Magasinet Finans nr. 8/2016 by Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. X, 2016

Banken slĂĽr politiet side 34

Finansjob er ikke for de svage Du kan ikke begĂĽ dig i finansverdenen uden robusthed i dag, vurderer et stort flertal af de finansansatte LĂŚs side 10

Du ved godt, hvad det kræver at være privatkunderådgiver … dét behøver vi ikke at bruge pladsen på at fortælle dig. I stedet vil vi fortælle lidt om, hvad vi kan tilbyde dig hos os. Ønsker du en arbejdsplads, hvor du kan udfolde dit talent med formålet at yde „Rådgivning, som alle kan forstå“? Og kan du se dig selv få en stor stemme i en mindre organisation med:

. . . . .

Ultrakorte beslutningsveje En ambitiøs vækststrategi for privatkundeområdet

HR Partner Charlotte Hjæresen besvarer alle dine spørgsmål på telefon 32 66 64 11. Du kan også tage et kig på aktuelle stillingsopslag på www.banknordik.dk/job – eller sende os en uopfordret ansøgning. Vi finder altid plads til den rigtige kandidat! Tak for at du læste med. Vi glæder os til at høre fra dig.

Et stærkt sammenhold på tværs af organisationen En intern kultur hvor vi hjælper hinanden, deler vores viden og er lydhøre for forandringer Rig mulighed for dig for at få indflydelse på din egen hverdag

Så er vi allerede godt på vej til et rigtig godt match!

Tag et kig på aktuelle stillingsopslag her

www.banknordik.dk/job

Om banken BankNordik er en stærk nordisk bank med aktiviteter i Danmark, Grønland og på Færøerne. Banken er noteret på både den danske og islandske børs. Mens finanskrisen ramte mange banker hårdt, formåede BankNordik at komme stærkt igennem med fremgang på såvel den primære bankdrift som på bundlinjen. BankNordik driver bankvirksomhed på et fundament af bundsolid økonomi og sund fornuft.

LEDER

FINANS September 2016

Robusthed kommer ikke af sig selv

FORMAND KENT PETERSEN

NÆSTFORMAND MICHAEL BUDOLFSEN

OG NÆSTFORMAND SOLVEIG ØRTEBY

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklingsog internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50. www.finansforbundet.dk

g så skal du være robust”. Sådan lyder det – næsten som reglen snarere end undtagelsen – i jobannoncernes stillingsbeskrivelser i vore dage. Uanset job- og ansvarsområde er det et krav stort set på linje med at kunne læse og skrive. Robuste medarbejdere er åbenbart det, virksomhederne gerne vi have. Det kan du læse mere om i dette nummer af Magasinet Finans, for hvad betyder det egentlig? Og hvordan bliver vi alle sammen ”robuste”? Når man hører ordet, tænker de fleste af os nok på sådan en, der kan tåle hverdagens knubs og ikke svajer for meget i vinden. Én, der ligesom kan holde til det, og én, man ved, hvor man har. Sådan vil vi jo et eller andet sted alle sammen gerne være. Men det er paradoksalt nok på rigtig mange måder blevet sværere at være ”robust”, samtidig med at det åbenlyse krav om at være det er vokset frem. Fordi der er rigtig mange bevægelser omkring os – både på og uden for arbejde – som udfordrer grundlaget for at kunne være ”robust”. Man behøver faktisk ikke at være specielt pessimistisk eller konspiratorisk anlagt for at synes, at fremtiden nogle gange lader til at være tættere på og mere usikker end nogensinde. Det kan være svært at åbne for en avis, sit tv eller en browser uden at blive bombarderet med ret så tankevækkende fremtidsudsigter. Men de samme usikkerheder kan også dukke op i det lidt mere nære – nemlig når det handler om vores arbejde: Hvad kommer digitaliseringen egentlig til at betyde for mig og mine kolleger? Skal vi blive ved med at spare og effektivisere i en uendelighed? Eller er jeg simpelthen på vej til at blive erstattet af en robot? Og de spørgsmål kan være umådeligt vanskelige at forholde sig til i en hverdag, der faktisk er ganske hårdt pakket allerede. For når man er på vej op ad et bjerg, kan det være svært at fokusere på de næste stigninger, der venter forude. Man har faktisk nok at gøre med at holde snuden i sporet. For rigtig mange er det helt forståeligt en stor udfordring at håndtere al den snak om fremtiden, forandringer og fornyelse, fordi det, de fleste af os egentlig alle er mest optagede af, jo handler om at få hverdagen til at fungere. Derfor må vi også sende kravet den anden vej. For robusthed handler sådan set i høj grad om ledelse. Og tillid, retning og støtte. Vi kan næppe forlange, at vores ledelser skal tage ansvar for alle bekymringer i verden – men de kan så sandelig tage ansvar for at fjerne flest mulige usikkerheder omkring vores arbejde. For i tanke, handling og kommunikation at skabe et fundament for, at medarbejderne kan være så robuste som muligt. Det bliver man ikke på gyngende grund, men med et solidt og sikkert fodfæste. Og det kræver faktisk først og fremmest en robust arbejdsplads og en robust ledelse.

INDHOLD

FINANS September 2016

Tema: Robusthed Næsten alle finansansatte vurderer, at de selv sidder i job, der kræver robusthed, viser spørgeundersøgelse Side 10 Find dig en plads Nordea har kun plads til omkring 80 procent af medarbejderne i hovedsædeafdelingerne i Høje Taastrup, men ordningen, hvor medarbejderne ikke har faste siddepladser hver dag, fungerer Side 20 Ledere glider af på kritik Finanssektoren er fortsat tvunget til at skærpe indsatsen over for blandt andet hvidvask, og det medfører nye stillinger

Side 22 Sladder skal der til – også på arbejde Det er ikke kun af det onde at tale om dem, der ikke er til stede. At vi gør det, er også med til at sikre et godt arbejdsmiljø Side 26 Bankansatte falder ud af middelklassen Elendige lønforhold og aggressive salgsmetoder er daglig kost for ansatte i amerikanske banker Side 28

FORRETNINGSMAND MED MATEMATIK Mød 27-årige Marcus Mølleskov, som arbejder i grænselandet mellem finansiering og matematik med at programmere risikostyring i Saxo Bank, og samtidig er aktiv med at skabe netværk for unge akademikere Side 16

Ups, kunden glemte at tage sin penge Nogle må vinke farvel til beløbet for evigt, mens andre – takket være ærlighed - får pengene retur, når de går fra en hæveautomat uden at tage deres pengesedler med sig Side 44 Målet er at gøre en forskel Tag med til Vestjylland og Stadil Sparekasse, der er en af landets mindste sparekasser Side 46

NYHEDER

FINANS September 2016

Chefens ros modvirker langtidssygefravær

Folk, der oplever højt arbejdspres og søvnproblemer, bliver oftere langtidssygemeldte. Men hvis chefen anerkender medarbejderens indsats, er det forbundet med mindre langtidssygefravær, især for medarbejdere med søvnproblemer. Det skriver Magasinet Arbejdsmiljø med henvisning til en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

milliarder kroner – 3,2 milliarder mere end først antaget – løber det formodede tab på svindel med udbytteskat op i, oplyser SKAT.

Nordea og DNB lægges sammen i Baltikum Nordea og Norges største finanskoncern, DNB, har indgået en aftale om at sammenlægge deres aktiviteter i Baltikum med virkning fra foråret 2017. Ambitionen er at skabe en ny førende bank i Estland, Letland og Litauen, oplyser bankerne i en pressemeddelelse.

Bureaukrati sender dansk fintech-startup til Sverige BrickShare, der vandt Copenhagen Startup Weekend Fintech i København i marts, passer som aktiebaseret crowdfundingvirksomhed ikke ind i den virkelighed og de regler, som Finanstilsynet regulerer andre finansielle virksomheder efter, og det har været frustrerende for de to iværksættere bag BrickShare. ”Der er lang ventetid på at få sin ansøgning om fondsmæglertilladelse behandlet og godkendt, og vi har ikke tålmodighed til at vente flere år med at komme i gang. Jeg oplever, at Finanstilsynet tænker lineært ud fra den virkelighed, eksisterende virksomheder befinder sig i, og at man ikke er i stand til, som man for eksempel gør i London, at oprette en slags sandkasse, hvor nye fintech-virksomheder får mulighed for at teste og udvikle deres forretningsmodeller uden at blive mødt af massive lovkrav”, siger Junaid Ahmad fra BrickShare. ”Derfor har vi registreret vores virksom-

Junaid Ahmad, co-founder i BrickShare, holdt oplæg om de forhindringer, han er stødt på hos danske myndigheder, ved et fintech-hackathon i Finansforbundets lokaler 25. august. Foto: Emma Dahl-Østergaard

hed i Sverige under Finansinspektionen, som er langt mere imødekommende over for en virksomhedstype som BrickShare. Og det betyder, at vi nu kan komme i gang med at teste vores forretningsmodel og finde ud af, om vores idé om, at helt almin-

delige mennesker for en investering ned til 1.000 kroner kan blive medejer af en ejendom, holder”, supplerer Yassin Khedri, der tidligere har været ansat i Ageras – en iværksættervirksomhed etableret af Martin Thorborg. Junaid Ahmad og Yassin Khedri er fysisk placeret i Copenhagen Fintech Hub sammen med cirka 40 andre fintech-iværksættere i Finansforbundets lokaler, men ambitionerne er at ekspandere. ”Lige nu handler det for os ikke om at finde investorer, men om at få de nødvendige tilladelser på plads hos myndighederne, så vi kan teste vores platform og få vurderet vores forretningsmodel i praksis. Det kommer så til at ske i Sverige i stedet for i Danmark. Derefter vil vi – hvis testene går godt – fokusere på at skaffe investorer, og så skal der ekspanderes over flere landegrænser”, siger Junaid Ahmad og Yassin Khedri. /CJO

Færre sager om kursmanipulation Finanstilsynet foretog sidste år to politianmeldelser om insiderhandel og kursmanipulation, hvilket er det laveste i flere år. Det fremgår af tilsynets markedsmisbrugsstatistik. Opgørelsen viser også, at antallet af påbegyndte sager, særligt omkring insiderhandel, er stigende. Forklaringen på stigningen er blandt andet, at Finanstilsynet modtager flere anmeldelser på baggrund af alarmer fra værdipapirhandlernes automatiske overvågningssystemer, og en del af disse sager kan hurtigt henlægges.

Anmeldte/påbegyndte sager Insidersager – Heraf videregivelse af intern viden Kursmanipulation Assistance til andre myndigheder

2013 46 3 54 23

2014 59 8 47 25

2015 100 4 33 21

123

131

154

Politianmeldelser sendt til SØIK* Insiderhandel – Heraf videregivelse af intern viden Kursmanipulation

2 0 4

4 0 5

1 1 1

Total

* Flere politianmeldelser kan være indeholdt i en sag, men ikke alle sager resulterer i en politianmeldelse. Kilde: Finanstilsynet

TIP OS

Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

FINANS September 2016

Tilsyn udvikler prisportal for lån

Ved årsskiftet forventer Finanstilsynet at have en ny portal klar, der gør det muligt for forbrugerne at sammenligne priser på realkreditlån og de lån, der minder om realkreditlån som for eksempel Jyske Banks F-lån, der konkurrerer med realkreditlån om at finansiere hele boligen.

NYHEDER

Nordea vil nå de unge via Snapchat Nordea begyndte sidst i august at formidle sparetips, give gode råd til forbrugsvaner og gøre opmærksom på banktjenester via applikationen Snapchat, der især er populær blandt unge. Snapchat er en app, hvor man kan sende korte videoer og billeder til andre brugere. Nordea vil på Snapchat rådgive unge om privatøkonomi fra kontoen NordeaUngDK.

Følg Finansforbundet på facebook.

Ruten for OK-2017 er tegnet

Fintech-miljøet i Finansforbundets lokaler udvider, så der bliver plads til 100 fintech-iværksættere.

NYT STÆRKT SAMARBEJDE OM FINTECH

Torsdag den 15. september på den årlige Finance IT Day dag, der løb af stablen i Industriens hus i København, blev nyheden om Copenhagen Fintech præsenteret. Finansforbundet, Københavns Kommune, Finansrådet, Nets, SDC, Sparekassen Sjælland og Spar Nord er de Partnere som indtil nu er gået sammen om at investere massivt i projektet, der har til formål at gøre Copenhagen Fintech til et førende nordisk fintech økosystem inden for de næste tre år. Derudover støttes initiativet af en række sponsorer blandt andre Djøf og Nordea. Et af de første og central skridt er åbningen af Nordens største dedikerede fintech co-workingspace og innovationslaboratorium – Copenhagen Fintech Lab. Laboratoriet på 1.000 kvm., er placeret i Finansforbundets hus i Købehavn Finansforbundet formand Kent Petersen glæder sig over tilblivelsen af Copenhagen Fintech. ”Med Copenhagen Fintech er der samlet et meget stærkt hold, som skal løfte fintech i Danmark – og i første omgang med udgangspunkt i København. Her er det helt unikt, at både sektororganisationer, virksomheder og kommunen forener kræfterne mod et fælles mål om at understøtte startup-virksomheder inden for området. Det vil betyde et styrket innovationsmiljø, som kommer til at være et stort aktiv for både finanssektoren og for jobskabelse og vækst generelt”, siger Kent Petersen. /CJO

Mandag den 26. september tager Fiansforbundets repræsentantskab på en Aftalekonference stilling til hvilke temaer og krav, der skal med til overenskomstforhandlingerne med FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Den 11. oktober godkender hovedbestyrelsen endeligt kravene på sit møde. Disse krav udveksles med arbejdsgiverne i FA den 31. oktober. Overenskomstforhandlingerne forventes afsluttet i slutningen af februar 2017. Som en forsøgsordning er det besluttet, at medlemmerne skal stemme elektronisk om den på det tidspunkt indgåede overenskomst. /ET

”Stormen er ikke ovre, og vi må også konstatere, at der lige går et par terminer endnu, før vi kan gøre det endelige kunderegnskab op. Men der, hvor vi er i dag, er det gået bedre end forventet. Og det er jeg da glad for” Michael Rasmussen, koncernchef i Nykredit, til Berlingske Business

Antallet af bankrøverier fordoblet I årets første halvår har der været ti bankrøverier, hvilket er en fordobling i forhold til samme periode i 2015, som talte fem bankrøverier. I alt var der hele sidste år 14 bankrøverier, viser tal fra Finansrådet. Trods fordoblingen er antallet af bankrøverier dog stadig i den lave ende i forhold til tidligere år. For bare fem år siden var det årlige antal af bankrøverier trecifret, da der i 2011 blev registreret 116 tilfælde på et år ifølge Finansrådet. /KW

NYHEDER

FINANS September 2016

Forbrugertillid stiger trods Brexit Den danske forbrugertillid steg ifølge Danmarks Statistik til 4,8 i august mod 3,1 måneden før. Brexit spiller således ingen større rolle i forhold til danskernes syn på deres fremtidige økonomi. ”Danskerne er fortsat beherskede optimister, der venter forbedring af deres egen økonomi i løbet af det næste år. Derudover venter de nu også, at arbejdsløsheden vil falde i løbet af det næste års tid”, skriver makroøkonom i Sydbank Søren V. Kristensen i en kommentar, som Ritzau refererer. Siden årtusindskiftet har forbrugertilliden i gennemsnit været på 2,5.

Bankernes Kontantservice skifter ejer

Den svenske værdihåndteringsvirksomhed Loomis har købet Bankernes Kontantservice for 250 millioner kroner. Bankernes Kontantservice, der blev etableret i 2010, da en række bankers kontantfunktioner blev lagt sammen, tæller mange medlemmer af Finansforbundet. Forbundet følger derfor overgangen til Loomis tæt, så man kan varetage medlemmernes interesser bedst muligt.

STORBANKER VISER GOD FORM De fem største banker i Danmark har samlet set mindsket deres nedskrivninger med over en milliard kroner i første halvår af 2016. Flere mindre pengeinstitutter leverer de bedste resultater i mere end 100 år

Nedskrivningerne er samlet set faldet med over en milliard kroner i første halvår af 2016 hos fire ud af de fem største danske banker. Halvårsregnskabet hos Danske Bank, Jyske Bank, Nordea Danmark og Sydbank viser, at udgifterne til nedskrivningerne samlet set er faldet fra 1.653 millioner kroner til 516 millioner kroner til sammenligning med samme halvår i 2015. Det er et fald på over en milliard kroner. Finansforbundets formand, Kent Petersen, finder det positivt, at de større bankers nedskrivninger falder så markant i år. “Når man lige husker på, hvordan tingene så ud for ganske få år siden, er der rigtig fornuftige strømpile i de her regnskaber. Nedskrivningerne har været et problem, som har hængt ved ret så længe i dønningerne efter finanskrisen, og derfor er det glædeligt, at der er ved at være ryddet op. Det vidner om en sektor, som har styr på engagementerne, og det understreger behovet for, at man også begynder at snakke mere om, hvordan man får udviklet forretningen, i stedet for om afvikling og reduktion. Der er fornuftig grobund i tallene, og den bør man bruge til at investere i

medarbejdere, arbejdspladUdgifter til nedskrivninger hos de fem største banker ser og vækst”. i 1. halvår 2015 og 2016 (mio kr.) Sydbank A/S har formået BANK Udgifter til nedskrivUdgifter til nedskrivning 1. halvår 2015 ning 1. halvår 2016 at sænke udgifterne til nedDanske Bank 50 -106 skrivninger med 61,3 procent, Jyske Bank 852 226 og Nordea Danmark har gjort Nordea Danmark 623 398 det samme med 36 procent Nykredit Bank -89 -86 svarende til 227 millioner kroSydbank 217 84 ner. Hos Jyske Bank er udI alt 1.653 516 gifterne til nedskrivningerne faldet fra 852 millioner kroner i første halvår sidste år til 226 millioner kroner. Nykredit Bank er En gennemgang af 18 mindre og mellemtil gengæld gået fra en indtjening på nedstore pengeinstitutters halvårsregnskaber skrivninger på 89 millioner kroner i førviser, at 11 af dem præsterer fremgang. ste halvår af 2015 til 86 millioner kroner i Sparekassen Sjælland, Skjern Bank og samme halvår 2016. Klim Sparekasse skiller sig ud i positiv retDanske Bank har i år vendt udgiften ning. Sparekassen Sjælland præsenterer det bedste halvårsregnskab i hele 191 år. på nedskrivninger til en indtjening. I første halvår af 2015 lå udgiften til nedskrivHer er fortjenesten steget med 82 proninger på 50 millioner kroner, hvor banken cent sammenlignet med samme periode sidste år. I Skjern Bank præsenteres det samme halvår i år har en indtjening på 106 bedste resultat i bankens 110-årige histomillioner kroner på nedskrivninger. Det er altså en forbedring på 156 millioner kroner. rie med et overskud på 41 millioner kroDe seneste år har mange gruppe 2- og ner sammenlignet med 32,1 millioner krogruppe 3-pengeinstitutter været præget af ner sidste år. Klim Sparekasse melder om stigende nedskrivninger og faldende indden bedste basisindtjening i sin 139-årige tjening, men det ser ud til at være vendt i år. historie. /KW og MRA

”Jeg mener, at man skal bevæge sig væk fra alene at opfatte ATP som en kapitalfond. De agerer som kapitalfond, der leder efter bedst mulige afkast til pensionshaverne. ATP udfordres desuden af stigende levetid. Men i mine øjne har ATP et par andre roller også, som de bør spille mere. De skal være særdeles aktive i at skabe flere arbejdspladser i Danmark” Kent Petersen, formand for Finansforbundet, til FinansWatch

E T HUS F O R L ED ER E

NIELS BROCK EXECUTIVE

HVORFOR EN MBA? Med min baggrund som maskinmester havde jeg behov for at blive klædt bedre på til de ledelses- og driftsmæssige udfordringer, jeg de seneste år har fået i virksomheden BWT HOH. Jeg læser min MBA hos Niels Brock, fordi vi er mange forskellige brancher og uddannelser repræsenteret på holdene. Underviserne er passionerede, niveauet er højt, og jeg kan passe mit arbejde ved siden af. Rasmus Egedal Lynge. TILMELD DIG ET UFORPLIGTENDE INFOMØDE OM MBA-UDDANNELSEN. LÆS MERE PÅ WWW.BROCK.DK/MBA.

