tredjedel af den danske løn I starten var lønudgiften til de indiske medarbejdere cirka en fjerdedel af de danske. I dag er den steget til cirka en tredjedel. Nogle af de indiske medarbejdere kommer som noget af det første til Danmark for at få samarbejde

og teamplay i gang. De lærer om banken og får udviklingsværktøjer. De bliver kort sagt klædt på til at arbejde for banken. ITC-koncernen er den 10. største i Indien, og valget af dem som partner var naturligt. ”Vi kunne ikke lave vores egen organisation i Indien, det virker ikke. I Indien vil mange gerne ansættes et sted, der har status. Det har ITC, og de er kendt på universiteterne i Indien. De er dygtige uden at være for store”, siger Peter Schleidt. Det er ITC, der ansætter nye medarbejdere. ”De arbejder med vores værktøjer og udvikling, ligesom vores medarbejdere gør herhjemme. Det er en model, der fungerer godt”, mener han. ITC har i alt 4.000 ansatte inden for it, hvoraf de 3.000 er i Bangalore, og Danske Bank er deres største kunde. For Danske Bank er outsourcingen positiv med ansættelse af flere medarbejdere i både Indien og Danmark. "Danske Bank er blevet større, og vi har fået flere banker i flere lande. Vi laver flere projekter, end vi ville have gjort, og frem for alt har vi fået en stor fleksibilitet”, fortæller Peter Schleidt. n

indflydelse

NFU skal tættere på Bruxelles Nordic Financial Unions (NFU), som tæller Finansforbundet og syv andre fagforbund i de nordiske lande, vil arbejde mere fokuseret med EU-lobbyisme i de kommende år

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Omkring 160.000 ansatte inden for finans og forsikring er medlem af Nordic Financial Unions (NFU) via de otte nationale fagforbund i Danmark, Sverige, Finland, Norge og Island, som for Danmarks vedkommende omfatter Finansforbundet og Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening. Derfor er NFU potentielt en stærk stemme i debatten om, hvordan den fremtidige finansielle sektor udformes. På det seneste Union Council-møde midt i oktober, hvor formandskaberne fra de nordiske finansforbund deltog, vedtog man, at NFU skal fremme de nordiske finansforbunds interesser ved øget tilstedeværelse i Bruxelles. ”Den vigtigste udfordring for os er at sikre, at medlemmernes interesser bliver tilgodeset i den store mængde af regulering, som EU ruller ud over den finansielle sektor. Branchens lobbyister arbejder aggressivt i Bruxelles og har nemt ved at få lyd igennem. Så selvom der er små indikationer på, at EUKommissionen får øjnene op for værdien i at inddrage medarbejdernes synspunkter, så er der lang vej igen. Det er naturligvis ikke optimalt, når man tænker på, at cirka 80 procent, nogen siger helt op til 90 procent, af lovgivningen, som vedrører vores sektor, stammer fra EU”, siger NFU’s generalsekretær, Christina Colclough.

NFU skal profileres NFU’s sekretariat, som består af tre fuldtidsmedarbejdere i Stockholm, vil i det kommende par år udøve langt mere lobbyarbejde i Bruxelles end tidligere. ”Hvor vi førhen har været utroligt aktive i at svare på konsultationer og deltage i sociale dialogmøder, så vil vi i fremtiden i højere grad være proaktive i alle faser af udarbejdelsen af lovforslag. Det vil sige, at vi vil opsøge og tale med centrale

personer, der initierer lovgivning og kan præge holdninger”, forklarer Christina Colclough. Den styrkede EU-indsats indebærer også, at NFU vil arbejde endnu tættere sammen med UNI Europa Finance (den europæiske sammenslutning af finansfagforeninger), som er fast repræsenteret i Bruxelles. ”Vi vil også arbejde sammen med forbrugerorganisationer og andre interesseorganisationer, som vi i enkelte sager kan stå sammen med for at gøre vores stemme stærkere. Det, som er vigtigst, er, at vi står ved vores ønsker og synspunkter og søger samarbejde med de organisationer, der forstærker vores indflydelsesmuligheder”, understreger NFU’s generalsekretær, der før sin tiltræden i 2008 forskede i arbejdsmarkedet på Københavns Universitet. Et andet stort indsatsområde for NFU er at understøtte de tværnationale virksomhedsfagforeninger i blandt andet Nordea, Danske Bank og If. Christina Colclough lægger ikke skjul på, at hun og kollegerne i NFU’s sekretariat har en stor udfordring i at gøre NFU kendt blandt de godt 160.000 medlemmer i de otte finans- og forsikringsforbund. ”Det optimale vil være, at de finansansatte ved, at NFU eksisterer, hvad vi i grove træk står for, og at vi gør alt, hvad der er i vores magt, for at beskytte, forbedre og udvikle deres arbejdsvilkår i en verden, hvor utrolig mange beslutninger tages på tværs af landegrænser. De finansansatte skal vide, at NFU og medlemsforbundene arbejder hårdt på at sikre, at de finansansatte ikke bliver taberne i det store politiske spil om fremtidens finanssektor, og at vi har ekspertisen til at varetage deres interesser”, siger hun. n Læs mere om NFU på nordicfinancialunions.org.

