Magasinet Finans nr. 11/2012

Finansforbundets magasin nr. 11, 2012

Nye tider for ældre Alle skal ikke forkæles lige meget. Danske Bank sætter fart på digitale selvbetjeningskanaler.

Læs side 10

Der findes en anden vej, når du vil investere.

Den hedder value.

Læs mere på valuevejen.dk Du kan også scanne koden:

Sparinvest blev etableret i 1968 som Danmarks første børsnoterede investeringsforening. I slutningen af 1990’erne begyndte Sparinvest at beskæftige sig med value-investering. I dag forvalter Sparinvest over 70 milliarder kroner, har kontorer i syv lande og er internationalt anerkendt for sine value-kompetencer.

Aktiekurser, tal og trends. Sådan kender du måske investering. Men hvad nu hvis du kunne gå en anden vej?

Nogle investorer ser alene på aktiekursen – går den op, eller går den ned? De forsøger at forudsige markedets udvikling, og det gør de med skiftende held.

Med value går du en anden vej. Her skal du ikke spekulere på kursen i morgen. Value-investering er baseret på grundige analyser af den enkelte virksomheds reelle værdi. Ligger kursværdien mindst 40% herunder, så køber value-investoren aktien. For erfaringen viser, at kursværdien før eller siden vil afspejle virksomhedens reelle værdi. Når det sker, er kursmålet nået, og aktien sælges med fortjeneste. Value-investering handler derfor et langt stykke hen ad vejen om grundighed og tålmodighed.

Der er altså to veje: Spekulation i kurser – eller investering i værdi.

Hvilken vej går du?

indhold

10 Farvel til den gamle bankmodel Danske Bank tager nu et hårdt opgør med den klassiske bank, hvor kunden kommer ned i filialen for at klare de almindelige bankforretninger

14

Stress blev hendes skæbne

14 Stress blev hendes skæbne 26-årige SaraBjörk gik ned med stress, dagen efter hun havde bestået eksamen på akademiuddannelsen og kom aldrig tilbage i banken. I stedet er hun blevet stresskonsulent 18 Krak efterlod medarbejdere i chok Næsten halvdelen af de ansatte i Tønder bank må se sig om efter et andet job, mens den anden halvdel kan fortsætte i Sydbank 22 Klager er en gave for banken God klagebehandling er lig med mere tilfredse kunder, viser den nyeste måling af bankkunders loyalitet 24 Slut med projektvældet Beslutningen om at skære 70 procent af projekterne væk har skabt større medarbejdertilfredshed og resultater på bundlinjen i Lån & Spar 26 Tema: Bankdrift

36

Nordeas mål er 15, Danske Banks er 12, og andre banker taler også om, at de skal opnå tocifrede afkastprocenter. Men jagten på afkast er enøjet, mener Finansforbundet

Vild med fiat

36 Vi skiller os aldrig af med Fiaten Veteranbiler og -løb er en integreret del af privatrådgiver Herdis Aas Mandrups liv 38 Et kranie på vejen Mobilpenge, der blev indført i foråret, vinder kun langsomt frem blandt kunderne.

Men måske handler tiltaget mere om at afskrække udenlandske konkurrenter, der vil ind på det danske betalingsmarked

38

Et kranie på vejen

det faste 4-8 Nyheder 7 Leder 34-35 Globalt 41 feriehuse 42-43 Det juridsike hjørne 44 Finansforbundet FOKUS 45 medlemstilbud 46 Arrangementer for seniorer 48-50 Finansjob – nyt om job og karriere

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 11 2012. Næste nummer fredag 11. januar 2013 • Udgiver: Finans­forbundet, ­Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten ­Jørgensen (ansv. red.),­ cjo@finans­forbundet.dk • Carsten ­Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Sabina Furbo (DJ), ­sf@finansforbundet.dk • Mads Due Anker (DJ), mda@finansforbundet.dk • Mette Tolling mto@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest mandag 10. december. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.456 i perioden 1. januar – 30. juni 2012 • Design Katrine Kruckow og Hans Munk • Tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium.

Finans december 2012

3

Nyheder ”Vi fortæller medarbejderne, at vi har en klar retning, en spændende plan, og at vi skal op blandt de bedste i Norden. Det er jeg helt sikker på, at medarbejderne vil blive meget motiverede af. Ledergruppen er det allerede”.

Eivind Kolding, ordførende direktør i Danske Bank, til Jyllands-posten.dk

Direktørlønninger steg markant under krisen Ifølge en ny analyse fra den uafhængige tænketank Cevea er den gennemsnitlige direktørløn i de fire store danskejede banker Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit Bank steget med 21 procent siden 2007. Omtrent samme stigningstakter gælder i en række andre og mindre pengeinstitutter, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Ifølge analysen har de samme topchefer har været ansvarlige for overskud, der i samme periode fra 2007 – 2011 er faldet med i gennemsnit 77 procent. ”Direktørlønninger besluttes af bestyrelserne, der har ansvaret for, at man har den rigtige ledelse. Og da bestyrelserne sammensættes af ejerkredsen, er det også op til ejerne at bedømme ansættelsesforholdene”, siger Jørgen Horwitz, direktør i Finansrådet til Morgenavisen Jyllands-Posten.

To jyske fusioner på plads 95 procent af aktionærerne i Sparekassen Hvetbo stemte ja til at fusionere med Sparekassen Vendsyssel. Opbakningen var endnu større, nemlig 100

Nets er næststørst i Europa

procent, da repræsentantskabet i Sparekassen

4

Vendsyssel, der bliver det fortsættende penge-

Med købet af Finlands største leverandør af betalingskortløsninger, Luottokun-

institut, behandlede emnet.

ta, der har en omsætning på 840 millioner kroner og beskæftiger 500 medar-

Aktionærerne i Spar Nord og i Sparbank bakkede

bejdere, bliver Nets nu Europas næststørste aktør inden for betalingsformidling.

på de ekstraordinære generalforsamlinger den 13. og

Nets, der i 2010 blev etableret, da danske PBS Holding A/S og norske Nordito

12. november også massivt op om fusionen, der ind-

AS fusionerede. Nets beskæftiger i forvejen 2.000 medarbejdere i fem lande. I

lemmer Sparbank i Spar Nord.

ejerkredsen er de danske pengeinstitutter.

Finans december 2012

nyheder

Medvind til Finansforbundet Både EU, erhvervs- og vækstministeren og de danske banker bakker nu op om Finansforbundets mærkesag med, at der etableres en whistleblowerordning, hvor ansatte anonymt kan anmelde uregelmæssigheder i deres virksomhed gevel vil det betyde, at en whistleblowerordning først kan implementeres i Danmark i 2014.

Erhvervsog vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) gør det over for Politiken klart, at hun er klar til at speede processen op. ”På EU-plan drøfter vi i øjeblikket et konkret forslag. Det synes jeg i første omgang, vi skal afvente. Men trækker det ud for længe, er jeg klar til at indføre en særskilt dansk ordning”, skriver ministeren i et indlæg. ”Det er et positivt signal, at regeringen nu åbner op for en dansk særordning. En anonym whistleblowerordning har været vores ønske i årevis. Det har været frustrerende at konstatere, at alle støtter ideen, uden at der sker noget som helst”, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet.

Nordea og Jyske Bank tog så sent som i marts 2012 afstand fra Finansforbundets forslag om en anonym whistleblowerordning, men nu bakker ban-

Foto: Territorium

Finansforbundet har i flere år i samarbejde med UNI Finance – den internationale sammenslutning af finansfagforeninger – arbejdet for at få indført en såkaldt whistleblowerordning, hvor finansansatte anonymt kan tippe Finanstilsynet, hvis de opdager lovbrud. Ingen tør stå frem med deres viden, hvis de bliver serveret med navns nævnelse for bankens ledelse, mener forbundet. ”Langt de fleste pengeinstitutter driver en ordentlig virksomhed, men dybest set skal der bare en henvendelse til hvert tiende år, for at det er en gevinst for samfundet og sektoren. Det er meget dyrt at afvikle pengeinstitutter, hvor ledelsen har drevet virksomheden uforsvarligt”, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen.

Han glæder sig over, at forbundets lobbyarbejde nu giver resultat. EU-Kommissionen har både i kapitalskravsdirektivet, markedsmisbrugsdirektivet og i MiFID (Markets in Financial Instruments Directive) lagt op til, at medlemslandene skal indføre procedurer, der sikrer, at finansansatte reagerer på lovbrud.

Og i begyndelsen af november vedtog Europa-Parlamentet direktivet om, at der skal etableres beskyttelsesordninger for whistleblowers.

Direktivet mangler nu kun vedtagelse i Ministerrådet, hvilket muligvis vil ske inden årsskiftet. Alli-

kernes brancheorganisation også op om forslaget: ”Vi er åbne over for en sådan whistleblowerordning, hvis den følger ordlyden i de EU-direktiver, der er på vej på dette område”, sagde Susanne Dolberg, underdirektør i Finansrådet, til Politiken./ CJO

Lån & Spar får pris for godt arbejdsmiljø Arbejdsmiljørådet har tildelt Lån & Spar ArbejdsmiljøPrisen i kategorien psykisk arbejdsmiljø. Prisen kommer som et resultat af flere års arbejde med at forbedre de ansattes sundhed og bankens forretning.

Tilbage i 2009 satte Lån & Spar gang i projektet ”Bank i bevægelse”, der sætter fokus på de ansattes sundhed og arbejdsmiljø. Blandt andet tilbydes alle medarbejdere et årligt sundhedstjek. Ifølge underdirektør Keld Thornæs har det forbedret den generelle

sundhedstilstand i banken. Antallet af sygedage er halveret fra otte til fire, mens kondital er steget, og BMI (forholdet mellem vægt og højde) er nedadgående.

Resultatet kan i kroner og øre læses på bundlinjen. Bankens basisindtjening før nedskrivninger er steget fra 81,2 millioner i 2009 til 112,6 millioner i 3. kvartalsrapport for 2012. ”Vi har haft et ønske om at forbedre basisindtjeningen og samtidig forbedre medarbejder- og kun-

detilfredsheden, hvilket har betydet, at vi skulle have mere ud af medarbejderne. Det kan vi se er lykkedes, så det er et godt eksempel på, at HR kan gøre en forskel i forhold til forretningsstrategien”, siger underdirektør Keld Thornæs./ MTO

Finans december 2012

5

nyheder

Staten er medejer af 31 banker

”Moody’s kan ikke lide mindre og mellemstore pengeinstitutter. De kan ikke lide landbrug, og de kan ikke lide Danmark. Det er en dårlig cocktail for dansk finanssektor”.

Den danske stat er via Finansiel Stabilitet medejer af hele 31 danske banker, og i 24 af dem er staten storaktionær med over fem procent af aktieandelen, viser Finansiel Stabilitets værdipapirholdning, som koncernen har valgt at offentliggøre.

Bent Andersen, adm. direktør, DLR, til Berlingske Business

Fyringer i BankNordik

Her er de ti største ejerandele (procent):

Sparekassen i Skals

30,49

Københavns Andelskasse

29,13

Hunstrup-Østerild Sparekasse

22,93

Sparekassen Kronjylland

16,84

Den Jyske Sparekasse

16,68

Middelfart Sparekasse

15,50

Vordingborg Bank

14,01

Folkesparekassen

13,64

Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse

12,01

Frøslev-Mollerup Sparekasse

11,97

BankNordik afskedigede 14 medarbejdere – otte i Danmark og seks på Færøerne – sidst i oktober. Fyresedlerne blev delt ud i kølvandet på færdiggørelsen af integrationen af Amagerbanken i banken.

BankNordik beskæftigede 612 medarbejdere ved årsskiftet, men i løbet af årets første ti måneder er i alt 52 fuldtidsstillinger forsvundet.

Udviklingen i erhvervskundetilfredshed

2008-12

Danske Bank går frem og scorer højest, når det gælder tilfredse erhvervskunder (Skala fra 1-100, hvor 100 er bedst)

21

procent

af danskerne overvejer at skifte bank lige nu (Kilde: Bankanalysen 2012, baseret på mere end

Danske Bank:

2008

2009

2010

2011

2012

70,7

64,0

66,1

68,5

72,5

Handelsbanken:

74,6

72,6

67,1

72,5

72,4

Jyske Bank:

75,5

67,2

67,0

68,3

65,9

Nordea:

72,4

68,8

69,3

68,9

69,2

Øvrige banker:

77,3

69,3

68,3

69,4

68,4

Kilde: EPSI EPSI-undersøgelsen er en national undersøgelse, der er blevet gennemført på årsbasis siden 1999 i de nordiske og nordeuropæiske lande for privatkunder (B2C) og for erhvervskunder (B2B). Resultaterne i undersøgelsen er baseret på en stikprøve på cirka 4.000 telefoninterview med privatkunder og erhvervskunder. Interviewene er baseret på tilfældige stikprøver af personer, som bor i Danmark, og interviewene blev gennemført i perioden 10. august-17. september 2012 af Norstat A/S.

6

Finans december 2012

5.000 kundeinterview fra Analyse Danmark)

Max Bank rykker til bryggen De sidste rester fra Max Bank bliver ikke længere varetaget fra bankens gamle hovedsæde i Næstved. Banken er flyttet ind i Finansiel Stabilitets lokaler på Kalvebod Brygge, lige som tidligere Sparekassen Østjylland og Roskilde Bank også gjorde det i år. 14 medarbejdere flytter med banken, mens 3 er opsagt.

leder

Leder Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Hverdag og fest I løbet af de seneste uger har DR udlagt baggrunden for finanskrisen i programserien ”Sikke en fest”, mens Ekstra Bladets skringre opfordring har lydt ”Bank din bank” i mere end en måned.

Det er bare de seneste eksempler på en voldsom medieopmærksomhed på vores sektor, der udtrykker søgen efter forklaring – og søgen efter syndebukke. I al fald det første er for så vidt også ganske forståeligt, for ingen forudså krisen, og lige så få forudså det omfang, den ville få, og de spor, den ville trække. Og lektien fra DR’s ”Sikke en fest” har vel om noget været, at massepsykosen bliver ulideligt tydelig i bagklogskabens klare lys. Her har dele af den finansielle sektor et ansvar, som man ikke kan sige sig fri for. Men det står også klart, at hele krisens anatomi er mere kompliceret end som så, og at ansvaret ikke kan isoleres. Alle stemte i det kor, der sang med på melodien.

Det nemme svar er at ”banke din bank” og give den finansielle sektor skylden for det hele. Når man betragter de mest grelle og eksponerede tilfælde, kan man måske også godt forstå den reaktion. Men det er naturligvis alligevel en kortslutning. Og det går milevidt over grænsen, når det går ud over det menneske, som kunden møder nede i banken. Som statsministeren omsider slog fast på FTF-kongressen i midten af november, så er det altså ikke de ansatte i bankerne, der er skyld i finanskrisen – og derfor er det også helt uacceptabelt at indstille skytset mod medarbejderne.

Festen før krisen kommer ikke igen, men noget burde stå tilbage i tågerne: Politikerne har et ansvar for at holde reguleringsbalancen, ejendomsspekulation er ikke en nem smutvej til fortjeneste, og sektorens virksomheder ligger ikke inde med en ”pengemaskine”, som det efter sigende blev udtrykt af en direktør fra et af de institutter, der nu har overladt tømmermændene til samfund og sektor.

Skal hverdagen fungere, kræver det derimod, at alle er deres ansvar bevidst. Også i vores egen sektor, hvor egenkapitalforrentninger nu (igen) er blevet et mantra, som aktuelt koster fyringer i stor målestok. Her er det et mysterium, at hukommelsen ikke rækker længere hos aktionærer og ledelse, hvilket du også kan læse mere om længere inde i dette nummer af Finans.

En stabil fremtid for den finansielle sektor kræver tålmodighed. Også fra investorer og politikere. Vi har brug for en bæredygtig sektor med fokus på god ledelse, langsigtet forretningsperspektiv og et ansvar for samfund og medarbejdere. ¢

Finans december 2012

7

nyheder

En stærk fagbevægelse i en ny skabelon Øget samarbejde mellem FTF, LO og AC var til debat på FTF’s kongres

Presset fra EU på den danske model, hvor for eksempel Finanspagten er med til at underminere fagbevægelsens mulighed for at forhandle løn, var et af temaerne i formandsberetningen, og debatten på FTF’s kongres, der fandt sted den 14. og 15. november i Radisson Blu Falconer Hotel- og Konferencecenter på Frederiksberg. Svaret fra FTF-formand Bente Sorgenfrey og også Finansforbundets formand, Kent Petersen, er et stærkere samarbejde mellem fagbevægelserne. ”Vi skal stå sammen. Det vigtigste er, at hvis vi skal skabe en stærk fagbevægelse, så skal vi tænke den i en ny skabelon. Jeg tror ikke, medlemmerne i Finansforbundet kan identificere sig med LO. Men hvis der er en vilje til at finde en ny model – måske en fælles organisation, en tredje vej, så er jeg med”, sagde Kent Petersen, der ikke mener, at en fusion mellem fagbevægelserne er den rette løsning.

Det var også en central pointe i Bente Sorgenfreys beretning. Hun indledte talen med at slå et slag for den danske model, men talte også om, at fagbevægelsens udfordring lå i at forklare fagbevægelsens betydning. Et samarbejde med AC og LO ville være med til at tydeliggøre det budskab.

”Sammen opnår man meget. Sammen har vi opnået meget. Og sammen kan vi opnå meget mere. Og det er da også den erkendelse, der nu får os til at tænke: ’Hvorfor egentlig ikke lave mere med AC og LO’?. For sammen er vi jo både større og stærkere”, sagde Bente Sorgenfrey i beretningen.

Kent Petersen roste Dansk Arbejdsgiverforening for at tage et ansvar over for de ledige, der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet, ved at være en del af aftalen om akutjob.