U D DA N N E L S E S I D E N 1 8 8 1 Kvalitetssikret af QAA

TROMPET

FINANS September 2016

TEMA: ROBUSTHED

Der er ikke plads til svaghed i vores fag Næsten alle finansansatte vurderer, at de selv sidder i job, der kræver robusthed, viser spørgeundersøgelse. En tredjedel synes ikke, at det er et rimeligt krav til medarbejdere, at de skal være robuste, og mange frygter for arbejdsmiljøet AF BIRGITTE AABO / ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL

”Du kan ikke begå dig i finansverdenen uden robusthed i dag”. Så meget er flertallet af finansansatte rørende enige om. Mange er samtidig nervøse for, at kravet om robusthed giver mere stress, øger forskelsbehandling af medarbejdere og medfører større fyringsrisiko. En udbredt holdning er desuden, at robusthed ikke alene er et anliggende for den enkelte medarbejder – samme krav må gælde team, ledere og organisationer. Det viser en spørgeundersøgelse, som Epinion har gennemført blandt Finansforbundets medlemmer for at undersøge holdningen til det meget hypede begreb ”robusthed”. Det florerer i øjeblikket i mange sammenhænge – blandt andet som krav i stadig flere jobopslag.

Ser sig selv som robuste Næsten samtlige af de godt 1.200 interviewede oplever, at de selv er robuste i et eller andet omfang. De vurderer også, at de selv i øjeblikket sidder i et job, der kræver det. Langt over halvdelen mener endda, at deres eget job kræver robusthed i meget høj •

TEMA: ROBUSTHED

FINANS September 2016

eller høj grad. De interviewede vurderer for langt hovedpartens vedkommende også, at deres kollegers job kræver robusthed. ”I vores branche bliver man målt på alt, hvad man foretager sig, og skal hele tiden være mere effektiv end sidst. Det kræver en vis selvsikkerhed, og dermed at man er robust. Hvis man ikke har selvtillid, kan det være en svær branche”, sammenfatter en af deltagerne. Andre konstaterer kort: ”Der er et stort pres, som man skal kunne klare” og ”der er ikke plads til svaghed i vores fag”. Nogle mener dog også, at ”der er for meget piveri over mindre ting”.

Går ud over arbejdsmiljøet Næsten otte ud af ti af deltagerne vurderer, at robusthed bliver et almindeligt krav på arbejdsmarkedet fremadrettet. Og det vil have negativ effekt på arbejdsmiljøet på adskillige områder, forudser mange. Over halvdelen frygter, at det vil påvirke følelsen af stress i negativ retning. Samtidig mener halvdelen, at det kan øge frygten for fyring – knap halvdelen frygter øget forskelsbehandling af medarbejdere, og næsten lige så mange tror, at det vil betyde mere overarbejde. ”Det vil individualisere problemer stammende fra dårlig ledelse, mobning og opslidende strukturer. Det bliver mere accepteret ikke at indse et strukturproblem og ikke at mene, at det er noget, alle har ansvar for at løse”, mener en deltager i undersøgelsen. Skærpede krav Den øgede brug af ordet ”robust” i stillingsannoncer ses af otte ud af ti som et udtryk for skærpede krav og øget pres på arbejdsmarkedet, som man skal være mentalt rustet til at klare. Næsten hver femte mener, at det er udtryk for, at arbejdsgiverne fralægger sig ansvar og pålægger medarbejderne at være på en bestemt måde mentalt. Lidt mere end hver tiende siger omvendt ja til, at det er udtryk for arbejdsgivernes rettidige omsorg at fortælle på forhånd, at arbejdet kræver robusthed. ”Den finansielle sektor er under heftig ombrydning, ikke mindst på grund af krav udefra. Det medfører mange og hurtige forandringer i hele organisationen. At håndtere forandringerne kræver efter min mening en del robusthed hos medarbejderne, og derfor er det i orden at stille krav om det. Ikke mindst for medarbejdernes egen skyld”, pointerer en af de adspurgte. Dårlig trivsel påvirker holdning For det er faktisk okay, at arbejdsgiveren stiller krav om robuste medarbejdere, mener mere end halvdelen af de adspurgte – især mændene synes, at det er i orden. Knap hver tredje deltager i undersøgelsen synes dog ikke, at det er i orden. Især synes mange medlemmer, der ikke trives godt på arbejde for tiden, ikke, at et krav om robusthed er rimeligt. ”Det er en hård branche, hvor der ikke er plads til at tage sociale hensyn”.

FINANS September 2016

Noget, der kan læres Selv om robusthed er et krav nu og i fremtiden, skal man ikke fortvivle fuldstændig, hvis man ikke besidder evnen. I hvert fald mener fire ud af ti, at det kan læres, og dertil mener halvdelen, at det ”måske” kan læres. Kun ti procent mener, at det udelukkende er en medfødt evne, der ikke kan rykkes med. Og hvis der skal arbejdes med robusthed på arbejdspladsen, mener halvdelen, at der skal sættes bredt ind. Der skal være fokus på en kombination af den enkelte medarbejders robusthed, robusthed på team- og gruppeniveau, ledernes robusthed og organisationens robusthed. ”Robusthed skal være gensidigt, så ledelsen skal være dobbelt så robust som medarbejderne. Når medarbejderne har svage øjeblikke, skal ledelsen støtte og hjælpe”, lyder en kommentar. Generelt opfattes ”robust” mest som noget positivt blandt deltagerne i undersøgelsen. Men flere peger på, at det kan tolkes forskelligt, og at man skal være opmærksom på, hvad der lægges i begrebet: ”Der kan opstå problemer, hvis der er for få ansatte, og arbejdsgiveren med robusthed mener: Vær klar til at blive megapresset, og arbejd mere end 100 procent hver dag. Så er ordet robusthed negativt”. Giv plads til forskellighed Næstformand i Finansforbundet, Solveig Ørteby, er også bekymret for den udvikling, der ligger bag forherligelsen af robusthed: ”Det er blevet et buzz-ord, uden at nogen helt ved, hvad der lægges i det. Vi mennesker har jo ikke ens grænser, og det skal der være plads til. Vi bidrager med noget forskelligt, og det skal vi turde vise i stedet for bare at kunne stå imod”. Næstformanden tænker ikke mindst på de unge i den sammenhæng: ”I forvejen har mange svært ved at navigere i en virkelighed, hvor alt skal se godt ud og kunne udstilles på de sociale medier. Det skaber et voldsomt pres, og kombineres det med krav om robusthed på arbejdsmarkedet, bliver det selvforstærkende”. Men hvis virksomheder alligevel ønsker at arbejde på at få mere robuste medarbejdere, er det meget vigtigt, at den opgave løses i fællesskab og ikke kun er et krav til medarbejderne, understreger hun: ”Det skal løses i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Den sikre vej til dårlig trivsel er at gennemføre organisatoriske ændringer hen over hovedet på medarbejderne”. ¢

Et værn mod forandringer Politikere, arbejdsgivere og meningsdannere – alle bruger ordet ”robust”. Det skyldes, at vi frygter forandringer, mener ekspert, mens sundhedsspecialist lægger vægt på gevinsten ved at være modstandsdygtig, og karriererådgiver er bekymret AF BIRGITTE AABO

Hvis du er mentalt robust, skal det hele nok gå. Det er i hvert fald det indtryk, man kan få i øjeblikket, hvor ordet bruges om stort og småt og popper op i mange sammenhænge som løsningen på lidt af hvert – blandt andet øget pres på arbejdsmarkedet. ”Det er gået lidt over gevind med brug af ordet, men som jeg ser det, er det en gevinst at arbejde med sin egen robusthed. For det handler ikke om at være så stærk som mus ligt og stå imod pres for ea dr An s arbejdsgiverens eller and Ma dres skyld, men for din egen skyld. Det handler overordnet set om din egen trivsel”, siger Mads Andreasen, cand.scient. i idræt og sundhed og indehaver af Sund.dk. Han holder mange foredrag i virksomheder og oplever, at der er stor interesse for emnet robusthed: • en

I modsætning til medlemmer, som i høj grad trives på arbejdspladsen og ikke kan se noget problem i, at arbejdsgiverne vil have robuste medarbejdere: ”Arbejdsgiver er vel altid interesseret i at få en ny medarbejder, der forventeligt kan klare skærene også i travle perioder uden at få stress!” Det kan også gå ud over kollegerne, hvis en medarbejder ikke er rustet til at klare sig på arbejdet, påpeger andre: ”Hvis du ikke er robust, sidder dine kolleger tilbage med nitten”.

TEMA: ROBUSTHED

FINANS September 2016

”Mange er nysgerrige på det og vil gerne vide mere om, hvad det egentlig handler om, og hvilken forskel det kan gøre i arbejdshverdagen. Og det er muligt at arbejde med den mentale robusthed på forskellig vis, både som enkeltindivid og som virksomhed”, siger han.

”Det er nemmere for arbejdsgiverne at ansætte mennesker, der kan tåle at blive udsat for lidt af hvert, end det er ved dygtig ledelse at skabe et godt arbejdsmiljø. Men sådant et pres er ikke sundt for nogen, og det frasorterer også en masse mennesker, som har andre kvaliteter”. Hun mener, at satsningen på det robuste dikterer en kultur, hvor alle skal kunne klare det samme: ”Jeg håber snart, at nogen træder på bremsen og siger fra over for den tankegang, for ellers går de ikkerobuste af os en svær tid i møde”.

Frygt for fremtiden Kristian Haug, der netop i juli blev kandidat i samfundsvidenskab fra Roskilde Universitet og i sit speciale endevendte begrebet robusthed, mener, at det er så populært at ty til i øjeblikket, fordi vi som samfund er præget af frygt for fremtiden: ”Vi lever med lurende trusler omkring os, fra terror over fyNoget at arbejde med ringsrunder til tilsætningsstoffer i maden, og det tror jeg er en del Ifølge Mads Andreasen er der dog gode muligheder for at fremme niveauet af robusthed i en virksomhed: af baggrunden for, at vi føler trang til at ruste os med robusthed. ”Det kan man gøre på flere måder. Jeg klæder ledelser på Det er et værn til at møde forandringer, vi ikke kan gøre noget til at skabe en virksomhed, hvor ledelsesstilen, atmosfæren ved. Vi kunne også vælge en anden tilgang, et positivt svar på forandringerne. Eksempelvis og rammerne fremmer kunne vi vælge at møde robusthed. Det handler i forandringer ved at blive høj grad om trivsel, men mere lærenemme eller også om at være fysisk og ”Det er nemmere for arbejdsgiverne at tænke alternativt – men mentalt stærk og have et ansætte mennesker, der kan tåle at blive det at være robust er blepositivt selvbillede. Det er udsat for lidt af hvert, end det er ved dygvet idealiseret. Blandt angivende for alle, men det tig ledelse at skabe et godt arbejdsmiljø” det af den politiske højrebliver i øjeblikket af kritifløj, som i årevis har tegnet kere mødt med en skepSusan S. Christensen, karriererådgiver og coach et billede af, at vi er blevet sis, som ligner den, der for skvattede og mangler mødte arbejdsgiverne, da modstandskraft”. de i sin tid begyndte at Også kommuner har interessere sig for medi de senere år brugt ordet ”robusthed” i blandt andet orgaarbejdernes sundhed i al almindelighed”. Mads Andreasen forklarer, at der er forskellige parametre nisationsstrategier og sundhedsarbejde, ligesom mange jobat arbejde med for at rykke med robustheden: annoncer på det private arbejdsmarked efterspørger ”robuste” og ”solide” medarbejdere. Det kan også høres i rekto”Det kræver gode og omsorgsfulde relationer, indsigt i rers dimissionstaler, kendissers beskrivelse af egne egenskaegne værdier og meningsfulde mål, et positivt selvbillede og evne til selvregulering”. ber og genfindes i mange debatindlæg. ”Robust” er overalt, Hvis du kan sætte flueben ved det hele, ryger du ikke ud og der kan være mange forskellige dagsordener bag, konstaad en tangent og går i selvsving, når du står over for en vanterer Kristian Haug. ”Når det betegner en praksis eller strategi i en virksomskelig opgave, forklarer han: ”Det hindrer, at du kommer derud, hvor du fortæller dig hed, siger det noget om, hvilken retning man ønsker at beselv: ’Det magter jeg ikke! Det kan jeg ikke!’ Og samtidig givæge sig i – men stadig er det ofte lidt diffust, hvad det betyder. Hvis man bruger begrebet til at hjælpe til selvindsigt ver det dig styrken og indsigten til at sige fra på de rigtige og evne til at sige fra, er det jo fint, men hvis det handler om tidspunkter”. at tage sig sammen og klappe kaje, er det selvfølgelig en anUd over de rammer, ledelsen skaber, og den arbejdskulden sag. Men foreløbig er der ingen dokumentation for, at tur, der hersker på din arbejdsplads, kan det også øge den arbejdsgivere bruger al den snak om robusthed til at legitimentale robusthed at være fysisk sund. ”Sammenhængen mellem krop og psyke er efterhånden mere noget dårligt”. godt belyst. Hvis du holder dig fysisk sund, hjælper kroppen Træd på bremsen hjernen med at være positiv, bedre til at problemløse, huDet er karriererådgiver og coach Susan S. Christensen bange ske, fokusere og lære – du bliver simpelthen mere livsduefor er tilfældet. Hun vurderer, at arbejdsgivere reagerer på lig, hvis du dyrker motion. Og bedre til at være fleksibel og den tiltagende stressproblematik ved at helgardere og satse på skifte retning. Så der er meget at hente i en større robustde robuste, der kan klare et stort pres på arbejdet, og sagde hed – men det er ikke en vaccine mod dårlig ledelse og dårtidligere på året til Finans: lig arbejdskultur”. ¢

FINANS September 2016

TEMA: ROBUSTHED

Alle har en robusthed Vi er optaget af, at vores organisation er robust og agil, for det gør os i stand til at reagere på forandringer i vores omverden, siger HR-udviklingsdirektøren Lotte Brøndtoft fra BEC AF BIRGITTE AABO

Gennemsigtighed og mindfulness Hos BEC går vejen til større robusthed blandt andet via større gennemsigtighed i organisationen og tilbud om mindfulness til medarbejderne. ”Noget af det, vi ved, er, at gennemsigtighed i organisationen er vigtigt. Så medarbejderne kan gennemskue, hvorfor ledelsen træffer de beslutninger, den gør, med de forandringer, det medfører. Det er lettere at være robust i en organisation som medarbejder, hvis du har den indsigt og den ramme at være det i”, siger Lotte Brøndtoft, der også vurderer, at det har gjort medarbejderne mere robuste at deltage i BEC’s to d tilbud om mindfulness: n rø eB Lott ”Alle 650 medarbejdere er blevet tilbudt mindfulness, og op mod 90 har taget imod det – mange melder tilbage, at de kan mærke en forskel i forhold til egen evne til at erkende, at verden forandrer sig, og at man skal kunne være i den uden at tage alt ind og reagere på alt”. ft

Robusthed er blevet en efterspurgt egenskab i mange stillingsannoncer – blandt andet fra Bankernes EDB Central, BEC. Og det er der gode grunde til, forklarer HR-udviklingsdirektør Lotte Brøndtoft. ”Vi er optaget af, at vores organisation er robust og agil, for det gør os i stand til at reagere på forandringer i vores omverden, og det kræver også robuste medarbejdere. Det samme efterspørger mange andre virksomheder i jobannoncer, robusthed er oppe i tiden på alle niveauer”. Det ser direktøren som en naturlig reaktion på, at verden forandrer sig konstant og bliver mere kompleks. ”Det kommer ikke til at gå den anden vej, så det er en fordel for alle at kunne tage imod forandringer, også dem, man ikke selv har bestemt sig for, på en hensigtsmæssig måde”.