Finans december 2010

finanskronik

Behov for at genoprette forbrugernes tillid Af Brian Mikkelsen økonomi- og erhvervsminister

en finansielle krise har afsløret, at da det gik godt, og økonomien var i vækst, var der forbrugere, som glemte den gamle læresætning om, at risiko og afkast hænger sammen. Jo større potentiel fortjeneste, desto større risiko for tab. Udsigten til gevinst og friværdi har i for høj grad været den motiverende kraft i mange af de investeringer, som vi har set forbrugere gennemføre. Men vi har også set tilfælde, hvor bankrådgiverne ikke har været gode nok til at informere forbrugerne om de stadig mere komplicerede produkter og risikoen ved at investere heri. Undersøgelser foretaget af blandt andet Finansforbundet har vist, at bankrådgivere har ment, de havde utilstrækkelig viden om for eksempel de investeringsprodukter, de har rådgivet forbrugerne om. Erfaringerne fra den finansielle krise viser, at der er behov for at skabe øget gennemsigtighed for forbrugerne om investerings- og låneprodukter og derigennem øge den finansielle forståelse. Samtidig skal vi sikre, at alle bankrådgivere har de nødvendige kompetencer til at rådgive forbrugerne ordentligt og grundigt om de produkter, som sælges. Regeringen vil indføre en risikomærkning af investerings- og låneprodukter, hvilket skal være et supplement til de eksisterende og kommende informationskrav i henhold til blandt andre god skikreglerne. Risikomærkningen af investeringsprodukter skal sikre, at forbrugerne får klar besked om, at de kan tabe hele eller dele af investeringen eller måske mere end investeringen. Risikomærkningen af lån skal skabe en umiddelbar tilgængelig og simpel

Finans december 2010

kategorisering af udlånsprodukter, som sætter låntageren i stand til let og hurtigt at se, om der er forhold ved lånet, som man bør være særlig opmærksom på. Begge ordninger med risikomærkning vil være enkelt indrettet. De vil give forbrugeren et redskab til at få en hurtig overordnet forståelse af forskellige investerings- og låneprodukters karakteristika og dermed opfylde et ellers udækket behov for en umiddelbart forståelig og lettilgængelig information. Risikomærkningerne tager udgangspunkt i farverne i et trafiklys. Ved rødt lys skal man stoppe op og tænke sig godt om, ved gult skal man bevæge sig langsomt frem, men stadig være opmærksom, hvorimod man ved den grønne farve angiveligt kan køre frem uden større risici. Det er vigtigt, at de professionelle personer, der rådgiver forbrugeren, uanset om det er vedrørende enkle eller komplekse produkter, har de nødvendige kompetencer. At købe hus for eksempel eller investere sin formue er vigtige dispositioner, som meget få forbrugere kan gennemskue ned i detaljen. Derfor er det nødvendigt, at vi sikrer, at alle rådgivere i danske fondsmæglerselskaber, pengeinstitutter og hos selvstændige investeringsrådgivere er klædt på til at yde en forsvarlig rådgivning. Rådgiveren skal, uanset produktets kompleksitet, være i stand til at forklare det enkelte instruments indhold, risici, udbytte og afkast samt direkte og indirekte omkostninger. Initiativerne sikrer det nødvendige grundlag for at genoprette forbrugerens tillid.

Brian Mikkelsen Økonomi- og erhvervsminister Siden 23. februar 2010 økonomi- og erhvervsminister. Tidligere har han været justitsminister og før det kulturminister. Han blev valgt ind i Folketinget i 1994 for det konservative folkeparti og indledte sin politiske karriere i Konservativ Ungdom, hvor han var formand i 1989-1990. Brian Mikkelsen er uddannet cand. scient . pol. fra Københavns Universitet i 1994.

læserindlæg

Pensionskasserne står for skud Af Sven-Ove Larsen, Hillerød, Bent Rasmussen, Frederiksberg, Asbjørn Tofthøj Olsen, Århus, og Frode Sørensen, Sønderborg. På vegne af initiativgruppen i Pensionist i FSP

