Magasinet Finans nr. 11/2011

Finansforbundets magasin nr. 11, 2011

ansigtet betyder meget Flere kasserere, som er blevet udsat for røveri, har valgt efterfølgende at møde bankrøveren i et såkaldt konfliktråd Læs side 12

www.bankpension.dk

Man behøver ikke være bankansat for at eje sin pensionskasse Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn.

Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i et revisionsselskab, et forsikringsselskab, en investeringsforening eller en anden virksomhed, som er tilknyttet finanssektoren.

Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du som medlem ejer Bankpension.

Det betyder, at du får del i vores overskud, slipper for at betale gebyrer og bliver taget med på råd, når vi udvikler os.

Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 16 40 62 og få svaret.

indhold 12 Bankrøvere er også mennesker

22

o kasserere sagde ja til at møde de personer, der havde udsat dem for T bankrøverier i et såkaldt konfliktråd

16 Før det går løs

fyrede blev hjulpet videre

F A’s formand Anders Jensen og Finansforbundets formand Kent Petersen taler ud om deres forventninger til de kommende OK-forhandlinger

20 En ven i nødens stund

F inansforbundet hjalp Jens Kragh til at vinde retssag mod sin tidligere arbejdsgiver

22 Fyrede blev hjulpet godt videre

ode outplacement-ordninger er medvirkende til, at fyrede hurtigt G finder nye job

26 Bitcoins kan gøre det af med banker

y digital valuta, som er udviklet under mystiske omstændigheder, N vinder frem

30 staten ind som aktiv medejer

tema: Grøn it

32

F inansforbundet foreslår et statsejet selskab, der kan skyde frisk aktiekapital i sunde banker, der er i midlertidige økonomiske problemer

32 tema: Grøn it

Indførelsen af grøn it kan betyde milliarder på bundlinjen

40 Forbudt at spekulere i fallitter 46 Fysiker i banken

48

stress er ikke som influenza

Jonas Lundbek Hansen skrev ph.d om sandriller på havbunden men er nu chefanalytiker i Nordea Markets

48 Stress er ikke som influenza

Nyt forsøg hjalp Gitte Nørgaard tilbage på jobbet i Nykredit efter at have været sygemeldt med stress 50 Du kan meget mere end du tror

790 servicerådgivere i Danske Bank har fået afklaret deres kompetencer

det faste 4-11 Nyheder 7 Leder 38-39 globalt 44 Bankhistorie 52-53 Det juridiske hjørne 54 arrangementer for Seniorer 55 nyt fra it-klubben 56-57 Finansjob – nyt om job og karriere Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 11 december 2011. Næste nummer fredag 6. januar • Udgiver: Finans­forbundet, ­Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten ­Jørgensen (redaktionsleder, DJ), ­cjo@finans­forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Sabina Furbo (DJ), ­ sf@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Mette Tolling mto@finansforbundet.dk• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 12. december. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium.

Finans december 2011

3

Nyheder Jeg tror, at mange i finanssektoren er rimelig robuste, fordi det har været turbulente år. Det er aldrig behageligt at skulle slanke en organisation, men vi føler også en ledelsesmæssig forpligtigelse når efterspørgslen på kundesiden forsvinder. Vi skal jo også sikre de arbejdspladser, der er tilbage“.

Jan Pedersen, administrerende direktør Danske Andelskassers Bank

færre job

i Danske Bank om tre år Danske Bank vil fjerne 2.000 stillinger i koncernen over de næste tre år. Spareprogrammet, der blev lanceret samtidig med offentliggørelsen af bankens regnskab for tredje kvartal af 2011, er begrundet i, at der skal sikres en bedre bundlinje. Der er endnu ikke taget stilling til i hvilket omfang målet – som gælder hele koncernen – opnås ved naturlig afgang, frivillige fratrædelsesaftaler og afskedigelser. For få måneder siden meddelte Nordea ligeledes, at 2.000 stillinger i koncernen skulle skæres bort inden udgangen af 2012.

fyringsrunder

i 2011

Siden årsskiftet her der været 33 større eller mindre fyringsrunder i den finansielle sektor. Ifølge Finansforbundets oplysninger er der afskediget 638 medarbejdere i større eller mindre fyringsrunder. Flest har Jyske Bank (154) og Sydbank (89) afskediget.

Derudover har der været en række frivillige aftrædelsesordninger og drypvise fyringer. Danske Bank og Nordea har også varslet nedlæggelse af mange hundrede stillinger inden for de næste par år.

Finansforbundet estimerer at i alt 4.500 har mistet deres arbejde siden november 2008.

4

Finans december 2011

BEC og DAB

fyrer til sammen 70

BEC har fyret 47 medarbejdere i november blot et år efter man skilte sig af med 90. Årsagen til fyringerne er dels, at mange pengeinstitutter nu holder igen med investeringer i blandt andet it-systemer, og dels er BEC blevet ramt af et par af de seneste bankkonkurserne - både Max Bank og Amagerbanken var kunder. Dertil kommer, at det kuldsejlede fusionsforsøg med SDC tidligere på efteråret har spillet negativt ind.

I DAB – Danske Andelkassers Bank - har man også fyret medarbejdere. 23 ansatte blev præsenteret for en fyreseddel tirsdag den 15. november som led i en spareplan.

syv fyringer i Totalbanken Totalbanken måtte mandag 7. november konstatere, at en fyringsrunde og nedlukninger af to filialer ikke var til at komme uden om. Med yderligere nedskrivninger på 10 millioner måtte banken skære i omkostningerne, og det gik ud over syv medarbejdere og to filialer. ”Selvfølgelig blev de umiddelbart kede af det, men dem jeg har været heldig at træffe på telefonen dagen derpå, er fattede og en er allerede i gang med at søge arbejde“, fortæller tillidsmand Gitte Navntoft Stentebjerg til Nyhedsbrevet Finans.

Selv om stemningen var trykket blandt de øvrige ansatte, var de enige om, at banken havde håndteret situationen fint ved ikke at melde noget ud i forvejen. De er også glade for at der er en klar plan hvad der skal ske, nu hvor filialer i Korup og Gelsted lukker og lægges sammen med andre afdelinger, ligesom erhvervscentret flyttes til hovedsædet. ”Det var vigtigt for de øvrige ansatte, at de kunne se sig selv i den nye plan for banken“, fortæller tillidsmanden. /MTO

nyheder

7.000 færre job på fem år Siden 2008 er omkring 5.000 medarbejdere blevet skåret væk i penge- og realkreditinstitutterne, og ifølge FA’s nyeste beskæftigelsesundersøgelse forventes yderligere 2.200 job at forsvinde i 2012. Virksomhederne har allerede identificeret et overskud på i alt 1.650 medarbejdere, oplyser FA Beskæftigelsen i den finansielle sektor er raslet ned de seneste år. Det er især gået ud over ansatte i pengeinstitutter og realkreditinstitutter.

Således er der i dag 5.000 færre medarbejdere her, end der var i 2008, viser tal, som FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) har offentliggjort i sin seneste beskæftigelsesundersøgelse for 2011.

I juni 2011 var der 48.900 ansatte i penge- og realkreditinstitutter, hvilket var 1.800 færre end året før, men om et år vil yderligere 2.200 job være forsvundet ifølge undersøgelsen, som er baseret på oplysninger fra 105 finansielle virksomheder, ”Prognosen er et udtryk for, at mange finansielle virksomheder er presset af den økonomiske krise. Vi har set en del større afskedigelsesrunder i de seneste måneder, og for så vidt er det ikke overraskende, at de vil fortsætte i det kommende år. Men jeg håber, at arbejdsgiverne besinder sig og ikke afskediger i panik. Man skal huske på, at det jo er medarbejderne i virksomhederne, der genererer omsætning og indtjening. Og afskedigelser vil også presse de tilbageværende med­

arbejdere endnu mere, hvilket kan få negative konsekvenser i form af mere nedslidning og fravær”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Han peger desuden på, at den demografiske udvikling i de kommende år vil betyde, at mange medarbejdere frivilligt forlader sektoren på grund af alder. 20-25 procent af de nuværende medarbejdere vil ­således være væk inden for fem-ti år.

Ifølge FA er 2.200 medarbejdere blevet afskediget i løbet af de seneste 12 måneder, hvilket svarer til tre procent af medarbejderantallet. Der har dog også været nyansættelser, hvorfor det samlede fald i antal ansatte er på 1.800.

I beskæftigelsesundersøgelsen 2011 identificerer de adspurgte virksomheder et overskud på 1.650 medarbejdere. Overskuddet er fordelt på cirka 300 stabsmedarbejdere, 400 privat- og erhvervsrådgivere, knap 200 kasseassistenter og 175 produktionsfolk, skriver FA i undersøgelsen. Dertil kommer en række mindre grupper. /CJO

Rekordmange finansfolk er ude i kulden Bruttoledigheden blandt Finansforbundets medlemmer steg i september til 2,4 procent, hvilket er den højeste ledighed i over fem år.

Over 4.000 finansansatte har mistet deres job siden 2008, men alligevel har ledigheden været meget lav, idet en stor del af de afskedigede – blandt andet takket være en stor indsats fra Finansforbundet og FTF-A – hurtigt har fundet nye job. Andre er gået på efterløn eller pension, og bruttoledigheden blandt Finansforbundets medlemmer har således ligget under 2 procent i perioden 2008-april 2011. Men nu stiger ledigheden næsten måned for måned, og da den i september blev opgjort til 2,4 procent, var det den højeste ledighed siden marts

2006. Det seneste tal for oktober er ligeledes 2,4 procent ”Det er bekymrende, at ledigheden nu stiger relativt meget blandt finansansatte. Vi har ellers formået at hjælpe mange afskedigede medlemmer videre til andre job i sektoren eller til beskæftigelse i andre brancher i de foregående år. Men tallene her tyder på, at der skal en større indsats til for at få medlemmerne i arbejde end tidligere”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. /CJO

Finans december 2011

5

nyheder

Mindre pengeinstitutter er mest populære Middelfart Sparekasse og Nørresundby Bank er duksene i klassen, hvad angår tilfredse kunder. Det viser Bankanalysen 2011 fra Analyse Danmark, som ­baserer sig på svar fra 6.500 kunder. På tredje- og fjerdepladsen kommer ­Handelsbanken og Arbejdernes Landsbank.

Middelfart Sparekasse og Nørresundby Bank fik i snit 8,5 af kunderne på en skala fra 1-10. Lavestrangerende bank fik 6,5. Kun pengeinstitutter, hvor mindst 50 kunder er blandt det samlede antal ­besvarelser, er med i opgørelsen.

Ifølge Middelfart Sparekasse skyldes den høje kundetilfredshed blandt ­andet, at sparekassen har styrket relationen mellem rådgiveren og kunden. ”Vi har holdt fast i en tilgang, hvor vi værner om forholdet mellem kunden og rådgiveren. Det handler om at gøre rådgiveren mere synlig for kunden. Vores rådgivere har for eksempel en personlig blog, de kan skrive på, og kunderne har altid mulighed for at komme i direkte kontakt med deres rådgivere gennem for eksempel telefon eller mail“, siger kommunikationschef Jeppe Schyth Olsen fra Middelfart Sparekasse.

I Nørresundby Bank mener de, at det gamle princip om ”orden i eget hus“ spiller en stor rolle for kunderne. Banken holder også fast i, at hvis en kunde får nej til et lån, så bør kunden også få et godt råd til at komme videre med at ­forbedre sin situation og på den måde få ja på et senere tidspunkt. ”I de store banker er der en stor forskel på kundens holdninger til bank og til deres rådgiver, men hos lokalbankerne er forskellen ikke så stor. Det skyldes, at kunderne i højere grad identificerer en lokalbank med rådgiveren. Så vi nyder godt af ikke at være så store“, siger marketingchef Palle Skyum fra Nørresundby Bank. /MTO

Direktør sigtet for kursmanipulation Sparekassen Himmerlands direktør, Svend Jørgensen, har valgt at trække sig fra sin post, efter at han er blevet sigtet for kursmanipulation. Bagmandspolitiet har rejst sigtelsen på baggrund af en politianmeldelse fra Finanstilsynet. Sagen hænger sammen med kollapset i EBH Bank i efteråret 2008. Tidligere er en stribe jyske bankdirektører og bestyrelsesformænd blevet sigtet for at deltage i kursmanipulation med både EBH og andre flere bankers aktier. Sparekassen Himmerland har samtidig suspenderet to andre medarbejdere, der ifølge sparekassens egen pressemeddelelse er sigtet i sagen. Suspensionen gælder, indtil politiundersøgelsen er afsluttet.

”Vores generation har en historisk mission med at færdiggøre den Økonomisk Monetære Union i Europa ved skridt for skridt skabe en finanspolitisk union og siden en politisk union. Vi skal skabe gennembruddet for et nyt Europa“.

Angela Merkel, kansler i Tyskland

Færre bankrøverier end i 2010 I årets første ni måneder blev der ifølge Finansrådet begået 87 bankrøverier, hvilket er 12 færre end samme periode i 2010. ”Det er frygteligt som bankansat at være udsat for røveri. Mange er alvorligt mærket af det i lang tid efter, og nogle bliver psykisk invalideret for resten af livet. Derfor er det positivt at konstatere, at antallet af røverier nu falder, men jeg håber, det kommer endnu længere ned”, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, til Nyhedsbrevet Finans.

6

Finans december 2011

leder

Det er på tide, at outplacement bliver et standardtilbud til medarbejderne i virksomheder, der massefyrer

Hjælp fyrede videre i arbejdslivet Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

Vi taler meget om at sikre kunder og investorer, når banker må smide håndklædet i ringen. Men hvad med medarbejderne? Har de ikke et rimeligt krav på også at blive sikret? Jo, naturligvis har de det. De fleste finansansatte er utroligt loyale over for deres virksomhed og bliver til den bitre ende. Og så er det kun rimeligt, at arbejdsgiveren betaler tilbage ved at hjælpe medarbejderne godt på vej videre til et nyt arbejdsliv.

Med et meget udansk ord hedder den øvelse outplacement. Det indebærer, at den fyrede får individuel råd­ givning og afklaring. Og vi ved, det virker at sætte ind tidligt og rigtigt. Det viser erfaringerne fra et samarbejde, Finansforbundet har med FTF-A og Mercuri Urval. Det forløb, vi i fællesskab har skruet sammen, har hjulpet rigtig mange af de fyrede finansansatte videre i deres arbejdsliv. Et outplacementforløb er ikke gratis, og ­Finansforbundet har siden krisen måttet forhandle med rigtig mange virksomheder for at sikre, at de fyrede medarbejdere kunne få outplacement.

Desværre ser krisen ikke ud til at være et afsluttet kapitel, og vi har næppe set den sidste fyringsrunde endnu.

Fyringsrunder er ikke alene finanssektorens problem. Det er desværre et mere eller mindre generelt billede, at virksomheder massefyrer. Som modsvar ser vi fagforeninger kræve længere opsigelsesvarsler og bedre fra­ trædelsesordninger. Det er en naturlig reaktion, men det er bare ikke den eneste og måske heller ikke den bedste vej, mener vi i Finansforbundet. Det vigtigste for en fyret medarbejder er nemlig at komme videre i nyt job, og det kan hverken længere opsigelsesvarsler eller flere penge i posen altid hjælpe med. Det afgørende er, at den enkelte medarbejder bliver taget i hånden og hjulpet videre.

Derfor mener Finansforbundet, at det er på tide, at outplacement bliver et standardtilbud til medarbejderne i virksomheder, der massefyrer. Det vil vi kæmpe for ved forhandlingerne om en ny overenskomst. Selvfølgelig skal vi sikre kunderne, og lige så selvfølgeligt bør det være at sikre medarbejderne. I bund og grund tror vi på, at det også er arbejdsgivernes ønske. n

Finans december 2011

7

nyheder

Bankernes image er i bedring Over halvdelen af bankkunderne mener, at deres pengeinstitut har fået et bedre omdømme, end det havde sidste år 56 procent bankkunder mener, at deres pengeinstitut har fået et bedre omdømme i løbet af året, mens blot fem procent mener det modsatte. Dette er et af resultaterne fra Bankanalysen 2011, der er udarbejdet af Analyse Danmark.

Der er også færre kunder, der har mistillid til deres pengeinstitut end forrige år.

I 2009 havde 23 procent mindre tillid til deres pengeinstitut, men det tal er faldet siden. I 2010 var det således 15 procent, mens det i år er 11 procent, der har mindre tillid.

Handelsbanken er en af de banker, som nyder mere tillid fra kunderne. Hvor 19 procent havde mere tillid til dem i

8

2010, var det i år 22 procent. Handelsbanken mener, at kunderne opfatter den som en meget solid bank. Det skyldes ikke mindst, at nyhedsbureauet Bloomberg vurderede banken til at være verdens næststærkeste bank tidligere på året.

Men det er ikke kun hårde tal, som boner ud på tillidsbarometeret. ”Vi er ekstremt decentrale, så alle medarbejdere har et stort ansvar og får vist stor tillid. Vi kan se, hvordan mennesker vokser, når de både får tillid, mandat og ansvar. Så træffer de bedre beslutninger og giver bedre service. På den måde er der en klar kobling mellem vores tillid til vores ansatte og kundernes tillid til os”,

siger kommunikationschef Mikkel Jørnvil Nielsen til Nyhedsbrevet Finans.

Også Finansforbundet er tilfredse med de nye tal for Bankanalysen. ”Vi ved, at vores medlemmer har været påvirket af, at bankernes image har været nede og skrabe bunden. Derfor er det naturligvis glædeligt, at kundernes tillid er vendt tilbage, for det er noget, som mine medlemmer arbejder hårdt for hver eneste dag. Jeg håber, at ledelserne lokalt anerkender medarbejdernes store indsats for at genskabe tilliden til sektoren”, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet. /MTO

Finanskrisen skal kulegraves

Flere job til Max Bankansatte end ventet

Som et led i aftalen om næste års finanslov er regeringen og Enhedslisten enige om at nedsætte et ekspertudvalg, der skal kulegrave årsagerne til finanskrisen. Samtidig vil man styrke indsatsen mod økonomisk kriminalitet som kursmanipulation, insiderhandel og pantebrevsspekulation. Det skal ske ved at nedsætte en taskforce bestående af bagmandspolitiet, Finanstilsynet og SKAT. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) skal nu udpege medlemmerne af det nye ekspertudvalg, der skal undersøge finanskrisen. Ud over en formand og fem sagkyndige medlemmer skal Nationalbanken, Finanstilsynet, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ole Sohns eget ministerium sidde med om bordet. Udvalget skal aflevere sin rapport i 2012.

Sparekassen Sjælland har tilbudt 133 Max Bank-ansatte job, hvilket er otte mere end den udmelding, der kom mandag den 10. oktober, hvor sparekassen overtog den kuldsejlede bank. ”Vi er meget tilfredse med, at sparekassen havde behov for 8 flere medarbejdere end de 125, den havde forpligtet sig til i aftalen med Finansiel Stabilitet”, siger fællestillidsmand i Max Bank Ketty Olsen.

Ifølge Ketty Olsen er de nye sparekassemedarbejdere primært kunderådgivere og finansielle servicemedarbejdere fra de ni filialer, som Sparekassen Sjælland har købt. /BV

Finans december 2011

Jeg er god til relationer.

Det ved dansk erhvervsliv, og derfor har jeg ekstra travlt i julemåneden.

Kærlig hilsen Brevet Mænd gør det. Kvinder gør det også. Og de gør det år efter år. Det er nemlig en fast tradition i dansk erhvervsliv at sende julehilsner til sine forretningsforbindelser. Men hvad er det, der gør julekortet så populært? Det kan du få svaret på her, for TNS Gallup har spurgt danske erhvervsfolk om deres holdning til julekortet.

• 89 % mener, at et julekort sendt med posten styrker relationen til deres forretningsforbindelser.

• 78 % fortæller, at de sender et julekort med posten, fordi de gerne vil signalere, at relationen er værdifuld.

