Magasinet Finans nr. 4/2017

Finansforbundets magasin nr. 4 2017

GODE KOLLEGER ER GULD VÆRD Finansansattes trivsel hænger i høj grad sammen med, at de har gode kolleger. Peter Brun fra Spar Nord i Vejle blev hyldet med en flot buket af sine kolleger. ”Når der er en god stemning og energi, giver det mig også lyst til at være mere hjælpsom”, siger han.

Side 10

Opgør med de dårlige møder Side 44

INFOMØDE AARHUS 9. MAJ AALBORG 16. MAJ SE MERE PÅ HDFR.DK

Studiestart September 2017

Ansøgningsfrist 1. august 2017

Kontakt

Bente Christiansen bentec@business.aau.dk Tlf.: 9940 8003

Fleksibel undervisning på hverdage i Aalborg, Aarhus og Rungsted

HD på AAU

- din fremtid starter her Med en HD i Finansiel Rådgivning (HDFR) bliver du klædt endnu bedre på til at håndtere fremtidens udfordringer i den finansielle sektor. HD-uddannelsen er en fleksibel erhvervsøkonomisk uddannelse på bachelorniveau, som netop er målrettet og tilrettelagt til dig, som er i arbejde. Med en HD på CV’et får du en række unikke kompetencer, og er godt klædt på til din fremtidige karriere.

HD i Finansiel Rådgivning Uddannelsen indeholder følgende fag: • Investeringsrådgivning • Skatteret og juridisk metode • Styring af finansielle virksomheder • Finansielle virksomheders produkter og services • Ledelses- og organisationsudvikling • Projektledelse • Compliance

Med en HDFR opbygger du en række kompetencer, som gør dig i stand til at skabe endnu bedre resultater og værdi i finansielle virksomheder. Uddannelsen giver dig en helhedsforståelse og perspektivering af finansielle virksomheder, hvilket fører til bedre beslutninger samt mere solide analyser og præsentationer.

På Aalborg Universitet foregår undervisningen på hele hverdage i tidsrummet 9-18. Vi har flere udbudssteder, så du kan altid møde op et andet sted, hvis du bliver forhindret i at komme til undervisningen på en bestemt dag.

hdfr.dk

hdaau.dk

LEDER

FINANS April 2017

Når hvidvask bliver kulørt stof

D FORMAND KENT PETERSEN

NÆSTFORMAND MICHAEL BUDOLFSEN

NÆSTFORMAND SOLVEIG ØRTEBY

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklingsog internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50. www.finansforbundet.dk

en famøse hvidvasksag, hvor Danske Bank og Nordea blev misbrugt af russiske kriminelle, ramte avisforsiderne i den forgangne måned, og med det samme var der lagt i kakkelovnen til den finansielle sektor.

Den slags stof er nemlig benzin på det bål omkring sektorens image, som desværre stadig ulmer i store dele af offentligheden, hvor konklusionerne drages hurtigt, og hvor nuancerne ofte har trange kår.

For ret beset, og som Børsen i øvrigt også pointerede i en forfriskende leder i dagene efter, handler sagen jo om, at Danske Bank og Nordea efter alt at dømme ikke har været årvågne nok over for russiske kriminelle i perioden 2011-14 og er blevet misbrugt til at hvidvaske penge af tvivlsomt ophav. Det ansvar har de pågældende banker erkendt og beklaget.

Anderledes så det ud i mange andre medier: I JP kunne man for eksempel læse en opfølgningshistorie baseret sig på en to år gammel bog fra den hollandske forfatter Joris Luyendijk, hvor man i overskriften bød velkommen til en tur ’i hovedet på de forhadte bankansatte’. Det kulørte lys fra hvidvasksagen lod til at præge JP’s tur ’ind i hovedet’-tur.

Problemet er, at det forvrænger det samlede billede, og derfor skrev vi sammen med Finans Danmark også et indlæg til samme medie, hvor vi tilbød en tur ind i hovedet på de ’rigtige’ bankansatte.

Som vi påpegede i avisen, er den historie om sektoren umiddelbart lidt mindre kulørt: For den handler jo om de medarbejdere, der hver dag tager på arbejde om morgenen, rådgiver kunder, som har brug for huslån, omlægning af deres økonomi eller råderum til det, de nu gerne vil med deres liv.

Den handler også om dem af jer, der taler med virksomheder, som har brug for finansiering til at skabe arbejdspladser og vækst der, hvor de nu hører hjemme. Eller som arbejder med forskellige former for it-systemer eller andre former for forretningsunderstøttelse og digitale produkter, som rigtig mange danskere kender til og bruger i deres dagligdag.

Kort sagt: Mennesker, der passer deres arbejde og gør en forskel for deres virksomhed, kunder og samfund.

For os, der har vores daglige gang i sektoren, er sager som hvidvasksagen pænt sagt en træls omgang. Fordi de sager smitter af på os, der passer vores arbejde. Og på alle de virksomheder, der blot gerne vil have lov til at gøre det, det er sat i verden for.

Finanssektoren er ikke perfekt. Selvfølgelig har de implicerede banker et ansvar i hvidvasksagen, og jo, bankerne skal naturligvis være deres opgave voksen i forhold til at dæmme op for smuthullerne i systemerne.

Men de kulørte sager fylder altså simpelthen også mere i medierne, end de gør i virkeligheden. Og det, der forgår i de bankansattes hoveder er altså væsentlig mindre kulørt end det indtryk, man kan få af sager som den om hvidvask. ¢

3

Hvilken viden vil du ha ’?

FU har rekordmange seminarer og temadage

M

PA

Sk

at

rs

iFI

L

Fo rm ue nd ek un de r

Pe

ID

D

La

D

Di

nd

re

on

da

Hv

ta

kt

ive

idv

lov

t

en

as

k

br

ug

Vi har også ét, der passer til dig!

Læs mere på www.finansudd.dk/nyheder/seminarer-2017

FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER

INDHOLD

FINANS April 2017

Faste sider INTERNATIONALT | 35 JOB OG KARRIERE | 36 ARRANGEMENTER FOR SENIORER | 47 POLITISK KLUMME | 50

Tema: Den gode kollega Gode kolleger er vigtige for arbejdsglæden, mener et stort flertal af finansansatte. Den gode kollega viser respekt, er til at stole på og tager ansvar for at få løst opgaverne i fællesskab, mener de. Side 10

Leder uden trumfkort på hånden Mød Michael Mølgaard Sandfeld, der er ansvarlig for at lede samarbejdet i store lånesager i BRFkredit, men som ikke har et formelt personaleansvar. Side 16

Unge fik viden om privatøkonomi Magasinet Finans fulgte med, da Fie Julie Blum fra Lån og Spar Bank underviste 7.a på Gladsaxe Skole. Side 20

MobilePay er nået til Basecamp ”De næste par år vil være dem, der forandrer banksektoren allermest”, sagde Jesper Nielsen, direktør for Personal Banking i Danske Bank, da han i Finansforbundets hus holdt foredrag om MobilePay. Side 22

Ud at hæve penge med fru Hansen De kender hinanden virkelig godt i Rudkøbing, kunderne og medarbejderne i Nordeas filial i byen, og det ifølge de ansatte en vigtig grund til, at det stadig er et dejligt sted at arbejde. Side 30

Berlin skaber masser af fintechjob

NYE HIPPIER ER PÅ VEJ

FORBERED DIG PÅ KUNDER, DER VIL BO SKRABET OG DELE ALT FRA ELBILER TIL KØKKENMASKINER, OG SOM MENER, AT BANKLÅN ØDELÆGGER LIVSKVALITETEN. SIDE 26

Magasinet Finans har i Berlin talt med nogle af de mennesker, som vil omdanne Europas finansielle infrastruktur. Side 32

En bikube under opbygning Den 50-årige brite Sofie Blakstad har tidligere leveret teknologiske løsninger til Citigroup, Goldman Sachs og senest Nordea. Nu har hun etableret Hiveonline, der holder til i Copenhagen FinTech Lab. Side 40

Sæt fokus på sejrene – og få flere af dem Det giver god mening at dyrke det, der lykkes i arbejdslivet. Side 42

Opgør med de dårlige møder ”Alt det sjove må ikke forsvinde fra møderne. Hvis det kun handler om at tonse en dagsorden igennem, så inviterer man til ineffektivitet”, siger mødeekspert Bo Krüger.

Side 44

5

6

NYHEDER

FINANS April 2017

milliarder kroner cirka kostede lønsumsafgiften banksektoren sidste år, mens den kan udgøre 6,1 milliard kroner i 2021, når satsen efter planen stiger til 15,3 procent fra de nuværende 13,6 procent.

Flere sager om markedsmisbrug

Finanstilsynet foretog i 2016 18 politianmeldelser for markedsmisbrug, hvilket er hele 16 mere end i 2015, og antallet er der det højeste siden 2012. De 18 politianmeldelser i 2016 var fordelt på otte sager om insiderhandel (heraf to om videregivelse af intern viden) og 10 sager om markedsmanipulation (heraf en om straksmanipulation).

TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans?

Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

HVIDVASKSAGER KOSTER PÅ IMAGET

Uheldige sager om hvidvaskning i Nordea og Danske Bank kan føre til dalende kundetilfredshed men næppe til større kundeflugt. Det er bankernes efterfølgende kommunikation, der påvirker kunderne Sidste uge kom det frem, at cirka syv milliarder kroner var blevet hvidvasket og sendt i skattely gennem konti i Nordea og Danske Bank. Bankerne har på trods af flere påtaler ikke kontrolleret store bankoverførsler, der gik gennem deres filialer, og det har blandt andet russiske kriminelle kunnet udnytte.

Mikkel Korntved, der er direktør og seniorrådgiver i Loyalty Group, som hyppigt gennemfører kundetilfredshedsundersøgelser i blandt andet pengeinstitutter, tvivler på, at hvidvasksagerne vil føre til kundeflugt fra Nordea og Danske Bank. ”I de her sager påvirker det ikke kunderne eller deres konto direkte. Derfor er det meget få kunder, der vil skifte bank alene på grund af sager som dem her. Det kan godt

påvirke kundernes holdning til banken, men der skal meget til af denne slags sager, før kunderne ønsker at skifte bank”, siger Mikkel Korntved til Nyhedsbrevet Finans.

Hvis kunderne derimod bliver påvirket direkte på deres egen pengepung, er det langt mere sandsynligt, at de vælger at skifte bank.

Men selvom sidste uges uheldige sager om hvidvaskning ikke direkte får kunderne til at skifte bank, kan det betyde meget for den overordnede kundetilfredshed. ”Sager som disse kan helt sikkert ændre kundernes opfattelse af banken. Sidste år, da sagen om Panama Papers rullede, havde det store konsekvenser for kundetilfredsheden i Nordea, men det var ikke nødvendigvis derfor, kunderne forlod banken”,

siger Mikkel Korntved.

Det er ifølge Mikkel Korntved den efterfølgende kommunikation, der påvirker kunderne. ”Danske Bank var ydmyg i sin kommunikation og lagde alt frem. Man forklarede, at man havde fyret ledelsen, lukket kunder ned og indberettet sagen til myndighederne, inden sagen rullede i medierne. Nordea gik i længere tid og ventede med at udtale sig”, siger Mikkel Korntved og tilføjer: ”Det er de færreste danskere, der har sat sig helt ind i, hvordan de her sager helt præcist hænger sammen, og hvis man kun læser overskrifterne i medierne, kan man hurtigt få et forvrænget billede af sagens omfang, og derfor er den efterfølgende krisekommunikation vigtig”. /MRA

Stor opbakning til sparekassefusion Torsdag den 30. marts vedtog repræsentantskaberne for henholdsvis Rise Sparekasse og Flemløse Sparekasse med stort flertal, at de to sparekasser sluttes sammen til Rise Flemløse Sparekasse. ”Der var mange gode spørgsmål og en god debat begge steder, og selvfølgelig er det rart, at der er en stærk opbakning til fusionen begge steder”, siger Bjarne V. Nielsen, direktør for Rise Flemløse Sparekasse til Nyhedsbrevet Finans.

Finanstilsynet har også sagt god for fusionen, der kom på tegnebrættet i efteråret. Processen mod en fusion har ifølge

Bjarne V. Nielsen været meget konstruktiv, hvilket skyldes at sparekasserne deler samme værdigrundlag.

Begge sparekasser fokuserer på at understøtte væksten i lokalområdet, og ambitionen er at vokse organisk gennem de eksisterende filialer. Samtidig presses

Rise Sparekasse og Flemløse Sparekasse ligesom landets øvrige mindre pengeinstitutter hårdt af stigende administrative og økonomiske byrder i forbindelse med rapporteringskrav fra myndighederne.

Rise Sparekasse, der har hovedkontor på Ærø og derudover en filial i Svendborg, er med 22,5 fuldtidsmedarbejdere noget større end Flemløse Sparekasse, der tæller 7,7 fuldtidsmedarbejdere, som sidder under samme tag i Flemløse. Alle tre filialer bevares, og umiddelbart skal ingen medarbejdere afskediges. Tværtimod har man for nylig ansat en ekstra rådgiver til Ærø. /CJO

FINANS April 2017

Pensionsindbetalinger faldet med 10 procent

Siden 2009 er værdien af danskernes pensionsindbetalinger faldet med 10 procent, når der tages højde for inflation, skriver Børsen med henvisning til en analyse fra Nordea Liv & Pension. Ifølge Jens Christian Nielsen, cheføkonom i Nordea Liv & Pension, er udviklingen blandt andet påvirket af, at politikerne i 2010 og 2012 indførte loft over, hvor meget danskerne måtte indbetale til ratepensioner, og det fik disse indbetalinger til at falde med 13 milliarder kroner fra 2009 til 2010.

Nordea overvejer at flytter hovedsæde Udsigten til at skulle betale milliarder til den svenske stat ved indførelsen af en skat kan føre til, at Nordea flytter sit hovedsæde fra Stockholm til København eller Helsinki. ”De mest logiske byer set fra et operationelt perspektiv er Oslo, København og Helsinki, fordi vi har store driftsoperationer der, men Oslo er ikke en del af EU, hvilket reducerer sandsynligheden for at flytte dertil”, siger Nordeas chef for investor relations, Rodney Alfvén, til Bloomberg.

Den danske erhvervs- og vækstminister, Brian Mikkelsen (De Konservative), byder i en skriftlig kommentar til FinansWatch Nordea velkommen i Danmark. ”Vi er selvfølgelig parate til at byde virksomheder, der kan bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser, velkommen i Danmark. Det gælder også Nordea, hvis de skulle have konkrete planer om at flytte hovedsæde”.

NYHEDER

Nordea undgår sanktioner i Panama-sag Nordea og Handelsbanken slipper for bøder fra det svenske finanstilsyn i sagen om skattelyskandalen Panama Papers. ”Vi ser ingen grund til at gå videre med undersøgelserne, og vi har sendt et afslutningsbrev til Nordea og Handelsbanken”, bekræfter Victoria Ericsson, presserådgiver i Finansinspektionen, over for Børsen.

Stort ja til ny overenskomst Urafstemningen om det resultat, som Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening blev enige om den 28. februar, endte med et rungende ja. 95,4 procent stemte ja til resultatet, mens 4,2 procent stemte nej. 71,6 procent af de stemmeberettigede medlemmer deltog i urafstemningen.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, er glad for, at så mange medlemmer har givet deres mening til kende og deltaget i afstemningen, og at der er så bred opbakning til den indgåede aftale. ”Det betyder enormt meget både nu og på længere sigt, at der er solid opbakning til overenskomsten som et grundlag for både de grundlæggende arbejdsvilkår og et fælles fundament med virksomhederne for de udfordringer, vi står over for i fremtiden”, siger han og fortsætter: ”Vi får med den nye overenskomst nogle lønstigninger, der både er mærkbare og fornuftige, og så får vi yderligere fokus på kompetenceudvikling og holdbarhed i arbejdslivet. Der er rigtig meget indhold, som vi kan bruge til noget som medarbejdere, og det er vi glade for, at I også har sagt ja tak til”.

Løb dig til et job FTF-A skød tirsdag den 18. april sin løbeklub i København i gang i år, som giver medlemmerne af A-kassen mulighed for at søge job på en helt ny måde. Løbeklubben samles hver tirsdag, og på turene vil der være mulighed for at møde virksomheder, netværke, og få tips til jobsøgningen. Samtidig vil der være job- og karrierecoaches klar til at rådgive om jobsøgning og karriereudvikling. Klubben mødes hver tirsdag kl. 17 på Snorregade 15 på Islands Brygge, og løber eller går derefter tre eller fem kilometer på Amager Fælled.

Arrangementet er gratis, familiemedlemmer må også medbringes, og tilmelding er ikke nødvendigt. /MRA

”Bankerne håndterer et enormt antal kunder og transaktioner. Det skal vi kunne og samtidig evne at opdage dem, som hvidvasker. Men vi skal ikke gøre det alt for svært for de kunder, som er legitime.

Det er en hårfin balance, som vi skal finde. Når det er sagt, så var det, der foregik i Estland, ikke godt nok” Thomas Borgen, administrerende direktør i Danske Bank, til Berlingske Business

7

NYHEDER

FINANS April 2017

58 procent af de beskæftigede i finanssektoren var i 2015 ansat i hovedstadsregionen ifølge Danmarks Statistik. I 2008 var det

54,7 procent.

Børn og unge inddrages i økonomien

Kun lidt over hver anden danske forælder mener, at deres børn har tilstrækkelig med finansiel forståelse i forhold til deres alder. Cirka fire ud af fem danskere mener, at børn bør lære om privatøkonomi i hjemmet, mens tre ud af fire mener, at børn bør undervises i privatøkonomi i folkeskolen. Det viser en undersøgelse, som Finans Danmark har fået foretaget i forbindelse med pengeugen. Fire ud af fem forældre mener, at de selv har nok viden til at lære deres børn om privatøkonomi, og tre ud af fire forældre mener tilmed, at de er et godt økonomisk forbillede for deres børn.

”Vi er meget bekymrede for stigningen i lønsumsafgiften. Problemet med afgiften er, at den er med til at gøre arbejdskraften dyrere i finanssektoren, og der er ingen tvivl om, at det bidrager til at holde væksten nede i Danmark” Nadeem Farooq, underdirektør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, til Børsen

Foto: Petra Kleis

8

Nyt realkreditselskab på vej Boligejernes Realkredit er navnet på et nyt realkreditselskab, som er under etablering. Navnet signalerer, at selskabet er sat i verden for boligejernes skyld og ikke for tjene flest mulige penge til aktionærer, skriver Finans.dk. Boligejernes Realkredit vil blandt andet genindføre reservefondsbidraget, som er et bidrag, der indsættes på en konto til dækning af eventuelle tab, hvis en boligejer ikke kan betale sin termin. ”Det er ikke sådan, at vi går rundt i fodformede sko og siger, at ingen må tjene penge. De, der stiller risikovillig kapital til rådighed, skal have et rimeligt afkast.