Til gengæld har han ikke meget tilovers for, at Danske Bank som landets største finansielle virksomhed samtidig flytter 300 arbejdspladser til udlandet. ”Det er også deres arbejdsmarked, og de skal også tage medansvar for samfundet ved at fastholde og skabe job”, sagde Kent Petersen, der også er næstformand i FTF. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) var inviteret til kongressen. Hun talte om at være sammen om samfundet og værne om fælles værdier, som for eksempel at alle skal have mulighed for at bruge deres evner på arbejdsmarkedet. Statsministeren talte også om at vise respekt over for dem, der udfører et arbejde. Her kom hun ind på de bankansatte:

”Jeg tror ikke, medlemmerne i Finansforbundet kan identificere sig med LO”, sagde Kent Petersen på FTF’s kongres

”Nej, det er ikke den bankansatte, der er skyld i finanskrisen. Vi oplever for tit, at tonen kan være hård, når vi står ansigt til ansigt. Det er naturligvis helt uacceptabelt, når en indsats, der fortjener ros, giver vold og chikane”, sagde Helle Thorning-Schmidt./ MTO

Markant færre bankrøverier 2012 har indtil videre vist sig at være et dårligt år for bankrøvere. I årets første tre kvartaler har Finansrådet blot registreret 55 røverier mod 93 i samme periode i 2011 og 99 i de første tre kvartaler af 2010. Dermed er der håb om, at antallet af røverier i år kommer ned på niveau med årene før finanskrisen i 2006 og 2007, hvor der blev registret 69 og 71 røverier. Udviklingen vækker glæde i Finansforbundet.

8

Finans december 2012

”Det er positivt, at antallet af røverier nu falder, og udviklingen må gerne fortsætte.

Ambitionen bør være at få antallet ned på 0.

Det er frygteligt som bankansat at være udsat for røveri. Mange er alvorligt mærket af det i lang tid efter, og nogle bliver psykisk invalideret for resten af livet”, siger Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby til Nyhedsbrevet Finans.

Finansrådet vurderer, at de såkaldte cash-in cash-out maskiner har været med til at nedbringe antallet af røverierne, fordi de gør det umuligt for røvere at komme til kontanterne. ”Udover at udstyret er blevet bedre, så laver flere pengeinstitutter deres filialer om til kasseløse rådgivningscenter, og det betyder jo også, at der bliver færre røverier”, siger juridisk konsulent i Finansrådet Christina Wandt./ MTO

m²

Vil du også være med?

Siden lanceringen den 1. november er der mere end 2200 investorer der tilsammen har investeret over 180 mio. kroner i SKAGEN m² Vores nye aktiefond, der investerer i børsnoterede ejendomsselskaber, er blevet godt modtaget af investorerne. Vil du også være med, er her fem gode grunde til at vælge SKAGEN m²: 1

Ejendomme er lokalt prisfastsat, og det giver muligheder for geografisk risikospredning.

2

Urbanisering, befolkningsvækst og øget velstand vil fortsat være hovedkræfterne i en værdistigning i ejendomsmarkedet.

3

Fonden fastsætter kursen dagligt og kan handles på NASDAQOMX. Du kan købe og sælge andele dagligt, på samme måde som i vores andre fonde.

4

Fonden anvender SKAGENs investeringsfilosofi og erfaring med at plukke undervurderede, underanalyserede og upopulære selskaber over hele verden.

5

På langt sigt svinger ejendomsmarkedet anderledes end aktier og obligationer. Derfor kan SKAGEN m2 være et godt supplement til at skabe bedst muligt risikojusteret afkast i din portefølje.

Få tilsendt en brochure eller få mere information ved at: Ringe på 7010 4001 Sende en e-mail på kundeservice@skagenfondene.dk Eller besøg os på www.skagenfondene.dk

Kunsten at anvende sund fornuft

Ny strategi

10

Finans december 2012

Farvel til den gamle bankmodel Danske Bank tager nu et hårdt opgør med den klassiske bank, hvor kunden kommer ned i filialen for at klare de almindelige bankforretninger. Banken sætter fuld fart på de digitale selvbetjeningskanaler, og fremover skal alle kunder ikke forkæles lige meget

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Territorium

Farvel til servicemedarbejderen ved kassen i den lokale filial, hvor kunder ellers kommer og få personlig betjening, når de hæver eller betaler regninger.

Goddag til computeren, der skal hjælpe kunderne med at betale regninger og i mange tilfælde få bevilget et lån i Danske Bank – helt uden at tale med et levende menneske. ”Den gamle bankmodels tid er forbi. Dagene er talte for den”, sagde ordførende direktør i Danske Bank Eivind Kolding i forbindelse med fremlæggelse af sin nye strategiplan, ”New Standards”, for at drive bank, hvor teknologien sørger for nye produkter og nye mobile platforme, der skal gøre de almindelige bankforretninger lettere for kunderne.

Forandringerne i Danske Bank handler om kunderne.

Beskeden fra Eivind Kolding lyder, at Danske Bank i 2015 skal ligge i top-to i alle markeder målt på kundetilfredshed. Noget af en opgave, når banken samtidig annoncerer, at man skærer filialer væk, så der i 2013 er 230 filialer, hvoraf kun 55 har kassefunktion. Lukningerne er en konsekvens af, at stadig flere kunder klarer de daglige banktransaktioner online.

Ifølge direktør for Personal Banking i Danske Bank Jan Svarre er tiden løbet fra et filialnet med kasser alle steder: ”I de sidste tre år er kassetransaktionerne faldet med tæt på 50 procent. For de transaktioner, der bliver gennemført ved kasserne, gælder, at næsten 8 ud af 10 transaktioner kunne være gennemført enten ved kuvertbetaling eller netbank eller i en pengeautomat. Det er egentlig den virkelighed, vi gerne vil indrette banken efter, og derfor har vi på det seneste reduceret

antallet af medarbejdere ved kasserne”, siger Jan Svarre.

Nu prøver banken at sætte nye standarder for, hvordan man er bank. ”Vi ved fra vores filiallukninger, at der altid er kunder, der vil overveje deres stilling. Hvis vi ser, hvor mange kunder der har brugt vores kasser, så er det en meget lille andel af kunderne, der jævnligt har brugt kasserne”, siger han.

Danske Bank har 2,1 million kunder, og aktuelt er nettoafgangen cirka 10.000 kunder i det seneste halve år, hvilket ifølge Jan Svarre ikke er voldsomt mange. I forbindelse med kasselukningerne har banken orienteret alle kunderne med et brev og en invitation til et informationsmøde, hvor de vil hjælpe kunder som fru Nielsen på Valby Langgade med at finde andre løsninger på de ting, hun ellers har ordnet hos bankens servicemedarbejdere.

5.000 kassemedarbejdere forsvundet I 2005 var cirka 11.000 bankansatte ansat i kassefunktioner. Det tal var 6.078 i 2011, hvor de nyeste tal er fra.

Nedskæringen på kassemedarbejdere ses også på andelen af ansatte, der har kassefunktioner. I 2005 var det 23 procent af de ansatte, mens det kun var 12 procent i 2011.

Kilde: Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Finans december 2012

11

Ny strategi ”Det en meget lille andel af kunderne, der jævnligt har brugt kasserne”, siger Jan Svarre, direktør for Personal Banking.

”Vi hjælper kunden ud til automaterne, og vi viser dem, hvordan de kan betale regninger på andre måder. Især til de ældre kunder har vi i Danske Direct en særlig seniorhotline, hvor man kan ringe og få individuel hjælp”.

Løsere på tråden Hos Ældre Sagen er seniorkonsulent Ingrid Stokholm Lauridsen ikke i tvivl om, at kasselukninger rammer de ældre, der ikke er med på den digitale bølge.

Ifølge Danmarks Statistik har 390.000 ældre borgere over 65 år aldrig været på internettet, og selv hos dem, der er på nettet, kan det være en overvindelse at skulle bruge digitale løsninger: ”Det er beklageligt, hvis man ikke kan gå ned i banken, som man plejer, og få hjælp. Men det er positivt, at Danske Bank går foran med et eksempel på undervisning og på den måde tager ansvar, ud fra at de vel også er interesserede i at hjælpe og beholde deres kunder. Ellers må man foreslå de ældre, at de kan vælge at skifte bank, hvis de kan finde en anden bank med bedre filialdækning”, siger Ingrid Stokholm Lauridsen.

I Forbrugerrådet konstaterer man, at bankerne er i et enormt omkostningspres for tiden, og derfor kikker de på filialstrukturen. Men Danske Bank tager lige lovligt hårdt fat i øjeblikket, og de rammer nogle grupper meget uheldigt, siger Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom i Forbrugerrådet. ”Jeg tror bestemt, at nogle kunder får lidt svært ved at være med i den digitale verden, og det gør også, at kunderne kommer til at sidde lidt løsere på tråden. Men når banken vil digitalisere yderligere, er det vigtigt, at den også reelt lever op til sit løfte om at hjælpe disse svage kunder med over i den nye verden”, siger han. ”Det med at dele kunderne op kan så gøres mere eller mindre sympatisk, men man har gjort det i mange år i forsikringsbranchen. Hvis man gør det, så skal det være klart for kunderne, hvad de selv kan gøre for at komme i den ene eller anden gruppe. Der må være mere gennemsigtighed, end der ellers har været”, siger Morten Bruun Pedersen.

Omkostningerne skal ned Danske Bank vil fyre 1.000 medarbejdere ud over de 2.000 medarbejdere, som allerede er omfattet af igangværende nedskæringer, inden udgangen af 2015.

12

Finans december 2012

Tre forskellige priser Kundeafgang betyder ikke alverden, så længe det er de rigtige kunder, man mister – dem, man tidligere kaldte tidsrøvere. I strategiplanen oplyses, at Danske Bank skal tjene flere penge på den enkelte kunde med mere state of the art-rådgivning og produkter. ”Danske Bank forsøger at smide kunder ud, som dybest set ikke er rentable. Der er nogle kunder, som banken i virkeligheden ikke har særlig meget ud af, og de kan jo så luske over til en anden bank”, siger Jesper Bo Jensen, som er fremtidsforsker og blandt andet har forsket i pengeinstitutter og private kunder.

Jesper Bo Jensen er ikke overbevist om, at Danske Bank er helt på det rene med, hvilken udfordring de står over for med privatkunder: ”Prøv at forestille dig, at en tv-handler havde tre forskellige priser på det samme produkt. Det ville jo virke fuldstændigt besynderligt. Ved at slanke filialerne og kun give service til de kunder, der giver bidrag til banken, kommer man ud i en underlig prioritering”, siger Jesper Bo Jensen.

I planen for ”New Standards” udtaler direktør Eivind Kolding om den afgørende nye personlige kontakt mellem bankmedarbejderen og de forskellige kunder: ”Vi vil tilbyde attraktive og fair løsninger til alle. Men vi tror, at vores styrke især ligger i, at vi kan opfylde de mere komplekse kunders samlede finansielle behov. Det vil være vores omdrejningspunkt”.

I Finansforbundet er formanden, Kent Petersen, bekymret for udsigten til et ressourcedræn i den almindelige rådgivning, når Danske Bank fyrer servicemedarbejdere: ”Når Danske Bank på samme tid nedlægger filialer og fyrer medarbejdere i det omfang, der er planlagt, bliver der ikke umiddelbart flere ressourcer til rådgivning, og det kan gå ud over kvaliteten”, siger Kent Petersen og tilføjer, at banken skal tage medansvar for samfundet ved at betjene almindelige kunder.

Min skyld hvis banken går ned Det er blevet en rådgivers ansvar at skaffe forretninger til banken. Hvis Danske Bank går ned, er det ikke Eivind Koldings skyld, så er det rådgiveren, der føler skyld, siger boligrådgiver Karin Modin Sørensen Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto Lisbeth Holten

”Jeg hører til dem, der kan lide, at kunderne kommer ind i banken, og så kommer vi lige hele vejen rundt. I dag er banken blevet bedre til at have fokus på hele kunden uden de salgskampagner, der i virkeligheden gavnede banken mere end kunderne. Det passer rigtig fint til min filosofi, og med strategiplanen i ’New Standards’ synes jeg i bund og grund, at banken er godt på vej”, siger Karin Modin Sørensen, der er boligrådgiver i filialen på Lyngbyvej i København.

Der er flere gode grunde til at lytte til Karin Modin Sørensen, der som rådgiver siden 1995 var med i opturen på boligmarkedet, hvor kunderne altid gik glade ud af banken med et nyt lån, indtil det toppede i 2007. Selv er hun kommet til banken fra GiroBank gennem tre fusioner. I 1995 med Bikuben, i 1998 med Realkredit Danmark og i år 2000 ind i Danske Bank.

Man skal kunne lide kundekontakten for at være rådgiver, siger Karin Modin Sørensen.

”Vi er jo ikke en velgørende organisation, men en forretning, der skal tjene penge”, siger Karin Modin Sørensen

”I dag taler vi jo om mennesker og med mennesker. Vi bruger sjældent produktnavne, men fortæller om fordele, og hvad de kan opnå, fordi vi er fokuseret på mennesket og på at skabe relationer. Det er altså blevet meget mere psykologisk at have kunder”, forklarer Karin Modin Sørensen, der ikke bare lever af at gøre kunder tilfredse, men også har en lille perfektionist siddende, der forlanger, at hun skal vide alt om bolig og følge med i de nyeste regler på området.

Husk dine lektier For en type som Karin Modin Sørensen, der både er kundeorienteret og administrativt orienteret, er det lidt ærgerligt, at ledelsen optimerer arbejdsopgaverne så meget. De samler de administrative opgaver ude i Retail-service, hvilket betyder, at

en rådgiver har kolleger, der tager den administrative del. ”Lige når de gør det, er det en lettelse, men så ved vi jo godt, at den smækker bagfra, når jeg pludselig skal have flere kundemøder. Så bliver jeg nemlig specialiseret og mere ensrettet på kunder hele tiden. På en måde bliver det mere ensformigt, gentaget arbejde”.

Danske Bank har lagt store overvejelser i, hvordan rådgiveren skal afvikle et kundemøde. Der er simpelthen en opskrift på det gode kundemøde, men ifølge Karin Modin Sørensen giver banken plads til, at den enkelte rådgiver kan sætte sit personlige præg: ”Den gode rådgiver er god til at skabe kontakt og personlige relationer til kunden, altså noget, kunden kan mærke, og hun lirer ikke bare bankens lektie af over for kunden”.

Mit ansvar Med finanskrisen i 2008 blev alt forandret, og kunderne fik afslag. ”Da folk oplevede, at bankerne var ved at gå ned og skulle have bankpakker, blev vi anklaget af kunderne for ikke at rådgive, men bare at ville tjene penge på dem. Det imagefald, sektoren har lidt, mærker jeg, fordi kunderne er mere mistroiske, så det er et langt større arbejde at vinde deres tillid”, siger Karin Modin Sørensen.

Med ”New Standards” har banken besluttet, at de bedste kunder får en fast rådgiver: ”Jeg enig med ledelsen. Det virker godt for rådgiverne at bruge tiden på de kunder, der efterspørger nogle produkter, tager banklån, køber biler og huse. Vi er jo ikke en velgørende organisation, men en forretning, der skal tjene penge. Men jeg kan ikke lide, når banken taler om gode kunder og dårlige kunder”, siger Karin Modin Sørensen og tilføjer: ”Jeg håber ikke, at jeg som rådgiver skal sige til en kunde: Du har én konto, og du har jævnligt overtræk, så du er ikke særlig attraktiv. Forhåbentligt bliver det en del af strategien, hvordan vi takler de kunder, vi ikke har den store indtjening på”.

Men rådgiverne er blevet mere pressede. Det svære er, at forretningerne ikke kommer af sig selv som før, hvor kunderne stod i kø. ”I gamle dage følte jeg, at det var bankens opgave at skaffe mig mit arbejde, men med tiden er det blevet mit ansvar at skaffe kundemøder. Chefen står jo ikke på morgenmøde og siger: Karin, jeg beklager, at jeg kun har sørget for ét møde til dig. Han siger: Karin, du har kun ét møde, så hvad vil du gøre ved det? Det er blevet rådgiverens ansvar at skaffe forretninger. Hvis Danske Bank går ned, er det ikke Eivind Koldings skyld, så er det min skyld, fordi jeg ikke har skaffet kundemøder nok til mig selv. Det kan være stressende”, mener Karin Modin Sørensen. ¢

Finans december 2012

13

portræt

Stress

blev hendes skæbne Hun havde fuld fart på og ville til tops i finansverdenen. Men så kollapsede SaraBjörk af stress, dagen efter at hun havde bestået eksamen på akademiuddannelsen i finansiel rådgivning. Efter otte måneders sygemelding fandt hun ud af, at hun ikke ville slippe stressen, men i stedet gøre den til sin nye levevej

Af Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

Fra første dag som elev i Nordea i Herning i 2007 er SaraBjörk fuld af ambitioner og forventninger om en himmelstormende karriere. Hun har stor appetit på at prøve sig selv af, og hun stræber efter at blive dygtig til alle de opgaver, hun kan få lov til at give sig i kast med. ”Det kørte bare derudaf, og jeg fandt ud af, at jeg havde styr på kunder, salg og alle udfordringer, jeg fik lov at få”, fortæller SaraBjörk, der i dag er 26 år gammel.

Da hun har bestået sin eleveksamen, bliver SaraBjörk efter en kort periode som kundemedarbejder bankrådgiver under uddannelse. Samtidig er hun i gang med akademiuddannelsen, som hun begyndte på, før hun blev færdig med sin elevuddannelse.

Pludselig i løbet af efteråret 2010 åbner der sig en mulighed for at få en stilling som bankrådgiver på Frederiksberg i København.