• 76 % mener, at et julekort med posten virker seriøst.

• 81 % stiller deres julekort frem på skrivebordet eller reolen.

Med andre ord fortæller analysen, at et brev betyder mere – også når det gælder julehilsner. Du kan læse hele analysen på www.etbrevbetydermere.dk

ET BREV BETYDER MERE

nyheder

Dansk børs for

bitcoins Ny digital møntfod kan revolutionere finanssektoren

En forsvunden bagmand og en valuta med en værdi, der er taget ud af det blå; initiativtagere inden for den spirende bitcoinøkonomi støder ofte hovedet mod en skeptisk finanssektor.

Det oplevede to unge danske entreprenører, der netop nu arbejder på at etablere en dansk børs for bitcoins – en digital møntfod, der i virkeligheden blot er et lille stykke elektronisk kode, der bruger kryptering til at forhindre forfalskninger, og at den samme kode bruges flere gange. (Læs mere på side 26).

Børsen kommer til at hedde Copenhagen Bitcoin Exchange. Det er den 24 år gamle Lasse Birk Olesen, en entreprenør og ingeniør-studerende fra København, der er blevet så fascineret af bitcoins, at han sammen med en kammerat siden juni har arbejdet på at få børsen på benene.

“Vores ønske er at gøre bitcoin mere tilgængelig, særligt for danskere”, siger Lasse

Birk Olesen, hvis ansøgning til Finanstilsynet dog i første omgang blev afvist.

“Bitcoin nyder meget ringe til ingen forståelse i gængse finansielle cirkler. Først og fremmest er det nok, fordi bitcoin stadig er i en meget tidlig fase af sin udvikling. Bitcoinøkonomien er endnu meget lille. De færreste finansfolk har nok overhovedet hørt om det,” siger Lasse Birk Olesen, der sammen med sin forretningspartner nu er i gang med at opbygge en ny direktion, der kan tilfredsstille Finanstilsynet.

Han påpeger, at den skepticisme, som bitcoin møder, egentlig er forståelig.

“De finansfolk, der har hørt om det, er som regel skeptiske, færre er forsigtigt optimistiske. Og jeg er helt enig med dem i, at bitcoin først skal vise, at den kan stå distancen på mindre skala, før det bør bruges på større skala. Men det tegner forrygende godt indtil videre”, siger skaberen af Copenhagen Bitcoin

Exchange. Han ser det sådan, at bitcoin kan gøre en forskel i forhold til mikrobetalinger – altså betalinger af små beløb – et område, der i dag ikke rigtig har fået fodfæste, fordi branchens gebyrer gør dem urentable. Men bitcoin er helt uden gebyrer på overførsler kloden rundt.

Lasse Birk Olesen er som de fleste andre fascineret af bitcoins forsvundne bagmand, Satoshi Nakamoto. Men det gør ham ikke nervøs for, at han pludselig skulle dukke op og røve det hele. “Det hele er open source, så alle kan tjekke, hvad der ligger bagved. Det er, ligesom hvis du får opskriften til en kage fra en person, du ikke kender. For at vide, at der ikke er gift i kagen, behøver du ikke kende personen, endsige stole på ham. For du kan selv se ingredienserne i opskriften”. /SAL Læs også side 26-29

It-ansatte slipper nådigt gennem krisen De it-ansatte har nu kravlet sig op på at udgøre 10 procent af den samlede medarbejderstab med i alt 7.600 ansatte i 2010. Selv om de it uddannede også har fået skrammer fra krisen, har det ikke været i nær så høj grad som de øvrige ansatte i sektoren. Der var således kun 132 færre it-ansatte i 2010 end i 2009, viser nye tal fra Finanssektoren Arbejdsgiverforening. I 2010 var der til sammenligning 1.650 færre ansatte i finanssektoren.

Udviklingen er ikke overraskende for Anette Broløs, der er direktør for CFIR (Copenhagen Finance IT Region). Det er et samarbejdsorgan,

10

Finans december 2011

der arbejder for at skabe vækst og innovation i spændingsfeltet ­mellem finans og it. ”Udviklingen viser, at der er en tæt sammenhæng mellem finans og it, og at virksomhederne i høj grad inkluderer udvikling af it i deres forretningsmodeller. Det er vores interesse at samle interessenterne fra it- og finanssektoren for at gøre det samarbejde endnu mere frugtbart.

Det indebærer blandt andet at forbedre uddannelsesmulighederne inden for finans-it”, siger Anette Broløs./MTO

Mød vores kvinde i

HongKong

Velstanden hos den voksende kinesiske middelklasse kommer modersmål, mindskes risikoen for misforståelser, og vi får blandt andet til udtryk ved, at forbrugerne i stigende omfang mere nuancerede svar på vores spørgsmål.” lægger kødprodukter i indkøbskurven. ”F.eks. vokser markedet for Specialviden styrker Louisa Lo oplever på nærmeste hold, når pølser med ca. 14 pct. om året, og markedspositionen kinesiske skyskrabere skyder i vejret efterspørgslen på kvalitetspølser Gennem møderne fik Louisa Lo indblik og butikkernes vareudbud ændres. stiger endnu kraftigere,” fortæller i nogle af de processer og patenter, Den erfaring trækker hun dagligt på som Louisa Lo. På baggrund af hendes selskabet har udviklet. en del af det aktieteam, der rådgiver rådgivning investerede Danske Invest ”Indenlandske konkurrenter kan Danske Invest om investering i Kina.

Kina sidste efterår i en lokal pølse­ ikke umiddelbart kopiere den kvalitet, skindproducent. virksomheden leverer – og udenland­ ske konkurrenter taber på prisen.” Hun vurderer derfor, at virk­ Selskabsmøder på kantonesisk somheden vil nyde godt af et marked, hun forventer vil vokse I den region, hvor virksomheden ligger, taler befolkningen markant over de næste par år. kantonesisk og ikke det kinesiske hovedsprog, mandarin. ”Vi havde fordel af, at vi i aktieteamet selv taler sproget.

Mød Louisa Lo og andre investeringseksperter på Når vi kommunikerer med virksomhedsledere på deres www.danskeinvest.dk.

Knowledge at work 11

konfliktråd

bankrøvere er også mennesker Bankkasserer Rita Kristensen fra Spar Nord Bank og kundemedarbejder Malene Thomsen fra Middelfart Sparekasse sagde ja til at møde deres røvere sammen med en uafhængig mægler ved et konfliktråd. Møderne sendte mareridtene på retur og gav dem trygheden på arbejdspladsen tilbage igen

Af Berit Villadsen, bv@finansforbundet.dk Foto: Alex Tran og Martin Dam Kristensen

Chok, magtesløshed, vrede og frustration. Følelserne stod i kø hos den 59-årige bankkasserer Rita Kristensen efter det voldsomme møde med en bankrøver den 8. januar 2010. Et væbnet røveri, der satte sig i Ritas hukommelse som en sort maske og et par øjne. Røverens bygning og omgivelserne i lokalet blev slørede i det øjeblik, røveren rettede pistolen mod Rita med ordene ”giv mig pengene“.

Sekunderne føltes som minutter, før røveren igen var ude af Spar Nord Bank i Aalborg, og Rita og kollegerne igen kunne ånde lettet op. Væk var røveren og pengene i Ritas kasse, men vigtigst af alt også Ritas tryghed bag kassen i banken. Det bragte magtesløsheden og vreden frem hos den ellers så robuste og lattermilde Rita. Efter en tiltrængt tudetur i køkkenet fik hun sig en snak med en af de tilstedeværende politibetjente. Han ville vide, om hun var interesseret i at møde røveren ansigt til ansigt i et konfliktråd sammen med en neutral mægler, hvis politiet fangede ham. Det var Rita klar på. ”Jeg ville gerne møde ham for at få sat ansigt på ham. Også for at komme af med den sorte maske, der i lang tid blev ved med at sidde der. Jeg ville gerne fortælle ham, hvad det er, han gør ved folk, når han lavet et røveri, så han kunne se, det var noget lort, han har lavet“, fortæller Rita Kristensen fra Spar Nord Bank.

En helt almindelig fyr Et par uger efter at røveren havde meldt sig selv og sagt ja til at deltage i et konfliktråd, blev Rita hentet af en konfliktmæg-

12

Finans december 2011

ler og kørt til Aalborg Arrest for at møde manden bag den sorte maske. Sammen gik de ind i besøgsrummet og ventede på ham. Rita med svedige håndflader og bevæbnet med et par håndskrevne A4-sider med spørgsmål, hun ville stille røveren.

Adrenalinen pumpede derudaf, da røveren – en ung fyr – kom ind ad døren. Uden maske og pistol blev han pludselig den lille i rummet. ”Du forestiller dig en masse, fordi du kun har de der mørke øjne. Jeg havde nok forventet, at det var en barsk fyr med tatoveringer. Og jeg var nok lidt overrasket over, at det var sådan en helt almindelig fyr, der kom ind ad døren i arresten“, fortæller Rita, der gik fra arresten med ro i sindet: ”Det hjalp utroligt meget, at jeg fik lov til at møde ham. Jeg fik sat en masse ting på plads. Jeg går ikke mere og spekulerer på, hvad han er for en fyr, og om jeg møder ham igen. Den sorte maske er væk. Og han har lovet mig, at han ikke kommer ind i min afdeling igen. Det giver tryghed“.

Fik livsglæden igen Billedet af sorte masker var også det eneste tilbageværende på 37-årige kasserer Malene Thomsens nethinde, siden hun 29. august i år blev udsat for et væbnet røveri med to røvere i Middelfart Sparekasses Vinding-afdeling i Vejle. Den 2. november deltog hun i to konfliktråd med hver af de to røvere.

Dagen efter konfliktrådet var hun en anden. ”Efter røveriet følte jeg mig lidt død, det var ikke lysten, der drev mig på arbejde. Men allerede dagen efter konfliktrådet

”Jeg er dybt taknemmelig over at have deltaget i konfliktrådene“, siger Malene Thomsen, der blev udsat for bankrøveri for tre måneder siden.

følte jeg mig glad igen. Det var første gang siden røveriet. I dag – halvanden uge efter – er livsglæden igen begyndt at spire i min krop, og jeg er dybt taknemmelig over at have deltaget i konfliktrådene. Jeg føler mig ekstremt heldig over, at politiassistent Erik Schramm fik sagen formidlet videre til den meget engagerede mægler Anders Sørensen, som fik mig til at føle mig tryg“, fortæller Malene Thomsen.

Hendes erindring om røveriet har ændret sig siden konfliktrådet. På den indre film ser hun ikke længere to røvere med masker, men ansigterne på de to unge fyre, hun var til konfliktråd med. Klumpen i maven er blevet mindre, men følelsen omkring røveriet er stadig meget ubehagelig. Det tager tid at komme sig. ”Selvom jeg har deltaget i konfliktrådet, og tingene er faldet på plads, kan jeg stadig mærke, at min krop er på overarbejde ved at være i kundelokalet. Det er en bearbejdningsproces, jeg skal igennem. Men det gjorde en kæmpe forskel, at jeg mødte røverne og så, hvem det var, jeg skulle forholde mig til og være på vagt over for. Før var jeg på vagt og rigtig bange over for alle, jeg ikke kendte“, fortæller Malene, hvis kunder også har kommenteret, at hun har fået smilet og glimtet i øjnene tilbage igen.

Konfliktråd bedre end psykolog Flere af konfliktrådskoordinatorerne i landets 12 politikredse har oplevet bankansatte takke nej til konfliktråd eller springe fra i sidste øjeblik. Forklaringerne er forskellige. Men oftest er

det meget grænseoverskridende for de bankansatte og andre voldsomt krænkede at deltage i et konfliktråd. Det kræver oftest mere overvindelse at deltage som røverioffer, fordi man som forurettet har mange flere følelser i klemme end de fleste gerningsmænd.

Fakta om konfliktråd

› Konfliktråd er et forum, hvor gerningsmand og offer for en forbrydelse frivilligt mødes og sammen med en mægler fortroligt taler om forbrydelsen. Konfliktråd er et supplement til straf og træder ikke i stedet for straf.

› Håbet med konfliktrådet er, at offeret kommet videre i sit liv, og gerningsmanden forstår konsekvenserne af sin forbrydelse.

› Volds- og røverisager er de mest typiske sager, der bliver bragt op i konfliktråd. Indbrud, nabostridigheder, tyveri og færdselsforseelser bliver også behandlet i konfliktråd.

› Der har været forsøg med konfliktråd siden 1994.

1. januar 2010 trådte lov om konfliktråd i kraft.

Konfliktråd blev herefter et landsdækkende tilbud, som politiet administrerer.

➼ Finans december 2011

13

konfliktråd

Konfliktråd stor succes Finansforbundet opfordrer virksomhederne til at tilbyde konfliktråd til medarbejdere, som har været udsat for røveri ”Det hjalp utroligt meget, at jeg fik lov til at møde ham“, siger Rita Kristensen om den bankrøver, der ødelagde så meget for hende.

➼

14

Kasserer Malene Thomsen var også meget tæt på at springe fra helt ind til det sidste. Men en opklarende aftale med mægleren i ugen op til konfliktrådet og hjælpende kolleger fik hende til at gennemføre rådet. Dagene op til kunne hun godt have været foruden. De var forfærdelige og angstprægede. Det var en stor barriere for hende at skulle stille op til individuelle møder med to ukendte mænd, der havde krænket hende dybt og stjålet hendes tryghed. Efter de to konfliktråd var hun totalt udmattet, men samtidig også ekstremt lettet. Og hun råder kun andre til at gøre det samme. ”For mig har det været en helingsproces. Jeg har gået til psykolog lige siden røveriet. Og det har også hjulpet mig igennem med at få hverdagen til at køre tåleligt. Men samtalen med politimanden før og efter rådet plus samtalen med mægleren, selve rådet og samtalen efter rådet er det, der virkelig har rykket. Ikke at psykologen har været spildt, men konfliktrådet har virkelig sat skub i tingene for mig“, siger Malene Thomsen.

Når Rita Kristensen tænker tilbage på konfliktrådet, er det med et lettet hjerte. Det var ikke personligt ment, da røveren truede hende med en pistol. Det var aldrig meningen, at hun skulle dø. Pistolen, der var en attrap, havde han ingen intentioner om at bruge, selv om han havde rettet den lige imod hende. Han ville kun have pengene, og han havde ingen intention om at stjæle Ritas tryghed. n

Finans december 2011

Efter en fireårig prøveperiode blev konfliktrådsordningen gjort landsdækkende i januar 2010. Volds- og røverisager topper listen over konfliktråd, der også har mæglinger udløst af nabostridigheder og færdselsuheld. Alle sager, hvor de involverede har en masse indestængte følelser i klemme.

Undersøgelser med konfliktråd viser, at 80 procent af deltagerne i konfliktråd oplever mødet som vellykket eller meget vellykket. Især ofre, der har været udsat for vold, har stort udbytte af konfliktrådet. Det hjælper ofrene med at bearbejde deres vrede og som i Rita Kristensens og Malene Thomsens tilfælde genvinde noget af den stjålne tryghed på arbejdet. ”Et bankrøveri lagrer sig i folk og forsvinder ikke af sig selv.

Vores oplevelse er, at et konfliktråd flytter væsentligt mere end psykologhjælp. En ting er at lære at leve med angsten, noget andet er at få den elimineret helt ved at sidde ansigt til ansigt med røveren. Jeg håber, at konfliktråd ad åre bliver lige så udbredt inden for den finansielle sektor, som psykologhjælp er i dag. Men der går nok noget tid. I gamle dage troede folk heller ikke, de havde brug for psykologhjælp. Det er heldigvis blevet en fast bestanddel i dag”, siger konfliktrådskoordinator Ole Molbo fra Fyns Politi. ”Jeg har altid troet på, at konfliktråd kan være en vigtig brik for, at den røveriramte medarbejder kan komme videre, men det overrasker mig, at resultaterne er så fine. Konfliktråd erstatter ikke for eksempel psykologhjælp, men jeg vil gerne opfordre virksomhederne til at tænke et samarbejde med politiet om konfliktråd ind i deres forebyggende indsats mod røverier. Det vil sikre, at medarbejderne får tilbuddet, hvis det er muligt. Men det skal naturligvis altid være den enkeltes valg, om man vil tage imod tilbuddet, for jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvor svært det må være, når man i forvejen er traumatiseret”, siger Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet. n

Bankrøver:

Jeg er ikke et dårligt menneske Mange gerningsmænd vil gerne stille op til konfliktråd, og de gør det for ofrenes skyld Af Berit Villadsen, bv@finansforbundet.dk Foto: Martin Dam Kristensen og Territorium

Hos Fyns Politi oplever konfliktrådskoordinator Ole Molbo, at en stor del af gerningsmændene gerne vil stille op til et konfliktråd, også blandt bankrøvere. De gør det ikke for at få reduceret deres straf, for konfliktråd indgår ikke som en særskilt strafnedsættende handling. De gør det i stedet for ofrenes skyld, eller som Ole Molbo siger: ”Røverne er også mennesker. De er ikke interesseret i at efterlade ofre, men i at få nogle penge“.

Ritas røver tøvede ikke med at sige ja til at deltage i to konfliktråd med fire dages mellemrum, hvoraf det første var med Rita. Han gjorde det for at kunne give lidt tilbage igen. ”Jeg ser ikke mig selv som et dårligt menneske. Jeg havde ikke et kæmpestort ønske om, at konfliktrådet skulle gøre noget for mig. Jeg deltog i konfliktrådet for deres skyld. Det

er den mindste respekt, du kan vise dem. De var bare statister, som desværre for dem var til stede. Det var ikke meningen, de skulle få det skidt. Og det er 100 procent mig, der er skyld i, at de har det skidt“, siger bankrøveren.

Det gjorde stort indtryk på Ritas røver, at bankrøveriet havde påvirket og krænket Rita så dybt. Det sidder stadig i ham i dag mere end et år efter røveriet og konfliktrådet. ”Jeg havde ikke tænkt over, hvad det gjorde ved dem ­psykisk. Jeg havde ikke skænket det en tanke. Når du laver et bankrøveri, tænker du ikke over, hvem det går ud over.

Det kom bag på mig, at de fik det så dårligt. Det har jeg siden tænkt en del over“, siger bankrøveren, hvis navn er bekendt af redaktionen. n

743 konfliktråd siden 2010 I 2010 blev der gennemført i alt 341 konfliktråd og anvist i alt 499 sager. I 2011 har der til og med tredje kvartal været gennemført 402 konfliktråd. De sagstyper, der i al væsentlighed blev anvist til konfliktråd i 2010, var følgende:

› Voldssager (249 sager på landsplan) › Røverisager (71 sager på landsplan) › Indbrudssager (32 sager på landsplan) › Nabostridigheder (24 sager på landsplan) › Tyveri (12 sager på landsplan) › Færdselsloven, færdselsdrab (11 sager på landsplan) Kilde: Rigspolitiet

Finans december 2011

15

OK 2012

Før det Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg og Lisbeth Holten

Formand for FA Anders Jensen håber, at de finansansattes forventninger til den kommende overenskomst er afstemt med de realiteter, som virksomhedernes forretningsmuligheder er præget af lige nu

Hvad er de største udfordringer i de forestående forhandlinger mellem FA og Finansforbundet? ”Den vigtigste udfordring er nok den meget vanskelige situation, som samfundsøkonomien befinder sig i. Herudover er sektorens nuværende og fremtidige lønsomhed voldsomt presset af konjunkturerne og den nye regulering. Det er derfor helt centralt, at også lønudviklingen fremadrettet afspejler sektorens betydelige udfordringer“, siger Anders Jensen, formand for FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) og til daglig Head of Banking Denmark i Nordea.

Af de mere traditionelle emner er det ifølge Anders Jensen oplagt at få drøftet et forslag fra arbejdsgiversiden om et nyt lønsystem. ”Det eksisterende system i Standardoverenskomsten er lidt slidt, og hertil kommer, at viljen til at lade rammen understøtte de aftalte Virksomhedsoverenskomster synes at være begrænset hos Finansforbundet. Derfor skal vi have sat gang i arbejdet med et nyt system, som kan hjælpe os fremad under de konditioner, som vi nu har. Hertil ser jeg arbejdstidsreglerne som et afgørende tema.

