Magasinet Finans nr. 11/2015 by Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. 11, 2015

Bedre end benchmark i 12 ud af 17 år*

Indsigt i Fjernøsten sikrer merafkast til investorer

Læs mere på opsparing.nu

I Indien kan landets nye reformproces bringe væksten op på et højere niveau, så potentialet i indiske virksomheder får lov til at udvikle sig. Samtidig gennemgår Filippinerne fortsat en meget positiv udvikling med solid vækst og sunde balancer i de offentlige regnskaber. Værdiudvikling af 100 kr. i Sydinvest Fjernøsten fra 1998-2014*) 800

Sydinvest Fjernøsten Benchmark

600 400 200

2014

*) Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

2015

2012

2013

2010

2011

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

0 2001

Mere information Der er høj risiko forbundet med investering i Sydinvest Fjernøsten, og afkastet i afdelingen kan blive negativt. Derfor bør du tale med din rådgiver, inden du investerer. Vi anbefaler, at du læser mere om investeringen på opsparing.nu, hvor du også finder prospekt og Central Investorinformation. Som investor skal du være opmærksom på, at lande i Emerging Markets

2000

Fokus på Kina, Indien og Filippinerne Den kinesiske regering har igangsat flere store og nødvendige reformer af landets økonomi. Fremover skal landet fokusere på service og privatforbrug, samtidig med at infrastrukturen skal

ikke har de samme etiske standarder, som vi normalt forventer herhjemme.

1999

2015 har vist mulighederne og udfordringerne på de fjernøstlige aktiemarkeder. Investorer i kinesiske aktier er gået fra eufori i april måned til depression i august. Men ved hjælp af en stærk indsigt i landenes økonomier og selskaber har Sydinvest Fjernøsten indtil november klaret både opture og nedture med et merafkast til investorerne.

udbygges. Selvom reformerne på kort sigt kan reducere væksten, er vurderingen, at de på langt sigt vil være til gavn for Kina.

1998

2015 ser ud til at blive endnu et år, hvor Sydinvest Fjernøsten præsterer bedre end markedet. I 12 ud af de seneste 17 år har afdelingen slået benchmark*). Det er kommet investorerne til gode.

Leder

FINANS December 2015

Vi skal genfinde til iden til hinanden Julen står for døren, og lige så fortærsket en kliché det er, at julen er hjerternes fest, lige så sandt er det. Vi forbereder, hygger i familiens skød og klipper og klistrer i en måned. Vi giver gaver, og vi får gaver, og vi er særligt opmærksomme på dem, der ikke har. Vi dyrker fællesskabet og hinanden. Efter at have besøgt 13 byer rundtom i landet og mødt 3.500 engagerede medlemmer på vores medlemsmøderejse her i løbet af efteråret og vinteren står det endnu klarere for os, hvilket fantastisk fællesskab vi har gennem Finansforbundet. Hvor mange engagerede og opmærksomme medlemmer der gerne vil fællesskabet. Men det står også klart for os, at mange medlemmer oplever en virkelighed, som er langt fra julens glade budskab om samhørighed, fred og respekt for hinanden. Her otte år efter finanskrisen er tilliden til sektoren, men også tilliden til hinanden, stadig under pres. Forandringens vinde har med en orkans styrke blæst ind over sektoren i en sådan grad, at det tager tid at samle brikkerne sammen igen. Men det er nødvendigt, hvis den finansielle sektor skal forblive en stærk og bæredygtig sektor, hvor bundlinje går hånd i hånd med glade medarbejdere. Men lige så vigtigt det er, at brikkerne bliver samlet igen, lige så nødvendigt er det, at brikkerne lægges på en ny måde. Nye arbejdsforhold, digitaliseringen og et stigende behov for fleksible medarbejdere kræver, at vi kigger efter nye veje for at opnå

det, som altid har været vores mål som fagforbund – nemlig at skabe de bedst mulige rammer for medlemmernes arbejdsliv. Derfor er vi også gået i gang med at kigge på, hvordan vi kan skabe en overenskomst, der imødeser de nye krav, samtidig med at vi ikke giver køb på de elementer, der skaber det gode arbejdsliv. Vi skal finde nye metoder til at skabe større trivsel i en foranderlig hverdag, for de gamle værktøjer har ikke knækket koden. Og vi skal finde nye veje til, at nye medarbejdere i sektoren også kan se en fordel i fællesskabet. Det er et arbejde, som vi er gået i gang med i samarbejde med arbejdsgiverne. Det er nemlig vigtigt, at vi så vidt muligt sammen finder fælles løsninger på vores fælles fremtid. Det kræver tillid at indgå i et fællesskab, både fællesskabet med arbejdsgiverne, fællesskabet med medlemmerne og fællesskabet ude Formand Kent Petersen, næstformand på de enkelte arbejdspladSolveig Ørteby og næstformand ser. Men sikkert er det, at tilMichael Budolfsen liden starter der, hvor mennesker mødes og skaber noget sammen. Ikke der, hvor man møder en lukket dør. Med håbet om, at vi alle kan genfinde tilliden til os selv og hinanden, ønskes alle medlemmer en glædelig jul og et godt nytår!

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

GLÆDELIG OG GODT

ﬁnansudd.dk

Indhold

FINANS December 2015

Tema: Robotter

Side 10

Robotteknologi og kunstig intelligens vil inden længe trænge ind i selve hjertet af bankdriften, vurderer eksperter

Da Buddy H blev ambitiøs

Side 18

Som ung tilbragte hun mere tid på diskotek end på studiet, men efter nogle år som proteinkemiker kom Christian Kjær ind i bankverdenen, hvor hun nu er chefanalytiker i Danske Bank

Finansiel infrastruktur var usexet Side 22 Kortindløsningsfirmaet Clearhaus har på fem måneder erobret otte procent af det danske marked for onlinebetalinger

Når kønnene støder sammen

Side 24

Kvinder og mænds forskellige måder at kommunikere på kan skabe problemer på arbejdspladsen. Men det kan også være en berigelse.

Forberedelse af et ægteskab

Side 28

FTF-kongressen gav grønt lys til at fortsætte undersøgelserne af en mulig fusion med LO

Nordea fyrer fagligt aktiv i Estland Side 30 Dagen efter at arbejdsretten havde konstateret, at Hannes Veskimäe var blevet diskrimineret, fordi han startede en faglig personaleforening, blev han fyret

Fra København til Dhaka

Side 40

Ved hjælp af mikrofinansiering opgraderer den danske fintech-virksomhed CodersTrust it-kodere i Bangladesh

Fra Hellerup til Hanoi

Foto: Mads Teglers

ALLE KAN BRUGE DET Filialdirektør Martine Larsen tog initiativ til, at alle medarbejdere i hendes filial fik gratis karriererådgivning i Finansforbundets Worklife Investment-projekt Side 38

Side 42

Bancore, som tilbyder virtuelle betalingskort til personer uden bankkonto, har fokus på at tiltrække millioner af kunder i Nigeria og Vietnam

Kom godt i gang med 2016

Side 44

Få råd om, hvordan realiserer små og du store drømme i det kommende år

Økonomien har indtaget pladsen i stedet for Gud

Side 46

Vi henter ikke længere forklaringen hos Gud, i stedet er økonomerne blevet vor tids orakler

NYHEDER

FINANS December 2015

27%

Regeringen: Brems bankreguleringen Bankerne skal have tid til at fordøje de seneste års omfattende regulering, siger erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen (V), til FinansWatch. Der er dog ikke tale om en reguleringspause. Ministeren har i et brev til EU-kommissær Jonathan Hill, der har finansporteføljen i EU-Kommissionen, skrevet, at der er behov for at diskutere, hvorvidt ny regulering af finanssektoren skal indføres.

"Den regulering, der blev indført efter finanskrisen, har kostet på væksten. Men nu er vi kommet til et andet niveau i reguleringen, og vi Fintech-virksomheders høje omkostser, at økonomien ninger ved opstart og det danske står stille i Europa. markeds lille størrelse skræmmer Så må man tænke mange venturekapital-firmaer mere over, hvor Inden checken underskrives, bliver der kigget på prisen. meget mere vi skal Sådan er det også, når venturefonde skal investere i startups. ud ad den vej"

INVESTORER HOLDER PÅ PENGENE

”Et mobil- eller webbaseret startup kan man komme

langt med at teste for få penge. Med fintech-startups kræver det måske fem eller 10 millioner euro for over-

Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet, til FinansWatch

svarer, at de i høj grad føler sig rustet til at foretage videoopkald /online møder som rådgivningsform, viser en undersøgelse foretaget af Epinion blandt Finansforbundets medlemspanel.

Erstatningssager mod syv banker Finansiel Stabilitet har indledt erstatningssager for omkring 3,6 milliarder kroner mod syv banker, skriver Jyllands-Posten for FinansWatch. Herunder Roskilde Bank, som er den største sag med et krav på 1 milliard kroner fra Finansiel Stabilitet.

hovedet at teste konceptet. Det er ikke en god investe-

Der er afsat 117 retsdage, og sagen

ringscase, når det er så svært at teste”, siger Jimmy

forventes afgjort i august 2017.

Fussing Nielsen, Managing Partner i Sunstone Capital.

De andre seks banker, som

Optimismen skal man også lede længe efter hos

Finansiel Stabilitet har indledt erstat-

Jacob Bratting Pedersen, Partner i Northcap.

ningssag mod, er Capinordic Bank,

”Hvis man gør sig forhåbninger om at komme op

Amagerbanken, EBH Bank, Eik Banki,

på siden af Stockholm, Frankfurt eller London, så kan

Eik Bank og Løkken Sparekasse.

man nok vente længe”, siger han og nævner Saxo Bank,

I sagen om Capinordic Bank

Navision, E-conomic og Tradeshift som eksempler på

afsagde Østre Landsret dom den 9.

at vi dog har ‘en vis basis for at blive førende inden for

oktober i år. Sagen er blevet anket til

fintech disruption. Det store problem for at opdyrke fintech-virksomheder i Danmark, er det lille hjemmemarked. Derfor skal der tænkes virkelig stort. ”Innovationshøjden er god i Danmark, men faldgruben er, at man starter med det lille hjemmemarked. Startomkostningerne er høje, så derfor må man præsentere strategier, der tester et større marked”, siger Jimmy Fussing Nielsen.

Hver tredje ønsker inspiration til kursændring De 4.526 brugere af Worklife Investment-universet pr. 12. november klikkede således på de seks mulige emner: Jeg ønsker inspiration til at ændre kursen:

Jeg er glad for mit job og ønsker at bevare det:

907

Jeg ønsker nye udfordringer på jobbet:

509

Jeg ønsker bedre balance mellem job og fritid:

375

eksempel på en af de gode fintech-cases. /PE + NT

Jeg har lyst til at blive leder:

340

Læs også side 22

Kilde: Finansforbundet

at opdyrke, hvis Danmark for alvor skal skabe flere succesfulde fintech-virksomheder. ”Vi skal finde de bedste cases. Vi vil gerne investere i den dygtigste, vi kan finde” siger Jimmy Fussing Nielsen og nævner århusianske Clearhaus som et

kan anken få betydning for Roskilde Bank-sagen, da den sag på flere måder er bygget op på samme måde som Capinordic-sagen, skriver Børsen. betydning for, hvornår der bliver afsagt dom i Roskilde Bank-sagen.

944

lent til at eksekvere gode fintech-ideer er nødvendige

Bergenser fra Bergenser Advokatfirma

“Anken i Capinordic-sagen kan få 1.453

Jeg er i tvivl om mine kompetencer matcher fremtidens behov:

Northcap og Sunstone Capital mener begge, at ta-

Højesteret, og ifølge advokat Søren

Dommen i Capinordic-sagen vil på flere principielle spørgsmål danne præcedens for dommen i Roskilde Bank-sagen. Måske vil man forsøge at vente med domsafsigelsen, til man har Højesterets dom i Capinordic-sagen”, siger Søren Bergenser til Børsen.

FINANS December 2015

53 banker skal stresstestes

I 2016 skal Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) stressteste 53 banker, skriver Børsen Finans. I Danmark vil Danske Bank, Nykredit og Jyske Bank deltage i stresstesten. Ifølge Finanstilsynet viser den samlede rapport fra EBA lavet på baggrund af en række oplysninger indhentet fra bankerne, at de tre danske banker bl.a. i gennemsnit har en høj kapitalisering sammenlignet med de andre banker i EU. Samtidigt har de danske banker i gennemsnit også en forholdsvis lav andel af misligholdte eksponeringer holdt op mod EU-gennemsnittet, skriver Finanstilsynet.

TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

NYHEDER

Lederes løn stiger mest

For sjette år i træk er privatansatte lederes løn steget mere end medarbejdernes, skriver Finans.dk. Tal fra fagorganisationen Lederne, der har indsamlet lønstatistik fra 16.585 ledere, viser, at lederne i år kan forvente en gennemsnitlig lønstigning på 2,6 procent, mens lønmodtageres løn generelt, ifølge eksperter, stiger med 1,8-2 procent.

Lån & Spar diskriminerer udlændige Lån & Spar Bank har fået en reprimande fra Finanstilsynet for konsekvent at have stillet langt højere krav til udenlandske statsborgere ved boligkøb end danske. Men samtidig gjort und-

REKORDHØJ MEDARBEJDERTILFREDSHED

Foto: Jasper Carlberg

Samtlige 300 medarbejdere i Middelfart Sparekasse beskriver deres arbejdsplads som et rigtigt godt sted at arbejde

tagelser for svenskere og nordmænd. Det skriver Finans.dk. Den officielle instruks i Lån & Spar Bank til en udenlandsk statsborger, som ønsker at tage et boliglån, lyder: Vi gider ikke tage risikoen på at låne ud til udlændinge. Den indstilling holder dog ikke, lyder det fra

100 procent af de ansatte i Middelfart Sparekasse

”Vi har også et stort arbejdspres i Middelfart

betegner sparekassen som et rigtigt godt sted

Sparekasse. Både som følge af nye regler og krav

Finanstilsynet, som irettesæt-

at arbejde, viser den undersøgelse af medar-

fra myndighederne, og fordi vi får mange nye

”En praksis, som forskelsbe-

bejdertilfredshed, som Great Place To Work

kunder, som alle skal have en god behandling.

handler kunder alene på bag-

har gennemført i forbindelse med konkurren-

Men både lederne og tillidsmændene gør meget

grund af nationalitet og uden

cen Danmarks Bedste Arbejdsplads.

for at forebygge stress. Jeg deltager eksem-

hensyn til, om kundens natio-

ter banken for diskrimination.

”Vi har tradition for stor åbenhed og gennem-

pelvis i ledergruppens møder, og vi tillidsmænd

nalitet i den konkrete situation

sigtighed i organisationen. Der er ikke noget sted,

påpeger over for ledelsen, at der skal være de

udgør en reel forøget kredit-

hvor der er mere end ét led mellem medarbejderen

rigtige ressourcer til at klare opgaverne”, siger

risiko, er ikke forenelig med kra-

og den øverste ledelse. Den åbenhed er der vidst

Ulrik Sørensen.

vet om loyal og redelig adfærd”,

ikke så mange andre steder i sektoren”, siger fæl-

Middelfart Sparekasse, som tidligere har vun-

lestillidsmand Ulrik Sørensen til Magasinet Finans

det konkurrencen om at være Danmarks Bedste

som forklaring på den høje medarbejdertilfredshed.

Arbejdsplads tre gange, blev i år nummer to.

skriver tilsynet. Ifølge afgørelsen har banken prøvet at argumentere mod

Han nævner også, at der udvises stor tillid til

”Vi er selvfølgelig glade og stolte over an-

Finanstilsynet, men ændrer nu

den enkelte medarbejder, som derfor har stort

denpladsen i konkurrencen. Men vigtigere er

sin praksis, siger Lån & Spar

ansvar for og kontrol over sit arbejde. Samti-

det, at undersøgelsen viser, at medarbejderne

Banks administrerende direk-

digt har sparekassen ingen salgsmål, så hvis

trives. Vi ser en lige linje fra tilfredse med-

tør, John Christiansen.

man jagter anerkendelse ved at ligge øverst på

arbejdere til tilfredse kunder. Hvis du kom-

”Vi retter selvfølgelig ind.

listen over salg, passer man ikke ind, forklarer

mer glad på arbejde, har du overskud til at

Grunden til, at vi har gjort det

Ulrik Sørensen.

være smilende og imødekommende over for

sådan her, er, at vi tidligere har

Hvordan tackler I det arbejdspres og de til-

kunderne”, siger adm. direktør Martin Baltser.

haft nogle sager, hvor vi har

fælde af stress, som mange finansansatte ud-

Santander Consumer Bank blev nr. 14 og Finans-

haft vanskeligt ved at hente

sættes for?

forbundet nr. 34 i samme konkurrence. /CJO

penge hjem fra udlandet”.

NYHEDER

FINANS December 2015

To bankrøverier i tredje kvartal

Der er kun blevet begået to bankrøverier i tredje kvartal 2015, viser tal fra Finansrådet, hvilket betyder, at der blot er blevet begået syv bankrøverier i alt i de første tre kvartaler af 2015. ”Syv bankrøverier er stadig syv for mange. Når det er sagt, så er det glædeligt, ikke mindst for de berørte kunder og ansatte, at antallet af røverier fortsætter med at falde”, siger forretningskonsulent i Finansrådet, Rasmus Engbæk Larsen.

"Vi tester løsningerne af sammen med kunderne, og derfor vil vi formentlig også komme til at lancere produkter, som vi fjerner igen. Det har man ikke været vant til med Danske Bank før, men det er den udvikling, der kommer. Altså: Lav flere fejl” Thomas Borgen, adm. direktør i Danske Bank, til FinansWatch om Danske Banks udvikling

BANKERNE HAR IKKE FAT I DE UNGE KUNDER

Følg os på facebook.

Generation Z, de 18-25-årige, er en kundegruppe, som er på alle bankers læber. Alligevel føler de unge sig meget overset, viser en ny undersøgelse De unge har måske altid været en lidt overset kundegruppe. De leverer ikke et synderligt overskud til banken, deres konto viser røde tal, og lån tager de ikke mange af. Men gene-ration Z er vokset op under finanskrisen, og ifølge Nicolai MendgaardLarsen, antropolog og partner i MADE Design, er det lige nu den kundegruppe, alle pengeinstitutter taler om. ”Alle banker taler hele tiden om, hvor interessant en målgruppe de unge er, og at de skal have fat på dem, for de er fremtidens bankkunder. Men der er ikke nogen banker, der gør noget konkret ved det. Bankerne er nødt til at få en dialog med de unge, hvor de lytter til dem og hjælper dem der, hvor de er i deres liv. Det gør de ikke nu”, siger Nicolai Mendgaard-Larsen til Nyhedsbrevet Finans. Det siger han på baggrund af en ny undersøgelse, ”Generation Z – Fremtidens

unge med økonomien på netop dén rejse med både

bankkunder”, som MADE Design har lavet for

opsparing for at nå målet og ideer til, hvordan pen-

Finanssektorens Uddannelsescenter. Under-

gene kan bruges, når målet er nået.

søgelsen er lavet på baggrund af kvalitative interviews

En vigtig pointe i undersøgelsen er, at generation

med 53 unge mellem 18 og 25 fra hele landet om

Z er en curlinggeneration, som er vant til at få hjælp

deres relationer til deres bank.

af mor og far til det meste. Det gælder også finan-

I undersøgelsen er der givet nogle bud på, hvordan

serne. De unge bruger deres forældre som bankråd-

pengeinstitutterne kan imødekomme de unge med

givere, inden de bliver knyttet til en rigtig rådgiver.

specifikke bud på produkter. Det gør de nemlig ikke

Det link skal bankerne benytte sig af, mener Nicolai

lige nu, mener Nicolai Mendgaard-Larsen.