I mange år levede pensionskasserne en stille og rolig tilværelse, idet renteniveauet på obligationer var højt, og aktierne udviklede sig godt. Pensionsformuen steg, og ikke mange havde fantasi til tanken om, at de afgivne garantier kunne give problemer. Finanskrisen har skabt en anden situation; et stort pensionsselskab, Sampension, med høje garantier på 4,5 procent har så store problemer, at de må anmode Finanstilsynet om at få lov til at slette disse garantier, og det er der tilsyneladende forståelse for. Omkring 17.000 medlemmer af Finanssektorens Pensionskasse (FSP), der hovedsageligt består af folk fra spare-

kassesektoren, kan i løbet af 2011 komme i en lignende situation. En situation, hvor de skal tage stilling til, om de vil afgive en velerhvervet rettighed på ydelsesgarantier med grundrente på 1,75 procent, 2,75 procent og 4,5 procent, dog med den store forskel fra Sampension, at der lægges op til et frivilligt valg, fordi kun relativt få har en grundrente på 4,5 procent. Antallet af alderspensionister, førtidspensionister og ægtefællepensionister i FSP er i dag cirka 2.500, dette tal vil i løbet af de næste fem år være fordoblet. Vi skal ikke anbefale, hvad den enkelte skal gøre, for begge valg kan være problematiske. Beholder man sin ydelsesgaranti, er der måske lange udsigter til, at pensionerne igen kan blive pristalsreguleret, hvilket senest skete i 2008. Fravælger man ydelsesgarantien, så er der chancer for gevinst og dermed en højere pension. Der er dog også risici, som kan indebære, at pensionen nedsættes. Derfor et det et krav, at der gives en grundig

og objektiv information om fordele og ulemper ved et omvalg, og ikke som det skete i 2009, da aldersgruppen indtil 59 år fik muligheden for at fravælge ydelsesgarantien. Det billede, man tegnede, var, efter vores mening, alt for lyserødt til gunst for et fravalg af ydelsesgarantien. FSP-seniorer har for kort tid siden etableret kommunikationsplatformen pensionistifsp@gmail.com, hvor vi har mulighed for at udveksle synspunkter og krav til vores pensionskasse. Vi ønsker en mere målrettet information fra FSP til medlemsgruppen +55 år. Vi ønsker en årlig beregning på, hvorfor pensionen reguleres, eller måske nærmere hvorfor den ikke gør det. Vi sætter et stort spørgsmålstegn ved det rimelige i, at folk, efter de er gået på pension, fortsat skal betale for en ydelsesgaranti, og vi ønsker den indflydelse i pensionskassen, som gruppen +55 år er berettiget til. Er du FSP-senior, så send os en mail og vær med i Pensionist i FSP. n

Finans december 2010

IT-klubben

Stå fast på benene, træk vejret dybt ned i maven, og få øjenkontakt med den eller dem, du taler til, lyder det fra Rikke Bendsen, der her tjekker en deltagers kropsholdning

En lektion i fremtoning og kropssprog Skuespilleren Rikke Bendsen tog it-folk i skole ved årsmødet i IT-klubben

Af Carsten Jørgensen, cjo@finansforbundet.dk Foto Stig Stasig

Kommunikation med andre mennesker kan lyde banalt, men problemet er, at det er svært i praksis. Det kan flere af de godt 40 deltagere ved IT-klubbens årsmøde i Finansforbundet skrive under på. Skuespilleren Rikke Bendsen, der er indehaver af virksomheden Teater Spektrum, demonstrerede med en række eksempler og praktiske øvelser, at kropssproget kan være afgørende for, om du kommer igennem med dit budskab, hvad enten det er møntet på en større gruppe kolleger eller en samtale på tomandshånd. ”Tillidsvalgte har samme oversætterfunktion som mellemledere, når de skal videregive informationer til medarbejdere fra ledelsen. Derfor er det vigtigt, at man er bevidst om, hvordan man træder frem og taler”, sagde Rikke Bendsen og demonstrerede, hvordan henholdsvis en lav stemme eller en

Finans december 2010

overfrisk fremtoning hurtigt rokker ved ens troværdighed. Skandinavere opfatter ifølge en undersøgelse folk som troværdige, hvis de besidder kompetence (det vil sige er sikre, konsekvente og klare i deres kommunikation), hvis de har karakter (det vil sige er åbne, ærlige, velvillige, menneskelige og humoristiske i deres kommunikation), og hvis de er tilstedeværende (det vil sige er engagerede, ægte og nærværende). Kropssproget er, som de fleste ved, en meget dominerende del af kommunikationen. Gestik, mimik og kropsholdning fylder 55 procent hos modtageren, tone- og stemmeleje fylder 38 procent, mens ordene kun betyder syv procent for den, som skal modtage et budskab, oplyste Rikke Bendsen, inden hun førte deltagerne igennem en række øvelser, som skal hjælpe dem til at blive bedre til at kommunikere. n

Flere it-folk skal ind i forbundet regi er der med deltagelse af en del it-medlemmer i forbundet udarbejdet en analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Det seneste år har også budt på en øget koncentration af virksomhederne inden for finansit. Det gælder Nets – fusionen mellem danske PBS og norske BBS, NFIT, som er et samarbejde mellem BEC og SDC, og senest samarbejdet mellem Bankdata, Jyske Bank og JN Data. ”Fremadrettet vil vi i IT-klubbens bestyrelse arbejde videre med digital banking, som vil betyde effektivisering og omkostningsminimering i virksomhederne. Vi vil også have fokus på outsourcing og offshoring af it-job og forsøge at få aflivet den myte, der eksisterer, om, at offshoring altid fører til flere job herhjemme. Det passer nemlig ikke”, sagde Frank A. Olsen til forsamlingen. /CJO