Det fulde sæt af regler, der fylder så mange sider i overenskomsten, er bare ikke nutidigt i forhold til de medarbejdere, som vi skal bygge vores fremtid på“.

Hvordan afviger situationen omkring overenskomstforhandlingerne denne gang i forhold til i 2010 eller 2008? ”2010 og 2008 er to forskellige situationer.

16

Finans december 2011

2008-forhandlingerne var på ryggen af en flerårig økonomisk optur. 2010 var på ryggen af en finansiel krise, og der landede vi på en lønstigning på 1,07 procent. Så 2010 og 2012 bliver mere ens, dog sådan, at situationen nu er værre end i 2010.

Hvor forventningerne i 2008 var skyhøje fra arbejdstagersiden, så tror og håber jeg, at forventningerne denne gang i højere grad er afstemt med de realiteter, som vores forretningsmuligheder er præget af“.

Selvom mange virksomheder er hårdt pressede, bør der vel være mulighed for at belønne de mange medarbejdere, som arbejder hårdt hver eneste dag? ”Vi vil ikke specifikt diskutere løn, men anlægger en helhedsvurdering på rammen om overenskomsten. Lønspørgsmålet afhænger af, hvad vi opnår enighed om inden for eksempelvis de sociale bestemmelser og arbejdstiden. Opnår vi den fleksibilitet på arbejdstiden, som vi ønsker os, vil vi måske se mere positivt på lønstigninger“.

Som minimum bør man som ansat vel have sikret sin realløn? ”Jeg synes, det er en meget optimistisk vurdering af Finansforbundet at gå ud fra som givet, at reallønnen kan sikres. Jeg anerkender, at mange medarbejdere har ydet og fortsat yder en stor arbejdsindsats, men når man kigger ud over det brede arbejdsmarked, er forventningerne afdæmpede, og derudover er der ikke nogen, som over de senere år har fået en større lønstigning, end man har i finans-

sektoren. Faktum er, at lønomkostningerne i sektoren er ude af trit med lønsomheden i virksomhederne“.

Frygter FA, at et sammenbrud i forhandlingerne kan munde ud i en konflikt? ”Vi frygter hverken et sammenbrud eller en konflikt. Men det er da oplagt, at begge parter vil kæmpe for at undgå en konflikt, der jo grundlæggende ikke gavner nogen“.

Hvordan er tonen forud for forhandlingerne denne gang? ”Overenskomstforhandlingerne er denne gang meget svære. Køreplanen for forhandlingsforløbet har været den sædvanlige, og i den proces har tonen og debatten egentlig været fin indtil nu.

Generelt må jeg dog sige, at vi på arbejdsgiverside i en periode har følt, at Finansforbundet har markeret mere aggressivt end sædvanligt ved for eksempel at anlægge sager og voldgifter, der i vores øjne er noget bagatelagtige eller nemt burde kunne forliges.

Negative udmeldinger om navngivne medlemsvirksomheder i FA gavner selvsagt heller ikke forhandlingsklimaet. Det hører i et vist omfang med til overenskomstprocessen og måske også til den situation, vi har haft i efteråret med medarbejderreduktioner i de fleste større pengeinstitutter, men jeg vil gerne understrege, at en god og konstruktiv tone i for-

går løs handlingerne er et vigtigt bidrag til at finde løsninger på de store udfordringer“.

Hvordan ser du på det faglige system, som det fungerer i dag? ”Som arbejdsgivere ser vi en stor styrke i at have et velfungerende fagligt system. De fleste emner drøftes lokalt i virksomhederne mellem tillidsmænd og kredse på den ene side og virksomhedens ledelse på den anden, og det mener vi også er den rigtige proces. Men der er en tendens til, at Finansforbundet i stigende grad trækker tingene ind centralt, og det er ikke værdiskabende. Jeg mener, at den største del af sagerne skal løses lokalt i kredsene eller i virksomhederne“. n

Finansforbundets formand, Kent Petersen, tror ikke på, at løntilbageholdenhed vil betyde, at alle nuværende finansansattes job vil være sikret i de kommende år

Hvad er de største udfordringer i de forestående forhandlinger mellem FA og Finansforbundet? ”Den største udfordring er den alvorlige økonomiske situation i samfundet og i sektoren. Det er klart, at den økonomiske krise vil have stor betydning, når vi denne gang skal forhandle overenskomst. Det er min opfattelse, at arbejdsgiverne ser mere kynisk på virkeligheden, end vi gør. Arbejdsgivernes ønske om en lav løn og et meget fleksibelt råderum over medarbejdernes arbejdstid matcher meget dårligt vores krav til en rimelig og ansvarlig overenskomst. Denne grundlæggende uenighed er også en stor udfordring“, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Hvordan afviger situationen omkring overenskomstforhandlingerne denne gang i forhold til i 2010 eller 2008? ”I 2008 indgik vi en særdeles god treårig overenskomst med større lønstigninger end resten af arbejdsmarkedet. Det udlignede sig så, da vi i 2010 indgik en etårig forlængelse af overenskomsten fra 2011 med en lønstigning på 1,07 procent. Det var en meget ansvarlig overenskomst fra vores side, og derfor bør der også være mere økonomisk råderum nu. Man skal huske på, at en overenskomst ofte rækker flere år frem i tiden”.

Er det realistisk, at man som ansat kan få sikret sin realløn? ”Ja, jeg mener, det er helt rimeligt, at man sikrer købekraften i den løn, man har.

Som udgangspunkt får man kun lønstigninger, hvis det går godt for virksomhederne, eller hvis man forøger sin fleksibilitet. For tiden går det desværre ikke så godt for pengeinstitutterne, men hvis en øget fleksibilitet på arbejdstiden kan være med til at sikre fornuftige lønstigninger, vil vi meget gerne se på det“.

Finans december 2011

17

OK 2012

Overenskomst Forhandlinger

Der er blevet afskediget mange medarbejdere i pengeinstitutterne, og prognosen siger, at der vil komme flere afskedigelser næste år. Er det vigtigste at sikre job eller en fornuftig lønudvikling? ”Det er helt klart et dilemma, og især i en branche som vores, som her og nu ikke har det alt for godt.

Mit svar er, at vi går efter at fastholde flest mulige job til den rigtige pris. Hvis arbejdsgiverne garanterede, at der ikke ville komme nogle fyringer af medarbejdere i det næste par år, var jeg klar til at underskrive en aftale lige nu. Men sådan er virkeligheden desværre ikke, og løntilbageholdenhed i sig selv sikrer ikke flere job“.

Frygter Finansforbundet, at et sammenbrud i forhandlingerne kan munde ud i en konflikt? ”Afstanden mellem de krav, FA stiller, og det, vi har en forventning om at opnå, er umiddelbart meget stor. Derfor er der en betydelig sandsynlighed for, at vi ikke bliver færdige uden Forligsinstitutionens hjælp. Vi har konfliktvåbenet, som potentielt er meget stærkt, fordi en strejke på bankområdet vil sætte samfundet i stå. Derfor skal man altid være varsom med at bruge det, men omvendt heller ikke være bange for at bringe det i spil. Jeg vil gerne understrege, at jeg ønsker at lande forhandlingerne uden indblanding ude fra, men at det denne gang ser umådeligt svært ud”.

Hvordan er tonen forud for forhandlingerne denne gang? ”Der er næsten altid en form for rituel stammedans, hvor parterne positionerer sig til forhandlingerne,

18

Finans december 2011

og det skal der også være plads til. Men denne gang oplever jeg en mere aggressiv tone fra FA end normalt. For eksempel har jeg svært ved at forstå, at man udbasunerer nogle useriøse tal for gennemsnitslønninger i sektoren og dermed signalerer, at alle ansatte er overlønnede. Det virker ikke særlig gennemtænkt i forhold til det ridsede image, sektoren har i offentligheden lige nu. Og med hensyn til lønstigninger, er det jo stadig sådan at det er ledelserne på virksomhederne der bestemmer lønniveauet og ikke Finansforbundet.

Jeg undrer mig over, at FA klager over høje stigninger - der er trods alt to forhandlingsparter, som skriver under på aftalerne. Finansforbundet har ikke ledelsesretten.

Jeg er godt klar over at arbejdsgiverne er utilfredse med at rejser flere sager end tidligere, men vi er jo midt i en finansiel/økonomisk krise der har kostet tusindvis af arbejdspladser, så det kan og bør ikke overraske at Finansforbundet slås for vores medlemmer“.

Hvordan ser du på det faglige system, som det fungerer i dag? ”Jeg er meget tilfreds med det samarbejde, vi har fået etableret i Finansforbundet mellem det centrale og decentrale niveau. Vi har mange dygtige tillidsmænd på næsten alle arbejdspladser, hvor det er muligt, og jeg oplever, at det faglige system fungerer godt. Men det er bekymrende, at FA nu ønsker at udfordre det ved at kræve færre tillidsmænd på arbejdspladserne. Det mener jeg ikke er vejen frem mod en bedre sektor“. n

KURSER PÅ BOLIGOMRÅDET

Få opdateret din viden om de nye regler for tilstandsrapporter, ejerskifteforsikringer, energimærkninger, håndtering af tinglysningsafgifter mv.

Kurset om køb og salg af bolig den 6. - 7. februar 2012 giver dig overblik og sikkerhed i rådgivningssituationen. Oveni får du viden om køb af andelsboliger og sommerhuse, forældrekøb og købsaftalens indhold.

Se alle kursustilbud på www.boligakademiet.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 100 finansielle virksomheder, der omfatter godt 26.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige Skanderborg Kursus- og konferencecenter.

Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

Skovsvinget 10 | DK-8660 Skanderborg www.finansudd.dk | 8993 3333

forbundet vinder

En ven i nødens stund Det første, Jens Kragh tænkte, da hans tidligere arbejdsgiver, Korral Partners, nægtede at udbetale hans feriepenge, var at ringe til Finansforbundet. Hjælpen kom prompte, og sagen endte med en udbetaling på 72.000 kroner Af Mette Tolling, mto@finansforbundet.dk

I de godt 30 år, Jens Kragh har været medlem, har Finans­ forbundet været den tro skygge, der har hjulpet ham ved ansættelser og afsluttede forløb hos arbejdsgivere. To gange er det endt i retten, hvor det i begge tilfælde resulterede i en sejr. Sidste gang var i sommeren 2011, hvor Jens Kragh fik feriepenge på 72.000 kroner udbetalt, efter at forbundet havde kørt en retssag mod hans tidligere arbejdsgiver, Korral Partners. ”Det er utroligt godt, den dag man får problemer med en arbejdsgiver. Det er vigtigt at have et sted, du kan henvende dig, og hvor du kan få at vide, hvad der er op og ned på ­tingene. Jeg har brugt forbundet som sparringspartner i mine ansættelser og fratrædelser. Og det har bestemt været en fordel, at min modpart vidste, jeg havde forbundet med mig“, siger Jens Kragh.

Som mange andre i finansverdenen led Korral Partners også under finanskrisens første mavepuster. Jens Kragh arbejdede dengang som Corporate Finance Director i virksomheden, men da han og den øvrige ledelse var uenige om strategien, der skulle føre virksomheden i sikker havn, sluttede samarbejdet.

Men det var ikke den eneste uenighed, der opstod. Korral Partners ville ikke udbetale Jens Kraghs resterende feriepenge i sommeren 2010, da de ikke mente, Jens Kragh havde ret til at få pengene udbetalt. ”Når man har indgået en aftale, må man jo overholde den.

Jeg tror bare, at de prøvede at slippe så billigt som muligt.

Min første tanke var derfor også at tale med Finansforbundet“, fortæller Jens Kragh.

20

Finans december 2011

Den bedste ven Og det gjorde Jens Kragh. Han ringede og fortalte sin historie fredag, og mandag havde han et møde med en af ­forbundets juridiske konsulenter. Derefter gik juristerne i gang med det forberedende arbejde, og i oktober 2010 stævnede de Korral Partners. Sagen varede i næsten et år og blev afgjort i sommeren 2011, hvor Jens Kragh fik fuldt medhold.

Han er ikke et sekund i tvivl om, at sejren kan tilskrives hans medlemskab i forbundet. ”Jeg tror ikke, jeg havde sagsøgt Korral Partners, hvis jeg ikke havde været medlem. Jeg har haft kolleger, der ikke har været medlem, og som har brugt andre advokater ved uenigheder mellem dem og arbejdsgiver. Men det er tungt, for der er ikke andre, der kender reglerne lige så godt som dem i forbundet. Så det er godt at være medlem, når den slags ting opstår“, siger han. n

Fakta Jens Kragh har arbejdet 30 år i finanssektoren. Han star­ tede sin karriere i Andelsbanken, men rykkede snart ind i investeringsbanken Gudme Raaschou. Et årti senere fik han posten som direktør i Handelsbanken og blev til slut ansat i det internationale, men mindre rådgivningsselskab Korral Partners, hvor han blandt andet var ansvarlig for køb og salg af virksomheder og aktieudvidelser.

Hej mødebooker.

Hvad hvis du kan få det hele?

DEriNG KVALiTETSVur eller vand) d n a tr s , v o k s Natur (tæt på k)   Nyeste teknik forskellige steder i Danmar Beliggenhed (6 r  le Dagslys i loka edygtighed  r g Økologi og bæ 190 pers. i biografopstillin tMax. kapacite Pris 

* r. k 9 9 4 a fr Dagsmøde * r. k 9 9 .4 1 a fr r Mødedøgn * 2012 prise

r.dk Book på: sinatu

En kæde af 6 hoteller de smukkeste steder i Danmark.

Skarrildhus, v. Herning

Hotel Skarrildhus T/ 9719 6233

Haraldskær, v. Vejle

Hotel Haraldskær T/ 7649 6000

Sixtus, Middelfart

Hotel Sixtus T/ 6441 1999

Gl. Avernæs, v. Assens

Hotel Gl. Avernæs T/ 6373 7373

Storebælt, Nyborg

Hotel Storebælt T/ 6531 4002

Frederiksdal, v. Lyngby

Hotel Frederiksdal T/ 4585 4333

outplacement

yrede blev hjulpet godt videre Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Martin Dam Kristensen og Michael Daugaard

Frustration. Ja! Ærgrelse over at miste en god arbejdsplads og gode kolleger. Ja! Men fyringerne nåede aldrig at give depressioner eller mistet selvværd.

Og både Lars Ravn og Peter Eichel giver gode outplacementordninger en stor del af æren

22

Finans december 2011

L

ars Ravn er 55 år og blev fyret fra sin stilling som kunde­konsulent i BEC pr. 1. marts 2011 og Peter Eichel, 60 år, blev fyret fra en stilling som projektleder i betalinger i Nova Bank Fyn, afviklingsbanken for Fionia Bank under Finansiel Stabilitet pr. 31.december 2010. Nu er de begge i job igen og har været det siden henholdsvis marts og september i år. Økonomisk nåede de knapt at mærke arbejdsløsheden på grund af fornuftige fratrædelsesordninger. Men begge måtte bruge en del måneder på at finde nye job, så selvfølgelig var der perioder med tristhed, usikkerhed og ængstelse. Men hele vejen igennem den nye fase blev de støttet og bakket op af konsulenter, der blev stillet til rådighed takket være et samarbejde mellem Finansforbundet, FTF-A og Mercuri Urval om en outplacementordning.

Den blev tilbudt de fyrede i både BEC og Fionia Bank /Finansiel Stabilitet – og heldigvis til flere og flere, der bliver ramt af masseafskedigelser, hvor Finansforbundet er inde og forhandle fratrædelsesvilkår.

Ordningen indebærer, at man kan få en konsulent tilknyttet, som kan hjælpe den fyrede med at finde et nyt job, med alt hvad det indebærer af råd, praktiske anvisninger, tests, personlig indpiskning, nedbrydning af barrierer og åbning af nye horisonter – alt sammen baseret på et solidt kendskab til arbejdsmarkedet. ”For mig var det vigtigste at få en sparringspartner, der kunne se på mig udefra og afkode både mine faglige og personlige kompetencer“, siger Lars Ravn. ”En sparringspartner, der fik mig til lukke øjnene op for andre jobmuligheder uden for finanssektoren, hvilket kan være svært, når man har været ansat i sektoren i mange år“.

Peter Eichel skulle bruge én, han kunne spørge til råds i en uvant og uprøvet situation. Helt banalt havde han aldrig ­skrevet et CV. Her trak han også på den hjælp, der var at få hos både Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter og i FTF-A. ”Der var en masse praktiske ting, jeg ikke anede en pind om, så jeg havde brug for én, jeg kunne stille alle de dumme spørgsmål til. Hvordan jeg kunne gribe ansøgningen an? Hvordan jeg skulle følge op, og da jeg endelig – langt om længe – blev indkaldt til samtale, hvordan jeg kunne håndtere den?“.

Ensom situation Begge oplevede dygtige og kompetente konsulenter, der altid stod til rådighed. ”Jeg var meget glad for, at der altid var én jeg kunne tale med, for som udgangspunkt synes jeg, det er en meget ensom situation at blive fyret. Jeg oplevede, at det tætte netværk i Fionia Bank forsvandt, den dag jeg mistede jobbet. Du er kastet ud på dybt vand, og i bund og grund er det et sololøb at skaffe sig nyt job, hvor du ydermere er i konkurrence med de andre, der er blevet fyret“, siger Peter Eichel.

Peter Eichel

Da parløbet er så tæt, er det helt afgørende, at man finder en konsulent, man har en god kemi med. Det får man afklaret i løbet af den første samtale. Noget af det næste på programmet er en personlig test, og fra da af bliver ansøgningerne endnu mere målrettede. ”Man skal være klar over, at det er et fuldtidsjob at skrive ansøgninger“, siger Lars Ravn. ”Man skal hurtigt skabe sig en arbejdsdag og lave en rutine, så man ikke sumper hen i selvmedlidenhed. Her er det godt, at man ikke bare har sig selv at stå til ansvar for, men også en ”hjælper“ der har givet dig lektier, og som følger op“.

Peter Eichel havde længe inden den rigtige fyreseddel blev overrakt lugtet, hvor det bar hen. Så han begyndte allerede at kigge sig rundt og sende ansøgninger, mens han var i job. Dog uden resultat. Da fyresedlen endelig kom, kom den pr. den dag, han fyldte 60 år. ”Jeg kunne jo godt have sagt: ”Det var det“ og have valgt at gå på efterløn. Men det passede mig ikke. Jeg synes stadig, at jeg har en masse energi og meget at byde på. Og så er det da altid rarest at træffe beslutningerne selv“.

Så da fritstillingen fra Fionia Bank/Finansiel Stabilitet var en realitet, kastede han sig over jobsøgningen med hele sin energi. 90 ansøgninger blev det til for hans vedkommende, inden der kom en samtale i hus. Og det selvom han søgte over hele landet. Så selvfølgelig undgik han ikke at føle sig nedtrykt.

Men endelig var der bid – indkaldelse til samtale. Hans første reaktion var selvfølgelig at ringe til Per fra Mercuri Urval.

Snoede veje ”Så Per, nu skal argumenterne hvæsses”.Og Per reagerede prompte og professionelt og skaffede en person, der ikke kendte Peter, der kunne hegle ham igennem et prøveinterview.

Finans december 2011

➼ 23

outplacement

➼

På trods af det grundige forarbejde, gav samtalen ikke umiddelbart bonus. Men det varede kun 14 dage, inden Peter Eichel blev kontaktet af Bankdata, der havde hørt om den kvalificerede ansøger.

Nu arbejder Peter Eichel på Bankdata i Silkeborg, selvom han bor i Odense.

Også for Lars Ravn var vejen lidt kringlet. Hans konsulent, Martin, havde sporet ham ind på job i det offentlige, hvor kommunerne i flere og flere sammenhænge har behov for virksomhedskonsulenter.