Men resten skal tilbage til låntagerne. Vi vil væk fra de finansielle supermarkeder ved at etablere et realkreditselskab ejet af kunderne til fordel for kunderne,” siger Wagn Erik Nørgaard, der er formand for Boligejernes Realkredit til Finans.dk.

For ti år siden var han, som it-specialist, ansat som projektleder og teknisk direktør, da den danske realkreditmodel blev rullet ud i Mexico. For at komme i gang skal der skaffes 4-5 mio. kr. Første etape skal ske via crowdfunding, mens anden finansieringsetape skal rettes mod velhavere.

NYKREDIT HAR KURS MOD BØRSEN Nykredits topchef, Michael Rasmussen, står med en udfordring Det kræver sit at være topchef for Danmarks største boliglångiver, Nykredit, som klarede sig fint gennem finanskrisen, men som på grund af nye kapitalkrav står med en kapitaludfordring. ”Nykredit er ikke som de andre store danske pengeinstitutter, men Europas største udsteder af realkreditobligationer”, sagde Michael Rasmussen, da han talte på et morgenmøde i Finansforbundet.

I Nykredit skal vi passe på med at lade os forblænde af, at vi er et stort institut, for størrelse er ikke nok, sagde han og tilføjede, at finanskrisen betød, at det store overskud af kapital forsvandt.

Eftersom 95 procent af Nykredits balance er realkredit, står Nykredit helt anderledes dårligt end hovedparten af konkurrenterne – Danske Bank, Nordea og Jy-

ske Bank – der har direkte adgang til at hente egenkapital på kapitalmarkederne.

For Nykredit er det vigtigt at vokse organisk og bevare det gode forhold til de lokale og regionale banker i Totalkredit, sagde Michael Rasmussen: ”Vi arbejder naturligvis med at udvikle vores bank, så vi kan være mere for de danske boligejere og virksomheder, der ønsker at samle alle deres finansielle behov hos os, men det må ikke gå ud over det gode samarbejde i Totalkredit. Det er vi meget bevidste om”, sagde Michael Rasmussen, der ikke mindst kæmper for den særlige danske realkreditmodel, der i mere end 200 år har leveret billig og stabil finansiering til boligejere og virksomheder. /CR

HD 2.del

Investér i din humane kapital På specialet i Finansiel rådgivning er der fokus på den viden samt de færdigheder og kompetencer, som en kunderådgiver inden for finansiel virksomhed skal være i besiddelse af.

HD 2. del Finansiel rådgivning er en to-årig deltidsuddannelse, som henvender sig til: ❚ Medarbejdere indenfor bank, pension, forsikring eller realkredit, der rådgiver private og/eller små og mellemstore virksomheder. ❚ Potentielle ledere eller projektledere i den finansielle sektor. ❚ Andre faggrupper, der ønsker indsigt i finansiel rådgivning.

Mange danske erhvervsfolk har skabt deres karriere på baggrund af HD-uddannelsen. Valget af specialestudium sker i mange tilfælde ud fra den pågældendes jobfunktion, mens det i andre tilfælde udelukkende sker ud fra interesse og ønske om et nyt jobområde. HD-studiet er således i nogle tilfælde udgangspunkt for et jobskifte. En gennemført HD-uddannelse kvalificerer til varetagelse af lederfunktioner, såvel i det private som i den offentlige sektor.

Uddannelse i international klasse Underviserne er højprofilerede forskere, der har fingrende helt nede i den nyeste forskning. De indgår i et større internationalt netværk, der sikrer, at de hele tiden er opdateret. Undervisningen tager således udgangspunkt i forskningsresultater med direkte relevans for praksis.

Sted Syddansk Universitet udbyder undervisning i følgende byer ❚ Roskilde og Næstved ❚ Kolding Ansøgningfrist: 1. august Studiestart: 1. september Adgangskrav Adgang til HD 2. del kræver en af følgende uddannelser: ❚ HD 1. del ❚ Erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse ❚ Relevant akademiuddannelse (KVU) eller videregående voksenuddannelse (VVU) på HD 1. dels niveau Uanset adgangsgivende uddannelse, så skal du have minimum to års relevant erhvervserfaring.

Kontakt Du kan få besvaret spørgsmål om HD 2. del i Finansiel rådgivning ved at ringe på tlf. 65 50 91 27 eller skrive til hdfr@sam.sdu.dk

Ü www.sdu.dk/hd/finansiel

Finansiel rådgivning – en sikker investering i din fremtid Forskningsbaseret efteruddannelse – når du har tid

Syddansk Universitet

Akkrediteringsrådet

10

TEMA: DEN GODE KOLLEGA

FINANS April 2017

FÆLLESSKABET ER HANS DRIVE ”Når der er en god stemning og energi, giver det mig også lyst til at være mere hjælpsom, siger Peter Brun, privatkunderådgiver i Spar Nord, der blev overrasket med en stor buket blomster af sin kollega Hanne Sanko, fordi hun havde indstillet ham til Finansforbundets lille kollegakonkurrence på Facebook AF SABINA FURBO / FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN

”Det er jo fantastisk, at der bliver lagt mærke til det. Det betyder rigtig meget for mig, at der er god trivsel og et godt kollegaskab på arbejdspladsen. Jeg godt kan lide at involvere mig i mennesker og være tæt på. Hvis der er en, der sidder i hjørnet og ikke har det godt, så påvirker det mig, og jeg får behov for at gøre noget ved det. For mig er det vigtigt, at det, jeg gør, skaber værdi for arbejdspladsen, og det er jeg da glad for at blive anerkendt for”, siger Peter Brun fra Spar Nords afdeling i Vejle, da han har rystet overraskelsen af sig og sidder sammen med sin kollega Hanne Sanko og Finans’ udsendte.

Peter er ud over at være privatkunderådgiver i Spar Nords afdeling i Vejle også ny tillidsmand i afdelingen. Ligesom han også har været it-superbruger på bankens store it-konverteringsprojekt. Og det er roller, det falder ham naturligt at påtage sig. ”Hvis jeg får mine kolleger med på rejsen, så står vi også meget stærkere, og for mig er fællesskabet og det, vi kan skabe sammen, mit helt store drive. Det ligger mig ret meget på sinde, det med at løfte i flok, som et modsvar til den individualisering, som vi ser i samfundet generelt. Det er en

FINANS April 2017

retning, som jeg gerne vil være med til at påvirke”, siger Peter Brun og understreger, at han i lige så høj grad er et spejl af afdelingen. ”Jeg er et produkt af mine omgivelser, så når der er en god stemning og energi, giver det mig også lyst til at være mere hjælpsom”.

Når Peter Brun kommer på banen, falder tingene på plads For Hanne Sanko er Peter Bruns måde at håndtere de mange forandringer på, som banken gennemgår, en stor del af grunden til, at hun valgte at indstille ham i

TEMA: DEN GODE KOLLEGA

Det skrev Hanne Sanko om Peter Brun Den 20. februar satte Magasinet Finans en lille konkurrence i gang på Facebook, hvor vi udloddede en buket blomster til en kollega, der gør arbejdsdagen lidt bedre. Hanne Sanko fra Spar Nord skrev ind til os om sin kollega Peter Brun og blev udvalgt på grund af sin fine beskrivelse af kollegaen: ”Peter er en helt igennem fantastisk fyr, som stort altid er i godt humør. Han har glimt i øjet, er altid meget villig til at hjælpe. Han kaldes Peter ”Vejviser”, da han kender vores nye it-system til punkt og prikke – har stort set ingen huller. Peter spørger altid, hvordan weekenden er gået, kommenterer, hvis man ser lidt mut ud, og spørger ind til det. Alt i alt meget empatisk og tager vare på sine kolleger”.

11

12

TEMA: DEN GODE KOLLEGA

FINANS April 2017

Finansforbundets kollegakonkurrence på Facebook. ”Han er sådan en stille og rolig fyr, der tager tingene meget velovervejet.

Da vi fik vores nye it-system, var det en kæmpe udfordring for mange, og der har Peter som superbruger været helt fænomenal i forhold til at holde fokus og på sin vanlige rolige facon vist os vejen frem. Det er typisk for Peter, at når han kommer på banen, falder tingene til ro og på plads”, siger Hanne Sanko, da Finans’ udsendte spørger ind til, hvorfor Peter Brun gør en forskel for hendes arbejdsdag.

Det samme oplevede Hanne ”Det ligger mig ret meget Sanko, da på sinde, det med at løfte i Spar Nord flok, som et modsvar til den lancerede individualisering, som vi ser en ny forretningsstrai samfundet generelt. Det er tegi, hvor en retning, som jeg gerne vil mange rådvære med til at påvirke” givere skulle Peter Brun, privatkunderådgiver til at være toi Spar Nord, Vejle talrådgivere og ikke kun henholdsvis privat- eller erhvervsrådgivere. ”Så er han lige henne og spørge, hvordan man har det med det. Han ved godt, at forandringer betyder meget for os som personer – lige meget om vi er unge eller gamle – og at nogle har nemmere ved at tackle det end andre”, siger Hanne Sanko og påpeger, at ud over at være fantastisk hjælpsom, interesseret og opmærksom på sine kolleger, så er Peter Brun også meget fokuseret på opgaven. ”Der er ikke noget med at finde hullerne i osten, hvis der er nogen, der laver en fejl, men at finde ud af tingene og komme videre. Det er i det hele taget kendetegnende ved hele vores afdeling her i Vejle”. ¢

GODE KOLLEGER GIVER ARBEJDSGLÆDE En god kollega viser respekt, er til at stole på og tager ansvar for at få løst opgaverne i fællesskab, mener et stort flertal af finansansatte AF SABINA FURBO / FOTO: KÅRE VIEMOSE

Flere store undersøgelser viser, at det hverken er en høj løn, sjove arbejdsopgaver eller en god chef, der betyder mest for os i forhold til trivsel og arbejdsglæde. Et godt kollegaskab er derimod altafgørende for, at vi trives i vores arbejde.

Det understøtter en ny medlemsundersøgelse blandt 1.018 medlemmer af Finansforbundet foretaget af Epinion for Magasinet Finans.

Her er 99 procent af de adspurgte meget enige eller delvis enige i, at deres kolleger har indflydelse på deres arbejdsglæde og trivsel. Mens halvdelen af de adspurgte medlemmer mener, at en god kollega er kendetegnet ved, at vedkommende viser respekt, er til at stole på og får opgaverne løst i fællesskab.

Når de adspurgte selv skal beskrive med egne ord, hvad der kendetegner en god kollega, bliver ovenstående uddybet: ”At være engageret og villig til at hjælpe. At tage ansvar for sine opgaver og kan se og forstå, at man er en del af en større sammenhæng. At involvere sig også socialt i teamet”. ”Ærlighed betyder alt for det gode kollegaskab. At vi ved, hvad hinanden går og laver, at det ingen skam er at være ked af det, have lidt problemer på hjemmefronten eller være ’megabrugt’ efter en hektisk uge. I det gode kollegaskab giver vi hinanden plads til at være os selv. Vi tager over og hjælper hinanden, så man føler sig tryg – ikke klemt – imellem sine kolleger”. ”En person, der tager sit job alvorligt, men samtidig også er socialt inkluderende. En, der bidrager til vores fælles mål

FINANS April 2017

og forstår, at vi værdsætter indsatsen. Giver mulighed for, at alle kan opleve succes, det vil sige giver rum og forstår, når andre har brug for, at man træder i baggrunden”.

Får hjælp og støtte fra nærmeste kolleger Omvendt er 76 procent af de adspurgte enige om, at arbejdspres forhindrer et godt kollegaskab. Andre faktorer er uærlighed, dårlig ledelse, målinger og dårlig kommunikation ifølge de finansansattes egne beskrivelser af, hvad der forhindrer et godt kollegaskab: ”Dårlig ledelse, mål og konkurrence og for lidt tid”. ”Angsten for at fortælle, hvad man mener. Man ved ikke, hvor man har en kollega, som bare snakker ledelsen efter munden, siger det, som man gerne vil høre. Det kan skabe en meget dårlig stemning”. ”At der bliver skåret ned på bemandingen på arbejdspladserne, således at vi ligger vandret for at nå i mål med vores arbejdsopgaver – at vi simpelthen er så pressede, at vi ikke har overskud til at se, hvordan vores kolleger har det”. ”Dårlig adfærd, hvor man kun tænker på, hvad man selv kan opnå, og kun tænker på sine egne behov”.

Skal man tage undersøgelsen for pålydende, så er der dog et godt kollegaskab i den finansielle sektor. Således oplever næsten alle de adspurgte medlemmer, at der altid eller ofte er en god stemning mellem kolleger. Ligesom 82 procent angiver, at de altid eller ofte får hjælp og støtte fra deres nærmeste kolleger. ¢ ••

TEMA: DEN GODE KOLLEGA

Et godt kollegaskab er afgørende for, at vi trives i vores arbejde. På billedet ses medarbejdere fra Middelfart Sparekasse, der for nylig blev kåret til Danmarks bedste arbejdsplads.

Undersøgelse Det svarer de Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?

Mine kollegaer har stor indflydelse på min arbejdsglæde Meget enig 76 % Delvis enig 22 % Hverken enig eller uenig 1 % Delvis uenig 0 % Meget uenig 0 % Kollegaskabet var bedre for ti år siden Meget enig 15 % Delvis enig 22 % Hverken enig eller uenig 29 % Delvis uenig 13 % Meget uenig 16 % Kilde: Epinions ”Medlemsundersøgelse om den gode kollega” for Finansforbundet 2017.

13

TEMA: DEN GODE KOLLEGA

FINANS April 2017

MAN SKAL SE HINANDEN være opmærksom på, hvis en af vores kolleger virker lidt tilbagetrukket. Det handler dybest set om at se hinanden og derigennem anerkende og bekræfte hinanden, hvilket alle mennesker har brug for”, siger arbejdsmiljøforskeren og påpeger, at en god social støtte i arbejdsmæssig forstand også handler om, at man har forståelse for hinandens forskelligheder og viser respekt for hinandens kompetencer. ”Der er utrolig meget læring og udvikling i at diskutere og løse opgaver sammen og føle, at man har nogle kompetencer, som man kan bidrage med til fællesskabet. Gode kolleger reducerer stress, skaber motivation og gør arbejdsproceduren nemmere, så man har let-

EVNEN TIL AT INDGÅ I RELATIONER BLIVER AFGØRENDE Fremtidens relationer på arbejdspladsen bliver et forpligtende fællesskab, hvor vi kobler dygtighed og opgaver sammen, siger fremtidsforsker Anne Skare, der mener, at vi i fremtiden skal være endnu bedre til at løse konflikter og skabe tid til refleksion AF SABINA FURBO

”Et af de store problemer i samfundet i dag er, at vi bilder hinanden ind, at alt skal gå nemt og hurtigt. Men det er bare enormt problematisk at få tingene til at fungere med hinanden og få noget til at lykkes i livet såvel som på en arbejdsplads. Selv i de mindste organisationer opstår der splid, fordi man ikke er god til at kommunikere, og fordi man ikke er god til at sætte sig ned og tage konflikten, og så får konflikterne lov til at vokse. Ingenting kan lykkes i et arbejdsklima, hvor man ikke har gode relationer”, siger fremtidsforsker Anne Skare, der er partner i Future Navigator – et

g rre

aard Kjær

Pih

Vores kolleger er formentlig nogle af de mennesker, som vi tilbringer allermest tid sammen med. Nogle deler vi faglige fællesskaber med, andre sidder vi blot i samme rum med, og andre igen skal vi fra tid til anden samarbejde med.

Lige meget hvor stor berøringsflade vi har med hinanden, så er det gode kollegaskab defineret ved at være en social støtte, hvor vi ser og anerkender hinanden, mener Signe Pihl-Thingvad, som til daglig forsker i psykisk arbejdsmiljø ved Syddansk Universitet. ”På individniveau handler det om de små ting i hverdagen, som ikke koster noget, men betyder rigtig meget. Det med lige at sige godmorgen, række ud, hvis en lige har brug for en hånd, eller

Manglende rammer og mål Det er altså vigtigt for ens trivsel, at man har en god og stabil relation til sine kollegaer, hvor man løser fælles opgaver med respekt for hinanden. Det gavner også produktiviteten og kvaliteten af det, vi arbejder med. Men hvis vi opgiver at hjælpe hinanden, og relationerne ikke spiller, så er det rammerne og ikke individet pilen peger på, siger ekspert i arbejdsliv og samarbejde Søren Bjerregaard Kjær fra TeamArbejdsliv – et konsulentfirma, der er specialiseret i relationer på arbejdspladsen. hin l-T

gvad

Signe

AF SABINA FURBO

tere ved at løse sine opgaver”, siger arbejdsmiljøforskeren.

Bj e

Et godt kollegaskab handler både om tillid, respekt, anerkendelse og klare rammer og mål, siger eksperter.

Søren

14

konsulentfirma, der blandt andet hjælper virksomheder med at tænke visionært og stort, og oversætte fremtiden til nye uundværlige egenskaber.

Og det er de menneskelige egenskaber såsom problemløsning, kommunikation, empati, tilgivelse, tillid og respekt, der bliver fremtidens nøgleord, mener fremtidsforskeren.

De fleste arbejdspladser bliver nemlig mere og mere relationelt opbygget, og det er en tendens, der vil blive endnu mere udslagsgivende i fremtiden. Det hierarkiske organisationsdiagram, hvor den administrerende direktør lader sin visdom sive ned igennem ledelseslagene, indtil den rammer den menige ansatte, vil ikke være holdbart i fremtiden. ”Mange organisationer i dag belønner ikke nytænkning og absorberer ikke det, der læres, når man fejler. Mange steder bruger ledere størstedelen af de-

FINANS April 2017

Signe Pihl-Thingvad, forskeri psykisk arbejdsmiljø, Syddansk Universitet

”Hvis der ikke er klare mål og rammer for, hvad det er, vi skal udføre sammen af arbejdsopgaver, så påvirker det samarbejdet. Så er det, folk begynder at brokke sig i krogene eller trækker sig. Ofte vil man på sådan en arbejdsplads opleve mange, der føler, at de andres opgaver er en hæmsko for det arbejde, de selv skal udføre, selvom de i bund og grund burde arbejde for det samme”, siger Søren Bjerregaard Kjær, der i sit arbejde ofte støder på organi-

res tid på politiske øvelser, rænkespil og på at skaffe ressourcer til deres eget domæne uden blik for helheden. Hvis en levende organisme fungerede på samme måde, ville den smelte ned. Men værst af alt ødelægger det mennesker og deres forhold til hinanden”, siger Anne Skare og giver et konkret eksempel: ”Jeg har lige overværet et møde, hvor folk sad og brokkede sig i to timer. Og det, jeg hørte som udenforstående, var, at det ikke handlede om opgaven, men om interne arbejdsgange og beskyldninger som: ’Du sagde …’, ’Du gjorde …’ og så videre. De havde glemt bolden, og så kan man lige så godt kaste håndklædet i ringen. I stedet burde fokus være på, hvordan man løser den givne opgave”.