Alle kan blive mere robuste Robusthed er altså noget, man kan arbejde med at udvikle, i HR-udviklingsdirektørens optik. ”Jeg tror ikke på, at man som person kan sætte kryds ved, om man er robust eller ej. Alle mennesker har grundlæggende en robusthed, og der kan arbejdes med at udvikle og styrke den, så man øger sin evne til at komme godt gennem forandringer. Og man kan være robust på forskellige niveauer og i forskellige livssammenhænge – én må måske erkende, at hun eller han ikke har den robusthed, det kræver at være leder, men kan omvendt være skabt til at være it-udvikler”. Kan du forstå, at kritikere er bange for, at al den snak om robusthed i virkeligheden handler om, at der ikke fremover bliver plads til mindre modstandsdygtige på arbejdsmarkedet? ”Ja, jeg forstår godt bekymringen, men mange har måske ikke fået sat sig helt ind i, hvad det egentlig handler om. Eller i hvert fald har vi ikke en fælles forståelse af, hvad det er, vi taler om”, siger Lotte Brøndtoft. ”For mig handler det om at kende sig selv, at have selvindsigt og turde åbne sig mod det nye og slippe det gamle. Robusthed er også at kunne stå stærkt alene, at bruge sine styrker og være bevidst om, hvad der motiverer dig på arbejdet. Og at du kan absorbere de stød, du uundgåeligt får i arbejdslivet og livet i det hele taget”. ¢

PORTRÆT

FINANS September 2016

FORRETNINGSMAND MED MATEMATIK I sin korte karriere har 27-årige Marcus Mølleskov arbejdet i grænselandet mellem finansiering og matematik. Selv om han blev kastet lige ud i en kæmpe opgave med at programmere risikostyring i Saxo Bank, har han overskud til at arbejde med netværk for unge akademikere i Finansforbundet AF CARSTEN RASMUSSEN / FOTO: PETRA KLEIS

Finansfolk er generelt skrappe til at regne, men kun de færreste er rigtige regnedrenge, der virkelig er gode til ”at regne den ud”. Bogstaveligt talt. Det kan de matematikere og fysikere, som er ansat til at udvikle matematiske modeller for komplicerede finansielle produkter, og det kan en cand.merc. (mat.), der er specialist i matematik og erhvervsøkonomi. Sådan en er den 27-årige Marcus Mølleskov, der i august 2014 begyndte sin karriere som kvantitativ analytiker i Saxo Bank, hvor han arbejdede med risikomodeller. ”For eksempel ville Saxo Bank tilbyde kunder at købe exchange traded options på platformen, men det kunne vores risikoberegning ikke håndtere simpelt hen, så jeg blev bedt om at udvikle en ny version af beregneren”, siger Marcus, der fik noget at se til: ”Det var superfedt. Jeg havde selvfølgelig det gamle system, men det var sat op til noget andet. Den finansielle forståelse, man skal have for at arbejde med modellen, fylder mindre i forhold til den matematiske forståelse”.

Absolut ingen dinosaur Det er langtfra alle, der har styr på, hvad finanssektorens outsidere går og laver ude på Tuborg Havn. Saxo Bank er jo en itvirksomhed med en banklicens, der gør nogle specielle ting: ”Mange er stadig ikke klar over, hvad Saxo Bank er. Det er lidt sjovt med et skelet af en dinosaur stående midt i kantinen og to Formel 1-biler kørt ind i receptionen”, fortæller Marcus, der som alle andre nyansatte fik udleveret romanen ”Og verden skælvede” fra 1959, hvor den amerikanske forfatter Ayn Rand ud fra en stærk liberalistisk tankegang kritiserer enhver form for statslig indblanding i menneskers liv.

Som bekendt er Saxo Bank ikke bange for åbent at støtte politiske partier eller et cykelhold under ledelse af Bjarne Riis. Alt sammen har skaffet banken stor omtale. Men Saxo Bank er heller ikke en almindelig bank med ind- og udlån. ”Vi har en handelsplatform, hvor kunder kan købe og handle investeringsprodukter, nogle af dem gearede. Størsteparten af Saxo Banks risiko ligger i, at hvis kunder tager et stort tab på deres gearede produkter, kommer de til at skylde Saxo Bank penge, så vi har brug for et program til at beregne kundens markedsrisiko og bankens kreditrisiko på denne”. Da Marcus begyndte i banken som nyuddannet, var der ikke nogen overlevering, for de, der havde siddet med modellen, var rejst, så da han kom i mål med at udvikle et helt nyt modul til risikoberegneren, blev han specialisten i den nye risikomodel. Det arbejde skabte respekt, og banken tilbød ham et nyt job som Project Manager med ansvar for at udvikle den interne risikorapportering, som hele tiden skal sikre opdaterede risikorapporter til ledelsen. ”På den måde er der ikke langt op til direktionsgangen, uanset at jeg ikke har direkte dialog med ledelsen. Jeg er ansvarlig for vedligeholdelse og udvikling af den enorme regnekraft, som beregner al vores risiko, og skal der laves nye rapporter, sætter jeg det op og sender det videre til ledelsen”.

Matematiklæreren Marcus Mølleskov er ikke født med en drejebog for sin karriere, men som han siger: ”Jeg vidste meget tidligt, at jeg ville være forretningsmand”.

FINANS September 2016

”Efter studiet var jeg ikke interesseret i at komme til London og arbejde 80 timer om ugen. Jeg siger nej tak til den slags tilbud. Omvendt er jeg bevidst om, at det er svært at drive en karriere, hvis man insisterer på kun at arbejde 37 timer om ugen”, siger Marcus Mølleskov.

PORTRÆT

FINANS September 2016

Det har så udviklet sig, hvordan han skal komme derhen. På gymnastikefterskolen skulle de undersøge, hvad de skulle gøre for at opnå det, de gerne ville være. ”Jeg nåede frem til, at jeg ville være cand.merc. (it.), og så det som en fordel at vælge handelsskole frem for gymnasiet”, siger Marcus og fremhæver de gode matematiklærere på Roskilde Handelsskole, hvor han opdagede, at han havde let ved matematikken. ”På Copenhagen Business School lærer du noget meget anvendelsesorienteret matematik, som der ikke er særlig mange andre, der kan. Når matematik kommer op på et meget højt niveau, bliver det meget filosofisk, men det er ikke niveauet på Copenhagen Business School, hvor det er erhvervsmatematik med meget statistik, hvor man lærer en særlig logik, som der er meget få, der har”. For øvrigt er cand.merc.(mat.)-uddannelsen ikke brancheorienteret, men giver kompetencer, der kan anvendes inden for alle analytisk orienterede virksomheder.

Bygge bro Under studiet var Marcus aktiv i FinanceLab på Copenhagen Business School, hvor de forsøger at bygge bro mellem de studerende og den finansielle sektor. ”De fleste arrangementer handlede meget om trading og investment, så der manglede noget til studerende, der som mig gerne ville arbejde med algoritmer, kvant-verdenen og risikostyring”, siger Marcus, der fik inviteret spændende talere som Jesper ”Kwant Daddy” Andreasen fra Danske Bank til at komme og fortælle om, hvordan det fungerer at være kvant. Kvant-folk kan for eksempel få matematiske modeller og computere til at handle på markederne, og Danske Bank var en af de første i verden, der fik godt styr på renteswaps. ”En stor del af FinanceLabs omsætning stammer fra banker, der vil ud og møde de studerende. Særligt matematikere med interesse i finans kan være svære at få fat i”. Unge akademikere Også Finansforbundet har fået øjnene op for en ny kategori af medarbejdere i finanssektoren med særlige behov. NYA er et netværk for unge akademiker-medlemmer i Finansforbundet, der holder to til fire events om året, hvor oplægsholdere og netværksfacilitatorer giver gode råd til dannelsen af netværk og karrierepleje. Særlig netværk virker som unges behov for at tale med unge i andre firmaer, siger Marcus, der for tiden er det længst siddende bestyrelsesmedlem i NYA:

”Hvis man ikke har et netværk, kan det være svært at komme ind de forskellige steder. Jeg vil gerne hjælpe unge, der ikke har noget at gøre med finanssektoren, til at kontakte os gennem arrangementer, hvor vi får talere ind fra de store banker”. Marcus går meget op i netværk: ”Selv har jeg aldrig haft et job, jeg ikke har søgt via et opslag, men jeg er heldig at have en interesse og nogle evner, der er mangel på. Det handler om at bruge sit netværk, og det handler om at spidse albuen, for når alle har et snit på 12, hvor ligger toppen så? Hvis man hele tiden vil være i toppen, er netværket bare det rigtige”. Ifølge Marcus gælder det om at få nye ideer. ”Finansforbundet har været meget orienteret mod bankfilialer, men nu er det heldigvis gået op for forbundsledelsen såvel som for mange direktioner, at bankens overlevelse afhænger meget af, hvad der sker i hovedkontoret, og der ansætter man akademikere”, siger Marcus og peger på et hverveproblem: ”Når vi så går ud og skal konkurrere med Djøf, som har promoveret sig selv siden starten af studiet, fordi de er uddannelsesorienterede, mens Finansforbundet er sektororienteret, så er vi langt bagud i forhold til relationer og netværk. Der kan NYA forfølge sagen og lave arrangementer, hvor folk kan komme og høre om faglige emner”. Du meldte dig ind i Finansforbundet? ”Selv har jeg aldrig været medlem af Djøf, og når jeg blev medlem af Finansforbundet, skyldes det, at jeg satte et samarbejde op mellem FinanceLab og NYA, og vi blev bedt om at melde os ind i Finansforbundet, og så blev jeg meldt ind”. Er det op ad bakke for Finansforbundet at få nye medlemmer? ”Det minder meget om den udfordring, Finansforbundet har med it-folk, der hellere vil være medlem af Prosa”. Hvordan kan det være, at sådan en dygtig og praktisk orienteret matematiker arbejder på Tuborg Havn i Hellerup og ikke i London eller New York? ”Efter studiet var jeg ikke interesseret i at komme til London og arbejde 80 timer om ugen. Jeg siger nej tak til den slags tilbud. Omvendt er jeg bevidst om, at det er svært at drive en karriere, hvis man insisterer på kun at arbejde 37 timer om ugen. Så det bliver som regel noget mere, men langtfra de 80”. ¢

Blå Bog Marcus Mølleskov 27 år Født i Tåstrup Uddannet på CBS, cand.merc.(mat), 2014 Saxo Bank, 2014 Project Manager Bestyrelsesmedlem i NYA Spiller basketball i Falcon

Test din viden om de nye markeder

Michael Ancher, Vil han klare pynten? Ca. 1880. Skagen museum. (Beskåret/manipuleret).

på skagenfondene.dk /nyemarkeder

Højtryk på vej for aktier i de nye markeder? Test din viden om de nye markeder og vær klar når vinden vender Efter fem år med lav vækst og turbolens på de nye markeder med Kina, Indien, Rusland og Brasilien i spidsen, er der kommet flere positive tegn i økonomien. Er vi vidne til et varigt comeback og udsigt til et nyt opsving i disse markeder? Eller er det bedst at gøre som mange andre og afvente? Test din viden og få vores bud på udviklingen.

Prøv quizzen på skagenfondene.dk/nyemarkeder Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Fremtidigt afkast vil blandt andet afhænge af markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko, samt omkostninger. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.

Kunsten at anvende sund fornuft

Twenty years of common sense

ARBEJDSMILJØ

FINANS September 2016

Find dig en plads I Nordeas hovedsædeafdelinger i Høje Taastrup er der plads til omkring 80 procent af medarbejderne. Der er ingen faste pladser, men til gengæld kan man finde et miljø, der passer til den opgave, man netop skal løse AF ELISABETH TEISEN / FOTO: JASPER CARLBERG OG NANA REIMERS

Free seating eller ABS, activity based seating – er det en avankryds og tværs. Vi er blevet mere sociale og har fået et bedre ceret form for stoleleg, hvor den, der ikke har fundet en stol, sammenhold, og vi går hen til hinanden i stedet for at ringe”, når musikken stopper, bare må stå? Eller værre: er ude af lesiger Annika Holm. Til gengæld for trygheden ved den faste plads er der riggen? Eller er det en ny måde at tænke plads og organisation sammen på? tig mange muligheder at vælge imellem. Hvis du skal konI mange af Nordeas hovedsædeafdelinger har de nu væcentrere dig, er der en plads til det, hvor kolleger anmodes ret uden faste pladser i omkring to år (og resten bliver kaom at være stille og lade dig være i fred. Hvis du derimod stet ud i samme øvelse, senest når skal have et telefonmøde, kan du Nordea i løbet af to år flytter til finde en plads, hvor det er okay ”Før sad min afdeling på to Ørestaden). at larme. Men hvis det skal være forskellige etager uden meget fortroligt, kan du også gå ind i en De to medarbejdere, som Finans kontakt. Nu kender vi hinanden. har talt med, er forbavsende posilille lydisoleret boks. Hvis man skal tive. Fordommene bliver gjort til mødes i et team, kan man mødes Vi snakker sammen på kryds og om et rundt bord. Der er selvfølskamme. De mavefornemmelser, tværs. Vi er blevet mere sociale der siger: Jamen, man elsker da også møderum. Nogle, der og har fået et bedre sammenhold” gelig sin plads. Den giver tryghed. Det kan bookes, hvis man vil være helt Annika Holm, procurement Services er der, man har alle sine papirer sikker. Men der er også nogle til og personlige ting. Og hvor man de spontane møder, som man ikke kender dem, man sidder i nærheden af, rigtig godt. Annika kan forudbestille. Og så er der in-between-pladserne, man Holm, Procurement Services, og Anne-Marie Enevoldsen, kan bruge mellem to møder. Der er kort sagt ”rum” til alle tænkelige funktioner på en moderne arbejdsplads. Cash Management, salg, sidder begge i Hermes Hus i Høje Taastrup. Anne-Marie Enevoldsen har ikke haft en fast plads siden sommeren 2014, og Annika Holm ikke siden hun flytDer er altid en plads tede til Høje Taastrup fra Christiansbro i foråret 2015. Og så er der også pladser, der imødekommer det mere ufor”Jeg trives rigtig godt med at have muligheden for at vælge melle, pauseagtige samvær. Mere caféagtige eller køkkenagplads tilpasset de opgaver, jeg lige har den dag eller en del tige. For ikke at tale om sofaerne. af dagen. Og vi har klart fået et bedre sammenhold i afdeMan har ”hjemmezoner”, hvor man hører til. Annika Holm lingen”, siger Annika Holm. skyder på, at der er 50-60 kolleger i hendes afdeling/hjemmezone. Der er stole til omkring 80 procent af dem. ”Første gang man oplever, at der ikke er plads til én, når Mange muligheder ”Men vi må da også indrømme, at vi ikke har gjort helt op man kommer på arbejde, kan man da godt føle sig lidt fortabt med behovet for ’et sted, der er mit’. Hvis jeg skal lave det og utryg”, siger Anne-Marie Enevoldsen. ”Men man kan alsamme, som jeg gjorde i går, og hvis ikke der er en anden, tid gå ind i en anden afdeling. Så plads skal man nok finde”. I Anne-Maries afdeling har alle medarbejder fået udleveder sidder på pladsen, ja, så sætter jeg mig, hvor jeg sad i går”, siger Annika Holm. ret en Ikea-kasse til headset, blyanter og andre personlige sa”Men vi bruger det på en god måde. Vi bruger hinanden, ger for at give tryghed. Derudover er der til hver mand en lille locker, og det er virkelig lille – som de mindste bokse, vi sparrer og netværker meget mere end før”, siger Annedu finder på museerne. Her har man sin pc, tastatur, headMarie Enevoldsen. ”Før sad min afdeling på to forskellige etager uden meset med videre. Opslagsværker og papirer opbevares i et skab, get kontakt. Nu kender vi hinanden. Vi snakker sammen på som hver medarbejder kan råde over. Husordenen tilsiger,

FINANS September 2016

ARBEJDSMILJØ

Nordeas koncept med freeseating kan være en udfordring, når man skal finde et sted at sidde og udføre sine opgaver. Annika Holm og Anne-Marie Enevoldsen (til højre herfor) er positive over for tiltaget, som har givet mere sammenhold på tværs af arbejdspladsen.

at man rydder en plads, hvis man ikke kommer til at benytte den de følgende tre timer. Og cheferne. Ja, de har samme vilkår: Hvad skal du lave i dag? Find dig en plads, der passer til den opgave, når du kommer på arbejde. Én af de ting, der også har fået omstillingen til at glide lettere, er, at der har været åbenhed om de problemer, den nye ”seating” har medført. ”Men én ting er vigtig. Og det må jeg som arbejdsmiljørepræsentant indskærpe gang på gang: Husk at indstille bord, stol og skærm, hver gang du sætter dig på en ny plads. Det kan godt ryge i travlheden”, siger Annika Holm.