Han havde søgt på et job i Stevns Kommune, som han rigtig gerne ville have. Samtalen gik godt, men heller ikke han fik jobbet i første omgang. ”Det er ikke nemt at se nederlaget i øjnene, når man først er kommet til samtale. Man føler sig vraget, sårbar, ”ikke god nok”. Hvis ikke Martin havde opfordret mig til at kontakte kommunen og bede om en forklaring på, at de valgte mig fra, havde jeg bare beskæmmet bidt den sårede stolthed i mig.

Men jeg ringede og spurgte, og det gjorde åbenbart så stort indtryk, at jeg blev ringet op, da der lige først i det nye år blev en ny stilling ledig”.

Så nu sidder Lars Ravn som virksomhedskonsulent i Stevns Kommune og skaffer job og jobtilbud til primært unge i kommunen. ”Det er et dejligt arbejde, hvor jeg endda føler, jeg måske gør en større forskel end i mit tidligere job. Jeg vidste ikke, at jeg var god til at tale med mennesker, men Martin så rigtigt.

Og det råd vil jeg give videre til alle, der måtte miste deres job.

Spring ud i det. Prøv at vende situationen og gå fordomsløst til verden. Det ser slet ikke så sort ud”.

Det eneste, han kunne tænke sig lidt bedre, er lønnen.

Slug kamelerne og kom videre ”Selvfølgelig bliver man nødt til at sluge et par kameler og være parat til at starte på en frisk. Det vigtigste er at komme hurtigt i gang, så kan man altid gå videre derfra”, siger Lars Ravn.

Peter Eichel har måttet sluge den kamel, at der er så langt fra hans bopæl til hans arbejdsplads, at han har valgt at blive i Silkeborg ugen over. ”Men mine børn er store og min kone har forståelse for situationen. Desuden kan jeg få nogle flere sammenhængende dage hjemme ved at arbejde nogle lange dage og organisere mig med noget hjemmearbejde”. ”Man skal gøre op med sig selv, om man vil have et andet job, gå 100 procent ind for det og gøre brug af al den støtte, man kan få. Man er selv kaptajn på skibet, men der er rigtig gode lodser, som står parat til at hjælpe i det ukendte farvand”, siger Peter Eichel. n

24

Finans december 2011

Lars Ravn

Outplacement Finansforbundet indgik i foråret 2011 en aftale om en outplacementordning med FTF-A og Mercuri Urval.

Efterhånden er det blevet en kutyme, at alle implicerede i en masseafskedigelse i den finansielle sektor får tilbudt en outplacementordning.

Ofte er det et valg mellem et beløb til uddannelse og et tilsvarende beløb til et forløb med en outplacementkonsulent.

Et forløb består af en række individuelle møder mellem den opsagte medarbejder og en konsulent fra enten Mercuri Urval eller FTF-A, suppleret med mail- og telefonrådgivning over en periode på op til fem måneder.

Som udgangspunkt er der tre faser:

› En opstartsfase, hvor forventninger bliver afstemt, og hvor medarbejderen kan få bearbejdet oplevelsen.

› En analyse- og afklaringsfase, hvor mål og søgestrategi bliver fastlagt, stærke og svage sider blotlagt og detaljer som branche, niveau og stillingstype bliver diskuteret.

› Og til sidst en markedsfase, som er en intensiv proces

med karrierecoaching, aktiv jobsøgning og bearbejdning af netværk.

Ved større grupper af medarbejdere er der mulighed for fælles netværks- og temamøder om networking, jobsamtalen og jobsøgninger - set henholdsvis fra personalechefens og rekrutteringskonsulentens stol. Der er også særlige forløb for ledere.

valuta

Bitcoins

kan gøre det af med banker Hvad, hvis pengeverdenen slet ikke behøver banker? En valuta mere lig tjenester som Napster og Skype end egentlige sedler og mønter. Lovligheden er tvivlsom, men akkurat som med Napster er den nye peer-to-peer-valuta bitcoin svær at slå ihjel. Faktisk er valutaen i dag mere populær end nogensinde

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

Mens utilfredsheden oven på finanskrisen spreder sig som ringe i vandet oven på Occupy Wall Street, så er der en anden protestbevægelse, der i det stille har skabt bølger i den finansielle verden.

Der er tale om en bevægelse, der giver ordet aktivisme en helt anden praktisk betydning.

Det drejer sig om en revolutionerende ny form for valuta, der spreder sig som global betalingsform. Valutaen hedder bitcoin og er, som navnet antyder, en digital møntfod.

Bitcoin tager ideen om, hvad penge er, til sin mest ekstreme udtryksform. Vi er alle vant til at få overført løn elektronisk og betragter ikke den form for penge som unaturlig.

Bitcoin sletter så blot resten af regnestykket – den del, hvor vores elektroniske løn får et fysisk liv enten ved at være tilknyttet et lands fysiske valuta eller ved, at vi hæver penge i en hæveautomat. Bitcoin er ikke mere end et lille stykke ­elektronisk kode, der bruger kryptering til at forhindre forfalskninger, og at den samme kode bruges flere gange. Rent praktisk fungerer bitcoin som et lille program, der kører løbende – som det kendes fra eksempelvis Skype.

Det hele begynder den 3. januar 2009. Satoshi Nakamoto frigiver verdens første forsøg på at lave en global valuta, der

26

Finans december 2011

helt går uden om det finansielle system. Hverken banker, ­centralbanker eller regeringer kan røre ved valutaen.

I et manifest på cirka 30 sider, udgivet sammen med bitcoin, angiver han – angiveligt en 36-årig japaner – at han er drevet af vrede over finanskrisen. Han skriver, at det handler om at skabe et system, ”der ikke baserer sig på tillid, for i Nakamotos optik har finanskrisen bevist, at man ikke kunne stole på uforudsigelige bankfolk, centralbanker og politikere.

“Centralbanken kræver tillid til, at den ikke udvander værdien bag valutaen. Men historien er rig på eksempler på, at den tillid bliver misbrugt. Banker får vores penge og skal beskytte dem og videresende dem elektronisk, men de investerer dem under kreditbobler med kun en brøk i reserve“, lyder det i manifestet.

Bitcoins på 44 børser Nakamoto frigav en software, der til at begynde med var 200.000 kroner værd. I sig selv var der en anelse flabethed over at udgive et stykke software og så påstå, at koden repræsenterer en værdi. Sagen er nemlig, at bitcoin ikke baserer sig på andet end sig selv. Der er hverken guld eller andre valutaer bag bitcoin.

➼

Koderen er verdensklasse, ved alt om kryptering, peerto-peer og er velfunderet i økonomi og politik. Enten er det et helt fantastisk team, der står bag. Eller også taler vi om et geni“.

Dan Kaminsky, cyberekspert

Finans december 2011

27

valuta

➼

Bitcoins

kan gøre det af med banker Men der skete det forunderlige, at bitcoins værdi faktisk blev godtaget, så den i dag har reel købekraft. Man kan i dag købe alt fra falafler til hotelværelser til elektronik med bitcoin.

Værdien af bitcoins er siden den første udstedelse steget stødt. I dag er der 7,5 millioner bitcoins i omløb, som i skrivende stund har en værdi i kroner på 175 millioner kroner.

Der er i dag 44 børser, der kan veksle bitcoins til almindelig valuta. Planen er, at der ultimativt skal være 21 millioner ­bitcoins i 2030.

Bitcoin adskiller sig på flere punkter fra andre onlinesystemer som Paypal og andre forsøg på alternative valutaer. For det første er alle transaktioner gratis, og bitcoin er ikke koblet op på en valuta, men flyder frit.

Den opererer i et felt, hvor hverken centralbanker, banker, lande eller regeringer har kontrol over bitcoin. Ingen kan rigtig finde ud af, om det er lovligt.

Og derfor er der også elementer, der er en smule spegede.

Mest speget af alt: Skaberen af bitcoin, Satoshi Nakamoto, forsvandt for et halvt år siden.

I forvejen vidste ingen, om han i virkeligheden eksisterede.

Han havde kommunikeret online med mange forskellige, der havde været behjælpelige under opstarten. Men han havde aldrig afsløret noget om sig selv. Og siden april har ingen hørt noget.

Men han har efterladt et stykke ekstremt sofistikeret software, der prøver at eliminere mange af de faldgruber, der er ved traditionelle valutaer. Valutaen frigives løbende af en software og i et nøje planlagt tempo, der er justeret i forhold til, hvor hurtigt der udvindes mineraler i den fysiske verden.

Sammen med en forudbestemt mængde bitcoins i 2010 skal den taktik forhindre inflation.

Optjening af bitcoins Bitcoins fordeles på nettet på en særdeles snedig måde. Brugere kan optjene bitcoins ved at stille deres computerkraft til rådighed for bitcoinsystemet. Det giver hele det overordnede administrative skelet til valutaen og samtidig en logisk måde at uddele de nye rationer af bitcoins på.

Der er en proces, der kaldes “mining“, i bitcoinfællesskabet, og det har skabt en guldfeber blandt computernørder. Jo

28

Finans december 2011

mere computerkraft du stiller til rådighed for bitcoin, jo flere bitcoins kan du optjene, og computernørder har derfor kastet sig over mining i ren klondikestil.

Websitet bitcoinminingaccidents.com (”Bitcoin Mining Accidents – get rich or die trying”) beskriver en universitetsstuderende, der endte med at få en mindre hjerneskade i forsøget på at minere for bitcoins. Han havde stablet fem kæmpecomputere oven på hinanden på sit værelse i forældrenes hus for at minere for bitcoins. Det foregik døgnet rundt, og en dag blev der genereret så meget varme fra computerne, at mens hans sov, fik han et hedeslag så alvorligt, at lægerne, ifølge ham selv, beskrev det som en mindre hjerneskade.

“En mindre hjerneskade er selvfølgelig bedre end at dø. Det er noget lort, men det kunne have været værre“, sagde han på bitcoinminingaccidents.com.

Kodning i verdensklasse Dele af opbygningen bag bitcoin er så snedigt konstrueret, at førende cybersikkerhedseksperter vurderer, at det i praksis er umuligt, at Nakamoto kun er én mand. ”Koderen er verdensklasse, ved alt om kryptering, peerto-peer og er velfunderet i økonomi og politik. Enten er det et helt fantastisk team, der står bag. Eller også taler vi om et geni“, sagde cybereksperten Dan Kaminsky til magasinet The New Yorker.

Men Nakamotos spøgelsesagtige karakter skaber frygt for, hvad der potentielt kan ligge bag. For hvis skaberen er et geni, hvem siger så, at han ikke kan have indbyggede mekanismer, der gør ham i stand til at dukke op og løbe med det hele, efterhånden som der kommer flere bitcoins i omløb? Vi taler i så tilfælde om noget nær den snedigste cyberkriminalitet, der kan tænkes.

Det affærdiges af tilhængere af bitcoin, som udgør en meget dedikeret gruppe.

Bruce Wagner er en newyorker, der for lidt over et år siden blev en slags talsmand for bitcoin. Han var fascineret af valutaen og skrev en praktisk guide om, hvordan forretninger kan gøre sig klar til at bruge bitcoins. Siden da er det ham, der har udtalt sig om bitcoin.

“Det er en slags besættelse af Satoshi Nakamoto, fordi han er ukendt. Men det misser pointen. Det vigtige er, at han har efterladt et genialt værktøj. Og desuden beviser det faktum, at han er forblevet anonym, blot, at han er et geni. Han ville helt sikkert være i fængsel nu, hvis myndighederne kunne få fat i ham“, lyder det fra Bruce Wagner, som henviser til ­rettergangen mod Wikileaks’ stifter, Julian Assange.

Og faktisk er der flere fortilfælde, der tyder på, at det er rigtigt, at Satoshi Nakamoto vil risikere fængsel, hvis han var offentligt kendt. I 2009 blev stifterne af e-gold, en valuta, der var baseret på guld, af USA’s myndigheder anholdt og anklaget for hvidvaskning.

Det er en slags besættelse af Satoshi Nakamoto, fordi han er ukendt. Men det misser pointen. Det vigtige er, at han har efterladt et genialt værktøj. Og desuden beviser det faktum, at han er forblevet anonym, blot, at han er et geni“.

Bruce Wagner, talsmand for bitcoins

Måske den perfekte valuta Myten om Nakamoto er måske nok farverig – og i virkelig­ heden en effektiv PR-maskine for bitcoin. Men på et mere overordnet plan er bitcoin et direkte modsvar på den kritik, som finansinstitutioner som både banker og centralbanker har oplevet i forlængelse af krisen. Centralbankers styring af valutastrømme blev i vid udstrækning bebrejdet for krisen: Den amerikanske centralbank ved at holde renten totalt i bund under et historisk boom, og vores egen nationalbank ved få måneder før Roskilde Bank at erklære, at den danske banksektor “grundlæggende er sund“.

Derfor er der flere, der i debatten i USA påpeger, at bitcoin måske er den perfekte valuta. Den er så at sige fjernet fra banker og det finansielle system – og dermed de faldgruber, som krisen viste følger i kølvandet på dem.

I det hele taget lader det til, at der er tre grupper af tilhængere af bitcoin. Der er selvfølgelig computernørder, der er tiltrukket af den tekniske elegance bag bitcoin, så er der liberalisterne, der i en amerikansk sammenhæng er skeptiske over for alt, der klinger af regering – herunder en centralbank. Og så er der selvfølgelig dem, der opererer i en lovmæssig gråzone. De er tilhængere af et system, der eliminerer kufferter fulde af kontanter, og hvor transaktioner samtidig er skattefri og svære at spore.

Et investeringsobjekt Skeptikere er hurtige til at påpege, at bitcoin måske nok er et stykke sofistikeret software, men som valuta er den stadig en primitiv størrelse. Nobelprismodtageren Paul Krugman er en af de kritikere, der påpeger, at bitcoins succes faktisk er det,

der forhindrer en mere succesfuld udbredelse af valutaen.

Sagen er nemlig, at siden Satoshi Nakamoto frigav bitcoin, så er den steget så meget i værdi, at de, der i dag besidder bitcoins, oftest beholder dem som investeringsobjekter.

“Det giver ingen mening at have et valutasystem, der belønner folk, der ikke bruger penge. Det, vi ønsker, er at facilitere transaktioner og gøre samfundet rigere på den måde.

Og det er altså slet ikke, hvad der sker med bitcoin“, skriver Paul Krugman på sin hjemmeside.

Han gør opmærksom på, at det, som der nu sker med bitcoin, er at sammenligne med deflationsproblemerne i Japan, hvor valutaen i årevis blev mere værd.

“Bitcoinøkonomien har i praksis oplevet massiv deflation“, lyder det.

Men for bitcointalsmanden Bruce Wagner er det indbyggede opsparingselement slet ikke noget problem.

“Jeg tror, der er mange, der vil være enige med mig i, at finanskrisen har vist, at det måske slet ikke er dumt, hvis almindelige mennesker begynder at spare op igen“, siger Bruce Wagner, der netop nu er i gang med at lancere et tvprogram om bitcoins. Netbaseret naturligvis. n

Finans december 2011

29

Statsaktier i bankerne

staten ind som aktiv medejer Der bør etableres et statsejet selskab, der kan skyde frisk aktiekapital i sunde banker, der er i midlertidige økonomiske problemer, foreslår Finansforbundet og henviser til, at Max Bank måske kunne have overlevet med den model

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten

Max Bank skulle finde 250 millioner kroner i ny kapital for at overleve. Og det kunne banken ikke. Men den kvarte million kunne staten måske med fordel have skudt i Max Bank, så ­staten som nu ikke står til at tabe mindst en halv milliard ­kroner i konkursomkostninger.

Det er spild af arbejdspladser og skattekroner, når en ellers bæredygtig bank bliver tvunget til ”at dreje nøglen om“, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen: ”Det er jo tåbeligt, hvis i øvrigt veldrevne virksomheder går ned med tab af arbejdspladser til følge. Vi ved, at hvis en bank i et lokalsamfund lukker, betyder det tab af arbejdspladser i de virksomheder, som ikke længere har en bank i ryggen. Indtil nu har de løsninger, der har været omkring Bankpakke 3, ikke bare medført et stort tab af arbejdspladser, men har også medført store tab af vækstpotentiale i det danske samfund“, forklarer Michael Budolfsen om baggrunden for et helt nyt forslag om at oprette et statsejet A/S under Finansiel Stabilitet, der skal skyde aktiekapital i pressede banker.

Af en rapport udarbejdet af revisionsfirmaet KPMG for Finansforbundet fremgår det, at det er muligt at etablere et statsejet aktieselskab, der skal have til formål midlertidigt og aktivt at eje andele i danske pengeinstitutter. KPMG har allerede analyseret, at en sådan model er lovmedholdig både efter dansk lovgivning og EU. Men naturligvis kræver etablering af et egentligt statsligt selskab både en vedtagelse i ­Folketinget samt en EU-godkendelse.

I 90’erne opkøbte den svenske stat eksempelvis aktier i Nordbank og tog dermed brodden af en svensk bankkrise, der ellers kunne have eskaleret. Det dannede fundamentet for etablering af Nordea, som efterfølgende har vist sig at være til stor gavn for det svenske samfund og på alle måder været en god forretning for den svenske stat.

30

Finans december 2011

Sund og bæredygtig Står det til Finansforbundet, bør den danske stat gå mere aktivt ind og sikre, at bæredygtige banker overlever, udvikles og måske efterfølgende fusionerer. Derfor er Michael Budolfsen optaget af at plante tankesættet i det politiske system: ”Staten som bankejer er et plussumsspil, fordi vi bevarer nogle arbejdspladser og holder gang i væksten, fordi afvikling af banker koster samfundet rigtig meget i tabt vækst“, siger næstformanden med henvisning til den borgerlig-liberale tænketank Cepos, der har regnet ud, at finansansatte er blandt de mest produktive på det danske arbejdsmarked. Hver gang der går 1.000 arbejdspladser tabt i sektoren, mister det danske samfund 700 millioner kroner i tabt vækst. ”Det er dog ikke sådan, at virksomheder, der ikke kan drives rentabelt, skal staten overtage og blive ved med at pumpe penge i dem. Det skal være sunde og bæredygtige finansielle virksomheder“, understreger Michael Budolfsen og uddyber: ”Hvis en stat skal gå ind, er det ikke alene en investor­ betragtning. Vi foreslår et datterselskab under Finansiel Stabilitet, hvor der sidder folk med forstand på virksomhedsinvestering. Det skal hverken være politikere eller Finanstilsynet, men eksempelvis professionelle erhvervsfolk, venturekapita­ lister, kapitalfonde, ATP, der skal ind at se på banken som et muligt investeringsobjekt. Så må man lave en politisk ramme for, hvor mange penge de har at gøre med“, siger Michael Budolfsen.

På spørgsmålet om, hvor pengene til finansieringen kommer fra, er svaret fra næstformanden: ”Der kan skaffes offentlige midler via finansloven, banksektoren kan bidrage til finansieringen, eller private investorer – herunder pensionskasser – kan gå ind. Der er mange kilder, som kan hjælpe finansielle virksomheder. I princippet foreslår

”Det er dog ikke sådan, at virksomheder, der ikke kan drives rentabelt, skal staten overtage og blive ved med at pumpe penge i dem“, siger Michael Budolfsen.

vi, at de midler, der ellers blot bliver tabt, anvendes til at holde virksomhederne i live og skabe vækst“.

Aktiv medejer Professor i finansiering ved CBS Jesper Rangvid kalder forslaget interessant, selv om han overordnet er modstander af, at der bare bliver skudt kapital i bankerne for skatteydernes penge. ”Banker er jo private virksomheder, og staten skal ikke ind at drive bankvirksomhed“, understreger Jesper Rangvid, inden han bevæger sig ind i teknikken i Finansforbundets forslag om et nyt statsselskab.

Ifølge professoren står vi i en situation, hvor den finansielle sektor både i Danmark og resten af verden er under voldsomt kapitalpres, som langt overgår, hvad vi havde forestillet os.