Omkring 10 procent af den nuværende medlemsskare i Finansforbundet er it-medarbejdere, men de burde udgøre 20 procent af medlemsskaren, sagde Frank A. Olsen i sin mundtlige beretning til omkring 40 tilhørere på IT-klubbens årsmøde tirsdag 9. november i Finansforbundets lokaler. ”Organisationsprocenten er for lav, og det skal vi have gjort noget ved”, sagde IT-klubbens formand. Frank A. Olsen glæder sig dog over, at kendskabet til ITklubben – Finansforbundets faglige fællesskab for it-medlemmer – er øget, blandt andet takket være en række gode faglige medlemstilbud som gåhjemmøder, kurser og rabatter. Det seneste år har IT-klubben politisk haft fokus på digital banking, for eksempel er der udarbejdet en analyse af muligheder og konsekvenser for sektoren og dens medarbejdere. I CFIR-

news from the it-club

it-k lubben Do you want to learn more about Functional High Performance Computing in Finance? then show up at the cfir afternoon meeting on December 14th 2010, from 16.00 – 18.00 in Copenhagen. the financial sector faces daunting computational challenges ranging from transparency to performance. transparency covers demonstrable compliance of financial instruments, models, and information with regulatory rules and business goals, as well as their auditable, correct and productive implementation as it systems. Performance is the problem of such it systems achieving quick response times for high-frequency

data, massive data sets, enormous computional work loads or a combination thereof, in particular by exploiting the parallelism in emerging low-cost massively parallel computer architectures. At this afternoon meeting we focus on the financial sector’s computational challenges for risk management and financial modelling with presentations from experts from university of copenhagen, Aarhus school of business, simcorp and nordea. AttendAnce is free, but registrAtion is required read more at the it-club homepage. www.finansforbundet.dk/it.

spørgehjørnet Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Beregning af sygedagpenge Jeg har gennem længere tid været sygemeldt fra mit arbejde. Jeg er aktuelt blevet opsagt og har i den forbindelse kontaktet kommunen for at høre, hvad jeg kan forvente udbetalt fremover i mit fortsatte sygeforløb. Kommunen har nu oplyst mig, at jeg vil få sygedagpenge beregnet ud fra min ansættelse på 32 timer. Er det korrekt? Jeg vil lige oplyse, at jeg har været medlem af FTF-A gennem flere år.

f.eks. 35 timer pr. uge. Forudsætningen er, at personen fra ledighedstidspunktet ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge med maksimumsatsen, hvis den pågældende ikke var blevet sygemeldt. I den forbindelse skal det oplyses, at hvis du har haft en bruttoløn, der overstiger 20.000 kroner per måned, vil du være berettiget til maksimumssats i din a-kasse og dermed også i det fortsatte sygeforløb.

tvinge dig til at holde omsorgsdage. Hvis du har omsorgsdage til gode ved årets udgang, skal de udbetales med 1,92 procent af din årsløn inklusive pensionsbidrag.

Venlig hilsen

Jeg er lige blevet gravid med mit andet barn og glæder mig meget. Et lille skår i glæden er, at jeg under min første graviditet fik bækkenløsning og måtte sygemeldes 6 uger før termin. Jeg fødte mit første barn for 6 måneder siden, så graviditet nummer 2 ligger meget tæt på den første, hvilket bekymrer mig lidt, da jeg tænker, at risikoen for endnu en omgang bækkenløsning er større, nu hvor der er gået så kort tid mellem graviditeterne. Det skal jeg selvfølgelig tale med min læge om, men jeg vil gerne høre, hvordan jeg er stillet, hvis jeg bliver sygemeldt meget tidligt i graviditeten. Har jeg stadig krav på almindelig løn?

Susanne Ilsøe Konsulent i FTF-A kontakten i Finansforbundet

Venlig hilsen Lise Eriksen

Svar Det er forkert, når kommunen oplyser, at du skal beregnes ud fra din ansættelse på de 32 timer. Når man er fuldtidsforsikret og dagpengeberettiget medlem af en a-kasse, har man, hvis man bliver ledig i et sygeforløb, ret til at få udbetalt det samme, som man ville få udbetalt fra sin a-kasse ved ledighed. Der står i § 51 i lov om sygedagpenge: Sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg. Reglerne er uddybet i sygedagpengevejledningen pkt. 51.1: Et medlem af en arbejdsløshedskasse, der bliver ledig under en sygeperiode, har ret til de maksimale sygedagpenge fra ledighedstidspunktet, selv om den pågældende forud for sygemeldingen kun har været beskæftiget i

Finans december 2010

Skal jeg holde omsorgsdage? Jeg har et par spørgsmål vedrørende omsorgsdage. Først og fremmest vil jeg høre, om man egentlig skal bruge sine omsorgsdage på at yde omsorg – for eksempel over for sine børn? Jeg har ikke nogen børn eller nogen andre, jeg skal yde omsorg over for i øvrigt, så jeg vil gerne bare bruge dem på mig selv. Derudover vil jeg gerne vide, om min arbejdsgiver kan tvinge mig til at holde mine omsorgsdage, hvis jeg ikke vil bruge dem? Venlig hilsen Susanne Poulsen