Mendgaard-Larsen.

”Bankerne laver ungekoncepter, som er fuldstæn-

”Når du er et ungt menneske, er finanssektoren

digt ligegyldige, for de minder for de unge meget om

ukendt, og vejen dertil går ofte gennem dine forældre,

hinanden. De unge kan tit ikke fortælle, hvad kon-

for det er dem, man har tillid til. Der kunne det være

cepterne indeholder. De vil meget hellere have en

fedt, hvis banken kunne tage den rolle, så der kunne

rådgiver, som forstår og lytter til dem, end et skarpt

blive opbygget noget tillid mellem den unge og ban-

ungekoncept, som alle de andre banker også har”,

ken”, siger han og tilføjer:

siger han.

”Et vigtigt tiltag for bankerne kan være ’forældre-

I stedet skal man prøve at hjælpe de unge der, hvor

banken’, hvor én rådgiver i banken dækker en hel fami-

de er, og lave produkter, der differentierer sig fra de

lie. Vejen til de unges hjerte er gennem forældrene,

andres. Et eksempel kan være, at en ung kunde gerne

og mange unge har samme bank som deres foræl-

vil rejse jorden rundt. Her kunne banken hjælpe den

dre. Det skal bankerne udnytte”. /JSJ

Vild med nyheder? Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt

Foto: Stig Stasig

EFFEKTSTYRING AF PROGRAMLEDELSE? Center for ledelse tager udgangspunkt i dine udfordringer - vi giver dig overblik og styring til succesfuld management

Tjek ucsyd.dk/ledelse Kontakt Centerleder Anni Rosengren KorsbĂŚk +45 7266 5231 / arko@ucsyd.dk Center for Ledelse, UC SYD

TROMPET

FINANS December 2015

TEMA: ROBOTTER

Ordet ”robot” får måske nogle til at tænke på science fiction og Arnold Schwarzenegger, men det er ikke utænkeligt, at en robot kan blive din nye kollega. Robotteknologi i skøn forening med kunstig intelligens vil nemlig i en meget nær fremtid trænge ind i selve hjertet af bankdriften, vurderer eksperter AF THOMAS DAVIDSEN, FREELANCEJOURNALIST ILLUSTRATION: SAM TAYLOR

Da de første elektriske robotter kom til verden i 1970’erne, affødte de straks en ophedet debat. Var menneskeheden i færd med at skabe kunstig intelligens, som en skønne dag kunne blive mere intelligent end mennesket selv? Diskussionen fortsætter i dag, hvor verdens rigeste forretningsmand, Bill Gates, og verdens førende fysiker, Stephen Hawking, for tiden råber vagt i gevær. ”Den kunstige intelligens kan tage magten fra os, hvis vi ikke passer på”, mener de. Det svimlende perspektiv er, at det i dag kun tager robotterne 18 måneder at fordoble deres regnekraft. Om halvandet år har de dobbelt så meget kapacitet, som de har i dag, og om tre år vil de have forøget deres regnekraft 4 millioner gange siden 1970’erne. Læg dertil, at robotterne udveksler data mellem ••

TEMA: ROBOTTER

FINANS December 2015

hinanden og kan lytte med på samtaler mellem mennesker og derfor også lære af dem. Og det i et tempo, som langt overgår kompetenceudvekslingen mellem bankansatte. I dag kan de ”se” med de samme sensorer, som gør det muligt for Google at lancere en selvkørende bil. Den næste generation af robotter vil kunne færdes frit blandt mennesker – og gør det allerede i Japans største bank, Mitsubishi UFJ Financial Group, hvor robotten Nao tager imod kunderne på 19 forskellige sprog. Uden at holde frokostpause. Robotterne kan også ”høre” og ”tale”. I investeringsbanken Morgan Stanley er det i dag robotter, som besvarer opkald i bankens callcenter. Alle de teknologiske forudsætninger for, at de kan gøre det godt i den direkte kundekontakt, er til stede. Sidste år bestod de første robotter i verdenshistorien nemlig Turing-testen, der er en robotvision fra midt i det 20. århundrede: Robotten skal, for at bestå testen, i fem minutter kunne holde en konversation kørende med et menneske på et niveau, hvor mere end 70 procent af forsøgspersonerne tror, de kommunikerer med et rigtigt menneske. Inden længe kan robotterne også ”tænke”. Hvordan kommunikerer man med en 100 procent lam person? Det er et spørgsmål, europæiske robotudviklere er tæt på at have besvaret. Elektroder i en gelelignende hat eller en indopereret chip kommunikerer trådløst med en computer, der kan aflæse de elektromagnetiske bølger, som hjernen udsender, når den tænker en hvilken som helst tanke. En lam person kan via udstyret danne sætninger ved at tænke på et bogstav, og så flytter cursoren sig hen til bogstavet på computerens skærm. Det er en af den slags teknologiske gennembrud, man ikke direkte kan oversætte til en hverdag i banken. Men kun fantasien sætter grænser for, hvad de eksisterende teknologier kan frembringe, når de i disse år smelter sammen i så højt et tempo, at ingen længere har noget endegyldigt svar på, hvor robotteknologi slutter, og hvornår kunstig intelligens, dyb automatisering og big data begynder.

Den virtuelle assistent Det ville være naivt blankt at afvise, at robotter i fremtiden skænker kaffe op for kunden og henter sagsmapperne frem i danske banker. Men det hører dog til i den mere kuriøse afdeling for gimmicks i sammenligning med de robotlignende teknologier, som lapper ind over kunstig intelligens, der snart vil blive brugt i hverdagen i banken.

Systemer sammenkøres, interagerer, udveksler informationer, foretager konklusioner og tilføjes robotelementet. Selv blandt eksperterne er der ikke helt enighed om, hvornår en robot er en robot. Men i de mest gængse definitioner skal der indgå en selvstændig fysisk handling, før man kan tale om en robot. Om det så blot er en mikroskopisk ”arm”, der udfører et klik. Det hele er så nyt, at der heller ikke er enighed om, hvad produkterne skal hedde. ”Virtuelle robotter”, ”smart machines”, ”procesrobotter”, ”soft bots” eller bare ”bots” er nogle af de betegnelser, der bliver brugt om de ”virtuelle assistenter”, der kommer til verden netop nu i krydsfeltet mellem robotteknologi og kunstig intelligens. Ifølge Bent Dalager, managing director i den globale rådgivningsvirksomhed Accenture, står de virtuelle assistenter klar til at arbejde sammen med bankansatte helt inde i hjertet af driften. ”Det kommer i første omgang til at foregå i to spor. I det ene kan den virtuelle robot overtage klassisk back office-arbejde. Den taster data ind, simpelthen. Robotterne er nu i stand til at læse skærmbilleder og kan dermed selv udføre administrativt arbejde, så længe processen er veldefineret, og data kan indhentes uden menneskelig kommunikation”, siger Bent Dalager og henviser til analysevirksomheden Gartner. Virksomheden har vurderet, at 30 procent af omkostningerne til det administrative arbejde i banken inden for tre år vil bortfalde på grund af brugen af virtuelle robotter. Det andet spor, som Bent Dalager ser robotterne ankomme til banken ad inden for få år, er digitaliseringen. Lige nu er det et stort problem at få en smart og brugervenlig frontflade til at snakke sammen med de bagvedliggende systemer, forklarer han. Et eksempel er, at kunden taster sine oplysninger vedrørende pensionsopsparingen ind, men informationerne skal snakke sammen med måske 10 forskellige systemer i bagenden, og må derfor stadig tastes manuelt ind. At få systemer til at spille sammen kan være dyrt at indføre, og her er robotter en løsning. ”Robotter kan derimod indføres løbende som små omkostningseffektive sprints, der i en glidende proces får projekterne til at hænge sammen. Det rutinearbejde, som meget få bankansatte bryder sig om at udføre, vil snart være fortid. Ved at bruge en teknik til ansigtsgenkendelse, som er udviklet i militæret, kan man få en virtuel robot til at aflæse en skærm og derefter sende alle oplysninger fra fronten til bagenden”, siger Bent Dalager.

FINANS December 2015

TEMA: ROBOTTER

Robot servicerer kunder i Japan Den 10-årige robot Nao tager imod kunderne i Japans største bank ”Der vil i lang tid fremover være brug for mennesker, der kan tænke selvstændigt, og som kan forstå, hvad andre mennesker tænker, for der kan robotten slet ikke følge med”, siger Bent Dalager

Japan er traditionelt førende i verden, når det gælder indførelse af nye teknologier. Menneskelignende robotter bliver netop nu introduceret på hoteller, i forlystelsesparker, i forretningskæder, og også i Japans største bank, Mitsubishi UFJ Financial Group, introducerede man i år Nao – robotten, der som den første i verden yder face to face-kundeservice i en bank. Nao er 58 centimeter høj, vejer 5,4 kilo, er snart 10 år gammel og ligner mest af alt noget, man ville købe i julegave til en dreng på fem-seks år. Den blev ”født” i Paris i 2006 og er lige siden blevet konstant dygtigere til at kommunikere direkte med et menneske. I dag kan Nao, der er udstyret med et kamera i panden, analysere kundernes

Han forudser også, at robotter inden længe vil kunne tilfredsstille tilsynsmyndighedernes benhårde krav til registrering og dokumentation mere effektivt end bankmedarbejderen. ”Den virtuelle robot er skrap til at få spurgt om alt hver eneste gang og fører dermed på point, når det handler om at arbejde præcist efter bogen”, siger Bent Dalager.

følelser ud fra deres ansigtsudtryk og tonefald. Det sætter den i stand til at indlede en dialog, som tager højde for kundens humør. ”Goddag og velkommen”, siger Nao. ”Jeg kan fortælle dig om valutakurser, hvis du skal

Foto: Jasper Carlberg

veksle penge. Jeg kan

Rådgivning under pres Professor på Department of IT Management på CBS Kim Normann Andersen forudser, at robotter vil være en central del af selveste kunderådgivningen i banken inden for få år. ”Indtil videre har det været robotten, der har skullet bevise, at den er mere kompetent end kunderådgiveren. Bevisbyrden skifter i disse år”, siger Kim Normann Andersen. Ifølge ham findes der allerede eksempler på helt personaleløs kreditrådgivning. Og når man tager i betragtning, hvor meget information de nye teknologier kan bearbejde og sammenholde på kryds og tværs, er det oplagt, at den velmenende bankrådgivers råd kan komme under pres, mener han. ”Hvornår robotten er med i kunderådgivningen, er i dag mest af alt et spørgsmål om, hvornår bankerne vælger at gøre brug af teknologien. ••

åbne en bankkonto for dig eller lave en pengeoverførsel til udlandet. Har du brug for min hjælp?” Nao blev testet i en showcase i april måned, hvor den blot lavede en enkelt mindre fejl i en kundekontakt. I den japanske bank regner man med, at der snart vil være flere robotter, som tager imod kunderne, og at de vil være i stand til at håndtere selv komplicerede sager og vanskelige kunder.

TEMA: ROBOTTER

FINANS December 2015

Den findes og bliver hele tiden både bedre og billigere. Det er ikke svært at forestille sig, at robotter inden længe er med til kundemødet. På sigt vil de kunne rådgive selvstændigt, og så behøver kunden egentlig ikke at komme hen til banken længere. Robotten kan komme hen til kunden”, siger Kim Normann Andersen. Det lugter alt sammen af en virtuel robotinvasion, der kan koste arbejdspladser for levende mennesker i finanssektoren, men sådan tror Bent Dalager ikke, det vil gå. ”Tænk på, hvor meget man snakkede om, at tekstilindustriens outsourcing af arbejdskraft ville medføre tomme gader i de døde byer. Jeg kommer fra Herning og har fulgt med i, hvordan det stik modsatte er sket. Området er blomstret op, men jobtyperne har forandret sig radikalt. Der vil i lang tid fremover være brug for mennesker, der kan tænke selvstændigt, og som kan forstå, hvad andre mennesker tænker, for der kan robotten slet ikke følge med”, siger Bent Dalager og tilføjer:

at der er opstået et mulighedsrum for meget store forandringer”, siger hun. Branchen har længe kunnet se potentialet i den nye teknologi. Nu begynder den at se konkrete løsninger taget i anvendelse. Det er stadig på begynderstadiet, men det er et tegn på, at der nu er kortere hen til, at det for alvor tager fart, vurderer Anette Broløs. ”Der er ingen tvivl om, at kombinationen af big data og kunstig intelligens kan forandre finansielle løsninger radikalt. Vi har endnu kun set små hjørner af det. Internationalt er der eksempler på, at man ud fra små spillignende øvelser arbejder med at aflæse kunders reaktionsmønstre som grundlag for rådgivning og forhandling”. Nogle af de nye løsninger vil være højteknologiske svar på lavpraktiske udfordringer. Andre vil have større vingefang, hvor teknologien går ind med decideret kunstig intelligens og foreslår løsninger til kunden, vurderer Anette Broløs. ”Der bliver talt meget om ’robo advisor services’ på investeringsområdet og på kreditvurdering. Generelt bliver der helt nye muligheder for at understøtte kundernes livsbeslutninger på tværs af investering, pension og finansiering. Specielt der, hvor en meget stor mængde data spiller en rolle for valget, er vi tæt på at kunne hæve kvaliteten over for kunden med teknologi”, siger hun og understreger, at man skal have stor respekt for den proces, det er at få ny teknologi til at virke, så mange mennesker bruger den og får glæde af den. ”Der er også store udfordringer i forhold til lovgivning og datasikkerhed. Så det er meget svært at spå om tidsperspektivet på, hvornår de nye teknologier for alvor forandrer bankdriften”, siger Anette Broløs. ¢

”Historien viser, at ny teknologi konstant udvider produktionsbehovet, mens de gamle behov håndteres af teknologien. Robotternes ankomst i banken kommer til at betyde langt mere effektivitet og bedre kundebehandling. Ikke nødvendigvis færre arbejdspladser”. ”Historien viser, at ny teknologi konstant udvider produktionsbehovet, mens de gamle behov håndteres af teknologien. Robotternes ankomst i banken kommer til at betyde langt mere effektivitet og bedre kundebehandling. Ikke nødvendigvis færre arbejdspladser”.

Nu kommer de konkrete løsninger Hos CFIR, Copenhagen Fintech Innovation and Research, følger man nøje med i, hvor de nye teknologier bærer udviklingen hen i den finansielle sektor. Direktør i CFIR Anette Broløs er ikke i tvivl om, at bankerne i en nær fremtid kommer til at implementere tekniske løsninger. Både på driftssiden og i rådgivningen.   ”Ser man på bare de sidste seks måneder, er der sket et skred i forståelsen af de nye teknologier. Der er ingen tvivl om, at det er gået op for branchen,

FINANS December 2015

Bro mellem nyt og gammelt De første virtuelle robotter er i øjeblikket ved at blive implementeret i danske banker. Det er benhårdt arbejde at skabe en smart brugerflade for kunderne, når gamle systemer i banken halter bagefter. Men robotterne er dygtige til at få gamle it-systemer til at snakke sammen med nye digitale løsninger, forklarer Bent Dalager Strategiske overvejelser og konkrete anvendelser af robotteknologi og kunstig intelligens er ikke noget, de store danske banker endnu har lyst til at udtale sig om offentligt, erfarer Magasinet Finans efter en mindre rundspørge. Det er ”early days”, påpeger managing director i Accenture Bent Dalager, som dog har fået lov til at fortælle om én af de danske banker, han arbejder sammen med, som er i fuld gang med at implementere robotteknologi i behandlingen af låneansøgninger. Bankens navn er bekendt af redaktionen. Implementeringen af robotteknologi er et tungt område, som kræver mange medarbejdere, forklarer Bent Dalager. Der er et benhårdt krav til bankerne om at få digitaliseringen op i omdrejninger. Ikke mindst over for kunderne, hvorfor fokus de sidste år har været på at skabe en smart brugerflade og en bedre digital dialog med kunden, fortæller han. ”Systemerne i bagenden er imidlertid begyndt at halte bagefter. Bankerne kan ikke nå at skifte dem ud eller ændre dem i den fart, de gerne vil. Og jo større succes en digital løsning har i forhold til kunderne, jo flere data kommer der ind, som skal behandles manuelt. Derfor bliver man fanget på mellemhånd. Kundernes krav til en strømlinet brugerflade er konstant stigende, mens hvert nyt tiltag i frontenden er belastende for back office, så længe systemerne ikke snakker sammen”, siger Bent Dalager.

Digital lipstick Satsningen på brugerfladen kalder man i branchen for ”digital lipstick”. Det ser godt ud for kunden, men roder og koster arbejdstimer i bagenden.