”Min gejst var fuldstændig vendt. Det gav simpelthen ikke mening for mig at skulle rådgive om økonomi, der i min verden var blevet det mindst vigtige” flyttet mange gange i mit liv og har altid glædet mig til at få pakket ud og indrettet mig. Det var første gang, at jeg lagde mærke til, at der var noget, der ikke var, som det plejede”, forklarer SaraBjörk. ”Jeg tog blandt andet mig selv i at spørge tre gange om, hvor toilettet var, på min første arbejdsdag. Min nye arbejdsplads føltes som en stor labyrint, og jeg begyndte at føle mig socialt invalid. Jeg blev nærmest også kundefjendsk, og jeg har ellers altid elsket kontakten til kunderne”.

Alting føltes anderledes ”Det var rigtig spændende for mig, for jeg ville bare frem i verden”, siger SaraBjörk, der ved juletid får at vide, at jobbet er hendes. Hun skal derfor flytte til København og begynde at arbejde i filialen den 1. april 2011. Foruden den nye stilling og nye lejlighed i København skal SaraBjörk også aflevere sin hovedopgave i løbet af foråret. ”Jeg følte, at alting føltes vildt anderledes, end det plejede. Jeg plejede at være et menneske med meget passion, overblik og med mange bolde i luften. Lige pludselig syntes jeg ikke, at det var fedt, at jeg ikke vidste, hvor jeg skulle købe ind. Jeg kunne ikke overskue at pakke mine flyttekasser ud. Jeg har

14

Finans december 2012

Korthuset falder sammen Tilværelsen i det københavnske er svær at vænne sig til. Hendes nye kollegaer har samtidig mere travlt og mindre tid til at hjælpe SaraBjörk, end det var tilfældet i Herning. Kunderne er også mere pågående, og SaraBjörk er begyndt at lægge en gul lap papir over sin telefon, så hun ikke kan se, at den står og blinker med kundehenvendelser og flere opgaver, der venter på hende. Hun har gennem længere tid haft ondt i maven, hovedet og besvær med at komme ud af sengen om morgenen. Hovedopgaven er blevet skudt til sidste øjeblik, men SaraBjörk klarer sig igennem og får afleveret til tiden. Hun er til eksamen den

21. juni 2011 og består. Men så går det galt. ”Jeg var ikke selv klar over, hvad der var på spil.

Jeg tænkte hele tiden, at jeg snart fik luft. Lige om lidt var min opgave afleveret, og lige om lidt var den forsvaret. Jeg var lige flyttet til København, og lige om lidt skulle jeg nok falde til”, siger SaraBjörk.

Til morgenmøde næste dag er SaraBjörk mentalt fraværende. Så meget, at det bliver kommenteret af hendes chef undervejs, da hun, uden at hun selv lægger mærke til det, sidder og gaber. Da mødet er forbi, spørger en kollega, om SaraBjörk er okay. Hun svarer, at hun nok bare har brug for noget ferie.

Samme aften kommer en nær veninde på besøg, og hun stiller en masse nærgående spørgsmål om, hvordan SaraBjörk egentlig har det. ”Der mærkede jeg, at korthuset faldt sammen, og jeg brød fuldstændig sammen”, fortæller SaraBjörk.

Veninden insisterer på, at SaraBjörk skal til læge, selvom hun selv føler det som pjæk. Lægens reaktion på SaraBjörks blodtryk får hende til at forstå alvoren. ”Jeg glemmer aldrig det udtryk, hun fik i øjnene.

Det var helt forfærdet, og det var skræmmende. I hendes øjne så det ud, som om der stod død i panden på mig”, siger hun.

”Hvis mine erfaringer kan berige andre, så de ikke skal igennem det, jeg har været, så har min oplevelse været hvert et sekund værd”, siger 26-årige SaraBjörk

Finans december 2012

15

portræt

Syg i otte måneder Lægen sygemelder straks SaraBjörk. Selv siger SaraBjörk til venner og familie, at hun blot har brug for en pause, og at hun regner med at komme på arbejde igen efter de 14 dages sygemelding. Men sygemeldingen kommer til at vare i otte måneder.

Hun magter ikke at se venner eller både at tage et bad og at købe ind samme dag. Og hun holder sig fra sin mobiltelefon, som hun forbinder med fare. ”Det er ligesom at klatre på en klippe, hvor du kun hænger i én arm, og du prøver at hive dig op.

Men det kan du ikke, og du bliver kun hængende i den ene arm i ren stædighed, indtil skulderen går af led”, siger SaraBjörk.

Hos psykologen får SaraBjörk et redskab til at holde styr på sin energi, for hun havde hidtil brugt mere, end hun reelt havde til rådighed. Ved at foku-

No Stress SaraBjörk tilbyder med sin konsulentvirksomhed blandt andet et stresstemperaturtjek, hvor hun går ind og tager en øjebliksmåling på, hvilke stressfaser medarbejderne befinder sig i. Hun tilbyder derudover stressforebyggende forløb og stresskollapsforløb, for at få stressramte medarbejdere på fode igen og give dem værktøjer til at undgå at ryge i stressfælden igen. Og som en af sine mærkesager afholder hun også lederseminarer, hvor hun klæder ledere på til at kommunikere, spotte og håndtere stress hos medarbejdere, både før, under og efter et stresskollaps.

Derudover holder SaraBjörk foredrag for at fortælle sin historie og derigennem øge bevidstheden om, hvad stress er.

16

Finans december 2012

sere på kun at bruge kræfter på det absolut nødvendige bevæger SaraBjörk sig lige så stille fremad.

Fire måneder henne i sygdomsforløbet kan hun efterhånden gå en tur udenfor regelmæssigt. Efter seks måneder som sygemeldt går hun en tur i en park. Hun hopper op og slår til et blad og opdager samtidig, at hun har gået og nynnet i et stykke tid. ”Det øjeblik gik det op for mig, at jeg var kommet et stykke vej, og der forplantede sig en salighed i mig. For det var ikke særlig lang tid siden, at jeg oplevede at stå uden for min dør og ikke kunne overskue at vælge den rigtige nøgle, sætte den i låsen og dreje den rigtige vej”, fortæller SaraBjörk.

Da hun nogle måneder senere kan se en ende på sin sygemelding, skal hun have afklaret sin fremtid i Nordea.

Hun bliver tilbudt en anden stilling som kundemedarbejder for rådgiverne og med en chef, hun kender fra sin tid i Herning. Det er et fint tilbud og en god måde at vende tilbage til banken på. Men alt i SaraBjörk siger hende, at hun ikke skal tage imod tilbuddet. ”Min gejst var fuldstændig vendt. Det gav simpelthen ikke mening for mig at skulle rådgive om økonomi, der i min verden var blevet det mindst vigtige. For du kan have nok så mange penge, men hvis du skal igennem det, jeg har været igennem, er livet ikke værd at leve”.

Da SaraBjörk får tilbudt stillingen, taler hun med sin tillidsmand, der viser sig at blive en af årsagerne til, at SaraBjörk får mod til at takke nej. Tillidsmanden forklarer nemlig, at SaraBjörk kan vælge at tage imod en frivillig fratrædelsesordning, da der er fyringsrunde i banken på det tidspunkt. I stedet for at blive oplært i en ny funktion, hun egentlig ikke brænder for, kan hun blive fritstillet i et halvt år, hvor hun så kan komme i gang med noget helt andet. Og det vil hun.

Hun vil nemlig bekæmpe den stress, hun selv har lidt under. Derfor beslutter hun sig for at uddanne sig til stresskonsulent og starte egen konsulentvirksomhed, der slår dørene op i august 2012. ”Jeg ville finde ud af, hvad der kunne have forebygget, at jeg endte der, hvor jeg gjorde. Hvad der kunne have forebygget, at min chef stod ulykkelig tilbage med spørgsmålet om, hvad han kunne have gjort for at have forhindret det i at ske”.

”Størstedelen af lederne har hjertet på rette sted. Og det er også derfor, at det må være forfærdeligt for en leder at miste en medarbejder til stress”

Trækker på egen erfaring ”I den finansielle sektor er vi privilegerede ved at have ledere, der er superskarpe til coaching. Men det er bare ikke godt, når det handler om stress. Fordi der er coaching katastrofalt, da det handler om at udvide horisonter og bringe spørgsmål i spil. Men det kan en stressramt ikke kapere. Derfor skal der krisehåndtering til, hvor man går ind og tager styring og ikke stiller spørgsmål”, forklarer SaraBjörk. ”Der er ikke noget, der smitter mere end stress.

Derfor handler det i høj grad om at klæde ledelsen på til at kunne gå ind og spotte stressniveauet, og hvordan de skal håndtere det, kommunikere det, og hvordan de går til én, der er stressramt. Størstedelen af lederne har hjertet på rette sted. Og det er også derfor, at det må være forfærdeligt for en leder at miste en medarbejder til stress, siger SaraBjörk.

Hun vil som stresskonsulent trække på sine egne bitre erfaringer. ”Hvis mine erfaringer kan berige andre, så de ikke skal igennem det, jeg har været, så har min oplevelse været hvert et sekund værd. Der har aldrig været flere, der går ned med stress, end der er nu.

For folk har så meget uvished og ansvar i deres job, men så lidt indflydelse, og det er med til at give stress. Der bliver færre og færre arbejdspladser, og vi går rundt og tænker, at jeg bare må give lidt mere af mig selv. Og det er blandt andet derfor, at hver tiende går ned med stress. Det vil jeg gøre noget ved”, siger SaraBjörk. ¢

SIG IKKE NEJ TIL KUNDEN, FØR DU VED, OM VI KAN SIGE JA

DANMARKS EKSPORTKREDIT

I en tid, hvor kravet til sikkerhed og kreditværdighed er større end nogensinde, giver EKF dig en ekstra mulighed for at hjælpe dine eksportkunder med finansieringen. En garanti fra os dækker typisk 80-95 % af risikoen, og

vores særlige SMV-garanti for små og mellemstore virksomheder dækker helt op til 100 % af risikoen. Siger vi altid Ja? Nej, men alene sidste år gav vi garantier, der var med til at skaffe ordrer til danske virksomheder for over 30 milliarder FREM I VERDEN

kroner. Der er altså god grund til at have EKF i baghovedet, når dine eksportkunder har brug for hjælp til at komme frem i verden.

Se hvad der skal til på ekf.dk

Tønder Bank

Krak efterlod medarbejdere i

chok Medarbejderne i den nu krakkede Tønder Bank anede intet om bankens vej mod afgrunden, før de fik en ubehagelig opringning fredag aften den 2. november. Nu må halvdelen se sig om efter et andet job, mens den anden halvdel kan fortsætte i Sydbank

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Anders Brohus

Fredag den 2. november om aftenen fik hver af de 76 medarbejdere i Tønder Bank en personlig opringning fra ledelsen i Tønder Bank med meldingen om, at deres arbejdsplads, Tønder Bank, var krakket, og at Sydbank med øjeblikkelig virkning overtog alle medarbejdere, de godt 18.000 kunder, ti afdelinger, bygninger og andre aktiver, på nær aktiekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital. ”Vi havde overhovedet ikke set det komme, så medarbejderne var selvklart dybt rystede og chokerede. Mange af vores medarbejdere har arbejdet i banken altid og tog meldingen meget tungt”, fortæller fællestillidsmand Torben Jensen.

Krakket i Tønder Bank kom, efter at en inspektion fra Finanstilsynet afslørede, at banken ikke havde tilstrækkelig

kapital til at fortsætte som et selvstændigt institut.

Chokket blev ikke mindre af, at medarbejderne for hovedpartens del alle er aktionærer i banken, og derudover havde mange af medarbejderne investeret i de såkaldte kapitalbeviser, som banken i september i år udstedte i forbindelse med salget af hybrid kernekapital for 30 millioner. Et salg, der har fået skarp kritik fra Finanstilsynet og givet den nu krakkede bank en påtale. Dog har Sydbank i mellemtiden lovet at betale de 30 millioner kroner tilbage til investorerne.

I ugen efter krakket tog HR-konsulenter fra Sydbank en snak med alle medarbejdere fra Tønder for at vurdere, hvor mange medarbejdere Sydbank havde brug for. Det var ventet, at afskedigelsesrunden vil blive markant, ikke mindst set i lyset af

Sagt om Tønder Banks krak Bestyrelsesformand i Tønder Bank

18

Formand for Finansforbundet Kent Petersen:

Carsten Dinsen Andersen til FinansWatch:

”Medarbejderne har – ligesom alle andre uden for bankens

”Situationen har udviklet sig så dramatisk på grund af hen-

bestyrelse og direktion – været ofre for et fejlagtigt billede af

sættelser, som ikke var til at få øje på ved aflæggelse af halv-

Tønder Banks reelle økonomiske forfatning. Det er alene di-

årsregnskabet. I halvårsregnskabet havde vi en god indtje-

rektionens og bestyrelsens ansvar, at kreditstyringen har haft

ning. Regnskabet tegnede et retvisende billede. Vi havde

en så dårlig kvalitet, at virksomheden er gået konkurs”.

ingen forudsætninger for at forudse det, der nu er sket”.

Finans december 2012

”Det store sammenhold, som der altid har været blandt medarbejderne i Tønder Bank, det er der stadigvæk”, siger fællestillidsmand Torben Jensen

at der var mange afdelingsoverlap mellem de to pengeinstitutter. Således vil kun to af Tønders afdelinger fortsætte – afdelingerne i Toftlund og Løgumkloster – mens afdelingerne i Tønder, Vojens, Tinglev, Skærbæk og Rødekro bliver lagt sammen med Sydbanks eksisterende filialer. Det samme gælder afdelinger uden for Sønderjylland i Vejen, Århus og København.

Resultatet blev, at 35 af de i alt 76 medarbejdere fra den krakkede Tønder Bank torsdag den 15. november fik en fyreseddel fra Sydbank. En fyreseddel, der dog for de flestes vedkommende først bliver reel, når Tønder Banks it-platform er konverteret over til Sydbanks til juni 2013. Krakket og den efterfølgende afskedigelsesrunde præger hverdagen, fortæller fællestillidsmanden.

”Hverdagen er selvfølgelig præget af den usikre situation, som de berørte sidder i. Men det en blanding af følelser, for de, der har fået lov til at blive, er selvfølgelig lettede, selvom de også er berørte af den situation, der er for dem, der blev fyret. Men vi hænger i, og jeg må sige, at det store sammenhold, som der altid har været blandt medarbejderne i Tønder Bank, det er der stadigvæk”, siger Torben Jensen. ¢

Direktør i Finanstilsynet Ulrik Nødgaard til FinansWatch:

Direktør i Finansrådet

”Det er en exceptionel case efter vores bedste overbevisning. Vi

Jørgen A. Horwitz til FinansWatch:

kan selvfølgelig ikke fuldstændigt afvise, at der skulle være et

”Finansrådet tager Finanstilsynets redegørelse om Tønder

enkelt institut, hvor det samme gør sig gældende. Men vi anser

Bank til efterretning. Vi er i den forbindelse overrasket over,

det her for helt usædvanligt. Alle andre institutter, vi har lukket

at denne situation overhovedet kunne opstå. Det synes at

under krisen, har været kendetegnet ved, at man på en lang

være et uskønt forløb og giver umiddelbart indtryk af et al-

række indikatorer har kunnet se, at der var problemer. Det her er

vorligt ledelsessvigt”.

helt usædvanligt”.

Finans december 2012

19

Tønder Bank

medarbejdere afvist i bestyrelsen Det kommer aldrig til at ske her, lød det fra bankdirektør Mogens Mortensen for fem år siden, da Torben Jensen blev valgt til fællestillidsmand i Tønder Bank.

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Scanpix

Siden Tønder Bank i sidste uge måtte smide håndklædet i ringen og begære konkurs, har spekulationerne om, hvordan en bank, der af mange blev udråbt som mønsterbank, pludselig kunne gå konkurs, været mange. En af de ting, som eksperter gentagne gange påpeger i sager, hvor banker er krakkede, er en egenrådig bankdirektør og en bestyrelse uden de rette kompetencer.

Da Torben Jensen for fem år siden blev valgt som fællestillidsmand i den nu krakkede Tønder Bank, blev han bekræftet i, at direktøren netop var egenrådig. ”Han lykønsker mig med valget og siger samtidig i en meget bestemt tone, at det med medarbejdere i bestyrelsen ’aldrig vil ske her’, og ’hvis I alligevel skulle formaste jer til at vælge en repræsentant, skal vi nok sørge for, at møderne varede halvandet minut, og så fortsætter vi bestyrelsesmødet i associerede selskaber til banken’”, husker Torben Jensen ordene. ”Det var meget tydeligt, at han ikke mente, at bankens overordnede drift var noget, som kom os medarbejdere på gulvet ved, og sådan har han også været som leder. Folk brød sig ikke om at få henledt opmærksomheden på deres person, og der har da heller aldrig været nogen, der har haft lyst til at stille op til bestyrelsen, selv om at det har været drøftet et par gange over de sidste fire år i en stille stund i frokoststuen”, fortæller Torben Jensen.

Ifølge selskabsloven har medarbejderne ret til at være repræsenteret i bankens øverste organ, og det er da også tilfældet i langt de fleste pengeinstitutter. Derfor kommer det også bag på næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby, at medarbejderne uofficielt blev nægtet adgang. ”Det er skræmmende, at vi skal høre de her historier i 2012.

tensen (th) sammen med advokat Jørgen Fjeldgaard (midten) og Tønder Banks forhenværende bestyrelsesformand Carsten Dinsen Andersen.

Medarbejderne er et naturligt led i en bestyrelse – det er dem, der har kompetencerne til at fortælle, hvad der sker blandt medarbejderne i en organisation, og det kan også undre, at aktionærerne ikke har stillet krav til, at også medarbejderne var repræsenteret i bestyrelsen”, siger næstformanden.