Svar Du behøver ikke bruge dine omsorgsdage til at yde omsorg over for andre. Du får tildelt 5 omsorgsdage hvert år og kan bruge dem, som det passer dig. Dog skal placeringen af omsorgsdagene ske under hensyntagen til virksomhedens drift. Din arbejdsgiver kan ikke

Venlig hilsen Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Sygemelding under graviditet

Venlig hilsen Anna L. Mathiassen

Svar Tillykke med graviditeten. Graviditetsbetinget sygefravær sidestilles med almindeligt sygefravær og er altså såkaldt ”lovligt forfald”. Det betyder, at du har ret til at være fraværende og fortsat modtager fuld løn. Venlig hilsen Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Juristeriet

Retssager for medlemmer Hjælp til medlemmer, der er uenige med virksomheden om ansættelsesretlige forhold, er en af Finansforbundets absolutte kerneydelser. Der er opbygget et fagretligt system, som betyder, at kun de færreste sager ender i retten Af Lars Dahl Gulmann, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

De fleste har formentlig set amerikanske tv-serier, hvor advokaterne holder lange enetaler og er særdeles aggressive over for vidnerne, som ikke på forhånd ved, de skal i retten. Det ender ikke sjældent med, at vidnet bryder sammen og tilstår alverdens ulykker. Sådan er det heldigvis ikke i virkeligheden. Finansforbundet har, som alle andre anerkendte fagforeninger (med overenskomst), opbygget et såkaldt fagretligt system sammen med vores arbejdsgivermodpart. Dermed er der regler, som sikrer, at sager forhandles mellem organisationerne, inden de i yderste fald ender i retten. Helt centralt i dette står tillidsmændene, som kan bistå medlemmerne i ethvert forhold. Tillidsmændene modtager information forud for et medlems afsked eller lønnedsættelse og er således klædt på til at bistå medlemmerne fra start. Tillidsmændene kan selvfølgelig altid trække på viden fra kredsene og Finansforbundets sekretariat. Rigtig mange sager løses derfor lokalt til alles tilfredshed. Vi kan ikke understrege nok, at man altid bør spørge sin tillidsmand, hvis man er det mindste i tvivl om sine ansættelsesforhold. Der er selvfølgelig nogle sager, som

ikke løses lokalt. Her må Finansforbundet og FA tage over. Det sker ved, at der holdes et organisationsmøde, hvor man søger at nå til enighed. Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at når sagen er overgået til forhandling mellem organisationerne, kan den ikke drøftes videre lokalt uden organisationernes samtykke. Det betyder for eksempel., at virksomheden bryder de fagretlige regler, hvis de i en afskedigelsessag drøfter en mulig løsning med medlemmet eller tillidsmanden, efter sagen er overdraget til organisationerne. Langt den overvejende del af sager, der forhandles på organisationsmøder, løses ved et forlig, hvis indhold naturligvis varierer alt afhængig af sagen. I de få sager, som ikke ender med enighed på organisationsmødet, skal der tages stilling til, om der skal anlægges retssag. Det sker i givet fald normalt for en såkaldt faglig voldgiftsret, som består af dommere fra Finansforbundet og FA samt en af Arbejdsretten udpeget dommer. Processen er hurtig og smidig (i forhold til sager, der føres for de almindelige domstole, som ofte strækker sig over mere end 1 år), og den faglige voldgiftsret træffer normalt afgørelse i sagen seks-otte måneder efter organisationsmødet.

Retssagsbehandlingen er forholdsvis uformel, samtidig med at retssikkerheden er i top. Da en afgørelse truffet af en faglig voldgift er endelig, kan den ikke ankes (i modsætning til sager ført for de civile domstole) og står altså ved magt. Sagen er dermed løst en gang for alle. Selvom vi ikke har amerikanske (tv) forhold, er det selvfølgelig en alvorlig sag at gå i retten. Finansforbundet er en seriøs forhandlingspart, og det betyder, at vi fører sager, som der er rimelig udsigt til, at vi kan vinde. Vi ønsker derimod ikke at føre medlemmer gennem udsigtsløse retssager med mulige store personlige omkostninger til følge. Derfor foretages altid en grundig vurdering efter organisationsmødet (hvor der kan være kommet nye oplysninger), således at vi viderefører de sager, som efter en juridisk vurdering kan holde i retten. En gennemgang af retssager afsluttet i 2010 indtil nu viser, at vi har fået forligt eller fået dom i 15 sager ført for vores medlemmer. Tallene dækker også sager mod virksomheder uden for FA. Disse virksomheder har typisk ikke overenskomst, og reglerne i det fagretlige system kan derfor ikke bruges. n