Vælg dit arbejdsmiljø Ove Hygum, Head of Group Workplace Management, lægger vægt på, at måden at sidde på hænger sammen med Nordeas overordnede strategi, men at det selvfølgelig også er en måde at spare penge på. ”Undersøgelser af store virksomheder viser, at gennemsnitligt kun 54 procent af kontorpladserne er besat, og faktisk kan det virke ret tomt i de storrumskontorer, vi endnu ikke har organiseret efter de nye principper. Medarbejdere er ude til møder, til møder i andre afdelinger, de arbejder hjemme, eller de kan være syge. Det virker hverken dynamisk eller inspirerende. Nu stiler vi efter færre kvadratmeter og

færre møbler, men til gengæld er der flere fleksible muligheder, og det giver også et meget mere afvekslende miljø. På den måde vælger man sit arbejdsmiljø, så det passer til opgaven”, siger Ove Hygum. Ledelsens intention er via rum og fysiske pladser at speede interaktionen og dynamikken op, og skal man tro Annika Holm og Anne-Marie Enevoldsen, virker det efter hensigten. ”Uden forhindringer og friktion kan man dele viden, sparre og få indblik i kollegers opgaver. Det er en betydelig styrke”, siger Ove Hygum. ”Og så er der gode besparelser ved at skille sig af med tomme kvadratmeter. Vi har sparet omkring 25 procent af pladsen på den måde, og det må jo gøre alle glade, at vi kommer hele vejen rundt, når vi skal finde besparelser, og ikke kun går efter jobbene”, siger Ove Hygum. ¢

ARBEJDSLIV

FINANS September 2016

Ledere glider af på kritik

Lederne er holdt op med at svare på medarbejdernes kritik. I stedet afvæbner de den med sproglige returneringer. Det har afstedkommet udviklingen af en tavshedskultur, som ser ud til at have bidt sig fast, vurderer sociolog Rasmus Willig   AF THOMAS DAVIDSEN, FREELANCEJOURNALIST / FOTO: MADS TEGLERS

”Hvordan synes du selv, det går?” ”Husk at se indad”. ”Tal ikke tingene ned”. ”Vi tager det lige i et andet forum”. ”Vi lægger fliserne, mens vi går”. ”Det tror jeg ikke, du mener”. ”Det må vi snakke om på et andet tidspunkt”. ”Det kan det ikke betale sig at kæmpe for”. ”Lige netop det har vi ingen indflydelse på”. I bogen ”Afvæbnet kritik” (Hans Reitzels Forlag, 2016) præsenterer sociologen Rasmus Willig sin dokumentation for, hvad ledelsen svarer, når medarbejdere på danske arbejdspladser ytrer sig kritisk om særligt vanskelige vilkår på deres arbejde. Konklusionen er: De er holdt op med at svare. De glider af. Kritikken bliver afvæbnet – med ovenstående slags sætninger, der er et lille udpluk fra de 20 sider i bogen, som er én lang opremsning af, hvad medarbejdere rent faktisk har oplevet, at deres leder har svaret dem. “Da jeg selv læste alle kommentarer ud i én køre, blev jeg klar over, at en sådan opremsning af afvæbnende sætninger er en måde at forstå næsten på egen krop, hvordan det føles at fremsætte en kritik, der bliver afvæbnet”, siger Rasmus Willig. Ledernes sproglige returneringer er på én gang ”positive” og giftige, meget ofte også personligt intimiderende – men kun sjældent på papiret direkte afvisende. Det har afstedkommet udviklingen af en tavshedskultur, som ser ud til at have bidt sig fast, vurderer Rasmus Willig.   “Man tier stille, hvis man har noget kritisk at sige, for man har den erfaring, at det ikke bliver vel modtaget. Når man har oplevet afvæbnende sproglige returneringer tilstrækkeligt mange gange, så kan ord komme til at virke som bitte små doser arsenik. De sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel”.   ”Jeg indleder min bog med dette citat af forfatteren Victor Klemperer, fordi det er sådan, det foregår på danske ar-

bejdspladser. Man kortslutter kritikken med ord, der virker som små psykologiske chok. Det er en form for blød vold”, siger Rasmus Willig.

Brud med grundlæggende etik  Ledernes svar på kritik er opbygget omkring forskellige mønstre. Et er at bruge formuleringer, hvor man sætter sig i den andens sted, men i bisætningen siger, at der ikke kommer til at ske noget. ”Jeg hører, hvad du siger, men jeg er bundet på hænder og fødder her”.   ”Man bryder den grundlæggende etik, når et menneske vil ytre sig kritisk om noget, det har på hjerte. Der kommer ikke noget rigtigt svar”, siger Rasmus Willig.   Et andet mønster er returneringer, der vender problemet direkte mod medarbejderen selv. ”Måske er det dig, der ikke kan klare presset?”  “De sproglige returneringer fra ledelsen er ofte direkte eller indirekte psykologiserende. ’Du ser stresset ud – er alt vel på hjemmefronten?’   På overfladen lyder det uskyldigt, men læg mærke til overskridelsen af privatlivet. Jeg har ikke bedt om en psykologisk diagnose, når jeg kommer med et strukturelt problem. Det, der skal lyde som medarbejderomsorg, er i virkeligheden en giftig måde at sige: ’Du er forkert, og du skal tage dig sammen’”, siger Rasmus Willig. •

“De sproglige returneringer fra ledelsen er ofte direkte eller indirekte psykologiserende. ’Du ser stresset ud – er alt vel på hjemmefronten?’   På overfladen lyder det uskyldigt, men læg mærke til overskridelsen af privatlivet”, siger Ramus Willig

FINANS September 2016

ARBEJDSLIV

FINANS September 2016

Når medarbejderne får den erfaring, at kritikken ikke bliver mødt, så dør den ud, vurderer han.   ”Så kan det gå, som det er gået i adskillige medarbejdsgrupper, jeg har mødt, hvor man spiller bulllshit-banko. Når ledelsen taler nye tiltag op, så bliver der råbt ’banko’ – på bagerste række naturligvis. Sådan må det forventeligt gå, hvis en ledelse ikke er i stand til at svare ordentligt på kritik. Den mister sin legitimitet, og medarbejderne holder op med at respektere den”, siger Rasmus Willig.

tale reelt om tingene, så er man ude på en glidebane, som i den sidste ende kan koste på troværdigheden, mener han. ”Finanssektoren har lige været igennem en finanskrise, hvor befolkningens tillid til den har været udfordret. Hvis der ikke er opbakning til den vej, som sektoren går, så er den i problemer. Derfor er åbne debatter vigtige, for det er en mulighed for at give udviklingen og beslutningerne legitimitet”, siger Rasmus Willig. Det er offentligt ansatte, som har været genstand for hans forskningsprojekt. Men der er ikke grund til at forvente, at lePlusord derne i bankverdenen skulle møde kritik fra deres medarbejEt tredje mønster i de sproglige returneringer er, at man brudere anderledes – tværtimod, mener han. ger inkluderende plusord, som umærkeligt undergår forvand”Management- og målstyringskulturen vurderer jeg til at linger og bliver til ledelsens styringsredskab, mener han.   være en af de vigtigste årsager til det nysprog, som domine“Et eksempel er begrerer samtaleformen på arbet ‘fleksibilitet’, som først bejdsmarkedet. Det er en tilbyder sig som et frihedskultur, som det offentlige, ”Finanssektoren har lige været igennem til trods for at de fleste ofbegreb. Det er jo fint at kunne tage computeren fentlige ydelser i bund og en finanskrise, hvor befolkningens tillid til med hjem og at kunne grund ikke kan måles i tal, den har været udfordret. Hvis der ikke er hente og bringe børn, så har adopteret fra det priopbakning til den vej, som sektoren går, så det passer ind. Men så sker vate erhvervsliv generelt og er den i problemer. Derfor er åbne debatter der det, at ordet går fra at finanssektoren i særdelesbeskrive en mulighed for at hed. Desuden må jeg konvigtige, for det er en mulighed for at give tilrettelægge arbejdet mere statere, når jeg sammenholudviklingen og beslutningerne legitimitet” hensigtsmæssigt til at blive der mine forskningsresultaen form for tvang, som det ter på kryds og tværs, at jeg er svært at ytre sig kritisk ikke kan finde nogen formod. Nu skal du være fleksibel. I de seneste år har vi opleskelle på parametre som alder, fag, jobstatus eller køn. Hvilvet, hvordan menneskets indre ikke længere kan holde til det ket er et klart tegn på, at det er en samlet kultur, som har bidt massive pres om at være mere og mere fleksibel. Derfor giver sig fast”, siger Rasmus Willig. man medarbejderne alle mulige selvrealiseringsteknikker ud fra den idé, at der er tale om et personligt problem ved medarMoralsk stress  bejderen og ikke et strukturelt problem”, siger Rasmus Willig.  Det, der adskiller mennesket fra dyret, er, at vi har sproget. Selvrealisering i en arbejdsmæssig sammenhæng er blevet Derfor kan vi udtrykke, hvad vi holder af, og hvad vi ikke et tvangsforhold, mener han. ”Der er noget derinde i dig – et holder af. Når man undertrykker den evne, forsvinder den potentiale – der kan bygges videre på, effektiviseres og omsætikke, men bliver til et indre overtryk, mener Rasmus Willig.   ”De medarbejdere, som en arbejdskultur, der systematisk tes i arbejdet. Og der er teknikker, der kan få dig til at rejse dig undertrykker kritik, går hårdest ud over, er de engagerede, selv hurtigere op end de andre. Det er et højst betænkeligt fosom går så højt op i deres arbejde, at de er tilskyndede til at rum for selvrealisering”, siger Rasmus Willig.   forholde sig kritiske. De mister kaldsfornemmelsen. De beSmile or die gynder at lave et dårligere stykke arbejde. De føler, at deres arbejde bliver reduceret til lønarbejde. Hvis man går rundt Finansverdenen er en af de sektorer, der har størst indflydelse på det omkringliggende samfund. Den største del af kapitalen med sådan en følelse og så ovenikøbet oplever at blive afvæbi et samfund er bundet i den, hvilket giver den magt. Den kan net på en intimiderende måde, når man ytrer sig, så har vi udløse kriser, og den kan skabe højkonjunktur. en cocktail, der kan gøre medarbejdere langtidssyge”, siger Netop derfor er det ifølge Rasmus Willig ekstra vigtigt, at der Rasmus Willig. Den stressfaktor, som udløses, når man bræner en åbenhedskultur i sektoren. der inde med noget, der er vigtigt for én, betegnes i dag som ”Forfatterinden Barabara Ehrenreich, der har skrevet bo”moralsk stress”, fortæller han. “Det er en psykologisk stressfaktor, vi har haft alt for lidt gen ’Smile or Die’, beskriver, hvordan folk i bankverdenen op fokus på. Specielt set i lyset af, at der har bidt sig en tavshedstil finanskrisen fik besked på at tale specifikke finansielle produkter op, selvom man godt vidste, at der ikke var hold i det i kultur fast på det danske arbejdsmarked. Moralsk stress er en forhold til virkeligheden. Det er netop sådan, en tavshedskulaf de værste former for stress, vi overhovedet kender”, metur opstår”, siger Rasmus Willig. Når man ikke længere kan ner Rasmus Willig. ¢

Er dit barn forsikret hvis uheldet er ude?

Som medlem får du 10% rabat på ulykkesforsik ringen

Med en børneulykkesforsikring er dit barn dækket 24 timer i døgnet. Den gælder både hjemme, i institution, skole og fritidsklub. Forsikringen dækker f.eks. også skader på tænderne hvis skateboardet smutter! UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE. SE DIN PRIS PÅ ALKA.DK/ULYKKE ELLER RING 70 12 14 16

TRIVSEL

FINANS September 2016

Sladder skal der til – også på arbejde

Det er ikke kun af det onde at tale om dem, der ikke er til stede. At vi gør det, er også med til at sikre et godt arbejdsmiljø AF BIRGITTE AABO / ILLUSTRATION: JENS-ANDREAS D. ELKJÆR

Kollegaen er forandret. Fra at være favnende og alfaderlig er han blevet småsur og endda snerrende over for omgivelserne. Sladderen løber rundt i virksomheden med en forklaring: Han kone er alvorligt syg og døende. Præcis den historie var med til at omvende lektor og institutleder på Syddansk Universitet Jeanette Lemmergaard, som i mange år har forsket i psykisk arbejdsmiljø og særligt interesseret sig for sladder.

Hver anden oplever sladder på arbejde Næsten hver anden dansker, 47 procent, oplever, at deres kolleger taler dårligt om andre ansatte på arbejdspladsen. Især i den offentlige sektor er der en udbredt sladrekultur, mens tonen er mest barsk i industrien, viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for Deloitte i år. I den finansielle sektor har 37 procent oplevet negativ sladder på jobbet. 14 procent af mændene sladrer for at opnå noget på arbejde, viser en anden undersøgelse fra Epinion. Men sladder er ikke kun negativt. 17 procent mener, at sladder kan styrke sammenholdet på arbejdspladsen. Chefen drøftes På arbejdspladsen sladres der mest negativt om ledere og deres mangel på kompetence, viser Jeanette Lemmergaards undersøgelser. På andenpladsen og tredjepladsen kommer snak om kolleger, der ikke er dygtige nok eller altid komme for sent – eller går tidligt. Langt nede på listen kommer snak om påklædning og sidste julefrokost. Vi sladrer konstant To ud af tre danskere opfatter sladder som noget negativt, og mere end hver fjerde ville gerne selv sladre mindre, viser en undersøgelse for DR3. På Oxford University har forskere fundet frem til, at to tredjedele af samtaler med andre mennesker består af sladder. Det svarer til, at vi sladrer halvanden time hver dag.

”Inden jeg gik i gang med at forske i området, var min indstilling, at sladder var noget, der var af det onde og skulle bekæmpes i virksomheder. Men da jeg kom ud i virksomhederne og oplevede, hvilken funktion sladder også havde, ændrede jeg holdning. Sladder har rigtig meget værdi for en arbejdsplads”. Manden med den døende kone kunne ikke holde ud at indvie sine kolleger, han forsøgte at få arbejdsdagen til at forløbe så normalt som muligt. Men hans opførsel afslørede, at noget var galt, og sladderen gav kollegerne mulighed for at forstå og acceptere hans ændrede adfærd. ”Jeg oplevede flere markante eksempler på, at sladder havde positive effekter og faktisk var afgørende for et godt arbejdsmiljø. Sladder er også at sige noget pænt eller neutralt om andre, der ikke er til stede, og det kan tjene mange formål at få informationer rundt naturligt på den måde. Og så er det en god ventil og mulighed for at lufte frustration, når der er mange forandringer og omstruktureringer på arbejdspladser – som der er i finanssektoren og mange andre brancher i øjeblikket”.

Dumme chef Når der er forandringer og pres på medarbejderne, handler sladderen på arbejdspladsen meget om ledelsen, som næsten per definition er umulig og inkompetent og ikke forstår. Men

FINANS September 2016

også når der er mere ro på i virksomheder og organisationer, er cheferne yndlingsemnet. ”Mange forestiller sig nok, at der sladres mest om sidste julefrokost, og hvad de to i salgsafdelingen har gang i, men faktisk er det meste arbejdsrelateret, også når det handler om kollegerne. Om at de ikke er dygtige nok eller ikke kommer til tiden. Gode ledere sørger for at have kanaler, så de kan følge med i sladderen og gribe ind, når det er nødvendigt”, siger Jea-

TRIVSEL

nette Lemmergaard, der dog ofte er stødt på, at ledere ikke har lyst til at forholde sig til sladder. ”De kan føle sig hævet over at beskæftige sig med sladder eller er sladderforskrækkede og berøringsangste. Det er et forkert udgangspunkt, for det er vigtigt for arbejdsmiljøet, at lederen følger med og er god til at lytte. Hvis der eksempelvis bliver ved med at cirkulere historier om, at en bestemt person ikke magter sit arbejde, er det nok noget, lederen bør se nærmere på, for så er der som regel noget om snakken”. Et andet eksempel kan være murrende irritation over, at en medarbejder altid møder sent i forhold til resten af sit team. ”Det ses ironisk nok især på arbejdspladser med flekstid. Så selv om medarbejderen i princippet er i sin gode ret til at møde på det tidspunkt og ikke aner, at de andre er irriterede, kan den gode leder via sladder blive bevidst om og håndtere situationen, før den udvikler sig. På den måde kan sladder indirekte bruges til at genoprette ro og orden”. Når lederne følger med i sladderen, har de også mulighed for at sætte ind, hvis den bevæger sig og bliver ond i tonen. ”Selv om sladder har mange positive effekter, skal der selvfølgelig gøres noget, hvis den bliver til bagtalelse eller mobning. Det vanskelige er, at det enkelte menneske har sine egne grænser for, hvad der er på kanten, og hvad der er over stregen. Det, den ene bare tager som godmodigt drilleri, kan den anden opfatte som mobning. Der skal være plads til os alle, så de grænser er man nødt til at lære at kende og respektere på en arbejdsplads”. ¢

FINANS September 2016

INTERNATIONALT

BANKANSATTE FALDER UD AF MIDDELKLASSEN I USA presses mange bankansatte af elendige lønforhold og aggressive salgsmetoder. ”Mange ansatte har en oplevelse af, at bankerne er det nye McDonald’s, bare med pænere tøj”, siger Stephen Lerner, talsmand for Committee for Better Banks AF BIRGITTE BORUP, NEW YORK

Da Khalid Taha blev ansat i en af Wells Fargos filialer i San Diego, var det med forventningerne baskende i maven. Han var overbevist om, at karrieremulighederne var lige så uendelige om udsigten over Stillehavet, og at lønnen, der ganske vist var i den lave ende, hurtigt ville stige. ”Jeg havde indtryk af, at man kunne komme langt i bankverdenen med hårdt arbejde. Jeg var supermotiveret”, husker han. I dag ser alting anderledes ud. Få dage før dette interview afleverede han sin opsigelse, og efter tre år som “personal banker” – et job, der svarer til en dansk kunderådgiver – forlader han nu Wells Fargo for at tage hul på et nyt livskapitel. 28-årige Khalid erklærer sig desillusioneret efter at have oplevet en hverdag med hårdt slid og en løn, der knap kunne holde hans singletilværelse kørende. Oven i det havde han en konstant følelse af at svigte og endda snyde kunderne. ”Som kunderådgiver er din opgave egentlig ikke at rådgive, men først og fremmest at sælge bankens produkter. Det var en svær dobbeltrolle. Der var klare mål for, hvor meget vi skulle sælge, og når jeg sad over for kunderne, rumsterede det hele tiden i baghovedet, at vedkommende gerne skulle gå derfra med et billån, en ny forsikring eller andet. Ofte noget, de sagtens kunne undvære. Det føltes etisk forkert”, fortæller han.

Guld, sølv eller bronze I de amerikanske banker er det almindeligt, at medarbejdernes lønninger suppleres af bonusser, hvis størrelse afhænger af den succes, man har som sælger. For Khalid Tahas vedkom-

mende var basislønnen 38.000 dollars (260.000 kroner) om året, hvilket er et svært økonomisk udgangspunkt i San Diego, hvor huslejen er blandt de dyreste i USA. Derfor kæmpede han hårdt for at få del i bonusordningen, der blev udløst, hvis han solgte tilpas mange produkter til kunderne, dækkende over alt fra kreditkort til pensionsordninger. I Khalid Tahas afdeling var minimumskravet, at de skulle sælge 15 produkter om dagen i gennemsnit. En gang i kvartalet blev salget gjort op, og medarbejderne blev inddelt i kategorier – guld, sølv og bronze – og tildelt bonusser derefter. ”Jeg var den bedst sælgende i min afdeling, og alligevel var jeg kun i bronzekategorien. Den udløste en bonus på 550 dollars (3.700 kroner) i kvartalet, og det var stort set umuligt at nå højere op. Folk arbejdede ofte over og overskred deres egen etik over for kunderne, fordi de var bange for at miste jobbet – og fordi de håbede på en bonus, som det ikke var ret realistisk at opnå”, siger han. ”Min oplevelse er, at hårdt arbejde i bankerne kun bliver belønnet med mere slid”, siger Kha-lid Taha, der nu har droppet jobbet som kunderådgiver i Wells Fargo til fordel for en uddannelse til kemiingeniør

INTERNATIONALT

FINANS September 2016

I de amerikanske banker er det almindeligt, at medarbejdernes lønninger suppleres af bonusser, hvis størrelse afhænger af den succes, man har som sælger.