Menneskelige egenskaber i højsædet Så fremtidens arbejdspladser og fremtidens relationer bliver som en gensidig

sationer, hvor der er brug for at blive mere struktureret i den måde, medarbejdere og ledelse arbejder sammen på. ”Det kan være ledelser, der ikke lykkes med at få kommunikeret et fælles mål med opgaven, eller der er kampe opadtil eller mellem to afdelinger, der så manifesterer sig i medarbejdergruppen. Fælles for sådanne organisationer er, at det i sidste ende går ud over trivslen og ikke mindst resultaterne”.

Gode relationer bidrager til høj social kapital I 2014 udgav Danmarks Tekniske Universitet en forskningsrapport med titlen ”Ledelse med social kapital giver høj produktivitet”, som konkluderer, at der er en stærk sammenhæng mellem det psykiske arbejdsmiljø og virksomhedens bundlinje.

Social kapital er et begreb, der beskriver et samfunds eller en organisa-

forsikring. Det bliver et forpligtende fællesskab, hvor dygtighed og opgaver kobles sammen. Et fællesskab, hvor man ikke bare sidder og arbejder med et eller andet hovedløst, fordi sådan plejer man at gøre, men et fællesskab, hvor man hele tiden reflekterer over, hvorfor det er, man gør det her, og om der er en smartere måde at løse det på.

Og dette sker i selvkørende team, mener Anne Skare. ”Det handler ikke om, at man fester med hinanden eller går i det samme tøj, men at man har et fagligt professionelt og respektfuldt fællesskab med hinanden, hvor man løser konflikter og hele tiden har fokus på bolden. Og sætter de menneskelige egenskaber i højsædet og evnen til at kunne indgå i et forpligtende fællesskab, hvor man er parat til at give mere, end man nødvendigvis får ud af det”. ¢

15

tions sammenhængskraft i form af netværk, normer og tillid. Grundpræmissen er, at sociale netværk har en værdi, og gode relationer bidrager derfor til en høj social kapital.

I TeamArbejdsliv arbejder man derfor med såkaldt relationel koordinering, som hænger sammen med social kapital. Her fokuserer man på, hvordan grupper samarbejder. ”Relationer er et afgørende grundstof i en organisation. Hvis der skal være gode og stærke relationer på arbejdspladsen, kræver det derfor, at der er fælles mål for arbejdet, mulighed for at dele viden og en gensidig respekt for hinanden. Det handler om, at man ved, hvordan man selv bidrager til løsningen af opgaven, og hvordan de andre bidrager”, siger Søren Bjerregaard Kjær. ¢ Læs mere om trivsel på Finansforbundet.dk/trivsel.

Foto: Martin Dam Kristensen

”Gode kolleger reducerer stress, skaber motivation og gør arbejdsproceduren nemmere, så man har lettere ved at løse sine opgaver”

TEMA: DEN GODE KOLLEGA

”Ingenting kan lykkes i et arbejdsklima, hvor man ikke har gode relationer”, siger fremtidsforsker Anne Skare.

16

PORTRÆT

FINANS April 2017

LEDER UDEN TRUMFKORT PÅ HÅNDEN Seniorudbetalingsrådgiver Michael Mølgaard Sandfeld er ansvarlig for at lede samarbejdet i store lånesager i BRFkredit, men der følger ikke et formelt personaleansvar med. Han er afhængig af andre i hele huset, så han skal være god til at motivere og overbevise dem om, at opgaven er vigtig.

AF LONE SCHRØDER JEPPESEN / FOTO: MADS TEGLERS

Du skal kunne sweettalke med en masse kolleger på tværs i organisationen. Sådan beskriver Michael Mølgaard Sandfeld det at være leder uden formelt personaleansvar. Som seniorudbetalingsrådgiver hos BRFkredit i Kongens Lyngby er han bindeled i udbetalingsteamet i Erhverv. Han behandler lånetilbud i forbindelse med store ejendoms- og selskabshandler, koordinerer opgaverne med resten af organisationen og sparrer med alle dem, der er en del af transaktionen.

Han har ansvaret for at lede opgaven og samarbejdet, men der følger ikke et formelt personaleansvar med jobbet. Det er et særligt dilemma. For han har ikke noget trumfkort på hånden i form af et antal medarbejdere under sig, der er nødvendigt for at få tingene til at ske. ”Mit job er at få alle til at spille efter samme melodi. Det er absolut ikke altid nemt, for andre har deres egne ideer om, hvem der skal gøre hvad og i hvilket tempo. Jeg skal motivere folk og overbevise dem om, at deres indsats er vigtig og til fælles gode”, siger Michael Mølgaard Sandfeld.

I praksis har han været leder uden formelt lederansvar i små ti år, men det er først i de seneste to år, at rollen har været officiel.

for at få regnestykket til at gå op, når ti lån skal tinglyses og udbetales, samtidig med at lige så mange lån skal indfries, efterstående skal rykkes, obligationer skal købes og sælges, og kundens forventninger skal indfries. Mange løsninger er skræddersyede, og her er der brug for kompetencer fra forskellige afdelinger. Han er afhængig af samarbejdet med andre i hele huset og lægger i perioder beslag på deres tid. For at motivere folk til det kræver det, at man som leder uden et formelt personaleansvar er god til at formidle sit budskab på tværs af organisationen. Hans store udfordring er at kommunikere internt på en engagerende måde.

Afhængig af andre Michael Mølgaard Sandfeld beskriver omgangstonen i udbetalingsteamet som hjertelig og meget fri. Der bliver grinet meget, men alle ved også, hvornår der skal arbejdes.

Han skal træffe beslutninger om, hvordan sagerne skal køres.

Det er ofte sager på klækkelige beløb, som har store konsekvenser for mange parter. Her gælder det om at holde hovedet koldt og bevare overblikket. Adskillige ting skal lykkes

Michael Mølgaard Sandfeld

Klogere på sig selv For at blive mere bevidst om sin adfærd og måde at kommunikere på har han været på skolebænken og deltaget i CfL’s udviklingsforløb Prolog målrettet erfarne ledere, som har en lederrolle opgavemæssigt, men ikke deres eget personale. Udviklingsforløbet har været en øjenåbner, i forhold til hvad han

Blå bog 37 år 1998 HH 2007 Merkonom i ejendomshandel og ejendomsvurdering 2000 Danbolig, Brande 2002 BRFkredit, Privat 2005 BRFkredit, Udbetaling Erhverv og Alment Byggeri, Kongens Lyngby 2016 Udviklingsforløbet Prolog, CfL.

FINANS April 2017

”Som leder uden formelt personaleansvar er det vigtigt, at man kan optræde på en behagelig måde”, siger Michael Mølgaard Sandfeld.

PORTRÆT

17

18

PORTRÆT

FINANS April 2017

især skal arbejde med. Michael Mølgaard Sandfeld er undervejs blevet klogere på sig selv. Det kom ikke bag på ham, at han er fagligt stærk, kvalitetsbevidst og perfektionist. Det var derimod lidt mere skræmmende at blive konfronteret med sine svage sider. Han har fundet ud af, at han gerne starter en diskussion for diskussionens skyld. Han er fagligt nysgerrig og brænder for at forbedre og effektivisere arbejdet og ikke mindst udfordre normen. En organisation kan hurtigt forfalde til at gøre, som man plejer. Og Michael Mølga”Der skal være noget ard Sandfeld er typen, autoritet omkring en. der hele tiden ser processen an i sømmene, Man skal vise, at man for hvem siger, at den har 100 procent styr måde, man altid har på det faglige” gjort tingene på, også er den rigtige. Han kan godt lide at pille tingene fra hinanden for at samle dem igen i et forsøg på at skubbe grænserne for at gøre arbejdet endnu mere smidigt. Men alle skal kunne følge med. ”Det kan virke irriterende for andre, at jeg hele tiden stiller spørgsmål til tingene og er bedrevidende, for det betyder, at de skal ændre på deres rutiner. Og man skal passe på med at pille folks hjertesager fra hinanden”, erkender han.

For Michael Mølgaard Sandfeld er den bedste måde at kommunikere på ansigt til ansigt. På udviklingsforløbet lærte han især, hvor vigtigt det er at være bevidst om både det, man siger, og sit kropssprog. Førhen, når en kollega havde begået en fejl, kunne han godt komme ind i lokalet som et tordenvejr. Nu har han lært at bruge de sidste 30 meter på at tælle til ti frem for at hidse sig op. ”Før havde jeg en tendens til at klaske folk op på væggen.

Men ingen mennesker begår fejl, fordi de synes, det er sjovt.

Man får ikke folk til at hjælpe sig, hvis man agerer dårligt. Nu har jeg lært at komme ind på en pænere måde. Det er rigtig spændende at arbejde med sin fremtoning”, fortæller han.

Fra Brande til København Det var lidt tilfældigt, hvordan Michael Mølgaard Sandfeld kom ind i finanssektoren. Efter HH-eksamen gik Michael Mølgaard Sandfeld et år på handelshøjskolen, men valgte at stoppe på HA-studiet, fordi det at være studerende ikke rigtig var ham.

I en periode sorterede han træ på sin fars pallefabrik, men fik så tilbudt en stilling som kontorelev hos Danbolig i Brande.

At handle med ejendomme var lige ham. Men bedst som han troede, at han skulle være ejendomsmægler, opfordrede hans chef ham til at sende en jobansøgning til BRFkredit, som søgte nye medarbejdere. Det gjorde han, og han kom igen-

nem nåleøjet til en jobsamtale. Dagen efter fik han tilbudt jobbet, og kort tid efter flyttede han fra Brande til København. ”Alt det med tinglysning, lån og obligationsmarkedet var en utrolig spændende verden, der åbenbarede sig. Jeg vidste med det samme, at det var det rigtige for mig”, siger Michael Mølgaard Sandfeld med et smil.

Jobbet som seniorudbetalingsrådgiver er et ønskejob. At få en ny cheftitel med personaleansvar er der ingen planer om. Han skifter ikke sin gamle Fjällräven-taske ud med en poleret businessmappe og ansvaret for et personale, men vil hellere koncentrere sig om det faglige. At være ultratæt på opgaven er det, som han brænder for. ”Jeg har ikke lyst til personaleansvar, for det betyder, at meget af ens tid går med administration og medarbejderudviklingssamtaler, og det siger mig ingenting. Rollen som specialist, hvor jeg kan bruge min viden og løfte i flok, er lige mig”, konkluderer han. ¢

Udviklingsforløbet Prolog ved CfL Prolog er et udviklingsforløb for projektledere, eksperter, fagchefer, funktionschefer, stabsledere, HR-chefer med videre, der skal lede et team, en arbejdsgruppe, en proces eller et projekt, men ikke har det reelle personaleansvar. Programmet forløber over seks dage med i alt tre moduler: Hvem er jeg som leder uden formelt personaleansvar (LUFPA) • Rollen som leder uden formelt personaleansvar • TAO – tid, aftaler og opmærksomhed • JTI – jungiansk typeindeks • Dine værdier • Situationsbestemt ledelse® II. Den effektive LUFPA med gennemslagskraft • Personlig effektivitet • Planlæg, prioritér og brug din tid rigtigt • Formidling • Bliv hørt, husket og forstået • Feedback • Bliv tydelig i din forventningsafstemning og i dine tilbagemeldinger.

Den samarbejdende LUFPA • Samarbejde • Gør dine team og dit samarbejde bedre • Den vanskelige samtale • Lede opad • Pak din værktøjskasse, og planlæg din ledergerning • Implementering og deling.

Se mere på www.cfl.dk under Kompetenceudvikling – Leadership Pipeline – Ledere uden personaleansvar – Prolog – Et udviklingsprogram over 6 dage.

Danmarks bedste arbejdsplads 2016

Regnskabsanalytikere til Middelfart Sparekasse Vil du være med til at opbygge en ny jobfunktion i Middelfart Sparekasse? Så kvitterer vi med en stilling i vores hovedsæde i Middelfart.

Vi søger to regnskabsanalytikere, som får til opgave at bistå erhvervsrådgiverne i alle vores afdelinger med regnskabsanalyser.

Vores kunder er typisk mindre og mellemstore virksomheder, så du skal både have erfaring med udarbejdelse af koncernregnskaber og kendskab til virksomhedsskatteordningen, så de personligt ejede virksomheder kan få den bedst mulige rådgivning.

Det er nemlig bedst mulig rådgivning, det handler om. Vores vision er “Bedst til kunder”, og dine analyser skal klæde vores erhvervsrådgivere på, så de kan møde kunderne med endnu mere brugbart materiale end i dag.

Interesseret? Så kan du læse mere om jobbet på midspar.dk/job.

midspar.dk/job

Mette B. Glasdam Rådgiver i Odense afdelingen

20

PENGEUGE

FINANS April 2017

UNGE FIK VIDEN OM PRIVATØKONOMI I uge 11 underviste finansfolk landets 7.- og 8.-klasser i privatøkonomi. Vi fulgte med, da Fie Julie Blum fra Lån og Spar Bank underviste 7.a på Gladsaxe Skole AF METTE MARIE ROSENKJÆR FOTO: LÆRKE POSSELT

”Hvorfor koster det penge at låne penge, når man jo bare låner dem og afleverer dem alle sammen tilbage igen?”

Klokken er 8.15, og 7.a på Gladsaxe Skole falder til ro. Eleverne retter opmærksomheden mod whiteboardtavlen, der i dag ikke viser 7.-klassesmatematik, men PowerPoint-slides om privatøkonomi, som Finans Danmark og Danmarks Matematiklærerforening har udviklet.

Fie Julie Blum har for et par timer byttet Lån og Spar Bank ud med Gladsaxe Skole for i halvanden time at forklare og diskutere begreberne ÅOP, afbetaling og RKI i børnehøjde.

Eleverne er undrende og spørger gentagne gange ind til alle de fremmede ord og begreber. Efter flere slides med teori om privatøkonomi og tre videoer om digital sikkerhed bliver eleverne delt op i grupper og skal dyste mod hinanden i Pengespillet. Et spil, der er bygget op som Jeopardy med fem kategorier og spørgsmål i forskellige sværhedsgrader.

Efter undervisningen snakkede Magasinet Finans med 31-årige Fie, der til daglig arbejder som eventmanager i Lån og Spar Bank.

Pengeugen er vigtig Da Fie blev tilbudt at deltage i Penge-

ugen, var hun ikke i tvivl om, at hun gerne ville deltage. ”Jeg ville rigtig gerne deltage, fordi jeg synes, at det er et godt projekt. Og så også fordi jeg synes, at det er rigtig spændende og meningsfuldt at lære andre om de her ting”, siger Fie. Fie har arbejdet i bank, siden hun var 18 år gammel, og har tidligere i en årrække arbejdet med rådgivning til unge kunder under 30. Der mødte hun ofte unge, som ville have haft gavn af tidligt at få undervisning i privatøkonomi. ”Der snakkede jeg jo ofte med 18-20-årige, der havde brug for at få forklaret helt basale begreber som for eksempel, hvad et budget er, og hvorfor det er en god idé at have en budgetkonto. Så det er min erfaring, at det er utrolig individuelt, hvad man får med hjemmefra, og derfor er initiativer son

FINANS April 2017

PENGEUGE

dervist af deres egen klasselærer, mens de fleste klasser bliver gæstet af undervisere fra bankerne. ”Jeg tror, at det giver rigtig meget, at der kommer en person fra banken, i stedet for at det er læreren, som de ser hver dag. Det virker til, at børnene har respekt over for banken, og så tror jeg, at det giver et friskt pust til undervisningen. De lærere, jeg har snakket med, siger, at det har givet eleverne noget, og så er det jo det hele værd”, siger Fie. ¢

Fakta om Pengeugen Pengeugen er arrangeret af Finans Danmark, og i år er det fjerde år i træk, den afholdes. 31.000 elever fik i år undervisning i privatøkonomi, hvilket er 10.000 elever mere end sidste år. Antallet af gæsteundervisere fra bankerne er ligeledes steget fra 600 i 2016 til 750 i 2017.

Færre unge er dårlige betalere FinansDanmark har i forbindelse med Pengeugen udgivet rapporten ”Unge, gæld og opsparing”, som blandt andet viser følgende: Fra 2012 til 2016 er andelen af unge i RKI på landsplan faldet fra 6,3 procent til 5,2 procent.

Det svarer til, at der er 5.000 færre unge mellem 18 og 30 år, der er registreret i RKI. 31-årige Fie Julie Blum har arbejdet en årrække i en afdeling, der rådgav unge, og har derfor meget erfaring med at snakke med unge om økonomi.

Pengeugen vigtige”, siger Fie Julie Blum.

Svære gloser Ifølge Fie var undervisningen af børnene ikke så langt fra det job, hun har til daglig. ”Jeg er jo vant til at snakke med mennesker, og så er jeg vant til at være på, fordi man som eventmanager også skal komme ud alle mulige steder og holde forskellige oplæg”, siger Fie. Men at det denne gang var 13-14-årige folkeskoleelever, der sad lyttende foran hende, var en udfordring, mener Fie. ”Selvfølgelig er det svært at forstå de her ting i den alder. Som bankansat er

man jo vant til et helt bestemt sprog, og man tænker måske ikke helt over, at de ord, som alle forstår i banken, kan være helt fremmede for dem. Det skal man tænke over”, siger Fie. På trods af at det var udfordrende at gøre materialet spiseligt for eleverne, oplevede Fie, at de tog godt imod hende. ”Jeg synes, at det virkede til, at eleverne fulgte med, selvom nogle af dem blev lidt utålmodige til sidst. De var utrolig spørgelystne, og de turde spørge ind til de ting, som de ikke forstod. Det gav også mig en indikator på, hvilket niveau de er på, og hvad der er svært og let at forstå”, siger Fie.

Ansigt på banken Det er Finans Danmark og Danmarks Matematiklærerforening, som har udviklet materialet, der bliver undervist efter i Pengeugen. Kun få klasser bliver un-

I 2012 misligholdt de unge i samme aldersgruppe gæld for i alt cirka 1,9 milliarder kroner. I 2016 udgjorde de unges misligholdte gæld 1,4 milliarder kroner. Selvom det ifølge statistikkerne går i den rigtige retning, er der stadig over 50.000 unge, der har mindst én anmærkning i RKI. Gennemsnitsgælden i aldersgruppen er på 27.000 kroner, og mediangælden udgør 11.500 kroner..

Kigger man på de forskellige landsdele, er der forskel på, hvor mange unge der er registreret i RKI. I Frederiksberg, Dragør og Lyngby-Taarbæk Kommuner er det kun cirka 2,1 procent af de unge, der er registreret, mens næsten hver sjette ung på Lolland er registreret.

Når det kommer til størrelsen på de unges gæld, er der ligeledes stor forskel på, hvor de unge bor.