Samtidig er det svært for bankerne at rejse privat kapital for øjeblikket. Desuden er der konkursomkostninger forbundet med bankkrak. ”Derfor kan der være et argument for at prøve at undgå krak, så man sparer konkursomkostninger, som vi har set både i Fjordbank Mors og Amagerbanken, hvor der over weekenden måske forsvandt 20 procent af værdierne. I den nuværende

situation kan der derfor være fornuft i, at staten i visse situationer går ind i banken med kapital, sådan som Finansforbundet foreslår“, siger Jesper Rangvid og præciserer: ”Det må ikke være sådan, at staten på en eller anden måde holder hånden under bankerne. Derfor er det vigtigt, at der kommer krav om afkast og repræsentation, hvis staten køber en væsentlig del af banken. At være aktiv medejer betyder, at staten skal have repræsentation i bestyrelsen, og der skal ­skiftes ud i direktionen, hvis staten mener, det er fornuftigt“.

Som Jesper Rangvid læser den politiske situation, har yderligere bankstøtteordninger svære vilkår. ”Det vil være bedst, hvis bankerne selv kunne rejse privat kapital, eller de kunne lave obligationsudstedelse, hvor bankerne garanterer for værdien og på den måde rejser pengene.

Det er en privat løsning. En sådan privat løsning har dog det problem, at bankerne er under voldsomt pres i disse tider, hvorfor det kan være svært for nogle banker at deltage i en sådan garanti“, siger Jesper Rangvid og slutter: ”I og med at de fire store banker står for omkring 80 procent af sektoren, er det næppe deres strategi at sikre de mange mindre banker“. n

Finans december 2011

31

TEMA grøn it

32

Finans december 2011

Grøn it dræber røde tal Den globale opvarmning fylder meget i den offentlige debat og er også flyttet ind i den finansielle sektors fokus. For grøn it kan medføre milliardbesparelser i Danmark Af Jens Sillesen FotoTerritorium

V

ideokonferencer, printstyring, digital kommunikation, intelligente bygninger, medarbejderadfærd. Grøn it er et område, hvor pengeinstitutterne bruger mere og mere energi – og dermed bruger mindre energi. Så det giver sorte aftryk på bundlinjen i stedet for i naturen og kan være med til at fjerne røde tal.

Langt de fleste miljøtiltag er en afvejning mellem miljøfordele og de økonomiske omkostninger. Sådan er det ikke, når det drejer sig om grøn it. For den giver både grønne resultater og sorte tal på bundlinjen. Det er et område, der kan give danske virksomheder store besparelser. Derfor er det også et område, hvor mange virksomheder – også i finanssektoren – bruger store beløb for at få ikke bare en miljømæssig gevinst, men også en hurtig tilbagebetaling af deres investering. ”Den direkte effekt ved brug af it-udstyr er kun på to procent af de samlede CO₂-udledninger, men it har stor betydning i forhold til effektivisering af en lang række sektorer“, forklarer kontorchef Morten Ellegaard fra Videncenter for grøn it.

De definerer grøn it som ”energieffektiv og miljørigtig anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi. Det handler både om at reducere miljøbelastningen fra selve it-udstyret og om at reducere miljøbelastningen fra andre sektorer ved hjælp af it“.

➼ Finans december 2011

33

TEMA grøn it

Medarbejdernes adfærd betyder meget for energiforbruget. Hvis de får bedre informationer om betydningen af deres handlinger, så vil de også være mere energibevidste“.

Morten Ellegaard, kontorchef Videncenter for grøn it

Den grønne it er ikke bare direkte relateret til de virksom­ heder, der indfører den i deres forretningskoncept. Den spreder sine besparende fingre langt ind i andre brancher. Det kan for eksempel være intelligent varmestyring af nye bygninger, mere effektive trafikstyringssystemer eller smart grid. Smart grid er store netværk, der søger for, at elektriske apparater som vaskemaskiner eller opvaskemaskiner automatisk kører om natten, hvor forbruget af el er lavt, og der er en overskudsproduktion. Problemet er, at elektricitet ikke kan lagres, og derfor bliver en del spildt.

Så grøn it er ikke bare relateret til de arbejdsprocesser, der er i den finansielle sektor. I fremtiden vil den også påvirke på andre måder.

Video er en vinder

➼

Formålet med grøn it er at nedbringe energiforbruget og ­ ermed udledningen af CO², men også at begrænse forured ningen ved produktion og bortskaffelse af it-udstyr. Der er altså både en formindskelse i forhold til den direkte forurening, men også i forhold til den globale opvarmning, der på længere sigt er et globalt problem. EU har sat som mål at reducere udslippet af CO² med 20 procent i 2020 i forhold til 1990. For Danmark svarer det til 14 millioner tons. Den nye S-ledede regering har sat sig som mål at reducere den årlige CO²-udledning med 40 procent i 2020 i forhold til 1990-niveau, altså en reduktion på 28 millioner tons.

Intelligent spredning Selvom CO²-udledningen fra it kun er godt to procent af den samlede globale udledning, så er grøn it langt vigtigere, end det umiddelbart synes. For grøn it er ikke kun et spørgsmål om at gøre it mere energieffektivt, men om at gøre hele samfundet mere energieffektivt.

34

Finans december 2011

Et af de områder, hvor der i øjeblikket kan være store besparelser, er videokonferencer. En rapport fra Teknologisk Institut fra januar 2011 viser, at der for det samlede erhvervsliv i Danmark kan være økonomiske fordele på omkring fire ­milliarder kroner om året. Videokonference har allerede be­tydet besparelser på cirka 4,8 milliarder kroner årligt ­gennem færre transportomkostninger og forøget effektivitet som følge af det mindre tidsforbrug. Samtidig er CO²udledningen formindsket med 355.000 tons – eller omkring en tredjedel procent af dansk erhvervslivs CO²-udledning.

Der ligger ifølge rapporten stadig et uudnyttet potentiale på 161.000 tons CO²-besparelser. ”Potentialet på videomøder er relativt kendt, men der er nogle barrierer. Det er et kulturelt spring. Folk skal vænne sig til at bruge den nye måde at kommunikere på“, fortæller Morten Ellegaard.

Der er omkring 13 procent af virksomhederne i rapporten, der bruger videokonferencer. Den viser også, at netop den finansielle sektor sammen med information og kommunikation er der, hvor der er størst brug af videokommunikation. 34 procent af virksomhederne bruger videomøder.

Ifølge lektor fra Kai Hockerts fra CBS er der flere grunde til, at den finansielle sektor er så stærk på grøn it. ”Hvis der er en klar besparelse, så vil banker investere i grøn it for at forbedre effektiviteten. Det er specielt relevant

i konkurrenceprægede forretningsmiljøer som i finanssek­ toren i øjeblikket. Det betyder også meget, at besparelserne er veldokumenterede og kan forventes gennemført inden for en kort tidshorisont“, siger Kai Hockerts.

Men han ser det også som en mulighed for pengeinstitutterne til at få et bedre omdømme i de politiske cirkler. ”Bankernes image kan også have betydning. De bliver i højere grad set på med kritiske øjne. Derfor er det positivt over for regeringer og ngo-organisationer at kunne kom­ munikere et lavt og effektivt energiforbrug“, siger Kai Hockerts.

Han tror dog ikke, at bankerne tænker grøn it i forhold til deres kunder. Kai Hockerts vurderer, at det ikke har den store betydning for denne gruppe. Kunderne i de danske penge­ institutter ser ikke på grøn it, når de vælger. Det er samtidig svært for en virksomhed at markedsføre sig på noget, den får stor økonomisk fordel af.

Grøn it er dog ikke kun videokonferencer, men også ting som digital kommunikation, printstyring og indretning af intelligente bygninger, der sparer på energien og nedbringer CO²’en. Det er noget, der i høj grad er blevet en del af den finansielle sektor. Det er dog ikke alle steder, hvor indsatsen er lige stor.

De ansattes ansvar Men det er ikke kun et ledelsesmæssigt ansvar at bruge it effektivt. Selv de bedste tiltag kan få reduceret effekt, hvis ikke medarbejderne bakker op om initiativerne. Det er vigtigt ikke blot at købe de rigtige produkter. Pengeinstitutterne skal også bruge tid på at undervise deres ansatte i at bruge dem rigtigt. For eksempel glemmer mange at slukke for deres skærme, når de går hjem fra arbejde. Andre lader computeren stå tændt på slumring, fordi det tager lang tid at starte maskinerne den næste dag. ”Medarbejdernes adfærd betyder meget for energiforbruget. Hvis de får bedre informationer om betydningen af deres handlinger, så vil de også være mere energibevidste“, siger Morten Ellegaard.

Han henviser til undersøgelser, der viser, at strømforbruget i almindelige boliger falder med otte procent, hvis folk

løbende kan aflæse, hvor meget strøm, der bliver brugt i deres hjem.

Alligevel advarer Kai Hockerts mod at stole for meget på menneskelig adfærd. Mange glemmer at slukke de elektriske apparater. Medarbejdere glemmer, at skærmen brænder, og computere bliver sat på slumringsfunktionen, fordi det er ­hurtigere at komme i gang næste morgen. Derfor er nye systemer, der automatisk slukker efter os, når kontorerne lukker, en del af løsningen på vej mod de grønne fodspor i finanssektoren.

Der ligger også en indbygget fælde i de effektive produkter. Vi ændrer adfærd, når produkterne bliver meget miljøvenlige, fordi vi tænker, at det ikke betyder så meget, om vi lader skærmen stå tændt natten over på arbejde. n

Lette tips til grøn it

› Skift stationære pc’er ud med bærbare – de bruger ned til en femtedel af strømmen.

› Reducer mængden af printjob – print kun når det er nødvendigt og på begge sider ved større printjob.

› Motiver kollegerne – hvis medarbejderne bedre

f­ orstår og accepterer tiltagene, så bliver resultatet bedre.

› Brug elspareskinner - slukker for strømtilførslen til eksterne enheder, når selve pc’en lukkes ned.

› Skift til fladskærme – det sparer op til 2/3 af ­strømmen.

› Tidsstyrede strømspareprofiler for printere og

pc’er - indstil maskinerne, så de hurtigere går over på strømsparefunktionen.

Der er flere tips på www.itst.dk/groenit

➼ Finans december 2011

35

TEMA grøn it

➼

Tryg mødes på video Videokonferencer har ikke bare reduceret CO²-udslippet i Tryg-koncernen. Det har også betydet store millionbesparelser

Af Jens Sillesen FotoTerritorium

Normalt medfører grønne tiltag udgifter og et negativt bidrag på bundlinjen, men sådan er det ikke, når det gælder indførelsen af videokonferencer hos Tryg. Det har både været en miljømæssig og økonomisk succes. ”Vi er en nordisk organisation med megen rejseaktivitet – især mellem Norge og Danmark. Så rejseaktiviteten er faldet meget“, fortæller CSR-chef hos Tryg Birgitte Kofod Olsen.

Videokonferencerne blev indført i 2009 og betyder mindre forurening, fordi de netop afløser de fysiske rejser. Der blev udledt xx tons mindre CO², men økonomisk er tallene næsten endnu mere imponerende. Hvis medarbejderne skulle rejse til de udenlandske møder, hvor de bruger videokonferencer, så ville udgifterne være på 110 millioner kroner om året.

Indførelsen af videokonferencerne er en del af firmaets CSR-politik. Tryg satte i 2007 et mål op om, at organisationen skulle gøre deres ”carbon footprint“ – altså udledningen af CO² – 10 procent mindre i 2010. Det lykkedes ikke helt, men de nåede otte procent. Frem til 2014 er målet at nedsætte CO²-fodsporene med hele 25 procent i forhold til 2010.

Udstyret er en fast bestanddel i de fleste mødelokaler, og det er ikke svært. Medarbejderne i Ballerup booker bare et mødelokale, som hvis de skulle mødes fysisk med deres kolleger. Hvis lokalet er booket fra klokken 10.00, så går videokonferencesystemet automatisk i gang. Så er kontakten til Bergen etableret, og alle kan se hinanden på de store skærme. ”Det at kommunikere gennem en skærm er en udfordring.

Der er ikke direkte øjenkontakt. Så det er lidt distanceret i starten, men med tiden kan det næsten blive som at være i samme rum“, fortæller CSR-chef Birgitte Kofod Olsen.

Men det er en tilvænning, som medarbejderne i Tryg nu har haft tid til, og det gør, at det også overtager fra telefon-

36

Finans december 2011

samtaler, da det ifølge Birgitte Kofod Olsen skaber en anden dynamik. De gør det også muligt at have afdelingsmøder med alle medarbejdere i de afdelinger, hvor de ansatte er placeret flere steder.

Birgitte Kofod Olsen ser også en mulighed for, at videomøder kan blive en del af kontakten med kunder i fremtiden. I dag kører taksatorer og assurandører rundt til kunder. En del af disse møder vil kunne laves som videomøder, og der er allerede enkelte forespørgsler fra kunderne. n

Danmark med i verdenseliten Selvom Danmark ikke udfylder hele potentialet for grøn it, så ligger Danmark nummer to i en international sammenligning Af Jens Sillesen

Danmark er ikke verdensmester, når det gælder grøn it, men en sølvmedalje er der også grund til at være stolt af.

Internationalt er Danmark nummer to, når det ­drejer sig om at indføre grøn it.

Kun Japan opnår en højere score hos GeSI – Global e-Sustainability Initiative. Der er dog meget langt til Japan på førstepladsen. Japanerne adskiller sig i høj grad fra den øvrige del af verden ved at have en meget stor udbredelse af tele­arbejde. Altså at japanerne arbejder hjemmefra og bruger videomøder til kontakt med kunder i stedet for fysisk at bevæge sig ud til kunderne. Det giver kolossale CO²-besparelser som følge af de lavere ressourcer brugt på transport.

Danmark fremhæves for at have udarbejdet en grøn it-strategi, blandt andet med det formål at fremme eksport af grøn it. Danmark har som led i ­strategien gennemført eksport- og videnfremstød til Kina og fremvist demonstrations­modeller på EXPO 2010 i Shanghai, som viser, hvordan it-styring kan nedbringe energiforbruget i bygninger markant.

Men som scoren indikerer, så er der stadig store muligheder for forbedringer. I forhold til japanerne er det netop telearbejde, der er forskellen. n

Rang

land

Total index score

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Japan Danmark Tyskland Irland Den Europæiske Union Holland Australien Finland Rumænien Indien

85 65 65 59 55 55 53 53 53 44 Kilde: GeSI, 2011.

Danske Bank er CO²-neutral Selvom Danmark ikke udfylder hele potentialet for grøn it, så ligger Danmark nummer to i en international sammenligning Af Jens Sillesen FotoTerritorium

Den globale kamp for nedbringelse af CO²-udslip er også nået til Danske Bank. Det store pengeinstitut har siden 2009 været CO²neutralt ifølge bankens chef for samfundsansvar, Tina Obel Lope.

Det er blandt andet sket gennem ændringer i bankens brug af it.

Danske Bank har for eksempel sørget for, at langt mere kommunikation foregår elektronisk, videokonferencer er bredt ud i organisationen, e-signering, mobilbank er en del af strategien. Men også medarbejdernes små sorte CO²-fingre får opmærksomhed. ”Vi har lavet interne adfærdskampagner for at motivere med­ arbejderne. Men det er noget, der skal gentages. Dårlige vaner har det med at komme snigende igen“, siger Tina Obel Lope.

Selvom det kan virke ubetydeligt, så betyder det meget i det samlede regnskab, om medarbejderne for eksempel husker at slukke for skærmene. Det samlede resultat har været positivt set med klimaøjne.

CO²-udledningen i hele Danske Bank-koncernen er gået fra 65.812 tons i 2008 til 54.824 tons i 2010 ifølge bankens egne beregninger. Det er et fald på 16,7 procent på to år. Den forretningsmæssige aktivitet er dog også faldet lidt som følge af finans­ krisen, men der er alligevel tale om et reelt fald i udledningen.

Den mere bevidste holdning til it og energiforbrug er dog ikke nok til at være CO²-neutral. Danske Bank har været nødt til at købe CO²-kreditter for at nå målet. CO²-kreditter er støtte til CO²reducerende projekter i andre lande, og den indsats kan trækkes fra i Danske Banks regnskab. På den måde har banken nået målet.

Tina Obel Lope regner dog med, at de vil bruge færre CO²-kreditter i fremtiden.

Det er også en del af Danske Banks klimastrategi at generere viden videre til både kunder og leverandører, så det bliver lettere for dem at reducere deres klimapåvirkning. Dermed bliver de positive effekter af strategien større end dem, der opnås direkte i ­koncernen.

På den forretningsmæssige side har Danske Bank også ladet ­miljøkrav slå igennem. ”Vi ønsker ikke at samarbejde med firmaer, der ikke overholder miljølovgivningen, men vi laver ikke subjektive vurderinger af, om et firma er miljøvenligt nok“, fortæller Tina Lope.

Så selvom et firma skulle se stort på CO²-mål, så risikerer de altså ikke at miste deres bankforbindelse hos Danske Bank. n

Finans december 2011

37

globalt Det er den eksistentielle trussel, som finans- og eurokrisen stiller dem over for, der nu er ved at få europæerne til at indse, at de ikke længere bor i Tyskland, Frankrig eller Danmark, men i Europa“.

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

Ulrich Beck, tysk sociolog, professor ved universitetet i München

Verdens ældste bank vakler Nu får finanskrisen også verdens ældste bank til at tabe pusten. Det er den Siena-baserede Banca Monte dei Paschi, som blev stiftet i 1472. I Siena er det ikke bare en bank, men simpelt hen banken.”Babbo Monte“, ”Fatter Monte“ kalder de den.

Banken har ifølge The Wall Street Journal italienske statsobligationer for 32,5 milliarder euro, hvad der tidligere blev anset for en konservativ investering, men nu er en risikabel affære, der får kurserne til at rasle ned.

Det er Monte Dei Paschi-fonden, der ejer aktiemajoriteten i banken, og fonden har været en meget gavmild sponsor i lokalsamfundet. Alt lige fra de traditionelle hestevæddeløb i Sienas gader til universitet, vuggestuer, initiativer for voldsramte kvinder og lokale neurotechvirksomheder har man støttet.

I 2008 delte fonden 250 millioner euro ud i regionen, et beløb, der overstiger byen Sienas årlige budget. Men det beløb er gradvist reduceret til 50 millioner, i takt med at udbytterne faldt, og fonden blev tvunget til støtteopkøb for at bevare aktiemajoriteten i banken.

38

Finans december 2011

ge på strandhugst

Kapitalflugt fra Grækenland Velstående grækere, italienere og spaniere har fået travlt med at flytte deres sparepenge til mere sikre gemmer end de lokale banker. ”I lufthavnen i Athen bliver passagerer på vej ud af landet hyppigt taget med op til 100.000 euro i kontanter, eller en hel del mere end de tilladte 10.000 euro“, skriver ugemagasinet Der Spiegel.

Alene grækerne skønnes af have placeret over 2.000 milliarder euro i schweiziske banker for at gardere sig mod frygtede bankkrak i hjemlandet og måske med en skummel bagtanke om at undgå truende formueskatter.

Også italienerne flygter med deres penge.

Ifølge skøn fra de italienske og tyske centralbanker har de alene i august og september flyttet for næsten 600 milliarder kroner ud af landet.

Især de tyske tabloidaviser som for eksempel Bild dyrker vredt historier om grækere med lommerne fulde af penge på vej over landets grænser. Ifølge Financial Times Deutschland har Bern og Athen startet forhandlinger om, hvordan man kan stoppe kapitalflugten.

Finansgrenen af USA-konglomeratet General Electric planlægger at hugge ind på de skrantende bankers forretningsområde. ”Europa har det svært for øjeblikket, men vi er meget engagerede i området og har planer om at vokse 10 procent om året fra nu af“, siger Richard Laxer, chef for GE Capital i Europa, til Financial ­Times.