Foto: i-Stock photo

Vreden vokser Khalid Tahas oplevelse afspejler de problemer, som mange bankansatte i USA møder hver dag. Der er langt fra forestillingen om et velbetalt, jakkesætklædt job på Wall Street til den kamp mod eget kontoudtog, som de ansatte i filialerne ofte kæmper. Da det venstreorienterede analyseinstitut NELP tidligere i år kortlagde forholdene, viste instituttets rapport, at størstedelen af dem, der har den direkte kundekontakt i hverdagen, tjener under 15 dollars (100 kroner) i timen. Det gælder især kunderådgiverne, kasseassistenterne og medarbejderne i bankernes callcentre. En stor del af de lavestlønnede må sågar supplere deres indtægt med offentlig forsørgelse. ”Det er et dobbeltsidet problem. Man presser lønnen nedad og pålægger samtidig dem, der sidder over for kunderne, at gennemføre nogle salgsmål, der i mange tilfælde er urealistiske og ikke til kundens bedste”, siger Stephen Lerner, tals-

mand for Committee for Better Banks, der er vokset frem af vreden over de dårlige arbejdsvilkår. Committee for Better Banks er en sammenslutning af fagligt aktive bankansatte og forbrugergrupper, der har som fælles mål at presse bankerne til at forbedre vilkårene. Komiteen angriber især de amerikanske bankers attitude efter finanskrisen, der måske nok har ført til selvransagelse udadtil, men ikke er blevet fulgt op af en indre, etisk oprydning. Alt imens verden atter har trukket sig op af det økonomiske hængedynd, og enorme lønsummer igen er hverdagskost på chefkontorerne, handler det stadig om overlevelse på gulvet. ”Opbakningen til det faglige arbejde er det direkte resultat af nye klasseskel i bankerne. Engang var det et middelklassejob at være for eksempel kunderådgiver, men sådan er det ikke længere. Lønningerne er ikke fulgt med samfundsudviklingen, og samtidig er det blevet sværere at arbejde sig op i hierarkiet, så mange bliver fastholdt på en lav indtægt, men med et stort arbejdspres. Det er derfor, vi nu ser en voksende organisering”, siger Stephen Lerner, der ”Engang var det et middelklassejob at være for ekfortæller, at titusinder fra hele USA er insempel kunderådgiver, men sådan er det ikke længere. volveret på forskellige niveauer. Lønningerne er ikke fulgt med samfundsudviklingen, og Han påpeger, at den nederste del af bansamtidig er det blevet sværere at arbejde sig op i hierar- kernes hierarki på flere måder er at sammenligne med fastfoodindustrien, der i kiet, så mange bliver fastholdt på en lav indtægt, men USA er kendetegnet ved at betale mindmed et stort arbejdspres” stelønnen, rumme begrænsede karriereStephen Lerner, Committee for Better Banks muligheder og pålægge medarbej- ••

FINANS September 2016

INTERNATIONALT

derne at sælge op, altså tilbyde kunderne mere mad, end de først bestiller. ”Mange ansatte har en oplevelse af, at bankerne er det nye McDonald’s, bare med pænere tøj”, konstaterer han.

Første sejr I USA, hvor samfundet er præget af hård konkurrence og markedsvilkår, har fagbevægelsen væsentligt sværere vilkår end i Europa, men Committee for Better Banks har noteret de første konkrete sejre. Tidligere på året lagde medlemmer af Kongressen i Washington politiske ører til problemerne ved en høring, og i juli hævede USA’s største bank, JPMorgan Chase, minimumlønnen, så den visse steder stiger til 16,50 dollars (110 kroner) i timen. Sidstnævnte udløste dog ikke jubel hos komiteen. ”Vi synes, at stigningen skulle have været større. Men det er da en vigtig sejr, at de anerkender, at der er behov for et løft. Det er formentlig et resultat af, at flere er blevet opmærksomme på, at de banker, der dominerer den amerikanske økonomi, samtidig betaler deres egne medarbejdere så dårligt”. Stephen Lerner erkender, at der er lang vej til vilkår, der bare marginalt ligner dem, vi kender i Danmark og Europa. ”Jeg tør ikke sætte en tidshorisont på. Vi vil jo gerne derhen, hvor topledelserne begynder at opfatte medarbejderne og fagforeningerne som samarbejdspartnere og ikke nogle, man bare spreder en lille lønstigning ud over på tilfældige tidspunkter”. Fremtid: Kemiingeniør Det er ikke alle, der har tålmodighed til at vente på resultater. For Khalid Taha voksede problemerne i filialen i San Diego til et niveau, hvor det påvirkede hans helbred. Han fik til sidst en stressudløst depression og var blandt dem, der tidligere på året fortalte sin historie ved en høring i Kongressen i håbet om større politisk pres på bankerne. Siden har Khalid Taha indgået en fratrædelsesaftale med

Wells Fargo, hvor arbejdsgiveren, efter en advokats mellemkomst, indvilgede i at betale for behandlingen af hans sygdomsforløb. Nu begynder han forfra og går i stedet i gang med en uddannelse til kemiingeniør. Men hvorfor sagde du ikke bare op i stedet for at blive i banken tre år, når du havde det så hårdt? ”I lang tid troede jeg, at jeg ikke arbejdede hårdt nok. At hvis jeg lige gav den en skalle mere, ville jeg blive en succes. Det er netop der, det går galt. Det er ikke, fordi jeg ikke mener, man skal knokle – men min oplevelse er, at hårdt arbejde i bankerne kun bliver belønnet med mere slid. Det gode ved erfaringen er, at uanset hvor jeg kommer til at arbejde i fremtiden, så bliver det næppe lige så opslidende. Jeg tror, at mit arbejdsliv kun bliver nemmere herfra”, slutter han. Wells Fargo afviser uden nærmere begrundelse at kommentere kritikken over for Magasinet Finans. JPMorgan henviser i en mail til, at “reaktionerne på bankens lønstigninger har været overvejende positive”, og har ikke yderligere kommentarer. ¢

Fakta: Committee for Better Banks * Komiteen er en sammenslutning af blandt andet fagligt aktive og forbrugergrupper, som i fælles-skab kæmper for bedre forhold for de 1,7 millioner ansatte i USA’s bankfilialer. * Målet er både at forbedre løn og arbejdsvilkår og samtidig sikre forbrugerne mod det aggressive salg af bankprodukter, der foregår. * Ifølge en rapport, som NELP – National Employment Law Project – udgav i år, er gennemsnits-lønnen for en kasseassistent 12,44 dollars (83,25 kroner) og lidt højere for kunderådgivere. * Kvinder udgør hele 84 procent af de lavestlønnede medarbejdere i de amerikanske banker.

USA er 75 år bagefter ”Det er på mange måder vanvittigt, at et land, der går i krig for at forsvare frihedsrettigheder, har nogle arbejdsvilkår for bankansatte, der – helt bogstaveligt – er ringere end i Tanzania”, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet og præsident for UNI Europa Finance Michael Budolfsen har fulgt den spirende faglige kamp i USA tæt via sit hverv som præsident for den internationale fagbevægelse Uni Europa Finance. Han var blandt andet til stede under en høring i Washington, hvor bankansatte fortalte kongresmedlemmer om deres oplevelser. Hvad kan den internationale fagbevægelse gøre? ”Vi kan inspirere de aktivister, der lige nu prøver at forbedre forholdene, og vi kan sikre, at de udenlandske banker, der opererer i USA, tilbyder bedre vilkår end de amerikanske.

Med danske ører er det jo rystende forhold: Mange timer, dårlig løn, næsten ingen rettigheder og aggressive salgsmetoder, der kan være direkte skadelige for kundens økonomi. Men det amerikanske samfund er grundlæggende anderledes end vores, og de skal finde deres egen vej. I Danmark og andre europæiske lande er der en foreningskultur, mens kulturen i USA er individuel”. Hvor lang vej har de igen? Det arbejde, de er i gang med nu i USA, er jo reelt det, vi gjorde i Danmark for 75 år siden. Der er ingen tvivl om, at der venter dem et langt, sejt træk, men der er heller ingen tvivl om, at de virkelig brænder for forandring”. ¢

INTERNATIONALT Brexits skjulte effekter Nogle af de første ofre for Brexit var fra dag ét efter afstemning modtagerne af de penge, immigrantarbejdere sender hjem fra Storbritannien. Millioner af mennesker er helt afhængige af de penge, familiemedlemmer sender hjem. Globalt udgør hjemsendte penge tre til fire gange mere end verdens samlede udviklingsbistand, og værdien af

de milliarder, der bliver sendt fra Storbritannien, er nu pludselig 10-15 procent mindre værd. I alt skønner Verdensbanken, at der bliver sendt tæt på 25 milliarder dollars fra Storbritannien hvert år. Storbritannien er dermed den fjerdestørste kilde til den form for kapital i den tredje verden. Nigeria, Indien og Pakistan er de største modtagere uden for Europa. Men også for indbyggere i europæiske lande som Polen, Ungarn, Letland og

FINANS September 2016 Litauen er pengene, familiemedlemmerne sender hjem fra Storbritannien, et vigtigt tilskud til en stram økonomi. Financial Times anslår, at de penge udgør tre til seks procent af bruttonationalproduktet i Letland, Litauen og Polen. Og de immigrantarbejdere, der har sparet op i pund til at bygge et hus, når de vender tilbage til deres fædreland, må nu også se deres opsparing kraftigt decimeret.

Banker går om bord i blockchain

NEJ TIL MILLIONDUSØR

Af Elisabeth Teisen Illustration: Mikkel Henssel

Whistebloweren Eric BenArtzi fortalte myndighederne om ulovlig-heder i Deutsche Bank, men vil ikke modtage de 8,25 millioner dollars i dusør, som han er blevet tildelt 8,25 millioner dollars i dusør. ”Nej tak”, siger Eric Ben-Artzi, en matematiker med en fortid i Goldman Sachs, der i 2010 blev ansat som vicedirektør i Deutsche Banks afdeling for markedsrisiko. Det gør han i protest mod, at det var Deutsche Bank, der skulle betale boden for det bedrag, han whistleblowede om, og ikke de ansvarlige direktører. Eric Ben-Artzi blev efter sin ansættelse hurtigt klar over, at der foregik noget ureglementeret. Faktisk noget rivravruskende galt. Bankens portefølje af eksotiske kreditderivater blev bogført til en alt for høj værdi. Han kontaktede bankens interne hotline, men efter en ophedet diskussion med bankens topjurist blev Eric Ben-Artzi fyret. Så whistleblowede han til regulatorerne i SEC (Securities and Exchange Commission) om sin mistanke. Det resulterede i, at Deutsche

Bank blev kendt skyldig og fik en bøde på 55 millioner dollars. Dusøren til whistlebloweren blev sat til 8,25 millioner dollars. Men Eric Ben-Artzi betakkede sig. I et indlæg i Financial Times gør han rede for, at han er vred over, at bøden ikke blev givet til topdirektørerne, men til bankens aktionærer og indirekte til de menige medarbejdere, der bliver fyret i hobetal. Og det skyldes, skriver Eric Ben-Artzi, at der er alt for tætte bånd mellem SEC og Deutsche Bank. I andre lignende tilfælde har det været direktørerne selv, der har måttet bløde pengene. I sit indlæg nævner Eric Ben-Artzi flere topfolk med navns nævnelse, der, også mens sagen blev undersøgt, skiftede job mellem Deutsche Bank og SEC. ”Skønt jeg har mere brug for pengene end nogen sinde før, vil jeg ikke deltage i plyndringen af de folk, jeg blev ansat til at beskytte … Jeg opfordrer til, at min andel af belønningen bliver givet til Deutsche Bank og dens aktionærer, og at dusøren bliver trukket ud af de bonusser, der bliver udbetalt til Deutsche Banks ledere … hvis det var tilfældet, ville jeg hellere end gerne modtage en hvilken som helst dusør, jeg måtte fortjene”, skriver han.

Fire af verdens største banker har slået sig sammen om at udvikle en ny digital valuta. Målet er, at den skal være en standard for branchen til at afregne og afvikle internationale betalinger, og den skal bygges på blockchainteknologien. Det er UBS, Deutsche Bank, Santander, BNY Mellon og børsmæglerselskabet ICAP, der ifølge Financial Times nu rykker på den ny teknologi. De arbejder på en forretningsmæssig lancering i starten af 2018. ”I dag er handel mellem banker og institutioner vanskelig, tidskrævende og dyr. Det er derfor, vi alle har store backofficefunktioner”, siger Julio Faura, der er chef for R&D and innovation i Santander, til den engelske avis. Der har været nogen skepsis og frygt for svindel forbundet med blockchainteknologien, der også er teknologien bag bitcoin, men den synes nu overvundet. På sigt kan teknologien, der er baseret på decentrale computernetværk, spare bankerne milliarder af dollars. De totale omkostninger ved at afregne og afvikle handler er vurderet til at ligge mellem 65 og 80 milliarder dollars ifølge konsulentfirmaet Oliver Wyman. Citigroup, Goldman Sachs og J.P.Morgan arbejder på lignende projekter. US Federal Reserve, Bank of England og Bank of Canada er blandt de nationalbanker, der ligeledes undersøger de mulige fordele ved brugen af digitale valutaer.

ANNONCE Aktuelle skrivekurser hos DMJX:

SVÆRT AT SKRIVE LET

SKRIV EFFEKTIVT OG BEDRE

SKRIV BEDRE TEKSTER (VIRKSOMHEDSKURSUS)

Start 12. december

Start 1. november

Start når det passer jer

Lær at skrive kort og præcist

Bliv klædt på til at skrive hurti-

Gør sproget interessant, troværdigt

og at udvikle en humoristisk

gere, bedre og lettere end du tro-

og enkelt – og få budskabet til

og personlig stil. Glæd dig til

ede muligt. Du lærer at finde ind

at træde tydeligt frem. Kurset

et skrivekursus med masser

til, hvad dit budskab er, og hvor-

afholdes hos jer og tager udgangs-

af praktisk træning.

dan du bedst formidler det.

punkt i jeres ønsker og behov.

Læs mere på dmjx.dk/skrivekurser

Skrivekurser 2016

ANNONCE Hvis H.C. Andersen havde udtrykt sig med

Men velvalgte ord forandrer netop

blomster i stedet for det skrevne ord, ville

verden. Ord kan starte krige og stoppe

hans værk forlængst være formuldet og

dem igen.

forsvundet. Kender du værktøjerne, kan de også En grim ælling ville bare være et

kaste magi over et salgsbrev, en mail,

mindre næbdyr, med usoigneret

et Facebookopslag, et blogindlæg eller

fjerdragt. En Deformem Anatis,

en artikel.

som man tørt ville konstatere det på latin, inden man skød det stakkels

Ordene bor allerede inde i dig.

kræ. Og verden ville fortsætte sin

Kom og lær at bruge dem rigtigt.

vante gang.

Og skriv så.

FINANS September 2016

JOB & KARRIERE

Banken slår politiet Efter 16 år i politiet valgte Sune Gabelgaard at skifte til Danske Bank, hvor han arbejder med at afdække og forebygge svindel. Et rigtig godt bytte, synes han, for i banken lyttes der til hans analyser AF BIRGITTE AABO / FOTO: STIG STASIG

nden for politiet kunne jeg komme med alle de analyser, jeg ville. Hvis de ikke passede til de politiske vinde, der blæste, havde de ingen interesse. Her handles der på det, jeg finder frem til”. 42-årige Sune Gabelgaard nåede at være samlet 16 år i politiet, heraf de fleste beskæftiget med analyse hos Rigspolitiet, før han frustreret begyndte at se sig om efter andet arbejde og for knap to år siden rykkede til Danske Bank. ”Politiet er ekstremt politisk styret, og hvis der var fokus på rockere, kunne intet rykke ved det. Jeg synes, objektiviteten forsvandt. Der var eksempelvis ingen interesse for, at mine analyser af bagmænd viste, at narkohandel blev styret at internationale bagmænd, ikke rockere”. I Danske Bank oplever Sune Gabelgaard ikke, at virkeligheden skal tilpasses en på forhånd vedtaget sandhed. Tværtimod fortæller han, at der straks blev gennemført ændringer, da han kom på en teknisk idé, der kunne spare banken for mange penge: ”I min tidligere stilling ville jeg aldrig været trængt igennem til Rigspolitichefen, uanset hvor god en pointe jeg havde, for jeg var jo bare politiassistent – det var ekstremt hierarkisk. Der er også hierarki i banken, men med den forskel, at her lytter ledelsen”, siger Sune Gabelgaard. Han arbejder som senioranalytiker i Global Fraud Unit i Høje Taastrup, hvor Finans møder ham i et lobbyområde, som kolleger i slips og jakke eller mere afslappet outfit passerer igennem optaget af hver deres. En af de andre forskelle, der er på at arbejde i politiet og en bank, er det kollegiale. ”Vi er fem, der tidligere var hos politiet og ken-

der hinanden lidt, som arbejder herude i forskellige afdelinger, og vi snakker ofte om de markante forskelle i kulturen. Her er rart at være, men det er noget særligt at være i politiet i forhold til det kollegiale. Det giver et stærkt sammenhold eksempelvis at have været på gaden sammen i en kritisk situation”, forklarer Sune Gabelgaard, der arbejdede seks år i Tårnby Politi, før han rykkede til Rigspolitiet. ”I politiet er du enten ude el”I min tidligere stilling ler inde. Har du et skilt og et våville jeg aldrig været ben, er du med i fællesskabet, eltrængt igennem til lers er du ikke. I bankmiljøet er Rigspolitichefen, uanset man meget mere åben over for andre faggrupper, men naturligt hvor god en pointe jeg nok er sammenholdet ikke tæt havde, for jeg var jo bare på samme måde”, forklarer den politiassistent – det var oprindeligt uddannede tømrer, ekstremt hierarkisk. som dog hurtigt forlod faget for at følge i sin fars fodspor i politiet. Der er også hierarki i

banken, men med den

Vis dem, hvad du kan forskel, at her lytter Angsten for at miste jobbet fyldte ledelsen” ikke meget hos ansatte i politiet, men Sune Gabelgaard mærker den i den finansielle sektor og opfordrer sine kolleger til at være mere proaktive: ”Når jeg arbejder sammen med andre afdelinger og foreslår en løsning, oplever jeg tit, at kollegerne allerede har set den samme mulighed, men bare har holdt den for sig selv. For sådan plejer man ikke at gøre. I en situation, hvor nogle er nervøse for at miste arbejdet, synes jeg, det er vigtigt at tænke ud af boksen og komme frem med de ideer, man får. Så bliver man en mere attraktiv medarbejder, som er mindre udsat”.