De unge i København og omegn og i Nordjylland har gennemsnitligt den højeste gæld, mens den er lavest på Læsø.

Hovedparten, 36 procent, af alle indberetningerne er foretaget af en informations- eller telekommunikationsvirksomhed.

21

22

INNOVATION

FINANS April 2017

MobilePay er nået til basecamp MobilePay blev hurtigt mange danskeres Over 100 medlemmer hørte på et morgen-møde i Finansforbundet cheferne bag MobilePay fortælle om udviklingen af den succesfulde betalingsløsning. I forhold til at nå helt til tops er der et stykke vej endnu AF ELISABETH TEISEN FOTO:CHRISTOFFER REGILD

MobilePay startede for tre år siden. Nu er der over 3 millioner brugere. Hvor der i første omgang var et ensidigt forbrugerfokus, er MobilePay nu udvidet med blandt andet MobilePay Business, Invoice og Subscriptions. Nu er MobilePay på vej til at flytte hjemmefra og blive en selvstændig virksomhed, dog indtil videre 100 procent ejet af Danske Bank. Meget af den historie, der også er historien om den danske bankverdens mest succesfulde digitale sats, blev fortalt af Jesper Nielsen, direktør for Personal Banking i Danske Bank, og chefen for MobilePay, Mark Wraa-Hansen.

En af de helt væsentlige forudsætninger for at skabe noget så banebrydende og brugervenligt er ifølge Jesper Nielsen at skabe en organisation med plads til vilde og også risikable initiativer. Det er nødvendigt at tilegne sig et helt andet mindset. ”De næste par år vil være dem, der forandrer banksektoren allermest. Vi har faktisk stadig en relativt traditionel forretning, og meget af det, vi gør, gør vi, som vi plejer. Den forretningsmodel kommer vi til at ændre”, sagde Jesper Nielsen.

Konkurrence og disruption er ikke nye begreber, men det vil foregå med en styrke og en hastighed, vi ikke har oplevet før. Det kræver dynamiske, agile organisationer med en meget højere risikoprofil.

Unges adfærd ændres hurtigt Fem forhold nævnte Jesper Nielsen som

dem, der ikke bare driver, men også konvergerer til endnu hastigere forandringer: Regulering, der i relation til kunderne kræver mere transparens. Hvad tilbyder banken og til hvilken pris, er det centrale spørgsmål.

Digitalisering, hvor en iPhone 7 har lige så meget regnekraft som den samlede Clinton-administration og dermed kan øge forbrugernes muligheder betragteligt, samtidig med at processerne skal være så enkle, at det hele kan passes ned på en syvtommerskærm.

Konkurrencen, hvor der er nye spillere på banen, som repræsenterer nye teknologier og en helt anden forbrugervinkel. Fintechinvesteringerne er enorme, og så er der ”bigtech”, hvor virksomheder som Google, Apple og Facebook bevæger sig ind på markedet for transaktioner. Firmaer, der med tung teknologisk viden og mange penge er de største konkurrenter.

Så er der en kundeadfærd, der hos de yngre generationer ændrer sig markant og hele tiden er på vej til nye steder og nye former på en måde, hvor bankerne risikerer at blive kørt ud på et sidespor som rene og skære ”product providers”.

Og endelig foregår det hele i en makroøkonomi, der stadig presser sektorens indtjening, samtidig med at det er en betingelse for overlevelse, at der investeres kraftigt i udvikling og innovation. Og man er oppe mod konkurrenter, der hverken er tynget af bygninger eller høje personaleomkostninger. De har blot en platform, og de kan bevæge sig langt hurtigere og mere frit. ”Det er ikke mindst set i det lys, at MobilePay er så værdifuldt, fordi der er rigtig mange brugere, der er charmeret af løsningen. Men der skal et helt andet mindset til at drive den slags forretning, hvor der skal tænkes helt nyt, og hvor risikoprofilen nødvendigvis må være højere. Det skal adskilles fra de daglige for-

FINANS April 2017

INNOVATION

Jesper Nielsen nævnte fem forhold, der medvirker til hastige forandringer i sektoren. I baggrunden ses Mark Wraa-Hansen.

retninger, hvor vi selvfølgelig også hele tiden skal sørge for at effektivisere og forbedre, men inden for et kendt univers”, sagde Jesper Nielsen.

Simpel som en børnebog Mark Wraa-Hansen fortalte om at bevæge sig i et univers, hvor man sjældent ved, hvor man ender, endsige hvad det koster. Hvor der ingen rammer er, hvor nye agenter slår til fra højre og venstre, og hvor man skal være parat til hurtigt at stoppe projekter, hvis kunderne vender tommelen ned, uanset hvor glad man selv er for dem. ”Vi har ganske få kerneprincipper: Løsninger skal fungere for kunderne.

De skal være simple som en børnebog.

De skal være intuitive. De skal være så

”De næste par år vil være dem, der forandrer banksektoren allermest. Vi har faktisk stadig en relativt traditionel forretning, og meget af det, vi gør, gør vi, som vi plejer.

Den forretningsmodel kommer vi til at ændre” Jesper Nielsen, direktør for Personal Banking i Danske Bank

lettilgængelige, at man kan betale for billetten, mens man halser af sted for at nå toget. Og de skal virke og opleves ens, uanset hvilken teknologi man bruger. Og så skal der selvfølgelig være en balance, så løsningerne også giver værdi for virksomhederne”.

Det er en rejse med udfordringer på vejen, hvor man ud over de helt nye spillere også skal tage højde for helt andre forbrugs- og adfærdsmønstre. For eksempel en økonomi, hvor trenden er, at flere og flere lejer i stedet for at købe.

På trods af succesen vurderer Mark Wraa-Hansen, at banken kun er kommet op til basecamp i forhold til at bestige Mount Everest. Og som på Mount Everest er der mange farer og forhindringer forude. ¢

23

BLIV FAGJOURNALIST PÅ TO ÅR Drømmer du om at arbejde journalistisk?

Eller om at blive bedre til at formidle det, du allerede arbejder med?

Så er Fagjournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole måske noget for dig. Det er en deltidsuddannelse på to år for dig, der har en faglighed og gerne vil blive bedre til at formidle. Du lærer de journalistiske værktøjer.

Du bliver bedre til at ideudvikle, researche, interviewe, vinkle og skrive.

Du kan bruge uddannelsen som et springbræt til et job som journalist eller kommunikationsmedarbejder. Den kan også give dig nye kompetencer som en bedre formidler på din ”gamle” arbejdsplads.

Læs mere på dmjx.dk/fagjournalist

KOM TIL INFORMATIONSMØDE: Bliv klogere på uddannelsens indhold, og mød undervisere og tidligere studerende.

Aarhus: Mandag d. 24. april 16.30 – ca. 18.00 København: Onsdag d. 26. april 16.30 – ca. 18.00 Tilmeld dig på dmjx.dk/fagjournalist

26

DELEØKONOMI

FINANS April 2017

NYE HIPPIER

Forbered dig på kunder, der vil bo skrabet og dele alt fra elbiler til køkkenmaskiner, og som mener, at banklån ødelægger livskvaliteten AF HELLE BAAGØ / ILLUSTRATION: MISS LOTION

Mikala Enghoff er 31 år og bor til leje i en toværelses lejlighed på Nørrebro. Hun har en videregående uddannelse fra Copenhagen Business School og et fast job som Sales Manager. Så langt så godt. Her ville fortsættelsen naturligt være, at hun drømmer om en lækker penthouse-ejerlejlighed, en hip bil, en designersofa og måske med tiden et sommerhus.

Men det gør hun ikke. Når Mikala Enghoff kigger efter et nyt sted at bo, går hun ind på en hjemmeside for bofællesskaber. Når hun skal bruge en bil, lejer hun en fra GoMore.

Flere gange om året annoncerer hun et værelse i sin lejlighed til leje på Airbnb, for ”til daglig har jeg ikke brug for de 56 kvadratmeter til mig selv”.

Hun taler med undren om, hvordan alle familierne hjemme

på barndommens villavej i Karrebæksminde ejede hver sin græsslåmaskine og hækkeklipper. ”Jamen hvor tit bruger man egentlig en hækkeklipper?” spørger Mikala Enghoff med oprigtig forbløffelse. Generelt ligger den unge forbrugers ambitioner langt fra tidligere generationers. Hendes ambition er at have få ting og til gengæld masser af livskvalitet. Men hun vil ikke kaldes en hippie.

For hende handler det ikke om at gå i genbrugstøj fra et amerikansk overskudslager eller leve af brune ris, men om at få det optimale ud af sin økonomi. ”Jeg vil meget hellere sammen med fem andre købe en fed designersofa og et stort tv end investere i billigere og dårligere produkter til mig selv. Og nej, jeg er ikke en hippie, for jeg kan godt lide luksus! For eksempel elsker jeg at have råd til at bo på et godt hotel og ikke på et hostel i en 12-sengs sal, som jeg gjorde, da jeg læste”.

Giver det dig ingen glæde at eje noget selv? ”Næ, egentlig ikke. Jeg skal bare have adgang til at bruge ting, når jeg har brug for dem. Jeg vil hellere investere i rejser og oplevelser end betale af på banklån, rente og bidragssatser. Hvis jeg en dag skal eje en del af et boligfællesskab, vil jeg gerne betale for at have eget bad, men eget køkken har jeg

FINANS April 2017

DELEØKONOMI

E R PÅ V E J

ingen interesse i. Hellere være med i fællesspisning og kunne nøjes med at lave mad et par gange om måneden”, siger hun.

Small living Måske kan Mikala Enghoff i nær fremtid få indfriet nogle af sine drømme på en mark i Albertslund ved København. Her er landets første eksempel på small living ved at tage form.

15 minimalistiske huse opbygget efter ni dogmeregler skal efter planen opføres i løbet af 2017. 30 står allerede på listen til at få en af boligerne, der kommer til at koste cirka det halve af et standardparcelhus. ”Folk er pressede økonomisk, personligt og familiemæssigt af at skulle opretholde en indkomst, der kan finansiere en dyr bolig. I hovedstadsområdet må børnefamilierne flytte langt uden for byen og bruge timer på at pendle til og fra arbejde. Mange er fanget i en livsstil, som de gerne vil ud af, siger teolog og fotograf Peter Friis, der er initiativtager til projektet i Albertslund.

Small living handler om at bo enkelt og med færre ejendele i træhuse, hvor hver af de mellem 43 og 75 kvadratmeter er udnyttet optimalt.

Husene har solceller på taget og fællesarealer med ”ur-

ban gardering”, hvor beboerne kan dyrke økologiske grønsager. De 15 familier skal efter planen deles om et par elbiler.

Seneste udvikling i projektet er, at boligfællesskabets interessenter har budt på en byggegrund i Albertslund. Peter Friis er ikke i tvivl om, at konceptet appellerer til mange forbrugere. ”Det er en del af tidsånden, at man vil finde ro og over i et andet gear. Med det økonomiske overskud, man får gennem small living, kan man vælge at gå på deltid, være mere sammen med familien, rejse eller deltage i det lokale kulturliv”, siger han.

Oprør mod forældregenerationen Projektet i Albertslund henvender sig til både børnefamilier og seniorer. Men ser man på mønstret i deleordninger generelt, er det klart de unge, der rykker hurtigst, siger Claus Skytte, der er ekspert i deleøkonomi. ”Unge er begyndt at finansiere deres liv med deleøkonomi.

Når de køber en lejlighed, indregner de fra starten en indtægt fra udlejningstjenesten Airbnb. Seerne af den norske serie ’Skam’ har måske lagt mærke til, at hovedpersonerne deler alt muligt med hinanden, både tøj og ting. Det ligger helt naturligt for dem,” siger han.

27

28

DELEØKONOMI

FINANS April 2017

Bag tendensen ligger også et stille oprør mod en forældregeneration, der har brugt livet i ”hamsterhjulet” til at finansiere kreditforeningslån. ”Efter finanskrisen i 2008 føler mange unge sig snydt af forældregenerationen. Nu reagerer de ved at sige: ’Vi gider ikke eje noget, og vi gider ikke falde om af stress’. I dag giver det mere prestige at løbe et maraton end at eje en dyr bil.

Og den tendens ser ud til at blive endnu stærkere fremover.

Unge er gode til at tilpasse sig til den virkelighed, de er i, og gøre den hip”, mener han.

Globale tendenser på arbejdsmarkedet spiller også ind, siger Claus Skytte. ”Verden er ’shaky’. Mange unge bliver arbejdsmæssigt nomader og søger job i hele verden. Så giver det ingen mening at have investeret i to biler og et parcelhus”. ¢

Delebrugere i Danmark Den typiske unge delebruger i Danmark har en lang videregående uddannelse og bor i en storby. 17 procent af unge under 30 år havde i 2016 anvendt en deletjeneste som samkørsel eller leje af bolig. Sammenlagt brugte danske forbrugere 1 milliard kroner på deleøkonomiske servicer i 2016. Heraf udgjorde overnatning fire femtedele, viser en analyse udgivet af Dansk Erhverv.

Mange forbrugere især i ældre aldersklasser kender ikke til tjenesterne, og derfor er der et stort potentiale for vækst, mener Dansk Erhverv.

Forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen er mere forbeholden.

Nordea har i samarbejde med TNS Gallup de seneste tre år gennemført målinger af forbrugertendenserne inden for deleøkonomi. ”Der er ikke belæg for at sige, at deleøkonomien er i kraftig vækst. Det tyder danskernes hidtidige forbrugeradfærd ikke på. Spørger vi danskerne om, hvordan se selv ser deres fremtidige brug af deleordninger, er deres egen prognose behersket”, mener Ann Lehmann Erichsen.

Nej tak til store banklån Yngre generationer undgår at gældsætte sig helt op til skorstenen. Krisen har været en hård lærdom for mange, siger fremtidsforsker Jesper Bo Jensen AF HELLE BAAGØ

Yngre generationer opfører sig økonomisk mere fornuftigt end deres forældre. De vil helst undgå at optage store lån i banken og ønsker ikke at være højtfinansierede, siger fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, direktør i Fremforsk, Center for fremtidsforskning. ”Får unge boligkøbere stillet et lån på 2 millioner kroner i udsigt, låner de ikke op til kanten, men nøjes for eksempel med 1,5 millioner. Vi så samme tendens efter den økonomiske afmatning i 90’erne, men denne gang varer effekten længere.

Generation Y (født mellem 1978 og 1989, redaktionen) kommer til at bære erfaringerne fra krisen med sig et godt stykke ind i fremtiden”, forudser han.

Både krisen, deleøkonomien og ændrede værdier hos unge har nogle klare implikationer for den finansielle sektor, siger Jesper Bo Jensen og peger på, at bankernes udlån over en periode har været faldende og stadig falder. ”Det er åbenbart svært at overbevise blandt andre unge om, at de skal til at låne igen”, siger han.

Lån & Spar Bank bekræfter tendensen. ”Vi har en oplevelse af, at flere unge mennesker forbruger med omtanke, og vi ser, at færre af vores kunder vælger at optage billån og små kreditter til forbrug”, siger forretningsudviklingschef Niclas Gaard, Lån & Spar Bank.

Også når det gælder erhvervslån, er tendensen klar. I stedet for at gå i banken prøver unge iværksættere at skaffe fi-

nansiering til virksomheden direkte hos venner og familie.

Crowdfunding, hvor borgere og virksomheder låner andre borgere og virksomheder penge, er i vækst, blandt andet via digitale platforme som danske Lendino.

Business as usual Globalt har både ejendomsmæglere og bilforhandlere mærket tendensen endnu stærkere. PricewaterHouseCoopers skriver i en analyse af det engelske boligmarked, at kun 26 procent af de 20-39-årige vil eje deres hjem i 2025. Til sammenligning ejede 64 procent af borgere, der blev født i 1960 og 1970, et hus, før de var fyldt 35.

I USA viser en statistik fra 2016, at unges boligvaner har ændret sig så drastisk, at næsten en tredjedel i alderen 18 til 34 år stadig bor hjemme. 22 procent bor sammen med en bror eller søster, en bekendt eller i en anden type bofællesskab.

Arbejdsløshed og krise er en del af forklaringen, men mønstret kan få varige konsekvenser for erhvervslivet, skriver den britiske avis The Guardian: ”Hvad sker der, når den yngre generation ikke har behov for at forny køkkenet, fordi de deles om et køkken med en større familie eller med vennerne? Og hvad sker der, hvis de unge opdager, at de har klaret sig fint med en cykel og en billeje i ny og næ?” skriver avisen og peger på, at nye behov må indfries med nye forretningsmodeller. ¢

To af livets mysterier 1

Voksne mænd der spiller rollespil!

2

Der er stadig medlemmer af Finansforbundet, der ikke sparer op til 40% på indboforsikringen

SÅDAN LØSER DU MYSTERIET Som medlem af Finansforbundet får du Alkas indboforsikring til en særlig lav pris. Faktisk sparer du op til 40% på markedets måske bedste indboforsikring.

7 ud af 10 sparer ved at fl ytte indboforsikrin gen til Alka

Sådan gør du: 1: Start med et forsikringstjek på 70 12 14 16 eller læs mere om Alkas Forbunds Indboforsikring på alka.dk/finansforbundet.

2: Det var alt. Så snart du har bestilt Alkas Forbunds Indboforsikring, tager vi os af resten.

30

ARBEJDSPLADSEN

FINANS April 2017

Ud at hæve penge med fru Hansen De kender hinanden virkelig godt i Rudkøbing, kunderne og medarbejderne i Nordeas filial i byen, og det er en vigtig grund til, at det stadig er et dejligt sted at arbejde, fortæller de ansatte AF BIRGITTE AABO / FOTO: ALEX TRAN

”Kan jeg få hjælp til at hæve lidt penge?”

En del af de ældre kunder, som tidligere var vant til at komme indenfor og hente kontanter ved kassen i Nordeas filial i Rudkøbing på Langeland, har endnu ikke helt vænnet sig til at være selvhjulpne.

Banken blev kasseløs i september, og det er en omstillingsproces for dem, at de selv skal bruge kortet i den udendørs automat i bankens rødstensfacade. ”Det sker stadig flere gange om ugen, at kunder beder om hjælp til at hæve penge i automaten. Men frisk luft er sundt, så en af medarbejderne tager frakken på og går med ud og hjælper. Ofte ved kunden egentlig godt, hvordan det skal gøres, men det giver ekstra tryghed, at vi vejleder. Så det gør vi gerne for kunderne”, siger Sandra Hinrichsen, der er ved at uddanne sig til bankrådgiver.

Frem i bussen Ligesom de øvrige otte ansatte – alle kvinder på nær direktøren – har hun mange års anciennitet i banken og har været med til at gennemleve en udvikling, der har betydet stadig færre ansatte i filialen. Engang var der omkring 30 ansatte, som fyldte godt i det store, vinkelformede fælleskontor med mørke gulvtæpper og hvide vægge.