Finansforbundet har altid arbejdet intens på, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer får de rette kompetencer til at sidde i bestyrelsen, og det er et indsatsområde at sørge for, at alle pengeinstitutter har en medarbejderrepræsentant i bestyrelsen.

Magasinet Finans har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Tønder Banks tidligere direktør, Mogens Mortensen. ¢

Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen

Sydbankchef Karen Frøsig til JyskeVestkysten:

til JyskeVestkysten:

”Tønder Bank er attraktiv for os, fordi der er en synergief-

”Det er stærkt beklageligt, at Tønder Bank er blevet drevet på

fekt. Vi er i de samme byer mange steder, og vi kan slå filia-

en måde, der gør, at banken har tabt egenkapitalen og ikke

ler sammen. Vi kender området godt hernede, og vi tror, at

længere er levedygtig. Når det er sagt, er det godt, at der hur-

vi kan fastholde Tønder Banks kunder”.

tigt er fundet en privat løsning, som blandt andet sikrer, at ingen simple kreditorer lider tab”.

20

Tønder Banks forhenværende direktør Mogens Mor-

Finans december 2012

Afrund mødedagen med bål under åben stjernehimmel Nærvær

Natur

Klima

Gastronomi

Vi har hjertet med og gør os umage for at give dig et dejligt ophold

Si’ natur, og du har essensen af vores 6 hoteller. Vi hedder ikke Sinatur for ingenting

Vi producerer grøn energi med egen skov, CO2-neutralt træflisfyr, vindmølle og solvarmeanlæg

Vores autentiske køkken benytter årstidens lokale råvarer, som vi gerne muligt selv dyrker

Vi tror på, at de bedste omgivelser giver de bedste resultater.

Efter en effektiv mødedag kan I klare tankerne, mens I nyder en kop varm kakao og bager snobrød over et knitrende bål i parken.

Teambuilding behøver ikke nødvendigvis at være hårdt arbejde.

Mødekoncept 2: Relationen Konferencedøgn inkl. social event som fx aftenbål under stjernerne eller picnic i parken.

Sinatur har 6 forskellige mødekoncepter, så vi kan opfylde dine ønsker, uanset om I har brug for ro eller fart over feltet, om I er 2 eller 190 deltagere eller om I har et par timer eller et helt døgn.

Fra 1.599 kr. pr. person

Så hvorfor ikke holde dit næste møde i moderne lokaler med den nyeste teknik, økologiske specialiteter og noget af Danmarks smukkeste natur lige uden for døren?

Læs mere om vores 6 forskellige mødekoncepter på:

sinatur.dk Skarrildhus, v. Herning

Hotel Skarrildhus T/ 9719 6233

Haraldskær, v. Vejle

Hotel Haraldskær T/ 7649 6000

En kæde af 6 hoteller de smukkeste steder i Danmark.

Sixtus, Middelfart

Hotel Sixtus T/ 6441 1999

Gl. Avernæs, v. Assens

Hotel Gl. Avernæs T/ 6373 7373

Storebælt, Nyborg

Hotel Storebælt T/ 6531 4002

Frederiksdal, v. Lyngby

Hotel Frederiksdal T/ 4585 4333

Kundetilfredshed kundetilfredshed

r e g a l

K

er en g for b ave anke n God klagebehandling er lig med mere tilfredse kunder, viser den nyeste måling af bankkunders loyalitet. En klage kan styrke forholdet til kunden, mener Mikkel Korntved fra Loyalty Group, som står bag undersøgelsen

Af Anders C. Østerby, freelancejournalist

Når en kunde klager til sin bank, er det vigtigt, at klagen bliver behandlet ordentligt og seriøst. Ellers er der markant større risiko for, at kunden skifter bank. Det viser undersøgelsen BrancheIndex Bank 2012, som har undersøgt danskernes loyalitet over for deres bank.

På spørgsmålet, ”Overvejer du at skifte bank inden for den nærmeste fremtid?”, har 15,3 procent af alle de adspurgte kunder svaret ja. Men blandt de kunder, som har klaget og i den forbindelse har oplevet en ”dårlig klagehåndtering”, har hele 69,9 procent svaret ja, mens tallet kun er 14,9 procent for dem, der har oplevet en ”god klagehåndtering”.

Ifølge Mikkel Korntved, direktør i Loyalty Group, som har foretaget undersøgelsen, er der størst mulighed for at enten styrke eller ødelægge en relation, når der opstår en krise i et forhold.

22

Finans december 2012

”Det er okay, at der opstår en fejl. Det er din evne til at håndtere den, der er sandhedens øjeblik. Kunden kvitterer for din evne til at demonstrere seriøsitet og professionalisme, fordi han bliver bekræftet i, at det har du styr på”.

En klage er en gave I virkeligheden skal bankerne se det som en gave, når en kunde har valgt at bruge tid på at klage, mener Mikkel Korntved. ”Det er en mulighed for banken for at vise, at man rent faktisk gerne vil kunden. Og så er det en unik mulighed for at opsamle viden. For når der er en kunde, der klager, er der typisk 20, der oplever den samme problematik, men som ikke vælger at klage”, siger han.

Mikkel Korntved hæfter sig i øvrigt ved, at mange i under-

Det vigtigste er ikke at få ret Både Jyske Bank og Danske Bank mener, at de er seriøse og sobre, når de behandler kundernes klager.

Af Anders C. Østerby, freelancejournalist

Fakta I alt 4.600 privatkunder i den danske banksektor har deltaget i undersøgelsen BrancheIndex Bank 2012. Af dem har 11,4 procent svaret ja til spørgsmålet: ”Har du inden for de seneste 12 måneder henvendt dig til din bank med en klage?”. Sidste år var tallet 9,4 procent.

10,3 procent svarer ”Nej, men det burde jeg have gjort”.

Det er en stigning fra 9,2 procent sidste år

søgelsen svarer, at de har oplevet problemer og burde have klaget, men ikke har fået gjort det. ”Kundetilfredsheden er højere hos dem, der har klaget, end hos de indebrændte, som vi kalder dem. Det har en negativ effekt, når man ikke har fået afløb, og det siger mig, at man bør tage det alvorligt”, siger han og forklarer, at det er vigtigt at signalere, at man er interesseret i at høre både ros og ris fra kunden. ”Man skal gøre det let at få luft. Danske Bank og SAS har for eksempel i besparelsens navn indført telesluser, hvor man kan gøre det meste, uden at man behøver at tale med en medarbejder. Men det at få afløb for sine frustrationer kræver ofte, at man taler med et menneske”.

Forståelse giver tilfredshed Ifølge Mikkel Korntved er det vigtigt, at kunderne føler sig velkomne på mange planer, både på nettet, i telefonen og i filialerne. ”Og det gælder også, når der er klager. Der er en tendens til at tænke, at hvis man kan løse kundernes problem, er de glade, og hvis man ikke kan, er de sure. Men tit kan alene forståelse og anerkendelse af kundens problem skabe tilfredshed. Ligesom små børn kan blive dybt frustrerede, hvis de ikke føler sig forstået og anerkendt, kan voksne bankkunder blive det samme”.

Jyske Bank mener, det er vigtigt at behandle kundernes klager ”sagligt, forsvarligt og ganske grundigt”.

Det siger Peter Stig Hansen, som er juridisk direktør og øverste klageansvarlig i Jyske Bank. Han fortæller, at det ofte er ordførende direktør Anders Dam, der personligt besvarer kundernes klager. ”Når kunderne skriver til direktøren, er det, fordi det er en sag af væsentlig betydning for dem. Og det er vores holdning, at hvis kunden skriver til direktøren, er det også ham, der svarer. Det forventer kunderne, og det har været vores politik i mange år”.

Den tilgang giver tilfredshed hos kunderne, mener Peter Stig Hansen. ”Det er mit indtryk, at kunderne er tilfredse med, at vi sagsbehandler omhyggeligt, og at den ordførende ved, hvad der er foregået. De føler, at de bliver taget alvorligt”.

Som et ægteskab I Danske Bank er det væsentlige ikke, om kunderne har ret, når de klager. Det vigtige er, at de har haft en oplevelse, som de er kede af. Det forklarer Marlene Hedemark, daglig leder af klagebehandlingen i Danske Bank. ”Ligesom i et ægteskab, hvor man har haft et skænderi, handler det om at komme videre. Formålet er ikke at få ret, men at kunderne fortsætter med at være glade, og at de gerne ville være i forretningen. Der er ingen værdi i at forklare kunden, at vi har ret. Det bliver de ikke gladere af”.

Ifølge Marlene Hedemark er der stor forskel på klagerne.

De kan være af juridisk karakter, eller de kan handle om filiallukninger eller gebyrer. Derfor er der også stor forskel på, hvordan klagen skal besvares. Telefonisk, per mail, over et møde med filialdirektøren eller via Facebook, som Danske Bank er en aktiv bruger af. Men alle har behov for at blive taget alvorligt, mener hun. ”Der skal meget til, før man klager. Derfor skal vi behandle det med samme seriøsitet. En klage er ikke brok”, slår Marlene Hedemark fast.

Finans december 2012

23

Arbejdsglæde

Slut med projektvældet Beslutningen om at skære 70 procent af projekterne væk har skabt større medarbejdertilfredshed og resultater på bundlinjen i Lån & Spar. Finans var på besøg hos it-afdelingen, der arbejder i en gammel herskabslejlighed ved Højbro Plads

Af Mette Tolling mto@finansforbundet.dk

Foto: Jasper Carlberg

I en opgang i Lille Kirkestræde i København er Lån & Spars it-afdeling placeret på fire etager i et fredet lejlighedsbyggeri. Skriveborde, vægopdelere og opslagstavler afslører dog, at den gamle herskabslejlighed med udskårne træpaneler og stuk i loftet i dag er fyldt med bankfolk, regnemaskiner og computerskærme.

Men hvor lokalerne er gamle, er fornyelsen tilsvarende til stede. Lån & Spar startede for to år siden med at udvikle et system for prioritering af udviklingsprojekter. Projekterne bliver inddelt efter,

hvor vigtige de er for forretningsstrategien, mens mindre opgaver ikke længere bliver behandlet som et projekt. Det skete i erkendelse af, at mere end dengang 100 projekter var for meget for de ansatte. Særligt fordi ingen rigtig vidste, hvilke projekter der var vigtigere end andre.

Men det er alt sammen slut i dag. Antallet af udviklingsprojekter er reduceret til cirka 30, mens projekterne er blevet større og mere værdifulde for banken. Der er for eksempel udviklet mere automatiserede løsninger til rådgiverne, og det har gjort arbejdet mere effektivt. De ansatte er også blevet mere tilfredse på arbejdet. Medarbejdertilfredsheden hos de it-ansatte er således steget fra 65 procent i 2009 til 94 procent i 2012.

I opgangens stuelejlighed arbejder Uffe Kristensen med at udvikle it-løsninger for banken. Han er en af dem, der har mærket forandringer i sit arbejde.

Før reduktionen af udviklingsprojekter kunne der ligge op til 70 projekter på hans arbejdsbord og ingen systematisk prioritering af, hvilke opgaver han først skulle kaste sig over. Det er der i dag, og Uffe Kristensen arbejder nu med ét projekt ad gangen.

Han fortæller, at han har fået større arbejdsglæde, siden ledelsen prioriterede i projekterne. ”Jeg har oplevet, at der er kommet mere fokus på det vigtige. Det er ikke, fordi vi har fået mindre at lave, men forskellen i dag er, at ledelsen har lavet en prioritering af, at der er noget, der er vigtigere end andet”, siger Uffe Kristensen.

It og forretning integreres Uffe Kristensen har arbejdet som it-udvikler i Lån & Spar i 13 år. Han oplever, at it er blevet en vigtigere del af forretningen.

24

Finans december 2012

Projekterne bliver i dag prioriteret efter forskellige områder, der er vigtige for forretningen. Det er for eksempel omkostningsreduktion, medarbejdertil-

fredshed og kundetilfredshed, som har betydning for, hvor højt ledelsen prioriterer projektet. Når en projektindstilling er lavet, går den igennem en gruppe, der tager stilling til, hvordan projektet skal prioriteres, før den når op til direktionen.

Det faste proces har betydet for Uffe Kristensen, at han og kollegerne har fået en bedre forståelse for, hvad den forretningsmæssige idé er i de projekter, han arbejder med. ”For mig er det ikke nok, hvis mit arbejde kun består af den tekniske del af at udvikle. Jeg skal vide, at det, jeg laver, bliver brugt og har gavn for bankens bundlinje. Det gør også, at jeg føler, jeg er en del af holdet”, siger han.

Men topledelsen har også fået et bedre indblik i, hvad it betyder for bankens forretning, forklarer Uffe Kristensen: ”Jeg har indtryk af, at topledelsen kan se, hvorfor it-siden er vigtig. Før var vi rimeligt isolerede, men vi bliver mere tydelige nu, fordi projekterne involverer flere mennesker på tværs af banken gennem for eksempel projektstyregruppen og dem, der stiller opgaven”. Øvelsen at få it og forretning til at spille bedre sammen har andre pengeinstitutter også arbejdet meget med. I Lån & Spar har prioriteringen af projekter ført til, at topledelsen nu aktivt er med i prioriteringen af it-projekterne. Det betyder, at topledelsen i dag kender til betydningen af de it-mæssige detaljer på et område, hvor konkurrencen er benhård mellem de finansielle virksomheder. ”Vi oplever nu i endnu højere grad, at forretning og it arbejder efter samme mål, og at it-løsningerne bedre understøtter forretningsstrategien og giver værdi. Når bankens øverste ledelse priorite-

I kælderlejlighed arbejder Inge Christensen (th) og kollegaerne med styring af projekter.

Hun har i dag nemmere ved at planlægge et projekt end tidligere.

rer, hvad der skal laves, er det nemmere at lægge planer for, hvordan it-systemerne skal udvikle sig, og forberede løsningerne på fremtiden,” siger itdirektør Casper Gjerris.

skal koncentrere arbejdet omkring”, forklarer hun.

Hvad der før virkede uoverskueligt for Uffe Kristensen og Inge, er der i dag skabt overblik over.

Men arbejdet er langtfra ovre.

”Vi er ikke nået til der, hvor vi har 100 procent styr på ressourcerne. Men alt nyt er svært, og det kræver tilvænning, og heldigvis bliver vi hele tiden klogere”, siger Inge Christensen. ¢

Styr på ressourcerne Mens fodfolket glæder sig over forbedringerne, kan også projektleder Inge Christensen mærke forandringerne. Som enhver projektleder kan hun godt lide at have styr på, hvilke projekter der er gang i, og hvad det betyder for de ressourcer, der er i afdelingen. I dag kan Inge Christensen bedre planlægge projekterne efter, hvilke medarbejdere der står til rådighed. ”Jeg kan godt lide at se udvikling, og jeg kan godt lide at have overblik, og det har jeg helt sikkert mere nu, end jeg havde før. Nu har jeg bedre overblik over, hvad der bliver lavet, og så ved jeg bedre, hvad vi

Fakta om Lån & Spar Lån & Spar Bank blev grundlagt af en kreds af funktionærer, tjenestemænd og akademikere.

Den særlige tilknytning til disse fagområder kan også ses i bestyrelsessammensætningen.

For eksempel er bestyrelsesformanden Anders Bondo Christensen, som også er formand for Danmarks Lærerforening.

Hovedsædet er på Højbro Plads i København.

Der er 360 ansatte til 150.000 kunder.

Der er 18 filialer, hvor ni af dem er kasseløse. Men i fremtiden vil der efter al sandsynlighed komme flere, for banken planlægger at udvide filialnettet.

Finans december 2012

25

TEMA Bankdrift

26

Finans december 2012

Pengejagt Nordeas mål er 15, Danske Banks er 12, og andre banker taler også om, at de skal opnå tocifrede afkastprocenter eller return on equity – ROE – som det forkortes i den internationale finansjargon.

Finans har talt med en investor, en professor og en revisor og bedt om deres syn på den forjættede afkastprocent

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Territorium

Det er ikke knoldene, der lige er blevet hevet op af den plørede efterårsmuld, denne artikel skal handle om, men om egenkapitalafkastet, der i den internationale finansjargon forkortes ROE, return on equity. Altså alligevel lidt af det samme: Hvad er udbyttet af knokleriet? Hvor mange fold giver det, som bonden vurderende siger om sin kornmark?

Hvor stort et afkast kan en investor med rimelighed forlange af den kapital, han skyder ind i en virksomhed?

15 procent lyder et nogenlunde enstemmigt kor for tiden, når det handler om den finansielle sektor. Måske ikke i dag eller i morgen, men meget snart.

Det mener Finansforbundet, er for meget, når mange må nøjes med mindre i denne lavrente- og lavvækstperiode, og urimeligt, når konsekvensen er, at det fører til fyringer. Det er nemlig effektiviseringer og rationaliseringer, der ser ud til at skulle bane vejen for det forjættede mål i en tid, hvor øget forretningsvolumen ikke formår det.

Sektoren er skrumpet med 7.500 job på fire år. I efteråret 2008 var der knap 82.000 ansatte i banker, sparekasser og andre finansielle virksomheder. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der nu er mindre end 74.500.

Storinvestoren ATP – som sikrer alle arbejdende danskere et tilskud til folkepensionen – meldte for et år siden ud, at ATP ville holde igen med opkøb af danske bankaktier, da bankerne ikke havde gjort nok for at modstå krisen.

Foreholdt denne udmelding i en uge, hvor Danske Bank annoncerede yderligere fyringer, afparerede ATP’s aktiechef Claus Wiinblad. Han ville ikke forholde sig til den måde at koble mellem krav til afkast og beskæftigelsen på.