JOB & KARRIERE

Svindel på dagsordenen Den afdeling, senioranalytikeren sidder i, blev oprettet i forbindelse med hans og en anden tidligere politibetjents ansættelse, og der er stadig pionerånd over projektet, forklarer han. De analyserer og forebygger svindel på bankens onlineprodukter: Netbank, MobilePay og Business Online. ”Vi er i øjeblikket i en situation, hvor der kun er svindel, som kunderne initierer. Det sker typisk ved phishing, som er kæmpestort. Så vi arbejder primært med at ændre kulturen, ikke it-sikkerheden – selv om den selvfølgelig også skal være i orden”. Forsøgene på at ændre kulturen hos erhvervskunder handler blandt andet om at gøre den enkelte ledelse opmærksom på, at det kræver vedvarende opmærksomhed at undgå svindel. ”I nogle tilfælde kan man undre sig over, hvor nemt det er for svindlerne, men omvendt er der også svindlere, der gør deres hjemmearbejde omhyggeligt. I den rigtige situation ville de også kunne narre mig”, konstaterer Sune Gabelgaard. Eksempelvis lykkedes det svindlere at få en medarbejder i en organisation til at overføre et stort beløb til Kina ved at udgive sig for at være chefen i virksomheden. ”Sådan en situation ønsker ingen medarbejder

at komme i, og for at undgå det skal svindel være på dagsordenen hele tiden. I forhold til private kunder kunne jeg ønske, at vi kunne få alle til at opfatte deres NemID-nøglekort som noget lige så privat som cpr-numre. Vi ser desværre, at svindlere kan få nogle til at fotografere kortet og sende dem billedet, eksempelvis ved at udgive sig for at være banken, der er ved at lukke deres konto”.

En nem beslutning Sune Gabelgaard var spændt på, om han kunne opnå samme arbejdsglæde, som han oprindeligt havde i politiet, i en bank. ”Det er trods alt noget andet at arbejde for kroner og øre og bundlinje end at beskæftige sig med menneskeskæbner. Men det har vist sig ikke at være noget som helst problem, jeg er meget glad for mit arbejde, og hvis jeg må være lidt højtidelig, synes jeg også, at der er en god portion idealisme i det”. Det første år havde han orlov fra politiet, så da det var gået, skulle han tage en beslutning: ”Jeg havde bestemt, at jeg skulle sætte mig ned og tænke grundigt over det, men i virkeligheden var der intet at tænke over. Jeg havde truffet beslutningen om at blive længe forinden”. ¢

FINANS September 2016

”I bankmiljøet er man meget mere åben over for andre faggrupper, men naturligt nok er sammenholdet ikke tæt på samme måde”, siger Sune Gabelgaard, som efter 16 år som politimand skiftede til et job som senioranalytiker i Global Fraud Unit i Danske Bank.

FINANS September 2016

JOB & KARRIERE

Tænk mangfoldighed ind i dit netværk Finansforbundet etablerer den 2. november nyt alumnekarrierenetværk, som giver mulighed for at møde andre personer end dem, man deler jobfunktion eller temamæssige interesser med. Hør blandt andet Pernille Als Fussings historie om springet fra et job som investeringsrådgiver til at være PA for en af Danske Banks topledere AF CARSTEN JØRGENSEN OG KATY WANG

nsdag den 2. november slår Finansforbundet dørene op for et nyt netværk. Alumnekarrierenetværket er både for personer, der deltager og har deltaget i netværk, og for medlemmer, der er potentielle kommende netværksdeltagere. Der er mulighed for at få indblik i netværkskonceptet og sparre med de mere erfarne netværkere. ”Vi har mange forskellige netværk, hvor man deler erfaringer med ligesindede – for eksempel ledere, marketsansatte og inden for compliance. Alumnenetværket handler om at tænke mangfoldighed ind i sit netværk og benytte sig af værdien ved at dele karrieremæssige refleksioner med folk, der ikke er i samme funktion som en selv, men som alle tror på, at netværk er vejen frem til at lykkes”, fortæller Kristine Blom Hoffbeck, seniorkonsulent i Finansforbundet. En af dem, man kan møde i netværket og få karriereinspiration af, er Pernille Als Fussing, Personal Assistant (PA) for Head of Compliance i Danske Bank. Hun vil holde et oplæg om sit skift fra jobbet som investeringsrådgiver til at være PA, efter at hun havde været igennem et mentorforløb. ”Jeg begyndte at arbejde på en plan for mål i fremtiden, og jeg kunne hurtigt se, at PA-vejen tændte mig rigtig meget. Så

kom der tilfældigvis et opslag på den interne jobportal”, fortæller Pernille Als Fussing. For Pernille Als Fussing skiftede jobbet form fra, at hun arbejdede med projektledelse, til ledelsesrekruttering, og dernæst kom hun på barsel. Efterfølgende følte hun, at hun stod ved en skillevej, hvor hendes ambitioner var lidt uklare. Her kom Finansforbundets tilbud om mentorordning hende til gode. Pernille Als Fussing blev udfordret i at reflektere over sin karriere og ønsker. Til oplægget 2. november vil hun blandt andet komme ind på vigtigheden af at tage ejerskab over sin karriere. ”Jeg kunne nemt sidde de næste 6-7 år og være tilfreds, mens jeg stod og ventede på næste karrieremulighed. Men jeg måtte bare tage skeen i en anden hånd og finde ud af, hvad jeg gerne ville. Jeg er 100 procent sikker på, at jeg ikke ville være kommet frem til den samme beslutning, hvis jeg ikke havde handlet”, fortæller Pernille Als Fussing. Facilitator for alumnenetværket er Tore Wanscher fra konsulentfirmaet Wanscher & Nielsen. Ud over arrangementet den 2. november dækker tilmeldingsgebyret på 500 kroner også et arrangement den 2. maj 2017. Læs mere om arrangementet og tilmeld dig på Finansforbundet.dk (under netværk). ¢

Rune

Startede som finanselev, blev siden hen privatrådgiver, erhvervsrådgiver, seniorerhvervsrådgiver og har i dag bevæget sig over i en stilling som privatkundechef i Retail.

ANNONCE Bliv rådgiver for Nykredits privat- og erhvervskunder I Nykredit søger vi ambitiøse rådgivere, der vil være med til at opfylde boligejernes og erhvervskundernes drømme gennem kvalificeret rådgivning, attraktive produkter og brugervenlige digitale værktøjer. Ønsker du et job, hvor der er kort mellem indsats og øget ansvar, og er du klar til at gå en ekstra mil for kunden ved at sammensætte individuelle løsninger, som tager udgangspunkt i kundens situation? Så har du nu muligheden for at blive en del af Nykredit.

Vi søger privat- og erhvervsrådgivere til vores centre i hele landet og til Nykredit Direkte, som servicerer og rådgiver vores kunder via telefon, mail og chat. Er du interesseret i at vide mere, kan du kontakte senior rekrutteringspartner Tine Wilhelmsen, 44 55 57 89 – eller se de ledige stillinger på Nykredit.dk/karriere.

FINANS September 2016

JOB & KARRIERE

Fra praktikant til tillidsmand på fire år Vidtrækkende drømme og ambitioner er tilladt i Morten Emil Rasmussens univers. I 2012 startede han som praktikant i Spar Nords filial i Hillerød. Samme filial, som han nu siden sommeren 2015 har fungeret som tillidsmand i på trods af sine kun 25 år AF METTE MARIE ROSENKJÆR

et var ikke autoritet og selvsikkerhed, der strålede ud af Morten Emil Rasmussen, da han første gang trådte ind i Spar Nords filial i Hillerød i 2012. Tværtimod. Han var nemlig praktikant og skulle for første gang prøve sig selv af i bankverdenen. Ved første øjekast havde kollegaerne ikke forestillet sig, at Morten få år senere skulle blive deres fremtidige kollega og tillidsmand. Men allerede der havde Morten store ambitioner for sig selv. Efter finansøkonomuddannelsen med praktik i Spar Nord i Hillerød blev Morten tilbudt en plads som trainee samme sted. Ved praktikansættelsessamtalen gjorde Morten klart, at han havde ambitioner om at arbejde med rådgivning af erhvervskunderne. Få år efter fik han sit ønske om at arbejde som erhvervsrådgiver opfyldt. Med en bedstefar, der arbejdede som revisor, og forældre, der begge er uddannet inden for bankverdenen, var det ikke fremmed for Morten at gå i samme retning. Men Morten valgte også bankverdenen af andre grunde.

”Jeg vidste, at der er mange forskellige muligheder i et job inden for branchen, og det matchede ret godt det, som jeg vil med mit arbejdsliv. Muligheden for hele tiden af videreuddanne sig og videreudvikle sig er vigtig, synes jeg”, siger Morten. Muligheden for at videreuddanne sig greb Morten hurtigt efter fastansættelsen i Spar Nord. Da kollegaerne pludselig manglede en tillidsrepræsentant, greb han chancen. Han blev valgt som tillidsrepræsentant, og derefter tog han Finansforbundets tillidsmandsuddannelse.

Store drømme og store tal At prøve sig selv af og selv at tage ansvar ligger naturligt til Morten Emil, mener han selv. I teenageårene arbejdede Morten som sælger i en tøjbutik, men som 18-årig tog han chancen sammen med sin bror og to kammerater fra folkeskolen og startede eget firma. De producerede T-shirts og solgte dem til butikskæder i hele landet. Firmaet kørte i et par år, men derefter blev vennerne enige om at stoppe ”Jeg føler, at jeg har produktionen, da det ikke længere var fordelagtigt for dem. forskellige kasketter Tiden og energien, som Morpå, når jeg taler med ten brugte på at være selvstænmine kollegaer. Jeg dig erhvervsdrivende, mener skal tænke over, hvad han langtfra var spildt. ”Dengang var drømmen, at jeg siger, og om jeg vi skulle blive rige. Det blev vi siger det som ven, kolikke. Men til gengæld lærte jeg lega eller tillidsmand” en hel del. At sidde som 18-årig og ringe op til de store butikskæder og prøve at sælge dem vores produkt var virkelig udfordrende. Og tiden som iværksætter har givet mig en forståelse for de erhvervskunder, som jeg arbejder med og rådgiver i dag”, siger Morten. Følelsen af at have ansvar for andre medarbejdere eller kollegaer afskrækker ikke Morten. Derimod motiverer det ham. Det har han fået bekræf-

JOB & KARRIERE

At prøve sig selv af og selv at tage ansvar ligger naturligt til Morten Emil Erik Rasmusen. Inden han søgte ind i bankverdenen etablerede han en iværksættervirksomhed med et par kammerater.

Foto: Mads Teglers

tet som selvstændig, men også i Spar Nord-filialen i Hillerød, som ligger et stenkast fra hans eget hjem. ”Jeg kan rigtig godt lide at have ansvar. Det er der, jeg føler, at jeg bliver presset, og derfor også der, jeg føler, at jeg virkelig lærer noget. Jeg har prøvet at få nogle opgaver, som jeg først tænkte var for stort et ansvar for mig, men så lykkedes de alligevel, og det får jeg et kick af”, siger Morten. I dag er drømmen ikke nødvendigvis at tjene mange penge. Morten har med tiden fundet ud af, hvad der er det vigtigste for ham i arbejdslivet. En ting, der ikke har ændret sig, er, at der hos Morten stadig er plads til at tænke og drømme stort. ”Jeg vil da gerne være direktør for hele banken, men det kommer jo an på rigtig mange ting”, siger Morten Emil og smiler.

Legen med kasketter Finansforbundets tillidsmandsuddannelse så Morten som en oplagt mulighed for at prøve kræfter med at tage ansvar og få erfaring med ledelse. Uddannelsen og erfaringen som tillidsmand i banken kan ifølge Morten være et skridt på vejen til at arbejde med ledelse i fremtiden. ”På uddannelsen og i rollen som tillidsmand får man virkelig et indblik i, hvordan tingene fungerer i banken, og at have den indsigt allerede som 25-årig og at kunne tage den med videre tror jeg er en kæmpe styrke”, fortæller Morten. Der var fredsvalg, da Morten blev valgt som tillidsmand, og i dag repræsenterer han 12 medarbejdere i Spar Nord i Hillerød. Posten som tillidsmand har givet udfordringer. Dog mener Morten ikke, at hans unge alder er en hindring. Udfordringerne ligger helt andre steder. ”Jeg føler, at jeg har forskellige kasketter på, når jeg taler med mine kollegaer. Jeg skal tænke over, hvad jeg siger, og om jeg siger det som ven, kollega eller tillidsmand. Men jeg ser det kun som en god mulighed for at lære, og jeg kan mærke, at jeg bliver bedre og bedre til det”, forklarer Morten. Få gange har Morten oplevet konflikter mellem kollegaer og ledelsen, der krævede hans indblanding. At skulle træde i karakter over for de kollegaer, som han kender godt, var grænseoverskridende for ham første gang. Men ifølge Morten er det god træning og utroligt givtigt. Morten repræsenterer de medarbejdere, som han for få år siden var i praktik hos. Det har ifølge Morten kun været en fordel at være tæt med kollegaerne fra begyndelsen. ”Jeg har ikke haft problemer med at blive taget seriøst, hverken af kollegaerne eller ledelsen. Mine kollegaer kender mig rigtig godt, og de si-

FINANS September 2016

ger, at det er sjovt at se den udvikling, jeg har været igennem, fra da jeg kom herind for første gang i min praktikperiode og til nu, hvor jeg er kommet et stykke videre”, siger Morten.

En uddannelse for alle Ganske tidligt var Morten klar over, at uddannelsen og jobbet som tillidsmand er relevant i forhold til de drømme, han har. Hurtigt lagde Morten mærke til, at mange af lederne og direktørerne rundtomkring i de forskellige filialer havde uddannelsen og erfaring som tillidsmand. ”Jeg må indrømme, at jeg var lidt skeptisk over for uddannelsen i begyndelsen. Den blev rost rigtig meget, og jeg havde svært ved at tro på, at det kunne være så godt, som folk sagde. Men efter at have været igennem den kan jeg kun varmt anbefale den. Også til unge mennesker”, siger Morten. Selvom Morten havde travlt på jobbet samtidig med at skulle tage uddannelsen som tillidsmand, har det ikke afskrækket ham fra at videreuddanne sig. Om et år begynder han på anden del af HD. ¢

FINANS September 2016

JOB & KARRIERE

Find fællesskab med andre nye ledere Når man går fra kollega til leder, kan der være både faglige og sociale udfordringer. Finansforbundet tilbyder et udviklingsnetværk for nye ledere til erfaringsudveksling, viden og et møde med andre dele af finanssektoren AF KATY WANG

ye ledere i finanssektoren kan få sparring og netværk med andre i samme situation. Finansforbundet afvikler løbende nye hold til udviklingsnetværket for nye ledere. Til arrangementerne kan man møde ledere fra andre filialer, firmaer og ansvarsområder såvel som ledere med lignende stillinger som ens egen. Derfor kan man få luftet tanker om udfordringer ved den nye rolle hos ligesindede. Fælles for alle deltagere er, at de har under fire års erfaring med lederrollen. Flere af deltagerne beretter, at de til netværket har kunnet sparre og vende problemstillinger med andre nye ledere, som kunne genkende de samme hverdagsudfordringer. Det til trods for at deltagerne ikke har den daglige gang på samme arbejdsplads. Især har deltagerne værdsat det friske pust i at udveksle erfaringer med andre nye ledere, som kan dele samme usikkerheder. I hverdagen kan nogle af deltagerne nemlig være vant til at sparre med ledere, der har årtiers erfaring og derfor er mere selvsikre i deres daglige lederskab. ”Jeg var kollega med nogle, som havde meget mere ledelseserfaring. Det er godt at læne sig op ad, når man har brug for gode råd. Men i netværket fik jeg en indgang til nogle, der sad og tum-

lede med de samme udfordringer og bekymringer som mig selv. Jeg følte, at jeg havde et sted at dele den lille grad af usikkerhed, jeg kunne have”, fortæller Thomas Rich, gruppechef hos Private Banking i Danske Bank.

Rolleskift fra medarbejder til leder Suzanne Møller Bjerre har været filialchef hos Sydbank Hornslet de sidste tre år. Da hun i efteråret kom med i udviklingsnetværket, fik hun et indblik i ledelseskulturer hos andre filialer og banker. Til udviklingsnetværket fik hun sparring om sin ledelsesfacon, som hun kunne tage med tilbage til afdelingen. ”Jeg er mere kreativ, hvor andre kan være bedre til at fastholde og implementere. Førhen implementerede jeg initiativer og var derefter hurtigere videre til noget andet end mine medarbejdere. I udviklingsnetværket lærte jeg, at jeg nogle gange skal fastholde nye initiativer i længere tid, før medarbejderne lærer det”, siger Suzanne Møller Bjerre. Netværket har givet plads til refleksion og sparring, der skiller sig ud fra den, deltagerne får hjemme i afdelingen til daglig. Nogle ledere oplever måske, at selvom de har godt styr på afdelingens daglige gang, kræver det noget anderledes faglig viden at være leder. Deltagerne i udviklingsnetværket har mulighed for at få teoretisk viden om lederskabet som støtte til den nye rolle som leder.