Nu udgør de resterende medarbejdere en ren privatkundeafdeling, og de er rykket ”frem i bussen”, så lokalet ikke fremstår halvtomt for kunder, der kommer ind fra gaden.

Det kunne lyde lidt trist, men det er det overhovedet ikke, garanterer Jonna Knudsen, der er bankrådgiver og tillidsmand og har haft adressen som arbejdsplads siden 1984 – dengang hed det Amtssparekassen Fyn og siden Fionia Bank, før Nordea overtog: ”Da vi var flest i Nordea i 2010, havde vi

tre kasser, som havde omkring 400 transaktioner først og sidst på måneden. Men efter nogle år var vi nede på 60 transaktioner i filialen. Kunderne bruger nettet, og vi kan ikke kæmpe mod den teknologiske udvikling, den er også kommet her til øen. Men vi har fine resultater i filialen og en pæn bundlinje foruden et rigtig dejligt arbejdsmiljø med gode kolleger. Humøret er højt, for det går faktisk rigtig godt her i ’Vandkantsdanmark’”, siger hun og tilføjer: ”Vi har også haft fornøjelsen af at have førertrøjen på i forhold til nogle af de andre filialer i området, og det er vi stolte af.

Vi er gode til at fejre den slags succeser, for eksempel med at gå sammen til fodboldgolf. I det hele taget har vi det godt sammen kollegerne imellem, der er ingen fnidder, og det sker også, at vi alle mødes for at spise sammen – også med vores mænd”.

20 kilometer til nærmeste filial Den nærmeste filial ligger tyve kilometer væk i Svendborg. I forhold til de 12.500 langelændere har Nordea kun direkte konkurrence af Fynske Bank, som også har en filial på øen. ”Langelændere er konservative og meget loyale, også over for banken. Bygningen her har en lang historie som bank, og medarbejderne har mellem 15 og 35 års anciennitet. Det er en del af forklaringen på, at vi har omkring 60 procent af øens befolkning som kunder”, siger Jonna Knudsen.

Hun er ligesom Sandra Hinrichsen og resten af bankes ansatte rigtig langelænder – noget, man kun gør sig fortjent til at være efter flere generationer, halvspøger de.

De to kender derfor mange, de møder på deres vej i Rudkøbing. Hvis en af de lokale har et bankspørgsmål, har ingen af dem noget imod at besvare det midt i indkøbene til aftensmaden. ”Jeg synes ikke, det gør noget. Det er

FINANS April 2017

en del af at bo i et lille lokalmiljø, og det er trygt og godt at kende hinanden”, siger Sandra Hinrichsen, der på et tidspunkt har haft en kort afstikker til filialen i Svendborg, men kom retur.

Hun oplever indimellem, at fraflyttere, der er vokset op med filialen, benytter anledningen, når de er hjemme at besøge forældrene, og kommer forbi banken. ”Det behøver ikke at have noget med en speciel medarbejder at gøre. Det er mere den tryghed, der ligger i at kende banken fra barnsben, der spiller ind”.

Høj gennemsnitsalder Øens befolkning har en høj gennemsnitsalder, over 50 år mod et landsgennemsnit på godt 40 år. For når unge vil uddanne sig, må de som hovedregel forlade Langeland. Det afspejler sig også i filialens kundesammensætning, konstaterer Jonna Knudsen. ”Vi plejer at sige, at vores nærmeste konkurrent er kirkegården. Flertallet af vores kunder er godt oppe i årene. Det var også de ældre, der kom i banken, da vi stadig havde kontanter. Så kunne de lige

Sandra Hinrichsen (til venstre) og Jonna Knudsen har ligesom kollegerne en høj anciennitet i filialen. Alle medarbejdere har mellem 15 og 35 års anciennitet.

ARBEJDSPLADSEN

få en hyggesludder med os eller nogle af de andre kunder, hvis der var kø”.

Sådan er det ikke længere, men det giver plads til andre initiativer, konstaterer Sandra Hinrichsen: ”Vi får mere tid til at tage os af kunderne på andre måder. For eksempel ringede vi fra alle Nordeas filialer rundt til kunder, vi ikke har haft kontakt med i lang tid, og ønskede godt nytår og spurgte til, om vi kunne hjælpe med noget. Den slags opsøgende arbejde har vi ikke haft tid til tidligere. Det frigiver også tid til bedre rådgivning, at kunderne ikke i samme omfang skal betjenes fysisk i filialen”.

Med en høj gennemsnitsalder og en lokal markedsandel på omkring 60 procent kan det være sin sag at skaffe nye kunder, siger Jonna Knudsen: ”Det er en udfordring, men vi gør det alligevel. Blandt andet ved at sørge for, at vi får tilfredse kunder, som anbefaler os til andre. Vi gør også meget for at gøre opmærksom på os selv på en positiv måde ved at bidrage som sponsor via Nordeafonden til forskellige initiativer og arrangementer på øen”. ¢

31

32

BERLIN INTERNATIONALT

FINANS April 2017

skaber masser af fintechjob

Magasinet Finans har besøgt kontinentets største klynge af fintechstartups i Berlin og talt med nogle af de mennesker, som vil omdanne Europas finansielle infrastruktur AF NILS ELMARK, FINANSIEL FREMTIDSFORSKER FRA INCEPCION, LONDON

Airberlin lander i Tegel et kvarter før planlagt, og TXL-bussen kører med det samme til Alexanderplatz og koster kun 2,80 euro. Det kan ikke blive bedre, jeg har endda tid til en kop kaffe på den gigantiske plads, inden jeg har mit første interview på min 24-timers fintechekspedition i Tysklands hovedstad, der for alvor er begyndt at blande sig i Europas finansielle fremtid. Berlin er ung og billig, og den har den største klynge fintechstartups på kontinentet, og jeg har aftalt at mødes med en håndfuld af de unge iværksættere.

Første interview er lige rundt om hjørnet på Rosa-Luxemburg-Straße, hvor jeg besøger FinLeap, der beskriver sig selv som en ”Fintech Company Builder”.

FinLeap blev etableret i 2014 og har på under to et halvt år fået gang i 14 firmaer, hvoraf et par allerede er på EUStartups’ tyske top-10-liste over unge finansvirksomheder, man skal holde øje med. Det er Solaris, som er en digital bankplatform for API’er, der er for banker, hvad apps er for smartphones – en digital service, som banken kobler på sit eksisterende it-system, og så Clark, der er en insurtech-startup, der har udviklet en ny forsikringsplatform. Men vi kan

garanteret vente os mere fra Rosa-Luxemburg-Straße 2 i fremtiden.

FinLeap tænker i platforme, og de 14 virksomheder, man har startet, og hvoraf de første har forladt adressen, spreder sig over hele finanspaletten. Hvis man lagde dem sammen, ville man have en komplet aldrig-set-før-bank for det 21. århundrede. ”Vi er ikke en traditionel incubator eller accelerator”, fortæller co-founder og managing partner Ramin Niroumand fra FinLeap. ”Vi mener, disse modeller har nogle grundlæggende fejl. De satser på at udvikle et team med en forretningsidé. Vi starter med ideen, og så bygger vi forretningen op omkring den og hjælper med at skaffe de folk og den ekspertise, som skal til for at lykkes i de forskellige faser”. ”De fleste risici er ens for alle opstartsvirksomheder”, siger Ramin Niroumand, ”lige fra at have de forkerte partnere til at bruge uforholdsmæssig megen tid på at finde kapital og skalere forretningen op. Det er her, vi kommer ind i billedet”.

400 nye arbejdspladser på to år Det er tydeligvis en succesfuld formel, FinLeap har udviklet, og man mærker et fantastisk drive i organisationen. Det er

mennesker, som har travlt, inden de bliver overhalet af konkurrenter fra Amerika eller Asien. FinLeap har skabt over 400 fintecharbejdspladser siden starten i december 2014 og søger yderligere 104 nye medarbejdere og får over 1.000 ansøgere om måneden, fortæller Solveig Rathenow, der er chef for FinLeaps kommunikation.

Kan Berlin klare sig selv – er man på vej til at overtage London på fintech? ”Nej”, mener Solveig Rathenow, ”når vi skal ud over det tyske marked og blive internationale, kræver det yderligere investeringer, som kun findes i de store internationale områder som London, Sillicon Valley, New York og Singapore”.

Men hvorfor er Berlin førende foran Frankfurt, hvor alle bankerne har hovedsæde? ”Fordi det er her, talenterne er”, svarer Solveig Rathenow. ”Det er nemmere at flytte investeringerne til Berlin, hvor de unge vil være, end at overtale iværksætterne til at rykke til Frankfurt”.

Men hvorfor laver bankerne i Frankfurt så ikke deres egne incubators? ”Det gør de også til en vis grad, men deres udfordring er, at de dels kæmper med at frigøre sig fra gamle strukturer,

FINANS April 2017

INTERNATIONALT

Et overblik over FinLeap, sådan som det også kendes fra andre fintechhubs.

dels er bange for at begå fejl – en stor bank må helst ikke fejle”.

På vej ud af receptionen kigger jeg på den store opslagstavle med FinLeap i midten omgivet af alle de nye startups som satellitter i et nyt fintechunivers.

Der er hundredvis af polaroidfotos af unge ansigter, og om et par måneder vil der formentlig være 104 flere, hvis FinLeap da ikke er flyttet inden da. Det begynder at knibe med pladsen.

FinLeap har på un

Foto: Niels Elmarkog Finleap, Berlin

der to et halvt år fåe t gang i 14 firmae

så bygger vi ”Vi starter med ideen, og g den og hjælper med forretningen op omkrin ”, siger Ramin at skaffe de rigtige folk r af FinLeap. nde fou Co, Niroumand

r.

Neobank for de identitetsløse Nede på gaden igen; på hjørnet er der en hip café fyldt med moderne unge med MacBooks. Det er fuldstændig som i London. Samme mennesker, samme livsstil, samme papbægre med caffe latte; det er muligvis Berlin, men det kunne have været hvor som helst.

Næste møde er i Prenzlauer Berg. Jeg tager undergrundsbanen til Bernauer Straße, hvor muren gik, og hvor jeg skal spise frokost på en vietnamesisk restaurant med en ungarer, Balázs Némethi, der er ved at grundlægge en blockchainbaseret bank for flygtninge og mennesker uden officiel identitet. Er det et problem?

Det er et gigantisk problem! Der er milliarder af mennesker over hele kloden, som ikke har en officiel identitet, og som derfor ikke kan eje noget, ikke kan åbne en bankkonto og ikke kan indgå kontrakter. Migrantstrømmen fra Mellemøsten har accentueret problemet, ikke mindst i Tyskland, som har en million flygtninge, der ofte mangler papirer – og uden papirer ingen integration.

Banken hedder Taqanu, som er det mesopotamiske ord for ”at skabe orden” og Balázs Némethis startup er blevet udviklet i et schweizisk acceleratorprogram, Nexuslab, og han vil nu bringe den videre fra Berlin. Alle er enige om, ••

33

34

INTERNATIONALT

FINANS April 2017

at ideen er god – alle bør have ret til en bankkonto – men hvor mange af denne artikels læsere kan åbne en konto i deres bank for en mand uden pas, personnummer eller fast adresse? ”Lovgivningen er bagud og står i vejen for min idé, siger Balázs Némethi over nudelsuppen. Og hvis EU-jura står i vejen for at hente kunder, hvem vil så investere i min bank? Det, jeg tilbyder, er det næstbedste. Selvom man ikke har en officiel identitet, så opbygger man et ’digitalt aftryk på internettet’ – ens adfærd kan ikke bare kopieres af andre; de samme sikkerhedsprocedurer, som vi anvender for at forhindre kreditkortsvindel, kan vi bruge for migranterne – og jeg taler ikke om konti med millioner af euro. Jeg taler om konti til beskedne summer, som giver mennesker en chance for at integrere sig i et moderne samfund.

Balász Némethi har det ikke let med sin bankidé, men han får moralsk støtte fra mange sider. Han har observatørstatus på G20-mødet og er nomineret til at pitche sin idé ved en global konkurrence på Berkeley University i Californien. Måske kan han finde investorer dér.

N26 – europæisk bank i 17 lande Vi siger farvel ved U-Bahn-stationen og Balász Némethi tager en selfie af os sammen. Næste stop er N26 – dem har jeg glædet mig til at møde.

De holder til i Klosterstraße længere nede ad undergrundsbanen med skift på Alexanderplatz – det er let at komme rundt i Berlin.

N26 blev etableret næsten samtidig med FinLeap i 2014 af to unge østrigere Maximilian Tayenthal og Valentin Stalf, som i øvrigt udviklede deres idé om en europæisk onlinebank i en anden berlinerincubator, nemlig Axel Springer Plug og Play. Som de øvrige startups har de foden på speederen.

For to år siden investerede Valar Ven-

tures fra New York 10 millioner dollars i Number26. Investeringsfonden er ejet af Peter Thiel, der er medstifter af blandt andet PayPal, og han dukkede op 14 dage senere og satte ekstra skub i foretagendet. I juni sidste år dukkede en af Kinas rigeste mænd, Li Ka-shing, op med 40 millioner dollars gennem sin Hongkongbaserede Horizon Ventures, og i december kunne den kun to år gamle bank, der nu var rebrandet til N26, meddele, at man var etableret i 16 lande. N26 har egen banklicens, omkring 200 medarbejdere og 300.000 kunder, og dette tal vokser med 1.000 om dagen.

Jeg havde aftalt interview med de to stiftere, men de var blevet forhindret i sidste øjeblik, så jeg blev vist rundt i bygningen af deres kommunikationschef, Helena Treeck. N26 eksisterer som en app i eurozonen, og det tager under 5 minutter at blive kunde og få sin konto.

Helena Treeck viser mig rundt i appen med sin egen privatøkonomi, jeg kan se, hvad hun bruger på cafe- og restaurant-

første mobilapp, N26 har fået indvævet koden fra den . æppe gulvt et i lede udvik man

besøg, og hun viser, hvordan hun kan optage lån og etablere en kassekredit.

En historiefortællende organisation ”Vi kan også tilbyde kunderne at investere i værdipapirer”, fortæller hun og viser, hvordan jeg opstiller min risikoprofil. Jeg har set billedet før. ”Er det ikke en robo-adviser?” spørger jeg. ”Jo”, svarer hun, ”vi samarbejder med Vaamo, der er en tysk fintechstartup, som tilbyder investeringsrådgivning via sin app. Vi samarbejder i øvrigt også med TransferWise, så vores kunder billigt kan overføre penge til udlandet, ligesom vi samarbejder med Barzahlen (det betyder ’at betale kontant’), endnu en fintechstartup, som omdanner 3.000 butikker i Tyskland til filialer, så N26’s kunder kan hæve og indsætte penge ved kassen i de pågældende butikker”. ”Men at det ikke er N26’s egen teknologi, oplever kunderne ikke, for alle servicer er 100 procent integreret i vores app. Hvorfor skulle vi udvikle vores egen internationale betalingsservice, når TransferWise har 600 medarbejdere, som kan skabe en bedre service, end vi selv kan?” spørger Helena Treeck og giver mig en kop kaffe i et krus, som der står Number26 på. ”Ja, vi må også se at få rebrandet vores service”, ler hun.

N26 har en stærk narrativ. Ingen skal glemme, hvem man er, og hvor man skal hen.

Tæpperne har fået indvævet koden fra den første mobilapp, N26 udviklede, i et af møderummene er panelet lavet af 52 lister med salgstallene uge for uge det første år, man eksisterede, og på planlægningstavlen starter man ikke projekter med navn eller nummer – man starter med ”story”. N26 er en historiefortællende organisation. ¢

INTERNATIONALT Banker med flytteplaner Måske skulle du til at lære tysk, hvis du har udlængsel og ambitioner om en international finanskarriere. Mange i branchen anslår, at det er Frankfurt, der går af med sejren i kampen om at tiltrække de aktiviteter og de job, sektoren over en bred kam vil flytte ud af London, i takt med at Brexit-forhandlingerne skrider frem.

Financial Times har foretaget en rundspørge blandt 30 ledende finansansatte og embedsmænd. De vurderer alle, at Frankfurt vil være et tyngdepunkt, blandt andet fordi Den Europæiske Centralbank, ECB, ligger her. Og de vurderer også, at mange virksomheder i branchen vil træffe afgørende beslutninger inden for de næste tre måneder – men at det er som at foretage sine træk på et skakbræt, der bevæger sig.

FINANS April 2017 Vurderingerne af, hvor mange job Storbritannien står til at miste i den finansielle sektor, ligger lige fra 75.000 i London til 232.000 i landet som helhed.

Der er selvfølgelig også nogle, der vil lægge deres æg i Wall Street i New York, i håbet om at Donald Trumps løfter om deregulering og lavere skatter kommer ud over rampen, eller i Hongkong og Singapore, i håbet om at Asien løber med vækststafetten.

Statssponsoreret bankrøveri?

BRUDTE RELATIONER

Af Elisabeth Teisen / illustration: Mikkel Hennssel

EU-kommissionen har blokeret den længe forhandlede fusion til en værdi af omkring 29 mia. £ mellem Europas to største børser: Deutsche Börse og London Stock Exchange (LSE) Fusionsafvisningen kom, få timer før briterne afleverede deres brev med ønsket om at melde sig ud af EU. 14 måneder var der forhandlet på det seneste om at skabe det, der ville være blevet et af verdens største huse for handel med værdipapirer. Forhandlinger, der var genoptaget efter strandede forsøg på fusion i både 2000 og 2005. ”Der ville have været tale om de factomonopol, hvis de to børser slog sig sammen”, lød EU-Kommissionens argument blandt andet. Og det har nok også generet en række politikere, at den fusionerede børs var planlagt til at have hovedkvarter i London, dog med en tysk direktør.

Ifølge Financial Times er Europas kapitalmarkeder alt for fragmenterede, og børserne er tvunget til at gøre noget, hvis ikke de vil risikere at blive overtaget af amerikanske konkurrenter. Avisen anklager også politikerne for at have romantiske forestillinger om børserne som nati-

onale klenodier med søjler og marmorbeklædte sale, hvor moderne børser mere er databehandlere med en forsikringskomponent tilknyttet, børser, der er tvunget til at være i det teknologiske førerfelt og være store for at klare sig internationalt.

London Stock Exchange beklager, at der hermed er misset en chance for at skabe en førende europæisk markedsinfrastruktur, der kunne understøtte Europas 23 millioner små og mellemstore virksomheder, og Financial Times kritiserer, at der hermed ikke skabes en struktur, der kan koble Tysklands stærke virksomheder med Londons dybe kapitalmarked.

Margrete Vestager understreger, at afslaget intet har med Brexit at gøre, men at det hænger sammen med, at de involverede børser afslog at indfri en række betingelser, som EU-Kommissionen havde stillet for fusionen. EU’s konkurrencekommissær foran Margrethe Vestager.