I princippet skal der laves om på de eksisterende systemer, for at digitaliseringen kan finde sted, hvilket er dyrt og langsommeligt. ”Derfor har man ofte strikket noget sammen. Løsninger, som man, mens man sætter dem i værk, er klar over måske vil være outdatede om et par år, fordi der ikke er nogen integration mellem systemerne. De er blot klistret på toppen af nogle eksisterende kernesystemer, og integrationen sker ofte via manuelt arbejde”, siger Bent Dalager. Her kan den virtuelle robot komme med løsninger, der er intelligente på et helt nyt niveau. Robotten har derfor indflydelse hele vejen ned gennem alle systemerne. ”Den kan dermed uden problemer gøre alle de data, der er relevante for en sagsbehandling, tilgængelige for analyser”, siger Bent Dalager. Han forudser, at den virtuelle robot på lang sigt helt vil erstatte it-systemerne. Men indtil det sker, kan den paradoksalt nok forlænge deres levetid. ”Den virtuelle robot kan få it-systemer til at snakke sammen, hvilket er det, som den bank, jeg arbejder sammen med, bruger den til. Den fungerer som en ”digital bridge” mellem systemer, der ikke interagerer. Man ser som oftest, at der er flere systemer i bagenden, der skal betjenes manuelt. Det grelleste eksempel, jeg har set, er 17 systemer, der alle skal anvendes i forbindelse med en kundedialog”, fortæller Bent Dalager. Er det så en holdbar robotløsning på længere sigt, som bliver implementeret i banken? ”Der er ingen tvivl om, at en robotløsning kan være langtidsholdbar. Det gælder særligt dem, som effektiviserer eksisterende administrativt arbejde. Men jeg tror, at man i stigende grad skal vænne sig til, at udviklingen går så stærkt, at det ikke er nogen fiasko, hvis en digital løsning kun holder et par år. Her er det smukke ved robotløsningen, at den reelt kan ændres hurtigere end den tid, det tager at lave den nye digitale løsning”, siger Bent Dalager. ¢

••

TEMA: ROBOTTER

FINANS December 2015

Et lånetilbud på otte minutter En procesrobot står for at udfærdige lånedokumenter i Spar Nord. Dens personlige rekord er at køre 280 dokumenter igennem på en dag For et år siden automatiserede Spar Nord den mindre proces, der sker, fra kunden har taget beslutning om konvertering af et lånetilbud, til der ligger et dokument til underskrift. Det var nemlig en proces, der førhen indimellem væltede et større læs. For tendensen i den slags servicer er, at alle ofte skal have omlagt lånene på samme tid. Så det betød ventetider på op til 14 dage med dårlige kundeoplevelser til følge. I dag er processen fuldt ud automatiseret af en procesrobot. Nu skal rådgiveren blot taste kunden og sagsnummeret ind, så tager systemet over og opretter konti, garantier og depoter. Robotten går ind og henter låneoplysningerne og sender alle informationer til de relevante steder. I løbet af otte minutter har den virtuelle robot lavet et lånetilbud til kunden. Og kunden kan nøjes med et enkelt møde i banken i stedet for to. Det har taget lidt tid at få robotten til at snakke sammen med de eksisterende systemer. I starten var der sager, der ”faldt af båndet”, som det hedder i Spar Nord. Men nu er produktionsmodningen så fremskreden, at det kun er fem procent af sagerne, der skal behandles manuelt. Og procesrobotten har været oppe på at køre 280 sager igennem på en dag. Bankerne står over for den udvikling, man har oplevet i industrien med robotter i produktionen. Og vi har kun set begyndelsen, mener direktør for HR, IT og Processer i Spar Nord Ole Søholm Jensen. ”Den nye teknologi kommer til at hæve kvaliteten af produkterne. Mange administrative medarbejdere vil i fremtiden kunne lave mere kunderettede ting. Og kvaliteten i selve rådgivningen bliver forbedret”, siger Ole Søholm Jensen og tilføjer: ”Derudover giver det pengeinstitutterne en gylden mulighed for at opdyrke nye forret-

ningsmuligheder. Man skal se sig godt omkring og finde ud af, hvor man kan blive en del af kundernes værdikæde, så man kan forblive relevant for kunden i alle mulige forskellige købssituationer. Intens brug af store mængder data med henblik på at rådgive bliver et marked med store muligheder i”. ¢

”Mange administrative medarbejdere vil i fremtiden kunne lave mere kunderettede ting. Og kvaliteten i selve rådgivningen bliver forbedret”, siger Ole Søholm Jensen

Foto: Kåre Viemose

FINANS December 2015

Maskinen er ligeglad Når den nye teknologi kommer bragende, skal vi være uhyre opmærksom på, at den ikke forstår ”mening” og ”betydning”, siger robotudvikler Henrik Scharfe Fornylig identificerede Googles billedalgoritme to sorte mennesker som gorillaer, hvilket medførte et ramaskrig. For vores internationalt mest berømmede robotforsker Henrik Scharfe er det et meget sigende eksempel på, hvad det er, vi som samfund skal være opmærksom på, når vi indfører ”dyb automatisering”. Altså ikke blot ”automatisering” eller ”fuldautomatisering”, men en ny form for automatisering, der går i dybden, højden og ud til alle siderne, fordi den indsamler, behandler og selvstændigt, uden menneskelig indgriben, konkluderer på et meget stort antal data. ”Der er intet i billedet af det sorte par på billedet, der blot minder om en gorilla. Så her har vi et eksempel på en eklatant fejl, et menneske aldrig ville have begået, men som

TEMA: ROBOTTER

selveste Googles algoritmesystem begår. Maskinen er dybest set ligeglad”, siger Henrik Scharfe, som ikke hører til dem, der er bange for, at kunstig intelligens udkonkurrerer mennesket. Han mener dog, at når den nye teknologi kommer bragende, skal man være uhyre opmærksom på, at det er en teknologi, der ikke forstår ”mening” og ”betydning”. Og det kan give problemer. ”Vi har allerede, må jeg nok sige, set grelle eksempler på, hvad et knæfald for ny teknologi kan føre til, i form af hele befolkningsgrupper, der bliver kørt rundt i manegen til ære for nogle tekniske systemer. Det er ikke mennesket, der skal indrette sig på systemerne, det er omvendt. Jo mere teknologi vi får, jo mere opmærksomme skal vi være på den fare”, siger Henrik Scharfe. Han påpeger også, at dyb automatisering næsten altid medfører de samme ting. Fordel: Større hastighed. Ulempe: Det bliver stadig mere vanskeligt at forstå, hvad der foregår inde bagved. Fordel: Mulighed for færre fejl, da beslutninger eksekveres ens. Ulempe: Mulighed for flere fejl, da systemer ikke kender betydningen af det, de er blevet sat til at udføre. ”Der bliver behov for meget mere ekspertviden, fordi systemerne er uigennemskuelige for den enkelte. Det er ikke en umulig opgave. Jeg tror på, at mennesket kan løfte den opgave, og der er vel næppe heller nogen vej udenom. For teknologien lader sig ikke bremse. Og samfundet har brug for den”, siger Henrik Scharfe. ¢

35% rabat på finans.dk

Få tilbud på finans.dk med Finansforbundet Som medlem af Finansforbundet får du nu op til 35% rabat på finans.dk –Danmarks digitale erhvervsmedie. Læs mere på finansforbundet.dk under arrangementer og medlemstilbud. Finans.dk er Danmarks digitale erhvervsmedie. Finans.dk leverer en ny tids digital erhvervsjournalistik med særlig fokus på dit behov for at kunne læse kvalitetsjourna listik når som helst og hvor som helst. DANMARKS DIGITALE ERHVERVSMEDIE

PORTRÆT

FINANS December 2015

Da Buddy H blev ambitiøs 36-årige Christina Kjær har svært ved at sidde stille. Hun er drevet af udfordringer og en vilje til at lykkes, og så elsker hun tal, statistik og Excelark. Så meget, at hun droppede en fremtid som proteinkemiker. I dag ånder og lever hun i jobbet som chefanalytiker i Danske Bank

”Det der, Christina – det kommer du aldrig igennem!”. Kommentaren kom fra en medstuderende på kemi og molekylærbiologi på Aarhus Universitet og har prentet sig ind i hukommelsen på den 36-årige chefanalytiker i Danske Bank Christina Kjær. Udsigten til at måtte droppe studiet rystede Christina, som gik under navnet Buddy H, fordi hun tilbragte mere tid på diskoteket Buddy Holly end på studiet. ”Universitetet var en lidt anden verden, end jeg havde været vant til på gymnasiet, hvor du kunne komme igennem næsten uden at åbne en bog. Du havde heller ikke fravær på samme måde, og det kunne jeg slet ikke styre. Der var lidt for meget frihed til, at du kunne tage i byen både torsdag, fredag og lørdag og lade være med at komme mandag. Så jeg gik nok mest i skole fra tirsdag til onsdag det første år”, husker 36-årige Christina Kjær, som i dag er chefanalytiker i Group Treasury i Danske Bank. Kommentaren tændte imidlertid en ild inde i Christina, som stadig brænder den dag i dag. Ingen skulle fortælle hende, at der var noget, hun ikke kunne klare. Og med en målrettet indsats blev første studieårs væld af reeksamener afløst af gode karakterer og siden fejret med et 10-tal i det afsluttende speciale som proteinkemiker. Viljen til at lykkes trods alle odds har drevet Christina frem til den finansielle sektor. ”Jeg har det lidt sådan, at man kan alt. Jeg sætter mig ikke

AF BERIT VILLADSEN / FOTO: PETRA KLEIS

ned og giver op. Jeg plejer at blive ved, indtil jeg kommer med en løsning. På den måde synes jeg, jeg får nogle ret fede arbejdsopgaver, og jeg tror da også, de fleste af mine ledere har været glade for at have mig”.

Ikke den fødte bankrådgiver Efter specialet rejste Christina til København og blev forskningsassistent på plantestudiet på Københavns Universitet. Men efter et halvt års forskning i plantekemi savnede hun økonomidelen, som hun altid havde haft let ved i gymnasiet. Hun begyndte derfor at læse HD i finansiering i sin fritid. Og da tilbuddet om en ph.d. i kemi kom i spil og satte hendes fremtidige karrierevej på spidsen, tvang den nyvundne interesse for økonomi hende til at foretage en U-vending. Karriereskiftet var imidlertid sværere at foretage, end Christina havde forventet. Ingen banker ville have en proteinkemiker, så hun måtte begynde forfra som bankrådgiver. Og det var en stor omvæltning. Det mærkede hun allerede til den afsluttende rådgivereksamen i 2007, hvor Christina i lighed med 11 andre rådgiveraspiranter i Lån & Spar Bank skulle føre en samtale som til et kundemøde. ”Jeg tror, jeg fik 8, hvor de andre brillerede med et 10-tal. Jeg kom ikke engang igennem særligt imponerende. ••

FINANS December 2015

”Hvis jeg er i gruppe med nogen, som ikke leverer det, jeg forventer, så tror jeg, folk er bange for mig”

PORTRÆT

FINANS December 2015

Det var nok det, der var allerværst. At jeg lå på dét niveau i noget, som jeg sammenlignet med min universitetsuddannelse synes var fuldstændig basalt. Det var der, jeg fandt ud af, at jeg ikke er den bedste til bløde værdier. Jeg kan rigtig godt lide at sætte to streger under facit. Alt andet ser jeg som spildtid”.

Arbejdet som udviklingsmotor Bløde værdier og spildtid er ord, der optager Christina. Hvis det stod til Christina, skulle døgnet have mere end 24 timer, så hun samvittighedsfrit kunne bruge mere tid på arbejdet, sin mand og deres syv-årige søn, Jonas, og de mange andre projekter, hun pusler med. ”Når jeg går på ferie, synes jeg, at det er helt forfærdeligt de første to dage med alt, hvad jeg kunne have lavet i stedet for at holde ferie. Men efter de to dage nyder jeg ferien 100 procent”. Den største tidssluger er jobbet med likviditetsstyring i Group Treasury i Danske Bank. Et job, som Christina elsker og gerne bruger enhver ledig stund i hverdagen eller weekenden på. Adspurgt bruger hun i snit 50 timer om ugen på jobbet, men hun tæller ikke timer, for hun skelner ikke mellem arbejde og fritid. ”Jeg tænker meget over, hvad jeg gør. Hvis jeg har et personligt mål, som for eksempel at løbe en halvmaraton eller tage noget uddannelse, skal det være direkte relateret til mit arbejde, fordi jeg bruger så meget tid der i forvejen, men også fordi jeg ikke har lyst til at gå på kompromis med mit arbejde. Jeg er ambitiøs og sætter barren rigtig højt. Det er det, der driver mig”. Nærvær skal planlægges Moderrollen har Christina kæmpet en del med at udfylde, men hun er blevet bedre. Især efter hendes søn er blevet ældre og ikke er bleg for at sige: ”Mor, hvorfor sidder du altid med computeren?”. Det med at være nærværende arbejder hun til stadighed på. Det går bedst, når det er planlagt og gerne ude af huset i form af for eksempel den årlige ferie til Grækenland. Privat er Christina gift med en mand, der er hendes diametrale modsætning på mange punkter. Han har en ledende stilling i Saxo Bank, men formår stort set at holde sin arbejdsuge på 37 timer. Og så har han ingen problemer med at slappe af i hjemmet. Heller ikke selvom Christina gerne vil have ham med på nogle af sine projekter. Tapetseringen af gangen i det gennemrenoverede hjem i Hvidovre er et af de fælles projekter, som Christina gerne ville kaste sig over, hvis hun fik en uges fri. Andre projekter er prøvebagning af en fodboldkage med fondant til Jonas’ forestående syvårsfødselsdag og masseindkøb af 96 gaver til fire julegavekalendere, der ud over Jonas skal gå til børnene i en familie, som Christina hjælper med at få råd til at holde jul.

Arbejder bedst i gruppe med sig selv Karrieremæssigt har Christina også svært ved at sidde stille. Hun sidder i sin femte stilling på otte år i Danske Bank-koncernen. Organisationsændringer, personlige udfordringer eller mangel på samme er et par af overskrifterne på hendes forskellige karriereskift. Andre væsentlige faktorer er personlig kemi og faglig respekt, som for Christina hænger meget sammen. ”Jeg arbejder rigtig godt sammen med dem, jeg ved kan bidrage med noget fagligt, og som jeg respekterer. Men hvis jeg er i gruppe med nogen, som ikke leverer det, jeg forventer, så tror jeg, folk er bange for mig”. Christina er meget bevidst om sin meget direkte facon. Hun siger det lige, som hun har det med andre mennesker, og det giver af og til bagslag på arbejdspladsen. Men hun er aldrig bleg for at give en undskyldning. Hun har flere gange fået at vide, at hun ser tingene meget sort-hvidt og misser gråzonerne ind imellem. Og måske derfor har hun det allerbedst med tal, statistik og Excelark, som ikke udgiver sig for andet, end de er. Der er ikke nogen ubekendt menneskelig faktor eller variabel, hun skal tage højde for. Ildsjæl bag ny privatskole Christina ser op til personer, som har en rigtig stor faglighed og samtidig er i stand til at begå sig blandt andre mennesker. Det sidste arbejder hun kontinuerligt med. Og hun føler, at hun har rykket sig betydeligt. Særligt inden for det seneste år, hvor hun efter halvandet års intenst arbejde sammen med tre andre ildsjæle fik realiseret drømmen om i år at åbne Hvidovre Privatskole med 194 elever. Skoleprojektet har krævet oceaner af tid. Adskillige aftener og weekender er blevet brugt på at finde skolelokaler, købe møbler, male, samle køkkener, ansætte lærere og hverve elever. Det holdt hårdt, men projektet lykkedes. Og selvom Christina skyr processer, som hun dybest set betragter som spild af tid, har processen med projektet og arbejdet med lærerstaben været en menneskelig øjenåbner. ”Jeg har lært rigtig meget af at skulle sammensætte lærerstaben, blandt andet at stærke enkeltpersoner ikke nødvendigvis giver en god gruppe. Og det kan jeg godt se mig selv i. Jeg er rigtig god solo og kan i udgangspunktet bedst lide gruppearbej-de med mig selv. Men jeg har lært, hvor meget jeg får ud af at arbejde sammen med andre, som ikke er ligesom mig. Og det er lidt af en ahaoplevelse”. En ahaoplevelse, som er en læring, hun kan bruge i jobbet i Danske Bank. For selvom det lige nu måske ligger langt ude i pipelinen, afviser Christina ikke en dag selv at træde ind i lederrollen. Indtil videre øver hun sig lidt på møderne i skolebestyrelsen. ¢

CV 2015Bestyrelsesmedlem i Hvidovre Privatskole 2014Chefanalytiker i Danske Bank, Group Treasury 2013-2014 Chefanalytiker i Danske Bank 2011-2012 Senioranalytiker i Danske Bank 2008-2011 Analytiker i Danske Bank Group 2006-2011 HD i finansiering, Copenhagen Business School 2006-2008 Privatrådgiver i Lån og Spar Bank 2005-2006 Forskningsassistent på plantestudiet på Københavns Universitet 2000-2005 Cand.scient., Protein Chemistry ved Aarhus Universitet.

ER DU AMBI TIØS?

Vær med til at skabe fremtiden – bliv tillidsmand!

www.tillidsmandsvalg.dk

Ring 32 96 46 00

FINTECH

FINANS December 2015

FINANSIEL INFRASTRUTUR VAR USEXET Kortindløsningsfirmaet Clearhaus har på fem måneder erobret otte procent af det danske marked for onlinebetalinger. Tricket har været at tilbyde webshopper en hurtigere vej til at kunne tage imod betalinger – snarere end lavere priser. Men Clearhaus har som andre nye fintechvirksomheder kæmpet hårdt for at tiltrække investorers interesse AF PIA ELLA ELMEGAARD OG NIELS THIMMER, TRENDSONLINE.DK

Det skal være muligt i Danmark at finde risikovillige millioner til at få gode fintechstartups til at blive til profitable virksomheder. Det er i hvert fald en del af målsætningen, hvis man spørger danske klyngeorganisationer, myndigheder og den finansielle branche. Men virkeligheden var i lang tid en anden for Claus Methmann Christensen, administrerende direktør og medstifter af kortindløsningsfirmaet Clearhaus. Foran flere danske venturefonde blev han og Clearhaus afvist og atter afvist i jagten på en serie A-investering på cirka 30 millioner kroner. Og her kunne den århusianske virksomheds historie være sluttet, før den var begyndt. Men tingene har taget en drejning.

Her i oktober lykkedes det Claus Methmann Christensen og Clearhaus at sikre en stor kapitalrunde med en investering på 22 millioner kroner fra Dansk OTC. Ifølge Clearhaus’ direktør er der tegn på, at der er et skift i gang, der vil komme fintechfirmaer som Clearhaus til gode. Virksomheder fokuseret på eksempelvis finansiel infrastruktur var for blot et par år siden ”usexede” og har først for nylig for alvor fået appeal. ”Alle de danske venturefonde havde fokus på apps som Instagram og brugerorienterede servicer”, fortæller Claus Methmann Christensen med særlig henvisning til årene 2011 og 2012 og nævner den holdning, som der var i årene efter finanskrisen, som årsag til den manglende interesse.

Som et element til frustration var, at Clearhaus i sin gang fra mødelokale til mødelokale ofte ikke fik et klart svar fra venturefondene, men i stedet et ”måske”, ”lad os”: ”Venturefondene sagde sjældent direkte nej, men ville i stedet lade døren være åben og have lov til at følge virksomhedens udvikling over tid, og set i bakspejlet var det naivt af os at bruge tid på de danske venturefonde, når target var 30 millioner i en serie A midt i en krisetid”.