Bitten Bøgh Winther

Thomas Rich

”Jeg havde brug for noget mere viden, da jeg startede til netværket. Jeg havde arbejdet i filialen før, og derfor havde jeg haft mine nuværende medarbejdere som kolleger. Jeg følte altså, at jeg havde brug for noget teoretisk ballast til at starte som leder” Bitten Bøgh Winther, leder for privatteams i Servicecenter Vejle, Jyske Bank

Suzanne Møller Bjerre

JOB & KARRIERE

”Jeg havde brug for noget mere viden, da jeg startede til netværket. Jeg havde arbejdet i filialen før, og derfor havde jeg haft mine nuværende medarbejdere som kolleger. Jeg følte altså, at jeg havde brug for noget teoretisk ballast til at starte som leder” siger Bitten BøghWinther, leder for privatteams i Servicecenter Vejle, Jyske Bank. Hun oplevede,

FÅ UDVIDET DIT NETVÆRK SOM NY LEDER Hvis du vil deltage i et netværk, så kom på interesselisten ved at skrive til Christel Kirkeby, sekretær i Analyseafdelingen, på cki@finansforbundet.dk. Når der er 12 på listen, fastlægges datoerne for netværket. Der bliver løbende oprettet nye hold. Du har en sikker plads, hvis du kan på de valgte datoer. Husk at skrive dit medlemsnummer og ”Udviklingsnetværk for nye ledere i [den by, du ønsker]” i emnefeltet. Finansforbundet tilbyder netværk i København og Århus. Skriv også, hvis du ønsker netværk i andre byer. Det koster 2.500,- at deltage i netværket.

at hun til arrangementerne kunne få faglig viden til at hjælpe sig på vej med den nye stilling. Da hun tog til opstartsmødet i november 2015, var titlen som leder dugfrisk. Hun havde nemlig kun været leder i en måned. Med den supplerende teoretiske viden om at være leder følte hun sig bedre klædt på til det nye job som leder. Finansforbundet faciliterer løbende nye hold af udviklingsnetværket for nye ledere i København og Århus. Udviklingsnetværket bliver afholdt over fem moduler, der hver har forskellige emner. Derfor kan deltagerne få nogle forskellige kompetencer i spil. Netværket skaber relationer på tværs af finanssektoren, og deltagere får et fagligt indspark, selvom de ikke beskæftiger sig med samme faglige område. Fælles for alle tre deltagere, Bitten Bøgh Winther, Suzanne Møller Bjerre og Thomas Rich, er, at de har set det som en positiv oplevelse i deres daglige arbejde som ledere, og de ønsker alle tre at fortsætte med netværket efter de fem moduler. ¢

FINANS September 2016

FOKUS ARRANGEMENTER I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig 24.-25. september + 25. oktober • Styrk din kommunikation – Middelfart 27. september • Hjernen som power tool – København 27. september • Stærk – Lær at finde og bruge dine styrker – Hillerød 29. september • Styrk din sociale kapital og få succes – København 3. oktober • Sådan bliver du bedre til at håndtere forandringer – Aalborg 3. oktober • Gør indtryk, når du taler - København 5. oktober • Skab succes i dine relationer – Kolding

Styrk karrieren med Finansforbundets nye app Finansforbundet første app er i luften. Den kan hentes til iPhone, Android og Windows Phone. Her kan du få et stærkt indblik i dine karrieremuligheder og booke dig ind til en karrieresamtale via vores Worklife Investment univers. Du kan også tjekke din løn i vores lønberegner og få et overblik over Finansforbundets mange arrangementer.

10. oktober • Hvad er bitcoin og blockchain? – Aalborg 11. oktober • Gør græsset grønnere, der hvor du er nu – Odense 12. oktober • Finansforbundet University om ledelse - Succesfuld ledelse med filosofi - København Læs mere og tilmeld dig på finansforbundet.dk /fokus

FINANS September 2016

JOB & KARRIERE

Faglig og personlig vækst Det personlige er lige så vigtigt at tale om med sin mentor som det faglige, siger de to mentees Niklas Præstegaard på 29 år og Torben Garde Due på 57 år, der begge siden foråret har benyttet Finansforbundets tilbud om at få en mentor, der er uddannet af KMP+ House of Mentoring AF METTE MARIE ROSENKJÆR

iden begyndelsen af 2016 har Finansforbundet i samarbejde med konsulentfirmaet KMP+ kunnet tilbyde medlemmerne en mentor. Da Niklas Præstegaard på 29 år og Torben Garde Due på 57 år tilmeldte sig mentorordningen, var det for at få hjælp til helt konkrete opgaver i deres professionelle liv. For at finde den rette mentor til dem lavede de beskrivelser af sig selv, deres udfordringer og deres mål. Ud fra det blev de matchet med en mentor. Til daglig er Niklas Præstegaard erhvervsrådgiver i Sydbank i Køge. Kort før Niklas tilmeldte sig mentorordningen, var han blevet tilbudt en stilling som filialdirektør i Jylland. Han takkede nej til tilbuddet, fordi der var nogle helt konkrete ting, han ønskede at arbejde på, før han kastede sig ud i jobbet. For at være bedst muligt klædt på til fremtidige job søgte han blandt andet sparring om, hvordan det var at være chef for medarbejdere, der var ældre eller havde en helt anden profil end ham. Niklas’ mentor blev direktøren for firmaet Euro Diagnostica, Else Beth Trautner. I dag hjælper hun Niklas med at forbedre sine kvalifikationer inden for blandt andet ledelse. Det sker, ved at hun giver ham gode råd og konkrete opgaver, som han skal igennem. Mellem mentorsamtalerne kommunikerer de to på mail og telefon for at tjekke op på opgaverne. Men derudover handler mentorforholdet om meget andet. ”Vi bruger ikke kun hinanden til at snakke om de professionelle udfordringer. Det handler lige så meget om det personlige. Vi taler om de udfordringer, vi har, vores livssyn og en hel masse andre

ting, som er mindst lige så vigtige som det professionelle”, fortæller Niklas Præstegaard.

Niklas Præstegaard bruger blandt andet sin mentor til at sparre om ledelse.

Torben Garde Due har stort udbytte af, at hans mentor ikke kender til den finansielle sektor.

Læs mere om mentorordningen finansforbundet.dk /mentor

Mentorer uden branchekendskab Torben Garde Due på 57 år, der er selvstændig finansrådgiver, søgte sparring om det at være selvstændig, og det har hans samtaler med mentoren kredset om. Både Niklas’ mentor, Else Beth Trautner, og Torbens mentor, Claus Grotrian, der er mere end 10 år yngre end ham, har ikke direkte kendskab til den branche, som deres mentees arbejder i. Men det har ifølge Torben ikke været en ulempe. Tværtimod. ”Det, at Claus ikke har kendskab til min branche, gør faktisk ikke noget. Han sætter spørgsmålstegn ved nogle ting, som en person, der har været i branchen i 20 år, ikke ville sætte spørgsmålstegn ved, og det er måske meget sundt”, fortæller Torben Garde Due. Han fremhæver også, at den personlige relation mellem mentor og mentee er vigtig. Ifølge ham kan det være svært at have et succesfuldt mentor-mentee-forhold, hvis kemien ikke er der fra starten. ”Din personlighed og dit private liv hænger jo sammen med dit arbejdsliv, så det er vigtigt også at diskutere nogle af de ting. Det behøver ikke at handle om helt private ting, men min mentor og jeg har blandt andet haft nogle mere filosofiske samtaler. Man skal ikke forvente, at mentoren fungerer som en psykolog eller en coach, men det personlige er vigtigt”, siger Torben Garde Due. De to mentees er enige om, at de vil anbefale alle at få en mentor uanset alder, uddannelse og ambitionsniveau. ¢

KLUMME

FINANS September 2016

Fintech skaber behov for ny type rådgiver AF NIELS ELMARK

Jeg har lige været til et foredrag med titlen ”Unlocking the secrets to raising millions on Indiegogo and Kickstarter”. Foredraget fandt sted på Googles Campus London i Bonhill Street i hjertet af Østlondons Tech City, hvor alverdens nye forretningsideer bliver udtænkt og ikke mindst kodet og programmeret, så de kan gennemføres med mindst mulig menneskelig arbejdskraft. Stedet er et besøg værd, hvis man kommer den vej forbi. Campus London er en gammel 6-etagers industribygning, som Google har købt for nogle år siden og fyldt op med hundredvis af unge iværksættere fra hele verden, der skriver med klodsede blokbogstaver, men har en fantastisk energi og foretagsomhed. Foredragsholderen er Khierstyn Ross fra Toronto, som inden for det seneste år har rådgivet unge iværksættere om at hente over 4 millioner dollars på de to crowdfundingsites Kickstarter og Indiegogo. Khierstyn Ross har titel af Crowdfunding Advisor, og når iværksættere har et nyt projekt, som de gerne vil have finansieret (i deres verden går man ikke i banken), henvender de sig til eksperter som hende, der så hjælper dem med at skaffe pengene. Det er en ny, spændende proces, som blot har eksisteret i 3-4 år, men allerede er blevet standard for mange startups, der fremstiller underholdning eller fysiske produkter. Historisk er iværksætteren gået til banken eller en investor med sin idé, og når finansieringen er på plads, producerer han sit produkt og begynder

herefter at markedsføre og sælge det til kunderne. Med crowdfunding er det anderledes: Her går man ud og markedsfører sin cykellygte, mens den kun eksisterer som prototype, og først når tilstrækkelig mange mennesker har lovet at købe den nye cykellygte, går man i gang med at fremstille den til kunderne. Sådan gør Elon Musk i øvrigt også, når han skal sælge små 300.000 styk Tesla 3, som han kun har i en enkelt prototype. Som Crowdfunding Advisor hjælper

”Hvis fintechudviklingen overflødiggør job som fx ”bankrådgiveren”, så dukker der nye stillinger op som fx ”crowdfundingrådgiveren”, og de kan lige så godt besættes af bankfolk som af alle andre” Khierstyn Ross kunden med at skaffe penge og finansiering præcis som den traditionelle bankrådgiver – men i modsætning til bankrådgiveren hjælper hun også med markedsføring og salg, som er en integreret del af ydelsen. Jeg troede naivt, at crowdfunding primært handlede om at få en god idé til et godt produkt og så lægge det op på kickstarter.com med en kort video. Forkert!! Markedet for gode ideer er frygtelig overfyldt, og man bliver ikke bare opdaget. Inden man går i gang på sitet, skal man også have sit eget publikum parat på de sociale medier.

Det havde fx tøjfirmaet Thin Ice ikke, da de ville lancere specielt tøj, man kunne tabe sig af, så de fik kun samlet $16.000 – alt for lidt. Så tog Khierstyn Ross over, skabte en ny, klar avatar for kernekunden, opbyggede et nyt, stort audience på de sociale medier, timede kampagnen, så Thin Ice kom med i Indiegogos og Kickstarters nyhedsbreve, og kampagnen blev vildt overtegnet med $600.000. Hvis man har en dygtig Crowdfunding Advisor som Khierstyn Ross, hvad skal man så med en bankrådgiver? Eller måske skal vi reformulere spørgsmålet: Hvis man har en dygtig bankrådgiver, som ved, hvad crowdfunding handler om, og samtidig ved en masse om markedsføring på de sociale medier – hvad skal man så med Khierstyn Ross? Jeg er nu ikke så bekymret for den unge canadier, hun skal nok klare sig. Jeg er mere bekymret for bankrådgiverne, hvis de ikke begynder at redefinere deres job. Fintech er ved at forme en udvikling blandt den næste generation af iværksættere, hvor vi ser fx Crowdfunding Advisors, der indtager en gråzone mellem finansiering og branding. En undskyldning for at holde sig væk kunne være, at bankerne ikke er eksperter i marketing og branding. Men det var Khierstyn Ross heller ikke, da hun startede: Hun havde en bachelor i biokemi. Lige nu er der ved at opstå et nyt rådgivningsbehov i markedet, som ikke bliver dækket af bankerne. Men det kunne det blive. Nils Elmark er journalist og fremtidsforsker med speciale i finansielle servicer.

MORAL

FINANS September 2016

Ups! kunden glemte at tage sine penge

Det hænder, at kunder går fra hæveautomaten uden deres penge. Ja, selv bankfolk kan gøre det. Nogle må vinke farvel til beløbet for evigt, mens andre får pengene retur takket være ærlighed AF HENRIK STANEK, FREELANCE JOURNALIST

Kundemedarbejder Anne Holm reagerer med overraskelse, da en mand kommer ind til kassen og afleverer 600 kroner, som fristede i hæveautomaten ude på gaden. Hun skriver hans telefonnummer ned, i fald pengenes ejermand ønsker at takke ham for hans ærlighed. Men tag ikke fejl. Anne Holm har før fået indleveret penge, som folk er gået fra. ”Det sker tre-fire gange om året. Men det er måske ikke alle, som kommer ind med pengene, så der kan være tilfælde, vi ikke opdager, fordi vi heller ikke hører fra kunden”, siger Anne Holm fra Jutlander Bank på Frederiksbjerg i Århus. Når hun kan fortælle kunder, at deres glemte penge er blevet indleveret, tager nogle det som en selvfølge. Andre bliver rigtig glade. Anne Holm har dog aldrig oplevet nogen spørge, hvem der har afleveret pengene.Hvis hun ikke har fået pengene ind, undersøger hun, om auto-

maten har hapset dem igen. Det sker efter tre-fire minutter. Ellers beder hun kunden kontakte politiet. ”Vi kan måske se på vores videoovervågning, hvem der har taget pengene. Men politiet har aldrig været her, så folk vil nok ikke ofre tid på sagen”, siger Anne Holm.

Nogle forsøger at snyde I Sydbank kan produktkonsulent Lasse Aakjer Hansen nogle gange se på overvågningen, at en kunde tager pengene og derefter hæver på sit eget kort. Det gør det let for politiet at identificere tyven. ”Det går så hurtigt, at gerningsmanden ikke tænker over, at vi kender hans kortoplysninger og dermed hans identitet”, siger Lasse Aakjer Hansen, der har ansvaret for bankens 150 hæveautomater. Han fører ikke statistik, men det hænder, at folk glemmer deres penge. Nogle bli-

ver irriteret på sig selv. Andre mener, at de slet ikke har fået udbetalt pengene, men banken har adgang til både automatens data og videoovervågningen. ”En sjælden gang kan der opstå en teknisk fejl under hævningen, så kunden ikke får sine penge og alligevel bliver debiteret på kontoen. Så stemmer kassen ikke, og vi kan godtgøre kunden. Men ellers kan vi se på videoen, hvad kunden gør ved pengene”, siger Lasse Aakjer Hansen. Hvis der opstår tekniske problemer under en hævning i Djurslands Bank, beholder automaten pengene og fører beløbet tilbage på kundens konto. Men kunden har så meget fokus på, at han ikke har fået sine penge i hånden, at han ikke lægger mærke til, at de er gået ind igen. Derfor henvender han sig i banken, fortæller Claus Lindgaard, der er filialdirektør i Grenaa. ”Vi har også været ude for, at folk forsøger at lyve sig til, at de ikke har fået deres penge. Men vi oplever stort set aldrig, at automaten snyder, og vi kan se på videobåndet, at folk tager pengene i lommen og går direkte ind i banken og siger, at de ikke har fået dem. Så undskylder de sig med, at de troede, at de

FINANS September 2016

kun havde puttet hævekortet i lommen, eller at de havde lagt pengene et andet sted i pungen, end de plejer. Men det virker nu meget bevidst”.

Automaten begynder at bippe Kun to gange i de seneste ti år har en kunde glemt at tage sine penge i automaten i Grenaa-filialen. ”Vi kan huske det, fordi en kunde begge gange kom ind med pengene, kort efter at de var blevet hævet. Det pudsige er, at ingen af kunderne henvendte sig. Det skulle man ellers tro, at folk ville gøre”, siger Claus Lindgaard. Djurslands Bank har indrettet sine automater, så de bipper, hvis kunden ikke har taget sine penge efter 20 sekunder. Men filialdirektøren er ikke sikker på, at det hjælper. »Jeg testede det i går. Hvis man glemmer sit kort, suger automaten det tilbage, men hvis man går fra sine penge, bliver de siddende, og jeg vil tro, at folk er kommet så langt væk, at de ikke hører lyden”, siger han. Heller ikke Nordea har en opgørelse over, hvor tit folk lader være med at tage deres penge, men det sker så ofte, at banken er gået et skridt videre end kollegaen på Djursland.

”Vi har den service, at automaten giver lyd fra sig efter 20 sekunder. Efter yderligere 20 sekunder tager den pengene retur og sætter dem tilbage på kundens konto”, fortæller pressekonsulent Stine Wind.

Kunde gik fra 4.000 kroner Vestjysk Bank i Holstebro har på to år haft ét tilfælde med glemte penge, og da kom den næste, der skulle hæve, ind med dem. ”Vi er i Vestjylland, så folk passer godt på deres penge”, siger servicerådgiver Hanne Green med et grin. Også hos Arbejdernes Landsbank på Vesterbrogade i København får kunderne deres penge retur på grund af ærlighed. Ofte er det udenlandske turister, der kommer ind med sedlerne. ”Jeg har ikke oplevet nogen, som har mistet deres penge, selv om det svarer til at lægge dem på gaden, hvor det er nemt for andre at tage dem”, siger teamleder Camilla Eriksen. Bankens egne kunder kan hæve op til 10.000 kroner, og cityfilialen havde én, som gik fra 4.000 kroner. Hun kom tilbage inden for en time og regnede med, at pengene var tabt.

MORAL

”De fleste kommer i afmagt og vil høre, hvad de så kan gøre. Det gjorde denne kunde også, så hun blev glad, da vi kunne fortælle, at vi havde hendes penge”, siger Camilla Eriksen.