Det er nu et år siden, at nationalbanken i Bangladesh blev berøvet for over 100 millioner dollars. Kuppet bliver beskrevet som det mest spektakulære kup i nyere tid og er stadig langt fra at blive opklaret.

Erfarne hackere sendte pengene fra nationalbanken i Bangladesh via Den Amerikanske Centralbank i New York og videre til forskellige konti i Sri Lanka og på Filippinerne. Pengene blev overført med pengeoverførselssystemet Swift, der bliver brugt af 1.800 banker verden over og går for at være et af de mest sikre systemer i verden.

Mange spørgsmål er endnu uafklarede, og efterforskerne deler ikke mange informationer med pressen. Efterforskerne har dog offentliggjort nogle detaljer, de er så godt som sikre på. Hackerne har med stor sandsynlighed fået hjælp af en medarbejder i nationalbanken i Bangladesh, for overvågningskameraer i hele bygningen var ude af drift hele den dag, hvor røveriet fandt sted. Derudover har forbryderne haft fat i en fysisk nøgle for at kunne benytte Swift. Hackernes kodningsmetoder minder påfaldende meget om den metode, hackere i Nordkorea før har benyttet sig af, og efterforskerne kan ikke udelukke, at myndighederne i Nordkorea har været involveret. Der er endnu ikke bevis for, at de stjålne penge er nået til Nordkorea, men mistanken blev i august sidste år skærpet, da en diplomat fra Nordkorea blev fyret og udvist fra Dhaka, da der var spekulationer om, hvorvidt han var indblandet i en større sag om pengesmugling.

35

36

FINANS April 2017

JOB & KARRIERE

Tech-universitet uddanner Danske Bank-talenter Det næste år skal Signe Storgaard Sørensen og 14 andre talenter fra Danske Bank udfordre sig selv og banken på digital disruption. Det sker som led i talentprogrammet Drive Digital Disruption, som banken udbyder i samarbejde med det nye nordiske uddannelsessted SingularityU Denmark AF BERIT VILLADSEN

E

n nedlagt garage på Nørrebro med titlen ”Dare2mansion”, nogle stole og borde, en portion legoklodser til at bygge fremtidens bank og en introduktion til en fremtid med eksponentiel teknologi samt en øvelse om problemløsning. Det var nogle af de vitale ingredienser i SingularityU Denmarks kickoffarrangement tirsdag den 7. marts for 15 talenter fra Danske Bank, som var udvalgt til at deltage i talentprogrammet Drive Digital Disruption.

Talentprogrammet er et resultat af et nyt partnerskab mellem Danske Bank og SingularityU Denmark, som er den nordiske pendant til den amerikanske tænketank og tech-universitet Singularity University. 30-årige Signe Storgaard Sørensen, som til daglig arbejder med udviklingsprojekter på tværs af Group Operations i Danske Bank, var en af de udvalgte til talentprogrammet, og hun fik nogle konkrete værktøjer med fra dagens kickoffarrangement. ”Det, jeg tog med, var, at det er vigtigt at blive i problemet i længere tid, og det kan vi blive meget bedre til, så det synes jeg var dejligt at få sat fokus på. Tesen er, at har du ikke forstået problemet til bunds, inden du går i gang med at løse det, så ender du med en løsning, som egentlig ikke løser det reelle problem”, siger Signe Storgaard Sørensen, Head of Strategy Development

”Jeg håber, at jeg kan hjælpe vores organisation med at få brugt de nye teknologier og finde ud af, hvilke processer der er egnet til digitalisering”, siger Signe Storgaard Sørensen.

and Central Projects, Group Operations i Danske Bank, og uddyber: ”I Group Operations er vi rigtig gode til hele tiden at lave småjusteringer i organisationen, så vi hele tiden forbedrer os. I talentprogrammet blev vi introduceret for 10 X, som er en eksponentiel tankegang om, at en løsning bliver 10 gange bedre ved at vende tingene på hovedet og gøre det på en helt anden måde. Det har fået mig til at tænke, at vi i Operations skulle prøve at tage nogle processer ud og tænke dem anderledes og måske vende dem helt på hovedet, samtidig med at vi fortsat forbedrer og justerer processer, fordi det også er en del af at være en god operationsforretning”.

Ny viden skal forankres i banken Kris Østergaard og Laila Pawlak, som står i spidsen for SingularityU Denmark, underviser på talentprogrammet Drive Digital Disruption, som kører for andet år i træk.

Indholdet i programmet er: En dags kickoffarrangement, tre dages brainboostcamp et hemmeligt sted, et besøg til Silicon Valley og områdets startupvirksomheder og et afslutningsprojekt, hvor deltagerne skal prøve kræfter med selv at være startupvirksomhed og efterfølgende sælge det over for ledelsen i banken.

Et nyt tiltag er at inddrage talenternes ledere på kickoffdagen for at give dem en forståelse og et indblik i de tendenser, som banken står over for, og måske også en større forståelse for de ændringer, som talenterne – efter et år i talentprogrammet – ønsker at bringe ind i banken. Og den del er Signe Storgaard Sørensen meget optaget af. ”Jeg snakker for tiden med min leder om, hvor vi kan sørge for, at jeg gi-

JOB & KARRIERE

ver mest muligt tilbage til organisationen. Så talentprogrammet ikke kun bliver personlig læring, men giver værdi til hele organisationen. Udviklingen sker så hurtigt nu, og jeg håber, at jeg kan hjælpe vores organisation med at få brugt de nye teknologier og finde ud af, hvilke processer der er egnet til digitalisering”, siger hun og fortsætter: ”På kickoffdagen fik vi et indblik i, hvor hurtigt teknologien og sektoren flytter sig i disse år. Det gav os en større forståelse for, hvor afgørende det bliver, at vi som bank formår at speede processerne op, når vi skal implementere ny teknologi og nye løsninger, så banken i fremtiden også er konkurrencedygtig i et marked med alle mulige andre spillere, som arbejder på at tage små bidder af alt det, vi er gode til”. ¢

Fakta om SingularityU Denmark SingularityU Denmark er den nordiske pendant til den amerikanske tænketank og tech-universitet Singularity University, som blev etableret i Silicon Valley i 2008 og regnes blandt verdens førende inden for eksponentielle teknologier som blandt andet kunstig intelligens og robotter.

Den amerikanske uddannelsesinstitution har uddannet tusindvis af ledere i teknologiens accelererende udvikling og konsekvenserne for både samfund og virksomheder, og det er også tanken med SingularityU Denmark, som åbnede i år og skal dække hele Norden.

Danske Bank indgik 1. januar 2017 et partnerskab med SingularityU Denmark, som giver banken adgang til det nye nordiske uddannelsessted og en 5.000 m2 stor innovationshub i København, som banken kan bruge til at udvikle og afholde konferencer, topmøder og diverse uddannelsesaktiviteter i.

Stor interesse for at bruge partnerskab Interessen for Danske Banks samarbejde med SingularityU Denmark, som er Silicon Valley-tænketanken Singularity Universitys nordiske uddannelsessted i Danmark, er stor. Det fortæller Petrina Knowles Gjelstrup, som er chef for Danske Banks talent- og lederudvikling og hovedansvarlig for samarbejdet. ”Jeg får ofte henvendelser fra medarbejdere, der kan se muligheder for at anvende partnerskabet. Det kan for eksempel være en forespørgsel om samarbejde med SingularityU Denmark i forbindelse med et afdelingsseminar eller et kundemøde. Det kan også være at anvende innovationshubben til at eksperimentere og prøve nye initiativer af for at optimere kundeoplevelsen. Så der er rigtig mange henven-

FINANS April 2017

delser, og jeg er ikke nervøs for, at vi ikke får brugt samarbejdet”, siger Petrina Knowles Gjelstrup, Head of Global Leadership and Talent Development, Danske Bank.

Ifølge Petrina Knowles Gjelstrup betyder samarbejdet med SingularityU Denmark, at udvalgte medarbejdere i banken får adgang til en række uddannelsesprogrammer og tværfaglige talentprogrammer, som SingularityU Denmark faciliterer lokalt i Danmark, Norden og Silicon Valley i Californien. Derudover kan banken bruge SingularityU Denmarks nye nordiske uddannelsessted og en 5.000 m2 stor innovationshub i København til at udvikle og afholde konferencer, topmøder og tværfaglige talentprogrammer i. ¢

FOKUS ARRANGEMENTER I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig 24/4 • Hvad er Bitcoin og blockchain?

Odense 24/4 • Sådan fungerer de nye ejendomsvurderinger - Peter Engberg København 24/4 • Future of Work - hvad betyder det for dig som ansat?

Fredericia 2/5 • Hvad er Bitcoin og blockchain?

Aalborg 8/5 • Mere tid og overskud med effektive arbejdsmetoder Sønderborg 8/5 • Hvordan lander jeg det første lederjob Roskilde 20/5 - 21/5 • Få mentalt overskud og fokus i hverdagen Aalborg

Læs mere og tilmeld dig på finansforbundet.dk /fokus

37

38

FINANS April 2017

JOB & KARRIERE

Stor interesse for fintechnetværk Hvordan skal vi bruge startups, platformsstrategier og blockchainteknologi? Det er nogle af de spørgsmål, Irma Nezirevic fra Bankdata og 29 andre deltagere diskuterer i Finansforbundets nye populære netværk ”Building Bridges Fintech” AF BERIT VILLADSEN

Ir m aN

ez i r ev

vic, som er leder i en afdeling i Bankdata, som udvikler betalinger og betalingssystemer.

Fintechnetværket spænder bredt De 30 netværksdeltagere kommer fra 17 forskellige arbejdspladser. Nets, Bankdata, BEC, Sparekassen Kronjylland, Nykredit, Danske Bank, Nordea, Saxo Bank og Danske Andelskassers Bank er nogle af de finansielle virksomheder, som er repræsenteret i netværket, som spænder bredt. Der er alt fra HR-folk og forretningsudviklere over it-udviklere og analytikere til ledere og rådgivere og fintech. Og mikset er helt bevidst. ”Ambitionen har fra begyndelsen været at danne et netværk, der inviterer til inspiration og læring med deltagere, der arbejder med eller har interesse for fintech. Vi ville gerne have deltagere, som kom med en anden forretningsforståelse og var interesserede i fintech og kunne se, at sektoren bevæger sig i den retning. Derfor valgte vi at kalde det ”Building Bridges Fintech”, siger Jonas Kold Dhyrbye, seniorkonsulent i Finansforbundet og tovholder på netværket.

Finansforbundet er allerede i gang med at planlægge programmet for det kommende ”Building Bridges Fintech”-

ic

H

vordan er fintechvirksomhederne organiseret? Hvordan arbejder de? Og hvordan fungerer de i praksis? Det var nogle af de spørgsmål, 34-årige Irma Nezirevic fra Bankdata håbede at få svar på, da hun sidste år tilmeldte sig Finansforbundets netværk ”Building Bridges Fintech” sammen med 29 andre medarbejdere fra den finansielle sektor.

Hun er afdelingsleder i Bankdata og har sammen med en lederkollega taget turen fra Fredericia til hovedstaden tre gange i løbet af de sidste tre måneder.

Ambitionen er at blive klogere på den seneste finansielle teknologi og få sparring og inspiration fra medarbejdere fra andre pengeinstitutter og datacentraler.

Og indtil videre har netværket besøgt Danske Banks startupinkubator MobilLife, hørt om brugen af platformsstrategier hos Saxo Bank og blevet introduceret til blockchainteknologi med Copenhagen FinTech som vært. ”MobilLife, platformsstrategier og blockchainteknologi er de emner, der er hotte i øjeblikket, og noget, som kommer til at påvirke vores tankegang og arbejde de næste par år. Min kollega og jeg er her for at få så meget viden og sparring om emnerne, at vi kan agere gode sparringspartnere for vores pengeinstitutter og ved, hvad vi taler om og kigger på, når vi skal i gang med at arbejde med det i Bankdata”, siger Irma Nezire-

netværk, som løber af stablen til efteråret. Og indtil videre har Irma Nezirevic kun positive ting at sige om det nuværende netværk. ”Netværket har faktisk overgået mine forventninger. Jeg synes, det har været virkelig spændende at have de forskellige diskussioner og høre nogle af de indlæg, der har været. Det er ikke noget, hvor vi siger: Den her tager vi med hjem og implementerer i morgen, men vi har fået nogle informationer og et mindset med os, som vi kan bruge til at inspirere vores kunder, de andre ledere og medarbejdere og sige, at det er den her vej, vi skal. Det her er, hvad de store eksperter siger, og hvad de store aktører gør. Så vi skal være med til at guide pengeinstitutterne og være med til at skabe noget innovation sammen med dem”, siger Irma Nezirevic.

Efter artiklens deadline har deltagerne den 20.-21. april været på en todages studietur til Londons fintechmiljø. ¢

FINANSFORBUNDETS

NETVÆRK FOR • Privatkunderådgivere fokus på din karriereudvikling

• Erhvervsrådgivere fokus på salg, kunderelationer og balance i arbejdslivet

• Young Academics (NYA) fokus på at styrke din markedsværdi

• IT-folk 24 IT-faglige netværk f.eks. IT-arkitektur i praksis, Scrum, Business Intelligence

• Compliance-folk up-to-date faglige input og sparring

• Projektledere få nye perspektiver på dine udfordringer • Markets og dealere få et servicetjek på din karriere

• For dig, der vil være leder få afklaret, om en lederkarriere er noget for dig

• Nye ledere unik mulighed for at udvikle dig sammen med lederkolleger

• Ledere få sparring og inspiration på aktuelle ledelsesudfordringer

• HR-folk sparring og værktøjer til forretningsorienteret HR

Læs mere om netværkene på finansforbundet.dk/netvaerk

Fandt du ikke dit netværk?

Skriv til os med dit ønske til nyt netværk på kbh@finansforbundet.dk

40

FINTECH

FINANS April 2017

Hiveonline er eksemplarisk for de nye startups, der i eget regi, men i samarbejde med bankerne vil skabe løsninger, kunderne efterspørger – hurtigere end bankerne kan gøre det inden for murene AF ELISABETH TEISEN / FOTO: NANA REIMERS

Ved første blik falder britiske Sofie Blakstad lidt udenfor i Copenhagen FinTech Lab. 50-årig kvinde. Pæn striktrøje.

Nydeligt opsat hår. Den typiske indbygger i laboratoriet for fintech-startups – skabt af blandt andet Finansforbundet og Københavns Kommune – ser lidt anderledes ud: yngre mand, lettere forpjusket, og hvis noget er strikket, er det huen – den fintech-hub, der er. Sofie ville uden at skulle ændre en tøddel kunne sidde i hvilken som helst kundefunktion i en helt traditionel bank.

Men mentalt passer Sofie perfekt ind.

Tingene kan gøres på en mere effektiv, hurtigere, billigere og mere kundeorienteret måde, er tankegangen. Og Sofie ved, hvad hun taler om. Hendes cv er imponerende. Hun har leveret teknologiske løsninger til en lang række af verdens helt store banker: UBS, RBS, Citigroup, Goldman Sachs, Merrill Lynch, Chase Manhattan, Lehman Brothers og senest Nordea.

FINANS April 2017

FINTECH

heder. Den skal håndtere alle de administrative rutiner som bogføring, regnskaber, fakturaudskrivning, lønudbetaling og skat.

ste kvinde, men det håber hun at råde bod på, når hun nu meget snart skal ansætte et par egentlige medarbejdere her i København.

Sofie er vant til at falde lidt uden for det gængse, og det trives hun fint med.

Medarbejdere spredt over hele verden ”Da jeg i sin tid startede min bankkarPlatformen skal være stedet, hvor man riere, kom jeg uden uddannelse, og jeg kommunikerer i real time med sine kunvar enlig mor. Først da jeg var sidst i tredider og medarbejdere, og hvor alle plaverne, tog jeg en master i infoscience og ner og ændringer er dokumenteret. Den startede siden på en doktorgrad”. skal også være stedet, hvor kunderne kan Doktorgraden er dog midlertidigt sat se virksomheden i kortene og sikre sig, at det er et firma, der kan levere og har på standby, fordi hun også lige ville skrive en bog om forandringsledelse og risiko finanserne i orden, og hvor kontrakt og og nu er i gang med en ny bog med arbetalingsbetingelser ligger. Og så skal bejdstitlen: How to make a bank. den være stedet, hvor virksomhederne Hun blev hentet til Danmark af Norskal finde partnere, der kan hjælpe med dea, der ville have hende som rådgiver større projekter, og hvor man kan håndpå sit simplificeringsprogram, men sidst i tere cash flow og finde mikrolån, hvis 2016 valgte hun i god forståelse med bander er ender, der skal mødes. Kort sagt ken at blive selvstændig, dog med blandt en platform, der gør det let at drive virkandet Nordea og SDC som partnere i hensomhed og let at være kunde, og hvor den opbyggede tillid mellem parterne des nye projekt. ikke er baseret på subjektive anmeldel”For banker er det ofte svært at levere de simple løsninger, kunder gerne ser, men på umanipulerbare data basevil have, især når målgruppen er små ret på blockchainteknologi.

Sofie og mellemstore virksomBlakstad har bygget et heder. Ban” Da jeg i sin tid startede min team op på ker har en bankkarriere, kom jeg uden udtung arv med cirka syv koldannelse, og jeg var enlig mor. masser af udleger til at gifter bare til Først da jeg var sidst i trediverne, løse opgaven. at opdatere tog jeg en master i infoscience og Nogle af medog tilrette de lemmerne i startede siden på en teamet har gamle systedoktorgrad” mer og til at hun truffet på honorere de et MIT-kursus regulerende om fintech. og kontrollerende myndigheders krav.

MIT (Massachusetts Institute of TechDesuden ændrer kundeadfærden sig nology) er en af USA’s mest prestigihurtigere, end bankerne kan nå at følge øse uddannelsesinstitutioner. Kurset var med. Derfor er det hurtigere at bygge online, forstås, og kursisterne kom fra nye systemer uden for bankerne, hvor hele verden. man ikke er begrænset af tung, nedarDerfor er manden, der er ekspert på vet teknologi og lange kommandoveje”, blockchain, brite, bosat i Australien. Der siger Sofie Blakstad. sidder en produktionsfyr i Stockholm, Sofie Blakstad er ved at opbygge en en udvikler og ansvarlig for brugerflaplatform, ”hiveonline”, baseret på blockden i Amsterdam, og så sidder der et chain, der skal gøre det meget lettere par kolleger i USA, som er med på proat drive små og mellemstore virksomjektet. Indtil videre er Sofie den ene-

København frem for London Med det internationale setup kan man undre sig over, hvorfor briten Sofie sidder i København og trækker i trådene. ”Da jeg blev ansat i Nordea, fik jeg frit valg mellem at slå mig ned i Oslo, Stockholm eller København. Valget var ikke svært. Jeg synes, København er den mest kosmopolitiske af de tre. Jeg elsker at cykle, jeg kan lide at svømme udendørs, og jeg kan lide opera og god mad.