I krig mod gammel arbejdsgiver Historien om Clearhaus er tæt forbundet til Nets, der dominerer markedet for betalinger med kort online i Danmark. En dominans, som Claus Methmann Christensen så, at der kunne rykkes ved blot ved at tilbyde en bedre service i forhold til hastighed i en handlendes ansøgning. Med en fortid som Product Manager i Nets kender Clearhaus’ direktør sin konkurrent indefra. Herunder svaghederne, hvor et veltilrettelagt angreb kan blive sat ind. En optimering af selve den tekniske infrastruktur bag betalingerne blev til et kerneområde for Clearhaus. Ideen om egne servere i kælderen blev droppet, og alt bliver i stedet kørt cloudbaseret – altså via internettet. ”Det er en nytænkning i den finansielle verden, at man baserer en hel finansinstitution på en cloudbaseret infrastruktur. Det giver en hurtig afvikling af betalinger for forretningerne uden at gå på kompromis med sikkerheden”, siger Claus Methmann Christensen. Indtil videre har en af de primære kundegrupper for Clearhaus valgt at belønne strategien ved at hive tegnebøgerne frem: På kun fem måneder er otte procent af samtlige danske webshopper – og andre modtagere af betalinger over nettet – blevet kunder hos Clearhaus. Så når man eksempelvis køber en landskampsbillet af Dansk Boldspil-Union eller en festivalbillet til Northside-festivalen, foregår det gennem Clearhaus. Fleksibilitet og hastighed Som underleverandør på cloudplatformen bruger Clearhaus ligesom mange andre digitalt indfødte virksomheder

FINANS December 2015

FINTECH

FAKTA: FINTECH I TAL • Globale investeringer i fintech er ifølge CFIR tredoblet fra 2013-2014. • Globale investeringer i fintech i 2013: 27,89 mia. kr. • Globale investeringer i fintech i 2014: 84,02 mia. kr. • Heraf Europa 2014: 10,19 mia. kr. • Af dette beløb står Storbritannien og Irland for 4,29 mia. kr. • Norden står for 2,38 mia. kr. i 2014. • Sverige er klart førende i Norden med 1,6 mia. kr. • Danmark følger efter med 500 mio. kr. Kilder: CFIR, Fintech Innovation Lab London

”Det er en nytænkning i den finansielle verden, at man baserer en hel finansinstitution på en cloudbaseret infrastruktur. Det giver en hurtig afvikling af betalinger for forretningerne uden at gå på kompromis med sikkerheden”, siger Claus Methmann Christensen.

Amazon Web Services. Kort sagt betyder dette, at man ikke betaler for mere computerkraft, end man lige præcis har brug for. Til gengæld er der i praksis ubegrænset kraft tilgængelig, når der er spidsbelastning. For en webshop betyder det, at betalinger på store handelsdage – som eksempelvis Black Friday – ikke går i sort for kunden på grund af for mange transaktioner. Det har dog ikke bare været så simpelt som nævnt at bygge cloudbaseret. Én flaskehals blev at tiltrække tekniske kompetencer, fortæller Clearhaus’ tekniske direktør, Søren Soltveit: ”Udfordringen i forhold til at skabe en hyperskalerbar og agil infrastruktur ligger ofte i, at det kan være svært at finde programmører, der har

erfaring inden for de problemstillinger, som vi bliver mødt af. Løsningen blev en effektiv screening af, hvilke teknologier Clearhaus arbejder med, for at undgå at spilde de tekniske kompetencer. Alt, hvad der ikke passer ind i Clearhaus’ verdensbillede, bliver der ikke brugt tid på”.

Kan Danmark konkurrere med London? For Clearhaus har Danmark været et vigtigt marked til at teste produktet – inden markederne i resten af Europa skal indtages med den tilsyneladende vindende model. Ifølge Claus Methmann Christensen har vi den fordel i Danmark, at danskerne som befolkning har vist sig at være rigtig gode til at tage nye finan-

sielle teknologier til sig – som eksempelvis apps som MobilePay og Swipp. ”Vi startede i Danmark, fordi det er her, vi er, og det er dette marked, som vi kender bedst”, siger han og nævner Nets som en ekstra årsag til at starte netop her: ”Konkurrencen var kendt, og så var der en stor monopolspiller, og det gjorde det jo endnu mere interessant”. Clearhaus er blot én af de fintechvirksomheder, der har fået investering tilført på det seneste. Bitcoin-betalingsplatformen Coinify fik en millioninvestering af den danske venturefond Seed Capital. Låneplatformen Lendino modtog i sommer en investering fra både private investorer og den London-baserede venturefond Passion Capital. ¢

ARBEJDSLIV

FINANS December 2015

Når kønnene støder sammen Kvinder og mænd kommunikerer ikke ens. Ikke engang et ”ja” eller et ”nej” opfattes på samme måde. Det kan skabe problemer på arbejds-pladsen, men det kan også være en berigelse, fortæller cand.merc. og karrierecoach Birgitte Baadegaard AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST FOTO: JASPER CARLBERG

Det var så dét. Sagen er færdigdiskuteret. I hvert fald for den mandlige bankansatte, der har drøftet en arbejdsopgave med en kvindelig kollega – men ikke nødvendigvis for hende. ”Kvinder og mænd kommunikerer forskelligt. Et meget typisk eksempel er, at mænd er hurtigere til at konkludere. Når en arbejdsopgave kræver drøftelse, og man enten har vedtaget eller forkastet noget, er det efter deres mening endeligt, og de arbejder videre uden at se sig tilbage. Kvinderne er tilbøjelige til at opfatte afgørelser som mere flydende begreber. Hverken et ’ja’ eller et ’nej’ forhindrer dem i fortsat at reflektere over sagen og tage aspekter op igen”, siger cand.merc. og karrierecoach Birgitte Baadegaard. Hun har professionelt igennem mange år beskæftiget sig indgående med forskellen mellem kønnene på arbejdspladsen og har skrevet bogen med den opmuntrende titel ”Når mænd og kvinder kommunikerer – forstå forskellen og skab bedre resultater”. Det kræver dog et stykke bevidst arbejde at nå dertil, forklarer hun. For som udgangspunkt kan mænds og kvinders forskellige måde at kommunikere og agere på være en bremseklods, når kønnene blandes på en arbejdsplads.

Haps! Den idé snupper jeg! Hvis en flok bankansatte eksempelvis er samlet til afdelingsmøde for at diskutere udfordringerne ved et bestemt kundesegment, vil kvinderne typisk have en anden indgangsbøn til deres forslag end mændene. ”Kvinder kan finde på at indlede deres sætning med: ’Kan man forestille sig, at vi for eksempel …’. Selv om det ikke er hendes hensigt, kommer det til at lyde, som om hun selv er lidt i tvivl. Resultatet er, at det, hun foreslår, ikke høres som et konkret bud på en løsning, mere som et debatoplæg”, konstaterer coachen. Hun forklarer, at kvinder og mænd konstruerer sætninger forskelligt. Hvis en mand i lokalet derfor omformulerer samme idé og præsenterer den mere direkte, uden omsvøb, måske med et indledende: ’Jeg foreslår, at vi ...’, vil forsamlingen opleve det på en anden måde og måske pludselig høre et kanon forslag, som de bakker op. ”Det kan give kvinden en fornemmelse af, at manden stjal hendes idé. Han er omvendt måske ikke bevidst om, hvor han fik inspirationen fra. Og hvis han er, synes han måske, at det er kvindens egen fejl, at hun ikke kan præsentere idéen med tilstrækkelig overbevisning”, siger Birgitte Baadegaard.

Baggrunden for, at mange kvinder er lidt uldne i deres formuleringer, er, at de generelt både tænker og agerer mere relationsorienteret end mændene og gerne vil have flokkens opbakning. ”Som hovedregel vil kvinder gerne lige teste, hvordan deres forslag modtages, før de skærer det til, måske endda i fællesskab. Mændene er mere: Bummelum! Sådan, den kører vi med!”. De to forskellige kommunikationsformer giver sig til kende på mange måde i arbejdshverdagen og kan være en kilde til irritation og dårlig stemning. Men også en meget frugtbar kombination, hvis der ellers er bevidsthed om at bruge den rigtigt på arbejdspladsen, siger coachen. ”Mændene er ofte mere fokuserede og fremadrettede, mens kvinderne er mere lyttende og kan sørge for, at man ikke glemmer noget, så man opnår mere langtidssikrede beslutninger. Både mænd og kvinder når deres mål, men de har forskellige veje dertil”.

Lyt og forstå Hvis kønnene skal nå hinanden, skal mændene blive bedre til at lytte og forstå, hvad kvinderne foreslår, mens de på deres side skal lære af mændenes mere direkte tilgang. ”Kvinder skal tro mere på, at det, de har at byde ind med, er vigtigt, både på møder og i al almindelighed. Mænd skal til gengæld være mindre kategoriske. Når det lykkes, får man en bedre arbejdsplads med bedre trivsel og bedre bundlinje”, lover Birgitte Baadegaard og henviser til McKinseys Women Matterrapporterne, som i løbende analyser har slået fast, at kvinder gør en positiv forskel for bundlinjen. Som andre forandringsprocesser kræver det et sejt træk at få de forskellige kommunikationsformer til at berige hinanden. ”Første skridt er at blive bevidst om forskellene. Andet skridt kan være at vedtage huskepunkter eller rettesnore for kommunikationen på en arbejdsplads, så man i højere grad sikrer, at både mænd og kvinder bliver hørt og får indflydelse. Ellers opnår de enkelte arbejdspladser aldrig den diversitet, som besynges så højt i øjeblikket”. ••

FINANS December 2015

TROMPET

Mænd tager mindst ansvar Kvinder kan det dér med empati, og mænd er mest karriereorienterede. Det er fordomsfulde udsagn, men de har rod i sandheden. Det viser i hvert fald en undersøgelse med knap 14.000 deltagere, som People Test Systems har testet i forbindelse med rekrutteringer. Ikke alle gængse forestillinger om kønnenes styrker holder dog stik. Mænd på en arbejdsplads opfattes måske som de mest villige til at tage ansvar, i hvert fald er det ofte mænd, der sidder på lederposter. Men faktisk scorer kvinder højest på ansvar, viser undersøgelsen. Sandt og falsk Er du tilbøjelig til at tro, at mænd arbejder hurtigere end kvinder, kan du tro om igen. Kønnene er lige hurtige. Og selv om kvinder ofte står for planlægning i familielivet, planlægger de mindre end mænd, når de er på arbejde. At kvinder er mest tilbøjelige til at bære nag, holder heller ikke. De scorer langt højere end mænd i forhold til konstruktive holdninger, og kvinderne bedømmer også andre mere positivt. Til gengæld siger både fordomme og undersøgelse, at mænd er mere gennemslagskraftige på arbejde – de scorer højere på dominans, udholdenhed og viljestyrke. Desuden har de mere mental modstandskraft, selvkontrol og højere risikovillighed. Og når der skal træffes beslutninger, er mændene mere selvstændige og konsekvente end kvinderne. Ens på toppen Selv om der altså er forskel på kønnenes opførsel på arbejdspladsen, bliver den stadig mere udvisket, jo højere op i hierarkiet du bevæger dig. Det viser en anden undersøgelse, som People Test Systems har stået for. Næsten 2.000 mellemledere og 280 direktører deltog i en personlighedsanalyse, som viste, at der særligt blandt topledere og direktører er stor lighed. Kvindelige og mandlige topledere er således lige gode til at være synlige og tage styring.

TROMPET

FINANS December 2015

Syge af forskellige grunde Når det psykiske arbejdsmiljø halter, er det forskellige faktorer, der påvirker mænd og kvinder. Kvinders risiko for langtidssygefravær – det vil sige over otte uger – stiger mest, hvis de oplever, at de har en dårlig ledelse, rollekonflikter og får for lidt anerkendelse. For mænd stiger risikoen især, hvis de har et job, der kræver, at de skal skjule deres følelser, eksempelvis som politibetjente. Kilde: Arbejdsmiljøinstituttet

Chefen skal helst være mand Der har i de senere år været flere undersøgelser af, om danskerne foretrækker en mand eller en kvinde som chef. Flertallet siger, at de er ligeglade, men blandt dem, der hellere vil have det ene end det andet, er der flest, som foretrækker en mand. Lidt flere kvinder end mænd synes, at det er bedst, hvis deres chef er en mand.

FINANS December 2015

Kvinder har gjort mig mere lydhør

ARBEJDSLIV

hjemme. Min bedre halvdel bruger meget tid på at spekulere over, hvad andre har sagt, og hvad de i virkeligheden mente. Vi mænd er mere: Sådan er det sgu! Jeg synes ikke, vi lægger så meget i tingene,

Kvinder kan være mere nærtagende end

vi tager det ikke så tungt, hvis en kollega

mænd, synes kunderådgiver Per H. Vin-

siger et eller andet. Det er hurtigt glemt”.

ther fra Frøs Herreds Sparekasse, der

Per H. Vinther arbejder blandt andet på

samtidig sætter pris på sine kvindelige

fjerde år tæt sammen med en elleve år yngre

kollegers evne til at reflektere

kvinde, som har lært ham at være mere opmærksom på, hvordan han kommunikerer.

”Nogle gange er jeg nok lidt for bramfri

”Vi har god pingpong, blandt andet fordi

og får sagt ting meget direkte. Dér har

hun er mere reflekterende og stopper mere

jeg lært noget af kvinderne omkring mig,

op og overvejer andre løsninger. Jeg synes,

for efterhånden er det gået op for mig, at

vi respekterer hinanden og vores forskelle,

de tit opfatter tingene på en anden måde,

og mange af dem får vi lidt sjov ud af i hver-

end jeg mener dem”.

dagen, så vi får afregnet med hinanden, før der opstår problemer. Jeg har sagt til hende,

Den 43-årige kunderådgiver Per H. Vinther, som har både privatog er-

delige kolleger hjulpet mig til at blive”, siger

at hun bare skal spørge, hvad jeg mente, hvis

hvervskunder i Frøs Herreds Sparekasse,

han og understreger, at han er meget glad

hun er i tvivl”, siger han og tilføjer:

har arbejdet sammen med kvinder i alle

for at være på et arbejdsplads med kol-

sine 23 år i banken. Men det har taget ham

leger af begge køn.

”I det hele taget handler det meget om kommunikation. Ikke bare mellem kønnene,

”Det tilfører noget godt til arbejdsmiljøet,

men mellem kolleger i det hele taget – det

”Da jeg var nyere i branchen, vidste jeg

synes jeg. Kvinder er mere eftertænk-

snakker vi også jævnligt om her. At vi skal

bedst selv, hvordan tingene skulle gøres.

somme, men nogle af dem er også meget

sætte ord på og spørge ligeud, så tingene

Jeg er blevet mere lydhør, og det har kvin-

nærtagende. Det kan jeg også høre der-

ikke vokser sig store, måske helt uden årsag”.

noget tid at blive klog på dem.

Vi bidrager med noget forskelligt

”Det fungerede ikke nær så godt som en mere ligelig fordeling, som jeg arbejder med nu. Der går for meget hønsegård i den, hvis der kun er kvinder. Mændene er tit bedre til at skære igennem og lukke et emne, både

Kvinder er bedre til at arrangere noget

af faglig og social karakter”.

socialt på arbejdspladsen, mens mænd

Kvinder er også bedst til at sætte ram-

er mere tydelige og kontante i deres kom-

merne for det sociale liv, er hendes erfaring.

munikation, oplever kunderådgiver Lene Smidt Jensen fra Sydbank

”Det hører med til de bløde værdier, og det er kvinderne som regel initiativtagere til. Mændene bakker op, de deltager gerne,

”Kvinder har generelt en større fælles-

og det er også vigtigt, men det er typisk

skabsfølelse end mænd, synes jeg. Kvinderne

kvinderne, der sørger for hyggen og so-

vil gerne have alle med, de vil gerne opnå

ciale arrangementer”.

enighed. Det betyder mindre for mændene”.

Lene Smidt Jensen har også noteret

Den 41-årige kunderådgiver for lokal

sig, at der er forskel på, hvor meget mænd

erhverv hos Sydbank, Lene Smidt Jensen,

og kvinder byder ind på forskellige emner.

er ikke i tvivl om, at kønnene har forskel-

”Mange af vores møder har en forholds-

lige måder at kommunikere på – også når

vis fast dagsorden, hvor den enkelte efter tur

”Det kræver selvfølgelig, at man siger

de er på arbejde.

har ordet, og så taler både mænd og kvinder

højt, at der er noget, der plager en. Det

”Fagligt er vi fuldstændig på niveau, men

selvfølgelig. Men hvis det er møder, som han-

gælder, uanset hvilket køn man har. Hvis

hvis man har prøvet at arbejde i et team,

dler om eksempelvis den daglige trivslen, er

vi har et møde, og nogen undrer sig over

hvor der er overvægt af det ene køn, er man

det tydeligt, at kvinderne har mere på hjerte”.

eller ikke forstår baggrunden for en ud-

ikke i tvivl om, at kønnene bidrager med

Forskellene i mænds og kvinders måde

melding fra en af de andre, får man måske

noget forskelligt”, konstaterer kunderådgiv-

at udtrykke sig på kan give anledning til

ikke spurgt ind til det øjeblikkeligt. Så ple-

eren, der en overgang arbejdede næsten

misforståelser indimellem, men Lene Smidt

jer vi at være gode til at hjælpe hinanden

udelukkende med kvinder.

Jensen synes, det plejer at blive løst op.

med at få det udredt bagefter”.

FAGBEVÆGELSE

FINANS December 2015

Forberedelse af et ægteskab Vil lønmodtagerne stå stærkere med en ny hovedorganisation, som smelter LO og FTF sammen? Det spørgsmål fik FTF grønt lys til at fortsætte undersøgelserne af på sin kongres, hvor Finansforbundet markerede sig stærkt AF ELISABETH TEISEN

”Jeg har altid ment, at fagbevægelsen skal være en konstruktiv kraft i samfundet – ikke bare forsvare det bestående. Vi skal blive ved med at udvikle arbejdsmarkedet og stille konkrete løsningsforslag, der kan rykke verden og hverdagen i en bedre retning”, sagde FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, i sin beretning på FTF’s kongres, der fandt sted den 18.-19. november på Radisson Blu på Frederiksberg. Men retningen, som regeringen og dermed Danmark har bevæget sig i på det seneste, fik ikke roser med på vejen af FTF’s formand. ”Vi er på vej i den gale retning på alt for mange punkter”, sagde FTF’s formand. Hun anfægtede en skævhed i den danske politiske kultur, hvor politikerne bekymrer sig mere om erhvervslivet end om lønmodtagerne. ”Misforstå mig ikke. Jeg mener, det er helt afgørende, at virksomhederne har det godt i Danmark, og at de kan vokse og skabe endnu flere private job. Det har vi brug for”, sagde Bente Sorgenfrey om skattelettelser og lempelse af regler for virksomhederne. ”Men come on. Danmark har allerede et af verdens bedste erhvervsklimaer, vi ligger nummer tre i verden og nummer ét i Europa. Det har vi lige har fået Verdensbankens ord for. Jeg har ikke noget imod, at politikerne bekymrer sig om arbejdsgiverne. Jeg savner bare en

lige så stærk bekymring for, om nu lønmodtagerne har det godt og har tilpas gode rammer til at yde en optimal arbejdsindsats”. Og det var ikke bare den grundlæggende skævhed i regeringens optik, men også en lang række konkrete politiske udspil, som vakte kritik. Besparelserne på uddannelse og forskning. Finansieringen af den nye dagpengereform, hvor det især er dimittenderne, der må lægge ryg til. Holdningen til de arbejdsløse og det netop vedtagne kontanthjælpsloft fik skarpe ord med på vejen i formandens beretning. I debatten af formandens beretning

En ny platform Både Kent Petersen og Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, slog et slag for, at FTF og dansk fagbevægelse bevæger sig ind i nye territorier. ”Vi skal som fagbevægelse bevæge os ind på områder, hvor vi ikke har været før. I stedet for at fokusere på de job, der forsvinder, skal vi fokusere på de job, der kommer. Vi skal finde ud af, hvilke kompetencer der bliver efterspurgt, og vi skal understøtte vores medlemmer i at opnå de kompetencer. Det giver fagbevægelsen en helt ny platform”, sagde Kent Petersen, og Solveig Ørteby understregede vigtigheden af, at FTF tager hele kompetencespørgsmålet med ind i kommende trepartsforhandlinger med regeringen: ”Vores budskab skal være, at kompetencerne for alle danskere skal løftes – hele vejen rundt. Digitaliseringen kører i et tempo, så man tror, det er løgn”, sagde Solveig Ørteby. Det var et tema, der i høj grad vandt genklang blandt de delegerede ligesom de forslag, der kom fra Finansforbundet om at invitere til ”bootcamp”, hvor unge medlemmer kan skabe en ny fortælling om fagbevægelsen og om at skabe en erstatning for den af regeringen nedlagte pensionskommission. ”De unge forstår ikke det sprog, vi taler. Vi vil gerne invitere til et samarbejde om at formulere en ny fortælling om den danske model”, sagde Solveig Ørteby.