Nyt syn på glemsomme kunder Kunden i Arbejdernes Landsbank havde haft travlt, så da automaten spyttede hendes hævekort ud, løb hun videre. ”Når folk har travlt, er de ikke opmærksomme på at komme hele ekspeditionen igennem. Det er det, de fortæller, når de kommer ind og er desperate”, siger Camilla Eriksen, der godt kan forstå, at folk kan glemme deres penge, når de står med børn, kigger i deres telefon eller tænker på, hvad de skal have til aftensmad. Tidligere rystede kundemedarbejder Anne Holm fra Jutlander Bank i Århus på hovedet, når kunder gik fra deres penge. Det gør hun ikke længere. ”For halvandet år siden hævede jeg selv i vores automat og gik fra pengene. Efter 10-15 skridt kom jeg i tanke om, at jeg manglede en bevægelse. Jeg var dybt rystet over mig selv”, siger Anne Holm, der nu har medlidenhed med de kunder, der glemmer deres penge. ¢

ARBEJDSPLADSEN

FINANS September 2016

Målet er at gøre en forskel

Stadil Sparekasse er en af landets mindste sparekasser, og mens andre pengeinstitutter af den størrelse er gået konkurs eller blevet opkøbt, holder Stadil Sparekasse stand. Direktør Janus Vestergaard er dog bekymret for, om omkostningerne til rapportering til myndighederne bliver for store AF JULIE SØLTOFT JEPPESEN / FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN

Derude, hvor det siges, at kragerne vender, ligger Stadil Sparekasse. Der er store vidder at brede sig på, Vesterhavet er en cykeltur derfra, og man behøver hverken låse hoved- eller bildør efter sig, når man går. Der kommer ikke nogen. Kun dem, man kender, for i Stadil kender alle hinanden præcis som i Bulderby og andre romanflækker. Stadil Sparekasse har eksisteret siden 1870 og blev stiftet af de lokale i sognet som en ren indskydersparekasse uden garanter, og den fungerer stadig sådan den dag i dag. De er nu tre ansatte inklusive direktøren, Janus Vestergaard, selv. Der er en snert at selvtillid at spore i direktørens svar på spørgsmålet om, hvorfor kunderne netop har valgt Stadil Sparekasse som deres foretrukne sted at låne til bil og bolig. ”Hvorfor skulle de ikke vælge os? Der er ikke nogen årsag til ikke at vælge os. Tværtimod. Hvis vi leverer den samme ydelse, måske endda til en bedre pris, så vil man selvfølgelig vælge os. Det er jeg sikker på”, siger Janus Vestergaard, der selv er lidt et særsyn i Stadil by lidt nord for Ringkøbing. Han er selv for seks år siden flyttet med sin kone og fire børn til Stadil fra Vanløse uden for København. Der kendte de knap nok genboen, i Stadil kender

de næsten hele byen. Sparekassen skal ikke levere et stort afkast til aktionærer, hvilket betyder, at omkostningsniveauet ikke er særlig stort. Direktøren er sikker på, at den omkostningsfrie tilgang til bankforretning tiltaler mange. ”Jeg tror godt, at folk kan lide gennemskueligheden. Og gennemsigtigheden. At der ikke er 50 siders prisbog med gebyrer, man skal læse igennem. Vi er til at få fat i med det samme, hvis

”Hvis udviklingen virkelig går i den retning, at der bliver færre og færre pengeinstitutter, og der bliver stillet flere og flere krav fra myndighedernes side, kan det da godt være, at vi er nødt til at se i øjnene, at vi ikke kan honorere kravene. For eksempel kan omkostningerne til rapportering blive for store” Janus Vestergaard, direktør i Stadil Sparekasse

de ringer herned. Vi er tilgængelige. Jeg tror, at hvis man kender folk, har man også bedre mulighed for at sætte sig ind i deres situation”, siger han.

Skal finde sin plads i fremtiden Sparekassen har en begrænsning i tilbudte produkter og tilbyder for eksempel ikke aktiehandel. Det er derfor en standardind- og udlånssparekasse, selvfølgelig med fokus på lokalområdet ud fra kirketårnsprincippet. Det hænder dog, at de får henvendelser fra andre steder i landet. I marts ekspederede sparekassen et andelsboliglån i København og blev også for nylig kontaktet af et par, som ville købe hus i Viborg. På trods af at Janus Vestergaard er selvsikker på sparekassens vegne og ser positivt på dens muligheder for at overleve i fremtiden, er der stadig flere udfordringer, der kan true sparekassen på dens eksistens. ”Hvis udviklingen virkelig går i den retning, at der bliver færre og færre pengeinstitutter, og der bliver stillet flere og flere krav fra myndighedernes side, kan det da godt være, at vi er nødt til at se i øjnene, at vi ikke kan honorere kravene. For eksempel kan omkostningerne til rapportering blive for store”, siger han. Desuden kan det i fremtiden blive en reel udfordring at skaffe medlemmer

FINANS September 2016

til sparekassens bestyrelse, da Finanstilsynet stiller krav til bestyrelsesmedlemmer om en vis erfaring med og viden om at drive finansiel virksomhed. ”Hvis ikke vi kan sammensætte en bestyrelse ud fra de krav, der bliver stillet til bestyrelsesmedlemmer, kan det godt blive svært at løfte den del af driften af sparekassen. Så kan man jo overveje at annoncere efter professionelle bestyrelsesmedlemmer, og det bliver måske nødvendigt på et tidspunkt”, siger han. Samtidig er han også klar over, at helt nye og fremmede spillere kan komme til at påvirke sektoren. ”Jeg tror heller ikke, man skal være

blind for, at om fem til ti år er det noget helt andet, der gør sig gældende. Vi ser det allerede nu med nye fintech-løsninger og Apple og Google, der bevæger sig ind på det finansielle marked”. Men selvom det ifølge Janus Vestergaard er sparekassens største udfordring at blive ved med at finde kvalificerede bestyrelsesmedlemmer, har også den store udvikling i sektoren en betydning for et lille pengeinstitut som Stadil Sparekasse. Et godt 2015 betyder, at der er blevet råd til at investere i ny it, blandt andet får kunderne nu også mulighed for at have mobilbank. ”Investeringen i ny it kan bringe os ind

ARBEJDSPLADSEN

”Hvorfor skulle kunderne ikke vælge os? Der er ikke nogen årsag til ikke at vælge os”, siger direktør Janus Vestergaard.

ARBEJDSPLADSEN

FINANS September 2016

i de næste fem til ti år. Det giver kunderne et produkt, som er på højde med alle andres, og så er vi igen et godt alternativ. Kunderne skal jo ikke gå på kompromis for at være kunde hos os”, erkender han.

Servicerer lokalsamfundet Billige boliger er der masser af i Stadil og opland. Men på trods af at boligerne tit er en million kroner billigere end et hus i Ringkøbing, kan det være svært at få et lån til et hus i Stadil i de større pengeinstitutter. De mangler kendskab til lokalområdet, og her er Stadil Sparekasse en vigtig spiller, forklarer Janus Vestergaard. ”Det kan være svært at overbevise store kreditorer om et huskøb herude, fordi det for dem kan være svært at overskue, hvad der rører sig her. Vi kender området, vi ved, hvem folk er, nogle gange gennem flere generationer, så det er naturligt, at man forhører sig hos os, hvis man vil købe hus i området”. Det betyder noget, at der er nogen til at bakke op om det lokale, om det er den lokale idrætsforening eller finansiering af boligkøb. Direktøren er ikke i tvivl om, hvordan

landet lå, hvis ikke Stadil Sparekasse stadig eksisterede. Der ville nok være flere initiativer, som ikke var blevet finansieret. Initiativer, som er med til at holde liv i den yderste del af Danmark. ”Det er ikke, fordi vi ser mindre stringent på kundernes rådighedsbeløb og så videre, men der var nok ting, som ikke blev gennemført, hvis vi ikke var her. Jeg mener, vi spiller en ret så stor rolle i forhold til at kunne levere en mulighed for finansiering også ude i denne her del af landet”, konstaterer han. Selvfølgelig skal de i sparekassen som alle andre pengeinstitutter have en fornuftig forretning og et godt overskud i forhold til den risiko, de påtager sig, og det er et krav, at man konsoliderer sig. Men sparekassen har ikke noget afkastformål eller en målsætning om at skulle forrente sin egenkapital, fordi nogle aktionærer skal have et udbytte. Derfor er der også et andet og mere nobelt formål med at bevare sparekassens eksistens. ”Vi servicerer lokalsamfundet. Meningen er jo, at vi skal være en akkumulator for nogle af de ting, der skal ske lokalt. Målet er at være med til at gøre en forskel. Det er ultimativt det, vi skal”. ¢

FIND DIT NYE JOB PÅ FINANSJOB.DK Er du ansat i den finansielle sektor, har du nu mulighed for at finde relevante jobannoncer ved hjælp af finansjob.dk I samarbejde med DGMedia har Finansforbundet lanceret en markedsplads for job, og hvor også din virksomhed har mulighed for at annoncere i relation til foreksempel job og karriere. Opret en jobagent i dag og lad jobbet finde dig. Besøg os på www.finansjob.dk

Stadil Sparekasse i tal: Årsregnskabet for 2015 kan berette om et udlån på næsten 36 millioner kroner og et indlån på omkring 71 millioner kroner. Stadil Sparekasse havde et overskud fra 2015 på cirka 1 million kroner, det overskud er steget fra 271.000 kroner i 2014. Da Finanstilsynet kiggede forbi i februar 2015, lå sparekassens solvensprocent med sine 20,5 noget under det samlede gennemsnit på 32,1 procent for pengeinstitutter i gruppe fire. På trods af det vurderede tilsynet, at solvensbehovet var tilstrækkeligt. Sparekassens solvensprocent er dog steget, og i årsregnskabet for 2015 er procenten noteret til 28,7. Dog fik Stadil Sparekasse en risikooplysning af tilsynet på grund af en høj markedsrisiko, der ifølge tilsynet blandt andet skyldes, at udlån til kunder uden for lokalområdet udgjorde omkring 12 procent af det samlede udlån. Stadil Sparekasse har dog en strategi om at samle udlånene hovedsageligt omkring Stadil, Hover og omegn.

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

FINANS September 2016

Region Hovedstaden – København Foredrag ”Mere ud af mindre” Foredrag i Brøndby Hallen af forfatter og aldringsforsker Henning Kirk. Vi skal høre om, hvordan vi holder hjernen i gang. Hjernen styrkes ved at blive brugt. Ved fysisk aktivitet og læsning, samtale, fremmedsprog, musik, leg og latter. Selv om hjernen skrumper lidt med årene, kan vi få ”mere ud af mindre”. Efter foredraget nyder vi en god middag med 1 øl/sodavand eller 1 glas vin samt kaffe. Tid: 11. oktober kl. 10.00 Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadion 10 (Bus 500S kører lige til døren, og der er gode p-forhold). Pris: 100 kr. Kontonummer: 1551-2561400213 Frist: Den 25. september – ingen tilbagebetaling efter denne dato Tilmelding til: Kaj Hilker Nielsen, Platanhaven 39, 2600 Glostrup, e-mail: kajhilker0709@gmail.com Bemærkninger: Kun for medlemmer. Husk medlemsnr. og postnummer. Tilmelding er først gældende, når både tilmelding og betaling er tilgået os. Region Hovedstaden – Nordsjælland Besøg Hammermøllen i Hellebæk/Helsingør Vi mødes kl. 10.15 for at få guidet rundvisning i en af Nordsjællands perler. Natur og industrihistorie i ét. Efter guidningen i det smukke og spændende område får vi en lækker buffet på cafe Hammermøllen suppleret med en enkelt drik, øl eller vand eller et glas vin. Vi slut-

ter med kaffe og kage. Tid: 27. september kl. 10.15 – ca. kl. 15.00 Sted: Hammermøllen. Gode p-forhold, ellers stå af toget på Hellebæk Station, som kører fra Hillerød, Helsingør eller Gilleleje. Derefter ca. 400 meters gang. Pris: 100 kr. for medlemmer, 200 kr. for ledsager Kontonummer: 1551-3719467814 Frist: Den 22. september Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, e-mail: ebm@post9.tele.dk Bemærkninger: Ledsager, kun hvis der er plads, for lokalerne er lidt trange. HUSK både betaling og tilmelding! Ved afbud på dagen ring 4086 5523. Region Sjælland – Vestsjælland Wallmanns julearrangement Når vi ankommer til cirkusbygningen, vil vi få en omvisning og høre om bygningens historie, se salen og komme backstage og i de gamle hestestalde. Tilbage til artistbaren, hvor vi vil få en velkomstdrink. Derefter en 4-retters julemiddag, medens vi bliver underholdt med både sang, dans, komik og cirkusartisteri. Tid: 23. november Sted: Opsamling med bus følgende steder: Slagelse St., busterminalen, kl. 13.30, Sorø v. Sorøhallen kl. 13.55, Ringsted St., rutebilpladsen, kl. 14.15, Holbæk, Jernbanevej 6, kl. 15.00 Eftermiddagskaffe serveres i bussen på vejen til Wallmanns. Forventet hjemtransport fra Wallmanns ca. kl. 22.45.

Pris: 400 kr. for medlemmer, 600 kr. for ledsager Kontonummer: 4398-3556266093 Frist: Tilmelding fra den 25. september Tilmelding til: Kirsten Nordbo, e-mail: kirstennordbo123@gmail.com Bemærkninger: Yderligere oplysninger se www.seniorfinans.dk Region Syddanmark – Sønderjylland Foredrag og lotto – kør selv Indlæg ved Jette Knapp, som fortæller om sin nylig udkomne bog ”Kongehuset i Gråsten gennem 80 år”. Efter middagen (egnsret) det traditionelle lottospil med mange fine gevinster. Tid: 25. oktober kl. 10.30 Sted: Bov Kro, 6330 Padborg Pris: 150 kr. for medlemmer, 200 kr. for ledsager. Prisen er inkl. kaffe, middag med 1 genstand og lotto. Drikkevarer er for egen regning. Kontonummer: 4652-4652207375 Frist: 30. september Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhusvej 11, 6330 Padborg, e-mail: hanshenrik@galle.dk Bemærkninger: Husk deltagernavne, tlf.nr. og betaling v. tilmelding. Næste oplevelse: Årets julefrokost 22. november på Knapp v. Aabenraa.

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

JEG TILMELDER MIG ARRANGEMENTET: Region Sjælland – Vestsjælland Wallmanns julearrangement, 23. november Region Syddanmark – Sønderjylland Foredrag og lotto – kør selv, 25. oktober

Region Hovedstaden – København Foredrag ”Mere ud af mindre”, 11. oktober Region Hovedstaden – Nordsjælland Besøg Hammermøllen i Hellebæk/Helsingør, 27. september

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn: Medlemsnr.: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

FINANS September 2016

MICHAEL BUDOLFSEN

KLUMME

NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDET

Følg formandskabet på Twitter. Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Vi har mere brug for ledere end for chefer Der er koldt på toppen, hedder det sig. For tiden er det bare, som om den kølige luft mere blæser direkte mod de medarbejdere, som får hjulene til at køre rundt i maskinrummet. Når der for eksempel aflægges et regnskab, er det så sikkert som amen i kirken, at der i næste åndedrag kommer en svada om, hvilke krav aktionærerne stiller. Om effektiviseringer. Og om besparelser. Vi så det senest omkring Nykredit i sensommeren, hvor en opjustering af resultatforventningerne omgående blev fulgt op af et varsel om færre medarbejdere. Desværre er det en tendens, der er bredere end som så. Selvfølgelig er der alle steder en businesscase, der skal hænge sammen. Og selvfølgelig har alle virksomheder også en ejerkreds, der skal have noget ud af deres investering. Men den sang er altså ikke alene banal. Den er jo også dybt uinspirerende for medarbejderne. De skaber forretningsresultaterne hver eneste dag, og til en forandring kunne det være særdeles forfriskende for dem at høre noget om mening, mission og forankring i det danske samfund. Og måske også ligefrem en erkendelse af den betydelige indsats, de gør – og som i sidste ende jo er det, der skal skaffe aktionærerne deres forrentning og udbytte. For mens besparelser og effektiviseringer til stadighed trykkes nedad i organisationen, kan man jo sådan set godt stille spørgsmål ved ledelsernes evne til faktisk at skabe toplinjevækst. Omkostningsbesparelser kan måske være nød-

”Som ansat har man et krav på, at en topleder kan begejstre. En topleder skal evne at fortælle, hvad man vil opnå, og hvilke ideer man har for at udvikle sin organisation”

vendige – men det er jo ikke det, der for alvor bringer os og vores virksomheder fremad. Som ansat har man et krav på, at en topleder kan begejstre. En topleder skal evne at fortælle, hvad man vil opnå, og hvilke ideer man har for at udvikle sin organisation. Ikke bare hvad aktionærerne kræver, men hvad man selv har af visioner og udviklingsplaner. Være fyrtårnet for sine ansatte. I stedet for er det, som om vi har fået topchefer mere end topledere – og topchefer, der agerer som administratorer for nogle aktionærer snarere end udviklere for vores organisationer. Det kan gøres meget bedre – og det ser vi heldigvis også eksempler på i sektoren. For der findes andre modeller: Nogle steder handler det hele tiden om at udvikle, skabe og tjene flere penge. Det er altså et anderledes offensivt signal. Ledelsen skal selvfølgelig håndtere omkostninger, men medarbejderne har brug for mere end det – og for at høre, at vi vil mere og bedre. At man kan ranke ryggen og være stolt af sin virksomhed. Det betyder noget for os. For hvad vil de, der udstikker kursen? Vil de fremad mod nogle mål, der står klart – og giver en følelse af at være i samme båd mod fælles mål? Eller er de i spidsen for at vride mest muligt ud af organisationen for at tilfredsstille aktionærerne? Som medarbejder er der en verden til forskel. Vi har i den grad mere brug for lederen end for chefen. ¢ Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Finans Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 8. 2016 Næste nummer: Fredag 21. Oktober Udgiver: Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Mette-Marie Rosenkjær mra@finansforbundet.dk Katy Wang kw@finansforbundet.dk Birgitte Aabo baa@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest fredag 30. september. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 51.162 Design: Katrine Kruckow og Peter Kamper Vendrup Tryk: Aller Forsideillustration: Mikkel Henssel

Vi er den bank kunderne helst vil skifte til – det kræver flere hænder Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Kunderådgiver med interesse for erhverv til filialen i Nyborg Kunderådgiver til filialen i Odense Souschef til filialen i Silkeborg

TRÆT AF PAPIR?

Hent vores app og gør hverdagen nemmere for dig selv og dine kunder. Med vores app har du altid adgang til en opdateret og søgbar udgave af vores ’Skat, moms og personalegode’ – publikation, og så har dine erhvervskunder desuden mulighed for at scanne og gemme bilag, der automatisk bliver matchet op mod netbanksposteringerne. Farvel til papir, goddag til en nemmere hverdag.

www.bdo.dk/app

Hent i App Store Søg på ”BDO Online”