Finans december 2012

27

TEMA Bankdrift

”Man kan ikke stille det op på den måde. Vi vil ikke kommentere, om 12 procent eller 15 procent er det rigtige tal. Vi vil til enhver tid vurdere, om der er et fornuftigt forhold mellem risiko og afkast.

Men der er ikke modstrid mellem krav til afkastet og beskæftigelsen. Man skaber ikke flere arbejdspladser ved at levere dårlige resultater i banksektoren. For høje omkostninger kan på længere sigt bidrage til, at en bank kommer i vanskeligheder med negative konsekvenser for medarbejderne”, siger Claus Wiinblad.

Sådan kan egenkapitalforrentningen nå 11 procent: Kanal a) Rentemarginal b) Gebyrer c) Omkostninger d) Nedskrivninger

Ændring ift. 2011 1,5 pct.point højere 81 pct. højere 32 pct. lavere 88 pct. lavere

Egenkapitalforrentning før skat 11 pct.

11 pct.

11 pct.

11 pct.

Der er tale om mekaniske beregninger på alt andet lige-scenarier. Udgangspunktet er en forrentning på 5,2 procent.

(Kilde: Finanstilsynet og Finansrådets beregninger. Fra notatet: ”Bankernes afkast må øges”,

Alt for lave afkast i 2011

udgivet af Finansrådet, december 2011)

Nogenlunde samme udmelding kommer I samme notat kan man læse: fra professoren.

Hvis der tages udgangspunkt i, at egenkapitalforrentningens niveau i 2011 bliver Jesper Rangvid, der er formand for 5,2 procent før skat, og at kravet for investorerne er mindst 11 procent, svarer regeringens udvalg, som skal undersøge det til, at bankerne skal øge resultatet med 15,5 milliarder kroner før skat. årsagerne til den finansielle krise, konstaterer, at afkastene i sektoren var alt, alt for lave i 2011. ”Investorer skal tage stilling til, hvor de skal placere deres Og der er kun to måder at indfri forventningerne på. Banpenge, og det gør de på baggrund af forventede afkast. De kerne kan øge udlånet, herunder prisen på udlån, eller de kan kan investere i statsobligationer, i selskaber som Novo og bringe omkostningerne ned.

Carlsberg eller i bankaktier. I et landskab, hvor de vægtede Øget udlån ligger ikke lige for i en lavkonjunktur, hvor få har gennemsnit for afkast i henholdsvis gruppe I- (de store) og lyst til at sætte nye projekter i værk, og hvor bankerne på deres gruppe II-banker (de mellemstore) var på 2,9 og -8,8 procent side har brændt fingrene godt og grundigt på dårlige udlån. i 2011, er bankaktier simpelt hen ikke konkurrencedygtige.

Så er der omkostningerne. Her kan man reducere sine tab Den gennemsnitlige egenkapitalforrentning i danske virkog nedskrivninger, man kan reducere sine fundingomkostninsomheder var i samme periode omkring 11 procent. Når man ger, og man kan fyre medarbejdere. dertil lægger, at vi har set banker gå ned eller være tæt på ”Alle gør alt, hvad de kan, for at reducere tabene, men lavafgrunden, hvilket understreger, at investering i bankaktier konjunktur og høj arbejdsløshed gør det til en svær disciplin. altså kan være en risikabel investering, er det nok ikke helt Fundingomkostningerne (prisen for at låne penge) kan man kun skævt at forvente 15 procent. Risiko og krav til afkast hænfå ned ved at være et solidt institut med solid kapital, men det ger sammen”, siger Jesper Rangvid. kræver altså, at investorerne vil skyde penge i foretagendet, og jo mere kapital der bliver skudt ind, jo flere er der om at dele overskuddet. Så er der medarbejderreduktioner tilbage som en hurtig her og nu-løsning”, siger Jesper Rangvid.

Egenkapitalens forrentning Men om bankerne ikke har et samfundsansvar i en periode med høj arbejdsløshed og tabte ungdomsårgange, spørger Finans.

Egenkapitalens forrentning beregnes som årets regnskabs”Selvfølgelig har de det. Men jeg mener først og fremmest, resultat efter skat i procent af den gennemsnitlige egendet skal rette sig mod at få gang i økonomien, at sørge for, at kapital. Nøgletallet angiver således forrentningen af de virksomheder kan få de lån, der er nødvendige for at konkurrere værdier, ejerne har bundet i virksomheden. og vokse. Og efter min bedste overbevisning var den finansielle (Kilde: Finansministeriet) sektor blevet for stor. Der var i de glade år før krisen, hvor vi

28

Finans december 2012

”I et landskab, hvor de vægtede gennemsnit for afkast i henholdsvis gruppe I- og gruppe II-banker var på 2,9 og -8,8 procent i 2011, er bankaktier simpelthen ikke konkurrencedygtige”.

Jesper Rangvid, Professor ved CBS

Forretningsmodeller skal ændres

Jesper Rangvid

troede, vi kunne gå på vandet, blevet ansat for mange”, siger Jesper Rangvid.

Hvor langt vi så skal ned i antal medarbejdere, vil Jesper Rangvid dog nødigt give et bud på. ”Teknologien kan meget på det her område, men den dag, hvor det bliver besværligt at lave bankforretninger, så er der skåret for meget. Det er utrolig vigtigt, at den finansielle sektor er stor nok. Men hvor balancen er, det er svært at sige”.

Debatten om ROE bør ifølge Vibeke Bak Solok, partner i Pricewaterhouse Coopers (PwC), sættes ind i en større ramme.

I en bredt anlagt analyse ”Banking Banana Skin 2012”, hvor PwC og CSFI (Center for the Study if Financial Innovation) afdækker de aktuelle risici for banker over hele verden, baseret på svar fra 710 banker i i alt 58 lande, viser det sig, at bankernes primære bekymring er usikkerheden i verdensøkonomien og mulige recession.

Den anden bananskræl, bankerne frygter at glide i, er ikke længere om der kommer kredittab, men om hvor store de bliver, og om det finansielle system kan absorbere dem inden for den eksisterende kapital i bankerne.

Som nummer tre på listen over skrækscenarier er frygten for likviditeten - at bankerne ikke længere kan funde sig i markedet, men bliver nødt til at anvende faciliteterne hos centralbankerne.

Først som nummer fire på listen kommer skrækken for at glide i den bananskræl der udgøres af, at der ikke er tilgængelig kapital, samtidig med at bankerne er under pres fra tilsynene for at styrke kapitalgrundlaget. ”Men selvfølgelig skal bankerne have fokus på afkast af den investerede kapital, hvis det stadig skal være interessant

EGENKAPITALFORRENTNING I GRUPPE 1- OG GRUPPE 2 BANKER FRA 2006-2011 Pct. 40

20

-20

-40

-60 -81 -322 -400 2006

2007

2008

2009

2010

2011

2006

Gruppe 1 Pengeinstitutter i gruppe 1

2007

2008

2009

2010

Gruppe 2* Pengeinstitutter i gruppe 2*

Vægtet gennemsnit

2011

Anm.: Egenkapitalforrentning er beregnet som resultat før skat i procent af gennemsnitlig egenkapital.

Kilde: Nationalbanken.

0

Finans december 2012

29

TEMA Bankdrift

at investere i sektoren. Investorer vil nu engang have betaling for at stille penge til rådighed”, siger Vibeke Bak Solok.

Meget hellere end at tale om, hvorvidt afkastet skal være 9, 11 eller 15 procent vil Vibeke Bak Solok tale om, at det er nødvendigt, at bankerne ændrer deres forretningsmodeller, så de kan sikre at de efterlever de kommende regelsæt i sektoren samt har mulighed for at forrente den investerede kapital.

Hård kuling Klimaet for bankerne er barskt. Ny regulering, øgede krav til overvågning og kontroller, øgede skatter og fortsatte tab fører til flere udgifter og dermed ”alt andet lige” lavere overskud og lavere afkast på den kapital, bankerne får stillet til rådighed af aktionærerne. Samtidig er kravene til basiskapital mangedoblet, hvilket medfører at bankerne skal øge deres kapital via øget indtægter, reducerede omkostninger og/eller kapitaltilførsel. ”Det er i virkeligheden nærmest en gordisk knude, som er uhyre vanskelig at løse. Det er den udfordring, banker verden over kæmper for at finde veje ud af, og som globalt fører til, at banker fusioneres, slankes, lægges sammen og lægges ned, samtidig med at der nedlægges mange stillinger – hovedsageligt stillinger der varetager manuelle funktioner”, siger Vibeke Bak Solok. ”Samtidig med de ændrede regulatoriske krav til bankerne har kunderne også ændret adfærd. Kunder nu om dage vil have hurtige svar, helst online. De vil have let adgang til gennemsigtige produkter, der er nemme at forstå. Bankerne på deres side skal gøre sig klart, hvilke produkter de tjener penge på, hvad de kan levere, og hvad der ikke kræver alt for meget kapital. Der skal udvikles kreditrobotter, som kan godkende ukomplicerede lån på få minutter. Standardiserede produkter skal kunne leveres på samlebånd, samtidig med at der er fokus på den løbende risikostyring”.

Alt i alt en vanskelig situation, der kræver en kæmpe omstillingsproces hos både ledelse og medarbejdere i sektoren.

30

Finans december 2012

Enøjet fokus på afkast Finansforbundet er skeptisk over for den måde, analytikere og ratingbureauer har været i stand til at erobre dagsordenen på med høje krav til afkastet.

Finanskrisen burde have gjort os klogere, mener næstformand Michael Budolfsen

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Vilkårene for bankdrift bliver barskere og barskere, og hvem skal betale regningen? Kunderne?

Medarbejderne? Aktionærerne? Eller kunne man forestille sig en udvikling til fælles bedste?

Hvor der i de bløde år inden finanskrisen blev talt CSR, social ansvarlighed, stakeholdervalue, grønne virksomheder og miljøansvar, snævrer debatten ind. ROE – return of equity – bliver nu drøftet langt ind i kredse, der ikke før har beskæftiget sig med hardcore kapitalbegreber, og denne indsnævring af synsvinklen bekymrer Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen. ”Høje afkast er jo ikke et problem i sig selv, men hvis man ser på, hvad det er, bankerne er sat i verden for, er det jo at facilitere og understøtte realøkonomien ved at tage mod indlån, som kanaliseres videre til virksomheder, der igen skaber vækst og arbejdspladser. Det har man jo en margen på, men hvis kravene til fortjeneste er for høje, har man reelt kun to muligheder: Enten kommer man til at kræve for høj en margen for opgaven, hvilket betyder, at det bliver vanskeligere at starte virksomhed i Danmark, eller også anvender man sin egenkapital til at drive mere risikobetonede forretninger og bliver så til en investeringsbank”, siger Michael Budolfsen.

Finansforbundets næstformand er meget skeptisk over for den måde, analytikere og ratingbureauer har været i stand til at erobre dagsordenen på, på trods af det, vi burde have lært af finanskrisen. ”Det var jo netop den enøjede jagt på den høje egenkapitalforrentning, der drev os frem mod krisen i 2008. Vi risikerer med denne holdning at underminere den finansielle sektor, hvad der dels vil være stærkt skadeligt for beskæftigelsen i sektoren, dels endnu alvorligere: kan blive direkte katastrofalt for samfundet som helhed, fordi det ødelægger grundlaget for den realøkonomiske vækst”.

Michael Budolfsen

Afkast på seks til otte procent Ifølge Michael Budolfsen burde et afkast på seks til otte procent kunne stille de langsigtede investorer tilfredse, når bankerne kommer tilbage til en god, solid, stabil forretning, hvor risikoniveauet er tilstrækkeligt lavt, set i lyset af at obligationsinvesteringer jo nærmest giver negativt afkast.

Og Michael Budolfsen sætter et stort spørgsmålstegn ved, om man skaber indtjening ved at skære medarbejdere bort, så kvaliteten af den rådgivning, medarbejderne har mulighed for at give, sættes under pres.

Men at der er udfordringer, er Finansforbundets næstformand helt på det rene med. ”Dybden af de udfordringer, sektoren står over for, har fået Finansforbundet til at engagere sig i sektorens vilkår på et helt andet plan end tidligere. Vi arbejder blandt andet på, at det bliver synligt, hvad ”real banking” betyder for samfundet. Det er vigtigt, at den regulering, der stadig skal udvikles, understøtter muligheden for at drive bank – rigtig bank. Hvis skruen strammes for meget, risikerer vi at kvæle den almindelige banksektor. Vi har derfor løbende kontakt med nationale politikere, medlemmer af Europa-Parlamentet og embedsmænd.

Det er også vigtigt at forebygge, at investeringsbankaktiviteter kan påføre den almindelige bank tab med den såkaldte ring-fencing, der adskiller forretningsområderne”, påpeger Michael Budolfsen.

Finans december 2012

31

TEMA Bankdrift

Björn Wahlroos

Profitten sat til debat Afkastet af egenkapitalen var emnet på et seminar onsdag den 24. oktober i Helsinki, som de nordiske finansforbunds organisation NFU stod bag

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet

Som eksponent for beslutningstagere i sektoren lagde Nordeas bestyrelsesformand, Björn Wahlroos, ud med sit syn på kravet til afkast. Her var der ingen slinger i valsen. Ifølge ham har bestyrelser i banker én, og kun én opgave: at gøre deres bedste for at tjene aktionærernes interesser, og målestokken er enkel: kroner og øre, euro og cent. ”Hvis virksomheden får alle mulige andre mål og ansvar, åbner vi porten for bortforklaringer af dårlige resultater a la: Vi har godt nok ikke tjent så meget, men vi har ydet en indsats for beskæftigelsen, for miljøet, for samfundet, for Fanden og hans pumpestok. Det holder ikke, for reelt kan vi ikke vide, om de penge, vi ikke tjener, faktisk er gået til et godt formål. Og hvem skal i øvrigt definere ”de gode formål”. Det kan virksomheden ikke tillade sig at gøre på aktionærernes vegne. Så vores mission er såre enkel”, sagde Björn Wahlroos, der skar sine pointer ud i pap ved at sammenligne banker og alle andre virksomheder med kolossale ansamlinger af bananer. ”Ingen ved sine fulde fem betaler 15 cent for en banan, der koster 10, og ingen køber to bananer for blot at smide den ene væk. Vi skal ansætte klogt og være påpasselige med omkostningerne. Vi skal tage hånd om indtjeningen. Lovgiverne har ansvaret for det sociale sikkerhedsnet. De samfund, der fungerer bedst, er dem med klar ansvarsfordeling, og bankerne skylder ikke samfundet noget”.

Høje afkastkrav forøger risici Et noget mere nuanceret syn blev præsenteret af Thomas Franzén, der indtil for nylig har været formand for Financial Crisis Commission, nedsat af den svenske regering til at komme med forslag til regler, der kan forhindre, at finanskrisen gentager sig.

For Thomas Franzén var det vigtigt at uddrage læren af finanskrisen. ”Hvor er hjernen i kapitalmarkederne? Svarer virksomhedernes mål til investorernes langsigtede interesser, eller

32

Finans december 2012

er de kortsynede og krisefremkaldende”, spurgte han retorisk.

Hans umiddelbare bud var, at kravet om de høje afkast i den grad er med til at forøge risici, og hans væsentligste budskab var, at vinderne bliver dem, der formår at tilpasse sig til lavere afkast af egenkapitalen. ”Vi oplever en periode med lave renter, lav inflation og lav vækst. I det perspektiv er kravet om 15 procent afkast fuldstændig urealistisk, og det er med til at sætte den økonomiske udvikling på katastrofekurs”.

Thomas Franzén mener ikke, at de høje krav er baseret på analyse, men snarere på flokmentalitet. Effekten kan blive vækst uden beskæftigelse, aktiebobler, fordi efterspørgslen øges, uden at kapitalen udvides, for lave investeringer og et umuligt klima for politikerne, der vil genstarte økonomien.

Men selvom Thomas Franzén følte sig overbevist om, at de højtråbende bestyrelsesformænd er på gal kurs, annoncerede han behovet for yderligere debat og opfordrede deltagerne til at tage stafetten op. ”Skab flere platforme til at diskutere økonomi i et bredere perspektiv. Diskuter de langsigtede mål og betydningen af værdier som troværdighed, tillid og stabilitet for ejerne”, sagde Thomas Franzén, der også sammenlignede med den diskussion, der er af lønniveauets betydning for den økonomiske udvikling.

Også David Ljung, Policy Advisor for de svenske socialdemokrater i Europa-Parlamentet påpegede, at der er en ubrydelig forbindelse mellem høje afkast og stor risiko. ”Man kan ikke diskutere ROE uden at diskutere risiko. Og i betragtning af, at vi lever i en periode med lav vækst, lav rente og lav inflation, er det farligt med høje krav til afkast. De høje afkast, vi så i perioden fra 2002 til 2007, var jo ikke et resultat af aktiviteter af høj kvalitet. Det var et resultat af ekspansion. Det er slet ikke der, vi er i dag. ’The good old days are gone’ – og det er nok godt det samme”. ¢

kom på studietur til

london Har du en kollega, som ikke er medlem af Finansforbundet? kan du overbevise ham eller hende om, at det faktisk er en ret god ide at melde sig ind? så kan du deltage i en konkurrence om at vinde en af otte pladser på en studie-tur til london med alt betalt.

Vi tager af sted i april 2013.

Vinderne kan blandt andet opleve det finansielle knudepunkt City of london på en guidet tur og møde finansfolk med ekspertviden om det globale finansielle marked. konkurrencen løber fra 12. oktober til 12. december 2012.

se, hvordan du kommer med på www.finansforbundet.dk/london

globalt “Vækst og håb vil overleve både i Europa og USA, men det vil være lokalt og ikke kontinentalt”.