"Det handler om at skabe noget nyt sammen. Jeg tror på projektet, og jeg håber, I vil med på rejsen. Men en forudsætning er, at det bliver partipolitisk neutralt." Kent Petersen , Finansforbundets formand

var det især FTF’s og LO’s deltagelse i dagpengekommissionen, der fik delegerede på talerstolen. ”Bente Sorgenfrey og Harald Børsting har gjort en utrolig stor og stærk indsats, der retfærdiggør hovedorganisationernes deltagelse. Reformen havde set meget værre ud, hvis de havde holdt sig udenfor”, sagde Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

Foto: FTF

FINANS December 2015

”Der er store samspilsproblemer mellem folkepension og arbejdsmarkedspensionerne. Regeringen har lukket pensionskommissionen, formodentligt fordi der tegnede sig et billede, den ikke kunne lide. Lad os gå aktivt ind i kampen for et godt pensionssystem”, sagde Carsten Nielsen, medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse. Forslagene og invitationerne til en teknologidagsorden, en bootcamp og en ny pensionskommission fik en delegeret fra BUPL til med et grin at konstatere: ”Er der to, der står sammen i dansk fagbevægelse, så er det BUPL og Finansforbundet”. Men det, der gjorde denne FTF-kongres til noget helt særligt, og i nogles øjne historisk, var beslutningen om at fortsætte sonderingerne hen mod en ny hovedorganisation.

Finansforbundets delegation var ofte på talerstolen på FTF's kongres. Øverst ses Kent Petersen i et af sine indlæg.

Beslutningen blev truffet enstemmigt efter en grundig debat. Især fremhævede mange delegerede, at der i det kommende arbejde skal lægges vægt på en fælles forståelse af medlemsdemokrati, uddannelse og løn og pension. Det grundlag, der skal afdækkes, strækker sig fra navn, mission og visioner, fagpolitisk grundlag, indsatsområder, politisk struktur, regional og lokal struktur til love og økonomi.

FAGBEVÆGELSE

Partipolitisk neutral Kent Petersen går ind for en fusion mellem FTF og LO, men på visse betingelser. ”Vi har et europæisk arbejdsmarked. Arbejdsgiverne slutter sig tættere og tættere sammen. Der er et finansministerium, der svinger taktstokken. Det kræver større muskler. Det handler ikke bare om at skabe noget nyt. Det handler om at skabe noget nyt sammen. Jeg tror på projektet, og jeg håber, I vil med på rejsen. Men en forudsætning er, at det bliver partipolitisk neutralt. Ellers kan jeg ikke se mig selv i sådan en organisation”, sagde Kent Petersen. Og Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet, ridsede et billede op af et EU, der med stormskridt er på vej til dybt at påvirke hverdagen for alle europæiske lønmodtagere. ”Der ligger forslag på kommissionens skriveborde, der gør det nødvendigt, at vi ser ud over vores nationale særinteresser. Forslag om konkurrenceevneråd, fælles lønrammer, fælles sociale standarder og fælles skatteregler. Foruden det finanspolitiske samarbejde, der allerede er en realitet. I det regi skal vi styrke samarbejdet, så det ikke bliver et ræs mod bunden. Vi skal sikre os, at dagordenen om ’better regulation’ ikke bliver en afskaffelse af lønmodtagerrettigheder, men en afskaffelse af unødvendigt bureaukrati. At det bliver et arbejde for vækst, innovation, jobskabelse og livslang læring. Derfor skal vi være stærkere, så vi fortsat kan gøre en forskel for vores medlemmer”. ¢

FINANS December 2015

Internationalt

NORDEA FYRER FAGLIGT AKTIV I ESTLAND

Dagen efter at arbejdsretten havde konstateret, at Hannes Veskimäe var blevet diskrimineret, fordi han startede en faglig personaleforening, blev han fyret fra Nordea Estland. ”At banken opfører sig på den måde, er fuldstændigt ubegribeligt”, siger Hans Christian Riise, præsident i Nordea Union Board AF BÖRGE NILSSON, FREELANCEJOURNALIST

I januar i år gik Hannes Veskimäe, Senior Relationship Manager for store erhvervskunder, ind til sin direktør og fortalte, at der var blevet dannet en faglig personaleforening, som han var blevet valgt til formand for. Klubben skulle sluttes til Estlands finansfagforening, EFL. ”Nordeas nye fokus på afkast til aktionærerne gjorde det nødvendigt, at vi fik en faglig sammenslutning. Omkostningsreduktioner og effektiviseringer presser de ansatte”, siger Hannes Veskimäe. Hannes har tidligere studeret i Danmark og Finland og har arbejdet med corporate banking i Swedbank i Estland. ”I Skandinavien ser vi samme tendens, men her skal ledelsen trods alt først forhandle med en stærk fagforening, inden den kan få gennemført sine planer. Her, derimod, kan ledelsen indføre, lige hvad der passer den, og den kan gøre det med det samme”, siger han. I midten af marts holdt den administrerende direktør, Petri Nikkilä, en tale til alle de ansatte. Der fik Hannes Veskimäe og alle hans kolleger at høre, at de var romantiske drømmere. Direktøren sammenlignede sin relation til Hannes Veskimäe med Nelson Mandelas relation til apartheidregimet i Sydafrika. ”Det var fuldstændigt absurd! Tænk at blive sammenlignet med Nelson Mandelas fangevogtere”, siger Hannes Veskimäe.

Advarsel for at skade Nordeas image De følgende måneder blev der lagt en række restriktioner på det faglige arbejde. Hannes måtte ikke kommunikere med medlemmerne på deres arbejdsmail, ringe på deres arbejds-

mobiler eller bruge intranettet. Han måtte heller ikke tale med medierne uden ledelsens tilladelse. Når medlemmerne holdt møde, krævede ledelsen at se deltagerlisten. Trods det havde foreningen omkring første maj fået 75 medlemmer. Hannes Veskimäe var også blevet interviewet til medierne om løngabet mellem mænd og kvinder, som er meget stort i den finansielle sektor i Estland. En uge senere fik Hannes Veskimäe en formel advarsel. Han havde skadet Nordeas image ved at udtale sig i pressen, i radio og på fjernsynet, og han havde ulovligt mailet til kontorchefer. Han blev også anklaget for ulovligt at have taget en afspadseringsdag. ”Det var en vedtaget praksis, at vi kunne afspadsere, hvis vi havde arbejdet på en fridag, når vi havde aftalt det på forhånd. Ingen havde nogensinde tidligere sat spørgsmålstegn ved det”, siger Hannes Veskimäe. Fagforeningen anmeldte Nordeas behandling af Hannes Veskimäe, og den 6. oktober blev sagen behandlet i Estlands arbejdsret, der er sammensat med repræsentanter for både arbejdsgivere og arbejdstagere.

Tre begrundelser for afskedigelsen Den 13. oktober kom arbejdsrettens afgørelse. Den slog fast, at arbejdsgiveren havde skabt en fornærmende og nedsættende atmosfære og havde behandlet Hannes Veskimäe dårligere end kollegerne. Arbejdsretten konstaterede, at Hannes Veskimäe var blevet diskrimineret af Nordea på grund af sit faglige arbejde, den

Internationalt

FINANS December 2015 ”Nordeas nye fokus på afkast til aktionærerne gjorde det nødvendigt, at vi fik en faglig sammenslutning. Omkostningsreduktioner og effektiviseringer presser de ansatte”, siger Hannes Veskimäe om sin beslutning om at etablere den faglige personaleforening, der kostede ham jobbet.

Foto: Börge Nilsson

fag-lige organisering, mener hun. ”For eksempel fik personaleforeningen lov til at holde møde i bankens lokaler, og tilstrækkelig information er blevet gjort tilgængelig på intranettet. Alt er i tråd med, hvad loven lægger op til, eller endda en mere aktiv støtte til fag-lige aktiviteter, end loven kræver – på linje med den sædvanlige praksis i koncernen”, skriver Kadri Kütt.

formanede Nordea til straks at stoppe diskrimineringen og dømte Nordea til at betale en symbolsk erstatning. Nordeas svar var at afskedige Hannes Veskimäe umiddelbart efter. Virksomheden kom med tre begrundelser: Han havde angiveligt overtrådt arbejdstidsreglerne, han skulle have fortalt en af sine store erhvervskunder, at han risikerede en opsigelse på grund af sit faglige engagement, og han skulle have forbrudt sig mod Nordeas værdigrundlag. Under konflikten har Hannes Veskimäe fået stor støtte fra Estlands faglige centralorganisation, EAKL, fra sin fagforening EFL og fra Nordea Union Board, der er det tværnationale partnerskab mellem de nordiske finansforbund i Nordea. I et mailsvar tilbageviser Nordea Estlands informationschef, Kadri Kütt, at der er nogen kobling mellem relationen til den faglige personaleorganisation og relationen til Hannes Veskimäe. Virksomheden har fulgt loven, når det gælder den

Alvorlig sag for Nordea Tanel Erik Podar, viceordførende i EFL, er tilfreds med arbejdsrettens afgørelse. ”Den slår fast, at det faglige engagement er den eneste grund til, at tillidsmanden blev diskrimineret”, siger Tanel Erik Podar. Hannes Veskimäe mener, at turbulensen omkring Nordea i Estland kan skade hele virksomheden. ”Jeg har allerede fået en mail fra en CSR-konsulent, som undersøger, om Nordea er en virksomhed, som de kan anbefale aktionærer at investere i”, siger Hannes Veskimäe. Hans Christian Riise, præsident i Nordea Union Board, er bestyrtet over, hvordan ledelsen i Nordea Estland har ageret. ”Det er meget alvorligt for Nordea at have fået dom for at diskriminere en fagligt aktiv. Jeg er ikke sikker på, at Nordea har forstået alvoren. Og at de siger ham op dagen efter dommen, er fuldstændigt ubegribeligt”, siger Hans Christian Riise. ¢

Klumme

FINANS December 2015

To caffe latte og en børneopsparing, tak! AF NIELS ELMARK

Siden finanskrisens start i 2008 har bankerne kæmpet en indædt kamp mod hinanden, samtidig med at der er opstået et nyt trusselsbillede i form af unge, aggressive fintech-startups, der ved hjælp af ny teknologi truer med at æde sig ind på finanssektorens traditionelle kerneforretning. Resultatet af de otte års kamp har været lukning af hver anden filial i Danmark med tilhørende 10.000 fyrede medarbejdere. Hvis man kun har en hammer, ligner alting et søm, og hvis man kun tjener penge på renter og gebyrer, ligner hver eneste konkurrent en bank, og så er det eneste kreative, man kan finde på, at lukke sine filialer hurtigst muligt! Men måske skal bankerne og deres medarbejdere skaffe sig nogle nye konkurrenter, så de kan få nogle nye ideer og fremtidsbilleder på nethinden. Man kan for eksempel starte med at se på, hvad der dukker op i bybilledet, når man har lukket sin filial. Statistikken siger, at det er en café, som overtager hjørnet. På otte år er antallet af bankfilialer som nævnt halveret, samtidig er antallet af cafeer fordoblet. Cafeer popper op som paddehatte i skoven, og markedet boomer med en global økonomisk vækst på mellem 5 og 8 procent, og intet tyder på, at den voksende afsætning af caffe latte og americano har toppet. Hvilket lukning af bankfilialer heller ikke har. I sidste måned havde Finans en artikel, som beskrev, hvordan Starbucks’ debitcard havde bragt kaffekæden ind på top-20-listen over indlånskonti i USA, og sidste år bragte Wired en artikel, som belyste, hvordan verdens største cafékæde, Starbucks, faktisk er i stand til at omdanne sig selv til en konkur-

rencedygtig bank. Så hvad nu hvis det slet ikke er de små fintech-startups eller de andre banker på markedet, som er bankernes virkelige konkurrenter? Hvad nu hvis det er Starbucks? Nye finansielle teknologier vil medføre, at bankerne på sigt ikke kan tjene penge på de traditionelle finanstransaktioner; det, man kalder sin kerneforretning. Man skal overleve på rådgivning og god service ansigt til ansigt med kunderne, hvilket også er det, bankmedarbejdere helst vil. Men i den sammenhæng er bankerne håbløse amatører i sammenligning med cafeerne.

”Hvad nu hvis det slet ikke er de små fintechstartups eller de andre banker på markedet, som er bankernes virkelige konkurrenter? Hvad nu hvis det er Starbucks?” Bankerne tænker i transaktioner og ikke personlig service. Hvor bankernes økonomi forbedres, hver gang de lukker en filial og isolerer sig fra kunderne, så vokser Starbucks’ økonomi, hver gang den åbner en ny butik og rykker tættere på sit marked. Ideen om, at bankerne skulle kunne udfordre cafeerne på deres kerneforretning, er tydeligvis ikke helt utænkelig. Lige inden finanskrisen redesignede Jyske Bank mere end 100 filialer i bestræbelserne på at skabe et attraktivt cafémiljø. Jeg tror ikke, konceptet virker efter hensigten. Men det er faktisk ikke ideens

skyld. Det er udførelsen. Jyske Banks café er umanerligt ringe. Ingen har lyst til at blive i bankens cafémiljø længere end højst nødvendigt. Havde man derimod allieret sig med for eksempel Baresso-kæden, ville man have haft en serviceplatform, hvor mennesker ville betale for kaffen og ikke kom, fordi kaffen er gratis. Et koncept som det, jeg her beskriver, eksisterer faktisk. Capital One i USA har etableret en række cafeer i blandt andet New York, Boston, Chicago og San Francisco, som virkelig er cafeer, hvor bankmanden også er uddannet barista. Udfordringen for bankerne og deres medarbejdere er, at man lige nu tænker fra en 500 år gammel platform. Det hele er renter og gebyrer, og med det afsæt vil man tabe til de nye startups, som netop sidder på cafeerne og udvikler nye finansielle servicer til næste generation. Bankerne skal sætte sig i midten af caffe latte-økonomien. Hvor cafeerne i dag blot serverer god kaffe i hyggelige rammer, så kan bankerne inden for de samme rammer præsentere et indhold, der er baseret på faglige kompetencer og professionel rådgivning inden for alt lige fra økonomi til speeddating for forretningsfolk og singler, som gerne vil møde andre singler med penge på kontoen. Nogle vil sikkert sige, at det er urealistisk, men det var der også nogle, som sagde, da tankstationerne for 40 år siden opgav at tjene penge på at sælge benzin og i stedet gik over i dagligvarehandlen med tilbud på en halv liter cola og to franske hotdogs. Nils Elmark er journalist og fremtids forsker med speciale i finansielle servicer.

Internationalt Historiens største hackersag

Chase og 10 andre finansielle virksomheder er også avisen Wall Street Journal og andre virksomheder ramt. ”Indbruddene mod disse virksomheder er utrolige i størrelse og omfang”, siger Preet Bharara, der er offentlig anklager i New York. ”Det er den fagre nye verden: Hacking for profit og som forretningsmodel”, siger Preet Bharara til Financial Times og varsler en ny æra med hacking, der skal finansiere økonomiske konglomerater.

FINANS December 2015

To israelere og en amerikaner med forbindelser til Rusland er sigtet i det, der tegner til at blive historiens største hackersag. De tre mænd har angiveligt stjålet personlige informationer og data om mere end 100 millioner kunder i det hidtil største hackerangreb på amerikanske finansielle institutioner. Ud over JPMorgan

En af de anklagede i sagen, der skal have indbragt et udbytte på flere hundrede millioner dollars, leder angiveligt en virksomhed med cyberkriminelle, der beskæftiger hundreder af ansatte og opererer i mere end et dusin lande. Han har angiveligt stået i spidsen for hackerangreb mod finansielle institutioner fra 2012 til midten af 2015, blandt andet fra en server i Ægypten lejet under et alias.

MENNESKESKYEN Den næste bølge af ”tavs udflytning” af job på internettet vil blive ødelæggende for lønninger og arbejdsforhold i den rige verden, spår ekspert

Finanssektoren vælges fra Det er 40 procent mindre sandsyn-

Menneskeskyen er en ny pulje af global

ligt, at kandidaterne fra verdens top-

arbejdskraft, som arbejdsgiverne kan

10-MBA-uddannelser vælger banker

trække på. Menneskeskyen består af

som arbejdsplads end for syv år siden.

villige arbejdere med en internetforbin-

Multimilliardtab, handelsskandaler

delse. De er spredt over hele verden.

og skrumpende lønpakker har betydet,

De er ikke ansatte, men selvstændige ar-

at kun 10,6 procent af dimittenderne

bejdere, som udfører separate opgaver

fra de højest renommerede MBA-ud-

eller projekter. Det kan være alt lige fra

dannelser vælger en bankkarriere mod

kontorarbejde på akkordbetaling til it,

17,4 procent i 2008, viser en analyse i

design eller specialistopgaver.

Financial Times. Wall Streets største

Ifølge en rapport fra Staffing Industry

banker inklusive Goldman Sachs og

Analysts refereret i Financial Times

JPMorgan er blevet fortrængt af firmaer

brugte arbejdsgiverne globalt sidste år

som Google, Amazon eller McKinsey.

et sted mellem 2,8 og 3,7 milliarder dol-

Mest markant er faldet blandt

lar på lønninger til arbejdere i skyen og til

Harvard Business Schools kandidater,

de internetplatforme, der formidler arbej-

hvor kun halvt så mange som tidligere

det. Platformen Upwork er nu giganten i

søger mod den finansielle sektor.

menneskeskyen med en omsætning på

”Banker er nu meget mindre tiltræk-

omkring 1 milliard dollar. Upwork regner

kende, især i Europa”, siger direktør

ifølge Financial Times med at nå op på

Alan Johnson, Johnson Associates til

10 milliarder dollar i omsætning frem til

Financial Times.