Derfor blev det København, og her bliver jeg, selvom jeg nu er selvstændig.

London er blevet rædselsfuld. Forurenet og et trafikalt mareridt. Storbritannien er blevet snæversynet. Så kunne jeg have valgt Frankrig eller Italien, for jeg kan lide landene, har prøvet at bo der og kan sprogene, men Norden kan noget helt specielt, når det gælder teknologisk innovation”, siger hun og fortsætter: ”Danmark er et af de mest kontantløse samfund, der er ved at blive opbygget et stærkt økosystem for fintech, folk er teknologisk velbevandrede, og så er danskerne gode til at kommunikere og samarbejde. Det er faktisk et enestående miljø, som jeg tror hen ad vejen vil tiltrække mange af vores slags”.

Og så er der det helt konkrete rum og miljø skabt med Copenhagen FinTech. ”Det er jo helt fantastisk. Det giver så meget værdi at sidde sammen med nogle, der arbejder inden for samme felt. Vi har fået et stærkt netværk, vi lærer af hinanden, vi kan støtte hinanden, når det er op ad bakke, og glæde os med hinanden, når noget rykker. Og så er både udsigten, kaffen og kantinen jo fantastisk. Det er simpelt hen et skønt sted, der er blevet bygget op, og en fantastisk hjælp, vi kan få, når det handler om at blive introduceret til virksomheder, investorer og partnere”.

Sofie satser på, at hiveonline er klar til at gå online inden udgangen af 2017. ¢

Norden kan noget helt specielt, når det gælder teknologisk innovation”, siger Sofie Blakstad.

41

42

ARBEJDSLIV

FINANS April 2017

Sæt fokus på sejrene – og få flere Det, du træner hjernen i at lægge vægt på, får du mere af. Derfor giver det god mening at dyrke det, der lykkes i arbejdslivet AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST

Jeg er god! Vi er gode!

Nogle virksomheder indleder ugentlige eller månedlige møder med runder, hvor de enkelte medarbejdere selv fortæller, hvad der er lykkedes for dem i ugens løb, og hvordan de bar sig ad med det. Eller lederen fortæller, hvad der er at fejre på afdelings- eller virksomhedsniveau.

Fejring af små og store sejre er i en del virksomheder lagt i faste rammer. Der uddeles marcipanbrød, en beskeden præmie eller et trofæ for ugens bedste faglige indsats eller kollegiale adfærd. Mål og delmål, der nås, er også ofte anledning til fejring.

Et godt regnskabsår? Så er der dømt lagkage eller champagne i nogle virksomheder, indimellem også en solid fest som belønning for god fælles indsats.

Der er altid noget at ærgre sig over. Men i de fleste virksomheder er der også noget, der lykkes. Hvis den del sættes i fokus, bliver der flere succeser at fejre – og en bedre hverdag for medarbejderne. ”Hjerneforskning har inden for de senere år bevist, at hjernen kan trænes og styrkes, så man bliver bedre til at fokusere på det, der fungerer”, siger erhvervspsykolog Birgitte Jepsen, der i mere end to årtier har arbejdet med trivsel på arbejdspladsen.

Til sin glæde kan hun lægge stadig mere forskningsmæssig dokumentation frem, når hun holder foredrag på arbejdspladser om, hvordan trivsel og hjernens fokus hænger sammen. ”Forskerne har bevist, at hjernens højre frontallap beskæftiger sig mest med det, der ikke virker og det bagudrettede, mens venstre tager sig af det fremadrettede og det, der virker. Hjernen er formbar, og den side, man bruger mest, vokser. Dermed bliver man mere tilbøjelig til at lade den side styre stadig mere i hverdagen”.

Sejre giver bedre trivsel I finanssektoren har der været en del at sætte højre frontallap i sving med i en årrække. Afskedigelser, endeløse organisationsændringer, effektiviseringer og dårligt omdømme. Og Birgitte Jepsen siger ikke, at du som ansat i sektoren bare skal glemme det hele og tænke positivt. ”Der skal være plads til også at italesætte det, der ikke går godt. Men det giver god mening at arbejde for at skabe en kultur, der fokuserer på sejrene og på det, man har opnået, i stedet for det, man har mistet, på nederlag og fiasko”.

Gør man det sidste, kan det eksempelvis give sig udtryk i, at en afdeling snakker mest om det høje sygefravær og de kunder, der ikke kom i hus, i stedet for at give sig tid til at glæde sig over et godt årsresultat eller tilgang af nye kundetyper.

”Og jo mere du taler om det, du har mistet, jo dårligere bliver din trivsel på arbejde. Dårlig trivsel på arbejdet går ud over din trivsel i al almindelighed – og ja, ud over dit liv”, siger Birgitte Jepsen, der selv er meget bevidst om at træne sin venstre frontallap.

En afdæmpet fejring Der er meget forskellige tilgange på de enkelte arbejdspladser til, hvordan man har lyst til at fejre sejre – det vigtige er, at man gør det. Nogle steder fungerer det at gøre noget ud af dem ved at annoncere dem på tavler med flag og hurra, mange steder er man til en mere afdæmpet form. ”Vi er herhjemme meget præget af janteloven. Vi er ikke dem, der pludselig kommer springende ind i et lokale med armene i vejret som en håndboldspiller, når noget er lykkedes for os. Men hvis lederen sørger for, at man for eksempel begynder møder med at tale om det, der er gået godt, har det en afsmittende effekt. Eller hvis der udnævnes kollegiale par, så Anne fortæller om det, hun har iagttaget kollegaen Jørgen lykkes med i ugens løb, mens han har til opgave at fortælle om hendes sejre”.

Amerikansk tilsnit Birgitte Jepsen har iagttaget, at danske virksomheder med amerikansk eller canadisk rod lever op til deres ry og har en anden kultur og naturlig tilgang til at fejre sejre. Vi danskere kan godt lære at fejre os selv tilsvarende på en sådan arbejdsplads: ”Vores hjerne har såkaldte spejlneuroner – vi spejler eller kopierer den adfærd, vi er omgivet af. Så når andre omkring os fokuserer på sejrene, får vi selv lettere ved det”.

For at fejring af sejre skal virke ægte, kræver det dog, at arbejdspladsen har god trivsel: ”Det kræver, at der er god trivsel og

FINANS April 2017

af dem kommunikation i hverdagen – det virker helt forkert at fejre og dele sejre, hvis det er en arbejdsplads, hvor man ikke plejer at sige godmorgen til hinanden”.

Gør det selv Hvis ledelsen på din arbejdsplads er dårlig til det med at fejre sejre, er det ikke ensbetydende med, at slaget er tabt. Du kan selv være med til at skabe en kultur, hvor du fejrer sejre sammen med dine nærmeste kolleger. ”Der skal fokus på det, I ønsker mere af, og når det lykkes, stortrives en arbejdsplads. Det er ikke ensbetydende med, at man har lukket øjnene for udfordringerne. Det er mere som … hvis du ser en hundelort foran dit hjem. Der er ingen grund til at gå og dyrke ærgrelsen over den og advare andre familiemedlemmer om den. Det er bedre at hente en skovl og koncentrere dig om noget, der peger fremad. Den forskel i tilgang til problemer er forskellen på fiasko og succes”. ¢

Fejr en sejr Meget af det, der lykkes på danske arbejdspladser, bliver forbigået i tavshed, mens der bruges meget tid på det, der ikke fungerer.

Arbejdsglædenu.dk foreslår derfor, at du gør det til din mission at gøre noget ved det og finder en sejr, du synes er værd at fejre.

Det kan være noget, du selv, en kollega eller afdelingen har udrettet.

Hvornår skal det fejres? I en pause, til et møde eller en eftermiddag inden fyraften?

Så mangler du bare at finde frem til, hvem der skal med – få kolleger eller hele afdelingen – og om sejren skal markeres med kage eller anden servering.

Det er ikke raketvidenskab, men det kræver, at nogen tager initiativet.

ARBEJDSLIV

43

44

KULTUR

FINANS April 2017

Opgør med de dårlige ”Alt det sjove må ikke forsvinde fra møderne.

Hvis det kun handler om at tonse en dagsorden igennem, så inviterer man til ineffektivitet”, siger mødeekspert Bo Krüger AF THOMAS DAVIDSEN, FREELANCEJOURNALIST

Google offentliggjorde i 2015 resultatet af det storstilede projekt ”Aristoteles”. Baseret på et uhørt stort antal tilgængelige data undersøgte man, hvad der er nøglen til et succesfuldt team.

Forskerne forsøgte i lang tid – men forgæves – at finde årsagssammenhænge eller mønstre, der kunne afsløre særlige kendetegn ved high performance-team inden for traditionelle analyseparametre som interesser, belønning, uddannelsesbaggrund, ekspertise og personlighedstyper.

Først da man begyndte at interessere sig for den lidt mere diffuse ”kultur” i teamet, begyndte der at dukke en

KULTUR

FINANS April 2017

møder B oK rü g

Det sjove må ikke forsvinde Psykologisk tryghed er den vigtigste faktor, hvis du vil have et team til at være effektivt på den lange bane, vurderer han. ”Man bør være meget opmærksom på at oparbejde nogle incitamentsstrukturer, der får medarbejderne til at kultivere fællesskabet. Som konsulent har jeg flere

er

lang række særlige kendetegn op.

To af dem holdt hele vejen igennem som faste bestanddele i de effektive team, konkluderede forskerne: 1. Når de holder møder, så taler alle nogenlunde lige meget.

2. De ligger over gennemsnittet, når det handler om kollektivt at have bevidsthed om, hvordan de enkelte medlemmer af teamet har det. Er der eksempelvis nogen, der føler sig udenfor, vil det sandsynligvis blive hurtigt registreret i et high performance-team.

Resultatet er vand på den internationalt anerkendte mødeekspert Bo Krügers mølle. Han har i årevis prædiket, at den bløde del af mødet – hvordan mødedeltagerne har det imens – er hele grundlaget for effektive møder. ”Danskerne går til rigtig mange møder. Det er der en grund til, for de er uundværlige. Det er jo her, vi deler viden, får idéer og træffer beslutninger. Hvis de ellers gør det, de skal, så kan møderne få en virksomhed til at hænge sammen og finde sin retning.

Derfor er det beskæmmende at tænke på, at så mange medarbejdere finder, at møderne enten er rent spild af tid, eller at de kunne være meget bedre og mere effektive”, siger Bo Krüger.

Seks gode råd til at skabe en god atmosfære på møderne

Hold minimøder i det store møde, hvor man vender sig mod sidemanden og diskuterer emnet, før man vender tilbage til plenum.

Byt plads. Folk sætter sig typisk i overensstemmelse med hierarkier og alliancer. Allerede der har man lagt grunden til en fastlåst positionering.

Hold stående møder. Eller rejs jer midt i mødet og gå op til en tavle.

Hold gående møder. Undersøgelser på Stanford har vist, at walk and talk giver 60 procent flere idéer.

Gør det til en naturlig del at forberede, ikke bare hvad der skal foregå på mødet, men også hvordan det skal foregå.

Hav ikke bare en indholdsdagsorden, men også en procesdagsorden.

Fasthold det perspektiv, at det vigtige ikke er, hvad der sker på mødet, men hvad der sker efter mødet. Så møderne ikke får deres eget liv, men tjener det formål, de har.

gange været kaldt ud til arbejdspladser i finanssektoren, hvor medarbejderne arbejder med store bonusser i millionklassen, men hvor trivslen er elendig – og det samme bliver møderne naturligvis. Folk sidder med en konstant fornemmelse af at gå glip af penge, mens de ’spilder’ tiden på møder”, siger Bo Krüger og tilføjer: ”Det handler i høj grad om at holde fast i, at alt det sjove ikke må forsvinde fra møderne. Hvis det kun handler om at tonse en dagsorden igennem, så inviterer man til ineffektivitet”.

Og møder bliver der kun flere af. I 2015 dokumenterede Lederne i en undersøgelse, at der siden 2013 på blot to år løb en time på det gennemsnitlige ugentlige tidsforbrug på møder – fra ni til ti timer. Derudover bruger lederne over syv timer om ugen på forberedelse og efterbehandling af møder. ”Op mod halvdelen af en arbejdsuge kan for mange bestå af at sidde til møder, forberede sig til møder og transportere sig selv til og fra møder. Så det siger sig selv, at kvaliteten af dem er enormt vigtig både for den flittige mødedeltager og for selve virksomheden. Hvis man forbedrer kvaliteten af møderne med ti procent, så kan det give et løft til hele virksomheden”, siger Bo Krüger.

Hajmøder Undersøgelser har vist, at omkring en ud af fem danskere ser møderne som rent spild af tid. Og mange flere synes, at møderne ikke er nær effektive nok.

Bo Krüger mærker dagligt fru-

45

46

KULTUR

FINANS April 2017

strationerne, fordi der bliver kaldt på ham som konsulent netop der, hvor mødekulturen halter. ”Hajmøder, kalder jeg de møder, som der bliver holdt alt for mange af, for hvis man binder en gruppe hajers haler sammen, så ligger de bare og prøver at svømme hver sin vej i dagevis, men flytter sig ikke ud af stedet.

Det er de samme rutiner og uvaner, vi gentager, når vi holder møder. Vi får ikke den kollektive intelligens aktiveret, som regel fordi vi fastholder hinanden i po-

sitioner”, siger Bo Krüger, som hilser ethvert initiativ velkommen, der kan bryde den slaviske rytme, som langt hovedparten af de møder, der bliver afholdt, følger: Man kommer ind i et møderum, sætter sig omkring et bord, og hvis man er heldig, er der en mødeleder. Så går man i gang med dagsordenen – og følger så ellers talerlisten dernedad.

Det er en udmærket form til nogle formål, men bestemt ikke til andre, mener Bo Krüger. ”Når man går efter en talerliste, så

Gåmøder er mere effektive

sker der nemt det, at folk taler i lang tid, når de får ordet. Det kan kvæle al kreativ dynamik Hvis man skal have folk til at være kreative, skal man få dem til at forlade deres positioner. Og man skal have bragt hele gruppen i spil.

I de high performance-team, som projekt Aristoteles undersøgte, talte de stille og indadvendte typer lige så meget som de andre. Den tillid får man, hvis man føler sig set og hørt. Så enkelt er det”, siger Bo Krüger. ¢

bindelse med større møder, for så kan man gå to og to, når der er brug for at summe på noget efter en debat”, siger Mette Mulvad.

Stående møder i mindre mødelokaler, hvor der er skriveborde, som kan hejses op, er en anden måde, man kan give møSEB Pension har stort udbytte af walk and talk-møder derne noget dynamik på, fortæller hun.

AF THOMAS DAVIDSEN, FREELANCEJOURNALIST ”Det skal gerne være en kombination af sjovt, sundt og effektivt. Hvis man står op Når SEB Pension de seneste år har været Man får et andet fokus end i et mødelotil et møde, skaber man en lidt anden og på en såkaldt ”performancekulturrejse”, kale, når man er ude at gå tur. Man taler mere dynamisk atmosfære. Et stående lidt mere jævnbyrdigt og kommer nemkunne det lyde som endnu et effektivimøde bliver typisk lidt kortere. Og så er det sundt at stå op”, siger Mette Mulvad. seringsprojekt. Det er det på en måde mere i tanke om ting, der popper op”, forklarer Mette Mulvad. også, men det specielle ved rejsen er, at Når man træder ind i SEB Pensions møDer er planlagt nogle ruter, som møeffektiviteten forsøges opnået med lystdelokaler, bliver der på plancher højt og betonede midler – og det gør ikke nodedeltagerne følger, og ruterne er tilrettydeligt gjort opmærksom på, hvad der forventes af et møde. get, hvis det ligefrem er sjovt, fortæller telagt, så man kan gå ad den, der pas“Man venter ikke på dem, der komchef for marketing og kommunikation ser til den tid, man har sat af til mødet. ”De fleste vælger den rute, som tager Mette Mulvad, som er en af de ansvarlige mer for sent. Man går i gang, og i øvrigt bag projekt ”Bedre dag” i SEB Pension.

45 minutter. Derfor bliver de gående møkommer man til tiden. Der er et ur, så ”Ud over at fokusere på medarbejderder reelt en tidsbesparelse, fordi man man kan stoppe mødet fem minutter før nes sundhed og arbejdsglæde har vi det per automatik sætter en time af til de tid, så man kan samle op, konkludere og som mål at forbedre mødekulturen. Møtraditionelle møder. Her sparer man endda nå frem til næste møde. Vi gør altså et kvarter”, siger Mette Mulvad. meget ud af, at der skal være en dagsorderne fylder meget, og de skal helst være dynamiske og meningsfulde at deltage i. den. Og det skal være de rigtige menneDet er det, som i sidste ende gør, at de Sjovt, sundt og effektivt sker, der er inviteret også bliver effektive”, siger Mette Mulvad. Hvis vejret er dårligt, eller hvis det, til møderne. Ingen Et af de mest markante tiltag i forhold til man skal tale om, kræver papirarbejde, skal inviteres bare for mødekulturen er walk and talk-møderne. så fungerer de gående møder ikke. at blive inviteret. Er “Typisk mødes medarbejderne med “Det kan også blive besværligt, hvis man man undværlig, skal deres chef en gang om måneden for at er mere end tre personer, for så kan man man slet ikke med til tale om, hvordan det går. Den slags møikke høre hinanden ordentligt. Dog kan mødet”, siger Mette der er velegnede til at afholde gående. walk and talk stadig være en god idé i forMulvad. ¢

FINANS April 2017

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

Region Midtjylland – Viborg/Skive

Ny finansk-dansk ordbog er på gaden Finansforbundet har udgivet en ny og udvidet version af den populære opslagsbog med ord og begreber fra finansverdenen, som især henvender sig til nye medarbejdere i sektoren Hvad er det nu, AI står for? Hvad går blockchain ud på? Og hvad er ESMA? Det vrimler med nye ord, forkortelser og begreber i finanssektoren, som det kan være svært at holde styr på. Derfor udgav Finansforbundet i 2016 finansk-dansk-ordbogen i et handy lommeformat med beskrivelse af 20 ord og begreber. Oplaget blev revet væk, og derfor er finansk-dansk-ordbogen nu udkommet i en ny, udvidet version med beskrivelse af i alt 40 ord og begreber. ”Udvidelsen er et udtryk for den eksponentielle hast, som finanssektoren udvikler sig med. Fra 2016 til i år er der sket

en stor forøgelse af nye udtryk fra fintech.

Blockchainteknologi og AI (kunstig intelligens, redaktionen) er et par af dem”, fortæller Vibe Lindgård Bach, konsulent i Finansforbundet.