John Dizard, journalist, Financial Times

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

Storbank mistænkt for korruption Det britiske justitsministerium undersøger i øjeblikket, om storbanken Barclays har snydt sig til en licens, der giver banken mulighed for at drive investeringsbanker og formueforvaltning i golfstaten Saudi-Arabien, tilbage i 2009.

Ifølge Financial Times handler undersøgelsen om, hvorvidt Barclays har brudt den såkaldte Foreign Corrupt Practices Act. Akten giver de amerikanske myndigheder beføjelser til at opkræve store bøder og potentielt retsforfølge enkeltpersoner, hvis en virksomhed med stærke forbindelser til USA har begået korruption.

Barclays samarbejder med justitsministeriet og landets Securities and Exchange Commission om efterforskningen.

Det er ikke første gang, at Barclays er viklet ind i en korruptionssag i Mellemøsten.

Ifølge Financial Times kører der allerede en efterforskning om særligt groft bedrageri, efter at Barclays i 2008 betalte penge til Qatars statslige investeringsfond for at rejse kapital på toppen af finanskrisen.

34

Finans december 2012

Finanskrisen raser fortsat i London

Solidaritet betaler sig Omkring 2.000 breve, der opfordrede den hollandsk-baserede bank ING til at respektere basale arbejdstagerrettigheder i Sydkorea, hvor hundredvis af finansansatte i tre måneder har strejket, gav for nylig resultat. ING er begyndt at forhandle med de sydkoreanske bankfolks fagforeninger om kompensation til de medarbejdere, der mister deres job i forbindelse med ING’s planlagte frasalg af den koreanske afdeling.

Brevaktionen er udført af UNI Finance Europe – sammenslutningen af finansforbund i Europa – hvor Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, er vicepræsident. ”Når man underskriver en præfabrikeret støttebrev, kan man nogle gange spørge sig selv, om det egentlig flytter noget. Men sagen her viser, at solidaritet betaler sig, og at det er vigtigt at bakke op om støtteerklæringer, selvom de er rettet mod forhold langt væk”, siger Michael Budolfsen og fortsætter: ”Gevinsten er i virkeligheden dobbelt, for man skal også huske på, at jo bedre løn- og arbejdsforhold kolleger i andre lande får, jo mindre er risikoen for at danske arbejdspladser flyttes til de pågældende lande”.

Siden 2007 har finansvirksomhederne i London fyret 100.000 medarbejdere, og der er ikke umiddelbart udsigt til højere beskæftigelse i de kommende år. Det britiske Centre for Economics and Business Research estimerer ifølge The Daily Telegraph, at de finansielle virksomheder i Europas største finanscenter vil fyre 13.000 medarbejdere næste år, Fyringerne skyldes, at de finansielle virksomheder har haft et relativt svagt år, og fortsætter tendensen, kan beskæftigelsen i den finansielle sektor i London i 2014 nå det laveste niveau i 20 år. Ifølge Centre for Economics and Business Research er det dog muligt, at beskæftigelsen i sektoren stabiliserer sig i 2014 og derefter vil stige langsomt igen.

Finanssektoren tegner sig for ti procent af den britiske økonomi og er derfor vital for samfundsudviklingen.

Bankunion tæt på at miste momentum Der arbejdes på højtryk i EU for at skabe en bankunion med fælles kontrol og regler for Europas banker. Første skridt på vejen mod en egentlig bankunion er et fælles banktilsyn under Den Europæiske Centralbank. Men det møder kritik blandt medlemslandene uden for euroen

EU-finansministrene mødtes i Bruxelles den 13. november for blandt andet at tale om det fælles banktilsyn, Single Supervisory Mechanism (SSM), der er en forløber for bankunionen. Målet er at få en aftale på plads om indretningen af det fælles banktilsyn før nytår, men det ser dog ud til at blive svært at indfri, da forhandlingerne gik i hårdknude.

Blandt andet på grund af Sveriges finansminister, Anders Borg, der forlanger en traktatændring, hvis Den Europæiske Centralbank (ECB) skal have rollen som banktilsyn, som den er stillet i udsigt.

Sverige vil nemlig ikke acceptere, at banktilsynet bliver placeret hos ECB, da det her kun er de 17 medlemslande, der har tilsluttet sig euroen, der vil få reel indflydelse.

Anders Borgs ønske om en traktatændring, der enten rykker banktilsynet ud af ECB eller giver de ti lande uden for euroen ligeværdig indflydelse i banktilsynet, bliver bakket op af økonomiminister Margrethe Vestager (R).

Diego Valiante, der er chef for analyseafdelingen Research of the European Capital Markets Institute i den Bruxelles-baserede tænketank Centre for European Policy Studies, forklarer over for Magasinet Finans, at det ikke længere er et spørgsmål, om bankunionen bliver en realitet, for det gør den, forsikrer han. Og så er det op til de enkelte medlemslande, om de vil stå på toget eller stå tilbage og se det køre af sted. ”For blot nogle få år siden var det helt urealistisk, at Kommissionen eller Rådet ville diskutere en sådan tilsynsmyndighed som en bankunion.

Men det gør de nu. På trods af kritiske røster vil bankunionen snart blive en realitet – også selvom tidsplanen måtte blive rykket en smule, og at bankunionens momentum dermed på sin vis er ved at forsvinde”, siger han.

Diego Valiante påpeger dog, at der er en mulighed for, at man kan lave en model for de ti ikke-

eurolande, så de kan være med i det fælles banktilsyn, uden at de nødvendigvis behøver at tilslutte sig bankunionen.

“SSM kan godt indføres i hele EU. Altså også blandt de medlemslande, der står uden for euroen, som for eksempel Danmark. Men derfra bliver det vanskeligere. For det næste skridt, hvor man vedtager en resolution og altså skaber en egentlig bankunion, kan godt tænkes at ske uden de medlemslande, der ikke er med i euroen”, fortæller Diego Valiante.

Fælles banktilsyn Rammerne og tidsplanen for det fælles banktilsyn, SSM, skal vedtages på et topmøde i december, og det er håbet, at det kan træde i kraft per 1. januar 2014.

Banktilsynet er en forløber for en europæisk bankunion.

Den Europæiske Centralbank vil få ansvaret for specifikke tilsynsopgaver med relation til den finansielle stabilitet af de omkring 6.000 banker i de 17 eurolande.

ECB får også bemyndigelse til at straffe og lukke banker.

De ti lande, der ikke er med i euroen, er velkomne til at tilslutte sig banktilsynet. Danmark har endnu ikke besluttet sig for, om danske banker skal lægges ind under tilsynet, da det endnu ikke er klart, hvor meget indflydelse man kan få. /MDA

Finans december 2012

35

hobby

vild med

Fiat

Passion for biler fulgte med, da privatrådgiver Herdis Aas Mandrup mødte sin mand. I dag er veteranbiler og -løb en integreret del af familielivet

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Anders Brohus

36

Finans december 2012

Først var det Jens Jørgen, der var vild med biler. Men Herdis var vild med Jens Jørgen, og bilinteressen fulgte med og bed sig fast. I en sådan grad, at hun i over et årti har deltaget i løb for veteranbiler og i en årrække har været en del af teamet bag Ringkøbingløbet, som hvert år samler 150 veteranbiler. ”Da vi mødte hinanden i 70’erne, var Jens Jørgens store passion motorsport. Han kørte på baner rundt om i landet, så hvis jeg ville se ham i weekenden, måtte jeg følge med som tilskuer – og jeg blev hurtigt grebet af det”, fortæller 53-årige Herdis Aas Mandrup.

Herdis Aas Mandrup og gemalen Jens Jørgen kører kun rundt i deres Fiat 500 ved specielle lejligheder i sommerhalvåret, når vejret er godt nok til at slå kalechen ned.

Hun har arbejdet som privatrådgiver i samme bankafdeling i Ringkøbing igennem 25 år – først var den hovedafdeling for Ringkjøbing Bank, og efter en fusion i 2008 blev den en del af vestjyskBANK. Banken har været hovedsponsor for Ringkøbingløbet i mange år, men det har Herdis Aas Mandrup ikke haft noget at gøre med. Hun har til gengæld været såkaldt registrator for løbet i en stribe år, frem til dette års løb. For da parret fik deres ældste søn for 30 år siden, var det slut med motorsport, men senere – da familielivet igen levnede plads til at dyrke bilhobby – var det veteranbiler, der trak. Eller rettere, en ganske bestemt veteranbil, en Fiat 500.

Købt på lyden De Fiat 500’er, der var til salg herhjemme, var i for dårlig stand for parret, men de kom i kontakt med en lokal bilforhandler, som selv tog til Italien for at importere biler: ”En dag i foråret 1998 ringede bilforhandleren og sagde, at han havde fundet den helt rigtige bil til os i Milano. Han stak mobilen ned i motorrummet, så vi kunne godkende motorlyden. Det var lidt svært at høre gennem italiensk gadestøj og udrykninger. Alligevel slog vi til – og hele familien var meget spændt, da han ringede og sagde, at nu kunne vi hente den. Vi vidste ikke andet om den, end at den var hvid og en årgang 70”, mindes Herdis Aas Mandrup.

Ligesom sin mand og sønnerne fik hun straks varme følelser for den lille bil, som de siden har plejet omhyggeligt. ”Om vinteren står den indpakket i garagen, og den får kun lov til at komme ud ved specielle lejligheder i sommerhalvåret, når vejret er godt nok til at slå kalechen ned. Det er også sjovest, for så kan man høre kommentarerne, når vi kommer kørende. Mange har minder fra deres barndom om en Fiat 500, og når vi parkerer, kommer folk hen og slår en snak af”.

Korte distancer En af dem, der har Fiat 500 som sin yndlingsbil, er sangeren Dario Campeotto, hvis far var teknisk direktør for Fiat Danmark. Da sangeren et år optrådte ved Ringkøbingløbet , fortalte han, at han havde kørt med sin familie i en Fiat 500 fra Danmark til Italien. ”Det er svært at forestille sig, at en hel familie kunne køre så langt i så lille en bil. Men der var mange, der kørte på ferie i den dengang”, siger Herdis Aas Mandrup.

Hun og hendes mand holder sig til kortere distancer. De har deltaget i forskellige træf for veteranbiler, men det er altid – med en enkelt nordtysk undtagelse – løb, der afvikles i Dan-

mark. Og sådan skal det fortsat være. ”Det er hyggeligt at møde andre med samme interesse, men vi bevæger os ikke langt væk. Det går i et sindigt tempo, og komforten svarer til at sidde på en gammel flettet havestol.

Man skal også folde sig lidt sammen for at være derinde”.

Der er heller ikke plads til alt det udstyr, familien hen ad vejen har købt til Fiaten – i hvert fald ikke på én gang. Det er blandt andet et lille klapbord med stole, som de bruger til udflugter, og en jordemodertaske, der matcher bilens alder.

Parret har også selv, i forbindelse med et løb, klædt sig ud i tøj fra 70’erne: ”Jeg var i superkort nederdel, kort lakjakke og lange støvler.

Det var fint, så længe jeg stod ved bilen, og folk kunne se, hvad sammenhængen var, men da jeg på et tidspunkt var væk fra den, følte jeg mig totalt nidstirret som en billig kvinde”, ler Herdis Aas Mandrup.

Skilt i atomer Fiaten har også været ude på egen hånd – den var med i tvHerdis og Jens serien Krøniken, hvor den holdt Jørgens Fiat 500 parkeret i en gade og fik 15 Årgang: 1970 sekunder på skærmen. Betalingen Originalfarve: Hvid for at stille den til rådighed en Tophastighed: 95 km/t enkelt eftermiddag var god, men Vægt: 520 kg ellers har der været mange udgifter på Fiaten i årenes løb.

Motorstørrelse: 0,5 liter Blandt andet har Jens Jørgen, HK: 18 der oprindelig er uddannet mekaniInstrumentknapper: To – en til lys, en til visker ker, sammen med den ene af sønnerne skilt den til atomer og restauHar ifølge kilometertæller kørt: 00.719 km reret den fuldstændig. Det projekt Har reelt kørt: 100.719 km. Kilonøjedes Herdis Aas Mandrup med metertælleren går kun til 999.999 at følge på sidelinjen: Nummerplade-detalje: ”Jeg har ikke på den måde forEnder på 500. stand på biler. Det er kun, hvis der er noget, der skal sys på kalechen eller noget i den stil, at jeg bliver inddraget”.

Det gør på ingen måde privatrådgiverens passion for bilen mindre: ”Vi har brugt en del penge på Fiaten efterhånden. Det gør ikke noget, for en veteranbil taber ikke værdi, når den bliver vedligeholdt; vi skulle nok få pengene hjem, hvis den blev sat til salg. Men det kommer aldrig på tale. Vi kunne ikke drømme om at skille os af med den – den hører med til familien”.

Finans december 2012

37

38

Finans december 2012

Fremtidens betaling

Et kranie på vejen I starten af året introducerede Nets den nye sms-betaling ved navn Mobilpenge, men opbakningen fra kunderne har foreløbig været meget begrænset. Formålet med Mobilpenge kan dog i højere grad være at afskrække udenlandske konkurrenter, der vil ind på det danske betalingsmarked, mener professor Jan Damsgaard

Af Mette Tolling mto@finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel

På engelsk er der et udtryk, der hedder ”put a scull on the road” – at placere et kranie på vejen. Det betyder i forretningsøjemed, at et produkt, der ikke får succes, skræmmer konkurrenterne fra at prøve på at komme ind på et marked.

Ifølge Jan Damsgaard, der er professor på CBS, er det netop, hvad bankernes nye sms-betaling Mobilpenge kan være.

Den nye betalingsløsning fra Nets har været på markedet i snart et år og er et alternativ til teleselskabernes model, hvor sms-betalingen er knyttet til mobilregningen. Nets’ løsning tilbyder i stedet brugerne, at de kan knytte deres bankkonto på mobilen. Det betyder, at firmatelefonen kan bruges til privatbetalinger, og størrelsen af betalingen kan være helt op til 1.500 kroner.

Men Mobilpenge er langtfra slået igennem endnu, selv om produktet snart har været på markedet i et år. Kun få virksomheder – Trafikselskaberne i hovesdstadsområdetog Tivoli – tilbyder den nye betalingsform, mens 20.000 brugere er begyndt at bruge Mobilpenge. ”Det har været en meget langsom start, men når vi kigger tilbage på de store tiltag som betalingsservice og Dankortet, så tog det også lang tid, før det fik succes. Når man laver et nyt betalingsprodukt, tager det lang tid at få forretninger til at benytte sig af det og brugerne interesserede”, siger pressechefen i Nets, Søren Winge.

Ifølge Jan Damsgaard, der blandt andet har specialiseret sig i mobile og trådløse løsninger, kan Mobilpenges vigtigste rolle være at bane vejen mod at dominere det fremtidige betalingsmarked. Når Mobilpenge ikke har fået succes, kan det derfor

skyldes, at Nets slet ikke har et ønske om det. ”Jeg kan i hvert fald konstatere, at Mobilpenge ikke er voldsomt markedsført, hvilket vidner om, at det mest er til for at skræmme konkurrenterne væk ved at signalere, at det danske marked for betalinger er for besværligt at komme ind på.

Nets har meget større muskler, end hvad vi ser i Mobilpenge”, vurderer Jan Damsgaard.

Udlandet presser på Det store dyr i åbenbaringen hedder NFC, som er en forkortelse for kontaktløs betaling (Near Field Communication), som kan foregå over mobilen eller kort. Teknologien anvendes allerede af Rejsekortet herhjemme og lignende kort i udlandet. Det vurderes, at den nye betalingsform vil blive så stort et fænomen i fremtiden, at det klassiske plastickort, som vi kender det, vil tilhøre fortiden. Nets ønsker derfor at kontrollere markedet for NFC, når teknologien rammer det danske marked. ”Det handler om at være i en position, hvor man har indflydelse på markedet for NFC. Hvis man ikke er der, vil man miste de mange servicer, der knytter sig til småbetalingen. Det betyder først og fremmest, at man mister den personlige relation til kunderne, fordi der ligger meget identitet i betalingen”, siger Jan Damsgaard.

Men det bliver ikke en nem kamp for Nets. Det er nemlig ikke kun teleselskaberne, som Nets skal holde uden for NFC’ens goder, det er derimod konkurrenter fra udlandet, som presser sig på.

Finans december 2012

39

Fremtidens betaling

”Problemet er, at hvis Nets ikke rykker, så risikerer de, at andre overtager markedet”.

Jan Damsgaard, professor ved CBS

”Det er NFC, der bliver fremtiden, og derfor gælder det om at positionere sig for at få en indflydelse på den udvikling. Problemet er, at hvis Nets ikke rykker, så risikerer de, at andre overtager markedet. Det er ikke en hjemlig konkurrence, men en global, hvor Google og Apple potentielt kan overtage markedet for NFC-betalinger”, siger Jan Damsgaard.

De sidste år er der vokset en underskov af produkter op, der har at gøre med mobilbetalinger. Af de større kan nævnes Google Wallet, hvor mobilkunder i USA kan lægge betalingskort på deres smartphone og betale ved at holde mobilen mod en terminal. Andre løsninger som iZettle, Bump og Square er eksempler på nye betalingsformer, som især er egnede, når to mennesker skal overføre penge til hinanden eller til mindre forretninger.

Men fælles for dem alle er, at de ikke er slået igennem på globalt plan. Problemet er, at markedet for betalinger hænger sammen. Udbydere som Visa, Paypal, Mastercard eller Nets kan derfor blokere for konkurrenternes succes. For eksempel ønsker Visa ikke at lave et samarbejde med den mobile betalingskanal iZettle, og det betyder at iZettle får et begrænset marked. På samme måde kan lokale regler blokere for, at produkter bliver introduceret i de forskellige lande. Markedet for mobile betalingsformer er derfor præget af nervøsitet, fordi et fejlslagent produkt kan få konsekvenser for forretningens image. ”Det er et større apparat, der skal sættes på plads, og det skal man være klar til. Virksomhederne kan ikke holde til for mange falske starter, så de har ikke så mange skud i bøssen.