2020. Upworks største arbejdsmarked

”Lønnen, reglerne, opsynet, firma-

målt på udbetalte lønninger er efter USA

politikker, bureaukratiet og livsstilen

Indien, Filippinerne, Ukraine og Pakistan.

gør sektoren meget mindre attraktiv,

På nogle platforme opfordres

end den var før … Det er mindre løn og

”arbejderne” til at byde på opgaverne

mere besvær”.

og angive, hvor hurtigt de kan udføre

Finansielle virksomheder over en

dem. På andre tilbydes timebetaling.

bred kam er ramt af tilsvarende fald

Tekst: Elisabeth Teisen / Illustration: Mikkel Hennssel

Fordelen ved det nye arbejds-

i ”appeal”, om end med 23 procent i

marked er, at flere mennesker kan få

samme periode ikke helt så kraftigt

noget at lave. Man kan arbejde hjem-

sessektoren og tvinger mennesker til at konkurrere i

mefra, selv-om man bor i et udkantsom-

et globalt kapløb mod bunden”, siger Guy Standing,

som bankerne. På den baggrund konkurrerer

råde. Ulempen er, at arbejdere i lande

der er akademiker og forfatter til flere bøger om

bankerne om at holde eksotiske rek-

med lave leveomkostninger kan un-

”the precariat”, den nye gruppe af personer i kort-

rutteringsevents, Goldman Sachs har

derbyde arbejdere i resten af verden.

varige og usikre job. Han mener, at den næste bølge

hævet begyndelseslønnen og lover hur-

”Menneskeskyen er et wild west af

af ”tavs udflytning” vil blive mere ødelæggende for

tigere karriereløft, og andre forsøger

uregulerede virtuelle sweatshopper,

lønninger og arbejdsforhold i den rige verden end

at tale konkurrenterne fra it-verdenen

som nedbryder arbejdet i tjenesteydel-

den tidligere outsourcing af job til lavindkomstlande.

ned. Lige meget hjælper det.

FINANS December 2015

Job & Karriere

Flere finansfolk søger mod det offentlige Efter 33 år i bankverdenen og et halvt år som ledig er Susanne Andersen nu ansat i Skats Ejendomsvurdering. Andrea Jacobsen har efter 21 år i Nykredit og en periode som ledig også blikket rettet mod job inden for det offentlige. Begge har taget det lynkursus om forvaltning i kommuner og regioner, som Center for Offentlig Kompetenceudvikling udbyder i samarbejde med Finansforbundet AF CARSTEN JØRGENSEN

usanne Andersen har været boligrådgiver i Bikuben og BG Bank, der for længst er blevet en del af Danske Bank. Hun kan lide at arbejde med boligområdet og har også for nogle år siden taget ejendomsmægleruddannelsen. Men i november 2013 sluttede 33 års karriere i bankverdenen, da hun i lighed med en del andre modtog en fyreseddel af banken. Selv om hun havde passeret de 52 år, og det ikke ligefrem vrimlede med job i finanssektoren, gik hun ikke ledig i særlig lang tid. ”Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulent Morten Knudsen Stick fortalte mig om det modul af kommunomuddannelsen, man kunne tage, og som ville give erfarne bankfolk som mig gode muligheder for at få job inden for det offentlige. Da jeg altid godt har kunnet lide at efteruddanne mig, besluttede jeg mig for at tage uddannelsen”,

fortæller Susanne Andersen. Efter at have bestået modulet ”Forvaltning i kommuner og regioner” søgte hun flere job i kommuner og andre offentlige instanser. Og det førte forholdsvis hurtigt til et nyt job. ”I januar 2015 begyndte jeg at arbejde her i Skats Ejendomsvurdering i Frederikssund. Jeg sidder i en specialgruppe, hvor vi behandler sager om fradrag for forbedringer i grundværdien, så emnemæssigt er det ikke langt fra det, jeg arbejdede med i banken”, smiler hun.

Hverdagsjura og økonomi Modulet ”Forvaltning i kommuner og regioner” udbydes af Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) i samarbejde med Finansforbundet. Der er tale om et seksugers forløb med undervisning to dage om ugen og et stort læsepensum ved

Susanne Andersen har altid godt kunnet lide at efteruddanne sig.

Job & Karriere siden af. Modulet er på akademiniveau og er en del af kommunomuddannelsen. ”Modulet består af hverdagsjura, for eksempel om offentlighedsloven og forvaltningsloven, og om økonomi, hvordan finansloven har indflydelse på kommunernes og regionernes økonomi, og kursisterne får også indsigt i den økonomiske del af sagsbehandlingen”, fortæller Peter Rugholm, der underviste det seneste hold på COK fra september til november. Han var imponeret over de tidligere bank- og realkreditansattes indstilling. ”Jeg oplevede holdet som meget nysgerrigt og engageret, og allerede på kursets første dag var folk ufatteligt åbne, da jeg spurgte ind til deres kompetencer for at få en idé om, hvad de kunne. Bank- og realkreditansatte kender til mange emner og besidder en del af de kompetencer, der er brug for inden for den offentlige sektor”, siger Peter Rugholm, der til daglig er ansat i Egedal Kommune.

Foto: Nana Reimers

Et supergodt tilbud Andrea Jacobsen, der i foråret blev afskediget af Nykredit efter 17 år i virksomheden (heraf de seneste 2½ år som assisterende erhvervsrådgiver) og i alt 27 år i sektoren, deltog på det pågældende hold. ”Finansforbundets tilbud om kurset i forvaltning i kommuner og regioner er supergodt. Det har været et spændende og lærerigt forløb med et rimelig højt fagligt niveau, som har krævet en del hjemmearbejde. Men når man har viljen, vil man også komme godt igennem”, siger Andrea Jacobsen, der ved redaktionens slutning endnu ikke havde modtaget tilbagemelding på den afsluttende eksamensopgave, hun afleverede i begyndelsen af november. ”Jeg kan godt anbefale andre ledige finansfolk at tage modulet fra kommunomuddannelsen”, tilføjer hun. Andrea Jacobsen, som er 55 år, er nu i gang med at søge job. ”Tidligere fokuserede jeg kun på job i den finansielle sektor, men nu holder jeg også skarpt øje med stillinger i den offentlige sektor. Jeg har fået et billede af, hvordan en kommune er bygget op og fungerer med forvaltninger med videre, og der er væsentlig flere stillinger i det offentlige, som jeg går efter, end før jeg tog kurset hos COK”, siger Andrea Jacobsen. Finansforbundet og COK har de seneste år udbudt en halv snes kurser om forvaltning i kommuner og regioner, der er skræddersyet til finansfolk. Flere er på vej. ¢

FINANS December 2015

Arbejder du med HR? Grib chancen for at møde kolleger fra andre finansvirksomheder i Finansforbundets HR-udviklingsnetværk. Kom til intromøde i København eller Vejle, hvor du får mere at vide om netværket og fagligt input om: ’Talent Management’ intromøde i København 11. februar kl. 17-19 ’Leadership Pipeline’ intromøde i Vejle 1. februar kl. 17-19 Se mere på finansforbundet.dk/netvaerk

FOKUS ARRANGEMENTER I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig

Tjek Finansforbundet.dk, eller kontakt forbundets arbejdsmarkedskonsulenter på telefon 32 96 46 00.

19. januar • FOKUS Update: Stærk – Lær at finde og bruge dine styrker - København 25. januar • FOKUS Update: Få mere motivation og succes - København 1. februar • Gratis og uforpligtende intromøde om HR-udviklingsnetværk - Børkop 8. februar • FOKUS Update: Are U up to it? - København 8. februar • FOKUS Update: Stærk – Lær at finde og bruge dine styrker - Roskilde 9. februar • FOKUS Update: Kys den gamle verden farvel - Silkeborg 9. februar • FOKUS Update: 1 sekund foran – bliv mere effektiv med med mindfulness - Viborg 10. februar • Finansforbundet University om ledelse: Vi skal have mere leadership i ledelse - København 10. februar • Mød Finanstilsynets nye direktør Jesper Berg - København 11. februar • Gratis og uforpligtende intromøde om HR-udviklingsnetværk - København

FINANS December 2015

Job & Karriere

Projektleder på to måneder Karsten Lind, forretningskonsulent i BEC, har haft stort udbytte af det kursus i projektledelse, Finanskompetencepuljen har ydet støtte til. I fremtiden skal han lede projekter i BEC, hvor han har været i 15 år AF CARSTEN JØRGENSEN

ogle gange falder tingene bare helt i hak. Karsten Lind, der er forretningskonsulent i Capital Markets i BEC, havde talt med sin chef om, at man i afdelingen fremover i højere grad ville prøve at styre projekterne internt i stedet for at hyre eksterne projektledere. Og da Karsten Lind i dag ofte er opgaveansvarlig i projekter – niveauet lige under projektleder – kunne projektledelse blive en ny udfordring for ham. Bling! – en uge efter den samtale landede der en mail i Karsten Linds indbakke fra Finansforbundet om, at han gratis kunne komme på kursus i projektledelse. ”Det var god timing. Jeg tilmeldte mig med det samme et daghold på Copenhagen Business Academy, hvor vi to dage om ugen over en periode på to måneder undervises i projektledelse. Det har været meget udbytterigt, og jeg er nu klar til at blive projektleder om lidt”, siger Karsten Lind og henviser til, at han på interviewtidspunktet mang-ler en enkelt undervisningsuge og den afsluttende eksamensopgave. Kurset i projektledelse tilbydes af Finanskompetencepuljen, som Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening enedes om at lægge 60 millioner kroner i ved seneste overenskomst, så det generelle kompetenceniveau hos medarbejderne i finanssektoren kan højnes.

På projektlederkurset skal deltagerne helst have et projekt med hjemmefra, som de kan arbejde med i løbet af kurset. ”Blandingen mellem de teoretiske input og arbejdet med det konkrete projekt er meget givtigt, og da vi er 14 personer på holdet fra forskellige virksomheder i sektoren, er der både tid til, at vi alle kan blive hørt i undervisningen og har tid til at sparre med hinanden”, fortæller Karsten Lind. Han er allerede begyndt at puste sin projektleder hjemme i BEC lidt i nakken og drøfte projektledelsesteori med ham. På Karsten Linds hold er der undervisning to dage i træk hver uge i otte uger, og hver uge skal der læses et pensum på 100-125 sider. Det kan godt være krævende, så hvis man har en presset arbejdsdag i sin virksomhed, anbefaler han, at man tager projektlederforløbet over længere tid. Den 9. december – efter at bladet var trykt – skulle Karsten Lind til eksamen og tale ud fra den femsiders projektbeskrivelse, han havde afleveret en uge inden. Bestået eksamen udløser de såkaldte ECTS-point, som kan bruges i forbindelse med andre offentlige uddannelser. ¢

1.089 har fået kursus Finanskompetencepuljen blev lanceret sidst i april 2015. Per 12. november havde 1.089 medarbejdere i den finansielle sektor fået bevilget en uddannelse via puljen. Lidt over halvdelen har fået støtte til et engelskkursus, mens de øvrige fordeler sig på fagene digital kommunikation, projektledelse (bachelorniveau eller akademiniveau), it-projektledelse og samfundsøkonomi. Læs mere om mulighederne for at få gratis uddannelse på Finanskompetencepulje.dk.

”Blandingen mellem de teoretiske input og arbejdet med det konkrete projekt er meget givtigt”, siger Karsten Lind om kurset i projektledelse, som Finanskompetencepuljen tilbyder.

DIREKTØR Vi søger en direktør til at varetage den daglige ledelse af organisationen (sekretariatet), der har omkring 130 medarbejdere fordelt på en række forskellige kompetenceområder.

Direktøren refererer til formanden, der har det overordnede

Som direktør må du have en relevant uddannelse samt betydelig

ansvar for Finansforbundets drift og udvikling. Formanden og

ledelseserfaring, hvor du med en involverende lederstil har opnået

de to næstformænd er fuldtidsbeskæftigede i Forbundet og

gode resultater som leder af vidensmedarbejdere. Ledelses-

varetager de politiske opgaver, herunder den udadvendte

erfaring fra f.eks. fagforbund, interesseorganisation eller offentlig

profilering af Forbundet.

organisation kan være nyttig. Forhåndskendskab til den finansielle sektor kan være en fordel. Det afgørende er dog, at du evner

Direktøren får en vigtig rolle med at styrke kulturen i organisa-

at sikre engagement hos medarbejderne, så høj medarbejder-

tionen yderligere i retning af at være forandrings- og udviklings-

tilfredshed kombineres med, at der leveres i forhold til forbundets

orienteret. Dette er en væsentlig forudsætning for at Forbundet,

ambitiøse mål.

i lyset af de fremtidige udfordringer med ændret arbejdsmarked, nye medlemsprofiler og forstærket konkurrence om medlemmer,

Du må desuden have politisk flair og gennemslagskraft, være

fortsat kan levere de stærkeste serviceydelser til medlemmerne.

teamorienteret, robust og troværdig samt engageret og resultat-

Direktøren skal overfor Forbundets kredse og øvrige interessenter

orienteret.

fremstå synlig, troværdig og kompetent. Du tilbydes en markant og spændende lederstilling, hvor du bliver

Som direktør bliver dine hovedopgaver at:

en nøgleperson i en synlig organisation, der vil være på forkant

• Stå i spidsen for en effektiv ledelse af en vidensintensiv

med udviklingen. Du tilbydes også attraktive løn- og ansættelses-

serviceorganisation

vilkår, der modsvarer de stillede krav.

• Sikre optimal sekretariatsmæssig understøttelse af formand/ næstformænd og hovedbestyrelsen • Være sparringspartner for formand/næstformænd, herunder sparringspartner i forhold til Forbundets strategiproces

KAR+CO medvirker ved ansættelsen og du er velkommen til at ringe fortroligt til Partner - Peter Veje på 2279 9551 for at høre mere om stillingen. Søg stillingen via www.kar.co.com.

• Sikre ”Best in Class” ydelser og rådgivning rettet mod medlemmer og kredse • Være ansvarlig for rapportering og styring i forbindelse med budget og økonomi

Finansforbundet er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med relation til den finansielle sektor. Finansforbundet er et forpligtende fællesskab, der understøtter det enkelte medlem i at skabe det bedste arbejdsliv ved at varetage økonomiske, faglige og sociale interesser. Finansforbundets sekretariat har ca. 130 medarbejder og har domicil på Applebys Plads 5, 1411 København K. Læs mere på Finansforbundet.dk.

FINANS December 2015

Job & Karriere

En hel filial tager karriererådgivning ”Jeg kan ikke forestille mig nogen, som ikke kan bruge det”, siger filialdirektør Martine Larsen, der tog initiativ til, at samtlige medarbejdere benyttede tilbuddet om gratis karriererådgivning i Finansforbundets Worklife Investment-projekt AF CARSTEN JØRGENSEN

amtlige otte ansatte i Nordeas filial på Enghave Plads i København har for nylig givet deres kompetencer et eftersyn og været til karriererådgivning med en af Finansforbundets Worklife Investment-konsulenter. Det er sket på opfordring fra filialdirektør Martine Larsen. ”Jeg læste om Worklife Investment-projektet i en mail, jeg modtog fra Finansforbundet, og tænkte med det samme, at det lød spændende både for mig selv og mine medarbejdere. Jeg kan ikke forestille mig nogen, som ikke kan bruge det. Medarbejderne reagerede også positivt, da jeg opfordrede dem til at gøre brug af tilbuddet”, siger Martine Larsen, 29 år og filialdirektør i Nordea Enghave Plads i cirka et år. Hun sørgede for at reservere nogle dage i kalenderen, hvor medarbejderne havde mulighed for at tage en karrieresamtale med forbundets konsulenter, efter at de forinden havde gennemført øvelserne i karriereuniverset på Worklifeinvestment.dk. ”Worklife Investment er en fantastisk mulighed for at blive bevidst om, hvilke kompetencer man

”Jeg vil gerne beholde har, og hvilke muligheder man har for at udvikle alle mine medarbejdere, sig. Jeg er selv meget interesseret i at få noget mere men jeg vil hellere viden om ledelse, da jeg endnu ikke har fundet tid sende dem videre til nye spændende til at tage en HD i organisation og ledelse, og at få job, i stedet for at de nogle flere konkrete værktøjer, som jeg kan bruge i skal føle, at de sidder hverdagen”, fortæller Martine Larsen, der tidligere fast i noget, de ikke har været direktør i to andre filialer i Nordea. trives med her”, siger Martine Larsen Kollegerne har ikke talt om, hvad de hver især har brugt deres karriererådgivningssamtaler til, og det er heller ikke meningen, understreger Martine Larsen. ”Jeg vil gerne beholde alle mine medarbejdere, men jeg vil hellere sende dem videre til nye spændende job, i stedet for at de skal føle, at de sidder fast i noget, de ikke trives med her. Når det er sagt, kan jeg ikke forestille mig, at nogen af os vil være her i filialen om fem år. Vi er alle mellem 24 og 32 år, og jeg fornemmer, at Brug det digitale vi alle har lyst til nye udfordringer efter karriereunivers et antal år i samme job”. Knap 5.000 brugere har klikket på Martine Larsen har opfordret andre Worklifeinvestment.dk – Finansfilialdirektørkolleger til også at gøre forbundets digitale karriereunivbrug af Worklife Investment-projektet, ers, hvor man kan booke en gratis samtale med en af forbundets fordi det i modsætning til eksempelvis karrierekonsulenter, efter at man Nordeas interne efteruddannelse giver forinden har taget nogle af de mulighed for kompetenceudvikling i øvelser, der er på hjemmesiden. bredere forstand. ¢

Foto: Mads Teglers

Ny indboforsikring med lavere pris og bedre dækning

Som medlem spare r du op til 40% på din indboforsikring

Lav pris og sumløs dækning Som en særlig fordel for dig, der er medlem af Finansforbundet, har du mulighed for at tegne en ny indboforsikring, der både dækker bedre og koster mindre end de fleste andre. Finansforbundet tilbyder forsikringen sammen med Alka, og vi kalder den Forbunds Indboforsikring. Den koster 1.272 kr. med en selvrisiko på 2.000 kr. og så er den sumløs. Så behøver du ikke regne ud, hvor meget dit indbo er værd.