Finansjob

Folk skifter job for at få mere i løn 40-årige er mest motiverede for at søge nyt job, og den vigtigste begrundelse er ønsket om mere løn, siger lektor Anders Frederiksen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Kan man forudse, hvem der vil forlade virksomheden, og kan virksomhedens HR-folk gøre noget for at dæmme op for det? Det er hovedspørgsmålene bag den såkaldte Early Warning-analysemodel, som er blevet prøvet af i Danske Bank. Analysens resultater er ikke overraskende; tilfredse medarbejdere bliver hængende, og løn er den tungestvejende grund til at skifte til andet job. Ikke desto mindre kan modellen være et unikt værktøj for virksomhedsledere og HR-chefer til at forstå, hvorfor medarbejdere vælger at skifte job. Dermed er der også en åbning til at agere mere strategisk på HR-siden og minimere omkostningerne ved uønsket tab af nøglemedarbejdere. Det fortalte Anders Frederiksen ved et foredrag mandag 15. november på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, hvor han er lektor og associeret professor ved Institut for Marketing og Statistik. ”Den dominerende grund til, at en medarbejder vælger at fratræde sit job til fordelt for et andet, er lønnen”, siger Anders Frederiksen. Den kommer før familieforhold, karriereudvikling og sygdom. Han påpeger det paradoksale i, at der er relativt små lønforskelle i danske virksomheder. Det er ikke atypisk, at en medarbejder reelt får en procent mere i løn ved skifte til en anden virksomhed, mens der kan komme fem procent mere i lønningsposen, hvis vedkommende bliver forfremmet i den gamle v irksomhed.   Early Warning-modellen blev brugt på data fra Danske Bank baseret på indsatsvurdering, medarbejderundersøgelse og medarbejdervurdering i perioden oktober 2007

Finans december 2010

til juli 2008. Der blev lavet statistiske analyser af alder, køn, anciennitet, tilfredshed med jobbet, indsats-score m.m. Tallene viser, at det er medarbejdere omkring de 40 år, som er mest motiverede for at finde nyt job.  ”Det skyldes nok, at du i den alder har været omkring ti år på arbejdsmarkedet og er attraktiv med mange gode år i dig endnu”, siger Anders Frederiksen.   Materialet viser endvidere, at medarbejderne i forhold til jobtilfredshed lægger størst vægt på, at deres nærmeste leder giver konstruktiv feedback og plads til udvikling, samt at arbejdsopgaverne er relevante og udfordrende. I gennemsnit er der hvert år et jobskifte på 30 procent i medarbejderstyrken i den private sektor på grund af både fyringer og fratrædelser. Dataene fra Danske Bank viser, at det blot er 3,5 procent, som selv valgte at forlade virksomheden i den nævnte nimåneders periode i 2007-2008. Det procenttal tager ikke højde for fyringer og medarbejdere over 59 år, men det er alligevel ganske lavt, vurderer Anders Frederiksen. Early Warning-analysemodellen er ikke særligt udbredt herhjemme, og det undrer den århusianske lektor. ”Jeg kender ikke til lignende modeller herhjemme. Det overrasker mig, for der er nem adgang til medarbejderdata i de systemer, som virksomheder bruger i dag. Det er lige til højrebenet at drage sammenhæng mellem Key Performance-indikatorerne, medarbejderdata og fratrædelsesomkostninger. Det er bare om at få cand.merc. erne i gang og støvet deres statistikbøger af”, siger Anders Frederiksen./AJ

Kaffepauser øger effektiviteten En eller to kaffepauser med kollegerne gør dig mere effektiv på arbejdet. Det viser en ny svensk undersøgelse foretaget af analysefirmaet Manpower, som epn.dk refererer. Her har man spurgt flere end 8.000 svenskere, hvad kaffepauser med kolleger betyder for deres effektivitet. Og det viser sig, at der er en klar sammenhæng. 65 procent af dem, som sludrer med kollegerne over en kop kaffe et par gange om dagen, vurderer, at de arbejder effektivt. Til sammenligning er det kun 55 procent af dem, som aldrig har slubret en tår kaffe sammen, der føler, de arbejder effektivt.

Kvinder taber på fleksibel arbejdstid Danmark topper EU’s hitliste over lande, der giver medarbejderne størst mulighed for selv at tilrettelægge deres arbejdsliv, så det passer med familien. Over 60 procent af de ansatte i Danmark har mulighed for fleksible arbejdstider ifølge en ny analyse foretaget af EU-kommissionen, skriver Magasinet Arbejdsmiljø. Men fleksibiliteten kan også betyde, at de professionelle forskelle mellem mænd og kvinder bliver større. Så længe fleksibiliteten betragtes som en ”kvindelig” måde at tilrettelægge arbejdstiden på, er der mere sandsynlighed for, at fleksible arbejdstidsordninger bekræfter kønsforskelle, end, at de ændrer dem, konkluderer EU-kommissionen ifølge Magasinet Arbejdsmiljø.