Den nye version 2.0 af ”Finansk-dansk” er trykt på lidt tyndere papir, så ordbogen trods de flere sider fortsat er nem at have med sig i lommen eller tasken. Ordbogen er primært tiltænkt målgruppen af nye medarbejdere i finanssektoren, som kommer til fra andre brancher, men den kan være relevant for alle finansansatte. ”Finansk-dansk” udkommer i et dansk oplag på 10.000 eksemplarer og et engelsk oplag på 5.000. Alle medlemmer af Finansforbundet kan gratis bestille ordbogen fysisk ved henvendelse til: post@finansforbundet.dk. Og på Finansforbundet.dk/finansk kan ordbogen gratis downloades.

Du kan også downloade en enegelsk version af orden på hjemmesiden Finansforbundet.dk/finanlish. /CJO

Sensommergourmettur til Sønderjylland 19.21. september Afgang den 19. september i bus. Thisted kl. 6.00, Skive kulturcenter kl. 7.00, Tinghallen i Viborg kl. 7.30. Der er plads til maks. 50 deltagere. Turens program er: Dag 1: Kørsel mod Hjerting Kirke, hvor der er kaffepause med rundstykker undervejs. Besøg på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Frokost kan købes i bussen.

Herefter kører vi til det nye Vadehavscenter, som skal studeres nærmere og er blevet meget rost. Turen foregår efter dette besøg langs Vadehavet via Møgeltønder og senere indlogering på Sdr. Hostrup Kro. Kl. 19.00 serveres en trerettersmenu.

Drikkevarer for egen regning.

Dag 2: Kl. 7: Morgenmad. Vi skal derpå besøge Kobbermølle Industrimuseum. Museet fortæller om 350 års dansk og tysk industrihistorie, hvor vi oplever mange af de gamle industrimaskiner i funktion. Denne dag besøger vi også Dannevirke. Frokosten indtages i udsigtstårnet Wikingturm. Drikkevarer for egen regning.

Når frokosten er klaret, fortsættes til A.P. Møller Skolen. Sidst på eftermiddagen tager vi afsked med Slesvig og foretager lidt indkøb ved grænsen. Kl. 18.30 skal vi nyde en femretters gastronomimenu inkl. vinmenu.

Dag 3: Kl. 7.30: Morgenmad. Kl. 9: Afgang fra hotellet. Vi kører til Historiecenter Dybbøl Banke, hvor vi kan besøge centret eller gå en tur i det historiske område. Ved frokosttid besøger vi Sydbank til en frisk orientering om finanssektoren og dens eventuelle problemer. Fra Sydbank fortsætter turen til Knivsbjerg, hvor der vil være kaffe og kage. Knivsbjerg er et gammelt tysk mindesmærke for det tyske mindretal i Sønderjylland. Når kaffen er drukket, går turen direkte til vores hjemstavn.

Pris: Medlemmer 2.200 kr., ledsagere 2.800 kr.

NB: I prisen er de fleste entreer medregnet, ca. 500,00 kr.

Frist: 25. maj Kontonr.: 9255-0759777026 Depositum: 750,00 kr. Restbeløb indbetales senest 15. august 2017

47

48

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

FINANS April 2017

Tilmelding: Steffen Hvidt, sahvidt@gmail. com, tlf. 81 73 74 67.

Region Sjælland – Vestsjælland Nykøbing F-revy Vi kører til Nykøbing F, hvor vi skal i revyen og blive godt underholdt. De medvirkende er Asger Reher, som kendes fra ”Ørkenens Sønner”, Pelle Emil Hebsgaard, som er med i revyen for første gang, Lisbeth Kjærulff, som kom med i revyen sidste år og klarede det med bravur, Pernille Schrøder, som sidste år vandt årets Dirch for anden gang. Pernille kan sit håndværk og er meget efterspurgt. Og selvfølgelig Flemming Krøll. Inden revyen skal vi nyde en 3-retters menu i teatret. Der serveres kaffe i bussen på turen til Nykøbing F. Tid: 9. juni Opsamling følgende steder: Kl. 15 Holbæk, Jernbanevej 6 Kl. 15.50 Slagelse Busterminal, Nordre Stationsvej Kl. 16.20 Ringsted St. Forventet hjemtransport fra Nykøbing F ca. kl. 22.45 Pris: 400 kr. for medlemmer, 600 kr. for ledsager Kontonummer: 4398-3556266093 Frist: Tilmelding fra den 21. april Tilmelding til: Kirsten Nordbo, e-mail: seniorfinansvestsjaelland@gmail.com Læs mere på www.seniorfinans.dk Region Midtjylland – Ringkøbing Tur med bus til den skønne ø Samsø Tid: 1. juni Kl. 06: Afgang fra Kvickly i Holstebro.

Kl. 07: Afgang fra markedspladsen i Herning.

Kl. 9.30: Færgeoverfart fra Hou til Sælvig. Der serveres kaffe/te inklusive 1 rundstykke + wienerbrød.

Kl. 10.30: Færgen ankommer til Samsø, hvor vores lokale guide står på bussen.

Herefter tager vi hul på øens seværdigheder. Formiddagen starter med det sydlige Samsø. Efter en kort information besøger vi blandt andet den 500 kvadratmeter store gårdbutik Svanegården.

Kl. 12.30: Varm mad på Ballen Badehotel (2 retter inkl. 1 genstand). Efter frokosten går turen mod nord, hvor den ene naturoplevelse afløser den anden. Vi passerer

æbleplantager og vinmarker og kører videre langs Stavnsfjorden til Langør, som er øens ældste og eneste naturlige havn.

Herefter køres over heden til Nordby, hvor der bliver mulighed for at gå en tur i den gamle landsby.

Kl. 18.15 Færgefart retur til Hou. Herefter serveres sandwich eller håndmadder.

Ca. kl. 21.30: Hjemme i Herning.

Ca. kl. 22.30: Hjemme i Holstebro.

Pris: 325 kr. for medlemmer, 875 kr. for ledsager Kontonummer: 0871-4160065988 (bemærk nyt kontonummer!)

Frist: 15. maj Tilmelding til: Birthe Mikkelsen, e-mail: birthe-mikkelsen@hotmail.com Bemærkning: Ved tilmelding bedes du oplyse navn/navne og postnummer. Grundet begrænset antal pladser (50) skal betaling først ske når tilmelding er accepteret.

Region Syddanmark – Vejle Udflugt til Fængslet i Horsens Kør selv-tur til Fængslet i Horsens, Fussingvej 8, 8700 Horsens. Vi får guidet, trappeløs rundvisning med efterfølgende dansk frokostbuffet i autentisk frokostlokale i Fængslet. Frokosten er inkl. 1 øl/ vand pr. person og efterfølgende kaffe/te.

Tid: 17. maj kl. 9.45 Sted: Fængslet, Fussingvej 8, Horsens Pris: Medlem 150 kr., ledsager 400 kr.

Kontonummer: 3618-4800340373 Frist: 4. maj Tilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, tlf. 61 77 07 45, e-mail: lissyhehan@gmail.com Bemærkninger: Kl. 14.00 udgangstilladelse til alle – eller mulighed for at gå på egen hånd i museet, som er åbent til kl. 16.00.

Region Midtjylland – Århus Udflugt til Søby Brunkulslejer Vi kører til Søby Brunkulslejer med Sørens Rejser i røgfri turistbus. Morgenkaffe med smurt rundstykke i brunkulslejerne kl. ca.

9.45. Frokost på Uhre Kro kl. 12. Kl. 14 kører vi til Brande og ser byens berømte gavlmalerier, på vejen hjem nydes en kop kaffe m. kage.

Tid: 17. maj Bus 1: Randers v. Arenaen/Hallen kl. 7.25

Århus v. Musikhuset kl. 8.15 Bus 2: Skanderborg v. pendlerplads v. frakørsel 52 kl. 8.30 Silkeborg v. Søtorvet kl. 9.00 Pris: 150 kr., drikkevarer for egen regning Kontonummer: 4716-4716182096 (Angiv venligst medlemsnr. og opsamlingssted ved tilmelding) Frist: Bindende tilmelding senest 2. maj Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, e-mail: kubjerre@adr.dk Bemærkninger: Da vores erfaring med omdelingen af Finans er meget dårlig, anbefaler vi vore medlemmer i hele regionen altid at benytte vores hjemmeside: www.finansseniormidtjylland.dk Alle arrangementer vil fremgå af hjemmesiden, samtidig med at der indrykkes meddelelse i avisen.

Region Hovedstaden – Bornholm Forårstur Årets første arrangement går til Bornholms Rovfugleshow, Lundsgårdsvej 4, 3700 Rønne, hvor der åbnes kl. 10, se eventuelt hjemmesiden. Showet starter kl. 11 og tager ca. 1 time. Derefter skal vi til Restaurant Bolsterbjerg, Bolsterbjergvej 26, 3700 Rønne, hvor vi kl. 13 skal have lidt at spise: grillet laks m. spinat, hollandaisesauce og flute, derefter svinekam stegt som vildt med tilbehør. Til maden serveres 2 genstande (hvid- el. rødvin).

Til at gå hjem på kaffe med hjemmebagte småkager og chokolade.

Tid: 17. maj Pris: Medlemmer gratis, ledsager 350 kr.

Betaling bedes foretaget ved tilmelding Kontonummer: 0650-4374119104 Frist: 10. maj Tilmelding til: Leif Petersen. Østergade 22, 3700 Rønne, tlf. 56 95 90 60, mobil 30 42 90 54, e-mail: leif.leif.petersen@gmail.com Bemærkninger: Der arbejdes på et sensommerarrangement i august/ september og et julearrangement i november/december 2017.

Region Hovedstaden – København Bustur til Den Gamle By i Århus På vej mod Århus gør vi et stop, hvor vi får morgenkaffe med 1 rundstykke.

Vi ankommer til Den Gamle By i Århus,

Læs mere om eniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer. hvor vi samlet nyder en let frokost bestående af 3 stk. smørrebrød og 1 øl eller vand i Hobrohuset. Herefter er der tid på egen hånd til at gå en tur og få indblik i en købstad i 1800- tallet. Sidst på eftermiddagen forlader vi Århus og sætter kurs mod Horsens, nærmere Korning Kro, hvor vi skal spise sprængt svinekam med kartofler og årstidens grønt, hertil 1 øl, vand eller 1 glas vin.

Tid: 18. maj Sted: Sjælør Station præcis kl. 7.30 Hjemkomst: Sjælør Station kl. ca. 20.00 Pris: 225 kr.

Kontonummer: 1551-2561400213 Husk: På tilmeldingen at anføre medlemsnr., navn, tlf.nr. og postnummer (af hensyn til opdeling af Region Hovedstaden). På indbetalingen anføres medlemsnr. og navn. Tilmeldingen er først gældende, når både tilmeldingen og betaling er tilgået os Frist: 7. maj, ingen tilbagebetaling efter denne dato Tilmelding til: Anne Marie Matthiesen, Gl. Køge Landevej 267, 7. tv., 2650 Hvidovre, e- mail: an.matthiesen@webspeed.dk Bemærkninger: Først til mølle-princippet, der er plads til 113 deltagere.

FINANS April 2017

nyder vores medbragte kaffe og rundstykker. I Frøslevlejrens Museum er der bestilt foredrag om Frøslevslejrens historie. Dette foredrag varer 50 minutter. Derefter tid på egen hånd. Ca. kl. 13.30 venter en dejlig middag på Bov Kro med 1 glas vin/øl/vand. Efter middagen kører vi hjemad og finder et sted, hvor vi nyder den medbragte eftermiddagskaffe. Forventet ankomst Odense kl. 17.00-17.30.

Tid: 30. maj Sted: Bus: Kl. 8.15 fra Odense (Rosengårdcentret – gul indgang – ved biografen). Kl. 8.50 fra Middelfart (p-pladsen ved Ny Lillebæltsbro) Pris: Medlemmer 200 kr., ledsager (fælles bopæl) 375 kr.

Kontonummer: Beløbet indsættes på konto 6845-1717398 i Sydbank med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer. Hurtig tilmelding tilrådes, da der er begrænset plads – maks. 100 personer Frist: 9. maj Tilmelding til: Lis Larsen, tlf. 66 16 14 13 – Jørn Hvolbæk, tlf. 66 15 83 12 – Synnøve Andersen, tlf. 62 61 81 13 – Bjarne Lindgren, tlf. 30 35 05 35 – Georg Juel, tlf. 22 11 78 25, e-mail: mgjuel@yahoo.com Region Nordjylland

Region Syddanmark – Fyn Bustur til Frøslevlejren Vi kører direkte til Padborg, hvor vi

Gl. Estrup Herregårdsmuseum m.m.

Turen går til Gl. Estrup Herregårdsmuseum/Dansk Landbrugsmuseum, hvor

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

der serveres frokost, og derefter til Sostrup Slot og Kloster. Der vil være guidet rundvisning/foredrag på museerne. På turen hjem vil der være aftensmad på Rold Gl. Kro, hvorfra der vil være busafgang kl.

18.30.

Tid: 18. maj Bus 1: Kl. 8.00 Aabybro, p-plads, hovedvej v. Søparken Kl. 8.45 Aalborg ved Kunsten Bus 2: Kl. 7.30 Frederikshavn, Rutebilstationen (minibus) Kl. 7.15 Hjørring, Banegårdspladsen v/ cykelstativerne Kl. 7.50 Brønderslev, Q8-tanken Kl. 8.15 Vestbjerg, UnoX-tanken Kl. 8.30 Nørresundby Sønderport Kl. 9.00 Svenstrup gl. dyrehospital Kl. 9.15 Shell, Støvring Kl. 9.45 Rold Gl. Kro Bus 3: Kl. 8.00 Havnen i Thisted Kl. 8.30 Parkeringsplads v. Migatronic, Fjerritslev Kl. 10.45 Gl. Estrup Herregårdsmuseum Pris: 175 kr. pr. medlem Kontonummer: 9001-4565445192 Frist: 4. maj Tilmelding til: finans.nord@gmail.com Bemærkninger: Evt. afbud kan ske til Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45.

Begrænset antal pladser.

JEG TILMELDER MIG ARRANGEMENTET: Region Midtjylland – Viborg/Skive Sensommergourmettur til Sønderjylland, 19.-21. september Region Sjælland – Vestsjælland Nykøbing F.-revy, 9. juni Region Midtjylland – Ringkøbing Tur med bus til den skønne ø Samsø, 1. juni Region Syddanmark – Vejle Udflugt til Fængslet i Horsens, 17. maj

Region Midtjylland – Aarhus Udflugt til Søby Brunkulslejer, 17. maj Region Hovedstaden – Bornholm Forårstur, 17. maj Region Hovedstaden – København Bustur til Den Gamle By i Århus, 18. maj Region Nordjylland Gl. Estrup Herregårdsmuseum m.m., 18. maj

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere:

Medlemsnr.:

Stiger på i:

49

50

FINANS April 2017

SOLVEIG ØRTEBY

KLUMME

NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDET

Følg formandskabet på Twitter.

Teknologien løser ikke alt

Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Forleden læste jeg, at salget af de gode, gammeldags Mayland-kalendere faktisk er for opadgående i en tid, hvor man hurtigt kan få det indtryk, at den slags er henlagt til teknologikirkegården for altid. Måske er det ikke alt, der kan løses ved mere og hurtigere teknologi?

Måske er der brug for noget langsommere. Og noget mere menneskeligt?

Hvis man lige gør sig lidt umage og giver det en tanke i dagligdagen, er det forunderligt eller foruroligende - alt efter temperament – hvor meget teknologien har forandret vores liv, vores hverdag og vores interaktion med andre mennesker i løbet af ganske få år.

Kører du en tur i tog eller med bus, sidder ni ud af 10 med ansigtet solidt plantet i skærmen foran dem uden at ænse deres omgivelser. Går du i supermarkedet, skal du selv bøvle med at scanne dine varer. Og mange går i fysiske butikker for at prøve tøjet eller se varen ’live’ – og derefter hjem og bestiller den online.

Alt, hvad der kan foregå via en app, lader til at gøre det. Vi kan låne hinandens boliger, køre i hinandens biler og for den sags skyld møde nye kærester. Vi kan være i kontakt med hele vores omverden på de sociale medier i en grad, så vi måske glemmer dem, vi faktisk sidder over for og taler med.

Samtidig bliver teknologien ’klogere’ for hver dag, der går: Nu kommer robotterne ind på områder, der i allerhøjeste grad ikke er samlebåndsarbejde, men også i opgaver, som man for ganske få år siden betegnede som videnjob for rigtige mennesker. Kunstig intelligens betyder nu helt andre mulig-

”Måske er det et spørgsmål om, at vi udvikler en sund, kritisk sans over for, hvornår teknologien faktisk hjælper, og hvornår den faktisk i højere grad forstyrrer og gør os forvirrede”

heder for automatisering og digital løsning af opgaverne.

Forandringerne er enorme. Fascinerede. Og på nogle områder ret så skræmmende.

Det er ganske menneskeligt også at blive lidt bekymret for, hvad det bringer, og hvor vi er på vej hen. Selvom der er også rigtig meget, der er blevet rigtig meget nemmere og smartere.

Men måske kommer der også et tidspunkt, hvor vi vågner lidt fra det daglige teknologifix. Det er måske ikke smartere at notere alt i en papirkalender.

Men det kan noget andet, som alverdens apps ikke kan levere. Og måske er det et spørgsmål om, at vi udvikler en sund, kritisk sans over for, hvornår teknologien faktisk hjælper, og hvornår den faktisk i højere grad forstyrrer og gør os forvirrede.

Det behøver ikke være bagstræberisk eller reaktionært. Det centrale i rigtig mange sammenhænge, både professionelt og privat, handler om kontakten mellem mennesker. Det gode råd, forståelsen, snakken med naboen, det nære samvær. Det har værdi både kommercielt og menneskeligt, og selvom teknologien også hjælper os på vej på det område, er det jo netop kun en genvej til det, det egentlig handler om.

Teknologien påvirker os alle, men vi har også et ansvar for at tænke os om og blive mere bevidste om, hvordan vi bruger den. Og at vi husker, at teknologien i sidste ende er til for os mennesker – og at det trods alt ikke forholder sig omvendt.

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Finans Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening.

ISSN 0907-0192 Nr. 8. 2016 Næste nummer: 19. maj Udgiver: Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Mette-Marie Rosenkjær mra@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest fredag den 28. april.

Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 51.162 Design: Katrine Kruckow og Peter Kamper Vendrup Tryk: Aller Forsidefoto: Kaare Viemose

Vi er den bank kunderne helst vil skifte til – det kræver flere hænder Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Filialsupporter, Glostrup Seniordealer Regulativ fondsspecialist Erhvervsrådgiver, Odense Kunderådgivere til hovedstadsområdet

Spar penge

FORBRUGS FORENINGEN

på det du alligevel køber

10% BONUS

4%

BONUS

10% BONUS

1,9% BONUS

2%

BONUS

7,5% BONUS

10% BONUS

Gode grunde til at blive medlem • Bonus i 4.000 butikker og 500 webshops • 0,- kr. i kontingent første år • Bonus på ALT – også det, på tilbud

9%

BONUS

MELD DIG IND PÅ

www.FBF.nu