BEREGN DIN PRIS PÅ ALKA.DK/FINANSFORBUNDET ELLER RING TIL FINANSFORBUNDET PÅ 32 66 13 76

FINTECH TIL ULANDE

FINANS December 2015

Ved hjælp af mikrofinansiering opgraderer den danske fintechvirksomhed CodersTrust it-kodere i Bangladesh. Virksomhedens grundlægger, Ferdinand Kjærulff, ser det som forretning og filantropi på en og samme tid at bruge slummens ressourcer, og snart åbner han nye kontorer AF MADS DUE ANKER / FOTO: MADS TEGLERS

Det lyser ud af ham, at han er på vej. Han stiller sig trods sin statskundskabsuddannelse ikke tilfreds med et hæve-sænke-bord i en stor organisation, hvor man kan bruge en hel dag på at skrive notater og sende mails til hinanden. Han flyver jævnligt til Dhaka i Bangladesh og Delhi i Indien, og inden længe bliver passet fyldt med stempler fra andre udviklingslande, hvor Ferdinand Kjærulff kan opkvalificere it-kodere finansieret gennem mikrolån. For ham er markedspladsen global, ligesom hans mindset er det. Ferdinand Kjærulffs virksomhed hedder CodersTrust og er i første ombæring lanceret i Dhaka. Dernæst venter Delhi. Forretningsmodellen går kort fortalt ud på at samle it-udviklere og få finansielle virksomheder til at yde lån til opgradering af dem. Efter endt uddannelse kan de opnå en merindtjening og derved betale lånet tilbage. I reelle tal drejer det sig cirka om, at de går fra 1 til 10 dollars i timen. ”Vi tager freelancekodere ind efter ansøgning til vores platform, hvor de forbinder deres freelanceprofil og deres sociale onlineprofiler generelt, og så suger vi al deres data og laver en samlet kreditscoremodel. Den bruger vi til at vurdere den enkelte freelancer, i forhold til om det kan betale sig at investere i vedkommende”, forklarer Ferdinand Kjærulff. ”Kreditscoren vender vi så i princippet om og

FRA KØBENHAVN

TIL DHAKA

sammenligner med, hvad efterspørgslen er på markedet. Derefter sender vi den til et mikrofinansielt institut eller en bank. Hvis man giver freelanceren seks måneders uddannelse, vil han kunne øge sin indtjening så og så meget. Hvis banken vil finansiere de seks måneders uddannelse, vil vi kunne betale lånet tilbage på 18 måneder til en given rente”, siger han.

Krigen som afsæt Ideen blev født under ekstreme forhold. Ferdinand Kjærulff var udsendt til Irak som genopbygningsofficer, hvor den egentlige opgave bestod i at bygge klasselokaler. Men landet var ladt alene, efter at de allierede styrker havde fjernet regimet, mens NGO’erne ikke turde arbejde i området på grund af manglende sikkerhed. Derfor var det op til soldater som Ferdinand Kjærulff at varetage de mindre genopbygningsopgaver som for eksempel at finansiere it-infrastruktur og internetcafeer. Forsvaret betalte for it-kurser for kunderne, der eksempelvis var embedsmænd, skolelærere og krigsveteraner, der pludselig fik adgang til internettet. ”Det var ekstremt kraftfuldt at se folk, der havde været komplet isolerede, få forbindelse til omverdenen”, siger Ferdinand Kjærulff. Da han kom tilbage til Danmark, startede Ferdinand Kjærulff sin første it-virksomhed i forsøget på at finde en måde, hvorpå man kunne finansiere uddannelse i udviklingsområder, uden at ressourcerne nødvendigvis skulle hentes fra lokale donorer. Virksomheden endte dog

FINANS December 2015

FINTECH TIL ULANDE

”Det, vi gør med CodersTrust, er at samle en gruppe mennesker, der i princippet ikke har de samme vilkår, som højtuddannede it-udviklere har i Danmark. Vi giver dem den samme uddannelse og de samme redskaber, så de kan konkurrere på lige vilkår med nogle, der er meget bedre betalt”. ”Det er jo egentlig hardcore kapitalistisk, når vi skaber en kreativ destruktion af en værdiskabelse på den måde. Samtidig har det en positiv effekt, da det tilgodeser folk fra slummen i Bangladesh. For mig at se er det en form for politisk iværksætteri, hvor vi har en klar dagsorden om at mobilisere en gruppe mennesker og i princippet tjene penge på det på en måde, man i vores verden vil kalde bæredygtig”, fortæller Ferdinand Kjærulff.

med at skabe interiørdesignsoftware. De udviklere, Ferdinand Kjærulff gjorde brug af, fandt han på globale freelancesites, og de kom fra lande som Makedonien og Filippinerne. Han talte med en it-koder fra Filippinerne, der fortalte sin historie om, hvordan han havde lært sig selv at kode via YouTube-tutorials på en internetcafe og i øvrigt kom fra et område, hvor der ingen særlig adgang til uddannelse er.

Fra succes til CodersTrust I mellemtiden havde Ferdinand Kjærulff været med til at starte virksomheden AirHelp, der er en platform, hvor kunder kan få hjælp til at få penge retur efter forsinkede eller aflyste flyafgange. AirHelp blev en øjeblikkelig succes, og efter en stor investering i virksomheden blev Ferdinand Kjærulff købt ud, og han skød så hele fortjenesten i CodersTrust. Til lanceringen i Bangladesh hjalp Danida med finansieringen, mens Grameen Foundation, stiftet af Nobelprisvinder Mohammad Yunus, fungerer som partner for CodersTrust.

Ferdinand Kjærulff har tidligere været med til at starte virksomheden AirHelp, som er en platform, hvor kunder kan få hjælp til at få penge retur efter forsinkede eller aflyste flyafgange. Ferdinand Kjærulff er nu blevet købt ud af virksomheden og har skudt hele fortjenesten i CodersTrust.

Alle kan vinde I Bangladesh alene findes omkring 100.000 freelance-it-udviklere. Spørgsmålet om, hvorvidt det ikke ville være bedre at udbyde it-opgaverne til danske it-udviklere i stedet for at sende opgaverne til Bangladesh, melder sig naturligt på banen. Men sådan ser Ferdinand Kjærulff ikke på det. ”Kritikere kan selvfølgelig fremføre et argument om, at vi underbyder markedet for it-udviklere. Jeg ser det dog ikke som et race to the bottom i forhold til arbejdsvilkår. Og jeg ser det ikke som et nulsumsspil, hvor nogle må tabe, hvis andre vinder”, siger han. ”Det er et voksende marked, hvor alle har mulighed for at vinde. I forhold til onlinearbejdsmarkeder viser studier, at strategier med blot at underbyde i forhold til pris ikke er det mest optimale. Det kan meget bedre betale sig at byde højere og signalere tillid, kvalifikationer, kompetencer og service”, påpeger Ferdinand Kjærulff. Bedre ulandsstøtte CodersTrusts model læner sig op ad klassisk empowerment, hvor man sætter folk i stand til at løfte sig selv. Ifølge Ferdinand Kjærulff er det den optimale måde at give udviklingsområderne en håndsrækning på. ”Vi tager jo et samfundsmæssigt problem og gør folk fra slummen til nettobidragydere i samfundet, hvor de betaler skat. Den effekt er jo noget værd. Hvis man kan få regeringer til at støtte op omkring den model, bliver det bedre end traditionel ulandsstøtte, hvor det kan være vanskeligt at måle den konkrete effekt af hjælpen”, pointerer han. ¢

FINTECH TIL ULANDE

FINANS December 2015

FRA HELLERUP

TIL HANOI

Den danske iværksættervirksomhed Bancore tilbyder virtuelle betalingskort til personer uden bankkonto. Virksomheden satser på at skaffe flere millioner kunder i løbet af de næste tre-fire år i udviklingslande som Nigeria og Vietnam og vil målt på kunder være blandt verdens ti største banker AF MADS DUE ANKER

kroner om måneden, og brugeren betaler 0 til 2 procent i gebyr for de forskellige tjenester som for eksempel at betale sine udgifter digitalt.

Bancore har været i luften i tre måneder i Nigeria, og inden årets udløb forventer direktør Brian Larsen, at en million ud af de omkring 180 millioner nigerianere er brugere af mobilbanktjenesten. Og det er kun begyndelsen. ”Vi tilbyder blandt andet at flytte penge næsten gratis, også på tværs af landegrænser. Vi giver mulighed for, at den her person, der sidder ude i en landsby i Afrika, kan betale skoleregningen elektronisk i stedet for at tage en ti-timers tur frem og tilbage for at gøre det”, forklarer Brian Larsen. ”Med de fordele, vi tilbyder brugerne, altså stort set ingen omkostninger, er målet, at vi målt på antallet af kunder bliver en af de ti største banker i verden i løbet af de næste tre til fire år”, siger han. Bancore har hovedkvarter i Hellerup nord for København i toppen af en rotunde. Fra Brian Larsens stol er der et 360-graders panoramakig til både de fine forstæder, København og Sverige. Brian Larsens udsyn stopper dog ikke der. Han driver forretninger på helt andre bredde- og længdegrader i Nigeria og Vietnam. For nu. Bancore tilbyder prepaid Visa- og Mastercardkort på mobiltelefonen og henvender sig især til dem, der ikke har en bankkonto. Bancore er ikke en egentlig bank og holder ikke selv brugernes penge, men formidler blot transaktionen. For at have en konto hos Bancore koster det 3,50

Kunderne skal aktiveres ”Vi har lavet aftaler med forskellige partnere i Nigeria, sådan at vi har adgang til omkring 65 millioner brugere. Dem skal vi arbejde på at gøre til aktive kunder”, siger Brian Larsen. Det vil han gøre ved at få e-commerce sites til at lægge Bancore ind som betalingsmiddel på deres platform. Bancore vil så håndtere alle Visa- og Mastercardtransaktioner, hvor brugerne gøres til Bancore-kunder i samme ombæring. Bancore har for nylig indgået et samarbejde med den danske modeportal Fazion, som skal udbyde europæisk modetøj i de udviklingslande, hvor Bancore er til stede. ”Vi er betalingsmodellen og skal dermed være med til at sælge europæisk mode med 30-50 procent rabat, så det kommer til at fungere som en outlet. Vi går live i december, så vi når at få julehandlen med”, fortæller Brian Larsen. Europa og Asien står for skud Virksomheden satser i første omgang på sydøstasiatiske og afrikanske lande, men går inden længe også live i Europa. Bancore samarbejder blandt andre med VP Bank i Vietnam og Skye Bank i Nigeria.

FINANS December 2015

FINTECH TIL ULANDE

”Vi bridgefinansierer os frem til sommer. Her regner vi med at have skaffet omkring 20 millioner euro, men det skulle så også gerne være sidste gang. Derfra vil vi finansiere vores udrulning selv, selv om det selvfølgelig kommer an på, hvor mange lande vi skal ud i”, siger Brian Larsen.

Privatfoto

”Vi er der, hvor vi gerne vil være, med vores teknologiplatform. Næste skridt er så, at vi skal have samarbejde med flere banker, så vi kommer ud i flere lande. Vi har øvet os i Vietnam, hvor vi har rundet 500.000 brugere, og for tre måneder siden satte vi gang i vore nigerianske aktiviteter”, beretter Brian Larsen. ”Den 1. februar går vi live i Europa, og vi kommer blandt andet med en app, der kan nogle af de samme ting, som man kender fra MobilePay, men hvor alle i hele Europa kan lege med, og ikke kun folk med en dansk bankkonto”, siger han.

Jagter stadig investering Det var egentlig planlagt, at Bancore skulle være længere fremme på nuværende tidspunkt og være gået live et halvt år tidligere i Nigeria, men et regeringsskifte, hvor der blandt meget andet ballade i løbet af de sidste dage af den afgående regerings tid orsvandt mere en 20 milliarder dollars, forsinkede processen. De er heller ikke helt færdige med at finde investorer.

”Med de fordele, vi tilbyder brugerne, altså stort set ingen omkostninger, er målet, at vi målt på antallet af kunder bliver en af de ti største banker i verden i løbet af de næste tre til fire år”, siger Brian Larsen

Forretning kontra filantropi Forudsætningen for at skabe en vækstøkonomi er ifølge Brian Larsen til stede i mange afrikanske lande. I sin tid var det en anden iværksætter, Mads Kjær, der fik Brian Larsen ansporet til at kigge mod Afrika. I dag er Bancores hovedfokus Nigeria, der med sine mange millioner indbyggere rummer et stort forretningspotentiale. Selv om det for Brian Larsen går ud på at skabe vækst og tjene penge, har han også en filantropisk intention. Og for ham går forretning og filantropi hånd i hånd. ”Ideen om at tage til Afrika og bygge en skole eller brønd for så at vende hjem igen i den tro, at man har været med til at redde verden, holder ikke. For ugen efter har de flået skolen ned, fordi de skulle bruge stenene til noget andet. Altså, giver du en mand en fisk, eller lærer du ham at fiske? Det er det samme i vores tilfælde. Hvis du ikke laver en kommerciel forretning, men ren filantropi, jamen, så vil projektet være helt dødt, hvis der kommer en finanskrise”, siger Brian Larsen. ”Vi er nødt til at have en model, der sikrer, at de mennesker, der skal være engageret dernede, får nogle kapitale fordele, for ellers finder de på noget andet at lave. Og man bør lave en kommerciel model, så de mennesker, der er involverede, har en langsigtet fordel ved at være med. Den kommercielle del er altså utrolig vigtig for, at den filantropiske del skal lykkes. Det lægger mig meget på sinde, og jeg er fortaler for, at det er den måde, man laver ulandsbistand på”, siger han. Agtsomt øje på bestikkelse Brian Larsen påpeger i øvrigt, at Bancore aldrig betaler penge upfront eller betaler bestikkelse, selv om det har været en udfordring at undgå og med til at forsinke Bancores aktiviteter i Nigeria. ”Jeg har været nødt til at forlade forhandlingsbordet to gange, før centralbanken bad os om at komme tilbage og gjorde en indsats for, at vi fik skabt en joint venture med lokale parter. Men sådan må det være, og derfor sørger vi for, at de lokale har en finger med i spillet i vores projekter – og risikerer en finger, ikke mindst”, pointerer Brian Larsen. ¢

VANEBRYDNING

FINANS December 2015

KOM GODT I GANG MED 2016

Før du beslutter dig for, hvilke drømme og mål du vil fokusere på, er det en god ide at starte med at aflive fem myter:

Myte 1: Det er nemt at forandre vaner Nej, det er det ikke. I flere år har eksperter talt om, at det tager 21 dage, før en ny vane er etableret. Sandheden er snarere, at det tager op til tre eller seks måneder. Hvis du ønsker at skabe dig nye vaner i 2016, er det derfor vigtigt, at du tager din vanebrydning alvorligt og planlægger, hvad der skal ske. Tricket til al vaneændring ligger i forberedelsen. At du tager dig selv i opløbet, før de gamle vaner ser deres snit til at sætte ind. Derfor: Planlæg!

Myte 2: Du skal kritisere dig selv, når du laver fejl Hvis du skulle ryge af sporet – og ikke overholde de mål, du har sat – er det vigtigste, du kan gøre, at tale pænt til dig selv. De fleste tror, at hvis de siger gode ting til sig selv, når de falder i, vil det bare føre til en endnu større katastrofe, men det modsatte er tilfældet. Den amerikanske psykolog Kelly McGonigal, der har forsket i viljestyrke, siger: ”Det stærkeste, der går igen i vores research er, at jo hårdere du er ved dig selv, når du laver fejl, jo større chance er der for, at du vil gentage fejlen – og endda falde endnu mere i næste gang”. Derfor: Tal pænt til dig selv!

Myte 3: Dit selvværd har ikke den store betydning

Har du nogle små og store drømme, som du kunne tænke dig at realisere i det kommende år? Er der noget, som du bliver ved med at udsætte, men som du godt ved, at hvis du fik det gjort, ville dit privatog arbejdsliv fungere bedre? Så læs med her

Jo, det har det faktisk. Hvis du er fyldt med mindreværd og selv-

AF GITTE JØRGENSEN, FREELANCEJOURNALIST OG COACH

selvkontrol, hvis du sætter ind på fire områder: Du kan meditere

bebrejdelser, minimerer du din personlige styrke. Det er vigtigt, at du kontinuerligt roser dig selv for de mål, du lykkes med – på den måde styrker du både dit selvværd og din viljestyrke. Hvis dit selvværd er lavt, vil du have svært ved at tillade, at dine mål lykkes, og selvsabotagen vil have let ved at få tag i dig. Derfor: Ros ofte dig selv!

Myte 4: Nogle har viljestyrke, andre har ikke Det er ikke helt sandt. Du kan godt optræne din viljestyrke. Kelly McGonigals forskning viser, at du kan styrke din vilje og (og bare ti minutter om dagen forbedrer viljestyrken). Du kan sove (hvis du sover mindre end seks timer hver nat, svækker du din viljestyrke). Du kan være fysisk aktiv, og du kan spise vegetarisk kost. Hvis du opbygger din viljestyrke på disse fire måder, har du et godt udgangspunkt for at modstå fristelser, udsættelser og overspringshandlinger. Derfor: Værn om din energi!

Myte 5: Det bliver virkelig hårdt det her Nej, det behøver det ikke. Når de fleste sætter sig mål, er det den indre slavepisker, der fører pennen: ”Jeg SKAL gå i fitnesscenter tre gange om ugen” eller ”Jeg SKAL løbe”. Hvis du keder dig over dine mål, har du tabt på forhånd. Variation er livets krydderi, og vi bliver i øvrigt også lykkeligere af at skabe variation i vores liv, siger en af verdens førende eksperter i positiv psykologi, Sonja Lyubomirsky. Hvis du gerne vil leve sundere, så brug din fantasi, og gør det sjovt og spændende. Derfor: Skab variation!

FINANS December 2015

VANEBRYDNING

N A D Å S U D N KA ME KOM NG I GA Visualiser dit nye år Lav en kollage over dine drømme for 2016. Lav kollagen i A4-størrelse, så den kan hænge på for eksempel din opslagstavle, din køleskab eller din computerskærm. Laminer eventuelt kollagen. Kig på kollagen hver morgen og aften for at huske dig på dine drømme.

Fokuser på en måned ad gangen Giv dit nye år en overskrift Hvad er det vigtigste at få mere af i det nye år? Er det vigtigt at få mere fysisk energi, at have færre møder og forstyrrelser, at skabe mere nærvær, at gå hjem til tiden, at opleve mere, at få dit hjem bragt i orden eller noget helt syvende? Giv dit år en overskrift, der kan fungere som din indre GPS.

Illustration: Sam Taylor

Vær konkret Når du siger, at du for eksempel vil leve sundere – hvad betyder det så? Er det at spise salat hver dag til frokost? Er det at løbe en halv time tre gange om ugen? Udpensl for dig selv, hvad din vaneændring helt konkret handler om. Beslut for dig selv, hvad der er godt nok.

Udvælg hver måned, hvad du vil fokusere på de kommende 30/31 dage. Beslut dig for højst tre månedlige mål. Det er vigtigere at lykkes med lidt end slet ingenting. Skriv de tre mål op på en seddel, og hæng den ved siden af din kollage. Når måneden er gået, sætter du nye mål for den næste måned.

Tag små skridt Brug spørgsmålet: ”Hvad er det mindste, jeg kan gøre, for at bevæge mig i retning af min drøm?”. De små skridt skaber en kontinuerlig forbedring og tegner på sigt de lange linjer i dit liv.