Tak for den gode modtagelse af de nye kurser for såvel indeværende år som for foråret 2011. Det er altid med stor spænding, at vi afventer responsen på de nye tilbud under Styrk-dig-selv kurserne. Topscorerne rent tilmeldingsmæssigt i 2010 var de to nye kurser ”Sund med nydelse – forøg din ydelse“ og ”Brug Pippi power” – derfor har vi sat endnu flere af disse kurser i det nye program, og tilmeldingerne er da også strømmet ind. Også de kurser, der er udbudt for første gang ”Vild med sport – find din nye sportsgren” og ”Kvalitet og fokus i din hverdag – undgå stress“, er blevet vel modtaget. Pladserne bliver fordelt i løbet af december måned, og alle vil få besked, om de er optaget på det ønskede kursus. Denne gang har vi ændret konceptet sådan, at du automatisk kommer på en venteliste, STYRK DIG SELV hvis du ikke med det samme KuRSER foRåR får en plads på kurset. Får du en plads, er der andre, der er blevet skuffet, så bliver du uopsætteligt for17 15 hindret, så husk at give os besked med det samme. Vi glæder os til at tage hul på en ny kursussæson efter nytår.

2011

KVaLITET oG foKuS I DIn hVERDaG – unDGå STRESS

VILD mED SpoRT – fInD DIn nYE SpoRTSGREn

Har du brugt mange år af dit liv på at tage en

Her får du en unik mulighed for at prøve mange

uddannelse og har den ført dig til det job, der

forskellige sportsgrene af i løbet af en dag – for

giver dig kvalitet og overskud?

at finde den, der passer allerbedst til dig.

125484_Styrk Dig Selv 14.indd 1

af De største tabuer på arbejdspladsen Ifølge arbejdsmarkeds- og organisationspsykolog Einar Baldursson er dette de fem største tabuer på arbejdspladsen anno 2010: • Løn (hvor der er individuelle lønaftaler) • Forbudte sociale følelser (misundelig på andre kolleger) • Afvigende fysisk fremtoning (f.eks. fedme eller dårlig hygiejne/kropslugt) • Kritik blandt kolleger • Lavere uddannelse

(Kilde: epn.dk)

14/10/10 13.26

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

Stor søgning til Styrk-dig-selv kurser

eR du på Rette SpoR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej. Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

Lad ikke dit CV samle støv Mange ledere undlader at opdatere deres cv løbende, og det kan give dem problemer, når de søger job. ”Alt for mange ledere langtidsparkerer deres cv, mens deres kompetencer langsomt, men sikkert udhules“, siger ledelseskonsulent i Lederne Nikoline Meyer til magasinet Lederrne. Hun opfordrer til, at man følger disse fem gode råd i forhold til sit CV: 1. Det er en god idé at opdatere dit cv jævnligt, så det afspejler dit arbejdsliv her og nu. Stol ikke på, at du nok kan huske det. Lynhurtigt glemmes vigtige detaljer fra hverdagens opnåede resultater. 2. Brug dit cv og dets informationer til et aktivt

karriereeftersyn. Er du i det rigtige job? Hvordan ser det ud med dit vedligehold af dine kompetencer i form af kurser og efteruddannelse? 3. Lav gerne et brutto-cv. Lad det være din egen database af vigtige informationer omkring dig og dit arbejdsliv. Dette cv skal ikke sendes i forbindelse med jobsøgning. 4. Informationerne fra dit brutto-cv skal bruges til hurtigt at kunne opbygge et målrettet cv, når du er jobsøgende. 5. Ved at bruge dit cv som et aktivt karriereredskab, kan du sikre, at du selv har styr på, hvor attraktiv du er på arbejdsmarkedet. (Kilde: Nikoline Meyer, Lederne)

Finans december 2010

Finansjob

Lederen vil ikke have kritik En ny undersøgelse fra FTF viser, at mange ledere reagerer negativt, når deres medarbejder udsætter dem for kritik. Det skriver epn.dk. Undersøgelsen viser, at 51 procent af lederne reagerer negativt, når medarbejderne kommer til dem med kritik, og 27 procent afviser desuden at undersøge, om kritikken holder stik. De kritikafvisende ledere findes især i den private sektor, her er det 43 procent, der afviser kritikken med det samme. Undersøgelsen viser også, at det kun er hver tiende leder i den private sektor, der reagerer positivt, når vedkommende bliver kritiseret af en medarbejder. I det offentlige er det hver femte, som ser positivt på kritikken fra medarbejderne.

tips før jobsamtalen Arbejdsgivere har det med at stille de samme spørgsmål til jobsamtaler, uanset hvilket job der er tale om. Derfor har du her en guide til, hvordan du besvarer de syv mest almindelige spørgsmål til en jobsamtale, som Søndagsavisen har beskrevet.

1. Hvorfor vil du arbejde for os? Her er det vigtigt, at du er oprigtigt engageret og i dit svar viser, at du allerede ved en masse om virksomheden. Husk at holde øjenkontakt gennem hele samtalen.

sider, men fremlæg dem som dit udviklingspotentiale – de steder, hvor du kan udvikle dig. Her er det også en god idé at have udvalgt et par egenskaber før samtalen.