Hvis kunderne ikke kan bruge produktet nogen steder, så har det ikke nogen værdi for dem. Derfor står alle nu og venter”, forklarer Jan Damsgaard.

Hvad med teleselskaberne?

Foruden presset fra udlandet står de danske teleselskaber også klar til at få foden inden for markedet. Tilbage i sommeren 2011 havde teleselskaberne forsøgt at få et samarbejde op at køre med Nets, hvor Nets kunne købe adgang til simkortet, der er nøglen til sikker betaling over mobiltelefonen. Til gengæld ville Nets få mulighed for at lægge Dankortet ud på mobiltelefonerne. Men Nets afslog teleselskabernes forslag.

Teleselskaberne indgik i stedet et historisk samarbejde. Det skulle blive muligt at lægge diverse forbrugerkort på mobilen.

Men de opsigtsvækkende håndtryk blandt telegiganterne blev efterfulgt af tavshed indtil i midten af november i år, hvor teleselskaberne kunne bekendtgøre, at de nu var klar til at danne et fælles selskab, der skal eksekverer de efterhånden

40

Finans december 2012

halvandet år gamle planer.

Udrulningen af teleselskabernes løsning minder i første omgang meget om Mobilpenge. Til at starte med kan brugerne betale for produkter over sms eller apps, hvor beløbet kan trækkes over bankkontoen – ligesom Mobilpenge. Senere er planen, at mobilkunderne skal kunne gennemføre e-handler, mens de i sidste fase også vil kunne få kort ned på mobilen.

Men teleselskabernes planer kan i følge Søren Winge beskrives som fugle på taget. Planerne kan kun realiseres, hvis der er et samarbejde mellem bankerne og teleselskaberne, og det er der ikke endnu. ”Deres løsning kræver en aftale med bankerne om at gennemføre direkte træk fra bankkontoen, hvilket der ikke er i dag. Men uanset hvad, er det interessant, at de i fællesskab vil lave en løsning. Det vi gerne vil have, er åbne løsninger på tværs af banker og teleselskaber, så det er produkter,som alle kan bruge”, siger Søren Winge, som dermed lægger op til et muligt samarbejde.

Et tredje fremtidsscenarie er ifølge teleanalytiker John Strand, at Rejsekortet kan komme i spil som et kontaktløst betalingskort. Eksempler fra udlandet peger i den retning. For eksempel kan Hongkongs rejsekort Octopus bruges i en lang række forretninger og er blevet så populært, at køb med kontanter i McDonald’s i Hongkong er faldet med 40 procent.

Fjernbetaling Uagtet NFC’s indflydelse på fremtidens betalinger vil der fortsat være behov for Mobilpenge, mener Nets. Mobilpenge er nemlig stærk på det, der hedder fjernbetaling. Det er for eksempel køb over nettet, billetkøb eller køb af produkter, der reklameres for på lang afstand. Søren Winge vurderer derfor, at NFC vil gøre Mobilpenge til et stærkere produkt, fordi brugerne vil blive mere knyttet til mobilen. ”Mobilpenge vil altid være en anden betalingsform. Hvor den er stærk i forhold til fjernbetaling, en betaling, du kan lave på farten. Det er klart, at når NFC kommer, så vil brugerne blive mere trygge med mobilbetalinger, og det vil også have en afsmittende effekt på Mobilpenge”, siger Søren Winge.

Jan Damsgaard forholder sig dog mere skeptisk og efterspørger større vovemod hos Nets, end hvad selskabet har vist med Mobilpenge. ”Nets er en utrolig vigtig spiller, så derfor opfører de sig en smule konservativt, fordi de ikke kan overskue konsekvenserne. Jeg tror, den, der gemmer til natten, gemmer til katten, så hvis de ikke gør noget snart, så mister de kontrollen”, lyder vurderingen. ¢

netværk

Stærkt tilbud for ledere Finansforbundet vil oprette netværk for ledermedlemmer, hvor ledere kan udveksle erfaringer om ledelsesfaglige emner

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Finansforbundet tager nu initiativ til at etablere netværk for de cirka 4.000 ledermedlemmer, forbundet i dag tæller. Planen er, at der i begyndelsen af 2013 bliver oprettet en række netværk, typisk med 8-10 ledere per netværk, og at netværkene bliver geografisk inddelt, så man mødes fysisk med ledere i umiddelbar nærhed af sin egen arbejdsplads. ”Jeg håber, mange af vores ledermedlemmer vil benytte sig af tilbuddet om at komme med i et netværk. Det kan have stor værdi for den enkeltes personlige og faglige udvikling at møde andre ledere og udveksle erfaringer, og det vil også kunne komme hele sektoren til gavn, at lederne bliver endnu dygtigere”, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby.

Forbundet har hyret konsulent Bettina Skårup, der har stor erfaring i netværk og ledelse, til at facilitere netværkene. ”Deltagelse i netværk kan være en god måde at supplere sin lederuddannelse på, og mange udvikler sig i kraft af den sparring, man får af ligesindede”, forklarer Bettina Skårup.

Hun understreger, at Finansforbundets netværksgrupper skal have fokus på ledelse og udvikling. ”Tanken er, at lederne bliver placeret sammen med ledere fra andre virksomheder end deres egen, og man drøfter primært ledelsesfaglige emner, ikke fortrolige forretningsstrategier”, siger Bettina Skårup.

Netværkene bliver etableret lokalt og starter op i januar, hvorefter der holdes netværksmøder en gang om måneden i seks måneder (sommerferieperioden undtaget). Netværksdeltagerne har til den tid, via netværkskonceptet, fået skabt en fælles ramme og

"Det kan have stor værdi for den enkeltes personlige og faglige udvikling at møde andre ledere og udveksle erfaringer” SIGER FINANSFORBUNDETS NÆSTFORMAND SOLVEIG ØRTEBY.

struktur for møderne og en god tillid til hinanden og kan - hvis der er fælles opbakning herom - vælge at fortsætte netværket, måske mange år fremover.

Lone Jeppson, kreditdirektør i SEB’s kortselskab og medlem af Finansforbundets fokusgruppe for ledere, er positiv over for initiativet. ”Jeg har selv gode erfaringer med at deltage i et

ledernetværk og vil betegne det som en form for videreuddannelse. Man får virkelig noget ud af det”, siger hun.

Du kan læse mere om ledernetværkene og tilmelde dig på Finansforbundet.dk/ledere. Her kan du også læse om de ledelsesfaglige temaer, som der vil være fokus på på de enkelte netværksmøder.

Finans december 2012

41

det juridiske hjørne Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Bundet på hænder og fødder Af Bente Kjær Koch, advokat Illustration: Morten Voigt

I Finansforbundet ser vi mere og mere, at arbejdsgivere præsenterer en medarbejder for en kundeklausul, konkurrenceklausul eller for begge dele. Hvad gør man? Hvad betyder det at blive omfattet af en klausul? Og kan man overhovedet gøre noget, hvis det er et vilkår for ansættelsen, at der skal gælde en kunde- eller konkurrenceklausul?

Så længe man er i et ansættelsesforhold og får løn fra arbejdsgiveren, er man bundet af loyalitetsforpligtelsen. Det betyder, at man skal opføre sig loyalt over for sin arbejdsgiver. Denne forpligtelse gælder også i en opsigelsesperiode – også selv om man er fritstillet – og den indebærer blandt andet, at man ikke må påtage sig arbejde i en konkurrerende virksomhed.

Spørgsmålet er, hvad der gælder, når ansættelsen er udløbet. Hvad må man så?

Når et ansættelsesforhold udløber, kan man under normale omstændigheder frit tage ansættelse hos konkurrenten og beskæftige sig med arbejde, der konkurrerer direkte med den tidligere arbejdsgiver.

Ud over de begrænsninger, der gælder i markedsføringsloven – som vi alle er omfattet af, om vi bryder os om det eller ej – kan man have aftalt begrænsninger i, hvad og hvem man kan beskæftige sig med i et efterfølgende nyt ansættelsesforhold.

Er man omfattet af en konkurrenceklausul, betyder det, at man ikke må tage ansættelse hos en konkurrent i et vist tidsrum, efter at man er ophørt i

42

Finans december 2012

ansættelsen hos den pågældende arbejdsgiver.

En kundeklausul begrænser, hvilke kunder man må beskæftige sig med i et vist tidsrum fremover.

Begge klausuler medfører en stor begrænsning i, hvilket arbejde man kan tage efterfølgende. Så allerede når man begynder at overveje et nyt job, vil man opdage, at man med en klausul i kontrakten er bundet på hænder og fødder.

Sidder man i en ansættelsessituation og skal skrive under på en ansættelseskontrakt, skal man være ekstra opmærksom, hvis kontrakten indeholder en kundeeller konkurrenceklausul. Selv om situationen ofte er den, at man har fået sit ønskejob, måske med god løn og gode ansættelsesvilkår, så vær kritisk, hvis det er et vilkår, at man er omfattet af en klausul.

Fra Finansforbundets side er det altid vores anbefaling, at man sætter sig godt og grundigt ind i, hvad klausulen omfatter. Herudover om klausulen er til forhandling. Man skal altid gøre op med sig selv, om man overhovedet er villig til at påtage sig begrænsningerne i en klausul, eller om klausulen – hvis den ikke kan forhandles ud – betyder nej tak til jobbet.

Hvis den ikke kan forhandles ud af kontrakten, kan man altid prøve at forhandle en mere lempelig begrænsning end den, man i første omgang blev præsenteret for. Det kan for eksempel være, at en konkurrenceklausul kun skal gælde i et geografisk område, eksempelvis i en radius af 25 kilometer fra arbejdspladsen. Det kan også være, at man kan

?

Man skal altid gøre op med sig selv, om man

overhovedet er villig til at påtage sig begrænsningerne i en klausul, eller om klausulen – hvis den ikke kan forhandles ud – betyder nej tak til jobbet”

? Betingelser for lønsikring Jeg er ansat i Danske Bank, hvor der er varslet yderligere afskedigelser de næste år. Derfor overvejer jeg at tegne en lønsikring hos Topdanmark gennem mit FTF-A-medlemskab. I forsikringsbetingelserne fremgår, at man ikke har ret til dækning, hvis ”forsikrede vidste, at han eller hun inden for de næste to år ville blive afskediget”. Betyder det, at jeg ikke vil have ret til dækning, hvis jeg bliver opsagt de næste to år, nu hvor banken har meddelt, at der vil ske yderligere afskedigelser?

Med venlig hilsen Veronika G. Madsen

begrænse sin kundeklausul til udelukkende at gælde bestemte, navngivne kunder.

Det er altid en god ide at gå i dialog med arbejdsgiver om, hvad det er for begrænsninger der er vigtig for virksomheden set i forhold til dine fremtidige muligheder for at få et andet job. Du kan få råd og vejledning om klausulen og din kontrakt hos Finansforbundets jurister og faglige konsulenter i Rådgivning.

Det er før set, at man midt i et ansættelsesforhold bliver præsenteret for et tillæg til den allerede eksisterende ansættelseskontrakt i form af en kunde- eller konkurrenceklausul. Det kan meget vel være en væsentlig stillingsændring, som skal varsles med det opsigelsesvarsel, som arbejdsgiver har i tilfælde af opsigelse. Hvis man ikke vil acceptere fremover at være bundet af klausulen, kan man sige nej tak, hvorefter man er opsagt med de vilkår, som gælder ved opsigelse af arbejdsgiver. Vælger man at acceptere, vil klausulen være gældende ved udløbet af det pågældende varsel. Også her er det vigtigt, at man går i dialog med arbejdsgiver og forsøger at forhandle et resultat, som man selv kan leve med. Og det er igen en god ide at kontakte Rådgivning i Finansforbundet for at få hjælp i denne situation.

Groft sagt er det aldrig en fordel for en

lønmodtager at være omfattet af en kundeeller konkurrenceklausul.

Efter funktionærloven skal der gives en kompensation på mindst 50 procent af den løn, man tidligere fik fra arbejdsgiver, så længe klausulerne gælder. Det er uanset, om der er tale om en konkurrenceklausul eller en kundeklausul eller begge dele. Og man skal herudover være opmærksom på, at den tidligere arbejdsgiver kan modregne i kompensationen for andet passende arbejde. Udtrykket passende arbejde fortolkes meget bredt. Det betyder, at såfremt man finder et passende arbejde, der ikke strider mod klausulen, modtager man i praksis ingen kompensation for klausulerne.

Endvidere står det arbejdsgiver frit for at opsige en klausul med en måneds varsel. Det kan i virkeligheden betyde, at man kan gå i en lang ansættelsesperiode og ikke føle sig i stand til at søge et job i en virksomhed med sammenfaldende kunder, og hvor man ender op med at få ingen eller en meget ringe kompensation, fordi klausulen bliver opsagt. For konkurrenceklausuler gælder der dog særlige regler om en engangskompensation på tre måneders løn, selv om klausulen opsiges.

Kontakt Finansforbundet for at få råd og vejledning, inden du underskriver en kundeeller konkurrenceklausul.

Svar: Du kan godt tegne en lønsikring, og du vil også have ret til dækning, hvis du bliver afskediget. Du skal dog være opmærksom på, at du vil have en karensperiode på ni måneder. Det betyder, at hvis du bliver afskediget i karensperioden, vil du ikke have ret til lønsikring, når du fratræder.

At en virksomhed genrelt varsler afskedigelser, betyder ikke, at medarbejderne i pågældende virksomhed ikke kan tegne en lønsikring. Det betyder heller ikke, at man ikke vil have ret til at få lønsikring, hvis man bliver afskediget. Den bestemmelse i forsikringsbetingelserne, som du citerer i dit spørgsmål, betyder, at hvis du konkret ved, at DU vil blive afskediget i de næste to år fra forsikringens ikrafttræden, vil du ikke have ret til at modtage lønsikring.

Med venlig hilsen Cristina Puig Petersen FTF-A Kontakten i Finansforbundet

? Feriegodtgørelse Jeg har en kollega som i stedet for ferie med løn får feriegodtgørelse. Hvornår giver det mening at vælge det ene frem for det andet?

Venlig hilsen Mie Mortensen

Svar: Det er rigtigt, at du i det løbende ansættelsesforhold i stedet for ferie med løn og en procent af ferietillægget kan vælge at få beregnet feriegodtgørelse med 12 procent. Det kan være en fordel at vælge feriegodtgørelse frem for ferie med løn, hvis du indskyder mange timer i timebanken og vælger at få dem udbetalt frem for at anvende dem til frihed. Det skyldes at feriegodtgørelse beregnes af lønnen i optjeningsåret og heri indgår udbetalinger fra timebanken. Du skal dog være opmærksom på, at i den periode hvor du holder ferie med feriegodtgørelse får du ikke indbetalt det sædvanlige pensionsbidrag, som hvis du fik ferie med løn. Valget skal ske inden 31. december før det optjeningsår, det skal have virkning for.

Så hvis valget sker inden 31. december 2012, vil det få virkning for ferien du skal holde fra 1. maj 2014.

Med venlig hilsen Klara Hoffritz, advokat

Finans december 2012

43

F OKUS Finansforbundet FOKUS – også for ledere!

Er du leder i den finansielle sektor, har Finansforbundet FOKUS rigtig gode tilbud til dig!

Netværk: Styrk dit netværk og bliv en bedre leder!

Finansforbundet FOKUS Ledernetværk er et eksklusivt tilbud til dig, der gerne vil styrke dine kompetencer, få sparring på aktuelle ledelelsesudfordringer, møde andre ledere fra sektoren og blive klædt bedre på til dine daglige udfordringer

Som deltager får du også mulighed for at afprøve dig selv i forskellige roller – bl.a. som facilitator – og får konkrete ledelsesværktøjer, der kan hjælpe dig i din hverdag.

Læs mere og meld dig til på finansforbundet.dk/ledere

Temadag: Effektiv leder - kom ud af driftsfælden Ryger du som leder jævnligt i driftsfælden, hvor den ene opgave tager den anden, mens tanker om udvikling og strategi fortoner sig i horisonten?

Finansforbundet FOKUS har tilbud til alle medlemmer. Se mere på finansforbundet.dk/FOKUS og læs om bl.a:

Temadagen henvender sig til alle ledere, der oplever udfordringer med at få tiden til at slå til. Du får indsigt i 10 træk, der karakteriserer effektive ledere, inspiration til at skabe klare mål og synliggøre resultaterne, metoder til at prioritere den evigt voksende opgavemængde og tips til at styrke din effektivitet og koncentration som leder

4/12 Update: Brug dit talent - Tænk ud af boksen - Aarhus 5/12 Update: Smalltalk som arbejdsredskab - Odense 6/12 Temadag: At lære og at huske – København 8/12 Kursus: Bryd vanen og tænk nyt – Silkeborg 8/1 Update: Nytårskur 2013: Hvad er dit bidrag til fremtiden? - København 19/1 Kursus: Career Planning – Kobæk Strand

14/1 Temadag: Effektiv leder – kom ud af driftsfælden – Århus 15/1 Temadag: Effektiv leder – kom ud af driftsfælden – Aalborg

Læs mere og meld dig til på finansforbundet.dk/fokus

FREMTIDENS FINANSIELLE IT-ARBEJDSPLADSER IT-klubbens årsmøde 2012 – for it-tillidsmænd & it-medlemmer 19. december 2012 fra 14.00 – 16.30 Den finansielle sektor er under hastig forandring. Men hvad betyder det for it-afdelingerne og de it-virksomheder der servicerer den finansielle sektor? På IT-klubbens årsmøde 2012 sætter vi fokus på trends & tendenser i forhold til brugen af it i finansielle virksomheder – og på udviklingen af fremtidens finansielle it-arbejdspladser.