GE Capitals forretningsområde i Europa, Mellemøsten og Afrika har 20.000 medarbejdere i 19 lande og aktiver for 80 milliarder dollar. På særlige forretningsområder som kommercielle udlån og leasing er det vokset omkring 25 procent om året.

Mange traditionelle banker lider under vanskelighederne ved at skaffe kapital, samtidig med at ny regulering kræver større kapitalreserver.

EBA (The European Banking Authority), som har overopsynet med regulering i EU, har for nylig opgjort bankernes kapitalunderskud til 106 ­milliarder euro fordelt på 70 banker og har bebudet, at hullet skal være dækket inden juni næste år. Mange vil gøre det ved at reducere udlånene.

Ratingbureauerne i modvind Standard & Poor’s, Moody’s og Fitch’ skånselsløse adfærd, som sender det ene land efter det andet til tælling, vækker harme

Siden finanskrisens start har der været ballade om ratingbureauerne. De bureauer, der rask væk gav fine kreditvurderinger til det, der i realiteten var det rene junk. Rådne papirer, der fik bankerne til at ­kollapse og krisen til at rulle.

Og nu er den gal igen. Bureauerne sender det ene land efter det andet til tælling med det resultat, at renterne på statsgælden stiger, og landene tvinges til at skære i pensioner og andre velfærdsydelser og afkræve de i forvejen hårdt plagede borgere endnu mere i skat af deres stagnerende lønninger.

Vreden over ratingbureauernes skånselsløse adfærd har endda fået nogle til at tale om en anti­ europæisk konspiration og kræve, at der oprettes et europæisk ratingbureau.

Ja, ratingbureauerne har en kolossal magt, og konspirationsteorierne næres af, at de tre største, Standard & Poor’s, Moody’s og Fitch, alle har hovedsæde i USA. Problemet er, at ratingbureauer ikke kan und­ væres i et finansielt system, der er helt afhængigt af forskellige sammensatte kreditprodukter, som investorerne ikke har en chance for at gennemskue.

Siden John Moody i 1919 startede på en systematisk vurdering af risikoen ved at sætte penge i de amerikanske jernbaner, er ratingindustrien vokset og vokset.

Der skal en upartisk instans til at vurdere produkterne, og ratingbureauernes rolle er faktisk indskrevet i megen regulering og mange bestemmelser på det finansielle område, hvor statutter for banker, forsikringsselskaber og pensionsfonde kræver, at de kun investerer i produkter, der klassificeres som ­risikofri.

Et af problemerne i forbindelse med de overoptimistiske vurderinger af de strukturerede produkter

var/er, at ratingbureauerne betales af de selskaber, der udsteder papirerne. De kunne altså mistænkes for at være i lommen på udstederne, der betalte de klækkelige honorarer.

Til forskel fra virksomheder betaler de vestlige industrilande ikke selv for deres rating. Rating af stater blev først aktuel i 1970’erne, idet statsobligationerne indtil da blev købt af landenes egne borgere og finansinstitutter. Siden er behovet for penge vokset langt ud over alle grænser – for eksempel er en tredjedel af USA’s statsgæld optaget i udlandet, og dermed er behovet for rating af lande steget dramatisk.

Hvordan man rater et land kan diskuteres i en uendelighed og bliver det også.

Derfor er et af de vigtigste formål med den regulering af ratingbureauerne, som nu er på vej i EU, at øge transparensen. Michel Barnier, kommis-

sær for det indre marked og tjenesteydelser, ville i virkeligheden helst også oprette et europæisk ratingbureau som modvægt til de amerikanske. Det får han dog nok ikke held til, da de fleste fagfolk vurderer, at et sådant bureau alt for let ville blive et politisk instrument, som ikke ville nyde tillid. Der er også planer om at indføre et krav om, at udstedere skal skifte ratingbureau med bestemte intervaller.

Men Barniers ønske om at kunne sætte ratings af stater ud af kraft, når der er en krise under opsejling, har formodentlig ingen gang på jorden, selvom hans argument lyder besnærende: ”Når termometret driver feberen i vejret, er der noget galt“.

Spørgsmålet er, hvad kriterierne for en sådan suspension skulle være, og om en suspension ikke ville være det samme som at sige ”fingrene væk“ til investorerne. /ET

Finans december 2011

39

gældskrise

Forbudt at spekulere i fallitter EU forbyder et af de mest kontroversielle finansielle instrumenter, der beskyldes for at have medvirket til at forværre den europæiske gældskrise - de såkaldte ”naked credit default swaps“, der gør det muligt for investorer at tjene styrtende med penge på, at et land går fallit

Af Bjørn Willum, freelancejournalist Tegning Mikkel Henssel Foto Scanpix

”Derivater er finansielle masseødelæggelsesvåben, som indebærer farer, der – selvom de ikke er synlige nu – er potentielt dødelige“.

Sådan advarede den amerikanske investeringsguru Warren Buffet tilbage i 2002 og tilføjede, at ”disse instrumenter næsten helt sikkert vil formere sig i mange forskellige varianter, indtil en begivenhed gør deres giftighed tydelig“.

Og han fik ret.

Handlen med derivater – værdipapirer, hvor man spekulerer i retten til at sælge eller købe aktiver til en bestemt pris på et givet tidspunkt i fremtiden – eksploderede i årene, der fulgte.

Der blev spekuleret for milliarder og atter milliarder i alt fra rentekurser og valutakurser til aktiekurser, obligationskurser og kurser på fysiske varer som olie og guld.

Som Buffet ligeledes havde forudset, skulle der en verdensomspændende kreditkrise – og en europæisk gældskrise – til, før man gik med til at regulere markedet for derivater.

Forsikring af naboens hus Det bliver Europa, der kommer til at gå forrest.

Europa-Parlamentet har nemlig overbevist EU’s 27 medlemslande om, at man skal forbyde et af de mest kontroversielle typer derivater, nemlig dem, der gør det muligt for investorer at tjene på, at et europæisk land går fallit.

I finansjargonen kaldes sådanne derivater for ”naked credit default swaps“, hvor ”credit default swap“ (CDS) i bund og grund er en forsikring mod at tabe penge på udlån.

Hvis en bank eksempelvis låner Grækenland penge, kan banken købe en CDS, der giver ret til erstatning, hvis Grækenland en dag misligholder lånet.

Men tilføjer man det lille ord ”naked“ eller nøgen, er der tale

40

Finans december 2011

om en forsikring, hvor man får udbetalt bonus, hvis Grækenland går fallit – uden at man har lånt Grækenland penge. ”Det svarer til, at De tegner forsikring på Deres nabos hus og dermed imødeser, at Deres nabos hus brænder ned, for at indkassere pengene. Det indbyder til kriminalitet“, siger luxembourgeren Robert Goebbels, Europa-Parlamentets ­ordfører på området.

Accelererer krise Han betragter det kommende forbud som et stort skridt. ”Det er første gang, at man simpelthen forbyder skadelig spekulation“, siger Goebbels, der dog ligesom andre tilhængere af forbuddet ikke tror på, at det i sig selv vil kunne forhindre fremtidige gældskriser som den, Sydeuropa gennemlever i øjeblikket. Den har rod i ophobede gældspukler. ”Nøgne CDS’er har ingen effekt, når alt går godt. Men de kan gøre en i forvejen dårlig situation katastrofal“, opsummerer Thierry Philipponnat, generalsekretær i den nyetablerede ngo Finance Watch.

Og her er Grækenland et illustrativt eksempel.

Det hele begyndte, da de græske finansmyndigheder omkring årtusindskiftet hyrede Goldman Sachs til at pynte på de offentlige finanser, så Grækenland kunne optages i euroen trods den tikkende bombe, som landets store og voksende statsgæld udgjorde.

Mens omverdenen endnu ikke anede uråd, begyndte Goldman Sachs derefter at spekulere mod sin klient ved at købe nøgne CDS’er, der ville blive en formue værd, hvis Grækenland gik nedenom og hjem.

Bankens næste skridt var at rådgive sine andre kunder til også at købe CDS’er. Jo flere der forsøgte at forsikre sig mod, at Grækenland gik fallit, jo mere spredte panikken sig for, at

Nøgne CDS’er har ingen effekt, når alt går godt. Men de kan gøre en i forvejen dårlig situation katastrofal“

Thierry Philipponnat, generalsekretær i ngo’en Finance Watch

Grækenland rent faktisk ikke kunne vedligeholde sine lån.

Snart kunne ingen skille sandt fra falsk i den græske tragedie.

Goldman Sachs beskyldes endda for at have medvirket til falske rygter om, at magtfulde kinesiske investorer overvejede at sælge deres græske statsobligationer af frygt for en statsbankerot.

Til sidst ville næsten ingen købe de græske statsobligationer og landet kunne med andre ord ikke låne penge til at refinansiere sin gæld og måtte ty til EU-partnernes hjælp. Værdien af Goldman Sachs’ CDS’er var derimod steget til skyerne.

USA afviser lovgivning Det er på den baggrund, at EU indfører sit permanente spekulationsforbud, der dog ikke møder begejstring alle vegne, navnlig ikke i USA.

”På det tidspunkt da prisen på Grækenlands CDS’er steg, ved vi nu, at de stadig lå alt for lavt i forhold til den græske økonomis sande tilstand“, siger finansprofessor Darrell Duffie fra Stanford University, der understreger at han ikke kender nok til Goldman Sachs til at udtale sig specifikt om bankens rolle i begivenhederne. ”Set i bakspejlet ville vi ønske, at CDS-spekulanterne havde foretaget flere undersøgelser, havde lavet mere research og havde foretaget flere spekulationer for at drive disse CDSpriser op til et niveau, der ville have reflekteret Grækenlands sande økonomiske problemer. For så ville verden være blevet advaret allerede i 2003 eller 2004 om, at der var et seriøst problem, der skulle ordnes“.

At markedsaktørerne opfører sig så rationelt, afviser Thierry Philipponnat fra Finance Watch derimod blankt.

Finans december 2011

➼ 41

gældskrise

Set i bakspejlet ville vi ønske, at CDS-spekulanterne havde foretaget flere spekulationer for at drive disse CDS-priser op til et niveau, der ville have reflekteret Grækenlands sande økonomiske problemer.

For så ville verden være blevet advaret allerede i 2003 eller 2004 om, at der var et seriøst problem, der skulle ordnes“

Darrell Duffie, finansprofessor, Stanford University

➼

”En derivathandler har ikke nogen mening. Han har aldrig brugt et sekund på at undersøge, om Grækenlands økonomi er solid eller ej“, siger Philipponnat, der selv har tyve års erfaring som derivathandler bag sig. ”Han har sin smukke matematiske model, der beregner dækningsgrad og andre tekniske ting, og som han investerer mekanisk efter“.

Billigere at låne Men hvilken betydning vil det så få for de sydeuropæiske lande, når det europæiske spekulationsforbud snart træder i kraft?

I første omgang synes tilhængere og modstandere af ­forbuddet enige om, at tilværelsen som eksempelvis græsk finansminister alt andet lige vil blive en smule lettere.

Spekulanter, der ikke har lånt Grækenland penge, vil nemlig blive tvunget til at sælge deres CDS’er, der dermed falder i pris. Og når det således bliver billigere at forsikre sig mod tab på udlån til Grækenland, vil investorerne være mere tilbøjelige til at låne Grækenland penge ved at købe de græske statsobligationer.

Men det færre antal aktører på markedet risikerer også at skabe mere ”uro“, fordi det kan blive sværere at finde købere til værdipapirer, har blandt andet International Swaps and Derivatives Association fremført.

Et argument, som professor Duffie støtter. ”Så længe forbuddet er i kraft, vil markederne være mere flygtige. Obligationsrenten vil nemmere stige og falde med store udsving“, siger Duffie.

Spillet om den varme kartoffel Philipponnat er lodret uenig og henviser til, at CDS’er i krise­ tider har en meget negativ effekt på netop obligationsrenten.

En derivathandler, der sælger CDS-forsikring, mod at Grækenland går fallit, vil nemlig ikke blive siddende på hele risikoen, da han i så fald vil ende med en gigantregning, hvis Grækenland vitterlig går bankerot. Han sender derfor det meste af den varme kartoffel videre i systemet ved selv at spekulere i, at græske statsobligationer falder. Fænomenet

42

Finans december 2011

kaldes shortselling og foregår rent teknisk ved, at derivathandleren midlertidigt låner en stor portion statsobligationer af en institutionel investor, som han straks sælger til den givne markedspris.

Jo dårligere det går Grækenland, jo billigere bliver de græske obligationer. Og hvis Grækenland nærmer sig fallittens rand, og derivathandleren dermed risikerer at skulle betale forsikringstageren en formue i erstatning, vil han til gengæld kunne købe de obligationer, han selv skylder sin institutionelle investor, tilbage til spotpris. Han har tabt penge på sin CDSforretning, men vundet på de lånte obligationer og slipper dermed med skindet på næsen.

Men jo dårligere det går de græske finanser, jo mere vil derivathandleren skulle dække sig ind ved at spekulere i, at obligationerne falder – og den varme kartoffel havner dermed hos Grækenland, siger Philipponnat: ”Man skal altså sælge mere og mere i et obligationsmarked, hvor der handles mindre og mindre. Og det medfører en nedadgående spiral, hvor obligationspriserne falder, og statens renteudgifter dermed sendes i vejret“. n

Hvad er naked credit default swaps?

En ”credit default swap” (CDS) fungerer som en forsikring, der giver indehaveren ret til erstatning i tilfælde af tab på udlån til en virksomhed eller en stat. Markedet for disse værdipapirer steg ifølge Financial Times fra 1 billion dollar i 2001 til 62 billioner dollar i 2007 – omtrent det samme som klodens samlede bruttonationalprodukt – men var i 2010 tilbage på 26 billioner dollar.

Man kan også købe CDS’er, der giver ret til erstatning, hvis en given virksomhed eller et givent land går fallit, selvom man ikke har lånt dem penge. Disse typisk stærkt speku­ lative investeringer omtales som ”naked credit default swaps“.

Vækstkaution – nu også for garantier Stort set alle pengeinstitutter yder i dag lån med Vækstkaution.

Alene i 2011 har næsten 500 små og mellemstore virksomheder søgt om Vækstkaution i samarbejde med deres erhvervsrådgivere.

HuSk •

At Vækstkaution dækker 75 pct. af jeres tab efter sikkerheder og øvrige kautioner på finansiering på op til 10 mio. kr. For den del af finansieringen, der overstiger 10 mio. kr., dækker kautionen 65 pct. af tabet.

•

At hele kautionsbeløbet udbetales, så snart lånet er misligholdt. I skal ikke vente på, at sikkerhederne bliver realiseret.

•

At kautionen er garanteret af staten. Derfor skal I reservere væsentlig mindre kapital til engagementet.

•

At kautionen har en løbetid på op til 10 år.

Bruger du Vækstkaution i rådgivningen af dine kunder?

Hvis ikke, er det værd at overveje, hvis du står med en kunde, som har svært ved at stille tilstrækkelig sikkerhed for finansiering til forretningsudvikling, til nyt produktionsudstyr eller måske til køb eller etablering af en virksomhed.

Vækstkaution kan bruges til at afdække risikoen på garantier, bank- eller realkreditlån samt i forbindelse med leasing og factoring. Ansøgningsprocessen er enkel, og vi giver svar på de fleste ansøgninger inden for 2-4 uger.

Læs mere på vf.dk, eLLer ring tiL en af vores kautionschefer på 35 29 86 00

KontaKt VæKstKaution på 35 29 86 00

arkivet

bankhistorie

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

Julens glæde Julemåneden er lig med overarbejde for ansatte i den finansielle sektor. Sådan var det også førhen, men midt i travlheden kunne der også dukke et lille lys op Bevægede man sig i skumringen gennem et hovedstrøg i en by for 50 år siden i december måned, var der gode chancer for at komme i julehumør. Ud på gadens glatte brosten strømmede butiksvinduernes varme julelys. Forventningsfulde børn trykkede næserne flade mod de kolde ruder, bag hvilke der var ­pyntet med nissemænd og snelandskaber. På ens tur gennem handelsgaden blev man mødt af frysende juletræssælgere, ­højlydt korsang fra Frelsens Hær samt horder af travle mennesker bærende på fyldte poser med julens nødvendigheder.

Men inden julegaverne til spændte børn og taknemmelige bedstemødre kunne købes, måtte den lange vej først lægges forbi banken. Her befandt familiens slidsomt opsparede midler sig.

Oppe ad den høje stentrappe og inde bag den tunge egetræsdør ankom man til det højloftede rum båret af søjler og ­højtidelighed.

Men her var der ingen julestemning. Slet ikke.

I bankens ekspeditionslokale blev man ramt af en fugtig ­varmebølge. Gulvet var drivvådt fra folks hårdtprøvede fodtøj, og fugt drev ned ad vinduerne. En stor skare af kunder ventede utålmodigt, svedende i deres uldfrakker, bevæbnet med en bankbog. Ventetiden blev anvendt til småsnakken med bekendte.

Har I fået købt julegaver, og hvordan går det med børnene?

Bag skranken var der hektisk aktivitet. Assistenterne og ­eleverne betjente i hast kunderne. Bevægelserne var næsten febrilske, og blikkene flakkede rundt ved papirerne. Nogle kunder skulle have deres sparepenge givet fri til julegaveindkøb.

Andre ville hæve deres renter, som blev tilskrevet deres konti inden den 11. december. Andre endnu skulle betale afdrag på lånet. Det var snart fandens fødselsdag, og senest i den efter-

44

Finans december 2011

følgende terminsuge skulle afdraget falde. Og så lige op til jul. Så var der kunder fra byens erhvervsdrivende. De var de mindst tålmodige, og der blev ofte skævet til bankens store ur oppe på væggen. Virksomhedens regninger skulle betales inden nytår.

Deres egne kunder var der måske også. De skulle hæve penge, så de selv kunne nå at betale inden årsskiftet.

Alt skulle være afviklet, inden rådhusklokkerne slog den 31. ved midnat. Og bankens egne forhold skulle også være på plads.

Alt skulle gøres op, så årets regnskab kunne stå funklende klart uden hængepartier.

Trætheden gnavede i personalet. Dagene blev lange, og de fortsatte efter lukketid til ud på aftenen. 2. juledag var en arbejdsdag, naturligvis, og den 31. december fortsatte man til ud på eftermiddagen. Den 1. januar var man tilbage ved sin pult.

De ekstra timer og den eventuelle fornøjelse herved bar lønnen i sig selv. Overarbejdsbetaling var et endnu ukendt begreb.

Og inde i bankens ekspeditionslokale var der ikke skyggen af jul.

Kun utålmodig venten og hårdt arbejde. Måske kunne man høre Frelsens Hær ude fra gaden.

Midt i al travlheden kunne et lille lyspunkt opstå. Ved skranken stod en kvinde omgivet af tre små børn, der knap kunne se over den. Hun afleverede et lille hæfte med påskriften Julens Glæde. Hele året igennem var kvinden derhjemme hver 14. dag blevet opsøgt af en ihærdig dame fra denne spareforening, som gav familier med få midler muligheden for at lægge nogle ­mønter til side. Til julens glæde.

Nu kom de til udbetaling, så den lille familie med ro i sindet kunne fejre jul med god mad og gaver til børnene. Et lille lys i en ellers mørk tid. n

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

NYHED 2011

Model 701 Møntkar 175 kg

Model 709 sorterer i 9 sække

Model 726 6 sække usorterede

ENKEL G BETJENIN og r e d n For ku personale Sikringsboks til alle modeller

· · ·

CTcoin Penguin tæller med større hastighed CTcoin Penguin har yderligere reduceret støjniveau CTcoin Penguin har indbygget sikringsboks for at undgå daglige tømninger

CTcoin Danmark A/S Odense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoindanmark.com · ctcoindanmark@ctcoin.com

portræt

fysiker i banken Jonas Lundbek Hansen startede sin karriere med at skrive en ph.d. om sandriller på havbunden. I dag arbejder han som chefanalytiker i Nordea Markets, hvor han kan se strukturer i hvad, der minder om kaos Af Mette Tolling, mto@finansforbundet.dk Foto: Casper Balslev

Forestil dig et blikstille hav med en totalt flad sandbund. Forestil dig så, at en partikel rykker et enkelt sandkorn væk fra sin plads. Bittesmå hvirvelstrømme opstår som følge af den mikroskopiske forskydning, og på kort tid dannes en lille bunke sand bag den minimale fordybning. Du har hermed

46

Finans december 2011

begyndelsen på en sandrille. Det er for øvrigt samme princip, der ligger bag den svimlende sommerfugleeffekt: Et bask med vingen over Argentina kan skabe en tornado over Texas.