Her gælder det om ikke bare at rable sit CV af sig, som intervieweren jo allerede har læst, men om at fortælle om dig selv på to-tre minutter. Vær personlig, men ikke privat. Det er oplagt at have forberedt sin tale om sig selv inden jobsamtalen.

3. Hvad er dine stærke sider? Udvælg tre positive hovedegenskaber ved dig selv inden samtalen og fokuser på dem, når du får spørgsmålet. Hvis du er i tvivl om dine stærke sider, kan du spørge dine venner eller familie.

4. Hvad er dine svage sider? Tal mindre om dine negative sider end dine positive

Finans december 2010

Når en ansat ringer og melder sig syg, har arbejdsgiveren ikke ret til at få oplyst, hvad der er årsagen til fraværet. Det skal nu laves om. Det mener DI i hvert fald. "Når arbejdsgiverne ikke må spørge, hvad folk fejler, hvordan skal de så få en fordomsfri dialog og finde ud af, hvor de skal sætte forebyggende ind? Reglerne er i sig selv med til at gøre det at tale om sygefravær tabubelagt, så den del af loven vil vi gerne have afskaffet," siger Thomas Qvortrup Christensen, der er chefkonsulent hos DI til Berlingske.

5. Hvor meget skal du have i løn? Pas på med at stille konkrete lønkrav, før du har fået svar på dine spørgsmål om arbejdsopgaver, arbejdstid og vilkår i øvrigt. Når du ved mere, kan du bedre sælge dig selv uden at virke grådig.

6. Hvor ser du dig selv om tre, fem eller 10 år? 2. Fortæl lidt om dig selv

Chefen vil vide, hvad du fejler

Her er det et plus at vise, at du har tænkt over din fremtid og har en plan. Det er også vigtigt at tilkendegive, at du godt kan se dig udvikle dig i virksomheden, så de ønsker at investere i dig.

7. Hvorfor skal vi lige ansætte dig? Her er det vigtigt, at du fremstår som en, der ved, hvem du er, og hvad du kan give virksomheden. Vis vilje og passion, og øv dig på forhånd foran spejlet, så du kan sælge dig selv. (Kilde: Søndagsavisen)

Danskerne vil gerne arbejde i udlandet Danskerne er dem i EU, der bedst kan forestille sig at komme til at bruge dele af deres arbejdsliv uden for hjemlandet, skriver Magasinet Arbejdsmiljø med henvisning til en Eurobarometer-undersøgelse fra EU-Kommissionen. Paradoksalt nok er danskerne samtidig dem i hele unionen, der er mindst tilbøjelige til at tro, at de kan få et bedre liv ud af at tage ud i verden. Kun syv procent siger i undersøgelsen, at de vil få bedre arbejdsforhold i udlandet, mens otte procent tror, at de kan få en højere livskvalitet.

Flere arbejder på deltid 712.000 personer mellem 15 og 66 år arbejdede på deltid i andet kvartal i år, og det er rekordmange. Siden beskæftigelsen toppede i tredje kvartal i 2008 er 8.000 flere mænd og 41.000 flere kvinder på deltid, viser tal fra Danmarks Statistik.

Tænker du også på hjælpsomhed, når der bliver sagt overskud?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning og sund bankforretning. F.eks. har vi p.t. følgende ledige stillinger: • Filialdirektør til filialen i Rødovre • Souschef til filialen i Hunderup, Odense • Teamleder til Produktionscenter Odense Læs mere på al-bank.dk.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

FS P Pension ønsker alle et godt nytår

FSP Pension ønsker god jul

I 2010 har vi passet og plejet din pension - resultatet til dato i FSP Markedsrente er: 12,8 - 21,3 % Du kan på vores hjemmeside - www.fsp.dk - læse mere om, at vi har sikret vores medlemmer et af pensionsbranchens højeste afkast i 2010 (FSP Vælger, Lav og Høj risiko, pr. 19. november 2010).

I 2007 har vi passet og plejet din pension FSP er medlemsejet, og vi har derfor ingen aktionærer, der skal have udbytte. Derfor kommer overskuddet kun – resultatet er 6 % i depotrente dig og vores andre medlemmer til gode. I 2011 vil vi fortsat passe og pleje din pension, så du kan få en attraktiv forrentning, og vi kan leve op til vores løfte til medlemmerne råd, bedre liv.placerer I 2008 vil vi fortsat passe og pleje din pension, så du n Med en depotrente om på 6bedre % efter skat i 2007 kan få en attraktiv forrentning, og vi kan leve op til vores FSP Pension sig fortsat i toppen af markedet – til gavn Glædelig jul og godt nytår – uanset om du er medlem hos FSP Pension eller bare gerne vil være det. løfte til kunderne om bedre råd, bedre liv. Det er jo din for dig som kunde hos FSP Pension.