Program 14:10 – 14:30 IT-klubben – året der gik og året der kommer Hør Formananden fra Jyske Bank Kreds og Formanden for Finansforbundets IT-klub, Haggai Kunish, fortælle om IT-klubbens overvejelser ved indgangen til 2013 14:30 – 15:15 IT-strategi, trends og erfaringer i finansielle virksomheder Hør Carlo Chow og Ejvind Jørgensen fra Rambøll Management fortælle om it-strategiske trends og erfaringer i finansielle virksomheder på baggrund af analysen ”IT i praksis 2012” 15:30 – 16:00 Fremtidens finansielle it arbejdspladser Hør IT-direktøren i Nykredit og den tidligere formand fra DANSK IT, Lars Mathiesen, give sine bud på it-udviklingen i den finansielle sektor og fremtidens finansielle it-arbejdspladser

16:00 – 16:30 Debat og refleksioner i forhold til IT-klubbens fremadrettede arbejde Deltag i debatten om IT-klubbens arbejde i den kommende landsmødeperiode

Arrangementer for seniorer

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Seniorgruppen: Region Hovedstaden

3-dages-tur til Fåborg, Bjørnø, Lyø, Svendborg m.m.

Øvrige arrangementer i 2013:

– Nordsjælland

Under mottoet ”turen går til steder, hvor man ikke lige kommer forbi”, arrangeres en tur, hvor vi besøger Brahetrolleborg, spændende steder i og omkring Fåborg, byvandring, vægtertur, indkvarteres på Hotel Faaborg Fjord, sejler til Bjørnø, køres/vises rundt på Lyø, kan du få Klokkestenen til at ringe? Vægtertur i Fåborg. Til Svendborg måske en byvandring, måske en sejltur med M/S Helge til Valdemars Slot.

7. marts: 18. juni: 19. september: 28. november:

Medlemsmøde

Vi mødes til kaffe og blødt brød. Vocal Quartetten underholder med kendte viser og sange. I pausen vil det være muligt at komme med nye ideer og tanker til styrelsen. Så kom og mød op for at få en god eftermiddag og samtidig gi’ dit bidrag til fremtiden.

Nordisk Film 3-dages-tur til Sydfyn m.m.

Tur til Ringsted og Sorø Julefrokost

Seniorgruppen: Region Nordjylland

Arrangementer i 2013

Tid: 29. januar kl. 14 Sted: Kirkhavegård, tlf. 4814 3500,

Kirkehaven 14-16, 3450 Allerød

Arrangementet slutter ca. kl. 17 Pris: Gratis Frist: 15. januar Tilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå,

tlf. 4586 5523 eller 4086 5523 E-mail: ebm@post9.tele.dk Bemærkninger: Der er plads til maks. 50 deltagere. På dagen vil mobiltelefon 4086 5523 være åben indtil kl. 14.05.

Tid: 18. juni-20. juni 2013 Sted: Afgang fra Hillerød, p-plads Carlsbergvej

over for Hillerød Station den 18. juni kl. 7.00.

Det vil blive muligt at stå på på Ølby St.

Hjemkomst den 20. juni ca. kl. 19.00

Pris medlem og evt. ledsager: 3.000 kr. for

medlemmer og 3.500 kr. for ledsager Kontonr: Reg. 1551, kt.nr. 3719467814, obs. nyt Frist: 15. januar 2013 Tilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå,

tlf. 4586 5523 eller 4086 5523 E-mail: ebm@post9.tele.dk Bemærkninger: Sender gerne et detaljeret foreløbigt program. Der betales et acontobeløb på 2.000 kroner den 15. januar, restbeløbet betales 1. april 2013. Tillæg for enkeltværelse 400 kroner. Ved afbud refunderes de omkostninger, gruppen kan frigøre sig for. Forsikring = egne forsikringer.

Der er fastsat følgende datoer til arrangementer i 2013: 23. maj, 12. september og 4. december.

Yderligere information og tilmelding kommer senere.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Region Hovedstaden - Nordsjælland Medlemsmøde, 15. januar 3-dages-tur til Fåborg, Bjørnø, Lyø, Svendborg m.m., 18. – 20. juni

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere:

46

Finans december 2012

Stiger på i:

Medlemsnr.:

Medlemstilbud

Julefrokost ved kanten af Storebælt Kobæk Strand – Finansforbundets konferencecenter ved Skælskør – byder på attraktivt julearrangement med overnatning den 14. eller 15. december Medlemmer af Finansforbundet inviteres til et storslået julefrokostarrangement på Kobæk Strand på kanten af Storebælt fredag den 14. eller lørdag den 15. december til meget fordelagtige priser.

For 295 kroner per person kan medlemmer og deres ægtefælle/kæreste kaste sig over den store buffet med klassiske dan-

ske juleretter: Sild i forskellige varianter, gravad laks, fiskefilet, tarteletter med høns i asparges, hjemmelavet sylte, ribbensteg med sprød svær og surt, sprødstegt andesteg med rødkål, lun leverpostej med tilbehør, hjemmelavede finker, medisterpølse og glaseret skinke med grønlangkål, ostebord og risalamande med kirsebærsovs.

Fri øl, sodavand og vin + 1 snaps per person til maden, 175 kroner ved forudbestilling – normalt 259 kroner.

Og som det måske allerbedste tilbud:

Overnat for kun 200 kroner per person i delt dobbeltværelse/enkeltværelse, inklusive den store morgenbuffet dagen derpå.

Julefrokosten begynder klokken 18. Efter maden serveres kaffe og te.

Kobæk Strands dj spiller op fra klokken 20.30 til 01.00, og der kan danses til nogle af de bedste hits fra 80’erne og til nu.

Yderligere oplysninger om arrangementet fås ved henvendelse til Kobæk Strand, telefon 58 19 45 15, eller på Kobaek-strand.dk.

DEt kostEr Dit mEDLEmskAb Finansforbundets kontingent er lavt sammenlignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke hvis man er pensionist og fyldt 65 år).

Her er de månedlige satser: • Heltid: 240,00 kr.

• Deltid (30 timer ugentligt eller derunder): 175 kr.

• Ledige, heltid: 150 kr.

• Ledige, deltid: 125 kr.

• Elever: 120 kr.

• Hvilende medlemmer/passive/pensionister: 50 kr.

Er Du stuDErEnDE? Medlemskab er gratis for studerende på uddannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksomhed, skal du dog betale kr. 120 kr. om måneden i kontingent ArbEjDEr Du mED it?

Finansforbundet har en attraktiv dob-

beltmedlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds medlemstilbud. Medlemskab af både Finansforbundet og Prosa koster 383,00 kr. pr. måned.

Er Du På orLov? Hvis du udelukkende modtager dagpenge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig.

Finans december 2012

47

finansjob

Halvandet år med dårligt arbejdsmiljø og en efterfølgende fyring havde efterladt 47-årige Bahija Andersen vred og såret, men i dag føler hun sig stærkere end nogensinde. Det skyldes blandt andet mødet med Finansforbundets jobkonsulenter og deltagelse på forbundets kursus ”Karriereafklaring” for ledige og weekendkurset ”Undgå stress og opnå kvalitet i hverdagen”. ”Jeg har fået rigtig mange værktøjer, som jeg kan trække på nu. Jeg har lært, at jeg skal reagere på mig selv i stedet for at modtage hele tiden. Være mere proaktiv, så jeg modvirker at blive oversvømmet af alle problemerne, og ikke sige ja til en masse arbejdsopgaver, som jeg ikke kan klare. Det har virkelig været en øjenåbner for mig”, fortæller 47-årige Bahija Andersen, der indtil for et år siden arbejdede som sagsbehandler i en stor dansk bank.

Et arbejde, som Bahija havde været glad for, siden hun startede tilbage i 2004, men som ændrede sig, da nedskæringer og krav om effektivisering fik konsekvenser for arbejdsmiljøet i den afdeling, hvor hun sad. Til sidst blev det så dårligt, at Bahija begyndte at reagere fysisk på det. ”Jeg begyndte at sove rigtig dårligt og startede dagen med at være sur og ked af det. Arbejdet handlede mest om bare at stå det igennem, og når jeg så kom hjem, var jeg flad som en pandekage. Jeg havde intet overskud tilbage til min familie”.

Set i bakspejlet tænker Bahija ofte, at hun i virkeligheden skulle være stoppet noget tidligere. ”Men jeg er ikke én, der giver op. Jeg blev hængende og tænkte, at tingene bliver bedre, men det gjorde de jo bare ikke. Man vil jo gerne give det en chance, men i dag kan jeg se, at jeg burde være stoppet tidligere”, fortæller Bahija, der praktisk talt måtte hjælpes op fra bunden, da hun fra den ene dag til den anden stod uden job.

48

Finans december 2012

Foto: Christoffer Regild

Fik hjælp efter fyring

Bahija Andersen er glad for, at hun deltog i Finansforbundets kursus om karriereafklaring for ledige

I dag er hun heldigvis meget mere afklaret omkring, hvad det er for et arbejde, som passer til hendes profil, og samtidig har hun fået et stort netværk via deltagelse på Finansforbundets kurser. ”De er i samme situation som mig, og vi støtter og sparrer med hinanden, og det er uundværligt”.

Bahija har også taget et seks ugers regnskabskursus på Niels Brock betalt af Finansforbundet, fordi hun i en periode var fritstillet og derfor ikke berettiget til seks ugers betalt uddannelse fra a-kassen. Hun har fået hjælp til at se nye jobmuligheder samt optimering af cv, ansøgninger og jobsamtaler hos Finansforbundets eksterne partner Job Energy.

Alt sammen har været medvirkende til, at Bahija i stedet for at bruge sine kræfter på alt det negative så småt er klar til at kigge på, hvilke muligheder hun

har. Og mulighederne er der. For Bahija begyndte 1. september i år i en seks måneders vikarstilling hos Nykredit, og samme dag begyndte hun på akademiuddannelsen i økonomi og økonomistyring./ SF

Er du ledig og har brug for hjælp?

Så kontakt en af Finansforbundets dygtige jobkonsulenter. De kan hjælpe med at se fremad, få afklaret kompetencer samt støtter med råd og vejledning til jobsøgning og optimering af cv.

Ring 32 96 46 00, eller læs mere her www.finansforbundet.dk/raadgivning.

281 af Finansforbundets langtidsledige risiker at ryge ud af dagpengesystemet gennem første halvår af 2013. Derfor besluttede Finansforbundet i foråret at afsætte 750.000 kroner til en ekstra beskæftigelsesindsats over for de langtidsledige i samarbejde med FTF-A. En indsats, der målrettes den enkeltes behov og ønsker inden for coaching, opkvalificering eller kompetenceafklaring.

Indtil videre har Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter holdt inspirationsmøder med i alt 100 af de langtidsledige – heraf har 75 takket ja til et individuelt forløb, som forventes afsluttet i løbet af januar 2013, men allerede nu er der tegn på, at indsatsen bærer frugt.

Otte er således kommet i ordinært job, andre har fået nogle timers arbejde om ugen, mens andre igen har fået fornyet mod på at komme i arbejde.

Det glæder Finansforbundets formand, Kent Petersen. ”Det er meget positivt at se, at det hjælper at give de langtidsledige en ekstra hjælp. For langtidsledige gælder det ofte om at få dem til at genvinde deres motivation efter lang tid uden for arbejdsmarkedet. Samtidig viser tallene, at det faktisk kan lade sig gøre at komme i ordinært job i en tid, hvor konjunkturerne ellers ikke er gunstige, hvis man prøver at tænke lidt alternativt”, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans, der dog påpeger, at der stadigvæk er lang vej op til de 281, der på nuværende tidspunkt står til at falde ud af dagpengesystemet i første halvår af 2013.

I starten af november indgik regeringen med støtte fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti en aftale med DA, KL og Danske Regioner om en

akutpakkeordning, der skulle sikre 12.500 akutjob på almindelig vilkår. Samtidig har regeringen i den nyligt indgåede finanslov med støtte fra Enhedslisten aftalt, at alle ledige, der falder ud af dagpengesystemet i første halvår af 2013, kan få et halvt års forsørgelse svarende til kontanthjælp, hvis de samtidig påbegynder en uddannelse.

Det er ordninger, der peger i den rigtige retning, mener Finansforbundets formand. ”Det er gode initiativer, som sammen styrker beskæftigelsesindsatsen over for de langtidsledige. Jeg er især glad for, at der bliver investeret i uddannelse, som giver mange muligheden for et brancheskift. Men det betyder omvendt ikke, at der ikke er områder, der stadig kan forbedres, eksempelvis genoptjeningsperioden og muligheden for supplerende dagpenge”, siger formanden, der også peger på, at det i fremtiden bliver vigtigt med et stærkt samarbejde mellem fagforeningerne og jobcentrene for at få en styrket beskæftigelsesindsats”. Kent Petersen tilføjer: ”Vi ved fra en intern undersøgelse, som vi har fået lavet i Finansforbundet, at succesraten for jobcentrene er meget lav, hvis de arbejder alene. Der, hvor vi virkelig kan rykke, er, når vi samarbejder”./ SF

www.finansjob.dk – dit job og karrierecenter

Ekstra hjælp til ledige virker

er du på rette spor?

Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

Langtidsledige medlemmer fordelt på alder, oktober 2012: Under 45 år: 65 45-49 år: 38 50-54 år: 39 55-59 år: 80 60-65 år: 59

Finans december 2012

49

finansjob

Unges jobmarked er som i Sydeuropa Sydeuropa kæmper med endeløse køer af unge arbejdsløse. Men faktisk er chancen for at møde en ung med et fuldtidsjob i Danmark mindre end i lande som Portugal, Bulgarien og Tyrkiet, skriver Ugebrevet A4.

Kun 19 procent af danske unge i alderen 15-24 arbejder fuldtids. Og det placerer Danmark på en 21.-plads blandt 33 europæiske lande. Det viser nye tal fra den europæiske statistikbank Eurostat.

Nøjes man med at se på, hvor mange af de unge der er i beskæftigelse, ligger Danmark godt nok i topfem i Europa. Men den flotte placering skyldes i høj grad, at to ud af tre af de danske unge, der har et job, er ansat i et deltidsjob – en tendens, der har været stigende siden årtusindskiftet.

Flere akademikere i sektoren Finansvirksomhederne tager hyppigere folk med mellemlange og lange videregående uddannelser ind. Fra 1996 til 2011 er andelen af akademikere i pengeinstitutterne mere end fordoblet fra fem procent til 12 procent, viser tal fra FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening).

Andelen af finansansatte, der kun har en erhvervsuddannelse – den klassiske elevuddannelse – er i samme periode blevet reduceret. I 1996 var 61 procent af de finansansatte udstyret med en erhvervsuddannelse, mens det i 2011 blot var 44 procent.

Krisen ødelægger arbejdsglæden En tredjedel af danske lønmodtagere går rundt og er bange for at miste deres arbejde, og samtidig er langt flere følelsesmæssigt belastet af deres job end for fem år siden. Det fremgår af en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget på baggrund af tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, skriver Ugebrevet A4.

Mens andelen af lønmodtagere, der er bekymrede for at blive arbejdsløse, i perioden 2005-2010 er vokset fra 18 til 31 procent, er andelen med følelsesmæssigt belastende arbejde vokset fra 20 til 27 procent. Samtidig er andelen, der føler sig anerkendt for deres arbejde, faldet fra 79 til 72 procent i samme periode, viser analysen.

Frørup Andelskasse søger ny Direktør Frørup Andelskasse, er et frit og selvstændigt pengeinstitut, stiftet den 21. marts 1919. Frørup Andelskasse er medlem af indskydergarantifonden og samtidig et af landets mest velkonsoliderede pengeinstitutter.

Frørup Andelskasse er et lille pengeinstitut, hvor engagerede medarbejdere står klar til at hjælpe med de løsninger som kunderne har brug for. Uanset om man er lønmodtager, landmand, forretningsdrivende eller virksomhed, er der et fuldt produkt- og servicesortiment, der opfylder de flestes behov.

Frørup Andelskasse er dybt forankret i lokalområdet i meget nær tilknytning til kunder og andelshavere. I det daglige arbejde i samspillet med kunder og andelshavere, er det almindelig sund fornuft som råder. Frørup Andelskasse er centralt beliggende i trekanten Nyborg, Ringe og Svendborg.

Din hovedopgave bliver, at erstatte Andelskassens nuværende direktør, som har valgt at gå på pension samt at videreudvikle virksomheden som lokalt pengeinstitut i takt med tiden og i respekt for Andelskassens værdier og helt særlige ånd.

Læs mere om stillingen på www.sam-int.dk eller kontakt Senior Konsulent Sten Buus på +45 3095 0751 21,5x12,6_annonce.indd 1

50

Finans december 2012

20/11/12 07.07

For fjerde gang i træk banken med de mest tilfredse kunder – det kræver dygtige medarbejdere

• For tide n søger v i: • Erhver v srådgiver Aalborg • Kunderå dgiver Aalborg • Finanse lever

Arbejdernes Landsbank er for fjerde år i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

Se mere på al-job.dk

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Vi har regnet på danskernes pensionsafkast.

Den almindelige funktionær kan få

=302.002,- MERE

HVOR MEGET MERE KAN DU OG DINE KOLLEGER GÅ PÅ PENSION MED? Vi har regnet på pensionsafkastet i 10.000 danske virksomheder og fundet ud af, at de este kan få langt mere ud af deres opsparing.

Derfor har vi lavet en afkastberegner, så du nemt kan se, om det også gælder din virksomhed.

Lav din beregning på mereafkast.dk