Det fysiske fænomen har Jonas Lundbek Hansen nærstuderet i en ph.d. Oprindeligt ville han gerne

have været astrofysiker, men da han stod med sit bevis i hånden, klar til at indtage rummet med papir og pen, var der på det tidspunkt ikke så meget at komme efter i Danmark, så Jonas gik en anden vej.

Han valgte at bruge sin indsigt om sandrillerne til at arbejde med dynamikken i finansmarkedet.

”Finansmarkedet har ændret sig utrolig meget efter krisen. Hvert halve år ændres de underlæggende lovmæssigheder“, mener Jonas Lundbek Hansen

Det bliver personligt

Men før han nåede til syvende sal i Nordeas hovedkvarter på Christianshavn som chefanalytiker, gik hans veje også forbi et firma, der udviklede computerspil. Senere arbejdede han med elektronisk krigsførelse i Forsvarets Forskningstjeneste og tog også tre år i Saxo Bank som kvantitativanalytiker. Tilslut, i en alder af 37 år, førte hans farverige karriere og sandrillerne ham til Nordeas Markets-afdeling, hvor han har været i nu tre år.

Men inden vi giver forklaringen på, hvad de smukke former på havbunden har at gøre med de hakkede kurver på finansmarkedet, vil vi dvæle lidt ved Jonas, der må siges at sidde i lidt af en drømmesituation, hvis man skal tro hans egne ord: ”Ja jeg har et fantastisk job, synes jeg selv, fremragende kollegaer, og Nordea er et virkelig godt sted at være“, siger han.

Derhjemme på Frederiksberg har han en kone og fem børn, men det forhindrer ham ikke i at gå op i arbejdet med liv og sjæl. ”Jeg er ikke født med, at finansverdenen er det mest spændende, men jeg læser da de lyserøde sider nu og interesserer mig for det af faglige årsager. Forskellen mellem arbejde og hobby er også næsten udvisket, for jeg tager arbejdet meget ind.

Det bliver næsten en personlig ting at få tingene til at virke. Jeg tror, det er en fysikerting: at det, man laver, vil man gerne have er i orden“, fortæller han.

Noget kulturchok synes Jonas ikke, han har oplevet, da han kom ind i bankverdenen. Ikke fordi der ikke var stor forskel på at arbejde på et institut med andre fysikere og så at arbejde med finansmarkedet. Men Jonas trives godt med, at forhold forandrer sig. ”Der er mange ting, der ikke har været, som jeg troede på forhånd, og dagligt bliver jeg overrasket over, hvad der nu gør sig gældende af faktorer rundt omkring. Jeg er måske mest blevet overrasket over, hvor hurtigt det går. En af de ting, jeg godt kan lide, er, at jeg får direkte feedback på det, jeg laver. Jeg skriver ikke teorier og publicerer dem i en artikel og håber på, at nogle kollegaer vil kommentere det. Her får jeg dommen med det samme“, siger han.

Her brydes reglerne Jonas’ arbejde består af to væsentlige dele. Dels overvåger og analyserer han mønstre i finansmarkedet, og dels designer han avanceret software til at udføre de tusindvis af handler, der går gennem Nordeas hovedbygning på Christianshavn. Dybest set handler det for Jonas om at skabe et system, der muliggør, at han og kollegerne kan få de bedst mulige priser til gavn for kunderne. ”Finansmarkedet har ændret sig utrolig meget efter krisen. Hvert halve år ændres de underlæg-

gende lovmæssigheder. I fysik har du elektromagnetisme og tyngdekraft, og de regler styrer, hvordan universet bevæger sig. På finansmarkedet virker det nærmest, som om reglerne eller den underliggende dynamik ændres hvert halve år“, forklarer han.

Fysikere i finansverdenen er efterhånden et halvgammelt fænomen. Det hele startede i midthalvfjerdserne med den revolutionerende Black-Scholes-formel. Med den kunne man regne prisen på optioner ud, hvilket ændrede markedet fuldstændig. Derfra tog udviklingen fart, ikke mindst på grund af stadig mere avancerede computere blev der sat flere og flere formler på finansmarkedet.

Det virker tilfældigt Og her når vi tilbage til de bølgende sandriller, der virker så tillokkende en varm sommerdag ved klitterne. Sandriller virker på en måde ret tilfældige, ligesom så mange andre ting i verden; en kystlinje, et dalende snefnug eller skyerne på himlen. Men der er en orden i alle disse fænomener, og den har også et navn: fraktaler. Samme umiddelbare tilfældighed ses også i finansielle kurser, og det er derfor, Nordea har brug for en som Jonas, der kan se strukturer i hvad, der minder om kaos. ”Dér, hvor det virker tilsyneladende rodet, dér er der lovmæssigheder gemt. Det er det samme med for eksempel Dow Jones-indekset, som er tilsyneladende rodet, men hvor der alligevel er gemt nogle strukturer“, uddyber Jonas og fortsætter. ”Et fantastisk eksempel er valutamarkedet, hvor en hel masse spillere har forbindelse til hinanden på forskellige måder. Man kan se, hvordan priserne bevæger sig som en funktion af det, og hvordan en lille påvirkning kan skabe kaskader af store bevægelser“.

Og det er ligesom et lille sandkorn, der fjernes fra havbunden, og som på kort tid lægger kimen til de bølgede sandriller ved vandkanten. n

Finans december 2011

47

arbejdsmiljø

Stress er ikke som influenza Stress-sygemeldte skal ikke ligge hjemme under dynen, men tilbage på jobbet i et tempo, der passer både den sygemeldte og arbejdspladsen, lyder filosofien bag et forsøg på Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg. Et forsøg, der hjalp Gitte Nørgaard fra Nykredit på højkant igen Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foro: Martin Dam Kristensen

49-årige Gitte Nørgaard har altid haft travlt, men ikke mere, end at hun har kunnet planlægge sig ud af det. Men jobbet som sikkerhedsadministrator hos Nykredit var i lang tid præget af ekstrem travlhed og et stort tidspres, der til sidst gjorde planlægning umulig. ”Jeg kunne ikke sove om natten, havde ondt i maven, kunne ikke koncentrere mig og følte efterhånden, jeg levede i en boble. Jeg vidste, der var noget helt rivende galt“, fortæller Gitte Nørgaard, der gik på jagt efter en løsning på sin efterhånden uholdbare situation.

Men lige meget hvor hun søgte var det, som om hjælpen først ville komme, den dag hun blev sygemeldt. Her var hjælpen psykologsamtaler gennem hendes arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring. Problemet var bare, at der var ventetid hos psykologen, og imens gik Gitte hjemme og blev mere og mere frustreret. ”Der var så mange ubekendte. Eksempelvis hvor lang tid skal jeg være hjemme, hvad skal der ske, hvornår bliver jeg rask nok til at komme tilbage på arbejde? Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gribe og gøre i og havde ingen til at guide mig. Det var lige så frustrerende som min arbejdssituation – bare på en anden måde“, fortæller Gitte, der til sidst via sin praktiserende læge blev henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg.

Tidlig indsats Her stiftede Gitte for første gang bekendtskab med projekt ”Stress-sygemeldt – tilbage til arbejdet“ – et treårigt forsøg, hvis formål er at hjælpe stress-sygemeldte tilbage på arbejdspladsen i et tempo, der passer både den sygemeldte og arbejdspladsen.

For Gittes situation er ikke unik, siger projektleder og socialrådgiver Vivi Imer Hansen. Stadig flere veluddannede og

48

Finans december 2011

hårdtarbejdende medarbejdere går ned med flaget, og mange af dem ender i en ond spiral. ”Ofte forværres stressen af at gå derhjemme, og der kan komme tilstødende problemer af både økonomisk og helbredsmæssig karakter. Dertil kommer, at tilknytningen til arbejdspladsen bliver dårligere, og risikoen for en fyreseddel større. Stress er ikke som en influenza, hvor symptomerne kan behandles ved at lægge sig under dynen. Det kræver en tidlig indsats og en genoptræningsplan, hvor du langsomt, men sikkert vender tilbage til arbejdspladsen“.

Forsøget er et 13-ugers-forløb, som består af individuelle samtaler med psykolog og socialrådgiver, gruppeterapi og en tilbagevendingsplan. Derudover kan arbejdspladsen, hvis den ønsker det, få rådgivning omkring implementeringen af en stresspolitik.

Projektet, der har varet i 2½ år, er i første omgang for stress-sygemeldte, der har været sygemeldte i under otte uger og er bosiddende i Aalborg Kommune. Projektet løber frem til oktober 2012, og der arbejdes på, at der på baggrund af projektets foreløbige resultater kan udarbejdes et tilbagevendingsforløb for Region Nords stress-sygemeldte borgere.

Samarbejde med arbejdspladsen For Gitte betød deltagelsen i forsøget, at hun efter tre måneders sygemelding var klar til at starte på arbejdet igen – i første omgang to timer fire dage om ugen. Hver uge arbejdede hun en halv time mere om dagen, så hun til sidst efter godt fire måneder var tilbage på 37 timer igen.

Selve tilbagevendingsplanen er, ifølge projektlederen, altafgørende for en succesfuld tilbagevenden. Konceptet er simpelt – der skal langsomt skrues op på to knapper – tiden og kompleksiteten af arbejdsopgaverne. Arbejdsopgaverne skal

”Jeg er ikke den Gitte, jeg har været, men på den anden side håber jeg heller ikke, at jeg bliver det igen, for det kan jeg ikke holde til“, siger Gitte Nørgaard

inddeles i grønne, gule og røde opgaver. De grønne er rutineprægede, har ingen strenge deadlines og kan løses uden at der er kontakt med kunder/kolleger. De gule har forholdsvis lange deadlines og lidt mere ansvar, mens de røde opgaver har korte deadlines, kræver kontakt med andre, hvor der eksempelvis skal redegøres for status på igangværende opgaver, ofte høj kompleksitet og kræver stort overblik Selvom man rykker et niveau højere op, vil opgaver i den underliggende gruppe stadig kunne varetages i det nye niveau.”Vores princip er, at det er med at skrue godt ned for begge knapper – både den tidsmæssige og kompleksiteten i arbejdsopgaverne – når man starter, så man sikrer, at man kommer tilbage på arbejdet og faktisk lander der. Skruer man for højt op, er risikoen for nederlag stor. Det er både en frustration for medarbejderen, men kan også gøre arbejdsgiverens tålmodighed kortere“, fortæller Vivi Imer Hansen, der, hvis deltageren ønsker det, tager med til mødet med arbejdsgiveren og præsenterer et bud på en tilbagevendingsplan. ”Stort set alle arbejdsgivere i det her projekt har vist villighed til at indgå et samarbejde. Problemet er ofte, at de ikke ved, hvad de skal gøre i forhold til de stressramte, så det her bliver en løsning, som arbejdspladsen også er meget glad for“.

I dag føler Gitte sig bedre rustet til at klare fremtidens udfordringer, selvom angsten for, at læsset vælter, stadigvæk er til stede.

”Jeg vil bare ikke ned med nakken igen, og nogle dage er stadigvæk en kamp at komme igennem. Jeg er ikke den Gitte, jeg har været, men på den anden side håber jeg heller ikke, at jeg bliver det igen, for det kan jeg ikke holde til“. n

Finansforbundet: Indfør en stresspolitik 13 procent af finansansatte føler sig virkelig meget eller ret meget stresset ifølge en medlemsrundspørge, som Finansforbundet lavede i maj 2011 blandt 671 medlemmer.

"Vi har utallige gange opfordret arbejdsgiverne til at tage stress alvorligt og få implementeret nogle solide stresspolitikker, der ikke blot opfanger de signaler, der måtte være fra medarbejderne, og hjælper allerede stressramte medarbejdere, men som også er med til at forebygge den høje forekomst af stress blandt alle medarbejderne“, siger næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby.

Du kan læse mere om stress på finansforbundet.dk/stress

Finans december 2011

49

kompetenceafklaring

Du kan meget mere, end du tror 790 servicerådgivere i Danske Bank har fået stillet skarpt på, hvilke kompetencer de besidder, og det har været en meget positiv proces for de fleste Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten, Stig Stasig og Alex Tran

Skriv en liste med de ting, du kan, lød opgaven for 790 ­servicerådgivere, som Danske Bank har haft igennem et kompetenceafklaringsforløb hos konsulentfirmaet AS3 Development. Umiddelbart regnede de fleste deltagere ikke med, at listen ville blive voldsom lang, men det blev den for næsten alle. ”Det var meget positivt at være med til, for med hjælp fra konsulenterne fik vi mange flere ting på listen over, hvad vi fagligt har erfaring i, og hvilke personlige egenskaber vi besidder, og som er værdifulde i vores job. Vi er en uddøende race i banken, det ved vi godt. Men projektet har hjulpet os til at blive bevidste om vores kompetencer, som vi måske kan bruge i andre typer job fremover“, siger Merete Rasmussen, der er servicerådgiver i Danske Banks Sorø-afdeling.

Kompetenceafklaringsprojektet begyndte med, at deltagerne i hold på cirka 20 mødtes en dag med AS3-konsulenterne, hvorefter de hjemme skulle skrive ovenstående liste over, hvad de hver især kan. Derefter blev de individuelt coachet på regionskontoret og havde også en samtale med deres leder om deres kompetencer, inden de nogle måneder senere igen samledes i gruppen med AS3-konsulenterne. En anden hjemmeopgave gik ud på at beskrive en perfekt dag som servicerådgiver, hvilket også gav stof til eftertanke.

Merete Rasmussen, som er 39 år og har været i Danske Bank i seks år og før det var ved politiet, blev bevidst om, at hun er god til at opbygge netværk og at skabe relationer til kolleger.

50

Finans december 2011

”Jeg fik også at vide, at jeg i nogen grad udfører ledelsesmæssige opgaver ved at være teamleder for de øvrige servicerådgivere i filialen og ved at lave vagtplaner i min tidligere beskæftigelse ved politiet. Jeg ved, at jeg jobmæssigt er på rette hylde, men de øvrige ting var sammen med opfordringer fra flere kolleger medvirkende til, at jeg valgte at stille op som tillidsmand“, fortæller hun.

Merete blev således valgt til tillidsmand for sine kolleger for nylig og glæder sig nu til at skulle gennemgå Finansfor­ bundets tillidsmandsuddannelse.

Direktør for en mellemstor virksomhed Lisette Ellegaard Toft, 38 år og servicerådgiver i Danske Banks Søndersø-afdeling på Fyn, er også meget glad for at have deltaget i projektet. ”Det har været rigtig godt og spændende, at der er blevet sat så meget fokus på os servicerådgivere. Det er vi ikke vant til“, siger hun.

Inden hun kom til banken i 2003, bestyrede hun blandt andet en tankstation, hvilket hun ikke selv tænkte så meget over, da hun skulle skrive sin liste over de kompetencer, hun har. Men som konsulenten gjorde hende opmærksom på, så kunne det sammenlignes med ”at være direktør for en ­mellemstor dansk virksomhed“. ”Jeg er blevet bekræftet i, at jeg befinder mig på rette hylde, og jeg vil helt sikkert gerne blive i banken mange år frem. Jeg er godt klar over, at mange job ved kassen vil for-

svinde, men jeg udfører en masse andre opgaver. Jeg producerer meget for rådgiverne og fungerer som afløser for vores kasserer, og ved at kunne varetage mange forskellige opgaver tror jeg også, man bliver en mere værdifuld medarbejder“, siger Lisette.

Ud over det netop overståede kompetenceafklaringsforløb har hun løbende deltaget i bankens interne e-learning-kurser. ”Der er ikke så mange kursustilbud for os, men til gengæld har jeg nogle fantastiske kolleger, som er meget flinke til at lære mig op i nye funktioner“, siger Lisette og smiler.

Værdifulde medarbejdere Tidligere har Backoffice-medarbejdere i Danske Bank været igennem et tilsvarende kompetenceafklaringsforløb. Det skete på opfordring af Danske Kreds og for midler fra den uddannelsespulje, Finansforbundet har til at støtte uddannelsesprojekter for medlemmerne ude i virksomhederne. ”Det er dejligt, at banken denne gang er kommet på banen med midler til at hjælpe servicerådgiverne til at blive afklaret på deres kompetencer. Det er alfa og omega, at folk bliver hjulpet, når man står over for en situation, hvor deres stillinger falder væk. Vi håber, at banken vil hjælpe de folk, som måtte miste deres job i de kommende år, godt videre“, siger Kirsten Guntofte fra bestyrelsen i Danske Kreds.

HR Business specialist Helle Friis Melbye fra Danske Banks HRafdeling, der er ansvarlig for projektet, udtrykker stor glæde ved investeringen i servicerådgiverne, der nu er bedre rustet til frem­ tiden. ”I forløbet har servicerådgiverne fået kortlagt alle de kompetencer, der er i 'spil' på arbejde og i fritiden. Servicerådgivernes evaluering på Indsigt (projektet red.) viser, at mange ubeviste kompetencer nu er beviste“, siger Helle Friis Melbye og tilføjer, at det også er et mål med Indsigt at øge job­tilfredsheden hos servicerådgiverne.

”Ved at kunne varetage mange forskellige opgaver tror jeg også, man bliver en mere værdifuld medarbejder“, siger Lisette Ellegaard Toft.

”Servicerådgiverne er helt fantastiske for vores bank“, siger HR Business Specialist Helle Friis Melbye fra Danske

Med i overenskomsten Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, finder det meget tilfredsstillende, at Danske Bank har fortsat de kompetenceafklaringsforløb, som forbundet har hjulpet i gang med midler fra uddannelsespuljen. ”Mange job vil forsvinde, og mange komme til i den finansielle sektor. Derfor er det ekstremt vigtigt, at man får afklaret, hvad man kan – og finder ud af, hvad man har lyst til at arbejde med, så man kan udvikle sig mod de fremtidige jobfunktioner. Og specifikt i Danske Bank, som jo har meldt ud, at der skal yderligere 2.000 personer ud af banken, vil det være hensigtsmæssigt for alle parter at udvikle de medarbejdere, der måtte ønske det, så de kan finde et andet job, og dermed undgå fyringer“, siger Michael Budolfsen.

Han påpeger dog, at afklaringerne af kompetencerne bør følges op af uddannelsesaktiviteter, så medarbejdere, der ønsker det, kan bevæge sig mod andre job i eller uden for sektoren. ”Vi fokuserer meget på kompetenceafklaring og mener, at det bør indgå i overenskomsten som et element, der giver stor værdi både for virksomhed og medlemmer“, siger Michael Budolfsen. n

Bank.

Merete Rasmussen valgte at stille op som tillidsmand efter at have fået afklaret sine kompetencer.

Finans december 2011

51

det juridiske hjørne

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Gode værktøjer er det halve arbejde Af Malia Mimount Barrou, juridisk konsulent i Danske Kreds Illustration: Morten Voigt

”Finanssektoren i krise“. Disse ord får vi tordnet i hovedet af eksperter, samfundsdebattører og af vores arbejdsgivere. For nogle har konsekvensen allerede vist sig i form af en fyreseddel. Hvis du er en af dem, som nu er jobsøgende, gør du klogt i at læse videre. For hvilke rettigheder har man egentlig som jobsøgende? Og hvilke forpligtelser har din potentielle arbejdsgiver?