PENGENES HISTORIE

FINANS December 2015

Økonomien har indtaget I dag har økonomien og økonomerne enormt stor magt og indflydelse på vores hverdag. Mens vi før i tiden hentede forklaringen hos Gud, er økonomerne blevet vor kriseramte tids orakler. Vi taler om vores børn som ”investeringer i fremtiden” AF CARSTEN RASMUSSEN / ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL

Det er kommet snigende inden for alle områder af samfundet, og man studser måske indimellem over det, men vi tager sjældent fat i, at selv vores hverdagssprog er fyldt med økonomiske begreber. Når vi diskuterer, om en ældre mand skal have mere end ét bad om ugen, accepterer vi, at en økonomisk beregning har størst gyldighed. Men det er svært for et økonomisk blik at afgøre, hvad en tryg alderdom er værd. Det er lykkedes fagøkonomer at slette alle spor af moralske overvejelser for deres virke, der er blevet til matematiske modeller. Men i virkeligheden er økonomi, som den tænkes i Finansministeriet og udbredes som styring af det danske samfund, en stor teori, som hævder at kunne forudsige menneskers adfærd. Et sjovt eksempel er renter. I dag accepterer vi uden videre, at det koster ekstra, hver gang vi låner penge. I middelalderlig teologi, i kristendommen og i islam, eksisterede en udbredt skepsis imod at tjene penge på at låne penge ud. Da renter jo er betaling for tid, og da tiden teologisk set tilhører Gud, så blev renter opfattet som tyveri fra Gud. Folk, der lånte penge ud og tog renter, blev derfor kaldt ”ågerkarle” i 5. Mosebog. I dag kender vi mest ågerkarlen og lånehajen fra litteratur og film, og vi fordømmer ham for hans umoralske praksis, men i dag fordømmer vi også forbrugeren for økonomisk uansvarlighed. I tv ser vi ”Luksusfælden” og forarges over al-

mindelige menneskers overforbrug og uansvarlighed ved at optage højtforrentede lån til betaling af gamle lån. Det sidder vi og ser på i disse krisetider, hvor økonomerne direkte opfordrer os alle til mere forbrug, nærmest som var overforbrug udtryk for samfundssind!

Det økonomiske menneske Ifølge bogen ”Pengene og livet”, skrevet af fire idehistorikere, har økonomerne fortrængt deres egne moralske overvejelser om, at hvert enkelt menneske i alle afgørende situationer handler for at få mest ud af det for sig selv. En af de stærkeste teorier i vor tid er jo økonomernes idé om ”homo economicus” – eller som det forklares i den mest berømte sætning i Adam Smiths (1723-1790) ”Nationernes velstand”: ”Det er ikke af slagterens, bryggerens eller bagerens godgørenhed, vi forventer at få mad på bordet, men fordi det er i deres egen interesse”. Når slagteren sælger sit kød til dig, gør han det for sin egen skyld, for at tjene penge. Samtidig skubber han ”den usynlige hånd” i bevægelse, som fortsætter handlingen, så slagteren kan gå til bageren og købe ind, og bageren kan gå til grønthandleren for at handle. Hvis bare mennesker følger deres egeninteresse, skaber det et rigt samfund med en voksende økonomi.

FINANS December 2015

PENGENES HISTORIE

pladsen i stedet for Gud Men, påpeger de fire idehistorikere, der mangler noget i Adam Smiths fortælling. Han opdagede ikke, hvordan han selv fik mad på bordet, for han boede størstedelen af sit liv sammen med sin mor. Hun passede husholdningen, og en kusine tog hånd om Adam Smiths økonomi. ”For at slagteren, bageren og bryggeren overhovedet kunne gå på arbejde på den tid, da Adam Smith skrev, krævede det, at deres koner, mødre eller søstre brugte time efter time, dag efter dag, på at passe børn, gøre hjemmet rent, lave mad, vaske tøj, tørre tårer og dele med naboerne. Hvordan man end ser på markedet, bygger det altid på en anden økonomi. En økonomi, vi sjældent snakker om”. Og sådan er det med økonomi – der er altid nogle ting, som det økonomiske blik ikke kan indfange!

Tillært egoisme Det gælder også de modeller, som økonomerne bruger til at beregne fremtidens løsninger, der anvendes af travle embedsfolk og politikere. Men findes den situation, hvor man kan sige ”alt andet lige”? Som idehistorikerne bemærker, er det faktisk kun romanhelten Robinson Crusoe alene på en øde ø, som virkelig handler rationelt og maksimerer sine egne interesser og sin egen nytte. Vi har altså at gøre med et menneske frigjort fra alt det, der ellers gør os til mennesker. Crusoe-

figuren betragter sine omgivelser – natur og andre mennesker – som redskaber til sin egen behovstilfredsstillelse. Et sjovt eksempel er fra undersøgelser, der viser, at når man tester forskellige grupper af studerende, er økonomistuderende de eneste, der virkelig er egoistiske. Ikke overraskende, for de har jo studeret, at det er sådan, man opfører sig som det økonomiske menneske. Vores forestillinger om, hvad der har værdi, har lige så meget at gøre med kultur, ideer og historie som med tal og markeder. Det er interessant at overveje, hvorfor guld har fået status som det mest værdifulde, selv om vi dybest set ikke har brug for det, mens vi er meget mere afhængige af jord og vand. I 1700-tallet var kartoflen et stort politisk debatemne, fordi man ønskede at ændre den almindelige befolknings primære føde fra korn til kartofler. Folk levede, døde og gjorde oprør afhængigt af kornpriserne, men ”det kunne ikke overlades til bønder og arbejdere selv at bestemme, om kartoflen skulle være deres daglige føde eller ej”, skriver idehistorikerne i denne bog, der også har et kapitel om en ny tids mediedarlings, nemlig bankøkonomerne. ¢

Kilde: ”Pengene og livet – historier om marked og moral” af Mikkel Thorup, Jakob BekThomsen, Christian Olaf Christiansen og Stefan Gaarsmand Jacobsen.

MEDLEMSTILBUD

FINANS December 2015

ALICANTE: CALLE DEL MAR 8, CALAS DE CAMPOAMOR

BILLUND: LALANDIA

EBELTOFT: ØREFLAK 11 A, ØER

ÅLBÆK: MUSVÅGEVEJ 176, LODSKOVVAD

BORNHOLM: HASLE MARINA 49, HASLE

BERLIN: SCHREINERSTRASSE 32

Hold da helt ferie til attraktive priser Den 15. januar klokken 10.00 åbnes for

med bookningen, herefter modtager du

lighederne i København og Berlin primært

resten af feriesæsonen 2016.

straks en skriftlig bekræftelse på leje af

for en uge ad gangen fra søndag klokken

Ferieboligerne kan kun bookes via

ferieboligen.

16 til den følgende søndag klokken 14.00.

Finanssektorensferiefond.dk, hvor du også

Vær opmærksom på, at ferieboligerne

Resten af året kan lejlighederne i København

finder information om, hvordan du lejer

kun kan lejes af ansatte i virksomheder,

og Berlin også lejes fra søndag klokken

husene. Der åbnes for følgende perioder:

der har en aftale med Finanssektorens

16 til torsdag klokken 14 eller fra torsdag

Sommerhusene: uge 22 til og med uge 46.

Arbejdsgiverforening. Som pensionist eller

klokken 16 til søndag klokken 14. Leje for

Boligerne på Bornholm, Lalandia og

efterlønsmodtager kan du reservere en

lejlighederne er inklusive elforbrug.

ferielejlighederne i København, Berlin

feriebolig, dog foreskriver lovgivningen,

Ferieboligerne på Bornholm kan

og Alicante: uge 22 til uge 1.

at det først kan ske, tidligst en måned før

lejes hele året for en uge ad gangen.

du ønsker at bruge den.

Lejeperioden begynder lørdag klokken 14

Du kan med det samme se, om du har fået tildelt en af ferieboligerne, med un-

og slutter den følgende lørdag klokken 11.

dtagelse af uge 22-34 og uge 42, hvor

Året er opdelt i tre ferieperioder:

Lejen er eksklusive elforbrug, der afregnes

tildelingen sker ved lodtrækning. Du

Lavsæson: Ugerne 1-6, 9-21, 35-41, 43-52

efter hjemkomsten direkte til Feriefonden.

har mulighed for at oprette et lod til en

med lodtrækning for lejligheder og Bornholm.

Sommerhusene ud over Bornholm kan

feriebolig, og selve lodtrækningen vil foregå

Mellemsæson: Ugerne 7, 8 og 42 ved

kun lejes for en uge ad gangen i uge 7 og 8

den 29. januar. Alle vil få direkte besked

lodtrækning.

samt ugerne 12-46. Lejeperioden begynder

om resultatet af lodtrækningen, og du vil

Højsæson: Ugerne 22-34 ved lodtrækning.

lørdag klokken 14 og slutter den følgende

blive bedt om at bekræfte, at du fortsat

Lejepriserne er anført under de enkelte

lørdag klokken 11.00. Lejen er eksklusive

øns-ker den feriebolig, som du har vun-

sommerhuse. Bemærk, at Lalandia kan

elforbrug, som afregnes efter hjemkom-

det. De ferieboliger, der ikke skulle blive

have andre sæsonperioder.

sten direkte til Feriefonden.

udlejet ved lodtrækning, vil blive frigivet den 12. februar 2016. Lejebeløbet skal indbetales samtidig

Lejlighederne i København, Berlin og Alicante kan lejes hele året på ugebasis. I højsæson samt uge 7, 8 og 42 udlejes lej-

FINANS December 2015

Region Hovedstaden – Nordsjælland

E-mail: ebm@post9.tele.dk Bemærkninger: Forsikring, her hen-

4-dagestur til Flensborg og Slesvig med

vises til egne forsikringer, husk det blå

helpension

kort og pas. Udførligt program sendes

Turen i år går til Flensborg. På udturen

gerne på mail.

besøger vi Geografisk Have i Kolding. Efter frokost kører vi forbi Skamlingsban-

Medlemsmøde

ken til Christiansfeld (Unesco), hvor der

Styregruppen i Nordsjælland indbyder

vil være en guidet tur. Bussen kører der-

til medlemsmøde på Skævinge Kro,

efter til Flensborg, hvor vi indkvarteres

hvor gruppen vil orientere om senior-

på Hotel Alte Post. Næste dag starter

grupperne og deres arbejde, evaluere

med byvandring i Skt. Jørgen-kvarteret i

arrangementerne i 2015 og gennemgå

Flensborg, efter frokost bytur under mot-

arrangementerne i 2016. Efter kaffen

toet “Munke, hellige og rommagere”.

og det bløde brød vil der være foredrag

Dag 3 kører bussen til Slesvig, hvor vi

ved Rasmus Rohde, som tidligere har

besøger domkirken, Gottorp Slot og

været chef for slædepatruljen Sirius,

Dannevirke. På vej hjem fra Flensborg

om dagligdagen, uddannelsen, anek-

besøger vi Trapholt-museet i Kolding og

doterne og slædepatruljens indsats i

Clay-museet i Middelfart. Alle guidede ture

Nordvestgrønland.

er med lokale, dansktalende guider. Som i

Tid: 3. februar kl. 14

alle andre planer kan der ske ændringer!

Sted: Skævinge Kro, Jernbanevej 1,

Tid: 14.-17. juni 2016

Skævinge, tlf. 48 28 80 06 – lokalbanen

Sted: Afgang fra p-plads Carlsbergvej

mod Hillerød/Frederiksværk holder

over for Hillerød Station kl. 6.30, fra Ølby

næsten lige ved døren

St. ca. kl. 07.30. Hjemkomst Ølby St. ca.

Pris: Gratis

kl. 19.00, Hillerød ca. kl. 20.00

Frist: 20. januar

Pris: 4.400 kr. for medlemmer, evt. led-

Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj

sager 4.900 kr. Tillæg for enkeltværelse

135, 2990 Nivå.

er 800 kr. Tilmelding og indbetaling af de-

E-mail: ebm@post9.tele.dk

positum kr. 2.000 senest 30. januar 2015. Ved afbud godtgøres det beløb, som

Bemærkninger: I 2016 har Nordsjæl-

gruppen kan frigøre sig for. Beløbet

land følgende arrangementer: medlems-

dækker turen, guider og entreer, ophold

møde 3. februar, 13. april rejsebeskriv-

med helpension, men ikke drikkevarer!

else, 11. eller 12. maj Dansk Jagt- og

Kontonummer: 1551-3719467814

Skovbrugsmuseum, 14.-17. juni 4-dages-

Frist: 30. januar 2016

tur til Flensborg og Slesvig, 6. juli rund-

Tilmelding til: Erik Mathiesen,

visning på Fredensborg Slot og måske

Lindehøj 135, 2990 Nivå.

i parken.

Jeg tilmelder mig arrangementet: Region Hovedstaden – Nordsjælland 4-dagestur til Flensborg og Slesvig 14.-17. juni Medlemsmøde 3. februar Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn: Medlemsnr.: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

ARRANGEMENTER

Generalforsamling i Kreds Nordea Kreds Nordea holder ordinær generalforsamling på Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg lørdag den 12. marts 2016 kl. 9.00. Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndighed og er åben for alle Kredsens medlemmer. Dagsordenen ifølge Kredsens vedtægter: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretninger a) Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år b) Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og decharge 5. Indkomne forslag a) Fra medlemmer b) Fra bestyrelsen 6. Valg af a) 4 bestyrelsesmedlemmer b) 3 bestyrelsessuppleanter c) 1 intern revisor d) 2 interne revisorsuppleanter 7. Eventuelt Forslag til valg og andre forslag, der af medlemmer ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være Kreds Nordea skriftligt i hænde senest fredag den 29. januar 2016. Forslag til valg og andre forslag, der modtages efter 29. januar 2016, kan ikke behandles på generalforsamlingen. Endelig dagsorden, indkomne forslag og det reviderede regnskab offentliggøres på www.kredsnordea.dk senest 4 uger før den ordinære generalforsamling. Senest 8 uger før den ordinære generalforsamling kommer indkaldelse/ indbydelse og tilmeldingsblanket på www.kredsnordea.dk.

FINANS December 2015

Klumme

Nogen må gøre noget – også i EU!

ADVARSEL! Det er lidt nørdet får indflydelse på, medmindre nogen gør noget! denne gang … men et ganske vigtigt budskab. Så tag en eksDenne udvikling og disse nye forslag gør, at vi som dansk samtra kop kaffe, og brug tiden. fund og dansk fagbevægelse simVi lever i en verden, der bliver pelthen ikke kan tillade os kun at mere og mere global – og uanset afstemningen om retsforarbejde i en snæver national kontekst, når rammerne for dansk beholdet, som ikke er afholdt økonomi, finanspolitik, velfærd i skrivende stund, kan vi ikke komme uden om, at verden omog arbejdsmarked bliver fastlagt et helt andet sted. Nemlig i EU. kring os og EU i særdeleshed i større og større omfang er med Det europæiske arbejde må af Michael Budolfsen Næstformand og skal spille en central rolle til at bestemme den retning, som i dansk fagbevægelse. Vi skal vores samfund bevæger sig i. Derfor handler det om at arbejde for at: • synliggøre, at råderumskærpe vores opmærksomhed på, hvor beslutningerne met for dansk økonomi er fastlagt af EU tages, og påvirke den retning, • EU sigter mod bærede peger i. dygtig konkurrenceevne – og Ikke mindst som fagbevæikke et ræs mod bunden hvad gelse. angår løn og sociale vilkår For når vores medlemmers liv • sikre, at bedre regulei højere grad afgøres uden for ring ikke underminerer arbejdsDanmarks grænser, er det vigtigt at få indflydelse – og så meget miljø med videre, men afskaffer reel bureaukrati. som muligt. Derfor vil jeg gerne Globalisering, europæisk sidde med ved bordet, når der samarbejde og minimumsstandarder er glimrende debatteres emner, der er vigtige for medlemmerne. – vi skal bare altid have mulighed for at bygge ovenDet har vi i Finansforbundet i al beskedenhed ret på i nationalstaterne. For mig er debatten ”for eller gode resultater med, når det kommer til at påvirke imod EU” derfor passé. Nu gælder det om at forde rammer, som den finansielle sektor får udstukket fra Bruxelles, og som påvirker det enkelte medlems handle et solidt fundament i EU og bygge ovenpå i national lovgivning og i overenskomsterne. Det arbejdsdag. Men også i et større samfundsperspektiv kræver, at vi sidder med ved bordet. er der rigeligt at tage fat på. Lige nu ligger der forslag øverst på kommisVi har i Danmark alle forudsætningerne for at arbejde endnu mere fokusereret på at skabe de sionens skrivebord, der som yderste konsekvens kan bedste rammer for vores medlemmer, selvom betyde, at vi i EU kan få fælles skattesatser, fælles det betyder, at vi i stigende grad skal spejde mod sociale standarder, fælles minimumsløn, og hvor Bruxelles i stedet for Christiansborg, men det beror størrelsen af den offentlige sektor og lønudviklingen defineres af EU. ene og alene på, at nogen gør noget. Der er altså tale om helt grundlæggende danLæs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme ske rammeforhold, der er på spil, og som vi ikke

”Vi kan ikke tillade os kun at arbejde i en snæver national kontekst, når rammerne for dansk økonomi, finanspolitik, velfærd og arbejdsmarked bliver fastlagt et helt andet sted. Nemlig i EU”

Følg formandskabet på Twitter. Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

FINANS Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 11 2015. NÆSTE NUMMER 22. januar 2016 UDGIVER Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk REDAKTION Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Julie Søltoft Jeppesen jsj@finansforbundet.dk ANNONCER: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk LÆSERINDLÆG Læserindlæg senest fredag 18. december. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning KONTROLLERET OPLAG 51.162 DESIGN Hans Munk og Katrine Kruckow TRYK Aller FORSIDEILLUSTRATION Sam Taylor

Vi er den bank kunderne helst vil skifte til – det kræver flere hænder Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdre. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Erfaren forretningskonsulent til Strategi og forretningsudvikling Erfarne kunderådgivere til Storkøbenhavn

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Vækstfondens lån og kautioner gør bankens gode kunder endnu bedre Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som af og til kræver mere finansiering, end banken er parat til at komme med. Ved at tænke Vækstfondens løsninger ind i jeres rådgivning, kan I sikre jeres kunder ny finansiering, som de ikke ellers ville kunne få. Eksempelvis til forretningsudviklking, anlægsinvesteringer, eksport, udvidelse af forretningen eller ejerskifte.

Vækstfonden finansierer virksomheder i alle brancher. Jørgen Lund har fx brugt et Vækstlån og bankfinansiering til at købe Jydsk Planteservice.

Vi har også særlige løsninger målrettet til landbrug, iværksættere og nystartede virksomheder med behov for mikrofinansiering. Ring til en af vores erhvervskundechefer for at høre, hvordan Vækstfonden kan hjælpe dine kunder. Det er helt uforpligtende.

Ring på 35 29 86 00 for at høre nærmere, eller læs mere på vf.dk