En arbejdsgiver kan som udgangspunkt frit vælge, hvordan han ønsker at søge personale til sin virksomhed. Det kan være via opslag, annoncering via kontakt til jobcentret eller lignende. Der gælder dog en række begrænsninger, når det kommer til, hvad en arbejdsgiver kan kræve, når et job bliver udbudt.

Eksempelvis indeholder ligebehandlingsloven et forbud mod, at der ved annoncering angives, at der søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn.

Af forskelsbehandlingsloven gælder, at der ikke må angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes en person af bestemt race, etnisk oprindelse, hudfarve, religion, politisk overbevisning eller alder.

Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor arbejdsgiverens virksomhed har til formål at fremme et bestemt politisk, religiøst eller kønsbestemt formål.

Søger den lokale svømmehal en bademester til

52

Finans december 2011

mandeomklædningen, kan arbejdsgiver godt søge en mandlig medarbejder uden at komme i clinch med loven. Annoncerer den lokale bankfilial efter en mandlig privatrådgiver på grund af overvægt af kvindelige privatrådgivere i afdelingen, kan dette til gengæld være i strid med lovgivningen.

Dine hænder er klamme, du er nervøs, og ordene har lidt sværere ved at komme ud mellem læberne end normalt. De færreste vil ligefrem påstå, at jobsamtalen er sjov. Når du kaldes til samtale, er det vurderet, at du er fagligt kvalificeret til jobbet. Formålet med samtalen består i at afdække, hvorvidt dine faglige kompetencer reelt matcher jobbet, og er desuden en vurdering af, om kemien passer.

Der findes ikke i lovgivningen direkte begrænsninger i arbejdsgiverens adgang til at stille dig spørgsmål. Dette gælder også private forhold. Der er dog en række forhold, som den arbejdssøgende ikke er forpligtet til at oplyse.

Eksempelvis er det problematisk, hvis den potentielle arbejdsgiver spørger ind til dine familiemæssige forhold, herunder om graviditet og planlagt graviditet under samtalen, da det kunne give indtryk af, at der lægges vægt på dette kønsbestemte fænomen, hvilket er i strid med ligebehandlings­ loven. Som jobsøgende er man ikke forpligtet til at

oplyse om en eventuel graviditet – heller ikke direkte adspurgt – heller ikke selvom det betyder, at man ikke vil kunne varetage sin stilling i den periode, man er på orlov. Dette gælder fastansatte såvel som vikaransatte.

Arbejdsgiveren må gerne spørge til helbreds­ forhold, men kun dem, der har relevans for jobbet.

Drejer det sig for eksempel om en stilling som flyttemand, må arbejdsgiveren gerne spørge, om du har problemer med ryggen. Derimod er det ulovligt, hvis arbejdsgiveren spørger til dit helbred generelt.

Bliver du til samtalen spurgt om dine helbredsmæssige forhold, for eksempel om du har en alvorlig sygdom, eller hvor mange sygedage du havde sidste år, er det i strid med loven.

Som jobsøgende har du dog en selvstændig forpligtelse til at informere om forhold, der forventes at have afgørende betydning for dit ansættelsesforhold. En fortielse af sygdom, der får betydning for ansættelsesforholdet, kan indebære, at du ef- ter­følgende kan opsiges eller i værste fald bortvises.

Der kan være forskellige årsager til et afslag.

Arbejdsgiveres begrundelse for afslag er dog begrænset af den lovgivning, der gælder på området. Disse love er blandt andre ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven, som har til formål at

Drejer det sig for eksempel om

en stilling som flyttemand, må arbejdsgiveren gerne spørge, om du har problemer med ryggen. Derimod er det ulovligt, hvis arbejdsgiveren spørger til dit ­helbred generelt“

? ? Frihed til behandling efter røveri Sidste år var jeg udsat for et røveri, som har påvirket mig meget. Jeg var sygemeldt 3 måneder og gik til samtaler med psykolog, før jeg kunne vende tilbage til mit arbejde i banken. Efter en længere periode, hvor det er gået nogenlunde, er det hele vendt tilbage, og jeg skal begynde at gå til psykolog igen. Min chef siger, at jeg skal bruge afspadsering på mit fravær til psykologsamtalerne. Det synes jeg ikke er rimeligt, men hvad har jeg ret til?

Med venlig hilsen Sanne Jensen

sikre lige behandling uanset køn, handicap, alder, race, politisk overbevisning, etnicitet, hudfarve og religion.

En kvindelig medarbejder kan eksempelvis ikke afvises med henvisning til, at virksomheden kun har bade- og omklædningsfaciliteter til mænd, da afslaget alene er begrundet i køn og ikke objektive kvalifikationer og derfor kan betegnes som kønsdiskrimination. Lige såvel som en ældre jobsøgende ikke kan afvises med henvisning til, at han falder uden for virk-

somhedens målgruppe, ved at det nuværende team er ungt. Hvis man er medlem af Finansforbundet og oplever at blive diskrimineret i forbindelse med jobsøgning, skal man straks tage kontakt til sin kreds eller Finansforbundet, som vil vurdere forholdene.

Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter tilbyder en række serviceydelser til medlemmer, som er jobsøgende. Her kan du få vejledning til at skrive en ansøgning og gode råd om jobsamtaler. n

Svar Der er en særlig bestemmelse i vores overenskomst, som sikrer dig ret til psykologhjælp inden for en periode af 12 måneder efter røveriet. Det fremgår direkte af bestemmelsen, at virksomheden giver dig frihed med løn og afholder udgiften ved behandlingen. Perioden på de 12 måneder kan udvides efter en konkret lægelig eller psykologisk vurdering.

Du kan muligvis få en § 56-aftale efter sygedagpengelovens regler, hvis dit fravær ved behandlingen er på minimum 4 timer inklusive den tid, du bruger på transport til og fra psykologen. Aftalen skal godkendes af kommunen og betyder, at din virksomhed får sygedagpenge for de timer, du går til psykolog..

Venlig hilsen Birgit Larsen socialrådgiver

Finans december 2011

53

arrangementer for seniorer Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Seniorgruppe: Region midtjylland– århus

Julefrokost

Under spisningen underholder pianistinde A. Kvorning.

Tid: 13. december kl. 12.30.

Sted: Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro.

Pris: Gratis, drikkevarer for egen regning.

Frist: 10. december.

Tilmelding: Leif M. Pedersen, Langøvænget 38, 8381 Tilst E-mail: ritaleif@mail.dk

Seniorgruppe: Region hovedstaden – nordsjælland

Visesang

Vi starter med kaffe og brød samt nyt om vores arrangementer i første halvdel af 2012. Derefter vil der være mulighed for at ”skyde på pianisterne”, inden visesangeren Hanne Kjær akkompagneret af Grethe Hermansen tager over med viser fra dengang, vi alle var yngre: PH, Liva, Benny Andersen m.m.

Tid: 11. januar 2012 kl. 14.

Sted: Kirkehavegård, Kirkehaven 16-18, 3450 Allerød, lige ved kirken. Fra S-togs-stationen er der cirka 10 minutters gang.

Pris:

ratis for medlemmer, G ledsagere betaler 50 kroner.

Kontonr.: Reg.nr. 4001, konto.nr. 3204902488..

Frist: 15.december.

Tilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, tlf.

45 86 55 23, e-mail: ebm@post9.tele.dk eller til Leo Botn, Nørrevej 9, 3230 Græsted, tlf. 48 39 02 05, mail leo.botn.@post.tele.dk.

Bemærkninger: Medlemmer bedes sætte kryds i kalenderen den 8. marts, hvor der er en tur til Fuglsang Kunstmuseum, og den 8.-10. maj tur til Nakskov (kun få pladser). Vores tur til Frimurernes Stamhus kan først gennemføres i sidste halvdel af 2012. Medlemmer som har mistet tålmodigheden, kan ringe eller skrive et kontonummer til Leo og få deres penge retur.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Region Midtjylland - Århus Julefrokost, 13.december

Seniorgruppen Region Hovedstaden - Nordsjælland Visesang, 11. januar

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:

Gør diG Gældende Tilmeld dig Finansforbundets frivillige medlemspanel, hvor du kan give din mening tilkende om aktuelle emner i dit arbejdsliv.

Meld dig til på finansforbundet.dk/medlemspanel

54

Finans december 2011

JuLehILsen fra

IT-kLubben IT-kLubben har I 2011 bL.a. hafT fokus På:

I 2012 GLæder IT-kLubben sIG Især TIL:

• Overenskomstarbejdet - for at sikre, at de it-ansattes ønsker og krav indgår i finansforbundets arbejde med den nye overenskomst.

• at finansforbundets nye ”styrk dig selv koncept” giver mulighed for langt flere spændende kurser og arrangementer for it-målgruppen. Glæd dig til en række aktiviteter bl.a. med fokus på mobile platforme, applikationsudvikling og det nyeste inden for Windows og office!

• Arrangementer og gå-hjem møder – bl.a. med fokus på android, office, Cloud Computing og outsourcing.

• Samarbejdet med andre organisationer - eksempelvis partnerne i CfIr, som bl.a. har resulteret i, at de meget succesrige Getfit fyraftensmøder nu også gennemføres i aalborg.

• Kompetenceudvikling og kurser – bl.a. udvikling af et spændende apps-kursus, som er gennemført med succes to steder i landet. samtidig arbejdes der via CfIr- partnerskabet målrettet på at kortlægge kompetencebehovet - og på at skabe overblik over den uoverskuelige mængde af uddannelses- og efteruddannelsestilbud der eksisterer i relation til finansiel it.

• at samarbejdet på kompetenceområdet i CfIr udvikles yderligere, så der kan lanceres en række spændende nye uddannelser og kompetenceudviklingstilbud for de it-ansatte.

• at analysen af outsourcingstendenser i den finansielle sektor skaber grobund for at arbejde fremadrettet og konstruktivt med globalisering og outsourcing.

Læs mere på IT-klubbens hjemmeside www.finansforbundet.dk/it

Gå-hjem-møde i Januar:

den MobILe bruGer I 2012 nutidens IT-bruger stiller større og større krav til en mobil arbejdshverdag. for bare få år siden var de fleste arbejdspladser stationære, men med udviklingen af hurtigere mobile internetforbindelser og mindre PC´er, Tablets og smart Phones er der blevet skabt et behov for at vi kan arbejde, uanset hvor vi er i verden.

23. januar i Ballerup og 30. januar i Silkeborg.

Læs mere om de forskellige medlemstilbud og tilmeld dig på IT-klubbens hjemmeside. www.finansforbundet.dk/it. På hjemmesiden kan du også med fordel tilmelde dig vores elektroniske nyhedsservice, så du automatisk får nyheder fra IT-klubben direkte på din mail.

Finansjob

Intet at tabe ved at søge job uopfordret Evnen til at skrive en god ansøgning er måske vig­ tigere end nogensinde i denne tid, hvor krisen skærper konkurrencen om de gode job. Men som det er tilfældet med udformningen af cv’et og din personlige branding (se Finans nummer 9 og 10), kan målbevidst arbejde bringe dig langt.

Hvis du brændende ønsker at finde et nyt job, bør du ikke nøjes med at søge opfordrede stillingsopslag, for det vurderes, at 75 procent af alle job formidles via netværk og uopfordrede ansøgninger. ”Uopfordrede ansøgninger skal prøves. Det kan være, at du får et lucky punch. Hvis ikke, kan du måske senere få tilbudt et job i virksomheden, og så er der selvfølgelig også en risiko for, at din ansøgning havner i skraldespanden. Men i realiteten er der ikke så meget at tabe ved at søge job uopfordret“, siger Kristine Blom-Hoffbeck, konsulent i Finansforbundets job- og karrierecenter.

En uopfordret skriftlig ansøgning bør ifølge hende kombineres med en opringning til virksomheden, enten før eller efter at ansøgningen skrives. ”Jeg har fulgt jer længe og føler nu, jeg er klar til et sceneskift. Jeg synes rigtig godt om jeres ­værdier, men hvordan fungerer jeres arbejdsplads?“, kunne man indlede sin henvendelse, efter at man selvfølgelig havde orienteret sig grundigt om virksomheden. Ved at demonstrere, at man har et godt kendskab til virksomheden, og at man har lyst til at arbejde der, vil det ofte vække en nys­ gerrighed og interesse hos virksomheden, påpeger ­Kristine Blom-Hoffbeck. ”Jeg ville ringe til virksomheden, for at de skal huske mig, men også for at få konkret viden, som

56

Finans december 2011

jeg kan bruge i min ansøgning, og hvis man ligefrem kan skabe en relation til personen, man ringer til, og skrive ’som vi talte om i telefonen’ i ansøgningen, er man nået langt“, mener hun.

Hvis ikke den uopfordrede ansøgning giver resultat, kan man sagtens ringe til virksomheden nogen tid efter og for eksempel sige: ”Jeg er godt klar over, at jeg søgte job uopfordret, og at I ikke har brug for nogen lige nu. Men jeg vil gerne vide, hvad jeg kan gøre for at optimere mine muligheder for at få job hos jer senere“.

Og man kan godt tillade sig at vende tilbage flere gange til virksomheden med måneders mellemrum.

Det viser, at du meget gerne vil have et job hos dem, og der er talrige eksempler på, at ihærdighed betaler sig!

Når det gælder den opfordrede ansøgning, råder Kristine Blom-Hoffbeck også til, at man ringer til virksomheden for at høre nærmere om stillingen, inden man skriver sin ansøgning. Og er man ude for ikke at få noget svar på sin ansøgning, bør man ikke være bleg for at ringe og opdrage lidt på virksomheden. ”Jeg hørte ikke fra jer og kan forstå, at jobbet er besat til anden side – men det vil være en stor hjælp for mig fremadrettet, hvis du kan give mig lidt feedback på, hvorfor jeg ikke fik jobbet“, kunne henvendelsen lyde./ CJO

Hverken for ydmyg eller for selvfed Formuleringen af din skriftlige ansøgning er en ­balanceakt, hvor det gælder om at skrue tilpas op for ydmyghed og for selvfedhed, mener Kristine Blom-Hoffbeck, konsulent i Finansforbundets job- og ­karrierecenter. Hun anbefaler følgende opbygning af den skriftlige ansøgning:

› Placer gerne en tyk grå eller farvet streg eller bjælke øverst, så papiret visuelt ikke kun frem­ træder som sorte bogstaver på hvid baggrund.

› Øverst til venstre skal navn og adresse på

modtageren af ansøgningen placeres samt dato.

Overskrift: Få med det samme dine kerne­ kompetencer i spil – og brænd for det!

Her bør du kort beskrive dig og det job, du søger.

For eksempel ”Serviceminded, dynamisk kvinde søger job som kundemedarbejder”. Drop ”jf. stillingsannonce X …“.

Indledning: Rammerne sættes ”Jeg har fulgt jer i årevis, og nu må tiden være inde til også at søge job hos jer“ – eller noget lignende.

Her må man gerne smøre lidt tykt på, men med udgangspunkt i oprigtig interesse. Der er altid noget, man kan brænde for ved et job/en virksomhed.

› 2. afsnit: Virksomheden – det skal også handle

om den!

Afsnittet bør være svaret på spørgsmålet: ”Hvad er det ved jer, der gør, at jeg brænder for at arbejde hos jer“?

Research gerne på virksomhedens værdier.

› 3. afsnit: Din person – lav en ”krog fra dit cv til

jobkravet i prosa“.

Afsnittet bør være svaret på spørgsmålet: ”Hvad er det ved mig, der gør, at jeg kan skabe værdi for jer”?

› 4. afsnit: Oplæg til samtale

Afrunding: ”Jeg håber, at jeg har vækket jeres nysgerrighed, og at I dermed har fået lyst til at få sat ansigt på mig“ etcetera.

› 5. afsnit: Afslutning

De bedste hilsener + fulde navn. Adresse, mail og telefon kan stå i sidefod.

39 procent af de studerende tvivler på, at deres uddannelser giver dem de nødvendige kompetencer, de får brug for i fremtiden, viser en undersøgelse, som LO’s Ugebrevet A4 har foretaget blandt 535 studerende fra en række af landets lange videregående uddannelser. Det kan måske ­skyldes, at de en stor del af tiden er overladt til sig selv. I hvert fald klager knap 32 procent over for få undervisningstimer og for meget selvstudium.

Hos Danske Studerendes Fællesråd (DSF) ser formand Magnus Pedersen med stor alvor på, at så mange studerende vakler i troen på deres egne evner. ”Det er jo uddannelse, der i sidste ende skal sikre, at vi kommer ud af krisen. Og sikre, at vi unge får de nødvendige kompetencer, så vi rent faktisk kan varetage en række vigtige opgaver, når vi kommer ud“, siger Magnus Pedersen til Ugebrevet A4 og spørger: ”For hvem har lyst til at blive behandlet af en psykolog, der tvivler på, om han er god nok? Eller blive undervist af en gymnasielærer, der tvivler på, om hun har de rette kompetencer?“.

Sådan bliver du tilfreds med dit job Curt Coffman og Marcus Buckingham har interviewet over 80.000 personer om deres jobtilfredshed. Materialet, som er gengivet i bogen ”First, Break All the Rules”, giver dem grund til at påvise, at de virksomheder, der er i stand til at få positive svar fra deres medarbejdere på nedennævnte 12 spørgsmål, ikke kun er mere produktive og fastholder kunderne bedre end andre virksomheder, men de er også nævneværdigt bedre til at fastholde deres medarbejdere.

› 01 › 02 › 03 › 04 › 05 › 06 › 07 › 08 › 09 › 10 › 11 › 12

www.finansjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

Studerende tvivler på deres evner

eR du På Rette sPoR? Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Pia Hansen på 3266 1374 ph@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

Ved jeg, hvad der forventes af mig på arbejde?

Har jeg de nødvendige værktøjer til at gøre mit arbejde rigtigt?

Har jeg på arbejde mulighed for hver dag at gøre, hvad jeg gør bedst?

Har jeg inden for de sidste syv dage fået ros og anerkendelse for godt arbejde?

Bekymrer min chef eller andre på mit arbejde sig om mig som person?

Er der nogen på min arbejdsplads, der opmuntrer mig til at udvikle mig selv?

Har mine meninger betydning på min arbejdsplads?

Får min virksomheds mission mig til at føle, at mit arbejde er vigtigt?

Føler mine kolleger sig forpligtet til at lave kvalitetsarbejde?

Har jeg en bedste ven på min arbejdsplads?

Har jeg inden for de seneste seks måneder talt med nogen om mine fremskridt?

Har jeg på arbejde haft mulighed for at lære og udvikle mig?

(Kilde: Berlingske Business og bogen ”First, Break All the Rules“).

Finans december 2011

57

12. januar … er vi til at tale med

Vi er ved at lægge sidste hånd på vores nye hjemmeside, hvor det bliver lettere at skabe kontakt og komme i tale - også med andre medlemmer.

På det nye finansforbundet.dk bliver det endnu nemmere at få adgang til Finansforbundets ydelser og medlemsfordele

online. Uanset om du skal have styrket dine karrieremuligheder, tjekke arrangementskalenderen, have råd om løn eller vil gøre din mening gældende, er hjælpen lige ved hånden – døgnet rundt. Vi glæder os til at se dig d. 12. januar på www. finansforbundet.dk

“Søg job hos os, hvis du også tænker på mere end penge”

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Vi er en bank med en sund økonomi, en god kundevækst og en meget høj kundetilfredshed.

Som medarbejder kan vi tilbyde dig et sundt og udviklende arbejdsmiljø, hvor det er let at få indflydelse. Vi søger derfor medarbejdere, der har fokus på mennesker, værdier og sund bankforretning. Se, om vi har ledige job på al-bank.dk, eller send os en uopfordret ansøgning.

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

FSP Pension Plus giver dig råd til mere

Verden står åben med en pension, der rækker til mere Drømme bliver bare sjovere, når man har råd til at udleve dem. Med FSP Pension Plus kan du spare ekstra op, så din økonomi kan bære dine ønsker til fremtiden.

Få råd til mere med FSP Pension Plus - så er der plads til at drømme videre.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk